diff --git "a/normalized/1870_LundOC_ZittaEllerDomkirkensDatter.txt" "b/normalized/1870_LundOC_ZittaEllerDomkirkensDatter.txt"
new file mode 100755--- /dev/null
+++ "b/normalized/1870_LundOC_ZittaEllerDomkirkensDatter.txt"
@@ -0,0 +1,6823 @@
+Første capitel . 
+Sct . Lucii hjerneskal . 
+Det var en stormfuld forårsaften , set . Hugos 
+dag , i det Herrens år 1522 efter Christi Byro . 
+Månen lyste mellem vidtomflakkende , sønderrevne 
+skyer over sct . Lucii domkirke på Roeskilde 
+kirkebakke , og i vildt oprør væltede issefjordens 
+bølger sig ind under sct . Jørgens bjerg mod skibsbroen . 
+Her vare endeel af Roeskilde borgere forsamlede , 
+blandt hvilke byens skultus , hr . Søvren 
+Nielsen , gjorde sig bemærket ved den høje , hvide stav , 
+han ifølge Christian den andens nye politilov førte 
+i hænderne . Han tilligemed alle de andre borgere 
+syntes nfravendt at stirre ud mod et lille skib , der 
+på vejen fra Abrahamstrup tumlede sig mellem de 
+frådende bølger op ad fjorden mod Roeskilde . 
+„ Kongen er ombord ! “ udbrød den tykke , ærværdige 
+skultus eller borgmester , idet han henvendte sig til 
+en af sine meddommere i byens kammerret , hr . 
+Niels Christensen ; „ Gud og den hellige jomfru beskytte 
+hans kongelige nåde , vor kære herre , “ vedblev 
+han : „ gid han må komme frelst og fri i vor havn ! “ 
+„ Jeg ville sige : gud og den hellige Lucius stå 
+ham bi “ , indvendte den tiltalte øvrighedsperson ; „ thi 
+
+det er i dag firehundredeårsdagen efter den dag , på 
+hvilken den hellige lucii hjerneskal gjorde sit store vidunder 
+på vor strand . “ 
+Nu indtrådte en panse , og begge de ærværdigeborgerfolk 
+stirrede på ny ud mod den snekke , der 
+krængede stærkt i bølgerne . 
+Domkirkens porte åbnedes snart pludseligt oppe 
+på kirkcbakken , og en procession stred med blus og 
+fakler ud af den mægtige helligdom . I spidsen gik 
+en diakon med et crucifix på en høj Stang , og efter 
+ham en skare munke med viftende boxkerter . Derpå 
+fulgte kordrenge , svingende de i lange kæder 
+hængende røgelsekar , medens seks domherrer i deres 
+røde kapper bagefter bare en katafalk , hvorpå den 
+hellige lucii hjerneskal , indfattet i guld og beslåct 
+med ædelstene , var henlagt . Under hjerncsfallen hvilede 
+korsviis to af samme helgens knokler , overtrukne 
+med sølv , kraftige og svære , som tvende sølvkøller . 
+Denne katafalk omgaves med talrige lys og vaiende 
+silkefaner , i hvilke rigt billedværk prangede . Bag 
+katafalken sås en høj og myndig herre i hvid kåbe 
+og perlebesat bispehue alvorligt at bevæge sig fremad . 
+Denne mægtige skikkelse var hr . Lauge urne , episcopus 
+roeskildensis , hvem en hel clerus af fakkelbærende 
+klerke ledsagede . Processionen stred ned ad 
+domkirkens trappe , begav sig derpå ned ad Kirkebakken 
+mod stranden og skibsbroen . 
+Da toget nåde brohovedet , greb bispen , der 
+spejdende havde stirret ud efter den lille kongesnekke , 
+
+sct . Lucii glimrende hjerneskal fra katafalken og satte 
+den på enden af sin lange elfenbeensstav . Derpå 
+strakte han hjerneskallen ud over issefjordens frådende 
+bølger . Denne ceremonie havde i århundreder været 
+gentagen hvert år på denne dag , dagen , på hvilken 
+sct . Lucii hjerneskal i sin tid befriede issefjorden 
+fra et frygteligt søuhyre . 
+Dette søuhyre krævede efter sagnet en mand 
+af hvert skib , der passerede fjorden . I sin nød 
+henvendte man sig da til den pavelige stol i rom 
+om hjælp . Paven sendte en af sine dyrebareste reliquier , 
+hjerneskallen af den i rom for længst henrettede 
+martyr , pave Lucius . Da hjerneskallen var ankommen 
+hertil , bar man den , ligesom man i dag havde gjort , i 
+procession ned til skibsbroen og holdt den udover 
+havet i det øjeblik , da uhyret atter ville vælte et 
+skib for at kræve sit offer . Men da uhyret så 
+den hellige hjerneskal , dukkede det efter sagnet med et 
+hyl under vandfladen og forsvandt for stedse fra issefjordens 
+vover . 
+Til tak for denne undergerning blev sct . Lucii 
+hjerneskal beklædt med guld og ædelstene , og til erindring 
+om hin begivenhed førtes den årlig i procession 
+således , som det var sket denne aften , ned til 
+stranden . I samme øjeblik som hr . Lauge urne nu 
+strakte den hellige hjerneskal ud over de oprørte bølger , 
+var det , som om stormen stillede af , og vejrets uhyre 
+atter dukkede under vandet . Bølgeflagene blev svagere , 
+og kongens snekke gled frelst ind i havnen . 
+
+ankommen til skibsbroen begav hans nåde 
+tilligemed dronningen og le kongelige børn sig straks 
+til kongsgården i Roeskilde . På det nærliggende 
+Haraldsborg havde hertug Frederik af Holsten-gottorp , 
+kongens farbroder , allerede for et par dage siden 
+holdt sit indtog tilligemed sin søn , Prinds Christian . 
+Det hed sig , at forhandlinger af vigtighed svævede 
+mellem de kongelige frænder , og at hertug Fredrik 
+endelig havde bekvemmet sig til højtideligt her i Roeskilde 
+at ville tage hertugdømmet Slesvig til Lehn af 
+sin brodersøn , kong Christian . Denne hylding var 
+således den nærmeste anledning til kongens nærværelse 
+for øjeblikket i Roeskilde . Da dronningen og 
+de kongelige børn tilvogns og kongen tilhest , ledsaget 
+af et prægtigt følge , havde forladt skibsbroen , vendte 
+den kirkelige procession atter tilbage til domkirken for 
+at altersætte den hellige lucii guldbeslåede hjerneskal . 
+
+andet capitel . 
+Krystalskrinet . 
+På højalteret i Roeskilde domkirke stod endnu 
+i året 1522 det berømte krystalsfrin . Låget og 
+sidestykkerne vare af slebent bjergkrystal , indfattet i 
+tremmer af guld og besinnet med guldsøm ; hankene 
+vare af massivt sølv . Om dette skrin gik flere sagn . 
+Nogle mente , at det var den ligkiste , hvori kong 
+Valdemar Atterdags frille , Tovelille , blev ført omkring , 
+førend hun endelig efter lang tids forløb stedtes 
+til hvile . Andre mente , at dette skrin tidligere 
+havde haft sin plads i set . Albani kirke i Odense 
+og der opbevaret den kanoniserede Knud den helliges 
+levninger . Hvorledes dette nu end forholdt 
+sig , var det den almindelige mening på hin tid , at 
+dette prægtige helgensfrin havde en undergørende kraft 
+og en heldbringende indflydelse på de genstande , der 
+gemtes deri . 
+Da processionen atter var vendt tilbage til den 
+festligt oplyste domkirke , og hr . Lauge urne med sin 
+clerus alter havde betrådt højkoret , knælede en ung 
+ridder , hr . Lauges søstersøn , Aksel banner , ned foran 
+højalleret . 
+Det var en kraftig bygget ingling med mørkt 
+hår , og hvis store , funklende øjne med et udtryk af 
+dristighed , parret med fromhed , hvilede ærefrygtsfuldt 
+
+på krystalsfrinets helligdom . I dette havde hr . Lauge 
+allerede tidligere på dagen i tillid til dets nndergjørende 
+kraft nedlagt ridderens skærf , sporer og armsfinner , 
+og da bispen nu havde tilendebragt ceremonierne 
+med sct . Lucii hjerneskals henlæggelse i 
+murpillernes skatkamre , åbnede han krystalsfrinets 
+låg og udtog de consecrerede genstande . Aksel rejste 
+sig i glad tillid til den lykke , der formentlig fra nu 
+ville følge hans våben , spændte sporerne på sin 
+fod , bandt skinnerne om sin arm og slyngede om 
+sin skulder det axelskærf , hvori en kvindelig hånd 
+havde indvirket roser og lilier og utallige med vårløv 
+besatte øviste . Den værdige morbroder , hr . Biflop 
+lange , formanede derpå den unge ridder til 
+troskab mod hans fyrstelige herre , den tyveårige 
+Prinds Christian af Holsten-gottorp , hvilket Aksels 
+ærlige øje til fulde lovede . Da den mandige dngling 
+således havde fået opfyldt et ønske , han længe 
+havde næret , fjernede han sig fra koret , der på hine 
+tider ved en mur var adsfildt fra den øvrige 
+kirke . I denne vandrede nu Aksel om og frydede sit 
+øje ved at betragte dens skønhed og højhed . 
+Nogle kanniker fyldte derpå krystalsfrinet med 
+duftende rosenblade , hvorefter hr . Lange greb sin 
+emaillerte krumstav og lagde den højtideligt ned i 
+krystalgjemmet , ligesom åren fordum nedlagde sin stav 
+i pagtens ark , hvor den grønnedes og fik blomster . 
+Lange urnes stav grønnedes også og bar modne 
+mandler for den kirke , til hvis hyrde og beflytter 
+
+han var sat ; thi næst Absalon var og blev hr . Lauge 
+den dygtigste biflop , der har siddet på Roeskilde 
+bispestol . 
+Da låget var lukket , og skrinet atter hensat på 
+højalteret , forlod prælaten kirken tilligemed hele sin 
+clerus . 
+
+tredie capitel . 
+Den hellige Agnes ' lam . 
+Aksel banner havde imidlertid på sin vandring 
+gennem kirken med en indre glæde beundret den fuldendte 
+enhed , højhed og adel , der udtaler sig i alle 
+den dejlige kattedrals linier og forhold . Han havde 
+ved de talrige lys fulgt buernes dristige slyngninger 
+snart i rundbue , snart i spidsbue og med forbavselse 
+bemærket den grundmurede fasthed , der åbenbarer 
+sig i hvælvingernes sammenstilling . Fra den 
+nedre ende af kirken havde han gennem skibet skuet 
+op mod højkoret og på dettes fritsvævende omgang 
+med de slanke granitsøiler bemærket de spraglede 
+farveskikkelser , der i korbuens halvkreds sprang frem 
+på guldflammet grund . Selve det brede kirkeskib , 
+der dengang var befriet for de kedelige stolestader og 
+frembød en flisebelagt , fri flade af hele kirkens brede^ 
+havde med sine talrige op til pillerne stillede altere 
+vakt hans beundring . Greben af den hellige andagt , . 
+Som enhver beskuer af denne majestætiske helligdom 
+føler , stod han stille , hensunken i sine egne betragtninger , 
+da et usædvanligt optrin vakte hans opmærksomhed . 
+Efterat 
+hr . Lange med sine kanniker havde forladt 
+høikoret , blev han nemlig en flok lam vaer , der 
+brægende nærmede sig kirkeskibets midte fra venstre 
+
+sidegang . Det var den heilige Agnes ' lam . Af disse 
+lams uld blev erkebispens pallinm og bispernes 
+kåber spundne og tilvirkede . Blandt de små hvide 
+lam , der alle havde røde bånd om halsen , hvori 
+bang klingende sølvbjælder , bevægede en yndig pige 
+sig fremad : i sin højre holdt hun en høj stav , på 
+hvis endestykke en vimpel var befæstet , og med denne 
+drev hun hjorden tilrette . Den unge ridder stod som 
+lynslagen ved synet af denne pige , hvis lysegule lokker , 
+opheftede i nakken med en sølvpil , uddragen af sanct 
+Sebastians hjerte , og hvis himmelblå dragt , oversået 
+med små guldnøgler , så godt passede til det 
+hele præg af fromhed og jomfruelig blyhed , der 
+hvilede over hendes personlighed . Et par stærkt tegnede 
+øjenbryn , der noget mørkladne buede sig over de livlige 
+øjne , antydede dog en charakteerstyrke , der ved 
+given lejlighed ville kunne stå sin prøve . Med 
+virksom Iver og tilsyneladende sorgløs jog hun i dette 
+øjeblik lammene hen til det i midtskibet opstillede 
+alter for den hellige Agnes . 
+Her bestænkede en vikar af en kumme hendes 
+hjord med helligt vievand . Efter at have lyst en velsignelse 
+over den knælende pige og de brægende lam , 
+trak munken sig tilbage . Pigen fæstede en stund sit 
+store , dunkelblaue øje på den hellige Agnes ' billede , 
+rejste sig så og drev derpå sin hjord ud af kirkens 
+nordvestlige våbenhus for at tøjre de indviede lam 
+på det nærliggende kirkevænge . Hun syntes ikke at 
+bemærke Aksel , idet hun gik ham forbi ; Aksel derimod 
+
+fulgte med et beundrende , tilbedende blik hendes flanke 
+skikkelse , til den forsvandt ude på kirkegården . 
+„ Hvo var denne dejlige pige ? “ udbrød han højt 
+og lydeligt iden nu så tomme og ensomme kattedral . 
+„ Domkirkens datter ! “ lød det med stærk røst oppe 
+fra omgangen , uden at Aksel kunne skelne , fra hvem 
+røsten kom . „ Domkirkens datter “ gentog ekkoet fra 
+hvælving til hvælving , medens det ene lys flukkedes 
+efter det andet . Aksel ilede nu gennem højkorets slagstygger 
+over „ Absalons bue “ halvt forfærdet tilbage 
+til bispegården . „ Domkirkens datter ! “ gentog 
+ekkoet endnu en gang i en afkrog af kirken , men 
+højtidelig stilhed hvilede snart atter under de hellige 
+hvælvinger , til hvilke kun månen gennem de malede 
+kirkeruder sendte et svagt og ubestemt lys . 
+
+fjerde capitel . 
+Sølvapostlene . 
+I året 1522 havde sacristanen ved Roeskilde 
+domkirke sin bolig i en tæt op til domkapitlet stødende 
+hvælving , der ved en jernbeslagen dør stod i 
+umiddelbar forbindelse med kirken . Her i et af de 
+lave rum , hvori hans bolig var inddelt , sad sacristanen , 
+Broder Rudolf , på samme tid , som Aksel 
+banner førlod omgangen inde i koret . Broder Rudolf , 
+der var en ung , noget bleg mand , syntes ivrigt 
+sysselsat med billedværket i en afskrift afsaxogrammatici 
+danmarkskrønnike , hvis tykke foliant under 
+lampens blus lå opslagen på det svære egebord . 
+Med hellig ild i det dybe , sorte øje betragtede den 
+fromme munk de billeder , som han selv denne eftermiddag 
+med spraglede farver havde malet på det 
+gule pergament . På et stort , snørklet 8 sad hist en 
+sort fugl med et gult næb , under et zirligt 6 hang 
+røde jordbær mellem grønne blade . Et gyldent aks 
+og en rød rose slyngede sig hist om et kors , og herom 
+et sværd ; helte og heltinder i brynier og med kroner 
+strålede øjet i møde fra ethvert blad , medens 
+lyrer og harper funklede i guld mellem de brogede 
+billeder . Skriften selv var rød , zirlig og snørklet , 
+som al munkeskriff endnu på den tid , og tog sig 
+godt ud på de brede , gule pergamentsblade . 
+
+et gennemtrængende skrig ude i kirken afbrød 
+pludselig den klosterlige No . „ Zittas stemme ! “ udbrød 
+munken for sig selv , idet ban skyndsomt og beængstet 
+rejste sig . I et Nn var den jernbeslagne dør 
+ud til kirken åbnet , og idet munken trådte hen 
+foran koret , bemærkede han en kvindelig skikkelse , der 
+forgæves søgte at rejse sig fra et , som det syntes , 
+pludseligt fald . „ Men hvad er der hændet dig , kære 
+søster ? “ spurgte den bestyrtede sacrisfan , idet han 
+understøttede den vaklende pige , i hvem Aksel banner 
+ville have genkendt domkirkens datter . Skælvende 
+over hele sit sine , zartbyggede legeme pegede den ængstede 
+pige blot op i højkoret uden at svare . Imellem 
+dettes slagsfygger så nu Broder Rudolf en bleg 
+og høj skikkelse bevæge sig i månelyset , iført en 
+sort dragt , der i snit og mærke ganske lignede domherrernes 
+sædvanlige korkåber med det hvide kors 
+på slagets venstre side . 
+„ Den gamle domherre ! “ udbrød Broder Rudolf 
+stærkt blegnende , og idet han uvilkårligt slog et 
+kors i luften . „ Hans veje ville vi ikke krydse , “ tilhviskedee 
+han den forundrede pige , „ Zitta ! kære søster ! 
+Kom og lad os gå . “ Begge søskende fjernede 
+sig nu bag de nærmeste piller og ilede hurtigt ind i 
+sacrisfanboligen , medens den gamle øomherre oppe i 
+høikoret nforstyrret og , som det syntes , meget ivrig fortsatfe 
+sit hemmelighedsfulde arbejde . Efter at have udfoldet 
+den sammenlagte altertavle , betragtede han en stund 
+de tomme ibenholtsnischer . I disse havde tidligere 
+
+de tolv berømte sølvapostle haft deres pladser . Estersagnet 
+skulle kong Erik af Pommern ved sin flugt 
+ud af riget have medtaget disse klenodier , hvorfor de 
+nischer , hvorfra de vare borttagne , nu allerede i mangfoldige 
+år havde henltået tomme . „ Den gamle øomherre “ 
+Nikkede selvtilfreds og fremtog af et lønligt 
+gemme i alterbordet nogle genstande , der blinkede 
+stærkt i månelyset og som syntes at ligne børneslikkelser 
+i en alder af et par år . Lydløst og ene 
+i den gamle , højtidelige kattedral viklede han nu i 
+nattens stilhed det ene sølvbarn ud af svøbet efter 
+det andet og henstillede atter de genfundne apostle 
+på deres gamle pladser i alternischerne . „ Det var 
+da altså de tolv sølvapostle “ , mumlede han . Til sidst 
+fremdrog den gamle øomherre en christussigur af 
+guld og stillede den i apostlenes bildte . „ ' Herren 
+tog , Herren gav , Herrens navn være lovet ! “ mumlede 
+han atter for sig selv , idet han foldede altertavlen 
+sammen . En sky gik i dette øjeblik for månen , 
+og den gamle domherre forsvandt mellem højkorets 
+piller . 
+
+femte capitel . 
+Den gamle domherre . 
+„ Hvem er den gamle domherre ? “ spurgte Zitta 
+skælvende sin Broder , da de begge trådte ind i sacristanens 
+bolig , „ er han en ånd , “ fortsatte hun sit 
+spørgsmål , „ der fredløst færdes under disse hvælvinger , 
+eller et levende menneske af kød og blod ? “ 
+„ Kannikerne og kirkens betjente “ , svarede Broder Rudolf , 
+„ mene , at han er en fredløs ånd , der spøger 
+på sct . Lucii hellige fliser , men jeg tror , han er 
+et virkeligt , lyslevende menneske , hvis veje jeg dog 
+nødig vil krydse . “ „ Færdes han da ofte her i 
+kirken ? “ vedblev Zitta , hvis frygt dog nu noget 
+havde sat sig . „ Ja ! på den sildigere tid “ , svarede 
+broderen „ er han om natten oftere set af flere af 
+domkirkens kanniker ; også jeg tror engang før 
+at have bemærket hans forunderlige , sammenfaldne 
+skikkelse mellem kattedralens søjler . Da imidlertid 
+ingen af kirkens skatte er blevne os berøvede , men 
+tvertimod nogle endogså er blevne fuldstændiggjorte — 
+og , som det synes , ved hans hånd , lader jeg ham fare 
+i fred ! “ „ Har denne gamle domherre nogensinde 
+været medlem af domkapitlet her ved kirken ? “ spurgte 
+zifta nu ivrigt . „ Ja ! “ svarede Rudolf , „ derfor 
+bærer han endnu korkåben med det hvide ordenstegn . 
+Sæt dig ned , kære søster ! og jeg skal fortælle 
+
+dig hans historie . Zifta tog nu plads tæt ved 
+døren til sin egen celle , medens hendes Broder , sacristanen , 
+igen satte sig i sin lænestol foran egebordet 
+med den opslagne Saxo . „ Der var her ved domkirken “ , 
+begyndte rndolf , „ i kong hans ' tid en 
+domherre ved navn Ebbe ulftand . Ansat som kapellan 
+ved Catharine Nielsdatters kapel hist på den 
+nordre side af kirken , beskyldtes han for at misbruge 
+kapellets hvælving til udøvelse af kogleri og 
+trolddom . Man ville ofte have set ham brænde lys 
+her langt ud på natten , uden at det stod i forbindelse 
+med kirkens tjeneste . Derimod mente man , at 
+forbruget af disse mange lys og voxkerter hidrørte 
+fra hans hemmelige astrologiske studier og stod i et 
+lønligt sammenhæng med hans udøvelse af stjernetyderi 
+og den sorte kunst . Han var almindelig anset 
+for at dyrke disse vidensfaber med stor Iver , ligesom 
+også hans forudsigelse om kong hans ' død og 
+kong chrislierns fødsel bekræftede dette . Da det 
+nu hændte sig , at en af kirkens andre dontherrer 
+engang pludselig omkom ved om natten at betræde Ebbe 
+ulftands festligt oplyste kapel og på sammes tærskel 
+uden nogen anden synlig årsag styrtede død om , 
+blev hr . Ebbe ulftand fængslet og tiltalt for trolddom . 
+En vidtløftig hexeproees blev indledet imod ham , 
+hvis udfald blev , at hr. Ebbe fradømtes sin domherrestol 
+og hjemfaldt ifølge de gældende loves 
+strenghed til bål og brand . Denne dom exeqveredes 
+da også , men ikke på hr. Ebbe selv , der på 
+
+en forunderlig måde må være undsluppen af domkirkens 
+fængsler , men på hans billede . Dommen 
+udførtes in ekli^is , “ vedblev munken , „ på en dukke , 
+hvis hånd og hoved først blev afhugne ; disse genstande 
+opbevarer jeg endnu . “ Her rejste Broder Rudolf 
+sig og gik hen til væggen , hvor han til Zittas 
+overraskelse åbnede en lille jerndør til en skorstenspibe . 
+„ Se her “ , udbrød han , „ er beviserne for den 
+gamle domherres frelse . Kannikerne mene hani 
+brændt , men disse levninger røbe sagens sande sammenhæng . - 
+Zitta blev nu , ved at kaste sit øje ind i 
+det uhyggelige bur , en voxmaske og en udstoppet 
+handske vaer , gjorte i den gamle domherres lignelse . 
+„ Vor plejefader , den forrige sacristan her ved kirken “ , 
+sagde han , „ har opbevaret disse genstande til en 
+amindelse om denne sære begivenhed . “ 
+Zitta udtalte sig endnu engang om den store 
+lighed mellem voxmasfen og den gamle domherres 
+træk , hvorpå hun ønskede sin Broder et kærligt 
+godnat . I den tilstødende celle blundede hun snart 
+på sit jomfruelige leje under domkirkens vinger ; der 
+havde hun sin rede , ligesom svalen havde sin oppe 
+under kirketagets arabesker . 
+
+sjette kapitel . 
+Domkirkens datter . 
+Da Aksel banner den næste morgen vågnede i 
+fin morbroder hr. Lange urnes biskoppelige gæsteseng , 
+var det en dejlig , solklar forårsdag . Rafl 
+sprang han op af lejet , iførte sig fine klæder , og 
+med sit sværd og sin fjederhat i hånden ilede han 
+ud på den åbne svale , der mod vest omgav det 
+øverste stokværk af den gamle , gottiske bispegård . 
+En vidtstrakt udsigt åbnede sig her over issefjorden 
+og de tilgrænsende skove samt over til Haraldsborg , 
+hvor hans herre Prinds Christian , som tidligere omtalt , 
+boede . I forgrunden på Aksels venstre hånd 
+løftede set . Lucii eller den hellige trefoldigheds kirke 
+sine mangfoldige gavle og spir , medens Erik af 
+Pommerns lille malmklokke , ophængt i tårnet over 
+korskoret , klemtede til sjælemesse for den store dronning 
+Margrethas evige ro . 
+Solen kastede et mildt og livligt lys ud over 
+det hele landflab , og Aksel glædede sig ved i den 
+friske morgenluft at betragte disse smilende og dejlige 
+omgivelser . Mindet om domkirkens datter fra den 
+foregående aften havde endnu ikke forladt ham , da 
+han pludselig troede at opdage hendes skikkelse lidt 
+nedenfor Kirkebakken . Atter så han denne slanke 
+vækst , der mindede om set . Lucii luftlette spir , atter 
+
+denne hvide , fyldige barm , der lignede højkorets 
+svnlmende Buer , og atter disse dejlige øjne , der flammede 
+som alterlysene på sct . Lucii højalter . Let 
+og yndig gik hun i det friske , dugbesprængte kirkevænge 
+og vogtede med den høje , vimpelsmykte stav sine 
+hvide lam omkring vældet af Hroars kilde . „ Hvad 
+hedder denne dejlige pige ? “ udbrød Aksel uvilkårligt 
+og temmelig højt for sig selv uden at ane , at hans 
+morbroder , den ærværdige hr. Lauge , befandt sig i 
+hans nærhed . „ Zitta ! “ svarede den kraftige bisp , 
+og hvis du , min kære søstersøn , har lyst til at få 
+lidt nærmere besked om hende , skal jeg fortælle dig 
+et og andet ; sæt dig ved min side ! “ „ Morbroder ! “ 
+Stammede Aksel noget forlegen , idet han tog 
+plads i det hngne stensæde , hr. Lauge havde ladet 
+sætte på svalegangen , og i hvilket denne nu selv 
+hvilede sin mægtige skikkelse . 
+„ For seksten år siden “ , tog bispen tilorde , „ vandrede 
+jeg en morgen forbi domkirkens indgang . På 
+den brede stentrappe , jnst der , hvor kong svend 
+knælte hin dag , da bisfop Vilhelm fatte ham 
+staven for brystet , for at formene ham indgangen , 
+blev jeg en bylt vaer , der øiensynligen den foregående 
+nat var henlagt på trappen . Jeg viklede 
+pjalterne fra hverandre og fandt allerinderst et par 
+tvillinger , svøbte i klude og Mos . Rystet ved synet 
+af de hjælpeløse små forbarmede jeg mig over dem , 
+tog dem til mig og satte dem i kost og pleje hos 
+kirkens daværende portner og sacristan . Holdte 
+
+over kattedralens ældgamle døbefond , fik den ene 
+tvilling , der var en pige , navn af „ Zitta “ , og den 
+anden , der var en dreng , kaldte vi , -rudolf “ . Børnene , 
+der trivedes vel , voksede nu op under domkirkens 
+vinger , legede under dens højalter og aflagde omsider 
+kydskhedsløftet til dens hellige crucifixer . Zitta seer 
+du i dette øjeblik vogte den hellige Agnes ' lam 
+nede på kirkevænget , og Rudolf vil du under dit 
+ophold her i Roeskilde let få anledning til at bemærke , 
+da han daglig færdes i domkirkens hvælvinger 
+som deres vogter og sacristan . Alle kirkens 
+guldkar og klenodier er betroede til hans varetægt , 
+ag alle kirkens altere og blomsterhaver forvaltes 
+af Zitta . Af kannikerne benævnes disse 
+søskende „ Kirkens børn “ , og i særdeleshed færdes 
+Zitta i deres kreds under navn af „ Domkirkens 
+datter “ . 
+Aksel , der med bevægelse og deltagelse havde fulgt 
+bispens fortælling , kastede et blik fuldt af vemodig 
+ømhed ned på den unge pige , der med sine lysegule 
+lokker og sin himmelblå kjortel så sorgløs færdedes 
+nede på det sollyse kirkevænge om Hroars navnkundige 
+væld . Hendes hvide lam med de røde bånd og 
+de sølverne bjælder sprang i dette øjeblik legende omkring , 
+medens hun selv syntes beskæftiget med at plukke 
+violer . Han følte sig nimodståeligt fængslet af hendes 
+skønhed , og i dette øjeblik glemte han alt andet over 
+synet af domkirkens datter . Da syntes det pludseligt , 
+som der kom stor uro over Zitta , medens hendes lam forvildede 
+
+og forskrækkede lød omkring . Et råb som 
+om hjælp hørtes snart fra den af angst skrigende 
+pige , der i vild fortvivlelse vred sine hænder . „ Hvad 
+er der på færde ? “ udbrød bispen , „ kom og lad os 
+gå ned til hende ! “ og med disse ørd rejste den 
+anseelige prælat sig og satte sin mægtige kæmpeskikkelse 
+i bevægelse . Aksel , der i forvejen var sprungen ned 
+af svalens trappe , ilte gennem bispegårdens have 
+ud på vænget , hvor han først standsede foran den 
+rødmende pige . „ Hvorfor græder i ? “ spurgte han 
+med en mild og noget brudt stemme . „ Et af mine 
+lam er sprunget i brønden , “ svarede hun , idet hun 
+pegede på Hroars kildespring , der vældede ud af den 
+stensætning , der omsluttede kildens egenlige vandbeholdning 
+i en dyb brønd . „ Altså et fortabt lam “ , 
+udbrød bispen , der imidlertid var kommen tilstede , 
+„ trøst dig , min pige ! At et lam tabes , kan hænde 
+den bedste hyrde ! “ Zitta syntes at beroliges noget 
+ved bispens venlige tiltale og bukkede sig nu for atter 
+at optage den hyrdestav , hun i sin fortvivlelse havde 
+kastet i græsset . Men Aksel banner kom hende i forkøbet 
+og overrakte hende med ridderlig artighed det 
+kostelige klenodie . Staven var af elfenben og havde 
+tidligere tilhørt hr. Lauges formand på Roeskilde 
+bispestol , hr. Jens Jepsen , men var af den forsamlede 
+clerus højtidelige » overrakt Zitta , for at hun 
+dermed kunne vogte den hellige Agnes ' lam . Den 
+krumbøjede hage var imidlertid skruet fra , og på 
+det snørklede endestykke havde Zitta i barnlig glæde 
+
+befæstet en lang , hvid vimpel , hvori der stod tegnet et 
+rødt kors . Glad , men dog noget forlegen , modtog hun 
+nu klenodiet af den unge ridders hånd , og da denne 
+og bispen venligt fjernede sig , nejede hun dybt og rødmede 
+stærkt . Hun så nu prælaten og ridderen skyndsomt 
+ile op over Kirkebakken mod domkirken . Aksel 
+banner vendte sig flere gange om , og hans fagre åsyn 
+og ridderlige skikkelse bragte Zitta til rent at 
+glemme det pux vobiscmw , bispen til assked havde tilsendt 
+hende . Med den vimpelsmykte stav samlede hun 
+nu atter resten af sine Lani om Hroars kildespring . 
+Længe sad hun da tankefuld på løvehovedets metalmanke , 
+hvorunder kilden med rislende bølger plaskende 
+faldt ned i stenbassinet . 
+
+syvende capitel . 
+Knnd den stores krone . 
+Da biskop lange og Aksel banner trådte ind i 
+kirken gennem det nordre våbenhus , faldt dagslyset 
+rigt gennem de mange spraglede vinduesruder 
+ind i højkoret og legede under de korslagte hvælvingers 
+røde og hvide krydsbånd . Højalteret stod i hine 
+dage endnu i det indre hoikor der , hvor Christian 
+den femtes og Frederik den fjerdes pragtfulde marmorkister 
+sildigere blev henstillede . Et snørklet og kostbart 
+messinggitter adskilte dette indre kor fra del ydre , 
+hvor domherrernes trændskårne stole endnu befinde 
+sig . Midt i dette ydre kor og altså foran det længere 
+tilbage stående højalter hævede dronning Margrethas 
+paradeseng sit udhugne marmorleie under en 
+på søjler befæstet himmel . Hele dette ydre kor 
+var så at sige et kapel til den store dronnings ære ; 
+thi i dets udskårne stolerækker toge munkene og 
+domherrerne plads , når sjælemesserne daglig på 
+en bestemt tid blev afsungne for hendes fred . 
+Biskop lange viste Aksel de kostbare arabesker på 
+paradesengens sider og dvælede længe ved den 
+kongelige skikkelse , der hyllet i lange , hvide klæderligger 
+udhuggen ovenpå sengen . Med sær forkærlighed 
+udpegede den kunst- og historieelflende prælat 
+billederne af Harald blåtand , svend Estridsen , 
+
+biskop Vilhelm og dronning Margrethe Fredkulla , 
+der i brogede farver af gult , rosenrødt , blåt og 
+brunt stod malede på de piller af højkoret , i hvilke 
+disse personers støv er indmuret . Selv havde den ærværdige 
+bisp ladet billederne forsyne med inskriptioner , 
+ligesom han også over Saxo grammatici nærliggende 
+grav havde ladet sætte et epitaph . Dette og meget 
+mere foreviste han Aksel . Som han nu der i 
+sollyset stod midt i koret og forklarede den udskårne 
+billedrække over munkestolene , strålede hans 
+øje og åsyn af hellig begejstring , og syntes han ret 
+for alvor at være kirkeherre i denne vidunderlige 
+helligdom . Omsider gik han ind i det indre kor for 
+at vise Aksel altertavlen , der ved den tililende Broder 
+Rudolfs hjælp snart udfoldede sine sammenlagte 
+billedtavler . Hvor stor var alles forbavselse , da de 
+tolv den foregående nat opstillede sølvapostle strålede 
+dem i møde fra de før så tomme jbenholtsnischer . 
+» In nomina clowini ! « udbrød den overraskede 
+bisp , „ hvorfra er disse skatte komne ? “ Broder Rudolf , 
+der en tid i stum forbavselse havde bertragtet , 
+hvorledes de spillende solstråler brød sig i apostelfigurernes 
+sølvlegemer , udtalte nu sin formodning 
+øm „ den gamle domherres “ Gerninger i den forsvundne 
+nat . „ Denne gamle domherres skjul og 
+færden her i kirken “ , sagde hr. Lauge , » må vi ved 
+lejlighed undersøge . “ En stærk larm nede i den modsatte 
+ende af kirken afbrød i dette øjeblik bispen i 
+videre forespørgsler . Under nøglernes raslen ådnede 
+
+de brede , store kongeporte deres jernbeslagne fløje , og 
+Aksel banner så nu sin herre , Prinds Christian af 
+holsfen-gottorp , træde ind med et lidet følge . Bispen 
+ilte skyndsomt den unge fyrste i møde , der dengang 
+knap havde fyldt sit tyvende år . Hans ungdomsfriske 
+og rasle , springfyragtige udseende var endnu 
+dengang så vidt forskelligt fra den sildigere konges , 
+Christian den tredies , alvorlige og fatte væsen . Høj 
+og slank og med noget svære , men dog kongelige træk 
+trådte den unge fyrste længer op i helligdommen , 
+som han betragtede med synlig glæde og kærlighed . 
+Efterat have udvekslet de første hilsener med bispen 
+og sin tjener og ven , Aksel banner , begav han sig 
+med hele følget op i høikoret . Her studsede han 
+overrasket ved synet af den udfoldede altertavle og 
+yttrede stor tilfredshed over generhvervelsen af de 
+tolv sølvapostle , som man så længe havde anset for 
+uigenkaldeligt tabte . „ Et andet klenodie skal efter 
+sagnet opbevares i dette alter , “ udbrød prinsen , 
+„ jeg mener Knud den stores krone , den , som bølgerne 
+besprængte på havbredden , da kongen befalede 
+dem at lade ham urørt ! “ „ Ganske vist , min høje 
+herre , “ svarede bispen , „ Kronen blev på den store 
+Knuds befaling fort fra England hertil . “ Med disse 
+ord åbnede den værdige prælat et lille skab øverst 
+i altertavlen og fremtog en takket guldkrone , overstrøet 
+med uregelmæssigt siddende smaragder . „ Hvor 
+disse grønne ædelstene er forunderligt anbragte ! “ udbrød 
+prindsen , idet han drejede den funklende krone 
+
+i sollyset . „ Efter sagnet , “ bemærkede bispen , „ sidde 
+disse grønne stene , der fnnkle ligesom stænk af det 
+friske , grønne hav , jnst på samme sted , hvor bølgernes 
+dråber pidflede sig fast i guldkronens ring ! “ 
+„ Altså forstenede vanddråber “ , sagde prinsen med et 
+smil . „ Således går sagnet “ , svarede bispen med et 
+ærbødigt bnk . Prinsen satte i overgivent lune kronen 
+på sit hoved , og den passede ham , som om den 
+var smedet til hans tinding . Efter en lille panse 
+udbrød han mere alvorlig : „ Kong Knud bar aldrig 
+denne krone efter hin begivenhed på strandbredden ; 
+vi ville da ej heller formaste os til at bære den længær ! “ 
+Med ydmyg ærefrygt tog prinsen nu kronen 
+af sit smukke , lokkede hoved og satte den om christusbilledets 
+tinding inde i altertavlen . Derpå blev 
+altertavlen atter lukket til , og hr. Lauge førte prinsen 
+og hans følge videre om i kirken . 
+
+ottende capitel . 
+I sct . Birgittas kapel . 
+Medens prinsen således vandrede om med sit 
+følge i kirkens forskellige gange , havde en anseelig 
+flok af nysgerrige tilhørere samlet sig om en gammel 
+prædikestol i sanela Birgittas kapel . Dette 
+kapel lå ligesom set . Laurentii kapel på kirkens 
+nordre side , i venstre sidegang , og var dengang ligesom 
+alle kirkens øvrige kapeller forsynet med altere 
+og prædikestole . På hvælvingens kapper vare 
+blomster og forunderlige fugle malede , og imellem 
+disse sås i et hjørne en spidshuet , pukkelrygget 
+djævel udfolde en pergamentsrulle , som han holdt 
+fast med sine fødders dragekløer . I den ene hånd 
+sås han at fastholde et blækhus , og med den 
+anden skrev han smilende på pergamentet følgende 
+indskrift : 
+scribo tardentes et vana loquendo vagantes * ) . 
+Her i dette kapel og under denne djævels billede 
+stod en karmelitermunk på prædikestolen , klædt 
+i en simpel , sid kutte , der holdtes sammen om livet 
+af et langt reb . Det var den bekendte Poul eliæsen 
+eller som almuen nu kaldte ham „ Poul vendekåbe “ . 
+Først havde han talt den begyndende refor * ) 
+jeg opskriver dem , der komme forsilde og føre dårlig tale . 
+
+mations sag , men nu , som han stod der , ivrede han 
+stærkt og med latterlige miner mod Luther , idet han 
+på ægte katholsf Viis med heftige gebærder og tordnende 
+røst sagte at blotte for mængden de vildfarelser , 
+som Luthers discipel , magister Martin 
+Reinhardt , efter hans formening havde forkyndt 
+her i Danmark . Bemeldte magister Martin Reinhardt 
+var af kong Christian den anden indkaldt 
+her i riget og forkyndte netop for øjeblikket den nye 
+lære i Nicolai kirke i København . 
+Foranlediget heraf holdt ponl eliæsen just en 
+tordnende tale , da den reformatorisk sindede , unge 
+Prinds Chrisfian trådte ind i kapellet . Så ubemærket 
+som muligt stillede denne sig tilligemed sit følge 
+umiddelbart under prædikestolen , men dog langt nok 
+fremme til , at han under foredraget kunne se og 
+følge munkens latterlige gebærder . Et ungdommeligt , 
+skjelmsk smil lejrede sig om prindsens mund , da 
+karmelitermunken med et slag i prædikestolens pult 
+udtalte den forsikkring , at Luther og alle hans tilhængere 
+vare djævelen og den evige ild hjemfaldne . 
+Prindsens øje faldt just på billedet over munkens 
+hoved , og det var ham , som den lille puklede djævel 
+med den spidse hue dyppede sin pen i blækhuset og 
+indskrev ponl eliæsens navn på sin rulle blandt vana 
+loquendo vagantes . Karmelitermunken sluttede nu af , 
+medens en lydelig mishagsmumlen lød gennem forsamlingen . 
+Med påtagen salvelse knælede den næsten 
+latterlige hykler ned i prædikestolen for at forrette 
+
+sut bøn , men tog sig ikke i agt for , at rebet fra 
+hans beltested med sine lange ender faldt ned igennem 
+en åbning eller ridse i bunden af den gamle 
+prædikestol . Prinds Chrisfian , der som fortalt 
+havde indtaget sin plads lige under prædikestolen , 
+bemærkede straks rebet . Et overgivent indfald 
+bemestrede sig i dette øjeblik den unge 
+fyrste . Med et elskværdigt , skjelmsk smil greb han 
+enden af rebet og slog en stor knude derpå . Da 
+munken kort efter atter ville rejse sig op i prædikestolen , 
+stod det ikke i hans magt at hæve sig , da 
+rebet med knuden holdt igen . En lydelig latter 
+lød mellem tilhørerne og de tilstedeværende riddere ; 
+kun bispen , den alvorlige hr. Lauge urne , sendte 
+prindsen et strengt og misbilligende blik . „ Ponl 
+vendekåbe ! “ lød det nu fra flere sider , medens den 
+rasende munk forgæves søgte at slide sig løs . Endelig 
+greb Lauge urne en kniv , trådte hen under 
+prædikestolen og skar knuden af rebet , hvorved munken 
+atter blev sat i stand til at rejse sig op . Med et 
+forbittret blik til prinsen og den lystigt stemte 
+mængde forlod nu munken prædikestolen og kapellet , 
+medens skældsordet „ Ponl bendekåbe ! “ 
+Fulgte ham , indtil den sidste flig af hans flagrende kutte 
+forsvandt bag kapellets søjler . Hilset af forsamlingen 
+med lydelige bifaldsråb , forlod derpå den 
+unge , protestantiske fyrste kirken , ledsaget af Aksel 
+banner og sit øvrige følge . Med en alvorlig mine 
+og en knapt tilmålt bøjning besvarede bispen den 
+
+hilsen , prinsen til afsked sendte ham . Snart fjernede 
+også hr. Lauge sig med sin hele clerus , og da 
+mængden nu også havde spredt sig , stod sancta Birgittas 
+kapel , der nylig havde været scenen for det 
+morsomme optrin , atter stille og forladt . Oppe under 
+loftet på hvælvingens kappe sad endnu mellem 
+blomster og fugle den smilende djævel med puklen 
+og spidshuen . Det oprullede kalvesfind holdt ban 
+endnu fast med sine fødders dragekløer . Han nikkede 
+tilfreds , dyppede sin pen og indførte Paul eliæsens 
+navn i sin bog . 
+
+niende capitel . 
+Sammensværgelsen . 
+Fra Roeskilde domkapitel førte i gamle dage 
+en lukket munkegang , kaldet „ Korsgangen “ , over til 
+det lige overfor kirken beliggende dnebrødrekloster . I 
+denne korsgang , der var hvælvet og høj , havde domkapitlets 
+kanniker og herrer deres boliger i klosterlige 
+celler . Disse celler stødte på begge sider op 
+til den i midten løbende gang . I et over korsgangen 
+opmuret tårn befandt sig et slags festhal , 
+til hvilken erkedegnen fra umindelige tider havde 
+bavt nøglerne . I denne hal , der var rund og skummel , 
+vare få dage før pintse i det Herrens år 
+l522 syv gejstlige og verdslige herrer forsamlede . 
+Deres navne , som historien har optegnet , vare 
+følgende : hr . Mogens munk til Volstrup , hr . Peder 
+lykke og hr . Thyge krabbe , alle jyske rigsråder . 
+Desuden biskop Jørgen fris af biborg , bisfop 
+-niels Styge til Børglum samt domherren Jens Henriksen 
+og erkedegnen ved den hellige trefoldighedskirke , 
+hr . Stigo bolt . Disse med kong Christian 
+den anden så misfornøjede herrer vare stedte til 
+sæde om et i hallens midte stående grønt bord . 
+Forhandlinger af megen vigtighed og , som det syntes , 
+af en særdeles hemmelig natur blev plejede . Samtalen 
+var hviskende og dæmpet . Hallens egenlige indgang 
+
+fra den udenforliggende korsgang havde den forsigtige 
+erkedegn aslåset , men nu og da skottede en af de 
+mægtige adelsmænd eller prælater til den hemmelige 
+paneeldør i baggrunden , som om man derfra ventede 
+nogen . For bordets øverste ende stod en ledig ttronstol , 
+der øjensynligt var henstillet for en fyrste , som 
+endnu ikke havde indfundet sig . 
+„ Ridderen fra Gottorp lader vente længe på sig ! “ 
+Udbrød en slank og værdig adelsherre , hvis fipskæg 
+var tilspidset omhyggeligt efter datidens brug . „ Han 
+kender jo dog vejen over kirkegården til den hemmelige 
+dør “ , vedblev han , idet han plirede stærkt med 
+de små , dybtliggende øjne . Denne herre var Mogens 
+munk til vokstrup . 
+„ Ridderen fra Gottorp går nu over kirkegården , “ 
+Bemærkede en lille , tyk prælat , der rejste sig af 
+sædet , idet han omhyggeligt bragte sin stolas folder 
+i den tilbørlige orden , „ jeg hører tydeligt hans hunde 
+gjøe ! “ og virkelig hørte man i det samme stærkt 
+hundeglam på den ellers så rolige kirkegård . Den 
+lille prælat var bisp Jørgen fris fra Viborg . Han 
+forlod nu tilligemed hr . Mogens munk salen gennem 
+paneeldøren i baggrunden . 
+Kort efter gik døren atter op , og en anseelig 
+skikkelse af middelhøjde , iført en sort fløielsdragt , 
+men med en tæt maske for ansigtet , trådte ind , fulgt 
+af tre , store , brandgule hunde af dansk race . Biskop 
+Jørgen og hr . Mogens fulgte efter disse og 
+
+lukkede løndøren atter omhyggeligt efter den ventede 
+herre . 
+„ Guds fred , i danske mænd , riddere og prælater ! “ 
+Lød det fra den maskerede ridders mund , idet 
+han med en hilsende håndbevægelse tog plads i den 
+ledige ttronstol . De tre mægtige hunde lagde sig 
+krturrende ned ved hans fødder og strakte poterne 
+frem for sig . 
+Efterat hr . Mogens munk og bisfop Jørgen 
+fris atter havde indtaget deres forrige pladser , rejste 
+Herr Peder lykke sig . Denne Herre var en af kong 
+Christians ivrigste modstandere øget meget fremragende 
+medlem af det jyske rigsråd . Pandserklædt og med 
+et mørkt og alvorligt udseende henvendte han djærvt 
+og åbent følgende ord til hertugen : 
+„ Guds fred igen , Gottorps ridder ! Vel mødt 
+i vor forsamling ! Vi se af eders tilstedeværelse her 
+i dag , ' af i nu mener det alvorligt med vort forehavende , 
+men når vil i dog lade denne maste 
+falde ? “ 
+„ Ikke endnu ! — ikke endnu , Peder lykke ! “ klang 
+det fra skikkelsen i ttronstolen , „ dog håbe vi til gud , 
+af den stund er nær , da disse tre hertugelige hunde 
+må vige pladsen ved vor ttrone for Danmarks 
+kronede leoparder “ . Her sparkede den gottorpske 
+herre barst til den hund , der lå hans fod nærmest . 
+„ I 
+taler os af hjertet , høje herre ! “ vedblev nu 
+Peder lykke , idet han tilkastede sine standsfæller , de 
+
+jyske nigsråder , et betydningsfuldt blik , „ dog førend 
+vi tilbyde eder Danmarks krone , må i højtideligt 
+ved eders fyrstelige zere tilsige og love os , Danmarks 
+riges råder , af overholde og beskytte alle vore rettigheder 
+og ikke i nogen måde eller noget punkt af 
+krænke den forpligt eller håndfæstning , som vil blive 
+eder forelagt “ . 
+„ Det lover jeg ved gud og den hellige Bonifacius 
+i neumunsfer ! “ udbrød den maskerede ridder . 
+„ Tillige må i forpligte eder , “ vedblev Peder 
+lykke , „ til at skænke os Hals og hånd over vore 
+bønder og alle fyrretyve marks boder ! “ 
+„ Ja ! “ mumlede hertugen . 
+„ Nu , “ fortsatte hr . Peder , „ på disse vilkår ville 
+vi kåre eder til Danmarks konge og sætte eder 
+på ttronen i det øjeblik , i måtte finde belejligt . 
