diff --git "a/normalized/1870_Dodt_AegteOgUaegte.txt" "b/normalized/1870_Dodt_AegteOgUaegte.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Dodt_AegteOgUaegte.txt" @@ -0,0 +1,15358 @@ +1 . +Lyksalig den , der i sin fæedrehytte +bortspsgte barndoms tryllerige vår , +og atter did fra livets larm kan flytte , +når sorg og modgang blegne vil hans hår ; +og da som olding , tryg på stav sig fløtte , +hvor før på kjcep han red i barndoms år . +Når disse smukke , kærlighedsfulde ord , der så +ofte have givet genlyd i mit hjerte fra det øjeblik , +jeg hørte dem første gang , i dette øjeblik påtrænge +sig mig med fordoblet magt , da er det vel næppe +just egentlig en følge af længsel efter og kærlighed +til det sted , hvor jeg henlevede min barndoms +første år ; thi , ihvorvel jeg ikke led ondt eller skete +nogensomhelsf overlast i fattighuset i Overby , så +var og blev det dog et fattighus , der sandelig ikke +bar sit navn omsonst . Hvad jeg den gang ikke så +eller havde mindste gran af følelse før , hvorfor jeg +af hjertet takker gud , nemlig den temmelig grønlandske +renlighed , islandske afholdenhed og indianske +barnlige begreber om sæderne , derfor har jeg rigtignok +i senere tider såt øjnene op , og det kan derfor +ikke være kærlighed til hine tilstande , som fylder + +mit bryst med læmgsel og vemod , når jeg fluer +tilbage . Hellere kunne det derimod vcrre erindringen +om de høje gule skræmrer , ved hvis fod Kattegattets +bølger tumlede sig , og ned ad hvilke jeg ofte på +det allernaturligste af alle kjøretøier gled med en +så overvættes følelse af svulmende gæede , at jeg +jublede højt derved , og ovenpå hvilke jeg kunne ligge +time på time og betragte det uendelige , vekslende +hav , der skummende og bragende bred sig mod den +milevidt udflydende sjæellandsodde , uden om hvilken +sejler på sejler stevnede mod nord og syd , snart +skinnende og hvide i solens fulde glans , snart +mørke og truende i regnskyens skygge , uden at jeg +dog derved gjorde mig nogen tanke om , hvorfra de +kom eller hvorhen de gik , hvad deres wrinde var og +deres fæerden betød ; måske vækkes også hine følelser +ved billedet af de uendelige skove , deres med et +spraglet blomstertcrppe virkede bund , den friske Duft +af skovmæerke og hyld , og de frodiggrønne smukke +Dale , igennem hvilke bækken snoede sig , og hvor +der var lunt og sommervarmt i forårets første tid , +medens østenvindens skarpe pust ovenover endnu +mindede om vinter , sne og is . Men mest af +alt er det sikkerlig bevidstheden af og tanken om , at +alt dette nødes med et let og sorgløst sind , hvis +tristhed , gl « de og mød endnu ikke var blevet kuet +og fløvet , trettet og sluppet af livets virvar , dets +kampe og usigelige skuffelser , at alt var for sjcrlen , +som det viste sig for øjet , idet tanken hverken gled + +frem eller tilbage , men blev slående i dieblikkets +fulde , uhildede nydelse . Ja , mest af alt er det vistnok +dette , der så mægtigt drager vort sind og +tanke med længsel og vemod tilbage til de steder , +hvor vi bortspøgte vor barndoms tryllerige vår . +Hvad nu fattighuset i Overby angår , hvor +jeg var bleven indkvarteret af et faderligt fattigvæsen , +da jeg nemlig , som man under visse omstændigheder +plejer at sige , hverken havde fader eller moder , så +er det vanskeligt at sige , hvoraf huset var bygget +eller i hvilken stil , og jeg tror , at selv en architekt +med guldmedaillen ville få sin nød med løsningen +af dette problem , idet nemlig materialet bestod +af en så gådefuld blanding af murbrokker , +leer , halm , pinde , lyng og klude , at det var +. umuligt at sige , hvilket af dette , der havde overvagten , +ligesom også et opmærksomt die , hvad +stilen angik , nok deri kunne finde en prøve af alle +mulige arter , kun ikke af rainessanee ; thi dersom +deri skal ligge begrebet om genfødelse , så kan der +derom ikke være tale , og blev det heller aldrig , +eftersom det dengang som nu var en højst bedrøvelig +og ømfindtlig sag , at bringe på bane i sognerådet . +Mærkværdigt er det imidlertid , at ihvorvel +stormen fra Kattegattet ruflede dets tag og regnen +blødte dets vægge , ihvorvel det knagende og bragende +svaiede hid og did som et skib på de vildene vover , +så stod det dog fast og holdt balancen . +Indvendig var det delt i to rum , og i hvert af + +disse fandtes en kakkelovn , en seng , et fast bord og +en bænk . I det ene af disse værelser boede jeg +tilligemed i ose p h , min kontubernal , denne benævnelse +gav han nemlig bestandig mig eller sig selv , alt +som talen faldt , ligesom han også kaldte beboerinden +af den anden lejlighed , en gammel pige , +conventualinden : benævnelser , som jeg altid hørte +og jeg selv brugte , af hvilken grund de , hvor løjerlige +de en må have lydt i andres øren , dog forekom +mig aldeles naturlige og dagligdags . Joseph , der +var et højt , spinkelt og lidt sygeligt udseende ungt +menneske med et par store blå dine , var en søn af +en , som han selv kaldte det , uheldig degn i Rørvig , +som på grund af distraktion eller søvngjcengeri , +hvilket af begge dele det var , formåede , som Joseph +forsikrede , selv ikke justitiarius i hoiesferet af udgrunde , +var kommen i slaveriet på livstid . På +den tid , da denne afveksling indtrådte i degnens hidtilførte +eensførmige liv , studerede Joseph pædagogik +ved universitetet i Jonstrup , efter først i nogen tid +af have væeret ved en lærd skole , hvor han allerede +ved to Års anstrengt flid havde bragt det så vidt , +af professoren højtidelig erklærede ham for af være +ikke alene moden , men endogså overmøden , og da +på samme tid , på grund af faderens forflyttelse , +resourserne udebleve , så forlod han universitetet , +idet han fritog lærerne for den mmygelse af eksaminere +ham , hvorved det nemlig , som han sagde , ville +have viist sig , af medens han var vokset op til et + +strålende , dejligt lys , vare de sunkne ned til små +langtanede pråse . +Efter således af have forladt Minervas hal , +kom han i Fru jusfitias tjeneste , søm skriver på +en amtmands cvntvir , hvor han tilbragte nøgle år ; +men da amtmanden mærkede , af regeringen , søm +havde fået øjnene øp før jøsephs øverørdentlige +dygtighed , havde fattet den skumle plan , af afsætte +hin og indsætte denne , så gav han ham afsted , idet +han ikke vivste at anføre noget som helst andet til påskud +før denne uretfærdighed end at et pengebrev , der +af i øse ph var besørget på pøsthuset , ikke var kammen +og aldrig kom adressaten tilhænde . Efter denne tilskikkelse +blev han lakai på det kongelige stift Vallø +hvs damerne , og jeg må tilstå , at hvor megen +agtelse og ærefrygt jeg end nærede før ham , på +grund af hans hidtidige Carriere , så var det dog +intet mød ben beundring , jeg følte , da han helligt +og dyrt forsikrede mig , at hair der hver evige eneste +dag havde gået iført en guldgalloneret rød kjole , +sorte Fløiels benklæder og blå silkestrømper . +Ihvorvel jeg ellers samvittighedsfuldt troede på +hvert ord , han sagde , så forekom dette mig dog +så overordentligt , da jeg aldrig nogensinde havde +set , hverken præsten eller sognefogden i en +sådan pragt , at jeg ikke kunne andet end tvivle , og +vedblev dermed , indtil endelig conventualinden , den +pige , der beboede den anden lejlighed i fattighuset , +med en krænket mine og i en tone , der til fulde + +vidnede om , hvor bekymret hun var med hensyn til +min moralitet , foreholdt mig , hvor usædeligt det var +at tvivle om , hvad et voksent menneske overhovedet +og en person isærdeleshed som Joseph var , sagde , +en lære , som jeg først sent glemte . +Else , som hun hed , boede , som sagt , i værElset +ved siden af vort , hvilket stedse af Joseph blev +kaldet refectoriet , en benævnelse , som jeg dengang +var overbevist om , blev tillagt alle ældre og gigtsvage +fruentimmers værelse ; men hvis dybere betydning +senere gik op for mig ved at betænke , at vi stedse +holdt vore festmåltider derinde . At komme derind , +var stedse en stor nydelse for mig , da der nemlig +altid var varmt og godt og dertil herskede en vis , om +end modificeret , renlighed og orden . På sengen +var der dyner og lagener , hvilket lod en dunkel +ahnelse om rigdom og velvære dæmre for mit +indre , idet der nemlig i vor seng aldrig befandt +sig andet end det bare naturlige halm , tilligemed et +par tomme sække , som vi bredte over os ; dernæst +havde hun et sengetæppe , sammensyet af en utallig +mængde små trekantede , brogede lapper , hvis lige +i skønhed jeg var overbevist om , der ikke eksisterede . +Stolen , hvorpå hun sad og spandt , var betrukken +med blomstret læder ; i vindueskarmen stod en hankeløs +theepotte og halvdelen af en ølflaske med +gyldenlak og Rosmarin i , og på hylden over +bordet var opstillet tre små peberbøsser , og hovedet +af en stor chinesisk dukke . Selv var hun stedse stort + +et rødt uldent skørt , et blåt livstykke , samt dertil +lin og huetøi . Hun led meget , som hun sagde , af +værk i lemmerne ; men trods dette , og ihvorvel hun +meget ofte ikke kunne røre sig af stedet , så holdt +hun dog stedse værelset nogenlunde i orden , samt +anvendte dernoæst en utrolig flid på den eneste dragt , +jeg var i besiddelse af , hvorom den omstændighed , +at såvel min trøje , som mine benklæder , godt kunne +stå alene , som følge af den utallige mæengde lapper , +hvormed hun forsynede begge dele , til fulde bar vidnesbyrd . +Undertiden , når gigten ikke var alt for slem , +fog hun sig endogså på at vaske mig , hvilket , som +jeg må tilstå , just ikke altid var den glæedeligste +overraskelse , hun kunne berede mig- , og jeg kunne +halve dage efter en sådan tur søle mig ganske +genert og fremmed for mig selv , også hjalp hun os +undertiden lidt tilrette med vort kjøkkenvcesen , kort +sagt , hun var os behjæelpelig på mange måder , +hvilket vi , men isæer Joseph , beredvillig påfljønnede . +Der herskede således , som denne sagde , et smukt +cordialt forhold i fattighuset , hvilket forhøjedes ved , af +Else , der i mange år havde væeret barnepige i +en fornem familie , var i besiddelse af lignende fine +manerer og pænt væsen , som Joseph . +Denne var nu iøvrigt vort et og alt , idet han +med en så sjælden opoffrelse og beredvillighed sørgede +før os , af det endogså vakte præstens opmærksomhed , +der ofte og hjerteligt roste ham derfor . +Hvad han kun nogenlunde formåede af skaffe tilveie , + +som kunne tjene til vor behagelighed , det bragte han , +og beundringsværdigt var det af se , hvorvidt hans +gode hjerte formåede af lade sine knappe indtægter +strække , som han ene og alene , hvilket han selv sagde +og præsten troede , forskaffede sig ved af ståltråd +af lave hægter og maller , da han var før svag til +alt andet arbejde . Der var kun en omstændighed , som +med hensyn til Joseph forbittrede mit liv i høj +grad , og hvorover jeg tænkte så længe , af det til sidst +endte med en eksplosion . Han brugte nemlig ikke så +ganske sjældent af stå op midt om natten og gå ud , +og da først af komme hjem henimod morgenstunden . +Hvorlænge han havde gjort det , før jeg mærkede det , +er ikke godt at sige , kun det ved jeg , at da jeg en +morgen talte til ham derom , blev han så bestyrtet , +at jeg bitterlig fortred , hvad jeg havde gjort . +„ Sig mig “ , sagde han , efter at han i lang tid +havde siddet faus og grublet , „ ved du , hvad en +varulv er , ved du , hvilken fordømmelse og ond +skæbne en sådan lider under ? “ +„ Jeg ved “ , sagde jeg , allerede gjort bange ved +den tone , hvori han talte , „ jeg ved , at det er en , +som om natten løber om på tre ben , og Else +har selv fortalt mig , at skytten på den gård , +hvor hun tjente , var en varulv ; thi hun så engang +en morgen trevlerne af et rødt uldent skørt , +der havde om natten hængt på et stakit , og +som om morgenen fandtes sønderrevet sidde mellem +hans tænder . + +„ Så var denne Skytte ligeså ulykkelig søm +jeg “ , svarede Joseph med et udtryk af den dybeste +græmmelse , „ thi jeg er en varulv . Jeg , som du +her seer for dig , siddende mild og rolig , jeg , som +om dagen ikke gør en orm fortred , men kun spekulerer +over , hvorledes jeg skal kunne glæde dig og +Else , jeg bliver om natten til et glubende uhyre +med blodig tunge og ildrøde øjne , som brølende +hopper omkring , lurende på lejlighed til at sønderslide +og fortære hver levende sjæl , som kommer +mig i vejen . “ +Ved disse ord så han på mig med et udtryk , +der så fuldstændig børgede mig for sandheden af , +hvad han sagde , og hvori der lå en sådan blanding +af blodtørst og raseri , at jeg rystende af angest +sank om i sengehalmen , hvor jeg sad overrende . +„ Ja “ , vedblev han , „ det er en fortryllelse eller , +hvad du måske bedre kan forstå , en forgjørelse , +som heffer ved min slægt fra led til led . Når +nattens time slår , og mørket ruger over jorden , +når gravene deroppe på kirkegården åbne sig , +og de døde slige frem og farer susende igennem +luften , når hanen galer ved midnatstimens +dumve slag , og forfærdelsens stund er kommen , +da må jeg ud , da føler jeg mit blod blive til +ild og min ånde blive til gnistrende damp og +røg , og førend jeg endnu er nået ud i den store , +mørke skov , hvor de hvide spøgelser vandre sukkende + +og klagende omkring , er allerede det tredje ben vokset +ud , og min rædselsfulde gerning begyndt . Jeg er imidlertid +forsigtig . Peter “ , vedblev han beroligende , +idet han må have følt medlidenhed med mig ved +at se den unævnelige angest , hvoraf jeg blev greben +ved hans ord . „ Ja , Peter , jeg er forsigtig , og for +at spare mine medmennesker , tyer jeg til de mest afsides +og længst bortliggende steder . Hidtil er det +derfor også lykkedes mig ikke at gøre nogen ulykke . +Men , Peter “ , tilføjede han , og her antog hans ansigt +atter hint forfærdelige udtryk , der bragte hårene +til at rejse sig på mit hoved , „ fluide du nogensinde +efterspore mine veje , eller taler du et eneste ord +til nogen moders sjæl om , hvad jeg her har betroet +dig , lader du det mindste vink eller hentydning +falde om mine skæbnesvangre natlige vandringer , +da formår jeg ikke at redde dig , og selv om det , +hvilket jeg føler , vil ske med grædende tårer , +så må jeg sønderflide dig , så må jeg suge dit +blod og knuse hvert ben i dig med disse mine +tænder . Ak , Peter “ , vedblev han i en bønlig , indtrængende +tone , , „ vær derfor tavs , tavs som den +lukkede grav , og frels niig derved fra at æde det +barn , jeg elsker over alt . “ +Jeg behøver næppe at sige , at jeg , som en følge +af den rædsel , hvoraf mit hele sind ved denne +åbenbarlse var bleven fyldt , aldrig et øjeblik tænkte +på at røbe den forfærdelige hemmelighed . Den var +imidlertid en tung byrde for mig at bære . Tanken + +derom vendte stedse og stedse tilbage og var det muligt +i min alder at blive hvidhåret af skræk eller ved +spekulationen over et uoploseligt problem , så +måtte jeg være bleven det . Spørgsmål på +spørgsmål dukkede op i mig , de fyldte mit hjerte +og brændte mig på tungen , og til sidst flød de over +en dag , da Else , fil min store sorg følte sig så +vel , at hun kunne vaske mig . Mine tanker fik rigtignok +ved denne lejlighed en anden retning , ja , jeg +kunne næesten glemme , hvad der så tungt lagde mig +på sinde , når det kolde vand løb mig ned over +ryg og bryst , og først standsede i mine træsko ; men +ved første givne lejlighed dukkede billederne frem +igen . +, /joseph har sagt “ , begyndte Else , -efter at +have givet mig den sidste dravat , som bragte mig +fil at udstøde et højt forfcerdelsesskrig , „ af ban i +Frederiksborg , hvor han i dag er henne for af sælge +hægter , vil hos en marskandiser købe dig et par +benklæder , som han har set på forrige gang , han +var der , og som skal koste to mark . “ +„ To mark ! “ udbrød jeg så forbavset , af jeg +glemte vandet og de kanaler , ad hvilke det flød ned +over mig . „ To mark , ja , så må de rigtignok +også blive dejlige . “ +„ Det skulle jeg mene , Peter , men lad mig nu +også se , af du takker ham og holder rigtig af ham +for alt det gode , han gør dig . Ja , han er rigtignok +et godt menneske , som stræber og arbejder , trods + +sit svage legeme , bare for af gøre sine medmennesker +tilgode . Kunne du bare blive som han , Peter , +uden falsk og uden men , så skulle den sæbe og +det slid , det koster mig af få dig ren , aldrig +fortryde mig . “ +„ Og så “ , sagde jeg forhåbningsfuldt , „ behøvede +du heller aldrig af vaske mig mere . Jeg er imidlertid +bange for , af jeg aldrig nogensinde lærer af +gøre hægter og maller , for Joseph siger , af det +næsten er ligeså svært , som det er for præstens +Ingeborg at få dem hægtede sammen . “ +„ Jeg vil såmænd gerne tro det , Peter “ , svarede +hun med et lille smil , idet hun klappede mig på +hovedet efter at have redt mit hår . +„ Ja , han kan være skjelmsk nok sommetider , men +deraf bliver Ingeborg ikke tykkere om sit liv . Han +er iøvrigt et rigtig retfærdigt menneske , og jeg siger +endnu engang : kunne du bare blive som han . Han +kunne nu måske have været amtmand eller skoleholder . “ +„ Ja , og han har gået med rød kjole og blå +silkestrømper “ , tilføjede jeg , betagen af den højeste +beundring . +„ Ja , og hvad han kunne have drevet det til i sin +stilling , hvilken lykke han kunne have gjort , dersom +han havde været mere poleret og snu , det overgår +langt din forsfand og fatteevne , og jeg vil derfor +ikke tale derom . Kun det vil du kunne forstå , at +når et menneske foretrækker at leve i et fattighus + +med ære frem for at have det som en Greve og +tilbringe sit liv i overdådighed og rigdom , da er +han sandelig at berømme . “ +„ Nej , det kan jeg ikke forstå , Else “ , svarede +jeg , idet jeg kløede mig betænkelig bag oret . +Else blev så forbavset ved denne uventede +replik , at hun trådte et skridt tilbage og betragtede +mig med store dine . +„ Thi “ , vedblev jeg , „ Præsten sagde engang til +mig , at når jeg var rigtig artig og lydig , så skulle +han sørge for , at jeg snart kom ud af fattighuset og +blev en brav dreng , der kunne fortjene mit brød +selv . +„ Og deri havde præsten også ret , Peter . +Det er imidlertid en anden sag med Joseph ; thi +han har en indvortes svaghed , der gør ham uskikket +til svært arbejde . Havde du imidlertid beskedent og +pænt spurgt præsten om , hvad han troede , der var +bedst , enten at være en qvinderøver og skændig +dydsforagter eller et retskaffent lem i Overby fattigbuus , +så skulle du se , du havde nok fået et andet +svar . “ +„ Ja , Else “ , udbrød jeg , bitterlig fortrydende +at have gjort en indvendig mod Josephs roes , +„ man skal nok være rigtig frygtelig stærk og tyk for +at være amtmand , for jeg har engang set ham +i Frederiksborg , og sådan er Joseph ikke . Og +du kan også tro , Else “ , vedblev jeg med hensyn +til det sidste , hun havde sagt , „ af præsten ville + +nok langt hellere have , af jeg skulle være et retskaffent +lem her , end dersom jeg som hyrdedreng +hos sogneføgeden , hvilket han mente , jeg kunne +blive , blev en qvinderøver og fljændig dydsforagter . “ +„ Gud fader frie og bevare os vel ! “ udbrød +Else , slående hænderne sammen . „ Hvilke ord , du +dog kan føre i din mund , dreng . Ia , det må +du nok sige , en qvinderøver og dydsforagter . +„ Det allerværste , jeg kunne tænke mig “ , begyndte +jeg , medens hun endnu stod ganste betagen +ved de udtryk , hvilke hun , som det lod til , sig selv +uafvidende havde lagt mig i munden . „ Det var , +dersom jeg skulle blive en varulv . “ Her brast jeg i +gråd og skjulte mit hoded i hendes forklæde . +„ Herre gud “ , sagde hun mildt , idet hun tørrede +mit ansigt og pudsede min næse med den våde +karklud , hun endnu holdt i hånden , hvilke forsfrækkelige +og tunge tanker , der dog kan opsfåe i et så +lille hoved . Ia , vel er det en hård tilskikkelse , og +skytten på den gård , hvor jeg tjente , gik såmænd +i sin grav som en sådan , fordi ingen havde +mod og mandshjerte til at redde og udfrie ham . “ +„ Skal den , der udfrier ham , gå gansfe alene +op på loftet , når det er mørkt eller ud på kirkegården ? “ +Spurgte jeg med bankende hjerte . +„ Nej “ , svarede hun efter nogen bentækning i en +tone , der lod mig ahne det forfærdeligste . „ Det behøves +just ikke ; men begge de måder , der gives til + +at frelse en flig vildsom sjæl på , er måske ligeså +farlige . Den med grynene havde jeg turdet påtage +mig , men jeg kunne aldrig blive enig med mig selv , +om det var ret . “ +„ Hvorledes er det da ? “ spurgte jeg , medens jeg +telte det kriple i mine nyredte hår , som ville de +rejse sig . +„ Den er ikke vanskelig Peter , nej den er ikke , +men den er hemmelighedsfuld og måske skrækkelig i +sine følger . Seer du , når man seer den , om +hvem man ved , at han er en varulv , gå ud om +aftenen , så skal man med et fromt hjerte og et +oprigtigt sind strø en pot gryn udenfor Deren . +Når han da vender tilbage fra sin nattevandring , +så er han nødsaget til at lcelle hvert eneste gryn , +før han komme ind over dørtærskelen . Lykkes det +ham nu af udføre dette før hanen galer tredje gang , +ja så har det intet frugtet men kun gjort ' ham en +hel del ulejlighed , og han er og bliver en varulv . +Bliver han derimod ikke scerdig i rette tid , så forsvinder +han som en tåge i luften og henveires før +vindene , og man seer ham aldrig mere . At øve +slig dåd mod et af sine medmennesker er imidlertid +en vanskelig sag ; thi man ved jo ikke hvad der +bliver af hans syndige sjæel , men ellers var det , +som du nok kan forstå , just ikke så grumme farligt +af gøre det . “ +„ Nej det er det ikke , Else , men når man holder +meget af ham og gerne ville frelse ham , og når + +det er meget farligere før ham når det lykkes , end +når det mislykkes , tror du så ikke det var bedre +af bruge grynene til sødgrød ? “ +„ Vor herre har givet dig et lyst hoved og et +godt hjerte , min kære dreng “ , udbrød Else , „ og +det er en hjertens glæde af tale med dig . Hvad +nu den anden måde angår , så er den så farlig , +af selv den stærkeste må grue ved tanken om at +udføre den . For at nå sit mål må man opspore +hans veje , og til den tid , hen ad morgenstunden , da +han plejer at vende tilbage , så må man gå ham +imøde , og når man da er tæt ved ham , så skal +man råbe tre gange hans navn og dertil sige : +du est en varulv . Har man nu ingen synd på +sit hjerte , er man ren og uskyldig , som det lille +lam , og har man brugt den rette tone , da er han +frelst , og han bliver atter et rigtigt menneske . Er +man derimod ikke skyldfrie , ren og hvid , både indvendig +og udvendig , som Markens Lilie , og svigter +stemmen , da bliver han rasende , som et glubende +uhyre , og sønderriver en stykke for stykke med sine +blodige tænder . “ +„ Og så bliver man selv til ingenting , ligesom +han ville blive det , når han ikke kunne opsamle +grynene “ , sagde jeg skælvende af angest og med et +dybt suk . „ Jeg tror dog Else “ , vedblev jeg i en +bønlig tone , efter at være kommen lidt til mig selv , +„ at du bedre end alle andre måtte kunne gøre + +det ; thi du har ganske bestemt et rent og uskyldigt +hjerte , som Markens lister . “ +„ Herre gud , hvor fluide man dog tro at flige +oprigtige og hjertelige ord kan komme i det barns +mund “ , udbrød hun klappende mig . „ Nej min +dreng “ , vedblev hun , „ var der nogen , dette kunne +lykkes for , da måtte det være et uskyldigt barn , +som du ; men et sådant fandtes ikke på herregårde » , +hvor jeg tjente . “ +Den hentydning af Elfe selv til at ingen uden +jeg var skikket til at gøre hint frygtelige skridt til +Josephs redning , hvilket problem havde været den +hemmelige drivfjeder for mine spørgsmål , fyldte +mit sind med gru og angest , og idet mine tanker +stedse vendte tilbage dertil , idet jeg i min fantasi +så mig i den stille nat stå for ham og råbe +hine skrækkelige ord , var det mig til sidst , som om jeg +måtte og skulle gøre det , selv med fare for at +blive sønderreven . +Med et tungt hjerte og hovedet fuldt af , hvad +jeg nys havde hørt , havde jeg sat mig ud på dørtrinet +i det varme solskin , hvor jeg nu , medens mit +hoved hvilede i begge mine hænder , og min store +tå beskrev cabalistifle figurer i sandet , hensank i +en ubevidst drømmende tilstand . Som jeg således +sad stod Joseph pludselig for mig : +„ Hilsen i ære , renlivede monsieur le kamin “ , +råbte han muntert : „ Sidder du der i filosophisk +ligegyldighed og forsøger på af gøre dine små + +pusselanker lig den moderlige jord , hvoraf de er +komne , for således af udviste enhver erindring om +Elses sæbevand og karklud . “ +„ Hvoraf ved du af jeg er bleven vaflet ? “ +Spurgte jeg forundret . +„ Ja seer du Peter , det er et problem , som +endnu nogenlunde lader sig løse , en knude , der endnu +i dag lader sig opvikle , men som i morgen vil være +gordisk , skal jeg dømme efter dit overordentlige geni . +Jeg tør imidlertid sværge på “ , vedblev han , efter +af vi vare komne ind i stuen , læggende en pakke +fra sig , han havde medbragt , „ af du lod dine tanker +dvæle ved en glindsende frederiksborgfl honningkage , +som dit lyse håb lod mig medbringe , samt på de +foderaler , hvorefter Adam greb , da han følte hvad +skam var , eller som vore forfædre iførte sig , da de +fra helte og kæmper sank ned til af blive filistre , +hvilken tanke du iøvrigt ikke behøver af flamme dig +ved ; thi når man med et uhildet og fordomsfrit +blik betragter dine , så får man det smukkeste +bevis for at noget kan eksistere i ideen , men ikke i +virkeligheden . +„ Hor nu Peter “ , vedblev han , idet jeg , forvirret +over denne for mig uforståelige tale , ikke vidste om +jeg skulle le eller græde : „ Du har nu valget , enten +kan du gribe det skønne lod og blive som vore +forfædre , der med usminket tale og djerve lader +gik omkring iførte uskyldighedens klædemon , let vil +sige med endnu mindre spor af benklæder end du + +har på , eller du kan blive som et af nutidens +vantrevne culturmennefler , der ikke flamme sig ved +at tale i et dannet sprog , samt ved at have fine +skeder og pæne manerer og dertil moderne beenklceder . “ +„ Jeg vil helst have benklæder Joseph “ , svarede +jeg med et forhåbningsfuldt blik til den af ham +medbragte pakke , idet jeg nu begyndte at ahne , hvad +han mente . +„ Så har du dem her Peter “ , svarede han , +idet han fremtog et par ridebeenklæeder med skridtbescetning +af læeder og forsynede med en tæt ræekke +af små messingknapper ned ad begge aderssmmene . “ +Fuld af henrykkelse , og med glædestrålende +dine , betragtede jeg disse , som han holdt frem for +mig . „ Skal jeg have dem Joseph ? så vil jeg +også “ , jeg havde nær tilføjet : frelse dig fra at +være en varulv , men jeg betænkte mig i rette tid +og vedblev : „ give dig et Kys . “ +„ Pokker heller ! “ udbrød han med et sådant +udtryk af forbavselse , at jeg blev ganske flau . „ Ja +det må jeg tilstå “ , vedblev han , „ havde du væeret +atten år , dejlig som en nysudsprungen rose , og +dertil en pige , så kunne du ikke have flcenket mig +en bedre tak . Nu tror jeg , at jeg vil lade mig +nøje med din gode villie samt den glæede , hvorom +dit ansigt vidner . “ +Beenklæederne blev nu tilbørlig betragtede og +eftersete også af Else , som var kommen tilstede , og + +efter mange deliberationer , der især drejede sig om +de ikke så ganske få flidte steder , hvormed de vare +beheftede , blev det bestemt , at de , for ikke at miste +altfor meget af deres medfødte herlighed , så meget +som muligt skulle forblive i deres nuværende skikkelse , +dog selvfølgelig med de modifikationer i længden og +vidten , som vare nødvendige for at jeg ikke fluide +forsvinde i dem . Til min usigelige glæde lovede +Else straks at tage fat på dem , og for en kørt tid +kom jeg derved atter i besiddelse af mit sinds tabte +ligevægt , idet de blanke , skinnende knapper oplyste +og forjagede det mørke , der havde ruget over det . +„ Handelen gik nok godt , Joseph , kan jeg tænke +mig , siden du fik råd til at gøre Peter den +glæde “ , sagde Else , idet hun med benklæderne +på armen lavede sig til at gå ind i refektoriet . +„ Ja “ , råbte han , der var i et for ham ikke +ganske ualmindeligt begejstret og glad lune , der dog +aldrig hos ham steg til noget foruroligende højdepunkt , +men bestandig holdt sig indenfor de grændser , +som en pæn opdragelse og et dydigt hjerte foreskrive +os , som Else udtrykte sig . „ Ja udmærket Else , den +ene ville hellere købe af mig end den anden , og +jeg fik så mange bestillinger , at det næsten løb +sammen for mig , som præstens vælling . Det kommer +af det gode år og de billige kornpriser . Handelen +florerer , pengene strømme ind i landet , befolkningen +bliver mere og mere vel ved magt , og så springer +den ene hægte efter den anden . “ + +„ Jøsses da “ , udbrød Else . „ Ja vi opleve nok +den dag , da du bliver en rig mand , ihvorvel jeg +sandelig ikke kan forstå hvortil alle de hægter bruges . +Jeg for min part bruger kun højst sjælden et par +til mit forklæde . “ +„ Ja seer du , Else , det ligger i figuren , og +det er derfor godt for mig og andre visse folk med , +at alle ikke er flabte som en hejre . Du ved nok , +jeg mener det af et oprigtigt hjerte og vil ikke fornærme +dig . Jo rundere og fyldigere , jo mere +smidig og bøjelig figuren er , jo flere hægter bruger +man , og jo raskere blodet strømmer gennem årerne , +jo mere brystet hæver sig i sorg og glæde og +lidenskabens ville rasen , jo flere springer der . “ +„ Ja , herre gud , Joseph , det er da sandhed +hvert ord du siger . Lidenskaben er som en fortærende +brand , og sorgen bringer hjertet til at briste . “ +„ Og hægterne med , Else , er det ikke det jeg +siger . Livet hernede “ , vedblev han med forstærket +røst , „ er en kamp og bitter strid , og mangen +bedst drik byder det os at tømme ; men bedsfere drik +og tungere lod gives der ikke , end det , der trasser +den , som ved sit livs mål må sige sig selv , at +han aldrig og ingensinde er kommen til sine hægter . +Han er redningsløst fortabt , og selv ikke jeg med al +min kunst formår at redde ham fra at blive +begravet i rendestenen . “ +„ Ih , gudbevares , Joseph , ja der gives mange +besynderlige skjabner og tilskikkelser , dog har det + +endnu aldrig truffet sig , ihvorvel jeg både har tjent +på en herregård og hos en prokurator , at jeg har +set nogen blive begravet på et sådant sted . “ +„ Ja seer du Else , det kommer af , at der gives +mange rendestene foruden de legitime , hvormed jeg +mener de , som fejes hver løverdag . “ +„ Men “ , udbrød jeg , der hidtil i taushed havde +hørt til , sjæleglad over det resultat , hvortil jeg var +kommen , „ så er det ganske vist Joseph , at det ikke +kan gå dig således ; thi du laver dem jo selv . “ +„ Ja , Peter , de materielle , de som vrides af +messing eller skåltråd , med de ideelle er det +derimod en anden sag ; her strande vi imidlertid +på det vanskelige spørgsmål , om den personlige +sandhed ikke ialmindelighed skulle vise sig at være +en temmelig stor løgn . Dog “ , vedblev han , „ jeg +seer af de vanvittige træk i dit ellers så uskyldige +og renfærdige ansigt , at mine ord stige dig til +hovedet og true med at gøre dig galere end du +ialmindelighed er . Hvad jeg iøvrigt ville sige , +Else , jeg har gået og tænkt på dig hele vejen “ . +Ved hvert et skridt jeg vandrede frem . +Og fjernet mig fra dette hjem , +til dig jeg længtes Elfe . +Og ved de muntre fugles sang , +i dunkle skov , på grønne Vang , +jeg jublede navnet Elfe . +Og da , som det sig hør og bør , +jeg solgte hærgterne som smør , +på dig jeg tæenkte Else . + +„ Herre , gud “ , sagde Else med en af bevægElse +skælvende stemme , „ er det da ikke så smukt og +hjertegribende , som om man hørte degnen læse op . +Ja , det er det jeg siger , der boer meget i dig , og +jeg er vis på , at når du ville , så kunne du +ved dine ord røre menigheden til tårer . “ +„ Måske nok , Else , da det grumme ofte kommer +an på , hvor grædende man forstår at gebærde sig . +Talen er som en gongong , der , om den end er nok +så hul og tom indvendig , dog kan bevæge og røre +folk på det dybeste , når den bare er ledsaget af +fuld musik , jeg mener dermed mimik , vibrende , klangfuld +stemme og frem for alt de autoriserede ' , ægte +slagord . Nå , Else , du må ikke tro , jeg vil +gøre nar ad dig ved at berøre ting , der for dig +ere ligeså brogede som præstens køer . “ +„ Nej , det frygter jeg såmænd ikke , ioseph ; +thi jeg ved du mener mig det godt . Men hvorfor +har du tænkt så meget på mig ? “ +„ Fordi du i dag for noget over et halvt seculum +siden for første gang så denne verdens lys , fordi +du på denne dag som en dejlig blomstrende engel +modtog det første Kys af din henrykte moders læber , +og fordi du på denne dag for første gang strakte +dine små , trinde arme med længsel og kærlighed +ud imod den verden , hvis pryd du skulle blive . “ +Dybt rystet og med milde tårer , hvilke hun +tørrede af i de benklæder , hun holdt i hånden , + +hørte Else på disse ord , hvorpå hun udbrød +hulkende : +„ Jo , det er sandhed hvert ord ioseph , og +det er som skulle mit hjerte briste , når jeg tænker +derpå . “ +„ Så går det dermed , som med hægterne i +et snevert livstykke “ , svarede hin i en munter tone . +„ Nu ville vi imidlertid ikke tænke på det begrædelige +ved denne begivenhed , men derimod på at +festligholde den på en værdig måde . I den anledning +har jeg købt disse sager , hvis tilberedelse +du nok i fljønsomt hensyn på vort fælleds velvære +vil påtage dig , og vi kunne da i stille glæde tilbringe +aftenen med hinanden i refectoriet . Hvad +siger du dertil Peter ? “ +„ Jeg siger så mange tak , Joseph , især når +vi foruden glæden også får noget at spise . “ +„ Det skal ikke mangle , og , som du seer har jeg , +for ikke at gøre Else alt for megen ulejlighed , købt +stegen fiks og færdig . “ Med disse ord tog han en +så brun og delikat lammesteg ud af tørklædet , at +jeg udstødte et højt glædesskrig ved at se den . +„ Ja , du finger af glæde Peter “ , råbte han +leende ; „ ved at se den ; men tro du mig , der er +den , som har skreget af sorg ved ikke at se den . “ +Ja det kan du nok ikke forstå , skal jeg dømme +efter dit ansigts godmodige udtryk ; men jeg skal sige +dig , af eftersom det er et lammelår , så er der +ingen tvivl om , af lammet er bleven i højeste grad + +forfærdet , da det vendte sig om og så , af det havde +mistet det . Tænk dig nu , min dreng , når du +nu på engang så dig berøvet et af dine uskyldige +små lår , hvad ville du så sige ? “ +„ Ja tænk dig bare Peter “ , tilføjede Else i en +mild formanende tone , medens hun tog kødet , „ og +lad mig se , af du aldrig glemmer af være Joseph +taknemlig for de pæne og nyttige lærdomme han +giver dig . “ +„ Nej det skal jeg aldrig glemme “ , svarede jeg +rørt , idet jeg bed af den honningkage , som Joseph +havde givet mig . +„ Idetmindste ikke så længe , du har en så +god påminder i hænderne , som nu “ , bemærkede +Joseph . „ Her “ , vedblev han , idet han på en ejendommelig +måde kneb det ene die til og nikkede til +Else , her er en flaske godt øl samt lidt sukker og +så en citron . Jeg ved , Else , af du lider af +susen for ørene og dunken i hovedet , hvorfor lidt +syrligt skal være godt . “ +Snart efter stod bordet , hvorover der var bredt +et ganske rent pudevår , dækket med stegen og +kartofler , hver i sit lerfad ; tallerkener havde vi +ikke , ligeså lidt som gafler , men idet vi hver med +sin lommekniv skjar os et stykke kød af , parterede +vi det videre på fadet ved hjælp af fingrene . +Kartoflerne pillede vi efterhånden og lagde dem på +bordet ved siden af os . +„ Spis nu , Peter , og hold dig ikke op med + +snak “ , råbte Joseph så pludselig til mig , der i +lang tid havde siddet tavs og tygget af alle kræfter , +at jeg forfærdet tabte en stor mundfuld ned i skødet . +„ Jeg har ikke sagt et ord Joseph “ , svarede jeg +forbløffet . +„ Nej , men du har tværtimod gjort det , hvormed +mangen ville gøre menneskeheden en uvurderlig +tjeneste , nemlig tiet stille , og du har dertil , hvad +der næsten er ligeså godt , uden Bram og uden larm +eller store ord i gerninger : viist din henrykkelse +over naturens skønne gaver . Men , siden vi tale +derom , tror du ikke Else , at det er bedst om vi +til denne velsignede føde fik os en lille uskyldighed +for at bringe maven på ret køl ? På Elses bifaldende +nik ; hun formåede nemlig ikke at svare , +som en følge af , at hun havde travlt med at lade +en kartoffel løbe rundt i munden for at lede efter +en tjenstdygtig tand , hentede han en lille grøn , flad +flaske , hvoraf han stænkede et glas fuldt . +„ Dette , Peter “ , sagde han derpå , „ styrker , +nærer og opliver , det er som balsom på et åbent +sår og som smørelse på et trangt og knirkende +vognhjul , det lader os se verden i et mildere lys , +det forvandler vor sorg til glæde og vor glæde til +jubel , kort sagt , det lader os et øjeblik glemme , at +vi har jorden under vore fødder , samt at vi flæbe +på det varpeanker , som vi kalde legeme . Men , +Peter “ , vedblev han med et blik , der gjorde mig +gansfe forknyt , „ husk på , at på bunden af den + +fyldte flaske , der ligger dyret , det umælende , dumtgrinende +uhyre , som har fortæret vor sjæl . “ Hermed +tømte han glasset , hvilket han derpå atter +fyldt gav til Else , som sukkende og med en from +mine tømte det . +„ Du “ , vedblev han til mig , „ behøver intet ; thi +den glade , livsfriske ungdoms sjæl har ikke nødig af +blive fugtet , den brænder klart og lysende af sig selv , +derfor vil jeg også nyde din part , på det af du +må undgå fristElsen og faren . Måske , Else “ , +vedblev han fil denne , „ vil du også hjælpe på vor +ven Peter ved også af tage en del af hans part +på din samvittighed . “ +Da denne med synlig resignation ytrede sin +beredvillighed , så fyldte han atter glasset og rakte +hende det . +Efter af vi nu havde tilfredsstillet vor appetit , +og jeg , som ioseph sagde , på grund af mit glindsende +ansigt og min maves trivelighed , holdt en +smuk middelvej mellem en fæstemand og en borgermester , +så kom Else frem med et stort krus fuldt +af dampende øl , idet hun nemlig , som hun gjorde +os opmærksom på , havde varmet det , for af vi ikke +skulle forkøle maven . Sådant øl havde jeg rigtignok +aldrig smagt , og en lille mundfuld , som jeg tog +deraf , bragte mig fil af hoste forskrækkeligt , medens +jeg fik tårerne i øinenene . Jkkedesfomindre smagte +det mig dejligt , af hvilken grund jeg straks efter +kastede et længselsfuldt blik fil kruset . + +„ Ja sådant øl kan bage en skjelm indvortes “ , +sagde Else pustende , efter at have taget et alvorligt +drag , „ og man må tilstå , at det er en sand +velsignelse for fattige og ringe folk . “ „ Din skål +Joseph “ , vedblev hun , tagende et nyt drag , „ den +drikker jeg rigtig af hjertens grund . “ +„ Det kan jeg mærke “ , svarede hin , rettende et +bekymret blik ned i kruset , hvilket han dernæst trak +nærmere til sig . „ Tag du dig nu også en lille +slurk til Peter , medens der endnu er nogenlunde +hoivande ; thi jeg skal sige dig , at hvad man ønsker +af sit hjertes grund , det ønsker man eftertrykkeligt , +hvilket atter meget let bevirker , at kruset tømmes +inden man ved et ord deraf . Dog hvorfor græmme +sig , efter Ebbe kommer flod , og hvad der er tomt +kan atter fyldes . “ +„ Ja , der er såmænd øl nok tilbage , Joseph , +du har ikke været knap . Mit hjerte slår sandelig +af henrykkelse og glæde ved at se eder således +mættede og vederkvægede , og jeg ville ret inderlig +ønske , at hver evige eneste dag måtte bringe os en +sådan glæde . “ +„ Ja , Else , når kun så ikke hver evige eneste +aften fandt os under bordet . “ +Her brast jeg , der også begyndte at føle et +højere og gladere væren , i en hjertelig latter . +„ Herre gud , se dog det uskyldige barn , hvor +han kan le . Må ikke hjertet vende sig i en af + +bare glæede . Jeg er såmænd så hjerteglad og +lykkelig , som dengang jeg var tyve år og . “ +„ Ia , jeg ved det nok “ , afbrød Joseph hende +med et skjelmsk smil , „ og Hansen havde friet og +fået et kærligt ia . “ +„ Ak du min gud og skaber “ , sukkede Else +rødmende , „ ja det var tider . “ +„ Io jeg vil mene det , Else , da var du fin , +let og flank , som skovens hind og trind og bøjelig +som det ranke siv , da glødede dine kinder , som de +friske roser og dine øjne vare dybe og blå , som +den stille sø , ja Else , da var du ung og elflovsvarm , +og med dit fulde hjertes hele henrykkelse , +kastede du dig i hans arme . “ +„ Ia , Joseph , og han blev mig trøe indtil sin +død . “ +„ Jeg ved det Else , den rammede ham , idet +han gudhengiven sad ved sin læst . Denne sørgelige +og dog så henrykkende begivenhed har jeg engang +sat på rum , idet jeg har tænkt mig , hvorledes du +selv var , og hvorledes alt så ud omkring dig , +medens du med et af elskov svulmende hjerte gik +omkring i mark og skov . Nu skal du høre “ ; +Joseph deklamerede nu i en dæmpet og højtidelig +tone : +ud af hjertets himmelsl sfjonne toner +strsmmed sangen , som en tavs musik , +bslged ud til alle verdens zoner , +svulmede om mit bre , hvor jeg gik . + +lyst det var , de klare stjerner funklet +gennem nattens mulm på mørke sti ; +men mit vies glans dem dog fordunklet , +glædens fakler lyste klart deri . +Og mit hjertes elskovs monumenter +var omkrandsede med eviggrønt , +alle kærlighedens elementer +blomstrede deri så himmelsl fljont . +Rolig , bøitidsfuldt og meget stille +var naturens dybe harmonie , +hjertet slog , som om det briste ville +udi fryd og salig svcermerie . +Frie og glad jeg var , som skovens sanger , +ung og st ' jon , som rosen udi vår ; +fyrig , flank og let , som ostens ganger +og af alder knap de seksten år . +Evig , Hansen , din , jeg løvlig sukkede , +når jeg rødmende mig bøied ned +og en elflovsrose stille plukket , +medens mine tårer flød derved . +Hansen , døden kom og røtte ved dit hjerte , +rev dig fra din Elses favn , +og nu blegner jeg i gråd og smerte , +bitter lcrngsel og i evigt savn . +Ihvorvel meget i dette digt på hin tid var +mig ligeså dunkelt , som det endnu er mig , så følte +jeg mig dog meget højtidelig stemt derved ; men mest +indtryk gjorde det dog på Else , der sad stille + +grædende og dybt sukkende medens Joseph snart med +kraft og alvor , snart blidt og mildt , alt eftersom +det føjede sig , fremsagde det . Idet han var fcerrig +og endnu stod i den behørige sttlling med højt hævet +arm , rejste Else sig pludselig , og med en lethed , der +ellers ikke var hende egen , faldt hun ham om halsen +og kyssede ham gentagne gange . Da han med temmelig +energi negtede af modtage det Kys , som jeg tilbød +ham , da han skænkede mig beenklcederne , så tvivlede jeg +nok om , af han holdt af den slags , og det undrede +mig derfor ikke , af han , efter af det var overstået , +hastig tørrede sig om munden og drak sig en god +slurk af kruset . +„ At der skulle vederfares mig en sådan lere , +drømte jeg aldrig om , “ udbrød hun endelig stakåndet . +„ Ak Joseph , Joseph , hvor du har glæedet min +sjæl ; men nu sværger jeg dig også til , af jeg herefter +stedse og altid skal lappe dine skjorter og stoppe +dine stømper . Jeg har læst mange dejlige viser , +både om madammen , der myrdede sit eget elskede +barn , og om faderen , der grædende førte sin søn +til retterstedet , men nøgen dejligere end denne , gives +der ikke . “ Her gjorde Else atter mine til af ville +kysse Joseph , men denne , der var på sin post , forflandsede +sig bag bordet , hvorfra han , for af bringe +hende på andre tanker , bad hende besørge mere +varmt dl . +Da dette var kommen tilstede , og enhver af os +havde , som Joseph sagde , gydt en dråbe af det + +på lampen , steg munterheden i samme grad , som +kruset tømtes . Joseph sang den ene muntre vise , +efter den anden , og fik til sidst også Else til af +stemme i med . Ja , til sidst blev de endogså enige +om af synge en duet , og idet han nu stillede sig +foran hende og betragtede hende med et skjelmsk og +forelflet blik , sang han . +Smukke pige med det førte hår , +se lidt på mig ! +Føj , hvor stormende mit hjerte slår ; +jeg elsker dig ! +Derpå svarede hun med en rigtignok lidt tynd +og rystende stemme , men ikkedestomindre med liv +og udtryk . +Nej , her røver , nej ! +Lad mig gå min vej ; +hvis mama det så , +vil jeg utak få . +Således gennemgik de hele visen , idet han , +hvergang de kom til omqvæoet , greb hende om livet +og dansede rundt med hende , så træskoene klapprede +på stengulvet . +Midt under denne conkert , der morede mig +ubeskriveligt , og hvorved jeg lo , så tårerne løb mig +ned af kinderne , kom i o seph til at se ud af vinduet . +Et øjeblik stirrede han opmærksomt , derpå gav han +Else et vink og hviskedee hastig et par ord til hende , +hvorpå scenen forandrede sig i et nu . Hun greb + +de mig stænkede benklæder og forføjede sig dermed +ind i den forreste stue , hvor hun med en saks gav +sig til at bearbejde dem , medens han , der hastig +havde taget en ståltrådsrulle , ærbar sad sig til +at lave hægter , idet han bød mig at tage min +katechismus og sætte mig ved bordet med den , hvilket +jeg også , fuld af den højeste forundring , skyndsomst +gjorde . +Aldrig så snart var dette arrangement truffet , +før døren gik op og sognepræsten trådte ind . +Det var en lille korpulent mand med et inderlig +godmodigt og mildt udtryk . +„ Nå , goddag børn “ , begyndte han , idet han +så sig om i stuen , idet han tillige med uendelig +forundring trak vejret et par gange hastig og dybt +igennem næsen , som mødte ham en før dette sted +ikke ganske lovlig lugt . „ Se , det kan jeg lide . +Hver er ved sit arbejde og vor lille Peter ved +sin bog . Men “ veoblev han spørgende , med et +blik på benklæderne , „ jeg fluide da ikke tro , +Else , at du nu vil begynde at gå med ridebukser . “ +„ Ak nej , hr . Pastor , det ville såmænd kun +stikke sig dårligt før et enfoldigt og fattigt fruentimmer , +som jeg er . Sligt passer kun før fine og +galante damer . “ +„ Og det er endda tvivlsomt , lille Else “ , afbrød +han hende . +„ Jeg negter det ikke , hr . Pastor , men hvad + +forstår en anden sig derpå . Nej , disse bukser har +såmænd Joseph købt før sin knappe fortjeneste hos +en marchandiser til Peter , og ville jeg , så godt +jeg kan , sye dem om til ham . “ +„ Da må jeg i sandhed undre mig over , +Joseph , hvorledes det bliver dig muligt at så +noget tilovers af din knappe fortjeneste ; men roesværdigt +er det , og det glæder mig at se dette bevis +på dit gode hjerte . “ +„ Fortjenesten går ret godt , hr . Pastor “ , svarede +Joseph stilfærdig , „ og jeg har jo i min stilling +kun lidt brug for penge . “ +„ Nej , det må du ikke sige ; thi hvem ved , +hvortil det kunne være godt , dersom du formåede +at spare dig lidt sammen . Jeg tænker ofte over , +om der dog ikke kunne gøres noget for dig . Du +har jo lært ikke så lidt og forstår nogenlunde at +bruge pennen . “ +„ Men hvad kan det hjælpe mig , hr. Pastor , +således som min skæbne har været og efter den +uret og hårde medfart , jeg har lidt . Jeg ved det +nok , uforskyldt har det ikke været alt sammen . Ungdoms +letsindighed og forførelse ledede mig på afveje , +men da jeg så afgrunden og vendte mig forfærdet +bort fra den med det løfte , aldrig at betræde +hine veje mere , da stødte verden mig fra sig , og vil +vel næppe modtage mig mere . “ +„ Sig ikke det , ioseph , der findes nok en udvej . +Strængt arbejde kan du ikke påtage dig , + +det ved jeg ; men du er jo , som jeg seer , flittig og +anvender din tid godt , hvorfor skulle du så ikke +atter komme på en gren green igen . Verden er +ikke så hård , som du tror , der gives mange gode +mennesker , og vi ville vel derfor nok kunne finde et , +som vil hjælpe dig til af benytte det pund , hvoraf +du er i besiddelse ; kun må du ikke tabe +modet . “ +„ Ja , det siger jeg også , hr. Pastor , når +men har så godt et hjerte , som ioseph , så står +verden en åben ; thi det er da kun for onde og +ryggesløse mennesker , af man stænger porte og døre . +Jeg skulle nu ikke tale med derom , thi det sømmer +sig kun dårligt for en enfoldig gammel pige , som +jeg er . Kun det kan jeg ikke dølge , hr. Pastor , da +mit hjerte endnu er så opfyldt deraf , af da ioseph +kom hjem , så medbragte han en flaske øl og et +lille stykke halskjød til af traktere mig med , fordi +det er min fødselsdag i dag . “ +„ Sandfærdigt , det var kærligt og smukt handlet , +og det glæder mig hjerteligt at se , at i leve i fred +og samdrægtighed med hinanden . Nå , så det er +din fødselsdag , Else , ja , så gratulerer jeg , og +ihvorvel jeg ikke kan måle mig med Joseph , eftersom +jeg ingen bukser har ved hånden til Peter , +så vil jeg dog også bidrage min skærv til dagens +glæde . “ Med disse ord gav han Else en specie , +idet han tyssede på hende , for at standse udbrudet +af hendes taknemlighed . „ Jeg er iøvrigt kommen + +herop “ , vedblev han til mig , „ for at spørge dig om , +du ikke en af dagene kan komme ned og luge i +haven ? “ +„ Jo , det kan jeg godt , hr. Pastor “ , svarede +jeg^ „ når jeg bare ikke falder om “ , vedblev jeg forvirret . +„ Ja , det bliver din sag , Peter ; men så må +du kun bare se til at falde på xosterioru ; iøvrigt +har jeg så skam intet imod , at du ligger på +maven , så lang du er , ved den gerning . Hvor +kommer du ellers til denne , som det synes , lidt +utidige frygt ? “ +„ Det er fordi , at jeg er så svimmel i hovedet +iaften . “ - +„ Ja , det kommer af , hr. Pastor “ , afbrød Else +mig , „ at han sidder og stirrer i bogen . Man kan +såmænd selv blive ganske ør i hovedet , bare ved at +høre ham læse højt . “ +„ Ja , og så drak jeg lidt af det varme øl “ , +tilføjede jeg . +„ Ja , ved du hvad , Else , så tror jeg sandelig +hellere , at det er det sidste end det første , eller +måske er begge dele løbne sammen i hans lille +hoved . Nå , i morgen er det forbi , og så kan du +komme ned fil mig . “ +Efter endnu at have talt et par ord med os +forlod han os , fulgt fil døren af Joseph og +Else . +Efter hans bortgang betoges vort selskab af en + +vis mathed og med munterheden var det forbi . +Elfe trak sig tilbage fil det indre gemak med samt +mine benklæder , og lukkede døren efter sig ; Joseph +satte sig på sengekanten , og , idet han betragtede +mig med et halvt polisk halvt beklagende blik , +sagde han : +„ Ved du , hvad det vil sige , at lugte lunten ? +Ja , du kløer dig i hovedet , måske med ret , men +måske også med uret , hvilket jeg ikke skal undersøge “ , +vedblev han , „ det gjorde iøvrigt præsten også , det +vil sige lignelsesviis . Han lugtede nemlig en lille +smule af lunten , lidt af dens røg steg ham til +' næsen ; men det var så lidt , at det kun tjente til at +forvirre ham , og derfor siger jeg lignelsesviis , at han +kløede sig forvirret og ubestemt i hovedet . Måske +spekulerer han nu over sandsebedrag ialmindelighed +og det nysoplevede isærdeleshed , måske går han +forundret og hjerteglad omkring ved tanken om , at +det gode , jevne og retskafne danske øl under særegne +omstændigheder og ved en god behandling kan få +en lugt , der minder stærkt om Jamaica og andre +vestindiske øer ; men mest af alt tror jeg , at hans +hjerte svulmer ved tanken om et smukt , fredeligt og +fromt samliv i fattighuset . Jeg vil nemlig sige +dig Peter , at en rigtig , ægte god mand har overordentlig +ondt ved at lugte lunten . Hvad denne nu +var her ved denne lejlighed , det ved du vel ikke , +Peter ? “ +„ Nej , Joseph , det ved jeg ikke ; thi kruset lod + +jo Else slå inde på bordet i refectoriet , da vi +gik herind , idet præsten kom . “ +„ Godt , Peter , var du ikke i virkeligheden så +fjollet , som du er , så kunne man næsten falde på +at tro , at en klar stråle formåede at oplyse +merket i dit hoved . Jeg vil imidlertid sige dig , at +havde vi ikke lukket kruset inde , så var det ikke blevet +en lunte , men derimvd en stor brand , ved hvilken +det ikke var bleven præsten mulig , at tvivle om , at +der var ild i huset . “ +„ Ild i huset ! “ udbrød jeg forfærdet . +„ Berolig dig , Peter , dette var kun lignelsesviis +talt . Jeg vil nu også brolige mig “ , vedblev han , +idet han nu trak benene op efter sig i sengen og +sank ned i halmen . „ Et suk , Peter , et lille nik +og øjnene lukke sig for verdens glans og for dens +dårskab . “ +Efterat Joseph havde lukket sine trætte øjne , +listede jeg mig sagte ud af stuen og drev nu min +vante dej over Marken , gennem skoven hen til de +høje brinker ved stranden . Her i et krat af nøddebuske +og hyld var der kølighed og skygge , hvortil +jeg følte trang efter at have tilbragt så lang tid i +den kvalme stue , og her viftede også en frisf , styrkende +vind ind fra den åbne sø . Her havde +Joseph og jeg lavet os hver et leje af Mos og græs ; +her fortalte han mig eventyr og historier , som snart +fyldte mig med glæde og snart med skræk , og her +fra det sikre skjul spejdede jeg ud i den fremmede + +verden , fra hvilken de store skibe vare mystiske +sendebud . Ofte kom de brusende med udspændte +vinger , og vandet skummende foran bougen lige ind +mod land , og alt som de kom nærmere , alt som figuren +i forstavnen blev tydeligere og tydeligere , og +med sin udstrakte hånd syntes at pege på mig , og +alt som skibets sorte masse hævede sig højere og +højere af vandet for mit blik , trak jeg mig nedtrykt +og overvældet længere og læengere tilbage , idet +jeg æengestelig greb om buskenes grene . Da , som +skete det ved et under , standsede det pludseligt , og +ligesom hesten på sin ville flugt pludselig standser +pustende og skælvende foran en den fremmed og ubekendt +genstand , således var det ogs�� for mig , +som stod det rådvild og ængstelig stille foran landets +høje banker , idet dets sejl flagrede og sloge hid og +did , som i forvirring . Dog snart , så syntes det +mig , fattede det en beslutning , og idet det krængede +lidt fil den ene side , vendte det langsomt rundt og +fjernede sig nu mere og mere med fyldte sejl fra +stedet , hvor jeg stod . Når nu faren var overstået , +og dets mørke skrog blev mindre og mindre , +da trådte jeg lettet og dobbelt glad frem fra mit +skjul , og idet jeg svingede min hue , jublede jeg et +hurra , som havde jeg vundet Sejer og som var jeg +frelst ud af en overhængende fare . I mit hjertes +fryd stødte jeg kolbhtter og slog mølle , eller jeg +lagde mig ned på den bratte skrænt , og idet jeg +krydsede mine arme , rullede jeg ned , stedse hastigere + +og hastigere , indtil jeg endelig fortumlet lå nede i +det bløde , varme sand på strandbredden . Kom +nu atter , medens jeg lå her , et skib på sin fart +ind mod land , så jeg atter dets mørke , truende +skrog nærme sig og dets gallionsfigur at strække +armene ud efter mig , ja , da kravlede jeg på hænder +og fødder , med hjertet i halsen , og tilbagetrængt +åndedræt tilbage op ad skrænten , og hvilede ikke , +før jeg forpustet og dryppende af sved havde nået +mit skjul , hvor ingen fare kunne nå mig . +Ofte i de milde , dæmrende sommeraftener , +medens månen ligesom gyngede på den mat bugnende +sø , der i det fjerne tabte sig i det nudforskelige +mørke , fortalte Joseph mig , medens jeg stille +lå ved hans side , om kong Volmers ville i agt , +om hvorledes kongen , fordi han jagede hjort og +hind på Herrens dag , blev fordømt til uden rast +og uden ro at jage indtil dommens dag , og alt +som han mærkede , at jeg ved hans fortælling blev +mere og mere ængstelig , lod han sin stemme stige +og sine gebærder blive livligere , og faldt nu en +måges skrig eller en ugles tuden ind med , slog +en stor fisk pludlig op ude i vandet , da trykkede jeg +mig skælvende ind til ham , idet jeg kneb oinene +sammen , for derved at lukke mellem faren og mig . +Også fortalte han mig om havfruerne , som ved +månens skin opførte deres underlige dandse på +bølgerne , og når jeg da i det dæmrende lys så +en sælhund at krybe op ad de store sivgroede stene , + +der som små øer lå ude i stranden , når jeg +så dem vende deres runde , menneskelignende hoveder +fra den ene til den anden side , da tvivlede jeg ikke +et øjeblik om de skabningers eller den verdens +exisfents , som fyldte mig med gru og rædsel . +Hvad der dog interesserede mig mest af alt , +hvad han fortalte , det var hans fortællinger om de +underjordiske , om nisser og trolde , der boede i +bakkerne , og de runde høje på markerne ; thi beskrivelsen +af den pragt og herlighed , som fandtes derinde , +om det blinkende guld og de strålende ædelstene , +om det funklende lys og de dejlige frugter og +lækkre retter , om musikken og dansen , af dette +fyldte mig med glæde og langtfra , som ellers , af +sidde tavs og spændt , bestormede jeg ham ved flige +lejligheder med utallige spørgsmål . Blandt andet +lå det mig især på sinde af få af vide , hvorfra +de dog fik alle disse herligheder . +„ De tage dem dels ud af jorden “ , sagde han +ved en flig lejlighed , „ og dels stjæle de dem fra +menneskene . “ +„ Ja , men så er de jo ikke christelige mennesker “ , +udbrød jeg , forskrækket ved denne beskyldning . +„ Nej du “ , svarede han , „ det er der overhovedet +mange , som tvivle om . Men ved du da , har du +nøgensinde gjort dig en forestilling om , hvad det er +af stjæle ? “ +„ Ja , Joseph , det er . når jeg tager en skilling , + +som ligger i vindueskarmen , det har Else selv +sagt . “ +„ Og deri har hun også ret , det vil sige , dersom +skillingen ikke er din egen . Ja , Peter , vedblev +han , „ i grunden skulle jeg ikke tale med dig om +flig curios materie ; men der gives flere omstændigheder , +som gør det til en trang for mig at åbne +mit hjerte for dig . For det første tier du stille +og lader mig tale , for det andet går alt i dig , +som var det sød mælk , og for det tredie beviser dit +hele ydre , at du anser mig for et alverdens lys . +Dersom du i dit hele liv formår at bibeholde +disse egenskaber , og der er noget ved dig , som tyder +derpå , da vil du gøre en overordentlig lykke , +navnlig hos højere stående rentekammer-herrer og +deputerede . Hvad nu gjensfanden for vor lærde +underholdning angår , nemlig det at stjæle , da +er det meget vanskeligt at komme tilrette dermed . “ +„ Du mener , at komme til ? “ bemærkede jeg i en +dybsindig tone , da jeg gerne ville vise , at jeg også +kunne have en mening . +„ Ja , seer du , det er dermed , som med alt i +livet , det kommer an på øvelsen , samt på et veloverlagt +og fornuftigt skøn . Dette mente jeg +iøvrigt ikke , men jeg ville dermed sige , at det er +yderst vanskeligt at bedømme , hvorvidt det er ret +eller uret , idet nemlig det retfærdige deri kan være +en personlig sandhed . “ + +„ Også før den , der bliver bestjålen ? “ spurgte +jeg . +, . Nej , Peter , før ham bliver det stedse en uretfærdighed ; +men der har du straks gåden , hvad der +er ret før den ene , det bliver uret før den anden , +hvorledes nu finde ud deraf ? “ +„ Måske , Joseph “ , svarede jeg beskedent , +„ når man gjorde ligesom jeg og smedens Niels +når vi skændes , vi er da begge overbeviisfe om at +have ret . “ +„ Sandelig , Peter , jeg tror , du opper dig , +der er imidlertid , hvor rigtigt det end iøvrigt er , kun +den omstændighed derved , at det ikke er ganske afgjort , +om herredsfogeden ville sige det samme . Jeg +gentager imidlertid , hvad er det at stjæle , og hvor +stor er uretten hos den , som gør det ? Når +man tager penneknive , specier , pølser , skinker eller +færdigsyede klæver , da kan man grumme let komme +på vand og bred derfor , ja , når man går +videre i teksten , endogså nå at komme i tugthuset . +Stjæler man derimod et lille stykke fedt land eller +endogså et helt kongerige fra en lille potentat , +tager man hans penge , hans krone , juveler og +hans ur , ja , klæder ham af til skindet og lader +ham løbe , så berømmes man i historien , og digterne +skrive sange til ens roes . “ +„ Men det kan herredsfogeden heller ikke gøre +en noget før “ , bemærkede jeg bestemt . +„ Deri har du ret , og dersom du mener , at + +han ikke kan det , fordi hans magt er før stakket , så +stikker atter deri en af humlerne . Kort sagt , Peter , +spørgsmålel er så indviklet , at det ikke er til at +komme på det Rene med , og jeg tror derfor , at det +er det rigtigste at følge middelvejen , og overhovedet +mage det således , at den bestjålne aldrig kommer +til kundskab om , over hvem han skal lade sin hevn +og vrede komme ; thi han kommer da ikke i det +vanskelige dilemma at skulle fortrædigede dem , der +måske har handlet efter en rigtig og smuk opfattelse +af , hvad personlig sandhed er . Hvad nu iøvrigt den +rigtige , ægte , personlige sandhed angår , så ville +det dog nok overstige min tålmodighed , at afhandle +det ttema med dig . “ +„ Så vil jeg spørge smedens Niels derom ; “ +Svarede jeg , „ thi han er så klog , at han snart kan +årelabe heste . “ +„ Og formår han dernæst også at sætte dem +fluer i hovedet , Peter , da er der intet spørgsmål +om , at han er den rette . “ +På hin aften , da jeg , som sagt , var vandret +bort fra fattighuset , efter at jeg havde set Joseph +og Elfe hengive sig til hvile , sad jeg nu i stille ensomhed +under buskene på skrænten . Søen var +blank og stille og ikke en eneste sejler , der kunne +forurolige mit sind eller spænde min opmærksomhed , +var at se ; kun enkelte fiflerbåde roede omkring i +det fjerne , fra hvis årer af og til et rødligt glimt +lyste ind . Flokke af ænder og måger svømmede om + +ved landingen og hist og her dukkede den sorte glindsende +ryg af en tumler frem . Aftensolen skinnede +mildt og varm , og luften var dog så frisf ; blomsterne +duftede så sommerligt og fuglene kvidrede så småt +og fortroligt , at jeg lidt efter lidt sank hen i et måske +ubevidst , men dog lyksaligt væren . Mine tanker +dukkede op og sank , som havet ved strandbredden , +og idet jeg snart lod dem dvæle ved det stærke øl , +lammestegen og de gode kartofler , jeg havde nydt , +snart ved , hvad Joseph her så ofte havde fortalt +mig , og derpå ved , hvad han havde ment med +„ personlig sandhed , hvorom nemlig smedens Niels +ingensomhelst underretning kunne give mig , lod jeg +mit blik hvile på søen eller på det store fiirbeen , +som lå på en træstub ved mine fødder . +Som jeg således sad , kom et pindsvin , der +mulig antog mig for en god kammerat , løbende lige +over mine ben . At fange det , blev nu genstanden +for hele min attrå , og idet jeg lod alle mine tanker +og spekulationer blive liggende , sprang jeg op og +begyndte jagten . Op og ned , frem og tilbage , gik +det nu i en strygende fart , indtil jeg endelig forpustet +og træt blev liggende efter at være faldet , idet jeg +greb efter pindsvinet , som nu forsvandt . Idet jeg +nu atter ville rejse mig , og af den grund greb i en , +så forekom det mig , fortørret trærod , mærkede jeg +til min forundring , at et helt stykke af jordlaget +fulgte med , idet jeg trak den fil mig . Efter at jeg +imidlertid havde anspændt alle mine kræfter , viste + +det sig , at roden var en hank på en træelem , som +var bedækket med et tyndt lag græstørv , og derfor +ikke fil at skelne fra det øvrige jordsmon , og som +lukkede for indgangen fil en hule . +Et øjeblik stod jeg betænkelig og overrasket foran +denne indgang , der så pludselig var åbnet mig fil +jordens indre ; men snart vandt min nysgerrighed +overhånd , og med langsomme , forsigtige skridt steg +jeg ned af de få trappetrin , som førte derind . At +jeg befandt mig i en af de underjordiskes huler , +hvorom Joseph havde fortalt mig , derom følte jeg +mig fuldstændig overbeviisf , efter at jeg et øjeblik +havde set mig om ; thi vel fandtes der ikke strålende +guld eller funklende ædelstene , men derimod noget , +som jeg til fulde satte ligeså megen pris på . På +et par simple hylder , der var anbragt i baggrunden , +så jeg nemlig et temmelig stort oplag af røgede +pølser , skinker , ost , og andre fødemidler , ligge i +sirlig orden . At alt , hvad Joseph havde fortalt +mig om de underjordiske , var den fuldstændigste +sandhed , lå således åbenbaret for mit blik , og +jeg tvivlede intet øjeblik om , at jeg befandt mig i et +af deres forrådskamre . Fouden fødemidlerne fandtes +der nemlig en mængde klæder , hvilte rigtignok , som +det syntes mig , vare temmelig store til så små +væsener , som jeg tænkte mig hine at være ; men som +jo også meget godt kunne blive syet om af en eller +anden Else , som sket var med mine ridebukser , hvilket +var mig så meget mere forklarligt , som jeg på hin + +tid aldrig havde set klæder blive tilskårne af et +nyt stykke tøj . +I lang tid betragtede jeg disse herligheder ; +men derpå , idet jeg blev greben af en pludselig +angest for , at en af nisserne skulle vise sig , skyndte +jeg mig hastig ud , og lukkede lemmen forsigtig efter +mig . +At jeg var bleven indviet i en ikke ganske hyggelig +hemmelighed , steg mere og mere op for mit sind , +da jeg atter befandt mig i nvgenhunde . Ro på min +gamle plads , og som en følge deraf besluttede jeg , +aldrig at åbenbare , hvad jeg vidste , for nogensomhelsf , +ikke engang for Joseph . Vel var han rigtignok +min bedste ven , der som sådan havde fordring +på min fortrolighed ; men overbevisningen om , at +de underjordiske på det skrækkeligste ville straffe et +sligt forræderi , var nok fil at binde min tunge , +selv med hensyn fil ham . At jeg ikkedestomindre +på en eller anden måde ville kunne hoste fordel +af denne opdagelse , for eksempel , på en tid , når +jeg var meget sulten , var imidlertid en tanke , som , +om end ikke tydelig , så dog dæmrende stod for min +bevidsthed , og som måske bevirkede , at jeg med +nogenlunde let hjerte vendte tilbage fil mit hjem , +hvor jeg snart efter befandt mig i søvnens arme , +omgivet af halm , nisser , trolde , pølser og blå +klædes kofter med knapper af søld . +„ Jeg kan tænke mig “ , sagde Joseph , da jeg +den næste morgen faus og alvorlig sad og gnavede + +på et stykke brød , „ at du befinder dig i en højtidelig +og forventningsfuld stemning ved tanken om , +at du i dag flak debutere som den , der fial luge , om +end ikke ukrudtet ud af præstens sjæl , så dog ud +af hans haves gulerødder . Ja , Peter , dette er +dit første vigtige og betydningsfulde skridt på livets +bane , hvilket jo dog , når det rigtig betænkes , kun +højst uegentlig kan kaldes et skridt , eftersom du +enten kan ligge på maven derved eller velbehagelig +sidde på det læder , som bedækker dine ridebuksers +pol . “ +Ved disse ord kastede jeg et glad blik på +disse , som Else havde givet mig på , og på hvilke +enkelte af de blanke knapper endnu sad ned ad +benene . +„ Ja , kønne er de , Joseph “ , svarede jeg tilfreds , +idet jeg forgæves vendte og drejede mig for +af komme til af se det af ham omtalte læder , „ og +jeg tror ikke , af en eneste af de underjordiske har et +sådant par . “ +„ Pokker fare i dig , Peter , hvor døg dine +tanker kan flyve “ , svarede han . „ Hvorledes du +i din glæde over et par virkelig vellykkede benklæder +kan komme til af tænke på nisser og trolde , +der muligvis flet ikke er i besiddelse af flige , det +går langt over min forstand . “ +„ Jo , benklæder har de , Joseph “ , svarede jeg +med overbevisningens sikkerhed , „ og meget lange +frakker også . Det tror jeg da “ , vedblev jeg forstrækket + +ved tanken om , allerede af have sagt temmelig +meget . +„ Ja , var troen der ikke , Peter , gud ved da , +hvor så meget var af det , hvorpå vi elendige +bygge vort håb . Du må nu ikke blive forknyt +over dette lidt melancholske udbrud , hvilket , som så +megen anden melancholi , ikke havde sin grund i +andet , end et lille anstrøg af mavepine . Var jeg +nu i dit sted “ , vedblev han , da han så , jeg +lavede mig til at gå , „ så ville jeg benytte dette +kosteskaft til ridehest , og denne kvist til pisk , du +kunne da på en raskere og mere cavaleermæssig +måde komme ned til præstegården , og da du nu +engang har de til ridning nødvendige benklæder , +så indser jeg ikke , hvorfor du ikke skulle gøre dig +den fornøjelse . “ +Da dette forslag i høj grad behagede mig , så +tog jeg begge dele , og reb derpå , snart i trav og +snart i fuld kariere , lige til jeg kom til præstegårdens +have , i hvis åbenstående låge jeg , hentagen +af illusionen , standsede pusten og vrinskende , +medens jeg utålmodig sparkede med foden , akkurat +ligesom sognefogdens blissede øg . +» Hej , Niels , hans , Rasmus “ , råbte præsten , +der fra et lysthus , uden at jeg havde set ham , +havde set min ankomst , „ kom gesvindt karle , og +hjælp Peter , som er kommen ridende på en ren +ravgal hest . Nå , min dreng “ , vedblev han fil +mig , der stod aldeles sønderknust over denne temmelig + +larmende modtagelse , „ det var da en lykke , du +fik det ville dyr standset . Men se nu bare , du +har jo også sandfærdig ridebeenklæderne på , med +blanke knapper og læder . Ja , ja , Peter , du +kan trøste dig ved , af der er grumme mange , hvem +illusionen er leben af med for bedre køb . “ +„ De har kostet to mark , hr. Pastor “ , svarede +jeg , der ikke ganske forstod meningen af hans +ord , „ og der er fjorten runde knapper på hver +side . “ +Præsten slog hænderne sammen af forbavselse , +så af jeg følte mig ganfle stolt . +„ Fjorten “ , udbrød han , „ ja og det foruden seleknapperne . +Sandelig , Peter , du yar rigtignok +grund fil af være stolt af din lod ; thi lad nu end +smedens Niels påståe , af han er klogere end +du , bedre benklæder har han ikke , det svarer jeg +for . Men nu ville vi se fil gulerødderne , og dermed +vil jeg vise dig lidt tilrette , på det , af det ikke +i din berettigede glæde og stolthed skal gå dig , +som færgemandens kat , der spiste ællingerne og +lod rotterne gå . Hvorledes gik det dig så med +svimmelheden “ , vedblev han , efter at vi et øjeblik +havde luget i taushed , „ den gik vel over , efter at +du havde sovet ; thi jeg har en dunkel følelse af , +at det gode øl , som din ven , Joseph , trakterede +med , var temmelig kraftigt for dit lille hoved . “ +„ Måske kom det af , hr. Pastor , at jeg lugtede +lunten , for den var så stærk , at den rev i halsen . “ + +„ Da gad jeg sandelig vidst , hvad du forstår +dermed ; thi for ung er det ufatteligt , og det er +en alt for vanskelig sag , at gjæette gåder , når +man står på hovedet og luger i varmt solskin . +„ Ja , jeg forstår det heller ikke , hr. Pastor , +men Joseph sagde , at den sad i kruset , som stod +inde på Elses bord . “ +„ Jeg tror nok , din Joseph er lidt polisk og +skjelmsk , så svag og sygelig han er “ , svarede hin , +idet han et dieblik betragtede mig opmærksomt . +„ Jeg skal imidlertid ikke bryde mit hoved dermed , +og en lille lunte i al uskyldighed bør man måske +heller ikke at gøre sig umage for af komme til af +lugte . “ +„ Ja , Joseph sagde også , af rigtig godmodige +mennesker have ondt derved , og det siger både Else +og alle andre mennesker , af de er . “ +„ Nu tror jeg sandelig . Peter , af vi over vore +gulerødder komme ind på en hel diplomatisk og +forfængelig tale , om hvilken jeg tror , det vil blive +lige svært for os begge , af komme på det Rene , +af hvilken grund det måske er bedst af holde +op i tide . Du kan vel nu også selv komme ud +af af luge , hvilket jeg tror , af måtte opgive i fortvivlelse . +„ Jo , det kan jeg nok , hr. Pastor . Jeg ville +kun bede dem “ , vedblev jeg tovende , idet det ikke +var mig muligt af tilbageholde et spørgsmål , der +brændte mig på tungen , „ om de ikke vil sige + +mig , om dog ikke de underjordiske , nisserne og +troldene , nok kunne have lange frakker og benklæder . “ +„ Ih , bevares , Peter “ , udbrød han , „ Du gjsr +nogle forfærdelige sæt med mig gamle mand , således , +af jeg er nærved af tabe balancen . Imidlertid +vil jeg dog sige dig , af disse godt folk sandelig +både kunne have frakker , skøvler , sporer og sabel , +når kun vedkommende indbildningskraff er i besiddelse +af den fornødne styrke . “ +„ Ja , Joseph er ikke meget stærk , det siger han +selv , hr. Pastor , og han tror det heller ikke , det +kunne jeg nok mærke på ham ; men jeg er så stærk , +at jeg godt kan smide smedens Niels omkuld “ , +svarede jeg eftertænksom . +Her blev vor samtale pludselig afbrudt ved at +Ingeborg , hende , om hvem Joseph havde erklæret , +at hendes figur formåede at modstå alle +hans hægter og maller , kom med et blussende +ansigt og i højeste affekt og meldte præsten , at en +lammesteg , som havde stået i kjelderen , var bleven +stjålen . +„ Hilleskam “ , udbrød præsten . „ Ja , Ingeborg , +det kommer nu an på , om det har været af +en sig selv bevidst eller en sig selv ubevidst tyv . “ +„ Bevidst eller ubevidst , hr. Pastor “ , svarede +hun ivrig , „ så meget er bestemt , at en af tremmerne +i kjeldervinduet er brækket ud og stegen + +borte . En lykke er det , at der ikke er bleven taget +mere . “ +„ Ja , tænk , Ingeborg , om nu katten var +løbet med dig også , så havde den ganske vist været +stærkere end vor lille Peter , ihvorvel han så let , +som han spiser en sveske , kan vende op og ned på +smedens Niels . Ikke sandt , Peter ? “ +„ Jo , hr. Pastor “ , svarede jeg med selvbevidsthed , +„ når han bare ikke kradser mig i ansigtet . “ +„ Så uhøflig ville nu katten ikke være imod +Ingeborg “ , sagde hin , „ imidlertid indrømmer jeg , +af siden en tremme er brækket ud , så kan det næppe +være katten ; thi vel er de kloge nok og kunne ligeså +godt snurre og stryge sig op ad en , som et +menneske , der vil gøre sig lækker , og drikke vor +mode , men når man tiltroede dem så megen +klogflab , af de fluide kunne sinde på , af brække +tremmerne ud , så ville tyvene rigtignok aldrig +mangle undskyldning , ligesom det ganske sikkert også +ville falde i kattenes lod af blive hængt . “ +„ Men , hr. Pastor , jeg mente dog , af der +burde gøres noget ; thi et indbrud er det “ , sagde +Ingeborg , der åbenbart ikke var oplagt til spøg , +i en fornærmet tone . +„ Ja , gøres noget må der , Ingeborg ; thj +var stegen bestemt til vor middagsmad , så må +dens plads udfyldes , dersom vi ikke skulle gå ligeså +sultne fra bordet , som det menneske formodentlig +har været , der har annammet den . Da denne nu , + +trods den lumske og underfundige streg , han har +spillet os , dog har været så skikkelig kun af tage +stegen , og derved bevist , af hans maves skrig har +overdøvet hans samvittigheds råb , så tror jeg +ikke , det er vcerdt af forstyrre hans nydelse , ved af +vudse ovrigheden på ham . “ +„ Ja , når man således ustraffet skal have lov +til af røve og stjæle , så — “ +„ Bliver der dyrtid på lammesteg , mener du “ , +afbrød præsten hende . „ Gudbevares “ , vedblev han +med et vellykket udtryk af frygt og befippelse , „ Du +er i stand til af blive vred og gansfe desperat , Ingeborg , +kan jeg se på dig , og jeg nødes vel til , for +af få dig god igen , så hårdt det end er mig +imod , af gå op og iføre mig min ornat , for +derefter , ført ved hånden af dig , af gå ned til +sognefogden . “ +Ved denne tiltale forlod Ingeborg os på en +mindre iilfcerdig måde , end hun var kommen , og , +som det syntes mig , også betydelig afkølet , hvorpå +præsten tog sin tobakspung frem for at stoppe sig +en ny pibe , hvornl han derpå med betænksomme og +velrettede slag slog ild . +Idet han var beskæftiget dermed , kom hans +datter , jomfru Julie , med betænksomme , man +kunne næsten sige , modstræbende skridt , gående hen +til ham . I hånden holdt hun et brev , og af +hendes smukke , blomstrende ansigt lyste en sådan +forvirring , blandet med undseelse og forlegenhed , at + +det intet under var , at præsten hastig satte sig ned +på en nærstående bænk for at få et støttepunkt . +„ Nå , Julie “ , udbrød han , „ hvilken veloverlagt , +sort og ugudelig gerning er det , som du +bringer mig efterretning om . Ingeborg gik nys +herfra i bitter kvide , og på dit ansigt seer jeg , at +der ligger langt mere end en fortabt lammesteg på +dit hjerte . Ak , min pige , det var en sørgelig +stund , Peter valgte til at luge vore gulerødder . +„ Posten bragte mig et brev fra min kjcereste “ , +sagde hun rødmende og forvirret . +„ Det ved jeg , min pige ! “ udbrød hin pludselig +alvorlig , idet han kastede et bekymret blik +på den unge pige . „ Nu , hvad er der med +ham ? “ +„ Gudskelov , han har det godt “ , svarede hun , +men han er bleven fuldmægtig i sit kontoir , og han +ville nu , dersom du intet har derimod , at vi skulle +holde bryllup endnu i sommer . “ +Ved disse ord brast hun i gråd og skjulte sit +ansigt ved hans skulder . +Med et udtryk af dyb og inderlig kærlighed og +glæde betragtede han hende et dieblik , derpå løftede +han hendes hoved op og trykkede et langt Kys på +hendes pande . +„ Ja , Peter “ , sagde han endelig , efter i nøgen +tid at have siddet tavs , idet et lille smil atter oplyste + +hans ansigt , „ der ligger du imellem gulerødderne +med al din tanke og hu henvendt på dine +ridebeenklæder , uden at have mindste ahnelse eller +begreb om , hvor forladt og ensom du ville søle +dig , når disse , hvorpå du har fæstet dit hjertes +hele kærlighed , blev dig berøvet . Bevar dem derfor +vel , især for juridiske candidaters , cankellisters +og fuldmægtigers blikke , thi fra det øjeblik , disse +have fået øje på dem , da vil du stå nøgen som +hjob . “ +„ Men “ , svarede jeg , forskrækket ved den tanke , +„ jeg har endnu et par gamle lærreds hjemme , som +Else nu har vaflet . “ +„ Ja , det har du , men jeg har ikke andet en +Ingeborg tilbage , og hun er fornærmet . Nu , min +pige “ , vedblev han fil datteren , „ her er jo intet +andet at gøre , end med resignation og tålmodighed +at finde sig i tilstillelsen , hvilken trøst , som jeg tør +formode , du just ikke i nogen alt for høj grad kommer +fil at trænge fil . En beroligelse er det imidlertid +før mig , og , som jeg håber , en glæde før dig , af +hvilken grund jeg vælger dette øjeblik fil at sige +dig det , at jeg deroppe i mit chatol har tusinde +daler liggende , bestemte fil dit udstyr . Du kan nu +således med et roligt hjerte og et frejdigt sind lade +købmændene springe og danse på dit vink . “ Med +disse ord lagde han hendes arm i sin , hvorefter de +begge gik op imod huset . + +om aftenen på denne dag flentrede jeg som +sædvanlig hen fil Josephs og mit lysthus , som +nu , ved den opdagelse jeg havde gjort , af de +underjordiskes hule , havde fået en forøget , om end +med ængstelse blandet interesse før mig , og hvor +Joseph så ofte ved de curieuse emner , han afhandlede , +havde sat mig fluer i hovedet ; men +hvor jeg nu , til gengæld , fluide bibringe ham +en , hvis skik blev af temmelig parmanent virkning . +Da jeg kom til stedet , fandt jeg min ven +liggende henstrakt på det bløde leje med en spegepølse +i den ene hånd og et surbrød i den anden , +hvoraf han afvekslende gnavede . +„ Nå , Peter , er du der “ , begyndte han , „ før +efter veludført dagværk at søge affenens hvile . +Jeg ligger her i stille fred og spekulerer over , +hvad det egentlig vil sige : at have noget at leve +før . “ +„ Mener du ikke “ , svarede jeg , der i den senere +tid gjorde mig umage før at falde ind i hans tone , +„ at have noget at leve af ? “ +„ Nej , Peter , det mener jeg ikke ; thi når man , +som jeg i dette øjeblik , tygger på pølse og surbrød , +så er dermed gåden løst og spekulationen +ophørt , idet fordøjelsen indtræder . Nej , jeg mener +hvad jeg sagde , at leve før . Det bliver så ofte +sagt , at ethvert menneske må have noget at leve + +og virke før ; det vil sige , et kald , en gerning , +hvorved det udfylder sin plads i samfundet . Din +er f . Eks . , at luge i præstens have , min , at gøre +hægter , ens er det , at være præest , en andens , at +være degn , en tredies , at være prokurator , og +Elses er det , at forsfjonne vort liv , samt at vaske +din krop . Spørgsmålet er nu , Peter , om disse +forskellige stillinger virkelig er blevne valgte på +grund af en indvortes og , som det så smukt siges , +dybtfølt trang , for derved at gavne menneskeheden , +altså for at have en smuk gerning at leve for , +eller , om man har valgt den ene og alene på grund +af en dybtfølt trang til at få noget at leve af . +Er dette sidste tilfældet ? Ja , Peter “ , afbrød han +sig selv , „ jeg kan se på udtrvkket i dine øjne , dit +minespil og din munds mimren , at din sjæl og +tanke er mere opfyldt af min pølse og mit sumbrod +end af vort filosophiske emne , og jeg vil derfor +ved at give sig et stykke af begge dele , bringe +dig i ligevægt . “ Hermed skjar han et par store +humpler af og rakte mig . „ Jeg siger altså “ , vedblev +han derpå , „ er nu det sidste tilfældet , så +gives der langt flere i verden , der stjæle , end de , +som man i daglig tale kalde tyve . “ +„ Som for eksempel “ , sagde jeg , idet jeg grundende +holdt mit stykke pølse op til panden , „ den , +der stjal præstens lammesteg . “ +Det smigrede mig ikke så ganske lidt , at se . + +hvilken virkning min dybsindige bemærkning gjorde +på Joseph ; thi af lutter forbavselse tabte han +pølsen af hånden , medens ban stirrede på mig +med store dine . +„ Hvor falder det dig ind ? “ spurgte han , som +det syntes mig , med langt større heftighed end sagen +fortjente . +„ Io , Joseph “ , svarede jeg lidt forknyt , „ fordi +at præsten ikke brød sig den mindste smule derom , +da Ingeborg kom og fortalte ham det . Han vil +derfor ikke sige det til sognfogeden , og så vil jo den , +der har stjålet den , heller ikke blive kaldet en tyv , +da det ikke vil blive opdaget , hvem der har gjort +det . “ +„ Sandelig ! “ udbrød Joseph , idet hans ansigt +atter antog det sædvanlige udtryk af ro , „ dette er +jo en fuldkommen syllogismus , som det opvækker +min højeste forbavselse og glæde , at høre af +dig . Imidlertid var dog min mening ikke ganske +således , som du synes at antage , idet jeg nemlig +gik ud fra et mere idealt standpunkt . Men hvilken +grund tror du , at præsten havde , til ikke at bryde +sig derom ? “ +„ Jeg mener , det er fordi han er så umanerlig +rig , at han har tusinde rigsdaler liggende i sit +chatol . “ +„ Han har da ikke lukket klappen op og ladet +dig stikke din lille næse deri , siden du taler med +en sådan bestemthed derom ? “ + +„ Nej , vet har han ikke ; men han sagde til +jomfru Julie , at de lå der , og at hun kunne +få dem , hvad øjeblik hun ville . Du ville vistnok +blive rigtig glad , Joseph , når du også fik +så mange penge “ , vedblev jeg ved at se hans +overraskelse og den deltagelse , hvormed han lyttede +til , hvad jeg sagde . Uden at svare blev han nu i +længere tid siddende som hensunken i forundring ; +men derpå lagde han sig atter mageligt tilbage og +sagde i en ligegyldig og ringeagtende tone : +„ Penge er tant , Peter , de er kun et hårdt , +tungt og iskoldt metal ; men dyden , ja , Peter , +det må du skrive med uudslettelig skrift i dit unge - +hjerte , dyden , det er det rene væsen . Forsag hine +og bevar denne , da vil du blive lykkelig , som en +gud og som din ven , Joseph . Spurgte da +jomfru Julie ham derom ? “ spurgte han , idet +hans tanker atter vendte tilbage til præstens chatol . +„ Nej , det gjorde hun ikke ; men hun sagde , at +hun ville holde bryllup , og så sagde han , at han +havde tusinde daler liggende dertil . “ +„ Du kan rigtig din lektie godt Peter , og fortæller +som et østerlandsk eventyr . Man kan blive +ganske rørt og følsom ved at høre på dig , og min +sjæl har du glæder så dybt , at jeg herved vil +skænke dig otte skilling , som et bevis for , hvor +dybt jeg ringeagter capitaler og hvor højt jeg agter +dig . Ja , Peter : + +snart er det nat +og msrkef jorden dcrkker , +selv over præstens skat +sit stor den lægger . +Dog efter korte blund , +den atter frem skal slige , +i morgenens første stund , +til lysets rige . +„ Kom “ , vedblev ban efter med alvorsfuld stemme +at have fremsagt disse linier . „ Lad os nu gå hjem +for at finde fred og hvile i søvnens arme . Jeg +føler mig nedtrykt og højst vemodig stemt . Det er , +som skulle en ulykke times mig , som skulle jeg styrte +ned fra denne høje klint og finde min grav hist +nede i det brusende dyb . Ak , Peter , var jeg dog +bare ingen varulv , men , når ulykken endelig skulle +være , da kun en mare . “ +Snart efter lå vi begge i vor sengs halm , +beredte til at synke i søvnens arme . +For mig skulle imidlertid alle forsøg derpå +blive forgæves . Josephs sidste ord havde gjort et +dybt indtryk på mig . Hans ulykke og bitre klage +derover vakte på ny min mædfølelse og jo mere jeg +tænkte derover , jo mere forekom det mig , at jeg og +ingen anden kunne redde ham , samt at at det var et +offer , jeg skulle og måtte bringe ham , som en +følge af de velgerninger , han havde bevist mig . +Jo længere jeg lå , jo fastere blev beslutningen hos +mig , og selv ikke de frygteligste rædselsbilleder , som + +min fantasie af og til fremmanede , formåede at +bringe mig til at vakle . Nu skulle det ske , det var , +som en usynlig magt drev mig , og det eneste lysglimt , +den eneste trøst for mig i denne kampens og +rædselens stund , det var tanken om hans glæde +og hans tak , når alt var vel overstået . +Da nu beslutningen stod fast for mig , lå jeg +stille og lod , som jeg sov , idet jeg ventede på det +øjeblik , da hans time var kommen . Den ene time +gik imidlertid efter den anden ; men endelig bevægede +han sig , skød halmen forsigtig til side , og idet han +forsigtig rejste sig op , undersøgte han nøjagtig , om +jeg sov . Jeg vidste imidlertid , hvad det gjaldt , og +kneb derfor øjnene så tæt sammen som muligt . Lidt +efter stod han op , og efter derpå at have puslet +et øjeblik om i stuen , lukkede han døren op og +gik . +Med et sæt var jeg ude af sengen og henne +ved vinduet for at se efter ham , men ved at se ud +i den mørke nat , hvor jeg kun dunkelt kunne skimte +omridset af ham , hvilket dog snart smeltede sammen +med mørket , havde jeg nær tabt modet . Grædende +bedækkede jeg mit ansigt med mine hænder , og idet +mit legeme skælvede i feberagtig skræk , turde jeg ikke +forlade pladsen , hvorpå jeg stod . Endelig fandt +jeg så meget mod , af jeg atter turde se ud , og da +det nu langtfra var så mørkt , som det ved første +øjekast forekom mig af være , ligesom også et par +stjerner glimtede ned fra himlen , så dukkede atter + +mit forehavende med fornyet styrke op i mig , og +endelig tog jeg den faste beslutning af udføre det , der +måtte nu komme , hvad der ville . +Efter nu af have klædt mig på , hvilket sfete +langt betænksommere og mere nølende end nogensinde +tidligere , forlod jeg stuen og begav mig ud på min +straksomme vandring . Langsomt gik jeg hen ad +vejen , idet jeg hvert dieblik standsede og lyttede , om +jeg skulle høre fjerne skrig og angesthyl . Alt var +imidlertid stille ; kun hist og her gøede en hund i det +fjerne eller en ugle lod sit klagende råb høre . +Natten var lun og stille og forekom mig ikke mere +så rædselsfuld , da jeg så det mig velbekendte fyr +fra Hundested blinke mig i møde . +Da jeg , efter af have fjernet mig i nogenlunde +afstand fra huset , havde nået kammen af en lav +bakke , langsmed hvilken landevejen gik , besluttede +jeg af tage post her bag en busk og vente , indtil +han kom . Se mig , måtte han nemlig ikke , før han +var lige ved mig , ligesom jeg også , ved at være +oppe på bakken , havde den fordel , at , dersom +forsøget mislykkedes , han da , før at komme til at +sønderrive mig , måtte løbe op af bakken først , +medens jeg løb ned ad den på den modsatte +side . +Som jeg nu stod bag buskene og svede mig +på den frygtelige formular , som Else havde leert +mig , hørte jeg det knirke i sandet og lidt efter så +jeg ham komme , bærende noget under sin arm . At + +han hoppede på tre ben , var jeg overbevist om , +ihvorvel jeg ikke formåede at skelne det tydeligt ; thi +det sortnede før mine øjne , idet det var , som standsede +blodet i mine årer og hjertet stod stille . Dog +øjeblikket var kommet og , samlende mit hele mod , +løb mere end gik jeg hen til randen af bakken . Her +stod jeg et øjeblik stille , men da han nu var lige +under mig , udstrakte jeg min arm imod ham og +råbte , så højt jeg formåede : „ Joseph , Joseph , +Joseph ! Du est en varulv ! “ +Virkningen var overordentlig ; men desværre , ikke +som jeg havde ønsket , og med sorg måtte jeg bagefter +tilstå før mig selv , af mit hjerte ikke må +have været ganske skyldfrit , eller min Vandel ikke aldeles +ren og pletfri , som Markens liljer . Da +Joseph hørte lyden af min stemme , standsede han , +og jeg så , det gav et sæt i ham ; men derpå udstødte +han et skrig , der for mig lød rædselsfuldt , +hvorpå han gav sig til af løbe op imod mig . +Mere så jeg ikke ; thi greben af den frygteligste +angest vendte jeg mig og styrtede nu afsted med en +fart , som havde jeg vinger . Ustandselig løb jeg , +og hverken høje gjelder eller dybe grøfter formåede +af standse mig ; over mark og eng og ind igennem +den dybe skov gik min flugt , indtil jeg endelig ved +af springe over et Gjerde blev bedøvet og udmattet +liggende . +Skælvende over mit hele legeme af frygt for +Joseph , om hvem jeg så vist antog , af han var + +mig lige i hælene , og ude af stand til af røre mig +blev jeg liggende på kanten af grøften , idet den +ene skrækindjagende forestilling efter den anden drog +forbi mit syn og bragte mig til af gyse . Endelig +vandt dog trætheden overhånd , og efter af jeg et +par gange konvulsivisk var faret op , faldt jeg i +en søvn , hvoraf jeg først vågnede , da solen stod +højt på himlen . +Forinden jeg endnu slog øjnene op , hørte jeg +stemmer tæt ved mig ; men da jeg straks overbeviste +mig om , at Joseph ikke var deriblandt , så så +jeg nogenlunde frøsfet op og bemærkede da tvende , +som det forekom mig , i højeste grad fornemme +damer , der i ivrig samtale stod og betragtede mig . +„ Nu vågnede han , Caroline “ , sagde den ene , +en gammel dame med et mildt , godmodigt ansigt . +„ Herre gud ! Se dog , hvilket engleansigt , og dertil +de sønderrevne , blodige fødder . “ +„ Elendig og ulykkelig seer han rigtignok ud , +jomfru “ , svarede den anden , „ og stenet og tornefuld +har den vej måttet være , som hans stakkels fødder +har betrådt , men hvad ansigtet angår , så seer +jeg da rigtignok ikke andet end støv og smuds , +når jeg skal sige sandheden . “ +„ Men , Caroline , bagved denne maske aflandeveiens +støv , anstrengelsernes sved , og måske af de +bittre , talte tårer , skjuler sig skønheden , som en +rose bag sin knop . “ +„ Ja , det er såmænd ikke godt at skønne , jomfru , + +om der vil komme en rose eller en tidsel ud af den +knop ; han seer nemlig efter min mening ud til +begge dele . At lade ham ligge således , går vel +imidlertid næppe an , så vi få vel at hjælpe ham , +hvorledes vi så bærer os ad dermed . +„ Sikkerlig , hjælpes må han , Caroline , og +det glæder mig hjerteligt , atter og atter at få +beviser for , hvor varmt dit hjerte er , trods din +ofte kolde og hensynsløse tale . Sig mig , min +dreng “ , vedblev hun til mig , „ hvem er du ? “ +„ Peter “ , svarede jeg , idet jeg brast i gråd , +formodentlig som en følge af den spænding , hvori +jeg havde været . +„ Ja , min egen , kære dreng “ , vedblev hun , +„ dermed ved jeg ikke meget . Hvem er da dine +forældre ? “ +„ Mine forældre ! “ gentog jeg , hørende op med +at græde af forbavselse over dette spørgsmål , som +jeg ikke forstod . +„ Nu , min dreng , jeg mener din fader og din +moder ? “ +Dette satte mig atter i en pinlig forlegenhed ; +men efter at have grundet lidt , svarede jeg : +„ Joseph er ikke min fader , og Else er ikke +min moder , men de vare begge to rigtig gode imod +mig . “ +„ Men , hvem er Joseph da ? “ +„ Joseph ! “ udbrød jeg , idet min forundring + +nu steg til det højeste , „ det er jo ham , som laver +hægter . “ +Damen rystede på hovedet , og idet hun vendte +sig til sin ledsagerske , sagde hun : +„ Jeg frygter , Caroline , at en eller anden +skrækkelig begivenhed , noget i højeste grad rystende , +har forvirret det ulykkelige barns hjerne således , at +det ikke nytter at spørge ham , før han er kommen +til ro . Dog “ , vedblev hun , atter vendende sig til +mig , „ hvorfor forlod du da de folk , som vare så +gode imod dig ? “ +„ Jeg blev bange “ , svarede jeg gysende , idet jeg +så mig om til alle sider . +„ Bange , min dreng , og hvorfor ? “ +„ For en varulv “ , svarede jeg endelig , efter at +have betænkt mig længe i frygt før den skæbne , +som ville ramme mig , når jeg røbede Josephs +hemmelighed . +Ved mit svar brast Caroline i en så hjertelig +latter , at jeg ved at høre den og se hendes +glade , godmodige ansigt , næsten glemte min egen +bittre sorg . +„ Jeg vil ikke sige , at megen latter er vårens +tegn “ , sagde jomfruen . „ Nej , jeg vil ikke sige det +med hensyn til dig , Caroline ; thi du er en +pige , som ofte viser , at du har en god og sund +forstand , kun det siger jeg , at din latter let kunne +have været bedre anbragt end her . Iøvrigt var det +jo , som jeg sagde : en mystisk , uforklarlig begivenhed , + +der har strammet og forvirret det stakkels barn , hvem +gud har forundt os den lykke , at møde på vor +vej . Du ved , Caroline “ , vedblev hun , , at jeg +kun højst nødig forlanger noget af dig , som jeg +måtte befrygte , i nogen måde kunne overstige dine +kræfter , men her , ved denne lejlighed , kommer jeg +dog til ret indstændig at bede dig om , på dine +arme at bære dette væsen hjem , for hvem det sikkerlig +er en umulighed at gå . “ +„ Det kan jeg nok , jomfru , og gør det også +med glæde , det vil sige på en måde , når sandheden +stat frem ; thi om jeg end ikke frygter mit rene +forklæde , der vil ske en ulykke ved at komme i +berørelse med hans klæver , så frygter jeg så +meget mere de levende uhyrer , der muligvis ikke +har haft så travlt med at flygte fra ham , som han +har haft med at flygte fra varulven . “ +„ Jeg tror nok , at jeg nu godt kan gå “ , indvendte +jeg , idet jeg rejste mig “ , og jeg vil også +gerne følge med dem , når de bare er vis på , at +Joseph ikke kan finde mig , der hvor jeg kommer hen . “ +Efter at Caroline højtidelig havde lovet mig +dette , fulgte jeg villig med og befandt mig snart +efter , vaflet , forfriflet og med forbundne fødder i en +blød seng , hvor jeg nu beroliget og tryg snart faldt +i en dyb søvn . + +jeg kan ikke negte , at det var med en vis modstræben +og uvilje , at jeg begyndte et nyt liv i det +hjem , hvorhen man havde bragt mig . Alt var mig +her nyt og fremmed , og det var derfor intet under , +at min sjæl krympede sig under de uvante forhold . +Af Caroline , under hvis opsyn jeg i de første par +dage stod , havde jeg fået at vide , at den lille by , +hvorhen jeg på min flugt var kommen , var Frederiksværk , +samt at den dame , der så kærlighedsfuldt +havde faget sig af mig , var en jomfru kold , som +levede her af sine penge , som man siger , og hvis +tjenestepige og al tor Caroline var . +Jomfru kold var , som Caroline forsikrede +mig i sin beskrivelse af forholdene , det bedste menneske +på jorden , så at jeg ville få det , som i et +himmerig , dersom hun skulle falde på at beholde +mig , hvilket dog Caroline , med en for mig lidt +nedtrykkende oprigtighed , forsikrede , at hun ikke ville +håbe , da det efter hendes mening ville give både +uro og griseri i huset , at have sådan en laban . +Iøvrigt pålagde hun mig , hvad enten jeg blev der +kort eller længe , straks at aflægge adskillige vaner , som +jeg havde medbragt , dersom jeg ikke ville risikere , at +blive indkvarteret hos grisen , hvis leje iøvrigt så +fuldkommen så renligt og ordentligt ud , som det +jeg havde haft i mit forrige hjem , jeg måtte således + +på ingen måde flikke min ske ren , når +jeg havde spist , jeg måtte ikke flupre , når jeg drak +min kaffe og jeg måtte heller ikke tage kødet af +tallerkenen med mine fingre og bide af det ; men , +hvad det værste af alt , var , jeg måtte vaske mig +ved enhver lejlighed og , hvad der især forvirrede mig +og ofte rent bragte mig ud af conkepterne , jeg +fluide pudse min næse i et lommetørklæde . +Det var en hård kur , og jeg led så tungt +derunder , at jeg , som Caroline med bitter ironi +påstod , blev ganske bleg deraf . Mange gange ønskede +jeg mig derfor i de første dage tilbage til de vante +forhold i Overby , og hvorhen jeg også ganske sikkert +fluide være vendt tilbage , dersom ikke Joseph , +som et frygteligt skræmmebillede , havde holdt mig +derfra . +Da mine ridebeenklæder , hvor smukke og klædelige +de end vare i mine øjne , dog ikke gjorde den +samme lykke hos jomfru kold , så blev der straks +efter min ankomst sørget for en ny dragt til mig , +hvori jeg nu forsigtig og ængstelig listede mig omkring +i evig angest for at komme tilsfade med den . +Caroline sagde rigtignok , at jeg fluide bevæge mig +frit og let og ikke krybe omkring som en høne på +is ; men hverken Caroline , eller mange med hende , +har måske tænkt grundigt og alvorligt over , hvor svært +og næsten udførligt det pålæg er , som hofmesteren +giver phalzgreven , nemlig , at han skal se frit op ; +thi er noget nedtrykkende og forvirrende i denne + +verden , da er det ganske sikkerligt , når man skal +være - frejdig , frie og let i en spændetrøje , eller , +når man skal træde frem med anstand , sikkerhed og +gratie , første gang man løber på skøjter . +Efter af jeg var kommen rigtig til mig selv , og +efter af dernæst Caroline , rigtignok i et raskere og +for mig mere himmelskrigende tempo , havde ladet +mig gjennemgåe den samme kur , som jeg ved +enkelte lejligheder havde gennemgået under Elses +blidere og mere lempelige hænder , blev jeg ført ind +til jomfru kold , der sad i en højrygget lænestol +foran de åbne havedøre , beskæftiget med af sy . +-på det runde sybord foran hende stod i en vase +en stor bouket af roser , lavendler og ambra , hvis +stærke Duft vel nu for tiden kunne være nok til af +slå mangen en dame ihjel , men som på hine tider +blev anset for noget af det mest forfriskende og oplivende +, der gaves . Umiddelbart udenfor døren var +et lysthus dannet af fire mægtige lindetræer , igennem +hvilket man kom ned ad en bred gang , kantet på +begge sider med de samme blomster , som fandtes i +vasen , og endte ved en rund plaine prydet med en +høj , rund sejle , på hvilken et stativ var anbragt , +der , bærende otte fuldtriggede skibe med udspændte +sejl og flyvende vimpler , idelig og idelig løb rundt , +snart forlænds og snart baglænds , alt eftersom den +stiftende sommervind ville det . I stuen selv stod +langs med væggen en række af højryggede , med +blomstret læder betrukne stole , over hvilke maler + +ved maleri var anbragt , forestillende fransfe hyrdescener , +norske vandfald og ildsprudende bjerge , samt +meget andet . +Forvirret og nedtrykt , samt med en instinktmæssig +brændende attrå efter at slide mig løs fra Carolines +hånd og styrte ud i haven , for der at skjule +mig , blev jeg af denne ført hen foran jomfruen , der , +efter først omhyggeligt at have poleret sine briller , +betragtede mig længe og nøjagtigt . +„ Er det ikke , som jeg sagde , Caroline ? “ begyndte +hun derpå , idet hun beundrende strakte +hånden ud imod mig . „ Dejlig er han og frisk , +sund og blomstrende som den moderlige naturs barn . +De gule lokker falde bløde ned over hans barnlige +skuldre , hans dine er store , klare og blå som den +stille sø og hans kinder er fulde og runde som , +som -- -- -- -- -- - “ +„ Som æblesfiver “ , føjede Caroline hjælpsomt +til . +„ Som den røde , fyldige rose “ , vedblev jomfruen +med et misbilligende blik . +„ Ja , jomfru “ , svarede hin , „ hvad nu skønheden +angår , så tror jeg rigtignok , når sandheden +skal frem , at den tager sig bedre ud i bestridelsen +end i virkeligheden , og iøvrigt må jeg da +rigtignok tilstå , at jeg synes næsten det er synd , +at gøre ham galere , end han allerede er . “ +„ Såvisf som det er syndigt , Caroline , at +bruge et sådant udtryk om et uskyldigt barn , så + +vist er endnu ingen bleven gale af at høre sandheden ; +thi hvad enten den lyder forfærdelig og skrækindjagende +som himlens torden , eller den lyder +blidt og opmuntrende som musikkens toner , så er +det den røst , vor samvittighed taler til os , og som +vi aldrig bør neddæmpe . Men nu , min dreng “ , +vedblev jomfruen til mig , „ Du sagde , at du +ingen forældre har , kan du nu , da dit sind er +kommen i ro og ligevægt , fortælle mig noget nærmere +derom . “ +„ Jeg tror , han havde mere lyst til at give sig +i lag med den kryderbolle , som ligger på bakken , +idetmindste skeler han stærkt derefter “ , bemærkede +Caroline . +„ Så giv ham den “ , sagde jomfruen næsten +ærgerlig . „ Og nu , mit barn , lad mig høre “ , vedblev +hun til mig , der trods min ængstelse dog straks +havde givet mig til at tygge . +„ De må endelig ikke blive vred “ , svarede jeg +bønligt , frygtende for at komme i en alvorlig forlegenhed , +„ jeg ved virkelig ikke , hvem det skulle være +andre end Elfe og Joseph ; men dem er det dog +ganske bestemt ikke . “ +„ Der er . Caroline “ , sagde jomfruen efter et +øjeblik at have siddet grundende , „ noget højst besynderligt +og gådefuldt ved dette barn . Om sine +forældre ved han intet ; vi fandt ham i en grøft +på landevejen , ensom og forladt . Hvorfra han +kom , hans tidligere liv og hans -- -- -- -- — “ + +„ Fremtids skæbne “ , tilføjede Caroline . +„ Nu , ja “ , fortsatte hin , „ og hans fremtids +skæbne . Alt er indhyllet i et uigennemtrængeligt +mørke . Kun et leder os på spor , kun et +tyder hen på noget ualmindeligt og overordentligt , +jeg mener de ridebeenklæder , han er iført . “ +„ Ja , jomfru , deri giver jeg dem sandelig +ret . De tyde hen på en overordentlig og ualmindelig +fattigdom . “ +„ I øjeblikket , ja , Caroline , som de nu se +ud , kan man vel sige det . Men nu spørger jeg dig , +som dog er en fornuftig pige , tror du , at de stedse +have været således ? Har ikke det fine , blå klæde +engang været glindsende og nyt , har de røde striber +ikke engang skinnet i nyhedens glans , og har de +runde knapper ikke strålet af forgyldning ? Jo , +Caroline , dette er en nomtvistelig sandhed , og +ligeså sandt er det , at det barn , for hvem en sådan +dragt er anskaffet , også må have haft en hest . +Jeg kan derfor ikke andet end tænke mig ham med en +baret med vaiende fjer på hovedet , og med en forgyldt +ridepisk i hånden , siddende på en sirlig , +lille og modig ganger , fulgt af en lakai i et smagfuldf +livre . “ +„ Men , jomfru “ , indvendte Caroline , „ så +må han sandelig til den tid have været bedre ved +magt end nu , skal man regne efter bagdelen i hans +benklæder . “ +„ Dærom formår hverken jeg eller du at + +dømme , Caroline ; men det siger jeg , og det er +min faste trø , at han er af høj byrd , og at han +ved en eller anden gådefuld begivenhed er bleven +udrevet af lykkelige og glimrende forhold . Kan du +nu , min dreng “ , vendte hun sig til mig , „ førtælle +mig nøget mere øm hin Joseph , der har præget +sig så fast i din erindring . “ +„ Han kunne lave hægter “ , svarede jeg lidt +freidigere . +„ Ja , det har du fortalt “ , bemærkede Caroline , +„ og det tyder just ikke på , at han var Greve +eller baron . “ +„ Men han har engang gået i rød kjole og +blå Fløiels benklæder “ , svarede jeg med krænket +selvfølelse . +„ Caroline ! “ udbrød jomfruen med en forbavset +og triumferende mine , „ skimter du ikke her +den vågnende erindring hos barnet , og genkende ! +Du ikke i denne beskrivelse tjeneren hos et fornemt +herskab ? “ +Caroline så ganske forvirret og modfalden +ud ved disse antydninger , idet , hvilket var tydeligt +at se på hende , hun begyndte at frygte for at +tabe slaget . +„ Ja “ , sagde jeg , der måske på grund af det +styrkende ved bøllen var bleven mødigere , „ det har +han selv fortalt mig , og han kunne også godt være +bleven gift med en grevinde , som elskede ham grumme +meget og tilbød ham sin hånd og sit hjerte ; men + +da så grevindens fader hørte det , så blev han +rasende af sorg og truede med af forskyde hende . +Grevinden ønskede nu , af Joseph skulle flygte bort +med hende , men af et ædelt hjerte afslog han det , +da han ingen dydsforagter eller qvinderøver ville +være , men bevare sin samvittighed ren og pletfrie , +som Markens Lilie . “ Denne ramse fremsagde jeg +på stående fod og uden af stamme , idet jeg nemlig , +ved ofte af høre den af Elfe , havde lært den udenad . +Virkningen var imidlertid ikke lille . Caroline brast +i en så hjertelig latter , af jeg uvilkårlig stemmede +i med . Jomfru kold derimod , sad stum af forbavselse +og betragtede mig . +„ Hvilket sprog ! “ udbrød hun som for sig selv . +„ Hvor har han lært det ? Caroline “ , vedblev hun +derpå i en mild bebrejdende tone , „ jeg vil ikke gøre +dig opmærksom på , hvad der kan udledes af barnets +lidt forvirrede tale ; jeg vil ikke diskutere med dig , +hvilke conseqventser , der følge af , af et barn kan +tale i et sådant sprog ; thi jeg tvivler desværre +om , af du er i besiddelse af følelse nok til at +kunne gå ind derpå , men jeg vil bede dig om , +at lade mig være ene med ham , samt om at passe +dit køkken . “ +Disse ord , som jomfru kold fremførte i en +mild og rolig tone , hvori dog et ganske lille spor +af bitterhed var at mærke , bevægede Caroline til +at forlade stuen , idet hun dog først med et blik til +mig spurgte , om den unge fyrste skulle spise til + +middag hos jomfruen selv eller ude i kjokkenet , +eller måske i selskab med den lille gris , hvilke +spørgsmål besvaredes med en bebrejdende hovedrysten . +Et øjeblik efter at hun var gået , blev der +banket på , og til min store forbavselse trådte +præsten fra Overby ind . +„ Jeg kunne ikke gå deres dør forbi ; men +måtte se ind til dem “ , sagde han til hende , der +havde rejst sig og var gået ham i møde . +„ Og derfor priser jeg dem , min kære , bedste +pastor Berg . Men “ , vedblev hun , „ jeg håber +da ikke , at sygdom eller sorg har ført dem herind ; +thi , som det forekommer mig , hviler sorgens +sky på deres pande og vemodets smil om deres +mund . “ +„ Nu , ja , min kære jomfru kold “ , svarede han +i en nedstemt tone , der kontrasterede mærkeligt mod +hans ellers så muntre og lidt højrøstede tale , „ De +kan jo ligeså godt høre det af mig selv , som af +enhver anden . Jeg havde , som det sig hør og bør , +sparet en lille capital sammen til min datters udstyr , +og da det nu blev bestemt , at brylluppet skulle +være i sommer , som en følge af , at min svigersøn +er avanceret , så ville jeg i morges overrække hende +hele summen , for at hun efter eget skønnende +kunne anvende den , men finder da med sorg og +bitter skuffelse , at mit gemme er opbrudt , og den +hele sum bortranet . “ + +„ Ih , du forbarmende gud ! “ udbrød jomfruen , +„ og det i en præstegård ! “ +„ Ja , de må nok sige det , min gode jomfru +kold , hvor man ialmindelighed kim kan vente at +finde mange børn og få penge . Jeg tænker derfor , +at tyven , hvem det så er , endnu ikke er kommen +sig af sin overraskelse , efter at have fundet tusinde +rigsdaler . “ +„ Tusinde rigsdaler ! Ja , sandelig , det må +jeg bekende , det er en klækkelig sum ; men sig +mig døg for Herrens skyld , hvad agter de nu +at gøre ? “ +„ Jeg har meldt det til birkedommeren , og lagt +sagen i hans hænder , og , min bedste jomfru +kold , ville nu tyven gøre det samme , så var +sagen let klaret . Advaret blev jeg imidlertid på en +måde , idet der nemlig dagen i forvejen blev stjålet +en lammesteg hos os ; dette behandlede jeg døg til +usigelig krænkelse for Ingeborg med foragt , som +en stor mand ; nu , ja , nu er jeg såmænd lille nok . +Tungt er det imidlertid “ , vedblev han med et suk , +„ og en stor og smertelig skuffelse for min datter , +hvis lykke var så stor ved tanken om alt , hvad +hun skulle anskaffe , for dermed at smykke sit hjem +og glæde sin tilkommende husbond . Men “ , udbrød +han her i den højeste førundring ved at se mig , +på hvem hans blik nu først faldt , „ står ikke der +Peter lyslevende for mine øjne , vel rigtignok , som +jeg næsten kunne sige , bonet og poleret , men ikkedestomindre + +døg den samme Peter , som i gulerøddernes +trængsel indviede sine ridebeenklæder . Men sig mig +døg , hvor i alverden er er du kommen herud ? “ +„ Se , de kender dette barn , pastor Berg ! “ +Udbrød jomfruen . „ Ak , jeg må sige dem , af vi fandt +ham hjælpeløs , forladt og ulykkelig liggende i en +grøft med sønderrevne , blodige fødder og forvirret +af skræk . “ +„ Hvilken forskrækkelig knibe , har du måttet +være i , Peter , siden du har kunnet tage farten så +langt ud i den vide verden . Hør “ , vedblev præsten , +„ jeg tør sige , af du , som vi talte om , har været +spekulativ og inventios nok til af beklæde nisser og +trolde med benklæder og lange frakker , samt af +disse derefter have været utaknemmelige nok til af +løbe efter dig og flammelig forfølge dig , eller “ , tilføjede +han betænkeligt , „ måske har smedens Niels +dog til syvende og sidst bevist dig , af han heller +ikke er for katten , når han tager sig sammen . “ +„ Han sagde straks , pastor Berg “ , bemærkede +jomfruen , „ af han var bleven bange for en varulv , +og ved af nævne dette , skælvede det ulykkelige barn +over sit hele legeme . Jeg er ikke overtroisk , pastor +Berg , men jeg forkaster heller ikke ubetinget , hvad +troværdige folk fortæller ; thi af der her gives noget , +som vi ikke kunne fatte eller forstå , noget , der +ligesom danner overgangsleddet mellem denne og +en anden verden , det for vel ingen nægte , og når + +nu noget sligt har viist sig for et uskyldigt barns +dine , da har man sikkerlig mindst årsag til at tvivle . “ +„ Nu , ja , min kære jomfru kold , sandheden +skal man rigtignok erfare af børn og fulde folk , +som man kynisk tilføjer , men spørgsmålet er , om +også det , der er sandhed for disse , er det for os . +Det var altså en varulv , som bragte dig til at +flygte , Peter ? “ +„ Ja , det var det virkelig , hr. Pastor “ , svarede +jeg med overbevisningens fulde eftertryk . +„ Så fortænker jeg dig sandelig ikke i , at du +løb min dreng “ , svarede præsten ; thi jeg indrømmer +villigt , at var sligt falden i mit lod , da skulle jeg , trods +min corpulence og fremrykkede alder have sprunget over +stok og sten så let som en hjort . At det personlig for +dig har været en virkelig , grangivelig varulv , derom +kan ingen tvivle , som seer dit troværdige ansigt , +det drejer sig derfor kun om , det også vil være en +sådan for mig , når jeg hører de nærmere omstændigheder . +Sig mig derfor , hvor mødte du +denne børste , som jeg næsten , i min retfærdige harme +over den medfart , du har lidt , kunne falde på at +kalde ham ? “ +„ Det var om natten på præsteveien , hr. +Pastor , der hvor den drejer af ned til præstegården . “ +„ Og hvorfra syntes dig det da , at han kom ? “ +„ Han kom fra præstegården , det er virkelig +sandt ; thi jeg så det selv . “ + +„ Fra præstegården ! “ udbrød hin med en så +forfærdet mine , at jomfru kold blev ganske bleg , +og jeg sank i knæ derved . „ Skal nu mit fredelige +hjem bringes i vanrygte af en sådan skjelm . +Men “ , vedblev han alvorlig , idet han heftede sit +blik fast på mig , „ hvorledes kom du om natten +på den vej , hvad havde du der at bestille ? “ +„ Jeg “ , stammede jeg i den største forlegenhed , +„ jeg stod oppe på brinken . Men “ , vedblev jeg +bønligt og med angestens tårer , „ jeg tør ikke sige +det ; thi så vil han komme og sønderrive mig med +sine blodige tænder og suge mit blod . “ +„ Du gode gud , hr. Pastor ! “ udbrød jomfru +kold , „ er det dog ikke rædselsfuldt , er det dog ikke +forsmædeligt og tungt af tænke sig den hjerteangest +og pine , det ulykkelige barn har udstået ; og jeg +troer derfor , af det ville være rigtigst og bedst om +man søgte af drage et slør derover , om man søgte +af nedsænke denne overnaturlige begivenhed i glemselens +nat , på det af hans unge sjæl ikke atter +og atter skal rystes i erindringernes rædsel . “ +„ Ja , min kære jomfru kold , men da han +nu engang befinder sig under rystelsen , så tror jeg +ikke , der vil være nogen fare ved af ryste ham lidt +endnu , siden kan man jo så forsøge det med glemselens +nat . Brug nu derfor ingen udflugter , +Peter “ , vedblev præsten til mig , „ fortæl mig den +rene , fulde sandhed , og vær overbevist om , af jeg +skal forsvare dig mod alt , hvad ondt er . “ Ved + +disse ord streg han mig med sin hånd venlig om +hagen og løftede mit ansigt op . „ Se på mig , +min dreng “ , vedblev han , „ Du ved jo , jeg holder +meget af dig , og af vi i fortrolighed med hinanden +har luget gulerødderne . “ +Vaklende imellem min angest og min trang til +at være præsten lydig , betænkte jeg mig længe ; men +endelig fattede jeg mod , og efter først at have set +mig om til alle sider , gik jeg hen til ham , der havde +sat sig i en lænestol , og idet jeg stillede mig imellem +hans knæ , fortalte jeg hviskende alt , hvad der var +foregået mellem mig og Joseph , fra begyndelsen +til enden . +„ Og du vovede dig virkelig ud i den mørke +nat ! “ udbrød hin med et udtryk af den inderligste +hjertensgodhed , „ Du begav dig på den farlige +vandring med hjertet fuldt af tanken om død og +pinsel , og det for at frelse din ven . Nej , min +dreng , står du end her forsagt og nedslået for +mig , så skal gud vide , at du i dette stykke har +viist mere mod end med skæld kunne forlanges . +Da du nu så ham komme “ , vedblev han . „ så +trådte du frem og sagde , hvad var det nu , du +sagde ? “ +„ Jeg sagde : Joseph , Joseph , Joseph , du +est en varulv ! “ svarede jeg i den samme højtidelige +tone , som jeg ved hin lejlighed havde brugt , „ men “ , +tilføjede jeg med tårer , „ mit hjerte må ikke have + +været skyldfrit , og mit sind ikke rent og uplettet , som +Markens lille ; thi det hjalp ikke . “ +„ Min kære , gode dreng “ , udbrød præsten , +idet han løftede mig op til sig og kyssede mig . Derpå +blev han siddende i rum tid , hensunken i tanker , +medens jomfrn kold , der øjensynlig ikke havde opfattef +alt , hvad jeg havde sagt , afvekslende betragtede +mig og ham med et blandet udtryk af forfærdelse og +kærlig deltagelse . +„ Du sagde “ , begyndte endelig præsten igen , „ at +du ved at løbe efter pindsvinet , fandt indgangen +til de underjordiskes hule ; sig mig nu , min dreng , +troer du , at du kan finde den igen ? “ +„ Ja , hr. Pastor , det kan jeg godt , og jeg vil +også gerne vise dem den , når det bare må vente , +til Joseph er frelst . “ +„ Er det dog ikke , som jeg siger , pastor Berg “ , +udbrød jomfruen . „ Er der ikke noget hemmelighedsfuldt +og uudgrundeligt ved det hele . Han siger , at +denne Joseph har gået i rød galoneret kjole og +blå Fløiels benklæder , han taler forvirret om en +grevinde og hendes fader , selv er han iført ridebeenklceder +og nu , ja nu til sidst denne mcerkvardige +hændelse , som efter hvad jeg tydelig kan se på dem , +selv har fyldt deres sind , der dog er en stærk og +from guds mand med tvivl ' og frygt . “ +, /ja “ , sværede præsten adspredt , idet han øjensynlig +havde ondt ved at løsrive sig fra sine tanker . +Ja , ja , min kjoere jomfru , højst mærkeligt er det , + +og jeg ved ikke , hvad jeg skal dømme eller sige derom ; +men vi må se et så lys i dette mørke . „ Hør nu , +min dreng “ , vedblev han derpå , pludselig fattende sig . +„ Jeg går nu ud i byen for at tale med en mand , +og når jeg da er færdig , så kan du køre hjem +med mig fil din gode Else , som vist både er i +angest og sorg for dig . “ +Ved denne udsigt fil atter at komme fil at stå +ansigt fil ansigt med Joseph , overfaldtes jeg på ny +af den frygteligste skræk , under hvilken jeg langsomt +listede mig tilbage bag jomfru kold , ved hvis +kjole jeg med et krampagtigt greb holdt mig fast . +„ Du holder dig fast ved mig , udbrød hun med +et ansigt , der strålede af godhed og glæede . „ Hos +mig søger du tilflugt , trøst og støtte , min bedste , +kære dreng , ja , så skal det sandelig ikke blive dig +negtet . Hvad jeg i min svaghed kan væere for dig , +det skal jeg blive , og et kærligt hjem skal du finde +hos mig . Nej , nej “ , vedblev hun , idet hun trykkede +mig til sig , „ Du skal ikke stødes bort , du skal ikke +atter lukkes ud til fattigdom , angest og nød , men +blive beder , som jeg sikkerlig håber , til velsignelse og +glæede for mig . “ +„ Er dette deres mening og fulde alvor , jomfru +kold “ , sagde præsten , gribende hendes hånd , „ så +takker jeg dem hjerteligt , og gud vil sikkerlig give +sin velsignelse til en så from og god handling . +Nu , Peter , så bliver du da her , og har du viist +lig trofast og taknemlig mod Joseph , hvis ret + +dertil måske er omtvistelig , så ved jeg , af du +ikke vil være anderledes mod jomfru kold , og hun +vil derfor nok blive tilfreds med dig . Nå , min +dreng “ , vedblev han med et lille smil , hvad enten +der nu gives eller ikke gives varulve , så tror jeg +nok , vi tør sige , af det er et højst enestående eksempel +at disse ved deres meget voldsomme adfærd drive +deres offre så lige lukt ind i lykken , som sket er +med dig . Af flyttegods har du vel ikke meget ; +men hvad du af dine mobilier ønsker at erholde , +skal jeg sende dig ; sig mig derfor , hvad du helst +vil have . +„ Jeg har otte skilling og to store hvide knapper , +som jeg fik af smedens Niels , og som ligger i +Elses skuffe , og så har jeg to levende krabber og +en græshoppe , som jeg har gemt i noget frisft græs +i den gamle jydepotte , der står bag huset . “ +„ Ved gud min dreng “ , svarede hin , har +krabberne ikke spist græshoppen , eller denne disse , +da skal du få det hele , om jeg så selv skal bære +det herud til dig ; det ville være en blodig synd +andet . “ +„ Så ville jeg bede dem om , hr. Pastor , at +hilse Else fra mig , at mine lærredsbeenklæder , som +hun ville sye på ; dem må hun gerne have ; for +hun har flere gange sagt , at hun trængte til et par , +når vinteren kommer . “ +Til min forundring blev jomfru kold så +rørt over dette lille tegn på min taknemlighed , af + +jeg mærkede hendes tårer på min kind , idet hun +kyssede mig . +„ Hun skal få dem , søm bedre er , min hjerte +dreng , og jeg skal idet hele sikkerlig husfe , af hun +har været gød imod dig “ , sagde hun mildt . +„ Men bringe hende budsfabet vil jeg , Peter ; +thi jeg ved sikkerlig , af det vil glæde hende “ , +sagde præsten , idet han til afsted klappede mig på +kinden . +Da jeg om eftermiddagen den samme dag , i +min jublende glæde over , af skrædderen havde +været der og taget mål af mig til nye klæder var +krøben op på havens plankeværk , hvorfra jeg kunne +se ned ad gaden , så jeg til min usigelige forfærdælse +Joseph komme kørende , ved siden af ham +sad den mig så velbekendte sogneføged , og på forsædet +ved kusken en kavaler i rød kjole , og med +en mægtig , gul bambusstok i hånden . Mere død +end levende lod jeg mig dumpe ned i haven , og løb +derefter med lynets fart ind i havestuen , hvor jeg +gemte mig bag jomfruens stol . +„ Man skulle næsten tro “ , udbrød Caroline , +„ af Peter ved høj lys dag har mødt en varulv , +så forfærdet seer han ud . “ +„ Hvad er det , min dreng , hvorfor blev du +bange ? “ spurgte jomfruen , medens hun lempelig trak +mig frem . +„ Jeg så Joseph komme kørende , og han + +havde sognefogeden med sig , samt en mand i en +rød kjole “ , svarede jeg bævende . +„ Eller også havde disse to ham med , hvilket nok +er rimeligere “ , mente Caroline . „ Da skal det rigtig +forlange mig at vide , hvad enden bliver på den +historie . Når sandheden iøvrigt skal frem “ , tilføjede +hun , „ så tror jeg rigtignok , at denne Joseph +er en rigtig erkegavtyv . “ +„ Sligt udtryk er usømmeligt , Caroline “ , +sagde jomfruen misbilligende . „ Der boer en frisk , +kraftig og kernesund natur i dig , og så falde flige +udtryk let i munden , derfor er det undskyldeligt ; men +man må ikkedestomindre beherske sig . “ +„ Så vil jeg da sige , at han hører til dem , +der aldrig drukne , fordi hans bestemmelse er , at +blive hængt . “ +Jomfruen rystede på hovedet , men kunne +dog ikke tilbageholde et smil . „ Over det hele +hviler et tykt mørke , et mystisk , hemmelighedsfuldt +slør . “ +„ Som det vel kunne være det samme med af +løfte “ , afbrød Caroline hende , „ når der kun kom +så stor en revne i , af præsten kunne se af få +sine penge igen . “ +„ Lad det nu end være med denne Joseph , som +det være vil , jeg skal ikke dømme derom , idet jeg dog +villig indrømmer , af når han blev ført herind under +øvrighedens varetægt , da er dette vel ikke sket for +intet “ , sagde jomfruen , „ dette har imidlertid intet + +af gøre med den sørgelige og tunge skæbne , som +han synes af være undergiven , dersom iøvrigt noget +så forfærdeligt og gruopvækkende gives , og hvorfor +ikke , hvorfor skulle ikke sligt kunne eksistere ligeså +vel som så meget andet , hvilket vi hverken kunne +fatte eller begribe . “ +„ Jeg tror også , af det godt kan eksistere , ja , +jeg er endøgså vis derpå , det vil da sige , når +der er en Peter , som vil tro det , og en præst , +til af stjæle tusinde daler fra “ , mente Caroline . +„ Tror du da ikke på noget , uagtet du ikke +formår af begribe det , uagtet din forstand står +stille , ved af tænke derpå , og din hjerne svimler , i +sit forsøg på af rumme det “ , sagde jomfru kold , +idet hun betragtede Caroline med et blandet blik +af indignation og sorg . „ Caroline , Caroline “ , +vedblev hun , „ husf på , at når du først begynder +at tvivle , da vil din tvivl som en ædende gift angribe +og fortære selv det , der nu er hoiest og heiligst +for dig ; husk på , at af tvivl følger den sorte , +dræbende fortvivlelse . “ +„ Ja , jomfruen taler smukt og godt , og , hvad +bedre er , de mener det iligemåde “ , svarede hin . +Såmeget står imidlertid fast , når dog sandheden +skal frem , at hverken det , jeg har lært i skolen eller +ved min confirmation , lader sig rokke ved min tvivl +om varulve eller marer . “ +Med åben mund og opspilede øjne havde jeg +i spændt opmærksomhed lyttet til denne samtale , + +idet jeg betoges af den højeste forundring ved at erfare , +at der kunne gives et eneste menneske , som +kunne tvivle om hine dyrs tilværelse , hvorimod jeg +på den anden side følte mig trøstet og beroliget +ved den måde , hvorpå jomfruen tog sagen , idet +det ikke et øjeblik kunne falde mig ind at tvivle om , +hvem af disse to , der var den klogeste . Disse +mine betragtninger , blev iniidlertid afbrudte på +en temmelig hovedkulds måde , idet der nemlig +blev banket på døren og den røde mand , som jeg +havde set komme med ioseph , trådte ind , ved +hvilket syn jeg atter hastig som et lyn skjulte mig +bag jomfruens stol , hvis folderige kjole jeg til +endydermere sikkerhed trak sammen om mig . +„ Jeg skulle afhente en lille skjelm ved navn +Peter , som nok opholder sig hos dem , jomfru +kold “ , begyndte den indtrædende , der ikke var nogen +anden end politibetjenten , „ som det lader til “ , vedblev +han , „ er han nok impliceret i en højst fræk og +uvåren tyvehistorie . “ +„ Så skulle de det , min gode Olsen “ , svarede +jomfruen med en vibrende , og en tone højere , end +sædvanlig stemt tone . „ Nu , ja , men jeg skal sige +ham , at jeg huser hverken tyve eller stjelmer , samt +at han med største rolighed kan lade sit vigtigmageri +og gule stok blive udenfor døren , når han kommer +herind . “ +„ Gudbevares , jomfru kold , jeg beder om forladelse , + +men jeg må minde dem om , at jeg kommer +i mit lovlige kald og som rettens betjent . “ +„ Det kan gerne være , Olsen , men selv om det +er tilfældet , så tror jeg dog ikke , det ville lade så +grumme unaturligt , hverken for en prokurator eller +en politibetjent , som man synes at mene , om de +toge lidt hensyn til det , man kalder høflighed . Jeg +skal nemlig sige ham , at når han sigter det uskyldige +barn , om hvem talen er , og som jeg har antaget +som mit eget , for delagtighed i skarnsstreger , så +lyver han flammeligt og fornærmer mig på det +ømfindtligste . Nu kan han med den lektie gå +hjem til den , som har sendt ham . “ +„ Det gør mig meget ondt , at de opfatter mine +ord således “ , svarede han lidt niere spagfærdig , +„ og jeg kan forsikre dem , at jeg ingen nødigere +ville fornærme end dem , der så ofte har beviisl +mig godhed . Lovens bud skal jo imidlertid følges , +og øvrighedens befaling tør vi ikke modsætte os . “ +„ Men ingen af delene kan fordre , at et umyndigt +og sagesløst barn skal flæbes hen ad gaden , som en +forbryder , og jeg kan sige ham , min gode Olsen , at +der , trods hans røde kjole og store stok , dog ikke +skal blive noget af dengang ; thi vel er jeg kun et +svagt fruentimmer , men ikkedestomindre skal jeg dog +vide af beflytte og forsvare den , som gud har givet i +mit værge . “ +Efter endnu et par små bemærkninger og anmodninger +bekvemmede endelig Olsen sig til af gå + +med uforrettet sag ; men den beroligelse , jeg derved +følte , var imidlertid kun af kort varighed ; thi meget +snart efter indfandt birkedommeren sig selv . Ved +milde ord og gode argumenter lykkedes det denne +snart af omstemme min beskytterinde , dog først efter , +af det var blevet bestemt , af hun selv skulle følge +med mig på rejsen ud til Overby , hvor jeg skulle +påvise de underjordiskes hule . +Det var et højtideligt optog , hvori vi kørte ud +af byen til vor expedifion , i det mindste var jeg overordentlig +højtidelig til mode . Ved kusken sad politibetjent +Olsen med den gule stok , deri så høj grad +havde forarget jomfruen ; ved siden af denne sad +jeg , og på det bagerste sæede birkedommeren . Alle +vinduer i de steder , vi kørte forbi , vare fulde af +nysgerrige . På gaden var en mængde mennesker +stimlede sammen , og jeg tør nok sige , af der kun +manglede lidt i , af deltagelsen havde givet sig luft +i et rungende hurra ; men jeg tør også påståe , +af var dette sket , da var jeg død af forfærdelse ; +thi det var for mig , som hæengte mit liv ved et +hår . +I nærheden af de skrænter , hvor jeg så ofte +havde leget , og hvor jeg , hvilket i dette oieblik opvakte min +højeste forundring , uden frygt og breven havde tilbragt +timer og dage sammen med Joseph , kom +præesten til os og straks efter stege vi af , for at jeg +kunne begynde min gerning . +„ Nu , min dreng “ sagde denne til mig , idet han + +opmuntrende klappede mig , „ er altså øjeblikket +kommen , da vi skulle aflægge de underjordiske et +besøg ; når de nu bare ikke er gåde fløjten og +have taget hulen eller døren til denne eller , hvad +der ville være det allerbetænkeligste , nøglehullet +med sig . “ +„ Et nøglehul var der ganfle bestemt ikke , hr. +Pastor “ , forsikrede jeg , efter at have t��nkt mig om . +„ Så behøve vi ikke at lede efter dette . Gud +give , vi kunne sige det samme om mine penge . Nå , +Peter “ , vedblev præsten , „ viis os nu først det sted , +hvor du og Joseph under lærerige samtaler hvilede +efter dagens byrde . “ +„ Her er det , hr. Pastor . Der var hans plads +og her var min ; men “ , tilføjede jeg , glemmende , hvad +der var foregået , „ han har lovet mig ganfle bestemt , +at han til næste sommer vil lave en rigtig stor og +blød græsbænk til mig . “ +„ Nu , loven er ærlig , Peter , men Holden vil +ganfle sikkerlig under disse fatale omstændigheder +blive ham grumme besværlig . Ja se “ , vedblev han , +„ her ligger sandelig endnu en lille , sørgelig rest af +den pølse , hvoraf han bed , før skæbnens slag +traf ham , og her , ja det påståer jeg , så den +fornærmede Ingeborg derhjemme dette brudstykke +af et fordums lammelår , da ville hun højtidelig +sværge på , at det var det , for hvilket katten +på en så unaturlig måde brød tremmerne fra +kældervinduet . “ + +birkedommeren og Olsen havde nu nøjagtigt +undersøgt alt ; men da ingen bestemte eller graverende +indicier fandtes , så begave vi os langs skrænten +hen til hulen . +Jo mere vi imidlertid nærmede os dette uhyggelige +sted , jo mere svandt den smule mød , som +jeg så møjsommeligt havde skrabet sammen , og da +vi nu stod tæt derved , så svigtede det mig ganske . +„ Der er det “ , sagde jeg , pegende på stedet , +hvilket dog for et uindviet øje var umuligt at skelne . +„ De hører det , hr. Birkedommer “ , sagde +præsten til denne , „ må jeg så bede dem tage +før dem at retterne , jeg før min part seer kun , og +det til min usigelige smerte , et drømmebillede , +illustreret af buske , Mos og græs . “ +. . Viis os nu nøjagtig stedet eller den lem , +hvorom du talte “ , sagde birkedommeren i en streng +tone . „ Jeg skulle da ikke tro “ , vedblev han , idet +han fikserede mig skarpt , „ at du har forebragt os +en løgn ? “ +„ Men selv om de troede det , hr. Birkedommer “ , +bemærkede jomfruen , så bør de ikke udtale +det , før deres mening til fulde er stadfæstet ; thi +før enhver , der gør fordring på ægte dannelse , +jeg mener hjertets og åndens , er det en regel , +aldrig at fornærme nogen , og mindst af alle , et +barn . Viis os nu stedet , min lille dreng “ , vedblev +hun til mig , „ jeg er vis på , du kan det . Du + +skal ikke være bange før birkedommeren , hans tapperhed +overstiger såmænd ikke alle grændser . “ +„ Det er der “ , svarede jeg forsikrende , idet jeg +pegede på jorden , omtrent ti skridt fra det sted +hvor vi stod ; men jeg tør ikke gå derhen og lukke op . “ +„ Kom , kom “ , sagde nu præsten , tagende mig ved +hånden , „ Du ved jo , jeg er din hjertens ven , +som redelig skal stå dig bi . “ +„ Det er der , det er ganske vist , og når de +trækker i den trærod , så skal te nok se , af lemmen +går op . “ +„ Så gå derhen Olsen , og træk i den rod , +barnet peger på , af vi dog kan få en ende på +sagen “ , befalede birkedommeren . +Olsen delte imidlertid , som det lod til , ganske +min anskuelse af sagen , hvilket jeg fandt så såre +rimeligt ; men da han ingen jomfru havde med til +sin beskyttelse , så måtte han bekvemme sig til af +lystre , ihvorvel det sfete på en ligeså langsom som +vaklende måde . Endelig nåde han derhen , idet vi +andre langsomt avancerede bagefter , derpå greb han +om træroden , betænkte sig så et øjeblik ; men idet +han nu samlede hele sit mod , tog han et så vældigt +tag i grebet , af han , idet han trak lemmen op , +styrtede baglænds tilbage , udstødende et forfærdelsens +skrig . Idet nemlig , at hulen blev åbnet , for en +stor grævling ud med et ængsteligt grynt , og , +strejfende hans ansigt , søgte ben en udvej imellem +birkedommerens ben , som derved også tabte + +balancen , hvorpå den i fuld fart satte ned over +bankerne . +„ Das war eine grausame salbe , Peter ! “ udbrød +præsten , „ og jeg tror ncrsten , at vor hovedstyrke +er ødelagt . Hulen er imidlertid funden , og du +står sejrende ved dens indgang . Ak , måtte den , +foruden funklende wdelstene , smaragder og rubiner , +også indeholde det , der før tyngede i min lomme , +og nu så hårdt på mit hjerte . “ +„ Seer de , hr. Birkedommer “ , sagde jomfruen +fil denne , der lidt forvirret børstede sine klæder +efter faldet , „ Hulen fandtes ; men jeg nægter ikke , at +havde den lille Peter sagt usandhed , så var hverken +de eller vor gode gripommenus , Olsen , kommen i +en så uheldig situation . “ +„ Jeg negter ikke , jomfru kold , at jeg et dieblik +troede , at fantasien var løben af med deres +lille protege “ , svarede birkedommeren lidt irriteret ; +„ men jeg må dog gøre dem opmærksom på , at +enhver er udsat for at falde , når en græevling uforvarende +løber ham imellem benene . “ +„ Skræekken og overraskelsen uafseet “ , bemærkede +jomfruen i en oprigtig og beklagende tone . “ +Da nu ligevægten og den fornødne ro atter +var vendt tilbage , selv i Olsens sind , blev alt i +hulen på det nøjagtigste undersøgt . De mest +forskellige klædningsstykker , fødevarer , sølv og +guldsager blev dragne frem for dagens lys , og +til sidst præstens lille skrin , med den hele capital + +fuldstændig urørt . Glæden herover var overordentlig , +og præsten var i sin enttusiasme nærved at +kysse jomfruen , efter at han havde kysset mig gentagne +gange . +„ Og nu ! “ udbrød han , „ ville vi spise tilaften i +præstegården , der skal Peter sidde i højsædet , for +ham skal den første skål tømmes , til hans ære +skal den første tale holdes , og på hans tallerken +skal fyldes den mest gigantiske portion af jordbær +og fløde . “ +Ihvorvel bevidstheden om , at Joseph opholdt +sig ganfle nær ved mit nuværende hjem , rigtignok +indespærret og velforvaret , i lang tid efter , at jeg +havde gjort hin rejse på det offentliges bekostning , +hvilede som en trykkende byrde på mit bryst , +der ikke tillod mig at kommen rigtig til mig selv , +idet jeg bestandig plagedes af onde drømme og +flemme ahnelser , så var det dog ikke uden medfølelse , +gru og noget , der lignede samvittighedsnag , +at jeg hørte , at han , på grund af gentagne indbrud , +tyverier og bedragerier , var bleven dømt til +slaveriet i en lang række af år , og da jeg en dag så +ham med jern om hånd og fod , ledsaget af +Olsen at køre bort , for , som han fluide have yttret , at +forlægge sin residents til København , da græd jeg +bittre tårer , og jomfruen og Caroline havde +deres bitre nød med at trøste mig . Hvad nu disse +angår , så var den meningsforfljellighed , som +jevnlig herskede imellem dem , og som især i begyndelsen + +af min ankomst drejede sig om mig , en +genstand for min udelte opmærksomhed . Fast og +urokkelig holdt nemlig jomfruen ved ideen om det +hemmelighedsfulde ved min fødsel , og om det +overørdentlige , der , som hun mente , var forbunden med +min tidligste barndom , i hvilken henseende hun +idelig og idelig viste hen til Josephs røde livre +og mine ridebeenklæder , der derfor også , da de +mulig engang kunne tjene til min legitimation og +gjenkjendelse , omhyggelig blev opbevarede . Caroline +derimod gik stadig ud fra den anskuelse , at +sagen forholdt sig i højeste grad naturlig , idet hun +mente , at det ikke ville være forbunden med alt for +store vanskeligheder at oplyst , at jeg , når sandheden +skulle frem , var barn af en eller anden vagabond +eller omløberske , ligesom hun også med en for jomfruen +uhyggelig vedholdenhed bestandig henviste til +mit eget udsagn om , at Joseph havde foræret mig +benklæderne , med hensyn til hvilke hun derimod +meget villig indrømmede , at der var noget dunkelt +og uforklarligt , hvilket måske aldrig ville blive oplyst , +når der toges hensyn til muligheden af , at +Joseph havde slået betræffende hestepranger ihjel . +Hun tilføjede imidlertid stedse , at jeg nu , efter at +selv den ubetydeligste Duft af fattighuset var vaflet +af mig , og efter at jeg havde antaget pænere manerer +og et mindre landligt sprog , var en ret morsom +lille trold , som hun ikke ville bytte bort for Slagter + +Borsholms fedeste gris , selv om han bød en daler +i bytte . +Så smigrende dette nu end var for mig , så +følte jeg mig dog fuldstændig overbevist om , at +jomfruen havde ret , hvilken overbevisning mere +og mere befæstede sig hos mig , ja , så at sige , groede +sammen med mit hele væsen , således , at jeg til sidst +troede at have oplevet , hvad min fantasi foregøglede +mig . +Jomfru kolds omsorg for mig og , jeg for +vel sige det , glæde over mig , var overordentlig . +Hendes hele tragten og stræben fra det øjeblik +hun havde fundet mig på landevejen , drejede sig +sikkerlig kun om mig , og jeg føler mig overbevist om , +at hun nærede det tillidsfulde håb , at kunne flabe +et nyt verdens underværk af mig . Det samme +håb har jeg også Caroline mistænkt for at have +næret , dog i en modsat retning . For hende kom det +nemlig ikke så meget an på min ånds , som på +mit legems pleje , og når jeg betænker , med hvilket +hjertensglad og lyksaligt udtryk hun betragtede mig , +når jeg satte det ene store stykke smørrebrød tillivs +efter det andet , så det er intet under/ at jeg , trods +hendes undertiden lidt rafle og håndfaste væsen , i +høj grad sølle mig tiltrukken af hende . +Jomfru kold var nemlig overordentlig hengiven +til læsning ; det æsttetiske gik hos hende over alt , +og hun nærede en dyb foragt for enhver , der ikke +var bevandret i den fljønne literatur og især i Lafontaines + +romaner . For hendes tanker stod en ideal +helt med lyse lokker , høj pande , på hvilken alvor +og højhed tronede , dernæst med store , lyse , helst +drømmende øjne , samt dertil velskabt , flank og +kraftig ; at flabe et sådant billede udaf mit syndige +leer , var ganske vist målet for hendes bestræbelser . +For at nå dette , mente hun imidlertid , at mad +og drikke kun til en vis grad var nødvendig , samt +at især store , tykke stykker smørrebrød med øst eller +kød , vare de allerværste anstødsstene . Denne omstændighed +ville ganske sikkert have beredt mig mange +bekymringer , dersom ikke Caroline havde haft +andre , og hendes modsatte , anskuelser , hvilket bevirkede , +at jeg , trods de tynde skiver franskbrød , det +enkelte hønselår , og de små portioner suppe , +hvormed jomfruen troede , ' at pligterne mod min +mave vare fyldestgjorte , blev rund , rødmusset og +buttet . +„ Mærkværdigt er det , Caroline “ , sagde hun +en dag , da denne , hvilket stedse var tilfældet , når +ingen fremmede vare tilstede , sad inde i stuen , beskæftiget +med håndarbejde . „ Ja , mærkværdigt er +det , hvorledes vor lille Peter — Peter “ , gentog +hun , „ er i grunden et uskønt navn , det minder om +intetsomhelsf stort eller skønt , det har , om jeg +så må sige det , ingen fortid , og den vellyd , den +blide , harmoniske musik , der ved mange navne +så dejligt smelter sammen med de væsener , som +bærer dem . “ + +„ Ja , men det er et rigtig godt dansk navn , +jomfru “ , bemærkede carøline , „ og Peter den +store , om hvem jeg engang har læst , og som nok +ikke var til at kimse af , kan nok meddele navnet +både saft og kraft . “ +„ Han var en rå , vild og despotisk tyran , +carøline “ , svarede jomfruen misbilligende , „ der +manglede alle ridderlighedens høje dyder , og hvem +jeg mindst af alle kunne ønske , at vor Peter i nogen som helst +retning skulle komme til at ligne . Han var +dernæst en Russer , og afgiver således intet bevis +for , at Peter er et dansk navn . “ +„ Ja , så er det en anden sag , jomfru , men +så er der f . Eks . Peter Skjødt , om hvem der er +skrevet en vise , som går så dejligt . “ +„ Og netop på grund af den vise , kunne jeg +ønske at forandre barnets navn “ , afbrød jomfruen +hende . “ „ Jeg vil imidlertid intetsomhelst foretage i +den retning ; thi vel er jeg overbevist om , at barnet +ikke fra først af har båret dette navn ; men ikkedestomindre +kunne det dog give anledning til at han +blev genfunden , det kunne blive den tråd i hans +barndoms labyrintt , der førte ham tilbage i sørgende +og længselsfuldt ventende forældres arme . +„ Da tror jeg rigtignok , jomfru , at det var bedst +for ham , om tråden blev rykket over med et ryk , +og at han f . Eks . blev kaldet Ole ; thi jeg tror +rigtignok , når sandheden skal frem , at skulle hans +forældre blive nødsagede til at tage ham igen , + +nu , efter at de vel er blevne af med ham , så +blev det ham , der blev den sørgende og længselsfulde . +„ Du er , Caroline , som jeg så ofte har sagt +dig , en sund og kraftig natur , og med dine stærke +dine formår du tydeligt at se , hvor jeg med +mine briller knap kan skelne ; men jeg er i besiddelse +af et andet syn , hvormed jeg seer dybere i tingenes +natur end du . Hjertets følelser og dets stærke +ahnelser siger os ofte ting , som den stærkeste forstand +ikke formår at udgrunde og det skarpeste blik +ikke at gennemskue ; men disse ahnelser , disse følelser , +dette åndens profetiske blik , alt dette opnås +kun gennem studiet af værker , hvor vort hele væsen +luttres i omgang med store og ædle ånder . Til +opnåelsen af dette , har du imidlertid ikke lejlighed . +Dit lod i livet er blevet et andet , og din gerning +tillader dig ikke af tænke meget og dybt . “ +„ Nej , thi så er jeg bange , af groben ville +svies eller suppen køge over . Men på grund heraf , +jomfru “ , vedblev Caroline eftertænksomt , „ var +det måske ikke så galt , om en mand havde lov +fil af tage to koner . En nemlig , som kunne være +den store og ædle ånd , ved hvilken hans væsen +blev luttret , og en anden , som kunne lave hans +mad , og holde pjalterne sammen om ham . Jomfruen +ville nok ellers have talt om noget , der var +mærkværdigt ved Peter . “ +„ Nu , ja , det er sandt “ , svarede jomfruen , der + +med en misbilligende hovedrysten havde hørt på +Carolines bemærkning . „ Jeg finder nemlig , af det +er i hvi grad mærkværdigt hos dette barn , samt +dernæst et slående bevis for mine anskuelser , af ihvorvel +han ikke spiser meget , af ihvorvel det kvantum føde , +han behøver , i ingen henseende kan måle sig med +de qvantiter , som jeg , fil min gru , har set andre +børn tage til sig , så blomstrer dog hans kinder af +sandhedens rødme , så vokser han dog frem i kraft +og fylde , som et bevis for , at åndens føde også +kan være legemets . “ +„ Ja , jomfru “ , svarede Caroline med et så +troværdigt ansigt , at jeg blev ganske forbavset . „ Enhver +som her ville sige andet eller søge at bevise det modsatte , +ville efter min mening gøre en blodig synd +mod Peter . Jeg siger derfor , at det , hvad jomfruen +der siger , er ligeså sandt og rigtigt , som det , jomfruen +sagde om hjertets følelser og stærke ahnelser . +Jeg formår desværre ikkke altid straks at fatte , hvad +jomfruen mener ; men når jeg først har grundet lidt +over det , så bliver det mig gerne ligeså klart , som +vandet over havets bund . “ +„ Det var heller ikke at forlange , Caroline “ , +svarede jomfruen mildt , „ og jeg bærer derfor med +glæde over med mange af dine undertiden lidt løjerlige +bemærkninger . “ +Ihvorvel nu jomfru kold var af den fulde og +faste overbevisning , at ånden og legemet vare to +hinanden yderst fjendtlige magter , hvoraf den ene + +absolut måtte betvinges og spæges , for at den +anden kunne komme til sin fulde udvikling , så beviste +hun dog med hensyn til mig , og det just ikke +altid til min største glæde , at hun langtfra troede , +at det dermed var nok . Af den grund anvendte hun +en stor del af dagen til at give mig undervisning , +hvorved hun udviste en tålmodighed og udholdenhed , +der så meget mere måtte vække beundring , når +man så hen til den store Stapel af Lafontaines , +vulpius og spies ' s værker , der lå på hendes +bord , og efter hvis gennemlæsning hun tørstede . +Jeg må imidldrtid , uden at rose mig selv , tilstå , +at jeg også gjorde mig al mulig umage , således , +at jeg efter nogen tids øvelse havde bragt det så vidt , +at jeg med pattos formåede at læse hele +capitler af hine forfattere højt for hende , idet jeg +snart , som hun havde lært mig , lod min stemme +lyde kraftig og stærk , ved de effektfulde steder , snart +mild , blød og vibrende ved de rørende . Ved flige +lejligheder bragte imidlertid Caroline mig ofte i den +allerstørste forlegenhed , idet hun nemlig , når det +dybtgribende , og min stemmes skælven var på +det højeste , blev så betagen , at hun ganske højrød +gemte sit ansigt i tørklædet , medens stølen , hvorpå +hun sad og gulvet med , rystede af hendes tilbagetrængte +latter . For mig mig var det dog derved +en stor trøst , af jomfruen troede , det var gråd , +idet jeg nemlig , benyttende dette motiv , hastig kunne + +forlade stuen , når jeg sølte mig smitttet af Carolines +lystighed . +Tiden gik imidlertid hen , og da jomfruen nu +troede , af jeg var moden til af kunne modtage en +lærdere og mere omfattende undervisning , så begyndte +hun af se sig om efter en lærer til mig . Al +benytte skolen på Frederiksværk kunne der ikke være +tale om ; thi vel indrømmede jomfru kold , af jeg +til en vis grad havde godt af omgangen med mine +jevnlige ; men på den anden side måtte , som hun +mente , enhver give hende ret i , af der i hin skole +på ingen måde herflede den høibjertede ridderlighed +og de fine sæder blandt drengene , hvilken hun ville +skulle indpodes mig , da disse tværtimod meget ofte +sloges på en højst ucavaleermæssig måde på +gaden , idet de spændte ben for hverandre , kradsede +hinanden i ansigtet , eller , når lejlighed gaves , sendte +denne eller hin et råddent æble i nakken . Ja , +det var endogså gået så vidt , af krudtmesterens +ældste søn i kåd overmod en aften havde sendt +en raket ned i vort lysthus , hvor jomfruen og +Caroline sagde og drak the , og hvor den spruttende +og gnistrende for omkring , således , at Caroline , +der dog var i besiddelse af stærke nerver , i sin +forfærdelse væltede theebordet og jomfruen besvimede . +Om skolen kunne der således ikke være tale , +derimod rettede min beskytterindes tanke sig straks +på byens tolder , hvilken titel dengang byens + +eneste toldembedsmand førte . Han hed Emanuel , +eller , som han i stolt bevidsthed af , at nedstamme +fra Frankrig , kaldte sig , Charles Emanuele , og +havde i fin tid været lieutenant ved landeværnet . +Han stod i stor anseelse hos jomfruen , ikke just på +grund af hans udvortes egenskaber ; thi i stedet for at +være høj , kraftig og bredskuldret , med et ansigt , på +hvilket krigersk alvor og høje dyder udtrykte sig , +hvilket hos hende måtte være uadskilleligt med en +kriger , så var han temmelig kort og tyk , med et +rundt , rødmusset og intetsigende ansigt ; men han +forstod med smuk takt og en vidunderlig bøielighed +at gå ind på hendes anskuelser og ideer . Han +sværmede meget for Napoleon , den store kejser , som +han kaldte ham . Med et liv og en bevægelighed , +der henrev både mig og jomfruen , fortalte han om +slagene ; han skildrede larmen , forvirringen og +rædselen så livagtig , som skete det før vore øjne , +og på samme tid viste han . hvorledes den commanderende +med ophøjet ro , uanfegtet af kanonernes +torden og kuglernes susen , af kampens larm og +de døendes skrig , sad stille , tavs og grublende på +sin hest , ledende det hele kun ved enkelte vink , hvorigennem +geniets kraft lyste . Han havde selv den +meest brændende lyst til at gå i fransk tjeneste , +før , som han beskedent bemærkede , at forsøge på at +gengive sit navn dets gamle glans , og før med +sit gode sværd , igennem en hæderlig kamp , at vinde +en marskalsstav eller dø . Hans pligt som tolder + +bandt ham imidlertid til Frederiksværk ; han Havde +svoret kongen sin ed og den ville han ikke bryde ; +men fluide engang , og når han sagde dette , da lyste +hans øjne og hans stemme klang kraftig og fuld , +skulle engang fjenden overskride det elskede Danmarks +grændser , da skulle hverken generaltolddirectoratet +eller commercecollegiet , hverken ed eller pligt holde +ham tilbage , da ville han styrte sig i kampen og +føre sit folk til Sejer . Dernæst forstod han mesterligt +at påpege alle skønhederne og det dybe i de +romaner , der stedse fandtes på jomfruens bord , +idet tillige hans dom om disse stedse stemmede overens +med hendes . Om hint nu var sand overstrømmende +begejstring og dette hans hjertes og hans +forstands fulde mening , vare spørgsmål , som det +aldrig faldt mig ind af opkaste ; kun må jeg , sandheden +tro , bemærke , af jomfruen var ligeså rig , +som raisonabel , og dette sidste , især mod dem , der +forstod af vinde hende , samt dernæst , af en stor +del af toldvæsenets toldvæsener , dengang som nu , +måtte undgjækde for deres mosters sygdom . +Hvad der imidlertid til en vis grad confunderede +Caroline og mig , var iagttagelsen af , af jo mere +lieutenant Emanuel ved sine hyppige besøg hos os +nød af de lækkre retter og den fine vin , der blev +ham buden , jo mere veltalende blev han , hvilket syntes +af bevise , af god og rigelig legemlig føde dog ikke +var så grumme fladelig for ånden , som jomfruen +antog , ligesom også Caroline for mig ofte udtalte + +fin forbavselse over , af jomfruen ikke , da hun dog +holdt så meget af løjtnanten , satte denne på smal +kost for derved end ydermere af vise ham sin +kærlighed . +Efter lange og vidtløftige diliberationer blev det +besluttet , af han skulle anmodes om , mod et rigeligt +honorar , at blive min lærer , hvilket jomfruen anså +før nogenlunde at være den største lykke , som +kunne vederfares mig . +„ Det er ikke alene før hans kundskabers skyld “ , +sagde hun til Caroline kort før lieufenanten ventedes , +før at træffe den fornødne aftale , „ thi de er +store og omfattende . Han er ikke alene hjemme i de +levende sprog , men også i de døde . “ +„ Vor herre bevares ! “ udbrød Caroline , „ det +er jo både til at blive angst og bange før . Jeg +troede , at byens tolder skulle holde sin næse derfra +og lade præsterne om sligt . “ +„ Du misforstår mig , Caroline “ , sagde +jomfruen mildt , men dog med et ganske lille anstrøg +af den ringeagt , før hvilken et bedre viden ikke kan +værge sig lige overfor bornerthed . „ Ja , du misforstår +mig . Jeg talte ikke om de døde , men derimod +om de døde sprog , hvormed menes de sprog , +der taltes af store og mægtige folkestammer , som nu +ikke længere eksisterer . “ +„ Ja , når de ikke eksisterer mere , så behøver +man da ikke at være bange før , at blive misforstået + +af dem , jomfru ; thi efter min mening er det temmeligt +ligegyldigt , hvilket sprog man taler til en dsd +mand/ ' +„ Talen er ikke derom , Caroline “ , sagde hun , +trækkende utålmodig på skulderen . „ Talen er om +derved af lære deres store og udødelige værker af +kende , deres ophøjede , geniale tanker og vise lærdomme . “ +„ Hvad det angår , så har jeg altid været +øverbeviist om , af der ikke gaves større og ubødeligere +værker , end de af spies og Lafontaine , som jomfruen +studerer i ; thi klogere og lærdere end jomfruen +er , tror jeg ikke , der gives nogen på hele Sjælland . “ +„ Det var tydeligt , af jomfruen følte sig en +lille smule trykket ved denne roes ; men ikke destomindre +tilkastede hun dog Caroline et taknemligt +blik . +„ Det er nu ikke alene lieutenantens store lærdom “ , +vedblev hun , „ hvoraf Peter kan profitere , +men det er også hans fine , elegante væsen , hans +ophøjede , humane tænkemåde , samt dernæst også +de øvrige store og overordentlige egenskaber , hvoraf +han er i besiddelse , og som sikkerlig ville have gjort +ham til en af statens mest fremragende mænd , dersom +omstændighederne havde føjet sig . “ +„ Ligesom tilfældet ville have været med denne +Joseph , hvorom Peter taler “ , svarede Caroline +i en hjertelig og anerkendende tone . + +„ Om ioseph skal jeg ikke dømme , han sidder +nu i slaveriet . “ +„ Så han er dømt nok , mener jomfruen “ , afbrød +Caroline hende . +„ Jeg mener , Caroline “ , sagde jomfruen med +højhed og indignation , „ at det ville være ligeså +enfoldigt som uoverlagt , at sammenligne hin person +med lieutenant < le Saint Emanuele , som hans +virkelige navn lyder , ihvorvel jeg indrømmer , at +der ved denne ioseph er noget mystisk og uforklarligt . “ +„ Han kunne godt være bleven amtmand eller +skoleholder “ , bemærkede jeg beskedent . +„ Se , det er da tydetigt nok “ , sagde Caroline . +„ Nu kommer det kun an på , af hvilken grund +han hellere valgte at gå i fattighuset , og lieutenant +Emmanuel med sit geni , hellere valgte at blive +en ringe tolder i Frederiksværk , end en af de første +mænd i staten . “ +„ Det valgte han af den grund , at han blev +gjort flammelig uret af sine foresatte “ , sagde jomfruen +i en lidt højere tone end sædvanlig , der vidnede +om , hvor krænket hun følte sig . „ Det valgte han , +som en følge af , at højere vedkommende følte sig +generede af hans overlegne ånd og dygtighed , og +derfor trådte ham på nakken , samt gjorde alt for +at få ham af vejen , for ikke at fordunkles af +ham , eller for hans skyld at blive tilsidesat . “ +„ Ja , hårdt er det sandelig , jomsrue , at lade + +sig træde ihjel af gæs “ , svarede Caroline indrømmende +og alvorsfuld , „ og jeg fortænker ingenlunde +lieutenanten i , at han til sidst sorgfuld og hjerteklemt +opgav ævret , og hellere trak sig tilbage i dunkelheden ; +men jomfru “ , vedblev hun i en troskyldig og +hjertelig tone , „ således er det dog virkelig også +gået den stakkels Joseph , rigtignok på en vis +måde . i en højere grad . “ +„ Ja , det kom bare af et brev , jomfru kold , +som posten ikke besørgede rigtig “ , bemærkede jeg , „ det +har han selv fortalt mig , og et sådant uheld har +måske også løjtnanten haft . “ +„ Du ved ikke , hvad du siger , min gode dreng , +og Caroline heller ikke . I tale hver for sig , som +i have forstand og erfaring til . Eders mening er +sikkerlig god ; men der hører stundom tålmodighed +til at høre derpå . “ +Her blev hun afbrudt ved , at løjtnanten +trådte ind , hvorpå Caroline forlod stuen . +“ Votro servitour , lladoinoisotlo “ , begyndte han +idet han bukkede dybt med et udtryk af dyb ærbødighed +og hjertelig hengivenhed , “ ooininont vous , porte +vous ? “ +“ le vous rouroroi , tres dien “ , svarede hun med +et lykleligt smil , idet hun kastede et blik fuldt af +beskeden selvbevidsthed på mig , der lyttede fil , fuld +af forundring , med åben mund . +„ Ja , lille Peter “ , vedblev løjtnanten med en +fornøjet latter , idet han vendte sig fil mig , „ det er + +nok malebarisk for dig endnu , kan jeg se på dit +ansigt ; men det skal læres tilligemed meget andet , +og jeg skulle have taget meget fejl , dersom det ikke vil +falde dig ligeså let at lære det , som det for mig +vil blive en fornøjelse , at lære dig det . Ja , +sandelig “ , vedblev han fil jomfruen , „ der er et udtryk +i det barns ansigt , som tyder på noget mere +end almindeligt . “ +„ Det har jeg stedse sagt , hr. Lieutenant , og +det glæder mig hjerteligt , at høre det bekræftet af en +mand som dem . “ +„ Det må de ikke sige , højstærede jomfru kold . +Jeg er ret og flet tolder , og har som sådan , sikkerlig +ikke ret til at gøre prætenstoner . Det pund , +Vorherre har givet mig , og som måske kunne +have været anvendt i højere interesser , det anser +jeg det nu for min pligt at anvende i min lille +virkekreds . “ +„ Det er smukt , med resignation at bøje sig under +skæbnens villie “ , svarede jomfruen deltagende ; +„ men det er ophøjet , når man er i besiddelse af +eminente åndskræfter , ikke at kede s og trættes ved små +og trivielle sysler . “ +„ Hjertet har sine kampe , jomfru kold , og +ofte er disse hårdere og mere ødelæggende , end de , +der udstrides på valpladsen ; men en mandig villie +må kunne beherske , selv de heftigste lidenskaber og +den mest brændende attrå , og med en sådan formår +man at føle sig lykkelig , selv som tolder i + +Frederiksværk . Jeg behøver ikke at sige dem , jomfru +kold , som er i besiddelse af et så rigt hjerte og +en så klar forstand , at livet overalt , selv i den +goldeste ørken , har sine skønheder og tillokkelser , +når vi kun vide , at leve i os selv , og ikke udenfor +os selv , og når vi da kun har fundet en eneste +sjæl , hvormed vi sympattisere . “ Ved disse ord +som han udtalte i en dyb og alvorlig tone , bukkede +han for hende , der venlig rakte ham hånden . +„ Dog “ , vedblev han muntrere , „ nu har jeg den +lille Peter , i ham vil jeg søge at forynges og genfødes , +hans lykke skal være min stolthed og glæde , +idet jeg efter endt hverv skal kunne sige fil mig selv , +den kundskabens fylde , de rige erfaringer og den +brændende kærlighed fil alt , hvad der er ædelt og +godt , hvoraf jeg muligvis er i besiddelse , det har +jeg ærlig og redeligt delt med min ven . “ Ved +disse ord lagde han sin hånd på mit hoved , +herved jeg næsten sank sammen i følelsen af hans +storhed og min ringhed . +„ Og såvel han , som jeg , skulle af hjertet være +dem taknemlige , hr. Lieutenant “ , sagde jomfruen . +„ Jeg har , som de ved , nedlagt kundskabens første +spire i hans unge sjæl , og jeg har med glæde set +den fæste rod og trives . “ +„ Nu , så skal jeg med flid og lyst stræbe hen +fil , at de frodigt vokse videre . Dog tror jeg , jomfru +kold , at det ville være godt , om jeg fik at vide , efter + +hvilket mål der skal strædes , jeg mener , hvilken livsstilling +de har tænkt dem at han skal vælge ? “ +„ Det er et vanskeligt , ja et meget vanskeligt +spørgsmål , og jeg kan forsikkere dem , at jeg har +tænkt så længe og så dybt derøver , at min sjæl +er bleven mat og træt . Ja , hr. Lieutenant æa Saint +linanuale “ , vedblev hun med et lidende udtryk , +„ jeg kan sige træt til døden . De ved jo “ , førtsatte +hun , idet hun med hånden strøg sig øver panden , +søm før at samle sig , „ at der øver Peters fødsel +hviler et slør , at der med hans første tilværelse er +førbundet nøget gådefuldt , søm det måske først +skal lykkes sene tider at øpklare . Jeg kalder ham +min , ja “ , vedblev hun lidt førvirret og rødmende , +„ jeg kalder ham min søn ; men vil der ikke komme +en dag , vil ikke et dieblik oprinde , da hans virkelige +møder , hende , der med glædestårer så hans første +smil og hørte hans uskyldige lallen , vil banke på +min dør , og med alvørets og møderkærlighedens +umiskendelige røst sige : giv mig min søn mage . “ +Ved disse ord lænede hun sig tilbage i stølen og +stirrede snart på løjtnanten , snart på mig , med +et så spørgende blik , at jeg følte mig øverbeviist øm , +at hun ventede på svar . +„ Måske bliver hun da bange “ , sagde jeg derfør +berøligende , „ når de taler til hende , søm de talte +til pølitibetjent Olsen . “ +Lieutenanten satte et underligt ansigt øp ved +disse ord , og så hastig ud af vinduet . Jomfruen + +syntes derimod ikke at skænke dem videre opmærksomhed , +thi hun vedblev : +„ Hvad skal jeg da svare , hvorledes skal jeg gøre +rede og rigtighed for det hverv skæbnen har lagt +i min hånd . Hvortil skal jeg have opdraget ham , +for at jeg med fuld fortrøstning , med stolthed og +glæde kan sige : se her er han . Eksisterede der endnu +en kraftig , djerv og jernklædt ridderstand , da ville +jeg anbringe ham som page , for at han derefter , som +væbner , kunne tilkæmpe sig de gyldne sporer . Nu +derimod er der kun to veje nemlig den studerende . “ +„ Student ! “ udbrød løjtnanten . „ Nej , så +ondt det gør mig , deri kan jeg ikke være af deres +mening , tror de at en moder af nogenlunde god +byrd , endsige en sand fornem dame , kunne med +henrykkelse trykke en fortabt og genfunden søn i +sine arme , når hun i ham fandt en bleg , tør , krumbøjet +og starblind pedant , et menneske , som havde +læst saft og kraft ud af sig , og som ikke bestod af +andet end skind , ben og latinske gloser . Ja , +jomfru kold , jeg siger dem , en student er et +menneske , der har anvendt halvdelen af sit liv på +at indsamle uanvendlige og upraktiske kundskaber , og +som nu anvender den anden halvdel på ordkløveri , +opfindelsen af spidsfindige talemåder , samt +på at harcelere , latterliggøre og fortrædige destingverede +og meriterede folk . “ +„ De dommer strengt , men måske retfærdigt , +min kære æe kalot liolmuala , og jeg kan desværre + +ikke give dem uret i deres påstand , thi jeg har +netop fornylig følt mig i højeste grad krænket og +såret i mine bedste følelser , ved at høre den unge +student from derovre , med hensynsløs , ja jeg +kunne næsten sige det , råhed gøre sig lystig over et +af de dejligste og mest rørende steder i „ Familien +von halden . “ +„ Så , øgså dem har han vovet at såre “ , udbrød +lieutenanten med indignation . „ Dog jeg skal +ikke sige andet , end at han er ung , jomfru kold , +ja meget ung . “ +„ Den anden vej , der altså her kan være tale +om “ , vedblev hun , „ er den militære . Til det resultat +er også jeg kommen , thi der gives næppe nogen +anden , som et barn af Peters sandsynlige ekstraktion +med anstand kan betræde . “ +„ Således må en dame tale , thi kvinden , +den sande ædle kvinde må elske tapperheden , det +friske , frejdige mod , som går i døden med foragt , +og det lette muntre sind , der med samme glæede +styrter sig i kampens larm , som i den hvirvlende +Dands . Ja , Peter “ , vedblev han til mig . „ Du +spidser Oren og lytter , og jeg kan se på dit ansigt , +at du vil lytte med begejstring , og at dit +hjerte vil banke højt i stormende lyst , når du +hører paukernes og trompeternes klang og kanonernes +torden . “ +„ Og jeg er overbevist om “ , sagde jomfruen +med et anerkendende smil , „ at det med en sådan + +rigdom af hjerte og følelse vil lykkes hr. Løjtnanten +at indpode ethvert barn , selv et mindre begavet +end Peter , den samme glæde ved , stolthed +af og kærlighed til det ædle krigerhåndværk . Må +jeg så bede dem tage tiltakke “ , vedblev hun og +pegede på det dækkede bord . +Idet nu løjtnanten gjorde det veldækkede bord +al ære , ja så megen , at det vel næsten ville have +vakt en grønlænders højeste sympatti og medfølelse , +så skete det dog med så megen tale , og +med så megen respekt for jomfruens sine følelse +og æsttetiske skræk for materielle fødemidler , at hun , +som jeg tror , ikke så eller mærkede , hvorledes +kyllingerne forsvandt og viinflasfen tømtes . Imellem +hans korte og meget kraftige angreb på retterne og +vinen , underholdt han hende nemlig med de mest +levende og maleriske beskrivelser af de slag og sejre , +der på den tid leveredes og vandtes af Napoleon +og de franske armeer . Alt som stegen forsvandt og +flasken tømtes tiltog hans begejstring ; snart gengav +han med en dyb følelses hele styrke , idet højhed +og ro ttronede på hans pande , Napoleons opflammende +og gribende taler til armeen , således +at jomfruens kinder glødede og hendes øjne strålede , +idet der sikkert kun manglede meget lidt i , at +hun var brudt ud i soldaternes jublende viva +l ' ernperaur , snart gengav han kanonernes torden +og kuglernes piben med et sådan liv , at jeg ved +hans barske mine og drønende bum , bum , sank helt + +sammen og nær var krøben under bordet , og snart +skildrede han jublen og glæden ved de seierrige soldaters +hjemkomst , når de efter mange Års savn +og lidelser atter favnedes af deres elskede , idet han +derpå med mild og vemodig stemme omtalte dem , +hvis blod vædede valpladsen , og som nu hvilede i +fred efter kampens bulder , og efter at have sundet +en misundelsesværdig død i kampen , for det stolte +Frankrig og for kejseren . +I mellemrummene mellem disse åndrige og +poetiske samtaler , var det mere jordiske med hensyn +fil min skolegang bleven afgjort og bestemt , og +endnu førenb han gik blev dag og time aftalt . +Der var to ting ved dette arrangement , som +ikke gjorde mig så lidt benovet og beklemt , og som +bevirkede , at jeg nu langtfra nød mine extramåltider +hos Caroline med den ro og velbehagelighed , som +ellers var tilfældet . For det første indså jeg ikke , +hvorledes det skulle blive mig muligt at rumme den +umådelige masse af kundskaber , som han havde +lovet jomfruen at meddele mig . På sine fingre +havde han opregnet en uendelig masse af discipliner , +hvis navn alene var nok fil at gøre mig ør i +hovedet og konfus , og dem fluide jeg nu , som han +havde sagt , trænge ind i lige til deres kærne , hvis +gødhed da ville fylde mig med vellyst ; men hvad +der var det allerværste , og hvad der næsten bragte +mig til fortvivlelse , det var tanken om hans udtalelse , +at han ikke ville flippe mig , før jeg var ligeså + +kundskabsrig , ligeså øvet i alle ridderlige kunster , +kort sagt , før jeg var ligeså stor som ham , der , +efter hvad jeg havde hørt af jomfruen og selv erfaret , +forekom mig at være indbegrebet af al storhed , +dyd og lærdom . +Den anden omstændighed , som bidrøg så meget +til at gøre mig betænkelig , var et råd Caroline +havde givet mig , da hun hørte , at jeg nu fluide +undervises af løjtnanten . Hun bad mig nemlig +på det indstændigste , at vogte mig før at blive en +nar ; thi ihvorvel hun af mange grunde nok fluide +vogte sig før at påstå , at løjtnanten var en +sådan , så havde hun dog en begrundet ahnelse om , +at jeg tenderede stærkt til at blive det , i hvilken henseende +lieutenantens selskab og indflydelse på mig +efter hendes mening , ikke just kunne siges at være +ufarlig . +Det sande og rigtige i , hvad en filosophisk +skomagerdreng engang skal have sagt , da han skulle +have prygl , nemlig , af tilberedelserne vare det værste +derved , viste sig imidlertid også ved denne lejlighed +; thi efter i nogen tid af have nydt lieutenantens +undervisning , havde jeg lært og grundigt fattet , af +det af gå tilbunds i videnskaberne flet ikke var ensbetydende +med af drukne , i det mindste svømmede han +og jeg lystigt ovenpå , og tilbragte vor tid på den +meest behagelige og underholdende måde . +I førstningen tog han rigtignok sagen fra en +mere alvorlig side , og viste sig som en streng , + +grundig , men tillige faderlig og kærligsinbet lærer ; +men lidt efter lidt blev sløret ham for besværligt , +og alt efter som jeg i hans øjne mødnedes til af +kunne tåle synet af den fulde , smilende sandhed , +løftede han fligen højere og højere . +Så sirlig og pæn han var , med skinnende hvidt +linned , blanke støvler og vel friseret hanekam , når +han aflagde visit hos jomfru kold , ligeså megen , +og efter min mening retfærdig ringeagt , viste han +for det udvortes i sit hjem . Hans slåbrok , af +storblomstret , uldent tøj , var stedse foran glindsende +og blank og temmelig rigelig besat med små rester +af Velling , spinat eller andre retter , som han +havde nydt til middag , og som gav den en ejendommelig +blandet og ahnelselsfuld lugt , der stedse +lod mig beholde den bordskuffe i fattighuset , hvor +smør , brød , sild , ost , og andre fødevarer opbevaredes , +i frifl minde . Skjortelinningen , der stak +frem under de brede opslag , var sædvanlig af samme +farve som Josephs , når Else med mildt alvor +foreholdt ham , at han i tre uger ikke havde taget +rent linned på , og hans blonde , temmelig stride +hår , lå glat og fladt på hans hoved , idet hist +og her et blødt , fint dun vuggede sig på spidserne . +Under undervisningen lå han ialmindelighed på +sofaen , rygende af sin pibe , ved hvilken han da +som oftest , efter en ikke alt for lang tids forløb , faldt +isøvn ; det vil da sige , når ikke hans egne eller mine +fortællinger holdt ham vågen . Han holdt nemlig + +meget af , som han sagde , at divertere ånden , for +at denne ikke skulle fløves ved studiet , og frem for +alt holdt han af at give sin fantasie teilen , og +derved ligesom tage regres for skuffelser , modgang +og anden molest , som han havde haft i livet . +» Vi ville tale om andre ting , Peter “ , sagde +han derfor , når han standsede ved et eller andet +problem , enten i frygt for at opløsningen deraf +skulle bebyrde min hjerne alt for meget eller i bevidstheden +om , at hans egne kræfter ikke strakte til . +„ Ja , lad os tale om andre ting , jeg tør nemlig ikke +proppe for meget i dit hoved på engang , af frygt +for , at det skal springe i luften med et bedøvende +knald , ligesom det for nogen tid sfete med krudttårnet +derude . “ +„ Så synes jeg , hr. Lieutenant , at let var +bedst , flet intet at proppe i det ; thi et lille fut +kunne allerede være galt nok . “ +„ Du kan i visse måder have ret , og jeg kan +godt forstå din ængstelighed , enhver er sig naturligvis +selv nærmest , imidlertid kan du berolige dig +med , at du ikke i så henseende er udsat for nogen +stor fare , hverken fra din egen eller fra min side . +Det var iøvrigt “ vedblev han , „ en delikat vin din +tante “ , således havde nemlig jomfru kold ønsket , +at jeg skulle kalde hende , „ sendte mig . Har hun +meget af den slags i kælderen . “ +„ Ja der ligger grumme mange flasker , har jeg +set ; men jeg har aldrig smagt noget deraf , for + +Caroline siger : at når man drikker vin , så +bliver man et svin , men når man drikker vand , +så mister man ikke sin forstand . “ +„ Ja , Peter , sligt siges , skal jeg sige dig , +ofte kun for de velklingende rims skyld , idet man +nemlig for disses skyld , hvilke jo er det vigtigste +ved et Vers , undertiden seer sig i den nødvendighed , +at sige noget ganske andet , end man egentlig ville +have sagt . Jeg tror nu iøvrigt ikke , at den gode +Caroline knækker halsen på sin madmoders viinslasker , +ligeså lidt , som jeg tror , at hun bliver til +det i rimet omtalte dyr , ved engang imellem at +drikke et pænt glas til sin mad ; thi var det tilfældel , +ja , Peter , hun må nu se så standhaftig +og uskyldig ud , wm tænkes kan , så tør jeg nok sige , +at hun for længe siden var løben om på fire sigende : +nkuk , il auf . En velsignelse må det iøvrigt være +at være så rig , som din tante , og så , som hun , +at uddele milde gaver , der modtages af taknemlige +hjerter . “ +„ Men Joseph uddelte også mange gaver , +både til mig og Else , og han var dog flet ikke +rig “ , svarede jeg tvivlende . +„ Jo , Peter , han var det unegtelig på en +måde ; men rigtignok på en måde , der bragte +ham i slaveriet , et sted , hvilket jeg ikke uden bitterhed +skal tilføje , som mangen rig af verden hædret +og anset mand , nu skulle kalde sit hjem , dersom +han ikke havde været klogere end Joseph . Men “ , + +vedblev han , idet han lagde sig tilrette på sofaen , +„ tænk dig nu , når der nu kom et meget stort og +tykt brev til mig , på hvis postmærke jeg kunne se , +at det var fra Ostindien . Du ved nok , det land +hvor , som jeg ved geografien lærte dig , nabobberne +boe , og hvor man kan erhverve en lack rupier ligeså +let , som man her erhverver , for eksempel , et par +ridebukser eller en lammesteg . Ahnelsesfuld , skælvende +af håb og tvivl og med bankende hjerte åbner +jeg brevet , og efter at jeg med mine , af dyb , indre +bevægelse , tårefyldte dine , hvilke jeg ofte under +læsningen må terre , har gjort mig bekendt med +indholdet , så seer jeg , at jeg efter en langtude beslægtet +af mig , et menneske , om hvis tilværelse jeg +aldrig har drømt , har arvet en million , ja lad os +sige tyve millioner lack siccarupier , hvilke nemlig +ere de bedste . Svimlende og idet alt løber rundt +før mig , læner jeg mig tilbage på sofapuden +holdende brevet i min rystende hånd , medens du , +ligesom nu , sidder med åben mund og opspilede +øjne og gloer på mig . “ Ved disse ord klemte jeg +min mund fast i og så hastig til den anden side . +„ Efter at jeg imidlertid har fattet mig , og med +jernvillie tilkæmpet mig den fornødne sindsro , så +putter jeg brevet i lommen og rejser straks med ageposten , +ja , det er sandt , ageposten går ikke før på +søndag , nu så tager jeg ekstravogn , og med et +udtryk af høj ro og selvbeherskelse , kører jeg ned +ad gaden , hvor folk forundrede stirrer efter mig . + +du har imidlertid i bevidstheden om , at kaldet som +din læerer , uden alt for stort savn og smerte fra +min side nu må opgives , samlet dine bsger sammen . +Dog nej “ , vedblev han nied et udtryk af selvbevidsthed +og resignation , „ jeg har forinden sagt dig , +at jeg i følelsen af dyb taknemlighed og opofrende +venskab før din tante , vil vedblive at være din +lærer . Ikkedestomindre går du dog ned ad gaden , +med en forvirret og hemmelighedsfuld mine . “ +„ Som dengang jeg tænkte på af frelse Joseph +fra af være en varulv ! “ udbrød jeg uvilkårlig , idet +jeg med spændt opmærksomhed lyttede til , hvad +han sagde . +„ Nu ja , når du ikke har nogen til situationen +mere passende lignelse , så lad gå . De mest forunderlige +rygter er imidlertid komne i omløb . +Nogle sige , af jeg af kongen er kaldet til af være +øverstbefalende for armeen ; andre påstå , af jeg +er bleven statholder i Norge , samt ophøjet i adelstanden +under navn af Ulrik , Frederik Gyldenløve ; +men alle spørge dig , der dog ikke siger et ord , ikke +engang til din tante , eller til Caroline , kun kaster +du dig grædende i deres arme . “ +„ Til Caroline tror jeg dog , af jeg kommer +til af sige det “ , mente jeg lidt ængstelig , „ thi hun +siger , af det lader alt for vigtigdumt , når en laban , +som jeg , vil have hemmeligheder . “ +„ Så kan du også sige det , det er jo også +ligeså barnligt som smukt , af du udøser dit fulde + +hjerte . Jeg kommer nu til København , hvor jeg +straks henvender mig til en høiesteretsadvocat , der +naturligvis godt forstår engelsk , denne antager beredvilligt +sagen , dreven af ren og ubesmittet menneskekærlighed , +og uden mindste hensyn til fordelen . +Snart er alt i fuld gang , og da vind og vejr på +en vidunderlig måde føjer sig , så ligger efter en +næsten utrolig kort tid , hvilken jeg har til tilbragt i +den frygteligste spænding , tre umådelige store skibe +ved toldboden i København , ladet med alle mine +rigdomme . Snart efter begynder et overordentligt +liv og virksomhed herude ; på en dejlig plet ved +skov og sø , lader jeg nemlig et stort slot bygge . +Ved foden af de høje , brede og snehvide marmortrapper , +som fører op til portalen , hvile to kolossale +løver af cararisk marmor , hver på sin side , og +imellem hvis poter to store våbenskjolde er anbragte ; +på hver afsats er anbragt mægtige vaser af porpfyr , +jaspis og serpentin , hvorfra de herligste , tropiske +vækster udbrede en balsamisk vellugt , på samme tid +som de fryde øjet med deres farvepragt . Gulvene +i slottets høje , rummelige sale , er belagte med +det fineste mosaik . Væggene er beklædte med glindsende +silketapeter , store , aldeles fejlfrie spejle og svære +sølv- og guldgirandoler , fra hvis tusinder af vokslys +om aftenerne et blændende lys udbreder sig , og +foran vinduerne hænge folderige , tykke Gardiner af +ægte silkefløil besatte med svære fryndser af ægte +guld . I spisestuen er stedse dækket store borde nied + +de mest udsøgte retter , hvoriblandt gåseleverpostej , +østers og ål i gele aldrig mangler , ligeså lidt +som de fineste vine , og overalt stå tjenere , iførte +pragtfulde , guldbroderede livreer . “ +„ Ja “ , udbrød jeg ivrig , „ med røde kjoler og +blå silkestrømper . “ +„ Synes du , Peter “ , vedblev han bifaldende . +„ Nu , ja , med røde kjoler og blå strømper . Med +dette livre vil det imidlertid dog have sine vanskeligheder , +da den røde farve udelukkende er forbeholdt +de kongelige herskaber . Dog “ , vedblev han idet hans +ansigt opklaredes , „ som en følge af min uhyre rigdom , +har jeg gjort mine rettigheder gjeldende i +Frankrig , og den store kejser har anerkendt mig som +fransf adelsmand og Chevalier cte Saint lmannale , +og da nu vor konge af visse hensyn , gør alt +muligt for at vinde kejseren , så udnævner han mig +til dansk rigsfyrste af — — — “ +„ Af Overby “ , supplerede jeg , da det lod til , +at han ikke i en hast kunne finde et passende navn , +„ eller “ , vedblev jeg , da han ikke svarede , men +endnu stedse stirrede grundende frem for sig , „ måske af +Smørumnedre “ , en by der lå i nærheden . +„ Å snak “ , udbrød han fortrydelig . „ Dansk , +kan navnet ikke være , det lyder alt for flaut og enfoldigt . +Nej , nu har jeg det , af rosenlohe-meerheim +und der lasa , hvorved hans . Majestæt tillige giver +mig tilladelse til af føre rødt livre . +Hvad nu min stilling i toldfaget angår , så + +striber jeg naturligvis straks til commercecollegiet , +som i fjor afslog min ansøgning om et lån , og forlanger +i en stolt , ringeagtende og hånlig tone min +afsfed øjeblikkelig , idet jeg beder de gode herrer om +af dele den mig tilkommende pension imellem sig . +Dernæst lader jeg købmand b rend sirup , skomager +lund og stræder Hansen komme for mig , +og idet jeg med et foragteligt blik tilkaster dem deres +penge , beder jeg dem om nu af rejse ad — , jeg +mener “ , rettede han sig , „ pålægger jeg dem ' , aldrig +mere af komme for mine dine . “ +„ Det vil vist gøre Brend sirup meget ondt , +for tante siger , af han er en rigtig god mand “ , bemærkede +jeg med deltagelse . +„ Med din tante er det en anden sag , Peter , +ligeoverfor en fyldt pengepung , vise alle mennesker +sig i det bedste lys , den grove bliver blid og mild , +den hårdnakkede blød og bøjelig , og den påståelige +siger ja og amen til alt med mild og beskeden +stemme . For din tante “ , vedblev han , „ er nytår +en glædesdag , for mig er den en sorgens , helliget +de sig uophørlig påtrængende erindringer om en +svunden tid . Imidlertid har du , Peter , over +hvis fødsel der hviler et hemmelighedsfuldt slør , +hvis tidligste barndom er en gåde , til hvis løsning +dog enkelte , betydningsfulde momenter hentyde , +gjort en tur med din tante til København . Med +hende går du på en smuk , mild , solbeflinnet morgen +og spadserer i bredgaden ; da kommer en elegant + +ekvipage kørende , forspændt med fire ravnsorte heste +og med tjener og jæger med vaiende fjer . Inveni +sidder en ikke alt for gammel dame indhyllet i silke +og peltsværk ; hendes ansigtsfarve er fin og hvid , +som forårets Lilie , på hendes høje , hvælvede pande +har sorgens tunge sky lejret sig , og i hendes store +sjælfulde og ganste himmelblå øjne , boer et udtryk +af dyb smerte , savn og længsel . Idet nu vognen +langsomt bevæger sig fremad , falder hendes bedrøvede +blik på dig . Pludselig udstøder hun et højt , hjertefljærende +skrig , idet hun tillige næsten afmægtig +synker tilbage i vognen , medens store tårer rulle +ned over hendes kinder , hvilke hun dog har sjælestyrke +nok til at aftørre med sit fine kammerdugslommetørklæde , +for at de ej skulle plette det kostbare +silketøj ; derpå hæver hun sig atter , befaler kusken +i en imponerende tone at holde , og nu , nu udstrækker +hun sine arme imod dig , og med en stemme , der +fljælver i den højeste salighed , udbryder hun : min +søn , min Peter ! “ +Her standsede løjtnanten og betragtede mig +med et lykkeligt smil . +„ Men “ , sagde jeg , hvis fantasie trolig havde +fulgt hans på dens flugt , „ hvoraf ved hun , at jeg +hedder Peter ? Jomfru kold mener nemlig , at +dette er bleven mig tillagt i fattighuset . “ +„ Det ved hun vel ikke med nogen afgjort vished ; +men den samme dybe , ahnelsessulde følelse , som +har sagt hende , at du er hendes søn , har også + +tilhvidsket hende dit navn . Det oplyses nu snart , at +hun er din ligitime moder , hvorimod der med hensyn +til din fader , kun gøres en stum hentydning , +ved et smertefuldt og foragteligt blik . Din tante +og du selv stige nu ind i vognen , der køres til et +pragtfuldt palais i Overgaden over vandet . Her +bliver du på en fkånsom og hensynsfuld måde +gjort bekendt med , at din moder er den rige +marquise af la koelltz-lsqvalin , hvilket rigtignok er +et svært navn at udtale , men som du dog snart +vænner dig til . +Nogen tid efter på en stille , mørk aften i +August måned , er der stor fest på mit nye slot . +Alle vinduer i dette er oplyste og indenfor ses et +udsøgt selskab af herrer og damer , strålende af +guld og ædelstene , at bevæge sig . De brede fløjdøre +ud til slotspladsen er åbnede , og medens +indenfor disse i den høje , rummelige entre fra flere +store lysekroner et hav af lys udbreder sig over den +nærmeste del af marmortrappen , skinner slotspladsen +i et rødligt , feagtigt skin , frembragt ved +tusinde af begfakler . Mit i slotsdøren , omgiven af +kavalerer og tjenere , står jeg selv , forventningsfuld +stirrende ud over pladsen . Da kommer en ekvipage +hastig kørende , betydningsfuld hæver jeg hånden , +og nu intoneres en brusende musik , hvorpå jeg +hastig iler ned ad trapperne og flutter dig i mine +arme . Ja , Peter , dig er det nemlig , som er +kommen i ekvipagen og til din ære afholdes den + +store fest , hvortil naturligvis Brendstrup aldeles +ikke er indbuden . “ +Til denne og lignende fremstillinger , han formåede +nemlig af variere ttemaet i det uendelige , +lyttede jeg stedse med den mest spændte opmærksomhed , +imedens jeg af mit eget rigeligt supplerede , +hvad der syntes mig af mangle . Det var derfor +intet under , af mit hele sind var så opfyldt deraf , +af jeg en dag på gaden , var lige ved af springe +ind i karetten til grevinde Plessen , hvis dine +netop faldt på mig . En kammerat reddede mig +imidlertid fra den lidt løjerlige situation , jeg derved +ville være bragt i , idet han nemlig i den tanke , af +jeg ville løbe over gaden foran hestene , greb mig i +armen og holdt mig tilbage . Med Caroline havde +jeg også på grund af disse tanker og forestillinger +offe min nød ; thi omendskønt jeg vel vogtede mig +for af indvie hende eller nogen i , på hvilken måde +lieutenanten og jeg underholdt os med hinanden , samt +hvilke kuriøse og aparte forhandlinger , der udfyldte +vor tid , så må hun dog have væeret listig nok , til +af kigge os i papirerne , og flere gange gjorde hun +den bemærkning , af jeg kunne have godt af af få +en spand koldt vand over hovedet , hvilket , som hun +beroliget mente , vel verden ikke ville undlade af give +mig , når jeg først kom lidt næermere i berørelse +med den . +Dette var nu den ene side af lieutenantens +måde af berige og vække min ånd på ; den anden + +var af langt større og mere dybtgående virkning , idet +jomfru kold , efter af han havde begyndt af anvende +den , først rigtig fik øjnene op for , hvor usigelig meget +jeg profiterede af hans undervisning , medens han +også selv på samme tid fik overbevisningen i +hænde om , hvor overordentlig og splendid jomfruens +taknemlighed kunne være ; thi rigtignok var det ideale +ham fil stor trøst og husvalelse ; men på den anden +side havde han også et klart blik for det reale , +der vel egentlig betragtet , dog tilsiost er det , som +fylder i lommen og skaffer os de nydelser , som selv +den mest afholdende filosofus længselsfuldt sukkende +steler fil , og en slig var løjtnanten langt fra . +Det var , som jeg har antydet , først efter af +vi vare blevne nøjere bekendt med hinanden , og +efter , af han antog mig