diff --git "a/normalized/1870_Friis_MagnusHeinesen.txt" "b/normalized/1870_Friis_MagnusHeinesen.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Friis_MagnusHeinesen.txt" @@ -0,0 +1,5316 @@ +Første kapitel . +Venskabspagten . +År 1579 gik den myndige lehnsmand Christoffer +Walckendorff med et fortrydeligt udtryk +i sit åsyn op og ned i sin „ Skrivestue “ på bergenhus +slot , medens hans sekretær , hans Lindenow , +sad ved et bord i et hjørne af værelset , ivrig beskerftiget +nied at åbne og gennemløbe en del +brevskaber , der vare ankomne den samme morgen +både fra Danmark og det øvrige Norge og +udgjorde en meget betydelig masse dokumenter , +eftersom der var gået flere uger hen , siden lehnsmanden +havde modtaget en lignende sending . +Af og til kastede han et blik i et åbent papir , +han holdt i hånden , men til sidst smed han det med +en fortrydelig mine på bordet , hvor skriveren sad +og udbrød , idet han atter begyndte sin vandring +omkring i værelset : + +„ Hvor kan hs . Nåde , kongen , dog forlange , at jeg +skal kunne standse fribytteriet ved de færøifle kyster , +når han ikke sender mig et krigsskib herop til hjælp . +Garperne * ) kan jeg nok holde i øren , thi dem +har jeg omkring mig ; men fribytterne , der er i dag +her og i morgen der , kan jeg umulig få fat på , +uden et vel armeret skib . De må bjerge sig selv +derovre , i det mindste indtil videre som de bedst kan +og vil folk besejle disse eilande , må de tage +mandskab med fil af forsvare skib og ladning . “ +„ Jeg ser , af hs . Nåde kongen , giver edermyndighed +fil selv af udruste et vel bemandet skib +for af krydse imod fribytterne “ , bemærkede sekretæren , +idet han gennemløb kongebrevet , „ det var dog altid +værd , af gøre et forsøg dermed . Idetmindste vil +det indjage disse skarnsmennesker en gavnlig skræk , +ja , måske endog helt forjage dem af farvandet . “ +„ Men hvor skal vi få et sådant skib fra og +hvor skal vi sinde en mand heroppe , der er dygtig +nok fil af føre det og gøre virkelig nytte med det ? “ +Spurgte lehnsmanden utålmodig . — „ Nej , vi få +af skrive tilbage og forestille hs . Majestæt , af der +må snarest mulig sendes et skib herop . Så kan +det blive fil noget . “ +* ) et spotnavn ti ! Lybekkerne . + +„ Men inden det sker kan mangen ulykke foranlediges “ , +indvendte hans Lindenow . „ Færingernes +klager blive stedse mere lydelige . Præsten på +syvers er jo flygtet og de øvrige beboere må +skjule sig som de bedst kan i huler og kløster og fra +bjergtoppene se , hvorledes man afbrænder deres +huse , slagter fårene , som ikke er drevne til fjælds , +og bringer alt deres rsrlige gods ombord . Fiskeri +og handel ligger så godt som stille og vi blokeres jo +næsten her i Bergen af en eneste lumpen sørøver . “ +„ Alt dette behøver i ikke at opregne for mig +da jeg jo ved det ligeså godt som i “ , svarede +Walckendorff halv fortrydelig , „ kunne jeg få den +skælm til clerck , hængt , som forøvede den skarnstreg +på østers og nu ligger her udenfor , skulle jeg +ikke spare en god skilling . “ +„ Jeg kender en mand her i Bergen , “ bemærkede +sekretæren , uden som det lod at lægge mærke til +sin herres voksende onde lune , „ og han ville snart feje +farvandet rent for alverdens clercke , om i ellers ville +betro ham dertil . Kun ved jeg ikke , om han har +evne til at udruste et skib og endnu mere frygter +jeg for , at i , herre , tykkes om mit forslag , da i +ofte har ladet ham søle eders retfærdige fortsrnelse . +Jeg mener Mogens Heinesen , “ skyndte han sig + +at tilføje , da han så , at lehnsmanden hørte på +Hain med opmærksomhed . +„ Hvad for noget ! den liderlige fugl , den +drukkenbold og slagsbrøder , der giver bysvendene +mere af bestille end alle Bergen » Indvånere tilsammen +- hvor kan i finde på af nævne ham ? “ +Spurgte lehnsmanden hæstig . „ Men , nu husker jeg +det , i har jo et par gange bedet godt for ham , +uden af jeg kunne forstå hvorfor . “ +„ Mogens Heinesen er ganske vist et menneske +med tøjlesløse lidenskaber , som end mere er blevne +udviklede på hans tidligere kapertog i spansk +tjeneste ; thi det er ikke på slige rejser , af nogen +fial lære dyd og gode sæder ; men “ , vedblev hans +Lindenow , da han bemærkede , af Walckendorff +hørte roligere på ham , „ han er alligevel i besiddelse +af mod og en snarrådighed , som gør ham selvskreven +til en så farefuld post . At han har gjort +mange gale streger her i Bergen , er vel sandt , men +lediggang er djcrvelens hovedpude , siger ordsproget +og en mand som Mogens gør spektakel af hare +tidslede , når han intet bedre har af fordrive +dagen med . Desuden er det jo kun garperne , han +er på nakken — landets egne børn rører han +aldrig , uden af de holde med dem . “ +Hans Lindenow bemærkede straks det gunstige + +indtryk , hans forestillinger havde gjort på hans +herre så snart han nævnede garperne ; thi var der +nogen , Christoffer Walckendorff var forbitret +på og lod søle sin myndighed så var det netop dem +og ganske vist er det , at sekretærens tidligere fordønner +for Mogens Heinesen ikke ville have +frugtet så godt , dersom det ikke havde været +de lybske i Bergen , de såkaldte „ Contoirske , “ han +havde ladet søle sine nævers kraff . +„ Hvoraf kommer al eders godhed for denne +vildkat ? “ spurgte Walckendorff synlig mere velstemt . +„ Jeg har oftere tænkt derpå ; thi jeg kan ikke forstå , +hvorledes i kan have godhed for en mand af hans +sæder . Jeg mødte eder jo også engang sammen +med ham på bryggen * ) . Sig mig det oprigtig , +hans Lindenow ! det vil have megen indflydelse +på min beslutning . “ +„ Jeg skal sige eder det ligeså oprigtigt som i +spørger mig derom , herre , “ svarede Lindenow med +synlig forlegenhed . „ Uagtet jeg ikke har nogen +grund til at glæde mig ved mit skriftemål , skal i +dog åbent og ærligt få det at høre . Men det må +jeg først sige eder , at jeg ville have anbefalet ham +til denne post , selv om jeg ikke på en måde stod i +* j havnen . + +gjceld til ham , fordi han engang frelste mig af en +selvforskyldt nød . Derimod er det ganske vist , at jeg +ofte har bedet godt for ham hos eder af taknemmelighed +for den hjælp , han i sin tid ydede +mig . “ +„ I ved herre “ , vedblev sekretæren , „ at jeg for +nogle år siden rejste udenlands med den unge +Jørgen fris , der døde i drysset . Jeg rejste +derefter til antverpen , for at trceffc et skib , med +hvilket jeg kunne gå tilbage til Danmark ; men her +blev jeg bekendt med en usling , jeg tidligere havde +mødt i drysset . Han var en mand af et behageligt +vasen og vandt i . få dage min tillid og fortrolighed . +Da jeg kedede mig i byen , drev jeg med +ham om på de offentlige steder og han førte mig +en aften ind i et spillehus , hvor vi først drak en +del vin , men derefter kom vi til at spille og jeg +tabte snart alt , hvad jeg ejede . Da jeg ikke havde +flere penge , ville jeg låne hos min formentlige ven , +men nu viste han sig i sin sande skikkelse og sagde , +at han ikke lånte noget til en prakker . Ophidset +af spil og vin gav jeg et heftigt svar , men nu +gav han mig et slag så jeg tumlede og et par +andre af komplottet rejste sig med det udråb : sund +ham ud , smid ham ud ! +„ Først tage hans penge og så banke ham , ret + +er før grov en spøg , hørte jeg i det samme en dansk +eller rettere en norsk stemme lyde og aldrig har jeg +hverken før eller siden hørt en lifligere røst . +Jeg stod aldeles målløs , langt mere ved at høre +denne stemme end ved den forsmædelse , jeg havde +lidt , men i samme øjeblik så jeg en ung , kraftig +mand i sømandsklæder springe som en tiger ind +på mine angribere . Der blev et forfærdeligt røre , +i hvilket bordene væltedes , lysene slukkedes og brøl +og støj lød fra hver krog i det store værelse . +Hvorledes jeg kom udenfor ved jeg ikke ; men næppe +var jeg på gaden før min ubekendte ven også +kom springende ud , blodig både i ansigtet og på +hænderne . +„ De slyngler vare før mange , “ sagde han atter +på dansk „ nå , der er han “ , vedblev han i samme +sprog : „ Løb din vej før vagten kommer “ , udbrød +han på dårlig hollandsk og begyndte selv at løbe +ned ad gaden . +Nu fik jeg min samling og mæle igen . Jeg +kaldte på ham i vort fælles modersmål og han +standsede ligeså lynskagen som jeg før . Snart var +jeg ved hans side og vi løb nu ned ad gaden +igennem flere stræder til vi nåde havnen . +„ Nå , så du er en landsmand , “ sagde han , +„ det må jeg have haft på følelsen , ellers + +havde jeg vel ikke bundet an med hele stuens besætning . +— hold bare op med din taksigelse , men +hvem er du egentlig og hvordan er du kommen +på den galej ? “ +Vi gik nu roligere ned ad havnen og jeg fortalte +ham alt . — han sagde mig til gengæld , at +han hedte Mogens Heinesen , var fra Færøerne , +var kommen med et norsf skib hertil , men at +skipperen havde jaget ham fraborde her i byen , +fordi han ikke kunne enes med det øvrige mandskab . +Da det var langt ud på aftenen skiltes vi nu , +men satte hinanden stæevne til næeste dag ; — vi +mødtes på den bestemte tid og begyndte da at +rådslå om vor fælles fremtid , medens vi gik ind i +et vinhus og drak os et krus , som han betalte , da +jeg aldeles ingen penge havde . +Jeg var meget nedtrykt , uden penge og hjælpemidler +i et fremmed land ; hvorledes kunne jeg vcrre +anderledes ? +„ Ikke forknyt , gode herre , “ sagde min beflytter +leende ; „ tabe vi modet , tabe vi alt . Se , her er hele +min rigdom og den vil vi nu drikke op , go før jo +heller ; thi jeg får aldrig penge før jeg har givet +den sidste skilling ud . “ +Retsom han udtalte disse ord , kom en flok vildt +udseende sømænd , der åbenbart hørte til et kaperflib , + +ind i stuen med stor larm og skrål . Den ene +af dem , der siden viste sig at være deres fører , tog +en nævefuld guldmønter op af lommen og forlangte +i en bydende tone kryddervin til ham og hele +banden . +Derefter kastede han sine dine på os og efter +at have sendt mig et flygtigt blik , fæstede han sine +gennemborende dine på min kammerat . +„ Se ! sådan leve vi kapergaster . Altid lystighed +både tillands og tilsøs og have vi sat vore penge +overstyr , så en rask fægtning på liv og død og +vi styre da iland igen med fulde lommer . Kom og +drik med , min gut “ , vedblev han og rakte Mogens +et fuldt krus ; „ jeg skulle fejle meget , om du ikke er +en mand før mig . Her er vin og mangler du +penge , så hold din hånd ud , og flere kan du +få , om du går med på „ Seierskrandsen , “ hvis +bedste blomster du her ser for dig . “ — Mogens +lod sig ikke dette sige to gange ; han tog imod det +rakte krus og tømte det til bunden , under de ville +mænds jublende bifaldsråb . Han sad snart iblandt +den larmende skare , der pluddrede i ethvert tungemål , +og syntes aldeles af have glemt mig , ligesom +jeg for længst var glemt af den hele flok . Støjen og +latteren blev stedse højere ; krusene fyldtes og tømtes ; +terningerne rullede på bordet ; snart kivedes man , + +snart var man gode venner ; latteren og lystigheden +nærmede sig højdepunktet . +Jeg ville bort medens det endnu var tid ; men +forlade min landsmand uden af advare ham og i det mindste +uden af sige farvel , var mig umuligt . +Forsigtigt nærmede jeg mig den ville klynge , da +en af de stærkeste mænd greb mig og smed mig op på +bordet imellem krus , penge og terninger , idet +han svor på , af jeg skulle sige ham , om jeg virkelig +var et mandfolk , eftersom jeg var så spinkel af +vækst . Den ville flok tiltordnede ham bifald ; men +nu rev Mogens en kniv fra kaptajnen , ved hvis +side han sad , og svor på , af den første , der vovede +af lægge hånd på mig , skulle høre ham til . +„ Det er talt som en vordende mand af „ Seierskrandsens “ +Brave gutter , “ råbte kaptajnen , der +åbenbar havde herredømmet over sig . „ Enhver +ærekær gut forsvarer sine venner med sit hjerteblod “ , +og uden videre greb han mig i brystet og det ene +ben og satte mig ned på gulvet igen ved siden +af sig . — +„ Pil nu af så godt dine ben have lært dig ! +Du duer ikke engang til af pudse solvtøiet ombord i +„ Seierskrandsen “ , tilføjede han leende . +„ Stop lidt “ råbte nu Mogens , der havde +givet kaptajnen sin kniv tilbage og bemærkede de + +afskedsblik , jeg tilkastede ham . „ Du tilbød mig før +penge , kaptajn seierscel , thi det navn bør +„ Seierskranlsms “ Fører alene bære ; ræk mig en +ncevefuld i navnefæste og jeg er lin mand på +tre togter . “ +„ Her har du guldstykker og flere kan du få , +du guldfisk , som jeg i dag har kapret “ , råbte kaptajnen , +synlig smigret ved det ham tildelte navn ; +„ men hust på , af her drikker du frit - i dag er du +min gjcest . “ +„ Se beder , hans “ udbrød nu Mogens uden at +sige så meget som tak før de modtagne penge . „ Nu +kan vi begge klare os . Hils gamle Danmark og så +en skål før kaptajn seierscrl . “ +Jeg var så fortumlet ved alt , hvad der var +mødt mig og må have set halvfjantet ud . Da jeg +kom lidt til mig selv , puttede jeg mine penge i +lommen og bestræbte mig før idetmindsle at sige nun +brave landsmand tak ; men han havde øje og øre +før alt andet og da der i det samme opstod et +frygteligt klammeri og jeg på flere steder så +knivene blinke over bordet , ilede jeg ud af dette +forfærdelige hus . +Næste dag gik jeg derhen igen , uden at træffe +min landsmand og derpå skyndte jeg mig ned til + +havnen før at sinde ham der ; men „ Seierskrandsen “ +Var lettet om morgenen og jeg traf ham først her i +Bergen igen , ligeså blottet før penge som han var +i antverpen , men ligeså ligegyldig før den dag +imorgen som den gang . “ +Christoffer Walckendorff havde hørt på +sin sekretærs fvrtæelling med stigende deltagelse . +„ Er i kommen ud af eders gjceld til ham ? “ +Spurgte han endelig . +„ Hvad venskabsgjæelden angår , da kan jeg aldrig +så den afbetalt , “ svarede Lindenow , med et udtryk +af følelse , der gjorde ham megen sere ; „ men , hvad +pengene betrceffer , da ligner han heri sig selv . +Jeg tilbød ham ved vort første møde , at afgøre alt , +selv om jeg skulle have faget forskud hos eder , +herre , men han sagde leende , at jeg måtte afgøre +det med „ salig seierscrls retmæssige arvinger , +når jeg engang finder dem — ham flyldte jeg intet ; +men ville jeg give et krus kryddervin for gammelt +bekendtskabs skyld , da han selv hverken havde penge +eller kredit , så ville han med fornøjelse tømme det +med mig . “ +„ Jeg vil straks sende bud efter ham “ sagde nu +lehnsmanden efter nogen betænkning „ og kan han +skaffe sig skib og mandflab , skal han også blive + +sendt ud efter fribytterne — om blot for at fjerne +ham fra byen for eders skyld . Hænger han ikke +clerck så hænger denne ham og i begge tilfælde er +intet tabt . “ + +andet kapitel . +Magnus Heinesen og „ Harperne “ . +Vi vende os nu til et uanseeligt hus i et af +de mange små strider , som findes i Bergen , næer +ved havnen og fil et endnu uanseeligere værelse i +samme hus . +Værelset havde kun en dør , der oven i købet hang +på sin ene hængsel og dannede den umiddelbare +udgang fra stuen fil stræedet , samt et eneste vindue , +der ville have afgivet en endnu tarveligere gennemgang +for lyset , dersom ikke to af le fire hørnruder +vare slagne ud , så der var frisk luft nok i +samme værelse . +Møblementet var — endog når man tager +hensyn fil datidens tarvelighed hos småfolk — +højst ufuldstændigt . +Et stærkt bord på fire råt tilhugne stolper , +der vare rammede ned i jorden , med en bordplade +endnu med Barken på undersiden , en større og + +mindre bænk , samt tvende stole , hvoraf den ene +kun havde tre ben — både bænke og stole ligeså +ufuldstændig udgangne fra deres mesters hånd som +bordet —- om rygstød var naturligvis ikke at tale — +et bredt , ligeså råt tildannet sengested af uhsvlede +brædder — om dette model for øvrigt kunne fortjene +navn af sengested — opfyldt med gamle seilstumper +istedetfor sengeklæder og tjenende fil leje , fil sofa , +fil spisekammer og fil gud ved ellers hvad , fuldendte +hele dette jammerlige opholdssteds udstyrelse . +I værelset befandt sig to mænd ; den ene lå +med hovedet på begge sine arme , der hvilede på +bordet og syntes af sove . Den anden lå på +sengestedet , slettende sit hoved på sin hånd og +så på sin kammerat . +Den første var en hej , svær mand med lyst +hår , men ansigtstrækkene kunne man naturligvis +ikke få af se — ham i sengen var mindre , men +undersætsig , med merkt krøllet hår , en bred , hverken +hej eller lav pande , en let opadgående næse , en +lille mund og et par blå øjne , hvori bestemthed +og kløgt åbenbar udtalte sig . Begge vare de i +uldne undertroier , medens overtrøierne hang over +sengestedets fodende . +„ Jonas ! “ råbte den yngre i sengen „ Jonas ! “ +Gentog han , „ hører du ikke , din fyldevom ! “ + +en grynten fra ham ved bordet var dennes +eneste svar . +„ Jeg er intet svin og forstår ikke dit grisesprog “ , +vedblev han i sengen . „ Men fyld mig +kruset og ræk mig det fluks , så kan du fortsætte +med din slægts mæle for mig så længe du vil . “ +„ Fylde kruset ! Hvormed ? “ spurgte nu Jonas og +vendte sit brede ansigt , der forresten fremviste en +blanding af rå , men godmodige træk . „ Hvormed +skal jeg fylde det ? “ +„ Med godt , gammelt øl , naturligvis “ , svarede +hans kammerat ; „ men skal du af vanvare tage fejl og +komme kryddervin i det , skal det ikke være dig til +fortræd ! “ +„ Fyld det selv , du praler , om du ellers kan , “ +Brummede Jonas atter med næsen mod bordpladen . +„ Gå hen og borg en tønde rostocker øl eller +pryssing hos karperne og lov dem bestemt betaling +når månen falder ned , “ vedblev han i sengen leende . +„ Gå selv , du spottefugl ! og velbekomme +traktementet “ , gryntede atter den anden . +— „ Ja , øl må vi have , hvor vi ^å skal hente +det “ , svarede den unge mand og sprang ad af sengen . +„ Om jeg så skal hente det i garpernes egen ølkjelder +med en knippel i hånden , må oi have noget . +Siden iaftes har vi hverken fået vådt eller tørt . “ + +„ Du mener nok : siden i morges , “ bemærkede +Jonas tort og køstede atter hovedet op fra bordet , +„ thi efter min regning var solen oppe før vi kom +hjem . “ +„ Det er en forbandet by “ , mumlede den unge +mand ; „ her i Bergen ligger alt stille undtagen jeg +og derfor kan jeg ingen vej komme . Således kan +det ikke gå . Tungen hænger tør i halsen på mig ; +der må vædelse til , om jeg ellers skal leve til +aften . “ +„ Hvor vil du hen , Mogens “ , spurgtejonas , +uden af svare på sin vens bemærkning , da han så +ham trække i sin trøje . — +„ Hen til karperne , naturligvis “ , svarede denne +kort ; „ vi må have noget af drikke . “ +„ Du henter dig kun et blåt øje og buler i +hovedet “ , indvendte den anden . „ Gå heller ud +til cleru herudenfor , som jeg stadig har rådet +dig . “ +„ Ikke et ord mere herom , Jonas , hverken for +spøg eller alvor , om vi ellers skal vedblive i vort +venskab “ udbrød Mogens , som læseren allerede +har gjettet af være Magnus Heinesen . „ Ikke et +ord mere derom . +Mødes clerck og jeg nogensinde bliver det ikke +gammensord , vi skifte , såsandt som jeg er en god +2 + +færing og han har bragt stor ulykke over Færøerne , +ja brandskatter dem endnu den dag i dag . Heller +går jeg med fiskerskuderne til vestfjorden og lever af +rådent vand og fiskerogn “ , tilføjede han . +„ Gå hvorhen satan du vil , når du blot +skaffer øl i kruset “ , svarede Ionas , åbenbar fortrydelig +over hans vens tilrettevisning . „ Men du +må have ham i lommen , om du presser så meget +som en slurk af nogen garpe her i hele Bergen , +med mindre du lover dem , at de må hænge dig +bagefter . “ +„ Det lover jeg dem gerne , om de så kan få +fat på mig “ , råbte Heine sen med munterhed . +„ Det kommer an på en prøve ! Farvel , Ionas , +din dsdbider , og på glædeligt gensyn . “ +Retsom han åbnede døren for at træde ud i +strædet stod en af Christoffer Walckendorffs +velbekendte drabanter udenfor , åbenbar med det +forsæt , at se indenfor til ham . Dette syn gjorde +ingenlunde noget behageligt indtryk på he in es en , +men han lod sig ikke forknytte : „ Hvad godt nyt , min +gode Andreas ? “ udbrød han ; „ kom kun indenfor , min +ven ! det sømmer sig ikke , at du står længer herudenfor , +om du ellers har budskab til mig eller +Ionas Maibom . “ +„ Det er dig , mit budskab gjelder , Mogens “ , + +svarede drabanten med en vis vigtighed . „ Den +nådige hr. Lehnsmand , Christoffer Walckendorff , +stævner dig til at møde hos sig , når først +du kan og jeg vil råde dig til , at skynde dig +noget . “ +„ Tak for god underretning , Andreas , og for +dit gode råd “ , svarede Heinesen , med påtagen +munterhed . „ Havde jeg øl i kruset , skulle jeg have +rakt dig det ; men Jonas derhenne drak resten ud , +ret som han hørte , at nogen rørte ved døren . Det +er så hans vane — intet at levne til gode +venner . “ +„ Ja , nu god dag , Mogens , og lyd kun mit +råd og lad den nådige herre ikke vente , om du +ellers vil vel fare . “ +Med disse trøstelige ord forlod den værdige Andreas +de to venner . +„ Det var det øl , du skulle hente hos garperne , +Mogens “ , bemærkede Jonas med et ironisk smil +på sit brede åsyn . +„ Ingenspot , du tørvetriller ! “ udbrød Magnus +Heinesen næsten i komisk fortvivlelse . „ Det er galt +nok , at komme til lehnsmanden efter en sådan +kaldelse ; men komme til ham på fastende hjerte , +det er aldeles fortvivlet . “ + +„ Du glemmer nu igen , at du havde en god +rus inde ved daggry “ , trøstede hans ven ham . +„ Å , den er jo for længst sovet ud ! men hvad +troer du egentlig han vil tiltale mig for denne +gang , Jonas “ , spurgte Heinesen . „ Er det for +det lapperi med de to Garver næstførleden nat hos +Chrisfoffer øltapper , eller for den dukkert , Heckel +fik eller for den flænge , bysvenden fik forrige +tørsdag — eller , +„ Eller , eller , eller “ , vrængede i o n a s ; „ Du kan +blive således længe ved , Mogens . Det er ikke +værd , af du piller dig med disse betragtninger . +Lehnsmanden har dem vist alle på papiret og han +vil næppe glemme nogen af dem , når du kommer +op til ham . “ +„ Ja , men hvad kommer det alt sammen lehnsmanden +ved “ , spurgte Heinesen . „ Vi have jo +borgemestre og råd , for hvem jeg skal stande til +rette . “ +„ Lehnsmanden ved sagtens , af du kun lidt +bryder dig om de fårehoveder ; men forresten kan +du jo sige ham det selv , så får du det nok af +vide “ , trøstede Jonas ham . +„ Ja , hvordan det er , eller ikke er , så må jeg +nu til ham , thi med alt det , er hanikke af spøge med “ , +bemærkede Heinesen ; „ men forresten vil jeg sige dig , + +at jeg heller var med at entre et kaperskib med +huggerten i hånden . — og så ikke så meget +som et krus øl at styrke mig på forinden ! +Nå , farvel , Jonas , ligeså godt hoppe i det +som krybe i let ! gå du om lidt hen til Thomas +brakncese og beholder lehnsmanden mig ikke , flat jeg +gerne tomme alle de kruse , som du i dit venskab +vil unde mig , når vi atter ses . “ +Medens Magnus Heinesen med så tungt et +hjerte , som hans lette sind kunne tillade ham , +vandrede til lehnsmandens bolig , skal vi se , hvad +der imidlertid er foregået , ja endnu tildrager sig der . +Umiddelbart efter drabantens afsendelse vare +tre tyske handlende blevne meldte for lehnsmanden +og efter en passende stunds forløb tilstedte adgang +til ham . Disse lybske købmænd havde endnu i +Bergen bevaret en del af deres gamle myndighed , +dels på grund af deres rigdomme og dels +formedelst deri viklieloshed , borgemestere og råd +samt le tidligere lehnsmcmd vare optrådte med +ligeoverfor dem . Christoffer Walckendorff var +en ganske anden mand . Han ville ikke vide af +anden selvrådighed end hans egen . Det måtte +derfor snart komme til sammenstød imellem de +mægtige handelsherrer og den myndige lehnsmand , +ler imidlertid snart viste dem tilbage inden så snever + +grændser , at deres anseelse fra den stund lev et +uopretteligt knæk og de indfødte handelsmænd begyndte +at udvikle en vis selvstændig virksomhed . +Denne lehnsmandens store uvilje mod de „ Contoirfle “ +Var Magnus Heinesens store held ; thi selv hans +Lindenows mellemkomst ville — som tidligere bemærket +— intet have udrettet , dersom det havde været +landets egne børn og ikke de lybske pebersvende , med +hvem han så ofte ragede sammen , at der nasten var +åbenbar krig mellem ham og disse . +„ Hvad er eders begjering , i gode mænd “ , +spurgte Walckendorff på dansk ; thi ville de høres +af ham , måtte de også betjene sig af samme sprog +— idet ban mynstrede dem med et mere alvorligt end +strengt blik . +„ Vi bede i den hele lybske handelsstands navn +her i den gode stad Bergen — eder , nådige hr. +Lehnsmand ! “ begyndte den ene af dem , idet de alle +tre atter bukkede dybt— „ at i vil forskaffe os nogen hjælp +og lindring i den store ulempe , som vederfares vor +handel , derved at den grumme fribytter clerck har +iagt sig i skærene her udenfor fjorden og optager +det ene skib efter det andet , både dem , der skulle +hertil og dem , der afgå , af hvad nation de end er +og til hvilke havne , være sig inden- eller udenlandske , +de end henrejse , til allerstørste molest , tab og hindring + +for alle handlende , men mest for os , som findes her +på pladsen og knn have handelen af leve af . “ +„ Jeg har allerede taget denne sag under fornøden +overvejede “ , svaredelehnsmandenimødekommende , „ og +vor allernådigste arveherre og konge ikke mindre . +Det er hans som mit alvorlige ønske , af der skal +gøres afbrcrk , ej alene på clercks sørøverier , +men også på alle de fribytteres dumdristige og +flammelige gerninger , som i den sidste tid have +hjemsøgt disse farvande og til den ende har allerhoist ' +samme givet mig myndighed til af udstede et brev +til en eller anden habil mand , der vil krydse efter og +opbringe disse skarnsmennesker og vil siden selv +' allernådigst stadfæste mit valg . Manden har jeg +vel funden , og han skal være her om en føje stund , +men der rester midler til udrustningen af skib , +mandflab , proviant og krigsfornødenheder . Kan +dette ikke bringes tilveie , vil der gå lang tid hen +før et krigsskib kan sendes herop , og imedens kan der +ske store tab og ulykker for eder og eders handelsvenner . +Jeg formener derfor , af det vil være eder +selv bedst tjenlig , om i udstyrede ham med de fornødne +midler , imod af han efter nærmere overenskomst +svarede eder en passende afgift og afbetaling +af det forstrakte beløb , af de indvundne prispenge +og « fler nu eders mening herom . “ + +de tre pebersvende så noget førlegne på +hinanden , men da Walckendorff til sidst gjorde en +utålmodig bevægelse , vovede de ikke af tie længer . +„ Det er et alvorligt spørgsmål , i har forelagt +os til besvarelse , nådige herre “ , begyndte endelig +den , der førte ordet , „ og i må undskylde , af vi +ikke kan give noget bestemt svar før vi have rådført +os med handelslauget her i byen . Imidlertid tvivler +jeg ikke på “ , tilføjede han hurtig , da han så et uvejr +trælle op på Walckendorffs ansigt , „ af handelslauget +vil bidrage sit til , af få denne store ulykke +standset jo før jo heller , om i vil være så nådig +af sige os , hvem i har tiltænkt af føre skibet . “ +„ Jeg kender kun en , der er habil dertil i hele +Bergen og det er Mogens Heinesen , som i jo +også kender noget til “ , svarede lehnsmanden , +imedens et ironisk smil spillede om hans læber . +„ Mogens Heinesen ! “ udbrød lybekkeren +aldeles forfældet — „ den — den . “ +„ Jeg kender ligesågodt som i hans gal flader +vi tilbøjeligheder og har , som i vel ved , også +draget ham adskillige gange til ansvar derfor “ , svarede +lehnsmanden meget alvorlig , „ men giv ham noget at +bestille , og han vil anvende sin kraft og sit mod i +en bedre gerning , derom er jeg overbevist . Han er + +øvet på kapertogter , og denne kaldelse vil netop +være en virksomhed for ham . “ +„ Eders strenghed må alligevel ikke vente , at +vi betro denne mand skib og gods “ , svarede en +anden nu med stor bestemthed , „ thi det er vor tro , +at han snarere gør fælles sag med fribytterne end +han jager efter dem og navnlig hvad os tre angår , +da tør jeg sige , at vi aldeles intet vil have med +ham at skaffe ; thi mig har han kastet ud i havnen +så jeg var nær . ved at drukne ; burckart der overfaldf +han en aften udenfor sit eget hus , som han +måtte frelse sig ind i , og Hermann Wulfs væltede +han sig en anden gang ind på hos Christoffer +øltapper , og tilføjede ham og andre gode venner +megen overlast . Der er næsten ingen lybsk købmand +her i Bergen uven af han har dette , ja hvad +værre er , af beklage sig over — alt sammen forårsaget +af dette ville menneske , uden nogen skjellig +grund . “ +Før lehnsmanden endnu fik tid til af svære +meldtes Magnus Heinesen , som han øjeblikkelig +befalede af indlades . +Såsnart Heinesen var trådt indenfor gjorde +han etdybtbukfor lehnsmanden , men da han fikøie på +de tre lybske pebersvende , kom der et udtryk i hans +ansigt som ville han sige : tænkte jeg det ikke nok ! + +„ Du ser på disse tre mænd , Mogens , og +ved vel så med det samme , hvad jeg kan have af +sige dig “ , begyndte Walckendorff , idet han +besvarede sømandens hilsen med et let nik . „ De +føre svære beskyldninger mod dig for alskens overlast , +ja forsøgt drab , idet du endog har villet drukne +heckei , som her står . “ +„ Med gunst af melde , strenge hr. Lehnsmand , +så har jeg aldrig fankt på en så gruelig gerning +som af drukne den agtbare hr. Heckel fra Lybek “ , +begyndte Magnus Heinesen med al frimodighed , +„ og det beviste jeg i samme øjeblik som jeg pirrede +ham i vandet ; thi jeg sprang selv ud efter ham og +bjergede ham iland . “ +„ Men , hvorfor pirrede du ham i vandet , som +du siger “ , spurgte den noget formildede lehnsmand . +„ Sagen er simpelthen den “ , svarede Magnus , +„ af jeg bad ham om af låne mig halvdelen af de +penge , jeg så han stod med i en pung for af +betale nøgen fisk , men da han så sagde , af fanden +kunne låne mig penge for den nattesvarmer og +ødeland jeg var , gav jeg ham