diff --git "a/normalized/1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_1.txt" "b/normalized/1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_1.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_1.txt" @@ -0,0 +1,12004 @@ +Første kapitel . +Betlersken . +En aften i oktober måned sad en gammel kone i buegangene , +der omgiver ridebanen på christiansborgslot . +Hun havde taget plads på det nederste trin af +vindeltrappen , som fører op til hoftteatret og bad enhver +forbigående om en almisse . +Vejret var mørkt og koldt . Stormen for med en +sørgelig , langtrukken piben igennem hvælvingen ; tunge , +mørkegrå skyer skjulte himlen og nedsendte af og til +en sin støvregn . +I de enkelte mellemrum vinden adskilte skyerne , +glindsede et mat og blegt stjernelys frem bag deres +rifter . +Konens hoved var indhyllet i et uldent , grøntstribet +kastetørklæde , som gik korsviis ned over brystet . Når +lygteskæret faldt på hendes ansigt , så man disse +blege og furede træk , der bare præg af et liv fuldt af +armod , sorger eller laster ; men hvad der dannede +en særegen charakteristik hos denne kone , var et hånligt + +og ondskabsfuldt udtryk som kunne vise sig i de +samme glimrende øjne og i mundens dybe og rynkede +folder . +„ Der går nu alle de forbandede rige mennesker ! “ +Hviskedee hun efter at et selskab var passeret sorbi hende . +„ De stråler i Fløiel og silke , den ene prægtigere end +den anden , og ingen af dem skal give mig fattige stakkel +så meget , at jeg kan læske min tunge med en lille +tår kaffe . Uh ! jeg . kunne have lyst til at male dem +med skedevand i deres fine ansigter og plukke hårene +af hovedet på dem . +„ Gud velsigne dem , gode herre ! “ vedblev hun i +samme øjeblik , „ giv en fattig kone en lille skilling . “ +Disse ord blev henvendte til to personer , som +standsede udenfor trappen , tilsyneladende så fordybede +i en samtale , at de ikke lagde mærke til betlersken , hun +gentog derfor sin bøn og berørte den nærmestståendes +kappe . +„ Gå Pokker i vold ! “ svarede Herren , „ og lad os +være i fred . Kom Carl det bliver som jeg har sagt : +vi ville svigte skæbnen og selv være vorlykkes +skaber . “ Efter disse ord fortsatte de deres gang +ned mod marmorbroen . +„ Ja grin kun , dit slemme skarn ! “ mumlede betlerflen , +„ Du kan rigtignok tro , at jeg skal husfe dette +svar , når du har glemt det . — jeg har givet ham + +føde og jldebrændsel , jeg har opdraget ham fra lille +af , og således belønner han mig . Bi kun Charles ! l +jeg kunne gøre en rig mands søn af dig , hvis jegs +ville sige hvad jeg ved ; men nu skal du få lov til +at mugne op i nød og elendighed , du skal komme +til at æde tørt brød og bære pjalter værre end mine . “ +Betlerskens forbittrelse tiltog medens hun talte . +Hendes bøjede skikkelse hævede sig , hun udstrakte truende +hånden i den retning de tvende personer vare gåde . +Da hun endelig havde udtømt sig , tog hun igen plads +på trappen . +Lidt senere , kom en herre gående sorbi stedet , +betlersken betragtede ham opmærksomt og sagde , idet +hun ildstrakte hånden : +„ En skilling i guds navn , gode hr . Tøndesen . “ +Den kommende standsede forundret ved at høre +sig nævnet . +„ Hvem er de ? “ +„ Gud velsigne dem , hr . Tøndesen , “ sagde hun +med den ynkeligste betoning hun kunne give sin stemme . - +„ Jeg er den gamle Sidse Jensen , som skurer trapperne +i det hus hvor de boer ! “ +„ Ja , nu kender jeg dem jo , “ sagde Herren idet +han gav betlersken en almisse . „ Vræ så god ,mor +Jensen , jeg kan ikke give dem mere , for jeg har ikke +mere . > — godnat ! “ + +dermed gik han , fulgt af den gamles velsignelser , +som imidlertid kun fortsattes så længe hun troede at +kunne blive hørt . +Da Tøndesen var kommen nogle skridt bort , vendte +hun sig mod gadelygten , betragtede pengene hun havde +fået , og sagde : +„ Det var også noget at byde folk , otte skilling , +nej lad mig se ! — ja , så gud tror jeg ikke at det +er en mark . Det er dog en prægtig fyr den Tøndesen ! +Gid nu djævlen sidde her længere og tigge . Jeg har +både til en god kop kaffe og til et par rare Voller +ovenikjøbet . Den velsignede sjæl . “ +Betlersken gik tilbage og tog en hankekurv frem +fra trnppekrogen . Derpå svøbte hun sit tørklæde +tættere sammen om sig , og ville just forlade stedet , +da hun på engang standsede ifølge en ide , som +øjeblikket indgav hende . +„ Bi lidt ! “ mumlede hun ved sig selv . „ Noget kan +jeg dog gøre , for at gjengjælde de skarns rige , at +de lod mig sidde her og fryse . “ +Hun søgte i kurven , fremtog en lille pakke , og +overstrøg de to eller tre nederste trappetrin med dens +indhold . +„ Se så ! “ sagde hun med en skadefro latter . +„ Det er prægtig ! Rigtignok har jeg uu mistet alt mit +rare sæbe , som jeg sparede sammen hos fruen , medens + +jeg vadflede hendes trapper , men så har jeg også +den fornøjelse , at de fornemme herrer og damer , som +komme ned af trappen kunne glide om og falde ; +måske kunne de brække benene , — ja gud give de +måtte brække armene med . “ +Under disse fromme udgydelser tog betlersken sin +kurv og gik ind igennem buegangen , idet hun undervejs +overlagde , hvorledes hun bedst skulle anvende de +sammentiggede penge . +Dette tilsyneladende så uvæsentlige møde mellem +betlersken og de tre herrer , er bleven omtalt , fordi det +senere skulle have de vigtigste , vi kunne måske sige +de skrækkeligste følger for flere af denne histories +hovedpersoner . +Andet kapitel . +Postkassetyveriet . +Ligeoverfor kongens have , i baghuset til en af +disse store og smagfulde bygninger , som den nye +kunstsands , eller måske blot den gamle efterabelseslyst +her i hovedstaden fremkalder i tiltagende mængde , + +boede vor bekendte fra foregående aften , Adolf +Tøndesen . +Lejligheden bestod af to små tarvelige værelser , +lige tarveligt udstyrede . I det første udgjorde en +skrivepult , nogle bøgetræes stols , og et gammelt +bord , det hele møblement . Det næste værelse tjente +til sovekammer , og der finde vi Tøndesen , om +formiddagen kl . 10 , i sengen , og røgende af en +lang pibe . +Det bankede på døren , en herre trådte ind . +Da han ikke fandt nogen i dagligstuen gik han til +sovekammeret , og udbrød i et forundringsudråb , ved +at finde Tøndesen i sengen . +Den kommende var et ungt menneske på nogle +' og tyve år , med et langt og blegt ansigt , hvis eneste +l udtryk var den gode mening han nærede om sig selv . +Han havde lysegule tæt afklippede hår , hvide øjenbryn +og små kulsorte mustacher , så forunderlig afvekslende +viser sig stundom naturen i dens produktioner , hanspåklædning +var særdeles omhyggelig og smagfuld . +„ Hvad for noget , min ven ! “ udbrød han . „ Endnn +i sengen ? “ +„ Ja , hvorfor ikke ? “ svarede Tøndesen lakonisk , „ jeg +ligger her og mediterer . “ +„ Enhver sin smag ! Du sover og jeg spadserer . +Naturen ved du , den sværmer jeg for . Jeg har allerede + +været volden rundt , og det endskønt jeg arbejdede +på mit digt den hele nat ; men det gør jeg da hver +nat , kan jeg tænke . Apropos ! “ vedblev han , „ hvad hedder +den gudommelige dame , som boer ovre i forhuset ? Jeg +så hende køre ud , just som jeg gik igennem porten . “ +„ Jeg kender ikke synderligt til beboerne her ! “ svarede +Tøndesen . +„ Å jo vist gør du , Hjelmskjold fortalte endogså +at du gav timer derovre . “ +„ Jeg informerer rigtignok hos en baronesse Dyring ; +men det er ikke sagt , at du mener denne familie . “ +„ Netop , kære ven , Dyring ! Der har vi navnet . +Baronessens niece , hende jeg taler om , er jo en italienerinde . +Ikke sandt ? “ +„ Det kan nok være ! “ +„ Der er egentlig for hendes skyld jeg kommer så +tidligt og forsfyrrer dig i dag . Jeg ville nemlig spørge , +om det ikke gik an jeg informerede et par timer derovre +for dig . Du kunne jo for eksempel gøre dig syg +og sende mig i dit sted . “ +„ Men i hvilken hensigt ? “ spurgte Tøndesen forundret . +„ Naturligvis , +blot for at jeg kunne få en lejlighed +til at komme i hendes nærhed . Jeg er skudt , jeg +er dødelig forelsket i denne lille pikante italienerinde ! “ +„ Du ? “ + +„ Ja netop jeg . Finder du det så besynderligt ? “ +„ Men du kender hende jo ikke ? “ +„ Bedre end du tror . Jeg har nu , lige siden i ' +sommer gået forbi hendes vinduer hver evige dag , +og over i kongens have har jeg dannet mig et kighul +imellem buskene , hvor jeg står og betragter hende . “ +„ Nå , og hvad skal det vel føre til ? “ +„ Hør blot videre . Jeg har også været inde i +hendes værelser . Forleden morgen gik jeg op i forhuset , +og fandt døren til entreen åben . En guddommelig +aristokratisk Duft strømmede mig i møde . Jeg træder +ind , hendes tærnede kåbe hang på stativet . På +gulvet stod der et par nydelige små galoscher . Det +var også hendes . Jeg så disse pragtfulde , elegante +værelser , og stod fortabt i beskuelsen af den umådelige +luksus og overflod , som alt bar præg af , indtil en stuepige , +med et uhyre af en støvekost i hånden på +engang endte min henrykkelse ved at spørge mig , hvem +jeg ønskede at tale med . Jeg nævnede dit navn og +blev viist herover . “ +„ Men trods alt dette , seer jeg dog ingen grund til +at du har forelsket dig i frøken Dyring . Kender hun +dig ? Har du nogensinde talt med hende , eller hvad +jeg ville sige , tiltalt hende ? “ +„ Ja , også det . Mit første bekendtskab med denne +dame skriver sig fra i sommer , da vi sejlede sammen + +med dampskibet „ Løven “ . Hendes skønhed og elegante +dragt fængslede alle passagerernes opmærksomhed , og +ved middagsbordet manenvrerede jeg så heldigt , at jeg +kom til at sidde ved hendes side . Jeg tiltalte hende , +og fik i forbigående lejlighed til at anbringe et indfald , +som hun morede sig over . Det var også ret +mandigt , når jeg selv skal sige det . “ +„ Denne bemærkning er unødvendig , “ svarede Tøndesen . +„ Jeg kender dig jo mørk ! “ +„ Ja , men du skal dog h��re mit indfald , siden jeg +netop husker det . Man fortæller , sagde jeg , at løven +er et glubende rovdyr , som æder enhver , der kommer +i dets nærhed . Vi have i dag et bevis for det modsatte . +Se blot hvor fredeligt her vi sejle i løvens +favn . “ +Tøndesen søgte at skjule sin tilbøjelighed til latter , +og mørk vedblev : +„ Conqnel var hun , det kan ingen nægte , men det +klædte hende guddommeligt . Hendes sorte øjne kastede +blikke til venstre og til højre blandt den skare af herrer , +der stod og omringede hende . Snart trak hun sine handsker +af , som om hun fandt det for varmt under solsejlet , +men i virkeligheden kun for at vise sine små snehvide +hænder , snart kom , som af en hændelse , en nydelig lille +fod frem under kjolen , kort sagt , hun fortryllede alle , +mig isærdeleshed . Jeg vedligeholdt derfor også min + +opmærksomhed lige til det yderste , og forlod hende +først ved porten i kronprinsessegaden , hvor hun gav +mig det sidste brændende øjekast . Således stå sagerne +og . derfor — tys , del banker ! — hvad jeg har +betroet dig Adolf , er en hemmelighed . Jeg gør regning +på din diskretion . “ +„ Det kan du ! “ svarede Tøndesen , „ skønt jeg ikke +satter grunden , thi for det første tvivler jeg meget om +at du nogensinde vil nå dit mål hos frøken Dyring +ad de veje du hidindtil har søgt det , og dernæst selv +din hemmelighed til alle dine andre bekendte . Dette +siger jeg dog ikke for at fornærme dig , men kun fordi +jeg antager at en digternatur som din , trænger til meddelelse . “ +Mørk +hørte denne bemærkning til indtægt for sig , +som en compliment , men han fik ikke lejlighed til svar ; +thi i det samme trådte to nye personer ind i stuen . +Den ene var omtrent i samme alder som mørk . +Han havde et smukt og characteristisk fysiognomi ; +men var i dette øjeblik særdeles bleg og bevæget . +„ Hvad fattes dem , Carlsen ? “ spurgte Tøndesen +forbavset . „ Så bleg og lidende hær jeg endnu aldrig +set dem før . “ +„ Ja , derom har jeg forgæves gået og spurgt +ham om , ligesiden vi mødtes , “ bemærkede den anden , +en høj person med et jovialt ansigt , der omgaves af + +en skov af sorte , uredte hår og en lignende bakkenbart . +„ Jeg påståer nu at vor ven lider af creditorer +eller orm , hvis han blot vil betroe mig sit ' onde , så +ved jeg en ypperlig medicin for alle slige omgangssygdomme . “ +„ Jeg +fatter intet ! “ svarede Charles Carlsen , idet +han gjorde et mislykket forsøg på at smile . „ Det er +blot en sag som jeg gerne vil tale med dem om , Tøndesen , +jeg kommer igen siden ! “ +„ Gener dem ikke , Carlsen , “ svarede den der kom +med ham . „ Tøndesøn er min ven , og hvad te betrøer +min ven , kan de også betroe mig . “ +„ Jeg tvivler ikke derom , “ sagde Carlsen , „ men foretrækkær +dog at komme igen siden . “ +Han hilste og gik . +Næppe var han ude af døren før de tre tilbageblevne +udtømte sig i formodninger om årsagen til +hans bevægede stemning . +„ Jeg har måske en anelse derom , “ ytrede Tøndesen +endelig . +„ Lad høre ! “ +„ Carlsen har nu konkureret til universitetets guldmedaille . +Jeg læste hans afhandling før den blev indsendt , +og anser det for meget rimeligt at — “ +„ Han er bleven tilkendt medaillen , “ råbte mørk + +afbrydende . „ Det er et brillant hoved den Carlsen har . +Hvad mener de , Dahl ? “ +„ Et ypperligt hoved ! “ svarede den adspurgte , „ især +beundrer jeg hans sjældne hukommelse . “ +„ Javist ! “ vedblev mørk . „ Han kan på stående +fod citere Deur hvilketsomhelst sted de pnster af vore +bedste forfattere . “ +„ Fanden i vold med forfatterne ! “ svarede Dahl . +„ Han kan på stående fod citere dem hvormange +trumfer der er faldne i ethvert spil , han er med i . +Det er noget andet minfar ? — jeg tror selv at +han har fået medaillen , i det mindste har han fortjent den . “ +Efter at denne formodning var bleven behørig uddebatteret +af Dahl og mørk , afbrød den sidste ttemaet +med det spørgsmål , hvem den unge dame var , som +Dahl fulgte i tteatret den foregående aften . +„ Det var min frokost ! “ svarede han lakonisk . +„ Hvorledes ! “ udbrød mørk , „ Deres frokost ? “ +„ Ja og min middagsmad , måske jeg om kort tid +^bringer det så vidt at hun også bliver min aftensmad . “ +„ Hvad mener de dog dermed ? “ +„ At jeg , efter at jeg længe har været aldeles blank +og bankerot , fik jeg det fornuftige indfald i det mindste at +sørge for min føde og forplejning i fremtiden , og af +den grund forlovede jeg mig med datteren af en restauratør . +I begyndelsen af vore forhold besøgte jeg hende + +hver formiddag , med min ringe kærligheds lykke og +en solid frokost , senere indfandt jeg mig også om middagen +og blev hver gang beværtet med ømhed og teetter +kraftig middagsspise , sluttelig har jeg tænkt på at gøre +hende en lille visit om aftenen , men så vidt er jeg < +dog endnu ikke kommet . “ +„ Straks efter at Dahl var gået , bankede det på +døren for tredje gang . +„ Ligger du endnu Adolf ? “ spurgte en stemme fra +dagligstuen . +„ Ja jeg gør , inen kom kun ind Hjelmskjold . “ +„ Godt , jeg har en lille time tilovers , vi ville sludre +sammen . » +Sovekammerdøren åbnedes og en officer trådte +ind med en stol i hver hånd ; han spændte sablen +fra sig , og satte den hen i en krog , derpå stoppede +han en pibe , rykkede derefter stolene sammen , satte +sig på den ene og lagde fødderne på den anden . +„ Om forladelse , fordi jeg gør mig det lidt mageligt ! “ +Sagde han , „ men jeg er forbandet træt og kommer lige +fra manøvren . — nå hr. Digter , “ vedblev han , henvendt +til mørk , „ hvorledes lever de ? Jeg så dem i +tteatret iaftes . “ +„ Ja , naturligvis , jeg måtte jo derhen for at pibe +det nye stykke ud . “ +„ Kendte du det da i forvejen ? “ spurgte Tøndesen . + +' „ Nej , men jeg har engang foresat mig at udpibe +alle de værker , der fremstilles på tteatret uden navn . +Vor md hylder ikke anonymiteten . “ +„ Hvad mener du derom Hjelmskjold ? “ spurgte Adolf . +„ Jeg mener at folk handle overmåde fornuftig i +at pibe og skrige af alle mulige tragedier og komedier , +når de blot ville klappe af balletterne , og om mørk +mener jeg at han besidder sådanne egenskaber som forfatter , +at om de end ikke kunne sikre ham beundring , +da i det mindste ville fritage ham for at miskendes . “ +„ Ja , Hjelmskjold er ensidig og partisk . Han er +bleven min stadige konkurrent siden vor sidste desput +om » Studenterstandsn . “ +„ Hvilken desput ? “ spurgte Tøndesen . +„ Jeg påstod at studenterne vare de eneste upartiske +dommere i disse smagsager og overhovedet overalt i +intelligenser gebet . “ +„ Med færre ord ! “ afbrød Hjelmskjold ham . „ Han +påstod at studenterstanden var en stand , som heltrig +siger , og alle vi andre kun nuller , der fik betydning +ved at slå sammen med denne . “ +„ Jeg nævnede ved samme lejlighed nogle af de bedst +lignende hoveder blandt vore fælles bekendte . Havde +det været i dag , kunne jeg endnu tilføje en . “ +„ Hvem ? “ + +„ Carlsen , en genial person , der nylig har tildraget +ig almindelig beundring . “ +„ Han har i det mindste tildraget sig almindelig omale , “ +Svarede greven . +„ Ja , det er fordi han har vundet universitetets +zuldmedaille for en afhandling . “ +„ Nej , det er fordi han har stjålet hundrede +rigsdaler af postkassen , “ svarede greven . +Det er umuligt at beskrive den overraskelse disse +) rd vakte hos de to tilhørere . +„ Hvad siger de ! “ råbte mørk . +„ Stjålet af postkassen , “ gentog Tøndesen . +„ Ja ganske vist , “ vedblev Hjelmskjold , „ men da pentene +igen er tilvejebragte søgte man at neddysse sagen , +) g den ville næppe være bleven så bekendt , hvis ikke +: t af vore diskrete blade iforgårs havde opvartes publikum +med den hele historie , og blot udeladt navnet . +Det forundrer mig , at i begge er så uvidende derom . “ +I samme øjeblik blev døren åbnet og Charles +larlsen trådte ind , den person som havde stjålet de +^undrede rigsdaler af postkassen . +Mørk så ham næppe komme før han tog sin hat , +hilsede Tøndesen og hjemskjold , og gik bort idet han +rendte ryggen til Carlsen og lod som om han ikke benærkede +hans nærværelse . +Grevens fortælling overraskede Tøndesen i den grad , + +at han i nogle øjeblikke efter , ikke var i stand til at beherske +sin stemning . Carlsen så dette straks og havde +tillige lagt mærke til den uhøflige måde på hvilken +mørk forlod stuen . +Han gik hen til Tøndesen , tog hans hånd og +sagde : +„ Jeg tager vel næppe fejl Tøndesen , i den formodning , +at man har fortalt dem , hvorledes det er +gået mig ? — de tier - de kender min brøde ; men +måske ikke årsagen , og det er den som jeg kommer +for at fortælle . De behøver ikke at gå , Hjelmskjold , “ +Vedblev han , da greven tog sin kårde og beredte sig +til at forlade stuen . +„ Hvad jeg har at sige , er ikke længer nogen hemmelighed , +— de har vel hørt , at jeg fra min tidligste +barndom er bleven opdragen af en borger her i byen . +Flere uforskyldte uheld have omsider bragt denne mand +i en nød og armod der er så meget større , som han +undser sig for at være den bekendt og bestandig søger +at dølge sin forfatning for vendens øjne . Sidste flyttedag +kunne manden ikke tilvejebringe de nødvendige penge +til huusleien . Efter flere forsøg herpå betroede han +mig endelig alt , sordi han vidste at jeg hver første oktober +fik min gage udbetalt på contoiret . Jeg havde +imidlertid allerede disponeert over mine penge , og kunne +ikke skaffe ham de hundrede rigsdaler før to dage efter + +flyttedagen . Så længe ville værten ikke vente og — +eg tog summen af kassen , som jeg havde under formring , +i den hensigt , at tilbagebetale den inden mine +9øger blev opgjorte . Dagen efter savnede man pengene , +og endskønt det lykkedes mig at tilvejebringe dem +ndnn samme aften , fik jeg dog min afsted , blev jaget +mrt , og som en venlig erindring uddelte en af mine +sollegaer historien til alle , indtil den iforgårs forvandket +og i høj grad overdreven fandt veje til et af vore +smudsblade . “ +„ Jeg har nu fortalt alt , “ vedblev Carlsen med en +av og skælvende stemme . „ For at hjælpe min pleieader +af hans forlegenhed har jeg mistet min stilling , +udsigt til en lykkelig fremtid , alt , alt har jeg mistet , +hi jeg står vanæret i verdens øjne . “ +Ved disse ord udtalte der sig en dyb smerte i +iarlsens åsyn . Den fatning han hidindtil med såaegen +møje havde søgt at vedligeholde var-forsvunden , +zan skjulte sit ansigt i sine hænder og hulkede højt . +„ Det er en forbandet historie ! “ sagde Hjelmskjold +ævæget . „ Men giv dig tilfreds , min ven . Alt kan +ndnn blive bedre end du tror , og indtil dette skeer , +kat det være mig en fornøjelse , om du vil flytte ud +il mig i castellet . Jeg ejer rigtignok intet , minfanilie +har slået hånden af mig og anser mig for en + +llymo permas , men jeg har lønning og brød og en +ubegrænset kredit hos marketender og urtekræmmer . “ +„ Du , Hjelmskjold ! “ udbrød Tøndesen . +„ Ja jeg . For satan , man er da heller ikke Greve +for ingenting ! “ +„ Jeg påskønner dit tilbud , “ sagde Carlsen og +rakte Hjelmskjold hånden , „ men jeg har tænkt på , om +der ikke muligt kunne åbne sig en udvej for mig hos +baronesse Dyring . “ +„ Baronesse Dyring , “ gentog Tøndesen forundret . +„ Hvorledes mener du ? “ +„ Hu søger i denne tid en sekretair til at besørge +correspondanke : ! med forvalterne på hendes godser , +dg til at ledsage hende når hun til næste forår tager +til Italien . Jeg tror at være denne post voksen , og +du kunne måske tale min sag , Tøndesen siden du +kommer i baronessens hus . “ +„ Jeg tvivler om at hun tager synderligt hensyn +til en stakkels timelærer som jeg . Imidlertid skal jeg +gøre hvad jeg kan . Jeg seer hende formodentlig i dag . “ +„ Ja , tael lidt for mig , kære Tøndesen , “ sagde Carlsen . +„ Jeg ønsker intet hellere end at komme bort fra +byen . “ +Lidt efter tog han afsked og gik . +„ Det gruer mig forresten meget at bede baronessen +om denne post , “ sagde Tøndesen , da han og Hjelmskjold + +vare alene . „ Ikke fordi jeg jo ønsker at Carlsen +måtte få den , ligesålidt som jeg deler folks +mening om hans brøde ; men baronesse Dyring +hører til den slags mennesker , som jeg netop ikke vil +være forbunden . “ +„ Skal jeg give dig et råd ? “ +„ Ja , lad høre ! “ +„ Fortæl hendes niece hvorledes sagen hænger +sammen , og bed hende virke for vor ven . Du siger +jo at baronessen føler hende i alt , og at hendes ene +er gældende . “ +„ Nej , det kan jeg heller ikke godtsgjøre ! “ +„ Du elsker Janette Dyring ! “ +„ Ieg er hendes timelærer , “ svarede Tøndesen med +et bittert smil . +„ Du elsker hende ! “ gentog Hjelmskjold bestemt . +„ Ieg kender dig bedre end du tror . Det er heller +ikke af tilbøjelighed du fører dette ville liv , du søger +blot bedøvelse deri , jeg er overbevist herom , skønt jeg +ikke kan fatte årsagen . Du går tilgrunde , Adolf , +på den måde som du lever . “ +„ Ieg ved det ! “ svarede Tøndesen koldt og ligegyldigt . +„ Men +for djævelen , er der da slet intet jeg kan +gøre for dig ? “ + +„ Nej , min ven ! Intet andet end aldrig oftere at +omtale denne sag . “ +Tredie kapitel . +Baronessen og hendes niece . +To timer senere forlod Tøndesen sin bolig og gik +over i forhuset , for at give den sædvanlige time +undervisning . +Baronesse Dyring beboede første salsetage ud mod +kongens have . Hun var kommen til København om +sommeren , og ville ifølge en tidligere bestemmelse +rejse tilbage til Italien ved efterårets begyndelse ; +men da tiden nærmede sig fandt lægerne hendes +sundhedstilstand så betænkelig , at de rådede hende +til at opbebie foråret her . +Baronessens stilling og endnu mere rygterne om +hendes betydelige formue , forskaffede hende et udsøgt +bekendtskab blandt hovedstadens elite , hun blev optaget +i de fornemste cirkler , og fandt sit ophold i København +ret behageligt . +Da Tøndesen trådte ind var baronessen alene +§i værelset . Indhyllet i et stort shawl , sad hun i en + +af disse klodsede lænestole som moden tiltrods for deres +smagløse form har gjort til et uundværligt møbel i +ethvert confortabelt indrettet hus . +Gulvet i dette værelse var belagt med et tykt +kvadreret tæppe , og i kaminen brændte en munter +ild , endskønt det var tidligt på efteråret , og solen +udenfor kastede sit skin over sølvpoplernes og ahornenes +gulbrune spraglede løv , ovre i kongens have . +Baronesse Dyring var en aldrende dame , meget +spinkel og spædlemmet . Hendes ydre bar spor af tidligere +skønhed , men havde med årene modtaget et +udtryk af spydighed , eller måske rettere sagt , af sorg +og lidelse . * +dette præg var især tydeligt i hendes lange og +magre ansigt , i de dybe furer under øjnene — tårernes +vej . Selv i hendes smil lå der i enkelte +øjeblikke en førborgen smerte . +Derfor dannede også denne blege dame , med +hendes blide og sørgmodige mine ) en påfaldende +modsætning til værelsets pragt og luksus . Man skulle +have anset det for en umulighed , at sorg og Kummer +kunne trænge ind over dørtærskelen af dette rigdommens +og overflødighedens tempel . +Da baronessen så Tøndesen træde ind rejste hun +sig fra sit sæde og indbød ham med en håndbevægelse , + +ledsaget af et forekommende og venligt smil , til +at tage plads . +„ Min niece er endnu ikke kommen tilbage fra +hendes kjøretour ! “ sagde hun . „ Men jeg håber , at +hun vil være her straks . Hun foretrækker Langelinie , +jeg , kakkelovnskrogen . “ +„ Deri synes frøken Dyring at handle rigtig , med +deres nådes tilladelse , “ sagde Tøndesen . „ Især på +så smuk en eftermiddag som denne . “ +„ Sig ikke det . Enhver afos følger sine tilbøjeligheder , +som det bedst passer sig . Janette er foråret , +jeg er vinteren , hun nyder øjeblikket , jeg derimod tilhører +fortiden og lever i dens minder . “ +„ Er det ikke besynderligt ! “ vedblev hun lidt efter , +„ at jeg i de to måneder de er kommen her , ved +synet af dem stadig erindres af en bekendt , hvem +de ligner så påfaldende , i ansigtstræk , figur , ja +selv lyden af deres stemme . Leve deres forældre +her i byen ? “ +Endskjøndt dette spørgsmål blev gjort i en venlig +tone , og desuden syntes så ligefremt at besvare , gjorde +det døg en mægtig virkning på Tøndesen . Han blegnede +og kastede et spejdende blik på baronessen , som +om han søgte at udforske i hvilken hensigt hun havde +givet samtalen denne retning . Derpå svarede han med +en vis bitterhed . + +„ Mine forældre have aldrig boet her i byen , og +deres nåde og jeg have udentvivl heller ikke fælles +bekendte . “ +„ Det er døg ikke så umuligt , “ sagde baronessen , +uden at bemærke Tøndesens bevægelse , „ medmindre det +skulle være fordi de fleste af dem jeg har kendt fra +mit tidligere ophold her i byen er borte , — de er +døde , “ tilføjede hun sagte og vemodigt . +Den pause som indtrådte efter disse ord , blev +pludselig afbrudt , idet en vogn kørte ind af porten . +„ Der har vi sikkert min niece , “ udbrød baronessen , +og med det herredømme som alderen giver over vore +følelser , opklaredes hendes træk i samme øjeblik , måske +blot som følge af at hun ønskede at skjule sin stemning +for den kommende . +Straks efter åbnedes fløjdøren for en ung dame , +og baronessens formodning stadfæstedes . Det var +Janette Dyring , som trådte ind i salen . +Hun hilste Tøndesen , kastede sin parasol på en +stol og ilede derpå hen til tanten . +„ De har sikkert i sinde at skænde på mig , “ sagde +hun med en kærlig indsmigrende stemme , idet hun bøjede +sig ned over . Lænestolen og kyssede baronessens pande . +„ Og de også , min strenge lærer , fordi jeg kommer +for sildigt hjem ; men vejret var få herligt og strandvejen +forekom mig smukkere end nogensinde tilforn . Desuden + +vidste jeg jo , at de , medens jeg var borte , ville +sære i min egen kære tantes selskab . “ +„ Jeg tvivler om mit barn ! “ svarede baronessen , +„ at denne undskyldning er tilstrækkelig for hr. Tøndesøn . “ +„ Jo ganfle vist , deres nåde , “ svarede denne smilende ; +„ thi under den forudsætning at vi nu læse den +fulde time , har jeg som frøken Dyring siger , jo blot +vundet ved hendes fraværelse . “ +Lidt efter sad lærer og elev ved hinandens side +bøjet over bogen og undervisningen begyndte . +Janettes fader , baron Dyring , havde været attache +ved gesandtskabet i Neapel . Hendes moder var en +italienerinde af den historiske familie rugvigmin . Efter +forældrenes død , som påfulgte i et kort mellemrum , +som Janette i huset hos sin tante , der på grund af +et svækket helbred havde opholdt sig flere år i Italien ; +her tilbragte hun tiden lige til sidste sommer , da baronessen +drog tilbage til Danmark . +I et af Neapels mest fortryllende landskaber under +Italiens milde og rene himmel , omgiven af rigdom , +pragt og overflod , var Janette vokset op til en skønhed , +som selv i syden henriver enhver til beundring , +og her i vor fattige hovedstad skabte hende tilbedere +hvor hun viste sig . +Denne skønhed viste sig i det modige og trodsende +udtryk af hendes strålende øjne i hendes ansigt , fuldkommen + +grøsste oval , i alle træks regelmæssighed , og +fornemmelig i denne gratiøse og piquante ynde , som +var udbredt over enhver af hendes bevægelser og +den ubetydeligste handling hun foretog sig . I hendes +væsen lå der noget så zart , ømt og forkælet ; en +uskyld , som hidtil var bleven uberørt af enhver dybere +lidenskab , men tillige lyst og tilbøjelighed og alle evner +til at forgude denne , og fortabe sig deri . Hendes kulsorte +hår og øjne lignede moderens , jtalienerinden , +medens derimod den blege hudfarve syntes at være +gået i arv fra faderen . +I dette øjeblik var altså Janette , Tøndesens elev , +ifølge den caprike , som havde givet hende lyst til at +lære det daglige sprog . Hun stavede sig med største +møje igennem bogen , som lå foran hende på bordet . +Tøndesens blik dvælede på hendes profil , medens +hun læste , enhver mine i hans åsyn vidnede i en høj +grad af ro og besindighed , og dog var der i denne +situation noget så forstyrrende og adspredende som +ville have været istanv til at give selv en mindre +sangvinsk og exentrisk karakter end hans , den fornødne +fatning og selvbebrejdelse . +Janette sad ved hans side , hendes klædning berørtehans , +hvergang hun så ned i bogen , var hendes +hår kun nogle få tommer borte fra hans ansigt . I +denne nærhed strammede en berusende vellugt ham i møde , + +hendes mørke blikke dvælede vexelviis på ham og bogen . +Efterat Tøndesen en tidlang havde fortsat undervisningen , +kastede Janette pludselig et blik over på +taffeluhret . +„ Klokken er næsten tre , og jeg har nu med yderste +flid besvaret alle deres spørgsmål i en halv time , “ +Sagde hun , i det forunderligste jargon af italiensk og +dansk , men tilligemed et så blødt og melodisk organ , +at man næppe skulle have fundet en tilhører , som jo +ville foretrække dette sprog for det korrekteste af alle . +Finder de ikke , at det nu kunne være tilstrækkeligt med +bogen for i dag ? “ +„ Som de behager , “ svarede Tøndesen ; „ men på +denne måde vil det vare længe før de lærer det +danske sprog . “ +„ O nej ! når de blot ikke bliver træt af at undervise +mig , så lærer jeg det nok . Jeg er da heller ikke +så særdeles tungnem . Alle mine bekendte finder , at +jeg har gjort betydelige fremskridt , og hvad jeg ikke +lærer i vinter , det vil måske komme når vi rejse +sammen til foråret , og bestandig tale dansk med hinanden . +Ikke sandt , “ vedblev hun med en næsten bønlig +stemme . „ De nænner ikke at opgive deres elev , så længe +hun endnu behøver vejledning af dem ? “ +„ Jeg er tvungen dertil , “ svarede Tøndesen med en +bestemthed og alvor , som tilintetgjorde ethvert håb + +for Janette , „ og må gentage hvad jeg allerede tidligere +har sagt , at det er mig en umulighed at modtage +deres tilbud . Derimod vil jeg bede , siden de selv +bringer denne sag på banen , at påkalde deres indflydelse +for Fru baronessen til gunst for en af mine +bekendte , som intet hellere ønsker end at få denne post . “ +„ Hvem mener de ? “ +„ Student Carlsen ! “ +„ Han har allerede været hos os i morges og talt +med tante derom , men vi syntes ikke om ham . “ +„ Det vil sige at de ikke synes om ham , “ bemærkede +Tøndesen smilende , — „ og hvorfor , hvis jeg tør spørge ? “ +„ Der er noget så overdrevent ydmyg og krybende +hos denne herre , som ikke behager mig , “ svarede Janette . +„ Han bukker for ethvert ord jeg siger , og bøjer +sig så dybt , som om han ville kysse jorden , som min +fod har betrådt . “ +„ Denne brøde kunne der dog måske nok findes +tilgivelse for , hvis det virkelig var hans hensigt . “ +„ Der gives udentvivl herrer så latterlige , “ svarede +Janette leende , „ men jeg ynder dem ikke ! “ +„ Jeg tør altså slet ikke gøre regning på deres +protektion . “ +„ Hvorfor ønsker de netop han skulle få denne +post ? “ +„ Først færdi jeg ved , at han er den voksen , og dernæst + +færdi jeg tvivler om , at der gives nogen , for hvem +den ville være en så stor velgerning som for Carlsen . +Hele hans fremtids lykke er så at sige afhængig deraf . “ +„ Hvorledes kan det være muligt ? “ spurgte Janette +forundret . +„ De vil selv kunne bedømme det , når jeg har fortalt +dem den ulykkelige skæbne som hviler over ham , +og jeg anser denne meddelelse for min pligt , eftersom +jeg anbefaler ham . “ +Tøndesen gentog nu hvad Carlsen om morgenen +havde meddelt ham , og Janette lyttede til hans ord +med den største deltagelse . Da han havde fortalt hende +alt , tilføjede han : +„ Verden som blot er i stand til at bedømme handlingen , +uden tillige at se dens motiver holder den stakkels +Carlsen for skyldig , i mine øjne og måske også +i deres er han derimod mindre brødefuld . “ +„ Ganske vist , “ svarede Janette bevæget , „ det forekommer +mig ikke , at der kan være tale om nogen brøde . “ +„ Man har ikke alene frataget ham den plads han +havde , “ vedblev Tøndesen , „ men tillige ved at publicere +historien med overdrivelse og forvanskninger , berøvet +ham ethvert håb om nogensinde at kunne få en uy . +Han vil derfor være givet til trang for den bittreste +armod og omsider gå tilgrunde , og for at hindre dette , +vover jeg endnu engang at påkalde deres protektion + +hos baronessen . Jeg ved nok hvor meget den formår . “ +„ Virkelig ! “ +Udbrød Janette med et couquet smil . +„ Nuvel , jeg vil gøre alt hvad jeg kan , men til gengæld +et spørgsmål : sig mig om det vil være +indiskret , jeg mener særdeles meget indiskret , at +erfare årsage » til at de så bestemt vedbliver at +afslå vore bønner , og vægrer dem ved selv at modtage +denne post , den er i sandhed ikke vanskelig , de +skal heller ikke få det så besværligt , det indestår +jeg for . Nu , bliv ikke vred ! “ tilføjede hun , „ jeg søger +jo ikke længer at overtale dem , siden jeg forud ved , +at det^kke vil lykkes mig , må jeg blot vide årsagen +til deres afslag ? “ - +Janette lagde medens hun talte sin hvide hånd +på Tøndesens arm . Hun følte at denne arm skælvede +i dette øjeblik , og hvad enten det end var en følge +af den skarpsindighed , som enhver kvinde i visse +retninger i så fortrinlig en grad er begavet medeller +hvad anden grund der bevægede hende til af opgive +et spørgsmål , hrkn nylig havde gjort med så +megen interesse , nok er det , hun tav , og lod sig +nøje med det utilfredsstillende svar af Tøndesen : +„ Der gives omstændigheder , som bestandig ville +hindre mig i af modtage denne post . “ + +dagen efter blev Carlsen kaldt op til baronessen , +sg modtaget som hendes sekrætair . +Fjerde kapitel . +En hemmelighedsfnld samtale . +Christianshavn danner i flere henseender det store +asyl for alt hvad der i hovedstaden findes af slet , +eller forbryderiflt . Her har også den fattigste og +meest tiltagende del af almuen opslået deres boliger , +fordi den høje leje gør det umuligt for dem af bo +inde i København . +I de mindre gader sindes huse , hvis ejere igennem +aviser og ved udhængsskilte bekjendtgjører , gode +og billige logier for „ propre herrer “ , og disse propre +herrer , som sædvanlig er sjouere , betlere eller frigivne +forbrydere , strømmer også hver aften i talrig mængde +sammen på slige steder , for af få husly tilden næste +dag . De mest formuende tilbringe natten i en seng , +mindre velhavende ligge på strå , og de fattige på +det blottede gulv , men alle broderligt og venskabeligt +sovende i et og samme værelse . +I baghuset af en sådan lejlighed boede den + +gamle Signe Jensen , tiggerkonen , som blev omtalt i +begyndelsen af denne fortælling . +Hendes bolig bestod af et lille Kammer , hvortil +man steg op af en meget stejl og snever trappe , hvis +rækværk var falden af , og blev erstattet ved et reb , +sorn hang ned fra loftet . +Enhver genstand i denne bolig , de sprukne , solbrændte +ruder , de ormstukne meubler , det grå falmede +tapet som bedækkede væggene , bar vel præg af armod , +men tillige af sands for orden og renlighed som kun +undtagelsesvis sindes i samfundets laveste klasser . +En sildig aften sad to personer i dette værelse . +Den ene var tiggerkonen og den anden var Charles +Carlsen . +Ingen af dem talte til hinanden , derimod tilkendegav +den førstes dybe og regelmæssige åndedrag , og +ubevægelige sammenkrsbne skikkelse , at hun var falden +ispvn henne i krogen imellem kakkelovnen og sengen . +Carlsen sad ved bordet , han hvilte hovedet i vegge +sine hænder og stirrede med et tankefuldt blik ind i +flammen af den lille bliklampe , som stod foran ham . +Lampen udbredte en mat og svag belysning i stuen og +kastede sit skær hen over hans smukke , men blege ansigt . +Efterat denne stilhed uafbrudt havde været i løbet +af en time , hævede Carlsen pludselig sit hoved og +lyttede . + +der hørtes skridt på trappen udenfor , og straks +efter tnådte et ungt menneske ind i stuen . +„ Godaffen Carlsen ! Du seer jeg holder ord , skønt +det kun var med yderste møre at jeg fandt herop . “ +„ Jeg begyndte næsten også at tvivle på dig , +Verner ! Klokken går til ti . “ +„ Jeg indser heller ikke , hvorfor du netop bestemte +dette sted til vor sammenkomst så længe der gives +cafeer og restaurationer nok , hvor vi kunne træffe +hinanden . “ +„ Ja ganske rigtig , men jeg tvivler om at vi på +disse steder ville være bleven så lidt bemærkede som her . “ +„ Der er dog en tredie nærværende ! . “ ytrede Verner +og pegede hen til krogen , hvor den gamle sad . +„ For hende kan du være rolig , hun sover så trygt +efter den kaffepunsch jeg har tillavet hende , at hun ikke +vil erfare mere af vor samtale end kommoden der . +Læg din frakke og tag plads . “ +„ Her har du altså opslået din bolig ? “ spurgte +Verner , idet han satte sig på en stol ved siden af +Carlsen og tændte en cigar ved lampen . „ Ilet er just +ikke ved elegance at lejligheden udmærker sig . “ +„ Nej , men derfor har jeg også besluttet at omskifte +^en med en bedre . “ +„ Du er da antaget som baronessens sekretair ? “ + +„ Ja , i går talte jeg med den gamle dame , og alt blev +afgjort imellem os . I morgen tiltræder jeg posten . “ +„ Men hvordan djævlen har du båret dig ad med +at overvinde alle dine coneurrenter ? “ +„ Hvad skal jeg sige ? “ svarede Carlsen . „ Man har +talenter , man har protektioner , og ved denne lejlighed +var det Adolf Tøndesen , som spillede mvcrens rolle . — +jeg vidste at han kommer i baronessens hus som +timelærer , og fik ham til at interessere sig for mig , +idet jeg komponerede en lille historie om at jeg handel +taget pengene af postkassen for at hjælpe min trængende +plejefader o . s . v . “ +„ Fæstede han da lid til dette eventyr ? “ +„ Ja i den grad , at baronessen endnu dagen efter +ikke havde forvundet sin rørelse over at høre Tøndesen +gentage det . Nu får jeg da fast fod i huset og vil +i fremtiden kunne virke for dig . “ +Begyndelsen af denne samtale imellem de to venner , +var i bleven ført med lydelig røst , men efterhånden +dæmpede de deres stemmer , flyttede stolene tættere +sammen og talte nu så sagte , af betlersken i krogen , +selv i fuldkommen vågen tilstand , ville have haft +møje med af høre , hvad der blev forhandlet . +„ Jeg tror ikke af jeg har din hjælp nødig , “ svarede +Verner på den sidste bemærkning af Carlsen . „ Vi + +ville lade sagen gå sin gang som skæbnen har +be slemt . “ +„ Det vil med andre ord sige , af vi ville stikke hænderne +i lommen og stå som Peer tot og se på , af +den første den bedste vindbeutel snappe os vor forlovede +inapa bort fra næsen . Nej , ellers tak ! det ville vi min +salighed ikke gøre . Jeg har engang før virket fordig , +og vil blive ved dermed indtil vi vinde sejr . Siden +dele vi gevinsten med hinanden . Ester hvad derer +sket kan du ikke længer trække dig tilbage . Vore +veje er de samme , vi må følges ad , efter hvor guddommen +forlanger det , selv om resultatet skulle +i være blod . “ +Den kolde bestemthed hvormed Carlsen fremførte +disse ord , syntes af beherske Verner . Han blegnede og +lod hovedet synke ned i hånden , men svarede intet . +„ Hvorledes står det sig forresten med frøken Dyring +og dig ? “ spurgte Carlsen straks . efter . „ Har du +friet til hende , eller tænker du ikke snart på at gøre det ? “ +„ Forbindelsen er aftalt imellem min fader og den +gamle baronesse ; men jeg selv har endnu ikke gjort +noget skridt . “ +„ Og testamentet ? “ +„ Det er kommen fra Italien , og min fader gemmer +det som baronessens værge . “ +„ Du ved siet ikke hvad det indeholder ? “ + +„ Jeg håber at Janette er indsat sam universalarving ; +men med vished kan jeg naturligvis intet vide . “ +„ En sådan kundskab var det sagt ikke vanskeligt +at forskaffe sig , “ svarede Carlsen , „ den er tillige uundgåelig +nødvendig for os begge . “ +„ Det indser jeg ikke ? “ +„ Sagen er dog ganske ligefrem . Af hvilken grund +ønsker din fader vel dette parti så ivrigt ? Hvorfor +ønsker du det selv , Carl ? Ikke fordi frøken tyring +er smuk , lidenskabelig og propfuld af alle mulige +selskabelige fuldkommenheder . — i vore Tage skal der +mere til for at gøre en forbindelse ønskværdig . Heller +ikke kommer det i betragtning , at du og hun måske +have følelser og symphatier tilfælles , hvilketaltsammen +hører til et antiqueret studium , som for øjeblikket blot +har hjemme i det kongelige tteaters moderne dramaer . +Et godt parti er i vore dage ikke andet end et rigt +parti , bondens datter og grevens søn kunne ret bequemt +slutte sig til hinanden , når blot . den førstes penge +fylder den sidstes skuffer . Er det ikke sandt ? “ +„ Tildeels måske ! “ +„ Du elsker altså frøken Dyring , fordi du ved hjælp +af dens arv , hun har ivente , vil kunne skaffe dig en +sorgfri og behagelig fremtid ; men netop nu at den +gamle baronesse disponere anderledes over sin formue , +end vi formode . Det er jo muligt , siden du selv siger , + +at hun ingensinde har udtalt sig bestemt herover . I +dette tilfælde vil din forbindelse med frøken Dyring +både gøre dig selv ulykkelig og hende ved dig . Det +er netop denne ulykke vi ville forhindre ved at åae +og efterse testamentet . “ +„ Men derved begå vi jo en handling som i verdens +øjne anses for en nederdrægtighed . “ +„ Jeg syntes dog virkelig ikke at der er mindre brøde +i at forlove sig i den hensigt at få penge , end i at +forvisse sig om , at man også får pengene , hvorfor +man forlovede sig . Du har halvvejs indrømmet at +kvinden i vore dage er en genstand for køb og salg , +og det er i grunden herrerne med , kan jeg tænke ; det +er blot prisen , som er forskellig , har man da ikke overalt +lov til af undersøge en tings værd , før man indgår +handel om den ? Hvad din frase om verdens +mening betræffer , så ligger deri den samme kummerlige +og lurvede anskuelse , som går igennem hele vor +tid . Vi tage ikke hensyn til handlingen , men gøre +derimod alt for af lette skinnet , i de ydre omdømme +ved anstændige folks mening . Hvordan djævlen skulle +endelig også verden få af vide , hvad vi to foretager +os bag lukkede døre ? Men selv om vi antager denne +umulighed , så vædder jeg tusinde mod en , af den , +der mest fordømmer din brøde , vil være den , der mindst +generer sig for af begå en lignende . Selvinteresse er + +humanitetens store hemmelighed , og hele det hæderlige +selskab , hvis mening du frygter , vil komme dig i møde +med åbne arme , når du taler til dets hjerte med en +fyldt pengepung i hånden . “ +Da Carlsen tav , sad Verner nogle øjeblikke uden +af tale , han syntes af overveje Verners ord . Omsider +lod det til , af han følte sig befriet af denne phraselogi , +thi uden at gøre flere indvendinger spurgte han : +„ På hvilken måde tænker du da at åbne +testamentet ? “ +„ Hvor gemmes det ? “ +„ I min faders pult , men nøglen kommer aldrig +ud af hans lomme . “ +„ Så længe han blot ikke bærer pulten i sine lommer , +kan det også være det samme med nøglen . Tag +blot et stykke papir , blød det i munden , og gør et +aftryk af nøglehullet i pulten , når du seer dit snit +dertil , for det øvrige skal jeg nok sørge . +„ Men hvad hjælper alt dette til , når baronessen +til næste forår rejser tilbage til Italien ? “ +„ Måske bliver der ikke noget af denne rejse , “ +Svarede Carlsen med et betydningsfuldt smil . +„ Hvad mener du dermed ? “ spurgte Verner forbavset . +„ Guds død Carlsen , hvor der ligger noget ondskabsfuldt +i dit ansigt ; jeg ville ønske at vi to aldrig havde +truffet hinanden . “ + +„ Tiden er så knap i aften , min kære ven , “ svareae +Carlsen , „ at vi ikke ville spilde den med at sige hinanden +komplimenter . Det lønner heller ikke umagen , at +du søger at fortolke mit ansigts udtryk , og for at vende +tilbage til der hvor vi slap , så mener jeg blot , at baronesse +Dyring ikke vil komme til at rejse til Italien +næste forår , siden hun efter al sandsynlighed dør +førend den tid . Hendes huslæge er min bekendt og +har betroet mig , at den gamle dame lider af en stærk +tæring , hvilket man dog hidindtil ikke har villet fortælle +hende . Men lad os nu få rent brød i posen , +faet , for at jeg kan vide , hvad jeg har at vente af dig +til løn for mine fremtidige operationer . Vi antager , +at frøken Dyring bliver eneste arving til hele dengam ' +les formue . Testamentet skal senere skaffe os vished +herom , og hvis vi haruaget fejl , så gives der eksempler +på , at et testament ved en smule behændighed +lader sig forandre , som det bedst passer i ens kram . +Hvad ejer end denne baronesse ? “ +„ Min fader anslår hendes formue til over en +halv million . “ +„ Hvor djævelen har hun fået alle de penge fra ? “ +„ Endeel efter hendes bland , men størsteparten efter +en Broder , der var ugift , og havde flere plantager +ovre i Vestindien . “ +„ Det er jo en smuk lille Summa , “ udbrød Carlsen + +fornøief . „ Noget af denne kapital bliver måske givet +bort til uvedkommende . Vi ville f . Eks . antage , at hun +har en naturlig datter , jeg vil antage at hun har tvillinger , +resten tilfalder da den unge baronesse , eller med +andre ord , dig , når du bliver gift med hende . Hvad +mener du nu , om straks at give mig et lille lovformeligt +gjældsbeviis på ti tusinde rigsdaler for mine tjenester . +Det bliver i rente firehundrede rigsdaler +om året . “ +„ Det var jo net ! “ udbrød Verner med en hånlig +latter . „ En forskrivning på titusinde rigsdaler . +Troer du jeg er forrykt ? “ +„ Nej aldeles ikke , “ svarede Carlsen med den største +rolighed . Det er tværtimod på grund af din klogflab , +jeg venter denne godtgjsrelse , siden du på den ene +side kender min savair kairo , til at fremme en fattet +plan , og på den anden side ved , at hvad øjeblik jeg +vil kan kuldkaste alle dine ønsker med hensyn til frøken +Dyring ! “ +„ Det sidste er mig rigtignok ikke så ganske klart , “ +Svarede Verner . +„ Da er det dig kun en bagatel ! “ svarede Carlsen +med et hånligt smil . „ Tror du nu kære ven , at +der skulle behøves andet dertil , end at levere frøkenen +beviser for at du deltog med mig i tyveriet på postkassen , +og at det var din fader der fik sagen neddysset + +for dit vedkommende ved at tilbagebetale pengene +vi havde spillet bort ? “ +En dødsbleghed for hen over Verners ansigt ved +disse ord , som blev atter tirrede med kulde og bestemthed . +„ Tael ikke mere derom ! “ hviskedee han sagte . „ Man +kunne let høre os . Det forekommer mig , at den gamle +derhenne er vågnet . “ +„ Ja , vor samtale er for så vidt også snart til ende , “ +Svarede Carlsen . „ Jeg vil blot tilføje , at jeg velfvrseglet +har givet en pålidelig ven den hele skrevne historie +om alt hvad der er passeret mellem os angående postkassen . +Hvis der skulle hændes mig noget uheld , som +du naturligvis ikke ønsker , vil min hemmelighed gå +i arv til ham . Gud må vide , hvorledes jeg egentlig +kom på dette indfald , “ tilføjede han med en spodsk +latter , „ men jeg ville dog ikke lade dig være uvidende +herom , for levendes og dødes skyld . “ +„ Du frygtede måske for , at jeg kunne få i sinde +at tilintetgøre det eneste vidne om denne usalige hemmelighed , “ +Bemærkede Verner . +„ Min kære ven , “ sagde Carlsen smilende , „ hvorledes +kan nu sligt falde dig ind ? Af dig frygter jeg intet , +men håber alt . Vi kan jo lade sagen beror indtil +videre , hvis jeg ikke tager fejl , så er det Søren som +p ringer ude på trappen , og han må ikke erfare noget +hvad vi have talt om ! “ + +„ Denne Søren er dog din fortrolige ! “ bemærkede +Verner . +„ Alle mennesker er til en vis grad mine fortrolige , “ +Svarede Carlsen . „ Men hvad jeg finder før +godt at dølge beholder jeg desnagtet før mig selv . “ +Straks efter gik døren op , og en person trådte +ind . Han gjorde et buk før Verner , et lignende før +Carlsen , medens han med en høj og skrattende stemme +vedblev at synge den vise han havde begyndt på +trappen . +„ Og leve vor konge , min kæreste og jeg , +min kæreste før alle , min konge før mig . +For djævelen ! — når jeg siger , min kæreste før alle , +så mener jeg , vor konge før alle ! “ +Den kommende var en mand af middelhøjde , +omtrent i samme alder som Carlsen , hans figur havde +noget uformeligt og vanskabt i dette øjeblik han fremstillede +sig , hvad enten dette nu var en naturfeil hos +ham eller fordi han bar en genstand skjult under +den lange rytterkappe , hvori han havde indhyllet sig . +Da han tog hatten af så man et blegt og magert +ansigt , hvis dybtliggende og gennemtrængende øjne +stærkt fremtrædende kinder og kort , opadstående næse , +røbede dristighed og energi . Panden var aldeles skjult +af et tykt mørkebrunt hår , og det hele ansigt så tæt + +besået med kopar , som himlen med stjerner i en +vinternat . +„ Godaffen Carlsen ! “ sagde han . „ Hvor er vor +vertinde ? “ +„ Hun sidder og sover derhenne i krogen ! “ svarede +Carlsen . +„ Ja , nu hører jeg det jo , mutter snorker svinsk , +når jeg siger svinsk , så mener jeg at hun snorker , +og mutter har ikke muntret sig i aften , jeg mener at +hun er pærefuld . “ +„ Det skulle du nødig sige , snøde , “ svarede den +gamle kone gabende . „ Hvis du blot kommer hjem +for at være grov , gjords du bedst i at blive lorte . “ +„ Nå nå , madam Jensen ! “ vedblev snøde , „ hvad +jeg sagde var vel ment , og jeg indser heller ikke , +hvorfor folk skulle være ædru , når de have råd til +at drikke sig fulde . — gå nu hen og kom os lidt olie +i lampen , for her er jo så mørkt i stuen , som i en +lukket dragkiste . “ +„ Jeg har ikke niere olie i flasken , og dersom +du vil have noget købt , må du selv lægge ud +derti ' ! “ +„ Ja det kan jeg rart . Der har i to skilling , +madam . Køb os et pænt lille lys for st , em . “ +„ Hvor han er gerrig , “ sagde den gamle , idet hun +bandt sit grøntærnede kastetørklæde om halsen . „ Det + +er blot for at spare de seks skilling til olie , at du vil +have mig til at købe et tællelys . “ +„ Gå nu blot ,mor Jensen , og skaf os lyset før +spekhøkeren lukker boutikken , når i kommer igen skal +i få at ses , at jeg ikke er gerrig . Jeg har en foræring +til jer i aften . “ +„ Virkelig ? “ +„ I kan selv overbevise jer ' derom , “ sagde snyde . +„ Hvad tror i vel det er jeg gemmer bag på +min ryg ? “ +„ Den gamle lod sin hånd glide ned over snødes +kappe . Hendes ansigt antog et venligt udtryk idet +hun sagde : +„ Det er dog altid noget . “ +„ Ja , det skulle jeg også mene , “ svarede snyde . +„ Men i får ham ikke , denne lille fyr , fyr i sætter +et dukkeansigt op , og går ned efter lyset . “ +„ Ha , ha ! hvad djævelen skal det betyde , et dukkeansigt ? “ +Spurgte betlersken . +„ Når jeg siger et dukkeansigt , “ bemærkede snyde , +„ så mener jeg et venligt ansigt . “ +Carlsen og Verner havde imidlertid fortsat deres +samtale i et sagte og dæmpet sprog , da konen gik +rejste Verner sig , tog afsked og fulgte efter hende , for +at blive lukket ud af gadedøren . +„ Det var godt at den fyr forlod os , “ sagde + +snøde . „ Før jeg kunne ikke tage munderingen af +sålænge han var herinde , og den generer mig bandsat . “ +Han kastede kappen af sig , og nu så ' man en +låden genstand , som snøde havde fastbundet på +ryggen . +„ Hvad har du der ? “ spurgte Carlsen forundret . +„ En lille missekat ! “ svarede snøde med et listigt +smil , og lagde en skndt hare på bordet . „ Det var +sådan et dejligt måneskin i aften , at jeg fik lyst at +spadsere lidt i frederiksberghave . Der vrimler det af +harer , og jeg stillede mig på lur oppe ved gartnerhuset , +hvor disse smådyr søge hen for den dejlige +ridbanes skyld . Jeg fik straks fat på denne , og bandt +ham fast til min ryg for at betjenten i Vestergade ikke +fluide mærke noget . “ +„ Men du måtte jo vente at blive grebet når +man hørte dit skud . “ +„ Å snak , jeg flyder jo ikke , jeg puster jo blot , +se her ! “ +Med disse ord trak snøde løbet af en vindbøsse +op fra den ene af sine store fiskerstøvler , kolben af den +anden , skruede begge dele sammen , og lagde bøssen +hen for Carlsen . +„ Her seer du min indretning , “ sagde han tilfreds +„ Er det ikke en herlig tingest ? Når jeg måtte råde +fluide den mand være konge , som først opfandt disse + +bøsser , man kan ikke tænke sig noget nyttigere redskab +for os stakkels friskytter . — siden jeg blev så rig at +jeg kunne købe denne bøsse , har jeg altid haft et +hæderligt udkomme , at tage en hare anser jeg ikke for +større kunst end at slukke dette lys . “ +Snøde udførte i virkeligheden denne sammenligning , +og pustede lampen ud . +„ Se så ! “ udbrød han leende . „ Nu sidde vi i +mørke . Den gamle bliver længe borte , men det er +det samme , imidlertid skal jeg fortælle dig en historie , +som passerede i forrige uge det er den bedste jeg +endnu har oplevet på alle mine vandringer . Altså , +sidste torsdag træffer jeg vildthandleren oppe fra +Vimmelskaftet , hos hvem jeg plejer at afsætte mine +varer . “ +„ Hør lille snyde , “ siger han , „ der er et herskab , +der har bestilt to stykker kronvildt hos mig til i morgen +middag . Ved du ingen råd til at skaffe dem +tilveie ? “ +„ Nej jeg ved ikke , “ svarede jeg . „ Den frist er +lovlig kort . “ +„ Ja , da må jeg pinedød have dyrene , “ siger +manden , „ om jeg så selv skal lave dem . Det kommer +ikke an på hvad de koste . “ +„ Ja , siden i endelig må have dem , “ svarede jeg , + +„ så skal i pinedød også få dem , såsandt som der +ellers er dyr i skoven og blykugler hos isenkræmmeren . “ +„ Det svar var en halv madaira været , “ siger +manden og trækker mig med sig ned til vinhandleren , +og medens vi drak madairen så gav jeg ham hånd +og ord på at dyrene skulle være i i ans hus til den +næste middag . Jeg gik hjem efter indretningen her , +puttede ham tnd i svivlet — når jeg siger svivlet , +mener jeg mine fiskerstøvler , og derpå afsted alt hvad +nemme og tøj kunne holde ud til dronninggård . +Nedenfor Lyngby fik jeg lov til at sætte mig op bag +på en wienervogn , som kørte samme lej , idet jeg +bildte hersfabet ind , at jeg skulle over til Farum og +hente gjordemoderen . Det var næsten aften før jeg +kom til stevet , forresfen et herligt måneskins vejr , og +alle dyrene på dronninggård kendte mig fra den +tid jeg tjente der , så godt , at jeg næppe hayde nået +skoven førend de fmå stakler kom springende forbi +mig , som om de ville sige : „ Kan du ikke bruge mig , +lille snøde , kan du ikke bruge mig ? “ — jeg pumpede +kolben fuld og gik dybere ind i skoven efter lyden . “ +Medens snøde talte , havde han sagte og forsigtig +rejst sig op fra stolen og undersøgt lommerne i Carlsens +overfrakke som hang på døren . Frugten af denne +nandsagelse var et smukt silketørklæde , der behændig +vandrede fra frakkens lomme i hans egen . + +„ Hvad vil det sige , at du gik efter lyden ? “ spurgte +Carlsen , uden at mærke det ringeste . +„ Det vil sige så meget , at oktober måned er hjortens +vrinsketid . Så samles de i store flokke og tale +kærlighed sammen . — når jeg siger tale kærlighed , +så mener jeg de brøle . Den første jeg bestemte mig +for , gik det godt , når jeg siger godt , så mener jeg +munden slet , for den faldt for mit skud så død som +en bergfisk , den næste gjorde det ikke bedre , og nu gjaldt +det blot om at få transporteret dem bort . “ +Snyde rejste sig med disse ord fra stolen og gik +nogle gange op og ned ad gulvet , indtil han endelig +standsede ved krogen , hvor den gamle nylig havde +siddet . “ +Han lod sin hånd glide hen over muren bag +kakkelovnen , og trak forsigtig en lys sten ud . Imidlertid +vedblev han uafbrudt at fortælle : +„ Mod morgenstunden traf jeg en Slagter , som kørte +mig og min bagage til byen , og på denne måde +nåde jeg lykkelig og vel Vesterbro , hvor jeg tog ind +hos en værtshuusmand . Men det værste var endnu +tilbage . Hvorledes ville du vel have båret dig ad , +Carlsen , for ved hyilys dag at komme igennem porten +med to små kreaturer ? “ +Hvis det ikke havde været så mørkt i værelset , +ville man i dette øjeblik have set snyde strække sin + +hånd ned i et hul som fremkom bag stenen som han +llog ud af muren , samt skjulte noget i sin lomme , satte +stenen på sin plads igen og vedblev derpå , efter at +Carlsen havde indrømmet det vanskelige i denne situation . +„ Først +tog jeg mig nu en dygtig godmorgen i værtshuset . +— når jeg siger godmorgen , så mener jeg en +god frokost . — derefter lagde jeg de to dyr på ryggen +over en bærebør , og surrede dem fast således at +benene strittede i vejret . Til hver af benene bandt jeg +derpå en teilgreen fuld af blade , og viklede siden efter +hjortens ben og kroppen om med halm , således at +blot de otte grene skal frem . Da dette var udført fik +jeg to sjouere til at bære børen ind til acisiboden , +her gav jeg mig ud for en gartnersvend og sagde : at +jeg havde udenlandste træplanter på min bør , som +skulle bæres ind på Frederiksborg til hendes majestæt +enkedronningen . “ +„ Det er godt , “ sagde betjenten . „ Gå de med +deres planter , og dermed var den grød lavet . Når +jeg siger grød , så mener jeg , at de lade mig gå , +og dyrene kom lykkelig og vel ind til vildthandleren . +Hvad synes du om den historie , Carlsen ? “ +Jeg synes at du er et fiffigt hoved , og derfor har +jeg også tænkt at benytte din hjælp i en plan , som +jeg lagde iaftes , lidt før du kom hjem . “ + +„ Det kommer an på af hvad conleur den plan er ? “ +„ Conleur ? “ +„ Når jeg siger conleur , så mener jeg , om der +hænger en lille klat sølv ved den , til løn for min +umage ? “ +„ Ja naturligvis ! “ svarede Carlsen , „ det er en +selvfølge . “ +R „ Lad mig da høre , hvad du pønser på ? “ +„ Ryk lidt nærmere her hen til bordet , “ hviskedee +Carlsen , „ den gamle står måske og lurer udenfor +døren . “ +„ Nej , vær kun rolig for hende , jeg har forleden +løsnet det øverste trappetrin en smule , så hun hverken +kan komme op eller ned uden at gøre spektakel ; hun +sidder vist i god ro og fluddrer med kjælderkonen ovre +i forhuset . “ +„ Den gamle har i den senere tiv ladet nogle ord +falde om , at hun vidste en vigtig hemmelighed angående +mig . “ +„ Ja , det har jeg også hørt ! “ sagde snøde , „ men +jeg tænkte at det var noget hun sagde for at gøre sig +tyk . Siger jeg tyk , så mener jeg vigtig . “ +„ I mørkningen , medens hun sad derhenne i krogen , +hørte jeg hende tale isøvne og sige , at hun vidste det , +som kunne gøre mig til en rig mands søn ; men da +jeg søgte at udfritte hende , nægtede hun alt , og ville + +ikke indlade irg på sagens forklaring . Jeg tænker +imidlertid nok at vi kunne få denne hemmelighed lokket +ud af hende , hvis vi bære os fiffige ad . “ +„ Å ja , “ svarede snyde , „ hvorfor ikke , det var vel +ingen heksekunst . Vi behøver blot at slå hende ihjel . “ +„ Det var i det mindste et sikkert middel til at hun +aldrig skulle røbe det hun vidste for nogen andre ; men +lad os nu tale alvorligt . “ +„ Det gør jeg også , “ svarede snyde . „ Når jeg +siger , slå ihjel , få mener jeg at lade hende leve , men +blot gøre hende så bernset , at hun går fra sands +og samling . Med nogle varme kaffepunsche kunne vi +bringe hende i bernset tilstand og så taler hun om alt +muligt . Du husker vel nok forrige søndag , da vi gjorde +lidt løjer med hende . Hun sang og strålede , få det +var en lyst at hyre , og ville med djævelens vold og +magt op at danse på bordet , men det var også en +velsignet drik du bryggede , så velsmagende og stærk +at mine øjne løb i vand blot ved lugten , den gjorde +også godt hos den gamle , for hun lå og streg hele +natten igennem . “ +„ Vi kunne måske prøve dette middel igen . “ +„ Ja , men med måde , for jeg tror knapt , at hun +tåler så stærkt en portion til , som den sidste . — guds +død og pine , “ vedblev han tilfreds og gned sig i hænderne , +„ hvad der ville blive for et gilde , hvis hun fik + +hoste , så mener jeg , hvis hun kreperede , og blev siddende +midt i historien , som en doven dreng i sin lektie . “ +„ Tys ! “ svarede-carlsen sagte , „ der kommer nogen +herop , det er hende , det buldrer ned ad trappen igen , +hun skriger , hun falder ! — „ Kan du der se , at jeg har +lagt det løse trin fornuftigt . Jeg sagde nok , at hun +ikke ville komme herop , uden at vi mærkede hende i forvejen . “ +Lidt +efter gik døren op , og ben gamle trådte +stønnende ind i stuen . +„ Det er da nogle skarnagtige trapper , “ sagde hun +forbittret , og lagde lyset på bordet . Jeg var på st +hængende hår nær faldet ned af dem alle sammen . “ +„ Sig heller at det er en skarnagtig vært , “ bemærkede +snøde i en deltagende tone . „ Han bryder sig +ikke om at en gammel kone som de , kunne komme tilskade +på hans hønsestige . I morgen den dag ffal jeg +gå ind til ham og klage over trappen . I slog jer +dog vel ikke , kære madam Jensen ? “ +„ Det kunne have været værre , “ svarede konen mut , +idet hun hentede en stage og tændte lyset . +„ Nu råber vægteren ! “ sagde Carlsen gabende og +rejste sig op fra stolen . „ Det er nok klogest at komme +til ro . Hør snøde , “ tilføjede han hviskende , „ når +skulle vi foretage det omtalte eksperiment . Kommer du +tidligt hjem i morgen aften ? “ + +„ Nej , lad det hellere bero til næste søndag , så har +vi bedst tid . “ +„ Som du vil , men vær for alting tavs , bvis hun +blot mærker det mindste , vil ethvert forsøg mislykkes . “ +„ Det er jo ligefrem , “ svarede snøde , „ jeg er så +stum som musen , når jeg siger musen , så mener jeg +det umælede bæst der ligger . “ +Carlsen gik ind i det lille aflukke , som tjente ham +til sovekammer . Snøde gemte sine jagtredskaber , og +den gamle tog atter plads i krogen ved kakkelovnen . +„ Hvad var det som du og Charles hviskedee om ? “ +Spurgte hun liot efter . +„ Å , det er blot nogle små uskyldige narrestreger ! “ +Svarede snøde . +„ Ja , bild mig det ind , det var min sjæl om mig +i talte , jeg så godt at i begge to skævede hen til +bordet hvor jeg stod . “ +„ Siden i er så nysgerrig , så kan jeg gerne +tilstå sandheden , “ svarede snøde , „ men først skal i +sværge , at i aldrig lader jer mærke med et ord til +Carlsen . — han kunne gerne få i sinde at gøre en +ulykke på mig . “ +„ Jo vist ! “ ytrede den gamle foragtelig . „ Du er +nok meget bange for den ærtebælg ! Du ville få ham +til at ryste blot ved at lægge hånden på ham “ +„ Kan nok være muligt , madam , “ svarede snøde + +tilfreds . „ Jeg har før set en værre Karl få en +sprække i hovedet for denne lille klo , jeg er just ingen +finke , hvis jeg selv skal tilstå det- når jeg siger +finke , så mener jeg kujon . “ +„ Får jeg så at vide hvad i stod og hviskedee +om ? “ spurgte den gamle utålmodig . +„ Ja hvis i selv forbander jer på at i holder +det hemmeligt . “ +„ Det vil jeg , ved min salighed ! “ +„ I tænker nok at kunne gøre nar af mig ,mor +Jensen ! Er det en ed at sværge for en fornuftig +kone . — nuvel , lad gå da , uden flere omstændigheder . +Carlsen antydede , at i gemte deres penge henne bag +ovnen i et hul i muren . “ +„ Hvad siger du ! “ råbte den gamle idet hun +sprang op fra stolen . „ Mine penge ! — mine penge ! “ +Gentog hun og borttog stenen til hullet , som snyde +havde undersøgt medens lampen var slukket . +„ O , det nederdrægtige afskum ! “ råbte den gamle . +„ Han har stjålet hver en skilling jeg ejede , men det +skal ikke gå således hen , jeg vil . . . . “ . +„ Vær i blot rolig , “ hviskedee snyde og greb hende +ublidt om armen . „ Jeg har jo gjort alting godt igen . +I mukker ikke et ord derom til Carlsen , som i lovede +mig , og skulle han virkelig være en sådan slyngel og +have taget pengene , så har i her hans nye smukke + +lommetørklæde til gengæld , men det ville vi være +halvt om . Er i tilfreds med byttet ? “ +“ Ja , jeg får jo finde mig deri , “ svarede æonen , +efterat have forvisset sig om at silketørklædet var +aldeles nyt . „ Det er dog en canaille , den Charles , +og han skal komme til at undgælde derfor . Jeg ved +det som kunne bringe ham i agt og ære , og gøre +et rig ! Mands barn af ham , men førend jeg siger et +ord derom skal jeg skære min tunge af . “ +„ Ved i virkelig , madam Jensen , “ spurgte snøde +med en nysgerrighed , som han forgæves søgte at skjule . +„ Ved i noget om Carlsen ? “ +„ Ja , såsandt gud er i himlen ! “ svarede den +gamle højtideligt . „ Jeg ved også det , der kan få +ham til at klæde stejle og hjul , “ tilføjede hun +hviskende . +„ Nu galer nok min kokkylling igen ! “ ytrede snøde . +„ Når jeg siger kokkylling så mener jeg , af i praler +med mere end i kan gøre fyldesf for . “ +„ Tror du det ? Ja da vil jeg dog lade dig vide , +af lidt før du kom , så hørte jeg en samtale mellem +Charles og den fremmede person , som fik hårene til +af rejse sig på mit hoved . “ +„ Hvad var det for en samtale ? “ spurgte snøde +med øjne , der funklede af begærlighed . +„ Jeg sad herhenne ved ovnen og lod som jeg sov , + +og så talte de først væk om et testamente på hen ved +en halv million rigsdaler . Dette lovede Charles af +forandre efter sit eget hoved . “ +„ Død og pine , en halv million ! Hvornår skulle +det gå for sig ? “ +„ Næste søndag . “ +„ Godt madam ! I kan beholde det hele tørklæde +for eder selv . Var der virkelig tale om en halv +million ? “ +„ Som jeg siger , hverken om Meer eller mindre , “ +Svarede den gamle i en dæmpet tone , medens hun +flottede hen til døren hvorigennem Carlsen var gået . +„ Og den fremmede skulle give ham en forskrivning +på titusinde rigsdaler for hans umage . Hvad siger +du til den fisk , min søn ? “ +„ Den kan nok lade sig stege ! “ svarede snøde . +„ Når jeg siger stege , så mener jeg , at det kan blive +til profit for os begge , hvis vi ellers kan passe +vort snit . “ +„ Za det mener jeg min sjæl med , du skat se , +hvorledes jeg hævner mig på Charles ! “ +„ Lad os hellere se , at få fat i nogle af de rare +penge , “ bemærkede snøde . +„ Ja begge dele skulle vi have , hvis du vil +hjælpe mig ? “ +„ Om jeg vil ? det er jo en selvfølge ! Men her + +må handles med den yderste forsigtighed . Carlsen dr +en listig ræv , som ikke let lader sig fange . I morgen +ville vi tale mere herom . Som fagt , i beholder tørklædet , +og kan desuden på min regning hente jer +en god kop kaffe og en bolle ovre hos høkeren . — +lad os nu gå til ro kære madam Jensen ! Natten +bringer råd , og når vi blot holde ren mund med +hvad vi vide , så tænker jeg nok at earlsen skal få +sin fornøjelse med os . Når jeg siger fornøjelse , få +mener jeg , at han skal ske allandsens ulykke , fordi han +stjal jeres penge , det slemme skarn ! - god rolig nat , +søde madam Jensen . “ +„ Godnat ! “ +Femte kapitel . +Soiréen . +Etatsråd berner , Carls fader , boede om sommeren +på et af disse små pyntelige landsteder , som ligge +langs med strandvejen . Familien var endnu ikke flyttet +til byen , og havde besluttet at tage afsted med landet +for denne sommer , med de store selskaber , til hvilket +hovedstadens første familier vare indbudte . + +lykkeligvis er slige selskaber så ofte bleven skildrede +til de mindste details , og have desuden , især i +de højere kredse , engang for alle antaget en så bestemt +ensformig characteer , at man blot behøver at nævne +dem , for straks at have et fuldstændigt billede deraf . +De oplyste vinduer i landstedet , kastede et livligt +og strålende skær ud i den mørke aften , og foryngede +det brogede farvespil som træernes løvværk havde +antaget ved efterårets komme . +Kareter rullede ind og ud af gården , og i den +åbne port stod en skare nysgerrige for at få et +glimt at se af det fornemme selskab , medens det forlod +vognene og steg op af trapperne . Til denne muntre +larm og støj , som festen fremkaldte , dannede naturen +udenfor en påfaldende modsætning . +Vejret var mørkt og tåget . Efterårsstormen genlød +i hule og klagende toner ude fra sundet , og hævede +alleernes visne løv op fra jorden i store hvirvler . +Sommermånedernes lystelige færdsel på denne vej +var ophørt , alt var øde , mørkt og trist , man hørte kun +lyden af de forbirullende kareter og en lænkehund , +der gøede af dem fra en af de fattige stormtækkede +hytter , som landstæderne endnu ikke have fortrængt . +Etatsråd Verner blev anset for en ung mand , +som førte et af de første huse her i byen . Dette i +forbindelse med den forekommende opmærksomhed og + +velvillighed mod enhver blev modtaget , som enten havde +et navn eller blot forstod at klæde sig elegant , forenede +hos etatsråden den mest udmærkede selskabskreds , +tilligemed en mængde familier og lediggængere , hvis +eneste beskæftigede bestod i at føge morsfab og adspredelser , +og bragte på samme tid husets to unge +døttre i ry som de mest feterede skønheder . Imidlertid +glædede netop denne popularitet disse damer , +man beundrede dem overalt hvor de viste sig , sagde +dem tusinde conplimenter , anså det for en ære , at +få en plads i deres balloger , til det ottende eller +niende bal , næste vinter , men het var også alt . — +Fru Verner havde to giftefærdige døtre , døttrene +havde et dusin tilbedere ; men ikke en eneste frier . +De tilhørte for meget alle , til af en enkelt turde vove +af gøre krav på eneherredømmet . +Denne aften finde vi etatsrådinden i det første +selskabsværelse , hvor hun havde placeret sig for af +hilse på gæsterne , men dog med særdeles hensyn til +af de ventede en af de kongelige prindser , hvis nærværelsæ +efter fruens mening alene formåede af give +hendes selskab det egentlige relief . +Etatsråden lod ikke til af være videre passioneret +for slige fester . Dygtig og utrættelig i sin stilling som +deputeret i et af kollegerne , syntes han mere af figurere +end deltage i selskabslivet . + +dog måtte man kende ham nøjere , for ak gøre +denne opdagelse ; thi han holdt stadigt ned hos fine +gæster , viste sig opmærksom og probonerende mod alle +og havde bestandigt et venligt og velvilligt svar tilrede +på enhver bemærkning . +Hans frue derimod syntes alene af være skabt for +salonlivet , hun åndede så frit , selskaberne vare hendes +egentlige element , som luftens fugle . +Det var en af disse livlige , muntert talende damer +af en viis alder , eller rettere sagt af en meget viis alder , +med hvem tiden og de kommende år glede sporløse +hen . Endnu havde ingen bemærkelige rynker omgivet +panden . Hendes øjne vedligeholdt deres tidligere glans +og munden sit venlige stereotyperende smil , hendes +eneboespoint en vis ejendommelig skønhed , ligesom hendes +yndlingsfarver , til trods for de tvende voksne døtre , +bestandig vedbleve at være røde og meget sjæleglade . +I dette øjeblik lænede hun sig til et ovalt blomsterbord +i forsalen og lyttede til en historie , som en gammelagtig +herre i general uniform gav til bedste til stor +moro for flere af gæsterne . +„ Nu overdriver de det bestemt ! “ sagde fruen , medens +generalen gjorde en pause i fortællingen . +„ Nej på min ære , nådige frue , det er den skære +sandhed . Jeg har hele historien fra en ven , der var +tilstede ved hans majestæts taffel tilligemed bang . Vor + +hofjunker var så medtaget , at han næppe kunne rejse +sig kra stolen , og da han senere indfandt sig i tteatret +om aftenen begyndte han at spøge og larmentere indtil +man fik ham draget ud , førend skandalen blev alt for +offentlig . Nu kommer vi først til pointet i min historie . +Hofjunker bang går da over til Minni , begyndte at +drikke og støje på ny , og da min ven endelig fik ham +ned igen på gaden , giver han sig til at råbe brand +af alle livsens kræfter . Vægterne samledes og befalede +ham at være stille , men bang vedblev at råbe , og jeg +kunne naturligvis ikke forhindre det . “ +„ De var altså selv øjenvidne til historien ? “ spurgte +Fru Verner smilende , uden videre at gøre generalen +opmærksom på den lille inkonsekvens han begik . +„ Ganske vist , som jeg nylig sagde , jeg så alt , lige +fra først til sidst . Nu begyndte attaqueen . Vægteren +slår , hosjunkeren slår igen , vægteren piber , hofjunkeren +bander , og historien ender med , at vor gøde +ven bliver transporteret til politiaresten , fulgt af en +talrig skare pøbel . “ +„ Men jeg kan dog umuligt fæste lid til en så +stor skandale , “ vedblev etatsrådinden . „ Den stakkels +hofjunker , han har så mange fjender , man misunder +ham hans Fortuna . “ +„ På min ære , det tvivler jeg om ! “ svarede +generalen . „ Men forinden jeg tværtimod aner , at han + +uden kundskaber uden nogen som helst anden adkomst , +end den at være en søn af kammerherinde bang har +vovet at ansøge om rang af hofjunker . Ja man +sagde ham det endogså , efter hvad jeg hører , med +rene og tydelige ord , da han første gang viste sig +ved hove . “ +„ Hvad har man sagt ham ? “ +„ Min herre ! “ ytrede en af de tilstedeværende hofjunkere . +„ De burde have forstand nok til at indse , +hvor lidet de passer iblandt os . Finder de ikke denne +bemærkning fortræffeligt ? “ +„ Måske , men vurderer de Bangs sum ved samme +lejlighed ? “ +„ Nej ! “ +„ Min herre ! “ svarede han , „ hvor kan de tro at +jeg ville søge at blive hofjunker , dersom jeg havde haft +forstand ? “ +Den almindelige latter herover blev pludselig afbrudt , +idet tjeneren åbnede døren for tre nye gæster , +en herre og to unge damer . +Disse personers ankomst , forårsagede en almindelig +bevægelse blandt de tilstedeværende . En dæmpet +mumlen af beundring lød gennem salen . Etatsrådinden +blev i et øjeblik omringet af nysgerrige , hvis +blikke fra alle sider rettede sig mod de kommende . +Den ene var Janette Dyring , den ene adoptivdatter + +af grev fly af hvem de begge blev indførte i selskabet . +Endskjøndt +beundringen i en sådan kreds , hverken +plejer at vækkes så let , endnu mindre at give sig luft +i lydelige yttringer , for dog måske så almindelig +eller så smigrende situation været mere retfærdig end +i det øjeblik , da disse to skønheder viste sig . Janette +klædt i en næsten blændende pragt , med sine modige +stirrende blikke , hvis glans kappedes med juvelerne i +hendes halsbånd , og Lydia et barn af alder , medens +hendes figur dog besad alle den modne kvindes fuldkommenheder . +Hendes store mørkeblå øjne med deres +afvekslende udtryk , snart funklede af livslyst , snart smægtende +i melancholi , men halvt tilslørede af lange kulsorte +øjenhår , hendes røde , fugtige læber tydede på +en vis lidenskab , og igennem denne blændende hvide +hud som lå på halsen og i tindingerne , årernes +sine blåagtige net at slynge sig . +Janettes rolige og uforanderlige træk , idet hun +bemærkede den almindelige opmærksomhed omkring sig , +beviste at hun var fortrolig hermed . Lydia derimod +vedligeholdt ikke sin fatning så godt , hun sænkede sit +blik og en svag rødme overfor hendes ansigt , medens +hun , efter at have hilst på etatsrådinden , lagde sin +hånd på grevens arm og lod sig se igennem den + +mængde af gjæsferne som nu øjeblikkelig sluttede sig +omkring dem . +Henne i hjørnet af salen stod vore bekendte , +Charles Carlsen , Adolf Tøndesen , Verner , mørk , Dahl +og grev Hjelmskjold , i samtale med hverandre . +„ Hvem er dog denne henrivende pige , som greven +' fører ved sin højre side ? “ spurgte Hjelmskjold , Dahl . +„ Jeg har endnu ikke set den unge dame indført i det +højere aristokrati , hendes skønhed overtræffer næsten +frøken Dyring . Efter hendes teint at dømme må +det sikkert være en spanierinde eller italienerinde ; thi +kun i syden kan der blomstre sådanne skønheder . “ +„ Tys , “ sagde Dahl til vennen . „ Endskønt denne +unge dame seer så bly og uskyldig ud , så har jeg +dog hørt hende omtals som en af vore største couketter , +hun har allerede haft mange tilbedere , for eksempel +den unge Greve Francois bourville , der , efter ar have +ødelagt sin formue ved kostbare foræringer , og rejser , +hvori den unge dame deltog , og hvori hun feterede +ved alle fester , som festens dronning , tillige ved +spillebordet , og udsvævelser , vellyst og enhver anden +dyd , som en flot arving af en fyrstelig formue ellers +besidder , ved at ødelægge sig selv , og enden på hele +historien blev den , at da han total var ruineret og +derefter af den unge dame blev forladt , gik han hjem +i sit hotel og skød sig en kugle for panden . “ + +„ Jeg har hørt dette ttema tidligere blive omtalt , +men vidste ikke dengang hvem hans ledsagerinde på +hans rejser var , eller vidste de rigtige omstændigheder +ved hans død . “ +„ Forresten er den unge dame for øjeblikket mørks +erklærede elskerinde , og mærkelig nok , endskønt den +unge laps ikke alene er uformuende , hævngerrig ja , +og i fortrolighed turde jeg sværge ved min sjæls salighed +at , har han ikke før begået nogen forbrydelse , +turde jeg sværge på , at han , skønt med et belevent +væsen og et indsmigrende ydre , dog kun ruger over +planer , som ikke er de redeligsfe . Man seer ham lidt +sammen med et menneske ved navn snøde , som har +alt andet end en hæderlig characteer . Forresten er +dette menneske bekendt for at have begået ) adskillige +små synder , som , for eksempel , tyveri , falskneri , og +som berygtet krybskytte . “ +„ Da beklager jeg virkelig vor stakkels ven , Verner , “ +Sagde Hjelmskjold til vennen . „ Da jeg må antage +at han står i meget intim bekendtskab med denne +nar , og var det vidst bedst for ham , at når han har +noget tilfælles med ham , ville det være bedst for ham +at afbryde , hvis ikke aldeles , dog tildeels hans bekendtskab +med ham , og det var synd for Verner , skulle +han engang blive et uskyldigt værktøj til alle hans +bedragerier . “ + +i dette øjeblik kom etatsråd Verner igennem +salen og gik lige hen imod vennerne , hvis samtale +derved blev afbrudt . +„ Hvorledes ? “ sagde han . „ Her gemmer de unge +herrer sig i hjørnet af salen , i stedet for af være på +deres plads i dandsesalonen , hvor de unge damer +med utålmodighed længes efter deres ankomst , for af +blive ført i de dansende rækker . ^ . Ilous ! mine herrer , +fremad til valpladsen . Og du , “ tilføjede han til +sønnen med sagte stemme , som var trådt faderen +imøde , „ må gøre dig umage for af opføre dig i aften +som en sand cavalleer , for af stå bedre anskreven +både hos grev fly og baronessen . +Søg ligeledes af gøre dig bemærkbar hos frøken +Dyring , min plan beroer kun derpå , af vi søge ved +et giftermål imellem hende og dig , af vedligeholde +vort hus ' s glans . +Når det var dig muligt af vinde frøken Dyrings +kærlighed , da bliver du en af landets rigeste privatmænd . +Men se der , “ vedblev han , den unge Tøndesen +er allerede kommet dig i forkøbet med af engagere +frøken Dyring til den første Dands , jeg ville ønske +den unge knegt var Pokker i vold . Du må se på +en anstændig måde af afbryde alt bekendtskab med +ham , ellers vil du komme til den erkendelse af han +går af med sejren ved at føre den unge dame + +som sin brud ud af kampen som han har begyndt +mod dig . “ +„ Vær kun rolig , min fader , “ sagde Verner , „ alt +skal blive arangeret på det bedste , der er mig kun en +iveien , grev Hjelmskjold som er Tøndesen hengiven med +venskab og han har i ham en ikke liden støtte , da han +er frøken Dyrings intime ven . “ +Verner fog derpå faderen under armen og gik +med ham hen i balsalen , hvor herrerne førte deres +damer omkring i en hvirvlende galop . +I en af sideværelserne af dandsesalen stod ved +midnatstid Adolf tøndesøn og ventede med utålmodighed +på frøken Dyring , som han her ved midnatstid +havde sat stævne , og da klokken var nærved tolv , +havde han derfor forladt dandsesalen . +Da han vidste at han havde betydelige modstandere +ligeoverfor sig som ville gøre ham den stridig som han +elskede med hele sin sjæl , og for hvem han gerne havde +offret sin sidste blodsdråbe blot for at vinde et smil +af hendes læber . Med hende fluide han nu tale et par +ord , som han længe forgæves havde higet efter . Vel +havde han været hendes lærer i sprog og musik , men +de unge mennesker vare alt for bevogtede til at de turde +vove at tale om kærlighed til hverandre , eller kun ved +et håndtryk lade dem mærke med hvad de følte for +hinanden . Men endelig var den time kommen , hvor + +det skulle lykkes ham , at have en veto a veje med sin +hjertes udkårede . +Han vidste også at der var aftalt et giftermål +imellem Janette og Verner , bestemt af frøken Dyrings +adoptivfader , grev fly og baronesse Dyring , og disse +søgte ved enhver lejlighed at forhindre en sammenkomst +imellem Tøndesen og Janette , da baronessen troede at +have bemærket nogle blikke som de to elskende havde +tilkastet hinanden , og denne sammenkomst havde +vistnok ikke fundet sted , når Tøndesen ikke havde haft +en opoffrende ven i grev hjelmfljold , og kun ham kunne +Tøndesen takke for denne sammenkomst , da denne ledede +baronessen og alles opmærksomhed på sig , ved at +fortælle en interessant historie og skandale , der var +foregået ved hoffet . +Medens selskabet nu lyttede til grev Hjelmskjolds +ord , ville vi lytte til de lo elskendes samtale . +Med højt bankende hjerte stod Tøndesen her og +ventede med utålmodighed på Janette , der frygtsom +ilede hen til det sted hvor hendes tilbeder ventede +hende . +Endeligen nåde hun kabinettet , hvor hun med +sød henrykkelse kastede sig til den elskendes bryst , og +hvor de i ensomhed og uden forstyrrelse kunne udtale +dem for hinanden . +„ Min stakkels elskede ! “ begyndte Tøndesen , „ hvor + +jeg har længtes efter denne salige time og dog kun for +at høre slemme efterretninger af deres mund , da jeg +jo ved at et giftermål er besluttet imellem dem og +etatsråd Verners søn . “ +„ Hør ! “ sagde Janette i en højtidelig tone . „ Jeg +vil ikke skjule noget for dem , Adolf ! Imorges har man +talt om mit giftermål , og min tante , som jeg oprigtig +må tilstå at have gjort regning på , for ved hendes +hjælp at få min adoptivfaders samtykke , og for at +beskytte vor kærlighed , har ikke alene erklæret sig for +dette giftermål imellem Verner og mig , men har på +det bestemteste forbudt mig i fremtiden at modtage +dem ! Destoværre er derved vore privattimer afbrudte +hvor vi i det mindste kunne se og tale med hinanden . “ +„ Ak ! “ sagde Tøndesen med dump stemme , „ hvor +hårdt er det ikke for en mand , at høre den pige som +man elsker sige så roligt med aydre ord : du skal ikke +vente længe min ven , efter den time da du skal lide ! +Men det er det samme , når det ikke kan være anderledes , +skal det ikke være mig som vil stå deres lykke +iveien . Jeg giver dem , elskede pige deres løfter tilbage , +jeg skal ikke gøre mine fordringer gældende , og +skjøndt med et brudt hjerte renoncere jeg på den lykke +at komme i besiddelse af dem . +„ Ak , “ vedblev han , „ hvor kan også en eventyrer +som jeg , uden navn , uden forældre , og som ikke engang + +kan nævne deres navn , kunne gøre fordring på dem . +Hvor kan et sådant menneske vove at træde i skrankerne +med den rige etatsråd Verners søn . “ +Janette udstødte et skrig , men svarede intet . +„ Hør ! “ vedblev Adolf , „ svar mig nu oprigtig , da +dette svar , enten giver mig livet eller døden . Hvad +agter de nu at gøre ? “ +En kort taushed påfulgte . +Endelig hævede hun hovedet og udbrød : +„ Stakkels Adolf , hvor må de lide . “ +„ Nok , “ sagde han med dyb bevæget stemme , „ der +må gøres en ende på det , thi det er jo ikke den første +gang , at de befinder dem i en fare som de allerede +tidligere har besejret ved mod , kraft og energi . +Vistnok ville det være tåbelig nu at hengive sig til +modløshed , thi faren er alt for overhængende , og der +må derfor tages en hurtig beslutning . Svar mig , +Janette , min elskede , har de mod nok til at flygte med +mig ? thi gud forlader vistnok ikke dem som med sand +gudsfrygt og kærlighed henvender sig til ham , og han +vil vistnok belønne de mennesker i himlen som lider her +på jorden . “ +Med rolighed tænkte Janette på det svar som +hun skulle give sin elsker . På den ene side blev der +tilbudt hende trofast kærlighed , lykke og en elsket mand , +og på den anden side stod hun på nippet at blive + +gift med et letsindigt , udsvævende menneske , der kun +havde omgang med unge , rige mennesker , der på den +honetteste måde af verden satte deres formue overstyr . +Men den tanke at skulle forlade sin adoptivfader +og sin gamle tante , der var meget svag , og som hun +vidste ikke kunne leve ret længe , var endnu aldrig faldet +hende ind og hvilken hun troede at hun aldrig behøvede +at forlade dem , da hun endnu med barnlig kærlighed +elskede dem begge . +„ De ved , kære Adolf ! “ begyndte hun bevæget , „ at +jeg er mine plejeforældre af mit hele hjerte hengiven , +og at forlade min gamle tante nu i hendes alderdom , +og belønne hendes kærlighed på den måde med +utaknemmelighed ved at forlade hende , det ville nedkalde +himlens forbandelse over vore hoveder . Det er +umuligt . +„ Jeg kender dem for godt , kære Adolf , “ vedblev +hun , „ og de er alt for ædel til at de ville forlange af +mig at jeg skulle kæmpe imod min familie . Den almægtigæ +gud holde sin hånd over os . Jeg vil søge +at kæmpe mod mig selv og nedtrykke mit hjertes dybt +tilføjede sår ved at miste dem i mit indre . Men bedrøve +min adoptivfader , forstyrre min tantes ro i +hendes sidste tid , da hun vandrer her på Jerden — +nej , det kunne jeg ikke . “ +„ Måske har de ret , “ bemærkede Tøndesen . + +„ Min gud , Adolf ! “ sagde Janette , „ med hvilken +stemme yttrer de det , lider jeg måske ikke nok , til +at også de skulle tilføje mig det ene sår efter det +andet . “ +„ Nu ja , jeg må vel finde mig deri , men desuagtet +kan jeg ikke andet end elsfe og beundre dem , Janette , “ +Sagde Tøndesen . +„ Kære Adolf , de er i dette øjeblik meget egenkærligt , +og lader som om de ikke forstår mig , skønt +de fuldkommen ved hvad jeg lider og hvor fortvivlet +jeg er . “ +„ Jo , kære Janette , jeg forstår dem fuldkommen +vel ! “ udbrød Tøndesen med brudt stemme . „ De vil +ikke sætte dem imod deres adoptivfaders villie , og +hellere gifte dem med et menneske som er dem aldeles +uværdig , end at forlade deres tante . “ +„ Men du gode gud , hvad forlanger de da at jeg +skal gøre ! “ +„ Forelæg mig engang deres plan hvad de har i sinde +at gøre , hvis der er nogen rimelighed i deres +plan som de agter at iværksætte , da var det jo dog +ikke så umuligt , om jeg indvilligede deri , thi jeg ved +jo vedblev hun med kærlig stemme , hvor højt de +elsker mig kære Adolf . Men giv mig et råd , hvad skal +jeg gøre . “ +„ De opfylder mit bryst med glæde kære Janette . + +men er det også deres alvor at de forlanger at jeg +skal give dem et råd ? “ +„ Når deres råd kære Adolf , er fornuftig , så +kan jeg ikke indse hvorfor jeg , skulle sætte mig derimod . “ +„ Tilgiv +mig kære Janette , i dette øjeblik er jeg så +forstyrret i hovedet at det er mig umuligt at fortsætte +denne samtale . “ +„ Min gud hør , hvad betyder denne støj ! “ udbrød +Janette ængstelig „ hør , skridt nærme sig her til , +hvad skal jeg gøre , hvis man fandt mig her alene +med dem kære Adolf , da var mit rygte ødelagt . “ +„ Tys frygt intet ! “ sagde Adolf , idet han åbnede +en dør som førte til en trappe , der gik ned i haven . +Jil ned af denne trappe kære Janette , vedblev han , +den fører ned i haven fordyb dem i løvgangen , oglad +som om de har nydt den kølige natteluft . Han førte +hende derpå hen til trappen , hvor hun som en forfulgt +hind ilede ned af , og fordybede sig der i +gangene . +Adolf Tøndesen derimod , lukkede rolig døren op , +som om der ikke var forefaldet noget usædvanligt , gik +derpå den tililende hjelmfkjold rolig i møde og begav +sig derpå , efter at de havde haft en hemmelig samtale , +arm i arm tilbage i salen , hvor de forsvandt +begge med deres dame i de dansendes rækker . + +medens Adolf og Janette Dyring havde deres +sammenkomst i et af værelserne , forefaldt en anden +scene i haven . +Charles Carlsen havde taget Verner under armen , +og begav sig med ham ned i haven . +„ Hør mig nu ! “ — sagde Carlsen til Verner ! Jeg +har opdaget en forfærdelig hemmelighed en mand +ved navn Dyring , som praler med at han kan gøre +krav på arven , så snart baronessen er afgået ved +døden , er pludselig opdukket , og vi må på enhver/ +måde se til at lade denne mand forsvinde , hvis ikke , +med det gode , så med det onde ; snøde kan i fornøden +tilfælde give os en håndsrækning , da måske omstændighederne +fordre hans hjælp . “ +„ Du vil da ikke begå nogen forbrydelse Charles +! “ udbrød Verner , „ betænk hvad du gør , iu sætter +både din lykke og samvittighed på spil . “ +„ Du har kun at adlyde ! “ sagde Charles . Når +denne mand ikke forsvinder inden ugens løb , da kommer +papirerne om posfkassetyveriet for dagens lys . +Forsvinder denne mand ikke da kan vi måske se vor +plan med testamentet ryge i luften . Altså jeg stoler +på din hjælp Verner , tal med snøde angående denne +sag , jeg skal sende eder nærmere oplysninger om +denne nybagte adelsmand Dyring , og ve ham , når +det går til yderligheder , thi min ven den unge grev + +* +fly har tillige en hånd med i spillet , da dans lykke +ligeledes er iblandet i denne historie . Tillige kan vi +vente os , den ældre grev flys hjælp i denne sag , +thi også han ville være totalt rouineret når han +skulle gå glip af en part i testamentet . Altså du +seer at jeg er vel underrettet , og er det derfor foreløbig +nødvendig at denne nye Dyring , som ikke skal være +fundet end en ussel opvarter i en af knejperne på +^broen , forsvinder på en anstændig måde . Her gjorde +^carlsen et mystisk tegn , idet han lod fingeren løbe omkring +sin Hals . “ +Verner gyste da han så denne gebærde og udbrød : +„ For guds skyld Charles begå ingen mord . “ +„ Hvad det anbelanger skal du ingen samvittighedsskrupler +gøre dig , det bliver min og mørks sag ; +derom kan du lade os sørge , du har blot at gøre , +at du ved given lejlighed , seer til at få fat på +testamentet , så det bliver min sag og ikke din . “ +„ Bien , apropo ! “ vedblev Carlsen . „ Har du taget +noget aftryk af låsen til din faders secretair , hvor +testamentet bliver gemt ? “ +„ Jo , her er det ! “ sagde Verner , idet han øverrakte +Carlsen et aftryk i voks , af nøglehullet til +secretairen . +„ Godt , du skal med det første få en nøgle og + +nærmere bestemmelser angående denne nybagte Dyring , +og hvorledes du skal aftale sagen med denne snøde . “ +„ Men når jeg nu reentud nægtede at deltage i +denne historie , hvad ville du da sige ? “ +„ Ikke videre , min ven , end foreløbigen at publisere +i aviserne , at en aften medens jeg havde været beskæftiget +i et værelse ved siden af hvor du på kontoret +arbejdede , havde teet hvor du tog en del Sedler af +postkassen , og samme aften havde set dig med frøken +Lydia florere i en af logerne i det kongelige tteater . “ +„ Men du milde gud , det er jo den pure usandhed +du står der og fortæller ! “ udbrød Verner forskrækket . +„ Ieg har jo ikke engang den ære at kende denne dame +og meget mindre at have haft et så intim bekendtskab , +ved at skulle have ført hende-i tteatret . +„ Gør intet til sagen , min ven , “ svarede Carlsen . +„ Du kender mig grundig « ! til at du nok ved , hvad +jeg foresætter mig , det skal også gå igennem . Og +hvortil tror du forresten at frøken Lydia er kommet +hertil , ved du det ikke , så skal jeg sige dig det +nødvendigste , hvad du bør vide . Foreløbigen er hun +ansat som selskabsdame hos frøken Dyring , og da hun +igennem mig tidligere har gjort grev flys bekendtskab , +så har hun allerede tidligere lært Janette Dyring at +kende , og agerer som sagt både som veninde og selskabsdame +hos hende . Hun er tillige den som skal give mørk + +og mig nøjagtig efterretning om Janette , med hvad +hun foretager sig . — men , nu nok herom . Din samvittighed +skal ikke lide noget skår i hele afairen . +Du har blot det lidet at gøre , at se at få fat i +testamentet . “ +Efter denne samtale begav de dem tilbage i balsalen , +hvor de bemærkede grev Hjelmskjold i en ivrig +samtale med Janette . Som de bemærkede , rødmede +Janette ofte ved det som Hjelmskjold sagde til hende , +og da han endelig ville forlade hende lagde hun +hånden på hjertet og bøjede hovedet , som om hun +ville give sit samtykke til det hvorom han spurgte +hende . +Hjelmskjold gik derpå hen til Tøndesen , hviskedee +ham noget i øret , og som det lod til , modtog denne +budskabet med glæde ; thi med strålende åsyn og +et smil på læberne tog han vennen under armen , +og da det allerede var langt over klokken to , gik +begge venner hen til værten og værtinden og anbefalede +sig . +Idet de gik forbi Janette , lod det som om hun +bøjede hovedet , og dette var et aftalt tegn imellem +Hjelmskjold og hende , hvis hun ville give sin elsker +et nyt stevnemøde den næste aften . Dermed forlod +de værelset . + +lidt efter lidt blev de dansendes rækker tyndere +og tyndere , og efter en halv times forløb var hele +salen forladt , og hver af gæsterne havde begivet +sig til deres hjem . +Sjette kapitel . +En ubehagelig overraskelse . +I en af byens mest befærdede gader havde grev +fly en privat ejendom , som for øjeblikket var ubeboet , +da greven boede på landet og således kun var tilgængelig +for baronesse Dyring og Janette , som de ofte +besøgte , da de i grevens fraværelse benyttede hans rige +og værdifulde bibliottek . +Den næste aften sad i et af værelserne en dame i +en lænestol tæt tilsløret , og når man ikke havde bemærket +en nervøs skælven , som af og til gennemrystet , e +damen , skulle man have-trøet at det var et livløst legeme +der sad i stolen . +Damen havde allerede siddet således ventende over +en time . Pludselig lod det til som om hun hørte en +bevægelse nede i gården ; thi hendes hånd som lå +på bordet , åbnede og lukkede sig med større hast . Det + +var hunden i gården som gøede , at hun var blevet +opmærksom på , og hvorefter hun med en nervøs spænding +lyttede . +„ Han er kommet , “ viffede damen med tunge åndedræt . +„ Gud være lovet , endelig . “ +Derpå hørte hun en ungdommelig stemme yttre : +„ Jeg kommer sildig i aften , bromber . “ +„ Ja temmelig sildig ! “ svarede derpå en stemme , +„ men jeg kendte jo tegnet . Alt er i orden . “ +„ Ja vel er alt i orden ; thi lyset står jo tændt +i vinduet . “ +„ Så skynd eder at komme ind i huset , “ sagde den +ungdommelige stemme , og straks efter hørte man at +porten blev smækket i lås . +Rask og med hurtigilende skridt , løb der en person +op ad trappen og standsede ved døren til det værelse , +hvor den tilslørede dame sad . +Værelset var ikke oplyst , kun kaminens ild kastede +af og til et skær igennem værelset , som derved nogenlunde +blev oplyst , for ikke aldeles at være i mørke . +I dette øjeblik blev døren lukket hurtig op , og +ved den matte belysning fra kaminen , kunne man skelne +tvende personer stående på dørtærskelen , hvoraf den +ene var en ung mand med et åbent og smukt ansigt , +hvorimod den anden hurtig trak sig tilbage og lukkede +døren efter sig . + +med et glædesskrig kastede den unge mand hat og +stok hen i en krog af værelset og ilede med adspredte +arme løs på den stol hvorpå damen sad . +„ O , Janette ! Elskede ! Tak , evig tak for denne nys +sammenkomst , som de har tilstået mig ! “ råbte den +unge bland , og ville kaste sig på knæ for den på +stolen siddende dame . +Damen rejste sig hurtig op fra stolen og kastede +sløret tilbage . +Den unge mand udstødte et skrig af overraskelse , +oa han trods mørket , som herskede i værelset genkendte +sll sin skræk baronesse Dyring . +„ Baronesse ! “ udstødte han endelig med halvkvalt +stemme . +„ Jo , det er mig , “ svarede damen med undertrykt +harme . „ Hvad har te af sige mig hr . Tøndesen ? “ +Den unge mand var så bestyrtet og forvirret , af +han ikke var i stand til af kunne tale ; thi i stedet for Janette , +som han her havde ventet af træffe , da hun netop +havde lovet hamen sammenkomst med hende her i aften +på denne tid , stod han lige på nippet af omfavne +baronessen . +“ Jeg gentager min herre ! “ vedblev baronessen , +„ hvad har de at sige mig ? “ +„ Intet ! “ svarede Tøndesen , idet han med en voldsom +anstrengelse søgte at fatte sig . „ De ved bedst + +nådige baronesse , at jeg —-at jeg ikke har noget at +sige Tem . “ +„ Som jeg har bragt i erfaring , “ begyndte baronessen , +„ har de alt tidligere vovet , under løgnagtige påskud +at trænge her ind i huset . +Ved disse fornærmelige yttringer , trådte Tøndesen +et skridt tilbage . Hans ansigt blev snart overtrukken +med en mørk rødme , snart med dødens bleghed . +„ Knn dem , nådige frue , er det tilladt at yttre +sådanne ord til mig . En mand turde , en dame fluide +ikke sige mig slige ord . “ +Med et foragteligt smil på læberne svarede +baronessen . +„ Jeg takker eder for den lære , som de tror at +have ret til at give mig . Jeg troede ikke at der kunne +gives ord , som vare strenge nok for en moder til den +mand der søgte ved list at berøve hendes barn . “ +„ Jeg beder dem , Fru baronesse , hør mig ! “ råbte +den unge mand i fortvivlelse . +„ Jeger ikke kommet hertil for at høre ord som ikke +interessere mig ! “ sagde baronessen . De føler dem +fornærmet ved mine yttringer ; tror de at jeg kan bruge +andre udtryk ligeover for en mand , der benytter en +handlemåde , som de . Jeg har alt for længere tid +ladet ord falde , hvoraf de , som fornuftig mand må +kunne indse , at det er en ren vanvittig ide , at tænke + +på et giftermål imellem en ubemidlet mand uden navn , +der ved trældom og arbejde må slide for det daglige +bryd , og en dame af adelig stand , datter og eneste +arving af mit navn og titel . +„ Jeg må med skamfuldhed tilstå , at det virkelig +forholder sig således ! “ svarede Tøndesen med brudt +stemme ; „ men jeg troede at min hengivne kærlighed +til frøken Dyring — +„ Vi ville ikke drøfte denne sag længere , hr . Tyndesen , +det . er vor villie , at min niece ikke oftere modtager +deres besøg , hverken her eller i mit hjem og forbyder +eder i fremtiden al nærmelse til frøken Dyring . Jeg +håber at de har forstået mig . “ +„ Endskjøndt de , nådige baronesse , har net at +våge over frøken Janette , så har de derimod ingen +ret at foreskrive mig hvad jeg har at gøre . Jeg elsker +hende , og ved med vished , af også hun gjengjælder +min kærlighed med samme styrke som jeg elsker hende , +og da de , såvel som grev fly forbyder mig af nærme +mig frøken Janette , så anser jeg det for min pligt +af handle imod deres villie . “ +„ Eders pligt , siger de ! “ udbrød baronessen harmfuld , +„ kalder de det en pligt af handle således som +de handler . “ +„ Ja , jeg gentager , min pligt ! “ svarede tyndejen . +„ De glemmer nådige baronesse , af jeg elsker eders + +niece . Jeg har ret til af elske hende , ligesom jeg har +ret til af beundre stjernerne på himlen og blomsterne +ved mine fødder . Jeg har tilstået hende denne kærlighed +og hun har forsikrer mig om sin gjenkærlighed . +Fra det øjeblik har jeg påtaget mig en forpligtelse , +hvorfor jeg også har ret til af værne om hende . “ +„ Dette kalder de altså af være pligt . Men hr . +Tøndesen , nu skal jeg svare dem . Hvad kalder de den +mand , som for af nå sit mål , tager sin tilflugt til +løgn og bedrag ? “ +„ Til løgn og bedrag skulle jeg have taget min +tilflugt ! “ udbrød Tøndesen heftigt . +„ Sådan sagde jeg , “ var det rolige svar . „ Med +hvilke andre ord skulle jeg ellers betegne deres handlemåde . +Te har haft den jnpertinence at skrive til +min niece . — her er brevet , “ vedblev baronessen , +idet hun gav Tøndesen et sammenlagt brev . „ I dette +brev foreslår de deres hoitelskede Janette at tilstå +dem en hemmelig sammenkomst . Tillige råder de +hende til at foregive at skulle aflægge et besøg her +hos den gamle husholderske . - er det ikke løgn og +bedrag ? “ +„ Knn et ord endnu , nådige Fru baronesse , “ +. sagde Tøndesen med nedbrudt stemme . Hvorledes er +dette brev kommet i deres hænder ? “ +„ Dæt bliver min sag , “ svarede baronessen , som + +glædede sig over det nederlag , som hun havde tilføjet +den unge mand . „ De seer jeg har det , og det må +være dem nok . “ +„ Har Janette , modtaget og læst dette brev ? “ +„ Ja hun har læst det . “ +„ Har Janette givet dem dette brev , nådige +baronesse ? “ +„ Ja , “ sagde baronessen med en stolt og hovmodig +tone . „ Janette besidder endnu følelse for ære og +sømmelighed , til at hun skulle kaste sig i armene +på den første den bedste , der tilbyder hende sin +kærlighed . +„ Når jeg har forstået ret , så må det jo have +været Janette der med sin frie villie har givet dem +brevet , “ sagde Tøndesen . +„ Vistnok var det hendes frie villie , “ gentog baronessen . +„ De modstræber ved at tro hvad de nyligen +har hørt , og jeg finder det meget naturlig , da de har +hengivet dem til en bitter skuffelse . “ +„ Dette kan jeg kun tro , når jeg hører det af +Janettes egne læber ! “ udbrød Tøndesen med lidenskab . +„ Det er umuligt , “ sagde baronessen . „ Men jeg +er bered til at give dem et bevis på hvad jeg nylig +har sagt dem . +„ Et bevis ? “ spurgte Tøndesen tvivlende . +„ Der har de det ! “ Med disse ord åbnede barsuessen + +en elegant lædertaske , som hun bar ved et belte , +og tog deraf en lille pakke , som hun overrakte Tøndesen . +„ Te vtl vistnok kende håndskriften . “ +„ Bævende betragtede Tøndesen pakken , idet han +stirrede på adressen . Det var kun nogle få ord , +skrevet med en let , elegant håndskrift . Han kendte den +kun alt for godt . +„ Janette ! “ råbte han . „ Janette — har skrevet +adressen . “ +„ Altså indrømmer de , at det er Janettes +håndskriff ? “ +„ Jeg tror det , — men jeg føler mig i dette +øjeblik ikke i stand til — det løber rundt for mig — “ . +„ Når de tvivler , så udtal dem , “ sagde baronessen +rolig . „ Pakken er adresseret til dem , værsåartig , +tag den . “ +Tøndesen tog mekanisk pakken og løste seglet . +Med skælvende fingre udfoldede han papiret , men +kun et øjeblik så han på indholdet , da han måtte +hotte sig fast ved en stol for ikke at segne om . +„ Hvad mener de så ? “ spurgte baronessen , idet +hun med et koldt og roligt blik så ned på ham . +„ Te ved altså — de ved hvad papiret indeholder ? “ +Spurgte Tøndesen , uden at travende øjnene +fra den genstand som pakken indeholdt . +„ Når jeg ikke tager fejl , så må der ligge et + +portrait i pakken , “ svarede baronessen med en ironisk +latter . +„ Den tone hvori baronessen hidindtil havde talt +var alt andet end høfligt spottende , hånende og i en +frastødende tone . Dette havde ophidset Tøndesen i +den grad at han tildeels glemte sin rolighed , og +med en lidenskabelig stemme udbrød han : +„ Fru baronesse ! Te ved at pakken indeholder mit +portrait , som man tilbagesender mig , uden at forunde +mig så meget , at en forklaring skulle have fundet sted . +De ved også hvad det har at betyde , og de glæder +dem derover . De fejre en triumf og glæder dem +ved min dybe smerte som de har tilføjet mig . Men +tag dem i agt . Hvem der elsker så varm og tro som +jeg , den forstår også at hade . Jeg havde med glæde +hengivet enhver blodsdråbe for Janette , jeg kunne have +sat min ære i pant på hendes tro og kærlighed , +og påkaldet himlen til vidne at — +„ Jeg beder dem , forskån mig for en scene , hr . +Tøndesen ! “ udbrød baronessen . „ Optrin af denne slags +ere kun qvalfulde , og bliver som jeg kan forsikre dem +ikke tålt i vore zirkler . Janette har kun gjort sin skyldighed +og jeg har ligeledes bestræbt mig at opfylde min , +så modbydelig den end var mig . Men af dem håber +jeg , at de har lært at indse , at det er deres pligt i +fremtiden , ikke mere at besvære Janette med deres påtrængenhed . “ + +— med disse ord lod baronessen sløret +falde over sit ansigt . +Tøndesen forstod kun alt for godt at samtalen hermed +var til ende . Og hvorfor ikke ? han kunne selv +indse , at han ikke vandt noget ved at fortsætte denne . +Han gemte portraitet med et dybt smertelig suk i lommen +af sin frakke , pressede begge sine hænder et øjeblik +for ansigtet , som for at samle sine tanker . +Endelig udbrød han : +„ De er i deres fulde ret , nådige baronesse . “ — +derpå hilste han og forlod værelset som en beruset . +Da døren havde lukket sig efter ham , tank baronessen +tilbage i stolen ; det hårde , spottende udtryk +i hendes åsyn forlod hende , og idet hun foldede hænderne , +sagde hun : +„ Tak , min gud ! Tak ! Det er forbi . Janette er +reddet . “ +Syvende kapitel . +Møllet og lyset . +Adolf Tøndesen var et forældreløs barn . Han +havde aldrig kendt til nogen barnlig kærlighed til sine +forældre , da de allerede døde medens han endnu var et + +spæd barn , og han var blevet overladt til en ugift tante . +Denne tante var en god , retskaffen og brav kone , og +var begavet med alle huslige dyder , som der behøves +til at føre et rolig og fredelig liv . Hun tog den lille +dreng til sig , og havde opdraget ham til en god , sædelig +og gudsfrygtig ung mand . Hermed havde hun opfyldt +hvad hun havde lovet hans forældre . Adolf havde +valgt en jurists løbebane , og efter at have gennemgået +de forskellige grader , og af sine foresatte havde erholdt +de bedste charakterer , var han bleven , skønt ung af +alder , dog allerede en prakkisk og duelig ung mand i +sit fag . +I tvende år havde den unge mand kun haft en +proces at føre , og dette skete også kun ved et tilfælde . +På skolen havde han gjort bekendtskab med den +unge grev Hjelmskjold , og igennem ham var han bleven +indført i grev flys hus , hvor han lærte grevens +adoptivdatter at kende , der opholdt sig hos baronesse ' +Dyring , +i denne tid havde grev fly en proces med sin +nabo angående en fodsti , som gik tværs over sine +marker , hvilket han havde forbudt . Men desuagtet blev +gangstien benyttet , og alt hvad greven gjorde om at +forhindre dette , havde alt været frugtesløs , og han så +sig derfor nødsaget til at anlægge proces imod sin nabo . +— tilfældig talte greven med Hjelmskjold , angående + +denne sag , og denne anbefalede sin ven Adolf Tøndesen +til greven , som en duelig jurist , og udtalte sig i varme +udtryk om hans hele person . Greven lod Tøndesen +kalde og begav sig med ham til sit cabinet , hvori de +indelukkede sig , og efter et par timers forløb , hvori +greven havde bekendtgjort Tøndesen med de mindste +details i denne sag , overtog denne ansvaret af processen +på sig . +Efter en uges forløb skulle forhandlingerne i +denne proces gå for sig , og da dagen kom , havde +Tøndesen den ære , skønt han havde to duelige jurister +imod sig , at vinde en glimrende sejr over disse , der +skamfulde måtte trække sig tilbage . +Den glæde som greven derved fandt , foranledigede +ham til at indbyde Tøndesen at hvile sig en uges tid +på hans gods , som lå et par mile fra København , +og her kom han dagligen sammen med baronesse Dyring +og hendes niece . +Han havde kun opholdt sig to dage på godset , +da han allerede var forvisset om at frøken Janette elskede +ham , men hvad der var det værste , var det , at +Tøndesen følte at han ikke kunne leve foruden hende . +Efter nogle få dages forløb var det derfor kommet +til en forklaring imellem de elflende , hvor de +lovede hinanden evig troskab og kærlighed . Det blev +afgjort imellem dem at han skulle tage en plads som + +lærer i baronessens huns og soni han også efter kort +tids forløb gjorde , og da han ved sit blide og elskværdige +bæsen havde gjort sig yndet , både hos grev +fly og baronessen , blev der gjort den aftale at den +unge jurist skulle være frøken Janettes lærer , og informere +i dansk , da den unge frøken på engang havde +fået en uimodståelig lyst til at lære det danske sprog . +Som informator havde Tøndesen derfor fået tilgang +i baronessens huns , men ved et uforsigtigt tilfælde +havde baronessen opdaget at de to unge mennesker +ikke vare ligegyldig for hinanden . Med skræk havde +hun underrettet grev fly derom og det blev derpå +besluttet at gøre en brat ende derpå , hvilket vi har +set i slutningen af forrige kapitel . +Efter en uges forløb , hvori Adolf Tøndesen havde +kæmpet med sig selv og sin forstand , og nær havde +bukket under for fin snierte , sad han en morgenstund +alene i sit værelse , hvor han overtænkke al den ulykke +som havde truffet ham i den senere tid . +„ Men det er jo også i sin orden ! “ udbrød han +bittert , „ Hun har lært sit eget hjerte at kende , og hvad +bryder disse hjerteløse damer sig om en brudt ed , og +et brudt hjerte . “ +Han udtalte disse ord højt med lynende øjne og +brændende kinder . +Derpå trak han et portrait frem af sit bryst , som + +var fastgjort ved en snor som han bar om sin hal- ? . +Han holdt dette portrait et øjeblik for lyset . Det var +Janettes portrait . +For første gang så han på ' portraitet med et +blik som hverken udtrykte kærlighed eller beundring , +men kun en kold ligegyldighed . +I denne kritiske moment blev Tøndesen forstyrret +ved en ejendommelig banken på hans dør , som han +havde aftalt med sin ven Hjelmskjold , og som var et +gjenkjendelses tegn imellem disse to . +Han skyndte sig at gemme portraitet og åbnede +derpå døren . - +„ Holla , Adolf ! “ råbte en højt og glad stemme , +„ hvor Pokker har du været i al den tid jeg ikke har +set dig ? Men for guds skyld , hvordan er det du +seer ud ? “ +Den indtrædende slog forbansende hænderne sammen +og trådte et skridt tilbage . +„ Hvad vil du sige dermed ? “ +„ Hvad jeg vil sige dermed ? “ sagde den anden . „ Nu , +jeg har engang hørt , at der skal gives folk , hvis hår +er blevet grå i en eneste nat , — for eksempel af skræk . +Du seer ud som om sådan noget havde passeret dig . +Du har i nogle dage forandret dig således at du +seer tyve år ældre ud , end som du virkelig er . “ +Adolf vendte sig om og så sig i spejlet . Det + +som han så her forskrækkede ham lige så meget som +vennen . Han havde virkelig forandret sig meget . Hans +øjne vare sunkne dybt tilbage , og lå mat og glandsløs , +omringet af en mørk ring i deres hulninger . Hans +kinder vare blevne blege og indfaldne . +„ Jeg har ikke været rigtig vel i den senere tid , “ +Sagde han , idet han vendte sig om til vennen . +„ Sådan seer du rigtignok ud , “ sagde Hjelmskjold . +„ Men hvor i alverden har du været , hvad har angrebet +lig så meget , dog ikke dine clienter ? “ udbrød han +leende . +„ Menterne ikke ! “ sagde Adolf . „ Det handler sig +kun om et familieanliggende— en lille ubehagelighed . . “ +„ Jeg forstår ! “ råbte den muntre Hjelmskjold , og +lod sig synke ned i en lænestol . „ Men hvad jeg ikke +forstår det er , hvordan en lille ubehagelighed kan +frembringe et sådant resullat . Men misforstå mig +ikke , kære ven , det er ikke min mening at trænge ind i +dine hemmeligheder . Jeg var kun bange at der kunne +være hændet dig noget værre , men nu er jeg beroliget +desangående . Vil du ryge en manilla ? “ +Han præsenterede Adolf en fyldt cigartaske , forviklede +ved et tilfælde herved sin finger i den snor , som +han bar om halsen , og i det samme trak han derved +portraitet frem . +„ Men hvad have vi der , “ vedblev han . „ Forhåbentlig + +den hele hemmelighed . Men hvad seer jeg , +er du endnu så tåbelig at bryde dig om Janette , +som jeg med skam må tilstå , at hun ikke er din +kærlighed værd . “ +„ Bryd dig ikke derom . Giv mig portraitet tilbage , “ +Sagde Tøndesen . +Hjelmskjold så medlidende på sin unge ben og +udbrød : +„ Min stakkels dreng , nu begynder jeg at begribe . +Det er den gamle historie om „ Atøllen og lyset . “ Du +er kommet flammen for nær , og har derved brændt +dine vinger . Stakkels djævel . “ +„ Hjelmskjold ! “ råbte Adolf . „ Du er min gamle +ven , og jeg håber en tro , — men jeg kan ikke tale +med dig derom , jeg er svag og opirret , . . . og +. . . og . . . “ +„ Du er svag ? “ spurgte Hjelmskjold . „ Nu , ja svag +må du være , meget svag , ikke fordi du har ladet +dig forlokke af et pigeansigt , men , fordi at du ikke +har set , hvad der ligger bag dette ansigt . “ +„ Du ved . . . . “ +„ Jeg ved , du har givet dit hjerte til et smukk , +men hjerteløst fruentimmer . +„ Hvad siger du ? “ stammede Adolf fortvivlet . +„ Ved du vist hvad du siger der , eller gentager du + +blot de bagtalelser , som der bliver opvartet med i eders +klubber . For guds skyld , sig mig sandhed . “ +„ Så vist som du står for mig , må jeg til min +egen skamfuldhed tilstå , at jeg stedse har været +Janettes trofaste ven , men er nu kommet til den overbevisning , +at hun er en hjerteløs skabning . “ +Adolf tænkte et øjeblik efter , og udbrød derpå : +„ Jeg kan og vil ikke tro det , det er umuligt . +Kan du give mig et bevis på din påstand ? “ +„ Mere end et , når du puster det . Men hvortil +behøver du endnu beviser ? “ +„ Jo , jeg behøver dem netop . Du vil le ad mig , +jeg ved det , men jeg behøver dem , for at overbevise +mig . Jeg kan aldrig tro andet end at jeg kun alene +har været i besiddelse af Janettes hjerte , og måske +besidder jeg det endnu . Men du talte om beviser , +du ville levere mig sådanne . “ +„ Jo , det vil jeg . “ +„ Du seer med hvilken utålmodighed jeg venter +på disse beviser . Svar , vil du give mig disse . “ +„ Endnu i aften , “ svarede Hjelmskjold . „ Gå i +aften med i operaen , og du skal få at se . “ +„ Er det nødvendigt ? “ +„ For at overbevise dig , er jeg nødsaget til at vise +dig noget . “ + +„ Nu vel , lad det så være , jeg skal nok følge +med dig . “ +„ Du gør ret , min stakkels dreng , i at betro dig +til mig . Du er ikke den første mand , som jeg har set +lide under en hjerteløs kvindes mishandlinger , og +har allerede haft mangen kammerat i kur . Jeg +underkastede mine patienter en behandling , hvorved +de aldeles glemte deres kærlighed . Kærligheden er +ikke nheldbredelig . “ +„ Det tror du ; men er du også vis derpå ? “ +„ Nok derom min ven . Jeg har bestilt to pladser +i en loge til i aften , og jeg håber at du vil være +færdig til den bestemte tid , og dermed gud befalet . +Indtil den tid vær rolig . “ +Hermed forlod Hjelmskjold sin ven . +Denne sad længe hensunken i dyb tanshed , og +hele tagen bestilte han ikke andet end at tænke på +det bevis som Hjelmskjold ville give ham om aftenen . +Endelig nærmede timen sig hvor Hjelmskjold skulle +komme og afhente ham , og kort tid derefter trådte +denne ind af døren , elegant påklædt . +„ Nå , min ven , er du så færdig til at følge mig ? +Vognen står for døren og venter . “ +„ Jeg er parat . Men Hjelmskjold , for den barmhjertige +guds skyld , skuf mig ikke . “ + +„ Jeg vil ikke være værdig til at kaldes din ven , +hvis du ikke i aften vil blive overbevist . “ +Derpå toge de afsted . +Da de ankom og havde taget plads i en af +logerne , havde operaen allerede begyndt . Man opførte +denne aften „ Barberen i Sevilla “ , og Hjelmskjold morede +sig særdeles godt . Men ikke så Tøndesen . Med +åndsfraværende blikke stirrede han omkring sig . +På engang berørte Hjelmskjold Verners arm og +sagde , idet han gav ham en operakikkert . +„ Nu skal du blive overbevist . Se derhen til den +side , den femte loge fra tteatret . Du ved dog hvem +der tilhører den . “ +„ Jeg må tilstå min uvidenhed i den henseende . “ +Det er baronesse tyrings loge . Fornylig er der +trådt to personer ind i logen , en dame og en herre , +kan du se dem ? “ +„ Indtil nu kan jeg kun se garneringerne , på +damens kjole . “ +„ Nu træder Herren frem , han beskygger aldeles +damens person . “ +„ Ja , men hvem er damen og Herren . “ +„ Det er etatsråd Verners søn , den unge Verner , +og damen er Janette ! “ +Tøndesen lod kikkerten synke , og faldt tilbage på +tit sæde , det syntes ham , at Janettes øjne havde kærugen + +hvilet på den unge berner . Derpå forsvandt +logens publikum og scenen for hans blik . Kun som +i en drøm hørte han Hjelmskjold yttre ! „ De er forlovede . +Brylluppet skal stå i december måned . “ +Da Tøndesen nogenlunde var kommen til sin bevidsthed , +var stykket nærved sin ende . Begge venner +forlode nu deres loge for at begive sig på hjemvejen , +og de trængte sig igennem det ud af tteatret +strømmende publikum . +„ Jeg takker dig , hjelmfkjold , “ sagde Tøndesen . „ Jeg +takker dig for denne tjeneste . “ +„ Er du bleven tilfredsstillet ? “ spurgte vennen . +„ Ja , det er godt så . “ +„ Godt , tonen hvori du taler forråder allerede +^ligegyldighed . “ +„ Eller had ! “ +Ved disse ord trængte et svagt undertrykt skrig +af en kvindelig stemme til vennernes øren . De vendte +dem hurtigt om , men kunne ikke opdage det allermindste , +som kunne have givet foranledning til det skrig +de havde hørt . +I det næste øjeblik sad begge venner i deres +vogn og kørte til deres hjem . + +aftenen efter denne scene , som vi her har fortalt , +kørte en let kabriolet fra grev fly ' s ejendom , ned +af Gothersgade , over kongens Nytorv , igennem Østergade +og ud af Vesterport til Frederiksberg . +I vognen sad en ung dame , og når man så +hende , kunne man antage hende for en lærerinde , eller +for en fornem dames kammerjomfru . Hendes påklædning +var yderst beskeden , og et tætsluttet slør bedækkedæ +hendes ansigt . +Ude på Frederiksberg forlod damen vognen , +spadserede derpå hen ad Alleen , gik hen til en drosche +og befalede kusken , at køre så hurtig som mulig til +posthuset i byen . Hun trykkede ham dermed en daler +i hånden . +Vognen kørte hurtig afsted , og holdt efter et qvarteers +forløb foran posthuset . +Damen steg ud her , befalede kusken at vente , og +gik derpå ind på posttontoiret . +Her spurgte hun en af de herrer , som uddelte +brevene , om der ikke var indløbet et brev til hende . +Herren , som damen havde henvendt sig til , var en +gammel gnaven embedsmand , og ved at blive forstyrret +i sine betragtninger over alle de anonyme breve svin +vare indløbne i dag , svarede han med en ærgerlig stemme : +„ dier ! “ + +„ Ved te det også vidst ? “ spurgte damen ængstelig . +„ Naturlig +ved jeg det for vidst , “ svarede manden . +„ Når jeg ikke vidste sådanne ting for vidst , lod man +mig sikkerligen ikke blive længe på denne post . Te har +fået alle de breve som er indløbet under bogstaverne : +iNitupiNit==N . P . udeN de to sidste . hvordaN det er gået med +disse , ved de jo allerede . Min skyld var det ikke . Jeg +kan umulig beholde så mange bogstaver i mit gamle +hoved , og om jeg også kunne det , så er det ikke min +sag , når der kommer nogen og spørger : er der indløben +Nogle breve uNder bogstaverNe N . P . , og så at +svare . De breve under de bogstaver kan de ikke få . +De er ingen ung dame i et sort slør ; — som jeg burde +have sagt , — men den som fik brevene var en ung abekat +i liberi med store støvler på . “ +„ Ah ! det var en lakai , som har fået brevene . +Ved de det nøjagtig ? “ +„ Jeg tænker nok at jeg ved det . Det var ikke ret +længe derefter at de kom for at ville hente de samme +breve . Iøvrigt ville jeg ønske at de breve som vare +adresserede med bogstaver , blev aldeles forbudt . — +det er en formelig byrde . — alle de a ' s og b ' s t . +Y . Z ' s , og alle de andre gøre mig helt fortumlede . +— og så mener jeg — ja jeg vil ikke fornærme dem , +øren jeg tror at der stikker en god portion synd og + +galskab bag disse anonyme breve . Jeg har kendt mangt +et smukt barn , som er kommen galt afsted , blot for sådant +et a . B . eller C . D . og hvad nu X . Y . Z . har på +sin samvittighed , bryder jeg mig slet ikke om , at erfare +noget desangående . Jeg forsikrer , det er til at tabe +inituPinit==tålmodigheden over . Sådan et anonymt deruPder==P . heruPher==o . har +aldrig været min sag . “ +„ Men man kan dog have sine grunde , hvorfor man +hellere personligen vil afhente sine breve , “ indvendte +den unge dame . „ Men da de ingen breve har til mig , +så ville jeg gerne bede dem , om de ville bevise mig +den venlighed at tilbageholde alle de breve som indløbs +her uNder deruPder==bogstaverNe deruPder==N deruPder==P . , og ikke saNdt , miN deruPder==herre , +de vil ikke afslå mig den bøn . “ +Den ængstelige tone , hvori damen talte , rørte den +gamle herre , og han svarede derfor mindre barsk : +„ Godt ! Rigtignok har jeg ikke ret til at tilbageholde +breve , men når det er af så stor vigtighed for +dem , skal jeg se , hvad jeg kan gøre , når de lover +mig , at de snart vil komme igen , og forespørge hos +mig i mit hjem . “ +„ Jeg takker , o , jeg takker dem ! “ sagde den unge +dame bevæget . „ Iovermorgen skal jeg være hos dem . “ +Med disse ord trak hun sløret for ansigtet , og +forlod derpå posthuset . Drosken holdt udenfor , kusken +ville springe ned af vognen for at lukke vogndøren + +op , luen døren gik op af sig selv , og ud af vognen kom +et par arme til syne , for at hjælpe hende ind i vognen . +„ Kom Janette ! “ sagde en stemme i det indre af +vognen . +Janette Dyring , som virkelig var den unge dame +i den beskedne påklædning , blev som ramt af lynet da +hun hørte denne stemme . Men i en fart opmandede +hun sig , vendte sig til siden og ville ile bort . Men +straks opgav hun denne ide . Hun gik rask hen til drosken +og sagde : +„ Oscar , hvad gør du her ? “ +„ Kom ind i vognen barn , skynd dig , “ svarede +stemmen . „ Det er kun en lille overraskelse , som jeg +ville berede dig . “ +Janette steg ind i vognen og satte sig lige overfor +en ung mand som havde taget vognen i besiddelse . +Medens hun satte der , bemærkede han at Janette +rystede voldsomt . +„ Hvor køre vi hen ? “ spurgte hun , da vognen begyndte +at køre bort . +„ Hvorhen du vil , “ svarede den unge mand som sad +inde i vognen , og som ikke var nogen anden end grev +fly ' s stedsøn af første ægteskab , og tillige baronessens +yndling , ja man ville sige at det var hendes barn . +Det var en høj , ung , smuk mand , men Janette kunne +ikke rose sig af at bedømme hans karakter , begrundet + +derpå , at han først for kort tid siden var kommen til +København , og var bleven opdragen i Frankrig hos en +langtud beslægtet . Alt hvad hun endnu havde set af +sin halvbroder , havde mere forjaget hendes fortrolighed +fra ham , end at hun skulle føle sig tildraget til ham . “ +„ Hvorfra vidste du , at jeg benyttede denne drosche ? “ +Spurgte hun efter en kort pause . +„ Mit kære barn , “ sagde Oskar . „ Der gives personer , +hvem det er umuligt for at kunne skjule sig i en +forklædning . Store folk , tykke folk , og bevægelige +folk , dem kender man alletider^ ligeså smukke +ovinder . Straks da du steg ud af vognen , sagde jeg +til mig selv : aha , der er jo Janette . “ +„ Du gik altså netop her forbi , da jeg steg ud af +vognen ? “ spurgte hun . +„ Naturlig gik jeg forbi , du ved jo jeg er hans +overalt , “ svarede Oskar . +Janette vidste det . Hun havde mødt broderen på +de forskelligste steder , hvor han spadserede , som han +netop her havde sit hjem . +I en bekvem holdning vandrede han halve dage +og nætter igennem Københavns gader , så at man +virkelig kunne antage ham for allestedsnærværende . +„ Du vil altså være forundret over at finde mig +her , og i denne costnme , “ sagde Janette . + +„ Ikke i ringeste måde , “ sagde han i en ligegyldig +tone . +„ Virkelig ikke , “ sagde hun forbavset . +„ Hvorfor skulle det forundre mig ? — jeg har +dagligen set deslige i Frankrig . På continentet hører +nu forklædning til dagens orden . Uforsigtige kjærlighedsaffairer , +blive betragtede som en modesag , og +følgerne deraf er naturligvis alleslags ubehageligheder , +som opstår i familien , så at man er nødsaget til at +tage sin tilflugt til hemmelige breve og bestillinger . +Nej , alle sådanne ting overraske mig ikke . Men kun +et gør ung ondt . “ +„ Og hvad er det ? “ +„ At du ikke har . tceukt på at tage mig til din +fortrolige . “ +„ Derpå har jeg virkelig ikke tænkt , “ sagde hun +så venlig som mulig til ham . +„ Og jeg havde ikke lyst at tilbyde min hjælp , “ +Sagde han rolig . „ Det er en egen sag at blande sig +i andres sager . Man ved jo at kærlighedens strøm +ikke altid løber på den blideste måde . Den bliver +sommetider stormende og farlig . Havde du henvendt +dig til mig , så havde jeg kunne sparet dig mange +tårer og megen smerte . “ +„ Du taler , som om min hemmelighed var dig bekendt , “ + +sagde Janette , idet hendes ansigt blev overtrukken +af en mørk rødme . +„ Ja vist ! Jeg kender din hemmelighed allerede i +længere tid , det vil sige , at jeg ved at du og en ung +mand , som jeg ikke kender , have indgået et intim +bekjendskab , skønt du er forlovet med Verner , han +vil vist nok sørge for i fremtiden at leve flot på din +bekostning . “ +„ Nej , Oskar , nej , du gør Tøndesen uret ! “ +„ Jeg vidste ikke at det var Adolf Tøndesen du +var skudt i , “ sagde Oskar . „ Det var det jeg ikke var +så vis på . +„ Ja , det er ham , men du gør ham uret . Rigtig +nok slår han mig ikke lig i herkomst , rang eller +formue , og endskønt han netop nu har skjult sig ved +en hemmelig taushed , tør jeg dog med mit liv indestå +for hans uegennyttighed . Han elskede mig tro +og med en ren kærlighed , — ja Oskar , jeg tror at +han elsker ring endnu ! “ +„ Gødt mit barn , “ sagde Oskar med en frimodighed , +som han ved given lejlighed så godt forstod at +antage . „ Jeg føler jo i den hele sag kun den interesse , +som jeg må føle for familiens ære , og ikke se +dig blive gift med en mand , som ikke skulle være +præsentabel — jeg mener , at han ikke bragte skam i +vor familie . “ + +„ Og du bedømmer mig således , Oskar , at du +knude tro om mig , at jeg ville vælge en mand , +som bragte skam i vor familie ? “ sagde Janette fornærmet . +„ Nej +på ingen måde , det har aldrig faldet mig +ind , at beskylde dig for sligt . Men lad os komme på +bunden i sagen . Jeg tror , at din hemmelighed er +kommen for dagens lys , enten på den ene eller anden +måde . Der er naturligvis ikke bleven talt derom , der ' +havde opstået en scene , — og dette havde muligvis +kommet den gamle etatsråd for ørene . Men jeg vil +gøre dig et forslag . Kan du bringe mig med din +ndkårne sammen , og han behager mig , så skal jeg +gøre for dig hvad jeg kan . Jeg har alletider holdt +meget af dig , Janette , og når du er tjent med den +mand som du har valgt , vil jeg for din skyld gås +lige imod hele familiens planer . Hvad siger du dertil ? +Vil du antage mig til din bnndsforvandt , og skænke mig +din fortrolighed ? “ +Janette tøvede . Hun var bange for at betroe sig +til sin Broder , som hun kendte så lidt til , og vidste +jo ikke om han virkelig mente hvad han sagde , eller +om han kun var udsendt af familien for at udspejde +hende . +„ Hvorfor svarer du ikke ? “ spurgte Oskar efter kort +tids forløb . + +„ Fordi jeg er forskrækket , og ikke ved hvad jeg skal +gøre , “ svarede hun . „ Jeg ved , at jeg har været +uforsigtig , ja måske har handlet urigtig , og dog vil +jeg ikke træde tilbage , om jeg endogså kunne gøre det . +Men hvis jeg går endnu videre i denne sag , må +jeg først være på det Rene med mig selv , — med mig +alene , og derfor . . . “ +„ Forkaster du min hjælp , “ afbrød han hende i en +skarp tone . +„ På ære nej , “ svarede Janette . „ Din deltagelse +og hjælp ville være mig den største trøst ; men begriber +du ikke , at det , som jeg kalder for min hemmelighed , +ikke hører ulig alene til ? Den er kun tildeels min , og +jeg tør derfor ikke anbetroe dig den , førend jeg er +bleven bemægtiget dertil . “ +Oskar bed sig utålmodig i læberne . +„ Janette , det lader til at-du ikke rigtig kender +den stilling hvori du befinder dig . Jeg skal oplyse +dig derom . At du slår i et forhold med en ung +mand , som man anser for uværdig , det ved greven +for længe siden . At det var den unge Tøndesen , som +jeg kun lidet kender til , vidste jeg dengang ikke . Jeg +vidste kun at han var bleven afvist fra baronessen og +at man havde forbudt ham at korrespondere med dig . +Din hemmelighed er altså den , at han alligevel har +vovet at tilskrive dig , og i endnu slår i samme forhold + +til hverandre som tidligere . Jeg har vidst det +længe , og har grund til at tro , at både greven og +baronessen ligeledes er indviet i historien . “ +„ Umuligt ! “ råbte Janette . „ De har aldrig hentydet +derpå , ikke med et bogstav . “ +„ Det var heller ikke nødig , “ sagde Oskar . „ De +har truffet de fornødne foranstaltninger . Vi skrive +i dag den femogtyvende August . Dit bryllup skal stnde +sted i december måned med etatsråd Verners +søn . — altså drejer det sig kun om et kort tidsrum +af fire måneder , og når de våge over dig i denne +tid , så bliver familiens ære bevaret , og du bliver +Verners kone . “ +„ Knn fire måneder , “ sagde janettte frygtsomt . +„ Ja , kun en kort tid , men i denne tid kunne der +ske meget , Janette . “ +„ Nej , nej , det er håbløst ! “ råbte den unge +pige . +„ På ingen måde ! Forlad dig kun på mig , +den mand , som du har valgt , er måske ingen eventyrer , +måske behager han mig , og når det er tilfælde , +så er jeg beredt til at hjælpe eder . Vi vinder vel +nok andre til at arbejde for vor plan , vi gør os løs +fra Verner , vinde tid — kort , man må aldrig tvivle +på fremtiden . “ +Janette udstødte et dybt suk . + +„ Altså du vil virkelig stå broderlig ved min +side , “ spurgte hu . +„ Hav tillid til mig ! “ svarede han . „ Betro mig +kun alt . +„ Det vil jeg , “ sagde hun og rakte ham hånden . +„ Det er det ringeste hvad en Broder kan forlange af +sin søster . “ +„ Du bar net , det er det ringeste , men måske er +din lykke deraf afhængig , “ sagde hun . „ I morgen vil +vi tale mere om denne sag . “ +Med disse ord rejste han sig fra sædet og trak i +snoren . +Vognen stod derpå stille . +„ Vil du slige ud her ? “ spurgte Janette +„ Ja , du vel også . Vi er på pladsen , hvor du +steg ind i vognen . +„ Det ved du altså også ? “ +„ Ja vel , jeg ved besked om alting , for jeg er +„ Hans overalt “ , som jeg allerede sagde dig ! “ +Han udtalte disse ord med en skarp , hånende latter , +som skurrede i hendes øren , trykkede derpå flygtig +hendes hånd og forsvandt i mørket . +Også Janette forlod nu drosten , ilede op ad Alleen +og hen til sin egen vogn , som stod her og ventede på +hende , steg derpå ind og lod nu vognen køre hjem . +I vognen afkastede hun et slags overstykke , som + +hun havde taget over sin egen påklædning , og da hendes +vogn holdt for døren til hendes hjem , var den +unge pige knapt til at genkende ; thi i stedet for som vi +have set hende i en beskeden påklædning køre hen til +posthuset , se vi hende nu iført en elegant tragt , som +passede til hendes stilling . +Imidlertid var hendes Broder Oskar rolig gået i +sin klub , hvor han vfsrede et qvarteers tid til at skrive +et brev til sin ben Verner , og som indeholdt følgende : +„ Kære Verner ! +Man siger , at du interesserer dig meget for det +lille hoppeføl , og besluttet dig til at tage det . Jeg +havde ventet det , da det er et smukt tyr , som jeg +gerne ønskede at se ved det næste væddemål , som vi +har indgået . Du forstår mig vel . +„ Det vil vistnok være dig glædeligt at høre at jeg +har haft både øjne og øren åbne vred hensyn til +iNitupiNit==N . P . kaN du tro , Når jeg siger dig at maN er +ifærd med at gøre mig til fortrolig i denne sag . +Vi har afgjort , at vi med forenede kræfter ville trække +os fra denne Verner . Er det ikke kønt ? Når dette +ikke amyserer dig , så er du ikke til at amysere ! +Naturligvis ikke et ord af alt dette til nogen sjæl . +Din ven og kammerad , o . F . “ +Dette brev lod han besørge af ' en tjener , som tilfældigvis +stod lænet udenfor huset imod døren , hvorpå + +denne gik hen og kastede brevet i en postkasse i +en af gaderne . +Ottende kapittel . +Tvende frokostscener . +Ten næste morgen var kommen , og i baronessens +smukt møblerede frokvstværelse hørte man det smukke , +franske ur angive den ellevte time . +Det var et smukt udstyret værelse , og skønt det +sædvanlig blev benyttet til frokostværelse , var det egentlig +indrettet til damernes boudoir , og var til dette +brug ligeså smagfuldt , som elegant udstyret . Tapetet på +væggene vare blå med sølvstriber ; forhængene vare af +blåt silke og ophævet af sølvsnore . Sofa og stole +vare beklædte med samme stof . Alle zirater vare af +sølv , selv uret som stod på kaminen . +Ved et vindue i dette elegante værelse , hvor der +var udsigt til haven , fad baronesse Dyring . +Hun læste netop beretningerne i en morgenavis , , +ved siden af hende stod et lille bord , hvorpå der var +serveret frokost for en person . Servicen var af sølv , +kun den store kop og to pressmteerbakker vare af sevras-porcellain . +På en af disse bakker lå to breve +adresseret til grev Oskar fly . + +baronessen ventede her hver morgen . Oskar , som +virkelig var hendes søn , som hun havde født i dølgsmål +og hvis fader var , skønt ingen vidste det , grev +fly . Hnn havde indrettet det således , at han havde +taget bolig i hendes bopæl , og her nød han knn i +selskab med sin moder sin frokost . Da hun knn alt for +godt vidste at hun ikke kunne nyde hans selskab alene , +da han hele dagen og den halve nat sværmede omkring . +Da klokken slog elleve , så hun op fra avisen . +„ Det bliver altid senere , “ sukkede hun . „ Imorges +er han først kommen hjem klokken fem , når jeg blot +turde vove at tale med ham derom . “ +Det ansigt , som i dette øjeblik viste sig i døren +til værelset , opmuntrede knn lidet den stakkels moder +til den samtale som hun havde foresat sig at indlade +sig på . Ansigtet var mørkt og så fortrædelig ud , man +kunne se af hans sløve træk , at han havde gjennemvåget +natten . +„ God morgen , min søn , hvordan har du det ? “ +Sagde baronessen , idet hun rejste sig op og rakte sønnen +sin hvide hånd . +„ Godt , “ sagde Oskar , idet han knn berørte fingerspidserne +af moderens hånd . „ Jeg kommer noget +sent , “ bemærkede han . +„ Ikke meget , “ svarede den stakkels moder , idet hun +hurtig kastede et blik på uret , og tillige ringede på + +tjeneren for at bringe theen . „ Du er vel i nat kommen +noget sildig hjem ? “ +„ Ja , det var allerede lys dag , da jeg kom hjem , “ +Svarede han og greb begærlig efter brevene som lå +på bakken . +Baronessen svarede intet . Hun forekastede ham aldrig +noget . Ved