diff --git "a/normalized/1870_Friis_MoedetPaaLaesoe.txt" "b/normalized/1870_Friis_MoedetPaaLaesoe.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Friis_MoedetPaaLaesoe.txt" @@ -0,0 +1,4082 @@ +Første kapitel . +Lidt om mig selv . Min hjemrejse begynder . Skipperen og +hans styrmand . +„ Jeg havde for længst sagt farvel til skolen , var +bleven — hvad man i almindelighed kalder , „ en +håbefuld ung mand på 33 år “ — vel dresseret +i en urtekramhandel i en provindsby , hvor jeg +havde „ stået “ i fem år — thi mine forældre +sørgede selv for mine „ Klæder og vask , “ som jeg +ellers skulle have tjent ekstra far — ; havde været , +hvad man nuomstunder kalder kommis , men dengang +simpelthen kun benævnede butikssvend , krambodkarl +osv . , i et par årstid , og var derefter rejst fil +England for ret at lære „ det fine “ ved handelen +og da , efter hjemkomsten , efter så mange Års +„ Ståen “ og omflakken , endelig at „ sætte mig ned “ +I min fødeby , hvor mine forældres mange venner +og min barndoms legekammerater gav mig udsigt +fil at blive ligeså mange solide kunder for + +mig , for så vidt som de naturligvis ikke selv „ handlede “ +Eller vare besvogrede med handlende , thi i +så fald ville de selvfølgelig gøre mig al den +skade , de formanede . +Det var i „ Årene tyve “ , ot min rejse forefaldt ; +men dengang kendte man kun af beskrivelse de dejlige +dampskibe , hvis dæk alle rejsende nu betræde , pyntede +som til stort selskab . Skulle man dengang rejse , skrabede +man alle sine ældste og simpleste klæder sammen +fra pulterkammerets skjulesteder og skabenes kroge +thi hvor man vendte sig ombord i de små „ Pærestuder “ , +blev man enten oversmurt af tjære eller +flænget hist og her . +Min rejse med jagten „ Ceeilie “ har forresten +ikke stort med min historie at bestille , og jeg vil +derfor kun flygtig dvæle ved den . +Skipperen ejede selv halvdelen af skuden . Hr . +Hørne , således hed han , var en mand med en vis +belæsthed , men denne var for en del „ svedt ud “ ved +de mange „ Dramme “ , han stedse tog sig på sine rejser . +Iland skulle han ellers være mådeholdende +nok . Disse drammes størrelse stod altid i omvendt +forhold til stormens magt . Var det stille , tog +han sig sin „ store dram “ , det vil sige , han var +så omtrent pærcfuld ; var det frist kuling , holdt han +sig til sin „ Mellemdram “ , hvilken han også plejede + +at kalde en „ Hallundat “ , og så var han altid behageligst ; +men var det storm og uvejr , noget , jeg forresten +ikke oplevede på rejsen , havde han kun „ en lille dram “ +Inde og gjaldt da for en udmærket sømand ; men +drammen måtte altid til . +Hans følelser for sit skib svarede også til +forholdenes natur . I frist kuling , når det flinke +lille skib med rafl fart kløvede bølgerne , kaldte +han detallid „ min cillemor “ , „ min halvpart “ osv . , +men gik det over til en flyvende storm , gav han ' +jagten de mest kælne navne , mindede den om , at +den var hans halve liv , formanede den til at være +ham i livets søgang en trofast hjælperinde og lovede +enten at lade male hendes agterspejl , give hende +„ nye skørter “ eller tjære dækket , når hun nu +blot denne gang ville være ham tro . Da vi flere +gange havde stille eller i det mindste så godt som +stille , hørte jeg derimod hans tiltale til „ Halvparten “ +Lyde ganske anderledes ; men da hans nidkærhed +naturligvis blev forøget ved „ den store +dram “ , nødes jeg til at forbigå hans udtalelser i +deres enkeltheder . +Men med alt dette var skipper hørne alligevel +en morsom mand at være ombord hos , og , så længe +ug ved hjælp af vindenes guder kunne holde ham +i „ den mellemstore dram “ , endog fornøjelig at sladre + +med . Især morede det mig altid , at se hans anstrengelser +for at få den lille dram gjort til mellemdrammen , +og denne igen til den store . +„ Hvordan står det , David , du kongelige +mand ? “ +„ Flaut , skipper , “ svarede kokken , idet hans brede +ansigt viste sig i kahytslugen . +„ Ieg vil gerne tro det , min stakkels dreng . +Vil de lyde mit råd , så gift dem aldrig , hr . +Nyholm ; hvad kan det nytte , at den ene part slæber +som en hest , når halvparten ikke vil fremad . “ +„ Kom frist vand på potten , min søn , “ vedblev +han med et suk , „ Du kan også komme lidt blade +på , David ! Ieg forsikrer dem , hr . Nyholm , at , +bliver hun sådan ved , må jeg nøjes med en „ Slubbert “ * ) +istedetfor en „ Knægt . “ Nu har jeg kun fire flasker +tilbags . “ +„ Hvad siger „ Cillemor “ , styrmand ? “ spurgte +skipperen et par dage efter . +„ Hun vådsker godt forud , det ser ud til at ville +lufte op ! “ +„ Det kan jeg ikke tro , styrmand . Det så det +ikke ud til for en time siden . Du vil bare drille +mig , milling , “ dette var styrmandens navn , „ ikke +en slubbert kaldte han the med brændevin . + +sandt ? Men sådan skal du ikke bære dig ad imod +dine medmennesker milling , og allermindst imod +mig , som du kan takke for , at du flap ud af slaveriet , +du skælm ! “ +Det løb mig iskoldt ned ad ryggen . En fordrukken +skipper og en styrmand , der havde været +i slaveriet ! Pænt selskab , på minlere ! Og jeg , +der netop syntes så godt om denne styrmand , hvem +jeg betragtede som skikkeligheden selv . Men , når +jeg så ret betænkte , hvor grim han var , denne kæmpemæssige +figur , med det sorte , stride hår og øjenbrynene , +der løb sammen over næsen i en tyk Duft , hans +vældige „ Bakkenbarter “ af samme farve som håret +og skæget , der begyndte at kappes med bakkenbarterne +i længde , thi han „ ragede sig ? aldrig påsøen , +så fik jeg i ham et sådant pragteksemplar af en +forhenværende slave , at selv den mest fantasirige +romanforfatter ikke kunne tegne ham bedre . +„ Hvad tænker de på , hr. Nyholm , siden de +pludselig bliver så stille ? “ spurgte skipperen , idet +han skelede til mig over koppen , som han netop +ville sætte for munden . „ Bliver de søsyg ? “ +„ Nej endnu har det ingen nød ; jeg har jo desuden +gjort Neptun min skyldighed , og så tænker +jeg , at det er dermed forbi , “ svarede jeg , idet jeg nikkede +farvel til styrmanden , der gik op på dækket , + +som det syntes , aldeles , uberørt af skipperens ord . +„ Jeg tænkte kun på den stakkels milling ; jeg havde +aldrig trot , at han var sunken så dybt , at han havde +været i slaveriet ! Og hvorledes kunne de fri ham , +hørne ? det var naturligvis ad ansøgningens vej . “ +„ Ak , min kære Nyholm , der er fald for hver +mands dør , siger ordsproget ; men , hvad der her er det +sørgeligste , er dog det , atdet alene var hans godhed for +en uværdig person , “ som bragte ham i ulykken , “ svarede +skipperen med en så bedrøvet mine , at den næsten +forekom mig komisk og ganske vist under andre omstændigheder +ville have fremkaldt min latter . +„ Men hvorledes kunne de fri ham ? “ spurgte jeg +ivrig . +„ Det er snart fortalt , “ svarede skipperen og tog +sig alter en dygtig slurk as sin kop , „ og vil blot +cillemor lade os i ro så længe , skal de gerne få +historien at høre . “ +„ For fire , fem år siden fik jeg en skrædersvend +ombord , som var dømt til 8 Års slaveri for +forstjellige bedragerier . Rejsen var noget langvarig , +og den tid benyttede skræderen til at lave +en historie om sine misgerninger , så at den +godtroende milling fuldt og fast troede , at han var +ligeså uskyldig i det , hvorfor han var dømt , som de +eller jeg , og da han med det samme altid græd og bad + +og takkede gud for denne prøvelse , som han kaldte det , +blev styrmandens hjerte endnu mere blødgjort . +„ Da vi kom til København , hvor krabaten skulle +afleveres , mødte der en kommando for at afhente ham ; +men nu kom styrmanden hen til mig og bad om , +han ikke nok måtte have orlov på en times tid , da +han ville følge med fangen til slaveriet for at +bede godt for ham . +„ Er det det hele , “ spurgte jeg glad . +„ På ingen måde , unge mand , så var det +ingen sag . Det værste er tilbage ! “ svarede skipperen +meget alvorlig . „ Da de ankom til slaveriet , blev +skræderen og milling førte ind i et lukaf indtil kapifainen +kom for at modtage fangen , og da underofficeren +vel havde låset døren til , gik han sin vej +med sine folk . “ +„ En halv times tid efter kom kaptajnen med +et par slavesergeanter , og så snart han så milling , +udbrød han kort og bydende : „ Følg med , kæltring ! “ +„ Nej , stop lidt , hr. Kaptajn , de tager fejl , “ +Udbrød milling aldeles forfærdet , „ det er ham der , de +skal have og ikke mig . “ +„ Hvem er du da , “ spurgte kaptajnen mistroisk +og mønstrede min stakkels styrmand fra top til +tå , og sandt at sige , var kaptajnen aldeles undskyldt +i sin fejltagelse ; thi milling er , som de selvser , just + +ikke køn af naturen at se til . Skæget var fjorten +dage gammelt , og han gik i sine sjoveklædcr , medens +skræderen , der fluide i sin nye tjeneste , havde +pyntet sig på bedste måde og så helt stadselig +ud . “ +„ Jeg er styrmanden ombord på „ Cecilie , “ og +er bare fulgt med for at bede godt for ham der , “ +Svarede milling hastig og pegede på skræderen . “ +„ Det er lutter opdigtelse , hr. Kaptajn , “ svarede +denne med den største frækhed . „ Jeg rejste med +jagten hertil , og , da jeg har af naturen et medlidende +hjerte , fulgte jeg med det stakkels menneske +herind , for at anbefale ham ttl sine foresattes godhed . +Det havde jeg aldrig trot om ham ! “ +„ Min stakkels styrmand stod aldeles målløs +af forbavselse ; og dette forbedrede ingenlunde hans +sag i kapitainens øjne . Det varede imidlertid ikke +længe før milling fik munden på gang , “ tilføjede +skipperen småleende , idet han atter fyldte sin kop , +„ og nu regnede en sådan strøm af forbandelser ned +over skræderen , og forsikkringer om sin uskyldighed +til inspektøren , der var den førnævnte kaptajn , +at vægtskålen atter begyndte at synke til fordel +for styrmanden , men da skræderen ligeså ivrig +påstod det modsatte , måtte der bud efter underofficeren , +for at han kunne sige , hvilken var hvilken , +idet kaptajnen på forhånd lovede den skyldige + +en solid velkomst i slaveriet for hans „ Vittighed , “ +Som han kaldte det . “ +„ Underofficeren var imidlertid gået bort i et +andet lerinde , og så kom der bud efter mig , og +imedens fik min brave styrmand rundelig tid til +at anstille betragtninger over den menneskelige oprigtighed , +i almindelghed , men hos fæstnings - +flaver i særdeleshed . “ +„ Så snart jeg ankom var gåden med det +samme løst ; men , medens skræderen blev ført bort for +at modtage sin velfortjente tugtelse , undlod inspektøren +dog ikke at råde milling til at anvende sin +barmhjertighed på en mere fornuftig måde en +anden gang . “ +„ Milling lovede også på det højtideligste , at +han aldrig mere skulle bede godt for nogen passager , +der havde samme bestemmelse for sin rejse som +skræderen , men tilføjede som sin undskyldning , at +han virkelig troede , at mennesket var uskyldigt , og i +ethvert tilfælde en skikkelig Karl . “ +„ Vi have ikke andre end lutter uskyldige og +skikkelige folk herinde , “ svarede kaptajnen leende , +„ spørg dem bare selv ad , “ og med den trøst gik min +brave styrmand slukøret med mig ud af slaveriet +igen , ' som de således vil indrømme , at jeg befriede +ham for , hvor lidet han end havde fortjent det . “ + +„ Det var en alvorlig overhaling , skipper horns , “ +Råbte jeg , idet jagten krængede så voldsomt , at jeg +måtte holde mig fast med begge hænder for ikke at +trille om på gulvet . +„ Å , hvad , “ svarede denne , idet han atter tømte +sin kop , „ vi le altid deraf , når vi tale derom . “ +„ Nej , jeg mente ikke skræderhistorien , men den +kuldbøtte , Cecilie nær havde forårsaget mig nys , “ +Bemærkede jeg . „ Se ! nu begynder hun igen . “ +„ Å , hun lægger bare øret til , det er så hendes +vane , “ svarede skipperen i al koldblodighed . +„ Hej , David , din køter , kan du ikke høre , frifler +hun op ? “ +„ Javel gør hun det , skipper . “ +„ Jeg kan ikke få det i hovedet , hr . Nyholm , +det så ud til alt andet i morges . Skal de ikke +have dem en lille halv til ? man ved aldrig , hvad +vi kunne få at døje — så tager jeg en med , alene +for selskabs skyld . “ +„ Nej , tak , hørne , kan jeg blot beholde det , jeg +alt har fået , så er jeg veltilfreds . “ +„ Å , hvad , de har kun fået en eneste ! Er de +forknyt , fordi en dame nejer , og cillemor nejer +galant , skal de se — men jeg synes flet ikke , hun +er bleven friskere deroppe . “ + +„ Styrmanden siger , vi skal have et reb i fokken , +skipper ! “ rapporterede kokkens rødkålshoved +i lugen . “ +„ Det kunne du have holst din mund med , til jeg +havde såt min knægt , din lømmel ! nu kan i begge +to — cillemor , min egen halvpart , så du vil +rende gal på dine gamle dage . “ +Med disse eller lignende ord tumlede den brave +skipper op på dækket , hvor han altid blev så længe , +hans nærværelse var nødvendig . +Den første uge gik , og den anden var stærkt +imod heldingen . Jeg begyndte også så småt at +bande cillemor , endskønt hun gjorde , hvad hun +formåede , og vi vare allerede i lag med at indføre +den første „ Slubbert “ i kahyten , davi tæt ved Jyllands +vestkyst fik -øie på en svensk fiskerbåd , der ligesom +nu kunne finde vej til vore kyster , medens vore egne +fiskere ikke kunne finde ud fra dem uden for det +øjeblikkelige forbrugs skyld . Da jeg var hjertelig +ked af livet ombord , spurgte jeg først skipperen , +om jeg kunne blive sat i land på kysten , men +da han var nær ved sin store dram , mente han , +at det var for langt ud af hans kurs , fljøndt vi +kun havde etpar mil til land . Kort efter fik han imidlertid +selv øje på svenskeren , der lå omtrent midtvejs + +imellemos oglandet , ognnforefloghan mig , at sejle derhen +og sætte mig af hos denne , så sendte han mig nok +iland med en jolle , når jeg ville give ham en ubetydelighed +derfor . Derpå gik jeg med glæde ind , +og efter en lille times forløb vare vi på siden +af fiskerfartøjet , hvis fedtede ådre og væmmelige +stank fra de mange døde fisf , der lå i det åbne +rum imellem for- og agterdækket , ville have betaget +mig lysten til at gå ombord på det , dersom jeg +ikke havde været inderlig ked af livet ombord på +„ Cecilie “ og ventet , at slippe iland i løbet af nogle +få timer . +Ombord på jagten var kun styrmanden og +kokken tilbage ; det øvrige mandflab var taget iland +med skipperen for at købe proviant og for ved den +samme gode lejlighed rimeligvis at få sig en glad +dag — desværre en alt for glad , således som det +sidenefter viste sig . Jeg måtte derfor blive så længe +ombord , indtil han kom tilbage , og så afgøre det +fornødne med ham ; men styrmanden mente , at det +neppe kunne vare længe , da de alt havde været nogle +timer borte . +Jeg flap altså ombord , tog blot min vadsæk +med det nødvendigste tøj med mig og bød farvel , +ikke alene til skipper hørne , men også til hele + +mandskabet , inklusive „ den kongelige kok , “ og efter at +styrmanden på „ Cecilie “ endnu havde købt nogle +fisk af svenskerne , fjernede det gode skib sig langsomt +fra mig og bød mig således farvel for evig . + +andet kapitel . +Jeg kommer fra dynen i hælmen . Mærkelig kamp med +fisk . +„ Jeg vil ikke byde Herren ned under dækket , “ +Bemærkede styrmanden ; „ thi både for og agter vrimler +det således med alflens utøj , at jeg selv altid opholder +mig både nat og dag heroppe , når jeg er ombord . “ +Jeg takkede for god underretning , satte mig på +fordækket til luvart af fiflestanken og gav mig til +at betragte mine omgivelser , styrmanden og kokken , +af hvilke især den sidste tiltrak sig min udelte opmærksæmhed ; +thi vel var styrmanden nok værd at +se på , eftersom han var en smuk Karl med mandige , +alvorsfulde , for ikke at sige sørgmodige ansigtstræk , +men når man blot en gang havde fået øje +på kokken , kunne man umulig glemme hans hvide , +stive hår , der strittede ud fra hans med smuds bedækkede , +af sol og vind medtagne hoved , der sad på en så +lang , tynd Hals , at hans hoved , på grund afdets fladtrykte , + +næsken ukendelige næse grangivelig lignede den +støvekost , der er kendt i de fleste huse under navn +af en „ Ugle “ . +Ester et par timers forløb havde styrmanden +tillavet et måltid , som han kaldte „ Køt , “ og +bød mig med venlighed at spise med ham . Det var +rogn af fiflen „ Lange , “ sagde han , og smagte mig +fortræffelig , trods den beske sennop , der brugtes til +den ; thi jeg var bleven dygtig sulten og havde ikke +tænkt på at tage noget med fra „ Cecilie , “ hvor +der var guds gaver i overflødighed . +„ Ieg kan hverken byde dem øl , brød eller +brændevin , “ bemærkede han , „ og har kun vand , som +endda langtfra er frisk . Vel have vi nogen sur valle +tilbage på et Anker , men den er værre end vandet . +Alt er gået op . “ +Ieg takkede ham , for hans gode villie , tog en +slurk halvråddent vand , og da jeg forgæves +havde forsøgt at knytte en samtale med ham , svøbte +jeg mig ind i min kappe , som jeg heldigvis havde +taget med , og ventede længselsfuld på skipperens +tilbagekomst . +Endelig , omtrent kl . 9 , skimtede vi et par joller , +og snart hørte vi folkene råbe , huje og flråle om kap +med hverandre . +„ Jeg frygtede for det , “ sagde styrmanden med + +en synlig bekymring i sit altid alvorlige åsyn , +„ Mandskabet har drukket sig fuld iland , og , hvad værre +er , få er skipperen også fuld , ellers vare folkene heller +ikke blevne det . Han er en brav mand til hverdag , +men ubændig som en Bjørn , når han har fået sig +en tår , hvilket heldigvis kun skeer sjældent . Jeg +må bede dem om flet ikke at svare ham , men lade +mig afgøre alt for dem . Når jeg har fået ham +til ro , skal jeg selv ro dem iland . “ +Jeg lovede at opfylde hans ønske , takkede ham +for hans velvilje for mig , men ønskede mig forresten +i stilhed atter ombord på „ Cecilie , “ selv om hørne +som aftenens stilhed lod formode , havde sig en stor +dram . +„ Du har fået fint selskab i min fraværelse +— må jeg spørge kaptajnen , om jeg tør komme ombord +på mit eget skib , “ spurgte en før , lille mand +nede fra agtersædet af jollen med en lallende stemme . +„ Må jeg hjælpe skipperen ombord ? “ udbrød +styrmanden uden at indlade sig på anden besvarelse +af det opkastede spørgsmål . „ Hans , hal hen +til agterdækket . “ +„ Nej , med kaprtainens tilladelse så vil jeg helst +forud for at tage den ferskvandsfisk i øjesyn . Er +det en aborre , en skalle eller blot en hundesfeile , +der jo lever både på landet og i vandet . Hahaha ! “ +I en håndevending var styrmanden på fordækket , + +hvorpå skipperen ved mandskabets hjælp +alt søgte at komme op . +„ Han forstår ikke dette sprog , “ sagde styrmanden +med et undskyldende blik til mig ; „ en jagt satte +ham as , og han ville gerne iland med en jolle . “ +„ Bis du en didfler — disse folk drukner jeg +hellere , end jeg sætter dem iland , “ stammede skipperen . +„ Han +bød 5 daler for at komme iland , “ bemærkede +styrmanden beroligende . +„ Ikke for 5 gange 5 . Jeg kan ikke lide tydflerne +og vil se dem hængte alle tilhobe , og hvor tør din +kammerjunker tage folk ombord i min fraværelse +og slutte akkord med dem i mit navn . Du bilder +dig vel ind , at du er kaptajn endnu , dufuchssvandser . +Kan du se , at også jeg kan latin . Jeg +skal lære dig noget andet ! “ +I det samme bukkede han sig ned og greb en +rokke , der tilfældig lå ved hans fødder , i flaben , +jvingede dens tornebesatte hale over sit hoved og +ville netop til af slå styrmanden i ansigtet med +dette forunderlige , men ingenlunde foragtelige våben , +da denne bukkede sig , og slaget ramte en af det +drukne mand flab . Denne gav et forfærdeligt brøl +af sig og ser ind på skipperen , der tumlede bag +over ned iblandt fiskene , fulgt af sin angriber og + +endnu en mand , som ville have stoppet skipperen +i faldet . Den ene slog løs på den anden uden +forfljel , men da skipperen var kommen underst , fik +han de fleste prygl . +„ Skil dem ad , Folkens ! “ råbte styrmanden +men da blev først alt rent galt , thi nu sprang alle +de drukne mænd , 10 i tallet , ned imellem fiskene , +og snart var der et generalslagsmål , som jeg siden +søgte af fremstille efter hukommelsen ved en tegning . +Fist af alle arter fløj ombord og overbord ; thi fisk +var det almindeligste angrebsvåben , som man endog +søgte af stoppe ind i munden på sin modstander , +når denne lå på ryggen og brølede om hjælp . +Efter en halv times varm kamp lykkedes det endelig +styrmanden af få dem skilte ad og den af blod og +fjflesnavs tilsølede , halvdøde skipper slæbt ned i sit +lukaf i agierenden . Derefter befalede han med en +myndighed , som selv de drukne søfolk respekterede , +det øvrige mandskab af gå ind under fordækket , +idet han sagde , af han og kokken tog vagten den nat . +„ Dersom de nu vil behage af følge med , “ sagde , +han idet han sprang ned i den ene jolle , „ så skal de +snart være iland . Jeg fortalte , af de havde lovet skipperen +5 daler , men så meget behøver de ikke af +give . Jeg sagde det blot for af formilde ham ; men +det hjalp ikke . 