diff --git "a/normalized/1871_AndersenMS_Viggo.txt" "b/normalized/1871_AndersenMS_Viggo.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1871_AndersenMS_Viggo.txt" @@ -0,0 +1,3052 @@ +Som bekendt er vestkysten af den jyske +halvø bedækket af en langs med Vesterhavet +løbende sandstrækning , de såkaldte klitter , +hvilke strække sig mee ' r eller mindre , dog kun +i det højeste en mil ind i landet . Klitterne +bestå as flyvesand i form as bjærge , der +enten ligge i grupper eller kæder , hvilke sidste +som oftest løbe parallele med hverandre og +og stå lodrette på kysten . Flyvesandet er +en uvelkommen gave fra havet ; i flodtiden +er det nemlig skyllet op på kysten formedelst +den stærke bølgegang , og i ebbetiden er det +blevet tilbage og af de stærke vestenvinde ført +ind over halvøen . Imidlertid har man dæmpet +denne sandflugt ved hjælp af flere slags +sandplanter som marehalm , klittetag og +gråriis ; disse planter næres af den fugtighed , +sandet indeholder , og deres lange rødder +tjene til at gøre det ellers så let bevægelige +sand fast . Denne plantning står +under offentligt tilsyn og hvert efterår forsynes +de nøgne pletter med tag , som tilføres + +fra de bedre beplantede steder . Hvor klitterne +nu befinde sig , have engang været store +landsbyer ; disse ' byer er imidlertid af +flyvesandet drevne længere og længere +ind i landet , efterladende deres frugtbare +marter , søer og moser til frit spillerum for +denne havets ville gave . Sandbjærgene afveksle +med Dale eller sletter , hvilke i reglen +ere bevoksede med lyng , græs og siv ; disse +sletter afgive græsning til klubbernes kreaturer , +navnlig fårene , ligesom de også yde +overflødighed af brændsel . +Det er et smukt syn , når man fra en af +sandbankerne en sommerdag seer ud over en +sådan sandflette ; den sparsomme vegetation +af de smukke lyse lyngblomster , det blege græs +og det grønne siv frembyde dog en afveksling , +der fryder øjet . Her seer man de voksne +kli ' tboer at arbejde med deres hø- og lyngleer , +medens grupper af børn er i færd med +at sanke blåbær , som på disse sletter vokse +i stor mængde , og som de sælge til landboerne ; +her møder øjet en stor skare af forskellige +fugle , som skrigende flyve frem og +tilbage for at søge noget til føden for sig +selv eller deres unger , som de udruge mellem +lyngen ; her er kortsagt et liv og en travlhed , +som man ikke skulle tiltroe disse øde +egne . +Undertiden møder øjet også menneskelige +boliger , hvilke fordetmeste ligge samlede i +byer , i reglen opførte as træ og så nær + +ved havet som mulig , da deres indvånere +hovedsagelig ernære sig af fiskeri . Vintertiden +er den bedste tid før fiskeriet , thi på denne +tid af året er fiskene federe og bedre end om +sommeren , medens havet da er forholdsvis +roligere på grund af de hyppigere østvinde . +Fiskerne er sædvanlig flere med en båd . +Om morgenen før daggry samles de på +stranden ved deres båd , som de , efter at de +have betragtet vind og vejr , flyde ned i vandet ; +derpå knæle de ved siden af den og +bede til ham , der både på land og vand +har deres liv i sin hånd , dernæst et rask +tag i båden , og straks flyder den på det +ville hav , denne store og våde grav , som +gemmer så mange af deres slægtninge og +venner i sin kolde favn , og som hvert øjeblik +kan være rede til at lade dem dele skæbne +med deres hedengangne . I sandhed ! det er en +møjsommelig og farlig Gjærning , hvortil disse +klitboer er henviste . Havet er deres forrådskammer , +og de fleste , som ved egen hjælp ville ernære +sig selv og deres familier , må såvel i +regn og slud som frost og kulde „ på havet “ , +når det bare er nogenlunde roligt . Når +man derfor fra et af de store sandbjærge +udenfor et fiskerleje seer ud over havfladen , +kan man undertiden gennem seerøret tælle +10—20 både fulde af fiskere , som have +travlt med enten at sætte deres kroge , som de +meest have bedet hjemme fra , eller de er i færd +med at drage dem op for i båden at indsamle + +den velsignelse , Vorherre har formået deres +rige nabo til at give dem . +En anden om end noget uvissere indtægtskilde , +som beboerne på vesfkysfen have , er +strandingerne . Som bekendt er Jyllands +vestkyst et farligt sted for de søfarende , da +der fra Skagen til blåvandshuk ikke findes +en eneste god havn , medens der langs med +kysten strække sig 3 parallele sandrevler , +hvorimod bølgerne idelig brydes . Fra havstokken +tiltager grunden , som væsenlig består +af grus og sand , jævnt i dybde udefter ; +men denne jævne udgående skråning forstyrres +af revlerne , hvilke er sandforhøininger +på havets bund med dybt vand +imellem . Den yderste af disse revler har +omtrent en afstand af 400—450 favne fra +havstokken , og vandstanden på denne er omtrent +18 fods dybde . Den mellemste revle , +hvis vandstand kan antages at være 12 fods +dybde , ligger 120—180 favne fra strandbredden . +Den inderste har 4—6 fod vand +og ligger tæt udenfor havstokken , undertiden +løber den også helt sammen med denne . +Udenfor revlerne har havet straks en dybde +af 8 favne vand ; herfra står i vestlige +storme en voldsom brænding ind imod land , +og bølgerne brydes uophørlig mod revlerne +og kysten . Skønt sandet på revlerne er +løst , er det dog for skibe , som af stormen +kastes herind , hårdt af støde på , og for det +meste knuses de i den stærke brænding . Det + +er i almindelighed på den mellemste revle , +af skibene støde , da landet på den yderste +er så dybt , af selv dybtgående skibe i de +fleste tilfælde kunne gå over ; derimod er +det sjældent , af et skib kommer over den mellemste +revle uden af sønderflåes . +På grund af sådanne kystforhold har +mangen sømand fundet sin grav i de +vrede bølger , da kystboerne med deres små +fiskerbåde , ikke er i stand til af kunne komme +de skibbrudne til hjælp . De have ofte set +sådanne ulykkelige fra det grundstødte skib +eller fra master og vragstumper af samme +bedende af strække hænderne ud mod land , +det velsignede land , der var dem så nær , +men som de dog aldrig skulle nå ; de have +hørt deres råb om hjælp , uden af være +i stand til af kunne bibringe dem en sådan , +men har måttet nøjedes med af være tavse +tilskuere ved de frygtelige sørgespil . +Imidlertid har regeringen givet kystboerne +midler i hænde fil for det meste at kunne +redde de skibbrudne , ved på vestkysten af +Jylland ligesom også på Bornholm at anlægge +redningsstationer med passende mellemrum +og forsynede med de fil de skibbrudnes +frelse nødvendige apparater . Disse bestå +af et raketkasteapparat og en redningsbåd , +der er indrettet således , at den ikke +kan synke i vandet . Når et skib støder på +en af revlerne , hentes så snart som mulig +raketapparatet fra stationen ; dette består + +af en buk , der på stranden under en passende +vinkel stilles i læ af det strandede skib ; +dernæst tages en raket , i hvis hylsters to +bøjler er indskudt en Stang , som er fastgjort +fil enden af en smal Line på omtrent ' 500 +M . Længde ; denne raket lægges på bukken , +antændes og fører linen ud over skibet ; fil +denne Line sastgjøres en 3 1/2 tommers tyk +trosse , som skibsmandskabet haler ud fil sig +og fastgør helst et sted oppe på masten , +for at redningsstolen , som skal bevæge sig +frem og tilbage på den , kan holde sig fri as +bølgerne . Til denne trosse er henimod den +udadgående ende fastgjort en anden , men +som er kort , og til hvis fri ende er føjet en +blok . Om denne blok bevæger sig en Line , +hvis to ender besinde sig på stranden og +der betjenes af det på land værende mandflab ; +endvidere er denne Line gjort fast til +redningsstolen , som ved hjælp af en kovse +om touget og ved hjælp af linen kan bevæge +sig frem og tilbage over brændingen , +idet en del af det betjenende mandskab på +stranden ved at hale ind på trossen holder +den så meget som mulig i en lige linie . +Selve stolen er kun indrettet for en person +ad gangen , og den består af ringe , der er +forbundne på samme måde som hylderne +i en reol ; på den nederste ring er der anbragt +et brædt , hvorpå den skibbrudne +hviler , medens han med hænderne holder fast +ved de trosser , hvori selve stolen hænger . + +da strandingerne på Jyllands vestkyst +ske så tæt ind under land , vil det ses , at +et sådant apparat , som det her beskrevne , er +godt slikket til at frelse de skibbrudne ; men +det vil tillige ses , at , hvis de skibbrudnes +antal er stort , vil det på denne måde tage +temmelig lang tid at redde dem alle , eftersom +redningsstolen kun kan betjene en mand ad +gangen , og skibet ville i de fleste tilfælde +sønderslåes , inden dets besætning er fuldkomment +bjerget ; endvidere ville raketapparaterne +være ubrugbare , hvor kystforholdene +forårsage strandinger så langt ude , af raketten +ikke kan nå det grundstødte skib . +For af afhjælpe dette savn og for så vidt +mulig af skaffe de skibbrudne en sikker hjælp , +har man ved de fleste stationer ved siden +af raketapparaterne anskaffet redningsbåde , +hvilke er indrettede således , af de ikke kunne +synke i vandet , ligesom de på grund af deres +stive bygning heller ikke have let ved af kæntre +i den stærke søgang . Hvert enkelt af +mandskabet , som betjene båden , er forsynet +med et svømmebælte , medens båden udenpå +er forsynet med stormliner , som mandstabef +kan holde sig fast ved , hvis båden +skulle kæntre . Når båden skal bruges , føres +den fra stationen på en undervogn +trukken af 4—6 heste , hen til strandingsstedet , +og da færdselen , formedelst den løse grund +på de fleste steder er besværlig , har man + +ved bådens bygning lagt an på af gøre +den så let som mulig . +Disse apparater , som nu i omtrent 20 år +have viist sig så heldbringende ved strandingerne , +opbevares i egne dertil anbragte +skur i nærheden af havet . Bestemmelserne +for , hvorledes selve apparaterne skulle være +indrettede , hvorledes det mandskab , der betjener +dem , skal v��re indøvet , samt før det +vederlag , det skal have før arbejdet ved +strandingerne , er alle sammen stadfæstede ved +lov . Ved hver station er der ansat en stationstilsynsmand , +der har af lede de årlige +øvelser med apparaterne , ligesom han også +årlig til overopsynet har af indgive beretninger +angående apparaternes virksomhed . +Vi sagde , af strandingerne vare en indtægtskilde +før havboerne ; delte er dog ikke +således af forstå , af denne fortjeneste indvindes +ved redningsapparaternes betjening , +thi den godtgørelse , vedkommende få før +deres så ofte livsfarlige arbejde , hvilket de +til deres roes udføre med et mod og en +selvopofrelse , der søge deres lige , er forholdsvis +ringe , og det var af ønske , af disse arbejdere +måtte erlægges med en betaling , +der stod i et mere passende forhold til deres +møjsomme og farefulde Gjærning . En bedre +fortjeneste derimod erholdes ved af bjærge +i land af skibsladningen , hvis denne ikke +forinden går i havet , ligesom også ved af +„ brække “ Skibet , når delte er erklæret før af + +være vrag . Ved sådanne tilfælde affalde +også mange ting til havboerne , som de +siden sælge med god fortjeneste til landbefolkningen . +Vist er det , at de år , der +have været mange strandinger , er der mere +liv og velstand blandt havboerne , end når +det modsatte er tilfældet . +Med hensyn til dannelse og oplysning +står befolkningen i fiskerlejerne ved vestkysten +på de fleste steder en del tilbage +for landboerne , hvad der er en naturlig +følge af det ensomme liv , de føre inde +mellem klitterne . Med deres gerning er +de henviste til havet på de fleste steder , og +de have i reglen kun liden omgang med +landbefolkningen . Derimod medfører deres +Gjærning et stærkt helbred og en kraftig og +veludviklet legemsbygning , og de fleste af dem +opnå en temmelig høj alder , hvorfor man +på disse steder finder langt flere gamle +folk end blandt landboerne . Imidlertid ville +disses antal vel endnu være større , hvis ikke +drikfældigheden havde sneget sig ind hermed +sine ødelæggelser . At drikfældighed er en +almindelig last blandt fiskerne , forklares let +ved deres Gjærning på havet , hvor de som +oftest må tåle megen kulde , som de i almindelighed +søge at dæmpe ved stærke drikke . +Af naturen er havboerne endvidere tilbøjelige +til tyveri ; det skal dog ikke forstås +således , at de bryde ind og stjæle , hvadsomhelst +de trænge til , men det er derimod ved + +havet , de udøve deres tyveri ; det er nemlig +sjældent , af de , når de på stranden se +noget ilanddrevet gods , kunne bare sig for at +tage det hjem og holde det hemmelig , idet de +have den dårlige mening , af alt sådant tilhører +den første den bedste ; dette kalde de af +„ bjærge “ , og de have ondt ved af forstå , +af enhver , der over denne gerning , er en +tyv . +Det var iblandt sådanne mennesker , af +Viggo , hvis historie i det følgende skal fortælles , +var fød og tilbragte de første ti år +af sit liv . Midt i byen s— ved Vesterhavet +ligger et hus , der adskiller sig fra de fleste +andre bygninger i byen derved , af det er +opført af brændte sten , har forholdsvis +høje vinduer og hvidtkalkede vægge ; men +manden , som har ladet huset bygge , var +imidlertid ingen indfødt Havbo , thi han var +i sin tid kommen fra en af de nærmeste byer +oppe i landet og havde faget bolig her som +omgangsskolelærer for fiskerlejets børn . +Hans fader ejede en god gård hjemme i +hans fødeby , og da der ikke var andre børn +end Jørgen og en søster , var det fra først +af bestemmelsen , af Jørgen skulle have gården +hjemme , medens søsteren var tillavet en +arv på 100 rdlr . , som faderen havde indestående +i en gård ved siden af . Men da +sønnen gik hen og fæstede sig en fattig tjenestepige +til brud mod faderens villie , og +da han ikke ville afsfåe hende for af gifte + +sig med en anden , som faderen havde udset +til ham , blev denne så vred , af han tilskjødede +datteren gården og gjorde sønnen +arveløs , medens han lod ham forstå , af +han ulydig og genstridig som han var , for +eftertiden kunne skøtte sig selv , og af han +ikke mere ville se ham for sine øjne . +Udenfor Jørgens fødeby , men i samme +sogn ligger gården t— . Den har i forrige +tider været en stor herregård , og der +har tilhørt den et areal af flere hundrede +Tønder land , af hvilke nu næppe 70 Tønder +ere tilbage som agerland ; resten er overføget +med sand eller bevokset med lyng . Flyvesandet +er således skyld i , af gårdens ejer , +hr . Povlsen , egentlig ikke er herremand , medens +det dog har været så artigt af skåne +netop så meget af hans ejendom , af han til +nød kan kaldes proprietair og hans kone +frue . Da vi imidlertid i det følgende af og +til komme i berøring med denne familie , +ville vi nævne hr . Povlsen for herremand , +eftersom han selv holder meget af at blive +kaldt således , og så kunne vi desuden med +større grund kalde hans kone frue , hvilken +benævnelse hun for enhver pris vil have . +Hr . Povlsen er fød på gården og har +fået den i arv efter sin fader . Han er +en høj og svær bygget mand men med ligegyldige +og intetsigende ansigtstræk , der vidne +om , at han ikke er vant til at tage sig verden +for nær . Sin gårds drift skænker han ikke + +synderlig opmærksomhed , og indtægterne indvindes +meest ved salg af ildebrændsel , hvoraf +heden og klitten afgive en stor mængde . +Derimod har han større lyst til enten at sidde +hjemme i sofaen og ryge sin pibe eller +også at fare omkring i landet uden egentlig +at have noget andet ærinde end at få tiden +slået ihjel . Fruen , hvis navn forresten +er Karen , og som er en bondedatter fra nabosognet , +er omtrent et sidestykke til hendes +mand ; hun kan slet ikke lide at have nogen +omgang med de udannede bønder , som hun , +Fru Poulsen , i sine egne