diff --git "a/normalized/1870_Gerson_AfDetDagligeLiv.txt" "b/normalized/1870_Gerson_AfDetDagligeLiv.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Gerson_AfDetDagligeLiv.txt" @@ -0,0 +1,5214 @@ +En lille fejltagelse . +Det er en ved tal godtgjort erfaring , at der +i vore dage rejses meget mere end for en del +år tilbage . Måske har den tiltagende higen +efter adspredelser sin del deri , måske den med +en stadig voksende kundskab og dannelse sorøgede +trang til med egne dine at se og kende alt +sin endnu større . Væsenligst må dog grunden +dertil søges i , at det i de senere år er blevet +langt lettere og billigere at rejse , og det er næsten +utroligt , hvad jernbanerne i den henseende have +virket . Også i Fyen , hvor jernbanen endnu er +i sin barndom , have rejseforholdene forandret sig +ikke lidet , og de smukkere punkter besøges nu , +navnlig i sommertiden , af en mængde mennesker , +der tidligere ville have betragtet det som en for +dem uoverkommelig opgave at gøre en sådan +udflugt . Fremfør alle er det da det yndefulde +hindsgavl med dets omgivelser , man søger hen +til , og det ikke blot fra Fyen selv , men også fra + +hele det øvrige Danmark , og den velvilje , hvormed +dets ejer , hofjægermester Fønss , lader selv de +hans bolig nærmest liggende og dejligste partier +af sin lund og have åbne for det store publikum , +kan ikke noksom påskønnes af alle dem , der ad +den fyenske jernbane gøre udflugter til middelfarf , +for at glæde sig ved en rig naturs skønhed . +Blandt dem , der i sommer besøgte stedet for +kortere eller længere tid , var også en fabrikant +Dinesen med datter . Forskellige sorger havde +i den senere tid rammet hans huns ; at han +mistede en trofast hustru , datteren en kærlig +moder , var den største af dem , om end datteren +havde haft en anden sorg , der vejede tungt i +vægtflålen ved siden af den nævnte . Han besluttede +derfor at gøre en udflugt til det for sin +skønhed så berømte sted , på en otte dages +tid at tage bolig i det så fordelagtig bekendte +berendtsfe hotel i middelfarf , hver morgen at +benytte de fortrinlige søbade der ved byen og +derefter tilbringe resten af dagen dels ved +spadseretoure i den tæt op til staden liggende +grimerhuusskov , dels ved småudflugter til +den lille granskov mellem kongebroen og hindsgavl , +til hindsgavls lund og vidunderlig dejlige +have og endelig til den smukke , lille ø Fænø +samt alt , hvad deromkring findes af tiltalende +naturskønhed . Datteren , en pige på atten år , +der sjælden , på grund af moderens sygdom i +længere tid før hendes død , havde nydt glæden + +af varigere udflugter , havde længe imødefeet denne +lille rejse med forventning om en større nydelse , +og kort efter pintsen begave da fader og datter +sig til Københavns banegård , — thi de hørte +hjemme i København , — for efter kun en halv +dags forløb at nå til bestenimelsesstedet . +Rejsen gennem Sjælland havde for dem intet +mærkeligt . Fraregnet den hurtighed , hvormed +man bringes fra sted til sted , er al jernbanekjørsel +lidet fornøjelig ; selv om man har opnået +en sordeelagtig plads ved et vindue , er udbyttet +kun ringe , thi de landskaber , man føres igennem , +veksle så hurtigt , at man ikke får noget klart +overblik over det , man seer , endsige at man skulle +opnå nogen stemning derved , og rejselivets +pointe er dog de vekslende stemninger , sjælen +under det gennemlever . Over beltet gik rejsen +behageligt , en let luftning krusede vandet , og det +var , som om Sjælland og Fyen på den klare , +milde sommerdag søsterlig vare rykkede hinanden +nærmere . Under overfarten stod den unge pige +længe og så ned i det dybe hav . Var det de +på oversladen legende solstråler , hun betragtede , +eller hvilede kun det ydre øje på de solbeskinnede +vande , medens det indre var fæstet på en sorg , +på et savn dybt inde i hendes bryst , der måske +ikke var mindre dybt end det hav , damperen gled +hen over . Hvo kan til ethvert oieblik se , hvad +der bevæger et menneskes indre ? Var det et +savn , der boede forinden , da var den smuktformede + +kind bieg nok , det mørkeblås øje alvorligt nok +til at være udtryk derfor . +I Nyborg måtte de rejsende finde sig i et +kort ophold , så trådte de atter ind i jernbanecoupsen , +for med damp at føres forbi den fyenske +hovedstad , der er så stolt af at kaldes Danmarks +anden stad , til Fyens vestligste by . Men +havde farten gennem Sjælland været uden særlig +interesse for de tvende rejsende , kunne det samme +dog ikke siges om rejsen gennem Fyen , thi i +samme oieblik , som toget fluide til at afgå +fra Nyborg , steg en ung mand ind i den coupse , +hvor de vare , og tog , uden ret at få tid til +at se , hvem der blev hans rejsefæller , den eneste +endnu åbne plads , der var , ved siden af fabrikantens +unge datter . I det samme han satte +sig , ville han tage hatten let as og hilse flygtigt , +som man hilser fremmede , med hvem man kommer +i en kort berøring ; men det var næsten , som om +armen var bleven til sten i det samme , hans +ansigt skiftede farve , og , idet han ligesom med +lidt anstrengelse endelig tog til hatten , satte han +sig tavs og næsten forlegen på sin plads . Også +med den unge pige var der foregået en pludselig +forandring , over det blege ansigt havde der lagt +sig en stærk rødme , og de ellers talende Oine +så ndtryksløst ned i hendes skød . Kun fabrikanten +forblev , fljøndt også han syntes noget +overrasket , dog i det hele taget uforandret ; han + +gjengjeldte den unge mands hilsen svagt og sænkede +derpå coupsevinduet ned , for at ånde friere . +Banetoget var kommet forbi Ullerslev og havde +nærmet sig Marslev , men endnu var der ikke blevet +vekslet noget ord mellem de tre nævnte rejsende , +fader og datter og den syvogtyveårige , unge +mand , der efterhånden syntes at være bleven aldeles +uden øre for sin omgivelse og kun at være +optagen af , hvad der rørte sig i hans indre . I +Marslev gik et ungt menneske , der sad ved siden +af fabrikanten , ud af coupeen , og hans plads +blev indtagen af en snaksom handelsrejsende , der +var i en uafbrudt bevægelse og havde noget at +spørge om til alle sider . Så kunne de tre tavse +rejsende da ikke mere tie aldeles stille , og nu og +da måtte øjet løftes , om det endogså stundom +skete lidt uvilligt . +„ Fortsætter de touren ad hele den fyenske +linie ? “ spurgte den handelsrejsende , der nu sad +ved siden af fabrikanten og lige overfor den nnge +mand , sin nabo . +„ Ja ! “ var det korte , men derfor ingenlunde +uhøfligt betonede svar . +„ Og de , frøken , bliver de også ved lige til +baneenden ? “ +„ Det er min fader , der sidder ved siden af +dem ; vi følges ad ! “ lød det svagt og ligesom +lidt fremtvungent fra deu unge piges mund . +Den handelsrejsende nikkede , foreløbig tilfredsstillet +ved det udbytte , hans nysgerrighed havde + +fået , og en stund herskede der atter taushed i +den ende af coupden , hvor fader og datter fade . +Pludselig syntes dog tausheden at blive selv +fabrikanten for pinlig , og idet han bøjede sig +over mod sin datter , sagde han : „ Hvordan har +du det , Margrethe ? “ +„ Godt , kære fader ! kun er varmen mig lidt +trykkende i dag . Men det hjelper betydeligt , at +vinduet er åbent . “ +„ Jeg frygter for , at de er lidt generet i deres +bevægelser ved mig “ , sagde den unge mand pludselig , +og ligesom overvindende sig selv ; „ hvis +så er , beklager jeg det meget og vil ikke vide +tilfældet tak derfor . Coupeen er desværre så +fyldt , at jeg næppe kan andet end gøre dem +pladsen her ulidelig . “ +Den unge pige bøjede hovedet lidt til siden +som for at svare , men idet en del af forstemningens +vægt , der lige siden afrejsen fra Nyborg +havde ligget på hendes bryst , ved denne kun af +hende til fulde fattede undskyldning faldt af , listede +der sig fra hjertet og op til øjet en tåre , der +trådte perlende ud under det smukt formede låg , +og undseelsen tvang det svar tilbage , som allerede +var undervejs . +„ Agter de dem langt bort ? “ sagde fabrikanten , +for ligesom at befrie datteren fra det +svar , han følte , at hun ikke kunne overkomme . +„ Er det en længere rejse , de tilsigter , eller er det +kun et besøg her i nærheden , de vil foretage ? “ + +„ Det er min hensigt at tage ophold i Middelfart +i nogle dage . Jeg vil besøge hindsgavl +igen , som jeg ikke har set siden min barndom . “ +Den unge pige kastede et hurtigt blik til sin +fader , som denne søgte at fortolke , som han bedst +kunne , og det var ikke utydeligt på hendes ansigt , +at det tidligere tryk atter lagde sig fordoblet på +hendes bryst . +„ Jeg går også til Middelfart “ , sagde den +handelsrejsende , uden at dog nogen syntes meget +begærlig efter at erfare det ; „ jeg har endeel forretninger +at afgøre der , så gør jeg med det +samme en lille svingom også til det dejlige +hindsgavl . Det er en prægtig ejendom , og det +er herlige folk , som bo der . “ +„ De kender ejeren og hans frue ? “ sagde en +stemme pludselig fra den anden ende af coupeen . +„ Nej , jeg har min erfaring på anden hånd , “ +Lød svaret ; „ men det er derfor ikke mindre vist , +hvad jeg siger . “ +„ Ah , således ! “ sagde stemmen atter i den +anden ende af coupeen , og et ironisf smil gik +hen over dens ansigt , der havde gjort spørgsmålet . +Det var åbenbart en mand , der var +godt kendt på det omtalte sted , og som ville +straffe den handelsrejsende for den mine , han +gav sig af at kende , hvad han ikke kendte . +Atter indtrådte en lang pause , og banetoget +holdt ved Odense station . I flere af coupeerne +vekslede rejsende , men i det rejseselskab , som var + +der , hvor fabrikanten sad , fandt ingen forandring +sted . Kun trådte den urolige handelsrejsende +et par minuter udenfor , og fabrikanten rejste sig +et dieblik , for at strække sine lemmer . Dette korte +nu benyttede den unge mand til ganske sagte at +tilhviske fabrikantens datter et par ord . +„ Tilgiv , “ sagde han langsomt og kun hørligt +for hende , „ seer de hellere , at jeg forlader +coupeen ? “ +„ Jeg har i den henseende intet dnske , “ lød +det dæmpede svar . Og den unge mand forblev +på sin plads . +Og atter rullede toget afsted , dampende hen +mod de smukke , skovrige egne , der tiltage i afveksling +af høj og Dal , altsom man kommer videre +og videre mod vest . +Det vil ved hver enkelt begivenhed i livet +være vanskeligt at sige , hvad der er tilfældets +værk og hvad der er styrelsens , skillelinien +mellem begge er det ikke givet det menneskelige +øje at erkende tydelig . Det går med styrelse +og tilfælde som med guds villie og menneskets , +hvo kan sige , hvor guds villie begynder , og hvor +menneskets frie villie flipper op ? Men vist er +det , at , hvad vi helst antage som styrelse , ofte +for vort svage blik seer ud som tilfælde , medens +det , vi troede at burde charakterisere som tilfælde , +udøver på os en virksomhed , som var det en +styrelse fra oven . En lille , tilsyneladende tilfældig +bemærkning af en for fabrikantens datter + +aldeles fremmed , af den travle handelsrejsende , +blev således også her den første anledning til , +at den sorg , som hvilede på hendes sind , i en +ikke fjern fremtid skulle finde sin lettelse . Ville +man senere have spurgt hende , om hun troede , det +var en tilfældig bemærkning , da ville hun visselig +på det bestemteste have benegtet det og kun i +den set guds egen styrelse ; men for den handelsrejsende +selv og enhver udenforstående måtte +bemærkningen kun synes en tilfældig , den fremkom +hos ham som så mange andre , for at han kunne +stille sit kjendfkab til alt i et så klart lys som +muligt . +De rejsende havde endnu kun et par stationer +tilbage , før de vare ved baneenden , da faldt det +pludselig den handelsrejsende ind , at han havde +set den unge mand sør , uden at han dog ret +huskede hvor . Idet han derpå forskellige gange +lod sine øjne mønstre hans hele personlighed , +sagde han pludselig : +„ Jeg har haft den fornøjelse at rejse med +dem før , jeg erindrer det nu tydelig . “ +„ Det er nok muligt , “ lød det korte svar , „ jeg +mindes nu også at have rejst med dem . “ +„ Ja , det er ganske vist ! vi vare på dampskib +sammen fra London . De havde deres unge kone +med . “ +En almindelig taushed påfulgte , fabrikanten +så ud af vinduet , den unge pige så ned i +sit skød , candidat Johnsen , thi dette var den + +unge mands navn , lod et uvilligt blik strejfe hen +over den snaksomme fremmede . +„ Jeg har aldrig været gift , “ sagde han , „ den +dame , de formodentlig har antaget derfor , var +ikke min kone . “ +„ Med deres tilladelse , “ vedblev den ufortrødne +handelsrejsende , „ jeg tiltalte hende flere +gange som Fru Johnsen , og hun gjorde ingen indsigelse +derimod . Er deres navn ikke Johnsen ? “ +„ Et svar herpå behøver jeg vel næppe at +give her til en mig ganske fremmed . Dem , der +kunne have nærmere interesse af at få noget +at vide i den henseende , skal det være mig kært +at give det til anden tid og på andet sted . “ +Den handelsrejsende tang og så sig betydningsfuldt +om , men ingen uden den elegante +rejsende , der tidligere havde tilrettevist sladdreren , +syntes at agte videre på ham , og denne +kun for atter at vise ham et ironisk smil , der +straffede ham for hans påtrængenhed . Men to +var der dog tilstede , der fulgte den unge mands +ord med spændt opmærksomhed , og det var fabrikanfen , +men især hans smukke datter . Over +hendes pande gled der som et flygtigt solglimt , +men kun for at efterlade en endnu stærkere skygge . +Taus vendte hun sit ansigt mod det åbne vindue , +og et dybt suk skaffede sig luft fra det fyldte +bryst . +En panse fandt sted på ny , så lukkede den +handelsrejsende sine øjne for at slumre lidt . Fabrikanfen + +tog sin datters hånd og holdt den +mellem sine , og den unge mand lod tanken atter +søge indad , derind , hvor alle vore glæder og bekymringer +have deres uafbrudt vældende , usynlige +kilde . +Da toget ankom til banegården ved Middelfart , +satte fabrikanfen og hans datter sig i +den omnibus , der fra hotellet afsendes , for at +hente rejsende , som mulig ville tage ind der ; den +handelsrejsende kørte bort i en anden vogn . +Hans strenge censor i den anden ende af coupeen +forblev på banegården , for at oppebie en +ekvipage , der skulle afhente ham , men som endnu +ikke var kommen . Kun candidaten gik tilfods fra +banegården , medens hau lod sin kuffert følge +med omnibussen , og det var et langt , glædeløst +blik , hvormed han fulgte fabrikanten og hans +datter på deres Bei . +Den næste morgen oprandt smuk og lys . Sagte +vuggende slog vandet imod skibsbroen , og på +det bugtede lille-bell kom og gik både , hver +med sit hverv . Ude på en galease , der lå og +lossede , stod en Matros og sang ; det var en +munter vise . Men en glad sang er på sin Viis +en pris af den guddommelige styrelse , og det var +nu den unge sømands måde at takke vor herre +på , at synge frejdigt ved sit arbejde som fuglen +på grenen . Fra hotellets dør kom en enlig + +skikkelse , for at nyde den friske søluft ; det var +candidaten , der var stået tidlig op , og som +trængte til i guds frie natur igen at ånde lidt +lettere op efter mangehånde tyngende tanker , der +havde optaget endeel af hans for søvnen bestemte +tid . At der ved et af vinduerne ovenpå stod +en ung pige og lod niet tankefuldt glide ud over +stranden , så han ikke , han var for optagen af +det friske naturbilled , der , idet han trådte udenfor , +oprulledes for hans Nie . +Vil man nu spørge , hvad det var , der beskæftigede +de tvende unge menneskers sind så alvorligt , +da kan der foreløbig kun svares : erindringen +om en brudt forbindelse . Fabrikantens +datter og candidaten havde været forlovet i over +et år , og det var ikke engang et siden , at +forlovelsen var blevet hævet . Det var den unge +pige , som havde hævet den . Men hun havde ikke +gjort det , fordi hendes kærlighed til den unge +mand var sluppen op , hun havde gjort det med +hjertet fuldt af hengivenhed for ham , fordi hun +endnu ikke noksom var kommen til erkendelse af , +at meget i verden synes anderledes , end det i +virkeligheden er , og at selv de tilsyneladende +uomstødeligste beviser kunne være så svage , at det +mindste sandhedens vindpust kan omstøde dem . +Klokken havde nylig slået syv i kirketårnet +nær ved hotellet , da trådte fabrikanten og hans +datter ud på den høje stentrappe udenfor . +Den unge pige bar en let morgenkjole og fra + +den lille stråhat flagrede der sorte bånd , symbolet +på , at det sår , der var slået hende ved en +kær moders død , endnu var åbent . For det +sår af en anden natur , hun , i tro på nødvendigheden +deraf , havde slået sig selv , var der +intet symbol at se , det bar hun skjult i sit indre . +Begge stod de en tidlang på trappen og lod +niet gå over mod den jydfke kyst , der lå i +fuld solbelysning , så gik de i modsat retning +af havnen ad grimerhuusskov til , for under +træernes skygge , på Toppen af en eller anden +høj , at hvile lidt endnu med åbne nme . +Til grimerhuusskov , men ad en anden vej , var +også candidaten gået . Ventede han at træffe +fabrikantens datter der ? Hvo ved ? Tænkt sig +det klart havde han ikke ! Men hvor lidt er der +ikke også i os et håb eller en forventning , soni +ikke har nået fødslens nieblik i tanken , men kun +embryonisk , uset af os selv , ligger i vor sjæl ! +Hvor er nu den handelsrejsende ? Han sover på +sit grønne nre . Før han gik til sengs har han i +gjestestuen ved et glas punsch givet den tålmodige +unge hotelejer et bevis på , hvor velbevandret +han er i politik og personalhistorie , og +da hans forelæsning har trukket lidt sent ud på +natten , sover han endnu de retfærdiges søvn . +Gid han må tove godt , han har haft sin mission +i verden og fuldendt den . Den lille historie om +candidatens giftermål , han gav tilbedste i jernbanecoupeen , +er mulig den største nytte , han + +endnu , skønt sig selv uafvidende , har gjort noget +af sine medmennesker , på den ham ubevidste +eftervirkning kan han nu hvile ud . +Fabrikanten og hans datter havde vel siddet +en halv times tid og indåndet de friske pust +fra havet , så besluttede den førstnævnte at gå +i bad ; men da datteren ikke ville slippe den +stemning , hvori hun var kommen , så hurtigt , +bestemte hun sig til at blive tilbage og oppebie +faderens tilbagekomst på den høj , hvor hun +sad . Så forlod han hende da , efter først at +have kysset hende på panden og lovet hende ikke +at lade vente længe på sig . Lidt efter lidt så +hun hans skikkelse tabe sig iblandt træerne , så +bøjede hun sig tilbage mod en green , og medens +hun vuggede sig i vågne drømme , sang fuglene +ovenover hende om kærlighed og om , hvor smukt +livet kan leves , når man kun nøjsom ikke alt for +meget fordrer ud over øjeblikket . +Lidt efter nærmede sig skridt nede fra stranden , +en ung mand med sin stok i hånden steg +op ad højen , og — for første gang i hen ved et +år vare de to , der engang havde tilhørt hinanden , +atter sammen . +Ikke straks dog nærmede candidaten sig helt +hen til den unge pige . Da han ved foden af +højen så hende , uden at hun endnu havde fået +vie på ham , blev han stående et øjeblik ligesom +rådvild . Han betragtede den lette skikkelse , +han engang havde haft net til at kalde sin , de + +hvide hænder , der foldede sig andægtig , som var +det store , solbeskinnede rum over hende den af +usynlige magter byggede kirke , hvori hendes +skaber kaldte hende til andagt , det runde barneansigt , +der så ofte tillidsfuldt og trygt havde +hvilet op til hans skulder , medens niet sorgløst +havde lukket sig for enhver tvivl og enhver bekymring , +og en flok af minder rejste sig og hviskedee +omkring ham om kap med det af morgenvinden +bevægede løv . Da satte han pludselig stokken +fast mod jorden , kastede tvivlrådigheden af sig +som en kappe , der ved det skridt , han ville +gøre , var ham for tyngende , og gik op ad højen , +tæt hen til stedet , hvor den , hans tanker beskæftigede +sig med , sad . +Et udbrud af overraskelse undslap hende , og +hurtigt som den skovdue , der i samme nieblik +støt op over hendes hoved , rejste hun sig og stod +foran ham . En strøm af purpur gød sig over +hendes kind , og hendes bryst løftede sig , som +var det for trangt til at rumme , hvad der bevægede +det . Men i tamme nieblik havde også candidat +Johnsen , der følte det , grebet hendes hånd , idet +han sagde : +„ Tilgiv , at jeg denne gang nærmer mig dem , +skjøndt det ikke er tilfældet , det skyldes , men min +egen fri drift . Men en bemærkning , der i jernbanecoupoen +blev gjort af en fremmed rejsende , +nøder mig dertil . Hvor lidet jeg end , efter hvad +der fra deres side er sket , kan skylde dem denne + +forklaring , så ville jeg dog nødig for den , jeg +engang havde kær , synes troløs mod mine blinder , +og det er derfor , jeg nærmede mig dem , for at +vise dem , at jeg ikke er det . “ +Fabrikantens datter trak sagtelig og fkjælvende +sin hånd ud af candidatens og sagde med nedslåede +Nine : +„ Jeg forstår dem ikke ret . “ +„ De har engang hævet den forbindelse , der +var imellem os , men så ligegyldig for den har +jeg ikke været , at jeg allerede nu har kunnet ægte +nogen anden . Hvad den fremmede rejsende ytrede +i den henseende , var falsk . “ +„ De har overfor mig ingen pligt mere . Jeg +forstår , at de i sin tid i den fremmede stad +fattede interesse for en anden , det var så lidet , +jeg havde at byde dem . Om de alt nu har +knyttet det bånd , de dengang bandt der , fastere , +eller først i tiden vil knytte det , bør for mig +være uden interesse , jeg har gjort det askald , +der kan fordres af mig . “ +En tåre trådte hende ved disse ord i niet , +og hurtigt vendte hun hovedet til siden for at +fkjule den . Den unge mand lod sin stok glide +ned i græsset , blottede sit hoved og kastede hatten +hen ved siden af den , og stod nu overfor hende +smuk og åben , som da hendes hjerte første gang +havde ilet ham i møde . +„ I den fremmede stad , og jeg antager , de +mener London , hvor jeg i længere tid opholdt + +mig , har jeg ikke for nogen anden fattet nogen +sådan interesse , at den kunne stride mod det +kærlighedsforhold , hvori jeg stod til dem . Jeg +har set mange unge piger , jeg har omgåedes +ikke få , men for mig er billedet af den , jeg i +mit fædreland havde ladet tilbage , aldrig blevet +fordunklet . Det blev det end ikke , da jeg modtog +det brev , hvori de løste båndet mellem os , end +ikke da , da de sendte mig det brev , hvori jeg +bad dem om forklaring af deres skridt , nåbnet +tilbage . “ +Den solstråle , der i dette øjeblik ovenfra +faldt hen over den unge pige , kunne ikke være +klarere end den , som ved hans ord indenfra +lagde sig over hendes ansigt . Dog tav hun et +øjeblik stille , som om hun ikke så pludselig kunne +bringe orden i alle de betragtninger , hans ittringer +fremkaldte i hendes sjæl . +„ Jeg har måske haft uret i ikke at åbne +deres brev , “ sagde hun kort efter , „ men jeg +fulgte deri kun mine forældres råd . Hvad det +brev angår , hvori jeg løste vor forbindelse , da +var det kun frugten af lang overvejelse og bitre +tårer . “ +„ Og hvorved havde jeg begrundet disse tårer ? “ +„ Af min fader vil de kunne erfare , hvor megen +grund jeg havde til dem . At de meddelelser +dem angående , der kom min fader ihænde , vare +nøjagtige , kunne jeg ikke betvivle , dengang troede + +jeg mig endogså « overbevist derom . Nu have +deres ord gjort mig vaklende i min tro . “ +„ Og vil de åbent sige mig : hvad blev der +berettet deres fader ? “ +„ En londonsk handelsven af ham , fabrikant +som han , underrettede ham om , at han havde +truffet sammen med dem i en engelsk banquiers +hus . I længere tid havde de viist datteren +stor opmærksomhed , efterhånden vandt hun også +dem kær , og til sidst blev der mellem dem og +hende knyttet et bånd , som kun kunne knyttes +hensynsløst for det , der tidligere bandt dem . “ +„ Men de har jo aldrig skrevet mig til derom . “ +„ Burde jeg påtrænge mig , hvor jeg følte mig +tilsidesat ? Men blindt hen ville jeg dog ikke tro , +hvad der blev sagt . Gennem flere pålidelige +familier , min fader kender i London , forespurgtes +der dem angående , men alle vare de enige i , at +candidat Johnsen havde vundet den rige banquierdatters +hjerte og bundet sig til hende . “ +„ Dette sidste er også rigtigt nok . Candidat +Johnsen har virkelig bundet sig til hende . Derer +kun en lille fejltagelse i den henseende : samtidig +med mig var der i London en anden candidat +Johnsen , han hedder Edvard , medens jeg . . . ja , +hvad jeg hedder , ved de , mit navn er Carl . “ +„ Min gud , hvad siger de ? “ udbrød den bestyrtede +og skælvende pige . +„ Sandheden ! Det var netop denne hr. Edvard +Johnsen , der tilfældig samtidig med mig rejste til + +København , hvor han ville præsentere sin unge +engelsfe kone for sin slægt , netop denne hr. +Edvard Johnsen , hvis hustru den mig fremmede +rejsende i coupeen i går kaldte min . “ +„ Min gud , hvor jeg dog har båret mig stygt +ad ! Hvor jeg dog føler mig dybt beskæmmet ! “ +Sagde fabrikantens datter heftigt . „ Hvor uendelig +meget har jeg ikke at afbede hos dem ! “ +„ Lad os et oieblik gå fammen ned til +stranden , vi trænge begge til al den kølighed , +vi kunne få . Der skal jeg gjennemgåe vort +forhold nærmere , der skal jeg give dem den +fremstilling af mit liv i London , som deres brev +og senere afvisning afskar mig lejligheden til +tidligere at give dem . “ +Og gladere i sindet , end han var kommen +hen til skoven , om end ikke endnu fuldkommen +glad , tog han den unge piges hånd og drog +hende med sig ned ad skrænten til det sagte +skvulpende vand . +Hen forbi kysten gled et dampskib , det kom +fra Kolding , fuldt af passagerer . Det danske flag +viftede ind imod stranden , det viste dem uskylds +og kærligheds farver . Om et oieblik ville på . +Skibsbroen i den lille by alt være i travl bevægelse ; +hvor mange efterretninger af vigtighed , +hvor mangen kær ven og frænde kunne der ikke +med den hurtige damper bringes fra kyst til +kyst ! Men for ingen kunne den bringe en vigtigere +efferretning end den , hvortil den handelsrejsende + +havde forhjulpet de to , som nu , uden dog egentlig +at tænke på skibet , med blikket fulgte dets fart +over det solbelyste belt . +En stund stod begge de engang forlovede +tause — der var jo for dem begge nok at tænke +på . Hvor mangen tåre kunne den unge pige +ikke have sparet sig , hvis hun havde stolet tryggere +på den , der engang havde lovet hende sin tro , +end på alverdens beretninger ! Hvor mangen +mørk time kunne hun ikke have sparet hånt , hvem +hun gerne havde offret sit liv for at forskåne +for smerte , hvis hendes livserfaring havde lært +hende først at prøve nøje , før hun dømte . Men +således er det menneskelige hjerte , det har ikke +ro . Det kan rumme en rigdom af glæde og +lykke , og dog kan et eneste giftigt pust tilintetgøre +den ! Således er det menneskelige liv , det er en +uafbrudt veksling af blikstille og storm , og virkelig +lykkelig er kun den , der i sin faste tro på guds styrelse +eierkrasf til at lade stormen gå hen over sig . +Over en halv time sagde de tvende unge +mennesker nu ved stranden , han , gennemgående +alt , hvad der var sket med ham såvel i Englands +hovedstad som senere , efter at han var kommen tilbage +til Danmark og for at fjerne sig så vidt +muligt fra den , der havde forladt ham , havde taget +sig en plads som fuldmægtig på et herredscontoir +i en lille by i det nordlige Sjælland , hun , +hørende på hans meddelelse med anger og glæde +kæmpende mod hinanden . Da han var færdig med + +sin beretning , tog han begge hendes hænder og +betragtede hende en tidlang tavs . +„ Du har nu hørt beretningen om mit liv , “ +Sagde han derpå , „ den er tillige beretningen om +min uafbrudte kærlighed til dig , og derfor tiltaler +jeg dig atter med det fortrolige du som dengang , +da du tillidsfuldt troede på den . Her på mit +bryst bærer jeg endnu dit brev , det brev , jeg havde +bestemt at bære der for stedse som et palladium imod +nogensinde atter at lade en kvinde få indgang +deri . Jeg tager nubrevet frem og holder det hen fordig . +Vil du , at jeg skal sønderrive det og lade +stykkerne flagre for vinden , til de opløste synke +på havets bund , eller skal jeg gemme det igen , +hvor det lå ? “ +„ Har jeg vel ret til at se det sønderrevet ? “ +Sagde hun , idet hun grædende bøjede sig hen imod +ham . „ Hvor meget har jeg ikke først at bede om tilgivelse +for , hvor meget har du ikke først at tilgive ? “ +Et oieblik efter flød der utallige småstykker +papir hen over vandet , bølgerne legede med dem , +og et for et samlede vind og strøm dem atter . +Men hvad der havde stået at læse , kom der dog +aldrig mere til at slå . +Da fabrikanten kom hjem fra badet , fortalte +datteren smilende den fejltagelse , der havde fundet +sted , og , beklagende det skete , hvori han selv +havde en så stor del , rakte han candidaten +hånden og havde for de tvende unge kun det +onske , at bryllupet måtte slå snart . + +om aftenen var fabrikanten og candidaten nede +i hotellets gjesfesfne , hvor også den handelsrejsende +igen havde taget plads . Tæt ved gjestestuen , +i det lille spifeværelse , stod den unge pige +i den halvtåbnede dør under kvindelig beskyttelse +af to unge damer , der hørte til huset , og en +tredie , som var der i besøg . +Fabrikanten forlangte en flaske champagne , +og da han havde skænket i glassene , bad han den +handelsrejsende på neisecompagniskabets vegne +at tømme et glas nred ham . „ De troede at have +teet den unge mands kone på rejsen fra England , “ +Sagde han , „ lad mig her ved glasset oplyse +dem om , at der ombord på skibet var to candidater +af tamme navn , og at den dame , de +få , var den andens kone . Men vil de også +fe dennes , om just ikke endnu hustru , så dog +tilkommende hustru , og det , som jeg håber , snart , +så seer de hende her , det er min datter . “ +Og dermed åbnede han døren til værelset +ved siden af , og fabrikantens datter stod , omgiven +af sin eskorte , i døren seiersglad og smuk . +Den handelsrejsende rejste sig forvirret fra sin +stol , gjorde nogle skridt hen imod damerne , men +vendte så straks igen tilbage , uden at have fundet +ord til at udtrykke sig med . Så tog han glasset i +sin hånd og , idet