2 eller 3 er nok . “ + +„ Jeg giver ikke alene gerne disse 5 , men vil +de selv ikke forsmå ligeså meget til for den tjeneste , +de har ydet mig , så vær så god , her er +10 daler . Det vil glæde mig , om de vil tage +derimod . “ +„ Jeg tager kun imod de 5 , “ sagde han med en +vis kulde , „ siden de vil give skipperen dem . Mig +skylder de intet . “ +Og dermed gav han sig til af putte de 5 nd . +I sin lomme , idet han lagde resten på toften hos +mig , da jeg ikke straks rakte hånden ud efter dem . +„ Jeg vil ikke pånøde dem mine penge , “ sagde +jeg , idet jeg med en vis fortrydelse skal dem i lommen +igen ; „ men , før vi skilles , vil jeg dog sige dem +så meget , af de har vundet min hjerteligste deltagelse , +og af jeg inderlig beklager , af en mand , som de +synes af være , skal leve i sådannc omgivelser . “ +Styrmanden vedblev af ro uden af sige et ord . +„ Jeg kan ikke gøre meget for dem , “ vedblev +jeg efter en lille pause , „ men jeg kan måske dog +skaffe dem en bedre ansættelse hos en landsmand +af mig , dersom de vil opgive mig deres navn og +opholdssted . “ +„ Jeg forlader ikke skipper Svenningsen , “ bemærkede +han kort . „ Ellers tak ! og allersidst tager jeg +2 + +tjeneste i Danmark , thi det er netop de danfle , der +ere skyld i min ulykke . “ +„ Må jeg spørge hvorledes , “ udbrød jeg heftig , +„ for af i det mindste en dansk mands deltagelse kan +bidrage til af mildne den sorg , som en anden dansk +har beredt dem . “ +„ Da jeg har sagt så meget , bør jeg også sige +dem resten , herre , og det så meget mere , som det +ingen hemmelighed er . Jeg anser dem også for +en mand , der vil forstå , hvad jeg har lidt og lider +endnu . “ + +tredie kapitel +styrmandens levnetsløb . +„ Mit navn er Ludvigsen . Jeg har tilbragt min +meste ungdom på søen . Da jeg havde taget styrmandsexamen , +fik jeg straks hyre hos kaptajn holmstrøm , +der førte briggen „ Håbet “ fra Gøteborg . +Kapitainen , som selv ejede skibet og var en velstående +mand , var en gammel ungkarl på 60 år . Han +fik mig snart kjæer : jeg blev hans første styrmand , +og han viste mig en faderlig godhed , hvilken jeg +så meget mere påskønnede , som jeg fra min tidligste +ungdom er et fader- og moderløst barn . For 4 +år siden iåe vi i Havana , og her blev kaptajnen pludselig +syg af den gule feber . Da han frygtede det værste +lod han øjeblikkelig konsulen kalde , og ved hans +hjælp gjorde han et testament , hvori han delte sine +ejendele mellem mig og sin eneste Broder , der boede +i skærene nogle mil fra Gøteborg , dog således , at +jeg forlods skulle have briggen kvit og frit og af + +halvdelen af det øvrige betale broderen rente indtil +hans død , hvorefter det hele fluide tilfalde mig . En +ugestid efter døde min velgører , og jeg skulle nu +førebriggen til st . Petersborg , hvortil den var fragtet . +Alt gik heldigt , til vi kom i Nordsøen , hvor der opstod en +frygtelig storm , der drev skibet ind på Jyllands +kyst , netop på det sted , hvor vi nu befinde os . +Da jeg mærkede , at vi måtte strande , fordi vi ikke kunne +bære sejl , lagde jeg testamentet og skibets vigtigste +papirer samt et par hundrede daler i en lefle , som +jeg i en fart indsyede i sejldug og tog i et reb +over skulderen således , at jeg bar den under min +venstre arm . Endelig stødte skibet , og af dets 8 +mand kom kun jeg og en til levende iland . Jeg +var aldeles bevidstløs , indtil jeg slog mine øjne op +på kysten , hvor jeg fandt mig omringet af en halv +snes fiskere , hvoraf et par trillede kokken frem og +tilbage på stranden for at få liv i ham igen . +Min første tanke , så snart jeg var kommen til mig +selv , var en tak til gud for min vidunderlige frelse , +min næste var at gribe efter min wfle , men — den +var borte ! På mine ivrige spørgsmål efter den , +sorsikkrede nogle mig , at den ikke var på mig , da +jeg kom iland . Rebet måtte være sprunget ved mine +anstrengelser isøen eller på en anden måde kommen +af mig . Jeg troede det i begyndelsen , men da jeg + +siden efter så , hvor skændig man stjal fra skibet , ja at +jeg endog , da jeg dam efter kom ombord , savnede +et smukt sølvbeslagent merskums- pibehoved , som jeg +lige fra rejsens begyndelse havde haft liggende i +et kahytflab , som var aflukket , begyndte jeg at tvivle +om sandheden af deres forsikkringer ; thi , hvor stor +magt havet end kunne have , kunne det dog ikke lukke +en forsvarlig lås op , tage et pibehoved ud og igen +smække skabet i . Ulykken var vistnok den , at jeg +også havde lagt pengene ilesken ; thi ellers havde +jeg måfle dog nok fået den og papirerne tilbage . +Hver dag gik jeg flere mil langs kysten for at se , +om havet ikke skulle have kastet wsken op — jeg +dåre , der kunne søge den i havet — , men mennesket +klynger sig i sin nød lidt til det svageste håb . +Jeg tiggede og bad alle , og man syntes virkelig rørt +over min fortvivlelse . Jeg sagde fiflerne og øvrigheden , +der omtrent vare to alen af et stykke , at jeg +ikke alene ville give afkald på pengene , der vare +i wfken , men desuden give , hvad man ville have , +når man blot ville lade mig få papirerne igen , som +alligevel ikke kunne være en eneste til mindste nytte ; +men alt var forgæves , og kun præsten , i hvem jeg +fandt en brav mand , trods alle hans forunderligheder , +var den eneste , som gav mit arme hjerte nogen virkelig +trøst . “ + +„ Herren må nu ikke tro , “ vedblev styrmanden , +idet han en stund lagde sig på årerne og så noget +forlegent hen for sig , „ af det for mig var alene om +pengene af gøre , thi så havde det været af forvinde ; +men Herren må vide , af jeg , ved af tage ud +med kaptajnen , hver gang han besøgte sin Broder , +var bleven bekendt med min nuværende skippers +datter , Marie , og af det ikke var af tænke på 2egteskab +imellem os , uden af jeg var en velstående +mand ; thi dels har skipperen ikke så lidt til +bedste , og dels , hvadder varværre , havdekapitainens +Broder også kastet sine øjne på Marie og hadede +mig af alle livsens kræfter , fordi han så , af hun +foretrak mig for hans gamle , drikkelystne person . “ +Nu begyndte styrmanden af ro igen . +„ Så snart jeg vel kunne , rejste jeg straks til skærene , +fortalte om testamentet og foreslog broderen , at +dele det hele uden videre , så ville jeg intet skridt +gøre til at få dets gyldighed bevist . Da han ikke +ville indlade sig herpå , tog jeg hyre til Havana +for at få bevislighederne ihænde på , at testamentet +var affattet ; men det var , ligesom om ulykken forfulgte +mig . Konsulen var død nogle uger efter min +kapitain , og den kommis , der havde undersfrevet +til vitterlighed , var et par måneder efter rejst til +nev- Orleans , hvor jeg siden aldeles tabte hans spor . + +det andet vitterlighedsvidne var en af matroserne , +som netop var iblandt de ved skibbrudet forulykkede , +og kokken , som blev frelst , havde nok hørt , at kaptajnen +havde givet mig briggen , ja mere til , men hvorsedes +og i hvad udstrækning kunne han flet ikke sige mindste +besfed om . “ +„ Kapitainens Broder tog nu hele arven i besiddelse , +hvilket for ham havde det gode , at han lod +> mere af med at drikke , blot for at passe på sine +penge . Jeg havde ikke råd til at føre proces , og +man sagde mig desuden , uagtet alle troede mine ord , +at jeg næppe ville vinde den . For endnu at gøre +et forsøg , rejste jeg atter til strandingsstedet , og +udlovede en belønning af flere tusinde rigsdaler . , om +mit testament kunne komme tilveie , men alt forgæves , +og nu er jeg , istedenfor en formuende kaptajn +på mit eget stolte skib , en ussel styrmand på en +stinkende fisterjagt . “ +„ Menhvorfor er de det , “ spurgte jeg ivrig , „ hvorfor +søger de ikke et bedre og behageligere erhverv på +en anden fart ? “ +„ Jeg burde vistnok gøre det , “ indrømmede han , +„ men at det ikke fler , er alene Maries skyld . Hendes +fader trænger til en pålidelig mand , da han ellers +let drikker sig fuld og således bliver flammelig bedraget . +Sidste gang skete det af en tydfler , og +da dette endnu stod ham i frisk erindring , rejste hans + +tydflerhad sig deraf ; men ellers er det hans egne +landsmænd , fiskehandlerne i Gøteborg , som tage ham +ved næsen , fljøndt aldrig så grovt ad gangen , som +hin tydsier . Marie har nu besvoret mig , at blive +hos ham , og da jeg jo derved også samles med hende +af og til , har jeg kun alt for villig givet mit minde +dertil . Hertil kommer endnu dette , at min nærværelse +holder den gamle , næsvise friers påtrængenhed +noget itømme . Men længe vil det ikke blive ved at +gå således . Holmstrøm bearbejder skipperen , hver +gang jeg er hjemme , at han sial lade mig fare , og +havde ikke hin tydfler bedraget ham så grovt , og +jeg ikke ved næste hjemkomst derefter sluttet en udmærket +handel for ham med hele ladningen , havde han ikke +fornyet kontrakten for dette år , som efter alt at +dømme således bliver det sidste , vi er sammen . “ +Vi nærmede os nu stærkt kysten under den i +et øjeblik opståede , gensidige pause , som jeg fandt +det var min pligt at bryde ; thi jo længere den varede +desto pinligere forekom den mig . Men hvad fluide +jeg sige , som kunne trøste det stakkels unge menneske +i hans bitre skuffelse om en sorgfri , lykkelig fremtid ? +På den anden side troede jeg , at han var en del +uretfærdig imod mine brave landsmænd , vestkystens +djærve fiskere , som jeg , i mit ukjendflab til forholdene , +ikke bedømte på den samme måde som han , og +jeg ville heller ikke dølge det for ham . + +„ Deres fortælling har grebet mig på det dybeste , “ +Begyndte jeg , „ og jeg kan kun af hjertet ønske dem +en lykkeligere og bedre fremtid end den , der åbner +sig for dem under deres nuværende livsstilling , +hvorfor jeg oprigtig vil råde dem og deres Marie +til at opgive denne , for at de kan søge erhverv +på en fådan måde , at deres kundskaber og dygtighed +kunne give dem et rigeligere erhverv . Jeg +kan umulig tro , at forsynet har vist dem et så +glimrende fremtidsbillede uden engang i tiden at +gøre det til virkelighed på en eller anden måde . +Hvorledes de nu end herefter vil bedømme os danske , +flalde dog vide , at en danskmands hjerte herefter flår +varmt for dem , og kan jeg , som tidligere bemærket , +være dem til tjeneste , så har jeg her nedskrevet min +adresse ; tag den kun , man kan jo aldrig vide , om +jeg ikke kan være dem til nytte , chvor lidt jeg end endnu +formaner , da jeg selv først nu skal til at danne mig +en fremtid . “ +„ Til gengæld for den hjertelige velvilje , jeg +føler for dem , beder jeg dem blot om at tænke med +mindre bitterhed på mine landsmænd og allermindst +skære os alle over en kam . Med deres tilladelse +står det heller ikke klart for mig , at man her på +kysten har stjålet deres Leske , som efter mit skøn +alligevel meget godt kan være kommen fra dem under + +deres fortvivlede kamp for at frelse livet , og da +det i ethvert tilfælde jo dog er muligt , ja endog meget +sandsynligt , at det kan være gået således til , gør +de dem jo skyldig i en åbenbar uretfærdighed imod +den , de uden andet bevis sigter for en få flammelig +gerning , og denne bliver ikke mindre derved , at de +af den grund nærer uvilje imod det hele folk , hvortil +denne formodede usling hører . “ +„ Når et folks love ikke er bedre ordnede , end +at man med lovens navn kan stemple de snyderier , +som jeg ved min stranding på dette sted lagde +mærke til omtrent hver dag , jeg som en fortvivlet +mand gik omkring her , kan et sådant folk i det mindste +ikke gøre fordring på de menneskers velvilje , +som ikke alene have været vidne til dem , men også +for en del været offre for dem , selv om jeg vil antage , +at havet har berøvet mig min fremtids lykke +og derimod ikke de , der kaldte sig mine redningsmænd , “ +Svarede styrmanden bittert . „ Men det er ikke værd at +tale mere derom , herre , nu er vi straks ved stedet , +hvor mine stolte fremtidsdrømme fik en brat ende +— ja , der ser de endnu levningerne as mit gode +skib — et billede på min livslykke , thi også den +er nu at sammenligne med et — vrag “ +„ Sig ikke det . Ludvigsen , sig ikke det , min ven , “ +Udbrød jeg bevæget , idet vi gled hen imod nogle + +mægtige skibsplankcr , der ligesom voksede op af havet . +„ Se engang —læs dog , hvad der står skrevet +hist på plankerne , er det ikke som et opmuntrende +vink til dem fra det kærlige forsyn , som +har hvert menneskes skæbne i sin faderhånd ? “ +Ordet „ Håb “ lyste med lueforgyldte bogstaver +ned fra den gjennemsavede rest af agterstavnen . +Forundret drejede Ludvigsen sig rast om på +toften , men vendte sig ligeså hurtig tilbage med +et misfornøjet udtryk i sit åsyn . +„ Man har brudt det halve af navnebrædtet af , “ +Sagde han tørt . „ De kunne ligeså godt have taget +det hele . Nej ! for mig er der intet håb mere . +Imidlertid må de ikke tro , at jeg er nfølsom for +deres deltagelse , som både har trøstet og glædet +mig og desuden bør de også vide , at jeg i sin tid +sluttede vensfab med et par danske , som jeg gjords +bekjendtsfab med iland og holdt meget af for deres +trohjertighed ; men de har sagtens glemt mig i min +ulykke , “ tilføjede han bittert . +„ Sligt må de ikke sige , uden at de ved det , “ +Udbrød jeg med en harme , jeg ikke kunne skjule „ De +gør let hine mænd uret dermed . “ +„ Jeg vil ønske det , “ svaredeludvigsenmed sin uforandrede +rolighed , „ det er det hele , jeg kan indrømme ; men +sætdem nuoppåinin ryg , så flaljegbæredem iland , + +og . , hvis jeg i fremtiden tænker mindre ilde om deres +landsmænd i almindelighed , så vil jeg oprigtig +sige dem , , at det er mit bekendtskab med dem , som +alene har bevirket det . “ +Med et hjerteligt håndtryk stiltes jeg fra den unge +mand , der som et lyn var sprungen i jollen igen +og roede bort med en hurtighed , som om en mængde +onde ånder forfulgte ham . Længe stod jeg og vinkede +ad ham , uden at jeg kunne se , om han besvarede +mit Levvel . + +fjerde kapitel . +Jeg antages for død , men bliver på en vidunderlig måde +levende og fordyber mig ind i landet . +Jeg stod altså nu på mit kære fædrelands +strand i en mild maimånedsnat uden at vide , +- hvor jeg i grunden befandt mig ; thi , mærkeligt nok , +havde jeg helt glemt at spørge derom , således havde +Ludvigsens fortælling optaget mine tanker . +Da jeg hverken vidste , ad hvilken kant jeg fluide +vende mig , og endnu mindre , hvor der lå nogen +menneskelig bolig i nærheden , bestemte jeg mig til +at gå op ved klitterne og sætte mig ned der , idet +jeg besluttede mig til at begynde mine efterforskninger +med den kommende morgensol . +Jeg gik altså op imod klitterne , der her vare +temmelig høje , og da jeg var nået hen under en af +de største blandt disse , redte jeg mig et leje i det +bløde sand , lagde min vadsæk under mit hoved , + +svøbte mig i min kappe og lavede mig til at sove +den gode samvittigheds uforstyrrede slummer . +Men jeg kunne ikke sove . +Det pikante i min stilling , således at være +henkastet på en kyst , tilsyneladende ligeså bar og +nøgen , som om det havde været Sahara , pirrede +min fantast , der viste mig de forfærdeligste billeder +af blodige strandrøvere og blødende strandingsmænd , +som på deres knæ bad om nåde , i det mindste +for deres arme liv . Så forsvandt disse billeder +igen , og jeg lykkedes atter at være ude på fiskerjagten , +hvor jeg så kaptajnen putte kokken ind i +en stor torsk , hvorfra hans støvekostagtige hoved +grinede mig i møde ; men til sidst så jeg Ludvigsen +og hans kæreste kysses på en sten midt ude i +havet , medens den sorfmåede bejler forgæves +truede dem og næsten streg sig hæs i sin harme over +dette syn . +Han streg atter , så at jeg virkelig vågnede derved +af min urolige slummer , og lydelig hørte jeg +oppe over mit hoved en stemme råbe : +— „ En dødning ! “ +Så nu begynder nok spillet for alvor , tænkte +jeg , idetjeg bestemte mig til at blive liggende uforandret +stille , alene fordi jeg ikke havde bedre at gøre ; men +det kippede dog lidt i mig , og jeg ventede hvert øjeblik + +at fornemme den døde mands kolde pust på min +pande , thi næsen var heldigvis skjult i kappens folder . +„ Hvorfra kommer han der ? “ spurgte en anden +stemme mere dæmpet . +Ja , det samme gad også jeg nok vide , og jeg +begyndte så småt at titte med det ene øje ud +under kappen , men så kun hav og himmel . +„ Der have vi „ Haltefanden , “ sagde den samme +stemme hurtig , og min rædsel voksede ikke lidt ved +disse ord ; men længe fik jeg ikke tid til at hengive +mig til den . En rullende lyd foroven , et plump +på mig og et greb i min kappe bagfra , alt dette +var så håndgribelige vidnesbyrd for , at forstyr- ' +rerne af min natlige ro måtte høre til denne verden , +at jeg med et , glemmende både dødninge og +djævlen selv , ved et vældigt skub kastede den person +af mig , som var falden ovenpå mig , og i et +nu var jeg på benene . +Da jeg vel var kommen på ret køl , så jeg +en mand af alle kræfter og med en humpende bevægelse +ile op i klitten , hvor han snart efter forsvandt , +medens den , jeg havde kastet af mig , langsomt +rejste sig op og så på mig med et usikkert +blik , hvori der tydelig lå det spørgsmål : „ Er +du levende eller død ? “ +„ Hvordan kom du dog til at falde ned på +mødet på læsp 3 + +mig , mennefle ? “ spurgte jeg forundret , „ og hvorfor +pister han således afsted , som om fanden er i hælene +på ham ? “ +„ Han må undskylde mig , “ svarede den ubekendte , +efterat han vel var kommen på benene , „ A så et +, mennefle ligge hernede på stranden , og ved at +bøje mig for langt ud for at se efter ham , fik a +overvægten og trillede ned . “ +„ Men den anden ? “ vedblev jeg . +„ Ham kender a ikke . Gud ved , hvorfor han +rendte . Men må a spørge , hvordan er han kommen +her ? “ spurgte manden og mønstrede mig på det +nøieste fra top til tå . +„ Sat iland fra et skib , “ svarede jeg kort og +tog nu også min fredsforstyrrer lidt nøjere i øjesyn . +Han var en svær Karl med et hårdt , men dog ingenlunde +frastødende ansigt . Var han en strandrøver , +kunne han nok tage fire som mig på sin samvittighed . +Jeg mente imidlertid , at det var bedst , at tage sagen +koldblodig , og gjengjældte spørgsmål med spørgsmål +idet jeg , kastende min kappe om mig , ganske ligegyldig +spurgte : +„ Men du , hvor kommer du fra på denne +tid ? “ +„ A skal ud at fifle , “ svarede han nølende . +„ Jeg ser ingen båd , “ indvendte jeg . + +„ Hun ligger et bitte korn henne . A er på vejen +til hende . Med forlov , skal han til auktionen ? “ +Spurgte han igen . +„ Å , der er velingen ting at gøre , “ bemærkede +jeg undvigende . +„ Nej , skuden er gammel og rådden , det er vist +og sandt ; men der er jo endda altid andet at så , “ +Henkastede han . +„ Boer præsten langt herfra ? “ spurgte jeg , alene +fordi jeg var i forlegenhed med , hvad jeg skulle tale +om . +„ Vil han til ham ? “ spurgte min mand med +synlig overraskelse , „ og da jeg for at blive i „ Masten “ +Nikkede betydningsfuldt — jeg måtte jo også ligeså +gerne , ja hellere , tage til ham end til nogen +anden “ — vedblev fiskeren : +„ Han boer en bitte halv mil herfra . “ +„ Kan du føre mig der hen for en drikkeskilling ? “ +Spurgte jeg . +„ Nej , ikke godt , for a skal på havet , som a +sa ' e ; men a har en bitte bets , * ) som ellers fluide +med , og han kan følge ham . Han er ligeså god +som a dertil . “ +Da han hørte , at jeg var tilfreds med denne +ledsagelse , så han op imod klittoppen og råbte : +* ) sn halvvoksen dreng . + +„ Laust ! “ - +til min store forundring skal straks et hoved +ud over klitranden . +„ Kom ned en kende , bitte Laust , “ sagde fiskeren , +og nu tumlede ørengen , en halvvoksen knøs +ned ad klitvæggens skrå side på en måde , der +gjorde mig begribeligt , hvorledes den værdige mand , +som stod ved min side , tidligere havde kunnet falde +på hovedet af mig . +„ Kan du vise den fremmede mand hen tilpræstegården , “ +Spurgte den jeldre . „ Tag hans tøj med . +Så kan du derefter gerne gå hjem . “ +Drengen udstødte en grynten , tog min vadsæk +og kappe , som jeg havde rakt ham , og traskede afsted +op i klitten , tilsyneladende aldeles ligegyldig for , +om jeg fulgte ham eller ikke , så at jeg måtte skynde +mig at lette på hatten , som farvel til fiskeren for i en +fart at ile efter knegten og mit tøj . +Sålænge vi vadede i sandet mellem sandbjergene , +ved foden af hvilke stien snoede sig , som +vi vandrede på , havde jeg nok at gøre med at +passe mine ben og holde skridt med drengen , der , +mere kendt med at vandre i det løse sand , kom +langt raskere frem end jeg ; men da vi havde forladt +klitrækkerne , kom vi ud på en vidtudstrakt hedeflade , +bevokset med marehalm og overstrøet med hvide + +sandpletter , hvorpå foden bedre kunne fæste sig , +og nu nåde jeg at komme på siden af „ Belsen “ , +som fisferen kaldte ham , uden at han syntes at +lægge mærke til denne venskabelige nærmelse . +Hidtil havde vi ikke talt et ord sammen , men +det var mig om at gøre , at få knyttet en samtale +med ham , for at få de to vigtige spørgsmål afgjort , +hvad den præst hed , på hvis gæstfrihed +jeg agtede at lægge beslag , og hvad det sogn kaldtes , +hvori jeg befandt mig . For ikke at blotte min +topmålte myndighed måtte jeg naturligvis gå +tilværks med den størst mulige diplomatisfe finhed . +„ Hvad hedder den fisker , som skikkede dig med +mig ? “ spurgte jeg . +„ Huns ? * ) svarede drengen og skelede til mig , +med næsen uafbrudt i den samme lige retning som +hidtil . +„ Er det måsfe hans ? “ spurgte jeg . +„ Huns ? “ gentog drengen med samme lakoniske +korthed . +„ Det er et mærkeligt navn ! “ udbrød jeg . +Drengen svarede intet , øg jeg vedblev : +„ Boer han langt herfra ? “ +„ Huns ? “ +* ) hvad ? Hvorledes ? + +„ Ja , huns , “ svarede jeg , for nu ville jeg også +være kort : men dette bevirkede blot , at drengen så +på mig med et par store øjne og tav urokkelig +stille . +Her var altså ikke mere at gøre , og jeg kunne +ligeså godt begynde på det , jeg egentlig ville vide . +„ Hvad hedder din præst ? “ spurgte jeg . +„ Huns ? “ svarede drengen . +„ For fanden ! hedder han også huns ? “ udbrød +jeg i den oprigtigste forundring . „ Det var dog et +mærkeligt sammentræf . Hedder præsten virkelig +huns ? “ +„ Huns ? “ bekræftede drengen og skejede lidt ud +fra den side , ved hvilken jeg gik , og , som det syntes +mig , med en vis forskrækkelse i sine miner . +Jeg var imidlertid ingenlunde tilfredsstillet +ved denne oplysning og begyndre så småt at fritte +ham ud om præsten , om han var gift , om menigheden +holdt af ham , hvad nabosognet hed osv . ; +men ethvert spørgsmål bevirkede kun , at drengen , +uden at svare mig , i den grad fordoblede sine skridt +at jeg havde den største møje med at følge ham . +Træt af mine frugtesløse forsøg og i den bestemte +formening , at drengen var enten halvdøv eller +halvfjollet , fulgte jeg ham mekanisk . Kirken og den +nærved liggende , som det syntes , faldefærdige præstegård +trådte stedse skarpere frem i morgendæmringen . + +da vi vare komne præstegården på et tusind +skridt nær , kastede drengen mit tøj midt på heden , +pegede på præstegården med udråbet „ der ! “ +Og dermed drejede han sig rundt på sin bare hæl og +bød mig således et meget kort Levvel . +„ Hej , Laust , ' her er en skilling for din ulejlighed , ! “ +Råbte jeg efter ham . +Det syntes , som om han standsede et sekund +ved at høre disse ord ; men han måtte hurtig have +taget sin beslutning , thi han ilede bort med en om +mulig endnu større hurtighed . +„ Rejs du Pokker ivold , “ mumlede jeg ved mig +selv ; „ vil du ikke have mine penge , kan jeg beholde +dem selv , “ vedblev jeg og puttede mønten igen i +lommen . „ Lad mig nu se , hvad klokken er . Nå , +ftrax 6 . På landet er man tidlig oppe , og , som +fremmed kan jeg ligeså godt introducere mig kl . 6 som +kl . 