diff --git "a/normalized/1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_2.txt" "b/normalized/1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_2.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_2.txt" @@ -0,0 +1,12285 @@ +Første kapitel . +Grevens datter . +Rosas opirrelse ved den tanke at skulle henvende sig +til Janette , havde noget afskrækkende for hende . Hun +var bleven bleg som en dødning , og så ud som om +hun hvert øjeblik ville blive afmægtig . +Også Adolf var bleven ubehagelig berørt . Han dadlede +sig selv , og var meget bedrøvet over , at han havde gjort +et dybt indtryk på den stakkels piges lidenskabelige +hjerte . +„ Jeg beder dem , berolige dem , “ bad han og greb +hendes iskolde hånd . +Han kunne godt selv behøve denne formaning , da +hans eget hjerte var i feberagtig bevægelse og hans +hænder brændte som ild . +„ Det vil snart blive bedre for dem , “ vedblev han . +„ Bedre ? “ svarede Rosa forundret . +I det blik som hun tilkastede ham , læste han en +dyb bebrejdelse . + +hjslmskjold var aldeles uvidende om , hvad der føregik +imellem disse to . Han troede kun at det had som +hun følte imod greven og hans familie , havde disse +udbrud tilfølge og var meget forundret ved at finde et +sådant nag i denne zarte kvindes barm . +Desforuden holdt han det ikke for så vanskeligt at +udvirke en tilladelse for hende til at niåtte besøge sin +fyge fader , hvor hun så meget længtes efter . Tillige +havde hun kun ved fangevogterens tilladelse set hendes +fader nogle øjeblikke . Hjelmskjold foreslog derfor +vennen af gå til landsbyen og få opspurgt nogle +magistratspersoner , som vare forsamlede her , for af +dømme den fangne , og ved deres hjælp af få en +tilladelse for Rosa . +Det var meget tungt for Adolf af forlade Rosa . +Han bemærkede det indtryk som han havde gjort på +hende ; han følte sig rørt over den fortrolighed som hun +havde til ham , og han følte en inderlig medlidenhed , +når han så på hendes blege ansigt og disse bønfaldende +øjne . +Ligesom Rosa nu så ud , ville Janette vist også +være under lignende forhold . I hvert et træk , hvert +udtryk i hendes forgræmmede ansigt , så han kun Janettes +billede og hver en lyd af denne blide , klagende +stemme trængte dybt ind i hans hjerte . +„ Vil de have tillid til mig , Rosa ? “ udbrød han , + +medens han gjorde sig færdig for af følge hjelmfljolds +råd . „ Vil de stole på mit løfte , af jeg skal gøre +alt for dem , hvad der står i min alagt ? “ +„ O , jo , gerne ! “ +„ Vi vil ikke blive længe borte , “ vedblev han . +„ Ak ja , jeg bønfalder dem , kom snart igen , “ bad +den unge pige . „ Jeg har ingen i den vide verden soni +jeg kan stole på , og når min stakkels fader nu skulle +dø , uden at jeg stod trøstende ved hans side , det ville +være for meget for mit stakkels hjerte , det ville jeg ikke +kunne overleve . “ +„ Fat dem , Rosa , “ sagde Adolf . „ Det vil ikke være +så slemt med ham , som de tror . Sindsbevægelsen har +været for stærk for ham - men det vil nok blive bedre . “ +Hnn sænkede sørgmodig sit smukke hoved og satte +sig igen på bænken . Men da de unge mænd havde +forladt hende og toge retningen imod fremtidshåb , +rejste hun sig hurtig op og så efter Adolf så længe +hun kunne øjne ham . +Derpå sukkede hun dybt og satte sig igen for at +vente . En lang tid vare hendes tanker kun ene beskæftiget +med Adolf . Hun erindrede ethvert ord , som han +havde sagt til hende , ethvert blik af deltagelse , hvormed +han havde set på hende , og glemte derved næsten +sin sorg over den syge fader . Da fangevogteren plnd „ Dumhed , “ + +sagde han , „ Greven kan flet ikke bestemme +noget desangående . “ +„ Ikke bestemme noget ? “ +„ Nej , i det mindste kan han ikke alene give sit minde +dertil . Vær de fornuftig , det vil sige , følg de mit råd +og bliv de hvor de er . “ +Rosa så meget forundret på ham . +„ Men hvad kan det dog skade , når jeg går fil +dem ? “ sagde hun . +„ Hvad det kan skade , det skal jeg straks sige dem . +Når de vil have at jeg skal få ubehageligheder , så +kan de sidde her ved døren så længe de vil — jeg +lader dem ikke mere komme ind fil deres fader , ikke +et minut , “ sagde han meget brutal . +Rosa kunne ikke blive klog på den ellers så venlige +mand , da han behandlede hende med denne uvenlighed . +Hun vidste naturligvis ikke at han havde modtaget +et vink af Oskar , at greven ønskede så meget +som muligt , at holde fader og datter fra hinanden ; men +hun ahnede nu at han måtte have modtaget instruktioner , +og blev for et øjeblik vaklende i sin beslutning . +Men så kom tanken igen om hendes syge fader , og +hun besluttede nu , trods alt hvad fangevogteren gjorde for +at holde hende tilbage , at vove dette skridt og gå fil +fremtidshåb . +Det- var en smuk , rolig og klar efterårsaften . + +græsset på Marken var højt og tågen faldt meget +tæt . Ta Rosa måtte passere derigennem skælvede hun , da +hun kun var tynd påklædt og den slemme hoste vendte +tilbage . +Igennem Marken var vejen til fremtidshåb meget +kort . Snart nåde hun gitterporten , så på våbnet +og gik hurtig igennem den . Denne prægtige omgivelse +nedtrykte hende — det var hende som om hun +ikke hørte hertil , og hun havde aldrig følt sig så ængstelig +tilmode som nu . +Hendes første tanke var den , hurtig at vende tilbage +— men i det næste øjeblik tænkte hun , at hun +ikke fluide tabe den kostbare tid , og gik nu med hurtige +skridt op imod hovedbygningen , som i sin fulde pragt +spejlede sig i solens stråler . +Dette syn virkede så stærkt på hendes sandser , +at hun endnu engang nølende stod stille . Hvem , der +boede i en sådan pragtbygning var vistnok stolt , og +vanskeligt at få i tale for dem , som kom til dem med +en bøn . Og dog havde hendes fader — hendes stakkels +fader været i den formening at han skulle eje alle disse +herligheder . Han havde troet at hans datter kunne +boe her og kunne skatte og vakte i dette Paradis som +hun selv lystede . +Hun rødmede af skam og der påkom hende en + +følelse , at datteren af en sådan fader , måtte af enhver +blive anset som en bedragerske . +„ Gå tilbage ! Gå tilbage ! “ lød det for hendes +øren . „ Du handler ikke ret ved at gå derind — man +vil tage dig det ilde op , og hun vil give befaling , at +man kaster dig på døren . “ +Igen blev hun tvivlrådig stående . +Men nej — hun måtte gå fremad . Idetmindste +ville hun se denne forfærdelige frøken Janette , som +havde røvet det eneste hjerte som hun så meget higede +efter . Hun måtte uden al tvivl være stolt og smuk — +men om hun også virkelig skulle være god og venlig +— for Rosa var og blev hun dog altid englen med +sværdet , som fordrev hende af sit Paradis . +På det nederste trin af trappen til hallen , stod +en pudret lakei i hvid liberi . Han stod med ryggen +lænet til gelænderet og var aldeles fordybet i den vigtige +forretning , at pudse på sine negle . +Rosas gang var så let , at han ikke bemærkede +hende , førend hun stod nærved ham . Uden at forandre +sin stilling , så han nu på hende . +„ Indgangen til tjenerskabet er derovre , “ sagde han +og mønstrede hende med en kendermine , derved viste +han med sin perlemors knivskaft over sine skuldre . +„ Jeg beder om forladelse , “ sagde Rosa , som blev +ligeså slået af tjenerens uhøflighed , som af den øvrige + +omgivelse . „ Jeg beder om forladelse , men jeg ønskede +at blive meldt . . . “ +„ Hvad behager — lad de kun være med det — +herskabet holder ikke af atman besværer dem . Vi gå +til enhver veldædig forsamling , men tiggerbreve tager +vi ikke imod . “ +„ Men , min herre , de er i en stor vildfarelse , “ sagde +Rosa . „ Jeg ønskede kun at tale et par ord med den +nådige frøken Janette . . . . “ +„ Ja , naturligvis , sådan sige alle , “ svarede denne +grove tølper , medens han uafbrudt vedblev at bearbejde +sine negle . „ Men vi lader os ikke så let fange . Når +de vil følge mit råd , min kære , så se de til at +fjerne dem så hurtig som muligt . Når greven skulle +møde dem , så ville det blive farlig for dem , og uden +tre måneders fængsel ville de ikke slippe . Det er alt +hvad jeg har at svare dem . “ +„ Men de er på ære i en stor vildsarelse . Jeg +skal ikke besvære den nådige frøken på den måde +som de mener , — jeg ville kun spørge hende . . . “ +„ Nok , mere end nok ! Se nu til at gå deres +vej ! “ udbrød tjeneren utålmodig . „ Det skulle gøre +mig meget ondt , hvis jeg skulle gå til aderligheder . +Men når de ikke vil tage imod raison , så seer jeg +mig vel nødsaget dertil , thi det er min pligt — min +pligt , må jeg sige dem . “ + +han var nu bleven færdig med at pudse sine negle +og så nu for første gang Rosas ansigt . +Denne mærkværdige lighed med den unge pige og +frøken Janette var ham straks påfaldende . Han erindrede +sig nu de sidste dages begivenheder , og tænkte +at han muligen havde begået en dumhed . +„ Jeg beder om forladelse — hvad ønsker de i grunden ? “ +Spurgte han nu noget venligere . +„ Jeg puster kun at tale nogle øjeblikke med frøken +Janette . “ +„ Jeg er kun bange for at hun ikke er hjemme . “ +„ Når de blot ville bevise mig den godhed at se +efter , jeg beder dem bpnligen derom . De gjorde mig +derved en stor tjeneste . “ +„ Godt , jeg skal se hvad jeg kan gøre for dem , “ +Svarede han , medens han lukkede sin kniv og puttede +den i lommen . „ Et visitkort har te vel ikke ? “ tilføjede +han i en- uforskammet tone . +De mennesker som ikke var i besiddelse af visitkort , +hørte , efter tienerens mening , til den simplere klasse +af samfundet , og kunne naturligvis ikke gøre fordring +på en human behandling . +„ Denne vej , “ vedblev han , medens han sfjpdesløs +slentrede foran hende . +Rosa fulgte ham i hælene . Hallen hvorigennem +de passerede , kunne man endnu bemærke spor af voldsomhederne , + +som her vare begåede . Nogle håndværkeræ +vare beskæftigede ved fløjdørene , for at gøre +dem i stand , flere vinduer vare ituslagne , flere hjortetakker +vare revne ned af væggen og på det hvide +marmor kunne man bemærke spor af blod . +Tjeneren pegede nu på en stol , som stod i hallen . +Rosa sank åndeløs ned på den . +Havde det adre af slottet gjort et dybt indtryk +på hende , så blev hun nu endmere forvirret ved at +se det indre af slottet . Her var alt så stort , så +rummeligt , så ganske forskelligt af alt hvad hun i sit +hele liv havde set . Alt var her indrettet på det +kosteligste . Trappen var et helt kunstværk , og det +høithvækvede loft , vinduerne med glasmalerierne , våben +og rustninger som vare grupperede langs hen på +væggen , opfyldte Rosas hjerte med en følelse af +ærefrygt . +Hun måtte tilstå , at hun i denne omgivelse , +måtte være fattig og ubetydeligere end ellers . +Den pudrede lakai følte måske at han var hende +meget overlegen . Han følte måske medlidenhed med +hende , foragtede hende , eller havde måske aldeles +glemt at hun var tilstede og ventede på det svar , +som han skulle bringe hende . +Men igennem alle disse nedtrykkende betragtninger +kom dog altid den tanke srem hos hende , at hendes + +fader dog muligen kunne have ret , ved at gøre fordring +på disse besiddelser og at grev fly ikke var +den retmæssige besidder . Denne tanke kunne hun ikke +blive kvit og vedblev derfor at forfølge den . +„ Det kunne dog være muligt , at det var bestemt +for mig at skulle bo her . Når jeg bare kunne slippe +denne forfærdelige hoste , “ hviskedee hun ganske sagte og +så sig omkring med skye blikke . . +Øer kunne vel være forløben et qvarteer , førend +lakaien kom tilbage . I den lange tid som den unge +pige havde siddet her , havde flere tjenere gået forbi +og havde meget næsvis stirret hende i ansigtet , hvorpå +de uden at sige et ord , hurtig havde fjernet dem . Rosa +anede ikke at disse labander kun vare komne for at +overtyde dem om den mærkværdige lighed imellem hende +og deres frøken Janette , som lakaien havde fortalt +dem . — +da han endelig vendte tilbage kunne Rosa straks se +på hans ansigt at hans gang havde været forgæves . +„ Gør mig ondt min kære “ sagde han i en fortrolig +tone , „ men hvad jeg før sagde dem , var den rene sandhed , +frøkenen er kørt bort for længere tid siden ! “ +„ Tillader de at jeg må vente til hun kommer +tilbage ? “ +„ Kan ikke lade sig gøre — de må komme igen . “ + +„ Når kan jeg komme — hvilken tid mener de +vel ? “ - - +„ Måske i morgen , eller iovermorgen . “ +„ Så længe kan jeg ikke vente ! “ udbrød Rosa grædende . +„ Det gælder her om liv eller død . “ +„ Men der er intet ved at gøre . Frøkenen er +kørt bort , “ svarede han med den største ro . +Ester en stor rådslagning imellem tjenerskabet havde +de fundet på dette svar , som Rosa fik , for at blive +„ dette fruentimmer “ kvit . +„ Jeg kan på ære ikke sige dem , når hun kommer +tilbage , “ vedblev han . +„ Herman ! “ kaldte en blid , velklingende stemme +ned af trappen . +„ Nådige frøken ! “ +„ Hvad vil den unge pige ? “ +„ Hun ville gerne tale med nådige frøken . “ +„ Før hende op til mig , Herman ! “ +Det var Janette , som gav denne befaling . +Rosa hævede blikket , og hvad hun så , viste sig +for hende som sit eget billede i forklaret lys . Det +farvede skin af et vindue faldt på den unge piges +slanke skikkelse . +Forbavselse , beundring og skinsyge opfyldte den +stakkels Rosas hjerte og gjorde hende stum . +Janette så ned på hende med en ejendommelig + +følelse . Hun så for første gang Rosas ansigt , som +gjorde krav på hendes rang , formue og kærlighed . +- +Rosa var meget nedtrykt ved det svar , som hun +fik af lakaien , havde ikke hørt at Janette i en sagte , +men venlig tone havde opfordret hende til at komme +nærmere , men lakaien , hvis uforskammede holdning +hurtig forsvandt i Janettes nærværelse , skyndte sig nu +at gøre Rosa opmærksom derpå . +Rosa skyndte sig med at adlyde og fulgte nu med +janelte i et modtagelsesværelse hvis glimrende møble ' +ment aldeles blændede hende . Væggene vare tappeserede +med skarlagen og guld . Panelerne vare af jbenholdt +og møblerne vare udlagt med perlemor . Tunge , skarlagenrøde +med guld gjennemvirkede damasf Gardiner , +skjulte vinduerne og et blødt persist gulvtæppe gjorde +ethvert skridt uhørlig . +Døren stod åben og var kun tilhængt af et tungt +tyrkisk teppe . Janette slog portieren tilbage . Diamanterne +i hendes armbånd kastede skinnende stråler +omkring , da hun hævede armen og opfordrede Rosa +til at følge hende . +Janette befandt sig i stor toilette , da slottet for +øjeblikket var opfyldt af gæster . Over hendes udskårne +kjole , bar hun en chemisette af kostbare kniplinger +og på armene . Ærmerne vare af samme slags , og + +vare fastgjort ved håndledet med armbånd af Perler +og diamanter . Denne påklædning kunne man antage +for en udenlandsk modedragt . Lisette vidste kun , at +denne dragt var bleven valgt for at skjule et sår på +hendes arm — et sår , som Lisette langtfra troede +kunne være af et hundebid , som Janette havde fortalt +hende . +„ De ønsker at tale med mig ? “ sagde Janette og +pegede på en stol hvor Rosa kunne sætte sig på . +„ Jo , jeg ønsker det , “ svarede Rosa , medens hun +tog sin hele stolthed til hjælp og talte i en tone , som +stod i mødsigelse med hendes sygelige udseende og fattige +' påklædning . „ Jeg ønsker det rigtignok , da en +stor forfærdelig ulykke tvinger mig til at bede frøkenen +om deres hjælp . “ +Janette greb i det første øjeblik efter lommen , for +at give den unge pige en gave , men hendes fine følelse +holdt hende tilbage derfra . +I den unge piges hele væsen lå noget , som afholdt +hende fra at tilbyde Rosa en pengeunderstøttelse . +Det blege sørgende ansigt lignede hendes meget . Janette +gættede tildeels sandheden , førend Rosa endnu +havde talt et ord . +„ Jeg beklager meget deres mig ubekendte sorg , +og skal giøre , hvad der står i min magt , for at hjælpe + +dem ; “ sagde Janette . „ Med hvad kan jeg hjælpe dem ? +Hvad ønsker de af mig ? “ +„ Knn tilladelsen til at besøge min fader ! “ svarede +Rosa , medens hun gjorde sig umage at bibeholde sin +fatning . +„ Og kan jeg dertil være dem behjælpelig — står +det også i min magt ? “ spurgte Janette . +„ Greven kan gøre det — han vil vistnok ikke afslå +dem min bøn , når de ville bede ham om det . +Det er den eneste bøn jeg har fil dem — kun det ene +ord , ikke andet ! “ +Rosa talte i en temmelig heftig tone . +Janette betragtede hende halvt forundrende , halvt +medlidende . +„ De har endnu ikke nævnet mig deres navn . Jeg +ved altså ikke for hvem jeg skal gå i forbøn hos +greven , “ sagde Janette . „ Er de måske datteren af +den ulykkelige mand , som sidder fængslet ? . . . . “ +„ Som gør krav på grev flys besiddelser , “ afbrød +Rosa hende . „ De har gættet rigtig , jeg er hans datter +— og min fader er i fængslet . Han er nærved at forlade +dette jordiske liv . “ +„ O , nej , nej ! “ udbrød Janette . +Et svagt Echo af rygtet , som hævede sig imod greven , +havde nået hendes øre og hun var ikke i stand +fil at skjule en skræk som påkom hende . + +„ Øet er kun alt for sandt , “ vedblev Rosa . „ Og man +nægter mig at komme fil ham . Denne grusomhed kan +jeg ikke fatte . En indflydelse som jeg ikkelkjender , eller +fatter , skiller mig fra ham . Da jeg har bragt i erfaring +at de kan udvirke mig tilladelse hos greven , at besøge +min syge fader , så har jeg bragt det over mig af komme +fil dem med denne anmodning . “ +„ De befinder dem i en mærkværdig stemning , mit +barn , “ sagde Janette , som med stigende forundring betragtede +Rosas ansigt . „ Frygter de måske for af +deres fader ikke ved , af de er gået herhen og muligen +kunne vredes på dem derfor ? “ +„ Jo , ganske vist ville han vredes , “ svarede den +unge pige noget ængstelig ved af tænke derpå . „ Jeg +ved også af jeg handler urigtig , meget urigtig ved all +gå herhen — men jeg kunne ikke udholde den tanke , +af min fader skulle være nær ved af dø , og af jeg +ikke skulle få ham mere af se . Jeg har glemt alt +andet derover — min stolthed og al den uret man har +gjort mig ! “ +„ Tror de da barn , af jeg har gjort dem uret ? “ +Spurgte Janette forundret . +„ Ikke forsætlig , eller med deres villie . “ +„ Men uret skal jeg alligevel have gjort dem ? “ +„ Jo — det har de . “ +„ De mener , af når deres fader havde været i stand + +fil af kunne bevise sine fordringer fil grevskabet , så +havde min rang og formue gået over fil dem , ikke +sandt ? Men er det da min skyld at sagen ikke er bleven +opklaret ? Vil te da give mig skyld til dethele ? “ +„ O , jeg beder dem , spørg mig ikke — spørg ikke +videre , “ sagde den unge pige . +„ Men det forholder sig således ? — de kan ganske +rolig svare mig , jeg skal ikke blive vred på dem og +jeg lover dem at deres svar ikke skal have nogen +indflydelse på det jeg muligen kan gøre for dem . “ +Rosa skælvede på hele legemet ved disse ord . +Hvorledes skulle hun forklare , hvilken beskaffenhed den +uret var , hvorover hun beklagede sig . +Når hun virkelig bragte sit forhold til Adolf på +bane , måtte så ikke al uret falde tilbage på hende +selv , som hun beskyldte Janette for . +Skjøndt hun var meget skinsyg , kunne hun dog +indse at hun handlede urigtig . Hun måtte tilstå , +at hun ikke havde ret til at bære nag til Janette . +Adolfs kærlighed til hende havde jo allerede- for længere +tid siden slået rod . +Men lidenskaben tager ikke imod fornuftige grunde . +Rosa var af naturen meget blid , beskeden og af den +samvittighedsfuldeste retfærdighedsfølelse . Til enhver +anden tid ville hun hove vogtet sig for at smerte sine +medmennesker — men nu ? + +hun kendte sig næppe selv mere . Hun fristedes til +at smerte denne skønne , stolte Janette . Hun var vred , +forbittret og uretfærdig . Enhver andighed , som Janette +besad , hendes anstand og skønhed anså Rosa som +en uret , men det værste var det , at hun selv forekastede +sig sin dårskab , svaghed og ufornuftighed . +Da Janette gentog sit spørgsmål , om Rosa +kunne beskylde hende for nogen andenuret , end at hun uden +hendes vidende at have forurettet hende med hensyn +til hendes rettigheder , som hun og faderen gjorde +fordring på , var den unge pige ikke i stand til at +svare derpå . Hun lod sit hoved synke ned på armstødet +af stolen og udbrød i tårer . +„ Jeg beder dem , spørg mig ikke ! “ udbrød hun +fortvivlet . „ Jeg kan ikke forklare dem det -- jeg er +fattig og elendig og så forvirret , at jeg lidt ikke selv +kan forstå , hvad jeg har sagt . Jeg er måske selv +mere skyldig i min ulykke end de . Jeg kan godt indse +det , men oet hjælper ikke alt sammen — jeg bliver +endnu vanvittig ved at tænke derpå . “ +„ Men , mit kære barn , når jeg har gjort dem +uret , det samme hvilket , så er jeg straks beredt til at +gøre det godt igen , “ sagde Janette . +„ Nej , nej ! “ udbrød Rosa . „ De formår det vist +ikke . “ — + +„ Så må jeg have gjort noget , som aldeles ikke +kan forandres ? “ +„ Jo — men jeg har ingen ret til at beklage mig +derover . Jeg klager heller ikke . Få blot en tilladelse +til mig , at jeg må besøge minsfakkels , syge fader , så +vil jeg forlade dem og takke dem for deres godhed . +De vil måske holde mig for barnagtig — jeg er det +måske også — men jeg kan ikke forandre det . Troe +mig , denne svaghed havde jeg hellere viist en anden , +end til dem . Jeg beder dem blot at gå i forbøn for +mig hos greven . “ +Janette var meget forundret ved det hun hørte . +Hun kunne ikke forklare sig , hverken den unge +piges bevægelse , eller hendes tydelig udtalte had imod +hende . Hun holdt dem for faderens lærdomme , som +han havde indgivet datteren . Måske var den unge +pige fra barnsbeen af bleven opægget imod grev flys +slægt og hendes lidenskabelige udbrud måtte være en +følge af hendes indgroede had . +Men god og ædel som hun var , ønskede Janette at +overbevise hende det urigtige i hendes påstand . Hun +rejste sig , gik hen til Rosa og lagde sin hånd på hendes +skuldre . +„ Jeg tror de fager fejl af mig . “ +„ O , nej — og hvad ligger også deri ! “ +„ Ganske vist , de fager fejl . Man har lært dem af + +anse mig for deres fjende , men jeg ønskede af bevise +dem , af jeg ikke er det . Greven , min fader , er naturlig +meget opbragt imod den mand , som har benyttet +et falsk rygte , til af trænge sig ind i hans hus , og +ved demonstrationer bemægtige sig den . Det er umuligt +af de kan forlange , af han skulle nære venskabelige +følelser for ham . Desforuden er han på grund +af sin stilling nødsaget til , af trænge på undersøgelse +og straf . Om deres faders frihed kan jeg altså ikke +bede ham — men jeg er overbevist , af han ikke på +nogen måde føler sig foranlediget til , af lade dem +føle hans uvilje . Det er umuligt , når han har set +dem , dem som ligner mig så meget , uden af han +skulle holde af dem , som om det var mig selv . Når te +altså tillader , af jeg må tale i deres interesse , så +er jeg overbevist , af han alene for min skyld vil gøre +alt for dem , hvad de ønsker . +Disse venlige ord , måtte vinde et kvindeligt hjerte . +Men Rosa var ikke modtagelig for hendes velmente ord . +Sålænge Janette talte , tænkte hun kun på , hvorledes +hendes skønhed måtte have fortryllet Adolf , og +misundte den venlige trøsterinde for den behændighed , +hvormed hun forstod at belægge sine ord . +„ Jeg takker dem for deres deltagelse , “ svarede +hun koldt , „ men jeg kan ikke modtage andre begunstigelser , + +hverken af dem eller af greven , end dem +hvorom jeg har anmodet dem . “ +Dybt krænket trak Janette sig tilbage . +„ De er et forunderligt barn ! “ udbrød hun . „ Mit +venlige tilbud viser de tilbage ? “ +„ Ja , “ svarede Rosa , med bestemthed . +„ Og de vil ikke sige mig , hvorfor ? “ +„ Nej , det er en hemmelighed , som jeg må indelukke +dybt i mit hjerte . “ +„ Godt , jeg skal ikke trænge ind i deres hemmelighed +— men der kunne komme en dag , hvor de trænger +til et hjerte , til hvem de kan betro deres sorger . +Når dette nogensinde skulle ske , så beder jeg dem , +at de erindrer , at de har en veninde på fremtidshåb , +som til enhver tid vil glæde sig ved at modtage +dem og stå dem bi med råd og dåd . “ +Rosas eneste svar bestod i et dybt suk . Hendes +hjerte var alt for fuldt , til at hun kunne tale — måske +frygtede hun at sige mere , da Janette ellers muligvis +kunne gætte hendes kærlighed til Adolf . +„ Min fader er rigtignok fraværende , “ sagde Janette ; +„ men jeg skal skrive et par ord til fangevogteren +og vil håbe at alle hindringer for at besøge +deres fader dermed er ophævet . Greven kan ikke +være få grusom at stille dem fra deres fader , det +ville være alt for hårdt for dem stakkels barn , tillige + +da han ligger meget syg , som de siger — i ethvert +tilfælde fkal jeg påtage mig ethvert ansvar for følgerne , +af hvad jeg har gjort . “ +Hun tog en pen og skrev med lette hurtige træk +nogle ord på et blad papir , forsynet med grev fly ' s +våben . +Dette papir lagde hun sammen og gav dette til +den stakkels skælvende pige , som hurtig rejste sig og +tørrede sine tårer . +„ Tag det kun mit barn og jeg vil ønske dem , at +de må have held af deres gang . Gud give at deres +fader må blive rast , det er mit og som jeg med vished +tør sige , ligeledes grev flys oprigtige ønske . Og +nu mit barn , må jeg bede dem at forlade mig , da +tiden ikke tilhører mig selv , men husf på mit tilbud , +hvis de skulle trænge til det . “ +„ Jeg skal ikke forglemme deres godhed , “ svarede +Rosa , medens hun gik hen til døren . Allerede havde +hun nået den , men en følelse , som hun ikke kunne +blive herre over , fik hende til at vende tilbage . +„ O , jeg beder dem , min frøken , de må ikke +holde mig for en utaknemmelig skabning , “ sagde hun i +en blid , underdanigere tone , som hun før havde talt i . +„ Jeg er det ikke , men er dybt rørt af deres , imod mig +beviste godhed — men jeg er så ulykkelig , så forvirret , +at jeg lidt ikke ved , hvad jeg selv siger . Men + +når jeg lader til at være stivsindet , ved at tilbagevise +deres hjælp , så beder jeg dem , at de derfor ikke vil +anse mig for utaknemmelig , men grunden dertil kan jeg +ikke forklare dem og de vil aldrig få den at vide . “ +Den unge pige havde næppe udtalt de sidste ord , +da en forfærdelig hoste afbrød hendes tale . Hun vinkede +med hånden til afsted , da hun ikke formåede af +fremstamme et ord , vaklede derpå ud af værelset og +forlod hurtig slottet . +Således sluttede de to rivalinder deres samtale . +Janette stod med hånden lænet til bordet nedsunken +i dybe tanker . Hun tænkte på den forunderlige +tilskikkelse , ved hendes møde med Rosa . +„ Mærkværdigt , “ sagde hun . „ Ten unge pige må +være i samme alder som jeg , tillige ligne vi hverandre +så meget , af når klædedragten ikke var så forskellig , +var det let af tage fejl af os to . Hun må være i +familie med os — og når det er tilfælde , så kan +jeg godt forstå hendes harme imod greven som +har fået fortrin for hendes fader . Men denne forklaring +kan ikke være tilstrækkelig . Det had , som udtalte +sig , i ethvert blik af hende imod mig , kan ikke +have det til grund . Jeg tror det i det mindste ikke . +Hvor besynderligt var ikke hendes tale , da hun påstod , +af hun ikke kunne sige mig grunden og af jeg aldrig +skulle erfare den . Hun må skjule en hemmelighed + +for mig — men hvorledes skal jeg dog erfare den , for +af hjælpe og trøste denne ulykkelige pige ? “ +Pludselig blev hun forstyrret i hendes eftertanke . +Forhængene blev hurtig reven til side , og da Janette +forskrækket så i vejret , stod Oskar med vrede lynende +øjne foran hende . +„ Hvad har jeg nylig erfaret om dig ! “ udbrød han +rasende . „ Er det sandt , at du har modtaget besøg af +en tiggerske ! “ +„ Om hun var en tiggerske ved jeg ikke , Oskar , +men jeg ved at det var datteren af den stakkels mand +som sidder fængsletsvarede Janette blid . +„ Alt det ved jeg allerede — alt ! rasede Oskar . +En smuk opførsel af dig , at du lader os vente på +dig ved Dineen , fordi det behager dig at give tiggere +og vagabonder audients ! Hvad ville den person +— hvad forlangte hun . Ville hun tale med dig , eller +med greven ? Du har dog vel jaget sådant pak på +porten ? “ +„ Hun bad kun om tilladelse til at besøge hendes +fader , som ligger meget , meget syg i fængslet . “ +„ Nå , det var endnu det bedste , dette kvindemenneske +kunne forlange . Bad hun ikke tillige om en kalesche +til at køre hen til ham . Tilladelsen til at besøge +denne landstryger kan hun ikke få ! “ + +„ Kan hun ikke få tilladelse til at besøge sin +egen fader ? Hvem vil nægte hende den ? “ +„ Du har nok glemt dit modersmål , din tosse . +Jeg siger hun får ikke denne tilladelse . Har du sorståef +mig ? “ +„ Jeg kan ikke tro , at greven ville nægte det stakkels +barn denne bøn . Så grusom kan han ikke være . “ +„ Nå , det tror du ? Spørg ham dog , om han vil +gøre det ! Og skulle han være så dum og tåbelig , at +tillade det , så er jeg endnu tilbage og skal nok sørge +for at dette ikke skeer . Jeg ved hvad jeg har at gøre , +og skal betage dette pak lysten til , at udgive dem for +prætendenter og trænge ind i slottet . Tøer den gamle +skurk , så meget destobedre ! Men så må vi også +sørge for , at hans galskab ikke går over på andre . +Forstår du nu , hvorfor greven ikke skal eller må +give tilladelsen , og hvorfor fangevogteren har fået +befaling , ikke engang at lystre nettens tilladelse , for +at bringe datteren sammen med faderen ? “ +„ O , min gud , Oskar — så frygter jeg , at have +begået noget urigtigt , “ svarede Janette frygtsomt . +„ Den unge pige som var her og skildrede mig hendes +oval , bevægede mig til at udstille denne tilladelse . “ +„ Hvad behager — hvad har du gjort ? har du +da rent mistet forstanden ? “ + +„ Jeg har sirevet en billet til fangevogteren i grevens +navn , og hun har taget den med sig . “ +„ Har du virkelig understået dig at gøre dette ! “ +Udbrød han rasende og greb hendes arm . +Det var den arm hvorpå Alma havde sat sit mærke +og Janette skælvede af smerte ved denne ublide +berørelse . +„ Hvad fanden bevæger dig til at blande dig i +grevens affairer ? Ved din dårskab har du måske +tilintetgjort alt . Jeg kunne af harme knuse dig , +dit fæ ! “ +Ved disse ord stødte han hende voldsom fra sig . +I dette øjeblik kom grev fly hurtig ind af døren . +Han var nylig vendt tilbage fra en spadseretour . +„ Hvad skal det betyde , Oskar ? “ udbrød han harmfuld . +„ Hvad det skal betyde , det skal jeg med få ord +forklare dem , “ rasede Oskar . „ Det skal betyde , at i , +i denne ædelmodige familie , er alle tilsammen , nogle +narrer og fæhoveder . Nu har jeg i flere dage i træk +gjort mig enhver optænkelig møje , at holde enhver +fjernet fra den vanvittige Dyring . Måske om nogle +timer havde al vor sorg og nød haft en ende , da det +pludselig falder denne tossede tøs ind at skrive til +fangevogteren — hvilket — det må himlen vide . I +ethvert tilfælde har vi nu den fornøjelse , at den hele + +menighed erfarer den døendes sidste ord og tanker . +Gid fanden havde jer alle sammen . “ +Greven var bleven ligbleg . Han skælvede igen +over hele legemet , ligesom den morgen ved frokosten , +da Oskar omtalte hans natlige besøg hos den fangne . +Janette blev bange , da hun bemærkede grevens +bleghed . +„ Jeg frygter for at have begået noget urigtigt , “ +Sagde hun til greven . +„ Du har båret dig ad som en dosmer og har +formodentlig tilintetgjort mit hele arbejde ! “ afbrød +Oskar hende . „ Vor eneste frelse består i , at jeg går +hen og bringer det i den gamle orden . “ +„ Tag dem i agt Oskar ! “ svarede greven i en +ejendommelig tone . +Den unge mand kastede et spottende blik på +greven , og forlod værelset , idet han opslog en hånlig +latter . +Andet kapitel . +I fængslet . +Med lette fjed ilede Rosa igennem parken , og tilbage +til den usle bygning , hvori hendes fader sad +indelukket og som rygtet påstod — lå nærved at dø . + +da hun forlod parken og nåde vejen som førte +ned til landsbyen , opdagede hun en skikkelse , som gik +samme vej , som hun skulle . +Mærkværdig . Kærligheden besidder en fortryllende +indflydelse ! Den forvandler ikke alene sjælens kraft , +men den skærper tillige sandserne . +Dette blev klart for Rosa i dette øjeblik . +Så langt denne skikkelse også var fjernet fra +hende — så slog henoes hjerte dog hurtigere ved at +se efter skikkelsen , det kunne jo umuligt være nogen +anden end den bland , hendes fjende tilhørte . +Hendes første indskydelse bød hende at ile efter +ham — men en kvindelig følelse af skam holdt hende +tilbage . For alt i verden havde hun ikke gjort noget , +som kunne nedsætte hende i hans agtelse . Hun nøjedes +med at påskynde sine skridt , som næsten ikke var at +bemærke . Et lykkeligt tilfælde holdt ham en kort +tid tilbage , idet han trak et papir op af sin lomme , +for at studere dets indhold . Papiret havde formen +af et brev . +„ Han læser et brev fra hende , “ hviskedee Rosa +sagte , og ved denne tanke forsvandt hele hendes glæde , +hendes gang blev nu tung og med besværlighed måtte +hun slæbe sig frem . +Endelig stak han brevet tilbage i lommen , men + +langsomt , som i en drøm , gik han fremad , indtil Rosa +havde nået ham . +„ Rosa ! “ udbrød han , „ hvor kommer de fra ? Hvad +fejler dem ? Er de syg ? “ +„ Jeg er ikke så ganske aldeles rast — det smerter +mig i brystet ! “ stammede hun . +„ Hvorledes kommer de på denne vej , der fører +til „ Fremtidshåb “ ? “ +„ Jeg ved det . Jeg kunne ikke udholde det længere +at skilles fra min syge fader . Således har jeg kæmpet +imod min stolthed , er gået op på slottet og har — +har — “ +Hun ventede med at svare . Hun havde ondt ved +at udtale grevens datters navn . +„ Har de fået nogen i tale på slottet ? Hvem +talte de med ? “ +„ Jeg talte med „ Frøken Janette “ ! “ svarede Rosa . +Hun udtalte de to sidste ord i en hård og rå +tone , så at hun selv blev skamfuld over sin opførsel . +„ De har talt med grevens datter ! “ udbrød Adolf +ligeså skamfuld som hun . +„ Jo , jeg har , men ikke længe . “ +„ Og hun behandlede dem venligt , ikke sandt ? — +jeg er overbevist derom . Af hendes hele characteer +at dømme , er det ikke muligt , at hun skulle have været + +uvenlig imod dem . Hun er så blid , god og elskværdig . “ +„ Jeg +fik det , hvorom jeg bad hende , intet mere +eller mindre , “ svarede Rosa kort . +„ Og hun gav dem det , uden at de behøvede længe +at bede hende derom , ikke sandt ? — jeg vidste nok at +hun ville gøre det , så snart det kunne lykkes dem , at +få hende i tale , “ vedblev Adolf . „ Alle hendes undergivne +forgude hende for hendes hjertensgodhed . Enhver +som er nedtrykt af sorg tyer til hende og alle +forlade hende trøstet og beroliget ved hendes uendelige +godhed , så meget som det står i hendes magt . Når +de havde forlangt nok så mange tjenester af hende +turde jeg indestås for , at hun havde hjulpet dem . . . . “ +„ Men jeg havde ikke modtaget hendes tjenester ! “ +Afbrød Rosa ham hurtig . +„ Ikke modtaget dem , — hvorfor det , om jeg må +spørge ? “ +„ Nej , jeg havde på ære ikke modtaget dem . Jeg +har allerede nedværdiget mig for meget , ved at have +bønfaldet hende om at måtte besøge min fader , — af +hende ! . . . “ +„ Men , Rosa dog , jeg forstår dem slet ikke . Hvad +mener de ? “ +„ Jeg mener det som jeg siger . Jeg havde gerne +bidt tungen af mig , efter at jeg havde fremsagt min + +bøn . Men jeg var jo nødsaget til at gøre det ! Hnn +var naturligvis meget god og nådig imod mig , ja , +endog meget nedladende . Hun tilbød mig også flere +velgerninger — mig ! Men jeg viste alt dette tilbage . +At jeg kunne sige nej , var dog en lille triumf for +mit stakkels hjerte , og har gjort mig godt . “ +Det var næsten umuligt at genkende den blide , +beskedne , stille og lidende Rosa , i den unge pige , som +med glødende kinder og ildsprudlende øjne , stod midt +på landevejen og hverken kendte noget til blidhed +eller venlighed . +Adols så forbanset på hende og kunne slet ikke +blive klog på hende . +Rigtignok kendte han grunden til den forandring +som var foregået med den stakkels Rosa , men alligevel +blev han overrasket over hendes lidenskabelige heftighed . +„ Kom Rosa , “ sagde han til hende , for at gøre en +ende på denne pinlige situation . „ Lad os gå . +Det bliver koldt og de har ikke godt af luften . En +anden gang kan vi tale mere om denne sag . Nu er +ethvert øjeblik kostbart , deres fader er virkelig meget +syg . “ — +disse ord bragte hende igen til besindelse . +Kærligheden til faderen lod hende glemme alt +andet , og længselen for igen at se ham og være ved +hans side , tillige at befinde sig i Adolfs nærhed , bevingede + +hendes skridt . —- med hurtige skridt ilede +nu begge hen ad vejen og efter kort forløb havde de +nået fængslet . +Fangevogteren sad som sædvanlig ved døren . Den ' +gode mand forstod rigtignok ikke meget til læsning , +men han gjorde sig ikke destomindre al umage for at +skjule sin uvidenhed . Noget trykt kunne han med nød +og næppe stave sig frem med , og han var ikke lidet stolt , +når han om aftenen var i kroen og læste aviserne . +Så plejede han kun at overse alle langtravende ord , +som dog ikke indeholder meget — men alt det skrevne +løb rundt for ham som en møllesten . Bogstaverne +vare ligeså flydende for ham som det franske sprog +er for en skoledreng , som har lært dette sprog i seks +timer . På den måde var han også nu i den største +forlegenhed , da han modtog brevet fra Janette . Med +underskriften kunne han endda stave sig frem , og da +Adolf tillige forklarede ham at brevets indhold bestod +i en tilladelse for Rosa til at besøge sin fader , tillige +da han bemærkede kronen i papiret , så nøjedes han +med at gloe på brevet , og var derpå beredvillig til +at åbne døren til Dyring Tøndesens fængsel . +Ta Adolf var i Rosas følge , så lod han også +ham , uden videre , gå med ind til den fangne . +Det var kun et lille mørkt og fugtigt hul med + +små , tæt tilgittrede vinduer , der satte højt oppe , hvori +de trådte ind . +Dyring Tøndesen lå på en smal seng , tildækket +as et uldent tæppe . +Han så meget lidende ud . +Hans skarpe ansigtstræk vare endnu mere trådte +frem . Hans ansigtsfarve var ligbleg , hvorigennem +der skinnede nogle røde pletter . Den vanvittige ild , +som tidligere luede i hans øjne , var nu aldeles forsvunden . +Stiv , med tilbagebøjet hoved , lå han på +sengen , som en døende . +„ Du min gud , han er død ! “ streg Rosa forfærdet +og kastede sig over hans legeme . +Hans hænder vare endnu varme , men stive . +Det smertelige udbrud af den unge pige , måske +også den fortrolige klang af hendes stemme , havde +vågnet den syge af hans lethargie . +Hans vine søgte langsomt til den side , hvorfra +lyden var kommen . +Flere gange bevægede han læberne , uden at man +kunne forstå et ord . Derpå pegede han hen på +bordet , hvorpå der stod en flaske . Adolf tog hurtig +flasken , læste på etiketten , som var sat på flasken , +hvorledes det skulle bruges , og hætte derpå nogle +dråber i en ske , blandet med vand , som han derpå +heldte den syge i munden . + +virkningen af medicinen viste sig hurtig . +Allerede efter et par minutter var Dyring i stand +til at kunne tale , men i førstningen kun med hviskende +stemme . +„ Det var meget grusomt , mit barn ! En grusomhed +uden lige , at holde dig fjernet fra mig i denne tunge +tid , “ hviskedee han . „ O , disse forfærdelige lange , lange +nætter ! O , Rosa , mit elskede barn , er du også virkelig +hos mig , eller er det kun en drøm ? “ +„ Nej , elskede fader , jeg er virkelig hos dig ! “ +Hulkede hun . +„ Gud være lovet og takket , “ hviskedee han , medens +han med megen anstrengelse løftede sin afmagrede hånd +og lagde den på hendes hoved . „ Jeg har ikke mange +timer tilbage at leve i , min elskede Rosa , sagde han +bevæget . „ Døden nærmer sig allerede . +„ O , nej — o , nej , sig ikke det , det kan ikke være +muligt ! “ udbrød hun fortvivlet . +„ Det er således , mit barn , du må bede til den +gøde gud , at han vil tilgive din stakkels fader for det +urigtige som han har begået i sit liv — thi jeg må +ds , jeg føler det . Ingen kan udhold ; sådanne smerter +og alligevel beholde livet . Jeg har endog bedet til +gud , at han ville forkorte de sidste timer , som jeg +har tilbage at leve i , da mine kvaler og dødsangst + +endnu for kort tid vare forfærdelige . Kan du også +forstå nlig , mit barn ? “ +„ Jo , kære fader . “ +„ Jeg synes , her er flere tilstede , hvem er det , +Rosa ? “ — +under samtalen havde han bøjet sit hoved til +siden og havde nu førsf bemærket at Adolf stod ved +siden af hans seng . +„ Det er hr. Tøndesen , kære fader . Du erindrer +dig måske , “ svarede Rosa . +Tyring gjorde en bevægelse med hånden , som +skulle antyde , at han ikke huskede det . +„ De erindrer måske den unge mand , som trådte +dem i møde , ved en begivenhed , som vi hellere vil +undlade at omtale . Mit familienavn er Tøndesen , og +da det ligner deres familienavn , vil de måske kunne +huske det , “ svarede Adolf . +Det lod til som om en stråle brød igennem den +tåge , som fordunklede hans tanker . +„ Nu erindrer jeg det , “ hviskedee han . „ Jo , det var +navnet . Har jeg ikke fortalt dem noget ? Hvor var +det dog jeg talte med dem — jo , nu ved jeg det . Det +var på slottet fremtidshåb . “ +„ Ganske rigtig , der var det , da de ville oplyse +mig , angående mit navn . “ +„ Stille , ikke så hurtig , mine tanker er svage — + +jeg må først husle mig om . — jeg har en hemmelighed +— det ved te jo . Enhver ved det samme . Jeg +kunne ikke ligge rolig i min grav , når jeg skulle tage +den med . Jeg ville ikke kunne finde fred , hinsides — +min stakkels sjæl ville gå omkring på fremtidshåb +som et spøgelse . O , det er forfærdelig at tænke sig , at +man endog efter dette liv ikke skulle finde ro . Derfor +tog jeg den beslutning af Rosa skulle få alt af vide +-- -- -- men også en anden . . . Hvorledes var endnu +hans navn ? “ +Adolf lyttede med smertelig deltagelse på den +syges uforståelige ord . På fremtidshåb havde han +kun lagt ringe vægt på hans påstand , fordi han antog +dem for indbildninger af en vanvittig . Men af +denne mand , endog gentog sin påstand på dødslejet , +viste ham sagen i et forandret lys . +Adolf nævnede nok engang sit navn for ham . +„ Rigtig , sådan er det — således hedder han , “ +Sagde den syge . „ Ham vil jeg betroe det . Han er en +Tøndesen og kan indtage min stilling . Hvad jeg ikke +har været i stand til af fuldende , det må han fuldføre +— i hans egen interesse og naturlig også for Rosa , +min stakkels Rosa . “ +Hans hånd hvilede på hendes hoved . Hans +lange , magre fingre legede krampagtig med hendes + +silkebløde lokker , medens den stakkels pige forgik i +taus smerte . +„ Hvad de også skulle betroe mig , så lover jeg +dem , som en mand af ære , af jeg skal opfylde deres +begæring , såfremt det står i min magt , “ sagde +Adolf . +„ Det er ikke nok , “ mumlede den døende . „ Det er +ikke nok ! — dengang jeg endnu var i besiddelse as min +fulde sands og samling , det vil sige , førend disse skrækkelige +smerter toge deres begyndelse , som næsten gøre +mig vanvittig — sagde jeg til mig selv : himlen selv +har ført denne mand i min nærhed , ham vil jeg betro +alt — han skal erfare min hemmelighed og sørge for +at mit barn , min elskede Rosa kommer til sin fulde net +når jeg hviler i min grav . “ +Han talte hurtig , men med en lallende stemme . +En feberagtig glans lyste af hans øjne og en brændende +rødme blussede på hans kinder . +Han faldt straks efter tilbage i en drømmende tilstand . +Den anstrengelse , ved at have talt så længe , +havde udmattet ham . Hans ideer blev meningsløse . +Sjceleqval og legemlige smerter havde aldeles nedbrudt +ham . +Rosa og Adolf ventede tålmodig indtil den syge +igen var kommen til kræfter . + +pludselig , som ved et mirakel , vendte hans tanker +i dens fulde klarhed tilbage . +Han forsøgte at rejse sig overrende i sengen ved at +støtte sig rned armene til sengekanten , men hans kræfter +svigtede ham . Han sank tilbage på sengen . +„ Hvad sagde jeg dog ? “ spurgte han mat . „ Ah , nu +husker jeg det — jeg ville gøre ham bekendt med min +hemmelighed og anbetro min datter til hans omsorg . +Men han må give mig den højtidelige forsikkring , at +han trolig vil opfylde sine løfter . Rosa , giv mig din +bibel , men hurtig ! “ +„ Min bibel , kære fader ? “ +„ Jo barn , hurtig , hurtig , førend det er forsilde ! “ +„ Men jeg har den jo ikke her , kære fader ! “ +„ Du har dog vel ikke tabt den ! “ udbrød han med +en hjerteskærende stemme . +„ Nej , kære fader , tabt den har jeg ikke . Ved vor +hurtige flugt fra byen , har jeg glemt den . “ +Det lod til ved tanken på tabet af bibelen , at +den bibragte ham et hårdt slag . +„ Du ved det jo , fader . Husk dig kun om , jeg +fortalte tig det dengang vi kørte med banetoget — +men jeg beder dig fat dig dog , og se ikke så vred +på mig — det gør mig alt for ondt . “ +Hans øjne lynede . +„ Bedre at tabe alt andet , end denne bibel , “ svarede + +han med skælvende læber . „ Men den må bringes +tilveie igen — hører du , Rosa , du skal og må skaffe +den tilveie igen . “ +Pludselig rejste han sig overrende i sengen . +„ Rosa , “ udbrød han , idet han gestiknlerede med armene +i luften . „ Rosa , du er fri — dig lader man +gå , hvorhen du vil , du må på enhver måde se +af få fat i denne bibel ! Gå tilbage til byen , pige , +og når du skulle tigge dig tilbage dertil , derhen må +du — gå — gå ! “ +I denne bevægelse som han var gerådet i , og som +havde udmattet ham , faldt han tilbage og besvimede . +Rosa og Adolf , som med skræk bemærkede denne +forandring , vare i den tro af han var død , men til +deres glæde kom han sig igen , da de vedblev af stænke +ham med vand i ansigtet . Efter en halv times forløb , +åbnede han endnu engang sine øjne . Det lod til +som om han nu var mere rolig som før . +Rosa knælede ned og tog faderens kolde hånd i +sine . Adolf stod og betragtede med forundring den +døendes ansigtstræk . +Det skeer ofte af ansigtet af en døende forandrer +sig ganske mærkværdigt . Adolf så med forundring , +hvorledes Dyrings ansigt forandrede sig . Det hæslige , +sædvanlige ansigt af den stakkels opvarter forsvandt aldeles . +Det udtryk som den lange underordnede stilling + +havde præget på hans ansigt , forsvandt nu aldeles , og +mere tydeligt fremtrådte nu en mærkværdig lighed med +grev fly . +I dette øjeblik kunne man have antaget dem for +brødre . +Selv det udtryk af fornemhed og stand , som grev +fly var egen , fremtrådte her på den mærkværdigste +måde . +Denne mand , hvis trætte hoved lå på en stråmadratse , +hørte udentvivl til grev flys adelige slægt . +Da Dyring var kommen til sin fulde bevidsthed , +lod det til som om han aldeles havde glemt bibelen , +hvis tab så stærkt havde angrebet ham . +Rolig , men aldeles afkræftet greb han nosas hånd . +„ Nu må jeg snart gå fra dig , mit barn , “ sagde +han og så venlig på hende . „ Smerterne have nu +aldeles forladt mig , men jeg er så forunderlig til mode +— jeg befinder mig så rolig og let om hjertet . Jeg +har aldrig før følt noget lignende . Det er døden , min +elskede Rosa — døden . Vil du love mig lidt at tænke +på din stakkels fader ? Vil du tilgive ham , når han +har gjort noget imod dig — og frem for alt at han +har bragt dig i den stilling hvori du nu befinder dig ? +Snart står du alene , mit barn og har ingen fader +mere . Den gode gud være min stakkels sjæl nådig . “ + +„ O , fader , elsfede fader , hør op , “ svarede Rosa +hulkende . +„ Græd ikke , Rosa . Gud ved det , jeg har ikke altid +opfyldt mine pligter imod dig , til at du stalde have +årsag til at hengive dig til fortvivlelse . Jeg har +været egenkærlig og feig , da det handlede sig om , på +en energisk måde at optræde lige overfor mine fjender . +Denne tanke har i den sidste tid ikke forundt mig ro , +hverken nat eller dag . Men nu er det for sildig , alt +for sildigt - for mig er alt tabt . Jeg stoler nu kun +alene på himlen og håber at den vil forbarme sig , +over min stakkels forældreløse datter . “ +Hans læber bevægede sig stiltiende , som i bøn . +Det var som om han ville se omkring sig — men dødens +skygger formørkede allerede hans syn . Han formåede +kun med søgende hænder at stnde sin datters +bløde , krøllede hår . +Nu påfulgte en lang taushed . I det mørke rum +hørte man ikke andet end den stakkels nosas hulken . +Adolf græd ligeledes . +Denne taushed varede længe , meget længe . +Men døden havde endnu ikke fuldbragt sit værk . +Endnu engang vendte kræfterne og bevidstheden +hos den døende tilbage . +Legende med Rosas lokker , mumlede han : + +��� Du tænkte vist ikke på , min elskede Rosa , at vi +allerede så hurtig skulle forlade hinanden ? “ +„ O , nej , nej , sandeligen ikke , “ hulkede hun . +Et øjeblik tav han og syntes at tænke efter . +„ Jeg har endnu noget at sige dig , min Rosa , “ begyndte +han på ny . „ Det vil skære dig i hjertet ved +at erfare det , og vil gøre dig ondt , meget ondt . Jeg +ville ønske , at jeg allerede havde forladt livet , uden at +have betroet dig det — men jeg kan — jeg tør ikke +første det ! Når jeg tog denne hemmelighed med mig i +graven , så ville jeg ikke finde nogen ro i min grav . +Jeg må derfor sige dig det — men ganske sagte , kom +lad mig hviske dig det forfærdelige i øret . “ +Hun bøjede sig ned over ham . Et øjeblik efter var +hans ansigt aldeles bedækket af hentes lokker , men +pludselig sprang hun , med rædsel malet i ansigtet op +fra sengen . +„ Herre , du forbarmende gud ! — hjælp ! hjælp , +han er forgiftet , “ råbte hun forfærdet . +Det var det sidste ord hendes fader havde talt . +Adolf hørte dette udråb , og aldeles forglemmende +dødens nærhed , henvendte han sig med det spørgsmål +til den døende : +„ Har te ingen mistanke , enten til den ene eller +anden ? “ +„ Jo , det har jeg , “ svarede han mat . + +disse ord vare aldeles tydelig . +„ Dog ikke til grev fly ? “ spurgte Adolf , der ikke +var i stand til at beherske sig . +Ten døende frembragte kun nogle uartikulerede lyd . +Hans læber bevægede sig , som om han ville tale , +men hans hoved faldt tilbage og en rallen steg op af +hans bryst . +Rosa så nu at det sidste øjeblik var indtruffen . +Hun faldt på knæ , foldede hænderne og lå nedsunken +i en inderlig bøn til den nådige gud , for kærlige » +At modtage faderens sjæl . +I dette højtidelige øjeblik vovede Adolf ikke at yttre +et ord . Også han knælede ned ved den anden side +af sengen . +Tredie kapitel . +De to fjender . +Rasende over hans søsters uforsigtighed skyndte +Oskar sig at nå fængslet , for så vidt det endnu stod +i hans magt at forebygge en sammenkomst mellem +Dyring Tøndesen og hans datter , da han jo kunne + +antage at greven ville betro hende alt hvad han +vidste . +Det var i højeste grad ærgerlig for den snue +spiller , at se sig skridt for skridt modarbejdet af +disse ubetydelige mennesker . +Han havde været overbevist , at når Dyring først +var død , så var enhver fordring , som disse mennesker +endnu ville gøre fordring på , aldeles magtesløse , +og måtte således for dem være uden værd . +Men hvilken nytte bragte ham nu denne død , +når han i sine sidste øjeblikke var omgiven af dem , +som havde ligeså megen interesse til arven som han +selv , og som han nu kunne betroe sine hemmeligheder . +Ville +disse mennesker ikke sætte himmel og jord +i bevægelse , ikke alene for ak gøre deres rettigheder +gældende , men tillige at styrte hans familie i fattigdom +og skændsel ? Dette kunne og skulle ikke ske , +om det så skulle koste ham hans sjæls salighed . +Oskars eneste trøst var den , at han havde gjort +alt muligt for at rydde denne „ Slange “ , Dyring af +vejen , eller når han ikke skulle døs , så havde han +idetmindsle tilintetgjort papirerne , som han havde røvet +fra nosas lille pakke , og som indeholdt nogle vigtige +oplysninger , angående deres rettigheder til grevskabet . + + +men derved var der måske ikke gjort nok . Der +kunne jo eksistere andre dokumenter og hvem kunne vej +vide hvilke hemmeligheder den „ gamle skurk “ havde +betroet sin datter . +Da Oskar nåde fængslet mødte han fangevogteren +i gangen . +„ Nå , hvordan står det til — hvad bestiller den +fangne ? “ spurgte den unge mand på sin sædvanlige +rå måde . +„ Ten stakkels knegt ? “ svarede vogteren medlidende . +„ Hvad far djævelen vil du sige dermed ? Hvad er +der på færde ? “ spurgte Oskar barsk . +„ Det er sorbi med ham , herre . “ +„ Forbi ? Hvad vil du sige dermed ? “ +„ Jo herre , han har udstridt . Han har det nu godt , +det er alt sorbi . Han er blidt gået over til en bedre +verden . Han har forladt det jordiske liv og anklager +nu sine bødler for den højeste tommer . Han er død ! “ +Oskar blev både glad og overrasket ved denne +meddelelse . +„ Var du hos ham i hans sidste øjeblikke ? “ spurgte +Oskar . +„ Jeg ? nej , jeg kunne ikke tåle at se al den Jammer , +jeg var kun et skjult vidne til den hele forfærdelige +scene . Men de andre vare hos ham , førend han forlod +dette liv og modtoge hans sidste ord . + +ved at høre dette blev Oskar meget bestyrtet . +„ Er du gal ? Om hvem taler du . Hvad menerdu +med de andre ? “ +„ Herre , seer de “ svarede vogteren ringeagtende . +„ Hans datter var hos ham førend han døde . “ +„ Mand , er du da rent gået fra forstanden ? “ udbrød +Oskar rasende . +„ Hun var ikke alene . En ung mand fulgte hende +derind , som var kommen med hende , “ +„ Hvilken ung mand ? “ spurgte Oskar . +„ Hvem han er , det ved jeg i grunden ikke , “ svarede +vogteren , „ men at han er en fin og dannet herre , det +indestår jeg dem for . Det kunne jeg se på det +første øiekasf . “ +„ Kender du da ikke hans navn ? “ +„ Nej herre , jeg har ikke spurgt derom . Men det +lader til at han interesserer sig forfærdelig , meget for +det blegnæbede pigebarn , “ svarede vogteren . +„ Og du , den forpligtede fangevogter har tilladt +to mennesker at gå ind til den fangne , endog uden +at kende deres navne . Ikke engang et bevis om tilladelse ! +Jeg ville ønske at du sad i det hede helvede . “ +„ Jo , tak skal te have , nådige herre , for dette +fromme ønske , men jeg tror næppe af jeg for denne +forseelse når ind i dette varme lokale , som de ønsker +mig hensat i . Seer de dette blad papir ? De kender + +dog vel grev flys våben ? Enhver landstryger løber +dog ikke med sådanne papirer i lommen , “ sagde vogteren +og fremviste herved den tilladelse , som Rosa havde +underskrevet . +„ Rejs du med samt disse landstrygere ad hekkenfelt +til , “ udbrød Oskar rasende . +Han var kommen i den største vrede . Han gjætteds +kun alt for rigtigt , hvem den mand kunne være , som +således sørgede for denne bandits datter , skønt han +ikke kunne begribe , hvad der havde bevæget Adolf , netop +i dette vigtige moment af være her tilstede . +Af alle-mennesker her på jorden , var Adolf den +sidste , som han pustede af være i besiddelse af den +dødes hemmelighed . Hans øjne lynede af vrede . +Med hurtige skridt ilede han igennem den lange +gang , som førte til Dyrings fængsel og trådte rask +over dørtærskelen . +På et elendig leje hvilede her liget af den mand , +som havde hengivet sig til det håb , af dø som adelsmand +og hersker på grevskabet . +På gulvet ved siden af dpdsleiet , knælede en +stakkels , grædende af sorg nedbøjet ung pige , som ikke +havde nogen anden tanke end sit uerstattelige tab . +Oskar blev aldeles ikke rørt . Kun et udtryk af +nysgerrighed viste sig på hans ansigt , ved at betragte +den døde og hans datter . Han blev aldeles kold og + +ligegyldig ved det som her var sket , — han var jo aldeles +fremmed for det hele . +Selv døden og smerten kunne ikke aftvinge denne +usling nogen ærefrygt . +Med den største uforskammethed gik han hen til +Rosa og lagde sin hånd på hendes skulder . +„ Stå op , lille , “ sagde han til hende . +Hun svarede ham ikke og trak sig hurtig tilbage +ved hans berørelse . +„ Jeg beder den nådige herre om forladelse , “ +Svarede fangevogteren . „ Ten unge mand som var her , +har lovet på det højtideligste , at sørge for den stakkels +forældreløse . Han er blot gået ned til landsbyen , +men ville snart vende tilbage , for at hente den unge +pige . “ +„ Ja så , “ svarede Oskar hånlig , „ Altså den +fremmede vil påtage sig den skønne pligt at sørge +for den unge pige . Det er virkelig en smuk ide han +der har fået , når det blot lod sig gøre . Det er lettere +sagt som gjort . Endnu er jeg her og har også +et ord at tale med i denne sag . Han er virkelig meget +god . Men hør nu hvad jeg vil sige dem : jeg kommer +i grevens ærinde og har fået ordre til at tage denne +unge pige i min beskyttelse . Jeg skal sørge for hende , +at hun bliver plejet og ikke kommer til at lide mangel +på noget . Jeg befaler dig , at meddele denne hovmodige + +tigger dette . Du kan endnu tilføje , at når +jeg en eneste gang møder ham , eller bemærker at han +krydser mine planer , så mide det udentvivl imellem os +komme til forklaringer , hvori han ville komme til at +bukke under . Tet kan du hilse denne stymper . “ +Oskar gerådede i en heftig vrede . +Han troede at adols tøndeien af en særegen interesse +havde opsøgt den gamle tyring i hans sidste +time , og at der muligvis kunne sremstå nye farer for +grev fly og hans familie . +Men han havde besluttet at byde denne fare trods , +og kvæle den ifødselen , førend den fik tid til at bryde frem . +I denne stemning , hvori han befandt sig , havde +han næppe vendt sig bort fra den unge pige , som var +nedsunken i en mørk fortvivlelse og ikke var i stand til +at svare et ord , da tøren til fængslet lydløs åbnede +sig , og Adolf med sagte skridt trådte ind . +Hvorsomhelst disse to mænd var stødt sammen , +havde de kun næret modbydelighed for hverandre . +Deres hele karakter var så forskellig , at hvorsomhelst +te mødtes ville de anse dem for de bittresfe fjender . +Aldeles rasende gik Oskar den unge mand i møde . +„ Hvorledes tør te understå dem , at vise dem +her i denne bygning og ved denne omgivelse ? “ råbte +Oskar opbragt . +„ Som de seer , tillader jeg mig det rigtignok , — + +og hvorfor skulle jeg ikke gøre det ? “ spurgte Adolf +ganske rolig . +„ Hvorfor , spørger de , elendige slyngel ! “ udbrød +Oskar . „ Er det måske en maner , at tale med sønnen +af den mand , som de kan takke for deres frihed ? +Ved de også , de uforskammede tigger , at de kan +takke greven , for ikke i denne time at sidde bag lås +og lukke , som de ærligen har fortjent ? “ +Adolf opbød sin hele villiestyrke , til at forholde sig +rolig . Han kunne næppe modstå den fristelse at kaste +denne elendige usling til jorden . +„ Tag dem i agt , “ svarede han , så rolig som muligt +; „ jeg er ingen tålmodig mand og det kunne let +komme til iderligheder ! “ +„ Er te virkelig ikke ! “ sagde Oskar og lo hånligt . +„ Men om de er tålmodig eller ikke , så skal jeg +dog alligevel bringe dem til , at høre på mig , hvad +jeg har at sige dem . Jeg vil kun lade dem vide , at +det ikke alene er upassende , men tillige højst uforsigtig +af dem at komme herhen under disse omstændigheder . +Hvad skulle forhindre greven i , hvert øjeblik at lade +dem fængsle og som anfører af tumultanterne , fordre +dem afstraffet ? “ +„ Retfærdigheden vil forhindre ham , at gøre det , “ +Svarede Adolf stolt . +„ Retfærdigheden ! “ udbrød Oskar spottende . + +„ Eller klogskab , når de kan begribe dette ord +lettere . Greven , samt hele befolkningen her i omegnen , +ved ganske nøje , at jeg ikke har nogen del i begivenhederne +på „ Fremtidshåb , “ som blev begået i den +skæbnesvangre nat . Kun et har jeg gjort , nemlig beskyttet +datteren af huset for overfald og mord . “ +„ Eller meget mere , at beskæmme husets datter med +påtrængenhed , “ afbrød Oskar ham hærmende . +Adolf farede op ved denne fornærmelse . Hans +øjne lynede og hele hans legeme skælvede af vrede . +Men også denne gang fattede han sig , da han tænkte +på at et dødsværelse ikke måtte blive vanhelliget . +Oskar bemærkede tydelig , hvorledes han sårede +Adolf , og hvilken vold han måtte gøre på sig selv , +for ikke at springe ind på ham . Et sarkastisk smil fløj +over hans ansigt . +„ Hør nu rolig på mig , hvad jeg har at sige dem , “ +Sagde han . „ Vi er allerede engang stødt sammen , men +ikke på den venskabeligste måde , og tidlig eller sildig +vil det øjeblik komme , hvor vi gensidig må tilstå , +at det ikke kan vedblive at være således som det er . +Hvad vi tænker om hverandre , det vide vi og behøve +vi ikke at drøfte dette ttema nærmere , og jeg tror , at +de vistnok ved , at jeg kender alle deres smigrerier +og rænker og at jeg skal gøre alt , for at gøre dem +uskadelig . Jeg var den første , som kom på spor efter + +deres hemmelige møde med Janette og gjorde tillige +en brat ende på denne fjantede jntrie . Indtil denne +time har jeg ikke sluppen dem af syne og skal heller +ikke herefter undlade det . Jeg erklærer Dein derfor , en +for alle gange , at de ikke har nogen ret at trænge +dem ind i grevens familie og at jeg ikke vil tåle at det +skeer . Førend jeg tillader at Janette bliver deres , skal +jeg sætte himmel og jord i bevægelse , at de ikke +i de første snes år skal komme til at vandre på +frie fødder , det giver jeg dem mit ord på og om +det så skulle gå så vidt at de blev hængt , så skal +jeg ikke vige tilbage derfor . Jeg kender ikke til nogen +frygt , og viger ikke tilbage for noget . — nu ved de , +hvad de har at vente af mig og nu se til at pille af , +og det så hurtig som muligt . Jeg håber at de har +forstået mig ? “ +Han pegede på døren for at vise Adolf vejen . +Adolf forholdt sig derimod ganske rolig og lagde . +Armene overkors på brystet . +„ De tager fejl , højstærede , når de skulle være i +den formening , at jeg som en hund skulle lade mig +jage bort herfra . De har vistnok ligeså lidt ret til at +befinde dem her som jeg . Kort og godt , jeg vil kun +lade dem vide , at jeg ikke forlader dette sted , førend +jeg har opfyldt en pligt lige overfor den døde og mig +selv . Har de måske en anelse , hvori denne pligt består , + +som jeg omtaler ? “ spurgte Adolf , idet han så +ham stift i øjnene . +„ Jeg hverken aner noget , eller bekymrer mig det allerringeste +om deres vanvittige pligter og beder dem , ikke +at genere dem med at opfylde dem . Ønsker de måske +at jeg skal hjælpe dem dermed ? “ spurgte Oskar +hånende . „ Men jeg . . . “ +„ Om forladelse , glem ikke hvad de ville sige , “ afbrød +Adolf ham . „ Et forfærdelig rygte er i omløb +nede i landsbyen . Te har måske hørt det omtale ? “ +„ Jeg hørt det omtale ? Nej , ikke det jeg ved . +Desforuden giver jeg mig ikke i samtale med noget +tiggerpak , “ svarede Oskar hovmodig . +Endskjøndt Oskar negtede det , kunne man dog læse +på hans forundrede ansigt at han talte usandhed . +„ Folkene dernede påståer , at Dyring Tøndesen +ikke er død en naturlig død , — kender de måske +årsagen , eller endog ophavsmanden dertil ? “ spurgte +Adolf sarkastisk . +„ Hvad kommer det mig ved . At disse gamle kjærlinger +nede i landsbyen befatter dem med al slags +sladder , det er bekendt nok . Skulle jeg . bekymre mig +over alt , hvad jeg hører , jo så fik jeg min sandten +nok at bestille . “ +„ Det er aldeles rigtig som de siger . Men hvad +der gør sagen meget værre , det er , at de blander grev + +fly med ind i denne sag og ligefrem beskylder ham +for at have myrdet den døde — når han heller ikke +selv har fuldbyrdet gerninger : — så har han i det mindste +del i den . “ +„ Og den samme mening har de måske også . +Ikke sandt ? “ sagde Oskar . +„ De tager sejl . Jeg tror det ikke , “ var Adolfs +rolige svar . +Den unge mand så på sin fjende med et gennemtrængende +blik . Han lagde mærke til , at Oskars +øjne rynkede sig , og en forfærdelig bleghed bedækkede +hans ansigt . +„ Desto bedre , “ svarede han . „ Når de ikke lægger +nogen vægt på dette — rygte , så er det sonn for dem +aldeles uden al betydning . “ +Oskar sagde det i en hovmodig tone , men med +meget mindre selvtillid . +„ Ja , te kan måske have ret , men så aldeles +er det dog ikke i sin orden som de optager denne sag , “ +Svarede Adolf . „ Denne mands hurtige død , som endnu +stod i sin bedste alder og i sin fulde kraft , førend han +blev indespærret i dette fængsel , er vel egnet til af +frembringe mistanke . Spørgsmålet om denne ulykkelige +er død en naturlig død eller ej , interesserer mig +så meget , af jeg bestemt har besluttet , ikke af hvile +førend dette er bleven opklaret . “ + +„ Vil de virkelig foretage dem det ? “ spurgte Oskar . +„ Jo , og skulle de mænd som er beordrede til af +syne liget , ved særegen indflydelse vægre dem på en +energisk måde af tage fat på sagen , så vil jeg selv +som jurist tage fat på sagen og henvende mig for +den offentlige sikkerheds skyld , til retten . Jeg vil love +dem af jeg skal kæmpe i skrankerne mod enhver som +træder imod mig , ja skulle det endog være grev fly +selv , skønt jeg ikke tror af han skulle have en finger +med i denne skurkestreg . “ +„ Men jeg beder dem dog af betænke , af der næppe +vil være nogen , som vil lægge dem forhindringer i +vejen for af undersøge denne sag , så energisk som de +behager . Efter af de har fritaget greven for en brøde , +som de med uforståelige ord angiver , så er jeg virkelig +nysgerrig af få af vide , hvem de vil kaste deres +mistanke på , “ sagde Oskar sarkastisk . +„ Ønsker de virkelig at vide det . Skal jeg sige +dem det ? “ +„ Som de behager . Når de har lyst til det , skal +jeg virkelig ikke lægge dem nogen hindringer i vejen . +Hvem er dog den uheldige deres mistanke hviler på ? “ +„ Godt , så skal jeg sige dem det . Når der skulle +være begået en forbrydelse ved denne mands død — +om det forholder sig således eller ej , vil jeg ikke bedømme +— men når det forholder sig således , så har + +jsg fritaget greven for enhver jndblandning af denne +gerning , og har knn mistanke til en usling , som ikke er +værd at han vandre på guds grønne jord . Denne usling +som jeg omtaler , er de ! De er gerningsmanden +og skal med tiden , når gud kalder dem bort fra dette +liv , stå til regnskab for deres gerninger ! “ +En forfærdelig raseri udtrykte sig i Oskars ansigt . +Havde hans ansigt tidligere været bleg , blev det nu aldeles +mørkerød . Hans vine trådte stærkt frem af deres +hulninger . +„ Elendige pjalt og tigger , “ udbrød han rasende , +og greb en kniv som lå foran ham på bordet og +styrtede med den i hånden , som en vanvittig lige ind +på Adolf . +Men det var ikke guds villie at han skulle betynge +sin samvittighed med endnu et mord . +Rosa var bleven forstyrret i sin andagt ved de to +mænds strid . Hun havde rejst sig op fra gulvet . +Med foldede hænder havde hun skælvende iagttaget +udfaldet af denne strid . +Et hurtigt blik var nok , til at overbevise hende om +den fare , hendes eneste ven , som hun endnu ejede på +denne jord , var udsat for og glemmende alle hensyn , +skyndte hun sig for at hjælpe Adolf . +Med et hurtig Spring havde hun nået Oskar , og +da denne hævede kniven for at støds den i den elskedes + +hjerte , greb hun med et rask tag i hans arm , og var +så heldig at fravriste den overraskede hans våben . +Rasende vendte Oskar sig om , for at se hvem der +forhindrede ham i at tage hævn , og hvem kunne skildre +hans forbavselse da han så , at denne svage kvinde +havde været Adolfs frelser . +Adolf som samme øjeblik bemærkede at Rosas hånd +var bedækket med blod , var netop i begreb med et eneste +slag af sin knyttede hånd at strække denne usling til +jorden for at ile hende tilhjælp , da fangevogteren lukkede +døren op og med to betjente trådte ind i fængslet . +For i dag var kampen imellem de to sorbittrede +fjender standset . +Rosa var besvimet og lå i Adolfs arme . +Det første forhør og ligfkue skulle foretages , da +netop en læge var bosiddendes i landsbyen . +Efter at Dyring var død , havde Adolf derfor hurtigt +skyndt sig ned i landsbyen for at melde sagen til +den derværende øvrighedsperson og lægen , tillige gjort +dem bekendt med nogle af de rygter , som havde været +i omløb imellem befolkningen af landsbyen . +Derefter havde han skyndt sig tilbage til fængslet , +hvor han havde mødt Oskar , og hvilket resultat dette +møde havde taget , har vi set . + +men øvrigheden i denne by , hvis plads kun kunne +besættes af grev fly , var slet ikke tilfreds med denne +sag , da den umulig kunne indblande greven i denne sag . +Men det nyttede ikke , de måtte sammenkalde en ret . +Der blev hurtig sendt bud efter nogle landsmænd +som havde deltaget i det natlige overfald af slottet . +Rygtet derom trængte sig snart til samtlige landsbyes +beboere , og førend retten var samlet havde en del +mennesker allerede belejret retssalen . +- også fangevogteren blev kaldt til . +Endelig kom øvrighedspersonen og hans fuldmægtig , +to skrivere , lægen som hurtigt var ilet til fængslet +og slygtigen havde synet liget , tillige med to edsvorne . +Forhøret