han løftede det , sagde han : +„ En skål for det unge par ! Jeg beder dem +om overbærenhed med min lille fejltagelse ! “ + +hnn er brillant ! +Enhver , der har kendt min svigerinde i hendes +yngre dage , vil indrømme , at hun var et brillant +fruentimmer . Ikke alene havde hun i alle henseender +herredømmet over sin ydre personlighed , +så at den , om jeg så tør sige , til enhver tid +og under ethvert forhold slog til , men selv i det +enkelte var der hos hende næsten intet at påvise , +hvorom man ikke kunne sige , at det var +brillant . Hnn havde et par brillante dine , store +og sorte som steenkulsperler , der , velslebne , glimre +til alle kanter ; et brillant hår , et uigennemtrængeligt +net af nøddebrun nåsilke , hvis +blødhed kunne føles med diet ; en brillant Hals , +et af fine årer gjennemdæmret elastisk rør , som +kunne svaie for den mindste villieluftning ; en +brillant skulder , et slags konstrigt udformet +chemisk præparat as roser og elfenb en ; en +brillant hånd , letrundet og hvid som sneen på +alpetoppe , og endelig en fod så brillant , at + +ingen chineserinde , hvad længden angår , skulle +gøre hende rangen stridig . Vel havde alt dette +i årenes løb tabt sig endeel ; i sin suldeste elands +var det egentlig kun , da hun var mellem sytten +og tyve år — og hun er nu fireogtredive ; men +sin bestemte holdning har hun endnu , den er selv +overfor en nok så imponerende optræden så +sikker , at hun end ikke gør situationen den ubefydeligste +indrømmelse ; endnu kunne hendes Nine +flamme trods nogen sydlænderindes , især når +hun bliver heftig , og hendes hår , er det end +ikke mere få naturligt skinnende og blødt , at +man med niet kan føle dets finhed , få har hun +dog forstået at gjennemarbeide det så godt med +duftende essenser , at det , især når den rette +belysning falder hen derover , endnu gør indtrykket +af en nigennemtrængelig silkevæv . Kun +skuldrene er ikke ganske mere , hvad de engang +vare ; det chemiske præparat , hvor stos og farve +engang vare lige fuldendte , har tabt lidt af sin +fine udmeisling i con- og excentriske Buer , og hist +og her har det fået en ganske lille gul tone , +næsten som de ferniserede fotographiske visitkort , +når de have henligget i nogen tid . Men el +brillant fruentimmer vil dog enhver kalde hende +og det er da også blevet erkendt til den grad , +at en ung , smuk og formuende mand på niogtyve +år i den allerseneste tid har betragtet det som +toppunktet af al livets lykke at modtage hendes +hånd , og for omtrent fire måneder siden , netop + +den første Mai , den dag pigerne skifte tjeneste , +i holmens kirke lovede hende , hvad jo vistnok +mangfoldige brudgomme før han have lovet , uden +senere at holde , men , hvad han sikkerlig vil blive +holdt til at holde , hvis ikke alle jnlemærker slå +fejl . Hvorledes min kones søster kom i bekendtskab +med ham , hvorledes han fik øjet op for det +brillante i hendes hele fremtoning , hvorledes de +besejrede hinanden og endnu daglig , om end ikke +ganske på samme Viis , arbejde på at besejre +hinanden , det kunne jeg nok have lyst til at fortælle +lidt om , hvis jeg kunne gøre det godt . +Men derom er jeg virkelig i stor tvivl . Imidlertid , +jeg kan jo prøve derpå ; lykkes det ikke , er der +jo ingen skade sket . +Det var i julen 1868 , altså for ikke stort over +et år siden , at min kone , min svigerinde og jeg +varebudnetil gilde hos assessormichelseus i Strandgade . +Egentlig er han kun kammerassessor , og min +kone holder mest af , at jeg giver ham titelen +helt ud . „ Man kan aldrig vide , “ siger hun , „ når +du selv får en titel ; du har længe nok tjent +din konge ærlig og tro , og ville det så være +behageligt for dig , om andre knappede af i den ? “ +Men dels anser jeg det ikke for kniberi at lade +„ Kammer “ falde bort , da der i assessor uden +„ Kammer “ i grunden er meget mere smæk end +i assessor med „ Kammer “ , og dels har jeg mærket +på min i rangklassen optagne ven selv , at han +ligeså gerne , om ikke hellere , seer „ Kammer “ falde + +bort , som at det tages med . At kun min kone +og jeg og min svigerinde vare budne og børnene +derimod slet ikke nævnte i indbydelsen , lå deri , +at der ugen efter skulle være børnegilde , og hvad +vor ungdom således tabte ved ikke at være buden +sammen med os , det vandt den ved at skulle samles +med sine lige . Hos assessor Michelsens går +det nu altid meget net til . De føre intet stort +hus , hans indtægter er i grunden endogså +for små til det hus , han fører . Alen ved festlige +lejligheder , når de se venner og bekendte , +præsenterer huset sig dog ret godt , og har ganske +charakteren af et stort hus . Jeg vil just ikke +sige , at assessorens stå i noget egentligt absolut +nærmere forhold til mere dannede familier , når +da undtages mig og mine ; dette er nu , fordi vi +engang have boet i hus sammen nred dem , før +de flyttede til den , efter min svigerindes mening , +fuldstændige udørk , Christianshavn , hvor de urr +boe ; men når der er selskab i assessorens hus , +træffer man dog altid familier af anseelse der , +thi assessorens frue bærer sig så snildt ad , at +hun altid lokker justitsrådens til at komine ved +forud at fortælle dem , at capitain i linien , rosenhjelm +kominer der , og kaptajnen og hans frue +lokkes ved , at det forud meldes dem , at justitsrådens +komme der . Grosserer jenseits , som i +grunden ikke holde af Michelsens , komme der for +toldinspecteur Olufsens skyld , og Olufsens besøge +egentlig , når de komme på Christianshavn , kun + +Jensens , for de ovrige , der komme , have de ingen +interesse . En sådan måde at besøge på turde +være at anbefale allerede af rent oekonomisfe +grunde . Men således er selskabet i assessorens +hus altid et meget respektabelt , og det er mig +virkelig stnndom , som om den smule betegnelse +af min stilling , jeg kan sætte foran mit navn , +det lidt fattige „ Revisor “ , ikke ret kan slå til +der . I l ' hombren , det siger jeg rent ud , generer +det mig næsten . Det er da gerne assessoren , +justitsråden , toldinspectenren , der oven i købet er +etatsråd in søs , og mig , der få parti sammen , +og ved siden af alle disse værdigheder og titler +er der i betegnelsen „ Revisor “ så grumme lidt +klang . Jeg bøder da også stundom lidt derpå +ved at lade min ven Michelsen få sin titel helt +ud , så at jeg endogså betoner ordet „ Kammer “ +Lidt stærkere , end det efter sprogbrugen ret vel +bør betones , endskønt , når han mærker det og +bliver lidt urolig derover , så giver jeg ham straks +titelen igen i forkortet tilstand . +Men , som sagt , det var hos Michelsens , vi +vare indbudne , og min svigerinde skulle som sædvanligt +med , thi at gå i selskab uden hende +eller at modtage besøg , når hun ikke var tilstede , +ville vi i det hele ikke have fundet hensigtsmæssigt +eller heldigt , da der , som tidligere bemærket , selv +endnu til den seneste tid er og har været noget +brillant i hendes hele personlighed og optræden , +der måtte være af god virkning på dem , vi kom + +i berøring med . Min kone var jævnt klædt . Hnn +havde en kjole på af fmåtærnet silketøi — som +jeg forærede hende , da jeg en månedstid iforveirn +i klasselotteriets femte trækning vandt halvtresindstyve +daler , den første gevinst , jeg havde +fået i elleve år — et overkast af hvidt cashemir , +og et slags amphibialsk hovedtøj , en mellemting +mellem kappe og hat , hvorfra der hang nogle +som mattematiske figurer dannede strimler blåt +silketøi og en hel del uvisnelige aks . Min +svigerinde var betydelig elegantere klædt . Hun +var iført en ny kornblå silkekjole , hvori boutiksfolderne +vare aldeles urørte , og på bryst og Jermer +sad der flere rækker små glasknapper , der ved en +heldig belysning blinkede og spillede og gjorde en +i sandhed magisk virkning . Nedringet kjole , som +da hun var sytten år , bar hun ikke ; men dækkedes +rosen- og elfenbeenspræparatet end nu af et højt +liv , så var dette dog foran så ejendommeligt +firkantet udskåret , atmanfra , hvad mansåe , kunne +slutte til , hvad man ikke så , og det endda med +skikkelig avance for den , der havde resigneret på +det fuldt nedringede . Over skulderen og ned til +livet bar hun et skærf , et bredt tærnet silkebånd , +der til nød godt kunne gælde for et +ordensbånd , som ikke endnu var kendt her , og +fra livet flagrede fortsættelsen af det i to lange +ender , der tog sig maleriske ud på den kornblå +grund . På hovedet havde hun kun en blomst , +en naturlig , og et slags gordisk knude af røde + +fløjls bånd ; men to lokker lå ligesom tilfældig +løsnede ned ad nakken , en på hver side , og +fortalte den , der forstår at tyde sligt , at deres +ejerinde endnu ikke havde opgivet sit krav på at +regnes til de ungdommelige skønne , der kende +den magt , de besidde . Jeg selv havde mine sorte +klæder på , som jo vel egentlig engang vare mine +bryllupsklæder , men som dog senere sorskjellige +gange er gjorte så godt om og komne således +ud af moden og i bløden , at min kone , da jeg +var fiks og færdig , erklærede mig for meget anstændig , +ja , for en hel cavaleer . Da det blæste +stærkt , mente min svigerinde , at vi ikke godt +kunne gå den slemme vej over Knippelsbro , og +det kunne jeg da heller ikke indvende noget imod . +Jeg lod derfor hente en droschke , og klokken syv +og tre kvart rullede vi , min kone , min svigerinde +og jeg , fra kultorvet til Christianshavn . +Jeg har nu engang den tro , at intet i verden +fkeer uden højere hensigt . Bliver et af børnene +forkølet og må holde stuen nogle dage , tænker +jeg , at muligheden er for , at det , hvis det ikke +holdtes inde netop i disse dage , kunne være kommet +til ulykke på en eller anden måde —-og taber +pigen , når hun sætter maden på bordet , +skinken , vi skulle have til aftensmad , i sandet , +og den bliver uspiselig , så tænker jeg mig muligheden +af , at den , trods alle undersøgelser , ville +have været trichinholdig , og at min familie og +jeg således måske ved dette lille uheld er + +reddede fra en forfærdelig døds kvaler . Da vi +kørte i droschken til Christianshavn , tænkte jeg +ikke over sligt ; min kone og min svigerinde +havde nok at overveje med hensyn til , hvad justitsrådens +og toldinspecteurens damer kunne +have på den aften , og hvad der ville blive sat +på bordet , og jeg måtte , for at være lidt gemytlig , +give mit besyv med derom , hvorfor jeg , +så at sige , var utilgængelig for alle højere ideer . +Men senere , når jeg tænkte på den aften , kunne +jeg dog ikke lade være at sige mig selv , at der i +indbydelsen til os fra Michelsens , naturligvis +uden denne families vidende , har ligget en højere +hensigt , en , om jeg turde bruge det udtryk , supratellurisk +plan , den , at skaffe min svigerinde en +stilling , der passede til hendes brillante personlighed , +og samtidig dermed at lette mine skuldre for +en kjærlighedsbyrde , der , hvor tækkeligt jeg end +må have taget mig ud med den , dog , med de +små indtægter , jeg har , til sine tider tyngede +mig b ansat . +Da vi kom udenfor Michelsens port , så vi , +at den var mere end almindelig oplyst , og da vi +kom opad trappen , var der mellem første og anden +sal , thi assessorens bo på anden sal , over +samtlige trin lagt strimler af falmet tæppetøi , +som jeg mindedes at have set tidligere , i dets +grønne ungdom , oppe i stadsstuen . Min svigerinde +gik foran , og da hun så dette tegn på , +at selskabet ville blive mere end almindelig elegant , + +var det , som om hun uvilkårlig voksede en tomme +højere , og , uden at jeg egentlig overvejede det , +hviskedee jeg sagte og i fuld beundring til min +kone : „ Er hun dog ikke brillant ? “ +I entredøren kom assessoren selv os i møde +med et ansigt fuldt af strålende velvilje , viste sig +i alle måder som den belevne Vert , og trak mig , +efter at have overgivet mine damer til sin kone , +for at de kunne soignere deres toilet en smule , +ind i de allerede med gjester , og det med eliten +af , hvad jeg var vant til at finde der , overfyldte +værelser . +Kort efter kom min kone og min svigerinde +ind , og det ville være uærligt at negte , at det +var et slående indtryk , det gjorde , da min kone +var trådt til side , og min svigerinde nejede for +samtlige tilstedeværende med et smil , jeg nok , +uden at kunne beskyldes for at gentage ordet +for lidt , kan sige , var brillant . Det var produktet +af selvfølelse og nedladenhed , af mild imødekommen +og klog tilbageholdenhed , af varm interesse +for enhver , hun så , og dog en gjennemdæmrende +bevidsthed om , at alle måtte se på hende . I +stilhed spurgte jeg mig selv , hvor det dog kunne +være , at dette brillante fruentimmer endnu ikke +var bleven gift , og det er slet ikke usandsynligt , +at dette spørgsmål også i stilhed er opstået +hos flere . Upåtvivleligt er det fremkommet hos +en ung mand , der , idet hun trådte ind , stod tæt +ved døren , og som vi ikke havde set der før ; kun + +har spørgsmålet hos ham vel haft en anden +form , det har vel lydt som så : „ Mon denne +brillante dame endnu ikke er gift ? “ +Efter gensidige hilsener og håndtryk præsenterede +verten den eneste af gjesterne , vi ikke kendte , +for os som hr. Carlsen , ejeren af det dejlige +gods „ Liliendal “ , en miilsvei fra København . +Jeg rakte ham hånden , min kone gjorde en lille +ærbar bøjning og tilkastede mig i det samme et +betydningsfuldt blik , som jeg fortolkede med : +„ Ham må vi absolut indbyde til os ! “ og min +svigerinde gjorde et ganske lille skridt tilbage og +nejede , men således at jeg nok tør sige , at han +i sit hjerte gjorde to skridt frem mod hende . +Gjesterne blandede sig nu mellem hverandre , +assessorens frue gjorde sit bedste for at stille alt , +hvad hun havde forberedt , i det bedste lys , assessoren +selv var lutter forekommenhed og skjelmeri . +I mit hjerte gjorde jeg i stilhed det +løfte , som jeg desværre dog siden ikke fuldkomment +holdt , ikke den aften selv nok så svagt at tyde +hen på nogetsomhelst , som kunne fortolkes som +„ Kammer “ , allermindsf iforbindelse med „ Assessor “ , +og det var åbenbart , at alle ventede sig et godt +udbytte af dette julegilde , som enhver af os for +resten dog følte langt oversteg vor Verts kræfter . +Da theen kort efter blev præsenteret , kom +Carlsen og min svigerinde tilfældigvis eller +rettere heldigvis til at sidde sammen . Han talte +til hende om landlivets fortrin for kjøbstadlivet + +— jeg havde nemlig sat min stol således med +ryggen mod hans , at jeg , trods alle forstyrrelser +as toldinspecteurens frue , der konverserede mig +om den mageløse musik i „ Faust “ , som jeg desværre +endnu ikke havde hørt , dog så nogenlunde +kunne følge med alt , hvad han sagde — han talte +til hende om naturskønhederne i den egn , han +boede i , og det var ikke så , den besad , han spurgte +hende , hvad hun , hvis hun skulle vælge mellem +landliv og byliv , ville vælge . Desværre kunne +jeg ikke ret høre hendes svar , hun har vist , i +erindringen om tidligere dage , hvisket det mere +end almindelig bly . Jeg har imidlertid ingen +grund til at -troe , at hun i den situation , hun +var i — jeg mener naturligvis ikke det michelsenske +julegilde i det hele taget , men særlig +hendes stilling overfor den unge landeiendomsbesidder +— skulle have foretrukket kjøbsiadlivets +travle uro for landlivets idylliske fred . Hun +ved kun alt for vel , at der ikke fra landet ind til +byen er længere end fra byen ud til landet , og +at vejen går ligeså let ud som ind og ind som +ud , når man blot har det , hvorfor man kan +ekspederes frem og tilbage , til at hun ikke , da +spørgmålet forelagdes hende nøgent og purt , +skulle have klaret situationen brillant ved at give +landlivet fortrin . +Da vi rejste os fra theen , tog min kone mig +under armen og førte mig en smule til siden . +„ Det var et parti for jaeobæa “ , sagde hun , „ det + +kunne også vi have godt as . Tænk , hvor prægtigt +børnene kunne være derude på likiendal i +sommerferien , og hvor det ville være gavnligt +for deres sundhed ! “ Jeg indrømmede sandheden +deraf , thi jeg holder selv meget af at sluge lidt +frisk land luft ; men jeg tilføjede dog : „ Endnu ved +man imidlertid ikke , hvordan han sidder i det . +Man kan nominell eje en ejendom og dog eje +meget lidet deraf “ . Jeg brugte med villie ordet +„ nominell “ , for at give hende lidt respekt for +min indsigt i flige ting . Men det var her +aldeles ikke på sin plads . „ I den henseende “ , +sagde hun nemlig , „ kan du være rolig , jeg har +allerede på en fin måde forhørt mig hos Fru +Michelsen og ladet et lille ord falde derom til +Jacobæa . Han har arvet stendommen i fjor efter +sin fader og er for oieblikket en mand på to +hundrede tusinde . “ Uvilkårligt tog jeg min +kones hånd og trykkede den , jeg følte , uden ret +at tænke derover , en vis beundring for kvinden , +der så hurtigt kan orientere sig i ethvert forhold , +og da jeg , for ikke at vække opsigt ved vor gensidige +hvisken , idet jeg igen forlod min kone +passerede min svigerinde , så jeg , at der på +hendes kinder var to roser , så brillante , at jeg +gad se den gartner , der kunne fremvise to +skønnere . +Lidt efter blev jeg sat til l ' hombrebordet . Det +var denne gang assessoren , grossereren , kaptajnen +og mig , der kom til at spille sammen — + +den unge landeiendomsbesidder havde ikke lyst til +at spille , han foretrak , i det mindste den aften , +samtale . Toldinspecteurens frue spøgede lidt +med hans valg af underholdning ; hun mente , +at de unge mænd nutildags dog ellers er mere +end tilbørligt opsatte på at komme til spillebordet , +og de unge mænd fra landet frem for nogen . +Hun havde en voksen datter med , der , som moden +bød , åbenbart havde gjort sit nakkehår til knudepunktet +i sit toilet , og som stadig betragtede min +svigerinde , som det syntes , halvt forundret over , +hvad mærkeligt der dog kunne være ved hende . +Har hr. Carlsen fundet min svigerinde meer +end almindelig fmuk , så er jeg vis på , at frøken +Olufsen har fundet hende mindre end almindelig +smuk , men til gjengjeld meer end almindelig +coquet , og jeg kan ikke negte , at jeg blev frapperet , +da jeg engang under en oasgus i hjerter , hvori +jeg forresten blev ooæillo , kastede et blik op fra +mit kårt og så de tvende unge damer stå +ansigt til ansigt overfor hinanden , medens Carlsen +betragtede dem begge . Det var noget af det +brillanteste , jeg har set , af kvindelig turnering ; +i et Nn havde den unge pige spydet i sit bryst . +Omtrent klokken halv elleve afbrøde vi l ' hombren +for at gå til bords , min Vert ikke så +munter som tidligere på aftenen , thi han havde +tabt tre bloloer i træk , og jeg var oven i købet +uheldigvis , trods mit forsæt — jeg ved ikke , +hvad det stundom er for en ond , drilagtig ånd , + +der farer i mig — et par gange kommen til at +kalde ham : hr. Kammerassessor . Men han tog +sig dog i det , bød justitsrådens frue armen , +bad os andre tage damer og gik så selv med +sit erobrede bytte foran og ind i spisestuen . Jeg +nølede lidt , jeg ville se , hvem den nye gest tog +tilbords . Jo , ganske rigtigt ! han tog min svigerinde . +Jeg gad engang set den franske kejserinde , +Napoleon den 3dies foeminine medregent ! Hun +er en født spanierinde , det er bekendt nok , og +spanierinderne er stolte ; men jeg gad nok sammenligne +hende med min svigerinde i henseende til +holdningen , isæridetøieblikdenne sidste gik til bords +med Carlsen . „ Brillant ! “ sagde jeg i mit inderste , +„ Fuldendt ! “ og bød i min glæde toldinspecteurens +frue min arm . Men hun så og hørte mig ikke , +eller hun ville ikke bemærke det ; hun tog justitsrådens +arm , og så , ja , så tog jeg min egen +kone . Som trofaste kampfæller i , hvad vi i aften +kæmpe for , tænkte jeg , høre vi dog også egentlig +sammen . Ingen kan vide , hvad en godsejer i +vore dage kan bringe det til , man har jo i den +henseende glimrende eksempler , og du selv , du +er endnu kun revisor . +Ved bordet blev der sagt meget morsomt , af +justitsråden endogså engang noget vittigt . Assessoren +oppede sig mere og mere igen , og hans kone +var en overmåde ferm vertinde . Toldinspecteurens +datter var ført til bords af justitsrådens søn , +et ungt menneske , der med hensyn til , hvad han + +ville foretage sig i livet , endnu stod som Herkules +på skillevejen og syntes at skulle blive stående . +Den unge pige var åbenbart lidt forstemt , og da +han tilfældig med en af sine kjoleknapper kom til +at hænge fast i sin borddames klare lermer , gav +hun , dog vist noget uoverlagt , et lille skrig , der +forresten slet ikke klædte hende ilde og drog hr. +Carlsensoinehenpå hende . Min svigerinde smilede +derover , kastede et overlegent opmuntrende blik +over til den unge pige og tog samtidigt dermed , +da der netop blev ombåret postejer , uden fjerneste +tanke om , at det zarte silketøi i hendes kjole +skulle kunne komme til at lide ved noget uheldigt +greb , med så stor sikkerhed to postejer og lagde +dem på sin tallerken , at min kone , der iagttog +hende , ikke kunne andet end støde mig lidt på +armen og sige : „ Så du ? Var det ikke brillant ? “ +Men har jeg nogensinde følt , at dette ord , +anvendt på min svigerinde , var berettiget , så +følte jeg det , da assessoren senere ved kagen udbragte +sine gjesters skål og da navnlig Carlsens +som den , der var første gang i hans hus . +Hvordan det gik til , er mig nmuligt at forklare , men +min svigerinde forstod således , jeg antager ved et +eneste blik , at desorientere ham om skålens +virkelige natur , at Carlsen åbenbart må have +glemt , at der var flere gjester tilstede end hans +borddame og han , thi næppe havde assessoren +talt , og af en mand uden videnskabelig dannelse +at være skilte han sig virkeligt tåleligt ved sin + +tale , før den unge landeiendomsbesidder , ffjøndt +skålen jo gjaldt alle gjesterne , om end fortrinsvis +ham , rejser sig og siger : „ Jeg takker for os +begge , for min borddame og mig , jeg for min +del vil aldrig glemme den behagelige aften , jeg +har nydt ! “ Fra alle kanter blev der en fuldkommen +taushed , alle vare som lynslagne . Samtlige +respektive familiefædre og mødre så betydningsfuldt +på hverandre , og jeg tror næsten , +min kone var nærved at blive forlegen på sin +søsters vegne . Men da rejser pludseligt min +svigerinde sig , og idet hun på en ganske aparte +brillant måde svinger hovedet således på den +elastiske Hals , at hendes ord kunne synes henvendte +til alle , siger hun : „ Og jeg erklærer det +for enhver herres pligt , ligesom min bordcavaleer +at takke verten og hans frue på sin borddames +vegne . Den forekommenhed , der er viist os , kan +ikke betales med mindre . Thi det siger også jeg : +også mig vil denne aften være uforglemmelig . “ +Alle så sig overraskede om , havde jeg været +maler , havde jeg malet situationen til udstillingen , +enhver kunne da for en bagatel have fået det +hele at fe der . Så kom man lidt til ånde +igen , og i et nu rejste alle herrerne sig , jeg +naturligvis også , og takkede deres vært på +egen og dames vegne , og assessoren og hans +frue klinkede igen og takkede smilende for den +2ere , som vistes dem . Min kone så på mig , + +jeg så på min kone , den aften glemme heller +aldrig vi , den var brillant ! +Man gik nu frabords , og der blev konverseret +igrupper , som man nu tilfældig kom i berøring med +hverandre . Hr. Carlsen gjorde mig den lere +at henvende sig flere gange til mig og spørge til +min familie , og jeg bad ham selv ved et lille +besøg at forvisse sig om , at , om vi end ikke vare +rige på gods , så havde vi dog hjerte nok for +folk af hans lige . Også min kone talte han +med , og jeg tror , sandt for dyden , at hun engang , +da han gjorde hende en compliment , rødmede +som en ung pige , der endnu går i skole . +En halv time efter gav toldinspecteurens frue +signal til opbrud . Datteren var lidt svag efter +en sygdom , hun havde haft , og de turde derfor +ikke blive ude med hende længere ud på natten . +Da vi havde takket verten og vertinden — jeg +kaldte ham ved afskeden „ min kære assessor ! “ +— og da vi alle havde rakt hverandre hånd til +farvel , stege vi atter tilvogns — thi droschken +havde vi igen ladet hente — og rullede hjem . +Dog nej , det er sandt , jeg glemte at sige , at den +unge landeiendomsbesidder fulgte os tilvogns og +hjalp min svigerinde , der ikke havde nemt ved at +komme over til vogntrinet , fordi der var faldet +lidt sne , og derfor måtte støttes , op i vognen . +„ Det var en prægtig aften , “ sagde min kone , +da vi kørte , til sin søster , „ og du var i aften + +brillant . “ „ Ja , brillant ! “ gentog jeg og lagde +mig så vidt muligt tilbage i vognen . +Nogle dage efter kom hr. Carlsen i visit hos +os , otte dage efter vare vi indbudne til julegilde +hos ham , fjorten dage efter var han til stort +selskab hos os , og en måned efter vare han og +Jacobæa forlovede . Da de første gang efter forlovelsen +en formiddag gik ud til assessorens , og +vi for selskabs skyld fulgte med og gik bagefter +dem på Kjøbmagergade , hviskedee jeg til min +kone : „ Det er et brillant par og et udmærket +parti . Men det bliver et hårdt pust for mine +fmå indtægter at gøre brylluppet . “ +Den første Mai fandt , som sagt , bryllupet +sted i holmens kirke . Præsten talte meget smukt , +toldinspecteurens frue , der var med til bryllupet , +græd endogså . Jeg bør vel ikke glemme , +at jeg netop dagen før bryllupet var bleven udnævnt +til secretair , en titel , der dog forresten +flet ikke klinger stort bedre end revisor , og som +min kone ikke er så lidt misfornøjet med . Da +brudeparret om aftenen tog fra mit huns ud til +liliendal , havde , som vi dagen efter fik at vide , +Michelsens illumineret , og det var smukt af dem , +det var mere end nogen af de andre , der boede +os nærmere , havde kunnet få råd til . „ Jeg +har nu gjort , hvad jeg kunne , “ sagde jeg , da de +vare borte , til min kone , medens hun lagde børnene +tilsengs , „ blot det nu må gå for dem ! “ + +„ Vær du kun rolig ! “ sagde hun , „ det har ingen +nød , jeg kender Jacobæa bedre , hun er brillant ! “ +Da vi formiddagen efter bryllupet vare til +gratulation på liliendal , som jeg nok tør sige +af dets ejer var gjort til et lille elysium — +havestuen var navnlig noget af det nydeligste , +jeg har set , og navnet Jacobæa var anbragt +der , konstigt dannet af blomster ved brudgommens +egen hånd -— og da vi , efter at have +gennemgået en hel del af brudegaverne , +kastede diet ud af vinduet , så vi en vogn rulle +op i gården , og det var Michelsens , der kom +for at gratulere . Jeg må i forbigående sige , +at assessoren og hans kone virkelig havde viist +sig meget nette ved denne lejlighed . De havde +sendt brudeparret en sølvpotageskee og seks nye +theeskeer , medens toldinspecteurens kun havde +sendt aldeles blankt seks theesfeer , hvad Jacobæa +da rigtignok også , så meget mere som hun alt +i forvejen havde et lille horn i siden på dem , +lovede ikke at glemme dem . Og da Michelsens +kom ind , gik såvel min svigerinde som hendes +mand dem meget venligt i møde og hilste på dem +og førte denr omkring alle vegne . Da assessoren +derefter var kommen til sæde , sagde han , aldeles +uden at kende noget til vor opfattelse as min +svigerinde : „ Nå , min gode hr. Carlsen , nu +er de da rigtig tilfreds ; det er en brillant kone , +de har fået dem ! “ Selvfølgelig spidsede jeg +' øren til , hvad den nye legtemand ville svare ; + +men hvor overrasket blev jeg ikke , da han sagde : +„ Det håber jeg ! I den formening friede jeg +idetmindste til hende . “ Og så lagde han sin +hånd på hendes , ligesom for at bestyrke , at +han havde dette håb . Egentlig var der jo vel +nu ikke noget at sige dertil , det var jo slet ikke +andet , end hvad der var naturligt og sandt ; men +af en 2egtemand på en dag forekom mig dog +mtringen lovlig kølig , og selv min kone stødte +den , så at hun så vist på mig . Hvad min +svigerinde tænkte , ved jeg ikke ; men det forekom +mig dog også , at hun noget hurtigt trak +sin hånd bort fra hans . Skulle der allerede +have været en lille kurre på tråden , tænkte +jeg ; umuligt var det ikke ; thi bestemt er min +svigerinde , hun har en villie og vil have den +respekteret . Men så tænkte jeg igen : det er +umuligt , så tidligt kan der ikke have været nogen +differens , og da vi toge hjem , vare min kone +og jeg enige om , at hendes søster og Carlsen +vare lykkelige med og ved hinanden . +Ak , hvad er dog i grunden alle menneskelige +beregninger ! Jeg havde tænkt mig en højere +hensigt med dette julegilde , og det er endnu ikke +pindse , og jeg er færdig ved at tro , at hvis der +virkelig har været en højere hensigt ved de to +nygiftes møde ved dette gilde , så har alt +supra nubss ikke været ret beregnet . Ikke som om +der , os vitterligt , har været noget i vejen imellem +Carlsen og hans kone—nei ! Alt går så godt + +derude på liliendal , at det er en fornøjelse ; men +det forekommer mig dog , at Carlsens ansigt er lidt +alvorligere end før , og når jeg begynder at tale +om min svigerindes udmærkede egenskaber , og +hvordan hun var , da hun var en snes år , så +søger han bestandig at undvige med sit svar , og +at tale om ganske andre ting . Hvor jeg kaster +mit oie hen derude , er det brillant allsammen ; +men siger jeg spøgende til min svigerinde , når +hun for eksempel skifter dragt et par gange i +løbet af formiddagen og kommer ind den ene +gang smukkere end den anden : „ Det må man +lade dig , du er brillant ! “ så kan jeg ikke sige +den unge legtemand fri for , at der er et ganske +lille ironisk træk om hans blnnd , og jeg er da +færdig ved ikke at få den sidste stavelse af ordet +„ brillant “ med , men bliver snnrrende på +„ brik “ , således at jeg næsten føler mig forlegen +derved . Jeg gad vidst , om der virkelig skulle +være en misvisning i , hvad jeg troede at være +en højere bestemmelse . Siden jeg blev secretair , +er jeg begyndt at blive skeptiker . Ikke som om +de anskuelser af alt idealt og højere , jeg har +havt i min tidligste tid , er blevne rokkede ; nej ! +Men jeg har begyndt at se alt i verden lidt +dybere ind end til skallen , at se det til kerne « , +uden illusionens blændende slør . Det er altid , +det seer jeg nu , de underordnede , som skulle holde +for ! Det er