9 . Men blive her til klokken 9 , gider jeg ikke — +her er så forbandet øde og kedsommeligt , og hører +jeg siden , at hs . Velærværdighed enten har læsset +gødning på eller siddet i sit studerekammer siden +morgengry , vil jeg ærgre mig dobbelt ved at have +spildt tiden i heden , og nogen anden menneskelig +bolig foruden præstegården kunne jeg , der desværre +er en del kortsynet , ikke opdage ; thi ellers kunne jeg +jo være gået derhen et par timers tid . Desuden + +håbede jeg også , omkring gården at træffe et eller +andet tyende , af hvem jeg kunne få at vide , om +præsten allerede nu var at få i tale . + +femte kapitel . +Min modtagelse ved præstegården og introdnktion i samme +— begge dele noget usædvanlige . +Medens jeg langsomt slentrede henimod gården +med vadsækken i den ene hånd og kappen +på armen , kunne jeg ikke andet end eftertænke , hvor +højst sørgeligt opholdet i så øde egne , blandt så +rå omgivelser måtte være for den dannede mand , +som en ublid skæbne kastede herhen , og jeg kunne +godt forstå , at en sådan mand måtte med liv +og sjæl hengive sig til sit kalds pligter , dersom +han ikke ville synke ned til at blive ligeså rå og +ufordragelig , som alertellet af de mennesker , hvormed +han daglig kom i berørelse , efter min anskuelse +måtte være . Og så om vinteren , når snestormen +og snemasserne for lang tid afskære al +forbindelse med den kultiverede verden ! Ja , et hyggeligt +og kærligt familieliv , der jo skal findes i de +fleste præstegårde , og som jeg da også håbede + +at træffe på her , kan vel for en stor del bøde på +disse mange ulemper ; men alligevel — mange tak +for mig ! — så foretrækker jeg dog , at lare kræmmerhuse +i en hyggelig butik og om aftenen at røge +min pibe og spille min lhombre i byens „ borgerlige “ +Klub . +Under disse betragtninger var jeg da kommen +ind i præstegården , der bestod af tre sammenbyggede +længer . Det meste af hovedbygningens tag +var revet af , og noget nyt for en del igen lagt op . +Det lod til , at arbejdet var i fuld gang ; thi en +stor stige stod op ad taget ; men hverken tyende +eller arbejdsfolk vare til at opdage . +Jeg kastede kappe og vadsæk ned foran indgangsdøren , +såfnart jeg mærkede , at den var aflåset ; +men da jeg så , at der var en dørhammer på +døren , og antog , at den fornuftigvis måtte være anbragt +for at den skulle bruges , eftersom døren i disse +øde egne måske stadig var aflåset , gav jeg miguden +betænkning til at slå nogle slag med den , hvilke +gjorde en langt større allarm , end jeg havde ventet +og upåtvivlelig måtte vække selv stokdøve folk af +den tryggeste slummer . +Mennesker hørte jeg nu rigtignok ikke noget til , +men derimod begyndte et sådant kor af hunde i +alle tonearter , lige fra den gamle værdige lænkehund + +med sin dybe Bas til den bjæffende hvalp , af slå +så frygtelig an , af jeg antog , af hele huset var opfyldt +af hunde , istedenfor af mennesker , og af jeg i denne +forunderlige egn af en drillevorn hedetrold var ført +hen til en højere dannelsesanstalt for disse agtværdige +firbenede medskabninger istedenfor til en hyggelig og +venlig indbydende landsbypræstegård . +Jeg fik imidlertid ikke tid til lange betragtninger ; +thi på en gang kom en halv snes lutter kulsorte +hunde i alle størrelser , bjæffende og gøende , fejende +omkring husets østre gavl henimod mig , så af jeg +i en let forståelig angst for af blive opædt af disse +glubende dyr var glad ved af kunne springe op på +stigen , hvorfra jeg nu i fuldstændig sikkerhed kunne +se ned på deres krumspring , når de dansede på +bagbenene og gav Hals op imod mig . +Min første tanke , efter at jeg var kommen i sikkerhed +på stigen , vendte sig naturligvis til min vadsæk +og min kappe , som jeg på grund af min hurtige +retræte måtte lade blive i stikken ; men hvem kan +tænke sig min forbavselse , da jeg så en stor slagterhund +tage vadsækken i flaben , skrabe et øjeblik +på døren med forpoten og derefter løbe sin vej med +den lige under min ophøjede person , medens to køtere +anstrengte sig på den rosværdigste måde for at følge +den med min kappe , som de under transporten + +slæbte i sandet , idet de skiftevis tumlede omkuld , ved at +de , af bare jvrighed for at komme hurtig afsfed , +trådte på en eller anden flig af den . +„ Nej , dette er dog for galt , “ sagde jeg til mig selv , +„ her stjæle ikke alene menneskene , men , som det lader +til , afretter endog deres værdige sjælesørger sine +hunde til at efterfølge dette gode eksempel . Nå , +dette klarer sig vel ; men fanden skal blive siddende +længere end højst nødvendigt i denne latterlige stilling , +og kan jeg ikke komme ned , ved jeg da , at jeg kan +komme opad , og kan jeg ikke komme ind ad den reglementerede +indgang , må jeg se , at bane mig vej , +hyor jeg bedst kan . “ +Med denne gode hensigt for øje og i grunden +ærgerlig på præsten , der havde sendt mig hundeflokken +på halsen , krøb jeg op til åbningen i taget , +hvorfra jeg kiggede ned på loftet , der ikke frembød +noget af mærkværdighed for synet . Alt syntes gammelt +for ikke at sige råddent , øde og forfaldent . +Jeg svingede mig fra stigen ind på den nærmest +værende hanebjælke for derfra at komme ned +på lostet , ligesom jeg hørte , at indgangsdøren åbnedes +nedenunder ; men næppe havde jeg med mit +hele legemes vægt kastet mig på denne bjælke , +før den brast i flere stykker , der faldt tilligemed +mig ned på det ligeså rådne loft , som naturligvis + +villig gik i stumper og stykker , og nu styrtede +jeg med den smadrede bjælke og loftsfjælene i +en sky af støv ned på en del sandtørv , og alt +dette under et rabalder , der for et øjeblik overdøvede +det infernalsfe kor af hunde , der ligesom fra +enhver krog i huset hylede , tudede , gøede og bjæffede +omkring mig . +„ Her er han , hr . Pastor , inde i tørvehullet , “ +Hørte jeg nu en ganske mærkværdig stemme rapportere , +noget fra det sted , hvor jeg lå ; thi alt +syntes forunderligt i dette besynderlige hus , og lidt +efter hørte jeg nogm-nærme sig den dør , i hvis umiddelbare +nærhed min person så ufrivillig havde taget ' +sæde . +„ Nero , marat , pugatschem , herhid ! “ lød det med +en bydende røst fra en anden person end denførste . +Ved at høre disse forfærdelige navne sprang +jeg hurtig op , og da jeg mærkede , at nogen tog i +døren for at åbne den , gjorde jeg mig ligeså megen +umage for at holde klinken nede . +„ Hvad for noget ! Han holder igen ! Vil de +forbyde mig at gå omkring , hvor jeg vil , i mit eget +hus ? “ lød det udenfor fra den persons læber , der +havde hidkaldt hine drabelige hjælpere . +„ På ingen måde , højstærede , “ svarede jeg og +vedblev standhaftig at holde på klinken ; „ men som + +det lader til , kommer de i ledsagelse af så forfærdelige +personligheder fra de forskelligste århundreder , +at jeg anser det for heldigst , at der er i det mindste +en dør imellem dem og mig . “ +„ Sikken sludder ! “ råbte den ubekendte ; „ det +er kun nogle hunde , som ikke gøre nogen fortræd . +Luk nu op og lad mig se , hvem de er , som ødelægger +det halve hus for at komme ind til mig . “ +Jeg åbnede altså døren , oa det syn , jeg da +så , skal jeg aldrig glemme . +Foran mig stod en mand på omtrent 40 år , +åbenbart kommen lige ud af sengen ; thi hans hele +påklædning bestod af et par fedtede skindunderpermissioner +og en skjorte , der begge lige meget trængte +til en vaflekones venskabelige behandling . På de +nøgne fødder bar han træsko . Ved siden af ham +så jeg en del hoveder af mit tidligere bekendtskab +ude fra stigen , deriblandt min vadsæks ransmand +og bagved den ingenlunde høje præst en ganske lille +ældre mand , fra top til tå klædt som en grønlænder +— alle stirrende på mig med et udtryk af den +grundigste forbavselse . +„ Hvem er så de , må jeg spørge ? “ spurgte +præstegårdens åbenbare ejer , efter at hans firbenede +ledsagere ved hans gentagne formaninger havde +holdt op med at give Hals , for igjennemlugteorganerne + +at gøre sig fortrolige med de egenheder ved min +person , som blot kunne interessere hundesnuder . +„ Tør jeg spørge , om jeg har den fornøjelse at +tale med hr . Pastor huns , “ spurgte jeg med et let +buk , meget beroliget ved at se det godmodige udtryk , +der åbenbart udtalte sig i hans iøvrigt noget sarkastiske +ansigtstræk og glad ved at kunne hilse ham +med hans navn . +Præsten studsede . +„ Må jeg også spørge , “ sagde han : „ Skal dette +være en vittighed ? “ +„ På ingen måde . Jeg kan ikke sige vittigheder , +og om jeg kunne det , er jeg af let forståelige +grunde i øjeblikket ikke oplagt dertil , “ bemærkede jeg +rolig . +„ Alt dette vil jeg gerne indrømme , “ forsikrede +præsten . „ Hold kæft , Nero , siger jeg . Jeg spurgte +også kun , om det skulle være en vittighed ; thi +for mig lød det som en flauhed . Mit navn er wad , +og da huns på jysk er det samme som „ Hvad “ +På andet dansk , ser de selv , at jeg kan have grund +til at gøre dette spørgsmål . “ +Nu gik der pludselig et lys op for mig , og +jeg , der i grunden er munter af naturen og i alle +forhold mere tilbøjelig til lystighed end til melankoli , +gav mig til at le højt , hvilket atter bragte + +rynker på præstemandens pande , som hans hunde +søgte at gøre mere betydningsfulde ved en megetsigende +knurren . Endnu slående i den åbne dør +fortalte jeg i størst mulige korthed hs . Velærværdighed +årsagen til mit komme til sognet og måden , +hvvrpå jeg var kommen hertil , samt hvoraf jeg var +bleven foranlediget til at kalde ham pastor huns . +Ved hvert ord formildedes han øjensynlig . Han +udtalte nogle for mig uforståelige ord til gnomen +ved hans side ; straks forsvandt han og alle hundene +på vadsækkens ransmand nær , der , som jeg senere +mærkede , var et meget vigtigt individ i præstefamilien , +og med en meget venlig ligefremhed bad han mig +nu om at tage tiltakke i hans hus , så længe jeg +ville være der og kunne finde mig tilrette — noget , +han med føje kunne drage i tvivl . +Efterat han derpå meget nøjagtig havde efterset +den vej , ad hvilken jeg var kommen ind til +ham , og den skade på tag og fag , som derved +var forårsaget , forsikrede han mig , at det +glædede ham hjertelig , at jeg netop var falden +på hans tørvebunke , da det ellers i det mindste +kunne have kostet mig et knækket ribben , en følelse , +jeg oprigtig delte med ham . Ester fuldendt undersøgelse , +bød han mig derefter ind i sit værelse , inden +han endnu havde fået mit navn at vide . + +sjette kapitel . +Præsten og hans omgivelser . Jeg må arbejde for mit +brød . +Stuen , hvori jeg kom ind , var ligeså mærkelig +som alle de andre omgivelser , jeg hidtil havde +opdaget . Overalt så jeg genstande , der mindede +mig om Grønland , og snart fik jeg også at høre , +at manden havde været præst deroppe i seks år . +„ Jeg fluide egentlig have været der i ti år , “ +Sagde han , „ før jeg kunne få ansættelse i Danmark ; +„ men da jeg så , hvorledes mansnød og forurettede +de indfødte , gjorde jeg , hvad man i det grønlandske +kompagni kalder , „ Vrøvl “ , og medens jeg havde +ventet , at lægge mine ben deroppe , fik jeg pludselig +kaldelse hertil , hvor forresten alt minder mig om +mit kære Grønland , kun med den forskel , at her +ere mine grønlændere komne så vidt i civilisation , +at de snart kunne overgå deres læremestre i snyderi . +Da jeg nu også begyndte at gøre vrøvl +mødet på Læsø . 4 + +herover , fik jeg alle endrægtig på halsen , og til +fælles tilfredshed have vi trukket os tilbage fra +hinanden , idet min brave degn , som også er forpagter +af min smule jord , er det eneste neciinva +mellem menigheden og mig . “ +Nu kom gnomen med kaffe , der smagte mig +ganske fortræffelig ; thi morgenstunden og de mange +eventyr havde givet mig en udmærket appetit . +„ Denne . Person der , som de ser så ofte og +så vist på , hedder nangasakikok “ ( eller sådant noget , +thi jeg hørte ikke navnet oftere ) , vedblev præsten , +idet han anden gang fyldle sin kop ; „ men de +kan nøjes med at kalde ham „ Kok “ , således som de +andre gøre , og det passer også bedst for ham , da +han er kok , kokkepige og , kort sagt , udretter alt , +hvad Nero ikke formår at gøre , og jeg ikke gider +være over . Vi sørge nemlig for os selv , hvilket +har den store fordel , at Provst og biflop komme +så lidt til os som mulig , og , når de komme , tage +så hurtig bort igen , som de vel kunne . “ +Jeg bemærkede , at dette dog i tiden måtte +blive højst åndsfortærende . +„ På ingen måde , “ forsikrede præsten , „ på +ingen måde . For det første har jeg , som de ved , +været 6 år i Grønland , hvor selflabeligheden just +ikke er stor , da det derværende selskab består af + +en mere eller mindre fordrukken kolonibestyrer og +til afveksling nogle rå , overvintrende skibskapitainer , +i reglen lige så drikfældige som hine . Så foretrækkær +jeg langt hellere omgangen med mine hunde , +der er trofaste , men ikke falske og kloge istedenfor +underfundige . For et par daler kvartaliter får +jeg gennem avisen langt flere nyheder at vide , end +jeg fkjøtter om , og iøvrigt har jeg ingen anden ven +i den vide verden end denne grønlænder , som af +mig uforklarlige grunde ikke ville forlade mig , da jeg +sagde farvel til hans isbjerge . Hvad mine bekendte +angår , så blev de få , jeg havde , aldeles borte +for mig i de seks år , jeg tilbragte oppe ved Nordpolen . “ +„ Tage +deres hunde altid ligeså ublidt imod +folk , iom komme til præstegården ? “ spurgte jeg . +„ Altid , når de komme på usædvanlige lider , “ +Forsikrede præstæn som noget , der faldt af sig selv . +„ Det er nu engang en naturlig nødvendighed for +disse forhold heroppe . Ellers stjal man mig ud +as huset . Men de gøre ingen noget — det ved +man godt . De omkredse kun personen og holde ham +fangen , til jeg eller kok kommer til . Men denne +tilfangetagelse holder man alligevel ikke as , og derfor +kommer sjælden nogen til mig , hverken på sædvanlige +k + +eller usædvanlige tider . Alt går igennem degnen . +— hvad have vi ellers til middag i dag ? “ +Kok sagde nogle for mig uforståelige ord , halv +jysk og halv grønlandsk , kan jeg tænke . +„ Ja , så må Nero til Mikkelsen , “ bemærkede +præstæn . +Han tog en lille bog ud af bordskuffen , skrev +noget deri , lagde den i en kurv , kaldte på vedkommende +hnnd , gav den kurven i munden og +lukkede den ud , som kunne det have været et fornuftigt +menneske , der skulle gå et mrinde . +„ Degnen bor sålangt fra os , “ forklarede præsten , +„ at tiden ville gå , om kok aune skulle løbe imellem +os . Først havde jeg afrettet Herodes til at besørge +mine lerinder , for jøder er jø ganske fortræffelige +kommissionærær ; men det tyvetøi overfaldt ham , +plyndrede hans kurv , ja slog ham endog ihjel , og +hvad der ærgrer mig allermesf , er , at Chrisfen brændevin +nu går med hans gode skind som hue . “ +„ Gud ved , om det da ikke var ham , jeg traf +på i morges , “ bemærkede jeg ; „ thi både han og +ørengen , der fulgte mig , havde huer på af sort +pudelhundeskind . Hvis så er , kan jeg godt begribe , +hvorfor ørengen ikke ville følge mig lige til præ- , +stegården . “ +„ Det var ganske vist dem “ sukkede præsten vemodig ; + +„ men gid det blot er den eneste brøde , han bærer +på sit syndige hoved ! Ved de forresten , hvorfor +han således i ordets egentlige forstand faldt over +dem ? Det står aldeles klart for mig . Man antog +dem i morgendæmringen og i afstanden for et af +havet opkastet lig , hvilket her kaldes en „ Dødning “ +Og da Christen brændevin oppe fra klittoppen havde +opdaget dem og med det samme så , at den halte +Jokum , også kaldet haltefanden , var dem nærmere , +kastede han sig ned af klitten for at kunne plyndre +dem , før den anden kom til . Havde de virkelig +været det , man antog dem for , ville man i dag have +fundetdem in xnris nninralibus eller i dethøiesfemed +et enkelt klædningsstykke på ; men da de heldigvis var +lyslevende , blev Jokum så ræd derfor , at han gjorde +et kort omkring , medens Christen måtte blive , +fordi han var kommen dem så nær , at han ikke +kunne gøre det samme som hin . Men sig mig nu , +højstærede , “ vedblev den stedse mere vensfabeligsindede +præst , „ tror de , at de kan holde ud at blive hos +mig i tre dage ; thi ellers må de befordre dem +selv på apostlenes heste , eftersom jeg med min +bedste villie ikke kan skaffe dem en vogn før torsdag . +Sagen er nemlig den , at min forpagters ene +hest er syg , og den anden nedkom iaftes med et +sundt , velsfabt føl , så at han er aldeles ude af + +stand til selv at køre og hverken i dag eller morgen +kan skaffe vogn , om han end bød aldrig såmeget +derfor ; thi i dag er man nede ved stranden +for at lægge lodder ud til auktionen , og i morgen +holdes selve auktionen , som ingen i sognet , der +kan krybe eller gå dertil , vil forsømme . Nå , nå , +de skal ikke straks sætte et så fortvivlet ansigt op , “ +Udbrød han leende , da han så min åbenbare misnøie +ved at skulle tilbringe hele tre dage på et +sådant sted ; „ Tiden skal nok gå for os . I dag +kan de hjælpe mig og kok med at tække færdig , og +til gengæld skal jeg gå med dem til strandingsauktionen +imorgen , hvor jeg ellers aldrig kommer . +En sådan bør de dog se , da de nu engang er +her . Vil de så rejse iovermorgen , skal de få så +god en befordring , som jeg kan opdrive , og altid +god nok til det brug ; men , når jeg før sagde , at +de først kunne rejse om tre dage , så var grunden +den , at jeg da selv kunne følge dem til byen , +hvor jeg alligevel skal hen for min tiendes skyld . +Uheldigvis har jeg berammet en eksamen til iovermorgen , +og jeg kan derfor ikke rejse den dag : men +kan de ikke blive så længe , skal de nok komme assted +uden mig . “ +Da jeg tydelig kunne mærke , at den gode præst +lagde vægt på , at jeg blev , fil jeg kunne køre + +med ham , være sig nu , at han ville spare den ene +kørsel , eller han virkelig satte pris på min behagelige +nærværelse , syntes jeg dog , at jeg skyldte ham , +at tage noget hensyn fil hans ønsker , og med en +resignation , som jeg selv beundrede , erklærede jeg , +at jeg gerne ville blive så længe , alene for at +kunne få ham med fil neisekammerat . +, præsten blev øjensynlig veltilfreds ved denne +min beslutning , og efter at vi havde spist en solid +frokost , bad han mig om at følge med udenfor fil +tækningen , hvor jeg fik den opgave at bære kærv +fra loen og kaste dem . . op fil ham , et arbejde , der +i begyndelsen kostede mig mange frugtesløse forsøg +og fremkaldte udbrud såvel af misnøie som af latter +hos den over al måde flittige præst , medens kok +„ syede for ham , “ som han kaldte defl inde på loftet . +Da jeg blev lidt bedre vant fil at hive op , fik jeg +ofte nogle ledige øjeblikke , eftersom den velærværdigs +tækkemand ikke kunne tække så rafl , som jeg kunne +levere tag , og disse anvendte jeg dels til at stifte +venskabelige bekjendtflaber med gårdens hunde , +hvoraf jeg , store og små iberegnede , talte to og tredive , +samt til at anstille betragtninger over manden +på taget , der ganske vist kunne anvende sin tid +meget bedre i sin herres tjeneste , men alligeve +røbede så mange dybe og rene følelser , at jeg , trods + +hans særheder , som blot kunne forklares til fulde af +hans mig iøvrigt ubekendte livshistorie , alligevel +allerede havde fattet den største agtelse og velvilje +for ham . +„ Nu er det bedst , at de kommer op og løser +kok af , “ råbte præsten ned til mig fra sit ophøjede +sæde ; „ thi han skal ned og lave det til , som Nero +bragte fra forpagteren . Det er snart middag , og +vejret ser ikke godt ud . Vi må have tækket færdig +til i aften . “ +„ Jeg er ikke Skræder af profession og forstå +. ikke at sy , “ indvendte jeg med en forstilt uvilje . +„ Så bør de netop lære at blive det , “ svarede +han ; „ thi er de vis på , at det altid vil gå med +handelen ? Man kan aldrig lære nok i denne verden , +når man blot nogenlunde vil frem i den . Kom nu bare +herop uden længere vrøvl ! Jeg kan da ikke sy og +tække på en gang , og middagsmad vil de vist +have , om jeg ellers forstod deres appetit ved frokosten ; +men tag stigen hist henne fra gavlen og +kryb op til mig igennem det hul , de selv sfabte i +den tidlige morgenstund ; thi trappen er lovlig +rådden , og det er ikke sagt , at deres næste kuldbøtte +vild ' løbe lige så heldig af . “ +Leende fulgte jeg hans befalinger , og gud ved , +at jeg den dag tjente både kost og logis , så meget + +støv fik jeg i halsen , og således værkede det både +i arme og fingerspidser . +Henimod aften var huset tækket færdig , takket +være min ufortrødne bistand . +„ Man så straks , “ forsikrede præsten , „ at de +ikke arbejdede for dagløn , men for leren . “ +Såsnart aftensmaden var spist , bad jeg om at +måtte komme tilkøis , da jeg var uhyre træt efter +dagens mange uvante besværligheder , og han førte +mig da ind i et værelse , hvor der stod to senge , +som jeg antog , for ham og mig , medens en tredje +var opredt på gulvet for kok , og nogle tæpper +henkastede i en krog for favoriterne iblandt hundene , +der allerede havde indtaget deres plads . + +syvende kapitel . +Jeg vækkes på en ublid måde . Stormen og dens følger . +Jeg faldt snart i søvn ; men vågnede noget +ester ved en nysten , en knagen , en hylen og en +brølen , som jeg i første øjeblik umulig kunne forklare +mig . Da jeg fik øjnene op , stod præsten i +begreb med at gå i seng på gulvet , hvor hundene +gik frem og tilbage i en synlig uro , medens kok +snorkede i sengen ved siden af . +„ Men hvorfor lægger de dem dog der , hr . +Pastor ? “ spurgte jeg forundret , idet jeg satte mig +op i sengen og gned øjnene . +„ Fordi jeg ikke har noget bedre sted , “ svarede +han flegmatisk . „ Tror de , at jeg vil ligge som +et femtal hele natten i koks lilliputske seng ? “ +Spurgte han , idet hans blik fulgte mine øjnes retning +henimod denne . +Et nyt rusk , fulgt af en voldsom knagen i +hele husets tømmerværk , afbrød ham . + +„ Men herregud , hvad i alverden er dog det , “ +Udbrød jeg og kastede dynen af mig , rede til at +fpringe ud af sengen . +„ Det er bare en af vore storme , der forresten +kommer noget sent i år , “ trøstede præsten mig . „ Jeg +tænkte det nok iaftes , det så ud til allehånde , og +derfor ilede jeg med at få taget færdigt , ellers +var måske hele overet^ ) gået fløjten , og provsten +havde fået mere ulejlighed i næste måned . +Men bliv bare i sengen , mand ! Når det knager , +holder det ! Gamle huse falde ikke i storm , men i +tåge . Trøst dem ved det , og hvad vil de forresten +gøre oppe ? Gå udenfor ? Bums ! Det er +meget værre ! I vindsiden kan de ikke holde ud en +time . Næsen sløj i det mindste af dem , og vil de +stå ved gavlen , griber vinden dem og fører dem +med næsen lige ud i havet , såfremt de ikke foretrækker +at blive liggende på jorden , så lang de +er ! men stiller de dem i læ af huset , får de +det jo over hovedet alligevel , hvis det falder , og +så synes jeg , det er bedre , at vi dele skæbne med +hinanden herinde i godt selskab . “ +„ Det er et forfærdeligt guds vejr , “ bemærkede +jeg , ingenlunde beroliget ved præstens ord , idet jeg +* ) det pverste af huset , inklusive tag og tømmer . + +atter tog dynen over mig uden dog at lægge mig +tilbage i sengen . I +„ Ja , det er et af de mere alvorlige , “ bekræftede +han , da et nyt vindstød rystede huset i dets grundvold +og bragte selv sengen , hvori jeg lå , til at +sitre ; „ men jeg har kendt dem langt værre både i +Grønland og her . Når de vil tale om stormenes +rædsel , må det være snestorme . Den fine sne +drives da igennem de usynligste åbninger ind i ! +Husenes lønkamre , og ve det menneske , der overfaldes +på den frie hede — om havet vil jeg nu +flet ikke tale . Min næstformand sendte under en ' +sådan sin 12-årige stifsøn ud til brønden , som +de nok husker , for at hente vand ; men det stakkels +barn kom aldrig tilbage og forsvandt så aldeles , +at rygtet endog gik , at præsten , der var en lidet +afholdt mand , det vil sige : ingen strandtyv som +mine mange tidligere henfarne embedsbrødre her i +kaldet , havde flåt ham ihjel og nedgravet liget . “ +„ Det sidste er nok også det sandsynligste , “ +Bemærkede jeg tørt , idet jeg nu vovede , at lægge hovedet +på puden , „ eftersom der flet intet spor fandtes +af menneflet . “ +„ Dette beviser flet intet , “ forsikrede præsten med +bestemthed , „ han kan være dreven i havet , i en af +moserne eller i den tredive alen dybe brønd , som + +aldrig er bleven renset , det jeg ved . De kender ikke +snestormens magt , Nyholm , ellers ville de give +mig ret deri . I morgen gå vi forbi mølleren . +Han kan tale med af erfaring . De vil se , at der +kun er et par hundrede skridt imellem møllen og +hans hus , og da han for en halv snes år siden +en efterårsaften i en snestorm ville gå fra møllen +til sit hjem , fik han et sådant vindkast lige i ansigtet , +at han nødtes til at vende sig om et +minut ; men nu var han kommen ud af kursen og +det var ham senere ikke muligt at finde enten møllen +eller huset , hvor alle lys vare slukkede . Nu gik +manden uafbrudt den hele nat , fnart med , snart imod +vinden , thi at sætte sig ned var omtrent det samme +som den visse død , og således vandrede han om +til kl . 