+Af eders brodersøns regimente have vi alle for længst 
+nok ! “ Derpå satte hr . Peder sig atter og 
+strakte sine besparede hæle veltilfreds fra sig . Nu rejste 
+biskop Jørgen af Viborg sig . 
+„ Min høje hertug ! “ begyndte han , „ I kender nu 
+de vilkår , som de verdslige medlemmer af rigens 
+råd sætte eder , hør nu også de betingelser , som 
+gejstligheden stiller eder . I må højtideligt love 
+og besværge at skærme og beskytte den sande romerskkathvlske 
+kirke og alt kætteri og lutherdom at hemme 
+og forhindre . Især må i forpligte eder til aldrig her 
+i riget at indkalde eller tåle fremmede lærde , der 
+lære og forkynde kætteriet fra Wittenberg , således 
+
+som eders brodersøn kong Christiern har fundet for 
+godt . “ 
+Trods den tætte maske var det her , som ridderen 
+fra Gottorp fortrak sit ansigt , idet han stammende 
+mumlede : 
+„ Det love vi ! “ 
+„ Men da nu i “ , således tog hertugen kraftigere 
+til orde , „ har afæsfet os løfter , fordre vi til gengæld , 
+at i dunste mænd , riddere og prælater , højtidelige « 
+Tilsige os huldflab og troflab her i denne 
+time ! “ Hertugen drog nu sit sværd , og alle tilstedeværende 
+herrer aflagde ham troskabseden på dets 
+klinge . 
+„ Når liden er fuldkommen , skulle i høre fra 
+mig . Gud befalet ! “ 
+Hilsende til alle sider forlod den maskerede ridder 
+derpå salen , fulgt af sine tre hunde . 
+Da løndøren havde lukket sig efter ham , fortsattes 
+forhandlingerne endnu en stund mellem de sammensvorne . 
+På den ledige thrvnstol vekslede lys og 
+skygge , ligesom Chrisfian den anden om føje tid 
+på den danske ttrone fluide veksle med Frederik den 
+første . 
+
+tiende capitel . 
+I hellig tre kongers kapel . 
+Omtrent lige overfor sanela Birgittes kapel lå 
+og ligger endnu på kirkens sydlige side det berømte 
+hellig tre kongers kapel . Bygget af Chrisfian den 
+første til et gravsted for ham og to af hans efterfølgere , 
+var det udstyret med megen smag og pragt . 
+Kapellet udgør som bekendt en bygning i to stokværk 
+med en kælder . 
+I kælderen henstod allerede på Christian den andens 
+tid i egetræeskisfer ligene af kong Christian 
+den første og hans dronning , Fru Dorothea . Ovenover 
+graven i kapellets første stokværk vare tre altere 
+henstillede ved væggene med helgenbilleder i de 
+over samme anbragte nischer , og midt på kapellets 
+flisegulv , umiddelbart op til den i hvælvingens midte 
+anbragte svære granitsøile , på hvilken hvælvingens 
+fiirdeelte Buer hvile , stod et fjerde alter , indviet til 
+den hellige Johannes . 
+Ligesom i sancta Birgittes kapel vare væggene 
+og hvælvingerne her forzirede med mange underlige 
+billeder af be mest brogede farver . Således så 
+man over det ene alter ved sidevæggen den hellige 
+Erasmus med garnvinden , hvorpå han efter legenden 
+afviklede sine tarme , medens den hellige Dorothea 
+
+med en rosenkurv og en frugtgren svævede over 
+det andet . Over det tredje stred de hellige tre konger , 
+Caspar , Melchior og Balthazar frem i rad , klædte i 
+purpur og zedelstene og offrende guld , røgelse og 
+myrra . På selve hvælvingens fire kapper sås 
+forunderlige stjerner og tulipanlignende , gule og røde 
+blomster med brunlige rødder og svære , violetagtige 
+støvdragere . Af de mægtige , trompetformede blomsterbægere 
+stak engle deres hoveder frem , somme steder 
+hele kroppen . Nogle blæste på basuner , andre sloge 
+på tromme , og atter andre spillede på Giger og 
+pæreformede sækkepiber . Forunderlige planteslyngninger 
+forgrenede sig over hele hvælvingens bleggule 
+grund . 
+Dette pragtfulde kapel var altid , dag og nat , 
+oplyst , og til forskellige tider hele døgnet rundt skiftedes 
+kaunikerne til at læse sjælemesser over det for længst 
+afdøde kongepar . 
+Ud på aftenen samme dag , som Prinds Christian 
+havde aflagt besøget i sancta Birgittes kapel , 
+vendte denne herre uformodet og alene tilbage til 
+kirken , for i al ro og stilhed at forrette en 
+bøn ved sin stamfaders og bedstefaders ' , kong 
+Christian den førstes , grav . Skønt ung og overgiven 
+havde han dog allerede tidligt hang til den 
+fromhed og gudhengivenhed , som han sildigere som 
+konge så ofte lagde for dagen . Uden at mindes 
+eller bemærke den højt under loftet til venstre anbragte 
+
+altans hvorpå ridderne af elefanten lidt dvælede , 
+når de ad vindeltrappen bag kapellet stege op fra 
+kirkens søndre våbenlmus til den ovenover kapellet 
+liggende riddersal , — uden at ændse denne af en 
+munråbning fremspringende sandstenssvale , knælede 
+den unge Prinds ydmygt og bedende ned foran det midt 
+i kapellet stående sanct johannesalter . 
+Med det blottede , lokkede hoved og de fromt foldede 
+hænder lå han på bedeskamlens pude med opadstirrende 
+blik ganske således , som kunstneren sildigere 
+har afbildet ham ovenpå himlen af hans gravmonuments 
+paradeseng . En stund stirrede han ufravendt 
+op på den i capellets midte fritstående søjles 
+capitæl , hvor spraglede dåbenskjolde stod malede 
+på siderne . Men det var hverken den brandenborgske 
+røde ørn eller biskop Oluf Mortensens hvide halvmåne 
+eller den oldenborgske røde tverbjælke i gylden 
+grund , der fængslede prindsens øje . Han så intet , 
+han tænkte kun på gud . Endelig udbrød han højt og 
+lydeligt : 
+„ Gode herre og fader ! Du hellige , almægtige og 
+treenige gud ! Du børe mine bønner for min høje 
+stammefaders evige ro ! “ 
+Derpå mumlede han sagte sit fadervor . Under 
+denne pause trådte en mørk , i en rød fløielskappe 
+tilhyllet skikkelse ud på den over kapellet fra muren 
+til venstre fremspringende sandstensaltan . På hovedet 
+bar han en noget påskrå siddende hat , hvis 
+
+opkrampede skygge var prydet med påheftede helgenbilleder 
+af sølv . Udover de brede skuldre og den 
+med pelsværk kantede røde fløielskappe hang en gylden 
+ordenskjæde , hvori det gyldne Vlies var befæstet . 
+Et stærkt skæg krusede sig om underansigtets fremspringende 
+kjævebeen , medens de små og under den 
+lave pande dybtliggende øjne med velvilje og nysgerrighed 
+syntes at betragte den knælende Prinds . 
+Uden med den mindste lyd at tilkendegive sin nærværelse , 
+blev ridderen rolig og med korslagte arme 
+stående som en billedstøtte oppe på den høje , næsten 
+under loftet svævende altan . Han syntes med godmodighed 
+at lytte til , hvad den nnge Prinds videre 
+ville bede Vorherre om . 
+„ Dit er riget , magten og wren i evighed , 
+amen ! “ bad nu atter den knælende ingling 
+højt . — 
+„ Desuden , kære herre og fader ! “ fortsatte han 
+med kraftig og lydelig stemme , „ har jeg endnu tre bønner . 
+Den første , at du vil vide mig den store lykke , 
+at jeg må tage ærlig og velbyrdig frøken Dorthea 
+af saksen - Lauenborg tilægte . Du bøje min stolte 
+fader , hertug Frederiks sind , så at han måtte 
+give sit minde til bette zegteskab ! “ 
+Det syntes her , som om et smil gik over altanridderens 
+ellers noget sørgmodige ansigt . 
+„ Den anden bøn “ , vedblev nu prinsen , „ er da 
+
+den , at du , min kære , min himmelske fader , vil 
+forunde mig den glæde at se og tale med doktor 
+Morten Luther i sachsenland , at du vil forskaffe 
+mig og mit følge rejsepenge til den gode og berømte 
+stad Wittenberg “ . 
+Her studsede den fremmede ridder øjensynligt og 
+trådte et skridt tilbage på altanen . 
+„ Og endelig den tredje bøn “ , sluttede nu prinsen , 
+„ er da den , at du af dit gode og kærlige hjerte , 
+herre ! vil beskærme og beflytte landsens konge og 
+herre , hr. Kong Christian af Danmark og Norge og 
+Sverrige , at du vil give ham din nåde i et langt 
+liv og et lykkeligt regimente samt sende ham den 
+indflydelse , at kåre mig uværdig Christian af Holsten-gottorp 
+fil Danmarks riges ridder af den 
+hellige elefantorden ! Dette ske i dit navn ! 
+Amen . “ 
+Ridderen oppe på altanen smilede atter venligt 
+ned fil den unge fyrste , gjorde en håndbevægelse , 
+som om han velsignede ham , og forlod derpå ubemærket 
+altanen gennem den buede muuråbning , der 
+førte ud fil vindeltrappen bag kapellet . Prinsen 
+rejste sig nu af sin knælende stilling og betragtede en 
+stund gravstenen over sine stammeforældres sidste 
+hvilesteder . Derefter lagde han en indviet rose på 
+det midt i kapellet stående johannesalter og forlod 
+hvælvingen , medens hans guldsporer klirrede mod 
+gulvets vekslende felter af sorte og gule leerfliser . 
+
+gitterværkets jerndør faldt med et slag i efter ham , 
+og ingen uden den hemmelighedsfulde ridder oppe 
+på sandstensaltanen havde bemærket hans lønlige 
+besøg i hellig tre kongers kapel . 
+
+ellevte capitel . 
+I sakristiet . 
+I den omgang , der i Roeskilde domkirkes nedre 
+hvælving løber bag om højalteret , og som på Christian 
+den andens tid endnu benævntes „ Sacrisfiet “ , 
+gik en af de følgende dage den lille , snakkesalige domherre 
+Jens Henriksen frem og tilbage med den høje , 
+indesluttede og skumle erkedegn , Stigo bolt . 
+„ Vi tør ikke vove det ! — vi tør ikke vove det ! “ 
+Udbrød Jens Henriksen i samtalens Iver , idet han 
+ængstelig og forsigtig spejdede til alle sider . 
+„ Vi må vove det ! “ indvendte den alvorlige erkedegn 
+med en fast og noget skurrende stemme . „ Hertug 
+Fredrik er mig for langsom , han rider næppe samme 
+dag , han sadler “ . 
+„ Men i kan dog ikke nægte “ , læspede hr . Jens 
+ivrigt , „ at han på conkiliet i korsgangen gav det 
+bedste håb ! “ 
+„ Dersom vi ikke tage kongen nu — pludseligt og med 
+kraft , er det inden år og dag ude med den kattolske 
+kirke i Danmark . Jeg ved sikkert og bestemt , at kong 
+Christiern Veksler hyppigt breve med den maledidede 
+doktor i Wittenberg “ . 
+„ Ja ! men , hvorledes — hvorledes ? “ stammede 
+den lille domherre , „ Kongen er omgiven af stærk vagt 
+— når i vil fange rætter , må i have en fælde , 
+
+og når i vil fange ræve , må i have en saks , og 
+troer i så også — han går i saksen ? “ 
+„ Det kommer an på , hvorledes saksen er stillet “ 
+Svarede erkedegnen med et underfundigt smil . „ Kongen 
+nærer ingen mistillid til eder , Jens Henriksen , 
+i må bevæge ham til pintsesøndag at høre 
+messen i set . Laurentii kirke ! “ 
+„ Ja ! men hvorledes sial jeg vel kunne bevæge 
+ham dertil ? Jeg måtte da have et påskud “ , hviskedee 
+den ængstelige domherre . „ Et påskud måtte jeg have 
+— ved den hellige chrpsostomus ! “ — 
+„ I ved , “ tog erkedegnen nu listig tilorde , „ at set . 
+Laurentii kirke her i staden er skrøbelig og trænger 
+til en istandsættelse . Kirken er imidlertid ligeså fattig , 
+som den er siro belig — gør derfor hans nåde 
+begribeligt , at han ved sin nærværelse hvide søndag 
+vil kunne forskaffe kirken en betydelig indtægt . Mængden 
+vil strømme til , og mønt vil der klinge i set . 
+Laurentii lavbundede kasse . Fortæl blot kongen , 
+at set . Laurentius er en fattig mand , og , “ tilføjede 
+han med et dæmonisk smil , „ om end en noget 
+skrøbelig herre , dog en højst elskværdig mand , 
+hvis forfaldne finantser vel kunne fortjene at hjælpes 
+påfode ! “ 
+„ Og når kongen så kommer , -- spurgte den nyfigne 
+domherre , „ hvad så ? “ 
+„ Når i blot sørger for , at han kommer , “ svarede 
+erkedegnen med isnende kulde , „ sial jeg nok besørge 
+resten ! “ 
+
+„ Nu , som i vil , “ stammede den lille domherre 
+med et ængsteligt blik på erkedegnen , „ nu , som i 
+vil ! I den hellige Laurentii navn ! “ smede han hykkelsk 
+fil , idet han korsede sig . 
+Med disse ord vimsede han hurtigt ud af omgangen 
+og forsvandt mellem pillerne af det nordre 
+våbenhus på vejen fil kongsgården . 
+Erkedegnen , der nu en tidlang gik ene frem og 
+tilbage i den buede omgang , der , hvor hele rækken 
+af de kattolske bisper hang i billeder på kirkevæggen , 
+smilede nu og da selvtilfreds . „ Her vil mit billede 
+også komme fil at hænge , “ mumlede han sagte , 
+„ Hertug Fredrik vil vel vide at belønne en så vigtig 
+tjeneste . Krumstaven først , og så pallium ! “ Som 
+den ærgjærrige prælat således gik i sine farlige 
+drømme , blev han pludselig Zitta vaer , der fra sakristanens 
+bolig nærmede sig med en blomsterguirlande 
+i hånden . „ Hvor skal du hen , smukke barn ? “ 
+Spurgte den mørke og alvorlige erkedegn , hvis 
+åsyn pludseligt antog et sandseligt og oprømt udtryk . 
+„ Til Saxos grav ! “ svarede den undvigende 
+pige . „ Bring ikke den døde dine blomster , “ vedblev 
+erkedegnen , „ jeg , den levende , vil sætte mere pris 
+på dem . “ Med disse ord slyngede han frækt sin 
+arm om Zittas liv og ville tage et Kys . „ I 
+den hellige Agnes ' navn ! lad mig være ! “ streg den 
+ængstede pige , idet hun med kraft viklede sig ud af 
+den påtrængende prælats favn og ilsomt styrtede et 
+par skridt frem i den i dette øjeblik så ensomme 
+
+kirkegang . Men med behændighed havde erkedegnen 
+grebet begge enderne af blomsterguirlanden , i hvis 
+slyngninger Zitta nu sprællede som en fangen fugl . 
+„ Søde , fortryllende pige ! “ hviskedee erkedegnen 
+med en lidenskab , der bragte hans offer til at blegne , 
+„ nu er du min fange ! Vær tilfreds med disse 
+rosenlænker , du ved , at erkedegnen også har lænker 
+af jern , overgiv dig derfor på nåde og unåde ! “ 
+„ Nej ! aldrig ! “ råbte Zitta med en kraft og med en 
+bestemthed , der bragte selve erkedegnen til at studse , 
+og da hendes Broder sacrisfanen i dette øjeblik på 
+hendes nødråb just trådte til fra Saxos nærliggende 
+grav , slap Stigo bolt sit bytte og skyndte sig overrasket 
+og slukøret bort . „ Den falsfe Judas ! “ udbrød 
+Broder Rudolf ligeså opbragt som forbanset over 
+erkedegnens dristighed , „ her i skyggen af Herrens 
+alter ville han forråde din dyd og din uskyld 
+med et Kys ! Sæt dig , søster ! “ tilhviskedee 
+ban ømt den skælvende Zitta , „ du seer , guds 
+engle våge over dig . “ Efter en lille panse vedblev han : 
+„ Har erkedegnen før nærmet sig dig på uhøvisk Viis ? “ 
+„ Ja ! “ lød svaret , „ allerede i længere tid har han efterstræbt 
+mig og plaget mig med sine modbydelige kærlighedserklæringer ! “ 
+„ Så ! “ mumlede broderen med 
+synlig uro . „ Å ! frygt blot ikke , Broder ! “ udbrød 
+Zitta smilende , „ med mig skal han ingen vej komme ! “ 
+Denne forsikkring blev udtalt med en sådan inderlighed 
+og overbevisningens styrke , at sacristanen 
+for øjeblikket slog sig tiltåls . Med søsteren ved 
+
+hånden trådte han nu tilbage til Saxos grav , hvor 
+Zitta slyngede den mishandlede blomstergnirlande om den 
+elsfede kirkefaders marmorhugne mindetavle . Det var 
+i dag Saxos dødsdag . Broder Rudolf trådte ligeledes 
+hen til graven med to i brunt læder indbundne 
+eksemplarer af den store historieskrivers krønnike . 
+Det ene var en afskrift , den , hvis billeder Rudolf 
+selv havde malet , og det andet var den af hr. Lange 
+urne i tryk besørgede udgave , nylig udkommen i Paris . 
+Med disse tvende , brede folianter under armen viste 
+sacristanen nu Zitta , hvorledes tvende af kirkegulvets 
+brede rødsfensfliser havde løsnet sig over graven og 
+ituslagne vare kastede til en side . I gulvets derved 
+fremkomme tvende , tomme ruder nedlagde nu Broder 
+Rudolf de tvende folianter , der med deres rødbrune 
+læderbind passede lig to brede kvadersten i de ophuggede 
+felter . Således fik da den navnkundige historieskriver 
+sin egen krønnike til dæksfen på sin 
+grav . Havde man kunnet se ned til den gamle , 
+fromme munk , da sov han vistnok bedre under dette 
+monument , end nogen af de nærliggende konger under 
+deres prægtige marmorbygninger . 
+
+tolvte capitel . 
+Sancta Eufemias duer . 
+Ud på eftermiddagen løverdagen før pintse 
+ilede Zitta gennem den lille låge på kirkegårdsmuren 
+ind i duebrødreklosferets have . Her midt i et 
+buskads af blomstrende rød- og hvidtjørne hævede sig 
+på en fri plads i haven et kunstigt udskåret , gottisk 
+trætårn , der ganske lignede de to små tårne af 
+blødetræ inde i domkirkens høikor . Fra tegningen 
+og de architektoniske forsiringer af spidser og snorkler 
+skulle man slutte , at de alle tre vare forfærdigede 
+af den samme mester . Denne var efter sagnet en 
+blind munk , der levede på Erik af Pommerns tid . 
+Slankt og spidst fortonede dette sirlige tårn sine 
+omrids på havens friske og grønne baggrund , og i 
+dets forskellige over hverandre stillede stokværk sås 
+rundbuede glugger og porte . Dette tårn var 
+sancta Eufemias dueslag . Efter legenden var denne 
+helgeninde så from , at en flok duer bestandigt fulgte 
+hende , og her i den stille klosterhave indesluttede det 
+gottiske tårn de duer , der vare indviede til hendes 
+wre , og som benyttedes ved flere af de store kirkefester , 
+når den hellige ånd symbolst flagrede gennem set . 
+
+lucii høikor . Allerede forkyndte den mægtige klokkeklang 
+fra domkirkens sydlige tårn , at pintsefesten 
+havde taget sin begyndelse . Næste dag , hvide søndag 
+eller første pintsedag , skulle den hellige ånd udsendes 
+over de tolv sølvapostle inde i høikoret , og 
+Zitta nærmede sig derfor dueslaget med lette skridt 
+som den , der havde opsigt med dets bevingede beboere . 
+En lille stige førte fra buskadset op til 
+tårnets forskellige stokværk . Zitta satte sin 
+lille fod på stigens trin og steg op til tvende 
+store porte , som hun åbnede . På en ejendommelig 
+måde efterlignede hun nu et bestemt duepars 
+kurren . To dejlige sølvvinger besvarede øjeblikkeligt 
+hendes kurrende kalden , hvortil de syntes 
+vante , og kom øjeblikkeligt frem . Den ene flagrede op 
+på hendes runde og faste skuldre , medens en anden 
+med vippende vinger satte sig på hendes hånd . 
+Længe stod hun nu således og kjartegnede sine kæledægger , 
+medens de andre duer kurrende og kroende 
+sig tittede frem af dueslagets åbne porte . Da følte 
+Zitta sig pludselig greben bagfra af hårde og stærke 
+hænder . To pandserklædle stridsmænd , hvis mærker 
+og våben tilkjendegave Stigo bolt som deres 
+herre , vare sprungne ud af buskadset . I en håndevending 
+bandt de den arme , skrigende pige , medens 
+hendes to sølvvinger forskrækkede flagrede bort . Med 
+en knevel for munden blev hun i løbet af få 
+minuter flæbt ind i duebrødreklosterets søjlegang , 
+
+hvor de frække voldsmænd forsvandt med hende i den 
+af erkedegnen beboede fløj . 
+Af dueslagets åbnede porte kom nu den ene 
+due dukkende og kurrende frem efter den anden , de 
+fleste kridhvide , nogle dog også spættede . I store 
+flokke floi de i solskinnet op på kirketaget , og 
+højt oppe om set . Lucii mægtige spir tumlede de 
+sig frihedslystne i vide kredse . Med klapprende vinger 
+og kurrende larm sænkede de sig snart på gavlens 
+spidser , stege de snart op over korbygningens 
+knppel , baskede med vingerne mod de spraglede 
+kirkernder og dalede trætte i tætte klynger på de 
+dobbelte arme af set . Lucii kors , der på flere steder 
+hævede sig frit i luften fra den mægtige kattedrals 
+tårne og frontispicer . 
+Bagved duebrøderklosterhave lå endnu i Christian 
+den andens dage den mindre kongsgård , hvor 
+Danmarks konger imod slutningen af kattolicismens 
+tid sædvanligt opholdt sig , når de gæstede 
+Roeskilde . Fra en svalegang om de kongelige værelser 
+var der en malerisk udsigt over duebrødreklosterets 
+have til den nære domkirke . Få øjeblik 
+efter af de pandsrede våbenknægte havde bortført 
+Zitta , trådte to mænd ud på svalegange « . Den 
+ene bar en noget påskrå siddende hat , hvis opkrampede 
+skygge var besat med helgenbilleder af 
+sølv . Om hans med pelsværk kantede røde fløielsoverkjortel 
+hang en svær guldkæde , hvori det gyldne 
+
+Vlies ' ordenstegn var befæstet . Et tæt og kraftigt 
+skæg krusede sig om underansigtets fremspringende 
+kjævebeen , og fra de små , under den lave pande 
+dybtliggende øjne lynede nu og da et mistænkeligt 
+blik til den lille , ydmyge domherre , der i dette øjeblik 
+krummede ryg for den anseelige ridderskikkelse . 
+Det var Herren fra elefantriddernes altan i hellig 
+tre kongers kapel , — det var Danmarks , Norges 
+og Sverrigs daværende konge , Christian den 
+anden . 
+„ Så i ønsker altså vor nærværelse i set . 
+Laurentii kirke i morgen , min gode domherre ! “ udbrød 
+han , medens den stærke lyd af domkirkens klokker 
+næsten overdøvede hans stemme . 
+„ Hvis eders nåde ville bevise os den store 
+Indest denne gang at overvære messen i set . 
+Laurentii kirke , da ville i derved lette os vort 
+forehavende og bringe kirken en stor indtægt , hvortil 
+den så høiligen trænger “ , svarede hr . Jens 
+Henriksen , hvis brede , kødfulde læber syntes at dirre 
+under de ord , han udtalte . Kongen så i 
+dette øjeblik ned i klosterhaven , hvor de hvide 
+pintselilier med de gule støvdragere festligt knejsede 
+i det grønne bårgræs . „ Guds drosl- udbrød 
+han heftigt , „ Sancta Eufemias duer flyve bort fra 
+deres dueslag “ , og med blikket fulgte han nu de 
+løsslupne duers vildsomme flugt op over kirketaget . 
+Atter så han nu ned i haven , som -om 
+han der søgte nogen , men haven stod tom ; thi allerede 
+
+få minuter før kongens fremtræden på svalegangen 
+var jo Zitta ført bort af Stigo bolts 
+drabanter . Drotten vendte sig nu atter mod den 
+krybende domherre og fortsatte roligt forhandlingerne 
+på kongsgårdens svale . 
+
+trettende capitel . 
+Sølvvingerne . 
+Domherrens bevæbnede svende havde imidlertid 
+ført Zitta til et lidet , hvælvet rum ved siden af 
+Stigo bolts studerekammer . Et højt , buet vindue 
+vendte ud mod klosterhaven , og Zitta bemærkede derigennem 
+straks ved sin indtrædelse kongens skikkelse 
+skrås overfor på den anden side af haven på 
+kongsgårdens svalegang . Knevlet , som hun var , 
+kunne hun ikke skrige om hjælp , og da desuden de to 
+bevæbnede svende med vagtsomt øje fulgte enhver af 
+hendes bevægelser , måtte hun foreløbigt opgive enhver 
+tanke om frelse . Hun nærede ingen tvivl om domherrens 
+sorbryderske hensigter ; thi dennes gentagne 
+tidligere forsøg , sidst i sakristiet , lod hende formode 
+det værste . Med en hende naturlig ro og tillid til 
+forsynets styrelse fandt hun sig imidlertid foreløbigt 
+tålmodig ! , i sin farefulde stilling , fuldt og fast besluttet 
+på at benytte ethvert muligt middel til sin 
+befrielse . Hos domherren indenfor i sideværelset 
+hørte hun højrøstede stemmer og formummede dttringer 
+om set . Laurentii-kirkens gravkjælder . „ Som 
+sagt , “ hørte hun en røst , i hvilken hun genkendte 
+Stigo bolts , „ Viinankerne kunne i rulle derned , og 
+gør så ved dem , hvad i vil , men mig må i lade 
+være ndenfor sagen . Jeg ved intet , og vil , om fornodent , 
+
+gøre min salighedsed på intet at have vidst ! “ 
+„ Vi forstå dig ! “ mumlede en hæslig , hul stemme , 
+og samtalen blev atter dæmpet og hviskende , så at 
+Zitta ikke med bestemthed kunne opfatte , hvorom talen 
+drejede sig . Det forekom hende imidlertid mærkeligt 
+og foruroligende , at domherren til sidst , hvad hun 
+tydeligt kunne høre , tog de hemmelighedsfulde gæster 
+i kirkens ed . Kort derpå åbnedes døren , og to 
+sfumle , barfodede gråbrødremunke trådte ud . Samtidigt 
+hermed stred domherren Jens Henriksen fra den 
+anden side gennem værelset , og da han kom lige 
+fra kongen , blev han straks indladt til stige bolt . 
+De vagthavende drabanter fulgte nu på given ordre 
+de stellende munke ned ad en bagtrappe , dog først 
+efter at have låset alle døre til det hvælvede rum , 
+hvori deres knevlede fange befandt sig . Da døren 
+faldt i efter dem , åndede Zitta friere . Hun var nu 
+for første gang alene efter det ulykkelige overfald 
+ved dueslaget . Snarrådig ilede hun straks hen til 
+vinduet , åbnede det for at råbe om hjælp , men 
+knevlen kunne hun trods alle sine anstrengelser ikke 
+befrie sig for , da den med låsede jernhånd sluttede 
+tæt om hendes hoved . Hun så kongen mørk og 
+tankefuld endnu stå grundende ovre på kongsgårdens 
+svale , men turde af undersåtlig wrefrygt 
+ikke give ham noget tegn . Desuden var afstanden 
+for stor , til at hun troede det muligt at blive bemærket . 
+Hun så ned i haven , men intet levende væsen 
+lod sig se til hendes bistand . Et øjeblik tænkte 
+
+hun på at styrte sig ud af vinduet trods den store 
+højde , hvori hun befandt sig , da pludselig en særegen 
+tildragelse fængslede hendes opmærksomhed . Højt 
+over domkirken flagrede hendes duer forvildede omkring , 
+og den fare uagtet , hvori hun var stedt , kunne 
+hun ikke lade være med bekymring at følge deres 
+vildsomme flugt . Hun elskede dem højt , navnlig 
+hine sølvvinger , som hendes Broder havde foræret 
+hende . Med forundring så hun nu , at den ene af 
+disse fra kirketaget flagrede ned over klosterhaven og 
+dalede på kongsgårdens svale , hvor den ganske 
+tam satte sig på kong Christians hånd . Kongen 
+syntes bevæget over dette tegn på tillid , og muligt droges 
+han også i dette øjeblik en anden lille due tilminde , 
+som han tidligere havde holdt i sin hånd . I samme 
+nu blev zifta greben af en tanke , hvori hun øjnede 
+en mulig redning . Ved daglig at omgås disse 
+sølvvinger i lang tid havde hun , som tidligere fortalt , 
+afluret dem nogle af deres kurrende toner , hvilke 
+hun jo hyppigt for spøg havde efterlignet . Ved nu 
+atter at efterligne hunnens røst flagrede også 
+denne fra kirkegårdsmuren , hvor den havde siddet , 
+ned til det nære vindue , hvori Zitta befandt sig . Den 
+syntes at genkende hende på røsten og fandt sig 
+tålmodig og tam i , at hun greb den med hånden 
+og kærtegnede den . I en hast skrev hun med en 
+sølvstift et par ord på et stykke pergament , som 
+hun med en rød silkelidse bandt duen om halsen . 
+Den due , der sad på kongens hånd ovre på 
+
+kongsgårdens svale , havde imidlertid opdaget sin 
+mage fkrås overfor og begyndte dukkende at kurre , 
+hvorfor hunnen ilsomt fløj fra Zittas vindue over 
+klosterhaven , som en vinget brevdrager . Den spejdende 
+pige så nu snart sin budbringer dale ned på 
+kongsgårdens svalegitter med det fastbundne olieblad 
+umiddelbart i kongens nærhed . Christian bemærkede 
+øjeblikkeligt det røbe bånd med brevet og greb deti 
+samme nu fløj duen med et ryk forskrækket bort , 
+men båndets lette sløjfe løsnede sig som af sig 
+selv , og brevet var kommet til sin bestemmelse . Medens 
+begge duerne med klapprende vinger fløj 
+tilbage til kirketaget , så den strenge , men dog sædvanligvis 
+så godmodige monark forundret udskriften : 
+„ Tilkongen ! “ „ Gudsdros ! Hvad landet være ? “ mumlede 
+han ved sig selv og åbnede pergamentbladet , 
+hvori han læste følgende linier : 
+„ Domkirkens datter befinder sig mod sin villie 
+i Stigo bolts hus . Frels hende , ædle konge ! “ 
+Kongen kastede straks , da han så op af brevet , 
+sit blik over til duebrødreklosfer , hvor han i det 
+åbne vindne først nu blev den nejende ovindeflikkelse 
+vaer , der yndig , skønt noget frygtsom , viftede med et 
+hvidt linklæde . Alt blev ham klart , og han forsvandt 
+fra svalen . 
+
+fjortende capitel . 
+Hos Stigo bolt . 
+Zitta havde just atter tillukket vinduet , da de 
+bevæbnede drabanter vendte tilbage . Døren til stigø 
+bolts arbejdsværelse gik op , og domherren Jens 
+Henriksen trådte ud , idet han tog afsked , som det 
+syntes , i stor spænding og bevægelse . Stigo bolt 
+trådte snart også frem , og efter at have fulgt sin 
+collega til forværelsets udgang befalede han drabanterne 
+med en myndig mine at afføre Zitta knevlen . 
+Da dette var sket , bød han dem indtage en bevogtende 
+stilling ved hans dør og ikke at indlade 
+nogen , hvem det så måtte være . Derpå greb han 
+Zittas hånd og førte den modstræbende , halvt åndeløse 
+pige ind i sit helligste , til hvilket han låsede 
+døren . 
+Domherrens arbejdsværelse var en gammel , hvælvet 
+klosterhal med flere meget store malerier , hvoriblandt 
+et , der i Vatikanets buegange fremstillede 
+rafaele d ' Urbino knælende overrække pave Julius 
+den anden sit første maleri . På hylder trindtom i 
+hallen sås pergamentsfolianter af pavelige dekreter 
+samt adskillige lovbøger , henhørende til den kanoniske 
+ret . Bag et tnngt , noget tilbagetrukket silkeforhæng 
+stod i en alkove på salens sidevæg et med guldfryndsede 
+purpurpuder opredt leje . Dette var erkedeguens 
+
+allerhelligste . Straks efter indtrædelsen fremtog 
+den uforskammede prælat et stort juveelskrin , hvoraf 
+han løftede en meget tung , med rubiner besat guldkæde , 
+som han fristende viste Zitta med disse ord : 
+„ Denne ffal tilhøre dig , hvis du vil skænke 
+mig din kærlighed . “ Zitta rødmede af harme og 
+undseelse , men svarede dog roligt og koldsindigt : „ Herre ! 
+Erindrer i , at i den kirke , vi begge tjene , ligger der 
+en ligsten ligefor indgangen til høikoret . På 
+stenen er udhugget et skelet , om hvis Hals der slynger 
+sig en slange . Sagnet fortæller , at der under 
+denne sten ligger begravet en øvinde , som ikke vogtede 
+sin uskyld vel . Da hendes fader , en domherre 
+her ved kirken , drog udenlands , gav han hende en 
+sum penge med den begæring , at hun , hvis han ikke 
+kom tilbage , ville udsætte samme for de fattige . Faderen 
+døde i udlandet , men datteren glemte hans 
+højtidelige ønske og lod sig for de modtagne penge forfærdige 
+en guldkæde . Da hun nu første gang slyngede 
+guldkæden om sin Hals , forvandlede den sig til 
+en slange , som åd al den føde , hun førte til akunden , 
+hvorfor hun omsider døde af sult . Dette sagn 
+lever som alle andre sagn om vor gamle domkirke 
+i min erindring , og dersom jeg modtog denne guidkjæde 
+af eders hånd og bandt den om min Hals , 
+ville den visselig i samme øjeblik blive til en slange , 
+der fortærede alt , hvad jeg førte til min mund , så 
+jeg måtte dø af sult og græmmelse . Derfor : 
+nej , høje herre ! jeg kan ikke modtage eders gave ! 
+
+lad mig fare med fred , og jeg skal aldrig tage nogen 
+hævn over eders fremfærd mod mig denne dag ! “ 
+Domherrens øjne lynede af forbittrelse , der dog 
+snart forsvandt for hans syndige attrå . Heftigt slyngede 
+han nu sin arm om Zittas liv , og for hende 
+var det , som om den forvandlede sig til en slange , 
+og som om dødens kulde gjennemisnede hende og 
+gjorde hendes fagre legeme til et skelet , ligesom hint 
+på ligstenen . Domherren blev ved hendes modstand 
+meer og meer påtrængende og famlede just med sine 
+magre fingre i hendes lyse , silkebløde lokker , da en 
+dør i panelet sprang op , og kongen , fulgt af Thyge 
+Rud og Jørgen marsvin med dragne sværd , stod for 
+hans skulende blik . „ Gnds dros ! Det var nok på 
+høje tid , vi kom ! “ udbrød den fortørnede drot . „ Er det 
+således , i høje herrer prælater røgte eders hellige 
+kald ? “ — „ Zitta “ mnmlede domherren med slet forstillelse 
+„ Zitta har aflagt klosterløftet til sancta Clara , 
+og det var kun for i overensstemmelse med sancta Claras 
+lov at afskære novicens lokker , at jeg førte hende 
+hid “ . 
+„ Eders nåde så jo selv “ , blev han underfundigt 
+ved , „ da i så uformodet trådte herind , at 
+jeg i dette øjemed havde lagt min hånd på hendes 
+hovedhår ! “ — „ Godt løjet , munk ! “ udbrød kongen 
+nu atter , og jeg ved meget vel , at du vil kunne 
+hytte dig for vor tiltale i denne sag bag domkapitlets 
+skranker , men den tid kommer vel , og 
+det håber jeg snart , da kutten falder af eders 
+
+lystne legemer , og da lovens sværd i kongens hånd 
+dømmer både gejstlig og lægmand ! 
+Denne pige følger nu med mig ! Hendes lokker 
+skulle have lov at vokse og blomstre som liljerne derude 
+i guds frie natur , og dermed gud befalet ! “ 
+Kongen ilede nu atter heftigt bort ad samme vej , han 
+var kommen , medens Thyge nnd og Jørgen marsvin 
+til ærgrelse og harme for den forbittrede domherre 
+med deres dragne sværd fulgte zitto ud af prælatens 
+allerhelligste ned til den nærliggende klosterhave . Her 
+trådte Aksel banner til , der med synlig harme og 
+overraskelse hørte beretningen om den fare , hvori 
+Zitta havde været stedt . Hun rødmede let ved synet 
+af den tinge ridder , som hun øjeblikkelig genkendte . 
+For at skjule sin undseelse trådte hun mellem de 
+blomstrende rod- og hvidtjørne hen til det gothisfe 
+tårn , der tjente til duesfag for sancta Eufemias 
+endnu ikke hjemvendte duer . Thyge Rud og Jørgen 
+marsvin ilede efter kongen , men Aksel banner blev 
+nølende tilbage . Næppe havde Zitta atter sat sin 
+fod på den stige , der førte op til dueslaget , før alle 
+sancta Eufemias duer med lydelig klappren og kurren 
+vendte tilbage fra kirketaget . 
+Med henrykkelse så Aksel nu , hvorledes nogle 
+dalede og satte sig på skulderen af domkirkens dejlige 
+datter , idet de vippede med vingerne for at 
+fange ligevægt . Andre flagrede over hendes lokkede 
+hoved ind i trætårnets porte , medens atter andre 
+nappede efter de ærter , Zitta holdt i sin hånd . 
+
+omsider vare alle duerne i slaget , undtagen de to 
+solvvinger . Zitta kaldte kurrende på dem , men denne 
+gang lystrede de ikke . 
+Fra en arabesk på en af domkirkens gavle 
+flagrede de ligesom i overgivent lune ned på Aksels 
+hjelm , hvor de forviklede deres vingefjer i hjelmens 
+drageslyngede kam . Denne hændelse var Aksel kærkommen . 
+Med ridderlig artighed tog han hjelmen 
+af sit hovet ) og rakte Zitta med et smil de tvende 
+kurrende desertører : „ Modtag eders duer af den 
+ridders hånd , “ sagde Aksel , „ som aldrig vil kunne 
+glemme synet af deres jomfruelige vogter . “ „ I den 
+hellige enfemias navn ! “ stammede Zitta , idet hun 
+med velbehag betragtede duernes redningsmand . „ Tak 
+skal i have , unge ridder ! “ vedblev hun , bestandig stående 
+på stigen med sølvvingerne ved sin barm . 
+„ Hvad er eders navn ? “ spurgte hun nu lidt forlegen , 
+idet hun rakte ham hjelmen tilbage . „ Aksel ! Aksel ! 
+Så kom dog ! “ lød det i dette øjeblik oppe fra kongsgårdens 
+svale , hvor en høj , noget mørkladen , prægtigklædf 
+dame syntes at oppebie hans ankomst . 
+„ Dronningen venter os , så kom dog ! “ lød det nu 
+noget mere myndigt , „ hører du , Aksel ! “ 
+„ I kender nu mit navn “ , hviskedee Aksel til den 
+overraskede Zitta . 
+„ I hedder altså Aksel ? “ svarede hun . „ Af slægten 
+banner “ , stammede han med et tilbagetrængt 
+suk . „ Men hvo er denne dame hist på svalegangen ? “ 
+Spurgte nu Zitta med lidt skælven i sin 
+
+stemme — „ Eders søster — kan jeg tænke . “ — „ Nej ! “ 
+Svarede Aksel , „ min barndomsveninde —jomfru munk ! “ 
+Her gik der et bittert smil over hans åsyn , og med 
+et uudsigelig kærligt blik til Zitta forlod han ilsomt 
+klosterhaven . Kort efter så Zitta hans ranke skikkelse 
+ved jomfru Munks side ile over svalegangen 
+til dronning Elisabeths værelser oppe på kongsgården . 
+„ Hans 
+barndomsveninde ! “ hvisfede Zitta og slap 
+med et suk sølvvingerne ind i det gottiske dueslag . 
+
+femtende capitel . 
+Niels Skaves skriftestol . 
+Det var hen ad aften , pintselsverdag- i domkirken 
+havde man den hele eftermiddag haft travlt 
+med tilberedelserne til pintsefesten næste dag . Fra 
+sine duer var Zitta ilet til blomsterhaverne nedenom 
+Kirkebakken for at plukke lilier og løv til alle kirkens 
+altere og lysekroner . Trods den megen ængstelse og 
+fare , hun denne dag havde gennemgået , var hun 
+dog utrættelig i at smykke sin kære , gamle moder , 
+den ærværdige kattedral . Sangene vare nu forstummede , 
+som nonnerne fra det nærliggende sancta Claras 
+kloster under subcantorens vejledning havde indøvet , 
+og stilhed og fred hvilede nu atter under de festligt 
+smykkede hvælvinger . 
+Kun i en afsides krog af kirken så man endnu 
+endeel kanniker forsamlede om skriftestolen i døbefondens 
+kapel . Dette kapel lå på kirkens sydlige 
+side , der , hvor nu kong Frederik den femtes kapel 
+sildigere er bygget , og indeholdt foruden tre altere tillige 
+kirkens gamle metaldobefond og biskop Niels Skaves 
+skriftestol . Denne skriftestol var en hel bygning af 
+snørklet og udskåret egetræ , hvori forunderlige drager 
+snoede sig imellem sælsomme planter og bredbladet 
+løvværk . Selve stolen indesluttede , som det syntes , 
+kun et rum , hvori skriftefaderen tog plads , medens 
+
+skriftebørnene gennem en lille åbning udenfra tilhviskedee 
+ham deres hemmelighedsfulde bekendelser , 
+uden selv at kunne se ham . Det ville dog for et 
+opmærksomt øje have været påfaldende at bemærke 
+det store stykke træværk , der udfyldte pladsen fra 
+skriftestolen og ind til kirkevæggen . Men da dette 
+mere syntes at være indsat af skjønhedshensyn end af 
+andre grunde , havde man vænnet sig til tankeløst at 
+betragte dette paneelværk . 
+Der havde just i dag været , mange af kirkens 
+kanniker til skrifte , eftersom bispen selv ved højtiderne 
+plejede at være domkapitlets skriftefader . 
+I dag havde hr. Lange urne imidlertid været forhindret 
+ved andre forretninger fra at kunne fyldestgøre 
+denne gamle sædvane , hvad iøvrigt de fleste domherrer 
+neppe havde bemærket . Jens Henriksen , der netop 
+nu nærmede sig skriftestolen , anede derfor ikke , at 
+Herr Stigo bolt i dag havde indtaget Lauge urnes 
+plads i den lukkede skriftestol . Zitta , der netop befandt 
+sig bagved skriftestolen , hvor hun havde været 
+beskæftiget med at slynge en guirlande af primler 
+og anemoner om døbefondens metalkar , det , hvoraf 
+hun selv havde modtaget sit navn — bemærkede straks 
+Herr Jens Henriksen . Da hun fra sit ophold i domHerrens 
+forværelse havde fattet mistanke til hans 
+hemmelighedsfulde besøg dersteds , besluttede hun om 
+muligt nu at udspejde hans sindelag og planer . Uden 
+at kunne ses af nogen af de tilstedeværende åbnede 
+hun sagte en fjel i paneelværket bag skriftestolen og 
+
+trådte ind i et hemmeligt rum , hvor ethvert ord , 
+der blev tilhviflet Stigo bolt , kunne høres . Denne 
+plads havde hr. Niels Skave i gamle dage forbeholdt 
+sig selv for i alløndom at kunne controlere skriftemålets 
+hemmeligheder , og det viste sig således , at hans ærværdige 
+skriftesfol indesluttede ikke blot et , men hele 
+to rum , det ene beliggende bagved det andet . Denne 
+dobbelthed i dette lønkammer , man så troflyldig gik ind i , 
+havde Zitta længst kendt , men aldrig tilforn benyttet sig 
+af ; kun i dag , da hun troede kongens liv at stå på 
+spil , gjorde hun et brud på skriftemålets sacramentale 
+hellighed i sandhedens tjeneste . Stigo bolt , 
+der først nylig var bleven ansat ved kirken , kendte 
+ikke dette hemmelige skjul i sin egen rævehule , og 
+Zittas skridt og bevægelser vare så lette , at han 
+umuligt kunne høre hende . 
+Det varede en stund , inden hr. Jens Henriksen 
+begyndte sine bekendelser , og i denne panse måtte 
+Zitta i høj grad bekæmpe sit åndedræt , medens hun 
+foroverbøjet i en lyttende stilling oppebiede det øjeblik , 
+da skriftemålet tog sin begyndelse . 
+„ Høiærværdige fader ! “ hviskedee nuendelig hr. 
+Jens , „ tre synder ligge mig svart på samvittigheden . “ 
+„ Ikke 
+sleer ! “ undslap det hr. Stigo , uden at dog 
+Herr Jens tvivlede om at have Lauge urne for sig . 
+„ Kun tre store synder “ , hviskedee nu atter den 
+lille , ængstelige domherre , idet han så sig uroligt 
+omkring . „ For det første har jeg gjort et temmelig 
+
+dybt greb i sancta Babaras pengekasse . Ja ! stakkels 
+sancta Babara ! “ småsnakkede den trivelige domherre , 
+medens sveden haglede ham ned ad kinderne , „ stakkels 
+sancta Barbara ! I ved , høiærværdige fader ! at jeg 
+forretter tjeneste som vikar ved hendes alter , og derfor 
+har jeg lønnet mig selv med landgilden af tredive 
+til hendes alter henlagte bøndergårde og med tiende 
+af ti til hendes kapel skænkede sogne ! “ 
+« ^bsoivo ! » lød det fra skriftefaderen , og domherren 
+vedblev : 
+„ For det andet har jeg forleden år ved mortensdagstider 
+på kongens forespørgsel i Skanderborg 
+udtalt mig temmelig srit — temmelig frit om kannikernes 
+indkomster her ved kirken . Hans nåde fandt 
+sandheden temmelig fed — en løgn ville have været 
+magrere . “ 
+« ^ . bsolvo ! » lød det atter inde fra skriftestolen , 
+skjøndt som det syntes med noget forbehold . 
+„ For det tredie “ , fortsatte nu domherren , „ må 
+jeg under skriftemålets ubrødelige tavshedsløfte betroe 
+eder , høiærværdige herre , at kongens liv i morgen 
+svæver i den største fare ! “ Her bankede Zittas 
+hjerte heftigt ; thi siden kongen i dag havde frelst hende 
+fra skændsel og vanære , tilhørte hun ham ganske 
+med sjæl og sind . Hun bøjede sig nærmere mod 
+brædevæggen , men kom derved » forvarendes til at 
+støde til en skammel . Tydeligt hørte hun nu domherren 
+fortsætte : 
+
+„ I morgen , når kongen overværer messen i sanct 
+laurentiikirken . . . “ Videre kom domherren imidlertid 
+ikke , thi skriftefaderen hr. Stigo afbrød her hans 
+bekendelser med et heftigt : „ Stands , elendige ! “ og 
+trådte derpå til hr. Jens Henriksens store forbavselse 
+rasende ud af skriftestolen . „ Hvis altså hr. Lange 
+urne i dag havde siddet der , hvor jeg nys sad , ville i 
+have meddelt ham alt ! “ vedblev den opbragte erkedegn . 
+„ I sandhed ! I burde have haft en hængelås for munden 
+i samme øjeblik , jeg betroede eder statssager ' af 
+en så vigtig natur , og jeg forsikrer eder , at hvis i 
+døer før jeg , da skal jeg sørge for eders eftermæle ! “ 
+Hermed ilede den rasende erkedegn bort , og den 
+betuttede domherre stod en stund , som om han virkelig 
+havde tabt både mund og mæle . Snart sneg han 
+sig dog også lydløst ud af kirken . Da han kort efter 
+denne begivenhed pludselig døde , lod Stigo bolt over 
+hans grav i domkirken lægge en ligsten , hvorpå han 
+i fuld legemsstørrelse stod ndhuggen , men med en hængelås 
+for munden . Denne ligsten ses endnu den dag 
+i dag . 