et ganske lille skup , +uden af jeg betænkte , af han var vandet så nær og +stod så ilde på sine fødder . “ +„ Dær var ellers ikke meget lejet i det , Heckel + +sagde . Mogens ! “ bemarkede Walckendorff med +et let smil . +„ Det kan måske næk vare så- strenge hr. +Lehnsmand “ , indrømmede Magnus Heinesen i al +oprigtighed , „ men enten det nu er løgn eller +sandhed , hvad der således siges , så kan dog ingen +mand , der har hjertet på det rette sted , lide af +høre det sagt , allermindst lige i hans egne øjne , og +jeg gad vel se , hvordan i selv ville tage det , om +disse garper nu ville sige eder , hvad enhver +kan høre , af de snakke om eder på alle ølhusene , +når de få lov til at lade munden løbe . “ +„ Stille “ , udbrød Walckendorff med en +myndighed , der ikke tålte nogen modsigelse , da han +bemærkede , at alle tre lybekkere ville tage til gjenmcele : +„ Jeg kender enhver sådan wring , men +foragter al ølhussnak . Men hvad enten der nu er +løjet lidt eller meget i Heckels udtalelser , så vare +de døg flemme ukvemsord , der måtte tirre et sind +som det Mogens har , og da han selv fik sig en +våd trøje for sin idræt , så mener jeg , at dette kan +gå lige op . De andre klagemål kan i fremføre +for borgemestere og råd , det er jo ikke lerfor i er +komne her ; men det hvorfor du er stevnet hid , +Mogens , er det , at jeg vil give dig brev på at +jage efter de flcendige sørøvere , som gøre farvandene + +heromkring usikkre og især er en ødelæggelse for +Færøerne , hvorfra du jo selv stammer , og har anmodet +de contoirske om at udstyre dig med skib og midler +dertil . Kan du påtage dig denne gerning ? thi +lover du det , ved jeg , at du holder dit løfte , hvad +ondt godtfolk ellers sige om dig . “ +Magnus Heinesen blev blussende rød og +hans øjne strålede af glæde . +„ Jeg både kan og vil , nådige herre , og hverken +i eller nogen skal fortryde den tillid , man viser +mig . Men vil de contoirske hjælpe mig fil et skib , +som kan bruges , så må de være anderledes folk +end jeg anser dem for , uagtet jeg ærlig skal give +dem part i fortjenesten og det vil være fil deres +eget store gavn , at jeg løber ud . “ +„ I høre , hvad Mogens siger “ , bemærkede +Walckendorff , idet han vendte sig fil de lybske . +„ Hvad er eders mening ? Vil i tro ham på hans +ord og tage mig god for hans oprigtighed ? “ +„ Som vi engang har sagt ; nådige herre , vi +må først høre laugets mening “ , svarede ordforeren +for de lybske og bukkede dybt , „ vi have aldeles +ingen myndighed fil at love noget på de andre +kjobmænds vegne , og det , vi selv kan tilflyde , bliver +for intet at regne . “ +„ Nu vel da “ , udbrød Walckendorff med en + +flet dulgt lergrelse , „ lad mig så eders mening at +vide endnu inden solnedgang ; thi hvad der skal +udføres , må begyndes jo før jo heller . I ville +imidlertid selv have barsk af , om i ikke høre mit +råd og glemme eders fjendskab mod Mogens +Heines en . “ +Han afskedigede de tre købmænd med en høflig +bevægelse med hånden , hvorefter de , under dybe +skrabud forlod hans værelse . +„ Hvad tænker du , at de bestemme sig til , +Mogens “ , spurgte lehnsmanden , efter at han var +bleven ene med denne . +„ Det er let at sige , hvad de ville gøre , nådige +herre “ , svarede Heinesen med sin sædvanlige +frimodighed . „ De vil heller se mig hængt end betro +mig så meget som en jolle , ikke for mistvivls skyld , +men for det store nag , de bære til mig . Da de +imidlertid holde meget af en sikker handel og tillige +vil gøre noget for at behage eders nåde , som de +ellers ikke holde stort mere af end af mig , vil de +måske udruste et skib under en selvvalgt skipper , +der imidlertid intet vil udrette . “ +„ Hvorfor tror du , at han intet vil udrette “ , +spurgte lehnsmanden . +„ Fordi de hverken vil udruste ham helt eller +halvt “ , svarede Heinesen med sin sædvanlige oprigtighed , + +„ dertil er de for gerrige , selv om de kunne +finde en habil skipper , hvilket jeg meget betvivler . +Netop for deres gerrigheds skyld , vil jeg heller +ikke gerne have med dem at gøre ; thi det vil blive +til klammeri imellem os , uden ende og uden nytte . “ +„ Og du kan ikke selv finde på midler til at +få et skib “ , spurgte Walckendorff . „ Du er jo +ellers en snarrådig mand , har man fortalt mig , og +det er en hæderlig gerning hvortil jeg har udset +dig . “ +„ Hvorledes skal jeg kunne det , nådige herre , +uden penge , uden kredit , og kan vel også tilføje : +uden godt navn og rygte “ , svarede Heinesen , +halvt i spøg og halvt i alvor . „ Havde jeg endda +blot 100 kroner i lommen til at rasle med og kaste +på bordet i ølhusene , fik jeg nok mandskab , og +havde jeg det mandskab , jeg ønsker , fik vi nok et +skib fat — det havde gode veje . “ +„ Nu vel , Mogens “ , svarede Walckendorff +efter nogen betænkning , idet han gik hen til et skab , +hvoraf han udtog en vægtig pung . „ Jeg er ikke den +mand , der gjor noget halvt , og jeg vil derfor heller +ikke have halv tillid til dig . Her er netop 150 +kroner i denne pung , altså en halv gang flere +end du ønsker . Benyt dem i den gernings tjeneste , +hvorpå du her har et åbent brev , som hs . + +majestæet , vor allernådigste arveherre og konge , +senere vil give sin stadfæstelse . Drikker du dem op til +unytte , gør du ej alene dig selv , men også mig +til spot for garperne ; men bringer du en fribytter +iland , vil det blive den cergerligste streg , du endnu +har spillet dem , ikke at tale om , at du bereder dig +en stor sere og mig en glæede derved . “ +„ Tak , nådige herre , tusind tak “ , råbte +Heinesen , og kyssede i sin henrykkelse den hånd +der rakte ham brevet . „ Eders tillid til mig skal +ikke vorde befljcemmet . Garperne skal blive grågule +af wrgrelse og i redelig få eders penge igen ved +den første prise , jeg gør . “ +„ Jeg tror dine forsikkringer , Mogens Heinesen “ , +svarede Walckendorff venlig „ og venter +mig meget af dit mod og din rådsnarhed . Hvornår +tror du , at du kan løbe ud ? ' +„ I morgen “ , svarede Heinesen rafl . +„ Hvad for noget ! alt i morgen ! primer du ? “ +Spurgte lehnsmanden overrasket . +„ Jeg kan ligeså godt sige i morgen som om otte +dage , thi jeg er i øjeblikket lige næer derved “ , svarede +Heinesen « åbenhjertig ; „ men skal der gøres noget , +må det ske sfrax . Jeg kan ikke ret længe gå med +så mange penge i lommen og clercken ligger +herudenfor . Hos ham må jeg først fil messe , for + +af se , om Vorherre vil være med mig på mine +togter . “ +Med disse ord gjorde han et rask buk for +lehnsmanden og var i næste oieblik ude af Deren . +Walckendorff stod en stund i dybe tanker , med +dinene fæstede på døren , hvorigennem Magnus +Heinesen var forsvunden . Derpå rystede han +betænkelig på hovedet og gik langsomt hen fil sit +skrivebord , hvor han , siddende i sin lænestol , syntes +af fordybe sig i alskens betragtninger . + +tredie kapitel . +„ Messen “ hos clerck . +Et par mil syd for mundingen af den fjord , +der fører ind fil Bergen , lå dagen efter Magnus +Heinesens møde med Walckendorff en lille brig +for Anker bag en hej klippeø . Skønt den kun var +armeret med fire små kanoner , var den dog +åbenbar udrustet fil krigsbrug , og et erfarent øje +så desuden sfrax , ar den lå parat fil af lette +Anker ved første lejlighed , som tilbød sig . +Ombord på skibet slentrede en snes mand af +vildt , forvovent udseende enten omkring uden bestemt +beskæftigede , eller de toge sig en eller anden let +bestilling for . På et sted under stormasten lå +fem andre matroser og spillede terninger , idet de af +og til vædede læberne af de to store kruse , som stod +ved dem , medens to mænd agter ude sad i en fortrolig +passiar med et sølvkrus imellem sig , som ingen af +dem undlade af lette på . + +skjøndt man dengang næppe var vant til den +properhed og orden , som findes nutildags på alle +europæiske skibe , men især på orlogsskibene , ville +enhver sømand , som betrådte briggens dæel , dog +finde , af dette gode skib stod langt tilbage , hvad +hine to egenskaber angår , endog for datidens +kjobmandsskibe , og mandskabet selv havde intet +tilfælles med den flinke , renlige Matros ombord på +et orlogsskib . +„ Jeg siger dig for sidste gang , clerck ! “ +Begyndte den ene af de to mænd agter ude , „ af vi +komme til af ligge her til dommedag før vi får +nøgen prise ; thi kjobmcendene i Bergen må have +signaler ude syd på , og selv sende de intet skib +ud så længe de se , af vi er her . Og når ollet er +forbi , så er også mandskabets tålmodighed ude . “ +Ham , hvem ordet var rettet fil , svarede intet , +men gav sig fil at fløtte , idet han så ud over +skibets ræling ad syd fil . +„ Det var forbandet , at vi fluide jage den hamborger , +uden at tage ham “ , vedblev den første efter +en pause , „ thi det er ham , der har advaret folk i +Bergen . Jeg forstod mig heller ikke på „ Falken “ +Den dag . “ +„ Er det en bebrejdelse imod mig ? “ spurgte den , + +hvem bemærkningen var rettet fil , og så sin kammerat +i øjnene med et megetsigende blik . +„ Du kan tage det for hvad du vil , clerck “ , +svarede denne studs , „ forresten mente jeg kun , at +„ Falken “ den dag ikke sejlede så godt som den +plejer , hvad nu grunden kunne væere . “ +„ Hvad mener du egentlig med al den snak “ , +spurgte skipperen igen i al ligegyldighed . +„ Jeg mener , at vi bør lette og stå et par dage +tilsos , så vil i det mindste alle skibene i Bergen søge +ud , og vi behøve da ' blot at vælge iblandt dem , +hvilket vi synes bedst om . Ia , måske kan vi endog +nå at kapre to i stedet for et — og jo flere jo bedre . “ +„ Og hvad vandt vi så derved ? “ spurgte clerck , +idet han tog sig en slurk af kruset . „ En ladning +tømmer , eller , når det blev højt , nogle Tønder +tjæere og tør eller saltet fisk ! Puh ! Nej , vi må have +en tysker med roslokker øl , vine , silke og +sådanne gøde sager , og for at så ham , kan vi ikke +ligge bedre end vi gør . Forresten er det bedst , at +du gemmer dine gøde råd fil jeg beder dig om +dem , eller du selv får „ Falken “ at føre . Det er +dumt vrøvl , at ler er sendt advarsler fil skibene +syd fra . Hvorledes skulle det gå fil ? I din visdom +har du overset , at alle skibene syd fra have haft +modvind al den tid vi have ligget her , på en + +enkelt dag nær , og da stod vinden for kort fil at +de kunne komme op . Vi må snart få søndenvind , +og så vil alle dine sorger for mig og mandskabet +være forbi . “ +Med disse ord rettede skipperen sig i sin +hele størrelse og viste en kæmpehoide og muskelkraft , +der rimeligvis havde bidraget fil at forskaffe +ham den plads , han indtog ; men heller ikke styrmanden +var en Karl at kimse af , og i det hele faget var det +velvoksne , stærkbyggede mænd , som fandtes ombord . +Kaptain clerck var en franskmand af fsdsel , +medens styrmanden var en svensker . Sproget , de +og mandskabet talte , var en jargon af alle mulige +sprog , hvoraf dog hollandsk var det fremherskende . +„ Mon virkelig den jolle vil ud til os ? “ bemærkede +clerck efter den lille pause , som hans ord til +styrmanden havde fremkaldt . „ Lad os holde en +båd klar til at tage ham , om han vil sejle forbi . +Det er mig magtpåliggende , at jeg får underretning +om , hvordan det står til i Bergen . “ +Disse ord gjaldt en lille jolle , der virkelig +syntes at styre hen imod skibet , som om den ville +til det . Da folkene ombord i en uge ikke havde +set noget fartøj i sin nærhed , stort eller lidet , +endsige noget , der lod til , at ville til det , vakte dette +hele mandskabets opmærksomhed , og selv terningkasterne + +standsede med deres spil , for at se , hvorhen +jollen styrede . +Da den kom nærmere så man en mand sidde +til rors ; men jollens fart var så uregelmæssig , +at alle sømændene ombord let kunne indse , at det +ikke var nogen kyndig hånd , der styrede det lille +farten , hvis eneste sejl heller ingenlunde stod efter +kunstens regler tilsøs . +Naturligvis fremkaldte alle disse iagttagelser +alskens vittige bemærkninger , medens jollen nærmede +sig briggen , og alle imødeså både med glæde og +spændt forventning dens ankomst . Meget rigtig +vedblev også jollen sin fart hell fil fribytteren ; +men da manden var kommen skibet på siden , +sfete hans manøvre så kejtet , af han ville +være dreven agter ud , dersom man ikke havde tilkastet +ham et toug , hvorved han endelig halede sig hen +fil det . “ +„ Hvad er du for en fist “ , råbte styrmanden +ned fil ham , idet han og mandskabet kastede spørgende +blikke ned i jollen , eller sagde vittigheder på den +ankomnes bekostning . +Denne var en ung mand under middelhøjde og +af et meget enfoldigt udseende , klædt i de norske +landboeres almindelige dragt . +„ Jeg har ingen fisk , men jeg har lammekød , + +om i vil købe det “ , sagde bonden og så op fil de +mange ansigter , der stirrede ned på ham . +„ Ja vel vil vi det “ , svarede styrmanden , „ kom +kun op med det . Hvad fanden er det , du tager +dig for “ , spurgte han forundret , da han så bonden +fylde sine lommer med en mængde stene , der lå +i bunden af jollen , fra en valnøds størrelse fil en +knyttet næves . +„ 3h , jeg vil have mine skydevåben med mig . +Det er ikke så lige , af gå ubevæbnet ombord fil +jer med sådanne brumbasser på siderne . “ +Dette indfald fremkaldte naturligvis en skraldende +latter ombord , og alle glædede sig fil en udmærket +spas med deres gjcest . +Endelig syntes denne , af være bleven vel forsynet +med sine primitive skyderedskaber , thi hans store +koftelommer struttede ud fil begge sider som om det +havde været kornsække , og nu langede han først sit +kød op på skibet , hvorefter han blev stående og +gloede opad . +„ Ih , for fanden , hvorfor flynder du dig +ikke “ , spurgte styrmanden . +„ Ih , for fanden “ , vrængede han efter ham , +„ hvorfor stikker du ikke en tougsfige ned fil mig , +som man har på andre store skibe . Tror du , af +jeg kan kravle som en flue op ad en væg ? “ + +„ Vi har ingen stiger her ornbørd “ , svarede +styrmanden leende , idet han nu og siden forklarede +sine kammerater , hvad le ikke forskede af bondens +tale , „ men hold nu dygtig fast ved denne ende , så +skal vi hale dig ombord . “ +„ Men hvad skal jeg gøre ved jollen imedens ? “ +Spurgte bonden betænkelig . +„ Ih , kast linen til os , så skal vi gøre den fast +i vanterne “ , svarede styrmanden . +„ Vanterne ! “ udbrød bonden forundret , „ det +skulle hjælpe godt ! I kunne ligeså godt binde den +om jerre huer . Her er linen og hid den om +brumbassen over mit hoved ; han kan bedre holde +på en jolle end alle jerre vanter tilhobe , og vent +så til jeg har spyttet i nærverne . Så , hal nu til , +au , au , mine skinneben . Det var dog fanden til +rejse . “ Lystigheden var nu bleven almindelig ombord +og alle bød ham velkommen , da han trillede ind på +dækket , hvorved flere stene rullede ud af hans +lommer . +Bonden puttede disse ivrig ned igen , hvor de +vare komne fra ; derpå rejste han sig møjsommelig +op , omringet af hele skibets bescetniug . +„ Å , mine arme skinneben “ , gentog han igen , +idet han heftig gned dem med begge hæenber . „ Er +det en måde , at hjælpe folk ombord på ? Du kan + +vide , at jeg skal huske dig det “ , vedblev han , vendende +sig til styrmanden , „ hvor lang du så er , og om +du så ti gange er skipper ombord . “ +Alle lo og beklagede styrmanden . +„ Men , hvor er min krop ? “ spurgte bonden +pludselig og så sig forskrækket om i kredsen . +„ Fol på dig selv , så finder du den nok “ , +bemærkede en af mandskabet leende . +„ Føle på mig ! har jeg lammekroppen hos mig ? +I har jo taget imod den og enten skal i give mig +den igen eller penge før den . “ +„ Er det før at sælge den , du er kommen herud ? “ +Spurgte styrmanden . +„ Ja , hvorfor ellers og i skal så den før godt +kjob , før jeg selv har ingen nytte af den “ , svarede +bonden . +„ Kan du da ikke spise lammekød ligeså godt +som vi andre , “ spurgte styrmanden forundret . +„ Io , men jeg spiser aldrig kjod af selvdøde lam “ , +svarede bonden oprigtig . +„ Hvad før noget ! Er du gal ! døde fåret af +sig selv ? Og det vover du at sælge til os ? “ udbrød +styrmanden med forstilt vrede , medens hele mandskabet +skoggerlo . +„ Er det at tage på vej før ? “ spurgte bonden +uforfærdet . „ I kan jo lade være at købe den , før + +så smider jeg den i søen . Jeg vil ikke sejle hjem +med den igen . “ +„ Men hvorledes kunne du tro , at vi ville spise +kødet af dit selvdøde får “ , indvendte atter styrmanden , +tilsyneladende lige vred . +„ Å , jeg har set jer ligge så længe herude , at +jeg tænkte , at i vare svært lystne efter fersk kød , +selv om det var af et selvdødt lam “ , svarede bonden ; +„ men ærlig ville jeg være og sige det forud . +Vil i så have den eller ikke ? “ +„ Hvad hedder du ? “ spurgte kaptajnen . +„ Christian Olesen “ , svarede bonden ; „ men +man kalder mig også Christian degn , før jeg +synger godt . “ +„ Syng os en vise “ , sagde styrmanden . +„ Ia giver i et krus dl , til at væde halsen +med ? “ spurgte bonden . „ Ih , se hvilket fint krus . +Jeg har aldrig drukket af tin før . Mig forlov . “ +„ Hold dine fingre fra det krus og ræk ham +et af dem derhenne “ , sagde styrmanden barsk . +„ Jeg beder mange gange om forladelse “ , sagde +bonden betuttet . „ Ja , jeg tænkte nok , af det var forfint +før mig ; men er øllet bare godt , så er det +mig lige et , hvoraf jeg drikker det . —tak , tak ! å , +hvor det qvæger ! men må jeg virkelig drikke det +altsammen ? Tak , mange tak ! Ja , så gør jeg det + +også “ , vedblev han , da man havde betydet ham , af +han gerne måtte tømme kruset . „ Sådant øl har +jeg aldrig drukket før . “ +„ Kunne du have lyst til et krus til “ , spurgte +en af mandskabet , der så , af det stærke øl havde +begyndt af gøre virkning på bonden . +„ Om jeg har ? “ svarede han ivrig . „ Jeg sætter +gerne min mund til tappen og lader det løbe . +Sådant øl får jeg ikke hver dag . Men hvor meget +koster det ? “ spurgte han forsigtig . +„ Å , du kan jo give os lidt køb på dit +lammekød “ , svarede styrmanden , „ så er det betalt ! “ +„ Jeg drikker det gerne op , før så har jeg jo +nogen fornøjelse deraf . O , Sidsel , Sidsel “ , vedblev +han triumferende , idet han svang et nyt krus +over sit hoved : „ Du kaldte mig et fæ , fordi jeg +ville herud — nu skulle du se mig , hvilken Karl +jeg er ! “ +Han trallede en vise og dansede rundt med +kruset i begge hæeuder . Så drak han lidt , dansede +og sang igen -- bestandig under mandskabets +ustandselige latter , indtil han også havde tømt dette +krus . +„ Hej , hvormange master har denne skude ? “ +Råbte han som det synes mere end halvdrukken . „ Er +der to eller tre eller sire ? og sikke noget deroppe ! + +må jeg krybe op ad stigen . Jeg kan ganske vist se +Sidsel deroppe . “ +Med glæede gav man ham den attråede tilladelse , +da man nu først ventede rigtige løjer af +ham . +Han dinglede hen til vantet og begyndte at +kravle op med en drukken mands hele ubehæendighed . +Da man straks så , at han var ubevandret med flig +klattren , fremkaldte hans keitethed endog et smil +på den alvorlige fribytterkaptains ansigt , medens +mandskabet skoggerlo ligeså ustandselig som bonden +brugte munden . +„ I må have eders flag hsiere op “ , råbte han +ned til dem , da han midt på vantet så en af +kaptajnens røde trøjer , som var hængt derop til +tørre og løste den af . +„ Hold nu op med den kommers , i grinebidere ! “ +Vedblev han atter , „ eller i skal få lidt af grine af , +når jeg først er deroppe . “ +„ Hurra ! her er jeg ! “ vedblev han : „ Å hvor i er +små mod mig . Kom herop med et krus dl , så +skal jeg flage for eder . Hvad griner du af , dit +lange spektakkel ! Tag den til din fornøjelse ! “ og +dermed kastede han en sten ned i hovedet på +styrmanden , hvem den traf midt i ansigtet så han +tumlede . + +da mandskabet undte ham det vel , blev latteren +endnu højere . „ Nå , i vil også have noget af +grine af ! “ skreg han . „ I har nok glemt , af jeg tog +mine pistoler med mig . “ Og nu begyndte han af +kaste stene ned i hovedet på mandskabet , som vel +sprang til side for enkelte , men også fik flere alvorlige +contusioner . +„ Hold op dermed , i djævelens skind og ben ! “ +Skreg styrmanden , der ligesom det øvrige mandskab +blev ked af dette bombardement , „ eller vi kaste dig +på din Hals i havet . “ +„ Kom herop om i kan ; jeg skal snart få filet +tougstigen over “ , svarede bonden forbitret og svang +en kniv i luften . „ Hvad gaber du efter ? “ skreg han +ned til kaptajnen , som han hidtil havde forskånet . +„ Kan du gabe over denne roe “ , og dermed kastede +han en sten efter dennes hoved , men da kaptajnen +gjorde en rask bøjning med dette , undgik han at blive +ramt . +Lystigheden var nu bleven forandret til forbittrelse +hos mandskabet , men ligeså vildt dette +bandede og støjede , ligeså ivrig blev Christian +degn , som man nu så var overstadig drukken og +den ene sten efter den anden fløt ned i hovederne +på matroserne , hver gang ledsaget af en strøm af +hans skældsord og forbandelser . + +„ Lad os få ende på dette spil , kaptajn , og +lad et par mand gå tilveirs og hive den ondskabsfulde +knegt overbord “ , sagde styrmanden forbitret , +efter at bonden havde ramt ham med en ny sten . +„ Så ødelægger han os vanterne , i det mindste +på den ene side , og det kan blive os en slem +historie , om et skib kom i det samme “ , svarede kaptajnen , +„ det ville heller ikke være løn til ham som +forsfyldt . +Hej , Robert , hiv hans jolle los ! og gå alle +mand ned at skaffe . Han bliver så snart ked af at +være deroppe og når vi så få ham ned , kjølhale +vi ham et par gange , at han kan få øllet af +hovedet og beholde ham som dcekspuler . Det er +meget bedre . “ +„ Hej , min iolle “ , streg Christian , da han +så jollen drive . „ Ser i ikke , hun driver , vil i +hundetampe ikke efter den . Herud , herud “ , og nu +begyndte bombardementet igen til der ikke var flere +folk på tækket . +„ Hurra , sejr , sejr ! “ streg han nu , „ Seirsflaget +op ! “ og snart udfoldede kaptajnens unævnelige sig i +den friske vind . Han tog nu en pibe op af lommen ; +dansede , blæste og streg „ Sejr “ , uafbrudt , men havde +altid en sten på rede hånd , hver gang nogen +lod sig se enten i kahytskappen eller i forlugen . + +„ Hvorlænge mon den slyngel således kan skabe +sig ? “ spurgte kaptajnen , der havde sat sig til at spise +med styrmanden i kahytten . +„ Jeg tænker , det ender med , at han dratter ned “ , +svarede denne . +„ Han måtte selv suste , at han gjorde det “ , +bemærkede kaptajnen koldt — „ men hvad i hede +helvede er det ? “ råbte han , da han pludselig så en +flok ubekendte mænd , bevæbnede med huggerter og +dxer , foran kahytskappen . +Larmen i Merset var også i samme nu hørt +op og ligeså uventet stod den drukne Christian +degn og kiggede ind fil ham med en lang kniv i +sin hånd . +— „ Velbekomme middagsmåltidet , kaptajn +clerck ! “ råbte han muntert ned fil ham . „ Bliv bare +ved af spise ; thi op kommer i ikke alligevel . Ingen +vrsvl , styrmand , ellers bliver det dig , der kommer +overbord og ikke mig . Skuden er min ! Mandskabet +forude er spærret inde , ligesom i ; men i skal inden +aften komme ud igen . “ +„ Vi sprænge skibet i luften “ , råbte styrmanden +med et truende blik . +„ Somi behager , gode ben “ , svarede Heinesen +leende , „ så har i alle sammen hurtig og sikker ende + +på det . Vi skal nok bjerge os heroppe tænker +jeg . “ - +dermed smykkede han døren fil kahytten i og +overlod kaptajnen og styrmanden fil deres ingenlunde +lystelige betragtninger . + +fjerde kapitel . +Før og siden . +Medens „ Falken “ med alle sejl fil scettcr kurs +efter Bergen , kunne læseren måske ønske af vide , hvad +der var gået forud for overrumplingen af soroverflibef , +hvilken vi have søgt af gengive i overenstemmelse +med historiens beretning om denne virkelige +begivenhed . +Efterat Magnus Heinesen havde forladt +Christoffer Walckendorff , indfandt han sig efter +aftale hos Thomas braknæse , hvor han traf +sin ven Jonas tilligemed nogle andre ligesindede +kammerater , der havde anvendt tiden inden hans +ankomst fil af drøske det højst vigtige spørgsmål , +om de ville få ham af se eller ikke ; thi de vidste +alle , af Mogens havde meget af svare fil og af +lehnsmanden ikke var fil af spege med . +Da de havde ventet en times tid og i dette +mellemrum indgået adskillige væddemål , om han + +kom eller ikke , så endelig Jonas sin ven , hurtig +af bøje om hjørnet og ile ind fil dem . Et almindeligt +frydeskrig modtog ham , da han åbnede Deren +og da det dl , hvorom der var væddet , var opdrukket +på det sidste krus nær , tøvede Jonas ikke med af +forlange dette af værten . +Før Heinesen endnu havde fuldendt sin hilsen +fil de tilstedeværende , stod kruset på bordet og +han gjorde det så god besked som en mand burde +gjore , der med en tørstig sjæl som hans , endnu +klokken fire om eftermiddagen hverken havde nydt +vådt eller tørt den hele dag . +„ Hej , braknæse , lad os få en kande af den +bedste kryddervin , du kan lave , og resten af den +svinesteg , som jeg lugtede i går , men ikke smagte og +så min regning for det gamle — men snyd mig +ikke mere end sædvanligt , du røver ! her er penge +for mine venner og mig . Nap dig så noget , du +kamel ! “ Med disse fyndige ord slængte Heinesen +en håndfuld gode nye kroner på bordet . +Det er ikke let af sige , hvis forbavselse , der +blev størst , værtens eller gæsternes ; overraskelsen +var så grundig , af hvert glædesudbrud hendøde på +læberne , medens værten ikke glemte af skrabe pengene +til sig , idet han lovede hurtigst mulig ekspedition . +„ Men “ , udbrød endelig Jonas , da Heinesen + +fiuppede sig ind ved hans side og slog ham glæededrukkxn +på skulderen , „ men hvorledes ? “ begyndte han +igen . +„ Hvorledes jeg er kommen til disse penge , kan +jeg tænke , du vil have af vide “ , svarede Heinesen , +idet han afbrød sin ven , „ det er snart fortalt . +Hej , b r akn ce se ! lad os så noget øl til vinen +og stegen bliver færdig . Oppe hos lehnsmanden +traf jeg Heckel og to andre garper og lehnsmanden +forligte os således , at jeg fik disse penge og løfte +om flere til , når jeg altid ville vise mig søm disse +brave mænds sande ven , således søm jeg hidindtil +bestandig har haft før skik . —-thi ave skal der til ! “ +„ Ja , det er nu en tyveløgn “ , udbrød Jonas ; +„ men det er det samme . Pengene har du og mad +og drikke få vi ; lad så fanden spørge , hvor de +kom fra . “ +„ Det bedste ved det hele er , at i alle kan få +ligeså mange penge søm jeg har “ vedblev Heinesen +„ og det er ikke så få endda — se her “ , og nu lagde +han den ene håndfuld kroner på bordet efter den +anden , „ det kommer bare an på , om i vil +gribe til . “ +Nu kom forundringsudbrudene først frem , ledsagede +af de ivrigste forsikkringer om , at det ikke skulle + +mangle på god villie dertil hos nogen , når det +ikke kom an på andet . +„ Såmeget desto bedre “ , svarede Mogens og +puttede igen pengene i lommen , „ men nu skal vi +spise og drikke ; husk på , at jeg er fastende endnu , +på de par mundfulde nær , jeg drak før . Når vi +så har spist , forlader jeg eder igen og dem , som så +vil med på det eventyr , jeg har for , møder hos mig +iaften kl . 