7 om morgenen , da han endelig fik et glimt +at se af sin mølle , hvilken han var gået rundt om +den hele nat , og som han nu var omtrent fem hundrede +alen borte fra . “ +Ester en lille pause vedblev præsten : +„ Nu kan jeg mærke , at stormen tager af ; thi +der er længere mellemrum imellem stødene , og disse +have også tabt i krast . Læg dem derfor ganske +rolig til at sove ; thi måske skulle vi tidlig op i morgen +for at stoppe nogle huller på taget , før vi gå +til auktionen . “ + +jeg fandt det virkelig også fornuftigst , at følge +dette gode råd og faldt snart efter isøvn på ny . +Af tagstopningen den næste dag blev der heldigvis +intet , fordi præsten efter et nøjagtigt eftersyn erklæredæ , +at der ikke var sket værre skade , end at +kok kunne udbedre den under vor fraværelse , og da vi +havde indtaget en passende frokost , begav vi os til auktionsstedet , +ledsagede af Nero og flere andre historist +mærkelige personligheder , som er bievne mere berygtede +end berømte ved deres bedrifter . +„ Du , min frelsens gud , hvad er dog det , “ udbrød +præsten pludselig , da ' vi vare komne op på en +klitbakke , hvorfra vi overså strandbredden med de +myldrende mennesker , heste , vogne og telte . „ Nu +har jeg oplevet meget i to verdensdele , men jeg vil +ønske , at jeg aldrig mere må se min gamle Rønne +i heden , om jeg kan begribe dette . Hahaha , nu så +vi rigtignok løjer ! Tænk dem , Nyholm , barkslibet +som de ser derude med det engelske flag på stortoppen , +er , kronedød — nu har jeg ikke bandet siden +mine ungkarledage , tænk dem , skibet derude er det +der skulle sælges i dag som vrag — hør bare : som +vrag — mand . Dette går langt over præstens +forsfand og ganske vist dybt ind i herredsfogdens ; +thi ellers skal vraget altid sælges ved offentlig auktion , +før det må forlade stranden i sejlbar stand . + +vi stod snart imellem folkene på stranden , +som alle stirrede ud på skibet og talte i munden +på hverandre . +Jo , meget rigtig . Fuglen var fløjen , før auktionarius +endnu var kommen . +„ Læg mærke til den mand , der står hist i den +klynge og slår sig for brystet som en anden tolder , “ +Hviskedee præsten mig i øret , „ Det er min sognefoged . +Pas på , når han taler , så er det ret , +som om han lægger ørerne tilbage . Han ved meget +mere om stranden end vi alle tilhobe hernede . “ +Nu kom der en vogn kørende i susende galop +langs hen ad stranden henimod det sted , hvor vi +stod . +„ Lad os holde os “ til , “ hviskedee præsten igen . +„ En sådan komedie kan ikke få tilhørere nok . “ +Vognen holdt tilfældigvis tæt ved os , og den , +udpegede sognefoged skyndte sig med hatten i hånden +og under dybe skrabud hen til den . +„ Hvad er her foregået , Nielsen ? “ udbrød den +sidst ankomne mand , som upåtvivlelig var herredsfogden +i høistegen person ; han var aldeles kobberrød +i ansigtet af en let forståelig forbittrelse . „ Hvad +er det for historier ? “ +„ Vi er ligeså uskyldige i denne sag , som barnet , +der er født i går , “ forklarede den slebne sognefoged + +med et nyt skrabud . „ Vi have haft den allerstørste +møje med at holde skibet ved kysten den hele nat +under det usædvanlige højvande og den heftige fralandsstorm , “ +Vedblev han i al oprigtighed , „ uagtet vi +havde bragt begge ankerne iland ; men i dagningen +kom kapifainen ned til kysten med hele mandskabet , +og da han så , hvad vi døjede med at holde hende , +forlangte han at sejle bort med hende . Dette sagde +vi alle nej til , fordi vi frygtede for , at hun ville +synke i rum sø , da der jo var vand i lasten ; men +efterat han og mandskabet havde talt noget sammen , +som vi ikke forstod , kom kaptajnen igen og sagde , +at , kunne han ikke komme bort med det gode , var +han mand for at bruge magt , og med det samme +sprang han oz mandsfabet ned i fladbåden og +ville sejle ud . Vi forbød det vel , men han trak en pistol , +og mandskabet drog sine knive , og så sagde han , +at nu kunne vi prøve på at stoppe ham . „ Vi gå +til Frederikshavn , “ råbte han , „ og der kan jo øvrigheden +komme til os , om den har lyst . “ Så satte +de fra land , og da de vare komne ombord , befalede +han vagten derude godvillig at gå i fladbåden +ellers blev de tagne med til England , og så mente +de , at det var bedst at gå iland . Så snart de vare +nede af skibet , kappede man begge ankertovene og +satte sejlene til , som deres velbårenhed selv ser . “ + +„ Jeg ser , at i have båret eder ad som +nogle dosmere , “ bemærkede herredsfogden med ind ædt +harme , „ og som nogle kujoner med . I skulle have sat +magtimod magt . Devarefaldnepådsres gerninger . “ +„ Vi vare for få , deres velbårenhsd ! “ undskyldte +den bestandig bukkende sognefoged , „ og +tilmed hørte vi jo , at han ville gå til Frederikshavn , +hvor retfærdigheden nok vil finde ham . “ +„ Det skal den også , “ sorsikkrede herredsfogden +uden at ane , at han vendte sværdspidsen imod sig +selv og sine medhjælpere , hvilket jeg senere erfarede +af de offentlige blade . +„ Lad os nu optage forhør over det forefaldne +og derefter afholde auktion over det , der er bleven +tilbage . Mere have vi ikke at gøre i dag , “ sagde +retfærdighedens værdige tjener . +„ Nu er vi også færdige hernede/ ' hviskedee +præsten , „ lad os nu gøre en rundar , imellem teltene +og de mange tililende mennesker , så skal jeg vise +dem nogle mærkelige klitformationer , før vi vandre +tilbage til præstegården . „ Se , der lister den tyveknægt +til Christen brændevin sig bort med levningerne +af den stakkels Herodes på hovedet . Han stammer +sig dog ved at blive stående , til jeg kommer he n til ham . +Var det ikke ham , de traf på i går Morges ? “ +Jeg bejaede det , idet jeg tillige spurgte , hvorf ør +s + +han havde fået dette underlige tilnavn , som ingenlunde +var det allersmukkeste til at gå igennem +verden med ; thi manden så ikke ud til at drikke . +„ Det gør han heller ikke mere end de andre , “ +Svarede præsten , „ men et sådant tilnavn er et adelsmærkæ +ligesom hertug as nagusa , fyrste af Moskau +o . l . er hæderstitler for glimrende bedrifter , der +ere udførte enten af dem selv eller af deres brave +forfædre . Christen har , så vidt jeg ved , endnu +ikke været i jusfitiens hænder ; men hans bedstefader +stat engang ikke have kunnet . klare sig for +nogle brændevinstønder , som han trillede bort +sra stranden , og som derfor trillede ham selv i +tugthuset for nogle år . Ser de hine ftre mænd +der i teltet , som ligge på knæ i sandet omkring +en tønde og spille kort ? Hvem tror de , det er ? +Det er fire af kystens største handelsmænd , som +have fartøjer både på England og Norge og tilsammen +kommandere en tønde guld eller to . De +spille trekort , sagtens en daler stikket , for om +mulig således at få noget ud af den mislykkede +auktion . Hahaha ! jeg må le endnu , når jeg +tænker på den . Der bliver ellers noget at klare +for den godekancelliråd , og harman først fåetfat +på enden af et sådant trådnøgle , kan man aldrig + +vide , om ikke tråden spindes ind i spindehuset +for nogle . “ +På hjemvejen til præstegården fortalte præsten +mig mange strandingshistorier , og dette gav mig +anledning til af spørge ham om hans mening med +hensyn til den ludvigseyfle sag . +„ Der kan næppe være to meninger om , af +manden er bleven bestjålsn “ , forsikrede han , „ og +dette er også den almindelige overbevisning her +på kysten . Husk på , af skibet ikke stod mere +end 300 alen fra land , og af man ikke kunne +finde zeflen mellem alt det vraggods , som sidenefter +drev iland . Var den sprungen løs i søen , og var +den bleven funden , efter af man havde hørt hans +gode tilbud , så havde han ganske vist fået den +igen ; thi papirerne vare dem jo til ingen verdens +nytte ; men jeg antager , af en har fla aret båndet +over , samtidig med af man flæbte ham iland , og +tilligemed et par andre løb til det nærmeste +hus for af undersøge den , og af de ved af finde +de ulykkelige penge øjeblikkelig have opbrændt leflen +og papirerne for ikke ved en mulig husundersøgelse +af blive røbede ; thi flige folk gå jo altid med en +ond samvittighed . Nødvendigheden har altså tvunget +dem til af holde tæt ; men det kan nok være , af + +flere endnu den dag i dag ærgre sig i stilhed over +den ildebrand . “ +Eftermiddagen hengik langt hurtigere for mig , . +End jeg havde ventet ; thi præsten , der fortalte godt , +gav mig så mange meddelelser om Grønland og +de grønlandske forhold , af det var bleven sengetid , +før jeg vel vidste deraf . + +ottende kapitel . +Kommer fil eksamen på mine gamle dage , hvor jeg på +skolebænken gør en mærkelig opdagelse . Stifter et nyt +bekendtskab . +Da vi den næste morgen vare på vejen fil +skolen , hvor eksamen skulle holdes , spurgte jeg +præsten , hvor længe denne vel kunne stå på , og +da jeg fil min forfærdelse hørte , af den omtrent +ville vare hele dagen , udbad jeg mig tilladelse +fil af måtte stikke af , når jeg blev ked as den , +hvilket jeg antog ville si i løbet af den første time , +og det var da min bestemmelse af gå omkring i +sognet og søge eventyr , indtil examenstiden var +forbi . +Jeg vil håbe , af den stigende oplysning også +i den henseende har virket gunstig både på +skolelæreren og hans skole . Han selv præsenterede +sig i bare arme og med træsfo , og ' på den ene ledige +bænk lå mdel nylig bagte rugbrød , fordi de ikke + +kunne have dem noget andet sted for „ de grå , “ som +jeg siden fik at vide , at være det samme som mus „ og +sådant utøj “ . Skolestuen havde små blyruder , +stengulv og en uhyre lerovn . Loftet var så lavt , +at jeg , som dog kun har almindeligt soldatermål , +ikke kunne slå oprejst derinde , hvorfor jeg snarest +mulig anbragte mig på det aderste af en bænk +ved siden af en net lille bondepige , som desårsag +skænkede mig langt mere opmærksomhed end både +præsten og skolemesteren tilsammen . +Børnene vare alle uden undtagelse velklædte ; +men da deres navne opråbtes , undrede jeg mig +ikke lidet over at høre enkelte af disse , så besynderlige +forekom de mig . Der var således drenge , +som hed ninus og Dusinus i men især overraskedes +jeg ved at høre piger svare til navnene , ellevine , +nitine og snesine . Da jeg senere udtalte min forundring +derover for præsten , oplyste han mig om , +at beboerne plejede , i mangel af bedre navne , at ! +Bringe disse på bedst mulig måde i samklang +med det tal , vedkommende barn indtog i række- ! +Følgen af sine søskende , så snart alle familiens +nærmeste slægtninge i forvejen vare blevne opkaldte , - +hvilken hellig pligt i almindelighed var opfyldt ! +Med det syvende eller ottende barn , hvorfor det niende +blev kaldet ninus eller Nina , det tolvte Dusinus + +eller Dusine , alt efter kjønsforfljellen , og så fremdeles . +„ Men mine og sne— sne— * +„ Snesine “ supplerede præsten . „ Nå det er +ligeså let at forstå . Nitine var den nittende i +rækken og med snesine blev snesen fuld . Forresten +fik disse forældre til deres store trøst endnu et +barn til snesen , som også var i skole med sin +søster . “ +„ Jo det var virkelig til stor trøst for forældrene , +at himlen velsignede deres legteskab med 3 +gange 7 , “ forsikrede præsten , da han bemærkede min +overraskelse ; „ thi lige til den tid hed det altid : +de tyve børn , der bor Claus med sine tyve og +hvad andet , de vittige hoveder kunne finde på og +når de husker salig Wessels ord : +man sætte hjerte for , nran sætte hjerte bag , +en tyn er dog en tyv , det er en afgjort sag , +så kan de selv indse , hvor ubehagelig den +gode mand Claus blev berørt af disse tyvesigtelser , +som han alene havde sin ægteskabelige lykke at takke for . “ +Men tilbage til eksamen igen ! +Esterat man havde afsunget et psalmevers , som +gik ret tåleligt , begyndte læreren at katekisere , hvilket +havde en så søvndyssende virkning på mig , at +jeg lagde mine hænder på skolebordet og hvilede +hovedet derpå , og jeg ville ikke have været sikker + +på , at jeg jo ikke var falden virkelig isøvn , +dersom han ikke var kommen ind på den kydfle Josefs +historie , hvor han forelagde børnene et spørgsmål , +som jeg til min store skam umulig kunne +have besvaret . Om præsten kunne det , skal jeg lads +være usagt . +„ Kan i sige mig , børn , har Josef ikke været +nyttig for et andet land end netop for legypten ? “ +Børnene : „ Jo—o ! “ ! +„ Rigtig , børn ! For hvilket land da ? “ +Børnene : „ For os ! “ +„ I mene sagtens : for Danmark , for vort elskede +fødeland , ikke sandt ? “ +Børnene : „ Jo���o ! “ +„ I hvilken henseende da , børn ? “ +Børnene : „ For han lærte Thyra Danebod , at . +Bygge magasiner i dyrtiden . “ +„ Rigtig , børn ! “ +Mit beundrende blik mødte skolelærerens triumferende +smil over et hans børn havde en så god +hukommelsesevne . +„ Men kan i også sige mig , bitte børn , hvad hed +potifars kone , der ville forføre Josef , “ spurgte +præsten nu , idet han så på mig , som om han +ville sige , hjælp du dem kun , hvis du kan det . +Men til min store skam måtte jeg i mit stille + +sind indrømme , af jeg ikke husfede det forbistrede +navn , således kan man glemme sin børnelærdom . +„ Ja , hvad hed hun ; “ gentog læreren . „ Nå , +ud med det ! Du , Niels , og du , Martha , i pleje +dog ellers af kunne svare . Det er dog forskrækkeligt , +hvor de børn kunne glemme ! Har a , “ udbrød skolemesteren +fortørnet , da børnene hårdnakket tav stille , +„ ikke sagt jer det ti og femten gange ? “ +„ Nå , så sig dem det da selv , Sørensen ! “ +Udbrød præsten . +„ Hun hed , ja , huns var det nu , hun hed . Det +står mig lige på munden ! Det er dog ganske +mærkværdigt , hvor man i et øjeblik kan glemme en +ting . A er , sandt for dyden , ikke i stand til af +komme på det , “ forsikrede den helt betuttede lærer +og slog sig for panden . „ Vil deres velærværdighed +ikke behage af nævne det ? “ +„ Jeg formår det heller ikke , gods Sørensen , “ +Svarede præsten blidt , „ thi det står ikke i bibelen . +Jeg kalder hende potimo ' er , fordi manden hedder +potifar . Det er det hele ! “ +„ Børn , det behagede hs . Velærværdighed at +spøge , “ udbrød nu skolemesteren med et lettet sind . +„ Nu høner a det grant ; navnet står ikke i den +hellige skrift , som kaldes — børn ? “ +„ Bibelen , “ svarede børnene . + +„ Rigtig , “ svarede læreren , der nu gik videre +i sine spørgsmål . +Af disse hørte jeg imidlertid ikke flere ; thi da +jeg , for ikke at briste i latter ved at se lærerens +forlegenhed , dengang det kneb for ham med den +ægyptiske skønne , slog mit blik til gulvet , faldt +det i forbigåmde flygtigt på det papir , der +indesluttede den lille piges mad , som lå på hylden +under bordet , og nu blev mine øjne heftede så i +fast til det , som om de vare fortryllede . +Navnene „ Ludvigsen “ og „ Håbet “ stod så +grangivelig at læse på dette papir , at jeg umulig +kunne anse det for et sandsebedrag , hvilket jeg i det +første øjeblik ganske vist gjorde . +Jeg var ved dette syn kommen i en sådan bevægelse , +at jeg for at skjule den lagde mit hoved på +mine hænder og mit hjerte slog , som om det skulle +sprænge sit fængsel . Alt løb rundt for mig ; jeg +troede , at præstens , lærerens og alle børnenes øjne +stirrede på mig , og jeg følte , at jeg var en afmagt ' +nær . +Gode gud ! Måtte jeg være bleven kaldet til +at være det redflab , som ved det underligste tilfælde +skulle skaffe en brav mand hans ret og derved også +hans livs lykke tilbage . +0 , lad det være så , lad ' det være så ! + +hverken før eller senere har jeg i mine tanker +opsendt en inderligere bøn til det barmhjertige forsyn . +Denne henvendelse til styreren af menneskenes +færd hernede bragte efterhånden atter mit blod +til rolighed og gav mig evne til at tænke med fornuftigf +overlæg . Jeg kunne ikke tro på min lykke ; +jeg måtte have vished om , hvorvidt den var tand +eller falsk . +Som om det var for at sysselsætte mig med at +undersøge madpapirets indhold , medens jeg hørte +efter lærerens grundige forklaring af , gud ved +hvad , fog jeg maden ud af papiret , noget , som +pigebarnet ved min side iagttog med et meget mistænksomt +blik . Efter at have set på den et øjeblik , +lagde jeg den ned på hylden , foldede papiret ud +og gav mig fil at læse . +Vel kunne jeg ikke forstå alt , thi det var naturligvis +skrevet på svensk ; men der var ingen +tvivl om , at det var testamentet , og for så vidt +var jo alt godt . Men desværre var det kun den +første del af samme . Slutningen , der ikke kunne +være stor , manglede , og når slutningen manglede , +manglede jo underskrifterne med . +Man skulle nu have troet , at jeg var bleven +ligeså fortvivlet , som jeg før var bleven glad ; men +det var mærkelig nok ikke tilfældet . Et frejdigt + +håb gjennemglødede mig : jeg antøg det for en +umulighed , at det kærlige forsyn ville på en så +vidunderlig måde have , ladet mig finde den største +halvdel af dette vigtige dokument og derefter fil evig +tid skjule den sidste for retfærdighedens øjne . +Jeg indså imidlertid , at jeg måtte handle med +ro og besindighed , hvis mit forsøg på at finde +det manglende skulle krones med held . +Jeg lagde — fil pigebarnets synlige beroligelse +— atter maden i det fedtede papir , rejste mig +derpå og gik henimod præsten . +„ Nå , vil de nu gå . Jeg troede ikke engang , , +at de havde holdt ud sålængs “ , bemærkede han . ' +jeg sagde , at jeg , før jeg gik , blot ønflede at +tale et par ord med ham . “ , præsten så på mig +med et overrasket blik . Der var noget både i min +stemme og i mit udseende , som var ham påfaldende , +trods al den beherskelse , jeg anvendte for at vise +mig rolig og fattet . Da vi vare komne ud i forstuen , +så han på mig med et spørgende blik . +„ Udenfor , udenfor , “ hviskedee jeg og trak ham +med mig ved hånden . +Manden troede åbenbart , at jeg havde fået +en raptus ; men han fulgte mig villig , uden at sige +et ord . +„ Tænk dem , pastor wad , “ begyndte jeg med en + +af bevægelse afbrudt stemme , „ jeg har fundet halvdelen +af Ludvigsens bortkomne testament ! “ +Præsten studsede , men sagde kun : +„ Hvor ? “ +„ Det er svøbt udenom den lille piges mad , ved +hvis side jeg sad . Det er et halvark , men slutningen +— det andet halvark — mangler , og uden +det vil det første jo være uden værdi , hvorfor vi +må og skal finde det . “ +„ Kan det findes , vil det også blive fundet , “ forsikrede +præsten tillidsfuld ; men hverken de eller jeg +ville være i stand dertil . Er de blot vis på , al +de ikke tager fejl . “ +„ Derom kan der ikke være to meninger , “ svarede +jeg bestemt , „ thi ihvorvel jeg ikke kunne læse dokumentet +ord for ord , fordi det er skrevet på svensk , +kunne jeg dog forstå så meget , al det var det testament , +som holmstrøm engang udstedte til gunst +for Ludvigsen ? “ +„ Det er nok , “ svaredewræsten rolig , „ og de +gjorde ret i al lægge det på sit sted igen ; thi +her må der handles med stor varsomhed , ellers +bliver al anstrengelse til intet , da mange kunne være +interesserede i , al testamentet kommer bort , især da +der nu vistnok kommer strenge tider for strandtyvene +på grund af historien i går . Jeg betvivler ingenlunde + +rigtigheden af deres ' opdagelse ; thi der +soregå i den henseende her de underligste ting ; men +gå nu ganske rolig ind igen på deres plads +og hold øje med deres skat . Lad mig råde for +resten ! De kan nok begribe , al Ludvigsens vel +ligger mig ligeså meget på hjerte som dem ; men +jeg kender personer og forhold heroppe bedre +end de . “ +Præsten gik atter , fulgt af mig , ind i skolestuen . +„ Ved +nogen af eder , bitte børn , om den dobbelte +Henrik er hjemme i dag ? “ spurgte han . +Der indtrådte først en lille pause ; men endelig +bemærkede en dreng , at han så ham „ blande +mon * ) “ , da han i morges gik „ der omkring “ til +skolen . +„ Nå , det er vel , “ bemærkede præsten . „ Kan +du løbe hen til ham og sige ham , at jeg vil tale +enkjendemed ham ; men hanskul komme straks . Lad +os så kun begynde igen , Sørensen . Når så +Henrik kommer , kunne vi jo give børnene tid til +at røre sig en stund . “ +Tiden gik for mig så langsomt , som jeg aldrig +før havde kendt magen til , ikke engang på „ Cecilie “ +' ) gødning . + +eller fiskerjagten . Hvert øjeblik så jeg på mit +Uhr ; det var som om viserne ikke ville flytte sig . +Præsten bemærkede min uro og smilte . Han var +den samme som altid . +Endelig kom da drengen tilbage og hilste , at den +dobbelte Henrik straks ville komme . +Jeg blev så glad over denne efterretning , at +jeg gav drengen en mark for hans ulejlighed , +hvorover hans glæde om mulig blev endnu større +end min . Tiden indtil den forventede mand ankom , +anvendte jeg til betragtninger over , hvordan han +vel så ud . At han havde fire øjne , arme og ben , +kunne jeg da nok begribe , ikke var tilfældet : men +da jeg vidste , at menigmand aldrig uden grund giver +nogen tilnavne , antog jeg som givet , at han i højde +eller i det mindste i drøjde , om ikke i begge henseender , +måtte være det dobbelte af andre slikkelige folk +og således en værdig ligemand til goliath , Holger +danske og flige kraftkarle . Jeg vidste nemlig ikke , +at hans navn var Henrik dobbel , og at han alene +deraf havde fået sit underlige navn , som han forresten +flet ikke svarede til ; thi da han endelig viste +sig i skoledøren , stod der en mand for mig , som +både var under middelhøjde og en ren spirrevip +at se til . + +niende kapitel . +En født diplomat . +Såsnart præsten så ham , vinkede han ad mig , +og vi snlgtes sammen ind i lærerens bedste stue , +hvor en tarvelig frokost stod anrettet . i +efteratvi vel vare komne indenfor , lukkede præsten +døren og vendte sig derpå til Henrik , der blev stående +som naglet til den , med disse ord : +„ Jeg har sendt bud efter dig , Henrik , dels +fordi jeg tror , at du er den dygtigste til den +gerning , jeg ønsker udført , og dels fordi jeg under +dig vel , og jeg vil da sige dig såmeget straks , +' at du kan få lejlighed til at tjene et hundrede +daler eller mere i en håndevending , om du ellers +kan se dit snit . “ +Præsten holdt lidt op for at give Henrik , der +purrede op i sit hår af bare forlegenhed eller +overraskelse , tid til at fatte sig ; derefter vedblev +han : + +„ Du husker vel nok briggen „ Håbets “ Stranding +og den alarm , kaptajnen gjorde for at få fat på +sit testament ? “ +Henrik syntes at huske sig om . +„ Husker du det måske ikke , Henrik ? “ spurgte +præsten kort . +„ Jo , nu mener a , a houer * ) det ; men a har +intet dermed at skaffe , “ svarede Henrik . +„ Det ved jeg nok , ellers havde jeg naturligvis +sidst af alle henvendt mig til dig , “ bemærkede præsten . +„ Men nu må du vide , at denne person her , +som er en god ven af kaptajn Ludvigsen , nu har +fundet det halve af testamentet , og derpå kan der +altså bygges en proces ; men resten mangler , og +det er den , han gerne vil have med , for at undgå +omkostningerne ved processen . Vil du nu hjælpe +ham til at finde den , så skal du få alt at vide +og måske mere til , end jeg før lovede dig , om du +skaffer stumperne tilveie . “ +„ Hvordan kan a det ,far ? “ spurgte Henrik +srittende . +„ Ja , det må du selv om , min gode Henrik , “ var +præstens svar , „ for kunne han klaredetselv , så havde +han naturligvis gjort det og sparet sine penge . Han vil +forresten ikke have nogen sag for den genstands skyld , +husker . +6 + +ja han vil gerne give den , der har resten , ligeså +meget som dig og , om det behøves , tie stille , selv +om den pågældende befindes at være den samme , +som den , der dengang stjal papirerne . “ +Dette sidste opklarede synlig den gode Henriks +åsyn . Han krammede noget på sin lue * ) og sagde +derpå med et sideblik til mig : +„ A