+Zitta , der foreløbigt forholdt sig rolig i sit skjul , 
+havde hørt nok til af vide , af hendes formodning om 
+en sammensværgelse mod kongens liv var rigtig . Hun 
+kendte nu tid og sted , kun ikke måden . Da hun 
+troede sig sikker , trådte hun ud af skriftestolen , men 
+syntes i det samme af høre nogen bevæge sig i det 
+tilstødende kapel . Dog beroligede hun sig snart , da 
+ingen kom til syne , og fuldførte nu sit halvt afbrudte 
+
+bærk , idet hun befæstede de sidste festons af blomsterguirlanden 
+om døbefondens metalkar . Da dette var 
+fuldbragt , agtede hun straks af gå til kongen for af 
+advare ham , men hun droges nu tilminde af have hørt 
+fortælle , af kongen denne eftermiddag i pragtfuldt optog 
+havde begivet sig til sin farbroder , hertug Fredrik , 
+på Haraldsborg . Desuden kom det hende i sinde , af 
+hun endnu af domkirkens forrådskammer måtte 
+fremtage nogle lysestager , som skulle bruges ved morgendagens 
+festligheder . I dette øjemed begav hun sig 
+hen i vestibula sacristiæ , idet hun fast besluttede af 
+gå til kongen næste morgen tidligt , forinden han 
+kørte til messe . 
+Lige for indgangen til sakristiet , i den såkaldte 
+vestibula sacristiæ , var der i kirkegulvet anbragt en 
+lem . Zitta åbnede den med de medbragte nøgler , og 
+en trappe viste sig , som førte ned i klædekamret under 
+døbefondens kapel . Her opbevaredes endeel messehagler , 
+lysestager og andre til kirketjenesten henhørende 
+requisiter . Da lemmen kun var til at åbne ovenfra , 
+stillede Zitta den omhyggeligt op ad kirkemuren og 
+steg ned . Næppe var hendes hoved imidlertid under 
+kirkegulvets overflade , før lemmen med et hårdt 
+slag faldt i efter hende . Hnn begreb straks , at hun 
+netop i dette øjeblik , da så meget afhang af hendes 
+frihed , var bleven en fange . En hæslig skoggerlatter 
+hørtes ovenover i kirken . Hun genkendte i denne 
+Stigo bolt . Altså måtte han dog have bemærket 
+hendes nærværelse i skriftestolen . Fra ham måtte 
+
+hin lyd være kommen , hun troede at have hørt ved sin 
+udtrædelse af skriftestolen i det tilstødende kapel . Bag 
+en af kirkens piller måtte han have iagttaget hendes 
+bevægelser , og nu , da hun steg ned i kælderhvælvingen , 
+være ilet til og have slået lemmen i efter hende , for 
+at sikre sig hendes taushed . Alle disse tanker fore 
+' som lynglimt gennem hendes sjæl , og hun indså 
+tilfulde , at ethvert håb om befrielse for øjeblikket 
+var hende berøvet . Lemmen var kun til at åbne ovenfra , 
+og hendes nødsfrig ville næppe blive bemærket . 
+Meest forfærdede den tanke hende dog , at hun nu var 
+ude af stand til i rette tid at advare den gode konge 
+for den truende fare . Hun besluttede imidlertid roligt 
+at oppebie , hvad fremtiden ville bringe , og steg ned 
+i den ottekantede hvælving mellem lysestager uden lys 
+og blomstervaser uden blomster . 
+
+sekstende capitel . 
+Det knækkede spir . 
+Aftensolen dalede prægtig dag Busserup ogborreveite 
+skove og kastede sit sidste skær over issefjordens 
+sgvnlpende vand henimod Haraldsborgs røde 
+tinder . Højt over de takkede munrkroner vajede denne 
+aften det kongelige rigsbanner , der med sine kronede 
+løver i korsets midte tilkendegav kongens nærværelse . 
+Allerede i længere tid havde hertug Fredrik , som fortalt , 
+beboet en af borgens sidefløje , men denne aften 
+havde kong Christian selv taget slottets hovedfloi i 
+brug . Den lange række af prægtige sale frembød 
+større plads , end Roeskilde kongsgård kunne ude til 
+den til i aften berammede højtidelighed , da hertug Fredrik 
+skulle aflægge sin hpldingsed og tage Slesvig til Lehn 
+af sin kongelige herre . 
+I den langstrakte riddersal , som allerede Harald 
+Kesia , Erik eiegods son , havde hvælvet , rørte der sig 
+i dette øjeblik et kraftigt liv . I salens ene ende 
+sad på en ophøjet tribune dronning Elisabeth med 
+sine møer ved siden af den kongelige ttrone , der 
+endnu stod tom . En række af prægtigt klædte damer 
+havde indtaget pladserne på begge sider fra ttronen 
+nedad tværs igennem salen . Bagved dem stod så mange 
+rigsråder og riddere , som salen kunne rumme . 
+Dronningen , der var iført en sort Fløiels , tæt til legemek 
+
+sluttende kjortel , så noget bleg og lidende ud . 
+Hun syntes ufravendt at stirre ned mod de i salens 
+modsatte ende værende fløjdøre . Tisse gik nu bragende 
+op , og hr. Henrik krnmmedige , hertug Fredriks 
+Marskalk , stillede sig ved samme . Derpå trådte hertugen 
+ind , klædt i stål fra top til tå og med en 
+jernhat på hovedet , der trindtom var besat med 
+små guldpigge . En purpurkåbe bølgede ned over 
+rustningen og holdtes oppe af tvende smådrenge . 
+Et prægtigt følge af holstenske riddere fulgte den 
+strenge og , som det syntes , misfornøjede herre . Taus 
+og tvær stred han op gennem damernes række mod 
+ttronstolen , hvor han , efter koldt at have hilst på 
+dronningen , indtog en stiv og ventende stilling . 
+Dørene ved siden af throntribunen åbnedes nu , og 
+rigens marsk , hr. Mogens Gjøe , meldte med høj 
+røst kongens ankomst . Fire i rødt og hvidt klædte 
+smådrenge trådte først ind og stillede sig to på 
+boer side af ttronen ; derpå fulgte kongen . Han 
+var i aften iført en rød Fløiels dragt , helt oversået 
+med små guldkroner ; på hovedet bar han den store , 
+kongelige guldkrone , og over hans skuldre hang nedover 
+ryggen . en prægtig purpurkåbe . foret med hermelin , 
+der holdtes oppe af fire rigsråder . Højtideligt 
+besteg han ttronen , hvorpå hertug Fredrik 
+knælle . 
+Det var en gammel skik ved en lehnshylding , 
+at kongen som lehnsherre under hyldingen rakte sit 
+spir frem , og at basallen , når hyldingen var aflagt , 
+
+berørte spiret , idet han svor Eden . Da spir og 
+æble imidlertid befandt sig på axelhuus , havde dronning 
+Elisabeth i sin egen have bag Roeskilde kongsgård 
+brudt en prægtig liliestengel , som hun nu fra 
+tribunen rakte kongen med de ord : „ Med dette 
+scepter , herre ! styre i eders riger huldeligen ! “ 
+Kongen smilte og greb den høje Stengel med de store , 
+hvide og pragtfulde blomster . Det var et smukt skue 
+at se denne kongelige skikkelse i pnrpurkåbe og krone 
+strække liliestenglen ud over den pantsrede , knælendehertug . 
+„ Vi Frederik , hertng af Holsten og Slesvig , aflægge 
+herved dig , vor brodersøn , Christian af Danmark , 
+vor underdanige hylding “ , sagde denne , „ og love og tilsige 
+dig herved som god og tro lehnsmand dig hørig og lydig 
+at være ! Såsandt hjælpe os gud og hans hellige ord ! “ 
+Her greb hertugen med sin jernhandske om kongens 
+blomsterscepter , så det knak , og de store , prægtige 
+blomster med affaldende blade trillede ned ad ttronstolens 
+trin på de dunkelrøde tæpper . Kongen blegnede 
+og stod en stnnd som forstenet med det brudte 
+scepter i hånden . Men hertugen rejste sig rask , 
+idet han med sine bryniehoser trampede på de affalbne 
+blomsterbægere , hvis hvide blade og gule støvdragere 
+lå spredte som pulver over de prægtige 
+tæpper . 
+„ Guds dros ! “ udbrød kongen nu , idet han kastede 
+den brudte liliestengel fra sig , „ Farbroder ! Farbroder ! 
+Du kaster vrag på vor kærlighed , som på 
+disse lilier , men vor vrede er stærk , som bort guldspir 
+
+er hårdt . Dette skal din jernhånd næppe bryde ! “ 
+Derpå rakte kongen sin dronning hånden og førte 
+hende hurtigt ud af salen . Under lydelig mishagsmmnlen 
+forlod hertugen med sit holstenske følge kort 
+efter ligeledes forsamlingen , hvor de spredte lilieklokker 
+endnu kun vidnede om , at hertug Fredrik havde taget 
+Slesvig til Lehn af kongen . 
+Mange år efter virkedes der i Brussel et tapet , 
+hvor kong Chrisfian stod mellem tidsler med et 
+knækket scepter , medens hertug Fredrik mellem roser 
+greb hans krone . Dette tapet er nu falmet og blegnet , 
+men i historiens billedværk blegner dette billede 
+aldrig . 
+
+syttende capitel . 
+Om marmorbordet . 
+Om aftenen var kongen med sine og hertugens 
+mænd bænket om et marmorbord ; også hertng 
+Fredrik var tilstede . Efterhånden som kongen tømte 
+de store sølvkander , indvendigt besatte med kobberknapper 
+som mærker , blev han mere munter og syntes 
+snart ganske at have glemt varslet med det knækkede 
+liliespir . „ Hvor er eders søn Chrisfian , farbroder ? “ 
+Spurgte han omsider oprømt . „ I fængsel “ , svarede 
+hertugen strengt . „ Guds tros ! i fængsel ! en 
+Prinds af blodet ! “ udbrød kongen . „ På hvis bud er 
+dette sket ? “ „ På biskop Lauge urnes , “ lød svaret , 
+„ fordi min søn er en Prinds , fordrer jeg ham ikke 
+fritagen for den straf , enhver anden ville være bleven 
+idømt , der havde forset sig således som han , 
+vedblev den strenge hertug . „ Og hvad er da hans 
+brøde ? “ spurgte kongen , „ jeg kan tænke en kurre på 
+tråden “ , vedblev han leende — „ eller en knude på 
+rebet , ej sandt ? En spøg i sancta Birgittes kapel 
+med en latterlig munk , og straks er hele domkapitlet 
+i oprør . Sagen skal vel indstævnes for paven — 
+og i , farbroder ! I giver eders minde til denne 
+fremfærd mod vor unge , elskelige frænde . Før prinsen 
+hid ! “ sagde kongen nu bestemt , idet han vendte sig 
+til den vagthavende drabamhovding , „ her ved bette 
+marmorbord skal han stedes for vort åsnn ! “ 
+
+drabanthøvdingen gik mi for at efterkomme kongens 
+befaling , medens denne tilligemed Thyge nud og 
+Jørgen marsvin hnppigt tømte det ciselerede bæger . 
+Kort efter førte høvdingen prinsen ind for marmorbordet . 
+Med lænker om hånd og fod stod den 
+blomstrende , kongelige ingling med nedslagne øjne 
+foran sin fætter kong Christian . 
+„ Man har behandlet eder hårdt , fætter ! “ udbrød 
+kongen endelig , „ Hr. Ponl eliæsen med den bevægelige 
+kåbe fortjente dog den tort , i har tilføjet ham . Jeg 
+løser eders lænker , “ tilføjede han , „ og lider godt det 
+hjertelag , i har til munkene ! “ 
+Den unge Prinds bukkede . 
+„ Jeg skal sige eder , “ vedblev kongen esteren lille . 
+Pause , „ I bad desuden så smukt i hellig tre kongers 
+kapel forgangen aften , al bi vel må forskylde eder 
+det . Bi løse eders lænker , fætter ! dog på tre betingelser . “ 
+Prindsen 
+stirrede overrasket på sin kronede frænde . 
+„ For det første “ , sagde kongen , idet et godmodigt 
+smilleirede sigom hans mund , „ for det første fordre 
+vi , af du i vort zerinde drager til Wittenberg og 
+der forhandler med doktor Morten således , som vore 
+medgivne brevskaber nærmere ville betegne dig . “ 
+Prindsens øje strålede af glæde . 
+„ For det andet “ , vedblev kongen , „ er det vor begæring , 
+af dn sancta valborgsdag giver møde i 
+elefantordenens ridderstne i Roeskilde domkirke , for 
+der af vor hånd af modtage ridderslaget og høitideligen 
+af optages i vort hellige „ Selskab “ . 
+
+prindsen stammede et utydeligt tak . 
+„ For det tredie “ , sluttede kongen , „ er det vort ønske , 
+af du så snart som muligt indtræder i wgteskab med 
+den høibårne frøken Dorthea af sacbsen-lauenborg . 
+Tilmed bevidne vi dig herved vor tak for dine gode 
+ønsker om vort lange og lykkelige regimente , dem 
+du sendte Vorherre ligeledes forgangen i hellig tre 
+kongers kapel uden af ane , af vi på elefantriddernes 
+altan hørte dem ! “ 
+Prindsen , der så længe havde måttet styre sine 
+følelser , styrtede nu for kongens fødder og vædede 
+hans hånd med sine tårer . „ Gud velsigne eder , 
+høje herre ! “ var hans hjertelige og første udråb . 
+„ Gud velsigne eder , fordi i således har hørt mine 
+bønner og således opfylder mine tre kæreste ønsker ! “ 
+Hertug Fredrik , der modvillig havde overværet 
+dette optrin , stampede nu heftigt i gulvet og forlod 
+med en let bøjning for kongen laget om marmorbordet . 
+Kongen 
+syntes på sin side øjensynligt lettet og 
+glad ved hertugens bortgang . „ Nu ville vi drikke 
+broderskab , “ sagde han smilende til den unge Prinds , 
+„ kom og sæt dig ! “ Med disse ord satte han en stol 
+tilrette ved sin højre hånd . 
+Drabanthøvdingen løste nu prindsens lænker , der 
+raslende faldt ned under marmorbordet , og glad greb 
+anglingen den fyldte sølvkande og drak på broderskab 
+med sin kongelige fætter . „ Se her “ , sagde 
+Christiern , idet han pegede på bordets plade , „ her har 
+
+jeg med min dolk ridset „ 6 . I . Roks “ ! Rids du nu også 
+dit ' navn under mit til en amindelse om dette vort 
+møde ! “ Den unge Prinds greb sin dolk og ridsede 
+nedenunder kongens navnechiffer et „ 6 . “ „ Men hvad 
+er dette ? “ udbrød kongen , da han så navnechifferet 
+efter , „ her står jo 6 3 ! “ Og virkelig dannede årerne i 
+marmorpladen just et danst tretal i begyndelsesbogstavet 
+af prindsens navn . Kongen syntes noget forstemt 
+og forlod kort efter selskabet om marmorbordet . 
+Tretten år sildigere gik han på Sønderborg slot 
+om det samme marmorbord . Han ridsede da en dybere 
+Rune deri . Imidlertid strålte der et håb fra 
+Christian den tredies navnechiffer , der oplyste hans 
+fængsel . Denne konge løste , som bekendt , sildigere hans 
+lænker og åbnede hans tilmurede grav . 
+
+attende capitel . 
+Nattens gerninger . 
+Blandt de mange kirker , der siden reformationens 
+Tage dels ved ildebrande og dels ved nedrivning og 
+anden ødelæggelse er forsvnndne af Roeskilde by , 
+må samt lanrentii kirke nævnes . Tenne kirke , der 
+var af mindre omrids og næppe synderlig stærkt bygget , 
+lå der , hvor det nuværende rådhuns står , og hvor 
+et tårn med et indmuret billede af den hellige lanrentii 
+rist endnu betegner sig som en levning af den 
+forsvnndne helligdom . Fra det nuværende torv førte 
+endnu på Christian den andens tid et stræde forbi 
+lanrentii kirkegårds mur ned til fontens bro . Opad 
+dette stræbe rumlede natten før pintsedag i det Herrens 
+år 1522 en svær , tungtbygget rustvogn , der 
+gjorde holdt udenfor set . Lanrentii kirkegårds port . 
+To barbenede gråbrødremunke med hætter over hovedet 
+og strikker om livet viste sig i de åbnede portfløje 
+og tilvinkebe køresvenden , beder også , som bet 
+syntes , var en kronraget klosterbroder , af dreje ind på 
+kirkegården . Dette gjorde han , og her imellem sunkne 
+grave og forfaldne trækors hjalp nu munkene kjoresvenden , 
+hvem be syntes af kende godt , med af rulle 
+endeel Tønder og fade ud af rustvognen . Et par 
+døsige lygter , der hang befæstede på høje stænger , kastede 
+et rødgunlt skær udover kirkegården , og nogle i 
+
+nærheden af vognens hjul liggende dødningehoveder 
+grinte fælt i den underlige belysning . Snart åbnede 
+gråbrødrene døren til kirkekorets kryptkjælder , 
+hvor tønderne i al stilhed blev rullede ned . I dette 
+øjeblik trådte en høj skikkelse fra kirkegårdens Linde 
+frem i lygteskinnet . Han bar den før domherrerne 
+ved set . Lucii kirke sædvanlige kåbe med det hvide 
+ørdenskors på slagets venstre side . Det var Stigo 
+bolt . Efter at have forsikret sig om af være ubemærket 
+fra gaden , åbnede han en af tønderne og 
+lagde noget af dens indhold under en gammel , på 
+stensokler henlagt gravsten . Derpå tændte han en 
+lunte ved en af lanternerne og stak den ligeledes ind 
+under gravstenen . Efter få øjebliks forløb hørtes 
+et knald , og gravstenen løftede sig , men faldt atter 
+tilbage , knust i tusende stumper og stykker . Domherren 
+smilte veltilfreds og mumlede , idet han gik : 
+„ Berthold Schwarz var dog en stor mand ! “ 
+
+nittende capitel . 
+Kongen kører til messe . 
+Pintsemorgen 1522 ringede alle Roeskilde kirkeklokker 
+festligt og højtideligt . Foruden domkirkens 
+talrige klokker kimede set . Laurentiikirkens klokke med 
+en påfaldende malmfuld klang . På denne klokke 
+læses endnu følgende inskription : 
+o bone Laurenti ! Martyr venerandi per orbem , 
+renibus eks nostris exstingue libidinis ignem ! * ) 
+dette fromme tankesprog havde i den kattolske 
+tid en særegen berettigelse , og som kirkeklokken nu 
+denne sollyse vårmorgen gyngede frem og tilbage i 
+den klare ætter , var det , som om knevlen bestandig 
+påmindede den omboende gejstlige clerus om sin klokkes 
+påskrift . Også til domherren Stigo bolts 
+øren tonede denne alvorlige påmindelse , men han 
+var døv for dens toner . 
+Gennem Roeskilde gader bølgede allerede tidligt 
+* ) o gode Laurentius ! Martyr , værdig at tilbedes over al 
+jordens kreds , 
+udslet af vore nyrer vellystens ild . 
+
+en stor folkemængde , der især samlede sig om indkjorslen 
+til den gamle kongsgård ved enden af st . 
+Ølsgade . Inde i den firkantede borggård kørte en 
+med seks hvide heste forspændt guldkarm frem for den 
+høje stentrappe . Thyge Rud og Jørgen marsvin 
+støde allerede hver på sin side af trappens øverste 
+afsats med dragne sværd i hænderne foran de åbnede 
+fløjdøre . Kongen trådte først ud , klædt i sin 
+sædvanlige med pelsværk kantede fløielskappe og med 
+den bekendte hat på hovedet , hvis helgenbilleder 
+strålede i sollyset . Derpå fulgte dronningen , svøbt 
+i sort Fløiel , besat med gyldne lilier . Det korsklædelignende 
+hovedlin sluttede tæt om hendes lille , blege 
+åsyn , og i de fromt foldede hænder holdt hun en 
+blomsterkost og en bønnebog . Da begge vare i begreb 
+med at stige ned ad trappen til vognen , styrtede 
+en hedebonde frem mellem landseknægtenes heste og 
+øverrakte kongen ærefrygtsfuldt en lille seddel . 
+Kongen studsede , åbnede den og læste derpå 
+med vekslende miner følgende : 
+„ En rustvogn kørte over heden i nat . Køresvenden 
+var en munk , som i samtale foran herberget 
+til nogle stalbrødre ytrede , at kong Christian i morgen 
+neppe ville flippe godt fra messen hos sanct 
+Laurentius . Kære herre , i , der var bondens ven 
+og beskytter , hør en bondemands advarsel og kør 
+ikke i messe . “ Kongen syntes et øjeblik at betænke 
+sig , men steg derpå videre nedad trappen , idet han 
+
+venligt tilkastede bonden en pung med guldstykker . 
+Da dronningen var stegen tilvogns , steg kongen også 
+ind i den gyngende gnldkarm , og det kongelige 
+tog satte sig nu i bevægelse ud af kongsgården 
+og op ad sanct ølsgaden . Foran vognen red en afdeling 
+landseknægte under tynge Ruds anførsel , og 
+bagefter dem fulgte en række karme med de kongelige 
+børn og dronningens hofdamer . Midt på døren 
+af den kongelige guldkarm strålede i festsalen det 
+danske våben , indlagt med ædelstene . Ni rubinhjerter 
+funklede om trende saphirløver på gylten 
+grund . Hver gang vognen drejede om et hjørne 
+eller bevægede sig stærkt over den dårlige stenbro , 
+glimtede det pragtfulde våbenskjold for folkemængdens 
+undrende øjne . Lydelige hurraråb hørtes på 
+hele strækningen fra almuens og borgernes talrige 
+masse . På enkelte steder kastede man endogså 
+blomster fra de åbne vinduer ind i vognen . Kun 
+nogle adelsmænd og munke syntes i tilbageholdne 
+stillinger at betragte kongen med misnøie og afsky ; 
+det var jo ikke så længe siden , at han vendte tilbage 
+fra Stockholm , der , hvor han på torvet havde offret 
+få mange af deres standsfæller , og hvor han selv 
+efter sagnet stalde have talt øksehuggene . Dog — 
+den store masse af folket elskede ham , og under hans 
+kørsel denne formiddag gennem den med tæpper 
+og blomsterkrandse smykkede stad hørtes mange og 
+rørende beviser derpå . 
+
+„ Se dronningen ! hvor hun seer glad ud ! “ sagde 
+en fiskerkone fra sanct Jørgens bjerg , da vognen 
+drejede op i Algade , „ hun har jo også den gode 
+landsens herre ved sin side , ham , hun skal elske så 
+højt ! “ „ Siden jomfru Dyvekes død skal alt være 
+blevet godt imellem dem , “ sagde en tyk guldsmed , der 
+med albuerne borede sig frem i mængden , „ Gud velsigne 
+dem begge ! “ og derpå tog han ærbødigt sin nathue 
+af . 
+„ Der kommer de søde børn “ , sagde en ung og 
+smuk Matros , idet han svingede hatten for den næste 
+karm , hvori de kongelige børn befandt sig . Den lille 
+seksårige Prinds hans besvarede snart denne hilsen med 
+et venligt nik , medens hans søstre , de to små prindsesser 
+Dorthea og Kirstine , hilsede til den modsatte 
+side . Under hurraråb og klokkeringning bevægede 
+nu toget sig langsomt op igennem Algade , indtil det 
+standsede udenfor laurentiikirkens portal . Her modtoges 
+kongen af tvende domherrer . Den ene var 
+Stigo bolt , der så urolig og bleg ud , og den anden 
+var Jens Henriksen , der ydmyg krummede sin 
+ryg , idet kongen med dronningen ved sin hånd 
+begav sig ind i kirken , fulgt af de kongelige børn og 
+hoffets riddere og damer . Biskop Lauge urne var 
+ved denne lejlighed fraværende , hvorimod erkedegnen 
+Stigo bolt i hans sted førte den kongelige familie 
+gennem kirkeskibet op til de i højkoret anbragte 
+purpursæder . - her toge kun medlemmerne af den 
+
+kongelige familie plads i de i en halvkreds stillede 
+stole . Messen begyndte nu , og de blomstersmykkede 
+kordrenge svang ivrigt deres røgelsekar , som om de 
+ville bedøve kongen med deres virak . 
+
+tyvende capitel . 
+Løngangen . 
+Zitta havde i sit ufrivillige fængsel tilbragt en 
+urolig nat . Snart forekom det hende , som om hun 
+oppe i kirken hørte sin Broders røst kalde hende 
+ved navn , medens alle hvælvinger gentog „ Zitta ! 
+Zitta ! “ ; snart syntes hun at se gamle skikkelser stride 
+frem af krogene , iførte de messeklæder og bispekåber , 
+blandt hvilke hun befandt sig . Kun lidt havde hun 
+sovet , og i denne afbrudte søvn havde hun drømt sig 
+hensat igen ved Hroars kildevæld blandt den hellige 
+Agnes ' lam , hvor den unge , smukke Aksel banner 
+atter havde bøjet sig og taget hendes stav op . Det 
+forekom hende da , som det fortabte lam atter steg op 
+af brønden og græssede roligt i hendes fuldtallige 
+hjord . Derefter havde hun troet sig hensat i klosterhaven 
+blandt sine duer , og hun syntes da , at den ene 
+af hendes sølvvinger fløj ind i Aksels hjerte , medens 
+den anden kurrede på hendes skulder . Da hun 
+vågnede op af sine ørømme , havde hun , greben af 
+rædsel , råbt om hjælp , men ingen havde hørt hende . 
+Henad morgenstunden var hun atter falden i søvn . 
+Nu vågnede hun på ny , og hendes første tanke var 
+erindringen om den fare , hvori kongen i dag ville 
+svæve . Hvor inderligt beklagede hun , ikke at kunne 
+advare ham . Den stilling , hvori hun for øjeblikket 
+
+befandt sig , syntes jo at udelukke ethvert håb om at 
+bringe ham redning . Hendes øje faldt nu på nogle 
+brogede kirketæpper , der opbevaredes her og kun benyttedes 
+i kirkens høikor ved særdeles højtidelige lejligheder . 
+De vare ophængte som tapetserier i denne 
+underjordiske , ottekantede hvælving og nåde fra loftet 
+lige ned til gulvet . Hun betragtede netop det 
+tæppe , der hang ligeforan hende , og som i morgensolens 
+stråler viste hende Samsons indvirkede skikkelse , 
+i begreb med at omstyrte templets piller over 
+filistrenes hoved . Hun så allerede i tanken laurentiikirken 
+styrte sammen over kong Christians hoved , 
+medens domherren Stigo bolt slyngede armene om 
+dens støtter . 
+Hnn rejste sig i dette øjeblik pludselig af sin 
+liggende stilling , som om en tanke faldt hende ind . 
+I sin barndom mindedes hun at have hørt et sagn 
+blandt kannikerne om en løngang , der her fra kælderen 
+skulle strække sig under kirkegården og fontens 
+bro op til set . Laurentiikirkens krypt . I etnu 
+rev hun kirketæpperne til side og opdagede da bag de 
+inderste , støvede draperier en overhvidtet jerndør i 
+murværket . Efter at have undersøgt den omhyggeligt 
+følte hun sig overbevist om , at den ved et stærkt tryk 
+ville åbne sig . Fra en krog greb hun den hellige 
+Georgs spyd , der tilligemed hans rustning fra gammel 
+tid opbevaredes i dette kirkelige pulterkammer . 
+Med al sin kraft slyngede hun spydet mod dørens 
+
+låsparti , der gav efter , og i samme øjeblik sprang 
+den hemmelighedsfulde port op . 
+Henrykt af glæde , og dog ikke uden en vis angst , 
+steg hun ned ad den trappe , der viste sig for hendes 
+øje . Skønt en stakkels , enlig øvinde , skred hun dog 
+rolig frem i den kolde , fugtige løngang , der i utallige 
+krumninger bugtede sig under jorden . Det måtte 
+være den , hvorom sagnet havde fortalt . I zigzag 
+slyngede den sig frem i retning mod laurentiikirken , 
+og Zitta takkede sin gud og tænkte i sit stille sind 
+på hans forunderlige veje . Her havde han således 
+en vej under jorden , og hun vandrede trøstig derpå , 
+skjøndt hendes lille fod ofte gled på den lerede grund . 
+Hist og her målte hun vade frem gennem hele vandpytter , 
+men da mindedes hun den hellige christophorus , der bar 
+jesusbarnet gennem stormfloden , og som stod nialet 
+oppe på hendes domkirkes vægge . Tanken om at 
+dukke op i set . Lanrentiikirkens krypt , hvor måske 
+kongens mordere holdt sig skjulte , forfærdede hende ; 
+dog — muligheden af at kunne redde kongen af den 
+truende fare gav hende atter mod . 
+Luften hernede i dette så længe tillukkede rum 
+var muggen og trykkende , og hæslige fiirbeen væltede 
+sig hist og her under hendes fødder . Ikke destomindre 
+vedblev hun uforsagt at stride fremad , idet 
+hun med hånden famlede langs det fugtige murværk . 
+Da hun således havde vandret en stund , 
+stødte hun atter på en trappe . Hendes hjerte 
+
+bankede heftigt ; thi hun kunne nu høre nogle klokker 
+ringe dumpt og fjernt — hun standsede og lyttede og 
+længtes efter guds hus , ligesom Agnete længtes , da 
+hun hos havmanden på havsens bund hørte kirkeklokkerne 
+ringe langt borte . 
+
+eetogtyvende capitel . 
+Kryptkirken . 
+Zitta formodede , at det var set . Laurentii klokker , 
+hun hørte ringe , og hendes formodning var rigtig . 
+Ved opstigningen foruroligedes hun atter ved den 
+tanke , at hun efter sin beregning måtte befinde sig 
+under kirkebygningens korkrypt og således måske 
+straks blive greben , hvis de sammensvorne befandt sig 
+her , hvad hun jo efter de hemmelighedsfulde yttringer 
+hos domherren måtte tro . Hnn besluttede derfor 
+at gå fremmed stor varsomhed , og for det tilfælde , 
+at løngangen udmundede i kryptkirken , at se lejligheden 
+forsigtigt an . Efferat være kommen op ad endeel 
+trin af den glatte granittrappe , skimtede hun lyset af en 
+lampe , og da hun havde nået de øverste trin , så 
+hun en døråbning , der førte lige ind i kryptkirken . 
+Da trappens øverste afsats var nået , bemærkede hun 
+til sin beroligelse , at trappen herfra noget smallere 
+fortsatte sig op igennem kirkemuren , formodentlig op 
+til selve koret . Hun hørte nu lydeligt sangen oppe i 
+kirken ovenover , men standsede forfærdet ved at kaste 
+øjet ind i kryptkirken . Denne var en granithvælving , 
+der hvilede på fire i dens midte fritstående piller . 
+Under hvælvingen midt imellem pillerne hang en 
+lampe , der brændte over et gravsted med en i marmor 
+udhuggen ridderskikkelse , henlagt ovenpå den murede 
+
+sarkofag . Fra gravstedet udover det oplyste rum 
+faldt fire svære slagskygger af de mægtige stenpiller . 
+Rundt om disse og langs gravhvælvingens vægge varder 
+opstillet en hoben Tønder , den ene ovenpå den anden , 
+medens et par sfumle munkesfikkelser i deres grå 
+kutter bevægede sig frem og tilbage i det bævende lys . 
+Te syntes beskæftigede med at henlægge halm og gammelt 
+tougværk mellem de tjærede Tønder . Da Zitta 
+trådte op på trappens øverste trin og skuede ind i 
+krypten , vendte munkene just ryggen mod hende . 
+Hun havde i sin forfærdelse nær udstødt et skrig , 
+men fattede sig dog , så at hendes nærværelse ikke blev 
+bemærket . Munkene vendte sig snart halvt om , og 
+ved nærmere efferforskning troede Zitta i deres sfjæggede 
+ansigter at genkende de tvende gråbrødremunke , 
+hun den foregående dag havde set i domherrens 
+forværelse . Hun gøs og trådte tilbage bag den 
+pille , om hvilken trappen bugtede sig , idet den løb 
+videre op gennem kirkemuren . Hun erindrede 
+sig nu de forblommede attringer , hun havde opsnappet 
+om nogle viinankere , og da hun i munkenes hænder 
+så de tændte Lunter , tvivlede hun ikke længer om , 
+at tønderne indeholdt krudt , og at det var domherrens 
+og hans håndlangeres plan hverken meer eller 
+mindre end at sprænge kirken i luften just på dette 
+sted , over hvilket kongen sandsynligvis umiddelbart 
+befandt sig . De kutteklædte skurke havde ladet 
+kjælderlemmen til kirkegården stå åben , formodentlig 
+for at sikre sig deres flugt , og de syntes begge 
+
+i dette øjeblik med blege og ængstelige miner at oppebie 
+et signal . 
+„ Sangen lyder endnu ! “ sagde den ene , som om 
+dennes ophør var det aftalte tegn . „ Kongen synger 
+med , “ svarede den anden , „ ja ! — han synger da på 
+sit sidste Vers ! “ 
+Mere hørte Zitta ikke ; thi hun skyndte sig videre 
+frem opad trappens mange vindinger gennem kirkemuren , 
+for om muligt endnu at komme tidsnok til 
+kongens og den uskyldige kongefamilies redning . 
+Hun nåde uhindret trappens udgang , men stødte 
+her uformodet på en låset dør . 
+
+toogtyvende capitel . 
+Kirkens sprængning . 
+I sct . Lanrentiikirkens højkor , der hævede sig 
+et par trappetrin over det øvrige kirkegulv , sagde 
+imidlertid kong Christian med sin søn , den 
+lille Prinds hans , og dronning Dorthea med de 
+to små prindsesser Dorthea og Christine ved siden 
+af sig . For alteret stod domherren Jens Henriksen , 
+medens hr. Stigo bolt befandt sig i en lukket stol 
+nede i kirkeskibet . 
+Palæstrinas herlige pintsehymne tonede med basuner 
+og sang fra det brusende orgel og nærmede 
+sig just sin slutning , da Stigo bolt rejste sig urolig 
+i sin stol og forlod samme . I dette øjeblik vendte 
+kongen sig om til Thyge Rud , der havde plads bag 
+hans stol , med det spørgsmål , hvem der bankede 
+så stærkt på den tæt ved hans side i korets mur 
+anbragte jerndør . Rud lyttede . „ Eders nåde har 
+ret , “ hviskedee han næppe hørligt på grund af den 
+stærke kirkemusik , „ der bankes virkelig , og det meget 
+stærkt ! “ Ridderen trådte nu hen til døren og stød 
+en skodde fra . Zitta stormede i dette øjeblik åndeløs 
+ind , idet hun gentagne gange tilråbte kongen : 
+„ Frels eder ! frels eder ! “ Kongen studsede . „ Guds 
+dros ! Domkirkens datter ! “ udbrød han , „ og i en 
+sådan forvirring ! “ Zitta greb nu uden betænkning 
+
+kongen ved armen og næsten trak ham til hele menighedens 
+forundring ud af koret ned i kirkeskibet . 
+Dronningen rejste sig og fulgte uvilkårligt sin gemal 
+ud af koret , medens de tre små kongebarn løbe 
+efter hende og klyngede sig fast til folderne af hendes 
+kjortel . 
+I samme nu lod et vældigt brag sig hare , under 
+hvilket hele kirken rystede . Højkoret var for et sekund 
+hyllet i en støvfly , der ikke tillod noget øje at 
+skimte , hvad der egentlig var foregået . I næste øjeblik 
+fordelte støvskyen sig , og en forfærdelig ødelæggelse 
+blev synlig . Guds-åbne himmel lyste frem 
+over korets sammenstyrtede Buer , medens højrøde 
+flammer blussede i vejret fra kryptkirkens dyb og 
+fortærede de sidste rester af Herrens alter . Domherren 
+Jens Henriksen var omkommen , hans lig droges 
+senere frem oa jordedes i Roeskilde domkirke . 
+Gulvet på det sted , hvor den kongelige familie 
+for et øjeblik siden havde siddet , var aldeles sprængt , 
+og stene og stumper af murværk faldt med tunge 
+slag tilbage fra den højde , hvori krudtet havde slynget 
+dem . Menigheden styrtede med skrig og rædsel 
+ud af kirken , thi den tilbageblevne del afhelligdommen 
+var ikke længer sikker nu , da den gamle , brøstfældige 
+bygning på engang og med et slag havde 
+mistet sit sammenhold . I al denne uro , skrigen 
+og forstyrrelse beholdt kongen sin fatning . „ Guds 
+dros ! ' udbrød han , „ man har villet myrde ikke alene 
+mig , men også min fromme dronning og mine stakkels 
+
+små , uskyldige børn ! “ Domherren Stigo bolt 
+havde frækhed nok til i dette øjeblik af nærme sig 
+kongen med bøn om , af han ville fjerne sig fra dette 
+ødelæggelsens og ulykkens forfærdelige sted . „ Sagen 
+skal på det strengeste undersøges ! “ udbrød kongen 
+med et mistroisk blik på den skælvende domherre . 
+„ Madame ! “ vedblev han , idet han vendte sig til dronningen , 
+„ Eders vogn venter ! “ Hele den kongelige 
+familie forlod nu den sammenstyrtende og rygende 
+helligdom , og i samme minut , den var stegen tilvogns , 
+sank den sidste af højkorets Buer i grus . Det varet 
+rørende syn at se kirkens svaler , beder forgæves 
+søgte deres reder på de vante steder , med brændte 
+vinger at flakke om i det ødelagte høikor . Enkelte 
+dalede på set . Laurentii støbte malmflikkelse , der 
+endnu stod oprejst nær alterets tomter . Snart vaklede 
+også han , risten faldt ham af hånden , og med 
+et brag styrtede han ned i kryptkirkens flammebål , 
+hvor han for anden gang led døden på det nedfaldende 
+korgulvs glødende jernrist . 
+Rygtet om set . Laurentiikirkens sprængning samlede 
+snart Roeskildes opbragte borgere om den tildeels 
+sammenstyrtede helligdom . Forgæves søgte man blandt 
+ruinerne om de bortflygtede gerningsmænd . Af den 
+åbenstående kælderdør vare de endnu i rette tid 
+undslupne , og ethvert spor af deres flugt tabte sig i 
+usikkre gisninger og formodninger . Forbittrelse « 
+
+over den tilsigtede voldsdåd mod den kære landsherre 
+var blandt almuen og borgerne så stor , at 
+enhver mand tog fat for at ødelægge , hvad der endnu 
+var tilbage af den fra dette øjeblik forhadte helligdom . 
+Der blev med undtagelse af kirketårnet ikke 
+levnet sten på sten af dens mure , og endnu før 
+pintsedagens sol gik tilhvile , var kirken ganske jævnet 
+med jorden , og trende galger rejste på det sted , 
+hvor alteret før havde stået . 
+
+treogtyvende capitel . 
+Den sønderlemmede stenridder . 
+Dagen efter set . Lanrenliikirkens sprængning 
+befandt bispen , hr. Lange urne , sig i selskab med 
+endeel af domkirkens yngre kanniker i dennes indre 
+høikor . Uagtet gårsdagens begivenheder havde rystet 
+ham stærkt , følte han sig nu , efter at den første overraskelse 
+var overstået , ret glad ved , at hans fraværelse 
+ved denne ulykkelige tildragelse så åbenbart 
+vidnede for hans uskyld i denne forresten så tilslørede 
+begivenhed . En foreløbig undersøgelse havde 
+han som domcapitlels øverste prælat foretaget , men 
+uden at den hidtil havde ledet til nogen blot rimelig 
+formodning . Sidst af alle mistænkte han erkedegnen 
+Stigo bolt , der ved sin stilling og sin tilsyneladende 
+Iver i at forfølge ophavsmændene aldeles havde ledet 
+undersøgelsens gang på vildspor . 
+Med sin sædvanlige kærlighed til forgangne 
+tiders minder fordybede den ærværdige bisp sig nu 
+tilligemed de unge kanniker i beskuelsen af en sønderlemmet 
+ridderskikkelse , der huggen i marmor lå udstrakt 
+for deres blik . Denne figur havde Zitta 
+fundet henslængt på set . Laurentii kirkegård , da 
+hun den foregående dag var ilet bort fra den synkende 
+helligdom , og ved hjælp af nogle tilstedeværende 
+borgere havde hun endnu samme aften bragt dette 
+
+mesterværk af billedhuggerkunst i behold til domkirkens 
+indre højkor . Hun havde straks i marmorskikkelsen 
+genkendt den slumrende ridder fra kryptkirkens 
+sarkofag , og hun havde rigtigt formodet , at 
+den under kirkens sprængning på sin mørkladne 
+dæksten var slynget ud på set . Laurentii kirkegård . 
+Som den her lå for den undersøgende clerus , bestod 
+den med sønderlemmede arme og ben og med forskellige 
+søndersprængte attributer af tretten stykker . 
+„ Efterslægten- , sagde urne med lærd Iver , „ vil 
+ved synet af denne skikkelse geråde i tvivl . Mange 
+ville på grund af dens sønderlemmelse mene , at den 
+forestiller dronning Margrethas søn , konning Oluf , 
+hvis lig efter sagnet blev moderen tilsendt , lemlæstet 
+som denne mishandlede figur . Andre “ , vedblev han , 
+„ ville ret sindrigt tro , at dette monument er udhugget 
+til erindring om Valdemar alterdugs søn , Prinds 
+Chrisfoffer , og dertil ville de måske ledes ved betragtningen 
+af den hele rustning , der ved sin sammensætning 
+og udsmykning hentyder til slutningen af det 
+fjortende århundrede . De ville undersøge de hosliggende 
+våbenskjolde og finde , at skjoldet med de 
+tre kronede leoparder betegnerherredommet over Danmark , 
+og at den kronede drage , afbildet på ridderens 
+brystharnisk , tyder hen på et hertugdom over Lolland , 
+hvortil netop Christoffer valdemarssøn blev hævet . 
+Men alle “ , udbrød bispen nu smilende , „ ville 
+de efter min overbevisning fejle . Dette monument , 
+der , som vi vide , hørte hjemme i set . Laurentiikirkens 
+
+krypt , blev i den dybeste hemmelighed rejst 
+over en i den dybeste hemmelighed bød dansk Prinds . 
+Liget af denne Prinds blev af maskerede riddere ført her 
+tilroeskilde omnatten vedfakkellys , bisat under hemmelighedsfulde 
+ceremonier om natten , og monumentet derefter 
+rejst af edsvorne billed- og stenhuggere . I 
+mange år var gravhvælvingen i set . Laurentii kryptkirke 
+tillåset for alle , og efter sagnet skal Erik af 
+Pommern selv have kastet nøglerne i issefjorden . “ 
+Således endte bispen sin beretning om den sønderlemmede 
+stenridder , og alle kannikerne betragtede en 
+stund med forundring den tavse , hemmelighedsfulde 
+marmorsiikkelse . 
+Nedlagt i en egetræeskisfe , blev kort efter den ved 
+sprængningen sønderlemmede figur hensat i domkirkens 
+inderste kor bag gittret , der adskilte dette fra 
+aderkoret . Her stod den i århundreder ved siden af 
+den stenpille , hvorpå kong Albrechts badmelsfaue og 
+slibesten efter dronning Margrethas bud krydsviis 
+vare anbragte . Den sønderlemmede stenridder haves 
+endnu den dag i dag , men er og bliver nu som dengang 
+en genstand for de lærdes gisninger , en af 
+disse gåder , som fortiden ligesom i spøg efterlader 
+uopløselig til efterslægtens gjetning . 
+
+fireogtyvende capitel . 
+Sanct Sigfreds kapel . 
+Dette kapel , der var stiftet i året 1405 af biflop 
+Peder Jensen , tidligere dronning Margrethas kantsler , 
+lå imellem kirkens nordre tårn og kongeporten . 
+Nn tjener dets hvælving til gravsted for 
+dronning Anna Sophie , medens trollerne henstå i 
+dets kælder . Ved et jerngitter var dette kapel adskilt 
+fra den øvrige kirke . I dette gitters plader 
+sås og ses endnu en udhamret trold , der med den 
+ene hånd holder sig fast i sin hale , har sporer på 
+de nøgne fødder og fire tæer på hver fod . 
+På Chrisfian den andens tid stod der i dette 
+kapel et alter , helliget sanct Sigfred . Få dage 
+efter hin ulykkelige begivenhed i set . Laurentiuskirken 
+trådte Zitta og hendes Broder sacrisfanen ind i dets 
+farvesmykkede hvælving . Det var om aftenen lidt 
+efter kl . 10- over alteret brændte en lampe , som 
+kastede sit blændende lys ned over en på selve alterbordet 
+henlagt purpurpude . Sacrisfanen trådte op 
+til denne og nedlagde derpå kirkens vældige nøgleknippe . 
+Han havde netop nu aflåset kirkens porte 
+og betroede efter gammel sædvane kirkens nøgler til 
+sanct Sigfreds varetægt i den tilstundende nat . 
+„ Hvorfra skriver denne skik sig ? “ spurgte Zitta sin 
+Broder , „ jeg har bemærket , at du hver aften efterkommer 
+
+den . “ Broderen , der var velbevandret i kirkens 
+gamle skikke og hemmeligheder , tilvinkede sin 
+søster at tage plads i hr. Lauge urnes tredobbelte 
+bispestol , der forsynet med denne prælats våben og 
+indeholdende tre sæder var henstillet i dette kapel . 
+Zitta efterkom opfordringen og satte sig i sædet til højre , 
+der var bestemt for kongen . Sacristanen satte 
+sig selv i sædet til venstre , søm var bestemt for bispen . 
+Midt imellem begge , i det for de pavelige legater 
+bestemte sæde , kastede månen sit lys på det 
+snørklede træværk . 
+„ Du seer , kære søster , “ begyndte sacristanen sin 
+fortælling , „ du seer i det gitterværk , som nu står 
+åbent ud til kirken , en smedet trold , der holder sig 
+selv i halen . Det er billedet af en trold , som efter 
+sagnet boer i runehøi i bøgnæs ' skove . Han 
+boede der allerede på biskop Vilhelms tid og så over 
+issefjorden fra denne sin høj Roeskilde domkirke 
+blive bygget . — trolden , der gik ud af sig selv og sin 
+onde natur ved skuet af den dejlige kirke , henvendte 
+sig en aften nede ved set . Ibs kilde til bisfop Vilhelm 
+og tilbød ham at smede kirkens nøgler . Bispen 
+tog mod tilbudet , dog på det vilkår , at nøglerne 
+skulle være smedede således , at de udelukkede 
+deres mester af helligdommens hvælvinger . Trolden 
+svarede : „ Ja ! mine nøgler skulle lukke mig selv ude , 
+men kun så længe , som ingen , der er værre end jeg , 
+betræder kirken ! “ Dette var altså en aftale , og den 
+eventyrlige smed vendte nu tilbage til sin høj , som 
+
+hver nat hævede sig på sire luende søjler , medens 
+han i midten hamrede på sin vældige ambolt . Efter 
+nogen tids forløb bragte ban bispen en aftenstund 
+ved foden af Kirkebakken et knippe guldnøgler , forzirede 
+i håndtagene med prægtige wdelstene og hængende 
+i en svær , kunstforarbeidet ring . I højtidelig 
+procession blev guldnøglerne på en purpurpude 
+bragte op i domkirken og sildigere henlagte her i set . 
+Sigfreds kapel , hvor deres mester skal have afbildet 
+sig selv i dette kostbare jerngitter . I mange år henlå 
+nn nøglerne her , hvor sacristanen hver aften 
+efterat have lukket portene måtte betroe dem til set . 
+Sigfreds varetægt . Men da hændte det sig på Erik 
+af Pommerns tid , at fanden en aften i selskab med 
+kongen og adskillige af capitlets domherrer betrådte 
+kirken . Trolden var nu løst fra sit løfte og lukkede 
+sig selv ind i kirken . Da han her så den blege , 
+flygtefærdige konge skrue sølvapostlene løs i højkoret , 
+blev han bange for sine guldnøgler og tog dem 
+tilbage med sig til runehøi . Således forsvandt da 
+disse gnldnøgler efter sagnet fra helligdommen — 
+og kun den pnrpurpude , hvorpå de havde hvilet , blev 
+tilbage . På denne henlægger jeg nu efter gammel 
+skik de rustne jernnøgler , hvis simple knippe nu 
+må erstatte guldnøglerne fra runehøi . “ 
+Således sluttede sacristanen , og Zitta sukkede 
+ved tanken om det tabte klenodie . „ Nøglerne er 
+altså endnu i runehøi , “ udbrød hun , „ gid jeg kunne 
+hente dem . “ Her afbrødes hun ved lyden af stærke 
+
+skridt , der nærmede sig kapellet . En af bisfop 
+langes våbensvende trådte ind for at meddele 
+Zitta , at bispen ventede hende i bispegården , for på 
+dronning Elisabeths bud at føre domkirkens datter 
+tilhove . 
+
+femogtyvende capitel . 