taushed købte hun sig — ikke hans +kærlighed , den var for længe siden forsvunden fra hans +bryst — men dog den glæde at se ham her daglig en +time i eenrum , og i stedet for banden og trubsler , hvormed +han tilbageviste enhver formanelse , dog nogle høflige +ord . +Stakkels kone ! hvor lidet opnåede hun ved denne +taushed , — men det var dog altid noget , og hun var +fornøjet dermed . +Brevene , som Oskar gennemlæste , indeholdt begge +forretningssager . — baronessen havde allerede tidligere +overbevist sig derom , førend han var kommen — +og dens indhold lod til , alt andet end at behage ham . +Da han gennemlæste det andet brev , brød der tykke +sveddråber frem på hans pande . +„ Din the bliver kold , min søn , “ sagde baronessen , +som med bævende hjerte betragtede ham . +„ Ad helvede med theen ! “ råbte den unge mand , +men idet han hurtigt fattede sig , sagde han : +„ Tilgivelse , moder , jeg forglemte mig . Men hvad + +jeg der læser , kan virkelig bringe en mand til at bande . +Rattler , den bedste løber i klubben er bleven syg . . . +Som du ved , har vi oprettet en klub og holder en gang +imellem væddeløb ude på fælleden . Jeg vil være +hængt , når jeg ikke igen taber en betydelig sum . “ +„ Du har i den senere tid ikke været meget heldig +med dine væddemål ? “ spurgte baronessen blid . +„ Heldig ! “ udbrød han , idet han undertrykte en ny +ed , som nærved havde undsluppen ham . „ Men det er +ikke det værste . Der er denne kæltring , den Levy , Levy +— men hvad skal jeg også besvære dig med disse ting , +du vil jo dog ikke hjælpe mig ! “ +„ Oskar , du ved , når jeg blot kunne . . . “ +„ Snak ! “ afbrød han hende . „ Du er jo kommen +overens med greven . Jeg erholder mine årlige penge , +og kan se til , hvad jeg vil begynde dermed . Fra en +af eder at forlange kun en skilling , det ville være en +forgæves bøn , det ved jeg for længe siden . “ +„ Men hvad kan jeg gøre , kære Oskar ? “ sagde +moderen . „ At tale din sag hos greven , -vilde ikke føre +til noget , isærdeleshed ikke i denne tid , da han har +nok at bestille med at arangere giftermålet med Janette og +den unge Verner . Når jeg kunne hjælpe dig med mine +nålepenge så . . . “ +Oskar brast ud i en lydelig latter . +„ Dine nålepenge ! “ råbte han spottende . „ Tror + +du da , at Levy Levy lod mig arrestere for en lumpenhed ? “ +„ Hvad — hvad gør han ? “ spurgte baronessen +forstrækket . +„ Indespærre — arrestere mig , når du forstår +det bedre . “ +„ O Oskar , så slemt vil sagen vel ikke blive ! “ +Sagde den stakkels moder . „ Hvor stor er da din gæld ? “ +„ Ikke mere end 14000 daler ! “ +„ Men du besidder jo hjælpemidler ! “ +„ Du mener nok gæld ! “ +„ Dine kvartals penge er jo forfaldne med det +første . “ +„ De er allerede forlængesiden brugte — var +given ud , længe førend jeg fik mine sidste penge . “ +Baronessen sukkede smerteligt , men hun turde ikke +vove , kun at bebrejde ham med et eneste ord . Hun +vidste af erfaring , at han ville geråde i det største +raseri , og gå sin vej , for måske ikke at lade sig se +hos hende iet par dage . +En kort pause opstod . Derpå udbredte der sig et +uhyggeligt smil om hans mund , der var opstegen en +tanke i ham , og han tøvede ikke for at forfølge den +videre . +„ Der gives kun et middel ! “ råbte han i en fortvivlende +tone . +„ Har du fundet et middel ? “ spurgte bløderen . + +„ Ja , Janette skat hjælpe mig . “ +„ Janette ? “ +„ Ja hvorfor ikke ! så snart hun bliver gift vil hun +få penge nok , og der gives veje og midler , at forskaffe +hende disse allerede nu . “ +„ Men Oskar dog , hvad ville greven sige dertil ! “ +Ved disse ord for der et lyn af Oskars øjne , +og han udbrød rasende , idet han slog med hånden i +bordet . +„ For mig kan han sige hvad han vil ! “ Hør nu til +hvordan sagerne i dette øjeblik stå , så kan du afgøre +resten med den gamle . Sagen handler om jauette +og den unge jurist Tøndesen . I har holdt sagen +forbandet hemmelig for mig , og det var bleven en +smuk historie hvis jeg ikke var kommen bag på den . +Jeg er gået efter den forklædte Janette , og har forfulgt +hende lige til posfbureauet , hvor hun afgiver sine +iNitupiNit==breve , og modtager aNdre adresseret N . P . ' meN som +min tjener har været så fornuftig at modtage , førend +Janette havde indfundet sig . Disse breve har jeg fået , +åbnet og læst disse , og igjennen mig har i erfaret den +smukke sammenkomst , som skulle have fundet sted i +grevens hotel , og hvor de to forelsfede uden min mellemkomst +havde ordentlig leet både af dig , greven og +Verner . + +„ Hvilken en lykke at du opdagede dette , “ sagde +baronessen . +„ Ja vel var det en lykke , “ svarede Oskar , „ men +hvordan har man takket mig for min tjeneste ? I har +søgt at hemmeligholde navnet af den unge nar for +mig . “ +„ Bi gjorde det i den bedste mening , Oskar , “ sagde +moderen , „ Du er af natur så heftig , du er så lidt +mand for at beherske dig selv — jeg frygtede for at +det skulle komme til blodudgydelse , og dette ville vi for +enhver pris forebygge . “ +„ Derfor kan du være ganske rolig . Jeg kender +Tøndesen , og er endog en intim ven af ham , ( her sagde +han en usandhed ) og nu da jeg ved at det er ham , +står jeg på nippet at tage Janette og hans parti . “ +Baronessen troede at befinde sig i en drøm ved at +høre disse ord . Endelig udbrød hun : +„ Hvordan skal jeg forstå det ? “ +„ Det er ganske ligefrem sådan . Janette har skænket +mig fin fortrolighed , og når hun forskaffer mig de +14 , 000 daler , da er jeg Aland for at hun skal få den +unge jurist . Verner kan så se sig om efter en anden +arving . “ +„ Det kan ikke være din mening ! “ råbte baronessen . +„ Jo vel , min uigenkaldelige mening . “ +„ Alen Verner er jo din ven ? “ + +„ Min ven er den , som giver mig penge , når jeg +bruger nogle . “ +„ Men kære syn , så vær dog fornuftig . Det er +nu snart alt i den bedste orden . Den unge mand vil +tro , at Janette frivilligen har opgivet ham , og jeg er +næsten overbevist at Janette snart vil glemme ham . +Ville det nu ikke være meget dumt , at forstyrre den med +så megen vanskeligheder , og vi kan gerne sige , veludførte +plan . “ +Oskar lo hånlig . +„ Jo vist ville det være tåbelig , “ gav han til svar , +„ fornemmelig da det kun handler sig om lumpne 11 , 00v +daler . Måske kommer greven til eftertanke , når du +gør ham begribelig , hvor nødvendig det er at have +mig på sin side . Forsøg det og sig mig i morgen , +hvad du har udrettet . Men glem ikke at jeg må have +pengene enten fra eder eller fra Janette . Den gamle +Levy må blive tilfredsstillet . “ +Medens denne samtale havde fundet sted , havde +Oskar drukket et par kopper stærk the , hvortil han +nød noget ristet brød . Derpå stod han op , trådte +hen for spejlet og satte hatten på hovedet . Baronessen +tog hans handsker og lommetørklæde og besprængte +disse med vellugtende vand . +Derpå modtog Oskar disse af moderen og sagde : +„ Altså tænk på det . Til i morgen må jeg have + +svar . Dermed forlod han salen , idet han slog døren +i efter sig . +Da døren havde lukket sig , kastede baronessen sig +ned i en sofa , trykkede ansigtet ned i en pude og +græd bitterligen . +Endelig stod hun op , tørrede sine øjne og sagde : +„ 0 , min gud skal jeg således straffes for den ene +synd , som jeg begik i min ungdom . Hvilke prøvelser +er ikke bleven pålagt mig ! En slet søn — en ulydig +niece - det er for meget , alt for meget ! “ +Med disse ord forlod hun værelset for at tale med +greven , der på denne tid af dagen sædvanlig beskæftigede +sig i sit bibliottek . +Medens den forrige begivenhed var forefaldet , havde +i en anden omgivelse ligeledes fundet en anden frokostscene +sted . +I et lille lyststed ved strandvejen ville man igennem +vinduerne kunne have set et lille bord , hvorpå +der stod resterne af en overflødig frokost . +Ved bordet sad to personer , en ung herre og +en ung dame , som hvilede sig i bekvemme lænestole . +Den unge mand var etatsråd Verners søn og +Janettes forlovede . +Om fire måneder skulle brylluppet finde sted . + +allerede nu lod det til at Verner holdt af forandring +af det smukke køn , hvilket den unge dame beviste , +som sad lige overfor ham . +Denne skønne ville vi med få ord omtale . Hun +blev sædvanlig tiltalt af herrerne af hendes bekendtskab +ved hendes døbenavn Alma . +§ det unge par underholdt sig om væddeløbet , som +i med det første skulle finde sted af medlemmerne , som +hørte til deres klub . +„ Gud være lovet ! Rattler , vor bedste løber befinder +sig i bedste velgående , jeg vil vædde på den og jeg +vinder derved en anseelig pengesum . Så skal alle dine +ønsker blive opfyldte . +„ Du skal få de yndige to ponies som du længe +har ønsket dig . Tillige diamantørenringene , og alt +det øvrige , “ sagde Verner . +„ O , det er herligt ! “ råbte Alma og klappede i +hænderne . +I dette moment blev døren åbnet af en tjener , +der trådte ind i værelset med et brev i hånden , tillige +kor af tage af bordet . +Begge strakte hånden ud efter brevet , men det +lykkedes Verner af snappe brevet fra tjenerens udstrakte +hånd . +„ Fra Oskar ! “ råbte han synlige « tilfredsstillet , + +medens han flygtige « læste brevet , eller lod som om +han læste det . +„ Ved gud ! “ vedblev han . „ Den knegt har lykken +med sig . “ +„ Hvad er der passeret ? “ spurgte Alma utålmodig . +„ Det er ikke andet , end af han giver mig et vink +til det næste veddeløb . . . Vi har endnu tid nok for +af overveje alt , — men det er dog godt , når man i +tiden passer på . “ +I det Verner udtalte disse ord blev hans ansigt +overtrukken af en mørk rødme . +Alma , som bemærkede dette , og som tillige var meget +skinsyg , ligesom alle hendes lige , sprang op , rev i feberagtig +hast brevet ud af Verners hænder . +Verner lod til at glemme , at brevets stil var affattet +således , at en uindviet ikke så let kunne finde +det rigtige sammenhæng deraf . Ikke destomindre skælvede +han , medens Alma læste brevet , og han blev ikke +rolig førend hun tilbagegav ham brevet med de ord : +„ Hvad hedder den hoppe , hvorom han skriver ? “ +Spurgte hun . +„ Jeg tror ikke at den endnu har fået noget navn , “ +Svarede han . „ Når den tilhørte mig , ville jeg kalde +den Alma . +„ Gå dog , “ sagde den unge pige , som følte sig +smigret ved Verners yttring . „ Der gives mange andre + +kønne navne ; jeg ville have kaldet det . . . for eksempel . . . “ +„ Lotte . “ +Nej , nej , det navn lider jeg ikke ! “ sagde Alma . +„ Du har vist tidligere kendt en dame af det navn , og +» har været forelflet i hende - jo , jeg ved det . Jeg vil +helst selv vælge navnet ; hvad siger du for eksempel til +Janette ? Janette er et smukt navn . “ +Verners ansigt blev aflegrå . +Han kunne ikke tænke sig at det skulle være et almindeligt +tilfælde . Den unge pige måtte have udspioneret +hans hemmelighed , forlovelsen med Janette ; +thi det var endnu en hemmelighed , og han frygtede +Almas bebrejdelser . +Men hans frygt var aldeles uden grund ; hun +vidste intet , og undrede sig kun over at han ikke bifaldt +hendes valg . +„ Kan du ikke lide dette navn ? “ spurgte hun . +„ Jo godt , meget godt — et herligt navn for en +hest , “ gav han til svar . +„ Nå , det synes mig også ; men hvad betyder det +hvad grev Oskar skriver om anonyme breve , adresseret +„ N . P . “ og at det må amysere dig . Det må du +forklare mig . +„ Det er intet . Det er kun en hemmelighed imellem +Oskar og mig . Der er en ung mand ved navn tsndesen , + +som har forelsket sig t en niece af baronesse Dyring , “ +Gav han til svar . +„ Hvorledes , Tøndesen , ah nu befinder jeg mig ! +Dette navn har jeg allerede hørt tidligere nævne , og +det under omstændigheder , som gjorde til sin tid , et +dybt indtryk på mig . Det var til den tid , da jeg +stod i grev fly ' s afdøde kones tjeneste . “ +„ Du har stået i grevinde fly ' s tjeneste ? “ spurgte +Verner . +„ Ja , men det er længe siden — lad mig se , hvor +længe det kan være ! — jeg tror det er ti år siden — +jo , så længe er det — jeg var endnu ganske ung dengang . +„ Virkelig ? “ spurgte Verner . +„ Jeg erindrer mig , at jeg en dag stod og redte +sengene . Grev fly beboede dengang med sin gemalinde +sit smukke sted ved Frederiksborg . Der var jeg +altså beskæftiget , da pludselig to personer trådte ind +i grevens arbejdsværelse , som stødte op til det kabinet , +hvori jeg befandt mig . Straks derefter blev døren til +kabinettet lukket op , og greven så ind , men han kunne +ikke opdage mig , da jeg i en hast havde skjult mig bag +sengegardinerne , derpå lukkede han døren i lås . +På denne måde kom jeg til at høre følgende samtale , +idet greven sagde : +„ Det er aldeles unyttigt , Dyring Tøndesen , jeg vil +ikke vide noget deraf , de indjager mig ingen frygt . + +alt det de der fortæller mig , er kun for mig fabler , +som de har greben ud af luften . “ +„ De er i vildfarelse , “ svarede den ' anden . „ For +mig betyder disse fabler titler og rigdomme , og for +dem og deres familie , fattigdom og skam . Det kommer +kun an på at finde en dygtig jurist , og de nødvendige +penge . “ +„ Dumhed , “ sagde greven . „ Den jurist er ikke født +endnu og pengene ikke præget , ved hvis hjælp der kan +gøres af dunst mere dunst , eller af måneskin mere +måneskin . “ Jeg erindrer mig disse ord så nøje , +som om de vare blevne talte i dag . +Snart derpå hørte jeg , hvor der blev talt penge +på bordet , og kort derefter gik begge bort , og jeg var +befriet af mit fangenskab . +„ Har du aldrig talt til nogen derom ? “ +„ Jo vist har jeg det , til greven selv . “ +„ Til grev fly ? “ +„ Jo netop til ham . Dengang jeg målte forlade +min tjeneste — ikke for en forseelse , da jeg var så +god en lille pige , som nogensinde har går r et par +sko , kun fordi kusken havde kørt for mig og tjeneren +en lille spadseretour . Ja , dengang vare vi nogle +lystige fugle ! . . . . Da greven sendte mig bort talte +han meget faderlig til mig , men til slutning mente +han dog , at alle hans formaninger vistnok vare spildte . + +men jeg tog ham skarpt i øjesyn og sagde : „ Del er +rigtignok svært . Hr . Greve , at gøre af dunst mere +dunst . “ — du skulle blot have set hvor han for op . +„ Hvad skal dette betyde ? “ spurgte han . „ Ingenting , +hr . Greve , “ svarede jeg . — efter at have betænkt sig +et øjeblik , sagde han : „ Jeg tror det ville være bedre +for dig , når du fik en bedre stilling , som du tidligere +har haft , om nogle dage kan du høre op hos +mig , så skal du få nærmere besked . “ — men jeg +faldt ham straks i ordet , og sagde : „ Nej tak , hr . Greve , +jeg bliver nu en frøken ! “ — „ Ja dertil behøver du +rigtignok ingen anbefalinger , “ sagde han leende . — +jeg lo med , men glemt har jeg det ikke . “ +Verner havde ganske forbavset hørt på denne +beretning . Derpå stod han op , så sig i spejlet , +og drejede sin knebelsbart med begge hænder . Derpå +sagde han : +„ Du kender jo grev Oskar ? “ +„ Vistnok . “ +„ Ved du også , at han er en søn af grev +fly ? “ +„ Nej , det vidste jeg ikke . “ +„ Nuvel , sådan er det . Ved lejlighed , når du +træffer sammen med ham , kunne du gøre mig den +tjeneste at fortælle ham ligeledes denne historie , til +tak kor det vink han har givet mig . “ + +straks derefter anbefalede Verner sig hos sin +skønne , med den bemærkning : +„ I aften er der stort selskab hos grev fly , og +jeg er indbuden dertil . “ +Niende kapitel . +Et natlig besøg . +Selskabet hos grev fly var meget storartet , det +vil sige , man havde indbudet så mange mennesker , +som kunne rummes i salen , og imellem disse gæster +befandt sig også nogle af første rang . +Salene i grev fly ' s ejendom vare i denne nat +en „ Skønhedens have , “ i hvilken mange af Københavns +skønneste damer vare forsamlede . Men iblandt alle +disse henrivende kvinder var der dog ingen , som kunne +nægte , at festens dronning var husets datter , Janette , +der , ubevidst hvilken triumf hun nød , rolig ved sin +faders arm vandrede gennem salene . +Med en munter mine gik Janette med sin fader +igennem de grupper af gæster , som havde stimlet sig +sammen i salene , men en opmærksom iagttager ville +have bemærket en dyb Kummer , som havde lejret sig +over hendes hele væsen . + +baronessen bemærkede dette og sukkede dybt . +„ Det er kun en påtagen munterhed , “ sagde hun , +tænkende på den tilbøjelighed , som Janette havde +fattet til den simple jurist . +Da baronessen igen hævede sit blik , bemærkede +hun med forskrækkelse at hendes søn , Oskar , med al +magt trængte sig frem igennem gæsterne , og gik derpå +lige løs på greven og Janette . +Oskar plejede ellers ved fester og gjæsterier kun +at indfinde sig meget sildigt . +Desuden herskede der heller ingen venskabelig forhold +imellem fader og søn , og den ene søgte stedse at +undgå den anden . +Da Oskar mødte greven , der med sammenrynket +pande modtog ham , bød han Janette sin arm . Denne +få spørgende på . Faderen , tog derpå broderens +arm , og fortsatte ved hans side sin vandring igennem +salene . +„ Du er i aften ualmindelig smuk , “ sagde Oskar . +„ Finder du ? “ sagde hun med et tilfreds smil . +„ Jeg kan ikke nægte det , “ vedblev han galant . „ Men +hvad der overrasker mig mest , det er at du er i den +grad herre over dig selv , ved at fremvise et muntert +smil på læberne , til enhver af gæsterne , imedens +du er bebyrdet med din hemmelighed . “ + +„ O , jeg beder dig , kære Oskar , ikke et ord herom +i denne omgivelse , “ svarede hun hurtig . +„ Hvorfor ikke ? “ spurgte han „ Ingen kan høre os +og hvem der hørte det , forstod ikke noget deraf . “ +„ Det mener jeg heller ikke , “ hviskedee hun , „ men jeg +formår ikke at tale det mindste derom . Begriber du +da ikke , hvad det koster mig at bibeholde denne forstilte +rolighed ? Jeg kan ikke hykle , Oskar . Af natur er jeg +frimodig og oprigtig , — men jeg har allerede i mange +dage udstuderet , at fremvise et smilende ansigt . Jeg er +ofte sådan til mode , at det næppe . er mig muligt længere +at bære denne burde . “ +„ Men bvorfor bar du bebyrde : dig dermed ? “ +Svurgte ban . +„ Fordi det var den eneste bkuitgbed , a : — at bevare +min hemmelighed . Når jeg tilnmire berner og +derved fremviste et lykkeligt ansigt , kunne man vist ikke +ane , at mit hjerte tilhørte en anden . Utåleligt var +den opgave , som jeg var nødt til at Wille forleden aften , +da jeg i operaen ved et tilfælde traf sammen med +berner . Jeg gik ved ^verners arm så tæt forbi ham , +at min kjole berørte ham , og jeg borte bans stemme . +Jeg tror jeg udstødte et svagt angstskrig . Jeg følte +mig en afmagt nær . “ +„ Måske var ban gået i operaen blot for at se +dig , “ lagde Oskar . + +„ Ak nej , “ sagde Janette med et qvalfuldt suk . +„ Jeg tror ikke at han er kommen for min skyld , men +frygter for , at der må være sket noget , som foranlediger +ham til at fjerne sig fra mig . Men jeg vil +hellere bære denne sorg end at vide ham i min nærhed , +når jeg spiller denne usle rolle . Ikke for alt i +verden pustede jeg at han måtte se mig sådan som +andre seer mig . Han ville antage mig for hjerteløs , +ja endog for troløs . Og seer jeg i dette øjeblik ikke +glad og lykkelig ud ? Og dog , Oskar , jeg forsikrer dig +at mit hjerte i dag er tungere end ellers . “ +„ Hvorfor det ? “ spurgte broderen . +„ Fordi jeg næsten må tvivle på ham , og fordi +jeg altid må tænke på det , som du sagde mig i går +Astes , med hensyn til min hemmelighed . Er greven +og baronessen virkelig underrettet derom , Oskar ? Jeg +beder dig , sig mig sandheden . “ +„ Jo , vidst nok tror jeg at de ved det . Men hvad +gør det til sagen ? Rigtignok er de kloge , men når +vi to spænde vore heste sammen , skal vi snart komme +dem ud af syne . Om alt dette må jeg tale udførligere +med dig ; jeg vil følge dig på din ridetour i morgen . +Se dig nu om , der er Verner . “ +Janette undertrykke den skræk , som ville bemestre +sig hende , og skyndte sig med , at lade et venligt smil +henglide over sit ansigt . + +„ Hvordan går det , kære Janette ? “ spurgte Verner , +idet han med et sirlig buk hilsede på hende . „ Meget +varmt her — ikke sandt — meget varmt ? “ +Efter at have hilset på Verner og sin søster , +forlod Oskar dem . Verner tog Janettes arm , og han +følte sig ikke lidet smigret , ved den opmærksomhed , som +han bemærkede overalt blev Janette til del , hvor hun +viste sig . Han kunne sommetider være meget humoristisk +og var også nu i denne stemning . Janette lo hjerteligt +over hans indfald , og hun lod til at være i det +muntreste lune , hvilket bevirkede at de snart blev omringede +af en stor kreds tilhørere . +Medens Janette trak opmærksomheden på sig , +trådte Oskar hen ved Verners side . +„ Du har dog modtaget min billet ? “ spurgte han . +„ Ja vel , det er godt , “ svarede Verner . Men +apropos ! Er du nøjagtig kendt med Adolf Tøndesen ? “ +„ Ikke videre . Siden min hjemkomst fra Frankrig +har jeg ikke videre gjort mig umage at stifte bekendtskaber . +Jeg har ikke engang vidst at han havde været +Janettes hemmelige tilbeder . Ingen har villet sige +mig noget . Alle holder mig for en slagsbroder af +den værste slags , og er bange for at jeg fluide gøre +det menneske noget ondt . “ +Af Verners øjne for et uhyggeligt lyn , og hans +pande blev overtrukken af en mørk rødme . + +„ Det var ingen dårlig ide ! “ sagde han . +„ Hvad mener du , skulle jeg måske udfordre +ham ? “ +„ Ja , det mente jeg rigtignok . “ +„ Hvad mener du dermed ? “ spurgte Oskar nok +engang . Han mærkede godt at Verner havde noget +i baggrunden , som han ikke ville rykke ud med . +„ Nu , jeg mener , det kunne ikke være afvejen , når +vi få til at bringe ham tillige med sine fordringer +til taushed , “ bemærkede Verner i en alvorlig , megetsigende +tone . +„ Hans fordringer ? “ spurgte Oskar . +„ Ja , fordringer på Janettes hånd , “ vedblev +Verner . „ Du ved jo , hvor meget det er mig , og os +begge , om at gøre , at indgår denne forbindelse , da +du er lige så meget i pengeforlegenhed som jeg , og +når der var nogen som kom vor spekulation i vejen , +så vare vi begge fortabte . +„ Det er så vidst som du står der . “ +„ Derfor var en duel det allerbedste og simpleste , “ +Begyndte Verner igen . „ Du er jo en dygtig fægtemester , +og er ligeså duelig ved at omgås med pistolen , +som kården . Søg altså ved lejlighed at fornærme +Tøndesen , sig til ham at du ikke ønsker at han carisserer +til din søster . Forestil en dydig og fornærmet Broder , + +og jog ham enten kården i brystet , eller skyd ham en +kugle for panden . “ +„ Med et ord , du ønsker at jeg skal ekspedere ham , “ +Sagde Oskar koldt . +„ Men Oskar , det mener jeg jo ikke , “ svarede Verner +undvigende . „ Når det ikke var i sin orden , at Tøndesen +kunne blive draget fil regnsfab af dig , så har +ingen net , fil at fordre den anden . Det er min +mening . “ +„ Godt , jeg skal opspore ham , og når jeg finder , +at han er et skud krudt værd , så stol han få denne +medicin . Derpå kan du forlade dig . “ +Med disse ord vendte han sig om og ville gå , +men det lod fil som om han pludseligt erindrede sig +noget . +„ En forbandet historie med den rattler , “ hviskedee +han . „ Du ved det naturlig ? “ +Verner blev bleg . +„ Jeg ved intet , “ stammede han . +„ Den er bleven syg ; man skal have bibragt den +noget , “ sagde Oskar . „ Jeg har kun hørt det omtale . +I ethvert tilfælde vil den ikke kunne være med . “ +Verner udstødte en drøj ed , han var ikke i stand +fil at undertrykke den . I næste øjeblik bemærkede han +at han ved sin opførsel havde tildraget nogle gjcesters +opmærksomhed på sig , og trådte tilbage . + +Oskar begreb hans opirrelse , smilede , ' og gik derfra , +idet han tænkte på hvilken interesse Verner kunne +have , når han virkelig ville skyde Tøndesen en kugle +for panden . +Verner på sin side tænkte ved sig selv : +„ Når det forholder sig rigtig med rattler , så er +alt forbi . Så står kun dette giftermål mig åbent , +og er min eneste frelse . Jeg må tage pigen , for +penge må jeg have , og gør Tøndesen mange omstændigheder , +så beviser jeg Oskar at det er aldeles +nødvendig at skaffe ham af vejen — men så gør jeg +det selv — med et velrettet skud . “ +Med disse tanker gik ' han tilbage til Janette , +stillede sig bag hendes stol og overøste hende med opmærksomheder . +Flere +timer vare henrundne . Midnatstimen nærmede +sig hvor soupeen skulle begynde . +Neppe var grev fly trådt ind i salen for at +nærme sig Janette og hendes forlovede , førend en +tjener kom og hviskedee ham noget i øret . +„ Hvorledes ! “ råbte greven . „ Man forlanger at +tale med mig ? “ +„ Ja , hr. Greve ! “ svarede tjeneren . +„ Umuligt ! Du ved jo at jeg nu er beskæftiget , og +ikke til at få i tale , “ svarede greven . + +„ Alt dette har jeg svaret manden , han påstod +imidlertid på , at jeg skulle melde ham . “ +„ Påstod derpå ? “ spurgte greven forbavset . +„ Ja , hr. Greve . “ +„ Og han har ikke engang sendt sit kort ? Hvorledes +kan de indlade dem på at foruleilige mig med sådanne +ting ? Det handler sig naturligvis kun om et +lurvet tiggeri . — har det menneske sagt dem noget +navn ? “ — +„ Nej , hr. Greve , men — “ . Tjeneren så sig +forsigtig om i salen , at der ikke var nogen fremmed +i nærheden som kunne høre hvad han sagde , og hans +øjne mødte herved Verners . +„ Men hvad ? “ spurgte greven . +„ Det er den mand , der engang — det er allerede +mange år siden — kom sammen med hr. Greven , +og hvorpå de i flere timer lukkede dem inde med +ham . “ - +ved disse ord var greven bleven meget bleg . +„ Det er Hain ! Hans navn var , når jeg erindrer +mig ret . . . . “ +„ Dyring Tøndesen , “ svarede tjeneren . +Greven rynkede panden . „ Jeg vil se ham ! “ sagde +han kort . +Medens denne samtale blev ført , havde Verner +og Janette nærmet sig greven . — Janette havde + +kun hørt navnet Tøndesen ; men også Verner havde +hørt det . +På den måde blev greven ubehagelig overrasket , +ved af vende sig om , for af bede selskabet undskylde , +af han måtte forlade dem et øjeblik , og derved fik +øje på Janette , der med blegt åsyn var sunken ned +på en stol . Verner stod ved siden af hende . +Det indtryk , som Tøndesens navn havde frembragt , +var meget forskellig . Janette , som troede af det var +Adolfs navn , var bleven voldsomt angreben . Greven +derimod , som bedst vidste hvem det var , blev meget +forvirret , tillige da han bemærkede den tilstand , hvori +hans datter befandt sig . +Til alt held kom nu baronessen og sagde til +greven : +„ Der er nogen som spørger efter dem . Hugo har +ført manden ind i bibliotteket . — men hvad er her +foregået ? “ spurgte hun , da hun bemærkede Janette , +som endnu var meget bleg . +„ Janette blev upassende , varmen i værelset . . . . “ +„ Det er intet ! “ afbrød Janette sin fader . „ Jeg +befinder mig allerede bedre . — men vil du ikke gå , +kære papa , og tale med den fremmede ? “ + +hun vidste af hun talte , men hun var ikke i stand +til selv at høre sine egne ord , så voldsomt slog hendes +hjerte . +Hendes spørgsmål kom greven meget belejligt . +Han forlod kort efter værelset . +Verner på sin side var også i vildfarelse , han +troede fuldt og fast at det var Tøndesen , som havde +trængt sig ind i grevens hus for at affordre ham en +forklaring , hvisårsag han på en høflig måde undskyldte +sig hos Janette , da hun nu var under baronessens +varetægt , og vandrede derpå igennem salene , +for at opsøge sin ven Oskar , og meddele ham denne +nyhed . +Han fandt Oskar i billardværelset , hvor han nylig +havde endt et -parti . Hurtig trådte han hen til ham +og hviskedee ham i øret : +„ Jeg kom for at sige dig , at han er her . “ +„ Han ? — hvem mener du ? “ +„ Tøndesen , naturligvis . “ +„ Her ? “ spurgte Oskar forbavset . +„ Ja . “ +Oskar udstødte en drøj ed . Det var den eneste +måde , hvorpå han udtrykte sin sindsbevægelse . +„ Du vil dog vel ikke sige , at knegten skulle være +fræk nok til , efter alt hvad der er passeret , at trænge +sig herind i grevens hus ? “ spurgte han hastigt . + +„ Jo , så fræk er han rigtignok , jeg hørte da han +blev meldt , nu opholder han sig med greven i bibliotteket . “ +Oskar +blev rasende , og spurgte derpå -verner : +„ Er Janette underrettet derom ? “ +„ Jo , hun var tilstede da han blev meldt , “ sagde +Verner +„ Så har hun også enten på den ene , eller på +den anden måde stået i forbindelse med ham . Han +havde ikke vovet af indfinde sig her , når hun ikke +havde givet sit samtykke dertil , men hvorledes — på +hvilken måde kan de corrospondere sammen ? “ +„ Det er det samme hvorledes de er kommet sammen , +du må nøjes med den kjendsgjerning af han +for øjeblikket befinder sig her i huset . Og jeg tror +gud forlade mig , af han har gjort det klogeste skridt , +ved af udføre hvad han har gjort . “ +„ Hvad vil du sige dermed ? “ spurgte Oskar . +„ Jeg kan for øjeblikket ikke sige dig mere , men +jeg tager næppe fejl , når jeg tror , af greven har sine +grunde , hvorfor han modtager ham med høflighed +og derpå giver jeg dig mit ord , når du ikke har et +skarpt øje hertil , så forsikrer jeg dig af han endnu +går af med sejren . “ +„ Aldrig ! “ råbte Oskar . + +trods denne forsikkring var han dog ikke så aldeles +rolig til mode , kun engang havde han set Verner +så opirret som i aften , og det var dengang , da Oskar +solgte søsteren til ham . Derfor var hele Verners væsen +ham ubehagelig . +„ Man må forsøge at blive denne fyr kvit , “ sagde +Verner . +„ Forsøge ! “ råbte Oskar . „ Nej lader ham forsvinde . “ +„ Det +er ikke let — og jeg ved kun en vej dertil , “ +Svarede Verner . +„ Og den er ? “ +/ , jeg har allerede engang nævnet den , du må udfordre +ham . “ +„ Det falder ikke i min smag , “ svarede Oskar , +„ der må gives andre , sikre midler , at få en mand , +til at forlade et sted en fire måneders tid . I den +tid er alt i orden — vi få pengene i hænderne , +og - . “ +„ Nej , Oskar , det vil ikke hjælpe os meget , “ sagde +Verner . +„ Jeg ved mere af sagen , som du , tilfældet har +indviet mig i hans hemmelighed , jeg ved , hvorfor han +har fået adgang hos greven , og jeg forsikrer dig at +han er farlig . Ikke alene farlig for øjeblikket men også +for den tilkommende tid , med et ord , når det er + +sandt hvad jeg har hørt — og som begivenhederne i +denne nat kun alt for godt beviser — så er jeg nødsaget +til at gøre afkald på Janettes hånd , i det mindste +sålænge , indtil dette menneske er skaffet af vejen . “ +„ Forbavset betragtede Oskar Verner . “ +„ Du — modsætter dig — at gifte — min søster ? “ +Udbrød han ganske forfærdet . +„ Jeg modsætter mig , når mine betingelser ikke +blive opfyldte , “ gav Verner til svar . +„ Er du fra forstanden ! “ råbte Oskar og hans +øjne funklede af vrede . „ Ved du da hvad du kaster +bort ? Har du glemt , at du har ødelagt både dig , +og din familie , — og står på randen af en dyb +afgrund . “ +Verners ansigt blev fortrukken af raseri . +„ Har du glemt , “ vedblev Oskar at dette giftermål +redder dig for nød , for retslig forfølgelse , og +hvad ved jeg hvorfor mere det beskytter dig ? “ +Verners ansigt skiftede kouleur , han blev pludselig +ligbleg . +„ Vil hun også gøre det ? “ spurgte han . +„ Ha , ha , ha , om hun vil spørger du ? “ +„ Ja , om du er vist i din sag ? “ +„ Vil du have at jeg skal besværge det ? “ spurgte +Oskar med en hånlig stemme . +„ Jeg vil kun , “ afbrød Verner ham i talen , „ at + +du uden videre skænker mig din tiltro , når jeg siger +dig at hverken grev flys titel , eller hans besiddelser +ere sikre , så længe dette menneske bliver i live . Men +når grevens besiddelser er i fare , hvad vil der så +blive af vore fordringer , som vi kan gøre krav på . “ +Oskar stod ved denne meddelelse som aldeles tilintetgjort . +Han kunne ikke tro sine egne øren . Han +åbnede munden , men var ikke i stand til at frembringe +nogen lyd . Endelig fattede han sig og udbrød : +„ Er greven underrettet desangående ? “ +„ Jo , han ved alt . “ +Oskar trådte aldeles forbavset et skridt tilbage . +„ Umuligt ! “ udbrød han derpå . +„ Men sandhed ! “ svarede den anden . +Oskar svarede ikke herpå , men hans øjne rullede +vildt i hovedet på ham . +„ Når det hænger således sammen , Verner , da +ere vi nødsagede til at befrie os fra dette menneske . +Forstår du — under enhver betingelse ! “ +„ Lad os vende tilbage til damerne , “ var Verners +eneste svar . Men medens han talte , mødtes deres +øjne , og da deres hænder ligeledes mødtes , havde de +begge forstået hinanden . +Te trådte derpå ind i salen hvor de sandt +Janette omgiven af talrige beundrere . Med hendes +selvbeherskelse havde hun vundet den ydre ro , som + +havde lejret sig på hendes pande . Men hun var bleg +og hendes øjne hvilede fra tid til anden på den +dør , hvorigennem greven havde fjernet sig . +Verner gik lige hen til hendes stol , også han +havde påtaget sig en rolig mine , og hørte med en +nysgerrig mine på den samtale her fandt sted . +Damernes samtale handlede om visse skjønhedsmidler +og deres indflydelse . +Damerne forsikrede naturligvis at de ikke betjente +dem af sådanne midler . Det interesserede dem kun +at blive oplyst om denne genstand . +„ Jeg har hørt , “ sagde en dame på tredsindstyve år , +hvis kinder vare belagt med et tykt lag rødt sminke , +„ at det er meget skadeligt at forstoppe porerne i huden . “ +„ Så skadelig , “ svarede en rolig , godmodig herre , +„ at i rom , hvor en del børn , hvis kinder blev forgyldte , +og som blev benyttede til optog ved kirkelige festligheder , +som livsfarlige blev forbudt . “ +„ Er det muligt ! “ udbrød den gamle dame , der +følte sig meget utilpas ved denne meddelelse . +„ Have alle skjønhedsmidler en farlig virkning ? “ +Spurgte Janette . +„ Derpå behøver man vist ikke at tvivle , “ svarede +den adspurgte , en berømt chemiker . „ Men da virkningen +deraf kun strider langsomt fremad , så dør måske + +mange mennesker deraf , uden at lægerne er i stand +til at angive den rigtige grund . “ +„ Alle disse gifter medfører dog vel ikke døden ? “ +Spurgte Verner . „ Jeg synes at have hørt at nogle +af disse kun medbringer en svaghed , så at man +igennem disse taber hukommelse , dømmekraft og fornuft , +uden at niiste den legemlige sundhed . Er det +ikke således , hr. Doktor ? “ +„ Det er meget muligt , “ svarede doktoren . „ Hvad +vi i neglen kalder gift , det er kun substanser , som +bevirker en forstyrrende virkning på den legemlige +organisme , som , til eksempel , hede i struben , smerte +i indvoldene , krampe , dilerinm og mange af disse +sygdomme . Men der gives også andre giftstoffer , +som ikke efterlader det ringeste spor ved sit offer , +hvorved man kunne antage at det var af denne årsag , +at døden var fremkaldt . “ +„ Det lader til , at de har grundigen studeret dette +ttema , “ bemærkede Verner . +„ Knn lidet , “ svarede doktoren . +Man lod nu denne ttema falde , da grev fly i +dette øjeblik kom tilbage . Janette ligesom Verner så +på ham for at udspejde hans ansigtstræk . Han var +noget bleg ; men det smil hvormed han sædvanlig tiltalte +sine gæster , viste sig som sædvanlig omkring hans +læber . + +Janette havde rejst sig , gik ham i møde og lagde +sine hænder på hans skuldre . +„ Fader ! “ udbrød hun , og ordet lignede ligesåvel +et udråb , som et spørgsmål . +Greven stod stille , og så med et udtryk af uro +på hende . +„ Hvad vil du mit barn ? “ spurgte han . +Janette havde gerne givet alt for at vide hvorledes +denne sammenkomst var endt . Havde Tøndesen virkelig +været hos hendes fader ? Havde han talt om sin kærlighed +— eller havde han gjort afkald på sine fordringer +til hendes hånd . Hvordan , og i hvilken tone +havde disse to mænd ført samtalen , og hvorledes vare +de skilt fra hinanden ? Hendes hjerte bævede af længsel , +at få dette spørgsmål besvaret , og dog vovede +hun ikke at udtale det . +På grund af en forfærdelig scene , som hun kun +altfor godt erindrede sig , var det hende forbudt at udtale +det navn , som var præget dybt i hendes hjerte , og +så vovede hun heller ikke nu at udtale det . +„ Er han — er han gået ? “ var alt hvad hun vovede +at sige . +„ Hvem ? — den fremmede ? Ja ! “ svarede greven +i en munter stemning . „ Har du måske længtes +efter mig ? “ +„ Ja , “ svarede Janette . Derpå lod hun armene + +synke , og vendte med et smil på læberne tilbage til +hendes plads . +Med et brudt hjerte tænkte hun : +„ Han har opgivet mig . Jeg kan læse det på min +faders ansigt . Han har medlidenhed med mig , skønt +han har gjort hvad han formåede , for at tilintetgøre +min lykke . Nu opsøger han baronessen for at meddele +hende sin glædelige esterretning . “ +I dette øjeblik trådte Verner og hendes Broder +hen til hende , og hun blev derved udrevet af sine +tanker . +Oskar var først nylig kommen ind i salen . Da han +havde forladt billardværelset med Verner , var han trådt +ud i vestibulen , hvor tjenerskabet opholdt sig , for at +vente på deres herskaber . +Iblandt disse tjenere fandt Oskar hvad han havde +ventet , nemlig sin egen tjener , den samme som havde +hjulpet ham med brevhistorien imellem Janette og Tøndesen . +Med en håndbevægelse bød Oskar ham at +nærme sig . +„ Max , “ sagde Oskar , „ Du skal gå ud i korridoren , +og postere dig i nærheden af bibliotteket . Der +vil du få en mand at se , som vil forlade værelset , +og som du må beholde i sigte — naturligvis uden +at han mærker uråd . Forlader han huset , så følger +du ham . “ + +„ Meget vel . Herre ; hvorlangt skal jeg følge ham ? “ +Spurgte Max . +„ Overall hvorhen han går . Tab ikke hans spor , +førend du med sikkerhed ved hvor han boer , om det +skulle vare dage , ja om det varede en hel uge , så +må du være utrættelig , for at få hans bopæl at +vide . Her har du penge , om i fornøden tilfælde at +tage en vogn . Spar hverken umage eller tid . Jeg +må vide , hvor denne mand boer , eller hvor hen han +går . “ +Medens han sagde dette , lod han et par guldstykker +falde i hånden på tjeneren . Derpå ventede +han endnu et øjeblik , for muligen selv at være +så heldig at få den mand at se , som han hadede +så meget . Men da det varede ham forlænge vendte +han tilbage til selskabet . +Kort efter Oskar havde forladt vestibulen , blev +døren til bibliotteket åbnet . +Max , som ventede derpå gik hurtig ud af døren , +men lod den stå på klem , og som han da tydelig +hørte da greven bød manden „ Godnat “ . +Den fremmede kunne omtrent være halvtredsindstyve +år gammel . Det var en høj , men bøjet skikkelse . +Hans ben vare umådelig lange , ligesådan armene , +der stak et langt stykke frem igennem ærmerne af + +frakken . Hans ansigt var lang og mager , fra øjnene +til munden , trak der sig dybe rynker nedr +denne lidet indtagende personlighed var klædt i +sort : en kort kappe , med en lådden krave af iltis +som manden bar , var ikke lang nok til at skjule frakkeskjpderne . +Ester +at den fremmede havde forladt bibliotteket , +forlod han hastig vestibulen , ilede derpå med feberagtig +hast igennem forsalene , og forlod derpå huset . +Førend manden havde nået udgangen , havde Max +allerede forladt det værelse , hvor han havde iagttaget +ham . Med den ligegyldigste mine af verden , tykkede +han på en stråhalm , og gik sin vej . Han lignede +på ingen måde en spion , som var sendt ud for at +følge den sig bortfjernende mand . +Tiende kapitel . +Et syn . +Først langt hen på morgenstunden forlod gæsterne +grev fly , og tid efter anden kørte fnart den +ene , snart den anden gæst tilbage til deres hjem . +Lysene slukkedes i alle salene , og de mørke vinduer + +forkyndte snart , at alle havde begivet sig til hvile . +Kun et vindue beviste , at en af beboerne i dette +fornemme^uus , endnu var oppe . +Det var i Janettes sovekammer , hvor lyset endnu +brændte . +Med en ubeskrivelig følelse følte hun sig lettet , da den +unge pige kunne forlade dette pragtfulde selskab , hvis +dronning hun havde været . Træt , bevæget , og med et +tungt hjerte havde hun , så snart hun kunne trukken sig +tilbage , og ville i ensomhed og ro endnu dvæle en +timestid ved sine tanker , førend hun begav sig til ro . +Lisette , Janettes kammerpige , sad på enden af +sengen for at vente på sin herskerinde . Hun var +falden i søvn , medens hun læste en roman , hvoraf hun +ikke havde læst to sider , da hun alletider ved en ny +begyndelse var bleven overvældet af søvnen . +„ Jeg beder om tilgivelse , nådige frøken , “ sagde +den unge pige , da Janette trådte ind af døren , og +sprang forskrækket op af sin stilling som hun havde +indtaget . „ Jeg har ikke hørt den nådige frøken komme +herind . “ +„ Du var nok falden i søvn , Lisette ? Jeg kan tænke +mig af du må være træt , — havde du erindret mig +derom , så havde jeg gerne givet dig tilladelse af gås +i seng . — jeg havde selv kunne betjent mig . “ +„ Den nådige frøken er meget nådig imod mig , “ + +sagde Lisette , „ men havde jeg også begivet mig til ro , +så var der dog ikke kommen nogen søvn i mine øjne . +Der er forefaldet noget , nådige frøken , som gør mig +meget ulykkelig . “ +„ Forefaldet noget ? “ råbte Janette . +„ Ja frøken ; iaftes ville jeg fremtage granatsmykkerne , +som de ønskede af bære i morgen aften i tteatret . +Dette smykke har stedse været gemt i dette fag i toiletbordet . +Men hvorledes kan jeg beskrive den skræk , +som jeg fik , da jeg åbnede dette rum og fandt det +stå åben . “ +Janette blegnede da hun hørte disse ord , og med +feberagtig hast , sagde hun : +„ Det er rigtignok påfaldende . “ +„ O , nådige frøken , jeg håber at de ikke fatter +en fljændig mistanke , som om jeg skulle have haft en +finger dermed i spillet , “ bad den stakkels pige . „ Jeg +forsikrer dem om min uskyldighed . “ +Janette afbrød hendes forsikkringer . +„ Ere granaterne da borte ? “ spurgte hun . +„ Nej , det er netop det forunderligste af det hele . “ +„ Mangler der ellers nogen af smykkerne ? “ +„ Jeg tror nej , jeg har ikke savnet nogen af dem . “ +„ Ræk mig den skuffe hvori de ligge . “ +Lisette trak skuffen ud og bragte sin frøken den . +Forskellige smykker lå her imellem hverandre , og + +kastede deres stråler ved kerternes skin tilbage . Men +Janette agtede kun lidet på al denne glans . +Med rystende hænder lagde hun alle disse kostbarheder +ud på bordet , og trykkede derpå på en hemmelig +fjeder . Et hemmelig rum viste sig for hendes +blikke . Rummet var tom . +Janette udstødte et højt skrig . +„ Det er borte ! “ råbte hun . „ Hans billede er +borte ! Hvad har det at betyde , o Lisette , det er min +fortjente straf ; flere dage har jeg ikke set på det , og +nu er det forsvunden . “ +„ Altså er der dog stjålet noget ? “ spurgte Lisette +grædende . +Janette kastede ' et forstyrret blikpå hende , og udbrød : +„ Lisette , hvad ved du om alt dette ? “ +„ Jeg , nådige frøken ? “ sagde Lisette . +„ Ja du , du må vide befkeed derom ; vov ikke at +lyve , sig mig sandheden , den rene sandhed ; jeg vil +tilgive dig alt , ikke forekaste dig noget , ikke jage dig +fra din tjeneste ; jeg vil tro at man har forledet dig , +eller tvunget dig dertil , at du ikke vidste hvad ondt +du gjorde mig ; du skal være oprigtig , blot sige mig , +om du har gjort det . +Den stakkels Lisette var aldeles fortvivlet . +„ O , min kære , nådige frøken , hvor kan de tænke +så ondt om mig , jeg skulle bestjæle eller lyve for dem , + +som har gjort mig , og mine gamle forældre så meget +godt . O gud , o gud ! “ udbrød hun hulkende . +„ Tør dine t��rer , “ sagde Janette til hende og lagde +sine hænder blidt på hendes skuldre . „ Jeg tror ikke +at du har haft til hensigt at bestjæle mig , men troede +at du havde handlet efter andres skadelige indflydelser . +Nu tror jeg det ikke mere , du kan derfor være aldeles +rolig . Du kan gerne gå . “ +„ 0 , elskede frøken , de vil dog tillade mig af hjælpe +dem , når de negtede mig dette , kan jeg ikke tro andet +end af de er vred på mig — og vil så ikke kunne +sove den hele nat . +Uden af svare et ord , satte Janette sig rolig på +en stol og lod sig afklæde . +Den opdagelse som Janette nylig havde gjort , overbeviste +hende , af hendes tro kammerpige ikke kunne være +delagtig i den intrigue , som hun var et offer for , og +af hendes brevveksling med Adolf , muligen ikke ved +ham selv , men gennem andre var bleven afbrudt . +Tiden blev hende forfærdelig lang , førend Lisette +var bleven færdig , men endelig behøvede hun ikke mere +hendes hjælp , og lod hende gå . Lisette tog et lys , +sagde sin frøken „ god nat “ og gik . +Neppe havde døren lukket sig efter hende , førend +Janette med et skrig hævede sig fra stolen , og løb som + +en såret løvinde , hvis unger man havde berøvet , op +og ned i værelset . +„ O , jeg bliver vanvittig , jeg mister min forstand ! “ +Udbrød hun fortvivlet . Man har givet ham sit billede +tilbage , og nu tror han at jeg er troløs ! Stolt og troløs ! +Stolt af min rigdom , foragt for hans armod , og +i al den tid har jeg tvivlet på ham , har troet at han +havde glemt mig ; men denne hændelse har åbnet mine +øjne . Nu seer jeg alt i det rette lys — men destoværre +for sildig , — alt for sildig . “ +Efter længe at have overvejet , syntes det som om +hun var kommet til en beslutning . +„ Jeg vil se ham — det er min faste beslutning . +Jeg vil opsøge ham i sin egen bopæl hvor han er flyttet +hen , vil tale med ham , vil spørge ham . . . “ +Men inden hun endte , faldt den tanke hende ind , +at det ikke passede sig for hende , at gå til en ung +mand , og spørge ham hvorfor han havde afbrudt sin omgang +med hende ; det var umuligt . +Hendes kvindelige selvfølelse sagde hende det , hun +måtte altså se sig om efter en anden hjælpekilde . +Hun erindrede sig at hendes Broder havde tilbudt hende +sin hjælp , og som en skibbruden , der griber efter ethvert +halmstrå for at frelse sit liv , greb hun også , som hun +troede , efter dette eneste redningsmiddel . +Hun besluttede at tale med ham . Hun ville sige + +ham alt , ville bede ham , at føre hendes elskede tilbage , +og beskytte hende for den elendighed , ved at indgå et +giftermål med Verner . +Den time hvor natten brydes med dagen , er meget +uhyggelig . +Janette slukkede lysene . Alt blev nu forandret ; de +lange , hvide sengegardiner lignede et liigklcede ; spøgelseagtige +skygger viste sig for hende , ja , det syntes hende +endog som sengedynerne hævede sig . +Med en rafl beslutning trak hun gardinerne fra +vinduet , og så ned i haven . +I samme øjeblik åbnede hun læberne , og udstødte +et uartikuleret skrig , som om hun var blevet ramt af +et lyn , for hun tilbage fra vinduet . +Havde hun ikke samlet sin hele villiestyrke , var hun +vistnok faldet til jorden . +Nede i haven havde hun fået øje på en mandsskikkelse , +der havde stået imellem træerne . +Dette havde været Adolf Tøndesens skikkelse , hans +ligblege ansigt havde set op til hende , hans store , +mørke , melankolske øjne hvilede bebrejdende på hende . +— mere så hun ikke . Skrækken havde bemægtiget +sig hende . +Var det en skuffelse , eller var det virkelighed ? +Dette spørgsmål påtrængte sig hende , og hun +besluttede at forskaffe sig vished . + +hurtig trådte hun derpå igen hen til vinduet , +og så ned i haven . +Skikkelsen var forsvunden . +„ Det var dog ham , det var ham ! “ udbrød hun . +„ Jeg må gå ned stil ham , — jeg må tale med +ham ! “ — +hun følte sig pludselig besjælet af en styrke og +mod , hvorfor hun selv forbavsedes . Uden betænkning +åbnede hun døren , stjal sig ud af værelset og svævede +som en ånd igennem den lange corridor . +Snart havde hun nået trappen , og i . et par rafle +sæt , nåde hun de sidste trappetrin . +I dette øjeblik blev døren hurtig åbnet , og til +hendes forskrækkelse opdagede hun ved skinnet af de første +solstråler , en skikkelse træde ind af døren . +„ Adolf ! “ råbte Janette , som i den indtrædende +havde ventet sin tilbeder . Hun gjorde endnu et skridt +fremad , men faldt pludseligt , uden bevidsthed , om på +gulvet . +Den indtrædende var ingen anden end øskar , +der til den sædvanlige tid kom hjem . Han ilede straks +sin søster til hjælp , og skønt hans hoved var noget +tungt , af al den vin han havde nydt , påkom ham dog +den tanke , at det ikke kunne være så umuligt om Janettes +elsker var her i nærheden . Han så opmærksomt +ud i haven , men denne var øde og trist . + +et øjeblik blev Oskar stående i døren , derpå +lnkkede han den i lås , tog Janette på sine arme , og +bar hende , som om hun havde været et barn , op ad +trapperne og ind i hendes værelse . +Han havde næppe befriet sig fra sin byrde , førend +han til sin forundring så døren blive åbnet , og +baronessen træde ind . +„ Hvorledes moder , du er endnu vågen og påklædt ? “ +Udbrød han . +„ Ja , min søn ! “ svarede hun rolig . +Hun sagde ham ikke , og hvortil han ingen anelse +havde , at hun således ventede hans hjemkomst hver +nat , og ikke begav sig til ro , førend hun havde fået +et glimt af ham at se . +Ellevte kapitel . +Rosa Dyring . +Som vi ved , fulgte Max efter den mand , som +s var gået fra grev fly . +Det lod til , at manden var meget urolig ; thi +snart sagtnede han fine skridt , snart ilede han hurtigt +afsled . + +Max , som kun lidet brød sig om , på hvilken måde +manden fortsatte fin vandring , fulgte ham i kort afstand +skridt for skridt ; engang blev han endog stående , +for hos en forbigående af tænde en cigar , som han +havde stjålet fra Oskar . Da han gik videre mumlede +han selvtilfreds : +„ Nu fremad , gamle dreng , fremad ! “ og han skyndte +sig med fordoblet Iver , for af indhente den spildte tid . +For en mand , som grev Oskar , var Max en kostbar +skat . Oskar havde taget ham til sig medens han +endnu var et barn . Hans kloge ansigt , skarpe syn +og raske bevægelser , havde straks tildraget sig Oskars +opmærksomhed . Han besad en løves kraft , kunne lyve +uden af rødme , og alle kjæltringestreger , som han udøvede , +fuldførte han med den uskyldigste mine af +verden . +Max følte sig virkelig ved et instinkt blive tiltrukken +til Oskars person . De havde så mange egenskaber , +som overeensstemmede med hverandre . +Den eneste skyggeside der fandt sted , som han +tilbragte i Oskars tjeneste var den , af de fleste heste , +som den unge Greve ejede , vare ligesom om de +befandt sig på en gjennemrejse . De kom og gik , ligesom +greven havde gæld til . Sommetider var stalden +fuld af den ædleste race , men pludselig forsvandt de +alle , og den stakkels Max , som var en lidenskabelig + +elsfer af heste fik kun højst en gammel , mager krik at passe , +som altid blev den sidste på stalden , fordi der ingen +var som ville byde noget på den . Men i al denne +Ebbe og flod blev Max dog altid den behændige og +-til alt brugbare tjener for Oskar , men i virkeligheden +blev han benyttet som fortrolig , ja endog som rådgiver . +Denne +interessante personlighed var det altså , +der forfulgte mandens spor , og ikke forlod ham af +syne . +Manden ilede over Knippelsbro ud på Christianshavn , +hvor han fordybede sig i en af smågaderne . +Han blev stående for et af husene og bankede på +gadedøren . +Over denne dør var der anbragt et skilt hvorpå +der stod et navn „ Marcus , “ og som ikke var nogen +anden , end den herres kone , hvem Janette talte +med på postbureauet , og her i hans bolig , blev der +sommetider modtaget , og udleveret breve . +Døren blev lukket op af en stor tyk dame , hvis +ansigt så ud til at være meget opbragt . +„ Jo , sandeligen ! “ råbte damen , idet hun holdt +den gamle mand lyset ligefor ansigtet : „ Det er dem +Herr Dyring — er det dem også virkelig ? Jeg havde +ikke troet at mine øjne nogensinde skulle have gjenseet +dem . Ved enhver vogn som kom kørende forbi , har + +jeg rystede som et espeløv , da jeg var bange for at der +skulle være tilstødt dem noget , og at man bragte dem +kørende hjem . Det var da slet ikke så umuligt i deres +alder , og med denne hoste som de er besværet med , +og så på denne tid af natten — men det er sandeligen +for galt . “ +„ Man har opholdt mig madamme , “ sagde den +gamle mand i en bønfaldende tone , medens han strakte +armene ud imod hende . +„ Opholdt , nej hør engang ! “ råbte den snaksomme +dame , med en stemme der udtrykte medlidenhed og +vrede , „ på mig og mine følelser , er der rigtignok +ingen der lager nogen hensyn . At jeg må stå på +pinde for enhver fra morgen til aften , og rode omkring +i en mængde af breve , det lager man slet ikke i +betragtning . Men når jeg efter dagens besværde , +ikke engang kan få min tilbørlige nattero , så vil jeg +nok spørge dem hvad det skal føre til . . . “ +„ Jeg forsikrer dem , “ afbrød hendes lejer hende , +at jeg ikke har været et øjeblik længer ude , end det +var nødvendigt . Men jeg skyldte dem huusleien for +tre måneder , og brugte derfor penge . “ +„ Ja , det forstår sig , hr. Dyring , forretning er +forretning , “ sagde damen i en helt forandret tone +lod derpå manden træde ind og aflåsede døren . +„ Denne sag var afgjort ! “ sagde Max til sig selv , + +medens han begav sig på hjemvejen . Såmeget er +klart . — den gamle pjalt har plukket greven . Nu , +hvor han bliver i aften , vil han vel også være til at +finde i morgen . “ +Med disse ord tændte han på ny sin cigar , og +slendrede derpå hjemad . +Den gamle Aland var trådt ind i et bagværelse , +hvor madam Marcus sædvanlig afgjorde fine forretninger , +og her havde han beroliget den opbragte , men +i grunden godmodige kone , ved at betale sin gæld til +hende . Han overrakte hende en halvhundrede daler +seddel og medens han modtog pengene , som hun gav +ham tilbage , bemærkede hun en nerveus zittren hos ham , +som slet ikke ville behage hende . +Hun var overbevist , at han havde begået noget +urigtigt , ja måske mere , og hun var meget i tvivl +om han ikke skulle have tilvendt sig så mange penge +på en uredelig måde . +„ Hvordan har Rosa det ? “ spurgte manden med +skælvende stemme . +Dette spørgsmål var meget simpel , men kom den +gode kone meget « forventendes , så at hun overrasket +så på ham . +„ Rafl er hun rigtignok ikke , hr. Dyring , “ svarede +hun , medens hun søgte at fatte sig . Hun vil heller ikke +blive det , når hun vedbliver således . Jeg har endnu + +aldrig set et menneske arbejde som hende . Denne couleurte +uld vil nok berøve hende livet . Tror ikke at +jeg overdriver , hvad jeg siger dem er en kjendsgjerning , +og en stor synd . Denne couleurte uld , og alle disse +fine broderier , og arbejder , det er kun den rene luksus . +Ingen kan spise eller drikke dem , og hvem der har brug +for dem burde i det mindste give en anstændig honorar +derfor . Men at tænke sig , at det stakkels barn ødelægger +sine øjne derved , og forstikke sine fine fingre , +for ikke engang at fortjene så meget , ' hvormed hun +kan opretholde livet , er det ikke synd ? “ +„ Mine kanariefugle spise jo mere som hende . “ +Den gamle mand havde støttet armen på bordet , +medens tårerne randt ned af hans kinder . +„ At spille opvarter , bliver også kun dårlig betalt , “ +Svarede han fortvivlende . +„ Ja , det er vistnok , “ råbte madam Marcus . +„ Gæsterne tro rigtig at være gavmild , når de +tilkaster os stakkels opvartere et par skilling . Derfor +sagde jeg til vor herre , da jeg sidst var i skænderi +med ham : +„ De må betale deres opvartere herre , for gæsterne +gøre det ikke mere , og hvoraf skal vi leve ? Men +han lo og svarede : +„ Gå ad helvede til , når alle de folk blev stillede +sammen , som have bedet mig om , at give dem deres + +plads , så ville de række til amagerport , og måske +noget længere . “ +„ Ja , det er skrækkelig ! “ udbrød madam Marcus . +Men er værterne da så slemme . Hvad skal vi da sige +om de rige . Have disse måflee et hjerte ? Have de +medlidenhed med fattige folk ? O , Heri Dyring , tro +mig , vel gives der nogle af den velhavende klasse , som +have følelse for ulykkelige , og gerne hjælpe hvor de +kan , men flertallet af disse mennesker , som ødsler deres +. Penge til baller , maskerader og andre forlystelser ; prøv +engang at bede det slags mennesker om en almisse . +Får de ' ingen grovheder , får de i det mindste dog +udentvivl noget , og det er foragt , se det er de riges +almisse , hormed de kaster omkring sig . +„ Ja selv kirkegængere , der besøger guds hus , “ +Vedblev hun fortørnet , „ tror de at de have en skilling +tilovers til fattige folk ? Gå hen ved slotskirken , og +de vil der finde en stakkels , fattig kone , som står der +hver søndag , for mulige » at modtage en lille gave , +enten af den ene eller anden , der forlade kirkens tærskel , +og så tæl engang hvormange , der er som kan forunde +hende den mindste skærf . Det kalder man gudsfrygt , +ikke sandt ? Hvad der endnu skal blive af verden +det må gud vide . Vi er nu i det syttende århundrede , +og hvad der oprinder i det attende århundrede , det gider +jeg ikke opleve . “ + +„ Men Rosa , “ begyndte manden igen , „ De tror +altså at arbejdet vil flade hende ? “ +„ Ombringe hende , kan de gerne sige , “ svarede hun . +„ O , nej , nej , så slemt er det ikke . Hun er ung . “ +„ Men ikke stærk . “ +„ Det er hun rigtignok ikke . Men en lille forandring +af luften . . . en lille rejse . . . Jeg . . . jeg . . . tror +de , at Rosa kunne tåle en sørejse ? “ +„ Hvad behager ? “ udbrød madam Marcus , som straks +anede , at hun stod i fare for at tabe sin lejer . „ Rosa en +rejse på søen ? “ udbrød hun , „ Du gode gud , jeg +ville ikke tage det på min samvittighed , at sejle en +lysttour med hende på vandet , om det ikke var længere +end et qvarteers tid . En sørejse ! Gud være dem +nådig , hr. Dyring . Hvordan kan de komme på slige +tanker ? “ +Han gav et undvigende svar , men hun kunne godt +se , at han havde taget en beslutning , og da han sagde +hende god nat , rystede hun med forundring hovedet og +hævede hænderne , som om hun ville sige , at hendes +lejer stod i fare , for at miste forstanden . +Den gamle mand var imidlertid steget op af trapperne +til den øverste etage i huset og betrådte et kvistkammer +med skæve vægge , som han beboede med sin +datter . + +dette værelse var meubleretmed megen tarvelighed , +så at hjertet gjorde ham ondt , når han betragtede dette . +Det eneste , som gjorde et behageligt indtryk på +ham , var en stor broderiramme , hvorpå der var spændt +et stykke Fløiel , hvorpå der var broderet blomster , +frugter og arabesker . +Det var Rosas arbejde . +Alen Rosa , hvor var hun selv ? +Ved siden af det store kvistkammer , der tjente som +daglig værelse , og i hvis ene hjørne Dyrings seng +stod , var et andet . Det var kun et lille , snevert , mørkt +Kammer . +Dyring gik hen og åbnede langsomt døren . +På en tarvelig seng lå en ung pige i en dyb +søvn . På det første blik ville man kunne se at den +unge pige havde en skuffende lighed med Janette , grev +flys adoptivdatter . Man kunne have antaget hende før +Janettes søster . +Men hvor forskellige vare ikke disse to unge piger , +trods deres lighed med hinanden . +Rosas ansigt var ikke alene bleg , men så meget +afkræftet ud ; om hendes øjne trak sig en dyb , mørk +ring tindingerne vare dybt indsunkne . +Den hele fremstillelse så ud , som om hun var +dødens bytte . Hvad der nogenlunde mildnede det sørgelige +indtryk , varen rig fylde af hendes gyldne hår . + +den unge pige var fuldstændig påklædt . Formodentlig +havde hun kun villet hvile sig et øjeblik , og var derved +falden i en dyb søvn . +Hendes klædning var tarvelig , men af den yderste +renhed . +Tyring blev stående i døren og så længe på +hendes blege og lidende ansigt , som lampens skin faldt +på . På ny trillede der et par tårer ned ad kinderne +på ham . +Endelig trådte han tilbage , lnkkede langsomt døren +og for sig med hånden over panden . +„ Himlen slå mig bi — jeg har gjort det i den +bedste hensigt , “ mumlede han . „ Jeg har bortgivet rang ' +og fordringer , hvoraf hun jo dog ingen anelse havde , - +blot for ved salget af disse , at redde hendes sundhed . +Har jeg gjort ret ? Hun kunne have båret en grevekrone +med ligeså megen anstand , som grev flys datter +— men det var en altror svær opgave , at hungre og +arbejde derfor , og dog til sidst måske tabe alt . Det er +bedre sådan som det nu er — og dog , du barmhjertige +gud , dog er det mulig , at hun en tag vil forekasfe mig , +hvad jeg har gjort i dag . “ +Ved disse ord lagde manden ansigtet i hænderne +og græd som et barn . + +tolvte kapitel . +Et fejlagtig syn +Adolf Tøndesen og grev Hjelmskjold havde taget +dem en bopæl sammen , og vare flyttede ud på Frederiksberg . +Tøndesen +havde forandret sig meget . Hans ansigt +var bleven dødbleg , men han kunne endnu kaldes foren +fmuk ung mand . Men hans fordum så smukke , glimrende +øjne røbede , hvad han havde lidt og hvilke +forandringer hans sjælelige lidelser havde frembragt +hos ham . +Siden den aften , da han havde været i operaen , +var han bleven rolig , men det var en unaturlig , bedragerisk +No , og det var ikke vanskelig at gætte , at der +måtte have rammet ham et tungt slag , der dybt måtte +have såret ham . +„ Det forekommer mig endnu som en drøm , “ sagde +Adolf , efter en lang pause , medens vennen længe havde +betragtet ham . „ Det er næppe en uge siden , da jeg tilbad +hende . Hun var min ideal ! Jeg levede kun for +hende og havde med glædæ offret livet for hende — +og nu . . . . “ +Hans hånd hvormed han havde strøget sig over +panden , faldt i vennens udstrakte hånd . + +„ Tag dit mod sammen , min dreng ! “ råbte Hjelmskjold , +der selv for nogle år siden havde fået en dyb +hjertesorg , men som plejede at spotte af arene . „ Du +har fattet en fornuftig , mandig beslutning , og må ikke +vakle . Ud i den vide verden med dig , i et nyt land , +hvor du bliver modtagelig for nye indtryk som interesserer +dig — og du vil snart igen vinde fornyet +kraft og mod . “ +„ Det vil jeg aldrig få ! “ lød det melancholske +svar . +„ Lær du mig ikke noget , min dreng , “ svarede +Hjelmskjold . „ Jeg har selv gennemgået noget lignende . +Dengang havde jeg tabt al min kraft , mod og livets +glæder og lignede dig nøjagtig i sorg ! og nu , se +engang på mig ! —jeg er sund , rask og kraftig i gerning , “ +Vedblev han , og slog sig med sin brede hånd +for brystet . „ Du vil i tolv måneder ligne mig , det +forsikrer jeg dig . Det er nu engang sådan , enhver +må gøre denne erfaring ! Kærligheden er det samme +som en børnesygdom . “ +Derved lo den unge mand så hjertelig , at de +forbigående så forundrede op til det åbne vindue , +hvor vennerne opholdt sig . +Adolf rystede sørgmodig på hovedet . +„ Jeg følger dit råd , fordi jeg ved at det er +hjertelig ment , og som jeg selv tror , vil være det bedste + +for rnig at gøre . Men jeg har ingen tiltro på det +råd du har givet mig , som jeg overhovedet ikke tror +på noget mere . Dette slag , som har rammet mig så +grusomt , har forstyrret min hele lykke . Jeg kan ikke +glemme hvad der er sket , og tanken derpå , vil følge +mig til mit dødsleje . “ +Hjelmskjold smilede . +„ Du er endnu ung , Adolf , “ sagde han . „ Ungdom +hjælper til at overvinde enhver sorg . Men denne +morgen er du mere melancholsk end som du ellers +plejer at være . Har du ikke sovet godt i nat ? “ +„ Om jeg har sovet ? “ spurgte Adolf meget forundret . +„ Jeg tænkte det jo nok , “ sagde Hjelmskjold . „ Du +sidder her dag og nat på et sted , grublende og drømmende . +Du bliver syg deraf , og holder dig for uheldbredelig . +Havet vil fordrive alle dine griller . Søluften +vil gengive dig din kraft og sundhed . Og ved den +udsigt som du har for dig , kan det ikke fejle at fortiden +vil omsvæve dig som en styg drøm , og som sådan +skulle du nu kun betragte den sidste tids begivenheder . “ +Adolf +var faldet tilbage i fin sløvhed . Efter kort +tids forløb hævede han hovedet i vejret og udbrød med +et lidenskabelig udbrud : +„ Når jeg bare kunne få mig selv til at , tro at +hun skulle være falsk . Når jeg blot havde et uigenkaldelig + +bevis , at hun af sin egen fri villie havde opgivet +mig — at det havde været hendes egen villie +som . . . . “ +„ Og når du nu fik el sådant bevis , hvad så ? “ +Spurgte Hjelmskjold . +„ Hvad så ? Tover du måske , at jeg da kunne +vedblive at elske hende , når jeg var overbevist derom ? “ +„ Ja , måske , “ svarede Hjelmskjold . +„ Nej , nej , “ råbte Adolf ivrig . „ Jeg er ingen +idiot , min ven . Så aldeles har jeg dog ikke henkastet +mig , at den ulyksalige lidenskab skulle have fængslet +min forstand . Jeg kan ikke elske nogen dame , der +kaster vrag på min kærlighed , som bliver ked af min +hengivenhed , og som bedrager mig . Så lavt kan du +ikke tænke om mig . Ja , ved himlen , jeg føler det , når +jeg havde et sådant bevis , da ville min kærlighed +forandre sig til had ; jeg ville foragte hende ligeså +meget , som jeg har elsket hende — ja af min ganske sjæl . “ +Hjelmffjold smilte . +„ Hvad sagde jeg til dig i operaen ? “ spurgte han , +spåede jeg dig ikke , at ligegyldighed . . . “ +„ Umulig ! Det forstår du ikke , Hjelmskjold . Du +ved formodentlig ikke at der r lidensfab ingen middelvej +gives , kun ekstreme . Jeg har elsket hende —jeg kan +ligeså godt hade hende , men hun kan aldrig blive mig +ligegyldig . + +der lå en dyb alvor i denne forsikkring , hvorved +Hjelmskjold blev overbevist om sandheden af hans ord . +Der opstod en lang pause , og ved flige lejligheder +tog Hjelmskjold sædvanlig sin tilflugt til hans veninde , +hans cigartaske . Efter at have tændt sig en manilla , +optog han igen tråden af samtalen . +„ Du har vel læst det i avisen ? “ spurgte han . +„ Hvad skal jeg have læst ? “ +„ Janettes bryllupsannonce . “ +„ Er det allerede så vidt ? “ +„ Jo , det er . Jeg troede at netop denne annonce +havde været årsag til , at du ville tage til Amerika . “ +„ Nej , min ven , det var dit råd som jeg ville følge , +da jeg følte , at det var det rigtigste , jeg kunne gøre . +Jeg må gøre noget , må have bevægelse , når jeg +ikke aldeles skal gå tilgrunde . Bien denne annonce , +hvor har du læst den ? “ spurgte han . +„ I alle aviser , “ svarede Hjelmskjold , medens han +trak sin tegnebog frem . Efter at have søgt imellem en +del papirer , tog han et kort frem , og gav Adolf dette . +På bagsiden var et udsnit af en Avis fastheftet . +Det var , som om bogstaverne dansede for Adolfs øjne , +da han læste denne annonce . Den lød således : +„ Man siger , at den unge Verner , eneste søn af +etatsråd Verner , står i begreb med at indgå en +forbindelse med Janette Dyring , adoptivdatter ulgrev + +fly , og niece til baronesse Dyring , hvis formue fde +uden al tvivl vil arve , da ingen andre arvinger eksisterer . +Man tilføjer , at den unge Verner formodentlig vil arve +hendes rang og tillige blive ophævet i adelstanden . +Brylluppet vil finde sted i december måned . “ +„ Det sidste håb er tabt , “ sukkede den unge mand +og tilbagegav kortet til Hjelmskjold . „ Det har bestyrket +mig i min beslutning . Om hendes kærlighed til mig +var ti gange så stor , som jeg nogensinde havde vovet +at tro , så kan hun dog nu , efter at have offentliggjort +sin forlovelse , ikke mere trække sig tilbage . Komhjelmskjold , +lad os skynde os med at pakke . Jeg rejser hellere +i dag end i morgen . “ +„ Du har net , min dreng ! “ råbte Hjelmskjold , +medens han sprang op fra stolen og hurtig trak sin +frakke af . „ Når vi er lidt hurtige med indpakningen +kan . Du endnu komme tids nok , for at afgå med +udvandrerskibet . Det afgår den femtende , og det er +jo både et af de største og bekvemmeste sejlskibe . I +fjorten dage er rejsen overstået , og i den nye verden +begynder du et nyt liv . “ +Det suk , som Adolf udstødte , lød rigtignok ikke +opmuntrende . +Denne underholdning har måske gjort vore læsere +opmærksom på , at Adolf Tøndesen halvt tilskyndet +af sin ven og halvt af sig selv , havde besluttet at forlade + +København , og rejse til en anden verdensdel . +Da hans gamle tante nylig havde forladt