tanker er højt ophøjet +over ikke alene ved sin stilling som +borgfrue , men også ved sin overlegne åndsdannelse ; +imidlertid er det hendes mening , af +det er alt andet end fornemt af udrette noget +i sit hus , hvorfor hun enten sidder hjemme +med hænderne i skødet eller også lader +spænde for sin vogn for af køre hen og besøge +præstens , de eneste , hun i reglen kan +være bekendt af have nogen omgang med . +Hendes fader var i sin tid sognefoged i +nabosognet ; han var en af de såkaldte kalkunske +bønder , dertil havde han penge som +græs , og da han kunne give sine børn en +stor arv , havde herremanden kastet sine øjne +på hende og giftet sig ikke med hende men +med hendes penge . Hun havde født sin +mand to døtre , som begge havde arvet både +faderens dyder og moderens skønne egenskaber . + + +Jørgens fader havde en gang tjent på +herregården , det var under hr . Povlsens +fader , og da han havde været særdeles dygtig +og tro i sin tjeneste , havde han , også +siden han var bleven gift og bosat , blevet ved +af holde et slags forbindelse ved lige med +herregården , og han havde nydt mange goder +derfra , endog siden hr . Povlsen var kommen +til styret . Da Jørgen nu var udjagen +af fædrenehjemmet og ingen steder havde +af være , rettede han sin gang mod herregården , +for der foreløbig af finde et slags +tilholdssted , indtil der kunne åbne sig en +vej for ham , og han kunne komme ind i en +selvstændig virksomhed . +Jørgen var den gang i en alder af tyve +år . Han var spinkel af legemsbygning men +havde et tiltalende ydre og godhedsfulde ansigtstræk ; +derhos besad han en sjælden god +forstand og var i stand til med lethed af +kunne sætte sig ind i mange ting . Han havde +meget gøde skolekundskaber , og efter sin konfirmation +havde han udvidet disse ved læsning +af gøde og nyttige bøger ; især havde +han ved egen hjælp drevet det temmelig vidt +i regning og skrivning , hvilke fag han havde +sær forkærlighed for , og til hvis indøvelse +han anvendte en stor del af sine fritimer . +Undertiden knnrrede faderen vel og mente , +af han nok kunne tage sig noget nyttigere for , +og de andre unge karle i byen spottede ham +og spurgte , hvad gavn han havde af alt dette + +arbejde , da han jo dog hverken skulle være +præst eller degn . Disse spottetaler afviste +han imidlertid gerne med den bemærkning , +af det var nyttigt for enhver mand , til hvilken +gerning i livet , han endog var henvist , at +have læst noget og at det vist både ville +være godt og glædeligt , om bonden i almindelighed +var i besiddelse af nok så gode +kundskaber , end det nu var tilfældet . I hvert +fald vidste han , at det dog altid var bedre +at beskæftige sig med sådanne ting end at +ligge og sove på bænkene eller at løbe omkring +i byen , som så mange have for skik , +enten for at føre sladder eller at drive et +letfærdigt væsen . Imidlertid kom disse kundskaber +ham nu især til gode , da han var udjagen +fra sit hjem ; thi da der i ovennævnte +fiskerleje var trang fil en lærer , fik herremanden +udvirket , at han efter at have bestået +et slags eksamen hos sognepræsten blev +ansat her som omgangsskolelærer . I førstningen +så befolkningen noget skævt fil +„ Landboen “ , der , som de sagde , var dem påtvungen +af præsten , men det varede ikke +længe , inden såvel han som hans unge kone +ved deres blide og ligefremme væsen blev +alles yndlinger . +Imidlertid voksede familien , og efter ti Års +ægteskab havde Jørgens kone skænket ham +syv børn . Da lærerlønnen kun var lille , +var denne ikke tilstrækkelig fil såmanges underhold , +hvorfor Jørgen ved siden af sin + +skolegjærning allerede i lang tid havde +måttet tage sin tilflugt fil andet arbejde for +af fortjene føden fil de mange munde . Han +bandt således fiskergarn for fiskerne , roede +også undertiden med dem ud af fiske , ved +hvilke leilgheder han også fik sin andel af +fangsten . +Hans helbred havde imidlertid altid været +svagt , og hvad der længe havde været af forudse , +indtraf snart , han kastedes på sygelejel , +og lægen opgav alt håb om hans liv . +Det var ikke blot i familien , af dette voldte +stor sorg ; enhver , der kendte Jørgen , tog +inderlig del i familiens sorg og havde +ondt af , af den stræbsomme og venlige mand +skulle så tidlig gå bort , og alle ville +være hos ham og pleje ham fil det sidste . +Lille Viggo var aldeles ikke fil af trøste ; +han kunne ikke afse fader et eneste øjeblik , +han stod bestandig udenfor sengen med øjnene +fæstede på den kære syge , medens han slet +ikke kunne lade være af skænde på den slemme +dokter , der ville tage livet af hans elskede +fader med alt det , han kom med fil ham . +En dag , som han stod ved faderens leje +med dennes ene hånd i begge sine , sagde +han : „ Det passer vist slet ikke , hvad dokteren +siger , af du ikke kan blive rask mere ; thi den +kære gud , om hvem du har fortalt os så meget , +og som er så god og kærlig imod +os , kan ganske bestemt ikke nænne af gøre os + +den store sorg af tage dig bort fra os og +fra moder . “ +„ Kære barn ! “ svarede faderen , „ Du ved +jo nok , af guds veje ikke er vore veje , og +af hans tanker ikke er vore tanker ; hvad +han gør , er altid vel gjort , og hans villie +er altid den bedste , thi den er , af vi alle skulle +komme til ham og blive salige . Men det forholder +sig med os mennesker som med de små +børn , vi ville helst råde os selv , vi ville +gå efter vore egne tanker og følge vore +egne veje , fordi vi synes , af de er de behageligste +og letteste af gå på ; derfor tager +den kære gud undertiden lidt hårdt på os +for af drage os bort fra det , der er os kærest +her i verden , af vi med vort hele hjerte +kunne være hos ham og ret fornemme , hvor +god han er . Når han nu vil , af jeg skal +forlade eder , så er det jo flet ikke for at +gøre enten mig eller eder fortræd , men fordi +det er således bedst for os alle sammen . Vi +skulle derfor ikke sørge og klage men være +glade ved , at han også er så nådig , at +han vil lade sin villie ske med os , og vi sknlle +takke ham meget derfor , selv når han bøjer +os allerdybest , thi du ved jo nok , at vi +sknlle sige ham , vor kære gud og fader , tak +for alle ting i Vorherres Jesu navn , sige +ham tak endog for det , der synes at gøre os +allermeest ondt “ . +„ Ja , når du nu er gået op til Vorherre , +kære fader ! så får du det jo nok så + +godt hos ham , for du har altid været så +rar og god , men så have vi jo ingen fader +mere , og hvem skal så sørge for os og for +moder og give os føde og klæder ? “ +„ Den kære gud skal selv sørge for eder ; +thi han kalder jo sig selv de faderløses fader +og enkers forsørger ; han vil aldrig lade dem +lide nød , der ret kunne have tillid til ham . +Han skal derfor , når i ikke have mig mere , +sørge for eder alle sammen , når i blot blive +ved med af holde allermeest af ham og bede +flittig til ham . Nu må du ikke græde , kære +Viggo , thi så gør du mig forknyt ; jeg går +jo hen til Vorherre og hen til ham skulle jo +både du og dine små søskende og moder +også en gang komme , når i blot ville +blive ved af være gode venner med ham alle +tider ; hos ham skulle vi samles for aldrig +mere af adskilles ; og når jeg nu er død , så +skal du hjælpe moder , alt hvad du kan , +både med af arbejde og med af bede , og hver +gang du seer , af hun er forknyt , fordi hun +savner mig , så skal du minde hende om disse +ord af den tålmodige job , som du jo holder +så meget af : Herren gav , Herren tog , +Herrens navn være lovet ! “ +Disse ord havde udtømt hans sidste kræfter , +og han mærkede nu , af hans lidelser snart +vare forbi . Han kaldte sin kone hen til sig , +fæstede sine brustne blik på hende og sagde : +„ Kære himmelske fader ! antag du dig disse +kære og vær min sjæl nådig for Jesu skyld ! “ + +med disse ord bøjede han sit hoved ned +mod sin kone og sov ind . Viggo græd og kaldte +på den kære hensovede med de ømmeste navne +for om mulig al kalde ham til live igen ; men +moderen greb den hånd , som Viggo havde +sluppet , foldede sine hænder om denne , og medens +tårerne randt ned over hendes kinder , +sukkede hun : „ Herren gav , Herren tog , Herrens +navn være lovet ! “ +Ligesom lille Viggo bestandig stod ved sin +faders dødsleje , således veg han nu næsten +aldrig fra hans lig , men stod og betragtede +den kære døde , ligesom om han ret ville indprænte +sig de kære ansigtstræk for aldrig al +glemme dem . „ Ja , kære fader ! “ sagde han , +„ Du havde ret , da du sagde , al når gud +vil have os til al elske sig , så fører han os +ind i sorg og nød ; jeg synes aldrig , al jeg +har holdt så meget af den kære gud som just +nu , og jeg kan fornemme , al når han revser +mig , gør han det ene af sin store kærlighed . +Jeg har ikke rigtig kunnet forstå det før , +men nu mærker jeg , “ al det er sandt , hvad der +står i de smukke Vers , som du så lidt læste , +mens du var syg ; nu vil jeg synge dem før +dig , og du vil vist glæde dig derover oppe +i din dejlige himmel “ hos den kære gud . “ +Og den lille dreng stod ved sin faders lig +og sang : +når modgangs tåge om mig ruger , +og torne såre vil min fod , + +når trængslens kolde arm mig knuger +og ængster mig til hjærterod , — +da gjor det ondt , skønt godt jeg ved , +det er guds faderkærlighed . +Guds kærlighed , som vil mig drage +op over verdens lave lyst , +mig lære alt før at forsage +for ret at smage nådens trøst +og dele Jesu herlighed — +det er guds faderkærlighed . +Så lidt jeg døjer savn og møje , +mig jorden brænder under fod , +at himmeriges lyse høje +jeg ret kan stræbe op imod . +Hvor der er evig fryd og fred +ved guds , min faders kærlighed . +Ja , gud min eviggode fader , +mit Skjold og megen store løn ! +Du aldrig dine børn forlader , +men favner dem i lys og løn ; +tidt er dit favntag hårdt , dog ved +jeg , det er idet kærlighed . +Så før mig , som dig mon behage ; +lad torne såre foden her , +det leder til , at jeg skal smage , +hvor ejegod min fader er . +Før mig hvorhen du vil , jeg ved , +din vej er idet kærlighed . + +da Jørgens støv var stædet til hvile , og +de første udbrud af sorgen havde lagt sig , +begyndtes der at tænke på den hjælpeløse +families fremtid . De to mindste børn beholdt +moderen hos sig , medens de øvrige blev +satte ud til slægtninge og venner . Jørgens +fader , som for længe siden havde tilgivet sin +søn , tog et af dennes børn , og da Viggo +var så gammel , at han kunne begynde at +arbejde for sin føde , tog herremanden ham +og lovede at give ham føde og klæder mod , +at han i den tid , han var fri for skolen , +skulle vogte fårene i klitten . +Ved denne tid var Viggo omtrent ti år , +lille af alder og af et bly og undseeligt væsen . +Dette barn var nu på en gang fra +det stille fædrenehjem , hvor det af fromme +forældre hidtil var opdraget i tugt og Herrens +formaning , kastet ud i den verden , derer +så fuld af synd og ondskab , og hvoraf +der ikke findes mindst på sådanne steder , +hvor der mellem herskab og tjenerskab er et +svælgende dyb befæstet , idet tjenestefolkene , +som det jo er skik eller rettere uskik , på +større gårde er i deres fritid aldeles overladte +til sig selv , medens herskabet forskandser +sig indenfor lukkede døre og tilskoddede vinduer , +ret som de frygtede , at deres helligdomme +skulle besmittes ved „ Folkenes “ Nærværelse . +Viggos ny hjem var et af de værste +steder i denne henseende ; thi som før er bemærkæt +tog dets ejer sig ikke synderlig af + +folkene ved arbejdet og altså endnu mindre +i deres ledige timer , i hvilke de vare aldeles +uden opsigt , og som de kunne skatte og +valte med efter eget behag . På grund heraf +var herregården efterhånden bleven et valfarfssted +for den udsvævende del af byens +ungdom , og i dens folkestue kunne man blive +vidne til den skammelige råhed , som desværre +en stor del af vor ungdom er nedsunken +i , idet nogle nemlig sagde der og svirede +og spillede kort til langt ud på natten , +medens andre enten førte løsagtig tale og +sang utugtige viser eller bedrev uterlighed +med kvinderne . Under sådanne forhold +skulle det vise sig , om den gode plantning , +som i hjemmet var nedlagt i vor lille vens +sjæl , skulle visne og dø , eller om den trods +uveiret , skulle udfolde sig rigere og skønnere +og stå som et dejligt træ midt i ørkenen for +med sin Duft af virke forædlende , på dem , +som kom i dens nærhed . +Det var ikke med moderens villie , af Viggo +var kommen på dette sted ; men nød bryder +alle love . Det var hende nemlig umulig selv +af opholde ham hjemme , og da der for øjeblikket +ikke kunne åbne sig nogen anden plads +for ham , gav hun skønt ugjærne efter for +herremandens flere gange gentagne begæringer +om af tage ham . Imidlertid havde +hun et godt håb til Vorherre og troede , af +han nok ville bevare hendes kære Viggo ; og +da han i enhver henseende var faderens udtrykte + +billede og ligesom denne i høj grad +havde lyst til af læse , mente hun , af denne +hans forkærlighed for bogen ville bidrage +sit til af holde ham ubesmittet af det onde . +I arbejdstiden var han sjælden sammen +med tjenestefolkene , eftersom han da enten +var i skolen eller med fårene i klitten . +Når han vogtede fårene , læste han i de +bøger af sin faders , som han havde medbragt +hjemmefra , ligesom han også her læste +sine lektier til skolen ; i førstningen turde +han ikke lade sig se med bøger i folkenes +nærhed , da han var bange for , at de ville +spotte ham derfor ; men da vinteren kom , +blev han nødt fil at læse om aftenen i +folkestuen . +At der blev gjort forsøg på at bibringe +Viggo noget af det uvæsen , som øvedes blandt +tjenestefolkene på herregården , følger af +sig selv . Hertil var ingen bedre stikket end +Jens røgter , en forfalden person mellem de +fyrgetyve og halvtreds ; han gik altid lurvet +klædt , og hans blå næse vidnede noksom om , +at han ikke svigtede et godt lag , hvor det kom +an på at tømme brændevinsflasken , ligesom +han også var den fremmeligste fil at bande +og fil at snyde i kortspil . De fleste af gårdens +folk havde han meer eller mindre bibragt +disse skønne egenskaber ; den eneste , hvorpå +alle hans forsøg strandede , var Viggo , uagtet +han opbød alle sine kræfter , navnlig for at +lære ham at bande . + +„ Du bliver aldrig nogen Karl ! “ sagde han +en aften fil Viggo , medens de andre karle +fniste , „ Du bliver aldrig nogen rigtig Karl , +sålænge du hverken kan tage din dram eller +sætte en ordenlig trumf på . “ +„ Ja , men det er synd at bande , svarede +Viggo undseelig . +„ Jeg tror , satan plager dig , dreng ! kalder +du det synd af flide djævelen ? “ +„ Fader sagde altid , af Vorherre ikke kan +lide den , der tager djævelens navn i sin +mund . “ +„ Vorherre ! Ja , jeg tror nu hverken , af +der er nogen gud eller djævel , og for resten +mener jeg da ikke noget ondt med det , når +jeg bander “ , svarede røgteren , idet den spottende +mine begyndte af forlade ham ; » det +er nu sådan en vane , jeg er kommen i med , +og som jeg ikke tænker noget ved . “ +„ Hvad hjertet er fuldt af , løber munden +over med “ , svarede Viggo , som nu var bleven +mere frimodig ; „ det er det samme , som jeg +har læst i faders ny testamente , hvor der +står , af af hjærtets overflødighed taler munden ; +og lige så vist som det er , af Vorherre +er til , lige så vist er det også , hvad fader +så ofte sagde , af ethvert menneske , i hvis +hjærte han ikke får lov til af leve , kan +aldrig blive rigtig lykkelig her på jorden , +langt mindre salig , når han er død . “ +„ Fandenselv kan ikke snakke med sådant noget +pak ! “ brummede røgteren ; „ ja jeg ved + +nok , af din fader var hellig , og det lader til , +af du slægter ham godt på med hensyn til +hængehovedriet . Hvem i hede helvede mener +af