+I kongsgården . 
+Frelsf fra den overhængende fare ved set . 
+Laurentiuskirkens sprængning , havde den kongelige familie 
+samme aften begivet sig til domkirken og der 
+overværet et højtideligt tedeum . Hos den berømte 
+tyske maler Lucas kranach havde kongen til 
+amindelse om sin oo dronningens frelse bestilt et skilderi , 
+som sildigere blev ophængt i set . Lanrentii kapel 
+i domkirken , og som i en forgyldt trætavle fremstillede 
+den hellige jomfru med chrisfusbarnet på 
+skødet , medens kongen og dronningen , hver på sin 
+side af denne midtfigur , vare afbildede knælende og med 
+roser i de fromt foldede hænder . 
+Den overståede fare var nu forvunden , og et 
+par dage efter , da dronningens navnedag just var 
+forhånden , havde en talrig kreds af riddere og fruer 
+forsamlet sig om ttronen på Roeskilde kongsgård . 
+Riddersalen og hele den til samme stødende række af 
+kongelige værelser vare pragtfuldt oplyste , og Giger og 
+fløjter lød langt ud på natten . I riddersalens 
+ene ende sås dronning Elisabeth på den kongelige 
+ttrone , iført en med sølublomster indvirket hvid 
+silkekjortel , og fra hendes nakke bølgede et langt slør 
+ned ad ryggen . Dette slør , der var af et noget 
+tættere stof , bares på hin tid af alle danske adelsfruer 
+
+og kaldtes med et almindeligt navn „ Danneqvinde- , 
+dugen . “ Bag dronningens stol stod to højadelige 
+jomfruer , Ane Ulfeld og Kirstine då , medens en 
+prægtig , med guldfryndser behængt purpurskammel 
+foran fløttede dronningens lille , atlaskbeklædte fod . 
+Elisabeth var bleg og syntes lidende ; hun stirrede halvt som 
+i drømme med et vemodigt smil på de dansendes 
+rækker . Med de tætsluttende lin om de blege 
+kinder lignede hun mere en gudhengiven , from nonne 
+end den over tre kongeriger herskende fyrstes brud . 
+Kongen bevægede sig i livlige samtaler blandt de tilstedeværende , 
+ældre riddere og sås nu og da spøgende 
+og skjemtende af underholde sig med sin unge 
+frænde , Prinds Chrisfian af Holsten Gottorp . Til 
+forbroderen , den kolde hertug Fredrik , henvendte han 
+derimod kun en enkelt gang et par tilmålte ord . 
+En gesandt fra kongens svoger , kejser Karl — doktor 
+Johan siicot , — var også tilstede . Han havde nylig 
+overbragt kong Chrisfian den gyldne blies ' insignier . 
+Med denne noget zirlige herre sås kongen af 
+træde hen i en binduesfordybning og der af samtale ivrigt 
+og længe , med ham . To i sorte rustninger klædte skikkelser 
+trådte i dette øjeblik til og syntes på en påfaldende 
+måde i nogen frastand af betragte kongen . Da 
+doktor Johan i sin bnrgundiske hofdragts side kappe 
+imidlertid stod dem i peien , fjernede de sig atter , uden 
+af kongen havde bemærket dem . 
+Dansen var just for et øjeblik standset , da hr. 
+Lange urne trådte ind i riddersalen med „ Domkirkens 
+
+datter “ ved hånden . Igennem to tætte rækker 
+af tililende nysgerrige førte han ben nndseelige 
+Zitta op imod ttronen . „ Domkirkens datter ! Domkirkens 
+datter ! “ løv det fra mund til mund , og alle 
+tilstedeværende , både damer og riddere , brændte af 
+begærlighed efter at se den pige , der på en så 
+forunderlig måde og med så megen åndsnærværelse 
+havde frelst kongefamilien fra den visse 
+død . Med et næsten helligt udtryk skred Zitta 
+frem i sin lyseblå med guldnøgler oversåede 
+kjortel . Op til sin fyldige barm trykkede hun en 
+lille model af set . Lucii helligdom , som hun holdt 
+i favnen . Da hun ved hr. Lauge urnes side 
+havde nået ttronens fod , nejede hun dybt og overrakte 
+rødmende dronning Elisabeth den lille domkirke , 
+bygget af udskårne pergamentstumper , der på 
+det nøjagtigste gengav alle domkirkens forhold og 
+-ens mange forsiringer , gavle og kapeller . Oppe i 
+tårnene havde Zitta med barnlig kærlighed ophængt 
+små klokker af sølv , der så ud som fingerbøller , 
+og hele den gottiske lille bygning med sine snørkler 
+og arabesker syntes ved første øjekast at være bygget 
+med sten af sukker og kalk af marcipan . Dronning 
+Elisabeth modtog smilende den hende overrakte 
+gave og satte den lille domkirke på et sølvbord 
+ved sin side . Derpå hævede hun den knælende 
+Zitta , omfavnede og kyssede hende , idet hun bevæget 
+udbrød : „ Domkirkens datter er smuk ! Domkirkens 
+datter er god ! Gnd og kongen ville belønne dig , 
+
+fordi du frelste os af den truende fare ! “ Et par 
+store tårer trillede her ned ad dronningens kinder , 
+men hun fattede sig dog arter snart og tillod Zitta at 
+tage plads på skamlen ved hendes fødder . „ Nu 
+er et af mine kæreste ønsker opfyldt “ , sagde Zitta , 
+idet hun løftede sine dnnkelhlåe øjne op til dronningen , 
+„ Domkirkens datter har siddet ved den fromme dronning 
+Elisabeths fødder . “ Dronningen smilede og 
+klappede hende på kinden , og nu tog dansen atter 
+fin begyndelse . 
+Aksel banner , der ved jomfrn Munks side 
+havde set Zitta træde ind i salen , var fra dette øjeblik 
+udelukkende fængslet af hendes skønhed og 
+rørende fremtræden . Han så kun hende , tænkte kun 
+på hende og glemte over synet af hende ganske den 
+prægtige adelsdame med de funklende pailletter og de 
+vaiende strudsfjer . Jomfrn munk på sin side 
+havde genkendt den lille pige fra dueslaget i klosterhaven , 
+som hun fra svalegangen på vejen til dronningen 
+havde set fordybet i en samtale med Aksel . 
+Hendes sorte øje lynede , og hendes af naturen stive 
+holdning blev endnu stoltere og mere tvungen . Det 
+undgik ikke hendes opmærksomhed , at Aksel , der fra 
+barndommen var lovet hende til ægtherre ved en familieovereenskomst , 
+uafbrudt betragtede zilta . Og hvor 
+var denne også henrivende , således som hun 
+vemodig sad der og ligesom krøb sammen på 
+dronningens pnrpurskammel . Aksel ville med glæde 
+have givet alt jomfru Munks gods og guld for en 
+
+eneste af disse lokker , der i frodig fylde bølgede ud 
+over sanct Sebastians sølvpil . „ Sær som hendes 
+kirke ! “ udbrød jomfru munk , idet hun stolt kastede 
+med nakken . „ Nej ! dejlig som denne , “ gjensvarede 
+Aksel med sværmeri i øje og åsyn , „ det er , som 
+domkirken spejler sig i sin datter ! “ „ I så fald , “ 
+Indvendte jomfru munk , „ er hendes barm vel et 
+gravkapel , hvor døden thrvner ; thi hun synes mig 
+noget død ! “ „ Nej ! “ udbrød Aksel , „ hendes barm 
+er et høibuet marmorkor , hvor Madonna står på 
+højalleret . “ 
+Zilta havde under denne samtale bemærket Aksel 
+og syntes at blive glad overrasket . Dog rødmede hun 
+sfærkf , da hun ved hans side blev den stolte adelsdame 
+vaer , som han jo hin eftermiddag ved dueslaget 
+havde kaldt sin barndomsveninde . Hun syntes på 
+en gang at blive tankefuld og bedrøvet , og dog ville 
+hun have været i den største forlegenhed , om nogen 
+havde spurgt hende om grunden dertil . Af denne 
+stemning blev hun pludselig udreven . 
+Hun havde under opstigningen af kongsgårdens 
+trapper på en afsats af samme bemærket tvende , 
+i sorte rustninger formummede skikkelser , hvis noget 
+fordrejede ansigter havde mindet hende om munkene 
+i set . Lanrentii kirkes krypt . Hun så nu atter 
+disse hemmelighedsfulde mænd med en foruroligende 
+varsomhed og beregning nærme sig kongen , der 
+just i dette øjeblik stod ganske ene og fordybet i tanker 
+ved et lille orgel , der til huusandagt var opstillet 
+
+i riddersalens modsatte ende . Tillige forekom det 
+Zitta , som om den ene af disse skikkelser på en 
+mistænkelig måde famlede med hånden under sin 
+kappe . Zitta begreb øjeblikkelig faren , men ville ikke 
+forurolige dronningen og troede muligt at være i besiddelse 
+af et middel , der kunne afvæbne forbryderne . 
+Hun rejste sig hurtigt og ilede til Aksel banners forundring 
+ned i den modsatte ende af salen . Her 
+åbnede hun orgelets claviaturer og benyttede uden 
+betænkning et tilfældigt ophold i dandsemusikens 
+rhythmer til at anslå nogle accorder . Alle tilstedeværende 
+studsede , og kongen , vakt af sine drømmerier , 
+trådte hen til orgelet , hvor han velvilligt lyttede . 
+Det var , som om dandsesalen pludselig blev forvandlet 
+til en kirke . De hellige toner bruste som en vidnnderlig 
+strømning af fred fra himmeriges rige ud over salen og 
+deres tryllende magt virkede på alles hjerter , medens 
+tangenterne bevægede sig under Zittas svævende hænder . 
+Som den hellige Cæcilia sad hun from og stille og 
+kaldte disse toner frem , der byggede jakobsstiger 
+mellem dronning Elisabeths ttrone og selve himlen , 
+hvorpå guds engle stege op og ned . Og guds engle 
+stege også ned i forbrydernes hjerter , så dolkene 
+faldt dem af hænderne , og de i from bøn knælede tilligemed 
+alle riddere og damer i salen . Zitta , der under 
+sit spil havde fulgt enhver af de formnmmede munkes 
+bevægelser , taklede i sit stille sind gud og den hellige 
+jomfru for den kraft , der var lagti hendes toner . 
+Som om hun sad ved sit orgel i set . Lucii helligdom , 
+
+legede hun endnu en stund , indtil de sorte riddere 
+havde fjernet sig ; derpå sluttede hun af , rejste sig og 
+viste kongen de dolke , der til hans overraskelse lå 
+på gulvet . Han begreb først nu betydningen af 
+Zittas spil , og fuld af taknemmelighed trådte han 
+op til dronningen med domkirkens datter ved sin 
+hånd . 
+
+seksogtyvende capitel . 
+Ved Hroars kilde . 
+Endnu før gæstebudet på kongsgården var 
+tilende , sneg kongen , indhyllet i en kappe , sig nbemærket 
+bort og trådte fra kongsgårdens have ud på 
+kirkevæenget , hvor Hroars kilde rislede i måneskinnet 
+under Kirkebakken . Tankefuld trådte han hen til 
+dens blinkende ' væld og udbrød klagende for sig selv : 
+„ O ! kunne jeg som kong Hroar her drikke kraft og 
+visdom , så at jeg i fred kunne føre mit scepter . 
+Kong Hroar skrev vise love , rinder hvis bud hans 
+folk levede lykkeligt . Hin ! “ mumlede han , „ også jeg 
+har skrevet love , vise og gode , der sigtede til freden , 
+men dog ikke stiftede freden ! “ Stille og i dybe tanker 
+satte han sig nu på kildespringets metalløve og stirrede 
+taus og drømmende ned i de boblende bølger . 
+Rundt om ham herskede nattens stilhed , kun nede fra 
+st . Ibs kirketårn og endnu længere borte fra set . 
+Jørgens kirke på bjerget lød midnattens klokkeslag . 
+Under den stigende måne blinkede issefjordens fjerne 
+flade langt ud i horizonten ; fred hvilede over den 
+hele skabning , stilhed og fred — kun i kongens 
+hjerte var der ikke stille . De sidste dages begivenheder 
+og navnlig de gentagne forsøg på at myrde 
+ham havde stemt ham alvorlig og rystet ham dybt . 
+„ Det vil dog engang lykkes dem , “ mumlede han for 
+
+sig selv , „ hvor lang tid vil livets og dødens herrevel 
+forunde mig ? “ Dette spørgsmål , der så dybt 
+beflæstigede ham , havde han ndtalt temmelig højt . 
+En sammenbøjet olding med hvide hår og klædt i 
+en gammeldags korkåbe , på hvis slag der på 
+venstre side var anbragt et dobbelt kors , trådte ham 
+i dette øjeblik nær . Det var den gamle domherre . 
+Kongen , der havde en uvilkårlig mistanke til alle 
+munkekåber , lagde straks hånden på sværdheftet . 
+„ Frygt ikke ! “ tilråbte oldingen ham , „ jeg kommer 
+kun for at opfylde dit ønske . Du spurgte nylig , hvor 
+lang tid livets og dødens herre vil forunde dig . 
+Dette ved jo vel kun himlens gud , dog taler han 
+stundom i tegn og lignelser klart og tydeligt til os 
+mennesker ! “ — „ Hvad mener du ? “ spurgte kongen 
+forundret den besynderlige gamle . Oldingen , der i 
+dette øjeblik hævede sin sammenfaldne skikkelse til en 
+kæmpes højde , pegede tans med sin stav op imod 
+domkirken . Denne løftede i den månelyse aften 
+majestætisk sine gavle og spir oppe på Toppen af 
+Kirkebakken . Kongen fulgte med øjet retningen af 
+oldingens udstrakte stav og så nu til sin store forundring , 
+at Cathrina Nielsdatters kapel , der vendte 
+ud mod fjorden , var fuldstændig oplyst med utallige 
+lys , der , skønt det var langt over midnat , og alle 
+kirkens øvrige lys for længst vare slukte , dog endnu 
+funklede klart og zittrende , som om en stor højtid 
+fandt sted i kapellets hvælvinger . 
+„ Disse lys , “ spurgte kongen , „ hvad betyde de ? “ 
+
+„ Det er oldenborgernes livslys “ , mumlede oldingen . 
+„ Så er da sagnet sandt ! “ udbrød kongen , „ det 
+sagn , der fortæller , at døden slukker et lys i dette 
+kapel , hver gang en wtling af huset Oldenborg dør ! “ 
+„ Det synes så , “ svarede oldingen . „ Jeg vil derop ! “ 
+Udbrød kongen . „ Kapellet er tilmuret , “ mumlede den 
+gamle domherre , „ og ingen dødelig undtagen jeg kan 
+betræde det . “ „ Du ? “ sagde kongen , „ hvo er da du , 
+dog vel aldrig Ebbe ulftand ? “ „ Ligemeget , hvem jeg 
+er , kong Christian , dit livslhs skal jeg vise dig denne 
+nat i hellig tre kongers kapel ! “ Med disse ord 
+forsvandt oldingen bag et buskads af hvidtjørn , og 
+kongen hørte lågen i kirkegårdsmuren falde i efter 
+ham . 
+
+syvogtyvende capitel . 
+De hellige tre kongers lys . 
+Kongen betænkte sig en stund , men i tillid til 
+oldingens løfte ilede han snart op mod domkirken , 
+for i hellig tre kongers kapel at se det spørgsmål 
+besvaret , der så stærkt beflæftigede ham . Da han på 
+vejen gik forbi den tilmurede indgang til Cathrina 
+Nielsdatters kapel , der lå der , hvor Chrisfian ben 
+fjerdes kapel sildigere blev opført , forekom det ham , som 
+om han hørte lyden af en dørklinke , og som om den 
+gamle domherre ilede ham forbi og forsvandt foran 
+ham i domkirkens gange . 
+Da kongen ikke uden en vis jengstelse trådte 
+ind i hellig tre kongers kapel , var dette ganske oplyst . 
+På det midt i kapellet anbragte johannesalter stod 
+en massiv armstage med trende tændte vokslys . Den 
+gamle domherre kom nu til syne i kapellets baggrund , 
+og med profetisk røst tilråbte han straks kongen : 
+„ Chrisfian af Danmark ! her seer du dit livslys ! “ 
+Bed at betragte armstagen nøje bemærkede kongen nu , 
+at det midterste lys var stærkt nedbrændt og påfaldende 
+kortere end de tvende på siderne . „ Er dette 
+mit livslys ? “ spurgte kongen , idet han pegede på 
+det midterste . „ Dette lys bærer Frederik den førstes 
+navnechiffer “ , svarede oldingen , og kongen så nu , 
+at alle lysestagens trende forskellige arme vare mærkede 
+
+med små medaillen af hvilke den midterste bar 
+Frederik den førstes navn , medens af de tvende andre 
+den til højre bar Chrisfian den andens , og den til venstre 
+Chrisfian den tredies navnetræk . Disse to sidste 
+livslhs vare lige høje og endnu langtfra udbrændte . 
+Kongen bemærkede det med glæde . „ Dette lys “ , sagde 
+han , idet han atter pegede på det midterste , „ brænder 
+altså først ud ? “ 
+„ Ja ! “ mumlede oldingen , „ om ti år er det 
+nedbrændt . “ Derpå flukkedes lyset . 
+„ Men hvorledes er dette muligt ? “ spurgte kongen . 
+„ Min søn må jo blive Frederik den første ; hvorledes 
+kan han da komme til at føre kongenavn uden 
+at overleve sin fader ? Dette forstår jeg ikke ! “ 
+„ Det skal du ikke heller forstå “ , mumlede 
+oldingen . 
+„ Og nu disse lys , “ vedblev kongen , der med 
+gysen betragtede den hemmelighedsfulde spåmand , 
+„ de brænde lige højt ! “ Her pegede han på de tvende 
+andre vokslys med hans eget og Chrisfian den tredies 
+navnechiffer , og dog må Chrisfian den andens livslys 
+jo slukkes længe før Chrisfian den tredies , så sandt 
+en bedstefader sædvanligt dør længe før sit barnebarn ! “ 
+„ De skulle slukkes på en gang ! “ mumlede den 
+gamle domherre , og i samme nu hørtes et stærkt 
+brag , der vakte det slumrende ekko i domkirkens 
+hvælvinger . Begge de to endnu brændende vokslys 
+flukkedes brat — og på en gang , ligesom af en 
+usynlig hånd . Lemmen over Chrisfian den førstes 
+
+grav faldt med et slag i over den gamle domherre , 
+der forsvandt i dens hvælving . „ På en gang ! “ 
+Råbte den forfærdede konge , „ Ha ! Farbroder ! Farbroder ! “ 
+Med disse ord tumlede kongen bevidstløs 
+om mod fodstykket af den midt i kapellet stående 
+søjle . 
+Der hørtes nu larm og stemmer kort efter ude 
+i domkirken , og Thyge Rud , ledsaget af fire kongelige 
+drabanter med blus og fakler , trådte ind i det af 
+månen kun svagt oplyste kapel . Her fandt de endelig 
+den så meget eftersøgte konge liggende udstrakt på 
+flisegulvet . Han kom imidlertid snart til sig selv , og 
+uden med et ord at omtale det eventyr , han havde 
+fristet , ilede han ud af kirken , idet han bød Thyge 
+Rud og drabanterne at fortie , hvad de havde set . 
+
+otteogtyvende capitel . 
+Ordensdagen . 
+Ovenover hellig tre kongers kapel befinder sig i 
+kapelbygningens andet stokværk endnu den dag i dag 
+domkirkens riddersal . En vindellrappe førte på 
+Chrisfian den andens tid fra kirkens sydvestlige våbenhus 
+gennem mørke og snevre krumninger forbi 
+den over kapellet fremspringende altan op til riddersalen . 
+Dennes hvælvinger hvile , ligesom kapellets 
+nedenunder , på en i salens midte fritstående søjle , 
+og svæve i spidse Buer over den middelalderlige 
+hal . Her indstiftede Chrisfian den første et såkaldet 
+„ Selskab “ eller riddersamfund , hvis insignier bestod 
+i en halskæde af små , tårnede elefanter , forbundne 
+med gyldne sporer . I denne kæde hang derfor 
+ordenens første classe en forgyldt elefant , og 
+for ordenens anden classe en hvid , ikke forgyldt 
+elefant med en derunder anbragt medaillon , hvori 
+naglerne af Christi kors vare afbildede . 
+, anledningen til denne ordens stiftelse angives 
+forskelligt ; dog anses det for rimeligt , at det på 
+Chrisfian den førstes tid så almindelige had mod 
+tyrkerne , der netop dengang havde indtaget Constantinopel , 
+var den nærmeste anledning . Idetmindste er 
+det vist , at kong Chrisfian tænkte for alvor på et 
+tog imod tyrkerne , og at han aflagde et bestemt 
+
+løfte herom ved et gjæstelmd i det Herrens år 1454 
+i Dijon . Ved dette gæstebud blev en elefant med 
+et tårn på ruggen ledet ind i forsamlingen , og 
+til denne blev det højtidelige løfte aflagt , ligesom hertug 
+Philip den gode i samme øjemed aflagde sit bekendte 
+løfte til fasanen . Af disse korstog mod tyrkerne 
+blev der imidlertid intet , og ordenen antog nu 
+et rent fredeligt og christelig kattolsk præg , idet den 
+satte sig som opgave , at fremme og belønne menneskekærlige 
+handlinger . Elefantordenen var her i Danmark 
+knyttet til hellig tre kongers kapel i rveskilde , 
+ligesom det gyldne skinds orden i Burgund var sat i 
+forbindelse med et bestemt kapel i Dijon . Elefantriddernes 
+antal måtte ikke være over halvtreds . Tillige havde 
+denne orden i sin oprindelse den mærkelige bestemmelse , 
+at damer også kunne optoges deri , og når 
+dette skete , bare de ligesom ridderne ordenskjæde med 
+en elefant . 
+Formiddagen sancta Valborgs dag faldt solens 
+stråler med festlig glans ind gennem kapellets 
+tredobbelte vindue i riddersalens spidsbuede 
+hvælvinger . Det var ordensdagen . Væggene vare 
+rundtomkring behængte med redt silketøi i festons , 
+i hvis felter øverst hang de afdøde ridderes våbenskjolde , 
+medens de nulevendes vare anbragte nedenfor , 
+over deres kredsstillede sæder . I kredsens midte 
+sås under en baldachin den danske ttronstol , hvor 
+kong Christian havde taget plads i fuld ordensdragt . 
+I de halvtredsindstyve sæder , fem og tyve på hver 
+
+side af ttronen , sagde alle , „ Selskabets “ Medlemmer 
+i røde fløielskapper og hvide ridderdragter og med 
+blå fjer i de pragtfulde baretter . Nærmest ttronen 
+sad på højre side hertug Frederik , på venstre 
+Prinds Christian , og derpå fnlgte til begge sider de 
+øvrige riddere , blandt hvilke bemærkedes den gamle 
+Otto Krumpen med sit sølvhvide hår , samt Søren 
+nordby og hr . Lange urne . Af hertugens blænd 
+var Henrik Krummedige tilstede , og af Prinds Christians 
+hr . Johan Rantzau , dengang endnu ung , samt 
+Aksel banner . 
+Midt på gulvets sorte og gule leerfliser stod 
+en emailleret elefant stillet umiddelbart op til hvælvingens 
+midtsøile , med et blåt dækken og et rudret 
+tårn på ryggen . Det var den såkaldte „ Løftets 
+elefant . “ Med hånden på denne måtte ridderne 
+ved optagelsen i „ Selskabet- aflægge ridderløftet , 
+medens ordenens kantsker indførte deres navne i en 
+på et bord bag ved søllen opslagen stor bog . 
+Såvel Christian den første som sildigere kong hans 
+havde nøje iagttaget disse regler , og kong Christian 
+den anden gav dem intet efter i overholdelsen af 
+det hellige broderskabs sædvaner . Disse vare indstiftede 
+in memoriam passionis domini Salvatoris 
+nostri . „ Våbenherolden “ eller , som han også kaldtes , 
+„ Våbenkongen “ trådte nu på kong Christians vink 
+frem . Det var den bekendte Thomas af Sjælland , eller 
+Thomas Herold , en høj , smuk mand , der i kongens 
+ærinder havde færdedes i fremmede lande og overbragt 
+
+flere fremmede fyrster elefantordenens insignier , 
+således til kong Henrik den ottende af England . 
+Iført en hvid våbenkjortel med et stort , rødt kors på 
+bryst og ryg stødte han i sin mægtige trompet og indstævnede 
+derpå med kraftig stemme Prinds Christian 
+af Holsten Gottorp for den høje ordensherres ttrone . 
+Prindsen rejste sig nu med synlig glæde og knælede 
+rask ned for ttronstolen . Kongen drog sit sværd 
+og berørte let hans skulder i tre slag , idet han 
+udbrød : „ Dette skeer i den hellige trefoldigheds navn ! “ 
+Derpå slyngede han „ Selskabets -- kæde med en forgyldt 
+elefant om hans Hals . Prinsen lagde nu 
+hånden på løftets elefant og svor , som god og 
+ærlig ridder at forsvare den hellige kirke , at beskytte 
+kvinden og den svage , samt at hjælpe de fattige . 
+Ordenens kantsler , domprovst Eiler Skave , indførte 
+derpå prindsens navn i den store ordensbog , hvis 
+bind atter lukkede sig med et stærkt slag , idet 
+en kæde med en dertil knyttet stenelephant raslede ned 
+mod gulvet . Våbenkongen stødte atter i sin trompet , 
+og prindsens kåring var til ende . 
+Efterat båbenkongen på ny havde blæst , blev 
+Zitta indstævnet for det hellige broderskabs ordensherre . 
+Hun havde under den hele højtidelighed opholdt 
+sig i en krog af ridderhvælvet , hvor Aksel 
+banner fandt lejlighed til af tilhviske hende nogle 
+kærlige ord . Skælvende trådte hun nu frem . 
+Lange urne rejste sig af sit biskoppelige sæde , greb 
+
+hendes hånd og førte hende ud på gulvet foran 
+ttronen . 
+Kongen tog nu en kjædæ , der havde henligget ved 
+hans side på et lille sølvbord . Denne kjædæ var 
+ganske forskellig fra „ Selskabets “ øvrige ordensklæder , og 
+i dens ringe var ikke knyttet en elefant , men en medaillon , 
+hvori kirkens våben , to guldnøgler lagre på 
+langs over armene af et kors , var anbragt . Indvendig 
+i medaillonen gemtes en reliquie , en splint af Christi 
+kors . „ Til tak for god tjeneste “ , sagde kongen , idet 
+han slyngede kæden om den unge piges snehvide 
+Hals . På hendes fyldige barm funklede nu medaillonen 
+i solens stråler , og blandt de tilstedeværende 
+riddere og domherrer var der ikke en eneste , 
+som ikke fandt det i sin orden , af domkirkens datter 
+bar dette ubmærkelsestegn , kirkens , hendes moders , 
+mærke og våben . Da riddercapitlel imidlertid 
+stod i en nadskillelig forbindelse med domkirken , blev 
+Zittas navn også indført i den store ordensbog , 
+blandt dens kvindelige medlemmer , og med sin lille 
+hvide hånd på løftets elefant måtte hun højtideligt 
+sværge at være de ulykkeliges og forladtes 
+støtte og at pleje og beskytte alle små , forældreløse 
+b ørn , som skæbnen måtte betroe 
+til hendes omsorg . Denne ed fik sildigere en større 
+betydning for hende , end hun i dette øjeblik anede . 
+Ordensdagen hævedes nu , og alle riddere med 
+kongen i spidsen , begave sig parvis ned ad den smalle 
+vindeltrappe . Da kongen kom til altanen over hellig 
+
+tre kongers kapel , trådte han et øjeblik gennem muuråbningen 
+ind på den og bemærkede nu , at armstagen 
+med de hellige tre kongers lys fra den foregående 
+aftens eventyr endnu henstod på johannesalteret . 
+Men i stedet for de trende danske kongenavne var den 
+nu mærket med de hellige tre kongers navnechiffre . 
+Efter et kort ophold begav kong Christian sig videre 
+ned ad trappen til våbenhuset , fulgt af den ridderlige 
+og gejstlige skare . 
+
+niogtyvende capitel . 
+Dronning Margrethe kåbe . 
+Oppe i domkirkens ydre højkor eller „ Dronning 
+Margrethas kapel “ , som det også kaldtes , ventede dronning 
+Elisabeth med sine damer på kongens og elefantriddernes 
+ankomst fra riddersalen . Solen legede 
+smukt på billedværket i de udskårne kannikestole , og 
+en stråle gled lysnende hen over dronning Margrethas 
+billede af alabast , der lå udstrakt ovenpå den høje 
+sarkofag . 
+Kongen , ledsaget af hr. Lange urne og de øvrige 
+riddere , trådte nu ind i koret , og en ceremonie tog 
+sin begyndelse , der var foretagen med alle unionsdronningerne 
+siden Margrethas tid , nemlig iklædningen 
+af denne dronnings svære guldmorskåbe . 
+Dronning Philippa havde i Erik af Pommerns 
+tid båret denne kåbe med højhed og anstand , og 
+efter hende dronningerne Dorthea og Kirstine , Christian 
+den førstes og kong hans ' gemalinder . Rækken 
+koni nu til dronning Elisabeth , der bleg og svag , 
+som hun var , syntes at frygte vægten af den mægtige 
+Margrethas guldbrokade . 
+Kåben , der glimrede stærkt i solen , hang på 
+en jernsøile ved foden af dronning Margrethas 
+monument , og under orgelets præludium nedtog 
+Herr lange urne , understøttet af tvende kanniker , nu 
+
+det prægtige klædebon , der i sine sømme vor kantet 
+med purpurbræmmer , tæt besatte med Perler og iedelstene . 
+Dronning 
+Elisabeth rejste sig fra sit ophøjede sæde 
+og trådte ned over forhøjningens med tæpper belagte 
+trin . I sin hvide florskjole så hun ud som en af Markens 
+lilier , der vare klædte prægtigere end Salomon i al 
+sin herlighed ; og dog fluide hun mod sin villie hylles 
+i dette stive , lunge guldbrokade . Hr. Lange urne 
+lagde hende nu kåben over skuldrene , og det var i 
+samme øjeblik , som om dødens kulde gjennemiisnede 
+den fine , zarte øvindeflikkelse . Man kunne se på 
+denne elskelige og fromme dronnings nedslagne øjelåg , 
+at hun meget vel vidste med sig selv , at hun ikke 
+i kraft og højhed mægtede at udfylde den store forgængerindes 
+tabte kåbe . 
+Kong Christian greb nu sin hustrues højre hånd og 
+førte hende atter op på ttronstolens forhøjning , medens 
+kåbens slæb raslede og blinkede ved hvert 
+skridt , hun gjorde . Atter stillet på sin tidligere plads , 
+skulle øronningen nu modtage de forbidragende elefantridderes 
+hylding , idet hun nejende besvarede deres 
+hilsener , men da den gamle feltherre , ridder 
+Otto Krumpen standsede foran øronningen og sænkede 
+sin sølvindlagte commandostav , kunne øronningen ikke 
+besvare hans hilsen . Kåben var så stiv af guldbrokade , 
+at hun ikke formåede at neje . En afmagt nær , 
+kastede øronningen nu med et skrig kåben fra sig , 
+så den i tunge , massive folder faldt fra hendes 
+
+skuldre ned på kirkegulvet , og kejser Karl den 
+femtes søster stod nu glad over at være bleven befriet 
+fra et smykke , for hvis besiddelse kejseren havde 
+sendt denne zarte blomst til Nordens fjerne lande . 
+Kun Valdemar Atterdags kraftige og mandhaftige datter 
+havde formået at bære dette rustninglignende 
+hylster så let , som rosen bærer sine blomsterblade , 
+og så frit som Elisabeth i dette øjeblik bar sit hylle 
+af flor . 
+Kong Christian rynkede brynet noget ved dette 
+optrin . „ Nuclumø ! “ sagde han , „ denne gyldne 
+puppe , hvori den nordiske tanke udviklede sine sommerfuglevinger , 
+var for tung for eder . Puppen er 
+falden fil jorden , “ tilføjede han , idet han pegede på 
+Margrethas kåbe , „ den gyldne larves tid er forbi , 
+sommerfuglen er fremstået fil liv og virkelighed ! “ 
+Herr Lauge tog nu atter kåben op og hængte den 
+på dens gamle plads på jernsøilen ved dronning Margrethas 
+fødder . Kongen og dronningen droge nu 
+atter bort i procession , fulgte af elefantridderne , 
+og denne formiddags højtideligheder vare dermed til ende . 
+Kåben , hvortil det her fortalte sagn knyttede sig , 
+henhang fremdeles ved dronning Margrethas grav 
+endnu i over hundrede år , indtil svensken i året 
+1659 tog den bort tilligemed slibestenen og vadmelsfanen , 
+kong Albrecht havde sendt sin kvindelige 
+medbejler . Disse gamle historiske genstande førtes 
+derpå fil Sverrige , hvor slibestenen endnu befinder 
+sig i Upsala domkirke . 
+
+tredivte capitel . 
+Afrejser . 
+Om aftenen sad Zitta ganske ene i hr. Langes 
+bispestol i set . Sigfreds kapel . Hendes øje faldt 
+på kirkens rustne nøgleknippe , der som sædvanligt var 
+henlagt på alterpuden . Hun havde ikke kunnet glemme 
+sagnet om guldnøglerne , som trolden atter havde 
+gemt i runehøi . Idet hun således stirrede hen over 
+alteret , blev hun pludselig en pergamentseddel vaer , 
+der øjensynlig var henlagt der for af give finderen 
+en underretning . Med en hurtig bevægelse greb 
+hun sedlen og foldede den ud ved lyset af set . 
+Sigfreds lampe . 
+„ Drag til runehøi , “ læste hun , „ den , som søger , 
+skal sinde , den , som banker , ham skal oplades ! “ 
+Zittas hjerte slog heftigt af glæde ved denne 
+hemmelighedsfulde opfordring , men hun kunne kun ikke 
+forstå , fra hvem disse linier skrev sig . Den gamle 
+domherre trådte nok frem i hendes tanker , men 
+hvorledes skulle han vel være indviet i denne hemmelighed ? 
+Som hun nu fordybede sig i gisninger over 
+denne sælsomme hændelse , hørte hun raske skridt ude 
+i kirken , og de klirrende sporer forkyndte hende , af 
+en ædel ridder nærmede sig . Gennem det snørklede 
+jerngitter med troldens billede blev hun snart Aksel 
+banners kendte skikkelse vaer . Han trådet ind i 
+
+kapellet og nærmede sig den undrende pige . „ Hvad 
+vil i så silde her i kirken , ridder Aksel ? “ spurgte 
+hun noget strengt , idet hun rynkede de morfe øjenbryn . 
+„ Tage afsked med eder , Zitta ! “ lod svaret . 
+„ Kongen og dronningen afrejste allerede denne middag , 
+og i nat bryder min herre , Prinds Christian , op for 
+af drage til wiltenberg ! “ „ Allerede i nat ! “ udbrødzitta , 
+som det syntes , meget bestyrtet . „ Ia ! allerede i nat ! “ vedblev 
+Aksel , „ du seer da , Zitta , af vi må skilles på 
+længere tid . “ „ Ia ! “ stammede hun . „ Forinden jeg nu 
+drager af land og rige , må jeg tale åbent og oprigtigt 
+med dig , “ sagde Aksel , idet hans stemme skælvede 
+lidt . „ Du må visselig vide , kære Zitta ! af 
+du er bleven mig såre dyrebar , og af jeg umuligt kan 
+stilles fra dig , før du har lovet mig hånd og tro ! “ 
+„ I har jo en barndomsveninde , ridder Aksel ! “ svarede 
+Zitta , idet hun rødmede stærkt , „ jeg mener jomfru 
+munk . Efter hvad man har sagt mig , blev i jo 
+på buggen trolovet med hende . “ „ Intet bånd “ , 
+udbrød Aksel , „ knytter mig endnu » opløseligt til jomfru 
+munk , og dette vil jeg sige dig , zitto , af dersom du 
+vil skænke mig hånd og tro , skal ingen uden du 
+boe i mit hjerte , bygge på min fædreneborg , og 
+ingen uden du finde ly eller læ bag mit ridderlige 
+Skjold . “ 
+„ I glemmer “ , indvendte Zitta med et smerteligt 
+udtryk i det ellers så rolige og hellige åsyn , „ I 
+glemmer , Aksel , af jeg højtideligt har aflagt klosterløftet 
+fil sancta Clara ! “ „ En ny tid oprinder “ , sagde 
+
+Aksel med en indre overbevisnings kraft , „ en ny tid 
+med en dejlig morgenrøde , en tid , der løser nonnens 
+løfter og Zittas lænker . Du husfe blot , af min 
+herre og jeg jo nu drage fil Wittenberg , didhen , hvor 
+doktor Morten forkynder en lære , som indsætter 
+hjertet i dets ret og øvinden på hendes plads ved 
+mandens hjerte ! “ „ Mangt og meget er mig sagt 
+om doktor Morten , “ svarede Zitta , „ og ikke alt fil 
+det bedste , men hvad eders begæring angår , Aksel 
+banner , da skal jeg overveje den , indtil i kommer tilbage ! “ 
+„ I giver mig dog altså et håb ! “ , udbrød 
+Aksel med inderlighed . „ Sanct sigsred hører det “ , 
+svarede Zitta og bøjede sit hoved , som for af skjule sin 
+bevægelse . „ Besegl dette håb , “ vedblev Aksel 
+heftig , „ med dine læbers indsegl ! “ Her slyngede - 
+Aksel sin arm om Zittas flanke midie og tog et Kys , 
+der ikke afgjort blev ham nægtet- han greb derpå en 
+zither og sang : 
+alle små stjerner jeg skuer så gerne 
+helt på himmelens kyst , 
+kærlighed har den højeste stjerne 
+dog i ridderens bryst ; 
+elsfov bæver i Espens blade . 
+Zitta svarede : 
+alle små blomster i mark og mose 
+elsfer jeg til min død , 
+kærlighed kaster den skønneste rose 
+dog i jomfruens skød ; 
+elflov bæver i Espens blade . 
+
+Aksel vedblev : 
+alle små stene blandt siv og snerle 
+fryde med farver min ånd , 
+kærlighed kaster den dyreste perle 
+dog i ridderens hånd ; 
+elflov bæver i Espens blade . 
+Zitta svarede : 
+alle små fugle jeg vel må prise 
+højt udi bøg og i lind , 
+kærlighed fløjter den sødeste vise 
+dog for jomfruens sind ; 
+elflov bæver i Espens blade . 
+Aksel tilføjede : 
+alle små Perler i hver en zone 
+skatter jeg højt for min del , 
+kærlighed planler i livsens krone 
+dog den bedste juvel ; 
+elflov bæver i Espens blade . 
+De omfavnede derpå hinanden ømt og skiltes 
+ad , idet Aksel rask ilede ud as kapellet og gennem 
+Absalons bue fortsatte sin Bei til bispegården . 
+Her holdt Prinds Christian i pandser og plade 
+ined sine mænd , Johan nantzau , Peder skram og 
+Peder Skave . Aksel svang sig let på sin ventende ganger 
+og fulgte mellem ryttere med blus og fakler 
+sin fyrstelige herre , der igennem bispegårdens hvælvede 
+portbygning med sit følge begav sig på farten 
+til Wittenberg . 
+
+anden del . 
+
+
+
+første capitel . 
+Guldnøglerne . 
+Nogle dage efter Prinds Christians og Aksel 
+banners afrejse begav Zitta sig en morgenstund over i 
+bispegården . Med beemod betragtede hun den sten , 
+fra hvilken hun vidste , at Aksel ved sin afrejse var stegen 
+tilhest , og med stille ømhed dvælede hendes tanke en 
+stund ved det billede af den unge ridder , der var 
+så dybt indpræget i hendes sjæl . Et bestemt mrinde 
+havde imidlertid ført hende over i bispegården . 
+Bispen , hr. Lauge urne , havde nemlig få dage før 
+sit opbrud til den faste Borg Bistrup lovet jomfruen på 
+hendes bøn derom , at hun måtte benytte et af hans 
+aksler til en udflugt til runehøi i bøgnæs ' skove . 
+Dette Aksel blev nu trukket frem foran bispegårdens 
+høje stentrappe , hvorpå Zitta havde stillet sig . Over 
+akslets rug lå en kløftsadel , i hvilken hun kunne 
+sidde så mageligt som i en vugge . Et bidsel , belagt 
+med snogepander , var smøget over dyrets lange 
+øren , og med sit kloge blik så wslet nu op til den 
+unge pige , medens det med sin mule drøvtyggede på 
+en tidsel . Zitta besteg med lethed sin sydlandske 
+
+ganger , greb tøjlerne og red ud af bispegårdens 
+port . Det gik nu frem gennem Roeskildes gader ad 
+skoven til . Mænd og kvinder standsede på deres 
+vej ved synet af den skønne pige , og mange hviskedee , 
+idet hun red forbi : „ Se ! der ridr „ Domkirkens 
+datter “ ! “ Først da Zitta havde nået skoven , 
+var hun tilfreds . Endnu iført sin dejlige vårpragt , 
+hvælvede den mægtige bøgelund sig over hendes hoved 
+med sine dristige spir og rundbuede kupler . Det 
+var også en domkirke , skønt meget forskellig fra 
+den , hvori hun var vant til at færdes . Ribberne i 
+denne kattedrals hvælvinger bestod af knudrede grene , 
+og dets lysegrønne , gennemsigtige silkeløv dannede hvælvingernes 
+kapper . Også her var billedværk ligesom 
+i hendes gamle domkirke , også her var gulvet indlagt 
+med spraglede mosaiker af gule , hvide og violette 
+blomster , men denne helligdom var større og luftigere ; 
+hun følte sig så let og fri . En jubel af fuglekvidder 
+hilsede hende overalt , hvor hun på sin adstadige 
+ganger kom frem , og sollyset legede så muntert og 
+livligt under de viftende blade . Et havde dog denne 
+lovtalfe helligdom i hendes tanker ganske tilfælles med 
+hendes kære domkirke , dette nemlig , at den gode gud 
+her som hist usynlig havde opslået sit paulun , at han 
+i dem begge var tilstede uden at lade se så meget som 
+fligen af sit klædebon , og dog overalt efterlod vidnesbyrd 
+om sin almagt og kærlighed . Under disse betragtninger 
+nåde Zitta frem til en ensom skovplads , 
+hvor bregnerne viftede vidt og bredt , og de blye lilleconvaller 
+
+i nysgerrige klynger stimlede sammen 
+om det sted , hvor hun gjorde holdt . . Midt på 
+pladsen sås en temmelig stor høj med en forfalden 
+stensætning på sin kam . Det var runehøi . 
+Zitta steg nu af og bandt sin ganger ved en spaltet , 
+søndersplittet egestamme . Hun nærmede sig højen , 
+som om den kunne have været domkirkens højalter , 
+og blev straks en ujævnhed i overfladen vaer , der tydede 
+på en indgang . Ved hjælp af hakke og spade , 
+som hun til sin forundring fandt i nærheden , skrabede 
+hun mosset bort , og en trælem kom til syne . Hun 
+stødte den op og så nu en jettestue af sammenstillede 
+kampesten . Midt i kamret hævede sig en stor sten 
+i form af en ambolt , og på denne ambolt strålede 
+hende et knippe guldnøgler i møde , henlagt på 
+en pude af Mos . Overvældet af megen glæde ved 
+dette syn , greb hun nøglerne , på hvis ring hun 
+læste følgende indskrift : 
+„ Kong Erik os tog fra sanct Sigfreds alter , 
+domkirkens datter os bedre forvalter ! “ 
+Det blev nu Zitta klart , at en ubekendt målte 
+have hørt hendes ønske hin aften i set . Sigfreds 
+kapel , da hun samtalede med sin Broder . Denne 
+ubekendte var rimeligvis den gamle domherre . Uden 
+i noget øjeblik at betvivle sin ret til atter at bringe 
+guldnøglerne til deres gamle , ærværdige helligdom , 
+heftede Zitta dem som en husmoder fast i sit livbelte . 
+
+hun besteg atter sit zesel og red glad gennem 
+den blomstrende bøgeskovs primler og anemoner , 
+som vor herre og frelser palmesøndag red ind 
+til Jerusalem . Guldnøglerne blinkede i hendes belte , 
+og glæden i hendes øje . Da formørkedes pludselig 
+hendes blik , og hun gjorde holdt ved en korsvej . 
+På dennes højre sidearm kom en rytterskikkelfe , omgiven 
+af fire landseknægte , til syne . Det var domherren 
+Stigo bolt . Denne herre havde på den sildigere 
+tid indtaget en meget truende holdning lige overfor 
+Zitta , rimeligvis på grund af forsmået kærlighed , 
+og fordi han vidste , at hun alene kendte den sande 
+sammenhæng i hin begivenhed sidstledne pintse i 
+lanrentiikirken . Han satte nu i fuldt fiirspring frem 
+imod hende , og hun syntes tvivlrådig at se sig om 
+efter hjælp . Da kom i samme øjeblik hr. Lange 
+urne til syne på korsvejens modsatte sidearm fra 
+det i nærheden liggende faste slot Bistrup . Fjorten 
+prægtigt rustede ryttere fulgte efter hine tiders skik 
+den mægtige prælat , hvis båbenmærke , et afhugget 
+gråt ørnelår med guldbeen og guldkløer , strålede 
+Zitta i møde fra de bifloppelige hærmænds brystharnisker . 
+Hun udstødte et glædesskrig , og snart 
+holdt den milde , ærværdige bisp sin pasganger an ved 
+Zittas side . Omringet af hr. Langes pantsrede 
+rytterfølge , holdt nu domkirkens datter sit indtog i 
+Roeskilde på det sindige zesel , medens Stigo bolt 
+med sine svende ad mange omveje søgte at unddrage 
+
+sig bispens opmærksomhed . I domkirken nedlagde 
+Zitta samme aften til stor glæde for hr. Lange 
+og hans clerus guldnøglerne højtideligt på alteret i 
+set . Sigfreds kapel . 
+
+andet capitel . 
+I klokketårnet . 
+På Christian den andens tid så Roeskilde 
+domkirkes . Front og tårnspir samt hele det øvre 
+parti ovenover hovedindgangen ganske anderledes ud 
+end nu . Tårnene havde vel samme hvide som i vor 
+tid indtil murkronerne , men de tvende mægtige kobderspir , 
+der synes vidt over næsten hele Sjællands 0 , 
+ere sildigere påsatte af kong Christian den fjerde . Før 
+hans tid løb tårnene spidst op i tvende gavle , mellem 
+og bag hvilke en mægtig kuppel løftede sin rotunde . 
+Op 
+i klokketårnet og i det om samme så afsides 
+liggende parti af kirken kom sædvanligvis ingen 
+andre end klokkeren . Denne var for øjeblikket syg , 
+og Zitta havde derfor lovet ham at ringe i hans sted . 
+En af de nærmeste dage efter hendes udflugt tilrunehøi 
+steg hun ganske ene op ad den smalle , i mange 
+vindinger sig snoende vindeltrappe i det søndre tårn 
+for at ringe til aftensang . Næsten åndeløs trådte 
+hun omsider ind i det kalkede rum , hvor klokkerne 
+hang i det svære bjælkeværk . Da hun havde sat den 
+yderste klokke i bevægelse , og denne havde tonet en 
+tidlang med sit mægtige malm , fastgjorde hun atter 
+rebet , næsten bedøvet ved den stærke klang . Hun 
+trådte derpå hen til den mod vesten åbnede luge . 
+
+et dejligt landflab viste sig for hendes undrende blik , 
+hvorover den nedgående sol kastede et stærkt , rosenfarvet 
+skær . Da den blodrøde kugle havde rullet 
+sig ned bag . Borreveiles fjerne skove , stod Zitta endnu 
+i dybe tanker ved den mægtige vindueskarm , hvis 
+luger fremdeles vare åbne . Hun tænkte på , hvorledes 
+bisp Vilhelm rimeligvis fra dette sled havde 
+fluet ud over landet , da han ventede sin herres og 
+vens , svend Estridsens , lig , hvorledes han , da han i 
+det fjerne blev sørgeflaren vaer , var ilet ned i 
+kirken , for der at dele den kongelige grav med sin 
+kronede ven . Just som tusmørket nu udbredte sit 
+dæmrende slør , og en enkelt stjerne tittede frem på 
+himlen gennem den åbne luge , trådte en lille , sort 
+mand Zitta nær og nikkede godmodigt med sit store 
+hoved , der var bedækket med en spidst opløbende hue , 
+på hvis forside et dødningehoved var afbildet . Del 
+var domkirkens graver . Peer døver slog i delle 
+øjeblik faldt slag nede i domkirken . „ Skal jeg så 
+fortælle dig- Peer døvers og Kirsten kimers historie , 
+lille Zitta ? “ spurgte graveren med et forunderligt 
+grin , „ du har jo dog ønsket det så lidt ! “ „ Hvad 
+vil du her så silde , Uffe ? “ gjenspurgte Zitta ikke 
+uden en vis wngstelse ved synet af den uhyggelige 
+skikkelse , der krummede sig så nær hendes side . 
