diff --git "a/normalized/1871_Barner_Armbaandet.txt" "b/normalized/1871_Barner_Armbaandet.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1871_Barner_Armbaandet.txt" @@ -0,0 +1,4760 @@ +1 . +„ Nu kan i glæde jer , i gamle ! Nu har i kæmpet +længe nok med fattigdom og nød . Nu kommer +lykken i skikkelse af tusinde blanke daler . — hvad +siger i til det ? Til julen kjsber jeg en magelig +lænestol til dig , fader ! og du , kære gamle moder ! +Skal have et tæppe på gulvet — og Gardiner — og +en smuk varm vinterdragt med en lille net hat til . +Når blot så fader ikke bliver jaloux , når han seer , +hvor ung du kommer til at se ud . “ +Således jublede en ung , smuk mand , idet han +greb sin moder om livet og dansede omkring med +hende i det lille værelse , indtil hun stønnende og +pustende segnede om på en stol . +„ Hvad fanden stikker dig , Emil ? “ udbrød en +gammel veteran , der sad i sofaen og af forbavselse +tabte sin sølvbeslagne pibe ud af munden . „ Er +du gal ? Eller har du måske vundet i lotteriet ? “ + +„ Ingen af delene , fatter ! “ svarede Emil . „ Hør +nu , hvad der er hændet mig . For en times tid siden +sad jeg i mit atelier aldeles melancholsk over , at jeg +nu havde nået mit tredivte år , uden endnu at +kunne tjene brødet til os . Hvad hjelper det , at jeg +har fået den lille sølvmedaille ? Førend man kan +komme i mode som portrætmaler , risikerer man at +sulte ihjel ; det har man da før hørt . Det bankede +på døren , jeg lukkede op for en tjener i strålende +livre , der spurgte efter portrætmaler Norstrand , +og derpå meldte hendes nåde , grevinde Stjernholm . +Lidt efter trådte en yderst elegant klædt dame +ind . Hun var vel et halvhundrede år gammel , +men man så tydelige spor af fordums skønhed , +endskønt hendes træk og hele figur havde antaget +temmelig stærke dimensioner . Hendes kulsorte hår +til det gulladne ansigt , det udfordrende blik og de +smalle , sammenpressede læber , gjorde et ikke meget +behageligt indtryk på mig , især da hele hendes optræden +var en blanding af hovmod og nedladenhed . +Dette indtryk formildedes dog ved hendes ord . +Hun sagde nemlig , at hun havde hørt mig omtale +som en udmærket portrætmaler , og at hun ønskede , +at jeg ville male hende i legemsstørrelse . Jeg tog +naturligvis med glæde imod tilbudet , og på torsdag +formiddag begynder jeg portrætet i hendes eget + +hjem . Efter den aftale bestemte hun prisen til +tusinde rigsdaler ; dermed gik hun , og her er jeg for +at fortælle mine gamle den glædelige nyhed . “ +Efter denne beretning opstod en pause ; glæden +havde overvældet de gamle . Endelig rejste madam +Norstrand sig , gik hen til sønnen , strøg hans tykke +gulbrune hår fra hans smukke pande og sagde med +tårer i øjnene : „ Sagde jeg det ikke nok ? Når +nøden er størst , er hjelpe » nærmest . “ +„ Jeg tror , gud hjelpe mig , du er bedre soldat +end jeg , “ udbrød den gamle Norstrand . „ I halvtredsindstyve +år har jeg tjent min konge , hørt kanonerne +brumme og kuglerne pibe , og aldrig har +hans Norstrand kendt til frygt , men nu — det er +den forbandede gigt , der har gjort mig til invalid +— nu havde jeg sgu nær tabt modet , da jeg så +dig , gamle mor , og min dreng der lide nød . “ +„ Det er måske også lettere , fader , “ svarede +Emil alvorligt , „ at byde en fjende trods , når man +står mellem kammerater , end når man i ensomhed +skal kæmpe hårde kampe på livets store kampplads . +Men lad os nu , “ vedblev han livligt , „ kaste +et glemselens slør over fortiden , og lad os glæde +os ved synet af håbets smilende gudinde . — her +er penge , “ tilføjede han , „ nu skal lille moder besørge +os et rigtigt godt middagsmåltid med vin , og for + +første gang i lang tid skal vi have os en rigtig +glad dag . “ — +hans Norstrand , forhenværende vagtmester ved +husarerne , boede med sin kone og eneste søn på +en kvist ved Nørrevold , hvor sønnen havde det ene +værelse til atelier . Alt var i højeste grad tarveligt , +menblementet simpelt og skrøbeligt , men overalt sporede +man orden og renlighed . Et par timer efter +sad den lille familie omkring bordet , hvorover var +udbredt en snehvid dug , og på denne en fed , lifligt +duftende gås . Et fad med dampende kartofler +og på den anden ende af bordet en wienertærte +og en flaske vin . Vagtmesteren sad som sædvanligt +i sofaen , iført sin pyntelige husaruniform +med dannebrogsmændenes hæderskors . Man kom +uvilkårligt til at tænke på Napoleons gamle garde , +ved at se ham . Hans høje , kraftfulde krigerskikkelse , +den tykke , hvide moustache og det dybe ar over +højre kind gav ham et helt imponerende ydre . +Overfor ham sad hans kone i en simpel sort , ulden +kjole , med snehvide manchetter , krave og en kappe +med tykke pibestrimler . Der var over hendes smukke +ansigt udbredt en ro og et fromhedspræg , der vidnede +om hendes rene sjæl . Imellem dem sad deres +glædæ og stolthed , deres eneste søn , der havde arvet + +faderens imponerende og stolte holdning og moderens +åbne , elsfværdige udtryk . +„ Ia , sådan går det . Tiden forandrer alt , “ +Bemærkede Norstrand . „ Nu er det Emil , der trakterer , +og ikke jeg , der i gamle dage så lidt bragte +en lækkerbidsten hjem med mig . Så inviterede jeg +nogle gamle kammerater , og du måtte lave punsch , +mutter ! — ia , det var dengang vi boede i kasernen , “ +Vedblev han med et suk . „ Der havde vi +mange glade timer sammen , og jeg troede , at mit +hjerte skulle briste , da jeg måtte tage afsted og +flytte derfra . Det er nu også den satans gigts +skyld ; ellers havde jeg endnu været en rask Karl og +ikke humpet om som et gammelt stykke invalid , der +ikke duer til andet , end til at skydes . “ +„ Det er godt nok , fader ! “ afbrød Emil muntert . +„ Det havde dog også sine ubehageligheder at +boe i kasernen . Du husfer jo nok den lieutenant — “ +„ Ia , det var en helvedes Karl ! “ råbte Norstrand +og slog i bordet . „ Han skulle altid gøre +hanebeen til mutter , — for hun var smuk dengang . +Han skulle altid ved paraden spørge , hvordan det +stod til hjemme , og han mente sgu hverken dig eller +mig . “ +„ Bar du virkelig jaloux ? “ spurgte Emil smilende . + + +„ Ja , gu min sjæl ! var jeg så ! — endskønt +jeg vidste , at mutter var tro som guld . Men det +ligger nu i blodet . Det kan ingen gøre ved , og +mit blod har altid været lidt rebelsf af sig . “ +Man var imidlertid bleven færdig med stegen . +Dcserten kom frem , og glassene fyldtes . I det +samme åbnedes døren , og en høj , smuk mand +trådte ind . +„ Velkommen , min kære Anker ! “ udbrød Emil +og trykkede hjerteligt den fremmedes hånd . „ Du +kommer , som du var kaldet . Jeg ville netop opsøge +dig i dag og fortælle dig noget glædeligt . Kom nu +her og drik et glas vin med os . “ +Anker hilsede venligt på de gamle og tog plads +hos Emil , der fortalte ham dagens begivenhed . +„ Ah ! nu forstår jeg , “ sagde Anker , „ hvorfor grevinden +forleden spurgte mig om , hvem jeg anså for +den bedste portrætmaler . “ +„ Så er det altså din anbefaling , jeg kan takke +for min lykke , måske for hele min fremtids lykke . +Det første skridt er jo det værste . “ +„ Det skulle glæde mig , “ svarede Anker , „ men +du skal just ikke være alt for sikker . Jeg kender grevinden , +og hun er ikke til at bygge på . Jeg er hendes +læge , men hun beærer mig ikke med videre +interesse , og betragter mig kun som et redskab + +til sin sundheds bevarelse . Jeg kommer der ikke +oftere end nødvendigt , da hun er et af de lunefulde +mennesker , der uddele kærlighed og had i alt for +store portioner til dem , hun kommer i berøring +med . “ +Dernæst fortalte Anker , at grevinden havde +været stuepige i et hotel og var bekendt som den +„ smukke Rikke “ . Alle gæster gjorde Cour til hende , +deriblandt den rige og endnu unge godsejer , grev +Stjernholm , der allerede havde gjort mange togter +på lidenskabernes ville hav . Enden på bekendtskabet +blev et ægteskab , til stor sorg for hans familie +og til liden glæde for ham selv . Den nye +grevindes forfængelighed , mangel på dannelse og +urimelige heftighed forvandlede snart hans hjem til +et helvede . Al sin kærlighed kastede han på deres +eneste datter , Arabella , men for få år siden døde +han , og grevindens første foretagende var , at sælge +godset og flytte til København , hvor hun ved alle +lejligheder søgte at gøre sig bemærket . +„ Komtesse Arabella “ , vedblev Anker , „ er en smuk +pige , sire og tyve år gammel , men hvad hendes +karakfcer angår , kan jeg ikke bedømme den , da hun +er meget stille og indesluttet . Den almindelige mening +er , at hun er kold og stolt , og at hendes afdøde +fader var det eneste menneske , der har elsket hende . + +forholdet mellem hende og moderen har naturligvis +aldrig været kærligt . “ +Med spændt opmærksomled lyttede den lille familie +til Ankers fortælling , og madam Norstrand +beklagede på sin sædvanlige rolige , overbærende +måde den stakkels unge pige , på hvis karakfeer +rigdom og en sådan moder måtte virke sladeligt , +og mente , at man ikke måtte bedømme hende for +hårdt . +Det hele kastede en skygge over glæden , og +Emil selv blev alvorlig , men han ville bortjage den +uhyggelige følelse og udbrød : „ Hvad vedkommer i +grunden grevindens karakfeer og forhold mig ? +Jeg skal male hende , så at jeg ikke får skam +deraf , og videre har jeg jo ikke med den familie at +gøre . “ +„ Nå , norsfrand ! hvorledes går det så med +gigten ? “ spurgte Anker lidt efter . +„ Snavs , hr . Doktor ! Det tøj trækker mig i +alle lemmer , og så de mange trapper , der er skyld +i , at jeg altid må sidde hjemme og kede mig ! — +jeg må jo finde mig deri , da vi bo billigt , og da +Emil er fornøjet med sit atelier ; men drøjt er det . “ +„ Men hvor kan de kede dem , min kære norsfrand ? “ +Indvendte Anker . „ De er jo altid i selstab + +med deres bedste ven , “ og han pegede smilende +på den solvbeslagne pibe . +„ Det har de ret i . Det er en kær ven , “ og +han klappede piben . „ Da jeg fik den , opførte norsfrand +sig som en brav Karl . “ +„ Jeg tror ikke , at de nogensinde har rigtigt +fortalt mig , hvorledes det gik til , “ sagde Anker . +„ Har jeg ikke det ? “ spurgte den gamle Husar +med strålende øjne . „ Så skal de høre . Det var +om morgenen den 28de juli 1850 , da første og anden +husarescadron brøde op fra bivouakstillingen ved +bustorff , for at gå i cantonnement . Vi mødte en +ordonnants fra forpostcommandeuren , der forlangte +hjelp , da fjenden havde kastet de yderste forposter +tilbage . Vi gjorde straks omkring og fulgte chausseen , +hvor vi snart mødte flygtende , forfulgte af 2 +eskadroner holsteensfe dragoner . Det kom til et +sammenstød imellem os ; vi sårede en snes stykker ; +fjenden trak sig noget tilbage , men gjorde atter +front . Min tappre ritmester lod os slutte sammen +og råbte : fremad , karle ! og sprængte selv afsted i +spidsen foran os . De kan tro , det gik varmt til , +mand kæmpede mod mand , og på et hængende +hår havde en fjendtlig officer maiet hovedet af +min ritmester , hvis jeg ikke havde ekspederet ham forinden . +„ Verfluchter Wachtmeister ! “ råbte han , idet + +han sank til jorden , men han fik dog tid til først +at give mig denne skramme på kinden . Nu nærmede +den anden eskadron sig , og insurgenterne , det +pak , benede af så hurtigt de kunne . Effer det duede +jeg ikke til at forfølge dem . Et par timer efter sad +ritmesteren ved min seng og takkede mig med tårer +i øjnene for sit liv , og så tog han denne pibe +og sagde : „ Se her , min brave , trofaste Norstrand ; +det er et familiestykke , som jeg har arvet efter min +bedstefader . Modtag den til erindring om denne +dag . “ Da jeg første gang igen gjorde tjeneste , +heftede ritmesteren i hele eskadronens påsyn dette +kors på mit bryst og sagde , at min konge var +tilfreds med mig . “ +Anker havde hørt denne historie mange gange , +men han vidste , hvilken glæde han gjorde den gamle +ved at høre på den , og han opnåede også , at +denne snart havde glemt alle sorger og bekymringer +og var i godt humør hele aftenen . +2 . +I grevinde Stjernholms elegante salon sad +comtesse Arabella med hånden under kinden og +stirrede ligegyldigt ud af vinduet . Et coulørt broderi +lå urørt på sybordet ; udtrykket i hendes ansigt + +røbede , at hun var ked af sig selv og hele verden . +De brede fløjdøre til sideværelset vare aftagne , og +en kostbar fløielsportiere dækkede dem . Gardiner og +gulvtæpper vare af udsøgte stoffer . Uagtet værelserne +vare store , vare de dog næsten overfyldte med +møbler . Overall var anbragt statuer , store vaser +og alle slags bijonterigjenstande , der syntes samlede +sra alle verdensegne , hvorved værelserne kom til at +ligne en antigvitetshandlers boutik . Arabellas toilet +stod i en grel modsætning til hendes omgivelser . +En simpel , mørkebrun silkekjole uden besætning omsluttede +hendes slanke figur . Den lille opstående +krave rivaliserede i hvidhed med hendes smukke Hals - +det dunkelblonde hår var fordringsløst strøget tilbage +fra den høje pande , og sammenholdtes i nakken +af en sølvpil . Et par markerede øjenbryn , +den lige næse og de fine læber gav ansigtet et bestemt +udtryk . +Arabella var i besiddelse af ungdom , skønhed , +rang og rigdom , og dog var hun ikke lykkelig , +fordi hendes klare forstand allerede havde gennemskuet +menneskenes usselhed , og destoværre havde hun +i sin moder et dagligt bevis derfor . Den afdøde +Greve havde vel været letsindig men hjertensgod , og +Arabella hang ved ham med barnlig kærlighed . +Derfor var hans død hende et så smerteligt tab , + +medens hendes moder følte sig tilfreds ved nu at +være eneherskerinde over den store formue . Hun +dannede sig snart en lille hofstat af tilbedere , hvor +hun var dronning . Under påskud af , at det var +hendes pligt som moder at føre sin eneste datter +ud i verden , deltog hun i alle mulige forlystelser . +Arabella opdagede dog snart , hvad den sande grund +var , og medens hun selv overalt optrådte stille og +beskedent , med hjertet endnu opfyldt af sorg over +faderens død , gjorde moderen sig overalt bemærket +ved sit glimrende toilet og flotte væsen , og var +stedse omringet af en skare mere eller mindre unge +sommerfugle . +Grevinden havde aldrig elsket sin datter , undtagen +da denne var et lille barn . Da hun senere +så , hvorledes hendes skønhed udviklede sig , følte +hun en hemmelig skinsyge og kunne ikke finde sig i , +af der blev taget notits af datteren . Det var naturligt , +af der derfor efterhånden lagde sig en jiskulde +om Arabellas væsen , og af en følelse af foragt og +mistillid mod alle indsneg sig i hendes af naturen +fintfølende og stolte karakter . Hun satte ingen +pris på rigdommens glæder og comfort , fordi +hun aldrig havde kendt savn i den henseende , og i +en alder af 24 år følte hun en ellers unaturlig +livslede . + +da Arabella i nogen tid tankeløs havde stirret +ud af vinduet , meldte en tjener portrætmaler Norstrand . +Et spottende smil for over hendes læber , +men forsvandt , da den unge mand trådte ind . +Hun besvarede hans ærbødige hilsen med en let +hovedbøjning , næsten uden af værdige ham et blik , +og greb i det samme sit broderi . Emil betragtede +hende et øjeblik og tænkte : „ Skade , af et så smukt +ydre indefiniter et så nelskværdigt indre ! “ Derpå +gik han hen til staffeliet og begyndte af ordne sine +apparater . Et øjeblik efter bruste grevinden ind , +iført en rosenrød moiroes slæbkjole , stærkt decolleteret , +med en kostbar garniture af ægte Perler om +Hals og arme . Håret var tilbagestrøget og friseret +a ulant , og om hovedet var slynget en Rosenkrands . +Hun kunne endnu kaldes en smuk kone i forhold til +sin alder , men denne pynt var kun alt for stikket til +af vise tidens ødelæggende magt , og Emil måtte +forbavses over hendes blindhed og smagløshed . +„ I dag skal altså det store værk begynde , “ tog +hun ordet . „ Hvad siger de om mit toilet , hr . +Norstrand ? “ +Det var et særdeles delikat spørgsmål af +besvare . Emil havde helst sagt sin virkelige mening , +da han indså , hvorledes det ville stade hans arbejde , +men på den anden side ville det være uklogt + +af begynde sin debut med af sige en dame en ubehagelighed , +næsten en uartighed . Han indskrænkede +sig derfor til af sige , af dragten var smuk . +„ Hvorledes har de nu tænkt dem baggrunden ? “ +Vedblev hun . +„ Jeg antager , af et mørkebrunt Fløiels drapperi +vil være det fordeelagtigste , “ svarede Emil . +„ Af Fløiel må det være , “ svarede grevinden , +„ men jeg er ikke enig med dem om farven . Jeg +foretrækker seladongrønt . “ +„ Det vil aldrig i evighed tage sig ud , “ forsikrede +Emil med fortvivlelsens mod . +„ De er den første , hr . Norstrand , der har tvivlet +om min gode smag , “ indvendte grevinden i en +temmelig streng tone . +„ Det afhænger af deres nåde , hvorledes det +stat være . “ +Efterat man var blevet enige om , at grevinden +skulle males i en stående stilling , begyndte Emil +på værket . En tjener bragte lidt efter vin og +fine frugter ind , og med høistegen hånd skænkede +grevinden selv et glas til Emil og kastede sig derefter +på en causeuse . +„ Af alle talenter og kunster , “ begyndte hun nu +i en indsmigrende tone , „ er malerkunsten den , jeg +sætter højest , og jeg kan godt forstå den glæde , + +det må være for en maler at gengive et smukt , +kvindeligt billede på lærredet . +„ Vistnok har kvindelig skønhed et stort fortrin , +såvel for kunstneren som for enhver anden , “ +Svarede Emil roligt , „ men fra kunstens standpunkt +kan endog det styggeste fysiognomi frembyde de +interessanteste studier , når det blot er karakteristisk . +Det går med portrætmalerne som med forfatterne ; +man søger at opfatte det ejendommelige ved de billeder , +man med penselen eller pennen ønsker at gengive +natnrtroe . “ +„ Da ville jeg sinde det højst kedsommeligt , “ indvendte +grevinden , „ at male en pjaltet tiggerdreng +eller en gammel , grim bandit eller taterqvinde , som +man årligt seer på udstillingen . Men , “ vedblev +hun og så ham koket ind i øjet , „ det skulle slet +ikke undre mig , om jeg kunne blive så inspireret af +ungdommens og skønhedens trylleri , at jeg pludselig +blev forvandlet til en kunstnerinde . “ +Denne uventede , plumpe compliment , der ikke +kunne misforstås , havde nær bragt Emil aldeles ud +af fatning , men han tog sig hurtigt sammen og svarede : +„ Jeg mærker , at deres nåde foretrækker den +ideale side af malerkunsten , og i sandhed ! enhver +maler må ønske sig Raphaels pensel , for at kunne +gengive så himmelske billeder som dem , han har + +bragt på lærredet . Derfor kalder jo også lavater +ham en apostolisf mand , fordi han i forhold til +malerne er det samme som Christi apostle i forhold +til de øvrige mennesker . “ +„ Det lader virkelig til , at jeg har handlet meget +ubesindigt ved at indlade mig i en disput om kunsten +med en af kunstens apostle , “ afbrød grevinden +i en let tone og rejste sig med en afskedigende håndbevægelse . +„ En anden gang skal jeg vogte mig derfor , +for ikke igen at trække det korteste strå . “ +„ Det behøver deres nåde vist ikke at frygte , “ +Svarede Emil og bukkede . „ Deres ånd vil bevare +dem derfor . “ +Mod slutningen af denne samtale havde Arabella +hævet hovedet og opmærksomt betragtet den +unge maler . Det er vanskeligt at sige , hvad der +foregik i hendes indre , men i hendes blik afmalede +sig et udtryk