det jordiske , +og ikke havde nogen som stod hende nær , havde hun +testamenteret til Adolf sin hele formue , som beløb sig +til 18 , 000 nd . Med denne sum troede han i Amerika +at kunne erhverve sig en formue . +Derfor vare vennerne også i fuldt arbejde med +at pakke ind til hans afrejse . Meublerne stod i +uorden omkring i værelset , flere store med jern beslagne +kister stod midt i værelset , og gulvet var belagt +med bøger og pakker . +I dette Chaos følte Hjelmskjold sig rigtig i sit +element . Han elskede arbejde hvortil han kunne bruge +sine legemlige kræfter . Også nu gik han med lyst og +Iver til arbejdet , medens han med den største nydelse , +røg sin cigar . +Det var derfor ham , som Adolf kunne takke for +fremgangen af arbejdet ; thi han selv følte sig mat +og utilpas , og var snart ked af denne rørende beskjæffigelse . +Også +nu sad han nedsunken i dybe tanker , hvoraf +Hjelmskjold pludselig udrev ham . +„ Hvad for fanden har vi her ? “ udbrød han forbavset , +ved at blade i en bog som han havde taget op +fra gulvet . +„ Det er nok en af min tantes bøger , “ svarede + +Adolf smilende . „ Hun ejede virkelig et besynderlig bibliottek . +Når jeg husker mig rigtig om , var der for +eksempel fem eksemplarer af herveis , „ Betragtninger +over graven “ , to eller tre eksemplarer af Zimmermanns , +„ Om ensomheden “ , og hvad hutler jeg titlerne på +alle disse interessante skrifter , som må bringe en +mand , der gør sig den ulejlighed at læse dem , til at +falde i søvn . “ +„ Men , kære ven , jeg tror dog ikke , så vidt jeg +ved , at din tante kunne gøre krav på en grevekrone ? “ +„ En +grevekrone ? “ udbrød Adolf forundret . +„ Jo netop ! Behag blot at se . I dette bind af +bapters skrifter befinder sig et bogstempel , hvorover +der er en grevekrone . “ +„ På ære , du har ret , min ven ! — nu , min +tante har vistnok købt denne bog , som så mange +andre , på en auktion . Hendes eneste fornøjelse bestod +i at besøge auktioner , hvor hun købte enhver bog hun +kunne få fat i . Enhver anden fornøjelse holdt hun +for at være en synd . Kun et auktionslokale , fandt hun +var ingen synd at besøge . +Hjelmskjold lo , men var ikke tilfreds med denne +forklaring . +„ Se engang selv på dette stempel , “ sagde han , +og rakte Adolf bogen . + +Adolf gjorde som han ønskede , uden at opdage noget +usædvanligt . +„ Kender du da ikke dette våben ? “ spurgte nu +Hjelmskjold . +„ Nej , ikke det jeg ved . “ +„ Tet er grev fly ' s familievåben . “ +Adolf sprang op fra stolen , som om han var bleven +elektriseret , og så på Hjelmskjold med en vantro +mine . — +„ Det kan ikke være muligt ! “ udbrød hau . Dette +sammenstød var alt for besynderlig . +„ Er du aldeles vis på , at du ikke har lånt +bogen as Janette ? “ +„ At dette ikke er tilfælde ved jeg sikkert . “ svarede +Adolf . Jeg erindrer meget nøje , medens jeg var hjemme +hos min tante , at denne bog var min eneste underholdning . +Øg se engang i hjørnet af titelbladet +står endog forbogstaverne til hendes navn , e . F . “ +Et øjeblik stod hjelmfljold og overtænkte denne +sag , derpå tog han et andet eksemplar ned af bogreolen , +som havde stået ved siden af den anden , og +betragtede også denne med opmærksomhed . +Denne bog , ligesom flere , var der på titelbladet +påtrykt grev fly ' s familievåben , og på mange +andre var det samme våben påtrykt . + +Hjelmskjolds forundring tog til , ved enhver bog +som han gennembladede . +„ Jeg må oprigtig tilstå , at jeg ikke kan begribe +dette , “ sagde han . „ Man kunne næsten antage , at din +' tante og grev fly måtte have stået i en nær forbindelse +med hinanden , som dog er meget usandsynligt . “ +„ Ja , +du har net . Det går over min forstand . +Det er ikke til at blive klog på ! “ sagde Adolf . +„ Har du aldrig i din nærværelse hørt din tante +omtale grev fly , eller hans familie-forhold ? “ spurgte +Hjelmskjold . +„ Nej , det tror jeg aldrig at have hørt . Hun var +af naturen kun lidet meddelsom . Hun kunne sidde hele +dage og sukke , tog sig den ene pris efter den anden , +og læste stedse disse bøger . Hun var sjælden munter +eller snaksom , kun når hun havde været på en auktion , +da kunne hun ved sin hjemkomst lade munden løbe . +Så søgte hun at gøre mig begribeligt , hvilken sjælden +værd den ene eller anden bog besad som hun havde +købt , og kunne så i hele timer vedblive at tale om +dette ttema . “ +„ Så må vi vel henregne dette til et almindeligt +tilfælde . På den måde må hun ved en auktion +være kommen i besiddelse af disse bøger ! “ sagde +Hjelmskjold . + +„ Det er vel ikke at tvivle på , “ mente Adolf . +„ Alt hvad der var billigt det købte hun . Jeg erindrer , +at hun en dag hjembragte flere gros liigkistesøm . +Hun vil således vistnok have købt bøgerne . �� +Dermed var denne sag afgjort , og blev ikke mere +omtalt ; men hjelmjold bemærkede dog , at Adolf pakkede +den mindst værdifulde bog , hvor grev fly ' s våben +var påtrykt , ned imellem sine andre bøger . +Kærligheden havde endnu ikke forvandlet sig til +had , og alt hvad der erindrede Adolf om Janette , anså +han for en nelequi . +Hjelmskjold beskæftigede sig endnu i et par timer +med indpakningen , hvormed Adolf hjalp ham så +godt han kunne . Da der endelig var blevet et par +af de store kister pakkede , blev der sat lås for dem . +„ Har du nu ikke lyst , at tage en lille tur til +frederiksberghave ? “ spurgte hjelmfkjold . „ Vejret er +godt , den friske luft vil tillige oplive dig . “ +Adolf havde ikke noget at indvende , og snart derpå +begave vennerne sig på vejen . +De toge vejen til Vesterbro , gik igennem jernporten +og langs med Alleen til Frederiksberg have . +Hjelmfkjold var ingen af disse lapse , som man +nuomstunder kalder for modeherrer , men han holdt af +at tage sig en dygtig motion . Han var heller ikke +nogen fjende af det smukke køn , og solede sig gerne + +i en smuk ung piges øjne . Denne tur gjorde han +på denne tid , hver dag . +Da de nåde midtvejen af Alleen , kom der en +prægtig egvipage kørende , som tog vejen ad byen til . +Adolf , der meget tankefuld var fulgt vennen , for +sø og så i vejret , da hjelmfljold med et kraftig tag , +tog fat i ham . +Hans øjne faldt på en krone og et våben , der +var anbragt på vogndøren det var det samme +våben , som denne morgen havde fængslet Hjelmskjolds +og hans opmærksomhed . +På vognens bagsæde sad grev fly og baronesse +Dyring , hvorimod Janette havde taget plads på forsædet , +iført et pragtfuldt tøilette . +Ved siden af vognen red Janettes forlovede , +den unge Verner , som bøjede sig over til hende , og +ved sit muntre lune og indfald underholdt hende . +Begge vare muntre , og Janette udbrød engang +imellem i en høj latter , så at dit endog var muligt +for Adolf at opfange en lyd af den stemme , som tidligere +havde tilhviflet ham lidenskabelige forsikkringer +og dyrebare eder . +I det øjeblik da ekvipagen befandt sig i nærheden +af de to venner så hun ved et tilfælde til +siden og fik derved øje på Adolf . +Hun så på Adolf med et roligt blik , der + +hverken udtrykte forlegenhed eller skræk , lige ind i +øjnene , +„ Hun er falsk ! “ mumlede den unge mand , og lod +sin hånd falde tungt ned på vennens arm . Han +troede at have læst fin skæbne i delte fremmede og +kolde blik . +Trettende kapitel . +Mørke skyer . +Et par timer førend ballet var endt hos grev +fly , havde Oskar begivet sig til et værtshus , hvor +han sædvanlig opholdt sig et par timer hver nat ; og +her bragte Max , sin herre resultatet , af den ordre , som +han havde givet ham . +Denne beretning satte Oskar i forundring . +Han havde ventet at høre , at hans søsters elskede +skulle have beboet en smuk lejlighed , og i en nogenlunde +ordentlig beliggenhed , og blev derfor meget forundret +over at høre , at han fluide bo i en af Christianshavns +meest afsides liggende gader . Men Max +var alt for vis i sin sag og hvad der gjorde udflaget +— det var at Max havde været her hos postexpeditørens +kone , for at spørge om der var indløben nogle + +iNitupiNit==breve , mærket N . P . og som her kuNNe heNtes , Når +postcontoiret var lukket . +Ved et tilfælde beskrev Max ikke mandens person , +som han var fulgt , da han jo ikke vidste , til hvilket øjemed +han skulle bidrage . +Oskar faldt heller ikke på den tanke at spørge +Max om mandens person , da han ikke nærede nogen +tvivl , at det var Janettes tilbeder , og at det havde +været ham , som havde aflagt greven om natten et +besøg , og så blev sagen fra først af ikke oplyst , da +den ellers ville have fået en anden opklaring . +Efter at Oskar længe havde overvejet denne sag , +kom han til det resultat , at hendes elsker måtte være +st letsindigt og lavt menneske , der blot af gemen egennytte +havde søgt at vinde Janettes kærlighed . +Denne mand var farlig , og det var nok for Oskar > +til at bryde staven over hans liv . Han måtte forsvinde , +det var klart , og det gjaldt nu kun om , hvorledes +man på den nemmeste måde kunne flille sig ved +denne personlighed . +En mørk skygge lejrede sig om hans pande ved +tanken om denne mand der vovede at optage en kamp +imod ham . +For at være alene med sig selv og sine grublerier , +gik han ud i baggården , som hørte til værtshuset , hvor +der også befandt sig en stald , hvor hestene blev pastede , + +og som tilhørte klubbens medlemmer , hvortil øskar +også hørte . +Det var lys måneskin , og han kunne tydelig overse +hele pladsen . Han satte sig ned på en sten , som +lå i skyggen af en vogn . Rundtomkring ham var +alting tyst . Kun ud af skænkestuen lød en bedøvende +larm , hvoriblandt man hørte udbrud af latter , eder , +sang og trætte . +„ Den mand er farlig , “ mumlede Oskar , og lige overfor +dette menneske , tillader jeg mig alle midler , +for at ødelægge ham . Jeg har ingen medlidenhed med +et giftig dyr , og når det er sandt , som Verner siger , +hvor jeg nu ikke i mindste måde tvivler på — +så er denne Tøndesen slemmere som et sådant kryb . “ +I skænkestuen befinder sig over et dusin af mænd , +som for at erholde guld , er i stand til alt , mumlede +han . Max gjorde det vel også , men det duer ikke at +gøre sin tjener alt for oplyst med hvad hans herre +foretager sig . Det er bedre at betale en fremmed , med +hvem man ikke har mere at gøre . +Han var endnu ikke kommen til nogen rigtig beslutning , +da han bemærkede en lurvetklædt person , som stjal +sig ud af skænkestuen , listede sig derpå over gården , +og nærmede sig stalden . +Manden gik tæt forbi Oskar , uden at bemærke ham , +og Oskar kunne se , at manden tilhørte arbeidsklassen . + +han bar et rødt tykt uldent halstørklæde , på hovedet +bar han en gammel bulet hat , og støvlerne vare ham +meget for store . +Det var ingen anden end vor gamle bekendt , +„ Snøde . “ +„ Den mand er trængende , “ tænkte Oskar ; „ han +ville vistnok ikke modstå fristelsen at fortjene guld , +når man blot havde gjort ham den sag forståelig , +da ville han selv kunne indse , at det alt var mege^ +naturligt . “ +Han var netop i begreb med at stå op , for at +tiltale manden , da han bemærkede , at denne nærmede +sig stalden hvor hestene stod , og som det syntes var * +han meget forsigtig i sin gang medens han listede sig +over gården . Istedet for at åbne døren , klattrede +han op af en stige , og krøb derpå ind af et lem , som +førte ind på høloftet . +Oskar forholdt sig ganske rolig , uden at forråde +sig , og da manden var forsvundet , listede han sig efter +ham og det lykkedes ham at komme tidsnok op af stigen +for ved månens lys at se ham afføre sig sit tørklæde +og sine store støvler , som kun havde været en +forklædning . +Oskar var en listig og klog ung mand , der let kunne +begribe en ting , det var kun efter et øjebliks betænkning , + +al han havde fattet hele sagens sammenhæng , +og derefter taget sin beslutning . +I stalden stod nemlig den første løber „ Rattler . “ +Den var klubbens yndling , og ingen kunne fatte hvad +der i de sidste dage var tilstødt hesten , da den af og +til blev gennemrystet af en slags krampe . +Men nu forstod Oskar det hele . Han havde set +manden kaste noget i krybben , , som han antog måtte +være gift . +Uden at gøre nogen støj , listede han sig ned af +stigen og ventede . +Kort efter kom manden krybende hen til åbningen +og satte sig på kanten af den , så at fødderne hang +ned , derpå drejede han sig hurtig om og greb kanten +af åbningen med hænderne , og sprang derpå — +ned i Oskars arme . +Han ville udstøde et skrig , men Oskar kom ham +i forkøbet . Han havde været forberedt hvorledes han +ville tage tag i ham . Medens han omsluttede snyde +med sin højre arm , bibragte han ham med den venstre +hånd et voldsomt slag for panden , få at hovedet +bøjede sig tilbage og struben derved blev fremtrykt . +Oskar slog nu sin venstre arm omkring snødes +Hals , således at benet af hans håndled hvilede på +den andens strube , og da han tillige med sin højre + +hånd greb snøde om hans venstre håndled , var han +således aldeles kraftesløs til at forsvare sig . +„ Hold dig rolig , din skurk , så skal der ikke vederfares +dig noget , “ hviskedee Oskar ham i øret . „ Forsøger +du at gøre modstand , så myrder jeg dig ! — +hør altså . Du er den usling , der har bibragt rattler +gift , og du var ikke bedre værd , at der skete dig det +samme . Det er ikke min hensigt at straffe dig for +din skurkestreg , men jeg bruger en afhærdet , durk-s +dreven skurk af din kaliber , og vil lade dig slippe så snart +du lover mig , at du vil tjene mig på den +måde som jeg forlanger af dig . Men ingen lurendreierier , +din kæltring , det viljeg fraråde dig . Spiller +du engang falsk spil med mig , så har man to timer +efter , på alle politistationer dit smukke portrait . — +svar mig nu , vil du indgår denne handel ? “ +Han havde løsnet sin hånd en smule , medens +han havde talt til snøde , og denne udstødte nogle lyd +som skulle betyde at han indvilligede . +„ I morgen tidlig skal du indfinde dig i dette +værtshus , “ vedblev Oskar . +„ Ja . “ +„ Vi lade som om vi ikke kende hinanden , men +når jeg forlader værelset følger du mig . Du har +vel forstået mig ? “ + +„ Meget vel , hr. Gouverneur , men — jeg mente , +at . . . +„ Behold dine meninger hos dig selv , og lyd mit +råd , at du ikke gør mere end hvad jeg forlanger af +dig . Derfor ingen betingelser ! Se nu på mig . “ +Ved disse ord flap Oskar snødes Hals , og trådte +derpå lige ud i gården , hvor det lyse måneskin faldt +på ham . +Med en rasende mumlen fulgte snøde ham . +„ Kan du nu kende mig igen ? “ fpurgte Oskar . +„ Ja , gid fanden havde dem . “ +„ Godt , så har jeg kun endnu så meget at sige +dig , at dersom der skulle tilstøde mig noget , enten på +den ene eller anden måde , så bliver du selv rammet . +Du forstår vel . Jeg har opskrevet din skurkestreg +og nedlagt den i sikre hænder . I morgen tidlig er du +på pletten . God nat . “ +Den halvkvalte snøde mumlede noget , der lød +som et svar . Oskars angreb , ligesom hans duelig +anbragte løgn , havde tæmmet ham som et vild dyr . +Han følte at han befandt sig i en farlig stilling , +og kunne indse , at alene lydighed kunne frelse ham . +Oskar derimod gik med et veltilfreds smil sin vej , +og sagde : +„ Det var et lykkelig tilfælde , der førte mig denne +knegt i vejen . Han skal tjene mig , det er klart , ellers + +bliver han meldt , og så vil vor vise øvrighed nok belønne +ham efter sine gerninger . I alle tilfælde har +jeg gjort en ende på dette giftblanderi , og derved +reddet hesten og mit guld . Det kan man virkelig +kalde et lykkeligt tilfælde . “ +Derpå styrede han til sit hjem . +Hvad der passerede ved hans hjemkomst vide vi +allerede . +Det varede temmelig længe førend Janette kom til +sin bevidsthed . Oskar overlod hende i baronessens +hænder . +Skjøndt Janettes tilstand smertede baronessen +meget , glædede hun sig dog over at se Oskar denne +morgen mere ædru , end han ellers ved hans hjemkomst +plejede at være . Hans øjne vare ikke underløbne med +blod , hans tale lød klar og hans bevægelser vare +mindre usikker . Og den ømme moder takkede gud +derfor . Enhver ædru time holdt jo den frygtelige ' +dilerium tilbage , denne dæmon , i hvis arme han selv +kastede sig , og hun var himlen taknemmelig for denne +nåde . — +Oskar havde begivet sig til ro . Hans søvn + +var fast , og han vågnede ikke førend hen på formiddagen . +Idet +han vågnede , erindrede han alt , hvad der +i denne nat havde tildraget sig . +Han besluttede snarest muligt at tale med Janette . +Det var for ham nødvendig at høre hendes tilståelser , +som hun havde lovet ham , for at komme hurtigere på +spor efter denne usling , der på en lav måde ville +snige sig ind i hans højadelige familie . +Endnu vidste han ikke andet om Janettes elfter , +end det , at han var et farligt menneske , som han ville +tilintetgøre ved første bedste lejlighed . +Han lod forespørge om Janette ikke kunne modtage +ham . +Tjeneren bragte et benægtende svar . +Det var bogstavelig rigtig . Hun ønskede at sikre +sig broderens hjælp , for hun vidste , at hun nærmede +sig en krisis , og når broderen ikke kom hende til +hjælp , var hun ikke selv i stand til at føre hendes Adolf +tilbage . +Idet disse tanker kvalte og martrede hende , var +hun ikke i stand til at tåle en legemlig anstrengelse . +Med blege og indfaldne kinder lå hun på +sengen , og for mat til selv at kunne rejse sig , så +stærkt havde den sidste nats begivenheder angrebet +hende . + +ved det svar , som Oskar fik , kom han i en heftig +vrede . +Han kunne aldrig tåle modsigelse ; og i dette øjeblik +slet ikke . +„ Jeg må fe hende , “ råbte han . „ Jeg vil vente +en kort tid , men jeg må tale med hende . “ +Disse ord blev meldt til baronessen , der skyndsomst +begav sig ned i salen hvor Oskar opholdt sig . +„ Min kære søn , “ sagde hun , medens hun ømt +greb hans hænder . „ Hvorfor er du så utålmodig +med , ved at få Janette i tale . “ +Oskar ilede hen til døren , som baronessen havde +ladet stå åben , og lukkede den i lås . +„ Nu vil jeg svare dig , “ udbrød han med en stemme +som dirrede af raseri . +„ Det er , fordi i have villet skuffe mig . I har behandlet +mig som et barn . Det kunne være nok at indvie +mig i den halve hemmelighed , Janettes fortrolighed +til mig , kan kun alene redde os — dig , mig og min +hårdhjertede fader . +Ved denne vredensudbrud , stirrede baronessen med +ængstelse på hendes søn . +„ Du taler forunderligt kære søn , “ sagde hun endelig . +„ Hvad for skurkestreger har jeg gjort , at man så +uden videre udelukker mig fra enhver berådslagning , +der bliver holdt i familien ? “ rasede han videre . „ Er + +del sandt eller er det ikke sandt , at Janette uden mig , +havde kastet sig i armene på denne tigger , denne gemene +underfundige hykler . Har greven måske reddet +hende ? Har du gjort det , eller var det mig ? “ +„ Du har gjort det kære syn , vi indrømme det , +men hvorfor . . . “ +„ Når det er mig der har bragt eder hjælp , så +er det også mig der har ret at spørge ? “ streg Oskar . +„ Hvorfor holder man mig ikke værdig nok til at tage +del i eders råd ? Er det , fordi i tror at jeg skulle +tage hævn på denne uslings frækhed ? Eller skeer det +fordi i holder mig for dum til at afgive min mening . +Og dog er det mig der frelser eder alle for skam , og +måske noget værre . “ +„ For noget værre ? “ spurgte baronessen , der med +ængstelighed bemærkede hendes søns tiltagende vrede . +„ Ja , jeg sagde noget værre , “ vedblev han . „ Ved +du måske ikke hvorom det handler sig , eller flammer +du dig måske at tilstå det ? Tror du måflee at +det er denne uslings hensigt alene at frarive os Janette ? +Er det eder virkelig ubekendt , at når jeg ikke +knuser ham som en orm , så vil der oprinde en dag +hvor han ikke alene vil fordærve os , men tillige bringe +os til armod og skændsel . “ +Baronessen slog hænderne sammen af forbavselse , +og så med et forstyrret blik på fin søn . Var måske + +den frygtelige delirium allerede på vejen til at +bryde frem på lskar , hvorfor hun få meget +frygtede ? +„ Ved du da ikke hvorom det handler sig ? “ råbte +han på ny , og slog med den knyttede hånd i bordet . +„ Nej Oskar ! på ære , jeg ved det ikke , “ svarede +hun med bævende slemme . +„ Da er greven en nedrig usling ! “ råbte Oskar , +„ og bedrager os alle . For han ved det hele , og jeg +ved det også . “ +Baronessen sank med et jammerskrig ned på en +kanape . +Hun holdt sin søn for vanvittig . +Fjørtende kapitel . +Frygten . +Madam Marcus , den meget plagede ejer af brevconloiret +på Christianshavn havde såt sørgelige tanker , +hvori hr. Dyring havde sat hende i ved hans +meddelelse angående den sørejse , han havde omtalt . +Det syntes hende at være en ulykke , at miste en +sådan lejer , som hr. Tyring og hans penge . Desforuden +havde hun fattet en moderlig kærlighed til den + +tålmodiglidende unge pige , som arbejdede meget over +sine kræfter , og høstede kun så liden glæde for sin +anstrengelse . +„ Et godt barn — jeg kunne have holdt så meget +af hende , som om hun var mit eget barn . Den stakkels +lille ! nå , hun er jo rigtignok ikke mere noget barn +— sytten år gammel må hun dog vel være — men +du kære gud , hvad er vel sytten år , når man dermed +skal slå sig igennem . Hvad der skal blive af +den lille , når hun forlader mit hus , det kan jeg slet +ikke tænke mig . Hendes fader , den gamle tro sjæl , +forstår ligesålidt at pleje barnet som mit kosteskaft +— derved bliver jeg . — nu min herre , hvad står til +tjeneste ? “ +De sidste ord vare henvendt til en mand hvis +fattige udseende gav ham lighed med en arbejder af +den simplere klasse , og som ikke var nogen anden end vores +gamle bekendt „ Snøde . “ +„ Er der iNdløbeN Noget brev til N . P . Madame ? “ +Spurgte han i en skødesløs tone , medens han tyggede +på et halmstrå . +Madam marcusses kinder blev ved dette spørgsmål +blussende røde , og udbrød derpå . +„ Nej , jeg har ingen , og når der var nogen , var +det ikke til deres lige . “ + +„ Oho , “ råbte snyde , og lænede sig med begge +albuerne på bordet . +„ Og hvorfor ikke madam Marcus , når man må +være få fri at spørge . +„ Det kommer ikke dem noget ved , “ svarede hun +med en ærgerlig gebærde jeg er ked af eders a . B . ' s +C . D . ' s og X . Y . Z . ' s hvormed jeg må spilde min +tid , det siger jeg dem . Det er ikke andet end noget +meningsløs snak og vås , uden at nogen menneskesjæl +er i stand til at kunne sige mig en nogenlunde grundig +mening desangående , eller kunne sige mig til +hvilken nytte det er . “ +Snyde så hende rolig ind i ansigtet . +„ Der er ingen som taler om a . B . eller C . D . eller +iNitupiNit==l . Y . Z , “ sagde haN , N . P . spurgte jeg om , og jeg +mener dog , at det er mig ligeså godt tilladt at bruge +disse ord , som andre folk . Jeg har i det mindste ikke +hørt , at politiet har lagt beslag eller forbudt disse . Men jeg +vil sige dem noget madam : jeg har mine anskuelser +over det man kalder for ærlighed , men som det lader +til , er de ingen ynder af denne anskuelse . “ +„ Hvad skal det betyde , herre ? “ råbte madam Marcus , +som ikke kunne skjule en hvis befippelse i hendes +stemme . +„ Jeg mener , når man giver en blind hest et nap +af pisken , så forstår den det meget bedre , end når + +man giver den et vink , og jeg mener derfor , når de +ikke passer deres post bedre end hvad de gør , så seer +det slemt ud for dem , se det er min mening ! “ +Ved disse ord nikkede han betydningsfuld til hende +og gik derpå sin vej . +Madam Marcus blev som lynslået ved disse ord . +INitupiNit==med disse N . P . Breve måtte det have eN besyNderlig +sammenhæng , og det var øjensynligt , at man havde +mistænkt hende for at tilbageholde disse breve . +„ Hvad monstro den pjalt i grunden ville ? “ råbte +hun . „ Det var hans lykke at han kradsede af for ellers +skulle han i det mindste have sagt sin mening rent ud . +Ad hækkenfelt til med alle disse bogstaveradresser — fra +dato udleverer jeg alt hvad der er løst og fast , det er +svoret . Te vil endnu bringe mig i graven . Men jeg +har længe tænkt mig det , og hver tag seer jeg mere +at jeg har net . Jeg skal ikke være ærlig ? — nu det +er endnu første gang , det er budt mig i min praksis , +jeg og ikke ærlig ? “ +Her . des tanker løb rent rundt for hende , og hun +gjorde den ene fejl efter den anden . Hun forvekslede +posfdisfrikferne , lagde fejle bogstaver sammen , skrev dobbelt +porto , på et enkelt brev — med et ord , hun var +rent fortumlet . +Men meget værre var hun blevet til mode , havde +hun teet , at snødevar bleven stående udenfor huset , og + +havde taget de øverste etager i nøjere øiensyn , og derpå +havde begivet sig i en ligeover for liggende knejpe , hvor +han i en tegnebog opflrcv resultatet af sine iagttagelser . +Efter en længere overvejelse trak madam Marcus +sig også tilbage i hendes bagstue , hvor hun oplivede +sig ved en stærk kop the , som der blev bragt hende af +hendes opvartningspige , den lille Nanni . +Hun havde siddet længe og tænkt på hr. Dyring , +og tog endelig den beslutning , at gå op til +ham og tale ham til rette , hvis årsag hun befalede +Nanni på det strengeste , ikke at forlade boutikken , tog +derpå sine filtsko på , mere af bekvemmelighed end +af andre grunde , og gik så op i de øverste regioner +af huset , hvor hun til sidst efter længere ophold ved en +lydeligbankenpådyringsdør gav sinnærværelse tilkende . +Da hun nærmede sig Dyrings værelse hævede hun +hånden for at banke på døren , og hørte nu en samtale +som faderen holdt med datteren . +Hun kunne høre at det var hr. Dyring og Rosa +der samtalede , og på faderens mærkværdige udbrud +i stemmen , kunne hun ikke modstå at lure lidt udenfor +døren . +„ Men fader , så mange penge ! “ hørte hun den +unge pige sige . „ Det gør mig ordentlig bange , og +jeg frygter . . . “ +„ Hvad frygter du ? “ spurgte Dyring i en streng + +tone , som værtinden endnu aldrig havde hørt ham +udbryde i . +„ 0 , tilgiv ! kære gode fader , “ råbte Rosa . „ Men +det er så mange , mange penge — vi har altid været +så fattige — så meget fattig , og jeg ved , hvor udfigelig +du elsker mig , og hvor du sørger over , at jeg +må arbejde over mine kræfter — og . . . . og så påkom +den tanke mig , at du måske havde begået +noget urigtig . “ +„ Rosa ! “ råbte faderen med en stemme , der halv +udtrykte vrede og bebrejdelse . +„ O , jeg beder dig , gode , elskede fader ! “ råbte +den unge pige lidenskabelig . +„ Jo , Rosa , jeg tilgiver hig , ligesom jeg håber at +himlen vil tilgive mig , “ sagde han . „ Men hvad mener +du med dette „ urigtig “ ? Du kan da umulig tro om +mig , at jeg skulle have stjålet pengene ? Så lavt +kan du dog ikke tænke om din fader , Rosa ? Det kan +du selv ikke holde for mulig ? — og dog . . . . “ +Han afbryd pludselig sin tale , og madam Markus +troede nu at høre , som om den unge pige kastede sig +til faderens Hals , og med strømmende tårer bad om +tilgivelse . +„ Jeg er så barnagtig , “ sagde hun , „ og ved kun +få lidet hvad der skeer i verden , og der er jo så + +mange penge , så mange , som jeg enonu aro^g yar +set i mit liv . +Faderen faldt hende i ordet . +„ Nok nit barn , “ sagde han , „ jeg er ikke vred på +dig . Din forbavselse og din forvirring er alt for naturlig +og oprigtig ment . Men gud være lovet og +takket , du kan være ganske rolig , pengene er ikke på +en uredelig måde kommen i mine hænder . Hvorledes +jeg har fået dem , kan jeg endnu ikke rigtig forklare dig , +den sag er alt for indviklet til at du kunne forstå min +handlingsmåde . Men så meget som jeg for øjeblikket +er i stand til at forklare dig , skal du nu få at vide . +Du har -adskillige gange hørt mig tale om en nieget +fornem familie , som tidligere har stået i et meget nær +forhold til min fader . Det er en fornem , mægtig og +meget rig familie , og dog var der en tid da min fader +beviste denne familie en tjeneste , som de indtil +denne time ikke har glemt . “ +Han talte med en hæs , usikker stemme , og lod til +at befinde sig i en opirrelse , som man ikke kunne forklare +sig , ved det han fortalte . +„ Jeg ved kære fader , jeg ved ! “ råbte Rosa +derimellem . „ Erindrer du dig den store dukke , der for +lang , lang tid siden blev sendt ung af disfe fornemme +folk , tillige en dukat til en ny kjole , da min gamle blev +altfor dårlig . “ + +vel erindrede han det . Det var små skuffelser , +som han havde tilladt sig for at berede sit barn en lille +glæde . Han vidste at hun kun med den største overtalelse +ville have modtaget slige gaver , når hun vidste +ar de blev anskaffede for hans surt erhvervede penge , +og bragte dem derfor i hans ubekendte beskytters navn . +„ All det var kun små opmærksomheder fra denne +familie , “ vedblev Dyring , „ men nu er det kommen såvist , +at disse vore venner — som nu med taknemmelighed +erindrer dem de tjenester , som min fader har gjort +dem , og da de formodentlig har bragt i erfaring i hvilken +ned vi for øjeblikket befinde os , har de derfor troet at +hjælve os på benene , ved at give os den sum penge +som du amager for en lille formue , men i grunden +kun er en ubetydelighed . De puster at vi derfor skal +loge os et nyt og behageligt hjem , og at jeg skal befrie +dig , mir elfkede barn for dit anstrengende arbejde . “ +„ O fader ! hvor gode er disse mennesker , hvor +hjertelig gode ! “ sagde Rosa bevæget . +„ God , o ja , ganske vist ! “ sagde den gamle mand , +der lod til at være mindre rørt . +„ Hvor målte det dog ikke være dejlig at være rig +og fornem , “ sagde Rosa . +„ Tror du det , mit barn ? “ spurgte faderen med +en bævende stemme . +„ O ja , det tror jeg for vist , det er jo så let for + +rige folk at hjælpe armoden og gøre fattige folk lykkelig , +og hvor glædelig må det ikke være for den som +kan gøre det . Jeg frygter kun , at når jeg var rig , +så varede det vist ikke længe førend jeg blev fattig , +da jeg vist ville give alle dem , der bade mig om noget +— både de onde som de gode . “ +„ Det tror jeg gerne , mit kære barn , “ sagde Dyring , +medens ethvert ord som Rosa sagde , traf ham i +hjertet som et dolkestød . Forøvrigt har jeg ikke ligget +disse penge , jeg har forlangt dem som en ret — det +vil sige , jeg anser disse penge for en ligefrem belønning +for de store politiske tjenester , som min fader har +ydet denne familie . “ +Tyring var i en stor bevægelse . +Rosa bemærkede det , men hun havde ingen anelse , +hvad der kunne være grunden dertil , og hun vidste ikke +at gøre andet , end at slå armene omkring faderens +Hals , og hvile sit hoved ved hans bryst . +Madam Marcus havde hørt opmærksom til . Der +blev ralt om penge — tillige hentydet til en hemmelighed , +to ting som pirrede meget hendes nysgerrighed . +Hun spidsede ørene ligesom et føl , der hører sin foderkiste +blive åbnet . +„ Rosa , “ sagde faderen efter en kort panse , „ ville +du ikke med glæde tage bort herfra ? “ +„ Mener du fra denne lejlighed ? “ + +„ Ikke alene fra denne lejlighed , men ganske aldeles +fra denne fortumlede by . “ +„ O , ja , ja , “ sagde hun hurtig . +„ Ville du ikke beklage dig over at måtte forlade +alle disse afskyelige blomster , han pegede på hendes +broderiramme , „ når jeg fører dig hen i et varmt land , +hvor du overalt , både i haver som på Marken kan +sinde naturlige duftende blomster . “ +„ O , hvor ville det gøre mig lykkelig . “ +„ Men det land , hvorom jeg taler , mit barn , det +ligger langt bort over havet , “ sagde Dyring ængstelig . +„ Ville du ikke være bange ved at foretage dig den ? “ +Rosa tav et øjeblik . +„ Hvad er der vel med havet , kære fader ? “ spurgte +hun , „ er det da så forskrækkeligt ? Gives der da alletider +storm og frygtelige bølger ? Når det forholder +sig rigtig , da frygter jeg mig — og da jeg er få svag +kunne det være . . . “ +„ Du vil blive kraftigere , Rosa , “ afbrød faderen +hende , „ jeg tror tilforladelig at du vil blive kraftigere +og sundere . Og hvad havet angår , så er det ligesom +landet , det vil sige , sørgelig og farlig , når stormene +kommer . Men stormene hersker ikke altid . Ved +sommerens tid , og den er jo ikke forbi endnu , ligger +havet som et spejl under den blå himmel , og bringer +sædvanlig sundhed og kræfter for syge folk . O Rosa , + +kære barn , når du blot ikke ville vægre dig for at +rejse bort med mig . “ +„ Jeg vægrer mig heller ikke — jeg vil tage afsted +med dig , “ sagde hun blid , men med fast beslutning . +„ Mit kære barn , min elskede Rosa ! “ +Han kunne ikke tale videre , og der herskede en lang +taushed . Fader og datter havde omfavnet hinanden , +og begge tav i dyb bevægelse . +Derpå forekom det madam Marcus som om der +hævede sig nogen , og Dyring sagde : +„ Senere vil vi tale mere om denne sag , mit barn . +Nn må jeg gå . Jeg må bytte nogle af disse guldpenge +i gangbar mynt . Desforuden har jeg endnu en +del at besørge . Men jeg skal ikke blive længe borte , +mit barn , du kan være ganske rolig . Så snart som +mulig kommer jeg tilbage . Gud være med dig . “ +I dette øjeblik var det , hvor madam Marcus ved +en lydelig banken , gav sin nærværelse tilkende . +Dyring lukkede døren hurtig op , og blev meget +glad ved at se madam Marcus . +„ Værsåartig madam Marcus , og træd indenfor . +De vil nok bevise mig den lille tjeneste at blive et øjeblik +hos Rosa . Jeg har blot et lille ærinde at besørge +og skal snart være her igen . “ Dermed gik han . +Rosa befandt sig i en meget ophidset stemning , +hvilket foranledigede , at madam Marcus tilbød at ville + +gå ned og koge en stærk kop the , som vistnok skulle +gjore Rosa godt . +Efter at hun var gået ned , lagde Rosa sig +på sengen , og efter en kort tids forløb ved at have +eftertænkt hvad hun havde erfaret , faldt hun i en let +blund , og blev først vækket af madam Marcus , som efter . +Et kvarter » Forløb sad foran sengen med en stor varm +kop the . +„ Min gud ! “ udbrød Rosa , „ jeg tror jeg har +sovet . “ +„ Det gør dem kun godt , mit barn , “ sagde madam +Marcus , „ kom nu og drik deres the , medens den er varm . “ +Rosa rejste sig hurtig fra sengen og udbrød : +„ Men hvor bliver dog min fader af ? han ville +blot gå hen — for at bytte nogle penge , når der +kun ikke er tilstødt ham nogen ulykke . Tror de ikke +også kære madam Marcus , at sådant kunne hændes +ham ? “ +„ For guds skyld , mit barn , hvor kan du falde +på slige tanker ? “ råbte madam Marcus . +„ Fordi det er så længe siden han gik , “ svarede +Rosa ængstelig , „ og han ville dog kun gå hen på +hjørnet — for at bytte — nogle penge . “ +„ O , du milde gud , det er jo også sandt , det er +allerede sildig , “ sagde hun . Klokken er nrange , den er +jo allerede elleve . “ + +„ Og det er jo så længe siden at han gik/ ' var det +bedrøvelige svar . +Ten gode madam Marcus søgte alle mulige grunde +hvormed hun kunne trøste hende . Hun talte om +venner , som han muligen kunne have mødt , — om pludselige +kommissioner han kunne have fået , og under +touren måske var bleven træt . Hun tilbød Rosa at +hun skulle følge med hende ned i den varme stue . +Dette gjorde Rosa da også , og begge sad omtrent +i tre timer og ventede efter Dyring , men han var +og blev borte . +Endelig blev madam Marcus træt , og as træthed +sov hun snart så fast som en sten . Den stakkels Rosa +ventede alene . +Natten var kold . Derpå trængte- dagens lys sig +ind i værelset . På gaden blev det mere lyst , og en +smuk klar dag begyndte . +Postbudet , som kom hen ad morgenstunden , var den +første som forstyrrede roligheden hos madam Marcus , +og hun bemærkede nu med forfærdelse at den stakkels +Rosa lå i en dyb besvimelse på gulvet . +Nu blev madam Marcus selv bange at der skulle +være tilstødt den gamle mand en ulykke . Med sørgmodighed +tog hun Rosa i sine arme , bar hende op på +hendes værelse og lagde hende i sengen . + +men også denne dag forløb , uden at den bragte +faderen tilbage til barnet . +Femtende kapitel . +Et falsk skridt . +Da Oskar havde slået døren i efter sig , og havde +forladt huset , var Janette vågnet deraf . +„ Når jeg blot kunne så ham at se , kun på et +øjeblik , kan så længe , for at tale to ord med ham , “ +Udbrød hun . +Den eneste trøst i hendes fortvivlelse var den , at +alting endnu kunne blive godt , når blot hendes Broder +ville stå hende bi . Han kunne , når han ville , han +var stærk og modig nok til at optræde imod den hele +familie . +Ja , det var hendes faste beslutning , hun ville betroe +ham alt . +„ Han kan ikke være så gknsom at forlade mig nu , “ +Sagde hun til sig selv . „ Jeg er overbevist , at han vil +føle medlidenhed med mig , og det vil endog glæde ham +at hjælpe mig . Det var jo hans alvor , da han lovede +mig at opsøge Adolf , og som en Broder at stå ved +ruin side . Hvorfor skulle jeg ikke tro ham ? Jeg må + +betroe mig til ham , thi kun han alene kan hjælpe mig . “ +Sådan lå hun til langt hen på eftermiddagen og +længtes efter at broderen skulle komme hjem . Endelig +henimod klokken fem hørte hun ham komme buldrende +op ad trapperne og begive sig til sine værelser . +Janette befalede nu sin kammerpige at sige hendes +Broder , at hun pustede at tale med ham . +Lisette vægrede sig at udføre denne befaling . +„ O , min elskede frøken , “ råbte den tro pige . +„ De myrder dem selv , at give dem i hænderne på +deres Broder , jeg bønfalder dem , tro mig , han mener +det ikke godt med dem , de vil angre det at betrøe +dem til ham . +„ Hellere dø , som udholde denne qual , “ svarede Janette . +Derpå rejste hun sig fra sengen , og ved lifettes +hjælp klædte hun sig skyndsomst på , og begav +sig derpå i et tilstødende kabinet , hvor hun kastede sig +på en kanape . +Oskar var i en ond lune . Greven havde vægret +sig at give ham de 14000 daler , som han så meget +trængte til . Måske var der endnu tilstødt ham noget +mere — i hvert tilfælde rasede en ond ånd i hans +bryst . +I det kabinet hvor Janette befandt sig , kunne hun +høre hvorledes han med eder og banden modtog tjeneren , +der ikke hurtig nok havde åbnet døren for ham . + +kort derefter trængte et smertenshyl af en hund ind +til hende . Det var Oskars yndling , en grævlings hnnd +som logrende havde nærmet sig ham , , og havde derfor +til lyn fået et fodspark . +Janette bævede . „ I denne stemning kan jeg ikke +tale med ham , “ sagde hun ; men i det næste øjeblik tilføjede +hun , jeg må dog forsøge derpå ! “ +Da Oskar med en mørk mine kom op ad trapperne , +for at begive sig i et andet værelse , gik Lisette hen til +ham , og sagde : +„ Min frøken ønskede gerne at tale et øjeblik med +dem hr. Greve . “ +„ Ad helvede med din frøken ! “ min smukke , kom +du med mig , jeg taler heller et par kælne ord med +dig i genrum . “ +Lisette for forfærdet tilbage . „ At de er en usling +Herr Greve , det vide vi alle , men at de er en æreløs +skurk , ved at fornærme en dydig pige , det vidste jeg +endnu ikke . Men jeg skal vide hvor jeg skal søge beskyttelse , +og det er hos grev fly . Mit ærinde har +jeg besørget , det står nu ved dem om de vil tale med +min frøken eller ej . “ +Oskar blev rasende og vendte sig om for at tugte +en så ussel skabning , der vovede at byde ham sligt . +Men han kom til besindelse . Sig til deres frøken at +jeg skal komme . “ + +to minutter senere sad Oskar ved siden af sin +søster , og betragtede hendes blege ansigt . Ingen kunne +sinde det mindste spor af vrede eller ærgrelse på +hans ansigt , medens han sad lige overfor søsteren , da +han i den grad var herre over sig selv , for at kunne skjule +enhver sindsbevægelse . +„ Ha , Janette , du er syg ? “ sagde han , og greb den +lille vide hånd , som hun venlig rakte ham . +„ Legemlig ikke så meget , “ gav hun til svar ; men +i den rolle , som jeg har måttet spille , har jeg så forfærdelig +måttet anstrenge mig , at jeg endelig har +bukket under . “ +„ Og det så ganske pludselig ? “ +„ Jo , og destoværre i det øjeblik , da jeg netop behøvede +min hele kraft og energi . +Hun sagde intet om det syn hun havde haft , hvis +indtryk havde virket så mægtig på hende , og dog +kunne hun endnu ikke med vished påståe , om det havde +' været Adolf Tøndesen hun havde set , eller om det kun +havde været et billede af hendes fantasi . +„ Godt , Janette , “ sagde han , da hun tav , „ hvad +jeg kan gøre for dig , det skal jeg gøre , men du må +sige mig alt , at jeg kan tage sagen fat på den rigtige +side . “ . +„ Du skal vide alt , “ svarede hun . +„ Det er net , Janette . “ + +„ Der er i grunden ikke meget at fortælle , “ begyndte +Janette på ny , men med en svag stemme . „ Du ved +vel noget om den proces greven førte med sin nabo . +„ Du var dengang endnu i Frankrig , men tante har vel +skrevet til dig derom . “ +„ Ja , hun har fortalt mig det hele . “ +„ Ligeledes om den unge jurist , som greven , min +plejefader , kun kan takke for , at han vandt processen ? “ +„ Jo , men videre ! “ +„ Oskar , har du nogensinde været i nærmere berørelse +med den unge jurist ? “ +„ Jo , jeg tror nok , men hvad vil du sige dermed ? “ +Hans utålmodighed ængstede hende . +„ O lov mig kære Oskar , at du ikke vil blive heffig , +og at du ikke vil gøre noget i overilelse , “ udbrød +hun . „ Tante har altid frygtet det , og derfor holdt denne +sag hemmelig for dig ; nu skal du høre sandheden — +men Oskar , jeg er så bange . “ +„ Bange , hvad frygter du da ? “ spurgte han heftig . +„ Dit møde med Tøndesen . “ +„ Lad det nu være godt , Janette , “ sagde Oskar . +„ Du behøver ikke at frygte , jeg skal såmænd ikke krumme +et hår på din tilbeders hoved , er du så tilfreds ? +Du skal ikke undre dig over at finde mig i en pirrelig +stemning . Jeg befinder mig for øjeblikket i den største +forlegenhed , og greven vil ikke komme mig til hjælp . + +men derom tale vi nu ikke — jeg har lovet at stå dig +bi , det vil sige , jeg vil gøre Tøndesens nærmere bekendtskab , +og synes jeg godt om ham , så kan du forlade +dig på , at jeg skal gøre alt , hvad der står i +min magt , for at hjælpe eder . “ +„ Jeg takker dig for disse ord , “ sagde Janette +„ Jeg takker dig af mit ganske hjerte , og beder dig at +gå hen i hans bopæl , hvad jeg jo destoværre ikke kan +gøre . Sig ham også at jeg er syg , meget syg af +smerte over den misforståelse , som adskiller os . Sig +ham , at jeg stedse har været ham tro , at jeg altid har +vedblevet at elske ham . Ja , du vil sige ham det , kære +Broder , ikke sandt ? Du vil det , og troligen bringe mig +hans svar . — o , jeg beder dig , lov mig det ! “ +Oskars smil blev til et fælt grin . +„ Du må ikke glemme Janette , at jeg kun har lovet +eder min hjælp betingelsesviis . Det kunne jo være at +din elffer var mig modbydelig ; men det rigtigste var , +at jeg gik hen til ham , for at afgøre en lille forretning , +derved ville jeg lære ham at kende . “ +„ Det er fandt , “ svarede Janette . Men har du da +forretninger med ham at afgøre ? “ +„ Endnu ikke , “ sagde han med st megetsigende blik , +„ men jeg kunne få nogle . “ +„ Hvad mener du dermed ? “ spurgte den unge pige „ Hør +hvad jeg vil sige dig , Janette , “ sagde broderen . + +„ Du er gerådet i nyd , og henvendt dig til mig +om at hjælpe dig . Men jeg er også i en stor nyd , +mere end det , i fare . . . “ +„ I fare , “ udbryd hun forskrækket . +„ Ja , i en stor fare . Når jeg efter solnedgang +skulle lade mig se på gaden , så sætter jeg min frihed +på spil ; — men for at tjene dig , vil jeg dog +vove det . “ +„ Det handler sig altså om penge , om gæld ? “ +Spurgte Janette ængstelig . +„ Ja , “ svarede han gnavent . „ Det handler sig om +en ting , som hverken du eller baronessen forstår +eder på ! I holder gæld for en bagatel , — men ved +den levende gud , når det ikke er mig muligt , inden +aften at opdrive 14000 daler , så . . . “ +„ Fjorten tusinde , “ udbrød Janette forskrækket . +„ Undrer det dig måske ? Betænk dog hvor lidet +det er i sammenligning med det iom du får til dit +bryllup , og hvilket jeg , når jeg vil , skal levere i tyndesens +hænder , i stedet for i berners . “ +„ Har du allerede henvendt dig til greven ? “ +Spurgte hun . +„ Hvad kunne det hjælpe , “ svarede han undvigende , +jeg har ingen grund til at stole på hans hjælp . Men +imellem dig og ung stå sagerne anderledes . „ Hjælp +for hjælp , “ siger et gammelt ordsprog . “ + +hnn oprørtes ved ot høre disse ord . Hun bævede +ved at vide sig i en sådan mands vold , men hun +kunne ikke træde nære tilbage . +„ Hvad forlanger du da at jeg skal gøre for dig ? “ +Spurgte hun . +„ Jeg ved at du har sammensparet dig en sum penge +og dem skal du låne mig på en manned . “ +„ Alen Oskar , det er langtfra så mange som du +skal bruge ! “ indvendte hun . +„ Gør ikke noget til sagen ! Jeg tager imod hvad +du har , og så kan du jo endnu lægge dine diamanter +og armbånd ved siden af pengene . Jeg skal nok +forskaffe dig falske stene , som du uden frygt for opdagelse +kan bære . “ +Med en stemme fuld af afsky , svarede hun ham . +„ Nej , nej Oskar , falske diamanter kan jeg ikke bære . “ +Oskars ansigt blev mørkerød . Modsigelse kunne +han ikke tåle . +„ Så gør hvad du vil ! “ råbte han og lavede +sig til at forlade hende . +„ Bliv Oskar , o bliv ! “ udbrød hun . +„ Hvortil ? “ spurgte han . „ Jeg var beredt til at +opoffre mig for dig , og være din ven , men du vil +hellere have mig til fjende . Godt lad det så være ! “ +„ O , Oskar , Oskar ! “ +Hun havde rejst sig overrende på kanapeen , og + +strakte hænderne ud efter ham , — men denne sindsbevægelse +angreb for meget hendes kræfter . — for hendes +øjne opsteg en tåge imellem hende og hendes +Broder . Hun sank tilbage uden bevidsthed , men førend +hun lnkkede aldeles stne øjne , bemærkede hun at døren +til kabinettet blev åbnet , og på tærskelen stod to +smudsige , koparede og efter brændevin lugtende mænd . +Derefter tabte hun bevidstheden . +Oskar kendte dem kun alt for godt . +Da de trådte ind ad døren , udstødte han en drøj +ed , og den kolde sved brød frem af hans pande . +„ De kommer fra Levy , Levy ? “ fpurgte han . +„ Jo , “ svarede den ene . +Oskar trådte et skridt tilbage . Mændene troede +at han ville flygte , og ville efter ham , men de indså +snart at de havde taget fejl . +Han ilede hen til sin søster , rev hende op af kanapeen +og råbte : +„ Janette ! Janette ! “ +Men Janette svarede ikke . +„ Gid fanden havde hende ! “ råbte han rasende , +da hun blev liggende uden bevidsthed . „ Kun lo minuter +endnu , og jeg havde haft pengene . Og i fandens +hjælpershjælpere , “ vedblev han henvendt til de to mænd , +„ havde i ikke kunnet lade mig et par øjeblikkes ro , +førend i viste eders galgefjæs ? “ + +med disse ord tog han hver af mændene ved kraven +for at kaste dem ud af døren . Men han kom snart +til besindelse , flap dem og fulgte dem rolig ned ad trapperne , +steg derpå ind i en vogn som holdt for døren , +og kørte med sine ledsagere bort . +Sekstende kapitel . +Ryddet af vejen . +Oskar havde stedse troet at skulle vinde det spil , +som han så mesterlig havde indledet , og var som vi +har set også nær lykkedes ham . Men også den snueste +spiller kan sommetider forregne sig . Han havde erfaret +det . +Han sad dyb i gæld , og det havde været hans +tanke at henholde sine kreditorer en kort tid endnu , +da han så med det første ville have taget til tydsk- ' +land , hvor han ville have oprettet et spillebord , hvor +unge mennesker på den galanteste måde kunne ødelægge +sig . +I den unge Verner havde han fundet en lidelseskammerat . +Også han skal dyb i gæld , og han havde +ingen anden udsigt at redde sig , end at indgår en for-/ + +bindelse med Janette , som broderen formelig havde +solgt til ham . +Kun sådan et underfundig menneske som Oskar , +kunne komme på den tanke , at opfordre den unge Verner +til denne spekulation , da Verner ved brylluppet +skulle udbetale ham 10 , 000 daler . Janettes hele formue +ville jo næsten blive en halv million stor . Verner +havde med kyshånd modtaget broderens hjælp , og +vi have jo set hvorvidt det er lykkedes dem at bedrage +Janette . +Såvidt havde de vundet spillet . +Den fyrste ubehagelige opdagelse som de gjorde +var den , som Verner havde erfaret igennem „ Alma “ — +nemlig denne hemmelige fjende , der kunne gøre fordring +på greven og baronessens besiddelser , — men +det var en heldig omstændighed for dem , at de havde +erfaret denne fare i tide , en fare som kun kunne ende +med mandens dyd , det var allerede besluttet . +Oskar og snødes sammenkomst , som havde fundet +sted den anden morgen i værtshuset , var der bleven +aftalt , på hvilken måde snyde skulle behandle sagen . +— alt var lykkedes , og kun den lille gæld på 14 , 000 +daler havde nu bragt ham i den yderste forlegenhed , +men han stolede endnu på at Janette skulle hjælpe ham . +Han sad nu og knkkelurede i et værelse i gjældsfængflæt . + + +men hvad var der bleven af hans offer ? +Da Dyring havde forladt sin beskedne bolig for +at bytte sine penge , tog han vejen til en i nærheden +boende vexelleer . Han havde en gammel ven , som var +portner der i huset , og ved hans hjælp ville han tilendebringe +sit vigtige hverv . +I et par minutter havde han nået den gade hvor +huset lå , men her måtte han træde over på fortouget +for at lade en række vogne passere , som netop +kom kjørendes i fuld fart . Da han blev stående , lagde +der sig en hånd på hans arm . +„ Hr . Dyring ? “ spurgte en mand . +„ Jo , det er mig , “ svarede Dyring . +„ Jeg tænkte mig det —jeg ville netop begive mig +til deres bopæl , “ sagde den fremmede . +Dyring så forundret på manden . I skumringen +kunne han bemærke at manden var meget anstændig +påklædt , og man kunne antage ham for en tjener af +et herskabelig hus . +„ De ville begive dem til min bopæl ? “ spurgte +Dyring , „ hvad ville de der ? “ +„ Udføre en ordre “ +„ Til mig ? “ spurgte Dyring . +„ Ja , fra en ven til dem , som er meget højtstående . “ +Der påkom Dyring en uforklarlig frygt , som han +ikke kunne gøre sig rede for . + +„ De mener dog vel ikke ? “ spurgte han . +Den fremmede som ikke var nogen anden end snøde , +nikkede med hovedet . +Jeg mener grev fly , “ sagde han . „ Han er jo +eders ven , ikke sandt ? “ +„ Vi har haft nogle forretninger sammen , “ svarede +Dyring undvigende . +„ Det er jo netop det som jeg mener , “ sagde snyde , +„ og netop af denne grund ønsker hr. Greven at tale +med dem . Han er i dette øjeblik netop beskæftiget i +staldrummene , hvor der skal gøres nogle forandringer . +Vi kan slige i en vogn , så er vi der om et par minutter , +og træffe ham endnu , førend han går i klubben . “ +Dyring var tvivlrådig . Der kunne måske tilstøde +ham noget . Desforuden ventede Rosa på ham , og +ville blive meget ængstelig over hans udeblivelse . +„ Jeg må først tage hjem ! “ sagde han med en fast +beslutning . +„ Sig hellere straks at de vil ikke , “ brummede snøde . +„ Det er mere ligefrem , og greven vil vistnok glæde sig over +dette svar — det kan de stole på . Han har haft et +lille besøg af en ven i dag , jeg mener podagraen , og +er for øjeblikket i samme lune som en Bjørn i en vesperede . +Gør derfor ingen omstændigheder , mand , og slig +ind , der har vi vognen . “ +Dyring blev ikke klog på , om vognen havde været + +bestilt , eller om det kun var et tilfælde , der havde ført +den forbi . Døren af vognen blev reven op og førend +Dyring var bleven enig med sig selv , om han skulle +følge med eller bruge modstand , sad han allerede ved +siden af sin nye bekendt , og kørte bort i fuld fiirspring . +I +ti minutter er vi der , “ sagde snyde , „ De afgjyrer +deres forretninger med greven , og kommer tilbage , +førend de ved hvor de har været . “ +„ Men jeg kan ikke begribe hvorfor hr. Greven +forlanger at tale med mig ? “ sagde Dyring . +„ Når de ikke kan begribe det , så ville det være +højst urimeligt af dem , at forlange noget af mig at +vide . Jeg kender ikke noget til deres forretninger og +har kun at besørge grevens ordre . I alle tilfælde vil +greven vistnok ikke spise eder , da han nylig har spist +til middag . En lille samtale kan de dog nok forunde +ham . I en time vil alting være afgjort . “ +„ En hel time — min stakkels Rosa ; hun vil være +halv dyd af skræk , førend jeg kommer hjem . “ +„ Rosa , “ spurgte snyde , „ hvem er det ? “ +„ Det er min datter . “ +„ Men hun boer vel ikke hos dem ? “ +„ Jo ganske vist . “ +Snyde udtrykte sin forundring derover , ved en lydelig +piben . + +„ Jeg var i den mening , at de var ugift , “ svarede +snøde — „ og havde kun den gamle drage , som +står bag diflen til eders opvartning . “ +„ Nej , gud være lovet ! “ udbrød Dyring . Rosa er +min eneste trøst ; hun er et godt barn — ligeså god +som hun er smuk , og det vil sige meget , for mellem +hende og grevens datter , hvad skønheden anbelanger , +så er der ingen forskel at finde - nej , ikke +det ringeste . “ +„ Er det muligt ! “ udbrød snøde , og hans ansigt +fortrak sig til et hæsligt grin . „ Ingen forskel ? Tror +de da , at der ikke exisferer nogen forskel ved herk +komsten . Jeg har en anden mening — jeg påståer , +at det går mennesket som hestene , det vil sige , uden +stammetræ — ingen ædelt blod , ingen race . Jeg har +kendt heste , som så ud til at lade alt ligge bag ved sig +ved det sørste løb , — men når det så kom til stykket , +så viste det sig , at de vare alt andet end af +ædel fødsel , og man kunne ikke bruge dem til noget . “ +„ Meu min datter er as ædel byrd , “ sagde Dyring +stolt . +„ Hvad siger de ? “ udbrød snøde . +Dyring gentog sit svar . +Snøde udbrød i en voldsom latter . +„ Hunskulde hane blå blod , “ råbte han ; „ virkelig +blå blod ? “ + +„ Det kan jeg forsikre dem , “ svarede den gamle +mand alvorlig . +„ Og de — de har dog vel ikke sat dem i hovedet , +at de ligeledes besidder sådant noget ? “ sagde +snøde , som morede sig over den samtale . +„ Min fader var en fornem mand , “ sagde Dyring . +„ Allså er de jo en adelsmand , “ vedblev snyde , +måske en forklædt Greve , Prinds , eller hertug ? Hvordan +lyder da deres rigtige navn , hr. — jeg beder +tusinde gange om forladelse , exellence ville jeg sige . +Dyring var vandt til sådan spøg . I det kaffehuus , +hvor han havde været opvarter i mange år +var hans historie almindelig bekendt , og stamgjcesterne , +plejede sædvanlig at titoulere ham , hr. Greve . “ +Derfor følte han sig nu hellerikke fornærmet , og +svarede : +„ Min rang er min hemmelighed , “ vedblev Dyring ° +med rolighed . +I dette øjeblik gav snøde kusken et tegn hvorpå +vognen standsede . +De befandt dem i en , Dyring aldeles ubekendt +omegn . De vare kørte udenfor byen , som han ikke +det ringeste havde lagt mærke til . +Vognen holdt for en stor bygning , hvor der befandt +sig en lang gang . + +„ Skal vi derind ? “ spurgte Dyring . „ Skal det være +vejen til staldene ? “ +„ Jo , det er . Hovedvejen er det rigtignok ikke , men +deres exellense må destoværre nøjes med at gå +denne vej . Indkørselen bliver udbedret . “ +„ Endnu et gode ven . “ sagde Dyring , „ jeg vil give +dem et råd , at de ikke titoulerer mig sådan i grevens +nærværelse . Det kunne muligvis skade dem . “ +„ Godt ! skynd dem at følge mig . “ +Det råd , som Dyring gav snyde , bragte ham til +at tænke efter . Oskar havde forlangt af ham at han +skulle udføre en gerning , for en vis sum penge . +Men grunden hvorfor han skulle gøre det , var ikke +bleven sagt ham , og han havde heller ikke spurgt derom . +Men nu fik han lys i sagen . Den titel som denne +mand gjorde fordring på , det kunne kun være grev +flys . Var det måske dog mulig , af han besad en +ret til af føre denne titel ? — hvorfor havde grevens +syn befattet sig med denne sag ? Dette spørgsmål +var af stor betydning for ham — men der blev nu ikke +me » e tid til af overveje . +Gerninger : måtte fuldføres . +Den lange række af skumle bygninger , som de +måtte passere lignede staldrumme . Men ved dagens +lys ville Dyring iet være bleven overbevist , af disse +bygninger , der lå for ham , ikke kunne benyttes til staldrumme + +af en sådan rig mand som grev fly . I mørket +så han kun , af de standsede ved en dør , som snøde +lukkede op . Derefter passerede de over en mørk gård +og endelig betrådte de en lavtliggende bygning . Ved +skinnet af en osende tranlampe , som hang på væggen , +bemærkede Dyring af der slet ikke befandt sig nogen heste +i denne bygning . En trappe førte op til høloftet . +„ Her skal ombygges , “ sagde snøde . „ Alle disse +gamle krybber kommer bort . Hr. Greven vil vi vistnok +finde i de nye bygninger . — denne vej . “ +Med disse ord tog snøde lampen og gik op ad +trappen til høloftet . +Dyring fulgte ham . +Tolv trapper f§rte opad — ovenpå lugtede det +stærkt af muggent hø . +Neppe havde Dyring betrådt høloftet , da lyset +pludselig slukkedes . De to mænd befandt sig i det dybeste +mørke . — pludselig blev en dør hurtig tillukket +— derpå hørte man et kvalt skrig . +Et par minutter senere kom snøde , og løb hurtig +ned ad trappen , forlod derpå staldrummene , åbnede +døren , lukkede den i lås og gik sin vej . Han var +alene . + +syttende kapitel . +- ved arbejdet . +Ingen efterretninger ! +Den lange , lange dag var igen forsvunden , natten +var brudt frem , og endnu var faderen ikke kommen hjem . +Rosa fortvivlede . Snart troede hun , hendes stakkels +fader var kommen til skade og lå nu blødende og bevidstløs +i et af hospitalerne , hvor der ingen var , som +kendte hans navn og bopæl ; snart troede hun at han +var bleven myrdet , og at hans lig svømmede etsteds i +havnen . +Men hun havde ingen tid at hænge med hovedet . +Den stakkels Rosa levede af sin synål ; hun broderede +og hendes arbejde blev kun dårligt betalt . - +> mangen en blomst , som hendes færme fingre havde +frembragt , blev beundret af mangen en kender , men +ingen spurgte , hvor meget den fik , som havde lavet den . +Men hun erindrede sig at der gaves mange , som +led ligeså meget som hun og hun trøstede sig selv dermed , +ved at hengive sig i guds nådige varetægt . +Det gjorde hun også nu . Hun satte sig ved sin +broderiramme og arbejdede hurtigt videre . + +tid iii anden kom den ærlige madam Marcus op +til hende , for at trøste hende . +„ For guds skyld barn , forund dem dog en smule +ro , “ sagde hun . „ Deres øjne er jo røde af tårer , +og tyk ophovnede ; de må jo være dødsens træt efter +denne søvnløse nat . Hold dog op , jeg beder dem . “ +„ Jeg må have mit arbejde færdig , “ svarede Rosa „ Må , —med +al den sorg på hjertet ! det er min +sandten dog for galt . Fortæl folkene hvad der er passeret +dem , og — +Rosa rystede på hovedet . +„ Det ville ikke hjælpe noget , “ sagde hun ; „ jeg ville +dog kun få det svar , at arbejdet måtte afleveres til +rette tid , og når jeg sank død ned ved mit arbejde , +så ville der straks være et par andre hænder , der med +glæde ville indtage min plads . +„ Ak , nej , mit barn , nej ; så hårdhjertet kan man +dog ikke være når folkene blot vide hvad der foregår +her , så . . . “ +„ De vil ikke høre på mine indvendinger , “ afbrød +Rosa hende . „ De rige købmænd vil ikke vide noget af +os fattige folk , de modtage kun vort arbejde . Når jeg +ikke kan opfylde mine forpligtelser , bliver jeg jaget bort +og straks tiltræder en anden min plads . “ +„ Men det er jo en stor synd ! “ udbrød den gode +kone . „ Af sådanne historier kan man jo så den galopperende + +svindsot — det er jo ved gud , som +om vi vare sorte negere , og ikke havde nogle klæder på +kroppen . Men for øjeblikket duer de fleste mennesker +ikke noget , og hvilken ende det vil tage med det hele , +det må gud vide . Hvad , mener de vel denneheriens +Tobias lad mig sige ? “ +Tobias var værten i det kaffehuus , hvor Dyring +var opvarter . Madam Marcus havde i løbet af dagen +sendt Nanci , hendes opvarterfle hen til værten , for at +lade spørge om Dyring ikke havde været der ? “ +„ Skulle man tænke sig , “ vedblev den tykke dame +med stigende vrede . „ Denne fordrukne fyldebøtte lod +min Nanci flet ikke udtale . “ +„ Hvad er det for vrøvl hun kommer med , “ har han +svaret hende , „ sådan noget lader jeg mig ikke binde +på ærmet ! Dyring ligger nok pærefuld hjemme i sin +seng . Han gjorde bedre i at passe sin dom . Når +han ikke har lyst mere , så kan han rejse fanden ivold . +Se , det er hans egne ord mit barn , og den mand har +deres fader tjent i mange , mange år . “ +Rosa kunne ikke svare ; tårerne randt hende uophørlig +ned ad kinderne . +„ Men hvad er der dog sket — hvad er der dog +blevet af ham ? “ udbrød hun , medens hun vred hænderne . +„ Ak nej , han er død . “ +Hun frygtede endnu noget værre , som hun ikke ville + +anbetroe madam Marcus . Af kærlighed til sin datter , +havde han måflce beriget sig på disse penge . Denne +tanke gjorde hende næsten vanvittig . +Også madam Marcus kom stedse tilbage på den +tanke , hvor hendes lejer dog var kommet til alle de +penge , som hun havde erfaret , da hun lyltede ved døren , +og de blev begge meget forskrækkede , da de blev afbrudt +ved en lydelig banken på døren . +„ Rosa ! “ udbrød madam Marcus , som i sin skræk +forglemte sig , „ er her ikke noget som de burde skjule ? “ +„ Skjule noget ? “ spurgte den forskrækkede , unge +pige . +„ Jo , mit barn , for deres faders skyld . “ +„ O , madam Marcus . “ Med et smertelig skrig +kastede hun sig i sin beskytterindes arme . +I dette øjeblik blev ' døren åbnet , og en politibetjent +trådte ind . +Rosa var ikke i stand til at undertrykke et kvalt skrig . +Madam Marcus plantede sig som et skildt foran +hende , og udbrød : +„ Nå , min kære , hvad vil de her ? “ +„ Jeg ville gerne bede dem madam , at fkjænke +mig et øjebliks samtale , “ svarede betjenten med stor +høflighed . +„ O nej , nej ! “ udbrød Rosa . „ Jeg beder dem , forlad +mig ikke ! “ + +„ Kun et øjeblik , mit barn , “ og idet hun med et +energisk greb tog fat i betjentens arm , sagde hun : +„ Kom så og lad os gå . “ +Betjenten forlod kun ugerne værelset . Den unge +piges frygt , tilligemed det fine stikkeri , som aldeles +silke hørte hjemme i denne fattige bolig , var det +umiskendelig , at en mistanke opstod hos ham . +Men madam Marcus havde ubarmhjertig stødt ham +ud af døren . +„ Hvad vil de mig ? “ spurgte hun betjenten noget +vranten . +Det hvad hun erfarede var ikke noget af betydenhed . +To patrouillerende betjente havde opdaget en +mand , der stedse havde snuset omkring huset . Endelig +var han gået ind , og den ene betjent gjorde ham nu +selskab nede i stueetagen . +Befriet fra en stor frygt , følte madam Marcus sig +meget lettet , og fulgte derpå betjenten ned i sin stue . +Der sad en betjent lige overfor en mand , som hun +øjeblikkelig genkendte . +Manden var snyde . +„ Kender de denne mand ? “ spurgte betjenten . +Fyrend madam Marcus kunne svare , tog snyde +ordet : +„ Deres lejer , Dyring kender mig meget godt ; han + +har sendt mig/ ' sagde han med en hemmelighedsfuld +mine . +„ Altså de ved , hvor . . . . “ +Snøde afbrød hende , „ jo jeg ved det . “ +„ Nok , nok ! Hvad skal det betyde , “ sagde betjenten . +„ Kender de denne mand , madam Markus ? eller kender +de ham ikke , og kommer han i en god , eller ond +hensigt , derover beder jeg dem af give mig en forklaring ? “ +Havde madam Markus fulgt sit eget hjerte , så +var hendes dom ikke faldet godt ud for snøde . Men +tanken på Dyring lukkede munden på hende . Denne +mand vidste jo muligvis hvad der var -tilstødt ham , og +dette bestemte hende . +„ Jeg tror ikke , af denne mand har noget ondt i +sinde , “ svarede hun . „ i det mindste siger han jo af min +lejer har sendt ham hertil , og når det forholder sig +sådan , så . . . . “ +Hun kunne ikke fuldføre sætningen . +Døren blev hurtig reven op og Rosa stormede +hurtig ind i værelset , kastede sig ned for snødes fødder , +og udbrød med et hjertesiærende skrig ? +„ Min fader , min fader — ak vær barmhjertig , +bring mig til ham ! “ +Ved denne ville lidenskabelige udbrud af smerte , +var hendes kræfter udtømt , hun sank i knæ , og blodet +faldt i dråber fra hendes læber . + +attende kapitel . +Drøm og virkeligbed . +Det var en lykke for Rosa af hun bukkede under +for sin smerte . +Snyde havde sagt til sig selv : datteren er nu uden +al beskyttelse . Jeg vil bemægtige mig hende , og se til , +hvorledes jeg bedst arangere mine sager ved at tjene +penge . Er pigebarnet af grev flys fatnilie , så skal +han komme til at punge ordentlig ud . Men han havde +rigtignok ikke beregnet at politiet skulle lægge ham forhindringer +iveien , som han nu fyrst erfarede . +Istedetfor at få hende i sin vold , blev hun nu +båret op i sit værelse , og blev vistnok bevogtet på +det omhyggeligsfe af denne gamle marekat . +Hvad snyde angik , så blev han efter et kort forhyr +lysladt . +Havde hans adfærd også været noget mistænkelig , +så havde politiet dog ingen gyldig grund til at kunne +arrestere ham . +Også betjentene førlode nu huset . +Madam Markus blev hele dagen hos den syge +Rosa , som lå i en hidsig feber . +Hun lå uden bevægelse på sengen . Hun var + +ikke bevidstløst , men hun havde hverken kraft til at røre +sig , eller at hun kunne tale . +Hendes øjne vare lukkede , uden at hun kunne sove . +I nattens løb vågnede snart den lille Nanci +snart madam Markus ved hendes seng , og hun mærkede +med glæde , at Rosa ved hver time blev roligere , +og endelig formåede hun med fatning at omtale sin +fader . +Ved midnatstid troede madam Markus derfor , at +hun kunne rolig begive sig til ro . Hun kyssede Rosa +på panden , ønskede hende god bedring , og begav sig +derpå til hvile . +Rosa befandt sig i en drømmende tilstand . Sommetider +havde hun skrækkelige drømme , og for i +vejret , snart derefter faldt hun igen i en lettargisk +søvn . +En af disse drømme blev mere levende for hendes +sjæl . +Det var mørk nat omkring hende , og hun befandt +sig i en skov hvor ulvene forfulgte hende . Ved hendes +flugt kom hun til en afgrund , gysende standsede +hun . Hendes blodtørstige forfølgere kom hende stedse +nærmere — og med fortvivlet beslutning kastede hun +sig ned . Hun klamrede sig fast ved en stor tidsel , der +groede i en revne af klippen . Krampagtig holdt hun +sig fast , men hvilken skræk for hende , det var forgæves + +at hendes fødder søgte en punkt , hvorpå de kunne +holde dem . Hun måtte give slip , måtte styrte ned i det +sorte bundløse tyb . +I dette øjeblik hørte hun et skrig — et lysstrål +faldt ned af højden , hun så op ad . Hendes fader +lænede sig over randen af afgrunden , og svingede en +gnistrende fakkel i hånden . +Hun så ned i dybet — og derpå udbrød hun i +en krampagtig latter . +Hendes egen latter vågnede hende . +„ Rosa ! “ +„ Fæder ! “ +Disse to ord , blev på engang udtalt . +Forskrækket , forvirret , blændendes , så Rosa nu , at +hun havde rejst sig op i sengen , og med begge hænder +havde omklamret faderens Hals . Men hun vidste endnu +ikke om hun drømte eller var vågen . +„ Rosa , mit elskede barn , fat dig , se på mig , jeg +er det — din fæder . +„ Fæder , kære fæder ! det er altså ingen drøm . “ +Det var alt hvad hun formåede at frembringe . +Hun tvivlede endnu , men hendes arme havde slynget sig +fast omkring faderens Hals . Hun så ind iet blegt +forstyrret ansigt , og følte hans tårer , som strømmede +ned over hendes kinder . + +„ Er du syg , mit elskede barn ? Har du feber ? +Tael , Tael , lad mig høre din stemme . “ +„ Jeg er ikke meget syg , kære fæder , ikke meget , “ +Svarede hun med sagte , hunl røst . „ Men jeg har haft +onde drømme — og — kære fæder , hvor har du dog +været så længe ? Hvorledes kommer du nu tilbage ? “ +Han for op . Der var et udtryk i hans øjne , +som hun endnu aldrig havde bemærket hos ham , et udtryk , +som opfyldte hende med skræk . Det kunne ikke +være hendes milde , venlige fader , som stod foran hende +med sammenbidte tænder , og vredeglødende blik , nej +det var en dæmon , som bar hans træk . +„ Spørg mig ikke , Rosa , — jeg frygter ved at tænke +derpå , — jeg tør ikke tænke på