+„ Fortælle dighisforien om Kirsten kimer ogpeerdøver “ , 
+lød svaret . „ Nu vel , “ sagde Zitta , „ så fortæl da ! “ 
+Graveren satte nu den spidse hue med dødningehovedet 
+noget tilrette og begyndte derpå følgende fortælling . 
+
+tredie capitel . 
+Kirsten kimer og Peer døver . 
+„ Da bisp Vilhelm , havde bygget denne dejlige , 
+store kirke , døde han og blev begravet her i hoikoret 
+ved sin trofaste ven svend Estridsens side . For at 
+skaffe plads til den ufuldførte omgangs piller , flyttede 
+hans eftermand , svend nordbagge , liget og begravede 
+det på et andet sted . Herover , fortæller 
+sagnet , blev bisp Vilhelm så vred i sin grav , at 
+korets mure styrtede sammen , og kirkens klokker 
+brast . Murene fik man nu snart atter rejste , men 
+klokkespillet kunne man ikke atter få i orden ; thi 
+klokkerne lod sig ikke udbedre ; og støbte man nye , da 
+brast også disse straks ligeså hurtigt , som man hejste 
+dem op i tårnene . Der var på den tid en klokker 
+her ved kirken , som hed Peer døver . Han gik klædt 
+som en nar , halv rød og halv blå , og hele hans dragt 
+var oversået med små bjælder og sølvklokker . 
+Men hvor meget nar han var , så tog han sig dog 
+sine klokkers skæbne meget nær og bad dag og nat 
+til Madonna , af hun dog ville sfjænke ham nogle klokker 
+til hans tårne , så stærke , af de ikke kunne briste , 
+og så klangfulde , af man kunne høre dem over hele Sjælland . 
+Madonna bøjede øre til hans bønner , åbenbarede 
+sig en nat for ham og sagde , af han fluide 
+gå ned til set . Ibs kilde ; der var en dejlig have , 
+
+hvor en ung pige ventede på hann Peer døver 
+gik da en søndagmorgen ved set . Hansdagstide ned 
+til set . Ids kilde , og han så , af den sprudlede i 
+en have , fuld af de dejligste klokkedlomffer . En yndig 
+pige i en blå kjortel , oversået med lilieonvalsklokker 
+af guld , kom ham i møde og spurgte , hvad han 
+ville . Han svarede , af Madonna fra denne have 
+havde lovet ham nogle kirkeklokker , der aldrig skulle 
+briste , og som kunne høres over hele Sjælland . Den 
+lille jomfru i den blå kjortel og de spidse , røde 
+snabelsko , svarede da , af d : klokker , han her så , 
+havde ringet på golgatha langfredag morgen , da 
+vor herre og frelser blev korsfæstet , og af de påskemorgen 
+havde kimet hans sjæl ind i evigheden . Vinden 
+gik i dette øjeblik gennem de bævende klokker , 
+og de tonede alle som sølvbjælder . „ Hvor har du 
+da fået disse klokkeblomster fra ? “ spnrgte Peer døver . 
+„ Min fader , der var en høvisk og streng riddersmand , 
+bragte frøet hjem med fra det hellige land . Da 
+han kom kilbage til Danmark , havde venderne imidlertid 
+jævnet hans Borg med jorden , og han nedsatte sig da 
+her i det lille hus , du seer hist bag set . Ibs kilde . 
+I denne have såede han det hellige blomsterfrø , og 
+det faldt i god jord ; thi disse rækker af vidunderlige 
+klokkeblomster spirede frem og ringlede med deres 
+klokker , af hvilke nogle blev så store , af jeg som 
+barn kunne skjule mig i dem . Jeg havde da også 
+min fornøjelse af af ringe med disse blomsterklokker 
+i deres lange støvtråde , — ja — jeg ringede og 
+
+kimede — og deraf fik jeg navn af Kirsten kimer . 
+Min fader er nu død , og dette hus og denne have 
+var hele den arv , han efterlod mig ! “ Peer døver 
+syntes lidet tilfreds med denne besked , men Kirsten 
+sagde : „ Lad dn kun mig råde , så skal din kirke nok 
+få klokker , der aldrig briste , og som kunne høres 
+over hele Sjælland . “ Peer døver slog sig da tiltåls 
+og lod kirsfen kimer råde . 
+Hun begav sig den følgende dag op i domkirkens 
+tårne og bad Peer døver , der i tillid til Madonnas 
+løfter lystrede hende i alt , om at borttage alle 
+de gamle , store , støbte jernklokker , af hvilke der ikke var 
+en eneste fri for revner , og som alle vare sprukne 
+for bisp Vilhelms vrede som stort glas . Kirsfen 
+kimer hejsede nu i lange , rankede blomsterstengler 
+fem dejlige , store , solvhvide blomsterklokker op i bjælkeværket . 
+„ Dem havde Vorherre selv støbt , “ sagde hun , 
+de ville ikke briste , og da de fra golgatha havde tonet 
+over den vide verden , kunne de sagtens nu også kime , 
+så at det kunne høres over hele Sjælland . “ “ Således 
+kølede kirsfen kimer i tro på sine hvide blomsterklokker . 
+De forlod nu begge klokkerummet , det samme , 
+hvori vi nu stå , men da Peer døver ville lukke 
+lugerne , sagde kirsfen kimer : „ Nej ! de må stå åbne 
+i den dejlige , stjerneklare nat , for at Madonna , som hun 
+har lovet , kan velsigne mine klokker ! “ Lugerne stod 
+da åbne den hele lange nat , således som de gøre 
+det i dette øjeblik . Guds engle dalede om natten 
+fra den åbne stjernehimmel ned her i tårnkammeret 
+
+og hamrede med dejlige guldhamre indtil morgengry 
+på de bævende blomsterklokker . Da Peer døver den 
+- næste morgen trådte ind i klokketårnet tilligemed 
+Kirsten kimer , var Madonnas løfte indfriet . De store , 
+hvide blomsterklokker havde i nattens løb udvidet deres 
+kalke til almindelige kirkeklokkers størrelse , og 
+de fine hvide blomsterblade havde under englenes 
+guldhamre forvandlet sig til fast malm og tonende 
+metal . Støvdragerne , der før hang tynde og dinglende 
+med gule knopper på enderne inde i de hule 
+blomsterkalke , vare blevne faste og stærke , blytunge 
+knevler . De rankelignende , flyngplanteagtige glomstertråde , 
+hvori klokkerne vare hejsede op , havde forvandlet 
+sig til lange , snoede reb . Peer døver satte straks 
+henrykt sine klokker i bevægelse , der med en dirrende 
+velklang , som om der i malmet var blandet 
+sølv , tonede ud over hele Sjælland . Da klokkerne 
+ikke sloge revner og således havde stået deres prøve , 
+rakte Peer døver Kirsten kimer sin hånd , og de to 
+bleve et par . De levede mange år lykkeligt sammen 
+nede i det lille hus ved set . Ibs kilde , og vinden 
+ringlede og dinglede med alle klokkeblomsterne i deres 
+have . De blev stammeforældre til en hel klokkerfamilie , 
+af hvilken Roeskilde domkirke gennem mange 
+led i århundreder blev forsynet med klokkere . Selv 
+fik de to børn , to drenge , af hvilke den ene hed 
+„ Ding “ og den anden „ Dang “ , og fra dem gik det 
+vexelviis med ding og dang helt ned gennem familien 
+indtil vore tider . Familiens medlemmer havde alle 
+
+som modermærke en lille klokke under hjertet , og 
+denne klokke har da også vor nuværende klokker 
+„ Ding ! “ Peer døver ringede hver dag til aftensang , - 
+og Kirsten kimer til morgenmesse , og således ringede 
+de dag ind og dag ud , år ind og år ud , 
+indtil klokkerne omsider ringede dem selv i graven . 
+En berømt billedskærer her ved kirken forfærdigede 
+til amindelse om dette ærværdige klokkerpar 
+tvende figurer , der ligne dem livagtigt , og stillede dem 
+med domkapitlets tilladelse op på omgangen . Peer 
+døver står i sin narredragt , halv rød og halv blå , 
+oversået med lutter små sølvklokker ; Kirsten kimer 
+i sin mellemblå kjortel med lilieeonvalsklokkerne af 
+guld og med sine røde snabelskoe . Hertil have de 
+hver en klokke i hånden , hvorpå Peer døver slår 
+fuldt slag , og Kirsten kimer qvarteerslag . Ding , 
+dang , siger det gennem domkirkens hvælvinger , som 
+om det ærværdige zegtepar råbte på deres børn . 
+Ding , dang ! Ding dang ' lød det nu nede i kirken , 
+idet graveren sluttede sin fortælling om Kirsten kimer 
+og Peer døver . 
+
+fjerde capitel . 
+Under kuplen . 
+Da graveren således havde endt sin fortælling , 
+grinte han endnu hæsliger end dødningehovedet på hans 
+spidse hue , og han steg fornøjet ned af tårnet . Zitta , 
+der med opmærksomhed havde fulgt hans beretning , 
+syntes næppe at bemærke hans bortgang . Hun stod 
+nogen tid ved den åbne vindueskarm , som hensunken 
+i dybe tanker . Derpå rettede hun sig , lukkede lugerne 
+til og beredte sig til at stige ned . Det var allerede blevet 
+sildigt på aftenen . Da henledtes pludseligt hendes opmærksomhed 
+på en lille stige i det indviklede bjælkeværk . 
+Hun erindrede sig nu at have hørt tale om et hvælvet 
+loftkammer under den mægtige kobberkuppel mellem 
+begge kirkens tårne . Aldrig havde hun endnu betrådt 
+dette rum , og da man tillige havde fortalt 
+hende om en prægtig altan , der i denne højde løb 
+helt rundt udenom kuplen , besluttede hun i den stjerneklare 
+aften at betræde disse steder . Hun var med 
+rette stolt af for øvrigt at kende enhver krog i sin 
+kirke , og hun ville derfor også nu undersøge disse 
+partier af sin kære helligdom . Hun steg da vaersomt 
+op ad stigen og befandt sig kort efter i det hvælvede 
+rum , hun af kannikerne havde hørt benævne som 
+kuppelkapellet . Her overraskedes hun meget ved synet 
+
+af fire , langstrakte kanoner , der gennem fire tilsvarende 
+åbne luger vendte mundingerne ud imod 
+de fire verdenshjørner . Disse kanoner havde tidligere 
+henligget på kirkeloftet . Som de her stod på deres 
+høje stativer , lignede de mere fire astronomiste kikkerter . 
+Da hun ved at kaste øjet rundt i salen blev flere sekstanter 
+og quadranter vaer , tvivlede hun ikke længer 
+om , at kuppelkapellet i løndom blev benyttet af en af kirkens 
+domherrer til astrologiske forsøg . Midt på 
+gulvet stod et gammelt forfaldent alter , muret af 
+sten . I dettes fodstykke var en smelteovn anbragt , 
+og digler og retorter lå trindtom et i selve 
+alterbordet udhugget arnested , hvor varm asfe og 
+funklende emmer endnu vidnede om en løvlig beboer . 
+I en krog af kapellet opdagede Zitta et på en 
+briks opredt leje , ved hvis side forskellige levnetsmidler 
+vare henstillede . Bøger og nogle med phantastisfe 
+figurer og tegn bemalede pergamentruller lå 
+i vild uorden henslængte flere steder på gulvet . 
+Under kuplen oppe i loftet hang en gammel kirkelampe , 
+der gennem slebet rav kastede et mat og sælsomt 
+skær ud over hele det hvælvede , ottekantede 
+rum , og hvis lys brød sig med forunderlige farver 
+i de tolv himmeltegn , der kuppelfrisen rundt vare 
+malede under loftet . På hvælvingens ene side stod 
+en høj dør åben , hvorigennem stjernerne på den 
+stille aften funklede ind fra den mørke himmel . Zitta 
+bemærkede straks , at døren førte ud til den hende af 
+omtale bekendte altan . Skønt ikke uden en vis 
+
+frygt gik hun derud . Netop som hun satte foden 
+over dørtærskelen , trådte en høj , mager skikkelse 
+hende i møde med domherrernes hvide ordenskors på 
+kappens venstre slagside . Det var den gamle domherre . 
+Zitta udstødte et skrig og ville skyndsomst 
+flygte , da den gamle domherre forekom hende , greb 
+hendes hånd og med et venligt , næsten kærligt 
+smil tiltalte hende således : „ Forfærdes ikke , mit 
+barn ! hvis jeg ikke tager fejl , da gæstes jo mit 
+lønlige hjem i denne stund af domkirkens datter ! “ 
+Han førte nu den skælvende Zitta hen til en stol 
+ligefor altandøren og satte sig selv på kanten af det 
+midt i kapellet stående gamle alterbord . „ I er da altså 
+af kød og blod , “ stammede Zitta efter en lille pause . 
+„ Ja vist , mit barn ! “ udbrød han beroligende , „ jeg er den 
+gamle Ebbe ulftand , forhenværende domherre her ved 
+kirken . “ „ Hvorledes , “ spurgte Zitta efter en gentagen 
+panse , i hvilken hun syntes atter at have vundet sin 
+vante fatning og ro , „ hvorledes vover i da at færdes 
+her på disse steder , hvor det frygtelige anattema 
+har rullet om eders øren ? , , „ Endnu har ingen opdaget 
+mit opholdssted uden du , “ svarede domherren , 
+„ og du mit unge , smukke barn ! du vil da vel ikke 
+røbe mig . “ Disse ord udtalte han med en sådan 
+fortrøstningsfuld tillid , idet hans øje med faderlig 
+kærlighed hvilede på pigen , at Zitta straks lovede 
+ham taushed i dette punkt . „ Men hvornår er i 
+flyttet ind i denne luftige stjernekigerbolig ? spurgte 
+hun nu mere frit . „ Da solen trådte ind i jomfruens 
+
+tegn , “ svarede hun , „ da trådte jeg også ind i 
+min gamle helligdom , få dage før kongens ankomst 
+til Roeskilde . “ „ Hvorfra kom i da ? “ spurgte Zitta videre . 
+„ Fra Visby på Gulland . “ ^ mumlede domherren 
+mørk . „ Siden kirkens anattema rullede om mit 
+fredløse hoved , som tordenen om horizonten , har 
+min vej været vid , og mit liv uroligt . Først flakkede 
+jeg længe om i Tyskland , men drog derpå til gottland 
+i den hensigt , niuligt der at opdage de klenodier , 
+som kong Erik af Pommern tog med sig her fra kirken ! “ 
+“ I elskede da endnu eders gamle domkirke , “ 
+Yttrede Zitta med levende medfølelse . „ Gammel 
+kærlighed ruster ikke , “ svarede gubben , „ og hine guldklenodier 
+da ej heller . Efter lang søgen fandt jeg 
+dem alle under Visborgs nordre tårn , i kælderhvælvingen . 
+Der havde kong Erik gemt dem så 
+godt , at han formodentlig ikke atter har kunnet finde 
+dem . De tolv apostle af pure sølv har jeg , lovet 
+være den treenige gud og set . Lucius , atter opstillet 
+på deres pladser i højalteret . “ » Og guldnøglerne “ , 
+udbrød Zitta nu med skælvende stemme , idet hun 
+taknemmelig hævede sit blik til den forunderlige olding , 
+der i domherrekappen sad lige overfor hende , 
+„ Guldnøglerne — dem har i også gengivet domkirken 
+gennem dens datter , ej sandt , hr . Ebbe ulftand ? “ 
+Spurgte hun indtrængende . „ Ja l “ svarede domherren , 
+„ jeg hørte hin aften din og din Broders 
+samtale i set . Sigfreds kapel og forberedte da alt 
+således , at du , mit barn ! genfandt dette klenodie 
+
+på ambolten i runehøi ! “ „ Og til tak derfor , “ udbrød 
+Zitta nu heftig , „ til tak derfor skal ingen magt 
+på jorden formå mig til at røbe eders skjulested . , , 
+„ Endnu et andet klenodie , , , vedblev domherren , „ har 
+jeg bragt for lyset af den landflygtige konges hemmelige 
+skatkammer . - han pegede her fornøjet op i loftet 
+ovenover stenalteret . På en høj jernstang blev 
+Zitta en stor guldgås vaer , der knagende drejede sig 
+for den indtrængende nattevind oppe under kuplens 
+hvælving . „ Hvad er dette for et fløispir ? “ spurgte 
+Zitta forundret . „ Det er guldgåsen fra Vordingborg “ , 
+svarede domherren . „ Også denne løsnede den 
+flygtende konge fra dens gamle plads på tårnet , 
+og som en røver førte han den med sig til Visby . “ 
+Zitta kastede nu et forundret blik over de mange 
+instrumenter og bøger og sagde derpå ligesom bebrejdende : 
+„ I øver da endnu bestandig de gamle kunster , 
+der pådrog eder hekseprocessen her ved domkapitlet ? “ 
+— „ Tilvisse , ja ! “ mumlede domherren 
+ligesom i drømme , “ og takket være disse kunster har 
+jeg i aften set et syn i stjernerne , som jeg sildigt vil 
+glemme . “ „ Og hvilket syn ? “ spurgte nu Zitta , idet 
+hun rejste sig . Domherren greb uden at svare hendes 
+hånd og førte hende i den stjerneklare aften ud på 
+den med blyplader beklædte altan udenfor kuppelcapellet , 
+hvor sælsomme drager og storke af sten stod opstillede 
+på rækværkerne . Zitta svimlede fast , idet hun trådte 
+derud ; thi Roeskilde by lå nedenunder med sine 
+
+glimtvis tilsynekommende lys som et stykke udbrændt 
+papir , hvori man seer børnene gå as 
+skole . Det ene lys slukkedes efter det andet , og 
+nattens stilhed hvilede snart øver hele den tilgrænsende 
+egn ; kun histovre på den anden side af issefjorden 
+kunne man endnu høre en ensom hund at gjøe . Zitta 
+greb uvilkårligt for sig i altanens faste gitterværk og 
+fulgte nu med øjet retningen af den gamle domherres 
+finger , der i natten alvorligt pegede op på 
+den stjernebesåede himmelhvælving . „ Seer du , “ udbrød 
+han , „ seer du den klare stjerne hist , der med forunderlig 
+Glands funkler i hjørnet af stjernebilledet lyren ? 
+Persens knæler under dens stråler , og Berenice 
+fletter ved beskuelsen af dens glans med lyst 
+sine flammende lokker . “ „ Jeg seer den , “ svarede Zitta , 
+„ og hvilken hemmelighed har du læst i dens luende 
+skrifttegn ? “ Domherrens åsyn antog et prophetifk 
+udtryk , og med løftet stemme vedblev han : „ Denne 
+stjerne viste sig første gang denne nat for mit spejdende 
+øje , og den har forkyndt mig , at en stor stjernetyder 
+skal fødes i disse lande , før århundreder lukker 
+sin årrække . Han skal bygge stjernerne en Borg og 
+urania et hus , og hans navn skal fare på navnkundighedsvinger 
+omkring jordens kreds , medens han 
+selv drejer sin himmelkugle stille og fordringsløs på 
+en lille ubetydelig 0 ! “ Et vindpust slukkede i dette øjeblik 
+lampen inde i kuppelcapellet , og den gamle domherre 
+forsvandt pludseligt i mørket . Ene og forfærdet 
+ilede Zitta bort fra altanen og kuppelkapellet og famlede . 
+
+greben af en forunderlig rædsel , ned ad tårntrapperne 
+til domkirken . Sit løfte til den gamle domherre 
+holdt hun trolig ; thi aldrig omtalte hun til nogen 
+det eventyr , hun denne nat havde bestået oppe 
+under kuplen . 
+
+femte capitel . 
+I Wittenberg . 
+Samtidigt med de i de foregående capitler fortalte 
+begivenheder i Roeskilde på Sjælland havde 
+der i Tyskland raset et stærk røre . Rigsdagen 
+havde allerede siden januar været sammenkaldt i 
+Worms , hvor ridderlige turneringer om eftermiddagen 
+afløste formiddagens alvorlige forhandlinger . 
+Kejser Carl den femte , der selv var tilstede , havde 
+endelig af de pavelige legater Alexander og caraccioli 
+ladet sig bevæge til højtideligt ved sin Herold , Caspar 
+Sturm , at indstævne den fattige augustinermunk pforten 
+Luther for rigsdagen i Worms . 
+Det var en aften i midten af Mai , da Luther 
+havde modtaget denne efterretning . Ene i sin lille 
+celle i augustinerklosferet i Wittenberg knælede han 
+ydmyg og andægtig på den hårde bedeskammel , medens 
+en lampe på det med bøger overlæssede bord 
+kastede et mat lys på hans blege , dengang afmagrede 
+åsyn . 
+„ Sagen er retfærdig , herre ! “ bad han inderlig 
+og med høj røst , „ den er din , o gud ! derfor vil jeg 
+ikke stille mig fra dig evindelig . Det være besluttet i 
+dit navn ! Verden må vel lade være at tvinge min 
+
+. Samvittighed . Kejseren stævner mig til Worms , du , 
+min gud , stævner mig til kamp ! Skal end mit legeme , 
+der dog , o gud ! er dine hænders gerning , gå tilgrunde 
+og ødelægges under pavelige eller kejserlige 
+bøbler , sjælen er dog din , og tilhører dig ! Bliver 
+legemet i Worms , sjælen bliver dog evig hos dig i 
+himmeriges rige ! Amen ! Det er besluttet , jeg drager 
+til Worms ! Gud hjælpe mig , amen ! “ 
+Da den magre , sygelige munk med brændende 
+Iver havde fremsagt denne bon , faldt hans øje , idet 
+han rejste sig fra bedesfamlen , på et over bordet 
+hængende billede af Lucas kranach . Dette billede 
+forestillede et zesel i fuldt paveligt ornat og med den 
+tredobbelte krone på hovedet , blæsende på en sækkepibe . 
+„ Mester Lucas er en grov maler “ , mumlede 
+munken , idet han smilende vendte sig om mod vinduet 
+ud til gården , hvor der i det snevre kloster 
+pludselig hørtes en ualmindelig larm . Gennem de 
+opladte porte rede fem fuldt rusiede herrer ind i gården , 
+og den ridder , der så statelig red i spidsen , 
+bar blandt de blussende fakler røde og hvide fjer i 
+sin lueforgyldte hjelm . Det varede ikke længe , før 
+døren til Morten Luthers celle gik op , og ridderen 
+med den røde og hvide fjerbusk trådte ind , fulgt af 
+fire , som det syntes , højadelige herrer . 
+„ Guds fred , doktor Morten ! “ udbrød ridderen , 
+medens et smukt , ungdommeligt åsyn strålede Luther 
+imøde bag det opslåede hjelmgitter . „ Hvilken krone 
+
+svæver over eders hoved ? “ spurgte Luther uvilkårligt . 
+Meget ærbødigt ; thi uagtet anglingens raske væsen og 
+godmodige mine lyste der dog en kongelig højhed fra 
+hans øje og fra hans pande . „ Jeg er Prinds Christian 
+fra Danmark , “ lød svaret , „ tillad , at jeg forestiller 
+mit følge for eder , højtærede hr . Doktor ! “ 
+Prindsen nævnte nu sine ledsageres navne , af hvilke 
+Peder Skave blev det , som sildigere fik mest betydning 
+for Luther . Doktor Morten hilste venligt 
+på prinsen og hans følge og udbad sig nu 
+noget forlegen at høre årsagen til dette usædvanlige 
+besøg . 
+„ Den skal du kende , ærlige og velbyrdige doktor 
+Morten ! “ udbrød prinsen . „ På min rejse fra 
+Danmark til Wittenberg har jeg vel hørt tale om 
+eders indstevning for rigsdagen i Worms . Drag 
+ej derhen , min kære doktor ! thi det vil sandelig gå 
+eder der , som det gik Johan huß i costnitz ! “ 
+„ øm de end tændte en ild mellem Wittenberg 
+og Worms , hvis flammer slog til himlen , så ville 
+jeg dog drage der igennem i Herrens navn “ , sagde 
+Luther med den fasthed og styrke , som kun øverbeviisningen 
+om en god sag kan forlene os skrøbelig 
+mennesker . „ Jeg vil træde i gabet på behemoth “ , 
+vedblev den beåndede doktor , „ og bekende Christus 
+og lade ham råde ! “ 
+„ Men betænk dog “ , indvendte prinsen , „ de pavelige 
+legater er tilstede i Worms , og deres had og 
+
+rænker ville nok være i stand til at bevæge kejseren til 
+at bryde det lejde , han har givet eder ! “ 
+„ Om derender så mange djævle i Worms , som 
+der er tegl på tagene , så må jeg dog følge mit kald 
+og drage derhen “ , udbrød Luther , som i dette øjeblik 
+med den urokkelige beslutnings rødme på kinderne 
+tog sig i sandhed skøn og ophøjet ud . „ Nu ! når 
+ikke andet kan være “ , svarede prinsen , idet han 
+venligt klappede Luther på skulderen , „ så rejs 
+did , men tag min ridder , hr. Peder Skave , med 
+til eders beskyttelse . Jeg drager også til Worms i 
+eders herres , ehurfyrst Frederiks følge ; farvel så længe ! 
+Bi ses i Worms ! “ Hermed ilede prinsen 
+og de øvrige herrer med undtagelse af Peder Skave 
+ud til de ventende heste , der blandt blussende fakler 
+stampede utålmodig i stenbroen . Kort efter red 
+prindsen med sit følge spøgende ud af klosterporten , 
+medens hr. Peder Skave blev tilbage , for først den 
+følgende morgen at ledsage Luther til Worms . 
+Da alt atter var stille i klostergården , satte 
+Luther sig til sin pult og nedskrev under lampens 
+blus følgende Vers , medens tårer perlede i hans 
+øje : 
+„ Vor gud han er så fast en Borg , 
+han kan os vel bevare , 
+han var vor hjælp i al vor sorg , 
+vort værn i al vor fare ; 
+
+den gamle fjende led , 
+er nu for alvor vred , 
+stor magt ogargelist 
+han samler mod os vist , 
+et jorden har hans lige ! “ 
+
+sjette capitel . 
+Rigsdagen i Worms . 
+Da Luther en af de følgende dage trådte ind 
+i forsamlingssalen i biskoppens palads i Worms , 
+svimlede det næsten for ham . Forsamlingen var stor 
+og glimrende . På en langs salens væg oprejst 
+tribune sad kejser Carl i midten på en purpurbehængt 
+ttrone , og ved hans side seks churfyrster , 
+tre på hver side , og fire og tyve hertuger , tolv på 
+hver side . Det var et forunderligt optrin at se 
+den lille , sygelige munk , iført en simpel kappe og 
+med en strikke om livet , træde stevnet frem for så 
+mange gyldenstyksklædte og bebræmmede herrer . Ligesom 
+Luther legemlig vaklede lidt ved synet af denne 
+prægtige kreds , således syntes han også sjælelig 
+i første øjeblik at rokkes noget i sin tilkæmpede fatning . 
+Da han imidlertid blandt sine mægtige dommere 
+oppe på tribunen snart opdagede den unge 
+Prinds Christian , der mild og venlig tilnikkede ham 
+fin hilsen , var det , som om ban atter vågnede til 
+sin faste beslutnings sikre udførelse . Efter at nigsmarskalken 
+med sænket stav havde bøjet sig for ttronen , 
+trådte Luther nærmere op mod samme foran 
+et med hans forkjættrede skrifter bedækket bord . 
+
+„ Denne munk vil ikke bevæge mig til at blive kætter “ , 
+udbrød kejseren til sin sidemand , erkebiskop 
+Albrecht af Mainz , da han så Luthers blege åsyn og 
+afmagrede skikkelse . Johan van Eck , officialen af trier , 
+opfordrede nu Luther til højtideligt at tilbagekalde indholdet 
+af sine på det foranstående bord fremlagte 
+skrifter . Da svarede Luther med fast værdighed og 
+ædel holdning : „ Medmindre jeg . ved den hellige 
+skrifts vidnesbyrd bliver overtydet , og min samvittighed 
+bliver fangen i guds ord , hverken kan ellervil 
+jeg tilbagekalde en tøddel ; thi det er ikke sikkert 
+eller rådeligt at handle imod sin samvittighed . Her 
+står jeg , jeg kan ikke andet , gud hjælpe mig , 
+amen ! “ Kejseren udbrød ved slutningen af disse 
+ord : „ Denne munk taler uforfærdet og med frejdigt 
+mod ! “ Men de pavelige legater Alexander og 
+carricioli rejste sig nu af deres sæder og gave et , 
+som det syntes , aftalt vink henimod et af den skumle , 
+hvælvede sals hjørner . Fire bøddelknægte i røde 
+dragter , hvorpå det pavelige våben stod indvirket 
+i guld , trådte nu pludseligt , og , som det syntes , for 
+den øvrige forsamling uventet frem bag nogle granitsøiler 
+med sværd og okser , bøjler og bånd . To 
+lagde allerede hånd på Luther for at belægge ham 
+som banlyst kætter med pavelige lænker , da Prinds 
+Christian rafl rejste sig fra sit sæde og drog sit 
+sværd . Med de blonde lokker nnder den røde 
+fløielsbaret og med det kongelige , i dette øjeblik af 
+
+harme blussende åsyn trådte han i et nu ned af 
+tribunen og stillede sig uforfærdet ved Luthers side , 
+så de pavelige bødler tabte lænkerne ved det stød , 
+prindsen bibragte dem . Lænkerne faldt med deres 
+tunge bøjler raslende ned på flisegulvet . „ Eders 
+kejserlige majestæt “ , udbrød prinsen , idet han med 
+værdighed bøjede sig for ttronen , » Eders kejserlige 
+majestæt har givet denne ærlige munk sikkert lejde 
+til og fra Wittenberg og kan derfor umuligt tillade 
+papistiske bødler at bryde eders fyrstelige wresord ! “ 
+— „ Det givne lejde skal ubrødeligt holdes- , mumlede 
+kejseren mørk , hvorpå hans Herold atter førte Luther 
+frelsf og fri ud af forsamlingen , der høiligen undredes 
+over den unge , dansfe fyrstes rasthed og mod . 
+Da forhandlingerne vare endte , trådte kejseren hen 
+til ham og sagde , idet han fortroligt slog prinsen på 
+skulderen : 
+„ I bliver næppe en trofast søn af den romerske 
+stol ! “ og heri havde han ret ; thi så snart prinsen 
+ti år efter under navn af Chrisfian den tredie 
+besteg den danske ttrone , var det hans første handling 
+at overhugge det romersfe sognebånd og 
+at indføre Luthers nye lære overalt i sine 
+riger . 
+. Kejseren fortrød imidlertid sildigere at have 
+overholdt det Luther givne lejde og skal på sit 
+dødsleje bittert have angret denne ridderlighed . 
+Prinds Chrisfian af Danmark skal derimod altid 
+
+sildigere som konge med glæede have erindret sig 
+det øjeblik , da han blandt de mørke søjler 
+i Worms stod ved Luthers side med sit dragne 
+sværd . 
+
+syvende capitel . 
+På wartburg . 
+Da Luther få dage efter forlod Worms , var 
+han erklæret fredløs og i rigens akt . Det var derfor 
+hans hensigt skyndsomst at vende tilbage til Wittenberg , 
+hvor imidlertid churfyrstens nåde næppe dengang 
+længer ville kunne have beskyttet ham . Han 
+begav sig dog på vejen . Det var en mild , stjerneklar 
+nat , den samme , i hvilken Zitta tilligemed den 
+gamle domherre stod på altanen om kuplen på 
+Roeskilde domkirke . Gennem thuringerwalds susende 
+skove agede Luther og hans Broder Jacob frem i en 
+wittenbergsk rejsevogn , og de vare netop komne midtvejs 
+mellem altenstein og waltershansen , da vognen 
+pludselig blev omringet af fem maskerede ryttere . Af 
+disse bar dog den ene i stedet for maske kun nedslået 
+hjelmgitter . I et nu løftede de Luther af vognen 
+satte ham i en magelig kløftsadel på en ledig hest 
+og rede i flyvende fart afsted med ham . Ad mange 
+bugtede veje og farlige fjeldstier gik det bestandigt 
+længere og længere ind i dybet af skoven . 
+Endelig sagtnede de hemmelighedsfulde riddere deres 
+halsbrækkende ridt ved foden af en stejl bjergskråning . 
+På Toppen af denne så Luther 
+et ensomt bjergslot løfte sine tinder , i hvilket 
+han ved stjerneskinnet troede at genkende wartburg . 
+
+dette slot var vidt berømt for sine sagn og sin 
+vidunderligt skønne beliggenhed . Tidligere landgreverne 
+af Thuringens grevesæede henstod det nu tomt 
+og forladt , og kun et enkelt lys glimtede de rejsende 
+imøde oppe fra et forfaldent tårn . Da den lille 
+rytterskare sporede hestene , for at ride op ad den stejle 
+bjergsti mod slottet , kastede Luther et spejdende blik 
+på den nærmeste af sine ledsagere . Alle spørgsmål 
+om , hvor han førtes hen , og i hvis vold han befandt 
+sig , havde hidtil været forgæves , men ved at betragte 
+denne ridders i stormen vaiende fjerbusk nøje opdagede 
+den beængstede docter nu , at den var sammensat 
+af lutter røde og hvide fjer . Også troede han 
+gennem det nedslagne hjelmgitter at genkende Prinds 
+Christians åbne og ærlige ansigtstræk , og denne opdagelse 
+kunne med hensyn til hans fangenskab for øjeblikket 
+ikke andet end være ham til stor beroligelse . Han tilnikkede 
+den formodede Prinds en venlig hilsen og 
+ville just til at åbne en samtale , da ridderen af 
+den røde og hvide fjerbusk pludseligt sporede sin hest 
+og i flyvende fart for i forvejen op mod bjergslottel , 
+medens hans flagrende kappe svævede vidt ud 
+over hestens ryg . Ved nærmere eftertanke bestyrkedes 
+Luther meget i sin formodning . Han vidste , at prinsen 
+havde begivet sig til Worms i churfyrst Frederik 
+den vises følge , og da man nu førte ham som fange 
+til et slot , der tilhørte churfyrsten , tvivlede han ikke 
+om , at de ham omgivende riddere havde fuldført denne 
+venskabelige voldsdåd på churfyrstens befaling , og 
+
+at Prinds Christian på grund af sit på rigsdagen 
+udviste venskab imod ham af churfyrsten var bleven betroet 
+befalingen ved dette natlige eventyr . Man ville 
+rimeligvis på dette afsides bjergslot skjule ham for 
+. en tid for pavens og kejserens vrede , og det var 
+derfor med ro , at han under de blinkende stjerner 
+på den stejle fjeldsti bestandigt kom sit fængsel nærmere 
+og nærmere ' . Da det sælsomme rejsetag omsider 
+havde nået Toppen af bjerget , åbnede bjergslottets 
+porte sig på deres rustne hængsler , og Luther steg 
+af i borggården . Mat af den anstrengende rejse 
+blev han straks af sine maskerede ledsagere ført til et 
+ensomt tårnværelse , der øjensynligt var tilberedt til 
+hans komme . Næppe befandt han sig her ene , før en 
+hemmelig paneeldør åbnede sig i et hjerne af værelset , 
+og ridderen af den røde og hvide fjederbusk 
+med opslået visir stod før hans åsyn . Det var 
+Prinds Christian . „ Tænkte jeg det ikke nok ! “ udbrød 
+Luther , „ før anden gang har i draget omsorg før 
+min redning , ædle Prinds ! hvormed skal jeg gjengjælde 
+så megen godhed ? “ „ Med at drage til Danmark , “ 
+Svarede prinsen alvorligt , „ jeg bringer eder 
+brevskaber fra min høje fætter , kong Christian den 
+anden , i hvilke denne herre tilbyder eder gode vilkår ! “ 
+Prindsen fremtog nu under sit brystharnisk et 
+pergamentsbrev , forsynet med kongens segl i voks . 
+Luther gennemlæste ivrigt det åbnede brevskab , 
+der indeholdt et høihjertet og klogt tilbud til den 
+store reformator om at begive sig til Danmark før 
+
+der at gennemføre den af ham tilsigtede kirkeforandring . 
+Luther rystede imidlertid på hovedet , idet han sagde : 
+„ Tak eders høje fætter ! men Tyskland kræver først 
+min tjeneste . Jeg skal sende eder en discipel i karlstadt 
+eller Bugenhagen . “ Prinsen tog nu en hjertelig 
+afsted med doktor Morten , hvem han aldrig sildigere 
+så . Ledsaget af sit i nærheden ventende følge , begav 
+den unge fyrste sig samme aften på vejen til Lauenborg , 
+
+
+ottende capitel . 
+Paradesengen . 
+I Sachsen Lauenborg optrådte Prinds Christian 
+som bejler . Den unge , sekstenårige , for sin skønhed 
+berømte prindsesse Dorthea havde allerede stor længe 
+siden fængslet hans hjerte . Hun var en datter af den 
+regerende . Hertug magnns og havde allerede i år og dag 
+været prinsen hengiven af hele sin sjæls fylde . Imod 
+sin faders , hertug Fredriks villie , men med sin herre 
+og konges , Christian den andens samtykke havde prinsen 
+nogle dage for sin ankomst skriftligt anholdt hos 
+hertug magnns om hans datters hånd . Under det 
+nuværende ophold i Lauenborg foregik ven endelige 
+vielse . 
+På det gamle , gottiske slot var alt i festligt 
+røre . I overværelse af brudens høje forældre og 
+hele landets adel havde prinsen allerede dagen efter sin 
+ankomst i slotskapellet højtideligt modtaget Dortheas 
+hånd , og derefter havde begge i overensstemmelse 
+med datidens skik under megen pomp og pragt 
+begivet sig til slottets riddersal . Her stod den 
+af den hollandske kunstner Cornelius de briendt 
+forfærdigede , pragtfulde paradeseng . Prinsen førte 
+med anstand og værdighed bruden til det fyrstelige 
+leje , hvorpå hun , som ceremoniellet påbød , tog 
+
+plads , medens han med sin højre , despvrede hæl let 
+berørte grudeleiet . Efter at denne besynderlige skik 
+var efterkommet , forlod prinsessen med sine høje forældre 
+salen . Prinsen med sine fire følgesvende og 
+den hollandske kunstner blev , da hoffolkene også 
+havde fjernet sig , alene tilbage . Her forefaldt da en 
+forunderlig begivenhed . Prinsen , beruset af sin kærligheds 
+lykke , ihukom dog her pludseligt på en smuk 
+måde den gæld , hvori vi alle stå til støvet . Af 
+naturen from og gudsfrygtig , ville han netop i dette 
+øjeblik , da livet smilede så tillokkende til ham , give 
+sig selv et memento mori . Iført sin prægtige rustning 
+lagde han sig ned på den med søjler smykkede 
+paradeseng , over hvilken en himmel var befæstet . Hjelm 
+og stridshandsker slængte han hen ved sin side . Han be * 
+falede derpå Johan Rankzau og Peder skram med 
+hjelm og Skjold at stille sig på de ved fodenden 
+anbragte piedestaler . Ligeledes bød han Aksel banner 
+og Peder Skave at indtage de samme drabantstillinger 
+på de ved paradesengens hovedgjerde anbragt fodstykker . 
+„ Afbild mig nu , “ råbte han til den forbavsede Cornelius 
+de brændt , „ således “ , vedblev han , „ vil jeg efter min 
+død hvile i Roeskilde domkirke ! “ Derpå foldede 
+han hænderne fromt over sit bryst og lagde sig tilrette , 
+idet han lukkede øjnene , som om han blidt og 
+roligt var hensovet . Kunstneren tog nu et blad og 
+en solvstift frem og gjorde under en uhyggelig taushed 
+tegningen færdig , medens de fire , skjvldbærende dravanter 
+
+stade ubevægelige som billedstøtter . Prindsesse 
+Dorthea vendte nu uformodet tilbage til salen og 
+brast i stærk gråd ved dette forunderlige skue . 
+„ Det er jo kun til en ihukommelse af støvets uundgåelige 
+lod , at jeg ligger her , kære Dorthea ! “ sagde 
+prindsen kærligt , idet han raskt sprang op , „ jeg håber 
+til den gode gud , at et langt og lykkeligt liv endnu 
+vil blive mig forundt ved din side ! “ Derpå greb 
+han en faur og frisf rose , som prinsessen holdt i 
+hånden , befæstede den i sit harnisk og gik , idet han 
+slyngede armen om hendes liv , livsglad ud af salen , 
+, fulgt af sine fire , våbenklædte drabanter . 
+Halvhundrede år efter rejste man i hellig tre 
+kongers kapel i Roeskilde domkirke et prægtigt 
+marmormonument , der var ankommet fra antwerpen . 
+Det forestillede en paradeseng , lig den , på hvilken 
+prindsen hvilede i Sachsen Lauenborg , smykket med 
+mange prægtige prydelser af alabast . På sengen 
+lå kong Christian den tredie henstrakt , udhuggen i 
+fuld legemsstørrelse . På monumentets fire hjørner 
+sås fire drabanter , støttede til Danmarks og Norges 
+våbenskjolde ; i disse have mange villet genkende Iohan 
+Rantzau , Peder skram , Aksel banner og Pederskave . 
+Ovenpå paradesengens himmel sås kongen med krone 
+på sit hoved at knæle foran en bedepult . Dette monumeut 
+
+har i århundreder henrevet alle beskuere og 
+står endnu den dag i dag med kong Fredrik den 
+andens lignende paradeseng ved sin side i det prægtige , 
+farvesmykkede hellige tre kongers sovekammer . 
+
+niende capitel . 
+Jomfru Marias blomster . 
+Efter legenden opløste den hellige jomfrues lig 
+sig i døden til blomster , der med dejlige farver og 
+liflig Duft vældede ud af hendes krystalliske , som af et 
+blomsferkar . Af disse blomster havde kirken sikkret 
+sig frø , der i purpurposer under pavens segl fra 
+rom forsendtes til den hele christenhed . Også til 
+domkapitlet i Roeskilde vare disse pnrpursække forsendfe , 
+hvor- Zitta med sin egen lille hvide hånd 
+havde brudt seglet og løst den omviklede guldsnor 
+med de prægtige øwaster . 
+Frøet var på Kirkebakken lidt ovenfor Hroars 
+kilde falden i god jord , og kirkens blomsterhaver 
+støde her ud på sommeren 1522 i fuld flor . Nelliker , 
+aurikler , hyacintter og klokkeblomster udåndede 
+i broget mængde deres liflige Duft bag de “ hegnede 
+bede , og lilier og roser , udsprungne af den hellige 
+jomfrues hjerte , prangede med rige og dejlige farver 
+i dobbelte kredse om mariagrottens stensætning . 
+Bed indgangen til denne grotte stod den hellige 
+jomfrues billede , men i selve den rummelige grotte 
+var der mørkt og ensomt . Domkirkens datter passede 
+disse blomster med stor omhu , og hver morgen i 
+sommerens løb bevægede hun sig med travl Iver gennem 
+
+de blomstrende rækker . Med en solvkniv asskar 
+hun de fuldeste roser og satte dem smagfuldt parrede 
+med andre blomster i de høje , slebne kirkevaser , 
+der hørte hjemme på kattedralens forskellige altere . 
+En morgen stod Zitta i den dobbelte kreds af 
+roser , der slyngede sig om mariagrottens stensæt ' 
+ning . Duggen hang endnu i perlende dråber på 
+de fyldige blomster . Inde i rosenkredsen havde hun 
+med blå forglemmigejer ridset et a . og et b . Hvor 
+mon Aksel nu færdes , tænkte hun , og mon banner i 
+de fjerne lande mindes domkirkens datter i Roeskilde ? 
+Vemod og tvivl bemestrede sig hendes hjerte . 
+„ Jeg vil spørge jomfru Marias roser “ , hviskedee hun 
+og begyndte nu , idet hun gik kredsen rundt , ved hver 
+nosenbusk . „ Han elsker — as hjerte — med smerte 
+— en lille smule —længere var hun ikke kommen 
+i forvaltningen af sine røsers orakel , før den gamle 
+domherre pludselig trådte ind i tryllekreds « ! af 
+jomfru Marias blomster . 
+„ Du er bekymret , mit barn ! “ udbrød han til den 
+overraskede Zitta , „ du er bekymret før mange ting 
+ligesom Martha , skønt du burde være rolig som 
+Maria . Følg mig ind i denne grotte , og dine tvivl 
+skulle løses . „ Hvad har i i sinde ? “ spurgte Zitta , idet 
+hun ængstelig fulgte den prophetiste skikkelse , der med 
+højtidelige skridt trådte hen imod grottens baggrund . 
+Zitta forblev i forgrunden af den stensatte , mosbegroede 
+grottehvælving og fulgte med opmærksomhed 
+
+enhver af den gamle domherres bevægelser . Han 
+sfruede låget af en røgelseurne og strøede derpå 
+myrra om mariagrottens alter . Det forekom nu 
+Zitta pludselig , som hun blev hensat i en halv drømmende , 
+halv vågen tilstand , i hvilken forunderlige 
+syner bevægede sig forbi hendes øje på grottens 
+baggrund . Der , hvor myrraen var falden , syntes 
+hun at se en kreds af roser spire frem om grottens 
+alter . Det var jomfru Marias roser . De blussede 
+så røde og liflige ; snart sloge de op i flammer , af 
+hvilke der udviklede sig en blålig røg , blandet med 
+et forunderligt magisk lys . „ Han elsker — af hjerte 
+— med smerte — en smule , “ hørte hun en sælsom 
+røst råbe , hver gang , en rose slog ud i flammer . 
+„ En lille smule “ — „ en lille smule “ , lød det gentagne 
+gange for hendes lyttende øre . I det magiske 
+skin så hun nu pludselig Aksel banners skikkelse 
+og det hende så kære åsyn , om end utydeligt , svæve 
+over kredsen af de flammende roser . Derpå forekom 
+det hende , som om hun så billedet af en høj , mørk 
+jomfru , i hvem hun troede at genkende jomfru 
+munk . Hun syntes med sorg at bemærke , at Aksels 
+og jomfru Munks skikkelser fløde sammen , idet de 
+forsvandt . Det forekom hende derefter , som om jomfru 
+Maria med christusbarnet på armen viste sig mellem 
+sine roser . Hun brød en mængde tornede grene 
+af buskene . Deraf flettede hun en martyrkrone , 
+som hun med et vemodigt smil rakte ud mød Zitta . 
+
+Zitta udstødte nu et skrig og styrtede ud af grotten . 
+I samme øjeblik slukkedes de flammende roser , og 
+den gamle dømherre stod ene tilbage og stirrede med 
+vemodblandet alvor efter den flygtende pige . 
+
+tiende capitel . 
+Dødningedansen . 
+Da Prinds Christian ud på efteråret 1522 
+over Lubeck vendte tilbage til Danmark , dansede døven 
+meddel gule løv i skovene , således som den dansede 
+med figurerne i de afblegede billeder i sct . Maria 
+kirke i Lubeck . Fulgt af begge denne mægtige hansestads 
+borgmestere , hans von Gullich og Didrik 
+von fallersleben , trådte prinsen ind i det ottekantede 
+kapel , på hvis vægge den berømte dødningedands 
+er afmalet . På hvert felt af kapellets otte 
+sider sås et billede af dødens Dands med de forskellige 
+stænder og aldere . Prinsen betragtede længe 
+og tankefuld , hvorledes døden hist dansede den kronede 
+konge i graven , og her bonden , hist munken 
+og her ridderen , hvorledes den snart slipper barnet 
+for at gribe oldingen , hvirvler mand og kvinde 
+i sine frygtelige kredse , således som stormen i 
+dette øjeblik hvirvlede lindeløvet udenfor på kirkegården 
+mod kapellets spraglede ruder . Prinsen 
+gøs uvilkårligt ved synet af de indmurede billeder 
+og henvendte derpå følgende ord til den af de tvende 
+tykke borgmestere , der med gylden kjædæ i mange 
+slyngninger under den krusede halskrave stod ham 
+nærmest : „ Der mangler end et billede i dødningedansen , 
+
+hans von Gullich ! “ „ Og hvilket da , min høje 
+herre ? svarede den tiltalte øvrighedsperson . „ Døden 
+dandser her med alle stænder , kun ikke med borgerstanden , 
+svarede prinsen , idet et godmodigt smil gik 
+over hans ungdommelige åsyn , „ den burde også danse 
+med en borgmester ! “ I samme øjeblik styrtede efter 
+sagnet borgmesteren død om på stengulvet , ramt 
+af et slagtilfælde . „ Nu bliver billedrække « fuldstændig “ , 
+mumlede prinsen noget mørk . Badskær og tjenere 
+ilede til for , om muligt , at frelse borgmesterens 
+liv , men døden havde allerede grebet ham og dansede 
+til himmel eller helvede gennem lindeløvet ud 
+af lubeks gader med hans sjæl . Et billede , 
+der forestillede denne dødens Dands med borgmester 
+hans von Gullich , blev kort efter indmuret i et 
+ledigt felt på det ottekantede kapels vægge , og dødningedansen 
+var således fuldstændig . 