af overraskelse og interesse , der dog +snart forsvandt , men hendes afskedshilsen blev dog +høfligere , end da hun havde modtaget ham . +På grevindens lunefulde gemyt havde Emil +gjort et dybt indtryk allerede den dag , hun besøgte +ham i hans atelier , og deres første sammenkomst +bidrog ikke til at forringe det ; thi der er jo intet , +der pirrer en kokette mere end modstand . Hun var +så vant til herrernes hyldest , at denne forekom + +hende som en nødvendig betingelse for hendes tilværelse , +og hendes livsopgave bestod i , bestandig at +se flere og flere tilbedere for sin triumfvogn . Hun +havde aldrig elsket , men ofte hyllet kærlighed . Hun +kunne ikke forstå den rene følelse , der udbreder sin +Duft og milde , velgørende luftning fra de hjerter , +hvor kærligheden sindes . Forfængelighed og behagesyge +vare drivfjedrene til hendes handlinger , og jo +ældre hun blev , med desto større Iver greb hun enhver +lejlighed , hvor hun kunne nære disse følelser . +Aldrig faldt det hende ind , af hun for længe siden +havde overskredet ungdomsårenes grændse . +Nu var det blevet hendes opgave af bringe den +unge , smukke kunstner for sine fødder , og da hun +mødte modstand , ville hun dobbelt nyde denne triumf . +Imod sædvane spandt hun denne gang sin væv +inden fire vægge , da Emils stilling i samfundet +var alt for ringe til , af hun ved ham kunne kaste nogen +Glands over sig selv . Hun forbavsedes over hans +åbne og frimodige væsen , hun som havde troet , af +hendes rigdom og rang skulle have imponeret ham +og i en håndevending gjort ham til hendes ydmyge +slave . Til hendes forundring forløb den ene dag +efter den anden , uden af han kom hende et skridt +nærmere . Han var stedse rolig , og forekommende + +både i ord og i væsen , og forstod altid af give +deres samtaler en uforudset vending . +Arabella , der var det eneste vidne til disse +scener , spillede altid en stum rolle , mcu lidt efter +lidt begyndte hun af få en ubestemt følelse af +agtelse for den unge mand , hvis kloge , fine svar +ofte frapperede hende , når hun sammenlignede ham +med den uforskammede nonchalance , der så ofte +stødte hende hos de herrer , hun havde set i sin moders +hus . Det gjorde hende ondt , at hun ved deres +første møde havde behandlet ham med en så hånlig +overlegenhed , og forsøgte senere at gøre sin fejl god +igen ved et mere venligt og forekommende væsen . +Det var en tåget , regnfuld morgen i oktober , +da kammerjunker og kaptajn Alfred stål fortrædeligt +vendte sig bort fra vinduet i sin bopæl i +store Kongensgade . Han kastede sig i sofaen og +lod fine røgskyer opstige fra sin cigar . Hans høje , +uforholdsmæssigt spinkle figur var indhyllet i en +elegant slobrok , et par lysegråc benklæder og +tyrkiske , broderede morgenskoe udgjorde hans øvrige +toilet . Det var en complet typus på blasertheden . +Øjnene matte og glandsløse , trækkene flappe . + +det blege , udtærede ansigt var prydet med et par +store bakkenbarter , der ligesom hans tynde hår +havde en rødlig farve . Hans eneste skønhed var +et par hvide , meget soignerede hænder . Efter at have +tilbragt en halv times tid med at se på røgen fra +cigaren , åbnedes døren for en smuk yngre mand , +hvis elegante velproportionerede figur prydedes af +gardens uniform . +„ God morgen , kievisch ! “ råbte stål ; „ godt +du kom for at adsprede mig i dette hundeveir . “ +Kievisch kastede fin hue på bordet og placerede +sig i en lænestol . „ Du keder dig altså , “ +Sagde han . „ Så glæd dig ; i går flyttede kammerherre +inituPinit==P * og deruPder==baron deruPder==f * til deruPder==byen , og snart rykke alle +disse gode herregårdsfolk i vinterqvarteer , og så +begynder din gode tid , vintersaisonen . “ +„ Å ja ! “ sagde stål . „ Hvad nyt ? Hvor var +du iaftes ? Jeg var hos dig , men traf dig naturligvis +ikke hjemme . Derfra gik jeg til et par andre ; +ingen hjemme . Så gik jeg hjem og tilbragte aftenen +med at sove . “ +„ Du kunne have truffet os alle i tteatret . +Den lille , du ved nok , dansede i den nye ballet . “ +„ Å , jeg er for lang tid siden ked af tteatret . +Nu er jeg snart 50 år , og fra mit 20de år har +jeg haft stadig plads i nummerparkettet . Jeg har + +aldrig forsømt pligtmæssigt at applaudere alle celebriteterne , +og nu kan jeg vel være bekendt , at den +lyst er forgået mig . “ +„ Sig mig , min kære ven ! “ spurgte kievisch , +„ om der overhovedet er noget i verden , hvortil +lysten ikke er forgået dig ? Dit sædvanlige svar +til alt er , at „ det er du for lang tid siden ked af . “ +„ Du har ret , “ svarede stål . „ Jeg har i +grunden kun et ønske , og det er at komme i besiddelse +af en stor formue , så at jeg kunne tage min +afsted og på mine gamle dage føre et mageligt +liv . “ +„ Mageligt ? “ udbrød kievisch . „ Jeg gad nok +se den , der fører et mageligere liv end du . — men , +apropos , - hvorledes lever din veninde , grevinde +Stjernholm ? “ +„ Fortræffeligt ! hun morer sig i denne tid med +en malersvend . “ +„ Hvad behager ? - der har du en værdig rival . +Det er vel et gammelt bekendtskab fra hoteldagene ? “ +„ Tvertimod ! Det er splinternyt , og det går +her som altid , de sidst opdagede cometer studererman +helst ! Om hun forresten har opdaget denne i +en kjelderhals eller på en kvist , skal jeg lade være + +usagt ; men sagen er , hun vil have sit eget , dyrebare +billede foreviget på lærredet . “ +„ Ah ! det er altså en kunstner , talen er om , “ +Svarede kievisch alvorligt . „ Det forandrer sagen . “ +„ For mig må du gerne kalde ham en malermester , “ +Svarede stål spottende , „ og hvis det kan +forhøje din agtelse før ham , at han hedder norsfrand , +sb bien ! “ +„ Norsfrand ? Det navn er mig ikke ubekendt +— ja vist , det stat være en talentfuld og vakker ug +mand . Det skulle gøre mig ondt , hvis han virkelig +skulle falde i hendes garn . “ +„ Du kan være vis på , “ forsikrede stål , „ at +han tidligt eller sent bliver hængende deri . Hun +slipper ham ikke så let . Forleden ville jeg aflægge +hendes nåde en visit . Imod sædvane sagde tjeneren , +at hun ikke modtog nogen , og at maler norsfrand +var derinde . Jeg så straks deraf , hvilken +rolle den herre spiller der i huset , og jeg besluttede +ikke at ulejlige mig derhen , før luften igen var +renset før malerdunst . Jeg var dog ikke meget fast +i min beslutning , thi samme aften modtog jeg en +indbydelse til en middag den følgende dag . Middagen +var som sædvanligt udmærket , og hele conversationen +drejede sig om grevindens portræt , der til foråret +skal figurere på udstillingen , og om den mageløse + +maler , som hun kommer til af takke for al den virak +og beundring , der skal offres på hendes forfængeligheds +alter . “ +„ Du har altså ikke befundet dig videre vel der +igår ; “ afbrød kievisch . +„ Du tager fejl . Tiden gik fortræffeligt med af +gøre Cour til den små Arabella . “ +„ Hvad skal nu det betyde ? “ spurgte kievisch forundret . +„ Du er da vel aldrig falden på den ide , +af ville sætte det stakkels pigebarn nykker i hovedet ? “ +„ Vær du kun ganske rolig . Det kan jeg godt +forsvare for miu samvittighed , da det er min hensigt +af gifte mig med hende . “ +Efter et nyt forundringsudråb af kievisch vedblev +stål : „ Den tanke faldt mig i grunden først +ind igåraftes , og ved nærmere overvejelse finder jeg +den meget fornuftig . Arabella er en rig arving og +eneste barn ; hun er smuk og pikant , men man må +gå forsigtigt tilværks med hende . Hun ligner en +vild skovdue , når det kommer an på kærlighed ; +men sneglen når også bjergets top , og — man +er da ikke uden erfaring i det kapitel . “ +„ Du har dyrkjøbt erfaring . Såvidt jeg ved , +har du allerede fået seks gange en kurv , “ afbrød +kievisch ham med en overgiven latter . +„ Må jeg spørge , om du vil fornærme mig ? “ + +spurgte stål og rejste sig endelig op fra sin liggende +stilling . +„ Godt ord igen ! Det var jo kun spøg . — +men nu vil jeg gå , og jeg vil ønske dig held på +dit nye felttog . “ De to venner sfiltes , og stål , +hvis vrede hurtigt var bortdunstet , hengav sig til +behagelige drømmerier om fremtiden og det magelige +liv , han som Arabellas ægtemand skulle søre . +— han begyndte nu virkelig alvorligt at bejle +til årabellas gunst , og slentrede i den anledning +to eller tre gange om ugen hen til Stjernholms . Hans +indolente natur tillod ham dog ikke nogen yderlig +anstrengelse , og da han oven i købet mente , at han +måtte gå forsigtigt tilværks , mærkede Arabella i +begyndelsen aldeles ikke hans hensigt og tilskrev hans +forøgede opmærksomhed den omstændighed , at hendes +moder i den senere tid tog mindre notits af ham . +Hun påtog sig derfor lige overfor ham en værtindes +pligter og behandlede ham med en høflighed , hun +før ikke behøvede at vise ham . Dette var nok for +ståls forfængelighed ; han anså efter få ugers +forløb allerede sit ægteskab som en afgjort sag og +ventede kun på en gunstig lejlighed til af optræde +som frier . +Således forløb seks uger fra den dag , da Emil +for første gang havde betrådt grevindens pragtfulde + +hjem , og maleriet var endnu ikke halvt fuldendt . +Grunden dertil var dels hendes ustadige og +urolige væsen , der ikke tillod hende af sidde rolig +længer end en halv time , dels fordi Emil ikke var +af de hurtigste malere . Hans malerier vare udførte +med en samvittighedsfuld omhu . De vare ikke åndløse , +forskønnede fantasibilleder ; dertil var hans +karakter alt for sandhedskærlig ; men de vare en +naturtro gengivelse af originalen , udførte med en +let pensel og en farveblanding , der røbede smag , +dannelse og geni . +Denne åbne og frimodige karakter var for +grevindens af behagesyge og forfængelighed tilslørede +blik en fuldkommen gåde . Hun ville give alt for +af finde den nøgle , der kunne åbne hans hjerte , og +i de forløbne seks uger havde hun forgæves benyttet +alle koketteriets kunstgreb . Han var og blev den +samme , lige høflig og beskeden , men også lige ligegyldig . +Hun opdagede aldrig i hans blik et glimt +af beundring eller af en ømmere følelse for hende . +„ I de mange uger , hvori de har studeret mig +og min ejendommelighed , som de behager at udtrykke +dem , “ sagde grevinden en dag til Emil , „ har +jeg også dannet mig en lille ide om dem og deres +karakfeer , hr . Norstrand . “ +„ Det er virkelig alt for megen ære , deres nåde + +har viist min ubetydelige person ; men jeg håber , at +de ikke har fattet en alt for ugunstig mening om +mig . “ +„ Tvertimod ! jeg antager , at de vil søle dem +meget smigret , når jeg nu tilstår dem mine tanker +om dem . For det første er de fri for det +mindste gran af forfængelighed , hvorfor enhver +compliment eller misbilligelse angående dem selv +eller deres arbejder er dem aldeles ligegyldig . “ +„ Jeg må straks gøre en lille indvending “ , afbrød +Emil . „ Det er kun en betinget roes . En sådan +mangel på forfængelighed grænser næsten til +arrogance . “ +„ Aldeles ikke ! De ved , at deres handlemådc , +deres hele væsen og deres arbejder er ulastelige . +De opfører dem overensstemmende med samvittighedens , +pligtens og ærens bud . Derfor er de +hævet over den smålighed , som vi andre så ofte +lide under . “ +„ I så fald havde jeg den store , utilgivelige +fejl , at tro mig selv fuldkommen , og jeg ville da +fjerne mig meer og meer fra mit mål , at nærme +mig fuldkommenheden . “ +„ Det vil aldrig det menneske risikere , der intet +foretager sig uden efter fuldt overlæg , og ikke lader +sig henrive af sine følelser . “ + +„ Med andre ord , deres nåde , “ svarede Emil +alvorligt , „ De anser mig for kold og hjerteløs ? “ +„ Hjerteløs ? Ja og nej , som de behager , “ +Svarede grevinden med et betydningsfuldt smil . +„ Jeg antager , at de er en exemplarist søn , en trofast +ven og god mod de trængende . Såvidt strækker +deres hjerte sig , men ikke et hårsbred videre , +da den lille gud Amor endnu aldrig har gjort sig +den ulejlighed at smutte ind i deres helligdom . +Han er vist bange for at træffe selskab der af alt for +mange respektable , alvorlige og dybtgående følelser . “ +„ Måske ! “ svarede Emil temmelig kort . +„ Eller måske går det med deres hjerte som +med de fleste herrers , at det er alt for let modtageligt +for kærligheden ? “ +„ Deres nåde gætter fejl . Jeg har aldrig +elsket . “ +„ Tænkte jeg det ikke nok ? De er et fænomen , +der er værd at studere . Jeg seer allerede i dem en +gammel pebersvend , der forarger sig over alle dem , +der sværge til Amors fane . “ +„ Jeg frygter , at deres nåde atter tager fejl . +Fordi jeg endnu ikke har elsket , indser jeg ikke , hvorfor +denne følelse for stedse skulle blive fremmed +for mig . “ +„ Er det muligt ! “ udbrød grevinden leende . + +„ De kan virkelig tænke dem modtagelig for en sådan +dårskab ? Men den kvinde , der kunne fængsle +dem , måtte da være begavet med en overjordisk +skønhed , eller være styg men forsfjonnet med alle +mulige elsfværdige egenstaber . “ +„ Jeg er virkelig ikke i stand til , “ svarede Emil +alvorligt , „ at beskrive den kvinde , der muligvis er +bestemt til at forskønne min tilværelse med kærlighedens +varme solstråler . Med min bedste villie +formår jeg det ikke , men jeg kan forsikre deres +nåde , at mit ringe jeg er en alt for ubetydelig +genstand for deres tanker . “ +Dermed var samtalen afbrudt . I sit stille sind +kaldte grevinden ham en tølper , en ubetydelig person , +der kun kunne elske en lille borgerpige , der forstod +at lave en god suppe — og ham havde hun +nedværdiget sig til at beskæffige sig med ! Men nu +skal det være forbi . Han skal snart mærke forskellen +mellem os . Hun erklærede i en ubehagelig tone , at +hendes tid ikke længer tillod hende at sidde for +ham , og han forlod huset med en æhnelst om , +at han ved sin uforsigtighed havde skaffet sig en +fjende . + +4 . +Da Emil nogle dage efter meldte sig , gav tjeneren +ham den besked , at hendes nåde var kørt +ud , men at han kunne vente , indtil hun kom tilbage . +Han ventede altså , og lidt efter trådte Arabella +ind . Et yndigt smil spillede om hendes mund , da +hun nærmede sig Emil og i en venlig tone undskyldte +sin moders fraværelse . +„ Jeg kan ikke nægte , “ svarede Emil , „ at min +tid for øjeblikket er meget kostbar , da jeg maler +på et par genrebilleder , jeg gerne ville have færdige +til udstillingen . “ +„ Hvad forestille de ? “ spurgte Arabella ligefrem . +„ Det ene er en gammel veteran , der fortæller +nogle smådrenge sine krigsbedrifter , og drengene +lytte til dem med begejstring . Det forekommer sikkert +comtessen , at det er et alt for almindeligt sujet , men +jeg har været så heldig at finde nogle særdeles pikante +børnephysiognomier , der have tjent mig til +modeller . Hvad den gamle angår , har jeg en +speciel interesse af at male ham , da det er min egen +fader . “ +��� Deres fader lever altså ? “ spurgte comtessen . +„ Og har han høstet laurbær på sin militære bane ? “ +„ Min fader var vagtmester ved husarerne , men + +alderdommens svaghed har nødsaget ham til at søge +afsfed . Det var hans største sorg , og den anden +sorg var , at jeg ikke ville gå samme vej . Jeg +kunne ikke løsrive mig fra min pensel . Penselen var +min kærlighed ; den kunne jeg ikke opgive trods al +modstand og alle hindringer . De kan tro , min +kunstnerbane har ikke været bestrøet med roser , men +med desto flere torne . “ +„ Hvorledes det ? “ spurgte Arabella . „ De overvandt +jo alle hindringer og nåde deres mål , at +blive en virkelig kunstner . “ +„ Og dog sikkrer min kunst mig næppe det daglige +brød , “ svarede Emil på sin sædvanlige , ligefremme +og åbne måde . „ De torne , jeg mente , vare forfølgelser , +skinsyge og andre bevæggrunde , der åbenbare +sig i en hård og ondskabsfuld kritik , både +offentlig og hemmelig , som desværre så ofte stader en +begynder , der kun har sin flid og sit talent at +stole på . “ +„ Men slig modgang har dog ikke kuet deres +mod , “ vedblev Arabella . „ Når ondskab møder os , +bevæbner man sig med trodsig kulde og ligegyldighed , +for at kunne frejdig træde i skranken . Øer er +kun en eneste , man med ydmyghed bøjer sig for -- . “ +Arabella standsede . Hun talte i den hende ejendommelige +stolte tone , der udbredte en imponerende + +holdning over den smukke , unge pige , hvis venlige +øje mødte Emils varme blik . Lidt efter spurgte +hun : „ Sig mig , hr . Norstrand , har de nogensinde +truffet på et menneske , for hvem de kunne bøje +dem i ydmyghed ? “ +„ Ja ! “ svarede Emil . „ For min moder har jeg +bøjet mig i ydmyghed , fordi hele hendes væsen er +kærlighed og ydmyghed . “ +Arabella slog øjet ned , og et krampagtigt træk +viste sig om hendes mund . Hendes bryst hævede +sig uroligt , og en høj rødme bedækkede hendes kinder . +For at skjule sin bevægelse , bøjede hun sig over +en kostbar blomstervase og begyndte at ordne en +bonket . Emil stod som fastnaglet . Det var ham +umuligt at løsrive sit blik fra hende . Øer opstod +en pause , som Emil afbrød . +„ De mente , komtesse , at trodsig kulde og ligegyldighed +ere de bedste våben mod verdens ondskab , +for at opretholde sit mod . Del er måske +undertiden sandt , når man står på livets store +kampplads , men jeg anser de våben kun for en +pantserdragt , der let kan komme til at slutte alt for +fast , så at hjertets friske barme til sidst bortdunster +under vægten af det kolde pantser . Nej , der er et +andet våben , som jeg kender og som jeg foretrækker . +Det er arbejde ! — de seer forundret på mig , + +comtesse . Man har spottet mine arbejder , kaldet +dem børneværk , trukket medlidende på skuldrene , +eller ganske overset dem . Der var da øjeblikke , +hvori jeg anså mig for en dåre , der ville fremtvinge +et talent , som himlen havde nægtet mig . Jeg +kastede da penselen bort og lovede aldrig at gribe den +igen ; men lediggang tålte jeg ikke , og længselen +blev så inderlig og så varm , at jeg atter tyede til +den , og så stod verdens ondskab for mig som en +hæslig drøm . Jeg levede da kun i det billede , jeg +malede . Jeg elskede det , som en moder elsker sit +barn , som prometheus elskede sit værk , da han +tændte sin fakkel ved solens ild , for at indånde +varme og liv i sine skabninger . Således arbejdede +jeg længe og ufortrødent , indtil jeg tvang i det mindste +en ringe del as verden til at anerkende , at +mit arbejde dog ikke ganske var at foragte . “ +„ Således , “ svarede Arabella med et vemodigt +smil , „ kan kun den tænke og handle , på hvem geniet +har trykket sit stempel . Anderledes er det med +os andre , der ikke kunne bruge det våben . “ +„ Deri tager de fejl , komtesse ! Der er en talrig +samling af våben , der stå til enhvers rådighed . +Arbejde er livets lov ! Naturen selv arbejder . +Alt er i en uafbrudt aktivitet . Skulle da mennesket +ikke anvende alle de skatte , himlen har givet det ? + +når vi engang nå vort livs aften og se tilbage +på den svundne tid , må vi ikke kunne sige til os +selv : du har gjort en lang vandring , men intetsteds +har du efterladt noget spor af dine hænders værk ; +du har intet fuldført ; din hele tilværelse har været +gold og ufrugtbar ! — tilgiv mig , at jeg taler således +til dem , “ vedblev han i en inderlig tone . +„ Jeg burde have indset , at de ikke kan forstå mig . +Der er alt for stor forskel på de steder , hvor vore +vugger have stået ; jeg er et fattigt , arbejdets barn +— og derfor elsker jeg arbejdet , deri ligger hele min +tilværelse ; — men de , komtesse , er født og opdragen +i rigdom og overflod . Det er da naturligt , +at de må føle dem lykkelig alene ved nydelsen af +disse goder , der strøe roser på deres vej . “ +„ Tror de da , “ svarede Arabella alvorligt , „ at +de roser ikke have torne ? De er skjulte , men netop +derfor såre de så smerteligt . — men vi talte jo om +arbejdet . De tror , at jeg ikke forstår dem . Jeg +har tværtimod følt sandheden i deres ord , og jeg +erkender , at ethvert menneske har sit kald , sit værk +at udføre her i livet , den fattige såvel som den +rige . “ +Samtalen blev pludselig afbrudt , da man hørte +en stærk ringen . Et par minuter efter trådte +grevinden ind , klædt i en zobelskinds kåbe , med en + +hvid Fløiels hat , hvorfra vejede en masse lange , +hvide strudsfjer . +„ Undskyld , hr . Norsfrand “ , udbrød hun i en +temmelig nonchalant tone , „ at jeg har ladet dem +vente . Jeg blev forsinket , og da jeg om et øjeblik +venter en god veninde , kan jeg ikke sidde for dem +i dag , men i morgen . “ +Emil bukkede høfligt men koldt for grevinden . +I den hilsen , han derimod vekslede med Arabella , +ville en fremmed have kunnet læse mere end almindelig +høflighed , men grevinden bemærkede intet , da +hun var beskjeftiget med af se sig i spejlet . +— Emil tvivlede intet øjeblik om , af grevindens +opførsel ikke var tilfældig , men forsætligt beregnet +på af såre ham , ved af vise , hvor liden hensyn +hun nu værdigede ham . Han forudså , af han kun +havde to alternativer af vælge mellem , enten af lade +sig indskrive i hendes tilbederes række , eller af lade +sig behandle som en lakai , hvis han overhovedet ville +vedblive af komme der i huset . Naturligvis valgte +han det sidste , da han ikke kendte noget mere nedværdigende +for en mand end af ligge for en gammel +kokettes fødder . — han tænkte på Arabella , hvis +sande kvindelighed fremhævedes dobbelt ved siden +af moderens simple væsen . Den unge pige stod +ikke mere for ham som en kold , stolt og hjerteløs + +kvinde . En flig af det slør , hvori hun indhyllede +sig for verdens øjne , var i dag hævet for hans blik , +og han havde i hendes hjerte . opdaget Spirer til +mangen ædel følelse , men disse Spirer vare ikke +plejede og opelskede af nogen kærlig hånd . +Han opdagede , af hun følte sig ulykkelig , og han +tvivlede ikke om , af hendes moder var hendes ulykke . +Han mindedes sin egen moders overbærende ord , da +doktor Anker første gang havde omtalt Arabella , og +det gjorde ham ondt , af han straks havde bedømt +hende så hårdt . En varm og kærlig følelse gennemstrømmede +hans hjerte , som om han skyldte den +unge pige en afbigt . +Han blev afbrudt i sine tanker ved Ankers +komme . „ Hvor du er tankefuld , min ven ! “ udbrød +han . „ Og hvorfor ? — det-var prægtigt , af +jeg traf dig . Jeg ville netop bede dig spise hos +os i morgen med nogle gode venner . Baron kongsberg +har sendt mig et udmærket dyr . Jeg er nemlig +læge i familien , når den er i København . Det +er en sjælden mand , en sand ven af kunsten . Jeg +ville ønske , af du engang kunne lære ham af kende . “ +Da Emil havde modtaget indbydelsen , spurgte +Anker , hvorledes det gik ham i det stjernholmske +hus , og med få ord fortalte han ham , hvad der +var passeret mellem ham og grevinden . + +„ Tænkte jeg det ikke nok ! “ sagde Anker . Nu +ere vi komne til den akt af comedien ! Hun er og +bliver altid den samme , og jeg vil ønske dig til +lykke , når du bliver færdig med portrætet , og ikke +behøver at sætte din fod mere i det hus . “ +Besynderligt nok fandt Emil , at han ikke var af +samme mening , og i en temmelig melancholsk tone +sagde han : „ Om kort tid er maleriet færdigt , og +få er det bekendtskab sluttet . Jeg vil naturligvis +ikke oftere i livet komme i conflict med hende , da +jeg ikke kommer i den sfære , hvori hun og hendes +datter bevæge sig . “ +„ Man skulle virkelig tro , at du beklagede det , “ +Afbrød Anker ham forundret . „ Nå , jeg indser nok , +at det piner dig at være stillet under en kvinde , der +burde stå på det laveste trin i samfundet . Når +det endda blev derved , men hun er ikke alene uberegnelig +men undertiden endog utilregnelig , så jeg +svarer ikke for , hvad hun endnu kan finde på . — +er komtesse Arabella endnu ligeså nelskværdig og +frasfødende , så kan man i sandhed sige , at hun forener +sig med moderen , for at forsøde dig de timer , +du tilbringer i deres hjem . “ +„ Nej , “ tog Emil med varme ordet . „ Vi have +begge bedømt hende falsk . Hun er en ædel og høisindet +pige , men som man kun langsomt lærer af + +kende . Der hviler en tung byrde på hendes skuldre , +og for af skjule sin smerte for en verden , som +hun foragter , holder hun med sin spæde men kraftige +hånd masken tæt for sit ansigt . Når hun engang +kaster den , da er det ikke alene legemets men sjelens +skønhed , der afspejler sig i hendes træk . Hun er +en Lilie så ren og skær , men denne fine blomst +stilles i skygge ved siden af den pralende tulipan . “ +„ Det gør mig ondt , “ svarede Anker , hvis gode +hjerte ikke tålte af gøre nogen uret , „ hvis jeg har +bedømt hende for hårdt , især da hun som ung pige +bør bedømmes med skånsel , men skylden ligger +meget hos hende selv . “ +„ Tingen er , af hun har opfattet livet fra et +galt standpunkt , “ fortsatte Emil , „ eller rettere sagt , +hun har endnu ikke opfattet det , fordi hun i stedet for +en kærlig vejledning og fornuftig opdragelse kun +har set , hvad der er tomt og usselt i livet . De +ædlere følelser er endnu ikke vakte ; derfor seer man +så få spor af dem hos hende . “ +„ Så vil hun nok tidligt eller sent fremtræde i +sin sande skikkelse , “ mente Anker . „ Jeg skal aldrig +oftere fælde nogen ugunstig dom over hende . Det +lover jeg dig ! — allså ses vi i morgen . Jeg må +nu til mine patienter . “ +Dermed skiltes vennerne . + +— medens Emil tilbragte den øvrige del af +dagen i sit atelier og ofte hensank i hidtil ukendte +drømmerier , afløste den ene visit den anden i grevindens +hus , og Arabella fik netop tid til at gøre +toilet , for at følge med sin moder til et middagsselskab . +Først sent om aftenen , da hun blev ene i +sit værelse og havde aflagt sin selskabsdragt , oprandt +den time , som hun med længsel havde imødeset , +for uforstyrret at kunne hengive sig til sine tanker . +I værelset , der var udstyret med samme elegante +luksus som den øvrige lejlighed , sad Arabella med +albuen støttet mod et lille marmorbord og stirrede +drømmende hen for sig . Det var , som om et navn , +hun ej turde udtale , svævede på hendes læber . +Havde Emil set hende i dette øjeblik i hele hendes +skønhed , ville hans hjerte have banket endnu +stærkere . +Hun tænkte på , hvor smukt han havde talt om +sine forældre , uden at flamme sig over sin ringe +herkomst , og hun kom derved til at tænke på sin +moder , hvis forældre hun aldrig havde kendt og +aldrig turdet nævne , men som hun vidste vare fattige , +men agtværdige borgerfolk . Med tårer i øjet +ønskede hun , at hun kunne tale ligeså smukt om sin +moder , som Emil havde talt om sin . Hvor gerne +ville hun ikke også elske sin moder , og hvor ofte + +havde ikke hendes barnlige følelse drevet hende hen +til moderen ! Men dennes modsatte ansknelser og +principer om alt i livet havde altid stillet en jernmur +imellem dem . +Men var hun da selv fejlfri ? Nej , det følte +hun kun alt for vel . Hun følte , at hendes tilværelse +hidtil havde været gold og ørkesløs ; hun tænkte med +gysen på , at hun engang i sin livsaften forgæves +skulle søge efter en eneste velsignelsesrig gerning , og +bibelens ord faldt hende ind : det træ , som ej +bærer gode frugter , skal afhugges og kastes i ilden . +— arbejde er livets lod , havde han sagt . Hun +havde endnu aldrig arbejdet . Hun havde aldrig tænkt +på at række den trængende en hjelpende hånd , , +havde intet livsmål haft ! Hun havde vel ikke +hård hjertet nægtet nogen sin hjelp , men aldrig var +hun kommen den lidende i møde . Nu var sandheden +pludselig assløret for hende . Hans ord havde +vakt et nyt og bedre liv i hende . — hun ville arbejde ! +— og hun besluttede , fra dette øjeblik at +virke til gavn for sine lidende medmennesker , både +ved sine penge og ved personligt råd og hjelp . +Derefter begav hun sig til hvile , langt lettere om hjertet +og tilfredsere end i lang tid . Fra den dag aftørrede +hun i stilhed mange tårer , og lokkede glædens +smil frem på mangt sorgfuldt ansigt . + +5 . +Da Emil den følgende dag havde hilset på +grevinden , , og han mødte Arabellas venlige blik , +udgød sig en forræderisk rødme over hans kinder , +der ikke undgik grevindens opmærksomhed . Med +lynets hurtighed for en mistanke gennem hendes +sjel , og den bestyrkedes ved , at hun flere gange +under besøget opdagede , at Emil hemmeligt betragtede +Arabella med et udtryk , som hun længe forgæves +havde spejdet efter for sig selv . Kærlighed gør blind , +men skinsyge gør klarsynet , thi den giver fantasien +falkens syn . Hun besluttede dog ikke at lade +sig mærke med noget , for hun nøjere havde iagttaget +de unge mennesker . +De næste gange , da de vare sammen , var intet +at opdage , skønt hendes mistanke hver gang bestyrkedes . +Hun blev derfor mere og mere ordknap og +bitter lige overfor Emil . Det smertede Arabella , der +ikke ahnede den sande grund , og hun søgte derfor +desto ivrigere at udslette de ubehagelige og sårende +indtryk , som Emil måtte føle lige overfor moderens +opførsel . Hans kærlighed voksede dag for dag , +men han gav selv ikke sin følelse dette navn , da han +endnu aldrig havde tænkt den mulighed at opløste +sit øje til hende med en elskers blik . I sit hjerte + +havde han rejst hende et alter , og han knælede for +idealet , som for et madonnabillede . +En dag , da han sad og malede grevinden , +meldte tjeneren , at grosserer Frederiksen ønskede at +tale med hende . +„ Jeg har jo sagt , at jeg ikke tager imod nogen , “ +Svarede grevinden utålmodigt . „ Bed ham at komme +igen om en times tid . “ +Tjeneren gik , men kom tilbage med grossererens +svar . Han måtte tale med grevinden om en meget +vigtig forretningssag , der ikke tillod nogen opsættelse . +Fortrædelig rejste grevinden sig og forlod værelset . +Emil og Arabella vare alene . En pludselig forlegenhed +greb dem begge . Ingen af dem vidste , hvorledes +de skulle bryde tavsheden . . Emil gik hen foran et +stort maleri , der hang tæt ved Arabellas plads og +sagde : +„ Jeg har ofte beundret det maleri . Det er +mesterligt udført , og^ prospektet selv er så smukt . “ +„ Det er mit fødested , “ svarede Arabella , „ og +Horace Vernet har malet det . Min fader gjorde +hans bekendtskab på en udenlandsrejse , og han tilbragte +den sidste sommer før min faders død hos +os . Jeg sidder ofte hele timer og betragter det . +Det vækker tusinde minder hos mig , og det forekommer +mig altid , som om den nedgående sol er + +et symbol på min lykke , der stod i begreb med at +dale , da min fader døde . “ +„ Deres fader var jo endnu dengang i sin bedste +og kraftigste alder ? “ spurgte Emil og nærmede sig +hende . +„ Han var kun 48 år , og selv ville han så +nødigt bort , — jeg tror næsten alene for min skyld . +Her er hans portræt , “ tilføjede hun og tog en medaillon +frem , som hun bar på brystet . Hun trykkede +på en fjeder , og et meget smukt hoved , malet +på elfenben , kom til syne . Emil bøjede sig over +hendes skulder for at betragte det og udbrød : „ Hvor +det er smukt — og hvor det ligner dem ! “ +Det var ikke hans hensigt at sige en compliment , +men det var hans oprigtige mening , og således +optog hun det også- . +Når man i lang tid har indesluttet enhver +tanke og følelse i sit hjerte , fordi man intetsteds +fandt sympatti , da opstår undertiden en mægtig +længsel efter at finde nogen , for hvem man kan udøse +sin sjels inderste smerte . Således gik det +Arabella . Hun syntes i dette øjeblik at have fundet +en ven , for hvem hun frit kunne udtale sig , og for +hvem hun uforbeholdent kunne vise sig i sin sande +skikkelse . Hun gav efter for denne pludselige impuls +og udbrød med barnlig stolthed : + +„ Ja , var han ikke smuk ? Men de ved ikke , +hvor god han var , hvilket rigt hjerte han besad ! +Derfor var han også alt for mig , og de kan forstå , +hvad det ville sige at miste ham . Da jeg første +gang stod ved hans grav , sølle jeg mig så forladt , +— og den følelse har jeg endnu . “ +Arabella sagde disse ord i en vemodig tone og +med et sørgmodigt udtryk , der gjorde hende dobbelt +smuk i Emils øjne . Den kærlighed , han så længe +havde skjult , blussede i dette øjeblik op . Han ønskede +at kunne kaste sig for hendes fødder og sige +hende , at hun ikke stod forladt i verden , da hans +hjerte sagde ham , at han ville ofre sit liv for +hendes lykke , — men den rolige besindighed tilhvidskede +ham de iskolde ord : du dåre ! Du , den +fattige kunstner og hun , den rige komtesse ! Tror du , +at hun bryder sig om din kærlighed ? Han tav . +En smerte for gennem hans sjel , en smerte , +som kun den forstår , der ved , hvad det vil sige at +forsage . +Arabella vedblev at betragte sin faders portræt . +Hun mærkede ikke , hvad der foregik i Emil , medens +hendes tanker dvælede i mindernes land . Først da +hun atter lukkede medaillonen , sagde Emil , der havde +genvundet sin fatning : „ Da er jeg dog sikker på , +at de har mange venner , der ville føle sig lykkelige , + +hvis de selv med fortrolighed ville besvare deres +venskab og slutte dem til dem . “ +„ Venner ? “ svarede hun . „ Det ord har for +mig en dybere betydning end for de fleste . Jeg +kender mange , men jeg kender ikke en , som jeg +kan kalde ven . Flere gange har jeg forsøgt at slutte +mig til unge piger i håb om at finde en veninde , +men jeg har altid snart opdaget , hvor pinligt jeg +skuffede mig , og , hvad alle de såkaldte venner angår , +der komme her i huset , er jeg overbevist om , +at ikke en ville vise mig en virkelig venskabstjenesfe , - +når den krævede noget offer fra deres side . De +ville forsikre mig om deres gode villie , men finde +de besynderligste udflugter . — har de selv mange +venner ? “ +„ Nej , “ svarede Emil smilende , „ dertil har jeg +hverken tid eller råd , thi det hører der til for at +pleje venskaber . Af den slags luxusgjenstande , der +fylde og pryde salonerne , til misundelse for mange , +har jeg kun meget lidt , men jeg har en ven , der +erstatter mig savnet af andre , en sand og trofast +ven , som jeg kan stole på . Det er doktor Anker , +som de også kender . “ +„ Ja , han har omtalt dem med meget venskab . +Han er vor læge , men jeg kender ham kun lidt . +Han er jo gift ? “ + +„ Med en elskværdig kone , “ vedblev Emil , „ og +han har tre yndige børn . Jeg tvivler om , at nogen +kan være lykkeligere i sit hjem end han . Men +er det så forunderligt ? Kjærlighedsguden har taget +sæde ved hans Arne . “ +Emils blik mødte Arabellas , og hun så et +udtryk i dem , der jog blodet op i hendes kinder . +I samme øjeblik åbnedes døren , og hendes moder +trådte ind . Et eneste øjekast var tilstrækkeligt forende +til at opsatte situationen , men hun beherskede +sig , skønt med anstrengelse , og sagde i en venlig +tone , at klokken nu var bleven så mange , at hun +ikke kunne opholde hr . Norstrand . Emil hilsede , greb +sin hat og gik , uden at turde se på Arabella . I +døren mødte han kammerjunker stål , der gik forbi +ham , uden at værdige ham en hilsen . +Efterat kammerjunkeren havde vekslet et let håndtryk +med begge damerne , kastede han sig nonchalant +i en lænestol og sagde : „ At spørge til damernes +befindende er overflødigt , thi som sædvanligt finder +jeg her moder og datter , blomstrende af skønhed +og inde . “ +„ Hvem skulle dog se på dem , hr . Kammerjunker , “ +Udbrød grevinden med et koket smil , „ at +de med deres rolige væsen dog er en så complet + +damernes ridder ? Det stille vand har den dybe +grund . “ +„ Det kommer af , “ svarede han , „ at mit valgsprog +stedse har været : van vis nu roi , mon oosur +uux æumtzs , l ' bonnsur u moi ! “ +„ Meget smukt , “ bemærkede grevinden , „ og det +ville glæde mig , hvis den ridder , der fører denne +devise i sit Skjold , i morgen aften ville være min +ridder og ledsage os i den conkert , der omtales af +alle , — naturligvis efter først at have spist hos os . “ +„ Med største fornøjelse , “ svarede stål galant . +„ Jeg holder nok af at blive misundt . “ +Tjeneren meldte nu flere visiter , der lagde beslag +på grevindens opmærksomhed . Stål benyttede +lejligheden til at tage plads ved siden af +Arabella og begyndte en samtale med hende . +„ Som sædvanligt finder man dem aldrig ledig . +Tillader de , at jeg betragter det nye mesterværk af +deres små , hvide hænder . “ +„ Det er et tæppe til moder , “ svarede Arabella +og udfoldede broderiet . „ Jeg er lidt uenig +med mig selv om chatteringen . “ +„ Måske kan jeg give dem et godt råd , “ +Sagde stål og mønstrede arbejdet med en kendermine . +„ Det må være denne bouket georginer , der +volder dem bryderi . Jeg skal vælge farverne . + +seer de , når de sætter denne chattering ved siden +af den hvide Georgine , vil den gøre en udmærket +effekt , og disse grønne blade omkring den må +de give en stærkere skygge . “ +„ Maler de ? “ spurgte Arabella forundret . +„ Nej , men jeg har tilfældigvis et vist talent +for broderier . “ +Arabella vidste ikke , om hun skulle tro sine egne +øjne , at denne drabelige kriger med den ridderlige +devise måske tilbragte sin tid med at brodere . +„ De seer forundret på mig , “ udbrød stål . +„ Nu vel ! Jeg ved vel , at mine kammerater tilbringe +deres tid med at more sig og bortødsle deres +penge , men jeg foretrækker et roligt liv i hjemmet . +Jeg tilstår , at jeg som dreng formelig var forfalden +til at brodere . Det gik dog over med alderen , +men jeg kunne næsten have lyst til at begynde +igen , blot for at fordrive tiden nyttigt . “ +„ De er virkelig alt for morsom i dag , “ afbrød +Arabella , der var nærved at briste i latter . „ De +må ikke tro , at jeg er så enfoldig at tro , hvad +de siger . Hvis de virkelig vil give dem af med +kvindelige arbejder , antager jeg , at der står en +eller anden emanciperet dronning omphale i baggrunden , +hvis befaling Herkules adlyder . “ +Stål var alt for lidt hjemme i myttologien til + +at forstå denne bidende satire , men han mærkede , +at Arabella gjorde sig lystig over ham , og som alle +dumme mennesker blev han meget let fornærmet . +Det stemmede imidlertid ikke med hans plan at lade +sig mærke dermed , og han nøjedes med at påtage +sig en værdig mine , da han sagde : „ Undskyld , at jeg +forandrer genstanden for vor samtale . Hvorledes +går det med deres Fru moders portræt ? “ +„ Det strider rask fremad , “ svarede Arabella . +„ Hver dag træder dets udmærkede lighed mere og +mere frem , men mama ønsker ikke , at nogen seer +det , før det er færdigt . “ - +„ Så har deres mama jo gjort en udmærket +acquisition i maler Norstrand . Han lader til at +være fuldkommen i » Et og alt . “ +„ Hvad mener de med det ? “ spurgte Arabella +koldt , da hun allerede havde bemærket den hovmod , +hvormed kammerjunkeren var gået forbi Emil , da +- de mødtes i døren . +„ Det er jo let at forstå , “ svarede stål spottende . +„ Efter deres mening er han en fuldendt +kunstner , og efter deres moders en complet Adonis . +Uheldigvis savner han dog en ting , der er temmelig +uundværlig , nemlig dannelse og opdragelse . “ +„ Hvad det angår , “ tog Arabella ordet , „ besidder +han en sjælden takt , hvori han ikke står tilbage + +for nogen , og for af få den , behøves dannelse . “ +Hun tav pludselig , thi hun følte , af det var noget +nyt for hende , så åbent af udtale sin dom over nogen . +Hun rødmede ved tanken derom , og hun så +i ståls ansigt , af han selv forundredes over +hende . +„ Jeg tror , gud hjelpe mig ! “ tænkte han , „ af +hun også er bleven forhekset af denne maler ! “ +Heldigvis blev samtalen afbrudt ved af nogle +af visiterne toge afsked , og kort efter anbefalede kammerjunkeren +sig . Med en tændt cigar i munden og +med begge hænder i frakkelommen slentrede han +ned ad gaden , udsendende vredcsblik til højre og +venstre . Hans tanker drejede sig om den forbavsende +opdagelse , af han , kammerjunker og kaptajn , +skulle få en så ubetydelig pjalt til rival , og +han lovede af hævne sig . Men hvorledes ? Her stod +hans forstand stille , og han grublede og grundede +forgæves . Til sidst landede han i en cafe , for at +oplive sine åndsevner , men ikke engang vinen smagte +ham , og hans venners spøg irriterede ham . Endelig +kom han til den overbevisning , at en sådan +sindsstemning kunne virke skadeligt på hans sundhed , +og han besluttede at berolige sig . Han kom hjem , +lagde sig på sofaen og faldt i en blid slummer . + +— da grevinden var bleven ene med sin datter , +sagde moderen : +„ Jeg har et alvorsord at tale med dig , Arabella ! “ +„ Hvorom da ? “ spurgte Arabella forundret . +„ Det . lader til , at du vil spille det uskyldige +barn , der under naivitetens maske opfører sig +ukvindeligt . Jeg vil dog råde dig til at ophøre +dermed i tide , da du ikke kan skuffe mig . “ +Uagtet Arabella var vant til en uretfærdig og +skånsellos behandling , bragte denne irriterende tiltale +hende dog til at forstumme , og hendes , taushed +opirrede grevinden endnu mere . +„ Du ønsker måske , “ udbrød hun , „ at jeg tydeligere +stat forklare mig ? Det skal jeg . Jeg har allerede +længe bemærket dit uværdige koketteri med Norstrand . +I begyndelsen ville jeg , ikke tro , at den +datter , over hvem jeg har våget med moderkærlighed , +måske ville bringe skam og skændsel over +sit navn . Den ømme scene i dag mellem dig og +din elsker har heldigvis viist mig , at det er på +tiden , at jeg med alvor griber ind i dette forhold “ . +Det var , som om en jernhånd sammenknugede +Arabellas bryst , da hendes egen moder beskyldte +hende for uqvindelighed . En dyb rødme udgød sig +over hendes ansigt , og hun kæmpede med gråden , + +men på den anden side var moderens uretfærdighed +mod hende så stor , at de udtalte ord derved +tabte en del af deres bråd . +„ Jeg har aldrig tænkt på at kokettere med hr . +Norstrand , “ sagde hun med zittrende stemme , „ og +jeg forstår ikke , hvad du mener med at bringe +skam og skændsel over mit navn . At det skulle +være uværdigt for mig at tale venligt med ham , kan +jeg ikke tro , du mener . Det har du jo selv så +ofte gjort . “ +Grevinden så i disse ord en hentydning til +sin egen upassende opførelse , og blev endnu mere +hidsig : „ Du har måske allerede drevet det så vidt “ , +udbrød hun , „ at komtesse Stjernholm er forlovet med +hr . Maler Norstrand ? Det ville være et smukt +parti ! Mit samtykke fik du aldrig , — og jeg befaler +dig , for fremtiden at blive på dit værelse , +indtil jeg sender bud efter dig , de få gange han +endnu behøver at komme her . Er der allerede et +ømmere forhold imellem eder , skal jeg selv vise ham , +hvorledes man behandler krapylet , når det vover +at trænge sig frem til en plads , der ikke tilkommer +dem . “ +Den hånd , hvormed grevinden så plumpt . +Greb ind i de zarteste , hidtil uberørte strenge i Arabellas +hjerte , fremkaldte en hjerteskærende dissonants . + +med en usædvanlig heftighed udbrød hun : „ Der +finder intet forhold sted mellem hr . Norsfrand og +mig , så at der ikke er nogen grnnd til at spærre +mig inde som en forbrydersle , men da det er din +villie , moder , skal jeg adlyde dig , men jeg vil på +det bestemteste bede dig , ikke at fornærme en mand , +hvis opførsel her i huset har været således , at ' +han fortjener vor fulde agtelse . “ +„ Altså “ , svarede grevinden , „ i stedet for åbent +at fortælle din moder alt , som det sømmer sig en +datter , vil du dysse mig i søvn . Det viser , hvor +lidt jeg kan stole på dig . Hvis du uden mit +samtykke vil indgå en mesalliance , vil jeg blot +sige dig , af fra det øjeblik er min dør lukket for +dig . “ +„ Du ville jage mig ud af huset , moder ? “ +Spurgte Arabella roligt . +Dette spørgsmål opfattede grevinden som en +bekræftelse på sin mistanke og svarede : „ Ja ! det er +min faste beslutning . Om udstyr eller hjelp i +fremtiden kan der ikke være tale , og hvor langt +troer du , du vil komme med de usle nålepenge , +din fader har udsat for dig ? Jeg er enerådende , +ved du , over formuen . Jeg behøver ikke af udmale +for dig , hvorledes din fremtid vil blive hos ham +og mellem hans simple forældre . Du vil blive en + +jevn , lille borgerkone , der må række vagtmesteren +sine tøfler og stoppe hans pibe , og endda være glad , +når svigerpapa er så venlig af sige , tak min tøs ! — +for af vinde din svigermama , må du kunne lave god +mad . Alle dine små talenter blive fil ingen nytte . +Formiddagen må du tilbringe i køkkenet , vådske , +stryge , koge og stege , og resten af dagen må du +sye , ikke for din fornøjelse , men for af holde din +mands tøj i orden , lappe og stoppe det . Siden +får du den fornøjelse af blive din egen barnepige , +og får lov af passe dine skrigende små +både nat og dag . En complet arbejdshest i en +trædemølle ! — synes du , det er passende for komtesse +Stjernholm ? “ +Arabella var vel en høihjertet og ædel kvinde , +men ikke hævet over menneskelige svagheder . Af naturen +var hun stolt , og denne fejl var stedse blevet +næret ved de mange fordomme , som moderen fra +hendes tidligste barndom havde indpodet . Man må +derfor ikke fordømme hende , når hendes følelse +oprørtes af det prosaiske billede , som moderens snildhed +udfoldede for hende . +„ Vær du kun rolig , moder , “ sagde hun . „ Du +skal aldrig opleve den dag , da jeg indgår en mesalliance ! “ +— og derefter gik hun ind på sit værelse . +Der støttede hun sit feberhede hoved mod de bløde + +silkepuder , og for første gang undersøgte hun sine +følelser for Emil . Hun gennemgik hvert ord , der +var vekslet imellem dem , alt hvad der var foregået +i de timer , de havde været sammen . Hun så nu +for første gang , af han elskede hende . — men hvad +følte hun for ham ? Var det kærligheden , der talte +så varmt til hans forsvar . Hun forfærdedes ved +den tanke . Hun ville ikke , hun måtte ikke elske +ham ! Hendes stolthed oprørtes ved den mulighed . +Hun kæmpede en lang kamp , og resultatet var , at +hun besluttede at glemme ham . +6 . +Emil Norstrand havde aldrig elsket . Hans følelser +for Arabella vare derfor ungdomsfriske , varme +og inderlige . Han følte , at af denne kærlighed +måtte hele hans fremtid afhænge , men med sorg +og smerte måtte han tilstå for sig selv , at den +var håbløs . Han havde også sin stolthedsfølelse , +og den forbød ham at nærme sig den rige og fornemme +dame , der måske ville give ham et hånligt +afslag , når han dristede sig til et afgørende skridt . +Han kastede et sørgmodigt blik på sin lille bolig , +og for første gang følte han det bittre i at være af +ringe herkomst og i en uanseelig stilling . Selv + +om han var en høitståcndc mands søn , ville han +dog ikke ægte en rig pige , når han alene skulle skylde +hende hele sin tilværelse . Han tænkte på , hvor ofte +hans forældre havde talt om den lykkelige time , +når han skulle føre en elsfværdig brud til deres hjem , +der kunne være dem i en datters sted , og nu så +han tydeligt , at den time aldrig ville komme . +Da han de to følgende gange malede grevinden , +så han ikke Arabella . Det ængstede ham , +som om han havde forrådt sin hemmelighed for +hende , og dermed måske mistet hendes venskab . +Han tvivlede ikke om , at hun med villie undgik ham , +og denne tanke pinte ham . Portrætæt var nu så +vidt , at han kunne fuldføre det i sit hjem , og hans +besøg ophørte i det stjernholmske hus . Den gamle +vagtmester og hans kone så med bekymring , at +en hemmelig sorg nagede på sønnen , og de +savnede hans tidligere lystige og ungdommelige væsen , +da en stille og mandig alvor var trådt i +stedet . +Kammerjunker stål havde ikke nærmet sig Arabella +siden hin formiddags samtale , uden for så vidt +høfligheden bød det , men derimod havde han +indtaget sin gamle plads hos grevinden , der igen +var elskværdigheden selv . Han havde snart opdaget , +at Norstrands aktier vare faldne , og han ventede nu + +kun på en gunstig lejlighed , der kunne aldeles fortrænge +ham , så at han igen med godt håb kunne +optage sit afbrudte frieri . +Da han en formiddag sad mageligt henstrakt i +en lille sofa ved grevindens side og var ene med +hende , kom tjeneren ind og meldte , at portrætet var +ankommet fra hr . Norsfrand . +„ Bring det herind , “ befalede grevinden , og +stål lykønskede sig til at være den første , der skulle +se det . +„ Sæt det foreløbig op til væggen , “ bød grevinden +tjeneren , der bragte det ind . +Stål rejste sig og stillede sig hen til maleriet +med lorgnetten i øjet . Efter et øjebliks tanse betragtning +med et kjenderblik , slog han hænderne +sammen og udbrød indigneret : „ Gud forbarme sig ! “ +„ Hvad mener de ? “ spurgte grevinden . +„ Det er rædsomt ! “ svarede han . „ Det er utilgiveligt +slet . Det er jo et formeligt stygt portræt af +en smuk dame . “ +„ Ja , de har ret ! “ for grevinden op . „ Det +er uforskammet . Der er vist ikke spor af lighed . “ +„ Nej , det kan ethvert barn sige dem . Vil +de behage at se dem selv i spejlet , og så betragte +det afskyelige udtryk på portrætet . +„ Jeg seer vist også ældre ud ? “ spurgte hun . + +„ Efter billedet at dømme , skulle man tro , at +de var over halvtreds , og i virkeligheden seer de +ud , som de ikke var kommen halvveien dertil . “ +„ Men dragten er dog smuk og smagfuld , — men +på denne baggrund tager den sig jo aldeles ikke ud , “ +Vedblev hun irriteret . +„ En dannet og en dygtig maler kunne aldrig +have malet en dame således , “ sagde stål , der +så , hvorledes han avancerede , så at grevinden +endog rystende af harme sank om på en stol . +Jeg kan godt forstå , “ trøstede han , „ at de ærgrer +dem . Jeg selv kan ikke udholde at se længer derpå , “ +— og han vendte sig fra portrætet med en +foragtelig mine . +„ Og det portræt skal jeg betale tusind daler +for ! Giv mig et råd , min ven ! “ +„ Jeg råder dem til , ikke at lade noget menneske +se det . De vil blive udleet og bespottet . “ +Grevinden kunne ikke svare . Hun havde så +længe glædet sig til at hænge på kunstudstillingen og +- blive beundret , og nu skulle hun skjule sit portræt , +for ikke at blive udleet ! Det var for galt ! Hun indså +ikke , at uligheden netop lå i , at det lignede +altfor godt . Det var udmærket malet , men ikke slatteret . +I dette øjeblik meldte tjeneren maler Norstrand . + +grevinden rejste sig og udbrød eller snarere +råbte : „ Han kommer , som han var kaldet . Han +skal få sandheden at høre ! “ +Kammerjunkeren fik travlt med at komme afsted , +da han ikke ønskede at være vidne til den påfølgende +scene . Han opdagede pludselig , at klokken var mange , +at tiden var fløjet i et så behageligt selskab , og +tog afsted . I døren var han nær løbet på Emil , +der roligt trådte ind og fandt hendes nåde blussende +rød midt på gulvet , med lynende blik og +ikke værdigende ham at gjengjelde hans hilsen . Hun +pegede blot på portrætet og spurgte spottende : +„ Kan kunstneren Norstrand være stolt af dette +arbejde ? “ +„ Er deres nåde ikke tilfreds dermed ? “ spurgte +han roligt . +„ Tilfreds ? — med det karikaturbillede ? “ +„ Jeg forstår ikke deres nåde . Som kunstner +kan jeg godt forsvare mit arbejde ; men hvis de +ønsker nogle forandringer deri , er jeg villig til at +gøre , hvad de forlanger . “ +„ Det kan de spare dem , da jeg nu seer , hvad +de kan præstere . Der er jo ikke den fjerneste lighed , +ikke spor af min ejendommelighed . — men +så svar dog ! “ vedblev hun , da han tav og ikke +vidste , hvad han skulle svare denne furie . + +„ Jeg kan kun svare dem , at det ikke er et karikaturbillede , +og at enhver vil sinde det godt malet +og en træffende lighed deri . “ +„ Tak ! Nu skal jeg til gjengjeld sige dem min +mening . De duer kun til at smøre vægge ; måske +ikke engang til det , men til at stå på et stillads +og male huse . “ +„ Deres nåde ved vist ikke , hvad de siger . “ +„ Ved jeg det ikke ? Jeg skal vise dem , hvad +værd jeg sætter på det maleri . “ Med disse ord +greb hun en skarp pennekniv fra sit skriverbord , og +gjennemstar med den maleriet fra øverst til nederst . +Hun kastede efter denne bedrift et triumferende blik +på Emil og forlod værelset . Han stod aldeles +bedøvet , næppe i stand til at samle sine tanker , og +stirrede på sit ødelagte værk , der havde kostet ham +så mange timers arbejde , og som han så ofte havde +betragtet med tilfredshed , da det var fuldendt . Og +nn ! Hans værk var ødelagt , og han selv beskæmmet , +hånet og bespottet . Det var en fortvivlelsens smerte , +der gjennemfoer ham . +Da følte han en lille hånd lægge sig på hans +arm , og han mødte et tårefyldt blik fra Arabella , +der stod ligbleg ved hans side . Hun havde uset +været vidne til den sidste scene , uden at ahne , hvad +der var forefaldet før . Et blik havde været nok til + +at overbevise hende om maleriets fuldkommenhed og +om den himmelråbende uretfærdighed , hendes moder +havde begået , og hendes smerte derover var næsten +ligeså stor som Emils . +„ Hvad betyder dog alt det ? “ var det eneste , +hun kunne fremstamme . +„ At jeg er blevet behandlet af deres moder +på en måde , der aldrig er blevet budt mig af +nogen , “ svarede Emil . +„ Fortæl mig alt , “ sagde Arabella med bankende +hjerte . +„ Deres moder sagde mig blandt andet , at jeg +kun duede til at stå på et stillads og male huse . “ +„ Men , “ vedblev han efter en pause , hvori stoltheden +kæmpede med bitterheden i hans sjæl , „ jeg var en +dåre . Jeg burde have forudset , at det måtte +ende således . Fejlen er min . Jeg har malet grevinden +således som hun er , og ikke som hun vil være . +Derfor spurgte hun mig , om denne karikatur lignede +hende , og jeg vovede at svare ja . “ +Arabella betragtede et øjeblik portrætet og sagde +sukkende : „ Og deri havde de ret . Det er , som +så jeg moder lyslevende for mig . “ +„ Og dog er jeg kun en fusker . En portrætmaler +må ikke være en selvstændig kunster , men kun +et værktøj . “ + +der syntes at foregå en forandring med Arabella , +som om hun havde fattet en beslutning . En +fin rødme overtrak hendes smukke , blege ansigt , og +med rolig og fast stemme sagde hun : „ Om Correggio +blev det også sagt , at han var en fusker . “ +„ Men af hvem ? “ afbrød Emil . „ Af Michel +Angelo , der siden hævede ham dobbelt højt . — men +sket er sket . Mit maleri er ødelagt , og der er sat +en plet på min kunstnerære , der aldrig vil afvaskes . +Farvel , komtesse ! “ sagde han med et blik , +som om han for sidste gang skulle se hendes elskede +træk . „ Jeg har allerede alt for længe opholdt mig i +dette hus , som jeg aldrig oftere i livet kan betræde . +Derfor farvel ! og modtag min tak for den deellagelse , +de har viist mig . “ +„ Nej , “ ndbrød Arabella og greb hans hånd . +„ De man ikke således forlade mit hjem . Min moders +fornærmelse må jeg som datter gøre god +igen , så vidt det står i min magt . “ Hun førte +ham hen til sit blomsterbord , brød en green af et +prægtigt laurbærtræ og rakte Emil den . „ Med denne +green vil jeg afvaske den plet , de mener er sat på +deres kunstnerære . Måske det er de første laurbær , +der er skænket dem , men hvis mine bønner +have nogen magt , blive de ikke de sidste . “ +Det var for Emil , som om himmelens dør + +oplodes for ham og lod ham skue alle dens herligheder , +da Arabella således stod for ham . Uden at +kunne sige et ord , bøjede han sit knæ for hende . +Han trykkede hendes hånd mod sine læber , og deres +øjne mødtes i et blik , der tydeligere end ord lod +dem læse i hinandens hjerter . Men lykkens øjeblikke +ere korte . De måtte skilles . Emil rejste sig +og flap Arabellas hånd . Laurbærgrenen gemte han +ved sit bryst og ilede ud af værelset , da han følte , +at han ved at tøve længer ikke ville være herre over +sine følelser og let ville gøre et skridt , som han i +dette øjeblik ikke burde gøre . +Arabellas blik fulgte Emil , indtil døren var +lukket efter ham . Langsomt forlod hun stuen , og +da hun sad i sit eget værelse , rullede tårerne som +Perler ned over hendes blege kinder . Det var ingen +heftig , lidenskabelig , men en stille , veemodsfuld sorg . +Al stolthed var svunden før kærlighedens tryllemagt , +og al lykke i livet syntes hende veget bort +med ham , nu da hendes moder havde sat en uoverstigelig +hindring mellem hende og hendes lykke . +Arabella udgræd sin sorg og sin smerte , thi tårer +ere jo ovindens tilflugt i sorgens dage . +Lidt efter lidt følte hun dog , at hun ikke var +så forladt som før . Hendes hjerte var ikke længer +tomt . Hun elskede og var gjenelsket af en mand , + +der var hendes kærlighed værdig . Hun blev afbrudt +i sine drømme af kammerjomfruen , der underrettede +hende om , at hendes nåde ikke kunne forstå , hvorfor +comtessen ikke kom ind til hende . Efter at have +badet sine øjne , gik Arabella ind til sin moder . +„ Det lader til , at du begynder at sværme før +ensomheden , “ råbte moderen hende spottende i møde . +„ Formodentlig har du fordybet dig i en roman +om ulykkelig kærlighed , men da jeg anser slige +fantastiske udsvævelser før meget skadelige før unge +damer , vil jeg drage dig tilbage til virkeligheden . +Der seer du det udmærkede arbejde , som din tilbeder +har præsteret , og som jeg har behandlet efter +fortjeneste . “ +Arabella svarede , uden at en mine forandrede +sig : „ Du må indrømme , at det er malet correct , +og at enhver detail er omhyggeligt udført . Kniplingerne +på din kjole se ud , som om man holdt +dem i hånden , og alt forråder en fin kunstnerpensel . +Du har alt for megen kunstsands til ikke at +se det . “ +„ Ja vist ! “ afbrød grevinden , „ og hvor mageløst +har denne såkaldte kunstner gengivet mig ! +Hvilken slående lighed ! “ +„ Det er der ! “ svarede Arabella roligt . „ Men + +hvorfor har du da behandlet maleriet således ? +Er det stål , der har undfanget den ide ? “ +„ Jeg lader mig ikke påvirke af nogen , “ sagde +grevinden lidt forlegen . „ Jeg behøver ikke nogen +til at diktere mig , hvad jeg skal gøre . Men jeg tilstår , +at stål , på hvis mening og smag jeg kan +stole , er aldeles af samme mening , som jeg . “ +„ Det kan gerne være , at du bliver vred på +mig , moder , “ afbrød Arabella , „ men jeg vil dog sige +dig min mening . Stål smigrer dig , og derfor +troer du ham ; men han er ondskabsfuld og beregnende . +Han har ikke interesse for nogen uden for +sig selv . “ > +„ Er nogen ondskabsfuld , så er det dig , æra +della . Du ved , at stål er min trofasteste ven , og +derfor vil du sværte ham . Du er misundelig . Du +kan ikke finde dig i , at han finder din moder smuk , +og af den grund finder maleriet utåleligt . “ +„ Hvis du udlægger mine ord således , må +jeg tie . Men , “ vedblev Arabella i en indtrængende +tone , „ er der ikke en stemme i dit indre , der siger +dig , at du har handlet syndigt ved på den måde +at bedømme og mishandle et ungt menneskes arbejde , +fordi der er noget i det , som ikke behager dig ? “ +„ Vil du moralisere for mig ? “ spurgte grevinden . + + +„ Jeg mener kun , at du burde tænke over , hvor +dybt du har krænket en ung mand , ved at ødelægge +mange timers møjsommelige arbejde , især da han +tillige er en fattig kunstner . Du vil da vel ikke +ovenikjøbet nægte ham honoraret for sit arbejde ? “ +„ I den henseende kan du være rolig , “ svarede +grevinden . „ Jeg bryder aldrig mine løvter . “ +Arabella gik hen til sin moder , lagde sin arm +kærligt om hendes Hals og bad : „ Lov mig , at du +sender ham pengene på en venlig måde . Derved +mildner du fornærmelsen . “ +„ Jeg ved godt , hvad der er passende , “ svarede +grevinden utålmodigt , unddrog sig datterens kærtegn +og forlod hende . +7 . +Den følgende Asten var den norstrandske familie +samlet i den lille qvistbolig . Udenfor piskede +regnen mod ruderne , men indenfor var desto hyggeligere . +Ilden brændte lystigt i kakkelovnen , og ved +den lille bordlampe sad madam Norstrand ved siden +af sin mand og syede , medens han som sædvanligt +nød sin meerskummer . Emil sad lige overfor +med en bog i hånden , men uden at læse i den . +Han havde allerede fortalt sine forældre og sin ven , + +doktor Anker , hvad der var forefaldet i det stjernholmsle +hus , dog uden at berøre den sidste scene +mellem ham og Arabella . Den var alt for hellig til +at meddeles , men han fredede om den i sine tanker +og blev ikke træt af at betragte og kysse den green , +hun havde skænket ham , og hvori han så et pant +på sin fremtids lykke . +Det havde aldeles ikke forundret Anker at høre , +hvad der var passeret , men han ærgrede sig derover +næsten ligeså meget som Emil , og sagde , han ikke +længer ville være læge i et huns , hvor man havde +behandlet hans ven så ilde . Emil overtalte ham +dog til at opgive den beslutning for Arabellas skyld , +i det håb gennem Anker stundom at kunne høre +noget om sit hjertes udkårede . Han gik dog tilværks +med megen forsigtighed , af frygt for at +hans hemmelighed skulle blive gennemskuet . +Øen gamle vagtmester havde på soldatermaneer +givet sin vrede luft i de stærkeste udtryk , +medens hans kone bar den sorg , der havde rammet +hendes søn , med sin sædvanlige tålmod . — det +ringede stærkt på døren . Emil lukkede op , en tjener +rakte ham et brev med de ord : „ fra grevinden , “ +Hilsede temmelig nonchalant og sfyndte sig ned af +trapperne . +— +„ Som Herren så tjeneren , “ tænkte Emil og + +lukkede døren . Han satte sig ved bordet og rev +convoluten op . Madam Norstrands flittige hænder +flap sytøjet , og hendes mand stirrede med tavs +opmærksomhed på sønnen . Denne rejste sig op +og kastede convoluten samt de tusinde daler på +bordet . „ Hun sender mig pengene løse , uden at +sige mig et ord til undskyldning for den fornærmelse , +hun har tilføjet mig ! “ udbrød han . „ Var det +ikke for eders skyld , i stakkels forældre , sendte jeg +disse penge øjeblikkelig tilbage . De brænde mig som +en skjændselsplet . “ +„ Det skal du også gøre , så sandt jeg hedder +hans Norstrand , “ udbrød den gamle og slog med +sin knyttede hånd i bordet . „ Før vil jeg sulte , +end leve godt for den skamløse kvindes penge . Hører +du , Emil ! Jeg vil , at du skal sende dem tilbage . “ +„ Men betænk , kære fader ! “ sagde Emil og +lagde sin hånd kærligt på faderen , „ at inden +otte dage er den sidste skilling , som vi eje , brugt , +og jeg har ikke udsigt til at fortjene noget . “ +„ Så trækker jeg i min stadsuniform , “ sagde +vagtmesteren med en djærvhed , der klædte ham godt , +„ tager min stok i den ene hånd og min pibe i den +anden , går hen til min ritmester , der nu er bleven +oberst , og siger til ham : hr . Oberst ! Jeg ved , at +øe ikke har glemt den gamle Husar , der i så mange + +år stod ved deres eskadron . De gav mig denne +pibe engang i en vis anledning . Vil de nu redde +mig og min søns ære , som jeg dengang reddede +deres liv ? “ Så vil jeg fortælle ham det hele og +bede om et lille lån . Han er rigtignok ikke rig , +men det er en kjernekarl , med hjertet på det rette +sted . +„ Men om vi også fik et lån , “ indvendte Emil , +„ hvilket jeg også kunne få hos min ven , Anker , +så ved du , at jeg hader at gøre gjeld , når jeg +ikke ved , hvorledes jeg skal betale den . “ +„ Det princip har jeg også haft , og holdt det +såvidt muligt , men der er tilfælde , der nøde os +dertil . “ +„ Og hvad siger du , moder ? “ spurgte Emil . +„ Det samme som din fader . Herren forlader +ikke den , der stræber flittigt og ærligt , om det end +seer nok så mørkt ud . “ +„ Tak , kære forældre , “ svarede Emil og trykkede +deres hænder . „ I har lettet en sten fra mit +hjerte . Det ville have været mig en pine at beholde +disse penge , men jeg behøvede eders samtykke , til +at afslå dem . “ — +næste formiddag sad grevinden og Arabella +sammen uden at veksle et ord , enhver fordybet i sine +egne tanker . Grevindens tanker syntes ikke at være + +meget oplivende , thi hvert øjeblik gjorde hun en utålmodig +bevægelse , lagde arbejdet fra sig og gabede . +En tjener trådte ind og leverede hende et brev . +Næppe havde hun kastet et blik på dets indhold , +før hun med spottende latter udbrød : +„ Nej , det er dog før galt ! Den uforskammede +vover at sende mig pengene tilbage ! Der seer du , +at du kunne have sparet dine rørende taler om hans +fattigdom . En fattig maler ville ikke være så indbildsk +og ikke således sætte sig på den høje hest , +men med taknemlighed modtage , hvad man giver +ham . “ +„ Tillader du , at jeg læser hans brev ? “ spurgte +Arabella . +Grevinden kastede det foragteligt hen til hende . +Det lød : +„ Efter den fornærmelse , deres nåde har tilføjet +mig , seer jeg mig ikke i stand til at modtage +vedlagte sum , som jeg herved tillader mig at +sende tilbage . “ +Emil Norstrand . +„ Hvad skrev du da til ham , moder ? “ spurgte +Arabella . +„ Naturligvis ikke et ord . Jeg sendte pengene +i en convolut . “ + +„ Og jeg bad dig dog så inderligt om at sende +dem på en venlig måde , “ vedblev Arabella . +„ Man skulle virkelig tro , “ afbrød grevinden , +„ at det var din mening , at jeg skulle kaste mig for +hans fødder og ydmygt bønfalde ham om at vise +mig den nåde , at modtage mine penge ! “ +„ Når man har fornærmet et menneske , “ svarede +Arabella roligt , „ er det ingen skam at ville +gøre godt igen , hvad man har fejlet , og det kan +man uden at tilsidesætte sin værdighed . “ +„ Må jeg nu bede mig fritaget for mere af det +nonsens . Jeg har gjort alt , hvad man kan forlange , +ved at sende ham betaling for et slet udført arbejde . +Det er kun en så uopdragen tølper som hr . Norsfrand , +der kunne sende dem tilbage . “ +„ Det træk viser netop , at han er en mand af +ære ! “ råbte Arabella . +„ Er jeg ikke en ulykkelig moder ? “ råbte grevinden , +idet hun kastede sig tilbage i lænestolen og +slog hænderne sammen . “ Istedetfor at holde med +mig og føle sig krænket med mig , vover min datter +endog at gøre mig bebrejdelser ! “ +„ Gid du kunne forstå mig , moder ! Så +ville aldrig disse pinlige scener forefalde , “ sagde +Arabella grædefærdig . +„ Siden den fordømte maler kom her i huset , + +har jeg ikke haft andet end ærgrelser . Jeg forbyder +dig nogensinde at nævne hans navn ! “ +— grevinden havde netop middagsselskab den +dag . Gæsterne begyndte at komme ; deriblandt naturligvis +stål . Han blev forbavset ved at se Arabella +stadig undvige ham , og desto mere søgte han +iøjnefaldende at vise hende opmærksomhed . Herover +harmedes grevinden , der ikke tålte at stå tilbage +for nogen . Skønt derfor dineren som sædvanligt +var splendid , var stemningen dog trykket , og både +moder og datter vare glade , da de om aftenen +kunne sige farvel til gæsterne og trække sig tilbage , +hver til sit værelse . +Da fik Arabella først den længe ventede ro til +at samle sine tanker . Hun tænkte på sin egen fader , +der havde omgivet hende med alle rigdommens +goder , og på Emils forældre , der måske nu vare +prisgivne fattigdom og savn for hendes moders +skyld . Hvorledes skulle hun hjelpe dem ? Hun rådede +kun over sine nålepenge , renterne af en kapital , +som hendes fader havde sat fast for hende , og +disse havde hun i den senere tid anvendt til at gøre +godt med , hvor hun vidste der var nød og trang . +Juveler og smykker havde hun aldrig sat pris på , +så at det , hun var i besiddelse af , var uden synderligt +værd , — men hun ville på en eller anden måde + +erstatte Norstrands familie det lidte tab . Pludselig +faldt en ide hende ind , et smil lagde sig om +hendes læber , et strålende udtryk malede sig i hendes +blik , og tilfreds søgte hun sin seng , slukkede +lyset og sov barnets velsignede søvn . +Næste morgen sendte hun sin kammerpige hen +til en gammel tjener i den stjernholmske familie , +der nu var bud i et af ministerierne , og lod ham +bede at komme hen til hende . Han havde været +vidne til grevens ulykkelige ægteskab , og havde +derfor ligeså meget imod grevinden , som han havde +tilovers for Arabella , hvem han elskede med et trofast +tyendes hele kærlighed . Arabella havde ofte +benyttet ham til i stilhed at opsøge armoden og +lindre den ved hendes gaver , og han havde troligt +hjulpet hende i hendes barmhjertighedsgerninger . +Grevinden var derfor vant til at se ham komme i +hilset , og til at Arabella altid modtog ham på sit +værelse . Hun undrede sig derfor heller ikke , da han den +dag kom og uden videre søgte den unge komtesse . +„ God dag , gamle Jacob ! I dag har jeg en stor +tjeneste at bede dig om “ — således modtog Arabella +ham . +„ Comtessen ved , at jeg og min kone er rede +til at gøre , hvad de befaler , “ svarede han . +„ Jeg befaler ikke , men beder kun . Kom nærmere + +hen til mig . Jeg har noget at betroe dig ; — +men først må du sværge mig , at det bliver en hemmelighed +mellem os . “ +„ Jeg sværger højt og helligt , at før skal man +afhuggc min højre hånd , før jeg forråder dem . “ +„ Jeg veeed , at jeg kan stole på dig , “ sagde +Arabella smilende . „ Sig mig , kender du dette +armbånd ? “ +„ Om jeg gør ! Det er jo et arvestykke i familien , +som jeg selv har set deres salig fader forære +comtessen til erindring om sin moder . “ +„ Så kan du altså forstå , at det er mig en +dyrebar erindring , og — at jeg har mægtige grunde , +når jeg nu — vil sælge det . “ +„ Men har comtessen også betænkt ? — ja , +undskyld , at jeg taler så ligefrem . “ +„ Det er med fuldt overlæg jeg gør det . Gør +dig derfor ingen betænkelighed af den grund . Men +hvorledes skal jeg få det solgt ? “ +„ Det kan blive vanskeligt nok , “ svarede Jacob +alvorligt . „ Comtessen kan jo ikke selv gå med det +til en juveler , uden af grevinden fik det af vide , +og hun må vel ikke vide det ? “ +„ Nej , på ingen måde ! “ udbrød Arabella . +„ Men kunne jeg ikke forklæde mig , og du så følge +med mig ? “ + +„ Nej , “ indvendte Jacob næsten forfærdet . „ Det +ville den salig Greve finde upassende , og hvad ville +folk tro , når en så ung pige kom med et så +kostbart smykke ? “ +„ Tror du da ikke , “ vedblev Arabella , „ af du +kunne staffe det solgt , — når jeg beder dig derom ? “ +„ Jeg kan ikke godt nægte dem noget , det ved +de , “ svarede Jacob og så kærligt på hende . „ Men +jeg er en fattig mand . Folk kunne jo tro , jeg havde +stjålet det . “ +„ Hvor kan det falde dig ind ? “ spurgte Arabella +forundret . „ Du kan jo sige , af det er en commission +for en dame , hos hvem du engang har tjent . Du +må ikke nævne mit navn , men du kan forlange en +kvittering af den guldsmed , der køber det . Så +vil det ikke vække mistanke . “ +„ Så lad gå da ! “ sagde Jacob med et suk . +„ For comtessen går jeg gerne i ilden . “ +„ Her er det , “ vedblev Arabella ivrigt . „ Jeg +takker dig , du gode sjel , og beder dig komme tilbage , +så snart du kan . “ — hun gav ham armbåndet +med tilhørende etui , og Jacob gik . +I spændt forventning ventede hun hans tilbagekomst . +Allerede en time efter kom han og aflagde beretning +om , hvorledes han flere steder forgæves havde +falbudt det , men endelig var kommen til en solid guldsmed , + +der indrømmede , at armbåndet var meget mere +værd , end han kunne give for det , og at han kun +kunne betale guldets og diamanternes værdi . Det +beløb sig til omtrent 1200 rigsdaler . Deraf tog +Arabella 1000 rdl . , lagde dem i en convolut , skrev +udenpå den og bad Jacob at besørge den efter +adressen . +Jacob kastede et blik på adressen , greb Arabellas +hånd og sagde med tårer i øjnene : „ Atter +en velgerning ! Dersom den nådige herre havde +levet , hvor ville han følt sig lykkelig ved at have en +sådan engel til datter ! “ +„ Skynd dig nu blot , Jacob ! “ afbrød Arabella +ham smilende . „ Klokken er mange . Du skal ikke +sige , fra hvem brevet er , og du skal ikke have svar +derpå . “ +— familien Norstrand var samlet om det tarvelige +frokosfbord . Enhver søgte at være glad , men +det lykkedes ikke . Emil ytrede kun ønsket om , at +hans stykker på udstillingen måtte finde købere . +„ Brister det håb , “ sagde han , „ ved jeg ikke , hvad +enden skal blive . “ +„ Tæb ikke modet , “ sagde hans gamle moder +kærligt . „ Husf på det gamle ord : når nøden er +størst er hjelpen nærmest . “ +Det bankede på døren . En gammel mand + +spurgte om madam Norstrand , leverede hende et brev +og gik hurtigt bort . Hun satte brillerne på og +åbnede brevet . „ Min gud ! Hvad er det ? det er +jo en masse penge , “ udbrød hun og rystede pengene +ud på bordet . +„ Død og helvede ! hvad er det for noget ? “ +Råbte den gamle vagtmester . „ Skynd dig og læs +brevet ! “ +„ Hvad der gives med et kærligt hjerte , bør også +modtages på samme måde . “ Det var brevets +hele indhold . +Emil greb brevet , så at det var en damehånd , +der havde skrevet det , og øjeblikkelig ahnedc +han , at det måtte være Arabella , der på en så +smuk måde ville glæde hans gamle forældre . +„ Det går , fanden tage mig ! over min forstand , “ +Vedblev den gamle . „ Kender du hånden , +Emil ? “ +„ Nej — men det er en dame , der har skrevet +det , “ svarede han . +„ Så gud velsigne hende , hvem det så er ! +En engel er hun . Tusinde rigsdaler ! — men kan +du begribe , mutter , hvem det kan falde ind at sende +dig så mange^pcnge ? “ +„ Nej , jeg er ligeså forundret som du , “ svarede + +hun . „ Det ligner jo et eventyr . De penge +ere som faldne fra himlen . “ +„ Men du siger ikke et ord , Emil ? “ vedblev +vagtmesteren , „ men sidder og stirrer på brevet , +som om det havde forhekset dig . For fanden ! Så +glæd dig dog med os andre ; det har du da +grund til . “ +„ Du har ret , fader ! Ingen har mere grund +til at glæde sig end jeg , “ svarede Emil og kyssede +henrykt brevet . „ Vil du forære mig brevet , moder ? +Måsfee kan jeg komme på spor efter , fra hvem +det kommer , “ tilføjede han , for at ikke forældrene +skulle fatte mistanke . +„ Jeg gad dog vide , hvem den dame kan være , “ +Vedblev Norstrand eftertænksomt og polidst . „ Havde +det været til dig , ved jeg nok , hvad jeg stulde have +troet , — men til mutter ! det er sgu mere , end nogen +dødelig kan forstå . “ . +Emil skyndte sig til sit atelier for at være ene +med sine tanker . Han tvivlede intet øjeblik om , at +Arabella havde valgt denne måde , at gøre sin moders +fejl god igen . Han bebrejdede sig selv , at han +kunne hæve sine tanker til en kvinde , der stod så +højt over alle andre . Det forekom ham næsten som +en forbrydelse , men det gav ham mod til at kæmpe +til det mål , at blive hende værdig . Han tog sin + +mappe frem og bladede i den . Den indeholdt mange +portræter af Arabella . Han lagde sine to reliquier , +brevet og laurbærgrenen ved dem , og tog fat på +sit arbejde . Det var det maleri , han engang havde +omtalt for hende , og med Iver og lyst arbejdede han +på det , indtil mørket tvang ham til at holde op . +Om aftenen gik han hen til Anker og fortalte +ham , hvad der var hændet . Denne havde måske +en svag ahnelse om , hvorfra gaven kom , og spurgte +Emil , om han ikke havde nogen ide om , hvem giverinden +var . Emil benægtede det . +I den følgende tid spurgte vagtmesteren utallige +gange , om han endnu ingen opdagelse havde gjort , +men fik altid samme svar . +„ Det skulle have været mig , “ sagde han , „ da +jeg var ung ; men ungdommen duer ikke meget nuomstunder . “ +„ Hvad behager ? Duer jeg ikke til noget ? “ +Spurgte Emil smilende . +„ Jo ! det var ikke meningen . Du kan være en +meget dygtig maler , men så fiffig som jeg var i +din alder , det er du sgu ikke . “ + +8 +„ Hvorledes går det med portrætet og grevinde +Stjernholms nye inklination ? “ spurgte kievisch +en dag stål . +„ Portrætet behagede hende ikke , da det var færdigt , +og i den anledning fik maleren afsted i unåde . +Således endte den historie . “ +„ Når kan man så have den fornøjelse at gratulere +dig til din forlovelse med den unge komtesse ? “ +„ Det har jo ingen hast , “ svarede stål fortrædeligt . +„ Jeg ved ikke , hvorfor jeg skulle skynde +mig så forfærdeligt . “ +„ Det har du ret i , “ svarede kievisch drillende . +„ Det var i grunden også synd , af en så smuk +pige skulle lyksaliggjøres med dig . “ +Stål sfiltes fra sin ven i vrede , hvilket ofte +hændtes , men da han dog ikke kunne undvære den +muntre selskaber , søgte han ham snart op igen , og +alt blev glemt . +Grunden til Arabellas opførsel i den senere +tid kunne stål ikke forstå . Han havde nu ikke +mere maleren af frygte . Han anså hendes kulde +for de sædvanlige nykker , når en ung pige vil gøre +sig kostbar , og troede , af hun nu kun ville hævne sig , +fordi han tidligere havde negligeret hende . Hans + +hele tragten gik ud på , af få foden under eget +bord , og det bord , som Arabella kunne bringe i udsigt , +var ikke af foragte . Men han tabte ofte tålmodigheden +ved den uventede modstand , og besluttede +snart af gøre en ende på den uvished . +Grevinden begyndte lidt efter lidt af gjennemfkue +ham , og det foruroligede ham , men heldigvis +opdagede han , af hendes nåde i denne tid begyndte +af dele fin interesse for ham med en rig godsejer , +der tilbragte vinteren i København , og som stadig +kom i det stjernholmske hus . Havde det ikke været +tilfældet , ville hendes vrede have knust den stakkels +Arabella , der var aldeles uskyldig i ståls courmageri . +Der foregik vel en kamp i grevindens +indre , da hun opdagede , at hun måtte sfåe tilbage +for datteren , men fornuften og beregningen fejrede . +Før hun blev af med Arabella , tænkte hun , bliver der +ikke ro her i huset , men når hun skal giftes , må +hun gøre et passende parti , og hvem kunne hun +vel heller ønske sig til svigersøn end stål , der som +sædvanligt i et og alt ville rette sig efter hende . +Således raisonnerede hun og besluttede at arbejde +på at forene dem . +Medens stål således fik en uventet allieret i +grevinden , så Arabella aldeles intet . Hun var +så vant til at se stål som courmager , at hun + +anså den rolle for uadskillelig fra hans natur , og +ændsede det ikke . Som sædvanligt var hun høflig +men kold lige overfor ham , og han kom ikke et skridt +videre , endskønt grevinden søgte enhver lejlighed til +at bringe dem sammen . Knn