blive salig , når han er død , den mening +lader jeg præsten beholde ; min mening er , +-af når jeg dør , går det mig som alle andre +kreaturer ; det er nu min religion . “ Med +disse ord vendte han sig bort fra Viggo og +begyndte af blande kortene , som lå på +bordet . +Imidlertid havde Viggo fået mere mod , +og han var nu ikke længere bange for af sidde +i folkestuen og læse sine lektier , ligesom han +også , uagtet Jens røgters spot , af og til +lod se en og anden af de bøger , som han +havde fået efter sin fader ; under ordskiftet +med røgteren , havde han , uagtet denne beholdt +det sidste ord , ligesom fået en fornemmelse +af , af når sandhed og løgn gå i +kamp med hinanden , har løgnen tabt ; det +var bleven ham bevidst , når en gør noget +godt , behøver han ikke af skamme sig derved +eller skjule sig dermed i krogene . Iøvrigt +var der mange af gårdens folk , som begyndte +af fatte godhed for den opvakte dreng , +og flere af dem , som i begyndelsen havde moret +sig kostelig , når røgteren gjorde nar ad +ham , begyndte nu af tage ham i forsvar mod +dennes drillerier , medens de efterhånden fik +større lyst fil af høre ham læse og synge +for dem om aftenen end fil af spille kort og +svire med røgteren og andre , som kom i dette + +ærinde . Inden den halve vinter var fil +ende , var al svireri og kortspil forsvundne +af folkestuen for fortællinger og sange . +Siden vi sidst omtalte herskabet , er det +blevet forøget med en tredje datter ved navn +Christine . Medens de to ældste , som før er +fortalt , havde arvet alle forældrenes høje +dyder , tegnede det fil , af Christine aldeles +var bleven arveløs i denne henseende . Til +gjengjæld var hun bleven i besiddelse af et +åbent øje for alt , hvad der er stort og ædelt , +og når dette naturlige gode hos hende kunne +blive udviklet i en rigtig retning , ville det +være af forudses , af hun kunne blive et tro +billede på en ægte dannekvinde . Medens +hendes ældre søstre mente , af det var langt +under deres værdighed af omgås tjenestefolkene +og have nogen fortrolighed med dem , +var det Christines største fryd , når hun +kunne være hos dem og se , hvorledes drengene +tumlede med kalvene på vangen eller +fårene i heden . Hun var derfor også tilsidesat +af moderen og søstrene , der lods hende +høre , at hun aldrig blev andet end en bondeklods . +Men var hun udskudt af familien , +var hun des mere yndet af folkene , især af +Viggo ; disse to kunne altid så godt sammen ; +deres alder var omtrent ens ; deres sang +gik i samme retning ; de havde så meget tilfælleds , +og Viggo forstod på den ham egne +måde at anslå de strænge i den lille piges +sjæl , der ret kunne finde genklang i hans + +egen . Disse to blev snart udadskillige . Hele +timer i rad kunne man se dem gå sammen +ved fårene i heden udenfor gården , +medens Viggo sang sine viser for hende , fortalte +hende sine historier , falede om sin kære +fader og om sit hjem , om den store sandbanke +udenfor huset , hvor han så mangen +gang havde leget med sin søster , og hvor +de havde bygget huse af sand , i hvilke han +var mand og hun kone ; og ved alle hans +fortællinger strålede Christines øjne af fryd . +En dag . som hun efter sædvane kom ud +til Viggo , forekom det hende , at han var bedrøvet . +„ Hvad fejler du , kære Viggo ? “ +Spurgte hun , „ har du måske længtes efter +mig ? Nu vil jeg hjælpe dig at bygge huse +her i heden , og da du ikke har din søster +her , vil jeg være din kone i dem ; der ville +vi så sidde sammen , mens du synger og +fortæller historier ; men så må du ikke +være bedrøvet . “ +„ Jeg er heller ikke bedrøvet “ , svarde Viggo , +„ men i dag er det et år siden fader døde , +og så kom jeg til at tænke så meget på +ham , og jeg kunne da ikke lade være at græde “ . +„ Ja , nu skal du ikke græde over , at din +fader er død , thi han sagde jo , at du , når +du var rar og god , også en gang skulle +komme op til ham hos Vorherre ; jeg vil også +stræbe at være rigtig gode venner med +Vorherre , at jeg kan være hos dig og din +fader oppe i den dejlige himmel altid ; men + +kom nu og hjælp mig at bygge et hus her +på denne bakke , her fra kunne vi ses +ud over hele heden , og her ville vi så +sidde og se , de små lam hoppe omkring i +lyngen , og høre , lærkerne synge . “ +Da huset var færdigt , og de havde sat +sig på den lille bænk oppe på højen , sagde +Christine : „ Når du en gang bliver stor +og ikke længere skal vogte får eller gå i +skole , skal du så hjem til din moder igen +og fiske ude på det store hav ligesom de andre +voksne folk der ude i din fødeby ? “ +„ Nej “ , svarede Viggo , „ jeg ville rigtignok +helst være hjemme hos moder , for hende holder +jeg mest af , men jeg er ked af at være +fisker på det vrede hav ; når jeg bliver +stor , vil jeg være skolemester ligesom fader . “ +„ Ja , men moder siger , at det er så simpelt +at være skolemester ; du kan vist heller +ikke styre sådanne slemme drenge som dem , +du taler om her i skolen , der rækker tungen +ud ad degnen og gør nar ad ham , når +han vender sig fra dem . “ +„ Jo , det kan jeg nok , for jeg vil bede Vorherre +om , at han vil hjælpe mig dermed . +Jeg vil heller ikke slå de uartige børn så meget , +som degnen gør her . Fader sagde , +at der var noget i ethvert barn , som hedder +æresfølelse , og som kan slås ihjel med +tamp og ris . Denne æresfølelse , sagde +han , bør læreren stræbe af opelske hos børnene , +hvilket bedst kan ske , når man i stedet + +for af blive vred på dem med alvor og +kjæerlighed forestiller dem , hvor slet deres opførsel +er ; hvor meget de synde imod sig selv +ved på så skammelig en måde af spilde +den tid , hvori de skulle lære noget for af de , +når de blive ældre , kunne blive agtede og +nyttige i verden , og en gang , når de dø , +salige i himlen ; hvor meget de synde imod +deres kære forældre , hvis omhu og store +kærlighed er spildt på sådanne slemme +børn , der ved en slet opførsel ikke gøre dem +andet end sorg ; hvor meget de synde imod +deres lærer , der hver dag fra morgen til +aften slider sine kræfter alene for deres +skyld , og som er bedrøvet , hver gang han +seer , af børnene ikke blot er uagtsomme og +dovne , men endog er så slette , af de lønne +hans stræben med lige frem af drille ham , +og endelig hvor meget de synde imod den kære +gud , der også har skabt dem og forsørger +dem og har ladet sig pine fil døden også +for deres skyld , men som nu sidder oppe i +himlen og græder for sådanne slemme børn , +fordi af alt , hvad han har gjort og endnu +gør for deres skyld , er fil ingen nytte . +Således gjorde fader altid , og således vil +jeg også gøre ; derved komme de slemme +børn fil af skamme sig og blive bedre . Og +så vil jeg fortælle dem historier og synge +psalmer og sange for dem ; derved ville de +blive glade ved mig , fordi de er glade ved +det , jeg fortæller for dem ; og ikke blot blive + +glade ved mig , men også ved den kære +gud og alt det skønne , som han har givet et +menneske af glæde sig ved her på jorden . “ +„ O , hvor det dog ville blive langt skønnere +af gå i skole fil dig end fil den gamle +jomfru Petersen , som aldrig gør os glade , +men bestandig piner os med hug og lange +lektier ; hun fortæller os aldrig noget morsomt , +og vi må aldrig synge ; det er så +kedeligt . Hvorlænge kan det vare , inden du +kan blive skolemester ? “ vedblev Christine , +„ Tror du , af jeg kan få lov fil af gå +i skole hos dig , så kunne jeg da lidt få +den dejlige sang at høre , som du synger +så lidt , og , som du siger , passer så godt +på dig selv ? Prøv en gang , hvorledes +den kan lyde fra denne bakke “ . Og Viggo +sang : +hvor Vesterhavet skyller +sin bølge op på strand +og skærer dybe furer +i det snehvide sand ; +hvor bølgerne vemodig +kysse sandbankens fod , +der bag de hvide bakker +min barndoms vugge stod . +Der var jeg tryg og rolig +udi min moders arm ; +og sorgen var mig fremmed +ved hendes hulde barm . + +jeg kendte ej til andet +end smil og glade hop ; +jeg red på knæ hos fader +til mølle i galop . +Der voxed jeg fortrolig +med havbølgens larm ; +der svandt min barndom stille +hen uden savn og harm ; +der legede jeg med blomsten +ved sandbankens fod , +mens lærken sang , og storken +på tagets rygning stod . +Der jeg så lidt fra bakken +udover havet så , +når månens glans afspeiled +sig i det klare blå ; +der så jeg , solen stige +i Østen purpurrød , +og sig om aftnen sænke +i havets våde skød . +Jeg mindes vel min Tue , +hvor lidt jeg sad og sang +og fleltede til kranse +småblomsterne i Vang ; +jeg mindes grant hver genstand , +som dyrebar mig blev , +og bjælken i vor lade , +hvorpå mit navn jeg skrev . + +her er vel også bakker , +og her er solskin nok . +Og her er nok af blomster , +af fugle og en flok ; +men her er ikke hjemmet +med hver en elsket plet , +hvorfor jeg disse steder +ej elske kan som det . +„ O , hvor sangen lyder smukt her ! “ udbrød +Christine , da Viggo havde endt , „ og hvor +skønt det er af hore dig synge . Det er kedeligt , +af du vil være skolemester ; kunne du +ikke ligeså godt blive præst ? Det var da +mere fornemt ; og så kunne vi da nok få +lov til af køre hen af besøge dig , ligesom +vi nu køre hen af besøge præsten her . Bliv +derfor præst ! kære Viggo , for jeg kan jo nok +tænke , af jeg ikke får lov af moder til af +gå i skole hos dig alligevel ; det er jo ikke +fornemt og det siger hun dog så lidt , af jeg +skal være . Men hør , hvor lærkerne synge , +og se , hvor glade lammene hoppe om i lyngen ! +Det er dog en yndig morgen ! Solen +skinner så varmt og dens stråler glinse i +sandet på de hvide bakker imod vest ; vil +du ikke , kære Viggo ! tillige synge den morgensang , +du har lært af din moder ? “ +Viggo lod sig ikke bede to gange , når man +bad ham om at synge , især når det var Christine . +„ Når jeg har været henne “ , sagde +hans , „ at møde den stumphalede bede , den er + +altid så slem til at trække efter Marken , så +skal jeg synge den , så snart jeg kommer tilbage “ . +Da han atter sad hos Christine på +højen , sang han : +solen rinder op i glans , +stråler i sin lue ; +og dens stråler gå i Dans +under himlens bue . +Duggens perle på sit blad +gynger sig i vangen ; +og den lille fugl så glad +synger morgensangen . +Og småblomsterne i eng +bægeret oplukke ; +selv op fra den våde seng +de småfiske dukke . +Lammet hopper nok så glad +til og fra sin moder ; +kreaturerne på rad +nyde Markens goder . +Bien summer , morgenluft +viffer gennem livet ; +alt småkryb den milde Duft +rejser op af støvet . +Og smådrengen titter op +fra sin hovedpude , + +spejder efter bakkens top +gennem klaren rude . +Fro han springer af sin seng , +til sit dagværk iler ; +ude snart i mark og eng +glad som alt han smiler . +Alt begyndes lystelig , +fryd har hver i eje ; +kun den syge vånder sig +på sit smertensleje . +Alt dit værk højtidelig , +skaber , pris dig sjunge . +Herre ! til at prise dig +giv mig og en tunge . +Da skal jeg få lykke til +alt , hvad jeg skal gøre ; +thi til held for mig du vil , +herre ! alting føre . +Til mit værk jeg går da med +morgensang på læben . +Fader , du med salig fred +signer da min stræben . +Så skal også denne dag +mig til lykke blive : +gud , han fremmer selv min sag , +han mig kraft vil give ! + +da Viggo havde endt sin sang , sagde +han : „ Nu skal jeg med det samme synge +dig en anden morgensang , som jeg har lært +af fader , og som han holdt så meget af . +Øen lærer os , at vi , som kende Vorherre af +hans ord , tillige i naturen kunne skne hans +evige kraft og guddommelige herlighed og +således lære ham af kende også af hans +Gjærning “ . Sangen lyder således : +som en yndig brud +træder solen ud +af sit Kammer , smykket skjon ; +og jeg synes , af +dagens dronning brat +hilser mig fra gud i løn . +Hoit fra skov og Vang +fuglens glade sang +luller hjertet til sin fred . +Kære sjæl ! syng med +om den stille fred +og guds faderkærlighed . +Friste morgenluft ! +Som en yndig Duft +kvæger du mit stille sind ; +og det synes mig , +som om jeg ved dig +kaldes til guds glæde ind . +Duggens perlerad ! +Gyngende på blad , + +venlig smiler du til mig ; +og det synes mig . +Som om jeg i dig +spejler lidt af himmerig . +Blide morgenstund ! +Du af letten blund +dækker op naturens søn ; +ham du taler med +om guds herlighed , +lærer ham en stille bøn . +Friske morgenstund ! +Du gør stedse sund +mig til legeme og sjæl ; +altid leder du +hen til ham ham min hu , +som mig gjorde alt så vel . +Livets høje lyst +bæver i mit bryst : +jeg i alt kan min skaber se . +Jeg vil i hans favn +glemme alt mit savn +og som barn til fader se . +Giv , af hver en dag , +gud , til dit behag +jeg må leve lykkelig , +så skal jeg en gang +bedre morgensang +synge dig i himmerig ! + +omtrent otte år efter denne dag trådte +en ung mand ind i herskabets dagligstue på +herregården . Læsæren vil i denne kende +Viggo Jørgensen . Han er i dag kommen +hjem fra seminariet , hvor han i tre år har +opholdt sig for af læse til skolelærerexamen , +som han nu har bestået med første charakfeer . +Det var kendeligt , hvor alle ansigter +opklaredes ved hans indtrædelse . I den tid , +han tjente på herregården , var familien +efterhånden bleven opmærksom på den sjældne +dreng , og han havde i den grad vundet +dennes yndest , af herremanden havde understøttet +ham med de penge , der behøvedes til +hans uddannelse . Da han nu var vendt tilbage +efterat have bestået sin eksamen så +godt , vare alle glade ved ham , og enhver +ville være den første til af byde ham velkommen +og vise ham sin glæde . Den eneste , der +følte sig noget tvungent over for ham , var +Christine . I de fem år , han havde været +borte fra herregården for af uddanne sig til +sin Gjærning , var han bleven udviklet til en +sjælden smuk yngling ; og når Christine så +hen til ham , bankede hendes bryst , og hun +følte en for hende uforklarlig bevægelse i sit +indre , medens hun , hver gang hans blik +mødte hendes , undseelig slog øjnene ned . +Indtil Viggo kunne få en ansættelse som +lærer , delte han sin tid mellem herregården +og sit hjem . Imidlertid varede det ikke +længe , inden han følte sig mere og mere knyttet + +til herregården , og , uagtet han elskede +sin moder højt , blev dog opholdet i hjemmet +sjældnere . Christine var nemlig i hans fraværelse +bleven til en dejlig pige , og hun gav +ikke Viggo noget efter i skønhed og unde , +ligesom også hendes åndelige egenskaber +havde udviklet sig i den heldigste retning , +hvortil Viggo i sin tid vel havde bidraget +det meste . Ved atter af omgås med Viggo +vendte efterhånden den gamle fortrolighed +tilbage , og atter vare disse to nadskillige . +Deres barndoms dage , da de gik med fårene +ude i heden , levede de nu om igen ; +de talte om deres hus henne på højen , +hvor de så lidt havde siddet sammen , og i +forening gjorde de ofte valfarter hen til dette +kære sted for atter af sidde sammen der , +medens Viggo fortalte hende om sit liv ved +seminariet . Og ligesom fordum tindrede +hendes dine af glæde , når hun hørte på +ham . +En yndig morgen i efterhøsten sagde de to +efter sædvane på deres høj . Denne morgen +lignede hin for otte år siden , da Christine , +opmuntret af fuglesangen og morgensolen , +havde bedet Viggo at synge sin moders +morgensang . Længe sagde de der henrykte af +den yndige natur og ingen af dem talte +et ord . Omsider brød Viggo tausheden , og +idet han tog Christines hånd i sin , sagde +han : „ Kære Christine ! kan du huske en dag , +mens jeg vogtede fårene her i heden , at + +du , da du kom ud til mig , syntes , at jeg +var så forknyt ? “ +„ Ja , jeg kan ! “ svarede Christine og fæstede +sine venlige blå øjne på ham . +„ For at gjorde mig glad “ , vedblev han , +„ hjalp du mig at bygge et hus