diff --git "a/normalized/1870_Lie_DenFremsynteEllerBillederFraNordland.txt" "b/normalized/1870_Lie_DenFremsynteEllerBillederFraNordland.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Lie_DenFremsynteEllerBillederFraNordland.txt" @@ -0,0 +1,4080 @@ +Første afsnit . +Indledning . +Jeg kender flere , der har haft den samme lyst , +som undertiden påkvmmer mig , til netop at vælge +uvejr at spadsere i . Det er mest mennefler , som fra +et barndomsliv i friluft på landet er overgåede +til livsvirksomheder , der medføre stillesidden , og hvem +stuen undertiden bliver for trang og beklemt — eller +også poeter . Deres erindring og fantasi lever , mere +eller mindre hemmeligt for dem selv , i stadig længsel +ud fra stueluften og bycasernelivet . +Når så landet en dag kommer ind til staden +i skikkelse af en rigtig negnvejrsstorm , der rufler i +tagstenene og af og til kaster en efter dig , medens +gaderne bliver til kanaler , hjørnerne til baghold , hvor +hvirvelvinden overfalder ens parapluie og , efter en +mere eller mindre langvarig og behændig kamp , krænger +og flænger den , indtil man til sidst står med kun +stokken og skelettet igen — så hænder det af og +til , at en stille , værdig embeds- eller forretningsmand , + +istedetfor efter dagens slid på contoret om eftermiddagen +som vanligt at sidde hjemme i sin løselige +stue , siger til sin hustru , at han „ desværre må ud +i byen en stund “ . Og det , han desværre må ud +for , er naturligvis „ Forretninger “ . Thi lidet ville +det sømme sig for en adstadig , gravitetisk mand , som +kanske er borgermester og en af byens fædre , at +vedgå endog kun for sig selv , at han er barnagtig nok +til at gå om og fantasere i uvejr , og at han kun vil +ned på bryggen for at se skummet sprøjte over +beddingen og skibene i havnen lege haveri . Han +må naturligvis have noget at bestille derude , om ikke +andet , så sådan i almindelighed at se til , at ikke +» Hviæ æotrimsnti oupiæt rsspudlieæ « ; det vil sige , +at byen , hvis velfærd han i en eller anden retning +har at passe , ikke blæser ned . +Sagen er , at der er revolution i gaderne — +ikke en politisk , gud bevare ham for at være med på +sådant — men en af den sort , som nu engang er +dragende for ham , fordi den revolterer alle hans gamle +erindringer , og som han , skammeligt nok , lister sig til +at være med i , skønt den også på sin maner stormer +alle politiindretninger , knuser vinduer , flukker lygter , +river tagsten af . Husene , bryder brygger og fortøjningsindretninger +og jager politi og vægtere ind i deres +huler . Det er /naturens stærke hærråb midt inde +i den civiliserede . Stad til alle hans barndomserindringer , +til hans fantasi og natursands , som han + +lystrer ligesom en gammel trompeterhesf , der hører +sin ungdoms signal og pludselig sætter over gjerdet . +Et par timers gang ude i vejret , så er den +brand i blodet stillet , og hjem kommer den samme +stille , gravitetiske mand , der betænksomt sætter stok +og galoscher fra sig på den vante plads i gangen +og beklages af sin hustru , som har været bekymret for +ham og nu stiller ham af med hans våde klæder . +Han selv er underligt nok , uagtet genvordighederne , +samme aften i et ypperligt humør og har så overmåde +mange ting at fortælle om denne storm — +alt naturligvis , som det sig sømmer , i skikkelse af +bekymring for , at skade skal anrettes eller ildebrand +udbryde over byen netop den aften . +Det var i et sådant uvejr , at jeg — der er +praktiserende læge og , som sådan , både for mig selv +og andre har forsvarlig grund til at være ude i byen +til alle tider af døgnet — en regn- , tåge- og +stormfuld octobereftermiddag var ude og vankede i +Kristianias gader og fandt mit behag i at lade +vejret pidsfe mig i ansigtet , medens min gode regnkappe +forøvrigt bestyrtede min person . +Mørket var efterhånden faldet på , og de tændte +gaslygter blussede i trækvinden , så jeg kom til at +tænke på blinksyrene i en tågekvæld ude ved kysten . +Af og til slængtes en ulukket port op og igen med +skrald som et nødsfud . Min stille bemærkning i +den anledning var , at der dog endnu i vor nervøse +tid må findes et forbavsende antal mennesker uden + +nervær ; thi flige skrald dundre gennem hele huset +lige op til kvisten , op og igen , igen og op , blæsten +fylder gangene , og døre springe op ; alle har det +uhyggeligt , men ingen gider gå ned og stænge ondets +ophav ; portneren er ude i byen , og så længe får +da og hushyggen være borte . +Det var netop en sådan ulukket , utrætteligt skraldende +port , som blev indgangen til , hvad jeg her har +at fortælle . +Som jeg gik forbi den , hørte jeg nemlig en +stemme , som syntes mig så vel bekendt , en gammel +kær røst — skønt jeg i førstningen ikke vidste , hvor +jeg skulle tage den fra — råbe utålmodigt på +portneren . Det var den flængende port , det gjaldt . +Munden var klarlig det eneste nervøse individ i det +hus ; i al fald var portneren det ikke ; thi han lod til +at være lige ufølsom , både for fin port og for ham , +som tog sig af dens sag , og som forgæves holdt på +med en portnøgel , der ikke lod til at passe . +Endelig kom portneren ud af sin underjordiske +hule , og under en lille ordstrid , som udspandt sig +mellem den nu forsonlige og blide , sin egen irritabilitet +frygtende stemme og den brummende portner , var +det , at jeg med al en vågnende erindrings magt +genkendte foran mig min gamle ven fra studentertiden , +David Holst , sammen med hvem jeg havde levet +tre af mit livs rigeste ungdomsår . +„ Er det dig , David , så får du lade mig flippe +ind , før du stænger ! “ råbte jeg , såvan som jeg + +ville have gjort i de gode gamle dage for tyve år +siden . +Porten åbnede sig helt , og et håndtryk fra den +udtrædende dunkle skikkelse sagde mig , at han ikke +havde behøvet at rode så længe som jeg i sin hukommelses +kiste , men at han havde taget mig frem af den +med engang . +„ Følg mig ! “ var hans eneste ord , og så steg +vi tavse , han foran og jeg efter , op igennem de ubelyste +trapper , en , to , tre etager og endnu en adskilligt +smalere trappe højere . Der tog han mig i hånden +for at lede mig , noget , som vel tiltrængtes , da det , +såvidt jeg kunne skønne , var ind over et mørkloff , +hvor der hang klædessnorer , — han bad mig også +bukke mit hoved . +På vejen tænkte jeg i mit stille sind mit . +Hans hånd — jeg kom til at huske på , at han i +gamle dage var noget forfængelig af den — var +klam , måske af sindsbevægelsen , og han standsede +undertiden i trapperne , som om han måtte trække +pusten . Den trange mørkloftstrappe hviskedee også +til mig , at min ven David , der i sin tid dog havde +lov som et godt hoved , nok ikke kunne have drevet det +synderlig langt i jordisk forfremmelse . +Han lukkede op ' en dør og bad mig træde +først ind . +På et langagtigt bord stod en lampe , hvis +skærm samlede dens lysning stærkt , næsten kun en +alen omkring lampefoden , på et skrivetøj og nogle + +papirer , som lå der , så at yderkanterne af bordet +i begyndelsen forekom mig at ligge i mørke . Bag +det syntes jeg , der var ligesom en sort grav , der dog +lidt efter , da øjet blev vænnet til lampens bratte +lysskær , viste sig at være en sofa , foran hvilken der +stod et næsten tilsvarende langt , malet arbejdsbord med +firkantede ender . +Når to ungdomsvenner på sådan måde +mødes , er der under den ligefremme form ofte alligevel +en hemmelig blyhed af vinde over ; der er et mangeårig +lag af forskellig oplevelse , som skal ryddes +tilside . +Efter en liden pause gik min ven , som med en +pludselig resolution , raskt hen og tog lampeskærmen af , +så det blev lyst ud over værelset . +„ Du seer , “ sagde han , „ jeg har det accurat som +i gamle dage , blot af der nu er to kvistvinduer +istedetfor et , nogle flere hylder med bøger og lidt +bedre månedsgage , som jeg får ved af slå sammen +en lærerplads ved en af almueskolerne her med en +lidet vanskelig post i en Avis . Det er nu alt , hvad jeg +behøver , ser du . Jeg er først flyttet herind ivår fra Bergen +og skulle egentlig have hilst på dig , men har ikke endnu +kommet mig til ; på gaden har du altid set mig +formeget ud , som om du pilede i praksis . Men nu , +jeg har dig på min hybel , skal vi også tage os en +passiar om gammelt , og hvordan du har det . Tag + +af dig , så skal jeg imidlertid gå ned og se til at +få i stand noget toddy . “ +Hermed satte han lampekuppelen på igen og +forsvandt ud af døren . +Denne min vens noget forcerede indledningstale +var mig ikke rigtig naturlig ; det var , som om han med +sin flotte fortrolighed mere rettede sig efter mit end +efter sit eget væsen , og det hele gav mig indtryk af , +at han på forhånd ville parere af alsfens unødige +spørgsmål . +Vi havde i grunden endnu ikke vekslet så meget som +et håndtryk , og jeg i al fald ikke fået sagt en stavelse , +ja jeg havde egentlig endnu ikke fået se mere af ham +end det lille glimt af hans ansigt , med det samme +han igen vendte sig mod lampen og satte skærmen +på . Jeg genkendte dog , trods aldersforskellen , det +samme magre , fine , blege ansigt , som i gamle dage +undertiden kunne få et så skønt , tungsindigt udtryk +— det var med det , han for altid stod fotograferet i +min erindring — men trækkene havde nu fået en +påfaldende skarphed , og i det korte øjekast , jeg opfangede , +var der et udtryk , samtidigt lidende og spejdende , +der gjorde mig så ubeskrivelig ondt . Jeg har +set syge sætte det samme blik på mig , når de +vare bange for , at meningen var at operere dem , og +troede nu i al fald at forstå så meget deraf , at det , som +det her nok gjaldt om at operere , var min vens gamle +fortrolighed , samt at hertil udfordredes al min behændighed . + + +jeg var engang den troskyldigste fyr under solen ; +men siden jeg blev læge og fik se , hvordan menneskene +egentlig er , og at der ikke findes det i verden , man +ikke må forudsætte hos selv den bedste , når man +ikke vil gå fejl af sygdomsårsagen , er jeg bleven +omvendt til et absolut mistænkelighedsmenneske . Jeg +mistænker alt og alle , endog , som læseren oven har +set , de værdige mænd , som spadsere ude i uvejr . En +indianer lister sig ikke mere umærket og lydløst ind +igennem en ursfov end jeg , når det kniber , ind i +min patients fortrolighed , og min ven David var +lige med et blevet mig en patient . Mig skulle han +nu næppe længere få lurt af med sit snak om +„ Gammell “ og et glas punsch på sin „ uforandrede +studenterhybel “ . +Mit første krigspuds blev nu i en hast at fortsætte +den revision af værelset , som min ven noget +vel flygtigt havde ladet mig begynde . Jeg tog lampen +og gav mig til at se inig om . +Inde ved den sofaen modsatte væg , under det af +taget dannede skråloft , var hans seng med et lille +rundt bord foran . På en boghylde , som stod på +gulvet op mod væggen i hjørnet ved sengefoden , +genkendte jeg Henrik wergelands buste , endnu mere +defekt på hage og næse end i min tid og nu tillige +blindet på det ene øje ; han var medfaret næsten +lige så ilde som det gamle klodshoved , jeg røgte af , +og som jeg også havde kendt igen , uagtet yderligere +flænget og hugget på kryds og tværs . Min ven + +havde nemlig den bane at sidde og snitte sine tankestreger +i det , medens han røg tobak og af og til +kastede et ord ind i passiaren for at vedligeholde den , +som man kaster brænde på en ild — det var ligesom +mere stemningen i samtalen og det , at der +overhovedet blev talt , end selve tanken , han brød sig +om . I den stilling havde han også ofte netop dette +stille tungsindige udtryk over sig , som om han smilte +til noget skønt , vi andre ikke så . +Mellem sengen og hylden opdagede jeg nogle +flasker , simple bouteiller , og med lynets hurtighed +slog den mistanke op i mit sind — jeg er , som sagt , +ikke af naturen , men gennem skuffelse , blevet den +inkarnerede mistroiskhed — at min ven måske var +bleven forfalden til drik . +Jeg satte lampen fra mig på gulvet . I den +ene flaske var blæk , i den anden paraffin og i den +tredie , - mindre , medicintran , som han altså tog , sandsvnligvis +for sit bryst . +Jeg huskede på den klamme hånd , hans standsen +og tunge åndedrag i trappen , og følte mig skamfuld +som et rigtigt skarn , der havde kunnet tænke mig min +ungdoms kære ven og , jeg kan gerne sige , ideal +jevngod med enhver anden slubbert ude i det gemene +liv , der absolut skal mistænkes . +Han fik i stilhed min angergivne afbigt , medens +jeg læste hen over rygtitlerne og genkendte en og anden +af bøgerne . Denne hylde lod til netop at være hans +studenterboghylde . Jeg trak ud en tyk bog , gamle + +Saxo grammaticus , som jeg erindrede engang at have +købt på en auktion og foræret ham , men fik nu helt +andet at tænke på . +Det gik med mig som med den , der trækker ud +en mursten og pludselig finder en hemmelig indgang +— jeg følte mig med et foran indgangen til min +vens hemmelighed , skønt endnu kun foran et dybt , +mørkt rum , der nok kunne gennemvandres med fanfasien , +men hvori jeg i virkeligheden ikke kunne se , +medmindre min ven selv leverede mig lygten . +Det , som i den grad tiltrak sig min opmærksomhed +og ligesom naglede al min sands og erindring +til stedet , var intet hul , men et hoved på en violin , +der stak op bag hylden med en støvet Hals og et +sammenfilter af strenge mellem skruerne . En flap +basstreng hang ned ; den forstrakte , sprungne diskant +kavde krøllet sig opover , og under de to hele strenge +lå , hvad jeg forvissede mig om ved at føle efter og +tage flere bøger ud af rækken , stemmehesten flad . +Jeg undersøgte violinen , som jeg ikke godt kunne tage +frem , ligeså omhyggeligt , som om jeg havde fundet en +ven syg og udhungret — der var en » repareret +sprække i dens bryst . Jeg kunne ikke hindre , at jeg , +fangen i gamle erindringer , blev vemodig stemt , så +inderlig vemodig . +Jeg lukkede mit murhul af bøger til , satte +lampen på bordet igen og mig selv i sofaen , hvor +jeg ved det dampende klodshoved — jeg så deri +bl . A . igen mine egne navnebogstaver , indskårne af + +mig selv — gav mig hen til minder , som jeg her vil +meddele , selv med fare for , at læseren skal finde , at +min ven bliver noget længe borte med punschen . +Gennem dem vil han blive nærværende slig , som han +stod for min sjæl i ungdomserindringens lys , og +slig , som læseren med mig må kende ham , om han +skal kunne forstå ham . +Vort studenterbekjendtskab opkom naturligt derved , +at vi være nordlændinge begge to . Han var tre fire +år ældre end jeg , og at han var den betroede , skønt +anonyme tteateranmelder i h . . . bladet , gav ham +desuden i mine øjne i og for sig selv en officiel +overlegenhed , hvorfor jeg bøjede mig . +Men mere end dette virkede hans væsen på +min ungdommelige indbildningskraft . Der var noget +usædvanlig nobelt ved hans slanke figur og hans fine , +smale , alvorlige ansigt med den høje pande og den +svære , krøllede , sorte hårmasse om tindingerne . De +stærke øjenbryn og en udpræget romernæse optog +ligesom opmærksomheden fra hans øjne , der vare +lyseblå og mere i pagt med hans bleghed og +skægløse ansigt end med den mere energiske del af +hans træk . Det var dog disse sidste , som gav det +første indtryk af ham . Senere lærte jeg at læse +trækkene anderledes og at se , at der i dem netop lå +afpræget strømbrydningen af den dobbeltnatur , hvori +hans liv efterhånden blev søndermalet . + +et fint smil , når han talte , og et tilbageholdende +væsen gav ham noget fornemt , der i al fald +imponerede mig storligen . Han var den eneste student , +jeg kendte , som ikke gik med studenterhue , — han +brugte en flad , blå sjømandshue med kort skygge , +der klædte ham meget godt . Når han blev ivrig , +hvilket kunne hænde ham i en disput , thi han var en +såre stærk logiker , noget , hvori han imidlertid kun +indsatte sin forstand , men , så vidt jeg skønner , aldrig +egentlig sit hjerte og sine dybere stemninger , — strak +hans stemme ikke til ; den blev overanstrengt og skrigende +som fra et dårligt bryst . Den slags rencontrer +angreb ham også altid og efterlod ham i +irritabel uro længe bagefter . +En besynderlighed hos ham var , at han undertiden +tog sig fodtoure på jflere dage ud på landet , og +dette både sommer og vinter . Noget følgeflab ville +han aldrig vide af . Havde han ønsket det , ville han +have anmodet mig , det følte jeg , og det kunne derfor +aldrig falde mig ind at påtrænge mig ham . +Han drog da afsted uden Randsel ; dette bemærkede +jeg engang , jeg tilfældig så ham strejfende over +Marken et par mile fra byen , hvor jeg var i besøg . +Når han så kom hjem , var han i perlchumør , +medens han derimod , før han drog ud , altid var ordknap +og tungsindig , så jeg næsten alene måtte stå +før passiaren . Han havde det ligesom med humørperioder . + + +et mærke på , når en sådan stemning havde +indfundet sig , var mig netop den violin , som jeg nu +tyve år efter fandt strengeløs forstukket bag hans +boghylde . Som den lå der , blev den mig atter det +samme mærke , men nu ikke længer på en periode af +dage , men af år . +Denne violin holdt han engang højt i ære , den +havde hæderspladsen på hans væg med buen ved +siden . Han havde fået den efter en ven , en gammel +klokker i hans hjem oppe i Nordland , af hvem han +havde lært at spille , og som nok havde været et slags +musikalsk geni af dem , der ikke kommer til sin ret +her i verden . +David holdt meget af at fantasere , ikke blot på +denne violin — han havde fint gehør og havde lært +ikke så lidet , — men også om den : hvorfra den +egentlig skrev sig , og hvor gammel den kunne være ? +Et utydeligt stempel inde i bunden ville han overmåde +gerne tyde til , at den „ muligvis var en cremoneser “ ; +han var lidt svag på det punkt , og dette +rum for gjetningen var åbenbarlig for ham en +herlighed ved violinen . +David Holst havde noget , som han kaldte klassisk +musik , et par længere nummere , som han spillede +efter noder . Dette tiltalte nu mig mindre og forekom +mig altid i slægt med det , som var fremme i hans +væsen , når han optrådte som logiker . Det var +mere som en streng åndelig skoleøvelse — og han + +spillede vist da ligeså correct , som han ellers skrev +eller disputerede — end som nogen hjertesag . +De tider , da den klassiske musik og den kritiske +passiar rådede på hybelen , var visselig de , hvori +han selv befandt sig mest i ligevægt . Han var da +også mindre hjertelig i sit væsen , selv mod mig . +Men så kom der tider , hvori nodestolen fik +stå i krogen . Han kunne sidde lange stunder og +stirre hen for sig , som han faldt i staver , og så på +sin violin give sin stemning luft i alsfens fantasier , +der helt anderledes end hans såkaldte klassiske musik +tiltalte mit , iøvrigt lidet musikalsk uddannede øre . +Det var allehånde småstykker , der efterhånden +mere og mere droges ind i hans egen mol-maner +og undertiden en underlig vemodig Melodi , som jeg +dog egentlig kun hørte ham spille rent ud nogle få +gange , og da altid som i en Art selvforglemmelse . +Jeg havde ved disse lejligheder en følelse , som om +han betroede mig noget dejligt , han havde mistet i +livet , og hvorover der altid måtte sørges . +Længere ude i en sådan periode blev han som +sagt mere uregelmæssig og var sjælden at træffe hjemme , +kunne da også undertiden ironisere bittert over kammerater , +professorer og tilstande , og for den , som det +gik ud over , næsten blodigt . +Jeg havde privilegium på at tage nøgelen og +gå ind på min vens værelse , også når han ikke +var hjemme . Hang hans violin ustelt , vidste jeg , at +det var ilde fat og at hans egen tilstand så omtrent + +svarede til biolinens . Det første , han gjorde , når +alt var vel igen , var også altid med omhu at sætte +den i stand . +Aldrig havde jeg dog i hin tid set denne øjesten +sådan henslængt og behandlet , som jeg nu , tyve år +efter , genfandt den , støvet og sprukken , bag boghylden . +At jeg fik mine vemodige tanker derved og af den +anede en lidet glædelig livshistorie , vil læseren således +nu kunne forstå og dermed forhåbentlig tilgive mig , +af jeg har ført ham med mig fra David Holst ' s +værelse , hvor jeg sad og ventede på , af han skulle +komme med punschen , så langt ud i mine ungdomsminders +land . I tre år havde vi så godt som daglig +været sammen . Siden måtte David Holst ud som +huslærer , og vore veje skiltes , som det plejer af gå i +livet . +Her i aften var nu mødestedet . +Det klirrede ude på gangen , og lidt efter åbnede +David Holst med forsigtighed døren for en pige , +som indbar en dampende Mugge med tilhørende rekvisita , +der nok kunne falde i en mands smag , der , +som jeg hin eftermiddag , i flere timer havde færdedes +ude i uvejr . +David fandt mig installeret på sin sofa med sin +pibe i munden og sine tøfler på fødderne , aldeles +sådan , som Tingen ville være faget mellem os i +gamle dage — og dette henregnede jeg nu i stilhed +til et af mine listige kneb ; thi på disse indgangsbilletter , +hans pibe og tøfler , indsatte jeg mig selv + +uden videre på forudsætningen om vor gamle fortrolige +fod . Jeg følte mig som den feltherre , der er +så heldig af kunne åbne kampen ved straks af occupere +en hel provinds . +I mangel af sin vanlige sofaplads flød David +en stol til bordet og satte sig lige over for mig , idet +punschebrættet placeredes imellem os . +Vi sagde nu begge igen ved bredden af den +samme glædens flod , hvori vi så mange gange +havde boltret os i vor ungdom , men nu øste vi begge +forsigtigere . +I samtalens løb heldede han sig oftere hen imod +mig , som om han lyttede , og hans hoved kom derved +indenfor området af lampens stærke lysskær . Jeg +bemærkede da , af hans hår var blevet meget tyndt +og ikke så lidt gråsprængt , og af der stod små +svedperler på hans ikke længer rynkefri pande . De +gråblege , skarpe ansigtstræk og et nyt tilkommet tindrende +udtryk i hans øje sagde mig , af hans væsen +legemligt eller åndeligt gemte en underjordisk ild , +som næppe længer stod til af flukke . Da jeg nu derhos +af gentagne hosteanfald troede af forstå , af disse +hans bøjninger forover mod mig ligeså gerne kunne +have sin-grund i , af han var træt og søgte hvile +mod bordkanten som i samtalens interesse , besluttede +jeg mig med engang til af gå lige løs på spørgsmålet +om hans helbredstilstand og således sætte mig +i besiddelse af nok et vigtigt udenværk om hans +fortrolighed . + +jeg rejste mig pludselig bestemt og alvorlig og +sagde , at jeg som erfaren læge desværre så , at han +ikke var så lidet syg , som han mulig selv troede , og +at han , da han øjensynlig var afkræftet og mat — jeg +påberåbte mig sveddråberne på hans pande — +ialfald nu straks skulle sætte sig hen i den magelige +sofa , som jeg hidtil havde optaget . +Han erkendte , at han ikke vel havde tålt at gå +de to gange i trappen , — første gang var han +kun gået ned for at få slut på den slemme træk +gennem huset — og satte sig efter mit ønske villigt +i sofaen . +Det var brystet , sagde han . Ved hjelp af +hørerør og percussion opdagede jeg desværre , at han +kun havde alt for megen ret . Det var brystet , men +i en sådan tilstand , at her kun var tale om at vinde +tid , ikke om at frelse ; thi den ene lunge var helt +borte og den anden alvorlig angrebet . +Den sidste del as aftenen følte både han og jeg +os som genfødte på den gamle fod . Min myndighed +som læge gav mig derhos nu en smule overvægt . +Klokken ni erklærede jeg , at han måtte i seng , +og sagde ham , at jeg næste dags formiddag agtede at +komme igen og ordinere ham det fornødne . På +almueskolen skulle han , hørte jeg , først læse den dag +klokken elleve — til den tid lovede han mig , ikke at +gå ud . +Da jeg kom hjem , fandt jeg min hustrn i stor +angest for mig . Hun kunne ikke begribe , at en fornuftig + +mand og dertil en doktor , som gav andre så forsigtige +råd , kunne fare om mere end nødvendigt i et +sådant himmelvejr ; og jeg havde jo været ude i det +hele tiden , næsten siden middag . +Hertil var nu intet at sige , og jeg overtænkte +kun , medens hun talte , hvorledes jeg bedst skulle vinde +hendes stemning for den sag , der nu lå mig på +hjertet . Min hustrn havde ikke spor af kendskab +til min dødssyge ven , og hun kunne kanske endog , om +jeg kendte hende ret , falde på at blive stødt , når