dem , som må trælle , og vil man +endelig engang dog lønne dem , så spiser man + +dem af med mindre end intet , så sætter man +dem så lavt ned på rangens og værdighedernes +stige , at de langt hellere må blive stående frank +og frit udenfor den . Jeg tror sandelig , at den +titel , jeg har fået , har været mig mere til skade +end gavn . Før troede man på muligheden af +„ Justitsråden “ , nu er stemplet sat på mig , jeg +kunne ikke møntes ud højere end til „ Secretair “ . +Det er maksimum af , hvad jeg er værd . Carlsen , +det er min overbevisning , overser titelen aldeles , +han nævner den aldrig . Og så har jeg desuden +de daglige regninger i-overflod , de komme snesevis , +skokkevis ; thi det kan ikke negtes , at bryllupet +var brillantere , end det var nødvendigt at gøre +det ; men det ene måtte jo ligne det andet , og +kunne jeg så andet for min svigerindes skyld . +Ja , det er afgjort : det er endnu de første +hvedebrødsdage for de unge folk , men fuldkommen +rent brød i posen have de næppe . Det kan nok +være , af min svigerinde gør lovlig store for , +dringer , og af hun har viist ham sin holdning +mere end nødvendigt allerede for tidligt . Hun har +hørt det ord „ brillant “ anvendt så lidt på sig , +af jeg frygter for , af vi selv have gjort vort til +af fordærve hende og fremkalde , hvad der nu +kominer . Det skulle gøre mig ondt , skulle toldinspeeteurens +få det af skumle over . Datteren +er i går bleven forlovet med en ung attache ved +et af de fremmede gesandtskaber , en meget net ung +mand , der påståes endogså af en af de fornemste + +familier ; han har et „ van der “ foran sit +navn . Men ganfle rigtigt er det næppe gået til . +Der er nok arbejdet artigt derpå af toldinspecteuren +og hans kone , som ikke have kunnet forglemme , +af min svigerinde snappede Carlsen bort * +for deres datters næse . De have nok lirket +ganske antageligt ved den unge mand , for af få +ham til af gå i tøjet . Det kan min kone og +jeg da fige os fri for ; alt slags lirkeri , det have +vi skyet som pest . Går det galt , så slå vi +udenfor . Ni toge forbindelsen som den kom , det +var vor skyldighed , det skyldte vi min svigerindes +fremtid , det var vor pligt , så længe vi +troede på en højere hensigt dermed . Mere have +vi ikke gjort ! +Jmorgen aften skulle vi have pindsegilde . Jeg +siger „ Pindsegilde “ blot som modsætning til julegilde , +thi egentlig give vi aldrig pindsegilde , og +dette finder kun sted , for at vi ligesom officielt +kunne modtage det unge par , der endnu ikke siden +bryllupet har været her til større selskab . Det +koster mig endeel , jeg tilstår det , det koster mig +meget , og jeg har , for at dække de mange udgifter , +jeg har haft i den seneste tid , måttet søge mig +extrårbeide . Jeg har taget en secretairplads +hos en galanterihandler på -østergade ; inde på +hans privatcontoir fører jeg bøgerne et par timer +om dagen , naturligvis udenfor min arbejdstid +i ministeriets revisionscontoir . På en måde +er derved den titel , jeg har fået , bleven ikke blot + +uheldig , men også overflødig . Hvad man i +virkeligheden er , behøver man jo ikke først at give +sig udseende af . Er man kerne , er det en tåbelighed +at ville synes skal . For mit secretairskab +hos galanterihandleren får jeg desuden +betalt — for det secretairskab , jeg fik af kongen , +må jeg betale . Men det er nu lige meget ! Når +blot pindsegildet må spænde nogenlunde godt af , +og alt med de nygifte må gå efter snske , så +kommer man vel ud over resten . Var det ikke +for børnenes skyld , der glæde sig til at komme +på landet i sommerferien , og for den sags +skyld også for min kones og min , thi vi have , +med ro8a sagt , også så småt tænkt på at ligge +ude på liliendal en månedstid — det vil sige , +jeg måtte jo køre ind hver dag , thi mine forretninger +kan jeg ikke lade skøtte sig selv — var +det ikke , siger jeg , for denne hyggelige udsigts +skyld , ville jeg foreslå Carlsen og min svigerinde +at gøre en lille udenlandsrejse et halvt +årstid . På Jacobæas livlige ånd ville det +have en brillant virkning , og jeg var i længere tid +fri for disse gilder , som jeg ikke kan negte i +længden falde mig lidt drøjt . Men det er dog nok +ikke været at tale derom , jeg tror ikke min kone +ønsker det . +Jaftes fandt da også gildet sted , og der +var ikke så få såvel af vort bekendtskab som +af Michelsens . Toldinspecteurens vare der dog +ikke , de vare budne til legationsråd Pranges , og + +vi have nu foresat os at afbryde al omgang med +dem . Det varer vist ikke længe nu , inden han +bliver etatsråd . Klokken halv ni kom alle gjesterne , +min svigerinde og Carlsen med fire for , +og det kan ikke negtes , at det gjorde endeel opsigt +på kultorvet , da vognen rullede hen for døren . +Fattigfolk og børn stillede sig såmænd op i +Rader , medens det unge par gik over fortoget ; +der stod endogså en student . Det er lidt uheldigt , +at vi bo i et hus og ikke i en gård ; vi have +ikke plads til hest og vogn , og kusken må da +altid , når de komme til os , holde udenfor eller +køre hen med vognen til en af Carlsens slægtninge , +som vi kun have talt med et par gange +ved bryllupet og ude hos Carlsen , men som vi +ikke ville søge omgang med , da han forekommer +os lidt fornem på det . Rigtigst var det , om vi +flyttede til en eller anden gård ; men min lille +indtægt kan umulig slå til , lejen er så høj , +og foreløbig — foreløbig må vi vel blive , hvor +vi er . Som sagt , klokken halv ni kom alle gjesterne , +Carlsens iberegnede , og det var et brillant +syn , da de stege ud af vognen , og tjeneren +fulgte dem op ad trappen med nogle småting +min svigerinde havde taget med til os . Det +undgik mig imidlertid ikke , at Carlsen så temmelig +forstemt ud , og da jeg , efter at have hilst på +ham og hans kone , og yttret mig om et og +andet , der lå nær , lod indflyde en lille bemærkning +om , hvor behageligt det måtte være + +at have en så brillant ekvipage , svarede han +noget but : „ Hm ! Det brillante har aldrig været +min kjephest . Vi landmænd have andet at bruge +vore heste til end kørsel af den natur . Hvor +to kunne slå til , bruger jeg kun høisf nødig +fire . “ Jeg indrømmede rigtigheden deraf , men +mente dog , at man for damernes skyld nok +kunne og burde ofre lidt . „ Nok muligt , “ sagde +han ; „ men der er et , man ikke kan og ikke bør +offre , og det er sin selvstændighed ! “ Og dermed +drejede han sig om og talte til assessoren , der +syntes at have anstillet filosophiske betragtninger +over livet efter dette ; i det mindste var han alvorlig +nok dertil . Jeg følte nu tydelig , af det nye legtepar , +som jeg før sagde , ikke havde rent brød i +posen ; der var åbenbart i hvedebrødet kommet +bitter gær . Og et mærkede jeg , af han ved +sin attring om selvstændighed snærtede til mig . - +jeg ' skal dog skrive mig det bag oret . Det er nok +muligt , af han ikke er det brillante fruentimmer +værd , som han har fået . +Ved bordet udbragte jeg mine gjesters skål ; +men pompeust som ved julegildet spændte det ikke +af . Michelsen takkede på alles vegne og ytrede +det håb , af secretairen og hans frue ret ofte +måtte opfordre deres venner til af fornye besøget . +Carlsen sagde intet , og da jeg udbragte skålen +for ham og min svigerinde særlig og sluttede med : +„ Gid det , der er begyndt så glædeligt “ — for ikke +af bruge stærke farver , ville jeg med forsæt ikke + +sige brillant — „ gid det , der er begyndt så +glædeligt , også må fortsættes glædeligt , til alle +parters held og tilfredshed ! “ nøjedes han med +ganske tørt af løfte glasset og sige : „ Jeg takker ! “ +Da det var meget lummert i vejret , og varmen +i stuerne trykkede endeel , uagtet alle vinduer +støde åbne , og genboerne således kunne se +lige ind , hvad der for så vidt jo rigtignok kunne +være det samme , da vi sandelig ikke behøvede at +skamme os ved vort arrangement , skiltes man +temmelig tidlig , og klokken elleve en halv rullede +Carlsens ekvipage allerede igen ud til liliendal . +Da alle de fremmede vare borte , og min kone og +jeg vare ved at gå til sengs , udtalte jeg for hende +min frygt for , at det dog næppe ville gå i +længden med de nygifte . „ Jeg begynder selv at +få skrupler , “ sagde hun , og tog sin natkappe +på . „ Min søster er unegtelig lidt pragtsyg og +har ikke godt ved at føje sig efter andre ; men , +fådan i et selskab , hvor det gjelder om at presenters +sig , er hun dog virkelig — det må du +tilstå — brillant . Jeg har fra barndommen +af aldrig kunnet måle mig med hende . “ Jeg +få på min kone , som hun der stod i sin natdragt , +og jeg kunne ikke negte , at hun havde ret ; +men jeg troede det rigtigst dog ikke at sige ja til +hendes dttring , det var jo muligt , at det kun var +sagt for at modsiges , og fruentimmerne — ja det +er nu det samme , fruentimmerne har jeg altid +havt megen respekt for . + +desværre har jeg dog vist ladet et ord salde +fil min svigerinde om en udenlandsrejse , og jeg +hører nu , at det har haft en uheldig virkning , +om der end er gået over en måned , før virkningen +indtrådte . I dag kom Carlsen herop ; han +var kørt herind på en lille , simpel jagtvogn med +en fjerding smør bag i vognen ; han havde et +lerinde op fil min kone . „ Nå , “ sagde han fil +mig , „ Deres svigerinde har nu fået det indfald +at ville rejse ildenlands , og hun sætter himmel og +jord i bevægelse , for at sætte sin villie igennem . +Ideen er deres , hr. Secretair , tror jeg . “ Det +var første gang , jeg havde hørt ham kalde mig +„ Hr. Seeretair ! “ det gjorde mig lidt betænkelig . +„ Men denne gang ville vi dog se , hvem der +går af med sejren ! “ vedblev han . „ Vel er der , +at dømme efter hendes øjne , da vi talte derom , +spansk blod i hende , men vi nordboere er heller +ikke at spøge med ! Tænk dem ! Blot for at spille +en rolle i verden vil hun , at jeg skal rejse fra +min bedrift og mit hus og lade alt sejle sin +egen sø i mindst et halvt år ! Jo , hun er +brillant ! “ +Jeg sagde , da jeg begyndte min fortælling , at +jeg var i stor tvivl , om jeg kunne fortælle det , jeg +havde tænkt at ville fortælle , rigtig godt ; jeg er +nu kommen til erkendelse af , at det ikke ret vil +gå . Meget vanskeligt har det navnlig været mig + +at lade præsens og præteritum veksle således , at +det gjorde den ønskelige virkning , det vil sige , +stadig skildre det skete som forbigangent og dog +lade det fremtræde således , at det var , som om +de svundne tanker , stemninger og begivenheder +først gennemleves nu . Og så trykkede det mig +stadig lidt , at min svigerinde måske skulle komme +under vejr med , hvad jeg fortalte , og stødes ved +et eller andet udtryk . Jeg vil derfor afbryde min +fortælling her . Kun et vil jeg sige , det er siden +Carlsens meddelelse om rejsen stadig gået ned ad +bakke med harmonien imellem de nye legtefolt , +og den synes i dag , den 2den september , i det år +efter verdens skabelse 5869 og efter Christi byrd +1869 , temmelig nær ved at briste . Jeg håber dog , +at den alligevel holder , og at hun , som jeg sagde , +da jeg begyndte , og som hun tidligere altid har +gjort , sluttelig nok vil sejre , hvad hun da forresten +allerede har gjort med hensyn til udenlandsrejsen ; +thi , hvad man end med rette vil kunne indvende +imod hende , det tør jeg frejdigt sige : hun er +. . . . . . . nej , jeg tror dog , at jeg ikke mere vil +bruge dette ord . Ikke , som om jeg var overtroisk ! +Nej ! men man kan dog aldrig vide , hvordan man +er stillet . Til principerne for den højere styrelse +kender man så lidt ! Men — hvilket ord skulle +jeg vel foretrække ? Jeg ved sandelig ikke ! Måske +de lerede , der nu have hørt historien , selv ville +bestemme det . + +hvad der gør udslaget . +Han havde nok af guld og sølv , og verdens +azre fattedes ham ikke . Men glad var han dog +aldrig , han manglede et : et hjerte at elfle , et +hjerte at slutte sig til . +Og tiden gik , og han blev gammel , hans +hår begyndte at gråne . Og da sneen en dag +faldt tæt , og vinden sufede i de nøgne træer +udenfor hans vindue , da stod han stille og så +ud , han syntes , det var koldt omkring ham , — +skjøndt ilden knittrede i ovnen , koldere end ude +i det ville vejr . +Da bankede det på hans dør , det var en +faftig kone med sit barn . Hun bad om en gave , +for guds skyld og for sin armods . Og han +åbnede sin pung og gav hende en lille sølvmønt . +Men leilighedsviis , som han rakte hende den , så +han , at hun var smuk , og at barnet lignede sin +moder . Og han åbnede pungen på ny og gav +hende endnu det dobbelte af , hvad han havde +givet hende . +Hun takkede ham , takkede ham for , hvad hun + +kunne udrette dermed , og for hans store barmhjertighed . +Og leilighedsviis som hun talte , mærkede +han , at hendes stemme var velklingende og +blød , og det syntes , som havde længe hans dine +ikke set noget så smukt , som havde længe ikke +så mild en klang klinget ind i hans sjel . +Så tog hun ved dørgrebet for at gå . Men +han standsede hende og bad hende sige ham , hvem +hun var , og hvordan hun var stillet i verden . +Og hun fortalte ham , at hun kun atten æar gammel +var bleven gift med en flink arbejder , at hendes +mand og forsørger to år efter var bleven båren +fil sin grav , en tærende sygdom havde endt hans +liv , at hun i to år derefter havde arbejdet og +kæmpet , savnet og lidt , og at kun tanken om i +hendes tresårige lille søn at se en fremtidsstøtte +holdt hende oprejst . Og han åbnede sin pung +påny , for i hendes hånd at tømme hele dens +indhold . Men leilighedsviis , som han tømte den , +mærkede han , at hendes hånd skælvede , og han +troede , det var af taknemlighed , thi i hendes +die så han en sølvklar tåre . +Da bød han hende en stol og satte hendes +søn på en anden ved siden af . Men hun vovede +ikke at sætte sig , hun syntes , at det grønne fløjl , +hvormed den var betrukken , var ikke bestemt fil +sæde for armod og savn . Men leilighedsviis +som hun vægrede sig , følte han tydeligere , hvad +han selv savnede , og hans opfordring fil hende +om at sidde blev næsten en bøn . + +så satte hun sig , men ydmygt . Og -da han +tog hendes hånd og spurgte , om hun kunne ønske +sig en ny forsørger , betragtede hun ham forbavset +og blev hvidere end sneen udenfor . Men han +forklarede hende , hvad rigdom var , og hvor lidet +den formanede , og han fortalte hende , hvad han +savnede og hvad hun kunne have at give bort . +Og da hun så på sin lille dreng og hun så +på den alvorlige givers bekymrede ansigt , kastede +hun sig rødmende på knæ og lovede ham at være +for ham , hvad et menneske uden kundskab og +dannelse , kun med et hjerte fuldt af taknemlighed , +kunne være . +Og fjorten dage efter stod der bryllup , den +rige herregårdseier giftede sig med den fattige +tiggerske , der havde tryglet ved hans dør . +Et år gik hen , og sneen faldt atter tæt , og +udenfor hans vinduer peb vinden atter i de nøgne +træer . Nu og da så og hørte han det vel , men +hans tanke var ikke derved . Han trykkede et +Kys på sin hnstrues pande , og når den lille +så det og legende kom hen til ham , satte han +ham på sit knæ , og glemt var stormen og +sneen udenfor . +Så gik der år , og udenfor hans vindue stod +træet med sit løv , og rosen blomstrede . Men +mere blomstrende end den stod hans unge viv +og fæstede sit Nie på den rige sommerpragt . +Og han få det , men rigtig glad var han igen +ikke . Han så , at hun havde nok af guld og + +sølv , og hvad hun kunne ære og agte savnede +hun ikke , men for sin ungdom havde hun dog ikke +fået ungdom i vederlag . +Og tiden gik , det var , som om årene og de +gode dage gjorde hende yngre . Og en dag , da +båren atter klædte alt med blomsterpragt , og +hun stod ved sit vindue og betragtede den , bankede +det på hendes dør , og det var hendes rige +mand , der kom ind til hende . Han hilsede på +hende , og hun nikkede smilende igen . Og alt som +hun nikkede faldt en tyk , nøddebrun lok ned over +hendes hvide , fyldige bryst . Han så det , men +leilighedsviis så han tillige , at hans egne hår +vare ganske hvide , og skønt han i lange tider +havde vidst det , følte han sig dog netop nu så +fattig overfor hende . Og da han bad hende om +et Kys , stod han for hende , som hun den første +dag , han så hende , havde slået overfor ham . +Men hun bøjede sig henimod ham og gav ham af +sin rigdom . +Så tog han hendes hånd og trykkede den . +Men alt som han gjorde det , skælvede hans hånd +dog lidt , og da hun mærkede det , gik der gennem +hendes hjerte en anelse om , hvad der bevægede +sig i hans indre . Og hun sørgede , men vovede +ikke at sige hvorfor . +Og atter gik en tid , fra alle kanter hørtes +kun beundring af hendes skønhed . Man forbavsedes +over , hvad der i de syv år , hun havde +været gift , under et lykkeligt huuslivs ly havde + +udviklet sig hos hende . De unge mænd vare begejstrede +for hende , de unge kvinder indrømmede , +at hun var smuk . Men mere og mere følte han +sig som den fattige , og da våren på ny klædte +frugttræerne med blomster , stod han tavs ved sit +vindue og så ud , han følte , at det træ , der +havde blomst , også havde ret til frugt . +Da gik han en dag ind i sit Kammer og lukkede +sin dør . Og da han havde delt alt , hvad +han ejede , i tvende dele og givet sin gave retslig +gydighed , gik han ind til sin hustru , for at sige +hende farvel . Hun savnede ikke rigdom , hun +fluide nu heller ikke savne ungdom . Den hånd , +hun engang havde givet ham , ville han give hende +tilbage ; når år var gået , kunne hun skænke den +fil en angre . Men hvad han tænkte på , det vidste +hun , og da han trådte ind i hendes værelse , stod +hun for ham i sin fattige tiggerdragt , som hun omhyggelig +i de år , der vare gåde , havde gemt . +Længe forbleve de tante og så på hinanden . +Men da hun nu tog sin søn i hånden og atter +bad ham for guds skyld og hendes armods at +give hende en gave , da forstod han hende , forstod , +at gaven ikke var den , hvorom hun tidligere bad , +forstod , at ikke rigdom og ikke ungdom er det , +som gør udslaget , men at der er et , der gør +fyldest for alt , og det er i ve som vel : det varme +hjertes kærlighed . + +del sagde jeg nok ! +„ Del sagde jeg nok ! “ sagde kammerråd Rasmussen +fil sin kone , der lå besvimet i en stol +med øjnene lukkede for , hvad der foregik omkring +hende , og kastede , idet han sagde det , en Avis , +han ufravendt havde stirret på , foran sig på +bordet ; „ Del sagde jeg nok ! Nu har du det så +godt ! “ Hun hørte imidlertid ikke , at han sagde +det , og , selv om hun havde hørt det , havde hun +ligeså godt kunnet ladet være at høre det , thi +hun vidste , at det var ikke , som han sagde , hun +vidste , at han ikke havde sagt det , der var spørgsmål +om , og hun vidste , at hun ikke havde det +godt . Men kammerråden faldt det slet ikke ind , +at hans kone måtte tænke således . „ Det sagde +jeg nok ! “ gentog han endnu engang og kastede +sig , tilsyneladende tilfreds ved denne bevidsthed , +tilbage i en stol , som om også han var besvimet . +En og anden vil nu måske spørge , hvad +da kammerråd Rasmussen egentlig havde sagt + +eller rettere ikke sagt , og hvad der gjorde situationen +så ejendommelig , at manden var rask og +vel og for så vidt jo havde det godt , skønt hans +kone , hvis hun i dette nieblik havde set ham +ligge henstrakt , ville have troet , at han ikke havde +det godt , og at konen hverken var rask og vel +eller havde det godt , skønt dog hendes mand , +der så det , sagde : „ Nu har du det så godt ! “ +Og jeg skal derfor , så vidt jeg er i stand dertil , ved +at gå tilbage til forviklingens tidligste kilde , +i korthed gøre rede derfor . +Det var tredje pintsedags morgen og det +dejligste vejr , nogen kunne tænke sig . Solen +strålede klart på himmelbuen , og var der end +hist og her en lille sky — set i den normale afstand +og nden optiske apparater , var den dog for +ikke stort mere at regne end de skønhedspletter , +damerne i Ludvig den 16des tid satte på deres +Hals og ansigt , for at fremhæve teintens gennemsigtige +klarhed . Da kammerråden , allerede +før klokken i tårnet slog seks , stod op og « åbnede +vinduet , for at se , hvad udsigter der var +for en udflugt i det grønne den dag , vendte +han sig om til sin kone , der endnu lå i sengen , +og sagde : „ Pragtfuldt vejr ! Luften som farvet +med ægte berlinerblåt ! “ og Fru Rasmussen , +som nylig havde drømt om en i en blikkasse +indpakket alliancetærte , der var svulmet op og + +bleven til en høj , hvorpå der vaiede et flag +med jndskriften : „ Alliancen til Tårbæk “ , vågnede +med et lille glædessfrig og sagde : „ Det var +dejligt ! Jeg tænkte nor , at de fik hinanden ! “ +Dette svar kunne nu kammerråden ikke ret forstå , +og da det ikke stod i den strengeste logiske +forbindelse med , hvad han havde yttret om vejret , +var det heller ikke så urimeligt . Han vendte +sig derfor endnu engang til sin kone og sagde : +„ Pragtfuldt vejr ! Ganske stikket til en skovtour ! “ +Og hans kone , der nu var bleven lysvågen , +sagde : „ Nej virkelig ? Det var jo rart ! “ medens +hun dog havde en uklar fornemmelse af , at hun +nylig havde sagt , hvad hun ikke skulle sige . Lidt +efter var dette dog atter glemt , og da de , efter +en udtømmende behandling af det undtømmelige +stof for samtaler : „ godt vejr og dårligt vejr “ , +vare komne i klæderne og på ny åbnede hver +sit vindue , sagde de begge med strålende ansigter : +„ Så godt man kan tænke sig ! “ og kammerråden +søiede til : „ Det sagde jeg nok ! “ Så gik de ind , +for at vække deres døtre , der endnu sov på +deres grønne øre , og da den ældste af dem , +frøken Marie , slog øienene op , var også hun +midt en drøm og råbte ganske højt : „ Lad være , +Frederik ! “ +Med denne korte , prunkløse skildring af den +tidlige morgenstund i kammeråd Rasmussens +hus , forinden alt sættes i bevægelse til udførelsen +af en længe tilsigtet skvvtour , burde det + +vel egentlig være nok , så at familien nu trøstig +kunne slige tilvogns , så snart de unge piger vare +komne op og havde gjort deres toilet . Men +dels var vognen ikke kommen endnu , og uden +vogn kunne der selvfølgelig ikke køres , dels skete +der , da den kom , et og andet , der absolut må +tages med , hvis der ikke skal blive en lakune +i historien og senere efterhånden fremkomme +noget , der ikke forud har sin naturlige begrundelse . +Allerede på dette fortællingens standpnnct vil +det desuden være nødvendigt at sige , hvem +Frederik er , og hvad der lå til grund for frøken +Maries hende selv ubevidste råb : „ Lad være +Frederik ! “ hvormed kammerråden og hans kone +bleve modtagne . Man kunne ellers let allerede +forud få onde tanker om hende , og i sandhedens +strengeste medfør må det dog siges , at +hun var en højst ærbar , en højst blufærdig pige . +Navnet Frederik tilhørte hverken mere eller mindre +end en fætter af hende , en munter dansk jurist , +der aftenen forud havde villet tage et Kys fra sin +cousine , fordi han et par dage i forvejen til sin +eksamen havde fået „ Begvem , “ og nu syntes , +han intet bedre vederlag kunne få for tort og +tidsspilde end et halvt givet , halvt taget Kys +på sin cousines friske læber . Det håbede vederlag +nåde han imidlertid ikke , formodentlig havde +hans cousine en noget anden mening om examenspræmier +end han . Uden ceremonier blev han afvist +ved et strengt : „ Lad være , Frederik ! “ Men + +uden at dette i mindste måde skal siges i hendes +dissaveur , turde det dog nok være , at hun senere +i al stilhed fortrød sin noget strenge opfattelse +af compensationsspørgsmålet . Unge mennesker +vare de begge , hun ikke stort over atten år , +han ikke synderligt over to og tyve , og havde +han blot haft en lille smule mere end sit „ Bekvem “ +At støtte sinefremtidsudsigterpå , er der ikkespørgsmål +om , at kammerråden slet ikke havde haft +imod , at Frederik ikke havde „ ladet være ! “ Men +som det nu var , ville det dog være ham meget +imod , om hans smukke datter — thi det kan +måske alt her indskydes parenthesifl , at frøken +Marie virkelig var nydelig — sfjænkede sin raske +fætter en dybere interesse . Det var derfor med +en smule nysgerrighed efter at erfare grunden +dertil , at han hørte datterens udbrud : „ Lad være , +Frederik ! “ så meget mere , som han endnu ikke +ganske havde glemt sin kones : „ Jeg tænkte nok , +at de fik hinanden ! “ +Foreløbig blev der dog ligesålidet talt om +gådefulde drømme , som om deres sandsynlige +betydning . Der var nu andet at tage vare på , +det var livets realitet , man ville glæde sig ved . +En månedstid i forvejen var kammerråd Rasmussen +ved en stedfunden reduktion i nåde +bleven entlediget fra sin post under toldvæsenet , +og var der end noget i denne entledigelse i +nåde , der havde en bitter eftersmag , så varder +dog ved den kammerrådstitel , han nu bar , + +givet ham en så eklatant oprejsning , at det +bittre mindre føltes . Vel var han ikke bleven +virkelig kammerråd , han havde kun fået plads +blandt „ andre kammerråder “ ; men i vore dage , +hvor det i det hele taget ligeså meget , om ikke +mere , gjelder at synes som at være , havde forskellen +ikke for ham så stort at betyde . Nok +sagt , det var denne optagelse i de titelbegavedes +syvende klasse , der skulle fejres ved en . festlig +skovtour , og allerede i den tidlige morgen , +klokken syv , skulle den sættes i værk fra kammerrådens +bolig i compagnistrædet , hvor man til +jevnt hold ikke mærker synderligt til skovluft . +Til det bestemte klokkeslet var da også familien +fiks og færdig , fruen i et nyt overtræk af guulstribet +musselin , frøken Marie i en klar , hvid +kjole og med en lille rød silkehat , der lod de +fyldige , blonde nakkekrøller fri nådighed , hendes +yngre søster Hanne i en grå frakke og med en +matroshat med et Anker i båndet på sit hoved , +kammerråden selv i en frakke , der ved sin +længde var en udførlig protest mod modens +fordring på skjødeløshed , og man ventede nu +kun på , at vognen skulle komme . +De timer , man må vente , er altid de længste , +enhver , der har ventet på noget , han meer end +almindelig længtes efter , vil kunne bekræfte det . +Det er af folk , der gøre sig til af videnstabelig +indsigt , påstået , at tiden går sin jevne gang , +den ene dag som den anden , den ene time som + +den anden , og denne påstand have de forstået +at sætte i forbindelse med meget andet , der er +erfaret og beregnet om jordklodens gang , om +sollyset og så fremdeles . Hos en stor del +mennesker er denne mening da også bleven antagen . +Men mærkeligt er det dog , at den har +kunnet blive det i så stort et omfang , al den +stund det er vitterligt for enhver , at der har +været og er timer i ens liv , der få at sige er +svundne , før de er begyndte , medens andre stadig +kun synes at begynde , men aldrig at skulle +ende . Seer man på uret , skulle man tro , at +en hemmelig magt holdt viserne tilbage ; seer +man på solen , for så vidt den ikke er dækket af +skyer , spørger man sig selv , om der ikke kunne +være indtrådt en lille tilfældig forandring i de +evige naturlove . En og anden vil måfkee med +et overlegent smil indvende , at det er med det +som med alt menneskeligt : vi dømme alle meer +og mindre efter det flygtige indtryk , efter skinnet , +vi give følelsen et for stort råderum på +fornuftens bekostning . Men hvis virkelig så +var , så er det i det hele taget uheldigt , at +menneskene ikke er blevne rene fornuftvæsener , +men at de som appendiks til fornuften have fået +en følelse , der stadig er misvisende , og dels er +der dog virkelig mennesker , hos hvem der ingensinde , +at dømme efter deres forhold til andre , +har viist sig spor af nogen følelse , som dog , +hvor det gjaldt at vente på noget , der for dem + +havde betydning , vare så utålmodige som muligt . +Hvordan det nu end forholder sig dermed , +så meget er vist , at netop den sidste halve time +før vognens ankomst var i det rasmussenske +huns af det slags tidsafsnit , hvori tiden ikke +syntes at gå sin jevne gang , og de videnskabelige +beregninger ikke formåede at gøre fyldest . +Hvert nieblik tog kammerråden sit ur op , +hvert oieblik sammenlignede frøken Marie sit +Uhr med stueUhret og mente , at der vist var +noget galt ved dem begge ; hvert oieblik åbnede +Fru Rasmussen på ny de forskellige proviantpakker , +for at se , om de vare så vel garderede +ved indpakningen , at de kunne tåle stød . Til sidst +blev kammerråden utilfreds , og da han +endnu ikke hørte nogen vogn komme , sagde han +lidt skarpt : „ Det sagde jeg nok , vognen kommer +ikke ! Det er sidste gang jeg låner brændeviinsbrcenderens +vogn . “ Dermed var da også på +en måde hans opfattelse af tidsspørgsmålet +afgjort , og det var ikke uden en vis bekymring , +at hans kone tænkte på provianten og den +møje , hun havde haft dermed . +Et oieblik efter rullede imidlertid vognen op +for døren , og det tør vel derfor antages , at +den almindelige uro dermed har været til ende . +Også tør det håbes , at kammerråden i sit +stille sind tog sin trnsel mod brændeviinsbrænderen +tilbage . Hurtigt så han atter ud as +vinduet ; jo , det var ganske rigtig den lille jagtvogn , + +der ventede . Men ikke blot det så han , +han så også , at der ved siden af kudflen , der +havde en bred , hvid snor om hatten og navnlig +senere derved gjorde megen lykke hos kammerrådens +yngste datter , sad en ung mand , som , +da han sprang af , havde bundet sit lommetørklæde +som et flag på enden af sin stok . Og Fru +Rasmussen , der ligeledes åbnede vinduet , så +det også , og da hun endnu var ikke så lidt fortumlet +af den megen indpakning af spise- og +ørikkevare og den stadige skiften mellem håb og +tvivl , og hun desuden heller ikke ganske havde +glemt sin drøm , anså hun i det første nieblik dette +flag for flaget fra alliancehøien og ville have gjort +en aldes uskyldig bemærkning derom . Det varede +dog ikke længe , før hun indså sin vildfarelse , +og attringen døde fåledes hen i fødslen . Anderledes +var det med kammerråden , han så +klart , og hvad han så , var just ikke efter hans +hoved . „ Der sidder jo allerede nogen på vognen ! “ +Sagde han , „ Det er sandt for gud fætter +Frederik ! “ Og fruen vendte sig fra vinduet til +sin ældste datter og sagde : „ Ja , tænk dig , det er +fætter Frederik ! “ „ Der seer du , “ sagde kammerråden +og slog missornøiet vinduet i lidt stærkere +end nødvendigt , „ der har vi ham allerede igen ! +Det sagde jeg nok ! “ Frøken Marie sagde intetfomhelst , +ikke engang „ det sagde jeg nok “ , men +utroligt er det dog ikke , at netop hun kunne have +sagt det med sandhed , thi i sit inderste havde + +hun vist sagt sig det allerede flere gange , såsom +den dristige fætter upåtvivlelig aftenen i forvejen +i samtalens løb havde signaliseret et og andet +i den henseende . Hendes yngre søster Hanne +tænkte slet ikke på , hvad der var sagt eller ikke +sagt , hun var alt for optagen af , hvorledes hendes +nye matroshat ville tage sig ud ved siden af +kuskens hat med den hvide snor , til at hun +kunne tænke på andet . +Da Frederik var kommen op , og han havde +sagt godmorgen til alle og ikke mindst til sin +smukke cousine , fortalte han , at han , ved at gå +sig en morgentour , havde mødt brændeviinsbrænderens +lille jagtvogn , som han vidste , kammerrådens +havde lånt til deres skovtour , og af +han havde sat sig op på den , blot for i en fart +af kunne byde dem godmorgen . Han måtte +absolut , inden de toge tilskovs , lykønske dem til +det smukke vejr . Så snart de vare kørte , ville +han igen fortsætte sin ensomme spadseretour +rundt om volden . Kammerråden takkede ham +koldt for hans høflighed og sagde , af en sådan +morgentour på volden anså han for meget +sund ; Fru Rasmussen takkede ham også , men +yttrede tillige , af det var smukt af ham af ville +hilse på dem , og frøken Marie gav ham hånden +tilsyneladende ganske flygtigt , det var hele +hendes tak . Men hvor flygtig denne håndsrækning +end så ud , må den dog nok i virkeligheden +have været af en mere end almindelig + +intensiv natur , i den hurtige berøring må der +åbenbart have været noget elektrisk , thi i begges +Nine sås der i samme oieblik , den fandt sted , +en jidgnist , som for den , der så nøje til , lyste +med et vidunderligt stærkt skær . +Sandsynligvis ville de fleste nu tage denne +bemærkning om , af der i den hurtige berøring +må have været noget elektrisk , blot som et slags +billedlig betegnelse af den gensidige berørings +ejendommelige natur , og nægtes tør det ikke , at +den til en vis grad også er det . Og dog er +det måske fremtiden forbeholdt at gøre den til +mere end billede , at give den realitet . Der er +nemlig n��ppe noget videnskabens område , hvorpå +der , uagtet der allerede er gjort så indgribende +opdagelser , endnu vil blive gjort så +store som på det elektromagnetiske . Af vor berømte +landsmand h . C . Orsted er det udfundet , +hvorledes ordet med lynets hurtighed kan sendes +tusinder af mile , af andre , der ville blive +ikke mindre berømte , vil der måske på samme +område blive gjort opdagelser , som vi nu end +ikke sjernt ane , men svimlende engang ville beundre , +og nær ligger det at antage , at kærligheden +mellem mand og kvinde , denne såkaldte +følelse , der nu gennem årtusinder har været et +begejstrende element til stordåd , og som samtidig +med , at den har fremkaldt mangen herlig , +smeltende sang , har gjort ikke få narre til +digtere , men endnu flere digtere til narre , nær + +ligger det at antage , sigerjeg , atkjærligheden mellem +mand og kvinde vil findes hverken at være mere +eller mindre end et produkt af elektromagnetismen , +en naturtilsyneladelse , der i en kommende tid vil +blive doceret fra kattedre og ved skoleborde under +begrebet fysik . Tydeligt er det nemlig , at der +bestandig mere og mere ved den kærlighed , der +fører til brudeskamlen , viser sig en tendens til , +ganske som for eksempel ved den elektriske telegraf , +at anvende metalledere , i dette tilfælde +guld eller sølv , og ved en nøjere videnskabelig +drøftelse vil der sikkert kunne findes andre ligeså +betegnende , ja måske endnu mere betegnende +berøringspunkter . Tilstås skal det dog straks , +at metallet ikke har været det forbindende element +mellem frøken Marie og hendes rafke fætter , og +at der fåledes allerede på dette betragtningens +første standpunkt er nogetabnormalt , der gjørforskningen +usikker . I det hele taget må , hvad der +her er yttret , også kun tages som en løs gisning , +hvorfor der , hvis det i tiden skulle vise sig +som en sandhed , ikke fordres nogen som helst lere +eller løn . +Kammerråd Rasmussen var godt ved magt , +og det havde derfor været bestemt , at hans kone +og ældste datter skulle sidde på et sæde og +han selv alene på det andet , som han , når han +gjorde sig det ret mageligt , nok kunne udfylde . +Den yngste datter skulle da sidde hos kusken . +Det havde hun altid fundet så „ yndigt , “ da der + +var nogt raskt ved det . Men da nu fætteren var +kommen og så venlig havde budt dem godmorgen +og ønsket dem fil lykke med det gode +vejr , syntes Fru Rasmussen dog , at det var +skam ikke at indbyde ham fil at tage del i +skovtouren , så meget mere som de dog egentlig +vare for så fil ret at more sig . Den afgørende +stemme i huset havde Fru Rasmussen ikke , men +nu og da kunne dog en og anden af hendes +meninger få indgang hos manden , og at de +virkelig vare for få fil ret at more sig , kunne +kammerråden ikke ganske negte , hvor meget han +end trykkede sig ved tilståelsen . Og da nu +frøken Marie oven i købet så på ham med så +milde øjne , at selv den vildeste bersærk måtte +blive fuldstændig tæmmet , end sige kammerråden , +der ikke havde synderligt tilfælles med sine ville +forfædre , og hun dertil med disse øjne på sin +aparte måde bad for fætteren , kunne han , hvor meget +det end var ham imod , dog ikke længere +modstå og sagde , således at den unge mand +dog ikke hørte det : „ Nu , så bed ham da tage +med på touren ! Uden det sår jeg dog ingen +fred ! At det ville blive ende på legen , det +sagde jeg nok ! “ +Det er vel overflødigt at bemærke , at Fru +Rasmussens indbydelse til søstersønnen blev modtagen +med glæde . I en fart fik han et lille +brev med underretning til sine forældre om sin +udeblivelse kastet i postkassen , og da vognen + +klokken lidt efter halv otte rullede afsted og ud +ad strandvejen til , sad hr. exam . jarls Frederik +Paulsen netop lige overfor sin cousine i vognen , +således at de , selv om de havde villet , slet ikke +kunne undgå at se på hinanden og tale med +hinanden , og kammerråden var bisidder ved +enhver sag , den unge jurist drøftede med hans +datter , selv i det slags , der ikke egentlig strikte +kunne siges at henhøre under noget retsforum . +Hvor dog en sådan tur tilvogns i den +tidlige morgenstund med en blanding af agre , +villaer og haver på den ene side og det friske +hav på den anden kan være henrivende ! I +følelsen af den begyndte dags herlighed stue de +med den ungdommelige sæd bedækkede marker +op mod den stadig stigende sol . Sagtelig hviske +træerne med deres kroner , og mellem dem titter +. hist og her en villa frem , dejlig at se til og +ganske stikket til at være et hjem for glade hjerter . +Nu og da flyver en fugl qviddrende fra sin +green , stryger hen over de fremad rullende og +forsvinder atter i et eller andet træes krone . +Cn rytter kommer muntert travende hen ad +vejen , kaster på de forbikørende et hurtigt blik +og forsvinder , hesten rører næppe jorden med +sin hov . Og vognen ruller videre , og nye haver +træde frem og nye villaer , og ved det åbne +vindue i en af dem står en ung pige i sin +morgendragt og seer ud over vejen , ud over de +forbikørende og henimod den fjerne i morgensolen + +klart fremtrædende kyst . „ Flyv , fugl , flyv ! “ +Synger det i hende , medens hun betragter de hvide +sejlere , der duve op og ned i det sølvblå +vand , og det er , som om en genklang af fuglens +qviddren og hendes sagte nynnen forplantede +sig gennem luften , indtil der rundtomkring +er sang og klang . Nir og da kommer fra +stranden et stærkere pust , stryger qvægende hen +over kornet og de endnu halvt drømmende blomster +og ind af de åbne vinduer på de solbeskinnede +villaer . Og raskere ile hestene med den +lette vogn , og alt som de friske vindpust tiltage +i antal og styrke , udvider brystet sig , og det er , +som åndede man lutter sundhed . Så kommer +der atter en nytter jagende , så ruller en vogn +med glade ansigter hurtigt forbi , så træde nye +villaer og nye trægrupper frem , og sig selv +ubevidst føler man sig som nyfødt , som lå alle +verdens sorgen for ens fod . +At nu samtlige de på den lille jagtvogn +samlede sølte det til fulde , tør vel ikke påståes . +Kammerråden havde vel åbnet sin frakke , som +vin han ville lukke det friske indtryk rigtig ind +i brystet ; men det er dog nok muligt , at han +dybere inde end frakken , også inden for vesten +har været mere bepantsret , end det er hensigtsmæssigt , +når man vil føle alt , hvad naturen i +en frisk og smuk sommermorgen og i en fortryllende +egn har at byde . Det er også nok muligt , at +kammerråden havde noget mere die for de fra + +hans pibe opstigende røgskyer end for al den +skønhed , der omgav ham . Men veltilmode følte +han sig dog , og der var øjeblikke , hvori han aldeles +havde glemt , at hans kones søstersøn sad +lige ved siden af ham og , trods røgskyerne , i +den vidunderlig klare himmel ovenover og i den +ikke mindre klare himmel i hans cousines Nine +læste et lille lyst kapitel af „ Naturen og menneskelivet “ . +Da +de kørende vare komne til Charlottenlund , +tiltoge de små skønhedspletter på himlen +i størrelse , og hist og her viste sig betænkelige +tegn til , at , hvad kammerråden ikke mindre +smagfuldt end træffende havde betegnet med „ Berlinerblåt “ , +ville få en mørkere tone . Også +kom der nu og da et stærkere vindpust , end der +just var nødvendigt til at forfriske . „ Hun holder +vist ikke vandet idav lige til avlen , “ sagde kusken , +der nylig var kommen til hovedstaden , for +at fungere i sin kudskeværdighed , idet han lod +hav og himmel passere Revue for sine Oine , og +kammerråden , der nylig havde blæst en stor +røgsky ud i luften , sagde : „ Du nrener , vi få +regn , Lars ? Ja , det sagde jeg nok ! “ At kammerråden +havde sagt det , havde Lars ikke hørt , +men til at yttre det var der for ham ingen anledning , +og ingen af de andre , der vare på vognen , +holdt i det hele taget af , at denne samtale +onr regnen førtes videre . Kun kammerrådens +yngste datter kunne ikke dye sig , noget dristig + +vendte hun sig v ' . n på sædet og bemærkede , idet +hun tilkastede faderen et udfordrende blik : „ Nej , +det sagde du slet ikke ! “ +Der påståes lidt , at størreparten af menneskene +kun tænke på øjeblikket , at de , selv om +de nu og da kaste et blik på fremtiden , dog +gøre det uden fornødent hensyn til de erfaringer , +fortiden har bragt dem , og at de således væsenlig +ere blinde for fremtidens tilskikkelser . Foren +del kan det ganske vist være sandt . Det har +neppe nogensinde ligget i verdensstyrerens plan +at lade menneskene kige ham for meget i kortene . +Det må i og for sig allerede være en vanskelig +opgave nok at sidde tilroers for en verden med +såmange millioner hoveder som vor runde klode , +ikke at tale om de øvrige hærskarer af kloder , +fiksstjerner og planeter , der er befolkede med +millioner gange så mange millioner som vor +planet , lutter væsner , der hver har sin opfattelse , +sin villie , sin tragten . Skulle nu menneskene , +og dermed også alle de andre væsner , der beboe +de øvrige kloder , kunne se alt for meget forud og +således hvert oieblik falde på at modarbejde +styrerens hensigter , ville opgaven blive aldeles +uoverkommelig . Men ganske kan en vis divination +dog ikke være negtet menneskene , ganske kan +det ikke være sandhed , at de intet forudse . Om +de store genier , der , så at sige , skne forud , hvad +der om århundreder vil ske , skal her slet ikke +være tale — en høitagtet gammel filosof + +hertillands har jo allerede fortalt os til de mindste +details , hvad der om circa 300 år vil ske , og +desværre er det alt andet end lysteligt — ; men +man lægge blot mærke til , hvor ofte i livet så +denne , så hin gentager , hvad nu allerede kammerråden +så ofte har gentaget : „ Det sagde jeg +nok ! “ og man vil da indrømme , at der i det mindste +hos en stor del af menneskene må findes et +slags fremsyn . Netop dette : „ Det sagde jeg +nok ! “ som de fleste vist høre halvt ligegyldigt , +om de ikke overhøre det aldeles , har for den , der +seer lidt dybere i tingene , sin væsenlige betydning . +Netop i dette „ Det sagde jeg nok ! “ ligger +der en stadfæstelse på , at der ikke er negtet +mennesket ethvert indblik i verdens futuriske forhold , +og den , der ikke par køres vil være pessimist , +seer i de så , tilsyneladende så ubetydelige ord +et glædeligt tegn på , hvad menneskeslægten engang +i tiden vil bringe det til . +Ved eremitagen blev der gjort holdt , man +ville der i den lille have , der er indrettet for +besøgende , indtage frokost . Fra det dejlige jagtslots +vinduer ville man , når hungerens fordringer +vare tilfredsstillede , se ud over det vide +skovparti og det i afstand blinkende hav . +Måske ville man et øjeblik drømme sig i besiddelse +af det dejlige jagtslot , som for tretten +decennier siden rejstes ved kongelig hånd og +vakte beundring , ikke blot ved sin fortryllende +beliggenhed , men også ved den pragt , hvormed + +det var udstyret . Når slottet var beset , og +man havde nydt udsigten , ville man køre videre , +for om eftermiddagen at havne ved Skodsborg , +hvor man ville spise til middag i den til kroen +hørende have . Noget nøjagtigt overslag over +den mellemliggende tid havde uran endnu ikke +gjort , det , mente man , var det altid tidsnok at +forhandle ved frokosten . Da kammerråden og +hans familie vare ståede af ved stalden , klappede +og tiltalede han hestene , som de vare hans +egne , og hans yngste datter lånte kuskens pisk , +for at prøve , hvad smeld der var i den . Fru +Rasmussen gav kusken nogle foreløbige ordres +med hensyn til udpakningen af provianten , og +frøken Marie satte sig i fart , for at være den +første , der oppe fra slottets vinduer kastede niet +ud over den fortryllende egn . One fætteren +anede hendes forsæt er ikke let at sige , han betonede +ikke som kammerråden bestandig sin forudvidenhed ; +men vist er det , at hun ikke havde +løbet ret langt , før også han satte sig i fart , +og nu blev der tæt ved jagtslottet afholdt en +lille jagt , der vistnok var ublodigere end mangen +jagt i tidligere dage , men dog ligefuldt endte +med , at den jagede blev indhentet og af jægeren +opbragt i det på højsletten kneifende slot . +Da kammerråden for syvende og sidste gang +havde klappet hestene på bringen og derefter +så sig om , var jagten allerede endt og såvel +jægeren som vildtet forsvundne . Men netop som + +han ville spørge sin kone om , hvor datteren var +bleven af , fik han Nie på to skikkelser , der slode +ikke langt fra ham , i færd med at tage vejen til +haven , og da han så nøjere til , kendte han i +den ene , den mandlige , en gammel ven , hr. +Particulier Reiersen , ejer as store kapitaler men +ikke mindre særheder , og i den anden , den kvindelige , +hans søster , en dame , rigere på år end +dyder . Et nieblik betænkte han sig , da nærmede +han sig rask vennen og trykkede hans hånd , og +da denne nu ikke mindre trykkede hans og ytrede +sin glæde ved af se kammerråden , hvem han +ikte i flere år havde talt med , foresloge de , ligesom +ved en fælles indskydelse , hinanden af nyde +frokosten sammen , hvad der også vandt billigelse +såvel hos den nysankomne af hymens lænker +endnu nbetyngede dame , som hos kammerrådens +frue , der bar sine lænker med al hunsmoderlig +resignation . +Lidt efter , netop som hr. Reiersen og hans +søster så op mod jagtslottet , og den førstnævnte +i al stilhed gjorde et overslag over , +hvad en sådan ejendom for tiden kunne være +værd , kom fåvel jægeren som vildtet gående +fredelig ned derfra ved hinandens side , begge +stærkt blussende af den anstrengende jagt . Måske +havde også i et af jagtslottets lønlige +kamre spørgsmålet om examenspræmier på ny +været optaget til behandling , og hvis så var , +er det af antage , af det , efter at den ene part alt + +forud på jagten havde erklæret sig for besejret , +har fået et udfald , der var efter seierherrens +ønske . En mæglende magt , der kunne bidrage +til , af der afknappedes lidt i seierherrens fordring , +var ikke tilstede , og selv om så havde +været , hvo ved ikke fra det praktiske albions stilling +overfor Vilhelm erobreren , hvor lidet der +ved mægling kan nås . Det være nu , som det +vil , da de så hr. Reiersen og hans søster , +smilte de skalkagtigt ved deres lidt ejendommelige +udseende ; kun lidet anede de , hvilke alvorlige begivenheder +dette møde skulle være forløber for . +Således som particulieren og hans søster +støde der , kunne de unegtelig hos beskueren nok +fremkalde et smil . Øvereensstemmende med det +almindelige vare de nemlig ikke klædte . Particulieren +var ikke så lidet tilbage for , hvad der +var brug , hans søster ikke så lidt forud derfor . +Skjøndt endnu ikke over fyrgetyve år , så han +dog ældre ud ; at hans ansigt var temmelig furet , +bidrog væsenlig dertil . Han bar en bredskygget +hat , briller med mørkegrønt glas , der dog lagdes +af ved specielle lejligheder , høje , stive flipper og +en rød halsklud , der , om end ikke i farve , så +dog i form havde endeel tilfælles med klokker - +links , efter at den overgivne elsker har bundet +den om sin rival . Også bar han trods varmen +en tyk overfrakke . Hans søster var ældre end +han og så også ældre ud ; men skønt det var +tydeligt , at hun havde gjort sig umage for at + +få et yngre udseende , havde denne bestræbelse +dog netop bidraget til at fremhæve det , hun ville +skjule . Hun var iført en kiole af grønt , stortærnet +silketøi med højrøde striber , og det storflåede +i mønsteret og det højrøde i striberne +syntes at brede sig fra tøjet i kjolen helt op +over ansigtet , hvor det aldeles tog magten fra +den lille , tallerkenformede stråhat med de lange +strudsfjer . Som de begge så ud , kunne de +overfor frøken Marie og hendes fætter kun vække +fremmedes opmærksomhed ved modsætningen ; +men kammerrådens dine undgik det , han vidste , +at partieulieren ejede fem af de smukkeste gårde +indenfor Københavns volde , og fra disse gårde +og de skatte , han iøvrigt ejede , ndstrålede der +for kammerråden et lys , der lagde sig forædlende +over deres personlighed . +Efter endeel forhandlinger mellem frn Rasmussen +og frøken Reiersen om provianten , under +hvilke enhver ædelmodig gjorde fordring på +udelukkende at ofre af sit eget , kom man til bords , +og , som det jo let måtte ske , kom hr. Reiersen +til at sidde lige overfor frøken Marie , hvis person +han fra det første nieblik syntes at underkaste en +gennemgående critik . At denne , nagtet sin +grundighed dog i fjerneste måde har været ufordelagtig , +tør ikke antages . Som hun der fad , +med blussende kinder og i sit stille sind rekapitulerende +de småbegivenheder , hvorpå en jagt , +og navnlig en jagt som den stedfundne , er så + +rug , så hun nemlig højest indtagende ud , og det +er et stort spørgsmål , om ikke den sommerfugl , +der netop , medens particulieren betragtede hende , +havde viklet sig ind i hendes bløde lokker og først +slap ud igen , da hun med sine hvide fingre smilende +kom den til hjelp , gerne var forbleven i sit +silkenet nogle øjeblikke endnu . Frøken Reiersen +var fætterens vis-a-vis , men til held for hende , +gjengjeldte han ikke mod hende , hvad hendes Broder +gjorde mod den unge pige , thi hans øjne +vare ufravendte heftede på particulieren , der fra +det første oieblik , han så ham , mishagede ham +tilbunds . Efter at man havde talt om vind og +vejr , om det fyldige løv i skoven og de fyldte +kapuner på bordet , om det styrkende i den +friske søluft og det ikke mindre styrkende i et +godt glas portvin , kom man endelig til at tale +om legtesfab og derved om hr. Reiersens i det mindste +indtil dato praktiske negation af 2egteskabets +hensigtsmæssighed , og kammerråden +spurgte sin ven , om han dog aldrig havde tænkt +på at gifte sig . Han var jo mand for at kunne +ernære en kone , ja , for den sags skyld flere , +hvis han da ville gifte sig med flere . Dette +sidste protesterede imidlertid Fru Rasmussen kraftigt +imod , da flerkoneriet hertillands var forbudt . +„ Tænkt på at gifte mig ? “ sagde hr. Reiersen +og pillede , medens han sagde dette , med stor færdighed +kødet af et kyllingebeen , „ å jo , det har +jeg unegtelig og det endogså « flere gange . Jeg + +har nylig endogså været mere end halvt forlovet . “ +„ Nej virkelig ? “ afbrød kammerråden ham og så +i det samme på sin vens ansigt , hvorover der +dog ikke var udbredt nogetsomhelst , der lignede +skjemt , og frn Rasmussen , der , som alle damer , +gifte og ugifte , have særlig interesse for forlovelser , +bemærkede , idet hendes ansigt fik ligesom +et forklaret præg : „ Er det muligt ? Men det har +man jo slet ikke hørt noget om ! “ — „ Og dog er +det tilfældet , “ sagde particulieren , „ jeg har +virkelig været det . “ Den unge jurist , der hos sig +allerede sporede lidt af sagførerens lyst til dialektiske +indsigelser , og som desuden følte en afgjort +tilbøjelighed til overfor particulieren at +blive en topmålt krakiler , spurgte , hvorledes +udtrykket „ over halvt forlovet “ skulle forstås , +thi efter hans formening var det hverken helt +eller halvt , når det ikke var helt . „ Over halvt +forlovet ! “ sagde hr. Reiersen og betragtede +spørgeren skarpt , „ ganske således som det er +sagt ! Til forlovelsen behøvede jeg indvilligelse +af tre personer , de to forældre og datteren . +Begge forældrenes ja havde jeg , altså over +halvparten , eller , hvis de fordrer stor nøjagtighed , +to tredjedele . “ — „ Men den ene trediedeel , “ +Sagde frøken Marie skjelmsk , for at komme fætteren +til hjelp , „ den manglende trediedeel var vel egentlig +den vigtigste ? Den kunne dog nok mindst +undværes ! “ — „ Nok muligt , “ sagde particulieren , +og hans ansigt var derved så alvorligt , som om + +han var dybt gennemtrængt af det fornuftstemmende +i , hvad han sagde ; „ men med lidt mere ' +udholdenhed kunne vist også den være nået . “ — +„ Og med hvem er det . De var forlovet ? “ spurgte +den yngste af kammerrådens døtre lidt overgiven . +„ Børn skulle ikke vide alt , “ sagde particulieren +but , og dermed var samtalen om dette +emne afskåren . Et nieblik efter udbragte dog +kammerråden et glas for , at hr. Reiersen snart +måtte få sig en lille ung og smuk kone , sådant +et lille pragteksemplar som for eksempel hans +egen datter . Nærmere kunne kammerråden ikke +godt gå sin ven på klingen , og frøken Marie +blev da også så rød som et dryppende blod , +så meget mere som der i det samme nieblik hos +hende opsteg en dunkel anelse om , hvad faderen +tilsigtede med sin lignelse . Også hos Fru Rasmussen +opsteg denne anelse , og da hun i det +samme tænkte på sin drøm og på , at alliancen +til Tårbæk kunne blive til alliancen til +eremitagen , blev hun så forvirret , at hun i sin +forvirring væltede sin tallerken ned i sit skød . +Herr Reiersen takkede for skålen , idet han sagde , +at han netop i dette nieblik mere end nogensinde +atter tænkte på at gifte sig , og at han aldrig +kunne ønske sig en kone , der mere svarede til hans +begreber om en god hustru , end en , der lignede +hans vens ældste datter . Grunden til , at han +netop nu mere end nogensinde tænkte på at gifte +sig , var tildeels , at også hans søster på den + +seneste tid havde gjort stærkt tilløb dertil , og at +han således , hvis dette skete , ville stå ganske ene . +Ved disse ord bredte det højrøde i frøken Reiersens +kjolestriber sig op lige til det bverste af +panden , og , idet hun tankeløst slugte et stykke +sur agurk , der fik hende til at fortrække ansigtet , +sagde hun : „ Der skal i det mindste fra min side +ikke mangle noget ja , når vedkommende forlanger +det . “ Frøken Marie og fætteren fmilte +hemmelig til hinanden , men kammerråden og +hans kone tav , om det var , fordi de anede , at +der deri lå en finte til broderen , eller fordi de +undså sig for at sige , at de ikke tvivlede , må +henstå uafgjort . Her Reiersen tog sine grønne +briller af og så på frøken Marie så vist , at +hun undseelig slog øjnene ned . Men fætteren , +der følte faren , gjorde sig rede til som tapper +ridder at forsvare hende . +Et navn er i grunden en ligegyldig ting . +Enten man hedder Olsen eller rosenhjelm , Mikkelsen +eller Lillienskjold , strengt taget er det betydningsløst . +Det kommer an på , hvad klang +der er i hjertet , ikke hvad klang der er i navnet . +Og dog kan det ikke negtes , at der er navne , det +under visse forhold er meget misligt at bære . +Der er , for at nævne et , navnet Sørensen . +Der er i ordet et passende forhold mellem consonanfer +og vokaler , og i og for sig ildelydende +er det flet ikke . Men på hvem gør dog ikke +navnet Sørensen en uheldig virkning ? Hvo kommer . + +ved at nævne det ikke til at tænke på noget +begrænset , noget indskrænket ? Ganske vist have +ikke få — for at nævne et par eksempler : en +dygtig marinemaler , en dygtig architekt — sorstået +at give det vægt ; men i det hele taget er , +som sagt , navnet Sørensen dog et meget sarligt . +Eller for at nævne et andet , der er navnet bladsen ! +I og for sig er ordet blødt og let at udtale , +og noget unationalt er der ingenlunde i dets klang . +Men på hvem virker dog ikke navnet Madsen +lidt antipathisk ? Hvo kommer ikke ved at nævne +det til at tænke på noget mindre aristokratiskt , +noget dnftløst ? Ganske vist have flere — for at +nævne blot et eksempel , en med lune rigt begavet +skuespiller — forstået at give det vægt , men +farligt er , som sagt , dog navnet Madsen i det +hele taget . Men et navn er der , som ingen +begavelse og dygtighed ville kunne bøde på , og +det er det , der ved en fødsel , det nok tør siges , +at han selv ikke har forskyldt , var falden i particulierens +lod . Ikke som om Reiersen i og for sig +lyder ilde , fvertimod i visse Oren har det i sin +tid endogså « klinget godt ! Men man være , som +man vil , har man navnet Reiersen , er man , siden +hertz skrev sit fortræffelige lystspil „ Sparekassen “ , +under visse forhold uundgåelig prisgiven . Hvis +particulieren ved det skridt , han nu tænker på +— og herre gud , hvor mange i den vide verden +have ikke før han gjort det samme skridt , ville +verden ellers nu se ud , som den gør — hvis + +particulieren ved det skridt , han nu tænker på , +gør et kaux pas og går i vasken , men ikke som +tilfældet nu er hed Reiersen , men Carlsen , Jensen +eller Hansen , ikke en ville skumle derover . Men +som det er , nu , da hans navn er Reiersen , så +tør man vædde ti mod en , at ti for en ville +sige : „ Det skulle de ikke have gjort , hr. Reiersen , +det skulle de ikke have gjort ! “ — „ Det fluide +de ikke have gjort , hr. Reiersen ! “ hvo ved , +inden denne fortælling er sluttet , vil det måske +blive sagt af mange , ja selv kammerråden , der +dog nu er den , der fører ham på glatis , vil +måflee , når fortællingen sluttes , sige som de +mange : „ Det skulle de ikke have gjort , hr. +Reiersen ! “ og endda tilføje et : „ Det sagde jeg +nok ! “ +Endnu var frokosten ikke ganske endt , da var +himmelen alt ikke så lidet overtrukken , og nu og +da faldt der en dråbe regn , opfordrende de om +bordet siddende til at være på deres post . +En lille stund efter spredtes skyerne dog foreløbig +atter , og ikke kan digteren ved sit første +forsøg på at producere sig for publikum begjærligere +indsuge den roes , der ydes ham , end +jorden og planterne indsugede de faldne dråber . +Et nieblik efter var der end ikke spor af dem +tilbage , og det var tydeligt , at såvel jorden som +planterne længselsfuldt ventede på mere . Om +også lignelsen med digteren kan anvendes i +sidstnævnte henseende , er lidt tvivlsomt ; da forfatteren + +heraf vel næppe tør betragte sig som digter , +medmindre de herrer critici give ham digterridderslaget , +og slag af den natur have de vitterlig +endnu ikke givet ham , skal dette her ikke afgøres . +Nok sagt , dafamiliernerasmussen og Reiersen rejste +sig fra bordet for at gå op til jagtslottet , vare de +så regndråber , der faldt , alt bortvejrede , solen +skinnede atter klart , og da particulieren ytrede , +at vejret i dag nok ville holde sig hele dagen , +sagde kammerråden : „ Ja , det sagde jeg nok , +det er der ikke spørgsmål om . “ +Da det lille selskab kom op på slottet , +åbnedes døren ud til altanen , og enhver tog +plads , som han bedst kunne , for at nyde den +smukke udsigt . Når hjertet er fuldt , siger et +gammelt ordsprog , løber munden over , hos frøken +Marie , stadfæstede det sig i dette oieblik ikke . +Taus stod hun ved sin moders side og lod øjet +glide ud over den samme egn , hvorom hun nylig , +da hun med sin fætter var ene på slottet , +havde udtalt sig med begejstring . Fru Rasmussen +var ikke fuldt få tavs , skønt det , hun +sagde , godt kunne have været fortiet . Efter at have +mønstret samtlige salens dimensioner og proportioner , +gjorde hun en lille uskyldig bemærkning +om , hvormange mennesker der ved fordums jagtgilder +vel havde kunnet spise der . Og frøken +Reiersen , som også syntes , hun skulle sige noget , +forsøgte et lille dybsindigt tankeeksperiment +med hensyn til forskellen mellem den udstyrelse , + +der engang var given salen , og den , der nu +fandtes der . Kammerrådens yngste datter indlod +sig ikke på sligt ; rask gik hun helt ud på +manen , hun ville se , om der ikke også ovre +på den svenske kyst stod nogen og så over +til den danske . Men nej , der stod ingen . Det +gik hende som så mange andre , der se over +til det nære broderland . Jdetmindste kunne hun +med det blotte Nie ikke opdage dem . +Da man havde set sig mæt på udsigten , +gik man atter ned på plainen , og , efter at particulieren +og kammerråden vare blevne enige +om , at man for hele dagen skulle slutte sig sammen , +satte man sig igen op på vognen , efter +kammerrådens forflag dog således , at Fru +Rasmussen og frøken Reiersen kørte foran i +particulierens vogn , men particulieren med de +andre i kammerrådens , eller rettere brændeviinsbrænderens . +Nm forslagets iværksættelse +blev der ikke afstemt , thi ellers ville upåtvivlelig +fætteren og frøken Marie have