+Noget forstemt over denne sære og uventede tildragelse , 
+forlod prinsen øjeblikkelig hvælvingen og begav 
+sig derpå med sit følge til bryggen , hvor et af 
+kong Christians skibe ventede for at fore . ham til 
+Slesvig . Her på havnebryggen overrakte den anden 
+tilbageblevne borgmester Didrik von fallersleben prinsen 
+vigtige brevskaber til hans høje fader , hertug 
+Fredrik . Den mægtige hansestad Lubeck var nemlig 
+hertugens hemmelige forbundsfælle i hans hidtil lønlige , 
+men snart åbenbare kamp imod kongen af 
+Danmark . Dette faderens forhold var den unge 
+ridderlige Prinds imod , men han modtog dog brevskaberne , 
+
+da han kort efter gik ombord . Som han 
+formodede , indeholdt disse brevskaber en underretning 
+til hertugen om , at staden Lubeck nu endelig havde 
+erklæret Danmark krig , en begivenhed , han vidste ville 
+være signalet for hans fader til at kaste masten 
+ligeoverfor kongen , hans brodersøn . For en mild 
+medbør gled skibet ud af havnen , medens den tykke 
+borgmester med skrævende ben stod på brohovedet 
+og svingede sin hat . „ Der Kønig von dænemark soll 
+erschrekt werden ! “ råbte han , men prinsen unddrog 
+sig hans hilsen , ved at stige ned i kahytten . Ude i 
+forstavnen af skibet sad imidlertid Aksel banner fordybet , 
+som det lod , i betragtningen af de spillende 
+bølger . Det var , som om han i dybet søgte billedet 
+af noget , der var ham meget kært . Kvinden er så 
+ofte bleven sammenlignet med havet , og den hjemvendende 
+Aksel tænkte også , idet han betragtede det bløde , 
+vuggende hav , på en øvinde , ren og blød som 
+dette , — og denne kvinde var Zitta . 
+Efter en hurtig og lykkelig sejlads ankrede skibet 
+samme dags aften på Slien , og prinsen og 
+hans rejsefølge begav sig øjeblikkeligt til Gottorp slot . 
+Her ventede faderen ' utålmodigt på den ulydige 
+søn , der imod hans villie havde ægtet den skønne 
+prindsesse Dorthea af Sachsen lanenbprg . 
+
+ellevte capitel . 
+Handsken . 
+På grund af Lubecks krigserklæring og hertug 
+Fredriks nu åbenbare fjendtlige holdning og tillige 
+på grund af den gærende misfornøjelse hos adel 
+og gejstlighed havde kong Christian i slutningen af 
+efteråret 1522 sammenkaldt en rigsdag i Kallundborg . 
+Da imidlertid såvel de jyske bisper som de 
+jyske rigsråder udebleve , sammenkaldte kongen en 
+måned sildigere , altså henimod jul , en rigsdag i 
+Århus . Selv opholdt han sig dengang i Vejle i 
+borgmester Niels Jensens hus på hjørnet af torvet 
+og kirkestrædet . Det var en grundmuret , teglhængt 
+bygning , i hvis hyggelige , med karnapper forsynede 
+Stuer kongen syntes at befinde sig ret vel . 
+Her indfandt hr. Mogens munk sig på de ni sammeusvornes 
+vegne , der på denne tid vare forsamlede 
+i Viborg , som tidligere i korsgangen i Roeskilde . Hr. 
+Mogens , der frygtede kongens bekendte stejler og 
+hjul , lod sig melde under det foregivende at ville 
+hos majestæten udtage en stevning mod Eiler bryske . 
+Kongen modtog ham venligt og spurgte ham straks , da 
+han trådte ind i det panelede værelse , om han fremdeles 
+var sin herre og konge tro . Hr. Mogens 
+lagde sin hånd i den hånd , kongen rakte ham , og 
+
+besvarede dette spørsmål med følgende mring : „ Hvad 
+jeg har i min handske , vil overbevise eders nåde 
+om mit rette sindelag imod eder . “ „ I eders handske 
+harj eders hånd , og den synes at være trofast , “ svarede 
+kongen spøgende , idet han hjerteligt gjengjældte det 
+håndtryk , hr. Mogens gav ham . Kongens blik 
+faldt nu på en højbenet rævemynde , der havde sneget 
+sig ind i kamret efter hr. Mogens . „ En sådan 
+mynde kunne jeg ønske mig , “ vedblev kongen og klappede 
+med synlig godhed den spidssnudede , brune hund , 
+der dog noget fly trak sig tilbage for den mægtige , 
+noget mørkladne monarks tungsindige blik . „ Denne 
+mynde er lovet bort , “ svarede hr. Mogens undskyldende , 
+„ men jeg skal bringe eders nåde en anden ! “ 
+„ Tak , Mogens ! “ udbrød kongen tillidsfuld , „ lad os 
+uu gå til taffels og drikke på fred og enighed 
+med de jyske herrer ! “ Kongen begav sig derpå 
+ind i den tilstødende sal , medens hr. Mogens fandt 
+lejlighed til at henlægge sin svære stridshandske på 
+det midt i kongens Kammer stående ibenholtsbord . 
+Han fulgte da kongen ind i salen , hvor et prægtigt 
+mållid stod opdækket efter den rige borgmesters 
+foranstaltning . Efter en tidlang at have spist og 
+drukket med kongen , forlod hr. Mogens noget 
+pludseligt taflet mider foregivende af ikke at befinde 
+sig rigtig vel . Da kongen derefter trådte tilbage i 
+sit Kammer , gjorde hans pager ham opmærksom på 
+den midt på bordet tilbageblevne handske , der bar 
+
+Munks våben . Tillige sås en pergamentslap at 
+stikke ud af handskens jernhylster . „ Hvad jeg har i 
+min handske vil overbevise eders nåde om mit rette 
+sindelag imod eder , “ mumlede kongen , idet han erindrede 
+sig Munks ord . Han greb nu handsken , 
+hvoraf en skrivelse på pergament faldt ud . „ Guds 
+dros ! “ ubbrød kongen , „ en skrivelse , og til os “ ! Derpå 
+åbnede han brevet og læste den opsigelse af huldsfab 
+og troflab , som de jyske bisper og rigsråder 
+havde udstedt et par dage tilforn i Viborg . Kongen 
+tabte brevet af den bævende hånd og stampede i 
+gulvet , idet han udbrød : “ Således var altså dit rette 
+sindelag imod os , hr. Mogens ! og dette brev var 
+den rævemynde , du havde tilovers til os . Guds 
+dros ! Jeg kan tænke , at du med den virkelige mynde 
+er dragen til vor farbroder på Gottorp ! “ Kongen 
+sendte nu skyndsomt drabanter og rytterknægte til 
+Herr Mogens qvarteer , men denne Herre var allerede 
+borte og , som man sagde , set i en båd at sievne ud 
+af Vejles skovkrandsede fjord . 
+Medens kongen overgav sig til sin harme i Vejle , 
+sejlede hr. Mogens ganske rigtigt ad Slesvig til . 
+Han traf hertug Fredrik i Husum og tilbød ham her 
+på rigsrådets vegne højtideligt den danske krone . 
+Hertugen modtog dette tilbud uden vægring , da han , 
+som han sagde , var en dansk kongesøn , og kun ved 
+at modtage kronen kunne forebygge , at den gik over 
+i fremmede fyrsters hænder . Tillige mente han , at 
+
+kong Chrisfian ved at bryde forliget i Bordesholm 
+havde løsnet ethvert bånd mellem sig og ham . 
+Hertug Fredrik iførte sig nu sin rustning og drog 
+sit sværd ; thi fra dette øjeblik gjaldt det kamp på 
+liv og død . 
+
+tolvte capitel . 
+Kapellet bettlehem . 
+„ Bettlehem “ kaldtes endnu på Chrisfian den 
+andens tid det kapel i Roeskilde domkirke , der 
+ligger til højre før kongeporten lige ved indgangen , 
+og som i århundreder indtil den sildigste tid har 
+tjent hahnerne til familiebegravelse . I den vel noget 
+lille , men dog høitbuede hvælving stod på hin tid i 
+baggrunden ovenover det stensatte alter jomfru Marias 
+ttronstol i en med guldstjerner oversået sort nische . 
+På ttronen var et billede af den hellige jomfru 
+anbragt , iført prægtige silkeklæder med krone og slør 
+og med jesusbarnet på armen . Fra begge sider 
+af alteret snoede to dejlige rosentræer deres med røde 
+roser og grønt løvværk behængte grene op om den 
+sorte , med guldstjerner befatte nische , der dannede 
+baggrunden til himmeldronningens høitstillede sæde . 
+I kapellets kroge stod to små krybber , der vexelviis 
+benyttedes hvert andet år juleaften , når Christi 
+fødsel symbolsk fremstilledes oppe i højkoret efter 
+kattolsk skik . Zitta , der omhyggeligt vandede og plejede 
+de tvende rosentræer , havde der om morgenen 
+ofte bemærket en lille dreng , der , inden han gik til 
+den nærliggende skole , med sine bøger under armen 
+
+og iført en lille blouse med læderbælte trådte ind i 
+den åbne kirke og hen til madonnabilledet i det 
+nævnte kapel- dette havde forundret hende , og hun 
+besluttede derfor nogle dage i rad skjult bag en pille 
+til den bestemte tid at iagttage , hvad den smukke , 
+lille dreng med de brune lokker foretog sig . Hun 
+havde da i sommerens løb bemærket , at han hver 
+morgen bragte friste blomster , som han i barnlig 
+glæde henlagde på alteret med de ord : „ Disse 
+blomster er en gave til dig , du lille wrn Jesus ! “ 
+Da nu høsten var indtrådt , bragte drengen en 
+morgen et stort , gult Mille med røde pletter , som 
+han ligeledes i barnlig glæde strakte op imod mariabilledet 
+og det lille barn Jesus med de ord : „ Hvor 
+det glæder mig , at jeg atter er hos eder , jomfru 
+Maria og barn Jesus ! Endnn har ingen set så 
+venligt på mig , som du , barn Jesus ! og derfor 
+skal du også have mit Mille ! “ Drengen blev nu ved 
+at række mblet op til de døde voksfigurer , der ubevægeligt 
+stirrede ned på ham . Bedrøvet over , at hans 
+gave ikke blev modtagen , gik han omsider bort til sin 
+skole med mblet i hånden og bøgerne under armen . 
+Zitta havde med et rørt hjerte hørt hans ord 
+og med spændt opmærksomhed fulgt enhver af hans 
+bevægelser . Det faldt hende nu pludseligt ind at have 
+læst legenden om den hellige Herman Joseph , og hun 
+fattede derefter sin beslutning . Næste dag til den sædvanlige 
+tid for drengens besøg havde hun borttaget 
+
+billedet af den hellige jomfru og iført sig selv dettes 
+silkekjortel , krone og slør . Med christusbarnet 
+på armen havde hun taget plads i det thronlignende 
+sæde ovenover stenalteret , og som hun sad der i den 
+sorte , guldstjernede nische med de røde roser og det 
+grønne løvværk om , lignede hun med sit fromme , 
+blege åsyn og sine dejlige , himmelblå øjne en siddende 
+Madonna , således som Raphael har malet 
+hende i klladomig , ( kølig , ledig , i Florens . Zitta 
+ventede en » Stund i denne stilling på den lille 
+dreng . Han kom imidlertid denne dag noget 
+sildigere end sædvanligt , men dog atter med et 
+stort , gult wble i hånden . „ Kære barn Jesus ! “ 
+Sagde han , idet han løftede sit dejlige , brune øje op 
+mod Zitta og den voksfigur , hun holdt på armen , 
+„ jeg har i dag lært mine lektier rigtig godt , men førend 
+jeg gik til skolen , ville jeg dog sige dig godmorgen ! 
+Tag nu imod mit wble “ , vedblev han , idet 
+han rakte wblet op imod jesusbarnet , „ tag det , ellers 
+bliver jeg ikke glad den hele dag igennem ! “ Zitta 
+modtog nu æblet , ligesom den hellige jomfru i legenden 
+havde modtaget Herman Josephs , og drengen 
+jublede i sin glæde „ Tak , søde jomfru Maria ! “ og 
+stormede med sine bøger ud af kirken . Denne rørende 
+kærlighed af så lille en dreng til jesusbarnet 
+havde bevæget Zitta til tårer , og hun besluttede 
+at erkyndige sig nærmere om drengens navn 
+og forældre . Efter at mariabilledet atter var sat 
+på sin plads i den sorte , guldstjernede nische 
+
+mellem de blomstrende rosentræer , forlod Zitta kapellel 
+bettlehem . — de hellige tre konger offrede guld , 
+røgelse og myrra ved krybben i bettlehem , men 
+den lille dreng offrede et æble . 
+
+trettende capitel . 
+Doktor Mortens bibel . 
+Aksel banner , der tilligemed sin herre , Prinds 
+Chrisfian , var vendt tilbage til Gottorp , havde af 
+denne fået tilladelse til at tilbringe nogen tid hos 
+sin morbroder , lange urne i Roeskilde . Det var 
+længsel efter at gjensee Zitta , der drev ham til Hroars 
+væld , det sted , hvor han bestandigt i sine tanker 
+både hjemme og ude havde set domkirkens datterat 
+vogte den hellige Agnes ' lam . Han var netop 
+juleaftens dag kommen til Roeskilde , hvor han opstaldede 
+sin gode , jyske hest i bispegården . Selv 
+havde han kun haft lejlighed til flygtigt at hilse på 
+sin morbroder , hr. Lange , der i anledning af julen 
+var meget beskæftiget . Dog havde hr. Lange givet 
+sig tid til at tage en pragtfuld bibel i øjesyn , som 
+Aksel havde medbragt , men som han af frygt for 
+bispens bekendte kattolske had til doktor Morten Luther 
+ikke havde vovet at betegne som en gave fra denne , 
+hvad den i virkeligheden var . Hr. Lange syntes så 
+godt om de billeder , der udvendigt vare anbragte på 
+den svære , sølvbeslagne bog , at han uden omsvøb 
+anmodede sin søstersøn om bogen som en foræring . 
+Aksel banner indvilligede , skønt nødig og med et hemmeligt 
+vemod , i dette forlangende , men bispen tog 
+glad bogen med sig op i kattedralen , for af dens 
+
+blade at oplæse det dejlige juleevangelinm under den 
+forestående messe . I domkirken vare først ved midnat 
+alle lys tændte i det mægtige høikor med de sorte 
+og røde krydsbånd under hvælvingerne . Bagom 
+alteret i det inderste høikor hang prægtige kirkefæpper 
+med indvirket billedværk af den hellige historie . 
+Hist så man englene åbenbare sig for hyrderne 
+på diarken og her hyrderne foran jesusbarnet i 
+bettlehems stald . Midt på alteret var mellem blomster 
+og tre Rader af strålende vokslys henstillet en af de 
+små krydder fra kapellet bettlehem , hvori et billede 
+af jesusbarnet lå . Menigheden nede i det mattere 
+oplyste kirkeskib sang med from andagt til orgelets 
+spil den gamle , kattolske psalme : 
+et barn er født i bettlehem , 
+bettlehem ; 
+thi glæder sig Jerusalem . 
+Halleluja , halleluja ! 
+En fattig jomfru sad i løn , 
+sad iløn , 
+hun fødte himlens kongesøn . 
+Halleluja , halleluja ! 
+Midt under denne dejlige sang trådte Aksel 
+banner ind i kirken . Han betragtede med beundring 
+den storartede helligdom , der med sine mange strålende 
+julelys gjorde et mægtigt indtryk på enhver 
+tilstedeværende . Det lød nu : 
+
+på stjernetæpper lyseblå , 
+lyseblå , 
+skal glade vi til kirke gå . 
+Halleluja , halleluja ! 
+Guds kære børn vi blev på ny , 
+blev på ny , 
+skal holde jul i himmelby . 
+Halleluja , halleluja ! 
+Sangen forstummede atter , og Aksel kastede 
+søgende sit blik op i højkoret , hvor han forgæves 
+ledte efter et glimt af Zittas ham så dyrebare skikkelse . 
+Hun var der ikke . Derimod bemærkede han straks 
+sin morbroder , hr. Lauge urne , der i fuldt bispeligt 
+ørnal stod for højalteret . Seks domherrer , tre på 
+hver side af alteret , holdt blussende fakler i hænderne , 
+medens bispen oplæste evangeliet . Just som 
+denne var færdig hermed , opdagede hr. Lauge , hvad 
+Aksel stedse havde befrygtet , doktor Morten Luthers 
+navn , skrevet med reformatorens egen hånd indvendigt 
+på bindet af bogen . Uden hensyn til de 
+hellige ceremoniers afbrydelse befalede den strenge , 
+kattolske biskop straks domherrerne at kaste deres fakler 
+i bål på kattedralens brede rødstenssliser . Da 
+bålet blussede højt op under korets hvælvinger , 
+slyngede den mægtige prælat med et vældigt anattema 
+doktor Mortens bibel i de grådige flammer , der i 
+et nu fortærede den for Aksel så venlige erindring 
+om hin mand , der på kirkedøren i Wittenberg opslog 
+sine bekendte 99 tteses . 
+
+dette optrin forfærdede og smertede Aksel dybt , 
+og først efter at faklerne vare udbrændte på det hårde 
+flisegulv , og bålet således slukket , kom der atter 
+nogen ro i den bestyrtede menighed . Ceremonien gik 
+nu igen sin sædvanlige gang under bøn , psalmesang 
+og messe , indtil et optrin af en såre forfljellig 
+natur samlede mængden om indgangen til kapellet 
+bettlehem . I det håb dog muligvis her at skimte 
+et glimt af Zitta begav Aksel sig til kapellets indgang , 
+hvor et tungt , folderigt draperet tæppe endnu 
+skjulte kapellets indre for den udenfor ventende flok 
+af Roeskilde skolebørn . 
+
+fjortende capitel . 
+Juletræet . 
+I det uldne kirketæppes smukt ordnede folder 
+sås i brogede farver af gult , brunt , blåt og 
+rosenrødt de hellige tre konger med guld , røgelse 
+og myrra at knæle foran christusbarnets krybbe , 
+medens Joseph og Maria under staldens bjælkeværk 
+i baggrunden glædede sig over barnets tilbedelse . 
+Røeskilde skolebørn , der , som fortalt , vare forsamlede 
+udenfor forhænget , søgte forgæves at udspejde , hvad 
+der foregik indenfor i kapellets tilhyllede helligdom . 
+Kun en dreng , den samme , der bragte jesusbarnet 
+sit wble , vovede at kige ind bag tæppets folder , 
+hvor et dejligt syn strålede ham i møde . Han trak 
+sig imidlertid hurtigt tilbage , idet han med stille glæde 
+hviskedee ved sig selv : 
+„ Snart , lille barn Jesus ! skal jeg stå dig ansigt 
+til ansigt på din fødselsfest ! “ 
+Og det skete , som drengen sagde ; thi snart droges 
+forhænget til side for kapellets oplyste Buer , og et 
+juletræ , strålende af lys og behængt med guldæbler 
+og gaver , frydede den indstormede ungdom . Aksel 
+banner så med navnløs fryd Zittas jomfruelige 
+skikkelse tæt under juletræet , hvor hun med domkirkens 
+våben i guldkæden om sin Hals bevægede 
+sig som en kirkens tjenerinde , der i dette øjeblik 
+
+ligesom forvaltede et af dens helligste sakramenter . 
+Med vennehuld mine plukkede hun den ene gave af 
+juletræet efter den anden og rakte den til hvert især 
+af de glædestrålende børn . Sidst vendte hun sig til 
+den lille øreng , der havde dragt jesusbarnet sit zeble , 
+og spurgte ham , idet hun kærligt klappede ham på 
+kinden : „ Hvad hedder du ? “ „ Ove lille “ , lød svaret , 
+og Zitta forstod nu , at drengen var en søn af 
+den ved kattedralens skole ansatte hører , Peder 
+lille , der sildigere blev så bekendt i reformationens 
+historie i Danmark . Hun rakte ham nu en i silke 
+indbunden lille bog , hvorpå Madonnas billede i 
+guld var anbragt . „ Her har du en gave fra barn 
+Jesus til tak for dit zeble ; “ sagde Zitta , „ det er 
+legenden om den hellige Herman Joseph , der ligesom 
+du bragte jesusbarnet blomster og frugter . “ Drengen 
+nikkede fornøjer til jesusbarnet på jomfru 
+Marias arme oppe i nischen , medens roserne 
+bævede på begge sider i det grønne løv , blandt 
+hvilket prægtige lys vare anbragte om himmeldronningens 
+ttronstol . „ Tak skal du have , søde 
+barn Jesus , der i aften kom til verden for at frelse 
+og forløse os alle “ , hviskedee drengen og sprang derpå 
+hen i klyngen til de andre børn . Da koret nu 
+havde assunget det gamle lanekus og sluttet med 
+„ Os er i dag en frelser fød ! “ 
+Forlode børnene kapellet og kirken . Menigheden og kirkens 
+betjente spredte sig ligeledes gennem kattedralens 
+
+forskellige døre og udgange ; kun oppe i høikoret toge 
+vigilia nativitatis dej deres begyndelse . 
+Zitta var imidlertid bleven tilbage i kapellet bettlehem 
+blandt de slukkede julelys . En lampe oppe i den 
+sorte , guldstjernede nische kastede dog endnu sit skær 
+ud over de på alteret opstillede mange dejlige blomster . 
+Hun 
+hørte da pludseligt en røst , der sang : 
+„ Alle små stjerner jeg stuer så gerne 
+højt på himmelens kyst , 
+kærlighed har den højeste stjerne 
+dog i ridderens bryst ! 
+Elsfov bæver i Espens blade . “ 
+Førsf nu opdagede den før så beskæftigede pige 
+en ridderstikkelse , der lænede sig op til en af indgangens 
+piller . Ved at træde ham lidt nærmere genkendte 
+hun straks Aksel . 
+Skælvende af glæde svarede hun da : 
+„ Alle små blomster i mark og mose 
+elsfer jeg til min død , 
+kærlighed kaster den stjonneste rose 
+dog i jomfruens skød ! 
+Elsfov bæver i Espens blade . “ 
+„ Elskede Zitta ! -- udbrød nu Aksel og ilede i hendes 
+favn . Stor var den fryd , som gensynet vakte på 
+
+begge sider , men da Aksel optog sin begæring fra 
+deres sidste mode om et trvskabsløfte af bindende 
+natur , syntes Zitta frygtsomt at slå øjet ned for 
+den i . Nærheden ttronende Madonna . 
+„ Jeg er kirkens datter , “ stammede hun , „ og kun 
+med kirkens , min hellige moders samtykke tør jeg 
+love eder hånd og tro ! “ 
+„ Dette samtykke vil kirken give , “ udbrød Aksel 
+heftigt , „ snart slår den time , da kirken , din moder , 
+kaster sit gamle , klosterspundne klædebon og , iført den 
+nye , herlige dragt , som doktor Morten har virket den 
+i Wittenberg , åbner dig sine arme og velsigner vor 
+pagt ! “ „ Tys ! “ udbrød Zitta frygtsomt , „ du taler 
+ord , som endnu kunne koste dig dit liv ! “ og hermed 
+snoede hun sig løs af den omfavnelse , hvori Aksel 
+holdt hende , men kunne dog ikke forebygge , at han 
+i flugten tog et Kys . Just i samme øjeblik 
+trådte Stigo bolt frem fra den til kapellet ' stødende 
+kirkegang og stod mørk og truende foran de elskende . 
+„ I formastelig gerning overrasker jeg dig , unge mand ! 
+I brud på kirkens fred “ , udbrød den sfumle dom - 
+herre , dirrende af harme , „ flip dette lam , “ vedblev 
+han ; „ thi det hører kirken til ! “ Aksel drog sit sværd 
+og trådte kækt frem mellem domherren og den beængstede 
+Zitta . „ Denne pige er min brud , “ udbrød 
+han , „ og hverken i eller hele det forsamlede domkapitel 
+skal stille mig fra hende ! “ „ Det få vi dog at se “ , 
+mumlede domherren mørk , idet han fjernede sig , og 
+
+Aksel og Zitta fulgte nu , grebne af en dem uforklarlig 
+angst , med øjet den høje , magre , sorte skikkelse , tilden 
+forsvandt oppe i kirkens modsatte ende — i domkapitlet . 
+, 
+
+femtende capitel . 
+To små prindser . 
+Imellem jul og nytår 1522 var dronning 
+Elisabeth på . Københavns slot nedkommen med to 
+prindser , der som tvillinger begge blev holdte over 
+dåben på en dag , sanct Knuds dag , i januar 
+1523 efter Christi byrd . Kongen var fraværende ved 
+denne højtidelighed , eftersom han endnu befandt sig i 
+Jylland for at genoptage underhandlingerne med de 
+oprørste , jyske bisper og rigsråder . Christierns 
+gamle og prøvede ben , feltherren Otto Krumpen , 
+holdl disse to små prindser af det oldenborgske hus 
+over dåben på sine hårde , behandskede hænder . 
+Efter nogle slægtninge af dronningen i det habsburgste 
+hus erholdt prindserne i dåben navnene 
+Maximilian og Philip . Da den højtidelige dåbsact 
+var til ende , nedlagde den gamle , elskelige , hvidlvkkede 
+feltherre begge kongebørnene i tvende med hvide 
+silkepuder opredte små sølvvugger . Men sørgelig 
+var den sang , der efter-forsynets villie blev sungen 
+ved disse børns vugger . Dog dronningen og den 
+gamle Otto Krumpen hørte den ikke , men stod vemodigt 
+smilende ved de to små senge , hvori drengene 
+endnu sunde og rødmussede lå som to nys nedblæste 
+iebler i tvende sølvkar . 
+Efter ceremoniellet havde alle elefantordenens 
+fruer plads og vagt i en halvkreds om vuggerne , 
+
+og droNningen bevægede sig Nn med fyrstelig anstand 
+og , som det syntes , atter i fuldkomment velbefindende 
+gennem de af Fløiel og guldbrokade bugnende rækker . 
+Ved døren havde drabanter med høje hellebarder 
+deres post , og det hele optrin bar præg af 
+en pragt og ziirlighed , der syntes at skrive sig fra 
+Carl den femtes fine , burgundifle Hof . Da trådte 
+pludselig en tyk og noget plump kvindeskikkelse frem 
+midt på gulvet . Hnn var , trods de høje og fornemme 
+omgivelser , kun iført en simpel hvergarnskjortel , 
+kantet foroven med brede , hvide lin . Om hovedet 
+bar hun et sæt af lintøi , der med fine læg og 
+slyngninger var meget forskelligt fra den danske danneqvindedng 
+og mere mindede om hollandsk skikmed 
+raske skridt gik hun hen til de tvende , kongelige 
+børn i sølvvuggerne , satte hænderne i siden , som 
+en temmelig simpel og håndfast borgerkone , betragtede 
+prindserne en stund og udbrød da højt i den fornemme 
+forsamling : „ Disse børn er gode nok , men 
+dette fattige land har ikke råd til at føde så mange 
+herrchen ! “ Derpå vendte hun sig mut fra vuggerne 
+og forlod salen , medens dronningen og det forsamlede 
+Hof stod som forstenede af forbavselse overden simple 
+borgerkones djærvhed og kraft . Denne kone var 
+— moder Sigbrit ! 
+
+sekstende capitel . 
+Kongen i fare . 
+I januar 1523 efter Christi byrd havde de 
+misfornviede jyske bisper og rigsråder stevnet og 
+rejst almuen i Jylland til væbnet oprør mod dens 
+retmæssige herre og konge , Christian den anden . 
+Kongen havde vel derfor trukket nogle ryttere 
+sammen i Kolding og veileegnen , men de jyske 
+sammensvornes udsagn om , at han førte forklædte 
+bødler med sig i sit følge , var lutter opdigtelse , såvel som 
+fortællingen om de stejler og hjul , hvormed 
+han skulle true den jyske befolkning . Skræmmet ved 
+den truende holdning , det jyske rigsråd således 
+indtog , havde kongen i største hastværk sendt sin hofmarskalk , 
+Niels lykke , og ridder hr. Oluf Nielsen til 
+biborg , for der i mindelighed at underhandle med 
+oprørerne . Det kom her til en overenskomst , ifølge 
+hvilken der mod stillede Gisler skulle finde en sammenkomst 
+sted i Horsens imellem kongen og nogle 
+udvalgte rigsråder af de sammensvornes midte . 
+Herr Thyge krabbe , hvem commandoen over oprørernes 
+indøvede tropper var anbetroet , og hr. Peder 
+lykke , befalingsmand over den væbnede almue , mødte 
+derfor på den aftalte dag i Horsens , men med et 
+følge af femhundrede ryttere i pandser og plade . 
+Nogle af kongens mænd , der i forvejen vare sendte 
+
+til Horsens for at bestille qvarteer til hans nåde i 
+gaden om set . Hans ' kloster , fandt denne bevæbnede 
+skare mistænkelig og frarådede kongen , der endnu 
+befandt sig i Vejle , at komme til det aftalte stevne . 
+Efter nye underhandlinger blev dog et andet møde 
+berammet midtvejs mellem Vejle og Horsens på en 
+fritliggende , åben mark . Herhen begav nu endeel 
+af kongens ryttere sig i forvejen under anførsel af 
+rigens marsk , hr. Qtto Krumpen . Denne gamle 
+herre havde nemlig på kongens udtrykkelige bud 
+fra solvvuggerne på Københavns ' slot begivet sig til 
+valpladsen i Jylland . Mellem nogle høje på stedet 
+for det berammede stevne slog den hvidhårede feltherre 
+nn sin lejr . På en bakke , der knejsede højt over den 
+snedækkede mark , blev derefter det kongelige purpurtelt oprejst . 
+Som hint telt i Didrik af Berns saga , der bestod 
+af flere , forskelligt farvede afdelinger , var også dette 
+telt ophængt på guldstænger og foroven rundt kantet 
+med en bred bord , udtakket i fryndsede tunger . Den 
+lode februar om aftenen ankom kongen selv til stedet , 
+og få minuter efter stedtes hr. Thyge krabbe og hr. 
+Peder lykke til foretræde i det kongelige telts gyldenstyksklædte 
+ridderrum . Kongen lovede disse herrer i 
+denne sammenkomst for fremtiden at føre et mildere 
+regimente , hvorimod de på deres side højtideligt 
+forpligtede sig til som „ gode undersåtter at sidde 
+stille “ og være kong ehristiern , som deres retmæssige 
+herre , hørige og lydige . Trods sin indre og stærke 
+harme tog kongen derpå en venlig afsted med de 
+
+tvende dristige og fripostige adelsmænd , idet han betydede 
+dem næste dag at møde til yderligere forhandlinger , 
+for at han i enkelte punkter nærmere kunne 
+bestemme sit forhold til det misfornøjede , jyske rigsråb . 
+Træt afden anstrengende rejse og mismodig efter 
+det for ham så ydmygende forlig , begav kongen 
+sig derefter til hvile på det prægtige leje , der var 
+ham beredet under teltets mangefoldede silkegardiner . 
+Som det syntes , ganske ene i det lille , afslnttede soverum 
+lå Christiern nu en stund i heftig indre 
+kamp . Omsider slumrede han ind ved lyden af de 
+udenfor teltet sig bevægende bagters ensformige skridt . 
+Da droges pludselig omtrent ved midnat en brede af 
+teltets folderige beklædning til side , og de tvende gråbrodremnnke 
+fra luurentii kirkens krypt trådte forsigtigt 
+ind . I samt hans ' kloster i Horsens havde 
+de på flugten fra Roeskilde sundet et skjulested og 
+der forgæves oppebiet kongens formodede møde med 
+de jyske rigsråder . De syntes bestandigt at have 
+stået i forbindelse med oprørets hovedmænd , men dog 
+på samme tid af være blevne beskyttede og ledede af kongens 
+kattolske fjender i udlandet . Denne gang syntes de 
+fastere besluttede på af komme konge « for alvor tillivs 
+end hin aften , da de sidst nærmede sig ham på Roeskilde 
+kongsgård . Den ene munk ilede straks efter 
+indtrædelsen i teltet hen til kongens leje for af forvisse 
+sig om , af han sov , og gav derpå den anden 
+gråbroder et betydningsfuldt vink . Denne for med 
+løftet dolk frem imod sengen og rettede just spidsen 
+
+af sit våben mod Christierns svagt åndende bryst . 
+En gammel ridder trådte nu uformodet frem fra 
+silkegardinerne om kongens leje , hvor han hemmeligt 
+havde holdt vagt . Han kastede i et nu Danmarks 
+Skjold med de trende løver over den slumrende 
+monarks bryst , og imod dette Skjolds hårde 
+stål prællede forbryderens dolk afmægtigt af . Kongen 
+vågnede og sprang med et skrig op . De vagthavende 
+drabanter hørte skriget og ilede til . I en 
+håndevending bandt og bastede disse håndfaste karle 
+de tvende snigmordere , der denne gang syntes uundgåeligt 
+fortabte . Kongen havde imidlertid straks vendt 
+sig mod den gamle ridder , i hvem han erkendte sin 
+redningsmand . Han omfavnede ham , og ved denne 
+omfavnelse stødte han i sin heftighed den gamle ridder 
+hjelmen af hovedet . Ved det natlige fakkelblus 
+trådte ridderens træk nu tydeligt frem , det var — Otto 
+Krumpen . „ Tak , Otto ! “ råbte kongen , „ du bar min 
+krone ved kroningen i Stockholm , da Søren nordby 
+førte scepteret , og Henrik Gjøe rigsæblet . I er de 
+trende løver i mit Skjold , men du har den første 
+plads— som løve i mit Skjold — og som ve » i mit 
+hjerte ! Tak , Otto ! “ vedblev han nu bevæget , idet en 
+tåre trillede ned over hans kinder . „ Guds dros ! “ 
+Råbte han derpå ved synet af de tvende , bundne 
+munke , „ før dem til pinebænken . Vi få dog ej ro 
+her i riget , så længe en munkekutte færdes herinde ! 
+Før dem til Søren Nielsen , vor skultus i Roeskilde ! 
+Der skal deres sag undersøges ; han skal nok bringe 
+
+dem til bekendelse . Guds dros ! Stejle og hjul skal 
+være eders sikre løn ! “ Munkene førtes derpå bort . 
+Endnu samme nat brød kongen op med lejren ; 
+thi de jyske rigsråder vare pludselig rømte . Kongen 
+dvælede en stund i Vejle , indtil efterretningen 
+om hans farbroders , hertug Fredriks fremrykken 
+med en anseelig hær bevægede ham til at drage over 
+til Fyen . Han syntes ganske at have tabt modet . 
+Fra Fyen drog han til Sjælland , hvor han i begyndelsen 
+af April ankom til København . Med vemod 
+stod han ved sine to nyfødte smådrenges sølvvngger . 
+„ Havde ingen af dem blod i hænderne ved 
+fødslen ligesom jeg ? “ spurgte han mørk . „ Nej ! “ svarede 
+den blege og fromme dronning Elisabeth , „ to tårer 
+trillede af tvillingernes hænder , dem må himlens 
+engle have grædt ! “ 
+
+syttende capitel . 
+Den gamle harpe . 
+Det ene bud nåde til København efter det andet 
+om hertug Fredriks fremgang i iylland , og da en 
+lybsk flåde tillige fluide være set under Fyens sydlige 
+kyster , rede til at føre hertugen over til Fyen og 
+Sjælland , besluttede kong Christiern at forlade sit 
+rige , for hos sin mægtige svoger , kejser Carl den 
+femte , at hente den nødvendige hjælp . Dog førend 
+han forlod landet , ville han sikre sig visse vigtige 
+docnmenter , der opbevaredes i rigens archiv på 
+kallnndborg slot . Til den ende red han en morgen 
+tidligt i de første dage af April fra København og 
+nåde , ledsaget af nogle få riddere , silde på eftermiddagen 
+kallnndborg , hvor den gyldne hest over 
+slotstårnet „ Folen “ funklede i den dalende sol . 
+Midt i den gamle , femkantede borggård svang kongen 
+sig af sin skummende ganger , og efter i archivet at 
+have udtaget de dokumenter , der skulle godtgjore hans 
+ret lige overfor hertug Fredrik , begav han sig til 
+slottets ældgamle riddersal . Her var opdækket forfriskninger 
+af frugt og vin . Kongen tog plads i en 
+lænestol foran bordet , hvor hans gamle lærer , den 
+daværende hører hans Skjoldborg af Kallundborg , 
+blev ham forestillet . „ Ak ! kære herre og nådige 
+konge ! “ udbrød denne hvidhårede og ærværdige , 
+
+gamle mand , rygtet har fortalt til min store sorg , at 
+i allerede var faren af lande . Det glæder mig dog midt 
+i min smerte over eders ulykke at kunne tage en 
+alvorlig afsted med eder ! “ „ Pi blive kun et par 
+måneder borte , mester hans ! “ svarede kongen , „ men 
+vende da med kejser Carls og guds bistand væbnet 
+tilbage for at tugte vore fjender ! “ I dette øjeblik 
+hørtes en vild og klagende lyd fra en afsides krog af 
+salen . „ Hvad var dette ? “ spurgte kongen . Mester 
+hans gik nu hen i det antydede hjørne af salen og 
+fremtog en gammel , tilstøvet harpe . „ Det var en 
+streng , der sprang i aslangs harpe , “ stammede han . 
+„ Aslaugs harpe ? “ spurgte kongen forundret . „ Ja ! “ 
+Svarede oldingen , „ vi kalde den således fra gammel 
+tid her i Kallundborg ; thi efter sagnet skal 
+det være den strengeleg , hvori kong Helmer , som 
+vølsungesaga fortæller , gemte liden Aslaug , da hendes 
+fjender stræbte hende efter livet . Idetmindste 
+er denne harpe forfærdiget i hin strengelegs lignelse . 
+Eders nåde behage selv at se ! “ Mester hans 
+tog nu til kongens overraskelse nogle kunstigt sammenføjede 
+træstylker fra hverandre i bunden af harpen , 
+hvorved et lille hemmeligt rum kom til syne . 
+„ Det var denne vugge , hvori Aslaug lå , min høje 
+konge . I seer den er rummelig ; der kunne såmænd 
+gerne ligge et par tvillinger ! “ Derpå føjede han 
+atter træstykkerne sammen over det lønlige gemme , 
+medens kongen stirrede mørk frem foran sig . Endelig 
+tog Christiern sig sammen som med magt og udbrød 
+
+mere oprømt . „ Sømsagt , øm trende måneder komme 
+vi tilbage , syng os nu en sang , mester hans ! Jeg 
+erindrer , akj ynder skjaldenes kunst meget ! “ Medens 
+kongen og hans følgesvende , Thyge Rud og Jørgen 
+marsvin , nu tømte vinen af de prægtige sølvkander , 
+greb mester hans vemodigt i harpens dirrende strenge . 
+Han sang derpå med bævende røst : 
+da Aslaug var lille , hun i en harpe lå 
+blandt blomster fra nordlandets Enge ; 
+fra sangbundens hjerte hun op i himlen så , 
+hendes vugge gik på ryttmernes gænge ; 
+thi aslang var guldharpens datter . 
+Da aslang blev større , hun slog guldharpen prud 
+og så gennem strengene med glæde 
+guds engle at strøe over jordens veje ud 
+de roser , hvorpå hun skulle træde ; 
+thi aslang var guldharpens datter . 
+Da aslang var voksen , med harpe og med hund , 
+hun mødte kong regner på hans sejler , 
+guldharpen hun satte just i den samme stund 
+til gitter mellem sig og sin bejler ; 
+thi aslang var guldharpens datter ! 
+Da aslang blev frue , hun gennem strengens net 
+så småbørn at lege med klenoder 
+og kaste gennem harpen så mangen bonquet 
+i skødet på den viv , der var moder ; 
+thi aslang var guldharpens datter ! 
+
+da aslang så døde , da sprang hver gylden streng 
+af sorg over hende , de forliste ; 
+sangbunden blev redt til den dronnings sidste seng ; 
+af harpen man tømrede Aslaugs kiste ; 
+thi aslang var guldharpens datter ! 
+„ Denne sang “ , sagde kongen , da mester hans 
+sluttede , „ denne sang vidner jo om , at denne harpe 
+ikke kan være Aslaugs harpe ; thi harpen blev jo 
+tømret om til Aslaugs kiste . “ „ Så er denne harpe 
+da kun gjort i hiins lignelse “ , svarede sangeren . „ Ligemeget , “ 
+Sagde kogen , idet han tømte sit bæger , „ syng os 
+nu en anden sang . “ Mester hans greb nu atter i 
+strengene og sang derpå følgende Vers . 
+„ Alle små fugle i skoven er , 
+de give på høgen stor klage , 
+han river af dem både fjer og dun 
+og vil dem af skoven jage . 
+Bort da fløj den gamle ørn , 
+alt med sine unger så små ; 
+de andre fugle da blev så ville , 
+de vidste dem ingen råd . 
+Kongen rejste sig her pludselig og , som det syntes , 
+meget bevæget , idet han spurgte : „ Hvorfra har du 
+denne sang ? “ „ Den slumrede i bunden af den 
+gamle harpe , “ svarede mester hans , „ ligesom liden Aslaug , 
+men jeg har vækket den tillive ! “ „ Bliv ved ! “ 
+Sagde kongen , og oldingen sang : 
+
+„ Nu sidder høgen i egetop 
+og breder han ud sine vinger , 
+de undre små fugle i skoven er , 
+dem monne så jammerlig trænge . 
+Nn sidder alle de andre små fugle 
+og tie så qvær som stene . 
+De have mist deres dejlige sang , 
+vil gud , de få hannem , igen ! “ 
+„ Ja ! “ udbrød kongen , „ vil gud , de få hannem 
+igen ! “ og en tgare trillede ned i hans buskede undersfjæg . 
+Fulgt af sine riddere , ilte han nu ned i slotsgården 
+og svang sig på sin ganger . Han begav 
+sig derpå atter til København , hvorhen hans Skjoldborg 
+på kongens udtrykkelige bud fulgte ham med den 
+gamle harpe . Sangen , som mester hans havde sjunget 
+for kongen på Kallundborg , fløj som en fugl udover 
+lande , dalede i folkets hjerte og byggede der gennem 
+århundreder sin rede . 
+
+attende capitel . 
+Kongens afrejse . 
+Om morgenen den l3de April 1523 var alt i 
+travl bevægelse på Københavns slot . Hovedstadens 
+beboere bølgede i store skarer gennem gaderne op 
+mod slottet og ud mod havnen . Her lå en lille 
+flåde af fem skibe , fuldt rustede og lastede med 
+kongens og hans følges rejsegods . En stor bedrøvelse 
+var synlig i alle tilskueres blik , og oppe 
+om slottet havde en talrig mængde forsamlet sig , der 
+i stille sorg oppebiede det øjeblik , da deres elskede 
+konge og herre med hustru og børn begav sig ombord 
+i „ Løven “ . Dette skib , der var bestemt til 
+kongens og dronningens personlige brug , havde lagt 
+til ligeudenfor axelhuus ' s porte ved Slotsholmen . 
+Over agterstavnen var på gyldne stænger udspændt 
+et rødt silketelt , hvorunder stole for de høje rejsende 
+støde henstillede . Her havde Københavns og dens omegns 
+befolkning aflagt et rørende bevis på kærlighed , 
+idet alle de på rælingen rejste guldstænger , 
+der bare den røde silkebaldachin , af trofaste hænder 
+vare omvundne med vårens førstegrøde af grønt 
+og blomster . Medens folket stille og bedrøvet ventede 
+udenfor slottet , foregik der sørgelige optrin indenfor 
+dettes mure . I kongens lønkammer i det nordøstlige 
+tårn stod chrisliern selv mørk og tavs og trommede 
+
+med fingrene på ruden . Noget inde i stuen sad 
+hans dronning med et linklæde for ansigtet , hulkende 
+af smerte og støttende armen til et hvidt marmorbord . 
+Bed hendes fødder stod de tvende sølvvugger 
+med de knap fire måneder gamle små , dansfe 
+prindser . Mester hans fra kallnndborg blev i dette 
+øjeblik meldt , og kongen vendte sig hurtigt om , idet 
+hans fordums lærer og trofaste ven trådte ind med 
+den store harpe . „ Red nu Aslaugs vugge ! “ udbrød 
+kongen og pegede på harpen , hvis kunstigt sammenføjede 
+stykker mester ' hans nu tog fra hverandre . 
+Et leje opredt med ederduun blev synligt i bunden 
+af harpen , og kongen tog derpå de to små prindser , 
+en for en , kyssede dem og lagde dem under tårer 
+ned i harpen . Dronningen knælede ved harpens 
+fod , bøjede sig ud over liden Aslaugs vugge og 
+kyssede begge sine drenge så heftigt og inderligt , at 
+de gave sig til at skrige og græde . Mester hans 
+greb nu i strengene og spillede så lifligt og smukt , 
+at begge prindserne tav stille . „ Disse tvillinger er 
+for svage og endnu for spæde til at følge os ud af 
+riget ! “ sagde kongen til mester hans ; „ du må 
+bringe dem i al hemmelighed til Roeskilde i denne 
+harpe og aflevere børnene efter denne skrivelses 
+udskrift ! “ Her overrakte kongen den forbavsede mester 
+hans et pergamentsbrev . „ Rvgt dit hverv tro og vel , 
+min ven ! “ vedblev kongen , „ om trende måneder stå 
+vi , om gud vil , igen på Danmarks grund , og da 
+kræve vi vore børn af dine hænder ! “ Mester hans 
+
+nikkede tavs og forsikrende med hånden på hjertet . 
+„ Vogt dig på vejen til Roeskilde vel for vorfarbroders 
+ryttere , de er allerede på Sjælland , “ fortsatte 
+kongen , „ og fik hertug Fredrik at vide , at to af Danmarks 
+retmæssige kongesønner endnu vare på dansf 
+grund , da ville han ikke helme , førend han ligesom 
+Herodes havde ladet alle småbørn omkomme . Og nu 
+gud befalet ! “ udbrød kongen noget hurtigere , idet 
+han tilvinkede mester hans sit farvel . Han bød derpå 
+dronningen sin arm . Med et blik fuldt af uudsigelig 
+ømhed stilles denne kærlige moder fra sine 
+to små puslinger , der med barnlige smil boltrede 
+sig i buggens silkepuder . Mester hans føjede atter 
+træstykkerne sammen over harpens lønlige gemme , 
+slog derpå strengene og sang : 
+der er et lille kongedom 
+af lyse bøgeflove 
+med sølvblåe have udenom , 
+og sejl på salten vove ; 
+der hænger rosen vild på gren 
+og gynger sig på gjerdet , 
+der kroner mosgroet bautasten 
+den høj , der gemmer sværdet . 
+Der er et land af øer små , 
+med stier og med stenter , 
+hvor jordbærplanten klavrer på 
+de kratb . moxte skrænter , 
+
+hvor agren bølger bag sit hegn 
+de mørkebrune vipper , 
+og kirken viser korsets tegn 
+på næssets gule klipper . 
+Ak ! dette land kong Christiern nu 
+med biv og børn forlader . 
+Farvel , farvel ! og kom ihn 
+det folk , du var en fader ! 
+Hvor du i verden flakker om , 
+med sejl på sulten vove , 
+ak ! husk dit lille kongedom 
+af lyse bøgeskove ! 
+Da sangeren havde endt , rakte kongen ham 
+hånden , takkede ham under tårer for hans sang 
+og forlod derpå tilligemed dronningen gemakket . Ude 
+i den tilstødende sal ventede kongeparrets følg- og de 
+tre andre kongelige børn , Prinds hans og Prindsesserne 
+Dorthea og Kirstine , alle rejsekllrdte . Blandt 
+følget på denne sørgelige fart ud af riget bemærkedes 
+foruden lunds erkebisp , antonins wetze , og ben 
+lærde Christiern Pedersen også ridderne Otto grib 
+og Stig Ottesen . Parvis med kongen og dronningen 
+i spidsen bevægede det lunge rejsetog sig gennem 
+det grædende huustvendes rækker ned ombord i skibet . 