8 . Der skal ikke mangle godt øl og +godt selskab . Her har du penge fil indkjobet , +Jonas “ , vedblev Heinesen og rakte ham en håndfuld +kroner , „ lad der heller være for meget end for +lidet ; træffer i sammen med en brav Karl af eders +bekendtskab undervejs , så tag ham kun med ; thi +der bliver nok fil os alle alligevel , om Jonas ikke +kniber på skillingen . “ +I det samme kom værten med maden og nu +sysselsatte denne de mere eller mindre hungrige gæster , +medens Heinesen med en spøg eller en vittighed +undgik at svare på de mange nysgerrige spørgsmål , +som rettedes fil ham under måltidet . +Såsnart dette var fil ende , rejste også +Heinesen sig og bød selskabet „ Farvel indtil siden “ +Og forlod hurtig stuen , idet han endnu engang lagde +Jonas på sinde , „ ikke at spare på nogen ting “ , +hvilket denne samvittighedsfuld lovede . + +tilses . Alt er parat fil afrejsen . Kan jeg stole på +eder som i på mig . skal vi gøre en udmærket +prise . “ +Da Heinesen mente , at mandskabet havde så meget +inde , som det vel kunne bære , gav han tegn +til opbrud og bød dem , af iagttage den dybeste +taushed for ikke af vække nogen opsigt . Han førte +dem nu ned til havnen , hvor de fandt en sforre og +en mindre jolle liggende , som han bød dem af fordele +sig i og gik imidlertid med et par mand hen i +et nærliggende ølhus , hvor der henlå en del +okser og huggerter , hvoraf enhver kunne vælge sin +efter bebag . +Han befalede af sætte fra land og under den +spænding , som det usædvanlige i den hele situation +fremkaldte hos mandskabet og den dermed i forbindelse +slående taushed , roede de ud af fjorden . +Da de havde forladt fjordmundingen , satte de +kurs imod syd og efter et par Miles sejlads , +kom de henimod daggry til en lille klippes , hvor de +støde iland . +Heinesen førsamlede nu sit mandskab , fortalte +dem , af den berygtede fribytter clerck lå bagved +øens modsatte kyst , tæt ved land og af det var +hans hensigt , af overmande ham ; men da han ikke +kunne gøre det ved magt , måtte han bruge list . + +han fortalte dem sin plan , som han indrømmede , +ville blive for ham et spil på liv og død , uden +fare for dem . +Men han tænkte , det gik nok , såfremt de ville +være parate til at ile ham til hjælp , når de så et +signal i vantet over Merset og som rimeligvis blev +en bondekofte , som han til den ende havde ført med +sig , foruden andre klædningsstykker og en lammekrop , +som mandskabet fra først af troede , var bestemt for +dem ; desuden lovede han , at give signal med en pibe , +hvorfor de måtte bruge både dren og dine . +Da det imidlertid var for tidlig , at begynde på +vovestykket , udstillede han et par skilvagter for uformærket +at holde øje med sørsveren og lagde sig +derefter med det øvrige mandskab til at sove nogle +timer . +Hen på formiddagen bød han kammeraterne +farvel , formanede dem endnu engang til årvågenhed , +hurtighed og mod , klædte sig i hast i den medførte +bondedragt , sprang i den mindste jolle , som han +iforveien havde ladet mandskabet kaste en del småsten +i og stod med et sorglest sind ud i søen . Det +dvrige er bekendt . +Vi ville antage , at „ Falken “ under denne meddelelse +er kommen ind i Bergens havn . Da byen +havde været som blokeret i et par uger på grund + +af sørøverens næervcerelse , opvakte skibets ncærmelse +et vist røre og dette voksede ikke lidet derved , at +man så , at det var et bevæebnet skib , der styrede +ind i havnen og alle vegne fra stimlede man til for +at se , hvem det kunne væere , hvad han førte med sig +og hvorfra han kom . +Det varede ikke læenge , før man fra land kendte +flere af skibets besætning , som nogle af byens +værste spektakkelmagere og mest forvovne krabater , +men der hengik længere tid , før man i bondemanden +genkendte den ikke mindre velrenomerede Magnus +Heinesen og nu løb hans navn om fra mund til +mund , idet alle følte , at han var mesteren for det +hele . At det imidlertid skulle være den berygtede og +almindelig frygtede sørøver clerck , som han bragte +til byen ligesom en Bjørn i sit bur og hele hans +ville mandflab med ham , overgik selv den drisfigsfe +tanke . +Christoffer Walckendorff var netop gået +sig en spadseretur med hans Lindenow og kom +tilfældigvis til havnen , da rygtet om Magnus +Heinesen og hans kammeraters ankomst var på +alles læber . Dreven af en letførståelig nysgerrighed , +gik lehnsmanden hen imod bolværket , hvor +enhver , trods træengselen cerbodig gav plads for +den højt ansete herre og således stod disse tre + +mænd , der spille så mærkelige roller i Magnus +Heine se ns sørgelige drama , foranlediget ved opbringelsen +af hans sidste prise , ansigt til ansigt +ligeoverfor hinanden , da den første indbragtes i den +selvsanime havn af den kække eventyrer . +„ Velkommen i Bergens havn , Mogens +Heinesen “ , råbte Walckendorff ud til skibet , +da han så , at han var bleven bemærket af dets +fører , der crrbødig havde blottet hovedet før den +høje herre , så snart han blev ham og hans +Lindenow var : „ Hvilket skib er det , du fører +herind til os og hvad består ladningen af ? “ +„ Ladningen består af lutter fribyttere , strenge +Herr lehnsmand , og fremmest blandt disse er clerck +selv , på sit eget skib „ Falken “ , råbte Magnus +Heinesen lystig ; men næppe var dette kommen til +alles kundskab , før et vældigt hurra rystede luften +langs hele bryggen , ja selv tyskerne stemmede i med , +i deres første glædelige overraskelse . +„ Har du så vigtig og uregerlig en last , +Mogens , er det nok berst , at jeg hjælper dig at +losse den , “ svarede Walckendorff muntert . „ Tillykke , +tappre , unge mand ! og tillykke enhver , der har +hjulpen til med denne berømmelige gerning ! Jeg +går nu hjem før at sende dig en Trup knæegte og +selv venter jeg dig i morgen ved denne tid , for af + +børe beretningen om dit eventyr af din egen +mund . “ +Efterhånden samledes en mængde mennesker +nede i havnen , der snart opfhldtes af folk af enhver +alder , stand og køn , så af kncægtene havde ondt +nok ved af bane sig vej igennem trængselen hen til +skibet . +Såsnart de vare nåde derhen , fordelte anføreren +sit mandflab dels på dette og dels på +bryggen udenfor det og nu åbnede Heinesen +forlugen , for af lade de fangne sørøvere komme op . +De adløde nden vcrgring ; nogle med et trodsigt +mod , andre med tilsyneladende lystighed , men +enkelte også i indædt harme , der tydelig udtalte sig +i det blik , hvormed de så på Heinesen , der +imidlertid ikke lod til af lægge mærke dertil . Efter +af disse vare blevne forsvarlig bagbundne , kom raden +til gæsterne i kahytten ; men her iagttog man en +større forsigtighed og stod nied sværdene rede til +slag , da Heinesen lod kahytskappen åbne og +befalede de indespærrede af komme op . +Ingen svarede . +„ De er da ikke slupne v « k “ , spurgte høvidsmanden +urolig . +„ Å , kom nu bare op uden videre vrøvl “ , sagde +Heinesen i kapersproget og kiggede forsigtig ned i + +kahytten : „ vil du skjule dig styrmand , må du +trække dit ene ben til dig . “ +Den samme taushed . +„ Hvad fanden skal vi gøre for at få dem ud ? “ +Spurgte høvidsmanden igen . +„ Å , vi finde vel på råd “ , mumlede h eine sen . +„ De vil mig tillivs , det er det hele , og for øvrigt +gøre den ulykke , de kan , da de nok kan indse , at +det koster lige meget . „ Nå , har i ikke betænkt eder +endnu ? “ spurgte Heinesen atter i kapersproget og +stak hovedet hen til kahytsåbningen , „ eller skal jeg +vise eder , hvorledes man ryger rotter ud af et +skib ? “ +Med disse ord stak Heinesen hovedet lidt +længere frem , rimeligvis for at se , hvad virkning +hans sidste ord havde gjort ; men i samme øjeblik +sprang clerck til og greb Heinesen med begge +hænder i koftekraven for at hale ham længere +ned , medens styrmanden stod parat med en lang +kniv bagved , for at slode den i Heinesen ved +første lejlighed , forudsat man ikke ville bemægtige +sig ham levende , for at have ham som et gidsel , +hvorved de håbede at kunne slippe for bedre køb . +Heinesen gjorde et kraftigt ryk tilbage og heldigvis +var koften , han havde på , så gammel af +dens skrøbelighed ganske vist blev hans frelse . + +Heinesen faldt tilbage ved sin hæstige anstrengelse +og clerck behøldt kun stumperne af +køftekraven i sine hændet ; men førend han endnu +kunne træekke sig tilbage igen , havde jvnas maibøm +slået sin vældige ncæve øm sørøverens ene håndled +og nu begyndte en ny træekkekamp på liv og død . +Clerck stred naturligvis imød af alle kræefter +og hans styrmand høldt øgså på ham søm en +brav Karl , med kniven mellem tæenderne , men +kampen var altfør ulige til af den kunne vare længe +og efter nøgen rykken frem og tilbage , blev clerck +ved førenet bistand halet øp på dækket og i en +håndevending bagbunden . +„ Nu nok af det gjøglespil “ , sagde Heinesen +vred : „ En øm en og tø øm fanden “ , og med +disse ord var han , før nøgen anede det , nede i +kahytten hos den tilbageværende styrmand . +„ Er det mig , du venter på , så har du mig +her “ , udbrød Heinesen og svang sin kniv i en +ubehagelig nærhed af sørøverens næse . „ Bliv kun +deroppe “ råbte han op til Jonas Maibom , da +ban bemærkede , af denne ville stige ned til ham , „ vi +kan nok afgøre vort mellemværende alene . “ +Styrmanden var bleven aldeles slået af +Heinesens mod . +„ Må jeg beholde livet ? “ spurgte han . + +„ Det råder lehnsmandenfor “ , svaredeheinesen ; +„ men gør du mere vrøvl , skal du klæede stejle og +hjul , hvad du så ellers kan flippe med . +Nu straks kniven på gulvet og op til de +andre , om du ellers vil dit eget vel “ — og så +kraftig virkede he ine tens uforfærdethed og bydende +ord på denne rå natur , at den kæmpestore mand +adlød som et barn og lod sig rolig binde . +Høvidsmanden stillede nu en fange imellem to +og to knlgte og snart førsvandt den hele ræelle i det +bølgende mennefkehav , af hvilket en stor del fulgte +bag efter den børtdragende skare , under huien , +forbandelser og ville skrig . + +femte kapitel . +Et nyt kapertog . +Hein es ens beboelseslejlighed tilbød så +få bekvemmeligheder for ham , er det intet under , +at han og hans ven , Jonas maib om , flyttede +ombord på „ Falken “ , hvor le toge fast ophold , og +vi sinde dem således , -nogle dage efter skibets +erobring ' , en morgen ved frokostbordet i skibets +lille kahyt , samtalende om gårsdagens , inklusive +den sidste nats begivenheder , og liggende planer +for den kommende tid . +„ Har du ellers lagt mærke til , Mogens , +hvor flittig borgens kvinder nu vandre op og ned +ad bryggen— ved du , hvoraf det kommer ? “ spurgte +styrmanden under denne passiar . +„ Bryggen har jo altid været det mest besøgte +sted både af mænd og kvinder i deres ledige +timer “ , bemærkede Heinesen ligegyldig . +„ Jamen , nu er den bleven det endnu mere “ , + +førsikkrede Jonas , „ og årsagen dertil er alene den , +at alle kvindfolk er så forhippede på at se dig , +så der ingen ende er dermed . “ +„ Jeg tror , duprimer “ , sagde Heinesen leende . +„ Å , det ved du bedre , at jeg ikke gør “ , vedblev +styrmanden , „ og vil du have yderligere vidnesbyrd +herom , så kunne du tjene Børge med at sige ham , +hvornår du engang vil være at se på dækket +eller et andet sted . “ +„ Hvad i alverden kommer det Børge ved “ , +udbrød Heinesen forundret , „ jeg ved da , at han +intet kvindfolk er , og tilmed ser mig hver evige +dag . “ +„ Det er naturligvis heller ikke ham , der vil se +dig “ , svarede Jonas leende ; „ men han har en +kæreste , der tjener hos en fornem mand , ved navn +Aksel Gyntelberg , og hans døtre er så forgabede +i dig siden historien med cl erck , af de endelig +vil se dig , og da de nu er gåde forgæves to +gange , have de anmodet Børge om , af lade dem en +tid vide , hvor han tror , du er af træffe . “ +„ Gud velsigne de søde pigebørn “ , svarede +Heinesen smilende , „ jeg vil ikke alene vise mig for +dem i min bedste stads , men også byde dem +ombord med , og de må endda selv bestemme tiden . “ + +„ Såmeget desto bedre “ , svarede Jonas ; „ hvornår +må så Børge sige , af de kan komme ? “ +„ Lad mig se “ , svarede Heinesen eftertænksom , +„ i dag kan det nu ikke fle ; thi skal jeg have dem +ombord , vil jeg også have flere , og derfor skal jeg +nærmere bestemme dagen . Jeg har desuden nogle +sager af afgøre hist og her i byen , så jeg ved +ikke , når jeg kommer tilbage på „ Falken “ igen . +Men alligevel ønsker jeg , af mødes med dig oppe i +byen , og vil du være klokken fire ved — lad mig +se — indgangen til domkirken , så skal du straks +træffe mig der . “ +„ Hvad for noget ! ved domkirken ! hvad stikker +dig nu , Mogens ? “ spurgte Jonas forundret . +„ Er ler ikke øltappere i den kant af byen , må +jeg spørge ? “ +„ Vi ville også siden besøge øllapperne , +Jonas “ , svarede Heinesen ; „ men nu vil vi døg +mødes der — du ved , af jeg altid har mine egne +veje . “ +„ Du skal da aldrig ind af have bryllup , +Mogens ? “ spurgte Jonas , som ikke kunne få +denne indgang til domkirken ud af sit hoved . +„ Ja , hvem kan vide det , Jonas “ , svarede +Heinesen leende , „ det er derfor også bedst , af du +isører dig den bedste stads , du har . “ + +dermed forlod de gode venner kahytten for af +gå hver til sin gerning , idet Jonas mumlede ved +sig selv : „ Den kirkeport , den kirkeport ! der stikker +ganske bestemt noget under , hvad det så er . “ +„ Nu er en af Mogens Heinesens folk herude +og hilser fra Børge , af jomfruerne kan få hans +kaptain af se om en times tid “ , rapporterede Aksel +Gyntelbergs tjenestepige igennem den åbne dør +-ind til husets damer , som rimeligvis befandt sig +derindenfor . +„ Det var dog yndigt “ , lød det fra en kvindelig +stemme , „ lad manden komme ind til os , at vi kan få +nærmere besked . “ +„ Vil i virkelig være så ufornuftige , børn “ , +hørte man nu en mandlig stemme udtale sig ; „ indser +i dog ikke det upassende i , at unge piger gå på +gaden , blot for at møde en fremmed mand , og den +ilde omtale , i derved udsætte vort hus for ? “ +„ Gud ! Fader “ , svarede nu en anden dame , „ hvad +ondt er der dog deri ? Vi gøre jo kun , hvad alle +kvinder gøre i Bergen . Desuden ved ingen , +hvorfor vi gå ud , og en vandring skal vi jo dog +foretage os alligevel . “ +„ Men , når i gå ned på bryggen , sige straks +alle , at det er for Mogens Heinesens skyld “ , + +svarede Herren igen . „ Jeg talte i går med slotsskriveren +og han sagde , at der nu findes fast flere +kvinder på bryggen end søfolk , hvad tid man +end kommer der . “ +„ Å , det er blot fordi han er bange for , at +Mogens Heinesen skal snappe Cecilie fra Hain “ , +svarede den af damerne , der først havde talt ; „ det +kan vi sket ikke regne . “ +„ Peder Hansen bor da også ved havnen , +og det kan vel være , af det er ligeså meget for hans +skyld som for kaptajnens , af Inger er så ivrig +for af komme derned “ , hørte man nu en fredie +stemme bemærke , hvilken formodentlig lithørte den +omtalte Cecilie . +Nu blev døren skudt langsomt op , og en ung +sømand viste sig i dens åbning . +„ Med forgunst af melde “ , sagde han , idet han +bukkede let for fire unge damer og en aldrende +herre , som befandt sig i værelset , „ så er det ikke i +havnen , de kan træffe Mogens Heinesen i dag ; +men om de vil ulejlige dem hen forbi indgangen +til domkirken , så kan de finde ham der — nu om +et qvarterstid . “ +„ Gud , nu har bestemt Børge fladdret af skole , +og dertil forstået os galt “ , udbrød den ene dame , + +ker siden viste sig , atvcære den omtalte Cecilie , „ og +kaptajnen har opfattet det som et stævnemøde . “ +„ På ingen måde , crrede jomfru “ , skyndte +sømanden sig af berolige hende , idet han atter +bukkede , „ Børge har luret ham af , af han netop +har et stævnemøde med en ung , skøn jomfru , som +faderen nægter , af give sit samtykke til af indgå +wgteskab med kaptajnen , og så mente Børge , af +jomfruerne havde dobbelt fornøjelse af turen . “ +„ Ja , det har han rigtignok ret i “ , svarede den +søster , der kaldtes Inger , ivrig . „ Skynd eder og +lad os komme afsted . “ +Nu gjorde også de tvende søstre sig rede til +af tage deres tøj på . +„ Men vil du ikke med , Sophie ? “ spurgte +Inger , „ vil du nu være sncerpet igen ? “ +„ Jeg vil ikke gå et fjed for et mandfolks +skyld “ , svarede Sophie bestemt , „ og har som i +ved , haft nok imod , af blive slæbt ned ad bryggen , +dengang i andre gik derned for af se kaptajnen . “ +„ Du er den fornuftigste af alle dine søskende , +mit barn “ , bemærkede den gamle herre , der siden viste +sig , af være avelsmanden Aksel Gyntelberg selv , +en velstående mand , men en svag fader lige overfor +sine børn , „ og det har du altid været , skønt du +er den angste af eder alle fire . Gå du nu ud og +5 ' + +sat mad og drikke på bordet før den unge mand +hist . Kom kun nærmere , min gut , og fortæl mig +lidt om din kaptajn og hans bedrift . Jeg er lam +og kan ingenvegne komme , og derfor hører jeg ikke +stort andet fra dderverdenen end hvad jeg kan opfange +af mine børns muntre samtaler . “ +„ Lad blot tøjet ligge på bordet , Sophie ; vi +komme straks igen ; ellers blive vi aldrig færdige til +imorgen “ , udbrød Inger , da hun så , at hendes +søster ville flytte noget sytøj bort fra den ene +ende af bordet . „ Farvel , farvel så længe “ , med +disse ord ilede de tre unge piger , under spøg og +latter , ud af huset . +„ Sæet dig nu ned her , min gut , og fortæl +mig lidt , — var du selv med , da Mogens tog +„ Falken ? “ , spurgte Aksel Gyntelberg . „ Nå , der +er Sophie allerede med maden ! tag nu for dig , +som du har lyst til . “ +Den unge sømand lod sig ikke indbyde to +gange , og imedens tog Sophie atter fat på sit +sytøj . +„ Det er enmangde stads , her ligger udbredt “ , +bemæerkede sømanden ; „ jeg kan tænke , at jomfruerne +skal med til ballet i morgen på rådhuset . “ +„ Ja vist skal de det “ , svarede den gamle herre , +„ de unge piger skal jo dog have nogen fornøjelse + +af og til , og da det er tvende brave unge mæend , +som have indbudt dem , har jeg heller intet +derimod . “ +„ Det er sagtens Peder Hansen og slotsskriveren , +som har budet dem “ , bemærkede sømanden +med et smil . +„ Hvoraf ved du dog det , min gut “ , spurgte +den gamle herre forundret . +„ Ih , jeg gjæetter mig til det efter det , jeg hørte +før “ , svarede den unge mand ; „ men de to andre +jomfruer er virkelig for smukke til af skulle gå i +købet med deres to søstre , og var jeg blot fin +nok dertil , ville jeg øjeblikkelig bede begge jomfruerne , +af være mine damer ; men en simpel kapergast kan +aldrig få den 2ere , af komme på et så fint bal , +endsige danse med så fornemme jomfruer . “ +„ Enhver er god for sig , min gut “ , svarede +Aksel Gyntelberg godmodig , „ og hvad du ikke +nu kan nå , kan måske lykken bringe dig sidenhen , +når du stræber ærlig efter den . “ +„ I ethvert tilfælde takker jeg på min søster +Annas og egne vegne for din gode villie “ , sagde +Sophie venlig ; „ men vi kunne jo ej engang have +modtaget tilbudet , da vi alt er indbudne , hver af +sin kavaler , der flet ikke har behøvet at byde os med +for vore søstres skyld , så jeg ikke kan erkende , at + +Anna og jeg gå i købet med som du sagde . +Vidste jeg det , tog jeg ikke med “ bemærkede hun +lidt spidst . +„ Jomfruen må virkelig tilgive mig denne bemærkning “ , +svarede sømanden , der i samtalens +løb havde kaldt sig Rasmus og som var bleven rød i +hovedet ved denne velfortjente tilrettevisning ; „ jeg +talte af bare misundelse , da det fortrød mig , at to +herrer kunne hver få to så skønne jomfruer at +danse med i morgen aften , medens jeg må nøjes +med , at stå udenfor og kige op til vinduerne , indenfor +hvilke de svinge sig . “ +Retsom Sophie ville til at svare , kom de unge +piger tilbage og idet de toge tøjet af , udbrød jomfru +jnger : „ Nej , gud ! hvor han er ækel , og den +skønne , han ventede på , så vi ikke noget til . “ +„ Jomfruerne skulle blot have givet tid “ , bemærkede +sømanden ført . +„ Jeg havde nu tænkt mig ham ganske anderledes “ , +begyndte Cecilie , „ og navnlig blev jeg forundret +over , at han er så høj og svær , da de andre har sagt , +at han var en mand af middelhøjde . “ +„ Å , meningen om højde og drøjde er jo +højst forskellig “ , bemærkede sømanden atter , „ en +kaperkaptajn skal være stor og stærk , må jomfruerne +tro , da han ellers ikke kan magte sit mandflab . “ + +„ Og så dum , han så ud “ , tog nu Anna +ordet ; „ denne store mund og dette brede ansigt , +tykke hænder og kluntede fødder — ja , han er +rigtignok ækel , så det kan forslå . “ +„ Jeg kan ikke få i mit hoved , at den mand +kan se så dum ud , der kunne fange clerck , på den +måde , som Mogens Heinesen gjorde “ , undskyldte +Sophie ; „ men sagen er , at i har haft for høje +tanker om ham — og så må han nu lide derfor . “ +„ Ja , jeg må nu byde farvel og takke for denne +gang “ , sagde den unge sømand og rejste sig fra +sin stol . „ Jeg gjorde denne afstikker for min +kammerats skyld , som ikke selv kunne komme , og +træffer kaptajnen mig ikke ombord , kunne jeg vente +mig en alvorlig lussing . “ +Den næste morgen overraskedes de unge damer +ikke lidet , da en ung sømand , ved navn Einar , +lod sig melde , med „ en flittig hilsen “ fra sin kaptajn , +Mogens Heinesen , som indbød de to jomfruer , +Sophie og Anna Gyntelberg , til af følge med +ham til ballet på rådhuset samme aften . +Damerne blev langt mere forlegne end glade +ved denne indbydelse , og den unge mand , en knøs +med et opvakt ansigt , måtte ind til den gamle +herre for af gentage indbydelsen . +„ Hvorfra kender din kaptajn mig og mit hus ? + +min gut “ , spurgte Aksel Gyntelberg ; „ det overrasker +mig , af han viser os så megen opmærksomhed . “ +„ Det ved jeg ikke “ , svarede Einar rask ; „ jo +stop lidt ! han lod et par ord falde om , af han +havde set dem i går . “ +De tre søstre , der havde været så længselsfulde +efter af se kaptajnen , blev endnu mere forlegne ; +Sophie kunne derimod ikke undertrykke en munter +bemærkning , idet hun lo højt over deres forlegenhed . +„ Tænkte jeg det ikke nok “ , sagde den gamle +herre helt gnaven ; „ det er følgen af eders usalige +lyst fil at løbe på gaden ; men jeg vil før fremtiden +heller ikke vide deraf at sige . Nå , sig nu , at han er +— er — ikke kan bruge sine dine , skulle jeg sige . +Nej , hils din kaptajn “ , vedblev Aksel Gyntelberg , +„ og sig ham , at mine døtre alt have modtaget en +indbydelse fil i aften , men at han vil glæede mig ved +at besøge mig , da jeg ikke kan komme fil ham , før +at takke ham , eftersom jeg er lam på begge mine +ben . “ +„ Jamen , så skulle jeg også hilse fra kaprainen , +om han måtte have den lere , at træde den første +Dans med jomfru Sophie “ , sagde Einar , der +lod ul at være vel instrueret . +Nu steg forbavselsen endnu højere , og raden +kom fil Sophie at blive drillet . + +„ Det må være en fejltagelse , min ven “ , sagde +hun smilende , „ Du husker bestemt fejl . Jeg har +aldrig set din kaptajn eller han mig , hvorimod han +meget rigtig har set min søster Anna , så det er +rimeligvis hende , du skal bede fil dansen . “ +„ Nej det var jomfru Sophie “ , påstod knøsen ; +„ Jomfruen må tro , af Mogens Heinesens folk +nok husker , hvad han siger dem . “ +„ Det er mig aldeles ubegribeligt og jeg vedbliver af +påstå , af du husker fejl ; men det er det samme : +hils kun din herre og sig , af kan han passe på af blive +den første , som byder , skal han også få den første +Dans i aften med hvem det nu er , han har ment , +min søster Anna eller mig “ , og da Sophie +Gyntelberg havde givet Einar denne hilsen til +sin herre , forlod han med et buk familiens +dagligstue . +„ Nå , Vorherre bevare dine fødder , min kære +Sophie “ , bemærkede Inger , da Einar havde +forladt dem „ og dine hænder med , når han kryster +dem i dansen ; thi kan den mænd danse , så kan +en kamel det lige så godt . “ +„ Å , jeg frygter ikke så meget for mit vedkommende “ , +svarede s ophie ; „ Du må heller henvende +din bekymring på søster Anna ; men pas kun på ! + +han er mere beleven end i ved første øjekast har +fået formening om . “ +Under denne og lignende passiar forløb den øvrige +tid indtil de to unge mænd ankom for af afhente +jomfruerne , der vel vogtede sig før af fortælle disse +nøget om Mogens Heinesen , men derfor også +gik med en så meget større spænding aftenen i møde . +Endelig begyndte Giger , Pauker og andre datidens +instrumenter , af lade deres ncervcerelse høre +og alle danselystne begyndte , af ordne sig til af tage +del i den forestående glæde . +Inger og Cecilie stod allerede ved deres +udkårnes side og lod deres spejdende blik glide +om i alle kroge og bag de dansendes rækker før +af opdage den kæmpestore kaptajn , medens Sophie +halv af undseelse og halv af frygt holdt sig bagved +dem , ikke mindre ivrig spejdende til indgangsdøren +end hendes sosfre . +„ Er jeg så lykkelig , af være den første , fljønne +jomfru “ , spurgte en stemme halv hviskende bagved +Sophie Gyntelberg . +Forundret vendte hun sig om og en blussende +rødme udbredte sig over hendes ansigt og bedækkede +hendes Hals og barm med sit farvesfjar , da hun i +spørgeren genkendte ham , der havde bragt Børges +hilsen og som nu atter stod før hende , iført en smuk + +sømandsdragt — men alt blev nu også klart før +hende i samme øjeblik . +Hendes søstres forbavselse var ikke mindre ; +men før de to elskere kunne få nogen forklaring +over den synlige overraskelse , hvormed deres udkårne +betragtede Heinesen , spillede musikken op og +Sophie Gyntelberg trådte ved Magnus +Heine sens side også ind i de dansendes rækker . +„ I tilgiver mig da min dristige spøg “ , spurgte +han ærbødig , idet han ved dansens ophor førte sin +dame tilbage til hendes plads . +„ Men hvem var det , der forestillede eder ved +kirkeporten ? “ spurgte Sophie Gyntelberg smilende . +„ Min brave styrmand , der for øvrigt endnu er +uvidende om den rolle , han spillede i går “ , svarede +Heinesen . +„ Kommer han her også i aften ? “ spurgte Anna +halv forskrækket . +„ Nej ! Jomfruen kan være aldeles rolig for +eders smukke fødder “ , trøstede Heinesen leende , +„ Ionas Maibom passer ikke bedre for en balsal +end en elefant på et vippebræt , men hvor kluntet +han end ser ud , har han hjertet på let rette sted +og langt mere kløgt i panden end til eksempel +den garpe , som histhenne krummer ryg for borgemesterens +frue . “ + +skjøndt Mogens Heinesen også dansede +med andre jomfruer , var Aksel Gyntelbergs +døttre , og af disse fornemmelig jomfru Sophie , +den , han skænkede sin udelukkende opmærksomhed under +hele ballet , og da han hen på morgenstunden +skiltes fra sin hjertes dame og hun på hans +spørgsmål , om hun ville tillade ham , at benytte +hendes faders indbydelse , havde hvisket til ham med +en yndig blufærdighed : i skal være velkommen , +opfyldte disse ord Mogens Heinesen med en så +ren og salig glæde , som han endnu aldrig havde +felt . +Naturligvis lod Heinesen blot en passende +tid hengå , før han aflagde sit besøg og han blev +nu en daglig gæst i Aksel Gyntelbergs hus , +indtil han efter hjemkomsten fra Færøerne førte +Sophie Gyntelberg som hustru ind i det hyggelige +hjem , han havde ladet indrette i Bergen og hvor +hun blev den gode engel , der idet mindste under +hans ophold i hjemmet , gav ham smag før en +renere glæde end den , han hidtil havde søgt i sine +rå kammeraters ville drikkelag . +Men medens Heinesen således vandt meget i +en henseende , tabte han heller ikke lidet i en anden , +idet hans tro forsvarer , hans Lindenow , forlod +Bergen umiddelbart efter hans bryllup med Sophie + +Gyntelberg , til hvilket han naturligvis havde +været en selvskreven gæst . +Det var nemlig aldeles utroligt , at en , i +grunden så vild og heftig karakter kunne oieblikkelig +omskifte sit hele væsen , fordi han var bleven lagt i +hymens kløde bånd og det manglede derfor lidt +efter lidt heller ikke på nye rivninger imellem ham +og garperne , hvem han aldrig kunne tilgive , af de +så hånligt havde afslået , af gå ind på lehnsmandens +forslag , om af udruste ham som kaper , +ligesom de heller ikke kunne tilgive ham , af han +aldeles ikke ville træde i handelsforbindelse med dem . +Vel sloges nu ikke Heinesen mere selv med dem +på ølhuse og lignende steder , men desto ivrigere +gjorde hans folk det på hans vegne og da han +slog alle klager over dem derfor hen i vind og +vejr , fik de contoirske en til vished grænsende formodning +om , af Heinesen i hej grad begunstigede +disse angreb på dem , om han end ikke ligefrem +opfordrede dem dertil . De henvendte sig nu umiddelbart +til lehnsmanden med deres besværinger , eftersom +Heinesen som kaperfører henhørte under hans +område og da hin måtte finde , af mange klagepunkter +vare grundede , kunne han ikke andet end tilholde +Heinesen et mere skærpet tilsyn med fine folks +forhold , noget Heinesen aldeles ikke ville indlade + +sig på , idet han bemærkede , af kapergaster og +garper slode udenfor de almindelige regler for ret +og lovlighed . Dette kunne lehnsmanden aldeles ikke +indse og det kom derfor stundom til heftige optrin +imellem dem , især fråden tid Lindenows mægling +ophørte , og da de udtalelser , Heinesen umiddelbart +efter slige sener lod falde på et eller andet ølhus +imellem gode venner , bragtes til lehnsmanden igen , +spækket med de behørige overdrivelser , kom der efterhånden +et så spændt forhold imellem ham og +Walckendorff , af dette næppe har været aldeles uden +indflydelse på dennes senere forhold imod Heinesen . +I ethvert tilfælde kunne Heinesen have +erhvervet sig en kraftig skøtte i denne mægtige mand , +om han havde behandlet ham med slorre hensynsfuldhed , +medens han nu bragte Walckendorff til +af tro , af han var en uskjønsom og uregerlig person , +ved hvem der i grunden intet var af gøre . + +sjette kapitel +Thorshavn og skuø . +Henimod to måneder effer de i forrige kapitel +fortalte begivenheder , se vi „ Falken ��� i en smuk +morgenstund krydse op imod Thorshavn under alle de +sejl , den friske kuling tillod den af fore . Da +strømmen var med , gik det , trods modvinden , +ligeså rask fremad som det ville være gået med en +strygende medbør , når hin havde været imod , en +sådan styrke har strømmen omkring Færøerne , +hvilken derfor også spiller en så stor rolle i samfærdselen +imellem de mange klippeøer , hvoraf denne +øgruppe består . +Altsom man nærmede sig Thorshavn , så man +ej alene hele den lille befolkning i denne bygd i +stor bevægelse , men en lignende uro viste sig også +rundt omkring på klipperne , der omgave pladsen . +Allevegne hvorhen øjet kunne nå , så man fåreflokke +drives tilfjelds , idet hyrderne søgte , ved + +hundenes hjælp , af påskynde dyrenes flugt til de +frelsende fjeldkløfter . På andre steder så man +kvinder , enten belæssede med store bylter , møjsommelig +af følge fårehjordernes spor , eller føre en flok +sammenkoblede heste tilfjelds , alle med så store +byrder af det forskelligste bohave , af de små dyr +forsvandt for øjet under deres dragt , og den hele +karavane fik fra skibets dæk udseende af en +mængde vandrende løsøre . +„ Hø , hø , hø “ , lo magnusheinesen , da han +ved en ny vending af „ Falken “ fik et nyt og fyldigere +overblik over hele den nærmestliggende fjeldstrækning , +henimod hvilken de stævnede . „ Hø , hø , hø . Jeg tør +forbande mig på , Jonas , af mine kære landsmænd +derinde ikke fro andet , end af det er clerck selv , +som fører „ Falken “ herind . “ +„ Hvorledes kan de vel fro andet “ , svarede +Jonas “ , „ Falken “ kende de nok af sørgelig +ihukommelse , og vi er sagtens de første , der bringe +dem underretning om af den har skiftet herre . “ +„ Men kan de fårehoveder ikke se , af vi er +lastede så svært som den mest tykmavede koffardimand +kan være ? Hø , hø , hø , se nu engang , Jonas “ , +vedblev Heinesen , stadig leende , „ jeg tror , gud +forlade mig , af de dumrianer endog tænke på af +forbyde os landgang . Ser du den flok hist henne + +ved kirken og de andre , som løbe fil alle vegne fra . +Måske er min egen Broder kaptajn for den hele +rejsning . Det kunne ligne ham ; thi Søren +flue * ) turde ikke begynde derpå , om han også +vidste , af han skulle hænges for alle sine kjeltringstreger , +når vi kom iland . Hør , ved du hvad , +Jonas ! nu vil vi også have løjer med dem fil +gjengjæld . Gjor jollen klar og gå iland med fire +mand og hils dem fra clerck , af om de ikke straks +sender ham de tolv sin ulke ste piger ud på skibet , +fil en Dans på dækket , så skal han svie hele +Thorshavn af , og holde Dans , endnu i nat , i selve +kirken med dem alle . “ +Dette var for god en spas fil af den ellers +så findige Jonas ikke med glæde skulle gå ind +derpå . Endnu et par slag , og „ Falken “ lå på +Thorshavns red , i samme øjeblik