her på +denne høj , og i dette tilbød du at ville være +min kone . Holder du endnu i dag , hvad +du den gang for otte år siden lovede mig ? “ +Christine svarede intet , men slog øjnene ned . +Viggo vedblev : „ Hidtil har den kære gud været +med mig og kendelig velsignet min stræben ; +ved hans hjælp får jeg vel også nu snart +bygget et andet hus . Vil du i dette være +min kone og dele livet med mig alle dine +dage ? “ +„ O , jeg har fra første færd af altid holdt +så meget af dig , kære Viggo ! “ svarede Christine +med blikket fremdeles rettet mod jorden , +„ og det forekommer mig også “ , vedblev hun , +idet hun ivrigt drejede en lyngblomst imellem +sine fingre , „ af mit liv herefter uden dig +vil blive fattigt på fylde og glæde ; men +jeg tør ikke love dig det , som du her forlanger ; +hvad ville mine forældre sige dertil , +når de fik det af vide ! “ +„ Dine forældre især din moder ville vel +nok hellere se dig gift med en rigere og fornemmere , +end jeg er ; men alligevel tror jeg +ikke , af de ville have meget imod din forbindelse +med mig ; de have dog altid viist , af +de have meget tilovers for mig , og de have + +jo altid godt kunnet lide , af du var sammen +med mig både før og nu . “ +„ Ja “ , svarede Christine , „ det kommer af , +af du altid har været så rar og god , og +hidtil have vi jo ikke været andet end børn , +og således betragte de os vel endnu ; de er +nu en gang blevne så vante til ikke af lægge +mærke til mig , af de ikke kunne se , om der +er andet forhold imellem os end det , der +kan finde sted mellem Broder og søster . +Mine to søstre er begge gifte efter deres +hoveder , og de ville desværre vist også råde +for mig i denne henseende . Du har vel hørt +fader tale om præstens søn , forvalteren ? “ +„ Jeg ved nok “ , sagde Viggo , „ af dine forældre +ønske en forbindelse med præstefamilien +på denne måde ; men i en sag , der er så +vigtig , og som der angår dig så meget , +må der vel også blive spurgt om din mening ; +og jeg tror næppe , af dine forældre +ere så hårdhjertede , af de ville tvinge dig +til af indgå en forbindelse imod din villie , +når du “ alvorlig sætter dig derimod . “ +„ Ja , sætte mig derimod vil jeg “ svarede +Christine , idet hun så kærlig på Viggo ; +„ Forvalteren vil jeg nu hverken eje eller have , +så få de af gøre med mig , hvad de ville . +Uden dig kan jeg aldrig blive rigtig lykkelig , +derfor vil jeg også love dig , at blive din +trofaste hustru , og den kære gud vil nok +give mig nåde til alle dage at holde , hvad +jeg i dag har lovet dig “ . „ Med disse ord + +sank hun til hans bryst ; læbe mødte læbe , +og et brændende Kys , det første , beseglede +den pagt , som her midt i den fri natur var +sluttet for guds åsyn . +Det meste af tiden vedblev Viggo fremdeles +at opholde sig på herregården ; thi +han kunne ikke ret længe afse sin kære Christine , +meningen havde den mindste anelse om +det forhold , hvori disse støde til hinanden . +På denne måde gik det meste af efteråret ; +men hen ad imod jul blev et lærerembede +ledigt i en by i nabosognet ; Viggo +søgte og fik det . Denne by ligger ude ved +Vesterhavet , og , uagtet en stor del af dens +indbyggere er fiskere , ville de dog ikke gerne +høre sig kaldte havboer i den forstand , hvori +ordet almindelig bruges , ligesom de heller +ikke ville have , at deres by ikke skal være andet +end et fiskerleje . Heri kunne de for så +vidt have ret , som byen på grund af klittens +ringe brede her støde umiddelbart op til +hovedsognets marker , ligesom der også +her bo flere skibsredere , hvis fartøjer +fare på fremmede lande og ved hjemkomsten +losse og lade ved stranden . Fra nærmeste +købstad fører en kongelig landevej hertil , og +for at gøre billedet fuldstændigt har byen +sin egen skole og kro . +I denne by begyndte Viggo altså sin +Gjærning som lærer . Skønt han , som vi +af det foregående have set , var et i alle +henseender elskværdigt menneske , kunne han + +dog i begyndelsen ikke godt komme til rette +med beboerne her , og han havde mange +kampe at bestå med dem . Dette hidrørte +navnlig fra skolens slette tilstand . Hans +forgænger var en gammel mand , og det +var dennes mening , at skolens orden ikke +kunne håndhæves ved andre midler end riset , +og ved at misbruge dette havde han slået +alt godt ihjel i børnene ; da han derfor +blev gammel og affældig , toge de aldeles +magten fra ham i skolen , idet de skattede og +vattede med deres læsetid efter eget behag , +ja nogle af de værste gjorde endog flere +gange forsøg på at tilbagebetale ham nogle +af de hug , han i sin tid så rundelig havde +tildelt dem . Da Viggo havde overtaget skolen , +mente forældrene , af nu ville tingene +komme fil af gå i en hel ny gænge , idet +de troede , af han nok ville vide af håndhæve +tugt og orden i skolen på en hel anden +måde . Det var ganske vist også Viggos +mening ; men her var det under sådanne +forhold ingen let sag af bringe orden tilveje . +Allerede i de første dage tillade børnene +sig af drive deres uvæsen lige over for Viggo , +nogle sprang på borde og bænke , andre sloges , +atter andre bandede , og når Viggo ville tale +dem fil rette , ledte det kun fil , af de blev værre ; +han måtte derfor nødvendigen tage sin tilflugt +fil legemlige straffe for således med magt af +tilvejebringe en øjeblikkelig orden , indtil han +kunne se af vinde dem på en anden måde , + +nemlig ved kærlighed af kalde den i barnesjælen +hidtil af en rå behandling ihjelslåede +æresfølelse fil live . Men for af udføre dette +arbejde , forstod Viggo godt , af han måtte +have hjemmet fil hjælp . Her vare imidlertid +de fleste af forældrene imod ham , da han +formedelst sin kraftige optræden i skolen aldeles +havde skuffet deres forventning . +Men hvorfor have så meget imod Viggo , +fordi han ikke gjorde andet , end hvad de i +forvejen vare vante til ? Ja , forældrene +havde naturligvis også været meget misfornøjede +med den gamle lærers strænghed ; +men sagen var , at denne havde tiltrodset +sig et slags herredømme over dem derved , +at han i skolen lod børnene undgælde for , +hvad udestående han havde med forældrene . +For imidlertid at skåne børnene for en alt for +hård medfart i denne henseende , havde +de mangen gang føjet den gamle tyran , og +således efterhånden vænnet ham til at have +sin villie i alle stykker ; desuagtet vedblev +han dog at tyranisere over deres børn i skolen , +og dette dårlige forhold mellem skole +og hjem havde til følge , at forældrene kom +til at se således på skoletugtens håndhævelse , +at al legemlig straf fra lærerens +side måtte være en forbrydelse af denne +lige over for deres børn . Vi kunne således +godt forstå forældrenes uvilje mod Viggo , +der , som de sagde , begyndte , som hans forgængær +havde endt ; ja nogle af dem vare + +endog blevne så vrede over hans optræden , +at de i deres uforstand tilskyndede deres børn +at drille ham som en , der ikke var bedre værd , +hvorfor også en dreng en gang , som Viggo +ville sætte ham i rette , straks udbrød : „ Ja , +di kan prøv å slå mæ , så skal æ snår +hint mi få ' er ! “ med hvilke ord han , endnu +førend Viggo rigtig kunne så betænkt sig , +var under bordet og ude af døren for at +udføre , hvad han havde truet med . +Under disse forhold så Viggo nok at der +aldrig ville komme noget godt ud af hans +Gjærning . Disse unaturlige forhold måtte +altså ændres , men hvorledes stod ham i begyndelsen +ikke rigtig klart ; han var endnu +så ung og uerfaren . Mange nætter lå +han og grublede derover og bad til sin gud +om råd og bistand . Imidlertid fastholdt +han dog den tanke , at han måtte se at +vinde forældrene . For at opnå dette brugte +han sin fritid til at gå omkring til dem +og tale med dem . Ved sit elskværdige væsen +og ligefremme optræden opnåede han virkelig +også , at de fleste af forældrene efterhånden +fik ham kær , dermed vare også +børnene vundne , og fra nu af var kærligheden +det redskab der vedligeholdt ordenen +i hans skole . +Imidlertid var det ikke så nær alle byens +beboere , Viggo havde vundet . „ Ve også +det menneske , om hvem alle tale godt ! “ +Blandt dem , der vare Viggos uvenner , var + +også en mand , der beklædte den tredobbelte +post af strandkontroleur , forbjærger og +stationstilsynsmand ved redningsvæsenet ; +han kunne aldrig rigtig lide Viggo , ligesom +han sjældent kunne lide andre end smukke +kvinder . Ved sin indflydelse som forbjærger +havde han opkastet sig til et slags konge +over sine byfolk ; thi det stod nemlig til ham +at bestemme , hvem der ved strandinger og +lignende tilfælde skulle have noget at fortjene ; +den , der ikke i alle stykker fandt sig +beføjet til at danse efter hans pibe , kunne +gjærne stole på at blive tilsidesat ved slige +lejligheder , medens den , der forstod at gå +ham under øjne , kunne få både i pose og +i sæk . Iøvrigt var han et råt menneske , +dertil havde han et sjældent greb på at +overtræde det sjette bud , og hvor han kom +frem , betegnede han som oftest sin vej med +splid og uenighed mellem ægtefolk . I et +sådant forhold stod han også til familien +i byens kro . Da kromanden opdagede kontroleurens +utilladelige forbindelse med sin +kone , truede han naturligvis med , at han +ville flå arme og ben i stykker på ham , +det første han traf ham ; men , da han var +meget gerrig , vidste kontroleuren nok , hvorledes +han skulle tage ham . Ved sin indflydelse +på folk drog han dem efter sig fil +kroen , ligesom han også fik udvirket , at der +hveranden søndag var Dans og sviren +der . Da kromanden , som elskede penge meget + +højere end sin hustru , således så , at +han fandt sin regning ved at være kontroleurens +ven , holdt han gode miner fil slet +spil og lod ham have sin villie . +„ Den er let at lokke , som efter vil hoppe “ , +siger ordsproget , og kontroleuren havde let +ved at få sit uvæsen sat i gang med hensyn +fil søndagsforsamlingerne på kroen , +eftersom mange af beboerne , navnlig fiskerne , +allerede havde ganske god smag på , hvad +kromanden havde „ på flasken “ . Efterhånden +var det blevet fil en uskik blandt fiskerne , +at de sagde på kroen og svirede , hver gang +de kom fra deres Gjærning på havet ; det +duede nemlig ikke at gå hjem fra fiskeriet , +førend kromanden havde fået sin part af +fortjenesten ; og var der nogen som hellere , +gjorde dette end at sidde på kroen , blev han +spottet af de øvrige og kaldt for en gnier , +der var bange for at tage sin dram og give +sin omgang . At kromanden var vis på +disse giæster ved sviregilderne følger af sig +selv , og med hensyn fil de øvrige af byens +folk blev de fleste af disse efterhånden +dragne med dels for at følge strømmen , +dels også fordi de ved at give møde satte +sig mere fast i kontrolenrens yndest ; og da +sammenkomsterne vare forbundne med Dans , +blev også byens ungdom af begge køn +dragen med ind heri , og efterhånden blev +kroen skuepladsen ikke blot for drukkenskab , + +men tillige for slagsmål , uterlighed og +andre grove laster . +En lang tid så Viggo på alt dette med +smerte . Imidlertid besluttede han at bruge +det gode forhold , hvori han var kommen fil +at stå fil beboerne , som en modvægt mod +kontrolenrens skadelige indflydelse , og i sine +egne tanker pønsede han på , hvorledes han +skulle forstyrre disse sammenkomster , der +vare en skændsel for hans byfolk og en +skammelig vanhelligelse af Vorherres dag . +At dette arbejde ville blive meget vanskeligt , +indså han helt vel forud , eftersom det ville +være det samme som at erklære kontroleuren +krig , og ifølge det forhold , der fandt sted +mellem ham og beboerne , måtte det være +at forudse , at han ville få de fleste tropper +på sin side . Imidlertid vidste Viggo , at +det , han havde sat sig for , var noget godt , +og til Vorherre , som ville give alt godt fremgang , +og som en gang før havde hjulpet +ham ved et lignende foretagende på herregården , +satte han nu sit håb , til ham bad +han om hjælp , og , da han var kommen på +det rene med , hvorledes han ville bære sig +ad med sit forsæts udførelse , skred han trøstig +til værket . +Viggo ville dog ikke tage noget fra beboerne , +uden af give dem noget bedre i stedet ; +men dette bedre mente han imidlertid , +af han havde til sin rådighed , og deraf +besluttede han af meddele dem så meget , som + +han havde evne til . Dog hertil fornemmede han , +af han også behøvede menneskehjælp , hvilken +han håbede af erholde hos sin nabo , der +var en af dem , han stod i det bedste forhold +til . +„ Hør , nabo ! “ sagde han en dag til denne , +„ kunne de ikke have lyst til af holde legeslue ? +Det skulle da være til samme tid , +som der danses på kroen . “ +„ Nej “ , svarede naboen , „ jeg kan nu en +gang ikke lide det legestuevæsen , og da jeg +desuden ikke har ret til af sælge drikkevarer , +vil jeg nok dårlig kunne stå mig ved siden +af kromanden . Desuden ville jeg jo derved +få kontrollenren på halsen , og at have ham +fil uven ville vel fil visse tider kunne have +sine ubehageligheder for mig . “ +„ Det er netop , fordi at der ikke kan fås +drik , at jeg ønsker legestue her , “ svarede +Viggo ; „ og hvad det angår med kontroleuren , +skal jeg fildeels tage ham på min +regning , da det er min bestemmelse , at jeg +vil være den ledende i de forsamlinger , der +skulle holdes her ; og jeg er vis på , at Vorherre , +kontrolleurens indflydelse uagtet , vil +give mig nåde fil at få noget mere godt +ud af sammenkomsterne her , end der kommer +ud af kontroleurens ovre i kroen . Give de +deres minde dertil , ved de jo , at forsøget , +om end det mislykkes , dog er Vorherre behageligt , +og hvad kan det så flade os , om +også kontrollenren seer lidt skævt fil os , + +når Vorherre seer des mildere ; det er da +alle dage bedre at være Vorherres ven og +kontroleurens fjende end omvendt . “ +„ Ja , det er bedre ! “ udbrød naboen , „ det +må være rigtigt , hvad de der siger , hr . +Jørgensen ; lader os da en gang gøre et +forsøg ; når de tager sagen i hånd , får +den nok fremgangs thi de har altid lykke +med dem . Jeg kunne desuden have stor lyst +til af spille den kæltring af kontroleur et +ordenligt puds , for han er nu altid så vigtig +og mener , af det tilkommer ham af råde for +alle ting . “ +Næste dag kom det ved skolebørnene til +beboernes kendskab , af Viggos nabo , tømmerhandler +strand , ville holde legestue hveranden +søndag aften til samme tid , som der +dansedes på kroen . Dette var en dristighed +lige over for kontroleuren , der var aldeles +uhørt , og folk begyndte allerede af +ynke den stakkels tømmerhandler , der ved +således af sætte sig op imod denne ville lave +sig en ris til sin egen ryg . At kontroleuren +ikke ville lade dette gå af ustraffet , +var enhver overbevist om , og af han for af +få sin hævn udført ikke undslog sig for +af bruge de midler , der lå ham nærmest +ved hånden , hvor slette de endog kunne være , +vidste ligeledes enhver . Imidlertid var hr . +Strand en oplyst og dannet mand , som kontroleuren +ikke skulle løbe langt med , dertil +var han velhavende , så det ikke kunne skade + +ham stort , om også kontroleuren unddrog +ham fortjeneste ved det , han havde med af +gøre . Han gav altså kontroleuren en god +dag og var inderlig glad over , af +han ved af opfylde Viggos forlangende +kunne få lejlighed til af vise denne , af det +ikke var nødvendigt for erhver mand altid +som et siv af bøje sig i hans hånd . +Hvad sammenkomsterne hos strand angår , +varede det ikke længe , inden der blev +fuldt huns , og i samme forhold som de +besøgendes antal voksede her , svandt det i +kroen . Viggo var sjælen i det hele . Når +man var træt as dansen , tog han sangbøgerne +frem , og , idet han var forsanger , +blev den ene fædrelands- og selskabssang +afsungen efter