stemt imod , ikke +at tale om Fru Rasmussen , der slet ikke var glad +ved udelukkende at skulle være i selskab med der +altfor stærkt tærnede og højrøde . Men kammerråden +var nu engang i de fleste tilfælde ingen +Ander af det konstitutionelle væsens hovedsactor : +ethvert spørgsmåls afgørelse ved afstemning . +Hans bedstemoder på mødreneside havde været +født langt inde i det indre af Rusland , og + +blodet er aldrig så tyndt , det er dog tykkere +end vand . +Ad fileværket til gik kørslen uden synderligt +liv , kammerråden og particulieren sagde +sammen , frøken Marie var kommen til at sidde +ligeoverfor hr. Reiersen . Vel sad fætteren ved +hendes side , og det kan nok være , at han nu +og da mindede hende derom lidt mere indtrængende , +end det strikte taget var nødvendigt , men oprømt , +som und er , kørslen til eremitag en , vardo g frøken +Marie ikke . Hver gang , hun ville se på +det grønne løv , faldt hendes Nine på particulierens +grønne briller , og den grønne farve , abstrakt +taget , havde ikke for hende så meget tiltrækkende , +at den skulle bidrage til at sætte hende +i gladere stemning . Hvad kammerråden selv +angik , da følte han sig ovenpå den solide frokost +så vel som muligt , og dampen fra hans pibe +hvirvlede i så mægtige røgskyer , at beboerne +af mangen villa vist have antaget den for dampen +fra et forbifarende lokomotiv . +På en vejstrækning , der er så lang som +den fra eremitagen til fileværket , kan der forhandles +meget , og particulieren benyttede tiden +til at give sin ven en nøjagtig oversigt over sine +formuesforhold , i det håb , at i det mindste endeel +deraf ikke ville gå tabt for de kvindelige +Oren , den egentlig var bestemt for . Kammerråden +hørte den med fornøjelse og få samtidig +dermed spørgende på sin datter , som om han + +af hende ville have erkendelsen af , hvor klogt +han som fader havde tænkt ved at ville skaffe +hende en forsørger som particulieren . Men på +frøken Maries ansigt sandt han intet svar , det +forekom ham endogså engang , som så han en +lille tåre i hendes øje . Havde han imidlertid +kun lidt forstand på de dråber , der nys vare +komne ovenfra , på dem , der kom indenfra , fra +hjertets kilde , havde han dog langt mindre . +Ak , hvorfor skulle dog størreparten af de +mennefkelige beregninger kun dreje sig om det +usle mammon ? Hvorfor er de menneskelige tankers +Alfa og Omega kun glans og rigdom og +så sjælden andet ? Hvorfor leve vi ikke atter som +Adam og Eva i paradiset og have nok med +træets frugt til føde , med dets løv til hovedgjerde +og hvile ? Sandt nok , heller ikke i paradiset +var alt , som det kunne have været , også +der var der et kundskabens træ og en slange +til at friste , og , desværre , modstode vore første +forældre ikke den listige fristers forførelse . Men +vor tids mennesker stå dog på et ganske anderledes +intellektuelt og åndsmodent standpunkt +end de antesyndefaldske , og det turde dog vel være , +at en så åbent anlagt snare som den paradisiske +ikke ville blive uigjennemskuet af vor tids +større oplysning og erfaring . I ethvert tilfælde , +et forsøg var dog alt for lidt til at afgive +noget grundlag for en afgørende dom , et +forsøg var dog alt for lidt til derefter at dømme + +en hel menneskeslægt ! Og vil man end sige : +er ikke det usle mammon , er ikke guldet det +leble , som slangen daglig byder os , og som vi +alle , små og store , den dag i dag trænge os +om for at nyde , så tør der dog vel indvendes , +at forholdet ville blive et helt andet , om vi +endnu , som i paradiset , så slangen og leblet +for os i deres virkelige skikkelse , om vi så +guldæblet hængende på træet og slangen bugtende +sig under det i sine afskyelige ringe . Vi +have desuden jo nu historiens basis at stå +på og vore ved filosofers og tteologers +forskninger udviklede moralske principer at støtte +os til . Selv om kammerråd Rasmussen ikke +skulle bestå prøven , alle mennesker er dog +virkelig ikke kammerråder . +Da man var kommen til fileværket/ steg man +atter af vognen og så sig lidt om i den smukke +egn . Solen var nu allerede højt på himlen , +og da den brændte stærkt , lagde man sig , efter +at have spadseret en stund , på skrænten af en +høj under et stort træes skygge . Kammerråden +var den første , der lod sig falde i græsset , +den næste var hans kone , der dog først undersøgte +stedet med opmærksomhed , for at hendes +lyse musselins kjole ikke skulle tage skade . Så +satte også frøken Marie sig let og smukt henbøiet , +og det kan nok siges , uden at træde i det mindste +den poetiske sandhed for nær , at mangen +lille markblomst , der endnu stod som knop i hendes + +nærhed , så beundrende op på hende og , +af glæde ved sit skue , åbnede sit bæger . Den +unge jurist ville have taget plads ved hendes +fod , men medens han overvejede , om kammerråden +dog ikke ville tage forargelse deraf , lod +particulieren sig falde og indtog netop den plads , +fætteren havde udset for sig . Lergerlig derover +løb han ned til højens fod og , samlende en mængde +småsten , ler lå henstrøede der , hevnede han +sig på dem ved at kaste dem , en for en , ud i +et forbirindende vand . Frøken Reiersen søgte ned +til højens fod , for af bladene i en gåseurt , +der ikke havde anet , at dens skæbne skulle blive +så besynderlig , at regne sig til opfyldelsen af sin +„ kære , sin stadige tanke “ . Det yngste medlem af +selskabet var allerede borte , før de toge plads i +græsset ; hun forfulgte , som hun troede , en hind , +hun havde set blandt træerne , og heldigvis forstyrrede +det ikke hendes glæde , at hun lidt efter +opdagede , at det var en hund . +Som nu den overvejende del af det lille +selskab sad der på skrænten , må upåtvivlelig +Amor være kommen der forbi og have set de i +græsset hvilende , og , skalkagtig som han altid +er , skjult bag et eller andet træ , uden at nogen +anede det , have sendt particulieren en pil , der +gik lige igennem hans tykke overfrakke og ind i +brystet . Det forekom vistnok hr. Reiersen , som +hørte han en susen i luften , men da han intet +så , og løvet på træerne kun bevægede sig + +ganske sagte , faldt det ham mindst ind , at det var +den lille vingede gnd , der havde valgt omegnen +ved filevcerket til Boldgade for sine spilopper , +og han tænkte da , at det var den susen for +orene , hvoraf han ikke sjælden led , når han til +frokost havde taget sig et glas ud over det almindelige . +Over hans ansigt fløj et ejendommeligt +smil , en afskygning af en ophøjet , heroisk +tanke , og , fattende en pludselig beslutning , tog +han sine grønne briller af og sagde , idet han +vendte sig op mod frøken Marie : „ Jeg har nylig +sagt , at jeg i dag mere end nogensinde tænkte på +at søge mig en hustru , ville de finde det upassende , +når jeg allerede i dette oieblik , i deres +forældres nærværelse og herude , hvor alt indbyder +til blide følelser , spurgte dem , om de vil +være det ? “ Såvel frøken Marie som hendes +forældre studsede ; skønt kammerråden selv havde +såt sæden , troede han dog ikke , at den var skudt +op så hurtigt . Men , uden at lægge mærke dertil , +vedblev particulieren : „ Hvis jeg spurgte dem , +om de med mig vil dele min fremtid , ville de +da finde det på urette sted ? “ Frøken Marie lod +oiet glide hen over ham , hun var som himmelfalden . +Particulieren fortsatte imidlertid , uden at +lade hende tid til at overveje , om hun havde +hørt ret , efter næppe et sekunds pause : „ Jeg er +ikke ung , det ved jeg , jeg er ikke smuk , det ved +jeg også , men jeg har , hvad der kan gøre livet +behageligt og endda lidt til . I den smukkeste af + +de gårde , jeg i byen ejer , kan de , når vi blive +gifte , vælge deres bolig , og har de nylig beundret +det kongelige jagtslot og ønsket dem at +eje et sådant , jeg bygger dem en villa , der ikke +skal stå tilbage for dette i skønhed . “ Lidt fra +de siddende mellem træerne lød der en overgiven +latter , og så lydelig var den , at endogså kammerråden +hørte den , skønt han ellers ved mange +lejligheder var lidt tunghør , og tænkte , den kom +fra hans yngste datter . Men sandsynligere erdet +dog at antage , at det var Amor , der endnu +havde stået bag træet og haft sin fornøjelse af +sit skjelmsstykke , thi latteren var ikke af den almindelige +slags , den havde noget festligt , som +man kan tænke sig , at olympiske guder må have +leet , og kort efter mærkedes desuden en zittrende +bevægelse i luften , som om den lille vingede +skjelmsmester atter fløj bort . En lille pause +fulgte på particulierens frieri , så betragtede +kammerråd Rasmussen sin datter og sagde : +„ Et tilbud som min vens håber jeg , at du ikke +vil vrage ! “ og Fru Rasmussen , der ikke kunne +negte for sig selv , at en sådan gård i byen og +en sådan villa på landet under visse omstændigheder +heller ikke vare at vrage , men dog holdt +hjertelig af sin muntre søstersøn og gerne havde +undt ham at få sit ønske opfyldt , var et øjeblik +tvivlrådig om , hvordan hun skulle stille sig til +det tilbud , der var gjort datteren . Frøken Marie +selv slog øjnene ned , havde jorden pludselig åbnet + +sig under hende , hun havde ladet sig synke uden +skrig . „ De betænker dem ? “ tog particulieren +atter tilorde , „ frygter de , fordi de kun kender +mig så lidt . Velan , jeg vil ikke binde dem forlivet . +I tre måneder er de min forlovede . +Erkende vi i den tid , at vi passe for hinanden , +så lade vi præsten konfirmere og velsigne pagten , +erkende vi derimod i den tid , at vi ikke passe +for hinanden , nu , så slippe vi hinanden og — ja , +så er der ingen skade sket . “ — +„ Man sig forlover syvende sidst , +som man alt proberer og prøver , “ +Synger madam buurmann i Heibergs „ De uadskillelige “ , +og havde hendes mand , materialisten , +ikke ret kunnet gå ind på hendes anskuelse , +så gjorde hr. Reiersen det og det tilgavns . +Det forstår sig , han glemte , at hun vel ville +have forlovelsen gjort blot til et tentamen , men +hvis det ikke lykkedes , skulle legteskabet dog ligefuldt +finde sted , og for så vidt var , som hr. +Buurmann siger , tentaminet overflødigt . Hr. +Reiersen derimod gjorde legteskabet fuldkomment +afhængigt af det foreslåede forsøg . Ganske smagte +det da heller ikke kammerråden og endnu mindre +hans kone , skønt den førstnævnte dog ikke kunne +negte for sig selv , at der var noget agtværdigt i +den måde at tage sagen på , der var jo givet +begge parter lige ret . Frøken Marie blev derimod +fuldkommen oprørt over dette forslag , blussende +rejste hun sig og sagde med tårer i vinene : + +„ Jeg tænker , at jeg ikke behøver at besvare et forslag +som dette ; mod dette ville mine forældre dog +vel beskærme mig ! “ Og hun kastede , idet hun +sagde det , sit hoved tilbage , så stolt og harmfuldt , +som var det Zeus kroniden , der i dette +nieblik ville slynge sit dræbende lyn . Men beskærme +hende derimod , det ville kammerråden +nu dog ikke , og hans kone , der ganske vist havde +villien dertil , var i det hele taget så overrumplet +af situationen , at hun aldeles ikke vidste , hvad +hun skulle gøre eller lade . Så rejste hun sig da +og fulgte datteren , der gik langsomt hen over +bakken , ad det sted til , hvor fætteren stod . Men +kammerråden rynkede sin pande og sagde : „ Atter +hen til fætteren ! Det sagde jeg nok ! Men det +forslag om prøvetiden var åbenbart heller ikke +heldigt ! “ Og så rejste han og particulieren sig , +og lidt forstemte fulgte de efter de andre . +Lidt efter kom frøken Reiersen , hun var nu +bleven færdig med sine naturvidenskabelige studier , +der dog ikke lod til at have givet et tilfredsstillende +udbytte , og snart kom også kammerrådens +yngste datter løbende og sluttede sig til +flokken . Men overgiven , som hun var , faldt +pludselig den samtale , der førtes ved bordet , +hende ind , og , idet hun satte sin matroshat lidt +mere end almindelig påskrå , spurgte hun : „ Hvad +hed så deres forlovede , hr. Reiersen ? Det fik +vi jo aldrig siden at vide ! “ Particulieren kastede +et vredt blik til hende og vendte hende ryggen , + +og , idet også kammerråden sendte hende et +straffende blik , gik hele det nu samlede selskab +tilbage til vognene . +Et qvarteers tid efter rullede man atter afsted ; +men havde stemningen være trykket på +vejen til fileværket , så blev den det dobbelt nu +på vejen derfra . Nu og da gjorde fætteren +nogle forsøg til udfald mod sin fjende , men +particulieren optog ikke handsken , han grundede +over , hvorledes han skulle tage sagen fat på ny , +og hvorledes han i den del af dagen , der endnu +var tilbage , skulle tilbagevinde det terram , han +troede , at han ikke for ret længe siden allerede +havde vundet . +Er man i slet humeur , seer man alt i det +sorteste lys . Hvor udholdende Fru Rasmussen +end betragtede det højrøde i frøken Reiersens +dragt , fik hun dog intet andet indtryk , end at +der var fuldt op af sort i det røde . Og ikke +bedre gik det den unge jurist og hans cousine +med particulieren . Skønt frøken Marie slet +ikke så på ham , og fætteren så på ham +så stift som muligt , fik de dog begge det samme +indtryk af noget sort , noget til hades hørende . +En lille vorte , der sad på particulierens næse , +antog efterhånden for den oprørte fætter få +forunderlig store omrids , at den forekom ham +som en Skive , han kunne have lyst til at skyde +tilmåls efter , og virkelig overraskede han sig engang +selv i , at han løftede armen og ligesom + +tog sigte . Hvad kammerråden angår , han +gad ikke sige synderligt , end ikke : „ Det sagde +jeg nok ! “ Tans tænkte han på , om han ikke +kunne sætte fætteren af ved et eller andet markled +og dermed på en passende måde vise ham vintervejen . +Det var ham fuldkommen klart , at particulieren +kun kunne fkride frem til Sejer over +fætterens lig . +Men til at vise sin kones søstersøn den påtænkte +vintervej havde kammerråden dog ikke +mod . Uden formindskelse i passageerantallet +kørte man til Søllerød og senere derfra til Skodsborg . +I haven ved Skodsborg kro ville man , +som tidligere yttret , spise til middag og drikke +kaffe . I Søllerød gjorde kammerråden , hvad +han kunne , for at hjelpe på sin ven , og ganske +hemmelig hviskedee han til sin kone , at også hun +måtte gøre sit til at forhjelpe particulieren til +Sejer . Men i dette punkt var Fru Rasmussen +dog nu ubevægelig , og da kammerråden trængte +på , erklærede hun rent ud , af han var en Barbar +mod sin datter , en Rinaldo rinaldini , som +ville berøve hende hele hendes livs lykke , medens +han kun tænkte på af skabe den for sig selv . +Da det lille selskab kom til Skodsborg , var +luften atter fuldkomment overtrukken , men da der +var dækkede lysthuse nok ubenyttede , lagde man +for nieblikket ikke stor vægt derpå . Medens +forberedelserne til middagsmåltidet fandt sted , +var frøken Marie i travl bevægelse og fik derfor + +mindre tid til af tænke på det løjerlige frieri . +Også hjalp det lidt til af bringe det i glemsel , +af selv fætteren tog hånd i forberedelserne . +Han havde nemlig en afgjort tendens til , især +når hans smukke cousine beskæftigede sig med +sligt , af tage del i disse de qvindeligste af alle +huussysler . Ja , det tilfælde var endogså « indtruffet , +« t han i kammerrådens huns var funden +hos hende i spisekammeret med en serviet bunden +om livet , og modtagende ordres af hende , +ganske som om han havde været et kvindeligt +tjenestetyende . Da bordet var dækket , satte man +sig til bords , og det var åbenbart , af bevægelsen +i den frie luft havde givet alle en god appetit , +frøken Marie alene undtagen , der , da hendes +blik engang traf particulierens , straks lagde kniv +og gaffel og ikke mere var i stand til at nyde +noget . Og da nu endelig hr. Reiersen på ny +begyndte sit tilløb til et frieri , og fætteren , for , +som han havde foresat sig , at være hendes ridder , +med forskellige skarpe bemærkninger gjorde indhug +på particulieren , blev det hende så aldeles +uudholdeligt ved bordet , at hun i et oieblik , da +situationen dertil var gunstig , under påskud af +at hente et og andet , smuttede bort derfra og +tog vejen ud af haven og op i skoven . +Når man er halvt fortvivlet , overvejer man +ikke nøje , hvad man gør . Det var derfor ikke +at undres over , at frøken Marie kom lidt længere +bort , end hun havde tænkt sig , og før hun + +selv ret vidste det , var hun langt inde i skoven +og alt andet end sikker på , hvad vej hun skulle +gå , for atter at nå krohaven , hun havde +forladt . Træt , som hun snart blev , satte hun +sig et dieblik på en træstub og tænkte over , +hvor forskellig aftenen syntes at skulle blive fra +morgenstunden . Da var alt glæde og håb , +nu var det bekymring og tvivl . Hun tænkte på +den lette fart hen ad strandvejen i den smukke +morgen , på sin plads overfor den , hun havde +kærest , på de mange ord , på de mange blik , +hvoraf hun drømte sig håbet om en lykkelig +fremtid . Og nu sad hun der alene , og himlen +over hende var tæt overtrukket , ja af og til begyndte +der endogså at falde regn . På et træ +i nærheden af hende sad en skovdue og rystede +sine vinger ; havde hun i dette øjeblik kunnet +bytte lod med den , hvor gerne havde hun ikke +gjort det ? Og dog , havde ikke også den noget +at klage over , sad ikke også den i dette øjeblik +ensom som hun , og måske gik i næste øjeblik +en Skytte igennem skoven og sendte den et dødbringende +skud . Men var ikke et sådant skud +bedre , end at friste livet hos den , man havde +afsky for ? Dog , der var ikke tid til at drømme , +de faldende regndråber toge til i styrke , og +det var tydeligt , at regnen snart ville synke ned +i strømme . Og hvor let var hun ikke klædt i +den hvide kjole , og hvor lidet beskyttede den lille +røde silkehat ikke hendes pande og bølgende hår ! + +hun rejste sig igen og kastede endnu et blik op på +på duen , der i det samme lettede og sløj dybere +ind i skoven , og ilte så alt , hvad hun +kunne , den Bei , hun antog for den rettte . Længe +løb hun fåledes , og snart begyndte regnen at +falde tæt ; det var tydeligt , at hun , hvor hurtigt +hun end ilte , ikke ville kunne undgå det sig +nærmende uvejr . Allerede begyndte det også +at plaske fåledes i træernes løv , at hun , +fkjøndt det var dag , og nu og da et lyn kastede +et stærkt skær hen over skoven , følte sig frygtsom +og betagen . Hvorledes skulle hun dog komme +tilbage fil sine nærmeste , hun var allerede gennemvåd , +og hvert nieblik sad foden , der ellers +hoppede så let , fast i den våde jord . +Længe vedblev hun at ile fremad , da nåde +hun endelig åben mark og kort efter et hus , +hvor hun standsede , for at spørge sig for . Jo , +hun var kommen godt på lej , hun var kommen +tæt fil Nærum , og såsom uveiret tiltog i styrke , +var der intet håb om , al hun foreløbig ville +kunne nå tilbage . Der var for hende ikke : +lindet at gøre , end at tye ind i huset og foreløbig +søge ly der . Da hun trådte ind , blev +hun modtagen af en gammel kone , det var husets +beboerske . Godmodig , som den gamle var , +opmuntrede hun den forknytte , og da hun hørte +frøken Maries historie , som denne var « åbenhjertig +nok til at skrifte , tilbød hun hende venligt , +at hun foreløbig kunne blive der , til regnen hørte + +op . I de både klæder , hun bar , måtte hun +ikke blive ; men andre klæder , der passede den +unge pige , havde hun dog ikke , med mindre denne +ville bekvemme sig til at trække i hendes søns , +der som kahytsdreng netop for tiden var rejst +til fjerne lande . Marie havde foretrukket at forblive +i de våde klæder ; men det syntes den +gamle , venlige kone slet ikke om , den unge pige +kunne befrygte det værste for sin sundhed , og +så gav da også frøken Marie efter og iførte +sig de noget grove , men næsten nye drengeklæder , +som den gamle tilbød hende at benytte til hun +kom til hjemmet . Derfra kunne hun da dagen +efter sende dem tilbage . +Hvor det menneskelige hjerte dog er en uudgrundelig +gåde ! For en kort time siden ville +frøken Marie have modtaget budskabet om sin +død uden at klage , nu stod chnn for spejlet og +smilte ved at se sig selv i den raske matrosdragt . +Og hun nøjedes ikke engang med de klædningsstykker , +hun af stedets beboerske alt havde modtaget , +hun bad endogså den gamle om at låne +hende den hat , der hørte dertil , for at se , hvordan +hun tog sig ud som en fuldstændig matrosdreng . +Og da hun var kommen på det Rene +med sig selv om , at hun var så elskværdig +og rask en sømand , som der nogensinde har trådt +på dækket af noget skib , opsendte hun stille +hos stig selv det ønske , at hendes fætter i dette +øjeblik var der og kunne se hende . Ja , hvo + +ved , om hun ikke endogså , skønt hun var +flygtet for particulieren som haren for de forfølgende +hunde , ønskede , at også han kunne +komme der og se hende , naturligvis kun for at +han dobbelt kunne ærgre sig over den kurv , han +definitivt skulle få af hende . Men hverken +fætteren eller particulieren var der , particulieren +var endnu optagen af middagsmåltidet , fætteren +havde vel bemærket sin cousines bortgang , men +da han ikke anede , hvor hun var gået hen , faldt +det ham ikke ind at følge , før hendes udeblivelse +forekom ham noget langvarig og mistænkelig . Så +sneg også han sig bort fra bordet , og da han +af en kusk , der . stod udenfor kroen og slog en +lille passiar af med en collega , fik af vide , af +hun var gået op i skoven , tog han hurtigt +vejen derind , uden dog af vide , i hvad retning +han skulle søge den , han savnede . +Det var allerede mørkt for længe siden , +regnen havde hørt op , og såvel kammerråden +som particulieren havde flere gange talt +om , af de ikke kunne blive længere ude . Navnlig +kunne kammerråden det ikke godt , hans vogn +var jo lånt , og hvad ville brændeviinsbrænderen +sige , når hans vogn ikke kom hjem i rette tid . +Men hvor vare begge de unge mennesker henne ? +' hvor var navnlig kammerrådens datter ? Fætteren +havde han meer end villig ladet blive , men +uden hende kunne de dog ikke godt tage hjem ; af +overlade datteren til hendes skjebne var dog + +ikke godt muligt , så meget mere , som de ikke engang +med bestemthed vidste , om hun var under +fætterens beskyttelse . At den unge mand var +hos hende , kunne kammerråden dog ikke ret +tvivle om , og hvor urolig og ængstelig derfor +end Fru Rasmussen var over sin datters forsvinden , +følte hun sig dog noget trøstet ved , at +også fætteren savnedes . Hemmelig tænkte hun +nemlig , at det hele måske var et påfund af +søstersønnen , for at befrie hendes datter fra particulierens +efterstræbelser , og da kammerråden +og particulieren endelig langt ud på aftenen +gav ordre til at køre hjem , sagde hun derfor +intet derimod , thi i al stilhed tænkte hun og +vel også hendes mand , at de , når de kom til +hjemmet , nok ville træffe hende . +Så satte da atter vognene sig i bevægelse , +kammerråden , hans kone og yngste datter i +den ene , particulieren og hans søster i den anden , +og rask rullede de hjemad , medens frøken +Marie , endnu iført sin matrosdragt og med sine +våde klæder i en bylt , spadserede til Skodsborg , +ledsaget af den velvillige gamle . +Da de to vandrende kom et stykke hen i +skoven , så de i afstand en ung mand , der +havde brækket sig en green af et træ , og , med +den som støttestav , arbejdede sig fremad så rask +han kunne , og da de kom ham lidt nærmere , så +frøken Marie straks , at det var fætteren , der +åbenbart søgte hende . Han havde krydset frem + +og tilbage i skoven og gik nu , så våd som +en druknet mus , slukøret , på lykke og fromme +den vej , tilfældet førte ham . Nu og da havde +det forekommet ham , som om han lige foran sig +havde hørt trin , og da han ønskede at spørge sig +for om den , han søgte , havde han fulgt lyden . +Alen hvor rask han end jog afsted efter den , så +han dog stadig ingen , og måske var det også +kun en indbildning . Når blodet er i feberagtig +bevægelse seer og hører man meget , der +velbeseet kun er til i fantasien . Muligt var +det dog også , at det virkelig havde været skridt , +muligt var det , at det havde været Amor , der +stadig havde trippet soran ham , for , uden at han +anede det , at vise ham vej ; thi Amor er nu engang +hverken bange for regn eller våde fødder ; +nøgen , som han har været lige fra sin fødsel , +har han hærdet sig mod rheumatiske onder , og particulieren +havde han , det var åbenbart , sat sig for +på alle måder at drille . Da Marie så fætteren , +satte hun den sorte , blanke hat dybt ned i +vinene og bad derpå den gamle ikke at forråde , +hvem hun var . Og så kom da fætteren +hen til dem og spurgte , om de ikke i skoven +havde set en ung pige i en hvid kjole og med +en rød silkehat . Hun havde vist forvildet sig +der , og han skulle ledsage hende hjem . Nej , set +ung pige , det havde de ikke , i det guds vejr havde +vist ingen ung dame vovet sig ind i skoven . +Og den gamle smilede lidt , idet hun sagde det , + +og fætteren troede , der var spot deri . Men +pludselig lod han dog også et blik falde på den +lille Matros , og i et nu var det , som om hele +hans person var forvandlet . Rafl kastede han +sin green , trak matrosen hen til- sig og slog armen +om hans liv . Damen i den hvide kjole +og med den røde silkehat brød han sig nu slet +ikke mere om , han havde nok i den raske dreng . +Med ham ville han , om det end stormede nok +så vildt , gå på de lange rejser , til ham +kunne den gamle godt overlade ham på den lille +rejse , der forestod ham den aften . Han skulle +nok være drengens beskytter . Og den gamle +havde intet imod at overlade ham ledsagelsen , +hun var allerede ikke så lidet træt , og det var +jo sent . Så tog den lykkelige fætter bylten +med den hvide dragt fra sin consine , og afsted +gik de alle , den gamle til sit hjem , efter at dog +først frøken Marie havde takket hende hjerteligt +og lovet at sende hende de lånte klæder uskadte +tilbage , den unge jurist og hans consine ad +skodsbvrg til . +Havde vandringen hen ad Nærum til været +lidet opmuntrende , så var vandringen tilbage +desto glædeligere . Arm i arm gik de tvende elskende , +og det formørkede næppe deres glæde synderlig , +at der vel turde vente dem en drøj tilrettevisning , +når de korn til Skodsborg . Hvor +der var alt for vådt , ville fætteren absolut bære +sin consine over , men hun gjorde ham opmærksom + +på , at hun nu slet ikke var hans consine , +hun var en ung Matros , og for en sådan var +det dog usømmeligt at lade sig bære . +Det er dog en sandhed , at intet i verden +er så galt , at det dog ikke er godt for noget , +og at det , der seer sortest ud , ofte kommer til at +stråle i den allerlyseste glans . Det er ikke blot +bibelens Joseph , der , solgt som slave af sine +brødre og bagvasket hos potiphar og kastet i +fængsel , senere dog kommer til hæder og aere , +ja endogså sættes på ministertabouretten i +legypten ; også med mange andre end Jacobs +og Rachels søn har det stadfæstet sig , at netop +ulykken ofte er gjennemgangspunctet til lykken . +Det forstår sig , enhver er just ikke så heldig +som Joseph , og alle have heller ikke krav derpå ; +. thi hvor mange ville have bestået en sådan +prøve som den , han bestod hos Fru potiphar . +Men vist er det dog , at man i det hele taget kun +lidet seer , hvad det onde , som møder en , kan føre +til . Man nødes til at gå igennem en regn af +ild , og føler allerede hele legemet brænde ; men +pludselig opdager man , at man sidder på solens +vogn , lige ved solstyrerens side , og at man +kører i triumf hen over alle dødelige . I +triumf hen over alle dødelige kørte nu rigtignok +endnu hverken den unge jurist eller hans +smukke cousine , og heller ikke havde de følt legemet +brænde , tværtimod , regnen havde gennemvædet +deres lemmer ganske antageligt og kølet + +dem . Men som den unge jurist med matrosen +ved sin side gik ad Skodsborg til , gik han dog i +et slags triumf , og , skønt det alt var ud på +natten , syntes han , at der rundt om ham +var en pragt af solstråler , der langtfra formindskedes , +da han erfoer , at kammerråden og +particnlieren vare kørte hjem . Og hans triumf +steg , da det efter indtrængende besværgelser lykkedes +ham at formå cousinen til at følge med til +Tårbæk og forblive der i kroen til næste morgen . +Han kendte vertinden i Tårbæk kro nøje , og +til hende ville han for natten betroe sin elskværdige , +forklædte cousine . +Vejen til Tårbæk gik , skønt frøken Marie +var lidt træt , dog uden besvær . Det havde vel +neppe været vanskeligt at få en vogn ; men +når man engang har forladt den slagne landevej , +gør man helst , hvad der er det mindst naturlige . +Og havde det måske end været fornuftigere +at køre , det var dog behageligere for dem at gå . +Hvad kunne der nemlig ikke i en smuk og stille +nat , under den langsomme vandring tales om ? +Thi smukt var vejret igen blevet , hver en sky +var som fejet bort af firmamentet . Over dem +tindrede de lyse stjerner , nede , tæt ved dem ved +stranden , susede det og hviskedee så forunderlig +født , så hemmelighedsfuldt . Ja , hvad kunne bølgerne +i en smuk sommernat ikke hviske ! Ingen , +der ikke har elsket , vil tro det . Stundom forekom +det næsten frøken Marie , som var der kogleri + +derved , og havde hun ikke haft sin fætter beskyttende +ved sin side og stadig klynget sig nærmere og +nærmere op til ham , hvo ved , den raske Matros +var måske bleven bange for sit eget element . +Ikke langt fra Tårbæk kom de forbi et hus , +hvor vinduerne stod åbne . Ud i natten klang +der toner , og en kvindelig stemme lød til +pianoet . „ Hvo ikkun lader Herren råde “ , klang +opbyggeligt og smukt ud i den stille nat . Et øjeblik +bleve den unge jurist og hans cousine +stående , ingen af dem sagde noget , den , de i +dette øjeblik kunne have talt til , forstår selv +hvad der ikke siges , den i sjelens løndom næppe +undfangne tanke . Så gik de atter videre , men +længe endnu sorbleve de dog tanse , og da de +senere kom til Tårbæk , rakte de , sør de gik ind , +hinanden hånden og lovede , at dette øjeblik +skulle stå for dem som en lysende erindring , og +at intet skulle skille dem ad mere , hverken i liv +eller i død . Fru Rasmussen havde drømt ret , +alliancen til Tårbæk var nu sluttet . Diplomaterne +havde fuldendt deres værk , der var nu +kim spørgsmålet , om kammerråden ville ratificere +det . +Hos vertinden i Tårbæk fandt de en god +modtagelse , hun tilbød at tage frøken Marie til +sig i sit eget værelse , den raske fætter gav hun +et Kammer oppe på kvisten . Og hun lovede dem +theen om morgenen så tidlig , at de kunne tage +til byen med et af de første banetog . + +såvidt var det kommet i den begivenhed , +der er skildret i denne simple fortælling , da kammerråden , +således som sagt ved dens begyndelse , +om morgenen sad ved bordet med sin kone . +Efterat de om aftenen , da de kom hjem fra +Skodsborg , havde undret sig over hverken at +forefinde datteren eller fætteren , og efter at de +hele natten igennem urolige havde lyttet efter , +om ingen ringede på gadedøren , stod de endelig +om morgenen op og besluttede , hvis datteren +ikke kom i løbet af nogle timer , at tage ud igen +til kroen i Skodsborg og foretage de omhyggeligsfe +undersøgelser . Foreløbig havde de dog +drnkket deres morgenthee nogenlunde med håb +om , at de udeblevne snart måtte komme , og kammerråden +tog endogså , som han gjorde det hver +morgen ved theen sin morgenavis og lod viet +glide hen derover . Men , hvad er det ? Hvad seer +han der ? Under rubriksmærket „ Selvmord “ stod +der følgende linier : „ Sent iaftes er i nærheden +af vedbek fundet liget af to unge mennefker , som +det synes af den bedre classe . Nærmere underretning +om , hvor de høre hjemme , har man endnu +ikke knnnet få ; men det er åbenbart , at ulykkelig +kærlighed har været grunden til selvmordet , +thi de tvende lig lå få tæt sammenslyngede , +at det var , som de aldrig kunne vristes fra hinanden . “ +Det var rene og tydelige ord , der kunne +ikke tages fejl . Da kammerråden læste det for +sin kone , faldt hun besvimet tilbage i sin stol , + +og selv lod han sig også falde tilbage i sin , idet +han , som tidligere anført , sagde : „ Det sagde jeg +nok ! Nu har du det så godt ! “ ret , som om det +var hende og ikke ham selv , der havde villet skille +de to unge mennesker ad . +Heldigvis lå de dog ikke længe således , og +Fru Rasmussen var endnu ikke vågnet af sin +besvimelse , da døren gik op , og hr. sxam . juris +Poulsen trådte ind , fulgt af en ung Matros , der +ganske ugenert lod sin hat sidde på sit hoved . +Idet døren åbnedes , slog Fru Rasmussen netop +øjnene op , og da hun så søstersønnen , sprang +hun ham i møde og spurgte ham med udtrykket af +en usigelig angst i sit ansigt , om han ikke vidste , +hvor hendes datter var . Også kammerråden +rejste sig og så alt andet end glad ud . Men +da trådte matrosdrengen rask hen til fruen , +kastede sig op til hendes bryst og bad hende om +tilgivelse for den uro , hun havde voldt dem . +Og fætteren fortalte kammerråden og hans kone +alt , hvad der var sket , siden de forlods middagsbordet +i Skodsborg kro , ja fortalte endogså , at +han og hans cousine havde lovet aldrig at slippe +hinanden . Kammerråden havde hørt den sidste +del af beretningen med misfornøjelse . Men da +så datteren bad for sig og fætteren , og desuden +kammerråden i det samme fik øje på avisen +med dens sørgelige rubrik „ Selvmord “ , og da +hans kone endogså oven i købet gav sin afgjorte +jndvilgelse , forandrede han sind og sagde : „ Jeg + +sår så vel give mit minde . Det sagde jeg nok , +at i ikke hvilede før ! “ Og den lykkelige fætter +kyssede sin lykkelige cousine , der blev givet og +taget examenspræmier i overflod , og hverken +frøken Marie eller kammerråden sagde : „ Lad +være , Frederik ! “ +Lidt efter kom particulieren for at spørge til +husets ældste datter , og kammerråden fortalte +ham da , at der var blevet et par af de to unge , +han så for sig . Particulieren skød sine grønne +briller i vejret og så på matrosen , han forstod +ikke denne alliance mod naturens orden . Men +overgiven tog frøken Marie sin blanke hat af , +svingede den som et seierstegn hen for particulierens +Nine , og de lyse lokker rullede som en +guldflod ned over hendes grove trøje . Så +kunne particulieren nok fe , hvordan han var +faren , og mørkt rynkede han sin pande og rømmede +sig , for at sige noget ubehageligt . Men +kammerråden tog venskabeligt hans hånd og +sagde : „ Ja , skylden er udelukkende deres egen ! +Forslaget om de tre måneder på prøve var +ikke vel betænkt . “ Og da particulieren ville give +en yderligere forklaring end den , han alt havde +givet dagen i forvejen , sagde kammerråden kort +og afskærende al forklaring : „ Jeg bliver ved min +påstand , overfor en unge pige var dette forslag +ikke vel betænkt ! Det skulle de ikke have gjort , +Herr Reiersen , det sagde jeg nok ! “ + +et håb . +Blandt alle de poetiske skikkelser , jeg i mit +længere liv har truffet på , og som jeg endnu +mindes med kærlighed , er der ingen , som i den +grad har bevaret sig i min hukommelse som en +gammel musiklærer , med hvem jeg gennem en +række af år plejede en vel nu og da afbrudt , +men dog bestandig lige venskabelig forbindelse . +Jeg var endnu temmelig ung candidat i retsvidenskaben , +da jeg , hvor jeg logerede , kom til at +boe dør om dør meo ham , og mere end tredive +år , som jeg var , yngre end han gik jeg ham , når +jeg på trappen eller andetsteds mødte ham , i +længere tid forbi , om end just ikke ganske uden +interesse — thi allerede fra det første nieblik , jeg +så ham , forekom det mig , at der hos ham var +noget ejendommeligt , der havde krav på at bemærkes , +— så dog uden den interesse , der gør , +at man standser , for at knytte et bekendtskab , om +hvilket man ikke ved , enten det vil blive til glæde + +eller ikke . Men efterhånden , som måneder gik , +begyndte der dog hos mig at vågne en lyst til +lidt nøjere at kende denne skikkelse , mit øje så +tidt havde truffet på , og af hvilken jeg , når jeg +hilste , altid havde fået i det mindste en høflig og +stundom næsten en hjertelig gjenhilsen , og denne +min lyst fik en dobbelt næring derved , at jeg i +grunden havde ikke så lidet at takke ham for . +Ung som jeg var og ikke ganske uden den sjelsromantik , +som almindelig selv i vor til romantiske +følelser kun lidet tilbøjelige tid er ungdommens +ledsager , følte jeg nemlig , skønt jeg selv ikke +behandlede noget instrument , en stor glæde ved +at høre musik , musik , som så at sige strømmer +fra sjelens dyb , idet den under dens hånd , +der frembringer den , bliver ligesom et udtryk for +hans egne stemninger . Og netop en sådan +musik lød fra min naboes værelse ikke sjældent +ind til mig . Når jeg , nu og da lidt trættet , +kom hjem og satte mig i min gyngestol , for at +drømme vågen , det vil sige , at lade billeder , +snart fra fortiden , snart fra fremtiden glide hen +forbi mit øje , ligesom vekslede ved en magt , der +usynlig syntes tilstede om mig , så hørte jeg fra +min nabo , musiklærerens værelse toner , melodier , +der virkede velgørende på mig , og som +stundom løftede mine tanker i bøn eller tak til +den , til hvem vi , selv om vi havde samlet al +verdens visdom , dog må henvende os enfoldige +som barnet . Og jeg lyttede til pianoet i + +min naboes stue , som var der på bunden af +det kræfter , der stod i forbindelse med mit +inderste væsen . Når jeg da havde siddet således +en tidlang , når musiken ved siden af +mig efterhånden var hørt op , og efterklangen i +min sjel var døet . hen , når jeg atter tog fat +på livets daglige syssel , for ikke blot at tage +min fremtid af himmelens gunst , men selv at +bidrage til den ved mit eget arbejde , så syntes +det mig , at jeg havde forøget min gjeld i verden , +forøget min gjeld til et medmenneske , der +stadig overfor mig var giveren , og mere og mere +vågnede der i mig en længsel efter nærmere at +kende den , jeg skyldte så mangen ren og smuk +nydelse . +Så var det da en søndag eftermiddag kort +efter pintsen ; jeg havde , skønt det var en +helligdag , alligevel om formiddagen arbejdet lidt +på det contoir , hvor jeg dengang havde mine +daglige forretninger . For så vidt muligt at udvikle +mig i praktisk retning , havde jeg nemlig +taget plads på en prokurators contoir og var +efterhånden nået op til at blive fuldmægtig — +at det senere lykkedes mig at blive advokat ved +højesteret , skylder jeg ligeså meget et held , der +til sine tider fulgte mig , som mine evner og min +arbejdsomhed . Nu var jeg , som sagt , færdig med +min dagsgjerning , og resten af dagen ville jeg +benytte til en længere spadseretour i det fri . +Som jeg ville træde ud as min dør , ligesom + +allerede forud indåndende den friske luft , der , +efter en kortvarig men stærk regn , måtte slå +mig i møde , trådte tilfældigvis også den gamle +musiklærer ud af sin , fatte nøglen i smæklåsen +og lod døren falde i . Jeg tog min hat af , han +> lettede også på sin , og det -forekom mig , at han +samtidig dermed så mere end almindelig venlig +på mig . Jeg lod da min dør slå et dieblik +påklem , og , idet jeg vendte mig helt hen imod +ham , sagde jeg : „ Tillad , at jeg standser dem et +vieblik , jeg har en lille taknemmelighedsgæld at +afbetale til dem . “ — „ Til mig ? “ sagde han forundret , +„ det må være mig meget uafvidende , at +jeg er bleven deres creditor . “ — „ Og dog er det +fåledes , “ vedblev jeg . „ Hvis jeg ikke havde betragtet +det som fordringsfuldt , ville jeg for længe siden +have banket på hos dem og bragt dem min +tak i deres stue . Nu bringer jeg dem den kun +flygtigere , men ikke mindre med erkendelsen af , +at den vejer såre lidet mod , hvad jeg har modtaget . “ +— „ Og må man spørge , “ sagde han med +et venligt smil , „ hvorved jeg har fortjent den ? “ +— „ Jeg skylder dem tak for mangen god og +mild stemning , for mangen stille nydelse , for +mangt vieblik , hvori jeg følte mig nærmere den , +som vi ved så meget i verden daglig burde +drages til , men tværtimod ved så meget daglig +drages fra . Jeg skylder dem tak for deres +smukke musik , som , det ved jeg vel , kun blev til +for at tilfredsstille dem selv , men hvori jeg dog + +dem uafvidende fik del . “ — „ De bringer denne +ufortjente tak på en så venlig måde , “ sagde +han , „ at de gør mig ligeså meget til deres +skyldner , som de er min . Gør mig den fornøjelse +engang at besøge mig , jeg skal da give +dem bedre grund til tak ved at spille lidt for +deres egen skyld . “ Jeg takkede for indbydelsen , +han rakte mig hånden , og nogle minuter efter +var hver af os gået sin vej , jeg dog ikke , uden +at tænke på , at det ikke skulle vare længe , før +jeg ville gøre brug af hans indbydelse . +Der var ikke gået stort over otte dage , så +bankede jeg , vel en times tid før min nabo , som +jeg vidste , plejede at gå til sengs , på hans dør . +Der lød et kort „ Korn ind ! “ og jeg åbnede . +Idet man åbner døren hos nogen , hvis hjem +man ikke før har betrådt , får man almindelig +et indtryk af , hvorledes dets beboer eller beboere +ere . Meget ofte er dette indtryk misvisende , men +oftere viser det sig senere , at det er rigtigt , og at +den pågjeldendes characteer , navnlig hvis det +er en kvindes , tildeels allerede røber sig , idet +man træder over dørtærskelen . Idet jeg trådte +ind hos den gamle musiklærer , var det indtryk , +jeg fik , et hyggeligt . Skønt dagslyset var begyndt +at blive svagere , var det dog lyst nok til , +at jeg kunne se , hvorledes der overalt i stuen +var den fuldstændigste orden , uden at denne dog +kunne siges tilvejebragt ved småligt pedanteri . +Der var ikke meget bohave i værelset , men det , + +der var , så velbevaret ud . Der var et bord , +nogle stole , en bogreol , hvorpå der dog just +ikke var mange bøger , og en seng . Ved den +væg , der skilte hans værelse fra mit , stod hans +piano , og over det hang ikke få billeder , mesters +i tonekunsten , på hvem han satte pris . Selv +sad han i en høj gammeldags lænestol , fra hvilken +han dog , da jeg trådte ind , hurtigt rejste sig . +Efter at jeg havde bragt ham den tak , der var +anledningen til mit besøg , og han , skønt under +en anden form , havde gentaget sin tidligere +mtring , bad ban mig tage plads ved det åbne +vindue , for at jeg , medens jeg samtalede med +ham , kunne , så vidt muligt inde i den snevre by , +indånde den friske aftenluft . Så bød han mig +en cigar , selv røg han ikke , da det sorekom ham , +at tobakken havde noget sløvende , noget , der +nedbrød driften til at være i stadigere beskæftigelse , +og da jeg , idet jeg så godt jeg kunne sorsvarende +brugen , havde tændt mig en cigar , talte +vi med hinanden om huset , vi boede i , om vort +- naboskab og om de nydelsesrige timer , han ved +sin musik så ofte havde skaffet mig . „ Ja , mig +er det , “ sagde han , „ mit halve liv således på +pianoet at udtale , hvad der ligger mig på +sinde . Når jeg har undervist flere timer +daglig , og fra de fremmede mennesker , i hvem +jeg forresten har truffet mangen , som jeg har +såt kær og bevaret min agtelse for , er kommen +hjem til min stille stue , så gør det mig godt + +gennem toner at tale lidt til og med mig selv , +thi , som de vel har bemærket , i besøg hos +mig kommer der få eller ingen . “ Jeg spugte +ham , om han da ikke havde slægt og venner . +„ Slægtninge , “ sagde han , „ i det mindste kun så , +og de er langt borte , i Amerika , og venner , +jo , taget i den almindelige betydning , vistnok +flere . Men omgangsvenner er de mig kun i +en ringe grad ; samtlige er de gifte , og til den +enlige gamle søge de ikke hen , hvor villig de +end åbne mig deres hus , som jeg kun ikke benytter , +fordi jeg ikke altid udelukkende vil være +den modtagende og få lidet kan være den +adende . “ Jeg gjorde ham opmærksom på hans +svar til mig kort i forvejen og på det meget , +han medbragte til sine venner ved at kunne byde +dem smuk musik . „ Hvad jeg før ytrede til dem , +kan ikke anvendes her , “ sagde han , „ Forholdet er +et andet , og hvad min musik angår , når jeg +er udenfor mit hjem , føler jeg mig sjælden dreven +til at befatte mig med andel end med undervisning . +Jeg har , som de måfkee ved , komponeret +en og anden bagatel ; de er visselig mere +end noget udtrykket for det bedste , der er i mig , +men jeg har aldrig mærket , at nogen af mine +venner har haft selv et nok så ringe velvilligt +ord tilovers for dem . Og bryde de sig ikke om +det bedste , jeg ejer , hvad skulle de så bryde sig +om resten ? “ Jeg beklagede meget , at jeg ikke +kendte disse ting , jeg kendte så lidt musik i + +det hele taget ; praktiske forretninger optoge det +meste af min tid . „ Nu , et og andet deraf har +de dog vel hørt , uden at vide det hørt det af +mig selv . Men det er heller ikke forfængelighed , +der taler ud af mig , når jeg yttrer mig , som +jeg gjorde . De bagateller , jeg nedkaster på +papiret , lader jeg ikke komme srem for derved at +vinde nogen hæder . Måske ville jeg for endeel +år tilbage have følt mig usigelig glad derved , +nu er verdens roes og dadel mig noget +temmelig ligegyldigt . “ — „ Ganske , “ indvendte +jeg , „ kan den dog ikke være det . Hvor ringe end +vor selvkærlighed er , og hvor er det menneske , +der ganske kan sige sig sri i den henseende , så +ringe er den dog intetsteds , at andres roes slet +ikke skulle glæde , andres dadel slet ikke smerte , +og jo kærere man har sine medmennesker , desto +mere vil man føle denne glæde eller smerte . �� -— +„ Ieg indrømmer dem , at de til en vis grad +har ret , der var , som sagt , også en tid , da +jeg lagde vægt derpå , måske endogså formegen . +Men jeg tør nok sige , at det ikke mere +er således , hvor meget jeg selv hos den ningeste +seer et og andet , der er værd at elske , og hvor +meget jeg end ved følelser , jeg så vidt muligt +dækker over , føler mig dragen til enhver . “ Ieg +yttrede min fulde tro på , hvad han i den henseende +sagde , jeg havde jo et bevis derpå i +den velvilje , hvormed han var kommen mig +imøde . „ Men , “ vedblev jeg , „ jeg forstår ikke + +ganske , hvorledes man kan have lyst og drift +til af sætte sine stemninger og følelser på papiret +og lade dem gå ud i verden , når man +dog ikke i sit inderste nærer et håb om , af de +må mødes med anerkendelse og sympatti . “ — +„ Jeg er , uden egentlig af ville det , min unge +ven , “ sagde han , „ kommen lidt dybere ind på +den slags samtaler , end jeg plejer , og dybere +end nogensinde overfor en mig endnu så fremmed . +Når jeg alligevel ikke straks bryder af her , +vil de deri se et bevis på , af jeg påskønner +den smukke måde , på hvilken de bragte mig +deres tak , og en tillid til , af den oprigtighed , +hvormed jeg overfor dem udtaler mig , må blive +forstået . Jo , uden håbet om af nyde menneskelig +anerkendelse kan man , jeg vil ikke sige +godt være , men dog være , uden sympatti ikke +fuldt så godt . Men der er rigtignok et andet +håb , der må til , når man skal holde ud med +en virksomhed af den natur , som her er tale +om , den være stor eller lille , og det er håbet +om at have udrettet noget godt derved . Lad det , +jeg efter evne har bragt , og et ved jeg , hvor . +Meget jeg end i livet kan have at bebrejde mig +selv , det har jeg ikke at bebrejde mig , at det er +fra en uren kilde , de stemninger , jeg har betroet +papiret , er strømmede — lad det , jeg efter +evne har bragt , siger jeg , overses eller forblive +uændset af tusinder , er der kun nogle ganske få , +der ved dem have følt sig opbygget eller glædet , + +og det er noget helt andet end en anerkendelse , +da er mit liv ikke levet forgæves , og det er dette +håb , og væsenlig kun dette håb , der hver dag +bærer mig op på ny til trøstig at leve mit ensomme +liv og frejdig at gøre min gerning . +Vel ved jeg , at jeg jo i visse måder også +nytter ved min undervisning ; hos en eller anden +er der dog et bedre nre eller en stærkere følelse +for musiken , og den sæd , der sås gennem +undervisningen , giver i tiden frugt ; men +min væsenligsfe styrke , den væsenligsfe del as +mit livsmod giver dette mig ikke , det er det håb , +jeg nævnede . “ +Som den gamle musiker således talte og +stadig blev varmere , følte jeg , at jeg havde rørt +en streng i hans indre tidligere , end jeg vel +efter vort bekendtskab endnu havde ret til . I +følelsen heraf havde jeg lagt cigaren fra mig +og sad nu , da han endte , aldeles tavs . Også +han tav en stund , og man kunne have hørt en +flue surre i værelset , så stille var der rundt +omkring . Min nye ven , thi jeg føler , at jeg alt +fra det nieblik havde ret til at kalde ham +således , var sunken lidt mere tilbage i sin stol , +hans dybtliggende øjne syntes at være trådt +lidt dybere tilbage i det magre ansigt , og et nieblik +lod han hånden glide hen over sin pande , +som ville han jevne de furer , tid og forhold +der havde fremkaldt . Så rejste han sig tavs +og satte sig til pianoet . Jeg lod mit blik slygtigt + +falde ud af vinduet , oppe over skorstenen +ligeoverfor sad stor og lys aftenstjerne » og tindrede . +Da lød , medens jeg betragtede den , toner +fra pianoet , det var en lille kunstløs , religiøs +sang . Men det ved jeg , at en fra en dybere +kilde strømmende tåre er aldrig trådt i mit +Nie end den , der i dette oieblik trådte deri , og +at jeg , uden at noget ord gik igennem min tanke , +end sige over min læbe , aldrig nogensinde har +løftet mit sind inderligere til gud end ved de +simple toner , der strømmede fra den gamle musiklærers +instrument . Havde jeg turdet , havde +jeg sagt den gamle , at det håb , han havde , +sikkerlig ville blive opfyldt , og at han alt i dette +oieblik havde haft en tilhører , der skyldte ham +et begejstret oieblik ; men det forekom mig påtrængende +og fordringsfuldt at sige det , og jeg +taug . Så blev den gamle musiker ved at spille , +og i over en time havde jeg en nydelse , jeg +sandelig ikke ville have undværet for meget . +Da han havde hørt op , takkede jeg ham og +bad ham ikke at regne mig til onde , hvis jeg +ved et uoverlagt ord hos ham havde fremkaldt +stemninger og tanker , han helst havde ladet bag +sig ; men han-smilede og sagde : „ Stod det ikke +til mig selv at holde tilbage , hvad jeg ville holde +tilbage ? “ Og han rakte mig venskabelig hånden +til godnat , bad mig nu og da besøge sig og ønskede +mig at sove vel . Ja , tryg og god blev +min søvn , men dog ikke i de første par timer ; + +i lang tid lå jeg vågen i min seng og +tænkte mig ind i den gamle musikers forudgåede +liv og hørte hans musik klinge i mit indre . +Et år gik hen , i det besøgte jeg den gamle +musiker oftere og fik hver gang på ny indtrykket +af , at han , så vidt muligt for et menneske , var +fri for selviskhed og forfængelighed , og at han +overfor mig den første gang , jeg så ham , åbent +og ærligt havde udtalt , hvad der bevægede ham . +Med hver gang , jeg besøgte ham , fik jeg ham +kærere , og kun afstanden i vor alder og hans +i flere henseender ejendommelige måde at tage +livet på forhindrede vort venskab fra at blive +et broderligt . Kun en gang endnu kom vi til +at tale om de småting , han havde frembragt , +og hvormed han havde forøget den musikalske literatur . +„ Jeg tilstår det , “ sagde han , „ kun +ved disse frembringelser , de være nu noget større +eller kun ganske ubetydelige i omfang , synes det +mig , at jeg har et blivende liv . Ikke som om +jeg tvivlede om et liv efter dette , nej , på det +troer jeg fast og inderlig , men jeg mener også +kun : et blivende liv hernede . Og er jeg end +langtfra at tro , at disse mine ensomme timers +fostre skulle kendes ret længe ud over det nu , +hvori de fødtes , da dog så få kende dem i +selve nuet , så er det mig dog , som om der , når +jeg er død og borte , er noget , der , kendt eller + +ukendt , bliver efter mig , og kun ved det , synes +det mig , at jeg med min evne og min tragten +hernede rækker ud over det nieblik , jeg tager affled +med verden . “ Men aldrig slog dog vor +samtale så dybt ind i min sjæl som under +mit første besøg , hvor meget jeg end erkender , +at jeg skylder ham nogle af de stemningsrigeste +nieblikke i mit liv . +Et år gik som sagt hen , da forandrede +mine forhold sig . Som candidat med bedste +charakteer , der oven i købet var velanbefalet , fik +jeg et rejsestipendium , og , efter at have taget +afsked med mine venner og blandt dem med +min gamle musiker , rejste jeg til Paris for der +at udvikle mig yderligere og navnlig vinde den +frihed og lethed , der er en ikke uvæsenlig betingelse +for at komme heldig frem i verden . I +Paris gjorde jeg bekendtskab med en ung , smuk +pige fra mit fædreland ; gennem det fælles +sprog klang vore hjerter sammen , og da jeg , +efter at have rejst udenlands et par år , kom +tilbage til hovedstaden , blev hun min kone . Jeg +var endnu kun candidat , det var noget betænkeligt +at danne hus , så meget mere som jeg +ikke i medgift kunne vente store kapitaler , men +hendes bedste kapital var hendes elskværdige characteer +og hendes i det mindste i mine Nine +sjeldne skønhed . Men mit held fulgte mig , jeg +tog på ny plads som sagførerfuldmægtig , og +min stilling som sådan var så indbringende , + +at jeg ikke følte mig tynget til nogen side , om +selvfølgelig end min livsstilling blev en langt +bedre og rigere , da jeg nogle år efter blev advokat . +Kort efter , at jeg havde haft bryllup , +foresatte jeg mig at besøge den gamle musiker og +under mit besøg at bede ham , så lidt han ville , +at gjeste mit hus , hvor han ville være min +unge kone , for hvem jeg havde omtalt ham med +barme , velkommen . Da jeg en søndag formiddag +kom op , for at se til ham , var han flyttet , +og på forespørgsel i huset fik jeg at vide , hvor +han var flyttet hen . Jeg føgte ham i hans nye +bolig , men hvor overrasket blev jeg ikke , da jeg +kom der , og ikke blot traf ham selv , men også +en ung , smuk og livssrisk pige på omtrent atten +år , der syslede omkring ham . Idet jeg trådte +ind , sad den gamle musiker med ryggen mod +døren og bladede i en bog , og den unge pige , +der muligt troede , af jeg var en fremmed , som +havde noget af tale med den gamle , åbnede +døren til et andet værelse — thi min gamle ven +havde nu to værelser i stedet for som før et — for +af gå derind og lade os tale i eenrum . Men +i det samme fik den gamle mand Nie på mig i +spejlet ligefor og rejste sig hurtigt , medens han +tillige gav den unge pige tegn til , af hun godt +kunne blive , hvor hun var . Han trykkede min +hånd og bød mig velkommen ; han vidste allerede , +af jeg var bleven gift og bragte mig sin +hjertelige lykønskning . Jeg ytrede min glæde + +ved atter af se ham , men tillige ikke mindre min +overraskelse ved af se ham omgiven as en ung +dame , som jeg , efter alt af dømme , måtte betragte +som hørende til hans hus . „ Det er min søsterdatter , “ +Sagde han . „ Jeg sagde dem engang , at +jeg kun havde såre så slægtninge , og disse få +vare langt borte . Med disse slægtninge mente +jeg en søster og svoger samt deres datter . +Desværre er forældrene for mere end halvandet +år siden , begge omtrent samtidig , døde af en +smitsom sygdom i en fjern verdensdel , og +deres datter stod , så at sige , ene blandt mennesker , +der vare hende fuldkommen fremmede . Så +bestemte jeg mig til at tage hende til mig ; jeg +skrev efter hende og , som de seer hende her “ — +og ved disse ord tog han hendes hånd og drog +hende frem , henimod mig — „ er hun mig en så +kærlig og så forstandig datter og ungdommelig +omgangsveninde , at jeg intet oieblik har angret +det . “ Jeg hilste på hende , bad hende ikke at +betragte mit hus som et hende fremmed , og +yttrede min glæde ved den forandring , der var +foregået hos min gamle ven . „ Det er mig en +tjær tanke at vide , “ sagde jeg , „ at de nu ikke +står så ene i verden , at de har nogen at +elske og virke for . “ — „ Ja , også mig er det +kært , “ sagde han og lagde sin hånd let på +den unge piges skulder . „ I begyndelsen var +det mig noget uvant , nu ville jeg ikke godt kunne +undvære hende . “ Den unge pige smilede taknemmelig , + +hentede derpå en stol og bad mig +sidde . Hun gik derpå ind i det andet værelse , +for ikke at træde hindrende i vejen for , hvad vi +dog muligt kunne have at tale om , som hun rettest +ikke hørte . „ Nu , og deres musik , min gamle ven , “ +Sagde jeg , da hun var gået og jeg havde taget +plads ikke langt fra vinduet , „ hvordan går det +med den ? “ — „ Ja , hvordan skal det gå ? Ikke +ganske som tidligere . For at kunne leve , må jeg +undervise mere end forhen , og da jeg med hver +dag bliver ældre , så har jeg ikke mere så megen +spændkraft til at holde ud som før . Når jeg +nu har undervist , og jeg er kommen hjem , kaster +jeg mig som oftest træt i min stol og lader det +beroe ved at udhvile mig . Så seer jeg på min +søsterdatters runde barneansigt , på hendes friske +kinder , så beder jeg hende fortælle mig lidt fra +den fjerne verdensdel , hvor hun har levet så +stor en del af sit liv , og hun fortæller godt og +underholdende , og så lader jeg tankerne og +tiderne gå og komme som de ville . Kun nu +og da lader jeg hånden glide lidt hen over instrumentet , +til at nedskrive mine stemninger er der +nn så godt som aldrig lejlighed . Men jeg tilstår +det , jeg tager mig det ikke nær , og når +jeg stundom tænker på , hvad det var , der tidligere +så at sige bar mig op , — jeg mindes det +endnu tydeligt , at jeg udtalte det for dem den +første gang , vi sås , og har lidt undret mig +over , hvor jeg så hurtigt kunne åbne mig for + +dem , —- når jeg tænker på , at det væsenlig var +et håb , der gav mit sind frejdighed til at +gå fremtidens tilskikkelser i møde , håbet om +ved de bagateller , jeg har frembragt , at have +virket noget godt , noget , der , hvor lidet det end +kendtes , dog blev efter mig , når jeg engang dør , +og mulig beredede mig indgang hisset , så forundrer +jeg mig næsten nu over denne min opfatfelse . +Den var grundet på en anskuelse , jeg +erkender ikke holder stik . Også nu har jeg et +håb , der giver mig kraft til at arbejde i grunden +ud over , hvad jeg endnu i min allerede fremrykkede +alder formår ; men dette håb er et ganske +andet . Det er håbet om , at jeg ved mit arbejde , +det være så ringe det vil , skaber et menneskes +lykke , ja , jeg kunne fristes til at sige , gør +det muligt for et menneske at være , og for hver +gang jeg seer min unge søsterdatter smile , får +dette håb ny næring . “ Jeg bemærkede , at det +ganske vist var en smuk erkendelse , han var +kommen til , og at jeg kun ville ønske , at han +for , hvad han gjorde mod sin unge slægtning , +måtte lønnes med taknemmelighed . „ Hm ! Det +tænker jeg mindre på , “ sagde han ; „ Kærlighedens +gerninger have deres løn i sig selv . Jeg +erkender nu , at der til grund for min tidligere +opfattelse lå en vis forfængelig stolthed , vistnok +svagere end i mine unge dage , men ikke +aldeles kuet . Kan der for den enkeltes skyld , for +hvis lykke jeg nu arbejder , engang forundes mig + +adgang til et lysere livs glæde , så har jeg +opnået alt , hvad jeg har ret til at vente . “ +Jeg havde gerne bemærket , at der ligesåfuldt i +dette håb som i hans tidligere var en misvisning , +men jeg nænnede det ikke ; jeg nøjedes +med at sige , at såvel hans tidligere håb som +det , han nu nærede , i grunden strømmede fra +samme kilde , ønsket om at gøre sine medmennesker +gavn , og at det ene håb i sit +inderste væsen ikke var sorskjelligt fra det andet . +Så godt jeg kunne , henledede jeg derpå samtalen +på andre genstande , og lidt efter bad jeg +ham glæde mig med nogle toner fra hans piano , +toner , der nu ved min lange fraværelse næsten +vare mig fremmede . „ Hvis de i dag vil spille +lidt for mig , “ sagde jeg , „ skal jeg til gjengjeld +bringe dem en dem vist ikke ubehagelig efterretning . +Jeg har talt med en af de største +parisifke musikforlæggere og foreslået ham at +forlægge de af deres fremtidige eller tidligere +utrykte arbejder , der kunne egne sig for det fremmede +publikum og den fremmede nationalitet . Han +har lovet mig at lade foretage en grundig prøvelse +af alt , hvad jeg sender ham , og at betale , +hvad han bestemmer sig for at forlægge , så godt , +som det kun i et så rigtbefolket land kan betales . “ +— „ Hvad det angår , at spille for dem , +min unge ven , “ sagde han , „ da skal jeg gerne +gøre det , det er i dag søndag , og jeg har knn +undervist et par timer , så at jeg netop i dag + +ikke er synderlig trættet . Hvad forlæggerskabet +angår , da takker jeg dem for deres møje og +gode villie , men benytte mig deraf vil jeg ikke . +Jeg har