tog nu sin begyndelse . +Det første vidne som kom frem , var en af de bønder +som havde taget del ved Dyrings indtog i slottet . +Lægen tillod sig af bemærke , om det rigtigste ikke +var , om denne mand fortalte , hvorledes hele søgen fra +først af var foregået . Men rettens mand holdt dette +for aldeles overflødig . +„ Dumhed — narrestreger ! “ svarede den lille opblæste +tommer og sås på sit ur . „ Hvad have vi +med alt dette af gøre ? Der kommer nogle fulde folk +fra markedet til byen og vandre til kroen . Hvad har +det af sige ? “ + +„ Forlanger de da ikke af jeg skal forklare dem +allarmen på fremtidshåb ? “ spurgte vidnet . +„ Allarmen ? Nej , hvad vedkommer den mig ? “ +Lægen tillod sig af bemærke , af katastrofen derfra +havde taget sin begyndelse . +„ Umuligt ! “ udbrød den lille , tykke mand . „ Ankomsten +på det ene eller andet sted , har endnu aldrig været +nogen gyldig grund for et dødsfald — aldrig og +vil heller aldrig blive det . “ +Ved denne bemærkning så han sig om med et +knejsende blik i forsamlingen , i den forventning af høste +nogle fortjente bifaldsytringer for sin skarpsindige bemærkning . +Men +da disse udeblev blev han endnu mere egensindig . +„ Jeg +har bragt i erfaring , at der for kort tid siden +er forefaldet en lille forstyrrelse på fremtidshåb , “ +Vedblev han , medens han på ny så på sit ur . „ Denne +mand , som man har sagt mig , skal have været anfører +for tumultanterne . Man har fængslet ham og han +er død under sit fangensfab . Men hvad i alverden har +hans død at bestille med sit ophold i fængslet . Det +ønskede jeg dog gerne at få at vide . “ +„ Når alt er sandt , som rygtet siger , “ svarede vidnet , +„ få kunne der vel nok være noget ved den sag og +vel værd at undersøge . “ + +„ Mand , er de gal ? Vil de måske foreskrive mig +love ? Hvorledes kan de som en erfaren mand lægge +vægt på flige skammelige rygter ? “ udbrød dommeren +vred . „ Jeg må bede dem at forskåne os med sådant +vrøvl ! “ +„ Men den ærede hr. Dommer vil dog vel spørge +fangevogteren om grevens besøg ved nattetid hos den +syge ? “ sagde lægen på ny . +Fangevogteren som blev kaldt til , fortalte nu grevens +natlige besøg hos den fangne . +Dommeren bemærkede at det ikke var nogen grund +og vægrede sig med at føre det til protokols . +„ Men del forklarer jo hele sagen , “ sagde Adolf , +som også var mødt og nu trådte frem . +„ Grevens besøg hos den fangne ? “ spurgte dommeren +vred . +„ Ja ganske . “ +„ Hvad er i grunden deres mening . Hvad kunne +vel være sket ved dette besøg ? “ spurgte dommeren +streng . +„ Hvad der er sket ? Det ved ingen . Men så meget +er vist , at den fangne efter grevens natlige besøg +hos ham , fra denne time blev overfaldet af en +mærkværdig sygdom , og siden den tid ikke er stået op +igen . Således går rygtet . “ +Skjøndt Adolf ikke ligefremt ville anklage greven , + +så troede han dog ved at blande hans navn i sagen , +at yderligere forklaringer fra hans side kunne oplyse +sagen noget mere . +Dommeren rynkede sine bryn ved denne bemærkning . +„ Min +herre ! Ved de også hvad de siger ? Er +de også klar med dem selv , hvilken mening der ligger +skjult i deres svar ? “ bemærkede dommeren ubehagelig +berørt ved at se sig nødsaget til at blande greven i +denne sag . „ Er det måske deres mening at beskylde +greven , enten for den ene eller anden strafværdig handling , +som kunne have denne mands død tilfølge ? “ +„ Greven har myrdet den fangne , “ lød en stemme +fra baggrunden . +„ Nej , jeg beskylder langtfra ikke grev fly for en +sådan forbrydelse , men rygtet gør det , “ svarede Adolf . +„ Virkelig ! “ svarede dommeren gnaven . „ Ja , når +det er tilfælde , så må jeg , uagtet min tid er optaget +af andre vigtige begivenheder , som kalder mig andetsteds +hen blive her , ikke for andet , så for grevens +skyld . Jeg holder det for min pligt , “ vedblev han , +„ at søge at få grunden af dette rygte at vide . +Det er en forfærdelig anklage og den vil blive farlig +for den , som har fremkaldt den . “ +I dette øjeblik opstod en bevægelse i nærheden af + +døren , og til almindelig forbavselse kom grev fly +gående lige ind i retssalen og gik hen til dommeren . +Embedsmanden rejste sig op fra sin stol og rakte greven +med påtrængenhed sin hånd . +Te eedsvorne , tillige hele forsamlingen udbrød i en +lydelig mumlen , som ikke tydede på noget godt for den +ankomne . +Greven derimod var fuldkommen belavet på denne +modtagelse ; i det mindste var han aldeles rolig . +„ Jeg holdt det for min pligt , “ begyndte han henvendende +sig til dommeren , „ under de herværende omstændigheder +at være nærværende i denne retssag . Forhåbentlig +kommer jeg vel tidsnok for at høre lægens +beretning . “ +Det kunne ikke nægtes at man måtte indrømme , +at greven var modig nok til at træde folk lige under +øjnene , som ikke havde undset sig for , at beskylde greven , +for at have forgivet sin medbejler . Hans ankomst +beviste derfor klart , at han ville forfølge denne beskyldning , +og rykke den op med roden . Men i alle tilfælde +ville han vide om den fangne virkelig var død af gift +eller ej . +Lægen som havde behandlet Dyring under hans +sygdom , havde synet liget så længe og nøje , som +dommeren på nogen måde kunne forlange det . + +lægens udsagn lød således , at han ikke havde opdaget +noget spor af forgiftning . +Efter lægens forklaring opstod en lang pinlig +taushed . Ingen vidste hvad de nu skulle foretage +sig , og i det hele taget lod det nu til , , at hele sagen +ville blive opsat . +Endelig gjorde en af de edsvorne en ende på +deres forlegenhed , idet han sagde : +„ Jeg skulle dog mene , at når et menneske har +fået gift i sig , så må man også igen kunne sinde +giften i liget . Har man nu fundet noget af denne +gift i liget ? “ +„ Man har ikke foretaget noget ' : denne henseende , “ +Svarede dommeren . +„ Ja , så må jeg tilslåe , at det er nødvendigt +og vor pligt , at en undersøgelse af liget bliver foretaget , “ +Sagde lægen . +„ Godt , mine herrer . Når de er så påståelig , +ved at foretage dem det nødvendige skridt med liget , +så lad det ske . Men så er sagen for i dag hævet , “ +Udbrød dommeren vred . „ Men jeg må dog bemærke +for dem , at jeg endnu aldrig har haft en simplere sag +under hænderne , som har været mere ligefrem og umistænkelig +end den foreliggende . Men , mine herrer , hvad +de tåbelige rygter angår , som berører grev fly ' s + +ære , så er jeg af den mening , at de kun vil blamere +dem , ved at lægge nogen som helst vægt derpå . “ +Ved disse ord trådte grev fly frem for +skrankerne . +„ Da jeg hører at mit navn her bliver nævnet og +iblandet i det foreliggende dødsfald , så håber jeg , +at det bliver mig tilladt , at afgive en simpel forklaring , +som kan rense mig for en sådan beskyldning , at jeg skulle +have del i den ulykkeliges død , “ sagde greven , henvendende +sig til dommeren . +„ Jeg må bede hr . Greven undskylde , “ svarede +dommeren , „ men som de har hørt , er sagen bleven +udsat til næste møde , og behøver vi derfor for i dag +ingen videre forklaringer . “ +„ Men mine herrer , jeg gør fordring på at de +skal høre mig ; “ svarede greven vred . „ Som jeg har +hørt er mit navn bleven indblandet i denne sag , og +jeg er mig og min ære det skyldig , at jeg optræder +imod enhver usling , som vover at beplette mit adelige +navn med en sådan beskyldning . “ +„ Jeg tror vi er nødsaget til at høre grevens +forklaring , “ bemærkede en af de edsvorne . +Med en fast stemme begyndte greven således : +„ Det er vistnok de ærede herrer dommere bekendt , +at der for kort tid siden forefaldt nogle bedrøvelige +demonstrationer på mit slot fremtidshåb . Der er + +pludselig fremkommen en mand , som har gjort fordring +på min rang og formue . Det hus hvori mine forsædre +i århundrede have boet , har denne mand på +en voldsom måde taget i besiddelse , og hans forsæt +var ikke ringere , end at jage mig og min familie som +nogle tiggers ud i den vide verden . Måske vare +hans fordringer , som han gjorde krav på begrundet +— jeg vil ikke dømme , om han havde ret eller ej . . . . “ +„ Han havde net ! “ råbte en stemme ved indgangen +af døren . +Greven søgte forgæves omkring iblandt mængden , +for af opdage den talende . +„ Det lader til af den herre , som afbrød mig , er +bedre underrettet om mine anliggender , end hvad jeg er +selv , “ sagde greveil spottende , og vedblev på ny : +„ Men lad det også være sandt , af manden har +været i besiddelse af den største net i verden , så er +og bliver det dog indlysende , af han ikke har benyttet +de rette midler , for af gøre fordring på samme . +Vi have jo domstole og love , som afgøre sådanne +spørgsmål . . +„ Domstolene havde kun nyttet ham lidet , når han +ingen penge har til af fuldføre en sådan proces . +Men de hr . Greve , har jo penge nok , “ sagde en af +de edsvorne . +„ Hør , hør , “ udbrød mængden . + +„ I ethvert tilfælde , er jeg overbevist om , af ingen +af^de tilstedeværende herrer skulle fremkalde et ønske +hvori det var muligt , af enten den ene eller anden ubekendt +skulle påkomme den lyst at trænge ind i deres +huse og søger at fortrænge dem og familie fra deres +hjem . Det var altså det , som jeg skulle sinde mig i . +De ærede herrer dommere må altså tilstå , at jeg +ikke har været før hård imod den ulykkelige ved at +have tilbagevist ham , og før at undersøge denne sag , +foreløbig sendte ham i fængslet . “ +„ Øen undersøgelse har noget længe ventet på sig , “ +Vedblev den edsvorne . +„ Te har ret , “ svarede greven . „ Denne sag agtede +jeg ikke at forfølge , så længe jeg befandt mig i den +første ophidsede tilstand . Men så snart jeg nogenlunde +havde beroliget mig selv og så mig isfand til rolig at +overveje sagen , hvad jeg burde gøre , gjorde jeg det +nødvendige skridt før at få sagen opklaret . Manden +sad i fængslet og var godt gemt , og som det lader til +så har hans sundhed lidt fra det første øjeblik af da +han blev berøvet sin frihed . “ +„ Det nytter dem ikke , hr. Greve , “ vedblev den +edsvorne . „ De kan dreje sagen som de vil , den rigtige +mening i sagen forandrer de alligevel ikke . +Dommeren ville afbryde ham , men en håndbevægelse +af greven holdt ham tilbage . + +„ Sagen er den , vedblev rettens bland , at vi har +bragt i erfaring , at den døde har været rask , frisk og +sund , som en fisk i vandet , lige indtil den tid , da de +om natten havde besøgt ham . Hvad foretog de dem +hos den fangne ? “ +Ved dette spørgsmål skiftede greven farve . +„ Det skal jeg sige dem , “ svarede han . „ Manden +havde talt om papirer , hvorved han kunne bevise sin +ret . Det var naturligvis af den største vigtighed både +for mig og min familie at få sammenhængen at +vide , men også for at lade ham vederfare retfærdighed . +- besjælet af dette ønske gik jeg til ham , for at +overbevise mig om hvorledes sagen hang sammen , og +for at spørge af hvilken beskaffenhed hans fordringer +kunne være , førend jeg overgav sagen i rettens hænder . “ +„ Har de set disse papirer ? “ spurgte dommeren . +„ Nej . Den afdøde behandlede mig kold og hovmodig . +På alle spørgsmål som jeg gjorde ham , bestod +hans hele svar deri , at han besad dokumenter , som +fuldkommen kunne bevise hans ret . Han tilføjede at +disse papirer befandt sig i hans families hænder og +vare godt gemt , men vægrede sig for at givevidere oplysninger . +Det er naturligt at han lige overfor mig var +meget tilbageholdende , men da han vedblev at betragte +mig som hans erklærede fjende , var det umuligt for + +mig at gøre ham forsonlige forslag som jeg havde besluttel +mig til , og vi skiltes som uvenner . “ +Den virkning som grevens meddelelse gjorde på +nettens håndhævere , faldt meget gunstigt ud for ham , +men var dog ikke nok at tilfredsstille de tilstedeværende . +Ten offentlige mening havde nu engang betegnet +ham , som mistænkelig og med hver tag havde dette rygte +tiltaget på skarphed og udstrækning . +En simpel erklæring var derfor ikke i stand til at +dæmpe den engang tagne mistanke , men i ethvert tilfælde +var dette det bedste som greven kunne gøre , ved +at træde , imod den ham hævede beskyldning , dristig under +øjnene . +Da han havde sluttet sin tale , spurgte dommeren : +„ Tør jeg tillade mig endnu et spørgsmål , hr. +Greve , om de har hørt at man efter deres natlige besøg +hos fangen , og efter at han har sagt dem , at sine +papirer befandt sig i hans families hænder , disse papirer +er bleven frastjålet den afdødes datter ? “ +„ Deraf er mig intet bekendt , “ svarede greven meget +forundret . +„ Altså de ved intet deraf ? “ +„ Nej . “ +„ Så er forhøret sluttet , “ sagde dommeren . +Dermed var denne sag foreløbig afgjort . Men ikke + +Alls , som havde nogen interesse ved denne sag , havde +været tilstede . +Den stakkels , sørgmodige Rosa , som næppe fattede +hvad dette forhør skulle føre til , var ikke i stand til at +forblive rolig hvor hun var , så længe Adolf var borte , +og hun begav sig på vejen som førte til landsbyen , +da Tøndesen , som sølte den dybeste medlidenhed med +den unge , blide og smukke pige , havde lovet hende at +tomme hende i møde på vejen , som førte til fængslet , +som hun jo så ofte havde vandret , for at fortælle hende +resultatet af dette retsmøde +det var måske ikke rigtigt af Adolf — men unge +og varme hjerter gå ikke altid tilråds med klogskab . +Adolf +havde ikke noget andet for øje end måske +det , at glæde hende med en god efterretning . +Rosa begav sig derfor hen til det sted , hvor Adolf +efter aftale skulle møde hende . +Det var et sted , hvorfra hun kunne overskne hele +vejen . +Rosa blev ikke træt eller utålmodig . Med blegt +åsyn og foldede hænder stod hun her og ventede . +Pludselig begyndte hendes hjerte at banke hurtigere , +da hun i det fjerne bemærkede at en mand nærmede +sig . Hun kunne ikke skelne andet end skikkelsen , men + +hun vidste alligevel hvem det var . En skuffelse var +aldeles umulig for hende . +Det var Adolf Tøndesen , der nærmede sig med +hurtige skridt . +Hun lukkede øjnene svin om hun ville dybt indeslutte +glæden ved gensynet med Adolf . +Endelig kom den elskede mand nærmere og trådte +hurtig hen fil hende . +„ 0 , de er virkelig meget , meget god , “ sagde Rosa +fil ham , idet hun lagde sin hånd på hans arm , og +så med et taknemmeligt blik op fil ham . +Adolf berettede hende alt , hvad der var afhandlet +i retssalen og begge vare så fordybet i deres samtale +at de kun lidet agtede på , hvilken vej de gik . +Havde de set fil side , da de passerede en gruppe +af træer , så ville de have bemærket i skyggen af samme , +en hvid alflignende skikkelse , som stod lænet op imod et +træ og så efter dem . +Adolf talte på sin sædvanlige , indtrængende måde . +I den klare , tavse aftenluft kunne man tydelig høre +hans stemme . +„ Hvad der også vil ske , Rosa , så forlad de dem +kun trygt på mig , “ sagde han til hende . „ Deres fader +har de tabt , men jeg skal blive dem en tro brorer . +Øe kan nu ganske rolig betroe dem til mig — de tør +gøre det . “ + +„ O , Tøndesen — jeg tør vel kalde dem således ? “ +Udbrød den unge pige . „ De er så god imod mig . “ +Da de nu trådte ud af skyggen af træerne , brød +den hvide skikkelse med et dybt suk , næsten sammen . +Det var Janette , som var gået herhen , for af vente +på grevens tilbagekomst . +Fjerde kapitel . +Skæbnen . +Læseren har vel ikke glemt , af den sortøjede Alma , +da hun havde forladt Rosa , var gået tilbage af den +vej , som Oskar var gået hjem om natten , da han +havde revet papirerne istykker . +Det var over to timer , førend Alma nåde denne +vej , men hun var endnu ligeså stærkt ophidset som i det +øjeblik da hun havde forladt Janette . +En udfordrende ild funklede i hendes øjne , og i hendes +hele holdning og bevægelser , kunne man læse et udtryk +af en kæk triumf , malet i hendes ansigt . +Det kunne ligeså godt være hendes hensigt som +tilfælde , af hun slog ind på den vej , som førte hen til + +det huns hvori snyde var bleven indkvarteret og som +rygtet fortalte , var død . +Da hun nærmede sig det lille huns , kom en kone +gåendes ud af døren . +Hun svøbte forklædet omkring sine arme , skøttede +sig imod døren , og stod der , for i fulde drag at nyde +den friske luft . +Alma standsede og tiltalte konen . +„ De har vel ikke et værelse til at leje bort , min gode +kone ? “ sagde Alma til hende . +„ Nej , min kære . For øjeblikket har jeg ingen , “ +Svarede konen . +„ De lejer måske aldrig nogen lejlighed bort ? “ +Spurgte Alma på ny . +„ Å jo , men sjælden til damer , “ lød svaret . +„ Ja så , de antager måske at jeg gør for mange +fordringer , ikke sandt ? “ +„ Jo , netop . “ +„ Jeg søger kun et ligefremt simpelt værelse , som jeg +kunne benytte , når jeg besinder mig her i omegnen . “ +„ Dermed kan jeg tjene eder , når de blot ville +vente et par dage . Min nuværende lejer der beboer det +værelse , som kunne stå til deres disposition , bliver for +øjeblikket beboet af en ung mand fra hovedstaden , som +ligger nærved døden . “ +„ Hvad hedder denne unge mand ? “ spurgte Alma . + +„ Jeg har aldrig hørt andet , end af de kalder ham ligefremt +for snøde . “ +Alma erindrede sig af have hørt , af en mand af +dette navn stod i Oskars tjeneste . Blodet steg hende +til hovedet , da hun hørte det . +„ Jeg kender ham godt , “ svarede hun konen . „ Kan +jeg få ham af se ? “ +„ Jo gerne , når de blot vil behage af følge mig , “ +Svarede konen . +Efter et øjebliks forløb kom de ind i stuen , hvor +den ulykkelige lå . Han var ikke død endnu , men han +befandt sig i en tilstand , som gjorde ham til et skrækkensbillede . +Henstrakt +på sit leje , afmagret og med dybt indfaldne +øjne lignede han et skelet . +Hans øjne rullede i en feberagtig opirrelse i hovedet +på ham , men det var umiskendelig af han ikke +kunne se noget , og af den syge var uden bevidsthed . +Hans lange magre arme som lå på overdynen +vare i en uophørlig bevægelse . +Hans fingre fore uafladelig famlende hen over dynen , +for af søge efter noget , men som de ikke kunne +finde . +Alma betragtede forskrækket denne skikkelse . +Hun var så vandt til et liv fuld af glans og + +luksus , at synet af elendighed var bleven så fremmed +for hende , at hun så på den , opfyldt af skræk . +Men hun gik alligevel ikke bort . +Alma var ikke følesløs — tværtimod — hendes første +tanke var den , at hun besluttede at gøre alt , hvad der +stod i hendes magt at lette den ulykkeliges tilstand . +Hun nærmede sig sengen og bøjede sig over snødes +aftærede , blege ansigt . +„ Snøde ! “ sagde hun venligt til den syge . +Det lod til at han hverken så eller hørte hende . +„ Snøde ! “ gentog hun højere og tydeligere . +Nu lod det til at han havde hørt hende , og et udtryk +af skræk spejlede sig i hans afmagrede ansigt . +„ Nu kalder man på mig igen , “ udbrød han . — +„ En af vores lige får aldrig ro ! “ mumlede han imellem +tænderne . +„ De kender mig vel ikke ? “ spurgte Alma . +Han rystede med hovedet . +„ Men de kender dog hr. Verner , og den unge +grev fly ? “ +Det første navn gjorde aldeles ingen virkning på +den syge , men da hun nævnede Oskars navn , for han +krampagtigt sammen . +„ Usling ! Usling ! “ mumlede han . +Alma spurgte ham flere gange om et og andet , +men det var umiskendelig , at denne mand ikke var ved + +sin fulde bevidsthed . Te usammenhængende ord som +han engang imellem fremkom med , vidnede noksom tilstrækkelig , +at han aldeles ikke kunne sandse noget . +Alma sagde til konen , at hun interesserede sig meget +for den syge . Hun satte sig på kanten af sengen +og gik nu tilråds med konen , hvad man kunne gøre +for den syge eller måske for hans helbredelse . +Medens disse to talte sammen , skete noget aldeles +ubetydeligt , men som skulle blive af de vigtigste følger . +Da Alma under samtalens løb , tilfældig kom til +at se ned på gulvet , bemærkede hun et stykke papir , +som var så lille at når værelset også var bleven +gjort rent , — som var et stort spørgsmål — let kunne +være undgået opmærksomheden . +Også Alma lagde ikke videre mærke til det , men +medens hun tilfældigvis strøg med hånden over sengetæppet , +blev der et lignende stykke papir hængendes ved +hendes fingre . Hun tog det lille stykke , uden at vide +hvad det egentlig var , førend hun så på det . +Papiret var af blå farve , og indeholdt nogle få +skrevne bogstaver . +Ved at læse dem , fløj en stærk rødme over Almas +ansigt . +Som ved et tilfælde bøjede hun sig ned og tog det +andet stykke papir op fra gulvet , så på det og rullede +det med det andet stykke sammen . Efter at have + +rullet det legende imellem fingrene , puttede hun det i +sin handske . +Medens dette skete blev den syge stedse uroligere . +Det var umiskendelig at feberen nåde sit højdepunkt . +Han +så med mere vildere blikke omkring sig , hans +hele skikkelse skælvede stærkere og stærkere . +Pludselig begyndte han at tale . +„ Hvem påståer det ? “ udbrød han . „ Hvoraf ved +de det ? Det er skammeligt at berøve et menneske sin +ære , når man ikke har det ringeste bevis imod ham . +Hesten har det godt , den er ikke engang syg . To dage +efter har den taget to præmier ved væddeløbet , som +om den aldrig havde fejlet noget . — > nej , de får +det ikke ! — jeg har det slet ikke — og forstår ikke +engang hvad de forlanger af mig . De kan dog ikke +forgive et menneske med hestegift ! Nej , nej , et menneske +ville straks kunne opdage det . Smag kun på det . Et +dyr er dum i forhold til et menneske . Men jeg er +ikke dum , ikke så dum som jeg seer ud til ! “ +Alma hørte opmærksom til og den syges usammenhængende +tale spændte hendes nysgjærrighed på +det højeste . +Der opstod en lang pause , hvori den syge gestikulerede +med armens . +Derpå begyndte snøde igen at fantasere . + +„ Hænge mig for det , kan de ikke , “ sagde han „ De +kan heller ikke straffe mig for det , da man ikke kan +bevise mig det ! — hu ! hvem er det med de forfærdelige +øjne . Hvad har de her i stalden at gøre , hvor +lusker de om efter ? Man må se til at lokke ham i +en fælle , det er det bedste ! Oskar ? Hvilken Oskar ? +Verners ven , ikke sandt ? Jeg kan ikke lide det slags +folk . Det er nogle skurke ! Jag ham bort — jag ham +herfra ! Hvorfor peger han med fingrene på mig ? +Jeg har ikke givet ham noget — når han har det , så +har han stjålen det . Forøvrigt kan hestegift ikke om- - +bringe et menneske — det kan de forlade dem på . “ +Den syge befandt sig i det højeste stadium af +feberen . +Hans opvarterske , md . Lane brugte en ejendommelig +mettode , ved hvilken hun bekæmpede den syges +ville fantasier . +Hun tog fat på skuldrene og ruskede så længe +i ham , indtil han af mathed aldeles blev rolig . +Derpå vædede hun hans pande med vand eller +hældte ham noget drikke i munden . Så blev han for +en tid rolig og pillede på sengetæppet . +Alma blev den hele aften hos den syge . +Ved venlig tiltale og forskellige små opmærksomheder , +lykkedes det hende , nogenlunde at berolige patienten . +Men alligevel udbrød han flere gange i usammenhængende + +talemåder og genstanden for disse var +så altid en forbryderisk gerning , til hvilken man havde +benyttet ham , eller også , at man ikke kunne forgive +mennesker med hestegift . +Førend Alma bortfjernede sig , gav hun værtinden +nogle penge og påbød hende at skaffe en læge , eller +noget som kunne være gavnligt for den syge . +Konen betragtede Alma meget forundret . +„ Han kan jo dog ikke leve , “ sagde hun . +„ Hvem har sagt det ? “ spurgte Alma . +„ Den mand som har indkvarteret ham her — den +nådige grev fly ' s søn . “ +„ Godt , det vil vise sig . Når pleje og penge kan +bidrage noget til hans heldbredelse , så tør der ikke +blive sparet på det . Manden skal leve , “ svarede Alma . +„ Meget vel , min ærede dame , jeg skal gøre . Alt +hvad der slår i min magt , “ svarede md . Lane . +„ Jeg har mine grunde , hvorfor jeg ønsker at han +skal helbredes , “ vedblev Alma . „ Men lad os for et +øjeblik tale om noget andet . De har nylig bemærket , +at jeg har taget to strimler papir op fra gulvet , “ +Hun tog de sammenrullede stykker og viste konen dem , +„ kan de måske sige mig , hvorledes disse er komne +her på dette sted ? “ +„ Mi , det kan jeg virkelig ikke svare dem på — +men bliv lidt — jo , nu husker jeg det ganske tydeligt . + +da den unge Greve sidste gang var hos den syge , +sad der et sådant stykke papir i hans skæg , det +andet stykke har måske siddet fast på hans klæder . +Han har måske sønderrevet et brev . “ +„ Det lader næsten til det ! “ svarede Alma . +„ Er det da måske af betydenhed , da de spørger +derom ? “ +„ Nej , på ingen måde , “ svarede Alma ligegyldigt , +idet hun ønskede konen god nat . +En lang tid forfulgte hun sin vej , fordybet i +tanker . +„ Sommetider tror jeg virkelig på et forsyn , som +hersker over os ! “ mumlede hun . +Stakkels pige . Hvor dybt var hun ikke sunken , da +hun kunne tvivle på den alnådige gud ? +„ Hvor mærkværdigt , af jeg netop skulle passere +den vej , hvor huset lå , hvori det stakkels menneske +var indkvarteret , “ mumlede hun . „ At jeg skulle være +så heldig af finde ham . Hans fantasier forråder så meget , +af jeg nok ved deres hjælp kunne gøre noget +for Dyring , uden af benytte noget andet middel . Men +jeg er dog nysgerrig , hvorledes den syge har det +i dag ? “ +Da hun havde nået landsbyen , tog hun vejen +hen til fængslet . +Ved døren herskede der en usædvanlig bevægelse . + +skjøndt det var langt hen på aftenen , havde dog en +mængde nysgerrige folk forsamlet sig udenfor huset . +Da fangevogteren netop trådte ud af døren gik +Alma hen til ham , men hun behøvede ikke først af +spørge , hvad der var sket . Det var tydeligt af læse +på vogterens ansigt , af grev fly ' s rival havde rømmet +Marken , af han var død . +Alma spurgte sig selv , om hun derfor skulle opgive +af antage sig , den stakkels nu forældreløse pige ? +Hun ejede et stærkt og tro hjerte . Når hun engang +havde lovet noget , og skulle det også have været +i et anfald af lune , så holdt hun dog stedse sit ord . +Her ville hun ikke opholde sig længere . Ved dødslejet +kunne hun dog ikke udrette noget . Hun kunne ikke andet +end trøste den stakkels Rosa , men var hun også i dette +øjeblik modtagelig for trøst ? Hun kunne heller ikke tilbyde +Rosa et tilflugtssted , da hun selv ikke vidste hvor +hun skulle tye hen . +Men medens hun gik fremad , udbrød hun med en +stolt selvtillid : +„ Ligemeget — den tid vil nok komme , hvor jeg +kan nytte det stakkels barn mere , som nogen anden . +Jeg kan godt vente — men når det vigtige øjeblik +er der , så skal jeg vise dem alle sammen , at jeg er der . “ + +femte kapitel . +Uvelkomne gæster . +Fremtidshåb var overfyldt af gæster . +Te rige have deres besværligheder ligesågodt , som +middelklassen af borgerstanden have deres små sorger . +Besøg og selskaber gøre stedse krav på de riges +opmærksomhed , hvorfra de ikke godt kan tilbagetrække +dem , om så de har nok så mange bekymringer og +hjertet er nærved at briste . +Alt for længere tid havde grev fly den vane i +jagttiden , at indbyde sine venner og bekendte fra omegnen +til af møde på slottet . +Tiden var nu kommen , og med den , de uundgåelige +gæster . +Man kunne ikke bemærke den mindste sindsbevægelse , +af de kampe og sorger som greven og baronessen +i den senere tid havde gennemgået , medens +de gjorde honneurs for gæsterne . Greven var rolig +og meget værdig , men vidste ved sin venlige opførsel +imod Gammel og unge , af gøre sig elsket af alle . +Hvad baronessen anbelanger , så var hun en +complet verdensdame . +Hun modtog gæsterne med en finhed og elskværdighed , +som ikke lod noget af ønske tilovers , og vidste + +ved venlighed imod enhver , af gøre dem opholdet +på slottet meget hyggeligt . +At begivenhederne , som vare passerede i den senere +tid på slottet , ikke kunne være skjult for gæsterne , +hvorom de livligt underholdt sig , er en selvfølge . +En arvestrid skeer kun sjælden , og den pludselige , +mistænkelige død , som prætendenten var blevet bortreven +af , gav den hele sag noget mørkt og romantisk , +son : pirrede i højeste grad gæsternes nysgerrighed . +Som sagt , fremtidshåb var allerede overfyldt med +gæster , da pludselig et besøg af nye gæster blev meldt , +som frembragte mere forundring end glæde hos beboerne +af slottet . +En morgen da baronessen og greven sad ved frokostbordet , +kom en tjener og presenterede baronessen , +på en sølvbakke , et brev . +Ta hun læste brevet , formørkedes hendes ansigt og +hun pressede læberne sammen . +„ Kære den ! “ sagde hun til greven . „ Fru Melbourne +og hendes datter , tilskriver mig , at vi kan vente +dem om et par dage . “ +„ Virkelig ! “ svarede greven , som ikke lod til at +glæde sig meget over dette besøg . „ Jeg troede ikke at +de havde videre bekendtskab til disse folk ? “ +„ Således forholder det sig også , “ svarede baronessen , +„ men de erindrer måske , hvad jeg har fortalt + +dem om Oskars og den gamle Melbournes møde +— det var en ulykkelig , hæslig historie . “ +„ De har ret ! “ sagde greven som ikke kunne undertrykke +sin modbydelighed imod Oskar . „ Hvad for +godt har det menneske gjort , så længe han har vandret +her på jorden ? “ +Baronessen sukkede dybt . +„ Vi er altså tvungen til at modtage disse højst +upassende gæster , “ vedblev greven , „ måske vil det +give anledning til ny sladder og skandaler , sordi dette +menneske for ti år siden har opført sig som en vagabond , +ja endog som en forbryder . “ +„ Jeg frygter for , at vi ikke kan undgå det , “ sukkede +baronessen . +„ De må bedst kunne bedømme det , “ svarede greven +bittert . +For øjeblikket blev der ikke talt mere om dette +ttema , og der forgik kun få dage førend de omtalte +gæster indtraf på slottet . +Fru Melbourne var en lille tyk dame med en taint , +som efter vore begreber om skønhed , var al for mørk , +tillige havde hun ravnsorte smægtende øjne . Hun påstod +at være en født tysker , men rygtet ville sige at +hun var en creolerinde — men der gaves også forunderlige +rygter om hende og hendes mand . +Hr . Melbourne havde været vexelleer i Tyskland . + +— som en ung mand var han gået til Amerika for +at afgøre nogle storartede forretninger . I den nye +verden havde han gjort bekendtskab med en plantageejer , +som ejede en nydelig , livlig , sortøjet slavinde ved +navn Jenny . +Melbourne var så indtaget i denne slavinde , at +han ønskede at komme i besiddelse af hende . +Jennys herre nægtede at ville sælge hende . Dette +æggede Melbourne endmere , for at eje hende . Han kom +alletider tilbage på sit ønske , bød stedse højere summer +for hende , men det hjalp ham intet . Han måtte byde +så meget som han ville , så blev hans ønske ham dog +asslået . +Imidlertid var tyskeren bleven indført i adskillige +familier , og havde indført hazardspillet i forskellige +selskaber . +Plantageejeren som også søgte lykken ved det grønne +bord , var i begyndelsen meget heldig . Senere lod han +sig forlede til at vove større summer . +Men nu vendte lykken ham ryggen , og i en uheldig +time havde han sat Jenny på et kort . +Han tabte . +Hans raseri var uden grændser , da han så sig +overlistet af tyskeren og da han så , hvorledes hans +smukke Jenny den næste dag rejste bort med den forhadte , +forfulgte han ham . + +det kom til en duel , hvori plantageejeren faldt . +Melbom e derimod bragte nu sin slavinde på et skib +som la^ e færdig til at tage afsted og begav sig endnu +samme nat på hjemrejsen . +Jenny blev Fru Melbourne . +Men man ville vide for vist , at Jenny aldrig var +bleven gift med Melbourne , derimod skulle han have +behandlet hende som slavinde lige til sin død . — men +i mandens sidste time skulle der være foregået en +hemmelig ceremoni , hvo ' ri han havde givet hende sin +frihed tilbage og ladet sig vis til hende . +Den afdøde vexelleer havde under dette forhold +fået en datter , som blev døbt efter moderen og hed +Jenny . +Den unge pige var af en blændende skønhed . +Hun var en fuldendt brunette . +På hendes ansigt var intet at udsætte . Hendes +træk vare aldeles dadelfri , kun den lidt opad stående +næie , blev af hendes tilbedere funden for aldeles indtagende . +Hendes øjne vare ligesom moderens , store og +glindsende — når man engang havde betragtet disse +øjne , kunne man aldrig glemme dem . +Hendes mund var smukt formet , og når hun lukkede +den op kunne man se to rækker tænder , som skinnede +imellem hendes friske røde læber . +Det smukkeste denne skønhed besad , var måske + +hendes glindsende sorte hår , som når det var udredt +nåde ned til gulvet . +Moderen og datterens ankomst på skolet gjorde +naturligvis megen efekt . +Som sædvanlig vare damerne misundelig på denne +skønhed , og hvor de kun viste sig , blev i særdeleshed +datteren feteret af herrerne , som vare aldeles fortryllet +af hende . +Også herrerne havde i begyndelsen haft det ene +eller andet at udsætte på den unge dame , men tidlig +eller senere blev de overvunden og måtte tilstå at +imellem alle damer , kun husets datter formåede at +måle sig med denne tropiske skønhed . +Md . Melbourne og datter vidste hvilken opsigt de +gjorde . +Når de ikke havde et særdeles mål for øje , så +forsøgte de sket ikke al give sig i tale med nogen af de andre +damer . I deres omgang med mændene var deres stemme +mild og blød , medens det var det modsatte , når de +talte med deres eget køn . +Samme aften da disse to damer vare ankomne til +slottet , vendte Oskar med et muntert og lystig selskab +tilbage fra jagten . +Herrerne havde haft held med dem . Den friske , +oplivende luft havde stemt dem munter og deres råben + +og skrigen lød glad igennem parken , medens de leende +og støjende nærmede sig slottet . +Baronessen havde ængstelig ventet på denne time . +Ikke i stand til at beherske sine følelser , havde hun +forladt sine gæster og ilede op på sit værelse , hvor +hun skælvende så ud af vinduet . +„ Han vil blive meget vred , “ mumlede hun . „ Gud +give kun at han ikke udbryder i sin sædvanlige opbrusende +måde og derved fremkalder en scene . “ +Imidlertid vare de unge folk ilet hen til deres +værelser i slottet , hvor en tjener meldte dem , at der +kun var tyve minutter til spisetid , og de skiltes leende +og skjemtende som kåde skoledrenge , for at gøre den +nødvendige toilette . +Da klokken lød og Oskar trådte ud af sit værelse , +mødte han baronessen i korridoren . +Med sammenpressede hænder og ængstelig ansigt +gik hun ham i møde . +„ Oskar , kun et ord , “ sagde hun . +„ Lad mig nu være i fred , “ uvbrød Oskar vred . +„ Men Oskar ! “ bad moderen . +„ Jeg ved hvad du vil ! jeg ved det ! “ afbrød han +hende utålmodig og gik med raske skridt forbi hende . +„ Du behøver for fanden ikke alletider at lure efter mig , +jeg vil ikke høre noget . “ + +hun forsøgte at følge ham , men han ilede så hurtigt +fremad , at det var umuligt at indhente ham . +„ Han vil blive meget opbragt ved at træffe sammen +med disse damer — men jeg er uskyldig , “ sagde hun . +Oskar løb hurtigt ned ad trapperne og ind i salonen , +hvor gæsterne havde forsamlet dem . +Flere grupper stod og underholdt sig om politik +eller om dagens tildragelser . +Oskar gik fra den ene til den anden og forstod ved +sit muntre lune at vinde almindelig dndest . Til sidst +havde han dannet en lille munter cirkel omkring sig , så +at han næppe fog notice af de andre tilstedeværende . +Pludselig opstod et røre i selskabet . To damer +vare komne ind i salen og nærmede sig kaminen . +„ Hvem , for fanden er de to damer ? “ spurgte en +ung spradebasse , medens han klemte et glas i øjet , +hvorigennem han ikke kunne se . +„ Hvilke damer ? “ spurgte Oskar . +„ De sidder derovre — lige under spejlet . “ +Oskar så derhen , og den strågule spradebasse +bemærkede med forundring det indtryk som synet af +disse to fremmede damer gjorde på Oskar . Han blev +ligbleg og gjorde en bevægelse som om han hurtigt +ville bortfjerne sig . +„ Jeg — jeg ved det ikke ! jeg kender dem ikke ! “ +Stammede han . + +men han var ligesom fortryllet ved at se der hen +og han formåede ikke at bortfjerne blikket . Lidt efter +nærmede han sig kaminen , i hvis nærhed Jenny Melbourne +sad ved siden af hendes moder . +Da damerne bemærkede Oskar , så de på hinanden +med et betydningsfuldt blik , men udviste ikke den +ringeste sindsbevægelse . +„ Hvilken uventet glæde ! “ udbrød Oskar , idet han +hilsede på frue Melbourne . „ Jeg havde ingen anelse +om , at skulle have den fornøjelse at hilse på Fru — +Fru — jeg beder om forladelse , jeg er for øjeblikket +ikke i stand til at huske de smukke damers navn ! “ +„ Melbourne ! “ afbrød vexellerens kone ham . „ Er +det muligt , at de kan have glemt dette navn ? “ +Der lå en stor betydning i dette svar . +„ På ingen måde ! “ svarede Oskar , øjensynligt +meget forvirret . „ For øjeblikket kunne jeg ikke huske det , +men nu erindrer jeg det tydeligt , hvor kunne jeg også +have henvendt mine tanker at glemme sådanne smukke +damers “ Navn . Men der er forløben så mange år , +siden vi sidst sås . “ +„ Akurat ni år , “ sagde Fru Melbourne . +„ Som det lader til har de en god hukommelse , “ +Sagde Oskar . +„ I grunden lige , “ var hendes venlige svar . „ Men +icg gemmer meget nøje på visse dokumenter , og når + +jeg derfor glemmer datoen , behøver jeg blot at læse det +igennem , så husker jeg det straks . “ +Oskar skiftede farve og blev meget bleg . +„ Kære Jenny , du erindrer dig måske den unge +Greve , “ vedblev Fru Melbourne , medens hun forestillede +ham for tat eren . +„ Jo , ganske vist , “ svarede Jenny muntert , „ jeg håber +endog at vi skal fornye vort bekendtskab , som var +så interessant , men destoværre så pludselig blev afbrudt . “ +Oskar +hilste . +„ Er te kommen hertil for at pine mig ? “ hviskedee +han . +„ Aldeles ikke , “ svarede hun skjemtende , men idet hun +bøjede sig hen til ham , hviskedee hun ligeså sagte : +„ Vi have ganske andre hensigter ! “ +„ Har min moder inviteret dem at komme hertil ? “ +Spurgte Oskar . +„ Nej , såmænd har hun ikke . Vi har selv anmeldt +os og tænker at forblive her en tid , formodentlig til +jul , når te ikke vil være uartig , “ var hendes rolige +svar . +Oskar gjorde sig den største umage for at undertrykke +en ed . +Han tabte aldeles fatningen ved denne kolde , beregnende +uforskammethed . Det var allerede nok at disse + +damer uden videre eller nærmere bekendtskab til greven +havde anmeldt dem , og at de endog bestemte tiden +hvor længe de ville forblive her , til at være stødende . +Det ubehageligste var dog det at de allerede havde hentydet +til nogle visse ulykkelige dokumenter , som han havde +håbet , at de allerede for mange år skulle være bleven +tilintetgjorte , men som nu blev benyttede ved at gøre +deres gjæstevenskab på fremtidshåb gældende . +Tillige var det meget pinligt for Oskar at genfinde +Jenny , hvis skønhed for mange år siden , som +et onde , havde tilintetgjort det gode som han endnu +var i besiddelse af . +I en ung alder havde Oskar allerede elsket Jenny +Melbourne . Hun var dengang endnu et barn , men +allerede en stor mesterinde af koketteri og beregning , +og var det hende dengang let at fængsle Oskars hjerte . +Nu var hun bleven en fuldendt kvinde , og medens han +så på hende , måtte han tilstå , at hun ikke alene +var bleven meget smukkere , men også mere farlig , og +han var ikke vis på , om han kunne modstå hendes +skønhed . +Måske kunne Jenny læse sligt i hans ansigt . +Hun talte stedse venligere til ham og tilkastede ham engang +imellem et glødende blik . +„ Jeg håber , at vi igen vil blive gode venner , +oskarl “ sagde hun skjelmsk . + +„ Ganske vist . Jeg ville i det mindste håbe det . “ +„ Vi er så fremmede her iblandt disse mennesker +og sommetider keder jeg mig allerede — når de ikke +tager dem af mig , ville jeg føle mig meget forladt . “ +„ Jeg skal gøre alt , hvad der står i min magt , +for at søge at opmuntre dem , “ var hans svar . +„ De er en god , tro sjæl , kære Oskar ! “ svarede +Jenny . Jeg var overbevist om , at vorfiuventede besøg +her på slottet kun ville glæde dem , og jeg påskyndede +derfor rejsen hertil . Forøvrigt ville jeg gerne +bede dem at de snarest muligt ville gøre mig bekendt +med frøken Janette . Jeg ved , og det blot for deres +skyld , at vi vil blive de bedste veninder . Desforuden +har jeg erfaret , at hun nages af en hjertesygdom . +Jeg har også lidt — på den måde vil vi komme +til at sympatisere med hverandre . +„ Hvorledes har de dog kunnet erfare noget om +Janette ? “ spurgte Oskar forbavset . +„ Det er ganske ligefremt . Hvor jeg også befinder +mig , holder jeg alletider mine øren åbne , og har gud +være lovet , tillige en god hukommelse , “ svarede Jenny +leende . „ Man påståer , at jeg ved alt . Det er naturligvis +kun meningsløs snak . Men en del er +sandt , og det er , at når jeg vil vide noget , så er jeg +alletider heldig med at opspore sandheden . Apropo , +jeg kommer netop til at huske på , at de nok er så + +artig at fortælle mig , efter bordet , et og andet om +den mand , som trådte op som prætendent til grevskabet , +og tillige over mords . . . “ +„ Over hvem ? “ afbrød Oskar hende forfærdet . +Jenny rejste sig . Hendes silkekjole brusede , hendes +smykker klirrede og idet hun lagde sine små +hænder på Oskars arm , sagde hun med et skjelmsk +smil : +„ Man går allerede til bords — ikke sandt , te +er så god at føre mig ? “ +„ Jeg gav meget for , “ tænkte Oskar , „ når jorden +ville åbne sig for hendes fødder og sluge denne satan +af kvinde . Når hun ikke er kommen hertil for at +stifte ulykker , så forstår jeg mig forbandet lidt på +ovinderne . “ +Skjøndt han nærede disse onde anelser , førte han +hende dog meget galant til bordet . +Oskar kunne ikke undgå at opfylde Jennys ønske , +som hun havde omtalt førend de var gået til bords . +Såsnart Dineen var forbi , lod hun sig føre hen +til et lille afsides liggende værelse , og nu måtte Oskar +fortælle hende alt , med hensyn til Dyring Tøndesen og +på det nøjagtigste fortælle enhver begivenhed som var +foregået på fremtidshåb . + +Oskar forsøgte ved en kort beretning om begivenhederne +at tilfredsstille hende , men det var umuligt at +affærdige Jenny på den måde , med en sådan forklaring . +Hun forlangte at vide alt og førte sit krydsforhør +med en få stor færdighed og finhed , af det +var umuligt for ham af undvige hendes spørgsmål . +På den elskværdigste måde af verden vidste hun +meget pikant af komme med de uforskammede spørgsmål ; +og bibragte ham tillige ubarmhjertigt det ene +hug efter det andet . Da Oskar omtalte de fordringer +som Dyring havde gjort , spurgte hun med den største +sindsro af verden : +„ Han havde ret , ikke sandt ? Var det ikke den +rette Greve ? “ +„ De kan dog ikke forlange af jeg skal stemple +greven som en bedrager ? “ svarede Oskar indigneret . +„ Nej , så ligefremt ikke , “ svarede hun eftertænkende . +„ Vi vil derfor uden videre antage , af sagen forholder +sig således . Det er jo dog meget muligt , af det kan +have været den rette Greve . “ +„ Det tør de på ingen måde , min frøken ! “ udbrød +Oskar . „ Hvorledes kan de antage noget for +sandt , som ikke engang er bleven bevist . Denne Dyring , +har ikke , været i stand til af fremlægge dokumenter , +som kunne bevise hans ret til grevskabet . “ + +Jenny lo , legede med sin vifte og bad ham om af +fortælle videre . +Oskar fortalte , og fortalte nu slutteligen om den +fangnes pludselige sygdom . +„ Ikke sandt — han blev forgivet , ikke sandt ? “ +Spurgte hun frimodig . +„ Det er endnu ikke afgjort , “ svarede han . +„ Nej , nej , plag mig dog ikke med deres udflugter ! “ +Udbrød Jenny . „ De er på ære meget kedsommeligt ? +Har greven gjort det ? —nei ! —de tror ikke at han +har gjort det ? De har vistnok ret , jeg har samme mening +som de . “ +„ Hvad vil de sige dermed ? “ udbrød Oskar , som +ikke længere kunne undertrykke sin harme . +„ Hør Oskar , svar mig , hvorfor skulle vi to i grunden +lyve for hinanden ? “ spurgte hun indsmigrende . „ Det +var vistnok en svær opgave — men det var rigtignok +det bedste middel til at bringe det hele i sin gamle dur . +At greven bliver mistænkt , det skader jo ikke . Alle store +og højtstående mænd har begået forbrydelser mere +eller mindre . Det hører til dagens orden , det er så +almindeligt . De store have magten i hænderne , og +når de benytter denne ved given lejlighed , bliver de +ikke skettere derfor . De har altså handlet ganske rigtigt . “ +„ Jeg ved , gud forlade mig , meget godt , hvad +de mener med alt det , som de der har fortalt mig , “ + +sagde Oskar . „ De vil formodentlig med andre ord +sige , at jeg ved denne historie skulle have haft hænderne +med i spillet . Hvad giver dem ret til at +fremkomme med slige hentydninger ? “ +„ Nå , nå , bliv blot ikke hidsig , og giv dem +tilfreds . Når de ønsker det , så skal jeg holde dem +for en engel . “ +Ved disse ord berørte hun spøgende hans kind +med sin vifte , men Oskar følte , at denne samtale +kunne være farlig for ham og hele familien . +Den snue skabning som spøgende sad ved hans +side , vidste på en spøgende måde at aflokke ham +et og andet , hvad hun ønskede at vide , og gav hans +ord en betydning , som var ham alt andet end behageligt . +Den +unge mand forsøgte derfor at afbryde denne +samtale , og ville trække sig tilbage , men han slap ikke +for så godt køb . +„ Hvad agter de nu at foretage dem med hende ? “ +Vedblev hun at spørge . +„ Med hvem ? “ +„ Med den unge forladte pige . Med datteren af +deres slægt — det vil sige , når alt først er bleven +opklaret , “ svarede Jenny muntert . „ Jeg kan dog vel +begribe , at de ikke vil lade hende forblive her i omegnen , +hvor hun overalt ville finde medynk . Derved + +ville man naturligvis stedse erindre sig grevens forbrydelse . “ +„ Men , +du milde gud , sig mig dog , hvad skulle +jeg vel begynde med hende ? “ +„ Gud ved , om hun kan bestille noget . Ter må +gøres noget for den unge dame . Jeg ønsker at protegere +hende . Måske at jeg kan bruge hende som +kammerjomfru . “ +Ved disse ord lå der et ejendommeligt udtryk +i Jennys øjne . Tigeren som drømmer om sit bytte , +kunne omtrent således ligne hende . I ethvert tilfælde +lovede disse øjne ikke noget godt for Rosa Dyring . +Oskar bemærkede det ikke . Han kunne kun opdage +faren , som truede ham selv . Når denne intriguante +kvinde , fik den unge ligefremme pige i sin magt , så +behøvede han ikke at tvivle , at hun uden at tage +hensyn til noget som helst , ville benytte denne unge +pige til at fremme hendes planer . +„ Jeg tror ikke , at te kan være tjent med hende +sagde han hurtig . +„ Det vidste jeg i forvejen , at de ikke syntes om +det , “ udbrød Jenny , — og med den uskyldigste mine +af verden , spurgte hun : „ Er den unge pige smuk ? “ +„ Ja , hun er virkelig meget smuk ! “ svarede Oskar . +- „ Når hun er smuk , så behøver vi ikke at sørge + +før hende . I enhver malers og billedhuggers atelier +i England er der stedse forespørgsel efter smukke piger . +Når man altså forenede hende med en del anbefalinger +og sendte hende dertil , så kan man for bestemt +antage , at hun aldrig mere ville besvære dem . Kunstnerne +ville modtage hende med åbne arme . . . . +Og . . . . “ +„ Te mener , at hun skulle engageres som model ? “ +Spurgte Oskar . +„ Det var rigtignok min mening . — når dette +ikke kan lade sig gøre , så kunne hun jo gerne blive +her . Så måtte hun blive behandlet med kærlighed , +som en søster , eller veninde , eller . . . . “ +„ Som elskerinde ! “ afbrød Oskar hende . +Jenny rødmede , truede med viften og fortrak sin +mund til en henrivende trodsig grimasse . +„ Når te bliver uartig , løber jeg min vej -- +ganske vist , jeg gør det , “ sagde hun . +Hvori bestod den tryllekraft som dette væsen udøvede ? +Oskar vidste af erfaring , at hun var falsk og +ond . Hun ejede et koldt hjerte og var klog som en +slange . Men alligevel virkede denne skønhed på +hans sandser , ligesom i tidligere dage , og han følte nu , +som dengang , noget for hende , men som han aldeles +ikke kunne forklare sig , da det hverken kunne kaldes +kærlighed eller lidenskab . + +Jenny lod det ikke blive ved denne aften , at tale +om det omhandlede ttema . Hun vidste stedse at trænge +dybere ind i sagen og beherskede ham aldeles . +Oskar følte det . Endnu var han ikke på det +Rene , hvorfor hun var kommen til fremtidshåb . +Dette pinte ham . Derimod forfulgte Jenny ganske rolig +sin vej , og snart var hun kommen til kundskab om +Janettes og Adolf Tøndesens tidligere forhold . — +et forhold som interesserede hende uhyre meget . +„ Vil giftermålet , imellem deres søster og hr. +Verner , bringe dem nogen fordel ? “ spurgte hun en +dag den unge mand , på sin sædvanlige dristige +måde . +„ På enhver måde vil jeg ikke komme til at tabe +noget derved , “ svarede han . +„ Jeg spurgte dem , om de ville have fordele +deraf ? “ ' +„ Jo , en ubetydelighed . “ +„ De vil altså ikke blive en rig mand , ved dette +udbytte ? “ +„ Nej , ganske vist , så meget falder der ikke af . “ +„ Og på arven efter greven , kan de vel heller ikke +gøre nogen fordring ? “ spurgte hun . +„ Jeg har ikke den mindste fordring på nogetsomhelst , “ +Svarede han mørkt . + +„ Men nu ? — har de slet ikke mere end det , som +greven for øjeblikket giver dem ? “ +„ Ikke en dent mere , jeg er aldeles blank . Mine +rejser i udlandet , mine bekendtskaber , for eksempel +med . . . “ +Jenny lagde hovedet til siden for at tænke efter . +Derpå så man et smil på hendes læber . +„ Te står dem måske heller ikke så rigtig godt +med greven ? “ asbrød hun ham hurtig . „ Ikke sandt ? “ +„ Ganske rigtig . Der hersker rigtignok ingen videre +kærlighed imellem greven og mig . “ +„ Jeg har tænkt mig det og er overbevist , at det +vistnok ville glæde greven , når han så sig i stand til +at gøre sig fri for dem . Måske han ville gås ind +på , at udsætte en betydelig sum penge , når de ville +bevise ham den tjeneste , som te nu er i stand til , og for +eftertiden lade ham være i ro . Dette arrangement +holder jeg for det bedste . “ +Samme dags aften sad Janette i sit bondoir ved +det åbne vindue . Hun betragtede stjernerne og lyttede +til træernes susen . Hendes tanker vare mørke og +hun nedsank i en dyb melancholi . +Pludselig hørte hun en let støj i værelset , og da +hun vendte sig om , bemærkede hun at hun ikke var alene . +Jenny Melbourne stod indenfor døren , som lydløst +havde lukket sig efter hende . + +med sine store sorte øjne vedblev hun at betragte +den unge pige . +Janette rejste sig meget forundret ved dette besøg . +„ Jeg har ikke hørt deres komme ! “ sagde hun , idet +hun hilsede . +„ Nej , de var fordybet i tanker , og jeg ville ikke +forstyrre dem . Jeg kender disse kostelige øjeblikke . “ +Jenny sukkede dybt ved disse ord . +„ Te er meget venlig , “ svarede Janette . Hun vidste +neppe hvad hun skulle svare den fremmede . +„ Aldeles ikke ! Kun den , som har lidt , således som +de og jeg , kan bedømme hvilken velgerning det er , +når man i ensomhed kan fordybe sig i tanse hjertensdrømme . “ +Medens +hun således talte i en blid og hjertelig +tone gik hun igennem værelset og satte sig ned på +en skammel ligefor Janettes fødder . +De unge damer vare rigtignok blevne hinanden +forestillet , og havde også en eller to gange talt med +hinanden , men dog ikke på en måde , som kunne retfærdiggøre +Jennys fortrolige adfærd . Men Jenny Melbourne +besad en urokkelig selvtillid . Hun var overbevist +at kunne vinde enhver for sig , om hvis fortrolighed det +var hende at gøre , og hun havde allerede gennemskuet +den blide , uerfarne Janette alt for godt , til at hun skulle +befrygte at blive bortvist . + +„ Te er vist meget forundret , fordi jeg er så fri , +uden videre at hentyde på genstanden af deres drømmerier , “ +Sagde hun , „ men når det er sandt , at drømmerier +fremkalder symphatier , så gør kærligheden det +endnu mere . Jeg har lært at gætte på et blik , hemmeligheden +af et brudt hjerte . Så snart jeg havde set +dem , sagde jeg til mig selv : hun elsker , men hun er +ulykkelig . “ +„ Tillader de , “ svarede Janette , medens hun ville +rejse sig . „ Om sådanne ting plejer jeg kun at tale +med mine fortroligste venner . “ +„ Te har net , “ afbrød Jenny hende , — „ aldeles +ret , og jeg havde vist ikke turdet vove at besvære dem +på en sådan måde , når jeg ikke ved særegne forhold +troede mig berettiget dertil . “ +Janette satte sig igen ned . +„ Jeg har allerede yttret , at en sympathetisk følelse +allerede ved vort første møde forrådte mig , at de lider +af en hjertesorg . Når man rigtig betragter lem , kan +man aldeles ikke tage fejl deraf . “ +Janette sukkede . +„ Jeg skulle naturlig have ventet at tale med dem +derom , i det mindste så længe , til vi havde været noget +nøiere kendt med hinanden , som jeg håber at vi vil blive . +Men i aften har jeg oplevet noget , som angår dem +mere end mig . Jeg holdt det derfor for min pligt , at + +underrette dem derom . Vidste de måske at den unge +Verner er her på slottet ? “ +„ Nej , det var mig ubevidst , “ svarede Janette . En +trykkende følelse overfaldt hende . +„ Formodentlig er han først i aften kommen hertil , “ +Vedblev Jenny , „ og jeg er på den mærkværdigste måde +af verden bleven bekendt med ham . Jeg gik mig endnu +en lille tur i parken efter bordet . På engang hørte +jeg nogle høje , skændende stemmer . Det var en mand +og en dame , som skændtes . Damen talte højt og opfarende , +men manden var meget kold og rolig , tillige +svarede han i en spottende tone . Uden at jeg ville det , +måtte jeg høre , hvad der blev sagt . “ +„ Te har måske lyttet ? “ svarede Janette . +„ Nej , sy ! så dybt er jeg ikke sunken at jeg skulle +indlade mig dertil , “ svarede Jenny — „ på ære , det +var ikke min hensigt , men jeg hørte . Te begriber nok +hvilken forskel der er imellem at lytte og at høre , ikke +sandt ? “ +„ Ganske rigtig , “ svarede Janette . +„ Damen forekastede manden et og andet , “ fortalte +Jenny . „ Hun beskyldte ham for grusomhed og falskhed , +talte til ham i et sprog som jeg ikke er i stand til at +gengive , og beskyldte ham for ting , som forhåbentlig +ikke er sandt . Derpå nævnte hun også deres navn . +Hun påstod ligeledes at have mødt dem , og fortalte + +manden — jeg tror næsten at jeg har misforstået hende , +men jeg syntes hun betalle manden , at hun havde bidt +dem , frøken Janette . Er det måske sandt ? “ +Janette skælvede , som om hun endnu engang modtog +denne fornærmelse og rødmede af skam og vrede . +I det øjeblik da Alma tilføjede hende denne fornærmelse , +havde hun ikke følt sig så dybt fornærmet som +nu , da hun erfarede , af denne smilende , venlige , intriguante +kvinde var underrettet derom . +„ Jo , det er virkelig sandt . — af en mig aldeles +ubekendt person , har jeg måttet tåle en sådan fornærmelse , “ +Stammede Janette . +„ Altså havde hun virkelig ret , “ sagde Jenny rolig , +men uden af skjule sin hemmelige glæde . „ Manden +svarede hende , af hun var dum og gal . Han tilføjede , +af hun ikke havde den ringeste årsag til af være skinsyg , +han var overbevist , af te ikke nærede den fjerneste tilbøjelighed +for ham . Forholder det sig virkelig således , +min kære ? “ +„ Har han sagt det ? “ spurgte Janette , for ikke af +svare hende . +„ Ja — og han tilføjede , af grunden til deres +tilbøjelighed stammede fra , af de elskede en anden af +simpel stand . Det gør mig ondt af benytte slige ord , +men de må ikke glemme , af han har yttret dem , og +ikke jeg . — han nævnte også den andens navn , af + +han for øjeblikket opholdt sig i en kro her i nærheden . +Derpå forsikrede damen , som endnu ikke rigtig kunne +satte sig — hun var glad , meget glad at erfare det ! +Tillige ytrede hun , når de skulle have skænket denne +mand deres hjerte , så måtte deres kærlighed være +håbløs . Den unge mand ville endnu i dag forlade +denne omegn , i følgeskab med datteren af den ulykkelige , +som var optrådt her på fremtidshåb som den rette +arving . Disse to ville vandre bort med hinanden , +sagde damen endvidere , og det skulle derfor være deres +straf , fordi de havde berøvet hende den unge Verner . “ +Skælvende havde Janette hørt på denne beretning . +„ Er +det virkelig sandt , hvad de der siger ? “ spurgte +Janette tvivlende . +„ Hvorledes mener de ? “ svarede Jenny fornærmet . +„ Tror de måske at jeg har opdigtet denne historie ? +Af hvilken grund skulle jeg gøre det ? Tror te måske +at jeg taler usandhed . “ +„ De har ret — jo , de har net ! Tilgiv mig at jeg +kun tvivlede et øjeblik , jeg ville ikke fornærme dem , +men at Adolf Tøndesen vil bort — udvandre — med +— med en ung pige , det — det kan jeg ikke forklare mig . “ +Jenny glædede sig over den virkning , som hendes +ord havde frembragt . Hun bemærkede de ovaler som +hun beredte sit offer . + +„ De behøver aldeles ikke at tvivle på min fortælling , “ +Vedblev hun . „ Jeg har selv været nede i kroen +hvor den unge mand opholder sig og har der set den +unge pige . Hun er virkelig meget smuk , den lille . “ +„ Så de da også ham ? “ spurgte Janette . +„ Nej . Han var ikke tilstede . Jeg var derfor alene +med den unge pige , og da jeg udtalte min deltagelse +for det stakkels barn , vandt jeg snart hendes fortrolighed . +Hun fortalte mig sit hele levnetsløb — en sørgelig +men almindelig historie . Så fortalte hun niig +at hun havde fundet en mand som mente det redelig +med hende — det tossede barn ! — en mand , som i +nøden havde rakt hende en hjælpsom hånd . Da jeg +spurgte hende , hvori denne hjælp bestod , fortalte hun +mig , at han havde været i begreb med at rejse til +Amerika , men han var bleven holdt tilbage af et tilfælde , +som havde ført ham herhen . Men nu ville han +gøre alvor af sagen , og tage hende med sig — som +ledsagerinde i hans ensomhed . “ +„ Som ledsagerinde ? “ spurgte Janette forundret . +„ Jo , således svarede den lille . “ +„ Og de , hvad tænker de da om det hele ? “ +„ Hvad jeg tænker ? Jeg vil sige dem min oprigtige +mening . Jeg mener når den unge mand er således +som man har moret mig ham , så gifter han hende . + +er han derimod et letsindigt menneske , så vil han +gøre hende ulykkelig . “ +„ Nej , aldrig ! “ udbrød Janette harmfuld . „ En +sådan handlingsmåde er han ikke i stand til at fuldføre +! “ +„ Det var godt for hende , men få gifter han hende +uden al tvivl , “ sagde Jenny aldeles rolig . +Ten virkning , som disse ord fremkaldte , oversteg +alt , hvad Jennys beregnende ondskab havde ventet . +Janette var kommen til den overbevisning at Adolf +havde ophørt at elske hende , eller i det mindste var bleven +koldere imod hende . Hendes frygt blev bestyrket ved +Jennys beretning og hun sank sammen under vægten +af samme . +Jenny blev kun så længe , indtil hun havde overbevist +sig , hvilke frugter hendes meddelelser havde +frembragt efter at have frembragt nogle trøstende +ord , sonn gjorde samme virkning , som et ætsende middel , +hvilket man helder i et sår , gik hun . +Da hun forlod værelset , lagde sig et dæmonisk +udtryk over hendes ansigt , og triumferende mumlede +hun : +„ Spillet er ordnet på det bedste . M holde kortene +i vore hænder . Når Oskar og jeg nu er kloge +og holder fast sammen , — så kan vi udfordre hele +verden . + +men deres hele luftkastel skulle tage en forfærdelig +og bedrøvelig ende , thi „ Mennesket spår , men gud +råder . “ +Tre dage senere begyndte den anden undersøgelse +af Dyrings lig . +For anden gang samledes derfor dommerne i +netssalen , som var opfyldt af mennesker . ' +resullatet af doktorens arbejde , red den største +nøjagtighed at undersøge liget , var meget hemmelighedsfuld +og alle vare derfor af den mening , at han var +bleven underkjøbt af greven , for at skjule sandheden . +Da doktorens forklaring var bleven oplæst , vare +derfor alle lige så kloge , som de før havde været . +„ Mine herrer , de har hørt , hvorledes doktorens +forklaring lyder ! “ sagde dommeren . +„ Det er meget godt , alt det som doktoren der har +oplyst os om , “ sagde den ene af nettens folk , men +jeg tillader mig dog at bemærke , at vi burde have et +rent svar , på vort spørgsmål . +„ Er manden død af gift eller ej ? Det er det +eneste spørgsmål doktoren har at besvare . “ +„ Jeg har rigtignok opdaget nogle spor af gift , “ +Sagde doktoren , „ men det var dog at gå for vidt , + +når jeg ville påsfåe at man har bibragt den døde +giften , for at forkorte hans liv . “ +„ Jeg tror rigtignok ikke , at man har bibragt ham +giften for at forlænge hans liv ! “ afbrød dommeren +ham . +„ Han kan måske tilfældig have taget det til sig , “ +Vedblev doktoren . +„ Ligesom koen sluger mælkespanden ! “ råbte en +af hoben . +„ Rolig derude ! “ råbte betjenten . +Nu faldt spørgsmål på spørgsmål , og doktoren +blev til sidst bragt i en sådan knibe ved dette +krydsforhør , at han måtte tilstå , at den fangne +efter hans mening var død af en forgiftelse . +Snart rygtedes denne forklaring igennem salen +og udenfor samme . Næppe var der forløbet et qvarteer +førend hele landsbyens befolkning vidste at den fangne +var bleven forgivet i sit fængsel , og enstemmig dømte +man greven for at være gerningsmanden . +Vel vovede grevens prokurator at protestere imod +doktorens udsagn , men han blev afbrudt af dommeren , +som sagde : +„ Efter doktorens forklaring kan vi stemme om den +døde er vød af gift , eller om han er død en almindelig +død . “ +I dette øjeblik kom en betjent hurtig ind i salen + +og gik hen til dommeren . Han overrakte dommeren et +sammenfoldet stykke papir . +„ Hvad er det ? “ spurgte den lille tykke mand . +„ Brevet er nylig ankommen med posten og er +adresseret til dem . “ +„ Det kan jeg se på adressen , din dosmer , “ +Sagde dommeren og brød brevet . — „ Men hvad er +det ? — hvem har tilladt sig det ? — „ Fundet i graven , +i nærheden af fængslet . “ Mine herrer , det seer ud til +af være et anonymt brev — altså af ingen betydenhed . +Et smudsigt stykke papir ligger deri — jeg gider +vidst , hvad det har af betyde ? — aha , i dette hjørne +står skrevet ordet „ Gift , “ intet videre . Jeg må tilslåe +af min mening er den , af man på en dum . +Måde vil forsøge af lede retfærdigheden på vildspor . +Det er min mening . — på ære ! “ +Ved disse ord slyngede han papiret ligegyldig +over bordet . +En af de eedsvorne tog papiret op af gulvet og +udbrød meget forundret . +„ Tillader de , hr. Dommer , kender te ikke håndskriffen ? “ +„ Nej , +jeg gør sandeligen ikke . “ +„ Men det er dog meget påfaldende ! “ +„ Kan gerne være ! “ udbrød dommeren meget utålmodig . +„ Man kan ikke forlange , at jeg skal kunne + +jende enhver håndskrift , som kommer mig for øjnene . +Hvis håndskrift tror de da det er ? “ +„ Ingen andens , end grev fly ' s ! “ +Dette svar bevirkede et formeligt oprør . +„ Er de også aldeles overbevist om deres påstand , +mil herre , førend de udtaler en slig beskyldning +imod greven ? “ spurgte prokuratoren . +„ Ganske vist , “ svarede den udspurgte . „ Desforuden +har vi her et ufejlbarligt bevis , som det lader +til , har hr. Dommeren overset det . “ +„ Hvad er deres mening ? “ spurgte dommeren +ærgerlig . +„ Dette stykke papir er forsynet med grevens +våben , — og må det altså stamme fra ham eller +af hans familie . Det er aldeles ingen tvivl underkastet . “ +Den +bevægelse som denne lille begivenhed bragte +med sig , var ubeskrivelig . Før havde beskyldningerne +imod greven kun været løse rygter , men nu , da man +havde fundet dette lille stykke papir med grevens +våben , hvor det skæbnesvangre ord „ Gift “ stod påskreven , +virkede lige så meget som om man havde +kastet en glød i et krudtfad . +Den eneste som forblev rolig var dommeren . +„ Når vi tænker rigtig over det , så har det i +grunden aldeles ingen betydning , “ svarede han . + +„ Men nu rejste en af de andre mænd , sam var +dommeren underordnet , sig fra sit sæde og udbrød +med bestemthed . +„ På det bestemteste protesterer jeg derimod . Min +dom lyder på mord . “ +Disse ord blev modtaget med bifald . +Efter at de havde stridt frem og tilbage , lød den +almindelige dom , „ Død af gift . “ +Såsnart dommen var fældet , var der intet mere +i vejen , at stede Dyrings lig til jorden . +Et bud blev afsendt til Tøndesen for at bekjendtgjøre +ham med juriens dom . +Adolf opholdt sig med sin ven i kroen hos md . +Truelsen . Han var gået derhen for at tilbyde den +stakkels Rosa , til hvem han følte en hjertelig deltagelse , +sin hjælp . +Han havde ikke truffet hende hjemme . Md . Truelsen +fortalte , at en ældre dame tidlig om morgenen +havde hentet Rosa , for at aflægge vidnesbyrd for +dommeren . +Den unge mand havde derfor , meget utålmodig +den hele formiddag , ventet efter hende . +Da nu Adolf hørte at netten havde afsagt deres +dom , spurgte han budet hvor Rosa var ? +Budet som havde været tilstede , fra begyndelsen + +til enden , under forhandlingerne , påstod på det bestemfeste , +at hun slet ikke havde været i salen . +„ Ikke været der ! Ved te det også for ganske vist ? “ +„ Ganske bestemt . Jeg er aldeles sikker derpå . “ +„ Ved te heller ikke om hun har været i +fængslet ? “ +„ Jeg gik lige der forbi og talte med vogteren . +Vi gik ind i fængslet og betragtede den døde , men +hans datter var der ikke . “ +Adolf blev forundret og ængstedes tillige . Han +begav sig straks på vejen hvor retten havde været forsamlet . +Her gjorde han sig al tænkelig umage at opspørge +den forsvundne , men det førte til ingen resultat . +Ingen kunne give ham noget resultat . Ingen +havde set fangens datter , som var kendt over hele +landsbyen og havde overalt vakt den dybeste deltagelse . +Adolf forundte sig ingen ro . Han vandrede rundt +omkring og da midnatstimen nærmede sig , havde han +endnu ikke fundet det mindste spor af den tabte pige . +Sjette kapitel . +Et sælsomt besøg . +Efter at retten havde udtalt deres dom over +Dyring Tøndesens lig , svandt greven aldeles hen som +et skyggebillede . + +der var ingen som optrådte imod ham som an +klager . Ingen pegede på ham og sagde til ham : +„ Du er gerningsmanden . “ Det kunne han have kæmpet +imod , og svækket anklagen ved modbeviser . Den +anklagede som står lige overfor sin modpart , han +kender sin fortvivlede stilling og kan bekæmpe sin +fjende med de våben som står ham til tjeneste . +Men grevens stilling var meget værre . Han blev +ikke alene mistænkt , men han blev dømt af den farligste +af alle domstole , nemlig af den offentlige mening . +At kæmpe derimod var umuligt . +At være dømt til en sådan fornedrelse , var for +den ellers så stolte , høitstillede mand som grev fly +aldeles utåleligt . +Og dog var denne prøvelse uundgåelig . +Grev fly vidste for længe siden hvad han havde +at vente , men desuagtet fandt han ulykken tungere at +bære , som han havde ventet . +Hvorhen han også gik , fulgte ham en forfærdelig +frygt . +Såvel i hans eget hus , som i hans familiekreds , +var det , som om en hemmelig hvisken overalt +lød i hans øren , som bragte ham til at blegne og færfulgte +ham som en forbandelse . +I en tid af tre dage var grevens udseende bleven +over ti år ældre . + +baronessen forfærdedes , da hun en aftenstund +mødte grenen , som havde gjort sig en tur igennem +landsbyen . +Ten ellers så sine rødme , som sædvanlig gav +hans ansigt et frisk udseende , var nu aldeles forsvunden . +Hans øjne rullede vildt i hovedet . Skikkelsen +havde tabt sin ellers så stolte holdning . +„ For gudsskyld ! kære ven , hvad er dog hændet +dem ? “ udbrød hun forskrækket , medens hun kærligt +greb begge hans hænder . . . Tal , sig mig hvad der +piner dem , jeg skal troligen dele enhver sorg med +dem . Lad mig som deres troeste veninde ligesom i +tidligere dage , slå trøstende ved deres side . Sig +mig dog hvad der er hændet dem ? “ +„ Intet , min kære veninde , ikke det ringesle , “ svarede +han . „ De mane ikke unødig forsfrækkes ! “ +„ De skuffer mig ikke , min ven , “ sagde hun vemodig . +„ Indtil nu har jeg taget del i alle deres glæder . +De kan dog ikke tro , at jeg nu skulle vige tilbage , +for at slå trøstende ved deres side i deres +sorg ? “ +Medens de således talte sammen , var de gået +ind i grevens værelse , hvor baronessen sad sig ved +siden af ham . Et øjeblik sad de tavse uden at tale +et ord , men pludselig strømmede tårerne ned over +hans furede kinder . + +„ Jeg er svag og en tåre , kære veninde ! “ udbrød +han hulkende . „ Jeg havde foretaget mig af træde endog +det værste dristig under øjnene , men det er umuligt , +jeg kan nu ikke udholde det længere , det trykker mig til +jorden . Ak , hvor er det dog hårdt af tabe agtelsen af +dem , som tidligere har elsket og højagtet os . At læse +mistanke i ethvert øje , som man møder , og vide af enhver +mund fordømmer mig . Store gud , hvad har jeg +dog forbrudt , for af lide så meget ? “ +Baronessen forsøgte på det hjerteligste af trøste +ham . +„ Te tænker for meget over