den anden ; imellem sangene +lod Viggo af og til et par ord falde om hver +enkelt sangs indhold , der , som han sagde , +havde til hensigt af vække folk op af søvne +og give dem syn på og Sans for , af der +er noget helt andet af leve for her i verden +end af spise og drikke ; af vi have et modersmål , +som vi skulle værne om ; af vi er et +fædreland anbetroede af Vorherre , som han +forlanger af os , af vi skulle svare ham til , og +af det gælder om , af vi er besjælede af en +kærlighed til dette vort fædreland , der er +rede til af ofre det kiæreste og bedste for dets +frelse ; og for end mere af vække og nær +denne fædrelandskærlighed , havde han gerne +en eller anden fortælling af fædrelandets + +historie på rede hånd . Af og til morede +han også forsamlingen ved af fortælle andre +morsomme historier og eventyr , eller han +læste op af vore bedste digtere , ligesom han +også fik indøvet en hel del lege , hvorved +især ungdommen kunne more sig . Af disse +eventyr eller fortællinger , som han brugte , +hidsættes følgende to som prøve . +Der var engang en mand , som havde en +eneste søn ved navn trosvend . Da manden +lå for døden , kaldte han sin søn ind +til sig og sagde til ham : „ Når jeg nu er +død , er det bedst , af du drager ud i den vide +verden for af søge dig en tjeneste . “ Som +sagt , så gjort ; oa manden var død , solgte +sønnen huset , tog sin faders stok i sin +hånd og rettede sin gang mod kongens +gård for der af søge tjeneste . Da han +kom til slottet , gik han ind i stalden , hvor +han traf staldmesteren , hvem han sagde sit +ærinde . „ Om du kan få tjeneste her , +ved jeg ikke “ , svarede denne , „ for her er +så mange ; men hvor ti æde , kan jo den +ellevte æde med , hvorfor du må have lov +til at gå her i stalden hos os , indtil jeg +en gang ved lejlighed kan få kongen i +tale , og jeg skal da få at vide af ham , enten +han vil have dig i tjeneste eller ej . “ +Og således blev det , han blev gående i +stalden og hjalp til ved , hvad der var at +bestille . + +imidlertid havde kongen en dag været +ude at spadsere ; da han kom hjem om aftenen , +savnede han sin ene handske , og da han formodede , +at han havde tabt den inde i skoven , +befalede han sin tjener at gå ud i +skoven for at finde ham den . Tjeneren ville +imidlertid helst være fri for denne forretning , +hvorfor han befalede trosvend at udføre samme . +Denne fandt også handsken ; men da han kom +tilbage med den , forlangte tjeneren den , for at +aflevere den til kongen . Dette ville trosvend +ikke vide noget af ; „ når jeg har sundet handsken “ , +sagde han , „ vil jeg også selv give +kongen den . “ Tjeneren truede ham med , af +det ikke gik an , han kom ind på slottet , +for så slog kongen ham ihjel , og da dette +ikke hjalp , lovede han ham solen til månen +for af udlevere ham handsken ; men det hjalp +altsammen intet hverken truslerne eller løfterne , +trosvend blev ved sit : han ville selv +give kongen handsken . +Da han så kom ind til kongen , spurgte +denne , hvem han var , og hvor han havde +fået hans handske fra trosvend svarede +da , af tjeneren havde befalet ham af gå +ud i skoven for af finde handsken ; dette +havde han gjort og kom nu tilbage for af +udlevere den . Da kongen havde hørt dette , +blev han så vred , af han uden videre jog +tjeneren på døren , hvorpå han tilbød +trosvend dennes plads ; og dette tilbud tog +trosvend naturligvis imod med glæde . + +„ Hvad er dit navn ? “ spurgte kongen . „ Jeg +hedder trosvend “ . „ Det var et godt navn , +det ! “ sagde kongen , „ mener du også , af +du kan svare til det ? “ „ Det vil jeg prøve +på , deres majestæt ! “ mælede ungersvenden , +idet hans øjne tindrede af glæde . +Nogen tid efter , at kongen havde antaget +trosvend i sin tjeneste , fik han besøg af en +fremmed konge . Denne lunde da aldrig blive +træt af at rose sit rige , sine undersåtter og +navnlig sine tjenere : mage til dem , varder +ingen konge , som havde , så fro og underdanige +som de vare . Da tog trosvends herre +til orde og sagde : „ Da vil jeg svare for , +at når alle dine tjenere lægge deres trosfab +sammen , er de dog ikke så fro som en +af mine ; thi jeg har en tjener ved navn +trosvend , jeg tør vædde med dig om mit +halve kongerige , at du ikke er i stand til at +få ham til at lyve . — „ Top ! “ sagde den +fremmede konge , „ det er et ord og jeg sætter +mit halve rige mod dit , at jeg skal få +ham til at lyve . “ — „ Ja , det er et ord “ , +svarede trosvends herre , og dermed var væddemålet +indgået . +Straks derpå satte den fremmede konge +sig til at tilskrive sin dronning et brev , hvilket +trosvend skulle overbringe hende . I brevet +befalede han dronningen , at hun skulle +give trosvend at drikke af et vist slags vin , +hvoraf han straks ville blive beruset ; derpå +skulle hun tage både hest og mundering + +fra ham og lade ham , når han havde sovet +rusen ud , rejse hjem tilfods . Da dronningen +havde læst brevet , gjorde hun , som hendes +herre befalede , og aldrig så snart havde +trosvend smagt vinen , for han faldt beruset +om . Dronningen befalede da sine tjenere , +af de skulle lægge ham i hendes egen seng , +indtil han havde sovet rusen ud , samt af de +skulle tage hans hest og kappe og gemme +det således , af han ikke skulle finde det igen , +når han ville rejse . Tjenerne gjorde , som +dronningen befalede ; og da trosvend vågnede +og spurgte efter sin hest og mundering , +var dette ikke til af finde , hvorfor han måtte +begive sig hjem tilfods . +På hjemvejen gik han og tænkte efter , +hvorledes han skulle redde sig ud af den forlegenhed , +han nu var kommen i , når han kom +hjem til kongen , og hvad han skulle give til +undskyldning for , af havde sat sin gode hest +overstyr . I begyndelsen var han bestemt +på af ville sige til kongen , af han var bleven +overfalden af røvere , som havde frataget +ham hesten og munderingen , medens han +selv var løben fra dem og således sluppen +med livet . For at prøve hvad tiltro dette +hans foregivende ville finde hos kongen , +stak han sin stok i jorden , satte sin hat på +dens knap og fjernede sig nogle skridt fra +den , idet den skulle forestille kongen ; derpå +gik han atter hen imod stokken , bøjede sig +og sagde : „ Goddag trosvend ! “ — „ Tak , + +deres majestæt ! “ — „ Hvor er hesten og +munderingen blevne af ? “ — „ Ja , jeg er bleven +overfalden af røvere på vejen ; disse +fratoge mig hesten og munderingen , selv løb +jeg fra dem og slap således med livet . “ +Imidlertid syntes det ham ikke , at disse ord +havde nogen rigtig vægt , hvorfor han forkastede +den måde at redde sig ud af sin +forlegenhed på . Han gik da videre bestandig +grublende over , hvorledes han skulle svare +sin herre , kongen , når han kom hjem . +Snart var han bestemt på at sige , at han +var reden fejl om natten og kommen ud i +et kær , hvor hesten var sunken ned , medens +han selv havde reddet sig derfra ; snart +ville han sige , at hesten var bleven bange , +havde kastet ham af og var løbet sin vej ; men +hver gang , han gjorde forsøget med stokken +og hatten , opgav han disse tanker . Imidlertid +var han under alt dette kommen hjemmet +nær , og der skulle nødvendigvis tages +en endelig bestemmelse , og efter nogen lænken +frem og tilbage , besluttede han at fortælle +tildragelsen således , som den var . +Da han kom til slottet , toge begge kongerne +mod ham i porten , og hans herre +hilste : „ Goddag trosvend ! “ — „ Tak , deres +majestæt ! “ svarede denne . — „ Hvor er hesten +og munderingen blevne af ? “ spurgte +kongen . Trosvend svarede : „ Vinen , den var +sød , og dronningens seng var blød , +derfor mistede jeg min sjæl både hest og + +mundering ! “ — „ Nu , kun du se , at du +ikke kunne få ham til at lyve “ , råbte kongen +til den fremmede , som måtte tilstå , at +han havde tabt væddemålet og sit halve rige , +hvilket kongen gav trosvend som løn for +hans sanddruhed . +Imidlertid lakkede det ad juletid . Julekvælden +kom og medens man på kongsgården +sad ved julenadveren , hørte man et +frygteligt hyl udenfor vinduerne ; alle fore +forskrækkede op fra deres sæde , thi hylet +skrev sig fra en troldkvinde , der havde sin +bolig i den nærliggende skov , og hvis rettighed +det var hver juleaften af hente den , +som i det forløbne år sidst var kommen i +tjeneste på slottet . At det var trosvend , +troldkonen denne gang kom for af hente , +blev til alles store sorg snart bekendt , og +hvormeget kongen end bad , og hvor meget +guld og sølv han end bød troldkonen for +af måtte beholde ham , hjalp det dog ikke , +hun ville ikke afstå sin ret . Alle græd +undtagen trosvend , som sagde : „ Hvis kongen +vil overlade mig sin hest og sit sværd , +så skal jeg gerne følge med troldkonen , og +håber jeg snart af komme uskadt tilbage fra +denne færd . “ Dertil var kongen villig ; +trosvend fik kongens egen hest sadlet , og på +den fulgte hun heksen med kongens sværd +i sin hånd . Da de kom udenfor gården , +spurgte han hende , hvad vej de skulle , og da +hun pegede på en skov mod vest , gav han + +hesten sporene og red , alt hvad hesten kunne , +ad skoven til ; men han kunne aldrig ride +så fort , af jo kærlingen bestandig var forude . +Da de havde nået skoven , spurgte +kærlingen , om han ville gennem den +eller uden om ; trosvend svarede : „ Jeg vil +ride gennem skoven , thi jeg rider aldrig af +min vej ! “ Da han så kom ind i skoven , +blev heksen borte for ham , thi hun løb så +fort , at han ikke kunne følge hende . Omsider +kom han til en kobberkjæde , der var flåt +tværs over vejen , han red på , og som blev bevogtet +af en jomfru med tre hoveder . Da +hørte han langt borte i skoven kærlingens +røst : „ Hvo støder kobberkjæden min , og hvo +krænker min mø ! “ — „ Hverken støder jeg +kobberkjæden din eller krænker din mø , +men for mit sværd skal hun dø ! “ råbte +trosvend , og dermed hug han hovederne af +hende med sit sværd , hvorpå der stod for +ham tre jomfruer så dejlige , som nogen ville +se . Imidlertid red han videre , og da han +kom på den anden side skoven , traf han +her kærlingen . „ Skulle vi længere ? “ spurgte +han , „ Ja , vi skulle et lille snup her vesten +for endnu “ , svarede hun . Da de så havde +rejst en tid , kom de til en anden skov ; men +her gik det som i den første skov , kærlingen +løb så fort , at han ikke kunne følge hende . +Han blev da ved af ride , fil han kom fil en +sølvkæde over vejen , som blev bevogtet af +en jomfru med seks hoveder . Han hørte da + +atter røsten inde fra skoven : „ Hvo støder +sølvkæden min , og hvo krænker min mø ! “ +— trosvend svarede : „ Hverken støder jeg +sølvkæden din eller krænker din mø , men for +mit sværd skal hun dø ! “ dermed hug han +hovedet af hende , og straks stod for ham seks +jomfruer så smukke , som nogen ville se . +Han red da videre , og da han var kommen +ud af skoven mødte han atter troldkonen . +„ Skulle vi endnu længere ? “ spurgte han . +„ Ja , vi skulle et lille snup her vesten for +endnu “ , svarede hun . Da kom de fil en tredje +skov , og her sagde troldkonen som ved +de to første , af han kunne råde sig selv , enten +han ville uden om skoven eller igennem +den . Trosvend ville ikke ride af sin vej , og +derfor red han ind i skoven ; men kællingen +løb atter så fort , af han ikke kunne følge +hende . Omsider kom han fil en guldkæde +tværs over vejen , og denne blev bevogtet af +en jomfru med ni hoveder . Da hørte han +kællingens røst inde fra skoven : „ Hvo +støder guldkæden min , og hvo krænker min +mø ! “ — hverken støder jeg guldkæden din +eller krænker din mø , men for mit sværd +skal hun dø ! “ svarede trosvend ; med disse +ord hug han hovedet af hende , og lige med +et stod for ham ni af de smukkeste jomfruer . +Derpå red han videre , indtil han kom ud af +skoven , hvor han atter traf heksen . „ Skulle +vi videre ? “ spurgte han . „ Nej , nu skulle vi +ikke videre “ , svarede hun ; „ nu kan du ride + +tilbage fil kongens gård , dig kan jeg ikke +bruge . “ +At der måtte være noget eventyrligt af +møde udenfor skoven , var trosvend overbevist +om , eftersom heksen havde givet ham +valget mellem af ride igennem skoven og +af ride udenom den . Da han nu havde fået +lov fil af færdes hjem efter , besluttede han +af ride udenom skoven for af se , hvad der +ventede ham der . Han red da en tidlang , +inden han opdagede noget usædvanligt ; omsider +kom han fil et træ i udkanten af skoven , +om hvis stamme havde snoet sig en +lang tyk slange , der tildrog sig hans opmærksomhed +ikke alene ved sin størrelse , men +end mere ved sine afstikkende farver . Som +han nu en stund havde holdt stille og betragtet +snogen , oplod den sin mund og +sagde : „ Å , slig af din hest og kys mig ! “ +— tror du , at jeg er fra forstanden ! “ +Udbrød trosvend , idet han vendte sin urolige +hest omkring for at fortsætte hjemrejsen , +„ Du kunne jo sluge mig på en gang , så +lang og tyk som du er ! “ — „ Å , slig af din +hest og kys mig , du ! Du har frelst alle de +andre , frels nu også mig ! “ — „ Ja , siden du +beder så mindelig derom “ , svarede trosvend , +„ så vil jeg også føje dig “ ; og han steg af +hesten og kyssede slangen . +Såsnart han havde gjort dette , blev ormen +fil en ung jomfru , der endnu var langt smukkere +end nogen af de andre , han havde frelst + +i skovene . — „ Gud ske tak og lov , at han +sendte dig fil at frelse mig fra troldkonens +ondskab . Hun har hentet både mig og de +atten , som du befriede oppe i skovene , fra +slottet , og da vi ikke have været så gode +som du , har hun fået magt med os og forhekset +os alle sammen . Du var hende før stærk +og før god ; du var hende før sandru derfor +kunne hun ikke få magt med dig ; og nu +har du ikke alene selv revet dig ud af hendes +kløer , men du har tillige frelst os alle sammen . +Lader os nu stræbe at komme tilbage +til kongsgården , der stå de andre +og vente på dig før at aflægge dig deres +tak . — da tog trosvend jomfruen op til sig +på hesten , og de rede sammen til kongsgården . +Her kan det nok være , der blev +en glæde ved trosvends komme ; både +kongen og dronningen og alt tjenerskabet +befølte ham fra top til tå før at +blive rigtig overbeviste om , at troldkonen ingen +skade havde gjort ham . Kongen gav +ham nu atter det halve rige , som han en +gang havde vundet fra den fremmede konge , +og desuden tilbød han , at han måtte have +lov til at vælge sig til hustru hvilken af de +nitten befriede jomfruer , han ville . Trosvend +forbigik ved denne lejlighed de atten , han +havde frelst ved sværdet , og valgte den , han +frelste ved kysset ; „ thi “ , sagde han , „ jeg vil +ikke regere mit rige med sværd i hånd , +men med kærlighed og sandhed i hjertet . “ + +den anden fortælling , som vi ville meddele +er om en ridder ved navn Kalf . Efter +Viggos beretning boede han i gamle dage +på en stor herregård i nærheden as vestkysten . +Han var i en ung alder bleven enkemand . +På samme tid boede på en anden +herregård en frue , som hed Anna , der ligeledes +var ung og var enke . Hun nærede en +lidenskabelig tilbøjelighed til ridder Kalf , og +hun gjorde sig den største umage for at vinde +hans kærlighed ; men alle hendes bestræbelser +vare frugtesløse ; thi Kalf havde lovet +sin unge afdøde hustru ikke at ægte nogen +anden , og derfor viste han sig bestandig kold +og ligegyldig overfor hendes hentydninger +til en forbindelse imellem dem . Da hun således +mærkede , at hun ikke kunne vinde ham , +forvandlede hendes uærlighed sig til had , +og hun besluttede , at Kalf skulle bøde med +livet , fordi han havde belønnet hendes uærlighed +med kulde og ligegyldighed . For at +så denne sin beslutning udført , henvendte +hun sig til en ung person , som boede på +heden udenfor skovene ved Kalfs hjem og +som hun