det held havde stål , +at verden , der ved alt , blev nysgerrig efter at erfare , +om det var moderen eller datteren han skulle +have , og derfor meget beskjeftigede sig med ham . +Grevinden ønskede snart af få alt i orden og begyndte +igen af frygte for , af følelsen for Emil endnu +ikke var uddød i Arabellas hjerte . Hun begyndte +derfor af manøvrere derimod og stillede sin angreb +mere direkte på datteren . +„ Har du hørt , Arabella , af baronesse Mathilde +inituPinit==P . er blevet forlovet ? “ sPurgte deruPder==grevinden en deruPder==dag , +da de vare alene . +„ Ja ! “ svarede Arabella , „ og det forundrer mig , +da jeg ofte har hørt hende omtale sin nuværende +forlovede på en lidet smigrende måde . “ +„ Så har hun forandret sin mening . Det er +det hele “ , mente grevinden . „ Det er noget , man +hører så lidt , og mange unge piger , der lade hånt +om deres tilbedere , blive meget lykkelige , når de +først blive gifte med dem . “ +„ At man kan forandre sin mening , kan jeg nok + +forstå ; “ indvendte Arabella , „ men blive lykkelig med +en mand , man ikke elsker , det er umuligt . “ +„ Å , hvad er lykke ? “ udbrød grevinden . „ Mathilde +har handlet meget klogt i af ægte en mand , +der er i en smuk stilling . En mand kan selv vælge +sin brud , men en ung pige kan ikke vente af blive +gift efter sit hjertes ønske . “ +„ Du giftede dig dog med fader alene af kærlighed . +Det har du mange gange fortalt mig . “ +Grevinden rødmede lidt og sagde : „ Jeg var en +af de få lykkelige . — men lad os nu tale alvorligt . +Jeg har længe tænkt på , Arabella , af det er +på tiden , du gør dit valg , og det er min pligt +som moder af våge over , af du gør et passende +parti . “ +„ Lad os ikke tale derom , moder . — eller har +du måske modtaget et tilbud på mine vegne ? “ +„ Nej , endnu ikke ; men når tiden kommer , +håber jeg , af du overlader til mig af afgøre , hvorvidt +det passer for din stand . “ +„ Det forekommer mig , “ svarede Arabella , „ af +din mening om ægteskaber ligner en profanation af +denne guddommelige indstiftelse , der er en af de +grundstøtter , hvorpå samfundet hviler . “ +„ Du modsiger dig selv , “ faldt grevinden ind . +„ Altså måtte enhver jo gifte sig overensstemmende + +med rang og formue . Ellers kom der uorden i +samfundsordenen . “ +„ Skal ægteskabet kun være beregnet på verdslig +fordel , “ indvendte Arabella , „ da frygter jeg , at denne +grundpille ville være for svag til at bære bygningen . “ +„ Jeg vil ikke indlade mig på nogen filosophisk +disput , “ afbrød grevinden . „ Jeg vil kun minde dig +om , at det er børns pligt at adlyde deres forældre . “ +„ Det kan man godt , uden at give afkald på +sin frie villie . Men al den tale er jo overflødig . +Her er jo hverken tale om et jnclinationsparti eller +et fornuftgiftermål for mig . “ +„ Det er nok også bedst , at vi afbryde , især da +det nu er på tiden at gøre toilet . Men husk , +hvad jeg har sagt dig . “ +Da Arabella senere kom ind ' i dagligstuen , fandt +hun moderen i største elegance , i en mørkeblå +fløielsdragt , kantet med hermelin , og strålende af +juveler . Arabella var iført en simpel , men smagfuld +hvid dragt med en lille krephat , kun smykket med en +mørkerød rose . +„ Hvad skal det betyde , at du ikke bærer dine +smykker ? “ spurgte grevinden ærgerligt . +„ Fordi jeg ikke bryder mig derom . “ + +„ Før har du dog i det mindste sat pris på det +armbånd , din fader har givet dig . Gå ind og +tag det på . Jeg kan ikke lide , at man vil gøre sig +bemærket ved denne affekterede simpelhed . “ +Arabella kunne næppe svare , men hun fremtvang +dog den undskyldning , at armbåndet var gået itu , +og hun var glad ved at slippe for et yderligere forhør , +da tjeneren meldte , at vognen holdt for døren . +I en pinlig stemning kom hun til tteatret ; hele +vejen dertil havde hun gjort sig selv bebrejdelse over , +at hun havde sagt en usandhed . Det var kun en +ringe trøst for hende , at hun var nødsaget dertil , og +en utilstrækkelig undskyldning det jesnitiske : øjemedet +helliger midlet . +I tteaterlogen blev hun modtaget af kammerjunker +stål , der præsenterede sin ven , kievisch , for +dem . Mellem denne og Arabella udspandt sig snart +en livlig conversation , da kievischs træffende bemærkninger +og åndrige indfald morede hende . Han +gjorde hende bekendt med flere af de tilstedeværende , +som hun ikke kendte , hvorimod han syntes at kende +alle . Han spurgte , om hun kendte den unge , blonde +herre nede i parkettet , der netop nu hilsede ham ; og +da hun benægtede det , fortalte han hende , at det var +hans gode ven , baron kongsberg , stamherre til +baroniet ; at forældrene og to søstre opholdt sig en + +tid her i byen , og at han var indbuden til at tilbringe +en del af sommeren på deres gods . Da +han flere gange benævnede de herrer , som han navngav , +som sine venner , sagde Arabella : +„ Jeg tror virkelig , at de kalder hele verden +deres venner . “ +„ Jeg forsikrer dem , komtesse , “ svarede han , +„ at der i det mindste fra min side er venskab for dem +alle , og det skulle gøre mig ondt , hvis jeg opdagede , +at de ikke , også betragtede mig som ven . “ +„ Jeg ved nok , “ vedblev Arabella , der følte sig +tiltalt af hans åbne væsen , „ at det hører til god +tone at have mange venner , men det har altid forekommet +mig farligt , da man så let bliver bedømt +efter sine venner . “ +„ Hvis det er tilfældet , må de anse mig for +et meget kedsommeligt menneske , og i det hele have +en dårlig mening om mig . “ +„ Hvorfor tror de det ? “ +„ Fordi jeg er vis på , at stål ofte har fortalt +dem , at jeg er hans ven . “ +„ Taler du nu ondt om mig igen ? “ sagde pludselig +stål , der kun havde hørt sit navn blive nævnet . +„ Ikke mere end du fortjener , “ svarede kievisch +leende . „ Hvis det forresten kan more dig , skal jeg + +betroe dig , at jeg spurgte comtessen om , hvem af +os to hun fandt kjedsommeligst . “ +„ Og så mente de elskværdigst , “ faldt grevinden +ham i talen . „ Det nytter ikke at benægte +det . Damernes skarpe syn er nu engang herrernes +ulykke . “ +„ Jeg vover dog at benægte det , “ vedblev +kievisch . +Musiken afbrød samtalen . En bekendt svensk +sangerinde foredrog en af sit fødelands smukke +sange og henrev publikum til begejstring . En bifaldsstorm +lønnede hende ; kun stål sad og kæmpede +med søvnen . +„ Finder de ikke , at hun synger fortryllende ? “ +Spurgte grevinden . +„ Det kan gerne være , “ svarede han , „ men jeg +kender ikke noget kjedsommeligere end en conkert . +Var det ikke for damernes skyld , var jeg ikke kommen +herhen . “ +„ Det var virkelig overflødigt , hr . Kammerjunker , +at bringe et så stort offer for vor skyld , “ sagde +Arabella . +„ Vi ved jo alle , “ afbrød kievisch , „ at stål +ikke er musikelsker , men jeg tror dog , af den dybe +følelse i denne sang måtte finde vej til hans +hjerte . “ + +„ Jeg bryder mig ikke om dyb følelse “ , svarede +stål vranten , da han ikke forstod , af vennen ville +komme ham til hjclp . „ Alle disse poetiske hjerteudgydelser +ere kun til for af forsfrue hovederne . “ +„ Tag dig i agt , stål ! “ udbrød kievisch . „ Muserne +tåle ikke af fornærmes i gratiernes selskab . +Du glemmer nok , af de er halvsøstre . “ +På hjemvejen måtte Arabella tilstå , af hun +ikke længe havde moret sig så ' godt som denne aften . +De to venner fulgtes sammen fra conkerten . Kicvisch +var uudtømmelig i sin roes over Arabellas +inde og elskværdighed , og drillede stål med , af +ingen skulle falde på af tro , han var forelsket , +således som han havde båret sig ad . Stål protesterede +imod , af man behøvede af vise sig forelsket , +fordi man agtede af ægte en ung pige . +„ Det ligger i , “ sagde kievisch , „ af hver gang du +vil variere det ttema , af elske , kommer du altid +galt fra det . “ +Som sædvanligt skiltes de i uvenskab fra hinanden . +Stål drømte den nat om et veldækket bord , +en elegant ekvipage og magelige lænestole ; kievisch +om en ung , hvidklædt pige , der påfaldende lignede +Arabella . + +9 . +Foråret kom . Udstillingen på Charlottenborg +var åbnet , og publikum strømmede ind , alle bedømmende +og kritiserende . Blandt de malerier , der tiltrak +sig størst opmærksomhed , var Emils to genrebilleder , +og den almindelige dom var meget smigrende +for ham . Med bankende hjerte stod Arabella +foran dem , og de lovtaler , som hun fra alle sider +hørte om dem , drev blodet til hendes kinder . +Grevinden derimod var rasende , men trøstede sig ved +ståls ondskabsfulde bemærkninger ; ja , hun havde +endog den glæde en af de følgende dage at læse en +spottende kritik over dem i et af dagbladene . Det +var en triumf for hende . +Emil sad i sit atelier og stirrede på den skånsclløse +artikel , der syntes lagt an på at tilintetgøre +hans fremtid . Han vidste , at spotten i vore dage +er en kæmpe , der kvæler talentet , og smerte og +harme vekslede i hans indre . Da bankede det på +døren , og en ældre herre med et meget distingveret +ydre trådte ind . +„ Mit navn er baron kongsberg , “ begyndte +han . „ Jeg kommer for at gøre dem en compliment +for deres arbejder på udstillingen i år . Især + +tiltaler den gamle veteran mig , og jeg ønsker at +købe det . “ +„ Det glæder mig , “ svarede Emil og bød den +fremmede en plads . „ Det er ikke alle , der dele +deres dom , som de kan se af denne mere end +ondskabsfulde kritik . “ +„ Man kan ikke behage alle , “ svarede kongsbcrg . +„ Et gode har dog denne kritik , nemlig at man kan +være vis på , at de ikke selv har skrevet den . Men +jeg har et andet forslag at gøre dem . Jeg ønsker , +at de ville male min familie , og foreslår dem +at tilbringe sommeren hos os , da vi i disse dage +rejse tilbage til vort gods på Lolland . De kan +der i ro og mag udføre portræiterne , og tillige beder +jeg dem at undervise min yngste datter , da hun +har lyst og anlæg til at male . “ +Når man ved , hvad det vil sige at kæmpe sig +frem i livet , kan man forestille sig Emils glæde og +taknemlighed over dette tilbud , og det blev aftalt , +at han i næste måned skulle rejse til kongsberg . +Da baronen gik , trykkede han Emils hånd og +sagde : +„ Det skal glæde mig at gøre deres nærmere +bekendtskab . Jeg har ofte hørt dem omtale af min +læge , doktor Anker . “ +Efterat Emil havde meddelt sine forældre den + +glædelige nyhed , ilede han til Anker , den trofaste +ven , hvem han kunne takke for sin lykke . +„ Jeg tror nok , “ sagde Anker smilende , „ at +kunne lykønske dig , thi den , der falder i kongsbergs +hænder , er i gode hænder . Desuden skyldte jeg +dig jo en erstatning , fordi jeg var alt for tjenstvillig +med at åbne dig grevinde Stjernholms hus . “ +„ Har du nylig set hendes datter ? “ spurgte +Emil . +„ Ja ! det er ikke længe siden . Det er mærkværdigt , +hvor hun har forandret sig til sin fordel . +Man siger ellers , at kammerjunkeren gør Cour til +hende . “ +„ Er det muligt ? “ udbrød Emil og skiftede farve . +„ Men hun viser ham al den ringeagt , han fortjener , “ +Tilføjede Anker hurtigt . +Emil forlod sin ven ligeså nedslået og langsomt , +som han let og glad var ilet til ham . Den +mulighed , at hun skulle tilhøre en anden , var endnu +ikke falden ham ind . Stål frygtede han vel ikke , +men hvorledes var det muligt , at ikke en anden , ung +og fornem bejler skulle melde sig ? Og hvad var +så han , den fattige og ringeagtede maler ? Hans +fantasi foregøglede ham en rival , han skulle kæmpe . +Imod , og zergjerrigheden , der længe havde ulmet i +hans sjæl , vågnede nu og rakte ham våben , men + +han manglede endnu modet til at bruge dem . Denne +dag , der var begyndt så smukt , endte derfor med +at nedslå alle hans forhåbninger . +— få uger efter rejste han til kongsbergs gods . +Hovedbygningen var en toetages bygning med fløje . +En lang alle førte til gården , der var omgiven af +en smuk , moderne anlagt have . En tjener førte +ham op til anden sal ind i to høje værelser , hvoraf +det ene var bestemt til atelier , det andet til hans +soveværelse . En mild sommerluft strømmede ind +gennem de åbne vinduer og ligesom bød ham velkommen +tilligemed duften fra de udenfor stående +syrener . Det forekom Emil som et fredens asyl . +Tjeneren sagde ham , at om en halv time spiste herskabet , +og at han kun behøvede at ringe , så skulle +han komme og vise ham vejen . +Han aflagde hurtigt sine rejseklæder , gjorde et +omhyggeligt toilet og gik med tjeneren ned til den +elegante spisesal , hvor baronen bød ham hjerteligt +velkommen og forestillede ham for familien . Ved +bordet fik han plads mellem den unge baron og +dennes lille søster , Ellen , der med barnlig nysgerrighed +betragtede sin nye lærer . Der var ellers ikke +andre tilstede end den gamle baronesse og den ældste +datter , Hilda . Samtalen ved bordet var munter og +ugenert . Efter måltidet viste den unge baron + +Vilhelm Emil omkring i den store have , hvor de tilbragte +eftermiddagen i livlig samtale . Enhver i den +kongsbergskc familie viste en elskværdighed og dannelse , +der i høj grad virkede velgørende på alle , +der kom i berørelse med den . Al stiv etikette var +banlyst , men den blev dog aldrig ganske tilsidesat . +Det varede ikke mange dage , før Emil følte sig +hjemme i deres kreds . Tiden forløb hurtigt både i +de timer , han malede baronen og baronessen , da +de begge havde et smukt conversationstalent , og i den +tid , han underviste den yndige lille Ellen . Den +øvrige tid tilbragtes i munterhed og glæde , da der +stadig kom gæster . Ride- , kjøre- og seiltoure afløste +hinanden , og lege , Dands og musik hørte til +dagens orden . Iblandt gæsterne korn også kammerjunker +kievisch , der end mere forhøjede livligheden . +Baronesse Hildas kinder fik efter hans ankomst en +fristere rødme , og hendes store , brune øjne strålede +med forhøjet glans , når han optrådte som hendes +ridder på de forskellige udflugter . Mellem ham +og Emil opstod der et hjerteligt venskab . Kievisch +var en levende beundrer af Emils talent og følte +sig tiltrukken af hans dannede og elsfværdige væsen , +ligesom Emil skattede hans åbne og hjertelige imødekommen . +Ved +personligt at gøre Emils bekendtskab , indså + +kievisch , hvor afskyeligt grevinde Stjernholm +havde behandlet ham , uden at han dog kendte historiens +nærmere sammenhæng . Han undgik dog at +omtale den stjernholmske familie , især da han vidste , +hvor ilde anset grevinden var i det kongsbergsfe +hus , og både han og Emil beklagede stiltiende den +stakkels Arabella , der i sit hjem måtte savne alt +det , som hun kunne have fundet , hvis skæbnen havde +sat hende blandt de omgivelser , hvori de to venner +nu befandt sig . +Da ungdommen en eftermiddag kom hjem fra +en spadseretour og gik gennem den lange poppelallee , +mødte de et menneske med et besynderligt udseende , +der med falsk stemme sang en sømandssang . +Det var en høj , bredskuldret Karl , der så ud til at +være omtrent fyrgeogtyve år gammel . Da han gik +forbi dem , tav han og veg frygtsomt til siden , +idet han hilsede med et skulende blik . +„ Så de ham ? “ sagde Ellen til Emil . „ Det +er tosselars . De kan ikke tro , hvor jeg er bange +for ham . “ +„ Du er en lille nar , “ svarede broderen . „ Vær +du ganske rolig . Tosselars spiser ikke små børn . “ +„ Det kan gerne være , “ svarede den lille fornærmet , +„ men pigerne sige , han er så ondskabsfuld . “ + +„ Det er fordi de drille ham . I de sidste år +har han aldrig gjort et menneske fortræd . “ +Da Emil bad om nærmere oplysninger om +ham , fortalte baron Vilhelm og Hilda afvekslende +hans historie . Lars Olsen var født i Nyboder og +blev en rask sømand . Han blev forlovet med en +smuk pige , ligeledes fra Nyboder , men et par uger +for bryllupet skulle holdes , blev han udkommanderet +med et orlogsskib , der skulle blive et par år borte . +På rejsen samlede han penge sammen , og med +hænderne fulde af smukke foræringer til sin brud , +kom han tilbage og ilede til hendes bolig . Højrøstede +stemmer , sang og latter modtog ham . Han +rev døren op , så sin brud festligt smykket og erfarede , +at hun samme dag havde giftet sig med en +anden ung sømand . Næste dag fandt politiet ham +aldeles beruset liggende udenfor et værtshus , og +siden var han aldrig ædru . Denne bestandige drukkenskab +fremkaldte efterhånden anfald af formeligt +raseri , hvorunder han angreb ethvert fruentimmer +og ville dræbe dem , da han i dem alle troede at se +sin fordums forlovede . Han blev bragt til en dåreanstalt , +al spiritus blev nægtet ham , og han kom +sig for sine heftige anfald , men blev næsten en idiot . +Fra anstalten blev han bragt til en slægtning på +baroniet , en gårdmand , der meget omhyggeligt + +passede på , at han ikke nød noget , der kunne flade +ham og fremkalde hans gamle anfald . +„ Det er en bedrøvelig historie , “ sagde Emil , +„ og det synes mig dog ængsteligt at have et sådant +menneske i sin nærhed . “ +„ Det har ingen nød , “ sagde baron Vilhelm . +„ Næsten i alle sogne går der jo et sådant halvtosset +menneske omkring . “ +10 . +Grevinde Stjernholm havde lejet en sommerbolig +i Frederiksborg . Hver sommer lå hun på +landet , men altid på forskellige steder . I grunden +kedede hun sig derved og vidste ikke , hvorledes +hun skulle fordrive tiden , men det var nu engang +mode , og den måtte hun følge . Hendes sidste +inklination , godsejeren , var i udlandet , og kammerjunker +stål , som hun havde vænnet sig til at betragte +som sin tilkommende svigersøn , kom stadigt +derud , da han havde nære slægtninge der , som han +besøgte . Det var derfor naturligt , at hun valgte en +sommerleilighed , hvor hun kunne have ham til +hyppig gæst . Han havde også indført kievisch +der i huset , førend denne rejste til kongsberg , og + +han kom der gerne , da Arabella udøvede en magnetisk +tiltrækning . Hun så vel hans overfladiskhed +og letsindighed , men opdagede tillige den hjertensgodhed +og sanddruhed , der opvejede hans fejl . +Kievisch var derfor en velkommen gæst , dog +uden at gøre noget indtryk på Arabellas hjerte , +hvorimod stål altid var hende i højeste grad uvelkommen , +da hans påtrængenhed blev mere og mere +utålelig . Grevindens allusioner til et nærforestående +ægteskab med ham , vare ikke til at misforstå , +og med ængstelse tænkte hun på , hvorledes hun +skulle forebygge et frieri , da hun forudså , hvilke +scener et afslag ville medføre . I midten af juni +rejste kievisch til kongsbergs , og terrainet var nu +srit for stål . +En formiddag sagde grevinden til Arabella , at +en af folkene skulle til byen for at besørge adskillige +ærinder , og af det var bedst , af han tog Arabellas +armbånd med , da der var flere ting , juveleren +skulle reparere . Arabella ville heller synke i jorden +end tilstå , hvad hendes kærlighed havde bragt hende +til , og efter en kort kamp med sig selv , sagde hun +med blussende kinder , af hun måtte tilstå , af hun +havde taget sin tilflugt til en usandhed , da hun +sagde det var itu , fordi hun frygtede af vække + +moderens vrede , når hun tilstod , af hun havde +tabt det . +Grevinden , der aldrig lod nogen lejlighed gå +forbi , hvor hun kunne vise sin sande karakker , gav +en storartet scene tilbedste , hvori hun bebrejdede +datteren mangel på tillid , på sanddruhed og +på orden . „ Hvor har du tabt det ? “ spurgte hun . +„ En aften i tteatret . “ +„ Har du da intet gjort , for af få det tilbage ? “ +„ Jo , men alt forgæves . Formodentlig