som man fra +land så en jolle , bemandet med femsomænd , støde +fra skibet og sejle ind fil dem . +Den iagttoges med lige opmærksomhed , om end +med twist forskellige følelser , både fra landet og +fra skibet , alt som den tilbagelagde det korte stykke +mellem dette og kysten . Endelig nåde den samme , +hvor de fire mand blev tilbage i jollen , og man +' ) førden . + +så nu den høje Jonas med sindige skridt , at gå +henimod den klynge mænd , der havde samlet sig +omkring det nærmeste hus ved kysten . Kun en +stund varede samtalen , da gik Jonas og flere +mænd ind i samme hus ; men kort efter kom en +mand ud af det igen , og gik med raske skridt ned +fil det sted , hvor jollen lå . Her talte han under +heftige gestikulationer med jollens besætning , hvorefter +denne slodte fra land og satte kurs efter skibet . +„ Hvad djævelen mon de have for med Jonas “ , +spurgte Heinesen nysgerrig . „ Komedien bliver bedre +og bedre . Hvad nyt bringer du , Halfred “ , råbte +han ned fil en mand i jollen , ret som denne nærmede +sig skibet . +„ Ganske mærkelige nyheder “ , svarede denne leende . +„ Dine landsmænd er ikke børn , som man skal lege +blindebuk med ! Jeg bringer den hilsen , af Jonas +maib om vil få den løn , som han for længst har +fortjent og aldrig vil undgå , nemlig af blive hængt , +dersom du ikke oieblikkelig letter og slår ud af +fjorden . Vil du forresten have piger af danse +med , så kan du blot komme iland med få mange +folk , du vil , vi skulle da alle få lov fil af danse +luftspring med styrmanden , dersom ikke noget værre +hændtes os forinden . “ +„ Jeg tør holde et krus kryddervm mød en + +pot skillingsøl , om jeg ellers drak det uden i nødstilfælde , +af denne hilsen kommer fra min Broder +Jon , lagmanden herinde , og derfor kan heller ingen +anden end jeg binde an med ham . Det er derfor +bedst , af jeg klarer den sag “ . +Med disse ord sprang Heinesen , der iøvrigt +iforveien havde iført sig sin bedste stads , ned i jollen , +som snart efter var ved den kyst , som han ikke i syv +år havde betrådt , hvorfor det heller intet under +var , af ingen af hans landsmænd kendte ham igen . +Ligesom styrmanden gik han sindig og ubevæbnet +hen imod den skare bevæbnede mcrnd , der ventede +på hans ankomst i en mørk , uheldspående taushed . +Såsnart Heinesen var kommen fil dem , spurgte +han med en bydende stemme : „ Hvor er føreren for +denne skare . “ +„ Inde i huset , hvor du også kan sinde din +kammerat “ , svarede en mand i flokken . +„ Sig fil ham , at han kommer herud . Vejen er +ikke længer for ham end for mig “ , sagde Heinesen +i en tone , der spillede stærkt , i det uforskammede . +„ Ikke så kæphøi , slyngel “ , lød svaret , „ Lagmanden +er for god fil at gå et skridt for en Karl +som dig , uden det er for at se dig hængt , og vil +du ikke fil ham med det gode , finder jeg vel på +råd , at trække dig ind fil ham . “ + +„ Hvor stærk du end tykkes at være , gode ven ! “ +Svarede Heinesen , og målte sin mand med +åbenbar foragt , „ så kunne måske rebet glide ud +af din hånd . En bredder er ikke altid let at holde +på . “ +Denne bemærkning gjorde et højst forskelligt +indtryk på den hele skare , thi Heinesen sigtede +derved fil en ulykkelig begivenhed , der var +foregået på øen , året før hans afrejse fra +sin fcedreneo , idet en ung færing ved navn Rut * ) +på en fuglejagt var forulykket derved , af rebet , +hvori den , der holdt ham , var gledet ud af hans +hænder , en keitethed , der altid ville have fremkaldt +de skarpeste domme , men ved denne lejlighed gav +stof til endnu mere ond omtale , da det var bekendt , +af begge bejlede til en og samme unge pige , og af +denne havde foretrukket den forulykkede . +„ Disse ord skal koste dig dit liv , om du så +er djævelen selv “ , råbte den forbittrede færing , +den ovennæevnte , forsmåede elsfer , og hæevede sin +økse højt på skulderen , som om han alt beredte +sig til af give det drægende slag . +„ Har manden intet andet forbrudt , end det , +han nys talte , vil din okse blive for kort til af række ham , +dette navn betyderbredder “ . + +Ketil , “ råbte nu en anden mand i skaren , og køstede +ligeledes sit værge . „ Var det halsløs gerning , af +tale om , af du ikke bedre kunne holde fast på min +Broder thorgeir , så havde mangen brav færing +alt mistet livet , og tilmed kender denne mand næppe +dig og din historie , men talte på må og få . “ +Højrøstede stemmer hævede sig rundt om * +klyngen , et sandt billede på folkelivets stridbarhed +i hine tider på disse øer . Endnu flere økser +hævedes ; man talte for og imod , medens andre søgte +af mægle fred . +Midt i denne larmende hob , der syntes aldeles +af have glemt „ Falken “ og den , der havde foranlediget +det hele røre , stod Heinesen med hænderne i +trøielommerne , åbenbar gottende sig ved sin gerning ; +men retsom ordskiffet havde nået sit høldepunkt , +og truede med af gå over fra ukvemsord fil dxeslag , +trådte en høj , sværbygget mand ud af huset +og bød fred , med en stemme , der syntes af være +vant fil af skaffe sig lydighed ; thi lidt efter lidt +lagde sig den hele ordstrid , der til sidst tabte sig i en +sagte brummen . +„ Grib mig den mand “ , bød den ankomne , og +i en håndevending var Heinesen omringet af flere +håndfaste mænd . „ Om jeg ikke fejler meget “ , vedblev +han , idet han talte , som det sømmede sig en høvding , + +så er du en færing af fødsel ; jeg har hørt det +af dit mål , hvor godt du end har forsøgt af skjule +det , og hvad enten nu clerck byder lidt eller +meget for din Hals , så skal du dog dingle ved den +inden solens nedgang . Det er hårdt nok for os +færinger , at skulle se en nordmand som din kammerat +i ledtog med hin skurk , men den , som kan hjælpe +ham til at plyndre og håne sine egne landsmænd , +fortjener den forsmcedeligste død . “ +„ Jeg vil ikke nægte landsmandskabet , siden du +har gjcettet det “ , svarede Heinesen rolig , „ men om +landets skik ikke er forandret her på øerne , så +straffer man ingen før han er hørt og dømt . “ +„ Den skik står også ved magt endnu “ , +svarede hans modstander , og så sig om i kredsen , +hvor man ved en mumlen tilkendegav , at man delte +hans anskuelse . „ Du skal både blive forhørt og +dømt , men begge dele vil sfe i al korthed , thi med +en sørøver gør man her på øerne kun kort +proces , og om du så var min egen Broder “ — +„ Hvad så “ — afbrød Heinesen ham , tilsyneladende +på den impertinenteste måde af verden . +„ Så skal du ligefuldt lide din velfortjente +straf , så sandt jeg er lagmand og hedder ion +Heinesen “ , svarede denne med eftertryk . +„ Så du vil virkelig hænge din egen Broder + +Mogens ? “ spurgte han , og så lagmanden stift +i øjnene . +Denne tumlede tilbage , som ramt af et elektrisk +slag , og den dybeste taushed indtrådte . +„ Er du virkelig min Broder Mogens ! “ +Udbrød lagmanden med fast stemme , men bleg som +et lig , „ og du har bragt en sådan skam over dine +fædreoer og din faders slægt , så vil jeg ikke +dømme dig , men loven skal dømme dig , og jeg vil +ikke gøre et skridt for din frelse , thi så måtte +jeg også foragte mig selv . “ +„ Ion , min kære , ædle , brave Broder ion “ , +råbte nu Magnus Heinesen , idet han med udbredte +arme styrtede hen til ham og omfavnede den +høje skikkelse , uden at broderen gjorde noget til +enten at forebygge eller gjengjælde omfavnelsen . +„ Ieg er vel en vild og gal færing , men endnu +kan jeg være mit fødeland og min slægt bekendt +og skal altid blive det . Skibet derude er mit . Ieg +overlistede clerck , som for en måned siden har +fået sin velfortjente straf i Bergen tilligemed alle +sine staldbrødre ; jeg er udnævnt til kaperfører for +at fri eder for de andre skjelmer , der sejle om +iblandt eder , og „ Falken “ er ladet med mange gode +ting , som to bergenske kjsbmænd tilbyder eder . + +tilgiver mig alle denne streg . Det er så min +vane . “ +Ved disse ord udbrød det overvejende flertal +iblandt færingerne i høje jubelråb , lagmanden +skuttede sin Broder , med glædestårer , i sine arme , +og enkelte ilede ind for al løslade Jonas , der +hidtil havde været holdt tilbage som fange i det +nærliggende hus , medens andre sendtes tilfjelds for at +kalde de flygtende tilbage . +Men ikke nok hermed , så udbredte rygtet om al +den forhadte sørøver clerck var død og al en af +deres egne landsmænd havde hævnet al den ulykke , +som han havde tilføjet dem , sig med lynets fart til +alle øer , så al der ikke var en nok så liden beboet +Holm , hvortil efterretningen ikke nåde inden nogle +få dages forløb , i forbindelse med , al enhver nu +kunne erholde forskellige nødvendighedsartikler tilkjøbs +i thorsyavn , hvorhen de heller ikke vare sene med al +bringe deres egne varer til forhandling . +Magnus Heinesens navn var på alles +læber og Magnus Heinesen var dagens helt i +de særøiske bygder , ligesom kort i forvejen i Bergen ; +men hans ubetænksomme ord til Ketil havde forskaffet +ham denne til sin dødsfjende , og da hans +slægt var stor på øerne , forvoldte dette Magnus +Heinesen siden mange ubehageligheder , ja bragte + +ham , som vi siden skulle få af se , til sidst i den +yderste fare . +Hertil kom endnu dette , af Heinesens ville +gaster hengave sig langt friere til deres toilesløse +levnet i Thorshavn end i Bergen , hvor de på +mange måder holdtes i ave , og da færingerne +mente , af Heinesen ikke optrådte imod disse udskejelser +med den fornødne kraft , ramte beboernes +velbegrundede forbittrelse ham mest . Det viste sig +også snart , af mange af de såkaldte sørøvere ikke +vare andet end snighandlere , der førte sig det +trykkende bånd til nytte , hvori den færøiske enehandel +var lagt , og da de bragte øboerne langt +billigere , om end ikke bedre varer end dem , der filfortes +dem fra den priviligerede handels skibe , var +der mange , som hemmelig holdt til med disse , idet +de advarede dem for Heinesens efterstræbelser . +Det var især hans Broder ion , der gav ham +meddelelser om disse uhyggelige forhold , som Heinesen +nu så meget heller ønskede afskaffede , da man +ved , af han selv var med af drive enehandelen på +Færøerne , og da han af ham fik af vide , af +manden på skuø , en lille ø , beliggende imellem +syderøen og den nordlige gruppe , var anset som +den , der mest havde med smuglerne af bestille , +bestemte han sig til selv anden af sejle ned nl ham , + +for af tage forholdene i øjesyn og undersøge , om +beskyldningerne kunne være grundede . Han beordrede +sin styrmand til imidlertid af fortsætte med skibets +ladning , men iøvrigt være parat til af stikke i søen +ved første vink , hvad enten han selv kom tilbage , for +af føre det , eller han sendte en anden med fornøden +underretning derom . Hans ledsager , Einar , som +vi kende fra forrige kapitel , var en snu knøs på +atten år , havde det hverv af bruge både øjne og +øren medens de opholdt sig på skue , men dog +iagttage den størst mulige forsigtighed ved sine +undersøgelser , som Heinesen aldeles overlod til +ham . +Det var hen på effermiddagen af Magnus +Heinesen ankom til øm , ved hvis landingssted +han modtoges af dens ejer , skjalg frille , der +bød ham velkommen , som skik er , uden først af +spørge om den rejsendes navn . Imidlertid navngav +Heinesen sig straks og ytrede , af man oppe i +Thorshavn havde sagt ham , af en sørøver krydsede +ved de sydlige øer og af han var løbet ud , for af +indhente efterretninger om ham ; men af han hidtil +ingen havde fået , hvorfor han bad bonden om , +af give ham de oplysninger , han formåede . +Skjalg syntes ikke af blive ilde berørt ved disse +ord , men bød atter Heinesen velkommen og bad + +ham og hans ledsager øm af følge med sig op til +gården , idet han førsilkrede , af han heller ikke hos +ham kunne få bedre efterretning , eftersom han ikke +vidste af nøgen sørøver af sige og heller ikke trøede , +af der var nøgen sådan i farvandene på denne tid . +Ved indtrædelsen hos skjalg , fandt Heinesen +alt dugen bredet og børdet førsynet på det bedste +efter datidens skik og stedets lejlighed , men +desuagtet gjorde bøg skjalg undskyldning før beværtningen , +idet han underrettede sin gjcrst øm , af +han ikke var gift og af et lejet tyende aldrig kunne +gøre besked , som en husmoder . Deri gav Heinesen +ham ret . +„ Er det længe siden din kone døde “ , spurgte +han deltagende . +„ Jeg har aldrig haft nogen “ , var skjalgs +korte svar . +„ Da er dette en dårlig handel og du er af +beklage “ , mente Heinesen . „ Kvindfolk kan mænd +ikke undvære , og derfor straffer det sig altid selv enten +på den ene eller den anden måde , når en mand +vil leve en kone foruden . “ +„ Forbindelsen med en kvinde kan også føre +ulykke med sig “ , bemærkede hans bært , idet han +rakte ham kruset . +„ Meget rigtigt “ , indrømmede Heinesen leende . + +„ når man er kommen på siden af en havgasse ; +men det må en rask mand altid vide råd før og +jeg vil sige dig det , skjalg , af jeg heller vil leve +ene mand med alle de rappenskralder , som findes +på Færøerne tilhobe — og deres tal skal ikke være +ringe , end have det således som du lever . “ +Skjalg mente , af dette kom an på hver +mands egen tilbøjelighed og af han var tilfreds +med sine kår . +Heinesen erklærede , af dette kunne han blot +være , fordi han ikke kendte det bedre ; men nu skulle +han se , af kapre en ung , smuk kvinde til ham og +skulle det være nødvendigt , ville hall selv gøre deres +bryllup ombord på „ Falken . “ +Skjalg svarede intet hertil , men blev fra den +stund endnu mere ordknap end han før havde været +og skønt modtagelsen havde været så gæstfri som +Heinesen vel kunne ønske , var der dog noget i +skjalgs og hans hussinders forhold , som sagde en +så erfaren mand som Heinesen , af han langtfra +var så velkommen , som det skulle synes , og han følte +sig stedse mere overbevist om , af der måtte være +noget , som trykkede den gode mands samvittighed +på en eller anden måde . +Det var med alt dette lakket ud ad aftenen og +Heinesen udtalte ønsket om af forblive på øen + +om natten , hvortil skjalg svarede , af dette havde +han også fra først af tænkt sig , idet han tilføjede , af +han nødig ville have haft , af han havde forladt ham +samme dag , som han var kommen . Han lod efterhånden +bringe et par kruse dl til og Heinesen +fordrev tiden med af fortælle om sine eventyr , +på sine kapertog , indtil „ Sengelags tiden “ var +kommen , hvorpå pærten selv førte sin gæst +og dennes ledsager ind i det for dem bestemte +sovekammer , hvorpå han bød dem godnat og +fjernede sig . +„ Hvad har du så opdaget , Einar ? “ hviskedee +Magnus til sin ledsager , da de vel vare komne til +sengs ved hinandens side . +„ Ikke det mindste “ , sagde denne ligeså sagte . +„ Jeg har været rundt omkring og løb også lidt til +fjelds da jeg sagde , af jeg kedede mig i gården ; +thi ingen talte til mig mere , end de vel være nødte +til ; men intet mistænkeligt er at opdage og dog er +alt ikke her som let skal være og de ønsker os begge +gerne fanden i vold . “ +„ Det er også min mening “ , bemærkede +Heinesen „ og jeg må snart med „ Falken “ ned at +aflægge et nyt besøg her . Så finder jeg vel bedre +rede i det . Her er ikke mange kvindfolk på øen “ , +vedblev han efter en pause . + +„ Knn to gamle Karter “ , forsikrede knøsen „ og +de er begge mere sure end fjorgammel Balle . Men +har skjalg ikke en kone , så har han i det mindste +en søn . “ +„ Hvoraf ved du det “ , spurgte Heinesen forundret . +„ De har forvaret ham i en stue ovenpå “ , +forklarede Einar „ retsom om han kunne være +kontraband . +Jeg så ham et øjeblik , da han stak hovedet +ud af en luge , men fik ikke lov til at komme ind +til barnet , skønt jeg bad derom “ . +„ Hm , det var mærkeligt “ , mumlede Heinesen +eftertænksom . +„ Havde det været en kjon , ung kvinde kunne +jeg bedre forstå det “ , hviskedee Einar med et fiffigt +smil ; „ det skulle ikke undre mig , at den langnæsede +tværbider kunne blive nidkær , når han så eder +på øen . “ +„ Måske er drengens moder også skjult et +eller andet sted på øen “ , bemærkede Heinesen +„ og vi træffe ganske andre varer end vi vente , +når vi begynde vore randsagninger næste gang . Nu +kan du lette dig i morgen , når du hører , at folk +begynde at røre sig i huset “ , vedblev Heinesen , +„ og medens jeg tager mig en morgensøvn , kan du + +fortsætte dine undersøgelser , men så uformærkt som +mulig ligesom i dag . +Ja god nat , Einar “ , sagde Heinesen højt , +„ Gud ved , hvorlangt Jonas er kommen i dag med +„ Falken ? “ +„ Når sondensfrommen kommer i morgen , vil vi +besøge ham igen . Hvor var du ellers henne i dag , +den meste tid ? “ +„ Å , jeg løb om til fjelds , før jeg har aldrig +før været på øen “ , svarede hans ledsager ligeledes +med lydelig røst . +„ Rendte du efter kvindfolk , din spidsbub ? “ +Spurgte hans sengekammerat . +„ O , nej , de vare gøde nok , dem , jeg fandt her +på gården “ , svarede denne leende . +„ Ja , jeg ved nok , at du er noisom i alle +dine ønsker , hvor ung du end er “ , svarede +Heinesen gabende . „ Nå , god nat , din skjelm . +I dag blev du altså heller ikke hængt . “ +„ Heller ikke i , kaptajn “ , svarede knøsen +leende „ og det var endnu sørgeligere . Men bi +til i morgen , så vil clercks genfærd være herudenfor , +for af spørge efter selvdøde fårekroppe . +Ha , ha , ha . +Og så god rolig nat , kaptajn . “ + +syvende kapitel . +Kampen på hesfø ! +„ Kaptajn ! Rejs eder i en fart , skjalg er +borte , fanden er løs “ , var den behagelige morgenhilsen , +Einar bragte sin herre ved daggry , idet han +ruflede i denne , som endnu lå i den tryggeste søv » . +„ Hvad for noget ? Hvem er borte ? Hvem er +løs ? “ spurgte Magnus Heinesen og satte sig søvndrukken +i sengen . +„ Skjalg og alle karlsolkene er borte “ , svarede +Einar ivrig , „ og de har heller ikke været til sengs +inat . “ +„ Hvoraf ved du , af de ikke have været iseng +inat ? “ spurgte Heinesen , som nu var bleven aldeles +vågen . +„ Sengene vare urørte , og da jeg stak hånden +ind i dem , for af mærke om de vare varme , fandt +jeg dem helt kolde “ , forklarede Einar . +„ Godt , godt “ , svarede Heinesen og purrede + +sig i håret ; „ gå ned til landingsstedet og se om +øens både ligge der ; men er der nøgen borte , så +løb tilfjelds og se hen imod Dimon eller sands ; +thi jeg antager , af den kjeltring er sejlet bort med +sine indsmuglede varer og så skader det ikke af se , +fra hvad kant han kommer tilbage . Imidlertid står +jeg op . “ +Det unge menneske forlod huset som en vind , +og efter at Heinesen havde ordnet sin påklædning +i al sindighed , gik han ind i dagligstuen , hvor han +meget rigtig ikke traf et menneske . Lidt efter så +han imidlertid en af de gamle „ Karter “ gå ude ved +et udhus og han trådte hurtig ud til hende . +Efter af have huden hende en venlig godmorgen , +hvilken hun besvarede med en slags knurren , spurgte +han hende om , hvor hendes husbond var henne , og +dertil bemærkede hun , af hun ikke kunne give besked +derom . Heinesen undrede sig derover , samt over +af han så tidlig var gået ' ud ; men dertil svarede +kvindemennesket , af sligt var hans skik og at han +aldrig gjorde regnskab før , hvor han gik hen . +„ Hvor er karlfolket “ , spurgte Heinesen videre +„ jeg ser ingen heromkring . “ +„ De er sagtens med skjalg “ , svarede kvinden +mut , „ det er så deres skik . “ +„ De er vel alle tilfjelds ? “ frittede Heinesen . + +„ Troligt nok “ , svarede denne vrantne kvinde . +„ Eller tagne tilsøs før at sisfe ? “ vedblev han . +„ Også det “ , bekræftede hun . +„ Har skjalg også taget al føde med sig ? “ +Spurgte Heinesen igen , „ så vil det være det +bærste , da jeg er dygtig sulten efter nattesøvnen . “ +„ Jeg skal snart komme med davren “ , svarede +fruentimret . „ Jeg troede , du ville vente med den +til husbond kom . “ +„ Kommer han da snart ? “ spurgte Heinesen +hastig . +„ Jeg ved det ikke “ , svarede hun tørt . +„ Ia , så er det nok bedst , at du breder dugen +jo før jo heller , min engel “ , svarede Heinesen lige +sorgfri ; men brummede i skjæget — „ den sordømte +heks ! — endnu er jeg lige klog . “ +I det samme kom Einar løbende i fuld +firspring . +„ Alle bådene på firemandsfareren * ) nær er +borte “ , sagde han ganske forpustet , „ og vor egen jolle +har et hul i bunden . Også er vore økser borte , +søm vi løve ligge i den iaftes . “ +„ Og hvad så du tilfjelds “ , spurgte Heinesen , +med uforstyrret ro . +* ) en sforre båd . + +„ Jeg kom ikke så vidt . Jeg mente , at jeg +først måtte fortælle eder dette “ , bemærkede Einar . +„ Men , når jeg giver dig en befaling , udfører +du den , knægt , uden at rende efter dit eget dumme +hoved “ , svarede Heinesen forbitret . „ Afsted med +dig , slyngel , og bruger du ikke dine øjne bedre +end din dumme forstand , skal jeg vel se , at klare +begge dele ved din tilbagekomst . “ +Atter ilede knøsen afsted og Heinesen gik ind +og satte sig ved davrebordet , søm om intet var +forefalden . +Han var endnu ikke kommen videre ned i davresadet , +før Einar kom farende ind i stuen med +åbenbar uro i sit åsyn . +„ Nå , hvad så du så ? “ spurgte Heinesen , +med munden fuld af mad . +„ En skonnert krydser op imod øen “ , rapporterede +han , „ og enten er han en smugler eller en +sørøver , for rejsningen er hverken dansk eller norsk . +„ Tag du det lammelår og det brød , samt +kruset med øl med dig og gå ned til landingsstedet , +hvor du kan give dig til af spise og drikke til jeg +kommer til dig “ , svarede Heinesen , idet han hurtig +rejste sig fra bordet . „ Du har løbet så meget af +du nok kan trænge til noget ! jeg går nu selv op , +for af tage sejleren i diesyn . “ + +med en hurtighed , som viste , af Heinesen , +trods sin rolighed lige overfor sin undergivne , ikke +overså den kritiske stilling , hvori han mulig befandt +sig , ilede han op på en nærliggende fjeldflrænt , +der gav ham et frit overblik ud over havet , rundt +om hele den lille o , og så også ganske rigtig det +lille fartøj , langt ude i søen , hvorom Einar +havde talt . +„ Skonnerten er ganske vist udenlandsk og Einar +skal slippe for den lnssing , jeg havde tiltænkt ham , +fordi han har brugt sine dine så vel “ , mumlede +Heinesen . „ Den holder også ind på os og skjalg , +den hund , har pænt fået mig i fælden . Min +jolle må kunne flyde “ , vedblev han , i det han steg +ned af fjeldtoppen , „ ellers bliver her alt for lystig en +klapjagt i dag på øen . “ +Men jollen ville ikke flyde ! Dette indså +Heinesen , så snart han havde kastet et blik på +den ødelæggelse , den havde været genstand for , og +selv om dette havde været tilfældet , så ville dog +enhver flugt have været umulig med den , da den +forsynlige skjalg havde borttaget både ror , årer +og sejl . +„ Her er gode råd dyre , Einar “ , udbrød +Heinesen , og så sig om : „ En sørøver under +opseiling og to både uden årer , sejl og ror + +til at flygte i , selv om vi kunne få jollen helet +eller firemandsfareren skudt i søen . “ +„ Kunde vi bare få den ud “ , bemærkede Einar , +„ så kunne jeg skaffe sejl og årer , for det er bestemt +dem , der ligge i det østre skur deroppe ved gården +— om le blot ligge der endnu . “ +„ De skal ligge der og det er også troligt nok , at +de ligger der “ , udbrød Heinesen glad , „ thi skjalg +har troet , at vi ikke kunne sætte firemandsfareren i +søen . Lad os følges ad ! vor hele frelse beroer +derpå . “ +De ilede begge i største hast til det betegnede +skur , hvor Einars spejdende blik havde opdaget +bådens tilbehør , og til begges fælles glæde fandt +de , hvad de søgte . +I en fart blev alle redskaber udtagne og , +belæssede med disse , ilede begge atter ned til +landingsstedet . +„ Nu først en styrkedrik ! “ råbte Heinesen +munter , „ og så skal vi dog vise skjalg , den skalk , +hvilke bjornekræfter mænd få , når det gælder +livet . Se her , Einar , stik du nu resten ud og +har du i denne stund kræfter for to karle , skal +jeg vise dig , at jeg har for seks . “ +Nogle bældige ryk ! Nej , båden lod sig ikke +rokke ! + +„ Endnu engang , Einar ! Hive , hej , båden i +søen , eller strikken om halsen ! Vi har intet andet +valg ! hive , høj ! Hurra , den går ! “ +Og virkelig gik den ! De to mands overmenneskelige +anstrengelser lykkedes det , hvad skjalg +selv havde anset for en umulighed , at få det store +fartøj i søen , og efter nogle øjeblikkes forløb +flød den på de gyngende vover . +„ Det var en stram tur , Einar ! men den bliver +ikke den sidste i dag “ , bemærkede Heinesen lystig , idet +han tilligemed sin ledsager bragte sejl , ror og +årer ombord . „ Vi have fortjent et krus efter den +tørn , min gut ! men det må vi have til gode fil vi +komme fil Thorshavn . Farvel skuø og tak for +denne gang ! men , hille død , iland igen , Einar , +efter brødet og kødet ; det er synd at levne disse +guds gaver fil den skurk fil skjalg . “ +I et øjeblik vare de næevnte genstande bragte +ombord og Heinesen stod nu ud fra øm , idet han +satte kursen mod nord , da øen lå imellem +Heinesen og hans forfølgere , opdagede disse ikke +straks hans flugt , hvilket gav ham et betydeligt +forspring ; men så snart man ombord på skonnerten +fik øje på ham i rum sø , forandrede også denne +sin retning . De havde næppe holdt samme kurs +begge to en føje stund , før Heinesen indså , at + +han ville blive afskåren fra dansen , hvortil han i +første øjeblik troede at kunne slippe over . Hans +håb stod nu fil at nå over fil vågs , og han +forandrede også kursen efter denne 0 ; men da de +havde sejlet en stund igen , erkendte han også det +umulige deri , eftersom skonnerten sejlede bedre end +hans båd , og det stod klart for ham , af han ville +blive tagen , førend han nåde hen fil denne 0 . +Han lod imidlertid stå fil , fordi han ikke havde +andet af gøre ; men skonnerten nærmede sig med +en foruroligende hurtighed . +Pludselig forandrede Heinesen atter kurs , +hvorved det lykkedes ham af få en rummere vind +end skonnerten , så af den ikke halede så stærkt ind +på ham , som tidligere . +„ Vi må anløbe hests “ , bemærkede Heinesen , +„ om vi ellers kan nå dertil , og der må vi sælge +vort liv så dyrt som mulig , Einar ; men et par +dage kan vi nok holde os dem fra livet , og måske +rygtes det så fil Thorshavn , af her ligger en ssrsver +og Jonas får i hovedet af løbe ud efter ham . +De dummerhoveder fro , af jeg vil knibe langs +kysten til Thorshavn og derfor holder de stik mod +nord ; men dette vil forsinke dem nogle timer og vi +få tid fil af indrette os på øen . Skær os hver + +en humpel kød og brød ; thi siden få vi ikke +megen tid fil af spise . “ +Heinesen havde gj rettet skonnertens plan ; thi +neppe så den , af han var landet på hestø , før den +også satte kurs derhen ; men nu løjede vinden +af og det var først hen på eftermiddagen , +at den nåde samme sted . +Hestø er en af de mange småøer , som udgøre +det fceroifle archipelag . Den er en høj , sleil klippeø , +med et eneste landingssted og en eneste , meget sleil +adgang , til dens overflade . Efter at man er kommen +de to trediedele op ad øens skråning , danner +klippen en afsats , en såkaldet hylde , som fladt af +naturen til hvile for den , der vil klattre op ad +klippens stejle side ; men fra denne afsats bliver +adgangen endnu mere sleil og vanskelig . Det var +på denne afsats at Heinesen ville modtage sine +fjenders første angreb , efter at han var kommen vel +iland og givet firemandsfareren et spark ud i søen , +en højst ufortjent tak for den gode tjeneste , den +hidtil havde ydet ham . +Han lod Einar bæere provianten op på +klippeøens , dengang ubeboede , overflade og anvendte +den øvrige tid til at samle sine gamle våben , +en mængde store og små stene på afsatsen , +medens han befalede sin ledsager , at gøre det + +samme på klippens overflade og vedblive dermed , +uanset hvorledes det gik ham nedenunder . +Han var netop færdig med sine forberedelser +til fjendens modtagelse , da den første båd » +Mandskab landede på øen med skjalg i deres +spidse . +Skjalg så op til Mogens og Mogens så +ned til skjalg og vil man vide , at Mogens gjorde +det , som man kalder „ Langnæse “ ad skjalg . +„ Nu er din sidste stund kommen , Mogens ! “ +Råbte skjalg op til ham . +„ Troligtnok , som Åse sagde “ , svarede Heinesen +sorglos . „ Hvem er den Åse , du nævner “ , spurgte +skjalg forundret . +„ Ih , den ene af dine to skønheder på skuø “ , +svarede Mogens leende . +„ Jeg skal selv lægge dig strikken om halsen “ , +råbte skjalg forbitret . +„ Jeg er villig til at vise dig den samme tjeneste “ , +forsikrede Heinesen uforsagt . +Nu sagde den fremmede kaptajn noget ti ! +Skjalg , som Heinesen ikke kunne høre . +„ Skipperen her siger “ , råbte skjalg igen , „ at +om du ikke kommer godvillig ned , så skal han +sidenhen pine dig til at rede dine egne indvolde . “ + +„ Må de blive kogte først “ , spurgte Heinesen , +aldeles uberørt af denne forfærdelige trusel . +Af den måde , hvorpå Heinesen besvarede +skjalgs ord , stod det klart for ham og hans +kammerater , at Heinesen i grunden drev spot med +dem ; men da de ikke vare mænd , der fandt sig rolig +i dette , beredte de sig også på af aflægge ham et +besøg oppe på klippen . +Skjalgs fire karle og fire af smuglerne skulle +foretage dette vovestykke , hver især velbevcebnet med +huggerter , der vare spændte om livet . De begyndte +af bestige klippen i en spredt række , hvilket nok +kunne lade sig gøre i begyndelsen ; men når de +vare nåde op til den halve afstand af den vej , de +havde af klavre før af nå Heinesen , blev det +nødvendigt , af de måtte følge efter hinanden i en +række . +Det var dette tidspunkt , Heinesen havde +ventet , og næppe så han dem , den ene efter den +anden , af klavre sig i møde , før han rullede et +mægtigt klippestykke ned på dem . +De med klavring mere fortrolige færinger fik +på en nær , tid til af rykke sig til side ; men denne +ene blev reven ned , da stenen fløj forbi ham , uden +af han dog fik anden skade af faldet end nogle +stærke kontusionen . Derimod ramte klippestykket to + +af smuglerne , af hvilke