jeg +fortalte hende , at han på en måde havde ejet min +ungdoms kærlighed før hun . +Det gik virkelig også , som jeg forudså ; thi det +var først efter en noget betænkelig lang pause , at hun +med et kom hen og sagde , at min bedste ven naturligvis +også skulle være hende inderlig kær . +Og fra det øjeblik af kunne heller ingen være +ivrigere end hun . I hvad hun tager sig for , så g��r +hun det nemlig altid tilgavns , og hun opgjorde endnu +samme aften , hvordan sagen fluide arrangeres . +Klokken ti den næste formiddag var jeg med +min hustru oppe hos min ven og forestillede hende +for ham med de ord , at hun ønskede sig betragtet som +en ligeså gammel veninde af ham , som jeg var ven . +Jeg fortalte ham , så trøstig jeg kunne , — men da +jeg sagde det , så min hustru bort , — at hans sygdom +absolut forlangte , at han holdt sig inde under +cuur i seks måneder , til den varme sommer kom og +kunne fuldende helbredelsen , samt at jeg håbede , han + +ville samtykke i , at jeg arrangerede sagen med almueskolen +for ham . +Han var øjensynlig både overrasket og rørt . Livet +havde ikke budt ham venskab , sagde han ; han var så +lidet vant til at tage mod det , selv hvor det kom så +sandt og godt som her . Efter en del parlamenteren +overgav han sig dog til sidst på nåde og unåde til +min kone , der ikke holder af at tabe . +Flytte hen til os , som jeg foreslog , ville han +imidlertid ikke , da han havde såt dette værelse kært , +og — som han åbent sagde — han ville ikke føle sig +vel ved at blande økonomiske forbindtligheder , dem han +desuden ikke tiltrængte , ind i denne sag . +Fra nu af besøgte jeg ham i regelen hver formiddag +og slog da som oftest tillige en lille passiar +af om forskelligt ude i byen , som jeg kunne tænke +mig ville interessere eller i al fald adsprede ham . +Min hustru tog sagen på sin egen vis . Modsat +af , hvad jeg havde været en smule bange for , udførte +hun ingen gennemgribende revolution i hans husholdning +og tilvante stel . At opvartningspigen havde +sine grunde , hvorfor hun så ofte så op til ham , og +at hun hver dag med bæven afventede min hustrus +stille mønstring af , hvorvidt støvet var borte og +værelset i orden , derom kunne han ikke have nogen +anelse . Det eneste , som min hustru åbenlyst satte +igennem , var alskens sendinger af styrkende sager . +Med pigen , som bragte dette , fulgte så gerne et af + +børnene , søm han da undertiden fandt fornøjelse i at +beholde hos sig en stund og underholde sig med . +Dette nye og for ham uvante forhold lod også +til at adsprede ham ; men efter en måneds forløb +begyndte humøret igen at blive nedtrykt . Vore besøg +besværede ham øjensynligt , hvorfor disse også blev +indstillede for en stund . Han tilbragte sågødtsom +hele dagen på søfaen henne i den mørke del af +værelset . +En aften , førtalte pigen , havde hun hørt det +ligesom græde og hulke inde på værelset ; hun var +derfor ikke gået ind , men var bleven stående udenfor . +Lidt efter syntes hun , det var , som om han bad så +inderligt , men ordene forstod hun ikke . Aftenen efter +. hørte hun ham spille en sagte Melodi ligesom på en +violin , der ikke rigtig gav lyd . +Den følgende formiddag , da jeg kom til ham , +var hans sindsstemning helt forandret , og til min +overraskelse blev jeg vaer , at hans violin hang pudset +og med påsatte strenge , men rigtignok med sprækken +i brystet , på væggen med buen ved siden af . +Henne på bordet ved sengen bemærkede jeg også en +gammel bibel , søm jeg aldrig før havde set hos ham , +formodentlig fordi denne skat altid havde været forvaret +i hans commode som en helligdom . +Han så mere end sædvanlig mat og medtaget ud ; +men hans ansigt havde et forklaret udtryk over sig , +som en mands , der har stridt med sin skæbne og nu +har vundet ro og resignatiøn . + +om det gik an , sagde han , ville han gerne samme +formiddag tale med min hustru ; , men med mig ønskede +han helst at tale nu straks , og jeg måtte derfor +sidde ned en stund hos ham . +Med et smil — det samme stille , hans egen +skønne hemmeligheds smil , som jeg kendte så godt +fra gamle dage , men som nu ligesom ikke længer behøvede +at unddrage sig opmærksomheden — vendte han +sig til mig og sagde , idet hun lagde sin hånd på +min skulder og så mig ind i ansigtet : „ Min kære , +hjertensgode Frederik ! Jeg kan ikke sige dig hvorfor , +men jeg ved bestemt , at jeg ikke lever så længe , at jeg +får se våren igen . Det , som fejler mig , kan hverken +du eller noget menneske give mig , kun Vorherre ; men +af alle mennesker har du stået mig nærmest , og dit +venskab har rakt did , hvor du ikke har kunnet ane +det . Du har en ret til at kende den , som har været +din ven . Når jeg er borte , — og dette fler usvigeligt +i denne vinter , kanfle hastigere end du efter min +sygdoms stand tænker dig — , så vil du finde en +del optegnelser i min C ommodeskuffe ; det er min +tidligste ungdoms historie , men , simpel som den er , har +den for mig været afgørende for hele livet . Den vil +fortælle dig , at verden har været mig tung , såre +tung , og at jeg var så glad som en sluppen fugl ved +at forlade den . “ +„ Der var en tid , “ føjede han til efter nogen +nølen , „ da jeg helst ønskede at begraves ved en kirke +oppe i Nordland ; nu tror jeg derimod , at det kan være + +det samme med stedet , og at der kan hviles ligeså +fredeligt hernede . “ +Hermed trykkede han min hånd og bad mig gå +efter min hustru . +Da hun kom , overraskedes hun ved at se ham så +lys og let af sind , som hun aldrig havde tænkt sig , +han kunne være . Han ville , sagde han , af hendes +venskab udbede sig en tjeneste . Det var en grille af +ham ; men , hvis han skulle blive kaldt bort , måtte hun +love ham , næste vår at plante en vildt voksen rose +på hans grav . +Hvor sørgelig anmodningen var , forstod min hustru +egentlig først , da jeg havde fortalt hende , hvad der forud +var passeret ; thi David Holst havde selv set så frejdig +og lys ud , da han talte med hende , af det sørgelige +ligesom var kommet bort . +Min vens spådom om sig selv viste sig desværre +af være alt for sand . Skønt hans humør stadig +blev lysere , undertiden endog så han fik et skær af +livsglæde , gik hans sygdom dog altid den modsatte +vej til det værre . +En dag fandt jeg ham fra sin seng — hvor +han nu for det meste tilbragte hele dagen — meget +interesseret ligge og betragte , hvorledes min lille Anton +havde „ gjort dampbåd “ af hans gamle violinkasse , +hvis låg var borte , og hvormed han nu på gulvet +anløb alflens fremmede havns . Da jeg kom hen til +sengen , sagde han smilende , af han havde været hjemme +i Nordland og legt i fjæren igen . + +min hustru var nu mere og mere bleven hans +sygeplejerske . Hun var hos ham et par gange om +dagen og sad ved siden af hans seng . Han holdt +hende da gerne i hånden , eller også bad han hende +læse noget for sig af hans gamle bibel . De ttemaer , +han opsøgte , var helst de , hvori det gamle testamente +taler om kærlighed mellem elskende . Især dvælede +han ved historien om Jakob og Rachel . +Min hustru , der nu havde fået ham inderlig +kær , betroede mig en dag , at hun nok troede at vide , +hvoraf min ven led ; det var visselig intet andet end +en ulykkelig kærlighed . +Så rørende skøn , som han lå der henimod +døden , havde hun aldrig tænkt sig , at et menneske +kunne blive . Når han lå stille og smilte , var det , +som om han tænkte på et stevnemøde , hvortil han +skulle , så snart han var færdig med os her på jorden . +En aften bad han min hustru sidde hos sig . +Klokken ni fik jeg bud ; men da jeg kom did op , var +han ikke mere . +Han havde bedet min hustru læse for første gang +et stykke af højsangen for sig der , hvor hun fandt et +gammelt mærke i hans bibel . Det var det andet +capitel , hvori både bruden og brudgommen taler , +og som begynder så : „ Jeg er en rose i saron , en +lilje i Dalene “ og ender med : „ Indtil dagen bliver +luftig og skyggerne fly bort , gak omkring , bliv lig en +rå , min kæreste ! eller som en ung hind på betters +bjerge . “ + +han havde bedet hende læse det to gange , men +under læsningen var han stille sovet hen . +Og der lå han dejlig i døden , med et stille +smil , som hilsede han nu en sådan lund hinsides i +betters bjerge . +Den næste sommer stod der et trækors og en +blomstrende vild hyben på en grav ude på byens +kirkegård . Der hviler min ven David Holst . +Til min vens livshistorie fandt jeg henlagt som +begyndelse et afsnit , hvoraf en del synes at være tilsat +i en modnere alder . Det viser , med hvilke stærke +tråde han har været naturbundet til sit hjem , og +med hvilken kærlighed han har hængt ved det . + +andet afsnit . +Nordland og nordlændingen . +Forsåvidt et menneske som jeg , der lever i en +så sørgelig virkelighed , tør tale om illusioner — +hvilken mængde og hvilke store . Illusioner har jeg så +ikke her inde i Kristiania fået knuste . i de to—tre +år , siden jeg forlod mit hjem i Nordland og er +bleven student — hvor grå og mat er ikke denne +verden hernede , hvor små og smålige mod , hvad +jeg har tænkt mig , både mennesker og forholde ! +Jeg var i eftermiddag med nogle venner ude og +fiskede på fjorden , og vi morede os naturligvis alle sammen +— undtagen jeg , der dog ypperligt lod , som +jeg gjorde det . Nej , jeg morede mig ikke ! Vi sad i +en fladbundet , bred , styg båd , som de kaldte „ Pram “ , +en indretning , der ligner en vadskerbalj , og fisfede +den ganske eftermiddag i noget grumset vand på få +alens dybde med et spædt snøre tilsammen ialt 7 , +syv , hvittinger — og så roede man da tilfreds iland ! +Jeg befandt mig næsten vammel ; thi , lig denne pram + +uden køl , hvorpå den kan ligge en Cours , uden sejl , +der ikke engang anstændigt kan tænkes fat på den , +uden søgang , hvilken den ikke ville tåle , og lig +denne grumsede , grå , bølgeløse sø udenfor staden +med nogle få små hvittinger i — synes mig i grunden +hele livet hernede . Det har ikke i nogen henseende +andet at byde end sådanne små hvittinger . +Mens de andre snakkede , sad jeg og tænkte på +en fisketur , hvor hun var med , ude mellem vetteskærene +hjemme i vor lille sexårings båd — hvilken +anden dag , hvilken anden båd , hvilket andet eventyr ! +Ja , hvor eventyrløst , fattigt og gråt er dog ikke livet +hernede på de rige , kornbærende lerbakker og den +af dampbådsrøg sodede hovedstadsfjord eller herinde +i selve . Byen imod hjemme . Men ymtede jeg +dette højt , ville disse overlegne folk rigtignok sætte +store øjne . +Man taler her om fiskeri og mener derved nogle +fattige ' dræt tørst og hvittinger . En nordlænding +forstår derved , som i alt andet , det tusinddobbelte , +han mener lofotens og finmarkens millioner og derhos +en overstrømmende mangfoldighed af arter fra hvalerne , +der sprøjte gennem sundene , med store , sossende +fiskestimer foran sig , ned til de allermindste . +Den eneste bemærkbare fisf , jeg kender hernede , og +som jeg altid seer på , hvor jeg finder den , er guldog +sølvfiflen , som man holder i glas , ligesom man +har kanarifnglen i bur ; men den er igen fra et +andet eventyrland i syden . + +ved fugl fdrestiller en nordlænding sig hellerikke , +som hernede , bare et og andet stykke madvildt , men +en himmelens hob af alle slags , bølgende i luften +som en hvid brænding om fuglebjergene , et belt singende , +myldrende snevejr over æggeværene ; han mindes +edderfugl , Teiste , and og Kjeld svømmende i fjord og +sund eller siddende rundt på skærene , mågerne , +fiskeørnen og fiflejon jagende i luften , hubroen +tudende fælt om natten ude fra fjeldskårene — kort +sagt , han mener en hel verden af fugle og har en +smule ondt ved at indskrænke begrebet til bare en og +anden enkelt stakkels tiur , som man har hjerte til at +overraske og dræbe midt i en elflovsleg , mens solen +rinder oppe i en furulid . +Istedetfor bærmarkerne her har han de milelange +multemyrer hjemme ; i stedet for den på søsijæl temmelig +ensformigt fattige strand hernede , haster han en , der +er strøet med den forunderligst farvede mangfoldighed +af dem . +Nordland ejer overhovedet alle naturforhold i en +intensiv grad og i helt anderledes kolossalt mægtige +modsætninger . Det har et endeløst , stengråt øde +som i urtiden , før menneskene byggede , men midt i +dette også sine endeløse naturrigdomme ; det har en +sol og en sommerherlighed , hvis dag ikke er kun +tolv timer , men varer uafbrudt dag og nat i tre +måneder , da man mangesteds må gå med maste +for myggesværmen , men til modsætning igen en nat +med mørke og rædsel , som varer i ni . Der er + +jetteforholde , men uden de mere uanseelige overgange +midtvejs imellem alle yderligheder , hvorpå det rolige +liv her sydpå bygges ; det er med andre ord forholde +mere for fantasien , eventyret og hazarden end +for den jevne forstand og den stille , sikre birken . +En nordlæmding kan derfor let i begyndelsen +hernede føle sig ligesom en Gulliver , der er kommen +til lilliput , og passer overhovedet næppe vel mellem +indvånerne , før han har fået skruet sine gamle tilvæmnede +forestillinger ned til denne mindre virkeligheds +nøgterne mål , kort sagt , for han lærer sig til +af bruge forstand i stedet for fantasi . +Finnen på ski med sine rensdyr , kvænen , +russen — ikke af nævne den stadigt færdende , på +land træge , men i sin båd kvikke nordlæmding selv — +ere unægtelig alle helt interessantere folk end den +grå havrebonde , hvis fantasi næppe går længer bort +fra hans egen ager end til det af undres på , hvor +oppe i udmarken mon tampen nu skal hentes . +Når man taler om uvejr og bølger , så mener +man her en smule storm og søgang op ad kristianiafjorden , +der endog kan afstedkomme en smule +„ Skade på havnen “ , og tager det som overmåde +rystende , når en klodset bådmand er forlist . For +min tanke kommer da noget helt andet : pludseligt +nedfaldsvejr ifra fjeldet , som tager huse bort — hvorfor +man hjemme også surrer dem med touge — , +bølger ind fra ishavet , der begrave de høje skær og +Holmer i skum og „ tage grundbråt “ på mangfoldige + +favne vands dyb , så af fartsjet med et +kommer til af stå på tør bund og knuses midt i +havet ; skarer af kække mænd , som sejle undaf +vejret for livet , og ikke blot for deres eget liv , men +med en dyrt tilkæmpet last også for deres , som +hjemme sidde , og som endda midt i dødsfaren prøve +på at give deres kuldsejlede kammerat en håndsrækning ; +jeg tænker på forlis af mangfoldige både +og fartøjer i vinterkvælden mellem sjørokket og på +bølger — ja , det kunne for en gangs skyld være +værdt at se dem ( som vanligt tre i følgelag og den +sidste bølge værst ) i anmarche med skumkammene +højere end toldbodtagene og kanske en jagt , der må +landsættes , på nakken , suse ind ad Kristiania fredelige , +smale havn , kastende skibene med sig op i bven , +og fulgte af tilsvarende tunge stormstød , så tagene +løftedes af . Kom de , ved jeg nok , at det var mig , +de ville hente , den stakkels inde i byens civilisation +forstukne „ Fremsynte “ , som de mene , hører sig til ; +men jeg ville kanske alligevel et øjeblik udover dødsangsten +hilst dem som venner fra hjemmet , skønt de +kom med lig og vrag på skulderen . De ville for +en gangs skyld vise alt dette civiliserede småpirkeri +herinde det vældige havs rædsel og storhed og spæde +en smule havsalt dødsangst i al flauheden . Jeg +gad nok set en hvalfisk i klemme mellem prindsensog +Toldbodgade , gloende ind fil en familie i øverste +etage , eller en havareret havdraug , forsøgt indbragt +på rådstuen af de pene , guldsnorede konstabler . + +jeg gad også nok set byens tteaterkritik , der er +vante fil to gange i ugen at se haupt- und statsaction +i vaudeviller , stå med lorgnetten på næsen foran +et sligt skuespil , der uden videre overflommede alle +deres kritiske begreber og blækhuse og viste dem død +og rædsel for ramme , knusende alvor . +Hvor ville ikke en sådan recensent vokset i evne +fil at forstå , hvad der er imposant og mægtigt i en +digtning og i begær derefter , om han bare en gang +i sit liv havde set „ Hesfmanden “ * ) på en uvejrsdag , +sine 1700 fod høj , ride sydover ud i havbrændingen , +medens kappen flagrer mod nord om hans skulder , +og man fuldkommen illusorisk seer , foruden kæmpen +selv i sin vælde , hestens hoved , øren , halsen , trindsen +og dens majestætiske bryst . +Der nordpå har den nordiske folkeforestilling +også lige fra myttens tid lagt hjemmet for al ondskabens +hær ; der har finnefolket udøvet sine troldkunster , +„ sat Gan “ , og der , ved det mørke , vintergrå , +bølgebrydende ishav , stå ligesom endnu urtidens til +jordens yderste grændser fordrevne guder , de dæmoniske , +forfærdelige , halvt formløse mørkets magter , +som aserne kæmpede med , men som først st . Olaf +med sit sejrende , solblanke korshjalte ret fik „ sat i stok +og sten “ . +Det , som man , siddende på den trygge tne midt +inde i civilisationen , så letvindt flyder fra sig som +* ) et mærkeligt . Fjeld i Nordland . + +overtro , — men hvilket dog som naturmagter i folket +endnu lever — arter sig overhovedet her syd i folket +ganske anderledes dukkemæssigt for forestillingen . Man +har sig en lille forskrækkelse af smånisser , godmodige +huldrefolk , en elskovssyg nøk og sligt , som nord hos +os næsten går imellem husene som overtroens tamme , +vanlige husdyr . Man har også der godmodige +underjordiske , som drive deres fredsommelige båd- og +* jagtbrug usvnligt ved siden af befolkningen . Men +så skaber naturrædselen ved siden af en hel hær af +onde dæmoner , der drage menneskene , druknede mænds +genfærd , der savne christen jord , bergriser , havdraugen , +som ror i en halv båd og i vinternatten +skriger fælt ude på fjorden . Mangen , der virkelig +var i nød , har på grund af frygten for ham +måttet undvære bjergningen , og de „ Fremsynte “ kunne +se ham . +Men overrager naturovermægtigheden livet knugende +tungt på denne vintermørke , havfrådcndegrændsekvsf , +der dæmrer i ni måneder og i de tre af dem +endog mister solen , så der skabes mørkerædsel i +sindet , — så ejer Nordland til den samme yderlighed +også den stik modsatte character , sin solvarme , luftklare , +duftopfyldte , med farvernes uendelige rigdom +skjønhedsvexlende sommernatur , hvori afstande på +ti—tolv mile hen over sjøspeilet nærme sig hinanden +på talehold , hvori fjordene klæde sig med brungrønt +græs helt til Toppen — i losoten op til to tusinde +fods højde — , hvori småbjerkeskoven krandser sig + +oppe i liderne og fjcldrevnerne som en leg af hvide , +sextenårs piger , medens aromaen af jord- og bringebæret , +som vokser der , når du , i skjorteærmerne for +varmen , kommer forbi , kendes i luften som intet +andetsteds , og dagen er så hed , at du får trang +til at bade dig i den solfyldte , skvnlpende , til bunden +forunderlig klare sø . +At alle vækster få så stærk aroma og farve +deroppe , har de lærde forklaret af det stærke lys , der +sylder luften , fordi solen er uafbrudt oppe hele +døgnet . Derfor kan heller intet så aromatisk jordbær +eller bringebær eller en så duftende birkegren tages +nogetsteds som » der . +Har en underdejlig idyl noget hjem , så er det +inde i Nordlands fjorddale om sommeren . Det er +som om solen da kysser naturen så meget desto +inderligere for den korte tids skyld , den ved , de har +at være sammen , og som om de begge den stund søge +at glemme , at de så snart igen må stilles . Da +springer græsbakken frem som ved et pludseligt under +og i ødsel mangfoldighed blåklokken , løvetanden , +smørblomsteret , præstekraven , tornerosen , bringebæret +og jordbæret ved hver bæk , om hver Tue , i hver lid ; +da summer hundrede sorter insekter i græsset som i +et tropist land ; da drives kør , heste og får op i +Dalene og fjeldsiderne , medens finnen fra højfjeldet +kommer ned i fjorddalen med sine rener og vander +dein i dalelven ; da ligger mullebærmyren rødmende +i fjerdingmile indover ; da er der stille solskinsfred i + +hver hytte , hvor fiskeren nu sidder hjemme hos sine +og døter på redskabet til vinterfisket ; da er der i +Nordland sommer så dejlig , som kun få steder har +den , og en idyllisk naturglæde og fred som kanske +intetsteds . +Af denne naturens kælne blødhed får nordlændingen +også et drag i sin karakter ; han holder +af , når han kan komme til , at leve og klæde sig godt +og bo lunt ; han er med hensyn til delikatesser en +ren lækkermund . Torsketunger , ungryper , rensdyrmarv , +saltet uer , ørred , laks og alflens saltvandsfifl +af første slags , serveret med deres tilbehør af lever +og rogn , det nærende rensdyrkød og allehånde vildt +ere tilligemed de friskt smagende multer for ham kun +vanlige retter . Såvel finnen som den nordlandske +almuesmand er derhos på barnevis glad i alslags +søde slikkerier , og hans „ Sirup på grøden “ er viden +bekendt . +Opdraget i en natur så rig på modsætninger +og muligheder og på det uventede i hele klaviaturen +af nuancer fra det vildest storartede til det indtil +tårer inderlige , yndige og henrivende , er nordlændingen +i reglen et godt og kvikt , ofte et glimrende +og fantasifuldt hoved . Stemningsfuld , som han er , +overgiver han sig let til øjeblikket . Er der solflin i +dit ansigt , bliver der også gerne solskin i hans . +Men man må ikke tage fejl af ham og forveksle hans +godmodighed med enfoldig tryghed — og det gør +man her syd ofte . Inden i hans sjel vugger den + +stille mistanke , ham selv ubevidst , altid som en årvågen +sjofugl , der dukker under , endnu medens det +glimter af fængkrudtet og før kuglen har såt tid +til at slå ned på det sted i søen , hvor den netop +lå . Det pludselige , muligheden af alt muligt , har +han fra barnsben af ude i naturen været vant til at +tænke sig som et sværd , hængende over enhver fredelig , +stille stund , og dette instinkt bærer han som +oftest med sig ind i sin omgang med menneskene . +Mens du taler med ham , dukker han kanske sådan +under i sin sjel , og det gang på gang , uden at +du har anelse om det , og uden at stemningen derfor +afbrydes ; han gør det , mens han har tårer i øjnene +i den inderligst rørte stund — det er så hans +natur , hvoraf han altid vil beholde en snev , selv +efterat han med alt sit er flyttet fra sit naturliv ind +i de civiliserede forholde . Han undgår dig , smyger +med sin fantasi og sin vare mistanke ind imellem og +rundt dine tanker , ja om en rigtig begavet nordlænding +— jeg er før fløv og ninteresseret til at kunne +det — tror jeg , at han , uden at du aner det , kan +gå med hænderne i lommen tvert igennem din +sjel ind panden og ud baghovedet . Som opdagelsesbetjent +og diplomat ville han været uvurderlig , dersom +han blot havde haft mere karakter og ligget mindre +barnagtig svagt under for øjeblikkets magt ; men her +er desværre hans svage side . Jeg taler her om det +dybe drag i folkeejendommeligheden , således som den +arter sig i de mere fremtrædende naturer , og vil ikke + +misforstås , som om jeg mente , at der ikke også +skulle findes mænd af karakter i Nordland ' — de +hærdes der mangengang måske mere end andetsfeds op +til det storartede . +I en indfødt nordlandsk slægt vil der som oftest +findes — det er i al fald min tro — nogle dråber +finneblod . Det er også andetsfeds bemærket , at , +når det i sagaen hedder om de bedste bondeætter på +helgeland , at de nedstammede fra halvtrolde eller bergriser , +betegner dette kun finsk afstamning . Vore kongeætter +havde finsk herkomst , og fin var et velklingende +fornavn , båret af landets bedste mænd , f . Eks . Fin +Arnesen . Harald hårfager og Erik blodøxe giftede +sig med finnepiger . Den mystiske , sandseligt-dragende +akagt , som har været tillagt disse , var kun det erotiske +udtryk for en stor nationalforbindelse op igennem +tiderne mellem disse to fremmedartede folkeelemcnter : +den lyshårede , blåøjede , i sindet større og roligere +nordmand og den mørke , brunøjede , raptænkte , fantasirige , +af naturmysfik opfyldte , men karaktersvagere , +nndertrykte fin , hvis natur den dag i dag står på +ski og synger moltoner inde i mangen nordmands +sind , der i sin racefornemhed nu lidet aner , at han +har sammenhæng med det folk . +Der fremkommer for øvrigt efter min erfaring en +stor karakterforskjel , eftersom blandingen er flet med +den svage finlap eller med den storvoxede , stærke , +trodsige finne : kvænen . Det gør en gemytsforskjel +som mellem mol og dur i et og samme fantasistykke . + +det farverige drag i vor nation , som repræsenteres i +digteren wergelands uendelige billedrigdom og sprang +udover logiken , er visselig finsk — vor gamle saga +kendes i al fald kun lidet ved det . Men deraf kan man +også forstå , hvilken naturherlighed finnen har tilført +vor folkekarakter . Finneblandingen har været en +stor og væsentlig faktor i sammensætningen af det +nuværende norske folks åndsegenskaber . . +Om denne finneblanding , der i de nærmeste led +endnu ligesom anses for en skam , har jeg talt med +flere og fundet , at overraskende mange i stilhed +have øje for den . Kvænfinblandingen gir energisfe , +logifle , trodsige , handlesvangre mennesker ; den har vist +i høj grad sat stål i vor østlandsfe og throndhjemsfe +races natur . I Nordland har derimod lappeblandingen +været den overvejende og til dels ændret +folkekarakteren derefter . Kvæn-nordmanden besejrer +nordlandsnaturen ; lappe-nordmanden ligger mere under +for den og lider under dens tryk . +Modsætningerne i den nordlandsfe natur er forstærke +og yderlige til , at ikke den slægts sind , som +lever deroppe , skulle være stærkt udsat for at tage knæk +deraf . Den megen tungsind og tristhed , som findes +der også hos den simple mand , og som så ofte udarter +til sindsforvirring og selvmord , har visselig +sin dybe sammenhæng og grund i disse naturforholde , +i det lange vintermørke med sine tunge , +overvældende scener , der knnger sjelen ned i ensom +lysforladthed , og i de stærke og pludselige indtryk , + +der såvel i den mørke som i den lyse tid alt for +voldsomt griber i gemyttets inderste , fine strænge . +Jeg har tænkt over disse ting som knap nogen anden , +tænkt , mens jeg selv har lidt ved dem , og jeg forstår , +— skønt jeg , når det kommer ind på min egen +person , igen aldeles ikke forstår det — hvorfor +» ssoonæ sizlu « , det „ andet syn “ , „ Fremsynethed “ , +som det heder i Nordland , dersteds ligesom på shetlandsog +ørkenøerne kan opkomme og nedarves i familien . +Jeg forstår , at det er en sjelesot , som ingen +kur , ingen forstand eller refleksion kan kurere . Man +er født med et tredje vindue i sin sjels hus foruden +de to sunde øjne , et vindue , der vender ud til en +verden , som andre kun ane , men som en selv er fordømt +til , når øragningen kommer , at målte gå hen +og se ud af : det lader sig ikke tilstoppe af bøger eller +af nogen forstandig refleksion , ikke gjenmure selv hermidt +i den „ oplyste hovedstad “ , højst kun formørke en +stund med glemselens gardin . +Ak , når jeg erindrer mig , hvordan jeg derhjemme +i Nordland gik og forestillede mig kongens slot i +Kristiania , med tinder og tårne vældigt ragende +over staden , og kongens mænd som en gylden strøm +-fra borggården helt op til thronsalen , eller akershus +fæsfning , når kanonerne tordnende meldte kongens +ankomst , medens luften som en storm var opfyldt +med krigsmusik og mægtig kongelig befaling ; når +jeg tænker mig , hvorledes jeg forestillede mig „ Lysets +høje hal “ , universitetet , som et stort , hvidt kridtbjerg , + +altid med solskin i ruderne , eller hvordan jeg udmatte +mig storthingssalen og de mænd , som færdedes +der , og hvis navne i fantasiens forstørrelse fortonede +sig opover til os , som om der for hvert gik en mægtigt +rungende klokke i luften , navne som foss , sørenssen , +Jonas Anton hjelm , schweigård og mange +flere ; når jeg sammenligner det , som jeg i Nordland +forestillede mig ved alt dette , med den „ for vore små +forholde vistnok respektable virkelighed “ , hvori jeg nu +lever og færdes , — så er det , som et korthus af +illusioner , højt som snchætten , falder sammen over +mig . Jeg har altså , indtil jeg blev nogle og tyve år +gammel , level kun i et nordlandsk eventyr og er nu +først egentlig født frem til den virkelige verden ; jeg +har været bjergtagen i min egen fantasi . +Fortalte jeg nogen alt dette , ville han — og jo +fornuftigere manden var , desto mere sikkert ville det +sle — visselig finde ud , af min udmærkede lxumon +artium nok må have gået til ved en åbenbar fejltagelse , +kommer det imidlertid an på tteoretisk raisonnement +og kundskab , så har jeg gudskelov ligeså +gode evner som de fleste . Jeg ved også , af jeg deri +har det par elastiske årer , hvormed jeg så langt , jeg +tiltrænger det , skal kunne ro min båd gennem det +praktiske liv uden af støde an . Lasten , som jeg har i +båden , så tung , så tung , og til sine tider igen +så livsalig dejlig , får ingen se . +Jeg føler en dyb trang til at græde ud mit hele +nordlandfle eventyr og ville gøre det , hvis jeg bare + +kunne græde livet ud med det samme . Men hvorfor +ønske at miste alt det dejlige , hele illusionen , når +jeg så alligevel til min dødssfund må bære på det +tunge , som den har lagt på mig ! +Min lettende gråd skal være i stille timer at +male mine livserindringer fra dette mit hjem , som +så få hernede forstår . Det er en stakkels , på +sjelen syg mands fortælling , hvori der findes mere +af egne indtryk end af ydre begivenheder . + +tredie afsnit . +Første capitel . +Hjemmet . +Min fader var landhandler og ejede handelsstedet +. . . ven i vestlofoten . Han var egentlig fra +Throndhjem , hvorfra han som ubemidlet gut var +kommen nordpå med et handelsfartøj af de , som derfra ' +pleje at sendes til lofoten for at handle i fisketiden . +I sin ungdom havde han haft meget at gå igennem +og en tid endog arbejdet i et bådlag som simpel +fifler , indtil han endelig kom i tjeneste som krambodsvend +hos handelsmand Erlandsen , hvis svigersøn +han blev . +Min fader var i sin middelalder en smuk mand , +sorthåret , mørklet , med skarpe energiske ansigtstræk +og heller lav end høj . Han gik altid i en brun +dyffels sjømandsjakke og blankhat . Af væsen var +han barsk og lidet tilgængelig ; det hed også , at han +var en temmelig hård mand , — noget , hvori den +livets strenge skole , hvori han havde gået , kanske + +var skyld . Skaffede dette hans væsen ham end få +private venner , så erhvervede det ham på den anden +side nok desto større tillid i forretninger , hvori han +var promte og grej , skønt til det yderste påstålig +på , hvad han troede , var sin ret . Man frygtede +ham og ville nødig være hans uven . +Af hvad man oplever før sit ottende år , har +man gerne kun en glimtvis erindring , men disse +glimt stå til gengæld for hele livet . Og af min +stakkels ulykkelige moder bærer jeg i min sjel et sådant +billede . Jeg kender hende deraf bedre end af +alt , hvad jeg siden fik høre af hende , og hvorefter hun +blandt andet skal have haft lyst hår og blå , blide +øjne , været brystsvag og bleg og af figur temmelig høj . +Hun skal tillige have været meget stille og meget trist af sig . +Hun var Erlandsens eneste datter og blev gift +med min fader , endnu medens han stod som underordnet +i hans tjeneste , og det hed , at det var gamle +Erlandsen , som fik istandbragt denne forbindelse , da +han derved troede bedst at sikre hendes fremtid . +Det var en varm sommerdag , slåttefolkene +støde i skjorteærmerne og slog med langlia ude på +engen ; jeg fulgte med min moder , som gik strikkende +forbi dem . Ovenfor gærdet lå en halvnøgen klippehang , +bag hvilken min mor havde en bænk . Bag +den i en stenrøse voksede der bringebærbnske , og ved +siden af stod en del småbirke . Medens jeg kravlede +om imellem stenene og lod mig bringcbærene smage , +råbte far på min mor . + +da hun var gået bort , kom der fra den anden +side hen til mig en høj , bleg dame , som så ældre +ud end mor , sort klædt , med en opstående , hvid , +pibet halskrave ; hun så så venligt på mig og +rakte ligesom henimod mig en vild tjørnerose , som +hun havde i hånden . +Jeg var flet ikke bange ; det var heller ikke , som +om hun var fremmed . Hun nikkede dernæst vemodigt +til mig som til afsked og gik bort den samme vej , +som hun var kommen . +Da mor kom tilbage , fortalte jeg hende , af der +havde været en så snild fremmed dame , men hun var +vist meget bedrøvet , og nu var hun gået . +Min moder — jeg husker det , som om det var ' +i dette øjeblik — stod en stund stille , hvid som et +lagen og så på mig med en angst i øjet , som om +vi nu skulle dø begge to , så slog hun armene sammen +over hovedet og faldt besvimet om . +Jeg var for bange til af skrige , men tror af erindre , +af jeg , medens hun lå der livløs henstrakt i +græsset ovenfor bænken , kastede mig over hende og +råbte : „ Mor ! “ +Lidt efter var jeg kommen springende hen til far , +der stod i skjorteærmer henne på engen og slog hø +blandt de andre , og havde hulkende sagt , af nu var +moder død . +Fra den stund var min moder sindsforvirret +hun måtte i mange år stadig vogtes på sit eget +værelse , og min fader havde vist mangen en tung + +time . Siden bragtes hun til et sindsspgeasyl i +Throndhjem , hvor hun to år efter døde uden et øjeblik +af være kommen til besindelse . +Den , som i den tid fog sig af mig , var gamle +Anne kvæn , et koparret , mandfolkagtigt kvindfolk med +små brune øjne , stridt , stålgråt hår og næsten +hexeagtig markerede træk samt som oftest en kort , sort +kridtpibe i munden . Hun havde været min moders +barnepige og hang ved hende med hele sin sjel . Da +min moder blev sindssvag , forlangte hun ivrigt at +„ være vagt “ på blåsalen ; men dette måtte opgives , +da det viste sig , at netop hendes nærværelse mest ophidsede +den syges sind . Min moder tålte heller +ikke at se fader , og mig turde de slet ikke vise hende . +Gamle „ Anne kvæn “ havde været min moders +eneste fortrolige i dette liv . Hun var yderlig overtroisk +og underlig af sig . For hendes indbildningskraft +holdt Nissen og drangen ligeså vist til nede +på sjøboden og i bådhuset , som min fader- residerede +i hovedbygningen , og under fjeldet på østsiden +af havnen drev de „ Underjordiske “ lige så vist +usynligt deres fiskebedrift og jægtebrug på Bergen , +som fader havde et synligt inde i bunden af den . +Hun har visselig opfyldt min stakkels moders hoved +med sin mystiske overtro i ikke mindre grad , end +hun fyldte mit . Der var alskens mærker og tegn at +tage fra morgen til aften , og hun havde altid en +urolig mine , som om hun gik på holdt vagt . Når +der kom en båd , skulle man vende sig mod søen + +og spytte og mumle nogle ord imod sjøvatterne . +— hun så hver mands vardsger eller fylgje . +For dets skyld måtte døren ikke lukkes for hastigt +efter den , som gik ud , og hun kunne altid høre det +varsle forud , når fader kom hjem fra rejse . +Da „ Anne kvæn “ ikke længer fik tilladelse til +at komme ind på blåsalen til moder , gjorde hun ' i +stilhed en hel mængde kunster udenfor døren . Jeg +erindrer således , at jeg engang stod i trappen og så +hende bøje og neje sig og derimellem male med spyt +på døren og mumle , indtil jeg angst sprang +min vej . +I hendes besværgelsesformler forekom oftere navnet +„ Jumala “ , navnet på bjarmernes gamle gud , som +der langt nord nok er mindre udryddet , end man tror , +og som den dag i dag også , kan hænde , indover +fjeldvidden i finmarken endnu har en eller anden +offersten . Imod „ Finne-gan “ — og mistanken +derom stod på så godt som hver finnedåd , der landede +ved bryggen — havde hun også sine præservativer ; +hunsammensmellede øjensynligt kvæn- og kristenguden +i sine mystiske besværgelser for at overvinde +lappetrolddommcn . +Under disse indtryk på sindet voksede jeg op . +Præstegården med den hvide tårnekirke ved +siden af lå kun et kort stykke vej fra os nede +ved søen på den højre side af bugten , når +man så udover fra vort handelssted , som lå inderst +i den . + +de havde der en huslærer , — vi kaldte ham +altid „ Studenten “ . +Did gik jeg her dag i skole sammen med præstens +to børn , en opvakt gut ved navn Carl , der +var et år yngre end jeg , nemlig tolv år , og hans +med mig akkurat jevngamle søster Susanne , et blåøjet , +viltert barn med en mængde gult hår , der +altid skulle flydes fra panden , og som , når hun +kunne komme til ubemærket af studenten , stadig gjorde +alflens ansigter og grimacer over til os to andre for +at få os til at le . +Huslæreren var nemlig såre streng og indgød +yderlig respekt . Den lattertrang , som vi ved flige +lejligheder sad og pinte os med uden at turde se op +på hinanden , for at det ikke skulle komme til udbrud , +var egentlig alt andet end morsom , thi hver gang det +eksploderede , bekom det os alle såre ilde , idet der som +første akt vankede lug og ørefigen og dernæst lange , +skrevne Haranger i karakterbøgerne om vor opførsel . +Susanne +var heri ofte rent ud ubarmhjertig ; det +var nemlig kommet dertil , af hun bare med et lidet +blink i den ene øjekrog kunne antænde den hele febertilstand +hos os , så vi sad sprudrøde i kinderne som +æbler , med de stive , stirrende blikke naglede i bogen , +indtil det ikke bar længer . Især virkede hun på mig , +som hun dog vidste måtte bøde strengt derfor hjemme ; +thi fader var en hård mand , der kun alt for lidet +forstod sig på børn . + +i vore fritider legede vi så livligt , som vistnok +så børn har legt . +Imod det strenge og mørke liv hjemme , hvor +fader holdt til enten ude i sin forretning eller oppe +på contoret , hvor der fra blåsalen af og til hørtes +støj og råb fra min stakkels , vanvittige moder , og +hvor Anne kvæn altid rumsterede næsten som en +uhyggelig ånd , var legen med præstebørnene som et +liv henne i en anden glædelig , solbeskinnet side af +verden . +Andet capitel . +I fjæren . +Endnu mere end her sydpå i Norge er fjæren +i Nordland en dragende legeplads for børn . I ebbetiden +ligger havbunden tør ganske anderledes langt +udover end her syd . +Den leragtige sandgrund ligger da bar med +enkelte pytter i , hvori fiskeyngelen svømmer , medens +på den yderste kant ude ved søen spadserer en eller +anden strandfugl eller sidder en ensom måge på en +sten . Den bølgetegnede , fine sandlere er fuld af +tuer med snirkler over efter den store , eftersøgte agnmark , +som der snor sig ned i jorden . Skjulte indenfor +stenene eller i tarreklaserne ligge de små , rappe , +glasklare , rægelignendc „ Marifluer “ , der , når de forfølges , +pile gennem det grunde vand . De bruges af + +smågutter som agn på knappenålsangelen til at +sisfe småmort . +På den høje grcrsbakke ovenfor stranden mellem +nogle store stene byggede vi tre børn af flade stenheller +vor egen handelsgård med søbod , nøst og +brygge nedenfor . +I nøstet ejede vi alle slags både , små og +store , fra den firårede kæp lige op til femboringen , +dels af træe og bark , dels af de bådformede blå +kråkesjæl . Formen på vor stolthed , den store jægt , +— et stort , repareret trug med en mast og „ Flagedæk “ , +der stadig udrustedes til „ Bergensstevnet “ — +var jo ikke den bedste , og jeg husker endnu , hvor +mangen gang jeg sad i kirken og tænkte tnig det +eventyr , at vi ejede det herlige , fuldtriggede skib med +kanoner , som hang der oppe under hvælvet , og hvorledes +jeg , medens præsten prædikede , fantaserede op +alskens sejladser , som Carl , men især Susanne skulle +undre sig såre ved at se på . Det skib var det +eneste , jeg dengang manglede i min lykke . +Inde i bugten ved faders brygge var beder i +søen en dyb „ Marbakke “ , hvor der på eftersommeren +gik stimer af mørt og anden småfisf , og der drev +vi gutter vort fiste hver med sin lintråd med +knappenålsangel i enden . Vi star fisfen op , hang +den kløvet over hjeldstængerne , som vi havde stående +udover Marken henne ved vor egen handelsplads , og +præparerede den til tørfisk , medens vi lod leveren stå +hen i småkar og rådne , til den blev Tran . Begge + +produkter stabledes så behørig hen på vor søbod , +for siden med vor jagt „ at gå til Bergen “ , og , det +ved gud , vi syslede , arbejdede og trællede ligeså ivrigt +og alvorligt med vort som de voksne med sit , endda +vor eneste , reelle fortjeneste kun var det solskin , som +vi fik over vore brunstegte , glade ansigter . +Carl var en spædbygget gut , der for det meste i +alt fulgte sin mere energiske søster . Begge præstebørnene +havde tæt , gult hår ; hos Susanne ringede +det sig lok i lok , så det næsten blinkede om hovedet , +hvergang hun bevægede sig — noget hun , som før fortalt , +stadig gjorde med et kast for at holde det bort +fra panden . Begge vare de tillige meget hvide og +skære i huden og havde dejlige , blå øjne . Snsanne +var dengang , jeg ved ikke , om for sin alder lav eller +høj — jeg tænkte mig hende i al fald allermindst som +jevnhøj med mig , skønt , hun vist må have været et +halvt hoved mindre ; resten af målet udfyldtes nok +af min beundring . +Jeg husker hende , når hun om søndagen fluide +til kirke sammen med sin moder — en liden bleg , +mørkklædt , undtagen søndag formiddag altid på en +lang , trist strømpe strikkende , hustravel kone . Hun +gik pyntet på den sandstrøede . Kirkevej , i hvid eller +blå kjole , med en mørk schæfcrhat på hovedet , et +lidet hvidt lommetørklæde sammenfoldet bag en meget +stor gammel psalmebog og hvide strømper og sko med +korsbånd over foden . En skønnere dragt end Susannes +søndagspuds troede jeg ikke , der kunne findes i verden . + +i kirken sad præstefamilien på første bænk lige +under prækestølen og vi — min fader og jeg — et +par stole bagenfor , og vi vekslede da mangt et kun +for os forståeligt frimurertegn . +Engang krænkede Susanne mig dog dybt — ja +til bitre tårer . Det blev mig nemlig klart , at hun +havde gjort også min fader til Skive for sine muntre +betragtninger . Med sin gode , stærke røst sang han +på landsens naive vis psalmerne meget højt , men +satte — hvad jeg og mange andre dengang fandt meget +tiltalende — ved hver udgang en egen snur på +tonen , der ikke hørte melodien til , men var af egen +composition . Dette sidste havde nok været genstand +for snak i præstegården , og Susannes lille gryde +havde da også haft øren . Da hun mærkede , at jeg +havde opdaget det , så hun såre ulykkelig ud . +Da Carl var tretten år gammel , sendtes han til +latinskolen i Bergen , og den „ kostbare “ Huslærer rejste +med sidste dampskib samme høst . +Susanne fik fra nu af undervisning af sine forældre , +og jeg måtte tage min lærdom hos klokkeren , +en godmodig gammel mand , der selv lidet kunne +udenfor det at spille violin , hvilket han gjorde med +lidenskab og vistnok også med en , om en uryddig , +genial sands . +Da klokkeren havde udvirket mig tilladelse hos +min fader til at lære at spille , og jeg ligesom klokkeren +syntes bedre om denne underholdning end om +lektierne , gik hele tre år , eller tiden til over mit + +sekstende år hen på en måde delt mellem violinspil +og lediggang . +Havde min ånd i den periode af mit liv været +holdt tilbørligt under arbejdets daglige tugt , ville +måske meget hos mig siden artet sig anderledes . +Som det blev , gaves jeg desværre helt mit eget +fantasiliv i vold og fik grundlagt i mig stemninger , +der siden i en fordærvelig grad blev mit livs herrer . +Den delelinie , som der inde i enhvers bevidsthed er +draget mellem fantasi og virkelighed , trænger visse +naturer , der leve under stærke fantasiindtryk , til +alvorligt og stadigt af få opgået , ellers flettes den +let på enkelte punkter ud og overgår til en sygelighed . +Uagtet vi nu ikke længer havde den overflødige +lejlighed som før til af komme sammen , var Susanne +og jeg alligevel gennem hele øpvæxten stadige legekammerater +og fortrolige . +Når hun havde noget af betro mig , passede hun +som oftest på ved grinden , der gik fversover vejen +henne ved præstegårdsjordet , ved de tider , da jeg gik +til eller fra klokkeren . +En dag , jeg kom gående vejen hjemover med +mine bøger under armen , sad hun i sin blårudede +blouse og sckæferhatten på overgangstrappcn ved +siden af grinden . Hun så ud til at være i meget +siet humør , og jeg forstod straks , at der skulle vanke +noget . +Hun svarede ikke på min hilsen ; men da jeg +hastigere , end hun syntes om , søgte at flippe igennem + +grinden , spurgte hun mig i en ophidset tone , om det +var sandt , hvad de sagde , at jeg var så doven , at der +ingenting kunne blive af mig herhjemme . +Susanne havde ofte drillet mig ; men det , som +denne gang krænkede mig , var , at jeg skønnede , at +man i præstegården opholdt sig over os hjemme , og +at Susanne var med på det . Havde jeg vidst , at +Susanne sad der den dag som min slagne forsvarer , +ville jeg visselig taget sagen anderledes , end jeg gjorde , +idet jeg nu med en krænket mine gik min vej nden +at værdige hende et ord . +Da jeg kom hjem , fik jeg høre , at præsten og +min fader vare blevne uenige i forligelsescommissionen . +Præsten , som var forligelsescommissær , havde ytret , +at han syntes , min fader i en sag for for hårdt +frem , og min fader havde givet ham et brådt svar . +Det var i anledning heraf , at kritiken over os nu +var sluppet los i præstegården . +Os børn gav dette forhold mellem de voksne en +utryg skyhed , og jeg husker , at jeg i begyndelsen endog +var bange for at gå forbi præstegården , da jeg +mulig kunne træffe præsten på vejen . +Susanne gjorde imidlertid adskillige tilnærmelsesforsøg ; +men ved det mindste glimt af hendes blårudede +kjole tog jeg altid lange omveje i Marken ovenfor +vejen eller ventede inde mellem træerne , til hun var +borte . +I et par dage så jeg intet til hende ; men da +jeg en dag kom gennem grinden , stod der skrevet med + +blyant på det hvide navnebræt i mærkestølpen for +roden : „ Du er vred på mig men s . er slettes ikke +vred på dig . “ +Skriften , den klodsede store , kendte jeg nok , og +jeg vendte tilbage til grinden to , tre gange den samme +dag for at læse den om igen og om igen . Det var +Susanne i en ny skikkelse ; jeg så hende i tankerne +bag bogstaverne som bagom et gelænder . +Jeg satte om eftermiddagen under : „ Se bag +stolpen ! “ Og der skrev jeg : „ D . er heller ikke vred +på s . “ +Dagen efter stod Susanne i haven ved rækværket , +da jeg gik forbi , men lod , som om hun ikke så mig ; +hun angrede nok , at hun havde været for snar til at +komme mig i møde . +Skønt forholdet udvortes var i højeste grad +høfligt , var dog min faders omgang med præstens +fra hin tid i grunden at anse som afbrudt ; de satte +aldrig uden ved særegne anledninger og efter højtidelig +indbydelse foden indenom hinandens døre . Dette +gav igen Susannes og min omgang et vist stjålent +præg . Skønt der intet forbud lå på os , lurede vi +os dog på en måde kun til at mødes . +Vi vare begge to ensomme børn . Susanne sad +fangen i hverdagskjedsommeligheden hjemme under +moderens strenge opsigt , og i mit triste hjem havde +jeg altid en følelse , som jeg frøs og var ræd , og som +al glæden var henne i præstegården hos Susanne . + +det var derfor intet under , at vi altid længtes ud til +hinanden . +Som vi blev ældre , kom lejlighederne sjeldnere , +men længselen blev derved kun opdæmmet i os desto +længere , og de øjeblikke , vi så kunne være sammen , +fik efterhånden , os selv ubevidst , en anden karakterend +den gamle barnslige . At tale med hende var nu +blevet mig en tørst , og jeg sværmede mangen en dag +om præstegården blot for at se et glimt af hende . +Jeg var hen ved seksten år , da hun en morgen , +jeg kom forbi præstegårdshaven , vinkede mig hen og +rakte mig en blomst over muren . Hun sprang derpå +skyndsomt ind tvert over gulerodsengene , som om hun +var bange for , at nogen kunne se det . +Det var første gang , det gik op for mig , at hun +var så smuk , og jeg tænkte længe på hende , som hun +stod der i haven mellem buskene med morgensolen +over sig . +Tredie capitel . +Drengesfuen . +Den spøgelsestemning , der gik igennem vort hus , +fik først rigtig luft nede . i drengesfuen , når drengene +og pigerne og de færdendes af almuen , som tog +nattelogis , om kvælden sad ved det røde skin fra +jernovnen og fortalte historier om alskens forlis og +spøgeri . + +på krakken i rummet mellem ovnen og væggen +sad den vakre , stærke Jens dreng med sit snedker - +og reparationsarbejde om sig ; han havde det egentlig +kun med at gøre sit arbejde og i tavshed lvtte til +de andre . Ved ovnen holdt „ Komag Nils “ på med +at trane komager eller skindtøj — sit navn havde +han , fordi han syede komager . Komag-nils var en +liden fyr med en uredelig , gul lug , der