sagen , min ven , “ sagde +hun blid . „ Folkene i omegnen have jo dog kun en +uklar mistanke til dem . Der eksisterer jo ingen beviser +imod dem , og folk kan dog ikke være så ubarmhjertige +af dømme dem for en så skammelig forbrydelse . “ +„ De ved ikke , hvad jeg har lidt , kære veninde ! +Hos mine nærmeste naboer , med hvem jeg ellers har +gjort mangen munter jagtparti , nyder jeg nu kun en +kold høflighed når jeg på min vej møder en eller +anden . Går jeg igennem landsbyen , stirrer folkene +på mig , ligesom om jeg var et vildt dyr , eller de gør +en stor omvej for ikke af møde mig . Den fattigste Bonde +af mine undergivne , lukker døren når jeg nærmer mig . +Nærmer jeg mig hans hus , river han sit barn bort + +for mine fødder , for af beskytte det for berørelsen af +en morderhånd . “ +Den stolte mand skjulte sit ansigt i hænderne og +græd . +Baronessen følte af hun ikke kunne sige noget , som +formåede af lindre hans smerte , og blev siddendes +taus ved siden af ham . +Greven rejste sig og udbrød bevæget : +„ Alen det værste af det hele foreslår mig endnu ! +O , min kære , når nu også denne skændige mistanke +skulle ramme dem , — når man ville forsøge af mistænke +den blide Janette ? — det kunne jeg ikke overleve +— tanken derom dræber mig allerede ! “ +„ Jeg frygter intet , “ svarede baronessen rolig . „ Ten +stolte bevidsthed om min uskyldighed , vil kunne opretholde +mig i denne kamp . Jeg har intet af bebrejde +min samvittighed . “ +Måske lå i disse ord noget af en bebrejdelse +eller mistro imod greven . Han troede , af selv baronessen +i bevidstheden om sin uskyldighed havde svoret +sig imod ham . +Efter et par minutters forløb , hvori greven aldeles +var nedbøjet af fin smerte , foreslog baronessen ham +at gøre en lille rejse til Italien , Schweitz eller hvorsomhelsf +andet sted , det ville foreløbig være det rigtigste +som han kunne gøre . Når greven forsvandt en tid + +fra omegnen , så mente hun , at rygtet som forfulgte +ham , nok ville dysses ned . +Greven rystede fortvivlet på hovedet . +„ Nej , “ udbrød han , „ jeg vil ikke skye . Jeg vil endog +byde det værste trods . Himlen vil nok give mig kraft +til at jeg kan forsvare min ære . Jeg er uskyldig i +denne dåd , det sværger jeg ved den almægtige gud . +Men lad mig nu alene , kære veninde , jeg beder dem +nu at forlade mig . “ +Baronessen adlød , men kun med modstrid . Da hun +vendte hovedet , idet hun ville forlade værelset , så +hun med dyb smerte , at greven aldeles tilintetgjort +var sunken tilbage på stolen . Hovedet var bøjet dybt +ned på brystet og hans læber skælvede . Hun frygtede +at lade ham således ene nied sine tunge og pinlige +tanker . +Baronessens frygt var ikke uden grund . Greven +sad i flere timer ubevægelig på stolen og anstrengte +sin hjerne med den ene frygtelige tanke , som ikke lod +ham nogen ro , hverken nat eller dag . Men nu kunne +han ikke længere udholde denne oval . Han rejste sig +hurtig op fra stolen og begyndte med sammenpressede +hænder og nedbøjet hoved at gå op og ned i værelset . +„ Der +må ske noget ! “ mumlede han hen for sig . +„ Jeg bliver vanvittig , når det ikke lykkes mig at vælte + +byrden fra mig , som nedtrykker min sjæl . — Havde +jeg dog ikke gjort det første falske skridt -- havde jeg +blot ikke givet efter for den første fristelse , så havde +måske alt været godt . Den ulykkelige levede måske +endnu . — levede ! - alen var der også plads både +for ' ham og for mig på dennejord ? Umuligt ! — jeg +drømmer sommetider at han endnu var i live , og jeg +overlod ham det hele , uden at knurre . Derpå havde +jeg trukken mig tilbage og levede med min familie i en +hæderlig armod . Men det var kun en drøm , et billede +af min fantasi . Jeg kan ikke gøre det . Ingen mand +som er opfødt i min stand , er i stand dertil ! Nej , det +er umuligt — han kan ikke gøre det — og når det +gældte hans sjæls salighed , kunne han ikke være +istand dertil . “ +Medens han således gik og talte med sig selv , +var han gået hen til glasdøren som førte ud til parken . +Han lukkede en af dørene op , og lod nu den kolde +natteluft trænge ind i værelset . +Han gav ikke agt på blæsten , som tøsede forhængenæ +og blæste derved frem og tilbage . Han bemærkedæ +ikke af hans papirer , som lå på bordet , +fløj rundt omkring i værelset . Hans hoved brændte , +som om han havde feber og han søgte forfriskning i +den kolde natteluft . +Han trykkede sin brændende pande , imod glasruderne + +af den halvlnkkede dør og stirrede ud i +parken . +Himlen var sort og bedækket med skyer . Man +kunne ikke skelne andet i dette mørke , end så vidt lysskinnet +tillod det . +Han kunne således have stået i et par minutter , +da han pludselig blev opskrækket af et syn . +Det var en dame i mørke klæder , som var trådt +nærmere og stirrede på greven . Et tæt slør bedækkede +aldeles det øverste af hendes ansigt . Desforuden havde +hun kastet det ene hjørne af sit schawl over skulderen , +få af hendes hage aldeles blev skjult af folderne . +„ Hvem er de ? “ spurgte greven , mere forskrækket +end overrasket . +„ Mit navn , gør intet til sagen , “ svarede den +tilslørede . „ Jeg er dem aldeles ubekendt , men jeg +ønskede gerne at tale et par ord med dem . “ +„ Kom nærmere , “ bød greven i en stolt tone . +„ De må forklare mig , hvad der fører dem til en +sådan time her i parken . Hvad ønsker de ? Hvad +vil de ? “ +Hun kom nærmere hen til greven , som om hun +ville gå ind i værelset — men greven , som stillede +sig i den halvtåbne dør , spærrede vejen for hende . +„ Jeg er kommen for at tale med dem om det forøvede +mord , “ begyndte den fremmede . + +greven for sammen og hele hans legeme skælvede . +„ Træd nærmere ! “ udbrød han hurtig . „ Træd +nærmere ! “ +Damen trådte trodsig ind af døren , greven lukkede +døren i lås efter hende . Derpå viste han på en +stol — men hun satte sig ikke ned . Sløret beholdt hun +for ansigtet , men lod schawlet falde . +„ De kender mig ikke , “ sagde hun , da hun bemærkede +at greven forskende betragtede hende . „ Te kender +mig ikke , og jeg bære dette ' slør mere for deres skyld +som i min egen interesse . Der er så mange nysgerrige +øjne i deres omgivelse , og det ville ikke være +godt at disse kendte mig eller fik at vide at jeg var her +tilstede . Man ville tro at jeg ikke var kommen i en +venskabelig hensigt . “ +„ Det er de altså ? “ spurgte greven . +„ Det vil afhænge af dem selv , “ var hendes svar . +„ Ven eller fjende — det er mig munden aldeles ligegyldig , +eller med andre ord , jeg vil hellere hjælpe end +skade dem . Derfor er jeg kommen til dem . “ +„ Jeg må oprigtig tilstå , at de er noget hemmelighedsfuld +og uforståelig , “ svarede greven smilende . +„ Når jeg er det , “ svarede hun , „ så ligger grunden +kun deri , at det er noget vanskelig for mig at udtale +det , hvad jeg ønsker at sige dem . Jeg kan på +ingen måde glemme at de er en adelsmand og således + +står langt over mig . De er måske af den +mening , at jeg ikke har nogen net at blande mig i +deres sager . Strengt taget har jeg det heller ikke . +Men når jeg gør det , få skeer det , fordi at jeg tror +at bevise dem en tjeneste dermed — en tjeneste , som +ligeledes er mig til megen nytte . “ +„ De tilstår altså af de også seer på deres +egen fordel ! “ sagde greven . +„ Jo ! Hvem gør ikke det ? “ svarede hun . „ Ethvert +menneske søger af gavne sig selv , når der slår ham +midler og veje åbne . Men når jeg nu ved vin fordel +også fremme deres , så kan det jo være dem aldeles +ligegyldig . Te er en fornem , højtstående mand , +hr . Greve , men deres fornemhed har ikke kunnet beskytte +dem for af blive ramt i hjertet , så af de nu vandrer +omkring som et spøgelse . Beboerne her i omegnen beskylder +dem for af have myrdet et menneske , for af bevare +deres ydre stilling . “ +Greven blev bleg af brede , og tykke sveddråber +perlede på hans pande . Uvilkårlige » pressede han +sine hænder imod brystet , men han svarede ikke et ord . +„ Man har ikke funden nogle fyldestgørende beviser +imod dem , “ vedblev den fremmede , „ i det mindste ikke +tilstrækkelig nok til af få dem dømt . Men derimod +tilstrækkeligt af slemme den offentlige mening imod dem , + +tilstrækkelig til uden min hjælp , af blive hele deres liv +igennem mistænkt for dette mord . “ +„ Uden deres hjælp ? “ spurgte greven forundret . +„ Jo , som jeg siger — uden min hjælp . “ +„ Ejer de da nogetsomhelsf bevis ? “ udbrød greven . +„ Ved de da noget nærmere over denne forbrydelse — +er de måske endog i stand til at nævne den skyldige ? “ +„ Jeg kan gøre det samme som hele verden gør — +kan pege på dem , “ svarede hun ondskabsfuld . +„ Kvinde ! “ udbrød greven opbragt . „ Er de +måske kommen hertil for at fornærme mig ? Husk på , +at jeg , trods alt hvad der er sket , endnu er herre i +mit eget hus . Jeg behøver blot at ringe på denne +klokke , og de vil erfare hvorvidt min magt når . “ +„ De gjorde meget bedre , at høre først på mig , “ +Svarede damen med megen No . „ Jeg er på ingen +måde kommen hertil for at fornærme dem , hr. +Greve , men hvad jeg har sagt er sandt . Det vil aldrig +— aldrig i deres liv lykkes dem ' at bortkaste den +mistanke , som hviler på dem , uden min hjælp . +Hemmeligheden som hviler over dette mord — thi det +var et mord , ingen selvmord , som deres prokurator +prøvede på at ville bilde befolkningen ind — hemmeligheden +vil aldrig blive opklaret når jeg ikke ejede +midler , til at gøre det . Men om jeg vil besatte mig +med sagen , eller ej , det afhænger ikke fra mig , men + +hvilket svar te vil give mig , på det forslag , som +jeg vil gøre dem . “ +Greven havde med megen modbydelighed hørt +på hende . +„ Den gamle historie ! “ svarede han bittert . „ En +hemmelighed , som bliver falbudt for penge . Alt for +penge ! Men jeg siger dem en gang for alle , at jeg +ikke indlader mig på den slags handel . “ +„ De tager meget fejl , hr. Greve ! “ udbrød damen +heftig . „ Jeg har ikke talt om penge , og forlanger +heller ingen penge . Jeg har min pris , men den må +betales på en anden måde . “ +„ Så må de forklare dem tydeligere , “ udbrød +greven , som blev overrasket af den fremmedes alvorlighed , +hvormed hun talte . „ Hvad er det , som de har at foreslå +mig . Til hvilken pris kan jeg da erholde de +fordele som de tilbyder mig ? “ +„ Der på kan jeg svare dem , med kun to små +ord , “ svarede damen . „ Jeg lovede dem at befris +dem fra den mistanke , at de er Dyring Tøndesens +morder . . . . “ +„ Det vil sige , at de giver mig midler i hænde , +hvormed jeg kan bevise min uskyldighed ? “ afbrød greven +hende . +„ I verdens øjne , — ja ! “ udbrød hun med spottende +latter . + +„ Og te tror , at de er i stand dertil ? “ spurgte +greven . +„ Jeg er overbevist derom , “ svarede hun . +„ Og hvad forlanger de til løn , derfor ? “ +„ Knn det ene — at de hæver forlovelsen imellem +deres datter og den unge Verner . “ +Medens den unge dame udtalte disse ord , skælvede +hun så stærkt , at hun for at holde sig oprejst , +måtte støtte sig til en stol . +Grev fly var aldeles målløs af forundring . +„ Hvad i al verden kan dog foranledige dem , at +stille mig denne betingelse ? “ spurgte greven aldeles +forundret . +„ Når te v ' dste alt , ville de ikke spørge således , “ +Svarede damen , „ og når jeg ønskede at te +skulle erfare det , så havde jeg ikke til denne time begivet +mig til dem . “ +„ Hvad de forlanger af mig , er så mærkværdig , +så uforklarligt , “ svarede greven . „ Jeg kan aldeles +ikke finde nogen sammenhæng , imellem det som de forlanger , +og det hvad de lover af gøre . De må virkelig +have ung undskyldt , når jeg vægrer mig , af indgår +på et sådant forslag . “ +„ Hr . Greven tvivler måske på min magt , og +troer ikke , af jeg er i stand til af fuldføre , hvad jeg +lover ? “ + +„ Jeg har ligesålidt grund , til af tro på deres +ord , som af tvivle på dem . “ +„ Det er meget sandt . Men tvivler de måske +på muligheden , af hæve deres datters forlovelse ? “ +„ Det er forhold , som jeg ikke kan indblande fremmede +i . “ +„ Skus dem ikke selv , hr . Greve ! “ udbrød damen +vred . „ Om te vil hæve den eller ej , det er mig aldeles +ligegyldigt , men forlovelsen vil blive hævet , derpå +giver jeg dem mit æresord . “ +„ Nej , virkelig ? “ svarede greven smilende . +„ Nu leer te , hr . Greve , men snart skal de erkende +sandheden af min påstand . Vogt dem blot +for , af de ikke vil komme til af indse , hvorledes de +har misforstået deres egen fordel , da de tilbageviste +mit forslag . I dette øjeblik kan jeg fuldføre +hvad jeg har lovet dem og har besluttet til af gøre +det . I morgen har jeg måske hverken magten eller +villie , til at udføre det . “ +Da hun havde udtalt disse ord , rejste hun sig med +lynende blikke , og ville hurtig bortfjerne sig . +„ Bliv ! “ udbrød greven hårdt . +„ Det er til ingen nytte , at jeg længere ulejliger +hr . Greven , “ svarede damen . +„ Sig mig i det mindste , hvor jeg kan finde dem , i +tilfælde jeg . . . “ + +„ Skulle se sugen fra en anden side ! “ udbrød +hun hånlig leende . „ Men intet er lettere end det ! +Ønsker de at tale med mig , så behøver de blot at +kalds , og jeg skal stå ved deres side . “ +Disse ord havde hun udtalt med en gestus som +en skuespillerinde , og gik nu med hurtige skridt henimod +udgangen . +I dette øjeblik blev døren på den modsatte side +af værelset åbnet og Janette trådte hurtig ind i +værelset . +Skjøndt Almas dragt gjorde hende ukendelig , genkendte +Janette dog straks den kvinde , som hun havde +mødt i parken , og som så grusomt havde fornærmet +hende . Uvilknarligen udstødte hun et højt skrig . +Den tilhyllede skikkelse vendte sig hurtig om og +gjenkj ndte straks grevens datter . +Også hun udbrød i et forundret skrig som næsten +lød som en forbandelse og forsvandt derpå i den +mørke nat . +Syvende kapitel . +Det bedste middel til af slukke ilden med . +Man behøvede ikke af tvivle . Rosa Tøndesen var +forsvunden . + +efter al sandsynlighed var hun bleven lokket bort +fra hjemmet , medens forhøret havde stået på , og +Adolf , som havde påtaget sig den forpligtelse af beskytte +den unge pige , gjorde sig en del bebrejdelser , +som om han havde begået en forbrydelse . +Såvel Adolf font Hjelmskjold vare overbeviste om , +af Rosas forsvinden ikke kunne være tilfældig , men +måtte være resultatet af en moden overvejet plan . +Faderen var nu død , datteren forsvunden — altså +måtte nu enhver forstyrrende fordring på grevskabet , +have en ende . +En anden meget vigtig omstændighed lod til , endmere +af bekræfte denne påstand . +Adolf holdt det for sin pligt af gennemsøge den +beskedne lille pakke , som den afdøde og hans datter +havde ladet ligge i kroen . Måske indeholdt pakken +papirer , som kunne give nogen oplysning over den +unge piges forsvinden , eller måske kunne hentyde til +familie eller venner . Skønt meget usandsynlig , kunne +det dog være muligt af en gammel bekendt havde taget +den forladte pige hjem med sig , for af befrie hende fra +et sted , hvor hun havde oplevet få meget sørgeligt . +Den brave md . Truelsen fandt sig straks beredt til +at åbne den lille pakke , og vennerne undersøgte den +i hendes nærværelse . +„ Der er kun få sager , og er ikke fire skilling + +værd , “ sagde værtinden , som havde opmærksomt gjennemseet +indholdet af pakken . „ Men Rosa var dog +altid meget omhyggelig for de stakkels par klude , som +om de vare stoppede med guld . Den gamle mand +var ligesom datteren . Han var kun bekymret for sin +pakke — han ytrede også , at den indeholdt vigtige +papirer . “ +„ Papirer ? “ spurgte Adolf forundret , „ jeg kan ikke +se sådanne . “ +„ Hvad er dette ? “ spurgte Hjelmskjold , idet han +bukkede sig og tog en lille pakke som var falden ned +på gulvet . +„ Det er måske papirerne , hvorom tyring har +talt . “ +Ten lille pakke blev hurtig undersøgt , men den +indeholdt kun tre gamle aviser , som vare sammenlagde +i qvardratform . +Ten unge mand kunne naturligvis ikke ane at disse +blade kun i hast vare stoppede i pakken for at opfylde +den plads , som de virkelige papirer tidligere havde +indtaget . +„ Her er heller ikke den mindste genstand som har +nogen værdi , “ svarede værtinden . „ Det er jo rigtignok +værst for mig selv , da jeg nu ikke ved hvorfra jeg +skal få betaling . Men derfor vil jeg ikke fordømme +den stakkels pige , ligeså lidt den gamle mand , der + +nu hviler i sin grav . Rigtignok er mine udgifter ikke +så små , og når der så indkvarterer sig folk hos mig , +som ikke betaler , så . . +Adolf afbrød den tungefærdige kone . +„ Jeg skal betale hvad disse to skylder dem . Giv +mig blot en regning . “ +„ Nej , min herre , “ afbrød md . Truelsen ham meget +indigneret . „ Jeg er ikke den kone , som modtager sådant +noget . Jeg siger min mening og tror at jeg har +ret dertil , ellers ville verden være meget værre som +den allerede er . Men at jeg skulle modtage penge af +dem , det skulle aldrig falde mig ind . Te , min herre +har gjort mere end deres pligt imod den gamle mand +og det stakkels barn , og det lidet som disse stakler +skylder mig , så skænker jeg dem det gerne og ønsker +kun at det må gå den stakkels pige godt . “ +Adolf og Hjelmskjold stod tvivlrådig med hvad +de nu skulle gøre . +„ Nu Hjelmskjold ! hvad mener du ? “ udbrød Adolf , +„ hvad have vi nu nærmest at gøre ? “ +„ Ikke andet , end at vi må finde den unge pige , “ +Svarede Hjelmskjold ufortøvet . +Med en sørgmodig tone sagde Adolf : +„ Du har vist aldrig bemærket at jeg er vegen tilbage +for at opfylde min pligt , selv om den var tung + +at opfylde . Men nu er jeg bange , kære ven , at du +vil opleve noget , hvorved jeg må tabe din agtelse . “ +Hjelmskjold forstod ikke rigtig hvad han mente og +bad om en tydeligere forklaring . +„ Vi behøve vist ikke at tvivle , at her er begået +en stor forbrydelse , “ vedblev Adolf , „ og at det er af +samme grund , at den gamle Dyring er bleven forgivet , +lige såvel som den unge pige er bortrøvet . “ +„ Det behøver vi ikke at tvivle om , det er aldeles +klart og næsten som bevidst , “ svarede Hjelmskjold . +„ Godt , når det forholder sig således , så har +jeg forpligtet mig til , grundig at undersøge denne sag , +at drage den skyldige srem for at aflægge regnskab +og lade ham retslig asstraffe . Min samvittighed siger +ulig det lydelig nok , og det løfte som jeg gav den +døende , fordobler mit ansvar som jeg har påtaget +mig at udføre . Kan du begribe , hvorfor jeg desuagtet +bliver nvirksom og lader den kostbare tid hengå uden +at bekymre mig det mindste derom ? “ +„ Jeg ved kun , at du har store besværligheder at +overvinde , “ var Hjelmskjolds svar . +„ Besværligheder ? De ville ikke kunne holde mig +tilbage . Du ved bedst selv , at når en sag er besværlig +at fuldføre , så er jeg ikke den mand , som +skulle lade mig holde tilbage . Nej Hjelmskjold ! Grunden +hvorfor jeg forholder mig så rolig , det er alen ? + +fordi jeg kan indse at grev fly er den ene skyldige . +Han alene havde grunde til at fuldføre denne skammelige +forbrydelse og når jeg nu betænker hvem han er +og i hvilket forhold han står til Janette , så føler +jeg mig aldeles lammet . Er det da muligt Hjelmskjold , +at man er i stand til at anklage faderen til den kvinde , * +som er mig det dyrebareste her på jorden . “ +„ Jeg kan fuldkommen begribe , hvor svært denne +opgave må være for dig og hvilken kanip du må +bestå imod dig selv , “ svarede Hjelmskjold . +„ Jeg har de vigtigste grunde til at tage mig af +Dyring Tøndesens sag , “ vedblev Adolf . „ Jeg er ligesom +udset til at hævne hans død . Jeg bærer hans +navn - han selv troede , at jeg stammede af den tøndenske +slægt , og på den måde hører til hans familie ; +døende har han overgivet mig sine rettigheder til hans +fordring på grevskabet , tillige at drage omsorg for +hans forældreløse barn . Når jeg nu seer at hansi +fjestder i fuldkommen sikkerhed nyder det , hvad der med +rette tilkommer ham og som de nu have sikkret sig ved +hans død , medens hans barn måske svæver i nød og +fare , så er dette en bebrejdelse , en bitter påmindelse , +hvilket jeg , som mand af lere ikke må lukke mit øre +for . Hvergang jeg beslutter mig til at gøre det nødvendige +i denne sag , står alletider det bedende ansigt +af den elskede for mine øjne . Jeg seer hende liggende + +for mine fødder , jeg føler berøvelsen af hendes hænder , +jeg hører hendes bønfaldende stemme , som besværger +mig at skåne hendes fader — skønt han er skyldig +at have medlidenhed med ham , for hendes skyldfor +hendes skyld , Hjelmskjold ! “ +I forretningssager ejede Hjelmskjold en hurtig og +sikker dom , men i hjerteanliggender manglede han , som +han selv tilstod , enhver erfaring , og han vidste derfor +ikke at give noget råd . +Medens han stod overvejende hvad han skulle svare , +kom en lille mand ind i kroen , tog en del breve , +som han bar i en taske og bredte disse ud på bordet +foran sig . +Det var postbudet i landsbyen , og Adolf bemærkede +slrax at et af brevene , som lå på bordet var +adresseret til ham . Han tog det . +„ Er det måske til dem , min herre ? “ spurgte postbudet . +„ Jo , +det er . Mit navn er Tøndesen . “ +„ Godt , jeg vidste her var et brev adresseret til det +navn , “ svarede budet . +Dermed puttede han de øvrige breve i posttasken +igen , fik sig en lille tår og humpede så skyndsomst +afsted . +Brevet var fra pastor Holgersen , og underrettede +vennerne om , at pastor Holgersen havde modtaget et + +tilbud af en ven , som var as den største vigtighed for +Adolf . Han bad derfor vennerne , skyndsomst at begive +dem til ham , for at aftale det nærmere . Indholdet af +brevet skuttede med at den gamle præsts fader igen +var bleven meget syg , og således kunne de ikke regne +på hans råd . +To timer efter de havde modtaget brevet nåde +vennerne præsteboligen . +Pastor Holgersen , som så dem nærme sig , ilede +dem hurtigt i møde . +„ Min fader , “ sagde han til Adolf , „ ved ikke noget +af det som jeg har at sige dem , da vi seer os nødsaget +til at sorskåne ham for alt , som kunne ophidse ham . +Men tillad mig nu at spørge dem , om de endnu har +besluttet at rejse til den nye verden ? “ +Dette spørgsmål overraskede Adolf meget . Han +havde i den sidste tid , aldeles ikke tænkt på fremtiden , +da han ikke behøvede at sørge for sit livsophold , arven +efter hans afdøde tante gjorde ham aldeles uafhængig . +„ Det +er gerne muligt , at jeg endnu beslutter mig +dertil , “ svarede han . +„ Godt , “ svarede præsten . „ Jeg har kun spurgt +dem om det , da jeg igennem en af mine venner seer +mig i stand til at kunne tilbyde dem en plads i den +anden verdens del , som måske foreløbig vil tilfredsstille + +dem . Det handler sig om et dommerembede i +colonierne . “ +Adolf gjorde store øjne . +„ Siden , når , bliver sådanne meget efterspurgte +embeder falbudte ? “ spurgte han smilende . +„ Sædvanlig forekommer det heller ikke , “ svarede +præsten . „ I dette tilfælde er nogle overordentlige +omstændigheder med i spillet . Da jeg studerede , havde +jeg en ven , sønnen af en amerikaner ved navn Melbourne , +er navnet dem måske bekendt ? “ +„ Nej , det navn har jeg aldrig hørt før , “ svarede +Adolf eftertænkende . +„ Denne universitetsven , “ vedblev præsten , „ havde +jeg ikke set i hen ved 30 år , og når jeg skal være +oprigtig , ikke mere tænkt på ham . For nogle dage +siden kom denne ven for af besøge mig . Det er jo +naturlig af han i disse tredive år har betydelig forandrer +sig . Jeg kendte ham næppe igen . Han fortalte mig , +af han ganske tilfældig havde fået min bopæl af vide . +For øjeblikket har han en seks månedlig permission . +Han beklæder en høj post i Vestindien . Vi talte om +et og andet og således fortalte jeg ham også om +tildragelserne på fremtidshåb . Det lod til af han +interesserede sig meget for denne sag , da hans familie , +som han ytrede , havde stået , i ældere tider , på en +venskabelig fod med baronessen . I vor samtale fortalte + +jeg ham ligeledes uheldet med jernbanen , og +derved kom jeg til af nævne deres navn . Han kunne +straks erindre sig navnet , og bemærkede , af te havde +ført en proces for grev fly . Forholder det sig således ? “ +„ Jo , +det er virkelig sandt , “ sværede Adolf sukkende . +„ Godt . +Deres flid og arbejde i denne sag , +har vundet min vens bifald , og da han bemærkede at +min gamle fader nærede en særdeles forkærlighed for +dem , huskede han pludselig på noget . „ Da jeg seer , +at de gerne ville bidrage til den unge mands +fremtid , så tror jeg at jeg kan tilbyde dem et +middel dertil . Jeg tror nok at jeg har indflydelse +nok , til at forskaffe deres protcgee et dommerembede +i en større coloni . Forholdene er rigtignok lidt ejendommelige , +men jeg håber nok at kunne tilfredsstille +deres ønsker . “ Da han forlod mig , lovede han mig +at tilskrive mig angående denne sag og nu har jeg +modtaget et brev fra ham . Han skriver , at det står +aldeles i hans magt at bortgive denne plads og det +beroer nu kun på dem , om de vil modtage samme . “ +Adolf vidste ikke om han drømte eller var vågen . +„ Har deres ven ikke nævnet navnet af denne coloni ? “ +Spurgte Adolf . + +„ Nej , “ sværede præsten . „ Det lader til at han har +glemt det , da han hurtigt har måttet skrive brevet . +Lønnen skal være temmelig betydelig , “ tilføjede han . +„ Hele denne sag har således overrasket mig , at +jeg næppe ved hvad jeg skal svare dertil , “ svarede Adolf . +„ Melbourne trænger rigtignok til et hurtigt svar , men +for øjeblikket behøver de dog ikke at beslutte dem dertil . +Vil de bestemme dem til i aften ? “ +Hjelmskjold som aldeles havde forholdt sig tavs , udbrød +nu : +„ Hør nu også mit råd , min ven , “ sagde han . +„ Luk ikke munden til , når stegte duer flyver omkring +dig . Lad ikke gnldkuglerne rulle bort under dine fødder +medens tn nøler . Grib til , menneske , beskut dig +straks ! Alvorlige forhindringer står dig ikke i vejen , +og dine romantiske fantasier af overtagne pligter og +deslige mere , kast du dem hurtig over borde . Gør +hvad du kan , til at skye ud af dette ulykkelige land , +og overlad du forsynet at straffe de skyldige og +beskytte de uskyldige . At sørge for dig selv , det må +nu være din første opgave . “ +„ Amen ! “ svarede præsten alvorligt . +Den bestemte tone , hvormed Hjelmskjold havde +talt , forfejlede ikke sin virkning på Adolf . Et øjeblik +var han i fristelse at udtale det skæbnesvangre ja , +men erindringen om Janette holdt ham tilbage . + +„ Jeg skal lade dem min beslutning vide ! “ svarede +han . +„ Gid fanden havde det ! “ udbrød hjelmstjold . +„ Hvorledes kan du dog være så ligegyldig imod +din egen lykke . — men sådan går det alletider +i denne verden . Fortuna kaster alletider sine gaver +for fødderne af de mennesker , som ikke engang vil +stå stille , for at opsamle dem . “ +Både hjelmstjold og præsten søgte endnu længe +at overtale Adolf til at modtage pladsen , men al deres +umage vare forgæves . Adolf blev ved sin engang tagne +beslutning med at vente indtil aften . Hans pligtfølelse +var stærkere end hans egennytte , og han svarede : +„ Jeg skal bestemme mig til i aften . “ +Denne beskatning var hans lykke . +Havde han vidst , hvad der Havde tildraget sig førend +Melbournes besøg i præsteboligen — havde han +hørt en samtale , som damerne Melbourne på slottet +fremtidshåb havde ført , hvori de beskattede at tilbyde +Adolf et embede i en af de usundeste colonier — når +han havde hørt den ondskabsfulde tone hvormed Jenny +havde sagt : „ Det er det bedste middel , hvormed man +må skakke ilden ! “ -- -- -- -så havde han ikke kunne været +forsigtigere som han nu var . + +ottende kapitel . +Mordforsøg ved steenbrudet . +Jenny Melbourne var en af de personer som alletider +var smuk og strålende . Til enhver tid kunne +man høre hendes friske muntre latter . Selv ved frokosfbordet , +hvor de fleste mennesker have nok at bestille +med at spise , beherskede hun hele selskabet , legede og +koketterede , spøgede og sårede efter hjenenslysf . +Frokosttiden benyttede hun isærdeleshed til at pine +Oskar . +Oskar var alletider på denne tid af dagen meget +ilde oplagt . +Han drak og svirede til langt ud på natten , og +følgen deraf blev at han den næste morgen vågnede +med en forfærdelig hovedpine . +Bandende mødte han stedse ved frokosfbordet , og +da han vidste at han var behængt med denne svaghed , +nød han derfor sin frokost sammen med sin moder , eller +også kom : han så sent ved frokosfbordet , hvor hele +selskabet var samlet , indtil de skeste gæster havde bortfjernet +sig . I dag havde Jenny foresat sig at drille +ham lidt . +Det var hendes største glæde at få bjørnen til + +at le , som hun kaldte det . Hun fik Oskar til at le og +spøge , at sige hende komplimenter og indgå på hendes +koketterier , skønt hun var overbevist , at det rasede +i hans indre , og ønskede både hende og alt hvad der +bar navnet Melbourne Pokker ivold . +Også denne morgen var Oskar alt andet end i en +god stemning . +„ De kommer meget sildig i dag , “ sagde Jenny , der +allerede længe havde ventet på ham . „ Altfor sildig , +jeg var allerede i begreb med at ville forlade værelset . “ +Oskar havde gerne spurgt hende , hvorfor hun ikke +for længe siden var gået , tilføjende , at det ville have +forårsaget ham den største glæde — men han betænkte +sig dog . +„ Jeg plejer at gå temmelig sildig til ro , “ svarede +han . +„ Det plejer jeg også , men derfor slår jeg alligevel +tidlig op om morgenen . “ +„ Men hvad bevæger dem . dog til at gå sildig +tilsengs ? “ +„ Jeg holder meget af at overlægge , “ svarede hun +naivt . +„ Nej , virkelig , har de da så meget at tænke på ? “ +Spurgte han spottende . +„ De er virkelig fra morgenstunden meget sarkastisk , “ +Svarede hun . „ Men det forekommer jo så sjælden hos + +dem , at man jo må tilgive dem . Dette vil jeg da +også gøre , men tillige gøre dem opmærksom på , at +de i grunden burde være den sidste , som skulle le ad +mig , da jeg i deres egne affairer har gjort mere i en +uge , som de måske har gjort i lang tid . — greven +er forløst af alle genvordigheder — kun en sorg er +bleven tilbage hos ham , jeg mener sorgen over den +mistanke som hviler på ham . — han er jo bleven +beskyldt for at have myrdet prætendenten — men det +ved de vel nok ? “ +„ Nej — men hvorfor hviler mistanken da på +ham ? “ +„ Ak , jeg forglemmer rent , at det ville være bedre +at gemme på min triumf . Alen te kan forlade dem +på nnt ord . Ved te også , at te kan befrie greven +for mistanken , så snart de kun vil ? “ +„ Jeg ? “ udbrød Oskar forbavset . +„ Hør mig , kære Oskar , jeg har allerede tidligere +sagt dem , at denne uskyld-affektation , aldeles ikke klæder +dem . Ten har noget unaturligt hos sig , min +kære , og de gjorde bedre — i det mindste i min nærværelsæ +— ikke at vanskabe dem . “ +„ Jenny , slige talemåder frabeder jeg mig på +det alvorligste , “ udbrød Oskar harmfuld . „ Allerede tidligere +har de på en forblommet måde beskyldt mig +for at have myrdet den afdøde — det tåler jeg ikke . “ + +„ Kan de ikke tåle det — de stakkels , rene engel +— nej , virkelig ikke , min uskyldige engel ? “ +Ved disse ord bøjede hun sig over til ham , som +om det var hendes hensigt at omslynge ham . Men +hun drev det dog ikke så vidt , men nøjedes med , at se +ham i øjnene med et smægtende blik . +„ Bliv dog blot ikke vred , kære Oskar , de ved +jo , jeg er kun et barn , og når jeg siger noget som er +dem imod , så gør jeg det straks godt igen , med det , +som jeg gør for dem . De skulle virkelig gøre dem +umage for at befrie greven for den stykke mistanke +der hviler på ham . De kan få penge når de gør +det — og jeg ved at de trænger stedse til penge . “ +Oskar betragtede hende med et tankefuld blik . +„ De tror at greven . . . “ begyndte han . +„ Ville give dem halvdelen af sin hele formue , +når det lykkedes dem at tilbagegive ham hans tidligere +stilling i verden , “ afbrød Jenny ham . „ Ikke +straks — men senere , når han endnu en tid har båren +på denne byrde og hans sjælekval har slået +nogle dybere nødder . Han kan jo testamentere dem +fremtidshåb . — det kan nogenlunde gå an , ikke +sandt ? “ +„ Jeg tror nok at jeg ville nøjes dermed . “ +„ Ganske fortræffelig . Te er virkelig nøjsom , kære + +ven , “ udbrød hun , medens der fløj et hurtigt smil +over hendes smukke ansigt . +„ Lad os nu engang se , hvorledes sagerne stå , “ +Vedblev hun . „ Dyring Tøndesen ligger i sin grav — +det er vor første fordel — jeg beder dem , tæl , hvad +jeg nu vil opregne for dem . Dette var altså et . “ +Oskar gentog : „ Et . “ +„ Ten stakkels , svage , men smukke datter af den +gamle mand , “ vedblev Jenny , „ hvor er hun — Oskar ? “ +„ Hvorledes skulle jeg vel vide det ? “ +„ Hvorledes de skulle vide det ? Ja , ja ! Hun blev +hentet for at aflægge sit vidnesbyrd — det ved te +dog vel ? “ +„ Jo , det har jeg rigtignok hørt tale om . “ +„ Hun behøver rigtignok temmelig lang tid til , at +aflægge dette vidnesbyrd — finder te ikke det samme ? “ +Det ondskabsfulde udtryk som viste sig på Jennys +ansigt , forfærdede Oskar . +„ Nu vel , “ vedblev hun . „ Pigen vil heller ikke besvære +os mere . Te kan gerne sætte den lille på listen +af de besejrede . Vi tæller altså nu to . “ +„ To , “ gentog Oskar . +„ Så kommer den smukke unge mand — for smuk +er han , Oskar , te kan gerne rynke brynene , så bliver +han derfor ikke stykkers . Han er meget behageligere +end de — og når jeg havde lært ham først at kende , + +så ved jeg ikke -- -- -- -- men jeg har ikke set ham først , +altså er det overflødigt at tale derom . Denne smukke +unge mand , Adolf Tøndesen altså , er nærmest at tage +hensyn til , og jeg har gjort for ham , hvad jeg allerede +har sagt dem . Jeg har fået min Broder til , at +forskaffe ham et embede i colonierne , som ingen vil +have , fordi klimaet der er aldeles usundt og skadeligt . +Min Broder har skrevet til pastor Holgersen desangående , +og da Tøndesen er en ven af præsten , har +han tilbudt ham denne post . En særdeles venskabstjeneste , +finder te ikke det samme ? “ +„ Fordømt snu ! “ udbrød Oskar med udulgt beundring . +„ Altså +vil enhver mistanke bortfalde , “ vedblev +Jenny . „ På den måde kan han slet ikke komme på +den tanke , at vi have en hånd med i spillet , for at +så ham af vejen . “ +„ Og har han virkelig modtaget denne plads ? “ +Spurgte Oskar hurtig . +„ Nej . “ +„ Hvorfor ikke ? “ +„ En ridderlig følelse har holdt ham tilbage for +at opspore den stakkels forsvundne pige . Ligeledes bliver +han holdt tilbage af det trylleri , som deres søster +udøver på ham . Begge hindringer er svære at bekæmpe , +men jeg fortvivler ikke og har allerede udtænkt + +en ny plan , som nok skal fordrive ham fra vor nærhed . +Stoel kun trykt på mig . Som jeg hører , har han en +froe og hengiven ven , — froe venner sværmer jeg særdeles +for . De er sædvanlig meget enfoldige og gode +at benytte . — det bedste værktøj som man kan tænke +sig . Jeg vil nu opbyde min hele kløgt , at vinde denne +froe ven for mig selv , te behøver ikke at blive skinsyg +de naragtige menneske — men jeg frygter for , at de +alligevel vil blive skinsyg — en ganske lille bitte — +men det kan alligevel ikke forhindre mig derfra . Det +vil endog bekomme dem meget godt . Desforuden tror +jeg næsten at vi ganske rolig tør håbe , at også denne +Adolf Tøndesen , ikke ret længe vil stå os i vejen , +og så kan vi dristigt tælle videre : tre ! “ +„ Tre ! “ sagde Oskar . +„ Og nu må jeg endnu opspørge et afskyelig sort +fruentimmer . Jeg er jo rigtignok også sort , men på +ingen måde afskyelig , som te jo ved . Ten person +som jeg mener , driver på en forunderlig måde omkring +her i omegnen og som det lader til , vanvittig , +eller skinsyg på frøken Janette . Hendes hensigt er , +på enhver måde at førhindre hendes forlovelse med +den unge Verner — som naturligvis ikke kan lade sig +gøre . “ +„ Det kan ikke være nogen anden end Alma , “ udbrød +Oskar . + +„ Min gud , hvilket mærkværdigt navn ! Men hvad +hedder hun mere ? “ +„ Jeg har kun hørt hendes fornavn , “ svarede Oskar . +„ Og hvem er hun , og hvad er hun , “ vedblev Jenny +at spørge , skønt hun for længe siden vidste det . +„ Man kunne gerne kalde hende for Verners elskerinde . “ +„ Hvorledes +kan de sige det , de afskyelige menneske ! “ +Udbrød creolerinden , medens hun lod til at blive skamfuld +over denne wring . „ Men sig mig engang , er +flige skabninger farlige ? Hun kunne dog være i stand +til af lægge Verner en eller anden hindring i vejen — +mener de ikke også ? “ +„ Jeg frygter hende ikke i ringeste måde , “ svarede +Oskar leende . +„ Det kan de kun sige , fordi de aldeles ikke kender +vor slægt , “ afbrød hun ham . „ Jeg må virkelig rose +deres frimodighed og deres barnlige fortrolighed , +kære Oskar . “ +„ Men for fanden , hvad mener de med det . Kender +de måske denne person ? “ spurgte den unge mand . +„ Akkurat det samme , hvad de har fortalt mig om +hende , intet mere eller mindre . Men det er nok til af +tegne hende som farlig på min liste . O , de gode uskyl « +Dige , fortrolige hjerte , hvad ville de i grunden begynde + +på , når jeg ikke stod ved deres side for af råde og +lede demi “ +Der lå så meget komisk i den tanke af Oskar , +på grund af hans uvidenhed med verden måtte søge +hjælp hos denne unge , smukke kvinde , af han udbrød i +en høj skoggerlatter . +Jenny smilede knn , men det var et fint , megetsigende +smil , hvorpå hun udbrød : +„ Jeg må overlægge , hvad vi skal begynde med denne +pige . I morgen skal jeg sige dem det . Men nu må +jeg gå . Tet er nu på tiden at jeg tænker på mit +nandes-vous med tondesens ven , Hjelmskjold . “ +„ På deres randes-vous ? Har de da tilstået +ham et sådant ? “ +„ O nej , “ svarede hun leende . „ Det vil ske aldeles +ved et tilfælde , at jeg træffer ham og så vil vi inden +ti minutter være de bedste venner . Og så bliver de +lidt skinsyg , te hæslige menneske ; vil te blive det ? +Men kun en ganske lille smule , det må de smukt mærke +dem ! En stor ild ville kaste alt for stærkt lysning omkring +sig . “ +Ved disse mærkværdige ord rejste hun sig og ilede +hurtigt bort . +„ Jeg ønskede nok at vide hvorledes en kvindelig +djævel så ud , “ mumlede Oskar hen for sig , medens +han så efter hende . + +i dette øjeblik trådte baronessen ind af døren . +„ O , Oskar , hvorfor har man ikke sagt mig at du +er her ? “ spurgte hun . +„ Har man ikke sagt dig det ? “ brummede den elskværdigæ +søn . „ Nå — mig kan det være det samme , +jeg ved i det mindste ingen grund , hvorfor man skulle +sige , eller fortie det . “ +„ Men jeg har dog givet mine befalinger , “ vedblev +baronessen , „ det er min forret Oskar , at præsentere kaffen +for dig . Når jeg ikke seer dig ved frokosten , så +kan der gå uger hen , uden at jeg finder lejlighed til +at tale med dig . +„ Det var jo også meget bedre , “ svarede Oskar +tørt . +Baronessen lod , som hun ikke hørte fornærmelsen . +„ Har du nydt din frokost ? “ spurgte hun og vendte +sig til siden for at skjule tårerne , som stod hende i +øjnene . +„ Jo , jeg var ikke alene — Jenny har gjort mig +selskab . “ +„ Jenny ? — du mener vel frøken Melbourns . +„ Javel — hun hedder Jenny . “ +„ Godt , “ svarede baronessen , „ men du tillader mig +vel at bemærke , at vi ikke har en så fortrolig omgang +med disse folk , som berettiger dig til at kalde den +unge dame ved hendes døbenavn . + +„ Jeg vil sige dig noget , “ udbrød Oskar rasende , +vi stå ligeover for disse folk således , at jeg ikke vil +give spidsen af min negl for alt hvad vi ejer og er , +når det skulle falde dig ind at fornærme Melbournes , +eller at tale fornærmeligt om dem . “ +„ Men Oskar , “ udbrød baronessen , „ De kan dog +ikke vide noget andet om vore anliggender , end denne +ulysalige tildragelse . “ +„ Alt ved de ! “ afbrød Oskar hende , „ og jeg må +på det venskabeligste bede dig om , ikke at tale om +denne ulyksalige tildragelse , som du har den godhed +at kalde det . Det er kun alene min sag og jeg har +måttet dyrt nok betake den . Jeg kan kun ikke begribe , +bvorfor et menneske må ude evig tid for en brøde , +som han har begået medens han var ung , tankeløs og +uerfaren , uden at kunne begribe følgerne af sin gerning . +Jeg synes der burde være en lov , hvor man for +en vis sum penge kunne tilkøbe sig strafløshed og +forglemmelse . “ +„ Jeg beder dig Oskar , tal ikke således ! “ bad +baronessen . „ Ligesåvist som det gode frembringer +noget godt , ligeså sikkert må det onde også frembringe +noget ondt . “ +„ Godt , netop derfor må du også venskabelig omgås +med denne familie ; “ svarede Oskar og smilede « + +hånligt , hvorpå han tog sin hat og ridepisk og ilede +hurtig bort . +Ten vej som Oskar i dag ilede fremad på , for at +nå landsbyen , førte forbi et forladt steenbrud , som +lå ved en skråning af en høj og dannede derved en +dyb hule . Gruns og stene lå i masser rundt omkring +og nåde helt hen til landevejen . +På en af disse stene sad en mand . +Da Oskar kom nærmere , rejste han sig , og denne +så forbavset på ham . +Det var snyde , men så forandret , så bleg og +mager ligesom han var opstået af graven , at den unge +mand forfærdet veg tilbage for dette syn . +„ Snyde ! “ udbryd han forbavset . +„ Javel , det er mig ; eller meget mere , den elendige +levning af min person , “ svarede snyde . „ Jeg behøver +penge , “ derved holdt han hånden hen for Oskar . +„ Narrestreger ; “ udbrød Oskar . „ De har intet mere +at fordre ; jeg har allerede givet dem mere , end hvad +de har ejet hele deres liv igennem . Desuden kan +de ikke skade mig . “ +Snyde vedblev at holde hånden foran Oskar uden +at sige noget . +En gang for alle vil jeg fra i dag af give dem +det råd , at lade mig være i ro , “ udbrød Oskar vred . +„ Når greven erfarer at de driver heromkring , kunne + +det gås dem ilde , altså se til at fjerne dem fm denne +egn så hurtig som muligt . “ +„ Jeg er lige på vejen for at gå til ham , “ svarede +Snode roligt . +„ Til greven ! “ udbrød Oskar forundret . +„ Jo , netop til greven ? Finder de det måske så +forunderligt ? Er de måske bange ? “ +„ Hvad vil de ham da ? “ +„ Hvad jeg vil ham , det kan te vistnok let gjette ! “ +„ De mener dog ikke . . . ? “ spurgte Oskar harmfuld . +Snøde +nikkede på en så tydelig måde med hovedet , +som beviste at han godt forstod Oskars spørgsmål . +„ Eleudige +skurk ! “ skreg Oskar rasende ; „ jeg skal +vise dem hvad for en usling de er . Har de ikke inden +i morgen forladt denne egn , så skal såsandt . . . “ +I dette øjeblik hørte man en vogn nærme sig . +Uvilkårligen trak begge de stridende sig tilbage i baggrunden +ak den mørke hule . +Såsnart vognen , i hvilken Fru Melbourns , Jenny +og en fremmed sad , var kørt forbi , lavede Oskar sig +til , at forlade hulen , men snøde lagde sin hånd på +hans skuldre , for at holde ham tilbage . +„ Hvorledes tør de understå dem , at røre ved +mig ? “ udbrød Oskar , som denne fortrolighed oprørte . + +„ Jeg har ingen penge og de skal give mig nogle , +ellers . . +„ As mig får de ikke en skilling . “ +„ Ikke ? Allsna de vil ikke give mig noget . Da +vogt dem , så angiver jeg dem ! Jeg siger alt . . . +Verden skal erfare hvilken usling de er . “ +Oskar vendte sig hurtig om . +„ De vil allså true mig ? “ skreg han rasende . +„ Det har jeg rigtignok besluttet . “ +„ Tag dem i vare ! “ +Snøde lo hånligt og udbrød . +„ Jeg frygter dig ikke usle skurk . Dig var det +som stjal giften , som du har bibragt den myrdede +gamle mand . Greven er uskyldig , men du er morderen +og dig skulle jeg frygte ! Ha ! Ha ! Ha ! “ +„ Altså du frygter mig ikke ? Nu vil vi se . “ +Der blev ikke talt et ord mere , men man hørte +noget som en pibende lyd i hulens mørke , derpå +fulgte et tungt , svært fald af et legeme , og straks derefter +kom Oskar alene srem for dagens lys . +Hans ansigt var hvidere end kalken i steenbrudet . + + +niende kapitel . +Den hvide mands hus . +Jenny Melbourne havde en god grund , da hun +påstod at hun ville møde hjelmsfjold . Med den beundringsværdigste +talent fil at udforske alt , hvad der +passerede omkring hende , havde hun nu også erfaret +en del , som uden hende , ingen sjæl på fremtidshåb , +vidste . +Iblandt andet havde hun udspioneret , at Dyring +Tøndesen skulle begraves på Adolfs bekostning , og da +hun vidste at den unge mand havde nok at gøre med +sine egne affairer , havde han derfor overladt alle forberedelser +fil begravelsen fil hjelmsfjold . +Denne pligt førte ham naturligvis fil kirkegården . +Jenny +vidste af erfaring , at en landsbykirkegård +var den bedst egnede plads for et stævnemøde , som +hun ønskede det . Alt er der så tyst og højtidelig , så +aldeles egnet fil fortrolige samtaler — nok er det , at +Jenny besluttede at opsøge Hjelmskjold på denne plads , +æst overbevist om , at det ville lykkes hende , ved sin +skønhed at bedåre den unge mand . +„ I dag har jeg besluttet at bese landsbykirke « , + +madame Melbourne , “ sagde hun en morgenstund +fil Jin moder , og rejste sig fra frokostbordet . „ Man +har fortalt mig , at det skulle være en mærkværdig bygning . “ +Sff +„ Er det en gammel kirke ? “ spurgte moderen . +7 . „ Jo , jeg tror det næsten , den skal være af normanisk +oprindelse . Du ved hvor meget jeg sværmer +for akitekiur og archæologiske studier . “ +„ Skal jeg følge dig ? “ +Fanny betænkte sig et øjeblik . +„ Jo , jeg tror at det er bedst at du følger med ; +men forglem ikke at du må interesere dig meget for +kirken , når du seer mig beskæftiget et andet sted . “ +„ Ja , så du har aftalt et stævnemøde ? “ spurgte +moderen . +„ Nej , det er kun et tilfældig møde , “ svarede Jenny . +Det var en frisk , klar oktobermorgen , da Fru Melbourne +og Jenny forlod slotsparken , for at vandre +langsomt henimod landsbykirken . +Endelig nåde de kirken . Her begave de sig hen +til den gamle degn , for at bede ham om at lukke dem +ind i kirken , for at bese dens mærkværdigheder . +Denne skyndte sig hurtigt for at føje de to fine +damer , med at lukke dem ind i det lille helligdom . +Der var ikke noget videre mærkeligt at se . + +„ Alt hvad de seer her , nådige frøken , bliver funden +for meget mærkværdigt , “ sagde den gamle . +„ Det er det vistnok også , “ svarede Jenny gabende . +„ Mange folk komme her flere mile fra , for at bese +disse . “ +„ Ja så , det gør de , “ svarede Jenny spottende . +„ Jsærdeleshed blive monumenterne meget roste . “ +„ Kan de læse indskriffen ? “ +„ Te gamle ikke , for det er på latin , men disse to +kan jeg nok læse , når jeg sætter mine briller på næsen , “ +Sagde den gamle , idet han pegede på et par +mindesmærker , som lå til hver sin side af alteret . +„ De behøver ikke at ulejlige dem , jeg skal nok selv +læse dem , “ svarede Jenny . +Ved disse ord steg hun de tre trin op , for at udføre +sit forehavende , da pludselig skridtene af en herre +lød igennem den tomme kirke . +Jenny vendte sig hurtig om og bemærkede at Hjelmskjold +var trådt ind i kirken . +„ Straks var hele Jennys væsen forandret . Det herskende +udtryk af hovmod forsvandt straks af hendes ansigt +og gjorde plads for en henrivende forlegenhed . +Hjelmskjold var meget overrasket ; det første blik +fængslede ham . Jalmindelighed interesserede han sig kun +lidt for damerne , » han skyede deres selskab og spottede +over deres skrøbeligheder . Der måtte ligge en tiltrækningskraft + +ved denne unge pige , som kunne berøve +hjelmsfjold al besindelsen på en sådan måde , som det +skele her . +Da hjelmsfjold bemærkede den unge dame , havde +det rigtigste været , at han straks havde fjernet sig . Men +han gjorde det ikke . Istedetfor at trække sig tilbage , +nærmede han sig Jenny , medens hun gik ned af trinene . +Således mødtes de i midten af kirken . +Det var Jenny som først begyndte at tiltale hjelmsfjold . +„ Tør +jeg spørge , om de er præsten ? “ spurgte hun +med skælvende stemme . +Hun talte så blidt og ligefremt , som om det var +hende meget om at gøre , at få præsten i tale . +„ Nej , “ svarede hjelmsfjold , som fordybede sig ved +beskuelsen af denne skønhed , „ jeg er kun en fremmed , +og frygter næsten , at jeg har forstyrret dem . “ Han +hilste medens han sagde dette . +Jenny så ned foran sig og rødmede ; derpå så +hun med et venligt smil op til ham . +„ De mener vel , fordi de så mig stå deroppe +— hvor jeg vistnok ikke måtte være , “ sagde hun . +„ Har jeg virkelig begået nogen uret , at jeg gik < op til +alteret , for at læse indskriffen ? — ved de måske +om det er tilladt eller ej ? “ +„ Jeg frygter næsten . . . “ begyndte han med et smil . + +„ Jeg tror . De har ret , det er ikke passende , men +hvad skal jeg gøre ? Indskriften er så højt oppe og +jeg er så lille . “ +Jennnp var ikke lille og hun vidste det meget godt . +Hun vidste ligeledes at hendes størrelse passede til +hendes hele figur og gjorde blot den bemærkning , for +at lede den nnge mands opmærksomhed derpå . +Hjelmskjold nedlod sig virkelig til at mumle noget +som et smigeri og tilbød sig derpå at læse indskriften +for den unge pige . +„ O , hvor det var elskværdig gjort af dem , “ udbrød +hun . „ Og det latmske , kan te måske også læse ? “ +„ Måske kan jeg det , “ svarede Hjelmskjold , „ jeg +skal forsøge derpå . “ +„ O , hvor de er god ! og hvor mama vil glæde +sig ! O , gud ! hvor er mama dog bleven af ? Hun er +ganske vist gået bort med den gamle mand for at bese +orgelet . “ +„ Når de ønsker det , skal jeg gerne kalde på +deres frn moder . “ +„ Nej , nej , hun vil vistnok snart være her igen , så +kan vi gentage alt for hende , hvad de har læst — +det er ligesågodt . Vil de gøre begyndelsen med en +af de latinske ? “ +Det var ikke en let sag for Hjelmskjold at læse +skriften som var indhugget på stenene , og da han + +var færdig med at have møisommeligen stavet sig frem , +fik han ikke andet ud af del hele , end at en Baldrian , +forskellige grevinder og et antal børn lå begravede +her . +Den sidste indskrift som han læste lød således : +„ Til minde om Daniel , grev fly og Janette hans +gemalinde , som begge er døde den 15de April 17 * * . +— mindesmærket fortalte , at de havde elsket hinanden +højt i dette liv , og at døden næppe formåede at skille +dem ad . “ +„ Det var den sidste , “ sagde Hjelmskjold . „ Den +nuværende Greve , er en søn af grev Daniel , og grevinde +Janette . “ +„ Dette elskværdige ægtepar har haft den lykke at +forlade det jordiske liv med hinanden på en dag , “ +Afbrød Jenny ham , medens hun gjorde sig umage for +at undertrykke et hånligt smil . „ Det lader til , som +familien lægger megen vægt på den omstændighed , +at disse to ikke have været adskilt her på jorden — +men ved de ikke tilfældigvis , når disse er blevne +forenede ? “ +Det var kun et ganske simpelt spørgsmål , men +desuagtet skiftede Hjelmskjold farve . +„ De mener ? “ udbrød han forundret . +„ Jeg mener ganske ligefremt , når de have giftet +hinanden . “ + +„ Det må sandsynligvis være optegnet i kirkebogen , “ +Svarede han synligen noget forlegen . +„ Mener de ? “ +„ Jeg har i det mindste ingen årsag til af betvivle +det men hvorfor spørge de derom ? “ spurgte han hende , +medens han så hende stift i ansigtet . +„ Det ved jeg virkelig ikke , jeg har ingen grunde . +Det vedkommer mig jo ikke og jeg frygter for , af de +på grund af mit tåbelige spørgsmål , må holds +mig for meget nysgerrig og påtrængende . Men ikke +sandt , de har da hørt grev Daniel og hans eventyrlige +liv omtale . “ +„ Nej , jeg har indtil nu aldrig hørt hans navn +nævne , “ svarede Hjelmskjold . +„ Det var mærkværdigt ! Han var en meget bekendt +personlighed , gjorde store neiser , havde en mængde +dueller , sprængte flere gange banken ved nogle tyske +spilleborde , var en stor udhaler og nattesværmer , +gjorde niegen opsigt og blev tilbedt af damerne . O , +jeg har hørt grev Daniel meget omtale . +„ Efter deres beskrivelse må han have været det , +hvad man nutildags kalder en libertiner af første rang . “ +„ Det var han . Jeg kan endnu fortælle dem , at +han giftede sig med en hofdame af dronningen af +Spanien , den føromtalte Janette . Rygtet vil påståe , +at denne dames fader har jaget sig en kugle igennem + +hovedet , efter at have ruineret sig selv ved spillebordet +en anden tmuhed påståer at grev Daniel har skudt +hendes Broder ihjel og man siger endog , at han ligeledes +har elsket hendes søster , forført og bagefter +myrdet hende . — i alle tilfælde var der meget i vejen +førend de kunne blive gifte . Men alligevel vil man +vide , at de have været gift , førend alle disse hindringer +vare bortryddede . “ +„ Og når nu dette virkelig forholdt sig således , +hvad så ? “ spurgte Hjelmskjold . +Jenny lod til som om hun ikke hørte dette spørgsmål . +Hun glattede sit bånd på hatten imellem fingrene +og lod til at være aldeles ligegyldig . +„ Os kan det rigtignok ikke gavne noget , “ svarede +den smukke , unge pige , „ men grev fly og baronessen +meget . “ +„ Hvorledes det ? “ spurgte Hjelmskjold . +„ Når jeg ikke tager meget fejl , så er grev Daniels +giftermål indtegnet i kirkebogen således , som om det +havde funden sted , efter at han kom tilbage fra Italien . +Men førend denne tid blev der allerede omtalt , at +greven havde været gift , og jeg kan derfor ikke blive +den tanke kvit , at måske den ulykkelige , som for kort +tid siden døde i fængslet , stod i sin fulde net ved at +gøre fordring på grevskabet . “ +Ved disse ord rejste hun sig . + +hjelmstjold kunne ikke finde sig i , allerede så hurtigt +at stilles fra denne henrivende unge pige . Desforuden +havde hendes meddelelse fremkaldt hans største interesse . +„ Tillader te mig endnu et spørgsmål ? “ spurgte +han . +„ Jeg kan ikke love at svare derpå — men lad +høre , “ svarede den snue skabning . +„ Jeg ville kun spørge , hvorledes det går til , at +te er så godt underrettet , endog de mindste ubetydeligheder ? “ +„ Jeg +beklager kun , at jeg ikke er i stand til at fortælle +dem mere om denne sag . Jeg har sammenstykket +det hele ; her den ene historie , der den anden . +Jeg har hørt på alt , og sat det hele sammen . Facitten +af det hele , har jeg meddelt dem — videre +ved jeg ikke at svare dem . Men te spørger på en +måde , som om te var interesseret i denne sag . “ +„ Oprigtig svaret , det er jeg også . “ +„ Måske er te endog af grevens familie , og +ved mine meddelelser har jeg crompromitteret mig , på +det forfærdeligste — ikke sandt ? “ +„ Nej , jeg er kun en ven af — af . . . “ +Jenny ville ikke komme hank til hjælp , for at +blotte sig selv , hun så ikke engang op , da ellers hendes +ondskabsfulde blik ville have forrådt hende . +„ Med et ord , “ frembrød hjelmsfjold , „ den mand + +som stod ved siden af den ulykkeliges dødsleje , om +hvis fordringer te nylig talte , er min bedste ven , og +deres meddelelser ville være til stor nytte for ham . “ +Hurtig så Jenny den unge mand dybt ind i +øjnene . „ Tør jeg spørge om deres vens navn ? “ +Spurgte hun , medens hun smilede op til ham . +„ Gerne — hans navn er Adolf Tøndesen . Kender +te måske dette navn ? “ +Jenny udbrød i en kort , men høj latter . +„ Å jo , det har jeg rigtignok hørt tidligere nævne +og Janette og jeg har alletider moret os godt ved vi +udtale det . Janette er nemligen grev flys datter og +hun har fortalt mig meget om den unge mand . Hun +kalder ham , sin forelskede hyrde , sin korydon , sin Orlando +amaroso . O , vi har kostelig moret os . Men +ved de det allernyeste ? Janette er et elskværdigt barn , +det er hun virkelige » — og da hu » ikke kan fragå , +at den unge mand har taget sagen meget alvorlig , +har hun virkelig græmmet sig meget derover , og er på +engang kommen på den mærkværdige ide , at gøre +noget for ham . Så har jeg — men te ved det +måske allerede — så har jeg , igennem min Broder , +forskaffet ham et embede i en af vores kolonier , Sierra +oeove , når jeg ikke tager fejl . “ +„ Ten hvide mands grav ! “ udbrød Hjelmskjold forundret . + + +„ Nej — det er vist ikke det . Jeg har måske taget +fejl af navnet — jeg har ingen god hukommelse for +navn og årstal . På enhver måde har den godhjertede +pige åbnet denne vej for ham — på den +måde vil hans fremtid være sikkret og der vil nok +hans sværmeriske lidenskab tage en anden vending . +Imedens vil frøken Janette . . . “ +„ Hvad er der nied hende ? “ udbrød Hjelmskjold +hurtig . +„ Ved de ikke det ? Giftermålet med den unge +Verner , som er bleven udnævnt til legationssekretair , +vil allerede ske en måned tidligere , som før var bestemfjeg +har allerede set bryllupskjolen : en smnk +hvid silkekjole med brabanter-kniplinger . +Hjelmskjold hørte ikke mere på hende . +Han havde set et blegt , forskrækket ansigt , som +havde viist sig i kirkedøren . Han skyndte sig derfor +bort , for at trøste sin stakkels ven , som fornylig havde +hørt sin dødsdom af den falske kvinde . +Da Hjelmskjold havde forladt kirken , kom Fru +Melbourne brusende hen af kirkegulvet . Hendes lange , +sorte silkekjole , som hun bar , brusede langs hen ad stenfliserne . +„ Er +han borte ? “ spurgte hun medens hun lod , +som om hun ikke havde bemærket Hjelmskjolds bortgang . + + +„ Ja , “ svarede Jenny , fordybet i tanker . +„ Han er ikke meget høflig , den herre , ikke sandt ? “ +Sagde moderen . +„ Han er en tølper ! “ svarede Jenny med bestemthed . +„ Og +dog lod det til , som om det var dig meget +om at gøre , at gøre dig behagelig for ham . — jeg +kom virkelig på den tanke , at du fandt behag i +ham . “ +„ Det gør jeg også — ligesom jeg stnder behag +i et stykke værktøj , som jeg har brug for . Af en +lokkemad , af en skakfigur , som jeg efter behag kan +trække frem og tilbage , iøvrigt er alt lykkedes mig +bedre , end som jeg havde ventet . Det var min hensigt , +at virke på Adolf Tøndesen , igennem denne unge +mand , og medens vi talte sammen , kom denne Tøndesen +selv og lyttede ved kirkedøren . Jeg har en forfærdelig +lykke — jeg må virkelig være født under en heldig +stjerne . “ +Fru Melbourne sukkede . +„ Dengang jeg fødte dig , troede jeg ikke at der +kunne skjules en slig ondskab i dig , som du er i besiddelse +af . Hellere havde jeg drejet halsen om på +dig , når jeg havde kunnet komme afsted med det , +men destoværre kunne dette ikke lade sig gøre , da han +allerede havde set dig . “ + +hun gøs ved disse ord og skjulte ansigtet med +hænderne . Det var den største oval for hende , at +huske på den tid , da hun havde været Melbournes +slavinde . +Jenny kastede et lynende blik på hende . +„ Er du vanvittig , kvinde ! “ udbrød hun . „ Kan +du ikke tale om andre ting ? Min fader var en nar , +han har ikke måttet være rigtig klog , da han gav dig +friheden . Han skulle have solgt dig — så havde +du i det mindste indbragt ham nogen nytte . Hvorledes +kunne han dog glemme , at en slavinde aldrig bliver +andet , end en slavinde . Friheden er kun hån for +eders lige , som engang have haft slaveblodet i eders +årer . “ +Da moderen hørte disse ord udtalt af datteren , +oprørtes slaveblodet i hende , og hendes tindrende +øjne havde lighed med et sulten rovdyrs . +„ Og du — hvad er du da ? — et slavebarn , +altså selv en slavinde ! “ +„ Nej , nej , “ sagde Jenny foragtelig . — denne scene +lod til at more hende . — „ Min fader var en dannet +mand , og din herre . Du var hans husdyr , hans +ejendom — han kunne forære dig bort , sælge dig , +myrde dig , når det lystede ham — men jeg er hans +datter , og er bleven adlet ved hans blod . “ +„ Du lyver , vanartede barn — du lyver ! “ skreg + +Fru Melbourne . „ Du er et slavebarn , og er bleven +født i skam . — du er min vanære , og skændsel . “ +„ Ha , ha , ha ! “ lo Jenny med en ondskab og hån +som bragte hendes offer til fortvivlelse . Men pludselig +lod det til som om hun kom til besindelse . — det +ville være uforsigtig af hende i denne skæbnesvangre +tid , at drive moderen til det meisfe , og medens hun +hurtig rakte moderen sin hånd , udbrød hun : +„ Tilgiv mig — det gør mig ondt at have bedrøvet +dig moder — jeg beder dig om at tilgive mig . +— moder , det var et ord , som Jenny fra barnsbeen +af kun havde nævnt to eller tre gange . Virkningen +af dette ord var derfor overraskende . Med tårer i +øjnene og en blid klagende stemme sagde den stakkels +kvinde : +„ O Jenny , mit barn , hvorfor siger du mig sådanne +onde ord , hvorfor gør du det ? “ +Jenny tog moderens arm og lagde den i sin . +„ Kom , vi vil se om de gå sammen , “ svarede +hun smilende . Den grusomme scene , som hun nylig +havde foranlediget , lod til at have sat hende i et perle +humør . +De forlod nu begge kirken . Ved kirkedøren stod +den gamle degn med hatten i hånden . Han blev +aldeles forbanset over alle de penge , som Jenny trykkede + +ham i hånden . Endnn aldrig havde han fået så +meget , som af disse damer . +Moder og datter gik nu hurtigt fremad og da de havde +nået udgangen af kirkegården , så de sig hurtig +om , for at se efter vennerne , men da de ikke kunne +se dem , ilede de hjemad til fremtidshåb . +Jenny Melbourne havde ret , når hun roste sig +as sin lykke . +Ved få ord havde hun frembragt en skilsmisse +imellem Adolf Tøndesen og Janette . Lige indtil Jenny +havde blandet sig i sagen havde de to elskende endnu +i baggrunden af deres hjerte næret et håb . — de +havde tænkt dem at det hele beroede på en misforståelse , +at den ene dog i grunden var den anden +tro . — +men siden Jenny var optrådt på skuepladsen , +var der sket ting , som rent måtte banlyse det sidste +håb . +Hvad skulle Janette vel tænke om en mand , som +i hendes nærværelse , havde tilbudt en ung , smuk pige , +sin hjælp og beskyttelse , og stod nu i begreb med +at rejse med denne unge , smukke pige ud i den vide +verden . +Og nu Adolf — med hvilke følelser lyttede han +på Jennys meddelelser , som ikke vare bestemte for +hans øren . Han havde altså kun været en spillebold + +i den elskedes hånd , og da hendes nærforesfående +giftermål for øjeblikket optog alle hendes +tanker , havde hun ikke noget hurtigere at gøre , end +på den hemmeligste måde af verden , at få ham +sendt bort ! Man gav ham et embede , som endog , når +alt gik efter ønske , kunne have hans død tilfølge . +Skjøndt han elskede Janette , med en dyb og inderlig +kærlighed , forlod han , opfyldt af en rasende vrede +kirken . Ved at tabe troen på den elskede , var ethvert +håb tilintetgjort . +Han rasede ikke , besvimede ikke , kastede sig ikke fortvivlet +til jorden , som den gang , da han havde modtaget +den første efterretning om Janettes troløshed . +Han var for øjeblikket besjælet af en anden følelse . +Han begyndte at hade den stakkels tro , bagtalte +Janette . +Hjelmskjold nåde vennen , netop da denne stod i +begreb med at trænge igennem en tjørnehæk . Med +et fast greb lagde han hånden på Adolfs arm og +standsede ham . +Tpndesen standsede og så sig om . Hans ansigt +var bleg og gusten — blegere end som Hjelmskjold endnu +havde set det . +„ Du har altså hørt det ? “ stammede Hjelmskjold . +Adolf nikkede med hovedet , og gjorde et tegn med +hånden , at han skulle tie . + +„ Jeg beder dig , Hjelmskjold , tal ikke derom , jeg +beder dig pin mig ikke . “ sagde han . +„ Jeg havde ikke ventet dette af Janette ! Også nu +holder jeg det næppe for muligt , “ vedblev Hjelmskjold . +„ Tal ikke mere derom , “ bad Adolf . „ I hele uger +og måneder har jeg trøstet mig selv med den tanke , +at det var umuligt ; det kunne ikke være således — jeg +kunne have taget fejl og misforstået hende . Hun er +anderledes , som hun viser sig — jeg har bedømt hendes +handlemåde urigtig — tiden ville retfærdiggøre +hende . . . Alt dette har jeg søgt at indbilde mig selv . +Men nu — gud holde mig oprejst — nu kan jeg se +den bitre , nøgne sandhed ! “ +Hjelmskjold tav stille og gik sørgmodig ved siden +af vennen . Han vidste ikke hvad han skulle sige for +at trøste ham . +„ Hvad vil du nu foretage dig ? Jeg mener , hvilken +beslutning har du taget for fremtiden ? “ +„ I al fald må jeg se at komme bort herfra , “ svarede +Adolf sørgmodig ; „ Alt er mig her utålelig . . . +Og så . . +„ Men du må alligevel tage en beslutning , hvilken +vej du vil tage . “ +„ Det er mig aldeles ligegyldig , hvorhen jeg vender +mig og hvad der i det hele taget bliver af mig . Min +lykke er begravet med hendes kærlighed . Hvad har + +jeg endnu at sørge over ? hvad skal jeg endnu gjorde +ung umage for ? “ +„ På enhver måde håber jeg dog at du ikke +modtager hendes tilbud . “ +„ Hendes tilbud ? Hvad mener du ? “ spurgte Adolf +forundret . +„ Du har dog vel hørt hvilken nåde hun vil lade +dig vederfare ! Dette embede , for at skaffe dig på en +anstændig måde af vejen , og at derved din sorg +måtte ophøre — denne post må du ikke tage imod . “ +„ Og hvorfor skulle jeg ikke gøre det ? “ +„ Ved du da ikke hvilken indflydelse , klimaet på +det opgivne sted udøver imod europæerne ? “ +„ O ja , jeg har hørt et og andet omtale om denne +eoloni . “ +„ Du må vide at det er en af de » sundeste af +landets besiddelser . Morderiske Dunster forpeste luften +og bortriver de krastfuldeste mænd . Har du forglemt +hvorledes hele regimenter under indflydelsen af klimaet +hurtig bliver opreven , hvorledes colonisterne må bukke +under for klimaet , og selv indfødte negere i tusindvis +døer i den hede årstid ? “ +Adolf Tøndesen hørte meget opmærksom til . +„ Gud ved , om Janette ved alt det hvad du der +har fortalt mig ? “ udbrød han pludselig . +„ Ja — hun ved det . “ + +„ Ved du det forvist ? “ +„ Jeg har kundet læse det på de hånende træk +af de læber , som underrette mig om hvad der er sket . +Har du ikke selv hørt , af hun havde nøje kunskab om +forholdene af det nævnte sted ? “ +„ Du er uretfærdig imod Janette , “ sagde Adolf med +varme , i hvem allerede den gamle følelse vågnede . +„ Hun kunne og ville ikke på den måde dømme mig +til den visse død . Det kan være muligt af hun har +hørt op med af elske mig , jeg vil endog tro , af en +fjendtlig følelse imod mig , har sundet vej til hendes +rene hjerte , men af hun kunne være i stand til af berede +et menneske en flig skæbne , det får mig ingen til +af tro . “ +„ Tilgiv mig Adolf , når jeg urigtig har bedømt +hende , men hvorledes forholdene også måtte være , +så må du døg med bestemthed vise den tilbudte post +tilbage . “ +„ Tvertimod , jeg har beskattet mig til at modtage +den . “ +„ Modtage denne post ? “ spurgte Hjelmskjold forundret . +„ Ja , +det er min faste beslutning . “ +„ Men det er jo vanvittigt — det er selvmord ! “ +Udbrød hjelmstjold . +„ Jeg betragter sagen fra en ganske anden side . + +andre mere lærde mænd end jeg , have ikke veget tilbage , +at rejse til dette farlige land . For mig er liv +og død så temmelig af lige betydning . Jeg er træt +af al den kamp og strid . Uden lykke , uden håb , +som jeg nu er , længes jeg efter gravens ro og fred . +Jeg har fast besluttet ikke at tage noget hensyn til mig +selv ; for at tilbringe resten af mit liv med unyttige +klager , men derimod med kraft at gå enhver fare i møde . +Jeg vil rive erindringen af fortiden ud af mit hjerte , +vil glemme mig selv og min sorg — modtage den +skæbnesvangre post , som skæbnen har tiltænkt mig ; — +jeg vil der gøre så meget godt , som det står i min +magt , og vil gøre mig nyttig for menneskeheden . “ +Det var en drøm — en feberdrøm af et sygt +hjerte ; men Adolf talte så alvorligt og ligefremt , at +Hjelmskjold ikke tvivlede på oprigtigheden af hans +hensigt ; men alligevel følte han sig forpligtet , at kæmpe +imod Adolfs beslutning , som han holdt for ligeså urigtigt +som ufornuftig . +„ Du tror altså ikke , at Janette skulle ane hvilken +skæbne hun har tiltænkt dig ? Og du vil enda +modtage hendes tilbud ? “ spurgte Hjelmskjold . +„ Det vil jeg . “ +„ Men tænk dog på , for hvilken smerte og anger +du giver hende til pris , så snart hun — måske for + +sildig — erfarer den skammelige sandhed ; når hun +må tilstå sig selv , at hun er bleven din morder . “ +„ Hvorfor skulle jeg tage hensyn dertil ? “ udbrød +Adolf heftig . „ Har hun da medlidenhed med mig — +tager hun da hensyn til mine fslelser ? I hendes falske +hjerte har hun intet andet ønske , end det — som hun +måske mener , på en lempelig måde — at befri sig +fra et kedeligt forhold . Himlen er mit vidne , min +ven , jeg er ikke hævngjærrig , men når noget skulle +være i stand til at forsøde mig døden , så var det den +tanke , at hun — som har beredet mig så mange +smerter , som har gjort mig så stor uret , at hun endnu +måtte komme til bevidsthed , hvilken uret hun har begået +imod mig — at hun måtte angre , hvad hun har +gjort imod mig . “ +Hjelmstjold indså , at det var nnyttigt at tale længere +om denne sag , og tav . I taushed vandrede de +nu henimod landsbyen . +Samme aften skrev Adolf Tøndesen til sin ven , +pastor Holgersen , og meddelte ham , at han med taknemmelighed +modtog hr . Melbournes tilbud . Han skrev +ikke at han kendte navnet på colonien , hvortil han +fluide , da han frygtede for , at møde den heftigste modstand , +ved at nævne stedet , både hos pastor Holgersen +og hans fader . . +Afsendelsen af dette brev var , som han selv tilstod , + +en omskiftelse for hele hans liv — det var ikke +alene smerte og bitterhed , men der var ligeledes en +vis glæde i den tanke , at han af Janettes hånd +blev forvist til „ den hvide mands grav “ . +Tiende kapitel . +Tigeren . +Den fortryllende indskydelse , som Jenny Melbourne +udøvede over alle var meget stor . Oskar havde erfaret +dette til sin egen skade . For flere år siden havde hun omspændt +ham med sit garn , men kun for at nedstyrts +ham i en afgrund . Ligesådan nu , medens de i fortrolighed +alene vandrede sammen , følte den unge mand +sig på ny hendragen i beskuelsen af hendes andigheder . +Iblandt gæsterne på slottet , var der unge grever +og officerer , som ikke forsmåede under fire øjne +. at tilbyde den unge smukke Jenny både hånd og +formue , men der manglede dem en ting , de befandt +dem tildeels under faderens eller en onkels formynderskab , +hvorfor Jenny kun tog lidet hensyn af flige +tilbud . +Oskar følte sig flet ikke godt oplagt , han mangjede + +her den tøjlesløse frihed og larmen af slagsmål . +Det passer sig ikke at fornærme en faders gæster , +hverken med forbandelser eller fornærmelser , ellerat +give foranledning til en duel , for at tvinge en +eller anden , med bevæbnet hånd at følge ham i haven +— med et ord , den hele omgivelse var meget kedelig +for Oskar . +Han længtes igen at kunne sværme og drikke om +natten , med sine svirebrødre . Hans fortrolige ven +Verner , som han havde betroet sig til , gjorde nu en +aftale med ham , at begge , i nogle dage og nætter +ville hemmelig tage nl hovedstaden , for at more dem . +Tenne aftale blev gjort imellem dem , en aften +medens de spadserede sammen i haven , og hvor de +pludselig stødte på Jenny . +„ Oskar ! “ ndbrød hun , med et glædestrålende ansigt . +„ Nn er alt i orden . —- Tøndesen har modtaget +det ham tilbudte embede . “ +„ Virkelig ? — og hvad er der blevet af pigen ? “ +Spurgte Oskar . +„ Af hvilken pige ? “ +„ Datteren af den fangne — den stakkels skabning , +som hans nåde , hr . Tøndesen , havde besluttet +at tage under sin høje beskyttelse . “ +„ Hnn vil vel endnu være under hans beskyttelse , “ +Svarede Jenny med et ejendommeligt smil . + +„ Nej — hun er gået bort herfra — hun er aldeles +forsvunden . “ +„ Forsvunden ! “ gentog Jenny . „ Det klinger så +romantisk . Behøver man da at forsvinde , fordi man +begiver sig fra det ene sted til det andet ? Men er hun +virkelig gået bort herfra , så er det meget bedre for +os og vil spare os en stor del uroligheder . Vi har +jo engang foretaget os at gøre en ende på hele historien , +ligesom man sluffer en ild , som kan bringe +fordærvelse — og denne opgave har vi trolig efterkommef . +Den ene fjende efter den anden har rømmet +Marken — greven må virkelig være os taknemmelig +— ikke sandt ? “ +„ Ganske vist — men han har sådan sine egne , +mærkværdige anskuelser af ære og retskaffenhed . Når +te altså skulle have foretaget dem noget imod den +unge pige . . . “ +„ Jeg ? “ afbrød hun ham forundret . +„ Netop dem , min kære . Troe dog blot ikke , at +te kan strøe mig sand i øjnene . De ved naturligvis +noget angående den unge piges forsvinden — > og +hvor hun er gemt . “ +Den unge dame stod stille , tog et silke broderi +frem og talte ivrigt maskerne på den fine etfenbeensnål . +„ De +er et uartigt menneske , Oskar , og fuld af + +mistro . Jeg vil ikke tale mere med dem , “ udbrød hun +fornærmet . +Hun vendte ham nykken og forlod ham , medens +hun ivrigt bearbejdede sit broderi . +Oskar var aldeles overbevist at Jenny havde +skaffet Rosa tyring afvejen , lige så vist , som om hun +havde sagt det med rene ord , og nysgerrigheden drev +ham til at opdage , hvilke midler hun havde betjent sig +af for at nå målet . Han følte ingen medlidenhed +med den forsvundne , kun hemmeligheden , hvormed +Jenny omgav sine handlinger , pirrede hans nysgerrighed . +Selvsamme +dag , da denne samtale havde fundet +sted , toge i al hemmelighed Oskar og Verner tilbage +til hovedstaden . Deres længsel efter disse rå fornøjelser , +som de vare vant til , tog alle deres tanker +således i beskjæfrigelse , at de kun en gang kom til +at omtale begivenhederne på fremtidshåb , som for +begge havde en så stor betydning . +„ En forbandet , kedelig historie , den på fremtidshåb ! “ +Bemærkede Oskar . „ Gid fanden havde taget +det , når den gamle skurk havde levet og var +fremstået for retten med sine fordringer — greven +havde måske allerede nu været ved betlerstaven — +og vi -- -- -- -hvad ville der være blevet af os ? “ + +Verner lettede foragtelig på skuldrene . +„ Nu er vel alt igen i den gamle orden , “ sagde +han , „ der exisferer dog vel ikke flere prætendenter ? De +forøger dem vel ikke , ligesom et uhyre af alderdommen , +som havde de mange hoveder og alletider voksede +igen , om man også huggede nok så mange hovederaf +det ? “ +„ Du mener nok hydraen , “ svarede Oskar . „ O nej , +deslige have vi ikke at frygte . Der exisferer kun en +datter af den afdøde , og hun er aldeles uskadelig . +Jeg ville have overtalt greven til at udsætte en årlig +stipendium for henve , men på engang er hun +pludselig forsvunden . “ +„ Nej virkelig ? desto bedre , “ sagde Verner — „ Ønsker +du måske en cigarre ? let eller stærk , ligesom +du ønsker det . “ +Således røgede og smøgede de i den behageligste +stemning , indtil de hen på aftenen nåde byen . +Ved banegården blev de modtaget af Max , Oskars +tjener ; han var som altid , pyntelig , rolig og snu +og rykkede efter gammel vane på et halmstrå . Oskar +havde ladet ham blive tilbage i byen , dels for at +overtage hans galante anliggender , dels for at tale +sine kreditorer tilfreds , som allerede på ny begyndte at +blive noget nærgående . I henhold til den sidste opgave +var Max et virkeligt geni og roste sig med stolthed + +ask at han kunne gøre den vittigste kreditor et t +for et u . “ +Max første pligt , var nu den , at hente en vogn +til sin herre . I det øjeblik da Oskar ville slige ind i +vognen , hviskedee tjeneren ham i øret : +„ Hun er her . “ +„ Hvem er her — hvem mener du ? spurgte Oskar . +„ Tatteren af den gamle skurk , soni er død . +„ Du mener dog vel ikke tatteren af tyring Tøndesen +skulle være her i byen ? Ved du også , hvor +hun opholder sig ? “ +Max nikkede med hovedet . +„ Så sig kusken besked , at han kører os +derhen . “ +„ T et er for tidligt på denne tid — det må først +ske senere hen på natten , “ svarede Max , og de to +unge mænd kørte nu , som de allerede tidligere havde +aftalt , til en intim ven af dem , som de havde fundet , +at være værdig nok til at være den tredie i deres forbund . +Straks +efter midnat bankede Max på døren til +det værelse hvor kløverbladet sad sammen og nød i +en behagelig ro den ene flaske vin efter den anden . +Max underrettede sin herre , at det nu var på +tiden at begive sig hen til stedet , hvor pigen var +bragt i sikker forvaring , og at stedet var beliggende , + +ikke langt fra forsamlingsstedet . Oskar hviskedee nu +Verner hurtigt noget i øret , og Verner , som vidste at +hans eneste redning bestod i giftermålet med Janette , +skyndte sig hurtig , for at følge Oskar . +De forlod nu begge vennen , som de overlod +til sig selv , og skyndte sig for at følge Max , som esteren +kort vending standsede udenfor et værtshuns , pegede +på huset og forsvandt derpå skyndsomst . +Det var et lille fattigt værtshuns . To eller tre +mænd stod og snapsede ved et skjænkebord . Bagved +denne var et andet værelse , blot adskilt af et forhæng , +i hvilket der sandsynligvis endnu blev spillet . +Den mest påfaldende personlighed iblandt de +drikkende , var en mand , som af sine kammerater blev +kaldt for tigeren . Hans hele personlighed var frastødende , +men ikke destomindre kunne denne mand rose sig +af en vis popularitet iblandt kammeraterne . Han var +imellem syrgetyve og halvlredssintstyve år gammel , +ikke stor , men påfaldende muskuløs bygget , bred ryg , +en Hals som en tyr og vældige arme , hvis muskler +man kunne bemærke under ærmerne af frakken . I +hans ansigtstræk lå noget hårdt og grusomt og +hans hud , som af naturen havde været gul , var af +vind og vejr bleven aldeles brun . Hans øjne vare +små , som en elefants . + +navnet tigeren havde han fået af en begivenhed , +som vi med få ord vil skildre . +Ved en sørejse havde han lidt skibbrud , men +havde frelst sig ved svømning , og et ungt menneske , +søm i dødsangst havde klamret sig fast til ham , havde +han således bidt i struben , at denne var sunken død +ned i det dybe hav . +Denne mand levede ikke alene af at smngle , men +han havde tillige en indbringende forretning hvorved +hans kone troligen hjalp ham . +Ta Oskar og Verner betrådte gjcestestuen , og ved +bordet forlangte dem et glas punsch og vand , befandt +tigeren sig i en ivrig samtale med en mand , som +lignede en sømand . +„ I aften ikke , “ hørte de tigeren sige til sømanden . +„ Vi +har rigtignok en lille storm i aften , men jeg +vidste ikke , hvad den kunne hindre os for at tage bort +i nat . “ +„ Nej , “ afbrød tigeren ham . „ Jeg tør ikke vove +det , hun skal ikke blive bemærket . Hurtig ombord på +skibet og rast afsted , således må det gå . Desforuden +sejler min gamle ikke , når det stormer , og uden +hende , vil jeg ikke påtage mig det . En anden dag +er lige så god . “ +De unge mænd havde hørt den hele samtale , + +men de bemærkede også , at tigeren hele tiden opmærksomt +holdt øje med dem . Det lod til som han +følte sig generet ved de fremmedes nærværelse , han +hviskedee noget til sømanden og begge stod i begreb +med at gå ind i værelset , hvori der blev spillet . +Men Oskar , hvis nysgerrighed var bleven pirret , +og som nok ønskede at vide hvilke midler Jenny Melbourne +betjente sig ask fulgte ham derfor i hælene . +Tigeren vendte sig hurtig om imod Oskar og +Verner . +„ Dette er et privatværelse , min herre , de kan ikke +komme ind . “ +„ Dumhed , narrestreger — det er et spilleværelse . +De kau ganske rolig lade os komme derind , “ svarede +Oskar . +„ Vi spille ikke noget af den slags spil , som de +forslår , “ indvendte tigeren . +„ Ikke det ? Det måtte da være et mærkværdigt +spil , som vi ikke kan spille , “ svarede Oskar , med et +smil til værten . +Tigeren lod til , som om han ikke havde noget +derimod . +De vil komme ordentlig til at spytte i bøssen , “ +Sagde tigeren advarende . +Oskar gjorde en bevægelse , som tydeligt tilkendegav , +at han kun brød sig lidet om at tabe . Tigere , » + +stak derpå hovedet igennem forhænget og sagde nogle +ord til dem som vare i det andet værelse . Lidt efter +trak han sit hoved tilbage , tog forhænget til side og +lod Oskar og Verner træde nærmere . +De bemærkede tre borde , et stort og to mindre , +ved hvilke der sad folk som spillede kort . Alle disse +spillere havde en vis lighed med hverandre . I deres +ansigtstræk lå en slaphed aftegnet på grund af +nattevågen og nydelsen af drikkevarer . +De spillede med stor lidenskab og meget hurtig . +Spillet var nyt , indsatsen stor og Oskar var meget +nysgerrig efter at udfinde hvem af dem der var bedrageren +eller de bedragende . +De spillendes øjne vare straks rettede på Oskar +og Verner , men kun før et øjeblik . Spillet blev ikke +derfor afbrudt og de fremmedes ankomst lod ikke til +at forstyrre dem det mindste . Tigeren pegede på et +par stole ; Oskar og Verner satte sig ned ved et bord . +Også tigeren satte sig ned ved det samme bord , lige +over før dem . +I det øjeblik da tigeren satte stg ned , hørte man +en ejendommelig , næppe hørlig banken . Oskar blev +opmærksom derpå , men sagde intet . Han vidste godt +hvad denne lyd havde at betyde — men det var før +tidligt at tale derom . + +spillet , som der blev spillet kaldtes Pharo , som +Oskar allerede havde lært i udlandet . I begyndelsen +spillede Oskar kun alene , Verner beskæftigede sig med +en merskumspibe og ragede af alle kræfter . Men +trods denne vigtige beskæftigede , hørte også han den +ejendommelige bankende lyd , men kun engang , og så +ikke mere . +Først spillede begge , såvel Oskar som modspilleren +meget rolig om mindre summer . +Tet lod ikke til at lykken begunstigede nogen +af dem , snart vandt den ene , snart den anden ; +indsatsen blev fordoblet — men resullatet blev det +samme . +Alligevel bemærkede Oskar , at eftersom de spillede +længere , blev tigeren mere og mere utålmodig . Allerede +to gange havde han stirret op imod loftet , som +var tapetseret med samme tapeter som vare på +væggen . Spillet gik sin rolige gang , men efter kort +tid begyndte tigeren at tabe ikke ubetydelige summer , +hvorved hans vrede tiltog . +„ Ad helvede med kortene ! “ udbrød han rasend » +Og kastede kortene på bordet . +„ Vi kan jo fordoble indsatsen , så vender lykken +sig måske , “ svarede Oskar . +„ Vil de måske udplyndre mig ! “ skreg tigeren . + +; „ Udplyndre ? Te betjener Tem negle forunderlige +udtryk , min den . . . “ +„ Og jeg skal bruge endnu nogle ganske andre . . . ! “ +Brølede tigeren rasende . +Pludselig standsede han . +Toren som førte til det indre af huset blev hurtigt +reven op af en bred , gemsen og frækt udseende +kvinde ; hendes grimhed blev endnu forhøjet af hendes +ansigt som var suldt af ar . , +„ Bort ! “ skreg tigeren , medens han rasende så +på den indtrædende , som ikke var nogen anden end +madam Tanton , tigerens kone . +Konen så forundret på ham . +„ Er tn fuld — har du sovet , eller hvad betyder +det ? “ udbrød han , opspriugeude fra srolen , og med +kortene i hånden ilede hende i møde . +„ Hvadfornoget — — har hun vover ? “ hviskedee +kvinden . +En undertrykt ed var sknrkens hele svar , som +vendte tilbage til sin plads . +Men han fandt denne ikke mere tom . Oskar havde +sat sig på den . Tigeren lånte ham nogle rasende +øiekasl . +„ Vi vil engang skifte plads ; måske lykken vender +sig — jeg vil ikke beholde alting for mig alene , “ sagde +Oskar rolig . + +„ Gå straks tilbage på deres første plads , min +herre , “ udbrød tigeren harmfuld . +„ Hvortil det ? “ +„ Fordi jeg vil have det . Det er en uforskammethed , +når man benytter det øjeblik hvor en anden +vender nykken , for at indtage hans plads . “ +„ Derover gives forskellige anskuelser . Jeg vil +blive siddende , “ svarede Oskar med kulde . +„ Nå det vil de ? “ +„ Det er min faste beslutning . “ +„ Men hvad fanden skal det betyde ? — hvad mener +de dermed ? “ skreg tigeren rasende . +„ Jeg vil dermed sige , at når telegrafen ikke går +for dem , så vil den måske arbejde desto bedre for +mig . “ +Ved disse ord rejste han sig hurtig op fra sin +stol . +Det var som lynet var faret ned imellem gjcesterne . +Alle vare hurtigt sprungne op fra deres sæde og omringede +Oskar og Verner . +Tigeren var veget et par skridt tilbage , han +havde kun alt for godt forstået betydningen af Oskars +ord . — +men førend de havde fået tid , at yttre et eneste +ord , lød et ængstelig skrig igennem hele huset . Lyden +kom fra et værelse , som lå oven over spilleværelset . + +derpå kunne man tydelig høre , at der blev uddelt +kraftige hug og at en kvindestemme med bønlig stemme +bad om skånsel . +Det var Rosa som her var indespærret og som blev +mishandlet . +Ellevte kapitel . +Hvorfor tigeren tabte spillet . +Det var et farligt øjeblik for Verner og Oskar . +De havde trængt sig ind i en berygtet knejpe iblandt +nogle af de farligste spillere , som byen havde at +fremvise . Tillige havde de gjort to opdagelser , som +kunne gøre disse mænds sikkerhed meget farlig . +Huset , hvor de befandt sig i , var et spillehnus +af det værste slags . Under skinnet af et almindeligt +værtshuns , hvori der kun blev spillet ganske uskyldige +spil , blev her skjult alt , hvad der kunne komme disse +bedragere til gavn . Selv maskiner var her blevne +anbragte , for at være dem behjælpelig ved plyndringen +af et eller andet slagtoffer , som de havde fået +fingre i . + +Havde Oskar ikke været bekendt med en lignende +indretning , som han i udlandet med fuldkommenhed +havde bedreven , så var han vistnok ligeledes bleven et +af disse offere , men den ejendommelige hemmelige +banken , som han tilfældig havde hørt , beviste ham snart +hvorledes det hele forholdt sig . +Få ord er nok til at forklare måden , hvorledes +dette bedrageri blev udført . +Over spilleværelset , ligeover de spillende , kunne +man tage et stykke ud af gulvet , som kun mider loftet +var besat med tapetpapiret , samme slags som sad på +vægge » . I disse tapeter var der anbragt stjerner , +en af disse stjerner var skåret ud , og på den måde +kunne man fra oven let se , hvilke kort de spillende +havde . +Dette var knn en del af indretningen . I gulvet +på det øverste værelse var en lille knap , som stod i +forbindelse med en ståltråd , sonr løb langs ned af +væggen , og blev bedækket af en bred klokkestreng . +Denne tråd gik under gulvet lige hen til spillebordet . +Her var ligeledes en lille hulning , og på denne satte +den indviede spiller sine fødder . I denne af gulvtæppet +bedækkede hulning var en tråd og en lille +hammer , som stod i forbindelse med ståltråden . +Ved forud aftalte bestemte slag , som berørte spillerens + +fod , antydede telegrafen på det nøjagtigste medspillerens +kort . +Når læseren nu ved , af denne sindrig anbragte +maskine pludselig stod stille , så ville de kunne forestille +sig tigerens harme , da han så af hans stol var +besat as Oskar , i samme øjeblik madam dæmon var +gået op for af sætte det standsede apparat på ny i +gang . +Ten første bevægelse , som tigeren gjorde , var den +af gribe en kniv , som han til enhver tid bar hos sig , +for dermed af fortrænge den påtrængende . Han var +vandt til af betjene sig af dette middel i enhver strid , +som han gerådede i , men esrer al have betænkt sig , +lagde han den bort . +Men et bevis as hans kræster kunne ikke stads , +mente han . +Uden af tale flere ord , kastede han sig over Oskar +og klemte ham som i en skruestik . +„ Te nederdrægtige Karl , hvorfor er de kommen +herind ? “ udbrød han . +Førend Oskar kunne svare , var hele værelset i +oprør . En af de spillende havde bemægtiget sig +! Verner , og de unge mænds stilling var en af de +farligste . +„ Slip mig , så stol jeg svare dem , “ svarede Oskar , +som i den største fare , stedse beholdt sin koldblodighed . + +„ At slippe dem , falder mig sket ikke ind ! “ udbrød +tigeren rasende . „ Jeg kender eder . — i er begge +nogle kjællringer , sknrke , politibetjente ! — “ +„ Hvad er de ? “ udbrød de andre , medens de med +knyttede næver trængte sig ind på dem . +„ Han lyver , som han selv skal komme til at tilstå . +Vi er på ingen måde kommen herind for +at efterspore , eller at forråde ham . Hans egen ubehændighed +har forrådt ham . Jeg brød mig ikke om +at vide noget om hans hemmeligheder — jeg var aldeles +dermed indforstået at tabe mine penge . “ +„ For at tabe deres penge er de dog vel ikke +kommen herind ? “ spurgte tigeren . +„ Nej , men jeg er kommen — — skal jeg i nærværelsæ +af disse herrer sige dem , hvorfor jeg er kommen ? “ +„ Lige +som de selv vil — hvad kommer det mig +ved , “ brummede tigeren . +„ Jeg ved ikke , hvad det angår dem — jeg ønskede +kun at vide , hvorfor de bliver betalt af Melbourne . “ +Endnu +førend Oskar fik udtalt , slap tigeren ham +hurtigt og stod der som en mand , hvem man havde +overbevist en forbrydelse . +„ Tilbage drenge , tilbage ! “ råbte han til sine + +kammerater , og betydede dem , at de skulle vende tilbage +på deres plads . +Efter de andre havde begivet dem hver på sin +plads , hviskedee tigeren til Oskar : +„ De er altså hans venner ? “ +„ Ganske rigtigt , “ svarede Oskar . +„ Hvorfor har de da ikke straks sagt det , det havde +sparet os al den spektakel . “ +„ Det er allerede glemt , gamle dreng . Jeg ville +kun se hvilket opholvsted Melbourne havde valgt til +den lille og i hvis hænder han havde betroet hende . +Jeg er meget tilfreds ; ' men sig mig dog , opholder den +lille sig endnu hos dem ? “ +„ Jo , hun er her . — min gamle havde sat hende +ved telegrasen , men hun har været doven . Det er +første gang i aften at hun har været nopmærksom . +Men hun skal ikke blive her . Når vi få godt vejr +skal hun ekspedere » til England . Der skal nok blive +sørget godt for hende , og vi skal nok vide hvortil hun +er brugbar . “ +I hans nye karakter , som Melbournes ben — +som han endnu aldrig i sti liv havde set — ville +Oskar vise sig på en splendid måde . Han foreslog +tigeren at drikke et glas punsch med deur . Han lod +bringe en flaske vin , rom og sukker , og snart sad +alle tre for en dampende bolle punsch . + +medens de sad og røgede og drak , fortalte tigeren +hvorledes Rosa var kommen i hans hænder . +Budet , som vorkommen til kroen , for at sige Rosa +at hun skulle møde for netten , var en bissekræmmer , +som netop opholdt sig der i landsbyen . En kone , +som han havde mødt i nærheden af kroen , havde fået +ham til at overtage denne bestilling , ved at give ham +en daler . +Den stakkels uskyldige pige , havde straks begivet sig +på vejen . Endskjøndt hun ikke kunne forestille sig , +hvorfor hun skulle aflægge vidnesbyrd for netten , +anede hun dog ikke den ringeste fare . Efter at hun +med sin ledsager havde gået et kort stykke vej , kom +en kone , som havde slået bagved et gærde dem i møde , +Rosa følte sig ubehagelig berørt ved konens mre . +Hendes brede stygge koparrede ansigt havde noget frastødende +ved sig . - +Rosa så sig forskrækket om efter sin ledsager . +Manden var forsvunden . +„ Kom , mit barn , “ sagde den gamle kjærling til +hende , som ikke var nogen anden end madam Danton . +Man venter allerede på os , og der er endnu et langt +stykke vej . Vi må skynde os , når vi vil komme til +rette tid . “ +„ Er de da bleven sendt , for at hente mig ? “ + +spurgte Rosa , medens hun trak sig et par skridt tilbage . +„ Jo , +mit barn , det er jeg rigtignok . De må +vide , at det er mig som har klædt den døde . Gud +være hans stakkels sjæl nådig — han skal have været +en god og trofast fader , som jeg har hørt . Så sagde +dommeren til mig : „ Bring hende hertil , “ sagde han , +„ hun vil rigtignok ikke vide meget at sige , men den +mindste oplysning kan betydelig hjælpe os . Det skal +jeg gøre , nådige herre tommer , svarede jeg , da det +vil være en trøst for hende , at blive ledsaget as sit eget +køn — og således er jeg kommen for at hente dem . +Men nu må vi skynde os , da det er på høje +tid . “ +Hun tog sit modstridende offers arm og lagde den +inden i sin . Således vandrede de sammen , et langt +stykke vej , indtil de havde nået en bygning som +Rosa straks genkendte . Det var jernbanestationen . +„ Skal vi da køre med jernbanen ? “ spurgte Rosa +og flap hurtig sin ledsagerindes arm . +„ Jo , mit hjerte . Det hele er bleven forandret . +Dommerne er faget til hovedstaden , der er retten samlet , +men det ved de dog vel ? “ +„ I hovedstaden ? “ spurgte Rosa forundret . +Hun havde ikke tid , at tænke nøjere efter denne +sag . Da toget var færdig til at tage afsted . Hun + +anså det for en galskab at anse det hele for bedragen , +men desuagtet kunne hun ikke skjule en vis ængstelighed . +Et øjeblik , medens konen var i færd med at +løse billetter , var hun nærved , at flygte tilbage hvor +hun var kommen fra — men i det næste øjeblik opgav +hun det igen . +Såsnart konen havde løst billetterne , trak hun +Rosa med hen til en coupe som ikke var besat , stoppede +hende derind , og fulgte hende i hælene . Næppe var +døren lukket efter dem , førend toget brusede afsted . +Rosas blege ansigt udtrykte en forfærdelig angst +„ Fejler de noget , mit barn ? De seer noget medtaget +ud , som man ikke kan undre sig over . Her , lugt +engang på mit tørklæde — nej , vent lidt , jeg skal +helde et par dråber på deres eget lommetørklæde . “ +Med disse ord fremtog madam Danton en lille +flaske . Så snart hun havde taget proppen fra flasken ' +udbredte sig en stærk lugt , som af jordbær . Derpå ? +Tog hun den unge piges lommetørklæde , heldte nogle ' +dråber derpå og holdt hende denne under næsen . +Hun selv trykkede sit eget lommetørklæde for mundenfor +ikke at indånde dunsterne af indholdet af flasken , +som indeholdt et bedøvende middel . +Neppe havde Rosa lugtet på sit tørklæde , førend +hendes øjne lukkede sig . +I næste øjeblik havde hun tabt bevidstheden . + +da hun vågnede op ask sin dødlignende søvn , +som havde vedvaret i flere timer , lå hun på sengen +i et mørkt rum , som blev oplyst fra oven , underneden +hørte hun lyden af flere rå menneskestemmer . +Det lod til som om hun var alene . +Hendes første bevægelse var , at springe hurtig ud +af sengen og se sig omkring . Væggene i det værelse +hvori hun befandf sig , var af bræder , loftet var hvælvet +og i midten en åbning hvorigennem et mat skær +af dagens lys strømmede ind . En dør kunne hun ikke +opdage . Midt i værelset lå en tyk madrasse på +gulvet , uden sengen , var madrassen det eneste som befandf +sig i værelset . +Medens Rosa forundret så sig omkring , opdagede +hun , at en kone i en mørkegrå « klædning , den samme +farve som madrassen havve , rejste sig hurtig op fra denne +hvorpå hun lå i en lyttende stilling . Med et truende +ansigt imod Rosa , hævede hun den knyttede næve +op imod hende . +„ Tilbage ! “ hviskedee hun i en truende tone . +Den unge pige kendte den forfærdelige køne , +som havde bortført hende og trak sig skælvende tilbage . +„ O jeg beder dem at sige mig , hvor jeg er , “ bad +Rosa med foldede hænder . +„ Ikke et ord mere , “ tyssede konen rasende . +„ Men så sig mig dog blot . . + +„ Hvad for noget — de vil tale , når jeg forbyder +dem det ? “ sagde konen , medens hun rejste sig , og nærmede +sig Rosa . +Og med hendes tykke brede væmmelige hånd , slog +hun den stakkels pige på hendes nøgne skulder . +Skjøndt slaget efterlod en rød stribe på skulderen , +var det dog ikke slaget , men muligheden af en +flig mishandling , som betog Rosa for øjeblikket al +sands og samling . Fra hendes tidligste barndom , +havde den ungepige aldrig fået så meget som etstag . Nu +var det første , som hændtes den stakkels forældreløse pige , +en flig brutal mishandling fra denne afskyelige kvinde . +Rosa græd ikke , eller beklagede sig — men hendes ansigt +glødede som ild , og hun følte sig beskæmmet i sin +inderste sjæl , nedbøjet , fornedret . +Konen lagde sig igen ned på madrussen . +Rosa som var krøbet sammen bag sengen , bemærkede +hvorledes konens blik var . rettet på et bestemt +sted i gnlvet . Sommetider strakte hun hånden ud +— ven forfærdelige hånd , med hvilken hun havde +slået Rosa — for at trykke på en knap som var fastgjort +i gulvet . +Rosa erfarede først senere , at madam Danton på +denne måde satte telegrafen i bevægelse — og først efter +en dags forløb , blev hun , Rosa tvungen til at forrrette +dette arbejde . + +efter en halv times forløb var alt bleven stille i +værelset underneden . +Nu rejste konen sig hurtig op fra madrassen og +udbrød rasende : +„ Elendige skabning — når man nylig havde hørt +dem i værelset , som ligger under dette rum , så vare +vi muligenvis bleven ruinerede , det havde vi i så tilfælde +kunne takke dem for . “ +„ Jeg vidste ikke , at jeg gjorde noget ondt . — jeg +ønskede kun at erfare . . . “ +Madam Danton tog Rosa ved begge skuldrene og +ruskede hende ordentlig igennem . +„ En for alle gange . — de behøver intet at vide . +De kan gerne spare med at spørge — svar får de +ikke alligevel . De er her — det er nok . Forholder oe +dem rolig , bliver de godt behandlet , men gør de det +modsatte , så vil de erfare et og andet som er ubehageligl +nok for så sine lemmer som deres . Altså +jeg råder dem til at gøre det første , så har de aldeles +intet at frygte . Te har en fremtid for dem , +som bliver Tem misundt af mange af deres køn , forudsat +at de tager imod fornuft , og ikke teer dem så fjantet +som så mange af deres lige . Nu flyt dem engang +bort , hvor de er , jeg skal frem . “ +Ved disse ord stødte hun den unge pige midt ind +i værelset , nærmede sig væggen , og trykkede på en der + +anbragt fjeder . En skjult dør lukkede sig lydløst op +og man kunne se ind i et klædeskab , som var opfyld +af klædningsstykker . Efter at konen var trådt derind +smækkede døren i lås , efter hende . +Rosa søgte forgæves at finde udgangen . Hun +gik rundt omkring i rummet og stødte overalt imod ° +væggen , men forgæves . Fjederen var alt for snild anbragt , +til at den kunne opdages af en stakkels ung pige . +I hendes fortvivlelse kastede hun sig ned på madrassen , +som lå på gulvet . +Det var måske en halv time efrer , da Rosa blev +forstyrret af en støj , konen var vendt tilbage tillige +med hendes mand — tigeren . +Såsnart tigeren havde fået øje på den unge +piges ansigt , glimrede hans øjne af en glad beundring . +Konens skinsyge blikke forstod hans udtryk fuldkommen . +„ Du skal ikke , nej , du skal , fanden tage mig , ikke +denne gang få din villie ! “ streg hun som en rasende +furie og bibragte ham et slag i ansigtet . +„ Hold din forbandede kjævt , gamle vanvittige +kjærling ! “ udbrød han ærgerlig . Men han slog ikke +tilbage . +Rosa forsøgte at rejse sig op , meget forskrækket over +denne lille huslige scene imellem ægtefolkene , men hun +formåede det ikke af skræk . + +„ Hvad skal der ske med hende ? Vejret er ikke gunstig +til afsejlingen , vi har megen storm og . . +„ Det ved jeg ligeså godt , som du behøver at +sige mig det , “ afbrød konen ham , og jeg tænker hellerikke +på , ved sådant vejr at tage afsted . “ +„ Vil du da rejse med ? “ +„ Jo , din pjalt , det vil jeg . Eller tror du måske +at jeg ville overlade sagen til dig alene ? det kilde +aldrig falde mig ind ! Når den lille tager bort , så +går jeg med , lad dette være sagt dig en før alle +gange . “ +„ Nu , før mig gerne — men så har du den opgave +at tage vare på hende , måske en hel uge eller +mere . Hvad vil du bruge hende til i den lange tid . +Jeg syntes det var bedst at vi flap hende , så hurtig +som muligt , “ svarede tigeren gnavent . +„ Hvad jeg vil bruge hende til ? det skal jeg iåmæn +stge tig . Jeg har betænkt at hun skal gøre nytte +ved telegrafen — der er hun bedst forsørget . “ +„ Du har min sjæl ret , kvinde , det var et godt +indfald , når hun er tit føjelig , og vil lade sig tale tilrette , +så kan hun jo blive her for bestandigt , “ sagde han , +medens han tilkastede Rosa kælne blikke . +„ Så ? altså hun skulle blive her ? nej se engang . +Jeg vil dog på det venskabeligste råde dig , ikke at +sige sådant noget nok engang , for ellers sial jeg vådske + +dine øren således at du i de første fjorten dage ikke +skal kunne høre kirkeklokkerne ringe , det vil jeg svare +dig for , svarede konen rasende , medens hun tilkastede +den stakkels Rosa fjendske blikke . +„ Nå , nå gamle , kun ikke så hidsig , “ sagde tigeren , +„ kom nu og lad os komme afsled . “ Dermed skyndte +de dem begge hurtig afsled igennem den skjulte dør . +Den største del af samtalen , havde Rosa ikke kunnet +forstå , men hun forstod ' dog så meget , at man ikke +havde noget godt i sinde med hende . Men hun sagde +også til sig selv , at det ikke nyttede hende noget at bede +disse folk at lade hende slippe bort . Med et tungt +hjerte kastede hun sig på sit leje . +Hun havde lykkeligvis ingen anelse om den ensformighed +og ørkesløse dage , som her ventede hende . +Rosas eneste tanke var : når blot Tøndesen ville +være her — så ville jeg snart være frelst ! “ +Sommetider når søvnen overfaldt hende , drømte +hun , at han førte hende bort , og at de langt borte , +levede lykkelig sammen . Hvilken qvalfuld opvågnen +fulgte der ikke efter en sådan drøm . +Førend to dage var forgået , havde madam Danton +allerede lært hende behandlingen af telegrafen og +tvang hende nu til , så meget som muligt at arbejde +derved . Men en indre følelse sagde hende at hun gjorde + +noget urigtigt , men hvad kunne hun vel gøre for at +flygte fra sine piageånder ? +En aften som hun sad og var beskæftiget med +dette arbejde , havde hun i spilleværelset bemærket +Oskars ansigt . Hun genkendte ham straks , og al den +modbydelighed som hun tilforn havde næret imod ham +rørte sig på ny i hende . Ligeledes huskede hun det +skrækkelige øjeblik , da dette menneske var trådt frem +med kniven i hånden , for at myrde Adolf Tøndesen . +Det var mere , som , hun kunne tåle . +Hnn tabte bevidstheden . +Således var det sket , at telegrafen pludselig +var ophørt med at arbejde , og tigeren , som manglede +fin hemmelige nådg ' ver , gjorde den ene fejl i spillet +efter den anden . +Det var dette som tigeren i korthed gjorde Oskar +bekendt med . Den overbevisning at sidde lige over +for en ven af den unge Melbourne havde løst hans +tunge . +Men næppe havde han sluttet sin beretning førend +tæpperne for døren blev slået tilbage . En mand +trådte hurtig ind i værelset , hvorpå tigeren ærbødig +rejste sig . +Den fremmede var ikke over 56 år gammel , +men så meget ældre ud . Hans ansigtsfarve var +meget mørk , alt for mørkt , for en europær , ansigtet var + +langt og magert og bar umiskendelige spor af et vildt +ørkesløs liv . Det eneste smukke i hans ansigt , vare +de store , glindsende , sorte øjne , men blikket var sfarpt , +mørkt , ja næsten uhyggeligt . Det fyldige hår havde +tidligere værst ravnsort , men var nu bleven betydelig +gråt . +I en skødesløs holdning , med fornem sikkerhed , +nærmede manden sig det bord , hvor tigeren , tillige +Oskar og Verner sad . Tigeren hilste den indtrædende +og så så med forventning på Oskar . +Men til hans forundring blev denne ubevægelig +siddende og mødte den fremmedes blikke med største +ligegyldighed . +„ Hvad skal det sige ? “ udbrød han rasende . +„ Hvad ønsker i ? “ spurgte Oskar forundret . +„ I har bedraget mig , og har fralokket mig visse +hemmeligheder ! “ +Oskar rejste sig hurtig op . +„ Usling , hvad vil i sige dermed ? “ spurgte han . +„ Hvad jeg vil sige dermed ? At i ikke kender +ham , når han står lige over for eder . +„ Hvem skal jeg ikke kende ? “ +Tigeren svarede ham ikke , han vendte sig hurtig +om imod den fremmede og spurgte : +„ Er denne en ven af dem , hr. Melbourne ? “ + +„ Denne herre ? — kender ham ikke , “ svarede +den udspurgte kort . +„ Nu da , te elendige , skurkagtige usling , pas nu +på . “ +Og førend Oskar bemærkede hvad der truede ham , +bavde tigeren bibragt ham et sådant slag i ansigtet , +ur han styrtede ned uden bevidsthed . +At foranledige et større slagsmål , kunne let føre +til opdagelse af hans spil-telegraf , og denne opdagelse +kunne let have ført ham i fordærvelse . +Derfor gjorde han vold på sig selv , da Verner , +såsnart han så Oskar falde , styrtede sig imod ham ; +og i stedet for også at skår ham ned , nøjedes han med +at holde ham fra livet . +Derved kastede han et megetsigende blik på Melbourne . +Denne herre forstod ham også straks , og +skyndte sig nu , at kaste sig derimellem . +„ Rolig ! — hvad skal dette betyde — her må +være en fejltagelse , “ udbrød han . +„ Fejltagelse ! “ gentog tigeren , med god spillet +vrede . „ Jeg skal smøre denne usling ordentlig igennem ! “ +„ Nå , +nå , kun ikke så heftig , Danton — jeg er +overbevist at her skeer en fejltagelse , og jeg er overbevist +at denne herre vil afgive enhver forklaring , som +de kun ønsker dem . + +men Verner ville på ingen måde indgå derpå . +Med lynende øjne og sammenbidte tænder , forsøgte +han at gøre sig fri for tigerens jernfasfe haændgreb , +for at hævne Oskar med et velrettet slag . +„ Jeg skulle give dem en forklaring ! “ udbrød han . +„ Når i tror jeg skulle indlade mig til det , så tager +i hmgen fejl . — i er her alle tilsammen tyve og +bedragere . Men jeg vil være forbandet , når jeg ikke +hævner mig og min ven på eder — jeg frygter mig +ikke . Myrde mig kan i ikke , og når i gjorde det , +så godt , så vil i først rigtig blive eftersporet , og da +vil man vide at belønne eder for gerningen . “ +Tigerens vrede lagde sig øjeblikkelig , da han straks +forstod hvad der truede ham , hvis der blev gjort en +husundersøgelse . Han begyndte at skælve for følgerne +af dette optrin . +I dette kritiske øjeblik blev døren reven op på +vid gab , og madam Danton styrtede med et vredblussende +ansigt ind i værelset . Formodentlig havde hun set +sra oven , hvad der passerede , og hendes kvindelige +instinkt lod hende se den truende fare . +Hurtig var hun ved siden af tigeren , tog ham +ved begge hans stumpede øren og rev ham bort fra +Verner . +„ Hvad skal det betyde ? “ streg hun med en sting -- , +rende stemme . „ Hvad foregår her ? Begynder du + +nu igen på de gamle narrestreger ? — en smnk historie , +at fornærme gæsterne og ødelægge huset . Men +jeg tåler det ikke , du gamle , grimme nødeknækker — +nej , jeg tåler det gud fordømme mig ikke — det siger +jeg dig , dit usle kryb . “ +„ Det er alt sammen godt , men hvorfor påståer +denne knægt , at han kender Herren , når det alligevel +ikke er sandt , “ svarede tigeren brummende . Formodentlig +begreb han konens hensigt , og gik ind på +den comedie , som hun opvartede med . +„ Hvad vedkommer det mig , hvem han kender eller +ikke kender , det kan jo være os det samme , “ vedblev +konen skændende . „ Men at du fornærmer mine gæster +og ødelægger min forretning , det er mig ikke det +samme , og jeg siger dig nok engang , dit dovne murmeldyr , +jeg tåler det ikke , og skeer det tiere , kommer +du trekantet ud af huset , nu har du vel forstået +mig ? “ +Verner var et øjeblik næsten bleven bedøvet ak +dette skænderi , imellem mand og kone . Han sår +fra manden på konen og var tvivlrådig , hvad han +kilde gøre . +Dette moment benyttede Melbourne ; hans sorte , +gennemtrængende øjne havde straks sat sig ind i forholdet +af tingene , og medens han i en rolig holdning +gik henimod Verner , sagde han : + +„ Jeg beder om forladelse , men jeg frygter , at jeg +er den uskyldige årsag af denne forvirring . Mit +navn er Melbourne . “ +Idet han sagde dette , tog han et visitkort op af +sin tegnebog og rakte det til den unge mand . +„ Er det muligt ! “ udbrød Verner forundret . De +er Broder til den elskværdige unge dame , som for +øjeblikket er i besøg hos grev fly , på fremtidshåb ? “ +„ Det +er virkelig mig , “ svarede den udspurgte . +„ Hvilket mærkværdigt møde . Denne nnge mand , +som blev slået ned af denne usling , er Oskar , grevens +plejesøn . “ +„ Hvorledes , det er altså den unge Greve , min +søsters intime ven , som hun har skrevet mig til ? “ +„ Netop den samme . “ +„ Hvilken overraskelse ! — kan de nu se Danton , +hvilken forseelse de har begået , “ sagde Melbourne +til tigeren . „ Disse to herrer hører til mine bedste +venner . “ +„ Jo , jeg takker , det er nogle smukke venner , som +ikke engang kender deres person , “ svarede tigeren +brummende . +„ Hvad kommer det dig ved , du hanrej , “ afbrød +madam Danton ham . „ Men du skal nu allelider +have din næse i alting , og blander dig i andre + +folks sager , som flet ikke vedkommer dig . Ligesom +du ikke havde nok med at sørge for dig selv . Pas +du skænken og bordene , dit dovne murmeldyr , så +har du nok at bestille . “ +Ved at have nævnet sit navn , havde Melbourne +gjort en ende , på enhver stridighed , som endnu +' kunne have sremstået , og det handlede sig endnu kun +om , at bringe Oskar til bevidsthed . Medens dette blev +gjort ved hjælp af eddike og rivning i tindingerne , +underholdt Melbourne og Verner sig på en venskabelig +måde . Melbourne glædede sig i særdeleshed over +at have gjort Verners bekendtskab . Beregnende , som +han var , indså han straks hvilken fordel det kunne +være for ham at have venner , som grev flys søn , +og legationssekretair Verner . Disse ville kunne indføre +ham i de højere zirkler , hvortil han tidligere +ikke kunne få adgang . Derimod havde Verner på +sin side hørt Melbournes navn blive omtalt i forbindelse +med spilleklubber og andre kneb , og da +guldet var målet for hans hele stræben og alle +hans ønsker , imødekom ban ham med den største høflighed , +da det måske i fremtiden kunne blive ham +til megen nytte at have en sådan ven i baghånden . +Medens +nu begge slode i en fortrolig samtale , +var tigeren og konen beskjæffiget med Oskar som med + +et forfærdelig blegt ophovnet ansigt af slaget , og med +blodunderløbne øjne , langsomt kom til bevidstheden , — +den ulykkelige fejltagelse af tigerens hidsighed , — opstod +pludselig en støj i de nedre dele af huset . +Det var en kvindelig stemme , som man kunne +høre , udbrydende i en bønfaldende tone : +„ Slip mig for gud i himlens skyld , lad mig +gå ! “ +„ Nej , min Tue , det går ikke an , “ svarede en mandsstemme . +„ Men +de har ingen ret til at holde mig tilbage , +jeg har ikke gjort dem noget , o , lad mig dog gå jeg +bønfalder dem derom ! “ begyndte stemmen på ny +at bede . +Madam Danton var den første , som straks gjenkjendfe +stemmen . +„ Hør engang tiger , “ udbrød hun . „ Er det ikke +igen ven unge pige som er på spil ? Jeg tror fanden +tage mig , at hun er fræk nok til at løbe bort . “ +„ Det lyder næsten således , “ svarede tigeren . +„ Når det er hende så skal hun min salighed også +komme til at bøde derfor , det vil jeg svare for , “ +Streg den skrækkelige kvinde og slog dørskorhængene til side +som stillede spilleværelset fra det foranliggende +skjænkeværelse , derpå ilede hun hurtigt ud . +De øvrige fulgte hende . + +i ckjænkeværelset så de en ung pige , som forgæves +søgte at besrie sig af en mands hænder , som +var klædt i tjenerdragt , og Oskar gjenkjendfe straks Rosa +tyring , som var i hans tjener Max hænder . +Madam Danton styrtede som et rovdyr løs på +su offer . +„ Her er et fruentimmer madamme ! “ udbrød Max , +„ som ville hemmelig rømme bort fra deres hus . Jeg +standsede hende på dørtærskelen og har bragt hende +tilbage , måske kender de hende ? “ +„ Om jeg kender denne lille taske ? “ udbrød konen +rasende . „ Jeg tænker nok , at jeg skulle genkende mit +eget kød og blod . O du flette afskyelige skabning +hvorledes kan du handle således imod mig og være +så falsk — næppe vender jeg dig ryggen , førend du +igen begynder på dine gamle narrestreger . Er det +måske takken for al den godhed som jeg viser imod +dig ? Som en grevinde lever du her i mit hus og +så opfører du dig således , du letsindige skabning . +Jeg kunne dræbe dig af harme . “ +Den stakkels unge pige var skælvende flygtet hen i +et hjørne . Hendes store øjne vare fulde af tårer , +og hendes blege og forskrækkede ansigt udtrykte den +største angst . Hun så meget afkræftet ud , og hendes +hele person beviste tydeligt hvor syg og svag hun +var . + +men her var intet hjerte tilstede — ikke et eneste +som sølle medlidenhed med den arme . +„ Men du gode gud , hvad har jeg dog gjort , at +man således behandler mig ? “ udbrød hun skælvende . +I dette øjeblik fik hun øje på Oskar , som hun +ikke havde bemærket førend nu . Hurtig styrtede hun henimod +ham , men da hun kom i hans nærhed , og bemærkede +hans ophovnede ansigt , veg hun forskrækket tilbage . +Straks +ved hendes ' første møde med denne mand , +havde hun næret afsky for ham , selv da han gjorde hende +de venligste tilbud ! Men den tone ved hendes faders +dødsleje , havde gjort afskyen til en novervindelig modbydelighed . +Han havde ikke alene såret hendes hjerte +ved mangel på ærefrygt for den døde , måske mere +endnu ved hans fjendlige optræden imod Adolf tøndefen . +Hun +behøvede derfor ikke først at betragte arret +på hendes hvide håndled for at erindre sig , at denne +mand uden hendes mellemkomst , havde myrdet det eneste +menneske , på hvis hjælp og deltagelse hun endnu +kunne stole . +Så var det altså ganske naturlig , at synet af +Oskar på dette sted måtte forskrække hende . +Men han lod til , ikke at bemærke det . +„ Rosa , “ udbrød han med den blide indsmigrende + +stemme , som han så let kunne betjene sig af . „ Rosa , +hvad har dette at betyde ? Kom , de kan betroe dem +til mig , det ved de jo . Er det sandt , at de har forsøgt +at løbe deres vej ? “ +Rosa svarede ikke , det var umuligt for hende at +svare . Modbydelighed og frygt gjorde hende stum . +Oskar rakte hende hånden . +„ Jeg har engang givet dem det løfte , at jeg vil +beskytte dem . Jeg har ikke forglemt det , og tilbyder +dem min hjælp . Betro dem kun ganske rolig til mig +og jeg skal sørge for at de skeer retfærdighed . “ +Hun lod det sfee at han greb hendes hånd , men +hans håndtryk fandt ingen gensvar . +„ Te forsmår måske min hjælp , “ vedblev han +„ Te vil ikke tillade mig at værne om Tem ? Vil te det +virkelig ikke ? “ spurgte han , medens han kærligt bøjede +sig over hende og betragtede hende med onde uheldspående +blikke . +Rosa udbrød i en høj lidenskabelig hulken , og +gjorde sin hånd fri , for Oskars håndtryk . +Hendes hænder vare blevne mere blændende hvide +siden Oskar havde set hende sidst . Tette syn gjorde +den unge mand , ikke liden glæde . +„ O , jeg beder dem , bring mig hurtig bort fra dette +sted , “ udbrød den unge pige hulkende . Kun bort fra + +det forfærdelige hus — lige meget hvorhen — kun +bort herfra . “ +„ Nu skal de bare høre ! “ skreg madam Danton +rasende . „ Og jeg har huset og forsynet hende med kosten , +jeg har vasket og opvarter hende , som om hun +var en prindsesse , og nu vil den utaknemmelige taske +bort fra mit hus ? Ja , vent du kun , din skette utaknemmelige +tøjte , jeg skal nok . . . “ +„ Rolig , “ sagde Oskar . „ Jeg vil ikke spørge om grunden , +hvorfor den unge pige er bragt herhen — jeg vil +antage , at det er sket , for på en eller anden måde +at befordre undersøgelserne i netten , “ hans øjne blinkede +betydningsfuld , da han sagde dette . „ Men jeg kan +tydeligt se , at den unge pige føler sig ulykkelig , ved +denne omgivelse . Når hun ikke synes om dette sted , +så må hun blive bragt til et andet . “ +Rosa kunne næppe tro på , hvad hun hørte . +„ Og må jeg vende tilbage , hvor jeg er kommen +fra ? “ spurgte hun frygtsomt . +„ Når de ønsker det , gerne , “ svarede Oskar blid . +„ Og jeg må besøge min faders grav og mødes +med — med . . . “ +„ Med hvem de vil , “ svarede Oskar med et udbrud , +som fuldkommen beviste at hans hjerte var opfyldt af +skinsyge . +Endskjøndt Rosa følte sig ubehageligt berørt ved + +udtrykket i det svar som han gav hende , havde hun +dog hjertelig tilgivet ham alt det onde , som han havde +gjort imod hende , for den frihed som han tilbød hende . +Med taknemmelighed så hun op til ham . +Men madam Danton , som havde hørt det hele , +troede nu at det bedste var ar blande sig i sagen . +„ Er det deres alvor , min herre ? “ udbrød hun . +„ Mit alvor — hvad vil te sige dermed ? “ spurgte +Oskar . +„ Nå , jeg mente , fordi den lille heks så hurtig +skal forlade mig igen . Men gud fordømme mig om +jeg bryder mig meget om , at hun kommer bort . Det +var fanden ' tage mig intet lidet arbejde at passe på +hende og arbejde for hende , som om jeg var hendes +tjenerinde . Og så al den ærgrelse , som hun har +gjort mig — nej ! jeg vil virkelig være glad , når jeg +slipper hende , det kan jeg forsikre dem . “ +„ Ja , så er jo alt i den bedste orden , gode kone , “ +Sagde Oskar , „ jeg tager den unge pige med mig , så +have alle genvordigheder en ende . “ +Tigeren såvel som Melbourne opfangede nøgle hurtige +øjekast som Oskar tilkastede dem , og da de kendte +ham nok til at vide , at han ikke handlede af ædle hensyn , +antage de at han måtte have en eller anden plan +i baghånden , derfor modsatte de dem heller ikke Oskars +anordning med hensyn til at føre Rosa bort . + +„ Det er nu for sildigt mit barn , at få et nyt +logi for dem i denne nat , derfor må te have tålmodighed , +og blive her til dagens frembrud , så skal +jeg ved min ære selv føre dem bort herfra , hvorhen +te ønsker at komme . Mere kan de dog ikke forlange +af mig . “ +Rosa forlangte intet bedre . Alt hvad hun kunne +håbe og ønske , lå jo i dette løfte , kun en ting behagede +Rosa ikke , hun kunne ikke begribe hvorfor Oskar ville +selv komme og afhente hende , og skønt han viste sig +meget venligt slemt imod Rosa , så havde - hun dog en +hemmelig frygt for ham . +Men bestemmelsen var nu engang bleven truffen +madam Danton lovede at Rosa skulle være færdig ru +at tage afsted så snart Oskar kom for at hente hende , derpå +forsvandt hun med Rosa og bragte hende til sit +mørke fængsel . Men længe endnu kunne man høre +hvorledes denne dæmoniske kvinde overvældede den stakkels +pige med skældsord og bebrejdelser fordi hun +havde forsøgt på at flygte bort . +Medens Rosa blev ført bort , satte Melbourne , Oskar , +Verner og tigeren sig omkring et bord ved en +flaske udmærket portvin , og berådflåede nu hvorledes j +de skulle få Rosa bort . +„ Jeg kan sket ikke begribe hvad de vil foretage dem + +med pigen , “ bemærkede tigeren , „ men jeg tænker at +de nok skal så hende til side på en anstændig måde . +Det kan de forlade dem på , min gode mand , “ +Svarede Oskar . „ Hvad er det for en måde som de +går frem på . De må anvende et stærkt søvndyssende +middel for at bringe pigen til taushed , ellers var hun +istand til at vågne til ubelejlig tid . Men jeg tror +nok , at hun har fået tiltro til mig , og vil nok følge +mig , hvorhen jeg vil bringe hende . Det kommer kun +an på , hvorledes vi få hende på skibet , derfor er +det absolut nødvendigt at bibringe hende et søvndyssende +middel . Så har det udseende af , som om vi bragte en +syg ombord . “ +„ Bravo , “ udbrød tigeren , „ De har erfaring — har +de ikke ? “ +„ Jeg tror dog at der gives andre midler , som fører +fil det samme resultat , “ svarede Melbourne . +„ Tror de ? “ bemærkede tigeren idet han lo hånligt . +„ Min mening er at benytte det angivne middel , +som vil være det solideste . “ +„ Når hun først er på skibet og bleven lagt i en +fil hende bestemt kvie , så kan deres kone vel nok passe +på , at hun forholder sig smukt roligt ? “ spurgte Oskar . +„ Nåda , lad min gamle kun om det , hun er den +bedste sygevogterske , for syge og urolige fruentimmere . +På et skib allerbedst . Om så de skråle nok så + +højt når skibet begynder at sejle , et øjeblik derefter +ere de bomstille og vedblive dermed så længe rejsen +varer . Min orang-utang bruger også sine egne +midler dertil — og de er probate . “ +„ Hvad er det for midler deres ægtehalvdeel benytter ? “ +Spurgte Oskar på ny . +„ Ak midlet er meget simpelt . Hun sætter sig kun +ned . Jeg skal sige dem hun er en tæmmelig svær +kone . “ +„ Hun sætter sig ned — godt , men hvad mere ? “ +„ Intet videre , det er det hele . “ +„ Ja , det er godt nok , men der må dog være en +lille hage ved ? “ sagde Melbourne . +„ Det kommer rigtignok an på hvorledes hun sættrr +sig , “ sagde Verner . +„ Aten svar dog , hvorledes sætter hun sig ? “ sagde +de imellem hverandre . +„ Hun sætter sig på den syges ansigt , “ svarede tigeren +roligt +mændene så på hverandre , forfærdelsen stod +malet på deres ansigter . +„ Hun kvæler dem altså ? “ spurgte Melbourne . +„ Nej , ikke så ganske , dertil bliver hun ikke siddende +længe nok . Når de hører op med at sprelle , så rejser +min gamle sig — og så er de rolig og stille i en +lang tid . “ + +efter at te endnu havde drukket et glas af den +udmærkede vin , talte te endnu om hvornår rofa +r skulle skaffes bort , og sjælden har der eksisterer nogle +l siettere mennesker end disse fire , som med forenede kræf > +ler arbejdede mod deres medmenneskers vel . +Tolvte kapitel . +Den halvt opdagede hemmelighed . +Vi må nu vende tilbage til præsteboligen . +Ta Tøndesens brev kom til præstegården , blev +den værdige pastor Holgersen meget glad for at se sin +unge ven så godt forsørget , men knn altior tidligt blev +hans glæde forstyrret da han fik navnet al vide på +det sted hvortil Adolf skulle rejse . +„ Men du gøde gud , det lyder jo næsten som en +tødsdom . “ udbrød han forfærdet — „ Tøndesen skal og +tør ikke modtage dette tilbud , det var jo ligefremt at +myrde ham . “ +Han var i begreb med at tage til landsbyen , hvor +Adolf netop opholdt sig , for at gøre ham bekendt med +en fare , som han var aldeles uvidende om . Men tilfældigvis +følte hans fader , den gamle missionair +Holgersen sig usædvanlig rask . For øjeblikket lod det +til , som om han havde rystet denne søvnighed af sig , + +som hos gamle folk sædvanlig er forvarslet for døden , +og præsten besluttede derfor , først at tale med sin +fader om denne sag . +Den gamle mand hørte med øjensynlig ro vå +Melbournes høimodighed og hvortil hans unge den +var kaldet , kun de forskellige miner i hans værdige +åsyn forrådte , hvor dybt bevæget han var . +„ Dette er en hændelse , hvorpå jeg ikke var fattet , “ +Svarede han , da sønnen standsede . „ Virkelig , +vores veje er ikke guds veje . Jeg troede allerede at have +væbnet den unge mand imod enhver fare , som jeg +formåede , i det mindste så længe jeg levede , ja selv efter +min død , at beskytte ham — og nu ! — men det må +ikke være ; giv mig brevet min søn . “ +Sønnen adlød , og den gamle mand lagde brevet +under sin hovedpude . +„ Og nu , bring ham til mig , så hurtig som du +kan . Grev fly har hånden med i spillet og den +stakkels dreng må advares i tide . “ +Dette skete ved middagstiden . To timer efter stod +Adolf Tøndesen ved siden af den gamles leje og så +ned på dette ærværdige ansigt og på de hvide tynde +lokker som hvilede på puden . +„ Kære søn , de har fattet en gal beslutning +— de før ikke tage afsted , “ sagde præsten venligt til +den unge mand . + +„ Jeg beder dem ikke at lægge mig vanskeligheder +iveien . Forholdene har jeg modent overvejet og er +' . utdkommen sorberedet — endog på det værste , “ svarede +Adolf ærefrygtsfuld . +„ Te ved altså , hvad der venter dem ? — de ved +at det er år fuld af sygdom , endog døden . +„ Jo , jeg ved det . “ +Ten gamle mand bad Adolf at sætte sig ned . +„ Kom ! “ sagde han . „ Nn befinder de dem i en +nedtrykt , fortvivlet stilling . Men det er ikke til af anlagt , +af de vil vedblive af være det . De er endnu ung , +og den tid vil komme , hvor de vil angre den beslutmug , +de i den tilstand som de nu befinder dem i , +yar faget . “ +Adolf rystede benægtende på hovedet . +„ Jeg har besluttet mig . “ var hans rolige svar . +„ Sig ikke det , jeg beder dem , gentag det ikke nok +engang , “ udbrød den syge . „ Jeg er en gammel mand , +og er halvfemsindstyve år gammel , i den tid har jeg oplevet +meget . Følg te mit råd , opgiv de denne fortvivlede +beslutning . Tro mig , det er en stemme af en +ven som taler til dem . “ +Men Adolf var fast besluttet , og intet kunne rokke +det . I hjertegribende ord fortalte han den gamle +mand adskilligt af sin livshistorie som hentydede til + +hans kærlighed til Janette , om sine ødelagte forhåbninger , +og om sin dybe fortvivlelse . +Den gamle mand hørte deltagende på ham , det +gjorde ham ondt , af se en så ung mand nedbøjet as +smerte og han frygtede for , af den unge mand i sin +ensomhed kunne tabe troen på gud og i sin fortvivlelse +gøre ende på sin tilværelse . Og da Adolf +var besluttet på at modtage delte embede , følte den +gamle mand sig forpligtet til at tale nogle advarende +ord til den ulykkelige , som ved at modtage dette embede , +gjorde sig skyldig i et mordforsøg — som blev +tilbudt ham — måske i et fjendtlig øjemed . +Det var meget mistænkeligt , at den unge Melbourne +netop nu var fremkommet med sit tilbud og dobbelt +mistænkeligt var det , da den gamle mand erfarede , at +Jenny Melbourne var en . af gæsterne på fremtidshåb . +„ Et +mærkværdigt væsen skal hun være , “ sagde han , +„ en mærkværdig datter af en endnu mærkværdigere +moder . Men guds vrede vil nok ramme dem inden +de aner det . “ +„ Jeg beder dem at lade mig rolig- vandre min +vej , om det kun var at bytte min elendighed med +døden , “ svarede Adolf sagtmodig . +„ De har fortalt mig om den unge pige , det forladte +fader- og moderløse barn , datteren til den ulykkelige + +om hvis hemmelighedsfulde død der bliver talt +så meget . De har lovet at beskytte det stakkels barn , +er det ikke således eller tager jeg måske fejl ? “ +„ Det forholder sig ganske rigtig , “ svarede Adolf +rødmende . „ Jeg har lovet det , og gjort alt for at +finde den stakkels pige , men det har ikke været mig +muligt af finde det mindste spor af hende . Ten hemmelighed +som hviler over faderens død , formår jeg +ikke af gennemskue . Når jeg kunne tro på grevens +uskyldighed , så er himlen mit vidne , af jeg med forvivleliens +kraft skulle søge af opdage den skyldige . +Men nu —- greven — de ved det , han har ikke behandlet +mig videre smukt — inen alligevel bærer jeg +ingen nag imod ham . Der var en dio , da jeg holdt +ham for hård og stolt , grusom imod sin egen datter , +hvis lykke han ville tilintetgøre . Men nu tror jeg +al han har kendt hende bedre , som jeg — af han bedre +end jeg vidste , hvad der var nødvendig for hendes +lykke , og hvor lidet hendes hjerte tilhørte mig . Derfor +— stod det i min magt af befri ham fra denne +mistanke , som hviler på ham , jeg skulle gøre alt +hvad jeg formåede . Men hvem er jeg ? Og hvorlangt +når min indskydelse ? Når jeg blandede mig i sagen , +er jeg bange for af gøre mistanken imod ham +større , som den allerede er . Nej , nej te kan ikke forlange + +af jeg skal være redskabet , som fører hendes fader t +fordærvelse — at overlevere ham i rettens hænder . “ +„ Det er meget svært ar råde i et sådant tilfælde , “ +Svarede den gamle mand +„ Og hvad det angår , den stakkels Rosa Dyring , +så er det en forhåbningsløs historie . Jeg har gjort +mig al optænkelig møje for at genfinde hende . Jeg +har søgt efter hende både dag og nat . Jeg har ladet +det indrykke i aviserne , jeg har opfordret politiet +til efterforskninger , hvad kan jeg da gøre mere ? Det +kan vist ikke regnes mig til last , at jeg ophører med at +søge efter den forsvundne , som dog ikke kan føre til +noget resultat . “ +„ Men alligevel må de ikke blive træt af at forsfe +efter den unge piges opholdssted , da det uden al tvvl +sfeer i deres egen interesse , “ vedblev den syge . +„ Min interesse ? “ spurgte Adolf forundret . +„ Netop , min unge ven . Da jeg opfordrede dem +til , at de ikke skulle tabe den ulykkelige Dyring Tøndesen +og hans rettigheder afsyne , sfete det fordi jeg +vidste , at denne sag for dem , ville være af den yderste +vigtighed . Manden er død — hans død er tillige en +stor ulykke for dem . Men den unge pige kan endnu +være stive — er hun det , så må hun i ethvert tikælde +efterspores . De har ingen anelse , hvilken betydning +det har på deres skæbne . “ + +Adolf tøndersen så meget forundret på ham . +Møjsommelig rejste den syge sig overrende i sengen +og gav den unge mand et tegn , at han skulle +komme nærmere til ham . +„ Jeg beder dem at høre på mig , uden at afbryde +mig , “ sagde han „ jeg kan indse at det er ' på tiden +at meddele dem noget — som de , for grevens skyld , +først skulle have erfaret efter min død . De behøvede +ikke at vente længe , min unge ven . Jeg er over de +halvfemsindstyve år , og meget afkræftet . “ +Ten gamle mand måtte standse et øjeblik , da den +megen tale anstrengte ham . +Efter en kort pause vedblev han : +„ De har måske hørt , Daniel , den afdøde grev +fly omtale . Man kaldte ham endogså „ den ville Greve “ +Og det med rette . Vanvittig var han ikke , men han +begik handlinger , som man alene måtte undskylde en +gal . Han har gjort sig skyldig i onde skamløse gerninger , +som han ikke har gjort godt igen . Men alligevel +var han en smuk , elskværdig mand ; enhver beundrede +ham , følte sig tiltrukken af hans elskværdighed og +skænkede ham sin fortrolighed . Fra sin tidligste ungdom +var han forældrenes dndling , og blev på denne +måde forkælet , af han holdt alt for tilladt . Han havde +neppe nået den alder hvor han var bleven myndig , da +man » verall ytrede : „ Den ville Daniel frygter hverken + +gud eller djævel “ , og de som sagde sådant havde fuldkommen +ret . Han kendte ingen lov , og den eneste rettesnor +forfine handlinger var hans egne ville lidensfaber . “ +Den syge tav et øjeblik . Han formåede ikke af +tale om disse ting uden af blive opirret , og enhver +opirrelse udtømte desforuden hans så få kræfter . +„ Da Daniel var bleven toogtyve år gammel , “ vedblev +han , „ rejste han til udlandet . Han tog afsted på tre +måneder , men blev fire lange år borte . I denne tid +hørte hans familie kun sjældent til ham , sommetider +skrev han til en eller anden ven , men det var alletider +kun nogle få flygtige ord , og disse kom snart fra +Italien , snart fra Spanien , men hyppigst fra Frankrig , +da dette var et land som han foretrak , for alle andre . +Et af hans breve har jeg læst , det er en skrivelse , som +er af megen betydning for grevens livshistorie . Den +unge adelsmand fortalte deri , om sit ophold i Mailand +og om en dame af overordentlig skønhed , som han +kaldte for Amelie . Hans lidenskabelige beundring for +denne dame , morede alle som fik delte brev at læse , +og også jeg hørte til dette tal , skønt greven ikke +var mig personlig bekendt . “ +„ Havde jeg kendt ham , “ vedblev den syge efter +en kort pause , „ så havde et optrin som jeg kort efter +overværede , ville have fremkaldt min mistanke . Jeg +befandt mig , dengang på continentet , og iblandt de + +steder som jeg på min rejse berørte , var der også +den lille by montrena i Svejts . Som gejstlig interesserede +jeg mig naturligvis for kirken , og da jeg besøgte +den , den følgende tag , blev der netop holdt et bryllup . +Ten hellige handling lod til at opvække opmærksomhed , +da brudesolkene vare danske , og som det lod til , tilhørte +disse de højere cirkler . Brudgommen var stor smuk +mand , med endeel påfaldende manerer og uden del +mindste spor af alvor som en sådan vigtig handling +fremkalder . Bruden var henrivende , og med sine store +himmelblå øjne , lod hun til at beherske den unge lidenskabelige +mand . “ +„ En almindelig skik tilfølge , blev alle tilstedeværendæ +opfordrede til , at skrive deres navn i kirkebogen . +Jeg gjorde det samme ! Ta jeg betråle §akrestiet , +kom jeg tæt forbi den unge ægtemand . Hans +ansigt bøjer til dem , når man engang har set den , +så glemmer man det ikke så let . Nysgerrig så jeg +efter i kirkebahen , for at lære navne as det unge ægtepar +at kende —navnene vil vistnok være dem bekendt +min unge ven . “ +„ Mig ? “ spurgte Adolf forundret . +„ Ja , — dem . Bruden havde skrevet : Amelia Dyring . “ +„ Dyring ? “ +„ Ja , +og brudgommen Daniel Tøndesen . “ + +„ Hvilket mærkværdigt sammentræf , “ udbrød Adolf +forbavset . +Dengang havde dette møde ikke nogen videre betydning +for mig ; “ vedblev den gamle , „ jeg rejste videre , +og kort efter rejste jeg tilbage til hjemmet . Da jeg +nåde Paris , fandt jeg , at jeg manglede et meget vigti +visom i mit Pas , og jeg så mig derfor nødsaget til a +henvende mig til den danske gesandt . Jeg blev modtaget +med udsøgt høflighed , men medens jeg var der , blev +en herre ført ind i værelset af en tjener og blev meldt +som „ Grev fly ! “ Jeg så på den fremmede , og min ' +forundring var ikke lidet stor , da jeg i den fremmede^ +unge mand , kendte ægtemanden fra montrena , som ' +dengang havde kaldt sig „ Dyring Tøndesen . “ Men jeg +taug — efter min mening troede jeg . at jeg hverken +ved blik eller miner , havde givet min forundring tilkende . “ +Men +det var en skuffelse . +Allerede den selvsamme eftermiddag , da jeg spadserede +i palais Royal , kom en ung , elegant klædt mand +mig i møde . Det var grev Daniel fly . +„ De vender nu tilbage til Danmark ? “ spurgte han . +„ Jeg svarede bekræftende . “ +„ De har vel allerede en ansættelse , et præstekald , +eller skoleembede ? “ vedblev han . + +„ Jeg svarede nej og tilføjede at jeg håbede at +få et kald i hjemmet eller omegn . “ +„ Godt , så er vort møde et lykkeligt , for hvad te +søger kan jeg tilbyde dem . Vi have allerede tidligere +mødt hverandre — de ved jo nok hvor og under +hvilke forhold -— det gøres ikke nødigt at komme tilbage +på dette ttema . Lien vil de nu forunde mig +den glæde , at modtage hvad jeg tilbyder dem ? “ +„ Det forstår sig af sig selv , at jeg straks gennem stude +grunden , hvorfor han tilbød mig noget . Jeg var den +eneste dansker , som havde overværet hans bryllup , den +eneste måske , som var i stand til at demaskere greven +for hans gerning . I alle tilfælde ønskede han at +holde sit bryllup hemmelig , og grunden som bestemte +ham dertil , måtte være as stor vigtighed — jeg sagde +mig dette , medens vi samtalede —- da han dermed foriygle , +at tilkøbe sig min taushed . +„ Om forladelse , hr. Greve , “ tillod jeg mig at svare +„ endskønt jeg kun er ung , kender jeg dog allerede verden +alt for nøje , til at antage , at der ved deres høimodige +tilbud , som de gør mig , knytter sig en eller +anden betingelse . “ +„ Betingelser ! “ afbrød han mig næsten vred , på +ingen måde ! Præstekaldet nogle mil fra fremtidshåb , +som hører til mine besiddelser er for øjeblikket vakant , +det ligger i min magt at give det bort — jeg list + +byder dem denne og det ligger nu alene ved dem om +te vil modtage den eller ej . Iøvrigt er de mig ikke +så ubekendt , som de måske tror . Jeg har forespurgt +mig om dem og har hørt hvor flittig de har været +medens de studerede . Jeg agter dem og skulle det +glæde mig hvis te modtager mit tilbud . „ „ Overlæg +sagen nøje og sig mig så deres mening . “ +„ Er der ingen betingelser knyttet ved hr. Grevens +tilbud ? spurgte jeg . “ +„ Menneske vær ikke tåbelig ! “ sagde greven og +hans ansigt blev mørkerødt . Der er tusinde i Danmark +som ville gribe til med begge hænder når det blev +tilbudt dem . Men te står der , tvivlendes og betænker +dem længe , som om det handlede sig om en eller +anden handel . “ +Jeg følte sandheden af hans bemærkning og skammede +mig , da det kunne have klang as utaknemmelighed , +som jeg påbyrdede mig . Dien alligevel kunne jeg +ikke blive den tanke kvit at greven , trods hans overbevisninger , +ikke tilbød mig kaldet uden al interesse . +Men jeg søgte tillige at overtale mig selv , at jeg ikke +begik nogen uret , når jeg modtog hans tilbud -— men +forbeholdt mig , ar jeg ikke ville undgå på noget , som +kunne betyngs min samvittighed eller som kunne stads +aydre og modtog derpå grevens tilbud . Min taknemmelighed + +tilsølede jeg , skulle jeg bevise ham ved en +god opfyldelse af mit hellige embede . “ +Greven udbrød i en høj latter . +S „ Hvad det anbelanger , “ afbrød han mig , “ få kan +, te når te har lyst dertil , gerne for mig gøre en +keglebane af kirken . Ten ville afgive en forbandet +god bane — det kan de være forfilfret om . “ +Hans mangel på ærefrygt berørte mig smerteligt . +Han bemærkede dette , og medens han rakte mig hånden , +bad han mig på den elskværdigste måde om forladelse . +Efter en halv times samtale , var jeg bleven +aldeles indTagen i denne mand , og under de to Tage , +som jeg endnu tilbragte i Paris , lærte jeg ham af kende +som en begavet , selskabelig verdensmand , endskjondt han +drak meget og sommetider brugte nogle løse talemåder . +„ På den tredje tag ville jeg tiltræde tilbagerejsen . +Jeg gik hen på deligenes contoiret — jernbane +gaves dengang ikke — og var netop i begreb med +af begive mig på min plads , da en tjener fra greven +kom hurtig ridende og overrakte mig et brev fra sin +herre . Han skrev således : +„ Kære Holgersen ! +„ Der har mødt mig en stor ulykke . Min Amelie +er meget syg og lægerne have aldeles opgivet hende , +så jeg frygter af hun vil blive mig berøvet . Jeg +beder dem , af de ville opsætte deres afrejse og af + +følge min tjener , for af yde min jnderligelsfede den +sidste religisnse trøst . +Deres f . “ +„ Hvad skulle jeg vel gøre ? Uden tøven fulgte jeg +tjeneren til et huns , som lå i nærheden as palaisnyal , +og blev af ham ført i en bolig i tredje etage . +Bed indgangen kom greven mig i møde . Han trykkedede +mig heftigt i hånden . +„ Hvor jeg dog er glad , at de endnu ikke er taget +bort , “ udbrød han . „ Te finder mig i den største forlegenhed , +af hvilken allene de kan befrie mig . Jeg behøver +vel ikke at bemærke for dem Holgersen , at mit +giftermål i montrene var hemmeligt . Enskjøndt jeg +elsker min kone med en vanvittig kærlighed , så gør +forskellen i rangen det dog umuligt for mig , at aner^ +kende hende offentlig for min gamalinde . Hun har +fulgt mig til Paris , og hun gik ind på , at leve her i +al hemmelighed og forborgenhed — men nu ligger +hun for døden ! Der er ingen håb mere , hun er nær +ved døden . “ +Derpå gik vi ind i sygeværelset . +Vinduerne vare tæt forhængte , og forhængene som +vare af skarlagenrød silke udbredte et ejendommeligt +lys . På sengen lå et bleg , aftæret fruentimmerskikkelse , +som havde bibeholdt sporene af