den ene fik hovedet knust +og den anden begge benene brækkede . De to andre +bleve så forfærdede ved denne hilsen , af de i største +fart lod sig glide ned fil fjeldets fod . +Atter løslod Heinesen en sten , for af ramme +de tre færinger , som vare tilbage på klippen , og +det lykkedes ham også af træffe den ene af disse , +således af han tumlede ned med et højt skrig , +medens de to tilbageblevne søgte dækning under et +fremludende klippestykke , uden døg af turde vove på +af klavre videre . +„ Vil du ikke op af hente dine folk , skjalg “ +Råbte Heinesen ned fil denne . „ Jeg har gemt +den bedste sten fil dig . “ +Men skjalg svarede ikke . Han undersøgte +klippen på det nøjagtigste og fandt , af den også +kunne bestiges indtil halvveien fil afsatsen fra endnu +en side fil . Så snart skipperen havde indset det +samme , befalede han fire andre af sine folk , af +begynde igen på vovestykket og når de vare komne +fil det sted , hvor kun en ad gangen kunne krybe , +da af forsøge det en for en , medens de andre holdt +sig dækkede , idet han lovede den en rig belønning , +som først besteg afsatsen . +Det var åbenbart , af hans folk ikke havde + +videre lyst fil denne vandring ; men de adløde døg +uden knur . +„ Hej , Einar “ , råbte Heinesen op fil sin +ledsager , „ nu kan du øve dig på de to , der +komme fra rør , så skal jeg se , om jeg kan træffe +en af dem fra sønder . “ +„ Einar lod sig ikke dette sige to gange og snart +begyndte stene fra en næves størrelse indtil et +hvidkålhoveds at regne således ned over de +klavrende smuglere , at disse i al hast opgave +ethvert videre forsøg , idet de så hurtig som +mulig steg ned til det sted , hvorfra de kom . +Skjalgs forbittrelse kendte nu ingen grændser +og det var ham aldeles umuligt at skjule den . +„ Du skal ikke svinge så ivrig med huen , +Mogens ! Enden er ikke endnu “ , råbte han ; „ vi +vil nu se , om du kan æde græs og klare dig +med det . “ +„ Og jeg vil se , hvor længe du og dine folk +kan fordøje mine boller , skjalg ; halloi , Einar ! +Nu ville vi slå kegler med hinanden ! to kruse dl +for nikongen og et for hver af de andre . “ +Med disse ord slyngede Heinesen en sten +efter skjalg , som rimeligvis ville have gjort det af +med ham for bestandig , om denne ikke var sprungen +tilside ; men fra nu af regnede der en sådan mængde + +velrettede stenkast ned over alle angriberne , af disse +indså umuligheden af af holde sig på den åbne +klippekyst , hvor ingen dækning var af finde og de +nødtes til af indskibe sig alle tilhobe på smugleren . +Da de to endnu tilbageværende færinger , som +lå bækkede oppe på klippens side , mærkede , af +kammeraterne ville bort , blev de høisf urolige ; +men ned turde de ikke slige af frygt for Heinesens +stenregn . +„ Herregud , Mogens ! “ bad den ene , idet han +kigede frem af sit skjul , „ lad os uhindrede slige ned ! +Vi er dog landsmænd ! “ +„ Smukke landsmænd , skal jeg svare for “ , +bemærkede Heinesen leende , „ som gøre fælles sag +med sørøverne for af få mig hængt . Men ikke +desto mindre kryb i kun ned . Åse og Ingrid ville +græde deres smukke øjne ud , om de ikke fik eder +helskindede tilbage . “ De to færinger lod sig ikke +dette sige to gange og snart havde de forenet sig med +deres kammerater . +Såsnart Heinesen havde set dette , steg han +op til sin ledsager og lagde sig hos ham i det frodige +græs , der voksede på klippeøens overflade . +„ Belejringen er nu forandret til en blokade , +Einar “ , udbrød Heinesen , „ oghavde skjalg ikke +selv giver proviant , kunne den være bleven besværlig + +nok . Kommer tid , kommer råd og i morgen har +frelst såmangen mand . “ +Om natten skiftedes Heinesen og hans ledsager +til af vagte , eftersom de ventede , af man ville forsøge +en overrumpling på den tid ; men angriberne +forholdt sig aldeles rolige . +„ Vi vil forsøge , om vi ikke kan få dem indbildte , +af vi have benyttet natten til af svømme bort , +skjøndt dette ville have været et livsfarligt foretagende “ , +bemærkede Heinesen henimod dag . „ Lad +os derfor sørge for , af de ikke se os . Man må +forsøge alt muligt ; thi kommer „ Falken “ ikke , kan +het komme til af knibe nok for os i den sidste +ende . “ +Heinesens plan havde ikke det sorønskede +udfald . Imidlertid vidste man dog ikke ombord på +skonnerten , hvad man ret skulle tro , efter at man +ikke havde set noget til mændene den hele formiddag ; +men på den anden side , var man for vel forsøgt +fra gårsdagen , til af man skulle vove flere +menneskeliv end helst nødvendigt . Vare de derimod +flygtede , kunne man vente „ Falken “ hver time og +det var et møde , som ingen begærede . Der måtte +altså foretages en rekognoscering . +Hen på eftermiddagen satte derfor en jolle +med skjalg og fire mand af fra skonnerten og + +snart efter bemærkede Heinesen , af den ene af disse +begyndte af bestige klippen , hvilket han kunne gøre +med noget håb , da alle så , af afsatsen var +ubesat . +Efter en kort tids forløb havde han også til +de nedensfåendes glæde besteget denne , da han , ret +som han ville klavre videre , så Heinesen kige ned +på ham fra oven af . +Færingen standsede lammet af rædsel . +„ Bliv du kun trøstig ved af krybe op , orm “ , +råbte Heinesen ned til ham , „ og du , skjalg , kom +du kun selv med ! Jeg er nu ene heroppe ; tbi +Einar er afgået efter „ Falken “ , som jeg håber +snart vil være her , for af snakke gammelt med eder , +om i ellers ikke opfiskede ham i nat , hvilket i selv +bedst må vide . “ +Ja , hør ved du hvad , orm “ , vedblev +Heinesen , idet han bøjede sig ned efter en sten , +„ vil du ikke op , så må du ned og dersom du ikke +rapper dig lidt , skal jeg dog se , om jeg ikke kan få +dig bedre på gled med denne “ og hermed svang +han stenen over sit hoved . Skjalgs Karl lød sig +ikke råde to gange og med en hurtighed , der gjorde +hans klavredygtighed den største ære , gled han ned +ad den vej , han var kommen . +Da skjalg vidste af gårsdagens erfaring , + +hvor umuligt oet var , af holde sig på kysten , varede +det ikke længe , før alle igen satte fra land +og de havde heller ikke været længe ombord , før man +så smugleren gøre sig klar til af stikke i soen , +i sådan grad vare de blevne betagne af rædsel +over „ Falkens “ bebudede ankomst . +Heinesens list var lykket fuldstændig . +„ Ved den store sten , hvorpå jeg står “ , udbrød +Heinesen og gav et hop i vejret af glæde , „ nu har +jeg sagt mangen god løgn i mine dage , men endnu +aldrig en , der viste sig uforvarende af være den rene +sandhed . Einar , min gut , kom kun herhen , lad +kun skonnertens mandskab se din brede næse ! +Kender du de sejl hist ude , Einar ? Skonnerten +kan ikke se dem endnu . O , bare jeg ikke havde prøvst +på af narre dem ! gid de dog vil blive en halv time +endnu ! Jonas maib om ! jeg hænger dig +istedetfor skjalg , dersom du ikke først styrer til +hests . “ +Disse og mange flere glædæsudbrud strømmede +fra den altid meget talende Heinesens læber , da +han havde opdaget „ Falkens “ hvide sejl i horisonten ; +men det varede heller ikke længe , fsr også skonnerten +fik die på dem og nu kan det nok være , af den fik +travlt med af gå fra land . +Imidlertid viftede både Einar og Heinesen + +med deres troier , som de havde trukket af sig , for af +give „ Falken “ af forstå , af de vare på hests og til +deres glædæ så de snart , af man ombord havde +bemærket signalerne ; thi skibet lod skonnerten +skjstte sig selv og vedblev sin kurs efter hests . +I størst mulig hurtighed steg nu Heinesen og +hans ledsager ned af deres improviserede fæstning +og snart efter modtoges de ombord på „ Falken “ af +den jublende besætning . +Medens nu „ Falken “ med alt til , hvad trække +kunne , forfslger skonnerten , vil vi gribe lejligheden +til af forklare , hvorledes Jonas kunne komme så +belejlig til hests . +Dct hele gik meget naturligt til . +Da præsten på sands , havde bemærket den +iagt , en fremmed skonnert gjorde på to mand , i +en firemandsfarer , indså han , af der „ stak et eller +andet derunder “ , og af det i ethvert tilfælde måtte +være Heinesen kært , af få underretning om den +fremmede sejler , hvorfor han afsendte en pålidelig +mand med den sornsdne meddelelse , så snart +strømforholdene tillod ham af sejle til thorshavnsåfage +styrmanden fik alt dette af vide , +antog han med en erfaren kapergasts hele kløgt , af +de to mænd , der flygtede i firemandsfareren , måtte +være Heinesen og Einar , der på en eller anden +8 + +måde vare blevne berøvede jollen og nu søgte af +flygte på denne måde . Han lod derfor standse +med ladningen og havde skibet klart til af løbe ud +ved første strømvending . +Skjøndt skonnerten sejlede godt , var „ Falken “ +Med sin halve ladning , dog åbenbart dens overmand +også heri , og henimod solnedgang var den derfor +kommen smugleren så nær , af Heinesen kunne +sende ham sin første kugle . +Da skonnerten ikke besad skyts og besætningen , +inklusive skjalg og hans folk , også var „ Falkens “ +Mandskab underlegen i antal , kunne der ikke være +tale om nogen modstand , og der behøvedes derfor +blot endnu en kugle , for af bringe smugleren til af +lægge bi . +I næste øjeblik var „ Falken “ på siden af +ham og Heinesen med sit mandskab ombord på +det smudsige dæk . +„ Klyng mig den mand op “ , bød Heinesen og +pegede på kaptajnen ; „ men hvad eder angår “ , +vedblev han , idet han vendte sig til mandskabet , „ så +håber jeg , at livet bliver eder skænket , om det viser +sig , at i ikke have befatter eder med fribytteri eller +øvet hærværk her på øerne “ . +Kaptainen gik sin død i møde som en mand , +der var vant til at se den under øjne og før erfaren + +i sit ville livs skole til at vente , at kunne opnå +forandring i den skrækkelige dom . +Indtil den var exeqveret , herskede en lydløs +tavshed på dækket . +„ Nu kommer dit regnskab , skjalg ! “ udbrød +Heinesen og vendte sig imod den ulykkelige mand , +der imidlertid mødte hans truende blik med et +fast og roligt øje . „ Jeg lovede , selv at lægge +strikken om din Hals , men så megen ære er du +ikke værd , du usling , som før en lumpen vindings +skyld holder til med smuglere og forfølger landets +egne børn . “ +„ Jeg har aldrig holdt til med smuglere før +i dag “ , svarede skjalg stoll . +„ Og vel heller ikke forfulgt mig ? “ spurgte +Heinesen spottende . +„ Io , Mogens “ , svarede skjalg lige uforfærdet , +„ det har jeg og beklager jeg noget , så er det kun +det , at jeg ikke har kunnet holde mit løvte fil +dig . “ +„ Men hvad er årsagen fil dette had ? “ udbrød +Mogens forundret . „ Jeg ved dog aldrig , at have +skiftet hverken ondt eller godt med dig . “ +„ Kan du endnu mindes kolfinna ? “ spurgte +skjalg og så Heinesen stift i øjnene . +Magnus Heinesen studsede . + +„ Jeg ser dog , du mindes hende og det var +næsten mere end jeg havde ventet “ , bemærkede +skjalg med bitterhed . „ Nu vel “ , vedblev han , +„ hun var den eneste kvinde , jeg nogensinde har +båren kærlighed fil og jeg troede også , at hun +var mig god . Da kom du fil hendes moders +gård og du stjal den unge piges hjerte , der ikke +kendte noget fil menneskenes onde lidenskaber . +Hendes moder stødte hende fra sig , da hendes vanære +blev hende vitterlig og jeg ilede fil østers for at +tage hævn over dig ; men du var rejst bort en +kort tid forud . Jeg vendte da tilbage fil vågs +og tog hende med mig fil skue og begrov hende der +med løfte om at hævne hendes skændsel og min +ulykke , når vi nogensinde mødtes . “ +„ Hvorer kolfinnas barn “ , spurgte Heinesen , +stærkt bevæget ved disse ørd . +„ Han er min søn “ , svarede skjalg , „ bærer +mit navn og skal arve mig , fordi han er hendes +udtrykte billede . Havde han et eneste af dine træk , +havde jeg knust hans hoved mod øens klipper . “ +Der var en vis storhed i det uhyre had , som +åbenbarede sig i disse ord og den frimodighed , hvormed +skjalg udtalte det , så at sige med strikken om +halsen , var ret skikket til at gøre et dybt indtryk +på en natur , som Magnus Heinesens . + +han gik nogle gange op og ned ad agterdækket , +medens en lydløs taushed herskede på skonnertens +dæck . +Endelig standsede han foran skjalg . +„ Hvorfor myrdede du mig ikke , da jeg var i +dit hus ? “ spurgte han endelig . +„ Jeg er ingen snigmorder , “ svarede skjalg +stolt . „ Havde jeg ikke vidst , at Brooks havde ligget +ved syderø , ville jeg have udæsket dig til en kamp +på liv og død ved kolfinnas grav ; men da +jeg forudså , at du ville fælde mig , valgte jeg al +gøre det , som jeg foretøg mig . “ +Atter gik Heinesen frem og tilbage på dækket . +Alle følte , at han kæmpede en voldsom kamp i sit +indre ; men til sidst fejrede hans bedre natur og idet +han igen standsede foran sin fjende , udbrød han : +„ Du skal dog vide dette , skjalg , at kolfinna +aldrig talte til mig om sit forhold til dig , ligesålidt +som jeg nogensinde hørte dit navn i hendes mund , +eller har kendt dig før i går . Jeg kan imidlertid +forstå , at du ikke alene hader mig , men også har +grund dertil . Jeg fljcenker dig derfor livet i dag , så +kan du herefter frit forsøge din lykke imod mig fra +imorgen . +Men det siger jeg dig , at falder du en anden +gang i min magt under dit forsøg på at tage + +mig af dage , så vil du ikke have skånsel at +vente . “ +En svag rødme farvede skjalgs kinder , da +han hørte disse ord ; men han sagde ikke så meget +som tak før sit liv . +„ Gjor skonnertens jolle klar til skjalg og +hans folk “ , bød Heinesen . +I et øjeblik var befalingen fuldbyrdet og +skjalg gik i jollen med sine karle . +„ Lad den lemlæstede mand blive ombord , han +kan bedre plejes i Thorshavn “ , bød Heinesen +atter , da han så , at folkene ville til at bringe den +sårede ned i jollen . +„ Hils kølfinnas son “ , udbrød atterheinesen +og så ned i jollen , der gled langs skibets side . +Et par tårer perlede i hans øjne . Men han og +skjalg genså aldrig hinanden . + +ottende kapitel . +„ Falken “ og „ Samson ! “ +Kampen på heste forhøjede ikke lidet Magnus +Heinesens anseelse på sine fædreneoer , da enhver +måtte deromme det mod og den snarrådighed , +han ved denne lejlighed havde lagt for dagen . +Umiddelbart efter kampen var han sejlet fra +thorsbavn til Bergen med sine to fuldtladte skibe ; +men den strenge lehnsmand ville aldeles ikke høre tale +om skånsel , så snart han erfarede , hvorledes +Heinesen , hans udkårne kaperfører , var bleven +angreben på hestø , idet han anså det for nødvendigt , +at der blev statueret et eksempel , hvorfor også +alle smuglerne måtte bede med livet ; thi dengang +tog man det ikke så nøje med blodige straffedomme . +Da årstiden under alt dette var så langt +fremrykket , blev denne udflugt Heinesens første +og sidste rejse til Færøerne for dette år ; men +vinteren tilbragte han dog mere rolig end man + +skulle have ventet , hvilket hidrørte derfra , at hans +unge kone så vel forstod af fængsle ham fil sig og +hjemmet . Denne gode indskydelse på hans ville +tilbøjeligheder udsvede Sophie Gyntelberg også +ud over deres ægteskabs første år , når han var +hos hende i Bergen ; men desto friere siger også +sagnet , af han fil gengæld derfor levede på +Færøerne , og da hans pligter holdt ham der den +største del af sommeren , kunne det ikke undgås , af +rygtet om hans forskellige udskejelser trængte over +fil Bergen , ja kom endogså ved ondskabsfulde tungers +beredvillighed fil hans ægtefælles kundskab , uden af +dette dog havde nogen synlig indskydelse på +kærlighedsforholdet imellem ægteparret . — såmeget +kan den fromme , oposfrende kvindes hjerte bære , +når det engang har hengivet sig med hele sin +kærligheds fylde fil den elskede . +På Færøerne selv havde Heinesen sat sig i +forbindelse med beboerne på næsten alle der , for +af de kunne meddele ham underretning om , når et +fremmed skib lod sig se et eller andet sted , og da +han havde lovet den , der gav ham det første vink +om et sådant , en mands part af byttet , dersom noget +blev gjort , kunne han også gøre regning på +af blive betjent med al mulig hurtighed og pålidelighed . +Det meste af året var imidlertid gået og han + +havde endnu intet hørt om noget fremmed skib , ja , +han begyndte allerede så småt af tænke på den +sidste hjemrejse til Bergen , da en færing en +morgenstund kom ombord til ham og fortalte ham , +af en mægtig sørøver lå imellem myggenæs og +vågø og af han den foregående dag havde +plyndret bø og midtvåg på sidstnævnte 0 , hvis +befolkning besvor ham , af komme dem tilhjælp . — +nu skulle det træffe sig så uheldigt , af hans halve +mandskab var tagen til en kammerats bryllup på +østers dagen i forvejen , hvorfra de endnu ikke vare +komne tilbage , og dette var rimeligvis også grunden +til af Heinesen den nat var forbleven på skibet . +Tisse folk måtte naturligvis først hentes ombord , +medens Heinesen med detøvrige mandskab gjorde skibet +klar til af lette og udspurgte imidlertid færingen om sørøverens +størrelse og folkenes antal ombord . Skønt +han hørte , af han førte otte kanoner og var altså +dobbelt så stærk som han , besluttede han sig ligefuldt +til af løbe ud og idet mindste se forholdene an . +Imidlertid kom båden tilbage fra østers med +13 matroser , idet man førsikkrede , af det var til +ingen nytte , om malt havde taget de tilbageblevne +sømænd med , fordi de vare aldeles +døddrukne , som en følge af nattens orgier . Stjøndt +Heinesen mente , af nogle spande koldt vand over + +hovedet nok havde bragt dem i en fart til sands +og samling , indså han dog , af der ville hengå +altfor lang tid inden ban kunne få dette eksperiment +udført og folkene ombord ; men på den anden side +kunne han heller ikke undvære så meget mandskab , +navnlig når det gjaldt en kamp med en langt overlegen +fjende , og han bestemte sig derfor til af skaffe +sig frivillige i Thorshavn . Han var også så +heldig , af bevæge en snes unge færinger , som +rigtignok ikke vare vante til seillads med sligt et +skib og endnu mindre bekendte med kanonexereits , +til af følge sig ombord , idet han gav dem udsigt til +et rigt bytte ; men da han så kom ombord med dem , +var en ny ulykke brudt los . +Ved af udspørge færingen , som var forblevet : +ombord , fik mandskabet snartat vide , af sørøverens skib +idet mindste var dobbelt så stærkt som deres og +denne efterretning gav alle den største ulyst til af +binde an med ham . Ville derimod Heinesen love +dem , af sinde på en eller anden krigslist således +som med clerck , så ville alle gerne følge ham , +hvorhen det skulle være ; men ellers ikke . +Såsnart Heinesen kom til skibet med sit +hvervede mandskab , sagde hans erfarne blik ham i +første stund , af alt ikke var som del skulle . +Imidlertid lod han som om han ikke lagde + +mærke dertil , befalede af lette Anker samt sætte sejl +til og gik derpå ned i kahytten , efter af bave +tilkastet sin styrmand et meget talende blik . I +næeste minut var denne hos ham . +„ Hvad er påfcerde , Jonas , med mandskabet ? “ +Spurgte Heinesen hastig . +„ Intet mindre , end af det er ifcerd med +af gøre mytteri , fordi de ikke vil imod sørøveren “ , +svarede Jonas . „ Jeg havde endog møje med af +holde dem ombord til du kom , og det skete kun +derved , af jeg forklarede dem , af du nok fandt +på et krigspuds , om du anså ham for svær +for os . “ +„ Nå , ikke andet “ , svarede Heinesen koldblodig ; +„ gå du blot op og få skibet bragt under sejl . +Er der nogen , som ikke vil lystre , kan du lade mig +det vide . “ +Og det var der rigtignok ! thi næppe havde de +nysankomne unge mænd fra Thorshavn hørt +færingens beskrivelse af sørøveren og hans kanoner , +før også de blev aldeles rædde og den ene sætte . +Som det ved slige lejligheder altid går , til overflod +endnu større s krak i den anden , end denne ellers +ville have næret . +„ Mandskabet nægter af lette “ , rapporterede +Jonas Mai bom igennem kahytskappen ned til sin + +chef så højt , af alle folkene , der stod i en klynge +ved stormasten , kunne høre det . +I et øjeblik var Heinesen på dækket med en +huggert omkring livet og en entrebil i sin højre +hånd . +„ Du primer , styrmand , hvorfor vil mandskabet +ikke lette ? Sej derhenne ! “ råbte han med forhøret +stemme . „ Hvad satan stå i og glo på mig +før ? Har i ikke hørt styrmandens befaling ? Rask +til ankeret og til sejlene ! “ +Men ikke en mand rørte sig . +„ Vil du lystre eller ikke , Frederik ? “ spurgte han +en af de fra østers tilbagevendte bryllupsgæster , +der stod fremmest i flokken og syntes , af være deres +fører ; men næppe havde denne udstødt et trodsigt +„ Nej “ , før han med et kløvet hoved styrtede om på +dækket . I samme øjeblik trak flere af mandskabet +deres huggerter ; men et nyt slag og endnu et , +lastede atter to andre af skibets besætning ned ved +siden af den faldne oprører . +„ Knivene i skeden og straks til eders gerning , +i feige uslinger ! eller i blive huggede ned til sidste +mand ! Kast bådene los , Einar ! den , der forsøger +på , at forlade skibet er dødsens . Nå , bliver der +noget af ? “ vedblev Heinesen og svang sin blodige + +økse højt over hovedet „ eller har i ikke fået nok +endnu ? “ +„ Vi skal gerne feige dig “ , begyndte nu en af +„ Falkens “ faste mandskab , efter at han dog havde +været så forsigtig at følge kammeraternes eksempel +og stukken huggerten i skeden ; „ men vi mene kun , at +denne sørøver er os for mandstærk , til en åben +bataille . Men vil du forsøge at overrumple ham , +ligesom du overrumplede clerck , skal vi følge dig , +hvorhen du vil føre os “ — og hele mandskabet gav +sit bifald tilkende , ved forskellige udråb . +„ Nå , det vil i dog ! “ sagde Heinesen +spottende ; „ Tak skal i ha ' e ! Så jeg skal spørge eder +om , hvad i vil eller ikke vil ? og gøre eder regnskab +for , hvad jeg vil gøre eller lade . Nej ! sådan lege +vi ikke blindebuk med hinanden . Endnu engang ! +Hver mand fluks til sin gerning ! Den sidste mand +hører mig til ! “ +Men nu var også al modstand brudt og da +ingen skøttede om af være „ den sidste “ , flør alle +mand til den for dem bestemte gerning og „ Falken “ ' +var i næste øjeblik under sejl . +„ Tror du virkelig , af du kan binde an med +sørøveren , med denne besætning ? “ spurgte Jonas +sin ven , da de med strøm og gunstig vind løbe +ud af Nolsø sund . + +„ Forholdene er ikke de bedste “ , indrømmede +Heinesen , „ ogvarsf er det , af de færreste er øvede +folk ; men kommer tid , kommer råd . Lad os nu +først se , af komme henimod ham . “ +Henpå eftermiddagen ankom „ Falken “ , til +midtvåg på vågø , hvor den lod falde Anker ; +men da Heinesen var kommen iland , fik han snart +underretning om , af faringen ikke havde overdreven +sørøverens størrelse , samt , af denne havde anvendt +dagen til af plyndre på den frugtbare 0 +myggenæs , om ellers nogen af disse øer , kan +sortsene en sådan benævnelse . At binde an med +sin fjende i åben kamp , anså Heinesen for +aldeles ugørligt , især under de nuværende forhold ; +men på den anden sive forbød hans wre og +hensynet til vågøboernes stilling ham , af forlade +farvandet , uden af forsøge noget , og hvad dette +„ Noget “ , skulle være , blev han snart enig med sig +selv om . +Henpå aftenen syntes del , som om alle hans +forberedelser være trufne og man så ham nu fra +„ Falken “ , ro langs kysten , ad den kant , der +førte ril sørøveren , som han på grund af +strømmens magt , også snart kom på siden af . +„ Jeg ville gerne tale med kaptajnen “ , råbte + +han op fil det mandskab , der hoved ved hoved +kigede ned fil barn . +„ Kom herop da “ , lød det fra en af folkene , +hvis stemme overtydede Heinesen om , af denne +var fra et af de skandinaviske lande . +„ Vil i først tage imod disse fisk “ , svarede han +og langede nogle store torsk op fil dem , hvorpå +han selv svang sig ind på dækket . +Det syn , der beder mødte Magnus Heinesen , +kunne nok skære en færing i hjertet og bringe +blodet i kog hos en mand som ham . +Rundt omkring stod får bundne , medens man +forude var ivrig beskæftiget , med af slagte og slå . +Sengeklæder , bohave af alle slags , især kobber- og +tinkar lå i store dynger hist og her ; men det +tungeste ved det hele var , af se en færing ligge +bunden på hænder og fødder , ved den ene kanon , +med alle kendetegn på , af han for kort siden havde +været genstand for en rå mishandling , alt sammen +en følge af , af ban havde sat sig til +modværge , for af skaffe sin kone tid til af flygte , +noget Heinesen fik af høre ombord , idet man tillige +fortalte ham , af han skulle hænges den næste +morgen . +„ Der står kaptajnen henne og ser på +slagtningen “ , bemærkede den mand , der først havde + +talt til ham . . „ Nej , stop nu lidt ! Nu kommer han +selv hen til dig . “ +Idet Heinesen mynstrede kaptajnen , da denne +slentrede tilbage fra forstavnen , så han straks , af +han havde en ualmindelig mand for sig . +Hans træk viste en blanding af råhed og list +og da han var en spinkel mand , af almindelig hvide +og dito kræfter , antog Heinesen , af han nærmest +kunne takke sin åndsoverlegenhed for den fremragende +stilling , han indtog i det ville samfund , hvortil +han horfe . +„ Hvad vil du mig ? “ spurgte kaptajnen og så +skarpt på Heinesen , der havde taget hatten af og +så helt forbløffet på sørøveren . +„ Jeg har nogle fisk , som jeg vil bede kaptajnen , +at tage imod “ , svarede Heinesen , med boksende +forlegenhed eller frygt . +„ Hvorfor vil du give mig dine fisk ? “ spurgte +kaptajnen igen , på sit halve engelske og halve +hollandske . +Det lod ikke til , at Heinesen forstod , hvad han +spurgte om ; thi han så med et spørgende blik på +den Matros , der først havde tiltalt ham . +„ Kaptajnen vil have at vide , hvorfor du vil +give ham dine fisk “ , forklarede denne . +„ Nå , sådan “ , svarede Heinesen . „ Jeg ville + +gerne sejle ud , at fifle i fred og jeg skal hver dag +bringe kaptajnen noget af fangsten , om det bliver +mig tilladt . +Det tør ellers ingen , sålcenge kaptajnen ligger +her ; men jeg har intet andet at leve af , med kone +og barn , uden denne fortjeneste . “ +„ Hvad hedder du og chvor bor du ? “ spurgte +kaptainen videre . +„ Jeg hedder Rasmus og bor på sandø “ , +svarede Heinesen . +„ Så må du vide , hvor Mogens Heinesen +ligger med sit skib “ , bemærkede kaptajnen , og så +atter fin mand stift i øjnene . +Atter lod Heinesen til at være uvidende om +hvad kaptajnen sagde ; men efter at han havde fået +meningen forklaret på den ovenomtalte måde , +svarede han efter nogen noten : „ Ligger han der , +hvor jeg så ham i forrige uge , så er det ved +Thorshavn . “ +„ Hvad dag var det i forrige uge ? “ forhørte +kaptainen ham videre . +„ Lad mig se ! i dag er det onsdag . Det var +akkurat i onsdags “ , svarede Heinesen bestemt . +„ Hvormange kanoner fører han ? “ vedblev den +ufortrødne spørger . + +„ To på hver side “ , svarede Heinesen med +lige bestemthed . +„ Og hvormange folk har han ? “ spurgte han +fremdeles . +„ Det kan jeg ikke sige , for jeg har ikke været +ombord og har ikke talt dem ; men såmange , som +her er tror jeg ikke han har , “ svarede Heinesen +idet han lod sit blik løbe hen over dæekket . +„ Det passer alt sammen med hvad jeg i forvejen +vidste og for så vidt er hancærlig nok “ , bemærkede +kaptajnen til sit omstående mandflab . „ Du kan +fiske så meget du vil “ , vedblev han , idet han igen +vendte sig til Heinesen , „ og kan du i morgen , når +du kommer med fisk , give mig sikker underretning +om , hvor Heinesen er , så skal du derhos få +nogle penge for din meddelelse . +Giv ham noget at leve af “ . Idet han henvendte +disse sidste ord , til en af folkene , gik han atter forud +for på ny , at tage slagtningen i oiesyn . +Efterat Heinesen havde fået en nøjere forklaring , +over det , kaptajnen havde sagt ham , satte +han sig til at nyde sin mad , på den kanon , +hvorved hans landsmand lå med lukkede dine , +enten fordi han slumrede , eller fordi han var besvimet . +Heinesen kendte ham ikke ; men da fangen slog +øjnene op , lod denne sålcrnge og forskende sit blik + +hvile på Heinesen , at han blev noget urolig +derved . Imidlertid lukkede fangen atter øjnene og +Heinesen fortsatte med større indre ro sit måltid . +Da han var bleven færdig dermed , gjorde han +en tur omkring på dæcktet , hvor han henvendte sig +især til den Matros , der forstod ham bedst , idet han +var ham behjcrlpelig , med at udspile nogle lammeskind +for vinden . +„ Kunde du ikke have lyst til at blive hos os , +Rasmus “ , bemærkede matrosen . „ Du kan her tjene +mere i en dag , end i en måned på dine nøgne +klipper . “ +„ Havde jeg ikke kone og barn , ved jeg ikke , +hvad jeg kunne sinde på “ , svarede Heinesen +frimodig ; „ men nu måtte de dø af sult og nød , +om jeg forlød dem . “ +„ Og hvad så det ? “ spurgte den anden koldblodig . +„ Koner kan vi få alle vegne og børn må enhver +helst være fri for . “ +„ Jeg ser , du er her endnu , Rasmus , oghjoælper +dertil mines folk “ , begyndte nu kaptajnen , der som +hanisagtens jtroede , » formørket af Heinesen var +kommen bagved de talende : „ Det kan jeg lide ! +Hvad tale i ellers så ivrig om ? “ +„ Jeg vil have Rasmus til af blive hos os “ , +9 ' + +forklarede matrøsen ; „ men han siger , af han ikke kan +for kone og barns skyld , ellers ville han nok . “ +„ Lad ham om det ! Du ved , af jeg kun vil +have villige folk ombord på „ Samson . “ +Da kaptajnen ville til af gå , trak Heinesen +ham sagte i hans trøje . Forundret vendte sørøveren +sig om og da Heinesen følte , af han havde gjort +et brud på disciplinens love , satte han et så +forskrækket ansigt op , af det aftvang kaptajnen et +smil . +„ Jeg beder om forladelse for min dristighed “ , +begyndte Heinesen , med hatten i hånden ; „ men +jeg ville blot bede kaptajnen , om jeg må blive +liggende ved skibet til henimod dag , da jeg ellers +skal ro iland , hvilket jeg nødig vil , fordi man ser +mig komme herfra . “ +Kaptainen nikkede nådig med hovedet , idet han +atter forlod dem og matrosen glemte ikke at tilføje : +„ Kaptajnen synes godt om dig , Rasmus . Når +han misser med øjnene , idet