det ! “ +Svag og lidende , som hun var , hævede Rosa sig +fra sit leje og hvilede hovedet ved hans bryst , men +hendes kærtegn var ikke i stand til at slukke den ild , +som brændte i ham . Et øjeblik tålte han hendes +omfavnelser , men derpå udrev han sig af hendes +arme . — +„ O , min gud ! — hvad er der dog sket , kære +fader ? “ +Ved dette spørgsmål havde hun vendt sig om +og så nu med forskrækkelse at vinduet var lukket op . +Dyring pegede hen på vinduet med hånden , +og spurgte : + +„ Sig mig , Rosa , er jeg en slet mand ? Er jeg +en usling eller en forbryder ? “ +„ O , nej , kære fader , nej , hvor kommer du dog +på det indfald ? “ +„ Og dog må jeg , som en tyv , stjæle mig til mit +hjem , for at frelse mit liv . “ +Rosa var så betaget af sjæleangst , at hun +næsten frygtede sig for faderen . +„ Jeg beder dig , kære fader , berolige dig , kom +sæt dig ned ved siden af mig og fortæl mig alt . “ +„ Jeg kan ikke ! “ svarede han . +„ Er det da så frygtelig ? “ +„ Er det måske ikke frygtelig , at blive jaget til +døden , eller at se en umådelig afgrund for sig , der +er bestemt til min grav , eller at være en morders +bytte ? “ — +„ Forholder det sig virkelig så slemt ? “ udbrød +Rosa forskrækket . +„ Det er virkelig sådan . Vi kan ikke blive længere +her , jeg er her ikke længere i sikkerhed , og dem , som +tragte mig efter livet , de vil heller ikke skåne dig . +Vi må bort ! “ +„ Endnu i nat ? “ +„ Jo , jo , hurtig , i morgen er det for sildig . Vi er +omgiven af spejdere , vi blive bevogtet af talrige fjender . + +vor eneste frelse består i at komme bort herfra så +hurtig som muligt . Vi må bort , langt bort . “ +„ Men jeg er syg , “ sagde hun , i det håb at afbringe +ham fra sin beslutning . +„ Jo , mit barn , du behøver luft , frisk , rent landluft . +Jeg vil bære dig , — når vi er komne over +tagene , så er vi først i sikkerhed . “ +„ Over tagene ! “ udbrød Rosa forskrækket . +„ Jo , jeg kender vejen , “ sagde han . „ Kom , klæd +dig på , imedens jeg sammenpakker det nødvendigste , +og for alt pengene . Hvor er de ? “ +Rosa kunne i dette øjeblik ikke befinde sig hvor +hun havde gemt dem . +„ Hvor er pengene ? “ gentog han med heftighed . +Rosa forskrækkedes . I sådan en tone havde han +endnu aldrig tiltalt hende . +„ Her fader , her , “ sagde hun , og pegede over kaminen , +hvor hun havde gemt dem , tillige flere af hendes +værdifuldeste ejendele . +Dyring tog kassen , og tømte dens indhold på +bordet . Med et rafl greb skrabede han pengene sammen , +tillige en ring som var hans afdøde kones forlovelses +ring , en gammel mønt af nogen værdi , og en lille +tegnebog med papirer . Disse genstande gemte han +i brystlommen af fin frakke . +„ Er du påklædt , Rosa ? “ spurgte han nu . + +„ Ikke endnu/ ' svarede hun fra det lille Kammer . +„ Så skynd dig . “ +Dyrings tone var kort , streng og skarp , ganske +ulig som han ellers plejede al tale . Det stakkels barn +følte sig deraf ramt i hjertet . +Da Rosa kom påklædt ud af sit lille Kammer , +sagde han : +„ Hør nu på mig , barn ! Vi gå i denne nat , +gud ved hvorhen , — men bort , langt bort herfra . +Du behøver ikke al græde . Hvad du giver flip på , +er ikke værd al du udøser en eneste tåre over . +Det er mulig , al vi snart kan være i sikkerhed , men +det er ligeså muligt al vi kan møde farer på vor vej . +Jeg kan ikke forudser det , — det er umulig for mig al +se ind i fremtiden . Men hvad der også vil komme , +— hvad der måtte ske med tig eller mig , så erindrer +tig en ting , som jeg , din fader har sagt dig : +adeligt blod , — ædelt blod flyder i dine årer . +Du er en fattig mands barn , men efter rangen er du +datter af en Greve . “ +Hendes hjerte blev tungt , da hun hørte disse ord , +som faderen rettede til hende med den største alvor . +„ Jeg skal tænke på det , fader , “ svarede hun . +„ Indtil denne time har du vel ikke haft nogen +anelse derom , mit barn ? “ +„ Nej , kære fader , aldrig . “ + +„ Øg du havde aldrig erfaret det — du havde +blevet i en lykkelig uvidenhed , når der ikke var passeret +mig noget frygteligt . — Rosa , jeg har været en slet +fader , og har solgt dine interesser . Jeg har ladet +dig flæbe igennem livet , fattig og møjsommelig , i stedet for +at opbyde alt , for at kæmpe for dine rettigheder , +hvor du kan gøre fordring på . Men gud er mit +vidne , at jeg har handlet i den bedste hensigt . Jeg +frygtede at opvække forhåbninger i dig , som jeg +måske aldrig kunne bringe i opfyldelse . Så har jeg +i min dårskab ladet andre beholde den rigdom , som +tilhørte dig , — medens du i nød gik til grunde ; men +det er forbi — forbi ! “ +Han var i en så alvorlig bevægelse , så ulig +som han ellers var , at Rosa følte sig stedse niere +betrængt . +„ Rosa ! “ begyndte faderen igen . „ Vil du beholde +det ord , som jeg vil anbetroe dig ? “ +„ Jo , jeg vil . “ +„ Du vil til din dødsdag erindre dig ^navnet , +grev Dyring fly ? “ +„ Jeg lover dig det ! “ +„ Godt — og « « ar dette navn falder i dine tanker +så tænk på , at det er den mands navn , hvortil din +fader på en feig måde har bortsolgt rang og +formue . — din rang og formue , stakkels barn , og + +som beviser mig sin taknemmelighed med , at han vil berøve +mig livet . “ +„ Berøve dig livet ! “ gentog hun , medens hun +skælvende greb faderens arm . +„ Jo , han er min morder , glem det ikke ! Og mere +endnu , — erindrer dig , at jeg i denne time nedkalder +himlens forbandelse på ham og hele sin familie , og +at jeg herved højtidelig lover , at hellige mit liv til at +hævne mig på ham — så sandt som jeg håber på +min evige salighed . Tilintetgør denne yngelrede , +du almægtige gud , — tilintetgør ham , og giv mig +kraft , — ham — som han fortjener det , at forjage ham +i nød og elendighed ! “ +Han var falden på knæ , og hævede hænderne +bønfaldende til himlen . +Rosa veg bævende tilbage — hun var målløs +af skræk . +„ Rosa , du hører mig ! “ råbte den ulykkelige i +dybeste bevægelse . „ Du hører mig , og vil forene din +bøn med min . Sværg mig , at du aldrig vil glemme , +hvad du nu har erfaret . “ +Han rejste sig op og greb hendes hånd . Hun var +kold som marmor . +„ Jeg sværger ! “ hviskedee hun . +„ Og nu bort — fremad ! “ råbte Dyring . + +under det skrå tagvindue stod en stol . Dyring +krøb først ud af vinduet og trak derefter den stakkels +syge , rystende pige efter sig . +Derpå gik de forsigtig langsmed tagrenden , medens +de måtte holde dem med hænderne ved tagstenene , for +ikke at falde ned . +„ Er det nødvendig at vi må gå denne vej ? “ +Spurgte Rosa , der følte sig uhyre mat . +„ Jo barn , vor sikkerhed fordrer det , vort liv er +afhængig deraf . “ +Vejen som de passerede , var i mørket forbunden +med megen fare , men Dyring dvælede ikke . Han gik +med Rosa mellem begge tagene . Derpå stege de +med møisommelighed op på et tredje tag , hvor de +endelig nåde et åbent vindue . +Dette vindue befandt sig i et tomt slående hus , +og førte vore flygtninge ind på et loftrum ; derpå +stege de ned ad trapperne og nåde gadedøren , som +var let at åbne . Dyring spejdede ned ad gaden — +den var mennesketom . +„ Kom nu , “ sagde han . +Rosa adlød , zittrende af frygt og svaghed . + +nittende kapitel . +Stormende bølger . +Den unge Verner sad for et spejl i et af værelserne +ude ved strandvejen , som han havde lejet til sin +elskerinde , og hvor han opholdt sig endeel af dagen . +Han sad og friserede sig , det var for ham det vigtigste +som han ikke overlod til nogen anden end til sig selv . +Pludselig kom Alma springendes ind af tpren . +„ Hvad er der på færde ? Du ved at jeg ikke vil +forstyrres , når jeg friserer mig . Det forstyrrer mig +glædæn for hele dagen . “ +„ Uden grund var jeg heller ikke kommen til dig , +Verner . Men her er et brev , hvorpå der står „ egenhændig “ +— og man forlanger svar . Budet venter . “ +Han tog brevet , læste adressen og så på seglet . +„ For fanden ! “ udbrød han med usædvanlig heftighed . +„ Fra Oskar , og forseglet i gjældsfængflet ? Hvad +har det at betyde ? Er det allerede kommen så vidt +med ham ? “ +„ Hvorledes , den stakkels Oskar er nappet ? “ sagde +Alma . — hun kunne i grunden godt lide den unge Greve . +Verner gennemlæste brevet med hurtige blikke , og +slutningen lød således : + +„ Den ulyksalige fuldmagt som jeg underskrev er +skyld i det hele . — men du skal ikke bryde hovedet +dermed , gamle dreng . — det bliver ikke bedre derfor . +Jeg stoler på min moder og Janette . De vil nok +lægge deres penge sammen og befrie mig ud af fængslet , +de har nu set at det var alvorlig ment . Men det +værste ved den hele sag er den , at vi er bleven forstyrret +i vore forretninger , som for øjeblikket stå på +et farlig punkt . I det øjeblik da man puttede mig i +hullet , har jeg gjort en opdagelse , som kaste alle vore +beregninger omkuld . Denne mand som vi har ladet +forfølge as snøde , er ikke Tøndesen , men den tidligere +omtalte nybagte adelsmand Dyring . Det lader nu til +at vi har lo fjender , hvoraf den ene går ud på a +berøve dig din tilkommende gemalinde , og den andenat +berøve os rigdom og rang . “ +Verner spilede øjnene vidt åben , da han læste dette . +Derpå vendte han brevet om og vedblev i læsningen : +„ Foreløbig er det alt , hvad jeg har bragt i erfaring , +men når det forholder sig rigtig , så er vi tilfældig +kommen på den rette vej . Når snøde har +gjort sine sager godt , så befinder denne Dyring sig +for øjeblikket i himmeriget , og vi har nu kun med Tøndesen +at gøre . Men nu , medens jeg sidder her og kukelurer , +må du gøre det fornødne . Se at få hans +nye bopæl at vide , og se at komme på spor efter ham . + +men derved må du holde dig til Lydia og få af +hende at vide , hvad Janette foretager sig . Men giv mig +efterretning om alt hvad der skeer . “ +Den unge mand kastede sig ned på en stol og +faldt i grublerier . +En tidlang lod Alma ham i ro , men endelig afbryd +hun hans taushed . Hun lagde hånden på +hans skulder og spurgte : +„ Kære ven , sig mig dog , hvormange børn har +grev fly ? “ +„ Greven har kun to børn , en syn og en plejedatter , +men man siger at det skal være hans eget barn . “ +Alma trak sin hånd med en så voldsomhed tilbage , +som om hun havde rørt ved et glødende kul . +Forundret over hendes heftighed , så den unge +mand på hende . +Almas ansigt var ligbleg , og med vrede , glødende +blikke stirrede hun på ham . +„ Hvad er der på færde , Alma ? “ udbryd han forbavset . +„ Greven +— har — en — datter ? “ hviskedee hun . +„ Jo , tillader du ham det måske ikke ? “ +„ Og hvad er da hendes navn ? “ spurgte hun heftigt . +„ Janette . “ +Alma gav et højt skrig fra sig . +Verner rejste sig hurtig op , og udbrød : + +„ Er du da bleven gal ? “ +„ Nej , ikke gal — ikke engang tåbelig . Men det +har jeg været — en enfoldig blind fjante . Ah , de erindrer +dem vel ikke mere , de holdt ikke så meget af det +navn , Janette til deres føl ! Og jeg — at jeg kunne +glemme dette svage , elendige , uartige barn — denne +Janette , som jeg så ofte har båret på mine arme . +Nu , gud være lovet , hun har følt mine fingre så lidt +jeg kunne komme til at lade hende mærke , hvor meget +jeg holdt af hende . Altså Janette — nej virkelig . “ +Hun kastede sig på en lænestol som stod i den +anden ende af værelset , tog fat på shærphen af hendes +morgenkjole og rev den i små stykker . +Verner trak i klokkestrengen . +Der viste sig en tjener i døren . +„ Min hat , “ befalede den unge mand . +Såsnart tjeneren havde forladt dem , rejste Alma +sig og udbrød : +„ Du vil dog ikke gå ? “ +„ Jo , jeg må . “ +„ Førend frokosten ? “ +„ Jo , i dette øjeblik . “ +„ Tag dig i agt , min ven — du kender mig ikke +endnu ! Elsk mig , og jeg er din slavinde . Betroe dine +sorger til mig , og jeg vil gå i døden for dig — +men bedrager du mig , så vil jeg ikke forunde mig + +. nogen ro , førend jeg seer dig døende for mine fødder . “ +„ Jeg frygter mig ikke ! “ sagde Verner leende . „ En +skinsyg kvinde , siger mange ting . “ +„ Øg gør det også ! “ afbrød hun ham . +„ For mig gjerne—men hun vil aldrig kunne tvinge +mig at tåle hendes nærværelse , “ svarede han med en +fornærmelig kulde . „ Godmorgen ! “ +Han lettede på hatten . +Ikke i stand til at kunne beherske sig længere , sprang +den unge pige løs på ham — hvad hun ville , vidste hun +ikke selv ; men førend hun kunne nå ham , havde han +forladt værelset , lnkkede hurtig døren , og drejede nøglen +to gange omkring i låsen . +Alma var indelukket . +Hun hørte hans lette skridt da han steg ned af +trappen . Hun hørte yderdøren blive åbnet og lukket +. . . hun udstødte et fortvivlet skrig , og kastede sig højt +hulkende ned på tæppet . +Verner derimod gik så rolig sin vej , som om der +aldeles ikke var passeret noget . Han satte sig i en vogn +og kørte til byen i klubben . +Efter at have taget en solid frokost til sig , begav +han sig til grev fly , hvor han lod sig melde . +Baronesse Dyring var hjemme og modtog ham så +rolig , venlig og høflig som altid . Hendes ansigt forrådte +intet af den voksende angst , som hun følte for sin + +søn . Endnu var der ikke sket noget for ham ; greven +havde nægtet at gøre det mindste for at befrie ham . +Greven var en egen mand og meget indskrænket , og +sådanne karakterer pleje ved anfald af podagra at +blive meget værre . +Verner erfarede at Janette var taget ned i haven , +hvor hun ville nyde den friske morgenluft . +„ Er hun alene ? “ spurgte den unge mand . +„ O nej , greven følger hende , og Lisette hendes +kammerpige . “ +Efter en kort konversation med baronessen , anbefalede +Verner sig og begav sig ned i den store have for +at opsøge greven og Janette . Hvorfor Janette altid +valgte en vej som hun mest yndede , kom sig deraf , at +hun endnu stedse havde de hemmelige sammenkomster +med Adolf i tanker , som hun her havde haft , men alt +dette vidste Verner ikke noget af . +Ved en ombøining af en alle , befandt han sig +pludselig ansigt til ansigt med Lisette . +Sammenfarende af skræk stod hun stille , alt blod +veg fra hendes ansigt og hendes læber bævede , da hun +så Verner . +„ Rolig , “ sagde Verner , da hun ville give sig til +at skrige . +„ Jeg har . . . Frøken ! . . . “ stammede hun . +„ Hvor er frøken Janette ? “ spurgte den unge mand . + +„ Øver i den alle , “ svarede hun pegende med +hånden . +„ Med ham ? “ +„ Nej . “ +Verner så hende i øjnene , og sagde : +„ De har forberedt denne sammenkomst ? “ +Lisette nølede med at svare . +„ Sig mig sandheden . De har vistnok gjort det i +den bedste mening . “ +„ Jo , det gjorde jeg på ære , hr. Verner ! “ udbrød +hun . „ Det skete for at frelse frøkenens liv ! “ +„ Hnn var vel meget syg , ikke sandt ? — og nu — +nu er han kommen ? “ +„ Nej , ikke endnu . “ +„ Jeg forstår . Te skal her vente på ham , eller +give ham et tegn — det gør man i sådanne tilfælde +— har jeg ikke ret ? “ +„ Jo , hr. Verner . Jeg skal sige ham , hvor frøkenen +er til at finde . “ +„ Godt ! fe nu til dette lille instrument , Lisette . “ +Med disse ord tog han en lille , med guld kunstig +udlagt lommeterzerol , og holdt denne pigen lige under +øjnene . +„ Nu har de vel set den ? Godt , med denne lille +tingest træffer jeg min mand på tyve alen , og når +den skurk betræder Alleen , hvori frøken Janette befinder + +sig , så skal jeg vide at forhindre denne sammenkomst . “ +Lisette bævede tilbage , og udbrød ængstelig : +men hvad skal jeg gøre ? “ +„ Det er ganske ligefrem . Den alle hvori frøken +Janette for øjeblikket befinder sig , er der på højre side , +— men der er nok en anden , som ligger der til venstre , +de må vise det menneske over i den alle . “ +„ Og de — de vil flyde ham ned ? “ +„ Nej , på ære , jeg lover , ikke at røre ham . Jeg +vil kun tale med ham , og så lade ham gå . “ +„ Men min stakkels frøken ? “ +Verner hævede pfifolen , det var hans svar . +Lisette forstod ham . +„ Endnu et ord , “ sagde Verner , medens han tog +hende fat i armen . „ Lov mig , aldrig at sige deres +frøken , at dette menneske har været her ; “ +„ Aldrig , — det kan jeg ikke love , hr. Verner ! ganske +vist , det kan jeg ikke . “ +Han så vred på hende , men i det næste øjeblik +viste der sig et spottende smil omkring hans læber . +„ Jeg glemte at de var en kvinde , “ sagde han ! „ De +kan ikke lade være med at sladdre . Jeg forlanger derfor +kun , at de er tavs i fire måneder . Når de gør +det , beholder de deres plads hos deres frøken , — +men er de ulydig få . . . . . . . . . . . Ah ! “ afbrød han sig her , +„ der er ban ! “ + +en skikkelse viste sig i det fjerne , under træerne . +Verner skyndte sig at gå ind i Alleen til venstre , +medens han legede med pistolen , og bankede sig dermed +på tænderne . +Tyvende kapitel . +Skuffelsen . +Manden under træerne nærmede sig med lange , +hurtige skridt . Det var Adolf Tøndesen . Han havde +taget hatten af hovedet , og svingede den med den højre +hånd . Hans lange hår faldt ham ned på panden , +hans øjne glindsede , hans blege ansigt var bleven rød +af bevægelse . Hans hele fremstillede , forrådte en feberagtig +forventning . +Først kunne han ikke bemærke Lisette , da hun i sin +fortvivlelse var ilet efter Verner , men da hun kom +tilbage , trådte han med raske skridt hen til hende . +Lisette stod stille , hun korsede armene over brystet ; +hendes ansigt var meget blegt , og musklerne i hendes +ansigt , vare i en konvulsivisk bevægelse . +Adolf forskrækkedes , og standsede ganske forbavset . +„ Lisette ! “ udbrød han . + +„ Her er jeg , kære hr. Tøndesen , “ sagde hun med +anstrengelse . +„ Men de er jo syg ! “ +„ O , nej det har ikke noget at betyde . “ +„ Jo , vist stakkels Lisette ! enten er de syg , eller +også må der være forefaldet noget — noget skrækkeligt ! “ +„ Nej , +intet ! “ svarede Lisette , medens hun sænkede +blikket . Bag hende befandt Alleen sig , hvori Verner +befandt sig . Hun kunne høre hvorledes sandet knirkede +under hans fødder . Forvirret , og bestyrtet , tog hun +Adolfs hånd . +„ De er kommen meget sildig . “ +„ Sildig ? “ +Eller frøkenen er gået for tidlig ned i haven . +Hun var få angst , og urolig . Men der er hun ! “ +Fuld af angst og uro ! Disse ord klang som musik +for hans øren . Og han havde tvivlet på hende — +han havde stået i begreb med at flye hende . +„ Der er hun ! “ gentog Lisette , medens han bedøvet +af glæde blev stående foran hende . +Hun miste ham den alle , i hvilken Verner stod +med korslagte arme , for her at vente på sin rival . +Pludselig mødtes begges øjne . +Verners blik var fast , rolig og hovmodig , medens + +Adolf , der ikke var forberedt på dette møde , med et +udtryk af forundring og vrede så på ham . +Verner tog først ordet : +„ De har ikke ventet at finde mig her , Tøndesen . +Da vi tidligere har kendt hinanden , behøver vi ikke at +gøre komplimenter , kun at vi som rivaler , må betragte +os som fjender , det følger af sig selv . — men +jeg har fordelen på min side , og skal også vide at +benytte den . — de kunne naturlig ikke vide , at de +skulle møde mig på deres vej , men de vil ikke forundres , +når jeg siger dem , at jeg har været underrettet +om denne sammenkomst . +Adolf mumlede et uforståeligt svar . +„ Det er en meget simpel sag , “ vedblev Verner i +en kold tone . „ Med hendes plejefaders grev fly ' s +indvilligelse , har frøken Janette Dyring givet mig net +til at værne for hendes ære , og at beskytte hende for +' visse folks fornærmelser og påtrængenhed . “ +Adolfs øjne gnistrede af vrede , store sveddråber +brød frem på hans pande , og for at bekæmpe sin +harme knugede han hænderne for brystet . +„ Fornærmelser , — påtrængenhed ! “ udbrød han . +„ Jo , jeg benyttede disse udtryk , — hvorfor , vil +de nok selv bedst vide . De ved , hr. Tøndesen , på +hvilken måde frøken Janette er bleven besværet , og +når de er en mand af ære , vil de kunne vide , hvad + +hun har lidt derved . Jeg tror at hun allerede tidligere +har gjort et skridt , som skulle befrie hende for en forbindelse , +som hun har været ubetænksom nok til at +indgå . — ved tilbagegivelsen af et billede , mener +man sædvanlig forbindelsens ophævelse . Idetmindste +forstår man det således i de højere kredse . +Den hovmodige tone , hvormed de sidste ord blev +udtalt , traf Adolf i hjertet . +„ Men den er ikke hævet , når man er i tvivl om +billedet virkelig er sendt tilbage af sin ejermand . +Muligen kunne der have været fremmede hænder med +i spillet , “ svarede han . +Verner drejede på sine moustager . +„ Lad os ikke dvæle ved det , “ vedblev Verner . „ Jeg +har altid søgt at undgå forklaringer ; jeg hader +dem , og her er gerningen jo så klar som mulig . +Det lader til , at de ikke rigtig har opfattet den unge +dames forklaring . Det har gjort hende hjertelig ondt , +men da hun måtte finde , at de , hr. Tøndesen , +trods hendes tydelige forklaring , endnu vedblev at +gøre dem forhåbninger , så har hun anmodet dem +om denne lille sammenkomst , for tydeligere at sige dem +hendes mening . “ +„ Nej , — ikke til dem ! “ sagde Adolf Tøndesen +bittert . — +„ De har ret , “ svarede Verner . „ Det var hendes + +hensigt , selv at tale med dem , og at sige dem den +fulde sandhed . Men hun er ikke stærk — enhver +sindsbevægelse virker fladelig på hende . Derfor har +hun bedet mig om at gøre hende den tjeneste , at tale +med dem , og sige dem med rene ord , at deres påtrængenhed +i fremtiden måtte ophøre . +Adolf få mistroisk på ham . +„ Disse ord skulle frøken Janette have yttret ? “ sagde +han tvivlende . +„ Nej , jeg påståer ikke , at være så lykkelig , at +kunne huske hvert ord as hendes mund , men hendes +mening har jeg forhåbentlig gengivet , i ligeså skånende +som lydelige ord . Ah , der er hun selv ! “ +Det var hende . Hun havde betrådt Alleen for at +opsøge Lisette , og blev ståendes , aldeles som om hun +var forvandlet til sten , da hun fik øje på Verner +og Adolf . Hun formåede hverken at tale , eller at +røre sig . +Verner gik hen til hende . +„ Hr. Tøndesen , elskede Janette , “ sagde han til +hende . I deres fraværelse har jeg forsøgt at gøre ham +klar , hvad de ønsker . “ +Hendes læber bevægede sig , men man kunne ikke +høre nogen lyd . +„ Jeg har sagt ham , at deres forlovelse ikke tillod +dem , at holde omgang med personer , der ikke hørte + +til de fornemme kredse ; og da han betvivlede sandheden , +at det var med deres indvilligelse , at jeg skulle +give ham deres mening tilkende , spørger jeg dem , om +det ikke forholder sig sådan . “ +„ At måtte sige ja , vor dødsqval for hende , men +hendes forlovedes dine hvilede strengt på Janette , +og hun vovede ikke at modsige . +„ Jo , “ hviskedee hun . +„ De har hørt det , hr. Tøndesen , “ sagde Verner +til Adolf , som stod aldeles målløs , og stirrede på den +elskede . +„ Jeg hører ! “ udbrød han endelig . „ Men Janette +Janette , kunne det være deres hensigt ? Har de virkelig +ladet mig kalde , for på denne måde at fornærme +og fornedre mig ? “ +„ Om forladelse , “ sagde Verner : „ jeg kan ikke længere +tillade at de benytter dem af så fortvivlende +udbrud . Frøken Janette , er ikke stærk nok til at kunne +tåle , at høre på dem . “ +„ Frøkenen vil være stærk nok , til at svare ja eller +nej , “ svarede Adolf . +„ Jo , og hun vil vistnok også gøre det hr. Tøndesen , +kun må de ikke være så heftig , og fremstille +deres spørgsmål noget klarere . Når jeg ret har +forstået dem , så er indholdet af deres forespørgsel +den : om frøken Janette min forlovede brud , som de + +ved — har ladet dem kalde hertil , for af fornye sit +tidligere forhold med dem , eller om det er hendes mening +af bede dem om , af forskåne hende i fremtiden +med deres påtrængenhed . Ikke sandt , det er deres +spørgsmål ? “ +„ Jo , det er . “ +„ Og hvad vil frøken Janette svare derpå ? “ spurgte +Verner . +Janette var allerede i begreb med af svare som +hjertet indgav hende , uden af betænke følgerne , — men +i dette moment , da hun åbnede læberne for af svare , +kom grev fly spadserendes , og i hans nærværelse sank +hendes mod . +„ Hvorledes , Verner og — hr. Tøndesen ? “ udbrød +greven forundret . „ Hvad har det af betyde ? “ +„ Sagen forholder sig således . Hr. Tøndesen ønskede +af høre sin skæbne udtalt af eders datters egen +mund , “ sagde Verner . +„ Hans skæbne ! “ udbrød greven . „ Afsindighed ! +Intet andet end dumhed— som jeg ikke vil høre et ord +af . Forlad os , min . Herre . Deres åsyn kan kun være +pinlig for min datter , og jeg ønsker ikke at se hende +besværet . — Janette sig til den herre at han skal forsøie +sig . “ +Janette mærkede nok at det ikke var det rigtige +øjeblik til at sige sin hjertens mening . Forstillelse var + +derfor det eneste middel til at forsone faderen , og ham +— når det kunne tænkes for mulig , — at vinde ham , +for sig . Hun tog sit hele mod sammen : +„ Jeg beder dem , min herre , forlad os ! “ sagde hun . +„ Er det eders oprigtige ønske , min frøken ? “ +. Ja ! “ +„ Og de ønsker ligeledes fat alt skal være afgjort +imellem os ? “ +Hun bøjede hovedet og så ned foran sig . +„ Så må himlen også belønne dem for deres +hjerteløse falskhed , som de fortjener det ! udbrød Adolf +i fortvivlelse . Endnu et glødende blik kastede han +på den unge pige , derpå ilede han bort med hurtige +skridt . +Janette udstødte et svagt skrig , og faldt i armene +på sin fader . +To timer senere kom Adolf tilbage til sit hjem , hvor +Hjelmskjold lå i vinduet og røg sig en cigar . Da +døren blev åbnet vendte han sig hurtig om . +„ Min gud , hvad er der dog sket ? “ udbrød han . +Vennens blege ansigt , de med blod underløbne øjne , +de bævende læber , gave et tavs svar . Som en beruset +tumlede Adolf hen til den første stol og kastede sig ned +derpå . +Hjelmskjold greb hans brændende hånd . +Flere minutter tav begge ; endelig spurgte han : + +„ Har du set hende , stakkels ven ? “ +“ ^a . +„ Og har måske erfaret det værste ? “ +„ Jo , det værste . “ +En hed lidenskabelig tårestrøm , hvori han udbrød , +forskaffede ham nogen lettelse . Men dette udbrud varede +ikke ret længe . Da Adolf hævede sit hoved , vare +hans øjne vel røde af gråd , men han havde fattet sig . +„ Kom , Hjelmskjold , alt er bered , “ sagde han . „ Så +lad det da ske , allerede i denne nat . “ +Hjelmskjold rådede til af alle kræfter . Han havde +kun holdt vennen tilbage , i det håb , at der endnu +kunne fler noget , som kunne have givet ham nogen +trøst og håb med på rejsen . Det lod også +til som om dette skulle gå i opfyldelse , da Lisette selv +havde været hos Adolf , og bestilt ham til det møde i +haven , som tog en så tragisk ende . +I al tilfælde var der nu ingen grund mere at +udsætte afrejsen ; det sidste bånd var brusten . Adolf +kunne nu ikke gøre bedre , end med en rask beslutning +at udrive sig af denne elendighed . +Den hele dag stod Hjelmskjold trolig ved hans side +for at hjælpe ham . Han besørgede pakkerne til godstoget , +tillige alle disse små ubetydeligheder der ved en +rejse forefalder , og da aftenen kom , overraskede han +Adolf med den efterretning at alt var beredt . + +Adolf havde hele dagen siddet ved vinduet , hvor +han med åndsfraværende blikke havde stirret ned på +gaden , uden at se eller høre noget . Da Hjelmskjold +derfor meldte ham , at vognen holdt for døren , sprang +han op og kastede sig til vennens bryst . +„ Min kære , gamle dreng ! “ udbrød han , „ hvad +fluide jeg i denne tunge tid have gjort , hvis du ikke +trolig havde hjulpet mig ? og hvad skal der blive af mig , +når jeg ikke har dig mere . Dig , som du har været +mit andet jeg . “ +„ Allerede godt , Adolf ! “ svarede Hjelmskjold , der meget +yndede at skjule sit varmtfølende hjerte under et kold +ydre . „ Jeg er jo endnu hos dig , som du seer , og +stilles ikke fra dig førend du har betrådt skibet . “ +Begge venner havde afgjort for længere tid +siden , at hjelmfkjold skulle følge Adolf til Hamborg , og +blive hos ham indtil skibet skulle sejle . +Vennerne nåde banegården til rette tid , for at +tage afsted med syvtoget . Hjelmskjold valgte en tomtstående +coupe , første klasse , umiddelbart bagved lokomotivet , +og kort efter at have taget plads , satte toget +sig i bevægelse . +Den næste morgen sad greven og baronessen ved +frokostbordet . + +efter at have læst morgenavisen , rakte han den til +baronessen med den yttring : +„ Der er sket en ulykke på jernbanen i går Astes . “ +Han pegede på det betegnede sted , hvor det stod . +Baronessen læste : +„ Det tog , som afgik i går aftes klokken syv , kom +ved et ulykkeligt tilfælde ud af skinnerne . Derved +sprang dampkjædelen i lokomotivet . Lokomotivføreren , +hans medhjælper og flere passagerer er døde . De +såredes antal er meget stor . Ulykken er sket i nærheden +af Frederiksborg . Nærmere efterretninger bringer +det næste nummer . “ +„ De ulykkelige , “ sagde baronessen medlidende . „ Jeg +er nysgerrig efter at høre om nogle af vore bekendte +ere deriblandt . “ +Enogtyvende kapitel +en frygtelig nat . +Dyring og Rosa trådte ud af det forladte hus +og ilede fremad i den mørke nat . +Luften var skarp og kold . +Den syge Rosa skælvede over hele legemet . Det + +var hende , som om hun havde et sår i brystet , og +som pinte hende forfærdelig . Hvad det havde at betyde , +vidste hun ligesålidt som det blod der var den sidste +nat faldet i dråber ud af hendes mund . +Stakkels Rosa . +Hun beklagede sig ikke over det , hvad hun følte , +og Dyring bemærkede ikke at hun en gang imellem blev +angreben af en voldsom skælven . Han var alt for meget +beskæftiget med sig selv og sine tanker , som uafbrudt +drev ham fremad . +At han blev overalt iagttaget og forfulgt , det var +allerede bleven til en fiks ide hos ham . +„ Kom , mit barn , kom Rosa , kom , kom ! “ hviskedee +han tid efter anden til hende , og trak hende rask efter sig . +Rosa kunne ikke ile så rask afsted som han forlangte det . +Hendes svage fødder tillade hende ikke at holde skridt +med faderen , men hun gjorde hvad hun formåede . +En lang tid vovede hun ikke at tiltale faderen , men +da de havde nået en afsides liggende gade i byen og +Dyring havde sagtnet sine skridt , spurgte hun : +„ Hvor gå vi hen , kære fader ? “ +„ Stille ! “ udbrød han , og så ængstelig omkring sig ; +„ der — se der — til den side ! “ Han pegede på +skyggen af et hus . +„ Jeg kan ikke se noget ! “ sagde Rosa . +„ Kan du ikke se noget ? Hvor har du da dine + +øjne , pige ! “ udbrød han heftig . „ Grev flys spioner +ere overalt . Fremad , fremad ! “ +Han trak hende stedse hurtigere med sig . De gjennemilede +den ene gade efter den anden . Rosa tog al +sin kraft sammen , men hun var for svag , alt for syg til +at hun ret længe kunne holde sig oprejst . Pludselig sank +hun i knæ . Et øjeblik slæbte hun sig fremad ved at +holde sig fast ved faderens arm , men derpå lod hun +sig falde ned på trapperne af et hus , som de netop +passerede . +„ Jeg må hvile mig et øjeblik ! “ sagde hun . „ Bliv +ikke vred , kære fader . Jeg skal straks rejse mig igen . “ +Dyring udstødte et undertrykt skrig og så med +ængstelige blikke omkring sig . Derpå bøjede han sig ned +over sin datter , kyssede hende , og gik derpå utålmodig +frem og tilbage . Selv kærligheden til sit barn +var trådt tilbage for den frygt , der bemestrede sig ham . +Rosa bemærkede dette , og det smertede hende . Denne +forsinkelse ærgrede ham — men hun var så svag , så +forfærdelig svag . +„ Kom nu Rosa , “ sagde han , da hun havde hvilet +sig en stund . „ Lad os nu komme videre . “ +Han strakte sin hånd ud for at hjælpe hende til +at rejse sig , hun greb også efter den , men i næste +øjeblik faldt den kraftløs tilbage . +„ O , min gud , jeg kan ikke ! — jeg kan ikke gå + +videre , “ klagede hun . „ Lad mig blive tilbags , kære +fader — gå du , og lad mig alene , om kort tid vil +jeg nok være kraftigere , så skal jeg ile efter dig , hvor +hen du vil . Sig mig kun , hvor jeg kan finde dig , +du kan stole på at jeg skal komme . “ +„ Du ved ikke hvad du forlanger , “ sagde han . +„ Du er selv i fare , ligesågodt som jeg . Når man +slår løven ihjel , så skåner man heller ikke ungerne . +For at sikre sit barns lykke , frygter han vistnok ikke +for at berøve mig , dig . Men vi skal vide at undgå +ham . Jeg vil ende mine dage som en Greve , ligesom +dn skal leve længe og lykkelig , og man skal kalde dig +for komtesse . +Det er et smukt , stoll ord , komtesse — synes +du ikke ? “ +Frygtsomt veg Rosa tilbage for sin fader . Hans +ord bragte hende på ny på den tanke , at han havde +mistet forstanden . Og det kunne virkelig ikke nægtes , +om han virkelig var bleven vanvittig , ved de skrækkelige +begivenheder , som han havde oplevet i de to sidste +dage . — +til disse ville vi nu henvende vor opmærksomhed . +Da døren , med et lydelig brag var faldet i lås , +hvorigennem han var bleven stødt ned , befandt han +sig i en underjordisk kælder , som var opfyldt af en +mudderagtig luft . Det var bælgmørkt rundt omkring + +ham , jorden var klam og slibrig ; og dunsten , som opsteg +fra samme , gjorde det næsten umulig for ham at +trække vejret . +Dyring forstod at han var falden som et offer , +for et lavt forræderi , og at den mand der havde lokket +ham i denne snare , var bleven stående udenfor døren . +Han begyndte nu at skrige så højt som han formåede , +men lyden mødte kun med en dump klang til hans +egne øre , - ethvert skrig , som han udbrød , havde +en mangfoldig ekko , som tabte sig langt borte . Den +fangne kom derfor til den erkendelse , at han måtte +befinde sig i et uhyre stort rum . +Var han i en hule , eller i en forladt kælder , +eller måske i en grøft , hvori den levende skulle finde +sin grav ? +Disse spørgsmål trængte sig altid ind på den +ulykkelige . +En ting var uden tvivl . Grev fly havde begået +en niddingsdåd imod ham . Uagtet hans smilende +åsyn og hans tilsyneladende gavmildhed , var han , +når det handlede sig om hans egen interesse , en slet +forræderisk , og samvittigløs Nidding . +At det kunne være en anden , som havde begået +denne gerning , det faldt ham aldeles ikke ind . Forfærdef +måtte han tilstå , at når han døde her , måske + +sulte ihjel , hvem kunne da vide at grev fly var morderen . +Hemmeligheden døde da med ham . +Alle disse tanker , stormede trykkende ind på ham +medens hans skrig forsvandt i det fjerne , derpå tog +han den beslutning , ikke at ville dø , soni et vildt dyr , +og han besluttede at gennemsøge hele kælderen , for +om muligen at finde en udvej . +Uforsigtig stormede han derpå fremad . Hans +fødder sank ved hvert skridt som han gjorde , dyrkere +ned i dyndet og pludselig stødte han sit hoved +med en sådan voldsomhed imod en munr , at han for +et øjeblik blev aldeles bedøvet . +Da han var kommen til sig selv , undersøgte han +hvad det var for en munr , og han fandt da , at det +var en mellemvæg . Langsom gik han langs med aluren , +og ved at føle sig for , nåde han til sidst en åbning . +Denne havde ved et tilfælde dannet sig ; flere +af stenene havde løst sig , og vare sunken dybt ned i +den fugtige jordbund . Ten åbning som derved var +fremkommen var stor nok til , at Dyring kunne krybe +derigennem . +Med mere mod gik han nu fremad . +Også her følte han en fugtig jordbund under +sine fødder , igen en munr ved hans side , og som han +kunne høre på lyden af sin stemme , troede han at +måtte befinde sig i en hvælving . Langsom og forsigtig + +skred han igen fremad . Derpå stødte han igen på +en munr , så på en støtte , og endelig kom han til +den overbevisning , at han befandt sig i en række af +underjordiske kældere . +Luften blev mere og mere trykkende , og det var +havi næppe mulig at drage sit vejr , hans lemmer +tabte deres kræfter , og en kold sved brød frem på +hans pande . +Hvad skulle han gøre ? +Så galt som hans tilstand for øjeblikket var , +ville den ikke blive værre ved at trænge jvidere fremad ? +I denne betrængthed kastede Dyring sig ned på +sine knæ , og bad til guv , at han dog ville hjælpe ham +i denne sin nød , og redde ham fra døden . Men medens +han bad , opsteg der tanker og ønsker hos ham , +som ikke burde nærme sig til guds almægtige nåde ved +tanker på lidt uret , og det glødende ønske efter +hævn . +„ Når jeg levende forlader denne hvælving , “ udbrød +hail højt , „ så sværger jeg , at jeg ikke vil unde mig ro , +førend jeg har taget hævn . Du er stor og mægtig +grev fly men dine skarnagtigh ' eder er større end alt , +og jeg gør en god gerning , ved at bøje dit hovmod +og bryder staven over dit falske hjerte . Jeg vil ikke +hvile førend det er fuldbragt . Jeg skal både kaste dig +og din letsindige datter , i den velfortjente skam og + +armod , som du havde tiltænkt mig . Jeg skal ikke have +medlidenhed med eder . +Disse tanker gav han : nye kræfter . +Han rejste sig op og vandrede derpå rastløs +fremad , tilsyneladende fra den ene kælder i den anden , +uden at nå noget mål for sin vandring , +i det dybeste mørke forfulgte han sin vej . Træt , +grædende , og forfærdeligt sulten gik han fremad . Sommetider +stødte han sig på en væg eller støtte — men +ingensteds fandt han en trappe , dør , eller åbning +hvorigennem han kunne frelse sig . +Dyring blev niere og mere opbragt imod den djævælske +grev fly , som han jo troede var ophavsmanden +til den ondskab , som han var bleven et bytte for . +Fuldstændig udmattet , kastede den ulykkelige sig ned +på det fugtige jordbund , og udbrød i en bitter , fortvivlende +gråd han kunne ikke gå videre af mathed , +lænede sit hoved imod den klamme væg , og saldt +af udmattelse i en dyb søvn . +Flere timer havde tyring i denne ubehagelige +stilling hvilet sig ; pludselig vågnede han , og der varede +en stund , førend han kunne besinde sig , hvor +han var . +„ Stakkels Rosa ! “ det var hans første tanke . +— „ Stakkels barn — hvilken angst må hun ikke være +i ? Og er hun ikke ligeledes truet af mine fjender ? + +store gud , når man nu også havde bortslcebt hende , +for at skaffe hende af vejen ! “ +Han sprang op , hans lemmer vare kolde og stive . +Hans mund var udtørret , tunge og ganen brændte +på ham , og han led af en forfærdelig tørst . +Rundt omkring ham herskede et dybt mørke . Var +det tag eller nat ? Dyring begyndte at regne efter , +men han kom til ingen resullat . +Efter hans udmattelse at regne , måtte han allerede +befinde sig i et par dage i disse ' underjordiske +kældere . +Endnu engang begyndte den ulykkelige på sin +trøstløfe vandring . — da tilfældigvis , ved at se +op imod hvælvingens loft , bemærkede han et lyst og glimrende +punkt . Var det en stråle af dagens lys ? +Påny oplivet vandrede han fremad — pludseligt forsvandt +lysningen . Forgæves gik han frem og tilbage , +det viste sig ikke igen . +Han var uden at han selv havde lagt mærke dertil , +kommen ind i et andet rum , og på den måde +havde han tabt det lysende punkt af syne . +Der forløb igen en lang tid på samme måde , +som førend hans søvn . Han vandrede fremad i mørket , +med det svage håb , at finde en udvej , og i dødelig +angst for at lide hungerens kvaler . +Pludselig trængte på ny en lysstråle ned til ham . + +først var det kun en lille svag stråle , som viste sig +for ham , men da han gik nærmære , blev den altid større . +Hans håb voksede på ny . Han styrtede løs på det +lyse punkt , som måske kunne give ham en vejledning +til frelse , men denne hast havde nær berøvet ham +livet . +Lyset som trængte herned , kom igennem et rundt +hul . Da Dyring styrtede frem , stødte han med en voldsom +kraft imod en forfalden mur , der omgav en brønds +og ved det pludselige stød styrtede en del af muren , +med en voldsom støj ned i dybet . +Et øjeblik var alting tyst — derpå hørte man en +plaskende lyd . +Han begreb straks årsagen . Stenene vare styrtede +ned i en brønd . Den runde mur var en omfatning . +Af brønden , og vandet befandt sig i en dybde af flere +hundrede fod . +Tyring skælvede . Kun et underværk havde frelst +ham fra at styrte med ned . +Et øjeblik stod han tvivlrådig . Det var udentvivl , +at denne brønd kunne blive vejen til hans frelse , , +men hvor farligt var det ikke at betræde den . Murværket +var skrøbeligt , og nærved at styrte sammen . +Hans kræfter vare svækkede , og åbningen af brønden : +var måske ligeså langt borte , som dens dybde . + +efter det første håb , ved troen om at kunne +frelse sig , faldt han tilbage i en dyb fortvivlelse . +Måske var han bukket under , i denne sin nedbrudte +tilstand — men nej ! hans død ville jo være +en triumpf for grev fly ! og ved denne tanke sprang +han op . Hans kraft og energi havde på engang +vunden styrke . +„ Jeg vil leve ! “ råbte han , „ og kommer jeg levende +herfra , da ve dig , du usling , jeg skal hævne mig . “ +Han kastede sig nu plat ned på jorden , kryb forsigtig +sålangt over randen af muren , at han kunne +se derind , og så nu op og ned af brønden , for at +beregne hvor højt den var . Dens dybde kunne han +ikke opdage , men med større glæde bemærkede han , +at det hul som han havde gjort i muren , var ikke langt +fjernet fra den øverste rand af brønden , og løb meget +smalt i vejret . +Men derfor var det dog et farefuld foretagende , +ved denne vej at søge sin redning . +Nedenunder ham var der en mørk umådelig +dybde , rundtomkring ham truede muren at styrte over +ham , og hans kræfter vare betydelig svækkede . Den +eneste mulighed at vinde udgangen var den at han +måtte støtte ryggen imod den ene side af brønden , +og benene imod den anden , for på den måde at arbejde + +sig opad . Styrtede muren sammen , som på det +sted hvor han befandt sig , var han redningsløs fortabt . +Ved denne tanke truede hans mod at forlade Hain +-- men erindringen om hans morder , gav ham nye +kræfter , og han udbrød : +„ Jeg vil , og jeg må leve for at hævne mig ! “ +Han lagde sig nu på ryggen , og sknppede sig +således fremad , indtil hans fødder havde berørt den +modsatte side . Dyrings ben vare meget lange , men +dog ikke lange nok , til at han kunne holde sig fast , ved +at støtte sig med benene og ryggen imod brøndens +vægge . Han måtte tage armene tilhjælp , og arbejdede +sig nu i denne stilling opad . +I denne forfærdelige stilling , svævende imellem +liv og død blev han truet af et uforventendes tilfælde . +Eu sten som havde løst sig fra oven , faldt ned og +strejfede den ulykkelige . Han tabte for øjeblikket åndsnærværelse « , +og gled flere fod nedad . +Men fortvivlelsens kraft reddede ham også denne +gang , med albuerne hænder og fødderne , arbejdede +han sig nu igen opad . Dej varede for ham en forfærdelig +lang tid , førend han nåde den øverste rand +af åbningen — og da han endelig havde nået den , +måtte han endnu søge sig et fast holdepunkt , hvor han +med anstrengelse af alle sine kræfter , svingede sig over +randen , og ned på den faste jordbund . + +„ Gud være lovet og takket/ ' udbrød han , og hele +hans udmattelse var glemt , over glæden at være frelst +fra den ham tiltænkte død . +Det øvrige er snart fortalt . Dyring var bleven +lokket til en forfalden gammel stald . Under denne +bygning var der flere underjordiske kældere , og denne +bygning , havde den skændige snøde valgt , til at fuldføre +sin forfærdelige gerning . . +Kun tilfældet frelste Dyrings liv . Da han så +voldsom stødte imod muren til brønden , kom derved +den åbning til syne , som blev ham en vej til frelse . +Toogtyvende kapitel . +Ved Frederiksberg . +De sidst fortalte begivenheder , vil være nok , til at +forklare sig det had , som Dyring nærede imod grev +fly . Næsten berøvet alt håb , for at vende tilbage , +havde han svoret , at ville hævne sig frygtelig på sin +modstander . Himlen havde hørt ham , han var nu frelst , +og vi finde ham nu , hvor han med ængstelig hast , +flygtede med sin datter fra sit hjem . +I hans opirrelse , formåede han ikke at tage + +notits af nosas svaghed , og selv kærligheden til hans +datter , måtte her træde i baggrunden . +„ Kom , kom ! “ råbte han opmuntrende . +Rosa forsøgte at rejse sig , men hun svimlede , og +sank tungt tilbage , » formanende kun at flæbe sig et +skridt fremad . +Dyring løb frem og tilbage , rasende over dette +ophold . Så lidt som han hørte skridt nærme sig , +forskrækkede » han , og gemte sig i skyggen af husene . +Lykkeligvis var der på denne tid af natten , kun få +folk på gaden . +Pludselig kom en let vogn hurtig kjørendes op ad +gaden , og til Dyrings store forfærdelse standsede denne , +ligefor det hus på hvis trappe den stakkels Rosa +var sunken ned . +To damer i kostbare , stærk parfumerede silkekjoler , +stege ud af vognen , og befalede kusken til at vente +på dem . +„ Holla — dem der , flyt dem lidt til siden ! “ +Udbrød den største og kønneste af dem , da hun bemærkede +Rosa siddende på trapperne . +Rosa forsøgte at rejse sig op . +„ Det er min datter — hun er syg ! “ sagde Dyring +bedende . +„ Dumhed , — jeg lader mig ikke putte blår i . +Øjnene ! “ svarede damen med en styg latter . . + +Dyring gjorde sig umage , for at løfte den stakkels +syge op , da den anden dame lagde sig derimellem . +„ Hun er syg , Lydia — vær ikke så uvenlig , “ +Sagde hun , medens hun bøjede sig ned , og betragtede +med forundring nosas blege og smukke ansigt . Derpå +vedblev hun : +„ Hvor kommer de fra ? — frygt ikke , Lydia mener +det ikke så ondt . — men hvorledes kommer te hertil +på denne tid ? Har de ingen opholdsted ? “ +I den spørgendes stemme lå der noget blødt +og hjerteligt , som gjorde Rosa godt . +„ Jo , vi har et hjem , “ svarede Rosa . „ Men på +vejen blev jeg træt , og måtte sætte mig ned . Jeg +har været syg , og natteluften er alt for skarpt for mig . “ +Et anfald af hoste afbrød hendes tale — hun +skælvede , og svøbte sig tættere ind i sit tynde shawl . +„ Lydia , “ sagde den venligste af damerne . „ Tag +hende med på dit værelse , og giv hende noget for +forkølelsen . Eller skal vi lade dem køre til deres +bopæl ? “ +„ Narrestreger , Alma ! “ svarede den anden . „ Når +du har lyst , så kan du give dem en gave , men så +flynd dig og kom indenfor . “ +Alma ventede . Hun havde indsigt nok til at +erkende , at disse to mennesker ikke kunne være nogle +almindelige tiggere , og måske var hendes hjerte + +bleven blød , ved det som var passeret om formiddagen , +imellem hende og Verner , hvisårsag hun følte medlidenhed +med den syge pige . +„ Lad mig vide , hvor de boer , “ sagde hun til +Dyring . „ Kusken kan køre dem hjem . Jeg bliver +sålænge her hos min veninde , og når han kommer +tilbage , så kan han køre mig til mit hjem . Altså +hvorhen vil de køre ? “ +Dyring ventede med at svare . Hans omsorg for +Rosa var i modstrid med sin mistanke . Hvem kunne +vide , om disse damer ikke også stod i hans fjendes +tjeneste ? Men han måtte svare , og ved et pludselig +tilfælde sagde han : +„ Til jernbanen . “ +„ Vil de da køre med morgentoget ? “ +„ Jo , med det første . “ +„ Og på hvilken bane ? “ +„ Det , — det kan være mig det samme . “ +„ Men hvilken retning vil de tage ? “ +„ Hvorfor spørge de ? Hvorfor ønsker de det så +nøjagtigt at vide ? “ spurgte Dyring mistroisk . „ Man +har underkjøbt dem — tilstå det kun . Jeg tænkte +mig det straks . Den barmhjertighed som de viste os , +har røbet dem . “ +„ O , fader , fader ! “ råbte Rosa , og løftede sine + +svage hævder imod faderen . „ Fader , hvorfor er du +i dag så besynderlig ? “ +„ Mærkværdig ! “ råbte Lydia , som var bleven stående +ved døren og så med en hånlig mine ned på den +blødhjertede Alma . „ Det er den rene komedie . Kom +nu Alma , og lad disse folk sørge for sig selv . “ +Men Alma var ligeså nysgerrig som godmodig . +„ Hvad mener de ? “ begyndte hun i en venlig tone . +„ Jeg ville kun vise dem og den unge pige en ubetydelig +tjeneste . . . . “ +„ Ja — i hans interesse ! “ afbrød han hende . +„ I hvis interesse ? Jeg sværger dem til , at jeg +ikke forstår nogen af deres hentydninger . “ +„ O , naturligvis ! Sværge , lyve og hykle , det hører +til den opgave , som man har givet dem . Hvorledes +kunne de fluffe mig , uden at gribe til disse dyder . +Men jeg kender dem - dem og greven . Hvorledes +— de forsfrækkes ? Jeg har tydelig bemærket det . “ +Da Dyring omtalte greven , var Alma kommen til +at skælve . +„ Greven ? “ gentog hun . +„ Ja , netop greven . De kan se at jeg ved alt . +Jeg kan tydelig læse det på deres ansigt . Men gå +— gå hen til den samvittighedsløse , og sig ham at +hans djævelsfe plan er mislykket . Sig til ham , at jeg +holder mine øjne åbne og kan gjennemflue alle hans + +anslag på mit liv . Skønt jeg tilsyneladende kun er +en stakkels hjælpeløs mand , så vil jeg trodse ham til +enhver tid og hævne mig frygtelig . — kom nu , min +datter , — nu må du have udhvilet dig , kom nu og +lad os gå . “ +Han bøjede sig ned for at hjælpe hende op . +„ Bliv , min herre ! “ udbrød Alma , og lagde sin hånd +på hans skulder . +„ Bug fra mig , djævel , hvad vil du mig ? “ svarede +han . +„ De må høre mig , “ vedblev Alma heftig . „ I dag +er der forefaldet noget forunderligt , og ved det de der +siger , bliver sagen noget mere indviklet . De taler om +en fornem herre , som skal have tilføjet dem noget +ondt . . . . “ +„ Skal have ? “ afbrød Dyring hende . „ Er det måske +ingen uret at stjæle min titel , forbruge min formue +og tragte mig efter livet — ligesom om det var +formeget at vi levede sammen i en by . “ +„ Alma , hvad er det dog for meningsløs snak ? “ +Udbrød Lydia , som med utålmodighed stod og hørte +på den scene . „ Den gamle er gået fra forstanden , +kan du ikke begribe det ? “ +„ Jeg beder dig , lad mig være i fred , “ sagde Alma +— hvorpå hun atter henvendte sig til Dyring . +„ Vil de sige mig navnet på deres fjende ? “ + +„ Jeg skal sige dem navnet på den skurk ? De +kender ham jo godt . “ +„ Er det ikke grev fly ? “ spurgte hun . +„ Og når det nu var ham . “ +Han så på hende med et blik som om det skulle +trænge ind til hjertet . +„ Jeg tænkte det nok , “ vedblev hun , „ men sig mig +nu også , om jeg gætter rigtig , når jeg nævner deres +navn ! “ +„ Lad høre ! “ +„ Hedder te tyring Tøndesen ? “ +Han trådte flere skridt tilbage . +„ Og te påståer at te ikke står i hans tjeneste ? “ +Udbrød han . „ Te har ikke kendt mig , og har kun villet +vise mig og mit barn en tjeneste ? — bort , falske +kvinde — gå afvejen ! Jeg kender dem — jeg kan +se hestefoden — bort med dem ! “ +Medens han talte , vare Almas tanker i en feberagtig +bevægelse . Her tilbød sig hende et middel til at +slukke sin hævntørst , og uden tøven besluttede hun sig +til at benytte den . +„ Kun et øjeblik , hr. Tyring , “ sagde hun . „ Når +de nu ville vægre dem at høre på mig , så ville de +til deres dødsdag angre det . Te tager fejl af mig . +Jeg kender greven —men jeg hader ham ligeså meget + +som de . At se ham bragt til bettelstaven , det skulle +være min største triumf her på jorden . “ +Hun sagde ikke at Janette , grevens datter kun var +genstanden for hendes had . Hun vidste jo , når træet +faldt til jorden , så rev den grenene med sig . Og det +var bleven hendes højeste ønske at se greven ødelagt . +Igennem Dyring lod dette sig bedst gøre , og det +var som et vink fra himlen , at hun netop skulle møde +Dyring på sin vej . +Men Dyrings hele væsen var ikke meget anbefalende . +„ De +vil lokke mig i en snare ! “ sagde han mistroisk . +„ Nej , nej , ved min sjæls salighed , jeg mener det +ærlig med dem ! “ forsikrede Alma . +„ Te lader kun at være enig med mig , for desto +sikkre at bringe mig tilbage i hans hænder , “ vedblev +Dyring . „ Denne list er let til at gennemskue . “ +Med disse ord ville han støde hende tilbage , men +hun greb hurtig hans hånd og sagde : +„ Hør da blot på nug ! Lad mig dog blot forklare +dem omstændighederne . De kan da vel nok se , hvad +vi er — jeg og den anden dame . I to lange år har +jeg haft en elsker — han var ikke den mand , der lod +mig få retfærdighed , men han behandlede mig i det mindste +med venlighed , og jeg har elsket ham af hele +min sjæl . Men i dag har jeg måttet erfare at hatt + +bedrager mig , at han har til hensigt at gifte sig — og +kan te begribe hvad det har for mig at betyde ? “ +„ Jeg ved det ikke , og bryder mig heller ikke derom , “ +Svarede Dyring . +„ Det betyder at jeg skal kastes til side ligesom et +stykke legetøj — det betyder at jeg kan dø eller ødelægges , +uden at han bryder sig derom , for han har nok +at bestille med at gøre kur til hans kone . Tror te +måske at jeg så rolig kan sinde mig deri ? Skulle +jeg måske se rolig på , hvor Janette tyring-fly uden +videre kunne røve mig den elskede , uden at værge mig ? +Nej , på 2ere , nej ! hun skal opgive hans besiddelse , +eller jeg skal ødelægge både hende og den hele slæng ! +De kan være ung behjælpelig — vil de gå ind +derpå ? “ +Dyring skælvede af glæde . +„ Når jeg blot kunne stole på at det var sandhed , “ +Begyndte han . +„ Sandhed ? Lydia , kom og hjælp mig ! “ råbte Alma +til hendes veninde . „ Er det sandt eller ikke , at etatsråd +Verners søn , Janette Dyring fly ' s forlovede har +imorges forladt mig som en brummende tyr ? Har jeg +ikke søgt efter ham hele dagen , uden at finde hans +spor ? — og har jeg ikke været halv vanvittig derover ? +Sig du det til hr. Dyring — du ved det , du kender +mit hele forhold med ham ! “ + +denne ville lidenskabelighed overbeviste Dyring +mere , end hendes venindes svar , som stod lænet til +rækværket og ligegyldig ytrede : +„ Det forholder sig nøjagtig således , som du siger . “ +Dyring tøve endnu et øjeblik . Førend han var +kommen til en beslutning , rejste Rosa sig op . +„ Nu har jeg det bedre — jeg tror nok at kunne +gå videre , “ sagde hun og trådte med vaklende skridt +hen til faderen . +„ Dumhed ! Den unge pige er jo så svag som en +syg mus ! “ udbrød Alma . „ Bliv nu her hos os , i det mindste +denne nat . Lydia vil nok rede en seng til dem , +hvor de behagelig kan hvile på . Og når de så +endelig vil det , kan de endda i morgen tidlig komme +tidsnok for at tage afsted med morgentoget . “ +Hendes råd var god . Nosas udseende røbede at +hun var for stærkt angreben til at hun kunne fortsætte +sin vandring . Tyring lod sig altså overtale , og tog +imod indbydelsen . Et par minutter efter befandt de +sig i lyvias værelse . +Til den syge Rosa havde man redet et leje på +sofaen , og hun havde næppe lagt sig ned førend hun +faldt isøvn . +Men det var en urolig søvn hvori hun lå , +der undgik hende ikke noget , hvad der foregik i hendes +nærhed . Således hørte hun , hvor Lydia snorkede og + +sov som et murmeldyr , medens hendes fader og Alma +vare fordybet i en ivrig samtale . +De optegnede noticer , talte om papirer , stamtræer , +testamenter , og mere end engang udtalte de navnet +grev fly . Også Janettes navn blev nævnet , og ved +udtalelsen af hendes navn , udbrød Alma i en lidenskabelig +hulken : +„ Jeg har medlidenhed med hende — jeg tror at +hun er uskyldig , hørte hun sin fader sige . +„ De er en nar ! svarede Alma . „ Grevens datter +står deres egen datters lykke i vejen , og hun ved +at hun gør det . “ +„ Når det er sandt , så skal hun ikke skånes , “ svarede +Dyring . +„ Det er sandt — de kan stole på mit ord ! “ forsikrede +Alma . „ Derfor må hun ligesåvel som de +andre gå til grunde . O , når jeg kunne bringe hende +i elendighed , så ville jeg med glæde dø . Dyring , +tro mig , jeg ville med glæde ofre min højre hånd , +når jeg kunne opnå at se Janette blive det , som +jeg er . “ +Rosa så at Alma ved disse ord sprang op fra +stolen . Hendes øjne glimrede feberagtig , og med den +knyttede hånd slog hun ned i bordet . — endelig blev +underholdningen roligere . Rosas øjne lukkede sig derpå , +og hun faldt nu i en rolig og vederkvægende søvn . + +da hun vågnede , var det allerede højlys dag . +Faderen stod ved hendes side og havde lagt sin hånd +på hendes skulder . +„ Nu er det tid , mit barn ! “ sagde han . +Hun for op og stirrede på ham . Så længe hun +kunne erindre sig , var hun vant til , først at se sin +fader komme hjem hen på formiddagen , medens han +om natten ved festligheder havde gjort tjeneste som +opvarter . Han var da altid bleg , huuløiet og dødstræt ; +men aldrig havde hun set ham så medtagen , som +han var i denne morgenstund . Hans ansigt var afkræftet , +og hans store dybtliggende øjne glødede af en +uhyggelig ild . Dette syn gjorde hende ondt . +„ Har du ikke sovet godt , kære fader ? “ spurgte hun . +„ Ikke meget — ikke meget — men lad os nu komme +afsted . “ +„ Men hvor er damerne ? “ spurgte Rosa , og så +med forundring af værelset var tomt . +„ De er gået ud , barn , gået bort ! “ svarede Dyring . +„ Men kom , der står en vogn for døren , og +venter efter os — det er nu den rigtige tid til af komme +med morgentoget . “ +Hvormeget havde han ikke forandret sig i denne +nat ! Det forekom Rosa som om hans hår var bleven +hvidere ; folderne i hans pande lå meget dybere , hans + +holdning mere bøjet end ellers og hans stemme lød +hæs , barsk og hult , som om den kom as en grav . +Fuld af bange anelser ordnede Rosa sin påklædning , +så godt det i hast lod sig gøre , greb derpå +faderens hånd og steg med ham ind i vognen . Efter +en halv times forløb fadde de i en copste ijernbanen , +som kort efter brusede afsted . +Treøgtyvende kapitel . +Den gamle herres hemmelighed . +Den flygtige beretning over den ulykke , der var +flet med jernbanetoget i nærheden af Frederiksborg , +som grev fly havde meddelt baronessen , blev snart +udførligere berettet . +I aftenbladet var der optaget en liste over de +døde og sårede . Imellem de døde befandt sig Charles +Carlsen , som i de sidste dage var bleven forlovet +med en kammerråds datter , men da faderen havde +erkyndiget sig om den unge mands navn og rygte , +havde han opdaget adskillige skurkestreger som han havde +begået , og hvilket bevægede ham , at han så hurtig +som muligt måtte rømme . ud af byen . Hvilken ende + +han fik har vi set . Imellem de sårede befandt sig +Adolf tyndesen . Hjelmfkjold var ikke nævnet . +Vi vil ikke gentage disse almindelige avisskriverier , +hvorledes eller hvor ulykken var sket , hvor lang og med +hvilken hurtighed toget var faret afsted o . s . v . o . s . v . +Hvem der ikke selv har oplevet et jernbaneuheld , +er ikke i stand til at kunne gøre sig et begreb derom . +Den ulykke , hvorom vi vil tale , lignede alle de +andre . +Toget var bedst . i gang . De rejsende havde ingen +tanke på fare . Der blev læst aviser , konverseret , og +mange havde nok at gøre med deres tøj , pakker , børn +og hvad de ellers havde at passe på . Og toget brusede +stedse hurtigere og hurtigere fremad . +På engang fulgte der et frygtelig stød . +Et stød så voldsom , som kun kan blive frembragt +derved , at det i fuld fart frembrusende tog i et Ritt +bliver standset . Passagererne — blænd , koner , og +børn blev slyngede i vejret , stødt imod hverandre +som magtløse og villieløst ting . Ingen skrig kom +over deres læber , ulykken var kommen for hurtig på +dem . Som et lyn gjennemfoer den tanke dem , at +maskinen måtte være stødt på en hindring , eller var +kommen ud af sporet . Der er ikke tid til at efterfpore +alt det forfærdelige . — vognene styrtede omkuld ' + +— de falde , med en fornemmelse , som om de styrte i +en dyb afgrund . +Dampkedelen var sprungen . +Det øjeblik da explossionen skete er ikke til at +beskrive — og hvad der påfulgte , alt for qvalfuld , til +at skildre det . +Hjelmskjold var aldrig i stand til at kunne beskrive +den følelse , der påkom ham , da han kom til bevidsthed . +Han lå i baggrunden af vognen ; og på ham lå +der liget af en ung , stærk og livsglad mand , der under +farten i en glædelig utålmodighed , havde talt om sin +unge kone og børn . Over et år havde han været +borte , for at søge sin lykke , og vendte nu rig og fuld +af længsel tilbage . +Stakkels kone , stakkels børn ! hvad han havde tjent +til dem , var vistnok ikke i stand til al oprejse det tab , +som de havde lidt . Ved siden af den døde mand lå +et død barn , i en lang hvid klædning . Det holdt +endnu et æble i hånden . Rundtomkring stønnede +hårdt sårede mennesker med brudte lemmer og blødende +sår — her lå nogle indklemt imellem bræderue +— andre vare begravede under ruinerne , gjennemspiddet +af træ og jernstænger . +Vi vil lade tæppet over alle disse ulykker falde . +I al denne Jammer var Hjelmskjolds første tanke +på sin ven Adolf . + +„ Adolf ! “ råbte han . +„ Han fik ingen svar . Rundt omkring sig hørte +han ikke andet end sukke , støn , og jammerflrig . +„ Adolf , Adolf ! hvor er du ? “ råbte han igen . +Ingen svar . +Han målte fe sig om efter vennen , men først +måtte han selv se til at komme på benene . Han +gjorde sig længe umage for selv at befrie sig fra det +døde legeme — men hans anstrengelser vare frugtesløse +- men endelig kom der hjælp . Der kom nu folk +til med lygter , og disse tog ivrig fat , for at befrie de +levende af deres forfærdelige stilling . +Også Hjelmskjold blev nu befriet , og det første +han gjorde var det at suge efter vennen , men frygtede +tillige at finde ham imellem de døde , eller iblandt en +række af sårede som man lempeligen lagde ned i +græsset . +Men heller ikke i disse rækker lå Adolf , og det +varede noget , førend han fandt ham . Han lå under +bunden af en vaggon , overstænkt med blod . Men til +al held kunne han ikke finde spor af noget betydelig +sår . — +en der i nærheden boende præst , ved navn Holgersen , +havde sendt sin vogn , for at tage sig af en +enkelt af de sårede . +Hjelmskjold så til at hans ven blev transporteret + +op på denne vogn , og han kørte nu med Adolf til +præstens bopæl . +Da Adolf vågnede af sin bedøvelse , så han med +forundring omkring sig . +Hjelmskjold åbnede i samme øjeblik døren til +værelset , og trådte ind af den , fulgt af en ældre herre , +præstens fader . +„ Hjelmfkjold , “ sagde den syge med mat stemme . +„ Ha , ha , nu er han vågnet og kommet til sands +og samling ! Stakkels Adolf , vi har været i en stor +frygt for dig . “ +„ Og hvorfor ? “ +Så forsigtig som mulig , fortalte Hjelmskjold ham +nu , hvad der var passeret . +Forundret hørte Adolf på ham . Han erindrede +ikke noget af den hele ulykke — men han viste sig kun +lidet taknemmelig imod hans frelser . +„ Gud har været meget nådig imod dem , “ sagde +den gamle mand . +„ Det lader næsten til det , “ var det ligegyldige svar . +„ De er bleven skånet medens flere andre have +fundet deres død ved denne ulykkelige begivenhed , “ +Vedblev den gamle . „ De må vist være gennemtrængt +af tak imod deres gud og frelser . “ +Adolf så på ham . Den gamles ansigt så +god og venlig ud , medens sølvgrå lokker legede + +omkring hans pande . Adolf følte det for urigtig , at +såre den gamle mand , men han kunne dog ikke undlade +at skjule sine bitre følelser . +„ Holder de døden for et onde ? “ spurgte Adolf +„ Jeg ønskede , at jeg kunne bytte med en af de døde , +og hvile i min grav . “ +„ Adolf , du er utaknemmelig ! “ sagde Hjelmskjold +smertelig . +„ Er jeg det , så tilgiv mig ! også de , min herre , +tilgiv mig , jeg beder dem . “ +Beboerne af præstegården kunne slutte dem til +at den unge mand måtte tynges ned af en stor sorg , +og medens Adolf langsom kom til kræfter igen , gjorde +alle i huset sig umage , for at skjule deres kendskab +til hans Kummer for ham . +Under denne kærlige pleje , stred hans helbredelse +hurtig fremad . Omegnen var så livlig og smukt , — +menneskene på præsteboligen vare så ligefrem og +levede så lykkelig sammen , selv den gamle mand var +livsglad , og han lod ikke til , at frygte døden . +En dag , medens den gamle mand var hos Adolf , +sagde denne til ham : +„ Te lever her meget godt med denne omgivelse . +Her er et yndig opholdssted , og deres børn elsker dem +varmt . “ +„ Derfor takker jeg også den gode gud hver dag . “ + +„ Har de altid levet på dette sted ? “ +„ Altid ? O nej . Mit opholdssted har jeg forandret +flere gange ; jeg har været missionair . “ +„ Så har de vel været på den modsatte side af +havet ? “ +„ Ja vel , i Indien . “ +„ Hvormeget syndefuld må de ikke have set der ? “ +„ Hvem kan vel undgå det ? “ +„ Og dog har de forstået at vedligeholde et rent +hjerte og deres sjælefred ? “ +Led dette spørgsmål , forsvandt det glade smil +på den gamles ansigt , og gjorde plads for et smerteligt +udtryk , så at Adolf forskrækkedes derved . Han +gjorde sig bebrejdelser sover at skulle have fornærmet +ham . Men denne sagde : +„ Vi have alle synder og skjulte sår — men gud +er barmhjertig . “ +Dermed var denne samtale til ende , men Adolf +tænkte endnu længe derpå . +Lidt efter lidt glemte han denne lille scene , og hans +egne interesser begyndte på ny at beskæftige hans +tanker . +„ Jeg harnn allerede opholdt mig her i nogle uger , “ +Sagde han en dag til hjelmfljold . „ Havde det uheld +ikke passeret , så var jeg nu på mit bestemmelsessted . “ +„ Dette ophold kan ikke skade noget . Efter ovenstående + +sygdom tiltræder du med forøgede kræfter +din rejse . “ +Adolf rystede på hovedet . +„ Tror du virkelig at tiden kan få indflydelse +på mine følelser ? og holder du det formuligt , at jeg , +ved erindring om Janette , skulle komme til at glemme +hende ? “ +„ Det er ikke første gang at sligt er sket , “ svarede +hjelmfljold . +Ved munterhed og lystige indfald søgte han nu at +opmuntre Adolf , men al hans umage blev kun belønnet +med suk og en smertelig hovedrysten . +Efterårsdagene vare meget smukke , og da deres +vært plagede dem med af forblive endnu en kort tid +hos ham , kunne de ikke undgå endnu af blive en otte +dages tid . Men også denne tid forløb , og de vare +nu i fuld færd med af pakke deres sager . +Pastor Holgersen var hos dem , for af yde dem sin +hjælp . +Medens de således vare beskæftiget , trådte præstens +fader hurtig ind til dem . +„ Nå , fader , hvad er der på færde ? “ spurgte +sønnen i en spøgende tone . +„ Ak , min søn , jeg kom netop for at søge efter dig . “ + +„ Godt , her er jeg ! Er der passeret noget nyt ? “ +„ Destoværre , destoværre ! Juan er nylig hjemkommen . +Du har vel sendt ham bort ? “ +„ Ja , for af hente sadelen . Men hvad mere ? “ +„ Han siger af der var stor røre i kroen . Alle +folk taler derom , og enhver er nysgerrig efter , hvad +det skal b^ive til . “ +„ Hvad skal der blive til , fader , og hvorom tale +folkene ? “ +„ Hør dog bare — jeg er jo i færd med af forklare +dig det . Der bliver talt om grev fly ' s død . “ +„ Grev fly ' s død ? “ udbrød de alle . +„ Ja , han er død af podagra . Således står det +i aviserne . Men det er endnu ikke det værste . Det +lader til at kort efter denne bekendtgørelse , en mærkværdig +arving , som ingen kender eller nogensinde er +bleven set , er fremkommen . Han har ophidset befolkningen , +proklameret sine rettigheder og taget besiddelse af +grevens landsted . . . . “ +Adolf gik hurtig hen til den gamle og tog hans +hånd . +„ Hvad ved de om grev fly , eller fra hans landsted ? “ +Udbrød han lidenskabelig . +Den gamle mand begyndte at skælve . +„ Har grev fly ' s anliggende nogen betydning for +dem ? “ spurgte præsten den unge mand . + +„ Af den største betydning ! “ svarede Adolf . +„ Så gjorde de bedst i at høre min faders beretning +til ende . Hans meddelelser er så for os alle +af den største vigtighed . Altså fader , hvad så videre ? “ +„ Jeg har ikke meget mere at fortælle , “ vedblev den +gamle . Jeg hørte kun , at der skulle herske den største +forvirring ; pøbelen har bevæbnet sig , og familiensvævær +i en stor fare . . . . “ +„ Grevens familie opholder sig altså for øjeblikket +på landstedet ? “ spurgte Adolf . +„ Jeg tror nok . Idetmindste nogle af dem , “ svarede +den gamle . +På Adolfs læber svævede det spørgsmål , om +Janette befandt sig imellem dem , men han turde ikke +udtale navnet . +I dette øjeblik kom Juan . Han var meget ophidset +af den hurtige gang , og han svingede hatten medens +han kom nærmere . +Fireogtyvende kapitel . +Opstået fra de døde . +Efterretningen om grevens død var falsk . Man +havde