er det +faldet af , da jeg steg i vognen , og blevet knust i +trængselen . Det er nu et halvt år siden , og jeg +får det formodentlig aldrig igen af se . “ Det vemodige +udtryk , hvormed disse ord blev udtalte , afvæbnede +lidt grevinden . +„ Det bliver værst for dig selv , “ sagde hun , +„ da jeg ikke har i sinde for det første at give dig et +så kostbart smykke . “ +Lidt efter trådte stål ind . Hans højtidelige +ansigt bebudede noget overordentligt , og Arabella +frygtede for , hvad der nu ville ske . +„ Hvor det er lummert i dag ! “ sagde grevinden . +„ Ja , jeg kan ikke udholde det længer , “ sagde +stål med et ildevarslende blik på Arabella . +„ Jeg har glemt at sætte friske roser i den chinesiste + +vase , “ udbrød denne , rejste sig , tog sin lille +stråhat på og ilede ud i haven . +„ Jeg kan virkelig ikke tillade , at comtessen +spolerer sine smukke hænder , “ sagde stål og ilede +efter hende . +Arabella stod midt i et blomsterbed og fyldte en +lille kurv med blomster , da stål til hendes ærgrelse +kom til og sagde : „ Giv mig kniven og lad mig +hjelpe dem ! “ +„ Tak ! jeg behøver ingen hjelp . Jeg er desuden +snart færdig , “ svarede hun . „ Nej ! nej ! kom +ikke herind ! De træder jo på mine smukkeste +planter . “ +„ Siden de ikke vil modtage min hjelp , må +jeg finde mig deri , men skænk mig en af de rosenknopper +i deres kurv . “ +„ Det gør mig ondt at måtte afslå deres +bøn . “ +„ Betænk dem vel , komtesse ! “ vedblev stål +og så stift på hende . „ Jeg lægger i dette øjeblik +en dybere betydning i deres handlemåde . “ +„ Så må jeg være dobbelt forsigtig , “ svarede +Arabella , „ især da det er mosroseknopper , talen +er om . “ +„ Hvad mener de dermed ? “ + +„ At denne knop betyder håb , og — at jeg +intet håb vil give dem . “ +Efter disse ord gik hun hen til en hvi busk , +hvis grønne grene hun afskar . Stål sagde ikke et +ord , men tilkastede hende et hadefuldt blik og gik +tilbage til huset . Da Arabella senere kom ind , fandt +hun sin moder alene . Stål havde taget en kort +afsked og ilede rasende til postgårdeu , bestilte extrapost +og en time efter jog han til København i en +oprørt stemning . Han hadede Arabella , ikke fordi +han var gået glip af hende , men af hendes formue . +Alle hans luftkasteller vare blæste om som et korthus . +Hævntanker fore som et lyn gennem hans +hoved , men disse lyn lignede kun kornmodn ; de +kunne ikke anrette skade . +I denne stemning tilbragte han fjorten dage i +København , og gik omkring knurrende og brummende +som en buldbider , der kun venter lejlighed til +at bryde løs . Endelig kom et brev til ham fra +grevinden . „ Hvad skal jeg med det ? “ udbrød han . +„ Jeg sætter aldrig min fod mere i det forbandede +hus . “ Der gik nogle dage , inden han læste det . +Det indeholdt i de mest insinnante udtryk en bønlig +anmodning om snart at besøge hende . +„ Det er dog virkelig en elsfværdig kone , “ sagde +han til sig selv , „ langt at foretrække for den indbildste , + +snerpede datter . Hun holder af mig . — men hvorfor +i al verden vil jeg da ikke have hende ? Hendes +formue er jo endnu større , — og så fik jeg dog +hævn over Arabella . “ Disse tanker oplivede ham , +som om han havde undfanget en glimrende ide . +„ Skade , at hun har et dårligt renomme ! Hvad vil +verden sige ? “ tænkte han lidt efter . „ Alle finde +Arabella smuk , og jeg kan just ikke sige , at moderens +gamle yndigheder er videre tiltrækkende . “ Disse +refleksioner afkølede ham lidt , men tanken om på +denne måde at hævne sig på Arabella opflammede +ham igen , og han besluttede at rejse derud . +Han fandt grevinden i en chinesisk pavillon i +hendes have , henkastet på en ottoman , i en atmosfære , +hvori u8 louguot parfume fortrængte duffen +fra roserne og heliotroperne . I en orangefarvet +silkekjole , der tæt sluttede om hendes alt for fyldige +former , lignede hun ruinen af en fordums skønhed . +Hun kedede sig næsten tildøde i sin ensomhed , +men da hun så stål træde ind , rakte hun ham +hånden med det gladeste og sødeste smil . +„ Er de der , hr . Desertør ? “ sagde hun . +„ Men jeg tilgiver dem , så glad er jeg over at se +dem igen . “ Hun forblev i sin liggende stilling . +Han trykkede hendes hånd til sine læber , trak en +taburet hen til sofaen og tog plads . „ Må jeg + +så først og fremmest , “ vedblev hun , „ spørge dem , +hvorfor de deserterede ? “ +„ Jeg vil åbent tilstå , at jeg følte mig såret +over den kulde , hvormed jeg i den senere tid blev +behandlet her i huset . “ +„ Hvis Arabella har krænket dem , er det imod +min villie , “ svarede hun alvorligt , “ og jeg skal tale +med hende derom . “ +„ Nej , deres nåde , “ afbrød stål . „ Det er +dem selv , der har leget med mine følelser . Deres +brev gav mig atter håb ; ellers havde de aldrig +set mig mere . “ +„ Men de tager aldeles fejl , min kære stål . +De må have misforstået mig . Jeg giver dem +herved mit uforbeholdne samtykke til at ægte Arabella . +Den sag kan afgøres endnu i dag . “ +Kammerjunkeren fremkunstlede en forundring , +der så aldeles naturlig ud . Han sad , som om han +havde tabt mælet , medens han grublede over , hvorledes +han skulle rede sig ud af denne klemme . Af +naturen , der ikke havde ødslet med forstandens gaver +på ham , havde han derimod fået en del snuhed , +der i dette øjeblik kom ham godt til hjelp , og han +udbrød : „ Nu forstår jeg det hele , og en forklaring +er nødvendig . Jeg må da først forsikre dem , at +jeg aldrig har tænkt på at ægte deres datter . “ + +„ Så må jeg sige dem , at de har opført +dem mildest talt uforskammet , “ for grevinden op +og rejste sig . „ De har haft os begge til nar , og +det undrer mig ikke , at de har skjult dem af skam +over at gøre en ung pige til genstand for folks +omtale . “ +„ Men , herre gud ! hør mig dog først ud , “ +Sagde stål , greb grevindens arm og tvang hende +næsten til igen at tage plads . „ Det er jo ikke +deres datter , men dem selv jeg elsker . “ +„ Mig ? “ råbte grevinden med en forundring , +der ikke var påtaget . +„ Ja ! Jeg , kammerjunker og kaptajn stål +anholder herved om grevinde Frederikke Stjernholms +hånd . Forstår de mig nu ? “ +„ Jo ! men hvorfor i al verden har de da gjort +Cour til min datter og ikke til mig ? +„ Har jeg da ikke , “ svarede han , „ i år og dag +adlydt ethvert af deres vink ? Men siden i fjor foretrak +øe andre , og grunden til deres kulde imod +mig troede jeg at finde i komtesse Arabellas aldeles +uforklarlige had til mig . Jeg søgte at vinde hende , +da jeg vidste , hvor kærlig en moder de er , for at hun +ikke skulle stå mine ønsker i vejen . Alt var forgæves +! og jeg opgav ethvert håb , indtil deres brev + +viste mig , at jeg i det mindste med hensyn til dem +havde taget fejl . “ +„ Så tilgiv mig , kære stål , “ svarede grevinden +smt , „ at jeg har miskendt dem , men , som +øe opførte dem , kunne da ingen dødelig forstå +dem . “ +„ Allså ? “ sagde stål og lagde armen om +hendes liv . +„ Nej , stop lidt , min ven ! “ sagde grevinden +med koketteri . „ Jeg må have betænkningstid . Jeg +havde besluttet aldrig at gifte mig . “ +Dette var alvorligt ment . Grevinden elskede sin +frihed og foretrak langt små amouretter for et +ægteskab . Desuden fandt hun at titlen „ Hendes +nåde , grevinde Stjernholm “ lød langt smukkere end +„ Fru kammerjunkerinde “ . Ståls ellers blege ansigt +blev rødt som skarlagen . Han mindedes kievischs +spotterier og svor i sit indre , at denne gang +ville han ikke modtage nogen kurv . +„ Vil de da bringe mig til fortvivlelse ? “ råbte +han . „ Har de ikke medlidenhed med de ovaler , +jeg har gået igennem , når jeg så dem foretrække +andre for mig ? O , vidste de , hvor højt jeg elsker +dem ! “ og han kastede sig på knæ for hende . +Al denne kærlighed kunne grevinden ikke modstå . +Hendes hjerte bankede af stolthed og henrykkelse . + +med et ømt smil bad hun nu kun om +betænkningstid til næste dag . +„ Nej ! “ udbrød han heftigt . „ Jeg rejser mig +ikke , før jeg har hørt min skjebne . Enten flyder jeg +mig en kugle for panden , eller de bliver min ! “ +Det var for meget for grevinden . Hun udstrakte +sine arme , og med et hviskende „ Ja “ sank +hun til hans bryst . +Et par timer efter trådte grevinden ind til +Arabella , der sad ved sit fortepiano . , „ Arabella ! Jeg +har en stor nyhed at fortælle dig , “ udråbte hun i +en triumferende tone . „ Jeg er i dag blevet forlovet +med kammerjunker stål ! “ +„ Det er da vel ikke dit alvor , moder ! “ udbrød +Arabella forfærdet . +„ Jo , det ved gud det er . Er jeg måske for +gammel til at gifte mig ? Du burde glæde dig ved +at se mig så lykkelig . “ +„ Kære , bedste moder ! “ bad Arabella bønligt . +„ Vær dog ikke blind ! bryd denne forbindelse , før +nogen ahner den . Du vil blive ulykkelig med denne +hjerteløse egoist , der hykler kjerlighed kun for dine +penges skyld . Tro dog dit barns ord . Jeg er +måske den eneste , der mener dig det oprigtigt . “ +„ Det er ikke noget nyt , “ afbrød grevinden +hende , „ at børn blive opsætsige , når deres fader + +eller moder vil gifte sig igen . Du kan spare dine +moralsfe formaninger . Jeg ved meget godt , at du +hader stål , og han har selv frygtet , at du ville +stille dig mellem ham og mig . Derfra skriver sig +dine kjerlige advarsler . “ +Arabella tav . Den tanke , at skulle se en +anden fader i det ondskabsfulde menneske , fremkaldte +en så voldsom smerte i hendes sjel , at den +afspejlede sig i ethvert af hendes træk . Grevinden , +der i sin lykke var noget mildere stemt end ellers , blev +lidt medlidende ved synet deraf , gik hen til datteren , +kyssede hende på panden og sagde : „ Vær nu en +fornuftig pige og stnd dig i , hvad der ikke kan være +anderledes . Overvind din barnagtige uvilje mod +stål , og væn dig til den tanke , at han om kort +tid skal være dig i faders sted , og at han kan +fordre agtelse og lydighed af dig . “ +Da Arabella ved disse ord brast i gråd , forlod +grevinden hende . Da hun næste øag modtog +stål , viste hun ham høflighed , og gik ham endog +venligt i møde . Denne viste sig altid i grevindens +nærværelse lige overfor Arabella fra sin elskværdigste +side , men hemmeligt pønsede han stadigt på at +såre hende , og det lykkedes ham næsten daglig +at forbittre hende livet . Grevinden derimod var + +ømmere imod hende og omgængeligere end nogensinde +før . +11 . +På kongsberg fortsattes det muntre liv . En +eftermiddag gallopperede en lille cavalcade hen ad en +skovvej . I spidsen red baronesse Hilda . En +mørkegrøn ridedragt fremhævede hendes smukke figur , +og den lille hat med de lange , sorte fjer klædte +hendes yndige ansigt fortrinligt . Ved hendes side +red en elegant rytter , kammerjunker kievisch . Efter +dem fulgte baron Vilhelm og Norstrand med den +lille Ellen på en ponny imellem sig . +„ Jeg vil foreslå selskabet , “ sagde Hilda og +standsede sin hest , „ at vi her gøre holdt . Græsset +her er blødt , træernes kroner beskytte os for solen ; +lad os hvile en times tid . “ +Næppe havde hun udtalt sit ønske , før kievisch +var sprungen af hesten , og idet Hildas lille fod +støttede sig på hans hånd , svang hun sig let af +saddelen . De andre fulgte eksemplet , og selskabet +lejrede sig i græsset . +„ Her er virkelig malerisk , “ sagde kievisch , der +havde taget plads ved Hildas fødder . „ Her er som +i en fortryllet lund , og det forekommer mig , at jeg +ligger ved foden af en af skovens nymfer . “ + +„ For at fuldende det eventyrlige , mangler knn +et jægerhorn i det fjerne , “ fortsatte Emil . +„ Havde jeg blot min lille ven , Frank , her , skulle +den mangel snart være afhjulpen , “ sagde kievisch . +„ Hvad er det for en lille ven ? spurgte Wilhelm . +„ Det er en spillemand i garden , der har haft +en sørgelig barndom , og som jeg specielt har taget +mig af . “ +„ Lad os høre den historie ! “ bad Wilhelm . +„ Det er såmænd ikke værd at opfriske triste erindringer , “ +Svarede kievisch . +Comtesse Hilda forenede sine bønner med broderen , +og kievisch lød sig overtale til at fortælle , +hvorledes han for 5 år siden for første gang så +den lille Frank . Han var nemlig i sin bolig blevet +opskrækket ved et skud , der lød oppe på kvistværelserne ' , +og efterfulgtes af gennemtrængende skrig . +Han ilede derop og fandt familiens forsørger med +gjennemskudt hjerne , endnu med pistolen i hånden . +, konen kastede sig med sine to små børn over liget . +Grunden til selvmordet var næringssorger , men +under så graverende omstændigheder for den nærmeste +årsag , at “ den pågældende ikke fortjente at +unddrages offentlighedens dom . Det var en rig +grosserer , hos hvem den afdøde havde tjent , men + +som var utilfreds med dennes arbeidsdygtighed og derfor +havde afskediget ham . Han lod ham blive boende i +sin ejendom for en ringe leje , og da denne ikke blev +betalt på den bestemte dag , ville den rige og umenneskelige +ejer kaste den ulykkelige familie ud på +gaden . Kievsich var gået til grossereren for at +formå ham til at yde de efterladte nogen hjelp , +men han fandt under en sieben og fin form et stenhårdt +hjerte og en ubarmhjertig bøddel mod den +fattige , der opfyldte ham med foragt . Den fattige +eller i det mindste ubemidlede lieutenant sørgede blandt +sine venner og bekendte for , at konen fik arbejde , +så at hun endnu den korte tid , hvori hun overlevede +sin mand , kunne ernære sin lille datter , og drengen +tog han sig specielt af . Han fik ham ansat i , +garden som spillemand , og han havde den glæde , +at drengens musikalske talent åbnede ham en lysere +fremtid . Det var især valdhorn , han blæste , og +ved mange lejligheder havde kievisch allerede haft +glæde af ham og høstet lønnen for sin omsorg for +ham . +Der opstod en pause , som komtesse Hilda først +brød ved at sige : „ Hvor det var smukt af dem , at +tage dem af den stakkels familie ! “ +„ Det er ikke værd at forringe handlingens værdi +ved at rose den , “ svarede kievisch . „ Jeg ved næsten + +ikke , hvorledes jeg skulle have handlet anderledes , +når jeg ikke ville frakende mig selv en smule +hjerte . “ +„ Der kan man se , “ udbrød baron Wilhelm og +rejste sig , „ at der under den letsindige modeherres +elegante dragt kan findes et langt bedre hjerte , end +under den såkaldte hæderliges agtværdigt klædning . “ +Hilda fulgte broderens eksempel og rejste sig . +Det blev signalet til almindeligt opbrud . „ Soldaterne +følge deres kammerat til graven med en +sørgemarsch og forlade den med en lystig Melodi , “ +Sagde kievisch . „ Lad os følge krigernes eksempel . +Vi have nu offret de afdøde en alvorlig tanke , lad +os nu vende tilbage til livet og nyde dets glæder . “ +Det lille selskab svang sig i saddelen , og i +den dejlige aftenstund vare de straks alle rede til at +følge kievischs råd . +— omtrent en Fjerdingvei fra hovedgården +boede en ung gårdmand , til hvis datter ' baronesse +Hilda havde stået fadder . Ved deres hjemkomst +hørte hun , at barnet var blevet meget sygt , og +besluttede derfor næste morgen at stå tidligere op +end sædvanligt , før at besage barnet før frokosttiden . +Allerede før klokken 7 gik hun den følgende morgen +derhen , blot ledsaget af sin lille søster Ellen . +„ Hilda ! Hilda ! “ råbte Ellen pludselig . „ Der + +er tosselars . Han kommer lige hen imod os , og +han seer frygteligt ud . Hvor skal vi skjule os ? “ +Hilda så ham nu også komme løbende over +Marken . Klæderne hang uordenligt om ham , hovedet +var ubedækket , og det tykke hår flagrede i vinden . +Hans øjne stirrede vildt på dem . Hun blev +greben af en lammende skræk . Begge vendte om +og ilede tilbage så hurtigt som muligt . Da den +vanvittige så dem løbe , forfulgte han dem . De +fordoblede deres kræfter , men de svigtede dem snart ; +de følte sig nær ved at segne om , og ingen hjelp +var isigte . De hørte hans skridt nærmere og nærmere , +og pludselig følte Hilda sig greben af hans +jernhårde hænder . Han bøjede sit røde , fortrukne +ansigt imod hendes ; hans åndedræt var som et vildt +dyrs . Det sortnede før hendes øjne , og hun sank +besvimet til jorden . +Ellen udstedte et hvinende skrig og forsagte med +sine små hænder at befrie søsteren , men den afsindige +gav hende et så voldsomt slag , at hun tørnede +mod et træ , dog uden at tabe bevidstheden , +så at hun endnu kunne udstøde det ene hjerteskærende +skrig efter det andet . Synet af den bevidstløse Hilda +syntes at glæde den vanvittige . Han betragtede hende +opmærksomt og brød ud i en vild latter , kastede sig +over hende og greb hende med begge hænder om + +struben . I samme nu sprang en mand forbi +Ellen , greb fat i uhyret og kastede ham til jorden . +En heftig kamp begyndte nu mellem ham og tosselars , +der var i besiddelse af kæmpekræfter , men Emil +havde fra begyndelsen såt overhånd over ham +ved at sætte knæet på hans bryst og fast slutte +sine hænder om hans håndled , før han tænkte på +at sætte sig til modværge . +Han råbte til Ellen , gt hun skulle løbe før at +få hjelp . I samme øjeblik kom lykkeligvis en +bondevogn kjorende . Det var på høje tid , thi +den vanvittige var som et vildt dyr , der udstødte +hæse hyl og ville bide Emil , medens hans med blod +underløbne øjne viste , at han ville dræbe enhver , +hvis han fik overhånd . Ved hjelp af bonden lykkedes +del at binde ham med et reb og få ham lagt +op på vognen . Derpå bad Emil bonden at køre +op til gården , for at underrette beboerne om , hvad +der var passeret . Hilda lå endnu bevidstløs , og +Ellen badede hendes ansigt med sine tårer . Emil +sik koldt vand fra en å og badede hendes tindinger , +men forgæves , og han blev ængstelig , især da +han bemærkede underløbet blod på hendes Hals , +mærker af den vanvittiges fingre . Han betænkte +sig ikke længe , men løftede hende op på sine arme + +og gik med hende til hendes hjem , fulgt af den grædende +Ellen . +Straks efter kom et let kjøretøi farende hen ad +vejen , det var baron Wilhelms . Han var bleg som +et lig og i en tone , der røbede den største sjeleangst , +råbte han , idet han sprang af vognen : „ Er +der håb om hendes liv ? “ Han rev søsteren ud af +Emils arme , trykkede den smukke , livløse skabning +til sit bryst og udbrød fortvivlet : „ O gud ! det er +min skyld . Jeg lod det uhyre blive her på godset . +Døer du , velsignede lille søster , bliver jeg +aldrig menneske igen . “ Ellen hulkede højt , og Emil +kunne ikke give håb ; han havde selv tabt det . +Hun blev forsigtigt lagt på vognen ; dens bevægelse +vækkede hende af hendes dødlignende tilstand . +Et let suk opsteg fra hendes bryst , hun slog øjnene +op , men i samme nu lukkede hun dem igen og faldt +atter tilbage i sin bevidstløse tilstand . Ellen , der sad +ved hendes side med armen om hendes nakke , havde +dog set det . „ Hun lever ! “ råbte hun jublende . +Emil og baron Wilhelm vendte sig hurtigt om , men +hun lå atter bevidstløs for dem . Broderen ville +ikke tro Ellen , men hun forsikrede , at hun havde +slået øjnene op . +„ Gud være lovet , så er det kun en besvimelse , “ +Sagde Emil . Baron Wilhelm trykkede hans hånd + +med tårer i øjnene og sagde kun : „ Min taknemmelighed +mod dem er større , end jeg kan sige +dem . “ +Efterretningen om ulykken , som bonden havde +bragt , udbredte sig snart til alle gårdens beboere . +De ulykkelige forældre vare lammede af skræk . På +kievisch virkede det som et lynslag . Han skjulte hovedet +i begge stne hænder , og man så tydeligt hans +tårer strømme . Da