en sjælden +skønhed . I det indfaldne blege ansigt , genkendte jeg + +straks den unge , smukke brud , som jeg havde set i +montrens . +Jeg forblev omtrent en times tid hos hende . +Engang imellem tiltalte jeg den syge , og et par gange +svarede hun mig på mine spørgsmål , uagtet hun var +meget svag . Engang sagde hun , medens hun foldede +hænderne . +„ Himlen være lovet og takket , jeg går nu derhen , +hvor mit stakkels barn for længe siden har ventet på +mig . Jeg må nu dø . “ +„ Har te tabt deres barn ? “ spurgte jeg . +„ Jo , mit eneste , “ sagde hun gysende . „ Stakkels +Daniel ; hvor ømt han elskede det ! Ak hvor ømt . “ +Da hun foldede hænderne , bemærkede jeg — jeg +kan ikke forklare mig det , hvorfor jeg gav agt derpå +— at der ikke befandt sig nagen ring på den unge +kones hånd . Det var en opdagelse som overraskede +mig meget . Men jeg gjorde ikke nogen bemærkning +derover . +To timer efter tabte den unge kone bevidstheden . +Hendes hjerte hørte op med at slå , og da jeg kom tilbage +i sygeværelset , efter at jeg havde trøstet greven +så godt jeg formåede , traf jeg sammen med lægen +som gjorde greven bekjendf med , af det hele nu var , +overstået . Den unge kone var dsd . “ +Jeg blev kun så længe , . indtil hun var bleven lagt + +i kisten . Greven som lov til af være meget nedbøjet , +tillod mig nu , af tiltræde min tilbagsrejse , da jeg blev +ventet af min tilkommende menighed . +Jeg var overbevist om , af greven kun havde givet +mig dette embede , blot for af jeg skulle fortie hans +hemmelige giftermål , og denne anskuelse blev endmere +bekræftet , da den unge Greve vendte tilbage til Danmark . +I +den første samtals som vi havde , sagde han : +„ Mit giftermål var en overilelse . Jeg elskede +Amelie , og hun ville kun tilhøre mig som min kone . +I vort ægteskab fødte hun mig et barn . Det levede +kun tre måneder , derpå døde det . Fra den tid af +sygnede moderen hen , hun var brystsvag . Jeg kunne +indse af hendes endeligt var nundgåeligt , og gjorde +nu nogle alvorlige betragtninger over mine forhold . +Hvorfor , sagde jeg mig selv , skal jeg gøre verden bekjendf +med min dårskab ? Mit barn er død , min kone +har ikke lang tid tilbage , førend hun forlader mig , så +er jeg igen en fri mand , så fri som før mit giftermål . +Jeg ville kun skade mig selv i den hele adelig « +Klasses øjne , når jeg gjorde min upassende forbindelse +betjent , det klogeste var derfor at holde dette giftermål +hemmeligt . Der er ingen som taber noget +derved , og jeg sparer mig selv en del ubehageligheder . “ + + +„ Og familien af deres kone ? “ indvendte jeg . +„ Hun var et forældreløsf barn , “ svarede han , „ og +hun stod aldeles forladt i denne verden . Det var hendes +forladthed , som først fremkaldte min deltagelse — +og deltagelse , det ved de jo , det er det første skridt +til kærlighed . “ +Disse oplysninger havde noget påfaldende i mine +øjne . Men alligevel søgte jeg at overtale mig selv , at +der under disse omstændigheder ikke kunne være sket +noget urigtigt , og at jeg ikke havde nogen troløshed at +bebrejde mig , fordi jeg , som greven lod sig forstå til +mig , skjulte hans hemmelighed . Men at holde noget +fljult har alletider været mig imod , og for alt følte jeg +mig betrykket af den omstændighed , at jeg , ved at have +modtaget et indbringende embede af greven , derved var +bleven købt til tanshed . +Således hengik en lang , lang tid , og næsten havde +jeg glemt det hele , da der indtraf noget , som jeg aldrig +vil kunne glemme . Jeg havde modtaget en indbydelse +af en gammel ven , som var præst i en af +hovedstadens kirker og ville forblive en månedstid +hos ham . Det skulle være en hvile for mig , men jeg +fandt min ven så overfyldt med embedsforretninger , +at jeg hjalp ham så meget som jeg formåede og jeg +arbejdede under denne hviletid mere , som jeg i mine +sædvanlige embedsforretninger plejede at gøre . + +hovedopgaven af min beskæftigede var den , at +besøge syge og at yde dem religionens trøst . Således +gik jeg også en aftenstund , for at opsøge en +syg , som på det bønligste havde ladet min ven bede +om at give hende den sidste olie . +Da jeg havde fundet huset , hvor den syge skulle +bo , betrådte jeg denne , hvor jeg hurtigt blev ført ind +i værelset hvori den syge lå . +Værtinden hos hvem den syge boede , nærmede sig +sengen og slog forhængene til side . Jeg gik roligt hen +til sengen , men så snart jeg havde betragtet den syges +ansigt , kunne jeg ikke tilbageholde et forundret +udråb . +Konen som her lå foran mig , var den samme hvis +giftermål i montrens jeg havde overværet , og lige- ' +ledes havde jeg stået ved hendes dødsleje under mit ' +ophold i Paris . +Da jeg begyndte at tale , så konen forundret på +mig . Uden at sige et ord , så hun på mig med sin « +Store blå øjne , derpå rettede hun sig overrende i sengen +og udbrød glad : +„ O , de kender mig , ikke sandt ? “ +Da jeg var aldeles forvirret , mumlede jeg kun +nogle usammenhængende ord . +„ Jo , de kender mig , “ vedblev den syge , „ De har +været tilstede ved mit giftermål , de er den dansker + +som har undertegnet sit navn i kirkebogen . Jeg skuffer +mig ikke , jeg har genkendt dem . Men de som er en +hellig mand , spørger jeg nu : „ Vil te hjælpe mig til +at forskaffe mig min net — mig og mine børn ? “ +Da hun talte om sine børn , var det for mig , som +om jeg havde begået en forbrydelse . Mine kinder +blussede af skam ; men jeg søgte hurtigt at fatte mig +og bad hende , at forklare mig dette forunderlige møde , +hvis hemmelighed jeg forgæves søgte at gennemskue . +Tillige lovede jeg hende at gøre alt hvad der stod +i min magt , for at forskaffe hende og dem som hun +elskede deres ret . +„ Men kan jeg da have taget fejl ? “ udbrød jeg aldeles +forundret „ var det da ikke dem — hvis brudte +øjne jeg lukkede i Paris ? +Hun rystede sørgmodigt med hovedet . +„ Man har skjændigen skuffet dem . — det var ikke +mig , “ svarede hun . +Hun fortalte mig således udførlig sin hele livshistorie . +Hnn +var datteren af en skibskapitain , som under +en storm var forlist med skibet og derved havde mistet +livet . Forældreløs og uden livsophold blev hun tilbage , +og da det i hjemmet ikke lykkedes hende at flaske +sig det daglige brød , besluttede hun , som lærerinde at +tage til Paris , for der at søge sit underhold . Under + +rejsen lærte hun den unge Greve at kende , som fore- , +stillede sig for hende under det navn Daniel Tøndesen . , +han gjorde hende nogle tilbud , som hun tilbageviste +med foragt . — derpå tilbød han hende sin hånd +og hjerte , og i et øjebliks lidenskabelig forblindelse , +modtog hun hans tilbud . Deres bryllup havde jeg +overværet . +Efter at de nygifte ' havde forladt montrens , rejste +de til Italien , og i Mailand fødte hun ham en søn . +Barnet blev overgivet til en kone for at opamme det . +— konen var på det varmeste blevet anbefalet af +værten . +Greven og hans unge kone rejste derpå videre , +opholdt dem i længere tid i Tyskland og gik derpå +til Spanien . Medens denne rejse vedvarede længtes +moderen stedse efter sit barn , og bad sin gemal gentagne +gange at rejse tilbage med hende til Mailand . +Men han havde stedse en vigtig grund ved hånden +for at afslå hendes bøn , og den unge kone følte +fnart at hun på ny skulle være moder . Hun fødte en +anden søn medens de opholdt dem i Paris . +Indtil denne dag var den unge kone aldeles uvidende +om sin gemals rang og forhold . Hun var i +den tro , at han var af god familie , og var aldeles +overbevist om hans dybe og tro kærlighed . Hnn levede + +sorgløs og lykkelig ved hans side , uden anelse , +hvorledes han havde bedraget hende . +I Paris erfarede hun ved et tilfælde at hun var +gift med grev fly . +Da hun gjorde sin mand bekendt med denne opdagelse , +blev han forfærdelig vred . Han var allerede +bleven ked af hende , børnene som hun fødte ham , vare +ham modbydelige , og han søgte efter et påskud , at +vielsen ikke på en lovlig måde var foregået , da +den således var ugyldig . +Netop den tid dette skete , traf han sammen med +mig og dette møde bragte ham på et vanvittigt indfald . +Bed et af hans besøg i de parisiske hospitaler , +havde han set en ung pige , som på det skuffendste +lignede hans kone . Hun led af en ejendommelig +krampe , hvorefter hun faldt tilbage i en slags apopleksi , +som tilkendegav alle tegn af døden . Ved at tilbyde +en betydelig sum penge , overtalte han den unge pige +og en samvittighedsløs læge , at gå ind på den +skammelige komedie som de havde spillet og hvorved +de havde ført mig bag lyset . Ligeledes havde jeg +endog hjulpet greven til dødsattesten , som han behøvede , +for igen at blive fri . +Det første brug som han gjorde af sit dokument , +var den , at han forelagde sin kone denne , og bekendtgjorde +hende med , at hun fra den dag af , i følge af + +dette papir , var død for ham og verden . Han tilføjede , +at på uoro-iu-olmiso ( kirkegård ) blev oprettet en +monument til hendes minde , hun turde altså ikke håbe +nogensinde at bevise sin idenditet , hun fluide beslutte +sig til , at tilhøre ham uden lovlig bånd , eller også +for stedse skilles fra ham . +Men dette var kun begyndelsen af hans grusomheder ; +det nyfødte barn , berøvede han ligeledes den +ulykkelige moder , idet han bestak ammen , rømmede hun +i nattens mørke bort med barnet . Efter denne tid +så den ulykkelige aldrig sine børn mere . Hun håbede , +at ammen skulle genfindes igennem politiet , +da denne havde stjålet forskellige smykker , men også +dette håb forsvandt , ammen og barnet vare forsvundne . +Med +barnet var også greven sporløst forsvunden ; +den forladte var fra den tid af aldeles nedbrudt på +legeme og sjæl . Hvad andre koner havde tilskyndet +til hævn , nedtrykte hende aldeles og betog hende sin +kraft . +Fra dag til tag svandt hun mere hen , og da +jeg besøgte hende var hun så svag , at hun næppe kunne +fuldende sin sørgelige hemmelighed . +To dage efter døde den stakkels Amelie . Hun +havde endnu meddelt mig forskelligt , som var af stor +vigtighed , og som jeg udførlig har optegnet i papirerne . + +disse befinder dem nu i deres hænder , min unge ven . +Men en ting har hun glemt at tilføje ; nemlig det om +hendes børns fødsel nogensteds er bleven indskrevet , +og i hvilke kirkebøger . Kun en eftersyn af døberegisierne +i Paris og Mailand , forman derover at give +os vished . +Hvad jeg erfarede af den døde , overbeviste mig +snart til min skræk , at jeg havde gjort mig skyldig i +en uret , ved at have modtaget det gavmilde tilbud +af greven . Derved havde jeg gjort mig til hans +medskyldige i denne forbrydelse og jeg spildte nu +ingen tid at underrette ham om min opdagelse , og +at sige ham , hvorledes jeg bedømte hans handlingsmåde . +Men +han lo mig lige op i ansigtet . +„ Den kvinde som har fortalt dem den smukke +historie var en bedragerske — hvorledes vil de , eller +retten bevise sandheden af deres ord ? “ udbrød +han . +Han havde net — jeg havde ingen grundig bevis +imod ham . Således opgav jeg mit embede — +men jeg blev øievidne til , hvorledes han førte en +smuk ung pige til altret , hvis bekendtskab han havde +gjort i Hannover , og han blev opbuden som ungkarl , +endskønt jeg vidste , at han var enkemand , og kunne + +håbe at børnene af hans første ægteskab endnu vare +i live . “ +„ Har greven i hans andet ægteskab haft børn ? “ +Spurgte Adolf . +. „ Ja , — en eneste søn , — den nuværende grev +fly . “ +Den unge mand henfald ! i dybe tanker , derpå +spurgte han igen : +„ Har de aldrig opdaget noget spor af den stakkels +nlykkelige Amelie tyrings børn ? “ +„ Jo , “ svarede den gamle mand med svag stemme . +„ Jeg havde en ung medbroder iblandt missfonairerne +i tahiti som var bleven opdraget i nonen , og han fortalte +mig meget om en skolekammerat som hed Daniel +Tøndesen . Drengen kendte ikke noget til sine forældre , +og det var ikke bekendt hvem der betalte pensionen ; +men man troede almindeligt , at han var i familie med +fornemme folk . Venskabet med den forhenværende skolekammerat +vedblev , og jeg erfarede senere af den unge +missionair , at Daniel Tøndesen var bleven gift med en +ung dame , hvis navn var Emmy Morand . . . “ +„ Min moder ! “ udbrød Adolf overrasket . +Men den gamle mand svarede ikke . +Den lange fortælling havde udmattet ham aldeles , +han sank tilbage på sengen og sagde , medens han bevægede +hånden : + +„ Morgen vil jeg . . +Slutningen døde hen i en uforståelig mumlen , +derpå tabte den gamle bevidstheden , og Adolf så +den mand , som alene var i stand til at give ham oplysninger +om sin herkomst , stiv og kold ligge foran sig +som et lig . +Trettende kapitel . +Steenbrudets hemmeligheder . +„ Ønsker te at tale med mia , så behøver de blot +at kalde , og jeg skal stå ved deres side . “ +Således havde denne hemmelige kvinde talt , som +havde besøgt greven om natten i hans slot , og disse +ord lød stedse for hans øren . +På denne måde havde et spøgelse kunne udtrykke +sig , og greven var måske kommen på den tanke , at +hans natlige gæst , kunne stå i forbindelse med djævelen , +havde hans datters skrig ikke udrevet ham as +sin vildfarelse , som havde genkendt den tilslørede , og +greven vidste således at han havde med et menneskeligt +væsen at gøre . +På grevens spørgsmål fortalte Janette ham +om sit møde med hende , og hvilken mishandling hun +havde lidt . Grevens vrede , som elskede Janette højt , + +var stor , han besluttede at efterspore den fremmede og +tvinge hende til at afgive regnflab over hendes skamløse +opførsel imod Janette . +For at nå dette mål , tog greven den næste ! +Dag til sin prokurator Thomsen og havde her en tres +timers samtale med ham . Ester at det vigtigste var +aftalt omtalte han ligeledes sit møde med Alma — læseren +har måske allerede gættet , at hun var den hemmelighedsfulde +fremmede . +„ Et punkt har jeg fasf besluttet , “ udbrød greven , +„ jeg vil befrie mit navn fra denne forfærdelige mistanke , +som hefter på mig , det må koste hvad det vil . +De tider er forbi , hvor en adelsmand ubekymret kan +vaudre sin vej , medens han er mistænkt for en forbrydelse , +ligesom synd og uret høne til adelstandens +rettigheder . Tidligere kan det have været således — +men nu er det ikke mere således . Fortrolighed , agtelse +og kærlighed i mine omgivelser , er blevet mig til en +nødvendighed . Den forbandelse som nu hviler på mit +gode navn , gør mig svag som et barn , og berøver mig +livet , hvis det ikke lykkes mig at befrie mig derfor . +Greven udtalte disse ord i dyb bevægelse , og prokuratoren +så , hvorledes en tåre trillede ned af hans +furede kind . +„ Det bedste var , at vi opsøgte deres natlige besøg , “ +Svarede Thomsen . + +„ Det ville ikke være så vanskeligt at sinde hende +og jeg kunne let som magistratsperson lade hende arrestere +og tage hende i forhør , men hun vægrer sig bestemt +at give den mindste oplysning , når jeg ikke vil +indgår på hendes betingelser . Hun alene er i stand +til at oplyse denne hemmelighed siger hun , men hun +vil ikke gøre det , da jeg ikke kan opfylde hendes forlangende . +Som adelsmand kan jeg ikke bryde min +datters forlovelse med etatsråd Verners søn . “ +„ Det er rigtigt , “ mente Thomson . +„ Tænk dem i hvilken forfatning jeg befinder mig . +Hun vil kun indlade sig på at sige mig sandheden , +når jeg opfylder hendes betingelser — jeg kan ikke +opfylde disse betingelser , og dog er hun — hun alens +i stand til — når hendes påstand forholder sig +rigtigt — at udslette den plet , som skænder mit våbenskjold . “ +„ Jeg +troer at det er den høiestetid , de henvendertem +til en embedsmand om denne sag . De er dem selv skyldig , +Herr Greve at engagere en af de snueste og behændigste +kæltringer , som vi kan opfinde i byen , for at han kan +skaffe os nogen oplysning i denne forbandede historie . +Vi må lade ham komme , og så må de meddele ham +endog det ubetydeligste i denne historie , ligeledes om +den hemmelige fremmede og de må så overlade ham +resten . “ + +forsøget kan på ingen måde skade dem og nu : - +ligvis kan det føre til målet . +Greven hørte opmærksom på sin prokurator , men +han nølede med at modtage det . +Efter at have udtalt det ønske at se Tomsen med +det første hos sig , gik greven . +Det var endnu tidligt på aftenen , imellem seks og +syv ; det var den første november , og i denne årstid kan +der næppe være tale om skumring . Således var det +også nu aldeles mørkt , og greven som var på vejen +til hjemmet havde møje med at finde vejen i dette +mørke . Da han gerne gik til fods , havde greven forsømt +at bestille sin vogn . Bien nu fortrød han det . +Desforuden var han en forhadt mand . Allerede +mere end en gang havde en truende mund nået hans +øren . Den falske Greve var ingen kujon , men hans +egne tanker som forfulgte ham , vare vel egnede til , at +påskynde sine skridt , medens han hurtigt ilede fremad . +Ved en ombøining af vejen lå steenbrudet , som +vi tidligere har omtalt , for hans øjne . Da han havde +nået stedet , var det naturligt at blikket vendte sig +dertil . +Men han blev stående som fastnaglet . Han så +en lang og mager skikkelse i tætsluttede hvide klæder , +som forsvandt netop på et sted , hvor vejen førte ned +i selve steenbrudet . + +forundret , men ikke forskrækket , stirrede han efter +skikkelsen . Hans første tanke var at ile efter skikkelsen , +men han overvejede , at det var ligeså farligt +som unyttigt , i dette mørke at opfylde sit forsæt . +„ Det kan ikke have været en forblindelse , “ mumlede +han , „ jeg er ikke vandt til at blive beængstiget as +hallucinationer . “ +Greven lænede sig derpå over rækværket og så +opmærksomt ned i hulningen . +Han hørte ikke en lyd , ikke en bevægelse . +Således som han stod der , var det ganske naturligt +at hans tanker vendte tilbage til den samtale , +som han nylig havde haft med sin sagfører , og uden +at vide hvad han gjorde , udbrød han : +„ Jeg må gjensee hende , det koster hvad det vil . “ +„ Må de — og hvorfor ? “ svarede en stemme +pludselig tæt bagved ham . +Greven genkendte stemmen . Han vendte sig hurtig +om , og i mørket kunne han tydeligt skelne en +fruentimmerflikkelse . Hendes ansigt var tilsløret og +klæderne flagrede omkring hende . Således stod hun +tæt ved grevens side og lod til , ligeledes at se ned +i dybet . +„ De her ! “ udbrød greven forundret . +„ Hvad har jeg lovet dem ? “ svarede den fremmede . +„ Jeg sagde : et ønske ville være nok , at føre mig i + +deres nærhed . — de har udtalt ønsket — og her +er jeg . “ +Greven trådte et skridt tilbage og udbrød : +„ Jeg ønsker ikke , på en sådan måde at lade +lege med mig , hav den godhed at forskåne mig for +slige theaterefekter . “ +Skikkelsen lo hånligt , og svarede : +„ Te er som manden i fabelen . Deres ønske er +bleven opfyldt , men det tilfredsstiller dem ikke . Men +lad være , hr . Greve . — te har yttret det ønske at +se mig , — har de måske besluttet Tem til , at opfylde +mit forlangende ? “ +„ Nej . “ +„ De viser mit forslag tilbage ? “ +„ I enhver henseende . “ +„ Godt , men så begriber jeg ikke . . . “ +„ Vent , “ afbrød hende greven . „ Te påståer , at +te kan give forklaringer , som er af megen vigtighed +for-min ro . “ +„ Måske er det tilfælde — måske ikke — hvilket +jeg ikke kan bedømme . Det ene kan ligesågodt +være muligt som det andet . Men når de er i besiddelse +af den indsigt , hvoraf de roser dem så meget , +så må der vel gives andre betingelser , hvorved +de kunne lade dem bevæge at tjene mig . Overlæg te +dem sagen lidt nøjere og svar mig derpå ? “ + +„ Nest “ var kvindens hurtige svar . +„ De må høre mig , “ udbrød greven truende . „ Jeg +ved nu , hvad jeg tidligere var uvidende om , nemlig +at de er fjendtlig stemt , imod et lem af min familie . +Da jeg ved dette , kan de ikke være så dum at tro , +at jeg således skulle lade dem slippe , for at de uforstyrret +kunne fremture i deres had imod min familie . +Desforuden frygter jeg ikke , det onde , som de muligen +ville tilføje mig og mine — jeg tilbyder dem endog +endnu engang , at betale dem , de oplysninger , som de +kan give mig . Men skulle de vægre dem at indgå +på mit tilbud , så har jeg fast besluttet ikke at tåle +dem længere i denne omegn . +Alma svarede ikke herpå , men hun udbrød i en +uhyggelig latter , som skingrende tabte sig i det fjerne . +„ Således , det behager mig ! “ svarede hun endelig . +„ Jeg — og jeg alene besidder magten at befrie dem +sra eil mistanke hvoraf de er bebyrdet , eller at overbevise +dem en forbrydelse — bevise dem , mærk dem +dette ! og de vil true mig — mig ! De kan ligesågodt +straks tilstå deres brøde — så er hele historien med +et slag afgjort . “ +Den tone hvori hun talte , den halve beskyldning +i hendes ord og hendes hånlige latter , havde udtømt +grevens tålmodighed . + +„ Gør hvad de vil , “ svarede han hovmodig ; „ jeg +frygter dem ikke . “ +„ Da vogt dem , Greve , “ udbrød hun . +„ Jeg har sagt min mening og er ked af al denne +talen . Gå de deres vej og lad de mig gå min +— af vejen , kvinde ! “ +„ Disse ord vil de komme til at fortryde , Greve , “ +Svarede Alma opbragt . — „ De vil komme til at angre - +disse ord , når det er for sildigt til at bevise , at de +er uskyldig i denne forbrydelse og at de har net +til titlen og besiddelsen af grevskabet . “ +Greven som allerede var ilet et par skridt fremad , +stod stille . +„ Hvorledes tør de vove ! “ udbrød han harmfuld . +„ Modtager de mit tilbud , “ afbrød hun ham hur- > +ligt ; „ De kan vælge om jeg skal være en ven eller +fjende af dem — men de må skynde dem at tage +en beslutning , Greve ; jeg tilbyder dem mit tilbud +ikke igen . Altså beslut dem hurtigt — hvad vil de ? “ +„ De ved min mening , “ var grevens rolige svar . +„ Godt , “ udbrød Alma rasende . „ Men deres datter +skal alligevel ikke blive gift med Verner — jeg har allerede +tidligere sagt dem det og gentager det nu . Førend +hun bliver gift med Verner skal hun ligge død for mine +fødder . Og ligeledes for dem , hendes fader , skal der +ikke komme andet af denne forlovelse , end elendighed + +og fortvivlelse . De har selv ønsket det , så lad det da +alt komme over dem . De havde kunnet frelst dem og +deres barn fra den visse skændsel — et ord ville +have været tilstrækkeligt — men de har tilbagevist mine +forslag . Ganske som de behager ! fra dette øjeblik +overlader jeg dem til deres skæbne . +En let raslen som af en silkekjole blev hørlig , og +da greven vendte sig hurtig til siden , så han den +sorte skikkelse gå op ad højen . Men ved hendes +side svævede det store hvide spøgelseagtig væsen , som +fra først af havde opvakt hans opmærksomhed . +Fjortende kapitel . +Forlovelsen . +Jenny Melbourne havde kun en beskæftigede om +dagen , som bestod i koketteri . +Ingen mand af hvilkensomhelst betydning , kunne +nærme sig hende , uden i hendes hjerte at fremkalde +ønsket , om at se ham ligge for hendes fødder , og som +løven i fabelen , at omvævs hami et net , hvor af han +ikke så let kunne slippe . +I dette øjemed havde hun kastet sine blikke på + +den stakkels hjelmsfjold . Flere gange vare de mødt +sammen > — men alletider tilfældigt , forstår sig — snart +medens han fiskede , snart medens han gik ned i landsbyen +for at hente et og andet , snart i kirken eller +på banegården , og således havde allerede nogle +gæster på fremtidshåb , gjort deres bemærkninger +over Jennys tilbeder , og hun tilstod nu , at det nu +var det bedste at opgive ham . +Således gik hun samme aften , alene spadserende +fra landsbyen tilbage til fremtidshåb . Pludselig kom +hjelmsfjold gåendes tværs over en mark , og trådte +rask hen imod hende . Ten unge mand havde plnkket - +nogle fioler og sommergjækker , og da han vidste hvor f +højt Jenny elskede blomster , bad han hende at modtage +disse . +„ O , hvor de er smukke , “ udbrød den unge pige +henrykt og med et fortryllende smil . „ Og hvilken +sjældenhed — sådanne blomster i novembermåned . “ +„ Når de synes om dem , hvor ville det gøre mig +lykkelig , “ udbrød han . +„ Jeg tror dem . De er stedse så elsfværdig , at +det alletider gør dem lykkelig , når de kan berede +andre en fornøjelse . “ +„ Jsærdeleshed dem , “ svarede hjelmsfjold dybt bevæget . +Jenny +smilede . + +„ Mandfolkene er hverandre alle lige , “ svarede hun . +De smigrer alle . For alt i verden ønsker jeg mig ikke +i besiddelse af et mandshjerte . Det må være overfyldt +med løgn , overdrivelse og falske eder . Det er +virkelig forfærdeligt . “ +Tonen hvori hun talte , tillige hovedbevægelsen , +anså Hjelmskjold som det henrivendsfe af koketterien . +„ Jenny , “ udbrød han —- allerede en kort tid havde +han tilladt sig at nævne hende ved sit fornavn . — +„ Er de ikke for hård imod mændene ? Er de ikke +uretfærdig imod de få gods egenskaber , som vi er i +besiddelse af — isærdeleshed imod vores oprigtighed ? “ +„ Oprigtighed ? “ gentog hun . „ Hvad forstår de +vel under dette navn ? Jeg har hørt dette ord , udtalt +af så mangen mands mund , at jeg virkelig er begærlig +at få at vide hvad det ord i grunden har at +betyde , men det er umuligt , at dette ord har den +samme betydning for dem , som hos andre . Jeg tror +fuldt og fast , at der aldrig har exisferer en mand , som +har haft anlæg til , hvad dette ord betyder . “ +„ De er « leget grusom , Jenny ! “ svarede den unge +mand ; „ eller tør jeg antage at de kun leger med mig ? +Jeg havde håbet , at finde dem i dag i en bedre +stemning . — jeg har så meget at sige dem — så +meget , at de endelig må høre mig . “ +„ Nå , hvad ønsker de da ? “ + +„ Tro mig , Jenny , de gør os mænd stor uret . +Det er ikke alene givet kvinden at elske , men hovedsagen +er at elske tro og hjerteligt . Har vi mænd engang +hengivet os til kærlighed , så er vi ligeså trofast +som kærlig imod den , som vi har valgt . “ +Medens te således talte sammen , påskynde Jenny +sine fjed . +„ De bliver virkelig utålelig , “ svarede hun . +„ Det kan ikke være deres alvor ! “ udbrød hjelmftjold +og tog sit hele mod sammen . +„ Hvorfor ikke ? “ +„ Fordi det er det eneste håb som jeg har sat min +lid til og for at behage dem . “ +„ Bedre og bedre — bliv bare ved , det bliver +morsomt . “ +„ Jenny ! “ udbrød han lidenskabeligt , „ det er umuligt +for mig , at skjule sandheden . De er min gud +min kærlighed ! med et ord , jeg elsker dem — elsker +dem af mit fulde hjerte . “ +En høj latter lød klart i den tavse aftenluft . Det +var Jennys svar på Hjelmskjolds lidenskabelige bøn . +„ O , i mænd , “ svarede hun , endnu leende . „ Hvad +er i dog for nogle mærkværdige skabninger ! Jeg troede +at flige scener for mig skulle have en ende — +men alvorlig , hjelmffjold — er det ikke sørgeligt at to +mennesker , som dem og jeg , ikke kan omgås med hverandre + +som venner . Jeg forsikrer dem , at jeg mere +end halvtredssindsiyve gange har måttet høre på det +samme vås af niere end halvtredssindstyve mænd , og +når jeg havde lyst kunne jeg dekorere hele havemuren +med brudte hjerter og deslige mere . Jeg håber al +de som en fornuftig mand ville te dem fornuftigere , +at te måtte vide , at en mand i vore dage for alting +måtte kunne sige til sin hjertensdame , at ' han besad , +så og så mange obligationer , om han er grundejer , +hvilke karterer han kan gøre fororing på , og deslige +mere . Det er på den måtn- , i hvilke praknske folk +gå til værks — aha , jeg seer at de antager en fornærmelig +mine — det lader til , at jeg har været alt for +oprigtig . — dær kan de se , del er min fejl jeg +er oprigtig “ +„ Tilgiv , frøken Melbourne , “ svarede den unge +mand bittert , „ når jeg fra i dag af holder dem for et +hjerteløst fruentimmer . “ +„ Tror de det virkeligt ? “ +„ Hvad skal jeg tro anderledes om dem , når de +belønner mine lidenskabelige ord , med flig fornærmende +kulde og at tale over mine ydre forhold . “ +„ Dær vil komme eu dag , hvor de vil være mig +taknemmelig , for det svar jeg har givet dem , ja meget +mere som om jeg var indgået i deres kærlige fantasier . +De er et godt menneske , hjelmsfjold , og jeg har + +agtet dem højt fra den første dag af , jeg læerte dem +at kende —- men deres kone kunne jeg kun blive , når +de ved et mærkværdigt tilfælde kom i et andet glimrende +forhold . Jeger en ødsel kvinde og ville kun være +en mand , af en middeimådig formue til last — men for +dem ville jeg være den totale ruin . Se de , det er +mit svar . Lev nu vel . , , +hun holdt hånden henimod ham , som Hjelmskjold +modtog . Med et dybt buk , og som Hjelmskjold syntes +med tårer i øjnene , fjernede Jenny sig hurtigt fra +ham . +Den unge mand blev stanendes aldeles forbavset +over det han havde hørt . Han var ikke i stand til at +kunne begribe hvorledes denne sirene dag for dag , +havde omspændte ham med sit net , men nu , efter at han +på en sådan måde var bleven tilbagevist , som havde +så dybt såret ham , havde han fået øjnene åbne . +Havde han hørt en samtale med Jenny og hendes +moder , havde han vistnok bedre forstået hendes ord +medens hun og moderen klædte dem på til dineren . +„ Det unge tåbelige menneske har gjort mig et tilbud , +moder , jeg har længe forudset det — jeg så , +hvorledes han dag for dag tabte sin forstand . — hvad +skal jeg i dag bære i håret ? røde roser eller disse +fjedre ? jeg tror næsten at jeg kan bruge fjedrene jeg +seer virkelig frisk ud i dag . “ + +moderen var tilfreds med datterens valg , men +at spørge Jenny , hvilket svar hun havde givet den unge +mand , holdt hun ikke engang for umagen værd . +Efter at Jenny havde forladt hjelmsfjold , gik han +langsomt tilbage til landsbyen . Pludselig blev han +overrasket af Adolf Tøndesen , som hurtigt kom ham +imøde . +„ Hjelmsfjold , jeg har overalt søgt efter dig , “ udbrød +han med et glad blik . „ Men du milde gud , hvad +er der soregået med dig -— du ligner jo et spøgelse . “ +„ Det er intet ! “ svarede hjelmsfjold gysende . „ Men +du — hvad er der passeret dig , du er jo aldeles forandret ? “ +„ Ieg +har gjort en opdagelse min ven . Og med +din hjælp , håber jeg at kan opgøre min regning +med greven og frøken Janette . “ +En let bitterhed lå i hans tone , da han nævnte +den elskedes navn . Vi ville tilgive ham den . +Femtende . Kapitel . +Frelse af faren . +En heftig storm var opstået , hvorved det var +umuligt for kaptajnen på dampskibet , som sejlede imellem +København og England , at vove seilladsen , hvorfor + +han var i det dårligste humeur . Efter to dages +storm lagde blæsten sig nogenlunde , og intet kunne +nu tilbageholde den brave kaptajn at tiltræde sin rejse . +Men en ting foruroligede ham meget . Det var nemlig +kommen ham for ørene , at der hvilede en hemmelighed +over to af hans passagerer . +Det havde føjet sig således , at da de fleste passaserer +allerede vare komne ombord , havde kaptajnen i +tusmørket stået ved rælingen og set hvorledes en +droske hurtigt var kommen kjørendes , og holdt ved +broen . +To personer stege ud as vognen . Den ene var +en ung elegant klædt kavaler med fornemme manerer . +Hans ledsagerinde derimod var en tysk gemen udseende +kvinde . +Disse to bare en ung pige ud af vognen , som +var indsvøbt i kåber og tæpper , og som havde udseende +af en syg . Da de vare i begreb med at bære +den unge pige ud af vognen udstødte denne et kvalt +skrig der lød , som et hjælpeskrig , kvinden sfubbede så +hurtigt som muligt den unge pige tilbage i vognen og +kapiteinen syntes at bemærke , at der blev bibragt hende +et slag på hendes tilslørede ansigt som berøvede den +ulykkelige bevistheden . +„ De vil få mere besvær as hende , som de har ventet +dem , “ sagde den unge mand . + +„ Det kan de bare lade mig sørge for , hun skal nok +blive tæmmet / “ svarede kvinden . +„ Tror de , at de kan få jpigen ombord , uden min +hjælp ? “ +„ Ganske vist . Hun er allerede så tam som et lam . +God nat herre . “ +Kapitainen bemærkede at den unge mand tog noget +op af lommen og trykkede kvinden dette i hånden . +Formodentlig var det penge . Hun takkede , hvorpå +han hurtigt forsvandt . Allerede stod kaptajnen i begreb +at trænge sig frem og se hvad her gik for sig , +men i dette øjeblik blev han kaldt bort , og da han +vendte sig om for at se , ' hvor kvinden og den unge +pige var bleven af , var denne allerede kommen ombord , +med den syge , og dampskibet begyndte nu i fuld fart +at bruse frem . +Men uu gjorde den brave kaptajn sig selv bebrejdelser +at han ikke var ilet til , for at ses hvad +det havde at betyde . Under et hårdt idre , gemte +denne rå sømand et hjerte fuld af kvindelig blødhed . +Hjemme , i det lille hvide hus , som han nu styrede forbi +havde han en elsket kone og en flok hvidhårede +drenge , som vare ham kærere end hans eget liv , aldrig +forlod han sine , uden at en tåre flød ned af hans , +af solen brunede ansigt , og tanken på dem stemte +ham venligt imod ethvert hjælpeløs væsen . + +„ Måske har de bortført den unge pige , “ hviskedee +han medens han gik frem og tilbage på sit opfivatorium . +Hvem ved hvilke skammeligheder de have i +sinde med den stakkel , medens hendes forældre måske +ere fortvivlede over hendes forsvinden . Store +gud , når min lille Mary skulle passere noget lignende +— min marv , som også snart er en voksen pige . +Han forsløg sig , at have et skarpt øje med de hemmelighedsfulde +passagerer og ikke tabe dem af syne , +førend han havde fået noget nærmere at vide om +dem . +Skibet forfulgte hurtigt sin vej . +Blæsten blev igen stærkere , bølge på bølge styr- - +tede over dækket og gennemblødte passagererne , hvilket +fordoblede deres ovaler . I selve kahytten vare +alle syge , nogle lå henstrakt halvt bevidstløse , andre +befandt Dein i et sygeligt oprør . +I en af køjerne lå en ung pige , bleg og uden +bevægelse , som et lig . Oppasserinden som tilfældigvis +gik hen til sengen , blev forfærdet ved dette syn . +„ Hun er død , “ udbrød hun forfærdet . +Men en tyk kvinde , med et bredt grimt ansigt , +som sad på en stol , ved siden af den unge pige og +som havde en flaske med brændevin og vand i hånden , +så ganske rolig op til hende og svarede : +„ Død ! Nej hun befinder sig netop vel . “ ' + +„ Men hun må dog være syg ? “ +„ Jo , det er hun . “ +„ Alt for syg , til at kunne tåle en rejse over +søen . “ +„ Nej , langtfra , det er kun svækkelse , — en besvimelse +— det er det hele . “ +„ Så ? — men en smuk pige er hun , og hun ville +afgive et smukt lig , det må jeg tilstå . “ +Ved disse ord fjernede oppasserinden sig , men +anede ikke , at den bevidstløse havde forstået ethvert +ord . Læseren vil allerede have gættet , at den unge +pige , ikke var nogen anden end Rosa Dyring , som man +førte en skæbne i møde som hun aldeles ikke kunne ane . +Den gamle var ingen anden end tigerens kone madam +Danton . +Planen var rigtig bleven udført . De havde givet +. den unge pige et stærkt narkotisk middel , som havde bevirket +at hun faldt i en dødlignende søvn , men luften +og kørselen til dampskibet , bortdunstede en del af +den tåge , som havde neddysset hende . Hun var halvt +opvågnet da man bar hende ud af vognen , men et +velrettet slag af madam Dantons hånd bragte alt i +den gamle orden . Det var dette slag som kaptajnen +havde set hende bibringe sit offer . +Disse voldsomheder havde gjort den unge pige +klog , og da hun fik sin bevidsthed tilbage , mærkede hun + +at hun befandt sig ombord på et skib . Hun foretog +sig at afvente en lejlighed for at anråbe beskyttelse +og bistand hos en as de medrejsende . +Over en time kermpede skibet imod vind og vejr +uden dog at komme et skridt fremad . Skibet blev kastet +frem og tilbage af bølgerne og kun den energiste +førelse af skibet , som var anbetroet kaptajnen , +kunne passagererne takke for deres frelse . Det var +ingen under at kapitainens pligt optog alle hans +tanker . Det lykkedes ham at opfylde sin opgave . Overfarteu +til London blev lykkelig fuldført og en time efter +den bestemte tid , løb skibet ind i havnen . +Skjøndt det var temmelig tidligt på morgenstunden +var broen allerede opfyldt med en del mennesker som +med ængstelig urolighed havde ventet på skibets an- . +Kamst , som havde haft en svær kamp at bestå i denne +storm , derfor blev det modtaget med en almindelig +jubel . +Også Rosa hørte dette glædensskrig og forstod +hvad det havde at betyde . Passagererne som endnu +vare i kahyten udbryde ligeledes i glade udråb . Kun +for Rosa var udsigten på frelse , meget forfærdeligere +end den visse tyv . +En fortvivler beslutning opsteg hurtig hos hende . +Efter et kort ophold , havde skibet lagt an ved + +broen , og passagererne begyndte allerede at trænge Tem +over landgangsbroen . +Madam Danton rejste sig , lænede sig over den +syge og prøvede hende med et opmærksomt blik . Bleg +og stift , lå den unge pige foran hende — madam +Tanton var tilfreds . +! „ Alt vil gå godt . “ mumlede hun . „ Når Baptiste +den letfod , blot ikke har glemt at indfinde sig , at jeg +så kan blive fri for denne byrde . “ +Rosa hørte hvert ord . +Derpå følte hun sig forsigtig lettet ud af kvien ; +et tæppe og en kåbe blev derpå svøbt omkring hende . +Madam Danton tog hende derefter på sine arme og +bar hende op på dækket . +Kapitainen stod med en lygte i hånden , og sås +på udskibningen af passagererne , som mere død end +levende tumlede forbi ham . Pludselig fik han øje på +den gamle kvinde med den unge pige på armen . +Han husfede nu det hele og ville bane sig vej for at +nå disse . +Medens han således søgte at trænge sig frem , søgte +madam Danton ligeledes at nå landingsbroen . Men +trængselen var alt for stor , og da hun ikke ville opvække +mistanke , trak hun sig tilbage og satte sig på +en rulle tougværk . +Indtil nu havde Rosa hvilet sig på hendes skulder , + +som en livløs masse . Men nu var øjeblikket der +hvorpå hun havde sat sit håb . Nu måtte hun udsøre +det , som hun havde besluttet , for at frelse sig for +en ubestemt skæbne , som hun frygtede mere end +døden . +Med et rask Spring gjorde hun sig løs fra sin ledsagerinde , +stod et øjeblik stille , og styrtede sig derpå +henimod rælingen af skibet . +Madam Danton var så overrasket , at hun et +øjeblik var aldeles ude af stand at bevæge sig . Da +hun så op , nærmede kaptajnen sig til hende . +Som en pil , støj Rosa forbi ham . Han udstødte +et forfærdeligt skrig , da han så den unge pige springe +op på rælingen , og derfra ned i det åbne hav . +„ En ovinde overbord , “ lød det fra den ene ende +af skibet til den anden . +Forskrækket ilede kaptajnen hen til rælingen og +så efter Rosa , men det var alt for mørkt at han kunne +opdage noget af hende . Derved tabte han madam Danton +af syne . +Mængden som havde trængt sig fremad , gjorde nu +mere plads for at se efter den unge pige . Dette benyttede +madam Danton til hurtigt at forlade skibet , +da hun ikke ønskede at blive heltinden for denne forvirring . + + +da hun betrådte landet , kom to mænd henimod +hende . +„ Hvor er pigen ? “ spurgte den eue . +„ Bort , bort ! “ svarede hun hurtigt , og i en fart +ilede de nu fremad for at komme ud af denne menneskevrimmel . +„ Men +hvor i al verden er pigen henne ? “ spurgte +manden igen . +„ Hun er sprungen i vandet . “ +„ Så må hun også drukne , reddet kan hun ikke +blive , “ bemærkede manden ligegyldigt . +„ Gud være lovet ! “ svarede madam Danton . +„ De har godt at tale ! “ udbryd manden gnavent . +„ Ved denne historie tabe vi tusind rigsdaler . som var lovet +os , og hvem ved hvor meget mere , når hun virkelig +var så smuk , som man har påstået . “ +„ Smuk ? ikke andet end dumhed ! “ svarede madam +Danton . +„ De mener altså , at man har rost den unge pige +formeget ? “ +„ Derover kan de selv dømme . “ +„ Jeg , hvorledes det ? “ +„ Te vil formodentlig få den smukke at se i et +af lighusene , “ svarede madam Danton grinende , hvorpå +hun tog sin ledsager under armen og de skyndte dem +nu hurtigt bort . + +imidlertid var der bleven foretaget en hurtig eftersøgelse +efter den forulykkede unge pige , men alt forgæves . +Kapitainen +vendte nu tilbage hvor konen havde +siddet . Hun var forsvunden . +Han spurgte efter hende , kun en af skibsfolkene , +havde bemærket konen , da hun forlod skibet . +„ Hnn har taget flugten , den forbandede heks ! “ +Udbrød kaptajnen harmfuldt , det er bevis nok . O +gud , når sligt skulle hænde min lille Mary ! det ville +være et alt for hårt slag for mig . “ +Dampskibet blev tomt . Eftersøgelsen ophørte , Rosa +Dyrings lig blev ikke funden . +Sekstende kapitel . +Efterretningen . +Upå fremtidshåb var alt i bevægelse med forberedelsen +til Janettes bryllup . +Janette havde tabt alt håb . Hun følte ingen +kærlighed til sin forlovede , alt hvad der blev foretaget +var aldeles ligegyldigt for hende . Hun håbede og frygtede +ikke mere . +En dag havde baronessen med omhu meddelt +hende at hendes bryllup var bleven en måned fremsiyndet + +på grund af den gamle etatsråd Verners +sundhedstilstand . +Med største rolighed hørte Janette derpå og hendes +eneste svar bestod i en let skælven . +„ Efter min mening vil det være det bedste for +tig , mit barn , “ sagde baronessen . +„ Så lad det ske , “ var Janettes eneste svar . +Den eneste som kunoe udrive Janette af denne lettargi , +hvori hun stedse befandt sig , var Jenny Melbourne . +Fra det første øjeblik hun havde set hende , havde hun +havt en uovervindelig modbydelse , ja næsten skræk for +hende . Hun flyede hende , så meget som muligt — +men Jenny som havde bemærket det , glædede sig kun +derover . Hun lod ingen lejlighed flippe , hvor hun +kunne påtrænge sig hos hende , og det morede hende +meget af henlede samtalen på ting , som hun vidste +af det gjorde Janette mest ondt . +I denne hensigt , ventede hun en morgenstund i +korridoren på Janettes komme , og for af aflede mistanken , +gik hun og beså malerierne , som hang langs +med væggen . +Endelig kom Janette . Hun var denne morgenstund +meget smuk . En let rødme farvede hendes kinder , og +de blonde lokker glindsede som guld , når hun gik forbi +vinduerne og solstrålerne faldt på hende . +. „ De er i dag ualmindelig smuk , min kære , “ udbrød + +Jenny , medens hun rakte Janette hænderne . „ Jeg ønskede +af tale med dem , postbudet har nylig været her , +og jeg har mange nyheder af meddele . “ +„ De må føre en betydelig korrespondent , “ svarede +Janette blid . +O , ja , — jeg har så mange venner , og jeg skriver +gerne . Jeg behøver sympathiet — uden denne +måtte jeg dø . +Janette hørte med utålmodighed på hende . +Hendes indre sagde hende tydeligt , hvor falsk denne +unge pige var . +„ Og de har efterretninger for mig ? “ spurgte Janette +forundret . +„ Dem har jeg . De erindrer dem vist , at jeg for +nogen tid siden fortalte dem om den unge pige , hvis +fader døde i fængslet ? De erindrer dem måske , at +jeg fortalte , at hun ville udvandre ? “ +Den skælven som overfaldt Janette viste kun alt +for tydeligt , hvor pinligt dette berørte hende . +„ Det lader til , som om jeg ikke har været rigtigt +underrettet . Den unge pige er rigtignok afrejsf , men +hun er kun rejst til England . Man tilskriver mig , at +hun var ombord på det engelske dampskib , som nær +var gået under i den sidste storm . “ +„ Men skibet blev frelst ? “ +„ Ganske rigtig . “ + +„ De ! stakkels barn — jeg beklager hende . “ +„ Gør de det virkelig ? “ +I dette spørgsmål fremtrådte Jennys onde hensigt +tydeligt frem . +„ Ganske vist , “ svarede Janette , medlidende . „ Hun +er så ung , så uerfaren , og må allerede gå så meget +igennem . “ +„ Også jeg har følt megen deltagelse for det +stakkels barn , da hun gjorde mig til sin fortrolige , og +jeg havde beklaget hende endnu mere , når hun ikke +havde været så glad og forhåbningsfuld . Det er +neppe muligt at beklage et væsen , som er opfyldt af +så meget håb ; “ svarede Jenny . +Janette forstod godt hendes mening . Hun vrededes +. knn på sig selv , at hun havde tilladt Jenny at gjennemskne +sin dybe indesluttede kærlighed . +„ Hvad kunne dog bevæge den unge pige , til at +forlade sit fædreland . Hvad kan hun vel vente sig for +noget godt i et fremmed land ? “ udbrød hun . +Jenny smilede ondskabsfuld , ved dette spørgsmål . +„ Jeg frygter for , at hun har gjort et overilet +skridt ! “ vedblev Janette . +„ Det kommer an på omstændighederne , “ svarede +Jenny . „ Jeg er ikke så nøje underrettet om tingene , +men så temmelig godt kan jeg dog gætte mig dertil . +Da jeg ved , at deres unge ven , hr . Adolf Tøndesen , + +nærer en levende deltagelse imod denne unge pige , og +da jeg hører , at hun er rejst til England , hvorhen han +allerede er taget i forvejen . . . “ +„ Han til England ? — har Tøndesen da forladt +Danmark ? “ +„ Ja , — ved de ikke det ? “ +„ Jeg , hvorledes skulle jeg vide det ? “ +„ O ve ! nu er deres smukke couleur forsvunden , +og jeg er den nskyldige årsag dertil . Men hvorledes +er det dog muligt , at te ikke ved noget derom ? Enhver +i omegnen ved , at Tøndesen og hans uadskillige +ven Hjelmskjold allerede for nogle dage siden pludselig +er taget bort fra denne omegn . Dengang kunne jeg +ikke forklare mig , hvad de havde i sinde , men brevene , +som jeg nylig har modtaget , opklarer det hele . “ +„ Undskyld mig ! “ udbrød Janette . — „ Tager de +ikke fejl — er de aldeles sikker i deres ' sag ? at Tøndesen +er taget til England ? “ +„ Jeg er aldeles overbevist derom . “ +„ Og det — det stakkels barn er fulgt Harn ? “ +„ Ikke fulgt ham , men rejst bort med ham . “ +„ Med ham ? “ +„ Ja , hvorfor ikke det ? “ +I dette øjeblik kom en vogn rullendes over slotsbroen . +Jenny +så hurtigt ud af vinduet og udbrød glad : + +„ Det er Oskar ! O , hvor jeg er glad ! jeg må nu +forlade dem min kære , for at hilse på ham . De kan +ikke tro , hvilke gode venner vi er blevne . Men netop +derfor vil jeg skænde på ham , at han har stjålet sig +bort herfra og endog har medtaget Verner — det +uhyre ! “ +Uden at afvente Janettes svar , ilede hun hurtig +bort . +Ta hun havde nået enden af korridoren , vendte +hun sig om , og udbrød truende : +„ Dær har te igen fået en bitter trik at fordpie , +min høibårne frøken ! ha , hvor det glæder mig ! — +og nu vil te komme til at holde bryllup . Ethvert +blegnæbet mælkeansigt , vil man naturligvis invitere , for +at forsfjønne brylluppet . Alig inviterer man naturligvis +ikke ! Jeg er ikke god , ikke fornem nok , til at være +den høibårne frøkens brudepige . Af alt hvad der +skeer her i huset skal jeg være uvidende om . — men +de skal invitere mig , de skal opfordre mig til at være +en af brudepigerne , men jeg vil afslå det . . . . Ah , +Oskar ! “ +De sidste ord vare rettede til Oskar , som kom op +ad trapperne og som ikke forrådte den mindste glæde , +da han bemærkede sin smukke plageånd . +„ Er den forlorne søn endelig vendt tilbage ? “ +Spurgte hun . + +„ Når de dermed mener om jeg er kominen tilbage , +så har de ret . Jeg er nu ked af driveriet , +derfor er jeg kommen tilbage . “ +Ved disse ord støttede han sig imod rækværket og +korsede armene . +Jenny stod lige overfor ham . De skyer , som endnu +for et øjeblik havde fordunklet hendes smukke ansigt , +vare nu aldeles forsvunden . +Medens således stod ligefor hverandre , hørteds +uran en brusen af en silkekjole . Det kom nærmere og +førend de kunne fortsætte deres samtale , stod baronessen +for dem . +„ Ah min kære dreng , “ udbrød hun glad overrasket , +„ jeg vidste ikke , at du var kommen tilbage . “ +„ Nu seer du det jo , “ var hans uvenlige svar . +„ Ak , hvor jeg er glad , “ vedblev den kærlige moder , +og greb hans hånd . „ Jeg ønskede så gerne at . +Tale med dig . “ +„ Narrestreger ! “ mumlede Oskar . +„ Det er alvorligt , kære søn , “ svarede baronessen . +„ Gør kun ikke så meget snak , af så lidet , ligesom +om jeg skulle være gal nok at tro derpå , “ svarede +den elskværdige søn . „ Jeg ved meget godt , af +du ønsker af jeg skal forblive her , men kun alene , +fordi jeg ikke bruger her så mange penge som i byen . +Du og greven , i er nu engang et par gamle gniere . “ + +„ Men Oskar ! “ +Baronessens ansigt brændte af skam , da hun +hørte sin søn så uærbødigt tale om hende , men hun +blegnede , da hun vendte hovedet til siden og bemærkede +Jenny , som ikke havde sjernet sig , og med ftt sædvanlige +hånende smil , havde stået og hørt det hele . +„ Det er den fulde sandhed , “ tilføjede Oskar medens +han rejste sig i vejret for af begive sig bort . +„ Jeg beder dig , bliv et øjeblik , kære Oskar , jeg +har så meget af sige dig . “ +„ Også jeg ønskede gerne af tale med den unge +Greve , “ bemærkede Jenny blid . +„ Godt , min søn vil vistnok komme til dem , så snart +han forlader mig , “ svarede baronessen med kold +høflighed . +„ De er meget venlig —- men så ville det være +for sildigt , “ svarede Jenny . +„ Virkelig ? — godt , når deres meddelelser er +af en så stor vigtighed . . . “ udbrød baronessen +harmfuld . +„ Gør dog ikke så megen vrøvl ! “ afbrød Oskar +dem . +Baronessen vendte sig hnrtig om til Oskar og så +på ham med et blik i hvilken man kunne læse den fornærmelse +som der var bleven hende tilføjet . Oskar forstod +godt dette udtryk og udbrød i en skoggerlatter . + +„ Kom nu , Oskar , “ sagde hun og steg op af trapperne . +„ Kun +et par minutter , “ udbrød Jenny med et +blik og en stemme , som Oskar ikke kunne modstå . +Baronessen som bemærkede at Oskar ikke sulgts +hende sagde intet , men skyndte sig hurtigt for at nå +sit værelse , hvor hun kastede sig på en sofa , og udbrød +i bitre tårer . +Imedens fulgte Oskar Jenny på sit værelse . Hun +tog sit broderi og satte sig ned . Oskar sad sig ved +hendes side . +„ Så — lad os nu høre deres nyheder , “ udbrød +hun . +Jeg har kun lidt at fortælle , “ svarede han , „ Det +meste ved de — mødet med deres brøder og overfarten +med den lille Dyring , har jeg gjort dem bekendt +med . Jeg forlod den unge pige ved dampskibsbroen , +hun er bleven i madam Dantons hænder , og skønt +det var en forfærdelig storm , håber jeg dog at de +har nået målet . +„ Nået det , har de , “ svarede Jenny roligt . +„ Hvorledes ? — har de allerede fået efterretning ? “ +Spurgte Oskar forundret . +„ Jo — jeg modtog dem imorges . “ +„ Og pigen , — har hun lykkelig nået London ? “ +„ Nej . “ + +„ Forklar dem tydeligere . “ +„ Så hør da : jeg skal fortælle Tem mere om denne +historie end hvad jeg har fortalt Janette derom . Hnn +ved , at Rosa Dyring er rejst til London , tilligemed +Adolf Tøndesen . “ +„ Er han virkelig ? “ +„ Jo , han er pludselig afrejst , og grunden til denne +rejse , skal te se at ndspeide for mig . Janette tror +at han er taget bort med den unge pige , men te ved +naturligvis at sagen forholder sig anderledes . Tøndesen +er først rejst en dag senere — så meget senere , +at det var umuligt for ham , at træffe sammen med hende . +„ Ikke muligt , hvorfor det ? “ +„ Hvorfor ikke ? Har de da ikke bemærket min kære +dreng , at selve forsynet tager sig af vore affairer ? +Således har jeg af en skrivelse erfaret at en uforuseet +lykkeligt tilfælde er indtruffet . “ +Oskar blev mørkerød af vrede . Han var aldeles +ikke indforstået med de forventninger , som lå skjult +under disse ord , og han delte ikke dette forlangende +efter lønnen , som den snue skabning tydede hen på . +Trods al hendes umage , var det ikke lykkedes Jenny , +at frembringe et indtryk af kærlighed til hende i ham , +som det ellers lykkedes hende hos enhver mand , med +hvem hun kom i berørelse . Oskar beundrede hende , +frygtede hende , men han elskede hende ikke . + +„ Jeg sagde dem allerede at jeg ikke kan opdrive +noget bevis for grevens uskyldighed . “ +„ Er de da i besiddelse af så liden opfindelsesevne ? “ +„ Men +hvad har det at gøre med vore anliggender ? “ +Spurgte Oskar . +„ Te kan dog nok indse , at når vi vil bevæge +greven til høimodighed imod os , så må det være +vor første opgave , at bevise ham en vigtig tjeneste . +Se så — for i dag kan det nu være nok . Gå nu +til baronessen og udson dem med hende . Det kunne +måske hændes , at vi trængte til hendes hjælp . “ +Hermed var samtalen til ende . Jenny rejste sig +og medens hun nynnede en vise , fjernede hun sig . +Oskar derimod begav sig til sin moder . +Det var ganske rigtig , som Jenny havde sagt . +Adolf Tøndesen var virkelig rejst til London . +Hvad der havde foranlediget ham til denne rejse , +var ikke så let at gætte . De åbenbarelse ! som han +havde modtaget af den gamle missionair , havde kastet +et nyt skær på den unge mands stilling . +De få hemmelige ord , som han havde hørt af +den ulykkelige Dyring Tøndesens mund , fik nu en bety +dning , som næstenopsyldte ham med glæde . +„ Når jeg skulle være en søn af Daniel Tøndesen +— en søn af den anden søn , af den afdøde grev + +fly , altså nu den rigtige arving til familietitlen , så +bliver resultatet , at ikke Janettes fader , som havde +behandlet ham med hovmod og ringeagt , men at det +var ham selv som tilkom besiddelsen af grevskabet med +dens titler . +Det var en stolt tanke for den unge Aland . Men +hvilken afgrund lå der ikke imellem sine forhåbninger +og opfyldelsen af samme ! Den stakkels Dyring Tøndesen +havde bødet med sit liv , for at komme i besiddelse +af grevskabet , og skønt hans udsigter , sukkede han +dybt , når han overskuede den ørken , som omgav ham +sra alle sider . +En hel tag opholdt han sig på præstegården , +for at høre mere , men den ganske missionair , var bleven +så afkræftet af den megen talen , at han var falden +tilbage i en sovesyge , som havde de betænkeligste +følger . +Da Adolf vidste at den ganske præst ville have +meddelt ham slutningen af fortællingen , besluttede han +at bryde seglet på pakken som han havde modtaget . +De oplysninger som han her sore ' andt vare vel +ikke mange , men nogle vare af stor vigtighed for ham . +Skriveren meddelte , at den første søn af grev +Daniel fly , måtte af en eller anden grund , være bleven +sendt fra Italien til rouen , for der at blive opdraget . + + +når dette forholdt sig således , så var Adolf ' +Tøndesen , som havde fået det antagne navn efter +faderen , den rette arving af navnet og godset . Adolfs +hjerte bankede af glæde , ved den tanke at det måske +kunne lykkes ham , at legimitere sig som den rette Greve . +Han tvivlede ikke et øjeblik , at det havde været denne +Daniel Tøndesen , som havde været gift med Amalie +Morand og fåledes var hans rette fader . Hans salig +afdøde tante havde så lidt talt om sin søster og +hendes mand , som tidligere havde været skibslieutenant , +men senere var bleven missionair . Hans forældre +vare døde tæt efter hverandre af choleraen , og ha-vde +således , ladet ham stå ene og forladt i verden . +Men der manglede ham endnu gyldige beviser . ' +det første bevis var giftermålet imellem grev da- ' +niel fly , som af Adolfs fader , ligesom om hans fødsel . ' +ligeledes måtte det opklares i hvilket familieforhold +den afdøde Dyring Tøndesen og hans datter stod til +ham . Adolf tvivlede aldeles ikke på , at den stakkels +Dyring måtte være den første søn , af grev Daniel +fly , og således måtte være hans onkel , men som den +hævngerrige amme havde skaffet til side . Biblen og +papirerne som Dyring havde lagt så megen vægt på , +havde vistnok været et farligt våben imod den nuværende +grev fly . + +Adolf kunne ikke undlade ast tænke , om den gamle +tyring vel havde anet , hvilken farlig medbejler ban +var , og i hvis hænder han havde anbetroet sit barn . +„ Bien lad ske hvad der vil , “ udbrød han , „ hans +tiltro til mig skal ikke blive skuffet , og hvorledes forholdene +også ville sremstille sig , så skal Rosa Dyring +ikke komme til at tabe noget derved . Skulle jeg blive +rig , skal hun dele min rigdom med mig , og hendes +lykke skal være mig ligeså kær som min egen . Men +beviserne — hvor finder jeg beviserne for mine fordringer ? “ +Hans +eneste håb bestod den , at den gamle missionair , +måske kunne bringe lys i dette mørke — men +den gamle mand var over de halvfemsindstyve år , og +nærmede sig med hver dag døden . +Han besluttede derfor at tage over England til +Paris , for , måske lykkedes det ham her , i den ene , +eller anden fransfe by , at opdage i kirkeregisterne , hans +eller faderens fødsel . +Denne beslutning var det , som han meddelte hjelmstjold , +da han mødte ham på tilbagevejen , fra sit +møde med Jenny Melbourne . +To dage efter var Adolf på vejen til London . +Her måtte han opholde sig i nogle dage , førend der +gaves en lejlighed , for at tage til Frankrig . Mismodig + +sad han sn dag i et hotel og læste aviserne , og +uden at vide det , udbrød han : +„ Gud give , at jeg var i montrens . “ ( det sted +hvor brylluppet havde fundet sted . ) +en ung mand , en sveikzer , som sad ved det samme +bord , hørte disse ord . +„ Om forladelse min herre , de taler om monnene , +ikke sandt ? det er min fædreneby , “ sagde den +unge mand . +Der lå en venlighed og ligefremhed i den unge +mands tiltale som Adolf sandt behag i . Han gav +ham derfor et venligt svar , vedføjede nogle forespørgfler +om montrene , og var således snart fordybet i en +ivrig samtale . Den unge mand fortalte , hans navn +var , Ernst Myron , og var en søn af præsten i monirene , +og var i London en kort tid i besøg , men ville +med det første rejse tilbage . +„ De er sønnen af præsten i montrene ! “ udbrød +Adolf overrasket . „ Har deres fader været der længe +— er han måske bleven sin faders efterfølger ? “ +„ Nej , det ikke . Hans ungdomstid har han tilbragt +i Paris . I montrene har han kun været i femogtyve år . “ +De forhåbninger som Adolf havde gjort sig , svandt +hurtig igen . +„ Det gør mig ondt , “ svarede han . „ Jeg troede +allerede at forsynet , havde stillet mig en mand på + +min vej som var i stand til , at bevist mig en stor +tjeneste . “ +„ Min fader vil vist gøre alt , hvad der står i +hans kræfter , “ var den unge mands venlige svar . +„ Navnet af hans søn , vil være nok , til at formå +ham til alt . “ +Adolf meddelte sin nye ven , ar hvilken beskaffenhed +hjælpen bestod i , som han trængte til , men talte +ikke om , hvilke fordele han kunne høste deraf . +„ Hvad te løger , i montrene , vil ikke blive vanskeligt +af finde , “ svarede han . „ Jeg tør gerne sige , af +næsten i et helt århundrede , er der ikke forefalden +så mange bryllupper , af det skulle blive umuligt af +tilvejebringe beviser af samme . Det kan endog være +muligt , af der kan gives gamle folk der i byen , som +kan erindre brylluppet af et dansk brudepar . Til den +tid især må det have været en sjælden begivenhed . +Men hvad efterlysningerne i Paris anbelanger , så +lover jeg dem , af anvende al min indflydelse , som +jeg besidder og af gøre hvad jeg kan , til fordel for +deres bestræbelser . “ +Adoli blev meget glad , og da han for øjeblikket +ønskede af gå hjem , tilbød den unge mand , af følge +ham et stykke vej , da han ville besøge en ven , en +maler , som boede i nærheden af hotellet . +„ Det er en god dreng , men han er kun lidt letsindig , “ + +sagde den unge mand muntert . „ For af tilstå +sandheden , besøger jeg ham i dag , for at tage +hans ny model , en ung dansk pige , i øjesyn . “ +„ En dansk ? “ +Adolf kunne ikke forklare sig en forunderlig følelse +som overfaldt ham . +Da de unge mænd bøjede om et gadehjørne , befandt +de sig pludselig iblandt en skrigende , gestikulerende +mennesfeflok . I samme øjeblik blev mørket oplyst +as et ildrødt skær . +„ Det : r ildebrand ! “ udbrød Myron . „ Se , se +— o himmel — det er min ven , malerens huns , som +brænder — stakkels Philipp ! “ +Adolf hørte ikke mere . +Frygten for den unge danske , opfyldte hans hele +sjæl . Med et sæt , sprang han over barieren , hvormed +gaden var bleven spærret , og ilede hurtigt henimvd +det brændende huns . +Det var et huns , med en forudstående balkon . +Medens Adolf ilede over gaden , få han op imod +vinduerne , som blev oplyste af luerne . Han så i +baggrunden as balkonen , en fruentimmerskikkelse , som +løb frem og tilbage . +Den ulykkelige hævede hænderne i fortvivlelse op +imod himlen ; formodentlig råbte hun om hjælp , men + +hendes stemme blev overdøvet af ildens knittren , vandets +susen og skrigene af folket . +Adolf standsede lige under balkonen . +Uden overvejelse var han styrtet fremad , kun efterkommende +en mennsskekærlig følelse for at hjælpe — +ber tilbød sig en lejlighed for ham , at komme den ulykkelige +tilhjælp . +„ Spring ned , spring ned , “ skreg han — „ jeg skal +gribe dem , vær ikke bange , spring kun trøstig ned . “ +Den ulykkelige hørte hans stemme , og udbrød i +et glædesskrig . +I det næste øjeblik sprang hun ned fra balkonen . +Diede den yderste anstrengelse lykkedes det avols +at opfange hende i sine stærke arme , og skønt den +unge pige , kun næsten var er barn og så let som +en fjær , så fordoblede vægren sig dog , ved horden +af faldet . +Men hvorledes følte den unge mand sig belønnet , +for sin anstrengelse , da han ved skæret ar luerne , +opdagede hvem han havde frelst , fra en frygtelig +død . +Det var Rosa Dyring . + +syttende kapitel , +frelsen . +Såsnart madam Danton og hendes tvende ledsagere +havde forladt landingsstedet på broen , ilede +de hurtigt ind i en Sidegade af byen , hvor de til sidst +standsede foran et hus , som havde udseende af et +vcertshnus . +Da de trådte ind af gadedøren var det dælmørkt . +„ Pas på trappen , madam . Følg Gilbert ! “ udbrød +den forangående som forsvandt hurtig i mørket . +Pludselig blev trappen oplyst af en mand , som lyste +med en gammel tranlampe over rækværket ned på +trappegangen . +„ Ah , Gilbert og madamme — men alene ! “ udbrød +en hæs slemme . Derpå hilsede han gnlanr på +madam Danton . +„ Te er i dag meget smukkere end ellers , min putte +— men hvorfor kommer te alene ? “ og skønt han var +idet høflighed , kunne man dog se på hans ansigt , al +lette bragte ham uo af al fatning . +„ Javel Paul , vi komme alene , men af gode grunde , +madammen vil nok forklare dig det , “ -varede Gilbert . +„ Jeg kan ikke forlange , al madammen gør sig den +ulejlighed . “ + +„ Det er aldeles ingen ulejlighed . — historien er +kun alt for hurtigt fortalt , “ brummede tigerens kone . +„ Vi bragte den nederdrægtige taste lykkelig og vel ombord +— overfarten løb også lykkelig af — men pludselig +— fanden skal tage hende . . . “ +„ Jeg forstår , gendarmerne eller politiet ! “ afbrød +Paul hende . +„ Ikke noget af sådant . Ingen havde en anelse +am , hvad vi foretog os . Men , den forbandede tafle +har selv fordærvet det hele , og det på den afskyeligste +måde . Det er endnu aldrig forekommen mig , i min +praklis . “ +„ Om forladelse madamme , men de har endnu +ikke fortalt mig , hvad hun har gjort . “ +„ Gjort ? — nu , hun er sprungen overbord og det +så hurtigt som et lyn , “ svarede madam Danton +rasende . +„ Forbandet , madamme ! Hun er altså druknet , og +således tabt for os ! men hvad skal nu min ven , maleren +Philip gøre ? Han er netop i begreb med at +i begynde på sin Venus aphradite . “ +„ På hvilket ? “ spurgte madam Danton . +„ Hans Venus — sit billede . Det er den højeste +tid dertil — han har allerede længe ventet på den +smukke danske model . “ +„ Ia , lad ham kun vente . Ligesom vi ikke havde + +her ligeså smukke piger som i Danmark ! Dumheder . +Grækernes Venus , det ægte forbillede af skønheden , +var i grunden en englænderinde — det vil jeg bevise , +en englænderinde , dumheder . Jeg vil endog sværge +på at madam Danton er af engelsk herkomst . +„ Ganske vist , “ svarede Paul , og madam Danton , +som rigtignok ikke forstod noget af Venus , eller grægisk +skønhed , begreb at man havde sagt hende en kompliment , +og smilede nu med en huldsalighed , som hendes +brede koparrede ansigt var i stand til at fremvise . +„ I grunden havde jeg ganske andre udsigter med +den unge pige , “ ytrede Gilbert , „ jeg ville . . . “ +Men han kom ikke til at fuldende , da den anden +mand som havde modtaget madam Danton , uu kom +ind i værelset . Han blev nu hilset af Paul , og alle +bleve nu førte igennem en del værelser , til et lille +Kammer som var opfyldt af tobaksrøg og brændevinsstank . +Såsnart +selskabet var trådt indenfor låsede +Paul døren af . +Det værelse hvor de befandt dem var så godt +skjult , at selve politiet , som flere gange havde gjort +husundersøgelse , endnu aldrig havde kundet opdage +det . +I denne nat hvorom vi tale , var det en lykke for + +Paul at sn husundersøgelse ikke fandt sted , da det dog +kunne hænde sig , at det kunne blive opdaget . +Hele værelset var for øjeblikket udstyret som en +Bazar . På bordet lå handsker , bånd , parfumerier +og hundrede andre luxusgjenstav . de , medens der lå +pakker af silke , Fløiel og kostbare kniplinger rundt +omkring på gulvet . +Alle disse genstande skulle smugles ind i tanmark . +En +del af disse varer skulle madam danlon +tage med til København . En anden del deraf , skulle +tigeren hente , og resten skulle blive bragt ombord +på et skib , hvis ejermand , , blev ventet hvert øjeblik . +„ Peter plejer dog ellers af være punktlig/ ' sagde +værten gnaven . „ Jeg kan ikke blive klog på , hvor +ban bliver af . “ +„ Der må være forefaldet noget , “ svarede gilben +„ Var der passeret mig sligt i Italien , “ vedblev +værten , han havde den vane af hentyde på en tid , +bvor ban havde været høvedsmand for en bande , jeg +mener når en af mine brave , havde tilladt dem af +udeblive efter den fastsatte tid , så havde jeg skudt +ham ned som en hund men desto værre , verden bliver +mere og mere udartet . “ +Sådan talte de endnu længe , indtil de blev afbrudt +af en stærk banken under gulvet . + +„ Der er han , “ udbrød Paul fornøjet . +Hurtigt bøjede han sig ned , og trykkede på en +knap som var anbragt i gulvet . En del af gulvet +skuppede sigtilside og gjorde plads nok til , af en mand +magelig kunne krybe derigennem . +Lidt efter kom virkelig et skaldet hoved til syne , +derpå lidt efter lidt skikkelsen af en mand der var +klædt , halvt som skipper og smugler . +„ I kommer noget sent , “ tiltalte værten ham gnavent . +„ Jeg +ved det , “ lød svaret , „ og dertil er jeg så +våd som en fisk . “ +„ Hvorledes det , hvad er der passeret ? “ +„ Passeret ? intet ! “ brummede Peter Langlois ; så- § +ledes var hans navn . „ Jeg har været en nar , det er +det hele . “ +„ Du plejer ellers ikke , at lade dig holde for nar +du er dag ellers ingen dumrian . “ +„ Så hør da . — mit skib lå fiks og sændig i +havnen til i al hemmelighed at stjæle mig bort . — +ethvert lys var slukket , alt så faus som i et musehul , +og bvem der havde set det lille fartøj således liggende , +kunne have svoret på , at der ikke var en mand +ombord . Men jeg var der og vågnede med begge +øjne . Jeg havde sat mig imellem nogle sammenrullede +sejl og kunne ikke ses af nogen , men kunne bemærke + +alt , hvad der passerede rundt omkring mig . Jeg så +hvorledes damperen nærmede sig , løb ind i havnen , og +lagde sig for Anker . Ved lampens skin kunne jeg se +passagererne forlade dampskibet , og i kan tro , jeg tog +enhver skarpt i øjesyn . “ +„ Ja , det kan vi begribe . Du havde jo din egen +fordel for øje . “ +„ Godt . — men pludselig hørte jeg et skrig , derpå +en plaske » i vandet , og så blev den ene side +af skibet oplyst af lamper . . . “ +„ I har altså set , da pigen sprang i vandet ? “ +Asbrpd madam Danton ham . +„ Oho , — det har altså været et Spring ? jeg +troede at det havde været et fald . Naturligvis har +jeg set det , men jeg tænkte ikke videre derover — det +vedkom jo ikke mig . — et druknet fruentimmer eller +en hund , det er for mig akkurat det samme , det er i det mindste +min mening . “ +„ Hvad i mener , kan være temmeligt ligegyldigt . +I må heller sortælle os , hvad i gjorde . “ +„ Intet har jeg gjort . “ +„ Hvad skulle han vel have gjort , “ spurgte Gilbert +forundret . +„ Det er rigtignok fandst det var farligt , og han +kunne jo heller ikke vide at det var en dame . “ +„ Men jeg erfarede det snarst “ svarede skipperen . + +„ Jeg ønskede at jeg ikke havde erfaret det . I kan tro +jeg sad og kukelurede , jeg måtte naturlig forholde mig +rolig . Men lidt efter lidt blev alt roligt på dampaskibet , +og jeg begyndte nu at stikke hovedet vejret og +at se mig omkring . Da i ved at jeg har et skarpt +øjesyn , varede det heller ikke længe , sørend jeg opdagede +noget svømmende på vandet og som den brusende +strøm rev hurtig med sig . Jeg begreb straks hvad det +var , og rigtig , da jeg så nøjere til , kunne jeg tydeligt +se et hvidt ansigt som svømmede over vandet . +Som et lyn sprang jeg ned i båden , løsnede den og +roede nu ud imod dn ulykkelige . Det var på den +høje tid , da jeg nærmede mig hende var hun nærved +al synke . Uden videre sprang jeg i vandet , tog fat i +hendes hår og svømmede med hende hen til båden . +Et minut derefter havde jeg trukket hende op . “ +„ I brave mand , har i virkelig gjort det ? “ udbrød +madam Danton , idet hun græd af glæde . +„ Vistnok har jeg gjort det . Hun er forbandet +smuk . “ +„ Var hun levende eller død ? “ +„ Intet af begge dele . “ +„ Hvad vil i sige dermed ? “ udbrød Paul smilende . +„ Jeg vil sige , at i det første øjeblik kunne ingen +vide om hun var i live eller om hun var død . Ganske +forsigtigt bragte jeg hende ombord på skibet , men nu + +ærgrede jeg mig over min egen dumhed , at have udsat +mig for fare , og have bebyrdet mig med en gov handling , +som man kalder det . Alen så tænkte jeg igen : +når hun er død kan jeg jo blot kaste hende i søen , +og når hun lever , så kan hun måske indbringe dig +en lille bisortjeneste . — måske der kan være nogen +som betaler dig for det kvindemenneskes redning . “ +„ Der har i ikke taget fejl , min ven . Jeg skal +betale dem for hendes frelse , “ svarede madam Danton . +„ Vil i betale mig for det stykke kadaver ? “ spurgte +skipperen forundret . +„ Ganske vist , når hun endnu er ilive , så skal jeg +udbetale dem en passende belønning . Synes i ikke +også , mester Paul . “ +„ Jo vist , ganske rigtig , det er også min mening +— vi må give den brave skipper en belønning , hvor , +meget , det kan vi så afgøre , “ svarede den forsigtige +vært . +„ Men lever hun virkeligt ? “ svarede madam Danton +påny . +„ Det lader i det mindste til det , — jeg har indesluttel +hende i kahytten . Jeg har svøbt hende i et +par uldne tæpper , og jeg tror endog at jeg har bemærket , +hvorledes hun trak sit vejr . “ +„ Vi må se at skaffe hende bort fra skibet , og + +passe godt på hende , at hun ikke for anden gang skal +gentage denne streg , “ sagde madam Danton . +„ Det er let nok sagt , “ svarede skipperen og trak +på skulderen . „ Eller vil i måske udføre det stykke +arbejde , madamme ! “ +„ Jeg ? nej . — det er vist meget bedre , at jeg sket +ikke lader mig se for hende . Hun frygter og nærer +mistanke imod mig . Måske min nærværelse kunne +bringe hende til et andet fortvivlet skridt . Det er en +stor lykke at hun denne gang er bleven frelst — er det +ikke et stort under , mester Paul ? Men sig mig nu også +eders mening , hvad vi bør foretage os . “ +„ At bringe hende bort i nat , ville måske opvække +mistanke , min kære madam . At hun skulle forsøge at +tage sig et andet koldt bad , behøver vi vistnok ikke at +frygte — nej , nej — det gør hun ikke . — så lad +hende foreløbig blive hvor hun er , og i morgen nat skal +Peter og jeg nok bringe denne sag i orden . +„ Og jeg , “ spurgte madam danten . +„ De har blot at forholde dem ganske rolig i et +par dage . En så smuk dame som de , vil nok vide +at sinde adspredelse på en behagelig måde , “ svarede +værten galant , idet han blinkede med øjnene . +Derved blev det . + +ten anden nat havde skipperen allerede ventet +længe på værten , mester Paul , for ved hans hjælp +at bringe den livløse i et sikkert gemmested , som læseren +snart skal blive bekendt med . +Nede i kahpten fik man øje på en fruentimmerstikkelse , +som lå udstrakt på gulvet på en madrasse . +En mand bøjede sig over hende og lyttede efter hendes +åndedræt . +„ Det havde vist for lang tid siden været forbi +med hende når jeg ikke khavde forfrisket hende med +Pauls brændevin , “ mumlede manden . „ Hun har været +for længe i vandet — alt for længe . “ +Den sovende sukkede dybt . +„ Igen ! Alletider sukke og stønne . Hvorfor fanden +i kan hun da ikke lukke sine giukker op og vågne , når +hun dog vil leve . “ +Medens han således talte til den sovende , lod +han lyset af lampen falde ned på hendes ansigt , derpå +ventede han . +Efter kort tid blev bans umage belønnet ; den +unge pige bevægede sig og åbnede derpå øjnene . +Det var Rosa Dyring . Da hun åbnede øjnene +sukkede hun igen , medens et ord blev ganske sagte udtalt . +Navnet var Adolf , som kom over hendes læber . +Stakkels Rosa . + +i dette øjeblik blev skipperens opmærksomhed afvendt +ved en støjende lyd . Det var en mand som med +raske skridt gik hen over dækket og nærmede sig kahyten . +Forskrækket +over enhver lyd , greb skipperen en stor +kniv , som der lå på bordet , og ventede nu hvad der +ville komme . +Straks derefter kom en mørk skikkelse til syne ved +indgangen til kahyten , og gik roligt ned af trappen +„ Peter Langlois , “ hviskedee stemmen . +„ Langlois Peter , “ svarede skipperen og blev igen +rolig . +„ En lille tyk mand , med et grovt hvidt halstørklæde +og en stok med guldknap , kom nu ned i kahyten . +„ Doktor +Paul ! “ udbrøds skipperen grinende . „ I +er altså virkelig kommen ? “ +„ Ganske vist , “ lød svaret , som blev fulgt af en +stærk blinken med øjnene . „ Altså det er den syge ? +Herregud , den stakkel , hun seer meget medtaget ud . +Hun må have lidt meget . Ere mine foreskrifter nøjagtigt +efterkomne ? Så ung endnu , og må allerede +gå så meget igennem . Hvorledes har hun det ? Har +de bemærket nogen forandring ? “ +Det var mester Paul , som forestillede sig her i et +ganske nyt kostume . + +„ For øjeblikket har hun det temmeligt godt/ ' svarede +Peter smilende . „ Nn kan vi med vished sige at +hun er srelst . Hun har fantaseret meget , snan fortalte +hun det ene og snart det andet , så at man ikke +kunne blive klog på noget , men te er en erfaren +mand , hr . Doktor , og vil nok forskaffe den unge pige +hendes sundhed tilbage . Det kan godt lade sig gøre +at bringe hende endnu i tag til byen , når hun først +har fået lidt hvile , for at samle kræfter . Medicinen +har gjort hende godt . “ +Doktor Paul — som således blev benævnet af +sine kammerater — betragtede hende med et roligt , prøvende +blik . Han lød til at blive overrasket og tilfreds . +„ Hun er forbandet smuk , “ hviskedee han til Peter , +medens han tog sig en pris tobak af en rund tause . +Men hun er fint bygget . Leve længe , det kan hun ikke . +Det er en stor skade for et så smukt barn . Se kun +hvilken fin næse og hage hun har , og munden er allerkærestæ . +Hun må være et barn af fornemme forældre . +Måske er hun bleven stjålet fra sine forældre . +Det stakkels pjuds — tror du ikke det samme ? “ +„ I har min salighed ret ! “ svarede skipperen . +„ Jeg har ingen anelse , hvorledes den satans kvinde +er kommen til den unge pige . Hun ville afgive en +forbandet god lokkemad , for en eller anden guldhane . + +når han ville eis hende , måtte han først betale nogle +dygtige grunker . “ +„ Hvorledes madam Danton har fået fingre i +hende vedkommer ikke os —hovedsagen er , at maleren , +Phillip kommer i besiddelse af sin danske Madonna , og +jeg tænker nok at den lille vil falde i hans smag . +Mage til pigebarn har han vist endnu ikke haft til +model ? Men lad os nu bestemme tiden når vi kan +transportere hende . Ved middagstid ville det passe +mig bedst . “ +Skipperen var tilfreds dermed . +Ved middagstid , samme dag , sad Rosa , svag og +sørgmodig i et hjørne af kahyten . Hun havde glattet +sit hår , bar en lille hat , som Paul havde bragt hende , +og som hun antog for en læge . +Paul sad ved siden as den unge pige . +„ Når det forholder sig således , som de har fortalt +mig , så er London intet sted hvor de kan opholde +dem , da det ikke kan være nogen tvivl underkastet , +at de her er omgiven af fjender . Tag de imod +mit tilbud som jeg allerede har gjort dem . Jeg har +to døtre , som opholde sig i et af Londons instituter , hav +de tiltro til mig , jeg skal bringe dem til jnstitutet . +De vil nok blive godr modtaget , og det bedste er , at +de der vil tage ophold , indtil deres venner i Danmark + +er bleven underrette ! om det hele . Jeg skal selv +salge dem derhen . “ +„ Jeg har ikke flere venner , “ hulkede Rosa . +„ Stakkels barn ! “ udbrød den medlidende doktor . +„ Hvor del må være tungt at slå så ene i verden . +Ikke engang at have en ven — ikke en eneste ? “ +Dej var eil efterretning , som han modtog med +glæde , men han tog sig vel i agt for at forråde fine +glade følelser . +„ Jeg vil fortælle dem alt — de har været så +venlig imod mig , så at jeg sætter min lid til dem . “ +Svarede Rosa . „ Jeg har rigtignok en ven tilbage , som +sikkerlig ville hjælpe mig , når han vidste i hvilken +rød jeg befandt mig . Når jeg blot kunne komme til +dam , få ville han vistnok ikke nægte mig sin hjælp . “ +„ Og hvem er denne ven ? “ spurgte toktoren . +„ Han hedder Adolf tsndesen . “ +„ Hvadbehager ! “ udbrød doktoren forbavset . „ Hr . +Adolf tøudesen ? Jeg kender hamuneget godt . “ +„ Hvorledes , de kender ham ? “ spurgte Rosa dyb : +bevæget . +„ Gauske vist , de kan forlade dem derpå . — det +er en elskværdig gammel — ung rask fyr . Han er meget +sørgmodig , jeg har ikke kundet begribe hvad der +fejlede ham . Vi vil opsøge ham , mit barn — ganske +vist , det vil vi gøre . Ak hvor det glæder mig at kunne + +hjælpe Tem . Altså den unge tondefen er deres den ? +Niåskee deres hjertensven — hvad ? Hi , hi , hi . . . “ . +„ Vi vil opsøge han : ? “ udbrød Rosa forundret . +„ Men hvor da ? “ +„ I London mit barn ! “ +„ Er Tøndesen da her i London ? “ +„ Naturligvis er hun i London , hvor skulle han vel +ellers være ? Vidste tæ ikke det ? Han er kommen for at +erkyndige sig om “ — „ Gid satan havde det , hvorefter +skal han dog have erkyndiget sig ? “ tænkte Paul . +„ Dog vel ikke efter mig ? ��� spurgte Rosa hurtig ! . +„ Ganske vist , netop efter dem — kun de , kan være +den unge dame , hvem han har fulgt . Jeg hørte ham +i et hotel spørge , om der ingen var som kunne give +ham underretning om en forsvunden ung dansk pige . +Jeg kunne naturligvis ikk- tænke mig at det kunne være +Tem , da jeg dengang ikke vidste at tæ var en født +dansker , “ svarede den hyklerske doktor , medens et dybt +suk lettede hans bryst , da han bemærkede , hvor let +han kunne bedåre den unge pige nied usandheder . +Men Rosa rystede sørgende med hovedet og udbrød : +„ Ak de tager fejl , han har vist ikke søgt efter mig +— for min skyld er han vist ikke komnien til London “ . +„ Tæ tager fejl , mit kære barn , jeg forsikrer dem , +når jeg først har bragt dem i sikkerhed i institutet , +så vil jeg love dem , at jeg inden aften skal have opsøgt + +deres ven . Stoel te kun rolig på mig mit barn , +r e skal endnu blive lykkelig , og min belønning skal være +al glæde mig over deres lykke . Kom de nu med mig , +mit barn den brave skipper kan følge os for at danne +avantgarden , så skal jeg bringe dem til institutet . “ +„ Så i guds navn , lad os så komme bort , “ udbrød +Rosa bevæget . +De skyndte dem nu hurtigt op på landet , og de +tre ilede nu med hurtige fjed ind i byen . +Efter at de havde vandret igennem en labyrint +af gader , standsede de udenfor et mærkværdigt hus . +Neppe vare de trådt indenfor døren , da denne +blev aflåset . +Den stakkels skælvende Rosa blev bange . Doktor +Paul , som bemærkede dette , befalede pigen , som havde +åbnet for dem , at kalde begge hans døtre , Nina og +Perrine . Hun adlød og lidt efter kom to unge piger , +forfærdelig udmeiet med guldarmbåd , kæder og ringe . +„ Kom mine børn ! “ udbrød doktoren , medens han +forestillede de unge piger for Rosa , „ her bringer jeg +eder en selskabsdame . Lad mig se at i holder af +hende , så skal jeg betænke eder . I ved jo nok hvad +jeg mener , i små spilopmagere . “ +„ Uf , sikken en fugleskræmsel ! “ udbrød Perrine på +engelsk . + +„ Et blegnæbet spøgelse/ ' svarede den anden i det +samme sprog . +„ Tag jer blot i vare , at denne fugleskræmsel ikke +kommer fil at overstråls eder alle , “ svarede Paul . +For øjeblikket er hun syg , udmattet , sørgmodig usselt +klædt — men vent i kun fil hun er bleven rafl og +lidt opmuntret , og fil hun har pyntet sig , som det bruges +i studio , så skal i se , at hun bliver den smukkeste +model , som jeg endnu har set . Så giver jeg +ikke en pibe tobak mere for alle i andre nikkedukker . “ +De to unge piger lo . Rosa skælvede ved denne +rå latter — men hun var nu engang her , havde aldeles +overgivet sig i deres hænder . +Nu førte man hende op ad en trappe , fil et elegant +udstyret modtagelsesværelse . +Hun havde aldrig set noget smukkere . Ikke engang +på fremtidshåb . Pudselig blev en dør åbnet og +en kone med en lampe i hånden , trådte ind i værelset . +Rosa +udstødte et forfærdeligt skrig . +Den indtrædende var tigerens kone , madam +Danton . +Med skræk indså hun nu , at hun af doktoren +var bleven bedragen . Hun frygtede — men vidste ikke +hvorfor . +„ Hvad skal det betyde ? “ udbrød kvinden ærgerlig . + +„ Hvad er der på færde ? Hvor for te skrige således +i en respektabel mands hus . Har te noget at +beklage dem over ? Er der tilstødt dem noget ? Lå +svar dog ? “ +„ Ak , hvorfor har man dog bragt mig hertil ? “ udbrød +Rosa fortvivlet , og kastede sig på knæ foran +madam Danton . +„ Rejs dem , “ udbrød kvinden . „ Det lader ikke til +at te ved hvor te besinder Tem , og ligesålidt hvad +de siger , eller foretager teni . Dette hus , hvori te +befinder dem er et meget respektabelt . Det er en malers +atelier . Han har nu engang sat sig i hovedet at male +deres glatte ansigt —- hvorfor , det ved jeg rigtignok +ikke , og vedkommer mig heller ikke — for noget smukt +r der rigtignok ikke at fremvise hos dem . Ikke det +ringesfe . Engang imellem må te blotte dem , for +at stå som model . — seer de , det er det hele , og +de ved nu hvad der venter dem . Jeg kan ikke indse , +at der kan være noget hvorover te behøver at +lamentere , eller beklage dem . Derfor rejs dem — +hurtig ! “ +Hun tog nu den unge pige i fine muskuløse arme , +og slæbte mere end førte hende hen til den nærmeste +sofa . +Skjøndt Rosa var forfærdelig angst , kunne hun dog +ikke forholde sig rolig . + +hun rejste sig op i en fart , og det sås ud , som +om hun ville ile bort . +Madam Danton ilede efter hende , og der opstod +nu en bryden imellem dem . Assfy og fortvivlelse gav +den stakkels unge pige kræfter , så at konen havde +umage med at holde hende fasf . +Men nu stete eu aldeles uventet katastrofe , som +ingen var belavet på . +Et rigt brokadstæppe som lå på et bord og +hvorpå lampen stod , blev reven ned under fødderne +af de kæmpende . I det næste øjeblik lå lampen på +gulvet , den slukkedes ikke , da det var en spirituslampe . +Ilden tog fat i tæppet og straks efter var hele værelfet +opfyldt af røg og luer — den forskrækkede kvinde +flap sit offer og ilede derpå skyndsomst ud af værelset +forfærdet styrtede Rosa efter hende , løb op af en +trappe , nåde et vindue , overbeviste sig at luerne +rasede under hende — styrtede derpå ud på balkonen +— hørte en stemme — hans stemme , som befalede +hende at springe ned , og adlød . +Det øvrige ved vi . + +syttende kapitel . +Rosas død . +Den følgende dags aften gik Adolf uroligt op og +ned i sit værelse , som han beboede i London . +Efter ildebranden befandt Adolf sig meget urolig +stemt og fuld af sorg over den stakkels Rosa , som han +ved et mærkværdigt tilsælde var kommen til at rejse +det stakkels barn var syg , meget syg og lå nu i et +tilstødende værelse på en seng , man kunne næsten +sige paradeseng , således var den bleven opret » til +hende . Den sidste tids begivenheder havde aldeles +udmattet hendes sidste kræfter . Den hule kvælende +h offe var med fornyet styrke vendt tilbage og — det +værste tegn af alt , var — at et blodkar var sprunget +i hendes bryst , og d » t deraf fremstående blodtab , +havde aldeles berøvet hendes kræfter . +Alligevel lå hun roligt og tålmodigt på sit +smertensleje , — ja mere end det — hun var lykkelig . +„ Jeg ligger for døden , “ sagde hun alletider til +sig selv , „ men han er her . I livet har jeg ikke kunnet +opnå hans kærlighed — men min død vil han dog +sørge over . + +Adolf Tøndesen havde en anelse om hvad der føregik +i hendes indre . Han beklagede hende af sit hele +hjerte . +„ Jeg kan ikke forlade hende , i den tilstand hvori +hun befinder sig , det ville fremskynde hendes død . Og +dog er det pinligt for mig , at se nlig her tilbageholdt , +da jeg har så meget at varetage . Uden den sidste begivenhed +kunne jeg allerede haft opdaget beviser at +grev Daniels første giftermål i montrens , kunne +måske have opdaget såvel min faders som min dødsattest . +Jeg kunne måske allerede have været på +hjemvejen . — tabte tid — uigenkaldelig tabte tid . +Han nærmede sig sygeværelset , i samme øjeblik +blev døren åbnet og konen som passede den syge , +trådte ind i værelset . Hendes ansigt var meget alvorlig . +„ Hvordan +har den unge pige det . Befinder hun +sig endnu ikke bedre ? “ spurgte den unge mand . +„ Det er værre med hende , min herre , men hun +ønskede gerne at tale med dem . “ +Han trådte derpå lydløst ind i sygeværelset . Det +var kun svagt oplyst , men da han nærmede sig sengen , +kunne han tydeligt kælne den unge piges blege ansigt +igennem forhængene af sort fløjl . Han kunne se , +hvor hun var bleven mager og bleg , hvor dybt hendes +øjne lå nedsunken i deres hulninger , men bemærkede + +tillige , hvorledes disse øjne lnede da han nærmede sig , +og hvorledes et blidt lyksaligt smil bredte sig over +hendes ansigt . +„ Tøndesen , “ udbrød hun , medens hun med besvær +hævede sin hånd fra det røde tæppe og lagde den i +hans , „ jeg har et spørgsmål til dem og beder dem +oprigtigt om , ar svare mig derpå : er det tungt , meget +tungt at dø ? “ +„ Hvorfor spørger de mig derom , mit kære barn ? +De må ikke ligge og tænke på døden . Det vil nok +blive bedre vi må håbe , de seer flet ikke så dårlig +ud i dag og vivil håbe tildet bedste — de føler +dem måske noget bedre i tag ikke sandt , har jeg +ikke et ? “ +„ Nej , nej , Tøndesen de skuffer mig ikke — jeg ligger +for døden . “ +Hun sagde dette så blidt , så sørgmodigt , ar den +unge mands øjne fyldtes med tårer og måtte undertrykke +en kvalt hulken . +„ Nej , vist ikke nej , kære pige , de tager fejl . Te +føler dem måske noget mat , og få tror de , at det +er døden . Det vil vi ikke håbe at det skulle vær +så slemt med dem , “ svarede Adolf , uden ret at vide +hvad han svarede den unge pige . +„ Tror de det ? — tror de det virkelig ! “ udbrød +den unge pige livlig . „ O Tøndesen , det de der siger + +mig , gør mig så uendelig lykkelig ! Men nu ønskede +jeg at tale med dem , så længe jeg har kræfter dertil +— og jeg ønskede at de ville love mig , at de ikke +vilve blive vred over hvad jeg har at sige dem . Vil +de love mig det ? Jeg beder dem derom . “ +„ Af ganske hjerte , ' kære pige , tal de irøsitg . +Hvorledes kunne jeg vel vredes på dem ? +„ Så er det godt Tøndesen ! — jeg har vidst det +og allerede for lang tid siden at jeg ikke kan leve — +og skønt det er sørgeligt at dø så ung , har jeg lært +al indse , at der således vil være det bedste for mig , +det allerbedste ! De har haft medlidenhed med mig , +og har været min eneste pålideligste ven , som jeg har +havt i denne verden , siden han — men nej , nej , om +Hain må jeg ikke tale ! — de er god , og har altid +været venlig og hjælpsom imod mig , men deres kjær- ' +lighed har de ikke kunnet skænke mig , da deres hjerte +ikke tilhører dem selv mere . Jeg har allerede længe , +længe vidst dette , og har dag og nat bedet til gud , +ar den som de elsker og som te har valgt , måtte +være værdig til deres dybe tro kærlighed . “ +„ Hun er en engel ! “ udbrød Adolf med et udbrud +af glæde , „ men hvorfor . . . “ +„ Jeg har livligere håber det , “ afbrød Rosa ham , +„ men jeg frygter nu , og desfoværre med rette , at alle +rige og fornemme må være meget slet . Hendes fader + +har myrdet min — min stakkels gamle fader , tom ikke +kunne fornærme et barn , og kun troede at kunne gøre +krav , — som måske virkelig forholdt sig således — +på grev fjy ' s grevskab og titler . Hendes Broder +har lokket mig bort fra Danmark — når disse to er +falske , hvorfor skulle hun ikke være ligeså ? “ +Ten unge mand svarede ikke på dette spørgsmål , +og medens han undertrykte den voldsomme banken +af hans hjerte , udbrød han : +„ Te bar endnu ikke fortalt mig , at Janettes Broder +havde skn hånd med i spillet ved disse skurkestreger . +Sig mig nu kære pige , hvad har den unge mand +gjort , og hvilken andel har han haft ved deres bortførelse , +og de lidelser som de har gennemgået ? Jeg +- beder Dein , skjul intet for mig , al jeg snart kan trække +> denne skurk for skrankerne , hvor han ikke skal undgå +- sin længe , velfortjente løn . +Rosa , som havde været meget i nat , havde endnu +ikke kundet fortælle Adolf alle omstændigheder , ved +hendes bortførelse fra fremtidshåb . Men nu fortalte +hun hvorledes Oskar og Verner vare komne i huset +hos tigeren hvad der havde tildraget sig , og hvorledes +det var lykkedes Oskar , ved at love hende , at tage tilbage +til fremtidshåb , at bortføre hende til England . +Med et af vrede glødende ansigt og lynende 0in +hørte Adolf på den unge piges beretning . + +„ Dette skulle jeg have tidligere været underrettet +om ! “ udbrød han vred . „ Den mistanke som jeg i længere +tid har næret imod ham , bliver nu ved deres +meddelelser til vished , og tro mig på mit ord , kære +Rosa , vi har gjort uret at anklage greven for en forbrydelse , +hvis skygger omsvæver hans liv , som en +sky . Derfor mit barn tør vi ikke beskylde en ærekær +mand , for en forbrydelse , som den værste skurk må +gyse over . Oskar er den usling som har myrdet deres +stakkels gamle fader , ham alene er det , som har udført +denne forfærdelige gerning . Ved at have forsøgt også +at tilintetgøre dem , stakkels Rosa ; beviser det samme , +som jeg højt og tydeligt sagde ham lige op i ansigtet +ved vort møde i fængslet . — men vær kun rolig , han +skal komme til at bøde for denne forbrydelse . Den uske +forbryder må enten det ene eller andet sted tilbagelade +et spor , som kan søre til forbrydelsens opdagelse +og jeg vil ikke unde mig nogen ro , førend jeg har opdaget +dette spor . “ +I hans opirrelse bemærkede Adolf ikke at Rosa +påny greb hans hånd og med et lykkelgt smil så +op til ham . +„ Jeg skal fortælle dem noget , kære ven , måske +er jeg i stand til at give dem et vink . Jeg kender +nemlig en kone , for hvem jeg i førstningen frygtede +mig , endskønt hun var meget venlig imod os , da vi + +bestøvede hendes hjælp — jeg hørte konen engang yttre , +ni kun besad magten over livet og døden af denne +mand . Jeg erindrer mig hendes ord , som om jeg +bavde hørt dem i en drøm , og har i grunden aldrig +kundet forstå , hvad hun mente dermed . Når det +kunne lykkes dem at opspore denne kone , så . . . “ +„ Hvad hedder denne kone , eller hvor boer hun ? “ +Spurgte Adolf hurtig . +„ Derpå kan jeg ikke svare dem , jeg ved det ikke . +Men vent , måske jeg kan erindre hendes venindes +navn . — nu har jeg det . Hun blev kaldt for Alma . “ +Det var en utilfredsstillende oplysning , men del +var alletider et punkt , som kunne føre til videre opdagelser +og Rosa måtte nu fortælle så meget som hun +kunne huske om den unge pige . Rosa vidste kun lid : +at svare derpå , hun havde kun engang mødt hende +ester den tid da de mødtes i byen og huskede n « +Tydeligt hvor hun havde hørt hende udbryde i liden +skabeligs vredesudbrud imod Oskar . Alligevel besluttede +Adolf at opbyde alt , for at opsøge hende og at erfare +bendes hemmelighed . +Medens denne samtale fandt sted var Adolfs +sjæl opfyldt af en qvælsnde tanke . +For ham lå barnet af den mand , som Adolf , efter +alt bund han i den senere tid havde erfaret , +måtte holde for den retmæssige søn af grev Daniel , + +som således havde en ubestridelig net til rangen og +formuen , ved hvis bestræbelser han måtte bøde livet . +Opfyldt af denne overbevisning , spurgte Adolf sig +nu , hvad han bnrde gøre i delte øjeblik ? Kunne han +også forsvare det , at opirre dette syge barn ved efterretningen +om hendes begrundede rettigheder til en +glimrende livsstilling ? Var det ikke grusomt , nu i hendes , +måske sidste timer , ved disse efterretninger at +betynge hendes hjerte ? +Han følte at det var således . +Men på den anden side oprørte sig hans dele +væsen ved at benægte sandheden , og det lod for ham +som en forbrydelse , da han skjulte den stakkels Rosa , +at han — den mand til hvem hun så op til , med en +fortrolig kærlighed —stod ved bredden af rigdom og lere , +tilhvilken hendes gamle faders tød havde banet ham en vej . +Det var derfor en lettelse for barn , da tøren i +dette øjeblik blev åbnet og eygevogtersken leverede ? +Ham to breve . +To af disse breve var førseglet med sort lak . Tet +andet var adresseret med den bekendte håndskrift af +Hjelmskjold . +„ Den gamle mand er vist afgå ! ved døden ! “ +Udbrød han bevæget . +J ' det forholdt sig virkeligt iåledes . +Den gamle missionair Holgersen var ikke mere . + +udmattet af den tunge byrde , som ingen formå at +vælte af sig — nemlig alderdommen — var han gået +til sin gud . Rolig , blid og uden smerte havde han +forladt dej jordiske liv . +Men Adolf fortrød nu , at han så hurtigt havde +forladt Danmark og den gamle præst medens han endnu +levede . Han fandt det så hårdt , at en mand , hvis +liv havde været så længe , al han netop nu i dette +øjeblik måtte gå tiltro , da Adolf så meget trængte +til hans bistand . +„ Havde han kun levet nogle Tage , ja blot nogle +timer længere ! “ udbrød Adolf mismodig . „ Hvilket +mørke havde han ikke været i stand til at opklare , hvilke +forvirringer havde han ikke kundet opløse , hvor tydelig +havde hans hånd ikke kundet påvise ham vejen +til rang og rigdom . “ +Alt dette havde han kundet gøre — men det skulle +ikke være således . Adolf Tøndesen skulle ene indlade +sig i kamp med dette liv — hans egen klogskab , hans +egen energi skulle afgøre , om han fattig og ubekendt , +eller rig og fornem ville fremgå af denne kamp . +Først efter igen at have samlet sine tanker , blev +Adolf så rolig , at han formåede at åbne det andet +brev . +Et udbrud af skræk fløj over hans læber , da han +havde gjort sig bekendt med brevets indhold . + +hjelmstjold skrev således : „ Kære Tøndesen ! Jeg +lovede dig , af underrette dig om alt , hvad der kunne +være af betydenhed for dine interesser , og jeg iler +derfor med af holde mit ord . “ +Min gud , hvad får jeg af høre ! “ udbrød Adolf +spændt . +„ Det gør mig meget ondt , af jeg ikke har noget +bedre og opmuntrende af skrive dig , du vil med bedrøvelse +erfare , af Janette er syg , ja endog meget syg +man har ladet komme professorer og læger fra Paris , +da man tvivler om hendes liv . Greven og baronesjen +skal være utrøstelig . — mærkværdigvis er et rygte i +omløb , som påståer , af denne sygdom knn er følgen +af en falsk efterretning , det hedder nemligen , af du +skulle være bortrejst med den ulykkelige tyring tøuoesens +datter . “ +„ Du erindrer dig måske den unge pige , som +havde en sådan mærkværdig lighed med frøken Janette ? +Når det skulle forholde sig rigtig , af Janette +skulle være bleven syg af den angivne grund — og det +er jo ikke så nmuligt — så er det aldeles afgjort , af +du , trods alt hvad der er forefalde » , endnu har ven gamle +plads i Janettes hjerte og af din stilling lige overfor +hende , ikke er så fortvivlet , som du har troet . Det er +klart , af den stakkels pige er omgiven af spioner og +fjender , som allerede længe har gjort sig del ti ! en + +opgave , af oprejst en skillevæg imellem dig og den +unge pige . “ +„ Men du er bleven skuffet . “ +„ Desfoværre kan afgørelsen af dette spørgsmål +næppe bringe dig nogen trøst — for jeg tør ikke sortie +del for dig , stakkels ven , af jeg nylig modtog efterretningen +om Janettes tiltagende sygdom . Dit hjerte +vil bløde , når jeg tilføjer , af der til hendes frelse , kun +er lidet håb . “ +„ Lad mig vide , når du vender tilbage . Jeg ønskede +af tage imod dig . Af ganske hjerte , din ben +Hjelmskjold . “ +Brevet faldt Adolf ud af hænderne . Da han havde +læst brevet , sank han ned på den nærmeste stol , hvor +han blev siddende som en steeustøtte . +„ Syg — døende ! — — min gud , min gud ! +Hjælp , hjælp ! måske er hun allerede død ! “ +Ved disse ord sprang han op af stolen , og gik +med hurtige skridt op og ned i værelset . Med glødende +øjne , dødblegt ansigt og halvt bevidstløs begyndte han +at skrabe alt sammen , som han behøvede til en hurtig +afrejse . I dette øjeblik havde han kun en tanke , nemlig +den , at han , uden at spilde et sekund , måtte vende +tilbage til Danmark . +Indtil nu havde han troet at have glemt Janette + +men han havde skuffet sig — ilden havde kun været +dæmpet , men dette brev havde tændt ilden med fornyet +kraft . +I få minutter var han færdig til at forlade +huset . +Allerede gik han hen til døren for at forlade værelset , +da døren til spiseværelset blev åbnet og hvori +lægen kom tilsyns . Ved at se lægen huskede Adolf +på , hvilket ansvar han havde påtaget sig . +„ Gud være lovet , hr. Doktor , at de kom . Hvorledes +slår det til med den syge , hvad tør vi +håbe ? “ +„ Ikke meget , hun bliver svagere og mere afkræftet , +der er ikke langt tilbage førend hun forlader det jordiske +liv , “ svarede lægen . +„ De tror altså , at hun knn har få uger tilbage +at leve i ? “ spurgte Adolf spændt . +„ Ikke uger , men hun har kun få timer tilbage . “ +„ Nej , +nej ! “ udbrød Adolf mismodig . — „ Det kan +ikke være muligt . Hun må ikke dø så snart . Jeg +står netop i begreb at tiltræde en rejse — jeg kommer +snart , meget snart tilbage . Hun vil vel nok leve +så længe , indtil jeg kommer tilbage , så vil jeg endnu +have tid nok tilbage hvor jeg kan tage afsked mch +hende . “ + +„ Skulle de tiltræde denne rejse , hvorom de taler , +vil de ved deres hjemkomst finde den unge pige som +et lig , “ sårede lægen . +Den unge mand så tvivlende på lægen . +„ De mener altså , at når jeg ville tale med hende , +så . . . “ +„ Så må det ske straks , “ afbrød lægen ham . +Ved disse ord havde lægen åbne : døren til +sygeværelset . +Adolf tøvede — kunne han blive — turde han +spilde de kostbare minutter , medens Janette måske lå +på lygeleiet , ligesom Rosa , for at forlade det jordiske ? +Ak , det var måske allerede for sildigt ! “ +„ Jeg kan ikke — tør ikke ! “ udbrød han med halvkvalt +stemme . +Men lægen stod der endnu , med døren i +hånden . +Adolf trådte indenfor og nærmede sig sengen i +den højeste opirrelse . Ved at se på den syge , blev +han aldeles overrasket af hendes udseende . Uerfaren +som han var , kunne han ikke forklare sig , hvorledes hun +så hurtig kunne forandre sig . Da han for nogle minutter +havde forladt hende , lod lun til af være nogenlunde +rask — nu derimod , så det ud , som om de sidste +kræfter havde forladt hende . Hun lå der foran ham + +sorn et lig ; kun i hende » Øjne glødede endnu en gnist +af livet . +Han bøjede sig dybt rørt over hende . +„ Rosa ! “ hviskedee han . +Hun genkendte ham straks , vendte øjnene om efter +ham og forsøgte af hæve hånden . . +Ter lå noget i Adolfs ansigt , som lod til af overraske +den syge . +„ Hvad kan jeg gøre for dem , kære pige ? “ spurgte +han indtrængende . +Hun forsøgte af tale , men formåede det ikke . +„ Har de intet ønske , tal når de formår det . +Kære Rosa . “ +„ Jo -- et — har jeg . “ +Hendes stemme lød hult og mat . +„ Og hvad er det , som de ønsker ? “ +„ Jeg beder — dem — Tøndesen — forlad mig +ikke . “ +Han rejste sig hurtig op , som om han var bleven +ramt i hjertet . Netop denne bøn , i denne time , hvorledes +turde han negte hende det — og hvorledes var +det muligt , at han opfyldte den ? Med sammenbidte +tænder stod han ved siden af den syge — uvist hvad +han skulle beslutte sig til . +Han satte sig ned ved hovedet af sengen og tog +den unge piges hånd i sin — men hans hjerte , og + +bans tanker vare i Danmark hos den elskede . +Janette var syg , måske døende , og han sad her +ørkesløs i det fjerne ! Tanken herpå bragte ham til +fortvivlelse . +Rosa tyring levede endnu ; trods lægens forudsigelse . +Natten +kom og gik , den næste dag ligeledes . Han +ventede , vågnede og martrede sig med de frygteligste +tanker . +Siden Rosa havde udtalt det ønske at han ikke +måtte forlade hende , havde hun ikke talt et ord . Hun +havde vist ikke søll sig så syg , som hun virkelig ' varselv +Adolf overraskede det at høre , at der intet håb +var for hendes liv . +Hvad skulle han gøre ? Tanken på Janette gjorde +ham vanvittig . Det var for ham , som om han måtte +tage til hende . +Hans hånd greb uvilkårlig efter hatten , og +følgende en uimodståelig trang , var han i begreb med +at stjæle sig ud af huset — da pludselig døren blev +åbnet og hans ny ven , Ernst Myron , trådte ind til +ham . +„ Gud være lovet , at jeg endnu træffer dem her . +Jeg frygtede for at de allerede var afrejst . “ +„ Ja når jeg bare kunne komme bort ! “ sukkede +Adolf . + +„ Det behøves for øjeblikket ikke . Rejsen til moittrene +ville nu være uden nytte ; “ sagde Myron . +„ Til momrene ? “ +„ Ganske vist . De fortalte mig jo , at de ville +derhen for at efterse kirkeregistrene ? Det ville nu +være uden nytte . Jeg har skrevet til min fader , men +modtaget det svar , at disse registre fra den tid ulykkeligvis +ere meget ufuldstændige . Efterskriften var +måske for dem af stor vigtighed ? “ +Adolf hørte næppe på ham . Af sorg over Janette +havde han ikke tanke på noget andet . +Myron optog Adolfs taushed for koldblodighed . +„ Deres koldblodighed erindrer mig på en begivenhed , +som opvækkede min beundring . Måske de +kender en etatsråd Verner , en født dansker , han skal +bo i København . De kender måske navnet ? “ +Navnet vakle Adolfs opmærksomhed . +„ Hvad er der med etatsråd Verner ? “ spurgte +han . +Med etatsråden intet . Det var hans søn — +jeg har glemt hans navn . “ +„ Det er det samme med navnet , jeg kender +sønnen . “ +„ Godt , nu skal de høre . Kort efter at jeg havde +forladt universitetet , gik jeg , da tiden blev mig forfærdelig +lang , til en af de besøgteste spillehuse i Paris . + +stamgæsterne vare mest ameeie nangperioner , søm +havde samlet sig her for at ødelægge hvec-rudre , og som +sædvanlig mange englænder , Russer og danske . Spillet +havde allerede i flere timer været i gang , da jeg +pludselig bemærkede en usædvanlig bevægelse ved et af +bordene . Spillerne vare sprungne op fra deres +stole , kortene blev kastede ned på gulvet og man +gestikulerede meget heftigt med armene . I den almindelige +tnmult , hørte jeg kun det ene ord „ Bedrager “ +Udtalt i de forskelligste tungemål . Jeg nærmede mig +bordet , og bemærkede hvorledes den almindelige uvilje +var henvendt på en nng mand—efter anseelse en dansker +— som med korslagte arme stod ligeover for dem +alle . Rolig med kold foragt blev han stående og så +sig omkring . „ Hør mig , mine herrer , “ udbrød han ! +„ Når jeg har forstået dem ret så have nogle iblandt +dem haft den frækhed , at beskylde mig , for at spille +falsk . En sig beskyldning tør ingen mand udstraffet +udtale . Når te , mine herrer , alle sammen , gentager +denne beskyldning , så seer jeg mig nødsaget til at udfordre +dem , alle sammen , den ene efter anden . De har +vel forstået mig . Nn ? “ Disse ord blev udtalt med +en aldeles rolig stemme , men måden hvorpå det +skete var ikke destomindre meget dristigt og udfordrende . +I værelset herskede nu en dødsstilhed , som pludselig +blev afbrudt af en lille fransk Marquis . + +„ Jeg har set at de har spillet falsk og +påståer min beskyldning ; “ udbrød han harmfuld . +„ Vælger de kården eller pistoler ? “ var danskerens +svar . +„ Marquisen mumlede en drøj ed , lnkkede hurtig +sin tobaksdåse og forlod derpå vorder . Te øvrige +lang ligeledes . Ten unge Verner , skrabede nu huriig +de vundne penge sammen , puttede Tem rolig i lommen +og forlod ganske koldblodig værelset , som om der intet +var passeret . Hans koldblodighed satte alle i forundring ; +men han var nu engang bleven mistænkelig og +så sig nødsaget til i nattens mørke at forlade Paris . +Denne begivenhed blev dengang meget omtalt i alle +offentlige lokaler , ja endog i aviserne , men uden at +have tilføjet navnet af den skyldige . Jeg tror endog +at have gemt en udsnit af avisen , i min tegnebog , i +hvilken denne sag bliver omtalt . “ +„ Når jeg beder dem om , at overlade mig dette +udsnit , ville de såvel opfylde mig denne bøn ? “ +Spurgte adols . +„ Hjertelig gerne , “ svarede den unge mand . +Lidt efter anbefalede han sig . +„ Mærkværdigt , “ mumlede Adolf hen for sig . +„ Denne mand tilintetgør alle mine forhåbninger , idet +han berøver mig al udsigt til at få fat i et dokument , +hvis besiddelse er mig så meget om at gøre , medens + +han på samme tid giver mig et nskatterligt våben i +hænderne imod mine fjender . Dette papir kan nytte +mig meget mere end a ! t andet . Men når Janette blot +endnu leve ' - , det kunne jo være muligt at hun allerede +var død ! “ +Tenne tanke var forfærdelig . +Han ilede hen til vinduet lukkede det op og indåndede +den kølige aftenluft . +På engang blev tausheden afbrudt , idet han +kunne skelne skikkelserne af to mænd og en kone , alle , +tre formummet og forbleve stående i samtale lige underneden +det vindue , som Adolf kun halvt lukkede i . +„ Hun blev frelst og bragt bort af en ung mand , +så meget er vist , mere end tyve personer , ligesåvel jeg +var tilstede ved ildebranden , have både hørt og +set hendes frelse , “ sagde konen . +„ Men hvem kan det dog have været , som har taget +hende til sig , og gemt hende så godt , som om hun +rent var forsvunden fra denne jord ? “ sagde den ene +af mændene . +„ Ja , det kan jeg ikke svare på , og jeg ville ønske +at både manden som havde frelst hende , ligesom den +løse taske , måtte brække halsen , “ svarede kvinden . +„ Alt hvad jeg kan svare dertil , er kun , at vi har +anstillet de nøjagtigste efterforskninger , efter hende , men +ndeu at have erfaret det mindste om hende , man må + +næsten antage , som om det var gået til med hekseri , +men så meget er afgjort , at manden som har frelst +hende , ikke kan have bragt hende langt bort herfra . “ svarede +den anden , som endnu ikke havde talt , og hvis +stemme man kunne antage for doktor Pauls . +„ Ved Melbourne , ikke noget af det , som her er +gået for sig ? “ spurgte den første taler . +„ Nej , han ved intet . Hvorledes skulle han også +få hendes frelse at vide ? “ +„ Så behøver de heller ikke at få det at vide . +Hvem ville vel forråde os , når vi kun selv forstår +at være faus ? “ +„ Den samme mening har jeg også , lad det +qvind menneske være , hvor fanden hun vil . Men +skade er det alligevel , for hun er dog forbandet +køn . ! “ +„ Godt , når tingene forholder sig således , og da +vi er blevne enige , så vil jeg vende tilbage til min +gamle knurrepotte derovre i Danmark , og så skal jeg +såmæn ikke videre bekymre mig om den taske , hun +har såmænd gjort mig bekymringer nok ! “ svarede +konen . +Efter at man havde fagt hinanden godnat , gik den +ene mand og kone ned af gaden , medens mester +Paul . jgik samme vej tilbage , hvor han var kommen +fra . + +zugen af disse tre havde bemærket Adolf , som med +tilbageholdt åndedræt havde siddet i vinduet , og hørt +dele samtalen , af denne værdige complot . +„ Man har altså endnu ikke opgivet forfølgelsen , “ +Mumlede ban , da mændenes fodtrin tabte sig i det +fjerne . „ Te puster blot denne stakkels piges tød — +dette ønske vil alt for snart blive opfyldt . Ved hendes +Tod antager disse uslinger , at dermed er enhver +fordring på grevskabet ryddet as vejen , men de have +forregnet dem , som en hævnende dæmon skal jeg fare +iblandt dem , og ve dem som jeg rammer . Jeg vil +ikke tage nogen hensyn , hverken til greven , eller d-nnklyngel , +Oskar . “ +Opirret af det , hvad han havde hørt , ventede han +lidt , førend han på ny trådte ind i sygeværelset , men +da han endelig gik derind , blev han meget forundret +over den forandring , som i de sidste timer var foregået +med den syge . +Lægen sad ved siden af den syge . I hans ene +hånd holdt han et Gulduhr , med den anden omspændte +han håndledet af den døende pige . +„ Jeg føler mig meget bedre , kære ven , “ sagde Rosa +til den indtrædende Adolf . I fire dage havde hu » +Ikke formået at kunne tale . +En forfærdelig hoste afbrød hendes tale ; da denne + +var ophørt , lå den syge aldeles udmattet af anstrengelser ! , +man kunne næsten antage hende for et lig . +Adolf tog lægen til side . +„ Er hun virkelig bedre , som hun tror ? “ spurgte +ban . +„ Bedre , gud hjælpe os , hun er netop det modsatte . +Hendes tilstand bliver øjensynlig værre , og værre . Ejler +min mening , er der ikke langt tilbage . Det er et +rent under , at hun endnu lever . Pas på og de vil +få at se , “ svarede lægen . “ +I den sidste halve time , sad lægen og abøls ved +siden af den syges seng , medens sygevogtersken gik +sagte op og ned i værelset : hendes øvede øje havde +allerede længe bemærket denne forandring . +Endnu engang hævede Rosa hånden . +„ Vi vil aldrig mere komme til at spadsere sammen +i Marken , “ hviskedee hun . „ Jeg dør , kære Tøndesen . +Indtil nu har jeg ikke troet derpå , men nu søler jeg +det er således , men førend jeg forlader denne jord , +puffede jeg endnu at tale et par ord med dem . Jeg +beder dem om forladelse , kære ven —jeg har handlet +meget urigtigt imod dem ! sig mig vil de , kan d « +Tilgive mig det , hvad jg har tilføjet dem ? “ +„ Jeg tilgiver dem alt , kære pige , og hvad fluld « +Jeg vel have at tilgive , dem som ikke kunne fornærm » +Et barn , “ svarede Adolf rørt . + +„ Ak , jeg var så egenkærlig , men te vil jo tilgive +mig . O , Adolf , jeg kunne ikke dø førend jeg havde +betroet alt til Tem , jeg har teet , bvad te i de sidste +Tage har lidt , hvorledes deres hjerte med magt trak +dem tilbage til Danmark . Jeg vidste , at kun et ønske +holdt dem her tilbage . 0 , Adolf ulgiv mig , foragt +mig ikke — jeg beder dem had mig ikke . “ +Hun så op til ham med el hendøende blik . +„ Jeg tilgiver dem af ganske , hjerte , og vil håbe +al med delte ønske målte alle deres verdslige sorger +være forsvundne , “ svarede han rørt . Derved bøjede +han sig over hende og trykkede et Kys på hendes +hvide pande . +Et rolig , saligt smil udbredte sig nu over hendes +blege , smukke ansigt . De foldede hænder løftede sig +nu , og den ene faldt ned i Adolfs fremrakre hånd . +En dyb tanshed , herskede der nu i værelset , som +kun blev afbrudt af den døendes tunge åndedræt . +Pludselig vendte hun sig for sidste gang til Adolf . +„ Tøndesen , “ hviskedee hun . „ Når jeg havde min +bibel . Vil de hente den ? — vil te beholde den som +en kær erindring om mig ? Jeg havde lovet min stakkels +fader — aldrig at skilles fra denne bog — men +« g har brudt mit ord . — jeg seer endnu hans døende +— bebrejdende øjekast . — men dem — Adolf — te +vrl jo holde deres løste ; silke sandt ? — min gud -- + +hvordan er det — jeg seer ham — fader — tag mig +— Adolf — gud vel — signe — dem ! “ +Det var nosas sidste ord , hun var død . +Attende kapitel . +En støj i Janettes værelse . +Forberedelserne til brylluppet vare blevne afbrudte +ved janeltes uforudsete pludselige sygdom . +Det var et meget sørgeligt tilfælde , meget +bedrøveligt , som Jenny Melbourne plejede af udtale +6g . — +Ester lægens udtale led Janette af en snigende +feber . Sygdommen var kommen as en stærk forkølelse ; +hvorledes udfaldet ville blive , det kunne ingen +vide . +Lægen og Jenny vare blevne gode venner . I følge +af dette venskab havde kreolerinden såt adgang til +Janettes sygeværelse , selv om det var andre strengt +forbudt af komme til hende . +Grunden var , af Jenny , efter egen udsigelse , havde +midler og veje , hvorfra hun alletider modtog de nyeste +efterretninger om Adolf Tøndesen og Rosa Dyring . + +„ De må først spørge dem , om ' de må gifte +dem ? “ spurgte madam Truelsen , hos hvem Alma havde +såt dette af vide . +„ Jo , netop mig , madamme , te kan tro mig om +de vil , men så meget er vist , af det kun bliver mig +alene som vil komme til af gøre udslaget . Jeg har +allerede i lang tid spurgt mig , hvad denne lille kreolerinde +foretog sig på fremtidshåb . “ +„ Gæsterne have såmænd nok brudt deres hoveder +derover , “ svarede værtinden rolig , men det er ikke min +sag , af bære videre , hvad der bliver omtalt i skænkestuen . “ +Til +en anden tid ville Alma være bleven vred +men nu nøjedes hun med et megetsigende smil . +„ Det hele er måske kun noget snak , et ugrundet +rygte . Men skulle det alligevel forholde sig således +så skal jeg nok komme bag på hans hemmelighed . +Det skal ikke blive glemt ham , af han har bidraget til +af berøve mig Verners kærlighed . “ +Neppe havde hun udtalt de sidste ord , da hun bemærkede +Oskar , som kom gående hen ad landevejen . +Hun skyndte sig hurtigt ud i det frie og gik Oskar +imød e . +„ Hvorledes Alma , er de endnu hej ? “ udbrød +Oskar forundret , som kendte hende fra tidligere +dage . + +„ Alt hvad Rosa talte om dem , udøvede en forstrækkende +virkning på de » Syge . Når Jenny ikke +havde meget nyt af fortælle , så tog hun sin indbildningskraft +til hjælp og opfandt således det som hun +behøvede . Således fortalte hun en dag til Janette , +af man havde set Adolf og Noia , spadserendes sammen +i Londons gader . Samme aften havde de siddet sammen +i en loge af operahuset . For af give slige efterretninger +mere sandsynlighed , tog jenry et brev op +af lommen , hvoraf hun læste de bekræftende steder , +men tom i virkeligheden ikke indeholdt det mindste . +På denne måde gjorde Jenny sig aldeles » undværlig , +og greven tilligemed baronessen , som ikke pnstede +mere , end af se deres datter tilfredsstillet , lagde +denne omgang ikke noget til hinder , skønt begge +indrømmede , af Melbournes vare nogle mærkværdige +folk . +Ligeledes de andre , gæster og naboer , tænkte således . +Ni : tilligemed det rygte , af Jenny var den +unge grev Oskars udkårede . Da Alma første +gang hørte dette rygte , udbrød hun i en høj +latter : +„ Hvadbehager/ udbrød hun leende , „ hvad skal hun +være ? Hvad , forlovede ? Førend disse da komme til +af gå i kirke » for af lade Deur vis sammen , så må +te først spørge mig tilråds . “ + +„ Som de seer , jeg er her endnu , er det måske +så forunderligt , “ svarede hun . +„ Og hvad tilbageholder dem her i omegnen , +når jeg tør være så fri at spørge ? “ spurgte +Oskar . +„ Netop det samme , hvad der tilbageholder ham , “ +Lød svaret . +„ Ham ? — hvem mener de , er det måske +Verner ? “ +„ Hvem skulle jeg vel ellers mene ? “ +„ Hvad djævelen kan jeg vide det , hvad de mener ? “ +Svarede Oskar vred . „ Jeg har rigtignok erfaret , at de +her i omegnen leger skjul , grunden hvorfor de bærer +dem således ad , er mig ubekendt og aldeles ligegyldigt . +Hvad vedkommer det i grunden dem , +om Verner opholder sig her , eller andetsteds . +„ Og , der spørger te mig om ? “ +„ Jo , netop dem , “ gentog Oskar , som blev hidsig . +„ Desforuden har jeg hverken noget med dem , og ligesålidt +med Verner at bestille . Men værsågod og gør +plads , at jeg kan fortsætte min vej ? “ +„ Nej , for så godt køb flipper de min sandten +ikke , de kommer ikke frem førend jeg har talt med dem . +Det er første gang at lejligheden tilbyder sig , hvor +jeg kan tale med dem øm denne sag . Det er deres +skyld , at jeg har tabt Verners kærlighed , uden de « + +ville han såmænd ikke have bekymret sig det mindste +øm det blegnæbsde tingest , deres cyster . — hvorfor +har te stillet dem imellem Verner og mig ? “ Jeg sfaf +aldrig rilgioe dem — aldrig . “ +Hnn hævede truende hånden . +„ Tossede tøs , hvad vedkommer det mig at de for +intet bliver gal af skinsyge ? “ +„ For intet — skinsyg for intet ? “ udbrød Alma +harmfuld . Hvad mener de dermed ? “ +„ Hvad jeg mener ? Ikke mindre end at Janette +bryder sig ikke meer øm ham , end så , “ svarede Oskar +medes han ringeagtende knipsede med fingrene . „ Det +lader til at forundre dem , men det er dog +sandt . “ +„ Jeg er bleven skuffet , “ svarede Alma idet hun +stærkt betonede sine ord . „ Jeg troede at frøken Janette +elskede Verner . Jeg var i den formening at +hun havde bedåret ham og virkelig elskede ham . Jeg +kan nu indse at jeg har taget fejl . “ +„ Nej , virkelig ! altså er jeg alene synderen ? “ +Sagde Oskar spodsk . +„ Netop te og greven have ganske alene arange^ +ret sagen — eller også har de og Verner ganske +alene hemmelig aftalt dette spil — men jeg siger +dem , vogt dem , hævnen rammer dem , førend de +aner det . “ + +jeg korsanger ikke noget af deres guld , “ udbrød +Alma foragteligt . „ Greven bar allerede forgæves søgt +at tilkjobe lig mine hemmeligheder for den pris . “ +„ Greven ! “ udbrøo Oskar overrasket . „ Har de da +været hos barn ? Hvad ville de da hos ham ? De har +dog vel ikke sagt ham . . . “ +„ Hvad jeg har sagt dem ? Nej . “ +„ Jeg troede heller ikke , at de ville gøre del , “ +Svarede Oskar idet et snk lettede hans bryst . +„ Men jeg har beviser , “ vedblev hun . „ Disse +meddelte jeg greven , men jeg har ikke nævnet deres +navn . Jeg har ikke lovet ham beviserne for denne +kendsgerning . Han ved intet om snøde . Han har +for øjeblikket nok , med at sørge for sig selv — og jeg +sagde ham . . O +„ Hvad har de sagt ? — hvad ved te derom ? “ +Spurgte Oskar skælvende . +„ Jeg ved ikke mere , end hvad te selv har strøer +på min vej . Husk Tem blot om . Erindrer te ikke +en vej , som går fra madam Truelsens hus og +fører hen til panouch , hvor de havde indkvarteret dem +sårede snøde ? Te erindrer Tem vist også , at te +i en vis nat fulgte denne vej — ikke sandt ? De +husker det jo . “ +- „ De vil vide , om jeg den nat befandt mig på +den vej ? Te ved det ikke , og kan heller ikke bevise + +„ De oil dog vel ikke forhindre mig , hvad jeg vil +gøre ? “ spurgte o . -kar med en fornærmelig kulve . +„ De har gættet ganske rigtigt , “ udbrød Alma idet +hun lo hånligt . „ Kom jeg skal hviske dem et par +ord i ørene , som vist ikke vil behage dem . “ +Dermed lagde hun sine hænder på hans skuldre , +og hviskedee ham noget i øret . +„ De lyver ! “ udbrød han forbavset . „ Det er en +ren opfindelse , som de kommer med , “ stammede han +„ Jeg har aldrig set snøde på det sted og har aldrig +tilføjet ham noget ondt . Men — forbandede +kvinde — hvorfor stirrer du så på mig — vig +fra mig , eller vcd den levende gud , jeg indestår ikke +for mig selv . Blodet syder i mine årer , og jeg kunne +blive tvungen til al foretage mig noget , som jeg måsft +senere ville angre , at have gjort ! “ +„ Jeg frygter Dein aldeles ikke , på et overfald er +jeg forberedt . “ Hun trak en ladt lommeterzervl frem og +holdt den legende i hånden . „ Snødes sidste ord +indeholdt den rene sandhed , jeg har beviser +derpå . “ +„ De har tirret mig , “ udbrød Oskar næsten underdanig . +„ Sig mig hvad de ønsker og de skal blive +tilfredsstillet . “ +Han greb med hånden i lommen og klingrede +med nogle guldstykker . + +det . De har kun hørt det , formodentlig gammel qvindesladder +fra landsbyen , og jeg spørger dem nu , hvilken +værd de sætter på sådant snak ? “ +„ Ikke det m ' ndste , det forsikrer jeg dem , når jeg +ikke havde de bedste beviser i hænderne , “ var hendes +bestemte svar . +„ Dumheder , Alma . De tager fejl , jeg har ikke +noget dermed at gøre . Så meget jeg kan erindre +mig , har jeg aldrig ved nattetid gået vejen over +markene til partouchs huns . Men skulle det nogensinde +have været stel , så har kun medlidenhed bevæget +mig dertil . Måske jeg har haft til hensigt at +besøge den stakkels suode , det har været det hele . — +men havde te nogen grund , hvorfor te taste med +greven ? — formodentlig har te forsøgt at skræmme +greven med tcres usandheder og vanvittige opfindelser . “ +„ Jeg +har sagt det samme til greven hvad jeg er +beredt til at ndbasune til den hele verden , at dette +giftermål , aldrig skal komme til at sinde sted . — +aldrig , horer te ! “ +Dermed vendte hin nykken til den unge mand +og st det næste øjeblik var hun forsvunden . +Neppe havde Oskar tabt den unge piges skikkelse +af syne , da der foregik en forfærdelig forandring med +ham . + +„ Gud må vide , hvad denne satan af kvinde har +luret sig til , “ mumlede han , medens han skar tænder +af harme . „ Hvorfor lægger hun så megen vægt på +denne gang igennem Marken ? Hun ved noget af det +skete . Jeg er nødsaget til at gøre hende uskadelig . “ +Han tog un en beslutning og gik hen ad vejen +som fulgte til parlouchs hus . +I samme nat tildrog sig ligeledes et ejendommelig +tilfælde på fremudshåb . +Lisette , Frøst ' » Janelles kammerpige , som havde +påtaget sig i denne nat at våge ved sin herskerindes leje , +forlod kort efter midnat for nogle øjeblikke værelset . +Alt var tans i hele huset . Greven , baronessen +og alle gjæsfer havde begivet dem til No . — del +hele hnuspersonale , med undtagelse af husholderen +braminer og hans kone , var ligeledes gået til No . ' +kort efter , da Lisette med næppe hørlige skridt +vendte tilbage gennem den lange koridvr , hørte hun +pludselig slemmer , som kom fra janeltes værelse . +„ Det kan ikke være nogen anden end frøken Melbourne ! “ +Mumlede Lisette . “ +Hun blev slående og lyttede . Hun hørte kun to +eller tre ord — men disse vare nok , til at overbevise + +da oerar kom nærmere , syntes det ham , som om +hans komme var manden ubehageligt . Uden nt røre +sig fra pletten , blev partouch slående i en skødesløs +stilling , da Oskar tiltalte ham . +„ Sig mig dog , partouch , hvad er der i grunden +bleven af deres lejer , snøde ? “ +„ Af ham ? “ svarede manden ligegyldig . „ Han +har allerede for længere tid , forladt mit hus . “ +„ Nej virkelig ! Du er såmænd også meget godt +for ham . Han frygter muligen for følgerne af at +have taget del i opstanden på fremtidshåb . “ +„ Om han har noget at frygte eller ej , det vedkommer +ikke ni g . “ t +„ Sagde han ikke , hvor han gik hen ? “ +„ Nej . “ +„ Jeg er meget nysgerrig efter at få at vide , +hvad der er bleven af ham . — har de slet uke erfaret +noget om ham , hvor han opholder sig — eller hvad +han ellers foretager sig ? “ vedblev Oskar . +„ Intet , “ var det korte svar . +Oskar sljælvcde af brede . Han følte at denne +mand måtte vide noget om snødes ophold . Besluttet +på ikke at gå fra steder , førend han havde +fået noget nærmere at vide , ja måske endog sandheden , +begyndte han på ny for at bryde denne Monds +taushed . + +hende , at den talende måtte være en aldeles fremmeperson , +som ophold ! sig hos Janette . +„ Jeg skal opfylde min opgave ! “ hørte Lisette +hende sige , — „ Jeg viger ikke tilbage for noget . “ +Mere hørte Lisette ikke . +Kort efter udstedte Janette et høst skrig — hurtig : +tog Lisette sat i tøren for at lukke den op . men til sin +forundring fandt hui : denne lukket . Lisette bankede +voldsomt på tøren . Ta hui : for anden gang forsøgte +at lukke tøren op , gav denne efter for hendes anstrengelser +og hun skyndte sig hurtig ind i værelset . +Her sandt hun alt i samme orden , son : da hun +havde forlad ! det . Kun lyset son : havde slået på tmlelbordet +var blev slukt . Janette lå endnu i samme stilling +som da hun gik , ltlsyncladende uden al have rørt sig , — men +hun var besvimet . +Læseren vil vistnok erindre sig partouchs lille hus +og dens ensomme beliggenhed , hvor den sårede snyde +var bragt til . +Det var mørkt , da Oskar nåde dette sted . +Tøren til hittet stod åben og Oskar bemærkede , +st en hund lå sovende foran en stor kakkelovn inde +i værelset . I selve indgangen til huset stod partonch +og lænede sig med sine brede skuldre op imod tyren . +Man kuude ikke tage sejl , når man troede at stå +ligeover en vildtyo . + +! „ Men som jeg har hørt , rar her også en kone +som var indlogeret her , jeg tror , det var en veninde +sf denne snude , — hvad bestiller hun nu ? — kommer +hun endnu sonnueuder hertil , for at besøge dem ? “ +„ Meget oste . “ +„ Og når hun ikke boer her , hvor opholder hun +sig da ? “ +„ Når de vil have et svar herpå , så behag +at henvende dem til stenbrudet selv , så kan den selv +røbe stne hemmeligheder om den har lyst . Men hvad +går der os dem ? “ — +dette spørgsmål skete ikke uden grund . +Oskar var bleven ligbleg , og måtte holde sig +oprejst ved at klamre sig fast til døren . Hentydningen +til stenbrndet e-g hans gerning i samme , betog ham +for øiehlikket al fatning . +„ Lad mig træde et øjeblik indenfor hos dem . +Jeg føler mig ikke rask , “ stammede han , medens den +kolde sved perlede på hans pande . +„ De kan ikke komme indenfor dette hus , “ svarede +partonch med bestemthed . +Oskar lænede sit hoved på armen , hvormed han +havde omklamret døren . En tæt tåge lagde sig for +hans øjne . Lidt efter lidt , kom han igen til sig selv . +„ Jeg stol huske dem det , elendige Karl ! “ udbrød ha « +« » sende , og truede ham med den knyttede hånd . + +„ Folkene her i omegnen kalder mig for en vildtyv/ +svarede partonch . Andre kalde mig for et tugthuuslem . +Hvor sket man ogfå skildrer mig og hvorledes +folk også kalder mig , få vil dog ingen pege med +fingrene efter mig og sige : partonch er en morder ! “ +Oskars ansigt blev så bleg som et lig . Det lod +som oni han ville sige noget , men partouch lod ham +ikke komme til orde . +„ Da mine hænder nu er rene af blod , og da +jeg aldrig har brugt gift , for at skille mennesker af +med livet , så vil jeg ikke have nogen samkvem med +flige folk , som ikke kan sige det samme om dem selv . +Men dem usling , morder og bandit , dem siger +jeg lige i øjnene — her i mit huns har de bestjålet +6 nøde , de har taget gift ud af hans trøje . — den +afdøde gamle tyring , er bleven forgivet , hvem anden +end du-har vel bibragt ham gifte » . Greve » er uskyldig , +men tn er morderen . Ligeledes har du myrdet +snøde nede i steenbrudet — og nu svar usling , kan +du måske nægte del ? Husk på , der vil komme en +lid , hvor din hævner vil komme , og da ver dig . — +da skal jeg være st vidne imod dig , hvis udsam +skal blive af vigtighed . Men nu vil jeg råde dig +usling- at forlads denne dørtærskel , da kun forbandelse +klæber ved dine fjed . i + +» ærmede sig , åbnede døren sig og Jenny kom hurtig +ud til ham . +„ Jeg har ventet på dem , Oskar ; “ begyndte hummsn +hvad . . . . “ +Jenny studsede . +Belysningen as lysekronen havde i dette øjeblik oplyst +den unge mands ansigt . Således havde hun +endnu aldrig set den unge mand . +Oskar læste hendes tanker på hendes ansigt . +„ Hvad ønsker de , “ spurgte han barsk . „ Man venter +klirrede på os i spisesalen . “ +„ Jeg ved del , men jeg kan dog ikke undlade al +gøre dem bekendt med , al jeg idc-g , tilfældigvis har +talt med den unge mand , som for nylig gav o§ så +megen stof til latter . Hjelmskjold — te erindrer dem +vel nok — Adolf Tøndesens ven . “ +„ Jeg kender denne pj stt , hvad er der med +ham ? “ +„ Han har efterretninger fra Paris . Efterretninger +fra Tøndesen . Tenne har nemlig bedet ham om , at +indhente noiagiige efterretninger om en vis Alma , som +for øjeblikket skal opholde sig her i omegnen . Kender +de måske denne pige ? “ +Hans ansigt blev endnu blegere , hvad det allerede +havde vcrret . + +han sprang ind i hytten , men kom straks tilbage +med en ladt bøsse og sigtede dermed lige på Oskars +bryst . +Oskar skyndte sig nu hurtig bort , og mumlede +mellem tænderne : „ Han ved for meget , alt for meget , +han må ryddes afvejen . “ +Parkonchs lille hus lå på en lille høj . Om +sommeren var huset omgivet af træer og buskoærh +som skjulte del aldeles . Nu var det ku syuligt fra +landevejen . +Da Oskar vendte sig tilbage , bemærkede han at +nogen nærmede sig vinduet og så efter ham . Han +kunne lydeltg skelne hovedet af en mand — et blegt +hoved med mørkt hår . Det var kun for et øjeblik +at dette syn viste sig foran vinduet , det var straks forsvunden . +Partouch +var gå : ind i huset . +Oskar var som rodsæstet . „ Det var ham “ udbrød +han skælvende . „ Det var snøde , som jeg sidst har +set ham i steenbrudet . Men jeg er jo en nar , et +tåbeligt menneske ! Det er kun min indbildningskraft +som spiller mig denne streg ; de susende grene have +skuffet mig . “ +Da Oskar var vendt tilbage til fremtidshåb , +skyndte hun sig for hurtigt at nå sit værelse . Han +måtte på sin vej , gå forbi Jennys dør . Da han + +„ De er syg , “ udbrød Jenny forskrækket , „ De bestvimer ! “ +„ Nej , +nej , “ stammede han med hendødende stemme , +„ det er intet . Jenny , Jenny , når te vil hjælpe mig +når te — når te elsker mig , så må te hjælpe +mig , at tilintetgøre denne mand , at rydde denne +kvinde af vejen . Tisse to , må aldrig møde hverandre +aldrig , — aldrig ! “ +> han udtalte disse ord med en tonr , som røbede +den største angst , som fortærede hans indre . Et øieiblik +fumlede han som en beruset — derpå faldt han +jå lang han var ned på det polerte gulv i koridoren . +Nittende +kapitel . +Hemmelig kærlighed . +Med en uhyre anstrengelse trak Jenny den livløse +Oskar ind i sit værelse . Derpå aflåsede hun +døren , knælede ned foran den besvimede og så ham +, i ansigtet . +I en fylde af garneringer , knælede hun ned og be . +Fragtede denne , flette , blodbestænkte mand . Men hu » + +skælvede ikke , derimod betragtede hun ham med henrykkelse . +Selv +Oskar havde hun ikke ladet mærke , at hun +følte den mindste kærlighed for ham , — hun havde +hellere lidt tøven , end tilstå dej for ham . Ikke destomindre +nærede hun en dyb følelse for Oskar , som +ikke stod tilbage for kærligheden , hvorfor hun også +en dag udbrød : +„ Gud hjælpe mig dog , jeg tror at jeg elsker denn » +Mand . “ +Nu knælede hun ned ved denne mands side , nden +at han vidste del , uden al han kunne forstå hende , +eller stod hende bor ! . +„ Te ! er nu engang min skæbne , at jeg skal elske +denne mand , “ mumlede hun , „ men ligesåmege ! som +jeg hader og afskyer mig selv , ligeså meget hader og +afskyer jeg også ham — men jeg elsker ham alligevel +elsker delle forbryderiske fordærvede menneske , som foragter +og håner mig . “ +„ Når jeg nu kunne forlads ham , netop i delte +øjeblik , “ hviskedee hun , „ men jeg kan ikke gøre det +jeg elsker ham alrfor højt . “ Dermed bøjede hun +sig ned og trykkede et Kys på hans læber . +Først efter en halv time lykkedes det Jennys , +bestræbelser at bringeoskar til bevidsthed . + +„ Jenny ! “ hviskedee hun , „ hvorledes kommer det at +jeg besinder mig her ? “ spurgte han . +„ De besvimede ligeudenfor min dør . s^døren +stod åben — og jeg lukkede den , det er de +hele . “ +„ Var ingen andre i værelset end dem ? “ +Spurgte han . +„ Nej , ingen . “ +„ Jeg kunne have yttret noget , eller sagt ting , som +ikke er sandt . Febersyge tale sommetider noget dumt +tøjeri . +„ De har ikke sagt noget , Oskar ; “ svarede Jenny . +„ Jttm nden hvad jeg allerede vidste . “ +„ Jeg har været en svag nar , “ sagde han , medens +hun langsomt rejste sig op satte sig derpå i en sofa . +„ Jeg har ladet mig strække af spøgelser og har set +farer , hvor der ingen grunde er . “ +„ Klokken har allerede ringet til bordet , “ svarede « +Jenny . „ Vil de ikke gå , eller skal jeg måflee undskylde +dem +„ Nej , det behøves ikke , dr behøver ikke at ulejlig « +Dem . Der er desuagtet ingen , som vil have mig , “ +Svarede han . +„ Jenny , vedblev han . „ Jeg har sommetider tænkt +« i- , at der måtte eksistere et bånd imellem os . Der + +ligger noget dæmonisk hos dem , som jeg endnu ikke +rigtig kan blive klog på — en foragt . . +„ Hun havde rejst sig — kold og som det syntes +rolig , men hendes hjerte bankede voldsomt i hendes +bryst . +„ Sæt dem ned , Jenny , det er ikke min hensigt at +fornærme dem . Jeg er et ulykkeligt menneske , og de +' kunne vel ofre mig et qvarleers tid . “ +Hun satte sig igen , hendes kinder glødede , men +hun talte ikke et ord . +„ Te ved allerede nok om mig og mine anliggender , +for at danne dem en mening . Te seer at jeg besinder +mig i stor urolighed . Hvad te nylig fortalt « +Mig om tsndesen var ikke det , hvorfor jeg frygtede +mig — det er ganske andre ting , som foruroliger mig . +Der eksisterer , som jeg allerede bemærkede , en vis forståelse +imellem os — og nu da jeg er stedet i fare og +trænger til en ven , henvender jeg mig til dem . Kort +at sige , Jenny , andre folk have begået der samme +misgreb som te , man beskylder mig for en forbrydelse , +som den offentlige mening har bebyrdet greven +med . Tøndesen tror det samme og har nu indpodet +denne Hjelmskjold del samme — men hvad der er meget +værre end alt andet , det er at denne Alma udbreder +dette rygte her i omegnen . Hvor længe vil det vare , + +så slemmer den hele befolkning med hende , og stempler +mig som en morder — hjælp , råd de mig nu . “ +„ De erindrer dem måske , al vi allerede engang +har omtalt denne sag , “ svarede kreolerinden . „ Jeg +forklarede dengang , at der gaves midler og veje , hvormed +de ikke alene kunne redde dem selv , men tillige al +dreje sagen således , at det ville kun blive til deres +fordel . Te husker det måske ? “ +„ Hvorledes skulle jeg have glemt det . Dengang +var der kun en grund , som afholdt mig fra , al indgå +på deres forslag . Dengang lod de dem næsten +mærke med , som om jeg var den virkelige gerningsmand , +altså holdt de mig dengang for skyldig . “ +„ Holdt dem for skyldig ? “ udbrød Jenny . „ Nej +jeg troede virkelig på deres skyld — og det gør jeg +endnu . “ +„ Og dette sige de mig endog lige i ansigtet . “ +„ Jo +hvorfor ikke ? De forlanger min hjælp og +forsøger at gøre mig til deres medskyldige — hvorfor +skulle jeg i så tilfælde lægge skjul på mine tanker +og tale åbent med dem ? Jeg tror rigtignok at de +er dem , og ikke greven , som har forgivet den gamle +mand — ja , jeg vil sige dem endnu mere , +jeg tror , at jeg i deres sted havde gjort det +tamme . “ + +Oskar blev aldeles forbanset , da han hørte Jenny +tale således . Han selv bævede tilbage for denne tilståelse +— og han var besluttet på , ikke at tilslåe +noget . +„ Dlin sikkerhed er i fare — og jeg spørger +dem blot , om te vil hjælpe mig , at borlrydd « +Faren ? “ +„ Nej jeg vil ikke . “ +„ Og hvorfor om jeg må spørge ? “ +„ Fordi te ikke behøver min hjælp . De har js +intet ot frygte . Te kan jo beraube dem på deres +uskyldighed . “ +Oskar besluttede , at prøve et andet middel , for at +bevæge hende . +„ Del handler ikke alene om min egen sikkerhed , +men om hvor gensidige interesse , “ begyndte han igen . +„ Er jeg da nødsaget at sige dem , at jeg er en ugift +nland , og at grevens hønnodighed måske sætter mig +istand , at byde Tem dette . — “ +„ At der måske kunne indtræde omstændigheder , +under hvilke te ville bevise ulig den lere , at tilbyde +mig deres høibårne hånd . Jeg forstår det fuldkommen . +Men te tillader vel at jeg tilføjer , at ingen +omstændigheder kan bevæge mig til at tage imod denne +ære . “ + +Oskar lagde sin hånd på hendes runde fyldige +arm . +„ De skal få alt at vide , “ sagde han . +„ Så skal jeg bestemme mig , “ svarede hun . +„ Godt — men indtil den tid — denne hjelmfljold +. . . “ +„ Skal ikke komme til , at møde denne Alma . Det +tover jeg dem . “ +Derpå skiltes de . +Medens Oskar begav sig på sit værelse , mumlede +hau : +„ For enhver pris er jeg nødsaget til at +få hende overtalt , at være på min side . “ +Jenny havde ligeledes fattet sin beslutning . +„ Jeg elsker ham , men vil aldrig tilstå det for +ham , “ sagde hun . „ Men jeg vil gifte mig med ham , +forudsat , at der kan presses så meget af den gamle +Greve , at vi kan føre et flot og behageligt liv . +Tyvenve kapitel . +På Christianshavn . +Læseren erindrer nok at en politibetjent havde + +efterset denne leil ' ghed hos madame Markus , som de » +Gamle Dyring og Rosa havde beboet . +Denne var nu bleven forsremmet , og således troede +han , at det bedste var at træde ind i den hellige ægtestand , +således havde han ægtet en pårørende af madame +Markus , og beboede uu en etage i hendes +hus . +En aften , som denne værdige kone sad i en fortrolig +samtale med det nygifte par , ved en kop kaffe +i bagværelset og lod Nancy passe vouliken , blev +hun forstyrret , da en ung Aland meget hurtigt trådte +ind til nanei og forlangte at tale med madam Markus . +Nanci +svarede ham , at hendes madamme ikke var +at få i tale . +„ Alen jeg skal og må tale med hende , “ svarede +den unge mand utålmodig . +„ Hvad er deres navn ? “ spurgte Nanci , „ så skal +jeg melde dem , måske hun få kommer frem , når +jeg har nævnt deres navn . +„ Mit navn er tøudesen . . . “ +Førend han endnu fik udtalt var Nanci hurtigt +løben bort . Hun los døren til boutiken stå åben +og ilede nu ind i det bagcste værelse . +„ Hr. Tøndesen er her , “ udbrød hun . +Lidt efter kom madam Markus til syne , og betragtede + +den unge mand , med et forundret og prøvende +blik . +„ Måske jeg har den fornøjelse , at tale med madam +Markus ? “ spurgte avals . +„ Ganske rigtig , Markus er mit navn , “ lød +svaret . +„ Mit navn er Adolf Tøndesen , “ sagde Adolf og +rakte sit kort . +„ Tøl jeg måske være så sri at spørge , om de +skulle være i familie , med den statkels ulykkelige mand , +touvesen , som har doet i mit hnus og som grusomt er +bleven ryvver af vejen ? Det interesserer mig at få +lt vide , hvor den gattets pige er dleveu as . Te kendte +måske faderen ? “ +„ Jeg vor hos ham da han døde , “ svarede +Adolf . +„ Hvad for fanden , “ udbrød den unge embedsmand/ +medens hail rejste sig og kom til syne . „ Manden døde +jo i fanaslet ved frennidshåb . “ +„ Te behøver ikke ot sorskrækkes , min herre , “ svarede +Adolf smilende . „ Jeg er ingen af hans medfanger , og +tr ikke kommen hertil , for at begå et forræderi . “ +„ Det +er heller ikke min mening , “ svarede embedsmanden . +„ Men te ved vel , at t omegnen af frem » +Tidshaob , gik det rygte — og sagen er endnu ikke + +bleven opklaret . . . endskønt jeg ikke vil beskylde +nogen . . . “ +„ Te holder måske greven for skyldig ? “ spurgte +Adolf ængstelig . +„ Derom har jeg aldeles ingen mening . Politiet er +ikke til , for at have en mening . “ +„ Er te måske tilbøjelig til at omtale denne +sag list nøjere med mig ? “ spnrgie Adolf . +„ Terre ligger rigrignok uden for min pligt som +øvrighedsperson , men når te måske hører til en af +de deltagende personer , så har jeg ikke noget derimod . “ +„ Jeg +er dem meget taknemmelig derfor , “ svarede +Adolf . „ Jeg er virkelig i denne sag ligeså dybt , som +smertelig inreresiert , men derom kan vi tale senere . +Hvad der i dag har ført . mig hertil , er foreløbig en sørgelig +efterretning , som jeg må gøre madam markns +bekendt med . Med bedrøvelse vil de måske erfare , +at den stakkels Rosa tyring tpndesens taller er +død . “ +„ Hvadfornogei ? den lille Rosa skulle være dødt +herregud , ja fåmæn , det var måske det bedste for +det stakkels barn ! “ +„ Adolf , fortalte nu de bevidste kjendsgjerninger , +så meget som han kunne erindre . +„ Ak hvor hårdt , for dette stakkels barn , at dø for + +langt børte herfra , uden venner og frænder , “ sukkede +madam Markus . +„ Det sidste ønske som den unge pige udtalte , var +den , at sætte mig i besiddelse as hendes bibel , det +skulle være mig en kær erindring om hende . Tet var +hendes sidste ord . +„ Nej virkelig ! “ ndbrød madam Markus , i hvis +hele væsen der foregik en plndselig forandring . +„ Hendes bibel , siger te ? — nej se engang . “ +„ Ta hun og faderen flygtede herfra , lod hun +biblen tilbage i deres hus , er det ikke således ? “ +„ Det +er måske rigtigt — og måske ikke . < — de +« r flet ikke ilde . Te har et ganske kløgtigt hoved , men +den går dog ikke minfar , og lad dette nu være +sagt dem . Bogen kommer ikke ud as mine hænder +fordi der kommer en ung akand og siger , at det var +den døendes sidste ord . Nej , det . siger jeg dem , den +går ikke . “ +„ Men herregud , hvad mener de dog med dette ? “ +Spurgte Adolf overrasket . +„ Jeg mener det , hvad jeg siger , intet mere og intet +mindre . Altså hun har givet dem det opdrag at +hente bibelen — ej se engang ! — måske sagde hun +også til dem , at te skulle forlange hendes skriverbog +— har hun ikke også sagt det ? “ + +„ Skriverbogen ? “ spurgte Mols sorundret . +„ De ved måske slet ikke hvad det er ? Det var +dog som fanden . Altså skriverbogen puster de ikke ? +Jeg må sige , at det sætter ung i forundring . — ja +tænk dem bare , der er også en skriverbog . Det er +kun skade , at jeg ikke giver den ud as hænderne — +idetmindsfe ikke så længe jeg lever — derpå kan de +forlade dem . “ +Man seer her at den ærlige madam markns endnu +meget godt huskede den samtale , som hun havde haft +med Alma , af hvem hun havde erfaret , at disse bager +måske knude være af stor betydenhed for Rosa . +„ De kan være et meget retskaffent menuesfe , min +herre , “ sagde embedsmanden — „ men madam markns +er ikke så aldeles nden beskyttelse , som de måske +har tænkt dem . Hun har en ven , som slår ved hendes +side og ikke tåler at man fornærmer hende , det +kan de mærke dem . — bien skulle de spille et salst +spil , så er her nogen tilstede , som også har lidt +at sige . “ +„ Det lader til astte aldeles tager fejl af min Peron , +og ligeledes denne gode kone , “ svarede Adolf . Te +gør mig uret når de tror , at en eller anden slet +hensigt skulle have ført mig hertil . Kun for at hente +en erindring om en ung pige , „ som jeg har agtet og + +æret og bois sidste ord var , at jeg skulle sætte mig i +besiddelse af lamme , suite mig herut . “ +„ Men hvad tænker te dog på , min herre , “ udbrød +madam markns . „ Tror te da , at te vil indbilde +mig , al te ikke skulle vide hvad disse bøger +indeholde ? Nej , jså dum er jeg virkelig ikke . Te ved +ligesåcodt som jer , at disse bøger indeholder noget skrevet +og deslige , af hvilken et fnn hoved , lel knude lave en +Greve eller hertug . Eller ved de det måske heller +ikke ? “ +„ Er det virkelig sandt ? “ udbrød Adolf glad forundret , +som i n igen huskede den scene iom var foregå +på fremtidshåb , og hvorledes tyring Tøndesen var +bleven meget vred da han erfarede , at Rosa havde +glemt denne bog , og ladet den blive tilbage i byen . +„ Te kan stole på det , “ svarede madam markns . +„ ten^gode gamle tyrim , — en mand , så from som +et får ! — ten gamle mand var ikke gal , som te +gerne ville gøre ham til — lad folkene kun sige +hvad -te ville , jeg siger , det er ikke sandt . Og bøgerne +dem har jeg , dem har jeg gemt , under lås og lukke , +jeg leverer dem ikke ud , lad så komme hvad der vil +jeg gør det ikke . +Var det muligt , at disse papirer , som han så +længe og ivrig havde søgt efter , hvormed han kunne +gøre sine fordringer gældende til grevskabet , kunne + +være gemt her i dennne ubetydelige bontik i den afskyelige +gade ? “ +Dobbelt ærgerligt vardet nu for ham efter måske +al have opdaget doknmenterne , hvormed han kunne +legimitere sig , at se disse tilbageholdt af nogle enfoldige +folk . +„ Men de kan dog vel ikke have noget derimod , +at jeg tør se det værelse hvori mine stakkels venner +have boet ? “ spurgte Adolf efter en kort pause . +„ Der har jeg ikke noget imod . Vil de vente et +øjeblik , så skal jeg følge dem . Desuagtet er værelserne +til at leje bort , og de har ligeså megen rettighed +til at bese disse , som enhver anden . “ +Dermed skyndte hun sig at hente et lys , for at +vise ham vejen . +Embedsmanden lod dog til at have nogle andre +anskuelser . Han gav madam Markus et tegn med +øjnene , tog lyset ud af hænderne på hende og opfordrede +Adolf til at følge ham . +Værelserne vare endnu i samme tilstand , som den » +Gang tyring og Rosa havde forladt dem . +Adolf blev meget bevæget . Det var en sørgelig +tanke , at to mennesker , som kunne gøre fordring på +rang og rigdom , havde måttet friste deres tilværelse +i dette usle tagkammer . + +da adotf ville forlade værelset , udbad embedsmanden +lig hans adresse . +„ Med fornøjelse , “ svarede den nnge mand . +Embedsmanden optegnede Adolfs adresse med et +veltilfreds smil , men tillige tilføjede han nogle noticer +over den unge mands størrelse og vækst . +Efter at det var sket , gik de langsamt ned af +trapperne . +Da de nåde enden af den sidste trappe , ble » +Adolf pludselig stående og blev bleg som et lig . +„ Hendes stemme ! “ udbrød han bevæget — „ men +det kan ikke være muligt ! “ +„ Hvis stemme ? “ spurgte embedsmanden . +Adolf svarede ilke , men hans hjerte sagde ham , +al det var Janettes slemme , som han hørte . +Hans første beslutning var den , at ile ind i værelset , +og tiltale hende . +Men han undertrykte sit forlangende . +„ Nej , “ mumlede han og knugede hænderne sammen . +„ Når jeg næste gang mødes med Janette , vil jeg være +stillet lige med hende . Han hørte derpå en sagte : +„ God nat , “ og først efter at alt var stille , gik de ind +hos madam Markus . +Da Adolf trådte indenfor , så hun forundret på +ham . Hans ansigt var ligblegt og øjnene havde et +» roligt udtryk . + +„ Var her ikke nylig en dame hos dem ? “ spurgte +han . +„ Ganske rigtig , min herre . En så fuldkommen +dame , som jeg endnu har set for mure øjne , “ svarede +hun . +„ Måske de er så god at sige mig i hvilken +hensigt den unge dame var her ? “ +„ Det kan jeg såmænd gerne . Sådant noget +passerer ikke ofte . Det var den samme aften , da jeg +var alene hos den lille Rosa , som ventede forgæves +efter sin fader . Da jeg senere sorterede mine breve , +var der et imellem , som var adresseret „ N . P . vil bliv « +Hentet . “ — således stod der på brevet . +„ N . P . ! “ udbrød Adolf — „ hvad så videre ? “ +„ Sådanne breve havde jeg allerede flere gang » +Modtaget , og disse blev sædvanlig ashentede af en ung +smuk dame — den samme , som nylig var her , — men +sommetider af en modbydelig person , som var klædt +som tjener . Jeg synes endnu at kunne forestille mig +hans væmmelige fjæs — gid fanden havde ham . “ +„ En tjener ? “ spurgte Adolf forundret . +„ Ganske vist . Da jeg fortalte dette til den ung » +Pige , blev hun forfærdelig bange og skælvede som et +æspeløv . „ Kære madamme , “ bad hun , „ når de +nogensinde igen skulle modtage breve med denne adresse , +så beder jeg dem bønlig om , ikke at aflevere disse , + +førend jeg har set adressen . Ta hun så bønlig bad +mig derom , så tande jeg ikke nægte hende det , og da +jeg nogle dage derefter virkelig sandt sådant et „ N . +B . “ , så lagde jeg det i en gammel thekasse , som +står endnu nde på hylden . Men de kan nu tro +mig eller ej , den nnge dame kom ikke igen , og jeg +må tilstå at jeg rent havde glemt det , da den unge +dame nylig erindrede mig derom , og hun spurgte såmænd +så roligt efter brevet , som om hun først i går +havde været her . “ +Adolf følte sig meget bevæget . +„ Te skal snart høre noget nærmere om mig , “ +Sagde Adolf hnrligt . „ Men jeg bønsalder lem , at te +ikke vil lade dogerne komme fra dem førend der kommer +nogen , som kan gøre deres rettigheder gældende . “ +„ Vær +de kun ganske rolig , “ svarede embedsmanden . +„ Der skal jeg nok sørge før . “ +Derpå bortfjernede Adolf sig . +Ved hans tilbagekomst til Danmark , havde han +rigtignok erfaret at Janette var kommen sig igen , men +at hun var så rask at hun selv kunne besørge sine +ærinder , det var han aldeles nvidende om . +Og hvad der angik hans brev , som han havd « +Skrevet allerede før et par måneder siden , hvorfor havd « +Hun dengang ikke afhentet det . + +hjelmsfjold sum stnvde opdaget Almas opholdssted/ +havde ladet Adolf dette vive , og han havde dengang +movlaget et brev fra hende , hvori hun meddelte ham , +o ! Janette elskede ham endnu , med den samme kærlighed +som før og at hun havde ræret et offer af en forfærdelig +ondskab . +Han skyndte sig nu , at nå stn bolig , hvor han +havde sat Hjelmskjold Stevns . +På vejen studie hon på en sammenstimlen es +mennesker . Det lod til al være et almindeligt opløb , +og alt hvad han erfarede , var det , at en kone var bleven +beskyld : før at have begået eflommeryveri hosen +herre . +Adolf tog ingen videre notice deraf , og nåde endelig +sin bopæl . +Hjelmsfjold vor allerede ankommen , og målt « +Værelset med hurtige skridt . +„ Gud være lovet , min kære Adolf , at du endelig +kommer , “ ndbrud han og strakte ham hænderne i møde . +„ Hvor jeg glæder mig , at du endelig kommer . Hun vil +snart være her . “ +„ Hvem ? — dog ikke Janette ? “ +„ Nej , nej , — jeg mener den kvinde , som kalder sig +for Alma . Hun er i besiddelse af papirer , og kan +gøre dig bekendt med nogle vigtige opdagelser — +men jeg vil ikke spænde Tine forhåbninger al ! for + +højt . Du vil få hende at se , og vil få hendes meddelelser +at høre , jå kan du selv prøve , hvilken værdi +papirerne har for tig . Klokken er allerede ni — hun +burde allerede have været her . “ +Vennerne havde taget deres plads ved kaminen og +enhver var beskæftiget med sine egne tanker . Adolfs tanker +vare hos Janette , hvorimod Hjelmskjold tænkte uafladelig +på den kolde tilsidesættelse , som han havde modtaget +af Jenny Melbourne . +Hans sædvanlige glade overmod , hans vittigheder +og ungdomsfriskhed havde nu aldeles forladt ham +— med e : ord , han var blevet et ganske andet +menneske . +Klokken slog ti den blev elleve , — og endnu var +Alma ikke kommen . +„ Kvinden , lader os i stikken , “ udbrød Adolf utålmodigt ; +formodentlig har hun af en eller anden +grund , ført os bag lyset , med sine løfter . “ +„ Det kan jeg ikke tro , “ svarede Hjelmskjold . „ Dertil +var hun alt for opbragt og alvorlig slemt . På den +måde hun talte , kan man ikke antage at hun har +iøiet . “ +„ Men hvem er hun ? spurgte Adolf . „ Hnn har +ne oplyst os derom — > hvorfor skulle vi da lægge +vægt på hendes udsagn . “ +„ Fordi hun i ethvert tilfælde formår at give of + +de rigtigste beviser . Hendes brev til dig , har js +allerede oplyst dig om Janettes tro kærlighed . “ +S t , ganske rigtig — derom er jeg i aften bleven +overbevist . “ +„ Godt — tillige har hun givet os efterretning om +Verners egennyttige hensigter og advarer os for denne +skurkagtige Oskar . Er det ikke nok , til at tros +hende ? “ +„ Du har net — når hun blot ville komme noget +snart . “ +Neppe havde den unge mand udtalt disse +ord , førend man hørte en lydelig banken på gædedøren . +„ Der +er hun ? “ udbrøde begge glade . +De ilede hurtig ned for at lade hende komme ind , +tuen hvor forbavset blev de ikke , da de havde lukket +døren op , og ikke så Alu a , men derimod embedsmanden +gpst , fra Christianshavn . Madam Markus +slægtning . +Embedsmanden blev ligeså meget overrasket , som +vennerne , da han sås Adolf . +„ Det lader til , som om vi allerede engang i aften +ere truffen sammen , tør jeg spørge om deres navn +er Adolf Tøndesen ? “ spurgte embedsmanden . +„ Jo , vist , “ svarede Adolf , „ vi mødtes hos madam +Markus . “ + +„ Ja , så — nu kan jeg falle hvorledes sagerne +stå — hans navn var tmdeseu . God ! min herre , +jeg lommer her i del anliggende , som synes lidt underligt +— men det er mulig ! al vi mk skal opklare det +hele . Sagen er den , al der i asleu er arresteret et +fruentimmer , som er bleven beskyldt for al have bestjå » +Len en herre . Hun kalder sig for alminda priddis , — +er delle navn dem måske betjent » ? “ +„ Nej aldeles ikke ! “ svarede avals hurtigt . +„ Lenl , “ afbrød hjelmskjolv ham . „ Alminda kan +være navnet af den pige , som lige overfor os har kaldt +sig Alma . “ +„ Ganske rigtig , min herre . Deres dame bliver +sædvanlig kaldt således . “ +„ Og hun er bleven fængslet på grund af et lomwetyveri ? “ +Spurgte Adolf . +„ Jo , og mr fortæller hun mig en mærkværdig historie , +af hun er uskyldig , og man har beskyldt hende +for tyveriet , -blot for af forhindre , af hun ikke skulle +gøre dem nogle meddelelser , som for deres ven , vare a +megen vigtighed . Hun har talt så meget om det , af +jeg endelig lovede hende , selv af begive mig herhen +for af spørge dem , om de , når hun skulle forlange det +ville gå i kaution for sende . “ +„ Det er mærkeligt , “ svarede Adolf , „ jeg skal gå « +I kæmmn . for en lommetyv ? der synes næsten af denn « + +person vil gøre sig lystig over dem , min heree . Hvamener +du hjslmsijvld . +„ Hvem har anklaget hende ? “ spurgte Hjelmskjold . +„ Hau +kalder sig for meldourne , “ svarede embedsmanden . +„ Virkelig ! +Da tor jeg iudesfåe for hende . Hun +har talt sandhed . Vi have her ikke med et tyveri af +bestille fra hendes side , men derimod med en julrigu « +Fra den andens side . +Med et udtryk af tvivl så Adolf på +vennen . +Jeg sial forklare dig alt , “ vædblev hjelmsijold . +Som jeg til min egen skade har erfaret , opholder sig +for øjeblikket , en snu og farlig kvinde på fremtidshåb . +Rygtet sortaller at hun er i begreb med at forlovs +sig med Oskar fly . Også Alma har fortalt mig +det , og det er en efterretning , som jeg , af visse grunt » +Dybt har indpræget i mit hjerte — han havde endnu +ikke med et ord , nævnet nøgct om sin kærlighed ikks +engang til Adolf . — men nu ved jeg også at Oskar +har al årsag til , at frygte , at du og Alma skuldr +træffes sammen , og at han nu gør alt , for at forhindre +en sammenkomst med hende . Men anklageren er +en Broder til Oskars udkårede — hvad er - nu sandsynligere , +at denne er bleven betroet hemmeligheden oat + +han , samvittighedsløs som altid , har anklaget den +unge dame , som tjener nok til at holde hende indespærret +en otte eller fjorten dage . Har du glemt +-at janettcs bryllup skal stnde sted i den næste +uge ? “ +„ Jeg tror nok , at det er således , “ svarede Adolf , +roligt . +„ Alt delte , hvad de mine herrer liar fortalt mig +stemmer aldeles med det , som den unge pige sagde mig , “ +Bemærkede kost . „ Men hvad der endmere wranledigedt +mig til af komme herhen , det er , al man ved undersøgelsen +afben unaepigesstlæder , har » indæn tomærrværdige +doknmenter . På den ene står den mands navn bemcrikæt , +som tidligere har boet hos madam Markus +og hvem , som man påståer , er bleven forgioet af +grev fly . “ +„ Tuting tondeiens navn står på duknmenter , +som befinder sig i almal hænder ? ' udbrød Adolf . +^ . Vi må se af opdage grunden , hvorledes hun er +kommen i besiddelse « f samme ! De har gjort +vel , min herre , af de er kommen henil , og når denne +nats begivenheder fører til et heldigt resultat , så +er deres lykke gjort . Kom min herre — vi vi ! straks +begive os til fængslet . Hjelmskjald , gamle dreng , +hvilken trinmf for os , når det lykkedes af slå disstz +skurke med deres egne dåben . “ + +få minutter efter kørte alle trej en drosche til +fængslet i byen . +Enogtyvende kapitel . +En lykkelig familiefreds . +To nstener efter de nylig fortalte begivenheder +var grev flys hele familie taget til København , for +i forening med etatsråd Verner og hans søn af aftale +det nærmere ved det forestående bryllup . +Den gamle etatsråd kom kun sjælden udenfor +døren , da hans værste fjende , podagraen , kun sjeldtl +forlod ham . +Gammel , skrøbelig , truet af armod , var etatsrådetz +endnu en smnk gammel bland +„ Ak , hvorfor kunne Bertha , min elskede , afdød » +Gemalinde , ikke opleve denne dag . Med hvilken glæd » +Havde hun ikke sluttet en sådan datter i sine ar « » , “ +Udbrød etatsråden medens ban betragtede Janette . +Man fortalte af den ulykkelige etatcraodmds var +død af et brudt hjerte på grund af mandens , ukjæv « +Ligheo . +„ Hun vil medføre solskin i deres hus “ svarede + +greven . „ Men hvorledes vi skol bære hendes fraværelsæ +det ved jeg sar . de ' igeu ikke . +„ Det offer , som te bringer min søn , kan jeg +godt satte , og jeg er dem af mit ganske hjerte taknemmelig +derfor . Mit norne ønske er nu af bede himlen +øm af forlænge mit liv , da jeg i så fald kan blive +vidne til min søns lykke . +I dette øjeblik kom en tsener , som meldte : „ Hsrr +prokurator abnrneliy plnmken . “ +Neppe havde tjeneren udtalt navnet , førend en +fremmed trådte hurtig ind af døren . +„ De tager vist fejl , min herre — hvem de også +er , “ udbrød greven i en hovmodig tone . „ Jeg befinder +mig her i mit privatværelse . “ +„ Ganske rigtig , “ svarede den fremmede stammende . +„ M—men vi in—jurister have samme net—rettigheder , +som lægerne . Jeg beder o—om forladelse , når jeg +f—forsfyrrer , m—men forretninger har , som de nok +ved o—overalt for—orrangen . “ +„ Når denne herre har forretninger med mig , +så sør ham ind i bibliotteket , garninger , “ sagde greven +til sin tjener . +„ Ganske som de behager , “ svarede plumkett . +„ M—men forglem blot ikke , at ti—i—iden er meget +kostbar . “ +Derpå så han sig rundt omkring i værelset . + +„ Ab , hr. Etatsråd Verner , som jeg seer , “ begyndt « +Han igen . „ Hvorledes befinder hr. Etatsråden sig , +og der er jo ligeledes deres hr. Søn — på ære , +jeg havde ikke troet , at skulle fi—inde en så smuk +familiekreds samlet . “ +Til grevens forundring hilste både etatsråden , +og sønnen meget venskabeligt på prokuratoren . +„ Te kender disse herrer ? “ svnrgle greven . +„ Kj—sender ? javist , jeg kender disse herr—rer +meget nøje . “ +Dien det lod til , som om etatsråden og hans +søn ikke var meget glade , ved at slode her sammen med +plumkeit . +Fader og søn frygtede for at det skulle komme til ' +forklaringer , som kunne blive meget farlig for deres +interesser . +„ Etatsråden er deres ve—en , ikke sandt ? og +denne herre er deres svigersøn — jeg ve—ed det meget +godt — te behøver vel ikke at have hemmeligheder +for Tem ? “ spurgte plumkelt . +„ Når de har noget at meddele mig , så may +jeg bede Tem om , at følge mig til et andet værelse , “ +Svarede greven . +„ Som de beha—ager , jeg kan knn ikke indse , +hvorfor . De må dog erfare det om ti minu—uter . +Hele Danmark vil erfare det i morgen . + +„ Hvad vil man erfare ? “ +„ M—m—meget vigtige opdagelser er der bleven +gjort — den ægte ere—e—cve fly har indfundet sig . +Beviser , hr. Greve , bevi—iler , måske lidt mangelfuld +endnu , m—men så klart som tagen . “ +Greven skiftede farve . Baronessen sprang hurtig +op fra sit sæde . Te øvrige vare stumme as forbavselse . +„ Hvad +de der siger min herre , er rigtignok af +den største vigtighed , “ surrede greven , „ og jeg ved +ikke om jeg forundres mere over deres dristighed , som +øver alangelen af sømmeligbed . “ +Plnmkett smilede selvtilfreds . +„ Det er såle—edcs mine ma—aneer , hr. Greve . +Jeg bar ikke villet sori ærm—nie dem . Jeg ynder ikke +at gøre kva—alm . hvor det er unyttigt . Hvad jeg +her si—iger , er ikke min mening , — men en beretning +af kjendsgjerninger . Vi gøre kr—rav på grevskabet . +Del bliver deres sag at bevise om te har be—edre +bevi—iler for ar bebolde det . “ +„ Vi , “ afbrød greven ham alvorlig . „ Hvem er +det . Vi ? “ +„ Forstår sig , m—min klient . “ +„ Og hvad hedder teres klient ? “ +Prokuratoren få vred et stift blik på hele + +forsamlingen , for at se hvilken virkning hans ord +ville gøre . +„ Hr. Adolf Tøndesen , den retmæssige arving til +grevskabet . “ +„ Adolf Tøndesen ? “ udbrød alle som af en mund . +Baronessen var den første som fattede sig . og svarede +hurtigt . +„ Hvad de der påståer vin herre , er den rene +galskab . Eller — skulle der virkelig eksistere den mindste +gnist os sandhed ved sagen , så bar de ikke her , +men med grevens prokurator at forhandle om denne sag . “ +Plnmkett bukkede kalot for denne stive dame , og +svarede ganske koldblodig : +„ Jeg er færd ' g . Teve—ed nu hvad det handler +sig om — og te vil i m—morgen erholde papirer +ang—gående denne sag til videre forhandling . Jeg +fro—ode at det således var høfligere at forberede +dem . God nai ! “ +Ewisråden vinkede ad ham , at ban skulle blive . +„ Vent lidt plumkett , da vi i længere tid meget +nøje har kendt hverandre — “ +„ Jo—o , det ved gud vi er ! “ udbrød den lille +mand med et megetsigende blik . +„ Så vil hr. Greven måske tillade ung , at +bede dem om nogle oplysninger i denne sag ? “ + +„ Jeg star ikke naget derimod , “ svarede greven +oprørt , „ kun beder jeg hr. Enuc-råden at erindre , +at det ikke er sinne gang , al der er kommen slige +fordringer imod mig tet er virkelig utåleligt , +ikke et øjeblik al væne sikker for samme galskaber . “ +„ Del er meget sandt , “ svarede etatsråden . „ Men +Herr plumkett er iblandt stne kollegaer bekendt for at +være en bland , som ikke befatter sig med andre sager , +« ud dem som er fakiiske . “ +„ Han kan svare , jeg er tilfreds dermed , “ svarede +greven stolt . „ Jeg har ikke noget at skjule , og som +jeg er ovetbevist , heller ikke noget at frygte , af hvilken +beskaffenhed denne herres meddelelser også skulle +være . At hans måde at gå frem på , er imod al +skik , det må te vel dog indrømme mig . Niere har +jeg ikke at tilføje . +Derpå begyndte plumkett al fortælle : +„ Adolf tondesen havde den foregående dag +været hos ham , og havde givet sagen i hans hænder , +tillige at optræde som hans sagiører imod greven , +og det på grund af gyldig « beviser , at hans fader +havde været sønnen af grev Daniel fly og hans +første gemalinde . “ +„ Grev Daniel , har kun engang været gift , “ udbrød +greven . + +„ Jeg beder om forladelse , te er i vildfarelse , “ +Svarede plumkeu løn . +„ I ethvert tilfælde har dette ægteskab ikke været +retsgyldig , “ svarede greven . +„ Ja , det må vi sønst se , “ svarede plumkett . „ Ts +er utilfreds med en hmtig fre—engang , i denne sag , +og jeg begriber meget vel , al jeg er dem en undskyldning +skyldig . Men lilfæ—ældigvis erfarede jeg at hr. +Elalsråden og son , lilbragre en ti—ime hos Tem +og da min k—klient hr. To—ondesen ikke behøver at +gøre mange omsvøb , da hans rettigheder fuldkommen +er bevist ved dokumenter , lislige da det e—er ham meget +om af gøre , af gi—iflermålet imel—lem deres datter +og hr. Etatsrådens son ikke kommer i stand , so—om +de to unge folk måske ik—ke tager dem meget +nær . — te seer a—af jeg er linder-rettet om alt , +så troede jeg a—af det bedste var , af jeg kom som en +sprængende granat i huset , for af forhindre videre +ubehageligheder . “ +Sprængningen af en granat havde virkelig +ikke kundet gøre en større virkning i denn « +Kreds . +Det var allerede kommen greven for øren af +den offentlige mening havde forlangt hans fængsling , +men fordringerne som Adolf Tøndesen gjordekrav pa « +Kom ham aldeles uventet . Baronessen havde aldrig + +tænkt på , af der kunne være nogen , som kunne fortrænge +greven fra sine besiddelser . Janette var aldeles +bedøvet ; hun hørte ordene , begreb dcresbetydning , +men var alligevel ikke i stand fil , af sinde lys i dette +mørke . Men cuelkroaden og hans son vare aldeles +sønderknust . Te kendte plumkett allerede i mange år +og vidste , af han kun ved ihændehavende beviser , var +optrådt så hensynsløs , som han gjorde her , og de +vidste af han havde gjennemsiuet den egentlige grund +fil Verners forlovelse . +„ De havde ret . “ +Plumkett rationerede således : hvorfor skulle jeg +gøre mange omstændigheder ? jeg har her med en +mand at gøre , som tilbageholder besiddelser , +hvortil han ingen net har , hg med ts tiggere , som +gå ud på at røve Tøndesen , hans sket erhvervede +gods . “ +„ Tør jeg nu bede om navuet af deres sagfører , +Herr Greve ? “ spurgte plumkett . +Greven opgav ham nu prokurator Thomsens +adresse . +Efter at have anbefalet sig , bortfjernrde pluw < elt +sig . +„ Dette bliver alvorligt , “ udbrød etatsråden . +„ Plumkett plejer ikke at spøge . “ +„ Men « han kan være bleven faret vild af hans + +klients instruktioner . “ svarede greven . „ Jeg håber +derfor , at te ikke vil tage dette synderligt nær . +„ Når jeg ikke kendte plumket alt for nøte , ville +jeg heller ikke lægge synderlig vægt derpå , “ svarede +etatsråden . „ Nten jeg ved , al han er i den højest « +Grad forsigtig , og på ingen måde ville træde så +energisk op når han ikke havde dr grundigste beviserdertil +kommer endnu , at han kender vor forhold ganske +nøje , han ved , hvorledes sagerne står angående min +søn og Janette og jeg må tilstå , at det var en +venlighed af plumket , af han kom , for af advare os , +førend det er for sildigt , førend vi redningsløs comprimiterer +os . “ +„ Vil de dermed sige , af deres anskuelse om forlovelsen +overtræffer alle deres forhåbninger ? “ udbrød +baronessen harmfuld , men af disse nu haue antaget +et andet udseende , siden denne mand er kommen +hertil med tomme trudsler ? Er det måske deres mening ? �� +„ Netop , min nådige , le har gættet ganske rigtig . “ +Svarede etatsråden alvorlig . +„ Og tør jeg spørge dem , om dette menneske , måffee +efter deres ønske eller deres befaling , har trængt +sig herind , for af advare dem i vor nærværelse ? “ +„ Nej , “ +Svarede etatsråden hurtig , „ men i ethvert + +tilfælde bar ban givet os en advarsel , som i ethvert +tilfælde må tage- ; hensyn til . “ +„ Sandt , meaet sandt , “ afbrud baronessen ham , „ og +vi ville gjsre uret af besvære os . Mener te ikke således ? “ +Derpå henvendte hun sig til greven . „ Etatsråden +har virkelig skyndt sig med , af sætte vore gensidige +forhold i rette lys . Alen naturligvis , jeg kan +nu indse , af det hele er dlevet anset som en handel . +Li har givet vor datter og vor formue til pris , for +af høve den ære af komme i etatsrådens familie , +på ære et smukt bytte — men nu , da der truer os +en ulykke , trækker han sig som en forsigtig handelsmand +tilbage . Net så — ganske rigtig . “ +„ I hvert tilfælde håber jeg , af der ikke vil indtræde +noget afbræk i vores forlovelse , indtil vi har +erfaret det værste , “ sagde Verner til faderen . +Hans øjne søgte sorgsæmes af møde Janette , som +neppe værdigede ham et blik . +Pludseug blev dø-en reven op på hvid gab , og +Oskar kom styrtende ind i værelset . Hans ildrøde alt » +Sigt , hvis omtågede øjne , beviste tydeligt , af han +igen havde nydt af trnernez saft , for af bedøv » +Samvittigheden , som i den seners tid havde begyndt af +røre sig i ham . +„ Hvem var den karsk som jeg mødte ved slotstrappen ? “ +Spurgte han rå . + +„ Det var Adolf tøndessns sagfører , “ svarede +Verner lidt nedslået . +„ Hvadbehager ? — Adolf Tøndesen ? Er den historie +endnu ikke til ende ? “ udbrød Oskar forskrækket . +„ Destoværre nej , “ svarede Verner , „ netop det +modsatte — det menneske lader til af blive vanvittig . +Hvad tror du vel , at han nu begynder på ? Efter +at baue forsøgt at røve Janette , min forlovede , med +magt , og ved at bevise sin fjendskab imod os ved at +antage sig den gale , som erklærer grevskabet for sin +ejendom , vil han nu selv være den retmæssige ejer ens +grevskabet , og han forlanger nu intet mindre , end at +føre navnet af grev fly . “ +Ved at høre delte var Oskar næstenflen besvimelse +nær . +„ De har altså dog truffen s « mmen ! “ udbrød han +harmfulo . +„ Hvad vil du sige dermed ? “ spurgte greven forundret . +„ Ligemeget +— jeg må se hvorledes sagen forholder +sig , “ svarede Oskar vred . +„ De vil se , hvorledes sagen forholder sig ? “ udbrød +etatsråden . „ Jeg frygter kun at sagen er alt for +rigtig , til alder kunne forandres noget . De kender +plumkett ikke , som jeg kender ham . Når han udtaler +sig om en sag , således som han i dag har gjort det , + +så behøver man ikke at tvivle mere . Men ville de +ikke være så artig at ringe efter min vogn ? “ +„ Med fornyelse , “ svarede Oskar og lo hånligt . +— „ Hvad deres plumkett angår så erklærer jeg , +at han er en æsel — da man med inte : kan føre en +jnristisk proces . Både han og hans klient , kan tage +dem ivare — de spille et fortvivlet spil — men der +er også andre , som have et indblik i sagen . — jeg +kender deres hjælpekilder , og vil dog engang fe hvad +de kan udrette med disse . Så sandt , som der er en +himmel og et helvede til , ligesåvist vil de gå til +grunde derved , og jeg vil ikke hvile , førend disse +uslinge er blevne deres bedragerier overbeviste , og +at jeg ved dem i sikkerhed . En af os skal falde , +del sværger jeg ved min sjæls salighed . “ +Denne ed blev virkelig fuldbyrdet , men hvem der +faldt vil fremtiden vise . +Oskar var i en forfærdelig ophidset stemning . +Bien det var umiskendelig at han ved sine vredesudbrud +søgte at opmuntre hans synkende mod , og +Verner blev derfor aldeles ikke overrasket , da Oskar +trak ham til side og hviskedee ham i oret : +„ Sørg for guds skyld , at dinjfaoer ikke nægter +dig din samtykke . Bryllupet skal finde sted og vi +må have pengene , ellers er vi begge fortabte . Det er + +en fortvivlet historie , — men vi må ses til at holde +ulykken endnu en uge bortfjernet —- kun en uge ! “ +Toogtyvende kapitel . +En feilslået gerning . +„ Jennys Broder havde kun udført søsterens befaling , +da han beskyldte Alma for lommetyveriet . +Han havde modtaget følgende brev fra Jenny : +„ Kære ven ! +Oskar er i den største forlegenhed , og du må +hjælpe til for at befri ham . Det fruentimmer , som +kalder sig for Alma — du erindrer dig måske , +hvad jeg allerede har fortalt dig om denne skabning +— er i besiddelse af nogle vigtige dokumemer . +Hvorledes hun er kommen i besiddelse af disse , kan +jeg ikke fatte , men jeg ved , at hun har sat sig i +forbindelse både med Hjelmskjold og Adolf Tøndesen , +som for øjeblikket besinder dem i byen- formodentlig +boer de som tidligere på Frederiksberg . +Ligeledes har jeg erfaret at denne Alma har begivet +sig til byen , formodentlig for at sætte sig i forbindelse +med de unge mænd . Du må på hvilkensomhelst + +måde forsøge at forhindre en sammenkomst +imellem fruentimmeret og de unge mænd . Når +det kan lade sig gøre , må du beskylde hende for +en eller anden ' strafværdig gerning , som må have +hendes fængsling tilfølge , og således befrie os for +hende en circa fjorten dages tid , det er nok . Efter +ofte dages forløb skal den bevidste bryllup finde +sted , og så får Oskar pengene udbetalt af Verner . +Du forstår mig ! Måske kan vi vinde mere +endnu . Da Alma , som du ved , er en person af +et tvetydigt rygte , vil hun måske blive aldeles +gjort uskadelig , når du kunne bevise hende en eller +anden strafværdig gerning . Hør nu vel efter : hun +er i besiddelse as nogle dokumenter , nogle vigtige +papirer , som vi på enhver måde må have i vores +hænder . Måske bærer hun disse papirer hos +sig . — beskyld hende ligefrem stor tyveri og bliver +papirerne opdaget hos hende , så stig ligefremt at +det er din lovlige ejendom . Oskar og et halvt +dusin af hans venner er rede til at aflægge ed +på , at papirerne tilhører dig . +Denne befaling fulgte Melbourne . +Han slændrede omkring i byens gader for at +opdage Alma , om hvis personlighed han havde fået +den nøjagtigste beskrivelse . Han var også så heldig +at møde hende den aften , som vi allerede har omtalt + +hun gik ind i et konditori . Melbourne fulgte hende +købte nogle kager , og bemærkede at Alma havde sat +sig ned , for i mag at nyde en kop chokolade , hvorved +hun tid til anden så på uret , som om hun afventede +en bestemt tid . Melbourne nærmede sig og +tiltalte hende . +Alma , som var let at vinde ved venlighed , var +snart indviklet i en ivrig samtale med den hende ubekendte +unge mand . Men alligevel glemte hun ikke at +se på uret , og efter en kort samtale , rejste hun sig +hurtig op , betalte sin chokolade , og forlod værelset . +Melbourne , som ikke tabte hende af syne , bemærkede +at hun trak et papir frem af sin handske som hun med +opmærksomhed betragtede . Formodentlig læste hun en +adresse . +Såsnart hun havde bortfjernet sig , stak Melbourne +hånden i lommen , men trak den tilbage med et forskrækket +udråb . +„ Den dame , som nylig forlod værelset , “ har bestjålet +mig , “ udbrød han rasende . „ Min portemonaie +er borte . “ +„ Virkelig min herre ? Jeg fandt det rigtignok noget +forunderligt , at den unge dame så hurtigt forlod +værelset , “ svarede jomfruen . +„ Tag dette så længe i pant , “ svarede Melbourne + +og trak en kostbar signetring af fingeren , som han +lagde på bordet . „ Jeg mgae efteraen unge dame . “ +Dermed forlod han konditoriet . +Folksopløbet , som Adolf kort efter mødte , var bleven +foranlediget ved en strid som var opstået imellem +Alma og Melbourne , som da han havde indhentet +hende , beskyldte hende ligefremt for tyveri . Hun forsikrede +naturligvis at hun var uskyldig , men da hun +frygtede for at komme for sildigt til mødestedet med +hjelmsfjold og Adolf , blev hun så vred og urolig , at +hun gjorde sig dermed mistænkelig lige overfor politiet . +Hun blev altså fængslet , og her blev en bestemt anklage +hævet imod hende . Derpå blev hun visiteret , +men man fandt ingen portemonaie hos hende . Anklageren +indvendte , at hun måtte have fået tid at aflevere +pengene til en hjælpershjælper af hende . +I denne henfeends blev Melbourne skuffet . I Almas +lommer forefandt man et guldstykke , et par markstykker , +eu nøgle og et gammelt brev , men ingsnspor +af papirer , som han ligeledes havde beskyldt hende for +at have stjålet . I hendes handsker sad endnu det +stykke papir , som hun havde læst i konditoriet . +Det indeholdt ikke andet end Adolfs adresse . +Ester at den første akt var forbi , blev Alma overleveret +til et fruentimmer som nøjere skulle undersøge + +hende , men denne gang havde Melbourne nær kommen i +stor forlegenhed . +Da kone kom tilbage , overleverede hun den vagthavende +betjent forskellige papirer . +„ Disse skrifter har jeg funden hos den unge pige , “ +Sagde hun +„ Ah — det er . . . . “ udbrød Melbourne , medens +han udstrakte hånden efter dem . +„ Papirerne vare fastsyede , “ tilføjede konen og Melbourne +bed sig i læberne as harme . Et ord mere og +han havde udtalt sin egen dom , da papirerne umuligt +i den korte tid , som de vare stjålne , og som Melbourne +havde angivet , kunne være bleven sastsyede . +Men faren var ikke forbi endnu . +Den kloge Jenny havde denne gang selv gravet sig +en grav . Medens hun fik broderen til at lade Alma , +ved en løgnagtig beskyldning bringe i fængslet , havde +hun selv bidraget til åbenbarelser af visse dokumenter , +som i Oskars interesse , aldrig burde have set dagens +lys . +Skjøndt Alma var forfærdelig vred , havde hun dog +bæmerket sin anklagers forvirring . +„ Hans navn ! forlang at den herre skal nævne st^ +navn , “ sagde hun til embedsmanden , som var vor +tidligere bekendt , gøst . + +Melbourne lagde sit kort frem — han kunne ikke +undgå det . +Gøst læste navnet højt . Så snart Alma hørte navnet +blev hun næsten kvalt af raseri . +„ Det er en fæide ! “ udbrød hun . „ Denne mands +søster slår i forbindelse med den unge grev Oskar +fly , for at frelse ham og sine fra skam og elendighed +og at styrte en uskyldig i fordærvelse . Disse uslinger +ved at jeg er i besiddelse af beviser for deres +brøde , at jeg nylig stod i begreb , som denne adresse +beviser , at gøre de fornødne skridt , for at aflægge mit +vidnesbyrd imod dem . På den måde har de +såt denne mand til at forfølge mig , og han har nu +på en løgnagtig måde beskyldt mig for at have stjålet +hans portemonaie — alt for gerne havde han erklæret +at disse papirer vare hans , når det blot kunne +have ladet sig gøre . Han er rigtignok manden , som +er i stand til at berøve den uskyldige , for at gavne den +skyldige ! “ +Melbourne los hånligt . Det faldt aldeles i hans +smag at Alma gerådede i denne vrede , men han formåede +ikke at vende sine øjne fra disse papirer , som +havde været i den unge piges besiddtllse . +Han så , at gøst læste dokumenterne opmærksomt +igennem , lagde dem derpå sammen , og lagde disse +tilligemed pengene og nøglen , som de havde frataget + +Alma , ned i et jsrnflrin , som var bestemt til optagelsen +af disse genstande . +„ Når vil sagen komme under behandling ? “ +Spurgte Melbourne , hvis fingre kløede voldsomt for at +bemægtige sig dokumenterne , som måske var en afgørelse +over besiddelsen af et grevskab . +„ I morgen formiddag , “ svarede embedsmanden . +„ Så skal jeg indfinde mig . “ +Ester at denne havde bortfjernet sig , var gøsf af +Alma bleven underrettet , hvorledes det hele forholdt +sig , og havde med egne øjne overbevist sig , at hun virkelig +besad mogten , som hun beraubte sig på . Gøsf kom +nu til den erkendelse , at det måtte ligge i fjendernes +interesse , for enhver pris at forhindre en sammenkomst +med Adolf Tøndesen og Alma . Derpå var gøsf +som vi allerede ved , gået hen til den unge mands +bopæl , og havde fulgt vennerne til fængslet . +Da de nåde huset , viste gøst dem ind i et privatværelse +og udbrød : +„ Hvad jeg nu gør og siger , er ikke så aldeles i sin +orden , hr. Tøndesen , jeg ved det me^et godt ; men +når jeg regner alt sammen , så må jeg indrømme , at +de slå i begreb med at falde som et offer , for de +samme skurke , som allerede have myrdet den stakkels +Dyring . Derfor har jeg også besluttet mig til , at +gå et skridt videre frem , som min pligt i grunden + +forbyder mig at gøre , det vil med andre ord sige , at jeg +vil give dem et middel i hænderne , hvorved de kan +forskaffe dem deres ret , idet jeg rilladedem læse papirerne , +som man har fundet hos den fangne . “ +Medens han sagde dette , tog han pakken frem , som +indeholdt de omtalte dele og rakte derpå Adolf dokumenterne . +Denne +var på det høffte overrasket . +I det første øjeblik var han aldeles slum af glæde +og taknemmelighed . +Papirerne som han holdt i hænderne vare af en +ganske ejendommelig måde . Enhver af dem bestod af +et dobbelt ark . Det papir hvorpå håndskriften +stod , var nemlig reven i talløss stykker , nogle af dem +vare endog så små , at de kun vare halvdelen af et +ord , ja sommetider var der knn enkelte bogstaver . Men +alle disse stumper og stykker vare omhyggeligt sammenføjet +og klædet fast på st andet stykke +papir . +På denne mærkværdige måde vare to dødsattester +bleven frelsf for en total tilintetgørelse . Den ens var +indstillet i Mailand , den anden i Paris . Den ene var +skreven på italiensk , den anden på fransk . Underneden +stod en oversættelse på dansk . Navnene af de steder +hvor disse attester vare blevne udstillede , havde allerede + +været nok , til at sige Adolf aom hvad det handlede +sig . +Ved det første blik var ban overbevist , at han her +havde en afskrift af døbeattesterne , af grev Daniel fly +og Amalie Tøndesens børn . +Af disse børn , havde den ens levet som opvarter +i en uset knejpe og var død i fængslet . +Den anden , som havde ført navnet Daniel +Tøndesen kunne ikke have været nogen anden end Adolfs +fader . +Kopien af kirkeregisterne angående Daniel Tøndesen , +lød således : +kirke sanct Joseph , Mailand 13 . . Juli 17 . . . +Døbt Daniel Tøndesen , søn af Daniel Dyring og +Amalie Tøndesen , begge danske . Faderens rang +og håndtering : privatmand . Bopæl Mailand , +o . s . v . +„ Dette er papirerne , hvorfor jeg tog til Paris “ +Udbrød Adolf glad . „ Disse er beviser nok som sikre : +mig en grevekrone . “ +„ Et øjeblik min ven , “ svarede Hjelmskjold . „ Jeg +indrømmer , at disse papirer kan være af en uskattelig +værdi for dig — men for at kunne benytte disse , er +du nødsaget til , endnu at have et eller andet bevis i +hænderne — uden den , har du ingen brug for +disse . “ + +„ Tror du ? “ +„ Ganske vist — tænk kun selv et øjeblik efter . +Erindrer du hvad det var , som den unge Myron lovede +at forskaffe dig fra montrene , og som førte til et uheldigt +resultat ? “ +„ Du mener grev Daniel flys vielsesattest . . . . “ +„ Nu , ja — og når det itke lykkes dig at få +den i hænderne , så har du aldeles ikke vundet +noget . “ +Adolf huskede sig et øjeblik om , og derpå tabte +han alt håb . +„ Der er ikke vundet meget , “ udbrød han sørgmodig . +„ Du har ret , ikke det ringeste . “ +„ Det er destoværre således — de retmæssige arvinger +af grev Daniel fly , hvorsomhelst de også er +blevne fødte , kan kun gøre deres fordringer gældende +ved denne døbeseddel . “ +„ Let er ganske mærkværdig , at disse papirer besinder +dem i en så forunderlig tilstand , “ bemærkede +embedsmand gøst . „ Det synes næsten som om de +først have været revet istykker , i den hensigt at tilintetgøre +dem , men at de senere have opgivet denne beslutning . “ +„ Kan +gerne være , “ svarede Adolf bedrøvet , „ og +måske har det ene manglende papir måske +været det , som er bleven tilintetgjort , og som + +havde kunnet bevise den rigtige arvings jdenditæt . “ +Over +en time blev disse genstande endnu af de +tilstedeværende omtalt , hvorved Adolf vandt embedsmand +gøssts deltagelse . Han besluttede sig uu at give hele +sagen i hænderne , as en gammel retslig bekendt , hr. +Abernetty plumkett . +Plumkett var en rolig besindig mand , og var +i førstningen ikke til at bevæge at føre denne +sag . +„ Det hele er alt for forvirret og skyggefuld , “ svarede +han . „ Dette er en fejl , til hvis gennemførelse man +behøver en alvorlig pengepung , og når man så er +bleven klar med sagen , så er efter al sandsynlighed +den store pung tom . “ +Men Adolf havde igen fattet frisk mod , og efter at +han havde fortalt prokuratoren de mindste ubetydeligheder +om denne sag isærdeleshed angående giftermålet +med Janette og Verner , som med stor Iver blev +fremskyndet af Oskar , da kom også prokuratoren +i en vis fyrighed og udtalte sig derpå således : +den gamle etatsråd Verner , som nedstammer fra +en gammel fransk adelig familie , er en tig—ger , og +meget værre slår det med hans søn legationssekretairen , +som sidder i gæld lige op til ørene og hvis +credit aldeles er udtømt . Disse to har jeg aldeles i + +mine kløer og behøver blot at hæve en finger for at +styrts dem i en total fattigdom og fordærvelse . Desforuden +er den unge Oskar fly , en stor nar , men i +hjertet e « stor skurk , — med greven har jeg en vis +medlidenhed — men han vil ogfå vverstå det nye +slag , og jeg tror nu , efterår jeg har overvejet sagen , +at det ville være det bedste , at gå lige lø—løs på +sagen . Jeg skal straks tage fat , og opsætte et doknment , +hvori de gør deres fordringer gældende . +Når vi ikke udrette noget andet dermed , så tiltving « +Vi os dog i ethvert tilfælde en opsættelse af brylluppet , +og således vinder de tid til at forskaffe dem det +manglende doknment . +Efter at have bestemt det videre , skiltes de ad . +Imidlertid var Alma bleven bragt i forhør — +men , som man kunne forudses , indfandt der sig ingen +anklager . +Melbourne havde allerede vovet nok . +Han havde ingen lyst at stille sig for retten , for +at påstå en klage , som efter al sandsynlighed kunne +have hans og søsterens ulykke tilfølge . +Alma blev straks sat i frihed , og kørte nu med +Adolf , Hjelmskjold og embedsmanden gøst til prokurator +plumketts forretningskontoir , medens Melbourne +tog del i envberådflagning imellem Oskar og +Jenny . + +efter at Jenny var bleven underrettet om det forefaldne , +udbrød hun heftigt : +„ Det er i grunden en uhelhig vending af tingene . +I ethvert tilfælde har denne dame nu talt med +Hjelmskjold , måske endog med Adolf , og har forelagt +dem beviser , som gør det umuligt , at give sagen i +hænderne på en retskyndig . “ +„ Og det allerværste er , “ tilføjede Oskar , „ at etatsråd +Verner , den gamle stivsindede nar , som jeg har +hørt af Verner , indstændigere har forlangt , at forlovelsen +med Janette , skulle hæves . Han er fattig som +hiob , men derimod ligeså stolt som lucifer ! “ +Den nar frygter måske at ' ruinere krediten af +hans navn ? “ svarede Jenny . „ Og dog ville det være +bedst for hans egen interesser , at dette bryllup kom +i stand så hurtigt som muligt . Men det allerværste +har i endnu ikke erfaret , og det er , at Janette pludselig +har gjenopvakt sin gamle kærlighed til Adolf +tøndefen . “ +„ Ad helvede til med hende ! “ udbrød Oskar . +„ Jeg frygter næsten , at et eller andet brev af +hendes elsker er kommen i hendes hænder , “ tilføjede +Jenny . „ I ethvert tilfælde er der en hemmelighedsfuld +magt , hvis indflydelse jeg ikke kan gennemskue , som +har gjort sig Um « ge at ødelægge den bygning , som jeg + +med så megen umage havde opbygget . For øjeblikket +befinder hun sig i det største sværmeri . “ +„ Den tosse , “ udbrød Oskar vred . +Konferrentsen trak sig i længden . +Man kom nu overens , at holde fæstningen så +længe som muligt imok den fælles fjende og ikke skye +nogen midler , som kunne føre til Sejer , og kun i det +yderste nødstilfælde at kapitulere . +Men da Oskar havde forladt sine bundsfæller , blev +han overfalden af en uforklarlig angst . +Hans pengeforhold vare for øjeblikket i den største +forvirring og han følte at Verners ruin ville trække +ham med sig i afgrunden . Intet uden dette giftermål +kunne frelse dem af faren . +Så var der endnu hans samvittighed , som i den +senere tid ikke havde ladet ham ro . Skyggen af begåede +letsindige og forfærdelige forbrydelser , tyngede +på hans sjæl , hævnende furier fulgte ham overalt . +Hvad Almas læber havde udtalt , hvad partouch +havde sagt til ham , dette lød stedse igen for hans +øren . +Således var hans hjerte opfyldt af ængstende +tanker . +Han gik nu ned af tre eller fire gader , og var i begreb +at vinke ad en kndsk som holdt på kongens Nytorv + +da to mænd steg ud af samme , og gik Oskar +imøde . +„ Værs årtig og bestig denne vogn , “ sagde den ene og +så betydningsfuld til ham . +„ På hvis befaling ? “ spurgte Oskar forundret . +„ I +kongens navn , “ svarede manden og lo +hånligt . +„ Hvad skal det sige ? “ spurgte Oskar , som blev +ligbleg . +„ Det vil sige at jeg fængsler dem , som kriminalforbryd . r . “ +„ Som +kriminalforbryder ? “ +„ Jo — de er anklaget , for at have myrdet Dyring +Tøndesen . “ +„ Oskar udbrød i en høj , men vred latter ; men +han steg i vognen da han blev belagt med lænker , og +denne rullede nu afsted lige til fængslet . +Træogtyvende kapitel . +Spion og modspion . +Oskar fly anklaget for et mord ! + +der gaves to væsener som modtog denne efterretning +med en vild , fortvivlet smerte , som ikke kunne +udtrykkes med ord . +Hvorledes er det vel muligt at beskrive en moders +kval ? Denne ædle kvinde , hvis kærlighed var stærk +nok til at overse alle sønnens fejl , laster og forbrydelser . +Baronessens +stilling var i høiesfe grad +pinlig . +Beskyldningen imod sønnen , havde befriet greven +fra en mistanke , der som en mørk sky svævede hen +over hans hoved . +Hun vidste det , vidste at pligten forlangte af hende , +at hun burde glæde sig over tingenes forandring — +men hun var moderen til den anklagede . +Da man havde meddelt hende efterretningen om +hendes søns fængsling , hørte hun derpå , uden at +tale et ord . +Målløs , med forstenede ansigtstræk fast og sammenbidte +tænder stod hun der . +Ingen suk eller skrig lettede hendes hjerte , ingen +tårer kom i hendes øjne . +Endelig sank hun ned i en stol ; hendes hoved +faldt ned på brystet , hænderne hang flappe ned ved +siden af stolen . + +kort efter trådte greven ind i værelset . +„ Bedste veninde , fat dem ! “ udbrød greven bedrøvet . ^ „ Det +var en sørgelig efterrerning . “ +Hun rystede tavs med hovedet , svare kunne hun +endnu ikke . +Greven satte sig rolig ned ved siden af den dybt +nedbøjede moder , og ventede tålmodig på , indtil hun +havde fattet sig . +„ Min gud , hvor hun har elsket den elendige , “ tænkte +han . +Men han udtalte disse ord ikke høst , han elsfede og +agtede hende alt for høst , at han kun med et ord +ville forhøje hendes smerte , som nedtrykte hendes +sjæl . +Det var på samme tid , hvor en anden scene +fandt sled . +Jenny Melbourne og hendes moder sad i byen +i deres toiletværelse ved frokostbordet og nød med +velbehag deres chocolade . +Fru Melbourne var beskæftiget med sine sædvanlige +beskjæstigelser , det vil sige , hun læste med stor Iver +aviserne , og meddelte datteren deraf , det som kunne interessere +hende . Mere end engang havde Jenny , i et an » +Fald af ond lune , yttred til moderen at dette +endnu var en levning af moderens slavearbeids + +og fordringen dertil , havde børnene arvet af faderen . +Denne +morgen varaviserne ualmindelig tomme på +nyheder . Moderen søgte forgæves at interessere tatteren . +Fra minut til minut , voksede hendes onde lune +og til sidst udbrød hun harmfuld : +„ Du bliver alletider mere ubrugbar , det lader virkelig +til at alderdommen gør dig stiv og svag . I det +eneste land af verden , som er fornuftig nok til at +handlemed menneskelig kvæg , vildedu ikke være mereværd , +end i det højeste halvtredsindstyve dollars . “ +„ Det siger du til mig , elendige barn ! “ skreg den +fornærmede moder . „ Tag dig i vare — jeg kunne +ellers glemme , at du er mit barn . “ +Hendes øjne udslyngede lyn , og hun var bleg som +et lig . +„ Desfoværre kan jeg ikke glemme det , hånede +Jenny . „ Du har påtrykket sig et brændemærke , som +jeg må bære til min død ! men i dag er jeg ikke oplagt +til at rod « op i disse gamle historier . Jeg vil +opmuntres , og ikke blive ærgret , underhold mig nu , befalede +hun bydende . +Med en krampagtig anstrengelse betvang den mishandlede +moder sine følelser og tog igen avisen , som +hendes zitrende hænder havde ladet falde . En lang +tid kunne hun ikke læse , da bogstaverne blev fordunklede + +af tårer . Endelig , da de vare forsonede , udstødte +hun et skrig af overraskelse . +Forskrækket snne Jenny på hende . +Hvad er der på færde , “ udbrød hun . +„ Læs hvad her står , der , læs selv ! “ „ Mordet +ved fremtidshåb . “ „ Fængsling af morderen ! “ +Jenny rev moderen bladet ud af hænderne . I +det første øjeblik var del som om hun aldeles ikke kunne +sarte hvad am læste . +„ Barmhjertige himmel ! “ udbrød hun endelig , „ det +er jo ikke muligt ! — Oskar fængslet — Oskar anklaget +for mordet — hvorledes kan det være kommen så vidt ? “ +„ Oskar +fly , min kære ? Du mener dog vel ikke +grev flys søn ? “ spnrgte moderen . +„ Hvem skulle jeg vel ellers mene ! O , Oskar , +Oskar , hvorfor har du ikke betroet mig alt ; hvorfor +ikke betroet mig hvorledes sagerne stod , at jeg kunne +have frelst dig ! Anet har jeg det jo alligevel — og +nu er det for sildigt — for sildigt ! “ +Hun trykkede sine sine hvide hænder imod +panden og løb som en fortvivlet op og ned i værelset . +Moderen +var stum af forundring . Hun havde +aldrig set Jenny i en sådan bevægelse som +nu . + +„ Men ' min kære , hvorfor tager du dig +den unge mands skæbne så nær , “ sagde hun +roligt . +„ Hvorfor — hvorfor spnrgte du ? “ +„ Jo min kære ! han er aldeles ikke elsfværdig i +sin omgang , og hvad hans karakter anbelanger , så +bliver han foragtet af omegnens beboere . Man +siger at det skal være et lavt og usselt menneske . +„ Vær rolig — moder — vær rolig — seer du +da ikke hvorledes du piner mig — begriber du endnu +ikke noget ? “ udbrød Jenny i en forfærdelig angst . +„ Begribe ? — hvadanener du barn , forklar dig +noget nærmere . “ +„ Hvad jeg mener ? — jeg elsker denne mand . Ja , +jeg elsker ham med hele min sjæl ! — jeg som tidligere +ikke har følt det mindste for nogetsomhelsf menneske , +har nu hengivet min sjæl til dette flette me » neste . Jeg +siger dig dette , fordi jeg må udtale mig til nogen , +ellers ville denne hemmelighed dræbe mig . Men vogt +dig ! ikke et ord derom til nogen levende sjæl . Forråder +du mine følelser , så står jeg ikke ind for hvad +der skeer . “ +„ Men hvorfor denne taushed , kære barn ? gjengjælder +han da ikke din kærlighed ? “ , +„ Gjengjcelder ? — tror du måske af jeg skulle +have sagt ham det ? Tror du af jeg ville fornedre + +mig så dybt , af jeg ville betroe ham mine følelser ? +-- -- -- af jeg skulle tigge denne mand om af elske mig ? +O , når jeg vidste , af han , som jeg overgår i enhver +henseende , skulle have den mindste anelse om min +svaghed og dårskab — — ikke en finger ville jeg +røre for af frelse ham . og om det så gjaldt liv eller +død . Hans død ville i så tilfælde gøre en ende på +min skam “ +Moderen kendte datteren alt for godt , til at hun +turde vove at berolige hende . +Jenny derimod var som en løvinde , hvem man +havde berøvet stne unger . +Hvad skulle hun gøre ? Det første var at kalde +broderen til sig . Af ham erfarede hun alt , hvad der +havde tildraget sig på stationen , da han forgæves +havde forsøgt at bemægtige sig papirerne . +Jenny begyndte nu at tænke efter . Er denne Almas +person , alene farlig eller er hun kuns når hun +kommer i forbindelse med andre , “ mumlede hun . „ At +det er hende , som har foranlediget al denne virvar , det +er uden al tvivl — men på hvilken måde har det +været hende muligt ? “ +Det sikkreste var at lade hende følge af en spion +hvor hun gik og stod . Dette vigtige , men ikke ærefulde +hverv , blev « ubetroet Max , Oskars tro tjener . Han +stk den befaling , uafbrudt at følge Almas spor ug + +hverken dag eller nat at slippe hende af syne , at bemærke +sig ethvert hus hvori hun gik , ethvert menneske +som hun talte med , på ethvert brev som hun bragte +til posthuset — kort sagt på alt hvad hun foretog +sig . +Max første beretning var den at Alma havde +sammenkomster med embedsmand gøst , prokurator +plumkett og Hjelmskjold . For øjeblikket var Alma taget +til Frederiksberg , spionen havde fulgt hende . +Den næste morgen klokken ti skulle Oskar bringes +i forhør . Tiden måtte derfor benyttes . +„ Formodentlig er hun taget til landsbyen ved +fremtidshåb . „ Altså derfra kan vi vente faren . +Øer kommer endnu tre banetog i alten . Det bedste +er , at jeg selv tager til banegården , for at se om +hun bringer nogen med sig tilbage . “ +Det var en lukke for Jenny at hun besluttede sig +dertil , da Max , uagtet hans klogskab selv blev overlistet . +Da Alma var kommen i omegnen af fremtidshåb , +havde hun havr en samtale med partouch , hvorpå +hun havde begivet sig hen til landsbyen hos madam +Truelsen , førend hun gik hen til jernbanen . +Medens Alma samtalede med madam Truelsen , +fik hun gennem vinduet pludselig øje på Oskars +tjener . +Uvilkårlig kom hun på den tanke at denne + +var bleven sendt efter hende , for at ndspeide +hende . +I samme øjeblik kom partouch ganske rolig ind i +gjæ ' testuen , og satte sig , smøgende på sin pibe , lige +ved siden af det bord hvor Alma og madam Truelsen +sad fordybet i samtale . +Medens de samtalede , gjorde Alma sin finger +våd af det øst som var spildt af partouchs glas . +Iblandt andre ord , skrev hun : „ udspioneret . “ +Partouch som ved et tilfælde talte med vertinden , +stoppede Alma med albuen for at lade hende vide at +han havde forstået hende . +„ Tager de bort med det sidste tog , “ spurgte madam +Truelsen , +„ Jo , med det sidste , “ svarede Alma , og trådte let +å partouchs fod . Men denne gang skrev hun igen +oet ord : „ Tjener . “ Partouch forstod også dette , som +han gav hende at forstå . +„ Jeg seer klokken er allerede mange , og jeg må +skynde mig at nå banegården , “ vedblev Alma , hvorpå +hun hilsede madam Truelsen og derpå skyndsomt +forlod huset +-- også partouch fik hastværk han betalte tit øl og +fulgte hende hurtigt i afstand +det var allerede sildigt da hun nåde banegården . +Klokken havde allerede givet signalet til at tage + +bort . Da hun gik langsomt med pcerronen stod partouch +ved døren til ventesalen og riste med tommelfingeren +på en koupee . Og virkelig så Alma igen , +Max som spejdede rundt omkring , ligesom for at vente +efter nogen . +Alma steg nu ind i en tomt stående koupee , og +neppe var hun forsvunden førend Max styrtede ud for +at gå ind i samme koupee som Alma , men til hans +forundring var den lukket fast til . +I dette øjeblik begyndte toget at gå , og førend +han kunne give en lyd fra sig , havde han fået et forfærdeligt +slag i hovedet , så at han næsegrus styrtede +til jorden . +Toget brusede afsted . Partouch var forsvunden . +. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ! . +Med utålmodighed ventede Jenny på aftentoget . +Da hendes blikke utålmodig spejdede efter det ventede +tog , fik hun pludselig øje på Hjelmskjold , som ligeledes +ventede togets ankomst . +Med hjertelige ord bønfaldt hun nu Hjelmskjold , +dog at meddele hende , om hans ven , Tøndesen ville +gå strengt tilværks imod Oskar , og om han havde +grundige beviser imod ham . +Det gør mig ondt , at må svare dem bekræftende , “ + +svarede Hjelmskjold , „ desforuden vente vi endnu i aften +vore gyldigste vidner , nemlig en ung pige , som kalder +sig for Alma , og en anden uforkastelig vidne . +I ethvert tilfælde ønskede jeg gerne at tale med +den omtalte Alma , for at erfare af hvilken beskaffenhed +det vidnesbyrd er , som hun vil aflægge . Jeg kunne i +så tilfælde berolige greven og baronessen , som for +øjeblikket befinder sig i en foruroligende stemning . +I dette øjeblik kom toget brusende frem , og kort +efter stod Alma foran dem . +Som om en snog havde rettet sig i vejret , således +farede Jenny tilbage , , og hendes blik udtrykte den +største afsky . +„ Dette er altså Alma ? “ udbrød hun . +„ Jo , “ svarede Hjelmskjold . Til Alma , sagde han : +„ Dette er frøken Melbourne , kender de måske den +unge dame ? “ +Alma stirrede på sin fjende . +„ Om jeg kender hende , spørger de ? Ganske vist . +Jeg kender hende , som et falsk , lumsk og hjerteløs +fruentimmer — > og jeg har forlængejog for nøje givet +agt på hende , til at ønske at komme i hendes negerraces +nærhed . “ +Derpå fog hun Hjelmskjolds arm , og begge ! gik +nu hen til en vogn , som lod til at vente på dem . + +ved lampens belysning , som oplyste det indre af +vognen , fik hun øje på en tredje skikkelse . +Hurtig ilede hun hen til en drosche og bød kusken +fem daler når han kunne indhente den af hende betegnende +vogn . +Det varede heller ikke længe førend kusken var +i den anden vogns spor og efter et ovarteers forløb +så hun hvorledeshjelmstjold og Alms forlod vognen . +Men hun var dog kommen for sildig for af se hvem +dentredie var som kom ud afvognen . +Ester af hun havde betalt kusken , stod hun og +så op ad vinduerne , og ved der eneste oplyste vindue +opdagede hun tvende mandsskikkelser . +„ Som jeg formodede ! “ mumlede hun . „ Men hvem +i himlens navn kan dog dette hemmelighedsfulde +vidne være ? Jeg må vide det , endnu i denne nat . +Denne uvished martrer mig til døde . Og hvad denne +elendige skabning angår , som således har vovet af +omtale mig — hende vil jeg love , ikke af tage mig ro , +førend jeg har set hende liggendes død for mine +fødder . +I dette øjeblik kom Verner hende i møde . +„ Hvor jeg er glad af møde dem , “ udbrød Jenny +fornøjet . +„ Det var et rent tilfælde af jeg kunne komme . +Byen bliver et farligt opholdsted for mig . “ + +„ Farligt , hvorledes det ? “ spurgte Jenny , +„ Netop farligt . Der er for øjeblikket så mange +Veksler imod mig i omløb , af man kunne tildække hele +slotskirken dermed . +Et øjeblik lo Jenny over hans komiske indfald , +men derefter blev hun igen alvorlig . +„ Det er altså på høje tid , at deres bryllup +med Janette bliver fuldbyrdet . “ +„ Ganske vist . Men nu er det bleven til en ren +umulighed , hvad kan jeg vel gøre uden Oskar ? +„ Ved de også hvad jeg tror om dem ? “ spurgte +Jenny meget alvorligt . +„ Nej , jeg gør ikke . Hvad mener de ? “ +„ Jeg tror at de er meget glad at Oskar er fængslet +og at de er ked af det hele giftermål . “ +„ Jeg skulle glæde mig ? Er de fra forstanden ! “ +Udbrød Verner forundret . +„ Jeg tror det nu , ellers ville de gøre noget for +at forhindre en ulykke . +„ Men hvad kan jeg dog gøre , for at befrie +Oskar ? “ +„ Vil de følge et råd som jeg vil give dem ? “ +„ Når det kan lade sig gøre , med fornøjelse . “ +„ Lover de mig det bestemt . “ +„ Jo , hvorfor skulle jeg ikke gøre det ? “ ' +z „ Da følg mig , “ svarede hun . + +begge fulgtes nu ad til Jennys bolig , hvor hun +foreløbig havde taget bopæl . +Ankommen hertil , gik Jenny hen til et bord tog +blæk pen og papir og bad Verner om at sætte sig +ned . +„ Skriv nu hvad jeg dikterer , “ sagde Jenny , medens +hun gav ham pennen . „ Skriv nu : min elskede +Alma . . . “ +„ Hvadbehager — de vil virkelig sorlange af mig , +at jeg skal skrive til denne pige ? Det er umuligt . Ester +det , som er foresalden imellem os , vil hun sende +mig brevet ulæst tilbage , eller også svare mig med +fornærmelser . “ +Jenny lod sig ikke forstyrre . Hun vedblev roligt +at diktere og Verner blev ved at skrive ligesom en maskine . +Brevet som blev skrevet , lød således : +„ Min elskede Alma ! Jeg har handlet grusomt imod +dig , og det var uforsvarligt af mig , at jeg stødte dig +på en så sfånselløs måde tilbage , dig , hvis tro +kærlighed jeg var så overbevist om , og jegsom så lidt +havde lovet dig , at der ikke fluide være noget , som +kunne adskille os . “ +„ Siden den ulyksalige tag , da min hidsighed +førte vores skilsmisse med sig , har jeg været meget +ulykkelig . “ +„ Kan du , vil du tilgive mig ? Kan du få dit + +hjerte til t at glemme fortiden , og min utilgivelige +hårdhed imod tig , dyrebare pige , og vil du igen +modtage den angrende synder , som for dine fødder +vil trygle om din tilgivelse ? Jeg lover dig ligeledes +at jeg vil bedre mig , og at jeg vil elske dig med en +varmere og troere kærlighed , som jeg ellers har +gjort . “ +„ For guds skyld , sig ja , Alma , sig ja , da jeg +uden dig , kun er en ussel , ulykkelig hund . +„ Vil du forunde mig det søde ord „ Tilgivelse , “ +Så lad mig høre det af dine egne føde læber , min el- , +skede kære pige , og det endnu i aften . Jeg skal vente +her på dig fra otte til elleve ; længer kan jeg ikke vente . +Jeg bønfalder dig , kom , kom ! “ +Din elskende , angrende , fortvivlende , +Verner . “ +„ Og de forlanger at jeg skal fornedre mig så +meget , at sende dette brev til . . . “ udbrød Verner +harmfuld . +„ Ganske vist . Føj de kun ganske rolig husets +adresse til , “ svarede Jenny . +Den unge mand adlød : brevet blev lagt sammen +og adresseret . +„ Godt ! “ udbrød Jenny fornøjet , og svingede brevet +i vejret . „ Når hun ikke hermed lader sig hidlokke +så gives der heller ikke noget , hvormed man kunne + +vinde hende . Men kommer hun , så må te forsøge , +a ' bibringe hende raison . Men kan de heller ikke få +hende til af være fornuftig , eller føler hun af hun +allerede er gået for tang/ frem , så gives der gud +være lovet endnu et hjælpemiddel . “ * +„ Og del er ? “ spurgte berner . +„ Derpå skal jeg senere svare dem . “ +Jenny udstødte en kort , uhyggelig latter og med +et spottende blik på Verner forlod hun værelset . +Verner derimod blev alene tilbage og satte sig ned for +af vente om Alma ville komme . +Men også her ville forsynet det anderledes . +Da Alma meget bevæget og lyksalig læste det , +nylig modtagne brev , tænkte hun ikke på andet end +på hendes forsoning med Verner og på al den lykke +som fremtiden tilbød hende . Havde Alma kun et øjeblik +overvejet brevets indhold , ville hun være kommen +til den erkendelse af Verner ikke ville skrive et sådant +brev uden af have skjult noget derved . Uden af tøve +et øjeblik begav hun sig straks på vejen til Verner . +Ankommen hertil , erfarede hun af Verner var alene +i et værelse ovenpå . +Havde Alma været mere rolig da hun trådte ind +i værelset , så ville hun have bemærket , hvorledes en +anden tør hurtig blev lukket i lås . + +„ Du kommer virkelig ? “ udbrød Verner . „ Du er +i grunden bedre , som jeg har fortjent det . “ +„ Ak , tal dog ikke således , det er mig som er skyld +i det hele , kære Verner . Men hvorledes kunne du +få dig til , at skrive et sådant brev ? “ +Verner lod , som han ikke forstod hendes spørgsmål . +„ Jeg +havde allerede for lang tid siden ville have +tilskrevet dig , men i den senere tid har jeg haft så +meget i hovedet — for eksempel , det fordømte giftermålsprojekt . +„ Ak , “ +Udbrød Alma , „ hvor har jeg dog været +uretfærdig imod dig , kære Verner . Jeg var i den +tro , at du virkelig elskede den unge frøken . Jeg blev +næsten vanvittig af skinsyge , og glemte derover all +andet . Men du^vil tilgive mig , kære ven — ikke +sandt ? “ +„ Af mit ganske hjerte , “ svarede Verner . +„ Og nu Verner , vil jeg tilstå dig noget , “ udbrød +hun bevæget . „ Denne nat er meget vigrig for mig , og +jeg må nu også sige dig hvorfor . Vvor skilsmisse +havde gjort mig hård og grusom imod mig , og jeg lovede +mig selv , at du aldrig skulle komme til at kalde Janette +fly for din gemalinde , om så jeg skulle myrde +hende for alterets fod . “ +„ Og det kunne du gøre ? “ udbrød vener . + +„ Jo jeg havde indtil nu ikke vidst hvormegen had +og hævnsyge der var gemt i mit indre . Ved et tilfælde +lærte jeg Dyring Tøndesen og hans datter at kende , +og dette foranledigede mig at gå til fremtidshåb c +hvis nærhed Dyring Tøndesen var fængslet . Da jeg +gik tilbage gik jeg over en mark og på et sted opdagede +jeg en hel del små stykker papir , som kunne +være fra et iturevent brev . Jeg tog nogle af disseop +så nøjere på dem — og hvad tror du vel at jeg +fandt ? “ +„ Hvorledes skulle jeg vel vide det ? “ +Jeg fandt Dyring Tøndesens navn på papiret . +Jeg sankede nu alle papirstumper sammen , sammenlignede +disse , og vidste nu snart , hvad det havde at betyde . +Hvem det også havde været som havde revet +disse papirer istykker , så var det afgjort , at han kun +havde tilintetgjort papirerne til grevens fordel og for +at skade den stakkels Dyring . +„ Hvad indeholdt da disse papirer ? “ spurgte Verner +ligegyldig . +„ Intet mindre som to døbeattester , eller kopier +af kirkeregistrene for to personer . Den ene lød på +Dyring tsndesen , den anden på Daniel Dyring , som +båd jeg senere har bragt i erfaring , er faderen til +Adolf Tøndesen , som elsker grevens datter . Men hvorfor +kalder jeg denne mand for Greve ? han er ingen + +Greve ! Hvad jeg har erfaret af papirerne , så ved +jeg med bestemthed at Tøndesen har mere krav på +grevskabet end du og jeg . +Alma bemærkede , hvilket indtryk hendes sidste ord +gjorde på Verner . +„ Men hvad fejler dig , kæreiverner ? “ spurgte hun +bestyrtet . +„ Intet , “ udbrød han , medens han forsøgte at fatte +sig . „ Altså dette er nøglen tiffhemmeliaheden , som +sålænge har foruroliget dem . “ +„ Ganske rigtig . Men det lader ikke til at du glæder +dig derover . “ +„ Glæde mig ? “ udbrød han harmfuld . +„ Men når du elsker mig , kære Verner så må +du glæde dig . Jeg har beviser , at greven er en bedrager , +hans datter en tiggerske , og hr. Etatsråden +deres hr. Fader vil vistnok vogte sig for , at kompromitere +sig således at han skulle give sin indvilligelse +til at indgå en forbindelse med denne familie . Så +er du sri — fri , “ udbrød hun glad bevæget , og så +ham kærligt i øjnene . +Til dette øjeblik havde Verner behersket sig . Nu +sprang han heftig op og målede værelset med hurtige +skridt . +„ Min gud , hvad fejler dig , kære Verner , hvad + +har jeg gjort ? har jeg fornærmet dig ? “ spurgte hun +frygtsomt . +„ Fornærmet ? Nej Alma den tid er forbi , da du +kunne fornærme mig . Men jeg vil dog lade dig vide , +at du har gjort mig den sletteste tjeneste , som en +god ven kan bevise en anden . Du har ruineret +mig . “ +„ Verner , hvad siger du dog ? “ udbrød hun forskrækket . +„ Hvad mener du dog dermed ? sig mig dog +for guds skyld , på hvilken måde jeg har gjort dig +imod ? “ +„ Du begriber nok Alma , at sønnen af en tigger , +kun selv kan være en tigger . Måske begriber du vel +også , at etatsråden , min fader , på sin måde at +leve på , ikke ejer mere end hans titel . Du begriber nok +ligeledes at grevens fjender uden disse papirer , ikke +kunne gøre den ringeste fordring på grevskabet , og +ville således hele besiddelsen og rigdommen være i +mine hænder . “ +„ Alt dette kan jeg indse , men så måtte du først +gifte dig med grevens datter . “ +„ Og det ville uden al tvivl være sket . +„ Aldrig ! “ udbrød Alma bleg af vrede . +„ Dumhed , Alma . Din modstand er tåbelig og +latterlig . “ +Et øjeblik stirrede hun på ham , derpå strømmede + +tårerne ned ad hendes kinder . +O , hvor jeg har været , en tåbe at stole på din +troskab , “ udbrød hun hulkende . +„ Noget kan du endnu alletider være for mig . Giv +mig lov til stedse at kalde dig min tro og hengivne +veninde . “ +„ Nej , “ udbrød hun rasende , „ tre gange nej . O +Verner , hvorfor har du på ny opvækket håb i mit +bryst , når du alligevel så skånsellss ville filintetgjøre +den . “ +„ Jeg — jeg håbede , at du ville have hjulpet mig +ud af min uheldige stilling . “ +„ Jeg skulle hjælpe dig ? Hvorledes ? Sig mig , +på hvilken måde jeg kunne hjælpe dig ? udbrød +hun . +„ Det ved du nok selv . Disse papirer — har du +dem ? “ +„ Hvorfor spørger du derom ? “ +„ Fordi du kunne tilintetgøre dem . . . . “ +„ Nu bliver mig alt klart ! “ udbrød hun rasende . +„ Jeg er bleven lokket hertil for at du kunne røve papirerne +fra mig , at have bidraget til , at Janette fly +kunne blive gift med dig og etatsråd Verner tillige +hans uværdige søn , til en smuk formue . Nej Verner +nej ! Du har forregnet dig . Jeg forkaster dit venskab , +og håber til gud , at jeg skal endnu leve længe , for + +at bade dig ligefåmeget , som jeg tidligere har elsket +dig . “ +Derpå styrtede hun hen til døren , men fandt +denne tillåset . +„ Hvad betyder det ? “ spurgte hun opbragt . +„ Ikke andet , at du foreløbig må blive her , “ svarede +han rolig . +Pludselig åbnede døren sig på den modsatte +side og Jenny Melbourne rom hurtig ind i +værelset . +„ Te her ? “ udbrød Alma harmfuld . „ Nu begriber +jeg alt . Man har lokket mig i en fælde . Hun ved +at jeg har hendes elsker , Oskars fly ' s skæbne i min +hånd , hun har villet berøve mig friheden , for at +frelse ham . “ +„ De har ganske rigtig gjæltet min plans , “ svarede +Jenny roligt . +„ Jeg har gjort mere endnu . Jeg har forudset +den og gjort den uskadelig . “ +„ Nej virkelig . Er de også i aldeles sikker +derpå ? “ +„ Aldeles sikker . Beviserne imod ham er ikke mere +i mine hænder . +„ Det ved jeg , “ svarede Jenny . „ En del af papirerne +befinder dem i hænderne af deres sagfører , + +den anden hos deres vidner , som-sdenne aften er kommen +i forening med dem , gud ved hvorfra . “ +„ Og når det virkelig er således ? “ +„ Så har ^vi ikke noget bedre at puste . Deres +sagfører har bedraget dem og deres vidne er for +øjeblikket vor fange . “ +„ Du hører Alma , at ' du er bleven overlistet , “ sagde +Verner , „ men vi vil gøre dig til vor bundsforvandt , +når du vil opføre dig fornuftig . “ +„ Ner , tusind gange nej . Fra dette øjeblik , udriver +jeg enhver tanke om kærlighed til dig af mit hjerte , +og sværger , at jeg fra i dag af kun vil gøre mig til en +opgave at fordærve dig . +„ Du vil kun stade dig selv med din hidsighed , “ +Svarede Verner og Jenny forlod hånende +værelset . +Fireogtyvende kapitel . +Et farligt foretagende . +Endskjøndt den unge meløomns ikke var heldig , +fortvivlede han alligevel ilks . +Han var bleven bekendt med en ung mand , som + +var på plumketts kontoir . Han var en ung letsindig +krabat og havde allerede gjort nogle små lån ud af +principalens kasse . +Melbourne som havde et opmærksomt øje med alt , +erfarede snart hvorledes sagen hang sammen , og bestaltede +nu at benytte sig af denne unge mand for at +komme i besiddelse af papirerne . Han vidste hvor han +kunne træffe ham , og gik nu hen på et bekendt beværtningssted , +hvor unge folk tilbragte tiden med at +spille og drikke . +Melbourne tiltalte ham , og bemærkede en vis urolighed +hos den ringe mand . +„ De har nok meget at varetage i denne tid ? “ +Spurgte Melbourne fljødesløs . +„ Ja , de har ret , den eneproces kommer over den +anden . Tiden til at more sig bliver en nnomstunder +kun tilmålet . Jeg er snart ked af det hele . +„ De mener , “ hviskedee Melbourne , „ at de gerne +ville blive på deres post , når det blot +var mnligt at skjule små bedragerier . Ikke +sandt ? “ +„ Hvorledes , hvoraf ved de det ? “ udbrød Raby +skælvende . +„ Allerede godt . “ svarede fristeren . „ De er gået +dt for hurtigt til værks — det gøre jo alle unge +folk — og så har de beholt et lille bevis , som + +skulle have været afleveret , eller også har de ved +sammenregningen gjort en lille bommert ; eller også +har de af vanvare skrevet deres faders navn , istedet +for deres eget > — noget lignende vil det have været +— jeg kan godt begribe det . “ +„ Men du forbarmende gud , hvoraf ved de dog +alt dette ? “ udbrød han aldeles forskrækket . ! +„ Kom lad os gå ind i et andet værelse , der +kan vi rolig tale om tingene , “ svarede Melbourne . +Han trak nu den villieløse Raby med sig , ind i et +værelse . Her havde de en lang hemmelighedsfuld +samtale . +Efter at de havde tømt nogle glas vin , rejste de +sig , rakte hverandre hænderne og sfiltes nu ad som de +bedste venner . +„ Den nar , “ mumlede melboupne . „ Hvorledes er +er det dog muligt at et menneske , så let stikker sin +Hals i en snare ! han må dog kunne begribe , at vi +ikke kan gøre andet end tilintetgøre ham . Hans foretagender +må lykkes ham eller ej . “ +Tagen efter i mørkningen sad prokurator plumkett +og Adolf sammen og havde en hemmelig konferense . +Plumketts +mening var den , at de burde benytte +tiden , hvor brylluppet imellem Janette og Verner var + +bleven opsat , og at søge efter det manglende dokument . +„ Det +bedste er a — at vi sende nogen til mon^rene , +og la — ade ham efterse kirkeregisterne . Det +er dog muligt at deres unge ven , præstens søn , ikke +har gjort sig den nødvendige umage . “ +Adolf indrømmede det . +„ Jeg har et ungt menneske på mit kontoir , som +taler godt fransf og som er bleven opdraget i Frankrig . +Han hedder naby , er jnu — min anden bogholder — +rigtignok lidt letsindig , men kan — når det k — kniber +bringe lys i en sag . Dette er nu netop et arbejde +for ham , og jeg ville råde , at sende ham dertil . “ +„ Man +kan altså forlade sig på ham ? “ +„ I ethvert tilfælde . “ +„ Godt så lad det ske . — o , hvad er det ? “ +Faldet af en genstand lød i deres øren , som fik +Adolf ' til at udbryde i dette udråb . Plumkett rynkede +kun panden . +„ Formodentlig har det været en bog som er sa — +alden ned . Jeg har et lille Ka — abinet ved siden +ask og der har formodentlig en af mine folk , fljødesløs +kastet en bog hen , som nu er falden ned . “ +„ Man har altså kundet høre os ? “ udbrød Adolf +forstrækket . + +når der har været nogen derinde ja , men frygt +ikke , jeg har selv nøglen dertil i min lomme , her er +den . Mine folk have allerede for lang tid siden forladt +kontoiret . +Adolf gav sig nu tilfreds . +„ Hvorledes står det til med klagen imod grevens +søn ? “ spurgte Adolf . +„ Alt går godt . “ +„ Men den unge pige , Alma , hvor opholder hun +sig ? “ +„ Hun er taget til fremtidshåb , for at skaffe hovedvidnet +tilveie . Msnzd — det er allerede sildig de +burde a — allerede være her . “ +„ Altså de venter dem her ? “ +„ Jo , — begge . “ +„ Så vil jeg ligeledes blive her . Jeg anser det +for min pligt at gøre alt hvad der står i mine kræfter , +for at opdage morderen af Dyring Tøndesen . +Uden denne forfærdelige forfølgelse , var måske den +unge pige , hans datter , endnu i live . “ +De ventede nu utålmodig på Alma . Der hengik +den ene time efter den anden , uden at Alma kom . +Pludselig erindrede Adolf hvorledes han selv , tilligemed +Hjelmskjold for nogle aftener i forvejen havde +ventet på hende , og han kom til sidst til den overbevisning , + +at hans fjender ligeledes denne gang havde +tilintetgjort denne sammenkomst . +„ Hun kommer ikke mere ! “ udbrød han . +„ Det er ligeledes min mening , “ svarede plumkelt . +Jeg tror det bedste er at bryde op , hun kommer ikke +alligevel . Derpå skiltes de . +Da den snue gamle mand havde lukket døren efter +Adolf , lyttede han efter enhver lyd . Det syntes +ham , som om der var nogen inde i det lille +kabinet . Han ilede hurtigt udenfor , gik igennem +korridoren og fandt rigtig nøglen siddende udenfor , +til det lille hemmelige kabinet . Nøglen havde drejet +sig om , og døren var gået i lås . +„ Hvem er derinde ? “ råbte plumkett højt . “ +„ Lad mig komme ud — jeg beder dem lad mig +komme ud , “ svarede en stemme . +„ Nej , “ svarede plumkett . „ Gå ud , hvor du er +kommen ind af . “ +„ Ak , hr. Plumkett , lad mig ikke blive her , så +skal jeg forklare dem alt . — alt . “ +Det syntes plumkett som om han skulle kende +stemmen . Han lukkede døren op med et hurtigt ryk . +En ung mand styrtede ned for hans fødder . +! „ Tilbage , “ skreg plumkett . „ Hvem er du ? “ +„ Jeg herre — jeg naby ! “ svarede den unge +mand . + +„ Hvorledes skursk det er dem . „ Hvad , søger de +her ? Stå op usle Karl ! De misbruger deres stilling +i mit hus , for at snige dem ind i mine hemmelig +heder . “ +„ Når te ikke vil høre mig for min skyld , så +beder jeg dem ar gøre det i deres egen interesse . “ +„ Nej ! nej , de er en slange , som har indsneget sig +her , for at tilsnige dem mine hemmeligheder . Men +tal usling , hvad har de at svare til deres retfærdiggørelse . “ +„ Min +forklaring er ganske ligefrem . Jeg gik ind +i dette værelse for at sætte en bog på sin plads . +Jeg var meget træsk og havde næppe sat mig et øjeblik +ned førend jeg sov . “ +„ De lyver ! Usling , deres øjne forråder dem . +Altså svar . Hvad ville de i dette værelse ? “ +„ Som jeg alt har sagt dem , jeg sov . Pludselig +blev jeg vågnet af stemmer og fandt nu til min forskrækkelse +at jeg var indelukket . . . “ +„ Alt så de ved hvorom der er bleven talt ? “ +„ Alt . “ Naby talte disse ord med en vis betoning +i stemmen som plumkett lod til at forstå . +„ Godt , “ svarede/plumkeft nu roligere , „ sæt dem +ned ! De er endnu en ung mand , naby , de vil gøre +deres lykke , og når de har hørt alt , hvorom der er + +bleven talt , så ved de , at jeg har været betænkt på +deres fordel . “ +„ Det tilstår jeg , s°og jeg er heller ikke utaknemmelig +. . . “ +„ Ti og hør efter , hvad jeg har at sige dem . De +har sagt mig at kun et tilfælde havde ført dem ind i +dette kabinet . Men jeg siger dem at t e lyver . Deres +egen handlemåde forråder dem . “ +„ Jeg protesterer . . . “ +„ Bah , lyv ikke . Desforuden harssjeg endnu noget +at sige dem . For et ungt menneske at være , har jeg +bemærket , at de har gjort en dårlig begyndelse — +jeg har nemlig i de sidste dage opdaget at jeg er bleven +bestjålet , -— bestjålet af dem . +„ O herre , herre ! “ udbrød Raby forfærdet . +„ Bestjålet af dem , “ vedblev plumkett . Jeg +burde ikke have skånet dem — men jeg tænkte som en +mand som kender noget til verden . Jeg sagde mig : +Raby er en uerfaren ung mand og er kommen i flet +selskab , man har fået ham til at begå handlinger +som har kastet ham i armene på forbrydelsen . Jeg +havde kundet gøre dem til et villieløst stykke værktøj , +ja endog til min slave , men jeg foretrak at skåne +dem . Jeg ventede kun på en lejlighed hvor jeg +kunne på en heldig måde gribe ind i deres liv . +Da de nu har tilsneget dem vores hemmelighed , så + +ved de , at jeg har anbefalet dem til min klient i et +vigtigt anliggende og som han er indgået på . “ +„ Ak , tilgiv , herre ! “ udbrød Raby hulkende . Deres +godhed gør mig til et ganske andet menneske . Der +behøvedes kun slige ord , for at . bringe mig til at tilstå +min forbrydelse . “ +„ De har altså dog noget at tilstå mig ? “ +„ Destoværre , jo . De havde ganfle net — jeg gik +ind i kabinettet for at lytte , men man forledede mig +dertil . Den hemmelighed , som jeg har tilsneget mig +ville være usfatterligt for grev flys venner — men +jeg tilsværger dem her på mine knæ , at jeg aldrig +skal gøre brug af samme , eller forråde det mindste +som jeg har hørt . “ +„ Jeg tror på deres oprigtighed og tillader dem +nu at forlade dette værelse , men ve over dem , når +de vil bedrage mig , da kender jeg ikke til nogen skånsel . +Gå nu . “ +Den unge mand skyndte sig nu med et af glæde +taknemmelighed opsyldt hjerte at nå sin bolig , medens +Melbourne forgæves ventede på hans komme . +. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . +Det var aftenen , førend Oskars forhør skulle finde +sted . + +Jenny Melbourne satte alt i bevægelse , for at forhindre +at noget vidne , ' kunne være tilstede som kunne +sorvirre hans sag . Alma havde hun gjort uskadelig +og det gjalt nu kun om at få at vide , om det hemmelige +vidne var bleven gjort uskadelig . +Hun gsf hen til det lille hus , hvor Alma og +Hjelmskjold var taget ind , da te kom fra jernbanen . +Efter at hun havde ringet/ blev tøren åbnet af en +mand . Der blev ikke talt et ord , manden førte hende +derpå til et bagværelse , og ved lysets skin kunne +man nu opdage det lumste fysiognomi af tigeren . +„ Nu , er alt gået godt ? “ spurgte Jenny frygtsomt . +„ Te +kunne ikke selv have gjort det bedre , “ lød +svaret . +„ Men hvorledes har sde dog båret dem ad +dermed ? “ +„ Så snart den herre , som de kalder for hjelmfljold +var gået bort , sneg jeg m > g ind i huset . Jeg +gav boli brevet , som han straks besørgede ovenpå . +Såsnart den unge pige som kalder sig Alma , havde +læst brevet , så kom hun lidt efter som en gal , løbendes +ned af trapperne og ud af huset . . “ +„ Og hvem var det , som hun lød tilbage ? “ +De sagde mig jo , at der var gemt en mand hos +hende og boli sagde at der også var en kone , foruden + +Alma , men hun var alene gået et ærinde i forvejen . +Altså nu skyndte vi os op på første sal . Vi +forsøgte at lukke døren op , men den var aflåset . Bob +tog nu en Dirk og efter et minut var døren åben . +Da vi kom ind i stuen , så vi en mand siddende ved +ovnen , han var så bleg som et lig . Han lignede +så omtrent et skelet , for han havde ikke så meget som +et lod kød på kroppen , og han lignede intet levende +menneske . Han havde svøbt sig ind i et uldent tæppe . +Da han så os træde ind i stuen , stirrede han på +os med sine store , gnistrende øjne og hans tænder +klapprede i munden på ham . „ Hvad vil i ? “ spurgte +han . „ Intet som vedkommer dem , vi vil ikke gøre +dem noget , “ svarede Bob . „ Så se at i kommer +bort ! “ svarede manden . „ I tager fejl , min gode +mand . Jeg er værten her i huset , og har ret til at +spørge dem , hvad de her harat bestille . Jeg har rigtignok +ikke i sinde at kaste dem ud på gaden , men +de må tage imod et andet logis , “ svarede Bob . +Ternied tog han et vådt tæppe og kastede det over +hans hoved . Derpå loge vi og bare ham to trapper +højere op i et lille sikkert værælse og lods ham ligge +der . “ +„ Godt , men hvad skete der så , da den anden +kvinde kom tilbage ? “ spurgte Jenny . +„ Nå , de kan tro , der var et spektakel . Hun + +styrtede som en rasende op og ned af trapperne , og +bandede næsten det blå ned fra himlen , — men Bob +bavde naturligvis hverken set eller hørt noget . „ For +kun et par minuter kom denne mand i min stue , “ streg +hun , „ han kan ikke være forsvunden . Ak jeg er ulykkelig +når Alma kommer tilbage , huri vil hævne sig på +mig , når hun kommer tilbage . “ +„ Det er godt ! “ iænkte kreolerinden . „ Uden Alma +og hendrs vidne kan man ikke gøre ham noget . Ja , +ja , jeg forlader dig ikke Oskar . +„ Når de virkelig sandt veje at lade denne syge +aldeles forsvinde , for eksempel at tage ham med ud +på søen eller deslige , du forstår mig jo nok . “ +Dermed løsnede hun et kostbart armbånd fra +håndledet og lod juvelerne glimre i lyset . +„ Er det nok ? “ spurgte hun , „ det er idetmindsle sine +tusind daler værd . “ +„ Lad gå , de kan nu ganske rolig gå hjem , +dette skelet skal ikke komme til af gøre dem nogen +skade . “ Dermed tog han det kostbare armbånd imellem +sine smudsige fingre og lod det glide ned i lommen . +Jenny +forlod ham nu . +„ Indtil nu går alting godt , “ mumlede hun , +„ han ved ikke , af jeg gør mig umage for al frelse +ham . Han tror sig aldeles forladt . Store gud , når + +han i et moment af fortvivlelse selv skulle berøve sig +livet . O « ej , nej , det ville være alt forskrækkeligt , jeg +må nu på enhver måde tale med baronessen og +Janette . +Femogtyvende kapitel . +En sørgelig bryllupsdag . +Dagen på hvilken Janettes bryllup fluide have +sunde : sted , var netop brudt frem —-men det grevelige +hus var nevsanten i alt for stor sorg , til af de kunue +tænke derpå . +Janette takkede gud varmt og inderlig , af han +havde afværge : ven ulykke som truede hende , men skønt +hun var opfyldt af tak imod sin skaber , kunne hun +dog ikke være glad , da netop i dag det første forhør +skulle finde sted imod Oskar , hendes halvbroder , anklagel +for mord . +Alene af se på baronessen , ville være nok for +af udbrede et mørkt slør over denne dag . +Vi have set , hvorledes den første efterretning om +sønnens fængsling , nedtrykte den ulykkelige moder . +Men det tungeste var endnu ikke overstår . — det + +skulle først komme . — mistanken kunne blive til vished +— forbrydelsen kunne blive bevist og så . . . “ +Baronessen slyngede armene om Janette . +„ Ak Janette , “ udbrød hun , „ jeg “ havde aldrig tænkt +mig , at denne ^dag ^skulde blive så skrækkelig for +mig . “ +„ Fat mod , bedste moder , vi må håbe det bedste , “ +Svarede Janette . +Begge bleves forundrede ved at se Jenny træde ind +til dem . +Hun havde forandret sig meget i de sidste par +dage . Hende , som man aldrig havde set andet end +med røde kinder og læber og i en ulastelig påklædning +— hun kom nu ind til dem med et forstyrret +udseende og opløst frisur . +„ Ak , min kære baronesse — dyrebare Janette — +hvilken skæbne ! “ udbrød hun hulkende . „ Hvilken dag +for os alle . Jeg beder dem , giv mig en stol — jeg +har hele natten strejfet omkring på gaderne . “ +„ Hvorledes , de har ikke været i seng i nat ? “ +Spurgte Janette . +„ Jeg til sengs , når Oskars liv slår på spil ? +Spurgte Jenny bebrejdende . „ O nej — jeg forsøgte +rigtignok derpå ; men det var en forgæves umage . “ +Baronessen så med forundring på hende . Hun +formåede ikke at fatte den lidenskab , som rasede i den + +unge pige , en lidenskab , som var varmere end hendes +moderkærlighed . +Janette derimod kom sandheden nærmere , men +sagde intet . +„ Min stakkels søn er til at skatte lykkelig , at der +er nogen , som tager så varmt del i hans skæbne , “ +Svarede baronessen rørt over den unge piges smerte . +„ Havde jeg ikke været , “ vedblev Jenny , „ i hvilken +forfærdelig stilling ville han ikke for øjeblikket befinde +sig . “ +„ Grevens sagførere er bleven bemyndigede at tale +hans sag , “ indvendte baronessen . +„ Disse sagførere ! “ spottede Jenny . „ Hvad hjælper +det , når man overgiver en død mand tik den berømteste +læge i verden ? Akurat lige så meget ville +disse sagførere have kundet hjulpen deres søn , når +det ikke var lykkedes mig at gøre hovedvidnerne imod +ham , uskadelig ? “ +„ De tror altså — de hører måske til dem , +som holder Oskar for skyldig ? “ spurgte baronessen +ængstelig . +„ Hvad vedkommer mig hans skyld eller uskyldighed . +Hverken det ene eller det andet kan fraholde mig at +gøre min pligt . Jeg vil og skal redde ham , skulle +det også koste mit eget liv ! Men jeg snakker tiden + +bort , i stedet for at komme fil Tem og trygle om deres +hjælp og ligeledes om deres , frøken Janette . De vil +vel ikke nægte mig den ? “ +„ Nægte dem vor bistand ! “ udbrød baronessen +bebrejdende . +„ Jeg har skrevet fil Adolf Tøndesen , “ sagde Jenny . +„ Inden en time vil han være på et sted , hvor han +skal træffe os . “ +„ Tøndesen ? “ udbrød baronessen forfærdet . „ Umuligt ! “ +„ Sig +ikke umuligt , “ svarede Jenny heftigt . „ Skal +Oskar måske lide døden , fordi greven har modbydelighed +mod den mand , som har de ! Ønske at blive hans +svigersøn ? “ +„ Men de må betænke den ejendommelige stilling , +som greven slår i , ligeover for denne mand , “ svarede +baronessen . „ De er rivaler og stå således ligeover +for hverandre , at den ene ufeilbarligen må ødelægge +den anden . “ +„ Ganske rigtig , jeg har ikke forglemt det , men det +handler sig kun her om , hvorvidt denne Tøndesen er i stand +fil at hjælpe eller at flade . De er Oskars moder , og +jeg siger dem , at deres søns liv , ligger alene i denne +mands hænder . Jeg siger dem ligeledes , at det +ligger i deres magt , at fjerne det onde — og spørger + +dem , om de vil gøre det . Vil de frelse Oskar , eller +vil de lade ham omkomme ? “ +„ Sig mig dog blot , hvad det handler sig om ? “ +Spurgte baronessen . +„ De skal vide alt , alt . De skal ikke ksmpromitere +dem , for at frelse ham . Medens de her hjemme har +klaget og grædt , har jeg handlet . Hvad jeg har gjort +i denne sag vil de måske senere erfare . Det vil +være nok , når jeg siger dem , at jeg har tilintetgjort +de værste vidnesbyrd imod Oskar , den ene efter den +anden . Te må vide , at en kvinde — en forladt , +opirret kvinde har spillet den største rolle . “ +„ Jeg har hørt det , jeg tror hun kalder sig for +Alma . Men hvorfor forfølger hun min søn med sin +had ? “ +„ Det er frugten af den politik , som de og greven +har fulgt . Den forfærdelige kvinde har svoret , at +giftermålet mellem Janette og Verner aldrig skulle +sinde sted , og hun har holdt sin ed . Foreløbig har +jeg gjort hende uskadelig , men tingene kan alligevel +ikke således have sin gang , hun vil komme i forbindelse +med Tøndesen og det er farligt for Oskar . — +baronesse , de er nu i stand til af afvæbne denne +fjende . “ +„ Hvorledes , jeg beder dem om af forklare dem +tydeligere ? “ + +„ Godt det skal jeg . Indtil i dag har jeg selv været +for dette bryllup , jeg havde mine grunde derfor . +Jo jonette , indtil nu har jeg protegeret deune forbindelse +med Verner , men nu efter denne krisis er indirådt , +opgiver jeg denne projekt aldeles . De vil nu +spørge hvad jeg vinder derved . Jeg skal sige dem det . +For dct første afvæbne vi Alma , og få hende på +vort parti . Lover man hende af denne forlovelse aldrig +skal finde sted , så går hun blind i fælden . +Hvad Tøndesen anbelanger , så få vi ham til af tie . +Opnå vi dette , så har vi ikke mere af frygte . “ +„ Men kan hans udsagn da virkelig stads os ? “ +„ Han var tilstede ved tyrings død , tillige med +den dødes datter . “ +„ Altså de tror når vi udsonede os med Tøndesen , +så havde vi ikke mere af frygte af ham ? “ +„ Jeg tror det — jeg håber endnu mere . Ikke +alene at han vil gøre alt for ot frelse Oskar , han vil +også gøre afkald på sine rettigheder , både til +grevens titel og besiddelser . “ +Baronessen rystede sørgmodigt medsshovedet . +„ Det er en let sag for andre at foreskrive hvorledes +man bør handle i denne sag , de anser sagen +for ganske ligefrem — de tror med et slag , at frelse +min ulykkelige søn , befrie greven , fra en måske farlig +modstander , og at gøre Janette lykkelig . De kan + +måske have rest men de ved ikke hvad det vil sige , +når en mand som greven i hans alder , skulle gøre +askald på besiddelsen . +„ Her handler det om , at frelse deres søn fra en +vanærende straf . “ +„ De gør mig uret , gud ved at jeg er bered til +et stort offer . Men jeg skal gøre Au , for at få ham +til at opfylde deres forlangende , og skulle dette lykkes +mig , når han indvilliger . . +„ Så vil de også tillade , at Janette gifter sig +med Tøndesen ? “ +„ Af mit ganske hjerte . “ +En time senere kom hjelmsfjold styrtendes ind til +Adolf . +„ Gode efterretninger , gamle dreng . +„ Dog ikke fra hende ? jeg beder dig , gør en ende +på denne uvished . “ +De to unge mænd satte dem nu hen fil bordet +hvor hjelmstjold fortalte sin ven at han nylig havde +truffen en veninde — nemlig Jenny — og som havde +meddelt ham , at Janette endnu var Adolf hengiven med +den troeste kærlighed . Ligeledes at forlovelsen med Verner +var ophævet . “ + +„ Forlovelsen er altså virkelig bleven hævet ? “ +„ Således har man fortalt mig det . “ +„ Jeg kan endnu ikke fatte del , “ udbrød +Adolf . +Men medaillen har endnu en vrangside . Janette +frygter for at du skulle mistros hendes bevæggrunde . +Du s kunne tro at det gik ud på en beregning +en . . . . “ +„ Hvorledes kan Janette tro det . Er det da virkelig +sandt ? Er du ikke bleven skuffet ? “ +„ Det er endda ikke alt . Som du ved er Oskar +fly , Janettes halvbroder . Du kan altså gøre dig +et begreb om , hvor det må gå hende nær , at netop +du , som hun tilbeder , skal være iblandt hendes +fjender . “ +„ Altså hun føler sig fornærmet , at jeg tager parti +mod hendes familie ? “ +„ Uden tvivl , ja . Og jeg synes at jeg i denne +henseende må bifalde hende . “ +„ Men hjelmstjold . Denne usling , som ikke har en +retskaffen følelse i sit bryst , han er skyldig ! Jeg er alsdeles +overbevist derom . “ +„ Retfærdigheden vil have sin gang uden dig . +Hvorfor vil du såre den stakkels piges hjerte , dermed +at du gør dig til broderens anklager ? Derved bygger +du en skillevæg mellem dig og hende , som du + +aldrig vil kunne bortrydds . Både baronessen , greven +og Janette vil kun betragte dig med modbydelighed , +som har styrtet en af deres familie i fordærvelse . “ +„ Men min gud , Hjelmskjold , det kan ikke være således , +de vil ikke kunne forkaste mig når jeg opfylder +en hellig pligt . “ +„ Dumhed , Adolf . Det har^udseende af smålig +hævn . “ +„ Janette kan ikke dømme så uretfærdigt . “ +„ Når du vil rigtig tænke efter , få er det din +pligt at imødekomme Greve « . “ +„ Du ved Hjelmskjold , at jeg er bered til at ofre +alt , at give efter i enhver henseende , kun ikke i dette +punkt . Oskar fly har udgydt Dyring Tøndesens +blod , og han skal nu også lide sin straf . “ +„ Adolf , ved vort venskab besværger jeg dig . at +skåne Oskar , det er i din egen interesse , men ligeledes +sværger jeg dig til , at skulle Oskar blive frifunden , +da overlad ham til mig . Jeg skal straffe ham . “ +Adolf svarede intet derpå , og Hjelmskjold vovede +ikke at gå til Jenny for at melde hende udfaldet af +hans samtale med Adolf . + +femogtyvende kapitel . +Oskar for retten . +Det var den morgen da Oskar blev ført i forhør , +hvor Jenny forlod baronessen , og kørte nu lige hen +til retslokalet . +Salen var opfyldt af mennesker og det kostede +Jenny umage at få en plads , men ved at trykke en +betjent en daler i hånden , fik hun en plads hvor +hun kunne se og høre Au , men selv var skjult for Oskars +blik . +Dommerne trådte ind fra en sidedør , og indtoge +deres plads . +Oskar blev nu ført ind af fire betjente . Han var +dødbleg . +Ldet første vidne som blev kaldt frem var +partouch . +„ Kender de den anklagede ? “ spurgte dommeren +„ Jo , “ lød det korte svar . +„ Har de set ham i deres hus ? “ +„ Jo . Han kom for at besøge min lejer , snøde . +Manden lå nærved døden . Jeg var netop i et sideværelsæ +og kunne høre hvert ord . + +„ Hvad hørte de da ? “ +En anklagede forlangte af snøde at denne skulle +give ham noget , som han havde — hvilket , blev der ikke +omtalt . Snøde vægrede sig , hvorpå de gerådede i en +heftig strid . Den ankagede sagde at han ville kurere +snøde når han ville give ham det omtalte , men snyde +vægrede sig på ny . Mere hørte , jeg ikke , men jeg hørte +kun en støj , som af bortkastede genstande , derpå +ilede manden hurtig bort . Men snøde lå næsten død +i værelset , og hans pakke , som lå ved enden af sengen , +var gennemsøgt . — en anden gang kom han og +ville tale med snød « hvorpå jeg svarede ham at han +ikke opholdt sig mere hos mig . Derpå spurgte +han mig om en kone , som havde plejet snøde , og jeg +svarede ham , at hun var nede i steenbrudet . Da han +hørte delte fik han ondt , ogåd mig om at lade ham +komme inden for mit hus . Jeg negtede ham det , hvorpå +han gik sin vej . +„ Wen ved de ikke af hvilken grund den anklagede +besøgte ham ? “ +„ Af hvilken grund kan jeg ikke svare på , men jeg +ved at han forlangt « hestegift af h « m og da han ikke +ville giv « ham det , så . . . “ +Grevens prokurator beskyldte partouch for ondskab +imod den fangne , og da partouch allerede tidligere + +var bleven straffe : for smugleri , blev der tvivlet +om hans sandfærdighed . +Jennys hjerte bankede voldsomt , da det næste vidne +blev fremkaldt . Men hun blev aldeles tilintetgjort , da +hun så Alma træde tnd as døren . +Alma fortalte nu dommeren om hendes bekendtskab +med dyrrng tondesen og om hendes rejse til omegnen +af fremtidshåb , hvor hun bragte i erfaring at den +gamle mand skulle være bleven sorgivet af grev fly , +men hun troede ikke derpå , hendes mistanke faldt på den +fangne , og hun foretog sig nu at have et vågent øje med +ham . Hun havde tillige været er skjult vidne , da han +havde stjålet rofas dokumenter , — som han senere +tilintetgjort , men da han havde forladt stedet , var +hun ilet til og opsamlet stumperne , som hun senere +havde sat sammen igen . Senere fik hun at vide , at +den fangne havde bragt snyde til partouch . Men +! efter et besøg hos den syge , var denne bleven meget +sygere , indtil man havde undladt at give ham den me ' +dicin , som Oskar havde tilberedet ham . Efter den tid +btev hans sundhed bedre . +„ Ialt tilfælde ville det rigtigste være , at vi hørte +dette af denne snødes egen mund . Men jeg syntes at +have hørt , at denne person er forsvunden , eller endogså +død . “ + +„ Hverken det ene eller andet . Han lever og +befinder sig for øjeblikket i forgemakkket . “ +Jenny troede at drømme . Hvorledes var dette +muligt ? Hvorledes kunne denne mand komme her ? Den +kolde sved brød frem på hendes pande . På den +måde havde hun jo arbejdet for intet . +„ Hvad var denne snøde . I hvilket forhold +stod han til * den anklagede ? “ spurgte dommeren . +„ Grevens søn brugte ham til det ene eller andet , +men da han var ked af hans tjeneste , forsøgte han at +berøve ham livet , “ svarede Alma . +/ „ hvad vil de sige dermed ? “ spurgte dommeren . +„ Ikke +andet end at han kastede snøde ned i den +gamle steenbrud . Jeg var netop i nærheden og var +er skjult vidne til denne gerning — uden min hjælp +var snøde nu en død mand . Siden den tid , har jeg +plejet ham i hele måned er . +Oskar var aldeles , tilintetgjort og så med stirrende +blikke imod døren hvoraf snøde skulle iomme +ind . +Der herskede en dyb taushed isalen da man førte +vidnet ind . +Det var en ynkelig skikkelse , som man fik øje på , +hans ansigt var så blegt og magert , at det næsten +kunne kaldes for gjennemsigtig^ han krøb næsten fremad + +og den mindste bevægelse , fremkaldte en forfærdelig hosteanfald +hos ham . +„ De kalder ^dem for snøde ? “ spurgte dommeren . +„ De +seer i det mindste levningerne af den mand , +som bærer dette navn . Jeg er syg , dødsens syg , men +endnu ikke død . Nej , Oskar fly , de havde næsten myrdet +mig , men de var ikke klog nok dertil —nei , nej , — +jeg har endnu så meget liv i mig , for at offentliggøre +deres skammelige gerning . “ +„ Det er nok , “ afbrød dommeren ham . „ De ved +hvorfor den unge Greve er anklaget , hvad har du i henseende +dertil at svare ? “ +Snøde begyndte nu at give en tro skildring om +hans første møde med Oskar , hvor han måtte love +ham at lokke Dyring tøndssen ned i de underjordiske +hvælvinger . Derpå gik han over til de begivenheder , +som berørte Dyrings død . +„ Medens jeg lå syg hos partouch kom skurken +og forlangte af jeg skulle give ham hestegift . Han lod +sig mærke med af han ville forgive Dyring tøndefen . +Han sagde af jeg havde gjort mine sager flet +aimanden havde frelst sig og havde beredet ham en del +ubehageligheder — men nu var han syg og han kunne +nu med lethed rydde ham af vejen . Men jeg vægrede +mig standhaftig . Jeg var meget opirret og faldt til sidst + +aldeles bevistløs tilbage i sengen . Da jeg igen kom +til besindelse var han borte og da jeg så efter i min +pakke var hesfegiffen borte . Senere hørte jeg af Dyring +Tøndesen var død , og af man havde fundet gift i +ham . Jeg vidste godt af han havde fået hestegift . “ +„ Har +de da aldrig sagt det til den anklagede , og +når ? “ spurgte dommeren . +„ Da jeg var i bedring , mødte jeg ham ved den +gamle steenbrud . Jeg sagde til ham af jeg vidste Au , +og sagde til ham af han var morderen . — han svarede +intet derpå , men bibragte mig et stød for brystet som +styrtede mig ned i steenbrudet . Det var en stor linder +af jeg ikke døde på stedet dazeg var styrtet ned i en +dybde af tyve alen , ssknn den bløde mudrede jord havde +frelst mig . Men siden den tid har jeg ikke været et +menneske ! Jeg ved , at jeg ikke har lang tid at +leve i — jeg må dø , -og kun alene grevens søn7er +min morder . “ +Dommeren spurgte om der var nogen som havde +været vidne til denne gerning ? +Alma og partouchs kone trådte på en gang +frem , Alma berettede at hun og partouchs kone var +gået hen til snøde som opholdt sig i steenbrudet , og +da de havde set at Oskar havde nærmet sig , så vare +de gåde hen bag et Gjerde , da de ikke ønskede at + +møde ham , og således vare vi begge vidne til gerning +en . +Oskar følte og vidste , så snart han havde set snude +træde frem at han var fortabt . Han sukkede dybt . Han +havde spillet et samvittighedsløs spil , men nu kom +gjengjældelsen . +Jenny så hans fortvivlelse , hans håbløshed og +hun græd bitre tårer . Hun skulle tabe Oskar , skulle +give afkald på drømmen om kærlighed og lykke , som +hun engang havde drømt om . +„ O , nej , nej ! “ udbrød hun i en krampagtig hulken , +„ det ville være alt for forfærdeligt . “ +Hun blev uden bevidsthed kørt hjem til sin bopæl . +Dommen lød på : skyldig for mord på Dyring +Tøndesen , og mordforsøg på snøde . +Otte dage efter forhøret havde fundet sted , vil +vi være et skjult vidne til en scene som foregik hos +prokurator plumkett . +Adolf og plumkett vare fordybet i en vigtig samtale , +som blev afbrudt af et stærkt røre i det ydre +kontor . +Let var den unge naby , som næsten ukendelig + +tumlede ind i værelset . Han snarere faldt end fatte sig +på en stol . +„ Gud være lovet ! “ udbrød han skælvende . +„ Naby ! “ råbte Adolf og prokuratoren på engang , +„ Raby , for guds skyld svar , hvad er der flet ? Er +de kommen til skade ? Har deres rejse været uheldig ? +Så svar dog , når de kan “ +Raby havde nogenlunde berolige^ sig og begyndte +nu o . t fortælle : +„ Da jeg den aften havde forladt kontoiret , ^ hvor +vi havde en samtale sammen , “ begyndte han , henvendende +sig til prokuratoren , „ pakkede jeg straks mine +sager sammen og rejste straks den næste morgen herfra . +Jeg havde ingen ro førend jeg havde nået Montane . +Ankommen beder vræsenterede jeg straks mine anbefalinger +og sil derpå tilladelse til at gjsnnemsøge kirkeregistrene . +Denne opgave var ikke let . Bøgerne vare skødesløst +holdt i orden og næsten ulæselige . De fremmede navne , +i særdeleshed de danfle , vare , hvor de stod betegnede , +skreven så forkert , at det næsten var en umulighed at +forklare dem . To dage vare allerede hengået , jeg +havde uafladeligt bladet i bøgerne , men kunne ikke sinde +det , hvorom jeg søgte . +Den tredje dag begav jeg mig ligeledes til kirken , +da jeg til min forundring sandt døren åbnet . Da +jeg trådte indenfor bemærkede , jeg en høj ung mand , + +som var beskæftiget med at gennemsøge bøgerne . Da +jeg kom nærmere opdagede jeg til min forbavselse , at +det var etatsråd Verners søn , den unge komtesses +forlovede . Den bog som han kgjennembladede , var +netop den samme , som jeg den foregående dag kun +halvt havde gjennemseet . “ +„ Tilgiv min dristighed , “ begyndte jeg , henvendende +mig til ham . „ Behøver de netop denne bog ? “ +„ Jo , lød det korte svar . +„ Det gør mig meget ondt — jeg benytter den +samme bog og har allerede gennemlæst det halve af +indholdet . “ +„ Jeg ved det , og ved ligeledes hvorfor de er +her . Deres navn er rabv , og er en underordnet på +plumketts kontoir . De er jurist og er i et bedragerisk +øjemed kommen hertil . “ +„ De er i vildfarelse , “ svarede jeg så roligt som +muligt , „ skønt de kender mit navn , lader de dog til +at glemme , at jeg er en født dansker og en mand af +ære . “ +„ Jeg tror min salighed , at de frygter for , at jeg +skulle nedværdige mig til at slås med en skriverkarl . “ +„ Og +måske gjorde jeg en så uopdragen slyngel , +altfor stor ære derved , “ udbrød jeg harmfuld . +„ Pludselig sprang han op , greb min stok som lå + +på bordet og gav mig et slag dermed lige over ansigtet . +Slaget berøvede mig i dette øjeblik næsten forstanden . +Jeg følte at blodet strømmede mig over ansigtet . +— i det næste øjeblik tog jeg fat på skurken +og kastede ham til jorden . Da jeg slap ham , sprang +han hurtig op , trak en lommeterzerol frem og holdt +mig den for brystet . “ +„ Så snart de rører dem er de dødsens , “ udbrød +han , trak et reb frem/ snørede mine ben sammen og +kastede mig hen i en krog . +„ Han tog nu bogen igen som han havde bladet +i . Det lød til at han havde fundet hvad han ledte +efter . Han rev nemlig to blade ud af bogen og +puttede dem rolig i lommen . Derpå kom han hen til +mig , bøjede sig overanig og udbrød hånende : „ Seer +de , det de søgte efter , . er nu i min ere og ingen +djævel skal nu kunne fravriste mig den . Skulle de +nogensinde levende komme herfra , shvad jeg høiligen +tvivler om , da kan de hilse deres herre , at de er +overlistet . “ +„ Derpå tog han svovlstikker frem og antændte +flere bøger som snart blussede højt i vejret . Men +medens han var i færd imed at tænde ild i den sjette +bog , stod jeg allerede ved siden as ham og jagede +ham min spidse foldekniv lige til skaftet i ryggen . +Han opgav straks ånden . “ + +1 „ Medens han var i færd med at » drive bladene , +havde jeg , da mine arme og hænder vare frie , taget +min foldekniv frem , overskar dermed mine bånd , og +senere gjorde ende på denne skurks liv . “ +„ Dien kirkebøgerne ? “ spurgte begge som med en +mund . ' +„ Som allerede fortalt , de er brændte . “ +„ Te har forrådet mig eller forsømt deres pligt , “ +Udbrød plumkett strengt . +J „ Intet af begge^dele : papirerne er her og jeg leverer +dem ubeskadiget i deres hænder . “ +„ Tak , tusind tak min ven , udbrød Adolf rørt . +Ved deres bistand er jeg nu sat i stand til at kræve +greven til regnskab , og de skal blive belønnet , som det +er en Greve værdig . “ +Hjertelig glad tog Adolf nu afsked med prokuratoren +og Raby og begav sig hurtig hjem , hvor Hjelmskjold +ventede ham . +Syvogtyvende kapitel . +Hvorledes Alma erholdt sin frihed . +Det var en af disse tilfældigheder som gjorde det +muligt for Alma og snøde , at træde frein for retten . + +ten ærede læser vil vistnok ikke have glemt Almas +harme , da hun så sig overlistet af Jenny melbonrne , +som hun hadede as sin inderste sjæl , og Verner . Alma +rasede op og ned i værelset ligesom et indespærret +rovdyr . +Verner derimod strakte sig så lang han var i en +sofa og røg med ^velbehag en cigar , medens han +med et smil på læberne betragtede Almas raseri . +„ Det nytter dig ikke , min bedste , “ sagde han til +Alma . „ Ud kommer du ikke alligevel , i det mindste ikke +førend du er aldeles uskadelig . “ +Alma standsede og betragtede ham med hadefulde +blikke . +„ Hvorhen er denne kvinde gået ? “ spurgte hun . +Det var Jenny om hvem hun talte — Jenny som +leende havde sorladt værelset . +„ Jeg tror hun er gået hen for at se til din syge +ven , efter den mand som skulle vidne imod Oskar . “ +„ Efter ham ? “ +„ Jo , netop efter ham . Og hvorfor ikke ? Har jeg +ikke sagt dig , at han er vor fange ? En fange må +man passe på , det ved du lige så godt som jeg . — +men sig mig , hvad vil du nyde ? Hvad tør jeg byde +dig ? Ønsker du portvin eller Sherry ? Du sinder +begge dele , ligesom også kager der henne i skabet . + +ter ligger også cigaretter . — du sværmer sommetider +for at ryge “ . +Dæt kunne aldeles have sin rigtighed , men af alle +fremmede produkter som gaves i verden , ønskede Alma +sig i dette øjeblik kum en dolk , ^for at gennembore +Verner . +„ Så du svarer ikke , som du behager , “ vedblev +han . „ Men sig mig dog engang , hvorfor hader du +Oskar fly ? “ +„ Jeg har vel ingen årsag til at elske ham ? “ svarede +hun harmfuld . “ +„ Dæt vedkommer ikke mig . Men forklar mig blot +tingene ? “ +„ Skulle jeg ikke hade denne usle skurk , som har +trængt sig imellem dig og mig og som er skyld ' i vor +adskillelse ? “ +„ Ak ja , han har virkelig gjort sig megen umage +for at få mig gift , men du vil senere komme tiladen +erkendelse , at du aldeles ikke har nogen grund til at +ønske hans fald . For øjeblikket er du opirret og fornærmet , +men du vil med tiden berolige dig , og så +vil du selv indse , hvor tåbeligt du har opført +dig . “ +„ Jeg ved kun , at i er alle sammen nogle uslinger +og jeg sværger at jeg ikke vil hvile førend i alle +ere komne i rettens hænder . Tro mig kun på mit + +ord , jeg spøger ikke . Hvad er i uslinger dog igrrmden +for folk , som håner og beskæmme værgeløse kvinder , +myrde retskafne folk , det kan i , men når faren nærmer +sig , hvad så ? Istedetfor at træde med oprejst +pande frem for skrankerne , lige overfor eders fjender , +dertil har i uslinger ingen mod , men ved den levende +gud , tro mig , i skal alligevel ikke triumfere . Jeg vil +og kan befries og da ve eder . “ +Verner lod det sletjikke til at røre , han lukkede øjnene , +og lod Alma tale . +Han var så rolig og ligegyldig at Almas vrede +kun derved blev større . +Hun forbandede sin dårskab , som havde bragt +hende i denne stilling og pinte sit hoved med alle +slags planer til hendes befrielse . Den unge mands +hjerteløse opførsel havde kun opflammet hendes hævnfølelse +og hun brændte nu af begærlighed efter at tilfredsstille +dem . “ +Uden hende var Oskar fri , det vidste hun , og det +turde og skulle han ikke være . +Snøde , hvis tilværelse hun havde skjult så godt , +blev nu måske i hendes fraværelse bortført og måske +dræbt , man kunne tro alt om disse skurke . +Men hvad var herved at gøre ! Hvad formåede +hendes kraft mod den mand , som lå der mageligt udstrakt +i sofaen ? Hun kunne hverken håbe at over + +vælde ham eller at flygte . Og når hun virkelig kunne +være bleven færdig med ham — hvorledes skulle hun +så komme ud af det tillåsede værelse . Som hun +ligeledes bemærkede , vare vinduerne , -skjsndt smagsuld +dekoreret med svære damaskgardiner og blomster , velforsynet +med tykke jernstænger . +Hun tænkte nu efter , hvilken hjælp hun kunne +vente sig . +Ingen af de mennesker som hun stod i forbindelse +vred , vidste hvor hun var bleven af . Sandsynlig ville +prokuratoren , Hjelmskjold eller Adolf spørge efter hende +hos Lydia , men hun fvidste heller ikke hvor hun var +gået hen . Ingen menneskelig sjæl havde en anelse +om hendes tilværelse i dette hus og ingen var derfor +i stand til at komme hende til hjælp . +Imidlertid gik den ene time efter den anden og +den unge mand blev træt . Den dybe stilhed , hans +bekvemmelige leje og de stærke cigarer bidrog sit til +at dysse ham isøvn . Hans øjne lukkede sig . I førstningen +forglemte han kun i sekunder , derpå i længere +perioder , hvor han var , og i hvilket selskab han befandt +sig , derpå begyndte han at snorke , kun sagte men +dog tydeligt . +Denne lyd vågnede Alma af hendes fortvivlelse . +Hun lyttede og en ny tanke fløj igennem hendes +hoved . + +„ Når jeg blot kunne åbne en af disse døre , “ +Tænkte hun , og prøvede den ene dør efter den anden +med øjnene . +Men det nyttede intet , der var pingen nøgle i +nogen af låsene . +Hun sad i lang ^tid aldeles ubevægelig . Hun +vovede næppe ' at ' jrøre sig af frygt for at vågne den +sovende . +Nu begyndte hun langsomt ' ' at rejse sig op og gik +med lydløse skridt fra den ene dør til den anden , for +at overbevise sig om af de alle vare tillåseds . Og det +sorholdt sig virkelig således . +Medens hun med hånden støttende imod panelen , +gik hensad gulvet , knagede det pludselig under hende . +Lyden var ikke stærk , men i denne stilhed var det nok +til af vågne Verner . +Han rejste sig hurtig op . +„ Hallo , hvad fanden bestiller du Alma ? “ spurgte +han endnu halvt sovende . +„ Intet , “ svarede hun hurtigt , men kort . +„ Det er også det bedste , “ brummede han søvnig . +„ Men du har ladet ilden gå ud . Læg noget brænde +til , eller også ring , af man gør det . “ +„ Ringe ? “ spurgte hun forundret . +„ Nej , nej , det var ikke min mening . Det er ikke +skik her og ingen ville høre dig . . Derpå var + +han halvt sovet ind . „ En forbandet kulde “ , mumlede +han uforståelig , medens han vendte ryggen henimod +Alma . +„ Jeg vil forsøge det “ hviskedee hun . +Få minutter efter var Verner igen faldet i søvn +og begyndte på ny af snorke , endskønt Alma gjorde +en del støj . Men Verner vågnede ikke . +Din stod hendes beslutning fast . +Hun listede sig hen til den sovende bøjede sig hen +over ham og tog fat på klokkestrengen , som hang lige +over hans hoved . +Kunsten var nu , at sætte klokkestrengen i bevægelse +uden at han hørte det . +Fj rystede tråden , når Alma trak til , så var alt +tabt . For at forhindre det , tog hun med fast hånd +fat i grebet og trak denne langsomt ned . Ligeså +langsomt og forsigtig lod hun d « glide tilbage . +Neppe havde hun udført denne manøver , da hun +så , hvorledes den dør , hvoraf Jenny var forsvunden +åbnede sig . +Det havde været Almas hensigt , så snart at en +dør havde åbnet sig , så ville hun styrte sig henimod +den åbne dør og ned af trapperne . Hun var lige i +begreb med at gøre det , — men pludselig blev hun +forundret slående . + +i døren stod en ung pige , som hævede fingrene +iveiret til tegn på forsigtighed . +Alma forstod bevægelsen . Ligeledes syntes hun at +skulle kende den unge pige , skønt hun ikke kunne erindre +hvor . Hun havde dog endnu så megen åndsnærværelse , +at hun ikke udstødte et skrig af overraskelse . +Med +sagte fjed listede hun sig nu hen til døren , +gik ud af denne og drejede nøglen to gange rundt , som +fad i døren . +Derpå henvendte hun sig til sin frelserinde . +„ Jeg synes af jeg skulle kende dem , “ hviskedee +hun . +Den unge pige som endnu var meget ung , men +ikke as det reneste påklædt , nikkede på hovedet , men +tyssede endnu på Alma . +„ Følg ulig , “ hviskedee hun . +„ Har de hørt mig ringe ? “ spurgte Alma . +„ Nej , men jeg kunne se dem . “ +„ De har set mig ? Hvor da ? “ +Den unge pige gik endnu nogle skridt fremad og +de nåde nu en smal , mørk gang . Derpå blev hun +stående og pegede på en næsten umærkelig sprække i +muren . Alma lagde sit øje til muren og bemærkede +nu med forundring af man herfra kunne overse det +indre af værelset . Til hendes beroligelse bemærkede + +hun , af værner sov endnu ganske rolig , ligesom da hun +havde forladt ham . +Alen den unge pige lod hende ikke megen tid +til videre betragininger , hun bad Alma nu om af +følge bende videre . De gik nu ned af en tra ' . pe som +førte til den nedre etage , men efter den unge pigertegn +af dømme , måtte de her bruge mere forsigtighed . +„ Hvorfor +behøver vi endnu af liste os stem ? “ +Spurgte Alma hviskende . +„ Fordi frøken Melbourne er her , “ var det tavse +svar . +Alma forstod faren og fulgte nu den unge pige +med fordoblet forsigtighed . Ester at te således +havde nået kælderen af huset , smuttede de igennem +flere hvælvede gange og førte Alma nu til et mørkt +rum som tidligere havde været benyttet til kjokken . +På gulvet stod et brændende lys . Da te havde +nået dette rum , tillåsede den unge pige hurtig +døren og nu vovede hun først at tale . +„ Te kender mig altså ? “ spurgte hun blinkende +med øjnene . +„ De forekommer mig i det mindste meget bekendt , “ +Svarede Alma . +„ Wirt navn er Nanci . De erindrer dem måske +? “ + +„ Nanci ? “ spurgte Alma forundret . +„ Netop , hos madam Markus . Te husker nu måske ? “ +Et +øjeblik var Alma i forlegenhed , men pludselig +kom hun til at huske på Rosa tyrings værtinde på +Christianshavn , og hun erindrede sig nu at have set +den unge pige . +„ Hvorledes er de kommen her Nanci ? “ spurgte +Alma . +„ Løbet bort ! “ var det korte svar . +I „ Hvorledes ? De jer løbet bort fra den skikkelige +madam Markus . +„ Ja , jeg er kun et hittebarn — og madammen +mente af hittebørn ikke havde nogen følelse . Meu +hun var langt fra den værste . Der gives mange som +er meget værre . “ +Hermed pegede hun over skulderen for af antyde +af det var husets beboere som hun mente . +„ De forsfod altså af jeg var en fange ? “ +„ Ganske vist — men jeg vågede også over dem +og ham . Men kom nu herhen , de må krybe igennem +kældervinduet . “ +Hun forklarede nu Alma af dette var den eneste vej +som kunne føre hende til frihed . +Alma krøb nu op på en tønde , her nåde hun vinduet , + +hvor hun med uhørt anstrengelse kunne trænge +sig igennem . Hun nåde nu gården . +„ Åbn nu porten og gå hurug deres vej , “ sagde +stemmen fra kælderen . +„ Tak , tusind tak ! — god nat , Nanci . “ +„ God nat jomfru . Luk vinduet efter dem . Så , +— god nat . “ +Med disse ord var pigen forsvunden . Da Alma +endnu spurgte hende om noget , fik hun intet +svar . +Alma ilede nu igennem porten ud på gaden . +Hun bøjede om det næste hjørne og havde snart tabt +huset afsyne . +I derpå ilede hun hurtigt afsted , for fnarest muligt +at nå hen til Lydia hvor snøde havde været skjult +af Lydia erfarede hun snødes forsvinden , som +bragte hendes blod til at rulle hurtigere igennem hendes +årer . +Snødes forsvinden satte hende i den største bestyrtelse . +De +to fruentimmer sad længe i taushed foran +kaminilden — der var ingen lys i værelset — de +talte om det som var forefaldet og tænkte nu efter hvad +der var ved sagen at gøre . Lydia kunne naturligvis +ikke give noget råd . Hun kunne kun beklage sin dumhed +at hun havde et øjeblik forladt huset . + +medens de underholdt dem om dette ttema , hørte +de en vogn , som standsede foran huset ; derpå hørte de +en sagte banken på gadedøren . +Alma rejste sig hurtig og åbnede døren format +lytte . +Hun hørte en mumlen i forstuen , og skelnede tydeligt +stemmen af en danie . +„ Ganske rigtig , det er hende , “ mumlede Alma , +hvorpå hun , til Lydias forundring , hurtig ilede ned ad +trappen . +Et kvarter efter kom Alma tilbage . +Hun var forfærdelig bleg og hendes øjne skøds +lyn . Hun sagde ikke hvor hun havde været , fortalte +ikke , ' at hun havde listet sig ned og lyttet udenfor det +værelse , hvor tigeren havde den samtale med Jenny , +som angik snøde . Alt hvad hun meddelte Lydia vare +disse få ord : +„ Jeg har opdagt t ham . “ +„ Opdaget ? Hvor ? “ +„ Her i dette hus . Giv mig et lys og +forhold dig ganske rolig , z stille — ikke et +ord ! “ +Begge unge piger havde umage med at få lyset +tændt , således rystede hænderne på dem , men endelig +lykkedes det dem . +„ Luk nu døren efter mig , - men bliv stående foran + +denne og hør nøje efter . Når der skulle komme en af +de afskyelige mænd og forlanger at komme herind , så +må du ikke på nogensomhelsf måde lukke op . Tn +behøver blot at svare at du er gået i seng . Du må +ikke lukke op førend jeg selv banker på ; “ derpå tog hun +lyset og smuttede op ad trappen . +Hun havde nemlig opdaget , at der var et værelse +i den øverste etage , hvis vægge vare beklædte med +tykke puder , så at enhver lyd indefra , ikke kunne +høres . +Hun havde medtaget et brækjern og begyndte nu +at bryde døren op , som aldeles lykkedes hende . +„ Snøde , snøde ! “ råbte Alma sagte , og ilede hen +ved hans side . +Han lukkede øjnene op og stirrede på hende med +et vildt blik . +„ O min gud , snøde , svar mig , kender de mig +ikke ? Det er mig , deres veninde , Alma . Se dog kun +på mig . “ +Snøde så på hende med et stift blik , men lod +dog nu til at kende hende . +Alma tog ham nu ved hånden , rejste ham op og +førte ham ud af stuen . +Kort efter sad snøde igen nede i stuen , af hvilken +man fornylig med vold havde fjernet ham . +Således gik det til , at hovedvidnerne imod Oskar + +fly vare pna fri fod , og så dem i stand til , i det +gældende moment at træde frem for dommeren . +En time efter at Jenny havde forladt huset , listede +tre personer sig ud af gadedøren , og toge vejen ul +Adolf Tøndesens bolig . +Den ene var Lydia , den anden mlma og den tre +die , som gik imellem de unge piger , var snøde . +Således lykkedes det dem at undgå deres forfølgere . +Otteogtyvende +kapitel . +Slutning . +Aftenen efter Oskars forhør , gik Adolf , hjelmsfjold , . +Prokuratoren og Alma hen til madam Markus . +Embedsmand gøst , som netop var tilstede , modtog +dem med glæde og førte dem derpå op i værelset , +hvor Rosa havde boet , for endnu engang at gjennemsee +værelset , om der ikke kunne opdages noget , som luede +bringe lys i sagen . +For det første tog nu gsst bibelen frem . +Alma gjemiemblade . -e bogen , og udbrød hurtigt : +„ Her står det sidste Vers af åbenbaringen ! og + +se her , her står : „ Jeg kommer snart , amen . “ Her +har hun kopist med de trykte bogstaver . Derpå kommer +underskriften : Holgersen , præst “ . +„ Det stakkels barn må have haft døbesedlen +soran sig , da hun har kopieret det ; men det kan alt +sammen ikke nytte noget , “ svarede Adolf . +„ Men jeg er af en anden mening , “ svarede plumkett . +„ Såmeget som jeg forstår as det hele , så +må bibelen indeholde noget , lad mig se engang , måske +omslaget er dobbelt , og se , hvach , sagde jeg , kun +de høre ? uden videre må vi skære omslaget igennem . +Hid med en kniv og de skal få at se . “ +Han tog nu en kniv og skilte omslaget varsommelig +fra hverandre , og ganske rigtig , her lå to +papirer . +„ Viktoria ! her er døbeattesterne , “ udbrød prokuratoren , +henvendt til Adolf , og lad mig nu være den +første , som ønsker dem til lykke , hr. Greve , nu kan +jeg med rette sige dem af de har sejret , og af de er +den rette ejer af grevskabet . “ +Adolf omfavnede den ene efter den anden og var +vild af glæde . +Den anden dag begav Adolf sig til fremtidshåb +og lod sig melde hos grev fly . +Greven modtog ham med værdighed og udbrød : +„ Hvad ønsker de min herre . “ + +„ Jeg beder dem undskylde af jeg i korthed udtaler +mit ønske , “ svarede Adolf . „ De ved , hr. Greve af +jeg elsker deres datter — og det kan ikke være nogen +hemmelighed for dem , af hun gjengjælde : den . „ Jeg +er villig til af opgive niine fordringer , så snart her : +greven indvilliger af give mig deres datters +hånd . “ +„ Jeg kan ikke imødekomme deres ønske , “ lød grevens +hånlige svar . +„ Så snart jeg begynder processen imod , hr. +Greven — og der bliver mig intet andet tilovers — +så stiller jeg mig fjendtlig imod dem , og selv når +dommen udfolder til min fordel , så turde jeg næppe +håbe , nogensinde af få deres indvilligelse . Deres +datter kunne i så tilfælde heller ikke indgår derpå +da må ville beskylde hende for , at sikre sin forhen +værende rigdom og glans . For nu at undgå alt +dette vil jeg foreslå dem et middel : verden ved +intet om mig eller mine fordringer . Gør mig til deres +svigersøn og den skal aldrig erfare noget . Både +de og baronessen bliver så længe som de lever i den +fuldstændigste besiddelse af alt , som tidligere har hørt +dem til . Først efter deres død , vil jeg så gøre krav +på rangen og værdigheden , som jeg mr med vished +ved , at disse med Nette tilkomme mig . +„ Nej , “ udbrød greven indigneret , „ når grevflabet + +tilhører dem , så gør deres fordringer gældende og +modtag deres ejendom . Indtil de har gjort dette , må +jeg bede dem , at de fritager mig og min datter med +deres besøg . “ +„ Som det behager hr. Greven , “ svarede Adolf +stolt , da han med rette følte sig fornærmet af grevens +svar , derpå vedblev han : „ Der vil komme en tag , +hvor hr. Greven vil lade mig vederfares netfærdigbed . +Imidlertid vil jeg give dem betænkningstid og +fastholder mit tilbud , så længe der endnu gives et +middel til at undgå en offentlig skandale . “ +„ Jeg takker dem , “ svarede greven kort og bukkede +for Adolf , som nu hurtig forlod slottet . +Et par dage efter havde grevens sagfører en +hemmelig samtale med greven og beviste ham nu +igennem papirerne , som han havde modtaget af plumkett , +at Adolf Tøndesen var den rette ejer af grevskabet . +Først var greven egensindig og stridig , men han +blev dog til sidst af en anden mening . +Således kom det , at en aften , kort før jul , forefaldt +en scene på slottet , som opfyldte alle tilstedeværendæ +med en dyb bevægelse . +Janette sad på et sæde , rødmende , ydmygt og +meget smukt , ved hendes side stod Adolf Tøndesen og +holdt hendes hånd i sin . Den sorg og Kummer , som +nylig havde overmandet ham , var nu flygtet bort . + +tillige var greven og baronessen tilstede , — +prokurator plumkett og Hjelmskjold gjorde kredsen fuldstændig . +Greven +var den første , som begyndte at tale om +den forretning , som havde ført de tilstedeværendæ +sammen , og idet han henvendte sig til Adolf , udbrød +han : +„ Hr. Tøndesen , te har anmodet mig om min +datters hånd og at træde ind i min familie . Godt , +under visse betingelser går jeg ind derpå . Den første +af betingelserne er den , at jeg indtil min død bliver +repræsentant af familien og af navnet do fly , ligesom +nominel ejer af grevskabet . Har jeg udtrykt mig +tydelig ? “ +„ Det har de , hr. Greve , “ lød svaret . +„ Da de første gang gjorde mig deres tilbud , var +jeg ikke forberedet til at modtage det , skønt jeg ikke +burde have misforstået deres egennyttige og fintfølende +motiv , af hvilke de vare fremgået . Siden den tid +har jeg betragtet sagen fra en anden side og har nu +besluttet mig til at gøre det første skridt . Jeg giver +dem , hr. Tøndesen et bevis om min oprigtighed idet +jeg , uden at spørge om deres garantier , som de har at +tilbyde mig , i disse vidners påhør , lægger min +datters hånd i deres . Jeg ønsker dem hermed til +lykke . “ + +med et lykkeligt smil så de elskende på hverandre . +Derpå henvendte Adolf sig til greven og +udbrød : +„ Tag dette , hr. Greve , som et bevis om min +oprigtighed og tiltro til deres ære . “ Han tog en +pakke frem og rakte greven denne . „ Dette kouvert +indeholder papirer , dokumenterne , min net til grevskabet . “ +Greven +modtog ganske rolig pakken og uden at +kaste et blik derpå , rakte han denne til plumkett . +„ Gem disse papirer , “ udbrød han bevæget , „ og +benyt dem til sin tid , til nytte og gavn^ for deres +klient . “ +Overlykkelig af dette bevis om grevens tiltro +rakte Adolf , greven begge sine hænder og trykkede dem +kraftig , derpå sagde han : +„ Tro mig , hr. Greve , det har kostet mig megen +- overvindelse førend jeg handlede imod deres villie og +ønske , vidste jeg jo dog at et godt og ædelt hjerte +slog i deres bryst , som kun var organiseret af en aristokratisk +fordom . Deres opførsel har fra først af +været den rette . De har gjort deres pligt , og de +må tillade mig , skønt noget sildigt , at anerkende +dette . “ +„ De får mig til at rødme , udbrød greven beskæmmet . +„ De har på enhver måde overgået mig + +i alle dele . Når jeg havde handlet rigtig , så handler +de , hr. Greve , — rødm ikke , det er deres lcvsige +titel — højmodig . “ +„ Tak , hr. Greve , tak ! jeg skal aldrig glemme +deres godhed , men dem - nådige baronesse , hvad +tør vi håbe af dem ? “ spurgte Adolf henvendt til +baronessen . +„ De har min velsignelse , og sig må kun gøre +dem min undskyldning at jeg ved vort første møde behandlede +dem så fornærmeligt , “ svarede baronessen . +„ O , +jeg beder dem , nådige baronesse , ingen . . +I dette øjeblik blev døren revet hurtig op og +Oskar kom styrtende ind - af døren . Det var nemlig +lykkedes ham at undvige fra fængslet . Da han fik +øje på Adolf som sad ved siden af Janette ndbrød +han rasende : +„ Død og helvede , hvad betyder dette , vover denne / +usling sig i løvens hule da lad ham vogte sig for +dens kløer . Vid da , dit usle kryb at jeg har svoret +at enten du eller jeg skal falde . Du har sejret og jeg +har tabt , altså lad os få en ende derpå , eller er +de endog en slig kujon som ikke tør vove at modtage +en udfordring . “ +„ O ; min gud , Oskar , jeg som er så glad at se +dig fri , hold dog inde med dine fornærmelser imod + +denne ædle unge mand , han har opoffret sig for os +alle . Kom kære Oskar , kom og følg mig på mit værelse , +jeg venter dig . “ +„ Gå ad helvede til , gamle navn og lad mig +være i fred . Men du usling , svar , vil du modtage +min udfordring ? Ja eller nej , ellers ved den levende +gud spytter jeg dig i ansigtet . “ +„ Holdt ! ikke et ord mere , eller jeg lader dig af +tjenerne og hundene jage ud af slotlet som et stykke +vildt . Nu da din moder er borte , skal jeg sige dig +hvem du er , “ udbrød greven rasende : „ Hvem af os +to har myrdet Dyring Tøndesen , du eller jeg ? Hvem har +myrdet denne stakkels djævel , snøde ? Hvem har været +skyld i tyring tondesens datters død ? Du , du kun +alene , du , usling , morder og bandit . Fra i dag siger +jeg mig løs fra dig , i mine øjne er du nu kun en +fremmed . Du modtager ikke en hvid mere , da det som +jeg ejer ikke mere er min ejendom , men derimod den +unge mands , som du så skjændigen fornærmer . Jeg +befaler dig øjeblikkelig at forlade slottet og at du +aldrig lader dig se mere , eller jeg sværger det , står +jeg ikke inde for mig selv . Din moder , den ædleste +kvinde af verden , vil du behandle således . Gå , og +min forbandelse følger dig . “ +„ Nej , hør engang til den lille Greve , jeg tror min +svudten han bliver højrøstet , “ svarede Oskar hånlig . + +„ Godt jeg går , wm de befaler det , men te skal ses +at jeg ikke går » hævnet herfra . “ +Han nærmede sig nu Adolf og udbrød . +„ Nå du nybagte Greve , bliver det snart ? +Adolf skar tænder af harme , da han på ingen +måde turde duellere med Oskar . +Hjelmskjold trådte nu hen til Adolf og talte sagte +med ham , men han rystede heftigt på hovedet og ud +brød : „ Jeg kan ikke længere holde mig , tilgiv hr , +Greve , æren fordrer det , jeg modtager udfordrin « +Gen . “ +„ Men faer du først til helvede , “ udbrød Oskar og +stødte greven en dolk i brystet . +Det var et held for greven , at han i det +øjeblik Oskar stødte til , vendte sig til siden . Derved +undgik han tildeels det heftige stød , men blev ikke +destomindre farligt såret . +Hjelmsfjold styrtede sig hurtigt over Oskar og vristede +dolken fra ham . +„ Nederdrægtige morder , “ udbrød hjelmsfjold , „ nu +har du ikke alene med Tøndesen at gøre , men også +med mig , og dø skal du , forbandede , del sværger jeg +ved min sjæls salighed ! “ +„ Nej , hjelmsfjold , mig tilkommer det at tugte denne +usling . “ Derpå trådte han tæt hen foran Oskar og +udbrød : + +„ Nu skal du slå til ansvar for dine gerninger , +nu skal hævnens time komme for hver en skjændselsgjerning , +som du har øvet imod mig og grev Dyring +Tøndesen . “ +„ I er to imod en , “ svarede Oskar kold og hånende , +„ gør som det behager eder , i skal komme til +at føle , at i har en mand for eder . “ +„ En mand , siger du ? “ udbrød Adolf aldeles +rasende . „ Du en mand ? som er en morder og forfølger +værgeløse kvinder , du er ingen mand . — to +mod en siger du ? — du tager fejl . Jeg er lngen +tysk Nidding , som benytter mig af min overmagt . Du +har alletider faret frem med træflhed og list mod mig +og dem som jeg har kær , men gud bevare mig for at +benytte de samme midler . — retsind og retfærdighed +var stedse mit valgsprog og skønt du ved dine misgerninger +for lang tid siden har forflærtset at fordre +sligt , så stævner herved jeg , grev Adolf Tøndesen +de fly , dig , morderen , til en enekamp her på mit slot +og i disse herrers nærværelse . “ +Med disse ord kastede Adolf sin handske for +Oskars fødder . +„ Nej , holdt min ven , “ svarede hjelmfljold , +„ det er mig , som vil hævne både dig , den myrdede +Dyring og hans datter . Jeg giver dig mit ord på +at denne usling skal falde for min hånd . “ + +' ' „ Nok , mine herrer , “ udbrød Oskar , „ skønt denne +nybagte grev fly gør sig stor af sin højhed , vil jeg +dog først modtage deres udfordring , grev Hjelmskjold , +men stoel dog ikke for meget på deres færdighed i +våben , også jeg forstår nogenlunde at bruge disse , +men lad os nu få en ende på tingene , jeger alligevel +ked af livet . Skulle jeg falde , godt , så har jeg +tabt , men skulle jeg være heldig nok at dræbe dem , thi +te må huske på , at det bliver en kamp på liv og +død , så stoel de rolig på , at den nye grev fly skal +gå samme vej som dem . I værelset ved siden as +er våben , både kårder og pistoler , jeg giver dem +valget . “ +Adolf sprang ind i værelset og kom straks tilbage +med to lange kårder . +Hjelmskjold , som stolede på sin færdighed i fægtekunsten , +greb hurtigt efter dem og rakte derpå Oskar +den ene . Derpå udbrød han : +, „ Når de behager er jeg til tjeneste . “ +„ Vil de ikke først bede en bøn for deres arme sjæl +før jeg sender den til helvede ? “ spurgte Oskar hånende . +„ Tie +med deres spot og forsvar dem , “ råbte +hjelmsfjold og gjorde et heftigt udfald imod Oskar . +Oskar afparrerede stødet med en behændighed , som +overraskede hjelmsfjold men pludselig gjorde Oskar et + +raskt udfald som . pareredes af Hjelmskjold , hvorpå +denne lynsnar ; rettede et udfald mod grevens bryst . +Teile kom så hurtigt ovenpå paraden , at Oskar ikke +fik tid nok til at dække sig . Hjelmskjolds kårde gik +lige igennem Oskars bryst . +„ Jeg har — fået — min bekomst — hils —min +fader — og moder . “ +Det var Oskars sidste ord , han var dyd . +I dette øjeblik blev døren reven op af Jenny , +som aldeles forfærdet standsede ved det syn , som mødte +hende . Med et hyl kastede hun sig over liget , bedækkede +dets læber med Kys og rev håret af sit hoved i +rasende fortvivlelse . Pludselig rejste hun sig op , rev +en dolk frem , som hun bar skjult på sin barm og +stødte sig den i brystet . +„ For guds skyld , “ udbrød hjelmsfjold , „ lad os +hjælpe hende , ellers vil hun forbløde sig . “ +„ Gør dem ingen ulejlighed , “ stønnede Jenny , „ med +mig er det forbi , stødet er gået igennem mit hjerte . +— nu sortner det for mine øjne — luft ! — luft ! +— jeg kvæles ! — hils min moder . — Oskar , jeg følger +dig — +således endte denne kvindes liv , som på en +forbryderisk måde , så aldeles lignede Oskar . Måtte + +disse tvende forbryderes sjæle få en mild tom af +den højeste dommer . +Vi havenn knn at berette , at da alle Adolf Tøndesens +fjender vare tilintetgjorte — den unge Melbourne +flygtede til Amerika , men skibet forliste på vejen og +ingen menneskelig sjæl blev frelst — så blev han kort +efter forenet med Jeanette . +Få år efter deres datters bryllup døde grev +fly og baronessen og forlod en skueplads , på hvilken +de i så mange år havde spillet en glimrende +rolle og indtoge deres plads i familiebegravelsen . +Deres ligkiste bar titlerne af Greve og baronesse +æs fly . +Adolfs sidste løfte var , at han ikke ville afsløre +nogen af de hemmelighever , som angik deres familieforhold +— og han har holdt sit løfte . Kun få mennesker +erfarede sammenhængen og vidste hvilke gamle +rettigheder der tilkom ham , på en grev sta flys titel og +rigdom , som han bar efter den falske arvings død . +Da en gammel kone kort efter , døde på et af +hospitalerne , opvagedes det , at denne var Sidse Jensen +som er bleven omtalt i del første hefte af vort skrift +og som tillige havde været amme til Adolf Tøndesens , + +fader . Hun havde på grevens befaling taget barnet +og rejst med dettesstil udlandet . Senere kom de til +København , og således var det denne hemmelighed , +som hun var i besiddelse af om Adolf Tøndesens +fødsel . +Ten tro hjelmstjold , som senere fattede godhed +for Alma , for det hun havde gjort , satte alle skrupler +tilside og giftede sig med hende . De opfloge deres bopæl på +fremtidshåb og levede der et lykkeligt liv , sammen +med Adolf og Jeanette . +Ende .