+Snart gik dette under sejl , medens kong Christiern og 
+dronning Elisabeth under den røde silkebaldachin med 
+gråd og smerte besvarede de mange hilsener , der tilviftedes 
+dem fru den tanse , forsamlede mængde . Da 
+
+skibet tilligemed den øvrige flåde var kommet i rum 
+sø , åbnede man en under agterstavnens telt henstillet 
+svær egetræeskiste .mor Sigbrit steg i sin 
+hollandske dragt ud af kisten rolig og smilende som 
+sædvanlig . Man havde af frygt for folkemængdens 
+had til denne kvinde bragt hende ombord i dette 
+skjul , men nu , da folkets forbandelser ikke længer 
+kunne nå hende , trådte hun dristigt frem på dækket . 
+Da hun så kongen fælde tårer ved skilsmissen 
+fra folk og rige , gik hun hen til ham , slog ham 
+på sknldren og sagde : „ Frisk mod , kong Christian ! 
+Kan du ikke længer være konge af Danmark , så kan 
+du vel blive borgmester i Amsterdam ! “ Kongen vendte sig , 
+synligt opbragt over denne hjerteløse mring , bort fra sin 
+fordums statsminister og søgte endnu engang med øjet 
+Københavns tårne , til de forsvandt bag skovshoveds 
+pynt . 
+
+nittende capitel . 
+Hertug Fredriks hylding . 
+På danerlyngen ved Viborg henstvd i mange 
+århundreder den svære , mosbegroede kongesten . Efter 
+sagnet skulle en konge i oldtiden have besteget den 
+ved at dræbe sin formand , hvis blod plettede stenen 
+med nogle røde stænk , der altid sildigere atter kom 
+frem , når en konge med urette hyldedes på 
+dette sted . Da fengo således besteg kåringsstenen 
+efter at have dræbt hardvendil , ville man , 
+skjøndt så mange hundrede år efter sagnets tilblivelse , 
+atter have bemærket hine blodpletter . Ligeledes 
+dukkede disse pletter frem , da abet lod sig hylde 
+på viborgthing efter at have myrdet sin Broder 
+Erik . Medens de jyske rigsråder samme dag , som 
+kong Christiern forlod Danmark , floge kreds om det 
+gamle ttingsted på . Danerlyngen , besteg hertug Fredrik 
+stenen med et noget frygtsomt udtryk i det strenge 
+og alvorlige åsyn . Ravnene fløj med skrig hen over 
+hans kronede hjelm , og tætte skyer droge i vildsom 
+flugt hen over hans hoved . Som han stod der i 
+det nu og da frembrydende solskin med purpurkåben 
+hængende over den luende rustning , syntes han mere 
+at føle nag end glæde over sin så længe attråede 
+ophøjelse . Efter under almuens kåringsråb og 
+stridsmændenes skjoldflag at være udråbt til konge 
+
+over Danmark og Norge med navn af Fredrik den 
+første , trådte rigsprofossen frem i sin højrøde dragt 
+og antændte et på danerlyngen opstablet bål . Under 
+basunernes lyd og trommernes hvirvler henkastedes 
+nu på kong Fredriks bud nogle store , beskrevne 
+folianter i ilden , der blussede højt op i den 
+knittrende lyng . Det var Christian den andens love , 
+både gejstlig og verdslig lov , samt forordningen om 
+vrag , der her på en så højtidelig måde blev 
+brændte „ som fladelige og stridende mod gode sæder ! “ 
+Røgskyerne dreve i tætte lag henmodkåringsstenen og 
+skjulte der ligesom med et tæt slør den landflygtige 
+lovgivers kronedefarbroder og de oprørfle og troløse , 
+jyske rigsråder for den forsamlede mængde . Da bålet 
+havde blusset en stund , slukkede man det omhyggeligt 
+af frygt for de i lyngegnene så almindelige hedebrande . 
+Røgskyerne dreve bort , og den nys hyldede konge steg 
+under Paukers og Trompeters lyd ned af den gamle , 
+berømte kongesteen , men hvor han havde sat sin fod 
+på stenens udhuggede trin , opdagede mængden 
+snart med sikkert blik de gamle røde blodpletter , der 
+sidst vare sete , da kong abet steg ned fra sin kåring . 
+„ Han træder i kong Abels fodspor ! “ råbte nogle , 
+medens andre skrege : „ Han har plukket af kong 
+fengos roser ! “ Disse råb nåde kongens øre . 
+Han blegnede stærkt , sporede sin hest og for med rigens 
+råd og Jyllands bisper ad Viborg til . 
+
+tyvende capitel . 
+Børnene i harpen . 
+Straks efter at skibene med den flygtende kongefamilie 
+havde forladt hovedstaden , var mester hans 
+tilfods dragen ad landevejen til Roeskilde . Med 
+harpen på ryggen stred han frem mellem de allerede 
+grønklædte marker , og lærken hvirvlede sig glad over 
+hans hoved med sin muntre forårssang . Hvor stemmede 
+disse glade toner lidt med hans bekymrede hjerte . 
+Han var kong Christiern inderligt hengiven , og at hans 
+landflygtige herre kendte og påskønnede denne hengivenhed , 
+derom vidnede den kostbare byrde , han i 
+dette øjeblik bar på sin ryg . De to små prindser 
+vare formodentlig faldne i slummer ; thi de forholdt 
+sig rolige , indtil han ud på eftermiddagen gjorde 
+holdt ved et stråtakt Herberge , midtvejs mellem København 
+og Roeskilde . Her blev han pludselig omringet 
+as en flok ryttere i hertugelige båbenkjortler , 
+der , som alt tydede hen på , vare fortroppen af den 
+sejrrigt fremskridende nye konges hær . Den gamle 
+mand med den store harpe på ryggen vakte rytternes 
+opmærksomhed , og idet nogle af dem med klirrende 
+plader sprang af hestene , forlangte de højrøstede 
+og , som det syntes , halvt bernsede , af den gamle mester 
+skulle synge en vise for dem . Også endeel bønder 
+og Almuesfolk vare stimlede til , der ligeledes med larm 
+
+og skrigen begjærte en sang . De to små prindser 
+måtte ved denne støj være blevne vækkede ; thi pludselig 
+forekom det mester hans , som om han hørte dem 
+græde og skrige inde i harpen . Greben af frygt for , 
+af de hertugelige ryttere fluide mærke uråd , begyndte 
+oldingen af spille , for derved af overdøve børnenes 
+klage og om muligt dysse dem i ro . Næppe tonede 
+harpens strenge , før de sagtnede deres gråd . Mester 
+hans istemte nu følgende slutning på den sang , 
+han på Kallundborg havde sjunget for kongen : 
+„ Nu er der sorrig og gråd i lunde , 
+hvor før var fuglesang ; 
+de fattige fugle ynkes mig over , 
+dem tiden skal være så lang . “ 
+„ Herre gud hjælpe den fattige ørn , 
+som flyver i vildene hede ; 
+han ved sig hverken læ eller ly , 
+hvor han tør bygge sin rede . “ 
+Da disse folkevisens dejlige ord vare sjungne 
+om den landflygtige konge , tav begge hans to små , 
+forfulgte prindsebørn stille . Det var , som visen om 
+deres fader lullede dem til ro i bunden af den 
+harpe , hvorfra sangens toner havde deres udspring . 
+Rytterhøvdingen , der var en stærk og bredskuldret holstener , 
+havde imidlertid også forstået sangen og for 
+med draget sværd ind mod mester hans , idet han 
+med løftet værge truede at sønderhugge harpen . 
+
+„ Herre gud hjælpe den fattige ørn ! “ gentog 
+oldingen med from hengivenhed i sin skæbne . 
+Men dette omkvæd satte rytterhøvdingen end mere i 
+raseri , og han var just i begreb med at fnldbyrde 
+det skæbnesvangre hug , da en ung , statelig ridder 
+med et strålende følge sprængte ind i de om harpen 
+forsamledes kreds . Med ridderlig lethed holdt han 
+fin dejlige , brune hest an lige foran mester hans og 
+den truende rytterhøvding . Det var Prinds Christian , 
+nu Danmarks kongesøn . Synet af den gamle , ærværdige 
+mand ved den fredelige harpe havde tiltalt 
+hans gode hjerte . „ Syng din vise også for 
+mig ! “ tilråbte han venligt mester hans , idet ban 
+med en bydende håndbevægelse tvang rytterhøvdingen 
+tilbage . Da de to små prindser atter i dette øjeblik 
+begyndte at græde , skyndte den gamle sig at dæmpe deres 
+gråd med sit spil , og han sang slutningsverset 
+påny for den lyttende fyrste . 
+„ Herre gud hjælpe den gamle ørn , 
+som flyver i vildene hede ; 
+han ved sig hverken læ eller ly , 
+hvor han tør bygge sin rede . “ 
+En tåre trillede ved disse ord ned ad Prinds 
+Christians kinder . Han tænkte straks på sin ulykkelige 
+frænde . Med et venligt nik til mester hans strakte 
+han sin hånd beflyttende ud over den harpe , der 
+ham uafvidende gemte hans kongelige fætters to små 
+børn . „ Lad denne sanger fare med fred ! “ bød han 
+
+rytterne . „ Gud velsigne din harpe , farvel gamle ! “ 
+Derpå satte han sporerne i siden af den utålmodige 
+ganger og for med sit følge afsted mod 
+København . Mester hans fortsatte nu rolig sin vej 
+til Roeskilde , idet han bestandigt sammenlignede sig selv 
+, med Joseph og Maria , da de af frygt for Herodes ' 
+bødler droge til mgypten med christusbarnet . 
+
+etogtyvende capitel . 
+Løftet til elefanten . 
+Silde på aftenen , da vigilierne vare forstummede 
+i de hellige tre kongers kapel i Roeskilde dom- ' 
+kirke , knælte Zitta i inderlig bøn foran det midt i 
+kapellet stående iohannesalter . Hun havde hørt 
+rygtet om kongens flugt , og da hun trods hans reformatoriske 
+bestræbelser dog var denne herre hengiven 
+af hele sit hjerte , bad hun nu i denne stille midnatstime 
+indtrængende og varmt til gud , at han ville 
+holde sin beskærmende hånd over den landflygtige 
+kongefamilie . Som hun således lå dybest hensunken 
+i bøn , blev hun pludselig afbrudt i sin andagt ved 
+skrig ligesom af børn oppe fra den over kapellet 
+fremspringende altan . Hun så derop og blev til sin 
+overraskelse en gammel mand vaer , der med en harpe 
+var trådt ud på altanen . Det var mester hans . 
+For at døve lyden af de skrigende børn greb han i 
+harpens strenge , der tonede klangfuldt og smukt i 
+det højhellige kapels buede hvælvinger . Uden at besvare 
+Zittas heftige tilråb om forklaring sang han 
+følgende sang for den lyttende pige : 
+i harpen er gemt to prindser små , 
+der tie , når strengen klinger , 
+to englebørn uden vinger på ; 
+til kirkens skjul jeg dem bringer . 
+
+om Danmarks sorg og himlens fryd 
+i Aslaugs vugge de drømme ; 
+man søger dem trindt med Skjold og spyd , 
+for dem til døden at dømme . 
+Herodes bud om land lader gå 
+at myrde de tvende spæde ; 
+i svøb med dejlige guldkroner på 
+de g « rde og græde og græde . 
+Kong Christiern er deres fader bold , 
+han færdes i fremmede lande ; 
+fanger den hertug dem i sin vold , 
+han kløver de småbørns pande . 
+Fru Elisabeth er deres moder god , 
+på havet hun hulker så såre ; 
+hun græder ører de småbørn blod ; 
+gud vifte bort hendes tåre ! 
+I harpen er gemt til landsens sorg 
+to børn uden værge og mæle , 
+to prindser af huset Oldenborg ; 
+gud signe de skyldfrie sjæle ! 
+Her holdt sangeren inde , og Zitta stod en stund 
+dybt bevæget , medens tårerne trillede hende ned ad 
+kinderne . Hnn havde begrebet alt . Mester hans 
+vinkede nu gentagne gange oppe fra altanen , og hun 
+ilede skyndsomt ud af kapellet , for gennem det nærliggende 
+
+sondre våbenhus at bestige den oftere omtalte 
+vindeltrappe , der bag kapellets altan førte op 
+til elefantriddernes ordenssal . Da hun nåde 
+indgangen til denne , fremtog mester hans den ham 
+som tegn på hans fuldmagt af kongen medgivne 
+nøgle til broderskabets eller „ Selskabets “ Helligdom . 
+Efterat have åbnet døren førte han Zitta stille og 
+alvorlig hen til den i salens midte stående løftets 
+elefant . Han mindede hende her i kongens navn 
+om det af hende til elefanten højtideligt aflagte 
+tilsagn , ifølge hvilket hun havde forpligtet sig til , selv 
+med fare for liv og velfærd , at skærme og beskytte 
+alle forældreløse og uskyldige små børn . 
+Derpå fremtog han kongens skrivelse , som Zitta 
+brød og læste ved den lampe , der altid dag og nat 
+brændte i den hellige , spidsbuede hvælving . „ Til 
+domkirkens datter ! “ lød overskriften . „ Da vi på 
+nogen tid forlade land og rige , betroe bi herved 
+dig , vor kære ordensdatter af „ det gyldne selskab “ 
+Vore to små børn , prindserne Maximilian og Philip , 
+til pleje og varetægt under vor fraværelse . Om 
+trende måneder komme vi tilbage og skulle da lade 
+prindserne afhente fra skjulet under kirkens vinger . 
+Indtil da gud befalet ! 
+Set . Leos dag i det år efter Christi byrd 1523 . 
+Christiern li . “ 
+Zitta lagde nu efter at have læst brevet højtideligt 
+sin hånd på løftets elefant og fornyede for mesier 
+
+hans sin ed om i fornødent fald hellere at lade 
+livet end tilstede , at de kongelige børn lede nogen 
+overlast . Tillige forpligtede hun sig til aldrig for 
+noget menneske at røbe disse børns navn og herkomst . 
+Mester hans syntes nu tilfreds og tog harpens 
+kunstigt sammenføjede fodstykker fra hverandre . 
+De to små prindser kom til syne i deres lille , lønlige 
+rede og smilede Zitta kærligt i møde . Hun løftede 
+dem begge op i sine arme , kyssede og kærtegnede dem 
+inderligt , som om hun kunne have været deres moder . 
+I den lille Maximilians træk genkendte hun hans 
+kongelige moders elskelige åsyn , medens den lille 
+Philip med sine små , knyttede hænder mere mindede 
+om faderen , den landflyglige konge . Mester 
+hans tog nu alle de hvide silkepuder , stoppede med 
+ederduun , ud af aslaugharpens skjulte vugge og gav 
+dem til Zitta , der allerede syntes at have fattet sin beslutning 
+med hensyn til prindsernes fremtidige skjulested . 
+Med den sammenføjede harpe på sin ryg 
+fjernede mester hans sig nu , idet han ved afskeden 
+lovede stadigt i disse trende måneder at opholde sig 
+i omegnen af Roeskilde og af og til at forhøre 
+sig bøs Zitta om de kongelige børns befindende . Da 
+oldingen var stegen ned ad den snevre , rødstensmurede 
+vindeltrappe , klippede Zitta alle de små guldkroner 
+af prindsernes svøb , for at disse ikke i påkommende 
+tilfælde skulle røbe deres herkomst . Derpå ilte hun 
+ned i kapellet bettlehem , førsf med Maximilian , som 
+hun lagde i frelserens krybbe , og derefter hentede hun 
+
+Philip . Da hun nu i nattens ensomhed troede sig 
+aldeles sikkret mod at blive bemærket af noget menneske , 
+åbnede hun en lem i krogen af kapellet , der førte 
+ned fil en underjordisk gravhvælving . Her forsvandt 
+hun med de to små prindser af det gamle , danske 
+kongehus , og kun Madonna i den sorte , guldstjernede 
+nische med jesusbarnet på armen så hende stige 
+ned . Det viftede i rosentræernes løv på begge 
+sider af stenalteret , og månen tilslørede bag kapellets 
+ruder sit milde åsyn med tætte skyer , som 
+om den ville fortie , hvad dog også den i denne midnatsstund 
+havde set , og hvad sagnet dog siden fortalte 
+fil den digter , der nedskrev disse blade . 
+
+toogtyvende capitel . 
+Det tomme felt . 
+Medens staden København hårdnakket vægrede 
+sig ved at overgive sig fil Frederik den første og både 
+tillands og tilvands blev omsluttet af de belejrende , 
+opholdt kong Frederik og hans søn Prinds Christian 
+sig den meste tid på Haraldsborg ved Roeskilde . Af 
+og fil toge de begge fil København for at have tilsyn 
+med belejringens fremgang eller snarere vedvaren ; 
+thi fremgangsmåden var ikke hurtig storm , 
+men langvarig udhungring . Tilsøes var staden indesluttet 
+af en lybsk flåde , og tillands af kong Frederiks 
+tropper . 
+Under opholdet på Haraldsborg ankom Prinds Christians 
+unge brud , prindsesse Dorthea , for første gang 
+til Danmark , hvor hun imidlertid blev modtagen ligeså 
+koldt af kongen , som hjerteligt af hendes brudgom , prinsen . 
+På Haraldsborg henstod i det såkaldte „ Dronning 
+Margrethas gemak “ et ufuldendt broderi i en 
+prægtig ramme . Den store dronning sagdes kort 
+før sin død at have baldyret borderne fulde af de 
+spraglede løver og hjerter , der udfyldte samme , men 
+det midterste , det egenlige felt , stod endnu tomt . Døden 
+havde jo pludselig overrasket Margretha på skibet 
+i Flensborg havn , og ingen vidste med bestemthed , 
+hvad hendes kongelige hånd ville have udsyet i 
+
+feltets blå , men tomme flade . Kong Frederik førte 
+en dag sin unge , smukke svigerdatter hen til dette 
+broderi og sagde halvt som i spøg : „ Kan du udfylde 
+dette broderi , Dorthea ! således som Danmarks riges 
+frue rimeligvis har villet det , da er jeg tilfreds med 
+dig ! “ Prinsessen forblev tankefuld i gemakket , da 
+kongen forlod det . Bed siden af den skrå brodeerramme , 
+der i formen havde meget tilfælles med en 
+bedepult , henlå baldyrnåle og guldtråd således , 
+som den store , hedengangne dronning havde forladt 
+disse sager , da hun sidste gang drog til Slesvig . 
+Prindsessen lukkede nu hurtig bestemt gemaksdøren 
+af og satte sig ivrigt til at udfylde det tomme felt . 
+Henimod solnedgang var hun færdig , og med et skjelmsk 
+smil lagde hun et tæt silkeslor over broderiet . Med 
+den lille , på den ene side af baghovedet anbragte 
+fløielsbat og med den svære guldkjædæ i tredobbelte 
+slyngninger om den hvide svanehals ilede hun i sit 
+stive corset ud i kongens forværelse for at begære 
+ham i tale . På hendes ønske ledsagede nu den allerede 
+bedagede svigerfader prinsessen til dronning Margrethas 
+gemak , hvor hun i overværelse af mange 
+af hoffets herrer og damer samt af sin gemal , 
+Prinds Christian , afslørede broderiets hidtil tomme , men 
+nu udfyldte felt . Da prinsessen rafl tog sløret 
+bort , funklede de tre historiske guldkroner alles øjne 
+imøde fra den blå grnnd . Det var for disse 
+tre kroner , som fra nu af blev optagne i det danske 
+våben , at prindsesse Dortheas son , den sildigere konge , 
+
+Frederik den anden , førte den nordiske syvårskrig , 
+og for hvis anbringelse i det danske Skjold Daniel 
+Rantzau løsnede sine kanoners torden . Et smil 
+gik over kong Frederiks åsyn ved skuet af hans 
+svigerdatters værk , det første og det sidste smil , hun 
+modtog af denne stolte herre på dansf grund . Også 
+Prinds Christian blev meget glad , greb hendes hånd , 
+idet han udbrød : „ Elsfede Dorthea ! Du har udfyldt 
+det tomme felt i dronning Margrethes broderi således , 
+som jeg ønskede det ! “ Da prinsen mange år 
+efter som kong Christian den tredie mødtes med den 
+svenske konge Gustav Vasa på grændsen , stod dette 
+blå silkefelt med de trende guldkroner på hans 
+vogndør . 
+
+treogtyvende capitel . 
+I gravhvælvingerne . 
+Nede i gravhvælvingerne under kapellet bettlehem 
+havde Zitta efter sagnet sørget , så godt hun kunne , for 
+de tvende kongebørns sikkerhed og velvære . På et 
+stenbord i baggrunden af den inderste gravhvælving 
+under domkirkens søndre tårn havde hun henstillet 
+kattedralens store , syvarmede lysestage , i hvilken der 
+dag og nat brændte syv , høje vokslys . Hvælvingens 
+fugtige vægge havde hun beklædt med nogle af de 
+smukkeste kirketæpper . Tvende små , med sølvmor beklædte 
+ligkister havde hun indrettet til vugger for de 
+fredløse kongebørn . Om disse to små børnekister 
+havde der længe gået det samme sagn , som i de 
+sildigere tider er blevet fortalt om Frederik den sjettes 
+seks små børnekister i Roeskilde domkirke . Man 
+mente nemlig , at disse tvende sølvmorskister vare 
+tomme , idet de børn , for hvem de vare forfærdigede , ikke 
+skulle være døde , men blot i sin tid være skaffede til side , 
+for at man således kunne berøve dem deres rettigheder 
+til forskellige godser i landet . Sagnet antog , at det 
+var to små medlemmer af familien lykke , der på denne 
+måde under foregivende af , at de vare døde , vare blevne 
+berøvede deres lovmæssige rettigheder . Zitta åbnede i 
+tillid til dette sagn dristigt kisterne , og devare ganske 
+rigtigt — aldeles tomme . I en krog af gravhvælvingerne 
+
+havde hun blandt nogle gamle våben fundet 
+fire stålbuer , førte i tidligere tider af hedengangne 
+helte . Disse Buer fastgjorde hun som gænger under 
+de tvende små sølvmorskister , og således tilvejebragte 
+hun i den øde helligdom to vugger for de stakkels 
+kongebørn . I bunden af kisterne redte hun dem 
+med omhu lejer af frist halm og lagde så de hvide 
+silkepuder under deres hovedgjerde . De to små 
+prindser smilede ligesom af taknemlighed til hende og 
+syntes over deres nuværende senge at glemme sølvvuggerne 
+på axelhuus . Ved hovedenden af vuggerne 
+havde Zitta med kærlig forsigtighed ophængt et meget 
+svært , uldent kirketæppe , i hvis rige folder et billede 
+af Christus , der velsigner de små børn , var indvirket . 
+Blandt de børn , der omringede christusfiguren , sås 
+to små , guullokkede drenge , i hvilke Zitta troede at 
+genkende sine plejebørn , Philip og Maximilian . 
+Daglig på bestemte tider bragte hun dem mælk og 
+fødemidler og sad da ofte flere timer ved deres leje 
+i det skjulte sovekammer . Med stor forsigtighed sneg 
+hun sig til og fra disse hvælvinger , og når hun i 
+længere tid dvælede hos kongebørnene , lukkede hun 
+altid lemmen , der førte op til kapellet bettlehem , 
+med en slå . Når hun da således troede sig sikker , 
+gyngede hun med inderligt vemod de små ligkister 
+på deres stålgænger og dyssede under følgende sang 
+de ulykkelige kongebørn i søvn : 
+
+„ Sov sødt og længe , smådrenge to ! 
+Sov sødt som Helge , sov sødt som hro ! 
+Hult stormen i graven sukker , 
+to ligkister blev eders vugger . 
+Sov lille Philip , sov søde Max ! 
+På lejet , redt af de gyldne aks , 
+hult stormen i graven tuder , 
+kong Skjold fik de samme puder . 
+Jer fader farer ad Tyskland til , 
+han satte trende kroner på spil , 
+jer moder i Franken græder 
+på fjerne , fremmede steder . 
+Den sky , som hen over kirken går , 
+til fader og moder så sikkert når , 
+den bringer bud fra jer begge 
+med gyldne sejl på sin snekke ! 
+Sov lille Philip , sov søde Max 
+på lejet , redt af de gyldne aks ! 
+På gænger af stål i gynge , 
+hvor fårekyllinger synge ! “ 
+
+fireogtyvende capitel . 
+Dronning Elisabeths drøm . 
+Medens de to små kongebørn en nat slumrede 
+sødt i Roeskilde domkirke , lå deres ulykkelige moder 
+i en prægtig seng i Brussel og drømte fjernt fra Danmark 
+om sine tvende , forældreløse sønner . Hun troede 
+sig hensat i Roeskilde domkirke , medens de tvende , 
+udskårne engle på gitterværket mellem det indre og 
+ydre høikor uafbrudt viste sig for hendes indre øje . 
+Disse tvende engleskikkelser , der vare et mesterværk af 
+træskærerkunst , havde hun ofte i lykkeligere dage beundret , 
+når hun i selskab med kongen besøgte den 
+gamle kattedral . Hun så dem nu igen i drømme , 
+men for hendes blik antage de bestandigt mere og mere 
+skikkelse og lignelse af hendes lo små sønner . De 
+holdt hver et Skjold i hånden ; på det ene Skjold 
+stod med tydelig skrift „ Philip “ , og på det andet 
+„ Maximilian “ . Disse to , hende så kære engleskikkelser 
+stege nu ned fra deres piedestaler i det snørklede 
+gitterværk og løbe hen til højalteret , hvor de længe 
+legede mellem fremspirende , dejlige rosentræer og liliestengler . 
+Det forekom hende snart , som spillede de på 
+gyldne harper , snart , som om de stød med flitsbuer af 
+sølv eller kastede med spyd af diamanter . Da revnede 
+pludselig høikorets hvælvinger , og jakobsstigen 
+sænkede sig fra den i hellige luer åbnede himmel og 
+ned til set . Lucii højalter . Hærsfarer af engle stege 
+
+op og ned på den luende stige , og nogle af dem 
+sloge kreds om den lille Philip og den yndige Maximilian . 
+Begge hendes sønner spøgede nu længe med 
+de legende guds engle , indtil disse omsider toge 
+drengene ved hånden og førte dem op ad jakobsstigen . 
+Hun syntes , at de begge så så glade ud , og at 
+de tilsendte hende kærlige hilsener , idet de gentagne 
+gange kyssede på fingeren ad hende . Derpå forekom 
+det den drømmende dronning , at hun i høikoret 
+foran alteret mellem de mægtige rosentræer blev 
+to små kister vaer , som vare overtrukne med sølvmor . 
+Pludseligt kostede den lille Philip nu sit Skjold 
+ned på den ene kiste , på hvis låg det blev liggende 
+som en blinkende sølvplade med hans navnetræk , og 
+derefter slyngede Maximilian også sit Skjold ned på 
+låget af den anden kiste , hvor det ligeledes blev liggende 
+som en plade med hans navn . Begge drengene 
+forsvandt nu under en lislig musik oppe i den åbne 
+himmel , viftende med grønne palmeqviste i det blændende 
+lys . Dronningen ville i drømme ile efter dem 
+og havde allerede sat sin fod på jakobsstigens første trin 
+— da vågnede hun og udgød i den stille nat strømme 
+af tårer . 
+
+femogtyvende capitel . 
+De titusende ridderes kapel . 
+Ved siden af kapellet „ Bettlehem “ lå endnu 
+et andet kapel under domkirkens søndre tårn , der 
+i de sildigere tider har tjent krabberne til familiebegravelse . 
+Dette kapel benævntes i gamle dage „ de 
+titusinde ridderes kapel “ efter de titusinde riddere , 
+der , som legenden fortæller , druknede i jordanens 
+flod ved en overgang over samme på et korstog 
+til den hellige grav . I bette kapel havde kong 
+Christiern den anden kort før sin afrejse aflagt et 
+hemmeligt besøg midt om natten , og kapellets svære 
+jernporte havde siden hin nat bestandigt været lukkede 
+med dobbelte låse under kongens egen forsegling . 
+Kannikerne 
+her ved kirken mente , at den landflygtige 
+konge på dette sted havde givet hr. Lange 
+urne vigtige skatte i forvaring under sin fraværelsæ ; 
+thi til hr. Lange havde kong Christian stor 
+tillid , eftersom denne prælat altid havde været ham 
+tro og hengiven . 
+Zitta havde netop på grund af denne kapellets 
+afspærring valgt kælderhvælvingerne under dette og 
+det tilstødende bethlehemskapel til opholdssted for de 
+fredløse kongebørn . Hun vidste jo nu ganske sikkert , 
+
+at ingen betrådte denne aflåsede helligdom , under 
+hvilken hendes hemmelighed dulgtes . 
+På en solklar maidag 1523 havde kong Frederik 
+imidlertid uformodet om morgenen ladet bispen underrette 
+om sit til samme formiddag berammede besøg 
+i Roeskilde domkirke . Med sin hele clerus , 
+hvoriblandt erkedegnen Stigo bolt og mange andre 
+domherrer , oppebiede hr. Lange ved kongeporfen den 
+nye herskers ankomst fra Haraldsborg . Bispen syntes 
+noget urolig at imødese den første sammenkomst med 
+kong Christierns fa ' rbroder og eftermand , hvem han 
+imidlertid straks efter hyldingen i Viborg , som han 
+mente i overensstemmelse med sin pligt , havde tilsvoret 
+huldstab og troskab . Det varede ikke længe , 
+før kanonernes torden ude på kirkegården bragte 
+domkirkens ruder til at klirre og med høj røst forkyndte 
+kongens ankomst . Ledsaget af Prinds Christian , 
+Henrik Krummedige , Johan Rantzau og Aksel banner 
+trådte den strenge og alvorlige kongeskikkelse ind i 
+kirken , hvor sollyset spillede livligt under de høje 
+hvælvingers røde krhdsbånd . Efter at de første hilsener 
+vare udvekslede , begav kongen sig straks under 
+bispens førelse med hele sit følge af gejstlige og verdslige 
+herrer til de titnsende ridderes kapel . „ Her har 
+vor brodersøn nok efterladt os en arv ! “ udbrød kongen , , 
+medens Henrik krnmmedige på hans vink brød de 
+hængende voxsegl , og bispen med kirkens gyldne 
+nøgleknippe åbnede de svære , spidsbuede jernporte . 
+Lyset faldt i rigt farvespil gennem kapellets spraglede 
+
+ruder ned på et midt i hvælvingen stavende alterbord , 
+hvorpå Danmarks krone , scepter og sværd 
+af den landflygtige konge hin nat forinden hans afrejse 
+vare henkogte . 
+Med et triumferende smil over det ellers så 
+kolde og strenge åsyn trådte den hårde farbroder 
+hen til sin ulnkkelige brodersøns efterladte kongelige 
+smykker . Den side pnrpurkåbe slæbte bag hans 
+guldsporer hen over kapellets mosaiklagte flisegulv . 
+Højtideligt standsede han ved alterbordet , tog sin stvalbjelm 
+af hovedet og satte den med hnul klang på 
+bordets stenplade . Han greb derpå hastig og , som 
+det syntes , med begær kronen og salte den om sin 
+pande med det udråb : » Uoi « vatia uaniss roks ! « 
+De omstående herrer ihnkom i dette øjeblik med 
+vemod hans landflygtige formand . Da trængte gråd 
+og skrig som af klagende børn sig pludseligt til 
+kong Frederiks øre . Klagen lød stærkere og stærkere 
+og forekom alle tilstedeværende at udgave fra gravhvælvingerne 
+nedenunder kapellet . Navnlig lyttede Stigo 
+bolt med spændt opmærksomhed . På denne listige 
+domberres anmodning udstilte mon øjeblikkelig vagter 
+ved udgangen af det tilstødende kapel bettlehem . 
+Selv ilede erkedegnen hen i et hjørne af de 
+titusende ridderes kapel og åbnede til kong Frederiks 
+forundring en lille , skjult brædelem . 
+„ Gennem denne nedgang “ , udbrød han , „ vil 
+eders nåde selv kunne overbevise eder om grunden 
+til disse klagende toner ! “ 
+
+„ Ja vist ! ved den hellige Bonifacius ! denne 
+sag skal undersøges ! “ råbte kongen og steg derpå , 
+fulgt af Lauge urne og de øvrige tilstedeværende , ned 
+igennem den åbning , som Stigo bolt havde anvist 
+ham . 
+
+seksogtyvende capitel . 
+Kong Frederiks kappe . 
+Da kong Frederik og hans følge vare komne 
+ned i de underjordiske gravhvælvinger , befandt de sig 
+i den midterste af samme , der ved tvende , på en mellemstående 
+granitpille hvilende bner var adskilt fra 
+den inderste kælderhvælving , hvor de tvende kongebørns 
+vugger stod opstillede . Dette inderste rum var 
+stærkt belyst af den syvarmede lysestages viftende voxkerfer , 
+medens dog granitpillen i forgrunden kastede 
+en stærk slagslygge ind over den oplyste gruppe . Kongen 
+og hans følge standsede et øjeblik i den ydre 
+hvælving ved synet af den forfærdede Zitta , der i 
+en opstræmmet og lyttende stilling stod bøjet hen over 
+de grædende småbørns vugger . Ved disses hovedgjerde 
+faldt det prægtige kirketæppe med billedet af 
+Jesus , der velsignede de små børn , straks de indtrædende 
+i øjnene , så meget mere , som den syvarmede 
+lysestage var anbragt ligeunder billedet , som for at 
+belyse det . Synet af denne stage på dette sted 
+vakte især biskop Lauges harme ; thi den benyttedes 
+ellers kun ved kirkens store højtider . Her brændte 
+dens hellige voxkerter over tvende ham aldeles ubekendte 
+børn . Skinnet var tillige straks imod Zitta , — hvem 
+tilhørte disse børn — var hun deres moder ? Kong 
+Frederik trådte først ind i den inderste hvælving , 
+
+fulgt af Prinds Christian , Lauge urne , Henrik Krummedige , 
+stige bolt og Aksel banner , medens det øvrige 
+følge af riddere og domherrer forbleve lyttende 
+i den ydre hvælving . 
+„ Fra hvilke forældre stamme disse børn ? “ spurgte 
+kongen barsk den blegnende Zitta , der med nød og 
+“ Næppe kunne holde sig oprejst . Blev et fortvivlet 
+blik til Aksel banner , der sønderknust betragtede den 
+vaklende pige , gjorde hun et skridt fremad ligesom 
+for at gøre knæfald . Efter en kort betænkning , 
+under hvilken en frygtelig kamp synligt foregik i hendes 
+sjæl , svarede hun endelig højt og lydeligt : „ Jeg 
+— er disse børns moder ! “ Her udstødte hun et 
+frygteligt skrig og sank bevidstløs om på den ved 
+buggerne stående stol . » Du — deres moder ! “ gjenfog 
+kongen med et mistænkeligt blik til de to små 
+børn , der grædende og i stor uro væltede sig i de 
+gyngende sølvmorskister . „ Du — deres moder ! “ 
+Hviskedee Aksel banner , idet han ravende tumlede henimod 
+den af hvælvingens vægge , som kistelågene 
+vare stillede opad . De faldt ved stødet af hans hånd 
+med et hult bulder om på gulvet . Erkedegnen 
+Stigo bolt , der indtil dette øjeblik havde forholdt sig 
+tans , bukkede nu ærbødigt for kongen , idet han med 
+et ondskabsfuldt blik til Aksel banner ytrede : „ Denne 
+ridder af slægten banner vil vist kunne give eders 
+nåde oplysning om disse børns fader ! “ Aksel , der 
+imidlertid havde fattet sig noget , udbrød nu heftigt : 
+„ Jeg give oplysning — o gud ! det er for hårdt ! 
+
+nej , eders nåde ! jeg er ligeså overrasket og smerteligt 
+berørt ved synet af disse børn , som i synes at 
+være det , høje konge ! “ Kongen , der ellers var hård , 
+kold og indesluttet , syntes i dette øjeblik virkelig greben 
+ved synet af sin brodersøns tvende , forladte 
+børn , som han dog ikke med bestemthed kendte . 
+Med faste skridt og klirrende sporer trådte den 
+strenge , oldenborgske herre hen til de to vugger og 
+betragtede længe med tårer i øjnene sine tvende 
+ukendte , ulykkelige frænder . Ved nøje at forske i 
+de grædende småbørns utydelige træk syntes dog 
+en dæmrende gjenkjendelse og en bitter formodning 
+at vågne i hans sjæl ; thi han havde vel hørt tale 
+om , at tvende af den landflygtige konges børn endnu 
+skulle befinde sig på Sjælland . Dog — trods al 
+hans uret mod den flygtede brodersøn — en Herodes 
+var kong Frederik ikke . „ Det være nu , som det vil ! “ 
+Udbrød han efter nogen betænkning , idet han vendte 
+sig mod Lauge urne . „ drag omsorg for , at disse uskyldige 
+børn blive hos deres foregivne moder , indtil 
+sagen for domkapitlet er undersøgt og oplyst . I 
+står mig inde for , at intet ondt vederfares dem ! “ 
+Herr Lauge bøjede sig med wrefrygt for den bydende 
+konge , der i dette øjeblik vandt hans retskafne hjerte . 
+Derpå betragtede kongen endnu engang børnene , 
+idet han mildt bøjede sig over vuggerne . Den lille 
+Philip syntes bange at skjule sig i halmen , medens 
+Maximilian med sin buttede hånd greb efter den gyldne 
+medaillon , der i lyset dinglede frem og tilbage i kæden 
+
+om kongens Hals . Kongen klappede ham venligtpå 
+kinden , løsnede hægterne i sin pnrpnrkåbe , drog 
+kappen af sine skuldre og bredte den kærligt ud over 
+de to små kongelige frænder i de sælsomme vugger . 
+Med rask beslutning vendte han sig nu fra dem , idet 
+han med fladen af sin hånd tørrede en tåre af 
+sit øje . Hurtigt ilede han , fulgt af Henrik Krummedige , 
+ud af hvælvingen og op i de titusende ridderes 
+kapel , hvor han oppebiede det øvrige følge . 
+„ Domkirkens datter ! -- ndbrød Prinds Christian 
+med et medlidende blik på Zitta , der igen var kommen 
+til sig selv . Ved synet af Aksel banner brast 
+hun i en heftig gråd . Aksel betragtede hende med 
+medlidenhed og foragt , idet han ikke syntes at betvivle , 
+at hun jo virkelig var moder til de tvende 
+børn . Med travl hast løste Stigo bolt imidlertid 
+de på kjældervæggene hængende fangelænker . På 
+Lauge urnes befaling lagde nogle tililende drabanternu 
+Zittas fine , hvide hænder i de rustne jernlænker . 
+Og , omgiven af vagt , blev hun få minuter efter fort 
+til det såkaldte Ebbe ulftands fængsel i bispegården . 
+Også de to små kongesønner blev førte did , 
+og kong Frederiks pnrpurkappe blev atter udbredt over 
+deres vugger , hvor den blev liggende i tunge folder . 
+
+syvogtyvende capitel . 
+Jomfru Munks falk . 
+Som en følge af Zittas fangenflab , blev hendes 
+duer og lam flet passede . Ved en uforsigtighed af 
+hendes dybt bedrøvede Broder var lågen til det 
+gottiske dueflag i duebrødre-klosterhave en formiddag 
+bleven stående åben . Duerne benyttede sig da af 
+den givne lejlighed til på den sollyse vårdag at 
+bade deres vinger i det friske og varmende sollysi 
+store flokke og vide kredse fløj de klapprende op 
+over kirketaget og ud over issefjorden ad Haraldsborg 
+til . Det var et smukt syn at se , hvorledes de 
+i vild uorden med de i solen glimtende , hvide vinger 
+snart i mindre cirkler omkredsede Haraldsborgs takkede 
+tårntinder , snart i større Buer tumlede sig livsglade 
+i den ærtherklare luft ude over issefjordens rullende 
+vande . 
+Gennem borgeledet på Haraldsborg vendte 
+prindsesse Dorthea i dette øjeblik tilbage fra en 
+falkejagt . Høj og majestætisk sad hun på den pragtfuldt 
+opsadlede pasganger , medens vinden viskede i de 
+lange , hvide fjer , der med en rubinagraph vare befæstede 
+i hendes lille , baretlignende fløielshat . Lidt bagved 
+prindsessen tumlede jomfru Birgitte munk , der var 
+ansat som hendes hofdame , med megen kunst sin 
+prægtige , jyske hest . Hendes noget mørkladne åsyn 
+
+bar i dette øjeblik et blandet udtryk af stolthed og 
+åndrighed , og som hun sad der med falken på sin 
+udstrakte hvide jomfruhånd , gjorde hun ret indtrykket 
+af en fornem adelsdame fra hin tid . Under eu 
+livlig samtale med de tvende , ved siden af hende ridende 
+adelsherrer , Johan rankzan og Aksel banner , havde 
+hun ikke bemærket , at hætten var falden af hovedet 
+på hendes store , sortegrå , islandske falk . 2 et Nn 
+satte denne fra hendes finger i vild flugt op imellem 
+Zittas skræmmede duer og huggede med sit skarpe 
+næb flere af disse tildode . Med blødende bryst 
+dalede nogle ned i issefjordens vande , hvor de ynkeligt 
+omkom , medens andre med sønderrevne vinger søgte at 
+bjerge sig så godt de kunne , over på domkirkens 
+Tage . Med en af Zittas dræbte sølvvinger hængende 
+i det kraftige næb dalede jomfru Munks falk omsider 
+atter ned på hendes hånd just i det øjeblik , 
+da det fyrstelige iagttog gjorde holdt under slotstrappen 
+på Haraldsborg . Aksel banner bemærkede 
+dette træf og blegnede . „ Den leg kaldes høgen efter 
+duen “ , udbrød Johan Rantzau muntert , idet han hjalp 
+prindsessen af sadlen . „ Eller varslet på jomfru 
+Munks hånd “ , tilføjede Dorthea med et venligt smil 
+til sin hofdame , hvem Aksel banner med ridderlig 
+artighed hjalp af hesten . „ Varslet på min hånd ? -- 
+spurgte jomfru munk oprømt , idet hun fulgte prinsessen 
+op ad slotstrappen . „ Ja ! ved i ikke , min 
+gode jomfru ! “ udbrød Dorthea på trappens øverste 
+afsats , at når en dames falk jager duer ind , da 
+
+betyder rette , i det mindste i min hjemstavn , at hendes 
+hånd snart bortgives til en ridder ! “ „ Den ridder , 
+jeg fluide ægte , “ sagde jomfru munk nu med betydningsfuldt 
+blik til Aksel , „ måtte først aflægge en 
+prøve på sin hengivenhed . “ „ Og hvilken ? “ spurgte 
+Aksel , der i dette øjeblik ihukom sin og jomfru Munks 
+barndomspagt . „ Å ! “ svarede den stolte adelsdame , 
+„ jeg fordrer ikke , at han skulle hente min handske op 
+af en løvegård , men for eksempel , at han skulle 
+bringe mig en svanefjer til at reenflrive mine kæmpeviser 
+med ! “ Aksel bukkede tans , og damerne forsvandt 
+i borgens forsat . 
+Harmen over Zittas formodede utroflab var hos 
+den så kortsynede , unge ridder dyb og stor . Jomfrn 
+munk var i dag forekommet ham indtagende , 
+og han besluttede i sit stille sind at tage hævn 
+over sine skuffede forhåbninger og over Zittas formente 
+troløshed ved at ægte jomfru munk , så meget 
+mere , som han derved indfriede det løfte , hans 
+fader i sin tid havde givet jomfrn Birgittes fader , 
+hr . Mogens munk til Volstrup . 
+
+otteogtyvende capitel . 
+I Ebbe ulftands fængsel . 
+I en afkrog eif bispegården hensad Zitta imidlertid 
+i Ebbe ulftands fængsel . Dette fængsel benævntes 
+i almindelighed således as ' domkirkens kanniker , 
+fordi den gamle domherre Ebbe ulftand havde 
+siddet fængslet her under sin bekendte hexeproees , et 
+fangensiab , hvoraf han imidlertid så vidunderligt var 
+undsluppen . Zitta havde her modtaget den sørgelige 
+efterretning , af hendes Broder sacristanen kort efter 
+hendes fængsling pludselig var død . Trods denne 
+hendes sorg grundede hun dog dag og nat kun bestandigt 
+på , hvorledes de tvende små kongebørn skulle 
+slippe ud af den kronede frændes magt . Når hun 
+i de lange , sørgelige aftentimer ved lampens blus blev 
+den kongelige pnrpurkåbe vaer , som kong Fredrik hin 
+dag i gravhvælvingerne havde kastet over deres vugger , 
+gøs hun ; thi ihvorvel kongen af et rørt hjerte 
+og i en øjeblikkelig stemning af velvilje havde bevist 
+de små tvillinger denne godhed , indså hun dog , af 
+disse kongebørn sou , Danmarks egenlige ttronarvinger 
+ikke kunne være sikre her i landet fra det øjeblik , 
+af deres kronede frænde fik vished om deres herkomst . 
+Hendes næste tanke var erindringen om den 
+foragt , hun hin dag havde læst i Aksel banners øje , 
+da hun i henhold til sit løfte til elefanten erklærede 
+
+sig for de tvende ukendte kongebørns moder . Hun 
+så endnu den frygtelige bebrejdelse , der i hint øjeblik 
+havde furet hans skønne og ellers så åbne , 
+rynkefrie pande , og hun hulkede timevis ved tanken 
+derom . I hans øjne at gælde for en foragtelig 
+kvinde , og det netop i et forhold , hvori hun havde 
+viist opoffrelse og heltemod , var hende over al måde 
+pinligt , ja næsten uudholdeligt . Under tårer sank 
+hun med de raslende lænker på knæ foran de tvende 
+kongebørns vugger : „ Herre ! er del muligt , “ bad hun 
+ligesom Christus i gethsemane , „ da tag denne kalk fra 
+mig , dog , nådige herre ! “ stammede hun med et blik 
+på de to små , sovende prindser „ lad mig kun lide 
+alt dette , hvis du i din store miskundhed vil frelse 
+disse uskyldige børn ! “ I det samme åbnede en skjult 
+dør sig i væggen lige overfor hende , og hvor stor var 
+hendes glæde , da hun så mester hans med harpen 
+på ryggen træde ind fra bispegårdens have . 
+„ Gennem denne dør går vejen til frihed “ , sagde 
+sangeren , idet han alvorligt pegede på de udenfor susende 
+træer og på de blinkende stjerner , der i den stille 
+nat viste sig over hans hoved . „ Frihed for disse , “ 
+Sagde Zitta , idet hun pegede på de små prindser , 
+„ men aldrig for mig ! “ „ Og hvorfor ikke også for 
+dig ? “ spurgte den forundrede mester hans . „ Det var ad 
+denne vej , den bekendte Ebbe ulftand slap ud afdomcapitles 
+kløer , du må benytte den samme ! “ „ Nej ! “ 
+Udbrød Zitta med eftertryk , „ jeg er domkirkens datter 
+og kan umuligt forlade min helligdom ; det føler jeg 
+
+først nu . Kun i skyggen af den ærværdige og mægtige 
+kattedral kan jeg leve , ligesom dryaden kun frister livet 
+i skyggen af det træ , hun skylder sin tilværelse . Skilles 
+jeg fra denne kirke , da må jeg dø ! “ „ Og bliver du hos 
+den , “ indvendte mesterhans , „ da bliver dn levende indmuret . “ 
+„ Ja ! “ udbrød ' Zitta , „ i domkirkens hjerte ! “ 
+„ Stakkels pige ! “ mumlede mesterhans , og en tåre 
+trillede ned ad hans kinder . „ Kald mig ikke stakkel , “ 
+Vedblev Zitta med et forunderligt sværmeri i sit forklarede 
+åsyn „ min plads er i domkirkens hjerte ! Jeg er glad 
+som himlens engle var det påskemorgen , dersom du 
+blot frelser disse mig betroede børn og bringer dem i sikker 
+forvaring ! “ „ Det skal jeg “ , sagde mester hans beroligende 
+og skrnede derpå harpens kunstigt sammen - 
+føjede endestykker fra hverandre . Med kærlig og 
+nænsom hånd tog han nu de to små grædende 
+prindser og lagde dem ned i dunene på bunden af 
+harpen . Derefter skrnede han dækstykkerne atter 
+sammen og ville gå . „ Hvorhen ? “ spurgte Zitta 
+noget uroligt . „ Til gråbrødreklosfer i København , “ 
+Lød svaret , „ der vil prioren , Morten Tornekrands , nok 
+sørge godt for kong Christians børn . “ Med disse ord 
+trådte mester hans ud i bispegårdens have og 
+lukkede døren efter sig . De tindrende stjerner , der 
+i de få øjeblik havde tilvinket Zitta den evige 
+trøst , forsvandt for hendes blik . For at skjule kongebørnenes 
+flugt indtil videre , bredte Zitta kong Frederiks 
+purpurkåbe atter ud over de tomme vugger . 