vidste , ikke stod i det bedste forhold +til ridderen , fordi denne havde ham mistænkt +for af drive krybeskytten i skovene . Denne +person lovede hun en stor sum penge , dersom +han en gang ved lejlighed kunne se +af pille ridder Kalf overrende med sin bøsse . +I begyndelsen syntes krybeskytten ikke om af +træffe denne handel med Fru Anna , men + +efterhånden , da han nogle gange havde set +snart på sin hede og simple hytte snart på +Fru Annas klingende mønt , gav han efter +for hendes begæring og lovede af flyde ridderen , +såsnart der gaves lejlighed dertil . +Når gjærningen var udført , kunne han +komme og hæve betalingen hos hende . +Det var en søndag formiddag sidst i november +måned ; vejret var gråt og det begyndte +af støvregne . Kirkevejen mellem ridder +Kalfs herresæde og kirkebyen førte den +gang ligesom nu over en firkant af markjord +inde i heden . Denne plet af markjord +plejede for en stor del af være opholdsstedet +for herregårdens får , men i dag vare +både får og hyrde tagne i hus , og der +var nu her ikke andet tilbage af levende skabninger +end en enkelt hjele , hvis sørgmodige +fløjten lød ud over den ensformige dødsstille +hedeslette . Ridder Kalf var denne dag +i kirke . Da vejret var dårligt , mente +krybeskytten , at der af den årsag næppe +ville komme folk over heden den dag , og , +da hyrden var hjemme , kunne han i hyrdehuset +på Marken hisfude i heden finde både +et sikkert og et behageligt skjulested , og , da +det lå nær ved vejen , kunne han let derfra +skyde ridderen , når denne kom ridende hjem +fra kirken . Og som han havde besluttet , således +gjorde han . +På denne måde faldt ridder Kalf for +en af sine egne tjenere , og Fru Annas + +hævngjærrighed blev tilfredsstillet . På det +sted , hvor man fandt hans lig , oprejste man +et simpelt kors af træ , og derefter kaldes +markpletten endnu den dag i dag „ Korsbærer . “ +Såsnart +krybeskytten havde øvet denne +bedrift , stak han fil sig de to guldhager , som +sammenholdt ridderens kappe under hagen , +hvorpå han i største skynding rejste fil Fru +Anna for at hæve sin belønning . Med denne +rejste han over fil Norge , hvor han fik sig en +plads som jæger , og nu troede han den +hellige grav vel forvaret ; men skæbnen +ville det anderledes . Det var nemlig en +gang mange år efter , at han var kommen +fil Norge , at der kom en fremmed jæger fil +den egn , hvori vor krybeskytte boede ; dette +gav anledning til af flere af egnens jægere +kom sammen , og ridder Kalfs morder var +da også tilstede . Under samtalen kom flere +af de forsamlede jægere til af rose sig af +dygtighed i deres fag samt til af nævne +flere lejligheder , ved hvilke de havde lagt +denne deres dygtighed for dagen . Omsider +fremstod ridder Kalfs morder og sagde , af +der var ingen , som kunne rose sig af så store +bedrifter som han , såsom han en gang havde +skudt en kalv med to guldhorn ; med disse +ord fremtog han af sin jagttaske de to sølvhager , +som han havde ranet fra ridderen ; +de havde nemlig hver form af et horn . Ved +synet af hagerne blev den fremmede så + +hvid i ansigtet som en kalket væg og gav +sig til af betragte ham med et gennemborende +blik . — „ Hvorfra har du fået disse to Hager ? “ +Spurgte han barsk . Morderen , der efter +dette uventede spørgsmål ikke straks kunne +finde på svar , blev aldeles forbløffet . — +„ Skal jeg svare for dig ? “ vedblev den fremmede . +„ Du har fået dem den dag , da du +for fem og tyve år siden skød ridder Kalf +i Danmark ; da skar du dem af hans kappe . “ +Og , idet han vendte sig fil de andre , råbte +han : „ Griber ham , den usling ! han har +myrdet min fader ! “ Morderen blev da straks +lagt i lænker og ført fil Danmark , hvor +både han og Fru Anna fik deres fortjente +straf . +Efter disse meddelelser ville vi atter optage +tråden i vor fortælling . Enhver af disse +sammenkomster blev snart en hel højtid for +den største part af byens ungdom , og så snart +flere talte sammen , var Viggo og legestuen +hos strand genstanden for deres +samtale . Derved blev også de ældre gjorte +opmærksomme derpå , og efterhånden forlod +de fleste af dem kroen for at overvære Viggos +sammenkomster . +Således så Viggo sine bestræbelser kronede +med held , og i sin glæde takkede han +inderlig sin gud , fordi han havde ladet det +lykkes så godt for ham . Kromanden bandede +rigtignok over Viggo og skyldte ham for at + +habe stillet ham ved sine gæster , og kontroleuren +var så vred som en tusker ; men da +han så , at det ikke blot var Viggo og strand , +men tillige de fleste af byens folk , han i +dette tilfælde havde imod sig , så var han +klog nok fil for så vidt at holde sin vrede ved +sig selv , som han lod sig nøje med af spotte +over Viggos færd og så godt , han formanede , +af sværte ham for beboerne , hvilket dog aldrig +ville lykkes for ham . +Da kontroleuren ikke ret kunne få hånd +i hanke med Viggo på denne måde , beslutlede +han af prøve en anden . Til den ende +forbandt han sig med ligesindede af bymændene , +og i forening med dem beslutlede han +af overvære møderne hos tømmerhandleren +for af imødegå Viggo og om mulig i folks +dine af gøre det fil spot , som her blev forhandlet . +Da han , efterdi han i sin ungdom +havde løbet en stump af latinskolen mennem , +troede om sig selv , af han var en mand +med „ megen lærdom “ og tillige vidste , af +han havde en god mund på skaft , var han +overbevist om , af denne plan , han her havde +lagt , var udmærket ; thi kom han og Viggo +først fil af veksle ord sammen , var det soleklart , +af denne sidste måtte blive fattig på +ord og se sig nødsaget fil af rømme pladsen . +Hvem der gik af med sejren , ville vi +siden få af se . +Den næste legestueaften efter , af kontroleuren +havde fattet denne beslutning , så + +både Viggo og de forsamlede , kontroleuren i +forbindelse med et par andre af byens mænd +af nærme sig forsamlingsstedet . Enhver blev +naturligvis både forundret og forbavset over +dette uventede besøg ; men Viggo lød som +ingen ting , og han opmuntrede forsamlingen +til det samme og ikke lade sig forstyrre af +disse uventede gæster . Hvad kontrolleuren +havde lovet ved sig selv , det holdt han også +ærlig , han opbød alle sine kræfter for af blotte +Viggo og stille ham i et så naragtigt lys +som mulig . Vi ville en gang høre lidt på +ham og Viggo . +„ Nå , det er altså her “ , begyndte kontroleuren , +„ af der holdes legestue efter den +ny opfindelse , hvoraf der går så megen +berømmelse over hele byen ; herfra hedder +det jø , af der kan fås så meget godt med +hjem , når man f . Eksempel har et år dårlige +øjne , behøver man jø blot af gå her +hen med dem for af få dem så friske og +sunde , af man for eftertiden endog kan se +ind i den syvende himmel . Nu , jeg gratulerer , +hr . Skolemester , med denne ny opfindelse +i lægeknnsten , det er jø alt sammen deres +værk . Jeg og disse to gode mænd kunne +rigtig ønske af være med i disse mageløse +forsamlinger ; rigtignok mangler ingen af os , +såvidt jeg ved , noget på synet , men så +kunne det måskæe være så heldigt , at der +kunne falde en smule af et andet slags af +fil os , som vi kunne tage med hjem herfra . “ + +disse ord ledsagede kontrolenren med en +mine , der lod det udenfor al tvivl om , hvad +han sigtede fil . „ Hvad det gode angår “ , +svarede Viggo frimodig , „ som de taler om , +hr . Kontroleur , der kan fås med hjem herfra , +så har jeg den mening , at det alle dage +er bedre , end det man tager med sig hjem fra +forsamlingerne i kroen ; og er det Vorherres +villie , at han vil bruge mig som et ringe +redflab i sin hånd fil at virke noget godt +blandt dem , han har sat mig fil at leve +iblandt , så er det min største glæde , om jeg +kunne hjælpe fil , at de ret kunne få øjnene +op , om end ikke således , som de spottende +siger , at de kunne se ind i den syvende himmel , +så dog således , at de kunne så syn +på sig selv og det , de have at leve for , således +som Vorherre vil , at der skal ses derpå . +Forresten er det mig en stor fornøjelse +af høre , af kontroleuren aldeles intet mangler +i denne henseende “ . +„ Nej , ikke s ' gu da det , jeg ved ! “ svarede +kontroleuren som sædvanlig spottende , „ og om +så var , ville der da ingen stor fare +være på færde for mig . så længe den , der +er mand for af kunne helbrede mig , er så +nær ved hånden . Men jeg har tillige hørt , +af de er ntrættelig i af lære folk af slås +til sidste mand for af slå tyskerne og andre +voldsmænd , som de kalde dem , ihjel , +fordi de komme og forlange et stykke land , +som de siger er en del af vort fædreland , + +men som måske tilhører dem med rette . +Enten det nu er så eller så , så ved jeg +dog , af der står i skriften , af man skal elske +sine fjender og gøre dem godt , som os hade +og forfølge . Skal det altså også være noget +godt , når de lærer det modsatte ? “ +„ Det , jeg siger herom “ , svarede Viggo , „ kan +meget godt forenes med disse Vorherres ord , +som de der nævnede , når begge dele blive +rigtig forståede . Ligesom Vorherre i fordums +dage selv gav sit udvalgte folk deres +jordiske fædreland , således har han også +selv givet os vort , idet han også har bestemt +os såvel som alle andre jordens slægter +visse grændser for vor bolig ; men , idet han +har givet os et fædreland , som er en af de +bedste gaver , vi i timelig henseende have +modtaget af ham , så har han med det samme +pålagt enhver dansi mand og kvinde den +forpligtelse efter evne at bevare ham denne +gave og bruge den i hans tjeneste og efter +hans villie . Gøre vi ikke dette , men lader +den første den bedste tage den fra os , uden +at vi ville så meget som at gøre modstand +for at beholde den , så have vi kun +dårlig opfyldt vor bestemmelse som danske , +og Vorherre vil ganske sikkert erklære os for +at være utro huusholdere over det , han har +betroet os . Det gælder om her , som med +hensyn til alt andet , han har givet os , at vi +befindes fro , så at hans ord også en gang +kan gælde os : „ Vel , du gøde og fro tjener ! + +du har været fro i det lidet , jeg vil +sætte dig over meget : gak ind til din herres +glæde ! “ Hvad der derfor egentlig fordres +af os som danske er uærlighed til vort fædreland +og alt det gode , som står i forbindelse +dermed ; have vi denne uærlighed , +vil det ikke falde os svært , af ofre det bedste , +vi have , for dets frelse ; og for af vække og +nære denne uærlighed , er det , af vi synge +sange og fortælle af fædrelandets historie . +Den , der ikke kan elske sit fædreland , kan +heller ikke rigtig nogen tid elske Vorherre ; +thi det er jo soleklart , af den , der ikke kan +elske en god gave , som han hver dag seer +og nyder godt af , heller aldrig kan elske giveren , +som han ikke har set . “ +„ Jeg kan ikke få andet ud af det , de +der siger “ , svarede konfroleuren , „ end af det +er noget vrøvl alt sammen . Jeg kan ikke forstå +det anderledes , end af et menneske , selv +om det også er vor fjende , dog er langt +mere værd end et stykke land , om endogså +det er af vort fædreland , og af man som +følge deraf langt hellere må bortgive hele +sit fædreland end slå et menneske ihjel , +tilmed da det jo ikke bortgives på anden +måde , end af vi dog alligevel må have lov +til af bo deri og kalde det vort fædreland , +så meget vi selv lyste . Hvad kan det gøre +os , enten vi stå under kongen af preusen +eller kongen af Danmark ; hvad kan det gøre +os , enten vort fædreland hedder preusen eller + +Danmark ; enten vi tale tysk eller dansk ; +enten vi adlyde tyske eller danske love , når +vi alligevel kunne have det godt , derfor kunne +vi vel lige godt elske Vorherre , som de taler +om ; og når vi svie tysken og lade ham +tage , hvad han vil , så have vi da ro for +ham for eftertiden . “ +„ Ja , dersom vi endda fik dette “ , afbrød +Viggo , „ men det fik vi nok af se ; fik tysken +først herredømme over os , og vi kom +til af danse efter hans pibe , så blev vi vist +snart kloge på , hvor godt vi fik det . Hvad +mon de ville gøre , hr . Kontroleur , om en +fremmed brød ind i deres hus for af røve +og plyndre alf , hvad de ejede ? Mon de +ville sidde stille , og lade ham handle med +deres ejendele , som han fandt for godt , selv +om han lovede dem , af , når de forholdt +dem rolig , så skulle de have fred for ham +for eftertiden ? Jeg tænker , at de ville anvende +alle de lovlige midler , der stod til +deres rådighed , for at hindre ham deri , +og jeg kalder , at de gjorde ret . Men det +lader til , at de har et helt skævt syn på , +hvad der her tales om , og jeg er næsten ved +at froe , at det dog ikke forholder sig så ganske +rigtig med deres syn , som de før roste af . +Bleve vi danske indlemmede i et andet folk , +og kom vi til at stå nnder et andet herredømme , +så ville vort fædreland ikke længere +væræ et selvstændigt land , og for så vidt havde +vi da mistet det ; et fremmed herredømme ville + +berøve os vort sprog , det eneste , der passer +for os som danske , fordi at vi ikke så godt +ved et fremmed sprog kan udtrykke for hinanden +vore længsler og tanker ; det eneste , +der kan være os kært , fordi det er vort moders +mål , er det , vore fædre talte . Et +fremmed herredømme ville , kort sagt , berøve +os vor frihed og alt , hvad der er ejendommelig +for os som danske ; men det kunne vi +ikke undvære , thi det bruger Vorherre i sin +tjeneste under sine førelser med os . Det er +derfor en stor løgn , når de siger , at vi +lige godt kunne tjene eller elske Vorherre , enten +vi er tyske eller danske , thi det er netop +det vi ikke kunne . Siden de er så bibelstærk , +må det vel være klart for dem , at +Vorherre igennem alle tider har haft for +skik at tage det ejendommelige , såvel ved +hele folkeslag , som ved det enkelte menneske +i sin hånd og brugt det i sin tjeneste som +et middel til at føre vedkommende til det +mål , som han vil , at vi alle skulle nå , +nemlig saligheden i hans samfund . Heraf +bliver det vel indlysende , at for os gælder +det om at holde fast på , hvad han fortrinsvis +har givet os som danske , da det for så vidt +er det højeste og bedste om at gøre ; +slippe vi dette , leder det kun til , at det i almindelighed +vil blive os vanskeligere at nå +vor salige bestemmelse ; lader os derfor aldrig +være ligegyldige derved , det kan stå sig dårlig +nok med os endda . Hvad der gælder om + +det , Vorherre har givet os i åndelig henseende +til vor sjæls frelse , noget lignende +gælder også om den del af det timelige , +hvorom her er tale ; det ene leder fil det +andet , og i forening leder det fil samme +mål . Lader os derfor altid værne om det +gode , Vorherre har givet os , af vi kunne +have det som middel fil i forening med ham +af arbejde på vor egen saliggjørelse , så +af vi , når vi indtil døden have været tro , +da kunne findes værdige fil af ham af modtage +livsens krone . “ +„ Ja , jeg ved nok “ , fog kontroleuren ordet , +„ af der i vore dage er visse folk , der +have for skik ved enhver lejlighed af tale +så meget om den såkaldte danske sag , ligesom +om der ikke var andet , der var værd af +tænke på og tale om end denne . Disse folk +udmærkæ sig desuden derved , af den mening , +de en gang have fået , er de så halsstarrige +i af forsvare , af de ikke afstå derfra , +selv om de endog blive overbeviste om , af den +er aldeles fejl ; komme de for eksempel i tanker +om , af sort er hvidt og hvidt er sort , så +skulle de for gøre sig selv fil en „ Erasmus +montanus “ , førend de skulle afstå fra sådan +mening . Endvidere have disse folk for +skik af flyve midt imellem himlen og jorden , +menende , af de fra deres høje stade ret +have såt syn på , hvad der er skjult for +os andre småfolk , medens de bestandig råbe +på frihed , mere frihed ! ret som om de + +troede , af når deres begæring blev opfyldt , +de da kunne flyve lige ind i himlen . Disse +grundtvigianske sværmere er imidlertid efter +min mening grumme liden ære værd , og da +jeg nok mærker , af de , hr . Skolemester , er +en af dem , så betakker jeg mig for eftertiden +for deres undervisning i grundtvigianismen “ . +„ De +kan have grumme let ved af blive +fri for min undervisning , hr . Kontroleur , “ +Svarede Viggo , „ ligesom de også meget godt +kunne have undgået den i aften når det ikke +havde været dem selv , der ved af komme her +for på en spottende og drillende måde af +blande dem ind i vore anliggender , havde +nødet mig til af vende de våben , hvormed +de har villet såre mig , imod dem selv . Siden +de imidlertid for eftertiden beder dem +fritagen for af høre mig , så skal de dog +vide dette , af den , der deler en mening med +grundtvigianerne , vel ikke just derfor behøver +at høre med til partiet . Jeg er ikke grundtvigianer ; +thi var jeg dette , måtte jeg jo +kunne dele alle de anskuelser , som er særegne +for dette parti ; men dette kan jeg ikke . Desuagtet +er jeg bleven glad ved meget af det , +grundtvigianerne lære , ligesom jeg altid har +følt mig vel ved at komme i berøring med +dem . Jeg kan således godt være med , når +de elske deres fædreland frem for noget andet +jordisk gode og ikke anse noget offer for dyrt +for dets frelse ; ligeledes kan jeg være med , + +når de elske bort modersmål og holde det +i ære frem for noget andet sprog ; jeg kan +være med , når der er tale om at arbejde +på at bevare vor frihed , og jeg kan være +med til at dele den mening , at det er mennesker , +Vorherre vil have i sit rige , hvorfor det +er nødvendigt , at alt det naturlige gode , der +er i et menneske , må udvikles og opelskes , +for at det kan række christendommen hånd . +Men på den anden side kan jeg ikke være +med , når man bestandig råber om mere frihed ; +thi det forekommer mig , at vi have frihed +nok , eftersom vi for tiden vist ikke godt +kunne råde med mere ; vi skulle nemlig huske +på , af friheden nok kan gives således , af +den er tilstede , men det er vor sag af tilegne +os den og bruge den på den rette +måde ; endvidere skulle vi huske på , af friheden +ikke består i , af „ Båndene løses men +deri , af de bindes således , af de ikke trykke . “ +Kunne vi nogen tid nå så vidt , af der +ingen ufuldkommenhed klæbede ved os , ja , +så ville det for os være frihed , når alle +bånd løstes , men så længe vi ikke er +nåde så vidt , må vi sinde “ os i , af have +bånd på , ja endog være glade derved ; thi +formegen frihed i ufuldkomne hænder bliver +tøjlesløs frihed , men det skal friheden ikke +være . Vi skulle derfor ikke spilde tiden med +uforstandig higen efter mere frihed , men vi +skulle hellere stræbe efter af vokse så meget , +af vi kunne nytte den , vi have ; når vi + +komme dertil , er det tidsnok af tænke på +mere . Endvidere kan jeg ikke være med +grundtvigianerne i adskillige punkter , der +vedrøre christendommen ; jeg kan ikke være +med til af kalde de tre Troes artikler Vorherres +munds ord , idet der menes , at frelseren +selv skulle have sagt dem i de fyrgetyve +glædesdage fil sine apostle , thi det er kun +en påstand , der aldeles er blottet for ethvert +historisk bevis ; jeg kan ikke være med , når +grundtvigianerne ikke ville lade deres børn +døbe hos andre end ligesindede præster , ligesom +de heller ikke selv ville gå fil alters +hos andre end sådanne ; thi derved får +det let udseende af , at de hellige handlingers +kraft og betydning er afhængige af mennesker , +medens det dog gudskelov alle dage er +Vorherre , som ene døber og bespiser os med +sit hellige legeme og blod , men mennesket , +der forvalter den hellige handling , kun er et +svagt redskab i hans hånd . I disse og +flere mindre vigtige punkter kan jeg ikke følge +grundtvigianerne “ ; jeg er således altså ikke +grundtvigianer , og jeg kan derfor heller ikke +holde skole på den måde , som grundtvigianerne +bruge . “ +Her tav Viggo . Imidlertid var det mere +og mere gået op for kontroleuren , at han +havde gjort regning uden vært , da han +bildte sig ind at kunne binde munden på +Viggo og gøre ham fil nar for forsamlingen . +Da han fornemmede , at hans forsøg herpå + +aldeles var faldet ud fil Viggos fordel , +gik han skamfuldt bort , og for eftertiden havde +forsamlingen hos strand ro for ham og +hans gode venner ; de fik nok med hjem derfra +den ene gang , imidlertid ville vi nu +overlade kontroleuren til sin egen skæbne , +da det er på tide , vi vende tilbage til +herregården . +Det er nu omtrent tre år siden , at vi +med Viggo forlod herregården . I denne +tid havde Viggo af og til besøgt den , men +kun som en , der en gang havde været godt +kendt med gårdens beboere , ikke som en , +der stod dem nærmere end de fleste andre . +Der var endnu heller ingen , der vidste noget +om forholdet mellem ham og Christine . Vi +ville nu for en tid lade Viggo tilbage med +sin Gjærning , medens vi vende vor gang +mod herregården for at høre , hvad der for +øjeblikket forhandles . I en sofa inde i +dagligstuen sidde , i det øjeblik vi træde indenfor , +to mænd , hver rygende på en pibe , +og med et glas stående på bordet foran +sig . Den ene af dem kende vi fra forrige +tider , det er herremanden , hr . Povlsen ; den +anden kende vi kun af omtale , og det er +endda kun lidt , her have vi imidlertid den +lykke at få hans velærværdige person at +se : det er sognepræsten . +„ Skål ! Hr . Povlsen og til lykke med avlingen +i dette år ! “ sagde præsten , idet han +tog sit glas og klinkede med herremanden . + +„ Nu have vi pløjet og såt , men det er +Vorherre , som skal give vækst , “ +„ Skål ! “ sagde herremanden , idet han +rejste sig lidt i sædet . „ Ja , vel , hr . Pastor , +det er et sandt ord , det ; men det har jo +også stået sin prøve i over tusinde år , +eller hvor længe det er , siden profeten Josva +spåede det for Israels børn , medens det i +mange år slet ikke regnede i deres land , +formedelst at de vare så ugudelige , at de +gjorde baller og sådant narreværk til deres +gud i stedet for ham , der giver vækst . Hvad +jeg ellers ville sige , jeg har hørt , at deres +nabo , sognefogdens avling i det sidste år +var så dårlig ; mon det er tilfældet ? “ +„ Det tror jeg nok , det er , „ svarede præsten ; +„ jeg har rigtignok ingen videre forstand +derpå , men min søn siger , at han avlede +ringere end de fleste andre , uagtet han , som +min søn siger , er den dygtigste Bonde i hele +sognet fil af drive sin gård . “ +„ Å “ , svarede herremanden “ , af han avler +dårlig , kommer s ' gu ene af den ny måde , +hvorpå han driver sin gård ; sådant noget +narreværk skulle han lade være , så avlede +han nok ligeså godt som andre ; det er nogle +nykker , han får på rigsdagen . Det er +da også en tosset bestemmelse , af de dumme +bønder skulle have lov fil af komme på +rigsdagen ; de blive snart deraf så hovmodige , +af de bilde sig ind af være ligeså meget +som vi andre , og de skal nok se , hr . Pastor , + +af om få år endevende de alle ting , +for sådant tosset kram har jo ingen forstand +fil af gøre med sådanne ting som +der forhandles på rigsdagen , skal jeg sige +os . “ +„ Ja , deri kan jeg just ikke give dem fuld +ret “ , sagde præsten ; „ thi der er blandt vore +bønder mange hæderlige mænd , som have +virket meget fil gavn for landet og folket ; +men desuagtet ved jeg godt , af der er mange +af bønderne , der hovmode sig af den magt , +de have fået , i stedet for at takke Vorherre for +den og bruge den til noget godt , ligesom jeg +også godt ved , at ordsproget : „ Penge regere +verden “ rigtig går igen her på dette +punkt ; thi det er som oftest tilfældet , at den +rige Bonde , om han endog er meget dum , +dog bliver foretrukken til de offenlige bestillinger +frem for den fattige , selv om denne +sidste var pladsen langt mere voksen . Heller +ikke kan det nægtes , at det er væmmeligt at +komme i berøring med en storsnudet Bonde , +der , fordi han har penge som græs , seer i +hovmod ned på andre , der er langt mere +oplyste og langt mere nyttige end han , fordi +de have lært noget ; seer ned på dem , ene +fordi de ikke er rige . “ +„ Ja således blive de , min sjæl om nogle +år alle sammen , “ svarede Poulsen . +„ Det er ikke værd at tale mere derom , “ +Vedblev præsten ; thi om dette punkt kunne +vi nu en gang slet ikke enes , hvilket kommer + +af , at vi have forskelligt syn derpå ; filmede +var jeg også i dag kommen i et andet +ærinde . De har sagtens hørt , at min søn +har forpagtet Søgård ; han skal tiltræde +gården , så snart han kan ; da han nu som +forpagter kan have brug både for en kone +og for penge , og da han , som de jo ved , +i lang tid har haft et godt øje til Christine , +og da endelig forbindelsen er efter ønske +for vi gamle på begge sider , så mener +jeg , af det er bedst , vi gøre alvor af det og +få pigens mening af vide , så af de kunne +komme sammen , førend han modtager sit ny +hjem . “ +„ Pigens mening “ , svarede herremanden , +„ behøve vi ikke af spørge om , thi som en god +og lydig pige — og det er Christine — vil +hun naturligvis rette sig efter sine forældres +ønster . “ +„ Ja , det er også godt nok “ , sagde præsten ; +„ men førend vi kunne foretage noget +egenligt skridt mod målet , må vi dog +have et bestemt ja eller nej af hende . “ +„ Det kunne vi godt få “ , svarede herremanden , +„ skønt det behøves såmænd slet +ikke ; så snart vi begynde af lave til bryllup , +er jeg vis på , af hun begynder af sye på +sin brudestads ; thi nu har jeg bestandig mindet +hende om denne forbindelse i næsten fire +år , og hun har aldrig sagt noget derimod . “ +„ Men vel heller ikke noget derfor “ , indvendte +præsten . „ Tal nu med hende derom + +for af få rigtig besked , kom så enten til +mig eller send bud , så kunne bi aftale det +nærmere . “ +Såsnart præsten var gået , kaldte herremanden +sin datter ind til sig og sagde : +„ Nu , min pige ! i dag har præsten været +her . “ +„ Det ved jeg nok , fader “ , afbrød Christine , +idet hun blev blussende rød i ansigtet . +„ Og han fortalte , af hans søn , Karl , har +forpagtet Søgård og skal tiltræde den straks “ . +„ Det var jo rart “ , sagde Christine . +„ Og du kan froe , Søgård er en dejlig +gård , sikken herlighed der er ved Søgård . “ +„ Ja , men det er jo ikke hans egen “ , indvendte +Christine . +„ Det kan blive . Der er nu først det smukke +våningshuus , som er så smukt og godt indrettet , +af selv præsten ikke har det bedre . +Og så den dejlige udsigt over engen og den +smukke sø ; og endelig den dejlige have . +Ja , du kan froe , af der er behageligt ved +Søgård . “ +„ Ja , jeg ved nok , af der er smukt ved Søgård “ , +sagde pigen ; „ men det kan jeg jo +ingen fornøjelse have af , det er jo ikke mig , +som skal bo der . “ +„ He , he , he ! Unge piger er altid så +undseelige ved sådant noget , som når man +snakker med dem om giftermål . Du ved +jo nok , min pige , af Karl i flere år har +havt et godt øje til dig , og da han nu snart + +trænger til en hustru , var det i dag præstens +ærinde , af han skulle få af vide både +din og vor mening . Din moder er jo ikke +hjemme , men af vi gamle gerne give vort +minde , følger af sig selv ; hvad dig angår , +så er jeg vis på , af du er en forstandig +og lydig pige , der vil lade dine forældre +råde som de , der bedst forstå , hvad der +tjener til din gavn . Du siger naturligvis +ja med glæde . “ +„ Jeg synes , af jeg endnu er så ung , fader ; +jeg er ked af af blive gift nu “ , svarede +Christine . +„ Å snak ! “ brummede herremanden ; „ kalder +du det så ung , du er nu over tyve +år . Dine søstre vare vel ikke over atten +år nogen af dem , da de blev gifte . “ +„ Ja , men mine søstre vare også mere +dannede end mig , siger moder . “ +„ Å , du er s ' gu dannet nok ; når Karl +er fornøjet med dig , kan andre da også +være det . “ +„ Må jeg ikke nok være fri for præstens +søn , fader ! “ bad Christine , idet hun kærlig +faldt sin fader om halsen ; „ jeg er så +inderlig ked af at blive gift med ham . “ +„ Hvad er det for noget ! “ udbrød faderen +barsk , idet han skød datteren fra sig ; „ hvorfor +har du så ikke sagt for længe siden , at +du var ked af ham . “ +„ Hvorfor skulle jeg dette ? “ Så længe han + +ikke havde forlangt mig , vidste jeg jo ikke , enten +han ville have mig eller ej . “ +„ Er du også gal , unge ! “ udbrød faderen , +idet han ved at tænke på , hvor meget +han var bleven skuffet her , blev mere og mere +vred . „ Er du gal ; at du skyder sådant +et tilbud fra dig ; du kunne blive præstens +sønnekone , og nu siger du nej og gør os +alle til narre både dine forældre og præstefamilien . +Nu skal du have ham , enten du +vil eller ej ! Du kan være overbevist om , at +der ikke skal blive spurgt om dit samtykke +tiere . “ +„ Der skal dog til syvende og sidst spørges +om mit samtykke i en sag , der angår mig +så meget “ , svarede Christine og rejste sig stolt . +„ Ja , jeg skal nok vise dig , du ulydige tøs , +hvem der skal råde her “ , brummede herremanden , +idet han gik ud af stuen og slog +døren i efter sig . +„ Uh , hvor det dog er forskrækkeligt at have +sådanne ulydige børn . Den satans unge ! +Ja , jeg skal lære hende noget andet end at +gøre skikkelige folk til narre . Kan jeg være +det bekendt for præsten , jeg , der var så vis +i min sag . Have ham skal hun enten hun +bliver viis etter gal ! “ Således brølede herremanden , +idet han løb omkring inde i stald og +lade som en gal mand søgende noget , som +han kunne stille sin harme på . Men eftersom +han ikke hersteds var så huusvan som i +dagligsluen eller i sovekammeret , så kunne + +han for øjeblikket ikke træffe på noget , som +han fandt værdig til at være genstand +for hans vrede . Imidlertid lagde vreden sig +lidt , og han gik tilbage til dagligstuen , tændte +sin pibe og satte sig i sofaen i en stilling , +som han lagde planer . Da han havde +siddet således omtrent en halv times tid , +nikkede han med hovedet , og idet et veltilfreds +smil spillede om hans mund forlod han værelset +sigende til sig selv : „ Nej , lille Christine , +således lader herremanden sig ikke pille +kartofler med , det kan du stole på ! “ +Straks efter kom fruen hjem , men hun traf +hverken sin mand eller Christine i dagligstuen . +Christine hørte hende fra sit Kammer +og gik derfor ind for at tage imod hende . +At pigen var forknyt og forgrædt , ville ikke +været undgået selv en fremmeds opmærksomhed , +om en sådan havde været tilstede i +det øjeblik , da hun lukkede døren op og trådte +ind i stuen til sin moder ; men moderen var +nu som sagt en gang så van til ikke at +lægge mærke til hende , at hun heller ikke nu +øpdagede det mindste usædvanligt ved Christine . +„ Kald på din fader ! “ sagde hun til +datteren , idet hun begyndte af løse op for en +pakke , hun havde lagt fra sig på bordet . +I det samme kom herremanden smilende +ind ad døren . „ Velkommen hjem , mutter ! “ +„ Tak ! “ svarede fruen . „ Her skal du se , +fatter , en prøve af noget yndigt tøj , jeg +så hos præstekonen . “ + +„ Præstekonen ! “ udbrød Povlsen ; „ har du +talt med præstekonen i dag ? “ +„ Ja “ , svarede fruen ; „ det var ikke min +bestemmelse , af jeg ville have været hos +præstens i dag ; men som jeg sad allerbedst +og talte med sognefogdens kone , kom præstekonen +derind , og så var der da hverken +råd eller redning , jeg måtte da med hjem . “ +„ Var præsten da hjemme ? “ +„ Nej ; fruen sagde , af han var gået herop +i et vigtigt ærinde . Har han ikke været her ? “ +„ Jo “ . +„ Ja , så skal der vel snart være bryllup +her . Jeg har derfor tænkt , af en sådan kjole +ville klæde Chrisfine nydelig på hendes bryllupsdag . +Skulle vi derfor ikke suskribere