skal gøre , hvad a kan . A kan ligeså godt +fortjene de penge som enhver anden . “ +„ Det mener jeg med , Henrik , “ svarede præsten +og klappede ham på skulderen . „ Papiret , hvorom +talen er , har moumettes Karen om sin mad inde i +skolen , og det skal du i det mindste svare manden +til , hvad det så bliver til med resten . Jøvrigt kan +du handle , iom du vil . “ +Det var tydeligt , at Henrik blev meget overrasket +ved denne meddelelse . Han havde åbenbart +troet , at jeg alt havde den ene halvdel i min tegnebog . +Han fattede sig imidlertid snart , syntes at +drøfte Tingen hos sig selv , og endelig lod det til , +at han havde fattet sin beslutning . +„ Så vil a først se at så fat på den bitte +Karen og papiret , “ bemærkede han eftertænksomt . +„ Det er vist også det rigtigste , du kan gøre “ +Svarede præsten . „ Nu skal jeg lade børnene gå +* ) hue . + +ud ; lad os så vide , hvad du dernæst vil tage dig +for . “ +Præsten og Henrik gik ud , og snart efter forkyndte +en klapren af træflo , at børnene vare i +udmarsch fra skolen . En stund endnu , og præsten +stak hovedet ind for at kalde på mig . +„ Lad os høre , hvordan han tager pigebarnet , “ +Sagde han hviskende . „ Han står ved hende udenfor +det åbne skolevindue , og vi ville kunne høre hvert +eneste ord derindefra . “ +Vi gik altså derhen og stillede os op ad væggen +efterat have sagt læreren , der var alt for optaget +af sin eksamen til , at han kunne mærke noget usædvanligt , +at vi blot endnu havde et par ord at tale +sammen , så skulle vi straks komme ned og nyde „ to +a tre stykker smørrebrød , “ som han udtrykte sig . +„ God dag , bitte Karen , “ hørte vi Henrik begynde . +„ God dag , “ svarede barnet . +„ Nå , du æder din mellemmad ; det er +ret ! Lad mig ft , hvad du har . Hilleminsæl ! en +stegt ål ! Det spøger ikke , bitte Karen . A troede +ikke , at din moder kunne give dig sådan mellemmad +med til skolen . “ +Barnet svarede ikke , men vedblev trøstig at spise . +„ Hvad har du indsvøbt den i i dag ? “ vedblev +Henrik . „ Lad mig se . A kan da også „ løse “ Skrift . “ + +hilleminsæl ! det er jo tysk . Kan du tysk , bitte +Karen ? “ spurgte han . +„ Nej , “ svarede barnet tyggende . +„ Eller dinmor ? “ vedblev han . +Barnet benegtede også dette . +„ Ja men det kan a , “ forsikrede han . „ Lad mig +se , hvad der står . „ Hahaha ! “ vedblev han efter en +lille pause , i hvilken han upåtvivlelig lod , som om +han gennemlæste papiret . „ Det var da en skøn +historie . Nu skal i bare høre , børn , hvad her +står : “ +„ For hundrede år siden var en gammel mand +ved navn Ole Mikkel ude på havet med sit garn +og . fangede en dejlig havfrue . I har jo nok hørt +tale om en havfrue , børn , har i ikke ? “ +Et lydeligt „ Jo “ lød fra mange munde . +„ Nå , ser i det , “ vedblev Henrik . „ Havfruen +bad nu med grædende tårer , om hun måtte blive +klar af Garnet , for havfolk kunne græde og grine +ligesom vi ; men Ole Mikkel mente , at hun nok var +værd at lade se for penge , og ville derfor ikke af +med hende . Da sagde hun , at hun ville løskøbe ! +Sig , og lovede ham , at han skulle blive en rig mand +ved den første fisf , han den næste dag drog op . +Da Ole Mikkel nu også var ræd for , at alle havmændene +ville gøre ham en ulykke , når han + +kom tilsøs igen , dersom han ikke lød hende slippe , +så lod han hende i guds navn løbe , efter at hun +havde bandet på , at hun nok skulle holde ord . Den +næste morgen var Ole Mikkel længe sør daggry +på havet og fangede en jævningstorsk * ) ; men lidt +efter også en hellefisk * * ) , der vejede 10 lispund , +og nu troede han , at havfruen havde „ honet “ fejl +og givet ham nr . 2 for nr . 1 . I forstår mig +vel nok , børn ? Nå så videre . Han fik ikke mere +den dag og solgte Torsten til sin nabokone , men +hellefisken kørte han omkring med og fik også den +ret slikkelig betalt . Men så heldig havde han da +før været , og så mente han , at havfruen skulle sle +en ulykke , fordi hun havde snydt ham . Han drog +da atter tilhavs , og da han kom til det sted , hvor +han havde fanget hende , gav han sig til af fuld Hals +at skrige : „ Havfrue ! Havfrue ! “ +Dette gjorde Henrik så udmærket , at vi begge +nær havde stemmet med i børnenes latterkor . +„ Madamen var også straks tilstede , og da Ole +Mikkel havde sagt sit lerinde , svarede hun : „ Torsken +bitte Ole ! i torsken lå din lykke , du nar ! “ Og +dermed farvel , så var hun igen tilbunds . Nu roede +* ) en torfl af almindelig størrelse . +* * ) helleflynder . + +Ole Mikkel af alle kræfter tillands for at høre +sig for om Torsten , som han endnu ikke havde fået +penge for af nabokonen . Han nystrede * ) nu lidt +efter , og så sagde konen , at der havde ligget en +klar , hvid sten inde i maven på Torsten — og +det havde sagtens været en ledelsten , som koster +mange tusinde daler — men nu er ulykken den , +børn , at her ikke står mere , for i ser selv , at +enden er borte , så a ikke kan fortælle jer , om +Ole Mikkel fik fat på stenen eller ikke , før a kan +få fat på den sidste „ Løsning “ * * ) . Tror du ikke , +bitte Karen , at dinmor har hende hjemme ? “ +„ Jo , “ svarede barnet meget rask og bestemt , +da hun sagtens gerne ville vide enden på historien . +„ Det +var dog dejligt . A gi ' er gerne to skilling +for at så fat på den . Tror du ikke , du kan +skaffe mig den ? “ +Vi lyttede i spændt forventning . +„ Det ved a ikke , “ svarede barnet langtrukkent . +„ Men hvoraf ved du da , at dinmor har +den ? “ spurgte Henrik , „ for har hun den , sår a den +nok hos hende , og så skal du både så de to +* ) frittede . +« - ) løse o : læse . + +skilling og historien at høre til ende . Hvoraf +ved du det , bitte Karen ? “ +„ Jo , for a tror , at hun har brugt noget af +det til at vinde garn på . “ +Jeg kunne næppe beherske min bevægelse ; selv +præsten kom noget ud af sig selv af glæde . +„ Var det i morges , før du gik ? “ spurgte Henrik . +„ Nej . “ +„ Jgår da ? “ vedblev han . +„ Nej , i andergårs * ) , tror a , “ sagde barnet , +thi jyderne tale aldrig bestemt for ikke siden at +komme i forlegenhed . +„ Har du da haft dette papir med til din mad +siden i andergårs ? “ spurgte Henrik . +„ Ja , “ svarede barnet . +„ Så , der har du nu de to skilling for dette +stykke . Det er godt betalt for sådant et fedtet +stykke papir , “ forsikrede Henrik . „ Nu vil a selv +gå til dinmor med det og se , om hun kan hitte +resten . Var det i det blå eller hvide garn det kom ? “ +„ A tror , det var i det blå , “ svarede Karen . +„ Nå , for det er godt , at a ved det , om din +Mo ' er ikke houer det længer , “ bemærkede Henrik . +„ Fovahl * * ) , bitte Karen . “ +* ) iforgårs . +* * ) farvel . + +„ Sig nu , at vendelboen ikke er en sødt diplomat , “ +Udbrød præsten leende ; „ hvilken førsteminister +kunne have gjort det så godt ? “ +Med disse ord gik han ud af stuen , og vi +traf umiddelbart efter Henrik , der stod med hænderne +i lommen udenfor døren og så op i luften , +som om han ville kige stjerner ved højlys dagpræsten +vinkede ham ind til sig . +„ Vi have hørt alt , og det er for så vidt godt . +Hvad vil du så gøre videre ? “ +„ Hen til moumette , “ var svaret . +„ Det kan jeg tænke . Den unge mand kan vel +følge med ? “ spurgte præsten , „ han vil have fornøjelse +deraf . “ +Henrik samtykkede med et nik . +„ Nå , så lad os da først tage os en bid brød +sammen og lad mig , så snart det kan fle , få at vide , +hvordan det er spændt af . “ +Skjøndt jeg intet kunne spise og helst ville afsted , +fandt jeg det dog rigtigstat følge opfordringen ; men +neppe var maden nede , før præsten gik ind i skolen +med børnene , og jeg , ledsaget af den dobbelte Henrik , +styrede hen til den såkaldte moumette , som +Henrik af den bitte Karen havde fået at vide , var +hjemme . Da vi alligevel fluide tæt forbi præftegården , + +gik jeg et øjeblik derind for at tage en del +penge med mig ; thi , som jeg vidste , kan guldnøglen +udrette de utroligste ting . + +tiende kapitel . +„ Den dobbelte Henrik “ og „ Moumette “ . +Vi havde omtrent en Fjerdingvei til moumettes +hus , der lå imellem klitterne , ensomt og øde , som +det sig hør og bør . +„ Der har de nu papiret , « som de selv opdagede , “ +Bemærkede Henrik ; „ det er bedst , at de tager det til +dem og lad så forresfen mig pråte * ) . “ +Henrik gik først ind i den lille stue , som ganske +opfyldtes af en væv , hvorved moumette sad og arbejdede . +„ God +dag , bitte Mette , “ begyndte Henrik . +„ Tak , “ svarede Mette kort og mønstrede mig +uafbrudt med sine grå øjne , idet hun standsede +væven . +„ Det er noget fkjønt lat * * ) , du der har på +væven , Mette , “ fortsatte Henrik . +* ) snakke , o : tale . +* * ) lærred . + +„ Ja , smænd * ) , “ svarede Mette , bestandig gloende +på mig . +„ Nej , du kender ikke denne fremmede person , +som du ser så vist på , og a kan gerne sige dig , +hvem han er , for han har lejet mig til at føre sig +herhen , “ forklarede Henrik . +Han gjorde nu et lille ophold for at give Mette +lejlighed til at udtale sig ; men hun syntes ikke at +vise mindste tilbøjelighed hertil , og da Henrik mærkede +det , fog han fat på ny efter i forvejen at have pudset +sin næse på „ Den pantsatte bondedrengs vis “ . +„ Du så vel ham ikke ved „ Aktionen “ i går , +Mette ? for han hari nogle dage været hos præsten . +Han er ellers fra København og er sendt herover +til os fra politiet derovre , og det kjøbenhavnfle +politi er ikke til at spøge med , Mette , at sige , når +man har noget at frygte for — men det har , gud fle +tak , hverken du eller a . “ +Skjøndt jeg iagttog Mette skarpt , var der dog +ingen forandring eller forskrækkelse at mærke hos +hende . Hun havde begyndt at pille lidt på væven , +som om noget var kommen i uorden , men beholdt +iøvrigt uforandret sin rolighed . +„ Det , han er kommen herover for , “ vedblev +* ) såmæn . + +Henrik , „ er at finde de papirer , som du nok houer , +at der var så megen spørgsmål efter , da „ Håbet “ , +der endnu står nede i sandet , strandede , og han har +også allerede fundet nogle af dem . Vil de ikke +vise Mette papiret , gode herre ! “ +Med så megen højtidelighed som mulig tog jeg +det ud af min tegnebog og holdt det hen for Mette , +som så på det fra siden med et udtryk , som om +hun ville sige : „ Å , ikke andet . “ +„ Det var nu underligt nok , at han fluide finde +det om den bitte Karens skolemad , “ tilføjede Henrik +og så ud ad vinduet , som om han iagttog koen +derudenfor , „ og han ville også straks have haft bud +efter sognefogden ; men a sa ' e ham , at a vidste , du +engang havde sundet et par stumper papir ude i +heden , som du havde faget med hjem for at bruge +det til madpapir og til nøglesylding , og han sa ' e +så , at , når det hængte sådan sammen , så skulle +du endogså have en dalers penge for denne stump +og en daler for resten , når du nu straks vil tvinde +de blå garnnøgler hist henne op igen , for det var +synd for det gode Garns slyld , om det fluide flæres +tværs igennem . “ +Men nu kunne Mette ikke længere beherske sin +forbavselse . Hun slog hænderne sammen , og idet +hendes øjne fulgte mine bevægelser , så snart hun + +mærkede , at jeg raslede med pengepungen , udbrød hun : +„ Herregud ! så det skulle være noget af disse +papirer ? Det havde a aldrig tænkt , for a kan hverken +løse eller skrive . Havde a bare vidst det , skulle a +straks have givet dem fra mig , for a er en ærlig +kone , må han tro . “ +Da hun henvendte disse ord til mig , syntes jeg , +at jeg nu passende kunne træde ud af min passive +rolle og svarede da også meget høflig og ligeså +sandt : +„ Det ved jeg allerede , ikke alene af præsten og +Henrik her , men også af andre , og som et bevis +herpå skal du også have 5 specier istedenfor de +dalere , Henrik før talte om , dersom du nu rapper +dig lidt og giver mig alle resterne af papiret , så +intet mangler ; men får jeg dem ikke , putter jeg +pengene i lommen igen , og så må jeg fe at lede +efter dem på anden vis . “ +„ I hvilket af disse nøgler er så stumperne ? “ +Spurgte Henrik og tog et knippe på sire nøgler , +som hang under loftet , ned ; „ eller er der kanskesens +papirer i dem alle ? “ +„ Nej , “ svarede Mette , „ der er to * ) i de to ; men +a tror nok , at der er noget papir i de andre . “ +„ Lad os så tage fat alle tre , “ udbrød Henrik +n + +muntert , og nu begyndte vi alle at vikle hver sit +nøgle op . Mette ville hente en haspe til sit , men +det , bemærkede jeg , tog for lang tid , og så gik hun +da også til det på samme vis , som vi andre . +Henrik blev først færdig med sit , men i hans var +der kun den uld , hvorom Mette talte ; derefter blev +jeg færdig , og meget rigtig lå deri den ene fjerdepart +af det sidste halvark , den anden fjerdepart +og den ene halvdel manglede altså endnu . Men +på den , som jeg fandt , stod holmstrøms navn , og +det var altså et vigtigt stykke . I Mettes nøgle +var der også kun uld , men endelig viklede Henrik +den anden fjerdepart ud af sit nøgle — den var +blå at se til ligesom min på grund af Garnets +smittende farve — men det sagde lige meget . +Jeg sammenholdt nu alle tre stykker og så +straks , at den nederste halvdel af arket manglede ; +men da derpå vel sagtens kun havde stået navnene +på vitterligshedsvidnerne , lagde jeg ikke videre vægt +derpå . Hovedslaget var vundet , og jeg udbetalte +med glæde Mette de 10 rigsdaler . , som hun modtog med +megen taksigelse . +„ Der mangler forresten endnu , som Mette ser , +det nederste stykke , “ sagde jeg , „ og dette vil jeg nok +give 1 daler for , om du i en fart kan finde det ; +men ellers er det også det samme ; thi jeg har nok + +alligevel , og jeg giver dig også 1 daler for ethvert +andet papir , som du ellers kan komme med , og som +angår den sag , hvorfor jeg er kommen . “ +„ Nå , Mette , “ udbrød Henrik i tilsyneladende +henrykkelse , „ er det dog ikke en prægtig mand , den +københavner ? Se nu godt efter overalt ; thi få +bliver du en rig kone i dag . Bare a havde sådan +noget at komme med “ . +„ A tror nok , a kan hitte resten af det papir “ , +bemærkede Mette efter en kort betænkning , „ for det +lagde a til side til Karen at skrive på . Men mere +har a ikke , for havde a det , skulle a nok komme +med det , kan i vel forstå . “ +Med disse ord rejste Mette sig fra væven og +gik hen til et lille skab i væggen , hvor hun tog +et stykke papir frem , der straks viste sig at være +halvarkets manglende stump , på hvilken ikke alene +vitterlighedsvidnernes , men også konsulens korte +stadfæstelse af testamentets rigtighed samt hans og +testators segl fandtes , og nu var alt så fuldstændigt , +at Mette vel kunne fortjene sin daler . +Da mit øje ufrivillig fæstede sig på et par +andre papirer , der lå nedenunder det , hun havde +rakt mig , tog Mette , der havde opfanget mit blik , +ganske rolig papirerne ned og rakte mig dem med +disse ord : + +„ Værs ' god , se kun selv efter . Det er kun skødet +på huset , min moders aftægtskontrakt og den bitte +Karens børneprikkeattest * ) . Nej , det var ikke såvel +at der var noget af de andre , “ tilføjede hun med et +suk , der viste , at hun talte af hjertens grund . +Før jeg gik , tog jeg endnu en specie frem af +pungen og bad Mette at give Karen den til et nyt +madpapir , hvilket fremkaldte et bredt grin på moumettes +ansigt . Desuden tilføjede jeg , at hun kunne +levere de papirer , hun endnu kunne finde eller opspørge , +til præsten , som nok fluide betale hende +„ skikkeligt “ derfor . +Ved afskeden bemærkede Henrik — være sig foralvor +eller spøg — at han nok „ kunne eje at få +en bitte kendelse “ af hende for den fortjenestes skyld , +som han havde hjulpet hende til ; men Mette , som +kendte sin mand , svarede kort og tørt : +„ Du får nok det , du skal have , ja også mere +til , foruden mig , om a ellers kender dig , bitte +Henrik “ . +Dette var vor afsked med Mette , som vi forresten +aldrig senere hørte noget fra med hensyn til +de tabte dokumenter . +Jeg var så glad og lykkelig , som om det var +vaccinationsattest . + +min egen arvepart , jeg havde frelst , og foreslog +Henrik at følge med til havet , fljøndt det lå en +halv mil borte , for at se , om vi kunne øjne fiskerjagten ; +thi i så fald var det min hensigt , straks at +tage der ombord . +Dette håb skuffedes , og de fiskere , vi talte +med , mente , at den var gået hjem den nat , da den +stærke storm rasede , thi den havde da udmærket +„ Lejlighed “ ; seneve havde de ikke set „ Farre til den “ * ) ; +strandet kunne den ikke være med den vind , og meget +mindre kunne den være forlist i rum sø , „ for det +gør det slags fartøjer aldrig “ . Men forresten +kendte de alleskipper svcnningsen godt , dels fra hans +sidste landgang , der forresten hørte til det sjeldnere +slags hos ham , men især fordi han i en række af +år havde ligget og „ plastet “ derudenfor . Disse +meddelelser vare mig iøvrigt ikke ligegyldige , da jeg +nu skulle til at lede min ven Ludvigsen op på hans +skær ovre ved den svenske kyst . +På vejen til præstegården spurgte jeg Henrik +om , hvordan han troede , at moumette var kommen +til delte testament , hvor de andre papirer vare blevne +af , og hvorfor de ikke vare komne frem , efter at de +* ) færd af den . +Mødet på Læsø . 7 + +så ivrig vare blevne efterlyste ; thi at hun havde +fundet dem på heden , kunne jeg nok begribe , var +en pur opdigtelse af min diplomatiske ven . +. „ Det var detnaturligvis også , “ indrømmede Henrik +med et polisk grin , „ men a måtte sige det for +at give Mette tilkende , at hun intet havde at være +ræd for , om hun havde aldrig så mange af papirerne . +Forresten kan a ikke forstå den hele „ Handel “ +Med papirerne , men tænker kun som så , at Mettes +mand , „ Hellemads “ kaldte vi ham , havde bjerget * ) +leflen alene og bragt den hjem til sit , uden at +nogen har vidst det mindste deraf . Nu hørte vel +Mads straks pråten om papirerne , og at kaptajnen +gerne ville have dem , men så har han vel +tænkt , at det fladede ikke , om han så tiden lidt an , +thi leflen kunne jo altid sindes på stranden , “ tilføjede +Henrik med et ægts vendelbosmil , „ og jo længere +tid , der gik , desto bedre for papirernes kurs . +Men så indtraf det , som Mads ikke havde taget med +i beregningen , af han blev øde på havet * * ) fire +dage efter strandingen , og da Mette senere hen , +ja måske først for kort tid siden , fandt disse papirer +blandt andet skrammel et sted i huset , faldt det +* ) tilegnet sig +* * ) druknede + +hende ikke ind , af det kunne være de papirer , som +nu snart vare glemte her for andre tings skyld . +Hun kan jo heller ikke løse dansk end sige svensk . “ +„ Men hvor er da de andre papirer blevne af , +Henrik . “ spurgte jeg videre . +„ A tænker , de er blevne brugte på samme +måde som testamentet , “ bemærkede Henrik koldblodig , +„ og af dette kun er bleven frelst derved , af kaptajnen +havde lagt det først i lefken , fordi det var ham det +vigtigste , og så har Mette brugt de andre først . “ +„ Det undrede mig , af du ikke spurgte hende +derom , da hun så , af hun intet havde af frygte , “ +Bemærkede jeg . „ Jeg ville have gjort det , men tænkte , +at hun blot havde sagt mig en løgn . “ +„ A havde ikke fået bedre nytte deraf end de , +forsikrede Henrik med fuld overbevisning , „ og derfor +gad a heller ikke spørge derom . Men forresten kan +det jo også være gået anderledes til med disse +papirer . A har kun sagt min mening . “ +Og denne mening tiltrådte også præsten senere . +Retsom vi bøjede omkring en af de smukkeste og +højeste klitter , som jeg endnu havde set , stod jeg pludselig +foran en lille indsø , i hvis dybe mørkeblå « dens +ville omgivelser aftegnede sig på en så yndig måde , +at jeg uvilkårlig blev stående på stien , der + +snoede sig langs dens bredder , ligesom fortryllet ved +synet af den . +Jo mere jeg stirrede ned i søens mørke vande , +desto sortere forekom de mig , og da jeg følte mig +noget træt efter mine vandringer den dag i sand , +hede og klit , bestemte jeg mig til at hvile her en +liden stund . +Jeg havde næppe kastet mig ned i klitgræsset tæt +ved søens temmelig stejle bred , før Henrik mindede +mig om , at det var bedst at jeg rejste mig igen +jo før jo heller . +„ Vi har tiden for os , min gode Henrik , “ svarede +jeg venlig , „ Præsten kommer kun sent fra skolen , +og du kan ikke vise mig noget bedre sted i +sognet at hvile på end ved denne rolige sø herimellem +disse mægtige klilter . Er den dyb ? “ +„ Så dyb at ingen endnu har funden bund +i den , “ svarede Henrik meget alvorlig . „ Men forresten +har de bedre as at forlade den jo før jo heller ; thi +bliver de her et stykke tid endnu , kan det ende med +at de springer ud i den . “ +„ Dertil har jeg allerede nu en mægtig lyst , “ +Svarede jeg leende , „ thi dette indesluttede vand er +ganske vist mere mildt end havet , som jeg før prøvede +med hånden . “ +„ Tænkte jeg det ikke nok ! “ mumlede Henrik med + +en synlig rædsel i sit markerede åsyn . „ Ja vist er +vandet lunket , det er det altid og det har det let ved , +for det kommer fra et sted , hvor der altid er hedt . “ +„ Fra helvede altså , “ udbrød jeg leende , inderlig +glad ved at stå lige overfor et sagn fra fortiden , af +hvilke jeg fra min barndom af havde været en stor +Elster . +„ Netop , “ svarede min ledsager , der åbenbart +blev stedse mere urolig . „ Men vil Herren nu kønt +rejse sig og gå med mig så skal a fortælle dem , +hvordan det hænger sammen med denne sø , for det +er nok værd at høre . “ +„ Det vil lyde bedst på selve stedet , min kære +Henrik , “ svarede jeg , „ så modtager man det hele indtryk +af fortællingen . Sæt dig derfor smukt ned hos +mig , og jeg skal love dig en extrasopken i præstegården , +om din historie er god . “ +„ Ikke om de bød mig et helt oksehoved fuld +af det bedste kjøbenhavnfle „ Aggevit “ , ville a gøre +det , “ svarede Henrik meget bestemt . „ Vil de have +historien , så må de gå med mig og det straks , +for a bliver ikke længer på dette forbandede sted , +som a blot gik forbi for at gøre vejen kortere for +dem . “ +Da jeg så , at det var mandens alvor , ville +jeg heller ikke spilde et ord mere på ham . Jeg sprang + +hurtig op og efter at have kastet endnu et blik ud +over søens mørke flade , gav jeg Henrik , som hele +tiden havde iagtaget mig med åbenbar uro , et +tegn til at han kunne fortsætte sin vandring . Vi +havde næppe vendt den klitrække ryggen , hvilken +for en del indesluttede søen , før den dobbelte +Henrik fik fin gamle sikkerhed og snaksomhed tilbage . +Han stod stille for at lade mig komme på +siden af sig ; thi jeg havde tilladt mig , at løbe op +på klittoppen for at se , hvordan søen tog sig ud +derfra — og næppe havde jeg nået hen til ham , +før han også var rede til at begynde sin fortælling , +som den oplyste verden vil finde ligeså sand som +den om havfruen . +„ For mange , mange år siden boede en mand +der , hvor søen nu ligger . Dengang vare klitterne +ikke så høje , om der forresten var klitter til , for +sognet var i gamle dage ikke sådan opfyldt med +sand som nu og hvor der nu er øde hede , dyrkede +man alskens godt korn . Så omskiftelig er verden . “ +Efter denne filosophiske bemærkning , imod hvilken +jeg intet fandt at indvende , begyndte Henrik +igen : +„ På den tid boede her en mand , som hedte +hans rød , uden at a kan sige , om han var mere +rød end andre mennesker . Men var han end ikke mere + +rød så var han mere ond og stjal ved stranden +langt værre end alle andre . Men desuagtet var han +vel anset rundtomkring , for han var hjælpsom imod +dem , han undte det , og holdt intet for godt , når +folk kom til ham . Herredsfogden og hans fuldmægtigæ +bakkede han altid op for så det var svært , +når de kom herud , og der fandt også flere læs +tør fisk og andre guds gaver både fra landjorden +og havet vej til dem i Frederikshavn , og med alle +præsterne her var han den bedste ven . +Så slete det da , at den gamle præst døde og +en anden kom hertil . Hans rød modtog ham vel +som en buden helligdag , men den ny præst så +snart , hvad der boede i manden og da han var ligeså +from og gudfrygtig som hans var ond og ryggesløs , +kunne det ikke gå ret længe imellem dem . +Hans begyndte med at „ pebermynte “ Præsten +— men det brød han sig ikke om “ — +„ Glem ikke hvad du har at fortælle ! hvad vil +det sige , at pebermynte “ — spurgte jeg ham . +„ Det er det samme som at „ krakile , “ forstår +de det ? “ svarede Henrik efter nogen betænkning . +Jeg nikkede bekræftende , og min ledsager vedblev : +„ Hans +begyndte så med at krakile præsten , +men , som sagt , det brød han sig ikke om . Derefter + +blev han borte fra kirken og „ Guds bord , “ men det +sagde præsten , at hans selv havde værst af , og da +hans nu „ ingen vej “ kunne komme med præsten +på den vis , fandt han på den gruelige gerning , +som a nu skal fortælle . +En dag kom han jagende ind i præstegården +og bad „ Far “ om fluks at age med , da hans „ Gamlemor “ +Ville til at fare heden . Præsten var straks +rede , og de kom snart til gården . +Hans gik først ind i sengekammeret , hvorfra +han straks efter kom ud til præsten med den besked , +at gamle mor vel levede endnu , men var for vag * ) +til at tals og bad ham om at skynde sig , da hun +var nær ved enden . +Præsten tøvede ikke med at begynde den hellige +handling , under hvilken han mente , at høre konen +stønne inde i sengen , hvor han blot til nød kunne +se noget af hende , dels fordi der var mørkt i stuen , +eftersom det var silde på året , og dels fordi +præsten selv ikke var meget grantsynet . Til sidst gik +da præsten hen til sengen med det velsignede brød , +men da han lettede ved dynen , for at række den gamle +kvinde sakramentet , så han til sin skræk og gru , +at der lå en so , forstår de , ikke et menneske , +* ) svag . + +men et virkeligt svin , i sengen , og at man havde +givet den et hovedklæde på , for at narre præsten . +Men soen havde man drukken fuld i brændevin for +at den fluide ligge stille . Præsten udstødte et skrig +af forfærdelse , som blev besvaret med grin og skrål +af hans nød , den gamle mor selv , konen , børnene , +ja tjenestefolkene med , for de vare alle ligegvde . +„ Forbandelse over dette sted , “ råbte præsten +og ilede så hurtig hans ben ville bære ham ud af +huset . +„ Bi lidt så skal a læ for , * ) og age far +hjem , “ råbte hans spottende efter ham . Det var +de sidste ord , man har hørt af hans mund ; thi retsom +præsten var kommen så langt bort , som passende +kunne være , sank gården og alt , som var i +den , ned til helvede , og der kom den sø isteden , +som de før så . “ +„ Aten hvorfor ville du bort fra den så ilsomt , +Henrik ? Hvad kommer hans mød og hans ondflab +dig eller mig ved , “ spurgte jeg . +„ A ved ikke , “ svarede Henrik betænksomt , „ men +folk vil sige , at alle , som kommer til søen og bliver +der længere , end de behøve for at komme der +* ) l « for , rimeligvis lede for , det samme som spænde +for . + +forbi , drages ned i vandet til hans rød og hans +kompagni , når de engang har begået en eller anden +grov synd , for sådan er det just gået Ane +vims , der var en stor troldhex , og en strandfoged , +der ikke siuld e være „ rent fri “ for en stakkels skipper , +hvis lig blev funden hernede ved kysten . For +min egen skyld er a aldrig ræd for at komme der , +for a har hverken stjålen eller troldet , og det tror +a heller ikke om dem ; men ellers holde folk ikke +af at komme der , for man har altid noget på sin +samvittighed , og om de bød mig eller nogen alverdens +skatte , blev ingen der natten over ; thi man +kan aldrig vide , hvad satan kan finde på . “ +Dette indrømmede jeg ligeså oprigtigt , som jeg +i stilhed takkede Henrik for den gode formening +om min ustraffelighed , som han havde udtalt . +Vi nærmede os nu stærkt præstegården , og da +jeg kunne have lyst til at høre hans mening — +og derved også menighedens anskuelse — om +præsten , bragte jeg så diplomatisi , som jeg var i stand +til , denne og hans forhold lidt efter lidt på bane . +Men Henrik var en langt bedre diplomat end +min ringhed , og hvordan jeg end drejede og vendte +det , fik jeg intet andet ud af ham end at præsten +var en „ sijøn “ Mand , hvorpå han gik over til at +anstille betragtninger over grønlænderne og holdt + +så urokkelig fast ved disse vore kære landsmænds +natur og timelige forhold , idet han stadig gik ud +fra den „ sølle “ Kok , at vi vare komne til præstegården , +før han endnu var bleven enig med sig selv +om grunden til at Vorherre havde skabt grønlænderne +mindre end andre mennesker , thi at det var +sfet , for at de skulle slippe for soldatertjeneste , „ ligesom +andre undermålere hos os , “ kunne han dog +ikke rigtig så i sit hoved . — +i præstegården udbetalte jeg ham ikke alene +den ham lovede duceur , men gav ham også håb +om , at han skulle så endnu „ en kendelse “ af kaptajnen , +der vist ville påfljønne hans Iver i den +gode sags tjeneste . Dermed stak den dobbelte +Henrik af , og det med en dobbelt glæde i sit „ ærlige +hjerte “ ; thi nu kunne han ikke alene komme ud af +al fin „ Iahst ' * ) , som han sagde , men måske også +købe et „ Hedesfifte “ til , hvilket han længe havde +ønsket sig , og som netop nu var tilfals . +Naturligvis glædede præsten sig af hjertensgrund , +da han fik det gode udfald af vor rejse af +vide , hvilket jeg foreløbig underrettede ham om i +et par ord ved Henrik ; thi jeg havde ikke mere lyst +til af overvære eksamen , hvor meget end mine kund * ) +gjæeld . + +flaber og min forstand derved kunne være lleven +beriget . +Såsnart han var kommen hjem , stavede vi os +så godt , vi kunne , igennem det tilfedtede , hullede +og blåfarvede papir , hvorpå præsten helt behændigt +klistrede det sammen . Siden indsyede han det i +min brystlomme og bød mig under straf af venskabs +fortabelse ikke af aflægge frakken på rejsen , før +jeg fluide benytte det i Sverige . + +ellevte kapitel . +Den sidste aften i præstegården . +Da vi havde spist vor aftensmad , der vestod +i stegte rødspætter af en særdeles udmærket beskaffenhed , +lavede præsten os en lille bolle , „ den første +og sagtens den sidste “ , sagde han , „ som bliver drukken +i min præstegård “ . +„ Jdetmindste her , “ tilføjede jeg , „ thi nu vil jeg +drikke på , af de snart må komme til andre og +bedre omgivelser . “ +„ Jeg forlanger ingen bedre , “ brummede præsten +mut . +„ Det kan de umulig mene , “ udbrød jeg ; „ disse +firbenede skabninger kunne være gode nok af spøge +med i nogle ledige øjeblikke , men af udfylde tiden +for en mand som dem formå de ikke , og det vil +tidlig eller sent straffe sig selv , tro de mig ! “ +„ Det antager jeg ingenlunde , “ svarede præsten ; +„ i ethvert tilfælde er de mig langt behageligere og + +mere trofaste omgangsvenner end , for af bruge nogle +grønlandske udtryk , de indfødte og indførte her . Husker +de endnu forsamlingen i går på stranden , Nyholm ? “ +Fortsatte han , da han mærkede , af jeg ville +gøre indvendinger , „ den krybende sognefoged , den +snydende herredsfoged og de kortspillende individer +på knæ omkring øltønden , med langt større alvor +og oprigtighed i hjertet , end når de knæle +ved Herrens alter for af modtage sakramentet ; — +ere mine hunde ikke langt bedre end slige væsener ? “ +„ Det benægter jeg aldeles , “ påstod jeg ivrig , +„ og det gør mig inderlig ondt , at skulle høre , at en +præst , og navnlig en mand som de , kan udtale +flige ord . Naturligvis er der skyggesider såvel +hos det enkelte menneske som hos de største samfundskredse , +og jeg vil gerne indrømme , at de her , +på grund af forholdene , kunne findes i en stærkere +grad end andre steder , men de hæves ikke , ved at +man lader dem fløtte sig selv . “ +„ Er det en behagelig snert til mig ? “ spurgte +præsten , halvt spøgende og halvt vred . „ Hvis så +er , vil jeg meget bede højstærede om at sige mig , +hvordan jeg med nogen nytte skal begynde . “ +„ Det står ikke til et så ungt menneske som +mig , at belære en mand som dem , “ svarede jeg , +„ men vil de høre min oprigtige mening , kære pastor + +wad , er det den , at en præst i almindelighed og i +særdeleshed en mand som de , med deres gaver +og dybe følelse , vistnok kunne udrette ligeså meget +udenfor som i deres kirke , om de ikke afskar dem +selv så meget fra omgang med de mange vildledte +sjæle , der vistnok findes i deres pastorat . “ +„ Tror de da ikke , at jeg har begyndt derpå , +Nyholm ? “ spurgte præsten alvorlig , „ men det gik +snart istykker imellem os . Min næstformand kom +herop med hjertet fuldt af kristenkærlighed og med +de oprigtigste ønsker for at virke til disse „ Naturbørns “ +— således kaldte han dem — åndelige og +evige vel . Han gik hver dag , han kunne gå ud , +fra hus til hus med snustobak i små kræmmerhuse +til de gamle og grifler til børnene og blev +naturligvis derfor hver gang hilset med glæde +både af store og små , hvor han trådte ind . +Man fik ham endog så kær , at man tilbød ham +en bjergelod og selv ville arbejde for ham ved +stranden , hvilket ganske vist var et stort bevis på +deres godhed for ham ; men han frabad sig denne +„ Indtægt “ . Dette satte en del ondt blod , men det +gik dog . Så strandede her en jagt fra Fyen , som +var skipperens ejendom og familiens eneste håb . +Jeg lroer såmænd endog , at den hed „ Familiens +håb “ , og den blev naturligvis kondemneret , det vil + +sige : erklæret for vrag . Skipperen lå syg hos en +strandfoged , men havde bedt denne om at købe skibet +til sig , når det ikke gik over en vis sum ; thi han +vidste , af fartøjet var tæt og godt og let kunne +komme på ret køl igen . Dette fortalte han tilfældig +præsten , som ligeså tilfældig kom ned til +auktionsstedet ; thi , som sagt , han gik meget omkring . +Så blev jagten opråbt for 500 rigsdaler . — omtrent +den sum , som skipperen ville give — og langt +om længe bød den omtalte strandfoged 50 rigsdaler . ; +atter bød en 60 rigsdaler . og dermed skulle det være +forbi . Strandfogden tav stille . Men hvad enten +der pludselig gik et lys op for præsten , eller han +havde troet , af strandfogden havde fået urigtig +besked — siden påstod han , af han havde misforstået +skipperen , thi misforståelse er det nu altid +— så byder han 65 nd . Dette bud bragte alle +således ud af koncepterne , af enhver mund forstummede , +og da auktionarius deraf troede , af præsten +var med i komplottet , og af alt gik , som det skulle , +slog han ham jagten til . Men snart kom gemytterne +i bevægelse , og så viste det sig , hvad der boede i +folkene . Man bod ham straks på stedet too rigsdaler . +„ i fortjeneste “ , og da præsten i al enfoldighed forsikrede , +at han kun havde købt skibet til den syge +skipper , fordi han troede , at strandfogden , som jeg + +ifjor kastede muld på , stod og talte med en anden +og derfor let kunne komme for sildig med sit bud , +kendte fortørnelsen ingen grændser . Jagten blev +naturligvis en nat ramponeret og en påfølgende +storm fuldendte ødelæggelsen ; men dog tror jeg , +at skipperen slap skadesløs fra det . Det var nu +det ; men fra den stund vare hjerter og døre lukkede +for den arme præst , tiltrods for snustobakken +og griflerne , ja man sagde ham lige i øinens , at +stranden ikke havde det mindste med religionen at +bestille , at man ikke kunne leve af præstens prædiken +og sådant noget . Den værdige mand , der var +ugift som jeg , tog sig dette så nær , at han ville +være død af hjertesorg derover , dersom han ikke +kort efter var bleven forflyttet til et kald af +samme størrelse , hvor han nu er en prydelse for +sin stand og er elflet som ingen i sin menighed . “ +„ Drik engang , så skal de høre lidt endnu . +Så kom min formand , der til en forskel var gift . +Han drog omkring ligesom den anden , men han var +bleven klog ved dennes skade . Han talte i kirken +om tro og dyd , så en sten måtte røres derved , +og når han holdt ligtale over en hensovet strandtyv , +henflød hele ligskaren i gråd . Biskoppen , der +kun sjælden kan komme her , anså ham for en ganske +rldmærket mand , kun provsten , der var ham nærmere , +mødet på Læsø . 6 + +havde sin egen mening . Han og konen , der forresten +døde efter et par Års ophold her , var med +til alle „ Forsamlinger “ , som gilderne heroppe kaldes , +hvor han spillede sin firkort og trumfede i bordet +som den bedste , og i slagtetiden gik han omkring +og ffar ribbenene fra flæflesiderne ; thi „ det kunne +ingen gøre bedre end han “ og fulgte det da af sig +selv , at han altid fik et godt stykke med hjem for sin +ulejlighed . Han fik ikke alene en , men endogså to +bjergelodder : thi han vandt så megen tillid hos +beboerne , at de valgte ham til at dele deres bjergelodder . +Huset var aldrig tomt for gaver af fisk +sigtebrød og slige gode ting , og da han til sidst +lejede dem sin lads til pakhus for strandingsgods , +var her en fra- og tilstrømmen af folk som hos +den driftigste strandfoged . Ved sin død efterlod +han sig 4000 rigsdaler . — hvad synes de ? og dog var +han kun præst her i 7 år ; men i den tid indtraf +der også nogle ganske fortrinlige strandinger “ . +„ Så kom endelig jeg , “ fortsatte præsten , „ og +det første , man lod mig vide , var det , at mage til +præst , som min formand var , havde man aldrig +før haft . Jeg kendte ikke manden og gav dem derfor +net . Den første dag efter min ankomst til +præstegården begik jeg min første uforsigtighed ; +thi da jeg kom ud i laden , som jeg fandt fuld af + +hør istedenfor af halm , spurgte jeg karlen : forec man +her med hør , siden her ligger fåmeget af den ? “ +„ Denne dtring fløj som en løbeild fra mund +til mund . Man følte straks instinktmæssig , at jeg +aldrig kunne blive en så udmærket præst som min +salig formand . Jeg modtoges vel med høflighed , +men med en isnende kulde , hvor jeg kom ; — kulde +avler kulde — jeg trak mig stedse mere tilbage fra +mine omgivelser , fordi jeg mærkede , at de trak sig +tilbage fra mig , og nu leve vi så adskilte fra hinanden , +som min stilling tillaver det , idet man tænker +om mig , at jeg mildest talt er en særling , for ikke +af sige halv sorrykt , på grund af det tilbagetrukne +liv , jeg fører , og de firbenede væsener , hvormed jeg +omgiver mig “ . +„ Jeg kan nu godt forstå de forhold , hvorunder +de lever , “ sagde jeg efter en lille pause , „ og +jeg kan godt begribe , af det ikke vil blive anderledes ; +men ligefuldt beklager jeg både for deres menigheds +og for deres egen skyld , af de er komne i +en så skæv stilling til hinanden . “ +„ For mit vedkommende frabedes al kondolance , “ +Svarede præsten med en vis bitterhed i +stemmen , „ og var min menighed her repræsenteret +ved andre end kok , ville den sige det samme for +sit . En præst har her kun valget mellem enten af + +lukke øje og øre for de skændigheder , der omtrent ved +hver stranding foregå rundtomkring ham , lukke sig +inde hver dag og prædike om lasten i dens almindelighed +om søndagen ( men hvad krast har så +guds ord ? ) eller gøre sig til strandtyv med , og +så er udbyttet endnu siettere . Vor herredsfoged +må først afsættes uden pension og højere titel , +-t par af hans fuldmægtige jages på porten , +nogle strandfogder tilligemed en snes strandtyve +langs kysten sendes til Viborg på nogle år , ledsagede +af et par strandingskommissionærer , før +bliver luften ikke således renset , at religionens lys +kan brænde , og dets klarhed finde vej til hjerterne . +Jeg venter mig i den henseende meget af historien +fra i går , som alene har fået betydning derved , at +kaptainen ikke lod sig knjonere eller bestikke således +som de tidligere , og de kan tro , at jeg så ikke +sial glemme , på hvis vegne jeg er her , selv om +jeg ligger på taget med kok eller gør hundekunster +med Nero og tiberius . — men nu nok herom , “ +Tilføjede han , idet han på ny fyldte glassene . +„ Nu er det suart sengetid , og før vi skilles , ville +vi først drikke kaptajn Ludvigsens og hans kærestes +— hvad hedder hun ? “ +„ Marie , “ skyndte jeg mig at sige . +„ Nå , hans og hans Maries clcal . Jeg + +kunne næsten misunde dem den rejse , Nyholm ; men +i ethvert tilfælde får jeg vel at vide , hvordan +det hele bliver ordnet , skønt jeg nok kan tænke +mig , at det vil ende med et muntert bryllup , ved +hvilket de er dagens og nattens egentlige helt . +De unge folks skål ! “ +„ Deres vil også blive drukken med , “ forsikrede +jeg ivrig , idet jeg klinkede med ham , „ ja , jeg tør ikke +benegte muligheden af , at også moumette og den +dobbelte Henrik ville blive erindrede . Men , når +de misunder mig min rejse til de svenske skær , +så er da herligheden ikke større , end at de kan +dele både glæden og leren med mig ved at følge +med mig derover . “ +„ Hvad tænker de på , menneske ! “ udbrød +præsten med et forundringsudråb , der bragte mig +til at le højt : „ Ved de , hvad der udfordres dertil ? +Jeg skal skrive lige til kancelliet desangående , og +der vil omtrent hengå en måned , før jeg får +svar ; thi både Provst og biskop flnlle først give +deres høiærværdige betænkninger over dette vigtige +spørgsmål . Kan de blot for deres egen skyld +virkelig vente så længe , ej at tale om kaptajnen +og hans Marie , af hvilke den første så allerede er +på torskefangst ? De ved ikke , hvor stavnsbundne +vi præster i grunden er ! Vil jeg blot ud af sogn-f + +på nogle dage , kan provsten forlange , at jeg skal +bede ham derom , og vil jeg ud af stiftet , om det +så blot er til Hobro , skal biskoppen have to præsters +attest for , at min menighed vil blive forsynet med +præstelig bistand i min fraværelse , og så kan han +endda sige nej alligevel , om han vil . Nej , nu følger jeg +dem til Frederikshavn i morgen tidlig , og det er al +lere værd ; thi det er over et halvt år , siden jeg +var der sidst . + +tolvle kapitel . +Præsten begår efter sin mening en dumhed , som jeg +kaldte en klog handling . +Den næste morgen bød jeg farvel til min +ven kok , der græd af rørelse ved afskeden , og til +hans firbenede omgangsvenner , der hylede , være sig +af høflighed eller bedrøvelse , da de så os køre +bort , ledsagede af den høitbetroede Nero . +Da vi kom til Frederikshavn var hele byen +omtrent i oprør . +Barkskibet var indkommen og lagt under beflag +af øvrigheden ; men da man havde fået at vide , +at kaptajnen havde sendt en ekspres med en fremstilling +af den hele sag til den engelske gesandt i +kjsbenhavn , var der udbrudt en så dydig harme +i hele byen , hvor det siden viste sig , at et komplot +af flere formuende mænd med byfogden i spidsen +førte regimentet , at kaptajnen måtte påkalde sin +konsuls beskyttelse , for at han og hans folk kunne + +gå i byen uden at blive molesterede . Insulterede +bleve de bestandig . Overalt talte man om og tænkte +kun på denne strandingshistorie , der iøvrigt ikke +vedkommer denne fortælling , men igennem hele +alarmen , kunne vi til vor hemmelige glæde dog +skimte en slet skjult frygt før det mulige udfald af +sagen , trods de store ord og de stærke trusler , +der blev udstødte mod bretlands flegmatiske søn , +den djærve skibskaptain , hvis navn jeg desværre +siden har glemt . +„ Der bliver intet andet før , end at de må +tage til Sæby og gå over Læsø til Sverige “ , +bemærkede pastor wad , da vi satte os ved frokostbordet . +„ Folkene her løbe jo omkring som forstyrrede oldenborrer . +Jmorgen sejler postbåden derover , og jeg +skal gerne følge dem til Sæby , hvor jeg heller aldrig +før har været og vel heller ikke kommer oftere “ . +Da +jeg indså det fornuftige i pastorens bemærkning , +tog jeg med taknemmelighed imod tilbudet , +og efter en times forløb sad vi atter sammen på +hans vogn . +I Sæby vare forholdene ganske anderledes ; +man glædede sig åbcnbart over den lange næse , +frederikshavnerne havde fået , men forresten ønskede +man dem ingen videre ulykke , dertil havde man her + +altfor megen medfølelse med Ml , hvad der hedder +bjergning og strandingsanktion . +Jeg blev øjeblikkelig indskreven med postbåden , +som skulle afgå den næste morgen kl . 