for moden nok fil af indvies +i , hvad han kaldte det selskabelige livs frimureri , +at han løftede sløret og viste mig skjelmen . +„ Hvad vil lærdom sige ? “ spurgte han mig en +dag , efter at jeg havde opremset ti fransfe spørgsmål +med svar , hvilken eksercits vi øvede hver dag , +og som var den måde , hvorpå jeg skulle lære +Franst . „ Ja , hvad vil lærdom sige ? “ +„ Det er “ , svarede jeg , efter at jeg i nogen tid +med dybsindig mine havde grundet over svaret , +„ det er , når man kan sige Balles lærebog op i et +køre træk fra ende til anden . “ +Ved denne , med kæk overbevisning fremsatte +påstand , brast min lærer ud i en så hjertelig + +latter , at den lød vidt omkring ; thi hvad der end +ellers kunne siges om ham , så er det dog vist , at +hans latter var så sand og naturlig , at den +måtte stemme enhver , som hørte den , til glæede . +„ Den måde , hvorpå du lavede dig ril at +svare , Peter “ , sagde han endelig , „ dit tænksomme +blik og din rynkede pande , lød mig et øjeblik håbe , +at du forstod , hvor jeg ville hen ; men dit svar +bragte mig grumme snart ud af illusionen . +„ Seer du , Peter , lærdom består i besiddelsen +af nøglen til gåden , hvilken dog idelig og +idelig viser sig at være for lille . “ +„ Men når den er for lille “ , svarede jeg , „ og +således altså ikke kan lukke op , så er den jo til +ingen nytte . “ . +„ Død og pine ! “ udbrød hin , „ det er dristig talt , +og , hvad der er endnu værre , der er nogen sandhed +deri . Som en følge af begge disse grunde ville +verden aldrig tilgive dig en flig yttring , men give +dig et spark , så at du hovedkulds fløj ud af +selskabet . Vogt derfor din mund . Da du nu ved mit +spørgsmål antog en dybsindig mine og tøvede med +svaret , så var der , som sagt , et øjeblik , jeg troede , +at du var kommen efter hemmeligheden . Når nu , +som du ganske rigtig bemærkede , nøglen ikke kan +lukke låsen op , så er ganske vist dens nytte i høj +grad tvivlsom , og da det dernæst koster en utrolig +flid , anstrengelse og opofrelse at få fingre i +denne tvivlsomme nogle , så kan jeg ikke råde dig + +til at forsøge derpå , da det ganfle vist vil svække din +mave og forringe din appetit , hvilket er to store +og sørgelige onder . Verden har nu imidlertid engang +en afgjort respekt for enhver , der er i besiddelse +af nøglen , eller med andre ord , for enhver , +der har drukket af kundskabens væld ; men da denne +drik , især i førstningen , er grumme besk og bitter , +og til alle tider meget svær af få ned , samt da +dernæst , som sagt , dens nytte er tvivlsom , ligesom +den ganfle afgjort er fladelig for fordøjelsen , så , +når man , hvilket er nødvendigt , vil bevare sin +respekt og anseelse , er der ingen anden udvej , +end af -- -- -- -- -- “ +„ Knytte hånden “ , afbrød jeg ham , „ og lade , +som om man har nøglen deri . “ +„ Ganfle rigtig , Peter , og jeg kunne næsten omfavne +dig af glæde over et svar , der overbeviser +mig om , af min undervisning ikke har været spildt . +Ja , Peter , du skal ikke alene knytte hånden med +en meget sigende mine , men du skal også lukke +munden med et endnu hemmelighedsfuldere udtryk . +At gøre dette rigtigt på behørig tid og sted , samt +dernæst ved passende lejlighed , af komme med noget +aldeles uforståeligt og forvirrende , det er den kunst , +som enhver cavaleer må lære , og som også uden +altfor stort besvær lader sig lære . “ +„ Men , hr. Lieutenant “ , indvendte jeg betænkelig , +„ når det nu ved en uforsigtighed fra vedkommendes +side opdages , af hånden er ligeså tom , som + +ordene , så kunne man dog komme i en flammelig +forlegenhed . “ +„ Omtrent som den , hvori din ven , Joseph +kom , da du påviste den røverhule , hvortil han +havde gjort sit hjerte . Dermed har det imidlertid +langtfra så stor nød , som det kunne synes , når +man kun bare seer sine folk an , lægger mærke til , +hvad selskab man er i , og under ingensomhelst omstændighed +sætter Peters , eller en anden medlidende +sjæls hjerte i fristelse , ved af bilde ham ind , af +man er en ulykkelig varulv . “ +„ De mener , af man skal vogte sig for af gå +så vidt , af man opvækker folks lyst til af undersøge +sagen nærmere . Joseph havde derfor måske også +ret , når han mente , af jeg ville bringe det +grumme vidt i verden ved af tie og lade andre tale , +vedat lytte opmærksomt til , med en mine , som nærede +jeg den dybeste overbevisning om den talendes +visdom , samt dernæst ved af sige ja og amen +til alt . “ +„ Ved gud “ , udbrød han , „ din ven har der talt +så sandt og rigtigt , af jeg må forbavses over , af +han med en sådan livsphilosophie endte så tragisk . +Man seer det imidlertid ikke så ganske sjældent , af +flige coryphæers tale er betydelig klogere end deres +handling . Ret havde han , som sagt , imidlertid , kun +kan der gøres den bemærkning , af når man siger +ja og amen , eller giver folk ret i alt , da må +det ske lidt tøvende , idet man efter en lille , pæn og + +beskeden modstand pludselig lader sig overbevise , med +udtrykket af , af være bleven overvældet af den andens +storhed , hvilket nemlig forhøjer effekten , idet det +tillige giver hin sejrens palmer ihænde , under +skyggen af hvilke han da i almindelighed kan vikles +om en finger . Når nu denne leveregel anvendes +på ens overordnede og foresatte , og det jeg sagde , +på ens ligemænd , så vil det ene harmonere smukt +med det andet , og bringe ys til gladelig af svømme +øvenpå . “ +„ Men om det også i nogen tid går godt , +så er dog vist kunsten , af undgå af få en sådan +dukkert , af man drukner derved , meget svær af +lære , især når man kommer i lag med så næsvise +personer , søm student from , om hvem tante talte “ , +indvendte jeg tvivlende . +„ En så uforskammet og kjæphøi personage træffer +man heller ikke hver dag og det ærgrer mig bittert , +at jeg indlod mig med ham “ , udbrød løjtnanten i +en så forbitret tone , at jeg følte mig overbevist +om , at han havde været dybere i vandet end ønskeligt +var . „ Det være sig imidlertid søm det vil , så meget +er afgjort “ , vedblev han , „ at det , at være lærd , i +besiddelse af dybe kundskaber , eller de vises sten , +søm man kalder det , er noget vås og ikke andet end +fantomer , hvilket er let at bevise . Ptolomæus , for +eksempel , blev anset for et vidunder af lærdom og +kundskaber , og hans system for at være så velbegrundet +og dybt tænkt , at det ikke kunne anfegtes , + +og nu , Peter , nu leer man af hans lærdom ' og visdom +og gør sig lystig over hans system . De værker , +man har af plinius over geographie , fysik og +naturhistorie blev på hin tid anset for det +ypperste , søm gaves , og nu regner man det ikke for +stort bedre end galimattias . Cæsar blev anset for +sin tids største feltherre , og med sin hær erobrede +han Frankrig , England , Tyskland og mange andre +lande , og nu , Peter , nu må en militair som jeg , +en officier , der har gennemgået akademiet og +exerceerflolen , smile ad hans dispositioner og hele +krigsførelse , i bevidstheden om , at vi med et par +compagnier af landeværnet ville kunne adsplitte og +tilintetgøre hele hans magt , blot på grund af , at +hans hele kunst var børneleg imod vor . “ +„ Og så på grund af deres større talent og +tapperhed “ , indvendte jeg med et beundrende blik +på løjtnanten . +„ Nu ' , Peter , det ville vi lade stå ved sit +værd “ , svarede han beskedent , idet han venlig nikkede +til mig . „ Jeg siger kun , jeg frygter ham ikke . Men +du seer nu , at hvad der var hvidt i går , det er sort +i dag , hvad der var lærdom i fjor , det er dankundighed +iår , og hvad der engang ansås for et indbegreb +af al visdom , det anses nu for et indbegreb af al +dårskab . Hvor er nu begyndelsen , og hvor er +enden , og hvor længe er der til , at vor tids store , +til hvem vi beundrende se op , svinde ind til pyngnceer , + +idet man til hin tid med et ringeagtende smil +seer ned til det , som vi beundrede hos dem . Du seer +nu , hvor latterligt og lidet lønnende det ville være , +at studere sig bleg og mager og virkelig for alvor at +stræbe efter at tømme visdommens væeld . Der er +derfor heller ingen , som gør det ; men enhver striber +kun efter at stikke verden blår i dinene , og jo +bedre man forstår det , jo klogere er man . Det +hele beroer imidlertid på et frimureri , hvis +hemmeligheder man vel må vogte sig for at åbenbare +for de uindviede . En tænksom mine , et indadvendt +blik , et træek på skulderen , et lille smil , +en gådefuld , uforståelig tale og ualmindelige , +fremmedklingende ord og talemåder , deri består +den største del af kunsten , hvilket , som du nok kan +indse , ikke er så grumme vanskelig at læere , og hvad +det øvrige angår , så kan du trøste dig med , at +det ikke er synderlig sværere . “ +Var det nu end muligt , at der en sjælden gang +kunne opstå en ganske lille tvivl i mig , om det berettigede +i lieutenantens anskuelser og meninger , +havde det end undertiden forekommet mig , at præsten , +byfogeden eller degnen , dog måtte være i besiddelse +af en anden Art kundskaber end de , hvorom min +lærer talte , så følte jeg mig nu så overbevist , at +ikke den . svageste tvivl blev tilbage i min sjæl , +medens jeg på samme tid vakte såvel jomfru +kolds som Carolines forbavselse og beundring +ved de små vink og hentydninger til en ophøjet + +lærdom , som jeg undertiden lod falde ; at dette +lykkedes mig ligeså godt med hensyn til mine øvrige +bekendte , derom tvivlede jeg ikke et oieblik , hvor +tvivlsomt det end iøvrigt kunne være . +3 . +Ligeoverfor os boede købmand Ole Nielsen +from , som der med store forgyldte bogstaver stod over +boutiksdøren . Stedet var et af de anseeligste i byen ; +thi vel bestod det kun af en etage , men denne var +så høj , at skal jeg regne efter de øvrige huse i byen , +så kunne der godt gøres to af den . Derncesf var +det førsynet med en meget bred frontespice , hvilket , +såvelsom den velvedligeholdte malning og afpudsning , +i høj grad bidrog til at give det anseelse . +Langs med gaden var plantet en række høje , flanke +popler , der dog vare så vel beskårne , at de ikke i +ringeste måde betoge udsigten ; men kun tjente til +at give stedet et mere landligt og hyggeligt præg , +hvilket forhøjedes af det lave , sirlige , blåmalede +stakit , hvormed det hele var omgivet . +Bagved huset , og umiddelbart op til dette , lå +en stor , med en mæengde frugttræer og buske beplantet +have , som endte sig ved foden af en dertil * +hørende , skovklædt bakke , op ad hvilken skyggefulde +gange og stier snoede sig , og fra hvis top åbnede + +sig en vid og dejlig udsigt ud over fjorden . Fra +vinduerne i dagligstuen , som på grund af , af +denne gik helt igennem huset , såvel vendte ud +mod gaden som mod haven , havde man ud over +denne et så livligt og forfriskende skue af de blomstrende +eller med frugter belæssede træer , til den +høje , lyse skov , hvormed baggrunden afsluttedes , af +jeg aldrig ved , af have set noget skønnere og mere +tiltalende . At der imidlertid gives , som det hedder i +en gammel vise , „ langt skønnere egne så vide på +jord “ , vil jeg ikke dermed benegte , kun har aldrig +noget , ihvor jeg end har færdedes , gjort et så dybt +og uudsletteligt indtryk på mig , som dette , og stedse +vendte sig mit blik med længsel og vemod tilbage +dertil . +Så velhavende en mand , from end var , og +så betydelig en handel , han end drev , så var hans +boutik dog så lille og uanseelig , at den sikkerlig ville +have vakt den dybeste ringeagt , selv hos den ubetydeligste +af nutidens købmænd . Til gaden havde +den aldeles ingen af de lokkende atributer , hvormed +ellers kundernes hjerter fristes , kun prangede , mærkeligt +nok , i et vindue til gården , hvor dog kun høns +og ænder færdedes , et ølglas , fyldt med lange , sorte +cigarer , forsynede med penneposer , samt dernæst en +kunstig sammensat krands af alenlange kridtpiber , +» såvel som et par karduser af det yndede blå- og +rødmands tobak , der dog vare så sammenfkrumpne +af tid og sol , at de sikkerlig ikke skulle opvække + +nogen tobaksrygers appetit . Hvorledes det nu var +muligt , trods det overordentlig snevre rum og den +mængde af kunder , som idelig trængte sig derinde , +at holde alt så ordentligt og akkurat , som tilfældet +var , var næsten en gåde , der kun kunne finde sin +løsning i den omstændighed , at ingen fremmede , men +ene og alene hr. From selv , samt hans kone , besørgede +alt . Uden rast eller ro blev de holdte i +ånde hele dagen , og næppe formåede de at få +så megen tid tilovers , som var nødvendig for at +spise i . Uden et øjeblik at tabe tålmodigheden , +eller lade sig forvirre af kundernes idelige og længselsfulde +råb om , snart at blive ekspederede , hørte de +med ro og venlighed , snart på det ene , og snart +på det andet af alt , hvad der blev dem fortalt , og +hvorom de blev spurgte tilråds af stedets småfolk +og fabrikarbeidere , hvis factotum , trøst og tilflugl +de vare . Med sand og inderlig deltagelse , +hvorom hendes milde blik og vemodige smil til fulde +vidnede , lyttede madam from til konernes +skildring af deres huslige sorger , og meget ofte +ledsagede en virksom , håndgribelig hjælp hendes +trøstefulde , opmuntrende ord . Var madam from +således den kvindelige del af befolkningens fortrolige , +så var hendes mand det ikke niindre for den +mandlige del , og af disse grunde , samt som en +følge af deres strenge redelighed var det nok også , +at næringen strømmede til dem , således , at de fra + +fattigdom og uden fremmed hjælp havde svunget sig +op til rigdom og velvære . +Når nu dagens møje og trængsel var forbi +og boutiksdørene lukkede , hvilket om vinteren stedse +sfete i mørkningen , og om sommeren , når kirkeklokken +ude i vinderød ringede syv , da man i hine +mere adstadige tider , ikke jagede efter fortjenesten til +langt ind i natten , så var dermed , som med et +slag , det materielle udelukket , og resten af tiden +tilbragtes med musik og læsning eller i de smukke +sommeraftener ude i haven , hvor da i almindelighed +flere af naboerne samledes , hidlokkede af +munterheden , der , som oftest , genlød derindefra . +Ihvorvel jeg ganske vist kunne prise mig lykkelig +ved det hjem , hvortil skæbnen havde ført mig , idet +jeg der havde det så godt , som noget barn kunne +ønske sig det , så stod dog hjemmet ovre hos froms +for mig som et utopien , som et for alle andre steder +uopnåeligt indbegreb af ! Velvære . Hyggelighed og +skønhed , og endnu , når jeg i mine tanker sætter +mig tilbage i hine længst forsvundne tider , kan jeg i +mit bryst søle som en genklang af den unævnelige +glæde , der greb mig , når jomfru kold tog sin +nyopsatte kappe og sit shavl frem af kommodestuffen , +for ledsaget af mig at gå derover . +I den rummelige dagligstue , hvor en mægtig +norsk kakkelovn , hvis øverste plade stedse var belagt +med potpouri , udbredte en hyggelig varme , herskede +et så gemytligt og fredeligt liv , at enhver , som + +trådte derind , måtte føle sig veltilmode . I sofaen +fik gerne jomfru kold plads ved siden af madam +from , der med sit stille venlige smil og hjertelige +godmodighed lyttede til jomfruens , ofte lidt højtravende +skildringer af dagens begivenheder , eller +af , hvad hun havde læst , medens hr. From selv , +rygende af en lang kridtpibe , sad i en magelig lænestol , +enten læsende i en Avis eller deltagende i +damernes smtale , eller også lyttende til den ældste +datters . Sang og spil , når denne havde sat sig til +claveret . Hendes bløde , klare , og lidt vemodige +stemme besad en vidunderlig tiltrækningskraft , og +selv jeg , tilligemed de to yngste af børnene , en dreng +og en pige i samme alder omtrent som jeg , der ved +et bord , i et hjørne af stuen , havde , som hr. +From sagde , vor egen menage , glemte vor leg og +passiar for at lytte til . Når den ældste søn , +Niels , ham , om hvem lieutenant Emanuel med +så megen indignation havde talt , der var student , +var hjemme , hvilket regelmæssig var tilfældet i ferien , +ledsagede han som oftest hendes sang med sin dybe , +malmfulde altstemme ; lidt efter lidt stemmede begge +de gamle i med , og når nu de fulde harmoniske +toner fyldte stuen , da var det for mig , som blev +jeg hensat i en anden verden , idet en unævnelig blid +og dejlig følelse gennemstrømmede mit hele væsen . +Undertiden tog Niels sin violin , som stedse hang over +claveret , og når de nu sammen spillede en menuet +eller en langsom Valls i en så opfordrende og livfuld + +takt , af vi ikke længere formåede af modsfåe , +men gav os til af danse i vor krog af stuen , så +hændte det sig ikke så ganfle sjældent , af hr. From +tog sin kone eller jomfru kold og dansede med . +Med et udtryk af den dybeste alvor og den høitiveligste +pænhed , hvorved hun truttede munden ud og +trak øjenbrynene højt op , svingede jomfruen sig i +den sirlige menuet , idet hun da , når hun ved af +svinge , skulle give sin cavaleer hånden , hævede denne +højt i vejret og lod den derefter falde langsomt og blødt +ned i hans . At det således hørte sig til , nærede +jeg så lidt tvivl om , af jeg af mit ganfle hjerte +beundrede min lille dame , der i et og alt , ja selv +hvad den truttede mund og de optrukne øjenbryn +angik , forstod af gøre det ligeså smukt , som jomfruen , +hvorved jeg dog bemærkede , af madam from +af og til havde ondt ved at tilbageholde et lille +smil . Når nu dansen var forbi , så måtte +jeg , hvor nødig jeg end ville , byde min dame armen +og ledsage hende til hendes plads , hvor hun da , idet +hun nejede dybt , med den alvorligste mine sagde : +„ Jeg takker fljønsomst for , den angeneme plaisir . “ +Marie , som hun hed , var i det hele en løjerlig +lille pige , og det var mig ikke altid så ganfle let , at +finde ud af , om hun mente det i alvor eller spøg , +hvorved jeg ofte kunne blive så forvirret og betuttet , +at jeg hverken vidste ud eller ind . Ved flige lejligheder +hjalp da gerne hendes ældste søster , Anna , +mig tilrette , idet hun beflyttende og godmodig førte + +mig på det rette spor . For hende havde vi iøvrigt +næsten ligeså stor respekt , som for madam from +selv . Dels bestyrede hun , der var en voksen pige , +næsten huset alene , som en følge af , at hendes +moder næsten altid var i boutikken , hvorved hun +havde Hals og hånd over de utallige ting , som +hendes yngre søskende og jeg havde brug for , til +vor leg , dels var der , trods hendes hjertensgodhed +og milde væsen , dog noget så fast og bestemt hos +hende , at det aldrig faldt os ind , at være hende +ulydig . ' Theodor , hendes yngste Broder og min +kammerat forsøgte rigtignok af og til derpå , men +det endtes da gerne med , at han grædende bad +hende om forladelse , hvilken da heller ikke var så +vanskelig at få . +Som en følge af den overordentlige tiltrækningskraft , +alt hos froms øvede på mig , blev jeg snart +en daglig gæst der i huset , og aldrig så snart havde +jeg nydt min daglige undervisning hos lieutenant +Emanuel , eller , hjulpet ham med at forkorte et +par ledige timer , før jeg begav mig derover , for i +fællesflab med Theodor og Marie , at anvende +resten af dagen på bedste måde . +Uagtet Theodor i førstningen flet ikke var tilbøjelig +til at gå ind på de ideer eller forestillinger , +hvoraf mit hoved var fuldt , men havde langt mere +lyst til at lege tagfat eller røver oppe i skoven , +så fik jeg ham dog lidt efter lidt til at gå ind derpå , +uden at han dog nogensinde blev så ivrig og fast deri , + +-som jeg . Hvad derimod Marie angik , så må jeg +tilstå , at det aldrig lykkedes mig at omvende hende , +ihvorvel hun dog undertiden af føielighed rettede sig +efter vore ønsker . Som en følge af , af jeg endnu +hidtil ikke havde været så heldig , af møde en ekvipage +med en svagelig dame i , der strakte armene ud imod +mig og råbte Peter , ligesålidt som postbudet ved +et tykt brev fra Ostindien , havde realiseret lieutenant +Emanuels fantasibilleder , var det svel , af +jeg , ked af den lange venten , begyndte af lade +mine hemmeligste tanker træde ud i en emaginær +virkelighed . +Dette var imidlertid langtfra nogen så ganske +iet sag , da for det første nemlig Theodor ikke +havde nydt lieutenant Emanuels frugtbringende +undervisning , og dernæst , fordi Marie alt for ofte +midt i den hende tildelte rolle gjorde nogle hølst +foruroligende og forvirrende sidespring . For nu af +skabe os en tilværelse , der nogenlunde stemmede +overens med mine forhåbninger og illusioner besluttede +vi , af Theodor i vort daglige samliv skulle +optræde som Danmarks riges admiral og jeg som . +Som rigets cantsler , medens Marie skulle være +dronningen eller kongen , alt eftersom det passede til +situationen . Da der nu imidlertid ved krudt- og +kanonværket på Frederiksværk var ansat en krudtmester +og en probeermester , som begge indtoge en +betydelig stilling i fabriksamfundet , . og om hvis +magt og betydning vi begge gjorde os de største + +forestillinger på grund af alt , hvad vi hørte af de +folk , som daglig kom i forms boutik , så påstod +Theodor , at vi til hine høje rigstiteler også skulle +føje disse værdigheder , således at Theodor blev +rigets admiral og første krudtmester , hvorimod jeg +blev rigets cantsler og første probeermester . Disse +temmelig overordentlige forøgelser af vore værdigheder +gav imidlertid Marie anledning til , til vor +store sorg , med bestemthed at påstå en lignende +forhøjelse af sin værdighed , og efter nogen modstand +bleve vi nødsagede til at indrømme hende , at der til +hendes titel af konge eller dronning skulle føjes , +samt øverste stålpolerer . Hvad nu mig personlig +angik , og jeg tør også nogenlunde påstå det samme +om Theodor , så afspejlede min høje stilling sig +snart i mine miner , manerer , gang og hele væsen , +og når vi gik sammen , hvad enten dette nu var i +haven eller på gaden , så var det stedse med et alvor , +en ro og ustadighed , der ikke kunne andet end vække +folks opmærksomhed , så meget mere som vor samtale +ialmindelighed drejede sig om rigets anliggender , +som , for eksempel , om det ikke var i hele landets og +særlig i handelens interesse , om alle drenge over +tolv år fik tilladelse fil af ryge tobak aldeles +offentlig , såvel på gaden som i stuen , samt dernæst +fil alle tider og rigeligt blev forsynede med +svesker , eller om det ikke kunne være fil både for +os , og fil stor skade for Sverig , om der blev støbt +en kanon af en så umanerlig og uhyre størrelse , + +af den , når den blev opstillet på Vinderup bakke , +kunne beskyde og ødelægge Stokholm . Herved var +der imidlertid den ubehagelige omstændighed , af et +duehus , som jomfru kold nylig havde forceret mig +og ladet opstille i gården , netop kom fil af stå +lige i skudlinien , hvilket vi efter nøjagtige undersøgelser +havde overbevist os om , og af hvilken grund +jeg , ihvorvel jeg meget godt indså det praktiske i +forflaget , protesterede heftigt derimod , idet jeg dog +var klog nok fil højtidelig af forsikre , af jeg med +glæde ville ofre duehuset på fædrelandets altar , +men kun frygtede , af kuglen ved i Sverig , af sfode +på et bjerg , skulle springe samme vej tilbage , som +den var kommen , og således ødelægge Frederiksværk +istedetfor Stokholm . +Ved flige diliberationer , under hvilke vi enten +sade i et lysthus i haven eller vandrede om med +afmålte skridt , anstandsfuld holdning og dybsindige +miner , støttende os fil lange stokke , var det desværre +ikke altid at Theodor formåede at blive i rollen , +og således hændte det sig engang , at han , medens +vi under de alvorligste undersøgelser , hvorved jeg iscrr +var ivrig , gik forbi et kirsebæertrcr , hvor karlen var +oppe for at plukke , fog dennes rummelige træsko og +store hat , som stod nedenunder , på , hvorpå han +slabende på hine og med denne nede på næsen , +fortsatte forhandlingerne , hvad der i høj grad ærgrede +og confunderede mig . Også Marie bidrog , som +sagt , ofte til at forstyrre illusionen , og det undertiden + +på en for mig højst ømfindlig måde . I +mangel på et andet ttema , forhandlede vi således +engang i rigsrådet Christopher rosenkrants ' s bekendte +proces . Ifølge sin berettigelse var Marie +Christian den fjerde , hendes dukke Christen Juels +enke , Theodor Christopher rosenkrants , og jeg , +som rigets cantsler , den der foredrog sagen og +overrakte hans majestæt det omtvistede dokument , +hyortil jeg benyttede et blad papir , som jeg fandt +ved pakkjelderen . Effer at have grundet over dokumentet +og undersøgt det på den bekendte måde , +erklærede hun med høje værdighed , at da der på +doeumentet stod en skinnende rød hane med lyseblåt +næb , hvorunder der var trykket : „ Bønnelykkes +tobaksfabrik i Fredericia “ , hvilket tilstrækkelig beviste +dets herkomst , samt da der dernæst var en historisk +vished for af bønnelykkes tobaksfabrik , trods dets +wlde , dog stammede fra en langt yngre periode end +Chrisfians den fjerdes tid , så måtte doeumentet +være falsk . Hun påstod dernæst , med en for mig i +høj grad fornærmende bestemthed , af mine hænder +vare smudsige , og mine negle sorte ; -da dette nu var +ligeså uværdigt for rigets cantsler , som det var +upassende af vise sig således i dameselskab , så +dømte hun mig til af lide den straf , der egentlig +tilkom hr . Chistopher rosenkrants , som blev srikjendt +på grund af , af hans hænder vare rene . For nu +af befries fra den store tort af blive hæengt , så jeg , +der kort i forvejen havde været ivrig beskæftiget med + +af røde i jorden efter en muldvarp , mig nødsaget +til af vaske mine hænder ; men da nu sagen skulle +foredrages på ny , så tillod Christopher rosenkrants +sig , af fremstille sig atter iført karlens umådelige +træflo og store hat , samt med hans meerflumspibe +i munden , hvilket til min store fortrydelse og harme +Marie fandt så morsomt , af hun tog ham under +armen og spadserede under latter og lystighed om +med ham i haven , medens jeg fornærmet og knurrende +fulgte bagefter , hvilket , som Marie sagde , på ingen +måde gjorde det mindre komisk . +Trods disse hårde prøvelser , som Marie så +ofte beredte mig , og trods Theodors vaklen og +ustadighed , der hvert øjeblik bragte ham til at glemme +sig selv , således at illusionen fløj op , jeg kunne +næsten sige , med et knald , så rokkede dette dog ingensinde +min lyst til at vedblive . Tvertimod jo ældre +jeg blev , jo længere jeg nød Emanuels undervisning , +og jo mere jeg fordybede mig i den læsning , +hvoraf jomfru kolds bibliottek frembød en +sådan rigdom , jo fastere og grundigere indlevede jeg +mig i en verden , som kun havde lidt at bestille med +den , hvori jeg levede . Øver mit hele væsen , var +der kommen en værdighed og alvor , en grandessa , +som jeg aldrig aflagde , selv ikke der , hvor situationen +på ingen måde tillod mig at blive i min rolle , +som rigets cantsler . +Hvad nu end den øvrige verden sagde herom , +og af mine kammeraters bemærkninger samt de + +voxnes blik og smil , havde jeg ikke så ganske +sjeldent lejlighed til at gøre bitre erfaringer , så +er det dog vist , at jeg dag for dag steg højere i +jomfru kolds bevågenhed . Mine sirlige , astadige +manerer , mit alvorsfulde væsen og tankefulde blik , +hvilket alt sammen tilhørte cantsleren , antog hun for +af være en følge af mit studium hos lieutenant +emannel og et bevis for , af jeg idelig og altid +grundede over de krigsvidenskabelige problemer , som +der forhandledes , ligesom hun også deri så den +ægte , sande , honnette ambition , der , som hun endnu +bestandig var overbevist om , var mig medfødt . +Caroline tillod sig rigtignok undertiden af være af +en anden mening , og ytrede ofte , af når sandheden +skulle frem , så så hun mig langt hellere slås og +bokses med de andre drenge , selv om følgen blev +af jeg kom hjem med forrevne klæder og skrabet +næse , end hun så mig stile omkring , som en kat , +med et ålehoved og med et ansigt , der så ud som +den bare mavepine og bedrøvelse . +Som jeg , der tog en rigtignok temmelig eiendømmelig +regres , i anledning af de fejlslagne forhåbninger , +om af blive reklameret af en rig og +fornem moder , således begyndte nok også lieutenant +emannel i den senere tid for alvor af tænke på +erstatning for de udeblevne rige ladninger fra Ostindien . +Havde han nemlig hidtil i sit forhold til +jomfru kold været i høj grad ridderlig og +opmærksom , samt havde han dernæst , med en smuk , + +og af hende , til fulde anerkendt bøielighed , forstået +at gå ind på hendes meninger og anfluelser , så +var der nu i den senere tid noget så ømt , så +drømmende og sværmerisk i hans hele væsen , når +han befandt sig sammen med hende , al det selv var +mig påfaldende , der dog havde nok at bestille med +mig selv , idet nemlig Marie fuldstændig , og Theodor +tildeels , havde opsagt mig huldskab og troskab . Hun +påstod nemlig , at vi nu blev for gamle til at leve +i en sådan tomhed , og han viste daglig mere og +mere lyst , til enten at spille langbolt eller til at +veje og måle i boutiken , og derved fuldstændig træde +illusionen under fødder , hvilket selvfølgelig skaffede +mig mange sorger og skuffelser , hvorved jeg blev +endnu mere udeltagende med hensyn til , hvad der +foregik om mig . Jkkedesfomindre var dog lieutenantens +kærlighedsfulde og smægtende væsen , når +han var sammen med jomfruen , mig påfaldende , +af hvilken grund jeg formoder , at branden må +have været meget betydelig . Næsten hver dag , når +jeg gik fra ham , bragte jeg en stor bouqvet hjem +med mig til hende , ja endogså af og til et på +fint vilainpapir sirlig skrevet digt , hvorover han +med egen hånd havde malet en rose , en green +med forglemmigejer eller et rødt brændende hjerte , +hvilket min beskytterinde stedse modtog med et udtryk +af dyb følelse , hvori vemod og glæde parrede sig . +„ Jeg gad dog vide , Peter “ , sagde Caroline +en aften fil mig , medens jeg sad i al hemmelighed + +og spiste på et flakket otteskillings surbrød med +smør og ost , for dog ikke aldeles af gå op i det +ideelle , „ jeg gad dog vide , hvad løjtnanten har til +hensigt med alle de blomster , han sender jomfruen ? +Nu har hun to kommodeskuffer propfulde ; men jeg +sagde hende også forleden , af vi kom til af have dem +ind i bagerovnen engang , når vi har bagt , for af +så dem eftertørrede , for af de ikke skal fylde huset +med stank og muggenhed . “ +„ Jeg tænker “ , svarede jeg , „ de skulle være til +kryderposer . Tante har jo ofte gigt i hovedet , især +om vinteren . “ +„ De kunne måske være nyttige nok dertil , +Peter , kun er jeg bange for , af hun forinden får +gigt i hjertet deraf ; jeg synes af jeg allerede kan +bemærke nogle ildevarslende trækninger . “ +„ Dersom det er tilfældet , Caroline , så vil +det vistnok gøre løjtnanten meget ondt ; thi jeg +er overbevist om , at han gør det i den bedste +mening . “ +„ Tror du det , Peter , ja man er altid grumme +godmodig , når man har noget at bide på . Hans +mening er iøvrigt sikkerlig god nok , det vil da sige , +hvad hans egen person angår . “ +„ Da kan jeg virkelig ikke forstå , hvad godt +der kan flyde af for ham , at tante får gigt i +hjertet . “ +„ Io , Peter , når , som det efter hvad man +siger , stedse skal være tilfældet , ingen kan eurere + +hende uden ham , så havde han spillet gående , +som fanden sagde , va han havde liremanden på +ryggen . “ +„ Men det er jv nvget snak , Caroline ; han +er jo tvlder og ikke doktor . “ +„ Ja , men netop den slags folk har en forskrækkelig +lyst fil at stikke hånden i andres poser , +især når de tro , at deri findes forbudne varer , og +sådan måtte man isandhed kalde det , når det , jeg +mener , endnu i hendes alder skulle findes hos jomfruen . +Men , det siger jeg , Peter “ , vedblev hun , idet +hun , som hun plejede når hun blev ivrig , slog +knips , „ mærker jeg , at han spekulerer på mere end +jomfruens vin og gode mad , så river jeg næsen +af ham . “ +„ Ja , så kan du være overbevist om , at han +bliver himmeldesperat “ , udbrød jeg r høj grad +indigneret . „ Jeg kan iøvrigt ikke forstå , hvad det +kan flade dig , at han sender hende blomster ; thi at +hun skulle få ondt i hjertet deraf , det må du +rigtig forlade mig Caroline , det er nvget snak . “ +„ Ja så dumt har du talt engang , og det +synes mig kunne være nok for ærens skyld . Du +skulle iøvrigt “ , vedblev hun , „ tage dig i agt for at +anstille dig enfoldigere end Vorherre har skabt dig , +jeg mener for folkesnaks skyld ; thi at . Du ikke +skulle vide , hvad jeg sigter til , det må du ikke bilde +mig ind , og så vil jeg sige dig , at det er en farlig + +sag at gå andre folks ærinder , når disse ikke er +honnette . “ +„ Honnette siger du Caroline ! Ja da vil jeg +dog fortælle dig , at hver gang jeg bringer tante +blomsterne , så seer hun langt mildere og venligere +ud end ellers , og når hun har fået dem , så seer +hun længe på dem og lugter til dem , og jeg har +endøgså engang set , at hun har kysset en stor +tulipan , som sad midt i bouqvetten ; men det ville +hun bestemt ikke have gjort , dersom det ikke havde +været smukt og honnet af løjtnanten at sende dem , +seer du det , Caroline . “ +„ Jo jeg både seer og hører det ; men jeg +mærker tillige , at det nok ikke båder synderligt at +tale med dig om den sag . Løjerligt er det imidlertid “ , +vedblev hun efter kort tids betænkning , „ at +du , som har læst så meget i de tårefulde og bespændende +romaner , inde hos jomfruen , ikke endnu +ved , hvad det betyder , når en monsieur sender en +dame blomster , og hun seer tankefuld på dem , +eller , hvad mere er , endøgså kysser dem . “ +„ Jo det ved jeg meget godt , Caroline , thi +blomsterne er et tegn på ren og hellig kærlighed , +som den uskyldige og sørgende pige bærer ved sit +hjerte til sin død ; men det har jo ikke noget hermed +at bestille ; thi for det første går tante jo +ikke i hvid kjole med bar Hals , og krøller ned ad +nakken som Ludmilla , og dernæst har du jo selv + +sagt , af det her på Sjælland flet ikke går sådanne +til , som der , hvor Lafontaine har hjemme . “ +„ Ja det har jeg rigtig nok , Peter “ , svarede +hun ; „ men jeg begynder nu til min ærgrelse af tro , +af vi har lært ham kunsten af . “ +Her blev vi afbrudte ved , af jomfruen kaldte +på mig , for af pynte mig , da vi nemlig skulle i +selskab hos froms i anledning af købmandens +fødselsdag . Da jeg var færdig hermed , og ligesom +vi skulle til af gå , kom løjtnanten for af ledsage +os . Aldrig syntes mig af have set en sådan pragt , +som den , han ved denne lejlighed udfoldede , og jeg +kunne ikke et øjeblik få øienene fra ham , medens +han konverserede jomfruen . Hans lyse , mellemblå +kjole , hvis spidse skjoder næsten rakte ned til +støvleskafterne , og hvis krave , som en skjerm stod +op i højde med hans isse , var forsynet med to +Rader store strålende knapper ; fra hans åbne +vest , der var af rødt fløjl , brusede et mægtigt med +kniplinger besat kalvekryds frem , der dog holdtes i +skranker af en glimrende portraitmedaillon ; fra +tvende uhrlommer , der vare anbragte hver på sin +side af hans embonpoint , hængte to lange med +klirrende bandelokker forsynede uhrkjæder ned på +hans gule courterois benklæder , der sagde snevert +om hans velskabte ben og endte i et par med stive , +gule kraver forsynede støvler . +„ Min kære jomfruekold “ , sagde han bukkende +dybt og på en mandig militairisk måde slående + +hælene sammen , idet han med et så ømt og langt +blik , af jeg begyndte af ahne , hvad Caroline havde +ment , overrakte hende den . efter min beregning , +hundrede og halvtredssindstyvende bouqvet . „ Jomfru +kold , må jeg overrække det skønnes og ædles +præstinde et offer af Floras børn . “ +„ Jeg takker dem hr. eta 8aint Emanuele “ , +sagde hun med blid og sagte stemme , idet hun rakte +ham sin hånd , som han ærbødig kyssede , „ og modtager +fromhedens og uskyldighedens sindbillede af +tapperhedens djerve hånd . “ +„ Jeg tror mademoiselle kold “ , svarede han +læggende hånden på hjertet , „ af de kan føje +troflabens til ; thi jeg kan forsikre dem , af med +undtagelse af en eneste alt overvejende følelse , som +mit hjerte rummer , er denne den stærkeste . Nu , +Peter “ , vedblev han til mig , idet han med et suk +synlig kæmpede for at genvinde sin fatning og ligevægt . +„ Du din tantes håb og glæde og min +stolthed , du , ja jeg kan sige det , du led imellem +tvende sjæle , hvorledes , jeg mener , hvorledes har du +det ? “ tilføjede han hastig . +„ 8ur mon bonnenr , tieø bien mon lieutenant “ , +svarede jeg , hastig samlende lidt af det franske , jeg +havde lært . +„ Jsandhed smukt og militairt svaret ! “ udbrød +hin , betragtende jomfruen med et til beundring +opfordrende blik . +„ Jeg indrømmer det med hjertelig glæde , min + +kære hr. Lientenant “ , svarede hun rækkende ham +hånden , hvilken han atter trykkede til sine læber , +„ og når jeg betænker den kundskabsfylde , de har +bibragt ham , når jeg seer hans smukke væsen , hans +ædle anstand , hans tankefulde pande , og hans af +viddets lys strålende øjne , da opfyldes jeg af den +dybeste taknemlighed ved tanken om alt , hvad de +har gjort for “ , her standsede hun rødmende og forlegen , +men vedblev derpå i en fast tone , „ ja jeg kan sige +det , for vor lille Peter . “ +Lieutenanten greb atter hendes hånd , som han +nu i længere tid holdt inden i sin ; men medens han +betragtede hende med et blik fuld af henrykkelse , var +det som om bevægelsen kvalte hans stemme . Ved +af se hans store stirrende øjne , samt den krampeagtige +måde , hvorpå han lagde hånden på hjertet , +faldt jeg på , af han var i begreb med af få +ondt , af hvilken grund , jeg i min angest hastig +løftede hans kjole i vejret før af løsne spændet i +hans vest , hvilket jeg troede var spændt før hårdt . +Hensigten alene bragte ham imidlertid straks til sig +selv igen , og i en tone , der var vidt forskellig fra +den , hvori han før havde talt , udbrød han . +„ Hvad Pokker farer du mig op ad ryggen +før Peter ? “ +Jeg forklarede ham nu min uskyldige hensigt , +hvorpå han rystende på hovedet , tavs og med et +bedrøvet , blik bød jomfruen armen , før af ledsage +hende over fil from . + +her var lys og glæede . Overalt mødte øjet +tegn på den solide velhavenhed , som i forbindelse +med jevne sæder og en uskrømtet hjertelig modtagelse +snart bringer os i den milde meddelsomme +stemming , uden hvilken et selskab intet værd har . +På det store ovale bord , over hvilket en +skinnende hvid dug var bredt , og omkring hvilket den +største del af selskabet sad , stod på en blank poleret +messingbakke den kolossale themasfine , af hvis skorsten , +en fin blå røg af kongerøgelse hvirvlede +iveiret , som fyldte stuen med vellugt . Ved maskinens +fod , og som et appendiks til denne , stod en stor . +Sølvthepotte , ud af hvis tud , en fin aromatisk +damp skød frem , og omkring begge i sirlig orden +støde høje stabler af forgyldte ttekopper . Over hele +bordet var dernæst i passende afstand fordelt pletterede +præsenterbakker , fil randen fyldte med kager eller +smørrebrød , et syn , der før et øjeblik lod mig fortryde +det otteskillingssurbrød , som jeg før ikke længe +siden havde sat tillivs , og over det hele tronede en +høj kostbar porcellains vase fyldt med blomster . +For den ene ende af bordet , ved thebakken , +sad den ældste datter Anna ivrig beskjeftiget med at +forsyne gjesterne , der nu ved vor ankomst vare blevne +fuldtallige . Ihvorvel jeg jo daglig havde set hende , +så havde jeg dog aldrig før nu bemærket , hvor smuk +hun var , og som hun der med et venligt smil og i +en blid , hjertelig tone sad og underholdt sig med +gæsterne , var det mig næsten ikke muligt at få + +menene fra hende . Hendes brune , med smale , grønne +silkestriber prydede hvergarns kjole , der sluttede +snevert om hendes fine , slanke figur , var fra beltestedet +til helt op i halsen sammenføjet med en tæt +række små blanke knapper , som endte ved en smal +kruset strimmel , der sluttede tæt om hendes Hals . +Hendes fyldige brune hår hang efter datidens brug +i små krøller ned over hendes høje , hvide pande , +og omgave denne som med en ramme . Hendes med +en fin rødme bedækkede kinder ; hendes store blå +dine , hvoraf hjertelig godmodighed og forstand +lyste , og hendes smukt formede mund , der ved smil +og tale , lod en række flimrende , hvide tænder lyse +frem , afgave alt tilsammen et så fængslende billede , +at det intet under var , at jeg , efter at have fået +øje derpå , rent glemte at tage det stykke julekage +op af min the , som jeg havde dyppet deri . +„ Nej hør ved du hvad Peter “ , udbrød hr. +From så pludselig , at jeg nu fuldstændig lod kagen +dumpe , „ først var du forelsket i Joseph , så i +Marie , og nu tror jeg du bliver let i Anna . +Ved en flig ustadighed , vil du blive en højst farlig +person . “ +„ Du skal ikke lade dig gå på Peter “ , sagde +Anna nikkende venligt til mig , „ men lade fader +forklare , hvilke grunde han har , til at fremkomme +med flige ærerørige beskyldninger . “ +„ Det vil blive mig grumme let “ , svarede hin ; +„ thi der er bestemt ingen i hele selskabet , som ikke + +har set , at Peter med en sådan selvforglemmelse +og henrykkelse , lige siden han kom , har stirret på +Anna , at han endogså på en grim og barbarisk +måde har druknet den stakkels kage i theen . “ +„ Fordi man som cavaleer og med ridderlig +følelse yder skønheden sin tribut , behøver man +just ikke at være forelflet “ , bemærkede jomfru kold . +„ Såmænd “ , udbrød from muntert ; thi det +kommer under alle omstændigheder an på , om tributten +ydes frivilligt eller tvungent . Jeg tror således +ikke , at det er noget tegn på en særdeles dyb +følelse , når vor konge årlig sender kejseren af +Marokko en ladning af vore pæne blanke speeier , +hvorimod jeg ville have ham stærkt mistænkt for at +være forelsket op over begge ørene , når han af egen +frie villie , afsendte coureer på coureer med dejlige +blomsferbouqvetter . “ Ved disse ord kom touren +til løjtnanten at tabe sin kage i theen , og jomfruen +ville bestemt være kommen ligesådanne afsted , +dersom hun ikke allerede havde lagt skeen over overkoppen , +til tegn på , at hun havde fået nok . „ Hvad +nu specielt Peter angår “ , vedblev han , „ så må +det dog indrømmes , at man i egenflab af rigets +første krudtmester , må være meget tilbøjelig til at +fænge ild og futte . “ +„ Det er ikke mig , hr. From ! “ udbrød jeg i +høj grad forvirret og ivrig , før at fralægge mig beskyldningen +før at være forelflet . „ Det er Theodor , +som er første krudtmester . “ + +her vendte hele selskabet blikket på mig , og +var jeg ikke før forlegen og elendig , så blev jeg +det nu . +„ Dette er en gåde , min bedste hr. From “ , +sagde jomfru kold med et smil , der ikke var uden +bitterhed , „ som jeg sandelig ikke formår at løse . “ +„ Jeg tror det nok ; men som de hører , Peter +kom dog kvikt derfra . Men nu er touren til dig +Anna “ , vedblev from , „ at takke Peter før hans +distraktion og den udlægning , som jomfru kold +gav den . “ +„ Det skal jeg tilvisse ikke glemme , så meget +mindre , som han sandelig har måttet lide nok for +den compliment , som han tvang jomfru kold til +at give mig . “ +„ Nu vel , så er den sag afgjort eller vil blive +afgjort og derom må ikke tales mere , Peter er en +ven af huset , „ vedblev from purrende mig i +hovedet , „ og , hvad jeg med særlig eftertryk må tilfoie , +en tænkende og lærd yngling . “ +„ De må tillade mig hr. From “ , begyndte +lieutenanten , „ at protestere imod tvende meningsytringer , +som nys er faldne . “ +„ Det skal være dem tilladt , når de kun ikke +vil protestere mod min kones julekage , som hun +med en så indsmigrende mine præsenterer dem . “ +„ Selv på mit dødsleje “ , svarede han henvendt +til madamen , „ ville jeg ikke kunne modstå noget +så delikat og udsøgt , som madamens kage er . “ + +„ Jeg kan tænke mig “ , bemærkede Niels , „ at +Herr løjtnanten under flig pricair omstændighed +nok ville protestere kraftigere mod døden , end mod +moders kage . “ +„ Jeg har set døden i øjnene “ , svarede løjtnanten +alvorligt og med et blik fuldt af højhed og +selvfølelse . +- „ Det tvivler jeg ikke om “ , svarede hin i en oprigtig +og anerkendende tone , „ men måske blev der +ikke budt kage til . “ +„ Min første protest “ , sagde løjtnanten , uden +at værdige den sidste bemærkning andet end et indigneret +blik , „ gælder højstærede jomfru Annas indsigelse +betræffende jomfru kolds bemærkning om +hendes udvortes . En så sandhedskærlig , dybtfølende +og med så megen sands for det skønne begavet +dame ville umulig lade sig tvinge til at sige noget , +der var imod hendes overbevisning , mindst i den +retning . “ Ved disse ord bøjede han sig for +jomfru kold , som takkede ham ved et beskedent og +taknemligt blik . „ Min anden protest “ , vedblev han +„ er imod at Peter kaldes lærd . I mit ærefulde +kald som hans lærer , har jeg anvendt al flid på +at bibringe ham de kundskaber , som egne og anstå +sig for en cavaler ; men hertil hører ikke pedantisk eller +spidsfindig lærdhed , for hvilken jeg nærer den dybeste +foragt . “ Disse ord ledsagede han med et blik fil +Niels , så tilintetgørende , at jeg ikke uden skadefryd +takkede min gud for , at det ikke var mig , det + +var rettet på . Også kunne jeg se på jomfru +kold , hvor stolt og glad hun følte sig ved denne velrettede +salve . +„ Deri stemmer jeg ganske overens med Heri +lieutenanten “ , svarede Niels med frimodig venlighed , +„ en Erasmus montanus er ganske sikkert ligeså foragtelig +som en Jacob v . Thyboe . Spørgsmålet er +imidlertid , hvad der dømmes til at være spidsfindig +og pedantisk lærdhed , samt dernæst , hvilket mål af +kundskaber , det er , som anstå og egne sig for en +cavaleer . Her vil hos en forskende og dybttænkende +personlighed , ekstremerne let komme til at berøre sig , +og jeg tør således sige , at dette allerede er sket hos +Peter . Som bevis herfor skal jeg anføre , at han +igår gjorde mig et spørgsmål , som , ihvorvel det +muligvis ikke kan kaldes pedantisk , dog ganske vist +inklinerede til det spidsfindige , nemlig , hvad en klat +smør hedder på latin , smørret var overkommeligt +for mig , men på klatten strandede jeg . “ +„ Ja , men det kom af “ , udbrød Marie ivrig , +at Niels spurgte Peter , om han dog ikke hørte til +den slags filosofer , som antoge , at det ideale , +eller det , man forestiller sig , er det egentlig eksisterende . +Ja , jeg husker det ikke så rigtigt , men sådant noget +var det da , og når man gør et sådant spørgsmål +til en af os -- -- -- -- -- -- -- “ +„ Ja , du har ret , Marie “ , afbrød Anna +hende , „ så fortjener man et sligt svar . “ +„ Ligesom der også ligger en tilfredsstillelse i , + +af se den , der vil slå sig til ridder , tabe sværdet +af hånden , ved et djærvt svar “ , bemærkede jomfru +kold . „ Hvad det ideale imidlertid angår , siden +talen nu engang er kommen derpå “ , vedblev hun , +„ så må jeg tilstå , af jeg antager det for af være +det eneste berettigede i livet . Alt andet er kun +biting , som hænger ved støvet . “ +„ Pokker heller , jomfru kold “ , udbrød from . +„ Jeg gad således vidst , hvad mine kunder ville +sige , når jeg gav dem tænkte kaffebønner , i stedet for +de materielle fra java . “ +„ De ville intet have af beklage sig over , fader “ , +svarede Niels leende , „ når du som betaling var +tilfreds med tænkte eller ideale penge . “ +„ Sandelig “ , råbte hin , „ det ville give en rafl , +om end ikke just profitabel omsætning , hvoraf følgen +ville blive , af vi ville komme til af gå med tænkte +eller ideale klæder , som vildmændene i vort våben , +hvilke , trods deres høje værdighed , dog næppe kan +kaldes anstændige , og for mig ville det i en henseende +have det store gode , at jeg kunne slippe med +at give dig en ideal vinterkavai , i stedet for den kalmuks , +du taler om . “ +„ Men jeg er realist , fader . Det må du +endelig betænke . “ +„ Ja , søn , det har jeg sandelig både følt og +betænkt “ , svarede from muntert . „ Det vil sige , hvad +det , som skal anskaffes , angår , men hvad spørgsmålet +om , hvor pengene skal komme fra , angår , + +så tror jeg rigtignok , at du er idealist nok . Herre +gud , jomfru kold “ , vedblev han til denne , „ her +sidde vi nu omkring et bord , som er besat med de +biting , der hænge ved støvet ; men jeg spørger nu +de retfærdige i selskabet , om de på wre og samvittighed +ønske at se dem ombyttede med det eneste , +som er berettiget , nemlig det ideale og tænkte . +„ De misforstår mig , hr. From , eller de +vil ikke forstå mig “ , svarede hin . „ Vi have iøvrigt +også så højst forskellige anskuelser af livet , at enhver +discusion derom mellem os vil blive frugtesløs . +Min mening er , at ideen er det sande , og således +vil altså vor betragtningsmåde af tingene +komme an på vore tankers flugt og vore ideers +storhed . “ +„ Gudbevares ! “ udbrød from , idet han med en +fortvivlet mine purrede sig i håret . „ Der er jeg +såmænd kommen godt afsted , og må næsten gribe +til Peters alternativ , og spørge om , hvad en klat +smør hedder på latin . For store ideer og høje +tanker har jeg iøvrigt den største respekt , det vil da +sige , når disse er byggede på en solid grundvold , +således , at man ikke gør en ulykke på sig selv og +andre dermed . Men , siden vi tale om kuriøst og +spekulative materier , er der så nogen , som kan sige +mig , hvem det er , der har købt Niels fiskers +hus , dernede ved stranden ? Ia , vedblev han , +da ingen kunne give et tilfredsstillende svar , „ er det +ikke mærkværdigt , at en fremmed person kan opholde + +sig her på Frederiksværk , ja , endogså købe et sted , +der rigtignok , med tugt at melde , er den usleste +Nønne i hele omegnen , uden at det har været muligt +for nogen af os driftige mennesker at udspionere hans +forhold . “ +„ Der er noget ved ham , som gør , af man +næppe kan tvivle om , , af han hører til de højeste +klasser i samfundet “ , bemærkede jomfru kold . +„ De mener formodentlig den store bulbider , som +stedse følger ham i hælene “ , spurgte Niels . +„ Jomfruen mener hans væsen og hele optræden , +for hvilket dog kun den kan have die , som ved , hvad +elegance er “ , svarede løjtnanten i en tone , der +noksom beviste , hvor langt han var fra , af have forsonet +sig med denne . „ Jeg er iøvrigt “ , vedblev han , +„ ganske af jomfruens mening . Alt tyder vå , af +han hører til de højere stænder , og når man betænker , +hvor mange fyrstelige personer , der ved de +uhyre omvæltninger i Europa er blevne fordrevne +fra deres besiddelser , nu flakke hjemløse om , så er +hin slutning ikke så ganske usandsynlig . “ +„ Så meget mindre “ , indrømmede Niels , „ som +han da af medfødt fyrstelig trang straks har tilkøbt +sig et rigtignok , efter faders mening , just ikke ganske +kongeligt herskab , det vil da sige , i real forstand , +i ideal kan det jo være glimrende nok . “ +„ Det er måske netop således , som det skal +være for den , der er bleven nødsaget til at skjule sig +for verden “ , sagde jomfru kold . „ Ved man “ , + +vedblev hun med et betydningsfuldt blik , „ hvor +hertug Louis Philip af Orleans for øjeblikket befinder +sig ? “ +„ Der siges i Norge “ , svarede from ligegyldig ; +„ eller i Schweitz “ , tilføjede Niels . +„ Man har også fortalt , at han lever i Hamborg +som sproglærer “ , bemærkede Anna . +„ Men ingen er kommen på den tanke , at han +kunne opholde sig på Frederiksværk “ , sagde jomfru +kold med et megetsigende og triumferende blik . +„ Nej , naturligvis ingen har kunnet fatte den ide , +at et sådant afsides og ubekendt sted netop kunne +være passende for ham . “ +„ Ved gud ! “ udbrød løjtnanten , idet han i +den højeste overraskelse sprang op , medens han kastede +et beundrende blik på jomfruen , „ Efter tankens +flugt og ideens storhed skal ånden vurderes . “ +„ Sandt nok “ , afbrød Niels ham , „ eftersom den +ikke kan måles i potteviis . +„ Dereffer skal den måles “ , fortsatte hin med +et bistert blik og i en ærgerlig tone , der kontrasterede +mærkelig mod hans højtidelige begyndelse . +„ Ingen uden jomfru kold “ , vedblev han , „ er falden +på , hvad der dog er så megen sandsynlighed for , +ingen har tænkt på , hvad der , når man lægger +alle omstændigheder sammen , dog ligger så nær : +han har et fornemt , tilbageholdende væsen , en anstandsfuld +gang og et bydende , imponerende blik ; han er +høj , mørk og afgjort af sydlandsk herkomst . Dertil + +kommer , at han netop har valgt en ussel Nønne fil +bopæl , hvori sikkert ingen ville tænke på at træffe +en Prinds af blodet . “ +Som tingene synes os at være , således er de +jo også , dersom jeg iøvrigt har opfattet den filosofi +ret , som nys blev foredraget “ , sagde from . +„ Måske burde hertil føjes : for så vidt , som vor +synsmåde er den rigtige ; men sig capriciøs indvending +stak jeg nok vogte mig for at fremkomme +med , for ikke at komme i større vidtløftighed , end jeg +allerede har været . Hvor meget der nu end , med +hensyn til den fremmede , kan være , som taler for +hans fornemhed , så skal jeg dog , med hensyn til +hans afgjorte sydlandske herkomst , tillade mig at bemærke , +at han hedder bæk og taler correct dansk . “ +„ Men , dersom de tillader “ , indvendte løjtnanten , +„ alt for correct til at være en indfødt . “ +„ Sandelig ! “ udbrød from slået . „ Deri har +de ret . Han taler det , som stod han med grammatiken +i hånden . “ +„ Eller måske , som havde han fået „ Meget +vel “ ved seminariet i Jonstrup “ , bemærkede Niels . +„ Nu ja , men således ville ingen tale , som fra +barnsbeen har lært at tale det rigtigt ; den stive +correcthed kommer sikkert af mangel på dvelse og +vane . Da han nu sikkerlig ingen seminarist er , +så må han være en udlænding , og vi er således +et skridt nærmere ved hertugen af Orleans . “ +„ Ja , mulig endogså lige inde på livet af + +ham “ , hviskedee Niels , da døren i det samme gik +op , og den omtalte trådte ind . +Under indtrykket af den foregående samtale +rejste hele selskabet sig op og hilste med mere end +almindelig ærbødighed . Det var en høj , stærk og +kraftig bygget ung mand , på hvem iøvrigt lieutenant +Emanuels bestridelse nøjagtig passede , med +undtagelse af , at der i stedet for det stolte , bydende +blik , som denne havde omtalt , lå noget overordentligt +mildt , ja , næsten fromt , i hans smukke , brune +dine . +På en måde , der var så fri for al affeetion +og stivhed , at den tydelig nok viste , at den ikke var +tillært , men tilvant , hilste han først på de ældre , +derefter på de unge , hvorpå han henvendte sig +til from og sagde , efter først at have præsenteret +sig selv : +„ Af den erfaring , jeg har gjort i den korte tid , +jeg har opholdt mig her i byen , ved jeg , at de +om dagen er så beskæftiget , at det ville være +ubilligt , på den tid at komme til dem i forretningssager , +som kræve en længere aftale ; jeg valgte derfor +aftenen , men havde jeg på nogen måde kunnet +formode , at træffe selskab hos dem , så kan jeg +forsikre dem , at jeg ikke skulle have gjort dem +ulejlighed . Hvis de tillader det “ , vedblev han med +en afskedshilsen , „ vil jeg af den grund tage mig den +frihed , at se ind til dem en anden gang . “ + +„ Som løjtnanten havde sagt , udtalte . han hvert +ord så distinkt , at man , selv den fremmede accent +fraregnet , ikke godt kunne tvivle om , at han var en +udlænding . +Jeg var imidlertid bleven så befippet og altereret +ved , som jeg formodede , at befinde mig i en så hej +persons nærværelse , at jeg fik et temmelig stort +stykke kage , som jeg ville skynde mig at sluge , i den +gale Hals , hvorover jeg , efter først næsten blå i +ansigtet at have stirret fortvivlet om mig , udbrød i +en så voldsom hoste , at jeg vakte hele selskabets +deltagelse , og i særdeleshed jomfru kolds , der +ængstelig ilede til og dunkede mig i ryggen . „ Bevar +anstanden , Peter “ , hviskedee hun til mig , da det +lykkelig var overstået , „ og hust på , at det her +mere end nøgensinde kommer an på , at vise belevenhed . “ +„ Den fremmede hertug troede bestemt , at du +ville holde en tale , og at det var derfor , du +rømmede dig så gevaltig “ , bemærkede Marie sagte , +da jeg temmelig forvirret trak mig tilbage og kom +til at stå i nærheden af hende . Efter denne anfægtelse , +som for et øjeblik afbrød samtalen , tog +from ordet : +„ Vor unge ven , Peter , der er en plejesøn af +min kones veninde , jomfru kold , havde nok nær +taget livet af sig , af fortvivlelse over et stykke +julekage . “ + +„ Eller rettere “ , tog den fremmede ordet , „ dette +havde nær qvall ham i sin forfærdelse over , af være +kommen på gale veje . Du har dog ikke ondt deraf +længere ? “ vedblev han venlig til mig . +„ Jeg takker deres højhed “ , svarede jeg , idet +jeg bukkede dybt og lagde hånden på hjertet , som +lieutenanten havde lært mig , “ , je rno retndur . “ +Ved disse ord vekslede løjtnanten og jomfru +kold et beundrende blik , hvorimod den fremmede +betragtede først mig og derefter from med et udtryk +af den højeste forbavselse . +„ Du er da også rigtig gal “ , hviskedee Theodor +til mig , idet han puffede mig i siden , så jeg nær +var falden på næsen . Hr. From derimod , lod , +idet han undertrykte et lille smil , som om han intet +havde hørt . +„ Det fluide glæde mig meget “ , begyndte han +hastig , „ dersom de har forretninger af afgøre med +mig , ikke vil lade dem afholde derfra . De gode +venner , som er forsamlede hos mig , tilgive os nok . +Desuden have vi jo tiden for os “ , vedblev han +munter , „ da de ganske afgjort , ikke får lov til af +forlade os i aften . “ +„ Fristelsen er for stor , til af jeg kan modstå , +og jeg takker dem derfor hjerteligt for deres venlige +indbydelse . Jeg har i så lang tid flakket om , +og som fremmed boet på gjæstgiversteder , af +jeg dobbelt føler nydelsen af af befinde mig i et +hjem . “ + +„ At være fordreven derfra “ , sagde jomfru kold +mildt , „ af måtte , som landflygtig , drage om , forladt +og ensom , må være det tungeste lod , gud +kan tilskikke os . Jeg ' er imidlertid forvisset om , af +man i vor lille by vil komme dem i møde med +den hjertelighed og ærbødighed , som de , som +ulykken har fordring på “ , rettede hun sig hastig . +Den fremmede betragtede jomfruen med et forundret +og spørgende blik . „ Jeg kan , gud ske lov , +ikke gøre fordring på ærbødighed i den retning ; +tvertimod befinder jeg mig meget lykkelig , ved endelig +af have fundet en havn , hvor jeg agter af slå mig +til ro . “ +„ Store begivenheder og omvællninger , hvor +velsignelsesrige , de end kunne være for det almindelige , +og hvor nødvendige , de end måske er for +menneskeslægtens udvikling , medfører desværre også +ofte store ulykker for den enkelte “ , sagde løjtnanten +med ærbødig deltagelse , „ og som sagerne nu stå +i Europa , over hvilket Frankrigs store kejser svinger +sit berømmelige scepter , må mangen , på grund +af måske de ædleste grundsætninger og ærværdigste +traditioner , forfulgt fyrste , søge en stille , af verden +ubekendt havn , for at undgå forfølgelsen . “ +„ Jeg ville måske , som de , hr. Lieutenant “ , +svarede den fremmede alvorlig , „ kalde ham Frankrigs +store kejser , dersom jeg var overbevist om , at de motiver , +der lede hans gerning og de interesser , i hvis tjeneste +han benytter sit i sandhed overordentlige geni , altid + +vare af en så ædel natur , som mange er tilbøjelige +til at tro . Jeg frygter imidlertid for , at dette +ikke er tilfældet , og jeg kan derfor ikke dele deres +beundring ; thi ligesom jeg med en følelse af den +dybeste ærbødighed bøjer mig for geniet , hvor det +anvendes i det godes tjeneste , ligeså hjertelig hader +jeg det , hvor det misbruges . “ +Ved disse ord vekslede jomfruen og løjtnanten +et betydningsfuldt blik . +„ Det er en så naturlig selvfølge “ , svarede +denne , „ at den lidende og forurettede aldrig kan forsones +med den , ved hvem ulykken er bevirket , at miskendelsen +heraf ville være hjerteløs og oprørende . +Ihvorvel jeg nu således må tilstå , at jeg er en +stor beundrer af Napoleon , så indrømmer jeg på +den anden side gerne , og “ , vedblev han i en højtidelig +tone , „ med et dybt suk , af den vej , ad +hvilken han fører folkene berømmelsen , lykken og +friheden i møde , er blodig , ligesom hans midler ofte +ere hensynsløse . “ +„ Den franske revolutions symbol er en bøddeløxe , +og dens naturlige affedning er tyranniets +sværd , under hvilket Europas folkeslag nu sukke “ , +svarede den fremmede , rødmende af indre bevægelse . +„ Om dette nu end , ved af vække folkenes energi , +og tvinge dem fil fortvivlelsens modstand , kan føre +dem fil frihed og lykke , så er dog et sligt resultat +sikkerlig ikke det , hvorefter den mand stræber , i hvis +hånd sværdet er lagt . “ + +lieutenanten bukkede uden af svare ; men udtrykket +i hans ansigt og hans seierrige blik vidnede +tilfulde om , af han var tilfreds med sin snildt indledede +undersøgelse , der næppe lod nogen tvivl tilbage +om , af den fremmede virkelig var den , hvem man +antog ham af være . +„ De musicerer “ , vedblev den fremmede til +Anna , som hastig og rødmende sænkede sit blik , +der hidtil med deltagelse havde dvælet på ham , +idet han hentydede til det åbentstående claveer . +„ Vi elske alle musik her i huset “ , svarede hun , +„ og min Broder og jeg er , skønt uværdige , de udøvende . “ +„ Min søster svarer naturligvis kun for sig +selv “ „ bemærkede Niels i en munter tone . +„ Men frygter de ikke “ , svarede hin på samme +måde , idet et smil oplyste hans ansigt , „ at når +beviset skal føres , seierens laurbær da vil tilfalde +den beskedne . “ +„ Nej , thi det er et så sjældent tilfælde , at man +godt kan udelade det af sin beregning . “ +„ Vor søn “ , sagde madam from med et +kærligt og lidt skælmsk blik på denne , „ er nylig +bleven student og har taget eksamen med bedste +characteer , som en følge deraf , ved de jo nok , +har man lov til at være lidt kæk . “ +„ Tilvisse , det har man . Med tyve år , et glad +hjerte og en veloverstået eksamen kan man erobre +verden . “ Ved disse ord rakte han Niels hånden + +med et så hjerteligt udtryk , at denne blev øjensynlig +bevæget . „ De flipper imidlertid ikke for beviset , og +jeg tvivler ikke om , at alle deler mit ønske , når +jeg beder dem om at føre det . “ +„ Når de vil synge med ; thi jeg har da altid +den fordel , af de har vanskelig ved af dømme , +samt af de er complice . “ +„ Det forringer sjælden faren , af drage andre i +den . Jeg vil imidlertid gerne vove mig i den , så +få vi dele last og brast . “ +„ Så tør jeg måske håbe , af de vil synge +“ Hr , mon pa tris “ før os “ , bad jomfru kold ; +ingen sang har rørt og tiltalt mig , som denne . “ +„ For min part med stor fornøjelse “ , svarede +Niels , „ jeg kender rigtignok ikke ordene ; , men +hvor mange gives der ikke , som kun kende en +halvkvædet vise , og dog give deres besyv med i +laget . “ +„ Unegtelig “ , sagde den fremmede , „ men disse +udsætte sig også grumme let før af blive færdige før +visen er til ende , ligesom de , ved ikke af kende +ordene , udsætte dem før af komme en takt før tidlig +eller forsilde . Vi må altså i den henseende erklære +os fallit , hvilket ikke er nogen lovende begyndelse . +For imidlertid dog i nogen måde af vise vor patriotisme , +så tillader jeg mig af foreslå „ Vist stolt +på codans bølger “ , og jeg er overbevist om , +at jomfru kold vil indrømme , at også den tiltaler +hjertet . “ + +Anna begyndte nu efter et kort forspil accompagnementet , +hvorpå hun med sin biede , klare +stemme istemmede den friske , begejstrende fædrelandssang , +som på hin tid var på alles læber . Vi +havde hørt den ofte synge af hende og Niels , og +altid med dyb glæde lyttet dertil ; men således som +iaften , da den fremmede med en vidunderlig dyb og +blød , og dog , jeg kunne næsten sige , rungende Bas , +ledsagede den , havde vi aldrig følk os grebne af den +smukke Melodie , og endnu nogen tid efter , at de +sidste toner vare hendøde , sagde vi tavse og henrykte +under indtrykket deraf . +„ Jeg stryger flaget og giver tabt “ , sagde Niels +hjerteligt , „ idet jeg indrømmer , at min kjækhed , +ved at høre deres sang , har fået et sådant +knæk , at den næppe oftere skal bringe mig i forlegenhed . “ +„ Så må de tage eksempel af vore søofficerer , +de stryge sandelig ikke flaget for så lidt “ , svarede +hin smilende . +„ Det var ekarmant , msanillcjve , ja , det var i +sandhed extraordinairement ! “ udbrød løjtnanten +med et udtryk af høj begejstring . „ De har , min +herre “ , vedblev han til hin , „ forflasfet os en nydelse , +som vi aldrig har kendt mage til , og som vi aldrig +skulle glemme . “ +Den fremmede svarede ikke , men vendte sig +kun med et så komisk forskrækket blik til hin , at han +temmelig betuttet trak sig tilbage . + +„ Din lieutenant tog nok fejl af en toskilling “ , +hviskedee Marie til mig , „ og havde nok solgt sine +varer fordeelagtigere til jomfru kold . “ +„ Tror du , det er en Prinds ? “ spurgte jeg , +uden at værdige hendes bemærkning noget svar . +„ Ja , hvad sangen angår “ , svarede hun , +„ denne havde vistnok imidlertid i lieutenantens øren +været endogså langt mere end guddommelig , dersom +hin , i stedet for Prinds , var en konge . “ +Sangen blev nu fortsat , til vi skulle spise , og +jeg kunne tydelig se på Anna , at hun kun nødig +gik fra claveret , da hendes moder mindede hende +om , at det var på tide at dække bord . +„ De sagde hr. Bæk “ , begyndte from til den +fremmede , da vi nogen tid efter sad ved det af +stege , krandsekager , vin og frugt bugnende bord , +„ at de havde fundet en havn her i byen , hvilket +skulle være os hjertelig kært , „ kun forekommer det +mig , at den er temmelig lille , dersom de dermed +mener Niels fiskers hus dernede , som de jo +har købt . “ +„ Den er just ikke til at vende i , og mindst for +fulde sejl “ , bemærkede Niels . +„ Slige maneuvrer foretages vel heller ikke i en +havn , der fortøjer man sit fartøj fast og sikkert , og +så venter man . “ +„ Ja , hvorpå “ , spurgte hin . +„ På hvad , der så skal komme , hvilket jeg med +så megen større rolighed kan , som jeg har afsluttet + +mit regnskab med den store verden , og nu vendt +mig til den mindre , som indesluttes i mig selv . “ +- „ Så vil der nok komme fred og glæde “ , sagde +madam from ; „ thi derude stormer det hårdt , og +der går seen med høje bølger . “ +„ Jeg venter også at finde læe her , ihvorvel jeg +rigtignok må tilstå , at min havn er temmelig +brøstfældig . “ +„ Og har måske mere ondt ved at holde himlens +vande ude end havets “ , bemærkede from . +„ Jeg frygter det næsten ; men derfor var det også , +at jeg overfaldt dem i aften , da jeg nemlig +ville gøre en handel med dem om tømmer , +bræedder og andre til en bygning fornødne sager . “ +„ Dærtil skal de stedse finde mig parat . Jeg +er nemlig en praktisk mand , der elsker fortjeneste , +rigtignok mest på grund af de intelligente glæder , +den kan forskaffe os . “ +„ At lade disse være lønnen for anstrengt flid +forskaffer os også ganske vist den højeste og friskeste +nydelse , så sandt , som det materielle og åndelige +ere forenede i os , og altså begge have nogenlunde +ligeberertigede krav , der ikke uden skade for det hele , +lade sig afvise . “ +„ De vil dermed sige , at åndens udvikling ikke +stat være det højeste mål for os , af hvilken mening +jeg ikkedestomindre er , idet jeg endogså går så +vidt , at jeg tror , at legemet i så henseende er i +vejen for os “ , sagde jomfruen . + +„ Dersom vi alle være overbeviste om denne anfluekses +rigtighed “ , svarede hin smilende , „ så ville +vi jo blive mordere af dyd , og her på Frederiksværk +ville det blive farligt at leve , eftersom her findes +ma mange gode mennesker . “ +„ Jeg beder dem imidlertid være forsikret om “ , +sagde from hastig , med et udtryk , som kom det an +på , af frelse hendes ære , „ af så conseqvent jomfru +kold end er i alle andre henseender , så er hun +det dog ikke , hvad hin påstand angår ; thi jeg har +endnu aldrig hørt , af hun har myrdet nogen . “ +„ Ikke engang enloppe “ , hviskedee Marie til mig . +„ Jeg skulle da ikke fro , Marie , af du har +noget derimod af indvende . Det ville jo være gyseligt “ , +råbte hin med påtagen alvor . +„ Nej , ikke det mindste “ , svarede hun rød og +forvirret ved , af alles blikke dvælede på hende . +„ Jo , noget var det “ , vedblev hin , „ sig nu +frem . “ +Som en følge af , af Marie flere gange +havde drillet mig , kom hevnfølelsen pludselig over +mig , og som det under flige omstændiger som oftest +går , handlede jeg uden overlæg , idet jeg sagde : +„ Marie sagde , af tante ikke engang formåede +af myrde en loppe . “ +Den opmuntring , som blev mig tilbeel ved den +hjertelige latter , der mødte denne oplysning , skulle +jeg desværre imidlertid ikke nyde udelt , idet nemlig +jomfruen sendte mig et så strengt , ja , næsten forbitret + +blik , at jeg gerne havde tilbagekaldt min hele +rigskantslerværdighed , når jeg derved kunne have +tilbagekaldt mine ord ' . +„ Nu , da denne lille conflict på en så lykkelig +måde er bilagt “ , begyndte from , idet han vendte +sig til den fremmede , „ så vil jeg tillade mig , at +gøre dem opmærksom på , at der i vor kreds består +to partier , nemlig realister og idealister , +hvoraf de sidste ubetinget er i majoriteten . Da de +nu kom hertil og købte Niels fiskers hus , så +følte jeg mig overbevist om , at de også hørte til +disse , og at de således ville forøge mine fjenders +antal . Det lille vink , der lå i deres ord , og +navnlig den omstændighed , at de vil bygge , og , som +jeg tror , solidt og godt , har igen givet mig mod , +og mere frejdigt , end ellers tilfældet ville have +været , opfordrer jeg derfor selskabet til med mig at +tømme et glas på hr. Bæks velgående , idet vi +af hjertet ønske , at den havn , han her har søgt , må +' blive tryg og god . “ +„ Jeg tvivler ikke derom “ , svarede han ' , synlig +overrasket og bevæget , „ thi efter hvad jeg har set og +erfaret her i den første familie , jeg har gæstet , +tvivler jeg ikke om , at man til fulde ved , hvori sand +lykke består , og hvor det er tilfældet , boer man +stedse trygt og godt . Jeg beder dem derfor hjerteligt +om at optage mig i en kreds , i hvilken jeg vil +føle mig lykkelig , og fra hvilken jeg sikkerlig med + +savn og smerte skal stilles , dersom min skæbne +engang skulle byde mig det . “ +„ De agter altså at bygge “ , begyndte jomfru +kold efter et kort ophold . „ Nu forstår jeg det +hele : det lille hus har en henrivende beliggenhed , +og der er fortrinlig anledning til anlæget af en +smuk have . “ +„ Det har jeg netop tænkt mig . Brinken , hvorpå +det ligger , flråner terrasseførmet ned mod +fjorden og egner sig godt til beplantning . “ +„ Ja , og når så en villa , en yndig collage +kroner det hele , en bolig , udstyret med Ludvig den +femtendes pragt og smag “ , tilføjede jomfruen , „ da +vil det blive en pryd for egnen , og et opholdssled , +hvor man , som filosofen fra ferncy , med lyst +kan hengive sig til stuæiurn l laboro og med ro +vente på “ , her fikserede hun ham flarpt , „ hvad tiden +vil bringe . “ +„ Thi det har stedse viist sig , at den rå magt , +om den end til enkelte tider formår at tiltage sig +herredømmet “ , faldt løjtnanten ind , „ dog stedse +må vige for intelligensen , og den tid vil derfor +komme , da det nuværende sabelregimente må vige +for det traditionelle og legitime , som nu er trådt +under fødder . “ +„ Det er meget muligt , hr. Lieutenant “ , svarede +hin , idet det udtryk af den højeste forundring , hvormed +han snart betragtede jomfruen , snart denne , +uvilkårligt fremkaldte et smil på de øvriges an181 + +sigter , „ men når kun sabelregimeniet ikke vil udstrække +sig til min bolig , og jeg der , hvor jeg sandelig +ikke agter eller har evne til at være nogen Voltaire , +må leve uanfegtet af verdeus larm , så forlanger +jeg intet bedre . Hr. Lieutenantens medfølelse for +det traditionelle eller legitime herredømme skatter jeg +. iøvrigt så meget højere , som den hos en mand , der +er en så ivrig beundrer af den store kejser , beviser +en sjælden høimodighed . “ +„ En beundrer af kejseren er jeg og , ja ganske +afgjort , det har jeg altid sværet “ , svarede hin i en +betydelig grad forvirret ; men når man seer ulykken +for sine øjne , når man seer den båret med stoisk +mod og ophøjet selvovervindelse , så er det umuligt +andet end , at den må vække vor fuldeste og inderligste +deltagelse . “ +Ved disse ord lod den fremmede sit blik +langsomt glide fra person til person , som søgte +han den , der var genstanden for hiins medlidenhed . +„ Huset , jeg har købt “ , vedblev han derpå , +har iøvrigt en vis affections værdi for mig , eftersom +jeg , dersom jeg iøvrigt har opfattet det mig fortalte +rigtigt , er født deri . “ +„ Er født deri ! “ udbrød jomfruen , idet hun , +glemmende alt , i sin forbavselse lagde hånden +dybt ned i den flødecreme , hun havde på sin +tallerken . +„ Umuligt ! Forbavsende ! “ råbte løjtnanten , + +medens han dog på samme tid havde conduite nok +til med sin serviet at aftørre jomfruens hånd , +som hun med et lille skrig strakte henimod ham . +„ Det både smigrer mig og gør mig ondt “ , +vedblev den fremmede , „ at en så ubetydelig omstændighed , +som den af mig anførte , skulle anrette en +sådan ødelæggelse . Jeg må imidlertid , hvor utroligt +og forbavsende det end , som det lader , er , fastholde +min påstand ; thi mine forældre har ofte fortalt +mig derom , og beskrevet mig stedet med dets omgivelser . +Da jeg imidlertid kun var to år , da jeg +kom herfra , hvilket nu er tredive år siden , så er +det tilgiveligt , at jeg intet har beholdt af egen opfattelse . “ +„ Ja , sandelig ! “ udbrød from , „ det kan man +tilgive dem , men om man kan gøre det samme +med hensyn til , at de ingen franskmand er , det +må jeg næsten tvivle om . “ +„ Og ingen italiener , spanier , portugiser eller +idetmindste en fordreven tysk potentat ! “ råbte Niels +i en fortvivlet tone . +„ Det var en storm “ , svarede den fremmede +leende , „ og den sidste bombe vil knuse mig fuldstændig , +når jeg beretter , at jeg er en legitim og i +lovligt ægteskab født søn af fisker Niels Hansen +bæk , som på hin tid , jeg nævnte , drog til Amerika +med kone og barn , der ikke var nogen anden +end mig , der , som det lader til , på en for mig + +aldeles ubegribelig måde har foranlediget en mystistcation . “ +Denne i så høj grad vidunderlige meddelelse +gjorde imidlertid på ingen måde samme virkning +på jomfru kold , som på os andre , idet hun +nemlig med en højst fornærmet , næsten bister mine +betragtede det uskyldige redflab for den uhyre skuffelse , +hun havde lidt . +„ Men kære , bedste herre “ , udbrød from , +„ hvorfor taler de også danfl som en franskmand ; +sligt kunne vi umulig høre på , uden at gøre de +extravaganteste slutninger . “ +„ Sig hellere , hr. From , at jeg taler danfl +som en engelskmand ville tale det ; thi ihvorvel jeg +nok forstår fransk , så er dog engelsk så at sige +mit modersmål . Som det nemlig stedse går med +folk , der ikke er i besiddelse af tilstrækkelig dannelse , +således gik det også mine forældre . I det fremmede +land glemte de snart fuldstændigt deres modersmål . +Ikkedestomindre hængte de dog ved vort fædreland +med en overordentlig kærlighed , og dette , men +især denne deres fødeegn , udgjorde bestandig genstanden +for deres samtaler . Jeg hørte aldrig om +andet , og alt her blev mig derfor så bekendt , og +indpræntede sig således i mit indre , at jeg , som +dem følte mig fremmed histovre , og så over imod +Danmark og denne egn , som mod mit egentlige +hjem . Hver vej , hver sti , hvert hus og dets +beboere , hver bugt i fjorden og hver å , som + +strømmer ud i denne , alt kendte jeg efter beskrivelsen +så grant , som havde jeg levet og færdedes her , ja , +jeg kunne endøg tale med om personer og begivenheder , +hvorom jeg tidligere havde hørt , men som nu +tildeels vare udflettede af mine forældres hukommelse . +Men “ , vedblev han undskyldende , „ jeg sorglemmer +mig selv og taler om ting , som umulig kunne interessere +dem . “ +„ Ak nej “ , sagde Anna , „ jeg er vis på , af vi +alle ville vcrre dem hjertelig taknemlige for hvad +de meddeler os , der lyder ligeså fremmed som ' smukt +for vore dren . “ +„ Og lad os læegge til : så naturligt “ , tilføjede +madam from . „ De har nu selv givet os smag +derpå , og de må derfor ikke fortænke os i , af vi +nu kun nødig flippe tråden . “ +„ Foruden disse samtaler , hvortil vi regelmæssigt +hver aften hengave os , hentede jeg også mange +kundskaber om Danmark fra de bøger , mine forældre +havde medbragt , og hvori min moder i min +tidligste barndom havde lært mig af tese . De vare +ikke mange og heller ikke udmærkede ; men de udgjorde +min kjæereste og , så af sige eneste læesning , og jeg +troer , at jeg endnu kan det meste af deres indhold +udenad . Min fader glæedede sig ofte hjerteligt , når +jeg på mit lidt løjerlige dansk fortalte ham om +Rud , hvidtfeldt , Christian den fjerde og Tordenskjold , +der isæer var hans helt , og om hvem han +aldrig kunne høre nok . Af en visebog havde jeg lært + +„ Kong Christian stod ved højen mast “ , hvortil min +moder havde soresunget mig melodien ; men aldrig +skal jeg glemme det udtryk af hjerteligt vemod og +glæde , som prægede sig i hans ansigt , da jeg en +aften , efter at han var kommen hjem fra sit arbejde , +medens vi sagde i mørkningen , begyndte at synge den . +Først lyttede han forvirret , som formåede han ikke at +samle det , der dukkede op i hans erindring ; men +snart opklaredes hans åsyn , og idet tårerne rullede +ned over hans kinder , bedækkede han sit ansigt med +sine hænder . „ Syng , min dreng “ , hviskedee han +sagte , efter at jeg havde endt , „ syng igen om det +stolte , velsignede land , som jeg aldrig kan glemme . “ +Her tav den fremmede et øjeblik , og idet han lod +fin hånd sagte glide hen over sin pande , var det , +som søgte han at forjage det vemod , der havde +grebet ham . +„ På den aften blev det bestemt “ , vedblev han +derpå , „ at vi , med det , mine forældre ved deres +flid havde samlet , skulle drage tilbage hertil , hvorefter +hans længsel nu med uimodståelig magt var +brudt frem . Hans hjertes inderligste ønske og kæreste +forhåbning skulle imidlertid ikke blive opfyldt . Ak , +endnu erindrer jeg , med hvilken overgiven glæde han +talte om , atter at skulle fiske her på fjorden og +sælge sin fangst til gamle madam brænd sirup , +der havde været hans bedste kunne . “ +„ Ja , ja “ , afbrød from ham , „ hende erindrer + +jeg godt , hun levede endnu , da jeg kom her til +byen . “ +„ På en af de sidste dage , da alt var færdig +til vor afrejse , blev han kaldt tilhjælp af en nybygger , +som var i færd med at rejse sit hus . Netop +som man var i færd hermed , opstod en af de frygtelige +hvirvelvinde , som kun kendes i hine egne , og inden +de i bygningen beskæftigede mænd fik tid til at +komme-ud , styrtede det hele sammen og begrov dem +alle under sine ruiner . “ +Snart efter min faders sørgelige endeligt døde +også min moder af græmmelse , og jeg stod således +ene . En brav læge , som boede i vor nærhed , tog +sig imidlertid af mig ; han meddelte mig den nødvendige +undervisning , således at , da jeg var vokset +til , kunne jeg med nogenlunde gode udsigter blive anbragt +på et handelscontoir i en by i vor nærhed . +Amerika er lykkens land , og spørgsmålet er kun , +om man forstår at gribe til . Da jeg i mange år +havde arbejdet på kontoiret , faldt det mig ind , for +den lille capital , jeg havde erhvervet , at købe en +landstrækning i nærheden af , hvor mine forældre +havde boet . To mindre , men dog sejlbare floder +stødte her sammen og dannede en større , som flød ud +i missisippi , og jeg var derfor af den mening , at en +sådan beliggenhed snart ville tildrage sig den almindelige +opmærksomhed , når man kun forstod at henlede den +derpå . Forat opnå dette , byggede jeg et hus og etablerede +en handel , og med en hastighed , som kun hendes + +Amerika , fulgte nu andre mit eksempel . Grundstykke på +grundstykke solgtes til priser , der langt oversteg , +hvad jeg havde givet for det hele , og efter nogle +Års forløb fandt jeg mig i besiddelse af en formue , +der endogså i hint capitalernes land kunne kaldes +stor . Min kærlighed fil Amerika havde aldrig været +stor . Indvånernes umættelige tørst efter penge , +deres ringeagt for alt , hvad der ikke drejer sig om +fortjeneste , deres , som oftest , rå og ubehøvlede +sæder , og frem for alt , deres mangel på fin +følelse og på den , af ægte dannelse fremspirende +sands for et højere liv , og for hvilket hin af mig +omtalte læge havde givet mig smag , stødte mig ved +hvert skridt , og jeg besluttede derfor at vende tilbage +fil det land , hvor jeg i tankerne havde levet , ved +hvilket mit hjerte hængte , og som mine forældre +havde velsignet i deres sidste stund . De ved nu “ , +vedblev han med et smil , „ hvorfor jeg taler dansk +som en udlændig , samt at jeg ikke , jaget af Napoleon , +er tyet fil denne egn , og jeg tror nok , at min unge +ven “ , tilføjede han med et blik på mig , „ vil indrømme , +at fisker Niels Hansen bæk ' s søn ikke +kan gøre fordring på prædikatet : højhed . “ +„ Ja , min kære herre ! “ udbrød from , „ det +må han vel , men han gør det ganske vist ikke af et +beredvilligt hjerte , vel Peter . “ +„ Nej , hr. From “ , svarede jeg , „ tværtimod +grumme nødig . “ +Hemmeligheden var nu således afsløret , men jeg + +tør nok påståe , at jomfru kold tilstod dete endnu +nødigere end jeg , hvorimod froms og det øvrige +selskabs deltagelse for den fremmede , synlig var +stegen i en høj grad . +„ Det må være med en ejendommelig følelse “ , +bemærkede Anna mildt , „ at de færdes på steder , +som er dem bekendt , som de ofte har dvælet ved i +deres tanker , og som de dog aldrig har set . “ +„ Det er undertiden for mig , som havde jeg været +blind , idet alt er mig bekendt , men dog så ganske +anderledes , end jeg havde tænkt mig det . Jeg har +ofte i tankerne med min fader vandret op ad gaden +her , og han har fra hus til hus fortalt mig om +beboerne , men det hele havde ved min indbildningskraft +og den varme , hvormed han fortalte , fået en +Glands , som nu er borte . Ihvorvel nu således +virkeligheden ikke kan måle sig med den barnlige +illusions lysende billeder , så føler jeg mig dog for +første gang i mit liv rigtig hjemme , og det er for +mig , som stod jeg mine forældre langt nærmere end +dengang jeg dvælede ved deres grave . “ +„ Deres forældre må have dvælet med en ubeskrivelig +kærlighed ved dette deres hjem “ , sagde hun +mildt , „ og “ , vedblev hun rødmende , „ det er smerteligt +at tænke på , at deres hjertes ønske ikke skulle blive +opfyldt . “ +„ Det var simple folk , jomfru from , men de +vare i besiddelse af en dyb og varm følelse “ , svarede +han med et mildt , vemodigt blik på den unge pige , + +„ og jeg er vis på , at deres venlige deltagelse +ville have glædet dem ligeså meget , som den glæder +mig . “ +Samtalen fog nu lidt efter lidt en muntrere +retning . Glassene tømtes og fyldtes , og den ene +sang afløste den anden . Enhver stemte i af fuldt +bryst , og selv jomfru kold , der dog i lang tid +havde siddet med en fornærmet mine , hørte jeg +at synge med en rigtignok lidt svag og rystende +stemme : +i ostens sslvblå , dagen smilte , +på rosen duggen lå ; +ung Harald fro til haven ilte , +at plukke blomster små . +Medens løjtnanten med et skælmsk smil lod sin +røst blande sig med hendes , og da de kom til det +' sidste Vers , hvor den muntre vennehulde pige , der +har hørt ung Haralds ord , giver de af ham plukkede +blomster i commission at sige ham , at hun elsker +ham , da lød hendes stemme så kærlighedsfuld og +blid , og da kom der et så forklaret udtryk i hendes +ansigt , at den frygt , jeg hidtil havde næret , for , +når vi kom hjem , at få skænd , på grund af +mit udsagn om loppen , rent forsvandt . +Som vi således sagde , kom Marie ganske bleg +farende ind ad døren med en frugtkurv i hånden , +som hun havde været ude at fylde . Ved at se +hendes forfærdede ansigt forstummede vor sang øjeblikkelig +, og i den tanke , at det var gået hende , + +som det forhen var gået mig , sprang jeg hastig op , +for at dunke hende i ryggen . +„ Der er nogen oppe på dit contoir , fader “ , +udbrød hun , idet jeg hævede hånden for at yde +hende hjælp . „ Jeg var oppe på æblekammeret , +og derfra hørte jeg tydelig en sagte puslen derinde , +samt lyden af en lås , der blev dirket op . “ +„ Er du vis på , at din fantasie og frygt +ikke er løben af med dig , min pige ? spurgte from , +der var bleven siddende rolig , medens de andre +herrer ivrig vare sprungne op . “ +„ Derpå er jeg ganske vis “ , svarede hun , „ thi +jeg havde ikke tanke af frygt , da jeg gik derop . +Desuden så jeg lys igennem sprækken på +døren . “ +„ Det er ikke urimeligt , af en tyv kunne have +benyttet sig af lejligheden “ , vedblev hin . „ Lad os +imidlertid gå roligt og forsigtigt tilværks , dels for , +af tyven ikke skal undflippe os , og dels for , af han +ikke morderisk skal anfalde den , der søger af pågribe +ham . “ +„ Ja , roligt og forsigtigt “ , udbrød løjtnanten , +„ Terrainet må først nøjagtigt afsøges , for af fjendens +stilling kan udforskes . “ +„ Måske var det så bedre , om vi , forinden +rørte trommerne hernede “ , svarede Niels , „ for af +give ham lejlighed fil en ærefuld afmarsche med +faders penge . “ +„ Jeg vil foreslå “ , sagde from , idet han , + +irods angesten , ikke kunne tilbageholde et smil , „ af +husets tre indgange blive besatte så stilfærdig som +mulig , og af dernæst en begiver sig op på wblekammeret , +hvor han ved af fløjte eller synge vækker +tyvens opmærksomhed , således af denne , hvad +rimeligt er , begiver sig bort ad den vej , han er +kommen , hvilken utvivlsom er gavldøren . Måske +vil de , hr. Lieutenant , påtage dem dette hverv . +Løb du , Peter , imidlertid sagte over gården +og væk karlen , og rend du , Theodor , ned til +herredsfogeden . “ +Lieutenanten overtog straks det ham meddelte +ærefulde hverv , hvilket , om det end just ikke var forbunden +med nogen overhængende fare , dog krævede +høj ro og sjælsstyrke nok til af kunne fløjte i farens +øjeblik . +„ Hr. lle Saint Emanuele “ , sagde jomfru +kold , der bleg og rystende sad tilbagelænet i sofaen , +med mat stemme , „ lad ikke deres mod og +ridderlige kampbegjærlighed styrte dem i unødvendig +fare , husk på , af jeg , af jeg og vi alle . “ Her +standsede hun pludselig , idet hun holdt sit lommetørklæde +for øjnene . +„ Fjenden mit liv og gud min sjæl “ , svarede +han med højt alvor , idet han forlod stuen . +„ Og kongen min hest “ , hvidsfede Marie til +mig , der fulgte ham . +For af komme op til kammeret skulle han over +en lille forstue , hvorfra der gik en trappe derop , + +samt også en der ud til gården , ad hvilken jeg +skulle . +„ Følg mig , Peter “ , sagde han til mig , idet jeg +ville åbne gårddoren , med en stemme , der sympathetisk +bragte hårene til at rejse sig på mit +hoved . „ Vi er venner , og ville ikke stilles . “ +Uden at betænke mig , fulgte jeg ham efter denne +opfordring op ad trappen med bankende hjerte , +forsigtig og lydløst åbnede vi døren ; men da der i +i det samme lød en dump larm inde fra contoiret , så +smækkede løjtnanten hastig døren i igen , og , som +jaget af alle onde ånder styrtede vi ned ad trappen +igen . +„ Bliv her , Peter “ , råbte han , „ bliv her , +jeg iler hjem , for at hente min sabel , det skal koste +hans liv , såsandt jeg hedder Emanuel . “ +Med disse ord ilede han hastig ned over gården , +fulgt af mig , der nu i den overbevisning , at der +var gjort larm nok , skyndte mig for at vække +karlen . +Da jeg et øjeblik efter kom tilbage derfra , så +jeg i måneskinnet en hastig klattre op ad plankeværket , +der stilke gården fra gaden , og med den +samme kvælende , men dog ubetvingelige følelse , som +på hin nat , drev mig til at tilråbe ioseph , +at han var en varulv , for jeg hen over gården , +og greb hin , der absolut måtte være tyven , i det +ene ben , netop som han ville svinge det over . Ved +dette pludselige overfald vendte hin sig med et + +ansigt , bleg som døden , og fortrukkent af angest og +raseri . +„ Slip i satans navn ! “ råbte han , idet han +med fortvivlet anstrengelse søgte at ryste mig af sig , +uden at det dog lykkedes ham . +„ Hvad “ , hviskedee han derpå , efter et øjebliks +kamp , „ er det ikke dig , Peter ? “ Overrasket med +den mig velbekendte stemme , kastede jeg et blik på +ham og genkendte øjeblikkelig ioseph , hvem jeg ikke +havde set siden hint fljæbnesvangre øjeblik . +„ Er det dig ioseph ! “ udbrød jeg i den højeste +grad overrasket . +„ Ja , men flip , for gudsskyld Peter , lad mig +løbe , jeg sværger dig til , jeg har ikke fået en +skilling af købmandens penge , da jeg ikke formåede +at brække kisten op . Husf på , du har engang bragt +mig i ulykke , og jeg har dog aldrig gjort dig andet +end godt . Det gjelder mit liv flipper du ikke . “ +Fattighuset , og hvad han der havde været for +Elfe og mig , dukkede ved hans ord levende op i min +erindring , og jeg formåede ikke af modstå . Der +blev nu larm oppe i gården , man havde set os , +og idet jeg udstødte et højt nødskrig , flap jeg med det . +Samme hans ben og lod ham løbe . De andre kom +nu hastig til , men inden jeg endnu kunne åbne +munden til forklaring , lød et så højt og gennemtrængende +skrig om hjælp fra gaden , af vi alle +fulde af forfærdelse , styrtede derud igennem den nu +åbnede port . + +her mødte os et i høj grad sørgeligt og nedflående +syn : med blottet hoved , sønderreven kjole +og kalvekryds , lå nemlig løjtnanten midt på +gaden , endnu råbende af fuld Hals . „ Du gode +gud ! “ råbte from , idet han og Niels rejste +lieutenanten overrende . „ Hvad er sket , er de såret ? “ +„ Lamslået , sønderrevet “ , stønnede hin , „ og et +under var det , af jeg kom derfra med livet . “ +„ Tror de , af sønderrivelsen strikker sig længere +end til kjolen og kalvekrydsset ? “ spurgte Niels +deltagende . +„ Jeg ved det ikke “ , svarede hin med et straffende +blik , idet han endnu bestandig sad på stenbroen , +men jeg ved , unge mand , at jeg nær havde offret +livet for deres faders skyld . “ +„ Jeg er dem uendelig taknemlig , hr. Lieutenant “ , +sagde from , „ men “ , vedblev han , „ hvorledes +er de kommen her , og hvem er det , som har overfaldet +dem ? “ +„ For til fulde at kunne forsvare den post , hvorpå +jeg var stillet , anså jeg det for at være nødvendigt +at være bevæebnet , af hvilken grund jeg løb +hjem , for at hente min sabel . Da jeg nu kom tilbage +med den , styrtede en bandit lige imod mig , rev +værget fra mig og kastede mig med kæmpekræfter om , +hvorefter han atter tog flugten . “ +„ Det må have været ioseph ! “ udbrød jeg +uforvarende , „ eller “ , rettede jeg mig hastig , „ Tyven , +som flap fra mig . “ + +„ Ioseph ! “ gentog Niels . „ Ja så mener du +vel i egenflab af varulv . Hvorledes falder du +ellers derpå ? “ +„ Jeg mente “ , svarede jeg forvirret , ' „ fordi det +var på den tid , at han altid plejede at gå ud . “ +„ Hr. Løjtnanten har da ingen mistanke om , +at det skulle have været en varulv ? “ spurgte Niels +i samme deellagende tone . +„ Der er intet spørgsmål om , at det har været +tyven ; men hvad enten det nu har været ham eller ikke , +så beklager jeg hjerteligt , at de for min skyld har +lidt en sådan molest “ , sagde from . „ Formår de +imidlertid at rejse dem , uden alt for stort besvær , så +var det vidst bedst , for dog i det mindste at undgå +en forkølelse . “ +Lieutenanten blev nu løftet op , og støttet på +from og bæk , samt fulgt af Niels og mig , +vaklede han tilbage til selskabet . Ved dette sørgelige +togs ankomst , besvimede jomfru kold ; men da hun +snart efter , ved hjælp af vand og Lau æe oolvziitz +kom til sig selv igen , og havde hørt den hele sørgelige +beretning af lieutenantens egen mund , så forlangte +hun med al den bestemthed , som kan bo i et kærligt +hjerte , når det kommer an på at frelse den , det +har kær , at løjtnanten skulle have omflag påda +det imidlertid var forbunden med de allerstørste +vanskeligheder , at anbringe dette på det sted , hvor +den egentlige skade var sket , så måtte det opsættes . +From havde imidlertid undersøgt alt på sit contoir , + +og da der kun manglede nøgle småpenge , som havde +lagt på pulten , idet nemlig tyven forgæves havde +anvendt sin tid og møje på at brække pengekisten +op , så endte det hele sig nogenlunde i glæde . +Vel var der et punkt , som Niels hvert øjeblik +kom tilbage på , nemlig det bulder , der var bleven +hørt ved lieutenantens og min nedfart af trappen , +hvorledes det hængte sammen dermed , ville hin nemlig +grumme gerne , som det lod , have nærmere besked +om ; men da jeg intetsomhelst ville forklare derom og +lieutenanten endnu mindre , så fik han ikke sin nysgerrighed +tilfredsstillet . +Hvad nu løjtnanten havde forebragt jomfru +kold , med hensyn til sin adfærd under denne overordentlige +begivenhed , eller , hvorledes hun var +kommen til en før ham så gunstig mening , skal jeg +lade være usagt ; men vidst er det , at fra den dag +steg han så overordentlig i hendes agtelse , at havde +det ikke været påfaldende før , så blev det det nu . +Ja , det gik endogså så vidt , at det i den angesf , +jomfruen var bleven sat i før indbrud og overfald , +og hvilken løjtnanten ikke søgte at betage hende , +blev besluttet , at denne fluide flytte ind til os , hvor +han da tillige skulle have alt i huset . Dette arrangement , +der var lige glædeligt , såvel for løjtnanten , +som for hans creditorer , det vil sige , for så vidt , at +deres fornyede håb ikke skulle berede dem en endnu +bittrere skuffelse , end de hidtil havde lidt , behagede +imidlertid flet ikke Caroline , og hun hviskedee ofte + +fil mig , naturligvis under det strengeste taushedsløvte , +at hun ikke rigtig vidste , når sandheden skulle +stem , hvem der var den største skjelm enten hin eller +Joseph ; men det svoer hun på , at fluide det træffe +sig , at løjtnanten kun bare en eneste gang blev +hængende med det ene ben over plankeværket , da +skulle hun nok holde fast og ikke flippe ; som visse +folk havde gjort med hensyn fil en anden vis person . +Ved at sige dette , så hun på mig med et blik , +der nok kunne bringe mig fil taushed . Mindst af +alle , er der imidlertid aldeles ingen tvivl om , behagede +hint arrangement købmand from og hans +kone . Han lod det dog ikke , som Caroline , blive +ved hviskende og hemmelighedsfulde demonstrationer , +men tog sig over en dag at gå over fil jomfru +kold og fortælle hende , med rene og tydelige ord , +at , ihvorvel der med hensyn fil velanstændigheden , +da hun jo var et godt stykke ude over de farlige +år , jo ikke kunne være noget af sige om , af han +boede ler i huset , så var det dog i den henseende +upassende , af jomfruen udsatte sig for bysnak , og +blev gjort til latter og spot , idet der nemlig ingen +tvivl var om , af løjtnanten lagde an på af vinde +hendes hånd og hjerte , eller , rettere sagt , hendes +penge . At hun i sin alder ikke ville gifte sig , derom +tvivlede han naturligvis ikke og ingen retsindig med +ham , men ikkedestominlre var der dog dem , som +ymtede derom , og da hun var alt for god til af være +genstand for ørkesløse folks sladder , så ville han , + +der nærede et hjerteligt venskab for hende , advare +hende , idet han nærede det håb , af hun ville erkende +hans rene og gode hensigter , +dersom from havde tænkt sig , hvorledes jomfru +kold ville optage hans velmente råd , så er +jeg overbevist om , af han var bleven i sin boutik +og ikke givet sig ud på en sådan ekspedition . Hun +blev nemlig , efter af hun i længere tid havde hørt +på ham med blid resignation , til sidst så opbragt +og ude af sig selv , og læste ham teksten med en sådan +færdighed , af han blev aldeles fortumlet og konfus : +hun tvivlede aldeles ikke om hr. Froms venskab , +men hun tvivlede grumme strcekt om hans forstand ; +hun tvivlede aldeles ikke om , af han forstod af bedømme +rosiner og svesker , ja endogså kørender ; men hun +nærede stærk tvivl om , af han forstod af bedømme +et kvindeligt hjertes følelser . Hun var overbevist +om , af han forstod af veje og måle , og det ganfle +vidst ikke til skade for sig selv , men hun tvivlede +meget om , af han forstod af veje og måle eller +skatte en ridderlig , kedel og mandhaftig characteer . +Et var hun imidlertid fuldstændig sikker på , et +kunne der aldeles ingen tvivl vcrre om , og det var , +af hr. From til syvende og sidst gjorde langt +bedre i af passe sine egne sager , end af blande sig +i hendes , hvortil han ikke var kaldet . +Efter denne temmelig animerede meningsudveksling +fandt jeg det ikke underligt , af hr. From hovedrystende +og med hastige skridt ilede over gaden til + +sit hjem , og jeg er overbevist om , af alt samkvem +imellem os , efter denne bataille , for stedse skulle +være afbrudt , dersom ikke madam from havde faget +sig af sagen . Hun holdt nemlig med urokkelig fasthed +ved det gamle , og dem , hun engang havde givet +plads i sit hjerte , skulle der mere til end et hidsigt +ord og en uoverlagt handling , at rive ud deraf +igen . Som en følge deraf , gik hun en aftenstund +over gaden og ind til os , hvor hun nu talte så +længe og så hjerteligt med jomfruen , at denne tog +sin pæne kappe på og fulgte tilbage med hende , +hvorpå freden atter blev sluttet . +Nogle dage efter disse begivenheder , blev det +fortalt , at ioseph var brudt ud af slaveriet , men +at han , efter at have ' afstedkommet flere lignende +forskrækkelser , som den hos froms , atter var bragt +til besindelse og ro indenfor stokhusets beskærmende +mure . Jeg var imidlertid tavs , som en mur , med +hvad jeg vidste , ihvorvel jeg af og til blev stæerkt +anfegtet , såvel af Niels som af Marie , og jeg +erindrer således , at hun engang ved aftensbordet +pludselig rettede det spørgsmål til mig : om jeg +dog ikke syntes , at det var morsomt , at cantslerretten +under særdeles omstændigheder blev afholdt på +et plankeværk . Niels mente nu rigtignok , at det +morsomme derved , i høj grad var afhængig af +omstændighederne , hvilket , som han mente , ingen +bedre kunne have nogen mening om end jeg . Man +kunne jo rigtignok også i så henseende afæske + +Theodors mening ; men da han var rigets høfmester +og jeg derimød cantsler , så kendte han +måske ikke nøget fil disse dele . +Hvad nu den fremmede eller hr. Bæk angik , +så blev han snart en daglig gæst i frøms hus , +ligesom han også kom jevnlig fil os ; thi vel varede +det nøget , forinden jomfruen kunne tilgive ham , at +han ikke var hertugen af Orleans , men derimød med +en frejdig åbenhjertethed havde åbenbaret , at han +flet og ret var en søn af den fattige fifler , Niels +Hansen bæk , hvem ikke så få iøvrigt erindrede +søm en skikkelig mand , der i sin tid , dreven af nød , +var udvandret med kone og barn . Det udsøgte +galanterie , hvormed han imidlertid behandlede hende , +den måde hvorpå han forstød at gå ind på hendes +meninger og anskuelser , samt dernæst hans milde , +beskedne optræden , kunne hun ikke modstå , og det +lykkedes ham således snart at erobre en plads i +hendes hjerte . +Hans overordentlige kundskaber i alt , hvad der +angik den store verdenshandel og dens mægtige +drivfjedre ; det storartede og for from aldeles ny , +som han vidste at fortælle i den anledning , fængslede +snart denne mere og mere ; hvilket i en ligeså høj +grad var tilfældet med husets damer , som en +følge af , at han med den takt , der ene og alene +erhverves ved fra barn af at have nydt en omhyggelig +opdragelse , stedse førstød at vælge de emner for sin +conversation , der passede til øjeblikkets stemning , + +eller , på hvilke de med lethed kunne gå ind . Dertil +kom hans kærlighed til musik og læsning , hvorved +han snart blev et uundværligt led af de små +aftencirkler hos froms . En omstændighed , som +også faldt meget i froms og hans kones smag , +var , at ihvorvel han var meget rig , så levede han +dog et temmelig stille og afholdende liv . Han spillede +ikke kort , kom aldrig på gjesfgiversfedet , han gjorde +ingen små ungkarlegilder , han opholdt sig ingensinde +i København og forlod overhovedet aldrig byen , uden +på ganske korte udflugter , ihvorvel han selv havde +et kjøretøi , med hvis elegance og skønhed selv ikke +grevinde Plessens kunne måle sig . Fremmede og +ubekendte flyede og undgik han , så meget som +muligt ; og når man på grund af en sligs tilstedeværelse +indbød ham , et eller andet sted , kom +han aldrig , selv ikke til froms . Denne egenhed , +hos ham , gjorde han sig ofte selv lystig over , og påstod +gerne , når der blev henpeget derpå , at han +var alt for undseelig . Han elskede mest et gemytligt , +jevnt samliv med gode venner , og at han til fulde +forstod at skatte dette , viste han ved med liv og sjæl +at deellage i dansen , legene og den hjertelige +munterhed , hvormed gerne aftnerne endte hos from s . +Det var imidlertid så langt fra at være overdreven +sparsommelighed for ej at sige gerrighed , der bestemte +ham til ikke at leve som rige og uafhængige . +Folk ialmindelighed leve , tværtimod var han i høj +grad rundhåndet og godgørende . På det hus + +202 +han byggede blev intet sparet , hverken på materialierne , +dets indretning eller udstyring , hvilken næsten kunne +kaldes pragtfuld , især når hensyn toges til den +tarvelighed , som i så henseende iøvrigt herskede i +den lille by . Haven blev anlagt efter en storartet +målestok og de vanfleligste og kostbareste arbejder +ikke flyet , når de kunne tjene til forfljønnelse . En +lille bådehavn , han anlagde for enden af haven , +og hvortil han allerede havde anskaffet to smukke lystbåde , +blev bygget af så solide materialier , og med +en sådan omsigt , som skulle den trodse tid og +evighed . Arbejdsfolkene fik en så høj dagløn , af +from påstod , han fordærvede den for de andre +skikkelige borgere , som skulle benytte dem , og han var +stedse parat til af yde dem og andre hjælp enten ved +lån eller gaver . +From , der var af en ligefrem og åben charakteer +slog af og til på , af man måtte betænke de små +forhold her i landet , hvor der ikke som i Amerika +eller Ostindien , i en håndevending lod sig flabe +capitaler og derfor være forsigtig . Men når så +bæk , idet han indrømmede dette , påstod , af så længe +man ikke angreb sin capital , og med hensyn til sine +udgivter , aldrig oversteg de indtægter denne ved +renterne bragte , så var den klogeste forsigtighed sket +fyldest , når nu dertil kom , af han ved alt dette +viste , af han godt forstod af beregne og vurdere , samt +af der i al hans gerning herskede den punktligsfe +nøjagtighed , så måtte from indrømme , af han + +havde ret , og af ingen kunne forarges over den +måde , hvorpå han nu høstede lønnen for sin flid +og dindflibelighed . +Dels på grund af de to bådes ankomst fra +København , og dels også fordi af Niels , hvem +bæk holdt meget af , snart skulle rejse tilbage til +København , idet nemlig sommerferien lakkede ad +enden , så indbød bæk os alle til en stor seiltour , +der skulle vare i to dage , idet vi nemlig skulle sejle +ud af fjorden og lande i nærheden af Overby . +Her på skrænterne skulle vi tilbringe resten af +dagen , og derfra henimod aften spadsere ned til +præstegården , hvor vi skulle blive om natten , og +så den næste formiddag sejle tilbage . Glæden blandt +de unge over dette arrangement , var så stor og +ubeskrivelig , af de wldre snart måtte overgive sig +med samt deres betænkeligheder , ja selv jomfru kold +blev reven med i hvirvelen , hvilken dog madam +from heltemodig modstod . Ingen overtalelse fra +hendes mands side hjalp , hun ville blive hjemme +og passe huset og boutikken , og han skulle med , +hvilket så meget mere var nødvendigt , som han , hvilket +hun påstod , havde godt af af blive lidt opfrisket , da han +ved idelig af væere hjemme , blev ganske muggen og stimlet . +I flere nætter og dage forinden , havde jeg +hverken rift eller ro for glæde , og Theodor og +jeg glemte aldeles vore vcerdigkeder og de hensyn , +som dertil måtte tages , idet vi ellevilde og overgivne +ikke talte om eller tæenkte på andet end touren . + +Marie påstod , af hvor overvættes end rigtignok mine +lader og idrætter vare , så stod det mig dog langt +bedre an , at være en gal , overgiven dreng , end en +astadig rigskantsler , og Caroline kunne ikke noksom +forundre sig over , at jeg rent havde opgivet de store , +umanerlige smørrebrød , hvilke jeg ellers aldrig , selv +ikke under min fantasies allerværste anfald , havde +glemt . +Den prunkløse tarvelighed , som hidtil stedse +havde udmærket indvånernes festtiviteter eller udflugter , +hvorved en sort , tjæret og ofte lidt læk båd , +på hvis tofter sideskjel endnu glindsede , eller en +lyseblå malet smal fjeldevogn , med faste sæder , +bleve ansete for stolte befordringsmidler , bevirkede , +at vi med store dine og bankende hjerter , betragtede +de forberedelser , der vare gjorte , da endelig dagen +var kommen . De store hvidmalede og lakerede både , +som vare prydede med en bred forgyldt gang rundtomkring , +og over hvilke dannebrog vaiede , vare halede +hen fil en improviseret bro , således at man uden +at blive våd om fødderne , hvad der ellers var en +fast regel ved flige lejligheder , kunne komme ombord . +Bunden af bådene , over hvilken man ellers måtte +holde fødderne svævende , uden dog derved fuldstændig +at undgå at dyppe snart tåspidserne , snart det +halve af foden ned i det brune , grumsede vand , +vare her belagt med et fast gulv , og over tofterne +var bredt et blødt , fint hynde . Og nu matroserne , +ja havde jeg ikke kendt Villiam og iens , den ene + +på det lille , sorte beegplaster , som han stedse havde +på den ene side af næsen , og den anden på hans +stadige rysten på hovedet , hvad enten det gik ondt +eller godt , så havde jeg troet , at det var et par +fornemme storflibskaptajner , så pyntede vare de ; +og selv den lille smule generte stivhed , hvormed de +bevægede sig i den for dem lidt uvante stads , gjorde +dem ikke mindre i mine dine . +Da vi nu skulle afsted , da vi i det stille , klare +solskinsvejr , begave os ned til stranden , da var der +ingen slæben med kurve og pakker , ingen angest for +at fløden skulle spildes , eller for at lammestegen +fluide være glemt . Alt var besørget og nedpakket og +hele ansvaret hvilede på hr. Bæk , som gik i forvejen +og konverserede jomfru kold . Ved broen , +hvor bådene lå , blev jeg vidne til , hvad jeg aldrig +havde set udføre i praksis , men vel ofte hørt løjtnanten +fortælle om , når han gav mig lektion i +anstand og fine skeder . Her bød nemlig bæek +jomfruen armen og ledsagede hende over broen , +hvorefter han bragte hende til skede i båden . Derpå +gik han atter i land , og ledsagede på samme +måde Anna . Jeg så nok , at der kom et udtryk +af begået fadaise i lieutenantens ansigt , men han +kom ikke videre end til at lette armen , før det var +forsilde . Også hr. From så helt forplumret +og rådvild ud ved denne nye mettode , og vendte +sig snart til den ene , snart til den anden side ; +hvorimod jeg , i følelsen af , at det var på høje tid + +at give et vidnesbyrd om , hvad jeg havde lært , +pludselig styrtede frem og bød Marie armen . +„ Fjantet er du rigtignok , Peter “ , sagde hun , +„ men før at ingen skal sige , at jeg hellere vil se +dig som pantsat bondedreng end som cavaleer , så +lad gå . “ Hermed modtog hun min arm og gik +med megen air med mig over broen . For dette +kunststykke belønnede jomfru kold mig med et så +kærligt og rosende blik , at jeg blev blussende rød . +„ Det var ret , Peter , det kan jeg sku lide , du +tager luven fra os andre “ , råbte from , der med +det øvrige selskab nu også var kommen ombord . +„ Jeg negter ikke , at jeg jo nok , hvad dette tilfælde +angår , vidste at byen hed snærpe , men , oprigtig +talt , vidste jeg ikke , hvor den snærpede hen . Af den +grund “ , vedblev han med et polisk blik , „ lurede jeg +på , hvad løjtnanten ville gøre . “ +„ Jeg ! “ udbrød denne , „ ja , jeg må med skam +tilstå det , jeg var så fordybet i beskuelsen af den +vidunderlig dejlige udsigt , at jeg for et øjeblik glemte +de pligter , der påhvile en cavaleer . “ +„ Men da det ganske vidst er første gang , det er +hændtes , så kan det tilgives “ , svarede jomfruen forbindtligl . +Fangelinen blev nu kastet los , hvorefter vi for +en frisk vind stod udefter , fulgt af den anden båd , +hvori , for at bruge et nautisk udtryk , provisionerne +og rejsetøiet befandt sig . +Solen skinnede varmt og dens stråler flimrede + +i de perlende bølger , der skvulpede op mod båden , +medens vi glede bort med den milde , sommerlige +vind . Hist og her slog en fisk højt op over vandet , +medens af og til en tumler viste sin glindsende ryg . +På de støre , mørke stene , som nærmere inde under +land ragede øp øver vandet , sagde hvide speitende +måger , hvoraf nu og da en enkelt fløj tilveirs før +derefter søm en pil , at styrte sig ned i vandet efter +sit bytte . Før hvide , skinnende sejl , snart nær , +snart fjern , stevnede fiskerbåde hid og did , og af og +til , gled et større fartøj , med sin brede af vandet +glindsende bøug , tæt forbi os , idet skipperen med +sin sydvest bag ad nakken , lænede sig over relingen +og ønskede os et godmorgen . Alt var så sommerligt , +så friskt og livligt ; , og i lang tid sagde vi tavse +nydende indtrykket deraf i fulde drag . Selv +matrosen Jens , der sad forude ved Theodor og +mig før at passe skødet , da nemlig bæk styrede +selv , så trods sin rysten med hovedet , hel smilende +og lyksalig ud , især , må jeg rigtignok tilstå , når +hans blik faldt på flaskekurven , der stod under den +forreste brede tofte . +„ Jeg kender ingen skønnere , mere opløftende og +for et mandigt hjerte mere tilfredsstillende gerning ; +end en sømands må være “ , sagde endelig jomfruen . +„ Båren af det friske , sølvblå hav , og på den lette +vinds vinger , færdes han fra sted til sted ; fra +Polens is , hvor nordlysets sittrende skålen +spreder sit mystiske lys over den evige snes glindsende + +flade , og til hine sydhavets fljønne øer , hvor +palmen vifter i de milde vinde , hvor kilden risler +blandt blomsternes flor og hvor naturens børn +jublende danse i de lune nætter . “ +„ Eller æde hinanden op indbyrdes “ , hviskedee +Jens . +„ At det er et dådrigt og virksomt liv , hvor +livet voves for at vinde det , og som netop derfor +må tiltale et mandigt hjerte , indrømmer jeg “ , +svarede bæk , „ men ikkedestomindre har jeg dog ingensinde +kendt nogen sømand , der ikke efter nogen tids +forløb , gerne ville veksle mod den roligere tilværelse +på landjorden . “ +„ Især når der opvartes med et pænt stykke +steg og et glas vin “ , bemærkede Jens sagte . +„ Ak sig ikke det “ , svarede jomfruen . „ Jeg +ved det , ja , jeg er overbevist derom , at mangen +ægte sømand trods alle overstandne kampe og +farer , dog intet højere ønske har , end at finde sin +grav i det stormende hav . “ +„ Ja , som der står i visen for rimets skyld ; +men jeg ville da rigtignok bede enhver , som er af +den mening , om han ville være så artig at probere +det selv først “ , hviskedee Jens atter . +„ Det kommer vel her atter an på , hvad der +vejer mest , enten det reale eller det ideale “ , bemærkæde +Anna smilende . +„ Netop “ , sagde Niels , „ det sidste kan nok +komme fil sin ret på en smuk sommerdag , når + +skibet for bugnende sejl glider hen over den krusede +sø ; men i den kulsørte nat mellem tårnhøje bølger , +når man gennem stormens hvin kan høre drønet +af deres slag mod den nære strandbred , da tror +jeg nok , at det første tynger mest i vægtskålen . “ +„ Så er hun til at tage og søle på “ , tilføjede +Jens . “ +„ Men ikke destomindre er det dog skønt og storartet , +ja opløftende “ , svarede jomfruen , „ og jeg er +overbevist om , at når striden er kæmpet ud , når +sejren er vundet og skibet frelst og frit igen har +nået den åbne sø , da kan intet sammenlignes +med den følelse af stolt selvbevidsthed og mandig +glæde , som rører sig i den mands bryst , der ved +sit snille og sit mod har frelst det og sine kammerater . +“ +„ Ja “ , udbrød Anna , „ det må sandelig være en +følelse af den højeste og reneste lykke , en nydelse , +der så sjældent bliver os tildel , som færdes i det +daglige , på begivenheder så fattige liv . “ +„ Og dog , jomfru Anna , tror jeg ikke , at vi +behøve at tye til det stormende hav eller slagets +torden , for at finde anledning til nydelsen af hin +højeste lykke ; thi også i det daglige liv mangler +lejligheden ikke , til med snille , mod og høihjertet +offer at frelse og hjælpe vore medmennesker , lad nu +end være , at dette foregår i stilhed og ved en kamp +i vort indre . “ +„ Er dette end stort og kønnende “ , tog løjtnanten + +ordet , „ så er dog sikkerlig såvel hin idrat , +som jomfru kold med så megen følelse beskrev , +som den , der faldt i krigerens lod , når han i +slagets tummel kan øve sit mod og vise sin +styrke , samt ved sit snille i det afgørende oieblik +vriste sejren af fjendens hænder , større og mere +lønnende . “ +„ Hvad det sidste angår , måske fordi det +bliver eommenteret af kanonernes torden og trompeternes +skrald . Størst er det jo imidlertid , at overvinde +sig selv , som skrevet står “ , svarede bæk . „ Da +nu krigen “ , vedblev han , „ er civilisationens værste +fjende , og da , som jeg håber , den tid ikke er alt for +fjern , da dette vil blive almindelig erkendt , så må +laurbærrene søges på andre marker . “ +„ Trøst dem , hr. Lieutenant ! “ udbrød from , +„ så har de toldvæsenet tilbage . “ +„ Ja , det skal nok hænge ved , som veg og onde +penge “ , mente Jens . +, /troer de da ikke “ , spurgte Anna , „ at krigen +er nødvendig ; tror de , at en evig fred er tæenkelig +eller , at en højere dannelse kan bevirke , at menneskene +kan bekæmpe deres lidenskaber , således , at 2ergjerrrighed , +havesyge , tørsten efter magt og vælde +ikke mere , som hidtil , skal kunne tænde krigens fakkel +og bringe ulykke og fordærvelse over folkeslagene . “ +„ Jeg både håber , og jeg tror det , ja , det er +min faste overbevisning . Del ved jeg , at en slig +udtalelse næsten må lyde latterlig i dette oieblik , da + +krigen raser over hele Europa , da nationerne vånde +sig under dens frygtelige svøbe og deres helligste +rettigheder jtræedes under fødder ; men jeg tror , at +det kun er en overgang , en blodig efterklang af en +mørk tids barbari , som vil tjene til at væekke det +enkelte menneske og hele folkeslag til bevidsthed om +deres værd ; der skulle forbyde dem , som villieløse +slaver at følge herskernes vink og tjene deres tøjlesløse +lidenskaber til egen fordærvelse . Dernæest er det +min faste overbevisning , at alt som videnskabens +lys spreder sine stråler videre og videre , alt som +åndens og dermed hjertets dannelse bliver højere +og sandere , vil kærligheden til freden og dens jdræet +vokse , og den enkeltes wrgjerrighed og ville lyster +vil ikke få lov til at forstyrre en tilstand , hvis +velsignelse enhver er delagtig i . Hvorledes så det +ud i ældre tider ; var da ikke menneskene en bold +for de vildeste lidenskaber , var idet da ikke snarere en +skam end en lere at bekæempe dem ; hørte ikke mord , +plyndring og rov til dagens begivenheder , flød ikke +blod ved gildesbord og i kirkens helligdom , var ikke +videnskab , kunst og milde sæeder foragtede parias , +som kun kunne trives i skjul og var det ikke halsløs +gerning , blodig færd og flammelig overlast , som +blev besungen og hædret , og som holdtes højt i wre . +Og nu , hvorledes er det nu , sidder dog ikke , trods +brandfakkelen , som en enkelt mand har tæendt , kunst +og videnskab på høiscedet , anerkendes ikke handelens +og industriens velgerninger , agtes og fremmes ikke + +de enkelte borgeres ret , have ikke mildere og sredligere +sæder fortrængt hine tiders barbariske skikke , +jo tilvisse . Endnu , jeg negter det ikke , have vi kun +langsomt og med vaklende skridt hævet os op fra +støvet ; men alt som vi løsrive os , vil fremskridtet +vokse og hlive hastigere og hastigere og med den +voksende dannelse , vil mennesket også lære at beherske +sine lidenskaber og at anvende sine evner i +humanitetens interesse , og den tid er da kommen , +da alt er bleven fredeligt , lyst og mildt , som de omgivelser , +hvorpå vore blikke nu hvile . “ +Bæks stemme var bleven højere og klangfuldere +medens han talte ; hans kinder blussede og af hans +dine lyste begejstringens varmende lue . +„ Men sad da ikke hos grækerne kunst og videnskab +på højsædet ; ja , stod de ikke i mange henseender +så højt , at vi ikke kunne tænke på at sammenligne +os med dem , og formåede dette at hidføre de +af dem påpegede tilstande ? “ spurgte Niels . +„ Nej “ , svarede bæk , „ men vel af den grund , +at stod end kunsten hos dem i en vis retning på +et for os hidtil uopnåeligt standpunkt , så var +deres viden dog indskrænket og tildeels falsk , ligesom +deres religion var det fuldstændig . Oplysningen +nåde ikke udover en snever kreds i samfundet . +Det hele øvrige var indhyllet i fuldstændigt mørke , +og der slete intet for at gøre massen delagtig deri . +Men selv om dette var sket , selv om der , som nu + +så ivrigt hos os , var arbejdet hen på , at sprede +dette mørke , og lade lyset trænge ned i de nederste +lag , så formåede dog intet at holde de barbariske +folkeslag borte , der som et umådeligt , brusende og +uroligt hav omspændte den lille plet , hvor hin +civilisation havde sit sæde , og som til sidst også oversvømmede +og bortstyllede den . “ +„ Jeg antager , hr. Bæk “ , begyndte nu Jens , +men denne gang med høj stemme , således , at hin +forbavset vendte sig imod ham , formodentlig i den +tanke , at han attråede , at give sin mening tilkende +hvad grækerne angik , så meget mere , som han med +sin rysten på hovedet , så i høj grad spekulativ +ud . „ Jeg antager , hr. Bæk , at dersom vi +endnu et øjeblik holde denne Cours , så ville vi +rende bougen ind på skonnerten , som ligger filankers +der forude . “ +„ Sandelig ! “ udbrød hin , idet han hastig lagde +roret ned og gav båden en anden retning . „ Du +har ret , hvad retningen angår , om end just ikke i , +hvad følgen deraf ville blive . “ +„ Jeg indrømmer det , hr. Bæk , eftersom hun +just ikke seer ud til at være lavet af smør “ , svarede +hin , pegende på det store fartøj , langsmed hvis +side vi nu gled . +„ God dag , god dag , mester Bartram ! “ +Råbte en kraftig , bredskuldret mand på engelsk , +formodentlig kaptajnen , der stod på agterdækket , + +idet hans blik med overraskelse faldt på bæk . +„ Hvor Pokker kommer de her ? “ +Ved lyden af denne stemme , og idet hans blik +faldt på den fremmede , var det , som der gik et +elektrisk stød igennem bæk , idet han på samme +tid gjorde en hastig bevægelse , som ville han undgå +en fare , men i det samme oieblik kastede han +et så forundret og spørgende blik på hin , at han +i høj grad forvirret vedblev på danfl : om forladelse , +jeg seer , jeg har taget fejl , jeg troede at have +truffet på en gammel bekendt . “ +» Ja , haren sagde så , overordentlig høflig , da +den uforvarende stødte på ræven “ , bemærkede +Jens , idet vi nu fjernede os fra skibet , fra hvilket +capitainen endnu med et udtryk af forvirring og +tvivl stirrede efter os . +„ Gud skal dog vide , hvad det er for en allestedsnærværende , +med hvem jeg må have lighed ? “ sagde nu +bæk i en munter tone , idet ethvert spor af overraskelse +var veget af hans ansigt . „ En flig fejltagelse er +hændet mig oftere , og hver gang har jeg måttet +le hjerteligt over den mystificeredes forskrækkelse og +min egen overraskelse , hvilket især må tage sig +komisk ud for de , som er vidne dertil . “ +„ Sligt træffer vist oftere folk , som have rejst +meget , da der absolut må gives mange , som have en tilfældig +og ofte frappant lighed med hinanden “ , svarede +Anna . „ Iøvrigt “ , vedblev hun smilende , „ er den gode +capitain endnu ikke kommen sig efter forskrækkelse over + +sin fejltagelse , skal man dømme efter hans fortvivlede +ansigt . “ +Han bøjede sig høfligt , men med et adspredt , +tvungent smil , uden at svare , som om han kun halvt +havde forstået , hvad hun sagde . +„ Kendte du den mand “ , vendte han sig derpå +pludselig til Jens , „ der syntes både at være engelsk +og dansk ? “ +„ Han har nok losset kul i holbæek , hr. Bæek , +og ligger nu for udgående . Dansk er han nok +iøvrigt , ihvorvel han lagde engelsk an ; men måske +har han fået rigelig kulstøv i øjnene . Ieg antager +imidlertid “ , vedblev Jens , rystende på hovedet , „ at +dersom de ikke falder en streg af , så kan de +komme til at sætte skipperrn på jagten der forude +i samme forlegenhed , dersom vi ikke forinden er +gåde tilbunds . “ +„ Ieg kommer virkelig til , for alvor at tage mig +sammen “ , udbrød bcrk , idet han hastig trak roret +til sig og gav båden en anden retning . “ Dersom +de ikke skal få alt for flette begreber om min styrmandskunst . “ +„ Eller , dersom vi ikke skal komme til at aflægge +fiskene en visit “ , svarede Niels . +„ For at spørge dem , om de ikke skulle ønske os +til frokost til gengæld for , at vi har spist dem +så lidt “ , bemærkede Jens . +„ Ieg syntes , Jens gjorde et satirisk udfald ! +Råbte from . „ Ieg skulle da ikke tro , at du anstiller + +stemme betragtninger over hr. Bæks sømands +dytighed . “ +„ Nej , gudbevares , hr. From , den taler såmænd +før sig selv , som madammen sagde om sin +poppegøie . Det er ellers forresfen ikke så grumme +let en sag at holde tungen lige i munden “ , vedblev +han undskyldende , „ når man skal bruge den til +at snakke med . “ +Vi nærmede os nu det sted , hvor vi fluide gå +iland , men da dette fluide ske ved at lægge til ved +en lang , smal bro , som benyttedes af fiflerne , og +bæk ikke tiltrøede sig en sikker hånd nok til at styre +frie af de store sten , hvoraf flere og flere kom til syne , +alt som vi nærmede os land , så overlod han +roret til Jens , der således nu fluide op og sidde +imellem damerne . +Han vred sig rigtignok ynkeligt derved , og gjorde +nogle underlige drejninger , idet han entrede agterud . +Herved , samt som en følge af , at båden i det samme +duvede , skete det , at han mistede balancen , således , at +at han med temmelig eftertryk satte sig på jomfru +kold s skød , hvorved hun udstødte et højt skrig . +„ Jeg beder mange gange om forladelse , jomfru , +det skete såmænd i al uskyldighed . “ +„ Nå , nå , det skal være ham tilgivet , min gode +Jens “ , svarede jomfruen spøgende , „ og jeg tror +heller ikke , at hans kone bliver skinsyg på mig . “ +„ Ja , havde jomfruen været i den unge alder , +så ved jeg ikke , hvad jeg skulle sige , for huner + +morsom nok i det capitel . “ Med disse ord , der +idetmindste fra jomfruens side ikke blev belønnede +med bifald , greb han roret , og snart efter lå vi +sikkre ved broen . +Her ville løjtnanten øjensynlig gøre godt +igen , hvad han havde forflyldt , da vi gik ombord ; +thi med en overordentlig hurtighed var han ude på +broen , hvorpå han hjalp jomfruen ud af båden . +Da broen imidlertid som sagt var nieget smal , så +blev det umulig for ham , at gå jevnsides med +hende , af hvilken grund han , for at være hende +til fuldstændig nytte og understøttelse , valgte at +gå baglængs , idet han på en sirlig og galant +måde , rakte hende begge hænder , ved hvilke hun +støttede sig , medens han langsomt og stolprende avancerede +ind mod land . Han var imidlertid ikke kommen +langt frem , før han snuplede over en sammenføjning +af bræderne og tumlede temmelig akavet et langt +skridt tilbage . Forfærdet flap jomfruen hans +hænder , men tabte også derved samtidig ligevægten +og styrtede , efter fortvivlet at have grebet for sig , ud +i vandet . Med et forfærdelsens skrig om hjælp , +løb løjtnanten frem ' og tilbage , idet han dog af og +til standsede og gjorde en bevægelse , som ville han +springe ud efter hende , der båren af sine klæder +holdt sig over vandet , fra hvilket dog en ubetvingelig +følelse holdt ham tilbage . Som en følge af at +Anna og Marie , efter hvem den gamle from +kom på den smale bro , vare i forvejen for bæk og + +Niels , formåede ingen af disse , ligesålidt som +Theodor og jeg , der vare bagerst , straks at se , hvor +overhængende faren var , og som jeg tydelig mærkede +på en betegnende mimik i Nielses ansigt , troede +denne straks ved lieutenantens gennemtrængende skrig , +at det var denne , som var falden i vandet . Aldrig +såsnart bemærkedes imidlertid det rette sammenhæng +før han , fulgt af bæk , sprang i vandet , fra hvilket +de et dieblik efter bragte den besvimede jomfru +kold op på strandbredden , hvor hun ved Annas +hjælp atter kom til sig selv , hvorpå vi alle gik op +til en nærliggende bondegård , for at de skibbrudne +kunne få andre klcæder , medens deres egne blev +tørrede . Bonden og hans kone hjalp os tilrette +efter bedste evne og snart efter kom de tre forulykkede +ind , iførte brogede dragter , medens deres egne +dampede derude i den varme sol . +„ Min egen dreng , mit hjertebarn “ , hviskedee +jomfruen , med en så om og kærlighedsfuld stemme , +idet hun kyssede mig , at jeg dybt bevæget fik tårerne +i øjnene . „ Ja , ja , jeg seer det , du ville dog +nødig have mistet mig , og jeg takker gud , som +skænkede mig din kærlighed . “ Atter kyssede hun +mig , og trykkede mig til sig , hvorpå hun vente sig +til det øvrige selskab . +„ Dem “ , vedblev hun derpå , gribende lieutenantens +hånd . „ Dem har jeg at takke for mit +liv . Dybt og inderlig erkender jeg , hvilket offer + +de har bragt , og gud ved , jeg skal aldrig +glemme det . “ +Som himmelfaldne af forbavselse over en fejltagelse . +Der naturlig nok var en følge af hendes +besvimelse og af forvirringen , ventede vi nu alle i +pinlig taushed på , at løjtnanten , hvor uhyggeligt +det end måtte væere for ham , hverken at have lod +eller del i hendes redning , skulle opklare sagens +sande sammenhæng . +Til min største overraskelse , om end måske ikke +så meget til de andres , fremkom der imidlertid fra +hans side , hverken nogen benægtelse eller bekræftelse . +Med et udtryk af den højeste deltagelse og af sorgblandet +glæde , sremmumlede han noget , idet han +skyndte sig af anbringe hende i en læenestol . Jeg +så flere gange på froms ansigt , af han havde +ondt ved af dy sig ; men situationen var ved det +lange ophold og ved tausheden bleven endmere +vanskelig , og hverken from eller nogen anden formåede +af bringe den nu så uhyggelige sandhed +øver sine læeber . Vi blev nu alle bænkede omkring +det lange bord , der var dækket med kaffe og sigtebrød , +og for hvis ende bonden selv i hvide skjorteærmer +og rød ulden nathue sad , idet han lod sine +poliske øjne vandre fra den ene til den anden . +„ Ja , det er nok til af forstå “ , begyndte han , +idet han klappede jomfru kold på skulderen . +„ Dette er mutter , og hun fik sig en lille dyppelse ; +men det er jo godt for utøj , som ræven sagde , og + +han der “ , vedblev han med et lille nik til from . +„ Det er fatter selv , og de tre skjelmer dernede “ , +tilføjede han med et blik på Theodor , Marie og +mig , „ ja se , det er jo børnene ; men hvor er så +kjærestefolkene ? “ Her truede han skjelmsk ad bæk +og Anna , som blev blussende rød . +„ I seer mig ud til at være snild nok “ , svarede +from leende , „ men det regnestykke var jer dog +for svært “ , og nu forklarede han vore forskellige +forhold . +„ Nå , så det er jomfru kold derinde fra ! “ +Udbrød hin med store dine , idet han tog sin hue +af og rakte hende hånden . „ Ja derved bliver +glæden ikke mindre ; thi hvad jeg har hørt om hende , +har kun været til wre og roes . Nu , det samme +kan jeg da sige om hr. From og hans kone , og +rygtet om mangen god gerning såvel af den ene +som den anden er da også nået herud . “ +From og jomfruen blev synlig bevægede ved +mandens ord , og trykkede hjertelig hans hånd . +Imedens gik nu konen om til hver enkelt af os +og nødte os til at spise og drikke , og aldrig så snart +var koppen tømt før hun fyldte den igen , og der +hjalp hverken løn eller bøn . For mig og Theodor +kneb det skrækkeligt ; vi vare allerede ved den sjette +kop , og jeg havde en fornemmelse , som forvandledes +jeg lidt efter lidt til en tromme . Til min store +forbavselse blev derimod Marie med en vidunderlig +lethed færdig med sin kaffe , og aldrig så snart havde + +konen fyldt koppen og fjernet sig , før den var tømt . +Min beundring over hendes ualmindelige evne , forvandledes +imidlertid snart til forundring over hendes +dristighed , idet det nemlig ved nærmere undersøgelse +viste sig , af hun , med en sjælden behændighed tømte +kaffen ud i en af bondens støvler , der stod tæt +ved hende . +„ Jesus ! “ udbrød jeg forfærdet ved denne opdagelse . +„ Hvad tror du manden vil sige , når +han mærker det ? “ +„ Han vil tro , af han drukner “ , svarede hun , +„ men han vil næppe takke løjtnanten før sin frelse ; +thi dertil seer han mig ud til af have før megen +menneskekundskab . Imidlertid “ , vedblev hun , „ kan +jeg nu så godt lide manden , af jeg ikke engang vil +gøre hans støvle uret . “ Hermed løftede hun denne +forsigtig op , og var i et nu ude af døren med den , +uden af nogen mærkede hvad hun havde før . +Tøjet var nu bleven ført og snart efter stod vi +færdig til opbrud . Bonden ville intetsomhelst have +før traktementet , af hvilken grund from lagde en +stor sølvskilling i børnenes sparebøsse , som stod +på en hylde , hvilket eksempel bæk fulgte . Jomfru +kold derimod , fog til alles forundring en smuk +merskumspibe frem af sin rummelige sypose , hvilken +hun forærede manden , der blev i høj grad overrasket +og glad , hvorpå hun til endnu større forundring +fremtog et broderet huetøi , som hun forærede konen . +Hvorledes jomfruen , der rigtignok var i høj grad + +forsynlig , var falden på at tage flige sager med , +var en gåde , hvorpå hun længe lod os øve vor +forstand , medens vi fulgte vejen op ad skræmterne , +indtil hun endelig oplyste , at piben havde hun medtaget +som en præsent til præsten og huefoiet til +gamle Else i fattighuset . Hun ville nu , som hun +tilføjede , når hun kom hjem , købe noget lignende +og sende dem . +Da vi forlod bådene , havde bæk befalet søfolkene +at bringe vinen og det kolde køkken op på +et af ham betegnet sted på skrænten . Her havde +de nu ventet syv lange og syv brede på vor ankomst , +og da nu denne endelig fandt sted , havde kun få +af os den fornødne appetit . Kun løjtnanten formåede +ikke at modstå de lcekkre ting , og med en +stegt due i den ene hånd og et glas Madera i +anden , så han så lykkelig ud som fanden i Frankrig , +hvilket Jens hviskende bemærkede . De andre lød det +blive ved et glas vin , hvorpå resten blev overladt +til Jens og Villiam , for hvem der iøvrigt for +natten var bestilt qvarteer i bondegården . +På vejen ned til præstegården , hvorhen vi +nu begave os , besøgte vi Else . Jeg havde iøvrigt +flere gange været derude og bragt hende mange gode +sager fra jomfruen . Denne gang var hun imidlertid +henrykt over al måde ; thi fra madam from +havde Jens bragt hende så meget , at hun mente , +hun kunne leve som en prindsesse hele vinteren . +„ Ja , når man tænker på , Peter “ , sagde hun , + +„ hvorledes du gik her , sandt at sige , uden bagdel i +dine benklæder , og nu er du bleven så fornem og +fin , som var du en adelig Junker , så må man +rigtignok sige , at du har bragt det videre end . “ -- -- -- +„ End mange , hvis benklæder havde en lignende +defekt “ , afbrød Marie hende . „ Han havde iøvrigt +også en god læerer her , og han har en ligeså god +i Frederiksværk , kan Else tro . “ +„ Ja , det tvivler jeg såmænd ikke om , lille +jomfru . Joseph var , det må man sige , trods +sine skavanker , et godt menneske , og han havde læert +meget . “ +„ Ja , og han forstod af anvende det “ , bemærkede +Marie . +„ Ja , er det ikke det jeg siger “ , udbrød Else +glad ved denne lidt tvivlsomme Ros . „ Han kunne +fortælle så pæent og han sang så dejligt , og han +glemte aldrig af dele de smuler med mig , som han +kunne erhverve . Ja , man sagde jo rigtignok , af han +forgreb sig på andres gods , og nu må han bøde +derfor ; men jeg kan aldrig få mit hjerte til af tro , +af den har gjort ondt , som har gjort mig godt . “ +„ Det er smukt af eder Else , af i trofast +erindrer , hvad godt han har gjort , hans synder er +der nok om af huske “ , sagde Anna mildt . +„ Ja de er from og god jomfru Anna , og +hos dem får man altid et hjerteligt ord af høre . +Ja se nu , Peter “ , vedblev hun til mig , „ min +kaffekjedel er bleven læk og løber , og mit gamle + +slagværk derinde , vil ikke mere gå ; men dengang +Joseph var her , så vidste han altid råd , og han +helmede såmænd ikke , før han havde hjulpen mig . +Nu , herre gud “ , vedblev hun , „ han får vel også +øvervunden den tid ; thi hård og streng er jo +øvrigheden , især mod den fattige ; men jeg kan da +aldrig tro andet , end at man må regne ham den forskrækkelige +tilskikkelse , hvorunder han lider , til gode . +Ja , Peter , du gjorde jo i din barmhjertighed , +hvad du kunne før at frelse ham . “ +„ Ja og det to gange Else ! “ udbrød Marie . +Efter at Else nu havde takket from før alt godt , +fortsatte vi vor vandring ned ad den mig så bekendte +sti fil præstegården . Lyngen stod høj og frodig , +møllen gik før sine skinnende , hvide sejl ovre på +odden , hundene gøede nede i sognefogedens gård +og alt var som dengang , da jeg jublende af glæde +over mine ridebukser løb ned før at luge i præstens +have . Og som han på hin dag , med komisk befippelse , +kom mig i møde , idet han råbte på alle +gårdens karle , før at de skulle komme og holde +min baldstyrige hest , således stod han også nu , +med sit joviale ansigt , i hvis øjne en skjelm lurede , +ved havelågen og modtog ' os . +„ Jo jeg har hørt det ! “ råbte han os i møde , +„ skrækkelige begivenheder og ædelmodig opoffrelse , +druknefærdige damer og ridderlige redningsmænd . +Men hvem er det sidste , for hvem skal krandsen +bindes , og på hvis hoved skal den sættes ? “ + +„ Slemt var det ; men det kunne være bleven +værre , og vi må alle takke gud for , at ingen +virkelig ulykke slete “ , svarede løjtnanten hastig . +„ Et øjebliks længere ophold i vandet , og “ — her +standsede han og holdt hånden for øjnene , som +turde han ikke se det forfærdelige syn , der fremstillede +sig for dem . +„ Så “ , fortsatte hin , „ så havde vor kære , gode +jomfru kold svømmende taget afsted med vor +jammerdal ; men “ , tilføjede han , idet han lagde hendes +arm i sin , „ nu har jeg hende og er beredt fil en +holmgang med mousieur neptunus , hvad øjeblik , +det skal være , som Peter i sin tid var det med +hensyn til smedens Niels . Men endnu fik vi ikke +at vide , hvem redningsmandener . Sig stem Peter , +du , der ligeså uskyldigt som barmløst i sandhedens +interesse afslørede Josephs ængstelige gøglerier . +Du står tavs og forvirret “ , vedblev han , da jeg +ikke svarede , „ som du stod på hin dag , da du +havde lugtet til lunten , og jeg troede , at du havde +læst i lærebogen . “ +„ Men dengang lugtede hr. Pastoren den også “ , +svarede jeg , „ og sagde dog intet . “ +„ Ja , tror du , Peter ; jeg havde rigugnok , som +man siger om dyrene , en dæmrende bevidsthed , der +sandt nok , ja , jeg tilstår det , blev til det klareste , +skinnende lys , da jeg kom hjem . “ +„ Imidlertid undgik Joseph og Else faren “ , +udbrød løjtnanten . „ Har hr. Pastoren “ , vedblev + +han , „ iøvrigt hørt noget om , hvad den store engelske +flåde har at betyde , som er løben ind i sundet . +Den kan dog umulig have fjendtlige hensigter ? “ +„ Ja , det er ikke let at sige “ , svarede hin , der nu +ved at være kommen ind på dagens vigtigste spørgsmål +glemte alt andet , „ hvem kan sige det . Imidlertid +blev det fortalt i dag , at kronprinsen skal være +kommen til København iaftes ; er det tilfældet , så +vil der vel snart komme lys i sagen . “ +„ Ja “ , udbrød løjtnanten , „ det må snart vise +sig , om det skal være fred eller krig . Lød det ikke +så » christelig “ , vedblev han , „ så ville jeg af hjertet +ønske , at det blev det sidste . Det er på tiden , +ja det er på den høje tid , at vi vise , hvad vi formå . +Det er på tiden , at landmagten får oprejsning +for den negative rolle , den spillede 1801 , +og at den får lejlighed til at vise , at der i dens +rækker står ligeså tappre hjerter , som ombord i +flåden . “ +„ Hr. Lieutenantens motiver fil at nedbede +krigen er muligvis naturlige nok “ , svarede bæk +med et lille smil ; „ men om folket , som skal bære +krigens ulykker og dens byrder , er lige så ivrigt +på at indlade sig deri , alene for at se hint vidnesbyrd +aflagt , som de er på at aflægge det , er dog +et spørgsmål . “ +„ Hr. Løjtnanten taler for sin æske , som vi +taler for vor “ , bemærtede from , når vi ville afsætte +vore varer . “ + +„ Men du kan tro “ , hviskedee Marie til mig , +„ at lieutenantens er som . ' +„ Ja “ , svarede jeg ovbragt . „ Du har altid så +meget at udsætte på ham ; men den tid er måske +nær , da han kan vise , at han har hjertet på det +rette sted . “ +„ Det var ret “ , svarede hin , „ forsvare ham +skal og bør du , ligesom du også derved stiger +i min agtelse , kun frygter jeg , at du derved +vil få mere at bestille , end du godt kan overkomme . “ +„ Ja , enhver taler jo for sin wske “ , sagde +præsten , „ og på indholdet kommer det da an . For +imidlertid at komme på noget andet , så må jeg +gøre dem , hr. Bæk , min compliment for den +smukke villa , de bygger derinde . Jeg holder meget +af , når folk anvende deres penge på en så smuk +og splendid måde . “ +„ Selv om der på bunden skulle findes en hel +mængde egoisme også i min æske “ , svarede bæk , +„ og desværre kan jeg ikke sige mig frie . “ +„ Nå , nå , min kære herre , man forlanger da +heller ikke , at de skal opfere huse , alene for murere +og tømreres skyld . Godt er det imidlertid , når +man ikke behøver at knibe og tinge alt for meget med +arbeidslonnen . Lidt rundelig fortjeneste engang +mellem bevirker større glæde , end man skulle tro , +og ofte megen velsignelse . +„ Jeg har aldrig formået at gå folk for nær , + +der er nødsagede til at komme ud af det med en +indtægt , som man , når man tænker derover , må +fordanses over , at der overhovedet kan kommes ud af +det med , sligt har imidlertid to sider , og hr. +From siger således , at jeg fordærver arbejderne , +hvad skal jeg nu gøre ? “ +„ De skal blive ved , og ikke høre efter fader “ , +udbrød Anna . „ Hans tteori er måske således , +men de kan tro , at hans praksis er helt anderledes . “ +„ Jeg har hørt mumle derom , jomfru Anna . “ +„ Ja , og det skrækkelig højrøstet “ , afbrød præsten +ham med et venligt blik på from , men det kommer +altsammen af , at man ikke er conseqvent . Siden vi +nu taler derom “ , vedblev han til mig , „ tænk dig , +Peter , nu vil min , fil en vis betydelig alder fremrykkede +Ingeborg , gifte sig , hvilket også er en afskrækkende +mangel på conseqventse , eftersom hun før altid har +ladet hånt om flig galskab . “ +„ Måske , indtil man friede fil hende “ , bemærkede +from . +„ Foi , råbte hin , „ det er ondskabsfuld bagvaskelse . +Jeg har imidlertid foreholdt hende det betænkelige ved +sagen , uden at jeg dog har kunnet røre hendes hjerte , +eller gøre hende bange . “ +„ Hendes hjerte er vel så rørt , at det ikke lader +sig røre ved , uden at man brænder sig “ , indvendte +Niels . +„ Ja , og tænk bare , for en Karl , der er tyve + +år yngre end hende . Den hele ulykke er imidlertid +afstedkommen ved , at hun har samlet sig 200 daler , +samt er i besiddelse af et klædeskab og en servante . “ +„ Jeg seer dog ikke det grumme urimelige i , at +en ældre pige søger beskyttelse i sin -eensomme og +forladte stilling “ , sagde jomfru kold , „ der sandelig +ofte kan være sørgeligere , end mange tro og +tænke . “ +„ Da vil jeg dog af hjertet ønske , at de heller +aldrig må komme fil at føle det urimelige deri , +jomfru kold , hvilket da iøvrigt heller ingen nød +har med dem . Var Ingeborg hjælpeløs og fattig , +ja så var det en anden sag ; men når man ejer +200 rdl . , og dertil en servante , så fortjener det +nøje at overvejes , om ikke servanten er det afgudsbillede , +som bejleren tilbeder . “ +Ihvorvel præsten sagde dette smilende og i en +spøgefuld tone , så forekom det mig dog , at der var +noget i hans blik , som tydede på , at det ikke var +sagt så aldeles uden hensigt . +„ Jeg ved vel , hr. Pastor “ , svarede jomfruen i en +blidere tone , end jeg havde ventet , „ at den ældres +hjerte ikke kan blusse op i hin fortærende , stærke lue , +men jeg tror dog derfor , at det kan være en stille , +mild flamme , der måske til gengæld er så meget +mere udholdende . Vi må også efter min mening +vogte os for at se alt fra den materielle side . +Hvorfor kan en yngre ikke fatte godhed , ja kærlighed +for en ældre , når deres hjerters følelser + +stemme overens . Pengene behøve her intet udflag +at gøre , og gør det ganske vist heller ikke hos høihjertede +og ædle mennesker . “ +„ Dersom jeg var mistænkælig og ængstelig af +naturen , så ville de rigtig gøre mig ganske bange . +Jomfru kold . Nu skal jeg kun bemærke , at når +en ældre rig pige fries til af en ung mand , da skal +hun holde en svovlstik til obligationerne og lægge +mærke til , om ikke hans kærlighed bliver til det bare +vand ved denne brand . “ +Idet præsten sagde dette , blev døren hastig +lukket op , og degnen for ind , som skudt ud af en +pistol . +„ Krigen er erklæret “ , råbte han , „ og engelskmanden +er landet ved Vedbæk med en stor arme . “ +En almindelig forfærdelse lammede ved denne +efterretning alles tunger , og enhver sad tavs under +indtrykket deraf . Men derefter brød en storm af +spørgsmål frem , hvilke dog degnen ikke vidste at +besvare , hvorimod han var fuldstændig sikker på , at +landgangen var flet . +Under alt dette havde løjtnanten siddet tavs ; +men nu sprang han op med glødende kinder og et +sådant udtryk af liv og begejstring , at vi alle følte +os grebne deraf . +„ Så lad dem komme ! “ udbrød han , „ og ved +gud , de skulle få at føle , at vi i den lange fred +ikke have glemt at bruge vort sværd eller vore kræfter . +Lad dem komme , lad deres fødder betræde vort føde231 + +lands grund , og vi skulle vise dem , at det har avlet +sønner , som hellere vil ofre sit liv end se dets +skændsel ; ja lad dem komme , og de skulle erfare , +at har Holger danske end slumret en tid , så er han +nu vågnet kraftigere og stærkere end nogensinde . Leve +det land , i hvilket vore fædre slumre ! Leve det +land , ved hvilket vore hjerter hænge , og for hvilket +vi ville ofre liv og blod , leve Danmark ! “ +Et rungende hurra besvarede disse ord . +„ Det er min beslutning “ , vedblev han , „ at +danne et frikorps , for med dette , efter en kort indøvelse +at slutte mig til vor hær . Folk har vi nok af +ved fabrikkerne , og jeg tvivler ikke om , at mangen +en rafl og behjertet Karl vil slutte sig til mig . Hvad +vi iøvrigt mangler til våben og udrustning , derfor +vil der vel skaffes råd . “ , +„ Ja , det vil der “ , svarede bæek med et hjerteligt +og begejstret blik , idet han rakte løjtnanten +hånden , „ og jeg takker gud for , at jeg har +evne , som jeg har villie . På midler skal det fra +min side ikke mangle , og jeg melder mig selv , som +første mand . “ +„ Og jeg som anden , dog uden midler “ , råbte +Niels . +„ Så bringer jeg brudegaven “ , sagde from . +„ Og jeg , hvad der sindes i min syge moster “ , +tilføjede præsten . +„ Og vi ville tale derom , når vi komme hjem “ , +sagde jomfruen mildt , rækkende løjtnanten hånden . + +på at blive i præstegården natten over , som +bestemmelsen havde været , var nu ikke at tænke , og +det var knap , at præsten kunne formå os til at +blive der og spise til aften . Hver for sig hastede +efter at komme hjem , og efter måltider , der nødes +hastig og i uro , begave vi os ned til bådene , og +vare snart efter tilsøes . +Det var en stille , mørk og lun aften , og kun +stjernernes lys , der glimtede ned fra den skyfrie +himmel , lod os skelne den vej , vi havde at følge . +Skibene , vi om formiddagen havde passeret , vare +nu ikke til at se , og kun af og til forkyndte et dæmpet +rødligt lys , der fra kahytsvinduerne kastede et mat +skær ud over vandet , stedet , hvor de lå . Af og +til hørtes et råb eller et udbrud af latter , hidrørende +fra søfolkene på et eller andet af de omliggende +skibes dæk , men som på grund af , at +intet var at se , havde noget overnaturligt ved sig . +Fra årerne , som tactmæssig hævedes og sænkedes , +dryppede det phosphoriserende vand ned som ildkugler , +hvoraf af og til en hel regn spredte sig til +alle sider , når nemlig åren hastig og uforvarende +flap vandet . I det fjerne glimtede oddens fyr , +som en stor og lysende stjerne , der knap var til at +skelne fra de , hvis stille vandring i tusinder af år +evig og uforanderlig har været den samme , og fra +den nære strands huse , bag hvis vinduer mystiske +skygger færdedes , skinnede hist og her lys ud til os . +Alt var tyst og stille , intet forstyrrede den dybe fred , + +og knn af og til lød hine dæmpede nattens toner , +der ligesom avles af den selv . +Den muntre , lidt ironiske tone , hvori samtalen +i løbet af dagen ofte var bleven ført , var nu vegen +for det tavse alvor , der var en følge af den skæbnesvangre +efterretning vi havde modtaget . Enhver sad +fordybet i sine egne tanker og knn af og til gjordes +en kort bemærkning i en dæmpet , hviskende tone , +som frygtede man at forstyrre aftenens fred og de +tanker den avlede . Den næste morgen , da jeg efter +at have drukket the , ville begive mig ud i byen , +for at høre nyt og for at se på den almindelige +bevægelse som herskede , kaldte jomfruen mig tilbage , +da jeg allerede var halvt ude af døren . På hendes +ansigt hvilede et blandet udtryk af forlegenhed og uro , og +af hendes stemme troede jeg at kunne mærke , at +hun kun tvungen af en indre uimodståelig trang +henvendte sig fil mig . +„ Sig mig min dreng “ , begyndte hun notende , +„ hvorledes gik det til , da jeg i går faldt i søen ? “ +„ Løjtnanten snuplede over et bræt , og jeg er +overbevist om tante , at de selv flap hans hænder , +idet han stod i begreb med at falde . “ +„ Ja , ja “ , svarede hun , „ således gik det til , +derom er der intet spørgsmål , og holde på mig , +kunne han ikke selv med sin bedste villie . Men sig +mig “ , vedblev hun med en stemme , der hvor roligt +den end lød , dog lød ahne en tilbagetrængt spændt + +forventning , „ stig mig , hvorledes gjorde han det med +sine våde klæder ? “ +„ Med sine våde klæder “ , gentog jeg rødmende +og forlegen uden at kunne føje mere til . +Jomfruen så et øjeblik skarpt på mig . Derpå +vendte hun sig fra mig , givende sig noget at +bestille ved sit sybord . +„ Ja , ja , min dreng “ , vedblev hun , „ jeg mener +hvorledes fik han dem tørrede ? “ +Uden at kunne svare , drejede jeg forlegen min +hue mellem mine fingre , idet jeg flottede til døren , +hvorigennem jeg ville have givet alt for at kunne +flippe bort . +„ Tal , min dreng “ , udbrød hun nu ivrigere , +„ svar mig på , hvad jeg spørger dig om . Du er +jo dog ikke bleven stum og dum i al denne molest “ , +tilføjede hun heftigere . +„ Han havde ikke været i vandet , tante “ , udbrød +jeg nu halv fortvivlet , „ og derfor behøvede han heller +ikke at lade sine klæder tørre . “ +„ Han havde ikke været i vandet “ , gentog hun , +med et sådant udtryk af græmmelse og forundring , +at det gjorde mig smerteligt ondt . „ Men hvem hjalp +mig da ? Hvem var det , som modig og opoffrende +sprang ud efter mig ? +„ Det var Niels from først og fremmest og +derefter hr. Bæk “ , svarede jeg hastig , medens jeg , +idet hun udstødte et dybt suk , forlod stuen . +I den underste etage , hvor løjtnanten boede , + +var der liv og trængsel , og ved af se alle de +fremmede ansigter og ved af høre de livlige , oprømte +samtaler forvandt jeg snart det indtryk , jeg nys +havde fået . +Foran de vidtåbne døre , sad løjtnanten ved +et bord , ivrig beskjeftiget med af indtegne alle de +unge mennesker , som vare mødte , for af stille sig +under hans commando , og jeg så , hvorledes han +med hastig og flydende pen , skrev den ene side fulo +efter den anden , idet han på samme tid besvarede +alle de forskellige spørgsmål , som henventes til +ham eller udtalte opmuntrende , forhåbningsvækkende +ord . Ret af hjertet ønskede jeg , af Marie i dette +øjeblik kunne se ham eller høre ham tale , idet jeg +følte mig overbeviisf om , af hun så nok ville indrømme , +af hans mfle ikke var som , og dernæst ønskede +jeg inderligt , af han havde viist mindre modbydelighed +for af svømme , hvilket ville have befriet ham og mig +for en stor forlegenhed og jomfruen for en måske +endnu større og smerteligere . +Hvor forandret så det ikke ud på den ellers +så stille gade , da jeg snart efter trådte derud . +Folk ilede hastig frem og tilbage ; større og mindre +grupper havde samlet sig hist og her , hvor man i +ivrig samtale drøftede dagens store spørgsmål ; +froms boutik var stille og tom , og selv mødte jeg +ham , snart hist , snart her på gaden , hvor enhver +søgte ham , for af høre hans mening og råd . +„ Tak du gud Peter “ , råbte Marie fil mig , + +som stod på en bænk i haven bag plankeværket , +over hvilket hun så ud på gaden , „ tak du gud , +af du nu , som jeg tror , er sluppen for af være +rigets cantsler , thi så ville du have haft andet +af tænke på , end af gå her og sylte Balle . “ +„ Men løjtnanten “ , svarede jeg triumferende , +„ han sylter ikke Palle . Han sidder i det over begge +øren og , ja du kan tro , han er manden . “ +„ Fær comoedierne “ , afbrød hun mig . „ Dog “ , +vedblev hun , „ vil han være ligeså ivrig og rask når +det bliver alvor , som han nu er , så går jeg +sporenstregs hen og falder på knæ for ham og beder +ham om forladelse . Men tilføjede hun i en så betænkælig +tone og med et udtryk , hvorved jeg ikke +kunne bare mig for af le , „ er du også vis på , +af han er vis på , af det virkelig bliver til noget . “ +„ Men er du vis på “ , svarede jeg spydig , „ at +Niels er vis på , at det bliver fil noget ; han er +da til fulde ligeså ivrig ! som løjtnanten . “ +„ Han er da i det mindste fuldstændig vis på , hvem +det var , der frelste jomfruen , hvorom løjtnanten +lød til at nære en lille tvivl “ , svarede hun . Ærgerlig +vendte jeg mig bort og ville gå , da hun kaldte +mig mage . +„ Du må ikke gå bort i vrede , Peter “ , sagde +hun , idet hun rakte mig hånden over plankeværket . +„ Jeg mente vet ikke slemt og ville kun drille dig +lidt . Det kan jo virkelig gerne være , at løjtnanten + +ikke kan tåle at blive våd . “ Nu blev jeg for alvor +vred og skyndte mig bort . +Til langt ud på aftenen varede livet og røret +i byen , og først sent kom man til ro . +Den næsten morgen var jeg aldeles opfyldt af , +hvad denne dag skulle bringe . Øvelserne skulle +nemlig begynde , og jeg glædede mig uendelig til at +se et skuespil , som jeg ved min omgang med +lieutenanten havde lært at anse for det skjønnefke +der gaves . Medens vi sad ved kaffebordet , kunne +jeg på bevægelsen underneden høre af løjtnanten +var oppe , og gerne havde jeg opgivet både kaffen +og de varme boller , når jeg blot måtte komme +afsted . I dette oieblik , netop som jeg lykkelig havde +sunken den sidste slurk , nåde lyden af faste , taktmæssige +skridt op fil os , og vi hørte høirystet tale +i et som det syntes før os fremmed sprog . +Hastig sprang jeg nl vinduet , og så nu fil +min forbavselse gaden opfyldt af soldater i +uniformer , som jeg aldrig før havde set , ligesom jeg +nu også tydelig kunne høre af det ikke var dansk +man talte . +„ Du gode gud ! “ udbrød jomfruen , der nu +også var kommen fil . „ Det er engelskmændene ! “ +Mere fik hun ikke sagt , thi i det samme så vi en +officier fulgt af nogle mand rafl komme over mod +huset og træde ind , og i øjeblikket derefter kom +Caroline styrtende og råbte , af nu var fjenden +der før af plyndre , myrde og røve . + +ved af se Carolines forfærdelse var det som +om jomfruen kom sig af sin , og idet hun i en streng +men dog trøstende tone førmanede hende fil af være +fattet og rolig , bød hun hende af bede løjtnanten +om af tage imod dem og forhøre sig om , hvad de +ville . +Lidt nølende , og ganfle vidst kun som en følge +af jomfruens strenge blik , begav hun sig på den +farlige ekspedition , og et øjeblik gik nu hen i spændt +forventning ; men snart efter vendte hun tilbage , +med den næsten utrolige efterretning , at løjtnanten +ikke var til at finde på sit værelse , hvornæst hun +inderlig bad , at dog jomfruen endelig måtte komme +med , for at tale med de fremmede , af hvis tale +hun ikke forstod et ord . +„ Nu “ , svarede denne efter et øjebliks betænkning , +„ hvad der er nødvendigt , det kan jeg gøre , og jeg +har endnu aldrig hørt , at englænderne , hvor slemme +de end kunne være , spise gamle jomfruer . “ +Fulgt af mig og Caroline , hvis ansigt trods +angesten dog havde et ejendommeligt polisk udtryk , +som jeg ikke vidste at forklare mig , men som jeg meget +godt kendte fra lejligheder , hvor hun havde haft en +lille skjelm bag øret , gik jomfruen nu ned . Her +i lieutenantens værelse , hvor de fremmede vare +blevne viste ind af Caroline , traf vi tilligemed disse +også from og bæk , som ved at se hine gå ind +fil os , straks vare fulgt efter , for af yde os sin bistand . +Det viste sig nu straks , af den engelske officier , hvis + +optræden iøvrigt var upåklagelig^ ønskede af komme +til af tale med byens øvrighed . Vort hus ' s anseelige +udseende , havde ladet ham formode , af denne +boede der eller i det mindste , af han der ville træeffe +folk , som forstode hans sprog . Sagen blev nu +snart afgjort ved , af en mand blev sendt med for +af vise vej . +I stum forbavselse betragtede nu de tilbageblevne +hinanden . Hvad var englændernes hensigt , +og hvilken skæbne ventede os ? Ja , sandelig , det +var spørgsmål , som nok kunne gøre os hede i +hovederne . Længe blev der nu talt frem og tilbage ; +indtil Niels from kom med den efterretning , af +besøget kun gjaldt fabrikkerne , samt af de ville +drage bort igen hen ad aften . Med lettere sind +begyndte man nu af tale om de speciellere omstændigheder , +og efter af jomfruen havde forsikret , af hendes +knæ endnu rystede under hende , samt af jeg havde +set ud som et lig , der nys var opstegen fra den +tause grav , opkastede hun pludselig det spørgsmål , +hvor dog ialverden løjtnanten var . „ Jeg ffulde +da ikke tro “ , udbrød hun , med et blandet ugtryk af +håb og lengstelse , „ af han , som måske i tide har +mærket uråd , har samlet nogle af de forvovneste +frivillige og med dem lagt sig i baghold , for af +overfalde den tilbagemarscherende fjende i aften . “ +Ved disse ord kastede hun et blik på de omstående , +som tydelig nok opfordrede fil et bekræeftende +svar . Ingen syntes imidlertid af have lyst fil + +af efterkomme det , men enhver så i hej grad +tvivlende ud . +„ Tror de ikke hr. From “ , vedblev hun +ivrigere , „ af det er tænkeligt ; “ +„ Oprigtig talt , jomfru kold “ , svarede denne +modstræbende . „ Nej jeg gør sku ikke . “ +„ Og hvorfor , hvorfor , man må dog høre deres +grunde . Vel ved jeg , af det mulig ville være en +dumdristig gerning , men -- -- -- -- -- -- “ +„ Ja netop , jomfru kold “ , afbrød hin hende , +„ og fil af udføre en flig , er løjtnanten alt for klog . +Jeg dømmer manden efter hans gerninger og ikke +efter hans ord . “ +Jeg så nok , af der svævede et skarpt svar +på hendes læber ; men formodentlig må hun have +frygtet for af gå tilbunds i sagen , af hvilken +grund hun tav . +Herre Jesus ! “ udbrød nu Caroline med en +så angestfuld stemme , at det gav et sæt i os +alle . „ Der er nogen i klædeskabet . “ +Ved disse ord pegede hun på et stort , massivt +egetræes meubel af denne slags , som næsten udfyldte +hele den ene væg . +„ I klædeskabet “ , gentog jomfruen vredt . „ Hvor +falder du på det Caroline ? Synes du ikke , at +vi har ængstelser nok , at vi også skal plages med +dine tåbelige indbildninger ? “ +„ Jkkedesfomindre er det sandhed “ , svarede hin +i en ængstelig , men dog bestemt tone . s „ Jeg så + +skabet bevæge sig , og hørte det knirke derinde . Og +når jeg nu husker mig om , så stod det åbent , da +de fjendtlige kom herind , af hvilken grund jeg lukkede +det , og stak nøglen til mig . I mellemtiden kan +imidlertid godt en af disse skrækkelige stratenrøvere have +sneget sig derind for at aflure lejligheden til at røve +og stjæle . “ +„ At Caroline er kommen i collision med sin +temmelig ophidsede indbildningskraft , derom er der +næppe nogen tvivl “ , sagde bæk rolig , „ men da +sagen er så let at få oplyst ved at åbne skabet +så vil jeg forsøge at forskaffe hende revanche eller +bibringe hende et nederlag . “ +Med disse ord åbnede han skabet ; men trak +sig i det samme så hastig tilbage , af alle vi andre +ligeså gesvindt fulgte hans eksempel . +„ Caroline har virkelig ret “ , råbte han +gribende en pistol , som hang på væggen ; men da +vi er mandstærke nok , er der jo intet af frygte “ , +tilføjede han , idet han spændte hanen på våbnet . +Ved lyden heraf mærkedes en bevægelse i skabet , +derefter et dybt suk , og nu steg bleg som et lig og +med sønderknust mine lieutenant Emanuel ud +deraf . +Aldrig i mine dage skal jeg glemme jomfru +kolds ansigt ved dette syn , aldrig skal jeg glemme +det udtryk af forbavselse , vrede , skuffelse og foragt , +som vekslede deri , idet der på samme tid var noget +i hendes væsen , der antydede , af hun havde følelsen + +af , af en stor og pinlig skam var overgået hende . +En kort tid stod vi alle tavse , nedbøjede under +trykket af dette skæbnens forfærdelige slag ; men +derpå , da løjtnanten bevægede læberne , som for +af tale , udbrød hun : +„ Ulejlig dem ikke med nogen som helst oplysning , +Herr lieutenant ; thi , som hr. From nys bemærkede , +deres gerning taler så tilstrækkeligt , af selv ikke +deres varmeste , mest begejstrede mundsvejr vil +knnne besmykke den ; feig og elendig , idet de fortaug +sandheden , modtog de mit hjertes tak for en dåd , +som de ikke havde haft lod eller del i , medens de +rolig så på , af jeg viste den sorteste utaknemlighed +mod de to herrer , hvem jeg , som jeg senere erfarede , +har af takke for mit liv , og feig og elendig kryber +de her i skjul for en fare , mod hvilken jeg først og +fremmest kunne have ventet forsvar af dem . Med +glødende , begejstrede ord og med et udtryk af den +varmeste følelse talte de på hin aften fædrelandets +sag , og nu viser det hele sig af væere en usandhed , +en løgn , så meget mere hæslig , som de derved tog +det , der må væere enhver dyrebart og helligt , forfæengeligt +og flæebte det i snavset . En trøst er det +imidlertid “ , vedblev hun , „ af deres ligeså latterlige +som foragtelige fæerd kom til af ligge åbenlyst for +alverden , forinden de havde draget en anden med +dem i skjæendselen . “ +Idet hun sagde dette , var hun bleven blussende +rød , og jeg mærkede , af hun rystede over hele sit + +legeme . Nu greb hun min hånd og skøttende sig +til den forlod hun stuen og gik ovenpå . Her kastede +hun sig i sin stol og brast i heftig gråd , idet hun +vinkede til mig , af jeg skulle forlade stuen . +4 . +Det løfte , Caroline engang havde gjort , idet +hun hentydede til , af hun havde en dunkel ahnelse +om , af jeg havde ladet Joseph slippe , nemlig , af +hun nok skulle holde fast , dersom det traf sig , af +lieutenanten kun en eneste gang blev hængende med +benet over plankeværket , havde hun således på en +eklatant måde indløst . Det var derfor intet under , +af hun i de nu påfølgende dage ofte tilkastede mig +et triumferende blik , hvilket jeg just ikke syntes så +overordentlig godt om , så meget mindre , som jeg +ingen tvivl nærede om , af hun meget godt vidste , +hvem der var i skabet , da hun lukkede døren . Løjtnanten +flyttede bort dagen efter , uden af få jomfruen +i tale . Denne holdt sig nemlig stedse på sit +værelse , og ihvorvel hun , som sædvanlig , beskæftigede +sig med sine vante arbejder , så var det dog langtfra +med det liv og den glæde , som før katastrofen , +ligesom hun heller langtfra ikke var så medbeelsom +og deltagende som før . Hun var vel mild og venlig , + +men med et sådant anstrøg af vemod , af det ofte +gjorde mig inderlig ondt . +Hvad jeg efter denne affaire næsten frygtede +meest for , var af mødes med Marie , idet jeg ikke +aldeles uden grund frygtede , af hun nu skulle flyde +således til Skive efter mig , af jeg ville blive aldeles +gennemhullet . Til min forundring blev dette imidlertid +på ingen måde tilfældet . Tvertimod talte +hun mildt og kærligt om jomfruen , ja , jeg så +hende endogså af fælde tårer ved tanken om den +sorg , hin havde haft , der var så meget pinligere , +som den tillid og det venskab , hun havde haft for +lieutenanten , nu også udsatte hende for folks spot +og latter . +I førstningen holdt jomfruen sig meget inde og +førte et meget stille liv , hvortil vel også de tunge +og nedflående efterretninger , der lød fra København +om flådens tab og byens brand , bidroge sit ; +men eftersom tiden stred frem , fik madam from +hende jevnligere lokket over gaden , og snart kom +atter den gamle selskabelighed i gang . Løjtnanten +kunne hun ikke tåle af se , og da denne af gode +grunde ikke holdt af af vise sig , så blev han heller +ikke udsat derfor . +Herr bæk vedblev af være en stadig gæst hos +froms og os , og da nu alt samkvem var afbrudt +med løjtnanten , så formåede jomfruen hin til +af undervise mig , især i sprog , hvorved det , ome ud + +ikke til min overordentligste glæede , gik til på en hel +anden måde , end under min forrige lærer . +Jeg var nu så beskæftiget , af jeg rent glemte +af hengive mig til mine drømme , ja , der var øjeblikke , +hvor jeg med forbavselse tænkte på min tidligere +værdighed som rigets kantsler , hvori jeg nu +da heller ingen medhjælper havde , da Theodor +havde opgivet det , og Marie ikke mindre . Derimod +formåede jeg ikke ganske af opgive tanken om den +forborgne hemmelighed , der lå skjult bag ridebukserne , +eller håbet om af blive reklameret af en fornem +familie . Jeg skelede derfor endnu af og til til +grevinde pl essen ' s ekvipage , og vuggede mig +stundom i mine drømme om en kommende glans . +Vinteren var imidlertid gået og foråret kommen . +Skoven var atter bleven grøn og over mark og eng +havde blomsterne spredt sit spraglede tæppe . Fjordens +bølger , der i så lang tid havde været bundne af +isens lænker , spillede og glindsede nu atter i solens +stråler , medens setternes hvide , skinnende sejl +ilede frem og tilbage for den friske , lette vind , +idet de snart tabte sig som små glindsende punkter i +den fjerne horizont , snart brusede frem som en let , +skinnende sky . +Det sted , som bæk siden sin ankomst havde +begyndt at bygge til bolig for sig , var nu færdig +og vakte almindelig beundring på grund af dets +skønhed , smagfulde indretning og skønne beliggenhed . +Fra dets flade tag , som var omgivet af en + +bred balustrade , på hvis fire hjørner høje statuer +forestillende årstiderne var anbragte , havdes en vid +udsigt over fjorden , der dybt nedenfor bredte sig med +sine små øer og Holme , så langt diet rækkede , +indtil den til sidst i horizonten syntes at flyde sammen +med himmelen . +Fra forsiden af huset , hvor en vidt fremspringende +altan bares af en række flanke sejler , førte +en bred stentrappe ned til den første terrasse , og +fra den igen en bred , sagte skrånende vej ned til +den næste og så fremdeles indtil den sidste , der endte +ved havnen , hvori lystbådene gyngede . Overalt +på terrasserne var plantet træer og buske , hvorimellem +smukke blomsteranl��g vare spredte hist og her . +Husets indre , hvortil fra verandaen brede , +dobbelte glasdøre førte , var udstyret med en smagfuld +elegance , som i forening med hyggelighed og comfort +ligeså meget vidnede om besidderens rigdom , +som om hans smag . Intet manglede , og af intetsomhelst +var der før meget ; det ene passede fuldstændigt +til det andet , og alt bar vidne om sands +før og kærlighed til det , der forsfjønner livet , og +giver det et højere præg . +På en dag , i den smukkeste forårstid , havde +bæk inviteret os alle derud til en lille fest , hvorved +det nu fuldfærdige sted skulle indvies fil fremtidig +beboelse . +Med en eiendmmelig følelse af festlig glæde og +stolthed vandrede jeg om på de med skinnende hvidt + +sand belagte afsatser , og kastede blikket ud over den +verden , der lå dybt under mine fødder , idet jeg ved +en uvilkårlig overførelse af det , som bevægede sig i +mig selv , til alt det mre , forundrede mig over , at +alt der gik sin daglige gang , at Jens og vil tum +sade nede på stranden , befljceftigede med at scrtte +orme på krogene ; at Brendstrups bcermevogn , +kørte som sædvanlig , idet bæermen ved hvert stød +sprøjtede ud af det store spunds og faldt som en +mild regn ned på karlens nakke , ja , og at folkene +derovre på teglværket gik med deres lange , tynde , +bare ben , ver vare bevæbnede med træeflo , og stampede +leer , akkurat som på enhver anden dag . Jeg +selv følte mig i dette dieblik så ophøjet over alt +dette , hvilket jeg dog ellers til dagligdags betragtede +med den største interesse , at jeg ikke forstod , hvorfor +det ikke gik alle andre ligeså . +I de store , rummelige og høje værelser , hvis +lofter vare prydede med freskomalerier , og hvorfra +store , forgyldte lysekroner hang ned , hvis utallige +glasprismer glimrede i solens stråler ; hvor spejle +af en for mig hidtil uahnet størrelse , prydede +væggene , hvor på de runde piedestaler , dejlige figurer +af gibs vare anbragte ; hvor langs med væggene +støde hvidlakerede armstole med bløde , bugnende +hynder betrukne med blåt eller rødt silkedamast ; +hvor der i kunstig udskårne glasskabe stod rækker +af bøger med forgyldt snit og prægtige bind ; hvor +høje blomstervaser , fyldte med blomster , som fyldte + +værelserne med deres Duft , prydede de hvide marmorconsoller , +og hvor selv gulvene vare indlagte med +kunstig udskårne stjerner og kvadrater , der følte jeg +mig til mode , som vandrede jeg om i et feepallads , +og i overbevisningen om , at der gaves intet pragtfuldere +i hele verden . +Også Marie så ganfle højtidelig ud , og jeg +ventede mig et udbrud af overvættes beundring , da +hun fra verandaen , hvor selskabet var samlet om +theebordet , kom ind i havesalen , hvor jeg beundrende +gik omkring . +„ Ja , Peter “ , sagde hun , idet hun lod sit blik +løbe rundt i salen , „ nu begynder ideen at blive til +virkelighed ; thi dette er i sandhed et palais , værdigt for +rigets kantsler og første stålpolerer at residere i , +og når du nu jevnlig kommer her for at ekserceres i +fransøflen og andre rare kunster , og du så stiller +dig her foran de åbne døre , så har du en vis +ret til at lade fantasien løbe løbsk med dig . “ +„ Retten , troede jeg mere , tilkom hr. Bæk “ , +svarede jeg lidt ærgerlig . +„ Sandt nok “ , svarede hun , „ men som jeg hører , +skal det være tilfældet i verden , at de store profeter +ikke nær så let løbe løbsk , som de små . “ +„ Men når de store begynde derpå , så bliver +det vist også alvor , hvorimod de små måske +lettere kunne få greb i tøjlerne og standse farten , +der på grund af de svagere kræfter ikke er så voldsom “ , +svarede jeg . + +„ Det lyder ikke så ganske urimeligt , og det ville +glæde hele verden , Frederiksværk og Overby indbefattet , +dersom det med visse specielle hensyn viste +sig at være en sandhed . Du ved jo imidlertid +nok “ , vedblev hun , betragtende mig med en højst betænkelig +mine , „ at fader hverken ville eje eller have +den sorte hest , fordi den engang havde løbet lobsf , +idet han nemlig påstod , at når den først havde fået +sligt galskab i hovedet , så var det ikke let at pille +det ud af den igen . “ +„ Da der imidlertid dog nok er en temmelig stor +forskel på en hest og en profet , så synes mig , +at jdeeforbindelsen er temmelig dristig . “ +„ Gudbevares , Peter , enhvers rygte uforkleinel , +og dit naturligvis med . Jeg ville iøvrigt +virkelig onsfe , at løjtnanten var med her i aften “ , +vedblev hun . +„ Når der ikke stikker en eller anden lille ondskab +der bagved , så begriber jeg heller ikke , hvorfra det +onsfe stammer . “ +„ Ih , . det var da en løjerlig ide ! “ udbrød hun , +„ her er jo hverken store , egemalede klædeskabe eller +engelsfmænd , ja , jeg tror ikke engang , at du med +det gode får jomfru kold til at styrte sig i +vandet . Nej , jeg mente det virkelig af hjertet , idet +jeg nemlig er overbevist om , af han forstod af fljønne +på al denne herlighed , og ville glæde sig inderlig +derover . Jeg tror iøvrigt virkelig , af man har gjort +ham uret , idet man nemlig ville have , af han skulle + +være , som den ide , man havde fattet om ham , og +da man så fandt , af den flindbarlige virkelighed så +lidt anderledes ud , så blev man smækvred . Man +skulle have taget ham , som han var , og ikke forlangt +mere , end af han skulle være en morsom , fornøjelig +mand , der kunne le , så vinduerne rystede . “ +„ Ja “ , svarede jeg nølende i følelsen af , af det +var en vanskelig sag af komme ind på , da den +havde sine svage sider , „ ja “ , tilføjede jeg hurtigt , +„ Menneskene er akkurat , som gud bar skabt dem . “ +„ Ja , Peter ! “ udbrød hun , „ med undtagelse +af lieutenantens creditorer , for dem har Pokker +skabt . “ +„ Men tænk dig nu “ , udbrød hun derpå med +et smil og et blik , som så hun det alt sammen +for sig , „ tænk dig nu , når nu lysekronerne og de +blanke girandoler der ved spejlene vare tændte , således , +at alt strålede af lys , og når så salen +her var fuld af damer og herrer , ja , jeg mener ikke +sådanne herrer med fedtlæders støvler og hvide +bomuldshandsker , men rigtig elegante cavalerer , +som -- -- -- -- — “ +„ Som hvem ? “ spurgte jeg , da hun standsede . +„ Å , som Niels og hr. Bæk . “ +„ Og Theodor og jeg “ , tilføjede jeg . +„ Å ja , du siger noget , inen det skulle da være +for modsætningens skyld . Og så skulle her være +en dejlig musik , som den i Frederiksborg , da kongen + +var der , og så skulle vi danse rigtig sirligt og med +anstand . Kan du danse percoldine . “ +„ Ja , jeg kan , og det endogså bedre end en +skade . “ +„ Ja , ja , nu ville vi ikke stille vore fordringer +altfor højt . Men lad mig så se , engager mig nu . “ +Da jeg havde gjort dette til hendes tilfredshed , +gav hun mig hånden , hvorpå vi begyndte , og nu +svingede , nejede og bukkede vi , men alt sammen i +taushed , og så lydløst som muligt , for at ikke de +udenfor siddende skulle mærke det . +„ Det gik par dieu exeilent , som visse folk +ville sige , og jeg tror virkelig , at forstod du at +holde ligeså godt orden på dine tanker , som på +dine ben , så kunne du blive en pryd før menneskeslægten . +„ Men det vil knibe , Marie “ , svarede jeg ; „ thi +jeg har kun to ben , men mange tanker . “ +„ Ja , og da endeel af dem er grumme tynde , +så indser jeg nok besværligheden derved . ' +„ Det kan vel imidlertid nok nogenlunde siges , +at det går med menneskenes tanker , som med deres +ben , de vokse med årene . Men jeg frygter før , +Marie , at dersom alle de andre og du med , bestandig +dukke mig ned og gøre mig så lille , som +eders kræfter tillade det , så vil jeg til sidst blive +bange før mig selv og tro , at den smule , der +dog måske er ægte , også er lutter forgyldning . “ +Et oieblik stod hun tavs og stirrede ud af de + +åbne havedøre ; men derpå vendte hun sig blussende +rød og med et sørgmodigt blik imod mig . „ Jeg bar +aldrig før tænkt på , at du kunne blive så bedrøvet +derover ; men nu kan jeg da nok forstå det , og derfor +gør det mig inderlig ondt , af jeg i min lyst fil +af spøge har tænkt få lidt over , hvad jeg sagde . +Vidste du imidlertid , hvor meget jeg holder af dig , +og også af Theodor “ , tilføjede hun , „ så vidste +du også , af villien har været god nok om end +måden måske var fejlagtig . Vi ville nu derfor +slutte fred og evigt venskab “ , vedblev hun , idet et +lille smil atter oplyste hendes ansigt , „ og da lejligheden +her i denne næsten kongelige hal er passende , +så fald på knæ og kys min hånd ; thi således +ville enhver ægte ridder gøre , selv om hans dame +har den blodigste uret . “ +Efter af jeg havde gjort , hvad hun sagde , gik vi +begge lidt mere stilfærdige ud foran huset , hvor det +øvrige selskab sad . +» Jeg siger ikke , jomfru kold “ , sagde bæk , +idet vi nu sagde os hen fil de andre , „ af lasten er +fattigdommens absolute ledsager , men jeg siger , af +åndeligt velvære er umuligt uden i forbindelse med +materielt . “ +„ Men de må dog indrømme , af lykken også +kan bo i en hytte og under stråtag , og de kender +jo nok digterens ord : af armod lidt af hjerte leer “ , +svarede hun . +„ Det kommer an på , i hvilken betyndning , de + +tager ordet lykke . Skal megen latter holdes derfor , +så kunne vi jo omsætte ordsproget og sige : at +megen latter er lykkens tegn . Består lykken i +at kunne spise sig mæt , ja så er jo alle de lykkelige , +som ikke dø af sult ; men at være lykkelig betyder +efter min opfaftelse , at være i besiddelse af legemlig +og åndelig sundhed , samt af tilstrækkelige midler +til at kunne vedligeholde begge dele , til at kunne +give legemet den fornødne pleje og til at øve og +styrke åndens vinger . Altså på midlerne til at +kunne skabe sig et hjem , hvor skjønhedssandsen øves +ved beskuelsen af kunstens frembringelser og hvor +alle de midler er på rede hånd , som kunne tjene +til at udvide vor videns grændser , derpå kommer +det an . “ +„ Men hjertet “ , udbrød jomfru kold , „ skal +det da ikke komme i betragtning ; kan ikke de blideste +og skønneste følelser bevæge det , og kan det ikke +rumme en verden af salighed selv under de ublideste +kår ? “ +„ Næppe “ , svarede hin , „ thi så stærkt er vi +ved vore legemer bundne til det materielle , at den +bittre , hårde kamp for føden gør os sneverhjertede , +misunderlige og kortsynede , kort sagt i denne kamp +bukker ånden og følelsen under og kun dyret +bliver tilbage . “ +Det er en hård , og som jeg af hjertet vil +håbe uretfærdig bedømmelse af fattigdommen “ , +sagde Anna , „ og jeg er overbevist om , at der kan + +påvises mange eksempler , hvor netop det modsatte +har været tilfældet . “ +„ Men enkelte ja selv flere undtagelser omstøde +ikke reglen , jomfru Anna “ , svarede hin med et +mildt , deellagende blik . „ Hvad er det , som gør +pøblen så grusom , hvad er det som forhærder dens +hjerter og bevirker , at den løsladt som en tiger +styrter sig over sit bytte og sønderriver den uskyldige +med den skyldige , ven med fjende ? “ +„ Det er undertykkelsen , forkuelsen , de bedre +stilledes hån og ringeagt , og deres følesløs « , +ubarmhjertige angest for at stige ned til den , det er +det , som til sidst optænder den til raseri “ , svarede +hun rødmende , idet hendes øjne strålede af liv +og Iver . +„ Men tror de , at den , som er i besiddelse af +materielt velvære , som føler sig kraftig og stærk nok +til at kunne værge for sig selv og fil at kunne stå +på sine egne ben , vil lade sig undertrykke og forkue +eller overhovedet kan blive undertrykt og forkuet . +Troer de ikke , at han , tilflyndet af sin egen følelse , +vil arbejde sig frem også i åndelig henseende således +at hånen og ringeagten ikke kan træffe ham , +og tror de da , at den bedre stillede , den virkelig +dannede , under en sådan stræben ville væmmes +ved at række ham hånden . Nej , jomfru Anna , +men fattigdommen , den nøgne , tyngende armod gør +mennesket døv og fløv , med sine lænker fløver den +hans ånd , den gør ham uretfærdig og ubillig i sin + +dom over os , og bevirker derved de samme følelser , +selv hos den bedste . “ +„ Men når det er tilfældet , hvor er der da +råd og hjelp , hvor skal lægedommen findes ; thi +et almindeligt velvære er jo ntcenkeligt , hvor alt +stiger og falder , hvor det hæver sig og synker i en +uafbrudt kjcede “ , svarede Anna , idet hun kastede et +bekymret og spørgende blik på ham , som ventede +hun trøst . “ +„ Ja hvor skal trøsten og lægedommen findes “ , +svarede hin med en mistrøstende rysten på hovedet . +„ Det er den gåde , på hvis løsning , store og +dygtige mænd forgæves have offret deres tid og +kræfter , og som endnu som før stirrer os i møde med +sit spørgende , fortvivlende åsyn . “ +„ Og som aldrig heller vil blive løst “ , bemærkede +from , „ efter som armod og rigdom tildeels afhænger +af de gaver , hvormed naturen har udrustet +menneskene . “ +„ Deri har de ganske vidst ret . De med udviklet +næringsviid , med betydelige åndelige evner , +med talenter og et kraftigt legeme begavede ville +sikkerlig , når kun omstændighederne i nogen måde +favorisere dem , komme frem , hvorimod de af naturen +mere stedmoderlig behandlede , må stå tilbage . Men +var det nu for meget sagt , når det påstodes , af +det var hine begunstigede ligefremme pligt af dele +med de andre . “ +„ Jo , sikkerlig var det for meget forlangt ; thi for + +det første er det og vil altid blive en umulighed af +skelne imellem den værdige og den uværdige , og for +det andet , har den stræbsomme en velbegrundet +ret til af nyde frugterne af sin flid “ , indvendte +from . +„ Det har han , den ret stilkommer ham i fuldt +mål ; men nyder han den ikke også ved et forhøjet +velvære og ved den opløftende følelse , af være +manges støtte og redningsmand . Er det ret og +stemmende med moraliten , at den rige bortødsler +uhyre summer på en overdreven luksus , er det +ret at han i sybaritisk overdådighed bortødsler +tusinder på et eneste middagsgilde eller aftenselskab , +er det billigt , at han kedet og vammel ved +lykkens omfavnelse bortødsler capitaler for at tilfredsstille +et lune eller for på en piqvant måde +at fordrive et øjeblik af et liv , i hvilket han svækket +af vellevnet kvæles af lede og kedsommelighed . +Er det nok , at han om løverdagen eller når en +liste forelægges ham , yder enkelte procenter af sin +indtægt , hvis afgang han i ingensomhelsf måde +føler , eller kunne det ikke forlanges , at hine summer +anventes til almennyttige foretagender , til foretagender +hvis velsignelse ikke alene lå i , at de for +øjeblikket skaffede arbejde og brød , men også deri , +at de ved deres følger ville udbrede velstand og +lykke . “ +„ Og hvem skal tvinge en sådan ødeland fil at +anvende sin formue på en sådan måde ? “ spurgte + +from , hvem skulle træde imellem og regulere en +mands levnet efter hine fordringer ? Og tænk , +hvorledes det ville se ud , når sligt ad magtens +vej kunne ske ; thi mange ville det næppe være , som +godvillig indlod sig på af lade sin formue og daglige +liv administrere . “ +» Nej , nej , kære hr. From ! “ udbrød hin +leende . „ Det forlanger jeg sandelig ikke , og jeg +skulle måske være en af de første , der satte sig til +modværge ved et sådant indgreb i min personlige +frihed . Men når talen er om , hvor trøsten og +lægedommen skal komme fra , så er det mit håb , +af den tid nærmer sig , hvor en højere åndsdannelse , +der ufravigeligt virker forædlende på vort hele væsen , +nogenlunde vil udrette det af mig påpegede . “ +„ Ideen er smuk “ , sagde from smilende , „ men +jeg tvivler om , af den nogensinde vil blive realiseret . “ +' „ Og dog have vi gjort så stærke fremskridt ad +humanitetens vej , af vi næsten må forbavses ved +af se os tilbage . Ideen er det imidlertid vi skulle +kæmpe for , deri ved jeg vil jomfru kold give +mig ret . “ +„ Nu så kæmp , men lyd en praktisk mand og +sæt ikke mere ind , end af de ikke flyver med , når +de seer den flyve i luften . “ +„ Men når jeg gør det , så falder jeg dog på +ærens mark . De sagde : kæmp “ , vedblev bæk , „ og +jeg vil indrømme , af jeg i den senere tid har lagt +på den lade side , det kan imidlertid dog måske + +tjene til min undskyldning , af jeg i striden for ikke +ret længe siden fik et sådant slag , af jeg endnu +lider under rystelsen . “ +„ Så var det vidst ikke lidt der fløj i luften +ved forsøget “ , bemærkede from i en bekymret tone . +' „ Min formue havde intet dermed af bestille “ , +svarede hin alvorlig , „ men på et hængende hår +var min 2ere gået i løbet . “ +„ Ved gud ! “ udbrød from , „ så fortænker jeg +dem ikke i , af de summer dem lidt . “ +Det var imidlertid bleven aften og vi havde +alle begivet os ind i havesalen , hvor nu , som +Marie havde ønsket , lysekronerne og girandolerne +vare tændte , medens dog på grund af den milde +luft vinduer og dørre forbleve åbnede , hvorigennem +af og til en svag luftning krydret med duften af +hyacinter fyldte værelserne . I salen var alt så +lyst og festligt , og fra den flyfrie nathimmel strålede +stjernerne , spejlende sig i den svagt rullende sø , +medens hist og her fra busk og krat nattergalen lod +sin sang lyde ud i den stille aften . Medens vi +således sagde under munter , vekslende samtale , oplystes +pludselig vandet nedenunder af et dæmpet +carmoisinrødt lys , som , alt som det udbredte sig +videre , tiltog i styrke , indtil det til sidst strålede i +blændede glans , hvorpå det igen tog af ; men +idet det nu ligesom indsugedes af dæmringen , og +alt igen syntes at skulle indhylles i mørke , tæendtes +på flere forskellige steder klart lysende stjerner , + +der lidt efter lidt blev større og større , indtil de til sidst +som sole udbredte et klart , strålende og mangefarvet +lys , hvorfra nu en utallig mængde raketter +bragende og susende fløj op i luften , hvor de med +et fjernt , dæmpet knald , udsendte en regn af +glimrende stjerner . +„ Noget skønnere har jeg aldrig set “ , udbrød +Anna , hvis dine lyste af henrykkelse og glæde . +„ Det er jo som et dejligt eventyr , hvoraf man aldrig +kan forglemme indtrykket . “ +„ Har det glædet dem “ , og det forekom mig , at +han lagde særdeledes eftertryk på det sidste ord , +„ så har jeg opnået min hensigt og er inderlig +lykkelig derover . “ +„ Ja sandelig “ , udbrød jomfru kold , „ her har +fra forsf til sidst , fra det dieblik vi kom her og +indtil nu , da dette dejlige syn fremtrylledes for vore +blikke , været udbredt ligesom et genskin af en højere +og bedre tilværelse over alt heroppe , hvori jeg har +følt nrig uendelig lykkelig . “ +„ Også jeg siger dem hjertelig tak “ , sagde +from trykkende bæks hånd . „ Hvad de har +budet os i aften , kan jeg vel ikke byde dem igen . “ +„ Men de har det som er bedre “ , afbrød hin +ham , „ nemlig et velsignet og kærligt hjem . “ +„ Nu “ , svarede from , „ Grundstenen har de +jo lagt , og den er ikke dårlig , byg så videre . “ +Efter denne fest var nu hengået en tid , hvis +tegn jeg rigtignok ikke så ganske forstod , idet jeg dog + +på den anden side følte , at en ahnelsesfuld lykkelig +stemning var udbrudt over hele froms hus . +Bæk kom der hyppigt , som han altid havde gjort , og +Anna var mild og venlig , som hun altid havde været , +derom kunne altså ikke siges noget , når det ikke +skulle være , hvilket undertiden forekom mig , at der +nu var noget endnu mere fromt , stille og hjerteligt i +hele hendes væsen end tidligere havde været tilfældet . +Bestemt kunne jeg jo rigtignok ikke sige det , men vidst +var det , af når hun af og fil så op fra sit arbejde , +så var der nøget så frydeligt og lysende i hendes +blik , af der absolut måtte være lyst og dejligt , der +hvorfra det kom . +Ja selv ud over den lille by syntes denne +ahnelsesfulde stemning af brede sig , og ofte hørte jeg +vink og hentydninger fil , af det nok snart ville blive +fil nøget mellem bæk og Anna . I boutikken selv +fil from eller hans kone faldt mange dunkle antydninger ; +ja jeg hørte også engang probeermesterens +kone hviske grumme højt fil from : af hun vidste +nok hvad klokken var slået og blev ved sin mening , +hvor meget han end rystede på hovedet . Hun havde +nemlig den dag betalt en regning på ti daler , og +mente vel derfor , af hun nok kunne tale et ord med . +Men hvad man så end hviskedee og sagde , hvor meget +end bæks og Annas navne vare på alles læber +i den tid , så slete det dog stedse med et venligt +smil og et glad ansigt , så var det stedse på en +så hjertelig og deltagende måde , af man derved + +fik det bedste vidnesbyrd om hvor afholdt begge +vare . +„ Ja det må man da rigtignok sige , af et smukkere +og mere velsignet par gives der nok ikke “ , sagde +Caroline en dag hun sad inde i stuen og syede . +„ End hvem ? “ spurgte jomfruen adspredt og +uden af slå vinene op fra „ Ludmilla eller den +prøvede dyd “ , en bog hun nys havde fået . +„ Ih , end hr. Bæk og jomfru Anna ; thi er +han en brav , rig og velanset mand , så er hun +så smuk , så fin og from som nogen prindsesse . “ +„ Men hvem siger , af de er et par ? “ spurgte +hin med synlig anstrengelse for af vende sine tanker +fra bogen . +„ Ja , hvem siger det , andet end den stærke røg , +som går af branden . Io , jeg takker , vel er jeg +en simpel pige ; men derfor kan jeg da nok se , når +et par elskende hjerter stå i fyr og flamme . Hvad +siger du Peter ? “ +„ Jeg siger , af en brand er ikke godt af se uden +når det er mørkt . “ +„ Ja det lyder så grumme enfoldigt , men skjule +skjelmen , du har bag oret , kan du dog ikke +alligevel . “ +„ Og jeg tror også af Anna from har ondt +ved af skjule den hun har bag oret “ , svarede jeg , +„ ja selv hr. Bæck gør den nok ikke så lidt +ulejlighed . “ +„ Nå , sagde jeg det ikke ! “ udbrød Caroline + +triumferende . „ Jo lur Peter på en pandekage , +han kan spise den selv . “ +„ Ja , det har han ofte bevist , Caroline “ , bemærkede +jeg . +Denne nikkede bifaldende til mig , som ville hun +sige , af det var en sag mellem os . +„ Hvad jeg nu ville sige “ , vedblev hun derpå , +„ ihvorvel hr. Bæk er det bedste og retsfafneste +menneske under solen , så gives der ikkedestomindre +døg onde mennesker , som mumle om et og andet . “ +„ Men det var døg for meget forlangt Caroline “ +Bemærkede jeg , „ af hr. Bæk , hvor god og retskaffen +han end er , skulle gå omkring og stoppe munden +på folk . “ +„ Ja det var måske ikke så tosset bemærket og +kunne lyde morsomt nok under andre omstændigheder , +men når man siger noget forskrækkeligt ondt om +ham , som man må grues ved af høre på , så +bliver det en anden sag . “ +„ Om hvem . Om hr. Bæk ! “ udbrød jomfru +kold , idet hun nu flap bogen , flød brillerne op +på panden og betragtede Caroline i målløs +forbavselse . +„ Ja , om hr. Bæk “ , svarede hin , „ men jeg +sagde også rent ud af posen , ar det var den arrigste +usandhed nogen kunne finde på . “ +„ Jeg troede sandelig ikke , at nogen kunne finde +på at sige et ondt ord om den mand “ , sagde jomfruen +betænkeligt . „ Men under alle omstændigheder + +er han da også hævet over lave menneskers flammelige +lyst til at drage andre ned i snavset til sig . “ +„ Jeg har aldrig hørt et ondt ord om hr. +Bæk “ , indvendte jeg . „ Men Caroline tror du +ikke , man har villet probere , hvor desperat du kunne +blive . “ +„ Nej , Peter slige konster tror jeg ikke , at man +let finder på at have for med mig . “ +„ Men hvad sagde man da ? “ spurgte jeg ; men +da hun tav og rystede på hovedet , vedblev jeg +ivrig . „ Ja , Caroline , det kan ikke hjælpe , at du +tier og ryster på hovedet . Har du sagt a , så +må du også sige b , og komme frem med hvad +du ved ; thi det er bedre at sligt kommer for +dagens lys end at det lusker om i mørket . “ +„ Det er sandt , Caroline “ , sagde jomfruen +med et billigende blik til mig , „ ja det er sandt , og +ihvorvel jeg just ikke ynder af høre onde tungers +snak , så gad jeg dog vide , hvad man kan have af +sige om den mand . +„ Det var Ole Hansen dernede , som har faret +på de lange rejser , han sagde af hr. Bæk i +Amerika har levet under et andet navn . “ +Ved disse ord kastede jomfruen og jeg et blik +til hinanden , idet vore tanker mødtes ved hvad der +var hændet på seiltouren . +„ Ja når det ikke er andet , min gode Caroline , +så kan det just ikke skade hans gode navn og rygte , +især når man ved , af sligt så ofte er tilfældet + +derovre . At du imidlertid kan kalde dette noget +skrækkeligt , slemt og ondt , lyder sandelig mere morsomt +end bedrøveligt . “ +„ Havde det været det alene “ , svarede Caroline +i en dæmpet tone og med synlig ulyst til af gå +videre , „ så havde jeg måske også leet deraf , ihvorvel +jeg ikke godt kan forstå , hvorfor man forandrer +et ærligt navn ; men når man tilføjer , af han ikke +er danfl , men af han på en blodig måde er +kommen til fisker bæks søns papirer , samt af han +som slavehandler og sørøver har erhvervet sin uhyre +formue , så kan man måske ikke fortænke mig i , +af jeg ikke fandt det alt for morsomt “ , tilføjede hun +lidt spidst . +Jomfruen tabte bogen af hånden og stirrede +på Caroline , som var denne den onde selv . „ Jeg +ved ikke , hvad jeg skal sige “ , begyndte hun derpå +efter af hun længe havde siddet tavs . „ Nej , jeg ved +ikke , hvad jeg skal sige til , af du Caroline kommer +på steder , hvor man fører flig flammelig tale , og +af du lytter dertil . Såmeget er imidlertid vist , af +vil ingen andre stoppe munden på den elendige +Karl , der enten af ondskab eller af lyst til af se +forbavsede ansigter difler sligt nedrigt væv op , så +vil jeg . Jeg forlanger imidlertid af eder begge , af +der ikke kommer et ord over eders læber herom , ikke +alene fordi det ville være syndigt , men også fordi +jeg ville flamme mig over , af flig tale kan være +ført i mit hus . “ + +ihvorvel det ikke med en tanke faldt mig ind , +af der kunne være spor af sandhed i hint onde +rygte , så kom jeg dog stedse i mine tanker tilbage +til den fremmede skipper og hans øjensynligt overraskelse +ved at se bæk , hvem han jo havde kaldet +Bartram , samt til det indtryk mødet gjorde på +denne , hvilket jeg før ikke havde tænkt over , ja kun +flygtig lagt mærke til på hin tid ; men som nu +mere og mere dukkede op for mig . At lignende , +urolige tanker beskæftigede jomfruen , før jeg nok +sige ; thi hun talte derefter ikke et ord med os . +Noget efter forlod jeg stuen for ude på gaden at +forslå sorgen . +Idet jeg drev ned ad denne , mødte jeg from , +bæk og Anna samt Theodor og Marie , som i +munter samtale kom hjem fra en spadseretour . +„ Der har vi tænkeren Peter “ , sagde from i +en oprømt tone . „ Gudbevares hvor du seer +grublende og filosophisk ud . Til hvilken set bekender +du dig ? “ +„ Til skeptikkernes hr. From “ , svarede jeg . +„ Så tør jeg sige “ , sagde bæk , „ at du har +begrundet tvivl om at kunne så bugt med dit +pensum til i aften . “ +„ Jeg nød hellere en af Carolines pandekager , +Herr bæk ; thi de er både lettere , fordøjeligere og +behageligere end los nvoirtui-og do ihomnciuo . “ +„ Det indrømmer jeg “ , svarede hin , „ ikkedestomindre +er det afgjort , af man let kan komme til af + +fortryde , af man har spist pandekager , men aldrig , +af man har lært Franst . “ +„ Uden for så vidt “ , svarede jeg uoverlagt , „ af +man derved mulig kunne få ord for ikke af være +dansk . “ +Disse ord afficerede ham imidlertid ikke i mindste +måde ; thi med en munter latter udbrød han : +„ Ja , min kære ven , jeg indrømmer villig og med +sand anerkendelse , af du har gjørt betydelige fremskridf ; +men til en begrundet frygt for af blive anset +for en franskmand er der endnu ingen anledning . “ +„ En sådan roes er nok værd af tage med “ , +sagde Anna , idet hun rakte mig sin fine , varme +hånd , „ i hvilken anledning jeg vil propvnere dig +af fejre din triumf med Theodor og Marie hos +os i aften , måske gør hr. Bæk os også den +fornøjelse . “ +„ Ja gør det “ , tilføjede from , „ så flipper +Peter for hine lidet lystelige eventyr , og vi få os +en sang . “ +„ De sætter mig i en overordentlig stor fristelse , +som jeg dog imidlertid er helt nok til af modstå . +For det første , har nemlig Peter og jeg forsømt +engang i denne uge , og dernæst skal jeg nødvendig +stride et par breve i aften . Dersom de tillader det , +ville jeg dog grumme gerne gå på akkord med +dem ved af indbyde mig til i morgen aften . Peter +får da selv af forsøge om et lignende avangement +kan lykkes for ham . “ + +„ Nu så får te af have deres villie eller +rettere vrangvillie ; men kom så i god tid “ bad +from , hvorpå vi skiltes ved havelågen . +Endnu opholdt jeg mig noget hos Theodor , +med hvem jeg øvede mig i af springe over plankeværket +sålcenge , indtil hans benklæder revnede ; derpå +gik jeg hjem , for hos Caroline af nyde mit +reglementerede surbrød . Herved gik det imidlertid +grumme stille til , idet hun i taushed strikkede så +ivrig , af pindenes raslen genlød i stuen , medens +jeg betcenksømt tyggede på min mad , idet jeg på +samme tid gennemgik min lektie . +Da tiden endelig var kommen , af jeg skulle +gå , var det næsten mørkt ; men forinden jeg begav +mig rigtig på vejen , gav jeg mig dog tid til af +linde froms boufiksdør og spørge Theodor , som +nu stod derinde , hvorledes coursen var på svesker +og revnede benklæder , hvilket han besvarede med af +springe over disken efter mig , hvorved jeg i en mere +end almindelig fart tilbagelagde størstedelen af min +vej . +Da jeg kom op til sølyst , således havde bæk +døbt sit sted , stod ttebordet dæekket foran de åbne +havedøre ; men i den tanke , af han allerede havde +drukket , gik jeg ind i det tilstødende værelse , på den +anden side , af hvilket han havde sit contoir , hvori +vi gerne læeste . Forundret blev jeg imidlertid stående +i den åbne dør , betænkende mig på , om jeg skulle +gå videre eller ej . + +i +268 +inde fra kontoiret lød nemlig høirhstede , og som +det forekom mig , sorbiftrede stemmer , men da samtalen , +hvori tre efter mit skøn deeltoge , førtes på +engelsk , formåede jeg kun af opfange enkelte ord +deraf , hvoraf det dog fremgik af talen var om penge , +jeg fljelnede bæks kraftige stemme ; hvori der lå +et udtryk af en så overordenelig forbittrelse blandet +med foragt , af det tilstrækkeligt vidnede om , hvor +irriteret han var , medens på den anden side , de +to andre stemmer syntes af true . +Kun et oieblik blev jeg uvis stående , hvorpå +jeg fjernede mig , for ikke at komme til at høre , hvad +jeg mulig ikke skulle høre . I nogen tid opholvt +jeg mig derefter i havesalen , og gik derpå hjem , da +de fremmede efter en halv times forløb endnu ikke +havde fjernet sig . +„ Jeg skal svare for “ , sagde Caroline til mig , +da jeg den næste morgen tidlig kom ned , idet hun +som sædvanlig , når hun havde gjort forstuen ren , +opmuntrede sig et oieblik ved at se op og ned ad +gaden , „ jeg skal nok svare for , at Olsen betids er +kommen i støvlerne i dag , hans kone har formodentlig +været efter ham med krabasken , i det mindste løber +han , som kildrede det endnu hans rygstykker . “ +„ Jøses ja ! “ udbrød jeg , medens jeg kiggende +over hendes skulder , så ham styrte afsted i fuld +fart med den side røde kjole svajende om sig . +„ De damer , de damer “ , vedblev jeg sukkende , „ de +er rigtignok mændenes fordærvelse . “ + +„ Nå , nu skal vi høre , begynder nu hanekyllingen +også at gale “ , råbte hun leende . +„ Herre gud , Caroline , man skal jo dog øve +sig i tide , for at man ej skal synes alt for tosset , når +man engang skal tale med . “ +„ Ja , men det kommer an på , om du overhovedet +får lov fil af tale med , Peter . “ Måske +forstår den tilkommende hjertenskær af tage ordet +fra dig . “ +„ Å , det frygter jeg ikke Caroline , eftersom ikke +alle de pæne og smukke damer er så forskrækkelige , +som du . “ +„ Så skal da “ , udbrød hun , mere fik hun ikke +talt ; thi i det samme kom herredsfogeden ledsaget af +sognefogeden i Vinderup forbi , og begge i ligeså +stærk fart som Olsen , hvorved vi atter fik nok af +se efter . +„ Mon de også skulle løbe for krabasken ? “ +Spurgte jeg forbavset . „ Herredsfogeden så forskrækket +nok ud dertil . “ +„ Det kan aldrig være rigtigt . Der må være +noget på færde “ , udbrød Caroline . +„ Måske er krudtmøllen dernede i færd med af +springe i luften “ , bemærkede jeg oplysende . +„ Og så tror du , af den først har advaret +dem , for af de kunne kalde politiet tilhjælp . Hvad +er der dog flet madam Olsen ? “ vedblev Caroline +fil politibetjentens kone , der med et ansigt , hvori + +den frygteligste rædsel stod malet , hastig kom hen +imod os . +„ Herre du forbarmende gud ! “ råbte denne . +„ Har de ikke hørt det Caroline . Ak det er det +gyseligste noget menneske kan tænke sig . Her tætved , +ude på Marken er der funden ligene af to personer , +som er myrdede , hvoraf den ene er levende . “ +Trods forfærdelsen over en så gruelig begivenhed , +for hvilken skuepladsen var i vor umiddelbare +nærhed , kunne Caroline dog ikke afholde sig fra at +bemærke , at når den ene var levende , så var der +vel dog kun et lig . +„ Utidig ordkløveri kan jeg ikke indlade mig på “ +Svarede madam Olsen fornærmet . „ Den ene er +stendød og flammelig myrdet , og den anden har +som en følge af blodtab og forfærdelige sår , kun +få øjeblikke tilbage . +„ Du gode gud ! “ udbrød Caroline . „ Har +man da ingen tanke eller begreb om , hvorledes det +er gået til ? “ +„ Hvor skulle man have det . Hvem kan sige +det ? Min mand rystede rigtignok på hovedet og +lagde fingrene på næsen , og når han gør det , +så har han sine betænkninger , og jeg har også +mine egne tanker ; men det er øvrighedens pligt at +tie , hvor der skal ties . “ +„ Men hvem er den myrdede ? Det kan jo dog +ingen hemmelighed være . “ +„ Ja , hvem er det ? Ingen kender nogen af dem , + +hverken den ene eller den anden . Og den sårede , +som kæmper med døden , formår ikke af tale et +ord . Såmeget kan jeg da imidlertid sige , af i går +aftes kom to fremmede til gjestgiverstedet . Som +det . lod til var det engelskmcend , den ene kunne ikke +et ord dansk , hvorimod den anden dog kunne gøre +sig en lille smule forståelig . De bestilte logi for +natten og aftensmad , og så vare de gået ud med +den besked af de ville komme tilbage en timesud +derefter . Madamen deroppe gjorde nu alting rigtig +fint og galant , de skulle haft stegt lever og opstuvede +kartofler og så rødgrød med fløde ; men Herren +havde bestemt det anderledes . Madamen ventede selv +ul klokken var elleve , og fire gange havde hun +såmæend stegen over for af varme den ; men da +hun nu skulle til det den femte gang , så sagde hun , +af nu skulle det rigtig blive løgn , og disse ord forfryde +hende nu i dag så hårdt og skammeligt , og +derefter gik hun iseng . Pigen , de ved nok , Else , +som er forlovet med den skævbenede bøssemager , hun +skulle nu vente , og hun sad såmænd oppe til klokken +var slået tre , men så gik hun hen og lagde sig . +Herre gud , når man så tænker , at medens alle +disse tilberedelser blev gjorte , så lå de , hvem det +gjaldt , myrdede og lemlæstede ude på Marken . “ +Her blev hun afbrudt ved at to vogne ledsagede +af politiet langsomt kom kørende op ad gaden . I +følelsen af , hvad de indeholdt , vendte jeg mig gysende +dort og gik med bankende hjerte og dybt rystet ovenpå , + +hvor jeg nu på jomfruens ivrige spørgsmål meddelte +hende , hvad jeg havde hørt . +Efferretningen om denne forfærdelige udåd , der +var udøvet så at sige midt iblandt os , udbredte en +frygtelig angest og uro over hele byen . Alt arbejde +standsede og overalt stimlede folk sammen for at høre +eller meddele , hvad man vidste . Det hele var en +gåde , som om mulig gjorte begidenheden endnu +uhyggeligere , og gisning fulgte på gisning over , +hvad der dog kunne skjule sig derunder . +Hos froms , hvor stedse vor tilflugt var , +når noget overordentligt var passeret , var man +ligeså ude af det , som vi , og på alle ansigter +læste vi udtrykket for den samme angest og afsky , +som vi vare offre for . From var gået ud , men +man ventede ham hvert oieblik hjem , da han havde +lovet ikke af blive længe borte . +Anna sad tavs ved sit arbejde . Synålen gik +flittig frem og tilbage , men jeg så , af hånden som +førte den , af og til skælvede , ligesom der også , når +hun engang imellem så op , stod tårer i hendes +dine . Madam from og jomfru kold samtalede +i dæmpet tone , og Theodor , Marie og jeg stod +i en vinduesfordybning og meddelte hinanden hviskende , +hvad vi havde hørt . +Endelig hørte vi hr. Froms fodtrin i forstuen , +og idet han åbnede døren , gav det et sket i . +Os alle , hvilket ikke var uden grund ; thi så bleg +og dybtbevceget , som han så ud , kunne vi sige os + +selv , af de efterretninger , han bragte , kun vare lidet +trøstelige . „ Der er endnu aldeles intet oplyst “ , +sagde han , idet han efter sædvane gik op og ned ad +gulvet , medens , som det forekom mig , hans blik +hvert oieblik og ligesom uvilkårlig søgte mig . ' „ Der +er endnu intet oplyst , og den eneste trøst er , af den +af de ulykkelige , som endnu er ilive , efter læegens +skøn dog mulig ikke er livsfarlig såret . Han har +imidlertid tabt mælet , som en følge af nerverystelse +og det vil rimeligvis vare noget , forinden han +kommer til dets brug . Nå du er der Peter “ , +vedblev han i en tone , som han synlig anstrengte +sig for af gøre så rolig og ligegyldig som mulig . +„ Det falder mig ind , du er jo temmelig bevandret i +det engelske , og da der nede på herredseontoiret er +et engelsk brev , ved hvis oversættelse du dog mulig +kunne være til nytte , så kom med min dreng . Vi +kommer snart tilbage “ , tilføjede han til de øvrige , +hvorpå han hastig forlod stuen fulgt af mig . At +min kundskab til det engelske ikke var den egentlige +grund , hvorfor han ville have mig med , ahnede mig +straks , og det var derfor med tungt hjerte af jeg +fulgte ham . +Da vi kom ned på contoiret blev jeg straks +viist ind til herredsfogeden , som sad i sit eget kontoir +tilligemed sin fuldmægtig . „ Hør sig mig , Peter , +hvad er dit fulde navn ? “ +„ Peter kold , siden jeg blev adopteret af +jomfru kold . “ + +„ Nu ja , det er sandt , og hvor gammel er du ? +„ Jeg er seksten år “ , svarede jeg forundret over +disse spørgsmål . +„ Seksten år “ , udbrød han forbavset . „ Er +du allerede så gammel . Hvornår blev du da +konfirmeret ? “ +„ Det er jeg ikke endnu , men skal gå til præsten +i vinter . “ +„ Nå , ja , ja “ , vedblev han efter et diebliks +betænkning . „ Du får jo undervisning af hr. +Bæk . På hvilke tider er det ? “ +„ Det er mandag , onsdag og fredag aften fra +kl . 8 til 10 . “ +„ Nå , så var du der jo i går aftes . “ +„ Ja , det var jeg . “ +„ Og læste du så i de to fastsatte timer med +ham ? “ +„ Nej “ , svarede jeg nølende , „ vi kom ikke til +at læse . “ +„ Hvorfor ikke “ , spurgte han betragtende mig +opmærksomt . +„ Der var fremmede hos ham , af hvilken grund +jeg gik bort igen . “ +„ Hvem var da disse fremmede . “ +„ Det ved jeg ikke , thi jeg så dem ikke “ , +* +svarede jeg , hvorpå jeg fortalte , hvorledes jeg havde +forholdt mig . +„ Så hørte du altså noget af hvad der blev +talt ? “ + +l75 +„ Jeg hørte stemmerne “ , svarede jeg blussende +rød og i højeste grad forvirret , idet det pludselig +blev mig klart , hvad det hele havde til hensigt , +„ Men når du hørte stemmerne , så må du +også have opfanget enkelte ord . Lad høre , min +søn , sig frem hvad du ved . “ +„ Der var en dør og den store stue imellem +mig og de talende ; derfor kan jeg ikke med den +bestemthed , som hr. Herredsføgeden formodentlig +ønsker , sige noget derom . “ +„ Jeg ønsker også al vide , hvad du tror al +have hørt , og det er din pligt intet al skjule . “ +„ Men det er også min pligt “ , svarede jeg , idet +jeg tog mod til mig , „ ikke al udsige noget , som +mulig kun kunne tjene til al vildlede dem . Stemmerne , +hvilke jeg iovrigt kun et dieblik hørte , slode +i hinanden , og efter den begivenhed her er passeret , +har jeg næsten glemt eller står i det mindste det , +hvorom hr. Herredsføgeden spørger , så forvirret +for mig , al jeg ikke formår al udsige mere , end +hvad jeg har sagt . “ +Endnu gjorde han mig en del spørgsmål , +hvorefter han lod mig gå . Idet jeg forlod kontoiret +mødte jeg hr. Bæk , som gik derind . Han +så alvorlig og tankefuld ud , men nikkede venlig til +mig , idet han gik forbi . +„ Du ved nok “ , sagde from , der havde ventet +på mig , „ af jeg ikke holder af af stikke under stol +med noget eller omgå sandheden . Ved denne + +lejlighed , er det imidlertid nødvendigt , af de derhjemme +ikke alt for pludselig får af vide , hvilken forfærdelig +mistanke man nærer , og jeg måtte derfor bruge +hint påskud om brevet . “ +„ Men det er jo dog umuligt “ , udbrød jeg , „ af +nogen for alvor kan nære en slig tanke om bæk . “ +„ Man skulle synes det “ , svarede from i en så +forknyt tone og med et så smerteligt udtryk uf +sørg , af det ved tanken om hans ellers så frejdige +og muntre væsen smertede mig dobbelt . „ Ja man +skulle synes det ; men det er bevist nok , af de fremmede +igår aftes på gjestgiverstedet spurgte om bæk , +ligesom der også er flere , som har seel dem gå op +til sølyst . Det er en i høj grad ulykkelig begivenhed , +som kan bringe vor ven megen sørg og fortræd . +Som det altid går , således går det også ved +denne lejlighed , onde folk skuppe til , når de tro at +at vognen helder , og der er nu i dette oieblik opstået +så forfærdelige rygter , at de under andre +omstændigheder kun ville være fuldstændig latterlige , +men som nu dog ville tjene til at gøre sagen mere +forviklet , samt til at kaste en større skygge på +bæk . “ +Da jeg vidste , hvortil han sigtede , gjorde jeg +ingen yderligere spørgsmål , men fortalte nu , hvad +jeg havde udsagt i forhøret . From rystede på +hovedet og sukkede . +„ Vort eneste håb er “ , sagde han , „ at den +sårede må komme sig så vidt , at han kan give en + +forklaring . Skulle han dø forinden , seer det sørgeligt +ud . Det var imidlertid godt og glædeligt , at +der i dit udsagn ikke behøvede at væere noget som +nødvendigt måtte blive ham til skade . “ +Flere dage gik nu hen i sorg og uvished . +Bæ k var bleven arresteret på grund af at flere +omstændigheder tydede på , at han , om han end ikke +var gerningsmanden , så dog rimeligvis var impliceret +i mordet . Det var bleven bevist , at de +fremmede om aftenen vare gåde ind til ham . En +fifler , der skulle ud for at røgte garn , havde set +og gået tæt forbi tvende ham ubekendte personer , +som vare komne ud fra sølyst , og hans beskrivelse +af deres klædedragt passede fnldstæendig på den +myrdedes og dennes ulyksfcrlles . Bæk s tjener , +som fra begyndelsen af hårdnakket havde negtet af +vide nogetsomhelsf om denne sag , da han , som han +påstod , fra den tid han havde dækket ttebordet , +havde opholdt sig i sin egen stud , der lå fjernet fra +den øvrige lejlighed , måtte endelig , dreven til det +uderste i forhørene , tilstå , af han , ihvorvel han +ikke havde set de fremmede , dog havde hørt deres +høirystede tale inde hos sin herre . Han tilstod +derncæst , af samtalen var bleven ført på engelsk +og havde for en del drejet sig om penge , samt +endvidere , af hans herre , straks efter de fremmedes +bortgang , også havde forladt huset , hvortil han +først var vendt tilbage efter en timestids forløb . +Alt dette tjente til af sorhøie mistanken , ligesom + +også bæks egen forklaring , hvor åben og oprigtig +den end i flere henseender lod til af være , næppe +tjente til hans retfærdiggørelse , men snarere gjorde +sagen misligere . +Idet han nemlig indrømmede af have haft besøg +af hine fremmede , ved hvilken lejlighed der havde +udspundet sig en heftig ordveksling imellem dem , forklarede +han , at han havde haft en søster , der var +et par år yngre end ham og som , ligesom han +selv , efter forældrenes død var bleven opdraget af +en læge ved navn Bartram , hvis navn de derefter +begge havde båret . Efter endt opdragelse var +den unge pige kommen i huset hos en familie som +lærerinde , og her havde hun gjort bekendtskab med +en købmand ved navn Lester . Ved denne , der +senere viste sig at være en flet og ryggesløs person , +blev hun bragt i en ulykke , som bevirkede , at hun i +fortvivlelse tog sig selv af dage . +Nogen tid efter denne begivenhed , ved mindet +om hvilken bæk viste sig dybt rystet , traf han +Lester tilfældigvis i et hotel . Ingen af dem +kendte hinanden ; men som en følge af den samtale , +der blev ført ved det bord Lester sad , og under +hvilken denne på en ligeså rå som oprørende +måde omtalte en ung pige , idet han tillige roste +sig af at have foranlediget hendes ulykke , blev hin +opmærksom , og ved at erkyndige sig , fik han at +vide hvem det var . Optændt fil den højeste grad +af forbittrelse , dels ved tanken om sin søsters + +ulykke og dels ved at være vidne fil , hvorledes +denne blev omtalt af den , som havde foranlediget den , +krævede ban hin til regnflab . I lang tid havde +han søgt af komme på spoer efter hin , i lang tid +havde det været hans eneste attrå , af hævne den +skændsel og ulykke , hvorunder han sukkede . Nu +stod ban for ham , og trods af Lester , feig og +elendig som han var , negtede af modtage bæks udfordring , +blev han dog nødsaget til af forsvare sit +liv mod dennes rasende angreb . Enden blev af +Lester faldt , dødelig såret , og blev bragt bort af +sine venner . Da bæk nogle dage efter erholdt +underretning om af Lester var død , så besluttede +han , idet han så sig nødsaget til af flygte , af udføre +den plan , til hvis udførelse alt allerede i forvejen +var forberedt , nemlig af drage til Danmark . +Efter ankomsten hertil , antog ban sine forældres +navn og håbede nu under de forandrede forhold +og omgivelser , af skulle kunne forglemme den sorg , +der så hårdt havde tynget på hans hjerte . +På den seiltour , som han havde gjort med +froms og os , var han imidlertid uventet bleven +mindet om hine sørgelige begivenheder , idet han +havde stedt på en skibscaptain , der havde været +tilstede ved kampen mellem ham og Lester . Da +han af gode grunde ikke ønflede af blive kendt , +havde han ligeover capitalen anstillet sig som +fremmed for ham , og han havde også håbet af +have ført denne bag lyset , indtil han ved hine to + +fremmedes ankomst blev overbevist om det modsatte . +Captainen , der måske ikkevar ganske sikker i sin sag , +havde ikkedestomindre omtalt modet for Lesters +Broder , og denne havde da derefter besluttet , ledsaget +af en bekendt ved navn brovn , som engang +tidligere havde været i Danmark , af opsøge bæk for +ved af true ham af udpresse penge af ham . +Ved deres ankomst og ved af høre deres trudsel +og deres forslag , var bæk først bleven i højeste +grad forbitret ; men ved derefter af tænke på , +hvilken forlegenhed , ja måske ulykke , de kunne bringe +ham i , så havde han til sidst givet efter og affunden +sig med dem , med en betydelig sum . Straks efter +deres bortgang var han ganske rigtig selv gået ud , +idet han , der befandt sig i en ' ophidset tilstand , +trængte til af komme ud i den friske luft . Han +havde spadseret op og ned langs stranden , indtil +han endelig træt var gået hjem . Om brovn og +Lester havde han ikke bekymret sig , efter af de +havde forladt ham , og han havde først erfaret deres +sørgelige skæbne , da han blev afhentet ved politiet . +Det kunne ikke være andet , end af denne forklaring , +hvor meget den end stod til troende , da han +jo deri i en henseende anklagede sig selv , dog måtte +bestyrke rettens mistanke om , af bæk havde forøvet +eller i det mindste var impliceret i mordet , da han jo +derved for stedse ville være befriet for fjender , om +hvem han ikke kunne vide , hvad øjeblik de fandt på +af vende mage for atter af true ham . Heller ikke + +fandtes den af bæk omtalte sum penge , der havde +bestået i engelske banknoter , hverken hos den myrdede , +som fandtes af være Lester , eller hos brovn ; +i lommerne hos dem begge fandtes kun en lille +sum , der syntes næppe af være tilstrækkelig til +rejsen . +Kun få var der vidstnok i hele byen , med +undtagelse af den snevre kreds ; hvori han daglig +havde scerdedes , som ikke delte øvrighedens mistanke . +Rygtet , som Caroline på hin dag havde omtalt , +havde bidraget sit til af gøre folk modtagelige foren +overbevisning som man vel ellers skulle have +vanskelighed ved af fatte . De mange , utvetydige +tegn på hans retskafne charakteer , hans hjertelige +godmodighed og hans hidtidige , pletfrie Vandel , alt +var nu glemt , og idet , de mest ubetydelige og intetsigende +omstændigheder ham vedrørende , blev fremdragne +og udlagte fil det onde , var det ikke langtfra +at man i ham begyndte at se djævelen selv , derpå +en kunstig måde havde forstået at skjule sine +horn og forblænde vore dine . +Jomfru kold tog sig bæks ulykke frygtelig +nær , og jeg så hende ofte fælde tårer . Sine +bøger , vulpius og Lafontaine , havde hun rent +glemt , og ialmindelighed sad hun grundende i sin +stol , hvorfra hun da af og fil hastig sprang op og +ilede over fil froms , når hun troede at have udfundef +noget , som kunne tale fil bæks fordel ; +men mistrøstet og nedslået vendte hun snart tilbage , + +når det efter næermere drøffelse havde viist sig ikke +at kunne føre fil noget . En dag , da jeg var ovre +hos froms , blev vi alle i høj grad forundret ved +at se lieutenant Emanuel træde ind . Hr. de +Emanuele . Ak , dette navn klang for mit +dre , som mindet om en lykkelig tid . Hos os kom +han selvfølgelig aldrig , og hos froms havde han +heller ikke viist sig siden hin ulykkelige affaire med +klædeskabet . Enhver af os havde vel oftere mødt +ham ; men det syntes da , som søgte han af undgå +os . Nu stod han pludselig midt iblandt os og det +med en så kæk og determineret mine som nogensinde +før , ret som havde han ved en lejlighed fået oprejsning +for det nederlag , han havde lidt . +„ Man seer altså “ , sagde han efter af samtalen +i kort tid havde drejet sig om dagens sædvanlige +ttema , „ af hverken rigdom eller en nogenlunde god +opdragelse , kan afholde et menneske fra af begå +den flæendigste forbrydelse . Hvor ridderligheden +mangler -- -- -- -- -- -- . “ +„ Der kryber man i et klæedeflab “ , hviskedee Marie +fil mig . +„ Der mangler øgså den sande dyd . “ +„ Jeg troede imidlertid “ , bemærkede from , „ af +ridderlighed øgså hørte med fil en god opdragelse , +og af den ikke er et absolut militairt attribut . “ +„ Gud bevares ! “ udbrød løjtnanten lidt forvirret . +„ Jeg indrømmer gerne , af ridderlighed +øgså findes hos den borgerlige . Det kunne aldrig + +falde mig ind af tvivle derom . Dog tror jeg af +ærens love bliver den militaire således indprentet , +af det ville være vanvid af tro om en slig , af han +kunne begå en sådan forbrydelse . “ +„ Ærens love er løjerlige , har jeg hørt , og det +stat være en vanskelig sag af dømme derom “ , svarede +from . „ Men “ , vedblev han , „ siden talen var om +dette specielle tilfælde , er da nogen så vanvittig af +have en militair mistænkt ? “ +„ Mistæntt ! “ gentog hin . „ Nej , hr. From , +der er kun en , på hvem allcs blikke hvile , og +denne ene har indtil dato gået for et dydsmønster . +Man har krøbet , bukket og skraber for ham , man har +hævet ham til skyerne , højt op over alle os andre +små dødelige , og nu sidder han som en elendig +anklaget forbryder ; men der seer man , hvad søde +ord og fromme miner kunne bevirke , og hvor let +det er af skjule djævelen . “ +„ Har de da nogen beviser for , af den de +, mener , af hr. Bæk er forbryderen ? “ spurgte +from , betragtende løjtnanten med et fast blik . +„ Jeg , nej ingenlunde , jeg henholder mig i så +henseende kun til den offentlige mening , og hvad +mine egne tanker angår , så skylder jeg ingen +regnflab derfor . “ +„ Nej “ , udbrød from , hvem blodet var stegen +til hovedet , „ nej , ligesom de vel også er så +ubetydelige , af ingen vil forlange det . Den offentlige +mening “ , gentog han derpå , „ ja hr. Lieutenant , + +erfarede de , hvad den offentlige mening er om dem , +så tror jeg , af de næppe skulle løfte hovedet så > +kækt , som de nu gør , og min mening er , af er der +noget pjaltet og elendigt , da er det af ville kaste +smuds på en mand , over hvis hoved ulykken +hviler , og det dertil i et hus , hvor han har været +en kær og anset gæst , og hvor han endnu i dette +øjeblik er ligeså æret og agtet , som han er dybt +beklaget . “ +Med disse ord åbnede from Deren , hvorpå +lieutenanten ligeså forvirret som forbitret +skyndte sig bort . +I spænding og uro havde vi nu i nogle dage +fulgt gangen i brovns sygdom , og det var derfor +med en overordentlig glæede , af vi af lægen hørte , +af der endelig var indtrådt en forandring til det +bedre , samt af denne nu ikke tvivlede om , af hin +snart ville være så vidt af han kunne tale og således +afgive en forklaring , der , som ingen af os tvivlede +om , ville vælte al skyld fra bæk . +Det var , som var solens lys klarere og dens +stråler mildere i disse dage , da håbet voksede i +vort indre . På Annas kinder begyndte farven +at vende tilbage og om hendes mund spillede af og +til et lille muntert smil , ved et indfald eller en +spøg af Marie . Sjeldent var det rigtignok kun , +men det var dog som et glimt af den klare himmel , +ber vidnede om at sorgens tunge sky stod i begreb +med at fordele sig . From selv , hvis kraftige stemme + +og joviale tale så ofte havde lydt ind fra boutikken , +men hvor alt i de sidste dage var gået tavst og +stille af , som en følge af , at han kun havde været +lidet oplagt til at indlade sig med nogen , begyndte +nu også at blive den gamle , og hvert oieblik kom +han ind i stuen for at udtale sig , når en ny +tanke eller ide om , hvorledes brovns udsagn +sandsynlig ville blive , havde påtrængt sig ham . +Straks efter at bæks udsagn i forhøret var bleven +bekendt , var han kommen til den overbevisning , at +en af de fremmede , hvad enten dette nu var Lester +eller brovn , idet de , hvad så rimeligt kunne være , +ikke kunne blive enige om byttets deling , havde +overfaldet den anden . I den derved opståede kamp +på liv og død var det dæ tænkeligt , af idet angriberen +eller den overfaldne var bukket under , havde +den anden modtaget så frygtelige sår , som tilfældet +viste sig af være med brovn . Nar nu +denne den egentlige forbryder , så , ihvorvel dommeren +var en dygtig og energisk mand , så kunne det døg +være forbunden med store vanskeligheder af få ham +til af bekende , og om , på hvilken måde dette +mål sikkrest kunne nås , var det , af froms +tanker nu idelig og idelig drejede sig . Det var som +om hans handel og hele bedrift , ting , der ellers +noksom lå ham på hjerte , nu vare blevne biting +imod den store hovedopgave , hvoraf hans sind nat +og dag var opfyldt . Med sit milde , forstandige +blik og med hjertelig deltagelse , hørte madam + +from på hans mtringer i den retning , og idet +hun , jomfru kold , og undertiden Anna ivrig deelloge +i diseusionen , udspandt denne sig ofte til den +sildige aften . +Endelig hed det sig , af brovn havde fået sit +mæle , samt af en translatør i anledning af det +forestående forhør , hvert dieblik ventedes fra +København . Morgenen efter af denne var kommen , +så vi med ængstelig deltagelse denne samt herredsfogeden +og hans fuldmægtig fulgt af politibetjent +Olsen , som bar protoeolen , gå forbi ad vejen til +sygestuen , og vi hengave os nu til det tillidsfulde +håb , af inden aften ville alt være opklaret og +bæk befriet for den tunge , frygtelige mistanke , som +hvilede på ham . +Det skulle imidlertid desværre langtfra gå så +let , som vi dreven af håb og læengsel havde troet . +Udfaldet af det første , foreløbige forhør , der , ihvorvel +det skulle holdes hemmeligt , dog snart blev bekendt , +var kun lidet trøsteligt . Brovn , der i ingen henseender +frembragte indtrykket af af være en forhærdet +eller snu forbryder , udsagde og fastholdt med bestemthed , +af der ikke havde været vekslet et ondt ord +mellem ham og Lester , imedens de gik sammen bort +fra bæk . Den forretning , de havde haft af afgøre +med denne , var udført til begges tilfredshed , og de +higede kun efter af komme tilbage til gjestgiverstedet , +da de agtede den næste morgen tidlig af afrejse til +København . På vejen , en fodsti , som førte over + +Marken ind til byen , var de gået den ene bagefter +den anden , således af brovn gik foran . Som de +således gik i munter samtale med hinanden , havde +brovn pludselig hørt et dump slag , og idet han +vendte sig om , så han Lester styrte ncesegruus om på +jørden . På samme tid og endnu forinden han +havde noget klart begreb om , hvad der foregik , blev +også han angreben , hvorefter der udspandt sig en +fortvivlet kamp , i hvilken angriberen dog snart fik +overhånden . Hvorledes denne så ud , kunne han +ikke nøjagtig beskrive , dog forekom det ham at være +en temmelig høj og slank person med mørke bakkenbarter . +Med hensyn til hans dragt vidste han kun , +men dette også med fuldstændig vished , at han +havde været iført hvide benklæder og frakke . +Kun i et punkt havde brovn været vaklende +og ubestemt i sin forklaring , idet han herved temmelig +tydelig lagde for dagen , at han ønskede at skjule +noget . Dette var med hensyn til spørgsmålel +om , hvad han og Lester havde haft at afgøre med +bæk . Han vedgik , at Lester hos denne havde +modtaget en temmelig betydelig sum ; men han påstod , +at da spørgsmålel herom ikke vedgik sagen , +så ville han heller ikke give nogen forklaring derom . +Han var jo ingen forbryder , men en mand der +forlangte øvrighedens hjælp for at erholde de ham +og hans ven frastjålne penge tilbage , samt for at +få morderen afstraffet . +At brovn så bestemt negtede at ville oplyse + +- mm . ' - . - - ' « « « » +288 +dvrigheden om den sags beflaffenhed , som han +havde haft at afgøre med bæk , var let at forklare +ved dennes udsagn , men det forandrede intet i +sagen . Tvertimod denne blev for bæks vedkommende +endnu mere forviklet og faretruende , idet denne på +hin ulykkelige aften , hvilket til fulde kunne bevises , +havde væeret iført hvide benklæder og blå frakke . +Hvorledes sagen ville ende var nu ikke til +at forudse ; men vidst var det , at den ville træekke i +langdrag . Det håb og den fortrøstning , hvortil +vi et dieblik havde hengivet os , var nu således tilintetgjort +og med smertelig bekymring så vi alle +hver kommende dag i møde . +En morgenstund i disse dage førte min Ver +mig på den sti , hvor mordet var begået . Jeg +havde endnu ikke været der , da en naturlig afsky +havde overvundet min nysgerrighed , men nu da jeg +kom til stedet , blev jeg stående , og idet mit blik +dvælede på den plet , hvor en så rædselsfuld +gerning var bleven udført , forestillede jeg mig i min +fantasie den hele skrækkelige kamp . Gysende og +forfærdet ved mine egne tanker ville jeg netop fortsoette +min gang , da jeg snuplede over en hård +genstand , således at jeg næer var falden . Ved at +se efter , hvad det var , opdagede jeg skaftet og +hammeren af en økse , hvis blad med den skarpe +kant skal ned i jorden . Det hele havde væeret +fuldstændig skjult af græsset og vanskeligt at opdage , +når det ikke som nu slete ved et tilfælde . + +med en næsten uovervindelig gru tog jeg oksen +op ; men idet jeg nu betragtede den nærmere , påtrængte +sig mig levende billede for billede af min +tidligste barndomstid . Køkkenet i fattighuset , e lses +kafsekjedel , de grene og det træ som stedse lå ved +gavlen , ja , og de pinde jeg huggede til for at danne +et stakit om min lille have , hvilket jeg dog aldrig +fik færdig . Alt stod så tydelig og klart for mig , +medens jeg betragtede det fundne redflab , som havde +jeg set det i går ; men med det samme gik det også +op for mig , at øksen var min egen , at det var den , +hvormed jeg så ofte havde leget medens jeg var i +fattighuset . Hvorledes var nu denne kommen her ? +Ved hvilket tilfælde , eller . Her skød sig pludselig +en tanke frem med en sådan magt , at den næsten +overvældede mig . Skulle det være muligt ; var den +virkelig brugt som redflab ved mordet , da , ja da +var Joseph og ingen anden gerningsmanden . +Så oprørende end denne tanke var for mig , så +meget jeg end strakte at komme til en anden overbevisning , +så var det mig dog ikke muligt , og jo +mere jeg grundede , jo mere påtrængte sig mig +følelsen af , at min formodning ville vise sig at +være sandhed . +At Joseph var brudt ud igen , havde jeg vel +ikke hørt noget om ; men var det tilfældet , så var +det også sandsynligt at Else vidste det , i det mindste +vidnede oksen for , at han havde været i fattighuset . +Det kom nu an på , om jeg kunne få noget derom + +at vide af hende , hvilket dog måske for mig ikke +kunne være så vanskeligt , da hun , dersom hun virkelig +vidste at han var brudt ud og dersom hun kendte +hans opholdsted , dog ganske sikkert ikke havde nogen +tanke eller begreb om , at han havde kunnet forøve +hin gerning . +Greben af denne tanke med en uimodståelig +magt og opfyldt af Iver for at bidrage , hvad jeg +kunne til bæks redning , besluttede jeg straks , og +endnu forinden jeg havde givet herredsfogeden underretning +om mit fund , af begive mig ud til fattighuset +for af tale med Else . I den anledning vendte +jeg døg først tilbage til byen for af give jomfru +kold underretning om , af jeg gik derud og for af +medtage det kaffe og sukker , som jeg ved flige +lejligheder stedse medbragte . Da dette var udrettet +uden af jeg , hvilket jeg følte mig overbevist om , ved +mit udvortes eller ved min tale havde forrådt , hvad +der bevægede sig i mig , begav jeg mig på vejen . +Da jeg trådte ind til Else , kom hun mig som sædvanlig +imøde med hjertelig glæede , og efter af jeg +havde givet hende kaffen , ville hun straks tillave en +portion deraf , for af jeg kunne få noget af styhe +mig på efter min lange vandring . +Idet hun gik ud i køkkenet , tilbød jeg mig af +følge med for , hvilket jeg som lille så ofte havde +væeret , af være hende behjælpelig . Herved fik jeg +lejlighed til af spørge efter dxen , som jeg skulle +bruge for af kløve noget træe . + +„ Ja oksen , lille Peter ! “ udbrød hun medens +hendes blik uvilkårlig søgte hen til det sted , hvor +den plejede af hænge . „ Ja , den har jeg ikke været +pige for af finde i flere dage . Jeg har søgt og +ledt over hele huset ; men det er som om den var +sunken i jorden , og dog har her ikke været en moders +sjæl i huset i lang tid , ja ikke i hele fjorten dage . +Nej , Peter , ikke siden præsten selv var her for af +sige mig , af jeg kunne komme og hente mig en +krukke suppe i præstegården . Ja han er rigtignok +en god mand , og han sagde såmænd til jomfruen , +af hun skulle give mig et stort stykke kød oven i købet . +Du kan ikke tro Peter , hvor fin den jomfru +er . Hun var såmænd herinde for nogen tid +siden og havde en kappe på med otte store bøller . +„ Hun skulle da vel ikke have taget oksen ? “ +Spurgte jeg , idet jeg med en hemmelighedsfuld mine +blinkede til hende . +„ Ih gud fader i himmerige ! “ udbrød hun +så forfærdet , af hun lod kaffen , som hun var i færd +med af tragte , løbe i asken . „ Nu tror jeg da +barnet går fra forstanden . Siger jeg dig ikke , +af hun var så fin , af da hun skulle tage plads +her i min fattige stol , så løftede hun såmænd +kjolen op og satte sig på sin uldne klokke . “ +„ Ia , derfor kunne hun nok have puttet oksen til +sig “ , vedblev jeg ufortrøden . +„ Det er ikke af tale om , Peter “ , sagde hun +næsten vred , idet hun bar kaffekanden ind . „ Hvor + +dxen er , går over min forstand , og hvad en pæn +og honnet jomfru angår , så skak man vogte sin +mund . Ia “ , sagde hun derpå , holdende en fuldfljcenket +kop med kaffe op under næsen , „ Let er den +ægte velsignede lugt , som kan bringe hjertet til af +hoppe i et gammelt menneske af glæde . Er let +ikke som jeg siger , froms bønner er som det rene +guld mod alle andres . “ +Jeg ledede nu samtalen hen på mordet , ved +hvilken begivenhed hun havde følk en rædsel og +skræk , ler endnu kunne bringe hele hendes legeme +til af ryste , ligesom hun heller ikke i mange nætter +havde haft blund på sine øjne . Ikkedestomindre +måtte jeg dog gentage det hele for hende fra ende +til anden , og hun kunne ikke blive træt af af spørge +selv om den allerubetydeligste biomstændighed . Hvad +der især syntes af forbavse hende , og det , hvortil hun +hvert øjeblik kom tilbage under mange forfærdelsens +udråb , var min beretning om , at politibetjent +Olsens kone , endnu medens hun ilede ned ad +gaden , hægtede sin kjole og bandt sit forklædechånd . +„ Hvordan mon Joseph skulle have det ? “ +Spurgte jeg nu pludselig , efter at have endt min beretning . +„ Med guds hjælp har han det vel nu godt “ , +svarede hun i en pludselig forandret tone , idet hun +satte koppen fra sig og foldede hænderne ; „ thi ihvad + +han end har syndet i denne verden så er der jo dog +barmhjertighed hos gud . “ +„ Hvad mener du Else ? “ spurgte jeg , idet jeg +følte hårene rejse sig på mit hoved . +„ Jeg mener , at han nu står for sin herre og +dommer , og han være ham nådig . Ja , ja “ , tilføjede +hun . „ Ingen har sagt mig det , ingen har +berettet mig noget om hans sidste stund ; men dog +har budet været her , og det var ikke til at misforstå . “ +Målløs af forbavselse betragtede jeg +Elfe , og der var et oieblik jeg troede , at hun var +gået fra forstanden . +„ Hvilket bud har da væeret her ? “ spurgte jeg +endelig . +„ Ingen anden end ham selv “ , svarede hun med +et dybt suk . „ Ja , min dreng , jeg mener , hvad +jeg siger , og aldrig har jeg væeret vissere i nogen +sag , end jeg er det i d^nne . Hvad han har forsyndef +sig mod menneskene , og hvorledes hans Vandel +iøvrigt har væeret , derom skal jeg ingen mening have ; +men mod mig var han god , mig hjalp og understøttede +han efter bedste evne , og aldrig hørte jeg et ondt +ord af hans mund . At mit hjerte derfor hæengte +ved ham , det må ingen fortæenke mig i , og mange , +mange dage og nætter har mine tanker væeret hos +ham , og delt hans nød og elendighed . Her i +huset tilbragte han jo mange år , og måske sin +lykkeligste tid , og jeg tænker , at det er derfor og før +den kærligheds skyld , jeg bar til ham , at hans + +ånd efter at den er forløft , endnu dvæler her . Det +kan vel nu omtrent være fjorten dage siden , at jeg +hørte det første gang , men siden har jeg hørt det +hver eneste nat , hvorledes det færdes og tumler her +i huset , og aldrig så snart har jeg slukket mit lys +og lagt mig til hvile før det begynder . En nat , +forinden jeg endnu kunne gøre mig nogen tanke om , +hvad det kunne være , kom den usigeligste angest over +mig og i mil bitre nød stillede jeg mig hen ved +vinduet , da jeg næppe vidste , hvor jeg skulle gøre +af mig selv . Som jeg stod der , ja , Peter , da kom +han selv , livagtig som han stod og gik i fordums +dage . Langsomt stred han hen imod huset og slrax +efter , at han var forsvunden bag gavlen , begyndte +den sagte puslen på loftet , som jeg hidtil i dødelig +angest havde lyttet til . Men fra dette øjeblik var +jeg rolig ; thi nu vidste jeg , hvordan det var fat og +at dette ville vedblive indtil hans ånd har fundet +fred . “ +Den overtroiske frygt , som i en livligere tid +havde behersket mig , var for længst forsvunden , og idet +jeg rigtignok ikke uden en vis benauelse hørte på , +hvad Else fortalte , gik dog erkendElse » af , hvorledes +det i virkeligheden hængte sammen , op for mig . Jeg +tvivlede nu ikke et øjeblik om , at Joseph opholdt +sig her i egnen og var overbevist om , at han om +natten søgte tilhold på loftet i fattighuset , i +hvilket jo , som han vidste , Else boede alene . + +„ Kunne du ikke skelne hvorledes han var klædt ? “ +Spurgte jeg endelig . +„ Ak , Peter , hvad kymrede mig hans klædedragt . +Dog så meget så jeg , at han havde de +hvide lærreds benklæder på , som han altid gik +med , da han var her . “ +Endnu opholdt jeg mig nogen tid hos Else , +hvorpå jeg begav mig på hjemvejen . Hensigten +med min vandring troede jeg at have nået , og +lykkelig ved håbet om , at det nu ville lykkes at +få lys i sagen , ilede jeg afsted med hastige fjed , +idet tillige overbevisningen om , at Joseph kun +lurede på lejlighed til snarest mulig at komme bort +tilsøes , og at altså hans pågribelse måtte forsøges +endnu i denne nat , drev mig afsted . +På hjemvejen fremtog jeg atter øksen , og med +den under trøjen begav jeg mig straks til herredsfogeden . +Til ham fortalte jeg nu alt , hvad jeg +havde set og hørt , samt hvad jeg selv havde tænkt , +hvorpå han , efter i taushed at have hørt på mig , +udspurgte mig om alt , husets indretning betræffende . +„ Du har handlet fornuftigt og bravt min dreng og +måske forebygget en større ulykke end den her allerede +er passeret . Lad mig nu se , du tier med hvad +du ved , så skal jeg handle . “ Hermed trykkede han +venligt min hånd og lod mig gå . +„ Nå , Peter , hvordan har så gamle Else +det ? “ spurgte from , da jeg kom derind , hvor jomfru +kold også var . + +„ Ret gødt . Hun blev glad over kaffen ; thi +hun siger , af deres er den bedste . “ +„ Dermed gør hun mig ingen dårlig compliment , +thi hun er en kender . Men “ , vedblev han +betragtende mig opmærksomt . „ Du seer så arlarmeret +ud ; har du hørt noget ? “ Ved disse ord følte jeg +blodet stige mig til hovedet , og min forvirring blev +ikke mindre ved bevidstheden om , af alles blikke +hvilede på mig . +„ Jeg har jo væeret borte det meste af dagen “ , +svarede jeg undvigende . +„ Ja , men jeg mente også fordi Theodor +sagde , af han havde set dig gå ind til herredsfogeden . “ +„ Sogneføgeden derude bad mig tage et brev +med til kontoiret “ , svarede jeg vendende mig hastig +bort . +„ Det er nu engang således i farens stund “ , +sagde jomfru kold mildt , „ den mindste bevægelse +og den mest dagligdags handling bringer os til af +fare sammen . “ +„ Ja , men i flige tider “ , udbrød from næesten +æergerlig , „ må man flu heller ikke sætte et sådant +ansigt op . Gud ved nu også hvor herredsfogeden +bliver af “ , vedblev han , „ han lovede jo at komme +herind for at drikke en kop the , og nu er klokken +allerede mange . “ +„ Han kommer vel , fatter , han kommer vel , og + +måske bringer han da noget godt nyt “ , sagde +madam from beroligende . +„ Nu , ja , men jeg holder nok af at folk er +bestemte . Nå , Peter “ , vedblev han derpå , som +fortrød han sin utålmodighed , „ tørrede så Else +kaffekopperne af i sit lommetørklæde ? “ +„ Jeg tror det nok , da hun vel ville , at de +skulle være usædvanlig rene i anledning af den ny +kaffe . “ +„ Ja så er det da intet under , at du så ud +som bar du på en skæbnesvanger og mørk hemmelighed . +Nå “ , udbrød han derpå , idet han kastede +et blik ud af vinduet , „ der har vi herredsfogeden . “ +Denne kom ganske rigtig over gaden ; men +istedetfor at gå til døren , gik han til det åbentstående +vindue , ad hvilket han lænede sig ind . +„ De må . ^undskylde mig i aften , der er kommen +noget i vejen , så jeg ikke kan få tid “ , sagde han +undskyldende . +„ Nå herre gud ! “ udbrød from med et udtryk +af hjertelig skuffelse . „ Hvad er der da i +vejen ? “ +„ Det skal jeg sige dem “ , svarede hin med et +polisk smil . „ Nej det er dog ikke vcerdt , de seer +mig alt for ugudelig nysgerrig ud , så jeg vil hellere +lade det vente til i morgen . Hvad , er Niels der ! “ +Udbrød han derpå , idet han fik øje på denne , der +nys var kommen fra København . „ Hør høisfærede +Herr student , de kunne da ikke have lyst til at + +følge med lidt ned ad gaden , så skal jeg fortælle +dem en røverhistorie . “ +„ Med fornøjelse “ , svarede denne tagende sin +hat . „ Jeg håber da der er knald i den . “ +„ Det kan de stole på . Når de kun bare vil +love mig , at de ikke bliver bange . “ +Nogen tid gik nu hen . Samtalen førtes afbrudt +og med lange ophold . Hvert oieblik gik +from til vinduet for at se ud , og ligeså ofte +vendte han sig skuffet derfra . „ Hvad Pokker skal det +da også betyde ! “ udbrød han , da det nu var bleven +så silde , at jomfru kold og jeg stod i begreb +med at gå hjem . „ Nu bliver Niels så længe +borte , at vel en kommer til at sidde oppe efter ham . +Men “ , her standsede han pludselig ved at et ungt +menneske nede fra contoiret trådte ind : +„ Jeg skulle hilse fra deres søn , at de ikke +skulle vente på ham ; han er taget ud at fiske med +herredsfogeden “ , meldte denne . +„ Men er be da bleven gale ! “ råbte from . +Mere hørte vi ikke ; thi med det samme , at det unge +menneske gik , forlod også jomfruen og jeg stuen . +Kun liden ro fik jeg den nat . Snart dvælede +mine tanker ved fattighuset , og ved hvad der formodentlig +foregik i dette oieblik , og idet mit hjerte +bankede hørligt ved foresfillingen om , hvad Joseph +måtte føle i det oieblik han blev pågreben , påkom +der mig en smertelig tvivl om , om jeg også havde +handlet rigtigt , om , hvad Joseph ville tænke , dersom + +han fik at vive , at det var mig , mig , som han +stedse havde behandlet med godhed , der havde forrådt +ham . Og dog , havde jeg nu givet ham et vink , +havde jeg været ham behjælpelig til hans flugt , +hvad så ? Ved denne tanke stod Annas sørgmodige +ansigt , samt den bitre , pinlige skam og sorg , +hvorunder bæk nu bøjedes , så tydelig for mig , af +jeg næsten bluedes ved , af det kunne være falden mig +ind af handle anderledes . Ved hver lyd , ved hver +rullen af en vogn i det fjerne , sprang jeg op og +løb til vinduet , for atter med endnu større uro af +vende tilbage til mit leje . Længe formåede jeg +imidlertid ikke af udholde det her , og da der nu ikke +kunne være længe til det blev dag , stod jeg op og +satte mig , efter af jeg havde klædt mig på , hen ved +det åbne vindue . +Endelig begyndte det af dages , froms hus +trådte tydeligere og tydeligere frem i dæmringen . +Spurvene under tagskægget skal hovederne frem og +kvidrede . Den store hvide kat kom sagte listende +langsmed plankeværket , og idet den slog med halen , +kastede den et længselsfuldt blik op til dem . De +høje popler , udenfor huset , svajede nu et par gange +frem og tilbage i en frisk luftning , der strøg hen ad +gaden , sendende en regn af dug ned på kenne , +medens en forfriskende blomsterduft strømmede ind til +mig ovre fra haven . +Nu nåde lyden af vognrummel mit ore , og +idet den kom nærmere og nærmere kunne jeg skelne , + +at der måtte være flere vogne i følge . Vcægteren , +der havde siddet på vor stentrappe , rejste sig og +trådte et par skridt frem , idet han lyttende bøjede +hovedet til den ene side . Et oieblik stod han således , +da rettede han sig hastig og ilede ned ad gaden , +vognene nærmede sig nu hastigt , dundrende , så +husene rystede , for de ned ad gaden , medens jeg +bøjede mig langt ud af vinduet seende dem i møde . +Nu bøjede de om hjørnet . På den forreste +sad herredsfogeden , Niels from og begge skriverne . +Idet de kørte forbi , nikkede den første til mig med +en mine , der sagde mig , at alt var lykkedes til fulde . +På den næste vogn sad Olsen og ved siden af +ham Joseph tilligemed søgnefogeden og en anden +mand . Sammenkrøben , ligbleg og med sænkede +blik sad den ulykkelige , som et billede på den +højeste fortvivlelse . Ved dette syn grebes jeg atter +af hint pinlige nag , og idet jeg støttede mit hoved +i min hånd fældede jeg bitre tårer . +Lidt op af formiddagen var byen allerede opfyldt +af nattens begivenheder . Herredsføgeden havde +med sine egne folk og Niels from , som han havde +formået til at tage med , samt nogle bønder omringet +fattighuset , og derefter grebet ioseph , der +lå og sov i noget halm på loftet . Denne havde +i det foreløbige forhør , der , for at han ikke skulle +få tid til at betænke sig , var bleven afholdt derude , +straks tilstået alt . Som en følge af , at han i +slaveriet havde gjort sig skyldig i en forseelse , der + +medførte en ligeså hård som pinlig straf , havde +han straks besluttet sig til atter at bryde ud , hvilket +også , smidig og opfindsom som han var , snart var +lykkedes ham . Ved et tilfælde havde han hørt tale +om bæk og straks besluttet ved et indbrud der at +sætte sig i besiddelse af midler for dermed at kunne +flygte ud af landet . Allerede den første nat efter at +være brudt ud , havde han vidst at sætte sig i besiddelse +at et par hvide lærreds benklæder og en +blå frakke , hvilke dele han stjal i et sled i nærheden +af København . Allerede den næste nat ankom +han i nærheden af Frederiksværk ; men da han var +aldeles ubekendt med lejligheden i sølyst , så besluttede +han først at udspionere denne . I den anledning +skjulte han sig i en kornhesse som stod der i +nærheden , og da han nu hen ad aften på den dag +da brovn og Lester senere på aftenen aflagde +deres besøg hos bæk , så denne gå ud og straks +efter ham tjeneren , så besluttede han straks at gå +derind , hvor der , som han formodede , nu næppe var +andre end fruentimmer hjemme , og han ville da som +betler søge at orientere sig i lejligheden . Da han +kom derop , overbeviste han sig imidlertid snart om , +at der slet ingen var hjemme , af hvilken grund han +straks gav sig til værket . Fra fattighuset , som han +om natten havde gjesfet , for om mulig at få fat i +nogle fødemidler , havde han medtaget den lille økse , +og med denke begyndte han , efter igennem et åbentstående +vindue at være kommen ind i havesalen og + +derfra ind i kontoiret , netop at ville opbryde en +jern-pengekasse , som stod derinde , da tjeneren kom +hjem . Han skjulte sig nu under sofaen og her lå +han endnu da bæk kom hjem og straks efter ham de +to fremmede . Af deres samtale , som han således +blev vidne til , forstod han vel intet , men han så +pengene , som bæk udbetalte , og hvilke den ene af +de fremmede stak til sig . Da han nu såvel ved det +forsøg han selv havde gjort , som også ved at se +bæk åbne og lukke pengesfabet , kom til den overbevisning , +at det ville blive ham umuligt at åbne +den med det redskab han var i besiddelse af , så besluttede +han , dersom der var nogen mulighed for , at +stjæle pengene fra hine . For nu at få at vide , +hvor de gik hen , krøb han , i det øjeblik de alle +havde forladt contoiret , frem af sit skjul , og sprang , +endnu medens hine passerede værelserne , ud af +vinduet , hvorpå han fulgte bag efter dem . +Idet de nu således gik , og alt som de nærmede +sig byen , opstod der hos ham , ved tanken om den +frygtelige straf , der ventede ham , dersom han atter +blev pågreben , samt ved overbevisningen om , at +det ville blive ham umuligt at slippe ud af landet +uden penge , en fortærende og kvælende frygt for at +byttet skulle undflippe ham . Lidt efter lidt blev han +som greben af raseri , og uden overlæg , uden at +betænke at han i en kamp mod to let kunne komme +til at bukke under , styrtede han sig ind på Lester +og bibragte ham med øksen et sådant slag i + +hovedet , af han øjeblikkelig segnede som død til +jørden . Derefter opstod en rasende , fortvivlet kamp +med brovn , i hvilken Joseph flere gange nær var +bleven overvunden , og det skulle vel også være +kommen således , dersom ikke hin ved af snuple var +styrtet bagover og derved med en sådan for^e stødt +hovedet mod en sten , af han besvimet blev +liggende , Joseph bemægtigede sig nu tegnebogen , og +havde siden den tid , medens han om dagen skjulte +sig i skoven eller i kløfterne ved stranden og om +natten sov på loftet i fattighuset , forgæves bestræbt +sig for af komme bort . +Den røvede tegnebog , som fandtes hos Joseph , +indeholdt ikke alene den sum penge , som bæk +havde udbetalt , men også , hvilket gav glæden over +den skete opdagelse en forhøjet glans , et par +breve fra brovn til Lester , hvoraf fremgik , af +dennes Broder ikke var død , men da man af hin +skibskaptajn havde erfaret bæks opholdssted , samt +dernæst ved af sammenholde den overraskelse og uro +denne havde udvist ved mødet med hans hurtige +afrejse fra Amerika , var kommen til den overbevisning , +af b cek antog hin for af være dræbt , så besluttede +man af benytte lejligheden til om muligt af +udpresse penge af denne . Det hele var altså et +lavt bedrageri , der på en sørgelig måde havde +hevnet sig selv . +Straks efter af jeg , der på en tur igennem +byen havde erfaret alt dette , kom ind til froms , + +hvorhen jomfru kold , ved det første løse rygte , +hun havde hørt af Caroline , havde begivet sig , +trådte også herredsfogeden derind . +„ Ja se ! “ udbrød han , „ Smil og glade ansigter , +røde kinder og strålende øjne . Er det dog +ikke flammeligt , af man aldrig kan få lov til af +være den første , der bringer en rigtig god nyhed . +Den Pokkers Fru Fama pidfler straks omkring som en +gal kat , således af en lidt buttet borgermester +umulig kan følge hende . Men “ , vedblev han henvendt +til mig . „ Der står synderen , den livagtige +Fru Fama i benklæder og kort trøje . “ +„ Ham , svarer jeg for “ , sagde from , „ thi han +kom i dette dieblik ind ad døren . “ +„ Ja , så sværger jeg på , af det er jomfru +kold . “ +„ Atter på fejl vej , hr. Herredsfoged “ , +sagde denne . Caroline havde rigtignok berettet +mig lidt om , hvad byen er fuld af , men da jeg kom +herover , var man dog langt bedre underrettet end +jeg . “ +„ Har Peter da virkelig ikke sagt et eneste ord , +har han ikke givet et betydningsfuldt vink , et pip , +som bragte dem på sporet ? “ +„ Talen kan kun være om i går aftes ; men da +talte han kun om gamle Else og hendes malplaisente +ttekopper . Nå fortæl så , hr. Herredsfoged “ , +bad from . + +„ Men glem endelig ikke min andel i affairen “ , +tilføjede Niels . +„ Gudbevares , den beskedne bærer prisen , og +derfor vil jeg straks gøre verden bekendt med , at +Niels med en stør stok i hånden stod i en hel +time på hjørnet af fattighuset og Overby hede . “ +„ Men æren , hvilken ære indlagde han sig ? “ +Spurgte from . +„ Min gud , han sad ved siden af mig , da vi +kørte hjem . “ +„ Det vil unegtelig sige meget ; kun beklager jeg +at jeg sikkerlig har delt den ære med mangen førvorben +røver og stimand . Iøvrigt må jeg med +selvfølelse bemærke , at medens jeg stod på min +post , var det min faste beslutning at sejre eller dø . “ +„ Tog de den før eller efter at Joseph var +lagt i lænker ? “ +„ Naturligvis efter , før kunne den have forvoldt +mig store vanskeligheder . “ +„ Men med alt dette får vi jo ikke af høre , +hvorledes det hele er gået til “ , indvendte madam +from . „ De havde i går aftes min stakkels mand +tilbedste på grund af hans nysgerrighed ; men jeg +må da sige dem , af det lader han sig ikke to gange +gå på . “ +��� Måske ikke frivilligt , bedste madam form , +men tro de mig , når sagen tages med lempe og +forsigtighed , så kan man måske nok have held med +sig endnu engang . Vil de imidlertid , give mig en + +kop kaffe i stedet for den kop the , de sparede +iaftes , så skal de høre , hvor jeg kan fortælle . “ +„ Ja , men kaffe opvækker fantasien , og her +handler det sig om den pure virkelighed “ , bemærkede +from . +„ Som det altid gør i handelsverdenen “ , svarede +hin . „ Jeg er imidlertid overbevist om , af damerne +og speccielt jomfru kold intet har imod af se +denne prydet med hiins blomster . “ +„ Å ja “ , svarede jomfruen , „ hellere end jeg +seer den prydet med en groevling , som ved Josephs +første pågribelse . “ +„ Hvem skulle dog have ventet at få en så +gammel gjceld betalt ! “ udbrød herredsfogeden forbavset . +„ Jeg hører til den gammeldags slags folk , +som holder af at gøre rede og rigtighed . Men +lad dem nu ikke opholde . “ +Herredsfogeden bekræftede nu i fin fremstilling , +det voesenllige af , hvad vi allerede havde hørt , hvis +interesse han dog vidste at sorhøie ved beretningen +om mange biomstændigheder . +„ Ja der seer man ! “ udbrød from endnu ganske +betagen af , hvad han havde hørt , „ hvilke sinker vi +dog er imod øvrigheden . Der var da ikke en sjæl , +hvis tanker faldt på Joseph . “ +„ Nej desværre jeg indrømmer det , ikke en eneste +sjæel tæenkte på ham med undtagelse af Peter + +kold , og havde han ikke lukket oinene op på mig +så havde jeg sikkerlig været blind endnu . “ +„ Men hvem “ , råbte Niels , hvis tanker forvirrede +strejfede vidt omkring “ , hvem er denne Peter +kold ? “ +„ Ja hvem og hvad han var , da han fremstod i +ridebeenklcederne , derom vare meningerne delte , +hvilket jeg nok tror , at jomfru kold skal findes +villig til at bevidne . Men nu “ , vedblev herredsfogeden , +idet han med et hjerteligt blik rakte mig +hånden og trak mig frem i stuen , „ nu , hvilket jeg +med tak og påfljonnelse erkender , har han viist sig +at være ligeså snarrådig som besindig og ufortrøden , +hvor det kommer an på at kunne udrette noget +godt . “ +„ Tankfe jeg ikke nok “ , udbrød from , efter at +hin havde fortalt , hvilken lod og del jeg havde +havt i Josephs pågribelse , „ at du iaftes havde +et bjerg på dit hjerte , som tyngede hårdt , men +bravt var det min dreng , at du ikke lod det klemme +hemmeligheden ud af dig . “ +Jomfru kold , der med et udtryk af den højeste +overraskelse og inderligste glæde , havde lyttet til +herredsfogedens beretning , rejste sig nu , og idet hun +lagde armen om min Hals , udbrød hun med en så +kærlighedsfuld og mild stemme , at jeg blev dybt +bevæget : „ Min egen hjertens dreng , gud velsigne +og glæde dig , i hvis lod det faldt at blive et redskab +til en uskyldigs frelse . + +Anna havde hidtil siddet tavs ; men hun var +bleven blusende rød og hendes læbers skælven tilkendegav , +hvor bevæget hun var . Da jeg nu forvirret +og undseelig over den opmærksomhed , der +vistes mig , nærmede mig havedøren for af slippe +ud , greb hun min hånd og følgende sit hjertes indskydelse , +kyssede hun mig , idet tårerne strømmede +ned over hendes kinder „ Jeg +troer også nok , af jeg ville kysse dig , +Peter , dersom jeg havde den samme anledning dertil +som Anna ; men det har jeg ikke , derimod vil +jeg udnævne dig til min ridder og beflytter mod +forløbne amerikanere , busser og basser og alle +fladelige dyr “ , sagde Marie , „ dog må du først +sige mig ; hvorfor du ikke også var med til af fange +Joseph ? “ +„ Fordi jeg , hvad ham angik , nok ville gøre +min pligt ; men heller ikke mere . “ +„ Godt , så bar du her bestallingen “ , svarede +hun rækkende mig hånden . +» Ere i så forløvede ? “ spurgte Theodor , der +alvorlig havde stået og hørt til , „ for så vil jeg +gå ind og forkynde det for alverden og den høje +øvrighed . “ +„ Ja gør du det , dersom du har lyst til af +gøre dig endnu mere latterlig , end du allerede er . +Thi når du ikke ved “ , vedblev hun , „ af der er +ligeså stør forskel på af være en dames ridder +og beflytter og af være hendes forlovede , søm der + +er på brændte gule wrter og ægte moeca bønner +så har du en ligeså dårlig vare som verdens +kundskab . “ +„ Ja men man kan jo ikke vide , de brændte gule +wrter gå dog for kaffe “ , bemærkede Theodor . +„ Måske i din butik , men ganske vidst ikke i +min “ , afbrød hun ham . +Vi hørte nu inde fra havestuen et udbrud af +glæde og deltagelse , som sagde os af bæk var +kommen , og straks efter lød også hans klare , venlige +stemme derinde fra . Bevæget og med et udtryk , af +inderlig glæede gik han fra person fil person ; men +ved Anna dvælede han længst , og da han nu ved af +stå i nærheden af havedøren fik øje på mig , var +det , som kostede det ham overvindelse af slippe hendes +hånd , medens han bragte mig sin tak . +„ Vi har et mellemværende med hinanden “ , sagde +han fil mig med et hjerteligt og taknemligt blik , +„ der , som jeg føler , vil knytte os sammen for hele +vort liv , og jeg , forsikrer dig , såsandt jeg her +står frie og frelst , af jeg ikke et eneste dieblik skal +glemme , hvor stort det på min side er . Jeg +troer aldrig “ , vedblev han derpå mildt , idet han +vendte sig til de øvrige , „ af jeg har følt en sådan +glæde ved alt , som i dette dieblik . Det er før +mig som var solens skin klarere og mildere , som +var skyggen svalere , træernes blade grønnere og +mere saftfulde og himlen mere blå og dyb end +nogensinde før . Og alt dette “ , tilføjede han med + +310 +et lille smil , „ har jeg vel den omhyggelighed af +takke før , før hvilken jeg i den sidste tid har været +genstand . “ +„ Det er imidlertid kun en lille trøst før den , i +hvis skæbne det er falden af skulle være den omhyggelige . +Jeg beklager inderligt og af mit ganske +hjerte , af så stærk end ellers retfærdighedens arm +kan være , så magtesløs , så ude af stand er den +til af give den uskyldige , som ved ulykkelige omstændigheder +er kommen til af sukke under dens vægt +fuldstændig og i alle henseender tilfredsstillende oprejsning . +Som det nu engang er består denne +nemlig kun i en tør og simpel erklæring . “ +„ Og hvorledes skulle det kunne være anderledes “ , +svarede bæk . „ Hvad der er flet lader sig ikke gøre +ufleet ; den i sorg , i tvivl og angest tilbragte tid , +de mørke dage og vågne nætter lade sig ikke udflætte , +ikke forvandle uden ved et mirakel , og et +sådant ville det jo også være , dersom der gaves +en ovrighed , som var ufejlbar , eftersom jo også den +er mennesker . Selv med det skarpeste blik , den +klareste forstand og den bedste villie kan den føres +bag lyset , og jeg frem for alle har mindst af beklage +mig over , eftersom jeg selv har bidraget mest dertil . “ +„ Da sagde de mig dog sandelig sandheden og +lagde ikke dølgsmål på noget . “ +„ Det gjorde jeg ; med så vidt var det kommen +af jeg selv derved måtte hilde deres blik , hvilket +imidlertid var en ligefrem følge af , af jeg ikke havde + +væeret ligeså oprigtig i det land , mod hvis love jeg +havde syndet . Knuden er , af man , hvad flige sager +angår , nok har mod til af tage sig selv tilrette +uden dog af turde bære følgerne deraf . “ +„ Hvilket igen er en følge af , af der gives +forbrydelser , selv af den skjændigste Art , som loven +ikke kan ramme , og med hensyn til hvilke , man altså +selv kan blive nødsaget til af exeqvere straffen . +Har man heri handlet efter sin bedste overbevisning , +da ville det være et ubilligt forlangende , at man +skulle underkaste sig den lovs straf , som ikke formåede +at beskytte en “ , sagde Niels . +„ Det vil sige , at de med al en ung , nordisk +bersærks ville mod forsvarer duellen “ , sagde herredsfogeden . +„ Lad mig imidlertid sige dem , at det er +et af de farligste onder , hvoraf en stat kan lide , +og de har jo nu selv set de sørgelige følger +deraf . “ +„ Men selv om disse havde været endnu sørgeligere , +måtte de bæres og tanken om , at en nedrig +og skjændselsfuld gerning havde fået fin fortjente +straf , ville gøre dem lette . “ +„ Det er også min smule trøst “ , sagde bæk , +„ idet jeg dog på den anden side må sige mig +selv , at havde mit mod også strakt til at bære +følgerne , så skulle måske megen ulykke have været +forebygget , og jeg havde ikke behøvet at sænke blikket +eller krybe i skjul for hin skibskaptajn , som vi +på vor seiltour mødte . Jeg giver iøvrigt hr. + +herredsfogeden ret . Duellen er et sørgeligt onde , +det vil sige , når den udarter til , at der krcrves +blod for hvert uoverlagt ord , for hver mine eller +gebæerde ; men da det er mandens pligt af beflytte +den svage , af bekoempe forbrydelsen , lasten og dens +fordømmelige følger , hvilket andet middel står da +til hans rådighed , når loven tier ? “ +Ved oisse ord farvedes hans kinder af en let +rødme , og i hans blik lyste en mild glans , idet +det traf Annas , som med deellagelse dvæelede +på ham . +„ Det er en trøst og glæde “ , udbrød jomfru +kold , „ i denne materielle lid , dog af høre nogen +tale et manddoms ord og forsvare den ridderlighedens +ånd , som jeg næsten troede tilhørte en +svunden periode . Der gives endnu vel riddersmand “ , +tilføjede hun med et bittert smil , „ men de +bringe det sjældent videre end til af slå på sværdet , +til af drage det er de for fornuftige . “ +„ Ja men hør nu jomfru kold “ , ivrede from , +„ seæt vi nu tog Tingen i den forstand , som de synes +af mene , sket jeg nu benede omkring for af udfinde +og beskytte den betrængte uskyldighed imod bedrageri , +ondskab og lumskhedens sule rænker , idet jeg hevnede +og straffede , hvor jeg kom frem , hvor meget tror de +så , der blev tilovers af mig , inden jeg kom tilbage . “ +„ Hovedet ville du da for det første miste +fader “ , sagde Niels , „ dersom du til en begyndelse +fog den betrængte smed Hansen i beskyttelse mod + +hans kone , der nok vafler kulstøvet af ham , når +han kommer hjem om aftenen . “ +„ Nå , der seer de , jomfru kold “ , udbrød +hin triumferende . „ Niels siger det selv . Til i vor +tid at være middelalderlig ridder hører megen conduite , +og under alle omstændigheder vil det derved +blive grumme vanskeligt at passe sin handel . Ja , +ja jomfru kold “ , tilføjede han med et ængsteligt +blik , som opvakte selskabets munterhed , „ se nu ikke +så glubende på mig . Trods denne materialisme +er jeg dog , hvilket jeg ran forsikre dem , i besiddelse +af så megen ridderlighed , at når det kommer +an på at forsvare eller beskytte mine ncermesfe mod +ondskab og overlast eller hevne en dem tilføjet forncrrmelse , +så skal jeg trods lov og forbud ikke lægge +fingrene imellem , og det ville kun røre mig lidt om +capaeiteter som Joseph og de to amerikanske riddere +gik ad nndns derved . “ +Samtalen fog nu en muntrere retning . Flere +bekendte kom til , den ene efter den anden og snart +var et stort selskab forsamlet . +Med sit milde ansigt og hjertelige blik og uden +trods mængden af de uventede gjcrster at vise hastværk +eller anstrengelse sørgede md . From , hjulpen +af Anna og Marie , for enhver . Kun da hen ad +mørkningen from bad dem alle tage tiltakke hos sig +om aftenen , så jeg hende kaste et forskrækket blik +til Anna , som besvarede det med et beroligende til +det store flueflab , som hang på gavlmuren , hvori + +en mæegtig kalvekølle beskyttedes mod fluernes +demonstrationer . +Luften blev mere og mere stille og lun ikke et +blad rørte sig og i den nære skov og havens +frugttræer qviddrede fuglene om kap , som ville de +overdøve det muntre selskabs tale , sang og latter , +der lød fra fjernt og nær i den store have . +Da mørket faldt på fik ungdommen travlt med +at behcenge de høje lindetræers brede kroner samt +de tilgrcændsende blomstrende buske med couleurte +lamper , hvorfra et dæmpet , mangefarvet lys udbredte +sig over alle omgivelser , medens nu par for +par svingede sig i en lystig Dands til claveref , der +var bleven henstillet ved havedøren . +„ Ak Jammer og elendighed ! “ råbte from så +pludselig og højt at dansen standsede og claveref +taug , medens dog hans kone , med hvem han havde +holdt en kort rådslagning , tyssede på ham . „ Her +meldes en skrækkelig ulykke og skæbnesvanger omstændighed ; +min kone forsikrer nemlig , at selv om +vi kunne gøre os så små , som Peters varulv , +der under overordentlige omstændigheder endogså +førmåede at gå igennem et nøglehul , så ville vi +dog umulig kunne få plads ved spisebordet derinde . +Hvad skulle vi nu gøre ? “ +„ Ja hvad skulle vi gøre ! “ gentog herredsfogeden . +„ Dersom det ikke er sort ondskab og kvalificeret +forrcederie , hvorved vi på en lumsk måde +skulle snydes for stegen , hvis Duft allerede har + +bragt mit blod i kog , da skulle vi en for alle og +alle for en bære hele den store uendelighed af +lylter brceder , som slå nede i tømmergården , +herop og deraf lave borde og bænke herude under +himlens tag og lindetræernes kroner . “ Forflaget , +der vandt almindeligt bifald , var snart bragt til udførelse , +og kort efter sagde vi om de improviserede +borde , hvor opdcækningen til fulde vidnede om , at +der skulle mere end en crisis til at bringe madam +froms køkken til at spille fallit . +„ Jeg kan se på dem hr. Herredsfoged “ , +sagde from gribende sit glas , „ at de står i +begreb med at udbringe min skål , hvilken wre +jeg også redelig har fortjent , når jeg betænker de +brækkede og fordærvede bræeder , som vil blive følgen +af denne storm . +„ Det er ikke sandt “ , afbrød hin ham , „ jeg havde +ikke sligt i sinde ; thi efter den skræk , de forhen +indjagede mig , bærer jeg endnu et bittert nag til +dem . “ +„ Ja , det siger de nu sådanne , fordi jeg ved af +falde dem i flanken forstyrrede deres koncepter . +Udtrykket i deres ansigt , den måde , hvorpå de +spidsede munden , samt de kærlighedsfulde blikke de +kastede til mig . Alt borger før af de stod i begreb +med ved velvalgte ord af bringe mig deres hyldning . +Dette vil jeg heller ikke førmene dem , kun må jeg +bede dem om af vente lidt . Det har nemlig altid +været skik og brug , af de forlovedes skål drikkes + +først , og jeg vil derfor bede selskabet med mig af +tømme et glas på hr. Bæks og min datter +Annas velgående . “ +Et jublende hurra besvarede denne skål , der +imidlertid dog før mig kom så overraskende , af jeg , +idet jeg løftede mit glas , gjorde en ufrivillig bevægelse ; +hvorved jeg kastede dets indhold lige i ansigtet +på Theodor , som sad ved siden af mig . +Efter deklarationen af bæks og Annas forlovelse , +ved hvilken overraskelsen døg ikke hos alle +havde yttret sig på en så håndgribelig måde , +som hos mig , var nu forløben næsten tre år . I +den tid havde bryllupet sundet sted og var glæden +derved end ikke større end ved hin improviserede fest , +så var den ganske vidst heller ikke mindre , ligesom +den også havde strakt sig over hele den lille by , +idet det nemlig havde været brudeparrets ønske , af +så vidt deres hænder rækkede skulle alle dele deres +lykke , de havde nu i lcrngere tid boet på sølyst +og der indrettet sig et hjem , der nu ligeså hyppigt +som hos froms blev målet for vore sammenkomster . +I min stilling var ingensomhelst forandring + +føregået , og trods det , af jeg nu var et voksent +menneske , havde døg jomfru kold ikke kunnet overtale +sig til tage nogen beslutning med hensyn til +min fremtid . Tanken om af lade mig blive officier +havde hun ihvorvel rigtignok med et dybt suk opgivet ; +men derved var det også bleven slående , og +hvor alvorligt og hyppigt end from og bæk mindede +hende om , af det var på den højeste tid , af hun og +jeg tog en bestemmelse , så blev det døg ved det +gamle . Ulykken var af hun hverken kunne eller ville +afse mig . Hun kunne ikke bære tanken om af se +mig forlade sig og drage ud i den vide verden , og da +der i byen ingen stilling gaves , som nogenlunde +svarede til de fordringer hun gjorde før mig , så blev +problemet om , hvilken rolle der skulle tildeles mig +i livet i høj grad vanskelig af løse . Herredsfogeden +var en af de første som brændte sine fingre derpå , +idet han nemlig tilbød mig en plads på sit kontoir , +hvorved en Carriere åbnede sig før mig , der på +hine tider førte så mangen til anseelse og værdigheder . +Jomfruen lod også et oieblik til ikke af +være ganfle uvillig til af gå ind derpå , men da +hun straks efter betænkte , af min titel ville blive +skriverdreng , af hun ofte havde set de unge kavalerer , +som indtage hin plads på kontoiret , bringe støvler +til skomageren , hente brød hos bageren eller gå +bagefter fuldmægtigen med protokollerne , så afslog +hun tilbudet med en sådan energie , af herredsfogeden +ganfle betuttet trak sig tilbage . + +from havde foreslået , af jeg skulle blive +Theodors collega og lære handelen ; men forflaget +var knap fremkommen før det blev afvist på en +sådan måde , af from vel ved tanken om , hvorledes +det var gået ham engang , da han anså det +for sin pligt af gå over gaden med et godt råd , +hastig trak sig tilbage . På en mildere men ligeså +bestemt måde afviste hun bæks forslag om , af +jeg skuloe studere . At være student og cavaleer +tillige forekom hende af væere en umulighed , idet de +alle , med undtagelse af Niels from , for hvem +hun i den senere tid havde fattet mere godhed , for +hendes tanker stod som pedanter med sorte kjoler , +tynde ben , blege ansigter og sultne maver . For +læerdom og kundskaber jhavde hun ganske vist stor +respekt ; men da hun havde følelsen af , af de vare +svorne fjender af det , som hun holdt for det højeste , +så ønskede hun dem ikke indenfor sine døre . +Josephs dom var nu endelig falden . Til +min beroligelse lød den ikke på , af han skulle miste +livet , hvorimod han på livstid skulle arbejde i +rasphuset . Kongen , hed det , havde ikke villet +underskrive dødsdommen , som en følge af , af +Joseph bestandig fastholdt , af det ikke fra begyndelsen +havde væeret hans tanke af myrde de to , +men kun af gøre dem uskikkede til modstand for +lettere af kunne plyndre dem . Også brovn havde +fået sin dom , der lød på , af den lange varetægts + +arrest skulle træde i strafs sted , hvorefter han blev +hjemsendt til Amerika . +En dag efter , af jeg havde været ude for af +meddele Else disse nyheder . Hun havde nemlig , som +hun påstod , ikke været menneske siden hin nat +Joseph blev grebet på loftet , og kun den kaffe +og snustobak , som jeg så jevnlig bragte hende , var +det eneste som formåede af holde hende oprejst , kom +jomfru kold mig i møde med et så højtideligt og +spændt udtryk , af jeg følte mig overbevist om , af +noget særdeles måtte være hændet . +„ Hvad sagde så gamle Else ? “ spurgte hun +øjensynlig for ikke , som det hedder , af falde med +døren ind i huset . +„ Hun var som sædvanlig hjertelig taknemlig for +alt , hvad de sender hende , tante . Iøvrigt blev hun +glad overrasket ved af høre af Joseph slipper med af +komme i rasphuset . “ +„ Det kan man såmænd kalde pæn beskedenhed “ , +bemærkede Caroline , „ og jeg er overbevist om , af +det just ikke ville være mange , der skulle dele hendes +glæde over af se deres undlinge i den Carriere . “ +„ Det tilstår jeg , Caroline “ , svarede jeg , +^ , men når det skønnes , af den , de selv har valgt , +på en temmelig unaturlig og hovedkuls måde +stopper al Carriere , så er det ikke urimeligt , af de +ville glæde sig ved sligt minimum af lykke ; i henhold +til , af af tvende onder vælges det mindste . “ +„ Og han vil der få lejlighed til af gå irette + +med sig selv og til af kaste et angrende blik på sin +tidligere Vandel “ , tilføjede jomfruen . +„ Den manglede ham såmænd ikke , jomfru , den +gang han , som Peter fortæller , lå hele dage så +lang han var i sit lysthus på klinten og gnavede +på de stjålne spegepølser . Kunne hin stille ensomhed +ikke bringe ham til eftertanke , så frygter +jeg rigtignok for , af det selskab , han nu kommer i , +vil gøre det endnu mindre . “ +„ Angesten , han har udstået og straffen , han +må lide , vil dog måske vække hans sjæl af dens +dvale og smelte isen om hans hjerte . Lovens +dom “ , vedblev jomfruen , „ går ikke alene ud på +af straffe til advarsel for andre , men også på ved +en opdragelse på ny , af bringe ham tilbage på +pligtens vej . “ +„ Da tror jeg sandelig , jomfru “ , svarede +Caroline , „ af når dette skulle være meningen , +så ville det ikke være alt for vanskeligt for kongen +af finde en bedre opdragelses-anstalt end rasphuset . “ +„ Det tilkommer ikke os Caroline “ , svarede hin +med et straffende blik , „ af gå irette med loven . +Hvad kongen i sin visdom har dømt , må være +det rigtige , og det sømmer sig ingen af gøre bemærkninger +derover . “ +„ Måske dog med undtagelse af den , som det +går ud over “ , bemærkede Caroline beskedent , „ som +poppegøien sagde , da katten tog den . “ + +jomfruen rystede på hovedet uden af svare . +„ Du ved Peter “ , begyndte hun derpå endelig efter +i nogen tid af have siddet tavs , „ af der oftere har +været tale om , hvilken livsstilling du skulle vælge , +samt af jeg ikke har billiget noget af de forflag , som +hidtil er bleven gjort “ , på mit bejaende svar vedblev +hun . „ Jeg havde tænkt , du skulle være officier , +ja oprigtig talt , jeg havde af hjertet ønsket og håbet +det . Omstændighederne vare derimod , og måske var +det også en forfængelig drøm , som så mangen +anden , for hvilke vi takke gud , af de ikke blev +opfyldte . “ +„ Peter kunne være bleven slået ihjel eller i det mindste +være bleven ynkelig tilredt af de forsorne +englændere “ , oplyste Caroline . +„ Men han kunne også bedækket med hæder og +roes være vendt tilbage fra valpladsen , hvor han +havde kæmpet som en mand for konge og fædreland “ , +svarede jomfruen med et udtryk , der viste , +hvor greben hun følte sig ved tanken derom . „ Det +ffulde imidlertid ikke være således , og måske er derved +også forebygget en ulykke , som jeg ikke tør tænke +på . Når man nu “ , vedblev hun , „ ikke drives af +nødvendigheden for af forskaffe sig sit livsophold eller +af et uimodståeligt kald til en eller anden gerning , +så indser jeg ikke , hvorfor man overhovedet absolut +skal vælge en bane , det vil da sige , når man er i +besiddelse af rigelige midler til af forskaffe sig et frit +og behageligt liv . “ + +„ Hr. Bæk siger “ , indvendte jeg , „ af enhver +bør gøre den nytte i verden , han formår , og af +arbejdet giver livet et højere værd , ligesom det +også forædler mennesket . “ +„ Og hr. Bæk er sandelig en klog og dygtig +mand , hvis ord er værd af lytte efter “ , svarede hun , +„ men så vel han som hr. From anlægge i så +henseende en , efter min mening alt for indskrænket +målestok . Man behøver , som jeg tror , hverken af +være akademisk eller stadsborger for af kunne arbejde , +ligeså lidt som man behøver af have lært en kunst +eller en profession ; thi ligeså vidst som den , der er +i besiddelse af dannelse og forstand ikke kan undvære +arbejdet , ligeså lidt vil han nogensinde mangle det . “ +„ Men , tante , det kommer an på om dette da +bliver til gavn og glæde for ens medborgere eller +for fædrelandet ; thi deraf afhænger tilfredsstillelsen , +man skal have deraf . “ +„ Hvilket gavn eller hvilken glæde tror du da +af staten og medborgere have for eksempel af skomagernes +eller skrædernes professioner ? “ +„ Ja , da må jeg da rigtignok sige , jomfru “ , +indvendte Caroline , „ af havde vi ikke den slags +håndværkere , så kom vi , når sandheden sial +frem , til af gå omkring som Adam og Eva i +Paradis . “ +„ Og for af undgå dette , min gode Caroline , +så ville vi nok finde på , dersom vi ingen skomagere +eller skrædere havde , af forfærdige vore + +klædninger selv , hvoraf , som jeg tror , moraliteten +ikke ville lide , når der tages hensyn til vor tids +øverdrevne luksus og pyntesyge . I gamle dage +sade riddernes damer med deres terner og fløge +bæven , og af det forarbejdede stof tilvirkede de +klæder for husbonden og hans svende ; med guld +og sølv og kosteligt silke baldyrede de våbenkjortelen +og det brede axelfkærf medens fromme , blide +sange fil kampens og kærlighedens pris lød fra +fruerstuen . “ +„ Ja , men imedens sagde ridderne og drak sig +fulde og slog hinanden fordærvet med skinkebeen , det +har jeg da hørt “ , indvendte Caroline . +„ Min mening er “ , vedblev jomfruen med et +ringeagtende blik fil Caroline og uden af værdige +hende noget svar , „ af du , Peter , ved åndens +rige hjælpekilder let ville kunne sinde en beskjeffigelse , +som kunne være fil tilfredsstillelse for dig selv og +fil gavn og glæde for dine medmennesker , uden af +du derfor behøvede af drage ud af dit hjem , og søge +fil en fremmed Arne , uden af du behøvede af forlade +det sted , hvor du voksede op i kærlighed og fred ; +thi bedst er det , når man kan nyde sin manddoms +kraft og lyst og sin alderdoms søde frugter der , +hvor man plukkede sin ungdoms gyldne , spraglede +blomsler . Verden tillader imidlertid ikke af man +følger sin egen overbevisning ; i det små som i +det store kan man ikke unddrage sig dens indflydelse , +når man vil leve i fred , og jeg har derfor , hvad + +dig angår , besluttet af være den til måde , nu +da en en lejlighed tilbyder sig , der forekommer mig +nogenlunde passende . “ +„ Og hvilken er det ? “ spurgte jeg i spændt forventning . +„ Den gamle Svendsen , der jo , som du ved , +er hoffourer hos prinsessen af durlach , som for +tiden boer på jægerspriis , var her i dag for som +gammel bekendt af aflægge mig et besøg . I samtalens +løb kom han til af yttre , af han på grund +af tit svækkede syn ville blive nødsaget til af antage +en skriver . Vel er rigtignok det nuværende Hof på +jægerspriis kun lille og har kun lidt af sige mod +dengang høisalig arveprinds Frederik residerede der , +hos hvem Svendsen også var hoffourer ; men da +der såvel ved haverne som ved slottet endnu fra +hin tid er ansat endeel betjente med hensyn til +hvilke han , som også hvad de forefaldende udgivter +fil istandsættelse og vedligeholdelse angår , fører +regnskabet , så har han ikke så ganske lidt af bestille . +Efter nu nøje af have erkyndiget mig om , +hvorledes det unge menneskes stilling ville blive , +som han agtede at antage , og jeg derved erfoer , at +om den end ikke ville kunne kaldes en overordnet , så +var den også langtfra at være nogen underordnet , +og havde aldeles intet med betjening , hverken på +den ene eller den anden måde , at bestille . Den +kunne , kort sagt , efter min opfattelse kaldes cavaleermæssig , +det vil sige , når den , der kom til at beklæde + +den , selv var cavaleer . Hans præedicat ville dernæst +blive hofskriver , hvilket -- -- -- . +„ Dog altid smager af fugl “ , afbrød Caroline +hende . +„ Må jeg bede dig , Caroline “ , sagde jomfruen +med et indigneret blik , „ om at gå ud og +sørge for theen , — hvilket “ , gentog hun derpå , +som om intet var forefaldet , „ er en ligeså passende +som net titel for et ungt menneske . Da jeg nu +nøje havde erkyndiget mig om alt dette , og dernæst +ved tanken om , at du ved at komme der , ikke blev +fjernet allfor langt herfra “ , her tav hun et dieblik +medens hun bedækkede sine dine med lommetørklædet , +„ så anholdt jeg om pladsen for dig . Efter dernæst +at have set en prøve af din håndskrift , samt +efter at have hørt om , hvad du har lært , gik han +beredvillig ind derpå , og det slår nu fil dig , om +du vil gå ind derpå eller ej . Dog det vil jeg +sige dig , ' min egen dreng “ vedblev hun , idet hun +greb min hånd og trak mig hen fil sig , „ har du +det ringeste derimod , føler du sorg og uro , slår +dit hjerte i angest og smerte ved tanken at skulle +færdes blandt fremmede eller ved følelsen af at +skulle forlade dette sted , da bliv , da bliv her hos +mig , der når du er borte vil savne dig fil hver +en tid og ved hver en lejlighed . Lad os forenede +bekæmpe al fremmed indflydelse og leve med hinanden . “ +Ved disse ord , som hun fremførte med en +af bevægelse sittrende stemme , betragtede hun mig + +med et så kærligt og bønfaldende blik , at jeg ikke +et oieblik kunne tvivle om , hvilket svar hun helst +ville høre af min mund . Jeg havde imidlertid alt for +ofte såvel i spøg som i alvor måtte døje +hentydninger fil mit æulee farniovte , at jeg ved +tanken derom ikke kunne være tvivlrådig , ligesom der +også var noget i selve forslaget , der bragte en +streng i mit bryst fil at lyde , som vel i nogen tid +havde været forstummet , uden dog , som jeg nu +mærkede af have tabt sin klang . +„ Jeg tror tante “ , svarede jeg nølende og med +usikker stemme , „ af det er bedst , jeg tager derimod . +Du kan tro det ville snart fortryde os begge , dersom +jeg lod denne lejlighed slippe fra mig . “ +„ Jeg vidste det min dreng , ja , ja jeg vidste +det , det måtte blive dit svar , og det kan vel ikke +være anderledes . Mit hjerte er blødt og mit sind +er svagt , når talen er om dig , som er mit livs +solskin og glæde , som er den , ved hvem mit hjerte +hænger , og som så rigeligt har gjengjeldt min inderlige +kærlighed . Men du har ret , det må være +således . Tiden er kommen da du må prøve dine +vingers styrke for af vise dig selv og andre , hvad +du formår . Det er ynglingens lod af skulle +kæmpe , for af han i striden kan modens til mand , +og ville jeg ved mine bønner formane dig af optage +handsken , da skulle du måske for stedse miste +den grundvold , på hvilken livet skal hvile , nemlig +bevidstheden om eget værd . Gå derfor , min dreng , + +og skulle øjeblikket komme , da du føler dig træet og +mødig , da vil du her finde fred og hvile . “ +Efter af det første indtryk af af se jomfruens +sorg var bekæmpet , må jeg tilstå , af jeg følte +mig uendelig glad over , af jeg nu var bleven fil +noget , af jeg nu skulle indtage en stilling i +verden , der langtfra forekom mig af være så grumme +beskeden . +De fantasier og løjerlige ideer , hvoraf mit +hoved i min barndom havde været opfyldt . Tankerne +om rigets cantsler og første krudtmester , vare vel +forlængst bortdunstede , ligesom også bevidstheden om +af jeg højst sandsynlig ville kunne finde min moder +på et ganske andet sted end i end karett med fire +heste for , som en sorgfuld og meget fornem dame , +havde bevæget mig fil af opgive jagten på den +slags kjøretøur ; men , ja lidt var der måske dog +bleven tilbage . Noget havde dog nok skjult sig således , +af hr. Bcrk ikke havde formået af finde +det ; thi vidst er det , af da jeg første gang , efter af +bestemmelsen var taget , gik ned ad gaden for af +tale med skrcederen , der nu ville få fuldt op med +min garderobe af bestille , da syntes det mig , af +byen var bleven mindre og jeg større , af gaden var +bleven smalere og jeg bredere , samt af de folk , som +mødte mig , hilste mig med større wrbødighed , ihvorvel +mig vitterligt endnu ingensomhelst vidste , af af +drengen Peter havde hr. Hofskriver kold udviklet +sig . + +jo mere jeg tænkte derover , jo mere forekom det +mig af være en så overordentlig og ubegribelig +lykke jeg havde gjort , af jeg blev i hej grad forvirret +ved af se det forbavsede og skuffede ansigt , +hvormed bæk modtog efterretningen derom , som jeg +straks bragte ham efter af have udrettet mit ærinde +hos skræderen . +„ Skriver hos hoffoureren ! “ udbrød han , idet +han rejste sig fra bordet , ved hvilket han havde siddet +og læst højt for Anna , som var beskjeftiget med +noget sytøj . „ Af hvilken natur blive da dine forretninger +der ? “ +„ Det ved jeg ikke bestemt “ , svarede jeg lidt iriteret +ved tonen , hvori han spurgte , „ men da jeg hidtil +ingen forretninger har haft , så er dette dog altid +en begyndelse . “ +„ Men som fører , efter hvad jeg kan forstå , til +en temmelig flan ende . “ +„ Bryd dig ikke om ham , Peter “ , sagde Anna , +idet hun nikkede venlig fil mig . „ Du ved han er +en amerikaner , som vejer alt med guldvægten og +seer på livet med et gruelig praktisk blik . “ +„ Men han ved også , at han i mig har en +trofast og ærlig ven , som derfor nok har lov at tale +et lille ord fra hjertet . Sig mig nu “ , vedblev +han , „ hvortil fører denne ansættelse ? Vi har jo +ofte talt og været enige om , at det ikke kommer an +på for et menneske der har lært , hvad du har +lært , at finde en beskjeftigelse , men derimod på + +at vælge en vej , som kan føre fil et ønfleligt og +ærefuldt mål . “ +„ Når man er tilfreds med mig og lykken er +mig god , så kan jeg vel med tiden nå at blive +hoffourer “ , svarede jeg med selvfølelse . +„ Hoffourer “ , gentog han , „ ja jeg tænkte det +nok , men om du så kunne nå at blive hofmarskalk +ville det da være et mål , som formåede at sætte +kronen på alle en mands forhåbninger og fordringer +fil livet , ville det være det ønskeligste og +bedste for den , hvem gud har givet evner og +kræfter fil at virke med . Ville det være en livsgerning , +på hvilken man stolt og glad kunne se +tilbage med fortrøstning om , af den ikke havde været +forgæves ? Nej , min ven , sløvet , dorsk og fuld af +kedsomhed ville man se tilbage på et liv , hvis +hele gerning havde været af beregne gulerøddernes +pris eller af agere underdanig tjener . “ +Som himmelfalden af forbavselse over af høre +værdigheder omtale på en sådan måde , om +hvilke det aldrig var falden mig ind , af der kunne +være mere end en mening , om hvilke jeg aldrig +havde tænkt mig , af der kunne tales på anden +måde end med den dybeste ærefrygt , stod jeg et +øjeblik uden af svare . Endelig tog jeg mod til +mig , og idet jeg ikke kunne dølge min ærgrelse , +svarede jeg : +„ De har selv så ofte sagt , hr. Bæk , af +ingen formår af lægge en alen til sin vækst , og + +af det derfor er det eenfoldigste af alt af gøre sig +til mere end man i virkeligheden er . Når jeg nu +i beskeden følelse af , af jeg bedst passer til hin +stilling , der iøvrigt ikke af alle bliver så strengt +bedømt , så trøede jeg af have handlet i overensstemmelse +med deres anskuelser . “ +„ Og under alle omstændigheder , Peter , har +dn ret til at blive rigtig alvorlig vred på bæk “ , +sagde Anna , idet hun nikkede truende ad denne . +„ Men nu seer du , hvorledes en rigtig fast og +kraftig mand bærer sig ad , når hans forhåbninger +glippe . Jeg skal nemlig sige dig , at han havde udkastet +en plan så smuk tiltalende , at jeg af hjertet +delte hans glæde derover ; men denne er nu tildeels +strandet som en følge af din ny bestemmelse . “ +„ Ja jeg må tilstå det “ , sagde bæk smilende , +idet han bøjede sig og kyssede hende . „ Af bare +ærgrelse over , at ikke jeg , men derimod du selv og +din tante blev de åndende , lod jeg vreden løbe +af med mig og fornærmede både dig og andre . +Jeg har i sinde “ , vedblev han , „ at anlægge en stor +klædefabrik her , hvortil beliggenheden her i mange +henseender er gunstig , og det var da min mening +at optage dig som min associe . Ved dine sprogkundskaber +og din dygtighed i at regne ville du +snart kunne have sat dig ind i contoirforretningerne +og bleven mig til megen nytte . Du ville derved +kunne være bleven her , som din tante og vi alle +ønske , og jeg er overbevist om “ , tilføjede han , idet + +han hjerteligt trykkede min hånd , „ at vi i trofast +sammenhold ville have arbejdet sammen til et +mål . “ +„ Jeg tvivler om , at jeg kunne være bleven dem +til den nytte , som de tror “ , svarede jeg bevæget +ved den sky af mismod og skuffelse , som gled over +hans ansigt , medens han talte , „ men jeg er dem +hjertelig taknemlig for den tillid og godhed , de +ved deres tilbud har viist . Nu kan det ikke godt +vmgjøres . “ +„ Nej , nej “ , afbrød han mig , „ har man sagt a , +må man også sige b . Jeg stoler imidlertid på , +at de ensformige arbejder på et sligt contoir vil +trætte dig , samt at din kraftige natur vil oprøre sig +imod intet selv at kunne gøre , for at komme fremad , +men i et og alt at være afhængig af et sendrægtigt +avancement eller andres nåde . “ +Lidt langsommere og mere betænkelig end jeg +var gået op til sølyst , vendte jeg snart efter tilbage . +Jeg havde ikke et øjeblik tvivlet om , at jo +enhver ville dele min overbevisning om , at jeg +havde gjort en overordentlig lykke , og det var derfor +intet under , at jeg følte mig betydelig nedstemt ved +at erfare , af dette i det mindste ikke var tilfældet med +bæk . Vel kunne endeel af hvad han sagde skrives +på et øjeblikkeligt lunes regning ; men der blev +ikkedestomindre nok tilbage . Dertil kom af hans +forslag i mange henseender var fristende og navnlig +ville være det i den højeste grad for jomfru kold . + +jo mere jeg tænkte derover , jo mere enedes jeg +imidlertid med mig selv om , af var end stillingen +som hofskriver just ikke fuldt så glimrende , som jeg +et øjeblik troede , så manglede den dog heller ikke al +Glands . Der var dernæst noget som gjorde , af jeg +nok kunne ønske i det mindste for en tid af komme ud +af de gamle forhold . Hvad det var , sagde jeg mig +vel ikke selv med rene , tydelige ord ; men følelsen +af , af jeg , måske ved lidt aparte væsen og måske +også som en følge af reminisentser fra en tidligere +tid , var bleven en Skive for andres godmodige +lune , samt ar jeg ville have grumme ondt ved af +ryste denne martyrdom af mig , var tilstrækkelig for +mig til ikke af ønske bestemmelsen forandret . Selv +Marie from . Her standsede jeg pludselig ved +tanken , af jeg nu jo heller ikke måske for lang tid , +skulle se hende , hvilket hidtil ikke et øjeblik var +falden mig ind . Drillet mig havde hun imidlertid , +ja , og det mange gange , og det var et stort spørgsmål +om hun nogensinde ville ophøre dermed , dersom +jeg ikke ved for en tid at forlade skuepladsen +bragte hende til at glemme det . Når hun så bare +ikke med det samme ville forglemme hele min person +og aldrig mere tænke på mig . Ved disse +tanker faldt mit blik på skoven i froms have , +imellem hvis høje stammer og løvfulde kroner +aftensolen lyste rød og flammende . Hvor ofte havde +vi ikke der leget med hinanden , hvor ofte havde jeg +ikke derfra hørt hendes klare , kaldende stemme , når + +hun så mig komme på gaden og hvor ofte havde +jeg ikke , netop fra dette sted , set hendes hvide kjole +flagre , når Theodor i gyngen svingede hendes +lette skikkelse højt op imellem grenene , så at hun +forsvandt blandt disse for et øjeblik . Og nu ? Det +blev mig så trangt om hjertet , at jeg nær var +bristet i gråd og skulle vel også have gjort det , +dersom ikke i det samme krudtmesferens ældste søn +var kommen , og idet han gik mig forbi havde givet +mig et alvorligt knubs i siden medens han grinende +råbte : „ Hvad står du der og giver efter +Peter ? “ +Hos froms , hvor jeg på hjemvejen gik ind , +gik det mig bedre , end jeg havde ventet ; idet nemlig +jomfruen havde været der kort i forvejen , og derved +på en måde beredt mig vejen . From var en +praktisk mand og ligesom bæk i enkelte stykker lidt +amerikansk . Jeg frygtede derfor ikke uden grund for +af hans yttringer om hoffourererne i almindelighed +skulle blive af en ligeså uærbødig natur , som hiins +havde været det . Nu kom han mig venlig i møde og +gratulerede mig . +„ Sandt af sige , Peter “ , begyndte han med det +lille smil , som viste , af han havde skjelmen bag +. Dret , „ jeg blev rigtig hel konfus og løjerlig til +mode af bare glæde over den lykke , du har gjort . +Nå “ , vedblev han , „ enhver vej er god , hvor man i +tilfredshed kan tjene sit brød , og på det sidste + +vil der vel næppe blive mangel navnlig hos en +hoffourer . “ +„ Jeg mener også , af du har grund til af +være hjertelig tilfreds “ , sagde madam from mildt , +„ så meget mere , som din tante glæder sig meget +ved af vide dig der . Der tales så ofte om det +lykkelige i den kraftige mands frie og selvstændige +birken , og det kan jo også lyde ret smukt ; men +når man ved , hvorledes du fatter , har måttet +arbejde årke og silde , når man kender med hvor +megen sorg og besvær du har kæempet , og hvor +tungt det ofte faldt dig at få de stene ryddet +bort , som spærrede den vej , du skulle vandre , så +kan man kun glæde sig på dens vegne , for hvem +det er lykkedes at finde en mere banet og jevn sti . “ +„ Nu ja , mutter , har jeg arbejdet , så har du +skam heller ikke siddet med hænderne i skødet og +begge har vi slæebt retskaffens på læsset , hvor +vejen var knudret . Men var det surt dengang , så +er det desto sødere nu , når vi se os om og betragte +frugten af vor flid . “ +„ Se nu bare til Peter “ , sagde Marie , da vi +straks efter gik sammen i haven , „ at frugterne du +erhverver dig ved din flid derovre på jægerspriis , +ikke bliver alt for søde , således at du får ondt i +maven deraf . Hoflivet “ , vedblev hun højtidelig , „ er +bleven så mangen ædel anglings fordærvelse ; thi +bagved forgyldningens glans lurer den sæle djævel , +det slår da i en bog fader har . “ + +„ Jeg får næppe noget med glandsen at bestille +og således forhåbentlig heller intet med djævelen , +eftersom vidstnok hoffourerens contoir befinder sig i +betydelig afstand . “ +„ Men når soten er slem , har smitten lange +arme hedder det , og det er ikke så længe siden , at +du overflod sygdommen , at du jo nok kunne befrygte +et tilbagefald . “ +„ Når vi ikke med årene lod vor barndoms +fantasier flyve , så ville vi komme til at lege med +dukker hele vor levetid “ , svarede jeg lidt afficeret . +„ Enhver har det på sin måde , og jeg havde det +på min . “ +„ Ja og din tante har det på sin , hvor god +hupend ellers er “ , afbrød hun mig ; thi ellers var +du næppe kommen til jægerspriis . Havde hun ikke +holdt fast ved sin dukke , så havde du måske nu +sammen med Theodor været ved faders handel , +og ihvorvel jeg ikke negter , at i ville blive et par +skrækkelige bønhase at trækkes med , så ville jeg dog +hellere det , end se dig rejse bort . “ +„ Men da jeg nu ikke duer til at blive kjøbmanb +og heller ikke til at blive fabrikant , som der har +været tale om , så tror jeg dog , at enhver som +holder af mig hellere må se mig rejse bort end se +mig gå her og blive fil ingenting . “ +„ Og til sidst forsvinde som en dunst i luften , +det ville rigtignok være forskrækkeligt , Peter , om det +skulle tage en flig ende med dig . Nej , så får + +du heller at rejse til jægerspriis , om end vi andre +så engang imellem forgæves skulle komme til at +lytte efter dine trin og lyden af din stemme . Jeg +går her og parterer med hr. Hofskriveren “ , vedblev +hun , da Theodor nu kom til , „ for med ham +at øve mig i galante talemåder og sirlig conversation . +Ja siden vi tale derom , så vil jeg grumme +gerne i disse par dage forestille prinsessen af +Baden-durlach , er det ikke således hun hedder , som +boer derovre , og så kan du øve dig i , hvorledes +du skal bære dig ad , når du skal overrække hendes +højhed en regning , over for fire skilling udi ttevand +samt en streng til jomfruens lutt . “ +„ Ja , det er godt nok at spøge “ , sagde Theodor , +„ men jeg er bange for , at Peter kommer så igngt +fia os , at han rent taber os af syne . “ +Herre gud , Theodor , der er da ikke mere end +nogle mil til jægerspriis , så længden er da til +at overse , selv for de mest længselsfulde øjne . “ +„ Det mente jeg ikke , Marie , men derimod , at +den sfære , hvori han nu skal leve , og hvorfra man +jo seer ned til vor , skulle blænde hans øjne , således +at han ikke kan se os . “ +„ Slig bekymring må man næsten flamme sig +ved at nære “ , svarede hun med et let kast med +nakken . Kun de mennesker lade sig se ned til , som +selv søle sig små , og da det menneske , der har så +svage øjne , at det lader sig blænde af flig glans , +må have et endnu svagere hjerte , så ville det jo + +være spildt ulejlighed , at bevare ham i sin erindring . +For ingen af delene frygter jeg imidlertid med +hensyn til Peter ; thi dertil har han aldrig givet +os anledning . “ +„ Nej det har han ikke “ ; svarede hin utålmodig , +„ men når man er bedrøvet , så tror jeg man gør +sig al optænkelig umage for at finde på noget at +blive endnu mere bedrøvet over . “ +I den travlhed , som nu opstod og ved synet +af den overordentlig mængde ny klæder , hvoraf , +som det lod til , jomfruen mente at jeg ikke kunne +så nok , samt dernæst ved de mange kostbare og +smukke rekvisitter til et fuldslændigt herre-toilelte +som anskaffedes , og som gav mig hovedbryd nok med +at udfinde , hvortil de skulle benyttes , glemte jeg i +nogle dage vemodet over den forestående afrejse . +Da jeg nu endelig på en dag fremstod fiks og +-færdig iført en langskjødet , mellemblå livkjole besat +med store blanke knapper og med en krave +så høj og stiv , at den , når jeg ikke fog mig i agt +lettelig kunne løfte hatten af hovedet på mig ; dertil +en pailleguul vest med røde striber , som nåde +et artigt stykke nedenfor kjolen , og fia hvilken en +vægtig uhrkjede hang ned , hvori var anbragt et vægtigt +knippe bandelokker , som raslede for hvert skridt +jeg fog , samt dernæst gule courterois benklæder , +der gik ned i et par høiskaftede stålblanke støvler , +fra hvis kroner svære silkeqvaster dinglede . Da +jeg , som sagt , således pyntet trådte ind ad døren + +til froms , idet jeg med hånden fløttede min +hanekam , der af jomfruen var sat op til en overordentlig +højde , da vakte jeg en lignende forbavselse +og beundring , som mit eget indre var opfyldt af . +Madam from gemte hastig en ulden nattrøje , +på hvilken hun stoppede , ved siden af sig i sofaen , +og Marie , som hastig havde rejst sig , stirrede på +mig med et par store forundrede øjne , som havde +hun aldrig set mig før . +„ Det er jo Peter ! “ udbrød hun derpå rødmende . +„ Ja det må man tilstå “ , vedblev hun med et +beundrende blik . „ Monsieur er virkelig pæn . “ +„ Ih , så lad os da se ! “ udbrød madam from . +„ Ja det kalder man sandelig noget , bandelokkerne +skinne jo af det bare guld og klædet i din kjole , +ja det tør jeg sige , har kostet sine rede ti daler +alenen . “ +„ Nå og det er bare kjolen , hvad må så +ikke hele personen være værd , silkeqvasterne på +stsvlerne indbefattet “ , sagde Marie . „ Så meget +er imidlertid bestemt , at hvor elegante man end er +på jægerspriis , så tror jeg dog ikke man overgår +dig . I betragtning heraf erklærer jeg , idet +jeg sender dig ud i verden , at jeg er stolt af dig . “ +„ Med et sådant skudsmål og ur på +lommen gad jeg nok vidst , hvem der tør kimse af +dig Peter “ , sagde madam from leende . +„ Det bliver vidst ikke mange , i det mindste skal + +jeg efter bedste evne værge for mig , om ikke for +andet , så for at gøre Maries gode mening ære . “ +„ Ak ja “ , svarede hun , „ nu kan du jo til en +forandring gøre det for min skyld , de fleste gør +det vel ellers iovrigt for deres egen/ ' +Havde jeg nu måtte døje noget hos froms , +som en følge af den pludselige forvandling , der var +foregået med mit udvortes , så måtte jeg døje +mere på gaden , når jeg der mødte mine tidligere +kammerater , og de bemærkninger , hentydninger og +ofte lidt underlige vittigheder , jeg der fik at høre , +vare ofte i høj grad sårende for min værdighed . +Selv Caroline kunne ikke godt dy sig , og det ejendommelige +smil , hvor med hun nejede , idet hun , +når jeg kom hjem , lukkede Deren op for mig eller , +hvormed hun , når jeg bragte hende en besked fra +jomfruen , spurgte om monsieur ikke ellers havde +noget at befale , var flere gange nærved at bringe +mig til at tabe contenanken . Og dog gjorde jeg +mig for at undgå faren , al mulig umage for at +være ganske som jeg altid havde været , hvilken anstrengelse +imidlertid vel netop forøgede det vanskelige +i min stilling . +Jeg kunne dog ikke godt med min høje hat , min +langskjødede kjole og mine ringlende bandelokker +spille so eller ballerone på gaden ; jeg kunne ikke +med mine ligeså snevre som kostbare benklæder +sidde , som jeg så ofte havde gjort med Theodor +på skrævs over froms plankeværk og spise æbler , + +hvoraf denne gerne havde lommerne fulde , og jeg +kunne heller ikke , hvormed jeg så ofte havde forfærdet +Caroline , stå på hovedet oppe på rygningen +af tsrvehuustaget . Alt dette kunne ' jeg ikke gøre , +og ihvorvel , som jeg tror , man nok indså at jeg +heller ikke burde gøre det , så smilede man dog over +den air , min kjole gav mig . Under disse omstændigheder +var det intet under , at jeg længtes efter +det oieblik , da jeg skulle rejse ; men da det endelig +kom , da vognen holdt for døren og mit tøj var +pakket på , da jeg havde taget afsted med jomfruen , +som grædende blev inde i stuen , og nu for sidste +gang rakte Caroline hånden , der med forklædet +for oinene stod hulkende ved vognen , da svandt min +lyst og mit mod , og idet vognen rullede ned ad +gaden , ønskede jeg med beklemt og tungt hjerte , at +jeg havde fulgt bæks råd og tilbud , så kunne +jeg nu , nu i dette oieblik , da jeg måske for stedse +forlod mit hjem , have siddet i froms havestue og +hjulpet Marie med at skrælle agurker , hvilket hun +var i færd med , da jeg var derovre . +Alt som jeg kørte , toge mine tanker en anden +retning og ligesom til trøst og husvalelse forestillede +jeg mig glæden , når jeg kom tilbage , hvorledes +tante , Caroline og froms ville komme ud på +gaden for at tage imod mig , når jeg i en let +elegant ekvipage fra hoffet rullede hen for døren . +Så levende beskæftigede disse tanker mig , at jeg +næppe mærkede , hvor langt vi vare kørt , før vi + +holdt ved det første bedested . Her modtog jeg et +indtryk , som i visse henseender gerådede mig til +større trøst eller rettede hjalp endmere til at adsprede +mig . Idet jeg nemlig trådte ind ad døren , hørte +jeg min kusk svare på viertens spørgsmål , at det +var hofskriver kold , for hvem han kjorte . For +første gang hørte jeg mig af en fremmed bevcevnet +således , og for første gang modtog jeg det fulde , +opløftende indtryk af , at jeg ikke længere var Peter , +men en meriteret person , et medlem af samfundet +og det endda et ikke så ganfle ubetydeligt , fluide jeg +dømme efter værtens oerbodige buk og den underdanige +måde , på hvilken vårtinden rørte om i +min kaffe , og smagte om den var fød nok . En hidtil +ukendt følelse af stolt selvbevidsthed greb mig , +og idet jeg rettede min person og hævede mit hoved +medens jeg med lette , afmålte skridt gik op og ned +af gulvet , følte jeg mig overbeviisf om , at man +måtte kunne læse i mit ansigt , hvilke ophøjede og +for staten vigtige tanker , der bevægede sig hos mig . +Denne stemning , som havde meget tilfcelleds med +den , under hvilken jeg fungerede som rigets cantsler +og første probeermester , og som i høj grad næredes +ved de ideer , løjtnanten og jomfruen havde indpodet +mig , hvilke nu syntes at skulle virkeliggøres , +fik sit for værten og pigen nyttige udtryk ved , at +jeg gav ham en specie i stedet for den mark han beskedent +forlangte og hende en daler i drikkepenge . +Havde høfligheden været stor i forvejen , så gik den + +over alle grændser nu , og stoltere og mere bevidst +om egen storhed kunne næppe nogen potentat føle +sig ved sit folks hyldning , end jeg følte mig ved +krofolkenes underdanige hilsener , idet jeg rullede +bort . +Dunsten af denne virak , der efter datidens +forhold just ikke havde været så særdeles billig forsvandt +imidlertid mere og mere , alt søm jeg nærmede mig +slottet , og jo mere dette trådte frem , jo højere det +hævede sig , jo mindre følte jeg mig , og blev til sidst +ganske lille , da endelig vognen holdt udenfor de +mægtige porte . Ikke for alt i verden ville jeg have +havt , af krofolkene , jeg nys havde forladt , skulle have +set den barske mine og det inqvirerende blik , hvormed +svejtseren spurgte » lig , hvorhen jeg agtede mig +eller af de skulle have hørt mit beskedne , fordringsløse +svar . Jeg hævede imidlertid atter hovedet lidt , da +denne derefter nied venlig nedladenhed viste mig tilrette +og en livreklædt tjener sprang til for af tage +tøjet af vognen . Havde jeg med en følelse lig den , +der må have sammenknuget harens bryst , da den +skulle stedes for kong løve , banket på den dør , +hvor der med store bogstaver stod : hoffourerens +contoir , efter først af have passeret brede trapper +og lange gange , på hvilke jeg mødte laquaier i +røde eller blå livreer , så var det med et overmål +af lykke og tilfredshed af jeg trak mig tilbage , +da audientsen var forbi og jeg var bleven installeret +i min ny stilling . + +hoffoureren var en lille spinkel og mager mand +med et ansigt , hvis teint var så fin og sart som +havde det aldrig været udsat for Vorherres sol eller +for luften . Hans af alderen kridhvide hår , var +kæmmet så glat og sirligt , som om hvert enkelt hår +var lagt ned på den for bet bestemte plads , ligesom +også i hans bakkenbarter , der beskedent havde trukket +sig så langt tilbage som muligt , vel næppe et eneste +hår var længere end det andet . På hans sorte +kjole og benklæder var ikke et læg , ikke en fold +på urette sted , og hans langskjødede vest , hans +brusende kalvekryds og høje kammerdugs halstørklæde , +vare så skinnende hvide som nysfalden sne . +Som der i hans hele udvortes lå noget , der tydede +på , af han fra barnsbeen af havde været vant fil +af stå på pinde , fil ved første vink af kunne fremstå +for de høje hersfaber , således var der også i +hans væsen , manerer og måde af tale på noget +så doucement , mildt og ærbødigt , som om ban bestandig +havde hine for øjne . Selv medens han instruerede +mig og gav mig underretning om , hvorledes +jeg havde af forholde mig , udtrykte han sig bestandig , +som om jeg var Herren og han tjeneren , idet han +med en mig i høj grad smigrende ærbødighed +lyttede til de små bemærkninger , jeg havde af gøre . +Efter nu af have gjort mig bekendt med hvori mine +forretninger bestod , nemlig følelsen af regnskabet , +anviste han mig mine appartements , som han kaldte +det , hvilke bestode i et stort smukt og velmeubleret + +værelse , hvis overordentlige højde , brede vinduesfordybninger , +forgyldte lister og lange spejle gav +det et så flotsmcæssig udseende , af jeg følie mig +ganske højtidelig stemt ved af træde derind . Ved +siden af var et mindre , bestemt til soveværelse , +hvis udstyring i lige så høj grad som hunts overgik +mine forventninger . +Jeg må tilstå , af mit hjerte bankede højt af +glæde og stolthed ved tanken om , af jeg skulle +boe her , af disse værelser , der som det forekom mig , +vare gennemtrængte af en ejendommelig , fornem +atmosphære , nu vare mine , samt ved forestillingen +om , af jeg nu virkelig hørte til hoffet . Disse +følelser sorhøiedes endydermere ved min principals +bemærkning om , af mine måltider ville blive mig +bragt på mit værelse af en af de såkaldte cavcleertjenere , +som tillige havde af besørge min øvrige +opvartning . +Foruden alt dette var der endnu noget , som +endydermere tjente til at beruse mig og til at give +mine tanker og forestillinger en retning , som , dersom +de havde kendt den , sikkerlig såvel bæk som from +skulle have rystet på hovedet ved . Det var nemlig +den sårdeles zerbodighed , som hele tjenerskabet viste +mig . At denne havde fin grund i , at det stod i min +magt at negte eller bevillige forskud på gagerne , +hvorom der meget hyppigt kom andragender , samt +dernæst i , at jeg ved min indflydelse hos hoffoureren +ved mange andre lejligheder kunne være dem til + +nytte , og ikke i min sårdeles overordnede stilling , +dette kunne jeg jo rigtignok let sige mig selv , men +da det behagede mig i høj grad , så fandt jeg det +unødvendigt at anstille alt for dybtgående betragtninger +over dette problem . +Med en vidunderlig lethed antog jeg snart et +væsen , der efter mit skøn absolut var nødvendig +for min stilling : min gang blev let og sirlig , min +holdning rank , min tale dæmpet og min hilsen fik +det behørige præg af mild nedladenhed således , at +jeg nok før sige , at jeg efter føje tids forløb havde +lært mine korister så godt som forlanges kunne . +Dette må hoffoureren også have indset ; thi en +dag sagde han til mig , ar han efter modent overlæg +troede , at det nu var på tiden , at jeg blev +præsenteret for herskabet . +„ De ved nok monsieur kold “ , sagde han med +en vis stolthed , „ at jeg ikke står i prinsessen af +Baden durlachs tjeneste , men derimod i høisalig hans +køngelige højhed arveprindsens , af hvis dødsbo +tjenerskabet endnu som før lønnes . Jeg har imidlertid +påtaget mig opsynet og regnskabet ved hendes +hofholdning og af hensyn hertil , såvel som til hendes +høje stilling tør jeg ikke undlade at præsentere dem , +da der jo let kunne indtræffe en lejlighed , hvorved +de kom i nærmere berørelse med hende . “ +„ Det er mærkeligt “ , bemærkede jeg , „ at en sådan +dame boer så at sige alene her , fjernt fra hendes + +egentlige hjemstavn og også fra hoffet i København . +“ +„ Det synes mærkeligt nok , men når man har +været så længe ved hoffet , som jeg , så synes en +intet mærkeligt , man bukker kun og tier . Seer de , +min kære unge herre “ , vedblev han i en fortrolig +tone og i øjensynlig frygt for at have fornærmet +mig , „ det kan være af politiske eller af finantsielle +hensyn , men “ , vedblev han hviskende , idet han bøjede +sig helt hen til mit øre , „ det kan også være på +grund af kjærlighedshisforier ; thi oprigtig talt tror +jeg nok hun er en lille skjelm . “ +„ Ja , men hun er jo prindsesse ! “ udbrød jeg i +højeste forbavselse , ved at høre en så borgerlig og +jevn benævnelse anvendt på hende . +„ Tilvisse er hun prindsesse , og da hun hører +til en sidelinie af huset Baden , så tilkommer hun +prædikatet højhed , ihvorvel hun ikke stammer fra +nogen regerende slægt ; men ikke destomindre er hun +dog i visse retninger et fruentimmer . “ +„ Ja , det kan jeg jo nok forstå “ , svarede jeg +nølende , idet jeg atter studsede ved dette udtryk , „ dog +troede jeg ikke , at man med hensyn til en sådan +dame kunne tale om kjærlighedshisforier . “ +„ Å jo , det vil sige suk rosa , som hoisalig +arveprindsen sagde . Rigtignok er vi her komne ind +på et emne , som vi måske helst ikke fluide berøre ; +men jeg vil dog sige dem , højstærede , at der netop +i den højeste sfære gives de mest indviklede , mystiske , + +ja selv højst fatale kjærlighedshisforier . Hjerternes +uro og forvildelser tiltage jo højere der stiges op i +samfundet , og til sidst er det sandelig ofte hverken til +af finde ind eller ud af , ligesom med mundkokkens +regnskab . Men for af komme tilbage til , hvad vi +talte om , så er her også den gamle kammerherre , +grev ardenfeldt med hans gemalinde ; thi vel +hører de ikke længere til hoffet , men bo her kun +foreløbigt ; men da de tidligere have indtaget en +betydelig stilling hos arveprindsen , så bør vi ikke +undlade af vise dem den tilbørlige respekt . Jeg skal +nu i eftermiddag forhøre mig , om vi kunne få +audients i morgen formiddag , til hvilken tid jeg da +vil bede dem om af holde dem færdig . Foruden +disse ønskede jeg også , af de hilsede på mundkokken , +fasanmesteren , livjægeren og hofmesteren +samt sølvpoppen , de indtage alle en vis stilling +og bør ikke forbigås ; men da de i visse måder +ere mig underordnede , så ville det ikke være så +ganske passende , jeg mener , opmærksomheden ville +være større end nødvendigt var , dersom jeg var med , +som for af forestille dem , af hvilken grund jeg +ville bede dem om af gå alene . Jeg kommer +iøvrigt “ , skyndte han sig af tilføje , „ ofte sammen med +de herrer , og vi er særdeles gode venner . “ +„ Har prinsessen “ , spurgte jeg , hvis tanker +havde ondt ved af forlade dette emne , „ ingen højere +betjening ? “ +„ Jo , her er en ældre , lidt svagelig dame , + +frøken Schild , der såvel er kammerfrøken søm +hofmesterinde . “ +„ Så er hofstaten just ikke meget stor “ , bemærkede +jeg , da han tav . +„ Nej , min kære kold , man kan just ikke sige +det , nej tilvisse , det kan man ikke . Imidlertid må +jeg døg tilføje , af såvel kammerherre ardenfeldt +som hans gemalinde ved solenne lejligheder fungere +i de højeste charger . “ +„ Så har den unge cavaleer , jeg undertiden har +set spadsere med prinsessen , vel iøvrigt intet med +hoffet af bestille ? “ +„ Nå han , ja , de mener den unge grev +ardenfeldt , nej . Han er en brodersøn af kammerherren +og er her kun i besøg hos denne . Han ejer +iøvrigt en betydelig formue , og i betragtning deraf +samt også som en følge af , af han er en munter , +livslysten herre , må man forbavses over , af han +kan finde sig i af tilbringe så lang tid her på et +så tulle sted . Grunden hertil er måske imidlertid +døg en anden end bare og pure interesse for hans +onkel og tante . Men da den gansfe afgjort ikke +står i nogen som helst forbindelse med regnskabet , +så behøve vi jo ikke af gøre os nogen ulejlighed +med af udfinde den “ . +„ Men når man slet ikke skulle beskæftige sig +med andet end regnskabet , så blev dog livet +temmelig « ensformigt “ , tillod jeg mig af bemærke . +„ Ensformig “ , gentog han forundret . „ I alt + +er der forandring , den ene regning er aldrig som +den anden , og ved enhver er der noget af bemærke . +Når overhovedet enhver kun ene og alene passede +den gerning , hvortil han er sat , så må de tro , +her ville ikke være nær så megen hurlumhej i +verden , som her er . “ +„ Men så frygter jeg også for , af den ville +komme til af stå stille hr. Hoffourer . “ +„ Nå , højstærede , og ville det da ikke være +bedre end af den , som nu , render grassat , ja rent +lobsf , af man skriger og stråler , stødes og lrcenges , +lapper og slikker , river ned og bygger op , således af +en akkurat og orden elskende mand må blive ganske +eonsus og hverken vide ud eller ind . “ +„ Men med alt dette kommer der også noget +nyt frem . +„ Ja noget nyt “ , afbrød han mig , „ men det er +jo netop det gale , min unge herre . Er det ikke +netop det ny , . som sfaffér os fortrædeligheder , møje +og besvær , som forvirrer folks hjerner og gør dem +ravgale , ja desperate i den grad , af endogså bønderne +her på godset begynde af snakke med . “ +„ Ja så er det rigtignok på høje tid “ , svarede +jeg , for af berolige ham , der var bleven ivrigere end +jeg endnu havde set ham . +Vor samtale blev her afbrudt af fasanmesteren , +som trådte ind . Denne , en høj , robust mand , med +et ansigt , hvori vinen havde efterladt sit rødmende +stempel , samt lidt af sit skjelmerie , ønskede af er350 + +holde tvende vogne , for dermed af hente myreæg i +skoven til fasanerne . +„ Mhreæg , min kære hr. Krogh “ , gentog +hoffoureren så forundret , som havde han aldrig +hørt dette ord før . +„ Nu ja , det er da ikke af blive så forundret +over , “ svarede hin . „ De ved jo nok , af fasanerne +holde ligeså meget af myreæg , som fanden af en +procurafor eller , som en hoffourer af en skjelmsk +køkkenpige . “ Ved disse ord blinkede han hemmeligt +fil mig . +„ Jeg ved godt hvor meget fasanerne holde af +myreæg , min gode Krogh “ , svarede hoffoureren +med et anstrøg af værdighed , „ ligeså vidst som jeg +ved , at deres lignelser er valgte med temmelig lidt +hensyn . Jeg undrer mig kun over , at de forlanger +vogne af mig , da de jo en gang for alle har en +ordre , hvorefter de kan rekvirere bøndervogne fil +slige Toure . “ +„ Ganske rigtig , hr. Hoffourer , men alle disse +gange fik ligeså hastig en ende , som en flaske +portvin ville få det , når den med gæstmildt +sind , og af et kærligt sind sattes for mig . “ Ved +disse ord pegede fasanmesteren med tommelfingeren +over skulderen hen mod et skab i væggen . +„ Det skal være mig en fornoielse , højstærede “ , +svarede hin tagende glas og flaske frem , „ idet jeg +dog må bemærke , at en hel flaste dog måske + +kunne siges at være temmelig meget for en enkelt +person , fil at kunne nydes med anstand . “ +„ Med anstand måske ikke , min gode hr. +Hoffourer , for så vidt man nemlig skulle have det +uheld at blive fuld , men ganske sikkert med den +inderligste fornøjelse . “ Hermed trak fasanmesteren +flasken op med et lydeligt knald . Derefter beså +han proppen nøje og lugtede til den . „ Jo jeg +takker “ , sagde han derpå , „ den er ægte og lugter af +høisalig arveprindstns viinkælder . Ja de seer på +mig hr. Hofskriver “ , vedblev han henvendt til mig , +efter af have tømt et par glas , „ men jeg tør bande +på , af de , hvor ærbar de end seer ud , langt +hellere råbte hurra ved et godt glas vin , end +stå her og bryde deres hoved med af udfinde +generalncevneren til alle de brøker der findes i +kokkens og husgerådsbetjentens regnskab . Jeg +kunne iøvrigt godt sige dem hvad generalncevneren , +den hvori alt går op , hedder ; men det behøves +ikke , thi de skal nok blive klog derpå , når de først +er bleven lidt mere hofvant . Deres skål , min +unge herre “ , tilføjede han atter tømmende et glas , +„ og lad mig se , de vogter dem for kammerjomfruernes +og gemakpigernes blikke , de er gyselige +og kunne gøre kål på deres hjerte i et dieblik . “ +„ Jeg tror , min gode fasanmester “ , sagde nu +min principal , som med synlig uvilje havde hørt +på disse mringer , „ jeg tror af slig skjemt kun + +tjener til at forvirre det unge menneske , og give ham +fejle begreber . “ +„ Nu ja , herre gud , hr. Hoffourer “ , svarede +hin , idet han nu vendte op og ned på flasken , for +at tømme det sidste ud i glasset , „ hvad skal man +sige , en skal jo begynde med at gøre ham så gal , +som nødvendigt er for livet ved hove , og så kan +jeg jo være den første . Men “ , vedblev han blinkende +til mig , „ lad det nu være med generalnævneren , +som jeg talte om , hvad det være vil , så er det dog +vist at ingen bedre kan bevidne sandheden af , hvad +jeg sagde om kammerpigernes øjne end netop de . “ +„ End jeg , end jeg , siger de i “ udbrød hoffoureren +så overrasket og forvirret , at han derved rent blev +bragt ud af sine stive folder . +„ Nå , der seer de bare , hr. Kold , råbte +hin , „ hvilket nederlag mine ord anrettede . Trøst +dem imidlertid hr. Hoffourer , jeg skal med største +fornøjelse sige , at det er løgn alt sammen , når +kun bare kammerjomfruerne ville sige det samme . “ +„ Jeg må sandfærdig bede dem hr. Fasanmester , “ +Svarede hin med en af vrede dirrende stemme , „ at +lægge bånd på deres tunge og ikke fremkomme +med beskyldninger , der er ligeså ærerørige for +mig , som de kunne have ubehagelige følger for dem +selv . “ +„ Nå , nå , bliv nu bare ikke vred , hr. Hoffourer “ , +bad hin idet han hemmeligt blinkede til +mig . „ Lad os nu enes om Tingen i mindelighed ; + +thi jeg negter ikke muligheden af , at de , dersom det +kom til proces , tydeligt og soleklart kunne bevise , at +aldrig nogensinde , så længe de har levet , en ung +pige har kastet et forelflet blik til dem , og så +kom jeg jo til at stå som en sort bagvafler og +æreskænder . “ +„ De kom herop for at tale med mig om en +forretningssag , må jeg bede dem , at holde dem +til den “ , sagde hoffoureren med kold værdighed , idet +han således kort og syndigt bragte samtalen i et +for ham behageligere spor . +„ Ja , det er rigtigt , jeg kom herop for at tale +om myreæggene , men de gik nok istykker for mig +på halvveien , kan jeg mærke . En skjelm er de +alligevel , hr. Hoffourer , en ganfle lille gavtyv +trods deres stive og pedantiske væsen , det kan nu +ikke negtes , og hvad de ikke er , det er deres portvin . +Nu , kørt og godt , bønderne ville ikke køre , +hverken for mig eller mine æg , af den gode grund , +af de ved en køngelig resolution er blevne fritagne +for al egtkjsrsel . “ +Var en bombe slået ned for hoffourerens +fødder tror jeg næppe , af han kunne være bleven +mere forfærdet , end han , efter hans udseende af +dømme , blev det ved denne erklæring . +Målløs trådte han et par skridt tilbage og +stirrede først på fasanmesteren og derefter på mig . +Snart fattede han sig imidlertid , hvorpå han skrev + +en ordre fil stalden på de forlangte vogne , som +han derefter overrakte fasanmesteren . +„ Ja , jeg har hørt derom “ , begyndte han efter +af hin var gået , „ men med den dybe respekt og +wrbødighed , jeg næerer for hans majestæt , kunne +jeg ikke fatte , af det var sandhed . Skal bønderne +fritages for de forpligtelser , der påhvile dem lige overfor +de høje herskaber , skal de ligefrem og rent +kunne sige nej fil de ordrer , som komme fil dem fra +hoffet , hvor vil det så ende , hvor vil respekten +blive af , og hvem er så herrer og hvem tjenere ? +Ja , jeg spørger dem , monsieur kold , hvorledes vil +det blive med den køngelige majestæt og den nimbus +som bør omgive den ? Den vil , ja jeg skulle måske +ikke bruge et sådant udtryk , men den vil ufejlbarlig +gå i basten . “ +„ Ligesom lieutnantens tapperhed dengang engelskmcendene +kom “ , svarede jeg med en mismodig rysten +på hovedet . +„ Hvad nu fasanmesteren angår , “ vedblev han +med et forundret blik over denne diversion , som +han nok ikke rigtig forstod , „ så er han en skikkelig +og god mand ; men flaflen er hans ulykke , og +under dens indflydelser siger han ofte mere end han +kan forsvare . Hans spøg er ikke altid lempelig , og +kan ofte være i høj grad sårende . Imidlertid , +siden han nu førte talen derpå , rigngnok aldeles +umotiveret , så vil jeg dog advare dem før enhversomhelst +tilnærmelse til slottets kvindelige personale , + +ikke fordi der i ringeste måde er noget at sige om +dem ; men fordi man ikke seer det gerne på højere +steder . Vor stilling er hvad man kalder excepttionel +og betydningsfuld , og vi må derfor holde på dens +wre og værdighed . “ +Havde jeg end hidtil moret mig over fasanmesterens +raillerier , der nær havde bragt hoffoureren +ud af coneepterne , og hvorunder han vred sig ynkelig , +så bragte dennes sidste ord , om vor wre og værdighed +mig dog pludselig til besindelse , og idet jeg +så sagen fra en anden side , ærgrede jeg mig nu +dobbelt over hans fornærmelige og respectstridige opførsel +mod en så vcrrdig og høitstillet mand , som +hoffoureren . Den følelse af min stillings overordentlighed , +som jeg stedse havde næeret , og somhoffourerens +hentydninger kun tjente til af forhøre , fik +imidlertid et lille knæk , da jeg den næste dag blev +præsenteret for den gamle grev ardenfeldt og +hans gemalinde , hvis hele adfæerd noksom lagde for +dagen , af de i grunden hverken anså os for mere +eller mindre end sædvanlige tjenere . Ligeså indigneret +som jeg følte mig derover , ligeså meget forundrede +det mig , af denne opførsel slet ikke syntes af afficere +hoffoureren , hvis hele væsen gik op i underdanighed , +og som bukkede den ene gang dybere end den +anden , hvorved han også til sidst opnåede , af +kammerherren ved afskeden med et velvilligt smil +og en nådig håndbevægelse forsikrede på egne + +og gemalindes vegne , af de ville være os begge +velaffeetionerede . +Fra denne kun lidet opløstende audients forføjede +vi os nu til prinsessen . Vejen var ikke lang , men +den var lang nok til fuldstændig af lade mig nedsynke +fra min storheds himmel , og idet vi trådte ind i +forgemakket , hvor en lakai med lydløse fjed gik op +og ned , følte jeg mig så grænseløs lille og ubetydelig +ved tanken om nu at skulle fremstilles for i det mindste +mit ideal af al jordisk højhed . +Prindsessen , fil hvem vi nu , efter at være bleven +anmeldt , trådte ind , sad i en gammeldags lænestol +foran et arbejdsbord i den store havesal , hvis dørre +støde vidt åbne og lod en oplivende forfriskende +blomsterduft strømme ind , medens øjet fra pladsen +hvor hun sad , frit kunne strejfe ud over den solbeskinnede +blomsterfulde med en mængde af marmorstatuer +besatte slotshave fil den nære skov , og igennem +denne fil søen , hvis glindsende spejl viste sig i det +fjerne . Salen selv var endnu fra Frederik den +femtes tid udstyret med en ovdrørdentlig pragt , og +således blændede ? jeg af al den glans , af den +rige forgyldning , af de kolossale spejle og dejlige +malerier , at jeg et øjeblik næsten glemte mig selv +og den egentlige genstand for min nærværelse . +Når jeg i mine fantasier havde forestillet mig , +hvorledes en prindsesse måtte se ud , så havde +hun stedse stået for mig som det skønneste der +eksisterede , som et væsen , der var begavet med en + +dejlighed , der langt måtte overgå alt , hvad der +blev den almindelige dødelige tildel . Ihvorvel jeg +nu må filståe , at hendes højhed , på hvem jeg +nu rettede mit blik , just ikke fuldstændig svarede til +hint billede , så er det dog vidst , at jeg aldrig +nøgensinde er bleven mindre skuffet af min fantasie +ligeoverfor virkeligheden . +At gengive hendes ansigt træk for træk således +som det endnu står for min erindring , ville +næppe give den rette forestilling om hendes livsalige +ådre , som en følge af , at hun nok ikke kunne kaldes +regelmæssig smuk . Der lå i hendes ungdomsfriske +smuktformede ansigt et sådant udtryk af fyldigt liv , +skjelmeri og hjertensgodhed , der var i hendes store +mørke øjne en sådan glans og varme , og i +smilet om hendes siintdannede mund en sådan +fortryllelse , at enhver måtte føle sig fængflet deraf . +Hendes figur var fin og spinkel , men så blød , så +rund og bøjelig som det flanke siv , og som hun der +sad iført en hvid tceffluttende morgenkjole besat med +højrøde fløielsrosetter forekom det mig at jeg aldrig +havde set noget dejligere . +„ Jeg har tilladt mig underdanigst at ansøge om +denne audients “ , begyndte hoffoureren med et dybt +buk , „ for at kunne anbefale min medhjælper hr. +Kold til deres højheds formanende beskyttelse . “ +„ Imod hvilket “ , spurgte hun med et sådant +alvor i udtryk og stemme , at det næsten ikke var + +muligt at opdage det glimt af munterhed , der på +samme tid fløj over hendes ansigt . +„ Min underdanige begæring var ikke således +ment , som deres højhed synes at antage “ , svarede +hoffoureren forvirret , „ jeg ville kun tillade mig at +bede om , at den bevågenhed , som deres højhed har +været så nådig at skænke mig , også må blive +ham tildel . “ +„ Det er en så overordentlig beskeden bøn , hr. +Hoffourer , når hensyn tages til genstandens +egentlige gehalt , at jeg beredvillig indvilliger . Om +den unge herre nu vil føle sig særdeles lykkelig derved , +vil afhænge af , . om han er optimist eller +pessimist . “ +Hoffoureren kastede et ligeså forstrækket som +spørgende blik først på prinsessen og så på mig , +idet han nu , hvilket tydeligt nok var at læse i hans +ansigt , hjerteligt ønskede , at jeg skulle tage ordet . +Jeg havde imidlertid en alt for stærk følelse af , hvor +vanskeligt dilemmaet var , og tav derfor klogeligt +stille . +„ Jeg kan ikke have nogen bestemt mening derom , +deres højhed “ , svarede han endelig efter et oiebliks +pinlig taushed . „ Jeg formår ikke af give noget +afgørende svar . Kun det kan jeg underdanigst forsikre +deres højhed , af det unge menneske er aldeles +frie for og uberørt af nutidens mange vildfarelser . “ +„ Og står altså som en klippe i det frådende +hav “ , svarede hun i en alvorlig og anerkendende + +tone , medens på samme tid et flygtig glimt af +tilbageholdt munterhed oplyste hendes ansigt . „ Nu +vel , hr. Hoffourer “ , vedblev hun , „ da de nu således +ikke formår af give nogen oplysning , så +måske dog den unge herre selv kan det . “ +Det gøs i mig ved denne bestemte henvendelse +og allerhelst havde jeg givet ordet til min ærede +sidemand , imedens jeg dog på samme tid havde +stor lyst til af vise mig hoffoureren overlegen . +„ På grund af min ungdom , deres højhed , og +nærmest som en følge af , af opfyldelsen af hr. +Hoffourerens bøn ville udgøre min højeste lykke , +kan jeg ikke være andet end optimist . “ +Prindsessen betragtede mig et øjeblik med et +opmærksomt blik , hvorpå hun atter vendte sig til +hoffoureren . +„ De sagde , hr. Hoffourer , af den unge herre +var frie for nutidens vildfarelser , og er det tilfældet +da vil det være særdeles heldigt før statens fred +og sikkerhed . Jeg har imidlertid en stærk formodning +om , af han fil gengæld hænger meget fast +ved en gammeldags . “ +„ Og den skulle være , deres højhed ? “ spurgte +han , idet han betragtede mig opmærksomt , som troede +han af kunne opdage noget ved mig , der før var +undgået hans blik . +„ At monsiuer kold , hr. Hoffourer , som let +synes , nærer den overbevisning , af fil en prindsesse + +kan smigrernes dosis ikke blive før stor , selv om +den grænser fil det latterlige . “ +Var det før gået ud over min principal , så +kom touren nu fil mig af blive forvirret , og blussende +rød ønskede jeg mig af hjerte langt bort . +„ Det glæder mig iøvrigt hjerteligt “ , vedblev hun +derpå i en så venlig tone og med et så indtagende +smil , af jeg rent glemte min ulykke , „ af de har +såt dem en medhjælper hr. Hoffourer , og jeg er +overbevist om , af hr. Hoffkriveren vil gøre alt før +af lette dem deres mangesidige og besværlige forretninger . +Jeg har her “ , fortsatte hun pegende på en +bog , der lå opslået på bordet , „ fået et værk , +som har givet mig meget af tænke på . Den handler +om sjælevandringen , og da jeg nu ved , af de ofte +og gerne fordyber dem i philosophifle spekulationer , så +ønskede jeg gerne af vide , hvad deres mening er derom . “ +„ Om sjælevandringen deres højhed ! “ udbrød +hoffoureren i en så fortvivlet tone , af prinsessen +brast ud i en hjertelig og munter latter “ . +„ Sandelig , derom kan jeg intet sige , let ligger +så langt uden for min ressort . “ +„ Nu , så må hr. Hoffkriveren hjælpe dem , +han er jo den , der skal tætte dem arbejdet . +„ Jeg tror ikke derpå deres højhed “ , svarede +jeg så alvorligt , som det var mig muligt , “ måske +som en følge af , af jeg er fra Frederiksværk og ikke +fra hindostan . “ Ved dette temmelige dristige svar , +så det ud som skulle hoffoureren synke i jorden af + +forfærdelse , og idet han fjernede sig et par skridt +fra mig sagde han i en bønlig og beklagende tone . +„ Jeg beder underdanigst deres højhed om tilgivelse , +ungdommen er ofte fremfusende og kan derved +komme fil af svare uden overlcæg og uden af tage +det tilbørlige hensyn . “ +„ Hr. Hofskriverens grunde for , af han intet +kender fil sjælevandringen , vare imidlertid så +upåklagelig^ at jeg intet har at tilgive “ , svarede +hun trøstende , hvorpå hun hilste til afsked . +„ Hendes højhed var meget nådig “ , bemærkede +jeg , efter at vi være komne tilbage til kontoiret . +„ Det var hun “ , svarede hoffoureren , idet han +kastede sig i en stol og tørrede sin pande , „ det kan +ikke negtes , måske var hun endogså nådigere end +nødvendigt var . “ +„ Destomere har vi at rose os af . “ +„ Ja , gud ved hvad vi har “ , afbrød han mig , +„ og jeg havde langt hellere set , at hun havde tiltalt +os med den nåde og nedladenhed , som det egner +og anstår sig for en kongelig person ligeover for +undergivne , i stedet for at indlade sig i en discours +med os . “ +„ Men efter min mening var dette jo netop et +bevis på hendes agtelse for os . “ +„ På hendes agtelse “ , gentog hin , „ ja , min +bedste ven , det er ikke let at dømme om , og under +alle omstændigheder er det en egen måde at vise +godt folk sin agtelse på ved vanskelige og forfængelige + +spørgsmål . Jeg er ingen lærd mand og gør +ingen fordring på at være en filosof , som hun +ville pådutte mig ; men så meget ved jeg dog , af +den høfligste og velvilligste måde af være på , er af +lede underholdningen ind på den vej , hvor man +ved af betræffende er hjemme . Mig bragte hendes +højhed i en hastig forlegenhed , og dem bragte hun +fil af forløbe sig , min unge ven . “ +„ Dersom dette virkelig er tilfældet , så negter +jeg ikke , af resultatet af audientsen just ikke er meget +tilfredsstillende for os . Dog indser jeg ikke , af jeg +har forløbet mig ved af oplyse hende om , af jeg ikke +er fra hindostan . “ +„ Det ville de ikke have , når slig oplysning +kunne synes nødvendig , hvilket imidlertid ganfle vidst +ikke var tilfældet her . At betale med lige mønt kan +være både fil glæde og nytte mellem kammerater ; +men de skal lægge mærke fil af de store ikke gerne +modtage vederlag for , hvad de har givet . Behager +det dem nu og da af more sig på vor bekostning , +da er det sikkerlig tjenligst af bøje sig i mmyghed og +taus af lægge ryg fil , som man siger . Fremfør +alt må man iagttage denne regel herved hoffet , +dersom man forresten ønsker af gøre fremgang . +Den eneste lille oprejsning man kan forskaffe sig er +da af give sin utålmodighed luft i Enrum eller for +en god ven , som jeg nys gjorde . “ +„ Den er imidlertid kun tarvelig hr. Hoffourer , +og det forekommer mig , af man derved let kunne + +bringe de høistående til rent af glemme , af man +er et menneske “ , svarede jeg der havde fået et andet +indtryk af audientsen end min principal . +„ Så kan man erindre dem derom ved passende +lejlighed , og udbede sig en nåde “ , svarede han +smilende , idet han tog sin hat og forlod kontoiret . +Et dieblik efter og medens jeg siddende ved min +pull i min tanke gennemgik hvert ord der var talt +ved audientsen , gik døren op , og en ung herre +trådte ind . Et dieblik så han sig om i værelset ; +men derpå lukkede han døren og stillede sig nu lige overfor +mig på den anden side af pulten , på +hvilken han lænede sig , idet han betragtede mig ufravendt . +Han var høj og stærk bygget og hans kraftige , +slanke figur fremhævedes fordelagtigt af den snevre , +grønne jagtdragt , han var iført ; hans blonde hår +var strøget tilbage og faldt næsten ned på hans +skuldre , og hans åbne om liv og sundhed vidnende +ansigt oplystes af et par store , klare , blå +dine . +„ Vi kende nok ikke hinanden “ , begyndte han +endelig , idet et muntert smil udbredte sig over hans +ansigt . +„ Jeg har ikke den wre “ , svarede jeg med det +dybe buk og den ceremonielle mine , hvori jeg var +temmelig godt indøvet . +„ Ja jeg heller ikke “ sagde han , idet han lagde +sit ansigt i ligeså højtidelige folder og gjengjeldte +mit buk , „ men så kunne vi jo gøre en begyndelse + +ved i dyb lerbødighed af spørge om hinandens +navne . “ +„ Mit navn er kold “ , svarede jeg . +„ Ah , så er de måske en søn af admiral +Tordenskjolds kammertjener ? spurgte han med +samme udtryk af komisk wrbødighed , der mere og +mere bragte mig ud af fatning . +„ Nej , jeg er en søn af jomfrue kold i +Frederiksværk . “ +Idet jeg sagde dette , trådte ban et skridt tilbage +med et udtryk af den overordentligste forbavselse . +„ I sandhed “ , udbrød han derpå „ enten må +det være et mirakel eller også en sort løgn , hvilket +jeg dog ikke i deres og jomfrue kolds faveur skal +tillade mig af undersøge nærmere . En så overdentlig +herkomst kan jeg imidlertid ikke rose mig af , +idet jeg nemlig som naturlige og menneskelige love +byder har tvende forældre , efter hvem jeg bæerer +navnet ardenfeldt . De gjcetter dem så nok til +resten . “ +Jeg bukkede med endnu større wrbødighed end +før , som tegn på , af jeg havde gjettet mig til +resten , medens jeg på samme tid i en beskeden +. Tone gjorde ham opmærksom på af jomfru kold +var min plejemøder . +„ Oprigtig talt , de seer så godmodig og velanstændig +ud , af jeg ikke et øjeblik tvivlede om , af +dette måtte være tilfældet . Vi have nu således + +øvervunden de første vanskeligheder og kende hinandens +navne . Ville vi imidlertid være fuldstændig +oprigtige imod hinanden , så tror jeg nok , det fluide +vise sig , af vi gjorde dette allerede forinden vi endnu +havde sagt et ord . “ +„ Jeg har rigtignok haft den wre af se hr. +Greven et par gange i slotsgården “ , indrømmede +jeg dybt bukkende . +„ Og jeg har iligemåde haft den mre , af se +Herr hofflriveren på samme solenne sted “ , svarede +han i samme cerefrygtsfulde tone , „ ligesom jeg også +er bleven underrettet om , af de i dag med betydelig +8u6668 har gjort hendes højhed prinsessen +og mine forældre deres opvartning . Nå , hvad +synes de så om prinsessen ? “ +„ Hun var meget nådig og nedladende , hvorfor +jeg er i høj grad taknemlig . “ +„ Nu og den samme smukke følelse nærer de +naturligvis også før mine forældre , som en følge - +af en lignende medfart fra deres side ? “ +Bragt halvt til fortvivlelse ved bevistheden om , +at han gjorde sig i en høj grad lystig over mig og +uden dog at turde falde ind i en anden tone , svarede +jeg bekræftende . +„ Men hvad synes de om hoffonreren ? vedblev +han den før mig så pinlige eksamination . +„ Han behandler mig med megen godhed , og da +han er en dygtig og retskaffen mand , så scrtter jeg +ham meget højt hr. Greve . “ + +„ Ja , og så fasanmesteren , ham sætter de nok +også meget højt ? Dersom de imidlertid gør det , +så skal de tage tage dem i agt før , at han ikke falder +ned når ban har drukket før meget , det må man +ellers sige “ vedblev han , „ De har profiteret ualmindelig +meget i den korte tid , de har været her , +og de er ikke langt fra at være bleven det udtrykte +billede af en ægte , veritabel hoffourer , hvilket ikke +vil sige så lidt i deres alder , de er tilfreds med alt , +smiler og bukker ad alle og siger ia og amen . +Men sig mig nu , ville de også takke underdanigst , +når jeg sparkede til dem ? “ +„ Jeg ville , hr. Greve “ , svarede jeg , hvem +blodet steg til hovedet , „ jeg ville sparke til dem +igen og sige lige for lige når venskab skal holdes . “ +„ Godt ! “ råbte han med et muntert smil , nu +kan jeg da se , hvad jeg iøvrigt nok tænkte , at det +ikke er dem i kødet båret men kun i klæderne +skåret . Men hvorfor sagde de nu ikke straks , at +prindsessen gjorde sig lystig over deres principal +og måske over dem med , at mine forældre +behandlede dem med pæn foragt , at fasanmesteren +er en drukkendidrik , og deres principal så glat og +krybende som en ål ? “ +„ Fordi jeg så i virkeligheden havde været så +dum , som de antager mig for at være . Hvad jeg +ved om hoflivet , dets regler og sædvaner , har jeg +ikke af egen erfaring , men kun af hvad der er bleven + +mig sagt , og deriblandt har intet lydt om , at de , +Herr Greve , var en undtagelse fra regelen . “ +„ Der er nøget i , hvad de siger , og i grunden +skulle det også være løjerligt nok , om jeg kunne føle +mig særdeles smigret og opbygget ved at høre dem +uforbeholdent yttre , hvad de efter al sandsynlighed +tænker om mine forældre . Sagen er den , at begge +hører til den gamle skole , at de så at sige er fødte +med bevidstheden om , at alle , som ikke er deres +overmænd eller ligemænd , hører til carnaillen , og +at hverken hoffoureren eller nogen anden har gjort +nogetsomhelsf skridt til at bringe dem ud af vildfarelsen . +Dette hindrer dem imidlertid på ingen +måde i at være kærlige og retsindige mennesker , +og de kan således være overbevist om , at hverken +de , der er eller har været i deres tjeneste , og som +vel at mærke have opført sig godt , nogensinde komme +til at lide nød . “ +„ Det tvivler jeg ikke om , hr. Greve ; men da +nu kammerherren og kammerherreinden hører , som +de sagde , til den gamle skole , da de dernæst have +megen indflydelse , og da det til syvende og sidst +er en regel , at højtstående ikke gerne møde modsigelse +eller se tegn på uafhængighed , så er det , +forsåvidt jeg ønsker at komme frem i min stilling , +dog til sidst ikke så ganske dårlig en lærdom , man +har givet mig . “ +„ Men under alle omstændigheder en tjenerlcerdom “ , +svarede greven , „ og da jeg tror , at de + +har fået en god opdragelse og har levet blandt +dannede mennesker , så ærgrede det mig , at se dem +så beredvilligt gå ind derpå . “ +„ Måske vil det æergre mig selv i tiden , hr. +Greve , endnu kan jeg ikke sige det , dog tror jeg , at +resullatet må blive to de oo not to de . Enten +må jeg opgive min personlighed og blive ved hoffet +eller være selvstændig og forlade det . “ +„ Men da de synes at være forfaren udi +fremmede sprog “ , svarede greven , „ så ved de +vel også , at der gives noget , som hedder 1u8lemlieu , +hvilket nok kan udlægges til : at holde den +rette middelvej . Det vil sige , man skal ikke løbe +hovedet mod stuedøren , når man ved at banke kan +komme ind . Der er ganfle vist intet til hinder for , +at de som hofflriver eller hoffoureer kan sautenere +deres selvstændighed , og som et eksempel herpå vil +jeg fortælle dem , at prinsessen ikke kan lide deres +principal netop på grund af hans smidige og glatte +læsen , hvorimod hun syntes godt om dem , fordi +de vovede at oplade deres rest . Men for nu af +komme på noget andet , er der intet værelse anvist +dem , hvor de kan opholde dem , når de er +fæerdig her på kontoiret ? “ +„ Jo , og det endogså et overordentligt smukt “ , +svarede jeg , idet jeg åbnede Deren dertil . +„ Nå , så synes det mig , af det just ikke havde +været en alt for overdreven høflighed , om de havde + +buden mig derind for af drikke et glas vin , da jeg +dog kommer så pænt og aflægger dem en visit . “ +„ At jeg ikke har gjort det , hr. Greve , er af to +fljellige grunde . For det første antog jeg , af de +kun var kommen for af kaste et blik i afstand på +la carnaille , og for det andet har jeg ingen vin . “ +„ Den første grunds uholdbarhed håber jeg nu , +af de er bleven overbevist om “ , svarede han leende , +„ og den anden , når man tager hensyn til , af de +er hofskriver , må enten være baseret på ond villie +eller ukendskab med forholdene . “ Medens han sagde +dette , så han sig om i stuen , og da han fik øje +på klokkestrengen , tog han et par kraftige tag i +den , hvorefter han satte sig i sofaen og tændte en +cigar . +Et dieblik efter trådte tjeneren ind med sin +sædvanlige ligegyldige mine , hvilken han dog hastig +forandrede til et udtryk af den dybeste ærbødighed , +da han fik øje på greven . +„ Vil de bringe vin og glas og sig så fil +kokken fra mig , at han vedlægger noget smukt og +behageligt bagværk . Seer de “ , vedblev han efter +at tjeneren havde bragt det forlangte , „ nu har vi +både vin og kage , og der er aldeles intet i vejen +for , at de kan have det hver dag , så ofte de +ønsker . Alt kommer nemlig her på den store regning , +som ingen fanden forstår sig på , og de kan være +overbevist om , at hvad de ikke drikke , det drikker de +andre skjelmer dernede . Beskedenhed er en skønne + +dyd , der ikke noksom kan indprcentes børnene for at +de voksne kan få fred for dem ; men skynde de sig +ikke med at aflægge den , når de selv blive voksne , +så kan de bande på , at de komme til at slå i +skammekrøgen alle deres dage og få hverken vin +eller bagværk . “ +„ På den måde ville det altså være sandhed , +at der tteoretisk gives store dyder , som praktisk ville +være ligeså store laster . “ +„ Ganske sikkert . Tænk dem bare den ægte +christelige godgørenhed , ved udøvelsen af hvilken +de trods al arbejde og flid ikke ville eje en +pjall . “ +„ Hvorfor der også siges “ , afbrød jeg ham , „ at +hvem der giver fil han tigger , skal slås fil han +ligger . “ +„ Ia der seer de voks xoxull er trådt imellem +og har givet dyden et dementi . Jeg kunne opregne +meget af den slags “ , vedblev han , „ dersom jeg ikke +havde en ahnelse om , at jeg dermed ikke siger dem +noget nyt . Min mening er , at hvad dyden angår +må også et . luste-mlieu iagttages ; kun skal man +vogte sig for at lade den valgte rette middelvej +grcendse alt for nær fil egen fordel . +„ Hvilket imidlertid ofte vil have sine vanskeligheder , +eftersom egen fordels grcendser er temmelig elastiske “ , +svarede jeg . +„ Selv hos paven “ , tilføjede han . „ Ia de +må sige det , og jeg lærer deraf , hvor yderst vanskeligt + +det er at filosophere , hvilket jeg iøvrigt også altid +er kommen flet fra . “ +„ Jeg havde også en lærer , som sagde “ bemærkede +jeg , „ at al filosofi var vrøvl og al lårdom +iligemåde . “ +„ Hvilket udsagn må have været til usigelig +lettelse for dem ved deres arbejder “ , svarede han +leende . „ Der hørte imidlertid et eget slags mod +til af fremkomme med en sådan påstand , af hvilken +grund jeg har en ahnelse om , af han har været +milifair . “ +„ Netop , hr. Greve , og det endda ved landeværnet . +Sandheden tro skal jeg imidlertid tilføje , af +idet han indprægede mig denne anskuelse , bød han +mig af bevare den som en hemmelighed , idet han +foreholdt mig af gøre dette netop ved af give mig +skin af af hylde den modsatte anskuelse . “ +„ Hans tro har således dog ikke været bygget +på en klippe , og han har villet bevare dem for +af komme til af høre til de ensomme og forladte . +Der er imidlertid herved et spørgsmål , som , hvor +kejtet det end lyder , dog synes berettiget . “ +„ Og det er hr. Greve ? “ +„ Om de hyldende hans anskuelse , kun bebyrdede +dem med så lidt af det han kaldte vrøvl som +muligt . “ +„ Og således , mener vel hr. Greven , med +fuldstændig berettigelse aspirerede til af blive hoffourer . +Ja , oprigtig talt , en tid lagde jeg mig + +hans ord på sinde , som det en lydig discipel og +døven dreng egner og anstår . Ved en lejlighed +blev han imidlertid gemt i et klædeflab , og da han +kom ud derfra , havde han mistet sin glorie , af +hvilken grund jeg fik en ny lærer , der var af andre +og for mig mere anstrengende anskuelser . “ +„ Deres første lærers glorie må være bleven +grundig fordærvet i klædeskabet , siden de ikke formåede +af reparere den “ , svarede hin med et hjerteligt blik ; +„ thi efter hvad jeg ved , gjorde de dem ligeså +megen umage , som det lykkedes dem godt af frelse +deres anden lærers , der var kommen i et værre +bekneb . Io , jo “ , vedblev han , „ man kender nok +lidt til deres historie og ved også , af de af lutter +kærlighed og taknemlighed for en varulv , frelste +ham for den hedenske fortryllelse , og forhjalp ham +til en chrisfelig galge . Det håb , af der dog +måtte være noget af observere ved et menneske , +som har bragt en til livet , en anden til rasphuset , +og dernæst fundet lejlighed til af frelse en præsfemands +surt erhvervede skillinger , var det også , +som førte mig herop . +„ Tor jeg så spørge om de fandt noget “ , +spurgte jeg . +„ Straks følte jeg mig så bitterlig skuffet , af jeg +følte mig overbevist om , af man havde haft dem i +et klædeflab , og der fået glorien skrællet af dem ; +men efter nærmere undersøgelse fandt jeg dog noget , +hvilket nu foranlediger mig til af gøre dem det + +indtrængende spørgsmål om , hvilke omstændigheder +det er , der har foranlediget dem til af gå i +hoffourerens tjeneste ? “ +„ Ene og alene den dybe trang til af indtage +en pæn eller om jeg så må sige det chevaleresque +stilling i samfundet . “ +Ihvorvel jeg sagde dette i en spøgende tone , +hvori jeg smittet af greven var falden , så må jeg +tilstå , af den muntre og hjertelige latter , hvori +greven brast ud ved min forklaring , dog var lidt +mere end jeg havde ønsket og forlangt . +„ Ia de har let ved af le , hr. Greve , “ sagde +jeg derfor i en alvorligere tone . „ De indtager en +overordentlig stilling i samfundet , og selv om de +ikke var i besiddelse af det mindste andet end deres +grevetittel , så var den allerede nok til af skaffe +dem anseelse . “ +„ Ia blandt narre , højstærede ! “ udbrød hin , +„ men sikkerlig ikke blandt mennesker , der kan gøre +fordring på af stå over de firbenede . Jeg tror +nok , af ler stikker lidt af en skjelm i dem , det vil +sige , jeg tror , af når de bliver renset og rengjort +for al mystisk påhæng af løjerlige indbildninger , +så kan de også blive til et virkeligt menneske , +hvilket ikke vil sige så ganske lidt ; jeg må derfor +antage , af hvad de nys sagde , var deres virkelige +mening og ikke blodig ironie over vore landsmænd , +den agtbare danske nation . “ +„ At det var min virkelige mening , tilstår jeg + +gerne “ , svarede jeg lidt iriteret , „ og af hr. Greven +selv hylder denne anskuelse , synes der også af være +bevis for . “ +„ De mener fordi jeg går her løs og ledig i +jagtdragt og bader mig i sommersolen , samt artig +agerer min faders søn . Af agtelse for deres gode +omdømme må jeg imidlertid bryde med min smukke +beskedenhed og oplyse dem om , af jeg ved universitetet +har absolveret mine examina , hvilket altså beviser , +af jeg har haft en lumsk ide om , af grevetittelen +ikke var nok , samt dernæst , af jeg underdanigst har +afflået af blive kammer- , forst- og jagtjunker , da +det forekom mig , af dette var endnu mindre , så , at +jeg som godsejer har den samme ret , som enhver +landjunker til at være en dagdriver , og til syvende +og sidst at jeg med mit ophold her , har lo bestemte +formål , om hvilke de imidlertid foreløbig ikke får +en tøddel at vide . “ +„ Jeg må tilstå , hr. Greve , at jeg er aldeles +slået til jorden , og beder dem hjertelig om forladelse . +Men sig mig nu , hvilken vej skal et ungt menneske +af borgerlig herkomst men af honnet ambition da +væelge for på en ikke alt for besværlig måde at få +denne tilfredsstillet . “ +„ Der kommer atter dette gådefulde påhæng , +som jeg ikke tror at stå i samklang med deres +natur , og som de må have opsamlet i gud ved +hvilket pulterkammer fuldt af brogede pjalter . Hvilken +vej de skulle vælge ? Ja , hvilkensomhelst , og ingen + +undtagen , på hvilken de må anstrenge deres evnerfor +derefter at virke til nytte i samfundet . Seer +de , jo kraftigere de strider i det godes tjeneste , +jo mere honnet ambition er de i besiddelse af . +Men til at være lakai behøves ingen , ja , der er den +endogså i høj grad overflødig og besværende . “ +„ Noget lignende er bleven mig sagt før “ , +svarede jeg næsten uvilkårligt og bevæget just ikke +af de behageligste følelser . +„ Men vist næppe af den lærer , hvis glorie +blev liggende i klædeskabet ? “ spurgte greven . „ Dog “ , +vedblev han , „ vi ville ikke tale mere derom . De har +som jeg tror , formue ivente , de har lært noget , +og de er opdraget blandt dannede mennesker , dersom +således på grund heraf , Tingen ikke giver sig af +sig selv , når de får øjnene op , så har deres +honnette ambition en hastig lighed med falske bancosedler . +Hvis de nu har lyst , så kunne vi nu ride +eller også gå en tur med hinanden . Det var +nemlig også et af formålene for mit besøg , af +se om de kunne afgive en brugelig og behagelig +selskabsbroder . “ +„ Det er i høj grad smigrende for mig , hr. +Greve , af erfare , af de altså har sundet mig +nogenlunde værdig . Jeg beder dem imidlertid endelig +ikke af misforstå mig , når jeg må erklære , af +hvorfiden honnet ambition jeg end er i besiddelse af , +så har jeg dog for megen dertil . Ved disse ord + +rejste greven sig hastig og så på mig med den +sførsfe forundring . +„ Tror de ikke “ , sagde han derpå , „ af om jeg +så forstår deres mening nok så godt , så kan der +ikke pilles andet end en drøj fornærmelse ud deraf ? “ +„ Ikke , når de er billig nok til af tage alt i +betænkning , hvorom jeg iøvrigt ikke tvivler . “ +„ De sagde , hr. Greve “ , vedblev jeg , „ af en +lakai ikke bør være i besiddelse af honnet ambition , +og deri kan de i visse måder have ret ; men på +den anden side ville det , tror jeg , være synd ikke +af tillade ham af have så meget deraf , som er nok +til af holde ham borte fra selskab , hvor han hvert +dieblik er udsat for af blive overset . “ +„ Nu forstår jeg dem “ , råbte han , „ De +mener af jeg vel tør vove af gå med dem i de +dunkle alleer og i skovenes skjul men ikke på +åben gade . Deri tager de imidlertid fejl , og jeg +kan forsikre dem , af hvo som fornærmer den , jeg +har agtet værd af tage under armen , han fornærmer +også mig , og jeg lader mig ikke ustraffet fornærme . “ +„ Det tror jeg gerne , ja , jeg er endogså overbevist +derom ; men ved af se dem blive hugget +næse og øre af for min skyld , idet de idelig må +gøre front mod verdens fordomme , bliver situationen +just ikke behageligere for mig . “ +„ Det kan være sandt nok ! “ udbrød han leende , +„ De kan imidlertid være overbevist om , af jeg i den +anledning ikke vil få lejlighed til af slå ret mange + +mennesker ihjel . Det var dumt af mig , af jeg nævnte +ordet lakai ; men de ved nok , af når man taler +i lignelser , bruger man stærke udtryk . Med hvilke +øjne man end vil se deres stilling , lakai er de +ikke , ihvorvel de forført af gud ved hvilke forfløjne +ideer gjorde et heftigt tilløb til af blive det . “ +„ Og hr. Greven mener , af jeg nu lykkelig er +frelst . “ +„ Nej så sangvinsk er jeg ikke , ligesålidt som jeg +har en sådan tillid til mine talegaver . Men jeg +vil gøre mit dertil og det med god villie ; thi det +strider imod min følelse af se et ungt , raskt og med +sund forstand begavet menneske dumpe ned i +souterainet . Nå , vil de så med ? “ +„ Ja “ , svarede jeg , idet jeg tog min hat , „ og +det selv med fare for , af de vil komme til af +udfordre hendeshoihed prinsessen af Baden-durlach . “ +„ Derfor skal jeg nok tage mig i agt ; thi der ved +jeg forud , af jeg ville komme tilkort . “ +Det var med en langtfra behagelig blanding af +glæde og misfornøjelse , af uro og tvivl , af jeg +om aftenen , efter at være kommen hjem , tænkte over +alt , hvad jeg havde talt med grev ardenfeldt om . +Der var noget i hans ligefremme , åbne væsen , +som havde tiltalt mig i høj grad , ihvorvel han på +den anden side ved sine ord ofte havde krænket mig +så dybt , af jeg følte mine kinder blusse ved tanken +derom . Af alt fremgik imidlertid efter min overbevisning , +af han , det være sig nu af hvilkensomhelst + +grund , havde fattet godhed før mig , og ingensinde +var jeg ved nogen lejlighed bragt mere til eftertanke +end ved denne . Det kastel , jeg med så megen +Iver havde bygget , havde fået en betydelig breche , +og dets tårnes lueforgyldte glans begyndte af +vise sig før mit blik som flitter . Den vej , der før +havde ligget så solbeflinnet og tillokkende før mit +blik , syntes mig nu kold og mørk og fuld af Morads +og uføre . +At komme i en anden stilling ved hoffet , den +som vel egentlig havde været målet for mine og jomfru +kolds bedste ønsker , en sådan der dog nogenlunde +pegede hen til rigets cantsler eller hofmester eller +dets første krudtmester , det indså jeg var en +umulighed , selv om grev ardenfeldt ved sin +indflydelse formåede alt . Jeg manglede alle +antecidentier dertil , og de der beroede på mine +ridebukser havde jeg ikke mere nogen rigtig tillid til . +I bevidstheden om umuligheden af af overskride +det rubicon , der førte til hjemstedsret i hoffets +sale , indså jeg også , af hvor meget end omgangen +med greven interesserede og glædede mig , så blev +det dog nødvendig af jeg trak mig tilbage , dersom jeg +ikke ville udsætte mig selv og ham for idelige krænkelser . +Det fornuftigste ville være af blive ved den læst , +hvorved jeg nu engang sad , og da søge af afvinde +den så mange lyse sider som mulig ; men ved mine +samtaler med greven var der kommen en betydelig + +forvirring i mit sind , og det stod til af befrygte af +jeg aldrig ville kunne bringe det i ligevægt . +De visitter jeg efter hoffourerens dnske aflagde +hos enkelte af underpersonalets coryphæer , bidrog +heller ikke i nogen henseende til af gøre mig mere +fortrøstningsfuld . +Overkokken var ganske vist en i høj grad høflig +og galant mand . Han trakterede mig ved mit +besøg med det bedste , som køkkenet og diinkjælderen +kunne byde ; ' men medens jeg gjorde mig til gode med +de sager , for hvilke jeg kun i relativ forstand havde +ham at takke , indjog han mig hvert oieblik en heftig +forskrækkelse ved hvert oieblik med et indstændigt „ Tys “ +Lyttende at lægge kniv og gaffel fra sig , hvorefter han +sagte listede sig hen og åbnede døren på klem +for at kigge ud , på det vi ikke skulle blive aftraperede +af en eller anden højerestående . Ved disse excursioner +fik han øje på kammerherreinde ardenfeldts +kammerpige , der gik forbi . Hende fik han nu ind , +for at hun skulle deltage i traktementet , hvorpå +han nu under en idelig blinken til mig fjasede og +skjemtede med hende , der på sin side slog ham over +fingrene eller kneb ham i næsen , når han lod den +komme i for nær berørelse med hendes ansigt . Til +mig kastede hun milde blikke , og da hun måtte forlade +os for , som hun sagde , at snøre kammerherreinden , +hvortil , som hun i parenttes betroede os , at +to stærke karle egentlig vare nødvendige , så gav hun +mig tilladelse til at røve et Kys , eftersom jeg havde + +været den artigste . Da jeg imidlertid beskeden og +undseelig trak mig renoncerende tilbage , erklærede hun +mig for en fjante , der nok med tiden skulle komme +på andre tanker . +Hos fasanmesteren havde jeg heller ikke anledning +til af glæde mig synderlig , da han uheldigvis +var mere end almindelig fuld ; men da jeg netop af +den grund var i hej grad forsigtig med hvad jeg +sagde , for ikke af opirre ham , så blev han så velstemt , +af han lovede , af ville forære mig fire af de +bedste fasaner til jomfru kold , når jeg højtidelig +ville sværge på , af ikke en kat fik noget af vide +derom ; men da jeg så tagende mod til mig sagde +ham , af hverken min plejemoder eller jeg , under +sådanne omstændigheder , kunne modtage hans velgerning , +så blev han så desperat , af jeg i en hast +måtte tage flugten . +Af det hele mærkede jeg snart , af jeg havde +grebet efter en frugt , der , da jeg fik den , viste sig +af være temmelig rådden , og med ikke så ganfle +lille forskrækkelse så jeg på mine fingre , idet jeg +tillige med en følelse af skam og undseelse tænkte +på , hvorledes min modtagelse ville blive i Frederiksværk , +når jeg efter af have vendt hoflivet ryggen +atter holdt mit indtog der . +Herr from havde just ikke gratuleret mig ved +min afrejse , bæk havde ligefrem og med rene ord +yttret sin misbilligelse , og nu Marie , ja det var +egentlig det værste ; hendes satiriske mine og spøgefulde + +hentydninger følte jeg , af jeg ville få temmelig +ondt ved af værge mig imod . At hun ikke ville lade +mig dø i synden , var sikkert nok , og på den anden +side sagde en dunkel følelse mig , af dette heller ikke +ville være så ganske ønskeligt for mig . Jeg ærgrede +og stammede mig , men dog mest ærgrede og flammede +jeg mig , når mine tanker vendte sig fra Marie til +kammerherreindens kammerjomfru , der vel ikke ganske +ubeføiet kunne betragte mig som don kammerat . +„ Hvad tror de , af årsagen er til af den +unge grev ardenfeldt opholder sig så længe her +på jægerspriis ? “ spurgte hoffoureren mig en dag , +idet vi begge samtidig lagde vore penne hen , efter at +have opgjort et vanskeligt regnestykke . +„ Det ved jeg ikke , hr. Hoffourer , men når +jeg betænker den smukke egn , den gode i agt her er , +og hvorpå han sætter stor pris , dernæst prinsessen +hvem han kan se og tale med hver dag og til sidst +samlivet med hans forældre , så synes mig , at der +er grunde nok for ham til at blive her . “ +„ Ja , når man ikke seer dybere i tingene , så +kunne det måske synes således “ , svarede han , „ men +for det første er det ikke tænkeligt , at en dame , som +hendes højhed prinsessen , i længere tid kan holde +en ung livslysten mand fængslet her på et så ensomt +sted . “ +„ Og hvorfor ikke ? “ spurgte jeg forundret . +„ Fordi at afstanden imellem dem er så stor , at +der ikke kan være og heller ikke er tale om andet + +imellem dem end , hvad man kunne kalde det , en +omgang per distance , en eonventionel , afmålt , i +visse , bestemt og æerbodighedsfulde former holdt +underholdning , der absolut må kede ham i læengden . “ +„ Men dersom det nu dog var tilfældet , at de +virkelig følte interesse for hinanden , så forekommer +det mig dog ikke , at afstanden imellem dem er så +stor , at denne kunne være nogen alvorlig hindring . +Rigtignok er hun prindsesse ; men jo dog kun af et +mindre tysk fyrstehus . “ +„ Gudbevares ! “ udbrød hoffoureren . „ Vel hører +hun ikke til noget regerende hus , men ikkedestomindre +tilkommer hende kongelig mre , ifølge de prærogativer +som er magte hendes slægt af kejseren og riget . +Men selv om noget sligt var tænkeligt , så kan +derom døg på ingen måde være tale med hensyn +til hendes højhed og greven , og det af to +grunde , af hvilke jeg troede , at de på grund af +den omgang , hvormed denne beærer dem , døg i det mindste +kendte den ene . “ +„ Greven har i så henseende ikke beæret mig +med nøgen fortrolighed , og selv har jeg intet opdaget . “ +„ Ikke det “ , svarede hoffoureren forundret , „ da +er det sandelig mærkværdigt , at de ikke har set , hvad +der døg er temmeligt åbenlyst . Hvad nu først +prindsessen angår , så tror jeg , at jeg engang +tydede hen på , at en hendes høje familie ikke +convenabel kærlighedshisforie , som hun havde i sit + +hjem , bevæegede denne til at lade hende tage ophold +her . Er dette nu tilfældet , og derom er der ingen +tvivl , da kan der selvfølgelig ikke være tale om , at +hun allerede skulle have forglemt hin liaeson og +fæstet sine tanker på greven . “ +„ Uden for så vidt at hun , som hr. Hoffoureren +engang sud i-osn bemærkede , fluide være en skjelm “ , +svarede jeg . +//tys , tys ! “ udbrød han ængstelig . „ Hun kan +være skjelmsk nok , hvilket jeg har måttet bekende . +Jeg nævnede tvende grunde , hvorfor der ikke kan +være tale om noget sligt . Sig mig “ , vedblev han +efter et diebliks betænkning , „ kender de gårdmand +Søren Poulsen dernede i krabbedam ? “ +, „ Jeg har både set og talt med ham , når jeg +er gået der forbi “ , svarede jeg i spændt forventning +om , hvad dette fluide føre fil . +„ Har de da også set hans datter ? “ spurgte +han videre . +„ Nu tør jeg næsten ikke svare mere , hr. Hoffourerer , +af frygt for at skulle gå i en fælde . +Det hele lyder så mystisk og gådefuldt . Så meget +vil jeg imidlertid tilstå , at jeg en eneste gang har +set hende stående bøjet over brønden tagende en +spand vand ; hendes ansigt skal jeg således intet +melde om og talt med hende har jeg aldrig . “ +„ Det må da altså virkelig være således , at +de intet har mærket , hvor utroligt det lyder . Jeg +vil da sige dem , at den unge Greve er forelflet i + +Søren Poulsens datter , Else , at hans forældre +i deres dybe sorg derover , have gjort alt for at +hæve fortryllelsen , hvori han er hildet , for af få +ham fil af drage over fil hans godser i Jylland +eller fil af rejse udenlands , for af han derved kunne +komme på andre tanker , uden af dog nogen som helst +overtalelse hidtil har frugtet . Seer de denne +usalige lidensfab , og intetsomhelsf andet , er det , der +binder ham her fil stedet . “ +„ Hvad det angår “ , svarede jeg , „ så er jeg +overbevist om , af grevens forældre kunne være fuldstændig +rolige ; thi vel har jeg ikke kendt ham længe , +men så meget har jeg dog lært af hans charakteer , +af jeg rolig tør sværge på , af han aldrig gifter sig +med en pige , der slår så dybt under ham i +dannelse , ligesom jeg også er overbevist om , af +hans hjerte er for godt og bravt fil , af han kunne +nære onde hensigter med hensyn fil den unge pige . “ +„ De er imidlertid ikke så gammel og heller ikke +så erfaren , min unge herre “ , svarede hin , „ af det +jo nok er tilgiveligt om de tager fejl eller lader +dem føre bag lyset , og af dette er tilfældet i dette +stykke , det , sværger jeg dem fil . Luk nu deres +dine og Oren op , se og hør selv , og når de så +er bleven belært , kom så til mig og sig , om jeg +har sagt løgn eller sandhed . Nå “ , vedblev han +efter af være gået et par gange op og ned ad +gulvet , „ vi ville ikke forivre os derover . At +greven ikke har onde hensigter , vil jeg indrømme . + +derimod tror jeg fuldt og fast , af han kan være +desperat nok til af gifte sig med hende , når han har +sat sig det i hovedet , og det trods hans forældres +indsigelser og forbud . Knuden er af disse i materiel +henseende ingen hindringer kunne lægge ham i vejen , +da han ved en arv er kommen i besiddelse af +godserne i Jylland og en betydelig formue . “ +„ Og moralske hindringer bestående i overtalelser +og forestillinger , har ingen synderlig virkning +på ham , når han selv er overbevist om af handle +rigtigt og godt , mener hr. Hoffoureren “ , afbrød +jeg ham . „ Det tror jeg også , men jeg tror tillige +af tabet af guld og gods for ham i så henseende +ville vise sig ligeså uvirksomt . Det hele bliver +mig imidlertid aldeles ufatteligt , og vis jeg turde , +ville jeg endnu engang sværge på , af det -- -- -- -- -- -- -- . “ +„ Var løgn “ , afbrød min principal mig , „ men +det skal de ikke ; thi sandhed er det . Kærlighed “ , +vedblev han , „ er en mysterieus og . forunderlig ting . +Den kan bringe den klogeste fra conkepterne , og +bringe den mest astadige tik at gøre de mest +akavede og forkerte vendinger , som ingen Pokker +kunne forndsee og beregne . Ia det er virkelig sandt , +min unge ven . Den kan gøre menneskene så +halstarrige og ville , at de løbe lige lukt ind i ilden +uden at de mærke det , før de have brændt sig . Jeg +mener den gør dem blinde og døve , således at +de uden overlæg indlade sig i et ægteskab , som de +siden skammelig fortryde . . Er det nu således , at der + +er fare før , at den unge Greve lader sig forlede fil +et ubesindigt skridt ; så kan ingen fortænke hans +forældre i , at de gøre alt før at holde ham tilbage ; +og jeg kan derfor sige dem , at de ville være +den i hvi grad taknemlig , såvel i ord som i +gerning , som ville være dem behjælpelig dermed , og +de formå endeel , såvel ved deres rigdom , som +ved deres indflydelse . “ Ved disse ord betragtede +hoffoureren mig med et ejendommeligt blik , hvis +betydning jeg forgæves gjorde mig umage for at +fatte , og idet han vente sig for at gå ind i sit +eget værelse , gentog han . „ Ia , jeg siger dem , de +ville ubetinget gøre det menneskes lykke , der ville +stå dem bi . “ +Ihvorvel jeg var fuldstændig overbevist om , at +kammerherren og hans gemalinde , gjorde sig højst +» fornødne sorger , så besluttede jeg dog om mulig +at opdage , hvilket forhold det var fra den unge +Greves side , som gav anledning dertil . At han +flere gange fulgtes med eller gik ind til Søren +Poulsen , der var en opvakt og munter mand , +havde jeg nok set , ligesom jeg også havde bemærket , +at han undertiden kom silde hjem eller gik silde ud , +hvilket alt sammen dog kun havde meget lidt at +betyde . +At gå på rov efter den unge Greves hemmeligheder +holdt jeg i grunden ikke meget af ; men på +den anden side havde jeg dog nok lyst fil at overbevise +hoffoureren om , at jeg også havde øjne og + +dømmekraft , ligesom jeg også gerne ville rense +greven for en mistanke , der , hvorledes man end tog +det , var fornærmelig for ham . +En aften på denne tid kom jeg , efter i lang +tid at have spadseret om i den vidtløftige slotspark , +tilfældigvis i nærheden af Søren Poulsens +gård , og jeg besluttede nu at gå derind for at +se hvorledes der så ud , og hvor tillokkende Else +var . Idet jeg nu således gik beundrende det overordentlig +klare måneskin , i hvilket de hvide statuer +og søjler , hvormed parken er smykket , toge sig helt +spøgelseagtige og skræksomme ud , så jeg en høj +skikkelse kommende fra den modsatte vej nærme sig +gården . Et oieblik blev jeg stående for at se , +hvem det kunne være , hvilket dog imidlertid næppe +skulle være lykkedes mig på grund af den usikkre +belysning , dersom ikke i det samme gårdens store +puddelhund var kommen fil og løgrende havde sprunget +op ad den fremmede . På dennes fløjten og de +par venlige ord , hvormed han tiltalte denne , kendte +jeg imidlertid straks greven , der nu bøjede ind i +gården , hvor jeg så ham gå ind ad døren . +Her var nu lejligheden god , og idet jeg fortsatte +min gang , besluttede jeg at benytte den , da jeg , +som jeg håbede , ved at se begge delinkventerne +sammen , vel nok kunne opfange et vink om , hvorledes +forholdet var imellem dem . Så meget syn +på sagen fik jeg imidlertid snart , at havde hunden +modtaget greven på den venskabeligste måde , som + +var han en gammel , god bekendt , så modtog den +mig med en sådan forbittrelse og raserie , som var +jeg dens værste fjende , og jeg måtte anvende al +min kunst og snedighed , for at frelse mine ben . +Så meget var imidlertid sikkert , hvilken tanke +gjennemfløi mit hoved , da jeg lykkelig frelst med hele +ben stod indenfor døren , at enten elskede hunden +alle grever og hadede alle hofskrivere eller også +havde grev ardenfeldt isærdeleshed forstået at +vinde den , hvilket just ikke vidnede imod , at han var +en stadig gæst her . +For enden af bordet i stuen , der var tarveligt +oplyst af en ensom spedeprås , sad sø ren +Poulsen og ved siden af ham hans datter , +begge stikkende til en pande fuld af stegte kartofler . +Næsten skælvede jeg for at lade mit blik søge videre , +for at det ikke fluide møde grev ardenfeldt somtredie +mand . Til min beroligelse men også til +min højeste forbavselse var han der imidlertid ikke , +og intet sted i hele stuen fandtes nogetsomhelsf +spor af ham . At det var ham , som var gået herind , +kunne der ikke være tvivl om ; men havde han +nu , medens jeg sloges med gårdhunden , skjult sig i +et sideværelse for ikke af mødes med mig , så kunne +der nok være tvivl om , hvad det var , som havde +ført ham herhen , og min Sejer over hoffoureren +syntes således just ikke af være så aldeles afgjort . +„ Se , det kalder jeg da en stor ære “ , sagde +manden , idet han lagde gaffelen fra sig og lettede + +på den røde nathue , „ af hr. Hoffkriveren vil kigge +ind i vor ringe stue . “ +„ Æren kan næppe være så stor for dem , +Søren Poulsen , hos hvem , som det siges , en +Greve er daglig gæst . “ +Ved dette spidsfindige spørgsmål , kløede +manden sig forlegen bag øret og så på mig med +en yderst troskyldig mine . +' » Ja , hvad forstå vi bønder os på det “ , +svarede han endelig i en betænkelig tone . „ Har en +Greve mere førnemhed end en hofskriver , så tør +han vel også rutte lidt mere med den end denne . +Jeg mener sådan , som for eksempel , af hvor der er +fattigdom på gården , der må malt knibe på +skillingen . Nå Else “ , vedblev han fil datteren , +„ sæt så et lys fil på bordet og lang det bedste +frem du har . Vel bliver det rigtignok ikke fasaner +og gyldenvand ; men så får jo den gøde villie +at bøde på traktementet . “ +Lidt forvirret ved mandens temmelig nærgående +måde at reflektere over fornemhed på +kastede jeg nu et blik på Elfe for at se om ' +hendes skønhed kunne retfærdiggøre hoffourerens +påstand . Jeg overbeviste mig imidlertid snart om , +at var greven virkelig forelflet , så måtte det være +andre end legemlige egenskaber , der havde bevirket +dette ; thi smuk var hun langtfra , og lod dernæst til +at befinde sig i en ængstelig nærhed af trediverne . +Hendes fulde , runde og rødmussede ansigt vidnede + +om en urokkelig sundhed og en fast sindets ligevægt , +hvilket bestyrkedes ved den langsomne og betænkelige +måde , hvorpå hun førte kartoflerne til +munden og tyggede , medens hun ufravendt stirrede +ligefrem for sig . Hendes overordentlig kraftige figur , +hvis udviklede former idelig og idelig truede med at +sprænge det røde uldne livstykke , ligesom også hendes +omfangsrige arme og kraftige , brede hænder , vidnede +om så betydelige legemlige kræfter , at hun utvivl- * +som kunne være til uberegnelig nytte i en landhusholdning , +hvorimod det var mig aldeles ufatteligt , at +hun , som hun der stod ragende kartoffelsmulerne fra +bordet ned i sin hule hånd , kunne have tændt en +så forfærdelig ild i grev ardenfeldts hjerte , at +han , bragt i kog ved de hede luer , tænkte på at +bryde med sin hele slægt , med sin fortid og hvad +der syndes mig temmelig sikkert også med sin hele +fremtid . +Vel havde jeg hørt af hoffoureren at kærligheden +var en forunderlig ting , der kunne tvinge os +til at gøre de mærkværdigste diversioner , og jeg +havde i min plejemoders romaner læst om helte og +heltinder , hvem kærligheden både havde gjort blinde +og døve mod fornuftens stemme ; men om jeg nu +også ved enkelte af heltene kunne tænke mig den unge +Greve , så formåede jeg dog ikke , hvor dristig end +min fantasi kunne være , at tænke mig Else , som en +af heltinderne . +„ Jeg synes at de seer så forknyt på Else , + +Herr hofskriver “ , begyndte Søren Poulsen atter , +idet han blinkede polisk med øjnene ; „ men de skal +ikke være bange ; thi vel er hun stor og stærk , men +hun er såmænd grumme fredsommelig . “ +„ Jeg tror ikke jeg så på deres datter “ , +svarede jeg , idet jeg forskrækket trak øjnene til mig ; +„ jeg så mig kun om i stuen , thi det forekom mig +så bestemt at den unge grev ardenfeldt gik herind +kort før jeg kom . “ +„ Øg så troede de måske at Else gemte +ham bagved sig , men til sådanne gavtyvestreger er +hun såmænd alt for troskyldig og oprigtig . Ja , ja +Herr hofstriver “ , vedblev manden i samme spøgefulde +tone , der forvirrede mig i så høj grad , „ det kunne +vel blive farligt nok før greven , når han således +uden forlov render bort fra slottet . Er han +imidlertid gået herind , ja så må han jo også +være her “ , vedblev han , idet han holdt lyset i vejret +og lyste rundt i stuen , ja selv endogså under +bordet . „ Nej han er her sandelig ikke “ , sagde han +derpå , idet han med et spørgende blik på mig +satte lyset fra sig og lænede sig tilbage mod væggen . +„ Men “ , tilføjede han i en hviskende , hemmelighedsfuld +tone , „ det skulle da aldrig have været et syn eller , +som man siger , et spøgelse der har drevet sit spil +med dem i månelyset . De ved nok her er ikke +sikkert på egnen . “ +„ Hvad den ting angår “ , svarede jeg fornærmet , + +„ så er her nok ikke noget at frygte , især før dem , +som ikke er overtroiske . “ +„ Ja de må ikke tage mig det ilde op , hr. +Hofskriver , de ved nok man er så let til at domme +fra sig selv til andre , og vi bønder har jo endnu +hovedet fuldt af den gamle kjærlingesnak . Det er +iøvrigt intet under , vedblev han med en mine , som +ville han fortælle mig noget aldeles nyt og +overørdentligt , „ thi det er aldrig så farlig mange +år siden at en rigtig , grangivelig varulv nær havde +gennet livet af et uskyldigt barn , hvilket blev mig +fortalt af folk , som bandede på , at de med deres +egne dine havde set varulven . “ +„ Og vel fundet , at den gik på to ben og var +en simpel menneskelig tyv “ , svarede jeg just ikke i det +bedste humeur over den lidt uheldige situation , +hvori jeg var stedt . „ Iøvrigt tror jeg , at man bedre +kan have et barn undskyldt for sligt , end man kan +have voksne mennesker undskyldt , når de gøre sig +lystig derover . “ +„ Lystig ! “ gentog manden . „ Nej det må sandelig +Herr hoffkriveren ikke tro , den , som fortalte mig det , +var såmænd så forfærdet , at han rystede over hele +legemet . Nå , ja “ , vedblev han , „ se nu har jo +Else sat frem , hvad der gives . Værsågod og tag +så ved . Ia , Else , du har da ikke set noget til +greven ude i køkkenet ? “ +„ Nej ! Jøses da , fader “ , svarede hun , idet et +smil , der vidnede om mere liv end jeg havde + +tiltroet hende , oplyste hendes ansigt , „ hvad skulle +han vel gøre derude ? “ +„ Om greven er her eller ej “ , svarede jeg måske +endmere ærgelig ved tanken om , hvor uberettiget +min spørgen , og hvor berettiget mandens spøg +måske kunne være , „ kan naturligvis være mig det +samme ; men da jeg ved , at han oftere kommer her , +og nu så en gå herind , som forekom mig at være +ham , så synes mig det ikke så urimeligt , at jeg +spørger , om ikke for andet , så for om muligt at +så følgeskab hjem . “ ' +„ Ia det er ikke ubilligt “ , svarede hin troskyldig , +„ og jeg ville måske nok have gjort mig den samme +umage , dersom det var mig , der skulle gå igennem +skoven ved aftenstid . Imidlertid tror jeg nok , at +vi for et godt ord kan få Else til at følge dem +hjem . Ia , ja “ , vedblev han forsikrende , „ hun er +sikker nok , så de kan magelig lide på hende . Men +vær nu så god “ , vedblev han ivrig , „ lang nu til og +forsmå ikke vort ringe måltid . “ +Inderlig opbragt på mig selv og på manden , +grundede jeg netop over et passende svar , hvorefter +jeg ville forlade huset for aldrig mere at betræde +det , da der lød hestetrampen i gården . Følgende +bondens blik , der hastig vendte sig mod vinduet , +forekom det mig at se , så vidt det dæmrende lys og +den uklare rude ville tillade det , en herre indsvøbt +i en lang rytterkappe og med en bredsfygget hat + +på hovedet , stige af hesten , hvorpå han med +klirrende fjed førte denne ind i stalden . +„ Nu få vi fremmede Elfe “ , sagde Søren +Poulsen , idet han vendte sig fra vinduet . „ Det +var so renpr anger fra Asminderup . Han kommer +vidst for at handle om vor blakkede ko , og du +kommer vel til at rede op for ham , da han nok +bliver her i nat , eftersom han er så silde på vej ! “ +„ Så vil jeg gå “ , sagde jeg , idet jeg hastig +sprang op . „ Else kan jo nu ikke følge mig , og hun +kan måske da siden yde en anden , som fljønner +mere derpå , den tjeneste . “ +Da jeg kom udenfor gården blev jeg et +øjeblik stående med blikket heftet på stalddøren , +for om mulig af få oplysning på denne nye +gåde ; thi af det ikke var en Pranger , men derimod +en cavaleer , jeg havde set forsvinde derinde , derom +var jeg ligeså overbevist , som om det var greven +jeg havde set gå foran mig ind i gården . +Forgæves blev jeg imidlertid stående . Alt forblev +lukket og stille i gården , og grundende over , hvad +jeg havde oplevet , begyndte jeg nu min vandring +ind igennem skoven . +Det var mig umuligt af få rede på mine +tanker eller af finde en eneste tråd , hvortil jeg +kunne knytte dem . Det eneste , som stod tydeligt og +klart for mig , det var , af Søren Poulsen , hvor +nedtrykkende det var af tilstå det for sig selv , havde +gjort sig lystig over mig , af han havde haft en + +skjelm bag ørei , og af jeg havde gjort en temmelig +enfoldig figur dertil . Fandt der virkelig en forbindelse +sted mellem greven og Else , ja så kunne hans +adfærd let forklares ; men efter hvad jeg havde set +var dette mig umuligt af tro . Ved nøjere eftertanke +begyndte jeg også at formode , at greven slet ikke +havde været i stuen ; thi det øjeblik hvori jeg +sloges med hunden , var så kort , at jeg absolut +måtte have bemærket nøgen bevægelse derinde ved +min indtrædelse ; men fader og datter sagde med +en så overordentlig ro ved kartoflerne , at den +neppe kunne være hyllet . At den , jeg så bestemt +antog for at være greven gik ind ad gårddøren , +derom var der ingen tvivl , lad så være , at jeg +havde set sejl , og at det var en af husets folk , +som var gået igennem forstuen . Var dette nu en +fejltagelse så kunne min opfattelse af rytteren +også være fejlagtig ; men mærkeligt var det om +jeg begge gangene og med en så fuldstændig overbevisning +om at have set rigtig skulle være ført bag +lyset af min indbildning . +Fordybet i disse tanker og næsten kommen til den +overbevisning , at hoffourerens påstand ikke var +uden grund , hvorved det da ikke var så vanskeligt +at forklare , hvorfor greven , ved muligvis at have +set mig , havde skjult sig , blev jeg opskræmmed ved +at en rytter i skarpt trav red mig forbi . Uagtet +dette på alfar vej intet forunderligt havde ved sig +blev jeg dog stående og se efter ham . På samme + +tid vendte også rytteren sin hest og red langsomt +hen imod mig . Derpå holdt han et øjeblik stille ; +men , som fandt han ikke , hvad han søgte , vendte han +atter og for nu afsted ned ad vejen , hvor han et +øjeblik efter forsvandt . +Det hemmelighedsfulde havde nu engang grebet +mig , og hvor meget jeg end foreholdt mig selv , at der +gaves noget ganske andet at forundre sig over i +denne verden end den omstændighed , at en rytter +på kongens landevej et øjeblik troede at have +mødt en bekendt , så hensank jeg dog , alt som jeg +gik , mere og mere i grublen over , hvad der var +mødt mig , uden at jeg dog kunne sige mig selv , hvad +der da egentlig var at spekulere over . +Jeg var nu kommen til slottet . Den lille +jernlåge som førte ind til slotsgården peb på +sine hængsler og faldt hårdt i efter mig , og jeg +ville netop vende mig mod den fløj , hvor jeg hørte +hjemme , da en dør på en sidebygning , hvori den +unge grev ardenfeldt havde sine værelser , gik op , +og denne selv trådte frem stridende mig i møde . +Forbavset , ja jeg kan gerne sige det , med en +følelse , der havde den største lighed med skræk , +trådte jeg et par skridt tilbage , idet jeg stirrede +på greven med dine , som vistnok til fulde vidnede +om , hvad der foregik i mig , +„ Min gud , min kære monsieur kold ! “ udbrød +hin gribende mig om armen , som for at støtte mig . + +„ Alterer dem ikke . Jeg sværger dem til , at jeg er +mig selv , og at jeg endnu er kød og blod . “ +„ Det tvivler jeg ikke om , hr. Greve . “ +„ Ikke ? “ afbrød han mig . „ Ja , da må de +forlade mig ; men deres ansigt vidnede stærkt om , at +de havde mig lumsk mistænkt for at være en ånd +i galla . De kan jo nok se , at jeg er pyntet ? “ +„ Jo , det kan jeg nok , ihvorvel jeg har stor +anledning til at tvivle om , hvad jeg seer ved +måneskin . “ +„ Har de ? Ja , månen er falsk og bringer os +tll at fantasere , ja , den kan endogså gøre os rent +ravgale , som jeg har hørt . Jeg har tilbragt aftenen +i stift selskab hos prinsessen , og nu ville jeg ud +for at opfriske min ånd i skoven , hvor det går +mere naturligt til . Men hvor kommer de fra ? “ +„ Jeg kommer fra et sted , hvor jeg oprigtig talt +troede at have set dem . “ +„ Ja , så kan jeg forstå deres forskrækkelse “ , +udbrød han , „ thi at møde en dobbellgjænger kan +nok bringe en helts hjerte til at banke , især når +det skeer i en så heldig time og ved det mystiske +måneskin . Føj “ vedblev han , „ det var en ækel opdagelse , +som har gjort mig selv ganfle benauet . Jeg +vil imidlertid bede dem om at give mig nærmere +forklaring i morgen ; thi skal jeg spadsere lidt og fryde +mig ved den smukke aften , da er det på høje +tid . Se nu ikke efter mig “ , tilføjede han , idet han +åbnede lågen . „ De var i stand til at se mig hoppe + +afsted på tre ben , hvilket i venlig erindring om +Joseph kunne have højst fladelige følger for mig . “ +Denne advarsel behøvede greven ikke at have +givet mig ; thi endnu mere forvirret kastede jeg kun +et flygtigt blik efter ham , der slentrede langsomt ned +af den brede alle , hvorpå jeg skyndte mig op på +mit værelse , hvor jeg snart efter under dynen +spekulerede videre over aftenens hændelser . +Den næste morgen , som hoffoureren og jeg +støde sysselsatte hver ved sin pull , trådte fasanmesteren +ind . Mig hilsede han på en halv ærbødig , +halv komisk måde , og idet han betragtede mig med +en sønderknust mine , sagde han : +„ Jeg håber da , at hr. Hofskriveren ikke længere +er fornærmet , men har tilgivet en gammel mands +enfoldighed . “ +„ Sandsynligvis var det mig , som ved hin +lejlighed var den enfoldige , af hvilken grund det +tilkommer mig at bede om undskyldning . “ +„ Oprigtig talt , jeg tror det sku selv “ , svarede +hin , „ men jeg trøster mig ved , at tid og vane nok +skal bidrage til at klare deres begreber . “ +„ Hvad for noget “ , udbrød hoffoureren , „ har +d ' herrer haft en rencontre ? “ +„ Ah nej , hr. Hoffourer “ , svarede fasanmesteren , +„ vi havde kun en lille venskabelig disput om overvættes +godmodighed og overvættes ærlighed , hvilke to +dyder , som de ved , kan skaffe godtfolk en hoben +ulejlighed . Nå “ , vedblev han , „ nu går det da + +igen ud over myreægene og “ , tilføjede han med en +listig mine nikkende hen mod skabet i væggen , +„ også over portvinen , dersom min herre forresten +er i humeur til at hjælpe på en tørstig sjæl . “ +„ Jeg synes kun det er temmelig tidlig på dagen , +min kære fasanmesfer , og da det er en kraftig vin +frygter jeg , at den vil besvære dem i alt for høj en +grad . “ +„ Besvære “ , gentog hin , „ nej , de ved nok , at +hvad der besværer den ene , det bærer den anden +med fornøjelse , idet det nemlig alt sammen kommer +an på en vane . Og da jeg nu ved af erfaring , +i hvilke vanskelige forhold en fasanmesfer kan komme , +så har jeg stedse sørget for at blive i den . “ +„ Nu ja “ , svarede hin med et lille smil , „ man +kan i så henseende just ikke beskylde dem for at +være inconseqvent . Men “ , vedblev han , idet han +bød ham det nu fyldte glas , „ hvor i alverden har +de været henne og fået denne skramme over panden ? “ +Ved dette udbrud kastede jeg et blik på fasanmesteren +og så nu , at han på det betegnede sted +havde en bred , rød og hoven stribe , der dog tildeels +skjultes af hans buskede hår . +„ Kunde jeg nu læse i deres medfølende hjerte , +min gøde hoffourer “ , svarede hin , idet han med en +overordentlig færdighed tømte sit glas til bunden , +„ så er jeg vis på deri at ville sinde en stærk formodning +om , at det var en følge af trykket af en +umanerlig blyhat eller med andre ord , at jeg + +under vægten af en sådan var rendt imod en dørstolpe . +Ja , de ryster på hovedet ; men jeg sværger +dem til , at dersom de virkelig skulle antage , at jeg +er kommen til den blessure i en ædru tilstand , så +vil de være den eneste af den tro i ti Miles omkreds . +Folk slutte nemlig stedse fra det , som ligger +nærmest ved hånden , hvilket iøvrigt er rimeligt nok , +og når man seer en drikfældig mand med en rød +næse , så siger man , at han har fået den af drik , +selv om det af kirkebogen kan bevises , at han er +fedt dermed . “ +„ Det ville man ganfle afgjort ikke “ , bemærkede +jeg , „ dersom vinen bevirkede at næsen blev grøn . “ +„ De har sku ret “ , svarede han leende . „ Den +ene logik er akkurat ligeså god som den anden . +Imidlertid er der dog den mærkværdige omstændighed +ved min blessure , at den gør alle til løgnere , +selv ikke hoffoureren og hans skriver undtagen ; thi +om det så skulle kunne siges , af det var den eneste +gang , så var jeg dog så ædru , som en af mine +fasaner , da jeg fik det nap . “ +„ Da gad jeg sandelig vist , hvorledes det da er +gået fil “ , udbrød hoffoureren . +„ De skal også få det af vide ; men alle de +andre vil jeg lade blive ligeså salige i deres tro , +som de formene , af jeg har været det . Seer de , +da jeg i går aftes kom gående igennem køkkenhaven +på min vej fil overkokken , hvor jeg ville +se , om han ikke skulle have glemt en lille god bid i + +en af sine potter , seer jeg fil min forbavselse en +rytter komme mig i møde . Tænk dem , hr. Hoffourer , +en rytter i haven , hvor gartneren helst +så , af man gik på hosesokker . Først troede jeg , +af det var en af de unge galninge , jeg mener den +unge Greve eller deres skriver ; men ved af se +nærmere fil opdagede jeg snart , af det var en +fremmed . “ +„ Hvad Pokker bestiller de her i haven med +deres rosinante ? “ spurgte jeg , idet jeg greb hesten i +tøjlen . +„ Nå , nå , godt ord igen “ , svarede han , „ De +seer da , at jeg stjæler hverken gulerødder eller +pastinakker . Jeg fulgte en sti gennem skoven og +kom så uforvarende herind . “ +Denne undskyldning var nu iøvrigt ikke at forkaste ; +thi som de ved er et stort stykke af plankeværket +nedbrudt , der hvor der skal sættes et nyt , og +da stien , han var kommen ad , løber langs dermed +så var det ikke så urimeligt , at han , når han var +ukendt , kunne slippe indenfor . Fyren forekom mig +imidlertid fordægtig , og da jeg nok havde lyst til at +se ham lidt nøjere efter i sømmene , så sagde jeg +ham at han skulle med til gartneren for at stå til +rede og ansvar , idet jeg gjorde ham forklarligt , at +havde han end ikke puttet gulerødder og pastinakker +i lommen , så var det på den anden side ikke +urimeligt , at hans hest havde ødelagt en hel del . +Dette sagde jeg ham i den høfligste tone og begyndte + +med det samme at trække af med hesten . Men nu +skulle de have hørt et spektakel . Først bandede han +mig ned i det hede ubekendte , hvor et bæger smeltet +jern er ligeså lastende , som denne portvin ; men +derpå , da dette ikke anfegtede mig videre , så greb +han til et kraftigere argument , og idet han løftede +sin tunge ridepidfl , gav han mig denne sinkedus , +så jeg drattede bag over . Jeg må nu rigtignok +tilstå , at jeg nok ' tror , han slog efter mine +hænder , men ramte fejl . Ligemeget var det imidlertid ; +thi jeg flap tøjlerne i en fart , og ban nåde altså +sin hensigt . “ +„ Men du gode gud ! “ udbrød hoffoureren , +„ det var jo et voldeligt overfald , og det her på +slottets grund . “ +„ Ja og lige i panden på den kongelige fasanmester , +Herr hoffourer “ , vedblev hin . „ Men de +kan tro , han må have hørt til de liberale , hvis +cathechismus , efter hvad jeg har hørt , lyder ganske +anderledes end statskalenderen . Så frisindet var +han da også , at da jeg sprang op for at tage fat +for alvor , så gav han sin hest en lige så kraftig +opmuntring , som den jeg havde fået , og fløjten +var han , som en vind . “ +„ De har da vel dieblikkelig gjort anmeldelse til +dvrigheden . Det er jo aldeles uhørt og bør straffes +på det strengeste . “ +„ Jeg for min part seer ham gerne hængt , +Herr hoffourer ; men de vil vistnok indrømme , af + +det i den anledning ville være grumme nyttigt af +få fat på ham først . Da dette nu imidlertid vil +være grumme vanskeligt , eftersom jeg hverken kendte +ham eller tror af kunne kende ham igen , ligeså +lidt som jeg ved , hvor han blev af , så vil jeg +heller bære min sorg og svie alene end lade +øvrigheden løbe med liimstangen , den har såmænd +travlt nok dermed alligevel . “ +I den største spænding hørte jeg på fasanmesterens +beretning . At denne af ham omtalte +rytter var den samme , som jeg havde mødt i skoven +måtte jeg antage ; men hvad enten det nu var ham +eller en ny , så var der næppe nogen tvivl om , af +han søgte Søren Poulsens gård , eftersom den +af fasanmesteren omtalte sti , som en gjenvei førte +derhen . Var denne ham nu anvist , og han mulig +som fremmed ikke var tilstrækkelig bekendt med den , +så var det også rimeligt , af han søgte tilbage til +landevejen , hvorfra han formodentlig var kommen . +At han ikke var fra egnen bestyrkedes ved af fasanmesteren , +som havde været på slottet i mange +år og færdedes meget , ikke kendte ham , ligesom det +også var mig påfaldende , af den , jeg havde mødt +gjorde sig øjensynlig umage for at skjule sit ansigt . +Men Søren Poulsens foregivende af , at den der , +medens jeg var der , kom ind i gården , var en +Pranger , forekom mig straks usandsynligt , og jo mere +jeg tænkte derover og forestillede mig den fremmedes + +hele person , jo mere overbeviisf blev jeg om , at han +havde villet føre mig bag lyset . +Men hvad havde disse hemmelighedsfulde ryttere +at betyde , hvad havde de at gøre i denne afsides +liggende egn , og i hvilket forhold slode de til +bonden ? At det ikke havde været greven , som jeg +havde set gå foran mig ind i gården , måtte +jeg jo være overbeviisf om efter at have mødt ham i +slotsgården ; men havde jeg nu end ladet mig +skuffe af en ham lignende person , så indså jeg +dog nu ved nøjere eftertanke , at alene af den grund , +at Søren Poulsen ingen folk havde , men drev +sin lille ejendom alene med sin datter , måtte det +være en fremmed , ligesom også hans gang og +bevægelser tydede en højere stand . +„ Jøses , hvor de stirrer betænkelig på min +derangerede pande “ , afbrød fasanmesteren mig her i +mine betragtninger . „ Jeg tør sværge på , at de +endnu tror , at det hele er et fantastisk eventyr , +som jeg har samlet op på bunden af det sidste +bæger . “ +„ Nej tverfimod “ , svarede jeg , „ så meget mindre , +som jeg selv mødte en -rytter , som syntes at være +ukendt med vejen eller at søge nogen . “ +„ Dødogpine ! “ ubrød hin , „ måske havde han +betænkt sig og søgte mig , for at give mig nok en . +Nå “ , vedblev han , . idet han drak resten af flasken , +„ har jeg nu somme tider lidt i panden , så har +jeg nu også noget udenpå den ; men da det første + +er langt behageligere end det sidste , så skal jeg nok +herefter tage mig i agt for at førgribe mig på den +slags folk , som slår igen . øvrigheden vil jeg +ikke have med at bestille , og deres vin har nu +trøstet mig tilstrækkeligt , så at jeg med et let sind +kan gå hjem . Glem ikke vognene til i morgen . “ +Efter hans bortgang underholdt hoffoureren og +jeg os endnu længe om denne gådefulde begivenhed , +uden at jeg dog berørte , at jeg troede at have set +greven dernede ; da jeg jo kun derved ville bestyrke +en mistanke , som forekom mig absurd . Denne havde +flere gange stukket hovedet ind af contoirdøren , +men da han så os hver ved sin pult , var han +gået igen . Nu da jeg hen ad aften var fæerdig med +mit arbejde , gik jeg alene ned i skoven , hvor jeg , +efter at have spadseret noget omkring , endelig satte +mig på en bænk ved fiskeparken . Solen var endnu +temmelig højt oppe , og dens skrå stråler spillede +på vandet , af hvilket de glindsende fist hvert dieblik +slog op snappende efter myggene , som i store svæerme +summede derover . På en Holm midt i dammen +havde en lille koloni af kaniner sit hjem . Vevre +og lette fore de ud og ind af deres utallige huller . +Snart sagde enkelte oprejst på bagbenene , spejdende +til alle sider , og snart for hele flokke i lystig leg +hen over den grønne ø ; men ved den mindste lyd , +når et wble fra det store træ , der fuldt af frugter +ludede ud over dammen , med et plask faldt ned i +vandet , eller en fist med et kådt Spring forstyrrede + +stilheden , da forsvandt alle i et nu , for et oieblik +efter nysgerrige at titte frem og derefter atter at +begynde deres travle fæerden . Ved den modsatte +bredde af dammen græssede halvtamme rå- og +dådyr . Af og til trådte de et par skridt frem , +og idet de opmærksomt stirrede over imod mig , +stampede de udfordrende med det ene ben i jorden , +men snart efter gave de sig atter beroligede til at +græsse , som havde de en følelse af , ar dem turde +ingen jæger forurolige . Igennem en åbning i +skoven kunne jeg se ud over markerne , hvor nu +høstfolk færdedes , deres latter og tilråb klang over +til mig i den stille aften , medens af og til deres +leer , idet de svingede dem ud , glimtede som stærke +lyn i det rødlige Sollys . Alt var så smukt , så +mildt og beroligende , og i fulde drag nød jeg +indtrykket af aftenens fred . Mine tanker vendte +sig til mit hjem , og idet jeg lod hver enkelt person , +som jeg der havde haft kær , stride frem i min +erindring , blev længselen efter at komme dertil +stæerkere og stærkere i mit bryst . +Min omgang med grev ardenfeldl havde i +flere henseender bidraget til at forandre mine tanker +og anskuelser . Bevidstheden om det måls tomhed , +som jeg efterstræbte , da jeg kom her til hoffet , var i +den senere tid bleven klarere og klarere hos mig , og +næsten smilende måtte jeg tilstå mig selv , at selv +denne nu i et andet lys for mig stående herlighed , +ville det aldrig nogensinde lykkes mig at nå , idet + +der var en kløft imellem min stilling og den , der +havde stået for mig som et ideal , hvorover det ikke +ville være muligt at komme . Selv hoffourerens +standpunkt , som jeg før havde anset for at være +så ophøjet , måtte jeg nu anerkende at være grumme +ydmyg , og da jeg , om end lykken begunstigede mig +nok så meget , aldrig ville kunne nå nogen højere , +hvad så ? Ja greven havde ofte sagt mig , at jeg +åbent og uforbeholdent for mine venner skulle +erkende , at jeg havde faget fejl , at jeg nu erkendte +sandheden af hvad hr. Bæk havde sagt , idet jeg +nu med glæde ville gå ind på hans tilbud ; men , +ja her lå vanskeligheden , jeg havde været alt for +stolt og lykkelig , og jeg havde lagt alt for lidt skjul +på hvor overordentlig jeg havde anset den stilling +for at være , som jeg skulle indtage ved min afsted +fra hjemmet , så at det underlag , jeg ved hin +bekendelse ville lide , ville være så stort og +ydmygende , at jeg gøs tilbage ved tanken derom . +For at undgå dette kunne jeg jo så blive hvad jeg +var . Jeg kunne opnå den lykke som jeg engang +havde forestillet mig , at holde mit indtog i Frederiksværk +kørende i en hofeqvipage , men jeg var kommen +til bevidsthed om , at sol , måne og alle stjerner +ikke ville bøje sig for mig , som jeg før havde tænkt +mig . Jeg kunne ved at bukke og insinuere mig på +rette sted opnå at blive hoffourer , ja måske +kammerfourer , men jeg følte nu , at hverken bæk +eller from af den grund ville bukke dybere for + +mig eller betragte mig med større agtelse , ja at selv +tante ville blive lidt underlig tilmøde , nåt jeg lød +hende kigge bag coulisserne og gav hende oplysning +øm sagens sande sammenhæng . +I disse just ikke meget opmuntrende tanker blev +jeg forstyrret af greven , der ubemærket havde nærmet +sig og nu stod lige for mig . +„ Nå , endelig finder jeg dem “ , begyndte han , +„ jeg har søgt dem overalt , og som en fortvivlet +elsker råbt deres navn i skov og mark . Nå +tænd nu denne cigar og lad mig så i beskærmelse +af dens trøsterige røg erfare det gyselige . De ved +nok historien øm mit dobbeltgængen . “ +„ Jeg beder dem endelig ikke at lægge dem det +på hjerte , hr. Greve . Jeg er nu fuldstændig +overbevist om , af månen og dæmringen har vildledt +mig , således af jeg anså en person , jeg så af +træde ind til Søren Poulsen , for af være dem . “ +„ Nå , så det er de “ , svarede han med et +muntert smil , „ den fuldstændige overbevisning var +de dog nok imidlertid ikke kommen til , da de mødte +mig i slotsgården , i det mindste seer de ikke til +daglig brug så forfærdet ud , som de gjorde ved +den lejlighed . “ +„ Den gang stod jeg endnu halvt i den formening , +af det var dem jeg havde set , og min +forskrækkelse var derfor måske nogenlunde undskyldelig . “ +„ Men hvorfor var de ikke fuldstændig overbevist +om , af det ikke var mig de havde set . Havde de + +følk op og ned af mig , havde de talt til mig ? Var +jeg i stuen da de triumferende trådte ind og +troede af skulle fange mig , fandtes der mindste spor +af mig under borde og bænke da Søren Poulsen +med overbevisningens ophøjede præg på sin pande +lysede om med den beskedne kerte i stuen , og besvoer +Else ikke , af jeg hverken fandtes i køkken eller +kjelder ? “ +Som himmelfalden af forbavselse og med den +pinlige følelse af , ikke af stå på aldeles fast grund , +hørte jeg ham gentage , hvad der var passeret den +foregående aften . +„ Ja der seer man det livagtige , forfærdelige +billede af den brødefulde synder ! “ udbrød han +leende . „ Hold dem nu fast ved bænken og lad +deres cigar ikke gå ud ; thi nu vil sandheden komme +over dem med hele sin knusende vægt . Ja monsieur +kold . Det var virkelig mig , der hemmelighedsfuldt +og svøbt i månens sølverskin smuttede foran dem +ind ad Søren Poulsens dør . “ +„ Det var virkelig dem ! “ udbrød jeg fuldstændig +forvirret , „ men var det så da også virkelig dem , +jeg mødte i slotsgården . “ +„ Gud give jeg kunne svare nej , det ville være +af en overordentlig virkning ; men jeg må som +andre skikkelige mennesker holde mig til sandheden , +sålænge det ikke går på livet løs . Jo , det var +rigtignok mig . Seer de , min kære nysgerrige +herre , følelsen af , at de nok kunne fortjene en lille + +revselse , bragte mig til at skjule mig i forstuen , da +jeg så de fulgte mig , og da jeg derfra igennem +ruden på døren såvel så som børte hvad der +foregik inde i stuen , tog jeg den beslutning , ved at +ile i forvejen for dem , at berede dem en lille +overraskelse ved deres hjemkomst . “ +„ Så tydeligt som nu alt står for mig “ , +svarede jeg temmelig beklemt , „ så er det mig døg +ikke ganske klart , hvorfor jeg havde fortjent en revselse . “ +„ De ville udforsfe planetens gang omkring +solen og beregne dens veje ; men da de jo ikke er +astronom , så forekom det mig , af fligt studium +ville være til ligeså liden både for dem som for +mig . Hver går sin vej i denne verden , og når +der ikke er grundet tvivl om , af man , på den man +har valgt , omflaker sig til en varulv , så tror jeg +man bør lade den være uudforsket . “ +„ De vil vistnok indrømme mig , hr. Greve , af +min vej på en meget naturlig måde kunne føre +mig til hin gård , og af jeg således ikke behøvede +mange ord for af retfcerdiggjore mig . Ihvorvel jeg +nu imidlertid føler , af det er en mislig sag for mig , +så vil jeg døg være ærlig og tilstå af min hensigt +var af overbevise mig om et rygtes sandhed , der +var kommen mig for Oren , og som jeg umulig kunne +tro , ligesålidt som jeg tror det nu . “ +„ Der gives mange løse tunger og ligeså mange +rygter , men når disse ikke afficerer en mands wre + +eller gode navn , så tror jeg man bør være +ubekymret . “ +„ Jeg var dog ikke så ganske vis på , om det +ikke var tilfceldel med hvad jeg hørte . “ +„ Derfor kan de være rolig , kold “ , svarede +han alvorlig , „ jeg er nemlig overbevist om at vore +tanker mødes , og jeg ved hvortil de sigter ; men i +flige sager befinder enhver mand sig stedse på den +rette vej , når han kun følger sit hjertes tilskyndelse +og ikke lave lidenskabers drift , og sligt har de +ikke årsag til at tro om mig . Dermed ville vi lade +den sag være afgjort , de ved nu at jeg er ingen +varulv og heller ingen dobbeltgjcenger , og hvad så +verden iøvrigt siger får at være det samme . +Dens dom vil nok blive mildere , når den seer mig +med seierskrandsen om hovedet . “ +I nogen tid sagde vi nu tavse ved siden af +hinanden . Den tilståelse han rigtignok indirekte , +men ikkedestomindre tydelig nok , havde gjort , fyldte +mig med den gr . rndseloseste forundring , og det faldt +mig flere gange ind , at han dog mulig havde haft +mig tilbedste , hvilket dog på den anden side hans +alvorlige ansigt modsagde . Men at han , der ved så +mange lejligheder havde viist afgjort modbydelighed +for al simpelhed , at han , med de omgivelser , hvori +han havde tilbragt hele sit liv og med det væsen og +den dannelse , hvoraf han var i besiddelse , kunne +forelske sig i Else , det var en gåde , hvis løsning +nok kunne bringe alt til at løbe rundt for mig , + +således at det intet under havde været , om min +cigar var gået ud eller om jeg var falden ned af +bænken . +„ Så de da ikke den rytter , der på samme +tid kom ind i gården ? “ spurgte jeg endelig pint +af den for mig så trykkende taushed . +Til min forundring satte dette spørgsmål ham +synlig i bevægelse , og et øjeblik betragtede han mig +med et opmærksomt , forskende blik . +„ Jeg hørte en hest komme “ , svarede han , „ men +da i det samme de gjorde mine til at gå , så skyndte +jeg mig bort , uden at bekymre mig om videre . Var +der iøvrigt noget mærkeligt ved den ? “ +„ Ved hesten ikke “ , svarede jeg , „ men rytteren +forekom mig at være en cavaleer , Søren Poulsen +navngav ham rigtignok som en Pranger fra omegnen ; +men enten det nu var med eller mod hans +bedre vidende , så er jeg temmelig overbevist om +at han førte mig bag lyset . “ +„ Hvad det indvortes angår , negter jeg ikke , +at en såkaldt cavaleer og en Pranger ikke så ganske +sjeldent kan have en frapant lighed med hinanden , +med det udvortes er det derimod en anden sag , og +det forekommer mig derfor , at de snart måtte være +kommen til et bestemt resultat , da den fremmede +kom ind i stuen “ , svarede greven idet han atter +heftede sit blik fast og spørgende på mig . +„ Han kom ikke ind i stuen medens jeg var der + +og jeg fik således ikke lejlighed til at se ham +nærved . “ +„ Nu vel , kære kold , lad os så til verdens +beroligelse og for ikke ufornødent at gøre Søren +Poulsen til en garstig løgner antage , at det var den +virkelige , flindbarlige Søren Pranger fra Asminderup . “ +„ Verden er undertiden ikke let at berolige , hr. +Greve , ligesom det heller ikke er så ganske let at +omskabe Søren til cavaleer ; men jeg negter ikke , +at det hele kan være temmelig ligegyldigt . Hvad der +måske har bidraget til at sætte min fantasi i bevægelse +er den omstændighed , at jeg inde i skoven +kom i møde en anden rytter , der syntes at søge +nogen eller noget , i det mindste gjorde han mine til +at tiltale mig , men betænkte sig igen og red bort +i retning af Søren Poulsens gård . “ +„ Atter en dunkel hændelse varieret over ttemaet +Søren Poulsens gård ! “ udbrød greven munter , +idet jeg dog læste et glimt af uro i hans blik . +„ Så overordentligt og mystisk det end lyder “ , vedblev +han , „ så tror jeg dog , at et menneske med +nogenlunde ædruelig indbildningskraft ikke just vil +finde noget særdeles betænkeligt i , at en rytter +færdes på alfar landevej . Tror de dernæst ikke , +kære kold , at der kunne være et lille skin af +mulighed for , at hin ubekendte ville spørge dem +om vej ; men at han ved at se deres ansigt var + +bleven ligeså forfærdet , som de så ud til at +være ? “ +„ Udtrykket af forfærdelse er la just ikke det , der +under flige omstændigheder ialmindelighed driver os på +flugt “ , svarede jeg lidt ærgerlig . „ Lad nu imidlertid +være , at heller ikke heri er noget , som er værd +at lægge mærke til , så tror jeg dog , de vil indrømme +mig det mærkelige i , at fasanmester Krogh +omtrent på samme tid traf og anholdt en rytter i +kjokkenhaven . “ +„ Krogh ! “ gentog han , idet han med en heftig +bevægelse rejste sig halvt op . „ Ja , sandelig “ , vedblev +han derpå leende , „ det er næsten mere end +mærkeligt , af en ensom rytter finder på med sin +hest af gøre en saltomortale over plankeværket , thi +ad anden vej kunne han jo ikke komme derind på +den tid . “ +„ Man kunne endogså temmelig trøstig kalde det +en umulighed , hr. Greve . Tingen er imidlertid +gået mere naturlig fil , idet nemlig et betydeligt +stykke af plankeværket er nedtaget netop langs med +den sti , der fører til Søren Poulsens gård , +ad hvilken han altså er kommen , og har da ved hin +omstændighed forvildet sig ind i haven . “ +„ Det lader sig høre . Men de siger , af +Krogh anholdt ham , hvor gjorde han da af ham ? “ +„ Han anholdt ham ; men han holdt ham ikke “ , +svarede jeg . „ Den fremmede besvarede nemlig +Kroghs forestillinger med et så kraftigt slag af + +ridepisken , af denne tabte tøjlerne , som han havde +greben . “ +„ Og vel næse og mund med “ , udbrød greven . +„ Ja næsten hele hovedet “ , tilføjede jeg , „ i det mindste +bærer det et sådant mærke , af man må +fordanses over , af det holdt . “ +„ Det er måske , som man siger om Bremer +pottetøi , godt brændt “ , sagde greven . „ Men sig +mig nu “ , vedblev han , „ hvad får de nu ud af +disse hemmelighedsfulde begivenheder ? Hvad Krogh +fik ud deraf , det har vi jo hørt . “ +„ Med henblik fil fasanmesteren tror jeg af +kunne gratulere mig fil ikke af have fået det samme +ud deraf , som han . Iøvrigt er det såvel hans som +min mening ikke af gøre sagen fil genstand for +nærmere undersøgelse . Al den imidlertid i det mindste +for et dieblik er egnet fil af sætte ens fantaste i +bevægelse tror jeg dog billigviis må indrømmes . “ +„ Sikkerlig “ , udbrød hin , „ især ved en så virksom +tilskyndelse , som den Kroghs fik . “ +Idet han sagde dette , rejste vi os begge hastig +ved af se prinsessen ledsaget af sin hofdame komme +ad den nej , ved hvilken vi sagde . Så nærved havde +jeg endnu ikke set hende , siden dengang jeg blev forestillet +for hende , og atter , som ved hin lejlighed +måtte jeg beundre hendes overordentlig skønne , ungdomsfrisfe +og livfulde ansigt . +Til mig nikkede hun venligt , idet jeg med hatten + +i hånden trak mig tilbage . Grevens hilsen besvarede +hun derimod mere ceremonielt . +„ Må jeg bede dem , mine herrer , ikke at lade +dem forstyrre “ , sagde hun , idet hun tog plads på +bænken . „ Jeg og frøken Schild have gået en +lang tur , og vi er nu så trætte , at vi absolut +må hvile et øjeblik . Nu , monsieur kold “ , vedblev +hun til mig , „ hvorledes finder de dem tilfreds +i deres stilling ? “ +„ Jeg takker , deres højhed . Når jeg ikke kan +sige , at jeg føler mig fuldstændig tilfreds , så har jeg +kun mig selv at bebrejde derfor . “ +„ Således er det vel ialmindelighed tilfældet +med os alle , hvad vore daglige små sorger angår , +men det er sjældent at vi så villig ville erkende +det . “ +„ Det kan vel hellere siges , deres højhed “ , sagde +greven , „ at monsieur kold sukker under en chronisk +lidelse , der , som jeg håber , vil tiltage således i +styrke , at han snart vil blive nødsaget til at anvende +det eneste middel som gives derimod . “ +„ Øg det er ? “ spurgte hin . +„ Ved en kraftig anstrengelse at befrie sig derfor , +deres højhed . “ +„ Ja , når dette står i ens magt , så ville +jeg foretrække at gøre dette straks langt hellere end at +sukke under byrden til den bliver uudholdelig . “ +„ Men dertil hører ' energi og evne til uden den +bittreste nød , at kunne fatte en kraftig beslutning . + +som den menneskelige natur nu imidlertid engang er , +så er vi mere tilbøjelige til at gå på akkord med +skæbnen og så længe som mulig udsætte det afgørende +øjeblik “ , svarede greven . +„ Jeg tror , hr. Greve , at de der gør +menneskeheden ialmindelighed uret til fordel for den +enkelte . Fordelen ved en kraftig beslutning i et +sligt tilfælde , er jo så indlysende , at det næsten er +utænkeligt , at nogen ville tøve med at fatte den . “ +„ Det forekommer deres højhed nu i dette øjeblik , +men når hin afgjørelsestime engang med sit +hele alvor skulle komme for dem , ville de da sige +det samme ? “ spurgte greven med et blik , der , som +det forekom mig , tydede på at svaret ikke var ham +ligegyldigt . +„ Det ville jeg hr. Greve , ja ganske sikkert det +ville jeg “ , svarede hun ivrigt , idet hun rødmede . +„ Jeg ville det , fordi jeg først ville have overbevist +mig selv om , af mit livs lykke afhang af afgørelsen . “ +„ Jeg har aldrig tvivlet derom , deres højhed “ , +sagde hin , idet et glad smil oplyste hans ansigt , +„ men -- -- -- -- -- -- - . “ +„ Men “ , afbrød hun ham , „ min herre ville blot +førlede mig fil af gøre en heroisk udtalelse . Dog +lad os nu høre monsieur kold : thi dem er det da +egentlig af sagen angår “ , vedblev hun vendende +sig fil mig . „ Agter de af give hr. Greven ret + +i hans mening , hvad deres chroniske lidelser angår ? “ +„ Hidtil tror jeg , af jeg ihvorvel ubevidst har +gjort det , deres højhed . Med hensyn fil det , hvoraf +jeg lider , så er jeg imidlertid ikke ganske overbevist +om det er virkelighed eller chimaire . “ +„ Ia , sandelig “ , udbrød hun , „ derom må man +rigtignok først og fremmest være overbevist . Dog +troer jeg , af et resultat ikke er så vanskeligt af +komme fil , da der ganske sikkert i de store vendepunkter +i vort liv er noget i os , som siger os , hvad +der er det sande og hvad der er det falske . “ +„ Når kun ikke denne røst bliver overdøvet af +forfængelighed og egenkærlighed , deres højhed , +eller af frygt for verdens spot . Hr. Greven har +i flere henseender åbnet mine øjne , og jeg håber , +af jeg nok skal finde mod til af overhugge knuden , +så såre jeg har overbeviisf mig selv om , af jeg nu +seer klart . “ +„ Jeg ved ikke , hvorom sagen drejer sig “ , +svarede hun mildt , „ men jeg er overbeviisf om , af +har hr. Grev ardenfeldt åbnet deres øjne , da +er det for det , som er sandt og godt . “ +, /jeg håber det “ , svarede greven , „ thi det var +mit hjertes mening . Da det imidlertid intet hjerteanliggende +er , så er jeg overbeviisf om , af monsieur +kold intet har imod , af jeg med deres hoiheds +tilladelse forelægger dem sagen . “ +Greven skildrede nu mine forhold i hjemmet + +samt den tvivl han selv havde vakt i mig med hensyn +til den stilling , hvori jeg var kammen ved +hoffet . +„ Selvstændighed og frihed er , som jeg tror , +nødvendige betingelser for menneskets udvikling “ , +sagde hun efter opmærksomt af have lyltet til hiins +beretning , „ men , monsieur kold , ingen af delene +findes ved hoffet , og navnlig ikke i den sfære , hvori +de bevæger dem , og ud over hvilken de selv med +den bedste villie aldrig vil kunne komme . Ved de +kundskaber , de har erhvervet dem , ved de udsigter , +som ved deres familie og venner er åbnet dem +er der sikkret dem en fremtid rig på de +glæder , som et kraftigt , virksomt liv stedse bærer i +sit skød , hvorimod deres ånds og livskraft her +vil sløves og hensygne under trykket af en monoton +af lutter småligheder sammenflikket tilværelse , hvis +højeste formål til sidst kun bliver et nådigt smil +fra dens læber , hvem fødselen og ikke dygtigheden +har gjort til deres velaffectionerede herre og beskytter . +Smigrende , krybende og evigt smilende , som deres +principal hoffoureren , er de fordømt til at sno +dem frem ad en bane , hvis ende er ydmygelse +som dens begyndelse var det . Dog “ , vedblev hun , +„ alt dette har sikkerlig geev ardenfeldt sagt dem , +og jeg kan forsikre dem , at kun den oprigtigste +interesse for dem , har kunnet bevæge mig til at +gjenfage noget , som måske endnu skurrer i deres +0 > ren . Dog må jeg endnu tilføje , at de , efter + +min overbevisning og anskuelse af livet vil , i +enhver borgerlig stilling , være berettiget til at løfte +hovedet ligeså højt som en adelsmand . “ +Det var så langt fra at , som hun sagde , hendes +ord havde skurret i mine øren , at jeg tverfimod +følte mig glad og inderlig taknemlig derved , måske +også som en følge af den inderlige godhed , der +lyste ud af hendes ansigt , medens hun talte . +„ Deres højhed har gjort mig uendelig lykkelig +ved den deltagelse , de har viist mig , og jeg føler +nu mere end nogensinde , at jeg forledet af falske +forestillinger er kommen ind på en vej , der ikke +kan føre mig fil et ønskeligt mål . Jeg beder +imidlertid deres højhed at tro , at når jeg ikke straks +kan fatte beslutningen om at træde tilbage , så ligger +min vigtigste grund dertil i frygten for at såre +den alt for dybt , som jeg har at takke for alt . “ +Denne samtale med prinsessen gav mig ikke +mindre at tænke på end den foregående jeg havde +havt med greven . Der havde været noget i dennes +adfærd medens jeg fortalte ham den foregående +aftens hændelser , som næsten bragte mig til at tro , +at der skjulte sig en hemmelighed derunder , for hvilken +han ikke var fremmed . Dette var nu imidlertid en +så løs gisning , at jeg ikke længe dvælede derved . +Hvad der derimod skaffede mig mere af tænke over , +det var opdagelsen af , af hoffoureren havde haft +ret . Greven havde jo næsten rent ud tilstået , af +Else var den sol , som trak ham til Søren + +Poulsens gård . Hvorledes det var gået fil , +hvilke egenskaber det var hos hende , som ' havde bedåret +hans hjerte , det var mig så ufatteligt , som +den rigtige sols væsen vel endnu er det før den +lærde . At greven ved sit valg af en ægtefælle +kun ene og alene vil tage hensyn til sit hjertes +stemme og aldrig til rang eller rigdom , derom var +jeg overbevist ; men på den anden side kunne jeg +heller ikke forestille mig andet , end af den , han +valgte , måtte være hans lige hvad ånd og +dannElse angik . Når jeg forestillede mig , af Else +kunne blive hans kone , syntes en sådan tanke mig +næsten latterlig , men på den anden side følte jeg +mig overbevist om , af han ikke var i stand til af nære +slette eller urene hensigter . +Jeg havde fra det første , jeg lærte ham af +kende , holdt meget af ham . Han var kommen mig +imøde med en godhed , som jeg ikke noksom kunne +påskønne , og jeg følte dybt , hvor meget jeg havde +ham med hensyn til mit væsen og tænkemåde at +takke for , og det var derfor intet under , at jeg med +hjertelig uro og ængstelse så ham hildet i en +forblindelse , der ville forspilde ham hans liv , som +ellers havde alle changer for sig til at blive lykkelig . +Hvad nu prinsessen angår , så voksede min +hengivenhed for hende , for hver gang jeg kom i +berørelse med hende , og fra den tid jeg så at sige +daglig færdedes med greven skete det jevnligt . Snart +mødte vi hende her snart der i parken , hvilket næsten + +aldrig var tilfældet , når jeg gik alene , af hvilken +grund jeg ikke noksom kunne prise grevens held . +Hendes skønne , livsfrisfe ansigt , hvoraf skjelmeri +og munterhed lyste , og som ofte mindede mig om +Marie from , hendes jevne , ligefremme væsen , +hvori der ikke var spor af hovmod at opdage , og +den interesse , hvormed hun så ofte henledede talen +på mine forhold eller hørte mig fortælle om +begivenheder fra min barndom , samt hendes hjertelige +latter ved mine historier om lieutenant Emanuel +eller om mine og Theodors fantasier . Alt dette +bevirkede at jeg følte mig mere og mere tiltrukken af +hende ; og hver gang jeg gik med greven , længtes +jeg inderlig efter at møde hende , hvilket da også +ialmindelighed lykkedes . +I den tid , der nu hengik , kom der flere og +flere rygter i omløb betræffende den natlige færden +af enkelte fremmede omkring jægerpriis ; men noget +bestemt vidste ingen , og hvad der blev fortalt +handlede sig ialmindelighed kun om havte forskrækkelser +og- vild flugt for indbildte røvere . Dette var ofte +genstanden for hoffourerens og mine samtaler , og +på slottet gaves der nu næsten ikke en eneste , som +ikke i en sildig time havde mødt en af hine +hemmelighedsfulde ryttere . En anden sag , som +lod til at interessere min principal i en endnu +højere grad , og hvorpå han ofte henledede samtalen , +var den unge Greves kærligheds forhold ; hvorom +han talte med megen indignation , og med hensyn + +til hvilke han øjensynlig ville udforsfe mig . Hvad +der crrgrede mig i høj grad når talen var om +greven , var den omstændighed , at han , med hensyn +til mit forhold til denne aldrig , hverken kunne eller +ville forstå , at det kunne være anderledes end en +betroet og afholdt tjeners lige overfor sin herre . +Han slog flere gange på , at greven gik vel vidt i +sin nedladenhed , og rådede mig til at vogte mig +for at misbruge denne . Med hensyn til prinsessen +ville han vistnok endnu mere indtrængende have +rådet mig det samme , dersom han havde vidst , +hvor ofte jeg traf sammen med hende ; men da jeg +aldrig berørte dette , kunne det ikke blive nogen genstand +til uro for ham . +Allerede flere gange havde han antydet , af det stod +i den gamle kammerherre , grev ardenfells magt +af gøre min lykke , og af denne vistnok også ville +gøre det , når jeg på en eller anden måde kunne +gøre mig ham forbindtlig . Da jeg nu ikke havde +de samme anskuelser om , hvad han kaldte lykke , som +tidligere , så lagde jeg mig ikke videre på hjerte , +hvad han sagde , om hvilket jeg heller ikke havde den +fjerneste ide om , af det var sagt med noget specielt +hensyn . +Det varede imidlertid ikke længe før jeg skulle +blive oplyst om , af hoffoureren ikke havde talt af sit +eget . En dag kom nemlig kammerherrens tjener +ind på contoiret og bad mig om snarest mulig af + +komme op til sin herre , der ønskede af tale med +mig . +„ Sig mig , monsieur kold “ , sagde han , da jeg +et øjeblik efter stod for ham , der sad i sin lænestol , +„ hvor gammel er de . “ +„ Jeg er nu snart nitten år hr. Kammerherre “ , +svarede jeg forventningsfuldt . +„ Er de så ung ! “ udbrød han ligesom misbilligende . +„ Efter deres udseende af dømme skulle man fro , af +de var langt ældre . De stammer da ikke fra jødiske +forældre ? “ +„ Det tror jeg ikke deres høivelbårenhed , men +under alle omstændigheder er jeg nu Christen . “ +„ De tror det ikke “ , sagde han i en misbilligende +tone , idet han så skarpt på mig . „ Om flige +forhold plejer man dog ellers af være underrettet . “ +„ Jeg har desværre dog ikke haft den lykke ; men +blev som et forældreløst barn antaget og adopteret +af en dame . “ +„ Af en dame ! “ gjentøg han med et lille satirisk +smil . +„ Ja hr. Kammerherre , af en dame “ , svarede +jeg med så meget eftertryk , som jeg troede af turde +tillade mig . +„ Man plejer ellers af bruge denne benævnelse i +mere indskrænket betydning , hvilket dog næppe kan +være dem ubekendt , eftersom de har opholdt dem +nøgen tid her ved hoffet . “ +„ Jeg er overbevist om hr. Kammerherre , af + +jeg med hensyn til min plejemoder , har brugt denne +benævnelse i rigtig forstand . “ +„ Men de kan være overbevist om , min gode +kold , at havde hun været det , da ville hun sikkerlig +i dem have opdraget en cavaleer , da hun har +adopteret dem . “ +„ At det har været hendes ønske , derom er jeg +overbevist , og jeg tror også ved min opførsel ikke +at have gjort dette til skamme . “ +Kammerherren satte hastig den gyldne tobaksdåse +fra sig , og idet han så op , var det tydeligt , +at et bittert svar spillede ham på læberne . Han +må imidlertid have betænkt sig ; thi idet han atter +greb låsen , lænede han sig tilbage i stolen og +sagde i en rolig tone : +„ Jeg har ladet dem kalde , min gode kold , for +at tale med dem om en sag , der af visse hensyn +har interesse for mig , og i hvilken de kunne være +mig til tjeneste , hvad jeg da skulle vide at belønne +således , at de sikkerlig skulle blive tilfreds med +mig . “ +„ Jeg står til hr. Kammerherrens befaling +forsåvidt opfyldelsen af deres ønske står i min +magt “ , svarede jeg bukkende . +„ At det står i deres magt tvivler jeg ikke om “ , +svarede han med et nådigt nik . „ Det kommer kun +an på , om de med deres ungdom vil kunne indse , +hvad der tjener til deres gavn . Sig “ , vedblev han + +1 +efter et lille ophold , „ De kender da Søren Poulsen +dernede i krabbedam ? “ +„ Jeg har talt med ham og et par gange været +i hans hus . “ +„ Nu så har de også set hans datter , der jo +er en kraftig , sund og net pige med et fromt og +godt gemyt . “ +„ Om hendes sundhed og legemlige styrke tvivler +jeg ikke , hr. Kammerherre “ , svarede jeg , idet jeg +begyndte at få en ahnelse om , hvor han ville hen . +„ Hvor ung de end er monsieur kold “ , vedblev +hin nikkende bifaldende fil min lille bemærkning , +„ så ved de dog ganske sikkert , hvor vanskeligt det er +og med hvormange « kamp det ofte er forbunden at +komme frem i verden , af hvilken grund det er en +pligt mod os selv og vore pårørende , at gribe hver +lejlighed , som kan tjene vor hensigt . “ +„ Når denne lejlighed kun ikke bringer os i +collision med pligt og ære . “ Vovede jeg at tilføje . +„ Med pligt og ære ! “ gentog hin atter bragt +lidt ud af conkepterne . „ I deres stand består +pligt og ære i at være tro og at være deres +herskab til måde , hvilket vel også var deres +mening . Som de formodentlig ved har jeg både +evne og villie til at hjælpe dem frem , og det vil +således afhænge af mig om de skal blive hoffourer +Svendsens efterfølger , der om kort tid vil tage +sin afsted , eller ej ; ligesom jeg også formår at +forskaffe dem den ledigværende post som sølvpop + +hos hans majestæt , dersom denne bedre måtte +convenere dem . Til gengæld herfor forlanger jeg , +at de ægter Søren Poulsens datter Else , hvem +det er mig meget magtpåliggende snarest muligt at +se forsørget . Jeg ønsker derfor , at de straks indleder +de nødvendige skridt , hvilke jeg da skal lette dem +på en virksom måde , idet jeg nemlig agter at +forhjælpe Søren Poulsen til hans ejendoms udvidelse , +hvilket han efterstræber , ligesom jeg også vil +skænke datteren tusinde daler til udstyr . Hos +bonden er det materielle af stor betydning , og da +de , når jeg skal sige dem det lige i øjnene ; er +en køn og beleven fyr , så tvivler jeg ikke om , at +det vil lykkes dem at vinde den lille Elses hjerte . “ +„ Jeg er hr. Kammerherren meget forbunden +for deres gode mening såvel om min charakteer +som om mit udvortes ; men jeg tror desværre at +opfyldelsen af deres høivelbårenheds ønske vil +være forbunden med meget store vanskeligheder . Således +er jeg for eksempel overbevist om , at en endnu +kønnere og endnu mere beleven fyr er kommen mig +i forkøbet , hvad Elses hjerte angår . “ Med +velberåd hu havde jeg benyttet hans egne udtryk +og virkningen udeblev heller ikke . Blussende rød +af forbittrelse sprang han som en fjeder op fra +stolen . +„ Hvem er det de kalder en fyr ? “ råbte han +med tordnende stemme . +„ Jeg beder hr. Kammerherren om forladelse , + +dersom jeg atter har forset mig i min udtryksmåde ; +men da de selv nys benyttede denne benævnelse til +mig , så tror jeg , det er undskyldeligt , når jeg +antog , at den som smuk og høflig også var anvendelig +på deres hr. Søn . “ +„ Hvor tør de understå dem i at sige sligt , +hvor tør de fordriste dem til kun tilnærmelsesvis +at sammenligne dem med min søn , og ved de +ikke , at en benævnelse , som med hensyn til et +menneske i deres stilling er rigtig og passende , kan +være i højeste grad anstødelig og fornærmende , når +den bruges om en cavaleer . “ +„ Jeg ved kun , hr. Kammerherre , at almindelig +dannelse pålægger os at være høflig , selv mod vore +undergivne . samt , at er benævnelsen fyr ikke passende +før deres søn , så er den det heller ikke før mig . “ +„ Har man hørt mage ! “ udbrød han . „ Ja “ , +her standsede han pludselig , men efter et par gange +hastigt at have gået op og ned ad gulvet , stillede +han sig foran mig . +„ Hvor kommer de på den ide , at min søn +kan have nedladt sig så dybt , at han har kastet sine +dine på hin pige ? “ +„ Ad den samme vej , hr. Kammerherre , ad +hvilken de rimeligvis er kommen på den “ , svarede +jeg , „ og ligeså meget som jeg før tvivlede om , at +det i virkeligheden forholdt sig således , ligeså overbevist +er jeg nu om sandheden deraf . Jeg for +måske tillade mig , hr. Kammerherre “ , vedblev jeg , + +„ endnu at bemærke , at ligeså æreløst , som det efter +min mening er , at drive handel med slige sager , +ligeså sikker er jeg på , at hr. Grevens hensigter +ere rene og gøde , så at deres høivelbårenhed i +så henseende ingen frygt behøver at nære . “ +„ Rene og gode ! “ gentog han med et hånligt +blik , „ hvad mener de dermed ? “ +„ Jeg troede , at hr. Kammerherren muligvis +frygtede for , at deres søn , i lighed med hvad man +desværre oftere have , havde til hensigt at bedrage +Søren Poulsens datter , og at de , ved det mig +gjorte tilbud , ville søge at forhindre en sådan +ulykke , og min mening var da , at kammerherren i +så henseende kan være rolig . Er hr. Grevens +kærlighed virkelig falden på den unge pige , da +har han sikkerlig ingen anden tanke end at gøre +hende til sin hustru , og kender jeg ham vel , da vil +ingensomhelst demonstrationer , hverken fra min eller +anden side , afholde ham derfra . Da jeg nu således +ikke kan være deres høivelbårenhed til tjeneste , +ligesom jeg også uden sorg renoncerer på den i +udsigt stillede belønning , så håber jeg , at de +intet har imod at jeg fjerner mig . “ +Da jeg kommende fra denne lidet opbyggelige +underholdning trådte ud i slotsgården løb jeg +så at sige lige i armene på den unge Greve . +„ Hvor Pokker . kommer de fra ? “ udbrød han , +„ De er jo så rød i kammen , som havde de været +oppe at slås med en anden ung hane . “ + +„ Sig ikke det , hr. Greve “ , svarede jeg , „ eftersom +det er deres hr. Fader , med hvem jeg har +havt en lille rencontre . “ +„ Det gør mig ondt at høre . Men hvad kan +min fader have haft med dem at bestille ? “ +„ Han lod mig kalde for at gøre mig bekendt +med , at han havde valgt en brud fil mig . “ +, nu primer , min gode ven . Min fader har +måske nok fattet godhed for dem ; men så vidt +går ganske sikkert hans kærlighed ikke . “ +„ Det forekom mig også at være temmelig +meget ; men ikke destomindre var det dog hans med +gode løvter ledsagede ønske , at jeg skulle tilbyde +Søren Poulsens datter Else min hånd og +mit hjerte , hvorpå jeg dog renoncerede til fordel +for en anden . “ +„ Det må jeg tilstå , min fader har virkelig +angrebet sig i en usædvanlig grad “ , udbrød han , +derpå betragtede han mig et øjeblik med et udtryk +af tilbageholdt munterhed , hvorpå han brast ud i +en hjertelig latter . „ Ja de må virkelig undskylde +mig , min kære kold “ , sagde han derpå , „ men jeg +er i usædvanlig godt humeur i dag , og tanken om +en sådan forhandling mellem dem og min fader +har endmere forhøjet ven gode stemning . “ +, „ Da tror jeg just ikke det samme kan siges +om hr. Kammerherren ; thi efter min formening +kostede det ham stor overvindelse ikke af kaste mig +på døren . “ Jeg fortalte nu , hvorledes det hele + +var gået fil fra ende fil anden . „ De har selv , +Herr Greve “ , vedblev jeg derpå , „ anstrengt dem +for af få mig fil af aflægge mit måske temmelig +spage og tilbageholdende væsen , de har selv læert +mig af vise mere kraft og selvstændighed i min +optræden . Jeg har nu debuteret deri , og er jeg +gået temmelig vidt , så er det kun gået mig , som +det går de fleste debutanter , der gerne overdrive +enten fil den ene eller anden side . “ +„ Unegtelig har de taget temmelig stærkt på +veje “ , svarede han . „ Dog vil jeg oprigtigt tilstå , +af havde det netop ikke væeret min fader , det gik ud +over , så ville jeg have kaldt deres debut ret +lovende . Nå de går altså ikke ned og frier fil +Else ? “ +„ Nej , som sagt , det overlader jeg fil en anden . “ +, /ja , jeg mærker nok , af deres tunge er +temmelig giftig , som en følge af irriteret stemning , +og vi ville derfor opsætte al videre underhandling den +sag betræffende til en anden gang , måske kan jeg +da opløse nogle gåder for dem , som dog muligvis +har skaffet dem lidt hovedvcerk . “ +„ Så vil jeg vente . Har de imidlertid ikke +lyst til af ride en tur med ? Jeg trænger til en +rekreation ovenpå forskrækkelsen . “ +„ Jeg har noget af bestille og kan derfor ikke “ , +svarede han . „ Måske vil jeg også aflægge min +fader en visit , hyldende ordsproget , af det er bedre +af springe end af krybe i det . “ + +„ Og som jeg antager bliver der just ikke så +ganske lidt af springe i “ , råbte jeg efter ham , der +nikkende bekræftende nu gik ind ad døren . +Følgende snart den ene snart den anden markvej , +havde jeg i længere tid redet omkring uden +noget egentligt mål og befandt mig nu , da mørkningen +begyndte af falde på , kun nogle få skridt +fra landevejen , søm fra færgestedet førte op til +slottet , ad hvilken jeg ville ride hjem . Den tætte +skov , igennem hvilken den smale sti førte , ad +hvilken jeg red , skjulte endnu vejen for mig . Pludseligt +nåde lyden af hestetrampen mit øre ; uvilkårligt +blev jeg holdende og så nu idet jeg bøjede +nogle grene til side , en lille Trup ryttere , i raskt +trav komme hen ad vejen . Næsten måtte jeg smile +ved tanken om atter at støde sammen med hine +hemmelighedsfulde natteriddere , ler nu , søm det +syntes , ikke lod det blive ved at færdes enkeltvis . +Et eneste blik sagde mig imidlertid , at jeg havde +taget fejl og at de kommende var en lille afdeling +af det sjællandske rytterregiment , bestående , som det +forekom mig af tø officierer og 6 mand . Ud for +det sted , hvor jeg skjult af træerne holdt stille , +gjorde de holdt , og jeg kunne nu tydelig høre hvert +ord der blev sagt . +„ Vi have nu kun en halv times ridt til +slottet “ , hørte jeg en sige , „ og vi ville således , +som bestemmelsen er , være der når mørket er +falden på . For at ingen misforståelse skal finde + +sted , vil jeg endnu engang gentage ordren : den +unge grev ardenfeldt skulle vi først og fremmest +bemægtige os ; men da tjeneren , som har forrådt +ham , ikke med bestemthed kunne angive , om han +ville være at træffe i sin lejlighed på slottet eller +hos bonden Søren Poulsen i krabbedam , så +rider de hr. Lieutenant med tre mand ned og +besætter gården . Forsamlingsværelset befinder sig , +som de ved , i den nordlige ende af huset og har +en udgang til haven , og en til stalden , hvilke +begge må besættes . Er greven og hans medskyldige +der nu ikke , da bemægtiger de dem +papirerne , der jo findes i det hemmelige skab i +væggen . Husf vel på , omtrent en alen ovenover +commøden og under et Nurnberger christusbillede , +ved at trykke på en knap , der seer ud som et sømhoved , +åbnes det . Derefter begiver de dem straks +op til slottet , hvor de vil træffe mig . “ +Her var altså en om end just ikke fuldstændig +opløsning på gåden , som greven havde lovet +mig , men som ganske sikkert kom tidligere og under +andre omstændigheder end han havde tænkt sig . +Hvori hans forbrydelse bestod kunne jeg naturligvis +ikke tænke mig ; men at han svævede i den største +fare , var mig klart nok , hvorimod jeg ikke kunne +sige det samme om den måde , hvorpå jeg kunne +advare ham . Efter et kort overlæg besluttede jeg , +ad gjenveie , jeg kendte , og hvorved jeg i det mindste +kunne være ti minutter forud for rytterne , at ride + +til slottet , og var han ikke der , da ned til Søren +Poulsens , hvor jeg da , selv om jeg ikke traf ham +der , dog kunne redde papirerne . +Idet nu rytterne atter satte sig i bevægelse , +vendte jeg min hest , og da jeg antog , at de nu +ikke længere kunne høre mig , satte jeg afsted i fuld +fiirspring over marker og gennem skoven , indtil +jeg nåde slottet . Heldet var her med mig og +med ham ; thi i det dieblik jeg forpustet og med +skummende hest kom til porten , trådte han netop +ud , sandsynligvis for at begive sig ned til Søren +Poulsens gård . +„ Gudsdødogpine ! “ udbrød han . „ Hvor kommer +de fra ? Er fjenden efter dem ? “ +„ Nej , men efter dem , hr. Greve “ , og jeg +fortalte ham nu , hvad jeg havde set og hørt . +Et dieblik betænkte han sig . „ Rid “ , sagde han +derpå , „ rid , hvad remme og tøj kunne holde ned +til gården og red papirerne . De kender jo indretningen . +Jeg må op på mit værelse . Vær +ubekymret for mig , jeg ved en udvej , men mød mig +inat kl . Et ved julianehøi . Kan de , så underret . “ +Mere fik han ikke sagt , lyden af hestetrampen +nåde til os , og vi fløj fra hinanden . +Et par minutter efter var jeg i gården . +Målløs af forbavselse stirrede Søren Poulsen , +der stod i døren , på mig , der uden af sige et ord +sprang af hesten og ilede ind til det betegnede værelse , + +skabet og papirerne , der lå i en mappe , vare +snart fundne og alt igen sat tilrette . +„ Ikke et ord om , af her har været nogen “ , +hviskedee jeg til ham , idet jeg atter svang mig i +sadlen . „ Politiet vil øjeblikkelig være her . “ Fra +gården red jeg ad en smal sti igennem skoven +og befandt mig snart i staldgården ved slottet . +„ Du frelsens gud , hr. Hofskriver ! “ udbrød +karlen , som tog imod hesten , „ hvor har de dog +jaget af med den røde hoppe . “ +„ Sig hellere , Niels , af den har jaget af med +mig . Den blev løbsk henne ved kroen , og jeg troede +aldrig , jeg skulle fået den standset . +„ Ja , ja “ , svarede karlen smilende , „ det stikker +i hende ; men jeg troede dog , af de var bedre +rytter . “ +Oppe i contoiret kom hoffoureren mig i møde +med en betænkelig mine . +„ Har de nylig set den unge Greve ? “ spurgte +han . +„ Ja “ , svarede jeg i så ligegyldig tone som +mulig , „ jeg vekslede endogså et par ord med ham +for næppe en halv time siden , da jeg red forbi +slotsporten . “ +„ Det er højst mærkeligt “ , begyndte hin igen . +„ For lidt siden kom her en ritmester af rytterregimentet +og tre mand , og -medens hin begav sig +op til grevens værelse , og efter ingen at have +truffet der , så til kammerherren , besatte mandskabet + +indgangen . Den unge Greve , efter hvem der blev +søgt , var imidlertid intetsteds at finde . “ +„ Jeg er træt efter en ridetour “ , svarede jeg , +„ ellers ville jeg gerne søge efter ham , der formodentlig +spadserer i parken . Det kan jo kun gjelde et besøg +og så får ritmesteren at tage til takke med kammerherren . “ +„ Men rytterne som besatte porten “ , indvendte +hin . „ Nej , nej , min kære kold , der stikker noget +under , og jeg for sværge på , at det hænger sammen +med de hemmelighedsfulde personer , her af og til er +bleven set . Kammerherren var også i højeste grad +altereret , da jeg for et dieblik siden så ham . “ +„ At rytterne kan være på i agt efter hine +personer , vil jeg gerne tro “ , svarede jeg , „ men da +den unge Greve færdes her meget åbenlyst og +kammerherren heller næppe kan beskyldes for natlig +omstreifen , så kan jeg ikke indse , hvad det har at +bestille med disse herrer . “ +Hoffoureren så lidt forvirret på mig . „ Ja +jeg skal sandelig ikke fordriste mig til i nogen som helst +henseende at mistænke så højtstående herrer “ , +sagde han derpå hastig , men at det ikke gjalt noget +almindeligt besøg , derom er jeg overbevist . “ +En af gemakstjenerne åbnede nu døren og +så sig forsigtig om . +„ Her er nu kommen en ny afdeling ryttere . +Alle gemakker med undtagelse af prindsessens blive +visiterede og man vil vidst straks være her . “ + +hoffoureren kastede ' et megetsigende blik til mig ; +men da der nu hørtes sabelklirren på trappen , +gav han tjeneren et vink om at bortfjerne sig , og +vi stod nu et øjeblik forventningsfulde , hvorpå +ritmesteren selv ledsaget af en rytter trådte ind . +„ Er de hofskriver kold ? “ spurgte han mig i +en temmelig barst tone . +„ Til tjeneste min herre . “ +„ Kan de give mig oplysning om , hvor den +unge grev ardenfeldt er at finde ? vedblev han , +„ det kan jeg ikke hr. Ritmester “ , svarede jeg . „ Han +står nemlig ikke under kjøkkenvæsenets ressort . “ +„ Det ved jeg “ , udbrød han bister , „ men jeg +ved også , at de er kommen jevnlig sammen med +ham , samt at de har talt med ham for kort siden . “ +„ Jeg traf ham ved slotsporten , og jeg spurgte +ham , om han ville ride en lille tur med , hvortil +han svarede , at han kunne ikke , da han stod i begreb +med at gøre en længere rejse . “ +Ritmesteren betragtede mig et øjeblik med et +forskende blik . Derpå gik han , som var han fuldstændig +bekendt med lejligheden , med raske skridt +hen imod min kammerdør , hvilken han åbnede . +Idetsamme hørtes en hastig bevægelse derindefra . +Døren fil mit sovekammer blev åbnet og derefter +en anden , som fra dette førte ud fil en trappe , ad +hvilken man kom ud i en af sidegårdene . Fulgt +af rytteren ilede ritmesteren igennem begge værelserne ; +men idet de vare komne fil trapperne lød + +nedenfor et tordnende „ Holdt “ , fulgt af et dæmpet +skrig , hvorefter der lod trin , som kom op ad +trapperne . +Næsten overbevist om , at det var greven , som +den skildvagt , man måtte have stillet ved denne +udgangsdør , havde grebet , stod jeg som naglet til +pulten i den pinligste angest . Det syntes jo rigtignok +næsten utroligt , men var dog heller ikke umuligt , +at han kunne være falden på at søge et foreløbigt +skjul i mine værelser . Hoffoureren havde imidlertid +taget lysene og var dermed fulgt ritmesteren . +„ Min gud , veiby “ , hørte jeg nu denne sige , +„ hvorledes hænger det sammen ? “ +En tung sten faldt mig fra hjertet ved dette +udbrud . Veiby var navnet på gemakstjeneren , +ler nys havde været i contoiret , og som var gået +ind i mit værelse , da han forlod os . Her var han +formodentlig bleven slående ved døren for at lytte , +og var da for ikke at blive greben i denne misgerning +flygtet lige i armene på skildvagten . +Bleg og forknyt stod han , der iøvrigt var en +gammelagtig mand , mellem begge de drabelige +ryttere , fil hvem han flottede ængsteligt . +„ Hvad Pokker rendte de for ? “ spurgte ritmesteren +ham med et blik fuldt af skuffelse og +vrede . +„ Det kom af “ , svarede hin stammende , „ at +Herr officieren kom så hastigt , så blev jeg bange +for , at de havde ondt i sinde med mig . “ + +jeg kunne ikke tilbageholde et smil ved dette +svar . +„ Forekommer dette dem så morsomt ? “ spurgte +ritmesteren i en hidsig tone . +„ Jeg kan ikke nægte det , og jeg tror , at det +vil forekomme grev Arden seidt endnu morsommere , +når han hører , at han er bleven forvekslet med +vej by i den røde kjole og med det hvide forklæde +for . “ +„ Nå , hvad siger de nu ? “ spurgte hoffoureren , +da de fremmede havde forladt os . +„ Ja , nu tilstår jeg , at det seer alvorligt ud , +og jeg har nu intet højere ønske , end at det må +lykkes greven at finde et sikkert skjul til stormen +er ovre . “ +Hoffoureren rystede på hovedet og stirrede +tankefuldt frem for sig . +„ Når man tænker sig “ , sagde han derpå , „ med +soldater at randsage et kongeligt slot , at trænge +ind i de herskabelige gemakker . Du gode gud ! det +er jo som på hin tid , da excellensen Struensee +blev påpreben . “ +„ Jeg tror der finder en misforståelse sted “ , +sagde jeg , „ af hvilken grund det så end er , af +greven , som det lader til , holder sig skjult . “ +„ Ja , det troede vi sandelig også på hin tid , +da vi så dem føre cabinetsministeren bort , men +på østerfælled viste det sig , af det var den fulde , +skrækkelige virkelighed . “ + +ved disse ord gøs det i mig , og ved tanken +om , hvilken skæbne , der mulig ventede greven , +dersom han blev pågreben , grebes jeg , af den pinligste +sorg og uro . At sagen måtte være i højeste +grad vigtig og mistanken mod greven ligeså begrundet , +derom kunne der ingen tvivl være ; thi +uden af dette var tilfældet ville man , som hoffoureren +havde sagt , næppe være gået frem på en +så hensynsløs måde . +Martret af disse følelser sneg tiden sig langsomt +frem for mig , og længselsfuldt lyttede jeg efter +slotsuhrets slag , medens jeg i mørket sad på +mit værelse , hvor jeg da klokken var elleve , som +sædvanligt havde slukket mit lys , for af det ikke +skulle være påfaldende ; af jeg var så silde oppe . +Endelig slog klokken et og med sagte fjed listede jeg +mig ned ad trappen og igennem sidegården ud i +haven . Det var så mørkt , af jeg næppe kunne se +en hånd for mig , og kun mit nøjagtige bekendtskab +med alle lokaliteter gjorde mig det muligt at +finde tilrette . Da jeg kom til julianehøien . En +kæmpegrav , som arveprinds Frederik havde givet +navn efter sin moder , dronning Juliane Marie , +blev jeg stående og lyttede i en sådan spænding , +at da et oieblik derpå greven lagde sin hånd +på min skulder sprang jeg forfærdet et langt stykke +tilbage . +„ Tak , min ven “ , sagde han , idet han greb min +hånd og trykkede den , „ fordi de kom , faren , de + +derved har udsat dem for , er ikke ringe ; dog kan jeg +sige dem , at drabanterne er borte , og jeg har +sørget for , at de er blevne ledede på vildspoer . +Nu , først og fremmest , fik de mappen ? “ +Den er her hr. Greve “ , svarede jeg , idet jeg +drog den frem under min frakke . +„ Så gud velsigne dem , kold ! “ udbr��d +han . „ De har gjort mig en umådelig tjeneste , og +om jeg end langtfra kan sige , at jeg er reddet , så +troer jeg dog , at den værste fare er overstået ; thi +de vigtigste beviser har jeg i min hånd . “ +„ Jeg forstår dem ikke hr. Greve , så lidt +som jeg forstår det hele . Men gud skal vide , at +jeg føler mig inderlig lykkelig over at have kunnet +vise dem denne tjeneste ; thi jeg er overbevist +om , at det ikke kan være noget ondt , hvorfor man +beskylder dem . “ +„ Det er som man tager det , kold . I politiske +sager bliver den , som taber spillet , til en grov +forbryder , hvem den hårdeste straf venter , medens +den , som vinder det , tiljubles som seierkronet helt , +og dog kan huns hensigter , have været bedre og +renere end dennes . Jeg yar dem at takke for mit +liv og mine nærmeste har de sparet for en stor +smerte . Derfor sværger jeg dem til , at står jeg +igen frelst og fri , da skal jeg være deres i tykt og +tyndt , i ondt og godt , og aldrig skal det kunne +siges , at nogen har haft en bedre ven , end de har +sundet i mig . “ + +„ Det var et stort held , at jeg kom til at høre +rytternes samtale og et ligeså stort , at jeg red +på den røde hoppe , hvis hurtighed overgår de +fleste heftes . “ +„ Den røde hoppe “ , gentog han , „ hvor ofte +have vi ikke færdedes sammen , medens de red på +ben og jeg på Selim , hvorofte have vi redet om kap +her i de lange alleer og ladet vore heste undgjelde +for vor munterhed , og nu liste vi her omkring i +nattens mørke , frygtende hver lyd , som når vore +øren . Dog “ , vedblev han , „ sket er sket og jeg skal +ikke jamre over en skæbne , som jeg har beredt mig +selv , måske ved mit letsind . Men kom og følg mig ; +nede ved fjorden venter mig en båd . Gud ved , +hvornår vi igen komme til at gå med hinanden . “ +I kort tid gik vi nu tavse ved hinandens side . +» Jeg skylder at meddele dem så meget om denne +ulykkelige sag , som jeg af hensyn fil mine medskyldige +tør betro dem “ , sagde han derpå . „ Hvor +meget end man elsker Frederik den sjette , hvor meget +end folket hænger ved ham på grund af hans +godmodighed , så er jeg ' dog overbevist om , at +mange , nemlig den oplyste del af nationen har +følelsen af , at netop denne godmodighed , der ligner +altfor meget svaghed til at den kan tåles hos en +regent , vil styrte landet i fordærvelse . Med sin +svage , kraftløse hånd formår han ikke at styre +statens roer , og med sine indskrænkede evner og +korte politiske blik kan han ikke gjennemflue diplomstiets + +fine væv og finde de tråde , som kan lede +ham og hans land ud af det store europæiske virvar , +som Napoleon har brygget sammen . +Famlende , stolprende , jamrende og grædende over +verdens uret og troløshed vakler han sin undergang +imøde , og ikke en eneste gang har han kunnet mande +sig op til ved en rafl handling eller en kraftig dåd +døg at vise at han er i besiddelse af mød og +mandshjerte . Men netop i dette øjeblik , som sagerne +nu stå i alle lande rundt omkring os , fordres der +eminel dygtighed , et skarpt blik , en fast villie og +et modigt hjerte , dersom vi ikke skulle miste det bedste +vi ejer , nemlig vor selvstændighed . Hvad under er +det nu , at man under sådanne omstændigheder har +vendt sit blik til Sverigs ny konge , der i forening +med snuhed og verdensklogskab er i besiddelse af et +overordentligt militairt geni og et berømt navn , +hvad under er det , at man i ham seer vor frelser , +seer den mand , under hvem vi kunne tilbagekæmpe +os vor tabte glans og storhed . “ +„ Og dermed har de haft at bestille . En +sådan plan har været genstanden for de møder , +som jeg nu kan tænke mig har fundet sted nede i +gården ? “ spurgte jeg forbavset . +„ Ja , kold , og med min sjæls hele attrå og +af mit ganske hjerte har jeg stræbt hen til at planen +måtte lykkes . “ +„ Men det er jo oprør , hr. Greve , det er jo +forræderi mod en salvet og kronet konge . “ + +„ Men ikke , som jeg antager , mod vort fædreland “ , +afbrød han mig lidt utålmodig , „ og om dette er +det , at talen er . Vi tragte ikke den gode konge +efter livet , men kunne salven og kronen ikke forlehne +ham med de egenskaber , der udfordres for at styre +land og rige , så bør de heller ikke beskytte ham +for at dele de udueliges lod . Dog “ vedblev han , +„ Tiden er for knap til at jeg , ved at meddele dem +alt , hvad der har bevæget sig i mig , skal forsøge på +at forsone dem med en sag , der , som en følge af +deres anskuelser , må være dem imod . Kun beder +jeg dem være overbevist om , at har jeg end fejlet , +så har dog mine hensigter været rene , og aldrig +har jeg haft andre tanker end efter evne af bidrage +fil vort fædrelands held og lykke . +De kender nu grunden til min og andres +færden her på egnen . De ved også , af vor +plan er røbet , og jeg skal kun tilføje , af sagen +ganfle sikkert dermed er endt fra vor side . Hvor +hen min flugt går , ved jeg næppe selv . For +øjeblikket gjelder det kun om af komme i sikkerhed , +og de må tro mig , den smerte , den bitre , pinlige +sorg jeg føler ved af skulle forlade alt , hvad der er +mig kært , uden af kunne medtage et venligt ord +eller blik på min tunge vandring allerede er en +hård straf , for hvad jeg har forbrudt . Det er +imidlertid min trøst , af de bliver her ; thi jeg er +overbevist om , af de vil gøre , hvad de kan for af +lette mig byrden . Hvad der nærmest ligger mig + +på hjertet , er af få de breve besørgede , som jeg +strider hertil , og derfor vil jeg bede dem om , af +måtte adressere dem til dem , idet jeg helligt og +dyrt lover dem , af de ikke skulle indeholde et ord +om politik , det vil overhovedet kun blive til min +fader og til Søren Poulsen . “ +„ Søren Poulsen ! “ gentog jeg . +„ Ja , ja “ , svarede han , „ men som jeg har sagt +dem , der skal intetsomhelsf mistænkeligt findes deri , +og kan det heller ikke , da manden ikke ved et ord +om hele sagen . Hvad jeg har med ham af gøre +drejer sig kun om et , fra hint vidt forskelligt +anliggende . Og nu “ , vedblev han , efter af jeg +havde lovet ham alt , „ må vi stilles . Gud lønne +dem , de har været mig en trofast ven , og han +give , af vi atter engang må ses under lykkeligere +kår . “ Ved disse ord lagde han sin arm om min . +Hals og kyssede mig . „ Giv denne seddel i morgen +tidlig straks til min fader og fortæel ham hvad de +nu seer . “ +Han tav et dieblik medens han holdt min +hånd i sin . „ Seer de prinsessen eller hun skulle +spørge dem “ , vedblev han endelig , „ så meddel +hende også disse nærmere omstændigheder ved min +flugt . Det vil , som jeg tror have interesse for +hende , og hun vil intet røbe . Nu , gud være med +dem . “ +Dybt bevæget trykkede jeg endnu engang hans +hånd , hvorpå han sprang ombord i båden . Et + +oieblik efter fløj sejlet tilveirs , hvorefter den for +en frisk vind stod ud fra land og forsvandt straks +efter i nattens mørke . +Ubemærket , som jeg havde listet mig bort , lykkedes +det mig også af komme tilbage til mit værelse , hvor +jeg dog , som en følge af den bevægelse , hvori jeg +var , kun fandt en ringe hvile . +Den næste morgen tidlig gik jeg til kammerherren , +der med et udtryk af dyb sorg kom mig +imøde . Da jeg overrakte ham seddelen og han +havde læst den , syntes et glimt af glæde af oplyse +hans ansigt . Derpå vendte han sig med et spørgende +blik til mig , hvorefter jeg fortalte ham alt . Hvor +vidt forskellig var han nu fra således , som han +bavde været den foregående dag . Med et udtryk +af dyb og hjertelig taknemlighed greb han min hånd , +idet han med tårer i øjnene takkede og velsignede +mig . Længe vedblev han derpå af tale med mig , +idet han udfrittede mig om den mindste omstændighed +og om hvert enkelt ord , der var bleven vekslet mellem +mig og hans søn . +Da jeg gik derfra , gik jeg ned i haven for af +forfriske mig lidt , forinden jeg tog fat på mine +forretninger . Medens jeg gik her glædende mig over +det smukke vejr og den friske , sydlige vind , søm +begunstigede grevens flugt , fik jeg øje på prinsessen , +der kom ud fra havesalen . Et oieblik stod hun +stille og så sig om til alle sider . Derpå gik hun +langsomt ned ad trappen og gik nu hen ad den + +samme vej , ad hvilken jeg kom . Idet jeg mødte +hende blev jeg ærbsdig stående med hatten i +hånden , og ville nu fortsætte min gang , da hun +standsede og betragtede mig med et opmærksomt blik . +„ De er naturligvis hr. Hofskriver “ , sagde hun , +søm det førekom mig , med lidt usikker stemme , +„ bekendt med , hvad her er foregået ? “ +„ Ja , deres højhed , og grev ardenfeldt har +pålagt mig , at bringe deres højhed hans underdanige +hilsen , samt at gøre dem nærmere bekendt med +hans flugt , idet han nærede det håb . “ +„ Hans flugt “ , afbrød hun mig hastig . „ Hvad +ved de derom ? “ +Jeg gentog nu alt , hvad jeg nys havde fortalt +kammerherren . +„ Så er han reddet “ , sagde hun i en vemodig +tone , hvorpå hun et øjeblik tavs stirrede frem for +sig , „ og det ved deres hjælp . I sandhed “ , vedblev +hun , „ Hr. Kaminerherren , og enhver som nærer +interesse for greven , kan ikke være dem taknemlig +nok . Han har udsat sig for en frygtelig fare , og +det er jo næsten ved et underværk , at han er bleven +frelst . “ +Idet hun sagde dette kom hendes hofdame til +og blev stående hos os . +» Hofskriveren fortæller “ , vedblev hun , vendende +sig til denne i en så ligegyldig tone , som handlede +det sig om en hverdagsbegivenhed , „ at man endnu +ikke har pågrebet grev ardenfeldt , og at han + +sandsynligvis ved en eller andens hjælp er kommen +bort tilsøes . “ +„ Det skulle gøre mig meget ondt . Deres højhed “ , +svarede hin , „ thi efter hvad jeg hørte , var hans +pågribelse af stor vigtighed . “ +„ Og til kammerherren eller hans frue moder +ligesålidt , som til det venskab og den opmærksomhed +han har viist os , behøve vi jo intet hensyn at tage “ , +svarede prinsessen i en bitter tone , idet hun med +en venlig hilsen til mig fortsatte sin vej , fulgt af +frøkenen , der så i høj grad forskrækket ud . +6 . +Den rystelse vort lille Hof på jægerpriis fik +ved grevens flugt havde været overordentlig , og i +lang tid drejede talen sig ikke om andet . De +vidtløftigste undersøgelser af udsendige fia København +vare blevne foretagne . Flere havde været i forhør , +og navnlig havde man gået Søren Poulsen +skarpt på klingen . Denne udsagde eller , hvad der +er rimeligst , vidste ikke andet , end at greven havde +lejet stuen af ham , samt at denne ofte samledes der +med ham ubekendte personer . Af deres samtaler +havde han imidlertid aldrig hørt noget ; ligesom han +heller aldrig havde troet andet , end at greven kun +havde lejet stuen for mere frit og ugenert at kunne +være sammen med sine venner , end tilfældet ville + +være på slottet . Ligeså lidt som der kom frem +ved forhørene over Søren Poulsen , ligeså ringe +udbytte havde man af de andre undersøgelser , og +hvor berettiget end mistanken havde været , hvor +moralsk overbevist man var om , at den unge Greve +havde været deltager ja måske leder af et complot +mod regeringen , så ville det dog ikke lykkes at +tilvejebringe noget faktisk bevis . +På Frederiksværk havde man ikke været mindst +berørt af denne begivenhed , og såvel fra min tante , +som fra bæk og from fik jeg breve i den anledning ; +men idet jeg i mine svar fortalte , hvad alle vidste , +vogtede jeg nng vel for at fremkomme med det +mindste , der kunne røbe min hemmelighed . Også +modstod jeg alle tantes bønner om blot for et par +dage af komme hjem , da jeg nemlig frygtede ved +alle de spørgsmål , som der ville regne ned over +mig , af komme til af fortale mig . +Lidt efter lidt kom alt igen i sin gamle orden . +Kun sjældent blev der talt om hin begivenhed , og +det lod i det hele til af sagen var i begreb med +af hendø . +Med kammerherren talte jeg ofte , og den hjertelighed , +hvormed han nu kom mig i møde , må have bragt +hoffoureren på den formodning , af jeg var gået +ind på hiins giftermåls projekt , for hvilket hoffoureren +næppe var fremmed . Han blinkede og smilede +nemlig ofte til mig og tydede hen på , hvorledes jeg +ville tage mig ud som ung ægtemand , samt af det + +nok ikke ville vare længe forinden jeg indtog hans +plads . +Også prinsessen mødte jeg ofte , og underholdt +mig da længe med hende . Hvad det var i hendes +væsen , som i den senere tid tiltrak sig mig i en +endnu langt højere grad end nogensinde før havde +været tilfældet , turde jeg næsten ikke gøre mig nogen +tanke om , og dog tænkte jeg derpå fra morgen til +Asten . At hun langt hellere end før underholdt sig +med mig , ja af hun endogså flere gange umiskendeligt +havde lagt an på af møde mig , derom kunne jeg +være overbevist . Men når det dernæst forekom mig , +af hun kun nødig afbrød vor underholdning , af hun +under denne lyttede med en mere end almindelig +opmærksomhed til mine ord , af hun undertiden +betragtede mig med et blik , hvori jeg troede , af +kunne læse mere end almindelig interesse , så vidste +jeg ikke , hvad jeg skulle tro eller dømme , så turde jeg +ikke vedgå for mig selv , hvad der rørte sig i mit +bryst ; men ør og svimmel blev jeg , og det var +undertiden for mig , som strålede alt i himmelst +Glands , skov og sø , eng og mark , hoffoureren +og fasanmesfer . Alt for mig var lys og glæde , +og ofte formåede jeg ikke af beherske den , som +stormede i mit bryst , men jublede højt , vidst ikke til liden +forundring for den , som uset var vidne til disse udbrud . +Ikke uden selvbebrejdelse måtte jeg sige mig +selv , af mindet om den unge Greve i denne tid +næsten suldstændigt var fordunklet hos mig . Kun + +når jeg var sammen med prinsessen drejede samtalen +sig hyppigt om ham , idet jeg da fortalte om selv +de ubetydeligste begivenheder af mit samliv med ham . +Endelig vågnede jeg en dag til fuld bevidsthed +ved af modtage et tykt brev med poststempel fra +Berlin . Udskriften var rigtignok af en mig ubekendt +hånd , men jeg følte mig dog straks overbevist om , af +det måtte være fra ham , og jeg bedrog mig heller ikke . +I pakken fandt jeg først et langt brev til mig +selv , hvori han i de varmeste udtryk takkede mig for +hvad jeg havde gjort for ham , og hvoraf der lyste et +venskab og en hengivenhed for mig , der næsten bragte +mig til af rødme af skam ved tanken om , hvor +lidt jeg havde tænkt på ham . Hurtigere end han +havde ventet det , skrev han dernæst , var han kommen +over søen til Sverig , hvorfra han var taget med et +skib til rostok og derfra igen til Berlin , hvor han +levede under et fremmed navn , og hvor han foreløbig +ville opholde sig . Hertil skulle jeg under en købmands +adresse , som han opgav mig , sende mine breve . +Foruden dette var der også breve til hans +forældre , og dernasf et meget stort og tykt til +Søren Poulsen , hvilket , ihvorvel han jo havde +sagt mig , af det ville komme , dog atter fyldte mig +med forbavselse ved tanken om en efter min mening +så unaturlig forbindelse . +Hvorledes førtes nu denne corespondance imellem +Elfe og ham , hvad skrev hun til ham , og hvorledes +stilede hun sine ord ? Ja det var et spørgsmål , + +som det næsten kostede mig overvindelse at afholde +mig fra at få besvarede ved at forgribe mig på +hendes svar , som jo måtte komme mig tilhænde . +Allerede dagen efter , at jeg havde afleveret +brevet , mødte jeg prinsessen i haven . Hun så i +høj grad tankefuld ud , og i hendes væsen var der +en spænding og uro , hvilken jeg , efter min mening , +ikke var ubeføiet til at udlægge til min egen fordel . +„ Jeg tør måske formode , at det vil interessere +deres højhed “ , sagde jeg , „ at få at vide at jeg +har fået brev fra grev ardenfeldt , som ifølge +dette nu er i sikkerhed . “ +Prindsessen svarede ikke straks ; men betragtede +mig et oieblik spørgende , som ventede hun , at jeg +skulle vedblive . +„ Nu , min herre ! “ udbrød hun endelig , som +det forekom mig , med et anstrøg af utålmodighed . +„ Jeg har i den anledning intet videre at +bemærke , deres højhed “ , svarede jeg forskrækket . +„ Hr. Greven befinder sig vel og pålægger mig +snarest muligt at skrive ham til “ , tilføjede jeg i +min forvirring . Vi gik nu et oieblik tavse med +hinanden , medens hun af og til lod sit blik dvæle +på mig med et udtryk , som jeg ikke vidste at tyde . +„ Jeg troede “ , sagde hun endelig , „ at greven , +da han jo er en ven af dem , havde gjort dem +meddelelser , sine herværende forhold betræffende , +som mulig også kunne have interesse for mig . “ +Jeg sølle at blodet steg mig fil hovedet , idet + +det faldt mig ind , at hun mulig sigtede til hans +forhold til Elfe , hvilket rigtignok om end kun i +tragi -- komisk henseende kunne have interesse for +hende . +„ Han har kun betroet mig den del af hans +anliggender her , som vedrører hans flugt , deres +højhed “ svarede jeg undvigende . +„ De kender altså aldeles intet til noget andet +forhold , som mulig kunne binde ham hertil ? “ spurgte +hun , idet hun atter betragtede mig forskende . +„ Aldeles intet , deres højhed , greven har vel +viist mig meget venskab ; men han har aldrig beæret +mig med sin fortrolighed undtagen i hin omtalte +retning , og , som deres højhed ved , blev det den +gang jo kun foranlediget ved et tilfælde . +Atter fortsatte vi tavse vor vandring , og da vi +kom til en korsvej , ville jeg netop ad denne bortfjerne , +mig , da hun pludselig og med et ejendommeligt +bestemt udtryk vendte sig imod mig . +„ Hvad der end skal komme , og hvad udfaldet +end vil blive , monsieur kold , må jeg henvende +mig til dem i en sag , hvoraf min skæbne afhænger . +Vil de stå mig bi , tør jeg med tryghed hengive +mig til det håb , at de i intet øjeblik og under +ingen omstændigheder vil svigte den tro og den +tillid , jeg fæster til dem ? “ +Ved disse ord fæstede hun et så bønligt og +forventningsfuldt blik på mig , at dette alene ville +være nok til at få mig til at ofre alt for hende . + +„ Det tør deres højhed “ , svarede jeg med en af +bevægelse skælvende stemme . „ Jeg sværger dem +til , at jeg vil vove alt , ja selv mit liv , når jeg +derved kan bidrage til deres højheds lykke . “ +„ Nu vel , monsieur kold “ , sagde hun rødmende , +idet hun med et taknemmeligt blik rakte mig hånden , +„ Udtrykket i deres ansigt og deres hele væsen borger +mig for , af de har talt af deres hjerte , hvilke bevæggrunde +det er , som tvinger mig til det skridt jeg nu +står i begreb med af gøre “ , vedblev hun , „ hvilken +magt det er jeg ikke kan modstå , derom beder jeg +dem nik ikke af forlange nogen forklaring . Når +øjeblikket er kommet skal de erfare alt , og efter +hvad jeg nys har været vidne til , er jeg overbevist +øm , af te vil føle dem lykkelig ved af have ydet +mig deres bistand . “ +„ Det vil jeg , deres højhed . Lykkelig søm det +menneske der har vundet himlen ! “ udbrød jeg måske +med temmelig megen pattos , skal jeg dømme efter +det halvt forundrede , halvt forskrækkede blik , hvormed +hun så op . +„ Hvilke familieforhold det er , som bragte mig +hertil , hvor jeg i førstningen følte mig så grænseløs +ulykkelig , men hvor jeg senere har været ligeså +lykkelig , det vil blive for vidtløftig her af forklare . +Dog det kan jeg sige dem , af da min familie aldrig +vil indvillige i “ her standsede hun et øjeblik rødmende +og med skælvende læber , som kostede det hende overvindelse +af få ordene frem , „ i mit ønskes opfyldelse , + +så er der intet andet for mig at gøre , end +at unddrage mig en magt , der kun tager hensyn til +den kolde beregning selv i de helligste spørgsmål . +Jeg må altså bort , hemmeligt må jeg forlade +dette sted og de omgivelser , som bevogte hvert af +mine fjed . Til dem , monsieur kold , til dem , +uden hvem jeg i dette oieblik ville være trøstesløs +og forladt , overlader jeg afgørelsen af min skæbne . +Vil de ledsage mig på min flugt , vil de styre og +lede den , og være den , som fører mig til frihed og +lykke ? “ +Hvad jeg følte i dette oieblik , formår jeg ikke +at skildre , kun det ved jeg , at havde end hendes +familie bestået af en hel legion djævle , jeg havde +uforfærdet kastet mig imod den . Ude af mig selv +tilsvor jeg hende ved alt , hvad helligt er , at blive +hendes frelser og beskytter , ja , jeg havde nær tilføjet : +at blive hendes i liv og død . +Alt blev nu aftalt imellem os . Jeg skulle i +Helsingør søge et skib , hvormed vi kunne komme til +Lubeck , at rejse tillands ville nemlig være alt for farligt . +En af hendes kammerjomfruer ffulde da tilligemed +mig ledsage hende . Hendes egne forberedelser +vare snart trufne , som hun forsikrede , og idet øjeblik +jeg havde alt i orden , hvilket hun indstændig bad +mig påskynde så meget som muligt , da ville hun +også være færdig . +Som en febersyg , som i en rus , hvori de dejligste +syner vekslede for mit blik , forlod jeg endelig prinsessen , + +og det varede længe forinden jeg kunne komme så +meget til mig selv , af jeg formåede af lægge en +plan eller komme til en beslutning . Endelig tog +jeg den bestemmelse først af tage til Frederiksværk , +idet det forekom mig nødvendigt til en vis grad af +indvie min plejemoder i hemmeligheden , men ved +næermere overvejelse , og måske under indflydelsen +af en dunkel følelse af , af der måske dog fra fornuftens +standpunkt var noget af indvende mod mit +foretagende , forandrede jeg min beslutning . Hvor +ondt det end gjorde mig , bestemte jeg mig til ikke af +se hende før min afrejse ; men derimod af skrive +hende til fra Helsingør , hvorhen jeg allerede den +næste morgen tidlig begav mig . +Det var silde på efteråret og der lå kun få +skibe i havnen . Imidlertid traf jeg dog på en +skipper fra capeln , der om nogle dage var seilfcerdig . +Rigtignok gjorde han store øjne , da han +hørte mit forlangende om af sejle til Lubeck , samt +de fordringer jeg gjorde med hensyn til kahytten , +som udelukkende skulle overlades prinsessen og hendes +kammerjomfrue ; men da jeg intet havde af indvende +mod den høje fragt han forlangte , ja endogså +bød ham betydelig mere end han forlangte , dersom +han i kortere tid , end han først havde angivet , ville +gøre sig sejlklar , så blev han snart villig til alt , og +førend jeg forlod ham blev det bestemt , af dersom +vinden holdt sig , som den var , da skulle vi afrejse +den næste aften , ligesom det også blev bestemt , af en + +Sadelmager efter den anvisning , jeg havde givet , +fluide udsmykke og sætte kahytten i en mere beboelig +stand . +Ved min hjemkomst mødtes jeg efter aftale med +prindsessen , ved den såkaldte kanindam , og det +blev nu bestemt , af hun under foregivende af af +gøre ' et par dages besøg hos toldkammerdirecteuren , +som boede på Marienlyst , tæt ved Helsingør , en +familie til hvilken hin oftere kom , skulle den næste +eftermiddag med ekstravogn rejse dertil fra Frederikssund , +og da istedetfør af tage ind til familien , vendte mig +på gjæstgiverstedet . Jeg skulle da foregive et par +dages rejse til København , og allerede den næste +morgen tidlig rejse dertil med en af slottets vogne , +som skulle afsted i hoffourerens ærende ; men derfra +skulle jeg da straks tage til Helsingør , hvorefter vi +da skulle afrejse . +Efter af denne plan var udkastet og behørigt +drøftet , skiltes jeg fra prinsessen før ikke af se hende +før i Helsingør . Derefter skyndte jeg mig ned til +Søren Poulsen . Hvor betagen og opfyldt jeg end +var af det forestående , havde jeg nemlig dog endnu +en tanke tilovers før , hvorledes det skulle gå med +grevens brevveksling , og jeg havde derfor besluttet +endnu samme aften af skrive til ham , og anmode +ham om af adressere sin brevpakke til min pleimoder +i Frederiksværk , hvem jeg da skriftlig ville underrette +om dette arrangement , og bede hende om dennes +besørgelse . Søren Poulsen ville jeg nu lige458 + +ledes underrette om , af han kunne afgive svaret på +det brev , han nys havde fået til hende . +Efter af have udrettet dette begav jeg mig hjem , +og var nu den øvrige tid af aftenen beskjeftiget med +tilberedelserne til rejsen . Da jeg endelig var +færdig hermed og træet og anstrengt ville begive mig +til hvile , blev der banket på døren , og skøren +Poulsen trådte ind . Med sit sædvanlige poliske +smil sagde han ; af der var bleven lavet et brev +istand til greven , hvilket han indstændig pålagde +mig at besørge straks , når jeg dagen efter kom til +København . Da jeg , efter at han var gået , kastede +et blik på brevet , måtte jeg smile ved at se en +udskrift , der , som det forekom mig , var mere end +tilstrækkelig til at tilintetgøre den skønneste idyl , og +til at gyde koldt vand i blodet , selv på den varmeste +elsker . Men var udskriften således , hvorledes +måtte da indholdet være ? Ja , næsten gjorde det +mig ondt at tæenke på , hvorledes greven måtte +være til mode , når han , ved hvert ord han læeste , +så forgyldningen stykke for stykke falde af hans +st . Gjertrud . Det var imidlertid min trøst , at +det måske ville være det bedste middel til at kurere +hans sygdom . +Ihvorvel det langtfra var med et let hjerte , at +jeg den næste morgen sad på vognen og rullede ud +af slotsgården , så var dette dog ingenlunde foranlediget +ved tanken om det for min hele fremtid +måske så betydningsfulde skridt , jeg stod i begreb + +med at gøre . Mit hele sind og al min tanke var +så opfyldt af en eneste genstand , at alt andet +måtte træede i skygge derfor , og kun til mit barndomshjem +og til dem , som jeg efterlod der , sendte jeg et +vemodigt blik , idet jeg fjernede mig fra den egn , +hvor jeg havde henlevet så mange lykkelige år . +Efter ikke af have opholdt mig et øjeblik længere +i København end der behøvedes for af rekvirere en +vogn , og for af aflevere brevet til greven på posthuset , +afrejste jeg til Helsingør . +Idet jeg steg ud afvognen i gjæstgiverstedets gård +faldt til min beroligelse mit tie på en ekstravogn hvorpå +der med store bogstaver stod malet „ Frederikssund . “ +Hvad der derimod et øjeblik var mig påfaldende , +uden af jeg dog i min Iver anstillede nogen som helst +reflectioner eller gav mig tid til nærmere eftertanke , +var , af der også holdt en stor lukket ekvipage , hvis +udstyring viste , af den havde været forspændt med +fire heste . +Gæstestuen hvori jeg straks efter trådte ind , var +tom , og jeg stod netop i begreb med atter af forlade +den , for af erkyndige mig om prinsessen . Da +døren bagved mig gik op , og kammerherren til min +skræk og forbavselse trådte ind . Blev jeg til mode , +som skulle jeg synke i jorden , som var et lyn slået +ned for mine fødder , ved af se ham , så havde jeg +dog på den anden side den satisfaction , at blev +han end ikke så forskrækket , så blev han efter alt at +dømme ganske vidst ligeså overrasket som jeg . + +„ De her ! “ udbrød han . „ Hvorledes går det +til ? Var det ikke deres bestemmelse at rejse til +København ? “ +I den faste overbevisning , at vor plan på +en eller anden måde var opdaget , og at det altså +her gjaldt om at frelse , hvad der endnu kunne frelses , +samlede jeg min hele selvbeherskelse , for ikke ved mit +ydre at anklage mig selv i alt for høj en grad . +„ Jeg har også været i København “ , svarede +jeg , „ men en bekendt af mig , som jeg straks traf +på , overtalte mig til at tage med hertil , hvorhen +han stod færdig til at rejse ved min ankomst . Det +var rigtignok en temmelig hovedkuls og anstrengende +tour , hr. Kammerherre , og jeg fortryder nu næsten +min letsindighed , som bevægede mig til at følge med . +Rejser deres høivelbårenhed hjem endnu i aften ? “ +Kammerherren svarede ikke , men betragtede mig +et oieblik opmærksomt . +„ Hvor længe har de været her ? “ spurgte han +derpå pludseligt . +„ Jeg kom i dette oieblik og længes meget efter +en kop the ; men jeg seer ikke berten . “ +„ I dette oieblik ! “ gentog han , uden , som det +lod til at have skænket min uskyldige bemærkning om +min nødtørftighed nogen opmærksomhed . „ Jeg har +dog ikke hørt nogen vogn komme ind i gården . “ +Staldkarlen hørte det imidlertid øjeblikkelig og kom +straks til “ , svarede jeg på en måde , der ikke syntes at +behage ham , i det mindste tilkastede han mig et barst blik . + +„ Jeg må tale med dem “ , sagde han derpå +hastig , idet jeg nemlig med et buk ville fjerne mig . +„ Tør jeg bede dem et oieblik træde herind . Hørte +de noget om , at hendes højhed prinsessen agtede +sig hertil ? “ vedblev han derpå , efter at vi vare +komme ind i et sideværelse . +„ Ja , hr. Kammerherre , thi jeg beordrede selv +staffelten til Frederikssund , som skulle bestille ekstravogn +til hende . “ +„ Og hvorfor tog hun ekstravogn , hvorfor tog +hun ikke i en af hofeqvipagerne lige hertil ? “ spurgte +han i en inqvirerende tone . +„ Kammerlakaien bragte ordren om stafettens +afsendelse op på contoiret ; men da hverken hoffoureren +eller jeg kunne formode , at hendes højhed +var forpligtet til at give os motiver for sin handlemåde , +så spurgte vi ikke videre . “ Det argument +må ikke have forekommet ham så aldeles forkasteligt , +idetmindste tav han , medens han eftertænksom gik et +par gange op og ned ad gulvet . +„ Dersom det øvrigt , hr. Kammerherre “ , vedblev +jeg , „ er hendes højheds bestemmelse , at blive +nogle dage på marienlysf , så forekommer det mig +rimeligt nok , at hun ikke ønskede at have egen ekvipage +med . “ +„ Men hun er der ikke ! “ udbrød han , idet han +blev stående og stirrede stift på mig . „ Hun er +der ikke , forstår de det ? “ +„ Jeg behøver hverken at forstå det eller ikke at + +forstå det , hr. Kammerherre “ , svarede jeg i en +fornærmet tone . „ Jeg hører ikke til hendes højheds +hofstat og er ikke hendes tjener . “ +„ Jeg ved ikke , hvad jeg skal tænke ! “ udbrød +han . „ Hør “ , vedblev han . „ Prindsessens formynder , +hans højhed landgreven af Baden-durlach , +ankom til jægerspriis straks efter hendes afrejse , og +da det anliggende , som bragte ham hertil , er i +højeste grad vigtigt , så blev det besluttet straks at +rejse hertil . Hans højhed ønskede imidlertid ikke , qt +tage til marienlysf , hvor han er ubekendt , og vi +toge derfor herind , hvorefter jeg straks begav mig +derud , for af gøre prinsessen bekendt med det +høje besøg . Til min overraskelse vidste man +imidlertid der aldeles intet om hende , hvorimod jeg +erfarede , da jeg kom her tilbage , af en ekstravogn fra +Frederikssund havde bragt tvende damer hertil , hvoraf +den ene syntes af måtte stå meget højt , af +dømme efter den måde , hvorpå hun blev behandlet +af den anden . Kusken , som vi ønskede af tale med , +var intetsteds af finde . Jeg lod mig derefter af +perten føre op til damernes værelser . Her var +imidlertid ingen , hvorimod enkelte genstande , som +lå adspredte hist og her , utvivlsomt beviste , af det +virkelig er hendes højhed , som er her . “ +„ At hun fluide været taget herind på et simpelt +gjæsfgiversfed , forekommer mig så usandsynligt , af +jeg umuligt kunne have troet det , dersom ikke hr. +Kammerherren selv havde overbevist sig derom . + +hendes bewæggrunde er imidlertid ikke let af slutte +sig til . Dog formoder jeg , af hun nu enten er +spadseret ud til Marienlyst eller også ud til Kronborg , +hvor hun jo også undertiden har aflagt besøg +hos kommandantens familie . “ +„ Begge dele er mulige , men synes kun lidet +rimelige “ , svarede hin . „ Hendes højhed har rigtignok +i en temmelig høj grad sat det hensyn til side , +som hun er sin stand skyldig , ved af tage hertil i +en postvogn uden engang af være ledsaget af en +tjener , men af hun skulle drive det så vidt , af hun +alene med sin kammerjomfru går her omkring på +gaderne , det er så overordentligt , af man næppe +før tillade sig af tro det . Hvorledes nu end sagen +hænger sammen “ , vedblev han , „ og jeg har , en +dunkel følelse af , af ikke alt er rigtigt , så må +sålænge som muligt al opsigt undgås , og jeg vil +derfor nu selv begive mig ud til Kronborg først , hvorhen +jeg vil bede dem om af ledsage mig . “ +Der var noget i kammerherrens blik og +miner som tydede på , af han havde en om end +kun ubestemt og famlende mistanke til mig eller +muligvis næredes kun denne frygt hos mig af min +egen onde samvittighed . Hans opfordring om af +følge med tjente imidlertid ikke til af berolige mig , +idet jeg antog , af det var hans hensigt ikke af tabe +mig af sigte . +„ Det gør mig meget ondt , deres høivelbårenhed “ , +svarede jeg , „ men så stor en wre det end er + +for mig , så er jeg dog nødsaget til at afslå den +da jeg har lovet den bekendt med hvem jeg kom +hertil , at tilbringe aftenen sammen med ham . “ +„ Den undskyldning slår ikke til , monsieur +kold , når jeg befaler dem at ledsage mig “ , +svarede han i en afgørende tone . +„ Jeg tror den er fuldstændig tilstrækkelig , hr. +Kammerherre “ , svarede jeg rolig , „ lige overfor den , +under hvis befaling jeg ikke slår . Træffer hr. +Kammerherren hendes højhed på Kronborg , da er +jo også min nærværelse overflødig . “ +„ Men træffer jeg hende ikke “ , svarede han opbragt , +„ da er det nødvendigt , at jeg har dem hos +mig , med hensyn til de foranstaltninger , som så +stat træffes . Jeg befaler dem derfor endnu engang +at ledsage mig , og jeg sværger dem til , jeg skal vel +vide , at skaffe mig lydighed . “ +„ Jeg tror det vil blive hr. Kammerherren meget +vanskeligt , i det mindste vil jeg med rolighed afvente +resultatet . For det tilfælde imidlertid , at jeg i +virkelighed kan være til nytte , så vil deres høivelbårenhed +kunne træffe mig enten her eller i +tteatret , hvor min ven og jeg agte at gå hen . “ +Med disse ord forlod jeg værelset . Enten må +han nu være bleven beroliget ved mine sidste ord eller +også indså han hvor lidt ban formåede at bringe +sin trussel i udførelse , thi han fulgte mig ikke , +hvorimod han , endnu medens jeg stod rådvild på +gangen , gik mig hastig forbi og ud af porten . + +jeg besluttede nu først at lade mig anvise et +værelse , for derved at vildlede kammerherren , dersom +han skulle komme tilbage forinden det var lykkedes +mig at finde prinsessen , der , hvilket jeg følte mig +overbevist om , sikkert havde forladt gjestgiverstedet +ved prindsens og kammerherrens ankomst . +Ude af mig selv ved tanken om , hvor let alt +kunne mislykkes ved dette fortvivlede tilfælde , gik jeg +et par gange op og ned ad den lange gang . +Endelig blev en dør lukket op og en opvartningspige +kom ud . +„ Vil de tale med nogen ? “ spurgte hun . +„ Ja “ , svarede jeg , „ men det lader til , at her er +ingen , som vil tale med mig . Vil de nu imidlertid +anvise mig et værelse . “ +„ Så Herren har ventet “ , svarede hun , idet hun +holdt lyset op , som for at tage mig i nærmere øjesyn . +„ Ja vi har fornemme gjesfer i aften “ , vedblev +hun medens hun åbnede en dør og viste mig ind . +„ Det er en Prinds og hans kammerherre , og det +kan da nok sætte huset på den anden ende . Husbond +farer omkring som en gal kat i torden og er +færdig af jage livet af os . “ Medens hun sagde +dette og med det samme ryddede op i værelset , lagde +jeg mærke til , af hun hvert øjeblik heftede sit blik +på mig . +„ Herren er måske fra København ? begyndte +hun atter . +„ Nej , men jeg kommer rigtignok derfra . “ + +„ Ja , jeg kunne da nok vide , af de ingen københavner +var , for dem er der altid sådant et commerce +ved . Så er de måske fra Frederiksborg ? “ +„ Heller ikke , men nu nærmer de dem godt til +det rette sted . “ +„ Så skulle det da være løjerligt om jeg ikke +kunne finde det , når jeg gør mig rigtig umage “ , +svarede hun som det forekom mig med et undertrykt +smil . +„ Det ville da komme an på , om jeg har tid +til af gjennemgåe alle Sjællands byer og stæder +med dem . Førsf kunne de måske sige mig om her +ikke også er kommen en dame med hendes pige +iaften ? “ +„ Jo her er , men de er gået ud . “ +„ Det har jeg hørt . Men dersom de , når de +komme hjem igen vil underrette damen om , at der +er kommen en herre fra København , som absolut +må tale med hende , så vil jeg give dem disse “ , +sagde jeg , idet jeg lagde nogle guldpenge i hendes +hånd , „ og jeg vil give dem ligeså mange fil , +når de vil holde tand for tunge , og ikke tale fil +nogen anden om , hvad jeg nu har bedt dem om . “ +„ Gudbevares ! “ udbrød hun , „ Guld kan få en +jøde fil at danse og den rappeste tunge fil at tie . +Vent nu et oieblik , så skal jeg måske vise dem +at jeg er lidt klogere end kong Salomons kat , der +ikke kunne sige andet end miau . Nu skal Herren + +straks få , hvad de ønsker “ , vedblev hun med hør +røst i den åbne dør , idet hun gik . +Forundret blev jeg et dieblik slående og så +på døren , hun var gået ud ad . At hun vidste +noget var afgjort ; men hvorledes var det gået fil +at prinsessen havde betroet hende en sådan +hemmelighed . Jeg fik imidlertid ikke lejlighed fil +af grunde længe ; thi straks efter kom hun tilbage , +og » idet hun åbnede døren , vinkede hun ad mig , +hvorefter jeg fulgte hende langs ad gangen fil en +dør , som hun åbnede . Fra det værelse , hvori vi +nu kom ind , gik vi endnu igennem to andre og blev +nu endelig stående ved en dør , hvorpå hun +bankede , hvorefter hun trådte tilbage . +Et dieblik efter stod jeg for prinsessen . Bleg , +skælvende over sit hele legeme og med et udtryk af +den pinligste angest kom hun mig i møde , og idet hun +greb begge mine hcrnder , udbrød hun : +„ Du gode gud , kære , kære kold , hvilken +angest har jeg udstået . Ak , jeg var så overbevist +om , af alt var opdaget , og af jeg ville blive nødsaget +fil et underkaste mig den skæbne , som min +formynder er kommen hertil for af berede mig . +Jeg kendte straks hans og kammerherrens stemmer , +og da jeg indså af mit ophold her ikke kunne blive +skjult for dem , så formåede jeg opvartningspigen +fil , når man spurgte efter mig , af sige , af jeg var +gået ud , idet jeg tillige blev nødsaget fil af beskrive +hende deres person , for af hun kunne give mig + +underretning , når de kom . Men nu , nu kære +kold , blive vi ikke bevogtede ? Hvorledes skulle vi +komme bort ? +„ Jeg har endnu godt håb , deres højhed . +Kun bliver det nødvendigt af tage opvartningspigen +på råd “ . Denne blev nu tilkaldt og efter af jeg +med så få ord som muligt , havde gjort hende +bekendt med vort lnske , nemlig snarest muligt og +uset af komme bort , og dertil føjet en ny belønning , +var hun straks villig til af anvise os en udgang til +en Sidegade . +Jeg ilede nu ned til skipperen og fik denne +med sine to mand op med mig for af hjælpe af bæere +tøjet . Snart efter begav vi os bort , og netop i det +oieblik , af jeg , som var den sidste , ville lukke +døren efter mig , hørte jeg kammerherren med høj +røst befale , af der , for så vidt jeg ikke var på mit +værelse , straks skulle sendes bud efter mig i +tteatret . +Forinden dette imidlertid kunne komme tilbage , +forinden man i tteatret , hvor lille det end var , +havde udfundet , af jeg ikke var der , og forinden derefter +en opdagelse af sagens egentlige sammenhæng +blev gjort , måtte vi , derom nærede jeg ingen tvivl , +forlcengst være ude af havnen . +Det varede også kun et dieblik efter at vi +vi vare komne ombord , før vi forlod havnen og foren +strygende vind slode op ad sundet . +I kahytten , hvor prinsessen og hendes kammerjomfru « + +opholdt sig , så det hyggeligt og godt ud . +De oliemalede trævægge vare blevne beklædte med +røde Gardiner , som også skjulte kvierne . En +magelig lænestol , et par feltstole og et bord udgjorde +meublementet , hvortil kom en lampe , som +hængte ned fra loftet . Den lille sorte , tilrøgede og +smudsige kahyt var bleven forvandlet fil et nogenlunde +smukt og bekvemt opholdssted , og med inderlig +glæde modtog jeg prindsessens tak , da jeg efter at +vi vare komne under sejl , et dieblik var dernede . +Fra denne aften og indtil vi otte dage efter +kom fil Lubeck så jeg hende ikke mere . I stormende +vejr og for kontrast vind tumledes vi om fra det +ene sted fil det andet , idet skipperen , søgende læ +snart hist , snart her , søgte at nå rejsens mål +uden at vove sig ud på det åbne hav . Hjemsøgt +og forpint af søsyge måtte prinsessen under hele +rejsen forblive i sin kvie , medens jeg i en nogenlunde +lignende forfatning våndede mig i et lille +mørkt hul , der var bleven indrettet til mig forude +ved siden af folkelukafet , og først da vi lå fortøjet +ved bolværket i Lubecks havn kunne jeg mande +mig så meget op , af jeg fik en vogn besørget , som +bragte hende op til et hotel , hvorhen jeg straks efter +fulgte med tøjet . +Med hvilken følelse af lykke og velvære jeg et +par timers tid efter sad på mit værelse , kan jeg +ikke beskrive . Søsygen og dens kvaler , nøden og +angesten var glemt i det øjeblik jeg sad foden på + +470 +land , og jeg kunne nu le hjerteligt ved tanken om det , +der for kort siden næsten kunne have bragt mig til af +fælde tårer af fortvivlelse . Jeg havde stiftet +klæder , faget et velgørende bad , og sad nu i den +hyggelige stue , i hvis kakkelovn ilden bræendte +lystigt , ventende på tilladelse til af måtte gøre +prindsessen min opvartning , ventende på det oieblik , +der skulle krone min lykke , der skulle åbne +himmelens porte for mig og føre mig ind i den lyse +herlighed . Som jeg således sad , hørte jeg lette , +raske fodtrin på gangen . Et oieblik lyttede jeg +forbavset , idet disse skridt forekom mig bekendte , +uden af jeg dog vidste , til hvilken personlighed jeg +skulle henføre dem . +Lang tid havde jeg imidlertid ikke fil betænkning ; +thi døren blev nu reven op , og den unge grev +Arden seid stod for mig med blussende kinder og +strålende Oine , kort , med et udtryk af den højeste +lykke . +„ Min trofaste , bedste ven ! “ udbrød han gribende +min hånd . „ De har engang frelst mit liv , og nu +har de frelst den , som ene giver det værd . Hvorledes +stat jeg takke dem , hvormed skal jeg gjengjelde +det offer , de har bragt mig og hende ? “ +Med en dunkel følelse af sagens egentlige +sammenhæng , og en fjern anelse om , at jeg atter +havde ladet mig forføre af min barnlige indbildningskraft +fil at drømme en drøm , hvoraf jeg nu skulle +opvågne , stod jeg målløs og stirrede på ham . + +„ Jeg forstår dem ikke , hr. Greve “ , stammede +jeg endelig . „ Jeg fatter ikke et ord af , hvad de +siger . “ +„ De forstår mig ikke ! Nu sandelig , kjæere +kold , jeg troede dog , at de havde gennemskuet +mig . “ +„ De mener med hensyn fil Else ? “ +„ Ja , Else ! “ udbrød han leende . „ Hør , kold , +betænk nu alt , og sig mig så , om de virkelig antog , +af jeg kunne elske hende ? “ +„ Jeg måtte jo fro det , hr. Greve , og flere +med mig . Havde de nu end den fuldstændigste ret +fil af mystificere den hele verden , hvad den sag angik “ , +vedblev jeg , „ så må jeg overlade fil deres +egen samvittighed af dømme , om de havde den +samme ret med hensyn fil hende . “ +Med en let skygge af alvor betragtede han mig +et oieblik . +„ Nej , min kære ven “ , udbrød han derpå i en +munter tone , „ jeg havde sandelig ingen ret fil af +bedrage hende ; men jeg har heller ikke gjort det . +Dog “ vedblev han , „ lad mig forklare dem de skjulte +rænker , som virkelig synes af have altereret dem . +Allerede før de kom fil vort velsignede jæegerpriis +var jeg forlovet med prindsesse Emma ; men da +vi kunne vente den heftigste modstand af hendes +familie , måtte vi være i højeste grad forsigtige , +indtil bedre tider kom . Da jeg nu havde lejet en +stue hos sø ren Poulsen før deri af mødes med + +mine politiske venner , så fandt jeg på ved min +optræden og ved skjulte hentydninger , af bilde +verden ind , af min gang der i huset gjaldt Else . +Derved blev for det forsfe min hyppige færden der +motiveret , og for det andet blev det lille Hofs +opmærksomhed ledet på falfl vej , ja så grundigt , +at jo min fader for at redde mig ville ødelægge +dem . Med alt dette havde imidlertid hverken Elfe +eller hendes fader at bestille , og jeg har måske ikke +talt to ord med pigen , der iøvrigt ingenlunde var +af en let bevægelig eller romantisk natur . +Hvor ofte jeg ved at mit venskab for dem , +kære kold , blev fristet hårdt til at gøre dem til +min fortrolige , så modstod jeg dog stedse fristelsen . +For det forsfe vare de hemmeligheder jeg bar på +jo ikke mine egne , og dernæst kunne indvielsen deri +for dem kun bringe farer og ulejlighed . Tilfældet +ville det imidlertid anderledes netop med let , som +kunle have de farligste følger for dem “ , vedblev +han , idet han trykkede min hånd . „ Da jeg nu +måtte flygte , og der efter , hvad der var foregået , +nu ikke var den fjerneste udsigt til at erholde +prindsessens families indvilligelse i vor forening , +så stod der os ingen anden udvej tilbage end at +hun måtte dele min skæbne og flygte med mig . +Da nu Søren Poulsen var mig bekendt som en +snu og opvakt mand , så besluttede jeg at lade vor +correspondanke gå igennem ham ved deres medvirkning , +idet jeg nemlig befrygtede , at hans myndighed + +kunne foranledige at brevene gik fejl . Manden ahnede +imidlertid ikke , at det var prinsessen det gjaldt ; +men gik med et skjelmsk smil ind på den stiltiende +overenskomst om , at det var hendes kammerjomfrue , +til hvem nemlig brevet var adresseret , og fra hvem +han igen modtog svaret . De seer , kære kold , at +det var snedigt anlagt . Først fik de et brev fra +Berlin . I deres egenskab af hofskriver var dette +jo ikke påfaldende og kunne jo angå artikler til +køkkenet , indeni var et til sø ren Poulsen , som +de hovedrystende antog for at være en billet æcmx +til Else , atter inden i var der et til kammerjomfruen , +som Søren grinende bandede på var et +kjcerestebrev til denne , og først da kom udskriften til +prindsessen . Men sig mig nu , de store mand “ , +vedblev greven i munter tone , „ som opdagede da +varulven gik på gale veje , og som , hvad mere +var , opdagede de varulve regeringen sendte efter +mig , hvem skulle komme efter sandheden undtagen +kammerjomfruen , og hun var trofast , som det prøvede +guld . +Da jeg skrev til min forlovede , tænkte jeg først +på af bede dem om af være hendes beflytter og +om af arrangere og ledsage hende på flugten ; men +ved tanken om , af de derved både ville forskertse +deres stilling og , hvad værre var , måske deres +hele fremfid , idet de næppe ville undgå en +alvorlig straf , så opgav jeg det og skrev nu , af jeg selv +hemmeligt ville komme til København , for derfra af + +ledsage hende . Hvor farligt det end var , så havde +jeg ingen anden udvej , og det måtte derfor voves . +I sin pinlige angest for af det skulle mislykkes , +og alt således være tabt for os , var det nu , af +hun henvendte sig til dem , hvorpå hun tilskrev +mig , hvorledes aftalen var bleven , og af jeg måtte +vente hende og dem i Lubeck . Nå , jeg har nu +gjort rede og rigtighed for det hele , og eventyret +må ganske vidst nu være dem fatteligere , end det +er for de , som vi have efterladt på jcegerspriis . +Men hvordan er det fat ? “ tilføjede han , „ De stirrer +jo på mig , som var den frygteligste ulykke passeret . +Dog “ , tilføjede han alvorlig , „ jeg glemte et oieblik , +af spillet sandelig ikke er så lysteligt for dem , som +for mig , og af de nok har grund til af blive +alvorlig stemt ved af tænke på følgerne . Men det +sværger jeg dem til , af vor taknemlighed ingen +grændser kender , og af de trygt , hvad det materielle +angår , kan se fremtiden i møde . Med guds +hjælp vil det også lykkes os af dæmpe stormen ? +Således af i det mindste de kan vende tilbage . Kom +nu , prinsessen venter dem . “ +„ Vil de sige mig , hr. Greve “ , sagde jeg , og +spørgsmålet fløj mig næsten uvilkårligt ud af +munden , „ hvorfor meddelte hendes højhed mig +aldeles intet om den egentlige grund til hendes +flugt ? “ +„ Ja , min hære ven “ , svarede han med et +forundret blik , „ ville det dog ikke være temmelig + +meget forlangt af en dame , af hun skulle tilstå det , +når det kunne undgås . Men kom nu ! “ +„ Te ville gøre mig en stor tjeneste , hr. +Greve , ved af undskylde mig hos hendes højhed for +iaften . Jeg er ikke ganske vel og trænger til ro . “ +„ Tænkte jeg det ikke nok ! “ udbrød han . „ Og +det er da heller ikke så forunderligt , når man i +otte dage har trillet om på dstersøens bølger . +Imorgen vil det være overstået og jeg skal være den +første som banker på deres dør . “ +Ja havde han med , „ at det i morgen ville være +overstået “ ment , at så ville alt være forbi for +mig , så var han nogenlunde kommen den tanke nær , +der efter hans bortgang beherskede mig , idet jeg i +min fortvivlelse flere gange følte den mest brændende +lyst til at begrave mig i den lille flods bølger , +som rullede forbi hotellets vinduer . Var jeg nu +bleven bedraget eller havde jeg bedraget mig selv ? +Om jeg havde haft mod nok eller , om min +fortvivlelse var stor nok til at bringe tanken om +selvmord til modenhed hos mig , kan jeg vel ikke +med sikkerhed bedømme ; men vist er det , at jeg +endnu i dette øjeblik , så mange år derefter , er +overbevist om , at hine spørgsmål , der pludseligt +dukkede op i mig , frelste mit liv . +Bevidstheden om , at jeg havde en ikke så ringe +tilbøjelighed til at lade min fantasi løbe løbsk med +mig , om at en ganske lille gnist af troen på , at +jeg ved en vidunderlig tilskikkelse ville blive forvandlet + +til noget overordentligt , endnu ulmede i min sjæels +inderste folder , gjorde af jeg midt i min fortvivlelse +og harme studsede og spurgte mig selv , om hint +dog ikke havde forført mig fil af tro , af prinsessen +delte mine følelser . Var dette nu tilfældet , og +havde hun i virkeligheden ikke bestyrket mit dristige +håb , så , ja så kunne det jo rigtignok ikke bidrage +fil af berolige mig , for så vidt jeg havde elsket hende , +men det kunne bidrage fil af læge min sårede +wresfølelse , eftersom jeg da således ikke havde været +et offer for en coqvettes indfald . +Tanken om af jeg var min egen forfører , af +jeg ingen uden mig selv havde af takke for den +skæbne , hvorunder jeg nu sukkede , blev nu lidt efter +lidt mere og mere klar hos mig . Men jeg for nu +ikke mere fortvivlet op og ned af gulvet , jeg stirrede +ikke oftere med forvildet blik ned i den sorbiløbende +flod . Stille og grublende sad jeg time på time +og stirrede på lysene , der brændte foran mig på +bordet og alt som jeg sad vendte mit sind og min +tanke sig fil mit barndomshjem , fil min plejemoder , +hvis hele kærlighed jeg havde ejet , hvis livs glæde +jeg havde udgjort , og over hvem jeg nu havde bragt +sorg og skam . Jeg tæmkte på froms , på +deres jevne , hyggelige hjem , hvor dagene hengik +med flid og arbejde , og aftnerne i fred og glæde . +Marie dukkede frem før mit indre syn ; men det +muntre smil om hendes mund og det skjelmske +blik var borte . Med et udtryk af sørg og , som + +det syntes mig , også af foragt stirrede hun på +mig . Da brast jeg i gråd , og længe , længe flød +mine tårer i bitter , nagende smerte og anger . +Først hen ad morgenstunden fattede jeg mig så +meget , at jeg kunne begynde at tænke over min +stilling , og hvad jeg skulle gribe til . Først skrev +jeg et brev til bæk , hvori jeg fortalte ham , hvilken +lod og del jeg havde haft i prindsessens flugt , +uden dog at åbenbare ham mit egentlige motiv , +det formåede jeg ikke , i det mindste ikke endnu ; jeg +skildrede ham min dybe smerte over den Kummer +og angst jeg havde beredt min plejemoder , idet jeg +bad ham om , at udvirke mig hendes tilgivelse . Jeg +sagde ham dernæst , at hvor inderligt jeg end længtes +efter at komme hjem , så skulle det dog ikke ske , før +jeg kunne vende tilbage med wre , samt til sidst , at +de nu ikke måtte vente at høre fra mig , før jeg +havde vundet den stilling , som jeg nu , ved afsendelsen +af brevet , drøg bort før at tilkæmpe mig . +Bort måtte jeg , dette stod fast hos mig ; thi +hverken greven eller prinsessen kunne eller ville +jeg se , deres dom over mig fik så at blive , hvad +den ville . +Klokken var endnu ikke fire , da jeg med min +lille kuffert i hånden fra hotellet trådte ud på +gaden . Uveiret havde raset ud og fra den klare +skyfrie himmel skinnede og flimrede stjernerne , idet +en mild frost var indtrådt . På gaden var alt +stille . I nogen tid stod jeg tvivlrådig om , hvorhen + +jeg skulle vende mine skridt i den store fremmede +stad , da hørte jeg rumlen af en tung vogn nede +i gaden , samt pidskesmceld og bjeldeklang . Nærmere +og nærmere kom det til stedet , hvor jeg stod , og +da endeligt et læs , hvis lige i størrelse jeg aldrig +kavde set , langsomt rullede mig forbi , rystede jorden +og ruderne klirrede . Fragtmanden , der gik ved +siden af , opmuntrede idelig med sin lange pisk +de ser kolossale heste , hvormed det var forspændt , +og hvis seletøj var behcengt med bjelder og brede +blanke messingringe . I nogen tid stod jeg forbavset +og betragtede det mig så fremmede syn ; men da +vognen nu lidt efter lidt forsvandt for mit blik , da +besluttede jeg af følge med , lige meget hvorhen vejen +gik . De penge , jeg havde medbragt vare ikke mange , +og jeg måtte derfor være i høj grad forsigtig med +mine udgivter , dersom de kun nogenlunde skulle +strække til . Da jeg havde nået vognen , var min +accord med fragtmanden snart sluttet . For et par +mark kunne min kuffert komme med til Hamborg , +hvorhen han skulle , og selv kunne jeg også få +lov til af sidde op engang imellem , når jeg blev +altfor træt ; men sorøvigt kunne jeg , som han , gå +ved siden af , der var plads for mange flere , som +han bemærkede . +„ Nå , hvad landsmand er de så ? “ spurgte +han , efter af vi i lang tid havde vandret sammen +og det var bleven dag , idet han betragtede mig med +et prøvende blik . + +„ Jeg er dansk “ , svarede jeg . +„ Det var som Pokker ! “ udbrød han . „ De +pleje dog ellers ikke således af føjte omkring . Hernede +har vi rigtignok gøglere og pak nok ; men de +komme sjælden nordfra . “ +„ Jeg tvivler ikke om , af her er nok af den +slags “ , svarede jeg , „ men jeg forstår ikke , hvorledes +de ved mig kommer til af tænke derpå . “ +„ Det er endda ikke så løjerligt , som det synes . +Jeg skal nemlig sige dem , af når et menneske , +der iøvrigt er klædt som en Junker , med guldknappet +stok og ringe på fingerene vælger af +sjokke med et fragtlces hen ad Vorherres brede landevej , +og han dertil med kufferten i hånden lister sig +i mulm og mørke ud af byen , så dømmer jeg , +af han enten har glemt af betale sit Vert eller er +kommen i for nær berørelse med øvrigheden . “ +„ Jeg har imidlertid hørt “ , svarede jeg , „ af det +også kan hænde sig for en fragtmand af komme til +en falsk slutning , isæer når talen ikke er om heste . +Hvad mig angår , så har jeg hverken Vert eller +øvrighed af frygte . “ +„ Men så pengepungen da ? “ afbrød han mig . +„ Ja se der har vi det “ , vedblev han , da jeg +ikke svarede . Men en tom lomme og sine klæder , +det passer omtrent som et par udgangsøg for en +forgyldt karett . Ligemeget er det imidlertid og jeg +skal ikke fritte dem ; men det bander jeg på , at et +eller andet er le kneben ud fra , lad det nu være en + +skole eller en streng papa , og at de nu tænker +på at blive fransf soldat , hvilket jo nu alle galgenfugle +gribe til . “ +„ Franst soldat ! “ gentog jeg , idet pludselig en +tanke faldt mig ind . +„ Ja der er de skjult som i en potte og alle +synder dækkes af uniformen . Hvor mange de har , +skal jeg naturligvis ikke kunne sige , men vidst er det , +at de der vil træffe folk , som have endnu flere , +hvilket dog altid er en trøst . “ +Da jeg ikke svarede ham , hvilket just ikke sfete +som en følge af , at jeg sølle mig fornærmet over +hans ringe mening om min ærlighed , men derimod +på grund af hans hentydning fil den fransfe +arme , hvilket gav mig nok at tænke på , så +vandrede vi nu i lang tid tavse med hinanden . +At blive soldat var just ikke det , som jeg kunne +anse for den højeste lykke ; men under de omstændigheder , +hvori jeg befandt mig , var det dog altid en +udvej . +Den enttusiasme , hvormed jeg stedse havde hørt +den fransfe arme omtale , de beretninger om dens +glimrende sejre , som i en tidligere tid havde fyldt +mit sind med beundring , og tanken om den storhed , +jeg stedse havde sat i forbindelse med enhver , +der tjente under de hæderkonede orne . Alt dette +satte lidt efter lidt min indbildningskraft i bevægelse , +og idet billede på billede , det ene lysere og mere +glimrende end det andet , dukkede op for mig , modnedes + +beslutningen om , at følge den vej , som fragtmanden +havde anbefalet mig . Jeg kunne dernæst sige mig +selv , at var der røget i stand fil at bekæmpe den +følelse af sørg og bitter skuffelse , hvørunder jeg +led , da var det feltlivet og krigen , ligesom det +øgså , førsåvidt det måtte lykkes mig at drive det +fil mere end soldat , ville give mig en fastere fød +at stå på ved min hjemkomst , hvilket , som jeg +følte , nok kunne behøves , og i høj grad forhøje +gensynets glæde hos min plejemoder . Jeg gav +mig nu atter i samtale med fragtmanden , og da +han var en vidtberejst mand , der var temmelig godt +bekendt med forholdene , så havde han , da vi endelig +ankom fil Hamborg , givet mig al den underretning , +jeg behøvede før at nå mit mål . +I en lille by på den franske grændse , hvorhen +jeg næsten blottet for alt endelig nåde , lykkedes +det mig let af blive optaget i en exerceerskole . +Det var en lang og besværlig tid , som nu oprandt +for mig , og ofte havde jeg min hele sjælsstyrke +nødig , før ikke ved desertion af styrte mig i en +endnu større ulykke . Mit hele foregående liv havde +været en så fuldstændig modsætning til det jeg nu +førte , af jeg især i begyndelsen følte mig så nedtrykt , +så ulykkelig og elendig , af det ikke var mig +muligt af forstå eller udføre selv det simpleste af +let min lærer søgte af indprænte mig , og jo mere +sløv og ufremkommelig jeg viste mig , jo mere opbragt +blev hin , og jo mere fortvivlet min stilling . + +jeg som aldrig havde hørt et hårt ord eller set +en streng mine , hvis hele opdragelse var bleven +ledet med kærlighedens og overbærenhedens bløde +hånd , som havde henlevet det meste af min tid i +nydelsen af de goder og det velvære , som et rigt , +hyggeligt og kjarligt hjem er så rigt på , og hvis +sidste tid var tilbragt næsten i fuldstændig herrescerd , +jeg var nu pludselig prisgiven for en rå , hensynsløs +og fordrukken underofsiciers hele vilkårlighed , af +hvis mund jeg aldrig hørte andet end eder og +skældsord , og af hvis stok min ryg og mine +arme alt for ofte bare mærker . Istedetfor mit hyggelige , +rigtudstyrede værelse og den bløde seng var +jeg nu henvist til et stort , mørkt og koldt rum , +hvis fire hvide , nøgne vægge stirrede mig trøstesløst +imøde , og hvor vi liggende på halm , som blev +spredt på gulvet , tilbragte de halve nætter med at +slås om nogle pjaltede hestedækkener ; og i stedet for +hoffets lækkre retter eller min plejemoders solide +kost måtte jeg nu tage til takke med halvbagt sort +brød og bønnesuppe , som de evige og altid sig gentagende +retter . +Forandringen var frygtelig og nær havde jeg +bukket under ; men lidt efter lidt kæmpede naturen +sig igennem , og alt som det dagedes i mig , alt som +den tunge , trykkende tåge svandt , hvori mit sind +og hele vasen ligesom var hildet , begyndte jeg at +se sagen i et andet lys og få et bedre greb vå +tingene . Efter at have været sergeantmajorens + +svorne fjende eller rettere , den ulykkelige afleder før +al den vrede og wrgrelse han så rigeligt samlede +tilhobe under øvelserne , blev jeg nu hans ven , og +efter fløv og villieløs at have været en bold før +mine kammeraters luner , begyndte jeg nu med +kraftig villie og frejdigt sind at stå på mine egne +ben , og idet jeg tilkæmpede mig respekt hos mine +kammerater , lod jeg det ikke komme an på selv de +største anstrengelser for at blive dygtig i det håndværk , +jeg nu engang havde valgt . +Var skolen , jeg havde gennemgået hård , +havde striden været bitter og tung , så tror jeg at +kunne sige , at lønnen heller ikke var lille . Den +skarpe lud havde vasket meget af som endnu klæbede +ved mig og ildprøven havde hæerdet mit bløde malm . +Jeg havde glemt meget , men jeg havde lært endnu +mere , og der var måske noget sandt i , hvad +sergeantmajoren sagde til os i sin afskeds-tale på +den dag skolen blev ophævet : +„ Nogle slyngler og dødbidere vare i , da i +kom hertil ; men ved hjælp af denne stok og tørt +brød , mange savn og endnu mere bønnesuppe har +jeg gjort eder til mænd , og det var det jeg skulle . “ +I min lange slovheds- og underkuelses-periode +havde jeg ikke kunnet overvinde mig til at skrive til +min plejemoder ; nu først følte jeg lyst dertil , og +ihvorvel jeg undså mig , ved at sige hende , hvilken +beskeden grad jeg indtog i den store arme , så ved +jeg dog , at der lyste så megen tillidsfuldhed og + +glæde ud af mit brev , at hun i det mindste nogenlunde +følte sig tilfreds dermed . +Ledsaget af et ungt menneske , Martin Dufour , +til hvem jeg havde sluttet mig på exerceerskolen og +som , ligesom jeg , var bleven corporal ved et regiment +der lå i Cassel , begav jeg mig en morgen +tidlig på marschen fra den lille by , hvor mine +klager og sukke havde lydt , og fra hvilken jeg en +lang tid ikke havde kunnet tænke mig at skulle +komme levende . Nu droge vi afsted , jublende og +syngende . Alt var så friskt , så solbeskinnet og livfuldt , +at vore hjerter bankede af forhøjet glæde ved +den vnndne frihed . +Foråret havde holdt sit glade indtog . Langs +med vejen , hvor vi gik , blomstrede kirsebær- , blommeog +æbletræer ; fra hækkerne duftede slåen og +hvidtorn og langsmed grøvtekanterne tittede tusinder +af spraglede blomster frem blandt det yppige grønne +græs ; fuglene sang og qviddrede fra buske og træer +og højt over vore hoveder svingede lærken sig med +lystige triller . Alt , luft , mark og skov , var som +fyldt med glæde og liv og vi nøde rigelig vor part +deraf . +Snart vandrede vi tanse med hinanden , hengivende +os fil det fulde indtryk af de smukke omgivelser , +snart vekslede vi et par muntre ord med +arbejderne på Marken og snart sang vi af det fulde +bryst , så det klang gennem skov og Dal . Af og +fil drøge afdelinger af tropper os forbi , snart hele + +regimenter kavallerie med blinkende hjelme og +flyvende faner , så infanteri i store , larmende +høbe , hvis musik af og til spillede en lystig Marsch +før at lette gangen , så lange , lange rækker af +artillerie og train og alt imellem en glimrende +cavalcade af stabsofficierer eller en general med +sit følge af adjutanter og ordonantser . Alle drøge +de den samme vej , som vi , imod et mål hvilket +måske ingen med undtagelse af en eneste kendte . +Efter mange dages anstrengt Marsch nåde +vi endelig Cassel . Her blev vi indlemmede i vort +regiment , og allerede dagen efter drøge vi med +dette ad vejen til Dresden , hvorhen regiment på +regiment fulgte , således at vejen så ud som en +eneste sammenhængende kæde af tropper . Men +havde før vor Marsch været at ligne ved en lystvandring , +havde vi før med tryghed og ro kunnet +se den heldendende dag i møde , visse på at sinde +et godt og mageligt natteqvarteer , så blev den nu +tung og trættende som en følge af de dybe , af +uendelige masser af heste og vogne , oprevne veje , +og på qvarteer var nu ikke mere at tænke . Hver +den , som havde fundet en nogenlunde rolig plads +for natten bag et gjorde eller i en grøvt , kunne +prise sig lykkelig . Alt som vi nærmede os Dresden +tiltog mængden i en uendelig grad , og som det +forekom mig , måtte den uhyre arme , som fra alle +kanter strømmede sammen her , være stor nok til at +erobre en verden . + +vort regiment blev inqvarteret i byen selv , og +ihvorvel jeg i flere henseender ville have foretrukket +i det smukke sommervejr , vi nu havde , at bivuachere +på åben mark , for at ligge sammenstuvet i de +snevre bykvarterer , så glæedede jeg mig dog på den +anden side ved alt det fremmede og storartede , +jeg der fik at se . Hine store mænd , hvis berømmelse +var på enhvers læber , og hvis navne +bleve udtalte næsten med guddommelig wrefrygt , +som stod for mit indre syn omgivne med en hellig +glorie , dem så jeg nu daglig fæerdes på gaderne , +dem stod jeg ofte ansigt til ansigt med : coulincourt , +Duroc , Murat , lauriston , Ney og +mange flere , og ofte forekom det mig som en drøm , +som et blcendvcerk , når jeg fik ordre til af møde +i et af hine heroers forgemak for af modtage +ordre . +Foruden disse , samledes også her konger og +fyrster fra alle kanter for af bringe Napoleon +deres hyldning , som nu ventedes hver dag . På +den dag han skulle komme , vare Martin og jeg +tilfældigvis fri for tjenesten , og vi besluttede af +gøre alt for af komme til af se ham . Blandt den +gamle garde , af hvis mandflab jeg for hver enkelt +mand havde en ligeså stor wrefrygt som for en +general , og som stod opstillet langsmed den gade , +hvorigennem kejseren skulle komme , havde min ven +en bekendt , og ved ham lykkedes det os af få + +plads på en fremspringende trappe , hvorfra vi +kunne se alt . +Efter nogen tids venten begyndte endelig +ekvipagerne af komme . I en af de første sad +kongen af Preussen med kronprinsen . Begge så +bekymrede og nedslagne ud og syntes ikke af lægge +Marke til det storartede skuespil rundt omkring dem . +På min bemærkning derom udbrød min kammerat . +„ Det er intet under , vi have spiisf det halve +af ham og have stor appetit til resten . Ja du +seer så deltagende ud “ , vedblev han livlig , „ men +det må du ikke ; thi du kan tro det er en rigtig +øglerede , hvori der hverken findes sandhed eller +ret , og som jeg af hjertensgrund ville ønfle , at +kejseren med et fodtrin ville knuse hovedet på . +Se der “ , vedblev han , „ der kommer svigerpapa . “ +Det var kejseren af osterrig . Siddende i en stor , +gammeldags med sirater af guld og selv overlæsset +ekvipage , nikkede han med et godmodigt , +venligt smil til alle sider . „ Ikke sandt ! “ udbrød +Martin , „ når vi nu ikke vidste at det er hans +allerchristeligste majestæt så skulle man heller tro , +at det var en skikkelig bager fra Wien , der havde +glemt sit forklæde hjemme . “ +„ Men sin kage forstår han dog ikke at mele “ , +svarede jeg , „ ihvorvel lejligheden nu synes at væere +god . “ +„ Ja , men hvor Pokker skal han tage melet fra ? + +spurgte hin leende . „ Vor kejser har i os en alvorlig +børneflok , som gerne skulle forsørges . “ +Et rungende hurra lød nu fra rcækkerne , og +en rytterflok , hvis lige i pragt og glans jeg endnu +ikke havde set , viste sig . Det var Murat . +Med sand kongelig anstand red han en stor sort +hingst , der flammende og pustende af tilbagetrængt +fyrighed hvert dieblik syntes af ville tage magten fra +ham . Med et stolt , selvbevidst men tillige indtagende +blik så han sig om og modtog den hyldning , som +bragtes ham . Måske var der i hele hans dragt , i +hans med guldbroderi bedækkede uniform , den kolossale +fjerplumage som bølgede fra hans hat , den af +tedelslene flimrende sabel noget utrert , i det mindste +hørte jeg mange sige det ; men mig forekom det , af +han så ud som krigsguden selv . +Efter ham fulgte nu kong Jerome af vestphalen +og kongen af Sachsen samt dernæst en hel +ræekke af fyrstelige ekvipager . +Et diebliks stilhed indtrådte nu , men derpå +lød en brusen af tusinder af dæmpede stemmer og +alles blikke vendte sig mod en kant . Det var +kejseren , kun ledsaget af C oulinC ourtoglanri støn , +der red et par skridt bagved ham , red han langsomt +frem imellem rækkerne . I modsætning til den +foregående pragt var hans dragt i højeste grad +tarvelig , hverken guld eller wdelstene strålede diet +imøde og kun stjernen på hans bryst tydede på +hans høje rang , men ingen , som betragtede ham , + +kunne tvivle om , af han var herskeren , af det var +ham , under hvis geni hele eurupa bøjede sig . Da +han var kommen i midten af gardens rækker , holdt +han et oieblik stille , og idet han så sig om med et +blik , der , som det syntes mig , traf hver enkelt +mand , sagde han med hej og klar stemme : +„ Jeg takker gud , at jeg igen er iblandt eder . +Fra min søn kan jeg bringe eder en hilsen ; han +er sund og kraftig , og jeg har , før jeg rejste fra +Paris , udnævnt ham til korporal i eders første +compagnie . “ +Et rungende , tordnende „ leve kejseren “ , som +rystede luften og bragte vinduesruderne til at klirre , +besvarede disse ord . Derpå hvirvlede trommerne , +fanerne sænkedes og han red videre . +Mit hjerte svulmede , tårerne trådte mig i +oinene , og en unævnelig dyb følelse af hengivenhed +og jerefrygt greb mit hele sind . +„ Kom “ , hviskedee Martin , idet han bevæget +trykkede min hånd , „ kom lad os nu gå . Når vi +har set ham , er alt det andet intet . “ +Ikke længe efter kejserens ankomst fik den største +del af hæren , der lå i og omkring Dresden +ordre til at bryde op . Marschen gik ad Polen til , +stedse videre og videre , og først da vi stod ved den +russiske grcendse , fik vi at vide , af det gjaldt Rusland . +En almindelig jubel udbrød ved efterretningen +herom . Enhver var overbevist om , af det kun ville +blive en lysfmarsch , rigtignok måske temmelig lang , + +men rig på lette sejre , da russerne umulig kunne +for alvor tænke på af modstå en arme , som +den , hvormed vi droge ind i landet . +Dag efter dag , uge efter uge og måned efter +måned droge vi stedse videre og videre , og aldrig , +syntes det , skulle vi nå målet for vor uendelige +vandring . Under alle de anstrengelser , som vare en +følge deraf , under vore små kampe med russerne , +og vore store om qvarteer og forplejning , overalt +holdt min kammerat og jeg trofast sammen , og dej +venskab vi havde sluttet på exereeersfolen knyttede +sig stedse fastere og fastere . På marschen eller i +kvarteret underholdt vi ialmindelighed gensidig +hinanden om vore hjem , ved hvilke vore tanker helst +dvælede , og ved fortællingen om hvilke vi altid +kunne fængsle hinandens opmærksomhed , da de vare +i så hej grad forskellige . +Han var fra det sydlige Frankrig , og hans +faders ejendom beffylledes af Middelhavets bølger . +Når han nu fortalte om sommerens varme , og +den milde næsten umærkelige vinter , om olivensfovene +og viinhaverne om orange og myrtelundene , om +den klare himmel , og om de stille lune aftener , hvor +sang og musik lød fjernt og nær , kort sagt om +sydens herlighed , da kunde jeg aldrig blive frcet af +af høre på ham , idet alt ved det liv og inderlighed , +hvormed han fortalte , stod så klart for mig , +som vandrede jeg om i hint Paradis . Formåede +han nu ved sine skildringer af opvæekke en jeg kunne + +næsten sige vemodig længsel hos mig efter af komme +til af færdes ler , så lykkedes det også mig af opvække +hele hans beundring og forbavselse ved +beskrivelsen af mit fædreland , og aldrig kunne han +blive frcet af af høre om vor vinter med dens sne +og is . Som jeg af ham havde lært fransk , således +af jeg nu næsten talte det som en indfødt , +således havde han af mig lært så meget dansk , af +han dog nogenlunde kunne udtrykke sig deri , og ofte +faldt det ham ind i hele timer af fortsætte konversationen +heri , idet han med den alvorligste mine og +under de ivrigste gestikulationer talte så ravgalt , +af såvel jeg som han selv med til sidst brast i den +hjerteligste latter derved . +Hvor besværlig end marschen hidtil havde været , +hvor mange savn og hvormegen nød vi havde lidt , +og hvor ofte vi vare blevne skuffede ved af russerne +idelig og idelig slap os af hænderne , selv når vi +troede af være dem sikkrest , og ved , af når vi endelig +i det fjerne opdagede en landsby , hvis størrelse +og udseende syntes af love godt qvarteer og forplejning , +vi da stedse så dem gå op i røg og +flammer , forinden vi havde nået den , så gik dog vor +vej ialmindelighed under lystighed og glæde , og +enhver både høje og lave gjorde sit til af holde +munterheden vedlige . Hvad min ven og mig selv +angik , så havde vi speciel anledning til af wære ved +godt mod , idet vi nemlig på en dag begge blev +udnævnte til sergenter , hvilket vel mest havde sin grund + +i , af alle de ældre underofficerer blev beordrede fil +de ny oprettede regimenter . Marskalksstaven var os +nu vis nok , som Martin sagde , og når jeg da kom +hjem , forsikrede han , da ville Else i Udby fattighus +falde mig om halsen og udbryde : ak min +venskabelige kærlighed , marflalk Peter , har jeg dig +nu i mine fingre ! +Vi nærmede os nu Moskov med stærke skridt , +og på marschen driede vor samtale sig nu ikke om +andet , end om alle de herligheder vi der ville +få at se , samt om den ro og hvile vi der ville +komme til at nyde , idet et almindeligt rygte sagde , +at vi skulle forblive der i vinterqvarteer . +En dag som vi således skred frem i høirystet , +munter samtale om disse glade udsigter , hørte vi +pludselig kanonade i nogen afstand . Hele regimentet +standsede lyttende . Nu dundrede det atter og , som +det syntes os i kortere afstand , salve på salve +rystede jorden , hvorpå vi gik , og i det fjerne steg +en tæt damp i vejret . Åndeløse stod vi endnu +lyttende , da på engang trommerne hvirvlede , som +kaldte enhver på sin plads , hvorefter det gik fremad +i stormskridt . Hvad jeg i dette øjeblik tænkte og +følte , kunne jeg dengang ligesålidt som nu gøre mig +regnflab for . Kun havde jeg følelsen af , at det nu +ville blive alvor , idet jeg sluppet , trængt og dreven +fremad af de efterfølgende pludselig så russerne +ligefor os . Geværerne blev straks affyrede og derpå +stormede hele regimentet med et jublende „ leve + +kejseren “ , med bajonetten ind på fjenden . Snart +trængtes vi fremad , snart tilbage og snart standsede +vi midt imellem den mylrende fjende ; men ikke et +øjeblik ophørte den fortvivlede kamp , ikke et øjeblik +blev der tid fil af samle tankerne , eller fil af +komme fil fuld bevidsthed , kanonernes bedøvende +torden , trompeternes skingren , de kæmpendes +skrig og larm . Alt flød hen i et Chaos , for mine +bedøvede sandser , og idet jeg forsvarede mit liv , +vidste jeg knap , af jeg havde noget . +Kun et øjeblik kom jeg fil mig selv med fuld +bevidsthed om hvad der slete , og om hvad jeg havde +af gøre . I få skridts afstand fra mig så jeg +Martin , der havde grebet regimentsfanen omringet +og kæmpende på liv og død ; jeg så ham hæve +fanen højt i vejret og derpå segne . Et øjeblik +efter var jeg midt inde i hoben og ved de kræfter +som raseriet og fortvivlelsen meddeler os lykkedes +det mig et ndfrie ham . Fanen , som en rusist soldat +allerede havde grebet , bemægtigede jeg mig igen ; +men hvad der derefter foregik ved jeg ikke ; thi da +jeg atter kom fil mig selv , var alt stille omkring mig +og kun fra det fjerne lød enkelte kanonskud , som +svage tordenbrag efter af uveiret har udraset . Et +par skridt fra mig lå Martin . I hovedet +havde han et dybt , frygteligt sår og hans venstre +arm var gjennemfludt på to steder ; men endnu +levede han , og efter at det var lykkedes mig at finde +noget vand , hvoraf han drak , og hvormed jeg badede + +hans ansigt , slog han oinene op og rakte mig med +et taknemmeligt smil hånden . Idet jeg nu et +oieblik stod uvis om , hvad jeg videre skulle gøre +for at skaffe ham lindring , kom et par soldater af +vort regiment til . En båre var hastig lavet , og +idet de nu bare ham bort , medens jeg gik ved siden +af , fortalte de mig , at vi vare lige ved den lille by +borodino , hvor et lazarett var oprettet , samt at +russerne vare slagne , og vor arme på vejen til +moflov , hvorimod vort regiment havde fået ordre +til foreløbig at blive her . Hvad vi havde vundet i +dette slag , der fik navn efter den lille flod Moskva , +ved hvis bredder kampen havde raset , var kun lidt , +derimod var vort tab uhørt . Russerne overlode os +rigtignok valpladsen , men uden at blive forfulgt trak +de sig i fuldstændig kampdygtig stand bort mod syd , +og otte dage derefter holdt kejseren sit indtog i +moflov . +Nogle dage efter slaget netop som jeg sad hos +min ven , der rigtignok var bedre , men ude af sig +selv og trøstesløs af sorg over af have mistet sin +arm , som man havde varet/ nødsaget fil af sætte af , +fik jeg ordre fil straks af møde hos generalen . Af +denne blev jeg nu gjort bekendt med , af jeg , dels +på grund af min opførsel under slaget og navnlig +fordi jeg uden af ændse overmagten havde styrtet +mig imod fjenden og tilbageerobret fanen , var +bleven udnævnt fil lieutenant . +„ Deres ven “ , sagde generalen smilende , da + +jeg efter dybt rørt og sjæleglad af have takket , omtalte +med hvilken tapperhed Martin havde kæmpet for af +værge den , idet jeg tilstod , af jeg havde tænkt mere +på af redde ham end fanen . „ Deres ven er ikke +bleven glemt , men har på samme tid , som de er +bleven befordret modtaget wreslegionens kors . Desværre , +et patent ville kun lidet gavne ham nu , vedblev +han . At de iøvrigt tænkte mere på deres +den end på fanen , forringer ikke deres gerning i +mine dine . Hvad landsmand er de ? “ +„ Dansk , hr. General . “ +„ Jeg tænkte det nok ' ^ , svarede han med et velvilligt +blik . „ Havde de været en tysker , som man +påstod , så havde de faget fanen , men ladet deres +ven ligge . “ +Jeg havde nu nået et mål , hvormed jeg vel +kunne være tilfreds , og med langt større glæde end +nogensinde før , kunde jeg nu tænke på det dieblik , +da jeg atter kunne vende hjem , følelsen af af der +manglede mig noget , af jeg hverken i froms eller +bæks dine havde indlagt mig stor wre ved min +flugt med prinsessen , havde stedse trykket mig . At +min tante ville se denne ekstravagante i et andet +lys og dømme mildere , derom tvilede jeg ikke ; men +det var mig ikke trøst nok , idet jeg havde en fornemmelse +af af praktiske og dygtige mænd just ikke +anlagde den samme målestok før deres helte som +hun . Nu havde jeg imidlertid dog udrettet noget , +nu havde jeg tilkæmpet ung en ærefuld stilling og + +kom hjem med laurbær af en mere solid natur , end +le , jeg havde erhvervet mig ved flugten . +Efter den lange trættende urolige tid , vi havde +tilbragt på marschen , var den hvile og ro jeg nu +kunne hengive mig til i højeste grad velgørende , og +jeg så derfor just heller ikke med alt for stor glæde +det øjeblik i møde , da vi skulle få ordre til af +marschere videre . +Min meste tid tilbragte jeg på lazarehtet hos +Martin , der nu begyndte af finde sig i sin +skæbne med mere tålmodighed , og kun længtes +efter det øjeblik da han som helbredet kunne forlade +lazarehtet , hvortil der rigtignok endnu var lange udsigter . +„ Beskriv mig nu rigtig , hvorledes Marie from +seer ud “ , sagde han en dag til mig , medens jeg sad +hos ham . „ Jeg tænkte på hende i nat , men det var +mig ikke muligt af få hendes skikkelse til af stå +klart for mig . Ja , du rødmer “ , vedblev han , „ men +det er ikke passende for en ung lieutenant af blive +rød , når talen er om en ung pige . “ +„ Hvorfor ikke , Martin , når derved opvækkes en +kær erindring . “ +„ Således tænker jeg også , og det glæder mig +af høre dig sige det , og jeg er overbevist om , af +det ville glæde Marie from endnu mere af se +let . “ +„ Jeg frygter for “ , svarede jeg , „ af du der forregner + +dig , flak jeg dømme efter hvad min egen +samvittighed tilsiger mig . “ +„ Jeg negter ikke min ven , af hvor let den tyske +prindsesse kunne være , så kan hun dog være tung +nok af have på samvittigheden . Jeg tror imidlertid , +af din skavank var mere en indbildning ; men selv +om den ikke var det , men en lille viftende lue , der +blev holdt i brand af forfængelighedens Tønder , +troer du så , af der gives et eneste ungt menneske +eller en eneste ung pige , hvis hjerte ikke har haft +en lille rørelse før den store verdenshistoriske begivenhed +indtraf , for af tale i proclamationsstiil , jeg mener +før det øjeblik , da den sande , dybe kærlighed , som +for stedse binder menneskene til hinanden , fyldte deres +hjerter . “ +„ Jeg har før troet “ , svarede jeg nølende , „ af +man kun kunne elske en eneste . “ +„ Og så dø “ , afbrød han mig . „ Men du kan +tro , af der så ville komme til af gå en skrækkelig +mængde syge og dårlige elskere og elskerinder +omkring . “ +„ Det er nok muligt , af det just ikke forholder sig +ganske således , som jeg engang troede ; men sig +mig “ , vedblev jeg , „ når du bliver forlovet , ville +du da samvittighedsfuldt opregne alle dine små +forelskelser for din forlovede ? “ +„ Pokker heller ! “ udbrød han . „ Nej det skulle +jeg nok tage mig i agt for . “ +„ Der seer du “ , svarede jeg , „ Du ville ikke + +gøre det , fordi du vidste , at det ville såre hende ; +men når sligt var fuldkommen i sin orden , når +det var som det fluide være , hvor kunne det så +gøre hende ondt ? “ +„ Ja , nu går du skammeligt i detail med +mig , og som jeg her ligger med en arm og halvandet +ben er jeg ikke oplagt til at anstille philosophifle +betragtninger over den menneskelige natur . Ikkedestomindre +tør jeg dog sværge på , at min påstand er +rigtig , og jeg vil af alle kræfter fraråde dig , når +øjeblikket kommer , at være alt for oprigtig for Marie +from hvad prinsessen angår . +„ Jeg vil heller næppe blive sat på nogen prøve +i så henseende “ , svarede jeg . +„ Ikke ! “ udbrød han . „ Jo sandelig det vil du , +derom er jeg fuldstændig overbevist ; men gør du +det da af falsk sandhedskærlighed , da fortjente du , +at hun bad dig rejse , for at søge dig en anden +prindsesse . Hvad er der på færde Briand ? “ +Vedblev han til en sergent af vort regiment , som +med forfærdelsen malet på sit ansigt nu kom til . +„ Moflov er brændt “ , svarede han , „ og hele +armeen skal gå tilbage . “ +„ Fordi moflov brænder ! “ udbrød jeg , „ Du er +nok ikke ved dine fem , vejen til Petersborg står +os så åben . “ +„ Ja “ , svarede hin , „ men da den nok er lidt +længere end vejen fra fontainebleau til Paris , så +har kejseren haft sine betænkeligheder ved en sådan + +spadseretour . Desuden skal der , ihvorvel vi just +ikke kan klage over varmen her , være endnu koldere +der . Ja det kender de vel til , hr. Lieutenant , +som er fra det land , hvor man spiser grillerede +jisstumper og omeletter af sne . Det må man +imidlertid lade disse russere , at forstå de ikke at +førsvare sig på anden , så forstå de det dog på +en for os ganske forbandet passiv måde . “ Sergenten +fortalte nu , hvad han vidste om den frygtelige brand +i M oflov , hvorved russerne havde tilintetgjort +kejserens plan om at blive der i vinterqvarteer . +Ihvorvel tilbagetoget , som det almindeligt hed , +ikke skulle gå længere end til smolenfl , fra hvilken +by der ikke er længere til Petersborg end fra +Moskov , og hvor der , som det påstodes , allerede blev +bygget en hel uhyre barakke stad , så var det dog +med tungt hjerte og bitre følelser at vi den næste +dag allerede satte os i Marsch . +Vort regiment var et af de første , og ofte har +jeg takket gud for , at jeg derved blev befriet fra at +se al den Jammer og elendighed , den usigelige +nød og de lidelser , hvorunder så at sige den hele +efterfølgende arme gik til grunde . Hvad vi selv +udstøde af hunger og kulde , idet vi dødstrætte og +førkømne flæbte os frem af de bundløse , uendelige +veje , var frygteligt nok ; men vi marscherede døg i +fred og uforfulgt af fjenden , der mere og mere +trængte og ængstede de os efterfølgende , og dreve +dem til fortvivlelse . + +i førstningen gik alt godt og i fuldstændig +orden ; men efter at vi havde nået Smolensk og +der erfaret den hele trøstesløse sandhed , at alt var +opgivet , og at det kun kom an på at redde , hvad +der endnu kunne reddes , da ophørte orden og +disciplin af sig selv . I store , uordnede høbe droge +vi afsted , idet enhver sørgede for sig selv så godt +ban kunne , medens de , som ikke mere formåede at +udholde anstrengelserne , som bukkede under for +sygdom , hunger og den alt nedtrykkende frost , +bleve hjælpeløse liggende på vej og mark for at dø , +den eneste frelse , der gaves for dem . +Til Smolensk og endnu nogen tid efter af vi +havde forladt denne by havde jeg stadigt været +sammen med Martin , idet nemlig vore syge og +sårede endnu stedse blev beførdrede med regimentets +train ; men alt som besværlighederne tiltoge , og +selvopholdelsesdriften blev den ene bersfende , efterlodes +dette mere og mere , og en morgen , da jeg +forlod mit natteleje i en halvbrcændt lade , vare +hestene borte fra den vogn , hvori Martin lå . +Det var de eneste som endnu vare tilbage , med +undtagelse af officierernes , og al min søgen ledede +kun fil den overbevisning , af man om natten havde +slagtet og spist dem . +Pint af den frygteligste angesf og bekymring +for , hvorledes det skulle lykkes mig nu af få +Martin bragt videre flakkede jeg omkring fra det ene +sted fil det andet for af sinde råd eller hjælp . + +ingen vidste af råde mig fil andet end kun af tænke +på mig selv , og med fortvivlelse så jeg , af laden +blev fommere og fommere , idet mine lidelsesfæller +efterhånden begave sig på marschen , således af det +dieblik snart ville indtræde , da jeg befandt mig ene +og hjælpeløs med min ven i den trøstesløse ørken . +Idet jeg på denne min angestfulde færden kom +forbi vognen , hvori han lå , vinkede han ad mig . +„ Jeg ved , hvad der er sket “ , sagde han trykkende +min hånd , „ og jeg læser din sorg derover og +din medfølelse i hvert træk i dit ansigt ; men her +er ingen redning eller hjælp mulig , og det er din +pligt mod dig selv og mod de , som har dig kær +af forsøge af redde dit eget liv ved af følge de +andre . Sørg ikke for mig . Lad mig ikke se dine +tårer “ , vedblev han , idet han slyngede sin arm +om min Hals og kyssede mig , „ Gud lønne dig for +hvad du har gjort for mig . Fører din vej dig +til det sted , hvorom vi så ofte have talt , så bring +mine forældre min hilsen , sig dem af mine sidste +tanker var hos dem , og af jeg døde med gud i +hjertet og i saligt håb på min herre og frelser . +Gå nu “ , vedblev han bristende i gråd , „ se de +sidste er ved af forlade laden . Gå og lad mig +dø i det håb , af dog i det mindste du er frelst . “ +Fortvivlet vendte jeg mig fra ham , for af han +ikke skulle se mine tårer , da faldt mit blik på +Briand , den sergent , som havde bragt os den +første efterretning om tilbagetoget , og idet en tanke + +der mulig kunne bringe frelse , opsteg i mig , ilede jeg +hen til ham . Med al den veltalenhed , som min +smerte indgav mig , bød jeg ham følge mig for at +se , om vi ikke i den nærmeste omegn kunne finde en +gård eller en by , hvor vi enten for betaling eller +med magt kunne finde et par heste . Et dieblik +betænkte han sig , kastende et uvist blik snart efter de +bortdragende kammerater , snart til vognen , hvori +Martin lå . +„ Kom “ , sagde han derpå , „ jeg har gjort så +mangen gal gerning , lad mig nu da også engang +gøre en god . “ +I lang tid trak vi omkring , og befandt os nu +over en mil fra landevejen , da vi endelig opdagede +et stort bondehus , der lå skjult nede mellem nogle +bakker . I fuldt løb ilede vi derned ; men idet vi +nærmede os , så vi beboerne i vild flugt forlade +huset søgende redning i en nærliggende skov . +„ Seer de , hr. Lieutenant “ ! råbte Briand , +„ vi leve endnu på stumperne af forskrækkelsen over +den store arme . To mand er nok til at drive hele +menigheden på flugt . Se her “ , vedblev han , idet +han efter at vi vare komne ind i gården , rev en +dør op , „ her er heste . Afsøg de nu stuehuset , +lag alt , hvad de kan finde af spiseligt , imedens +spænder jeg før den vogn , som absolut må findes . “ +Min ekspedition varede ikke længe , og da jeg +kom ud i gården , belæsset med brød og smør , + +havde Briand fundet vognen og stod nu i begreb +med at spænde to små russisfe heste før den . +„ Tag også nogle sengeklæder ! “ råbte han til +mig , „ Alt går på kejserens regning . “ +Et oieblik efter befandt vi os på tilbagevejen +med vor bytte , og endnu før middag vare vi tilbage +i laden . Martins glæde og forundring var +grcendselos , og idet han snart trykkede min hånd , +snart klappede bri and , medens vi bragte ham over +i det bekvemme leje , vi havde beredt ham i den +erobrede vogn , lo og græd han imellem hinanden . +Vor rejse gik nu rafl videre , og ihvorvel ingen +dag gik uden at vi måtte kæmpe med savn og +besværligheder , så nåde vi dog uden at have prøvet +de skrækkelige lidelser , hvorunder så mange kammerater +havde sukket , Polens grcendse . +Her vare vi nu i sikkerhed , ligesom også vor +rejse videre på grund af den venligsindede befolkning +blev lettet os i høj grad . +En morgen , da vi stod i begreb med af forlade +en lille polsk by , hvor vi i nogle dage havde +udhvilet os , kom Briand til mig og meddelte mig , +af han nu ikke kunne ledsage os længere . Han var , +som han fortalte , bleven forlovet med gjcrstgiverens +datter og havde nu i sinde af bosætte sig her . +„ De ved nok “ , sagde han , „ af når et skib er +synkefcærdigt , så forlade rotterne det . “ +„ Ja , men hvem siger , af vort skib er synkefcærdigt ? “ + + +„ Når talen er om armeen “ , svarede han , „ så +er det rigtignok ikke mange , som kan sige det ; thi af +de hundrede tusinder , som med stolt håb og let +hjerte droge derigennem i foråret er kun få +vendt tilbage ; men af disse få , det sværger jeg +dem til , er der ikke en eneste , som jo er overbevist +om , af nu er det vidunderlige eventyr ude , af der +nu er sat et punktum for historien , som selv kejseren +må standse ved . +„ Jeg tror det ikke , Briand , og hvor forfærdeligt +end tabet er , så er jeg dog overbevist om , af han +nok skal finde midler fil af oprette det . “ +„ Ja enhver har sin tro og de har deres , +ihvorvel paven ville klø sig grumme betænkelig bag +oret , når han hørte hvilken det er . Min tro har +iøvrigt hidtil været , af intet liv kunne være skønnere +end en soldats og intet lod bedre end af følge +kejseren ; men denne tro blev begravet i Rusland , +og nu efter af jeg har lært Anna af kende , så er +jeg kommen fil den urokkelige overbevisning , af det +allerbedste af alt , er dog af gifte sig med en ung , +smuk pige . Papa har desuden grunker og samler +stedse flere , forretningen går fortrinligt ; thi de +skal vide , min herre , af er der noget polakkerne forstå , +da er det af jamre over deres fædreland og af +drikke bræendeviin . “ +„ Men deres afsted , hvorledes vil de få den ? “ +Spurgte jeg . +„ Hvorledes fik de hundredetusinder den , som + +5 oo +ligge derinde under sneen . Nej , man har haft alt for +godt råd på mennesker i denne tid fil af man +skulle falde på af spørge om sergent Briand . “ +„ Jeg følte sandheden i hans ord . Mismodets , +forsagthedens og opløsningens time var kommen . +Enhver gik sin vej , enhver søgte fred , hvile og +sikkerhed der , hvor han troede at kunne finde den , +og kun få vare de regimenter , som endnu holdt +sammen . Hvor vort var , havde vi intet begreb om , +men ahnelse sagde os , at vi tre vel omtrent vare de +eneste tiloversblevne . +Jeg kunne derfor ikke dadle ham for hans beslutning , +men idet jeg takkede ham for den hjæelp han +havde ydet os , ønskede jeg ham al held og lykke , +hvorpå Martin og jeg fortsatte vor rejse . +Hvad denne angik , så var jeg ofte med dyb +smerte vidne fil , hvor meget han led , idet jeg kun +formåede i en højst ringe grad at skaffe ham lindring . +Nu da vi vare blandt venner og i et nogenlunde +beboet land gik det vel bedre , og hans sår +kunne dog af og fil blive forbundne af en kyndigere +hånd end min var det . Ihvorvel han havde et +godt og blødt leje i vognen , over hvilken jeg havde +ladet et ruf anbringe , således at han var beskyttet +mod vejrliget , så måtte dog den idelige kørsel +væere ham en pine samt trætte og afkræefte ham endmere . +Jeg søgte derfor ofte af overtale ham fil af +læegge sig ind på et hospital ; men dertil var han +ikke fil af bevæege . Hans hu og tanke stod fil + +hjemmet , derom drejede sig hans tale og hen imod +dette stirrede hans blik , og ingen bønner , ingen +overtalelser fra min side kunne bevæge ham fil af +standse , før han havde nået dette mål . +Så droge vi da videre ad den lange , lange +vej , som ofte bragte mig fil af forsage , idet det forekom +mig , af den aldrig måtte kunne så ende . Og +dog fik den det , dog oprandt det dieblik da vi så +aftensolen glindse i hjemmets vinduer , som blinkede +os kærligt indbydende i møde , dog oprandt den stund , +da vi kjorte ind i gården , da jeg før sidste gang +bod de mødige heste af slå , idet vi holdt før døren . +Dybt bevæeget ved det gensyn jeg nys havde +væeret vidne fil , ved den kølighed og salige glæde +jeg havde set udtrykt på alle ansigter , sad jeg nu +alene inde i dagligstuen . Foråret var allerede +kommen her , og udenfor vinduerne i haven blomstrede +hyacinter , fioler og crocus , medens buske og +trceær grønnedes . I det fjerne glindsede Middelhavets +flade mig i møde , rødlig glindsende i aftensolen , +idet af og til et trekantet sejl dukkede frem +og forsvandt i skumringen . Alt var som Martin +så ofte havde beskrevet mig det , kun var det blidere , +skønnere og venligere end min fantasie havde formået +af forestille mig det . +Som jeg således sad hensunken i beskuelsen og +med hjertet fuldt af glade , taknemlige følelser gik +døren op og Martins moder trådte ind . Med +et udtryk af dyb og inderlig lykke , greb hun min + +hånd , idet hun under frembrydende tårer trykkede +et Kys på mine læber . +„ Hvad de har gjort for min søn , det har de +gjort for mig “ , sagde hun , „ men det offer de har +bragt og den kærlighed de har øvet , derfor lønne +dem gud og han velsigne deres veje . “ +Om jeg til fulde havde fortjent den taknemlighed +og kærlighed , hvormed Martins forældre overøste +mig ? Jeg vidste det ikke , og jeg formåede heller +ikke af gøre mig regnskab derfor ; men følelsen af , +af jeg nu dog havde udrettet noget , af det var +lykkedes mig af fuldbringe en gerning , hvis velsignelse +jeg nu var vidne til , fyldte min sjæl med +en tilfredsstillelse , som jeg aldrig før havde kendt , +idet den bortviskede det slappende , deprimerende indtryk +af det tomme i mit hidtil førte liv , under +hvilket mit hele væsen havde bøjet sig . +Martins fader , der besad en temmelig +betydelig fabrik , var en ligeså from og mild som +fast og energisk mand . Aldrig ledig færdedes han +stedse blandt sine mange arbejdere , og med undtagelse +af de timer , jeg tilbragte ved min vens sygeseng , +var jeg hans stadige ledsager . Det virksomme , +muntre liv i fabrikken malede mig i høj grad , og +jo mere jeg færdedes der , jo større interesse fik jeg +for de arbejder , der udførtes . Dufour , der med +synlig glæde bemærkede dette , søgte ved alle lejligheder +af befasfe den i mig vågnende lyst , og snart + +log jeg ivrig del såvel i tegningen som i udførelsen +af fabrikens arbejder . +Flere måneder vare således hengåede , Martin +var kommen sig så vidt , af han nu kunne gå omkring +i haven , og ihvorvel dette i høj grad forhøjede +nydelsen for mig af det stille hyggelige familieliv , +hvori jeg levede , og som jeg i så lang tid ikke +havde kendt , så følte jeg dog , af det nu var på +høje tid af opfylde min pligt , der bød mig atter af +melde mig til tjeneste . Martin , såvel som hans +fader og især hans moder , søgte på alle mulige +måder af bringe mig til af opgive en beslutning , +fra hvilken dog ingen overtalelser formåede mig til +af vige . Jeg hverken ville eller kunne vende tilbage +til mit hjem før alt var forbi , før enten freden var +tilkcrmpet eller kejseren var bukket under i den kamp , +som nu var begyndt . Det måtte nu briste eller +bcrre ; men tanken om af vende tilbage med halvgjort +gerning var mig uudholdelig i bevidstheden +om , af den oprejsning for mit tidligere liv , som +min følelse sagde mig , af jeg så hårdt trængte til +og som jeg nu var godt på vej til af forskaffe mig , +ville tildeels gå tabt for mig ved uden tilkcrmpet +resultat eller ved uden crrefuld afsted af vende +tilbage . +Med tungt hjerte og den veemødige , smertelige +følelse af , af jeg vel nu for sidste gang havde set +de mennesker , hvis hænder jeg nys havde trykket til +afsfed , og blandt hvem jeg havde følt mig så lykkelig + +af jeg vel aldrig mere skulle høre hans venlige røst +eller se hans trofaste , åbne ansigt , med hvem jeg +nu i så lang tid havde delt farer og savn , +sørg og glæde , kørte jeg bort mod nord . Ved +den første militaircommando , hvor jeg meldte mig , +fik jeg ordre til at afgå til Lyon , og derfra blev +jeg igen beordret til en lille by i Bretagne , hvor +jeg just ikke til min største glæde blev ansat ved en +exereeerskole . Krigen rasede nu værre end nogensinde +men af alle de efterretninger vi modfoge fremgik det +klart , at det vare de sidste om end glimrende træk +på det blodige schakbrcet . Den cirkel , hvori de +allierede holdt kejseren indesluttet , trak sig mere og +mere sammen , og endelig lød efterretningen om +nederlaget ved Leipzig . +Tilstrømningen af udskrevne til ererceerskolen , +havde i førstningen , jeg gjorde tjeneste derved , været +overordentlig ; men nu efter hint slag , da der blev +udskrevet nyt mandskab efter en uhyre målestok , +mødte få eller ingen . Enttusiasmen var borte , +folket var træt , den sidste tids byrde havde været +for tung og med mismodets ligegyldighed så +folket fjendens talløse skarer , som veltede sig ind +over landet . +Ved et åndsfortærende , sløvende og strengt arbejde +var sommeren og vinteren gået , og da nu +endelig befrielsestimen kom , da bragte den tillige det +smertelige budskab om kejserens tronfrasigelse . Min +tid var nu omme og mine bånd løste , og med et + +vemodigt suk over den , hvis stolte gerning nu +var henveiret rettede jeg mine tanker mod mit hjem , +fil hvilket jeg nu begyndte den lange vandring . +Med hvilken følelse af dyb og inderlig glæde +nærmede jeg mig endelig det sted , imod hvilket mit +die havde skuet fra Ruslands fjerne egne og fra +Middelhavets kyst , og ved tanken om hvilket mit +hjerte stedse havde banket i længsel og vemod . +Aftenen var mild og stille , blomsterne duftede mig +imøde fra de nære Enge og fra den nysudsprungne +bøgeflov lød fuglenes qviddrende sang . Med +tårer i diet og jublende sind betrådte jeg gaden +og langsomt , som gik jeg en hellig , andagtsfuld +stund i møde , stred jeg frem , idet jeg i fulde drag +nød gensynet af hver enkelt genstand . +En vogn kom rullende hastig imod mig , det +var doktoren . Hvor ofte havde jeg ikke hist henne +bag plankeværket set ham således køre forbi , og +hvor ofte havde jeg ikke i det fjerne tænkt derpå . +Nu så jeg atter den grønne vogn og de brune +heste . Jeg kunne ikke andet , idet han kørte mig +forbi råbte jeg et højt , frydefuldt „ Godaften “ , som +bragte ham fil at fare op fra sin magelige stilling +og stirre forundret på mig . +Bagved froms plankeværk , langsmed hvilket +jeg nu gik , hørte jeg Maries røst ; hun talte med +Theodor , som måtte være inde i havestuen , og +medens hun vendte sit ansigt derimod , lod hun sin +hånd hvile på kanten af plankeværket . Sagte + +listede jeg mig nærmere , og idet jeg derpå hævede +mig i vejret , kyssede jeg hendes hånd . Med et højt +skrig trak hun den tilbage ; men før hun kunne se +sig om , var jeg forsvunden i vor gadedør . Et +oieblik blev jeg stående stille i forstuen for at +samle mig . +„ Ja , Caroline “ , hørte jeg min plejemoder +sige , „ som det sig en kæk og højsindet ungling hør +og bør , har han med opofrelse af sit eget velvære +frelst en dame fra tvang og forfølgelse , med sit +gode svcrrd har han reddet sin ven af fjendens +vold , og med hæeder og roes har han fulgt sin +store kejsers orne fra Polens is til sydens eviggrønne +lunde , og uden at trættes , uden at forsage +har han vandret mange hundrede mile på sin +fod . “ +„ Gud fri os vel ! “ udbrød Caroline . „ Da +gad jeg sandelig vidst , hvorledes det seer ud med +hans strømper ? “ +„ De vil give dig nok at bestille “ , råbte jeg , +idet jeg åbnede døren og trådte ind . +En times tid efter sad jeg i sofaen ved min +plejemoders side . Holdende min hånd i sin og +betragtende mig med et blik fuldt af kærlighed og +stolthed , fortalte hun mig om sin sorg og sit +savn ved min pludselige afrejse , og om alt , hvad +der var passeret i min fraværelse . +Hos froms stod det ved det gamle , Theodor +arbejdede på sin faders contoir og Marie styrede + +nu huset . Hos bæks var der kommen to små , +og hans fabrik gav mange mennesker brødet . Else +var død og fattighuset blæst om i en storm og +og lieutenant cis Saint Emanuele havde taget sin +afsfed og havde trukket sig tilbage fra verden og fra +sine creditorer . Hvad min flugt med prinsessen +angik , så havde følgerne slet ikke været så skrækkelige , +som jeg havde tænkt mig . Hun var i Lubeck bleven +viet fil greven , og på grund af dette faktum , +var al videre modstand fra hendes families side +ophørt . Kongen havde tilgivet ham , og de boede nu +på læres godser i Jylland . Hoffet på jægerspriis +var ophævet . Hoffoureren boede i København , +hvorhen også kammerherren var flytfet , og af det +øvrige personale var nu ingen tilbage , med undtagelse +af fasanmesteren , der nu ligesom den kattolske +præst , drak for hele menigheden . Joseph førte +endnu et stille , kontemplativt liv i rasphuset og +ville vel forblive der til sin død . +Af de breve , jeg havde skrevet hjem , havde hun +kun erholdt to . Det ene fra Dresden og det andet +fra marseillie , herfra havde jeg nemlig skrevet med et +dansk skib . Det samme havde Dufours også +senere gjort ; thi igennem dem havde hun dog erfaret +noget om min senere skæbne . Det var mig iøvrigt +påfaldende , at der med hensyn til denne correspondence +syntes at være noget , hun ønskede at +skjule for mig . +Medens vi således sagde i fortrolig samtale + +med hinanden og der var bleven tændt lys , tittede +from ind ad tøren , han trak sig imidlertid straks +tilbage , og et øjeblik efter hørte vi ham råbe over +gaden : „ Io , ganske rigtig det er ham “ , hvorpå +efter kort tids forløb hele familien var samlet +hos os . +Med en kærlighed og en hjertelig glæde , der +gav sig tilkende i hvert ord og hver en mine kom +alle mig i møde . På dem alle havde tiden øvet +sin virkning ; men den forandring der var foregået +med Marie var i mine øjne så overordentlig , at +mit blik bestandig måtte vende tilbage til hende . +Udtrykket i hendes ansigt , den milde glans i hendes +øjne og det muntre smil om hendes blnnd , ja , +alt dette var uforandret ; men som hendes figur +havde udviklet sig , som hun var bleven fyldigere , +højere og mere rank , således var der også i hendes +væsen og hele fremtræden foregået en forandring , +der fyldte mit sind med glæde og beundring . +Time efter time sagde vi nu sammen i vekslende +samtale og først da forårsmorgenen begyndte at +gry , skiltes vi ad , efter at jeg først havde lovet bæk +at komme til ham så tidlig som mulig den næste +dag , da han , som han sagde , havde meget på +hjerte mig angående . +Efter et par timers urolige søvn , hvoraf jeg +hvert øjeblik vågnede i glad følelse af , hvor jeg +befandt mig , stod jeg op og uden at min plejemoder +eller Caroline mærkede det , forlod jeg huset og + +efter at have gjort en runde i byen , og gjenseet og +hilst på alle bekendte steder , aflagde jeg bæk en +visit , hvem jeg tillige nied hans kone traf ved ttebordet +i den mig så velbekendte havestue . +„ De har haft et mærkværdigt held med at +få lejlighed til at bevise folk væsentlige tjenester “ , +begyndte bæk efter at vi i rum tid havde talt om +svundne tider . +„ Og du må tilføje “ , bemærkede hans kone , +„ af Peter har forstået af benytte lejligheden . “ +„ Derfor er der syn for sagen “ , vedblev hin , +„ Joseph står nu først i rækken ; men det må +indrømmes , af han just ikke har meget af takke for , +ihvorvel meningen var god nok , så kom præsten , +derefter jeg , så grev ardenfeldt , så prinsessen +og nu til sidst den unge Dufour . Jsandhed en hel +række , og alle , med undtagelse af Joseph , hvem +man må holde undskyldt , er lige taknemlige . Talen +er imidlertid nu om Martin Dufours fader . +Fra ham fik jeg nemlig brev på samme tid , deres +plejemoder fik et fra dem . Hans taknemlighed og +godhed for dem lyste deri ud af hvert ord , og da +han troede af have bemærket lyst fil praktifl gerning +hos dem , så ønflede han nu af afkjøbe mig halvdelen +af fabrikken , hvilken han ville skænke dem . Den +handel kunne jeg imidlertid ikke gå ind på , da +jeg var fast bestemt på efter egen bestemmelse af +disponere derover , og når jeg nu for anden gang + +tilbyder dem af blive min compagnon , så skulle +jeg have taget meget sejl af deres hjerte , dersom +de kunne bringe et afslag over det . Da dette nu +ikke kunne gå an , så skrev han mig atter til . Dog “ , +vedblev han , „ følg med jeg har noget at vise dem . “ +Vi fulgtes nu ad ned igennem haven og langsmed +en nylig plantet alle og stod snart efter foran et +nylig opført smukt sted . „ Kender de det ? “ spurgte +han derpå . +„ Hvor skulle jeg kende det “ , svarede jeg . „ Det +var her ganske vidst ikke , da jeg rejste bort . Men “ , +vedblev jeg , idet en lys og venlig erindring dukkede +op før mig , „ hvor har jeg set det før . Ia “ , råbte +jeg derpå , „ stod jeg ikke her i Frederiksværk , så +ville jeg sige , at det var monsieur Dufours bolig +ved Marseille . “ +„ Så er det dog ' lykkedes mig “ , udbrød bæk . +„ Da handelen med hensyn til fabrikken ikke lykkedes +før deres vens fader , så sendte han mig en tegning +og bad mig derefter at lade bygge et sted , +som skulle være deres ejendom , som skulle være et +vidnesbyrd om hans taknemlighed og tillige et +minde om deres venners hjem . Og nu , kold “ , +vedblev han , idet han lagde hånden på min +skulder og så mig kærligt ind i oienene , „ husk nu +på , at så vist som enhver god gerning bærer +lønnen i sig selv , så vist bør man heller ikke +unddrage gjensfanden derfor lejligheden til at vise + +sig taknemlig , da det jo ville være , så at sige , at +sætte foden på hans nakke . “ +Da jeg en aften , længere tid efter min hjemkomst , +fulgtes børt fra contoiret med bæk , blev +denne stående netop som vi skulle stilles . +„ Hør “ , sagde han , „ De har jo været i mange +Herrens lande og riger ; dog tror jeg ikke , de har +været i Holland . “ +„ Nej “ , svarede jeg , „ Holland er for prosaisk for +mit poetiske gemyt , og heller ikke , tror jeg , gives +der varulve . “ +„ Å jo , hvorfor ikke , kun er de måske lidt +mere vel ved magt end hertillands . Jeg ville +imidlerlid kun sige dem , at når der en betler +melder sig , så spørger deik udvalgtes fader ham +altid først : om han har raset eller om han vil rase . +Har han raset , bliver han måske antaget , har han +det derimod ikke , så bliver han ubetinget afvist . +Gå nu hen til Marie froms fader og sig ham , +at de har raset , jeg borger for et godt udfald . “ +Rådet var godt og stemmende fuldkommen overøens +med de tanker , jeg nu i så lang tid havde +båret på . Lidt langsommere end sædvanlig gik jeg +hjemad , og da jeg , idet jeg kastede blikket derhen , +så et glimt af Maries hvide kjole oppe imellem +bøgetræerne i haven , så samlede jeg mit mod fra +borodino og stod straks efter hos hende . + +uden at lægge dølgsmål på noget , redelig +og samvittighedsfuldt gjorde jeg rede for de tanker +og følelser , der havde bevæget sig i mig , ja trods +min vens råd fortaug jeg ikke engang de bevæggrunde +for hende , som havde forledet mig til at flygte +med prinsessen . +Snart sænkede hun sit blik , og snart vendte hun +sig fra mig , men snart vendte hun sig også imod +mig med et udtryk , som bragte mit bryst til at +svulme i følelsen af min lykke . +„ Som Danmarks riges første krudtmester “ , +svarede hun med et smil og under frembrydende +tårer , „ måtte der absolut være knald ved dig . +Men har du reddet din ven fra fare og død , har +du med trofast udholdenhed og kærligt sind ledsaget +ham skridt for skridt til han var fri og frelst , +så tør jeg vel også lægge min skæbne i din +hånd , og gud skal vide jeg gør det med fuld fortrøstning +og af mit ganske hjerte . “