han ser på en , så +synes han vel om ham ; men når han ligesom +steler , sådan som han gjorde , da han første gang +tal ed e til dig , så er han ikke god at sfiffe ord +med . Du gjorde snart din lykke , om du blev her . +Hvornår kommer du igen ? “ +„ Det kan jeg ikke sige bestemt “ , svarede + +Heinesen ; „ men i har mig før i ved af det , især +om jeg kan få noget at vide , om Mogens +Heinesen , for det kunne smide mere af sig , end en +hel dags fiskefangst . “ +Han forlod nu sin nye ven , af hvem han havde +hørt alt , hvad vi tidligere have berørt om hans +fangne landsmand og slentrede ad en omvej hen til +denne , så snart han havde overbevist sig om , at +kaptajnen havde forladt dækket . +Den fangne , så på ham , ret søm om han ville +sige noget , hvorfor Heinesen bøjede sig ned imod +ham , søm om han ville tage noget til side . +„ Frels mig , Mogens ! “ hviskedee fangen . +Skjøndt Heinesen var en mand , der førstød +at beherske sig , jog disse få ord , dog blodet op i +hans kinder ; men det var også kun en øjeblikkelig +bevægelse . +„ I morgen “ , hviskedee han . +„ Så er jeg hcrngt “ , svarede den anden lige +så sagte . +„ Jeg kommer først ! “ trøstede Heinesen . +Men i det samme kom kaptajnen op på dækket +igen og da han så Heinesens mistænkelige +nærhed ved landsmanden , gik han rask hen til ham +og spurgte med et skummelt udtryk i sine skelende +øjne , hvad de havde talt sammen om , hvortil + +Heinesen svarede , at fangen kun havde bedet om +noget at drikke . +„ Kende i hinanden ? “ spurgte kaptajnen +mistæenksomt . +„ Jeg ved aldrig at have set ham før i dag “ , +svarede Heinesen på en så oprigtig måde , at +det aldeles overbeviste den erfarne kaptajn , søm +befalede folkene , at give fangen noget at drikke og +efterse om hans bånd være uskadte , men tillige +betydede den gode Rasmus , at han kom til at +gøre fangen selskab , om han oftere kom i hans +nærhed . +Bevæget herved og tillige fordi nattevagten nu +skulle sættes på sørøveren , gik Heinesen i sin +jolle , som han lod drive agter for skibet og gjorde +fast ved roret toet ved samme og lagde sig derefter +til at sove , under et fiskegarn , som han havde +medbragt , uden at kaptajnen og de andre folk , som +i begyndelsen af og til kiggede ned til ham over +hakkebræettet , så andet af ham end hans fødder , +der stak frem under Garnet . +Henpå morgenstunden den næeste dag , blev +der pludselig et stærkt røre ombord på sørøverens +dæk ; thi vagten havde meldt , at en brig var i +sigte , og denne brig kunne , efter alt at dømme , ikke + +være nogen anden end Magnus Heinesens „ Falk . “ +Kaptainen gned sine hændet af glæde . +„ Smid færingen hen ved stormasten “ , råbte +han leende ; „ han skal ikke gøre rejsen tilveirs , uden +godt selskab . +Rap jer , folk ! Hiv godset ned i lasten og +lad os få klart skib . Han skyder god fart og vi +må dog i det mindste være under sejl , når han +kommer . +„ Op med ankeret , ned med stagseilet , roret i +læ . Hvordan satan står du og vrikker , Robert ! “ +Skreg kaptajnen rasende . „ Jeg skal knuse dine elendige +arme , når bataillen er forbi , dersom du ikke +rapper dig . “ +„ Roret kan ikke drejes , kaptajn “ , råbte matrosen +under le hæstigste anstrengelser for at bevæge det , +medens skibet drev villieløst for vind og strøm . +„ Fordømt vrøvl ! “ brølede kaptajnen ; „ tag i +fat Max og Antonio ! skete du din ret , knuste jeg +straks din pandeskal . “ +Men hverken Max eller Antonio , formåede +mere end Robert . +„ Hurtig i en jolle , styrmand ! og se efter , hvad +der har gjort roret uklart ! “ kommanderede kaptajnen , +og i et nu var befalingen udført . +„ Roret er førnaglet med smeltet bly og søm “ , + +råbte styrmanden op til kaptajnen , der tornede sig +ud over hakkebrættet . +Kaptajnen blegnede . +„ Fiskeren fra iaftes — og jeg dummerhoved ! +Så jeg ikke snedigheden i hans øje “ , udbrød han +fortvivlet . Dernæst målte han med et prøvende +blik afstanden imellem den sig stærkt nærmende +brig og sig . +„ Samson “ må igen til Ankers , gutter ! af +manøvrere med et skib uden ror , er det samme , +som af kæempe uden sandser . Vi vil tage tørnen +heroppe , medens i dernede se af få roret klart . +Måske lykkes det hurtigere end vi tro . Her +er redsfaber , styrmand ! Gør det umulige , +tømmermand ! „ Samsons “ Redning beroer nu på +hammer og tang , mere end på kanoner og +entrebiler . “ +Imidlertid var „ Falken “ , som skibet meget rigtigt +viste sig af være , kommen „ Samson “ på kanonsfuds +afstand og gav snart efter sørøveren sit glatte lag +forind . Derefter stod den langs ad hans side , +hvorved de vekslede skud med hinanden ; men nu løb +Heinesen ham igen agter om og tvang ved et par +kardcetsker mandskabet i båden , der lå og hamrede +ved roret , til af forlade denne farlige plads . +Da kaptajnen nu så , af „ Falken “ vedblev af + +sende kugler og kardcefster langskibs agter ind over +det værgeløse skib , stod det klart for ham , af han +måtte stryge , dersom det ikke kunne lykkes ham , af +entre sin modstander , og han befalede nu alle folkene , +af gå i bådene , der havde ligget i søen siden +gårsdagens plyndringstog . +Dette var imidlertid et fortvivlet foretagende , +som derfor også havde sin egen fordærvelse ifølge +med sig . Efter at den ene båd , hvori kaptajnen +selv befandt sig , var sejlet iscenk , hvorved han og den +største del af mandskabet druknede , tyede de tvende +andre tilbage til skibet , hvor styrmanden øjeblikkelig +strøg flaget . +Til Heines en s store bedrøvelse havde den +fangne færing modtaget et dødeligt sår under +den korte kamp og udåndede nogle timer , efter af +skibet var taget . Han var den eneste faldne mænd +på Heine se ns side ; men han døde , som han selv +sagde , med glæede , fordi fødelandets skændsel og +hans egen genvordighed var hævnet så glimrende . +Heinesen fik hans navn og hjemsted af vide og +lovede , af vidne for alle , af det var hans troskab , +han skyldte sin sejr . +Havde han sagt kaptajnen , hvem „ Rasmus “ +Var , ville denne upåtvivlelig have belønnet hans +meddelelse , med hans frihed og måske endnu andre + +gaver ; men ædle sjæle se på fædrelandets tarv +frem for på deres eget bedste , og gud ske tak , tæller +Danmark endnu mange mænd , der heller vil se +døden under dine , end vorde forrædere imod deres +egne landsmænd og fødelandets hellige sag . + +niende kapitel . +„ Gemt er ikke glemt . “ +Siden den i forrige kapitel beskrevne kamp +med sørøverne , havde Færøerne været i fred for +disses og smuglernes besøg , i et par årstid , og +„ Samson “ , som Heinesen havde ombyttet med +„ Falken “ , var af den grund alene bleven benyttet i +handelens interesse , medens skibet dog altid var +klart til at tage imod fjenden , så snart nogen viste +sig . For at gøre så meget ud af sin eneret som +handlende på øerne , og for at påse , at intet +smugleri fandt sted , var Heinesen bestandig +sejlet om imellem disse om sommeren , medens +vinteren ufravigelig tilbragtes i Bergen , og vi finde +ham således i eftersommeren 1582 , med sit skib +til Ankers imellem de to små øer , svinø og +viderø , som tilligemed fuglø danne den nordostlige +del , af den færøiske gruppe . +Den lille 0 svinø , er den af den her så + +stedmoderlige natur , mest begunstigede ø , idet +bjergene på nord- og sydsiden stilles fra hinanden +ved et „ frugtbart “ Dalstrøg , der giver en let adgang +til havet , både imod ost og vest , og man finder +derfor også gård ved gård , på denne af de +andre færinger , ofte misundte plet jord . +I den vestligste af disse gårde , går det lystigt +fil den dag . Store baller uld , en masse skind , +en mæengde Tønder , dels med Tran og dels med +lammekød , en mængde sække , fyldte med fjer og +dun , foruden en hel del tørret og saltet fisk , ligge +ophobede i større eller mindre partier , enten omkring +gården , eller imellem denne og landingsstedet ; thi +beboerne fra de tre før noevnte der , vare sågodt +som alle stævnede hid , dels før af forhandle deres +varer og dels før af gøre indkøb af de artikler , +de behøvede . +Overalt i og omkring gården , hørtes råb og +skrig , latter og banden ; der blev drukket og sungen ; +man kivedes og blev gode venner i samme øjeblik . +Ikke mindre varmt gik det fil inde i storstuen , +hvor Heinesen , under stadig opfordring fil af +smage det stcrrke øl , der fyldte alle kruse , afgjorde +hver enkelt mands mellemværende , sågodt det lod +sig gøre i det virvar og under det drikkeri , som +gik før sig rundt omkring ham . Men iøvrigt mærkede + +man tydelig , af der herskede en vis cordial stemning +i hele den larmende kreds indbyrdes ; thi Heinesen , +var en nem mand , af komme tilrette med , når +man ikke var alt for prutten på det ; han havde +altid et godt ord på rede hånd , og var ej alene +færingernes stolthed , på grund af sine mandige +bedrifter , men beherskede dem , også ved sin åndelige +overlegenhed og bestemte optråden , når så +skulle være . +Bi skulle i al korthed sage , at give et lille +billede af det , som her foregik . +„ Hej ! Mogens “ , råbte en færing ind til +ham , igennem den åbenstående luge fra gården ; +thi dengang kendte man ikke til glasruder , på +færverne , hvor selv nu tildags , en såkaldet +„ Glasstue “ , er en stor raritet : „ Hej , Mogens ! +Din bodsvend snyder mig ! “ +„ Så lægger jeg til hans løn næste år ; thi +kan han tage dig ved næsen , Christen Svendsen , +så er han den største rævepelts her på Oen , og +du har endelig truffen din overmand . “ +„ Ja , ved du hvad , Jacob “ , vedblev han , vendende +sig til en anden : „ Du fik ikke såmeget for dine +uldne trøjer , dersom din smukke kone ikke havde +strikket dem ; men så venter jeg også , hun giver + +mig et Kys i ligkjøb , når jeg engang kommer fil +fuglø . “ +„ Kan du så det , skal det også være dit “ , +svarede bonden leende . +„ Men er alle helvedes ånder slupne løs ! “ +Udbrød han pludselig , da larmen af en mængde +vrede stemmer , der hver især søgte at overdøve +hinanden , trængte ind fil ham . +„ Det er Bjørn fra viderø , som vil slås med +„ Ulven “ fra fuglø “ , lød svaret . +Som et lyn var Heinesen oppe , greb en +nærstående Bonde om livet og bar ham , trods hans +modstand , ud i den anden stue , hvor larmen straks +standsede , da de så dette optog . +„ Er i hungrige , i glubske uhyrer ! “ råbte +Heinesen , „ så har i her en fedekalv , i kan +kede “ , — bondens navn var nemlig kalv , — „ men +vil i blot rive hinandens skind for tidsførdriv , +tjen mig så i , at blive endnu en time , så får jeg +tiv at se derpå , og så skal jeg give den , som +bider bedst , en kande godt øl fil at lcedske sig på +bagefter . “ +Ved denne spøg af Heinesen , blev hele +striden bilagt , og under latter gik hver fil sine +forretninger igen . +„ Nej , det kan ikke nytte dig noget , Harald , + +hvor venligt du end ser på mig , så husker jeg +nok dine ræevestreger fra i fjor “ , vedblev Heinesen , +vendende sig til en anden kunne . „ Der var et +lispund sand i hver sæk fjer og det var for grovt , +ser du . Et pund eller to , havde jeg aldrig regnet ; +thi noget må altid med i tilgift , når jeg handler +med dig . — nå , det kan du ikke forstå “ , +fortsatte han , som svar på en bemærkning af den +uheldige spekulant : „ ja , da forstår jeg det prægtig , +hvor tykhoved jeg end er , og kort og godt : vil du +have , hvad jeg har budt dig , kan du tage det , hvis +ikke , kan du gå ad hede helvede til , ligeså godt +først som sidst . “ +„ Nå , vil du nu til at sejle hjem , min +brave Guttorm ! “ udbrød han mildere stemt , da en +færing havde rakt ham hånden til farvel . +„ Ja , så farvel da ! Du er en støt Karl , +der hverken bryder dig om svir eller sværm , +således som jeg og mange brave folk med mig . +Men stop lidt ! tag disse tvende tørklæder med til +dine to vakkre døtre , der lavede den velsmagende +plukfist fil mig , da jeg sidst var hos dig . “ +Medens der herskede så megen støj i dens +vestligste gård , vare næesten alle le andre gårde +på øen blottede for beboerne , der vare komne +sammen på handelspladsen , ligesom folk nu alle vegne + +fra , løbe fil det sted , hvor en auetion afholdes på +landet . Det var derfor intet under , af der herskede +en fuldstændig stilhed i den sydligste af dens +gårde , i hvis dagligstue vi sinde ejeren , Ketil +G ormsen , siddende for bordende med et så +mørkt udtryk i sit åsyn , af enhver ved forsle +diekast kunne se , af mandens sind i denne stund +ikke var behersket af venlige eller glædelige tanker . +I det samme åbnedes døren fra en anden +stue , og en kvinde , der snart efter viste sig af +være hans hustru , trådte ind . Hun syntes af +være midt imellem „ de tredive og fyrretyve “ og +var , uden af kunne kaldes egentlig smuk , en kvinde , +hvis ansigtstræk gjorde et behageligt indtryk på +enhver , der så hende . +„ Du har ikke tænkt på af bryde op endnu , +Ketil ? “ spurgte hun venlig , idet hun lagde sin +hånd på sin mands skulder . +Denne rystede på hovedet . +„ Du kan altså hverken glemme eller tilgive +hint ulykkelige ord , uagtet jeg har bedet dig om +det for min skyld “ , sagde hun vemodig ; „ og hvad +skal dog enden blive herpå , Ketil ? føler du ikke , +at du vil styrte mig , dine børn og din hele slægt +med dig selv i grænseløs ulykke , om du vil tage + +hævn over Mogens ; men vil du det ikke , hvorfor +plager du dig da selv uden mål og med . “ +„ Jamen jeg vil og må hæevne mig , Kristiane “ , +svarede hendes mand hende hæeftig ; „ Mogens +Heinesen og jeg kan ikke leve sammen på jorden . “ +„ Ketil ! “ sagde hans kone og lagde sin arm +kerrlig om hans Hals . „ Du ved , hvor kær +thorgeir var mig ; men jeg skal sige dig nu , hvad +jeg aldrig troede , at jeg skulle åbenbare nogen og +allermindst dig : denne kærlighed var så inderlig , +at jeg følte , at jeg aldrig kunne elske nogen anden — thi +en kvinde elsker kun en gang i sit liv — men da +jeg nu så din dybe bedrøvelse over den ulykke , +hvori du var en uskyldig årsag , og mærkede , hvor +forskellige meningerne om dens grund vare i den +onde verden , så troede jeg , af jeg handlede i +thorgeirs ånd ved af give dig mit jaord ; thi +jeg antog , af lette skridt ville flade fred i dit +hjerte og bringe alle ondskabsfulde tunger fil af +forstumme . +Skjøndt min ungdomskærlighed gik i graven +med thorgeir så vil du dog vist erkende , af jeg +har været dig en kærlig og trofast wgremlæ , og +vil du nu lønne mig således , af jeg skal takke dig +sålænge jeg lever , så lad alle hcevnplaner imod +Mogens Heinesen fare ! + +„ Tal ikke mere derom , Kristi ane “ , afbrød hendes +mand hende heftig — „ lovede jeg dig af opgive +min hævn , lagde jeg endnu en ny pinsel fil min +sjæleqvide . “ +„ Øg dog vil du komme fil af lide endnu mere , +om du giver efter for din hævnlyst “ , bemærkede +Kristiane ; „ men gud råde derfor ! Lov mig blot , +af du vil opgive den for dennesinde , og du skænker +mig en stor glæde og en stsrre beroligelse . “ +Ketil tav . +„ I åben strid kan du jo dog intet udrette +imod Mogens “ , vedblev hans hustru , „ og blive en +snigmorder — nej ! det vil Ketil Gormsen aldrig +— men hvad anden udvej har du ellers før din +hævn , om du vil følge den . “ +Ketil mumlede nogle ord , som hans hustru +åbenbart ikke forstod . +„ Du sagde nys , af jorden ikke kunne rumme +dig og Mogens “ , vedblev hun , uden af spørge ham +om , hvad han før ville have sagt ; „ men meget mindre +kan i da leve sammen , om end aldrig så kort en +stund på den lille svino . Du drage derfor +sålænge bort til min svoger på fugls , som jeg har +bedt dig om , og emstor ulykke vil dermed blive forebygget +idetmindste denne gang ; thi hvor let kan du +og Mogens ikke mødes i disse dage . “ + +„ Men jeg vil ikke vige en fodsbred før Mogens +Heinesen “ , indvendte Ketil trodsig . +„ Du skal heller ikke vige før ham , Ketil “ , +svarede Kristiane kærlig ; „ men du skal vige før en +trofast hustrues bekymringer før din skyld og før de +bønner , dine børns moder i sit og deres navn +retter til dig . “ +„ Nu vel , Kristiane ! jeg skal også føje dig +denne ene gang “ , svarede Ketil Gormsen og +rejste sig med hæftighed ; „ men det sker alene på det +vilkår , af du ikke oftere taler fil mig om hin +mand , der uden skjellig grund krænkede mig så +dødelig i så mange gode mænds påhsr . Sagtens +vil man fro derovre , at jeg er bleven ræd for +Mogens , og jeg skal da lide den krænkelse mere +for hans skyld “ , tilføjede han bittert ; „ men det vil +så også gøre vor afregning større og det kan +aldrig skade . “ +„ Der gives ondskabsfulde mennesker alle vegne “ , +bemærkede hans hustru med mildhed ; „ men enhver , +som kender Ketil Gormsen ret , vil blues ved at +komme med “ flig tale . +Troer du imidlertid , at du vil få skam +deraf , så vil jeg drage med dig for at dele den +med dig . “ +„ Nej , du skal blive her , Kristiane “ , svarede +im + +hendes mand og så på sin kone med al den +ømhed , som en så rå natur kunne lægge i sit +blik ; „ thi vi have jo alt nogle gæster og flere +kunne komme fil . Gud velsigne dig for din +forstandighed og din trofasthed ! Du er min gode +engel her i livet . “ +Met disse ord , rakte hall sin kone hånden +fil afsked og gik den lige vej ned fil øens østlige +bred , hvor han flød en jolle i søen og gled ved +strømmens magt hurtig hen imod nabooen . +Da hall havde passeret det første frenlsprillgen . de +næs af fugleoen , så han helt uventet eil sejler +som var ankret op , som han antog , fordi den ikke +kunne sejle imod den rivende strøm . +En pludselig rødme farvede Ketils kinder . +Hans øvede blik sagde ham nemlig straks , at hall havde +enten en sørøver eller en smugler for sig ; men hvilken af +dem det var , måtte være ham aldeles ligegyldigt , +da både smuglere og sørøvere vare lige svorne +fjender af Magnus Heinesen , der havde ført +såmange af deres håndtering i døden og måtte +vente , selv at komme samme vej , om han ellers kunne +magte dem . +Hurtig var Ketils beslutning fattet — hans +„ gode engel “ var ikke længer hos ham — og efter +en halv times forløb var han på siden af det + +fremmede skib , der var omtrent af samme størrelse +som „ Falken . “ +Kaptainen var selv på dækket og bød ham ved +en af sine folk at komme ombord . +Da Ketil var trådt hen til ham , mynstrede +kaptajnen ham med et mistroisk blik , hvorefter han +lod ham spørge , hvad han ville . +Ketil svarede kort og godt , at Mogens +heillesen , der gik på i agt efter fremmede skibe , +lå i et sund tæt herved og var iland på svinø , +hvor han ville svire den hele nat , og da denne +mand var hans dødsfjende , så ville han , alene +for af få hævn over ham , overgive ham i fribytternes +hænder , om marr med nogle folk ville følge ham iland +inat . Da fribytteren havde fået dette af vide , så +han endnu engang skarpt på Ketil Gormsen , +hvorefter han gik agter ud med sin styrmand , med +hvem han med dæmpet stemme førte en længere +ivrig samtale . Sagen var nemlig den , af man var +bleven yderlig forsigtig , efferat man havde erfaret den +list , Heinesen tidligere havde brugt for af overmande +sine modstandere , og styrmanden holdt bestandig +på , af om den fremmede mand ikke var Heinesen +selv , så var han uden tvivl en spiem fra ham eller en +forræder , der skulle føre skibets besætning i en +fætre . + +kaptajnen var imidlertid af en ganske anden +mening . +Det hævnblik , hvormed færingen omtalle sit +had fil sin fjende , og tilbød af overgive Hain fil dem , +var alt for naturligt fil af være komediespil , og han +mente desuden , af det ville være en let sag , af +sikkre sig for forræderi , da man nu engang var +på sin post . +Han gik atter hen til Ketil og spurgte , +hvorledes man skulle bære sig ad med af gribe deres +fælles fjende . +Ketil foreslog , som den sikkreste måde , af vente +til hen ad morgenstunden , så var drikkeriet forbi og +så lå alle i deres trygge søvn på svinø , da +han ikke antog , af Heinesen ville forlade det gode +lag på denne ø for af sove rusen ud på sit +skib . Man skulle da følge ham iland med en +halvsnes mand , så ville han udpege dem den , de +søgte ; men skulle han imod forvenfning være kommen +ombord , lovede han af føre skibet hen til det sted +hvor han lå , og så kunne de gøre det af med ham +i åben kamp , om de lystede det . For af +Heinesen imidlertid ikke skulle få nys om sin +fjendes nærhed , rådede han til , af stå ud fra +land til mørket faldt på . +Det hele var så klart og tydeligt , af kaptajnen + +indså , af han havde en mand for sig , der betragtede , +dem som sit redskab for af få hævn , og han +betænkte sig ikke et øjeblik på af gribe den lejlighed , +der tilbød sig , af få Heinesen i sin magt . Han +gav sfrax ordre til af lette , og snart vendte +sørøverskibet agterstævnen imod fugleoen og holdt +det således gående den hele nat , indtil de omtrent +kl . 3 om morgenen lod ankeret falde , ud for det +sted , hvor Ketil var gået tilsøs . +Her bemandedes storbåden med en snes +forvovne karle , som vare bevæbnede lige til tænderne , +som man siger , og med disse roede styrmanden +iland fulgt af Ketil , der øjensynlig var i en heftig +indre bevægelse , hvor megen umage han end gjorde +sig for af stjnle den . +Da de vare komne til kysten , befalede styrmanden +den halve del af mandsfabet af blive ved jollen , +af høre efter enhver sfoi fra den kant , de agtede sig +hen og ile derhen , så mandstærke som mulig , når +de mærkede noget mistænkeligt , hvorefter han selv +med de øvrige folk fulgte med Ketil op i landet , +uden et eneste øjeblik af tabe føreren af sone . +Da de kom til den af Ketil betegnede gård , +listede skaren sig på ægte stimandsvis ind i huset , +der bar de tydeligste spor af det ville drikkelag , +som havde fundet sted den samme nat . Allevegne + +lå døddrukne mennesker , trygt sovende ligeså vel +på borde og bænke . som under disse og midt på +gulvene , medens varer , af alle sorter , opfyldte +de mellemrum , som skilte de sovende gjcæster fra +hinanden . +Fulgt af den ville flok , sneg Ketil sig ind i +storstuen , medens han med en lygte belyste ethvert +ansigtstræk af de slumrende mcænd , han kom forbi . +Endelig faldt hans blik på en løibcenk , +hvor en mand , som man syntes at have sørget bedre +for end for nogen anden , lå i en tryg søvn . +Ketil bøjede sig over ham og et ondskabsfuldt +smil spillede om hans læber . +Ten hele scene var en malers pensel vccrdig +og kan bedre tænkes end beskrives : den slumrende +mand , hans dødsfjendes hcevnglødende blik , som +synes at dvæle en stund , for ret at nyde hævnens +sødme , idet han holder lygten hen over den +sovendes ansigt ; den ville skare bag ved og +omkring ham , det ene ansigt mere forvørpent end let +andet , med huggerter i hænderne , seende snart på +Ketil , snart på den sovende , som om le ville +spørge : „ er det ham ? “ og endelig le mange trygt +slumrende mcænd overalt i stuen , hvor der var plads +for et menneskeligt legeme enten for bohave eller + +for varer - hvo kan tænke sig et mere gribende +natstykke ! +Såsnart Ketil havde betegnet den på løibcenken +slumrende mand , søm den , de søgte , blev dennes +hænder og fødder sfrax bundne , med al den +hurtighed , søm en lang øvelse i slige arbejder kan +give , og fire slcerke karle vare alt i begreb med af +løste Heinesen op på deres skuldre , da denne +fuldstændig kom til sands og samling . +Hans bli : mødte Ketil s og sfrax stod alt klart +for ham ; men han indså også i samme nu . af +han intet andet havde af gøre , end af finde sig i sin +skæbnc , og den ville han gå i møde søm en +mand . +Uden af råbe om hjælp , søm han både fandt +foragteligt og tilmed forudså « , ikke kunne bringes ham , +lod han sig i taushed bcrre bort fra huset og +ligeså lidt hørte man enten en beklagelse eller en +forbandelse komme over hans led er — hans ulykke +var for stor dertil ! +Da skaren var kommen tilbage til landingsstedet +og Heinesen var bragt vel ombord i jollen , +så styrmanden sig om efter Ketil , søm han efter +det heldige udfald af ekspeditionen ikke havde bekymret +sig videre om ; men han var forsvunden ! hans mål +var nået og nu havde han intet mere af bestille + +enten på fuglø eller på sørøverskibet ; — men +fra den høiesfe fjeldtop på svins skuede en mandlig +skikkelse ud efter skibet sålceuge han kunne øjne +det ; thi næppe var båden stødt fil , før dette lettede +Anker og stak atter i søen . Opad dagen lagde +sørøveren bi og nu befalede kaptajnen , af bringe +Heinesen for sig . +Heinesen , iom var bleven løst af sine bånd , +såsnart han var kommen ombord , trådte frimodig +freM , og de to M « ud Målte hinanden Med et fast +blik . Der var ingen bevægelse af spore i +Heinesens mandige åsyn ; men om sørøverens +mund spillede et lunt smil . +„ Er du Mogens Heinesen , der uden +barmhjertighed har h « ngt forskellige skibsmandskaber , +som har sejlet i disse farvande ? “ spurgte endelig +kaptainen , og så atter skarpt på sin mand . +„ Jeg er den , hvis navn du nævnede “ , svarede +Heinesen i det samme „ Kapersprog , “ hvori kaptajnen +tiltalte ham : „ jeg har på mili konges befaling +opbragt forskellige skibe heromkring og siden har +løven dømt lem for deres gerninger . “ +„ Nu skal du også undgjæelde for dine “ , +svarede sørøveren ; „ gør strikken klar . Folk , og lad +os få den Karl klynget op med let samme . “ +„ Da jeg ikke venter mig bedre af dig , vil jeg + +også helst bave eirde på det jo før jo heller “ , +svarede he irle sen koldblodig . +Imidlertid var strikken bleven lagt om den +ulykkeliges Hals og folkene ventede kun et tegn +af kaptajnen før af hale til , da denne endnu engang +vendte sig til Heinesen , hvis ansigtstræk bestandig +havde været genstand før hans iagttagelse . +„ Dærsom jeg nu gav dig fri , fordi jeg ser , af +du er en rask og modig mand , hvorledes ville du +så lønne mig derfor ? “ +„ Jeg ville forlange af dig , af du straks skulle +forlade disse farvande “ , svarede Heinesen , idethan +løsnede strikken om halsen en kende , rimeligvis +før bedre af trække vejret ; „ men ville du ikke det , +ville jeg slås med dig på ærlig sømandsvis , og +fangede jeg dig levende , ville jeg bise dig den +velvillie af hænge dig her ombord , før af du ikke +skulle blive til spot før børnene i Bergen , når +du og dine kammerater førtes til retterstedet . “ +Kaptainen lo himmelhøjt . +„ Endnu et ord før du svinger rundt deroppe “ , +vedblev han . „ Er det sandt , hvad jeg har hørt , af +du engang har været gast på en kaper , der barnavnet +„ Seierskrandsen “ fra antverpen ? “ +„ Du er meget nyfigen , kaptajn “ , svarede + +Heinesen halv ængerlig ; „ men om så var , kommer +det ikke dig ved . “ +„ Jeg havde en tvillingbroder , som hed „ den +nifingrede ; “ kan du så huske ham , og ved du , +hvorledes det er gået ham ? “ spurgte kaptajnen med +uforandret lnne . +„ Skulle jeg ikke huske ham ! Vi vare jo le +første ved hver entring “ , svarede Heinesen lige +gnaven . +„ Men hvorledes mon let senere er gået ham ? “ +Vedblev den ufortrødne spørger ; „ kan du sige mig +det , skal jeg spare dit liv . “ +„ Å , han er sagtens for længefiden gået den +dej , jeg nu selv ftal på “ , var Heinesens korte svar . +„ Nej , endnu ikke , lin skælm ! men kan du +forresten skaffe mig denne lillefinger igen , skal +jeg alligevel skænke dig livet , falk “ , sagde kaptajnen +leenve , idet han holdt sin venstre hånd hen under +Heinesens næse . +„ Men er det dig , Willia m ? “ udbrød Heinesen +og flød ganske ugenert strikken af sin Hals . „ Hør , +ved du hvad , Thompson ! nu er jeg bleven spillet +mangt et puds i mine dage , og har vel også været +med af finde på adskillige ; men mage til denne +streg har jeg aldrig hørt eller set før . Hvordan +fanden har du båren dig ad , for af få fingre + +i mig , du tyrepande ! Stærk ved jeg nok . Du er +som en Bjørn , men kløgten trykkede dig ikke stort , +da vi fore sammen . “ +„ Forstanden kommer med alderen , min ven “ , +svarede kaptajnen leende ; „ men for øvrigt var det +alvorligere ment end du måske tror , og havde den +slyngel Mogens Heinesen ikke vist sig , af være +den forvovne krabat „ norske falk “ fra „ Seierskrandsen “ , +så havde hin slyngel nu dingtet for alle +vinde . “ +De to kaptajner fulgtes nu ned sammen i +kahytten , hvor de forbleve i en fortrolig passiar , +medens de drøftede mangt et lystigt eventyr , +de havde fristet med hinanden , og lod alle de gamle +kammerater passere revy i deres erindring . +På grund af det uventede glckdelige møde , +fik mandskabet en „ Extrarativn “ og der herskede +den allerfornoieligste stemning ombord , både +forude og agter den hele dag . +Da mørket var falden på , bar skibet atter +imod land . Æeriks zolle blev halet frem , og +med et varmt håndtryk som farvel til hans +gamle kammerat , forlod Heinesen skibet , idet han +gled med strømmen norden omkring svino , før af +komme tilbage til sit gode skib . + +tiende kapitel . +Afregningen . +„ År jeg således lært eder , i uslinger ! af +holde vagt , når en sørøver er i farvandet ! “ lød +en forbitret stemme på �� Samsons “ Dæk endnu +før solens opgang , idet den talende gav et par +sovende matroser hver sit dygtige spark . +I et øjeblik vare de på benene , medens styrmanden , +der i samme stund kom styrtende op af kahytten , +tog skibets dæk i et par vældige Spring og knugede +Magnus Heinesen — thi denne var naturligvis +forstyrreren af deres morgenhvile — i sine jernarme , +som om han ville knuse ham af bare glæde , og +neppe var støjen hørt forude , før også det øvrige +mandskab tornede op , før under levende jubelråb , +af hilse på den tilbagevendte chef . +„ Stille , børn , stille ! blot ingen alarm før min +skyld “ , bød Heinesen , idet han rev sig ud af +Jonas ' s favn og tyssede på de øvrige med + +en håndbevægelse . „ Nå , det glæder mig , af se , +af i nedenunder datlel er mere årvågne end +dem , der skulle have udkig heroppe ; lad dem så +slippe for en lussing denne gang ; men gå i kun +tilkøis igen og kommer nogen ombord , så lad blot , +som om i endnu ikke ved , hvor jeg er støjen eller +floien . “ +Med disse ord gik Heinesen , fulgt af sin +styrmand net i kahytten , hvor de gensidig meddelte +hinanden gårsdagens begivenheder . +Hvad der var bændet Heinesen selv vide vi +allerede , og det , som Jonas Mai bom havde af +berette , var kun såre lidet . +Han havde ikke selv været iland den nat , +Heinesen blev fangen , og da ingen , mærkeligt nok , +havde set noget til bortførelsen , havde Heinesens +forsvinden i første øjeblik ingen bekymring vakl . +Alt som dagen imidlertid skred frem og handelen +påny skulle fortsættes , begyndte man af untres over +hans udeblivelse ; men da man sorgsæmes forhørte sig +om ham i alle gårdene på øen , begyndte man +efterhånden af blive urolige og af gøre den ene +slutning efter den anden , alle lige urimelige . +Op ad dagen kom der vel bud fra fugle , af +rt fremmed skib havde ligger til Ankers udenfor +kysten sen føje tid ; men da dette atter var styret + +øster efter og ikke senere var bleven set , satte ingen +Hein esc ns førsvinden i førbindelse med det , og +man var altså ligencer . +Den eneste , der havde en bange anelse øm , af +der var slet en stør forbrydelse , var Ketil +gørmsens hustru , Kristiane ; thi føruden det , af +hendes mands tilbagekomst i dagningen , samtidig +med Heine se ns førsvinden , måtte være hende yderst +påfaldende , kendte hun ham desuden altfør nøje til +af hun ikke med bekymring skulle mærke , af han +undgik enhver berørelse med hende den hele dag , +og hun så heri et bevis før , af han måtte bccre +på en hemmelighed , søm han hverken kunne eller +ville gøre hende bekendt med . Skønt hun på +sin side var ligeså tavs og tilbagehølden søm han , +iagttøg hun døg hans mindste bevægelse , og da hun +tillige så , af den overraskelse , han lagde før dagen , +da rygtet kom til gården øm Heinesens førsvinden , +var fremkunstlet , tvivlede hun intet øjeblik øm , +af Ketil vidste mere derom end han ville være +bekendt , og ønskede bløt i stilhed , af det uvejr , som +snart ville vise sig , når efterretningen øm hin +berømte mands undergang , kom ud øver hele landet , +måtte svinde ligeså spørløst bort før deres slægt , +søm Mogens Heinesens førsvinden syntes at +skulle vørde før alle . + +at al handel og Vandel aldeles standsede på +svinø fra nu af , var en selvfslge . Allevegne talte +man kun om denne mærkelige begivenhed , og alle +gave hver sin mening til bedste , medens „ Samsons “ +Gaster drak og bandede værre end nogensinde og +Jonas Mai bom gik som et billede på stum +fortvivlelse omkring iblandt alle . +„ Så det er den fordsmte skurk , Ketil +Gorm sen herinde , som du kan takke for denne +streg ? “ udbrød styrmanden og slog med sin kraftige +næve i bordet . +„ Både jeg og flere andre tænkte hele tiden på +ham , da vi hørte , at han havde været ude samme +nat . Jeg havde heller ikke forladt øen uden først at +have set indenfor til ham , og mulig taget ham med +til Thorshavn ; men hvad havde det hjulpen alt sammen ? +Og godt var det , at det var ham med de +ni fingre , du traf på ; thi der kunne have været +en med langt færre , som ville have behandlet dig +på en ganske anden måde . “ +„ Det er nu min mening , at du skal afslutte +handelen derinde på øen , tage resten af varerne +ind og når alt så er klart fil afrejsen , skal vi sige +Ketil tak for sidst “ , bemærkede Heinesen , der +forfulgte sine egne tanker i dette dieblik . „ Når +det er forbi , gå vi fil thorsbavn og derfra fil + +Bergen , hvor jeg gvitterer handelen , hvortil jeg med +hver dag har fået mindre lyst , fordi færingerne +bedrage mig vel grovt , og mine medhandlende +altid klage over , af jeg ikke bringer nok ud af +trafikken . Jeg er ikke skabt fil købmand , Jonas , +og giver gerne en hel dags fortjeneste hen for et +godt indfald eller et smukt qvindeansigt . “ +„ Det erkender jeg fuldkommen sandheden af “ , +forsikrede styrmanden i al oprigtighed ; „ men vil +du ikke vedblive med handelen , så indser jeg ikke , +hvorledes du skal bjerge livet ved kapertet alene , +desførmedelst her kun i sjældne undtagelser gives +ssrovere og smuglere , som vi kunne gøre fil +priser . “ +„ Å , det fandt man vel udvej for , min gode +Jonas “ , svarede Heinesen , som en mand , der alt +har faget sin beslutning , „ og kort af fortælle , så +vil jeg sige dig , af jeg også har bestemt mig fil af +give den vrantne lehnsmand bestallingen tilbage , og +derefter sejle fil offende , hvor „ Nisingeren “ skaffer +mig et kaperbrev fra den burgundiske regering +og så gå vi begge ud før i forening af bjerge os +såmeget , af selv kokkene på vore to gode skibe +skal blive rige folk , før vi skilles . — hvad synes +du om det ? “ +„ Det er talt som af mit eget hjerte “ , udbrød + +styrmanden henrykt , „ og gutterne ombord ville ikke +blive mindre fornøjede derved end jeg ; thi denne +tuskhandel er -grunden ikke noget før gamle kapergaster , +det har de længe ymtet vin . Men sig mig +engang , Mogens : hvad fornemmelse havde du +egentlig , dengang strikken blev i agt om din Hals ? +Man ved jo aldrig , hvorledes det sidenhcn kan gå +en brav mand “ , tilføjede han leende „ og så er +det altid godt , af kende lidt forud til sin stilling . “ +„ Jeg følte blot en uhyre forbittrelse imod +Ketil Gormsen “ , svarede Heinesen i ak +oprigtighed , „ og hver gang jeg siden efter tænker på +den forræder , er det ligesom jeg atter fornemmer strikken +om min Hals . “ +I det samme meldtes det , af en båd lagde +fra øen og satte kurs efter „ Samson “ , hvorpå +styrmanden hurtig gik op på tækket , hvor han endnu +engang tilholbt mandskabet , af fortie kaptajnens +tilbagekomst for alle , og have tilsyn med , af ingen +kom ned i kahytten , hvor Heinesen havde kastet +sig i sin kvie , for af nyde en højst nødvendig hvile , +medens Jonas Mai bom fog ind fil øen , for af +få de sidste varer indslibede og afgøre det sidste +mellemvarende med de tilbageværende bønder , af +hvilke de fleste ved middagstid førlode svinø +for af bringe efferretningen om Heinesens +in + +ubegribelige forsvinden omkring fil de forskellige +klippeøer . Den hele dag gik imidlertid hen for +besætningen med af bringe alle varerne ombord og +det var først langt ud på aftenen , af styrmanden +kunne melde Heinesen , af „ Samson “ var klar fil +af afgå . +Vi vende os nu fil Ketil Gorm se ns gård . +Dens ejer havde tilbragt en søvnløs nat ; thi +ej alene skal der et forstokket sind fil af kunne sove +umiddelbart efter en sådan niddingsdåd som den , +han havde fuldført kort i forvejen , men , som han +lå allerbedst i sin seng , opstod pludselig den tanke +hos ham , af det mulig kunne lykkes Heinesen , hvis +list og talegaver være ham velbekendte , på en eller +anden måde , af slippe bort fra sørøveren og da +måtte han være forberedt på en frygtelig afregning . +Jo mere han tænkte derpå , destø sandsynligere +blev denne mulighed ham og han følte den onde +samvittigheds kvaler i alle dens rædsler , idet han +lyttede efter den mindste støj i eller ved gården , +og forbandede sin dumhed , af han ikke var taget +med ud på skibet , for af overbevise sig om , af +hans onde hensigt var slet fyldest . +Hans hustru , som godt mærkede sin mands +urolighed , behøvede ikke sin skarpsindighed for af +indse , af hendes frygt for af Ketil til fulde kendte + +sammenhængen ved Heinesens forsvinden , kun +var alt for velbegrundet , og tilbragte derfor en ligeså +søvnløs nat som han , idet bitre tårer i stilhed +vædede hendes kinder , og hun bad til gud for +hendes ulykkelige mand , sine børn og sig selv . +Da natten henrandt uden forstyrrelse , faldt en +stor sten fra Ketil s hjerte , og da man heller ikke +op ad dagen hørte noget om Heinesens +tilbagekomst , blev han endog forholdsvis veltilmode , +idet han nu antog det for afgjort , af den mand han +hadede så bittert ikke længer var i de levendes tal , og +han trøstede sig med , af om end mistanken en stund ville +dvæle ved ham , så ville der aldeles mangle beviser imod +ham , selv om denne mistanke fremkaldte en anklage , +hvorpå han måtte forberede sig , alene fordi han +havde været borte fra øen hin skæbnesvangre nat , +og var bekendt som hans uforsonlige fjende . +„ Fader , ved du , hvad folk siger ? “ spurgte hans +lille seksårige datter Maren , da hun stod ved +davrebordet , hvorved Ketil indtog sit måltid . +„ De sagde såmænd i går henne i Søren laves +gård , af æu har lokket Mogens Heinesen til +dig og slået ham ihjel ! “ +„ I skal aldrig høre efter , hvad onde mennesker +sige om nøgen og mindst om eders fader ! “ rettede +moderen hende . + +„ Jamen , de sagde også , af folkene på +„ Samson “ ville komme og stikke ild på gården “ , +bemærkede hendes ældre Broder , som for af give en +undskyldning for søsterens meddelelse . +„ Det er atter løs tale , børn “ , svarede moderen ; +„ Samson “ sejler jo op ad dagen , om den ikke +allerede er lettet . Desuden er her lov og ret i +landet , og de kom i stor ulykke , om de tænkte +på en sådan skarnsstreg , som af sætte ild på vor +gård . “ +Dagen gled nu hen uden af Ketil døg forlod +husenes område ; men han følte tydelig , at der var +rejst mistanke imod ham ; thi de få vender , som +fra de nærliggende øer havde nydt gæstfrihed hos +ham under deres ophold på svinø , talte ikke et ord om +Heinesen eller hans forsvinden , da de kom for at +tage afsked med ham og takke ham for „ alt godt . “ +Man kan nemlig være overbevist om , at det er kun +trofaste venner og hemmelige fjender , som bringe +ulykkesbudskaber fil huse . De mange , som stå i +forbindelse med en familie uden at høre enten fil +den ene eller anden af hule to kategorier , tale vel +med alle andre om hint eller dette onde rygte , der +pludselig er opdukket , og glemme heller ikke at give +deres mening tilkende , i reglen , en meget skarp +udtalelse , om dette rygtes slorre eller mindre + +sandsynlighed ; men sætte den pågældende ind i +sagen , let er en ubehagelighed , de i de allerfleste +tilfælde helst skyde fra sig . +„ Fader , nu kommer folkene fra „ Samson “ og +stikker ild på gården “ , skreg den lille Ulrik , i det +han kort før middag styrtede ind i dagligstuen , hvor +Ketil sad ved sin kones side med hovedet støttet +på armene , der hvilede på bordet . +Ketil blegnede , og hans kone tilkastede ham et +blik fuldt af den inderligste bekymring , som om hun +ville spørge : „ vil du blive eller fly ? “ +„ Jeg har intet af frygte for “ , svarede Ketil +Gormsen , som svar på hendes øjekast , „ og derfor +vil jeg tage imod dem her i min stue . De vil +sagtens have forklaring over min fraværelse i +forgårs , og den skal de få . Vil de forresten øve +vold imod mig , så vil det gå dem selv væerst siden +hen ; men ville de omgås mig på en tilbørlig +måde , vil du , Kristiane , forsyne dem med mad +og drikke . “ +Som svar på denne opfordring ilede hans +hustru med af brede en dug på bordet , det visse +kendetegn på , af man er tilsinds , af vise de +ankommende al mulig gæstfrihed , og næppe var hun +atter trådt ind og havde sat tvende kruse øl på +bordet , før man så Jonas Mai bom og ofte + +af mandskabet fra „ Samson “ komme ind i gården , +hvor dog de seks førbleve , medens styrmanden selv +trådte ind til Ketil , der modtog dem med rolighed +og en tilsyneladende velvilje , idet han dog bemærkede , +af det tyktes ham , af de vare komne meget mandstcerke +til hans gård . +„ Det er også alt for farlige tider fil af man +tør vove sig ud alene “ , svarede Jonas , uden af +gjengjælde Ket ils hilsen . „ Når en mand , som +Mogens Heinesen , kan forsvinde midt i en kreds +af venner og kammerater , selv om disse sov som +stene — uden af man endog kan begribe , hvorledes +dette er gået fil , så må man her på svinø tage +både våben og mandflab med , når man vil se +sig lidt om . “ +Ketil bemærkede hertil , af deres kaptajn næppe +var forsvunden , som flet var , om der blot havde +stået en eneste af hans folk ved hans side , +bevæbnet og årvågen , som de vare , Jonas havde +medbragt . +„ Å , det ville kun have fremkaldt nogen +spektakel “ , svarede styrmanden tørt ; „ en mand havde +ikke kunnet klare det , om jeg ellers har gjcettet rigtigt +med hensyn fil den måde , hvorpå han forsvandt . +Men for af gå lige fil sagen , vil jeg sige dig +rentud , Ketil , af vi lige fra først af have haft + +mistanke om , af du har haft en finger med i +denne flammelige sag , og af „ Samsons “ Mandskab +har sat sig i hovedet , af ville tilbunds i den , hvorfor +vi er komne herhid , for enten med det gode eller +onde at føre dig ombord på „ Samson “ , hvor vi +alle ville forhøre dig og domfælde dig . “ +„ I have ingen anden ret til at forhøre og +domfælde mig end den , i fager eder selv “ , svarede +Ketil , tilsyneladende aldeles uforfærdet , „ og vil i +overfalde mig i min egen gård , ville i derved +forbryde eder imod landets love , og pådrage eder +stort ansvar derfor . Jeg skal møde eder til ttinge , +hvor og når i eller øvrigheden ønsker det , og vil +i ellers have noget at vide af mig , skal jeg sige +eder det her — mere eller mindre få i mig ikke +til med let gode . “ +„ Det er ikke mere end vi have ventet “ , svarede +Jonas lige bestemt , „ og netop lerfor komme vi så +mandstcerke . Gå derfor heller med det gode , Ketil , +og jeg lover dig , at du frit skal vende tilbage , +såfremt ikke enhver , endog din kone , som slår her , +finder dig skyldig . “ +„ Hvad andet bevis har i da imod mig “ , +spurgte Ketil , som gerne ville have sagen afgjort i +tit hus , „ uden den ulykkelige ømstcendighed , at jeg er +bekendt som Mogens Heinesens uven og at jeg + +var borte medens han forsvandt . Men også derom +kan i få tilstrækkelig oplysning endog af min kone , +som du før nævnede . Lad os dog tale om det , som +findige og rettænkende mænd ! Her er ol og mad +nok til eder alle , og vi kunne endog komme til at +stilles som gode venner . “ +„ M o g e n s h e i n e s e n s fjende bliver aldrig hans +mandflabs ven “ , svarede Jonas , med stolthed , +„ og ved en sådan mands bord spiser heller ingen +af hans folk . Gør derfor ende på den lange +tale og følg os godvillig , Ketil ; thi du får +intet andet valg . “ +„ Jeg skal også følge eder , om du vil tilsværge +mig , at jeg uskadt skal komme tilbage igen “ , udbrød +Ketil , der syntes efterhånden at tabe nøget af sin +rolige holdning . +„ Om du findes uskyldig , ja ! “ var Jonas +Maiboms korte og bestemte svar . +„ Men jeg kan ikke tro , at i ville være retfærdige +mod mig , alene førdi i er Mogens Heinesens +mænd , og jeg hans erklærede uven “ , indvendte +Ketil . +„ Frygt ikke derfør “ , beroligede Jonas ham ; +„ dersom vi ikke komme med sådanne beviser imod +dig , af enhver net må fælde dig , skal du være +fri før os . “ + +„ Men lad da så en ordentlig ret tiltale og +dømme mig “ , bad Ketil . +„ Du har hørt vor mening derom , og den er +urokkelig “ , forsikrede styrmanden . „ Jeg siger dig +derfør før sidste gang : følg os med det gode . “ +„ Jeg skal også følge eder , før jeg vil slæbes +bort som et stædigt får “ , svarede Ketil med en vis +værdighed ; „ men du , min hustru , som har set og +hørt alt , vil vidne , af jeg føres bort med vold , +hvis disse mennesker tage mig af dage i deres blinde +had til mig . “ +„ Men først vil jeg dog følge med dig , Ketil “ , +sagde Kristiane ; „ thi du vil mindes , af jeg er +kaldet med til af udtale mig om din skyld og jeg +antager ikke , af man vil tage denne indrømmelse +tilbage . “ +Jonas bed sig i læben , men bemærkede dog , +af hun kun . de følge med , om hun ville , skjondt det +ingenlunde var ment således , som hun havde forstået +hans ord . Jøvrigt troede han , at hun helst måtte +blive , hvor hun var ; men da Ketil syntes lettet ved +at hans kone ledsagede ham , sluttede hun sig så meget +hellere til skaren . +I dyb taushed litbagelagdes det korte stykke +fra Ketils gård til kysten og fra kysten til +skibet . + +såsnart Ketil og hans kone vare komne op +på tækket , kaldte Jonas maib om mandskabet +agter ud , og ægteparret så sig nu omringet af en +skare sømænd , der alle så på Ketil med mørke , +ildevarslende blikke , trods den rå godmodighed , +hvoraf enkelte ansigter bare præg . +„ Jeg adspørger dig nu , Ketil Gormsen “ , +begyndte Jonas med imponerende alvor , « i hele +mandskabets navn , om du tør nægte at have del +i den ulykke , der hændies vor kaptajn næstforrige +nat ? “ +„ I lovede mig beviser ; kom med dem ! “ svarede +Ketil tilsyneladende rolig . „ Om jeg siger nej , tro +i mig dog ikke alligevel . “ +„ Du skal så dem “ , svarede Jonas kort . „ Vil +du nægte , at du har været ombord hos en sørøver , +der iforgårs krydsede ost for svino ? “ +„ Jeg sejlede til fugls , for at undgå et +sammenstød med Mogens Heinesen “ , forklarede +Ketil , „ og jeg vidste ikke af det fremmede skib +at sige , før jeg var kommen hinsides fuglo . Jeg +måtte da ombord , da strømmen ikke tillod mig at +vende om ; men ud på natten , da skibet passerede +svinø , gav man mig tilladelse til at gå iland +igen . “ +„ Og du førte ikke sørøverne til laves gård , + +hvor de grebe vor kaptajn , bandt ham , og førte ham +bort ? “ spurgte styrmanden , og så Ketil stift i +øjnene . +„ Jeg siger igen : bevis denne beskyldning ! “ +Svarede Ketil med fasthed . +„ Det skal ste således som du ønsker det “ , og med +disse ord slog Jonas døren til kahytskappen op . +Ketil Gormsen tumlede tilbage — Magnus +Heinesen stod for ham . +„ Gør strikken klar “ , befalede Jonas , og i et +nu var den slynger om Ketils Hals . +„ Nåde , Mogens Heinesen “ , bønfaldt +Kristiane , og vendte sig med foldede hænder imod +skibets fører : „ før min skyld lad ham leve ! det er +mig , som bragte faren over dig og ikke Ketil ! “ +„ Dig ? “ spurgte Heinesen forundret . „ Hvad +ondt har jeg da gjort dig , kvinde , af du ville +behandle mig således ? “ +„ Jeg har altid keret dig , Mogens , for dine +fappre gerningers skyld , og det gør enhver +færing , være sig mand eller kvinde , som har +hjertet på det rette sted , og da jeg nu vidste , af +Ketil hadede dig for et ords skyld , du engang +lød falde i Thorshavn “ , forklarede Kristiane videre , +„ så besvor jeg ham , ligeså meget for din som for hans +skyld , af tage til min svoger på fuglø og blive hos + +ham , indtil du var sejlet igen . Dette gjorde han også ; +men hvad der siden hændtes ham , ved jeg ikke . Kun +såmeget er sikkert , af hverken han eller jeg vidste +af nogen sørøver af sige , da han forlod sin +gård . “ +„ Jeg vil tro , hvad du siger “ , svarede Heinesen ; +„ men pønsede din mand ikke på min undergang , +havde han aldrig søgt ud til sørøveren for af få +den fuldbyrdet , og kunne thørgeir Rut træde frem +for ham , således som jeg nu kan , alene fordi +fribytterkaptainen var min gamle kammerat , ville +han måske også fortælle os noget ganske andet , +end hvad vi hidtil have hørt om hans fald i +afgrunden . “ +„ Du gør min mand heilig uret med disse ord , og +det havde jeg ikke ventet af Mo gens Heinesen “ , svarede +Kristi ane og blev blussende rød af ivrighed . „ Jeg +få Ketil straks efter hin sørgelige begivenhed , som +jeg aldrig har ophort at begræde , og jeg så ham +også efter hans hjemkomst til gården i går i +dagbrækningen ; men der var ligeså stor forskel på +Ketil dengang og Ketil i går , som der er forskel +på uskyld og brøde . “ +„ Nu vel da , kone , så vil jeg for din veltalenheds +skyld og for din gode villies skyld for +mig tilgive ham for mit vedkommende “ , sagde + +Heinesen ikke uden bevægelse ; „ men jeg vil lade +mandskabet dømme imellem ham og mig , og vil det +frigive ham , så skal han også gå uskadt bort med +dig , skønt det ikke er hans skyld , at jeg i dette +øjeblik ikke dingler under sørøverens storrå , +forudsat man ikke allerede havde kastet mit arme +legeme i havet . “ +„ Jeg havde aldrig tænkt , at Mogens Heinesen +gjorde noget halvt “ , udbrød den snilde kone , hvis +kvindelige skarpsyn allerede lod hende føle , at hun +begyndte at få magt med den i grunden høimodige +kaperkaptajn . „ At overgive ham til folkenes dom , +er det samme , som at lade dem tage livet af ham , +fordi du , som hans anklager , selv krymper dig +derved og tillige fordi det strider mod din retfærdighedsfølelse . +Jeg læser det jo tydelig på alles åsyn . +Lad derfor din nåde blive fuldsfændig , Mogens “ , +bad hun med indsmigrende . Stemme , „ og du vil +erhverve dig en ligeså varm ben i min mand , +som han hidtil har været dig en bitter fjende . “ +„ Jeg skøtter ikke om det menneskes venskab , +der vil betale et henkastet ord , som han dertil selv +fremkaldte ved sin uforskammethed , med en skændig +død , “ svarede Heinesen strengt ; „ men for din +skyld skal hans liv være ham skænket . + +han har da også nu selv ' mærket strikkens +kildren om sin Hals og det er altid noget . +Lad ham så løbe . Folk ! jeg beder eder derom . +— hvem fanden kan sige nej fil en sådan +kvinde ! + +ellevte kapitel . +Magnns Heinesens sidste kamp . +Ligesom vi åbnede denne fortælling , der helt +igennem så meget som mulig har holdt sig og vil +holde sig fil de historiske kjendsgjerninger , med at +introducere Christoffer Walckendorff og hans +lind en ow for læserne , således ville også disse +tvende mænd træde frem på ny for dem i det +drama , der på en så sørgelig måde afslutter +magnns Heinesens løbebane , ja endog , ved +siden af helten selv , blive de mest fremtrædende +personer i samme . +Vi træffe Christoffer Walckendorff , der +siden vort sidste møde med ham havde forladt +Bergen og opnået den højt ansete stilling som +rigets rentemester — hvad vi nu tildags nærmest +vil kalde finantsminister — af deltage i regjeringsrådet +i kong Christian den fjerdes mindreårighed , +fordybet i en bunke aktstykker , der lå +12 + +foran ham på let skrivebord ved hvilket han sad , +da en tjener meldte landsdommer hans Lindenow +fra Jylland , ler indtrængende ønskede , af få rentemesteren +i tale . +Walckendorffs åsim formørkedes ved al høre +Lindenow » Navn og han betænkte sig en stund , +før han svarede tjeneren , af den anmeldte kunne +indlades . +„ I være velkommen , hans Lindenow “ , +udbrød rentemesteren , idet han , efter at have kastet +endnu et flygtigt blik i le foran ham liggende +papirer , rejste sig , retsom Lindenow trådte ind addoren +og rakte ham sin hånd . +„ Jeg ønsker eder fil lykke med eders køb af +ørslevklosfer , som ganske vist var et fordelagtigt +mageskifte . Hvornår var ellers ankomsten ? “ +« iaftes , nådige herre , “ svarede Lindenow , +idet han mel wrbødighed modtog rentemesterens +fremrakte hånd . „ Jeg er ilet over Hals og hoved +hertil , efter af den ulykkelige Mogens Heinesens +hustru havde sendt et ilbud til mig med underretning +om ben fare , hvori hendes mands liv svævede , og +jeg takker gud , allersommcegtigst , inderlig , af jeg +nåde af komme til byen , sør dødsstraffen er bleven +fuldbyrdet , da jeg således har håb om af forebygge +en stor ulykke . “ + +„ Om i med denne ulykke mener sørøverens +henrettelse , hvorledes tror i da , af kunne forebygge +den ? “ spurgte Walckendorff alvorlig . +„ Ved af overbevise eder om mandens uskyldighed +og om dette skulle mislykkes , da bevæge eder til af +opsætte dommens fuldbyrdelse indtil jeg erholder de +fornsdne yderligere beviser derfor fra drysse ! ��� , +svarede linden ow frimodig . +„ Skjondt retten alt har afsagt sin dom , og den +er bleven stadfæstet af mig “ , svarede rentemesteren +med effertryk , „ skulle dog intet være mig kærere , +end om i har grunde af fremføre , som vi ikke +kende , der vil give os en anden mening om hans +strafskyldighed ; thi jeg vil ikke være uretfærdig imod +nogen , og allermindst imod en mand , hvis hoved +det gælder . I behage at tage sæde og udtale +eder frit . “ +„ Desværre har jeg for tiden intet at fremkomme +med , som i , nådige herre , ikke allerede +kender “ , svarede landsdommeren ; „ men vil i tillade +mig , at sige det , så tror jeg rigtignok , at der skænkes +Heinesens påstande langt mindre troværdighed +end de burde nyde , samt at den omstændighed , at +en stor dronning optræder som anklagerinde ved sine +gesandter , to af Engellands fornemsfe herrer , har +stsrre indflydelse på hans skæbne end tilfældet + +ville være , om beskyldningerne vare fremkomne fra +en mindre højtstående person . Men også hun kan +skuffe sig selv eller blive skuffet af andre og da den +anklagede , hvor forvildet et liv han end har ført , +endnu aldrig er greben i nogen løgn , så tror jeg +også , at der bør indrømmes ham tid til at skaffe +de bevisligheder for sin uskyldighed tilstede , som han +bestandig beråber sig på . “ +„ Har i læst sagens dokumenter , hr . Hans +Lindenow ? “ spurgte rentemesteren fort . +„ Jeg har ikke alene læst dem , nådige herre , +nun jeg har endogså talt med Mogens Heinesen +selv i fængselet , umiddelbart efter min ankomst til +byen “ , svarede Lindenow , idet et fint smil spillede +om hans læber ; „ ellers kunne jeg næppe have været +berettiget til af udtale mig om sagen . Jeg finder +kun deri to ankeposter af nogen betydning imod ham : +den ene , af han ssgte af forlade byen , da sagen +indlededes imod ham , og den anden , af han sejlede +under dansk flag , uagtet han siger , af han var +spansk kaperforer . “ +„ Og hvad siger i til disse lo kjendsgjerninger ? “ +Spurgte rentemesteren . +„ At de meget godt lade sig forklare ved det , +Heinesen anfører i den anledning , idet han påstår , +af han forlod byen for af ile til Bryssel og + +der skaffe de bevisligheder , han nu så hårdt savner- . +Bevis for , af ban virkelig havde bestalling , som spansk +kapcrfører , og af han blot førte dansk flag , for på den +måde , af komme de mødende skibe nærmere , da +Danmark fortiden er i fred med alle lande ; men af +han altid heffede spansk flag , når det kom til kamp , +ligesom det også er bevist ved mandsfabets edelige +vidnesbyrd , af det engelske skib blev taget , medens +han førte spansk flag . “ +„ En sørøver fører altid mange flag med sig , +Herr hans “ , bemærkede reutemesferen . „ Jeg er +overbevist om , at han ligeså godt havde heffet franst , +som spansk flag , dersom Engelland havde haft fred +ined Spanien og krig med Frankrig . +„ Men hvorfor tog han da ikke prisen under +dansk flag , når han i virkelighed ikke var spansk +kaperfører ? “ spurgte Lindenow . +„ Jeg antager , fordi han således troede , lettere +at kunne slippe fra sil sørøveri sidenhen “ , svarede +Walckendorff koldt , „ og hvad let angår , at han +søgte at komme fra byen , for at rejse til Bryssel +efter sine beviser , som han udtrykker sig , så kan +den tro let , der vil . Jeg betragter dette udsagn , som +en af de scedvaulige udflugter , misdædere altid pleje +at komme med , når det gjcelder , at klare et vanskeligt +spørgsmål fra sig . “ + +182 +„ Når eders nåde har sådanne anskuelser om +Heinesen og hans sag , så indser jeg tydelig , at +ethvert forsøg på at bibringe eder en anden +mening om hans strafskyld , vil vævre spildt arbejde “ , +bemærkede hans Lindenow , ikke uden bitterhed , +idet han rejste sig fra sin stol , „ og jeg har nu kun +den sidste bøn til eder , at i vil opsatte dommens +fuldbyrdelse , indtil der kommer brev tilbage fra +Bryssel , hvilket jeg antager vi ! kunne ske i løbet af +en måned . Jeg beder eder derom , nådige herre , +ligeså meget for eders egen skyld , som for den +ulykkeliges ; thi hvor meget i end tror , at jeg har +tilovers for Mogens Heinesen , så har jeg visselig +også hjertelig godhed for eders nåde . “ +„ Det tror jeg også , hr . Landsdommer “ , svarede +rentemesteren , idet han også rejste sig fra sin stol ; +„ men jeg kan ikke indse , hvad den velvilje , i ncercr +for mig , kan have at gøre med hin sørøver . “ +„ Så skal jeg sige eder det frit ud , herre , selv +om i vil fortørnes på mig derfor “ , svarede Lindenow +dristig . „ Det er min bestemte overbevisning , at +i begår et drab på et uskyldigt menneske , om +i i morgen tillader , at hovedet hugges af Magnus +Heinesen , og jeg skulle kende eders retfærdighedsfølelse +dårligt , om jeg ikke forudser , at det vil ryste +eder på det frygteligste og bevæege eder på det + +smerteligste , når i derefter bliver overbevist om , +at have faget fejl . Tillad mig endnu et par ord , +nådige herre , og jeg skal ikke uterlige eder mere om +denne mand , på dette sagens standpunkt ; men +når jeg siger , af Heinesen er uskyldig i anklagen +for sørøveri , så begrunder jeg dette ej alene på +min urokkelige tro på mandens sanddruhed og +på den frimodighed , hvormed han ser sin frygtelige +død i møde , hvilken er noget ganske andet end den +forhærdelse , misdædere “ — dette ord betonede +Lindenow stærkt — „ ellers lægge for dagen i deres +sidste timer ; men jeg , der jo dog selv er retskyndig , +turde ikke dømme denne eller nogen mand fil døden +efter det , som foreligger , uden af jeg havde en så +udmærket retslærd herre som rigskantsleren af +rådføre mig med . Lad eder dog i det mindste +bevæge fil af forelægge ham sagen , nådige herre “ , +bad Lindenow med tårer i øjnene . „ Niels +kås er rigtignok , som jeg hører , for øjeblikket i +Jylland ; men hans mening kan i jo få af høre i +løbet af en uge , antager jeg , og lægge i så blot +en uge fil , skal jeg , næst guds hjælp , være tilstede hos +eder igen , med det manglende vidnesbyrd for hans +uskyldighed . Hvad kan det dog gøre fil eller fra , +om den ulykkelige lever nogle få dage længer - +endog hans tidligere bedrifter i rigernes tjeneste og + +ven høisalige konges velbekendte godhed for ham , +turde gøre ham fortjent til denne nåde , ej al tale +om , al en stor ulykke for ham , en stor vanære for +retfærdigheden , og en stor hjertesorg for eder , +derved vil vorde undgået . “ +„ I er en brav mand , hans Lindenow “ , +svarede Walckendorff , uden al det dog syntes , al +dennes bevægede ord havde gjort mindste indtryk +på ham , „ og derfor har jeg velvillig hørt på +eders dristige forbøn for hin sørøver ; men eders +venskab for dette menneske , et venskab , hvis grund +jeg iøvrigt har al agtelse for , gør eder aldeles blind for +sagens