8 , og da +jeg formodede , af det ville blive det sidste måltid , +den brave præst og jeg fluide nyde med hinanden , +sørgede jeg for en så god middagsmad og en +så ulastelig vin , som det var muligt af opdrive i den +gode stad Sæby . +Mine forhåbninger om i dethele taget af erholde +noget til livets ophold , vare i første øjeblik ikke +de lyseste . Gjcestgivergården var alt andet end +komfortabel og alle værelser vare opfyldte af byens +brave borgere , som rygtet om det , der havde tildraget +sig i Frederikshavn , havde forsamlet på +dette fælles mødested , når en eller anden usædvanlig +begivenhed satte den lille by i bevægelse . +Man undersøgte på det nøieste , om kaptajnen +havde båren sig aldeles correct ad , hvilket forsamlingens +retskyndige medlemmer på det bestemteste +benægtede , hvad sognefogden fluide have gjort og +hvad øvrigheden nu burde gøre , og under denne +hæftige diskussion pro ot oontru , der iøvrigt foregik +i al gemytlighed , benyttede man sig lige så +ivrig af de rundtomkring slående glas , fyldte med +forskellige spirituosa , som man betjente sig af de + +primitive spyttebakker , der i form af store huller +enten med forsæt vare anbragte i værelsernes hjørner +eller skyldte det skrøbelige gulv deres tilværelse +— jeg tror næsten det første . +Midt i al denne hurlumhej så vi blot et eneste +væsen , der syntes at stå i forbindelse med gæstgivergården . +Hendes navn var Laura , og denne +Laura glemmer jeg aldrig ; ikke fordi hun havde mistet +sit ene øje , der aldeles ikke vanzirede hende — +så smuk var hun i forvejen — eller på grund +af hendes usædvanlige højde , der end mere fremhævedes +ved hendes slanke skikkelse , men alene fordi +hun kom begrebet allestedsnærværelse så nær som +nogen dødelig efter mit skøn kan gøre det . +Jeg skal søge at give et kort billede af hendes +virksomhed og den hele situation . +„ Kan jeg få et særskilt værelse for os , “ +Spurgte jeg hastig , da hun ville ile forbi mig . +„ Ja , men kun med en seng , men den er bred , “ +Svarede hun og fløj videre . +„ Laura ! Syv og en halv , “ råbts en mand +inde fra en anden stue . +„ Straks , mester Corfits , “ lød svaret . +„ Hvornår kan vi få middagsmaden , “ spurgte +jeg idet jeg nappede hende i lermet , da hun atter kom +forbi mig . + +„ Om en time , “ trøstede hun og rev sig los +fra mig . +„ Skal i have leg , Laura , “ råbte en mand +ind af et åbent vindue . +„ Gå i køkkenet . “ befalede hun . +„ Ude i gangen til venstre er deres værelse , +herre , “ tilråbte Laura mig , fra den anden ende +af værelset , hvor hun samlede kaffekopperne sammen +med en sådan alarm , at jeg antog at de alle tilhobe +måtte blive hankeløse . +Det var et trøstensord for os og vi fandt +snart det anviste værelse , meget rigtig med det omineuse +hul i det ene hjørne — de andre vare optagne +af meubler . +Ja , bred var sengen ! endog kok og Nero kunne +rummes i den , side om side med os , uden at den +ene ville blive generet i mindste måde af den anden , +og så var den derhos således opfyldt med +bjerge af sengeklæder , at jeg forudså , at jeg aldeles +ville drukne i dem den forestående nat , om +jeg ikke skilte mig af med den største del af deres overflødighed . +„ Herregud , +mon det flnide være vore kyllinger , “ +Spurgte præsten , da vi pludselig hørte nogle af disse +besjedrede medskabninger skrige af alle livsens kræfter . +„ Nu kommer kyllingerne i gryden , herre , “ + +råbte Laura lidt efter ind til mig igennem det +åbne vindue , ved hvilket hun så jeg stod med meget +betænkelige miner , ret som hun ilede forbi mig +med noget grønt i hånden , hvilket jeg i hurtigheden +antog for den petersillie , der er en uafviselig +ledsager for disse dyr på deres sidste vandring . +„ Det må jeg kalde hurtig ekspedition , “ bemærkede +hr . Wad aldeles forbavset , „ men endnu mere +skal det overraske mig , om dette mærkværdige fruentimmer +virkelig har tid til selv at lave mad til +os , medens hele huset er fuldt af gæster og hun +synes at være det eneste menneskelige væsen heri +gæstgivergården , som bekymrer sigom de besøgendes +tarv . Det er virkelig en kone for dem , Nyholm , +da de jo dog nu skal til at gifte dem alligevel , +når de kommer hjem . “ +„ Jeg vil ikke være gæstgiver , “ bemærkede jeg +leende . +„ Enhver købmand er jo mere eller mindre et +stykke af en sådan i de små byer , “ svarede +præsten , „ så den indvending har intet på sig . +Er hendes mad ligeså god som hun selv er flink , +så står de dem virkelig selv i lyset , om de ikke +følger mit råd . +I dette øjeblik åbnede Laura døren og i +samme nu var også bordet dækket og maden anrettet ; + +men uagtet jeg måtte indrømme min ledsager , +af den smagte ganske fortræffelig , så kunne jeg +dog ikke gå ind på hans atter gentagne forsiag +med hensyn til den uvurderlige Laura , som han +kaldte hende . Gud bevares ! hvilken mand kunne +holde skridt i livet med en så rapfodet kvinde ! +Præsten var øjensynlig i en meget oprømt stemning +og nippede til sin Madeira med kendeligt velbehag , +medens han dampede på sin cigar og vi +begge ventede på kaffe . +„ Når de nu kommer til Læsø , må de endelig +besøge præsten der , Nyholm , og hilse ham fra +mig “ , bemærkede han . „ Han er i grunden den eneste +gode ven , jeg har i den hele kristenhed ; men derfor +skrive vi aldrig hinanden til alligevel . Han er +en særdeles brav mand , men så undseelig lige overfor +kvindfolk , af jeg ikke kan forstå , hvorledes han +kan vie folk og spørge om barnets navn , når det +skal døbes , og så ængstelig , af jeg endnu mindre +kan fatte , hvorledes han kan skrive en præsfeattesf . +De må endelig hilse ham fra mig ! fortæl ham , +hvorledes jeg har det , og sig ham , at jeg gerne +ville have besøgt ham “ . +„ Det første skal jeg gøre med fornøjelse , men +det sidste vil jeg ikke nævne et ord om , da det jo +er en åbenbar usandhed “ , svarede jeg . + +pastoren gjorde store dine . +„ Ja , ser de , min gode mand , vil de virkelig +besøgs ham , så er de nu nået såvel halvveien +til ham , og intet i verden er lettere end at +følge med mig i morgen og vende tilbage med posten +igen . “ +„ Er de gal “ ! +„ Aldrig det mindste , det jeg ved “ , svarede jeg +leende ; „ men hør , om også det er tilfældet , i det +mindste mit forstag . Vi drikke vor kaffe , gå +så hen og lade dem indskrive tur og netur . +Jeg behøver ikke at sige dem , at , de er min gæst +på hele rejsen , thi derpå ved jeg , at de ikke +regner ; vi gå i eftermiddag ud i den smukke omegn , +spise en fornuftig aftensmad , flyve over bølgerne +til Læsø , fader legirs gamle kongesæde , blive +der modtagne med åbne arme både af gejstlige +og verdslige , fordi ingen ellers med sin gode +villie kommer til denne o , og når de for sidste +gang har befølt min frakke og forvisset dem +om , af madpapiret og garnvindslerne er i sikker +forvaring , byder de mig et sidste farvel på den +sandede strandbred der ovre , for umiddelbart efter af +tage tilbage til torru firmu “ . +„ Ideen er i grunden ikke så gal “ , bemær . +Kede præsten efter nogen overvejelse , „ og det kunne + +rigtignok heller ikke flade , af mine øjne fulgte +frakken sålcenge som muligt , men . . . . . . . . nej . . . . . . . +Det kan ikke gå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hvad flak jeg gøre med +vognen “ ? +„ Naturligvis . . . . . . . . . . . . lade den køre “ , svarede +jeg , glad over , af han ikke straks havde afslået min +plan . +„ Men kok og hundene “ ? indvendte han . +„ Lad dem more sig med hverandre indbyrdes +sålcenge “ ! +„ Hahaha , det kunne i grunden være morsomt +nok , af anstille en kort sammenligning imellem de +gode læsøboere og mine egne kære får i hjemmet ; +men , nej ! det går ikke . Det er en ren dumhed . +Og så mine permissioner . . . . jeg skulle netop have +bestilt mig et par nye i Frederikshavn . Ferdinand +bliver aldeles altereret ved at se mig i disse . . . . . . +Han , som altid er så pillen som et leg og aldrig +går med halvslidte klæder , end sige med helflidte +således som disse værdige unævnelige med sand +hed kunne kaldes “ . +„ Alle disse grunde have aldeles intet at betyde , +når de virkelig vil gøre mig den fornøjelse +og dem selv den nytte at sejle med “ , forsikrede +jeg . +„ Nytte , sa ' e de “ ! + +„ Ja , ganske vist også nytte for dem selv , +kære hr . Pastor ; de har godt af engang , tilgavns +at så støvet blæst af dem ; de vil føle dem vel +ved for en stund at komme ud af de gamle folder , +hvori de bevæger dem derhjemme , ikke at tale om +mit behagelige selskab , som da også er noget +værd “ , tilføjede jeg leende . +„ Ja , mæn er det så “ , forsikrede præsten i +største alvor „ . . . . . . . . men alligevel . . . . . . . . “ +„ Tænker de på provsten “ ? spurgte jeg +drillende . +„ Å , blæse med ham ! han er desuden en honnet +og brav mand . Nå , lad gå da , Nyholm , +jeg tager med dem over til Ferdinand og læsøboerne ; +men bliver jeg søsyg , skal de holde mig på +panden , og trænger jeg til permissioner må de +trække deres af , som jeg nok tror at kunne passe , +når jeg sænker dem lidt , og så kan de for mig +gå som sansculot omkring på Læsø ; bedre fortjener +de ikke “ . +Jeg blev inderlig glad over dette rejseselflab +og sprang ud efter blæk og papir , for at præsten +kunne skrive et par ord hjem til sin degn og +midlertidige forpagter , hvis personlige bekjendtflab +jeg desværre ikke fik tid til at gøre , da jeg +var der . + +„ Det er ganske vist en slør dumhed ! “ bemærkæde +præsten og holdt op med at tilklippe +inituPinit==P aPiret . +„ Skriv nu bare , præst , skriv bare “ , svarede jeg +og puffede til ham . „ Ville vi have godt af vor +spadseretur , må vi snart afsked “ . +Med et suk satte præsten sig til at skrive , og +kort efter rullede vognen bort . +„ Hahaha , jeg gad se kok , når vognen kommer +tomsædet hjem “ , bemærkede præsten , „ men +jeg har da bedt Mikkelsen om at trøste ham så længe “ . + + +trettende kapitel . +Et uventet møde . +Den næste morgen havde vi det dejligste vejr . +Den vind , der blæste , var med os , men forresten +var det næsten stille . Sejladsen gik altså kun +med sneglefart , fljøndt båden førte navnet „ Den +flyvende merkurius “ , men da jeg havde forsynet mig +med en god madkurv , tog vi os det ikke videre nær . +Hen på eftermiddagen nærmede vi os endelig øen , +hvor vi så flere mennesker stå og vente på os +ved strandbredden ; thi postens ankomst er altid +en begivenhed for denne af naturen så stifmoderlig +behandlede 0 . +„ Nu har jeg oplevet mange forunderlige tilfælde +i mit arme liv “ , begyndte hr . Wad med den +højeste forundring udpræget i sit åsyn , „ og ikke +mindst i den seneste tid , men dette er dog et af de +mærkeligste . Nyholm , kender de ham , som slår + +der lidt fra de andre ved siden af den tykke +mand ? Nej , det er sandt ! De ser jo ikke godt +i frastand ! Nå , ved de , hvem det er ? Gæt +engang “ . +„ Deres Ferdinand , kan jeg tænke “ , svarede jeg +og gjorde lang Hals for selv at tage personen i +øjesyn . +„ Ferdinand , pyh ! ville det være så forunderligt , +skjøndt han rigtignok sjælden eller aldrig forlader +sit studerekammer ? Nej , om jeg ikke skulle +fejle , og jeg fejler umulig her , så er det den mand , +til hvem de rejser , og udenlandsfarten kan således +være endt her “ . +„ Hvad , Ludvigsen ! “ udbrød jeg . „ Det er umuligt , +det kan ikke være ham “ . +„ Ja , enten det nu kan være ham eller ikke , så +er det ham alligevel ; men han kender endnu ingen +af os , thi nu går han igen lidt hen ad stranden +og taler med den tykke mand “ . +„ Det er vist skipper Svenningsen ! De kan tro , +hr . Pastor , at de er strandede her i den sidste +storm . Gudskelov ! +„ Smukt sagt og vel ment ! “ mumlede sømanden +ved roret . +„ Lad os nu holde hemmeligheden hos os selv , +til vi se , hvordan alt stiller sig , og forresten blive +i + +inkognito så længe som muligt “ , bemærkede præsten . +„ Ned med dig , Nero , ellers kunne han let kende dig , +for din mage er ikke til , og lad os andre vende +ryggen til det forjettede land “ . +Under sejladsen ind til øen fik vi yderligere +lejlighed til af drøfte med hinanden , hvordan vi +ville tage sagen . Båden stødte , og vi skulle nu bæres +iland på ryggen af de tobenede rideheste , +som stod i begreb med af tage imod os . +Neppe havde vi rejst os fra tofterne , før jeg +straks kendte Ludvigsen , og han vs . Derimod var +hans tykke sidemand en mig ubekendt person , og +allermindst kendte jeg skipperen fra fiflerjagten i +ham . Skønt Ludvigsen øjensynlig blev glad , ligeså +snart han kendte os , syntes jeg dog , han bød +os velkommen med en vis forlegenhed , idet han +fsrsikkrede , af han mindst af alle havde ventet af +træffe os med posten . +„ Er de strandet her i den stærke storm natten +efter , af vi skiltes , og hvordan gik det med de +andre ? “ spurgte jeg deltagende . +„ Skipper Svenningsen ligger sikkert nok med +skuden i Sverige . Men han har givet mig afsked “ , +forklarede Ludvigsen med stedse kjendeligere +forlegenhed , „ og jeg er taget hertil Læsø til dels +for af besøge skipper hus , som står her og som + +er mig en oprigtig ven , og jeg agter herfra at +gå til Hamborg for at søge hyre “ . +Vi blev nu forestillede for den brave skipper , +som med en gæstfrihed , der siden viste sig , at , være +en fælles dyd for alle læsøboere , bød os at følge +med hjem til ham og blive der . +Pastor wad takkede for indbydelsen , men +bemærkede , at hans besøg gjaldt sognepræsten , +og at i det mindste han agtede at tage ind til +denne . +„ Ham kan de altid komme til , hr . Pastor , “ +Svarede skipperen , „ men nu skal de først se indenfor hos +mig . Desuden må de lade ham have ro i dag , da han +studerer på bryllupstalen til i morgen , som han +skal holde ved min datters vielse . Til det bryllup +må de da begge være med . “ +„ Hvem skal hun ægte ? “ spurgte præsten , idet +han gav mig et sideblik , hvis betydning jeg troede +at forstå . +„ En flink , ung sømand , som nu sial føre sluppen +efter mig , “ forklarede skipper hus , „ han er en +ligeså brav Karl som deres venludvigsen , sijøndt han +kun har en stavelsei sit navn , thi han hedder blot brun . +„ Gudskelov ! “ udbrød jeg uvilkårlig ; thi hvor +tosset denne tanke end var , havde jeg og pastor +wad på grund af Ludvigsens åbenbare forlegenhed + +pludselig fået den frygt , af det skulle have +været ham , hvis uro synlig voxedemed hvert skridt , +vi gik . +„ Ja , de må nok sige gudskelov dertil , unge +mand ! “ udbrød skipper hus venligt , idet han +tog aldeles fejl af årsagen til mit udråb ; „ thi en +fader kan ikke ønske sig noget bedre , end af hans +datter får en retskaffen mand , og en fådan er +ikke altid let af finde “ . +Da jeg syntes , af Ludvigsen med flid sakkede +agter ud , som sømændene sige , så gjorde jeg ligedan ; +thi det forekom mig hele tiden , af der lå +ham noget på sindet , som han måtte af med . +„ De vil endnu træffe en person til henne hos +hus ; kan de gætte , hvem det er , hr . Nyholm ? “ +Spurgte Ludvigsen og bukkede sig ned , mere for af +skjule sin forvirring end for af afplukke den hedeblomst , +han netop gik forbi . +„ Jeg kan tænke mig det “ svarede jeg meget alvorlig +uden af nævne noget navn . „ Men sig mig +først , hvordan er dette gået til “ . +„ Sagen er ganske simpelt denne . Vi kom hjem +to dage efter , at jeg havde sat dem iland . Vel +havde vi ikke fuld last , men vi kunne ikke holde +søen i det frygtelige vejr , og da vi alligevel måtte +stå ind i Kattegattet , mente skipperen , at vi + +helst måtte løbe hjem med det samme . Om aftenen +var han henne hos holmstrøm , med hvem +han allerede måtte have truffet aftale før rejsen , +og den næste morgen kaldte han mig til sig , sagde , +at vi måtte skilles , og at han var villig til at betale +mig hele sommerhyren , uagtet der var så +langt tilbage af fisketiden endnu . Jeg spurgte ham , +hvad jeg havde forset mig med , siden jeg ikke længere +skulle fare med ham , men han svarede mig , +at han havde solgt skude og ladning til holmstrøm , +der havde løst kongebrev , og som i går skulle ægte +Marie , og at hans svigersøn ikke ville have med +mig at bestille . Jeg ved endnu ikke , hvad jeg +gjorde eller sagde , så lamslået blev jeg på alle +sandser , og jeg kom først til mig selv langt borte +fra huset , idet man ruflede i mig , da jeg sad på +en stor sten og stirrede ud i vandet . Da jeg +havde lommen fuld af penge , måtte jeg være +gået ind på skilsmissen , men ellers mindes jeg +intet af vor samtale . Imidlertid var rygtet om +Maries nærforestående giftermål og min afskedigelse +snart kommen ud over hele øen , og man +vidste ikke det gode , man ville gøre mig . En kone +fik mig ind til sit . Her lettede en tårestrøm mit +beklemte sind , og jeg begyndte at komme til mig +selv igen . Konen forsikrede mig , at der „ stod et + +svært hus “ henne hos Svenningsens ; skipperen +bandede , galede og drak brændevin , medens holmstrøm +talte gode ord ; men Marie var ubøjelig . +Man kunne gerne slæbe hende til alteret , sagde hun , +men hun ville sige nej til det dderste , og hjalp det +ikke , ville hun springe i vandet , når hun kom hjem . +Om aftenen satte hendes fader og holmstrøm sig +til at drikke , og denne lejlighed benyttede hun sig +af til at løbe hen til mig . Vi faldt i hinandens +arme og hulkede som børn , og de , der vare tilstede , +græd med . Vi talte længe frem og tilbage , +men enden på vor rådslagning blev , at vi blev +enige om at rømme fra øen og flygte med hinanden . +Medens Marie listede sig hjem for at samle +sit nødvendigste tøj , fik jeg en jolle gjort klar . Vi +gik alene ombord , og i morges ankom vi hertil , hvor +jeg kendte hus fra gammel tid og håbede , at jeg +kunne få Marie i kost , medens jeg sørgede for +mig selv . Hun er imidlertid meget nedbøjet af +Kummer og lengstelse for det skridt , hun har +gjort , og selv er jeg ikke uden samvittighedsnag +over at have taget hende fra hendes fader , nærmest +fordi mine fremtidsudsigter er så usikkre . +Dette er også den eneste årsag , hvorfor jeg har +afvist hus ' s forslag om at holde bryllup i morgen + +tilligemed hans datter ; thi hvad kan jeg tilbyde +Marie uden fattigdom , idetmindsle for det første “ , +bemærkede han . +„ Da synes jeg , at skipper hus ' s forflag er +meget fornuftigt , og de bør ubetinget gå ind +dsrpå , Ludvigsen “ , svarede jeg , som godt kunne +mærke , at han i grunden blev glad ved at høre +det . „ Lad præsten , der som de sægde , trods alle +sine særheder er en brav mand , fælde dommen ! +De og Marie er unge og holde begge inderlig +af hinanden — og vil de ikke skilles for bestandig +fra hende , har de jo i grunden intet andet at +gøre . Bryllup bliver der jo til sidst alligevel , hvad +enten de bliver rig eller fattig , og hvo ved , +om ikke lykken på ny kan smile til dem . De er jo +ligesom skabt til at finde venner overalt “ . +Under denne passiar vare vi komne tæt hen +til huset , udenfor hvilket præsten og skipperen ventede +på os . +„ Jeg har fortalt pastoren alt om dem og +Marie “ , sagde den ligefremme sømand , „ og han +mener som jeg , at de ligeså godt kunne ægte hinanden , +først som sidst . Hvad har de rådet ham +til , hr . Nyholm , for jeg kunne nok se af deres +ivrige samtale , at Ludvigsen skriftede for +dem “ . + +„ Jeg flutter mig aldeles til pastor wad “ , +bemærkede jeg leende , „ og er der noget , jeg beklager , +så er det kun det , at han ikke kan forrette +vielsen “ . +„ Ih , hvorfor kan han ikke det ? “ udbrød skipperen . +„ Vor egen præst . vil helst have så lidt +at bestille som muligt , og så vier hr . Wad min tøs +med . Det ser jeg i grunden også helst “ . +„ Nej , derom kan der nu ikke blive tale “ , svarede +hr . Wad kort og bestemt . „ Lad stedets præst +forrette vielsen , som jeg skal overvære , selv om posten +desårsag fluide gå fra mig “ . +„ Ja , så er det afgjort “ , udbrød skipperen +fornøjet , „ og nu ingen sludder mere derom , Ludvigsen . +Lad Marie gøre sig klar til i morgen . +Når vi have fået en snaps og en bid brød , +følges vi alle ad hen til præsten . Et dobbelt +bryllup ! Nå , det har noget at sige “ ! +Inde i stuen traf vi familien forsamlet ; mit +øje søgte Marie , som jeg straks kendte på grund af +hendes fra de andre kvinders forskellige dragt . +Hun var ikke så smuk som skipperens datter , der +var en særdeles nydelig pige , men hun havde et +engleblidt udtryk i sit åsyn og måtte vinde alle +ved første øjekast . + +„ Se , her kommer gjcester til dit bryllup , Marie “ , +udbrød skipper hus leende , „ og det både en +præst og en købmand . Hvor det bliver fint ! Ja , +den Ludvigsen , den Ludvigsen ! jeg har altid sagt , +at han var en fin konditor , hahaha ! “ +Den unge pige vidste åbenbart ikke , om hun +skulle tage det for spøg eller alvor ; hun blev +imidlertid blussende rød og slog øjnene ned . +„ De sige rigtignok alle sammen , at vi gøre bedst +i at gifte os sammen med de andre i morgen , og +jeg ved , at de mene os det godt . Hvad siger du , +min pige ? “ spurgte Ludvigsen . +„ Som du vil , min ven “ , svarede hun med en +neppe hørlig stemme og forlod hurtig værelset , +fulgt af den anden brud . +„ Ja , så er det klappet og klart “ , bemærkede +skipper hus og gned sig fornøjet i hænderne . +„ Værs ' god at sætte dem ned , mine +herrer , og velkomne skulle de være i mit hus . +I dag må de tage tiltakke , som det kan falde +sig ; thi dette bryllup sætter jo huset på den +anden ende . De bliver vel hos mig , hr . Nyholm ? +Thi præsten vil jo nu engang hen til sin +kollega “ . +Jeg takkede for indbydelsen , når det blot ikke +faldt dem til besvær netop i disse dage . + +„ Pokker ivold med deres „ Besvær “ ! Hvor +vil te hen ! så kender de ikke det mindste til Læsø ; +der kommer aldrig nogen i bekneb , når det gælder +om at modtage gæster “ . + +fjortende kapitel . +En vielse , forrettet af en uventet præst og i nærværelse +af uventede bryllupsgæster . +Da vi havde spist og drukket så meget , som +m sormåede , fulgtes vi alle ad hen til sognepræsten ; +hr . Wad som hans gæst , men skipper hus +og min ringhed som forlovere for Ludvigsen , der +imidlertid havde talt i Enrum med sin Marie og nu +var sjæleglad over den tagne bestemmelse . +Præsten blev åbenbar behagelig overrasket ved +at modtage besøg af sin gamle skolekammerat , og +de kom snart således ind i deres ungdoms minder , +at han rent glemte os , der tålmodig lod præsterne +snakke . +Præsten på Læsø var en høj , mager mand +med et godt udtryk i sit ansigt ; men den lengstelighed , +hr . Wad havde fremhævet som et af hans +særkender , syntes jeg også at finde vidnesbyrd +for i hans ufikkre øjekast . +) + +„ Jeg tror forresfen , ot disse mænd ville tale +med dig om en embedssag , “ bemærkede hr . Wad , +da der indtrådte en lille pause i diskussionen . +Jeg syntes virkelig , at hr . Pastoren ser sammen +ved at høre ordet embedssag ; men det var +rimeligvis kun indbildning . Imidlertid så han +på os alle med et spørgende blik . +„ Tre mænd på en gang ved du nok betyder +bryllup , “ bemærkede hr . Wad smilende , for at føre +forhandlingerne ind på deres rette spor . +„ Det er meget rigtig , som pastoren siger , “ fog +endelig hus tilorde , da han mærkede , at Ludvigsen +ikke ville ud med sproget . „ Jeg ville gerne bede +deres velærværdighed om at vie min ven Ludvigsen +her , som i morges kom hertil med sin kæreste , samtidig +med min datter , så er jo ulejligheden omtrent +den samme . Hr . Købmand Nyholm og jeg +ere forloverne . “ +„ Med fornøjelse , “ svarede præsten og fog kirkebogen +ned fra hylden på væggen . „ Må jeg +bede om bevislighederne , hr . Ludvigsen ! “ +„ Bevisligheder . . . hvilke ? “ spurgte Ludvigsen +helt betuttet . +„ Jeg mener : kongebrevet , dåbs- og konfirmationsattester , +vaccinationsattester , skiftebrev , om +de eller deres forlovede have været gifte før eller + +i så fald i det mindste skifteseddel , som den hedder ; +fremdeles attest fra vedkommende præst og kirkesanger +for , at disse have fået , hvad der tilkommer +dem , attest fra sognet om , at de aldrig har modtaget +fattigundersløttelse , og endelig attester fra +brudeparrets forældre om , at de intet have imod +gistermålet , hvis brud og brudgom er i den alder , +af sådanne bevisligheder behøves . “ +Ih , gudbevares ! Det var fanden til remse , +tænkte jeg , holder det så hårdt af blive gift , så +kan jeg nok forslå , af der gives så mange pebersvende . +Ludvigsen +stod som himmelfalden ; han havde +hverken det ene eller det andet med af alt dette , +fordi han var kommen så hurtig fra Sverige , hvilket +han med mange undskyldninger gav tilkende . +„ Så de er endog bosat i Sverige , “ udbrød præsten +i største forskrækkelse . „ Jeg kan ikke begribe , af de +kan tænke på af blive viet uden nogen som helst bevislighed . “ +„ Ser +de , hr . Pastor , “ tog nu skipperen til +orde , men om det just var sandhed , han sagde , +betvivler jeg høilig : „ I Sverige gør man ikke så +mange omstændigheder , når et par vil splidses , og +da nu Ludvigsen og hans kæreste kom hertil til +Jettes bryllup og jeg , som de dog kender som en + +solid mand , ikke af tale om hr . Nyholm , vil +gå i borgen for ham , synes jeg nok , af de +kan vise ham den villighed , af tage den fortjeneste +med i købet . Bevislighederne skulle komme med +første lejlighed , det indestår jeg dem for . “ +„ Om de så bød mig aldrig såmeget , turde +jeg det dog ikke alligevel , hr . Hus , “ svarede præsten +og lukkede sin protokol . „ Jeg ville have haft +de største betænkeligheder , dersom der blot havde +manglet en eneste attest . . . men dem alle sammen +. . . hahaha , jeg tror de vil . “ +„ Ja gu ' vil jeg , “ brummede hus ; „ men hørnu +da ! Eftersom de engang ikke vil , har de så noget +imod , at deres gode ven der vier ham , så kan +han jo også tage Jette med ? Hvad ? “ +„ Ole ? “ spurgte præsten leende , „ nej på ingen +måde , om han vil og tør ! “ +„ Hvad siger så de , hr . Pastor , “ spurgte +hus og vendte sig til hr . Wad . +„ Ja , ser du vel , Ferdinand ! jeg indrømmer , at +det er aldeles imod lov og forordninger , og at enhver +præst vil i det mindste få , hvad man kalder +en alvorlig irettesættelse , dersom Provst og bistop fik +sligt at vide , noget , jeg forresten ikke kan indse , vil finde +sted her , når vi blot selv ikke ville sladre af skole . +Der indtræffer ofte forhold i den præstelige embedsgjerning , + +hvor præsten nødes til at handle efter +konduite , såleoes som strandtyven sagde , da han +slog strandingsmanden for panden , der kom tillivs , +ret som man var i færd med at plyndre ham , og et +sådant tilfælde have vi efter min mening her for +os . “ +„ Det vil koste dig kraven , Ole ! i det mindste vil +du få dig en drøj mulkt . . . Du slipper aldrig +med en irettesættelse , “ forsikrede sognepræsten , rystende +over alle lemmer . +„ Jeg spørger flet ikke om følgerne , “ svarede +hr . Wad med den største sindsro , men tillige med +en værdighed , der gjorde et dybt indtryk på os +alle . „ Jeg kender hele mit ansvar og skal vide at +bære følgerne , så må de blive , som de ville . Men +forresten må jeg gøre dig opmærksom på , kære +Ferdinand , at vi i Grønland aldrig spørge om aftesfer +eller lignende bevisligheder , men vie brudeparret +i samme oieblik , som det træder ind i stuen +og begærer at blive mand og kone , og nu kan +jeg virkelig ikke begribe , hvorfor disse unge mennesker , +om hvis agtværdighed jeg ikke nærer mindste +tvivl , skal have mindre ret end et par grønlændere , +som man ofte ikke har kendt , før de træde ind +til en , især da det for dem gælder om at komcke +ud af en højst mislig og usikker stilling . Jo , jeg +mødet på lcesd . to + +vier dem , Ferdinand , hvis du ikke vil . . . lad +så følgerne i guds navn , som sagt , blive , hvilke +de ville . Gjort gerning er desuden halv forsvaret . “ +Hans ven sank hen i dybe tanker . Vi kunne +tydelig mærke , at han følte sig højst ulykkelig ; men +endelig syntes han at have fattet sin beslutning . +„ Jeg fortryder høilig , at jeg gik ind på skipper +hus ' s forslag , “ udbrød han omsider , „ og vil +angre det , så længe jeg lever , hvilke så end følgerne +blive ; thi her er vi på Læsø og ikke i +Grønland , og hvad lovgivningen må se igennem +fingre med der , kan ikke gælde her ; det er og +bliver en lovovertrædelse , Ole , og enhver retskaffen +mand bør vogte sig for endog med forsæt at tillade +sig en sådan . Men jeg kan nu være den , jeg være +vil , så skal dog ingen kunne sige om mig , at jeg +nogensinde har brudt et givet ord . Vi du dem +derfor i guds navn , Ole , siden du vil , noget , jeg +aldrig troede , at du havde bekvemmet dig til , +fkjøndt jeg burde have anet det , om jeg havde betænkt +mig rigtig ; thi du har nu altid haft dine egne +indfald . Vi du dem kun , “ gentog han med et +dybt suk , „ vi ville stå last og brast med hinanden , +og hvad dem angår , unge mand , “ vedblev han , +idet han vendte sig mod Ludvigsen , „ så overlader +jeg aldeles til deres leresfølelse , for ikke at sige + +serlighed , så hurtig som mulig at sende mig de +bevisligheder , uden hvilke de efter mit skøn ikke +burde vies . “ +Den smukke måde , hvorpå sognepræsten gav +sin resignation tilkende og respekterede sit givne +ord , gjorde et velgjørends indtryk på me . Ludvigsen +forsikrede , at han uopholdelig skulle så de for . +Nødne bevisligheder tilvejebragte , og skipper hus indestod +for , at han ville bære det pekuniære ansvar , +som kunne være forbunden dermed for præsten . +Med et suk åbneds sognepræsten atter sin +protokol og indskrev det fornødne . Da Ludvigsen +ville række ham 20 rigsdaler . svensk , flød præsten venlig +hans hånd tilbage , idet han bemærkede , at han +umulig kunne tage imod penge for en gerning , +som han ikke så sig i stand til af udføre . Ludvigsen +blev meget forlegen derover , men hr . Wad fik +også i en fart den sag klaret ved af gøre Ludvigsen +det forslag , ot anvende den bestemte sum +til de fattigste på øen , til hvilke sognepræsten +nok ville være så god af uddele dem den næste +dag . På dette forslag gik hans ven ind med +en så øjensynlig glæde , af jeg ikke kan tro , af han +ville have yttret en større , om pengene vare blevne +hans egne . +Efter af alt således nolsus valsns var vel + +ordnet , bød skipperen , Ludvigsen og jeg de to præster +farvel , og nu tilbragte jeg resten af dagen +og den derpå følgende formiddag med i forening +med Ludvigsen af bese øen , hvor jeg håbede ikke +oftere af komme . +For mig havde denne 0 et øde og højst uhyggeligt +udseende ; men de venlige ansigter , vi mødte +allevegne , og den hjertelighed , hvormed man bød +os forfriskninger , når jeg , mest af nysgerrighed , +trådte ind i et par huse for af bede om noget +af drikke , overbeviste mig om , af der , trods demoralisationen , +som strandingsvæsenet upåtvivlelig må +udøve på en befolkning , der for en stor del er +henvist dertil , alligevel var en god bund i læsøboen , +hvorpå hensigtsmæssige love og et kraftigt guds +ord ikke ville virke forgæves . +Da skipper hus havde løst kongebrev for +fin datter , og vielsen således skulle foregå i +huset , fordi hans kone , der var noget svagelig , +ellers ikke kunne overvære den , blev det også bestemt , +atludvigsens vielse skulle foregå på samme +tid og sted , selv om mulkten derfor fluide blive +noget højere — som skipper hus spøgende ndtrykte +sig . +Klokken 2 mødte pastor wad i kapellanens +ørnat , thi sognepræstens var ham for langt , og + +straks efter begyndte den hellige handling . Ret som +hr . Wad vendte sig til Ludvigsen og hans brud , +syntes jeg , at kokkens mærkværdige uglehoved fra +fiskerjagten smuttede forbi storstuens vinduer , +men dels gjorde jeg mig ingen videre tanke herom , +og dernæst optog hr . Wads tale i den grad hele +mit sind , at jeg glemte alt for at lytte til de velsignede +ord , der udgik fra hans mund , idet jeg i +stilhed beklagede , at han således kunne være miskj +endt af sin menighed og derved også kunne miskende +sin egen stilling til den . Efter at han i +korthed havde dvælet ved de ulykkelige forhold , der +havde bragt dem herover , formanede han dem begge +til at ile hjem for at bede faderen om tilgivelse , +idet han udtalte den forvisning , at , så vist som +intet fadcrhjerts kan give sit barn sten for brød , +fåledes måtte også de være overtydede om , at +han havde troet , at handle til sin datters bedste , +da han foreslog hende en anden end den , hendes +hjerte selv havde valgt . Datterens flugt havde +ganske vist fyldt hans hjerte med sorg , thi nu stod +han ikke alene barnløs tilbage på sin ensomme 0 , +men han vidste ikke engang , hvor hun færdedes , og +hvordan hun havde det . Når de nu begge i +kærlighed søgte at afbede det skete , som vel kunne +og burde undskyldes , men aldrig forsvares som absolut + +rigtigt , thi selv i det sidste øjeblik kunne Herren +have grebet hjælpende ind , om de blot havde +sat deres lid til ham , forjættede han dem først et i +sandhed lykkeligt legteskab og en af Herren velsignet +fremtid ; men navnlig måtte Ludvigsen aldrig +glemme det uhyre offer og den urokkelige tillid , +som hans brud havde vist ham , idet hun ligesom +Rutt havde sagt : dit folk skal være mit folk , og +din gud min gud . +Maria henflød i tårer , Ludvigsen stod derimod +ubevægelig , men derfor langtfra uberørt af præstens +mægtige ord , som jeg kun svagt har formået at +gengive . Da velsignelsen endtes og det sidste amen +lød , gjentoges det tæt bagved mig af en fremmed +nøst , der alligevel forekom mig så bekendt , at jeg +hurtig vendte mig om . Jeg så nu til min forbavselse , +at nogle fremmede mennesker havde listet +sig ind i stuen under vielsen , og fremmest iblandt +dem stod — Marias fader med et åsyn , bvori +alt andet end vrede og had stod afpræget . Både +Ludvigsen og hans unge kone havde hørt røsten +og vendte sig ligeså hurtig om som jeg . Så snart +Maria blev sin fader vaer , syntes hun at +skulle styrte sammen , men Ludvigsen greb hende i +sine arme , og hun skjulte sit ansigt ved hans bryst . +Men længe forblev hun ikke i denne stilling : thi + +nu styrtede faderen hen til hende og slyngede ligeledes +sin arm om hende . +„ Min elsfede datter , mit søde barn , min eneste +Marie ! Det er alt sammen meget godt ; meget godt , +siger jeg . Jeg giver eder min velsignelse ; men i +havde ikke haft nødig at rende væk . Holmstrøm +er en slyngel ! ham skal du ikke bryde dig mere +om . Jeg er kommen for at hente eder hjem . Alt sammen +meget godt ! “ +Dersom Marie nu havde været en rigtig fin +frøken , ville hun sagtens være besvimet og en +stund have sat hele huset i den største bevægelse , +men da hun var af en solidere natur , endte det +med , at hun kastede sig om faderens Hals og med +de ømmeste ord bad ham om tilgivelse , idet hun +bedækkede hans kinder og mund med Kys . +„ Tilgivelse ! Lad os ikke høre noget derom . +I skulle bare ikke være stukne af ! det behøvedes ikke ; +men det kunne i rigtignok ikke vide dengang . Nå , +nok om det ! jeg ønsker dig til lykke , svigersøn ! +Vil du nu selv føre „ Helleflynderen “ ? Handelen +med Holmstrom er gået i sin moder igen . Holmstrøm +er en stor slyngel . Goddag , alle sammen ! +Gratulerer også de andre unge folk . Pæne folk , +min sjæl og gud ! Mage til sådanne to brudepar +på en dag ser man ikke hvert år . Goddag + +igen til jer alle ! Undskyld , at jeg kom uindbudt +med ; men det var jo vel det , ikke sandt ? “ +Nu gik det løs med lykønskninger fra alle sider . +Kokkens hvide hår strittede som svinebørster , +og hans mund trak sig fra det ene øre til det +andet i et bredt grin . + +femtende kapitel . +Strid imellem gamle venner . +Da den almindelige glæde havde sat sig , måtte +Svenningsen fortælle , hvorledes det var gået til +imellem ham og holmstrøm , og vi fik da såmeget +ud af hans meget vidtløftige beretning : +samme aften , som han om morgenen havde +givet Ludvigsen afsked , var den nye svigersøn kommen +hen til sin svigerpapa for at ordne det nødvendige +til den forestående dags herlighed og , som vet +burde være , drikke nogle glas sammen på godt +familieskab , thi til sine tider holdt de begge lige +meget af at kigs i glasset . Men hvad enten nu +det værdige par havde set for dybt i samme , eller +holmstrøms pengegjerrige natur pludselig vågnede , +eller — som rimeligst er — begge dele fandt sted , +ville holmstrøm straks have bestemt , hvad Marie +skulle have i medgift , idet han kom til at yttre , +at han ellers let kunne have „ købt “ hende for dyrt . +D + +ordene skulle sagtens have været talte i spøg , +men den mere end halvt drukne Svenningsen tog +dem for ramme alvor . Nu blev også den anden +vred og påståelig og gentog , at når Svenningsen +endelig ville vide det , så havde han virkelig +enten købt Marie rent ud , eller hun var i det mindste +fulgt med i købet , thi ellers havde han aldrig givet +såmeget før en ladning halvråden fisk og før +et fartøj , der i bunden var hullet af orm som en +bikage . Dette var nu det allerømmeste sted af +røre Svenningsen på . Sit skibs lere satte han +langt højere end sin egen . Han fløj i hovedet på +svigersønnen med en vældig ed og sagde , af nu +fluide han hverken så datteren , jagten eller fiskene , +hvad enten de så . alle tilhobe vare halv- eller helrådne . +Svigersønnen gav slag før slag , og nu tumlede +de så længe omkring med hinanden , indtil Svenningsen +fik smidt holmstrøm på hovedet ud af sit hus . +Da han ikke straks fandt Marie , tænkte han ikke +videre derpå , men esterat have tømt endnu et glas +eller to gik han tilkøis med en forbandelse over +den „ nedrige , slyngelagtige skurk “ , holmstrøm . +Han vågnede først sent op ad formiddagen , +og hans første spørgsmål var efter Marie , som +han ventede , ville falde ham om halsen af glæde +og taknemmelighed ; men ingen Marie lod sig se ; + +ingen vidste , hvor hun var „ støjet eller fløjet “ og +nu blev Svenningsen før alvor hed om ørene , da +han mindedes , hvor inderlig hun dagen forud havde +bedet ham om at måtte flippe for dette giftermål , +og at hun havde været borte hele aftenen . Han +sprang straks ud af sengen og løb halvnøgen som +en gal mand omkring , grædende , bandende , bedende +og skrigende efter hende ; men uagtet så godt som +alle , på ham og exsvigersønnen nær , vidste , hvad +der var bleven af hende , ville eller turde dog ingen +sige det til ham endnu . +Imidlertid blev den stakkels mand mere og +mere fortvivlet ; thi han troede ganske vist , at hun +og Ludvigsen havde druknet sig i compagni , og da +folk nu så , at der var alvor i hans sorg , kom +endelig den kone , som havde tagetludvigsen tilsig , +og fortalte , at hun havde hørt som et rygte , at de +vare løbne deres vej ; men hun turde naturligvis +ikke indestå for noget . +Dette var imidlertid allerede en stor trøst for +den stakkels fader , og han besvor hende , at hun +endelig måtte se at skaffe ham sikker oplysning +derom snarest mulig ; kunne hun tillige få at vide , +hvilken vej de vare tagne , ville han give hende +halvdelen af de fisk , „ som den skurk turde kalde +rådne “ . + +konen gik bort for efter et par timers forløb +atter at vende tilbage med et glædestrålende ansigt , +idet hun forfatte , at Ludvigsen iaftes havde købt +en båd af Nils Peter Nilsen , og at hun havde +hørt , at Ludvigsen flnide have ladet sig forlyde med , +at han ville sejls til Læsø . Men fejlet bort var +han kl . 12 , og hun troede ganske sikkert , at det var +til Læsø , han var sejlet ; men i ethvert tilfælde +ville Nils Peter Nilsen straks være her og give +fuld besked . +I det samme trådte den omtalte mand ind +ad døren og bekræftede med en drøj ed konens +udsagn ( konen havde forresten selv fulgt Marie +ombord ) , og nu blev Svenningsen så henrykt over +denne gode efterretning , at han gav hende alle +fiskene , hvilket var en stor velsignelse for den +fattige kone . +Han ville nu have lidt nøjere besked om datterens +afrejse , og da konen på det vemodigsfe omtalte +den fortvivlelse og den sorg , hvori hun havde hørt , +at Marie var nedsunken , blev hendes fader så rørt , +at han snarest mulig ville efter hende for at gøre +ende på hendes Jammer , idet han meget uretfærdig +gav holmstrøm skyld for det hele ; thi vi mennesker +ville nu allerhelst se at skubbe ansvaret for vore +egne dumme streger over på andre . + +da Nils Peter Nilsen nu ganske pludselig +også kom ihn , at Ludvigsen ville tage til Læsø , +alene fordi han så godt kendte skipper hus +derovre , havde han et bestemt sted at gå til , da +han landede på øen , og således skete det på +en meget naturlig måde , at han endog kom til +at overvære vielsen , hvilket han efter sin egen +forsikkring ikke ville have undværet for en ladning +fisk til . +Pastor wad havde under denne lange fortælling , +der på grund af dens mange biomstændigheder +havde medtaget en god time , været +i præstegården , som kun lå et lille stykke +borte , og medbragte nu sin embedsbroder — +kapellanen var ovre på fastlandet — som +nu nok ville deltage i bryllupsglæden , da +han fik at høre , at brudens fader var ankommen , +og at alt var så godt , som det kunne +være . +Men nu mente jeg rigtignok også , at det +var på den høje tid , at jeg kom frem med +min hemmelighed , som hidtil havde brændt mig +forskrækkelig i den venstre side ; men da denne +er , som man siger , rosinen i pølsens ende , bør +den også have det sidste kapitel for sig . + +sekstende kapitel . +En uventet brudegave . Slutning . +„ Dersom det kære brudepar ikke vil forsmå +det “ , begyndte jeg , „ have brudgommens gamle venner , +hs . Velærværdighed hr . Pastor wad og jeg , rigtignok +medbragt hver sin brudegave til det . “ +„ Nej , se ! det var da som fanden ! “ udbrød skipper +hus . „ Hvordan hænger det sammen ? De vidste +jo ikke , at de vare her , da de kom , end sige , at de +fluide giftes . “ +„ Meget rigtig , hoistærede , “ indrømmede jeg , +„ men pastor wad og jeg have nu engang den skik , +altid at medtage en lille brudegave til anvendelse +ved given lejlighed , da der næsten allid bliver bryllup +hvor vi komme . Men vi se nu , hr . Pastor , at vi +herefter endog må have to hver — en slår ikke +mere til for folk som os . +Alle lo hjertelig . +„ Sikke noget forbandet sludder “ , udbrød hr . + +hus , „ men indfaldet er alligevel godt . Kom kun +frem med de narrestreger . “ +„ Det er ingenlunde narrestreger , som de i +deres store uvidenhed behager at kalde det “ , sagde +jeg med en så fornærmet mine , at alle først nu lo +af hjertens lyst , „ rigtignok er det tilsyneladende kun +ubetyd eligt at se til . Hr . Pastoren har to garnvindsler +til den smukke unge kone , og jeg et stykke +madpapir , meget brugeligt , når han skal ud og pilke +torsk med „ Helleflynderen “ . Desværre har det alt sammen +været brugt før . Vi er kun småfolk , skal +jeg sige os og det er dyre tider , vi leve i ; men med +forsigtighed kunne de nok gøre god nytte i lang tid +endnu . “ +Da alle troede og måtte tro , at det var lutter +løjer , jeg havde for , hengav de sig alle til den munterhed , +som mine ord vakte , og Ludvigsen med sin +Marie vare ikke de , der lo mindst . +„ Men for at komme til det , må jeg rigtignok +bede den unge kone om , at være mig behjælpelig med +en saks “ , fortsatte jeg ; „ thi af vanvare fik jeg brudegaven +syet ind i min lomme tilligemed mine penge . “ +„ Marie , her er en saks “ , råbte en ung pige +leende tog hun den og begyndte at klippe op under +de omgivendes spændte forventning , vittige bemærkninger +og hjertelige latter . + +endelig var arbejdet udført , og jeg tog papiret +ud , lagde det i Maries hånd og sagde : +„ Giv de , og ingen anden , det til deres mand . +De vil se , at det himmelske forsyn endnu våger . “ +Ved disse ord kom der en sådan bevægelse i +min stemme , og mit ansigt måtte også have ndtrykt +en iå dyb følelse , at alle så på mig i stum forbavselse , +og en lydløs stilhed udbredte sig , medens +Ludvigsen , der heller ikke var lleven uberørt as det +indtryk , jeg imod min villie havde fremkaldt , langsomt +udfoldede papiret . +„ Hvad ser jeg . . . Marie . . . mit testamente . . . +O gud , o gud . . . o gud . . . ja , det må være himlens +styrelse . . . min ven . . . min Broder . . . hvorledes +skal jeg kunne takke dig ? “ +Med disse ord kastede den dybtbevægede mand +sig i mine arme og græd som et barn . Marie lagde +sine arme om os begge og kyssede mig på kinden , +idet glædestårer strømmede ned ad hendes kinder . +Intet øje var tørt . Øen dybeste bevægelse herskede +i den hele forsamling . +„ Jeg har kun gjort min pligt , Ludvigsen , mig +har du intet at takke for “ , udbrød jeg , da jeg endelig +kunne fatte mig , idet jeg viklede mig ud af det +unge pars favntag , „ og i ethvert tilfælde deler pastor +wad leren for arbejdet med mig ; men tak det nådige + +forsyn , som først førte mig ombord hos dig og siden +satte mig på skolebænken ved siden af den lille +pige , der brugte dit testamente som madpapir , ja , +tak det , fordi det på en så vidunderlig måde +bevarede det både omkring barnets skolemad og i +moderens nøglegarn . “ +„ Se så , Ludvigsen , nu skulle vi to tage sådant +et tag i holmstrøm , at han skal huske det “ , udbrød +den lige forbittrede Svenningsen . „ Den løgner , som +turde sige , at jeg havde solgt ham mit barn , at mine +fisk vare rådne , og at „ Helleflynderen “ var som en +bikage i bunden . “ +Dette udråb bragte os alle til besindelse igen . +Efterat brudeparret ligeledes på det hjerteligste +havde takket pastor wad , måtte Ludvigsen ifølge en +almindelig opfordring læse testamentet , og da dette +var flet , begyndte lykønskningerne på ny . +„ Hvor kunne du dog tie så længe dermed ? “ +Spurgte Marie med en mild bebrejdelse i sin smukke +stemme . +„ Gud ved , det kostede mig også nok , “ forsikrede +jeg leende , „ og havde jeg været en kvinde , havde +jeg vistnok sladret af skole i utide . Men jeg havde +desuden en kaptajn over mig i præsten , og nu +har da Ludvigsen derved fået den lykke til , at han + +ved , du har ægtet ham for hans egen skyld , da +du endnu troede at han var en fattig Karl . “ +„ Det vidste han nok i forvejen , at jeg ville “ , sagde +Marie og trykkede hans arm til sit hjerte . +„ Men lad os så så at vide , hvordan de +egentlig gjorde dette mærkelige fund , “ udbrød sognepræsten +på øen . +„ Nej ! hør , ved de hvad , nu ville vi s ' gu til bords ! “ +Kommanderede skipper hus ; „ Maden har +allerede ventet længe nok , og så kunne vi få det +ved kaffen , om ikke allerede ved bordet . “ +Denne befaling tålte ingen modsigelse . +Heller ikke den næste dag måtte vi slippe bort , +thi på grund af Ludvigsens uventede lykke ville +hans svigerfader have gilde på gæstgivergården +med Dands til den lyse morgen . Pastor wad og +jeg vare naturligvis de første og sidste til al hæder +og lere , så at brudeparrene næsten blev fordunklede +derved ; men de bidroge rigtignok også selv +mest til vor udmærkelse . Det er umuligt at sige , +hvor mange gange vor skål ble drukken , men +såmeget er vist , at både „ Moumettes “ , „ den bitte +Karens “ og „ den dobbelte Henriks “ heller ikke blev +glemte . Det glædede mig høilig at høre , at Ludvigsen , +som nu ville have sig et nyt skib , der skulle +føre navnet „ Vennernes minde “ , ikke alene indfriede + +mit løfte til Henrik , men endog bad hr . Wad at +sige moumette , at han årlig ville give hende 20 rigsdaler . , +som skulle gå over til Karen , når moderen var dhd . +Hvad pastoren og mig angik , kan jeg gerne sige +straks , at vi begge i årets løb hver fik vor smukke +gave fra det lykkelige par : præsten en bibel i fløilsbind +med guldspænder , og jeg et meget kostbart Gulduhr +med en ligeså værdifuld guldkæde og en mængde +gulddingeldangel , som dengang var mode — man +fluide jo ligne en omvankende guldsmedebutik . +Da vi endelig forlod øen , fulgte naturligvis +alle os ombord . Skipper hus lod os sejle lige +til fredrikshavn , og endnu tone de hurraer i mit +øre , der var den sidste afskedshilsen til os fra Læsø , +som disse mange minder have gjort uforglemmelig +og kær for os . +Da jeg nu er færdig med min fortælling , skal +jeg endnu blot tilføje lidt om de vigtigste af de +personers senere skæbne , som have spillet en rolle +i den . Pastor wad forflyttedes to år efter til et +kald to mil fra mig ; jeg er nu hans købmand . +Han ægtede præsteenken i kaldet , en særdeles vakker +kone , der efterhånden fik ham vænnet af med hans +hundemani , især da Herren velsignede ham med flere +børn — „ og det er dog noget ganske andet , bemærkede +han engang spøgende . Han har imidlertid + +endnu flere store og små hunde , og blandt disse +lyder den ene stedse navnet Nero . +Et par år efter blev hans ven Ferdinand +hans nabopræst , og naturligvis omgås de jævnlig ; +men hr . Ferdinand er forbleven pebersvend . +Holmstrøm drak sig ihjel nogle år efter , og +atter en del år , så gik skipper Svenningsen +samme hæderlige vej . Gode venner blev de aldrig +mere . +Ludvigsen og hans Marie flyttede efter faderens +død til Gøteborg , hvor de leve endnu , lykkelige og +glade . De have 5 børn , hvoraf det ældste hedder +Ole Nyholm Ludvigsen efter præsten og mig . Vi +love nok hinanden i brevene , at vi ville besøge hinanden , +men endnu er det ikke sket , og om det nogensinde +vil ske , er et stort spørgsmål , thi vi begynde +alle at blive gamle . Hvad mig selv angår , så +har jeg nu „ de treds på bagen “ , og jeg går +rimeligvis ugift i min grav . Vil nogen spørge +mig om årsagen hertil , vil jeg ligeså oprigtig +indrømme , at jeg selv ikke ved , hvoraf det kan komme , +uden at det skal stamme fra den rædsel , der påkom +mig , da præsten på Læsø opregnede alle de bevisligheder , +der skal til , før legteflavets ømme bånd +kan vorde knyttet . +Ende .