+
+niogtyvende capitel . 
+Et forhør . 
+Da Zitta atter var alene , følte hun en forunderlig 
+tilfredshed med sig selv . De fredløse kongebørn 
+vidste hun nu i nogenlunde sikkerhed , hvilket især 
+glædede hende . Tillige var det , som om hun ved atovervinde 
+den fristelse , der så uventet havde viist sig til 
+at skye gennem fængslets porte , ligesom havde fundet 
+sig selv igen og var kommen til en klar selvbevidsthed , 
+der styrkede hende . Fra barn havde hun elsket den 
+dejlige domkirke med alle dens kapeller og altere . 
+Hele hendes liv havde været indviet til deres tjeneste , 
+og hun følte nu meer end nogensinde , at hun aldrig 
+ville kunne trives udenfor denne helligdoms mure . 
+Det var hende , som om hun i den ejede en øm moder , 
+ved hvis hjerte hun også måtte dø . Aksel banner , 
+der så let havde kunnet mistænke hende for en så 
+foragtelig brøde som den , han i virkeligheden tiltroede 
+hende , forekom hende i dette øjeblik ubetydelig , og det 
+var , ligesom kærligheden til hendes domkirke i denne 
+stemning ganske udslettede hin tilbøjelighed , hun i 
+de sildigere tider havde følt for Aksel . Med en indre 
+forvisning om at handle i overensstemmelse med guds 
+villie og sit eget livs betydning , når hun rolig og 
+sagtmodig hengav sig i de skæbner , der nu ventede 
+hende , hørte hun slutteren larme med stængerne og 
+
+låsen på hendes fængsels egenlige indgang . Efter at 
+nogle jernstænger vare tagne bort fra den med søm 
+beslagne dør , trådte biskop Lauge urne , ledsaget af 
+Stigo bolt og nogle andre domherrer , ind i hendes 
+Kammer . I bispens følge befandt sig også 
+en tilhyllet hættebroder , som kun hr. Lauge syntes 
+at kende . Med inderlig bedrøvelse hilste den ærværdige 
+og retsindige bisp på den ulykkelige pige , der 
+altid havde været ham kær , medens Stigo bolt med 
+ondskabsfuld glæde frydede sig ved synet af hendes 
+lænker . Forsmået kærlighed i forbindelse med bevidstheden 
+om , af Zitta kendte hans onde samvittighed 
+i sagen angående laurentiuskirken , havde i hans 
+hjerte opildnet et had , der først og fremmest drev 
+domkapitlet fremad i denne dets hårde adfærd mod 
+Zitta . Som eapitlets erkebegn og en af dels fire , 
+store prælater havde han formuleret klagepunkterne 
+mod Zitta så stærkt og skarpt , af den retskafne hr. 
+Lange med sin bedste villie ikke havde kunnet undgå 
+af føre sagen til den iderlighed , hvortil den nu var 
+kommen . Zitta havde skinnet i høj grad imod sig . 
+På domkirkens hellige grund var hun i en afsides 
+gravhvælving bleven overrasket med tvende , kun 
+et par måneder gamle børn ved sit hjerte . 
+Den hele måde , hvorpå hun havde indrettet omgivelserne 
+for disse ulykkelige skabninger , var så 
+hemmelighedsfuld og beregnet , af man måtte antage , 
+af hun her i dølgsmål havde født disse børn . Hun 
+havde jo til sancta Clara aflagt det hellige kydsthedsløfte 
+
+på en så højtidelig måde , af hun lige overfor 
+loven måtte betragtes som en nonne , og dog havde 
+man hendes egen tilståelse for af være disse børns 
+naturlige moder . Kom nu hertil , at hun af erkedegnen 
+gentagne gange var greben i sammenkomster 
+med en ung ridder , og at disse sammenkomster efter 
+hans beretning syntes at have været af en meget øm 
+og mistænkelig natur , da forenede alle omstændigheder 
+sig på en så overbevisende måde , at selv hr. 
+Lange for alvor betvivlede Zittas uskyldighed . Hendes 
+egen tilståelse måtte under sådanne forhold være 
+tilstrækkelig til at fælde hende , og hård var den straf , 
+som den canonifle ret foreskrev for forbrydelser som 
+den , der her tilsyneladende forelå . 
+„ Har du nu også overvejet alt vel og i fuldt 
+mål ? “ spurgte den bedrøvede bisp - „ har du intet 
+at tilbagekalde af dine i de tidligere forhør gjorte 
+bekendelser , og påståer du fremdeles at være sand 
+og natnrlig moder til de ulykkelige børn , der findes 
+i disse bugger ? “ „ Ja ! “ svarede Zitta frimodigt og 
+med høj røst . „ Og vil du “ vedblev bispen med sin 
+af smerte skælvende stemme „ bekræfte denne din frivillige 
+tilståelse med kirkens ed ? “ Her syntes Zitta 
+et øjeblik at betænke sig , medens bispen nærmede sig 
+noget til de tomme , med purpurkåben tildækkede vugger . 
+„ Jeg vil med min ed bekræfte , “ udbrød Zitta nu , „ at 
+jeg er sand og naturlig moder til hvert det barn , 
+som for øjeblikket findes i disse vugger ! “ Bispen , der 
+ikke kunne formode andet , end at børnene sov roligt 
+
+under kong Frederiks purpurkåbe som tidligere , naem 
+han på uventede tider havde indsandet sig i fængslet , 
+trådte atter bort fra buggerne og modtog under dyb 
+smerte Zittas ed på den aflagte tilståelse . Stigo 
+bolt , der under hele forhøret havde iagttaget , hvorledes 
+bispen , som det syntes , med forsæt havde søgt at 
+undgå det for hans slægtning Aksel banner formentlig 
+skæbnesvangre spørgsmål , hvem der var børnenes 
+fader , rettede nu nied djævelsk had og glæde disse 
+ord til Zitta : „ Vi kende da således bestemt børnenes 
+moder . Men du , foragtelige kvinde ! skylder os 
+endnu svar på det spørgsmål , hvem er disse børns 
+fader ? �� — „ Dette spørgsmål “ , udbrød Zitta med 
+hele sin sjæls styrke , „ skulle i aldrig i evighed få 
+besvaret af mig ! “ Her flottede erkedegnen mistænkelig 
+til den i hættekutten tilhyllede , ubekendte mandsperson , 
+der på bispens lejde var tilstede , og i hvem Stigo 
+bolt troede at have genkendt Aksel banner . „ Kunne 
+disse skruer og hjul heller ikke overtale dig til bekendelse ? “ 
+Sagde domherren nu , idet han trak et rødt 
+forhæng til side , bag hvilket pinebænken kom til syne . 
+Zitta gøs forfærdet tilbage . „ Lad mig råde her , 
+min nidkære Broder ! “ udbrød Lauge urne nu , idet 
+han med værdighed genoptog forhøret , hvis 
+ledelse alene tilkom ham . „ Erindrer du ikke , Zitta , “ 
+Spurgte bispen rolig og indtrængende , „ gentagne gange 
+at være overraflet af erkedegnen i sammenkomster 
+med en ung ridder af vor slægt , Aksel banner ? “ 
+» Visselig , jo ! “ svarede Zitta djærvt og åbent , „ men 
+
+denne ridder er ikke disse børns fader , så sandt 
+hjælpe mig gud og alle hellige mænd ! “ „ Den ed 
+var dyr “ sagde nu bispen „ og gør al tortur overflødig , 
+„ men “ vedblev han — „ elsker du da ikke denne 
+ridder ? “ — „ Jeg troede engang , jeg elskede ham , “ 
+Stammede Zitta med et svagt smil , „ men denne drøm er 
+nu forbi ! “ Hættebroderen gjorde her en studsende bevægelse . 
+„ Domkirken ! “ udbrød Zitta med en sælsom 
+heftighed , „ Domkirken er min første og sidste kærlighed ! 
+Domkirken er min moder ! “ Her sank hun 
+afmægtig om — og forhøret var til ende . De tilstedeværende 
+fjernede sig snart og overlade den ulykkelige 
+pige til fangevogterens omhu . 
+
+tredivte capitel . 
+I domkapitlet . 
+Næste formiddag ringede alle domkirkens klokker 
+sørgeligt som til ligfærd . I det til kirkens søndre 
+korsgang stødende domkapitel vare alle vægge i 
+de lave , korsbuede hvælvinger betrukne med sort klæde . 
+Tvende med vokslys forsynede , slorbehængte eandelabrer 
+støde hver på sin side af den ophøjede estrade , hvorpå 
+fornden bispestolen sæder vare hensatte for kirkens 
+fire prælater : erkedegnen , præpositus , cantoren 
+og domprovsten . Langs sidevæggene stod fire 
+og tyve lænestole , tolv på hver side , for samtlige 
+capitlets domherrer . Disse havde den foregående 
+nat været forsamlede her i capitlets hvælvinger , for at 
+afgive deres stemmer i Zittas sag og indfandt 
+sig nu atter i deres lange , sorte korkåber med det 
+hvide kors på venstre skulder , for at åbne den 
+urne , i hvilken deres stemmekugler vare rullede . Da 
+domkapitlet af hr. Lange urne var erklæret for sat , 
+åbnede stige bolt urnen , og alle kugler befandtes 
+at være sorte — Zitta var dødsdømt . Af kirkens 
+profos førtes den arme pige nu i lænker frem for 
+den alvorlige forsamling . Hun bar endnu sin vante 
+dragt , den lyseblå , med små guldnøgler oversåede 
+kjortel ; også medaillonen i den gyldne kæde hang 
+
+endnu om hendes Hals . Hendes åsyn var forandret 
+og ældet under sorg og lidelse og syntes at 
+røre næsten alle tilstedeværende , undtagen erkedegnen , 
+Stigo bolt . Denne høje , skumle herre oplæste nu af 
+en stor protveol alle de mod Zitta rejste klagepunkter . 
+Da hun på given forespørgsel intet videre fremførte 
+til sit forsvar , men ufravendt heftede sit dejlige , dunkelblåe 
+øje på et over bispestolen i det sorte betræk 
+indvirket sølvcrucifix , rejste hr. Lauge sig af sit tredobbelte 
+sæde og oplæste af en pergamentsrulle følgende 
+dom med skælvende røst : 
+„ Eftersom du , kirkens indviede datter , Zitta af 
+Roeskilde , tiltrods for dit til sanela Clara aflagte 
+kydskhedsløfte er befunden at være moder til tvende her 
+i kirken henlagte børn , dømmes du herved efter den 
+hellige , canonifle ret til levende at indmures på det 
+sted i set . Lucii domkirke , som af domkapitlet benævnes 
+„ Domkirkens hjerte . “ 
+Medens hr . Lauge urne oplæste denne dom , 
+stod Zitta , som det syntes , ganske rolig og med fromt 
+foldede hænder . Hendes øje og åsyn var forklaret 
+af en indre , hemmelig lykke , den nemlig : efter de hellige 
+martyrers forbillede uskyldigt at lide døden . 
+Profossen sled nu med rå hånd guldkæden med 
+domkirkens våben fra hendes Hals og slængte den 
+på gulvet . Alle domherrer fældede tårer ved synet 
+af Zittas tålmod . Da istemmede Stigo bolt 
+det frygtelige anattema , der snart i forstærket Chor 
+rullede om hendes hoved fra hele domkapitlets forsamlede 
+
+clerus . I samme nu blev alle lys slukkede , 
+og en lyd som af noget , der knækkedes , trængte til 
+Zittas øre . Det var hendes kære hyrdestav , den , 
+hvormed hun i tidligere tider havde vogtet den hellige 
+Agnes ' lam , der af hr . Lauge blev brudt . Ledsaget 
+af bispens talrige landseknægte blev den skælvende 
+pige atter ført tilbage til fængslet , for næste dag at 
+lide martyrdøden i hjertet af den hellige domkirke , 
+den hun så inderligt elskede . 
+
+eetogtredivte capitel . 
+Svanefjedren . 
+Samme formiddag , som Zitta stevnedes til dom 
+i domkapitlet , havde Aksel banner i blind harme erindret 
+sig de mringer , han den foregående aften , forklædt 
+i hættekappen , havde hørt den fangne pige udtale 
+om sine følelser for ham . „ Nu er den drøm forbi ! “ 
+Klang det i hans sjæl . „ Ja ! den er forbi ! “ mumlede 
+han . Samtidigt droges han jomfru Munks store 
+vennesalighed tilminde og besluttede endnu samme dag 
+at følge sin herre , Prinds Christian , på en svanejagt , 
+for at kunne bringe hende den svanefjer , hun selv i 
+spøg havde sat som vilkår for sin hånd . Prindsens 
+hest stod allerede sadlet , og snart bevægede det fyrstelige 
+jagttog sig ud af haraldsborgens porte . 
+I et lille , hvælvet tårnkammer på en af borgens 
+sidefløje sad imidlertid prindsesse Dorthea , ivrigt 
+beskæftiget ved dronning Philippas væv , i hvilken 
+hun med brogede farver indvævede billeder af 
+denne store dronnings liv . Det billede , hvormed 
+hun for øjeblikket sysselsatte sig , var en fremstilling 
+af det moment , da dronningen på Københavns tårnmure 
+opfordrede befolkningen til kraftigt at forsvare 
+
+den belejrede by . Lige overfor prinsessen sad jomfru 
+munk ved et ibenholtsbord og nedskrev i en 
+stor foliant med kæmpeviser visen om den manede 
+brudgom . Igennem det mod issefjorden 
+åbentstående vindue tonede domkirkens klokker 
+højtideligt . „ Det er en usædvanlig tid , hvorpå 
+man i dag ringer til messe “ ytrede prinsessen . 
+„ Det er nok ej heller til messe , “ svarede jomfru 
+munk , - . jeg tror , man i dag holder dom over domkirkens 
+datter ! “ „ Stakkels pige ! “ udbrød Dorthea 
+„ jeg har set hende en eneste gang , hun var så 
+smuk og så så god ud ! “ „ De dumme gåsefjer ! “ afbrød 
+jomfru munk samtalen , idet hun rødmede , „ jeg 
+kan ikke skrive Vers med dem , havde jeg dog blot — 
+en svanefjer ! “ I samme nu hørtes larm i borggården , 
+og få minuter efter lå Aksel banner for 
+jomfru Munks fødder , overrækkende den stolte adelsdame 
+et heell knippe af lange , hvide svanefjer . Hun 
+greb glad en af dem , flår den og fortsatte derpå sit 
+arbejde med de ord : 
+„ Den manede brudgom jeg fæster ! “ 
+Aksel hørte i dette øjeblik de kimende klokker 
+ovre i domkirken og udbrød for sig selv med et suk : 
+„ Ej andet vilkår mig rester ! “ 
+Prinds Christian og Prindsesse Dorthea trådte 
+
+derpå hen til det trolovede par . „ Til lykke ! til lykke ! “ 
+Råbte de . „ Når disse klokker ringe næste gang , “ 
+Vedblev prinsessen , „ da kime de til eders bryllup . “ 
+I dette øjeblik holdt domkirkens klokker inde — 
+Zittas dom var fældet . 
+
+toogtredivte capitel . 
+Domkirkens hjerte . 
+Før den sidste kirkebrand i Roeskilde domkirke 
+fandtes der endnu på Christian den andens tid i 
+domkirken et kapel , der almindeligt benærvntes „ Domkirkens 
+hjerte . “ Dette kapel , der var bygget i form 
+af et hjerte , havde to kamre . I det ene kammeropbevaredes 
+en krumstav , der efter sagnet skulle have 
+tilhørt Ansgar , samt forskellige reliquier , såsom 
+splinter af Christi kors og dronning Philippas rustning . 
+I det andet Kammer ' havde man tidligere opbevaret 
+den hellige Magnus ' billede af guld tilligemed 
+set . Lucii med guld og brillanter beslåede 
+hjerneskal , men disse hellige genstande vare på Lauge 
+urnes tid flyttede ud i hoikoret , hvor de gemtes i 
+et skab i en af pillerne . Dette lille kapel , der således 
+stod tomt , var af domkapitlet enstemmigt udvalgt 
+til Zittas indmuring . Aftenen forinden havde muurfolkene 
+været beskæftigede i kapellet med at tilmure den ud 
+mod kirken åbentstående bue ; kun et så stort rum 
+lodes åbent tilbage , som behøvedes , for at Zitta kunne 
+træde ind i gravkammeret . Adskilligt af muurfolkenes 
+værktøj henlå til den påfølgende morgen natten over i 
+sakristiet . Nogle kanniker ville om natten have set 
+den gamle domherre betjene sig af disse redsfaber , 
+men intet påviseligt spor af denne virksomhed var 
+
+den påfølgende morgen til at opdage , hvorfor kannikernes 
+påstand blev anset for overtroisk hjernespind . 
+Tidligt på morgenen fandt jndmnringen 
+sted . Endnu ved hanegal åbnedes domkapitlets 
+porte , og den sørgelige procession satte sig under 
+dæmpet orgelmusik i bevægelse bag om alteret op til 
+domkirkens hjerte . I spidsen gik capitlets domherrer 
+i deres sorte kapper parvis og med fakler i 
+hænderne . Derpå fulgte Zitta i en hvid nonnedragt , 
+over hvilken et langt sort slør hang ned fra 
+hendes isse . Umiddelbart efter hende fulgte bispen 
+Herr lange i fuldt ornat , derefter kirkens fire prælater 
+parvis , blandt hvilke den stygge erkedegn Stigo 
+bolt . Toget sluttede med alle kirkens kanniker og 
+vikarer samt med nogle af Zittas ordenssøstre , nonnerne 
+fra det nærliggende sancta Claras kloster . 
+Hellige sange tonede fra disses midte , medens toget 
+langsomt bevægede sig fremad . Ankomne til „ Domkirkens 
+hjerte “ , stillede tolv domherrer sig på hver 
+side af den endnu åbne , lille indgang til kapellet , 
+idet de vendte deres fakler mod stengulvet , så de 
+sydende slukkedes . „ 8io transit zloria munæi ! “ lød 
+det gennem den hele række , og Zitta trådte nu fast 
+og værdigt ind i sin grav . Mange af de tilstedeværende 
+udgøde tårer , men Zitta selv syntes rolig : 
+„ Jeg dør glad , “ sagde hun med bævende stemme , „ thi 
+jeg dør som et barn ved sin moders hjerte ! mnur 
+mig kun inde i min domkirkes høitbuede barm , der 
+er min plads ; thi jeg er dens datter ! Lever vel , 
+
+alle tilsammen , mænd eg kvinder , prælater og kanniker ! 
+Har jeg forset mig imod nogen af eder , da beder 
+jeg om tilgivelse ! Sørger vel for mine lam og 
+mine duer ! Alt , hvad jeg ejer af smykker og klædemon 
+skal uddeles blandt de fattige ! Lever un vel ! Gud 
+være min sjæl nådig ! Amen ! “ Derpå korsede hun 
+sig og sank tilbage i en stol , der var henstillet i kapellet . 
+På et bord ved hendes side stod en tændt 
+lampe samt fødemidler af brød og vin til trende 
+døgn . Tilmuringen tog under orgelspil nu sin begyndelse . 
+Kirkens profos lagde sten på sten i den 
+endnu tilbageværende lille åbning , medens munrfolkene 
+gik ham bedrøvede tilhånde . Graven lnkkede sig 
+snart meer og meer over den tilslørede Zitta , indtil 
+den sidste sten ganske skjulte hendes sammenfaldne 
+skikkelse . Alle domherrerne istemte i dette øjeblik et 
+dybt og klagende peiserere . Processionen forlod nu 
+atter langsomt sakristiet og det tilmurede kapel , medens 
+domkirken i sit hjerte indesluttede sin kære , sin 
+trofaste datter . 
+
+treogtredivte capitel . 
+Tre henrettelser . 
+Medens domkirkens datter højtideligt var bleven 
+indmuret i kapellet bag højalteret i set . Lucii kattedral , 
+havde Roeskilde borgere , bymænd og borgmestere 
+under forsæde af skultus Søren Nielsen på 
+rådhuset holdt et rettergangsmøde . De tuende i 
+kong Christierns lejr mellem Vejle og Horsens tilfangetagne 
+gråbrødremunke havde i denne forsamling 
+været fremstillede til forhør og vare efter mange modsigelser 
+omsider gåde til bekendelse af deres gentagne 
+mordforsøg mod den landflygtige landsherre . Da 
+denne ulykkelige konge endnu blandt Roeskilde borgere 
+havde talrige og varme venner , var forbittrelsen mod 
+de tvende forbryderske munke meget stor . Tillige 
+vendte borgernes raseri sig med rette mod erkedegnen 
+Stigo bolt , hvem munkene i deres bekendelser ikke 
+havde skånet , men tværtimod angivet som den egenlige 
+ophavsmand til sprængningen af laurentiikirkens 
+krypt hin pintsedag . Under hujen og larmen førte 
+borgerne straks de tvende overbeviste gråbrødre til 
+gerningsstedet for hint oprørende forsøg på at bringe 
+kong Christiern af dage , og man klyngede dem her 
+uden barmhjertighed op i tvende af de på kirkens 
+tomter oprejste trende galger . Uden skriftemål 
+eller syndsforladelse måtte de to afskyelige forbrydere 
+
+her udånde deres sidste suk under den larmende folkemængdes 
+forhånelser og forbandelser . Da man en 
+tidlang havde tilfredsstillet sin harme ved at se på 
+de tvende , sprællende offre , begav man sig under fortsat 
+skrigen og hujen til erkedegnens bolig . Han 
+var imidlertid , som hans tvende og tjenere forsikrede , 
+ikke hjemme , og da man erkyndigede sig om , hvor han 
+da befandt sig , blev Ebbe ulftands fængsel i bispegården 
+betegnet som det sted , hvorhen han efter executionen 
+i domkirken havde begivet sig . Og det forholdt 
+sig i virkeligheden også således . Snigende og 
+skulende trådte den mod Zitta så ubarmhjertige domherre 
+i dette øjeblik ind i hendes tomme , så nylig 
+forladte fængsel . Kongebørnenes vugger , bedækkede 
+af kong Frederiks røde purpurkåbe , stod endnu i 
+baggrunden af hvælvingen . Med en dolk i sin tøffede 
+hånd nærmede dette udskud sig forsigtigt vuggerne , 
+åbenbart i den tro , at Zittas plejebørn endnu befandt 
+sig i disse . Han trak purpurkåben til side , for 
+at fuldbyrde sin hævn i hele dens beregnede omfang , 
+da et blik i de tomme vugger bragte ham den bittreste 
+skuffelse . Endnu med dolken i sin hånd blev han 
+her overrasket af den indstormende borger- og almueflok , 
+der med ville råb og frygtelige trudsler omringede , 
+bandt og bastede ham , hvorpå man i stolt 
+triumf , som et forbud om den , kommende reformation , 
+førte den mægtige prælat gennem byens gader 
+til retterstedet på tomterne af set . Lanrentii kirke . 
+Her klyngede man på fersk gerning og uden lang 
+
+proces erkedegnen op i den tredje , midt imellem de 
+tøende dinglende munke stående galge , medens byens 
+gadedrenge og den råeste pøbel med ville fagter 
+dandsede om den kronragede Niddings sidste ophøjelse . 
+Galgerne med de trende lig henstode længe som et 
+vidnesbyrd om folkets selvtægt i en sag , hvor dets 
+dyrebare konge var bleven krænket så dybt . Endnu 
+i slutningen af forrige århundrede skal en galge og 
+en stage have løftet deres visne stænger på denne 
+øde tømt , ligesom sagnet om set . Laurentii ødelagte 
+kirke har bevaret sig indtil vor tid . 
+
+fireogtredivte capitel . 
+Munkens drøm . 
+Da Peer døver om aftenen slog fuldt slag 
+klokken tolv oppe på omgangen i Roeskilde domkirke , 
+sad en munk i sakristiet på pagt foran Zittas 
+nylig tilmurede grav . En brændeviinsbimpel ved hans 
+side vidnede om , at den tykke , mæskede augustinerbroder 
+just ikke var synderligt årvågen på sin post . 
+Han slumrede da også blideligt , medens det flimrende 
+måneskin lysnede under de mangfoldige hvælvingers 
+krydslagte Buer . Han drømte — og hørte i sin drøm 
+Peer døver hamre på klokken de tolv fulde slag . 
+Det forekom ham nu , som Peer døver og kirsfen 
+kimer begge stege ned fra deres piedestaler oppe på 
+omgangen og i det flimrende månelys med ville 
+slyngninger dansede omgangen rundt . Peer døver 
+hævede under dansen den svære hammer i sin højre 
+hånd , medens kirsfen kimer med sin lille hammer 
+slog dansens takt på den klokke , Peer holdt i sin 
+venstre . Sølvklokkerne i Peers blå og røde narredragt 
+glimtede stærkt , når han svingede sig vildt i 
+måneskinnet , og Kirsten kimer gjorde med de røde , 
+tilspidsede snabelskoe zirlige dandsetrin oppe over omgangen , 
+ned ad trapperne , hvorpå de begge gennem 
+kirkesfibet i ville hvirvler nærmede sig højkoret . Her 
+trådte de , som det syntes ham , tæt hen til ham , og 
+
+Peer døver fordrejede i et vildt grin sit rødmussede 
+ansigt , idet hun med store , dnmme øjne stirrede ned 
+på ham . Kirsten kimer syntes beskæftiget med at 
+tælle lilieconvallernes klokker i sin himmelblå 
+kjortel og strakte derpå sin røde , spidse snabelsko 
+ud imod ham . Hun fremviste et nydeligt smalbeen 
+for den kastede munk , idet hun smålo og ligesom 
+bad ham om at binde sit skobånd . Munken grinte 
+i søvne af velbehag . Det forekom ham derpå , som 
+om de begge toge en slurk af hans Bimpel . Derefter 
+syntes han , at de pludseligt vendte ham ryggen og på 
+en gang alvorlige og højtidelige trådte ned i høikoret . 
+De kastede her deres klokker med en sådan 
+kraft og klang imod gulvet , at højkorets Buer revnede . 
+Den klare nattehimmel , besat med sine dejlige , 
+tindrende stjerner kam til syne over højalteret . Alle 
+disse dejlige stjerner hang nu for hans øje under den 
+dunkelblaue himmelhvælving som latter små funklende 
+guldklokker . Lange tråde , få sine som spindelvæv , 
+nåde , næppe synlige , lig klokkereb fra stjernernes 
+gnldklokker ned i kirkekoret . Han syntes nu , at Kirsten 
+kimer og Peer døver grebe fat i disse tråde 
+og ringede med alle de dejlige guldklokker . Hurtigt 
+løbe de fra den ene snor til den anden og ringede og 
+kimede med alle disse klokker , så både himmel og 
+jord gave . Genlyd af deres klang . Det var en musik 
+lig sfærernes harmonie , og selv klosterets klokker 
+havde , når de ringede til middagsbordet , ikke så 
+liflig en klang for munkens øre som disse guldklokker . 
+
+ding , dang , ding , dang ! lød det uafladeligt 
+medens Kirsten og Peer sprang vildt omkring og gyngede 
+i klokkerebene . De forekom den sovende munk 
+som det dejligste klokkepar i verden , og alle himmerigets 
+klokker vare jo da også undergivne deres herredømme . 
+Da tyktes det pludseligt den drømmende 
+Broder , at Peer døver atter tog sig en slurk af 
+hans Bimpel og derpå hængte denne fast i et af de fine 
+klokkereb , hvorefter bimpelen gik tilveirs og forvandlede 
+sig til en klokke . Kirsten kimer og Peer døver hejsede 
+den med latter helt op mellem guldklokkerne på den 
+blå himmel , og der hang den og dinglede for den 
+tørstige munk . Ding , dang , sagde den , ding , dang l 
+da vågnede broderen , og det var domkirkens klokker » 
+Der ringede til morgenmesse . 
+
+femogtredivte capitel . 
+I graven . 
+Zitta levede endnu som en dejlig tanke i domkirkens 
+hjerte . I dettes inderste krog havde hun 
+med en sølvstist ridset sit navn i en vokstavle , 
+og den gamle , ærværdige kattedral rødmede højt i 
+morgensolen af glætte over denne påskrift . Inde i 
+graven brændte endnu den på bordet henstillede lampe , 
+og Zitta så med rædsel , at olien snart var fortæret . 
+Hun ville allerede forinden næste midnat 
+for bestandigt være overgivet til gravens mørke . 
+Først nu følte hun ret det forfærdelige i sin stilling . 
+Hun så i tankerne sit skelet til dommedag 
+at sidde i den udskårne træstol , indmuret og forgleml , 
+som hun selv og hendes navn . Et billede af 
+kirkens skytshelgen , den martrede pave lneius , stirrede 
+med tredobbelt krone på det blege hoved alvorligt 
+ned fra væggen på hende . Det var , som 
+om han med set . Peders nøgle i den magre hånd 
+pegede hen på den mellemvæg , der med murværk 
+adskilte de tvende kamre i domkirkens hjerte . Zittas 
+blik faldt i retningen af hans fingerpeg hen på 
+mellemvæggen , hvor hun imellem nogle stene opdagede 
+en pergamentsseddel . Hurtigt nikkede hun 
+sedlen ud af de , som det syntes , løst liggende stene 
+
+og læste til sin store bestyrtelse følgende udskrift : 
+„ Til 
+domkirkens datter ! “ 
+Med skælvende hånd oprullede hun nu åndeløs 
+pergamentet , på hvilket disse ord vare nedskrevne 
+: 
+„ Når dn læser disse linier , er jeg ikke mere 
+til . Stenene i mellemvæggen har jeg den sidste 
+nat før din jndmuring løsnet . Jeg arbejdede 
+hemmeligt og forsigtigt med muurfolkenes tilbageblevne 
+værktøj , og ingen opdagede mit forehavende . 
+En alvorlig gerning venter dig end- . 
+Nu i livet , fly derfor graven ad den vej , jeg 
+her betegner dig . Din virkelige moder , jomfru 
+Ellen Glob , fordum nonne i sanela Claras 
+kloster , døde , da hun gav dig livet . Gud være 
+hende og din ulykkelige fader Ebbe ulftand 
+nådige ! 
+Den gamle domherre . “ 
+Dybt bevæget stod Zitta en stund med det dyrebare 
+brev i sine hænder . En tåre trillede ned 
+over hendes blege kinder ved tanken om hendes faders 
+endeligt . Få dage sildigere fandt nogle kanniker 
+hans lig i kuppelkapellets ottekantede hvælving . Han 
+syntes at være hensovet stille og rolig , og hans livslys 
+at være flukket som den lampe , hvis olie er ndrunden . 
+Efter en inderlig bøn til den altstyrende gud for 
+hans sjæls fred stedte hun de løse stene ud af mellemvæggen , 
+
+og en tilstrækkelig stor åbning vifte sig ind 
+til kapellets andet hjertekammer . Igennem denne 
+trådte hun ind i dette hende hidtil ubekendte aflukke 
+af domkirkens hjerte . Det var , som hendes bror 
+i dette øjeblik virkelig åbnede hende hele sit hjerte , som 
+om ingen krog i dettes allerinderste skulle være hende 
+skjult eller tillukket . Hun læste der store navne og 
+dejlige tankesprog på de indmurede mindetavler , 
+medens vinden bladede i en opslagen bibel , der henlå 
+på dets højalter . I en krog blev hun den 
+krumstav vaer , der efter sagnet havde tilhørt Nordens 
+apostel , den hellige Ansgar . Ligeledes så hun her 
+en rustning , hvis brystplade vidnede om , at den var 
+forfærdiget til en kvinde . Zitta erindrede sig af kannikerne 
+at have hørt , at denne rustning skulle have 
+tilhørt dronning Philippa . Det var i disse plader , 
+hun havde stået på Københavns mure i det kæmpende 
+folks alidte . Efter sagnet skulle denne rustning 
+i mange år have været opbevaret i wadstenaklosterkirke , 
+og da den fromme dronning her forskudt 
+havde endt sine dage , blev den af almuen tillagt 
+undergjorende kraft . Gennem hjelmens nedslåede 
+visir , fortalte man , skulle den , der tog rustningen 
+på , kunne se vidunderlige syner . Christian den 
+første havde ført rustningen her til Roeskilde , hvor 
+den opbevaredes i domkirkens hjerte . Med Skjold 
+og spyd krydsstillede i sin favn stod den nu her forben 
+undrende Zittas øje . Ved at undersøge den mod 
+sakristiet vendende dør opdagede den så uventet 
+
+frelste pige , at hun ad denne vej let ville kunne 
+undflippe af sin grav . Da hun imidlertid hørte sang 
+og messe ude i høikoret , besluttede hunkat oppebie 
+aftenen , før hun forlod sit skjul . 
+
+sexogtredivte capitel . 
+På omgangen . 
+Ud på aftenen i samme øjeblik , som lampen i 
+kapellets indre Kammer slukkedes , stred Zitta til udførelsen 
+af sin plan . Da hun i sin nærværende dragt 
+frngtede for at blive kendt , og da jo en alvorlig gerning 
+efter hendes faders spådom ventede hende , iførte 
+hun sig dronning Philippas rustning . Som Minerva 
+sprang fuldt rustet ud af Jupiters pande , stred 
+Zitta fuldt rustet ud af domkirkens hjerte . Med 
+det lange spyd i sin højre hånd og med det røde 
+med et hvidt kors mærkede Skjold på venstre arm 
+trådte hun ud i sakristiet . Hun nndredes straks over 
+at finde kirken fuldstændigt oplyst . Efter få minnters 
+forløb bruste orgelets toner gennem de mægtige 
+hvælvinger , og den til livet tilbagevendte pige 
+formodede straks , at en eller anden kirkelig handling 
+havde hidkaldt de mange prægtigklædte skikkelser af 
+riddere og damer , hun gennem sprinkelværket bemærkede 
+i det indre høikor . Så vidt hun kunne se , 
+stod bispen hr. Lauge urne selv for højalteret . Hendes 
+første tanke var atter at træde tilbage i sin grav , 
+men nysgerrighed bestemte hende til at ile op på 
+omgangen , der kredser højkoret , for derfra ubemærket 
+og i mag at iagttage , hvad der foregik nede i kirken . 
+
+hvor stor var hendes bestyrtelse og vemod , da hun 
+bag en af de svære granitpiller , der bære hvælvingerne 
+over højkoret på omgangens brystværn , opdagede 
+Aksel banner og jomfru munk det brudepar , 
+der i dette øjeblik knælede ned foran højalteret . 
+Det svimlede for hendes øje , og de tusende voxkjerters 
+lys fløde i et for hendes blik , og blev til et stort ildhav , 
+der truede med at fortære hende i sine flammer . Ihukommende 
+sin ed og sin gerning , vendte hun dog 
+snart tilbage til besindelse og hengivenhed i guds 
+villie . Det var , som om denne sidste og tuuge prøvelse 
+endmere knitrede hendes sjæl til verdensforsagelse og 
+styrkede hende i hendes forsæt : indtil sin død at være 
+kirken og sit kald tro . For bedre at kunne se , hvad 
+der foregik nedenunder , heldede hun sig et øjeblik udover 
+brystværnet og bemærkede da , at foruden det øvrige 
+selskab uf riddere og damer vare Prinds Christian 
+og prindsesse Dorthea også tilstede og sagde i 
+tvende for dem foran højalteret henstillede guldstole . 
+Aksel banner hævede just i dette ru sit blik op imod 
+omgangen og blev Zittas blege og af Kummer og lidelse 
+furede åsyn vaer . En frygtelig rystelse betog 
+ham . Med en stille og alvorlig bebrejdelse stirrede 
+hun ned på den skønne , hvidklædte brudgom . Der 
+lå en afgjort afsked med denne verden og dens lykke 
+i dette blik , og det måtte knnse ham . Han tumlede 
+et øjeblik tilbage , men fattede sig og overværede derpå 
+tilsyneladende rolig resten af de brugelige ceremonier . 
+Kort efter forlod brudeparret , fulgt af prinsen 
+
+og prinsessen og det øvrige selskab , kirken , og 
+betjentene slukkede nu de mange lys , medens Zitta 
+tans og tankefuld hvilte sig på en af omgangens 
+stenbænke . Styrket ved bøn og inderlig henvendelse 
+til gud , steg hun derpå ned ad omgangens trapper 
+til den nedre del af kirken , hvor alt var stille og 
+menneskeforladt . Gennem det nordre våbenhnns 
+trådte hun lidt før midnat ud på kirkegården , for 
+atter en gang at skue den dejlige stjernehimmel og 
+ånde den frie luft . Ude på kirkegården så hun 
+nu , ligesom kong Christian hin aften ved Hroars kilde , 
+alle kirkeruderne oplyste i Cathrina Nielsdatters kapel . 
+Det gamle sagn om livslysene af det oldenborgske 
+kongehnns faldt hende ind , og hun tænkte straks på 
+sine to små prindser , Philip og Maximilian . Hun 
+iagttog med en blanding af tvivl og overtro længe 
+de viftende kerter i det hemmelighedsfulde kapel , 
+indtil pludselig to små , klare kerter , der længe havde 
+vinket hende gennem kapellets rnder , ligesom ved et 
+pust , udslnkkedes . Med en sælsom anelse om den 
+ulykke , der i dette øjeblik foregik i gråbrødreklosferet 
+i København , brast hun i gråd . Samtidigt med , at 
+de to små kerter blev slukkede i Cathrina Nielsdatters 
+kapel i Roeskilde , vare nemlig de to små 
+prindser ved en brat , men naturlig død blevne bortkaldte 
+til den himmel , hvor deres bror i sin drøm 
+allerede havde set dem stige op ad den dejlige jakobsstige . 
+Der legede nu deres uskyldige sjæle uden forfølgelse 
+med guds hellige engle , medens deres jordiske 
+
+lig lå heilstrakte som kong Eduards sønner på den 
+pragtfulde paradeseng . Herfra blev de i tvende 
+små fløielskister nedsatte i helliggeistes kapel , hvor 
+de skulle bvile ben dag i dag . På kisterne lå to 
+små skjolde af sølv , dem englebørnene i dronning 
+Elisabeths drøm havde tabt . På den ene sølvplade 
+stod der „ Philip “ , og på den anden „ Maximilian . “ 
+Hans Skjoldborg sang over graven følgende 
+sang : 
+ved ttronens fødder i lvset så , 
+sølvvuggerne glimtede i solens lue ; 
+nu bygge i under den lille tne 
+med vårviolerne på . 
+Til kroner tre over jordens muld 
+i fødte blev , i ulykkelige ; 
+nu bar i arvet guds himmerige 
+med kroner af bedre guld ! 
+Blandt engle stige i op og ned 
+med harper små i guds morgenrøde ; 
+kun kisterne stande iblandt de døde , 
+i leve i evighed ! 
+Den røde nose , det gyldne aks 
+på gravene vokse bag kirkens gavle ; 
+sølvskjoldet mindes kun på sin tavle 
+den lille Philip og Max ! 
+
+sov sødt , i drenge , i skjoldunger to , 
+sov sødt , hvor hybenbnskene pranger , 
+sov sødt og drøm om den gamle sanger , 
+sov sødt som Helge og hro ! 
+
+syvogtredivte capitel . 
+Zittas syn . 
+Da Zitta atter trådte ind i domkirkens nordvestlige 
+våbenhus , slog hun for første gang hint visir 
+ned , der efter sagnet skulle fremtrylle vidunderlige 
+syner for det øje , der luede bag dets gitter . I 
+samme nu blev kirken oplyst af et ubeskrivelig klart 
+lys for Zittas blik , og hun syntes , at den gottiske 
+bygning med det samme antog en noget forandret 
+skikkelse , uden at dog dens dejlige forhold i mindste 
+måde blev forrykkede . Hun havde aldrig set kirken 
+så smuk , og en liflig mnsik lød sig fra samme 
+øjeblik høre , uden at hun kunne angive for sig selv , 
+hvorfra den kom . Den lød , som om den blev fremkaldt 
+i hidtil ukendte og usynlige krypter og kapeller . 
+Gennem visirets træmmer bemærkede hun adsfillige 
+forandringer i de gamle kapeller . Hellig tre kongers 
+kapel var således prydet med tvende prægtige 
+marmorseuge , ovenpå hvis himle udhugne kongeskikkelser 
+andægtigt knælte foran deres bedepnlte , medens 
+de samme skikkelser nedenunder på paradesengene 
+lå udstrakte med fromtfoldede hænder . Skjoldholdende 
+drabanter havde plads på hvert af de to 
+paradesenges fire hjørner , således som Prinds Christian 
+havde anordnet det under sit besøg i Sachsen 
+
+Lauenborg . Isfedetfor døbefontens kapel var der på 
+samme side af kirken bygget et nyt mausoleum , hvori 
+støde marmorkister med grædende stenfignrer samt 
+en række sorte fløielskister , oversåede med guldkroner . 
+Det var Frederik den femtes kapel . På kirkens 
+modsatte side var Catharina nielsdatlers tilmurede 
+gravhvælving ombyttet med et langt større kapel , derved 
+et snørklet , med jernplader gjennemslynget gitterværk 
+var adskill fra kirken . Derinde lyste billeder fra 
+væggene af en konge , der stod ved højen mast , og 
+som på et andet felt stod til doms med et dokument 
+i hånden . Rundt om på gulvet i dette kapel stod 
+gyldne kister . Ligefor Zitta oppe i højkoret var alteret 
+rykket længere frem , og bagved dette stod foruden 
+dronning Margrethas bekendte sarkofag også 
+andre svære marmorkister , på hvis låg engle 
+blæste på basuner , og dødningehoveder grinte med 
+store kongekroner på de visne hjerneskaller . Da 
+Peer døver slog fuldt slag klokke « tolv oppe på 
+omgangen , revnede alle marmor-listerne , og kapellernes 
+døre åbnede sig . Fra hellig tre kongers kapel 
+så Zitta en høj skikkelse med krone og scepter at 
+bevæge sig op i høikoret . Den lignede ganske de billeder , 
+hun før havde set af kong Christian den første . 
+Midt foran højalteret tog han plads i en stor thronsfol . 
+Derpå åbnedes kongeportene af sig selv , og hestetrav 
+hørtes udenfor kirken . Kong hans skred gennem 
+kirken højtideligt op til højkoret og satte sig ved 
+sin faders venstre side . Det forekom nu Zitta , som 
+
+om den landflygtige Christian den andens skikkelse bevægede 
+sig forbi hende og tog plads på Christian den førstes 
+højre side . Derefter fulgte en hel række af kronede 
+oldenborgere , af hvilke alle chrisiianer satte sig i munkesfolene 
+tilhsire , medens alle frederiker toge plads i dem 
+til venstre . De lignede alle hverandre og sagde syv på 
+hver side af stamfaderens ttrone . I kongekredsens 
+midte stod et luende Skjold . Dette Skjold havde 
+i begyndelsen foruden de tre løver og de ni hjerter 
+mange andre mærker og felter . Men efterhånden 
+bleve mærkerne færre og færre . Tvende vildmænd 
+støde i kongernes kreds og lagde felterne om som 
+tavler i et tankespil . Først gik det svenske våbenskjold 
+nd , derpå Skånes , Hallands og blekingens 
+skjolde , så den norske love og endelig den lauen- - 
+borgfle hest , det holstenske reldeblad og ak ! de slesvigske 
+løver , men hjerteskjoldet med de frende himmelblå 
+løver og de ni røde hjerter lyste skønnere og 
+skønnere , og røster hørtes i kirken , der råbte : 
+„ Dette hjerteskjold har blivende mærker ! “ Derpå 
+rejste kongerne sig af deres sæder og slyngede en 
+krands af himmelske roser om det ældgamle hjerteskjold . 
+Da hørtes pludselig stærk larm ude på kirkegården , 
+kongerne forsvandt i deres grave , og Zitta 
+slog visiret op for sin hjelm . Kirken havde atter 
+fil gamle udseende — og synet var forsvnndet . 
+
+otteogtredivte capitel . 
+Zittas død . 
+Den larm , Zitta mod slutningen af dette syn 
+havde hørt ude på kirkegården , var en virkelighed . 
+Hævet over al frygt ved den stemning , hvori den profetiske 
+åbenbaring havde sat hende , forstod hun øjeblikkelig , 
+af nu var den alvorlige gerning for hånden , 
+om hvilken hendes døende fader havde spået . 
+Hnn vidste , af flere af de lejetropper , som kong 
+Frederik den første havde benyttet under Københavns 
+belejring , nu efter stadens fald blev hjemsendte 
+med en ringe og ofte slet ingen løn . De gjorde sig 
+derfor betalte i plyndringer , hvor de kom frem , og 
+domkirkens mange kostbarheder ville jo for dem 
+være et rigt bytte . Det forholdt sig , som hun tænkte ; 
+thi larmen nde på kirkegården skrev sig fru en 
+sådan bande hjemvendende soldater . Zitta hørte 
+dem allerede larme ved kongeportens fløje , der med 
+et hult brag gav efter for den indtrængende , bevæbnede 
+mængde . Zitta tog øjeblikkelig sin beslutning . 
+Sin 
+hele tilværelse havde hun offret i kirkens 
+tjeneste , og hun ville med sin død gerne besegle 
+denne sin kærligheds pagt . 
+Faldt rustet , som hun var , i dronning Philippas 
+jernklæder , ilede bnn til højalteret , hvør hun med 
+
+blussende kinder og fældet landse som en anden Jeanne 
+d ' ark oppebiede de indsformeude skarers angreb . 
+Rigtigt havde hun formodet , af de tolv sølvapostler i 
+højalterets sammenfoldede tavler vare hovedgjenstanden 
+for de plyndrende stridsmænds ønsker . Med 
+ville fagter stormede de skæggede horder op imod 
+højalleret , hvor Zitta efter en stund af have forsvaret 
+sig ene mod så mange blænd omsider med et skrig 
+styrtede dødeligt såret om . Et spyd var igennem 
+rustningens plader ' rængt ind til hendes hjerte . 
+Hendes modstand havde imidlertid forhindret stridsmændene 
+i af fuldbyrde deres ran og forhalet denne 
+riddingsdåd så længe , af en uventet hjælp imidlertid 
+kom tilstede . Det var Prinds Christian med femogtyve 
+elephaniriddere , der , forsamlede i hemmeligt øjemed 
+om natten i domkirkens riddersal , ved den store 
+larm ilede fra broderskabets hvælvinger ned i højkoret , 
+hvor de kom tidsnok til af drive ransmændene 
+på flugt , inden disse havde borttaget de tolv sølvapostler , 
+men derimod forsilde til af kunne frelse Zitta , 
+der svømmede i sit blod . 
+Biflop lange urne og Aksel banner , der begge 
+ligeledes havde været stevnede til det natlige møde i 
+riddersalen , beskæftigede sig nu ivrigt med af drage 
+spydet ud af Zittas bryst . Begge havde de for 
+silde fået underretning om Zittas uskyld af prioren 
+i gråbrodreklosteret i København . Denne kong 
+Christiern den anden hengivne herre havde i en 
+hemmelig sammenkomst med biskop lange meddelt 
+
+prælaten , hvad han vidste om de to små prindsers 
+sande herkomst . Aksel stod sønderknust for Zittas dristende 
+øje , i færd med at drage spydet ud ad hendes 
+hjerte , medens den gamle , retsindige bisp holdt hendes 
+hoved mellem sine hænder . 
+„ Alt kan endnu blive godt , kære barn ! “ hviskedee 
+Herr lange , idet en tåre trillede ned af hans kinder . 
+„ Nej ! høiærværdige herre ! “ stammede Zitta med 
+et forklaret smil over det skønne åsyn „ med mig 
+er det forbi ! Jeg dør gerne for min kære , min gamle 
+domkirke ! “ Spydet var nu draget ud , og Zitta udåndede 
+smilende sit sidste suk i Aksel banners arme . 
+Det sukkede gennem domkirkens hvælvinger , — 
+den havde mistet sin datter . 
+I venstre sidegang lige udenfor hellig tre kongers 
+kapel blev Zittas lig få dage efter nedsænket i en 
+muret grav . En sten blev væltet over graven , og 
+på denne stod hendes navn . Nu er navnet slidt ud , 
+og kun stenen tilbage . Men Zitta fandt efter sagnet 
+ingen ro i graven ; thi i mange år efter hendes 
+død ville kannikerne have set domkirkens datter 
+med sin krumstav om natten at færdes snart mellem 
+granitpillerne på omgangen inde i kirken , snart 
+vogtende den hellige Agnes ' lam i måneskinnet ude 
+på kirkevænget . Da kirkens guldnøgler kort efter 
+
+hendes død forsvandt , mente almuen , at Zitta , da 
+den kattolske helligdom blev protestantisk , skulle have 
+afhentet disse guldnøgler fra kirkens gyldne tid og 
+en midnatsstund have kastet dem i issefjordens bover . 
+Hermed ender fortællingen oni Zitta eller domkirkens 
+datter .