til hensigt at benytte denne beretning , til gavn + +for en politist complot . Medens greven for en kort +tid havde taget ophold i Paris , måtte han på +grund af en heftig podogra holde sengen . Denne omstand +havde givet rygtet ny næring . +Så blev ham , som så mange af fremragende +stillinger , den fornøjelse til del , med egne øjne at +læse en uførlig beretning om sin død . På selv samme +dag , da hans død blev bekendtgjort i bladene , var +han allerede på hjemrejsen . +Der var allerede indgivet flere artikler over ham +til de næste morgenblade , da den afdøde , i egsn live , +om aftenen ganske rolig begav sig i klubben . +Selv de roligste , ligegyldigste af medlemmerne , +kunne ikke undlade at give deres overraskelse ved lydelige +udbrud tilkende . +„ Hvorledes , grev fly er ikke død ! nej det er virkelig +morsomt ! “ udråbte en høustående personlighed +ham i møde , og rakte ham hånden . +„ Død ? — nej ! For øjeblikket befinder jeg mig +bedre , som jeg har været i flere måneder . +Men hvorvel podagraen havde forladt ham , var +greven alt andet end i en munter stemning . Medens +han var i Paris havde baronessen tilskrevet ham to +ynkelige breve , angående Oskar . Først blev han +frygtelig vred — kaldte ham en døgenigt — og svoret +på , at han hverken ville eller kunne gøre noget for ham . + +men efter at have udraset , måtte greven tilstå , +at det kun var lumpne 14 , 000 daler , hvorom det her +handlede sig , tillige var hans fængsling altid en skam +for familien . +Men det var iøvrigt forfærdelig at tænke sig , at +greven allerede havde betalt over 60 , 000 daler gæld +for Oskar , men trods alt hvad der blev gjort for ham +viste han sig ikke engang taknemmelig , men tog imod +det , som om det tilkom ham . +Fangevogteren , som havde opsyn med Oskar havde +læst beretningen i avisen om grev fly ' s død , og denne +skyndte sig nu at gøre ham bekendt dermed . +„ Ved himlen , “ mumlede han , „ det var i grunden +umagen værd at vove noget for at komme i besiddelse +af disse fordømte papirer . Men det er umulig . Førend +jeg kunne tiltræde arven , så måtte først . . . . “ +Skjøndt han var et hjerteløs menneske , turde han +dog ikke udtale slutningen af hans tavse monolog , da han +mente at moderen og Janette først måtte ryddes afvejen , +før han kunne blive eneste arving . +„ Den gamle knegt er altså virkelig borte , “ vedblev +han i sine betragtninger . „ Nå han var dog ingen +af de værste , men venskab imellem os , derom kunne +der fletikke være tale . Alen hvordan — det var et godt +indfald af mig , at jeg lod denne nybragte Dyring skaffe +afvejen . Han havde muligvis nu kunne optræde som + +retmæssig arving . Når en dygtig prokurator havde +taget hans saq under behandling , så kunne det nok +hænde sig at vi moder , Janette , Verner og jeg , +kunne flyde en hvid pind efter det hele . Jeg gad nok +vide om Verner har opsøgt denne snøde , og givet ham +lønnen for sin gerning . — han kunne ellers spille os +et slemt puds , ved at lade denne gamle Karl løbe . +Det vare hans tanker , som han følte da han modtog +efterretningen om grevens død . +En time derefter , blev der forkyndt ham , at han +var fri . +Han skyndte sig nu at forlade fængslet , satte sig i +den første den bedste vogn , og lod sig køre hjem . +Han troede at træde ind i et sørgehuus , men fandt +til sin forbavselse alt glimrende oplyst , og det første +menneske som han fik øje på da døren blev åbnet +for ham , var ingen anden end greven selv . +Oskar blev aldeles forbavset ved at se greven , +tilsyneladende aldeles sund og rafl . +„ Nå ? “ sagde greven streng og kold til ham ; „ er +de nu sluppen på ny ud af deres kreditors hænder ? “ +„ Jo vel , som de seer , “ svarede Oskar ; men sig +mig dog for guds skyld , hvorledes har de båret dem +ad dermed ? “ +Greven kunne ikke straks fatte hvad han mente + +dermed — men kort efter fløj et hurtigt smil over hans +ansigt . +„ Ja så , “ svarede han , „ De troede måske at finde +mig , som et lig i min kiste ? “ +„ Naturligvis , hvor skal man ellers finde de døde ? “ +„ De var vistnok i færd med , at hengive dem til den +dybeste sorg , og som en angrende synder , stå ved +min kiste og udbryde i veemodstårer . De angrede vist , +at de ikke havde været taknemmelig , medens jeg var +i live . “ +Greven talte i en spottende tone . Han følte en +dyb modbydelighed mod denne søn som var født i +synd , og han skjulte aldrig for Oskar hvor meget han +afskyede ham . +Oskar vidste godt , at han kun kunne takke moderen , +ved hendes forbøn hos greven , for den hjælp der havde +frelst ham for en længere fængsling , hvorfor han også +med en trodsig stemme svarede faderen . +„ Taknemmelighed ? “ ha , ha , ha , ha . +Med denne hånende latter ville han forlade greven . +Men også hos greven ytrede sig nu en heftig +vrede . +„ Bliv , Oskar ! “ udbrød han . „ Jeg ventede ingen +taksigelse af dem — hvor kunne jeg forlange det af +den , som ikke skammer sig ved , stedse på ny at modtage +hjælpbevisninger , hvortil han ingen fordringer + +kan gøre . Men hør nu nøjagtig til hvad jeg vil sige dem +og glem intet af det . Jeg har hjulpet dem for sidste +gang . Kommer de endnu engang i gæld , få må +de selv se til , hvorledes de kommer ud af den . Læg +nu vel alærke til , om også jeg virkelig var afgået ved +døden , så vil jeg kun lade dem vide , at de ikke vil +få en hvid . Ligesom de har bortødslet deres indkomster , +således har de også bortødslet deres arv . +Ethvert tusind som jeg har forstrakt dem med , er i +sandhed gået ud af deres egen lomme , og hvad de +har bortødslet i fortiden , kan de aldrig forlange , at +få nogen arv . — mærk dem nu hvad jeg har sagt +dem ! “ +Medens de havde haft denne samtale vare de +begge gået ind i bibliotteket . +Oskar havde lukket døren i lås efter sig , og så +nu på greven med et ondskabsfuld smil på læberne . +„ Jeg forstår , hr. Greve , “ svarede han . Men +tillad nu også mig at give dem et vink . De er alt for +« åbenhjertig . Deres elskværdige oprigtighed forleder +dem til , at tabe deres egen sikkerhed af syne , og +bringer dem i en stor fare . +„ Hvorledes ? “ Hvad skal det sige ? “ +„ Det vil sige , når de ikke tager dem i agt , så +kunne deres oprigtighed let blive deres fordærvelse . +De er en klog mand , det kan ikke nægtes , men at fremme + +deres egne interesser , så er de så ubehjælpsom som +et barn . Tror de da min herre , at jeg går igennem +livet med lukkede øjne ? Tror de at jeg kun +overlader det til tilfældet eller deres lune for at hjælpe +mig eller ikke , når jeg er i forlegenhed ? Tror de +nu mig hvad jeg siger dem . Jeg har truffen mine forholdsregler , +og forlader mig på deres hjælp , da jeg +bestemt ved , at de vil hjælpe mig . “ +„ Jeg skulle hjælpe dem ? “ udbrød greven med +harme . — hans ansigt var bleg af vrede . +„ Jo de må og de skal , når de ikke vil tage +følgerne på dem selv . Hvad jeg mener , behøver jeg +vist ikke at forklare for dem ! “ +„ Jeg ved intet , “ råbte greven . „ Jeg ved , at +jeg har gjort mere for dem , som en mand i min stilling +havde gjort , og at de har belønnet mig med den +sorteste , skammeligste utaknemmelighed . “ +„ Dumhed , hvad forlanger de i grunden af mig ? “ +Spurgte Oskar . „ Jeg ved jo nok at de og deres lige +plejer at gøre de mærkværdigste fordringer gældende . +Jeg skulle nok falde på knæ og nedbede velsignelse +over deres grå hoved , ligesom en skuespiller i et +drama . Eller skulle jeg måske med anger kaste mig +i deres arme og udbryde i tårer , ligesom en franskmand , +der lugter efter hvidløg ? Jeg skulle — ja gud ved +hvad de vil forlange . — og hvorfor forlanger de alt + +dette ? Fordi de har betalt min gæld , og derved sikkret +deres egen credit . Nej , til sådan komedie , lader jeg +mig ikke bruge . Opfører de dem honnet imod mig , så +behandler jeg dem ligesådan . Men bliver de knarvurren , +hånende eller mistroisk og lade deres onde +lune udgå over mig , så vil vi dog engang se , hvem +af os der er den stærkeste . “ +„ Med et ord , Greve , lad det ikke komme dem i +tankerne , at optræde fjendsk imod mig , ellers vil jeg ikke +unde mig nogen ro , førend te er bleven udslettet af +de adeliges tal , og ikke ejer så meget hvorvå de +kan hvile deres hoved . “ +Under den lange tale , var greven bleven frygtelig +ophidset af vrede , men ved de sidste ord overfaldt en +skælven hans hele legeme . +„ De ved ikke , hvad de siger ! “ udstødte han . +„ Tror de ? “ +„ Der er ingen mening i deres tale . “ +„ Måske ikke — eller også forsfåer de ikke hvad +jeg mener . “ +„ Nej i sandhed , jeg forsfåer dem virkelig ikke ! “ +„ Løgner ! “ skreg Oskar . „ Skal jeg sige dem hvem +de er ? De er den falske grev fly , og de ved det ! “ +Greven veg bestyrtet et skridt tilbage . Hans læber +åbnede sig , som om han ville tale , men han formåede + +ikke at frembringe et ord . Han sittrede på alle sine +lemmer . +Af alle mennesker var Oskar den sidste , som han +ville have betroet sin hemmelighed . +„ Hvem har bundet dem denne ammestuehistorie på +ærmet ? “ stammede han . +„ De seer at jeg er underrettet om sandheden — +og de — kender mig ikke nok for at vide , at jeg vi +benytte denne historie for at fremme mine egne interesser . “ +Greven +var som lynflagen . Denne stolte , frimodige +og hidsige mand vidste pludselig ikke hvad han skulle +svare , eller hvorledes hanskulde teesig lige overfor denne +unaturlige søn +medens han befandt sig i denne pinlige situation , +blev der banket på døren . +Det var baronessen , som trådte hurtig ind i værelset . +Hun var meget angreben , og synet af de to ophidsede +mænd , måtte nødvendigvis forøge - hendes +urolighed . +„ Nå moder , hvad er der på færde ? “ spurgte +Oskar utålmodig . +Baronessen henvendte sig til greven , uden at værdige +sønnen et blik . +„ Der er sket noget frygteligt på deres landsted ; +behag at læse ! “ sagde hun , og overrakte greven en depesche , + +som var adresseret til baronessen og lød således : +„ Efterretningen +om grevens død har givet foranledning +til store uroligheder . En mand , som gør fordring +på arven er pludselig kommen frem , og har taget +landstedet i besiddelse . Vi have taget forholdsregler , +for at undertrykke opstanden . Det nærmere skriftlig . “ +Thomson , +sagfører . +Greven læste denne depesche hurtig igennem , medens +han stampede med foden i gulvet . +„ Det er deres værk , usling ! “ udbrød han henvendende +sig til Oskar . +„ Hvad nyt ? “ spurgte han . +„ Læs selv , og så glæd dem over deres gerning . “ +Oskar gennemlæste papiret med en umiskendelig +forbavselse . +„ Uroligheder — fordring på arven — taget i +besiddelse — opstand ! “ udbrød Oskar , medens han læste . +„ Men hvad fanden er det — skulle han måske have +frelst sig ? “ +„ Hvem skal have frelst sig ? “ spurgte baronessen . +„ Hvad der er sket i dag , det har jeg for lang tid +siden forndseet . Jeg kender det menneske , som gør fordring +på titel og arven , og havde truffen mine forholdsregler , +for at forhindre hans optræden . Det eventyr + +om grevens dyd , har frembragt denne scene — en +scene , som jeg håbede , aldrig skulle være indtruffen . “ +„ Det havde de håbet ? “ spurgte greven mistroisk . +„ Ja , det har jeg . De kan holde mig for en flet +syn og for at være ligegyldig for mange ting , men en +dosmer er jeg i det mindste ikke . At de er den retmæssige +grev fly , ville jeg ynske , da det samme kommer +mig til gode . Når en anden bemægtigede sig deres +titel og formue , så ville jeg gå glip af denne fordel +— med mindre jeg kunne få den nye Greve til +at indgå et heldigt forlig — naturligvis til min fordel . +Men nok derom , der er nu ikke tid til at passiare , +vi må gøre noget . — i alle tilfælde må de straks +begive dem ud til landstedet , og jeg vil følge dem . +Baronessen gør bedre , at blive her hos Janette . “ +„ Janette ! “ udbrød baronessen . „ Hun er netop ude +på landstedet . “ +„ Hvorledes , alene ? “ spurgte greven . +„ Med Lisette og det derværende personale . Efter +lægens råd , gjorde hendes helbred fordring på at +nyde luften på landet . “ +Oskar så meget betænkelig ud , og sagde : +„ Du burde have fulgt hende . “ +„ Du tror dog ikke at hun trues af fare ? “ +„ Hvem kan vide det ? “ svarede han . „ Muligvis er +hun stedet i stor angst under pøbelens angreb . På + +enhver måde må vi se til at komme bort snarest +muligt . “ +En halv time efter , begave greven og Oskar dem +til jernbanen , og Oskar var netop i begreb med at slige +ind , da han fik øje på sin tjener Max , der med hatten +i hånden kom hen til ham . +Den unge mand så meget ynkelig ud . Han havde +et tykt fremstående blåt øje , hans næse var formelig +stået og på den ene kind sad et stort plaster . +„ Oho ! hvad i al verden har du gjort ved dig ? “ +Spurgte Oskar . +„ Å — det er intet ! “ svarede Max smilende . +„ Intet ? Dumhed — du har været i slagsmål ? “ +„ Knn en lille smule , herre . For et par dage , i +kroen . “ +„ Det siger du til mig og tillader dig at fremstille +dig for mig i denne tilstand ? Har jeg ikke en gang +for alle forbudt dig alt slagsmål ? “ +„ Men når en sådan elendig Karl vover at sige , +som jeg ikke kan tåle at høre på — sådan elendig , +flarnagtig pjalt . . . . . “ +„ Hvem mener du ? “ +„ Denne infame skurk — denne snøde . “ +„ Ja få , — ham ! hvad har han da sagt ? “ +„ Jo herre , — han sagde , men de må ikke tage + +mig det ilde op ! — han talte om dem , herre , > — og +sagde , de var en pjalt , en plattenflager og bedrager . “ +„ Virkelig , derfor skal jeg udbede mig en forklaring +af ham . Hvor er den knegt ? “ spurgte han i en rolig +tone . +„ Han ville begive sig ud ved Frederiksborg på +grevens landsted , for han mente at de havde begivet +dem derhen for at fkjule dem . “ +„ Det var en lykke for ham at jeg ikke var der , “ +Sagde Oskar . „ Nu kan du gå , men i morgen kommer +jeg tilbage , og så vil jeg få brug for dig . “ +Max rørte ved hatten og bortfjernede sig . Oskar +steg derpå med greven ind i en coupoe af første klasse , +og snart ilede de hurtig skuepladsen i møde , hvor der +havde tildraget sig mærkelige begivenheder . +Femogtyvende kapitel . +Den nye Greve . +Ved enhver mil som Dyring lagde tilbage , loddet +til , at hans frygt formindskedes . +Men Rosa , som var alene med sin fader i en af +vognene , bemærkede at han , i stedet for at blive roligere , +kom derimod mere og mere i bevægelse . + +Taus kørte de videre . Kun to eller tre gange +udbrød Dyring i forbandelser og beskyldninger imod +grev fly og hans datter . Navnligen lod det til , som +om han nærede et usædvanlig had mod Janette , formodentlig +på grund af at hun indtog den plads , som +med rette tilkom hans datter . Rosa forskrækkedes for +disse trudsler som han udstødte , og forsøgte alt muligt , +for at berolige ham . +„ Liv for liv ! “ mumlede han , „ således byder jo +loven . Han har forsøgt at berøve mig mit — det er +min pligt at gøre det samme . Man ville forbande +mig , i tilfælde jeg lod ham være fri . Jeg vil have +hans titel , hans penge og hans liv — ja også hans +liv . “ — +„ Fader , fader , hvad er det dog du siger ! Det er +forskrækkelig at du kan have sådanne tanker ! “ +„ Han har stræbt mig efter livet ! “ mumlede Dyring +og bed tænderne sammen . +„ Men fader , forglem ikke den , som tilgav sine +mordere . . . . “ +Dyring så på hende med et lynende blik . +„ Når jeg glemmer ham , få skeer det kun alene +for din skyld ! og det er ikke ret af dig at forekaste +mig noget derfor . — det er virkelig meget passende , +at du vil belære mig , — og erindre mig — din fader +om bibelen ! Hvem har givet dig bogen , og befalet , + +at du aldrig skulle skille dig ved den — sordi . . . . +Fordi . . . . “ Han tav for om han på engang kom +til at huske på noget . „ Rosa ! “ udbrød han heftig , +„ Du har dog ikke glemt bogen ? “ +„ Jo , fader , jeg har virkelig glemt den , “ stammede +hun . „ Det skete så hurtig — jeg var så forvirret , +at jeg ikke tænkte på den . “ +„ Og det papir som var gemt i omslaget , havde +kunnet gøre mig til Greve , og dig til en komtesse , “ +Udbrød han , og så omkring sig med forvildede blikke . +„ Vi må tilbage — vi må hente den . Jeg ville +ikke sælge disse papirer for flere tusinde . O , Rosa , +hvorledes kunne du dog glemme bogen — jeg havde +dog sagt dig , hvilken kostbar skat den gemte . “ +Men det var ikke muligt at standse toget . Dyring +faldt tilbage på sædet og blev lidt efter lidt roligere , +indtil de endelig havde nået den sidste station . +Dyring og Rosa begave dem nu igen på vandring +dybere ind i landet , og nåde endelig en lille landsby , +hvor der netop var marked . Den lille by var meget +besøgt af landbeboere , og Dyring var i denne vrimmel , +alt andet end ved godt mod . +Efter at være gået et par skridt , stødte de på +en stor stærk bondekarl , og Dyring som troede at det +var en as grevens spioner , skyndte sig med at trække + +Rosa hurtig afsted , indtil hun af træthed og udmattelse +ikke formåede at gå et skridt videre . +„ Skynd dig barn , hist henne ligger kroen , der kan +du hvile dig . “ +Han tog nu Rosa på armene og slæbte hende +hen til døren , hvor han for god betaling , fik et lille +værelse , og opvartning for den fyge Rosa . +Tyring trådte hen til vinduet , og for hans blik +viste sig en af de smukkeste egne . I baggrunden ragede +tårnene af et slot over en skov . +„ Hvad er det for et slot hvis tårne man kan +se i baggrunden ? “ spurgte han værtinden , som netop +var sysselsat med Rosa . +„ Det er den nådige grev fly ' s besiddelse , hans +landsted , „ Fremndshåb , “ det ligger her i nærheden . +Det er kun en spadseretour , og er nok umagen værd , +at gå hen og bese det . “ +„ Kender te greven ? “ spurgte han . +„ Jeg har sommetider set ham , “ svarede hun . +„ Hr. Braminers Broder var den tidligere vært . De +må vide herre , braminer er grevens huushovmesfer +ovre i slottet . “ +„ Er han virkelig ? “ +Ved dette svar vendte han sig hurtig om . Enhver +erindring på greven , bragte ham til at udbryde i et +voldsomt raseri . + +Rosa slyngede sine arme om faderens Hals , og +kort efter var dette anfald forbi . +Senere hen på aftenen , kom flere og flere gæster +i kroen . Alle vare lystige og glade . Der blev nydt +ophidsende drikkevarer . +Dyring var gået ind iblandt gæsterne , og også +han havde nydt noget af disse drikke , så at han til sidst +blev snaksom , ja , han begyndte endog at snakke om sin +hemmelighed . +Rosa så med skræk en sværm , skrigende , syngende , +og bandende mænd , som nylig havde forladt markedet , +at drage ind i kroen . +„ Brammer , hid med eder — hvordan står det , +har i allerede hørt den nyhed ? “ råbte en stor stærk +mand . +„ Nyhed — hvilken nyhed ? “ spurgte en anden . +„ Knn at „ Fremtidshåb “ vil erholde en ny herre ! +Grev fly er død . “ +„ Greven død ? Greven skulle være død ? “ hørte man +alle udbryde . +Dyring sprang op . +Krampagtig klamrede han sig til et bord , og med +glødende øjne , samt dødblegt ansigt stod han der . +„ Hvem har sagt det ? “ spurgte han med høj og fast +stemme . + +, ' jeg , “ svarede en tyk mand der lignede en forpagter . +„ Og jeg har ganske nylig erfaret det i byen . “ +„ I byen ? Men hvem har sagt dem det ? “ +„ Sagt — ingen . Det står i aviserne . Deri +har jeg læst det . “ +Et øjeblik stirrede Dyring alanden i ansigtet , +men pludselig udbrød han i en uhyggelig høj latter . +„ Mand , er i gal ? “ spurgte manden . „ Hvad kan +det gavne eder , om greven er levende eller død ? “ +Dyring » hele legeme skælvede ved dette spørgsmål . +Han rettede sig højt i vejret , kastede hovedet +tilbage , hævede hånden med en befalende gebærde , +og sagde med en højtidelig stemme : +„ Hvad det kan gavne mig ? — når greven virkelig +er død , så er jeg arving til han » Titel og rigdom , +så tilhører fremtidshåb mig ! “ +Et øjeblik var alting tavs . +Derpå udbrød en høj , ustandselig latter fra det +ene hjørne i værelset til det andet . +Rosa fløj ind ad døren og ilede hen til faderen , +idet hun udbrød : +„ Fader , kære fader , hvad har du sagt ? “ +Han hørte hende ikke . Iblandt al denne latter stod +han saft , rolig , uden bevægelse fast som en klippe . Alle +som stod i hans nærhed , vare nærved at tro ham , + +medens andre som ikke kunne se ham , vedbleve med +deres latter . +Forpagteren , hvis meddelelse havde fremkaldt denne +scene , var øjensynlig i forlegenhed . Derpå tog han +sit glas og hævede det . +„ Nu vel hr. Greve , — når de virkelig er Greve , +så vil ieg være den første , som lykønsker dem til +deres arv — når de virkelig får arven ! “ +Dermed tømte han sit glas , medens han hilsede på +Dyring . +De øvrige fulgte eksemplet . +„ Greven , den nye Greve ! lød det overalt +værelset . +Dyring blev rolig stående , og gjorde mændene +besked på deres spottende lykønskninger , som han alvorlig +modtog . Et øjeblik stod han i begreb med , at +holde en tale til denne mængde af halvdrukne mennesker . +Han havde allerede sat det ene ben på en +stol , for at slige op — men pludseligt forandredes +hans ansigt . Han udstødte et vildt hævnskrig , og styrtede +sig midt iblandt gæsterne . +Forpagteren kastede sig imod ham . +„ Nå , nå mand , hvad vil i ? Giv eder tilfreds ! “ +„ Der , der , kan i da ikke se ? “ skreg Dyring , medens +han rasende pegede mod døren . + +„ Nu vær nu kun pæn rolig ! “ sagde forpagteren . +„ I er jo som en vild kat — men blive her det skal i . “ +„ Slip mig ! Der går han — og ved den levende +gud , det skal komme eder dyrt til at stå , når i +lader ham slippe . — tag ham fat — hold på ham +— der ! “ +Alles øjne rettede sig uvilkårligt henimod døren , +og faldt på en mand , som ikke var nogen anden end +snyde . Han var ganske pflegmatisk kommen ind i gjæsteværelsæt , +havde her set sig om , som om han sygte +efter nogen , og nu sygte at trænge sig tilbage til +udgangen . +Da han hyrte Dyrings stemme , for han sammen , +blev tvivlrådig stående og beviste ved sin hele adfærd +at han var den , som Dyring sigtede til . +Tyve rå hænder strakte sig på engang ud imod +ham , og trak ham tilbage i værelset , en opmærksomhed +som han satte sig meget imod . +„ Her er han , her er han streg den opirrede menneskemasse . +Nu +stod Dyring og snyde lige overfor hverandre . +Snyde var en rå samvittighedsløs svend han +var tillige uvidende som hævngjærrig . Han troede +på Dyrings død , og det syntes ham for en umulighed , +at et menneske uden hjælp kunne forlade disse +underjordiske kældere levende , hvori han havde styrtet + +ham . Men nu så han med gru og angst , i dette +blege , rasende ansigt . +„ Skurk , “ sagde Dyring , „ hvorledes tør de vove at +mødes på min vej ? “ +Snødes eneste svar bestod kun deri , at han ængstelig +så omkring sig . Han ville overbevise sig , om der +ikke var nogen udvej til flugt . +„ I holdt mig for død , “ vedblev Dyring . „ I troede +at have myrdet mig . Eders feige angst og skurkagtige +ansigt bevidner det . Men jeg lever endnu , og så sandt +som jeg gør det , så skal i ikke undgå straffen for +eders forbrydelse ! “ +„ Det er en vildfarelse , manden forveksler mig med +en anden , “ stammede snøde . „ Jeg kender ham ikke , +og kan sværge på , at jeg aldrig har set ham førend +nu . Hvem er denne mand , og hvad ønsker han ? “ +„ Denne mand kalder sig grev Dyring fly , hvis +navn tilkommer ham med rette , “ svarede Dyring stolt . +„ Ved denne min rang opfordrer jeg de tilstedeværende +at arrestere denne mand . Jeg anklager ham på grund +af at have forsøgt . . . “ +Inden han kunne fuldende , sprang snøde med et +sæt ind på ham , og gav ham med den knyttede hånd +et voldsomt slag i ansigtet , så at han tumlede tilbage . +Øjeblikkelig sprang den tykke forvalter til og greb + +fat på snyde , med et sådant tag , som om han befandt +sig i en skruestikke . +„ Usling ! “ udbryd han . „ Hvorledes tyr i på sådan +en lumsk måde overfalde denne mand ? Ja vrid +jer kun så meget i vil , i kommer ikke så let ud af +mine klyer . “ +Snyde kunne indse , at han måtte gribe til list , +for at slippe heldig derfra . +„ Forlanger de da , at jeg skal beryves ære og navn +af denne gamle nar , “ udbrød han . „ Kan de da ikke +se at manden er bindegah ? Hvad er det for noget +vrøvl , at han løber omkring og udgiver sig for en Greve , +medens den gamle Greve er frisk og sund , og hvad . . . “ +„ Nej stop lidt ! “ faldt forpagteren ham i ordet , +„ den gamle Greve er død , i kan forlade jer på det , +— det står i alle aviserne . “ +Snøde stod der som om han var forstenet . +„ Hvem er arvingen ? “ udbrød han endelig . +„ Såvidt jeg ved er der ingen . Sønner har han +ikke , og så hører titlen op , medmindre denne gamle +skulle have net . Han sværger ved himmel og jord , at +han er den rette arving . “ +„ Og så sandt som jeg lever — jeg tror , at han +har ret ! “ sagde snyde . +Virkningen af disse ord vare overraskende . Dyring + +lå endnu udstrakt på gulvet . Rosa knælede ved hans +side , og tørrede blodet , som flød ud af hans mund . +Snøde bemærkede virkningen som hans ord havde +frembragt . +Jo , det er sandhed , “ udbrød han . „ Forhen løj +jeg , da jeg sagde at jeg ikke kendte ham . Jeg kender +ham derimod ret godt . Jeg har tidligere under andre +forhold truffet sammen med ham , og dengang fortalte +han mig sin historie , skønt han ikke kunne vide , om +jeg var med , eller imod ham . Jeg er en grevesøn , “ sagde +han til mig , „ og min datter er en født komtesse . +„ Har han sagt det ? “ svarede forpagteren . „ Det +samme forsikrede han os nylig . Men ud med sproget +mand , hvad har i haft for med - den gamle mand ? “ +„ Jeg mener dog at jeg har sagt jer nok , “ svarede +snøde . Hovedsagen derimod bliver den , om denne mand +er den rette arving . Jeg tror det , og når den afdøde +Greve ikke havde troet derpå , så havde han vistnok +ikke søgt at berøve denne mand livet . +Medens Dyring lå på gulvet , havde han dog hørt +og forstået ethvert ord hvad snøde havde sagt . Med +anstrengelse rejste han sig op og udbrød : +„ I er en stor skurk , men i kender sandheden . +Sig disse folk at i ved det . “ +„ I hører det , “ råbte Dyring i en vild bevægelse . + +„ Han der var grevens hjælpershjælper og i har hørt +hvad han har sagt . “ +„ Jo , jo , “ brølede mængden . „ Leve greven , længe +leve den nye grev fly . “ +Snøde sprang op på bordet svingede sin hat og +udbragte et „ Leve “ for Dyring . +Lette optrin var ligeså komisk som det var gribende . +I midten af værelset stod Dyring stolt og med +oprejst pande men bleg som en død . Hans ansigt , +klæder og hænder varede plettede med blod . Ved +hans side stod den blege og skælvende Rosa , og rundtomkring +dem , larmede en skrigende halvdrnkken mængde +af mænd og kvinder . +Pludselig hørte . man en stemme råbe . +„ Fremad ril fremtidshåb ! “ . +Et vanvittigt jubelskrig var svaret . +„ Vi bære ham , vi vil bære den nye Greve , “ +Råbte man . +Nu satte de Dyring på en stol , og de fire stærkeste +af flokken tog ham nu på skuldrene og bare ham +bort i triumpf . +Den samme ære skulle Rosa været blev » til del , +men værtinden tog hende i beskyttelse , og lukkede hende +ind i sit sovekammer , hvor hun grædende kastede sig +på en seng . +Imedens havde den rasende mængde sat deres + +tog i bevægelse . Nogle bare fakler , hvis skin oplyste +Dyring , der på sit høje , men farlige sæde , så +ned på dem som bare ham . +Foran dette ville tog , marscherede et stort kjæmpestærkt +fruentimmer . Hun havde bunden sit forklæde +på en Stang , og benyttede denne som en fane . +Endeligt nåde notten gitterporten til haven . +Seksogtyvende kapitel . +Angrebet . +Alt var rolig i slottet og lå i en dyb søvn . +Selv den værdige huusholderinde madam Brammer , +hushovmesterens kone sad ved kakkelovnen , og var +falden i søvn , medens hun ventede på sin mand der +var til marked . +Hun blev pludselig forstyrret i sin søvn ved lyden +af en forfærdelig hujen og skrigen . +„ For guds skyld , hvad er der nu igen på færde ! “ +Udbrød hun med skræk . Det lyder jo som skrig . +Ligesådan lød det da de bragte min stakkels Brammer +hjem , da han havde brudt benet . — herre , du min +gud , det bliver jo altid værre . Der må være ildløs . +Eller skulle min stakkels mand igen have drukket + +formeget , eller — o , du min gud , når han bare først +var hjemme , jeg skal min salighed heller ikke mere lade +det skarn , gå alene på markedet , såsandt som +' jeg hedder petterine . +Også Janette var vågnet af denne lydelige støj , +og var fprungen ud af sengen . Hun ilede hen til +vinduet , for at se hvad det var , men hun veg forfærdet +tilbage , da hun så denne larmende menneskemasse +under slottets vinduer . +Nu bankede madam Brammer på døren til Janettes +værelse . +Janette skyndte sig ar lukke op . +„ Gud hjælp os kære frøken ! “ udbrød huusholderiken . +„ De har alttå også høri det ? Sig mig dog , +hvad de mener om al denne støj ? Jeg er så bange +at mine ben ryster under mig . “ +„ Brammer , skulle de virkelig ikke vide hvad dette +opløb har at betyde ? “ spurgte Janette med en beundrindsværdig +ro . Det er skrigende , rasende mennesker +som er brudt ind i haven . Hvad monstro de vil ? “ +„ Jeg kan ikke blive klog derpå nådige frøken . +Det eneste som jeg vidste at svare derpå , skulle være , +at der er markedet nede i byen . “ +„ Ja , sådan må det forholde sig , det må være +drukne mennesker der marschere gennem haven til deres +hjem . Men se engang ned , skinnet kommer altid nærmere . + +hvorledes er det muligt , at dissej folk er komne +ind i haven ? “ +„ Jeg vil ikke håbe at min mand skulle være så +ufornuftig , at lade sig følge hjem af sine svirebrødre , +når dette var tilfældet , få var der rigtignok til ham +i en god mening . “ +„ Der må være flere hundrede mennesker , “ udbrød +Janette med angst , og de komme lige op mod slottet +med lys og fakler . Men hvilken besynderlig skikkelse +er det der går foran toget . “ +Ved disse ord rev Janette et vindue op og lænede +sig langt ud af det , så at skinnet af faklerne belyste +hendes blege ansigt . +Den kvinde som gik foran toget bemærkede hende +straks . Hun gik under navnetmor fanesse . +„ Der er hun , “ streg den forfærdelige kvinde , „ der +oppe i vinduet . I har årsag til at blive bange , min +smukke due , tiden er nu kommen , hvor man vil plukke +fjederne af dem . Se på hende , folk , i skal ikke længere +komme til at se os fattige folk over hovedet ! Ud +med eder , herud ! “ +„ Hvad forlanger den skrækkelige kone ? Hvad vil +hun sige dermed ? “ spurgte Janette . +„ Ak , jeg ved det ikke , jeg ved det ikke , “ streg madam +Brammer . „ O gud , o gud , når bare Brammer +var her tilstede . “ + +ud med eder ! “ skreg kvinden . „ I har været her +længe nok ! I har ingen ret at bo i andres ejendom . +Ud med den falske Greves datter ! “ +„ Datteren af den falske Greve , “ gentog Janette ; +mener folkene måske mig ? +„ Frøken , jeg tror den drukne flok , ved selv ikke +hvad de siger . “ +Dermed gik hun hen til det åbne vindue , for +at tiltale mængden , +med en umådelig latter blev hun modtaget , og +en stemme råbte ; +„ Se til den gamle kvinde ! “ +„ Kvinde ? nej det er en forklædt mandsverion , “ +Råbte en anden stemme . +„ Hvad skal del sige ? “ råbte madam Brammer ned +af vinduet . „ I må stamme eder at bryde ind i haven +og komme med slige uforsfammede talemåder ! hvad +vil i her ? Er i kommet for ar myrde os i vores seng ? +Er i . . . “ +Hun kunne ikke fuldende . +En sten rammede hende lige i panden , og den +stakkels kone faldt bedøvet og blødende til gulvet . +Ved dette angreb indså Janette , at der måtte +være noget skrækkeligt på færde . Men medens hun stod +her i uvirksomhed , stormede den vanvittige pøbel imod +slottets port . + +uden for slottet var Dyring bleven sat ned , han +sprang nu op på stolen for at holde en tale til +mængden . +„ Jeg takker eder kære venner og naboer , jeg takker ! +Vi behøver ikke at bruge vold . Jeg er den rette grev +fly , for jeg er den ældste søn , i lovlig ægteskab , det +kan jeg bevise . Men til denne time har man uretfærdig +berøvet mig min ret , min rang , formue og opdragelse , +som tilkommer en adelsmand . Jeg kommer altså kun +for at tage min lovlige ejendom i besiddelse . “ +Et leve for den nye Greve , efter den anden , lød +igennem nattens stilhed . +Janette stod aldeles målløs ved af høre disse ord . +„ Den afdøde Greve var en bedrager , “ vedblev Dyring . +„ En ussel bedrager . Han var min yngre Broder +og vidste det . Jeg var fattig , uvidende — så var det +let for ham af undertrykke mig . Når jeg talte om min +ret , så troede man af jeg var vanvittig , og havde jeg +forsøgt af gøre krav på mine rettigheder , medens +greven levede , så var jeg uden barmhjertighed bleven +indespærret i en dårekiste — han har selv truet mig +dermed . Og så levede han rolig på mine stendomme , +kørte i mine vogne , drak min vin , forbrugte mine +penge , og hans datter — den pige deroppe — sover +i den seng , som tilhører min datter . “ + +bleg og skælvende stod Janette og hørte alt dette +for første gang . +„ Det er rigtig ! “ skreg snøde , „ denne mand har +sagt os den skære , rene sandhed . Men nu — hvad +skal vi nu begynde på ? De er nu herre her på +slottet og kan befale . Skal vi måske slå døren +ind ? eller ønsker de måske hellere af vi afbrænde hele +reden over hovedet på dem ! “ +„ Hællere ville jeg med egne hænder sætte ild på +det , som at se det i hans arvingers hænder ! “ udbrød +Dyring med vrede . +„ Han vil at det skal brænde — i har hørt det ! “ +Brølte Snode . +Menmor fanesse , som led af en forfærdelig tørst , +kastede sig derimellem og udbrød : +„ Er i forrykt ? Tror i da at den nye Greve vil +have sin ejendom ødelagt ? Nej , - hr. Greve — sig de +os hellere hvad vi nu har at gøre . Byd deres venner +et godt glas vin , og i en håndevending skal vi +være ind i slottet . +„ Jeg inviterer alle og byder eder velkommen i +mit hjem . “ +Dette var signalet til en storm på slottet . +Efter at de flere gange havde forlangt at lukke op , +men ikke havde erholdt noget svar , bemægtigede de sig + +et ungt træ , som nylig var bleven fældet , og nedbrød +dermed slottets port . +Dyring tog ikke del i disse voldsomheder . Han +stod med stothed oprejst og betragtede de andres værk . +Den egentlige anfører af mængden var snyde , der +brølede af fuld Hals : +„ Ind med eder drenge , — se at skynd eder at +komnie ind ! Intet egetræ er stærk nok til at modstå +den gode ret ! Hurra , drenge ! Hurra , for den nye +Greve . Tag eder det ikke nær , når halsen også skulle +blive tyr . I kælderen vil i finde en herlig medicin +for denne syge . Leve den nye Greve ! — han har et +godt hjerte , og unde os en god drik . Den gamle Greve +— gid fanden havde den kanalie — han har endnu +aldrig undet eder en sådan . — fremad børn , fremad ! +Så , nu bliver det til noget — nu kommer vi ind — +hurra , indgangen er åben . “ +Man hørte et tordnende brag , hvorpå porten +fløj op . +Da denne halvdrukne mængde havde sprængt porten , +kom en del af dem til besindelse for det som de havde +gjort , men Dyring som bemærkede dette , sprang op af +trapperne for indgangen , og råbte : +„ I mine forfædres navn , tager jeg , Dyring Tøndesen , +besiddelse af min retmæssige arv . Den mand , +der imod net og love , på en bedragerisk måde har + +været i besiddelse deraf , ligger nu i fin grav , og så +vil jeg ikke sige mere om ham . Men eder alle byder +jeg et hjerteligt velkommen , og ønsker af hjerte at i vil +modtage min gæstfrihed . “ +Med et lydelig hurra stormede nu hele sværmen +ind i slottet , og fordelte sig rundtomkring . +„ Her går vejen til salen , “ sagde Dyring til +dem , da han allerede tidligere var gået denne vej med +greven . +„ Ad helvede til med salen — beder om forladelse +Herr Greve , “ sagde snøde . „ Vi ønsker hellere at se +os om i vinkælderen - ikke sandt drenge ? “ +„ Jo , jo , “ var det enstemmige svar . +„ Gør hvad i synes , “ svarede Dyring , „ hvem der +kender vejen , kan føre eder . +„ Det skal jeg besørge ! “ sagde mor fanesse ; og +alle fulgte hende støjende ned i kælderen . +Da Janette hørte at slottets port var brudt op , +var hendes første tanke at lukke døren i lås , — men +gjorde straks afkald derpå . +Hun var datter af en stolt slægt , og kendte ikke +videre til frygt . +„ Når den nådige frøken blot ville tillade , at vi + +måtte lukke døren i lås , “ sagde Lisette som var +kommen ind i værelset . +„ Nej , jeg vil ikke have det , “ svarede Janette . +„ Men — om forladelse , frøken , at jeg tillader +mig at modsige — man kan jo ikke vide hvad det er +for folk , eller hvad de kan have i sinde at foretage +dem . “ — +„ Jeg frygter dem ikke . Jeg er overbevist , at der +er ingen grund til alvorlig frygt . “ +Medens hun sagde dette , faldt pludselig skinnet +af et glædesild , som sværmen havde tændt soran +slottet , ind i værelset , og Janette udbrød med skræk : +„ Man har tændt ild på slottet . +„ Ak gud være med os , “ klagede madam Brammer +og Lisette . +Janette ilede hen til vinduet for at overbevise sig +om farens størrelse . Men hun kunne ikke opdage ilden , +da en fremstående mur skjulte det for hende , og +hun kunne således ikke vide om det var selve huset , +eller i hvilken del det brændte . +„ O , kære , gode frøken , tillad os dog blot at lukke +døren i lås , “ bad Lisette på ny . +„ De kan gerne gøre det , men ikke førend jeg er +borte , “ gav hun til svar . +„ Borte ? Frøken , hvad mener de ? “ + +„ Jeg vil gå ned og overbevise mig , hvilken fare +der truer os . Ingen må følge mig ; jeg vil gå alene . “ +Hun tog en let kåbe over sig og forlod dem . De +tilbageblevne hørte hendes lette skridt forsvinde i +korridoren . +Da Janette havde nået den store trappe blev hun +stående for at lytte . En virvar af stemmer trængte +op til hende . De fleste af de indtrængende befandt sig +endnu i kælderen , men endeel stormede hen ad salen til . +„ De er et lykkens barn , “ hørte hun en stemme +råbe . „ Pragtfulde kældere ! Vi komme snart igen , +for at besøge eder — ja vi skal nok indfinde os . — +længe leve den nye Greve og hans datter ! “ +Iblandt al den larm hørte Janette en mand som +listede sig op ad trapperne . Hun trak sig skyndsomst tilbage , +men han havde allerede set hende , og gik nu lige løs +på hende . Med en stammende stemme bød han hende +at stå stille . +„ Hvem er de , min herre ? “ spurgte hun . +„ Hvad vedkommer det dem , “ svarede manden , som +ikke var nogen anden end snyde . „ Jeg har ligeså +megen ret at opholde mig her som de . “ +„ Nej de tager fejl , “ var hendes rolige svar . +„ Hvem te også er , så har de dog ingen ret dertil . +Det er min faders huns hvori de befinder dem , og +jeg beder dem at forlade det ! “ + +„ Nej , min smukke , således lege vi to ikke , “ svarede +han og nærmede sig stedse mere . „ Jeg vil +kun bemærke — uden at fornærme dem — at de +smukt burde erindre dem , at de slet ingen fader har , +som ejer noget hus ! Eller ved de det måske ikke ? “ +Spurgte han i en fortrolig tone , og med en lallende +stemme . +„ Jeg ved intet , “ svarede hun . „ Men jeg ved , +at der bliver begået en niddingsdåd i grevens fraværelsæ , +og han vil sikkert nok vide at fremdrage de +skyldige , for at fordre regnflab af dem . “ +„ Så må han være uhyre ferm , min kære . +Han må kunne gøre mere end en almindelig Greve , +men lad ham først stige op af sin grav . “ +„ Op af sin grav ? “ spurgte Janette , aldeles slået . +„ Er min fader da død ? “ +„ Jo , vistnok er han død , ved de det da ikke ? Nu +vil de nok kunne begribe resten . Den nye Greve er +ankommen , for at tage sin ejendom i besiddelse , og et +par gode venner have fulgt ham hertil for at yde ham +selskab . “ +Janette pressede begge hænderne for brystet . Hun +kunne ikke tro denne usandsynlige beretning . I den +senere tid havde hun hver nat haft sådanne besynderlige +drømme — hun måtte vistnok drømme igen . +Det var jo umuligt , at hun kunne opleve alt dette . + +men snøde gav hende ikke tid til at komme i det +klare med sig selv . +„ Det er den rene sandhed , min smukke , “ sagde +han , „ en sørgelig sandhed ! — men det hjælper ikke +at græde og larmentere over sligt . Den gamle knegt +var jo allerede til årene , og kunne ikke leve ret længe +mere . Det er den eneste trøst , der bliver en stakkels +djævel som mig tildel , at de store må bide i græsset +ligeså godt som vi små . Men derpå har du +vist aldrig tænkt . — er det ikke så , min lille ? “ +Janette hørte næppe , hvad der blev sagt til hende . +Hendes tanker vare kun hos den døende fader . +„ Er det også virkelig sandt ? “ råbte hun endnu +engang . +„ Hvad skal være sandt ? “ At den gamle stymper +skal være død ? — det er ligeså sandt som det hellige +evangelium . Og jeg vil sige dem endnu mere . Det +er ligeså sandt at der eksisterer en arving til den hele +herlighed — og at de må skjule dem i en hurtighed +og forlade slottet med deres hele krimskrams . “ +„ Jeg forstår dem slet ikke . “ +„ Nå , min snut , så skal jeg tale tydeligere . Greven , +deres fader , havde ikke den mindste ret til noget +af alt hvad han ejede — og han vidste det godt . — +han havde altså ikke noget bedre at gøre end at +smugle den anden afvejen — eller som man også kalder + +det — forsøgs at berøve ham livet . — men den rette +arving havde ingen lyst at lege en sådan leg . Han +er noget vred , og jeg tror at det bedste for dem ville +være , ikke at komme ham for øjnene . “ +Jeg frygter ham ikke , “ sagde ' Janette modig . „ Det +er kun alt sammen fabler , som jeg ikke tror på . “ +„ Det kan de gøre som de har lyst til , min søde +pige , “ svarede den frække Karl , „ men når de vil være +forsigtig , så tag imod mit råd , begiv dem under +min beskyttelse , og gå klogeligen den anden afvejen . “ +„ Jeg skulle gå med dem ? “ +„ Ja , hvorfor ikke ? Jeg skal min salighed ikke spise +dem . “ +„ Umuligt ! “ +„ Oho , min smukke — de foragter måske et menneske , +der på en redelig måde må fortjene sit brød ? “ +Svarede snyde hånlig . „ Det er jo rigtignok meget bekvemmere +at hente sine penge ud af de andres lommer . “ +„ Lad mig komme frem ! “ sagde Janette , hvis tålmodighed +nu var forbi . „ Jeg vil selv tale med den mand +om hvem de taler . . . gå afvejen ! “ +„ Det skal ikke falde mig ind , “ svarede snyde . +„ Hvorledes tyr te vove at tale et sådant sprog , +ligeoverfor mig , “ sagde Janette . +„ Jeg taler som det behager mig , med dem og tyve +andre , som er ligeså god som de . “ + +med disse ord gik han ligeiøs på hende , og slyngede +sin ene arm om hendes liv . +„ Slip mig straks på øjeblikket , “ sagde Janette som +forgæves forsøgte at befrie sig . +„ Ikke førend de har betalt løsepenge , “ svarede han +med lystne blikke . +„ Knn et Kys , min søde pige , “ stammede han . +„ Nej , nej , ikke for alt i verden . — slip mig skurk . “ +Derved bøjede hun sig fuld af afsky fra ham . +„ Når de gør dem kostbar , min due , så . . . “ +„ O hjælp — hjælp ! “ skreg Janette i fortvivlelse . +„ Tys — øjeblikkelig stille ! “ streg den rå Karl , og +forsøgte at lægge hånden for hendes mund , for at +dæmpe hendes skrig . +Men det lykkedes hende at bøje hovedet til siden . +„ Hjælp ! til hjælp ! “ råbte hun på ny , så at det +genlød igennem hele slottet . +Dreven til det yderste ved hendes modstand , slap +han hende nu aldeles , men kun for med fordoblede kræfter +at tage hende i sin favn . Han hævede hende op +fra gulvet , og var allerede i begreb med at bære hende +bort , da på engang et veltruffet slag ramte ham således +påhovedet , så athannæsægruus styrtede til jorden . +Adolf Tøndesen havde frelst Janette . + +den efterretning som Juan havde bragt til præstegården , +blev optaget af de tilstedeværende i en heftig +sindsbevægelse , og isærdeleshed Adolf tpndesen . Når - +efterretningen om grevens død virkelig var sandt , så +kunne det hele jo forandres . Dertil kom endnu denne +nye arvings optræden og hans voldsomme indtrængen +på „ Fremtidshåb “ . +Over dette punkt blev Juan nøjagtig udspurgt , men +han kunne ikke svare videre på det , end at en hel +mængde mennesker havde begivet sig til slottet for at +storme det . +Adolf var derfor straks på det Rene med , hvad han +havde at gøre . +„ Du må straks køre med mig dertil , hjelmfljold , “ +Sagde han til vennen . +„ Det er umuligt , “ svarede denne . „ Vejen er mig +ubekendt ; det ville være aldeles mørkt , førend vi nåde +dertil , og natteluften ville være skadelig for dig . “ +„ Men hjelmfljold — måske er hun der , og i fare . “ +Stakkels hjelmfljold ! Han begreb straks hvor umuligt +det var at forkaste slige argumenter . Han kendte +sin ven alt for nøje , for ikke at vide , hvor unyttig det +var at modsætte sig i dette kapitel . Tilladelsen til at +benytte præstens enspænder , blev hurtigt indhentet , og +efter at have fået de nødvendige efterretninger , hvilken +vej de skulle tage , kørte de ud af porten . + +ved omdrejning af en vej , mødte de præstens +gamle fader , som med hånden gav dem et tegn for +at holde stille . +„ Ønsker de at tale med mig ? “ spurgte Adolf , og +bøjede sig derved ned til ham . +„ Jo jeg har , “ hviskedee den gamle mand . „ Alt hvad +der angår grev flys sager , har en stor interesse for +mig . Tør jeg bede dem , at give agt på alt hvad +der foregår på „ Fremtidshåb ? . “ +„ Ganske vist , kære hr . Holgersen , de kan aldeles +stole på mig . “ +„ Og vil de så snart som muligt komme tilbage , +for at jeg kan erfare alle enkelthederne af deres egen +mund ? “ +„ Jo , det vil jeg med glæde ! “ +Den gamle mand trykkede hans hånd , takkede ham +og var i begreb med at fjerne sig , da han pludselig +kom til at husfe på noget . +„ Som de har hørt , er der pludselig kommen en mand +tilsyne , som gør fordring på grevens ejendom og +titler . Måske få de ham at se . Måske er han +fattig , udannet og ligefrem . Skulle te så være tilbøjelig +til , uden videre at bedpnne denne fremmede — +eller mistroe ham . . . vil de så opfylde mig en bøn ? “ +„ Gerne . “ + +„ Godt , hav så den godhed , ikke at dømme efter +det ydre . “ +Med disse ord hilste han og gik tværs over Marken . +„ Den gamle mand lod til at være stærkt bevæget , “ +Sagde hjelmfkjold . +„ Jo , det var han virkelig , jeg kan slet ikke forklare +mig hans opførsel . “ +Nu fortsatte de deres kjøretour i en dyb taushed . +Enhver var beskæftiget med sine egne tanker . +Det var ikke let at finde vejen til slottet . Snart +kørte de til højre , snart til venstre . Så længe det +var lyst , og de mødte mennesker gik det end « , da de +så kunne forespørge dem , men da det blev mørkt og +natten brød frem , kom de til den overbevisning at +de var kørt fejl . +Denne tilstand var meget pinlig . +Adolfs længsel for at nå målet , steg med hvert +minut , som der gik tabt . I det næste hus som de kom +forbi , erfarede de , at de måtte køre flere mil tilbage . +Tøndesen var fortvivlet , og var nærved at opgive +det hele . +Hjelmskjold derimod blev mere ansporet , ved vennens +modløshed . Han besluttede derfor , at bringe det +begyndte i udførelse , og resullatet af hans vedholdenhed +blev den , at de ved midnatstid nåde kroen , hvor +Rosa endnu befandt sig . + +det hele tog havde nylig forladt krosiedet , og i +det fjerne kunne man endnu høre tumulten , som tabte +sig mere og mere . Krosfedet var for øjeblikket aldeles +tomt af gjcester . Værtinden , madam Truelsen takkede +sin gode stjerne , at denne rasende flok havde forladt +hende , og var netop i begreb med at berede en styrkende +drik for Rosa , da vognen holdt for døren , og +de to venner hurtig kom ind . +Få spørgsmål og svar , gav Adolf snart den +overbevisning , at jnan ikke havde overdreven begivenhederne , +som her vare gået for stig . +„ Jeg tror det er bedst , at vi køre straks hen til +slottet , “ sagde Adolf — men han ventede med at gå . +Der svævede ham et spørgsmål på læberne , men +han frygtede for , at udtale det . Hans læber skælvede +da han endelig spurgte : +„ Er grevens datter — er frøken Janette på +slottet ? “ +„ Jo , hun er , “ svarede værtinden . +„ Så er det vel også muligt at hun er bleven +truet og hånet ? “ udbrød Adolf . +„ Hvem kan vide det , “ svarede madam Truelsen . +„ Det eneste hvad jeg formåede at gøre , var det , at +jeg bragte datteren af den nye Greve — jeg mener +datteren af den mand , som kalder sig således — i +sikkerhed . “ + +„ Altså han har en datter ? — og hun er ikke fulgt +med til slottet ? “ spurgte Adolf . +„ Nej , hun er ovenpå , i mit eget værelse , “ svarede +hun . „ Men hvad seer jeg — der kommer hun jo selv +ned af trapperne . “ +Rosa kom virkelig gående ned af trapperne . Hun +var forfærdelig bleg , og var meget bange og angreben , +men dette forhpiede kun hendes skønhed . Hendes gyldne +lokker bølgede omkring hendes ansigt . +Ved dette syn undslap der Adolf et skrig af overraskelse . +Det var ikke allene den unge piges sjældne +skønhed , som aflokkede ham dette udbrud , men meget +mere på grund af hendes store lighed med Janette . +Den unge mand blev aldeles overrasket af dette +syn , og ilede hende uvilkårlig i møde . Et øjeblik hengav +han sig til det skuffende håb , at det var hans tilbedte , +som kom ned af trappen . +Et smerteligt suk undslap ham , da ban bemærkede +sin vildfarelse , men han vedblev at stirre på hende , +som om hun var et genfærd . +„ Og hende , “ mumlede han , mere talende til sig +selv , som til de andre , „ dette er datteren af den nye +Greve ? “ +„ Således kalder man hende , “ sagde værtinden , +men hun kunne ligeså godt være den gamle Greves +datter , så fin og spæd seer hun ud , og så ligner + +hun jo den nådige frøken Janette på el hår , som +te vistnok selv vil indrømme . +Medens denne tid havde Rosa nået enden af +trappen , og gik ligeløs på den talende . Hun kastede +el ængstelig blik på de to unge mænd . En glødende +rødme udbredte sig over hendes ansigt , da hun så +på Adolf , — men kun for el øjeblik — så blev hun +ligeså bleg , som hunzfør havde været . +Tet kummerfulde udtryk der lå i Adolfs øjne , +formåede ikke at skjule hendes bevægelse . +„ Nu er det rolig igen , kære barn , “ sagde værtinden , +som udtydede hendes udtryk på sin Viis . „ Huset +er nu tomt . “ +„ Og min fader , hvor er han ' bleven af ? “ udbrød +den unge pige . +„ Han er i gode hænder — te vil nok passe på +ham , “ var svaret . +„ O , min gud , han er gået med . “ +Tonen , hvori disse ord blev ytrede , skar Adolf i +hjertet . Sit hele liv igennem havde han følt trang +til kærlighed — hvad der var nægtet ham , blev +enhver uværdig tildel . +„ Deres fader er , — når jeg har forstået ret , +gået hen til slottet , “ sagde han , henvendende sig til +røsa , som ved at høre hans stemme , på ny blev blussende +rød . „ Han holder sig for den retmæssige arving + +til slottet — altså af grev flys stamme . Er det +ikke således ? “ +„ Min fader har nylig sagt mig det , “ var Rosas +skælvende svar . „ Jeg er i stor angst for ham , og ville +gerne gå efter ham . “ +„ Gå efter ham , i denne time ved nattens mørke , +og iblandt det folk som omgiver ham , “ svarede værtinden +hende . „ Nej , mit barn , det er umuligt . Men +disse herrer begiver dem derhen , og vi bede dem om +at bringe os besked hvad der har tildraget sig på +slottet . “ +„ Vil de virkelig gøre det ? “ spurgte røsa , henvendende +sig til Adolf , hvis nærværelse hun lod til , alene at bemærke » +Vil- de gå hen til min fader , — søge at berolige +ham , og afholde ham fra , at han ikke vil drikke mere ? +— sig ham , at jeg . . . at jeg føler mig meget forladt +og længes efter ham , så kommer han måske tilbage +til mig . +Halvtgrædende , skælvende og rødmende stod den +stakkels pige foran Adolf og så på ham med et alvorligt +og fortrolig blik . +Hvortidt havde et andet blik , således set på +ham , ligeså sød og ren . En dyb bevægelse gjennemfoer +ham . Uden ret at vide hvad han foretog sig , strakte +han sin hånd ud imod Rosa , som denne uden undseelse +tog imod . + +„ Jeg vil straks ile til ham , og gøre alt hvad de +puster , “ sagde han . „ De kan trøstig stole på mig . “ +Forlade sig på ham ! —hun havde gerne betroet +sit liv i hans hænder . +Stakkels Rosa . +Medens begge stod med hverandre , hånd i hånd , +hørte man pludselig en dump oghuullyd trænge igennem +luften . +„ Forundret så de på hinanden . +„ Hvad er det ? “ spurgte Adolf . +„ Det er . Stormklokken på slottet , “ udbrød værtinden +forskrækket . Såsandt som jeg lever , det må +være den . Hvad kan der dog gås for sig ? “ +De ilede hurtig udenfor huset . Natten var mørkt , +men i omegnen af slottet viste sig et lyst skær , som +kom af en stærk ildebrand . +„ Man har sat ild på slottet , “ streg madam +Truelsen . +„ Det ligner virkelig noget sådant , “ svarede hjelmstjold . +„ O , +min gud , så er min fader også i fare ! “ +Jamrede Rosa . „ Måstee bliver hans liv i dette øjeblik +truet . “ +„ Barmhjertige gud , hjelmfkjold — og hende . “ +Det var Adolf , som udstødte disse ord i en fortvivlende +tone . + +Rosa vidste ikke , om hvem han talte , men hun forstod +dog betydningen af hans udbrud og hjertet gjorde +hende ondt , som om det skulle briste . Hun måtte holde +sig til rækværket for ikke at segne om , da hun så hvor +Adolf feberagtig greb vennens hånd , og med glødende , +vidtopspilede øjne trak ham med sig . +De gik uden at sige hende et ord , men de vendte sig +pludseligt om , for at spørge efter vejen . Nu først bemærkede +Adolf Rosas forunderlige sindsbevægelse . Med et Spring +var han igen ved hendes side og greb hendes hånd . +“ Frygt intet , stakkels barn , der er ingen fare , “ +Sagde han venligt , og var i det næste øjeblik forsvunden . +Først længe efter erindrede han , at den unge piges +hånd havde været så kold som marmor . Men +nu havde han ingen tid at lægge vægt derpå . +Stormklokken blev ved at lyde . Skæret imellem +træerne havde antaget en mørkerød farve . Ved den +næste bøjning af vejen , så de hvor røgen steg op +til himlen , og kastede glødende funker højt i vejret . +„ For guds skyld , hjelmskjojd , “ udbrød Adolf , og +rettede sig pludseligt i vejret , så vognen nærved havde +væltet — hurtig — hurtig , — kør til — giv mig tøjlerne . +Måske ligger hun i den dybeste søvn , medens +luerne raser omkring i slottet . Måske søger hun i +fortvivlelse en vej for at kunne frelse sig , men sinder +kun en ny fordærvelse . Eller den ville horde har måske + +revet hende ud as sengen og har jaget hende ud +i nattens mørke — eller bliver hånet , mishandlet , ja +måske tage de livet af hende . — hurtig , hurtig . “ +Med en lynende fart fløj vognen afsted , uden at +tage hensyn af mørket , eller den ubekendte vej . Men +lykken fulgte dem ; og uden at rammes af noget uheld , +nåde de endelig den frie plads foran slotshaven . +De frygtsomste og forsigtigste af tnmultanterne , +havde samlet sig her ved indgangen . De formodede +at de to ankommende vare fuldmægtige i den afdøde +Greves tjeneste og holdt det nu for deres pligt , at +nægte dem adgang til slottet . Men Adolf var ikke i +den stemning at lade sig sorhindre as noget . Han +sprang ned as vognen , medens den endnu var i fuld +fart , og ilede henimod porten . En bondekarl , der stillede +sig i vejen for ham , lå i det næste øjeblik i +græsset , og Adolf ilede nu igjennen haven op til +slottet . +Nu kunne han se , at hans største sorg var uden +grund . Ikke huset , kun en glædesild havde han set +opflamme . Janette var i det mindste ikke truet af denne +frygtelige , ubarmhjertige fjende . +Med et „ Gud være lovet ! “ stormede han videre +frem , og snart havde han nået hovedindgangen til +slottet . Men her så han , at døren var bleven slået + +ind med vold , og han kunne næppe tro , at denne rasende +mængde havde skånet slottets beboere . +Da han betrådte forhallen , så han en del +mørke skikkelser , som lå rundt omkring på gulvet , +aldeles drukken , medens en forvirret støj nåde til +ham , som kom op fra kælderen . +Han stod et øjeblik og lyttede . Måske var det +godt , når han gik ned , for at fordre regnskab af de +indtrængende . Men medens han endnu stod og gik til +råd med sig selv , trængte et lydeligt mdråb til hans +øre . +I det første øjeblik vidste han ikke , hvor lyden var +kommen fra — men efter et øjebliks ophold , hørte +han det samme råb med en endnu højere og ængsteligere +stemme . +Han hørte nu at råbet om hjælp kom ovenfra . +Han styrtede i en fart op af trapperne , tog et spyd +som stod imod væggen , og ilede henimod korridoren , +hvor snyde stod og havde omfavnet Janette . +Han få hvor hun kæmpede med den usle angriber , +og i sin harme hævede han spydet » og rammede +snyde således , at han uden at give en lyd fra sig +styrtede til jorden . +Han tog nu den besvimede Janette i sine arme , +som han elskede mest af alt i denne verden . + +hans hjerte bankede stærkt , læberne bævede , og en +tåge lagde sig for hans øjne . +Medens han stod i dyb betragtning , og overvejede +hvorhen han skulle vende ug med sin dyrebare byrde , +åbnede en tør sig , hvoraf den tro Lisette skyndsomt +ilede til . +Hun så , at Adolf havde taget hendes frøken i +sine arme , og snøde tilsyneladende , liggendes død på +gulvet . +Hvad der var sket vidste hun ikke , men hun fattede +en stærk mistanke . +Her var begået et mord , og man havde forsøgt +at bortføre hendes herskerinde . +Hendes mistanke blev næsten til vished , da hun +kom nærmere og genkendte Adolf Tøndesen . Hun +vidste at han var janeites elsker , og troede nu , at +fortvivlelsen havde drevet ham til , at foranledige denne +forræderiske overfald , som var bleven begået i denne +nat . — +oprørende og uvillig over hans opførsel udbrød hun : +„ Hvad vil de her ? I hvilket øjemed er de kommen +her til slottet ? “ +Han havde ikke hørt , at hun havde nærmet sig , og +vendte sig derfor overrasket og uvillig om imod den +spørgende . På det første blik genkendte han Lisette . +„ De her ? “ udbrød han med bitterhed . + +„ Jo herre , og det er en lykke for min elfkede +frøken , at jeg er her , for i farens stund at værge +for min elskede herskerinde . Hvor uretfærdig og usselt er +det ikke as dem , at komme hertil om natten , i følgeflab +med al denne pøbel , for at ængstigemin frøken næsten +tildøde . De havde ikke turdet vove det , når greven +havde været her . +„ De er i vildfarelse , i en fuldstændig vildfarelse ! “ +Indvendte Adolf . +„ Så ? er jeg virkelig det ! Men de skal alligevel +ikke opnå deres onde hensigt . De skal ikke få lov +til at bortføre hende , imod hendes egen villie . Jeg +skal forsvare hende så længe jder er en dråbe blod i +mig “ . +Ved disse ord slyngede hun armene om den bevidstløse +Janette for at rive hende fra ham . Adolf +gjorde modstand . +„ Lisette “ , udbrød han , „ tidligere var de venligere +stemt imod mig . Sig mig nu sandhed , jeg bønfalder +dem . Når jeg nu kom Janette til hjælp , når jeg +ville gøre hende fri — ville det i grunden være +imod hendes villie ? “ +Den stakkels Lisette ønskede ikke at skuffe ham , men +ved alle disse begivenheder var hun bleven aldeles forstyrret . +Alt hvad der var sket , skrev hun på Adolfs + +bekostning , og hun tog nu hele usandheden , som hun +gjorde sig skyldig i , på sin kappe . +„ Jo — vistnok var det imod hendes villie , “ udbrød +hun . +„ Lisette , allerede engang har de bedraget mig , te +bedrager mig også nu ! “ udbrød den unge Aland . +„ Nej — nej ! “ +„ Tror te da , at jeg kunne tro at deres frøken var +bleven kold og ligegyldig imod mig ? “ +„ Hun har jo selv sagt dem det . De har jo hørt +det af hendes egen mund . “ +„ Jo , jeg har hørt det , men Lisette , jeg håber alligevel , +og de ved jo i hvis nærværelse disse skrækkelige +ord blev udtalte . Hendes fader og den forhadte som +hvervede om hendes hånd , var jo hos hende . Måske +havde man gjort hende bange — måske har hun ladet +sig forlede dertil af frygt . Men de , Lisette , er både +dag og nat i hendes nærhed . De må kende hendes +hemmeligheder , og må kunne forstå at læse i hendes +hjerte . Tersor beder jeg dem for guds skyld at sige +mig : har Janette den morgen talt sandhed ? “ +„ Det har hun gjort , “ var hendes svar . +Han udstødte et dybt suk . Hurtig lagde han den +elskede Janette i Lisettes arme , kastede endnu engang et +langt , kærligt blik på hendes åsyn og ilede derpå +ned af trapperne . + +Lisette forskrcrkkedes over den virkning hendes løgnagtige +udsagn havde frembragt hos Adolf , og var allerede +i begreb , at tilbagekalde ham , men så erindrede +hun sig på ny alle de forstyrrelser , som hun troede han +var skyld i da hun holdt ham for anføreren af banden , +som rasede igennem slottet , og beroligede sig med +tanken om , at hun her havde gjort ret . +Hun havde aldrig kendt kærlighedens sødme , og +kunne heller ikke fatte , at en sådan kærlighed er i +stand til , at ødelægge et menneskes hele fremtid . +Tøndesen ilede ned af trapperne . Hans ansigt +var mørk , med armene korset over brystet . Selv +den nat da han stod lige overfor baronesse Dyring , +havde han ikke følt sig så modløs og ulykkelig som +han nu var . +Når hun havde ophørt at elske ham , var alt hvad +verden besad uden værdi for ham . +Nedtrykt af disse følelser gik han ned i vestibulen . +Tumulten udrev ham af stne tanker . Det , var den +samme larm , som han havde hørt ved hans indtrædelse +i slottet , men det lod til , som om tumulten var taget +til , og den støjende mængde kom stedse nærmere . +Han stod stille og lyttede . I dette øjeblik kom den +drukne skare stormende frem , og ind i hallen . +Men iblandt denne skrigende og hylende flok stod +den gamle Dyring med en rolig værdighed . Adolf antog + +ham straks for anføreren af tumultanterne , og kunne +straks på første blik se , at manden ikke måtte være +ved sin forstand . +„ Det er en gal ! “ sagde han til sig selv , og ved +den tanke at Janette skulle blive prisgiven til denne +rå masse , følte han sig pludselig som nyoplivet . +„ Jeg kan ikke hade hende , “ udbrød han ; „ og vil +ikke forlade hende , så længe hun er i fare . +Denne beslutning udtrykte sig både i hans mine +og holdning , og gav hans hele person noget udfordrende , +ja næsten truende , som inponerede disse rå +mennesker , så at der et øjeblik opstod en taushed da +han trådte iblandt dem . +Kun Dyrings øjne glødede vildere , da han fik +øje på den unge mand . Han spurgte om hans navn , +og tilføjede : +„ Jeg antager , at de ved , på hvis jordbund de +befinder dem ? “ +„ Ganske vist , på grev fly ' s naturligvis , “ svarede +Adolf rolig . +„ Godt , jeg er greven . “ +„ De ? “ sagde Adolf , idet han undertrykke et vantro +smil . +„ Ja , netop jeg , og jeg må bede dem , at nævne +deres navn , eller at de øjeblikkelig forlader mit hus . “ +„ Bravo ! “ „ Hurra ! “ streg den drukne mængde . + +„ O , mit navn skal de nok få at vide , “ svarede +Adolf . +„ Jeg behøver ikke at få det at vide , jeg kender +det allerede ! “ udbrød Dyring , som fik et pludselig indfald . +De er baronessens søn - en skamplet for grev +fly ' s navn . Nu kender jeg dem . +„ De er i vildfarelse , “ indvendte Adolf . +„ Stille . Hvad eders forsikringer er værd , det +er almindelig bekendt her i byen ! “ råbte Dyring . +Han henvendte sig til de øvrige og udbrød : +„ Det er ham mine herrer ! hvem kunne det vel ellers +være ? Hvem kunne vel ellers i denne time tillade sig at +vise-sig på mit slot . Men han har ingen ret dertil +— det er ingen fly — han har ikke nogen net til at +vise sig her . Jeg er arvingen — jeg er den rette +Greve ! “ +„ Ud med ham ! “ skreg en tordenstemme i baggrunden . +„ Kast +ham i slotsparken , “ råbte mor fanesse . “ +„ Det vil blive en kostelig spøg ! “ +- „ Ud med ham og hans lige , brølede en drukken +skoflikker . +„ Å ja , ud med ham , “ brølede den hele hob . +En bedøvende larm overdøvede alle Adolfs forsikringer , +som alle antog for grevens søn , Oskar . Enhver +kendte dette navn , der kun blev udtalt under + +forbandelser . Han havde ikke ladet sig se her på +fremtidshåb i mange år ; men en sørgelig tildragelse , +som var passeret her i omegnen under Oskars første +besøg her på slottet , da han havde bortført en ung +pige af dette sogn , forført , og derpå forladt hende , +var endnu ikke glemt . På denne tildragelse gjorde +mor fanesse dem opmærksom , og med en hæs stemme +råbte hun : +„ Hvor er gårdmand hans Nielsens datter bleven +af ? “ +„ Jo , jo , skam for denne usling , al ulykke må +ramme ham . “ +„ I slotsparken med ham . “ +„ Jo , jo , i parken med ham . “ +„ Tjær ham og få fjedere ham . “ +Adolfs stilling blev mere og mere farlig . Han få +det , men frygtede ikke . I denne larm var det umuligt +for ham , at gøre sig forståelig . +Den opirrede rå mængde holdt hans koldblodige +rolighed , for ligefrem trods , og blev derved kun mere +forbittrede . +Den rasende flok blev værre og værre , med et forfærdælig +hævnskrig omringede de den stakkels , unge mand , +stnbbede , trængte og stødte ham med banden og trudsler +igennem hallen . +Faren voksede med hvert øjeblik . + +den drukne blasse var besluttet at holde en ret +over Adolf . +Endnu engang gjorde han et forsøg for at skaffe +sig gehør . +I det øjeblik da man ville trænge ham ud af den +yderste dør , kastede han sig med al magt tilbage , forsøgte +at befrie sin arm fra den rasende mor fanesse , +og råbte så højt han kunne : +„ Hør rolig på mig , vil i ? “ +„ Nej , nej , vi vil ikke høre på dine løgne ! “ brølede +den hele flok . +„ Hoved ned og benene i vejret , “ skreg mor fanesse . +I det næste øjeblik var denne befaling , fuldført . +Adolf var nu aldeles i sine angriberes vold , hvoraf +nogle bemægtigede sig hans ben , medens de andre toge +fat på hans hoved og skuldre . +„ Bær ham nu ned i haven og kast ham så i parken , “ +Skreg kvinden . +Nu vare de komne udenfor slottet . De forangående +vare allerede trådte ind i haven , men det syn +som mødte dem , bragte dem til at stå stille . +En ung mand kom hurtig løbende henimod sværmen , +fulgt af nogle politibetjente og en del bevæbnede +bønder , som gjorde sig parat at møde vold med vold . +I det næste minut var Adolf befriet , og hans +plageånder slap ham så pludselig at han faldt så + +lang han var på jorden . Den bedøvende larm forstummede +pludselig , de truende gebærder forvandlede sig +pludselig til skræk , og den ene så frygtsom på den +anven . +Kun Dyring tabte ikke modet . +„ Lås døren — tilspær og luk den ! “ befalede han +med en høj og rolig stemme . +Folkene skyndte sig med nt lystre ham , og låsede +døren så godt dette lod sig gøre . +„ Ved de også , hvad de der foretager dem ? “ +Råbte Adolf , som havde rejst sig . +„ Jeg ved det , unge mand . — jeg gør brug af +min ret — for jeg er herre i mit eget hjem ! “ svarede +Dyring . +Politiet bankede nu hårdt på tpren . +„ I kongens navn ! “ råbte den ene af dem . „ I +kongens navn , luk op ! “ +Dyring smilede ligesom en vanvittig og så med +stolthed omkring sig . +Adolf betragtede ham med deltagelse og frygt . +Mængden , der pludselig var bleven ædru og modløs +ved den fare , der truede dem , trængte sig sammen +i en klynge og turde ikke vove at røre dem . +„ Det vare måske bedre , herre , når vi lukkede +døren op , “ mente en af de værste af hele flokken . +„ Nej , “ stregmor fanesfe . „ Nej , siger jeg ! “ + +„ Men det må jo dog ske engang , “ mente den +første meget nedslået . +„ Aldrig ! “ råbte Dyring . „ Har jeg ikke sagt eder , +at jeg hellere vil se min hele ejendom opgåe i flammer , +som at komme i den falske Greves arvingers hænder ? +Hellere stikker jeg selv med egne hænder ild på +det ! “ . +„ Det var godt sagt , “ skreg mor fanesse . +Politiet vedblev at banke på døren og fordrede +at komme ind , men Dyring veg ikke en fodsbred fra sin +formentlige ret , og ingen muskel i hans ansigt udviste +nogen frygt . Det eneste , som gjorde ham ondt var +hans venners vankelmodighed og forsagthed . +Adolf