lå ham ned +i panden , et ansigt rundt som en måne , hvori næsen +sad som en liden knup , og , når han lo , fik hans +tyndlæbcde , brede mund med de store kjævær et udtryk +næsten som et dødninggrin . Hans små melkeblandeøjne +plirede da hemmelighedsfuldt til og sagde tillige , +af han var et kvikt hoved . Det var i virkeligheden +ham , der kunne de fleste historier , men endnu mere +ham , som kunne få de fremmede til af fortælle , +eftersom det faldt sig , både fra den synlige og den +usynlige verden . +En tredje af drengene hed med et øgenavn , som +man dog ikke gav ham , så han hørte derpå , Anders +blyhat , så kaldt , fordi han af og til havde flemme +raptuser , hvori han drak og holdt på af komme ud +af tjenesten . Han var imidlertid på sin bis overmåde +dygtig . Når det rigtig kneb — i uvejr — +steg han således med engang til den betroede post af +være høvidsmand i båden ; thi om hans overlegne +dygtighed under sejladsen var der kun en mening . +Når faren var over , sank han så igen tilbage til +af være den ringe mand . + +til husets faste drengestuestok hørte også en +pige på tyve år , som vi kaldte „ fransfe Martine “ . +Hun var ligesom af et helt andet mennesteslag end det +i Nordland vanlige , var livlig og kvik , med et vældigt +krøllet sort hår over et brnnt ovalt ansigt med påfaldende +regelmæssige linier . Hun var spædbygget og +af middelhøjde og god figur . Hendes øjne var , . +Under svære sorte øjenbryn , mørke som kul ; når +hun blev opbragt , kunne de ligefrem gnistre . Hun var +forelsket i den tavse Jens dreng og uden al grund +yderlig skinsyg . Man sagde også , at der skulle blive +et par af de to , når han havde fået gjort med et +par fiskeresser til , men officiel var i al fald ikke sagen , +og som jeg tror , fordi Jens dreng i det længste gjorde +sin passive modstand og aldrig udtrykkelig friede . +Franske Martine var af herkomst et af de nægte børn +i fifledistrikterne deroppe , hvis fædre er fremmede +skippere eller matroser . Hendes fader sagdes at +have været en fransk Matros . +At gå i drengestuen om aftenen var mig af +min fader strengeligen forbudt ; han vidste vel , at der +vankede forskelligt , som ikke var for børns øren . +Men nu fortaltes på den anden side netop dernede +det interessanteste , jeg kunne tænke mig på jorden . +Følgen blev da , at jeg hemmelig sneg mig derned . Jeg +erindrer således , hvorledes jeg en mørk høstaften , da +jeg havde listet mig derned , lyttede , medens komagnils +— han med det gule ansigt og dødningegrinet , + +når han lo — fortalte en slem spøgelsehistorie fra +Erlandsens formands tid . +Dengang stod der en gammel søbod et stykke +udenfor præstegården . Og så var det en juleaften +at de sad og drak og julede inde på handelspladsen . +Da klokken blev elleve , slap øllet op , og så blev +. Drengen , som hed Rasmus og var en stærk og modig +Karl , sendt hen til søboden , hvor øltønden lå , for +at tappe fuldt et svært krus med sølvbeslag , som han +fik med . Derhenne satte Rasmus løgten på tønden +og begyndte at tappe . Da krnsct var fuldt , og han netop +tænkte på at sætte det til munden , så han over +øllønden liggende med kroppen ind i mørket , hvor +alle tønderne lå i rad og række , en forfærdelig stor , +bred og mørk skikkelse , hvøraf der udgik et iskoldt +pust , som af en tør , der var oppe ; den blinkede mod +ham med et par svære øjne som af en mat hornløgt +og sagde : „ Tjuv i juleøllet . “ Men Rasmus dreng +forsømte sig ikke . Han slængte det tunge krus lige i +synet på drangen og rendte så afsted af al magt . +Udenfor var der måneskin på sneen , han hørte , +hvorledes det streg og ulede nede i fjæren , og mærkede +at drangene i større og større hob forfulgte ham . +Da han kom til kirkegårdsmuren , var de nær ved +ham , og han fandt da i nøden på det råd at råbe +ind øver den : „ Hjelper mig nu , alle døde ! “ De døde +ere nemlig fjender af drangene . Da hørte han +hvorledes de rejste sig derinde , og hvorledes der blev +larm og hyl søm af et slag . Selv førfulgtes han + +imidlertid ihærdigt af en „ Udbåren “ , der holdt på +at tynge ham ned , netop som han fik sat i dørklinken +og frelst flap ind . Men der besvimede han midt på +gulvet . Dagen efter — den første juledag — så +kirkefolkene spredte rundt om på gravene stykker af +ligkistebord og derimellem alflens gamle vastrukne årer +og bådplanker af den slags , som synker tilbunds +efter forlis . Det var de håndvåben , som de døde +og drangen havde brugt , og man kunne af mangt +skønne , at de døde vare blevne sejrherrer . Man +sandt også nede på søboden både tinkruset og +løgten igen . Tinkruset var slået fladt mod draugens +pandcbrask , og løgten havde utydsfet knust , da drengen +undslap * ) . +Komag-nils kunne også fortælle en hel del om +„ Fremsynte “ og deres syner dels ind i åndeverdenen , +dels i selve virkeligheden , hvoraf de enten føle forudvarsler +eller — som ved en Art luftspejling for det +indre blik — kunne se , hvad der foregår netop i +øjeblikket på de fjerneste steder . De kunne sidde i +et lystigt lag og så med et blege og urolige stirre +fraværende hen i luften foran sig . Hvad de se , er +mangehånde ting , og så undflipper der dem undertiden +udråb som : „ Nu er der ildløs i bygningerne +hos haNdelsmaNd N . N . i . . . vågeN “ eller „ Nu +brænder Throndhjem “ . Undertiden se de store ligtog +drage forbi sig med en tydelighed , så at de kan be * ) +motivet fra Nordland . + +skrive hver mands plads og udseende i det , kisten +selv og gaderne , hvorigennem toget passerer . De +kan da sige : „ Nu begraves en stor mand nede i +Kristiania . “ Når så efterretningen kommer , stemmer +det altid . På søen kan det hænde , at en sådan +mand kan sige til høvidsmanden , at han nok gør +rettest i en liden stund at døje af på coursen ; og +dette bliver altid lystret ; thi man er vis på , at han da +ser det foran båden , som ingen af de andre skønner , +men som kan volde ulykke — i regelen draugen i +sin halve båd eller andet genfærd . +En af komag-nilses mange historier af den +slags var hændt en kending af ham ude på vinterfisfe . +Vejret havde et par dage været rent overhændigt , +men bedagede sig den tredje dag så vidt , at et af de +bådlag , som holdt til i rorboden , mente at det nok +måtte gå an den dag at få draget garnene . De +øvrige trøstede sig derimod ikke til . Nu er det skik +at bådlagene give hinanden håndsrækning til at +sætte båden ud , og så skulle nu også sle . Da de +kom ned til femboringen , som var trukket et godt +stykke på land , fandt de årer og tofter vendte +baglænds i båden , og det var derhos , trods alle +forenede anstrengelser , ikke muligt at få den rykket af +pletten . De prøvede sig en to , tre gange uden nytte . +Bien så sagde en af dem , der var kendt for fremsynt , +at efter det , som han så , var det bedst , at de i dag +ikke videre rørte ved den båden ; den var tungere end +mandsmagt . Med det ene af bådlagene , som holdt + +til i rørboden , var også en kvik gut på fjorten +år , der hele tiden morede dem ved al slags gabestreger +og aldrig var rolig . Han tog en svær sten +og kastede den af al magt ind i bagskotten af båden . +Ud af den for så pludseligt synlig før alle en draug , +i sjøklæder med en svær tarrevase i stedet for hoved . +Den havde siddet baglænds og tynget båden og for +nu ud i sjscn , så skumsprøjten fossede om den . +Da det var sket , gik fembøringen glat i vandet . Men +den fremsynte så på gutten og sagde , at dette fluide +han ikke gjort . Gutten lo imidlertid som før og mente , +at fligt noget troede han ikke på . Da de så om +aftenen var komne hjem og folkene lå og sov inde i +rørboden , hørte de klokken omkring tolv om natten +gutten skrige om hjelp . En af dem syntes også , at +han ved skinnet af den døsige tranlampe så en svær +hånd strække sig fra døren indover op til bænken , +hvor gutten lå . Gutten var allerede under skrig +og modstand draget hen til døren , førend de andre +sandsede sig så vidt , at de kunne slå tag om ham +for at holde ham fra at drages ud . Men nu opstod +der midt i døren en hård kamp , idet draugen trak +ham i benene , medens det hele mandflab holdt igen +i arme og overkrop . Således sagedes han da i +midnatstimen under jamren frem og tilbage i den +halvåbne dør , idet snart folkene , snart draugen havde +det meste af ham hos sig . Med en gang flap +draugen taget , så hele mandskabet faldt over +hverandre indefter gulvet . Men da var gutten død , + +og de forstod , at draugen først da havde sluppet ham . +Vinteren efter hørte de det jamre om natten klokken +tolv nede i norboden . Og der blev først fred , da +den blev flyttet hen på en anden grund * ) . +Den samme ære , som østlandsbonden flere steder +kan sætte i at have den bedste traverhest , sætter nordlændingen , +kanfle vel så hidsigt , i at eje den båd , +som sejler hurtigst . En rigtig udmærket båd spørges +der nord i ligeså mange bygder som sydpå en rigtig +„ glup “ Traver . Begge følges de af deres særegne +romantik , der fylder bygderne med alflens sagn om +hurtighed og vidunderlige kapløb . De bedste både +i Nordland fås nu nede ifra ranen , hvor bådbyggeriet +har fået et stærkt opsving . At bygge en +sådan båd med de rette vandlinier er en genisag , +der ikke tteoretisk kan aflæres ; det beror nemlig på +et særskilt skjon hos båddyggeren for hver enkelt +båd . Det går simple copier her som ellers i +livet , at de altid knn sejle middels . Den skabelon , +som det nordlandfle bådbyggeri længst har udfundet +som den hensigtsmæssigste , den for og agter højstavnede , +flarpkjolede båd med sin ene mast og sit brede , +smukt skårne råsejl tvcrtover , så fortrinlig flikket +til det , som mest trænges , nemlig til den pilsnare +for- og sidevinds-sejlads , om end mindre til at +krydse , er undervands aldeles den samme fagon , som +englænderne og amerikanerne i den sidste tid har +* ) motivet fra Nordland . + +nået berømmelse ved i deres hurtigsejlende klipperskibe . +Hvad det har kostet nordlæmdingerne endelig at udfinde +denne bådform , der nu sætter dem i stand til i deres +små både næsten at flyve for vinden undaf de +vældige havsjøer , som stumme bagefter den , og som , +om de nåde båden , ville begrave den under sig , +hvor mange slægter der har lidt og stridt og tænkt +og rettet på denne fa^on , så at sige under dødsstraf +for hver fejltagelse , kort nordlandsdådens historie +fra den slægts dage , som først optog kampen mod +havet deroppe og til i dag — det er en glemt nordlandssaga , +fuld af den jevne arbejdsmands storbedrift . +En vinteraften i januar , lidt for fisket begyndte , +hørte jeg en af folkene i de store bådlag , som da +overnattede hos os , fortælle . Han var bleven sat på +gled ved et par historier af komag-nils og ville +nok nu vise os , at der også der , hvor han var fra , +nemlig nede på dønø i helgeland nær ranen , var +ligeså godt slag både af underlige historier og af +både , som oppe hos os . Fortælleren var en liden +raptunget fyr , som hele tiden sad og rokkede og +flyttede sig på bænken , medens han fortalte . Med +den spidse næse og de små rødagtige runde øjne +lignede han en eller anden urolig søfugl på et +skær . Af og til afbrød han sig selv ved at dukke +ned i sin nistetine , som om han hver gang tog op af +den et nyt stykke af fortællingen . +Historien lod så : på kvalholmen nede i +helgeland boede en fattig fifler , der hed Elias , med + +sin kone Karen , som før havde tjent hos præsten +over på alstadhaug . De havde fået sig op en +hytte der , og han gjorde nu lofotfiske på dagsror . +På den ensomme kvalholmen var det nok ikke +frit for , at det spøgte . Når manden var borte , hørte +konen mangeflags uhyggelig larm og skrig , som ikke +kunne være af det gode . En dag , hun var oppe på +holmen og slog græs til vinterfoder for det par +får , de ejede , hørte hun endog tydeligt , at det snakkede +nedenunder Berget i fjæren , men hun turde ikke +se efter . +Der kom et barn hvert år , men de var stræbsomme +begge to . Da syv år var gået , var der +seks børn i stuen ; men den samme høst havde +manden også fået flrabet sig sammen så meget , at +han mente nu selv at kunne råde sig til en sexæring * ) +og herefter ro fifle i egen båd . +En dag , som han gik med en kvejtepig * * ) i hånden +og grundede på dette , stødte han over en bjergknart +nede i stranden uforvarende på en uhyre stor Kobbe , +som lå og solede sig lige bag den , og som nok var +ligeså uforberedt på manden , som han på den . +Elias var imidlertid ikke sen ; han stødte ovenifra +knorten , hvor han stod , den lange , tunge kvejtepig +lige ned i ryggen på den , tæt under nakken . +* ) en båd med tre årer på hver side . +* * ) kvejtepig er en lang trærstang med jernspids med gjenhage +i til at stikke kvejte eller helleflynder med . + +men da blev der et spræl ! Kobben rejste sig +med en gang på halen , ret op i vejret , så høj +som en bådmast , og så med et par blodanløbne +øjne så ondt og giftigt på ham , medens den derhos +grinende viste tænder , at Elias holdt på at gå fra +bettet af forskrækkelse . Så føg den med et på +søen , så skumkraven stod fuld af blod efter den . +Mere så Elias ikke til den ; men ind til bådstøen i +kvalviken , hvor huset hans stod , drev samme eftermiddag +kvejtcstangen med afbrudt jernpig . +Elias tænkte ikke længere på dette . Han købte +samme høst sin sexæring , til hvilken han alt om +sommeren havde sat op et lidet nøst . +En nat , som han lå og tænkte på den nye +sexæringen sin , faldt det ham ind , at han for rigtig +at devare båden kanske burde sætte endnu en spilre +til støtte under den på hver side . Han var så +urimelig glad i båden , at det bare var moro for +ham at stå op med løgt og se ned til den/ +som han nu stod og lyste på den , skimtede han +pludselig i krogen henne på en garnvase et ansigt , +der akkurat lignede kobbens ; det gren en stund sint +imod ham og lyset , gabet blev ligesom hele tiden +større og større , og så for der en stor mand ud +igennem nøstdøren , men dog ikke sortere , end at +Elias ved løgteskinnet skimtede , at der stod en lang +jernpig ud as ryggen på ham . og nu begyndte +han nok at skønne et og andet . Men endda var +han mere ræd om båden sin end for livet , og han + +satte sig med lagten selv op i den og holdt vagt . +Da hans kone om morgenen kom , fandt hun ham +sovende der med den nedbrændte løgt ved siden +af sigden +morgen i januar , han drog ud på fiste +med to mand i båden sin foruden sig selv , hørte +han i mørket en røst fra et skær lige i udløbet af +Viken . Den lo hånligt og sagde : „ Når det bliver +fembøring , så agt dig , Elias ! “ +Det varede imidlertid mange år , før det blev +fembøring * ) af for Elias , og hans ældste søn Bernt +var da sytten år gammel . Den høst , dette skete , rejste +Elias med hele sin familie i båden ind i ranen +for at bytte bort sexæringen og så for mellemlag +handle sig fembøringen til . Hjemme var kun en netop +konfirmeret finnepige , som de havde taget til sig for +nogle år siden . +Nu var der en båd , en liden halvfcmterums +fembøring , som han netop havde i kikkerten , og som den +bedste bådbygger derinde havde fået færdig og tjærebrcdet +den høst . Elias havde god greje på , hvordan +båd skulle være , og syntes aldrig han havde set nogen +båd så velbygget under vandet . Oventil var den +derimod kun så middels , så at båden for en +mindre erfaren heller så tungrod ud og flet ikke +videre pen . +* ) fembøring er en større båd med fem årer på hver +side ; det er den egentlige fiflebåd på vinterfiflet deroppe . + +bygmesteren skønnede nu dette ligeså godt som +Elias . Han sagde , at han troede , det ville blive den +første båd i ranen på sejlads ; men at Elias +alligevel fluide have den for billig pris , når han blot +ville love et , og det var , ikke at gøre en forandring +ved båden , ikke engang så meget som at sætte et +rip i tjærebredingen . Først da Elias udtrykkelig +havde givet sit løfte på -dette , fik han båden . +Men „ hin Karen “ , som lærte bygmesteren denne +sjøfayonen på bådene sine undervands — overvands +måtte han arbejde , eftersom han selv kunne , og det +var da tit klejnt nok — havde trolig været ude +iforvejen og befalet ham både , at han skulle sælge +så billigt , for at Elias kunne få båden , og tillige , +at han skulle betinge forud , at den ikke måtte mærkes . +På det vis kunne den nemlig heller ikke som vanligt +tjærekorses i for- og agterstavnen . +Elias tænkte nu på at sejle hjem ; men var først +indom handelsstedet og forsynede sig og sine med +julekost , derunder også en liden dunk brændevin . +Glad , som han var i handelen , tog nok både han og +konen hans sig den dag en tår over tørsten , og +Bernt , sønnen , fik også smage en smule med . +Dermed sejlede de nu den nye båd hjemover . +Anden ballast end han selv , kjærringen ' og børnene +samt julekosten var der ikke i den . Sønnen Bernt +sad ved halsen , konen , hjulpen af den næstældste søn , +holdt i draget , og selv sad Elias ved styret , medens + +de to yngre tolv og fjorten år gamle brødre skulle +stiftes ved øsekarret . +De havde otte mile havvej at sejle , og da de kom +ud på , viste det sig , at de nok kom til at prøve +båden den første gang , den brugtes . Der røg efterhånden +op til en storm , og skumkammene begyndte +at brække i den svære havsjø . +Nu fik Elias da se , hvad båd han havde ; den +klarede sig som en søfugl mellem bølgerne uden så +meget som en skvat i båden , og han dømte derhos +på , at han stop at sætte en hel klo * ) mod , hvad en +anden almindelig fembøring ville være nødt til i +dette vejr . +Ud på dagen så han , ikke langt fra sig borte +på søen , en anden fembøring med fuld besætning +og fire klor i sejlet akkurat som han . Den lå samme +Cours , og han fandt det lidt rart , at han ikke havde +set den før . Den lod til at ville kapsejle med ham , +og da Elias skønnede det , kunne han ikke bare sig før +igen at stikke ud en klo . +Nu gik det med strygende fart som pilens forbi +næs , Holmer og skær , så Elias syntes , han aldrig +havde været med på så stolt sejlads før , og nu +viste båden sig også for det , som den var , nemlig +første i ranen . +* ) for hver „ Klo “ , som „ sættes “ , mindskes sejlet . + +havet var imidlertid blevet værre , og de havde alt +fået et par alvorlige søer * ) ind over sig . De +brød ind over halsen der forud , hvor Bernt sad , og +sejledes ud igen i læ nær bagskotten . +Siden det var blevet skummelt , havde den anden +båd holdt ganske nær , og de vare nu ikke længer fra +hinanden , end at de kunne kaste etøsekar over til hverandre . +Så gik da sejladsen jevnsides i stedse hårdere +sø udover kvelden . Den fjerde klo burde nu +egentlig været sat igen , men Elias ville nødig give +tabt i kapsejlingen og tænkte , at bie dermed i det +længste , indtil de gjorde det over i den anden båd , +hvor der kunne tiltrænges vel så godt . Af og til gik så +fremdeles brændevinsdunken om , da det nu både var +kulde og væde at holde ude . +Morilden , som spillede i den sorte bølge nær +Elias ' s egen båd , lyste sælsomt stærkt i skumranden +omkring den anden , der ligesom pløjede og væltede en +jldflavl om siderne . Ved det lyse fosforskær kunne +han endog skelne tougenderne over i den . Han kunne +også tydeligt se folkene ombord med deres sydvester +på hovedet ; men da deres luvartside lå nærmest , +vendte de alle ryggen til og skjultes mest af den højt +trængende bådrand . +Pludselig brød der en forfærdelig bræksjø , +hvis hvide kam Elias længe havde stimlet gennem +„ Søer “ bruges af vore sjsfolk i samme betydning som +„ Bølger “ . + +mørket , indover halsen , hvor Bernt sad . Den +stoppede ligesom hele båden for et øjeblik , +plankerne flalv og . rystede under trykket af den og +strømmede så , da båden , der en stund lå halvkantret , +rejste sig igen og tog fart , ud over læbord +agter . Medens dette stod på , syntes han , det streg +fælt over i den anden båd . Men da det var over , +sagde konen , som sad ved draget , med en stemme , +som star ham ind i sjælen : „ Herregud Elias , den +søen tog Marthe og Nils med sig ! �� — det var +deres to yngste børn , det første ni , det andet syv +år gammel , som havde siddet i rummet nær Bernt . +Hertil svarede Elias bare : „ Slip ikke draget , Karen , +ellers vil du miste flere ! “ +Det gjaldt nu at få taget ind den fjerde klo , +og da dette var gjort , fandt Elias , at der var brug +for den femte med , thi vejret voksede ; men for at sejle +båden fri af de stedse sværere søer , turde han på +den anden side heller ikke mindste mere på sejlet , +end han hårdt var nødt til . Det gik imidlertid så , +at den sejlstump , de kunne føre , efterhånden blev +mindre og mindre . Søen røg , så det drev dem i +ansigtet , og Bernt og den næstældste Broder Anton , +der hidtil havde hjulpet moderen henne ved draget , +måtte tilslut holde i råen , en udvej , som man tyer +til , når båden ikke engang tåler at gå for den +sidste klo — her den femte . +Kammeratbåden , som imidlertid havde været +borte , dukkede nu pludselig igen op ved siden med + +akkurat samme sejlføring som Elias ' s båd ; men +han begyndte nu ikke rigtig at lige mandskabet der +ombord . De to , som stod der og holdt i råen , og +hvis blege ansigter han skimtede under sydvesterne , +syntes ham ved den underlige lysning af skumbrydningen +mere lige øødninger end mennesker , og heller +ikke talte de et ord . +Et stykke til luvart øjnede han så igen den +hvide høje ryg af en ny brådsjø , der kom gennem +mørket , og han beredte sig i tide på af tage imod den . +Båden lagdes med stevnen skøns op imod den , og +sejlet blev ført størst muligt for af flabe fart nok +til af kløve den og sejle søen ud igen . Ind susede +brådsjøen med et Brus som af en fos ; atter lå +de et øjeblik halvkantrede ; men da det var over , sad +konen ikke længer ved draget , heller ikke stod Anton +længer og holdt på råen — de vare begge gåde +overbord . +Også denne gang syntes Elias , af han hørte +det samme fæle råb i luften ; men midt under det +hørte han tydeligt sin kone angstfuld råbe hans navn . +Da han begreb , af hun var skyllet overbord , sagde han +kun : „ I Jesu navn ! “ og tav så . Han var til mode , +som han helst ville fulgt efter hende , men følte derhos , +af det nu gjaldt af berge resten af den last , han +havde ombord , nemlig Bernt og sine to andre sønner , +den ene tolv , den anden fjorten år , som en stund +havde stået for øsningen , men som siden havde fået +plads i agterskotten bag ham . + +Bernt måtte nu passe råen alene og de begge , +så godt det lod sig gøre , hjælpes ad . Styrvolten +turde Elias ikke slippe , og fast om den holdt han med +en hånd af jern , som for længst var følesløs af +anstrengelse . +En stund efter dukkede kammeratbåden atter +frem ; den havde ligesom før været borte en stund . +Nu så han også mere af den svære mand , som sad +agterud på den samme plads som han . Ud af hans +ryg , nedenfor sydvesten , stod , da han vendte sig , +ganske rigtig en kvarterlang jernpig , som Elias nok +mente , han skulle kende igen . Men hermed var han +nu også i sit stille sind på det Rene med to ting : +den ene var , at det var ingen anden end selve +drangen , som styrede sin halve båd der tæt ved +siden af ham og havde ført ham i fordærvelse , og +den anden , at det nok var så laget , at han den nat +sejlede sin sidste rejse . Thi den , som ser drangen +på søen , er en hjemfalden mand . Han nævnte +intet til de andre før ikke at tage modet fra dem , +men overgav i stilhed sin sjel til Vorherre . +I de sidste timer havde han ud af coursen +måttet bære af før stormen ; det blev tillige snelykke , +og han skønnede , at han nok kom til at vente på +landkending , til det dagedes . Sejladsen gik imidlertid +for sig som for . Af og til klagede gutterne i agterskotten +over at de frøs , men herved var der nu i +væden intet at gøre , og Elias sad desuden i adskillige +andre tanker . Han havde fået en sådan forfærdelig + +lyst til at hevne sig , og det , han nu ville gjort , om +han ikke havde haft sine tre øvrige børns liv at +forsvare , var med en pludselig vending at prøve at +sejle isænk den forbandede båd , der endnu stedse som +til hån holdt sig ved siden af ham , og hvis onde +ærinde han knn alt for godt skønnede . Kunde kvejtepiggen +før ramme drangen , så måtte sagtens også +nu en kniv eller