virkelige sammenhæng , og lader eder svække +de bevisers gyldighed , der gå ham imod . Jeg har +aldrig yndet denne Mogens , det ved i nok ; jeg +har i ham altid set en slagsbroder , en drukkenbold , +en brøder liderlig , en person , der satte sit liv +ivove for et godt ord , og ikke tog det så nøje med +sine handlinger . Dette vidnesbyrd kan i heller ikke +modsige ; thi i den retning kender i ham ligeså +godt som jeg ; men hvad forslår nu et sådant +menneskes løse påstande lige overfor en så ædel , +vis og retfærdig dronnings anklage , som dronning +Elisabeths i England , der ved sine gesandter , som +i før meget rigtig bemærkede , tvende af den engelske +adels første mænd , giver os sit ord og sin ære + +på sin påstands rigtighed ? Jeg vil ikke bencegre +muligheden af , af Heinesens grunde , hvorfor han +sejlede under dansk flag , og hvorfor han søgte af +snige sig fra byen , da han blev kaldet fil af stande +fil rette før sine gerninger , kunne være sande ; men +ligeså vist tror jeg også , af det ikke er andet end +opspind af hans velbekendte snedige hoved , og jeg +kan derfor ikke andet end lade den dom fuldbyrde , +som er bleven fældet over ham , efter den engang +tagne bestemmelse . “ +„ Jeg har aldrig et øjeblik tvivlet om , af i +virkelig tror , af manden er skyldig “ , bemærkede +Lindenow , „ og lerfor forudser jeg også , hvad i +kommer fil af lide , når let modsatte bliver bevist ; +men rctfcerdigheden vil jo intet komme fil af lide +ved en kort opfattelse af dødsdommens fuldbyrdelse , +ja vil endog blive agtet endnu højere , hvad +enten jeg forskaffer de belovede vidnesbyrd eller ikke , +fordi den havde givet den anklagede lejlighed fil af +fremkomme med alle de beviser før sin uskyldighed , +han beråbte sig på , en ret , der hidtil har vcerer +indrømmet enhver lilfalr , og heller aldrig kan ncegies +en sådan , hvor løse hans påstande end er , uden +af han har årsag til af beklage sig over , af han +vorder dømt uden af blive hørt til ende . “ +„ Dersom jeg ikke var så overbevist som jeg er + +om , af oet blot ville være en opsættelse til ingen +anden nytte for sørøveren , end af han kom til af +leve den korte tid længer , ja , dersom jeg sølle +fjendskab til ham , havde i ikke behøvet så mange +ord , for af få denne henstand bevilliget ; thi jeg +ville have givet den af mig selv “ , svarede den +urokkelige rentemester ; „ men selv om jeg havde den +godhed for ham , som eksempelvis for eder , så lød +jeg alligevel dommen fuldbyrde i morgen , eftersom +en unyttig opsættelse ville give folk formeget af +tale om , og jeg desuden har lovet gesandterne , +af eksekutionen skal vorde fuldbyrdet i morgen , fordi +de agte af forlade byen i denne uge . “ +„ Er det eders sidste ord i denne ulykkelige +sag , hr. Rentemester ? “ spurgte Lindenow +alvorlig . +„ Mit sidste ord , hr. Landsdommer ! “ svarede +- rentemesteren ligeså koldt . +„ Så ske Herrens villie ! Der står altså kun +tilbage for mig , at skaffe min ulykkelige ven sit gode +navn og rygte tilbage , efter at jeg har set hans +hoved falde for bøddelens sværd og såsandt hjælpe +mig gud ! skal jeg gøre det . “ +Med disse ord styrtede den ædle mand i den +heftigste bevægelse ud af rentemesterens kabinet . + +læseren må nu følge os til det fængsel på +råd- og domhuset , hvor den mand , hvis minde +vi have viet disse blade , imødeså sin sidste time . +Siden vi forlod Magnus Heinesen ved +Færøerne havde han på ny fristet kaperlivets eventyr +og farer , uden at han i begyndelsen havde videre +held med sig , på grund af den engelske Marines +store udvikling , hvortil allerede begyndelsen var lagt +på Elisabeths tid , og som filfulde forklarer , hvorfor +Magnus Heinesen altid sejlede med det neutrale +danske flag på sin fortop . Overall vrimlede det +nemlig af engelske krydsere , og engang havde han +endog en skarp fægtning med en sådan , i hvilken +hans tro ven , Jonas , tilsalte livet . Han higede +derfor blot efter , at gøre en eneste god prise for +derved at gøre ende på sit privilegerede sørøverhåndværk , +og da det efter nogle togter lykkedes ham , +at komme på siden af et stort rigtladet skib , +tilhørende den rige engelske købmand Santa John +i London , begav han sig med sin prise til ostende , +hvor han selv købte den tilligemed den størfte del af +ladningen , som han derefter førte til Bergen og +solgte med stor fordel . Han bestemte sig nu til at +forlade Bergen , hvor hans fortid og hans gamle +forbindelser bragte ham forskellige ubehageligheder , +og med hustru og børn drage til Danmark , hvor + +han da ville opslå sin bolig i København , og mulig +ende sine dage som en dristig købmand , således +som Santa John selv og mangen dristig kaperfører +ser og siden have gjort ; men her var det nu , at hans +onde skæbne mødte ham , og bragte ham den død , +han ofte forgæves havde udæsket i den ville kamp på +fribytterskibenes blodige dæk . +Fængselet , hvori Magnus Heinesen , efterven +tids barbariske sædvane , sad lænket ved hånd og +fod til den fugtige mur , var en af de „ Ulykkens +huler “ , som syntes indrettede med det bestemte +formål , om mulig at pine livet af den ulykkelige , +som her skulle tage et midlertidigt ophold . Kun en +eneste lille , med tykke jernstænger sikkret åbning i +den flere alen tykke mur , tæt ved loftet bragte det lys +og den friske luft , som kunne trænge ind i det fra den +skumle , af skarndynger opfyldte fængselsgård ; men +- desuagtet måtte dette fængsel betragtes som et af +de bedste , da de færreste på den tid havde andet +lys end det , der en føje stund kunne stjæle sig ind +fra den altid halvmørke gang , så ofte +døren åbnedes . At bohavet , om der iøvrigt +kunne være tale om sådant , stod i forhold til +opholdsstedet , var en selvfølge ; men det syntes dog , +af fangevogteren , rimeligvis „ for gode ord og +betaling “ , her havde gjort en undtagelse , da der + +fandtes et par stole og en loibænk samt et gammelt +trcebord , på hvilket endøg stod et krus med godt +øl , naturligvis anskaffet for fangens egne penge . +I fængselet , hvis gulv bestod af rå kampestene , +befandt sig Heinesens hustru , der sad +ved siden af sin mand på løibænken , med +hans , den højre hånd i begge sine , deres tre børn +— to sønner på otte og seks år , samt en datter +på tre — tilligemed Einar , der havde været med +på hests , og fra den tid sluttede sig til Heinesen +med urokkelig hengivenhed . Nu åbnedes tilgangen +udenfra med stor larm og hans lind enow viste +sig i den åbne dør , der atter lukkedes med lignende +støj efter ham . +„ Kan i se , kære herre , at i kunne have +sparet eders vandring til den strenge rentemester ! +Jeg læser udfaldet på eders åsyn , og jeg beklager , +at i foretog denne forgæves gang ; men ligefuldt +takker jeg eder hjertelig derfor “ , udbrød fangen , idet +han trak sin hånd ud af sin kones og rakte den til +lind en ow , som han bad tage sæde , på den ene +skrøbelige stol . +„ Der er altså intet håb ? “ spurgte hans kone +frygtsom . +Linden ow rystede vemodig på hovedet , idet +han tog plads lige overfor ægteparret . + +„ Så skal i også vide det , som min wgteherre +hidtil har forbudet mig at omtale “ , udbrød hans kone . +„ Du tier , min hustru ! “ bød Heinesen med +en mine og en stemme , som om han endnu +kommanderede på „ Samsons “ Doet . +„ Jeg adlyder lig ikke , Mogens , om jeg så +selv skal åbenbare det for rentemesteren , som jeg +endnu ikke har været hos , fordi du har forbudt mig +det . Det gjalder her nun legfefalles liv og hvad +der er ligeså meget værd , hans og hans børns +gode navn og rygte . “ +„ Så lad mig fortælle det selv “ , afbrød +Heinesen hende ; “ men jeg siger eder forud , af jeg +benægter alt for retten , fordi rentemesteren ligefuldt +hugger hovedet af mig i morgen , og selv om det +utrolige skete , af han skånede mit liv , ville min +brøder Jon komme fil af lide en vandrende død . +Jeg vil derfor tage min hemmelighed med mig i +graven , idet jeg forudsætter , af i ville agte en +døende mands sidste villie ; thi det er dog langt +bedre , af jeg dør uskyldig , end af min stakkels brøder , +der elsker mig inderlig , hvilket i nok skal få af +mærke , når han erfarer min død * ) , skal lide en +der fortælles , af han blev vanvittig af sarg og døde +således samme år . + +forsmædelig straf , som vil bringe uudslettelig vanære +over vor slægt , og rimeligvis også have mange +færingers ulykke fil følge . +Sagen er den “ , fortsatte Heinesen da han +bemærkede den spænding , hvori Lindenow var +kommen ved af høre denne indledning , „ af da jeg længe +havde krydset uden videre held , fik jeg nys om , af s anta +jobn , der i mange år har dreven en levende smughandel +på Færøerne , uden af jeg nogensinde kunne gøre +ham noget , fordi ban brugte falske papirer , og det altid +hedte sig , af han var kommen ud af kursen — atter +udrustede et stort skib til denne trafik . Jeg passede +ham nu op , og da hans falske papirer og andre gavtyvstreger +intet kunne nytte ham , lige overfor det spanske +flag , fik jeg dog således engang magt med ham . +Såsnart jeg fik enehandelen på Færøerne , +opgav vel Jon denne forbindelse ; men han havde +beskyttet den tidligere som lagmand , og mange +færinger vedblev af drive den , indtil jeg nu satte +en stopper derfor , skønt det koster mig min +Lindenow betænkte sig nøget , endelig udbrød +han : „ Var jeg vis på , af en angivelse herom kunne +frugte , så ville jeg gøre endnu et forsøg hos +rentemesteren ; men han vil sige , af dette er en ganske +anden sag , som det efter mit skøn også er , og + +il 62 +Mogens har ret , når han mener , af han ikke vil +udrette andet end også af bringe ulykke over sin Broder +og mange landsmænd med ham , nøget , hvortil jeg +ikke er berettiget af råde , især da han jo bestemt +modsætter sig et sådant skridt ; men jeg kan desuagtet +godt forstå , af en kærlig hustru , som gerne vil +forsøge alt , for af frelse sin mands liv , ønsker af +prøve ethvert middel dertil . “ +„ Nå , der fik jeg dog ret endnu engang “ , sagde +Heinesen med en vis munterhed ; „ det var mere +end jeg havde ventet så langt ude i bestikket , som +jeg er . “ +„ I ser døven under øjne med stort mod , +Heinesen “ , bemærkede Lindenow , næsten med en +bebrejdende stemme . +„ Det har jeg altid gjort , kære herre “ , svarede +fangen uforbeholden ; „ men underlig nok , har jeg +aldrig tænkt på den med så sorgløst sind , som nu , +da jeg ved , af den bestemt forestår mig om nogle +få timer . Jeg tænker , det kommer af , af jeg +føler mig uskyldig , i det , jeg anklages for . “ +„ I må dog alligevel have meget af angre +og asbede “ , sagde hans ven bekymret . +„ Det ved gud , jeg også har “ , svarede +Heinesen oprigtig ; „ menden , jeg harforsetmig mest +imod , er min hustru , som her sidder , og hun har + +tilgivet mig af et godt hjerte , og det er mig en stor +trøst . +En anden stor trøst er mig nu også den , af +jeg ikke hængte skjalg frille og Ketil Gormsen , +som begge stod mig hårdt efter livet , og så +håber jeg forresten , af Vorherre vil være mig så +nådig , af afskrive min gamle gæld i min +afregningsbog , formedelst min uskyldige død , når +jeg skal mønstre for ham . “ +„ Tilgiver iwalckendorff ? “ spurgte Lindenow . +„ Det kniber det med , kære herre “ , svarede +Heinesen notende . „ Man mister kun hovedet +engang . “ +„ Gjor det dog for min skyld ! Eders gamle +ven beder eder derom “ , sagde Lindenow , og så +ham frohjertig i øjnene . +„ Så skal jeg også gøre det og det af ganske +hjerte “ , svarede Heinesen og rakte Lindenow sin +hånd . +„ Der har i min hånd derpå . Det er det +mindste , jeg kan gøre for det venskabs skyld , i +har vist mig . Lad ham leve for den gamle stivnakke , +haner — han har jo dog også engang gjort mig noget +godt . Mere kan jeg ikke sige . “ +„ Det er også nok , min ven “ , udbrød landsdommeren +i dyb bevægelse , „ og da i nu har gjort +13 + +såmeget , fordi jeg bad eder derom , så skal jeg +love eder , ligeså hellig og oprigtig , af jeg i morgen +skal tiltræde en rejse lige til Bryssel , og når jeg +har fået de beviser før eders uskyldighed , som jeg +venter , at erholde der , heller ikke skal hvile , før jeg +har forskaffet eders navn den oprejsning , eders +uskyldige død fortjener . “ +Heinesen sad som rørt af et slag . Store +tårer strømmede ned af den ellers så stærke mands +kinder og han var styrtet på knæ før sin vens +fødder , om denne ikke ved en hurtig bevægelse havde +forhindret det . +„ Hvormed har jeg fortjent denne guds nåde , +og hvorledes skal jeg takke eder , ædle , trofaste ven . +Og du , min hustru , og i , mine elskede børn , +tak denne herlige mand nu og altid ; thi hvad han +gør er mere til bedste før eder end før mig . Jeg +har endnu aldrig sølt mig så lykkelig til mode som i +denne stund . Rejs i kun trsstig til Bryssel ! en +doendes velsignelse ledsager eder . I vil ikke +rejse forgæves ; hvad jeg har sagt er sandhed . +Kunne jeg lyve ligeover før eder , fortjente jeg +hundrede gange døden . “ +Nu raslede det ved døren og en fangevogter +viste sig , ledsaget af en mand af et uhyggeligt +udseende . Det var bøddelen , som efter datidens + +skik kom for at sige Heinesen , at han ville blive +afhentet næeste morgen kl . 8 , samt spørge , om +han skulle medtage et klæede til at binde ham for +øjnene . +„ Jeg har set såmangen dragen klinge i mine +dage til at jeg skulle frygte for , at se en sådan +endnu engang “ , var Heinesens stolte svar . +„ Bliver du blot ikke ræd , når du skal hugge +hovedet af en uskyldig mand — jeg bliver det ikke . “ +Derpå mindede fangevogteren de tilstedeværende +om , at han ikke længer kunne tillade dem at opholde +sig hos fangen , da fængselet nu skulle lukkes for +denne . Dag ; men at det stod enhver frit for , at +komme igen næste morgen . +Heinesen kyssede kærlig sin kone og sine +børn , idet han så længe på enhver især , som om +han ville indpræge sig deres kære ansigtstræk for +tid og evighed . Derpå rakte han hånden til +Einar , der hele tiden havde stået i taushed og +støttet sig til muren ; men da han bød Lindenow +lev vel , hviskedee han til ham : „ Endnu et eneste +ord . “ +Da Lindenow så , at alle vare komne ud i +gangen , hvor fangevogteren stod i den åbne dør +for at vente på ham , vendte han sig til +Heinesen med et spørgende blik . + +„ Min sidste time i morgen tilhører alene min +sjcrlesørger og min gud “ , hviskedee han . „ Bliv hos +Sophie , indtil alt er forbi , og den algode lønne +eders venskab . “ Endnu et håndtryk , endnu et +langt inderligt blik og de to venner toge afsted med +hinanden for denne verden . + +tolvte kapitel . +Gjengjældelsen . +Om sommeren 1590 var der stor bevægelse i +den lille by Kolding , der var opfyldt af rejsende +næsten fra alle egne af riget , dels for den forestående +herredags egen skyld , hvor mange havde +noget at forhandle , men øgså for at se den unge +konge , Christian den fjerde , der iøvrigt endnu ikke +havde tiltrådt regeringen , men som allerede fyldte +tvillingrigerne med de gladeste forhåbninger , på +grund af de mange beviser , han alt havde givet +på fin kløgt og retfærdighedsfølelse . +Sålcenge der endnu var plads på slottet +blev der velvillig flaffet lejlighed til de ankommende +adelige herrer ; men da deres antal tiltog , måtte +der øgså læegges beslag på de fornemme borgeres +huse i byen , og således finde vi landsdommer +hans Lindenow inlogeret hos en af stadens +rådmænd , med hvilken han stod i tidligere venskabelig +forbindelse . + +hans Lindenow var , sit løfte tro , ilet til +Bryssel snarest mulig efter Heinesens blodige +endeligt , og havde alt været en månedstid hjemme +på ørslevkloster , uden af nogen kunne få af vide , +om hans rejses formål var lokket eller ikke . Han +var tavs og indesluttet og drejede stedse samtalen +hen på andre ting , han havde set eller oplevet på +sin rejse , så ofte nogen bragte dennes øjemed på +bane . +Som en følge af denne Lindenows tilbageholdenhed , +der lettest måtte sættes i forbindelse med +en mislykket rejse , troede også mange , og deriblandt +ikke mindst rentemesteren , der havde givet en god +ven den opgave , af udforsfe , hvad udbytte landsdommeren +havde haft af den , stedse mere sikkert , af +han var bleven bedraget af „ Sørøveren “ , og af han +ville få både spot og skade formedesi sin alt for +store tillid til hans sandhedskjæerlighed . +Efter af herredagen havde væeret åbnet nogle +dage , uden af Lindenow havde overvåret noget +møde , indfandt han sig pludselig en dag på et +sådant , i hvilket en sag skulle påtales , som +Christoffer Walckendorff netop havde med +admiral Peder munk , der havde klaget over de +skibes flette udhaling , med hvilke han havde ført den + +danske prinsesse Anna , der var bleven gift med den +skotske kong Jacob , til hendes nye fædreland . +Såsnart Walckendorff fik øje på Lindenow , +lilnikkede han ham venligt , en æresbevisning , som +besvaredes med et dybt buk og dermed gik den dag . +Den følgende dag fældtes dom i sagen , og +da rentemesteren ved den aldeles blev frikendt for +admiralens tiltale , så man et triumferende smil +spille omkring den mægtige mands læber . Endnu +bleve et par mindre vigtige sager indledede eller +afgjorte , og man tænkte allerede på at hæve mødet +for denne dag , da hans Lindenow på engang +rejste sig fra sin plads , og udbad sig den unge +konges og de høje herrers opmærksomhed , i anledning +af en klage , han havde at fremføre . +Walckendorff blegnede . +„ Som det er mange af de høje herrer bekendt “ , +begyndte landsdommeren , efter at han havde nærmet +sig den kongelige ttrones fod med et nyt ærbsdigt +buk , „ blev en færing , ved navn Mogens +Heinesen , dømt fra livet og henrettet , på grund +af en klage for sørøveri , som hendes stormægtige +majestæt , dronningen af England , ved sine gesandter +rettede imod ham for denne forbrydelse . Heinesen +forsikrede , at han , da han erobrede skibet , som skete +under spansk flag , var spansk kaperkaptajn , + +hvorfor han også sejlede til ostende og lød der +sin erobring prisdomme ; men da han på sine +kapertog benyttede sig af det danske flag , for bedre +af kunne klare sig for de engelske krydsere , da han +havde fortiet for mandskabet , på nogle enkelte nær , +af han var spansk kaperfører , og da han , ved af forlade +den spanske eller rettere burgundiske tjeneste , måtte +give sit kaperbrev tilbage , ville man ikke fro hans +forsikkringer ligeover for en så mæegtig herskerindes +anklage , isår da han tillige havde begået den +uforsigtighed , af rejse bort fra byen , så snart han +mærkede , af sagen gik ham imod — som han stedse +påstod , alene for af rejse til Bryssel for af skaffe +bevis for , af han som spansk kaperfører havde faget +skibet . +Han bad forgæves om udsættelse af dommen +indtil han siaffede de nødvendige bevisligheder tilveie , +og jeg forenede mine bønner med hans ; thi +Mogens Heinesen havde engang vist mig en +stor tjeneste , hvorfor jeg aldrig noksom kunne takke +ham , og da hans hustru havde underrettet mig om +den fare , hvori hendes wgtefcelle svævede , var jeg +så hurtig jeg formåede det ilet til hovedstaden . +Jeg opnåede imidlertid ikke af frelse den +ulykkelige mands liv ; dertil var rentemesteren for +sikker på dommens retfærdighed ; men mit løfte + +tro til ham ved vor sidste sammenkomst , rejste jeg +selv til Bryssel og medbringer her hans højhed , +hertugen af Parmas egenhændig skrevne tilståelse +for , af han havde givet Mogens Heinesen bestalling +som kaperfører , med rang , som spansk +søkaptajn , samt vidnesbyrd fra priseretten i ostende , +af den lovlig har eondemneret det af Heinesen i +havnen indbragte skib , hvorom talen er . “ +Her løftede Lindenow en pakke dokumenter , +som han havde taget ud af sin brystlomme , højt i +vejret . Den dybeste taushed indtrådte og alles +blikke hæftede sig uvilkårlig på rentemesteren , der +ligbleg var sunken tilbage i sin stol — det var , som +om Magnus Heinesens ånd svævede igennem +den store forsamling . +„ Jeg kan ikke give min ven tilbage til livet “ , +fortsatte Lindenow med dyb bevægelse ; „ men hvad +jeg formår , det vil jeg gøre , for af afvaske den plet , +der så ufortjent er klæbet til hans navn , og give +det frigjort for skæendselens mærke i arv til hans +dybt nedbøjede efterleverske og umyndige børn . Jeg +ved , af jeg vil sinde retfærdighed her ; ja selv den +høibårne rentemester , hvis ulykkelige overilelse +ingen beklager mere end jeg , vil ikke nægte min +hedenfarne og dybt krcrnkede ven denne oprejsning . “ +Imidlertid havde Walckendorff tilkcrmpet + +sig sin fatning , og da han sølle , af han burde tage +ordet , gjorde han det også på en måde , der +var denne ædle mand værdig . +„ Jeg kender landsdommer hans Lindenows +retsindighed alt for nøje til , af jeg ikke må være +kommen til den sørgelige overbevisning , af jeg har +stadfæstet en dsdsdom , som har kostet en uskyldig +mand livet . Jeg skal efter af vidnesbyrdene , som +jeg desværre ikke tvivler om vil ske , er kendte gyldige +af herredagen , til hvilken jeg vil anse mig for lovlig +indvarslet , underkaste mig dens dom , uden af frem fore +noget af det , som mulig ville tjene til af +undskylde min ulykkelige gerning ; og jeg vil nu i +denne store forsamling aflægge det løfte for gud og +mennesker , af jeg skal være de efterlevende børn i +faders sted , hvad timelige goder angår , så af +hverken de eller deres moder skal komme til af savne +det fornsdne til det daglige brød , så længe jeg selv +ejer noget . Mere kan jeg arme mand ikke gøre . +Så være gud mig forresten nådig og tilgive min +store uret . “ +Han sank atter tilbage i stolen og herredagen +var dermed hævet for den dag . +Nogle dage efter faldt dommen , som gik ud +på , af den Mogens Heinesen tidligere overgåede +dom skulle udflettes af rådhusprotokollen og ikke + +komme den afdøde , eller hans slægt fil skade på +zere , gode navn og rygte , af Magnus Heinesens +lig skulle optages af graven på Nikolai kirkegård , +hvor det ved enkens omhu var flædt fil jorden og +hæederligen begraves , hvor familien selv måtte ønske +af bringe ham fil hvile , samt af rentemesteren , foruden +af godtgøre enken det tab , hun alt havde haft , og +erstatte Lindenow alle omkostninger for denne +sags skyld , endvidere skulle betale en bøde af +6 , 000 dlr . , en for den tid meget betydelig sum , og +af disse penge alene skulle komme enken og børnene +tilgode . +Kort efter at Lindenow var vendt tilbage fil sin +bopæel , indfandt en tjener fra renremesteren sig +hos ham med anmodning om , af møde hos hans +herre endnu samme aften fil et givet klokkeslet . +Såsnart landsdommeren var kommen op fil +de voærelser , som på slottet vare tagne i brug af +denne vigtige statstjener , blev han ført ind fil ham +uden først af vørde meldt . +Han fandt Christoffer Walckendorff siedende +i sin læenestol , som et billede på den dybeste anger +og sønderknnselse , hvilket var så meget mærkeligere +og hæederligere , som få eller ingen i Danmark på +den tid var så myndig og tilsyneladende hårdhjertet +som denne mand . + +Lindenow blev greben af den dybeste medfølelse +og Walckendorff bemærkede det snart . +„ Sæt eder hos mig , hans Lindenow “ , +udbrød han og rakte ham sin hånd . „ I har hørt +dommen ; den er hverken streng nok eller fuldstændig . “ +„ Retfærdigheden kan ikke forlange nogen bedre , +og den afdødes venner ønske ikke nogen anden , selv +om de kunne få den “ , bemærkede landsdommeren , +der havde taget plads i en stol lige overfor rentemesteren . +„ Den kan være fyldestgørende for eder og for +retfærdigheden , som i siger , men den er det ikke for +mig “ , indvendte Walckendorff . +Lindenow tav . +„ I talte et sandt ord , da i bad om udsættelse +af dommen , ligeså meget for min skyld , som for +den anklagedes “ , vedblev han , idet han vred sine +hænder ; „ gid jeg kunne kalde ham ud af den grav +igen , i hvilken jeg så uretfærdig har bragt ham . +Med hvilket had til mig er han dog ikke vandret +heden ! “ +„ Det gjorde han langt fra “ , forsikrede landsdommeren . +„ Hvad for noget ? Gik han ikke sin sidste + +vandring med forbandelse over mig på sine læber ? “ +Spurgte Walckendorff ivrig . +„ Han tilgav eder , nådige herre , således som +en god Christen bør gøre “ , trøstede Lindenow . +„ Hans hustru og børn er mine vidner ; thi de +hørte det . “ +„ Dette skylder jeg sagtens eder “ , bemærkede +Walckendorff . +„ Jeg bad ham rigtignok derom “ , svarede han +notende . +„ Det kunne jeg nok tænke “ , sukkede rentemesteren , +„ Sligt var han næppe falden på af sig selv . Men +fortæl mig desuagtet alt , hvad han sagde . I ved +ikke , hvor det frosfer mig . “ +„ Han anså eder for en retfærdig mand “ , +forsikrede Lindenow , „ der blot skænkede dronningen +af England mere tiltro end ham , og det fandt han +i grunden ikke så forunderligt , og når i havde +fattet en beslutning , lod i eder ikke rokke derfra . +Derfor ville han heller ikke have , at jeg skulle gå +fil eder , fordi han påstod , at det ville blive en +forgæves gang . “ +„ Han kendte mig bedre end jeg selv gjorde “ , +mumlede Walckendorff . +„ Da jeg så kom tilbage fra eder , havde han +afgjort alt timeligt , og jeg spurgte ham derpå , om + +han havde tilgivet eder , hvortil han svarede nej , og +så bad jeg ham derom . “ +„ Hvad sagde han så ? “ spurgte han i næesten +åndeløs spænding ; „ skjul intet før mig , hans +Lindenow ! jeg vil vide det allermindsle ; hører i ! +Jeg besværger eder ! “ +„ Nu vel da , så skal i også få det at vide “ , +svarede landsdommeren , med et let anstrøg af +forlegenhed . „ Han rakte mig sin hånd og sagde : +jeg tilgiver ham ; her er min hånd derpå . Lad +Hain leve før den gamle stivnakke , han er . Han har +dog før gjort mig godt . “ +Rentemesteren sad længe i dybe tanker med bøjet +hoved . Endelig hceoede han sit åsyn igen og en +vis fred og glæde synes udbredt over det . +„ Tak ! Hanslindenow , inderlig tak før eders +christelige sind ! Gud lønne eder derfor og han være +takket før de trøstelige ord , jeg hørte ! Gud velsigne +Mogens Heinesen før dem ! “ +Atter sank hovedet ned på rentemesterens +bryst og en ny pause indtrådte , som Lindenow +ikke fandt passende at afbryde . +Noget efter hævede Walckendorff atter sit blik +op til landsdommeren . +„ Jeg sagde før , at jeg ikke var tilfreds med +herredagens dom . Bøden var før liden . Jeg giver + +arvingerne ligeså meget til “ , udbrød han „ og beder +eder , af modtage alle pengene , når i vil komme +til København , så snart jeg lader eder vide , af jeg +har fået dem samlede ; thi før dieblikket kan jeg ikke +udrede så stor en sum . “ +„ Når i i christelig kærlighed vil forunde enken +og børnene denne gave , modtager jeg den i deres +navn med skyldig taknemmelighed “ , svarede Lindenow +ærbødig ; „ men lad blot alt bero til egen lejlighed . “ +„ Jeg skal da også afgøre , hvad i med rette +bør have ; men forinden må jeg bede eder om +tilgivelse , hans Lindenow . Nu , god ! , godt ! “ +Vedblev han , da han mærkede , af landsdommeren ville +afbryde ham ; „ jeg vidste forud , af jeg fik den . +Gud velsigne eder før alt ; men dog mest fordi +i bad før mig hos eders ven . Gå nu med gud ; +jeg ønsker af være ene . Ikke sandt , vi skilles som +venner ? Farvel , farvel ! “ +Han vinkede med hånden af Lindenow , der +havde rejst sig fra sin stol , og da denne mærkede , af +rentemesteren høilig ønskede , af afbryde en samtale , +der havde rystet ham så stærkt , forlod han også +den dybt nedbøjede mand , idet han tilkastede ham et +langt hjerteligt afskedsblik . +Hvor meget denne ulykkelige sag var gået +Christoffer Walckendorff fil sinde , ses bedst + +derved , af dan , nærmest som en følge deraf , umiddelbart +efter udtrådte af regjeringsrådet , der styrede land +og rige i den unge konges mindreårighed og ville +også have fratrådt embedet som rentemester , om +ikke den unge konge udtrykkelig havde bedet ham om , +af vedblive , af bestyre det . +At en så stor ulykke kunne være sket , uden af +også kong Christian den fjerde lagde sin medfølelse +for dagen , var ikke af vente , når man kendte +nøget fil dette ædle køngehjerte , og der eksisterer +endnu en skrivelse fra hans hånd fil abbedissen +i Maribo kloster , der på engang bærer vidnesbyrd +om den unge konges store medfølelse for de +efterladte , som for den kjcerlighed , hvormed Sophie +Gyntelberg omfattede sin ulykkelige mands minde . +På grund af forholdet fil sine børn kunne +hun ikke blive optaget i denne milde stiftelse , +reformationen havde taget i arv fra de kattolske +forfædre , og man ser derfor af et senere kongebrev , +af den unge konge , fil erstatning derfor , betænkte +hende med en gård i Bergens stift , hvor vi ville +antage , af hun har endt sine dage . +Kommer du , kære læser , nogensinde til den +gamle gård ørslevkloster i Salling land , vil du +finde et smukt epitafium over den mænd , hvis +minde disse blade er helligede ; thi Lindenow + +ville selv , i sin kirke , gemme støvet af sin ulykkelige +ven og ingen var mere værtig til denne wre end +netop han . +Det er ikke her stedet , af gengive epitafiets +ord , som blev nedskrevne af hans Lindenow +selv ; men såmeget bør man dog vide , af den +engelske regering fandt sig foranlediget til af gøre +indsigelse imod enkelte udtryk , som den endog forlangte , +af få udflettede . Dette lykkedes imidlertid ikke ; +thi nu var kong Christian selv kommen til roret +og den mæegtige engelske dronning måtte finde sig i , +af et mindesmærke blev stående , der til de sildigste +slægter vil bære vidne , ej alene om den menneskelige +skrøbelighed , men også om , af retfærdigheden aldrig +savner sine talsmænd i Danmark , endog lige overfor +landets mægtigste mænd . +Men idet hans Lindenow således rejste en +mindesten over sin ven , rejste venskabet derved et +ligeså hædrende mindesmærke over ham selv , medens +den taknemmelige efterflægt har fljænket Magnus +Heinesen et lignende , blandt landets berømteste mænd , +i den smukke have ved Jægerspris .