på +noget af det slags tøj ? “ +„ Å snak “ , svarede herremanden , „ man +suskriberer ikke på tøj ; det er kun på aviser . +Forresten må i lave til med brylluppet , så snart +i kunne ; alt er aftalt mellem mig og præsten . “ +Men alt var ikke aftalt mellem ham og +præsten , derfor red herremanden næste morgen +til præstegården . Her fortalte han , at +Christine rigtignok havde talt om , at hun var +vel ung ; men det havde ikke noget at betyde , +eftersom det var således hendes væsen osv . , +hvorfor der gerne kunne begyndes med forberedelserne +til giftermålet , og at det var +bedst , det kom i stand jo før jo bedre . Præsten +lod sig nu sige hermed ; alle forberedelserne +til giftermålet mellem præstens søn + +og herremandens datter blev gjorte , der blev +lyset fra prædikestolen første gang , og alt +var som både klappet og klart . +Imidlertid vidste Fru Poulsen ligesålidt +som præstefamilien noget om Christines vægring . +Tanken om , hvad der forestod hende , +havde dog rystet Christine så stærkt og blegnet +hendes smukke kinder så meget , at hendes +moder nødvendigvis måtte lægge mærke +dertil ; hun troede da , at det var en følge af +tanken om det ny forhold , hun nu snart +skulle ind i , og når hun spurgte Christine +om , hvorfor hun var så bleg , fik hun altid +det svar , af det havde intet af betyde . At +hendes fader ikke ville åbenbare hendes +vægring , fordi han så hos præsten frygtede +af finde modstand , det kunne hun nok mærke ; +og af hendes moder heller ikke var underrettet +derom , kunne hun også fornemme . Flere +gange var hun fast bestemt på af sige hendes +moder alt og ret inderlig bede hende om +hjælp , men ligeså mange gange opgav hun +det igen , da hun vidste , af denne i langt +højere grad end hendes fader holdt på forbindelsen +med præstefamilien . Hun turde +derfor ikke sige moderen , hvorledes det forholdt +sig med hende , da hun var bange for +af hende af få en prædiken af langt værre +Art end den , hun havde fået af faderen ; +altså tav hun . Således måtte hun gå +ene med sin sorg , og hun havde ingen , hos +hvem hun kunne udøse sit forpinte hjerte . + +Havde hun da slet ingen ? Jo , hun Havde to , +Vorherre og sin kære Viggo . Men Viggo +kunne hun ikke komme fil , ellers var hun overbevist +om , af han straks ville åbenbare alt +angående sit forhold fil hende og således +skaffe hende ud af den mulige stilling , hvori +hun befandt sig . At der ville komme fil af +stå et hårdt slag , når grunden til hendes +vægring blev bekendt , indså hun nok , +men når hun havde sin kære Viggo til af +dele følgerne af forældrenes vrede med sig , +syntes hun , ingen så slem sag det ville +blive . Det var derfor hendes inderligste bøn +til Vorherre , af han ville sende Viggo inden +præstens søn kom til gården ; thi blev +sagens sande sammenhæng ikke åbenbaret +forinden , hvorledes skulle hun så forholde +sig lige overfor ham ? Dog Viggo måtte +komme forinden , det kunne bestemt ikke fejle ; +han kom jo dog ellers så lidt ; og når han +fik af høre , af der var lyset fra prædikestolen , +måtte han nødvendigvis komme og frelse sin +kære Christine . I sådanne tanker gik hun +hver aften ud i heden ad den kant , hvorfra +Viggo måtte komme ; men hun gik forgæves +mange aftener , Viggo kom ikke . Imidlertid +blev hun ved af gå , thi han måtte dog komme ; +og hvis han ikke kom , ja , så ville hun løbe +over klitterne til ham om natten , når hendes +forældre sov ; der var dog knap en mil +imellem dem , den tur kunne hun godt gøre +om natten ; hun måtte have talt med ham . + +og så gik hun op på den højeste bakke , +hun kunne finde , og her sad hun og stirrede +efter ham , så længe der var en smule daglys +tilbage på himlen . Snart var en lyngtop +histhenne ved vejen hendes kære Viggo ; +snart var en tot af marehalmen ved stien , +som hisset førte over bakken , også ham ; hun +kunne se , hvorledes disse genstande voksede , +som kom de stridende op bag bakkerne og ned +på den anden side hen imod hende ; men +de nåde hende ikke , de blev stående ubevægelige ; +og så løb en strøm af tårer , +savnets og forladthedens smertenstårer , +ned over hendes blege kinder . De naturlige +omgivelser , som ellers altid havde kunnet opløste +hendes sjæl og kunnet stemt den til +højtidelig glæde , syntes hendes så øde og +sørgelige ; alle de store grå sandbakker syntes +hende lige så mange billeder af hendes +strenge fader , og marehalmens stride totter +bleve til svøber i hans hånd , hvormed han +ville drive hende bort fra hendes hjertes +elskede hen til at leve et liv sammen med +Karl , et liv , der syntes hende mere sørgeligt +og øde end den sorte lyngslette , der lå bag +hende . I hendes indre krydsede tankerne og +forestillingerne hinanden i vild uorden ; men +omsider vandt de skikkelse og fandt udtryk i +følgende kvad : +o , hvor bruser det vildt ! o , hvor hæver min ånd +i mit indre ! +Skal mit livs lykke briste ? Skal en iistap-hånd +den forhindre ? + +skal da råhed opløse det fagreste bånd ? +O , kom dog , min ven , med din frelsende hånd ! +Ellers brister mit håb ; og ej nøjes min ånd +med et mindre ! +O , nej ! Barndom-drømmen så lys og så smuk +skal ej svinde ! +Opløft kun dit blik , il bag bakken og pluk +dit kjærrminde ! +Der du i skærsommer det prangende seer , +mens solen , den skinner , og lærken , den leer , +thi skal da dit mishåb ej gør , at du seer +det at svinde ! +„ Men hvad seer jeg histhenne mellem bakkerne ? +Er det atter en lyngtop , der vil +skuffe mig ? Nej , det kan jeg da se , bevæger +sig . — men det er vel ikke ham . — jo , gud +være evig takket ! det er ham . “ Og med inderlig +glæde løb hun ham i møde og sank i +hans favn , idet hun udbrød : „ O , gud ske +evig lov og tak , at du kommer ! Hvor jeg +dog har længtes efter dig , kære Viggo ! “ +„ Men gud hvad fejler dig , elskede pige ? +Udbrød Viggo , da han så hendes blege kinder ; +„ og hvad er det de have for med dig ? “ +Christine fortalte ham det hele . +„ Så var det dog alligevel sandhed , hvad +jeg har hørt , “ sagde Viggo , da han havde +hørt Christines fortælling til ende . „ Folk +have rigtignok talt om , at du snart skulle giftes +med præstens søn , og at der allerede var +lyset for eder ; men jeg troede det ikke ; thi +jeg var overbevist om , at dine forældre ikke +ville tvinge dig , og at du , min egen pige , + +ikke kunne svige mig , derom har jeg aldrig +næret nogen som helst tvivl . “ +„ Nej , kære Viggo , dig kan jeg ikke forlade , +hvorledes det end så skal gå ; de få at +gøre med mig så , hvad de ville , “ sagde hun +og fæstede blikket på ham , idet tårerne +randt ned på hendes blege kinder . +„ Ja , græd nu ikke , min egen Christine ! “ +Sagde Viggo , idet han trykkede hende nærmere +til sig ; „ jeg skal kysse alle dine tårer bort ; +og når du er nær hos din kære Viggo , skal +ingen få lov fil af gøre dig fortræd , det +kan du være vis på . Ere dine forældre +hjemme nu ? “ +„ Det tror jeg , “ svarede hun . +„ Lader os da gå lidt omkring her i heden , +af vi kunne forberede os på , hvad der vil +møde os hjemme , “ sagde Viggo . Derpå +vandrede de arm i arm ind over heden henimod +deres barndoms høj . +„ O , hvormange timer vi have tilbragt +sammen her , min ven , da vare vi glade og +lykkelige , men i aften — . “ +„ Vær nu blot ikke så forknyt min pige ; +stol kun på den kære gud , så skal sagen +nok få et godt udfald . Jeg synes , jeg har +godt mod på det , vi nu gå i møde ; i hvert +fald er jeg inderlig glad over , af tiden endelig +er kommen , da vort forhold , hvortil +kun Vorherre nu i over tre år har været +vidne , dog en gang kan blive åbenbaret +også for verden . “ + +„ Under denne samtale havde de nået +deres høj ; de satte sig på dens top , hvor +der endnu viste sig spor af den bænk , de +en gang i forening havde opført , og hvorpå +de så mangen gang havde siddet sammen . +De sagde en stund tavse , idet snart de hvide +bakker mod vest , som mannen beskinnede med +sit blege lys , snart herregården var genstand +for deres stirren . Endelig sagde +Viggo : „ Min egen Christine ! Det var her +ved denne høj , af vore veje første gang +mødtes ; her var det , vi en gang i guds +navn knyttede det bånd , der skal sammenbinde +os for hele livet ; , lader os nu herfra +lede Vorherre , af han vil følge med os til +dit hjem i aften for der af give vor sag et +godt udfald . “ Og , idet Viggo trykkede Christine +til sit bryst , foldede han sine hænder +og bad sit fadervor . Så snart han havde +sagt amen , rejste de sig ; månens sidste blege +stråler faldt på sandbankerne , og tavse , +men med hurtige skridt ilede de mod herregården . +Da +Viggo og Christine trådte ind i dagligstuen , +traf de der både herremanden og +fruen . Så snart Viggo havde hilset fortalte +han uden mindste omsvøb sit forhold til +Christine hvorpå han tilføjede , af han nu +kom for af bede hendes forældre om hendes +hånd . Ved disse ord blev herremanden +så forbavset af han tabte sin pibe af bare +forskrækkelse , og fruen gabede , som ville hun + +sluge både Viggo og Chrisfine , hvilken sidste +ængstelig trykkede sig op til sin ven ventende +på , hvad udfaldet ville blive . Herremanden +sad et øjeblik , ligesom han tilligemed piben +havde tabt både næse og mund ; men omsider +sprang han op fra sofaen , idet han +udbrød : „ Jeg tror , fanden plager — ! Nu , +så det var derfor , du ikke ville — “ +„ Have præstens søn “ , tilføjede Viggo , +„ og desuagtet ville hendes fader tvinge +hende og gøre hende ulykkelig . “ +„ Og der var ingen ting i vejen med dig , +lille blegnæb ! “ sagde moderen som nu endelig +var kommen til sig selv , „ og du ville +ikke sige — “ +„ Hold du kæft , mutter ! “ råbte Povlsen . +„ Ja , jeg ved nok “ , sagde Viggo , „ at vi +burde for længe siden have gjort eder bekendt +med vort forhold ; men det få i at +tilgive os , da vi — “ +„ Ja , jeg får at tilgive eder ! “ brølede +herremanden , idet han løb frem og tilbage i +stuen som en rasende ; — „ Ja , jeg får +at være nar for alle mennesker ! — ja jeg +får af tilgive dig , du kvinderøver ! — nu , +det er lønnen , jeg skal have for alt godt , jeg +har gjort dig ! — pak du dig bort ud af +mit hus og det på timen , eller jeg skal +lade — ! “ +„ Jeg skal nok gå “ , sagde Viggo sagtmodig , +„ skønt det gør mig ondt af skilles fra eder +på en sådan måde ; men alligevel vil jeg + +først , af i skal love mig ikke af gøre Christine +ulykkelig , “ +„ Ulykkelig ! — ja , jeg skal — . Den lede +tøs ! — rejs ad helvede til begge to ! “ +„ Å fader ! “ stammede Christine , idet hun +fæstede sine yndige forgrædte øjne på ham . +„ Ti ! Du ulydige unge ! “ brølede faderen ; +„ rejs , som jeg siger , ad helvede til med din — +din — din — Viggo ! På døren med jer +begge og det straks ; jeg vil ingen af jer se +tiere for mine øjne ! “ +Viggo , der nok mærkede , af herremanden +ikke var til af tale til rette , forlod derfor +øjeblikkelig stuen , fulgt af Christine . De +standsede udenfor gården . Aftenen var klar +og stille ; men i deres indre brusede det vildt . +En stund stod de tavse , mens Viggo holdt +den grædende pige i sin favn . „ Vil du +forlade dette sted for af følge mig ? “ spurgte +han omsider . Chrisfine svarede intet , men +fulgle ham tavs hen ad huulveien , der fører +til hans hjem . Inden næste aften vare Viggo +og Chrisfine mand og kone . +Herremanden var nalmindelig hastig til af +blive vred , og i sin vrede var han uforstandig +og ubillig ; det varede dog sjældent længe , +inden de hæslige udbrud af vreden lagde sig , +men den , han en gang var bleven vred på , +kunne han næsten aldrig tilgive . Overfor +Viggo og Chrisfine syntes det ham dog , da +han havde slået sig lidt , af han var gået +for vidt og allerede samme aften fortrød han + +sin opførsel imod dem . Når han tænkte lidt +sundt over sagen , så havde dog ingen af +dem gjort noget så slemt , hvorfor de fortjente +en sådan medfart ; det var dog en +egen sag af vise sit eget barn døren , fordi +hun ikke ville føje sine forældre i det , hvorom +her var tale , fruen derimod var rasende +vred og fnyste af harme over Viggo , ver var +skyld i , af hendes stolte drømme om forbindelsen +med præstefamilien nu vare blevne +til intet , da han så pludselig havde giftet sig +med Christine . Imidlertid var der på herregården +ingen , der brød sig noget om hendes +vrede , hvorfor hun fik lov til at gøre sig +selv god , og det gjorde hun da også ; dog +ville hverken hun eller herremanden se enten +Viggo eller Christine , langt mindre tillade , +at de betrådte herregårdens grund . +Imidlertid skred tiden . Et par år efter +sit giftermål blev Viggo forflyttet til et +bedre embede ; han og Christine besade ikke +meget af det , denne verden kalder rigdom ; +men desuagtet var deres hjem +så yndigt og lyst , thi kærligheden sad +på højsædet derinde . Hvad herregårdens +beboere angår , så gik det med dem , som det +kunne , men ikke altid som det skulle ; med +Christine var ligesom lykken og velsignelsen +flyttet bort fra gården , og det gik mere og +mere tilbage for Povlsen , hvorfor han endog +tænkte på at stille sig ved sin ejendom . I +den anledning talte han med de to mænd , + +der vare gifte med hans ældste døtre , men +ingen af dem havde lyst til at forlade deres +gode ejendomme for at overtage den „ skarpe “ +Herregård med de sandede jorder , ligesom +de heller ikke gjorde sig noget ud af af have +herremanden og fruen i huset . „ Hvad skulle +vi så gøre ? “ tænkte Povlsen ; „ sælge gården +til en fremmed på den betingelse , af +køberen skal bygge os et hus her ved siden +af og give os aftægt ? Ja , det kunne jo gøres +således ; men det vil dog blive kedeligt ikke +af være pleief af sin egne på sine gamle +dage . “ +„ Hør mutter ! “ sagde Povlsen en dag til +sin kone , „ hvad om vi gjorde alvor af af +sælge gården og flyttede ind til Viggo og +Christine . “ +„ Tror du , af de ville give deres minde +dertil , således som vi have behandlet dem ? “ +„ Ja , det er jeg vis på ; de have jo dog +altid begge to været så gode ; det var blot +denne ene gang , af — men det er jo ikke +værd af tænke mere derpå , skulle vi nu ikke +lade det være glemt , mutter ? — jeg tror , +af jeg i morgen den dag rejser hen til dem , +jeg længes så inderlig efter dem begge . “ +„ Hvad om jeg fulgte med , lille fatter ; nu +har jeg i hele tre år ikke set Christine ; det +er dog kedeligt således af leve adskilt fra alle +sine børn . Ja , lader os gøre alvor af det ; +så meget , som vi have her , kunne vi dog ikke +drages med , nu vi blive gamle . “ + +et par måneder efter denne samtale +flyttede herremanden og hans kone ind til +Viggo , der hellere end gerne tog imod dem , +da han følte , af han havde en gammel gæld +til dem af afbetale . Imidlertid behøvede han +ikke af have nogen udgift på dem , thi ved +salget af deres hjem var der blevet så meget +tilovers , af det var meget mere end tilstrækkeligt +til deres underholdning . Men selv om +dette ikke havde været tilfældet , ville det +ganske vist have været Viggos største glæde +af forsørge dem ; nu havde han ikke lejlighed +til andet end af gøre dem deres alderdom +så lys og glædelig som muligt , og det gør +både han og Christine efter bedste evne . +Fruen er imidlertid nu for længere tid siden +gået til hvile , men gamle Povlsen er endnu +både rask og rørig . Han holder endnu meget +af af sidde i sofaen og ryge på sin pibe , +og fra denne sin yndlingsplads , medens en +lille Povlsen gynger på hans knæ og en +lille Karen står på sofaen ved siden +af ham og leger med hans snehvide lokker , +lader han af og til et ord falde om , at det +dog var godt , han ikke blev sin beslutning +froe , som han tog hin aften , da han i sin +vrede truede , at han ikke mere ville se Viggo +og Christine for sine øjne .