klep kunne gøre det , og han følte , +han ville gladelig give livet til for at få et rigtigt +ram på den , der så ubarmhjertig havde faget fra +ham hans kæreste i denne verden og endda ville +have flere . +Da klokken var tre , fire om natten , så de +sejlende atter gennem mørket en skumbrydning af +en sådan højde , at Elias i førstningen tænkte sig , +at de måtte være tæt under land i nærheden af en +brænding . Han erkendte det imidlertid snart for , +hvad det var , nemlig en uhyre bølge . Da syntes han +tydelig , det lo over i den anden båd og sagde : „ Nu +vælt ' fembøringen din , Elias ! “ Denne , der forudså +ulykken , sagde nu højt : „ I Jesu navn ! “ bad så sine +sønner holde sig af al magt fast i vidiebåndene +ved årekjeiperne , når båden gik under , og ikke +flippe , før den var over vandet igen . Han lod den +ældre gå frem til Bernt ; selv holdt han den yngste +tæt ved siden af sig , strøg ham vel og engang +hemmelig over kinden og forvissede sig om , at han +holdt godt tag . Båden begravedes bogstavelig under +skumskavlen , løftedes efterhånden op med forenden + +og gik så under . Da den steg op igen af vandet +med kølen ivejret , lå Elias , Bernt og den tolv år +gamle Martin og holdt sig i vidiebåndene . Den +tredie af brødrene var derimod bleven borte . +Nu gjaldt det først at få vanterne på den ene +side overskårne , så at masten kunne flyde op ved +siden i stedet for voldsomt at uroe båden under , og +dernæst at komme op på det urolige hvælv og få +nøglehullet indslået for at flippe ud luften indeni , +som holdt båden for højt oppe i vandet til , at den +kunne ligge stille . Efter store anstrengelser lykkedes +dette , og Elias , der først var kommen op på hvælvet , +hjalp nu også de andre to didop . +Og der sad de den lange , mørke vinternat , med +hænder og knæær klamrende sig krampefast til hvælvet , +som overskyllcdcs af bølgerne den ene gang efter den +anden . +Allerede efter et par timers forløb døde Martin , +som faderen hele tiden efter evne havde støttet , af +udmattelse og gled ned i søen . De havde alt flere +gange prøvet med at råbe om hjelp , men opgave det +igen , fordi de skønnede , at det var uden nytte . +Medens de to sagde der alene igen på hvælvet , +sagde Elias til Bernt , at han ikke troede andet end , +at han selv også kom til at „ være med hu mor “ , +men at han havde som et fast håb om , at Bernt +nok alligevel ville blive bjerget , når han bare nu +holdt ud som en kar . Så fortalte han ham om +drangen , som han havde stukket nedenfor nakken med + +kvejtepiggen , og hvorledes denne nu havde hævnet sig +på ham og nok ikke gav sig „ for han var kvit “ . +Klokken var så henimod ni om morgenen , da det +begyndte at gråne af dag . Da rakte Elias ' Bernt , +der sad ved siden , sølvuret sit med messingkjæden , +som han havde . slidt itu for at få det draget frem +under de tilknappede veste . Han sad endnu en +stund , men da det blev lysere , så Bernt , at faderens +ansigt var dødblegt , håret havde siilt sig på forskellige +steder sådan , som det gerne fler nær døden , +og huden var gnavet af hænderne af at holde om +kølen . Sønnen forstod nu , at det led på det sidste +med faderen , og ville , så godt det i duvningen lod +sig gøre , flytte sig hen og støtte ham ; men da Elias +mærkede dette , sagde han : „ Hold dig nu bare trøst +fast , Bernt ! I Jesu navn , æ går til hu mor “ , og +dermed kastede han sig bagover ned af hvælvet . +Da søen havde fået sit , blev den , som enhver +ved , der har siddet på hvælvet , en god stund efter +roligere . Det blev lettere for Bernt at holde sig fast ; +og med den lysende dag kom der også mere håb . +Vejret bedagede sig , og da det blev rigtig lyst , syntes +han også , han skulle kende sig igen , og at det var +ud for sit eget hjemsted , kvalholmcn , han lå og +drev . +Han begyndte da atter med at råbe om hjelp , +men håbede mest på en strømsætning , som han +vidste bar under land på et sted , hvor et næs på + +øen tog af for bølgegangen , så det blev smull . +Han drev også nærmere og nærmere og kom tilslut +så nær det ene skær , at masten , der flød ved +siden af båden , strøg op og ned ad skråberget +efter bølgedraget . Så stiv han var i ledene af at +sidde og holde sig fast , lykkedes det ham nu med stor +anstrengelse at bjerge sig op på skæret , hvor han +fik halet masten op på land og fortøjet fembøringen . +Finnepigen , +som var alene hjemme i huset , +syntes et par timers tid , at hun hørte nødråb , +og da de holdt ved , steg hun op på højden for at +se efter . Der så hun da Bernt på skæret og den +hvælvede fembøring huggende op og ned mod det . +Hun sprang straks ned i bådstøen , skød ud den gamle +færdingsbåd og roede den langs stranden rundt om +øen ud til ham . +Bernt lå syg under hendes pleje hele vinteren +og kom ikke på fiflet det år . Folk syntes også +efter dette , af han af og til var ligesom en smule +underlig af sig . +På havet ville han aldrig mere , da han var +sjøskræmt . Han giftede sig med finnepigen og flyttede +op til malangen , hvor han fik sig rndningsland og +nu lever og står sig vel . + +fjerde capitel . +Mellem vætfeskærene . +Det var sommer . Susanne og jeg gik nu i +vort syttende år , og det var bestemt , af vi fluide konfirmeres +til høsten . +Det var i dette år , af min fader indvikledes i +sin ulige kamp med autoriteterne , deriblandt fogden +og præsten , om hvorvidt vor handelsplads skulle være +fast stoppeplads for nordlandsdampflibet . For min +fader var dette en velf��rdssag , og striden herom , +der iøvrigt interesserede hele distriktet , var alt begyndt +af blive temmelig bitter . +Det var nok ikke mindst i den anledning , af +fogden den sommer var rejst i besøg til præsten , +der var en meget indflydelsesrig mand . +Udvortes var forholdet mellem min fader og +præsten dog endnu ikke brud , og det var vist for +yderligere af manifestere dette , af min fader i dsn tid +endog et par gange blev inviteret over til præsten . +Følgen heraf var igen , af min fader og jeg en +dag blev budne med på en sejltour ud til vættefljærenæ , +som lå halvanden mile borte . Der skulle +først en stund fifles og dernæst spises melkeringe i . +Land på gunnarspladsen , en gård , der lå som +bygselgods under præstegården . +Der fulgle altid en vis højtidelighed med , når +præstens hvide husbåd med fire mand ved årerne +gled ud af bugten , og der stod da gerne adskillige + +på land , som så på . Den dag stod også fader +ude på trappen med kikkerten . Han havde undskyldt +sig for selv at være med , men derimod af god takt +ladet mig rejse . +Inde i kahytvænget , der var åbent for hedens +skyld , sad præstefruen og fogdens to damer , og +udenfor på hver sin side præsten og fogden og røg +på deres sølvbeslåede merskumspiber i lun passiar +— de vare ungdomsvenner fra universitetsdagene . +Susanne og jeg samt den for anledningen pyntede +stuepige fra Trondhjem havde plads i den rummelige +forskot . Præstefruen ville i det mindste have den +del af sit hus , som hun førte med sig i en forfærdelig +svær madkurv , et sandt portativt spisekammer , +under sine egne øjne . Den svære madkurv og den +tvnde præstefrue optog aldeles den ene bænk , medens +de to andre damer med deres stivede dragter fuldstændig +opfyldte resten af den trange kahyt . +Der rørte sig ikke en luftning , og vestfjorden +gik i lange , blanke dønninger . Den lå kjæmperolig +og solede sig . Den vidunderlige klare luft lod +øjet udover fjeldrækkerne se næsten ind i evigheden , +medens en luftspejling — et omvendt fjeld med et +hns under og et par sprøjtende hvaler opførte +eventyr for os udover den blå havflette . Af og til +mødte vi en søfugl , svømmende i den blanke dønning . +I kølvandet tumlede en og anden „ Rise “ * ) . +* ) delfinen + +stund for middag nåde vi ind mellem +vetteskærcne og lagde os nu til at fiske i smult vande ; +det hed nemlig , » anset madkurven , at vi selv først +skulle skaffe os middagen . +På udsiden af skærene larmede brændingen i +den stille dag og skød mægtige , hvide stråler med +et dragsug af mange favne , eftersom havet trak sin +regelmæssige , dybe ånde . Urolig , som Susanne var , +bøjede hun sig udover bådripen , så hårlokkerne +næsten dyppede sig i hendes eget billede i vandet , for +i den gennemsigtige sø at se på fiflen , der i femten +til tyve favnes dybde gled ind og ud af tarren +over ben grøn-hvide bund og stimlede om snørerne , +hvormed de voksne med deres dobbelte angleredskab +ofte trak to fifle op ad gangen . Hnn kaldte mig i +sin Iver rent stærblind , hver gang jeg ikke kunne se +netop den fisk , hun mente . Øg nærsynet var jeg jo +vistnok også , men Susannes ringeste bevægelse interesserede +mig mere end hvilkensomhelst fist . +Naturscenen var i sandhed henrivende . Den +hvidmalede husbåd vuggede sig over sit billede som +den hang i luft . I vandet stod også gunnarspladsen +neddyppet med agerflekken under og bjerkelien +over og omkring sig . Luften , der ud på dagen var +bleven disig af heden , var fyldt med en løvduft så +stærk , som man sydpå kun kender , når det har +regnet . +Efter en knap times forløb var bøtten fuld af +fisk , så vi havde „ Kogning “ , og vi lagde nu iland . + +på grønningen lige ovenfor husene havde præstesruen +i mellemtiden fået udflyttet et bord , hvorpå +der på den fine damasfes dug var sat flere mclkeringe . +Hun havde også kogt rommegrød og desuden , +såvidt pladsen strak til , belæsset bordet med retter +fra madkurven . +Vinen og de stærke sager gjorde imidlertid nok +tilslut fogden lidt ør i hovedet . Han fortalte til +præstefruens store forfærdelse , at præsten , gråsprengt +og streng som han nu sad der , i sin ungdom havde +været en overmåde lystig fvr , og af de to havde gjort +mangen en gal streg sammen . +Da han begreb , af han var kommen galt an , udbragte +han for af rette på sagen en alvorlig skål , +hvori han for distriktets skyld håbede , af præsten +ville vide af besejre alle machinationen fra hans +intrigante nabo — her standsedes han i talen ved et +betydningsfuldt blik af præsten hen på mig , som sad +ved bordenden — og sluttede så med nogle åndsfraværende +ord , som skulle aflede det hele . +Jeg følte mig kold og klam og var vist så bleg +som et lig . For min faders skyld tænkte jeg det +gjaldt af holde gode miner , men maden voksede mig i +munden , så jeg ikke formåede af synke en bid mere . +Jeg så over til Susanne , hun sad sprudende rød . +Der blev en stunds stilhed , hvori nok enhver +rugede på sine tanker om det passerede , indtil +sommerdagens søvnighed fik overtaget , og præsten +og fogden , der begge var vant til af tage deres + +middagslur , foreslog , af man en times tid fluide hvile +middag og hver søge sig sin plads i skyggen . +Efter det , som var passeret ved bordet , følte jeg +mig aldeles ulykkelig til mode . Man havde ladet skimte +frem en mening om min fader så krænkende , at det +var mig en ren tortur længere at være i selskabet . +Et stykke bortenfvr husene bøjede lien ind over +til et trangt dalføre med Bjerk og silju i åsen på +begge sider , og gennem den løb over kiselstenene en +spcjlklar , blinkende liden bæk , hvor en og anden ørret +småt . Mens de andre sov , gik jeg op langs den og +lagde mig ned for i ensomhed at ruge over min sorg . +Jeg ved ikke , hvor længe jeg havde ligget flig ; +men da jeg så op , sad Susanne der heftig bevæget . +Hun syntes , de havde været flemme mod mig , sagde +hun , og så strøg hun , som hun ikke tålte at se mig +bedrøvet , i tavshed håret atter og atter bort fra +min pande . +Der var en varme i den lille hånd og en tale +i hendes med gråden kæmpende ansigt , som mit til +kærlighed så trængende sind ikke kunne modstå . +Jeg ved ikke , hvordan det gik til , men erindrer +kun , at jeg stod og trykkede hende heftigt op til mig +med min kind ind til hendes og bad hende holde af +mig , bare en smule , så ville jeg holde af hende så +uendeligt hele mit liv . Jeg hutler også , at hun svarede +„ Ja “ , og at vi under dette begge to græd . +Lidt efter stod vi smilende hånd i hånd og +så på hinanden . Der opkom samtidig en ny tanke + +hos os begge , — den , at vi altså nu vare forlovede . +Susanne var den første , som udtalte den og sagde , idet +hun satte sine trofaste , dybe , blå øjne forsikrende på +mig , at jeg fra nu af bestandig måtte huske på , at +hun holdt af mig , om de andre var aldrig så flemme . +Vi hørte dem råbe på os , og — hvad der før +på dagen aldrig ville faldt os ind at gjøre— : Susanne +skyndte sig foran alene et stykke , så vi kom +hver for sig tilbage til selskabet . +Jeg havde alt solen i øjnene langt ud på formiddagen +den næste dag , da Anne kvæn , som hun +var vant til , fra jeg var barn , ruflede mig vågen oa +fortalte , at min fader tidlig om morgenen var rejst +til Tromsø . Han havde været oppe på kammeret +hos mig tidligt , før han rejste , og , da han kom ned +igen , ytret om mig , at „ han lå og smilte i søvne +og så så lykkelig ud , stakkels gut ! “ +Det var såre sjælden , at der fra min fader kom +et sympathetisk ord , og derfor stå de i niin erindring . +Min fader var nok selv dengang alt andet end +glad . Den omtalte dampskibsstrid lå ham tungt på +hjerte ; han ville nu forsøge det sidste middel , nemlig +at få sagen ordentlig udredet igennem aviserne , og +det var derom han nu personlig ville henvende sig til +en prokurator på Tromsø . +Disse husets anliggender lå imidlertid udenfor , +hvad jeg vidste . + +femte capitel . +Confirmationen . +Under denne sagernes stilling mellem vore +forældre foregik samme host Susannes og min confirmation . +Da jeg først indmeldtes sent ude i confirmationscursus ' et , +blev det så , at jeg , foruden at +fremmøde i kirken hver mandag , skulle læse alene +med præsten om fredagene . +På sin korte maner holdt min fader mig forud +en liden privattale , hvori han håbede , at jeg ikke +ville gøre ham skam for præsten . +Læsningen oppe på præstens studerkammer var +for mig en hel ny åndelig udvikling . Den store , +gråhårede mand , med det stærke , brede ansigt og de +massive sølvbriller som oftest skudte op i panden over +de svære øjenbryn , sad i sofaen med sin store merskumspibe +i munden og forklarede , medens jeg pyntet +og opmærksom hørte til i stolen på den modsatte +side af bordet . +Det gik mere og mere op for mig , at præsten +måtte være en ærlig og grundsand mand , men tillige +hård og streng ; thi han talte altid om pligterne og +om , at nåden ikke kunne tænkes givet os , for at vi +skulle flippe udaf disse . Undertiden kunne han også +komme i det hjørne at anstille betragtninger , der dog +neppe alle vare bestemte for mig ; det var gerne alflens +forsøg på at bortraisonnere de tvivl , man mulig +kunne have i troessagerne , især om miraklerne , dem + +han gerne ville forklare på naturlig måde . Han +kunne derunder blive overmåde vittig i sine sammenstillinger , +og jeg troede da , som i mangt og meget i +hans viljestærke ansigtsudtryk , når han talte , at kende +Susannes natur igen . De små , smukke hænder og +sin fine , velproportionerede , mønt ikke netop høje figur +havde hun også klarlig efter sin fader og derhos et +vist kast med hovedet , når talen skulle gøres mere +indtrængende end sædvanligt . Men Susanne havde +tillige noget varmt og pludseligt , næsten vulkansk i +sin natur , der forekom mig fremmed for det udtryk , +som lå i præstens kolde , klare forstandsøjne . +Præsten roste mig for tænksomhed , men gentog +til min store indre ydmygelse flere gange , at jeg havde +en maner med at slå øjnene undvigende ned , som +jeg måtte se til at vænne mig af med . Præsten troede +uden tvivl , at jeg var overdreven genert , kanske også +at jeg led under bevidstheden om min faders forhold +til ham . +Sagen var imidlertid den , at hans isblå eller +grå hvasse øjne undertiden stirrede på mig , som om +de så mig tvertigjennem og star mig op som en +appelsin lige ind til min hemmelighed med Susanne . +Jeg følte mig som en forræder , der sneg hans tillid , +og udmalede mig pinligt , hvad han engang , når han +fik alt at vide , ville tænke om mig , som under bercdelsen +i min salighedssag havde kunnet sidde så +usand og fræk foran ham . Det gik derhos under læsningen +af forklaringen mere og mere op for mig , at + +mit forhold til Susanne , så længe det holdtes hemmeligt +for hendes forældre , var urigtigt , og nu skulle +jeg endog med denne vitterlige synd på hjertet koldblodigt +og overlagt gå hen og knæle ved gnds bord . +Disse skrupler forfulgte mig også hjemme og +blev mig tilslut til en sand marter . Al synd , stod +der i forklaringen , kunne tilgives , undtagen synd mod +den helligånd . +Jo stærkere min fantasi fordybede sig i grublerierne +over denne slags hemmelighedsfulde forbrydelse +imod det himmelske , som altså stod udenfor nåden +og ikke kunne tilgives , desto højere steg den kvælende +angesf op i mit indre , at netop den synd , som jeg +nu bevidst og med koldblodigt overlæg holdt på at , +begå , kunne være af den Art . +Min betænkelighed gjaldt især alterens sakramente , +som jeg altså nu uden sky og med fuldt +forsæt agtede at vanhellige for derved at skjule , at jeg +bedrog den hånd , som rakte mig det . Forgæves +søgte jeg at flyde disse tanker bort eller i al fald at opsætte +med at tænke dem til den allersivste dag før confirmationen . +Mit sind blev for hver dag kun mere +uroligt , og i min forskræmte fantasi opsteg ting , der +ikke længer beroede på min egen vilje , men hvori jeg +forfærdet stod midt imellem alle helvedesrædselens +muligheder og syner . +At berolige mig ved at prøve at få Susanne i +tale øm sagen , turde jeg ikke ; thi så længe hun var +uvidende om , at det , som nu fuldbyrdedes , var synd , + +havde hun jo hellerikke skyld , og heller end at styrte +hende ind i en sådan , fik jeg stå alene med min +byrde . At åbenbare det hele i sidste øjeblik for den +strenge præst ville — foruden som en børneforlovelse +at føre til en , som jeg da tænkte , uudholdelig skandale +for os begge — kun bevirke , at jeg mistede Susanne , +og dette sidste turde jeg desuden ikke gøre uden +med hendes samtykke . Det hele knyttede sig således +sammen for mig til en umulighedens ring , hvori enhver +udvej var stængt . +De to sidste mandage , jeg stod på kirkegulvet , +medens præsten overhørte os , så jeg ofte alvorligt +over til Susanne . Hun stod der frisf , smilende og +uopmærksom ; hun anede intet og kunne hellerikke hjelpe . +I dagene lige under consirmationen steg min +tyngsel til en febrilst tilstand , hvorunder jeg flere +gange næppe var rigtig ved mig selv , men følte mig +forfærdelig ulykkelig . Det forekom mig tilslut , at jeg +rent ud holdt på at give min salighed hen for Susannes +skyld . Jeg ståt om natten forfærdet op af +drømme , hvori jeg så mig liggende på knæ foran +alteret med Susanne ved siden — hun så da så +intet anende , overjordisk dejlig ud — , medens præsten +stod med et tordenansigt , som om han følte , at en +sjel nu ville blive dræbt , og at han i hostien netop +holdl på at fuldbyrde Herrens hevn . En anden nat +vågnede jeg ved at det ligesom lo hånligt under +sengen og med en visionagtig forestilling om , at den +onde lå sammenrullet og lurede under den som en + +svær slange . Jeg holdl mig med bankende hjerte +under dynen , indtil jeg tidlig om morgenen hørte +folk røre sig nede på gården , da jeg vovede at +flygte ud fra soveværelset . +Det var confirmationsdagen . +Jeg stod om morgenen før kirketid og pyntede +mig i min nye dragt foran spejlet på „ Blåsalen “ , +det værelse , hvor min moder havde været holdl indespærret +i de mange år , hun var syg . Jeg så gennem +de smårudede vinduer båd før båd fulde af +pyntede confirmander med de festlig klædte forældre +ro i den klare høstdag indover bugten og lande dels +ved vor brygge , dels i præstegårdstøen . +Dette indtryk af højtid greb mig pludselig med +fortvivlelse ; jeg tænkte på , at alle disse kunne komme +ind i guds salighed ligeså let , som de nu roede ind +den solklare bugt i den rolige søndagsmorgen , medens +jeg alene stod uden salighedshåb . Det gik med +et op før mig , at jeg i mit triste , åndeligt mørke +hjem lige fra barnsben af i grunden altid havde haft +en følelse i mit inderste af , at lykke og salighed ikke +var bestemt for mig , og at al den virkelige lykke og +glæde , jeg hidtil havde haft , egentlig kun havde været +lånt solskin fra præstegården . Susanne kunne jeg +med den synd , jeg bar på , også kun få tillåns , +indtil jeg døde , da vi jo måtte stilles og jeg tilbage +til de onde ulykkens magter , der fra min tidligste +stund her i hjemmet ligesom havde taget mig til +ejendom . + +jeg vendte mig mod væggen og græd . +Da jeg igen fluide fortsætte min påklædning og +kastede øjet i spejlet , var det uden forskrækkelse , +tvertimod med en vis ro , at mit blik fæstede sig på +den gamle vision fra min barndom : damen med +rosen , som jeg så stå bag mig i den åbne dør +til kammeret , bleg og vemodigt seende på mig , indtil +hun med et blev borte . +Kirkeklokkerne ringede , og almuen strømmede henimod +kirken . Den dag var også Anne kvæn og +alle husets folk i kirkefærd . Fader fulgte mig og +hilsede i forbigående forbindtlig på præsten , da de +mødtes ved indgangen . +Den orden , hvori vi confirmationsbørn fluide +stå på kirkegulvet , var sidste mandag bestemt . Jeg +skulle stå øverst på guttesiden , ligesom Susanne på +pigesiden . +Der var alt sunget en psalme , før Susanne kom +i følge med sin moder , klædt som voksen i sort +silkekjole med gaze om Hals og arme og en medaillon +på brystet . Hun blev siddende i præstegårdsstolen +hos sin moder , indtil den gribende prædiken +var forbi . +Jeg må vist have set særdeles syg og medtaget +ud ; thi da præsten oppe ved mig begyndte overhøringen , +holdt han inde midt i spørgsmålet med en mine , +som om han ville spørge , hvad der fejlede mig . Jeg +svarede rigtigt , og med et nik gik han så over til +Susanne , som stod der med foldede hænder og så + +ned , forgrædt og noget bleg af spændingen , før +spørgsmålet kom . Medens hendes fader spurgte +hende , så hun op på ham med de velsignede blå +øjne så troskyldig og tillidsfuldt , at det var mere end +klart , at der i denne stund hos hende ikke var tanke +af ond samvittighed . Da det var overstået og hendes +fader gik videre nedover gulvet , smilede hun lettet , +skønt alvorligt over til mig , som om jeg var den anden +rette vedkommende , hun havde at holde sig til i denne +stund . +Jeg så , så meget jeg kunne , ubemærkt over på +hende , som hun stod der rank og dejlig , med det rige , +på voksen vis opsatte hår . Af og til så også +hun over til mig , men da undgik jeg hende . For mig +var hendes blik nu kun en synd mere , ligesom hvert +helligt ord , jeg hørte , blot kunne blive en tilvækst i +min syndevægt — virke det omvendte af velsignelse . +Gudstjenesten varede længe , og den nervøse overanstrengelse +bevirkede , som den siden så ofte har gjort +hos mig , at mit hoved susede , og at det sortnede med +mørke punkter for mine øjne . Der viste sig til min +forfærdelse en mørk plet overalt , hvor jeg kastede øjet +hen , og angstfuld tænkte jeg , at dette måske allerede +kunne være begyndelsen til forbandelsen . Jeg turde +nu ikke længer se hen på Susanne for ikke at sætte +plet på hende og kunne tilslut ikke bare mig for at +besigtige gulvet , hvor jeg stod , om der muligvis skulle +være brændte mærker under mine fødder . Jeg tænkte +på havmanden , som i vågens kirke havde lokket + +præstens datter med sig , og hvis instinkt havde drevet +ham ud af kirken under velsignelsen , medens jeg var +fordømt til at stå . +Efter at løftet var aflagt , haster jeg kun dunkelt , +at der atter blev holdt en tale og sunget psalmer . +Da jeg igen befandt mig gående på hjemvejen +med min fader , som med bekymret mine støttede mig , +var min sidste erindring af det hele , at Susanne , som +formodentlig havde opdaget , at jeg var syg , mod slutningen +af kirketjenesten havde set på mig netop med +det udtryk , som samme morgen damen med rosen +— stille , bleg , vemodigt , som den , der så gerne ville +hjelpe , men ikke kan . +Jeg tror , at det , som min fader havde sagt til +mig , om ikke at svigte ham for præsten , bidrog ikke +så lidt til , at jeg lige til det sidste holdt mig opret ; +thi jeg besvimede med det samme vi kom ind i stuen +hjemme og bragtes til sengs , medens min fader , der nu +var bleven alvorlig forskrækket , øjeblikkelig lod afgå +expresse efter doktoren . +Da lægen den næste dag kom , fandt han mig i +voldsom febervildelse . Min fantasi flommede over +som en flod , hvorfra alle dæmninger vare borte , med +en strøm af de mest forvirrede forestillinger . Det +forekom mig , som der dansede og nikkede helvedesfigurer +rundt sengen , hvoraf en med et langt fordømmelscsbrev +med segl under , og at Anne kvæn +rullede med gloende øjne , medens så af og til Susanne +så på mig med en smertefuld mine , som om + +det ikke stod i hendes magt at hindre min fortabelse . +Efter +hvad jeg siden erfarede , mente lægen i begyndelsen , +at det var nervefeber , men af visse symptomer +og beskaffenheden af mine fantasier , hvorom +Anne kvæn , der nok havde sine egne tanker om sagen , +lod det være sig magtpåliggende at underrette ham , +forandrede han helt sin mening . Han havde behandlet +min stakkels moder i hendes sindssygdom , og nu +genfandt han netop den samme forestilling om damen +med rosen og angsten for de onde magter hos mig , +sønnen . +Tre uger efter dette var jeg , skønt bleg og medtaget +af den langvarige nervøse paroxysme , igen aldeles +frisk . Den hele møllesten af syndetyngde var +som borte fra mit bryst , og jeg gik til alters uden +spor af skrupler . +Jeg følte mig også som en helt værdig person , +da jeg søndagen efter i min sorte snipkjole gik i +confirmationsvisit til præstegården . Ved denne lejlighed +sad Susanne , — nok en smule på parade +for mig — som voksen ved sit eget sybord på forhøjningen +ved vinduet . Da hendes moder gik ud +efter ribsvin og kage , måtte jeg dog på hendes vink +i hast bese hendes dyrebare sybord med alle skufferne , +både de over og de , som kom frem nedenunder , +når hun skød de øverste skuffer bort . I en af disse +sidste , som hun med en noget skalkagtig mine tog op , + +men lynsnart igen lukkede , i det samme moderen kom +ind , lå den messingring med glasstenen i , som hun +engang havde fået af mig , og ved siden af et par +gamle brevlapper fra barneårene , som jeg genkendte . +Da jeg gik , hoppede hjertet i livet på mig ; thi +jeg havde uventet haft et stevnemøde , hvori Susannes +trofaste hjertensmening havde vist sig for mig kraftigere +end al mundtlig forsikring . +Det faldt mig ind , at der måtte være foregået +noget hjemme i den sidste tid ; thi min faders korte , +kolde måde at behandle mig på var bleven mærkelig +forandret . Han forærede mig således et dobbeltløbet +gevær i kobbeskindshylsfer og et ur og fandt af sig +selv på , at i dagene , indtil jeg rejste , skulle Jens +dreng med færingsbåden være til min disposition , +så ofte jeg ville ud at siyde eller fiske . +Hvad der var hændt , blev mig klart , da doktoren +en dag indfandt sig og bad om at få følge mig op +på mit værelse . +Den sialdede , bredbyggede lille doktor , med +vadmelsfrakken og stålbrillerne på sin stumpnæse , +var en af de hårdbarkede læger i vore fjordegne , som +sætte en ære i at rejse i al slags vejr . Man så +ham altid i bedst humør , når han kom lige ind fra +uvejr . Han var en bestemt og grej mand , hvis besked +uvilkårlig indgød tillid , og han ejede tillige +noget varmt , trohjertigt i sit væsen , der gjorde , at +han , når han ville , kunne være såre vindende . Han + +var huslæge både hos os og hos præsten og en fortrolig +ven af begge familier . +Da vi kom op på værelset , bad han mig sætte +mig og høre på ham , medens han selv , som han +plejede , udfandt sig en route på gulvet , hvor han +med hænderne på ryggen kunne drive frem og tilbage , +medens han talte . +Han havde , sagde han , overvejet nøje , enten han +skulle fortie for mig , hvad han havde på hjertet , eller +tale , således som han nu gjorde , men havde bestemt +sig til det sidste , da min helbredelse beroede på , at +jeg selv var fuldkommen klar på , hvoraf det var , jeg +led . Min sidste sygdom havde nemlig i al fald til dels +været et udbrud af en disposition til sindssygdom , +som han vidste lå arvelig til min familie på modersiden +endog flere led opad . At dette udbrud nu havde +fundet sted hos mig , havde visselig kun haft sin +grund i , at jeg selv alt for stærkt havde hengivet mig +til alflens fantasiindflydelser i forening med det +lediggjængerliv , som han vidste , at jeg altid havde ført +hjemme . Det eneste sikre middel til at standse udviklingen +af denne disposition var arbejde med et fast , +bestemt mål for øje , f . Eks . det at studere , hvilket +han troede lå for min natur , og dertil for øvrigt en +sund levemåde , spadseretour ? , jagt , fiskeri , kammerater +og interesser ; men intet lediggjængeri , ingen +spændende romaner , ingen usunde drømme mere . +Han havde talt med min fader om sagen og anbefalet +min rejse til seminariet i trondenæs som + +en passende forberedelse til at studere , der tillige ville +bringe den fornødne afbrydelse i mit nuværende liv . +Da doktoren en stund efter forlod mig , sad jeg +igen på værelset med et alvorligt , bevæget hjerte . +At jeg sådan var bleven gennemsigtig for mig +selv og færdig med min egen gåde , var mig en overordentlig +lettelse , ja jeg kan sige , at det var en episode +i mit liv . +Følelsen af at befinde mig åndeligt uvel , dersom +et stille sindstryk , en ulykkesanelse altid , så længe +jeg kunne husfe , havde ligget i baggrunden af min +sjæl — om end fortrængt i den lysere sommertid af +min omgang med Susanne — var altså ikke synd , +ikke forbrydelsens tyngde , ikke en hemmelighedsfuld , +mørk undtagelse hos mig fra al anden naturens orden , +men kun en sygdom , simpelthen kun en sygdom , +som sfulde behandles med en tilsvarende naturlig kur ! +Jeg troede ikke , nogen kunne sidde glad som ved +et lykkesbudflab og høre på at han var gal , eller at +der i al fald var fare for at han kunne blive det ; men +nu ved jeg , at også dette kan hænde i verden . +Jeg bad nu , som jeg syntes for første gang i +mit liv , rigtig frejdigt og fortrøstningsfuldt til min +gud , til hvem jeg dog altså stod i samme forhold +som alle andre mennesker , og , om der var nogen forskel , +da kun så meget nærmere , fordi jeg var en stakkels +syg . +Det var en følelse , som guds sol efter en lang +tung regndag igen var brudt frem over mig . Jeg + +bad for mig selv , for Susanne , for min fader , og i +nydelsen af dette nye sikre forhold fortsatte jeg med +at bede først for hver enkelt hjemme , så for dem i +præstegården , så for klokkeren og tilslut i mangel +af andre ligesom i kirken for „ Alle de , som syge og ' +sorgfulde er “ , hvoriblandt jeg nu , i hjertet glad , regnede +mig selv . +Sjette capitel . +Hos klokkeren . +Det var kun to dage før jeg skulle rejse til +trondenæs med en jagt , som lå færdig til at gå +nordpå . +Medens jeg rådløs overvejede alskens udveje til +at få Susanne i tale endnu en sidste gang , før jeg +skulle afsted , kom der bud til mig fra klokkeren , at +jeg endelig måtte komme ud til ham den næste dag +klokken elleve præcis ; senere var han ikke hjemme . +Samme formiddag , som budet kom , havde Susanne +været hos klokkeren . Hun havde , uden at sige +et ord , sat sig ned henne ved bordet med ansigtet +begravet i armene . +Da den forskrækkede klokker trængte ind på sit +„ Hjertensbarn “ , som han i sin bekymring kaldte hende , +havde hun endelig med tårevædt ansigt seel op på +ham og sagt , at hun græd , fordi hun var så rent , +rent ulykkelig . + +„ Men hvorfor da , kære Susanne ? “ +„ Fordi “ — eksploderede det pludselig om ørene +på ham — „ jeg holder af David og han af mig , og +vi er forlovede , men ingen må vide af det uden du , +klokker ! og du vil ikke forråde os ? “ Med dette +sidste spørgsmål kastede hun sig grædende om halsen +på den af efterretningen bedøvede og omsusede klokker , +der i hjertet allerede følte sig overvunden , længe før +han endnu havde rede på , hvad det var , han gav +sig for . +Han satte Susanne ned igen i stolen , talte og +trøstede hende så længe , indtil han hos sig selv fik +modnet det forstandige svar , at vi burde bruge de to +kommende adskillelsens år som prøveår , og derfor i +den tid netop ikke skrive til hinanden . Kun måtte +klokkeren så til gengæld love , at vi den næste formiddag +skulle få mødes hos ham et øjeblik til en +sidste aftale og afsted , samt at klokkeren , i den tid +jeg var borte , skulle fortælle hende alt , hvad han fik +høre om mig . +Da jeg den næste dag kom ind til klokkeren , +fandt jeg ham siddende i sin træstol såre alvorlig og +betænkt , med armen støttet forover på knæerne og +stirrende ned mod sandgulvet , der var barstrøct som +til højtid . Min ankomst lod ikke til at forstyrre ham +i hans betragtninger , skønt et lidet nik ved indtrædelsen +havde vist mig , at jeg i al fald var bleven bemærket . +Violinen svingede han langsomt i hånden +frem og tilbage foran sine knæ med et sagte knep + +over strengene for hver gang , så den mindede om +en afdæmpet kirkeklokke . Hans milde , grå øjne gled +hen på mig med et grundende , mønstrende blik , som +om han egentlig nu så på mig for første gang , og +et svagt smil viste , at undersøgelsen ikke just faldt så +dårligt ud endda . +Lidt efter skyggedes døren , og ind trådte til min +overraskelse Susanne . Hun gik hastigt og rødmende +lige hen til mig og tog mig i hånden med de ord : +„ Kære David , klokkeren ved alt : han har givet os +lov til at tage farvel her . “ +„ Ja , jeg har så , børn ! “ sagde klokkeren , „ men +kun for et øjeblik , fordi Susanne bad så meget om +det , og for at i begge kunne høre , hvad jeg efter overvejelse +mener om det hele . “ +Han holdt nu en liden tale , hvori han sagde , at +han ikke så noget galt deri , at vi holdt af hinanden , +skønt vi rigtignok vare meningsløst unge . At vi ikke +åbenbarede forholdet for vore forældre , håbede han . +— og han havde tænkt meget derover — også var +undskyldeligt , da disse næppe engang endnu ville tage +sagen for rigtigt alvor , og vi således kanske kun +ville blive krænkede i vor følelse . Nogen mellemmand +for hemmelige kærlighedsbreve , således som +Susanne havde bedt ham om , agtede han ikke at være , +og det både for sin egen skyld og for vor skyld , +idet vi burde bruge de forestående to prøveår til at +se , om der var virkelig sandhed i vor kærlighed , eller + +om det kun var børnetanker af den slags , som siden +igen dunstede bort af sindet . +Med den besked gik den gamle klokker godmodigt +ud af stuen . +Da vi vare alene , fortalte Susanne mig hviskende , +hvorfor hun havde vovet at fortro sig til klokkeren . +Hjemme havde hun nemlig hørt , at han engang i sin +ungdom havde haft en ulykkelig kærlighed , og at +dette var grunden , hvorfor han aldrig havde villet +gifte sig og siden var bleven så underlig . Dernæst +tog hun med ivrig hast op af lommen — hun gik +endnu i sin gamle , blårudede , korte hverdagskjole , der +skulle sides ud , men med „ voksent “ Hår — et kors +af små , blå glasperler , som jeg skulle bære om +halsen nærmest brystet i en silkesnor , som hun også +trak op af lommen . +Op af lommen med det meget i trak hun fremdeles +efter nogen møje frem en liden saks . Det gjaldt +nu en krøl af mit hår , netop den sorte i tindingen , +hun længe havde sigtet på , sagde hun , og som hun +agtede at forvare i aflukket under sin csnfirmationsmedaillon . +Da jeg så til gengæld bad om en af +hendes , som jeg også „ længe havde sigtet på “ , sagde +hun , at det ikke behøvedes , da det perlekors , jeg havde +fået , var trædet på hendes eget hår . +Så var der noget , jeg måtte love hende , og +som hun havde udtænkt , medens hun sad hjemme og +syede , for da tænkte hun på så meget . Det var , +at jeg , når jeg blev student , fluide forære hende en + +forlovelsesring af guld med indskriften „ David og +Susanne “ på den ene halvdel af indersiden , og på +den anden side skulle der stå : „ Som David og +Jonathan “ . Det var vore forældres uenighed , der +havde bragt hende på den tanke . „ Men , “ afbrød +hun , „ Du hører jo ikke på mig , David ? “ +Jeg stod virkelig også og tænkte på noget andet ; +det var , om jeg vel turde kysse hende til farvel ; jeg +huskede på isammer ude blandt vætteskærene . +I det samme skrabede det ude på stcnhellen +foran døren , hvilket betød , at klokkeren syntes , det nu +snart fik være slut , og Susanne skyndte sig til min +skuffelse straks med at få presenterne , hvormed jeg +endnu stod i hånden , gemte nede i min brystlomme . +Hun var netop færdig dermed , da klokkeren trådte +ind og sagde , at vi nu måtte tage farvel med hinanden . +Susanne +så en stnnd på klokkeren og derfra +bleg og med øjne , der fyldtes med gråd , hen på +mig , som om den tanke , at vi skulle stilles , først nu +var gået rigtig op for hende . Hun gjorde en heftig +bevægelse — hun ville øjensynlig faldt mig om halsen , +men tog sig igen i det , fordi klokkeren var +tilstede . +Nu tog hun kun min hånd , førte den op til +sine øjne uden at sige et ord og skyndte sig bort . +Dette var mere , end jeg kunne udholde , og jeg +tror , det var for meget for den gamle klokker med . +Han gik frem og tilbage og kneppede sagte på + +strængen , medens jeg henne ved bordet lod tårerne +få frit lød . +Før jeg gik , spillede han en lille dejlig „ Slåt “ , +som han havde gjort , da han var tyve år . Den greb +mig dybt , fordi jeg syntes , den var gjort ligesom om +mig og Susanne ; den sang indeni mig længe bagefter , +så jeg lærte den udenad . +„ Der hører nok en til , “ sagde han , da han sluttede , +og dernæst — efter et lidet ophold som i en +tung erindring — : „ men den er lidet lystelig og +passer ikke for dig ! “ +Da jagten tidligt den næste morgen rejste , viftede +der et tørklæde ud af salsvinduet i præstegården +og til svar en blank hat ombord . +Syvende capitel . +Trondenæs . +Ved et næs på nordsiden af hindøen i senjen +ligger trondenæs kirke og præstegård . Denne sidste +var i Olaf den helliges tid kongsgård , og Thore +hunds Broder siver boede der . Bjarkø , hvor Thore +hund havde sit høvdingesæde , er kun nogle mile borte . +Kirken selv er i mange henseender et mærkeligt +historisf minde . Dens to tårne , hvoraf det ene var +firkantet og oven beflaget med kobber samt med +jcrnspir og det andet ottekantet , eksisterer nu kun i + +sagnet , og af de berømte „ tre forunderlig høje ligevoxne +støtter “ findes blot levningerne ved vestre +indgang . +Denne kirke har engang været christendommens +nordligste grændsefæstning , har stået der mægtig med +sine hvide tårne , sine klokkers langt rungende mål +og sin hellige sang lig en kæmpebisp i hvid messesærk , +der bar st . Olafs christne vigsel og altarlys ind +i mørket mellem finmarkstroldene . Dens magt +over sindene har været tilsvarende dyb og stor . Til +den har henfarne slægter , kirkeklædte , sognet lange +veje , før andre kirker rejstes deroppe . Kunne den +kleberstens døbefont , som står i koret , opregne navne , +eller alteret nævne de brudepar , som der er viede , +eller den ærværdige kirke fortælle , hvad den vidste , +ville vi få høre mangen mærkelig saga . +Nu har protestantismen her som overalt plyndret +kirken ; levninger af dens malede alterflabe findes +indsatte som døre i bøndernes madskabe , og det , +som var mest fremragende ved den , ligger i ruinermen +længer har man heller ikke kunnet drive ødelæggelsen . +Den gamle kattolske religiøse kirkestemning +følger den til dels den dag i dag i de gamle sagn , +der svæve om den , og underholdes ved de fremmede +malerier i choret , ved de mystiske hvælvinger og alle +disse ruiner , som nordlændingens fantasi genopbygger +i utydelig storhed . Almuesmanoen deroppe er desuden +i sit religiøse tankesæt og sin overtro ikke så lidet +af en kattolik . I livsfare at love vokslys til kirken + +falder ham langtfra unaturligt og heller ikke at tage +jomfru Maria ind i sin bøn . Han ved ja nok , at +hun er afsat , men tager hende fromt med alligevel . +Jeg dvæler ved mindet om denne kirke og dens +omgivelser , fordi jeg i de to år , jeg opholdt mig +på trondenæs , påvirkedes så stærkt af stedets +mægtige fantasiindtryk . Den hule jordbund med de +formodede underjordiske hvælvinger var mig som en +tildækket afgrund fuld af hemmeligheder , og i kirken +— hvis stilhed jeg ofte søgte , da den med sit tanken +forunderlig beskæftigende indre ligger selskabeligt næsten +lige væg i væg med præstegården og i regelen på +grund af seminariets orgeløvelser stod åben , — +kastede dagslyset undertiden skygger i gange og +indsænkninger , som om der rørte sig væsener fra en +anden tid . +Jeg læste med stor fremgang latin og græsk +med den elsfværdige , kundskabsrige præst , i hvis hus +jeg boede , og de andre skolefag med en af seminariets +lærere ; men i mine fristunder søgte jeg disse steder , +der i så høj grad sysselsatte min fantasi , og trondenæs +var derfor alt andet end det rette sted for mit +sygelige sind . +Min nervøse overspændthed har , som jeg senere +har iagttaget , en forbindelse med månefliftet . Ved +sådanne tider udøvede hine steder en næsten uimodståelig +dragende indflydelse på mig , jeg listede mig +ubemærkt hen i ensomheden og kunne sidde der i flere +timer , fordybet i det mangt og meget , som halvklart + +skabtes af min indbildningskraft , deriblandt Susannes +lette skikkelse , som jeg undertiden syntes svævæde lige +hen imod mig , uden at jeg dog nogensinde rigtig kunne +få se hendes ansigt . +Det var ude på vårsiden i det andet år , jeg +var der , at jeg en middagsstund under indflydelsen +af en sådan sygelig stemningsperiode sad inde i +kirken på en forhøjning nær hovedalteret , grublende +med Susannes blå kors i hånden . På væggen +ved siden af alteret faldt mit øje på et stort , +dunkelt billede , som jeg ofte havde set , uden at det +havde efterladt videre indtryk . Det forestiller i +legemsstørrelse en martyr , der er henkastet i en +tornebusk . , hvis spidse torne , lange som dolke , +gennembore hans legeme på forskellige steder , og +som derhos ikke tør jamre sig , fordi en svær smertefuld +torn går ind under struben og ud den åbne +mund . +Udtrykket i dette ansigt blev mig med engang +helt forfærdeligt . Det så på mig med en mine af +stille forståelse , som om jeg var lidelseskammeraten , +der skulle ligge der , når han endelig engang fik udstridt . +Det var umuligt at få øjnene derfra , det +blev som levende , rykkede snart ganske nær , snart langt +bort hen i en dunkelhed , som mit eget svimlende +hoved flabte . +Det var , som i dette billede forhænget var +draget til side for et stykke af min egen sjels hemmelige +historie , og det var kun med en viljeanstrengelse , + +fremkaldt ved frygten for at suges for langt ind i +min egen fantasi , at jeg formåede at løsrive mig +fra det . +Da jeg vendte mig , stod i lyset , som faldt fra +vinduet nær den øverste kirkestol , damen med rosen . +Hun havde et udtryk af uendeligt vemod , som kendte +hun vel sammenhængen mellem mig og hint billede , +og som tornegrenen i hendes hånd var kun i formindskelse +den samme tornebusk , hvorpå martyren +hist henne lå . +I kirkens ensomme stilhed påkom der mig +pludselig en usigelig angest for usynlige magter , en +panisk skræk , hvorunder jeg hastigt flygtede ud . +Da jeg kom udenfor , opdagede jeg , at jeg havde +mistet Susannes blå kors . Det kunne kun ligge i +kirken ved forhøjningen , hvor jeg havde siddet . Jeg +ville i dette øjeblik , medens rædselen endnu sydede +mig i blodet , ikke gået tilbage igen ind i kirken for +nogen pris i verden — undtagen for Susannes blå +kors . Jeg fandt det , idet jeg med fnld ro ledte på +gulvet der , hvor jeg havde siddet . +Den anden gang , mit nervesystem i de år +sådan åbenbarede sin sygelighed , var ud på +efteråret , et par måneder før jeg skulle rejse +hjem . +En Bonde havde , medens han var inde hos +præsten , bundet til kirkegårdsmuren en hest , som +var glasøjet . Jeg gav mig til at stå og se på den ; +men dens døde , udtryksløse blik forfulgte mig bagefter + +i erindringen hele dagen . Det forekom mig , som +om dens øjne i stedet for udad så indad i den os +usynlige verden , og som om det kunne falde den naturligt , +når man glemte at passe tommen , at vige +af fra den almindelige landevej og ind på helvejen , +hvor de døde fare . +Som jeg om eftermiddagen med dette i tankerne +sad inde hos pr��stens , hvor man samtalede om +allehånde , stod pludselig for mig et ansigt hjemmefra , +blegt og anstrengt , og lidt efter blev det mig klart , at +den mand , hvem det tilhørte , kæmpede fortvivlet for +at klamre sig fra den oprørte brænding op på en +klippe . Det var ingen anden end vor dreng Anders . +Han fæstede sine halv glas- halv hornagtige blikke +på mig , medens han lå der ligesom hindret fra at +redde sig af noget nede ved hans fødder , som jeg ikke +så . Han havde et udtryk , som om han ville sige +mig noget . Visionen varede kun et øjeblik ; men en +pinlig , næsten uudholdelig følelse af , at der i denne +stund hændte en ulykke for os hjemme , drev mig ud +af stuen og til at vanke urolig om i Marken resten +af dagen . +Da jeg kom tilbage , spurgte man , hvad der havde +sejlet mig , siden jeg med engang kridhvid var faret ud +af stuen . +Fjorten dage efter kom der et sørgeligt brev +hjemmefra . Min faders jagt „ Håbet “ , -er efter de +dages skik var uassureret og for en stor del ladet +med fisk , som han for egen regning havde indkøbt , + +var på bergensrejsen gået under i et uvejr på +stathavet . Fartsjet var sprunget læk og havde ud +på eftermiddagen måttet landsættes . Mandskabet +var sluppet derfra med livet , men vor dreng Anders +havde fået begge sine ben knuste . +Dette forlis gav min faders formue sit første +betydelige stød . Det andet skulle komme ude i det +påfølgende år med tabet også af den anden jagt +„ Enigheden “ , og det tredje og for fremtiden afgørende +slag rammede , da det af regeringen endelig blev +afgjort , at vor handelsplads ikke skulle være dampflibsstoppested . +Ottende +capitel . +Hjemme . +I december måned var jeg igen hjemme , hvor +jeg udvortes fandt alt ved det gamle , kun om muligt +på grund af , hvad der var passeret , endnu stillere +og tristere . Min fader var rastløs virksom , men lidet +meddelsom . Han anså mig sandsynligvis heller ikke +stikket til at tage del i sine bekymringer . +Susanne , der nu ligesom jeg var over nitten år +gammel , opholdt sig i besøg hos en familie nogle +mile borte og skulle først komme hjem til jul . Min +længsel efter hende var ubeskrivelig . +Det var i den sidste mørke , stormfulde uge før +jul , at den spanske brig „ Sancta Maria “ , fordrevet ved + +uvejr , indkom i nærheden of vort sted i en temmelig +besfadiget tilstand , der gjorde , at den under vore +dårlige arbejdsforhold måtte ligge og reparere i +hen ved seks uger . +Kaptejnen , som ejede både skibet og ladningen , +var en høj , gul , pyntelig klædt spanier med noget +gråsprængt hår , sorte øjne og store ansigtstræk . +Med ham fulgte hans ssn Antonio Martinez , en +smuk , ung mand med olivenbrunt ansigt og ildøjne +ligesom faderen . +Min fader havde gjort hr . Martinez væsentlige +tjenester under indbjergningen og bad ham nu med +nordlandsf gjestfrihed tage tiltakke hos os . +Uagtet meddelelsen mellem os ikke kunne være +synderlig livlig , da de fremmede kun forstod enkelte +norsfe ord og ellers måtte hjelpe sig med tolk , +fremgik det dog snart , at det var to meget godmodige +mennesker . Deres hovedbefljæftigelse bestod i hele +dagen at rulle og røge cigaretter og at tilse arbejdet +ved briggen . +Den mørke tid virker trykkende på manges +humør der nord ' , især i dage , da man er mindre +beskæftiget . I julen og især selve juleaften plejede +således min fader altid at være yderlig trist . Medens +lystigheden gik i hele huset , og folkene højtidsklædte +julede ved det med tregrenede talglys prydede kjokkenbord , +sad han i regelen i sine egne tanker indestængt +på kontoret og ville ikke forstyrres af nogen . + +denne juleaften var han dog for hr . Martine ; ' +skyld en stund inde i stuen , men forholdt sig hele +tiden tavs og forstemt , som om han kun længtes efter +sit ensomme kontor , hvortil han også lige efter +aftensbordet trak sig tilbage . +Niende capitel . +Julebesøgef . +Omkring juletiden var der den vinter på vore +kanter i lofoten en hel del fremmede , mest skibskaptejner , +der , ligesom Martine ; hos os , på grund +af det urolige vejr eller søflade opholdt sig på +forskellige steder iland . Der var derhos kommet +notabiliteter sydfra i offentligt ærinde . En følge af +dette var igen en del selskabelige sammenkomster , +hvori verterne søgte at overbyde hinanden i flot +gjestfrihed . +Tredie nytårsdag blev vi således budne til +middag og bal hos den formuende lensmand røst , ' +hos hvem de nævnte herrer sydfra fortiden havde +ophold . Det var for os kim en halvanden mil at +rejse , men mange havde både seks og otte mile frem +og deraf en større strækning havvej . +Røst ' s rummelige lokale kunne huse en hel mængde +gjester , men denne gang havde han for at skaffe +nattelogi til de mange indbudne tillige taget nabogården +i beflag . + +idet jeg strider til at fortælle dette besøg , der +for mig stalde blive så fuldt af begivenheder og +sindsbevægelser , har jeg lovet mig selv at være kort , +og jeg kommer således til at overspringe mangt et +træk og mangen en tegning , der hører til et mere +fyldigt billede af livet deroppe . +Man skulle efter indbydelsen spise klokken tre , +men de fleste både indfandt sig to , tre timer i +forvejen . Medens damerne omklædte sig ovenpå , +samledes herrerne nedenunder i en med forsæt ikke +meget oplyst stue , hvor der stod „ et stykke at bide i “ +Og en snaps , som vel kunne tiltrænges efter rejsen . +Der blev de tillige af den omhyggelige Vert gjorte +bekendte med hinanden . +Man ventede længe og forgæves på præsten og +hans damer og måtte tilslut bestemme sig til at gå +til middagsbordet uden dem . +Dørene opsloges nu til den store , festligt oplyste +spisesal ovenpå , gjesterne strømmede opad trappen +og indtoge efter mange standsninger i dørene og +lange høflige stridigheder om rangordenen deres +pladse rundt det store , svært opdækkede hestesfobord , +der prangede festligt med en tæt rad af vinflasker , +trearmede lysestager , høje kogeopsatser og især øverst +oppe ved hæderspladsen med en sand opdyngning af +massivt . Sølvtøj . For præstens blev tre pladser +forbeholdt oppe ved notabiliteterne . Min fader sad +ved siden af hr . Martinez oppe ved hovedbordet , + +og jeg i beskedenhed længer nede ved et af sidebordene . +Middagsselskabet +var af det gode , gamle , gemytlige +slags , som nu desværre overalt går mere og mere +af brug . Man spiste rigtignok med kniven og vidste +ikke af sølvgafler ; men der var fil gengæld virkelig +glæde i laget , og man havde længe efter stof fil +mangen morsom samtale . +I begyndelsen , medens man endnu sad med den +frysende følelse af den hvide dug og imponeret af +det festlige indtryk , gik det jo rigtignok dygtig stift fil . +Naboerne vovede næppe engang at hviske fil hinanden , +og de balklædte unge damer , der alle som ved en +magnetisk sammenhængskraft vare komne ved siden +af hverandre , sad længe i dyb , genert tavshed i en +række , som en blå , rød og hvid blomsterhæk , hvori +ingen fugl turde synge . +Middagen åbnedes ved , at berten ønskede gjesterne +velkommen . I et par længere studerede taler udbragte +han dernæst skåler for de tilstedeværende notabiliteter , +hvilke igen af disse besvaredes . +Hermed følte alle , at man var sluppet over det +egentlig officielle dørtrin fil glæden . +Berten indlod sig nu med lettet bryst på de +langt kortere og grejere skåler for de fraværende , +hvoriblandt først og sremst var den „ elskværdige præst +og hans familie “ . Ved denne skål lagde nok flere +end jeg mærke til , at min fader lod glasset stå +urørt . + +imidlertid gik retterne rundt , og eftersom vinstanden +i flaskerne sank , steg munterheden . Der +dukkede nu op mangt et både kvivkt og skarpt hoved , +der her var kommet frem på sin rette kampplads , og +den hagl , som her vankede af vid , lystige indfald og +morsomme taler — de sidste som oftest i form af +historier med et undertiden måske noget drøjt point +i — gav et livligt indtryk af det ejendommelige +nordlandske lune . +At der , da man skulle rejse sig fra bordet , var +enkelte , som ikke kunne - komme op af stolen , og +andre , der bagefter savnedes som følge af slaget , +var kun , hvad der dengang sædvanlig hændte i +selskaber . Blandt disse sidste skulle desværre også +jeg tælles . +Øjeblikkets indtryk har altid haft en stor magt +over mig , og uvant , som jeg var , både til den slags +lystighed og til stærke drikke , havde jeg uden forsigfighed +overgivet mig til den glade stemning , der +susede rundt omkring mig . Jeg tror , at jeg aldrig +har let så meget i mit hele liv tilsammen , som jeg +gjorde ved dette ene middagsbord . På skrå for mig +sad den rødhårede handelsmand Wadel med sit lange , +tørkomiske ansigt og fyrede af den ene vittighedsgranat +ester den anden , og ved min side hviskedee den pukkelryggede +kontorist gram , der var vkdenom bekendt for +sit gode hoved og frygtet for sin bidende tunge . +Hans pikante karakteriseren af de forskellige , som sad +ved bordet , steg i ondskabsfuldhed , eftersom han drak , + +og var hans ord blevne hørte , ville nok mangt et +strålende ansigt ved bordet stiftet udtrykt jeg tror +også , at han ved siden deraf i stilhed har haft sin +fornøjelse af at få mig beruset , i det mindste var han +hele tiden utrættelig i at fylde mit glas , især da den +hede vin toges i brug . Hans rappe , gløgge ørneøjne +og nogle tilhviskedee ord rettede min , nu ellers dygtig +omtågede opmærksomhed hen på mangen en komist +scene . +Det forekom mig til sidst , at stuen og bordet +gik op og ned , som om vi sad under søgang i en +stor kahyt . Utydeligt står også for mig , at man +bagefter i den sejlende sal i to modsatte strømninger +klemte sig forbi hinanden rundt bordet mellem væggen +og stolene og takkede for maden . +Efter alt dette erindrer jeg intet , før jeg vågnede +i bælmørke som af en tung , forvirret drøm og følte , +af jeg lå i en blød edderduns seng . Lidt efter lidt +dagede det passerede op i min erindring , og jeg +begreb , af jeg var bleven bragt til sengs i et af gjesteværelserne +i nabogården . Medens jeg lå og grundede +over dette og følte mig uhyre ulykkelig , kom den ældre +hr . Martine ; ind til mig med et lys i hånden for +af se til mig . Det viste sig da , af klokken var over +to om natten , og den omstændighed , af jeg således +havde sovet en seks , syv timer i træk , skyldte jeg +rimeligvis , af jeg ikke længer følte mig videre legemlig +ilde ; desto mere led jeg moralsk af en skamfuld +følelse . + +såvidt jeg kunne forstå , da jeg klædte mig på , +var nok nabogården bleven et helt lazarett for den +samme slags faldne efter middagsbordet som jeg , +og blandt dem bemærkede jeg med en vis hevngjerrig +glæde kontorist gram , min pukkelryggede , skadefro +sidemand . +Hr . Martine ; betydede mig med alskens oprømte +gestikulationer , af man nu var ivrigt i færd med af +danse , og af jeg måtte være med . +Tanken om , af Susanne nu længst måtte være +kommen og have ventet forgæves , for mig med et +som et lyn igennem hovedet . Hvorledes jeg havde +kunnet glemme hende endog kun et øjeblik , var mig +selv en gåde ; men at jeg havde gjort det , lå tungt +på mig . +Spisesalen var nu bleven forvandlet til balsal , +og dansen havde allerede i flere timer gået lystigt +for sig efter fuld musik af violin , klarinet og +violoncelle . I et belejligt øjeblik , midt under en +Dans , listede jeg mig ubemærket ind . +Som jeg stod der med mine trange , hvide handfler +på , bleg og genert nede ved den åbne dør , igennem +hvilken heden strømmede ud i den kolde gang som en +tåge , led jeg i begyndelsen stærkt under følelsen af , +at alle nu ville se på mig og tænke på min mindre +passende opførsel . +Det ene par efter det andet svingede imidlertid +forbi så nær , at damernes kjoler rørte ved mig , og + +jeg begyndte , så vidt min nærsynthed tillod mig det , +efterhånden at orientere mig i salen . +Prcrstefruen sad i sofaen , oversf oppe mellem +nogle ældre damer , i ivrig samtale med den skaldede +lille doktor . +Præsten spillede sandsynligvis kort nedenunder ; +— men til Susanne så jeg intet . +Den unge Martinez svingede netop oppe i salen +med strålende mine i en polket en påfaldende smuk , +hvidklædt dame med et blåt , flagrende bånd om +livet . Hun havde et svært , dejligt hår , der faldt i +det gule , med en stor sølvnål som et spyd gennem +nakken og en let balkrands på . Hun så ned mod +gulvet , medens hun dansede . Damen var højere og +fyldigere end Susanne , men med en særegen ynde i +sin figur , som erindrede mig om hende . Den lette , +næsten fornemt udsøgte måde , hvorpå hun førte de +små fødder i dansen — det var , som om hun +svævede — lignede også hende , og jeg fulgte derfor +parret med en ubevidst interesse . +Min nærsynthed hindrede mig fra at skelne godt , +og da de kom forbi mig , skjultes desuden damens +bøjede hoved af hendes egen arm , der fortrolig lænede +sig op til den øjensynlig lykkelige Martinez ' skulder . +Hvad jeg så , var kun en bred , ren , velsignet pande , +der ikke kunne tilhøre to i verden , og at en nedfalden +lok af hendes hår legede om de hvide , runde +skuldre . + +jeg følte , at jeg skalv i knæerne . Denne høje , +fine , fornemme dame kunne dog umulig være +Susanne ! +Med en skinsyg følelse vogtede jeg ufravendt på +deres Dans , til de næste gang kom forbi . Netop +lige overfor mig slog hun leende øjnene op , hendes +blik faldt lige på mig , og en stærk rødme gød sig +pludselig over ansigt og skulder , helt ned til kniplingskanten +på kjolen . +Det var Susanne ! +I de lidt over to år , vi havde været adskilte , +havde hendes skønhed udfoldet sig så vidunderlig +rigt . Af den fine syttenårs knop var der i den +korte tid sprunget frem en herlig , fuldt udvoxen +kvinde . +Parret satte sig ned øverst oppe i salen på deres +pladse nær rækken af de ældre damer . +Jeg begreb nu , af de to vare i færd med af opføre +ballets sidste lange Dands cotillon , hvilken man i +regelen plejer af afveksle med en uendelighed af tourer , +og det for mig igennem tanken , af den unge Martinez +sandsynligvis havde gjort lykke hos Susanne den +hele aften , siden han var bleven hendes cavalier netop +i denne Dans . Jeg blev vaer , hvorledes præstefruen +synligt udmærkede ham , og det faldt mig bittert ind , +af han jo både var en rig mand og derhos , skønt +lavere af statur , så helt anderledes voksen og mandig +ud end jeg . + +der gik mig som en kniv i hjertet . Jeg havde +altså ligget beruset som et dyr og ladet en fremmed +tage Susanne fra mig . +Med vild skinsyge bemærkede jeg , hvorledes den +smukke , stumme , med de sorte ildøjne talende Martine ; +leende og under alflens livlige nik og gebærder søgte +at tydeliggøre hende en ny tur , som nu skulle gå +for sig , hvorledes han undertiden bøjede sig ligesom +fortroligt hviskende hen over hende , og hvorledes hun +igen fra sin plads så op til ham og lo lystigt , flig +som kun Susanne kunne le . Han tog hende ved +hånden og fik hende til at gøre en prøve på +gulvet foran deres pladse , og dette lod til at være +endnu morsommere . +Den unge Martine ; beskæftigede hende øjensynlig , +og vort gamle forhold var altså blot børnestreger , +som den voksne dame nu helst ønskede glemt . Efter +vor aftale om de to prøveår var jo også alt i den +henseende mellem os på det Rene , så at vi som +voksne for den sags skyld ved lejlighed nu gerne +kunne passiare leende sammen om det hele . +Blodet susede i mit hoved , og jeg følte , at jeg +måtte hevne mig . Før jeg rigtigt havde overtænkt +hvorledes , gav jeg mig ved en pludselig indflydelse +til at passiare ivrigt og så , at det kunne have udseende +af , at jeg gjorde Cour , med landhandler r . s +smukke datter , som netop kom til at stå lige ved +mig . + +da Susanne bagefter i den nye tur dansede +forbi os , så hun ligesom forundret prøvende hen på +mig . Næste gang hun kom tilbage , tabte hun af +vanvare sit lommetørklæde netop der , hvor jeg stod . +Jeg fog det op , gik stift hen og leverede det til præstefruen , +der imidlertid — det være nu i betragtning af +min opførsel ved middagsbordet eller af andet — +fog påfaldende kort og koldt imod mig . Jeg bukkede +ligeså koldt for hende og vendte så tilbage til min +gamle plads , hvor jeg igen optog den afbrudte leende +samtale med jomfru r . +En stund efter svingede Susanne atter forbi , og +hun så da hen på mig med en alvorlig , men uvis +mine , som om hun ikke rigtig var på det Rene med +sig selv om , hvad hun skulle tænke ; siden slog hun hver +gang med villie øjnene ned . +Jeg opdagede med tilfredsstillelse , at Martine ; +igrunden dansede klodset . Medens jeg med forceret +overgivenhed lo og passiarede med min vakre sidedame , +var det min hemmelige fristelse at sætte foden +i al ubemærkethed en smule ondskabsfuldt frem , for +at han kunne snuble i den . Og jeg ved ikke rigtig , +hvordan det gik til , men da Martine ; næste gang +dansede forbi , faldt han så lang , han var , hen over +gnlvet og slog sig vist hårdt ; han var nemlig i +faldet ridderlig nok til af slippe den støtte , han +kunne haft i sin dame , så af Susanne kun blev reven +halvt med . + +han rejste sig og så rasende hen på mig , den +uskyldige årsag i uheldet , der stod tilsyneladende alt for +optaget af min sidedame , til endnu ret engang af have +bemærket , hvad der foregik . . Det blik , som han fik +tilbage for det , han lånte mig , åbenbarede ham +imidlertid nok uvilkårligt hele sandheden ; thi han +ville netop fare lige imod mig , da han uventet standsedes +ved , af Susanne , rigtignok en smule bleg , +trådte lige hen foran ham og med en verdensdames +holdning roligt rakte sin arm ud , for af han skulle +føre hende videre . +Som Susanne gik arm i arm opefter med den +hinkende Martinez , vendte hun pludselig sit ansigt om +til mig med en mine så glædestrålende , af jeg fra +min dybe fortvivlelse pludselig hensattes i den lykkeligste , +mest jublende vished . +Hun havde klarlig forstået , af Martinez ' uheld +var en hevn fra min side for hendes skyld og +dermed fået den tvivl lettet af sit bryst , som min +færd i den sidste times tid havde måttet give hende ; +thi at jeg ikke var beruset , havde hun snart indset , og +koketteri lå alt for fjernt fra hendes egen oprigtige , +sanddru natur til , at hun skulle kunne forstå et +sådant hos mig . I bred sandhed var hun egentlig +kun en forfinet kvindelig udgave af sin faders stærke +natur . +Jeg gik og gjorde den unge Martinez de mest +ufortrødne undskyldninger for min kejtethed , medens +Susanne sad ved siden af og hørte på , indtil han + +godmodig , som han munden var , endelig lod sig +formilde . Noget lang i ansigtet blev han jo , da +Susanne lige ovenpå foreslog , at jeg skulle opføre den +forestående tur med hende , for at han kunne hvile +sit forslåcde ben til den næste . +Ja , jeg dansede med hende , den smukke , fuldvoksne +kvinde i den hvide balkjole , hvem jeg for en stund +siden ikke havde genkendt , fordi hendes egen herligt +udviklede skønhed skjulte hende . +Vi havde lært hinanden at danse , og jeg tror , at +vi begge dansede ualmindelig godt . Den lette balkrands +med fine , hvide blomster mellem de grønne blade +fremhævede hendes rige hår ; jeg havde armen om +hendes liv og kendte , hvorledes hun elastisk lænede sig +op til mig , medens hun vuggede med mig i dansen , +glad og tryg som et barn . Hendes pande var nær +mine læber , og vore blikke , som søgte hinanden under +dansen , talte atter og atter om , hvor dejligt det var +at mødes , når man har længtes inderligt efter +hinanden i to lange år . +Da jeg førte hende tilbage til hendes plads , fik +jeg et håndtryk og et blik , der fuldstændigt holdt +mig skadesløs for præstefruens mindre venlige miner . +Det lod til , at Susanne blev irettesat for sin negligeante +opførsel mod den unge hr . Martine ; , men at +doktoren , som sad ved siden , tog hende i forsvar . +Jeg stod igen på min gamle plads og så +Susanne og Martine ; opføre den nye tur . + +hendes opkastede læbe viste i begyndelsen spor +af den gamle barnetrods efter irettesættelsen ; men +siden blev udtrykket ligesom mere roligt og tankefuldt . +Hensunken , som jeg stod , i synet af hende og +formodentlig svag efter de mange vekslende sindsbevægelsær , +kendte jeg med et denne trykkende , urolige +følelse af angesf og ulykke komme over mig , som i +regelen ledsager mine visioner . Jeg søgte at komme +ud af salen , men synet greb mig forinden . +Jeg så Susannes ansigt , medens hun dansede +med Martinez , hvidt som en gribende skøn afdøds , og +den grønne krands med de små hvide blomster hang +hende i håret som vådt søgræs . Det var som der +drev vand ned ad hende . +Blodet strømmede mig til hjertet ; salen var +snart mørk , snart drejede den sig under gnister af +tusinde lys rundt for mine øjne med de dansende +par . +Jeg ville visselig være besvimet nede ved døren , +havde ikke doktoren taget mig under armen og fort +mig ud på den kølige gang og derfra ind i et lidet +gjesteværelse , hvor ban lød mig drikke vand og hvile +på sengen . +Da han en halv times tid efter anfaldet kom +tilbage og så , at jeg var kommet mig , satte han sig +mildt og venligt ned ved sengen hos mig og begyndte +på sin trohjertige måde at tale , som han sagde , +„ ligefremt “ med mig . . + +han havde , sagde han , idet han med lysesaxen +betænksomt kløvede tanden i lyset , — som han , formodentlig +for at kunne iagttage mig , havde taget bort +fra spejlbordet og nu sad med i hånden , — den +aften , fra jeg kom op i salen , lagt mærke til mig og +troede at forstå , at jeg inklinerede for den smukke +Susanne 8 . , men var skinsyg på den unge hr . +Martinez . Han havde også før hørt en fugl synge +om den ting . +Dette var en følelse , som mange unge mennesker +bare ville have godt af og udvikles ved , men for mig +med min sindsdisposition ville den slags ophidsende +stemninger kun være i højeste grad til skade ; han +havde desværre , lagde han sagte til , haft erfaringer +derfor fra min egen stakkels moder ; thi det , at hun +i min barndom havde opdaget , at hendes sindssygdom +var nedarvet på mig , havde kun været den +tilfældige anledning til , at hun mistede forstanden . +Som læge og ven ville han sige mig dette nu , +medens han mente der endnu var tid for mig til ikke +at lade denne følelse slå rødder . Og han ville sige +det ikke blot for min egen , men også for Susannes +skyld , hvem han holdt inderlig af og så nødig ville +have ført ind i det , som efter menneskelige øjne blot +kunne ende med sorg . +Et måtte jeg også overveje , forfsatte han — efter +et længere ophold , hvori han ligesom betænkte sig på +at rykke ud med sproget , me . n så besluttede sig fast +dertil — og det var , at min ulykkelige arvelige disposition + +hellerikke gjorde det så ganske forsvarligt for +mig at tænke på at gifte mig ; det kunne , antydede +han med en gestus , som om han i lyset udførte en +sidste afgørende operation , endog betragtes på samme +måde , som om en spedalsk giftede sig uden at bryde +sig om , at han derved forplantede sin sygdom ned +på børnene . Jeg skulle dog — her rejste han sig og +lagde hånden trøstende på min skulder , — ikke tage +mig disse ting alt for nær . De bitre midler , og det +var desværre sandheden nu , er som oftest de sundeste , +og for min syge , drømmende natur var den usminkede +sande virkelighed tillige efter hans alvorlige , modne +overvejelse det eneste middel til sundhed og frelse . +Efter et øjeblik atter at have holdt lyset hen over +mig , fjernede han sig med et alvorligt nik ; han indså +nok , at jeg ikke i øjeblikket var i stand til at føre nogen +samtale eller svare ham . +Det var i al venlighed dødshugget over alle +mine drømme og illusioner . +Jeg følte bedøvelsen af slaget , skønt min indre +erkendelse endnu ikke rigtig havde optaget det klart i +sig . Mit livs gamle ulykkesanelse var nu endelig +stadfæstet . Susanne havde for mig altså dog kun +været et lånt solskin , som skulle udslukkes , når det +kom til virkeligheden . +Medens jeg med det indre øje egentlig mere så +end tænkte dette , og musiken lød utydeligt inde fra +balsalen , lå jeg så rolig , så rolig og følte mig +efterhånden med en dump smerte ligesom afdø fra + +alt det , som var mig kært i verden . Det var , som +mit legeme stivnede under sorgen , og Susannes ansigt +uden livsskær stod nu for mig som noget naturligt ; +min kærlighed var jo en afdød historie . +Som jeg endnu lå der i en dunkel , stiv døs , +gennem hvilken alt ydre kun viste sig for mig i en +halvtåge , åbnedes døren , og en dame trådte ind . +Hun rettede i hast foran spejlet af et knappenålsbrev +en nedtrådt rift i sin balkjole , men standsede +med et forskrækket ved at se nogen ligge borte i halvmørket +på sengen . +Jeg genkendte Susanne , og , som det lod , sagde +også en anelse hende , at det kunne være mig , thi +hun nærmede sig ligesom spejdende og hviskedee mit navn . +Sandsynligvis har hun tænkt , at jeg sov , siden +der intet svar kom , og at det ikke var ret eller tid +at vække mig . Et øjeblik stod hun stille lige ved mig , +som hun betænkte sig , så bøjede hun sig over mig , +så jeg kendte hendes varme ånde , trykkede et sagte +Kys på min pande og gik . +Et julebesøg plejer i egnene nordpå at vare i +et par dage , som oftest i flere . Denne gang blev +det så , at vi fra vort hus på grund af min faders +og Martinez ' ernes travlhed skulle rejse de fem Fjerdingvej +hjem allerede den næste aften i mørket , +medens derimod de fleste skulle vente til den påfølgende +dag . + +præstefamilien skulle imidlertid blive der til gæst +sammen med „ Notabiliteterne “ Ugen ud til-lørdagen . +I mellemtiden , allerede den næste dag , fluide præsten +og fruen ud på besøg hos en familje i nærheden . +Susanne fik lov til at blive tilbage . +Jeg havde , som de andre gæster , ligget til langt +op ad formiddagen ; men inde i mit hoved havde i +den tid doktor k . ' s ord om , at min stilling var +lig den spedalskes , banket som i en byld stedse hårdere +og smertefuldere igennem alle mine vekslende forestillinger , +indtil deres betydning med engang stod klar +og med sin hele bråd for mig . +Jeg elskede jo Susanne tusinde gange højere end +mig selv , og skulle jeg så egenkærlig pille knytte +hendes skæbne til en mand , som var sindssvag , bare +fordi dette menneske var mig selv ? Og min sindstilstand +ville kanske udover livet heller forværres . +Jeg begyndte at føle , at jeg vandt i fromt mod +til opofrelse og fik dermed tillige en velgørende , klar +ro over mig . Det var jo dog , når alt kom til alt , +kun det bedste , jeg vidste , nemlig at ofre livet for +Susanne , og denne betragtning gav mig til sidst næsten +en fanatifl lyst til at gøre det . +Min beslutning var i al fald fattet , og min plan den +simple at tale ligefrem , bestemt og klart med hende ; thi +fluffe hende i nogen måde , ville jeg ikke for alt i verden . +Det var om eftermiddagen i tusmørket , medens +de andre vare ude og gik tur , at jeg fik anledning +til at tale alene med hende . + +Susanne bar den dag sin førte silkes konfirmationskjole , +der sad så godt om hendes liv , kniplingskrave +og snævre ærmer med manchetter om +håndledet . Håret var fæstet med en sølopil som +på ballet , men ellers uden nogen anden prydelse . +Hun sad nu eftertænksomt og hørte på mig foran +den netop ilagte kakkelovn , hvor vi begge havde sat os +hen . Hvergang hun bøjede sig frem i lysningen fra +ovnmundingen , faldt skæret på hendes udtryksfulde +ansigt , medens jeg , under anstrengelsen for af være +sand , mulig endog med overdrevne farver fortalte hende +alt om min sindstilstand , og hvad doktor k . havde +sagt derom . +Eftersom jeg talte , så jeg hendes ansigt blive +stedse alvorligere og blegere , indtil hun til sidst med albuerne +støttet på sine knæ bedækkede sine øjne med +hænderne , så jeg blot kunne se , af hendes læber skjalv +og af hun græd . +Da jeg kom til , hvad doktoren havde sagt om af +min stilling var lig en spedalsks , og af således gud +selv havde sat en hindring mod vor forening , samt +trøstende søgte af forestille hende , af vi jo i grunden +hele vort liv med undtagelse af de sidste par år +havde elsket hinanden på en anden måde som Broder +og søster — løftede hun pludselig i vild heftighed +hovedet op , så jeg så lige ind i det tårevædede ansigt , +slog armene om min Hals og nødte mig sådan +ned på knæ hen foran sig . Hun pressede mit hoved +med magt op til sit bankende bryst , som om hun + +ville beskytte mig mod dem , der ville tilføje mig ondt . +Så strøg hun med hånden håret bort fra min +pande , — jeg kendte hendes tårer falde ned på +mit ansigt — og hun gentog atter og atter ligesom i +vildelse kælende de ord , at ingen i verden fluide +få tage mig fra hende . +Dette var for meget for min trætte , pinte natur ; +jeg greb begge hendes hænder og græd over dem med +hovedet i hendes fang . Min gråd blev stedse hæftigere , +indtil den tilslut steg til en fortvivlet , krampagtig +hulken , som jeg ikke længere kunne råde for , og +som nok rent ud forskrækkede Susanne ; thi hun tyssede +på mig , nævnte mig ved navn og kyssede mig derimellem +som et barn , for at få mig stille . Jeg +havde en så dyb trang til at få udgrædt , at det +ikke længere kunne standses . +Da jeg endelig blev roligere , foldede hun igen +sine hænder om min nakke , som om hun derved ville +tvinge min opmærksomhed , bøjede sig frem og så mig +længe ind i øjet med et udtryk i sit bevægede , smukke +ansigt , på engang så overtalende inderligt og så +viljestærkt . Jeg måtte , forsikrede hun endelig med det +kast med hovedet , hvormed hun altid gjorde sin tale +indtrængende , tro hende i , at hun for vort vedkommende +vidste tusinde gange bedre besked om , hvad +gud ville , end nogen doktor , og kun gud skulle vi +begge her lystre , ingen doktors menneskelige klogflab . +Jeg var også i meget så uhyre enfoldig , så man +kunne snakke for mig , hvad det så skulle være . + +sådanne folk som doktoren , sagde hun , forstod +sig ikke på , hvad kærlighed var . Havde jeg været +frisk og glad , så havde det vist været guds vilje , at +hun skulle delt det gode med mig , og så måtte det +ligeså vel være hans vilje , at den samme kærlighed +skulle få dele min sorg og sygdom ; men her var +det , at doktor k . — hun lagde ham øjensynlig stærkere +og stærkere for had , eftersom hun beskæftigede sig +med ham — tænkte anderledes end Vorherre . Hun +troede desuden så sikkert , — og hendes stemme blev +her forunderlig mild og blød , næsten hviskende og fortrolig +— , at netop det , at vi to holdt så af hinanden , +ville være en bedre snndhedscuur for mig , end nogen +doktor kunne finde på . Ialfald følte hun hos sig +selv , at hun ville blive syg i sindet og fortvivle , om +ikke jeg længer holdt af hende , for det havde vi jo +gjort , fra vi begge kunne huske , så det nok var for +sent at finde på at skille os ad . +Et skulle nu være fast besluttet — ved tanken +fik hendes ansigt et præg af ubetvingelig vilje , der +mindede mig om hendes fader — og det var , at hun +snarest mulig ville betro alt om vort forhold til sin +fader . Nogen hemmelighed burde det , både for min +og hendes skyld , ikke længer være . Hendes fader +holdt så meget af hende , og i nødsfald ville hun +alvorligt sige ham , at det ikke kunne nytte hverken ham +eller nogen anden — hun mente hermed moderen — +længer at prøve at få nogen doktor til at narre mig +fra hende . + +noget „ Broder- og søsterflab “ mellem os , som +hun med hånlig foragt i minen udtrykte sig , ville +hun nu mindst af alt vide af , og ligesom for ret at +få knust denne tanke , bad hun mig , idet hun stod +opret foran mig og med lidenskabelig Iver så mig i +ansigtet , at give hende mit Kys på , at vi endnu var +og altid trods alt og alle fluide vedblive at være +trofaste forlovede , selv om jeg aldrig blev så frisk , at +vi nogen gang kunne gifte os her på jorden . +Jeg tog om hende , gav hende kysset varmt og +lidenskabeligt en , to og tre gange , indtil Susanne frigjorde +sig for mig . +Medens hun talte , var det gået op for mig , at +hun , med sin stærke , sunde , kærlige natur , stred striden +for os begge og for en ret , som mulig ikke ganske +kunne bevises med ord , men hvis hellighed jeg følte +stod over alt kunstigt bevis . +Jeg fik nu Susanne tilbage på en anden sandere +og virkeligere måde , end jeg nogen gang havde anet +eller drømt , idet jeg begreb , at alt det , som kunne +kaldes ridderlig opofrelse fra min side , kun lå +lavere end vor kærlighed , ja simpelthen var en uværdig +krænkelse af den . I sand kærlighed bæres korset af +begge de elskende , og den , som „ ridderligt “ vil bære +det alene , bedrager kun den anden for en del af sit +bedste eje . + +en times tid efter denne min sammenkomst med +Susanne , der sluttede med fornyede løfter og tilsagn , +sad jeg i den næsten mørke vinteraften , medens månen +sejlede bag en uendelighed af små , grå skyer , i +bagskotten af vor fembøring sammen med min fader +og de to Martinez ' er . +Fader sad ordknap og styrede , medens folkene +roede op en temmelig tung modvind , som faldt ind +sundet , før at vi kunne få „ Stræk på sejlet “ +Resten af vejen . +Jeg tænkte i stilhed over alt det meget , som var +passeret under dette korte besøg , og følte mig så +uendelig lykkelig . +Vi kom hjem ud på natten . Jeg forsøgte at +ligge vågen og tænke på Susanne og alt , hvad hun +havde sagt mig , men sov ind som en sten og vågnede +med en følelse af sundhed , lykke og glæde , som +kun den ved af , i hvis lod det har faldt at få sove +den rigtig lykkeliges søvn . Og således kom nu hver +nat . Jeg sov ind , før mit fadervor var til ende , +sang om morgenen og følte mig næsten til overgivenhed +let , glad og arbejbslysten hele dagen . +Det stadfæstede sig , hvad Susanne havde sagt , at +vor kærlighed ville blive mig en sundhedsbrønd , +bedre end nogen doktors menneskelige kløgt formåede +at anvise . + +tiende capitel . +Stormen . +Det var ud på eftermiddagen lørdag efter helligtrekongersaften , +at den forfærdelige to dages storm +røg op , der af mange endnu omtales som en af de +mest orkanagtige , der i mands minde er overgået +lofoten . +Det var en lykke , at fiflet endnu ikke var begyndt . +— stormen stod med gråvejr og slud og uhyre +søgang sydvest , ret ind pestfjorden — ellers ville der +kanske været spurgt forlis efter ikke mindre målestok +end under det bekendte uvejr i 1849 , da i et døgn +flere hundrede både forliste . Nu blev det med en del +både , som var påvej til fiflet , og indstranding af +flere jagter og et par større fartøjer . +Uvejret øgede på udover natten ; vi kendte , hvordan +bygningen for hvert stormstød gav sig og stønnede +i sine sammenføjninger , og sad alle som ved en +stille overenskomst oppe ved lys og vågede . +Vindneslemmer , døre og glugger blev omhyggelig +tillukkede . Tagstenene ramlede larmende under +vindstødene , så at vi frygtede for , at de skulle bryde +åbning i taget , og skorstenspiberne gav i blæsten +en uhyggelig , dyb , brummende lyd , der under de værste +tag i bygningen hørtes som en høj , fæl kjæmpetone +ud i natten , undertiden næsten som et vildt nødråb . +Vi opholdt os alle i stuen under en tavshed , +som knn af og til afbrødes af nogle bemærkninger + +øm vejret , eller når en af husfolkene kom ind fra +en rundtour omkring i huset for at se efter . +Min fader sad i urolig angest for sjøboden og +sin jægt , som lå nede i bugten , og som om eftermiddagen +under den svære sø , der trods havnens +gode beliggenhed gik derind , var bleven tredobbelt fortøjet . +Jeg så ham mange gange folde hænderne , som +om han bad , og derpå en stund ligesom opmuntret +gå frem og tilbage på gulvet , indtil angesten igen +tog ham og han satte sig og så mørk og bleg hen for +sig som før . +Uvejret tog heller til end af . Engang hørte vi et +dumpt bulder , som godt kunne være ifra sjøboden . +Jeg så sveden perle på min faders pande og grebes +af en dyb smerte ved at se hans beklemthed uden at +kunne lægge engang to strå ikors for at hjelpe . +Lidt efter gik han med et lys ud i kontoret og +kom tilbage med en gammel storstilet psalmebog , hvori +han slog op en bøn , samt en psalme at synges i +havsnød . +Alle folkene samledes , nden at være tilkaldte , i +stuen til husandagt . +Min fader sad med psalmebogen i de svære , +barkede hænder , som han havde foldet foran sig på +bordet mellem de to lys . Først læste han bønnen +og sang dernæst alle versene i psalmen ud , medens de +af os , som kunne melodien , efterhånden hjalp til i +omkvædene . Det var i alle dele , som når der +holdes gebet i en skibskahyt , medens fartøjet er i + +fare , og min fader havde visselig også ideen fra en +sådan scene i hans møjsomme ungdomsliv . Under +andagten forekom det os alle , al stormen ligesom +begav sig og at den først tog på igen , efter at den +var sluttet . +Om den ældre Martine ; forlød det , at han ovenpå +lå på knæ ved sin seng og i et væk korsede +sig foran et crucifix . Han havde mindre grund end +vi til at være ængstelig , thi hans brig lå ekstra fortøjet +under land i en liden big , der lå af for vejret +og søgangen . Han angrede imidlertid nu meget på , +at han ikke var gået ombord til sin søn og folkene . +Ud på morgentiden var det , som vejret lettede +en smule , og trætte som vi vare , gik vi til sengs , medens +et par af folkene dog fremdeles sad oppe . +Da det klokken omkring ti om formiddagen lysnede , +kunne vi først overskue ødelæggelsen . Flere +hundrede tagsten fra hovedbygningen lå spredte udover +gårdspladsen , en del uf væggepanelingen på +vindsiden var reven op , og den yderste del af bryggen +lå skævt ned i søen , idet et par brokar under den +vare forskudte af søgangen . Sjøboden havde også +lidt nogen skade . +Vor jægt svævede imidlertid øjensynlig i fare . +To af dens landtouge vare allerede sprungne , idet den +havde drevet for sine ankere , og det hele kom nu kun +an på det tredje og længste taug , der var fæstet i +skibsringen på skæret ude i indløbet til bugten . +Ombord stod kun skibshunden , en stor hvid pudel , + +med forpoterne på skanseklædningen agterud og +gøede , uden at vi gennem vinden kunne høre lyden , +medens søgangen vaflede over jægtens forende . +Stillingen var fortvivlet , thi det lange landtoug +stod så stramt som en streng og midten af det berørte +neppe søen . Det blæste desuden så hårdt , at +en mand ikke let kunne stå oprejst , men måtte krybe +langs den affejede snemark , så at der ikke var tanke +om at hjælpe . +Jeg var krøbet op på højden bag huset og stod +i læ under en fjeldknort , hvorfra jeg kunne se både +udover havet og ned i bugten . +Bestfjorden lå i vinterdagene ligesom med en +sølvgrå røg af rokket , som drev over søen . Ind +under land gik bølgerne som svære , grønne , flumskavlede +bjerge , der knustes imod kysten med tordenbrag +og med et uhyre dragsug bagefter , så at fjæren lå +tør langt ude . +Etsteds i et klippeflår , der gik brat ned mod +søen , steg , hver gang bølgen slog derind , en bred , +uhyre skumstråle ret op og dreves af vinden som +en røg indover landet . Et andet sted stormede +bølgegangen paæ en formelig titanfl måde et skråbjerg , +der snart lå i skum , snart aldeles tørt , og jeg +så der en stakkels udtrættet gråmåge , der formodentlig +fra sit fjeldsfær var kommen ud i vinden , kæmpe og +tumle i den , ofte med næsten vrængte vinger . +Min spændte opmærksomhed fulgte med angest +jægten nede i bugten . Jeg så til min forbavselse + +en mand ombord i den og genkendte den stærke Jens +dreng , som med en af folkene havde vovet sig derhen +fra vindsiden i en sextring . Efter et ophold ombord +steg han alene med en Line om livet ned i sextringen +og begyndte på det farlige arbejde at hale +båden imod søgangen langs det stramme landtoug +ud imod skæret . +Jeg ventede forfærdet på , at båden hvert øjeblik +skulle fyldes , og det forekom mig , at den flere +gange tog vand ind . Medens båden klarede sig +langsomt frem , fulgte fader og alle folkene i spænding +efter nede i fjæren . +Da Jens dreng var kommen op på skæret , +hvorover bølgerne i et væk skyllede , så at han ofte +stod tilknæs i vandet , fortøjede han båden og gav +sig så til at hale i linen , idet han efter denne trak +hen til sig gennem vandet en tyk trosse , som manden +ombord på jægten efterhånden gav ud . Han var +netop begyndt at belægge den i skibsringen og havde +kun det sidste afgørende par stik i touget igen , da +vi alle blev vaer tre forfærdelige bølgerygge , der ufejlbarligt +ville bryde sig over skæret . +Det gjaldt klarlig både Jens drengs liv og +jægten , der med sit ene forstrakte landtoug næppe ville +udholde trykket . +Jeg så fransfe Martine , hans kæreste , vride +hænderne over hovedet og løbe ud i fjæren , næsten +som om hun tænkte på at kaste sig ud i vandet til + +ham , og jeg tror heller ikke at nogen af os andre , +som så på , turde trække vejret . +Det lod til , at Jens dreng selv også havde bemærket +faren ; han skyndte sig ned i båden , hvori +han endnu kunne bjerge sig , men det var kun for at +tage op derfra linen , som han roligt flere gange slog +om sin ryg og igennem skibsringen , da han hellerikke +længer led på sine egne kæmpekræfter . +Han var næppe færdig dermed , da den første bølge , +som han modtog med hovedet bøjet imod , brød hvid +over ham og skæret . Mellemtiden , inden den anden +kom , benyttede han til at gøre et nyt belæg på +landtouget . +Atter kom bølgen , og alter stod Jens dreng der +urokket , og han fik nu gjort det sidste stik på touget , +som frelste jægten . +Han havde nu proberet , hvordan en bølge kunne +trykke . Han kastede linen fra ryggen op om den +runde , svære skulder , så sig et øjeblik med det stærke +blege ansigt om imod vore huse , som det nok kunne +være muligt , at han nu sagde dem farvel , og bøjede +så hovedet mod den tredje og sidste bølge , der kom +med skumkammen over sig , som vanligt større og +sværere end de to foregående . +Da bølgen frådende havde brudt sig over , stod +der ingen Jens dreng på skæret . +Jeg var i angesten sprunget ned til de andre . Da +jeg kom , havde man foruden båden , der var flidt fra + +skæret , også fået indbjerget den livløse Jens dreng , +som nu bares op til huset . +Bølgen havde revet ham med sig , idet linen , som +han havde om skulderen , havde gledet op over nakken +på ham og taget hud og klæder med . Han lå nu +bevidstsløs af trykket og vandet og med den ene arm , +der var skrabet blodig af linen , i en forvreden stilling ; +den var skidt nøgen , etsteds endog lige til benet . +Fader gik bleg og støttede under , medens de bar +ham og bragte ham i seng . +Da han vågnede , spyttede han en del blod og +havde ondt for at tale ; men fader , som undersøgte +hans bryst , sagde glad , at der ikke var livsfare . +Jens dreng blev ved denne bedriff , hvorved han +reddede jægten , en helt videnom ; hos min fader blev +han siden den dag en betroet mand , og næste sommer +stod hans bryllup med fransfe Martine . +Ellevte capitel . +Slutning . +Jeg kan nu roligt nedskrive det lille , for mig så +store , der står igen at fortælle — i mange år +ville jeg ikke formået det . +Stormen varede fra lørdag middag til mandag +nat , da den udover morgenen efterhånden sagtnede +af til et fuldkomment vindstille , hvori dog søen +endnu gik urolig . + +samme dag , mandag middag , landede i præste - +gårdstøen ikke præstens hvide husband , der ventedes +hjem , men en almindelig tjærebredet bonde-fembøring +med mange folk i . +Op fra den til huset bar fire af mændene langsomt +mellem sig en byrde , medens en stor mand og +en liden kvinde gik hånd i hånd nedbøjede bagefter . +Det var præsten og fruen . +Hvad der var hændt , forstod jeg straks , og hjertet +streg af fortvivlelse i mit bryst . +Det forfærdende budsfab , som lige efter kom til +os , fortalte mig intet nyt — det bekræftede kun , af +den , som de havde båret op , var præstens datter +Susanne . +Præstebåden havde kun været lidt over tre fjerdinger +borte fra hjemmet hin lørdag middag , da +stormen så pludselig kom på . Et „ Nedfaldsvejr “ +Var med forfærdelig magt fra fjeldsfarene styrtet ned +i sundet og havde kæntret båden , der ikke var ret +langt fra land . +Præsten havde hastigt fået reddet sin hustru op +på hvælvet , og folkene holdt sig fast omkring ved +bådkanten , medens de dreve for vinden den korte +strækning ind imod stranden . Men forgæves spejdede +han efter sit barn , hvor han skulle finde og +frelse hende . +Medens vandet kogte om båden , flap den stærke +mand i fortvivlelse tre gange taget , for svømmende +af nå did , hvor han indbildte sig af se hende i + +vandet . Han ville atter prøve , men da hans hustru +jamrende bad derom , forhindrede hans folk ham . +Det hed siden , at de så den våde sved perle +ned ad præstens pande , medens han lå der ved +båden i den vinterkolde sø , og at de troede , det nok +ikke var frit for , at han en stund tænkte på med +vilje at flippe taget og følge datteren . +Forsent opdagedes det , at Susanne var kommen +ind under båden . Et toug havde viklet sig om +hende , så hun ikke kunne komme op . +Hendes død havde i al fald været hastig og let . +Hele lørdag og søndag , medens stormen varede , +havde de måttet ligge vejrfaste på en bondegård i +nærheden , hvor præstefruen af udmattelse og sorg +havde holdt sengen . +Præsten havde så godt som hele tiden siddet inde +i den kolde storstue , hvor de havde lagt Susanne , og +talt med sin gud ; thi mandag morgen , da de fluide +rejse hjem , var han ligesom forklaret rolig , ordnede +med alt og trøstede derimellem sin stakkels grædende +hustru . +Jeg havde ligget i stnm , fortvivlet sorg den hele +eftermiddag og den lange nat og besluttede mig til +den følgende dag at gå hen og se Susanne for +sidste gang . +Tidlig på formiddagen trådte præsten uventet +ind i vor stue og bad om at få tale med min fader . + +han så bleg og højtidelig ud , medens han sad i sofaen +med stokken foran sig og ventede . +Da min fader kom ind af døren , stod præsten +op og greb med tårer i øjnene hans hånd . +Efter et ophold , som for at fatte sig , ytrede han , +at min fader her så for sig en ulykkelig , men ydmyg +mand , som gud havde måttet tugte strengt , før hans +sind rigtig havde villet bøje sig til ham . Han ville +nu , for sin ulykkes skyld bede min fader om ikke +længer at unddrage ham sit gamle venskab . +Om den sag , der var anledningen til fjernelsen , +ville han ikke nu tale ; han havde der handlet efter sin +bedste overbevisning . Der var derimod noget andet , +som nu lå ham på hjerte , og her lagde han armen +om min skulder og trak mig fortroligt hen med sig , +medens han atter satte sig ned i sofaen . +Hans datter Susanne , fortsatte han sukkende ved +navnet , havde et par dage før gud tog hende til +sig , indviet ham i sin fortrolighed og sagt ham , at +hun havde holdt af mig , fra hun var liden , og at vi +to alt havde givet hinanden forlovelsesløftet med tanke +på at fortælle vore forældre forholdet , når jeg var +bleven student . +Han havde i begyndelsen sat sig hårdt imod af +flere grunde , hvoriblandt først og fremmest min sygelighed +og begges ungdom . Men Susanne havde i +denne sag vist et så dybt alvor og udtalt en så +bestemt vilje , at det var blevet ham , der kendte hendes +natur , klart , at denne kærlighed var vokset hos hende + +i mange år og nu ikke længer stod til at oprykke . +Og det var nu hans bedste trøst midt i sorgen , at +han , samme morgen som de skulle rejse hjemover på +den ulykkelige tur , havde givet efter og tillige lovet +hende at virke for , at også , min fader gav sit samtykke . +Her stod han nu i dets sted uden nogen datter +og kun som den , der fortalte , at ulykken også havde +rammet min faders hus og truffet hans eneste barn . +Han ville , som han håbede med min faders tilladelse , +herefter altid betragte mig som sin søn . +Min fader sad længe overrasket og bleg ; det var , +som han havde meget sent for at fatte det , der blev sagt . +Endelig stod han op og gav præsten i tavshed +hånden . Dernæst lagde han den på min skulder , +så jeg kendte den tungt , så mig i øjnene og sagde +med en sagte , forunderlig mild stemme : „ Vorherre +være med dig , min søn ! Dig har sorgen hjemsøgt +ung ; vær nu bare ikke for klæk til at bære den ! “ +Han ville gå ud for at lade os alene ; men betænkte +sig i døren og sagde , at det vist var bedst , at +jeg nu fulgte med præsten og sagde Susanne det sidste +farvel . +Lidt efter gik præsten og jeg ved siden af hinanden +på vejen . Vort forhold var nu blevet et +fortrolighedens , og han fortalte mig trøstende alt , +hvad Susanne havde sagt for at bevæge ham til at +samtykke . Hnn vidste gudskelov , sluttede han med et +lettende suk , at hun i sin fader havde den ven , til +hvem hun i nødens stund turde betro sig . + +præsten førte mig ind i stuen med de nedrullede +Gardiner ; han stod et øjeblik ved båren , da brast +tårerne hoppende næsten som hagl nedover det stærke +brede ansigt , og han vendte sig og gik . +Der lå hun jomfrueligt i sin hvide dragt . De +havde snoet en krands af grønne blade med hvide +blomster om hendes hoved , og jeg genså et øjeblik +det syn , jeg havde haft på ballet . De fine hænder +lå nu fromt foldede over brystet , og på forlovelsesfingeren +genkendte jeg med tårer min egen gamle +broncering med den violette glasperle i , som hun +havde båret fra det samme øjeblik , hun opnåede sin +faders samtykke . Det i livet så udtryksfulde , energiske +træk om munden var i døden forvandlet til et +stille lykkeligt smil , hvori hendes skønne , sine ansigt +med den brede , rene , marmorfaste pande skinnede helgenagtig +forklaret ; hun lå så enfoldig tryg , som om hun +nu vidste hemmeligheden om den trofaste kærligheds +Sejer over alt her på jorden og kun gik iforvejen +for at lære mig den med hvide vinger på skuldrene , +siden gud ikke havde villet tillade , at hun skulle få +gå sammen med mig under mit kors hernede . +Da jeg mærkede , at man ville have mig bort , +læste jeg i stilhed mit fadervor over hende til sidste +farvel , trykkede et let Kys på hendes pande , så et +på hendes mund , og et på de foldede hænder , hvor +bronceringen sad , og gik uden at se mig tilbage . +To dage efter fulgte jeg Susanne til jorden . + +en solskinsdag i vinteren , da jeg som vanligt +besøgte det sted , bvor hun hvilte på kirkegården , +var der drevet en sneflavl sammen over graven . Den +lå ren og drivende hvid , med den øverste fine rand +i solskæret som halv gennemlyst marmor . +Jeg tog det for , at Susanne ville bringe mig til +at tænke på sig i hendes skinnende brudedragt for +gud for at give mig nyt mod til at gå min ensomme +gang gennem livet og ikke frygte for , at selv +den tungeste af alle prøvelser — selve vanvidet , om +det kom og bergtog mig i sin forvirring — kunne +skille os ad . +Da jeg ud på sommeren skulle rejse sydover +med dampskibet , sammen med præsten og hans hustru , +der begge i kort tid vare blevne kendelig gamle , og +som nu havde søgt et kald i en sydlig egn , var jeg +for sidste gang inde og tog afsted med min vemodige +ven , klokkeren . +Han spillede da igen den dejlige , glade , forelsfede +slåt for mig , som han havde gjort , da han var tyve +år , og som jeg havde syntes passede så på Susanne +og mig , men kom nu også med den anden , som hørte +til — den var forunderlig gribende og sorgfuld , men +med fortrøstning i , som en psalme . +Her ender en stakkels syg nordlandsguts simple +historie ; thi at jeg ved min faders hjelp blev student +med laud — han døde samme år , som jeg fik + +eksamen artium , som en agtet , men ruineret mand — +og at jeg siden blev en smule literat , huslærer og +almueskolelærer , er blot at fortælle de ydre omstændigheder +i et ensligt liv , der bærer al sin tanke i det +forbigangne . +Min kærlighed til Susanne har , som hun med +sådan forvisning sagde mig , været den sundhedsbrønd , +som frelste mig fra det yderste — vanvidet . +Når uroen var over mig og jeg vildsomt gik om i +mark og skov , kom det altid til et punkt , da jeg +så hende i sin hvide dragt svæve forbi et stykke fra , +undertiden kom hun endog mildt henimod mig , og da +var krisen for den gang over . +I de sidste par år , da min sygdom tiltog , +har jeg ikke formået at se hende og haft det tungt , +ofte som om mørket trykkede håbløst omkring mig . +Men nu , her jeg ligger syg på kvistkammeret , +kom Susanne en nat , da fuldmånen skinnede , i sin +hvide brudedragt med krandsen om det rige hår +stille smilende hen til sengen og vinkede til mig med +ringen på hånden . Jeg ved , at hun bragte mig +det glædelige budskab , at jeg snart skal få gå bort +og histoppe se hende , min ungdoms elskede , igen .