nu truffet mit valg , mine undervisningstimer +og min lille søsterdatter , for dem vil +jeg udelukkende leve . “ Og dermed åbnede han +døren til værelset ved siden af , bad sin søsterdatter +sætte et glas vin på bordet , og , efter +at hun venlig og mild efter hans anmodning +havde fyldt glasset til os begge , og vi ved det havde +fornyet vort gamle venskab , satte han sig til +pianoet og spillede , medens hans søsterdatter +og jeg toge plads hver ved sit vindue og hørte +til . +Henved en time sagde vi således , begivenheder , +der for længe siden vare trådte i baggrunden , +giede frem igen forbi mit Nie , og , idet +jeg så ud over mit nye liv og sammenlignede +det med mit tidligere , følte jeg , hvad jeg havde +vundet i en elskelig hustru og et godt hjem . +Også den unge pige hvilede vel med sine tanker +ud i en sammenligning mellem nuet og de +svnndne tider , og jeg så , da jeg tilfældig engang +kastede niet på hende , en tåre stjæle sig +frem under nienlåget , thi det er al god musiks +natur , at den ubemærket for os løser op de +bånd , som livets travlhed til så mange sider +lægger om vor erindring . Da den gamle +musiker var færdig med at spille , var det ikke +blot , som var han atter kommen mig nærmere , + +men også som var jeg bleven mere fortrolig med +den unge pige , uden at vi dog havde vekslet ret +mange ord . Da jeg havde takket ham for hans +smukke spil og bedet ikke blot ham , men også +hans søsterdatter at besøge mig og min hustru , +forlod jeg ham , og da jeg kom hjem , kunne jeg +ikke noksom udtale mig for min kone om den +store forandring , der var foregået i min gamle +vens forhold . +Så besøgte jeg ham nu atter af og til , +ja , min koire sluttede sig til mig og deltog nu +og da i mine besøg . Til os kom den gamle +musiker dog ikke , han var , sagde han , bleven så +ganske afvant med at besøge andre , at han ikke +kunne beslutte sig til at forandre noget i den henseende , +hvormeget det end ville kunne glæde ham +at se de huslige forhold , jeg levede under . +Hans søsterdatter derimod gjorde os af og til et +besøg , og vi modtoge den unge pige så godt , +vi kunne . Men da dog den gamle musiker selv +ikke kom , blev også mit og min kones besøg +noget sjeldnere , og da jeg senere som advokat fik +en udbredt praksis , og min tid således blev +meget optagen , gik der stundom en hel måned , . +Uden at jeg fik min gamle . Ven at se . +En dag , som min kone og jeg i skumringen , +måfkee et par år efter vort første genbesøg +hos den gamle musiklærer , sagde og talte + +med hinanden , mindedes vi pludselig , at den unge +pige , han havde i sit hus , i længere tid ikke +havde besøgt os . Jeg ytrede min forundring +over , hvad grunden vel kunne være . „ Hun er dog +vel bleven godt modtagen ? “ ytrede jeg . — „ Kan +du tvivle ? “ sagde min kone . „ Jeg frygter næsten , +at hun er bleven for godt modtagen . “ — +„ Hvorledes det ? “ spurgte jeg ; „ hvorledes forener +jeg dette svar med din kærlige og velvillige +natur ? “ — „ Jeg tror , “ sagde min kone , „ at +vi ikke have gjort vel i stundom næsten at betragte +hende som et led af vor egen slægt , thi +hun er derved måske kommen til at løfte sit øje +lidt højere , end hendes stilling og vilkår tillade . “ +— „ Kan min fromme kone såres ved , at den +unge pige betragter hende som sin lige ? “ afbrød +jeg hende , og det var næsten , som faldt der mig +en ganske lille sten på brystet , den første , jeg +havde mærket der i vort allerede nu ikke så +ganske kortvarige legteskab . „ Nej , det er ikke således +at forstå , “ sagde min unge kone smilende , +medens hun gav mig et Kys ; „ selv om hun , hvad +hun dog har , slet ingen anden adkomst havde +havt til mit venskab end din interesse for hende , +ville hun dog være velset af mig . Men jeg +frygter for , at vi have draget hende for meget til +os , fordi hun derved er kommen i bekendtskaber +og forbindelser , hvori hun dog ikke ret kan fæste +rod , og fordi der derved sikkert hos hende er vakt +forhåbninger , som , da de ikke kunne opfyldes , + +måtte være hende mere til sorg end glæde . “ +Jeg bad min kone forklare sig nøjere , og hun +sagde da : „ Sikker på , hvad feg her yttrer , er +jeg ikke , men jeg tror næppe , at mit vie skuffer +mig , og havde du ikke været så optagen af +forretninger , som du er , ville du . vist med dit +skarpe blik have set det længe før jeg . Den +gamle musikers søsterdatter har vistnok fået en +interesse for den unge , livlige franskmand , der +var her i byen i nogle måneder , som er større , +end der vel kan forenes med hendes sindsro og +jevne glæde . “ — „ Hvorledes ? “ sagde jeg ; „ for +den smukke ingenieur , der kom her daglig ? “ — +„ Netop for ham , og det er sikkert derfor , hun i +så lang tid har skyet vort hus . Jeg har i +længere tid hos hende bemærket et stille træk af +tungsind , der tidligere ikke var hende ejendommeligt . +Jeg har set hende skifte farve i hans +nærværelse og skjult fælde tårer . “ — „ Ih , det +gør nng virkelig ondt , “ sagde jeg ; „ endnu i dag +vil jeg til min gamle ben og se , om du har +ret . Skulle det være tilfældet , da ville jeg +høilig beklage , at jeg har draget hende til vort +hus . “ Endnu ganske kort talte jeg med min +kone derom , så gik jeg ind i mit contoir til +mit arbejde ; men jeg kunne ikke negte for mig +selv , at min kones formodning havde forstemt +mig lidt , og at jeg i mit hjerte dadlede den +muntre franskmand , der dog vistnok ved et overfor +den unge pige alt for vidt drevet galanteri + +havde givet hende lejlighed til en tro på noget , +der siden viste sig som tant . +Da jeg hen ad skumringen besøgte min gamle +ven , thi det var nu engang den tid , jeg var +sikkrest på at træffe ham , fad han ved sit bord , +med hovedet hvilende på den venstre arm . Ved +pianoet , således at hun vendte ryggen til det , +sad hans søsterdatter og syslede , så godt halvmørket +tillod det , med et håndarbejde . Det var +tydeligt , at hun havde grædt ; hendes dine vare +anstrengte , hendes kinder røde . Da jeg trådte +ind . , gik hun hurtigt ind i det andet værelse og +lukkede , efter at have hilst venligt på mig , døren +imellem værelserne i . Den gamle musiker +løftede kim langsomt hovedet op , og da han så , +det var mig , gik der som et træk af dyb smerte +hen over hans ansigt . Så rejste han sig langsomt +og øjensynlig meget svag , rakte mig hånden +og bad mig sidde ned . Jeg spurgte til hans +besindende , gjorde en undskyldning for , at jeg ved +forretninger havde været hindret i at besøge ham , +og tydede derpå så let som det var mig muligt +hen til , at det forekom mig , som om han ikke +mere var så tilfreds som tidligere . „ Alting i +verden veksler , min gode advokat , “ sagde han ; +„ det er ikke menneskets lod at se alt gå , som +det helst ønsker det . Der er måske enkelte , der +ere heldigere stillede , til dem har jeg aldrig hørt . “ +— „ Når plejer min gamle ven at være så +mismodig ? “ bemærkede jeg ; „ Har de ikke om + +dem og i dem en rigdom , der kan opretholde +dem ? “ — „ Jeg tilstår , jeg har tidligere selv +troet det , og ville gerne tro det endnu . Men +har man først hængt sit hjerte ret tilgavns ved +et andet menneske , så er man bleven afhængig , +så har man ikke således mere magten over sig +selv . “ Jeg gjorde en lille bemærkning om , hvad +han tidligere selv havde yttret , det løftende i +af virke for en andens lykke . „ Ja , for en andens +lykke , “ sagde han . „ Men når man nu +seer , hvad man havde arbejdet på , pludselig nedbrudt , +hvad så ? Se her , “ fortsatte han , og +trak , idet han åbnede døren til værelset ved +siden af , sin søsterdatter ganske sagte og mildt +ind ved hånden , „ se her på dette forgrædte +ansigt , det er , hvad jeg har vundet ved mit arbejde +i år og dag . “ Med nedslået blik stod +den unge pige overfor mig , og det var mig tydeligt , +af hun gerne ville have trukket sig bort +igen , men kun ikke ville gøre min gamle ven +imod . „ Se her på det sørgmodige i det endnu +for kort tid siden så livsglade ansigt . Først +for en halv time siden har hun tilstået mig , +hvad der længe har trykket hendes sind og voldt +mig , fordi jeg så det , om jeg end ikke vidste +grunden dertil , mangen bitter time . “ Jeg tog +den nnge piges hånd , som den gamle musiklærer +havde sluppet , lagde også min anden hånd +på hendes , der nu lå ganske gemt i begge +mine , son : bekræftelse på , at hun i mig havde + +en velmenende ven , og sagde : „ Jeg har tidligere +ikke vidst , at der hos dem var nogen sorg . Først +i dag har jeg ved en bemærkning af min kone +fået formodning derom . Men er det , som hun +troede , da tab ikke endnu ganske modet , hvo ved , +hvad tiden kan bringe . “ — „ Den bringer intet , “ +Sagde den gamle musiker lidt skarpt , „ det er +bedre at rive håbet straks ud af sit hjerte , end . +At dåre sig ved falske forhåbninger . Jeg selv +har prøvet , hvad det vil sige , vi skulle ikke hænge +vort hjerte ved noget håb . “ Jeg bestred min +gamle vens nye livsanskuelse og sagde , at den +var kun frugten af de seneste nieblikkes bitre +indtryk . Var end det håb glippet ham , at +skabe en enkelts lykke fuldkommen , hans tidligste +håb var dog ikke skuffet , det ville sikkerlig blive +opfyldt , og hvo turde sige , om ikke også det andet +ville blive det . ��� Nej , min gode ven , “ afbrød +han mig , „ De er endnu i strømmen , i den +raske lykkens strømning , og de dømmer derefter . +Nej , det ene håb var ligeså falsk som det andet , +jeg erkender det nu , også dette var forfængelighed . +Vi skulle gøre vort arbejde , fordi +en magt , der står over os , daglig arbejder for +os , og vi skulle ikke spørge om frugterne deraf , +men trøstig henstille dem til den , overfor hvem vi , +svage og vaklende , som vi er , ikke have nogen +ret ! “ Jeg indrømmede ham det deelviis sande +deri , men mente dog , at mennesket ikke kunne +undvære noget som helst håb . Han havde selv + +flere gange grebet sig i skuffelser , han ville , +når en tid var gået , måske atter erkende , +at også hans nuværende opfattelse , om den end , +forstået som den kunne og burde forstås , var +rigtig , dog vist , således som den nu var hos +ham , var en skuffelse . „ Det er muligt , jeg +troer det ikke ; men lad os ikke tale mere derom , +sæt dem , jeg vil spille for dem , og jeg vil i aften +spille for min lille bekymrede pige ! “ Og da ikke +blot jeg , men også den unge pige havde sat os , +spillede han så vidunderligt smukt , at jeg aldrig +forhen i den grad havde følt , at der i ham bankede +et rigt kunstnerhjerte . +Da han var færdig , bad jeg ham og den unge +pige , og da navnlig den sidstnævnte , at besøge +os — thi på , at den gamle musiker ville besøge +os , troede jeg ikke , og hun lovede igen at komme +til os og være , når hun var hos os , som et led +af vor kreds . Og da jeg forlod dem , var stemningen +mildere , og min gamle ven fulgte mig til +døren . +I den følgende tid besøgte jeg ham ofte , +men noget glædelig : indtryk fik jeg ikke af mine +besøg . Det var tydeligt , at sorgen havde ældet +ham hurtigere , end det ellers ville være fkeet , og +snart kunne han ikke mere forlade sit værelse , og +selv sin lænestol forlod han kun , når han skulle +tilsengs . Det nødvendige til at leve af savnede +han dog ikke , min kone sørgede rigelig for hans +hus , om det end i begyndelsen var ham hårdt + +at skulle modtage , uden at kunne gjengjelde . En +dag , da jeg stod i mit contoir , fik jeg et brev +fra Paris , og da jeg åbnede det , var det til +mig og min kone . Det var fra den franske ingenieur . +Han meddelte os deri , at han efter +længere tids selvprøvelse var kommen til erkendelse +af , af han elskede den unge pige , han +engang havde set i mit hus . Hos hende selv +ville han dog ikke endnu forespørge ; men os +ville han bede undersøge forholdene . Viste det +sig , af også den unge pige havde bevaret nogen +interesse for ham , og han troede det næsten , da +ville han komme til København , for af begære +hendes hånd , og da bad han os foreløbig sige +hende det . Jeg ilte med brevet i hånden ind +til min kone , vi vare begge færdige af le og +græde på engang af glæde , og ikke længe efter +var jeg hos min gamle ven , for af bringe det +glade budskab . +Da jeg kom til den gamle musiker , var han +syg og sengeliggende , og hans unge søsterdatter +sad ved hans seng og læste for ham i Julius +Thomsens fortræffelige værk : „ Vandringer på +naturvidenskabens gebet “ , afhandlingen „ Verdensrummets +historie “ . For naturvidenskaben havde +han altid haft en opvakt sands , og det nævnte +skrift hørte blandt dem , på hvilke han satte +højest pris . Ganske sagte var jeg trådt ind i +det andet værelse , hvortil døren stod påkleni , +og ytrede nu min beklagelse ved af finde ham + +sengeliggende . „ Det går ned ad bakke , “ sagde +han , „ jeg har ikke langt tilbage . “ Jeg ytrede , +at han endnu kunne have et langt liv og så meget +længere og glædeligere , som jeg havde en +god tidende at bringe ham og ikke mindst hans +kære søsterdatter . Han så op på mig , og +den unge pige rødmede som blod . „ Her har +jeg et brev , “ sagde jeg , og holdt det brev , jeg +havde modtaget , triumferende i vejret , „ det er for +nogle nieblikke siden kommet fra Paris , og det +indeholder en begæring til mig og min kone +fra en fransk ingenieur , der tidligere i længere +tid var her i byen og daglig besøgte os . Det +er et højt begavet menneske og en hæderlig charakteer , +og gennem os har han forespurgt , om +der for hans kærlighed til deres søsterdatter , +thi efter omhyggelig selvprøvelse er han kommen +til den overbevisning , at han elsker hende , om +der for hans kærlighed til deres søsterdatter +turde være noget håb ; han ville da rejse herover +og af hende selv forlange hendes hånd . +Jeg så på den unge piges ansigt , idet jeg +sagde det , det var som en fuld sols klare stråler +havde lagt sig derover , og dog var rødmen straks +atter svunden og forvandlet til dødbleghed . „ Det +glæder mig , “ sagde min gamle ven , og også +over hans ansigt gik der svlstråler , „ det glæder +mig for hende ; hun har sat sin lid og sit håb +til ham . Det glæder mig at kunne tro på en +lykkelig fremtid for hende . Mine Nine ville ikke + +få den at se , de ville næppe engang få ham +at se . “ Jeg søgte i den henseende at trøste +ham , men han sagde rolig : „ Nej , jeg har længe +været moden til at gå herfra , og jeg vil kunne +gøre det så meget mere rolig efter den meddelelse , +de nylig har bragt mig . “ Jeg sagde , at +han , hvad den unge pige angik , kunne være aldeles +ubekymret . Hun skulle finde et kærligt +hjem i mit hus , så længe til den , der elskede +hende , og som jeg nu tydelig få , hun elskede , +kom og afhentede hende til sit hjem , hvad der +neppe kunne vare længe , da han i Paris havde +en betydelig og meget indbringende post og allerede +nu , endskønt ung og ugift , førte et temmelig +stort hus . Hvad jeg bemærkede , glædede +øjensynlig min gamle ven meget , og flere gange +greb han efter min hånd og trykkede den . Så +lagde han sig stille hen , det var , som følte han +sig for afkræftet til at tale mere . Men jeg talte +endnu en stund med den unge pige om den , +hun havde skænket sit hjerte , og om hendes +fremtid , og i hendes sjæl kæmpede glæden over , +hvad jeg sagde hende , og sorgen over hendes +stadig mere afkræftede velgører således med +hinanden , at smil og tårer skiftede uafbrudt . +Lidt efter satte jeg mig atter hen ved hans +seng , men den unge pige satte sig til pianoet +og spillede stemningsfuldt og smukt en lille enfoldig +tak til gud . „ Det er et af mine tidligste +småstykker , “ sagde den gamle musiker og tøffede + +hovedet lidt , medens et let smil gik hen +over hans ansigt , „ og hun spiller det rent og +godt og inderligt . Jeg har selv lært hende at +spille . “ — „ Nu , min kære , gamle ven , “ sagde +jeg , „ så er det da på vej til at ske , hvad de +håbede , ikke blot med hensyn til den , hvis lykke +var bleven deres livs opgave , men også +med hensyn til dem selv . Gennem denne +rørende tak til gud har de bekræftelsen på +begge dele . “ — „ Tys ! “ sagde den gamle musiker , +„ lader os ikke tale derom . Har jeg ikke sagt +Deni , det ene håb som det andet er kun forfængelighed . +Også jeg vil froe på hendes lykke +og froe på , af min virksomhed i , hvad der +kaldes kunst , ikke har været aldeles sorgjæves . +Men bag mig ligger dog nu alt dette , og jeg har +nn kun et håb , håbet om , af der ikke må ske +mig efter mine gerninger , thi de er alle kummerlighed +og stykværk , men kun efter guds nåde , +for frelsens skyld . “ +Mit oie saldt på hans ansigt , det havde +i dette oieblik noget forklaret . Under indtrykket +af hans ord lod jeg ham hvile , jeg følte , af +dødens engel i dette oieblik mærkede hans +pande . Det var , som så jeg de alvorsfulde +skrifttræk , englen fkrev . Med brystet fuldt , så +af jeg næppe kunne trække vejret , rejste jeg mig og +satte mig hen ved pianoet , hvor den unge pige +endnu stadig vedblev af spille . Da hun hørte op , + +rejste også jeg mig ; da jeg kom til min gamle +vens leje , havde han udåndet . +Da den første smerte havde sat sig hos den +unge pige , bad jeg hende følge mig hjem til min +kone , og i forening gjorde vi , hvad vi kunne , +for at trøste hende . „ Han er død , “ sagde jeg , +„ men han er død en smuk død . Af alt , hvad vi +i verden håbe på , tog han det bedste og trøsterigste +håb med sig i døden . “ + +stakkels pige ! +Og der var glæde i det hele hus , frøken +julle var bleven forlovet ! Men forlovelsen varede +kun kort — hvor længe var Adam i Paradis ? +Stakkels pige ! hun måtte nok ønske , at den aldrig +havde fundet sted , og jeg sial nu fortælle hvorfor . +En og anden ville måske tage dette stof +tragisk , jeg tager det let spøgende . Ikke , som om +jeg er blind for det sørgelige i en sådan begivenhed . +Ak ! hvor ofte den i det daglige liv +end hændes , den bliver dog altid ikke mindre +tung ! En og anden ville måske forme det til +en kæmpestor roman . Jeg gør deraf kun en lille let +skizze , skikket til en halv times læsning . I vor tid +går alt med damp , hvorfor skal poesien da ikke +gøre det , selv den episke ? Er den begivenhed , +hvorom man vil have lidt at vide , desuden en +sørgelig , er man da ikke bedre tjent med så hurtig +som mulig og så let som mulig at komme ud +derover ? Enhver har sandelig i sit eget liv nok +at sørge over , hver dag bringer nye sorger , hvorfor + +da befkjæftige sig med andres længere end +netop nødvendigt ? En og anden ville måske +dele sin fortælling i flere afsnit , måske i tre , +og som betegnelse over dem sætte 1 , 2 , 3 , for +derved ligesom fint at antyde handlingens gang , +idet forlovelsen sluttes og afsluttes , begynder og +ender i en , to , tre . Jeg hader skjulte hentydninger , +de være af hvad natur de ville ; åbenhed +og lerlighed , det er den indskrift , jeg sætter på +mit banner . Over fortællingen sætter jeg derfor +intet tal . Og så tager jeg da fat , gid jeg nu +ikke midt på vejen må tabe tråden ! +Se , der var nu , for at begynde med begyndelsen , +den unge grosserer Jansen , ham , man +senere kaldte bag-af-jansen , eller , som et vittigt +hoved forandrede det til : „ Bag-af-dansen “ . Det +var mageløst , hvor det menneske havde slået sig +op i en kort tid . I påske 1866 sad han endnu +på consul Mathisens contoir , slog streger i hans +hovedbog og modtog ordres af sin principal , som +han måtte respektere . I pintsen 1866 havde han +selv contoir og hovedbøger , hvor andre sloge +streger , og hans ordres gik ud til alle verdens +hjørner og blev respekterede . I påfken 1866 +levede han endnu af de små rester , der vare tilbage +af en gage på 600 rdl . årlig og en ganske +lille forøgelse i hans alt i forvejen ikke ubetydelige +gæld ; i pintsen 1866 svømmede han i Veksler +og contanter og brugte flere af de rede penge +til at leve af i en uge end før i et samfuldt år . + +i påsken 1866 gik han på sin fod nedad Østergade +og sendte med sine unegtelig livlige øjne +småpile ud til de tvivlsommere af Evas køn ; i +pintsen 1866 kørte han de to kostbareste skimler , +der fandtes indenfor Københavns volde , og skød , +når han med dem og sin phaston rullede fuglelet +gennem Bredgade over linien , bomber ind +selv i de messt utvivlsommes hjerter . I påsken +1866 var han kun en slet og ret hr. Jansen , som +kun få familiefædre og mødre kendte og endnu +færre brøde sig om ; i pintsen 1866 var han den +smukke Jansen , tagens løve , en genstand for +fædres og mødres samtale og døttres forhåbninger . +Cæsar kom , så og vandt , han vandt , +selv hvor han ikke kom og ikke så . +Hvorledes denne hurtige forvandling var gået +til , vil måske en og anden spørge ; svaret kan +enhver give sig selv . Det er ikke så sjældent , at +ligeså overraskende forvandlinger soregåe endnu +hurtigere . Kålormen , man den ene dag gemmer +i en Leske , flyver den anden dag ud deraf son : en +sommerfugl . Den for sit folkelige lune bekendte +„ Professor “ og magiker Olivo ville måske sige : +„ Det er trollen alt sammen ! “ Enhver , der kender +livet , som det er , og navnlig kender livet i vore +dage , vil sige , at der til det aldeles intet „ Trollen “ +Behøves . Lidt dristighed , lidt frækhed , og +„ twous poeus Mas “ , kunststykket er gjort . Det +forstår sig , besindigere folk rystede betænksomt +på hovedet , når der taltes om hr. Jansen , + +og mente , at hvad der kom så hurtigt , kunne gå +endnu hurtigere , og folk , der vare alt andet end +besindige , men dog havde så meget af den sørensenske +natur , at de , før de turde gøre springet , +lidt vel længe følte sig for , om vandet også var +ekstra , sagde misfornøjet , at det hele var „ Svindel “ , +og at Jansen var en plattenslager . Men hvor +mange af de mange , der se , hvad der foregår +omkring dem , bryde sig vel om , hvad de besindigere +dømme og skumlerne fordømme ? Hvo vil +også se alt fra den sorteste side ? hvo straks +spørge , om en vogn vælter , når den seierrige +erobrer flyver afsted på den med sine trofæer ? +Og hvorfor skulle Fru Caspersen netop være den , +som spurgte mest , hun , som aldrig havde lagt sig +Solons ord til krøsus : „ Pris ingen lykkelig , +før han er i sin grav ! “ på hjerte , og som oven i købet +havde en datter , der , hvis hun havde +plads ved den seierrige erobrers side , kunne +blive genstand selv for de stoltestes beundring +og misundelse . +Nej , den græske filosofs ord til den sidste +lydiske konge tænkte Fru Caspersen ikke på , og +det var heller ikke at fordre af hende . Det var +år og dage siden , hun gik i skole , og var hendes +lærer i historie end en dygtig lærer , man tænker +dog i den alder , hun dengang var i , især når +man har en ung lærer for sig , mere på , hvem +det er , der siger det , der skal siges , end hvad der +siges . Og siden , når skoletiden for længe siden + +er forbi , når både historielæreren og det , han +talte om , for år tilbage er trådt i baggrunden , +når man er langt henne i de fyrgetyve , hvor +skulle man få , midt under et elegant selskabslivs +adspredende tummel , tænke på en gammel atheniensisk +filosof , der er gået alt kødets gang +for over to tusinde år siden , og som , hvis han +vendte tilbage , måske kun ville skræmme livet +af folk ? Med billighed kunne det ikke forlanges . +Desuden , hvad Fru Caspersen færlig angår , da +må det vel bemærkes , at nieblikket måtte optage +hende mere end de fleste , hun , som med små +indtægter dog gerne ville føre et stort hus og , +såvidt muligt , tage sig lidt ud i verden ; thi er +man engang kommen i sving med de fornemmere +og rigere , så skal der mere end mod og mandshjerte +til at rive sig løs , og mandshjerte havde +end ikke hendes mand , hvorfor skulle man så forlange +det af en kvinde ? Hun præsterede sandelig +i den retning mere end tilstrækkeligt i sit legteskab ! +Skulle man i det hele taget tænke på +Solon , hver en gang en ung Jansen slår sig op , +så fik man nok at bestille . Var ikke Fru Caspersens +veninde Fru Iversen endnu langt ivrigere +på at kapre ham for sin datter , end Fru Caspersen +på at kapre ham for sin ? Og det er dog +vist , Fru Caspersens egen lille julle , hun fortjente +nok at gøre lykke trods nogen ! +Ja , man kan sige , hvad man vil , om frøken +julles lyst til at giftes og at glimre — og af sin + +moder havde hun mere , end godt var , lært , at +kvindens bestemmelse er at tages tilægte og at +tages tilægte i rigdom — man kan sige om frøken +julles lyst til at giftes og at glimre , hvad man +vil , at gøre lykke , det fortjente hun , det kunne +også andre øjne se end moderøine . Det var +en smuk pige , endogså niere end almindelig smuk , +og uden et vist skær af finere politur var hun +på ingen måde . Når man så ind i hendes +himmelblå « øjne , var det , som sad der to små +kupidoer derinde , der uafladelig havde pilen på +strengen , og når man så på hendes smukt +formede mund med det hvide perlegitter forinden , +fik man en uimodståelig lyst til at plukke roser +der , så meget mere , som de roser , man der så +blusse , syntes at have det tilfælles med pimpenelleroser , +at tornene vare små og bløde . Hen +over hendes pande lå der stundom ligesom et +svagt træk af melancholi , men så en ung , smuk +biand , navnlig en mand i god stilling eller med +gode livsudsigter på hende , var det dog straks , +som saldt der lysstråler hen derover , og man +måtte sige sig selv , at det var en fuldendt pande . +At den var hvid som karrarisk marmor , følger af +sig selv , og kun en ganske lille fregne i tindingen +tæt ved en as de blå årer , der dæmrede igennem , +røbede , at marmoret hverken var mere eller +mindre end en ung piges zarte teint . +At se hende på et bal var en sand nydelse . +Så tindrede og strålede på hendes ansigt alt , + +så lå gjensfinnet as et ungdommeligt sinds +seiershåb over det mindste som det største . +Selv den lille guldkrølle , som , desværre rigtignok +med sine ringe mindende om slangen i paradiset , +bugtede sig ned over hendes hvide Hals , talte tydelig +nok om , hvad hun med grund turde fordre , +med grund turde håbe . Stakkels pige ! Hvorfor +skulle al denne skønhed ikke vedvarende blive +nogen tildel ? Hvorfor skulle alle disse berettigede +forhåbninger kun så lidet opfyldes ? +Ganske vist er der mange , der ikke have mindre +grundet krav på at blive blomstrende hustruer +og mødre end hun , som dog forblive „ Peber kor +ever “ , ganske vist er der mange uden hende , hvis +øjne er en himmel , og hvis mund er et rosenbed , +og tvivlede man derom , ville man kunne se +det på ballet hos oberst Eriksens , hvor der var +ungdom og skønhed i overflod . Men kun færre +af dem , som vare der , kunne dog i skønhed måle +sig med frøken julle , eller , som hun egentlig hed , +Julie , thi julle var kun et ikke ganske heldigt kælenavn , +hendes fader havde givet hende , men som +desværre senere per kas st nekas blev den alt for +almindelige benævnelse for hende . Ganske vist var +der på det landlige sommerbal i Tårbæk hos +den rige oberst alt andet end mangel på , hvad +der var ungt og smukk , men frøken julle var dog +den , som , hvad skønheden angår , navnlig for +det flygtigere blik , bar prisen , og de unge herrer +' hviskedee også derom , ja , en herre , og det ballets + +løve , den unge grosserer Jansen , udtalte det +endogså højt . +Hvor dog sådant et bøl elmmxøtrs , eller som +Fru Iversen sagde til candidat Jespersen , „ et bal +Jean Peter “ , er en dejlig ting ! Et vintcrbal i +en stor og pragtfuld sal , med en overflod af +kunstigt lys og endnu større overflod af broget +pragt og brusende musik , gør uvilkårlig et begejstrende +indtryk ; men et landligt bal , under et +tag af grønt og blomster , hvor lyset magist +spiller ind mellem det for vinden zittrende løv , +et rigtig fmukt sommerbal , det er aldeles bedårende . +Udenfor vugge roserne sig sødt i den +milde nat , og deres åndedrag er fuldt af Duft ; +indenfor blusse roserne på de unge pigers kinder , +og på Duft er der ved toilettet langtfra +sparet . Udenfor hviske zephyrerne sfjelmst til de +drømmende blomster , hvad de om dagen af sangfuglene +have lært ; indenfor hviske de , hvad samtalen +angår , zephyrlette herrer til deres forventningsfulde +skønne , hvad de hos digterne før +ballet have læst sig til . Udenfor bølger luften , +og stjerner tindre , kaldende og vækkende hver den , +som kun rettelig vil søge ; indenfor bølger silken +og det lette flor , og vine tindre , der kalde hver +den , som forstår det sprog , hvortil der ikke behøves +grammatik . Ganske vist er slige baller farlige +for sundheden , man blotter sig ofte mere end +nødvendigt , og det er en gammel praktisk leveregel , +af man aldrig skal blotte sig for meget . Men her + +kommer man så atter til af tænke på den gamle +atheniensiske vismand og den sidste lydiske konge , +og hvorfor skulle disse mennesker , der gjorde bedst +i af huske , af de som så mange andre kun er +støv og Aske , stadig trænge sig frem med deres +advarsler og forstyrre enhver fornøjelse ! +Ja , sådant et bal okumpetrs er en nydelse , +navnlig for ungdommen , og ballel på den eriksenfle +villa var så pragtfuldt og indbydende , som +noget bal har været , hvor kunst og natur broderlig +have samvirket til af gøre et rigt indtryk . +Det sagde også den gamle professor vinge , der +i sin yngre alder kom runors havde studeret det +østerlandske skønne og de østerlandske skønne , +og som derfor vel kunne tale med om , hvad der i +den henseende var præsteret og kunne præsteres ; +og hans kone , Fru professorinde vinge , om hvem +en vittighedskræmmer , da hun på sin Hages +venstre side havde en stor , rød plet , engang sagde , +af den havde hun , fordi hun havde fået en „ Vinge “ , +hun sagde rent ud , at dette bal var arrangeret +med en smag , hun ikke turde tiltroe sig selv bedre . +Det istemte også de fleste andre fruer , kun +hviskedee de ganske sagte , at Fru vinge næppe +nogensinde havde aflagt prøver på sin smag i +den henseende , da hun dertil sikkert var alt for +gerrig . De unge dansen . de , herrer som damer , +de sagde alle , at det hele var som i fee-eventyr . +Den første Dands dansede frøken julle med +grosserer Jansen . Da de tvende trådte frem + +på gulvet , vare alles Oine fæstede på dem . +Og det var ikke at undres over . En smuk mand +var