bemærkede dette , og benyttede det heldige +øjeblik for at tale til dem . +„ I hører politiet , som står udenfor og begærer +at blive lukket ind , i kongens navn . „ Ved i ikke , i +afsindige , at i ikke har nogen ret til at trænge ind i +grevens slot , og at j er fulgt med en mand , som selv ikke +har den mindste ret dertil ? ' man . vil fængsle ham og +eder alletilsammen . Man vil drage eder til regnskab , +for det- indbrud som i har begået i grev fly ' s +ejendom . “ +Der var ingen som afbrød ham . +Endogså de værste af tumultanterne , lod det nu + +til , som om devare komne til besindelse . Kun på den +nye Greve gjorde denne tale ingen indtryk . +„ Han lyver , han bedrager eder ! “ råbte han . „ Hvad +frøer i vel at kunne vente af grev flys skurkagtige +syn ? Så snart vi rymme Marken for ham , så tager +han slottet i besiddelse . I kender ham jo — eders +dyttre kender ham endnu bedre . “ +Disse ord blev ikke uden virkning . Adolf indså +at strymmen ville vælte indpas ham , men han forekom +den , og udbryd hurtig : +„ Det er falsk ! Jeg er ikke grev flys syn . - jeg +er ligesålidt den unge Greve , som denne gamle mand +er en fydt grev fly . “ +Nu opstod der en dyb tilstand . Den forsfrækkede +alængde var . tilbøjelig til at tro alt , hvad Adolf sagde , +men de frygtede at tilstå for dem selv , at de havde +gjort noget uret . +Selv Dyring følte sig mindre dristig , ved det han +havde hørt , inen endnu mere ved det faste bestemte udtryk , +hvormed dette var bleven udtalt . +„ Når de ikke er grevens søn , hvem er de da ? “ +Spurgte han . +„ Mit navn er Adolf tyndesen , “ lød hans svar . +Når en granat var falden ned for fødderne af +den nye Greve , var han ikke bleven mere forskrækket , +som han blev nu . + +„ Tsndesen — er det deres navn ? “ spurgte han +med en ængstelig stemme . +„ Jo , mit døbenavn . “ +„ Og de vil gøre fordring på arven — på +grevskabet ? “ +„ Jeg på grevskabet ? “ +„ De er min rival — og dog har jeg indtil denne +time , endnu aldrig hørt deres navn nævne . “ +Adolf smilede medlidende . +Fra først af havde han betragtede denne mand som +et offer af et selvbedrag , kun ved hans ydre ro , havde +han sommetider tvivlet derpå . Men nu , da denne +mand holdt ham , den fremmede , for sin rival , og medarving +til grev flys ejendom , nu kunne han . ikke tvivle +længer , at denne mand måtte være en stakkels sindssvag . +„ Den nådige hr. Greve kan være ganske rolig , “ +Svarede han . „ Hvormange rivaler de også kan have , +jeg hører i alt tilfælde ikke dertil . Jeg har , og gør +ingen fordring af noget som angår grevskabet . +„ Det er ikke sandt , de vil bedrage mig , “ sagdes +Dyring . +„ Hvorfor skulle jeg det ? Hvad har jeg med dem +at gøre , eller de med mig ? “ var svaret . +Dyring så forskende på ham . Denne unge mands +ansigt bar et præg af ærlighed og oprigtighed . Dyring + +så det — men endnu var hans mistro ikke bleven +besejret . +„ Hvorledes kommer det da , at de , Tøndesen , akurat +nu , da greven ligger i kisten , kommer her på slottet , +når det ikke var for arvens skyld ? “ +„ Jeg skal svare dem derpå . Men først må de +forklare mig hvad mit navn har med denne sag at +gøre . “ +„ Hvorledes mener de ? “ +„ Mit spørgsmål er så klart som dagen , . synes +jeg , det kan ikke være svært for dem at besvare det . “ +„ De har ganske ret — at besvare det , er ikke vanskeligt . +Men te har jo aldeles ingen grund til at spørge +derom , for te ved jo alt lige så godt , som jeg selv . “ +„ Men jeg forsikrer ved min ære at jeg er aldeles +uvidende i denne sag . “ +„ Hvorledes ? Te bærer mit navn og ved ikke . . . . “ +„ Deres navn ? “ +Ganske vist mit navn — og dog vil de ikke vide +at grevskabet nedstammer i lige linie , fra Tøndesen +Dyring ? +Den unge mand blev ligeså forundret , som overrasket . +„ De +tager vist fejl , min herre , ganske vist , de må +tage sejl . “ + +„ Jeg tager ikke fejl , for jeg har beviser — beviser +siger jeg dem . “ +„ Og jeg — nej , nej , jeg kan ikke tro det . Det er +kun en vild og tåbelig drøm , at jeg som Janettes lige +kunne optræde og betle til hendes hånd . +Han vrededes på sig selv , at han kunne give en +flig tanke den mindste vægt . +Hvor ofte havde ikke et svagt menneske ved et lig ' +nende tilfælde mistet forstanden ! +Han huskede utallige eksempler om vanvittige , som +udgav sig for konge og kejser , ja endog for hellige og +Apo stier . ' +han , var i begreb med at give et vantro og medlidende +svar , men Dyring afbrød ham . +„ Vent ! “ sagde han . . „ I . dette øjeblik tror de mig +ikke , men vent til jeg forelægger dem sandfærdige beviser . +Imidlertid +havde politiet opgivet at trænge ind ad +hovedindgangen , og skyndte dem nu , med Hjelmskjold +i spidsen , at søge dem en anden indgang . +Forsamlingen i hallen , halvt forskrækket over deres +egen stilling , og forundrende dem over den vending +som samtalen havde taget imellem deres anfører og +den unge mand , tabte nu aldeles modet . +Det var kun en lille hob , for mange lå omkring +på gulvet og snorkede , andre opholdt dem endnu i + +vinkælderen , og endnu andre gennemstøvede slottets +pragtfulde gemakker . +De få , som endnu vare forsamlede om Dyring , +vare udmattede , søvnige og tvivlrådige hvorledes de +skulle forholde sig . +Pludselig kom Lisette ilende ned af trapperne , udstødende +et hjælpeskrig . +„ O herre , kære hr . Tøndesen ! Hjælp ! hjælp , så +hurtig som mulig , “ råbte Lisette , henvendende sig til +Adolf , som hun genkendte imellem de andre . +„ Hvad vil de ? “ spurgte Adolf misfornøjet . +„ Min frøken . . . +„ Ah , hvad er der med hende ? “ +„ Hans stemme var ved de sidste ord aldeles forandret +— hans øjne lynede , hans kinder glødede , og +han kunne selv høre , hvorledes hjertet bankede i brystet +på ham . +„ Hun er borte ! “ udbrød Lisette , +uden at høre , eller spørge videre , stormede Adolf +igennem hallen og op ad trapperne . +På det sted hvor snyde havde ligget , opdagede +han kun en syl blod , men den elendige selv var ingensteds +at finde . +Lisette som hurtigt var fulgt efter Adolf , viste på +blodpletten , og udbrød grædende : + +„ Han — mennesket var ikke død , han kom til sig +selv igen , styrtede sig over min nådige frøken , og slæbte +hende bort med sig . “ +Det lød utrolig , men med hastige ord forklarede +lifette hvad der var sket . +Lisette havde båret sin unge frøken ind i det +første soveværelse , som stødte ud til corridoren og havde +lagt hende der på sengen . +Efter at hun havde kaldet på flere tjenerinder , +havde de med forøgede anstrengelser halvt om halvt +bragt janeste til besindelse , men en på ny opstående +larm i de indre dele af slottet , forjagede dem . +Enhver søgte at skjule sig , så godt som det lod sig +gøre , og selv Lisette kunne ikke undlade at løbe ind i +et tilstødende værelse , for at fe ud af vinduet , hvor +hun kunne overse hele haven . +Her blev hun oievidne til politiets ankomst , og +ønsket af få slutningen af dette drama af se , +holdt hende længere tid fjernet fra sin frøken . +To gange vendte hun tilbage til sin frøken , for +af fortælle hende hvad der tildrog sig , men da Janette +kun agtede lidt på det hvad hun fortalte , da hun endnu +var meget udmattet , gik Lisette tilbage på sit jagttagelsessled . +Da +hun for tredje gang vendte tilbage til soveværelsæt , +fandt hun denne til fin største skræk tom . + +en anden opdagelse forklarede hende Janettes forsvinden . +Snyde lå ikke mere i corridoren . Det var +utvivlsomt . Manden måtte ikke have været dyd , men +var kommen til besindelse igen . Derpå måtte han +have opsygt Janette og bemægtiget sig hende . +Adolf behøvede ikke ret længe , for af forklare sig +hele sammenhængen . +Idet Lisette fortalte det skete , oplukkede han +døren til sovekammeret hvor Janette havde ligget . +Da Adolf så af værelset var tomt , ville han +begive sig bort for af opsøge den forsvundne i de +andre dele af slottet , men pludselig standsede han og +lyttede . +En svag stønnen nåde hans øre . +Lisette hørte det ligeledes . +„ Ah , i påklædningsværelset ! “ udbryd hun . +På samme tid styrtede begge imod dyren , som +befandt sig i det andet hjørne af værelset . Den var +lukket i lås . +Adolf stødte med hele sin kraft imod dyren , for at +sprængæ den , men den modstod . +En høj latter af snyde besvarede Adolfs anstrengelser . +„ Styd +kun til min dreng ! “ råbte snyde . +„ Luk op ! Luk øjeblikkelig op ! “ skreg Adolf . + +„ Betjen eder selv nådige herre . Luk de kun +døren op når te kan , “ spottede snyde . +Adolf hyrte et sagte undertrykt skrig af en kvindelig +stemme . Det var en lyd , som gik den unge mand +gennem hjertet . +Fortvivlende stemmede han skuldrene imod døren +— forgæves ! Hans sygdom havde betydelig svækket +hans kræfter , og døren bestod af god stærk egetræ . +Den bragede kun , men gav ikke efter . +„ Forsøg kun » videre — bliv blot ved , “ spottede +snyde . „ Men i må skynde eder , ellers kommer i +for sildig . +Adolf kastede et fortvivlende blik omkring sig . +Soveværelset hvori han befandt sig , var grevens . På +væggen hang et par kårder , en gammel bøsse , og et +par pistoler . +Han skyndte sig i al taushed at tage en af pistolerne . +Ved det fyrste blik opdagede han , at den var +ladt . — +„ På øjeblikket , luk Deren op ! “ råbte Adolf , +medens han krampagtig omsluttede pistolen . „ Luk op +eller jeg flyder . “ +„ Skyd de kun min dreng , når de har lyst dertil , “ +Råbte snyde i en tvivlende tone . +„ Jeg gør det på ære , — det er min ramme +alvor . “ + +„ Så er det vel bedst , at jeg sætter den nådige +frøken imod døren , “ svarede snøde . +Adolf hørte en bevægelse og et skrig . Han var +i tvivl om hvad han skulle gøre . +„ Adolf Adolf ! “ råbte i dette øjeblik Janette med +en svag stemme . +„ Jeg er her — tael , — hvad skal jeg gøre ? “ +Spurgte han . +„ Hjælp mig — frels mig ! “ +Adolf var nær ved at blive vanvittig . +Gentagne gange kastede han sig mod døren , men +han sårede sig kun selv uden at opnå det mindste . +Da han stod et øjeblik stille for at lytte , hørte +han en støj , og en klagende stønnen , som af et menneske , +der bliver kneblet . +„ Hvad skal jeg dog gøre ? Almægtige gud , kom +mig til hjælp ! “ råbte han fortvivlende . „ Løb , Lisette , +løb ned og skaf hjælp . “ +Lisette ilede hurtig bort . +Adolf kastede sig ned på gulvet og lyttede ved +dørtærskelen . +Medens hangjorde dette , hørte han på ny Janettes +stemme — det lod til at det var lykkedes hende at +have befriet sig fra knebelen . +„ Adolf ! “ råbte hun . +„ Jo , elskede , jeg er her ! “ + +„ Hyrer du mig ? “ +„ Jo , Janette , din tro Adolf er her ! “ +„ Er du bevæbnet ? “ +„ Jo — men . . . +Han tav pludselig stille og lyttede — i det indre +af værelset kunne han høre en støj , som om to mennesker +brydes med hinanden . +Kun et øjeblik varede denne kamp — derpå skreg +Janette med en høj og ængstelig stemme : +„ Giv ild , Adolf ! “ +I sin fortvivlelse lagde Adolf mundingen af pistolen +imod døren , lagde fingeren på trykkeren og +gav ild . +Kuglen splintrede træværket og trængte ind i værelset . +Derpå fulgte en sagte undertrykt stønnen , så +blev alting stille . +„ O gud , jeg har myrdet hende ! “ udbrød Adolf i +dødsangst . +Syvogtyvende kapitel . +Rosas skriverbog . +Vi må nu kaste et blik tilbage i vor fortælling , +og begive os derfor ud på Christianshavn . + +på samme dag da Dyring var taget afsted med +Rosa til fremtidshåb , stod madam Markus om formiddagen +klokken ti bagved sin disk , og var som sædvanlig +beskæftiget med sit gamle arbejde , ved sortering +af hendes breve . +Den gamle dames ansigt var i dag hverken så +frisk eller munter som sædvanlig . Det var øjensynlig at +hun befandt sig i en mørk og nedtrykt stemning . +Hendes tanker vare beskæftiget med Dyring og +Rosa . Deres forsvinden var og blev en gåde for +hende og hele nabolauget . Ingen kunne begribe hvorledes +de kunne have fjernet dem ud af det tillåsede +værelse . +Madam Markus havde den næste morgen ventet +meget længe på Rosa , men da hun ikke havde indfundet +sig , var hun gået op og banket på døren , men da hun +ingen svar fik , blev hun utålmodig , lnkkede døren op , +men fandt reden tom . +Hvad der gjorde den hele begivenhed endmere +gådefuld , var det , at et vindstød havde tillukket vinduet , +og på den måde havde de ikke det mindste vink , +hvilken vej de flygtende havde taget . +Naboerne fandt hele sagen meget mistænkelig . +Politiet som havde fået nys om sagen , var kommen +til og havde taget hele lejligheden i øjesyn +dens erklæring lød på „ meget mistænkelig “ . + +da madam Markus i hendes hjertensangst omtalte +„ den store pengesum “ , som den gamle Dyring for nogle +dage havde bragt hjem , blev mistanken endmere forstærket . +Alt +dette ærgrede den gode kone , og det var derfor +meget naturlig at hun med et gnaven ansigt passede +sin dont . +Pludselig blev døren lukket op af en ung , elegant +klædt dame . +Det var den smukke , men ulykkelige Alma . +„ Madam Markus , når jeg ikke tager fejl ? “ spurgte +hun . +Huntaltei en blid og beskeden tone , ganske anderledes +som hun tidligere havde gjort , men madam Markus +så alligevel ved det første blik , at den unge dame +ikke var nogen frøken . I denne henseende lod den +værdige dame sig aldrig skuffe . +„ Markus er mit navn , jomfru , “ sagde hun stolt , og +kastede et strengt blik på hende . +„ De har en lejer , ved navn Dyring ? “ sagde Alma +og satte sig på en siol . +„ Jeg havde en , jomfru , “ svarede hun . +„ Rigtig , gode kone , han er gået bort . “ +„ Virkelig , jomfru ? altså de ved også det ? Og +jeg kunne ved Christi kors aflægge min saligheds ed +på , at jeg ikke ved hvorledes det er gået til at de + +er sluppen ud af huset . — måske kan de forklare mig +det , for jeg forstår ligeså lidt deraf som alanden i +månen . “ +„ Deres lejer må vel have haft sine grunde , at +han så hurtigt har forladt sin lejlighed . “ +„ Kender de måske nogle af disse grunde ? “ +Spurgte madam Markus i en hovmodig tone . +„ Nej madam , det gør jeg ikke ! “ udbrød Alma , idet +hun rejste sig op fra stolen . +Aldeles glemmende at hun var mødt her som en +anstændig dame , vedblev hun : +„ Men de madam , de er en uforskammet kvinde . . . “ +„ Nej , virkelig , er jeg en uforskammet kvinde ? “ afbrød +madam Markus hende . „ Men de , nådige jomfru , +hvem monstro skulle te vel være ? Jeg står her +i min egen boutik og er en anstændig kone , og det navn +som jeg fører er så gadt som nogen . Seer de , jomfru , +det er mit svar . “ +Alma søgte al fatte sig og svarede ikke herpå . Hun +var kommen i et vigtigt anliggende og ville ikke slippe det . +„ Hør mig , “ sagde hun så rølig som det var hende +muligt . „ Jeg er ikke kommen her for af trættes med +dem . Det er muligt af de er bedre end jeg , eller af de +har haft mere held med dem — men det vedkommer +jo ikke mig . Jeg er kommen til lem i et ærinde af + +deres lejer , og når de vil erfare hvad jeg har af +sige , så beder jeg dem af de rolig vil høre på mig . “ +„ Nuvel , jeg hører , “ sagde madam Markus , og nikkede +med hovedet . +„ De ved måske af hr . Dyring , så fattig og forladt +han end var , hører til en af de rigeste og fornemste +familier her i landet ? “ sagde Alma . +„ Jeg har nok hørt af han sommetider vrøvlede sådan +noget dumt tøjeri , men så havde han sædvanlig +drukket mere , end hvad halft kunne tåle . “ +„ Det hvad han sagde , varden rene sandhed , “ forsikrede +Alma med stor rolighed . +„ Hvad for noget ? — når han talte om af han +var en Greve og var i besiddelse af store ejendomme , +og af hans stakkels Rosa var en født komtesse — det +skulle virkelig være sandt ? “ +„ Det forholder sig virkelig således . “ +„ Jeg kan ikke tro det , “ udbrød madam Markus +med megen bestemthed . +„ Og jeg tror ikke , at de kan have nogen grund til +at tvivle derpå , “ sagde Alma . „ I ethvert tilfælde er +det let at få dette at vide . Hr . Dyring har sagt mig +at han ved sin hurtige flugt havde forglemt nogle vigtige +papirer , som fuldkommen kunne bevise hans jdenditæt . +Det kan jo gerne være muligt at Dyring har +fantaseret lidt — men papirer plejer ikke at gøre det + +når vi altså finde papirerne og disse indeholde beviser +as hans udsagn , så er alt klar og vist . Har han +derimod lovet sig mere af disse , som de er værd — +godt , så har han løjet for mig . “ +Samtalen som var begyndt så fjendtlig , blev stedse +varmere . +Madam Markus havde flere spørgsmål at gøre +over Dyring og Rosa , og Alma besvarede dem alle så vidt +som hun kunne . Men et vidste hun ikke at besvare , +nenilig det , på hvilken måde de flygtende havde forladt +huset , da Dyring ikke med et ord havde givet hende +nogen oplysning derom . +Da Alma fortalte sine egne forhold , viste det sig +at madam Markus ikke havde taget fejl . +Alma havde mistet sin moder i en ung alder , hun +var fattig , kom i fristelse og havde ikke kraft nok til at +modstå . +Ved disse bekendelser rystede madam Markus med +hovedet . Hun følte medlidenhed med den unge pige , +men hun var alifor megen kvinde til at hun fuldstændig +kunne tilgive hende . +At Alma ville hjælpe Dyring i hans kamp mod +grev fly , fandt hun var aldeles i sin orden , og erklærede +sig til sidst beredvillig til at føre Alma op i kammeret , +som Dyring og hans datter havde beboet . + +i værelset lå endnu alt i samme tilstand som +tidligere . +Alma gennemsøgte ethvert hjørne i værelset . Endelig +fandt hun røsas bibel , tøm lå på sengen , og +endnu var oplukket . Alma plejede ellers ikke at bekymre +sig meget om bibelen — men nu styrtede hun løs på +den og gennembladede den fra begyndelsen til enden . +Hendes næste opmærksomhed henvendte hun på de +hvide blade som sad foran og bagved i biblen , men +efter at hun forgæves havde søgt efter noget skrevet i +bogen , udbrød hun harmfuldt : +„ Her står jo ikke et ord ! “ +„ Og hvad venter de da at finde i bogen ? “ spurgte +madam Markus . +„ I biblen findes en oplysning af største betydning , +sagde den gamle Dyring og indeholdt alle de beviser , som +han behøvede til at kunne gøre krav på arveretten , +rang og grev flys godser . Kan han således have +taget fejl ? Er han måske sindssvag ? “ +„ Sommetider har jeg haft disse tanker om ham , “ +Var svaret . +„ Eller har han måske kun en fiks ide . Jeg har +hørt at sligt sommetider virkelig er passeret , “ sagde +Alma . +„ Jo vist , min kære , “ sagde madam Markus meget +alvorlig , „ Sligt kan passere . Jeg har kendt en god , + +gammel herre , som indbildte sig at han var af glas , +og alletider levede i angst , at nogen skulle slode til ham +og slå ham istykker . “ +Alma smilede tvungent ved denne interessante for , +tælling . Hendes had imod Verner var stor , men næsten +ligeså meget vrededes hun på Janette , som hun mente +at have røvet hendes elsker fra hende . Hele natten +havde hun ruget over hævnplaner , til hvilken tyrings +meddelelser betydelig havde bidraget , — men nu , da +biblen som hun holdt i hånden ikke leverede noget +bevis , styrtede den hele luftkastel sammen til intet . +Tyring havde beskrevet hende alt på det npieste — +når nu alt dette havde været et foster af hans fantasi , +hvad fluide hun så tro om alt det øvrige ? “ +„ Skulle der måske befinde sig endnu en bibel her +i værelset ? “ spurgte Alma . +„ Nej , det tror jeg ikke , “ svarede konen . +„ Var dette nosas bog , ved de det også nøje ? “ +„ Jo , idelmindste har jeg alletider set denne bog i +jomfruens hænder . Hun har ofte sagt til mig , at denne +bog var hendes eneste trøst i de lange vinteraftener , +vædens faderen var i værtshuset og agerede opvarter . “ +„ Men her kunne jo være en bibel som de endnu +ikke har set , “ +Madam Markus rystede med hovedet . +Men Alma lod sig ikke afskrække . Sengklæderne kastede + +hun ud på gulvet , rodede op i alle hjørner , men +intetsteds fandt hun en anden bibel . +Almas utålmodighed gik over til en heftig vredehendes +hævn var nærved at blive tilintetgjort , men +endelig fandt hun en skriverbog , hvor Rosas navn stod +påsfreven , og således blev hendes håb på ny opfrisket . +På den sidste side i bogen var der tegnet alslags +figurer , ligesom der var kopieret flere bibelvers . +Men nederst på bladet stod der : „ Jo jeg kommer +snart , amen ! “ og under dette igen : „ trolovet “ — „ Holgersen , +præst “ . +„ Måske har Rosa som barn efterskrevet disse ord , “ +Sagde Alma . +„ Ih , du min gud , de kan måske have ret ! “ +Svarede konen . +„ Således er det , jeg kunne gerne sværge på det , “ +Udbrød Alma , hvorpå hun varsomt tog biblen og skriverbogen , +svøbte dem i et papir og gav madam Markus +dem med den bøn , at hun på det nøjagtigste måtte +gemme disse . “ +„ De vil vistnok høre noget af Dyring , “ vedblev +hun , „ og jeg skal komme for at høre hvorledes sagerne +stå . Jeg vil ikke tabe den mand af syne igen , som +jeg har været så heldig med at finde . Jeg tør det +ikke ! Alene igennem ham kan jeg tvinge Verner til at + +han opfylder sine pligter imod mig , — og vil han det +ikke , så kan Dyring alene hjælpe til , at hævne mig . “ +Med disse ord forlod hun huset . +Fordybet i tanker vandrede hun ind ad byen til . +På gaden mødte hun sin veninde , der i forbigående +underrettede hende om , hvorledes aviserne udbasnnede +grev flys død og efter en kort samtale skyndsomst +forlod hende . +Da hun modtog denne efterretning blev hun aldeles +forbavset . +Ligeså overrasket som hun var , blev også en ung +mand , der var kommen til og havde fået øje på hende . +Alma befandt sig pludselig ansigt til ansigt med +Verner . +Et øjeblik betragtede de hinanden , uden at sige et +ord . Dette møde var meget uventendes og pinlig for +dem begge . Pludselig udbrød Verner : +„ Alma ! “ +Et øjeblik betragtede hun ham med et spottende +udtryk . +„ De føler dem måske foranlediget på ny at knytte +vort tidligere forhold , efter de har erfaret grev fly ' s +død ? “ sagde hun . +„ Foranlediget ? — hvorledes ? — hvad har denne +begivenhed med min opførsel imod dem at gøre ? “ + +„ Nå — ikke andet , end hun snart bliver en tiggerske ! “ +„ Dumhed , +hun er og bliver arvingen , som forhen . “ +„ Bliver hun del ? — nej virkelig , bliver hun det ? +Så kan de jo gifte hende , det skal glæde mig . Så +kan jo både de og frøkenen lægge deres gæld sammen +— de skal få at se , hvilken smuk formue de +således vil sammenskrabe . “ +„ Alma , deres dumme skinsyge gør dem ligefrem +latterlig , “ sagde Verner . „ Hvad vedkommer det dem , +hvem jeg gifter mig med . De ved jo dog , og har altid +vidst det , at jeg ikke kunne gøre dem til min gemalinde . “ +„ Mig +til deres gemalinde ! “ udbrød hun spottende . +„ Ved de dg , om jeg ønskede at være det ? — om jeg +har længtes efter det ? — nej , det er ikke det , som gør +mig rasende . Men de har beløiet , bedraget og forladt +mig , og det alene for de usle penges skyld ! Men gift +de dem nu kun med denne dame — gift dem , så +hurtig som muligt , — så kan jeg rolig dø . “ +Verner tog fat på Almas arm , og trykkede den +heftig . +„ De har enten en eller anden djævelsk plan i hovedet . +Hvad er der sket ? — tilstå “ , sagde han . +„ Det forråder jeg ikke . Om så jeg lå under + +deres fødder , og de med deres hæel kunne knuse mit +hoved , så sår de det ikke at vide , “ svarede Alma . +„ Tag dig i agt ! “ mumlede han . „ Når du foretager +dig noget imod mig , så skal du ved den levende +gud komme til at bøde for det . “ +„ Når jeg har bragt min plan til udførelse , så +vil jeg gerne dø ! “ udbrød hun lidenskabelig . +Dermed rev hun sig løs fra ham , og ilede skyndsomst +bort . +Verner så rasende efter hende , og der hengik en +lang tid , førend han bemærkede , at han blev genstand +for de nysgjerriges øjne . +Otteogtyvende kapitel . +Frelse i nøden . +Det støn som Adolf havde hørt , efter at han havde +sfudt igennem døren , gik ham igennem marv og ben . +Han følte sig lammet af skræk . Han stod i dødsangst , +ventende på hvilken virkning hans skud havde anrettet +på den anden side af døren . +Hvad fluide der blive af ham , når han havde +skudt Janette . +Den støj , som han tidligere havde hørt , gentog + +sig ikke mere . Han lyttede skælvende efter en hver lyd +— han hørte intet , næn en blodstrøm piblede frem under +døren . +Ved dette syn troede Adolf at skulle miste sin +forstand . +„ Janette , elskede Janette , hører du mig ? “ råbte +han i hjertensangst . +Han fik ingen svar . +Nu holdt han øjet til den splintrede dør , men der +var mørkt i værelset , så at han ikke kunne skelne +noget . +Pludselig fik han et heldig indfald . Han benyttede +en af kårderne som hang på væggen , for at +gøre hullet i døren som kuglen havde gjort noget +større . Dette lykkedes ham for få vidt at han nu +kunne overse hele værelset . Han kunne tydelig se +hvor blodet stammede fra , nemlig fra en stor søl som +lå på gulvet , men værelset var tomt . +Først påkom ham en forfærdelig angst ved denne +opdagelse , men det næste øjeblik gav ham sin kraft og +energi tilbage . Han arbejdede nu på at gøre hullet +så stort at han kunne stikke hovedet igennem det , og +da dette var lykkedes , råbte han af fuld Hals : +„ Janette , elskede svar , hvor er du ? “ +Bien heller ikke nu fik han noget svar . +Han befandt sig i et rasende oprør , hvorved hans + +kræfter fordobledes . Endnu engang tog han fat på +døren . Træet splintrede under hans hænder , og til sidst +ved et voldsom stød , styrtede fyldningen af døren +med et brag ind i det andet værelse . +Midt i værelset lå en stor blodsøl ved siden af +en stol . Det ene gardin var revet ned af forhænget/ +som om en hånd med fortvivlelse havde klamret sig +dertil . +Ten unge mand udbrød i et jammerråb . +Pludselig opdagede han i det ene hjørne af værelset +en anden dør . Hurtig styrtede han derpå løs +— den var ikke aflukket , men også det var tomt . +Men på gulvet var der spor af blodet , fra +den ene dør til den anden , og derfra hen til en +terrasse . +Den unge mand skyndte iig nu ud på denne , men +det syn som her frembød sig for hans blik , slog ham +med rædsel . +På gelænderen af terrassen lå snøde , og tæt +op til ham den besvimede Janette , hvis hvide kjole var +plettet af blod . +Skudet havde gennemboret snødes venstre arm , +som havde beredt ham megen smerte . +Hans vrede kendte ingen grændser . Besluttet ikke +at flippe sit offer , havde han slynget sin højre arm +fast omkring Janettes Hals , og således flæbt hende + +med sig igennem begge værelserne , og endelig ud på +balkonen , som lå tyve fod fra jorden . +Om det nu havde været hans hensigt , blot at flæbe +hende med sig , eller om han havde fået det djævelske +indfald , at styrte hende ned fra balkonen , er vanskelig at +bestemme . I ethvert tilfælde var hun undergået den +skæbne , når Adolf ikke var kommen i rette tid for +at frelse hende . +Snyde havde tabt bevidstheden , på grund af det +stærke blodtab han havde lidt . +Overkroppen af denne usling hang allerede langt +over gelænderet — i det næste øjeblik måtte han have +fået overbalancen , styrtet ned og revet Janette med +sig i faldet . +Et øjeblik var Adolf ikke i stand til at røre sig af +skræk . Derpå styrtede han fremad , tog Janette om +livet og frelste hende fra den visse død . +Men også snøde som havde omklamret Janette , +blev derved frelst . +Med en følelse af afsky og vrede , så Adolf på +skurken , som således havde vovet at behandle Janette . +Han bøjede nu skurkens arm tilbage — havde han +i dette øjeblik haft en ladt pistol i hånden , så havde +snødes sidste øjeblikke vistnok været talet . +Snødes legeme faldt tungt ned på gulvet . Adolf + +bemærkede det næppe — ja , om snpde var styrtede ned +af balkonen havde han ikke bemærket det . +Kun Janette alene optog alle hans tanker , men +nu da han havde frelst hende , foregik i hans sjæl en +smertelig forandring . +Så længe hun var udsat for fare , følte han hver +usigelig han elskede hende . Nn . efter at hun var undsluppen +faren , huskede han på det forhold , hvorledes +de stod lige overfor hverandre . +„ Det var bedre om hun var død ! “ udbrød han , +medens den kalde sved brød frem på hans pande . +„ Hvorfor har jeg ikke overladt hende til sin skæbne ? +O , du min gud , hvorfor har du dømt mig til denne +kval ? Hvorfor må det skjønnesfe som jorden bærer , +blive en lidelseskilde for mig ? — hun har jo dog før +elsket mig , hvorledes kan hun have glemt det ? “ +Morgenluften som trængte ind af vinduet , bragte +Janette lidt efter lidt til bevidsthed . +Med krampagtig sammenbidte tænder , stirrede Adolf +på Janette og iagttog symptomerne af det tilbagevendende +liv . +Han vidste ikke hvad han skulle gøre . Klogheden +rådede ham til at flygte , men længsel og kærlighed +holdt ham fangen . +I dette øjeblik tog hans tanker en anden vending , + +da han hørte hurtige skridt nærme sig og en +høj klar stemme . +Ved denne stemme så Adolf hurtig op . +Stemmen tilhørte grev fly . +Greven var for et øjeblik siden ankommen tilligemed +Oskar . +Greven stødte tilfældig på inspektøren , der +havde skjult sig i parken . +Hans øjne hvilede fuld af skræk på greven , +munden spilede han vidt åben , og hans tykke kinder +skælvede . +„ Hvad er der med dem ! “ udbrød greven , som befandt +sig i en opirret tilstand . „ Hvad er det i grunden +som jeg erfarer at her foregår ? Min sagfører +telegraferede at her var en opstand på slottet , og som +jeg seer forholder det sig virkelig således — hvorledes +gik det til ? “ +„ Nu er jeg væk , hr. Greve , nu forstår jeg ikke +et muk mere . Men jeg tænker at den hele historie +hænger fammen med hr. Grevens — “ +Død ville han have sagt , men det faldt ham pludselig +ind , at dette dog kunne være imod respekten og +derfor afbrød han sig selv . +„ Aha , det har de altså også erfaret ! “ sagde + +greven , som straks forstod hvad han ville have fagt . +„ Men det er måske ikke så slemt , som man udskriger +det for . — kom , lad os se hvad her foregår , “ sagde +han henvendt til Oskar . +„ Det kan såmænd gerne være , svarede Oskar , for +på det som den gamle nar yttrer , kan man ikke lægge +megen vægt , han soverj jo den ene halvdel as sit liv +bort , og i den anden er han kun halvvågen . +Den gamle nar ville have givet et drøjt svar , +men greven og Oskar ilede med hurtige skridt igennem +parken og op på slottet . +Deres ankomst frembragte den største sentation . +De fleste af tumultanterne som bemærkede greven +og hans søn , så til så hurtig som muligt af skynde +dem afsted , det bedste de havde lært . +Således kom det , af greven ikke kunne få fat +på nogen , som kunne give ham et . tilfredsstillende svar . +Men da han kom i nærheden af slottet , kunne han se +kjændemærkerne af det natlige overfald . +Slotsporten bar kendemærkerne af voldsgjerningen . +Træværket var splintret , ziraterne vare nedbrudte . På +flere steder kunne man gennem revnerne se/jernsfængerne , +som vare indvendig fastgjort på porten . +„ Her seer det jo ud , som om man havde barrikaderet +mit eget hus for mig ; “ sagde greven meget +ærgerlig . + +„ Deres eget hus ? “ spottede Oskar . +Greven vendte sig hurtig om og med lynende øjne +udbrød han : +„ De førglemmer dem , Oskar . De glemmer hvem +de taler til . For anden gang tillader de dem af +tvivle på min ære , ja endog på min retskaffenhed . +„ Nå , og hvad så ? “ +Greven kastede et rasende blik på ham . +„ Bebrejdelse « skal erindre dem , og selv når deres +mistanke beroede på sandhed , af jeg dog alletider bliver +grev fly , i det mindste så længe , indtil en anden kan +opvise bedre rettigheder til grevskabet end jeg har . +Men så længe jeg er det , skal jeg vide at forsvare +min ære . “ +„ Hvorledes vil de bære dem ad dermed ? “ spurgte +Oskar , og hans onde sind frydede sig , på den pinsel , +som han forårsagede greven . +„ Hvorledes jeg vil bære mig ad dermed ? “ spurgte +greven . +„ Jo — jeg er på ære begærlig efter at erfare +det . Vil de måske for at holde deres ære oprejst , +duellere , for eksempel med mig ? “ ' +„ Skulle de drive deres frækhed alt for vidt , så +vil de erfare , hvilke følger de kunne drage efter dem ! “ +Svarede greven skummende af vrede . +„ Nej , virkelig — skal det være et ord ? “ spurgte + +Oskar . „ Ønsker de at der skal stå i aviserne : grev +fly har duelleret med sin søn i slotsparken , på +grund af , at denne har udskældt faderen for en bedrager ? +Ønsker de det virkelig ? “ +Greven var ikke feig . Allerede hævede han hånden , +for med egen hånd at stå den usling lige i +ansigtet , men han måtte tage sin hele koldblodighed +til hjælp for at dæmpe sin vrede . Hans negle borede +sig dybt ind i kødet — han bed sine læber tilblods , +og tav . +Efter at have fattet sig noget , svarede han : +det er unyttig at trættes om ting , som aldrig kan +komme i betragtning . +Oskar udbrød i en hånlig latter . +„ Men Tingen vil komme i betragtning , “ afbrød +Oskar ham . +Greven svarede ikke . Han var ikke mere herre over +sig selv . +Uden ophold steg greven nu op af trapperne +og ringede rasende på portklokken . +Efter et øjebliks forløb , blev jernstængerne hvormed +porten var bleven spærret , borttagen , men som ikke +blev udført , uden en heftig strid af modpartiet — og +til grevens overraskelse , så han sig blive modtagen +af rettens håndhævere , der anført af Hjelmskjold var + +krøben ind af et vindue , og på den måde havde tiltvunget +sig adgang til slottet . +Ved synet af greven blev alle aldeles forbavset . +„ Greven ! Greven lever ! “ var det udbrud af alle , +som gik fra mund til mund , og nåde igennem hele +slottet . +Greven var forberedt på denne modtagelse . +Med stolte skridt betrådte han hallen , fulgt i +hælene af Oskar . +Han kastede et stolt blik omkring sig . Han søgte +den mand som havde gjort krav på hans ejendom — +men han kunne ikke sinde nogen videre personlighed , der +kunne optræde som ejer til et grevskab . +Han henvendte sig nu til anføreren af politiet med +det spørgsmål : +„ Hvad har alt dette at betyde ? “ +„ Ja , hr . Greve , det har vi selv ikke endnu kunnet +erfare , “ svarede den adspurgte . „ Vi blev underrettet +om hr . Grevens død - tillige at en skare drukkenbolte +havde stormet slottet for at indsætte en ny Greve . “ +„ Allså en drukkenbolt ? “ spurgte greven hurtig . +„ Sådan hedder det , hr . Greve , “ svarede manden . +„ Det kan vel heller ikke have været andet . “ +„ De har ret . Enten må det være en idiot af +menneske , som er gået fra sands og samling , eller + +også er det et farligt , bedragerisk individ . Hvor er +han ? Hvem er det som udgiver sig for den nye Greve ? “ +Medens han talte , så han sig omkring til alle +sider . +„ Man siger at han opholder sig i bibliotteket , hr . +Greve , “ svarede manden . +„ Nej ! “ råbte en høj og kraftig stemme . „ Ten +rigtige grev fly er her . “ +Med en værdighed , som kun den urokkelige tro +på hans ret kunne indgive ham , kom den blege , fattigklædle , +med blod overstænkte Dyring , og gik lige hen +imod greven . +Pludselig befandt de sig ansigt til ansigt . +Alle som vare tilstede ved dette møde , var det påsaldende +med hvilken bevægelse disse ko mænd trådte +op lige overfor hinanden . Det var nærved at begge +havde tabt fatningen . At disse to mænd kendte hinanden +var uden al tvivl , men det var ligeså vist at +de ikke var forberedt på , at de skulle mødes her . +Dyrings overraskelse var dog mest synlig , da han +fuld og fast havde troet på grevens død . Kun i denne +tro havde han begået disse voldsgjerninger . Hans +ansigt forrådte derfor ligeså megen frygt som forundring . +Men han veg derfor ikke tilbage . Så snart +den første overraskelse havde lagt sig noget , trådte han +energisk op imod greven . + +men også greven sølle sig ubehageligt stemt . Han +havde vel tænkt sig den mulighed at møde denne mand +her på godset , men så søgte han igen at overtale +sig , at dette var en umulighed . Dyring var jo bleven +tilfredsstillet , han havde jo givet afkald på sine fordringer +for en sum penge . Den opdagelse , at dette +ikke forholdt sig således , udpressede den ellers så +rolige mand et dybt -suk . Han følte at han havde +kæmpet for intet , følte at hans hemmelighed ikke længere +kunne dølges , og han i dette øjeblik stod på nippet +at tabe herredømmet over forholdene . +Men den vane at herske , frelste ham også denne gang . +Med hurtige skridt gik han Dyring et skridt +nærmere , og udbrød : +„ Hvad har de her at søge , min herre ? “ +„ Det samme spørgsmål retter jeg til dem ? “ svarede +Dyring . +„ De skal ikke vente længe på mit svar , “ sagde +greven koldblodig . „ Jeg vil svare dem , at jeg er kommen +hertil , fordi jeg har bragt i erfaring , at man har +tilladt sig i min fraværelse , at have gjort sig skyldig i +et uretmæssig indgreb på min ejendom , og det er nu +min faste beslutning at straffe disse frække gerningsmænd +for at blive deres lige til et afskrækkende eksempel . +Grib denne mand , “ henvendte han stg til politiet , „ og + +bring ham i fængslet . Jeg giver eder denne befaling , +som herre i mit eget hus . “ +Dyring blev overrasket over denne hurtige omveksling +af forholdene . Der blev ikke forundt ham megen +tid til at svare . Et øjeblik fristedes han til at gøre +greven modstand , men tanken om hans datter Rosa , +på hendes forladthed og hendes tårer lammede hans +mod . +„ De vil fortryde det , grev fly ; der vil komme en +dag , hvor de vil hårdt fortryde det ! “ var alt , hvad +han formåede at svare . +„ Det kunne også være muligt , at også de for +resten af deres liv vil komme til at huske på denne +nats begivenheder med ikke megen glæde , “ var grevens +hånlige svar . +Med disse ord vendte han Dyring ryggen . +„ Bravo , Greve ! “ hviskedee Oskar ham i øret . „ Jeg +har ikke ofte fået lejlighed til at beundre dem -- men +dette var meget godt gjort . Forøvrigt er denne den +rette mand . “ +„ Hvilken mand ? “ spurgte greven nvillig . +Istedetfor at svare , lo Oskar ham lige op i ansigtet . +Rystende af harme henvendte greven sig til politiet . +„ På øjeblikket fører de denne mand bort , “ sagde +han , og pegede på Dyring , som allerede befandt sig + +imellem to betjente . „ Og så sørger de tillige for at +mit slot bliver rømmet af disse skurke . “ +„ Hr . Greve , er denne den eneste søm vi skal fængsle ? “ +Spurgte en af betjentene overrasket . +„ Jo . Foreløbig kan de øvrige gå . Jeg kender +de fleste , og vi skal til sin tid vide at sinde dem , “ svarede +greven med stolthed . +I samme øjeblik dette skete , fik man på trappen +øje på et ynkeligt syn . +Det var husholdersken madam Brammer , som vel +var kommen til besindelse igen ; ifølge af stenen som +havde ramt hende , men hvis ansigt og klæder vare +overstrømmet af blod . +Ved dette syn husfede greven med skræk på +Janette . +„ Hvor er hun — hvor er Janette ? “ udbrød han , +medens han utålmodig ilede madam Brammer i møde . +„ O , min gud , hr . Greve ! deraf ved jeg ligeså +lidt , som om jeg havde til dette øjeblik ligget i min +grav , “ svarede hun grædende . „ Jeg stod ved vinduet +— det var frøkenens eget vindue , frøkenens eget soveværelse , +og jeg så ud på denne larmende og skarnagtige +hob — og så kom . . . “ +Greven hørte ikke længere på hendes forklaringer . +Han ilede op ad trapperne fulgt af Oskar . Da han +nåde døren til hans påklædningsværelse , bemærkede + +han blodet på gulvet . I samme øjeblik kom Lisette +ilende hen imod dem . +„ Hvor er hun ? “ råbte greven ængstelig . +„ I sikkerhed , i fuldkommen sikkerhed ! “ svarede +hun , men hendes stemme skælvede således , at hun +neppe formåede at frembringe dette svar . +„ Hvor er hun da ? “ spurgte greven . +„ Der , på galleriet , “ var svaret +med få trin var det betegnede sted nået . Greven +og Oskar stod nu lige overfor Adolf Tøndesen , som +knælende understøttede Janettes hoved . +Greven var målløs af forundring ved dette syn . +Også Oskar tilkastede den unge mand et blik , hvori +der lå et dybt fjendskab og had — derpå gjorde +han en bevægelse for at styrte sig over ham . Men +greven strakte armen ud og holdt ham tilbage . +„ Hr . Tøndesen , “ sagde han i en rolig tone , „ hvorledes +tør de vove at træde ind i dette hus ? “ +Adolf var så overrasket at han ikke formåede at +fatte sig . +„ Har de ikke hørt , hvad greven sagde , elendige +Karl ? “ udbrød Oskar . +„ Rolig Oskar , “ sagde greven . „ Nok en gang må +jeg spørge dem , min herre , hvad bestiller de her ? og +hvorledes kommer det at jeg finder min datter i deres +arme ? “ + +Adolf , der næppe var i stand til at satte sig og ifærdeleshed +ved Oskars plumpe udtryk , svarede nu med +tvungen rolighed : +„ Jeg kom hertil , hr . Greve , fordi jeg hørte at deres +frøken datter Janette befandt sig i fare . Således +var det og jeg har frelst hende . . . “ +„ Tror de det ? . . . vil de høre rolig på denne +usle skurk ? “ afbrød Oskar ham . +„ Nej , “ sagde greven , „ det skal ikke falde mig ind . “ +Adolf lagde nu Janette lemfældigt ned på gulvet +og rejste sig fra sin knælende stilling . +„ Har jeg også forstået dem ret , hr . Greve ? De +troer ikke på hvad jeg har sagt ? “ spurgte han . +„ Nej , “ jeg tror ikke et ord af det hele . “ +„ De anser mig altså for en løgner ? “ +„ Io , ganske vist , det anser jeg dem for . “ +Adolf formåede nu ikke længere at bibeholde sin +rolighed , og udbrød harmfuldt : +„ Tag dem i agt , hr . Greve . Jeg råder dem at +vverveie deres ord nøje førend de udtaler dem , jeg +kunne ellers være i stand til at gøre noget , som jeg +måske senere ville fortryde . “ +„ De , “ sagde Oskar hånende . +Adolf tilkastede den uforskammede et foragteligt +blik , men svarede ham ikke . Han havde kun med greven +at gøre , og henvendte sig derpå fil ham : + +„ En mand af deres stand , hr . Greve , ville de +neppe behandle på denne måde . Men når de kun +besidder en gnist af æresfølelse , så må de også +give mig satisfaction . . . “ +„ Dertil er jeg bered , “ var grevens svar . +„ Med våben i hånden . “ +„ Nej holdt , min herre , ikke med våben i hånden , +men at blive dømt fil fængslet . Jeg vil have dem +straffet , fordi at de i følgeflab med en del skurke er +brudt ind i mit huns . De skal blive straffet , såsandt +som jeg står her . “ +Greven skælvede af vrede . +Grevens ord blev ikke uden indtryk på Adolf . +For første gang blev det ham klart , i hvilken farlig +stilling han befandt sig . Et blik på grevens vrede +ansigt , og Oskars falske lurende øjne , overbeviste ham +at han ikke kunne håbe på nogen skånsel af disse +to mænd . +„ Kald på politiet , Oskar , “ sagde greven . +„ De vil dog ikke tilføje mig en sådan skam , hr . +Greve ? “ +„ Og hvorfor ikke ? �� afbrød greven ham . +„ Jeg skal ikke gå min vej , “ sagde Adolf . „ De +skal hvert øjeblik finde mig beredt til at underkaste mig +en undersøgelse . Når jeg behøver et bevis mod deres +uretfærdige anklage , så er denne mand , som ligger der + +svømmende i sit blod bevis nok på min uskyldighed . +Hans blod , hr. Greve , har jeg udøst for at frelse +deres datter . “ +Indtil nu havde hverken greven eller Oskar bemærkæt +snødes legeme , som lå på den anden ende +af galleriet . Oskar blev aldeles forundret over at +finde snyde her på slottet . Han hviskedee greven +hurtigt nogle ord i øret . +„ De kan fortælle deres historie for retten , min +herre , “ sagde greven til Adolf . +„ Dertil er jeg til enhver tid bered . Jeg skal til +enhver tid være rede at møde for retten . “ +„ Vi vil ligefremt afbryde denne scene , “ svarede +greven . „ Der er politiet . “ +„ Allså vægrer de dem ved at modtage mit +lyste ? “ +„ -oo . +„ Er de måske tilfreds , når jeg kan stille en mand , +som nok går i kaution for mig ? “ spurgte Adolf . +„ Og hvad hedder da denne kautionist , om jeg +må spørge ? “ +Adolf var allerede i begreb med af nævne hjelmfkjolds +navn , men den tanke faldt ham ind , af hans +ven muligen ville blive indviklet i denne mystiske sag . +For af undgå dette , kom han tilfældig til af tænke +på et andet navn . + +„ Er de , hr. Greve , måske tilfreds når en +gejstlig siger godt for mig — hr. Pastor Holgersen ? “ +Svarede Adolf . +Ved dette navn rødmede greven , derpå blev han +ligbleg , og måtte lægge sin hånd på Oskars +skulder for ikke af segne til jorden . +Forunderligt ! Hvilken betydning havde denne geistliges +navn , det navn som Alma havde fundet opflreven +i Rosas skriverbog , og som Adolf tilfældigvis kom til +af nævne for grev fly ? +Det indtryk , som dette navn gjorde på den +stolte hårde mand var umiskendelig . +Niogtyvende kapitel . +Mødet på landevejen . +Den hele hændelsesrige nat var Rosa forblevet : +i kroen . +Hun sov ikke . Hun lagde sig ikke engang ned for +af hvile sig et øjeblik , men satte sig derimod ved det +åbne vindue . Hun skælvede , men ikke af angst , eller +følte sig ulykkelig . +Der var opstået en følelse af glæde og tilfredshed + +hos hende som hun endnu aldrig før havde følt . +Grunden til denne ro kom sig af , at hun havde +fået tiltroe til faderen . +Måske det dog kunne være sandt , at hendes fader +kunne gøre krav på rigdom og anseelse . +Men luften som den stakkels Rosa indåndede var for +skarpt for hendes syge bryst . +Hun begyndte at få en tør hoste som hun aldrig +før havde kendt . +Men den egentlige grund af hendes tilfredshed , +var erindringen af et smukk ansigt , et mildt smil og +en venlig stemme som havde lovet at bringe hende +besked om nattens tildragelser . +Rosa havde blot set Adolf i et par minutter , og +dog stod han levende for hendes øjne , som om han +var nærværende . Hun erindrede hvert ord som han +havde talt og ethvert blik af hans sværmeriske øjne . +Naragtige Rosa ! Af hvilken betydning kunne det +vel være for hende , med hvilke blikke denne fremmede +havde betragtet hende , hvis tanker dvælede hos en +anden . +Men Rosa besad ingen verdenserfaring . Det var +første gang at hun kastede et blik ud i denne verden . +Hun talte atten år , men hun var endnu et barn i omdømme +og følsomhed . Så var det derfor også naturlig , + +at hun hengav sig til en følelse , som frembragte +beundring for den første mand hun havde lært at kende . +Stakkels Rosa ! +Trods denne befljæftigelse af hendes fantasi , forløb +natten temmelig langsomt . +„ Hvad vil der nu passere videre — hvad vil der +ske ? “ sukkede Rosa , medens hun knugede hænderne sammen , +og få ned på den tomme gade . +„ Det var uret af mig , at jeg lod min stakkels fader +alene ! det var utilgiveligt ! +For at trøste sig selv , tænkte hun på , at den venlige +fremmede jo var i hans nærhed , og havde lovet +at bringe hende efterretning om alt hvad der var flest . +„ Når der var forefaldet noget alvorligt , så måtte +han jo allerede have været her , “ vedblev hun . „ Ganske +vist , han måtte være her . “ +Pludselig afbrød hun sig selv i sin tale . +Hvem kunne det være , den anden som han havde +omtalt , og for hvis skyld han så hurtigt havde forladt +hende . Måske var hun alt i besiddelse af denne +unge mands hjerte . +Dette var en tanke , som med et slag berøvede +hende al ro og glæde . +Imidlertid var morgenen brudt frem — og førend +hun bemærkede det , kom folkene i værtshuset igen på +benene . Den nye dag var begyndt . + +nu blev Rosa urolig . ' hun så utålmodig ud as +vinduet . Ved ethvert fodtrin , som nærmede sig , slog +hendes hjerte hurtigere af længsel , for at erfare noget +nærmere som var passeret på slottet . +Frygten for hendes fader vendte tilbage og ønsket +om at få den fremmede igen at se , blev til et skælvende +forlangende . Hun længtes efter at høre ham tale og +fe hans venlige smil . +Hun rejste sig hurtig op , tog sin hat , hendes tynde +med faderens blod beplettede schavl , åbnede døren +så forsigtig som hun kunne , for ikke at gøre nogen +støj , listede sig derpå ned af trapperne og gik ud af +huset . +I en hurtig flugt , som om hun begik noget urigtigt , +tog hun nu den samme retning som mængden +havde faget den forrige nat . Hendes hensigt var at +begive sig så hurtig som muligt til slottet . +Men det var ikke så let for hende at finde den +rigtige vej , og der hengik ikke lang tid , førend hun +måtte tilstå at hun var gået fejl , men da der lå +en høj foran hende , trøstede hun sig med den tanke , at +når hun havde nået Toppen af den , kunne hun muligvis +orientere sig . +Hun gik nu hurtig fremad og nåde endelig Toppen . +For Rosas fødder udbredte der sig en pragtfuld +omegn , som naturen her havde fremkaldt . En flod + +gennembrød her med sit klare vand , det frugtbare land +husene støde omgiven af skyggefulde træer . +Det var ikke vanskelig for Rosa at gætte sig til , +hvilken ejendom der måtte tilhøre grev fly . Bygningens +størrelse , tårnet , den store mur som den var +omgiven af , ligesom den herlige park , der trak sig rundt +omkring slottet , forrådte den adelige ejendom . +Hendes mod sank ved dette syn . +Havde „ Fremtidshåb “ været en herregård omgiven +af et stort stykke jord , så havde Rosa kunne +fattet tiltro til faderens udsagn , men denne herskabelige +besiddelse , det var jo en ren umulighed . +Hun begyndte at skælve . — hendes stakkels fader +måtte besinde sig i en stor vildfarelse , måtte befinde +sig i en bedragerisk drøm , og gik udentvivl en skrækkelig +opvågnen i møde . +Medens Rosa stod hensunken i dybe betragtninger , +bemærkede hun pludselig en bevægelse på landevejen , +som førte til den modsatte side af slottet . +Det lignede et tog af mennesker , men langt mindre +end det , som den forrige aften havde forladt krostedet . +I denne vrimmel bemærkede hun nogle glindsende +punkter , og da hun så nøjere til , opdagede hun at +det var politiet . +Dette syn opfyldte hende med skræk . + +„ Det er min fader ! “ råbte hun smerteligt . „ Man +har taget ham tilfange og vil nu udentvivl fængsle ham . “ +Hun støttede sig nu med den ene hånd imod et +træ , medens hun med den anden skyggede for sine øjne , +om det ikke var muligt for hende at opdage faderen , +men da denne hob af mennesker fjernede sig mere og +mere , lod hun fortvivlende armen synke . +„ Jeg får ham aldrig mere at se ! “ hviskedee hun . +Tenne tanke gjorde hende næsten vanvittig . +Med et blegt og forstyrret ansigt forlod hun nu +højen , og løb som en forfulgt hind hen på den vej +som førte til „ Fremtidshåb “ . +Da hun var i færd med at dreje ind i parken , kom +der fra slottet en mand hende i møde . Han havde +trykket hatten dybt ned i øjnene , hans arme hang flappe +ned af kroppen på ham , og han ilede fremad som om +alle onde ånder forfulgte ham . +Rosa glemte enhver angst , blot for at få at vide +hvad der havde tildraget sig . +„ 0 herre ! “ udbrød hun . +Derpå tav hun pludselig og så forskrækket op +fil ham . +Det var Adolf . Det ansigt som hun hele natten +havde tænkt på , så nu ned på hende , men det var +så forandret , af hun forbavsedes , og var ikke i stand fil +af tale videre . + +den unge mand , som kom lige fra den samtale , +som han havde haft med greven og Oskar , var ikke +oplagt fil af indlade sig på ny i nogen samtale . +Han stormede fremad , uden af vide hvorhen , opfyldt +af hævntanker , raseri og vrede . +Da Rosa tiltalte ham , antog han hende for en +tiggerske , og var i begreb i en hånlig tone af bortvise +hende , men da hun så op fil ham faldt hendes +hat tilbage , og han genkendte hende straks . +Ved delte syn blev hans udtryk i ansigtet mildere +uden af han selv vidste det . +„ Hvad er der , mit barn ? “ spurgte han medlidende . +„ Min fader ? “ var hendes svar . Hun kunne ikke +sige mere . +Adolf frygtede åbenbart for det indtryk , som-hans +svar ville frembringe . +„ Deres fader er aldeles rask , “ svarede han tøvende . +„ Er han i det hus — i det hus derovre ? “ +Spurgte Rosa . +Adolf forstod ikke af lyve . +„ Nej , det er han rigtignok ikke , “ svarede han , „ men +de behøver ikke at frygte , han er i sikkerhed . “ +„ O nej , nej ! “ udbrød Rosa , som ikke kunne dølge +sin angst . „ De siger det blot for at berolige mig . Te +frygter for at tilstå sandheden for mig —og dog — +dog lovede de mig . . . “ + +tonen , hvori hun udtalte de sidste ord , var så +ejendommelig , at det var påfaldende . Han spurgte sig +selv meget forundret , hvorfor dette , smukke , unge væsen , +lagde så stor vægt på et par ord , som han aldeles +tankeløs havde udtalt . +„ Jeg skal opfylde mit løfte , “ svarede han . „ Deres +fader er ikke i nogen stor fare . Men grev fly er ikke +død , og er nylig vej “ dt tilbage til „ Fremtidshåb “ . Det +vil nu vise sig hvilken ret deres fader besidder til +grevskabet . “ +„ O , min gud og frelser . Greven er vendt tilbage ! +Han er altså ikke død ? “ udbrød Rosa . „ Og min fader ! +— ak , nu ved jeg alt ! Han er i politiets hænder , og +man har bragt ham i fængslet . “ +„ Nej — nej — det ' er ikke så farligt , det er . . +„ Min gud , forlad mig ikke og tag mig i din varetægt , “ +Bad hun , og med en lidenskabelig stemme tilføjede +hun : „ Når de skuffer mig , hvem skal jeg datroe ? “ +Adolf blev endmere forundret ved dette udråb . +Han kunne ikke begribe , hvorfor Dyrings datter skænkede +ham sin uindskrænkede tillid . Men han bemærkede at +hun var dybt rystet og meget bekymret , hvorfor han +holdt op med at skuffe hende . +„ De kan tro mig — jeg skal ikke skuffe dem , “ sagde +han . „ Deres fader er rigtignok bleven sat i fængslet , +men kun så længe til en undersøgelse har fundet sted . “ + +„ En undersøgelse — hvorover ? “ spurgte Rosa . +„ For det natlige indbrud på slottet . “ +„ Har han da begået noget indbrud ? “ spurgte hun +ængstelig . +„ Nu . . . “ +„ Godt , jeg forstår dem , han har gjort det ! Man +vil straffe ham — vil adskille ham fra mig , for senere +at dræbe ham . “ +Ved disse ord sank hendes hoved ned på Adolfs +skulder , og hun udbrød i en krampagtig gråd . +Tredivte kapitel . +Greven og den fangne . +Begivenhederne i „ Fremtidshåb “ satte hele omegnen +i bevægelse . +Overalt omtalte man den falske efterretning om +grevens død og tillige om den forunderlige arving , +som havde meldt sig , for at tage grevflabet i besiddelse . +Da der ingen var , som kunne give nogen oplysning +om Dyrings person , så havde fantasien derfor fået +frit spillerum , og bragte derved de forunderligste rygter +i omløb . + +der eksisterede næsten ingen forbrydelse , som man +ikke beskyldte greven , hans fader og bedstefader for . +En falsk prætendent til ttronen , havde ikke frembragt +mere sentation , end denne ubekendte arving . +Naturligvis var folk af forskellig mening , men i +almindelighed vare de tilbøjelig til at tro det værste . +Der var rigtignok nogle , der antoge Dyring for +vanvittig — men de blev overtalt . Derfor blev Dyring +anset for en mand som var i sin fulde ret . Han var +på en fkammelig måde bleven berøvet sine rettigheder , +og nu , da den første lejlighed havde tilbudt sig , havde +han gjort fordring på sin arv . +Der var flere gæster forsamlet i kroen , hvor Rosa +var bleven indkvarteret . +Pludselig kørte grevens ekvipage forbi , hvori baronessen +befandt sig . +„ Den stakkel ! “ udbrød madam Truelsen . „ Hvor +bleg hun seer ud . Synes i ikke også ? “ +„ Dertil har hun også årsag , “ svarede en hånlig +stemme . Det var barberen i landsbyen , der som så +mange af hans lige , havde den stygge vane af bekymre +sig mere om andres sager , end om sine egne . +Og en sørgelig tid må hun gå igennem — et +forfærdelig liv ! “ sagde en anden gæst . +„ Med ham mener i vel ? Ja , det er vist og sandt . “ +„ Og han , “ sagde en anden — det var grev fly , + +hvem de talte om på en uhøflig måde . — „ Han seer +så forstyrret ud , som om han så et spøgelse i hvert +hjørne . “ +„ Ja , min gud , “ sagde en tilstedeværende kone , „ min +David drikker , og det tæt , men han har i det mindste ikke +noget ondt på sin samvittighed ! At leve sammen med +en mand , som har en ond samvittighed , det må jo +være forskrækkeligt . “ +Medens denne samtale var i fuld gang , kom der “ +En ny gæst til , kom udtalte stg med den bemærkning , +af grev fly muligvis ikke fortjente så hårde beskyldninger +— det kunne jo være mulig af den såkaldte nye +Greve ikke var andet end en ussel eventyrer . +„ Nej virkelig ? “ svarede en anden gæst . „ Altså , +det er eders mening ? Men så sig mig dog engang , +hvorfor greven ikke følger sin advokats råd , når +sagen forholder sig således . Jeg mener , hvorfor han +ikke bringer sagen for netten , som han sikkert ville +gøre , når de eller jeg befandt os i den nye Greves +sted . Derimod skal hele sagen neddysses ! Når der +ikke stak noget andet bagved dette , ville han nok tage +anderledes energisk fat på sagen . Så ville de eller +jeg komme til al spadsere nok så net i brummen , og +blive dømt efter lov og net . “ +„ Hvad er der bleven af den stakkels pige ? “ spurgte +en anden , som huskede på Rosa . + +„ Den stakkels lille er endnu her/ ' svarede madam +Truelsen , „ men jeg får kun lidt at se af hende . Hun +opholder sig enten ved døren af fængslet , eller også +sidder hun oppe på kammeret og græder sine øjne røde . “ +„ Og manden , som blev skudt , hvad er der bleven +af ham ? “ +„ Man siger at han er død . “ +„ Og det unge menneske — jeg tror at han hed +Tøndesen — har man ladet ham sippe ? “ +„ Jo , han er gået tilbage til præstegården , hvor +han var kommen fra . Man siger , at præsten var kommen +skyndsomst for at hente ham , fordi hans fader — +jeg mener den gamle Holgersen , som tidligere har været +missionair , lå for døden , og ivrigt havde forlangt +at tale med ham . “ +Det var to dage efter angrebet på slottet , at +denne samtale fandt sted . +Indtil nu havde grev fly ikke gjort noget afgørende +skridt . +Han vidste på ingen måde , hvad han skulle lade , +eller gøre . At sagen havde taget en ufordelagtig +vending for ham , kunne han indse , og dog skælvede +han for det afgørende skridt , som alene var i stand til +at forskaffe ham ro . +Han var tvivlrådig , ængstelig og tøvede så længe +til det gunstige øjeblik var forspildt . + +han havde gennemgået en frygtelig nat . Medens +den fattigste af sine undergivne nød en vederqvcegende +søvn , gik den rige , højtstående besidder af grevskabet +urolig i sit store , mat oplyste værelse frem og tilbage , +ikke i stand til at forjage tankerne , der som spøgelser +svævede omkring ham . +Man måtte næsten føle medlidenhed over det ynkelige +syn som greven frembød . Hans ellers så stolte +åsyn var nu bleg og forstyrret . Hans øjne var underløbne +med blod . Hans grå hår hang uredt omkring +hovedet , og hans ellers så fremragende skikkelse , var +nu krøbet sammen . Hans ben kunne knapt bære ham . +Ingen , som havde set greven i denne tilstand , +kunne tvivle på , at han blev martret med samvittighedskvaler , +eller blev nedtrykt af en frygtelig hemmelighed . +Men lykkeligvis var han alene . Kun den almægtiges +øje som seer i ethvert hjerte , var vidne til hans oval . +Oskar havde forladt fremtidshåb og var taget +tilbage til byen . +Men førend han havde forladt greven , var der opstået +en strid imellem dem , da greven standhaftig havde +vægret sig at følge hans råd . +„ Deres vej , som de har at følge er ligefrem , “ råbte +han . „ De stiller denne tigger for retten , beviser hans +forbrydelse , lade ham dømme , og de er således i +sikkerhed . “ + +„ Nej , Oskar , nej ! “ svarede greven . „ Jeg kan ikke +— jeg tør ikke gøre det , når jeg vil håbe at hvile +rolig i min grav . “ +„ Hvorfor ikke ? “ spurgte Oskar hånende . +„ Fordi jeg ikke er nogen skurk ! “ udbrød greven . +„ Nej — så meget de også håner , så er jeg ikke den +mand , som kan gøre sit medmenneske fortræd . De +lader rigtignok til at tro , at jeg på en bedragerisk måde +har dømt denne mand til armod og skam , og at jeg +beriger mig og mine , på hans bekostning ? “ +„ Det ligner rigtignok sådant noget , “ spottede +Oskar . +„ Men det forholder sig ikke således . Jeg tror ikke +at denne mand , som gør fordringer på grevskabet , +har nogen gyldige beviser , hvorpå han kan begrunde +sin påstand . Han har en god tro , men det skib , som +han har betroet sit liv , er læk , det vil ikke holde ham +over vandet . Således opfatter jeg sagen . Er den +anderledes — godt , så er det hans pligt ak kæmpe +svr den . Jeg har ikke den forpligtelse at komme ham +til hjælp . Indtil han har fyldestgjort sine rettigheder , +så længe er jeg den retmæssige besidder til grevskabet , +og ingen kan beskylde mig for noget bedrageri . “ +„ Fortræffeligt ! Jsandhed , ganske fortræffeligt ! “ svarede +Oskar . „ Og de bilder dem ind , at de i denne +milde handlemåde — så at sige med melk og sukkervand + +— kan slå en skurk af Marken , som søger at +jage dem fra deres ejendom ? — det er svaghed , +Greve , den pure svaghed ! De behøver aldeles ikke at +låne mig sådanne rasende øjekast , og knuge hænderne +sammen — jeg frygter dem ikke . Men når jeg var i deres +sted og et sådant kryb vovede at antaste min grevekrone , +da ville jeg knuse ham med min hæl . Og om +øe nu også vægrer dem at gøre det , så må de dog +til det , om de vil eller ej . “ +„ Umuligt ! “ svarede greven skælvende . +„ Oskar blev rasende . +„ De må sørge for at denne mand inden otte dags +er dømt , “ udbrød han , „ ellers , ved den hede helvede +skal jeg selv gøre ende på denne elendiges liv , eller +også skal jeg spinde et væv så tæt omkring ham , at +bøddelen nok skal få fingre i ham . “ +„ Nej , Oskar , jeg forbyder dem enhver indblandning +fra deres side i denne sag , “ svarede greven med +megen bestemthed . „ Jeg vil ikke have at dette menneskes +blod skal flyde og bebyrde min samvittighed med en +navnløs oval , og jeg forlanger at jeg kun alene råder +i denne sag ! “ +„ Sværg mig til at de vil lade ham dømme , og jeg +lover dem af jeg ikke vil blande mig derimellem . “ +„ Nej , det kan jeg ikke . “ +„ Godt , så vogt dem ! “ + +denne trudsel var alvorlig ment . Greven kendte +den ild , som glødede feberagtig i Oskars øjne . Alle +foresfillinger og formaninger af greven vare frugtesløse . +Oskar havde kun sin egen fordel for øje , og +hvad denne forlangte , stod tydelig for hans øjne . Verners +giftermål med Janette var allerede bleven for +langt tilbagesat . Verner var utålmodig og Oskar længtes +ikke mindre af få fin andel af byttet . +De sidste dages begivenheder vare i stand til af lade +det hele giftermål gå overstyr . +Når rygtet først kom for den gamle . Etatsråd +Verners øren , så var det ganske sikkert af denne på +ingensomhelst måde gav sit samtykke til sønnens forbindelse +med grev flys datter . +Men meget værre blev det når giftermålet virkelig +kom i stand , og det så om en kort tid viste sig , af hele +formuen kun var vind . Alle disse tanker drev Oskar +til af handle , og han forlod greven fuld af vrede over +hans vankelmodighed . +Greven blev aldeles bestyrtet . +Han vidste bedst hvad han havde af frygte af Dyring ; +men ligeså meget frygtede han for af bebyrde sin +samvittighed med en nidingsdåd , og da Oskar forlod +ham , frygtede han for at bebyrde sig med den uret , som +Oskar måske ville begå . +Det var kort før midnat , da Oskar forlod ham . + +i to lange timer vandrede greven urolig op og +ned i sit værelse . +, , d , når det havde været sandt , at jeg var død ! “ +Sagde han . +Endelig lod det til at han var kommen til en beslutning . +Han forlod sit værelse , svøbte sig tæt ind i +sin kappe , tog sin hat , og stjal sig med lydløse fjed +ned af trapperne . +Underneden stødte han på hushovmesteren . +„ Ah , hr. Greven , “ udbrød han aldeles forstrækket +greven blev bestyrtet ved at træffe på sin egen +tjener . Han gav en utydelig forklaring om , hvor han +så sent på natten ville begive sig hen og befalede +ham at åbne en af sidedørene for ham . +Som en tyv om natten stjal greven sig igennem +parken til et sted hvor denne kun var adskilt fra landevejen +af et lavt stakitværk . +Indenfor dette stakit var en grøft . Greven måtte +stige ned , og da han havde nået jorden som var bedækket +med løv , blev han et øjeblik stående » og +lyttede . +I førstningen hørte han kun træernes susen , +men pludseligt forekom det ham , som om han hørte +stemmer og skridt nærme sig . Wer et øjebliks forløb +kom også ganske rigtig to mænd , spadserendes fordybede +i en ivrig samtale . + +„ De mener altså ikke , af han allerede er dyd ? “ +Spurgte den ene af mændene . +„ Nej , jeg håber af vi endnu træffer ham levende ; “ +Svarede den anden . +„ Men han måtte dø , når de først havde begivet +dem , en to timers lang vej hen til deres docter ? “ +„ Det er meget mulig , herre ; han er svært såret . “ +Hvor heldig for dem , af de netop i mig skulle +finde en læge , et heldigt tilfælde , af de netop skulle +træffe mig . +„ Ja , gud være lovet og takket ! “ lød svaret . +Greven som var en tavs vidne til denne samtale +blev i højeste grad forundret . Han havde genkendt +Oskar på stemmen , fra den , der udgav sig for en +læge . Den anden var en simpel Bonde . Hvad kunne +det have af betyde ? +Greven måtte tilstå , af Oskar kun havde påtaget +sig en læges rolle , for allerede af gøre begyndelsen +af sine trudsler til sandhed . +Såsnart alt igen var bleven stille , steg greven +op af grøften , sprang over stakittet , og ilede i modsat +retning som Oskar , hen til landsbyen . +Ved indgangen af landsbyen stod en forunderlig +halvtforfalden bygning , som i tidligere dage havde +tilhørt et kloster , men blev nu benyttet af menigheden +til et fængsel . Muren i denne bygning var + +flere fod tyk , men jerngittrene vare så sorrustne , at +der kun behøvedes en kraftig bondeknøs hånd til at +rykke dem ud . Lykkeligvis var der kun få energiske +karacteerer . i denne landsby , og fængslet havde derfor +indtil nu , bevist sig som tilstrækkeligt stærkt . +Ta greven nærmede sig denne bygning , fandt han +den mand , som bevogtningen af dette fængsel var anbetroet , +siddende udenfor bygningen . +„ Jeg ønskede at se eders fange , “ sagde greven +på sin sædvanlige værdige måde . +„ Javel , hr. Greve ! Som greven befaler , “ svarede +vogteren , medens han med et dybt buk indbød greven +at træde ind i huset . Snart hørte man nøglerne +rasle , slåerne flyde tilbage , og for et øjeblik viste sig +Dyrings blege , notærede ansigt ved skinnet af en +laterne , som vogteren bar i hånden . +„ Lad os blive alene ! “ befalede greven . +„ Vogteren bukkede og gik . +Den samtale som her fandt sted imellem greven +og den fangne , varede omtrent en halv time . Det +lod til at de var uieget højrøstet , da vogteren , som +havde sat sig udenfor fængslet på en bænk , tydelig +kunne høre deres vrede stemmer . Men hvad der foregik +vidste kun himlen . Ingen menneflelig øje har udgrundet +hemmeligheden af denne sammenkomst . Vi + +ved kun , at den havde et meget vigtig resultat for +disse to mænd . +Da greven vendte tilbage , stod vogteren rygende +for døren . Respekten for greven bevægede ham til , +at tage piben hurtig ud af munden , som han måske +et øjeblik senere forundret havde glemt . Hele grevens +skikkelse havde forandret sig , og til sin sidste time , +kunne han ikke glemme det skye , ville øjekast , den convolsiviske +zittren over hele hans legeme , da han med +anstrengelse bød ham en „ God nat . “ +„ God nat , hr. Greve , “ svarede vogteren forundret . +Greven +svøbte sig nu tættere ind i sin kappe , og +ville hurtig ile bort fra dette sted — men han havde +kun tilbagelagt få skridt , da vogteren bemærkede , at +en ung pige , med et barnlig ansigt og rigt guulblond +hår , styrtede greven i møde . +Et øjeblik stirrede greven hende i ansigtet , derpå +udstødte han et skrig af skræk , og tilbagestødte de +arme , som vare i færd med af omslynge ham . +Men den unge pige styrtede ned på knæ og +hævede de foldede hænder op imod ham . +„ Min fader , min stakkels fader ! “ udbrød hun i +en hjertegribende tone . +Det var Rosa , som forgæves havde gjort sig +umage , af formå vogterne , til af lade hende komme + +ind til faderen . Men nu da hun med hårdhed blev +tilbagestødt af greven , påkom ham en følelse af +medlidenhed , og han besluttede nu af opfylde hendes +bønner . +Såsnart greven derfor var ilet bort , vinkede han +ad hende . ' hun sprang op , og ilede med ham ind i +fængslet . Da de trådte ind i det rum hvor Dyring +var , fandt de ham liggende aldeles bevidstløs , udstrakt +på det hårde gulv . +Enøgtredivte kapitel . +Et sidste forsøg . +Den selv samme vej hvor greven var kommen fra +ilede han nu skyndsomst tilbage . +Hushovmesteren lukkede op for ham . +Den gamle mand havde lidt teet greven meget +bevæget og syg , men aldrig i en sådan tilsland som +denne nat . Hans ansigt havde en spøgelseagtig bleghed , +hans øjne lynede , hele hans legeme skælvede som +om han var bleven ramt af et slagtilfælde . +Det er koldt , “ sagde greven , medens tænderne +klaprede ham i munden , og ilede hurtig md i slottet . + +han begav sig nu ind i sit værelse . +Natten var usædvanlig varm , men hunshovmesteren , +som var ilet efter greven for selv at betjene ham , vogtede +sig for at modsige ham . Han hentede en flaske +vin og satte den på bordet . - greven skænkede et +stort glas fuld , og skyllede det ned i et drag — men +han hørte ikke op med at skælve . +Hushovmesteren havde et ærinde til greven . Efter +at have en kort tid pudslet omkring greven , tillod han +sig at bemærke , at frøken Janette ønskede at tale med +ham . +„ I denne nat ? “ udbrød greven endnu mere skælvende . +„ Nej ikke for alt i verden . Det er umuligt , +det kan ikke ske . “ +„ Måske i morgen , hr . Greve ? “ spurgte han på ny . +„ Ja , når jeg oplever den kommende morgen , “ +Svarede greven ; hvorpå han kastede sig aldeles udmattet +ned på en stol og skjulte sit blege ansigt i begge sine +hænder . +Hushovmesteren vovede ikke at gå til ro . Han +sad hele natten igennem i en lænestol på sit værelse , +som lå lige under grevens værelse , og hørte lige +indtil morgenens frembrud , hvor han med tunge , usikkre +skridt gik op og nev ad gulvet . +Alt dette foregik i den nat , da baronessen kørte +til slottet . + +huushovmesferen tog imod hende — også det øvrige +tjenerskab ilede til , og de efterretninger som +hun nu modtog beroligede hende nogenlunde . Hendes +næste spørgsmål var om Oskar . +Tanken på hendes søn var den eneste oval , som +nagede på hendes liv , men hun var en svag moder . +Hans heftige sind , hans , nedrige lidenskaber og utaknemmelighed +sårede hende dybt . +Alt dette forbittrede hendes dage , men formåede +dog ikke , at tilintetgøre en følelse , som var sammensmeltet +med hendes sjæl . +Til hendes glæde hørte hun nu , at Oskar havde +forladt slottet , uden at udøve en eneste vøldsgjerning . +Men alligevel frygtede hun at høre , hvorfor han havde +forladt greven og hvor han nu opholdt sig . +Da ingen as de tilstedeværende kunne give hende +noget tilfredsstillende svar , gik hun op ad slotstrapperne +for at opsøge greven . +Pludselig åbnede Lisette døren til Janettes +værelse . +Der var et ejendommelig udtryk i hendes ansigt . +Hun lignede et menneske , som var bleven overrasket ved +at lytte . +„ Deres nåde ! “ udbrød hun forskrækket . , +„ Hvor er min datter , Lisette ? “ + +„ Hos — hos greven , deres nåde . Jeg stat melde +deres nåde . “ +„ Det behøves ikke — jeg kan ligeså godt gå til +dem . Ere de i bibliotteket ? “ +„ Jo , deres nåde . “ +Lisette var alt andet end tilfreds med dette arangement . +Det gjorde hende ondt , at samtalen imellem +fader og datter så hurtigt skulle blive forstyrret , men +hun vovede naturligvis ikke at modsige . +Baronessen bemærkede vel meftes forlegenhed , men +lagde ikke videre vægt derpå , og begav sig lige ind i +bibliotteket . +Foran døren var der anbragt svære damaskforhæng . +Døren selv , var derimod ikke lukket og stod på klem . +Da baronessen nærmede sig hørte hun greven og +Janettes stemme , som vare blandede i en ivrig samtale . +Nogle yttringer af Janette vækkede hendes nysgerrighed . +Hun blev stående og lyttede . +Det var en uværdig handling , men hun troede under +disse forhold , nogenlunde at være undskyldt . +„ Når de dog blot ville høre på mig , “ hørte hun +Janette udbryde . „ Når de blot ville lade dem betyde +hvor modbydelig denne mand er mig , hvilken afsky jeg +har for ham — ganske vist , så ville de ikke tvinge mig +til dette giftermål . “ +„ Du bedrager mig , Janette , og gør mig unødvendige + +sorger , “ svarede greven . „ Du ved at din moder +og jeg efter moden overvejede have besluttet os til denne +forbindelse . Vi have givet den gamle etatsråd vort +ord . I hvilket lys tror du vel vi ville stå for ham , +når vi på engang ville tage vort løfte tilbage , og +derimod foretrække denne Tøndesen . “ +„ Og min lykke — kommer den da slet ikke i betragtning ? “ +Spurgte hun . +„ Barn , barn , du må ikke holde mig for hårdt +eller grusomt , “ sagde greven ømt . „ Troe mig , jeg elsker +dig mere end mig selv — men alligevel kan jeg ikke +opfylde dit forlangende . Forglem ikke , Janette , at jeg +er repræsentant for en stor og ædel familie og har kun +at varetage , at se vort hus ' s glans fremhævet . Etatsråden +er i disse dage bleven udnævnt til eeheime-conferentsråd , +og vil med det første blive hævet op i +adelstanden . Verner bliver ansat som gesandt ved et +eller andet Hof , og da du er den eneste , rette arving +til alle mine godser , stå det ved dig , at opretholde +vort hus ' s ære og glans . +„ Dem kan du nu gøre fyldest , ved at indgå denne +forbindelse , “ vedblev han , „ som vi har valgt for dig . “ +„ Men fader , etatsråden er fattig , og hans søn +fågodt som tigger . Jeg selv kommer ved denne forbindelse +slet ikke i betragtning — kun min formue er +det , at disse mennesker tragter efter . “ + +„ Men de opnå rang og værdigheder , “ afbrød +greven hende . „ Begriber du ikke hvad det vil sige ? +Jeg seer kun på din lykke . “ +„ Men jeg , fader , jeg vil gå til grunde derved . “ +Her opstod en pause . Fader og datter lod til at +være bleven overvældet af anstrengelse . Endelig begyndte +Janette nok engang med tårefuld stemme at overtale +faderen . +„ Når han endda var et godt menneske , “ sagde hun , +„ men han er en vellystning af den fletteste kaliber . +Hvilket håb på lykke , ja kun på fred bliver mig +tildel , ved en sådan mands side ? “ +„ Du vil bedre ham , Janette ; din renhed og hjertensgodhed +vil virke gavnlig på ham . Jeg har tidligere +oplevet flige omvekslinger . Den forbedrede vellystning +piner at blive den bedste ægtemand . Desforuden er +han endnu ung . Hans stilling har ført ham i en del +fristelser , og armoden drevet ham til handlinger , som +ikke alletider lader sig retfærdiggøre . Men nu , når +han opnår en vis velstand , vil han nok udentvivl gøre +sine ungdommelige besindigheder god igen , ved at føre +et ordentlig liv . “ +„ Aldrig ! aldrig ! “ udbrød Janette fortvivlende . +„ Under alle omstændigheder — og så pinlig det +også er for mig , at nægte dig denne bøn— når jeg +i betragtning til dette bryllup bliver fast ved min beslutning , + +kan forlovelsen ikke blive hævet . Kontrakten +bliver allerede udstillet . Brudesmykket er bestilt . Kniplingerne +til din brudekjole bliver allerede sendt hertil +fra Frankrig — det kan ikke forandres . “ +„ Men fader — nej , vend dig ikke bort fra mig , +gå ikke , jeg beder dig ! Fader , føler du da ikke , at +du ved dette forhadte giftermål indvier mig til døden ? +O , hør mig , hør mig , da det endnu er tid ! Betænk , +hvad du forlanger af mig ! “ +„ Jeg har overlagt alt . “ +„ Nej , nej , du har ikke overlagt det så alvorligt , +som en fader burde , førend han opøfrer sit barn . +Hvorledes kan jeg træde foran alteret med denne mand , +hvorledes kan jeg love , kun at elske ham , når mit hjerte +tilhører en anden ? Hvorledes kan jeg love at agte ham , +medens jeg foragter og afskyer ham af min inderste +sjæl ? Hvorledes kan jeg bringe mig til at adlyde ham , +medens hans hele gøren og laden opfylder mig med +afsky . Fader , fader , jeg kan kun blive til meneder +for guds hellige alter , og må vente , at den velsignelse , +som bliver påkaldt på denne forbindelse , må +forvandle stg til forbandelse over mit skyldige hoved . “ +Denne lidenskabelige bøn blev ikke uden virkning +på greven . Selv baronessens øjne stod fulde af +tårer — men hun pressede læberne tæt sammen , og + +udtrykket i hendes ansigt tydede på , at intet kunne +rokke hendes beslutning som hun engang havde taget . +Hun lyttede nu videre . +„ Barn , du beder forgæves , jeg kan ikke hjælpe +dig ! “ sagde greven . +„ Forgæves ? “ +„ Aldeles forgæves , for hvad der er sket , kan ikke +forandres . “ +„ Bien jeg er jo endnu ikke bleven gift med denne +mand . “ +„ Du er forlovet med ham . “ +„ Endnu er det muligt for dig , at tage dit løfte +tilbage ! “ +„ Nej , barn , jeg tør ikke gøre det . “ +„ Kontrakten er endnu ikke bleven undertegnet af +dig ! “ +„ Det er rigtignok sandt — men jeg har givet mit +ord . “ +Janette svarede ikke derpå ; men hun sukkede dybt . +Efter en kort pause vedblev greven : +og da jeg har sat min lere i pant , så forlanger +jeg af dig mit barn , at du ikke kommer tilbage på +dette ttema . Tine forestillinger kan dog ikke nytte noget . +Jeg har kun tilstået dig denne samtale i Enrum , for +at sige hvad du har at rette dig efter . Vores stilling +i samfundet forpligter os til , at overvinde alle + +hjertets svagheder . Vi kan ikke efter godtbefindende +elske , hade , eller slutte forbindelser , men derimod gøre +det som æren byder os . Vore forfæedre gave os eksemplet +— vi skal være forbilledet for vore efterkommere . +Som grev fly , må jeg ligesågodt bringe mit +hjerte til taushed , som du , mit barn . +Da greven havde udtalt de sidste ord , trådte +baronessen hurtig ind i bibliotteket . +„ Jeg har hørt , hvad greven nylig sagde , “ begyndte +hun i en streng tone . „ Det er den samme mening som +jeg har i denne sag . En dag vil du selv kunne indse +det rigtige hvad vi have gjort for dig . Også vi , +greven og jeg , have været unge , og har kun haft forbigående +sværmerier , som vi dengang anså for uovervindelige +lidenskaber . Det var vor lykke , at ikke vi , +men ældere og klogere folk rådede over vores skæbne , +og med taknemmelig tilfredshed se vi nu tilbage på +den bestemmelse de dengang tog . “ +Hvad fluide Janette svare derpå . +Adolf Tøndesens hjælp i farens øjeblik , havde +vågnet hendes kærlighed på ny til ham . +Hun var overbevist at hendes hele kærlighed kun +tilhørte ham , at det var umuligt for hende at glemme +ham , og derfor havde hun besluttet at tale med faderen +om at hæve forbindelsen med Verner . +Hun havde ikke vundet noget ved denne samtale . + +hans vægring for at høre hende , måtte være +støttet på grunde , som hun ikke var i stand til at kunne +forklare sig ; hun måtte derfor uden at hun kunne gøre +modstand , føje sig efter grevens villie . +Uden at svare et ord , rejste hun sig og forlod +værelset . +Såsnart døren havde lukket sig efter hende , henvendte +hun sig til greven . +„ Denne opstand — var den opstået , som de — +frygtede for ? “ spurgte hun . +„ Ja , “ svarede greven , hvis ansigt fik et mere barst +udseende . +„ Det yar altså ham ! og hvad har de besluttet ? “ +„ At vove det yderste . Jeg har længe vægret mig , +men jeg kan . nu indse , at jeg ikke kan gøre andet . Jeg +anklager ham for voldeligt indbrud , og resten vil være +afhængig af sit eget selvforsvar . +„ Hvorledes , selvforsvar ? “ +„ Sagen er aldeles klar . Når han skulle indlade +sig i en heftig modstai d , så er det meget sandsynligt +at han kommer i langt tid i fængslet , og der vil hans +hidsighed nok blive afkølet . Skulle han derimod gøre +krav på grevskabet , så er dette nok til at bringe ham +på livstid i et galehus . “ +Begges øjne mødtes med et ejendommelig udtryk . + +„ Og når skal undersøgelsen gå for sig ? “ spurgte +baronessen . +„ Jeg har allerede givet befaling dertil . Til middag +klokken et fkal han møde før netten . Min prokurator +har modtaget sine jndstruktioner . “ +I dette øjeblik kom en tjener med en melding som +ubehagelig berørte dem . +„ En betjent , hr . Greve , som bringer en melding +fra fængslet , “ sagde han . “ +„ Lad ham komme ind ! “ +Straks derpå kom en betjent ind i værelset . +„ Hvad er der på færde ? “ spurgte greven vred . +„ Hr . Greve , jeg vil kun melde , at den fængslede , +Dyring Tøndesen , er alt for syg til , at kunne udholde +et forhør , “ svarede betjenten . +Grevens ansigt blev ligbleg . +Baronessen mærkede intet , da hun stod bagved +greven . +„ Hvad fejler ham ? “ spurgte hun med en naturlig +nysgerrighed . +„ Han har det svært med opkastning og klager over +en brænden i struben ; “ svarede betjenten koldblodig . +Greven trak baronessen i kjolen , som om han ville +give hende et vink . +„ Det er sandsynligvis coleraen — den skal begynde + +at grassere her i omegnen/ ' sagde baronessen . „ Såvidt +jeg ved , er disse de første symptomer . “ +Betjenten anbefalede sig og gik . +Baronessen så tankefuld ud af vinduet . +Toogtredivte kapitel . +Mørke gerninger . +Oskars adfærd , efter at han havde forladt fremtidshåb , +var mildest udtalt meget hemmelighedsfuld . +Vi ved , at han i vrede forlod greven , med den +faste beslutning , at gøre noget , som kunne være til hans +fordel . +Hvor han havde tilbragt de-to timer , da han forlod +fremtidshåb , og da greven hørte ham tale med +bonden på landevejen , blev foreløbig en hemmelighed . +Formodentlig havde han opholdt sig i et eller andet +værtshus der i omegnen , hvor han var truffen sammen +med den mand , for hvem han udgav sig for en læge . +Tenne mand , ved navn „ Partouch , “ ejede et lille +hus , som lå en halv times vej fra fremtidshåb . +Det lå aldeles skjult i skyggen af nogle store træer . +På den anden side af vejen , lige over for huset var +en stor dam . +Partouch kunne ikke glæde sig et godt rygte i omegnen . +Han var en krybskytte , og vildtyveriet bliver + +alletider dømt strengere fra landbeboerne , som af dem +der bo i byen . Tillige handlede han med heste . Han +besøgte markederne , byttede , solgte og bedragede de uerfarne +på en uforskammet måde , så at hans hestehandel +igrunden ikke var andet end et åbenbart tyveri . +Samtalen imellem denne mand og Oskar , som +greven tilfældig havde hørt på , sigtede til snyde , som +ved tisligere lejligheder havde gjort partouchs bekendtskab , +og nu var indkvarteret hos ham . +Oskar fandt sin hjælpeshjælper i en betænkelig tilstand . +Det rygte som var i omløb , var ikke overdreven . +Snyde var rigtignok ikke død , men hans endeligt +var ikke langt borte . Han lå i de heftigste feberfantasier . +Såret af skuddet som han havde fået , var +kun dårligt forbunden og viste allerede de farligste +symptomer . +Engang i tidligere dage var Oskar kommen på +den fornuftige tanke at lære noget ordentligt . — en +tid lang havde han derfor beskæftiget sig med lægevidenskaben , +og endskønt hans tovenstab ikke havde +vunden Sejer , så havde han dog altid lært så meget , +til at forskaffe snyde nogen lindring , og at bibringe +partouch en stor mening om hans duelighed . +Efter en times forløb kom denne usling , på +hvem Oskar havde prøvet sin kunst , til bevidsthed . +Det fyrste , den såkaldte læge gjorde , var det at + +få partouch , ligesom også en gammel kone , der fungerede +som sygevogterfle , under et eller andet påskud +ud af værelset . +Såsnart disse havde forladt værelset , bøjede han +sig over den syge og hviskedee ham nogle ord i +øret . — +snødes ansigt udtrykte en pludselig skræk , og +hans ville mørke øjne stirrede med et ejendommeligt +udtryk på den fremmede , som han havde antaget for +en læge . +„ Hvor er det ? “ spurgte Oskar utålmodig . +„ Det ved jeg ikke — jeg har aldrig haft det , “ +Svarede den syge . „ Hvilken ret har de i grunden at +beskylde mig for , at have bibragt rattler gift ? — det +er en fkjændig løgn . “ +„ Når de vedbliver at nægte , “ udbrød Oskar +rasende , medens han gav den syge et knubs med den +knyttede hånd , „ Så lader jeg dem krapere . “ +„ Hvortil vil de bruge det ? spurgte snøde . +„ Oho ! Altså de har det alligevel ? “ hånede +Oskar . +„ Måske har jeg det , og måske har jeg det +ikke , “ svarede den syge . „ Dette forbandede sår +brænder som ild . “ +„ Jeg ran forskaffe dem lindring , “ sagde Oskar . +„ På hvilken måde ? “ + +„ Midlet har de i hænderne . “ +„ Nej , og atter nej ! “ råbte snyde , medens han , +trods alle smerter som enhver bevægelse gjorde ham , +søgte at rejse sig op i sengen . „ Jeg gennemskuer +dem fuldkommen med hvad de har i sinde . De vil +bringe mig asdage , men jeg lader mig ikke så let +fange . Jeg vil hellere dø , førend jeg skulle tillade , +at de kun berørte mig med en finger . “ +Således modstod han en lang tid Oskars begæring . +Men endelig fejrede matheden . Han formåede +kun med sine feberagtige øjne , af følge den +fremmedes bevægelser , der gjennemsygte hans klæder , +som lå ved foden af sengen . +Måstee fandt Oskar det , som han søgte efter . Idetmindste +forrådte han kort efter en vis utålmodighed +fil af bortsjerne sig , gav partouch nogle forholdsregler , +stjal sig derpå ud af huset og tog vejen ad landsbyen +fil . +„ Ten knegt har jeg sørget for , “ sagde han hen +for sig . „ Feberen skal nok få bugt med ham . Desto +bedre for mig , naturligvis ! “ +På den mørke , tavse vej som Oskar forfulgte , +kom han til sidst forbi fængslet i landsbyen , og fandt +fil sin forundring , af bænken , hvorpå den vagthavende +vogter sædvanlig havde taget plads , var tom . + +træt af den lange vandring , satte han sig ned , +for af vente på vogteren , med hvem han ville tale . +Men den ventede blev borte . Oskar stod endelig +op og gik hen fil døren . +Efter af han havde gjort et par skridt , hørte han +nøglerne rasle . +En slå blev skudt for og der kom nogle folk +gående hen ad gangen . +„ Knn en time , kun en lille time lad mig endnu +blive her ! “ hørte han en kvindestemme yttre . +„ Umuligt ! “ svarede alanden , som gik ved siden +af den bedende . +„ Men han er jo syg . Han dør måske i dette +kolde , fugtige rum . “ +„ Det er ikke min skyld . Jeg har allerede handlet +imod min instruktion , ved at have ladet dem gå med . “ +„ Men de tillader dog at jeg sender noget til ham +— noget , som kan vederkvæge ham . “ +„ Det er mig i grunden forbudt . “ +„ Men te vil dog gøre det , ikke sandt ? — sig , at +de vil tillade mig det . Ingen skal erfare noget derom , +det lover jeg dem . “ +„ Nå godt , jeg vil sige ja , men lad mig nu se at +de begiver dem bort , og vår de vil følge mit råd , +lille , så læg dem hurtig til sengs . Natteluften er råkoldt , +og de har en styg hoste . “ + +„ Hoste har jeg ikke , jeg er kun lidt hæs . “ +Oskar hørte ethvert ord som blev talt imellem dem . +Hans øjne skøde lyn , og det afskyelige smil , søm i +hans onde øjeblikke viste sig hos ham , spillede på hans +læber . Han havde trykket sig tæt op til væggen , så +at vogteren og Rosa ikke bemærkede ham , førend de +vare nær ved ham . +Rosa udstødte et skrig af angst . +„ Hvad gør te her , herre ? “ fpurgte vogteren . +„ Tet er ganske ligesrem , “ svarede Oskar . „ Te +kender mig måske ikke ? Jeg er grev fly ' s søn . Men +nu har greven , som har set sig nødsaget ril at være +streng imod den ulykkelige , ved at have ladet ham indespærre , +da han i sin vanvid ville fortrænge ham fra +sin ejendom , følt medlidenhed med hans datter . Han +har derfor givet mig det hverv at opsøge hans datter +og forsikrer hende , at der stol ske alt for at lette hendes +kår . — når jeg ikke tager fejl , så er den unge +dame måske hr . Dyrings datter , og som jeg har bragt +i erfaring , har de måske taget ophold i kroen hos +madam Truelsen ? “ spurgte Oskar , henvendt til Rosa . +„ Således er det , “ svarede hun , ikke frygtsom , som +hun sædvanlig var , men fast , ja næsten stolt . +„ Jeg har fået det hverv at bede dem , min frøken +at opholde dem der på grevens bekostning . “ + +„ Det eneste som jeg kan og vil modtage af greven +er min faders frihed , “ svarede Rosa . +„ Dette formår jeg desværre ikke at byde dem , “ +Sagde Oskar . „ At så den tilbage slår alene ved +ham selv . Han vil vistnok bedst vide selv , hvad der har +ledet ham til det skridt , hvorved han har tabt sin frihed . +Er han i stand til at retfærdiggøre sin handlingsmåde , +så er a ' ting godt . Jeg tror imidlertid ikke at +de kan anklage greven for at have handlet nrigtigt . +Eller vil de måske dadle greven for at han forsvarer +sig ? Når deres fader er i sin gode net , så slår +ham lovmæssige midler til tjeneste for at gøre krav +på samme , men derimod har han brugt vold . Det +er således ganske naturlig , at følgerne falder tilbage +på ham selv . “ +Oskar kunne , når han selv ville , påtage sig et +indsmigrende og fortrolig væsen , men Rosa havde ikke +glemt den forfærdelige nat , i hvilken hendes fader var +kommen bleg og forstyrret til hende , og havde betegnet +grev fly som den mand , der tragtede ham efter livet . +Hun erindrede sig tillige , at have svoret på at betragte +greven som hendes og faderens dødsfjende , og at +bede gud at ramme denne sorte forræder , tillige hans +hele slægt med sin forbandelse . +Så kom det at Oskar i lang tid gjorde sig forgæves +umage at overtale den unge , uerfarne pige , + +men hendes modstand opceggede ham kun endmere . Desforuden +ønskede han ikke at slippe hende , på grund af +hendes store lighed med Janette . Denne lighed bekræffede +på en vis måde Dyring Tøndesens slægtstab +med grev flys familie , og bragte Oskar på et +indfald , som han besluttede at forfølge med sin hele +energi . +Han vedblev derfor at tiltale den unge pige med +stor venlighed , indtil hun til sidst fandt sig beredvillig til +at vende tilbage til kroen og tillade Oskar at følge +hende hjem . +Efter hun havde givet ham få megen frihed , var +det derfor let for ham at opnå en fuldstændig Sejer , +det vil sige , at Rosa trods hendes instinktive modbydelighed +for hans person , dog lod sig aflokke flere meddelelser , +som havde været bedre , når disse vare blevne skjulte . +Hun mistænkte den nnge mand , men hun havde ingen +øvelse med at forstille sig ved at give undvigende svar +på hans spørgsmål og førend de havde nået kroen , +var han allerede underrettet om faderens armod og +forladthed , ligesom det had han nærede imod grev fly +— omstændigheder , som vare af stor vigtighed forhåns +planer . +Deres ankomst til kroen , satte madam Truelsen i +stor forundring . Hun kendte grevens søn , og sluttede +sig til den interesse som han viste hende , at Dyring + +Tøndesens sag måtte have faget en gunstig vending , +og snart var det en afgjort sag for stamgjcesterne i +kroen , at de to „ fjendtlige grever “ havde sluttet forlig +med hinanden . +Rosa havde gerne afskediget Oskar ved døren , men +han var ikke den mand , imød sin villie , at lade sig jage +bort , men fulgte hende op ad trapperne til det værelse , +som værtinden havde anvist hende . I hendes blufærdighed +vovede hu » ikke ligefrem at sige : „ Te må nu +forlade mig , “ men for ikke at blive alene med ham , ringede +hun på madam Truelsen , og da denne ikke straks +kom , gik hun ud i gangen og bøjede sig over gelænderet , +for at vente på hende . +Medens Rosa stod udenfor , lukkede døren sig som +hun havde ladet stå åben . Hun syntes at Oskar gik +igennem værelset — men hun kunne tage fejl . Da hun +kort efter trådte ind i værelset med madam Truelsen , +sad Oskar i det mindste på samme plet , da hun havde forladt +ham . Derimod ville en opmærksom iagttager have +bemærket et lommetørklæde , søm tilhørte Oskar , og var +tabt henne i det andet hjørne af værelset . Hvorledes +det var kommen derhen , vidste han bedst selv . +Madam Truelsen og Rosa indlade sig i en samtale +angående Dyring , hvilke retter man ville sende ham +til fængslet og hvad der kunne være ham gavnligt . + +efter at man var kommen overens , rejste Oskar sig +for at anbefale sig . +„ Jeg vil ikke længere forstyrre frøken Dyring , “ +Sagde han med en let høflighed i talen , „ men tillader +de mig at bemærke , at jeg har taget ophold her for +en kort tid , og håber at vil have den fornøjelse at +se dem oftere . Jeg ville skatte mig lykkelig , når jeg +i nogen henseende kunne tjene dem — jeg beder dem +at modtage min tjeneste . “ +Rosa takkede med så megen venlighed som hun +formåede at frembringe . Hendes følelse modsatte sig +at være denne mand tak skyldig . +Han gik hen til døren . Pludselig vendte han om . +„ Tillad mig endnu et spørgsmål , “ sagde han . +„ Navnet Tøndesen er et meget sjældent navn — men en +af mine venner bærer det samme navn . Kender de +måflee hr . Adolf Tøndesen ? “ +En mørk rødme udbredte sig over Rosas hele ansigtstræk . +Hun blev meget forvirret ved dette spørgsmål . +„ Jo +— men kun lidt , “ svarede hun . +„ Har de rigtig lagt mærke til , at hans døbenavn +er Tøndesen ? Hører han måflee til deres familie ? “ +„ Nej . “ +„ Ikke i den fjerneste grad ? “ “ +„ Nej , i det mindste har jeg aldrig hørt tale derom . “ + +„ Ikke det ? — jeg tænkte , at det kunne have været +muligt . Lev nu vel . “ +Han hilste derpå høfligt på hende , og gik ned af +trapperne . +„ Pigen lyver ! “ sagde han til sig selv . „ Han er i +familie med dem og hun ved det . Uden al tvivl har +man befalet hende at negte det , for at lede os på fejl +spor . Jeg har alletider haft en hemmelig frygt for +denne tigger , denne Adolf Tøndesen . Han er klog og +snild — jeg må tænke på at gøre ham uskadelig . “ +Foreløbig lod det til som om Oskar forfulgte en +anden ligeså hemmelig plan . +Efter at han med et rask blik havde overbevist sig +om at gæsteværelset aldeles var tomt , åbnede han +hurtig døren til køkkenet . Da han ligeledes havde +set at heller ikke her var nogen tilstede , sprang han +hurtig derind . Ester et par øjeblikke kom han hurtig +tilbage . Han så meget opirret ud , og hans øjne luede +af en uhyggelig ild . Ubemærket forlod han derpå +huset . +Såsnart han havde overskredet dørtærskelen , skyndte +han sig hurtig bort , men han betrådte ikke landevejen , +men gik derimod rundt omkring huset . Engang imellem +faldt en lysstråle igennem ruderne af huset , og dette +var nok for ham , til nøjere at undersøge en genstand +som han tog op af lommen . + +det var en lille , med papirer fyldt brevtafle , der +blev holdt sammen af et rødt bånd . +Oskar åbnede nu hurtigt brevtasken , som indeholdt +forskellige breve , en gammel mynt , en ring og et synderbrudt +miniaturportrait . De sidste genstande gemte +ban nu omhyggeligt . Papirerne læste han derimod med +megen opmærksomhed , hvorved han snart rødmede , snart +blegnede . +„ Store gud ! “ udbrød han uvilkårlig , „ og greven +som har vidst , at noget lignende eksisterede — han har +vidst det , og dog tilladt , at disse skurke måtte gå +så vidt ! Man skulle virkelig tro , at han ikke var ved +sine fulde fem ! “ +Der var to papirer som isærdeleshed gjorde krav +på hele hans opmærksomhed . De øvrige lagde han , +ved hurtig at have gennemlæst dem , tilbage i brevtasken , +som han nu stak i lommen . +„ Nu er det en let sag at ødelægge deres rettigheder , “ +Sagde han medens han gik fremad , når det er +gjort grev fly , så kan du rolig lægge dig på dit +grønne øre . Men kende min hemmelighed skal du +idetmindste ikke . Jeg vil beholde magten for at skræmme +dig — en magt som er ligeså meget værd som det +halve grevskab . +Han tav nu og blev stående i dyb eftertanke . +Han betragtede papirerne , hvorpå han udbrød : + +„ I ville være sikker nok i mine gemmer , men nej , +— også jeg kan miste dem på en eller anden måde , +eller også kunne de ligeledes blive mig frastjålne . I +med disse ord trådte han midt ud på landevejen +som førte lige hen til slottet . +Medens han fulgte denne vej , rev han papirerne +midt over , på kryds og tvers , i mange fmåe stykker , +en beskjæeftigelse som efter hans behagelige smil , +at dømme , gjorde ham megen glæde . +Derpå tog han hvert stykke og kastede det lige i +vejret . Det var alt for mørkt til at han kunne se hvor +stumperne fløj hen , men nogle af disse strejfede flagrende +forbi hans ansigt . +Han var overbevist om at blæsten havde spredt dem +til alle sider . +Da det sidste stykke fløj i vejret , løftede han truende +hånden med et triumferende udråb : +„ Nu er eders grevskab borte , Dyring Tøndesen +og conpagni ! “ udbrød han hånende . +Kloge Oskar . +Det var i grunden skade , at man ikke kunne bemærke +hans glade ansigt , medens han glad ilede fremad . Hans +fjender vare nu aldeles tilintetgjort . Hvad kunne vel +den ulykkelige Dyring Tøndesen , som lå syg i sit ensomme +fængsel , udrette imod en sådan modstander ? +Eller hvad havde Oskar vel at frygte , af den stakkels + +uerfarne Rosa , som , førend hun begav til No , havde +undersøgt den lille pakke med hendes og faderens sager +og som var meget tilfreds , da hun troede at kunne søle +den indholdsrige tegnebog , som indeholdt beviserne af +hendes faders rettigheder til grevskabet ? Eller hvad +formåede den sjælesyge , unge mand , som man havde +forjaget fra sin tilbedte Janette . +I sin fortvivlelse var han vendt tilbage til præsteboligen , +til den gamle pastor Holgersen , hvis navn havde +gjort en så påfaldende virkning på grev fly . +Hvad kunne vel alle disse ligefremme , herlige , retskafne +mennesker udrette , lige overfor en samvittighedsløs +udholdende og snild modstander , som Oskar var . +Treogtredivte kapitel . +Almas tegn . +Såsnart Verner havde modtaget efterrretningen +om grev flys død , havde han skyndsomst begivet sig +på vejen for at opsøge Oskar og at aftale med ham +hvorledes de nu skulle bære dem ad . +På vejen stødte han på Oskars tjener , Max , +med hans mærkværdig udpyntede ansigt , som vi allerede + +tidligere have beskreven , og af denne erfarede han nu +den rigtige sammenhæng , det vil sige , at greven endnu +var ilive , og for øjeblikket opholdt sig på fremtidshåb +tillige med hans herre , Oskar , på grund af en +vældig hurlumhej , og fordi der var optrådt en uforskammet +tigger , som havde udgivet sig for den rigtige +Greve . +Verner fattede snart hvorom det handlede sig . Dødsefterrefningen +tilligemed de ord som Alma havde tilkastet +ham , udviste tydeligt at en eller anden prætendent , som +havde nogen krav til arven , havde grebet det belejlige +øjeblik til at gøre sine rettigheder gældende . Han +troede rigtignok , at have forstået af Oskars sidste brev +til ham , at denne skulle have gjort et afgørende skridt , +til at rydde en af de vigtigste arvinger afvejen , men +han var ikke aldeles vis i sin sag . +Efter disse betragtninger kørte han derpå meget +rolig til sin klub . Endskjøndt han ikke ejede en hvid , +vidste han dog alletider at bevare en vis stolthed , og +hvad der bidrog meget dertil , det var at han var i besiddelse +af heste og vogn og førte et herligt ungkarleliv . +Desforuden var han medlem af flere klubber . +Da han kom i klubben , skrev han hurtig til Oskar , og +adresserede brevet til fremtidshåb . Derpå betragtede +han ganske rolig sin person i det lige overfor hængende + +spejl , og anstillede betragtninger , som ikke lovede +megen lykke for Janettes fremtid . +„ Jeg spiller et fortvivlende spil , “ sagde han til sig +selv . „ I dag skriver vi den tyvende september , og når +denne måned er sorbi , så kommer endnu to andre , +som jeg må kvæle mig igennem — hvorledes jeg skal +holde det ud , det må himlen vide , for min gamle +har ikke en hvid tilovers for mig . Hvilken lykkens +yndling denne Oskar dog er ! I yderste tilfælde kan +han dog altid plukke greven . Men det kan også tage +en ende , og skal holde op så snart jeg først får tøjlerne +i hænderne . Men nu — hvad er der for øieblikkel +at gøre ? Kar jeg også holde mig oprejst i tre +måneder , og i det hele taget , er det også umagen +værd , at jeg forsøger derpå ? Denne prætendent beviser +tydeligt nok , at der må være noget galt ved +grevskabet . Gud ve » d i grunden hvorledes grevens +sager stå . Han har holdt disse mennesker i lang +tid fra sig — altså , så aldeles hjælpeløs er han ikke +— men ville disse støtter i længden være holdbare ? +Alle disse grublerier og spørgsmål hjælpe til intet +— desforuden må jeg være forsigtig , for ikke at forråde +hemmeligheden . I ethvert tilfælde gives der +kun to veje for mig . Giftermålet med Janette Dyring , +eller også en kugle for panden . Jeg vil blive hængt +når det ikke forholder sig således . Altså må jeg + +vel resikere det . En smuk ung kone med fyrgetyvetusind +taler om året , er nok værd at man vover noget for at +få fat i disse . I alle tilsælde vil jeg oppebie Oskars +ankomst , førend jeg beslutter mig til noget . “ +Ten næste dag modtog han svaret . +Resten af brevet lød således : +„ Her er foregået meget dumt tøjeri , min dreng ; +men det skal ikke bedrøve dig . — alt er igen i sin +gamle orden , og jeg synes sagerne stå nu meget +bedre end ellers . Det er det gamle dårekistelem , denne +opvarter Dyring Tøndesen , som har forårsaget al denne +hurlumhej på grevskabet . Tænk dig bare , det er prætendenten . +Han har nu engang for alle sat sig i hovedet +at kalde sig for Greve , og når han taler om sin +datter , så kalder han hende for grevinde . Man kunne +fristes til at kalde ham for en spøgefugl — kun skade , +at han kun har kort tid tilbage at spøge i . For øjeblikket +har man indespærret ham her , — en umage som +vi kunne have undgået , hvis denne slyngel af snøde +havde gjort sin pligt . Denne kæltring skal få lønnen +for sin skødesløshed . Forøvrigt befinder prætendenten +sig ikke rigtig vel , eller rettere sagt , han er alt +for syg til at kunne stilles for netten . Det er slemt , +ikke sandt ? — det er ganske vist og sandt , at det ikke +ville være meget behageligt for os , at høre denne skurke +mulig begrundede fordringer på grevskabet . Det er + +ikke meget opmuntrende , på en sådan måde at komme +i folkemunde , og om der ikke var noget ved den hele +historie , og ikke kan føres noget bevis , så er det dog +altid ubehageligt . At der ikke er noget bevis , derfor +har jeg sørget . Jeg har , for så vidt at det angår ham , +strøet hans rettigheder til alle verdenshjørner . Disse +folk have uheld , som du seer . Ligeledes er også denne +uslings datter bleven syg . Hun spytter blod . Iøvrigt +er pigebarnet efter hendes stand en ganske net +pige . Forunderlig nok , hun har megen lighed med +Janet e , men naturlig ikke med blodet - det er urent . +Men en ting er mig meget påfaldende , det er , at den +unge døgenigt , Adolf Tøndesen , opholder sig for øjeblikket +her i omegnen . Kærligheden må dog alligevel +besidde en stor tiltrækningskraft . Er det ikke rørende , +at han således følger Janette , som hendes skygge , og +ikke lader sig fonrænge af noget som helst ? Men du behøver +ikke at frygte , jeg skal nok holde øjnene oppe , +han skal ikke vinde så meget som en hånds bred . +Altså behøver du ikke at blive utålmodig . Om otte +eller sjorten Tage , tænker jeg nok at vi vender tilbage +til byen , det vil sige , så snart prætendenten hviler i +sin grav , ikke før — det kunne dog muligvis ellers +blive farligt . Hvad den gamle lurendrejers datter an^ +belanger , skal jeg se til , at bevæge grev f-y , at han + +sender hende i en eller anden opdragelsesanstalt for at +lære dannelse — og at dø . “ +„ Verner småloe ved læsningen af denne interessante +skrivelse . Brevets hele indhold var opmuntrende , +og satte ham i en så munter stemning , at han foretog +sig at ville opsøge Alma og forsone sig med hende . +Rigtignok havde hun været meget impertinent ved deres +sidste sammenstød , men den unge mand tvivlede dog +ikke på , at det nok skulle lykkes ham at vinde hende +for sig igen . “ +Det er altid et slemt tegn , når manden har en +flet mening om fruentimmerne . Det beviser , at han ikke +har fået en god opdragelse , og at hans sæder ikke er +de bedste . +Verner var alligevel denne gang ikke i stand til at +udføre sit forsæt . +Alma havde forladt byen . +Begivenhederne på grevskabet , som hun havde læst +i aviserne , havde bevæget hende til , at ile stne bundsforvandt +hurtig til hjælp , og skyndte sig derfor at nå +omegnen af fremtidshåb så hurtig som mulig . Måske +lykkedes det hende at kunne hjælpe Dyring og hans +datter , på den ene eller anden måde , og at hjælpe +til at styrte grev fly , tillige med hans hele slægt . +I den simpleste påklædning som hun ejede — det +var en svær opgave for Alma at gå i en beskeden + +påklædning — kørte hun nu med jernbanen til Frederiksborg , +og begav sig dersra tilfods til kroen i nærheden +af fremtidshåb . På vejen til slottet fandt +hun lejlighed at komme i samtale med nogle landmænd +som gik samme vej , og spurgte nu disse om et og andet +som var forefaldet på slottet . +Hun modtog en efterretning af en Bonde , som pirrede +isærdeleshed hendes nysgerrighed . +„ Den falske Greve , som man kalder ham , “ fortalte +den sladderagtige Bonde , „ er i sikkerhed bag skodder +og lås , og man fortæller , at greven midt om natten +har besøgt den fangne , at de havde været en times tid , +eller noget længere sammen , og at greven efter den tid +ikke ret kunne komme til sig selv igen . “ +„ Ikke komme til sig selv igen ? Hvad vil det sige ? “ +„ Nå , han er ikke rigtig rask — han fejler noget . “ +„ Er det muligt , at man fatter mistanke til ham ? “ +„ Ingen fatter mistanke , “ afbrød den forsigtige Bonde +hende . „ Man siger blot , at greven så bleg som et +spøgelse , kom hjem fra besøget hos den fangne , og at +han efter den tid har skælvet på hele legemet . “ +„ Og hvorledes er det så med den fangne ? “ spurgte +Alma , hvis hjerte blev opfyldt af medlidenhed til Dyring . +„ Det ved ingen , “ var svaret . +Bonden hilste og gik sin vej . +Alma fortsatte sin vandring fordybet i tanker . + +„ Det var slet ikke umuligt , “ sagde hun hen for sig ; +��� disse fornemme vige ikke tilbage for noget , når det +gælder at værne over deres rang og formue . Jeg +kender dem jo tilbunds — det er en hård og grusom +slægt . Verner hører også dertil — han er slet ikke +bedre end alle de andre . Jeg hader dem — hader dem +alle . “ +Hun udbrød i en ' heftig gråd , og tørrede sine +øjne med hendes fine silkehandsker , medens hun hurtigt +ilede fremad . +„ Disse folk vil ikke vige tilbage for at give en mand +gift , som står deres planer i vejen , “ vedblev Alma i +hendes tavse samtale . „ Det skal slet ikke overraske mig , +når den stakkels tyrirg blev ryddet af vejen på denne +måde . Te have jo allerede engang prøvet på at skille +sig af med ham . Han har fortalt mig , hvorledes de +uslinger fik lokket ham ned i de underjordiske hvælvinger . +Hvorfor skulle de nu ikke på en anden måde +søge at blive ham kvit ? Denne grev fly , er en gammel +samvittighedsløs skurk , som bestjæler den rette arving +for hans rettigheder , og denne hersens frøken Janette +vil nok heller ikke være andet , som en listig , snu og hyklerisk +kvinde . “ +Denne lidenskabelige kvinde , som antog Janette for +sin dødsfjende , havde endnu aldrig set eller hørt +hende bleven omtalt , men det var nok for hende , af + +Janette stod i begreb af gifte sig med Verner , for af +stå værst anskreven hos hende . I hendes skinsyge +brede beskyldte Alma greven for de afskyeligste forbrydelser , +og anså Janette som et ligeså usselt menneske +som han var . +I denne stemning sortsatte hun sin vej , og nåde +en smal sti , som gik langs med parken as fremtidshåb . +Pludselig nåde hun en åbning i gærdet , og +få nu for første gang de bøje , smukke og stadselige +bygninger af fremtidshåb . +Dette syn tjente kun til , af ægge hendes had imod +grev fly og hans datter . +„ Allså det er slottet ! “ udbrød hun , medens hun +stirrede på ejendommen . „ Verner har set det , og hans +havesyge hjerte har ikke kunnet modstå . Jeg kunne +ikke blive hans kone , og har længe vidst det , sagde +hun , — jeg var naturlig ikke god nok for den fornemme +mand . Men når jeg havde ejet et slot som dette , +hvor hurtigt havde han da gjort mig til sin gemalinde . +Den ubetydeligste , enfoldigste skabning er god nok for +ham , når hun blot ejer penge og titel . O , hvor jeg +hader — hader dem alletilsammen . “ +Medens Alma overlod sig til disse vredesytringer , +så hun en dame , som kom hende lige i møde . +Alma vidste straks hvem damen var . + +hvorledes kunne hun også tvivle ? Denne fuldendte +skønhed , havde som barn været anbetroet hende . +Det var Janette som kom gående fordybet i tanker , +med en bog i hånden , ikke ahnende , at hun blev +iagttaget af to sorte , lurende øjne , som vare skjulte bag +ved gærdet . +Da Janette kom nærmere , blev hun meget forundret +over den store lighed imellem den unge frøken og +datteren af den fattige opvarter Dyring Tøndesen . Et +øjeblik fristedes Alma til at tro at hun havde Rosa +foran sig . Men i det næste øjeblik overbeviste hun sig +om det modsatte , og nu oversteg hendes uvilje imod +Janette alle grændserne . Denne lighed var det største +bevis for tyrings rettigheder — kun imellem familien +var en sådan lighed mulig — og hvorledes turde +Janette vove , som efter Almas mening ikke var halv +så smuk som Rosa , at fortrænge den først berettigede , +oa dømme hende til armod og nedværdigelse ? Men det +var nu engang måden , hvorpå disse aristokrater søgte +at hævde deres stand . Den eneste trøst som Alma +havde var den , at det måske stod til hende , at straffe +denne „ Voxdukke-skjønhed “ , som Alma betitlede hende . +Men Alma sammenlignede hende ikke alene med +Rosa , men ligeledes med sig selv , og forsøgte at gøre +sig klart , hvorledes det havde værst muligt for en sådan +„ Dødbider “ , at fængsle Verner . + +var Janette måske smukkere end hende ? +Alma gjorde sig den største umage før at afgive +en upartisk dom . Nej , kønnere var hun ikke . — disse +to vare højst forskellige for hinanden . Alma havde +store , sorte øjne og tykt ravnsort hår . Skønt hendes +ville og tøjlesløse liv , havde hun dog bibeholdt en vis +friskhed , som hun endnu fremhævede ved kunstige midler . +Store svulmende læber , en smukformet kind og en slank +figur , fremhævede hendes person endnu mere . +Den unge pige kom stedse nærmere , uden at ahne +at et par onde øjne stirrede hende i møde . +Pludselig tabte hun bogen , og den trillede ned af +skrænten og blev liggende i nærheden af Alma , som +kun var skjult as gærdet , men som på dette sted ikke +var tæt . +Janette bøjede sig ned for af tage bogen op . - +da hun rettede sig i vejret , opdagede hun Almas store , +glindsende øjne , som med et ondskabsfuld blik hvilede +på hende . +Forskrækket rejste hun sig hurtig op . +„ Denne vej er ikke tilgængelig for fremmede ! “ +Stammede hun , medens hun søgte af fatte sig . +„ Så — ikke for fremmede ? “ svarede Alma . „ Jeg +gad i grunden vidst , hvem der har mere net til af være +her — te eller jeg ! “ +„ Jeg forstår dem ikke . . + +„ Nej , naturligvis ! “ afbrød Alma hende hånende . +„ De kender mig jo slet ikke . Jeg er jo kun støv under +den nådige frøkens fødder ! og der gives endnu andre , +som de vistnok heller ikke ville vedkendes , derpå turde +jeg aflægge min saligheds ed . Og dog er disse andre +ligeså gode som de , måske bedre endnu , når der +var retfærdighed i denne verden . Men de er jo et +uskyldigt får , ikke sandt ? Alt hvad her foregår , deraf +ved de naturligvis intet . . . “ +Alma lignede i dette øjeblik en sand furie , som +havde i sinde at falde over den værgeløse pige , for at +sønderrive hende . Hendes ansigt glødede , øjnene skøde +lyn , og hun rystede af vrede . +Janette betragtede hende ganske forundret . +„ De må være i vildfarelse , “ svarede hun . „ Jeg +kender dem flet ikke . “ +„ Virkelig ikke ? “ +„ På lere , nej . “ +„ Han derimod kender mig meget godt . “ +„ Han ? “ +„ Naturligvis ham -- de ved jo nok , hvem jeg +mener ? “ +„ Nej , jeg forsikrer dem . . . “ svarede Janette . +Alma , som var bleven mere opirret ved denne samtale , +var nu ikke længere i stand til at kunne beherske + +sig selv , hun udbrød i en høj , skærende og hånende +latter : +„ Det var rigtignok bedre for dem , når de ikke +kendte ham , “ udbrød hun heftig . „ Men Verner — etatsråd +Verners søn , ham kender de vel nok ? “ +„ Jo , ganske vist . “ +„ Nej virkelig ? — ja så , han kender mig måske +noget bedre end dem . Sig de kun til ham , at de har +set og talt med mig — mig Alma ! Sig kuns til ham , +at jeg ønsker ham alt muligt held og lykke til sit valg . +Sig til ham — at jeg ikke havde såt tid at tilskrive +ham , men jeg ville da lade et mærke tilbage hvorpå +han kunne kende mig — det er det ! “ +Med disse ord tog denne skinsyge pige sal på +Janettes arm , og trykkede sine tænder dybt ned i +den fine hud . +„ En blodrød plet viste sig på Janettes arm . +Med et vildt hævnskrig slap Alma nu Janettes arm +og sorsvandt imellem buskene , hvorpå hun drejede ind +på den vej , som Oskar var fulgt , og hvor han havde +revet Dyring Tøndesens papirer istykker . + +fireogtredivte kapitel . +Den myrdede arving . +Dyrmg Tøndesen var i virkelighed meget syg , og +rygtet sagde kun sandhed , når man påstod , at sygdommen +stammede fra grev flys sidste besøg hos +fangen . +Også for greven havde den nat været en af de +frygteligste , han endnu havde oplevet . +„ Jeg må have ro , sikkerhed ! Jeg må ! “ udbrød +han heftig medens han vandrede op og ned i sit værelse , +ligesom en løve i sit bur . Jeg havde aldrig +tænkt , at det skulle være kommen så vidt . Før blev +denne affaire stedse afgjort på en mindelig måde . +Nu går det ikke niere , nu er det forsildigt — alt for +sildigt . Kun et fortvivlende middel kan frelse mig , og +jeg må betale min sikkerhed temmeligt dyrt . Til +hvilken pris — store gud , til hvilken pris ! Men kan +jeg , soul har en høj rang , er rig og lykkelig , lade mig +nedstyrts i fattigdom og fornedrelse ? Kan jeg tillade +at baronessen og min Janette skulle gøre afkald på +læres stilling , velstand , og alle deres vaner ? Kan jeg +bytte med denne opvarter , og se Janette henslæbe sit +liv , for at fortjene det daglige brød , i slid og slæb ? + +nej , nej , nej , — det kan jeg ikke — det vil jeg ikke . +Jeg har aldrig været grusom imod ham , tidligere , så længe +jeg holdt hans fordringer for grundet , har jeg +stedse og stedse understøttet ham — men nu , da sagen +er kommen til udbrud , og han ikke vil træde tilbage , +må jeg benytte mig af mine sidste hjælpekilder , som +endnu stå til min rådighed . Jeg må gøre +det —- der gives ingen alternativer — ingen , ingen ! “ +På den måde søgte han selv at overtale sig . +Det var en frygtelig opgave , den stærke mand var +nærved at bukke under af sjælekval . Den nærværende +tid var frygtelig — men frygteligere blev fremtiden , +på hvilken han knapt turde vove at tænke . +Klokken havde nylig slået fire , da han stod ved +det åbne vindue og hørte Oskar komme gående over +slotspladsen . +Hushovmesteren åbnede døren for ham . Greven +kunne i nattens stilhed høre , hvor den ærlige drammer +venlig sagde til Oskar : +„ De kommer sildig herre . “ +„ Hvad kommer det dem ved — er de måske min +vogter ? “ svarede orkar hårdt . +Drukken som sædvanlig , den elendige ! “ hviskedee +greven . +Med usikkre skridt kom den unge mand opad trapperne , +åbnede rafl døren til grev flys værelse — + +han havde bemærket lys i grevens værelse — stormede +ind af døren , og hilsede på greven med et modbydeligt +grin . +„ Hoho ! Er de endnu vågen ! “ udbrød han , +og satte sig skødesløst ned på sofaen , og kastede +sine smudskede støvler op på silkebetrækket . „ Hvorfor +er de så sildigt oppe ? Vil de ryge en cigar ? “ +Ved disse ord kastede han et fyldt cigareloui lige +hen for greven . +„ Jeg takker , “ svarede greven meget roligt , men med +et udtryk af ærgrelse i stemmen . „ De ved , at baronessen +ikke ønsker at der bliver røget i værelserne . “ +„ Gid fanden havde hende ! “ udbrød den gøde søn . +„ De taler om deres moder , forglem ikke det ! “ svarede +greven med strenghed . +„ Hvorfor skulle jeg forglemme det ? Netop fordi hun +er min moder , må hun gøre hvad jeg vil have . Giv +mig nu et lys . “ +Greven blev ubevægelig siddende . +Oskar ventede et minut . En ondskabsfuld ild +luede i hans små dybtliggende øjne . +Pludselig sprang han op fra sofaen , stampede +med foden på gulvet , satte almnerne på bordet og +spurgte derpå greven : +„ Har de forstået mig ? “ +„ O ja , vel har jeg det . “ + +„ Nåda — skal jeg måske vente hele natten ? “ +„ Den hele nat , når det lyster dem . “ +Greven var ligeså ophidset som Oskar , men han +vidste at beherske sig . Et øjeblik var den unge mand +aldeles stum af vrede . Han få kun blod og ild . +„ Grev fly , denne nat har jeg frelst dem — jeg +— jeg har gjort det — men kun for at martre dem +på min Viis til døden , “ udbrød han rasende . +Greven lo hånlig af ham . +Det var et farligt øjeblik ! Heldigvis var Oskar +uden våben - men hans negle gravede sig ned i +træet af bordet , da han endelig udbrød : +„ De leer , ulykkelige ! Godt — — men hvad vil de +gøre i morgen ? Eller tror de , at de også kan le , +når del rygte bliver udspredt , al den ubekjendle sygdom +som den fangne lider af , har taget sin begyndelse , +da de — de hemmelig besøgte ham i sit fængsel . “ +„ Skurk ! “ mumlede Greve » imellem tænderne , og +sprang op fra stolen . Hans ansigt var bleven meget +blegere . I del næste øjeblik faldt han tilintetgjort tilbage +på stolen . +„ Hvorfor leer de ikke ? “ spurgte Oskar , der glædede +sig over den virkning hans ord havde frembragt . +Grevens svar bestod i et svagt suk . +„ Ha , ha , ha , hvor de vil le , når det hedder , at grev + +fly har myrdet den rette arving , for at sikre sig hans +rang og formue . “ +Med disse ord rejste Oskar sig , gik hen ved det +nærmeste bord , rev et blad ud af en kostbar bog , og +drejede det til en filibus , som om det havde været et +stykke avispapir . +„ Ræk mig lyset , “ sagde han til greven , medens han +kastede sig på sofaen . +Greven skælvede af vrede — del var næsten ikke +muligt for ham at tåle denne uværdige behandling . +Men han gjorde vold på sig selv og sfubbede lyset +hen til ham . +Oskar tændte sig en cigar , gik hen ved det åbne +vindue , og så ud på slotspladsen . +I længere tid hersfede der en dyb taushed imellem +disse to mænd . Greven var hensunken i dybe tanker , +som en mand , der lider as samvittighedsnag . Efter +en halv times forløb forlod Oskar vinduet , kastede et +ondskabsfuldt blik på greven , tog derpå en sølvlysestage +som stod på bordet , og forlod nynnende en vise , +værelset . +Med et stærkt skrald slog han døren i efter sig . +Greven for pludselig op af sin dvale -- i det næste +øjeblik sank han ned på sine knæ , skjulte ansigtet i +sine hænder og blev således liggende i bøn til gud , +til den næste morgen . + +da familien den næste morgen var forsamlet ved +frokostbordet , næsten en time sildigere end sædvanlig , +kunne man opdage på deres ansigter , mere eller mindre +sporene af en søvnløs nat . +I særdeleshed så greven meget bleg og forstyrret +ud ; baronessen kunne ikke få ro af sorg +over grevens sindsstemning , og Janette led endnu af +begivenhederne ved det natlige overfald . Kun oekar +lod til at befinde sig i det muntreste lune , som han +udviste på en ejendommelig måde . Han drillede +kanariefuglen så længe , indtil det lille tyr , med skridte +fedre bed ham i fingeren . Han kvalte papagøien , og +ærgrede Janettes lille hund - med et ord , han amyserede +sig så godt som muligt . +På den måde som greven og Oskar omgikkes +med hinanden , var intet usædvanligt at bemærke . På +en venskabelig fod havde de aldrig stået med hinandre . +Greven betragtede Oskar som sit livs plageånd , +som et ære- og samvittighedsløst mennesfe , der +berøvede ham uden betragtning , og kun udviste sin +taknemmelighed dermed , al han dyngede mere skam +over familien . Oskar derimod var ingen as de mennesker , +som kunne føle hengivenhed for nogen , men han +kunne hade , og grevens foragt imod ham , vågnede +alle hans onde , fjendtlige tanker i hans sjæl . Ligeledes +de sidste begivenheder , vare ikke egnede til at + +bringe disse to mænd nærmere sammen , men derimod +til at fjerne dem endnu mere fra hinanden . Idetmindste +var det en bitter tanke for greven at vide , at Oskar +troede på Dyrings retmæssige fordringer , og at han +fra først af behandlede ham søm en bedrager . +Vi have set , hvorledes greven måtte lide , under +Oskars vanærende angreb og mistanke . Selv torturen +kan kun spændes til en vis grad . Greven havde allerede +nået den yderste grændse af fortvivlelsen . +Frokosten var endt , og de tilstædeværende vare i færd +med at gå hver til sit , da hushovmesteren kom ind . +Han havde været et ærinde til landsbyen . +„ Nå , Brammer , “ sagde greven , „ når vil netten +samles ? “ +„ Klokken tolv , hr. Greve . Men man tror ikke +at den fangne kan føres frem . “ +„ Ikke føres frem — og hvorfor ikke ? “ +Oskar så betydningsfuld på greven , som denne +suldtvel forstod . +„ Fordi den fangne i den sidste nat er bleven +alvorlig syg , hr. Greve ; “ svarede Brammer . „ Der +er bleven kaldet to læger til ham , og begge give kun +lidt håb . “ +„ Til hans heldbredelse ? “ spurgte baronessen . +„ Ja , deres nåde . “ +„ Stakkels mand ! “ udbrød baronessen , men hendes + +ord stod i en sælsom modstrid med den tilfredshed +der stod at læse i hendes ansigt . Hun kunne ikke blive +den tanke kvit , at himlen måske selv ville befrie dem +for denne uforsonlige fjende . +Men det glade udtryk forsvandt snart , da hun bemærkede +grevens dødelige bleghed . +„ Ved man allerede hvad der er tilstødt det stakkels +menneske ? “ ivurgte Oskar , medens han gjorde et ophold +imellem hvert ord , for at kunne læse på grevens +ansigt , hvad der foregik i ham . +„ Nej , herre , “ svarede Brammer ligefrem . „ Men +man taler om , at den gamle mand måtte have taget +noget til sig , som ban ikke godt kan døje . “ +„ Ikke døje ? “ spurgte Oskar . +„ Ja herre , man tror at den fangne må have +såt gift . “ +„ Ja så , “ svarede Oskar . +„ Det er meget tvivlsomt , “ stammede greven . +„ De vil vist bedst kunne bedømme det , “ svarede +Oskar med tilsyneladende ligegyldighed , men i en ondskabsfuld +hensigt . +Janette som havde rejst sig fra bordet , dengang +Brammer kom og var gået hen ved det åbne vindue , +havde ikke bemærket udtrykket i de talendes ansigter , +eller forstod betydningen af deres ord . Men da hun +erindrede den forfærdelige scene , hvorved hun næsten + +havde sat livet til , henvendte hun sig til Brammer , for +at spørge ham , hvordan det stod til med den elendige , +i hvis hænder hun var falden . +„ Brammer , har de hørt noget til hvorledes det er +gået den sårede , som bevidstløs blev bragt bort fra +slottet ? “ spurgte hun . +„ Jo , nådige frøken , “ svarede Brammer . „ Man +siger at han kommer sig igen . “ +Oskars øjne skøde uhyggelige lyn . +„ Kommer han sig igen ? “ udbrød han imod sin +villie . +„ Ja herre . Han blev meget syg da de i går +havde forladt ham . Men i Morges har det vendt sig +til det bedre . “ +„ Har de besøgt dette menneske , Oskar ? “ spurgte +greven forundret . +„ Jo , jeg har set hen til ham , “ svarede Oskar +ligegyldig . +„ Hvorfor gjorde te det , når jeg tør spørge ? “ +„ Knn af deltagelse , og i det samme venlige øjemed , +som foranledigede dem til at besøge den fangne +i sidste nat . “ +Greven blev forfærdelig bleg ved denne yttring , +og hans hænder sittrede feberagtig . Baronessen gav +Brammer et tegn , at han kunne gå . +Hushovmesteren fjernede sig med den sædvanlige + +underdanige holdning , men han havde også med et +opmærksomt øre lyttet til de enkelte datails ved hele +samtalen , som herskabet havde ført . Få minutter +efter var hans kære kone underrettet om det hele , og +vi må derfor ikke blive forundret , at allerede efter +en times forløb var den hele landsby underrettet +om , at grev fly havde forgivet den fangne . +Adolf Tøndesen havde holdt ord . Efter at have +forladt fremtidshåb , havde han straks begivet sig tilbage +til præsteboligen . Måske havde rygtet om den +gamle præst ' » Sygdom fremskyndet hans tilbagekomst . +Desforuden var denne afsidesliggende præstebolig måske +det eneste sled , hvor han for øjeblikket følte sig rolig +og tilfreds . Han ønskede at kunne foreløbig forblive +her , — +Hjelmskjold som ikke vidste noget af denne beslutning , +var endnu i slotshaven og søgte efter vennen . +Men Oskar følte hos sig selv , at ethvert selskab for +øjeblikket var ham modbydelig . Han måtte være ene +med sine tanker , for hos sig selv at overvinde den +harme og smerte , som den sidste time havde beredt +ham , og endnu engang gjennemgåe i sine tanker alt +det bittre og søde som han havde følt . + +der var sket noget , som bragte hans hjerte til at +banke hurtigere af glæde . I farens øjeblik havde Janette +udtalt hans navn — hun troede altså , at han +kun alene besad magt og villiekraff , til at beskytte +hende . +Hun havde råbt „ Tøndesen . “ +Greven havde viist sig meget fjendsk imod ham . +Men endnu mere havde Oskars had trådt frem . Det +eneste håb som holdt ham oprejst var det , at Janette +måske var forbleven ham tro , og endmere havde den +gamle Dyring Tøndesen gjort ham opmærksom på , at +han muligen kunne være i familie med grev fly . +Adolf forsøgte rigtignok at betragte denne påstand , ligesom +et sindsvagt menneske , men det var mærkværdig , +hvorledes disse ord alletider stedse trængte sig frem i +hans tankegang . Han blev endnu mere bestyrtet da +han erindrede de ord , som den gamle pastor Holgersen +havde yttret , da han kørte til fremtidshåb , og endelig +den virkning præstens navn havde frembragt hos +grev fly . Kun dette navn havde frelst Adolf , for at +dele skæbnen med den gamle Dyring . +Han var ikke i stand til at forklare sig sagens rigtige +sammenhæng , men han vidste at det forholdt +sig således . +Hans tanker gik over fra faderen til datteren . +Den stakkels Rosas billede svævede for hans sjæl som + +en mat kopie af hans ideal — ikke så smukt og livfuld +som hende , men alletider smukt nok for at fornpie +øjet , og beskæftige tankerne med . Mærkværdigt nok +faldt det ham slet ikke ind , at den unge pige kunne +elske ham . +Tet ville have smertet ham dybt , når han havde +vidst , at det stakkels barn elskede ham med en håbløs +fortvivlende kærlighed . +Adolfs tilbagekomst i præsteboligen frembragte en +hjertelig glæde . Præstens fader var syg , men ikke så +farligt som man havde sagt . Den gamle mand havde +flere gange utålmodig spurgt efter ham , og havde viist +et feberagtigt forlangende at erholde efterretninger om +begivenhederne på fremtidshåb . +Da Adolf trådte ind i sygestnen , strakte den gamle +Maud sin hånd ud imod ham , og bad ham om at sætte +sig hen ved sengen , hos ham . +„ Nu fortæl , “ sagde han ; „ fortæl ulig nu alt hvad +der er passeret . “ +Adolf opfyldte hans ønsker , og berettede ham +om alt . +Den gamle mand hørte meget opmærksomt til . +Enhver enkelthed lod til at interessere ham på det +livligste og til sidst opnåede hans opirrelse et sådan +hpidepunkk , at Adolf fandt det klogest , kun flygtig at +omtale de sidste begivenheder , + +„ Har de også fortalt mig alt ? “ spurgte den syge , +da Adolf havde endt . +„ Alt . “ +„ Jeg takker dem , — jeg takker ! De troede her +allesammen hjemme at jeg ikke ville opleve deres tilbagekomst , +men jeg har vidst det meget bedre . Se en- ' +gang på mig , jeg er nu sexoghalvfemsindstyveår gammel , +og er ikke mere sund og kraftig . Klimaet af de forskellige +zoner , har taget mig ordentlig med , men gud opholder +mit liv — ved de også hvorfor ? “ +„ Nej -— jeg har slet ingen ahnelse desangående . “ +„ Fordi jeg endnu har en opgave at opfylde på +dmne jord ; fordi lykken skal blive mig til del , at +gøre mine ungdomssynder gode igen . “ +Adolf troede at den syge fantaserede . Han frygtede +at hans^beretning , som den gamle med så megen +længsel havde ventet efter at erfare , skulle have været +for angribende for hans svage hoved . +Men han overbeviste sig snart om det modsatte , +da den syge talte aldeles sammenhængende og med +megen ro , og det var øjensynligt i en forunderlig +tone , at han bad Adolf at fortælle ham sit levnetsløb . +Adolf havde ikke noget at skjule , og da han følte +at han stod i en stor gæld til beboerne af huset , opfyldte +han gerne dette forlangende . Den kære læser er +jo allerede bekendt med alt , hvad den unge mand har + +at fortælle . — hvad der opfyldte Adolf med den højeste +forundring var det , at den gamle mand , nævnte hans +tantes stamnavn , da han havde omtalt hende . +„ Hvorledes , te har kendt min tante ? “ spurgte +Adolf forundret . +„ Meget nøje . Da hun døde , har jeg lukket hendes +øjne . “ +„ De kendte mig vel også af navn , førend jernbaneuheldet +bragte mig i deres nærhed ? “ +„ Nej . “ +Den gamle præst lod nu ttemaet falde . Adolf +vedblev nu at fortælle sin historie . Da han havde endt , +tog den syge hans hånd og trykkede den . +„ Stakkels unge mand ! — stakkels unge mand ! “ +Sagde han bevæget . „ Men de må endnu ikke fortvivle . +Guds veje er ikke vores veje . Når jeg i +mit lange erfaringsrige liv har lært noget , så er det +troen på dette sprog . “ +Der indtrådte en pause . Endelig begyndte præsten +igen . +„ Jeg sagde dem at jeg havde en mission at opfylde , +og ikke troede at kunne dø førend jeg havde opfyldt +den . Men det kunne dog hænde sig , at jeg blev +kaldt bort , medens der bliver meget tilbage for dem +at fuldføre . Jeg tillader mig derfor at give dem et + +råd . Tab ikke den mand — denne Dyring Tøndesen +og hans datter af syne . Er det muligt for dem , få +hjælp disse to ud af deres fortvivlende stilling , men det +vigtigste af alt er dog , af de må se af forhindre , +af nogetsomhelsf , skrevent , smykke , eller familieerindring +bliver røvet fra disse folk , og gå over i grev +flys eller hans skurkagtige søns hænder . Det samme +må de se til af varetage ved deres tantes efferladenskaber , +forsåvidt sådant noget er kommen i deres +besiddelse . Hør nu videre . Jeg har en forseglet pakke , +som jeg anbetroer til dem . Så længe jeg lever , har +den ingen værdi — men når jeg er død , bliver den +en uskattelig skat . Gem den omhyggelig unge mand ! +— og lad mig nu være ene . Jeg er træt og vil sove +lidt . Men jeg beder dem , lad det ikke vare altforlænge , +inden de besøger os igen . Jeg er en gammel +mand — en meget gammel mand , det må de ikke +forglemme . “ +Adolf tog den forseglede pakke ud af den syges +skælvende hænder . Han bemærkede af den udmattede +gamle mand sank tilbage i puderne , og listede sig nu +lydløs ud af værelset . +Den følgende dag vendte Adolf tilbage til landsbyen , +for så vidt det stod i hans magt , at følge den +gamle mands råd . I omegnen af fremtidshåb + +stødte han på hjelmskjald , som havde været meget +urolig over vennens forsvinden , og havde været i stor +sorg og angst . Det gjorde adols meget ondt , at have +forårsaget ham uro — men han gav ingen undskyldninger . +Intet gør nogen mere egoistisk , som kærlighed . +Men +intet udtryk af glæde viste sig på Hjelmskjolds +ansigt , da han traf Adolf . +„ Her i omegnen er et frygteligt rygte i omløb , “ +Sagde han . +„ Hvad mener du ? “ spurgte Adolf meget forstrækket . +Han troede at rygtet kunne have hensyn til +Janette . +„ Man siger , at den nye Greve , som man kalder +ham , er dødsenssyg . . . . “ +„ Nå , og så ? “ +„ Man siger endmere at man har bibragt ham gift . +Gift , som man plejer at give dyr , og kun efterhånden +gør sin virkning . “ +„ Den stakkels mand ! Man kunne næsten tro , at +fangen af fortvivlelse over sin alt andet end behagelige +stilling , havde valgt døden som sit eneste redningsmiddel . +„ Du +tager fejl kære ven . Nej , man formoder at +andre have givet ham gift . “ + +Adolf blev stum af forundring . +„ Men hvem — hvem kan have forøvet denne gerning . +Hvem mistænker man derfor ? “ +„ Ingen anden end , høivelbårne grev fly ! “ +Adolfs forundring tiltog mere og mere . +„ Er det muligt . — kan det også være rimeligt , +af dette rygte kan være sandt ? “ +„ Ingen kan påståe det med bestemthed . Men +af rygtet vinder med hver time mere og mere tiltro , +det er faktisk . “ +„ Det er alt for frygtelig . Jeg kan ikke tro , af grev +fly skulle have deltage ! i en sådan skurkestreg . Ved +Janette noget desangående ? “ +„ Lad os håbe , af hun ikke har hørt noget . “ +Medens de førte denne samtale , hævde de nærmet +sig fængslet . Da de kom nærmere , bemærkede de en +kvindelig skikkelse . Hun hævde bedækket ansigtet med +begge hænder og befandt sig øjensynlig i stor uro . +Hendes lange guldblonde hår hang ned over hendes +skuldre . Hendes hat lå på jorden ved hendes +fødder og hendes påklædning var plettet og forslidt . +Pludselig hævede hun hovedet . Hun hævde hørt , +af nogen nærmede sig . Det var Rosa Dyring . +Hun sprang hurtig op fra bænken , hvorpå hun +sad , løb henimod Adolf og omklamrede hans arm . + +„ Min fader ! Min stakkels fader er nærved at +døe ! “ udbrød hun fortvivlet . +„ Nej , nej , det er umuligt ! “ sagde Adolf for at +trøste hende . +„ Ikke — tror de virkelig ikke at det er således ? “ +Spurgte hun og så ham ind i ansigtet . +Hans forsikkring havde hun blindt haft tiltro til . +Hvorledes det kom , var hun ikke i stand til at kunne forklare +sig , men nu ligesom ved hendes første møde med +Adolf , var hun til mode , som om hun kunne lægge alle +sine sørger i Adolfs hænder og tro ethvert af hans +ord . Ulykkeligvis kunne han ingen trøstensord sige til +hende , som hans venlige mine noksom beviste . +Den stakkels Rosa blev mere fortvivlet . +„ Ak , sig mig dog intet falsk håb , for at berolige +mig ! “ udbrød hun . „ Alle bedrager mig — men de må +ikke gøre det — nej , nej ! — de ikke ! Hvad skulle der +blive af mig , når jeg tabte tiltroen til dem ? “ +Hun udtalte disse ord med en sådan lidenskabelighed , +at Adolf blev meget glad , da døren til fængslet +hurtig blev åbnet , og sparede ham derved svaret . En +mand trådte hurtig ud i det frie . +Det var Oskar . +Hans lurende øjne faldt på Adolf , og en let forskrækkelse +viste sig hos ham . Det var ham ubehageligt + +at stalde møde en modstander på dette sted . +Rosa ilede imod ham , i det håb at erholde adgang +til faderens fængsel — det var et forsøg som +hun hver time flere gange gentog , men også denne gang +blev døren smækket i lås lige for næsen af hende . +Det qvalfulde blik , som hun tilkastede Adolf , gjorde ham +meget ondt . Han ynkedes over hende af hele sin sjæl , +og var uden stand at begribe den grusomhed , hvormed +man skilte barnet fra faderen , medens denne , når +rygtet var sandt , gik med stærke skridt sin opløsning +imøde . +„ De må erholde tilladelse at besøge deres fader , “ +Sagde han , „ og når det gælder om at erholde grevens +underskriff dertil , så kan det vel ikke være så vanskeligt +at erholde den ! “ +„ Destoværre have vi ingen indflydelse her , “ sagde +hjelmsfjold — „ men de må henvende dem til frøken +Janette . Greven kan ikke afslå hende noget . “ +„ Det var et lykkeligt indfald , “ sagde Adolf henvendt +til Rosa . +Men hendes ansigt blev roligt , og hånden som +hun ved en rask bevægelse trak ud af hans , var kold +som sten . Hun så ud , ligesom den aften , da han +havde talt om Janette i hendes nærværelse . +Nu blev alting klart for ham . Han fattede nu at +denne skønne , ulykkelige skabning elskede ham . I hans + +forbavselse hørte han knapt på , da hun hviskedee hen +for sig : +„ Jeg kan ikke — nej jeg kan ikke gøre det ! O , +mit hjerte — det har ophørt at slå . “ +Det stakkels hjerte slog kun alt for voldsomt i en +lidenskabelig kærlighed til Adolf , i et unaturlig had +til den kvinde , som han havde helliget sit liv . +Stakkels Rosa .