nemlig hr. Jansen i et og alt , det mørke , +krøllede hår gav hans hoved næsten noget kækt . +Og så hans toilet ! Den var næppe født , som i +den henseende kunne påvise den mindste lyde . +Klæderne vare fra pariser-lund , linnedet fra +schotllænder l Goldschmidt , skoene fra during , +og frit og ugenert sad det på ham allsammen , +og over hans ansigt lå den stolte bevidsthed , at +han var en cavalleer komme il kaut . Og nu frøken +Julie — lad mig denne gang kalde hende +således , hun vil lidt nok endnu blive nævnet ved +sit kælenavn — sandelig , hun var nydelig , ingen +kunne sige andet . En klar , hvid kjole bølgede +let hen over den slanke skikkelse , og for at det +ikke skulle undgå opmærksomheden , hvor smækkert +livet var , vandt et kornblåt silkebånd sig +veltalende om det . I det lyse , blanke hår bar +hun en eneste mørkerød blomst , undseelig sad den +lidt tilbage , for ikke at kappes med hende ; i nakken +havde hun en lille kam med Perler i . Det var et +par , der vel var værd at se på , og Fru majorinde +Malmstrøm , som selv på ballet havde en +datter , der nylig havde fuldendt et cursus i fransk +og engelsk og ved den afsluttende prøve var anerkendt +som den skrappeste af alle i gymnastik , +lagde mærke til hvert skridt , de trådte , men der +var intet at sinde , som hun , i det første oieblik +idetmindste , kunne udsætte på . Også Fru Iversen + +holdt vie med dem og sagde , at det var et +smukt par , men sagte tilhviskedee hun samtidig dermed +sin datter , hvad hun selv havde gjort , da +hun første gang var på bal med Iversen , og +hvad datteren skulle gøre , hvis Jansen kom og +tog hende op til dansen . Fru Caspersen var +lykkelig , hun stod i en vinduesfordybning med sin +mand og drømte om den store fremtid , der ventede +hendes datter ved Jansens side . Hendes +mand var ikke slet så lykkelig , han foretrak at +sidde i sit assurancecontoir og tælle summer op , +thi skønt han var caneelliråd , satte han dog ikke +pris på rangen , men overlod sin kone at soutenere +den , medens han ikke sjældent , hvor der var +megen pragt og mange titler og ordensbånd +tilstede , listede af som en forbryder , der er bange +for at gribes . Denne gang kunne han dog ikke +flippe . Han måtte se sin datter , han måtte +beundre hende , han måtte passe på hr. Jansen , +han måtte begejstres for ham . Det var frugten +af , at han for tyve år siden havde tittet for dybt +i Fru Caspersens vine , i stedet for at holde sig til +sine tal . Og dog holdt han på sin bis af sin +datter . Stakkels pige ! Hvor langt bedre havde +det ikke været for hende , om hans kærlighed til +hende var bleven den rådende ! +Da den første Dands , en Vals , var forbi , +kom oberstinden selv hen og kyssede frøken julle +på panden og sagde , at hun var allerkæreste . +Og den unge grosserer Jansen stod ved siden + +af , og han havde vist også gerne kysset hende +på panden og sagt , at hun var allerkj æreste , og +hvo ved , Fru Caspersen havde , skønt det på +ballet ville have taget sig lidt ejendommeligt ud , +måske gerne set det og endda hørt ham tilføje +et „ min “ foran „ allerkæreste “ . Men det var +første gang , han så hende , og selv en løve +må på et bal dog være en lille smule tam . +Også hr. og Fru Caspersen nærmede sig nu , +og grosserer Jansen hilste på cancelliråden og +hans kone og bad om tilladelse til , hvis deres +datter indrømmede det , også at danse anden +Dands , en polka med hende . Og Fru Caspersen +smilte , og der var i hendes smil et afgørende +ja . Men deri kunne frøken julle dog ikke slutte +fig til sin moder , anden Dands havde hun allerede +lovet bort til lieutenant i søetaten Johnsen , +og lieutenant Johnsen var tilvisse et menneske , +der var værd at danse med , om han end ikke +var således i strømmen som grosserer Jansen . +Cancellirådinden så misbilligende til sin datter ; +men derved var intet at gøre . Den raske +søofficer kom , hun gik i dansen med ham , og +ballets løve tog frøken Malmstrøm . Så fulgte +alles Oine frøken Malmstrøm og hendes dandser ; +thi det var nu engang ham , som for øjeblikket +bar dronning Gunilds ring , men frn +Caspersen lovede sig selv , hvor meget hun under +andre omstændigheder end ville have lagt vægten +på hs . Majestæts marinelieutenant , at hun + +nok herefter skulle give sin datter bedre lærdomme +og skaffe sig øre for dem . Stakkels +pige ! Som om hun ikke sig ubevidst havde valgt +den bedre del , da hun gik i dansen med hr. +Johnsen . +Den fjerde Dands var en lancier , og den +dandsede frøken julle atter med hr. Jansen . +Da den var endt , kom hr. Jansen hen til Fru +Caspersen og satte sig hos hende . Uvilkårlig +rejste hun sig for at neje , den megen tummel og +Glands havde formodentlig i dette øjeblik forvirret +hende . Fru Malmstrøm så det og stødte +til Fru Iversen , og de holdt begge deres lommetørklæder +for øjnene og lo ; ja , Fru jversens +datter , der netop var kommen til sin moder for at +losse en smule af sit hjertes bitterhed , var +dristig nok til at kopiere Fru Caspersen og neje +ærbødig taknemmelig for sin Broder , der stod tæt +ved . Grosserer Jansen sad længe hos Fru Caspersen , +og da han forlod hende , var hun vis +på , at hr. Jansen var et udmærket menneske , og +at han , hvad hendes datter angik , havde noget +alvorligt i sinde . +Ak ! Hvorfor kan man ikke se sorud , hvad +der vil komme , når dog det , der kommer , nundgåellg +må komme ? Hvorfor skulle selv de stolteste +planer briste som sæbebobler , drengen legende +puster ud af sin kridtpibe ? Hvorfor have +menneskene , der er så sindrige i opfindelser , +at de kunne bringe ordet hurtigere , end vinden + +farer , forud bebude den kommende storm og således +forebygge de farlige følger af vindmageriet +i naturen , hvorfor have menneskene , siger jeg , +ikke fundet på et slags briller , hvormed de +kunne forudse , hvad der er vind , endsige storm , +også i samfundslivet , og komme vindmageriet +i forkøbet også der ? For tiden , hvor det +jo er moden , at unge damer bære briller , kunne +et par sådanne briller komme mangen ung +pige til megen nytte , ikke at tale om , hvor +mange fædre og mødre der kunne bruge dem +med uberegneligt held . Og tænk ! Hvad gavn +kunne ikke Fru Caspersen have haft af dem , +hun , som når det gjaldt noget , der gjorde opsigt +i selskabslivet , kun så til den yderste overflade ! +De ville måske endogså have klædt +hende til hendes lille kokette kappe med de rosenrøde +bånd ! +Men , desværre , sådanne briller er endnu +ikke opfundne . Hvo ved , hvis de vare det , var +måske allerede for fortællerens egen skyld +denne lille flygtige fortælling slet ikke kommen +frem . Han ville mulig da have forudset , at +man ikke syntes om den . Nej , de vare ikke opfundne , +og derfor kunne Fru Caspersen ikke tage +dem på , endsige at frøken julle skulle kunne +det , hun , som desuden havde al grund til at +lade sine smukke vine være ubedcekkede . +Ud på natten var der en pause i dansen , +og man gik ud for at indånde lidt af den + +friske kølighed ved stranden . Herrer og damer +kastede kapper og tørklæder over sig , de +forsigtigere væbnede også hoved og fod . Den +unge grosserer Jansen ledsagede frøken julle , +og da hendes shawl gled lidt ned , lagde han +det omhyggelig og fasf om hendes hvide skuldre . +Og det var nok været at vandre lidt ned ad +kysten i den stille nat ! Det var , som åndede +man tro og fred i hvert et åndedrag . Nede +ved stranden skvulpede det og gyngede , og nu +og da kastede vandet op på det løse sand en +lille hvid muslingskal , der et oieblik belystes +af den alt højt på himlen stavende fulde månes +giands og derpå atter forsvandt i dybet . +Dens slimede beboer var for længe siden forsvunden , +nu var også den lette skal det . Tæt +ved kysten lå en fiskerbåd , kraftige hænderhavde +skudt den ud i vandet . Tause tog fiskerne +deres årer , og , gjennemskærende månens guldgule +stribe på vandet , gled det lille fartøj +hen over det element , hvor dets tvende veirslagne +førere vare vante til med nøjsomhed at søge +deres daglige brød . Længere ude gik store geilere . +Sagtelig glede de med deres hvide sejl , +hver sin vej , fremad mod det fjerne måi . +Skulle rejsen blive heldig ? først tiden ville vise +det . Mange af dem skulle måske før rejsens +ende som muslingfkallen fkvulpes og tumles , +til de som den sank ned i dybet for at blive +der . Men nu giede de , smukt at se til , trygge + +og tillidsfulde hen ad den blanke flade . Da +frøken julle kastede øjet ud derover , var i et +sekund hele ballet som forsvundet af hendes +tanker , og , uden at hun selv kunne gøre sig +rede derfor , undslap der hende et ufrivilligt suk . +Var det et glædessuk fra det fulde hjerte ? Også +i glæden kan jo hjertet være for trangt og +stræbe efter lettelse ved et suk , eller var der i +det en anelse om , at også hun skulle have noget +af muslingskallens lod og som den kun bringes +frem til lys , for atter , efter en kortvarig +Glands , at kastes tilbage i glemsel ? Hun vidste +det ikke selv , og da hun lidt efter atter henvendte +nogle ord til sin cavalleer om nattens skønhed , +var det , som også han på sin Viis var +bleven påvirket af nattens alvor , og holdningsløs +i sit indre havde han intet svar . +Da kom i det samme den unge søofficer +med den ældste af oberst Eriksens døtre , og da +de så frøken Caspersen og hendes ledsager , +støde de stille , og frøken Eriksen gjorde nogle +bemærkninger om det forfriskende i således efter +dansen at spadfere lidt ved stranden . „ Med +en af disse fiskere , “ sagde hun , „ gad jeg i dette +dieblik roe ud på sundet ! Hør , hvor regelmæssigt +deres åretag er . Ovenpå den bevægede +tummel derinde gør det rolige , sikre +åretag så usigelig godt . “ „ Men om der nu +pludselig rejste sig en storm og drev båden ud +på havet ? “ afbrød frøken julle hende og lod + +øjet atter tankefuldt hvile på det stille naturbilled , +hun havde for sig . „ Så tager man sig +sammen og gør , hvad man kan , “ sagde den unge +sømand kfækt . „ De lo havgasser , som sidde i +båden der og trække åren , skulle vel vide at +finde hjem igen , selv om stormen drev deres +nøddeskal ud på havet . Det er ikke blot derude , +man har et fyr til at vise vej , “ og han +pegede , idet han sagde det , på Trekroners fyr , +„ også ude på det vide hav har man sit fyrat +styre efter ! Blinke ikke himlens lys foroven ? +Det gælder kun en sikker hånd og et sikkert +die og så , at skuden , man er på , den være +lille eller stor , ikke er rådden i sine planker . +Men , selv i værste tilfælde , gik også båden +mulig under , er det friske hav da vel værre at +hvile i end en sammenpresset Klump jord ? “ +En lille pause indtrådte , da vendte lieutenant +Johnsen sig igen til begge damerne og sagde +let og muntert : „ Tog kan man end i storm og +mulm føle sig tryg og stærk , lige fra et bal , hvor +man er bleven varm , har man ikke godt af den +fugtige natteluft , og jeg må meget råde damerne +til at gå tilbage til dansen . “ Frøken +julle betragtede lieutenant Johnsen tavs og +tankefuld , frøken Eriksen lagde sin arm begejstret +i hans . Hr. Jansen havde til hele denne samtale +intet at sige , han følte sig , uden ret at vide +grunden , forvirret og blottet selv for det tarveligste +indlæg i samtalen . Havde han haft sin + +phaeton på stedet der , havde han måske hurtig +rullet til sit hjem . +Et oieblik efter vare de alle fire atter inde +i d andsesalen . Hr. Jansen havde glemt sin +åndelige afmagt ved stranden , frøken julles +roser blomstrede igen på hendes kind , og de +to små kupidoer i hendes mne havde atter +pilene på strengene , rede til at prøve deres +skyts . Da musiken atter lød , da alles samtale +atter drejede sig om hr. Jansen , havde hun +glemt båd og muslingskal , og hjertet bankede +i forventning af den nye Dands . Og hr. +Jansen ? Da Fru Caspersen havde takket ham for +hans omhu for hendes datter , da frøken Malmstrøm +havde slået ham med sin viffe på armen +og med et megetsigende blik opfordret ham til at +anstille endnu en prøve med hendes gymnastiske +talent i den forestående gallopade , så var han +atter den dristige løve , ved siden af hvem den +beskedne Johnsen kun lidet kom i betragtning , og +havde hans phaoton i dette oieblik stået forspændt +ved villaen , havde han , sorgløs for en +fjernere fremtid end den nærmeste , rolig ladet +hesten sætte ind i stalden igen . +Ak , hvorfor kan dog selv et bal ebaniiietrs ikke +vare bestandig ! Det er det ufuldkomne ved verden , +at alt i den må ende , som det er bedst i +gang . Kunne blot verdenssceptret et oieblik +være betroet til hr. Jansen — og hvor gerne +havde Fru Caspersen ikke overgivet ham det samtidig + +med , at hun overgav ham sin datter — +hvilken forandring ville der da ikke være foregået ? +Ikke som om verden derved måske i +tiden havde befundet sig bedre , menneskene er +nu engang således , at deres ønsker og tragten +ere uden grændser , og netop det , at man +kun kender styrelsen gennem dens værk , har +måske sin gode side , idet man villigst bøjer sig +for det , man ikke personlig kender . Det er således +ikke sjældent , at en kunstner stod højt i ry , +sålænge han ikke personlig havde viist sig for +sine beundrere , så længe han ikke var personlig +kendt , og det er netop det farlige ved den konstitutionelle +regering , og som de , der tragte efter +at indtage plads på ministertabouretten , vel +skulle skrive sig på øret , at den , der vil stå +tilroers for folket , skal stille sig personlig overfor +dets udvalgte og derved vise , at også han har +sine svagheder og ganske er et menneske som +andre . Men med hr. Jansen ville det dog +neppe i den grad som ellers være blevet tilfældet . +Han var nu engang set og vejet i den +elegante verden , og samfundets fine portion +havde anerkendt ham som noget overordnet . Hvo +ved , med ham kunne måske eksperimentet have +ladet sig prøve ! Da skaberen havde skabt verden +med alt , hvad der var deri , i seks dage , da +hvilede han på den syvende ; også forsynet , +styreren kunne jo tage sig en hviledag og lade +Herr Jansen være den , der holdt hans scepter + +under det kortvarige interregnum . Udover den +ene dag ville den dristige lykkeridder dog næppe +selv have haft mod til at holde fast . +Den sidste Dands , en polonaise , dansede +Herr Jansen igen med frøken julle . I den +trådte også alle alldre , der ikke vare forhindrede +deri ved gigt og anden sådan svaghed , +så godt de kunne , op med . Det var en tilgift +til ballet , der , så at sige , skulle krone Fru +Eriksens værk . Også hr. Caspersen måtte +gå i dansen med sin kone . Hr. Jansen +skulle dog se , at også han engang havde forståef +at svinge sig med anstand og for den +sags skyld endnu var mand for at sætte det +bedste ben frem . Unegtelig havde den gode +bogholder hellere summeret et helt seculums +brandtabeller op ; men det var jo for sin kones +skyld , han dansede . Ingen kunne dog derfor +sige , at han dansede efter hendes pibe , thi hendes +pibe behøvedes sandelig ikke , der var på +ballet god musik nok . Og så dansede han jo +for sin egen lille julles skyld . Stakkels pige ! +For hendes lykkelige fremtids skyld kunne han +jo vel springe en lille Dands ; stakket Dands , det +ved dog enhver , er let sprungen . +Og så gjorde man sig da rede til at tage +hjem . Fru malmsfrøm kyssede Fru Eriksen , Fru +Eriksen kyssede Fru malmsfrøm , oberst Eriksen +trykkede Major Malmstrøms hånd , Major malmsfrøm +trykkede oberst Eriksens , Fru Iversen omfavnede + +Fru Caspersen , Fru Caspersen omfavnede +Fru Iversen , frøken julle kyssede frøkenerne +Iversen , frøkenerne Iversen trykkede samtlige et +Kys på frøken julles mund , kort sagt , alt var +hjertelighed og taknemlighed , og det er i et sådant +nieblik , man skal lære menneskene af kende , +i et sådant nieblik man ret seer , hvor overstrømmende +deres hjerter er af smukke og ædle +følelser . Idealister og sværmere have ofte påstået , +af det er i de store situationer , det lettest +erkendes , i kampens tummel , når den sejrrige +og overvundne fjende broderlig række hinanden +hjælpsom hånd , ved mord og plyndring , +når sønnen går i døden for fin fader , +datteren for sin moder . Idealister og sværmere +ere altid på afveje ! Kunne det ses nogetsteds , +hvad det ene menneske kan have tilovers +for det andet , da måtte det ses i et nieblik +som det , hvori de eriksenske gæster nu vare . +Fru Caspersen især var lutter hjerte , hun havde +gerne omfavnet grosserer Jansen og takket ham +for , hvad han havde været for hende og alle +hendes , og , hvad han , det håbede hun sikkert , +også ville blive . Men man er nu engang , selv +hvor hjertet er villigst til af løbe af med en , +bunden ved de stive selskabsformer , conveniens +og vedtægt er nu engang det snørliv , hvori +kvinden må spænde sine følelser , ikke af tale +om , at hun desuden må bære et andet , der , +hvor vel det end lidt kan klæde , dog sikkerlig er + +generende nok , og hun lod sig da nøje med , da +Herr Jansen takkede hende og hendes mand og +trykkede deres hænder , at bede ham besøge dem +ret oste og betragte deres hus som sit . Stille +ved sig selv lovede hun , at hun engang også +ville betragte hans som sit , og hans , tænkte +hun , det var dog et anderledes stort end hendes , +et anderledes grundmuret og rigt . +Da frøken julle rakte hr. Jansen hånden , +skøde begge cupidoerne på en gang deres Buer +af , og endnu havde ingen opfundet det lette +overtræk , som først af en italiener er opfundet +i Frankrig ikke så lidet senere , og hvorved +man selv imod nok så kraftigt skyts er fuldkomment +betrygget og skudfri . Sagte hviskedee han +hende sin tak for den behagelige nat og bad +hende om tilladelse til den næste formiddag at +måtte hilse på hende i hendes hjem . Hun smilede +bejaende , vognene rullede frem , og nogle +minuter efter var hele den til afrejss færdige +karavane på vejen fra oberst Eriksens til hjemmet . +Nej , det er sandt , den unge søofficer blev +dog på oberstens villa også den næste dag , +der var et og andet med hensyn til himmel og +hav , han havde lovet den ældste frøken Eriksen +at gøre hende klart den følgende aften , hvis +vejret blev smukt og månen igen stod ren og +lys ; thi i det klare måneskin kan der , navnlig +når en ung mand er den , der giver , og en ung +kvinde den , der modtager undervisningen , læres + +en hel del , som ikke læres så godt ved dagen +eller i de skarpsindigste lærdes skrister . +Den næste formiddag holdt grosserer Jansen +i en Landauer udenfor cancelliråd Caspersens +hus . Tjeneren sprang af , det blå liberi med +guldtressen om hatten og fangsnorene på skulderen +var ganske , som det egner sig for tjeneren +hos en mand , der kommanderer store capitalen . +Også hr. Jansen sprang af , hans forretninger +led ikke ved , at han gjorde et sådant kort formiddagsbesøg , +han havde folk nok hjemme til at +besørge det nødvendige . I døren blev han modtagen +med håndtryk . Hr. Caspersen var elskværdig , +Fru Caspersen var elskværdigere , frøken +Caspersen var elsfværdigst , det var et positiv , +comparativ og superlativ af forekommenhed og +velvillie , og på lærkre sager , på Jis og søde +frugter var der ingen mangel . Da hr. Jansen , +efterat have talt om ballet og spurgt om alles +befindende , efter at have beundret , hvad der kunne +beundres , og ladet beundre , hvad der måtte beundres , +efterat have nydt en ægte Madeira og +klinket på en lykkelig fremtid , atter endte besøget +og var sprungen i sin vogn , trykkede Fru casversen +sin datter glædedrukken til sit hjerte . Stakkels +pige ! Hun lå denne gang ikke så sikkert +der , som hun havde ligget kort før hun så +verdens lys . +Nogle dage efter hviskedee man om , at grosserer +Jansen og frøken Caspersen nok blev et par . + +ved store begivenheder viser der sig gerne et eller +andet jertegn i luften , og professoren på det +astronomiske observatorium skulle , så sagde man , +den nat , ballet var i Tårbæk , have set to fammenføiede +hænder såvel over Caspersens som over +Jansens hus . Andre mente dog , at jertegnet +kun var løs opfindelse , professoren havde i lang +tid ikke nogen nat kiget stjerner , han havde +sovet de retfærdiges søvn , og var der kiget +stjerner , da var det snarere hr. Jansen , der +havde kiget dem i frøken julles vine . Skumlere +sagde , at der ganske rigtig var set to hænder , +men to forenede var det ikke , de tilhørte begge +notarius xubhens , og de vare hver for sig fulde +af protesterede vexier . Og Fru Iversen og Fru +Malmstrøm , der dagen efter forhandlede sagen +ved en lille formiddagskaffe hos Fru Malmstrøm , +sagde , at der sandelig var vigtigere begivenheder +end hr. Jansens forlovelse , der ikke bebudedes +ved jertegn , og at der dog egentlig ikke var så +meget ved hr. Jansen , som de havde troet . Det +var i ethvert tilfælde tydeligt , at han ikke havde +nogen god smag eller højere dannelse . +Tre dage efter sad frøken julle ved siden +af hr. Jansen i hans phaeton og kørte med ham +som hans forlovede ud ad Langelinie . Og der +var glæde over det hele hus , nu var alt , hvad +der var stridt og lidt for , fuldbyrdet ! Frøken julle +sad nu ved hr. Jansens side , og den seierrige +erobrer fløj afsked med fin trofæ , ad Tårbæk + +til , hos oberst Eriksens skulle han nemlig præsentere +frøken julle som sin brud . Da de kom gennem +Bredgade , sad Fru Iversen ved sit åbne vindue , +og da hun så dem komme , slog hun vinduet +hårdt i og forlod det . Det var ikke smukt af +Fru Iversen , det havde Fru Caspersen ikke fortjent +af hende . Hvor lidt havde hun ikke , ved +festlige lejligheder i det jversenfke huns , ved +barnedåb og på fødselsdage , lånt veninden +glas og sølvtøj , knive og gafler , ja selv , hvad +Fru Iversen ikke burde have manglet , serviet og +dug ! Og havde hun forlangt gengæld ? Det +havde hun sandelig aldrig ! Men således er venskabet ! +Siger , ifølge meisling , ikke allerede gozzi +for hen ved et århundrede siden : +„ At stole på en ven blandt verdens mange luxer +er med en blomsfersfilk at binde sine bukser . “ +Og kan man ikke stole på sin ven , hvor skulle +man da kunne stole på sin veninde ? +I fjorten samfulde dage levede frøken julle +nu et liv fuldt af glæde . Det var adspredelse +på adspredelse , nydelse på nydelse . En dag +vare de også indbudne hos professor vinges , og +professoren holdt et lille interessant foredrag over +ovids ars amanlli , hvortil hr. Jansen og frøken +julle , da de kom hjem , føjede en grundig praktisk +commentar . Den femtende dag bestemte man sig +til , da hr. Jansen var kommen til sin udkårede , +at blive hjemme og nyde den stillere , hunslige +lykke . Ak ! hvorfor lod hr. Jansen ikke den + +femtende dag ligne de fjorten ? Frøken jnlle , +stakkels pige , ville da have været sparet en dag +længere for tvivl og sorg . +Solen var netop ved at gå ned i vest , +da familien Caspersen og hr. Jansen sad i den +stille stue og talte om fremtiden med hverandre . +Herr Caspersen var den dag ikke ganske +i humeur , i sine regnskaber havde han fundet et +nul for meget , og det var de seneste dages forstyrrelser , +der var skyld deri . I og for sig betragtet , +burde hr. Jansens tummel ikke have +knnnet forsfyrre den rolige bogholder , og i og +for sig er et nul jo heller intet . Men et nul +kan i et regnskab dog anrette stor ødelæggelse , +og en sådan fejl var ikke hændet den samvittighedsfulde +regnskabsfører , siden han selv gjorde +sig behagelig for frøken valdine strøm , nuværende +Fru Caspersen . Imidlertid betvang han , +så godt han kunne , sin forstemning og talte om +sin datters , og , hvad der derved var så naturligt , +også om hr. Jansens fremtid . Hr. Jansen +talte som den , der har de store capitaler og +de store udsigter at støtte sig til ; men leilighedsviis +forekom det dog den dygtige bogholder , som +om der også i hr. Jansens regnskab var opført +ikke blot et , men mange nuller for meget , +og da han svagt ytrede sig lidt derom , blev hr. +Jansen forvirret og forlegen . Han blev atter +fattig på ord , som da den unge søofficer i +den stille nat pegede hen til de himmelske fyr + +foroven , og kun Fru Caspersen mærkede intet +til hans forlegenhed og blev ved at se alt i +det rosenrødeste lys . Frøken julle blev atter +tankefuld , i fjorten famfulde dage havde hun +udelukkende tænkt på glæde og lykke , det var +nu , på den femtende , som anede hun , at måske +dog lykken ikke altid ville vare ved . Taus lagde +hun sit hoved mod hr. Jansens skulder , og , +som hin aften ved havet , undslap der hende et +dybt suk . Heller ikke den aften stod hans phaeton +for døren , han var for en forandrings skyld +den dag gået til sit kjærlighedsstevne , i den +kunne han derfor heller ikke nu rulle bort . Så +taug han da en stund , og kun Fru Caspersen +var det givet atter at få samtalen i gang . +„ Tænker de på at gifte dem snart ? “ sagde +hun til hr. Jansen og så forventningsfuldt +på ham . „ Hvis de og julle så synes , kære +svigermoder , hen ad jul ! “ „ Henad jul ! ' gentog +Fru Caspersen med et bifaldssmil . „ Henad +jul ! “ klang det inde i frøken julles bryst , og +på hendes kinder åbnede sig to dejlige roser . +Herr Jansen drog hende til sig og trykkede et Kys +på den ene rose ! Stakkels pige ! til en lang +blomstring var den ikke bestemt . +Lidt efter tændte man lys , der blev talt om +næste dags adspredelser , cancelliråden gik ind +i sit værelse og tænkte atter fortrædelig på +nullet , og da hr. Jansen forlod den caspersenske + +familie , vare kun husets damer tilstede for +at byde ham farvel . +Næste morgen mumlede man i byen om , at +Herr Jansen stod på svage fødder . Han havde +på den seneste tid kørt så meget , at fødderne +ikke havde haft godt deraf og nu ikke +duede til at stå på . Man hvifkede om umåde » +Lige Veksler , der vare blevne protesterede , ja nogle +påstode endogså , at hr. Jansen havde gjort +sig usynlig . Han var gået bag as , Jansen , han +var gået bag af dansen , og der var intet håb +om , at han kunne komme med i dansen igen . +T > æ cancelliråd Caspersen om formiddagen +kom i sit contoir , hørte han fuldmægtigen og en +skriver hviske derom . Han ser hjem med brystet +fuldt af angst , hans kone lo imidlertid af +hans frygt . Men , uden at hendes mand vidste +det , sendte hun dog straks bud til grosserer Jansens +contoir for at spørge , hvad tid om formiddagen +frøken Caspersen turde vente ham , da +hun senere havde et og andet for sin moder at +besørge . Budet kom tilbage med den besked , at +Herr Jansen var kørt bort i en lukket rejsevogn +ved solens opgang , og at man ikke havde set +ham siden . Den sejrrige Cæsar var gået over +sit rygtes rubikon og havde ladet sine beundrere +og venner tilbage på den anden bred . +Da budet bragte Fru Caspersen efferretningen +om hr. Jansens forsvinden , faldt hun +besvimet i en stol . Frøken julle blegnede , og + +i hendes smukke øjne trængte den ene tåre sig +frem efter den anden . Hr. Caspersen så med +deektagelse på dem begge , især på sin datter : +stakkels pige , hvad skulle der nu blive af hende ? +Og så tænkte han igen bekymret på nullet og +på sin Dands , på det eriksenske lal ellampetre , +og stille hos sig selv lovede han , at det skulle +blive sidste gang , han skulle danse polonaise på , +sin kones vink . +Om middagen kom der bud fra Fru jverfen +med indbydelse til en the om aftenen på eremitagen . +Den caspersenske familie ville træffe +den malmstrømske familie og andre gode venner . +Til hr. Grosserer Jansen ville de sende særlig +indbydelse , de havde tænkt at bede ham med sit +elegante kjøretøi være i spidsen for toget , der +skuldeudgåe frajversens ibredgadeklokkenfemom +eftermiddagen . Cancelliråden lod svare , at hans +damer vare ikke vel , de måtte således nægte sig +fornøjelsen . +Hele dagen ventede Fru Caspersen , hele dagen +græd frøken julle . Og som denne dag således +gik den næste , på tårer var der ingen mangel . +På den tredje åbnede hun sit album , der sad +hans billede , taget hos hoffotograph Petersen , +og der var ingen forandring at se , alt var klart +og smukt , lyslevende stod han der , som da han +stod hos hende første gang . Langsomt tog hun +det ud af album ' et , og efter en kort kamp med +sig selv , tilintetgjorde hun det . Endnu engang + +blussede dog håbet om hans komme op , men +atter gik en dag , genstanden for hendes sorg +kom ikke tilbage , og den forladte pige fik intet +brev , der sagde hende , hvor han var . Det rygte +gik , at han var flygtet til Amerika , alle mislykkede +speeulanters sidste tilflugtssted . Stakkels pige ! +Hun havde været vel forlovet ! +En formiddag kom den ældste frøken Eriksen +op for at trøste hende . Det var den første solstråle +for frøken julle , siden hun hin stille aften +i hjemmet ved solnedgang lænede sig til hr. +Jansens skulder . Frøken Eriksen var nogle dage +iforveien bleven trolovet til den kække søofficer ; +men hun talte ikke derom , det nænnede hun ikke ; +deltagende kyssede hun veninden og lagde sin +arm på hendes . Hun talte om den smukke nat +ved stranden i Tårbæk , om de hvide sejlers i +det fjerne , om fyrene foroven , der hver nat tændes +af en nådig gud . Og da frøken Eriksen gik , var +frøken julle mere fattet og havde sat ug for mere +end før at holde vie med stjernerne foroven og +se mindre på den glans , der i selskabslivet +så ofte blænder viet . +Hvad Fru Iversen og Fru Malmstrøm angår , +da er de ved det skete komne hinanden betydelig +nærmere . De er nu sande veninder , de have +endogså ved auktionen over det kgl . Tteaters +loger abonneret en loge sammen i første etage . +Fru Caspersen er ikke spurgt i den henseende ; +men om det nye venskabsforbund har hun underhånden + +hørt , og hun har lovet sig selv at skrive +sig det bag øret til lysere dage , og — de komme +nok . Foreløbig har hun dog taget sin kappe med +de rosenrøde bånd as , hun bærer nu en anden +med penssebånd . Og pensoe passer også godt +for hende . Hun har nu fået nok at tænke på : +hvordan fkal hun udslette indtrykket af , hvad der +nylig er sket ? Hvordan skal hun vise sig igen +i den fornemme verden ? Hvordan skal hun atter +føre sin datter ind i den ? Lade hende hensidde , +uden nogensinde at skaffe hende oprejsning , det +kan hun dog som brav moder ikke ! Lidt må der +dog gøres , det var synd andet mod hende , +stakkels pige !