lyden af vognen nåde hans +øren , var han den første , der ilede den i møde . +„ Hun er reddet ! hun lever ! “ råbte Wilhelm +til ham . +„ Hun lever ! “ gik det fra mund til mund , og +som et trylleord vakte det liv hos alle , først og +fremmest hos de . stakkels forældre . Hun blev båren +ind og lagt på en sofa , og ved stærke midlerlykkedes +det omsider at kalde livet tilbage hos hende . +Men den rystelse , den dødsangst , hun havde gennemgået , +havde været alt for stærk . Hun vågnede +op i vildelse , skreg og råbte , at man skulle befrie +hende for det rædsomme menneske , og hun kendte ingen . +Flere dage og nætter lå hun i de vildeste fantasier . +Moderen veg ikke fra hendes seng . Man læste +ængstelse og bekymring på alle ansigter . På den +før så muntre og lystige gård herskede der dødsstilhed . + +man vidste ikke , om dødsengelen var i færd +med at afplukke den smukkeste blomst . — men himlen +hørte de mange bønner for den kære . Hendes +ungdomskraft fejrede i denne tavse , mystiske kamp . +En krisis blev lykkelig overstået , og hun var frelst . +Årsagen til al denne ængstelse og farer , tosselars , +blev bragt til en dåreanstalt . Han havde +været snu nok til , da han hin morgen tilfældigvis +havde været ubevogtet , at opdage , hvor gårdmandens +brændevin var gemt , havde brækket låsen op og +beruset sig , hvorefter han fik et anfald af sit gamle +galskab . I denne tilstand havde han mødt de unge +baronesser og straks udset dem til sit offer . +Den første dag , Hilda kunne komme ind i havestuen , +var en sand glædesfest for alle . Hun var +meget bleg og afmagret , men så fortryllende ud +i sin hvide , kniplingbesatte morgendragt . +„ Det er første gang , jeg seer dem efter hin +forfærdelige morgen , “ sagde hun til Emil , idet hun +rakte ham hånden og lod sine mørke øjne med et +taknemligt blik hvile på ham . „ Jeg skylder dem +mit liv . Hvorledes stat jeg kunne gjengjelde dem +det ? “ +Kievisch ønskede sig i dette øjeblik i Emils +sled . + +„ Den største løn , “ svarede Emil , „ er den bevidsthed +at have kunnet redde deres liv . “ +„ Jeg vil tro dem , “ sagde den gamle baron . +„ Min kone og jeg føle begge , at uden dem havde +min datter været et dødens bytte , og vi takke dem +af hjertet . Betragt fra i dag mit hus som deres +andet hjem , og vær forsikrer om , at de i hele deres +liv ikke vil finde trofastere venner end os . “ +„ Og en moders taknemlighed svigter ligeså +lidt som hendes moderkærlighed , “ tilføjede baronessen . +Den gamle , livlige stemning vendte atter tilbage . +Man lo og spøgte , men da baronesse Hilda +endnu var svag , samledes man efter middag i havestuen +istedetfor at strejfe om i omegnen . Posten kom +daglig , og man greb begjerligt efter aviser og breve . +En dag var iblandt brevene et til kievisch . Da +han havde læst de første linier , udbrød han : „ Har +i +jeg nogensinde hørt mage ! Min gamle ven , kammerjunker +stål , er blevet gal ! “ +„ Er stål gået fra forstanden ? “ spurgte baron +Wilhelm . +„ Ja , det seer således ud , “ svarede kievisch . +„ Han har forlovet sig med grevinde Stjernholm . “ +Enhver af de tilstedeværende brast i latter , + +undtagen Emil . „ Men hvem kan dog have bragt +ham på den ide ? “ spurgte baron Wilhelm . +„ Sagen er , “ svarede kievisch , „ at magelighed +altid har været ståls skødesynd . Han har altid +ønsket en herregård , og den skal nu grevindens +penge hjelpe ham til . Jeg vil dog råde ham til , +når jeg seer ham , at han sørger for at få en +ejendom med en smuk skov til , for at han kan få +et anstændigt egetræ at hænge sig i . “ +„ Har grevinde Stjernholm ikke en datter ? “ +Spurgte den gamle baron . +„ Jo , en udmærket smuk og yndig pige ! “ sagde +kievisch med et udtryk , der var helt forskelligt +fra hans tidligere satiriske tone , og hvorover både +baronesse Hilda og Emil studsede . +„ Moderen var også engang smuk , “ vedblev +baronen og trak på skulderen . +„ Men komtesse Arabella ligner ikke i fjernesle +henseende sin moder , “ tog kievisch ivrig ordet . +„ Hun er den elskværdigste og qvindeligste unge pige , +man kan tænke sig . “ +„ Man siger ellers , at æblet falder ikke langt +fra stammen , “ indvendte baronen . +„ Da er her et eksempel på , at selv en fordærvet +stamme kan bære en smuk frugt , “ svarede kievisch +og rødmede . + +„ Det er næsten utroligt , under sådanne omgivelser +og med et så flet eksempel for øje , “ bemærkede +baronessen . +„ Hvorledes den unge pige har kunnet udvikle +sig så smukt og så ren , ved jeg ikke , “ svarede +kievisch alvorligt . „ Himlen benytter undertiden forunderlige +midler , og man bør ikke fordømme børnene +for forældrenes skyld . “ +Samtalen blev afbrudt ved at en tjener meldte , +at hestene stod for døren . De unge herrer havde +aftalt en ridetour , og kievisch gik et øjeblik bort for +at forandre sit toilet . +„ Der havde vi nær gjort kievisch vred . Det +var hans ømme side , vi angreb , “ sagde baron +Wilhelm polisk . +„ Hvorledes det ? “ spurgte moderen . +„ Han er naturligvis forelsket i den unge komtesse +op over begge øren . Han kommer meget i det +stjernholmske hus , og når vi kende hans mening +om grevinden , er det da tydeligt , at han ikke +kommer der for hendes skyld . “ Med disse ord forlod +også baron Wilhelm værelset , for at ride ud . +„ Hvor du seer bleg og angreben ud , Hilda ! “ +Udbrød baronessen ængsteligt og greb datterens +hånd . „ Du er jo iskold . “ +„ Jeg har vistnok overanstrengt mig i dag , “ svarede + +Hilda og forsøgte at rejse sig , men sank atter tilbage +i lænestolen . +„ Kom til ro , mit kære barn , “ sagde baronen . +„ Støt dig til mig . Når du har hvilet dig , +går det nok over . “ Han lagde armen om hendes +liv og mere bar end førte hende til hendes værelse . +Her faldt hun i en heftig gråd , der i høj grad +ængstede forældrene . Der blev straks sendt bud efter +lægen , og da han kom , lå hun i feber . Man +vågede over hende hele natten , og først hen ad morgenen +blev hun roligere , og feberen tog af , men det +varede flere dage , inden hun kunne forlade sit +værelse . +Den eneste , der havde gennemskuet grunden til +hendes tilbagefald , var Emil , fordi han selv følte en +lignende smerte . Også han havde tilbragt en søvnløs +nat . Den medbejler , hans fantasi før havde foregøglet +ham , kendte han nu , og han tvivlede ikke om , +at Arabella til sidst måtte gjengjelde den kærlighed . +„ Og dog elsker han hende ikke som jeg ! “ tænkte +han . „ Han er god , hjertensgod , men letsindig . Ellers +havde han ikke således flagret om baronesse Hilda +med en andens billede i hjertet . “ Han gennemgik +i tankerne alt , hvad der kunne give ham håb , men +nu udlagde han alt som følgen af medlidenhed med +den fattige , forurettede kunstner . + +da Hilda atter kunne forlade sit værelse , og +kievisch med hjertelig deltagelse ytrede sin glæde +over atter at se hende i deres midte , svarede hun +så koldt , næsten spottende , at han forundret stirrede +på hende . I samme øjeblik kom Emil ind . Hun +rakte ham venligt hånden og sagde med sin sædvanlige +milde stemme : +„ Tak for deres venlige forespørgsler til mig +gennem lille Ellen ! “ og hun henvendte sig i den +følgende samtale næsten udelukkende til ham . +Kievisch trak sig noget fornærmet tilbage . Han +opdagede snart , at Hilda stadig undgik ham . Enhver +af hans venlige ittringer besvarede hun på en sareastisk +måde , som han før ikke havde kendt hos +hende . Emil så det og forstod det . Det forekom +ham , at de begge kæmpede på en og samme valplads . +Et hjerteligt , søsterligt forhold opstod imellem +dem , og dette kom ganske naturligt , da Emil fra +den . Dag , han havde reddet hendes liv , af hele det +kongsbergske hus blev betragtet og behandlet som +et medlem af familien . Kun kievisch bedømte det +anderledes , især da han mærkede , at Emil var bleven +tilbageholdende lige overfor ham og ikke opsøgte ham +som tidligere . +Kievisch , der troede at have opdaget en gensidig +kærlighed , blev skinsyg og følte sig forstemt og ubehageligt + +tilmode . Han forsøgte vel at indbilde sig +selv , at den sag jo kunne være ham aldeles ligegyldig , +men det lykkedes ham ikke , og han besluttede +at forlade kongsberg . Alle baron Vilhelms overtalelser +hjalp ikke . Han rejste . Fra den dag var +Hildas påtagne munterhed forbi , og hun gik stille +og tankefuld omkring . +„ Stakkels pige ! “ tænkte Emil , „ der før var så +livsglad og munter ! Man siger , at kærlighed strøer +roser på menneskets vej ! Den bortriver roserne +og lader kun tornene blive tilbage . “ +12 . +Kammerjunker ståls bryllnp med grevinde +Stjernholm var bestemt til begyndelsen af februar . +Grevinden skulle forinden ordne sine pengeaffairer , +og efter Arabellas indstændige anmodning var doktor +Anker blevet hendes curator . Det viste sig , at +næsten hele hendes formue var sat i grosserer Frederiksens +handel . Han var en af Københavns flotteste +grosserer , hvis vovelige spekulationer altid vare +kronede med et usædvanligt held . Doktor Anker var +ikke af dem , der beundrede og applauderede grossererens +halsbrækkende kunststykker , og han besluttede +med Arabellas samtykke at tage den del af forumen , + +der tilhørte hende , ud af hans handel . Grossereren +blev i høj grad fornærmet , og udbad sig i al fald +frisf til den næste termin , da han ikke havde +en så stor sum disponibel for øjeblikket . Det gik +Anker ind på . +En dag sad stål og grevinden alene i det +chinesiske lysthus . „ Jeg har noget at foreslå dig , +min kære , “ begyndte stål . „ Og jeg håber , at +du ligesom jeg føler , at vor kærlighed er så stor , +at vi kunne opoffre alt for hinandens lykke . “ +„ Det bør du ikke tvivle om , “ svarede grevinden , +„ men du gør mig ganske nysgerrig . Hvad +vil du foreslå mig ? “ +„ Jeg vil kun have et bevis på din kærlighed , +min engel . Det er kun et lille offer fra din +side . “ +„ Du gør så måge forberedelser , “ bemærkede +grevinden , „ at det seer ud , som om du havde noget +ubehageligt at sige mig . “ +„ Så vil jeg uden omsvøb sige dig , “ afbrød +stål , „ at min ven , ritmester silfverskjold , vil sælge +sit gods i Skåne , og har spurgt mig , om jeg vil +købe det på fordelagtige vilkår . “ +„ Det ville være en dårlig spekulation , “ udbrød +grevinden . „ Da Stjernholm døde , så jeg , +hvorledes alle mennesker på gården bedroge mig , + +og jeg takkede gud , da jeg vel blev af med den . Det +samme ville gentage sig , da vi jo i København +ikke kan have tilsyn med en ejendom i Sverrige . “ +„ Det har jeg også tunkt på , “ svarede stål . +„ Jeg har derfor besluttet at tage min afsked . Jeg +ved nok , at du ikke holder af landlivet , men som +en kærlig hustru vil du nok følge mig og leve med +mig på en herregård . “ +Grevinden så på ham med et blik , der røbede +alt andet end kærlighed . „ Aha ! “ udbrød hun . „ Så +det var det lille offer ? Du er virkelig beskeden i +dine fordringer . Jeg hader at bo på landet , og +så vil du oven i købet begrave mig i et fremmed +land ? “ +„ Det skal du ikke frygte , “ indvendte stål . +„ Den svenske adel er netop en omgang for dig . +Nej , bliv nu ikke hidsig . Det er dog ikke for meget +forlangt af en mand , der tilbeder dig . “ +„ Dine ord og fraser bryder jeg mig ikke en +døit om , “ svarede grevinden . „ Viis du det i +gerningen og opgiv din plan . Vi blive boende i +København , og til vinter indfører du mig ved +hoffet . “ +„ Du vil altså leve for verden og ikke for +micf ? “ spurgte stål i en bitter tone . + +„ Og du vil leve for din magelighed og ikke +for mig ? “ udråbte grevinden . +„ Jeg kan ikke forstå , “ vedblev stål i samme +bittre tone , „ af du kan elske København , endskønt +den indeslutter erindringer , som jeg synes , du helst +måtte undflye . “ +„ Skal det være en allusion til min fortid ? “ +For grevinden op . „ Du stammer dig måske over +mig , den rige grevinde , der er så tåbelig af ville +gifte sig med en sættig kaptajn ? “ +Stål for op fra sin stol , purpurrød i ansigtet . +„ Rikke ! Du forglemmer dig . ' “ råbte han , men +han tænkte , af hvis det nu blev forbi mellem dem , var +det også forbi med de to hundrede tusinde daler , +og af han heller måtte give efter , til brylluppet var +overstået . Så skulle han nok vise , hvem der var +herre i huset . ' +grevinden tænkte ligeså , „ hvis det bliver forbi +mellem os , blev jeg til spot og latter , men jeg vil +ikke bo på landet . Pengene er mine . Han får +ikke en skilling . Nu ved jeg , hvad han spekulerer +på . “ +Efter en pause , hvori enhver besfjeftigede sig +med disse tanker , begyndte stål . „ Jeg vil se af +glemme dine ord . “ + +„ Nu vel , lad det så være glemt . Opgiv du +dine planer . Jeg samtykker aldrig deri . “ +„ Det skal vi få at se , “ tænkte stål , men +sagde : „ Du har måske ret i , at det var en ufornuftig +spekulation . “ +„ Endelig går du da i dig selv , “ vedblev +grevinden glad . „ Og så lover du mig at præsentere +mig ved hoffet ? “ +„ Jeg er da ikke gal , “ tænkte stål , men sagde : +„ Det bliver da ikke før vi blive gifte . “ +Derefter fulgte en forsoningsscene , og grevinden +triumferede over sin indbildte sejr . +En af de følgende morgener blev Arabella overrasket +ved , at hendes kammerpige indførte gamle +Jacobs kone , der grædende og jamrende styrtede på +knæ for hende og med foldede hænder råbte : „ Frels +ham , nådige komtesse ! De have flæbt ham i +fængsel ! “ +Arabella var nærved at besvime . En frygtelig +ahnelse greb hende , og hendes stemme rystede , da +hun bad konen at fortælle hende alt . Hun fortalte , +/ +at man havde beskyldt Jacob for at have stjålet et +armbånd fra grevinde Stjernholm , at han havde +tilstået , at han havde solgt smykket , og uagtet han +svor på , at han var uskyldig , havde man dog arresteret +ham som tyv , især fordi han ikke ville forklare , + +hvorledes han var kommen i besiddelse deraf , og +hvortil han havde brugt pengene . Førend man transporterede +ham bort , havde han dog fået lejlighed til +at hviske til sin kone , at hun skulle fortælle comtessen +alt , men under fire øjne , da hun var den +eneste , der kunne frelse ham . +Arabella var bleg som døden , medens hun søgte +at berolige den stakkels kone . I samme øjeblik +styrtede moderen ind i stuen . +„ Det er en dejlig historie ! “ råbte hun . „ Jeg +tænkte straks , at det var stjålet , men det faldt mig +rigtignok ikke ind , at Jacob var tyven , ham du +elsker så højt . Der seer du igen , hvor meget jeg +tænker på dig . Havde jeg ikke meldt det til politiet , +havde du aldrig fået dit armbånd igen . “ +„ Det har du gjort , moder ? “ spurgte Arabella . +„ Ja ! og i dette øjeblik er jeg bleven stævnet til +at møde for politiet , da det har opdaget , at et armbånd +af den opgivne beskrivelse i forrige vinter er +blevet solgt til en iuveleer for 1200 rigsdaler af +et bud ved navn Jacob Petersen , der før har været +tjener i vort hus . “ +„ Jacob er ingen tyv ! “ råbte konen og vred +sine hænder . „ Om de også flæbe ham i tugthuset , +påståer jeg , at han er uskyldig . “ +„ Det er noget snak ! “ sagde grevinden . „ Han + +har jo selv tilstået , at han har solgt armbåndet . Følgelig +er han en tyv . “ +„ Jacob har solgt armbåndet for mig , og jeg +har modtaget pengene for det , “ sagde nu Arabella +med fast stemme . Den stakkels kone sukkede og græd +af glæde , men grevinden erklærede det for en usandhed , +der kun skulle redde Jacob , og mente , at intet +menneske ville tro noget så usandsynligt . Arabella +svarede ikke , men gik ind i sit værelse . Et øjeblik +efter kom hun tilbage med juvelerens kvittering . +Grevinden stirrede stum af forbavselse på datteren , +og greb hende heftigt i armen med det udråb : +„ Hvad kan du sige til din undskyldning og retfærdiggørelse ? “ +„ Intet ! “ svarede Arabella . „ Jeg beder kun om +din tilgivelse . “ +Heldigvis trådte stål i samme øjeblik ind +og studsede ved at se den hele situation . Grevinden +slap Arabellas arm og begyndte med heftige gestikulationer +at fortælle , hvad der var passeret . Stål +hørte roligt derpå , men hans ondskabsfulde smil og +lumske sideblik undgik ikke Arabella . +„ Har du kendt mage til datter ? “ endte grevinden +sin beretning . „ Hvad vil verden dømme , +når den hører , at komtesse Stjernholm sejer sine + +smykker ud , og at moderen anmelder dem før politiet +som stjålne sager ? “ +„ Det er en meget kombineret historie , “ sagde +stål med en vigtig mine ; „ men du skal ikke dømme +din datter , før du har hørt hendes bevæggrunde . +Måstee ligger der en dyb hemmelighed til grund . “ +„ Det er rigtigt ! “ mente grevinden . „ Arabella ! +Du har øjeblikkelig at fortælle , hvorfor du solgte +dit armbånd , og hvortil du har brugt pengene . +Til pynt og fornøjelser har det ikke været . Det +nægter jeg dig aldrig . “ — „ Hvor længe vil du +lade mig vente på svar , “ vedblev hun , da Arabella +taug . Hendes tårer slode rigeligt , men hun +var fast besluttet på , ikke at give sit hjerte eller +den unge maler til pris før moderens eller ståls +spotterier . +„ Arabellas taushed bekræfter min formodning , “ +Sagde stål . „ Det er nok bedst , at jeg tager mig +af den historie og får fyren løsladt , førend den +kommer ud mellem folk . “ +„ Ja , min dyrebare stål ! “ udråbte grevinden . +„ Spar hverken på penge eller på gode ord . +Sagen må neddysses . Gud være lovet , fordi jeg +har dig , medens min datter kun volder mig sorg og +ulykke . Jeg stoler på din klogstab og dit ædle +hjerte . “ + +stål lovede , intet at forsømme , tog kvitteringen +ud af Arabellas hånd og lagde den i sin +brevtaske . Derefter holdt han en formaningstale til +Arabella om , intet at skjule for sin moder , der burde +være hendes fortrolige i alt , og begav sig straks bort , +for at tage til København . Da Jacobs kone ville +gå , tog Arabella hendes hånd og sagde : +„ Gå med gud ! Tilgiv mig al den sorg , jeg +mod min villie har forårsaget eder . Hils Jacob fra +mig og sig ham , at jeg snart kommer til byen for +at tale med ham . “ +Da moder og datter blev ene , fulgte naturligvis +nogle ubehagelige scener . Hverken vrede , trudsler +eller befalinger kunne formå Arabella til at +røbe sin hemmelighed , og således forløb et par +dage . Stål kom tilbage og fortalte , at sagen var +neddysset , men at det ikke havde været ham muligt +at skaffe armbåndet tilveie . Juveleren havde nemlig +solgt det til en dame , der rejste til Amerika . Denne +efterretning bedrøvede Arabella , da hun dog havde +troet idetmindsfe at få det udbytte af den hele +historie , at se sit kære smykke igen . +Istedetfor at stål ved sin nærværelse skulle +gøre forholdet mindre pinligt , arbejdede han tværtimod +på at gøre det endnu mere spændt mellem +moder og datter . Grevinden rådede han til ikke + +at ydmyge sig ved at trygle om en fortrolighed , der +tilkom hende , og Arabella var stadig genstand for +hans ondskabsfulde hentydninger . Grevinden gjorde +intet spørgsmål mere , men talte så godt som aldrig +til Arabella , der måske under andre forhold ville +have tilstået hende sandheden . Hun behøvede nu al +sin tålmodighed for at bære det kors , der var +pålagt hende , og som tyngede hende mere og mere , +jo nærmere hun lærte ståls indflydelse og karakter +at kende . +— i midten af september flyttede grevinden +til København , og det syntes , at hun nu ville søge +oprejsning for den lange , kedsommelige tid , hun +havde tilbragt på landet . Den ulykkelige stål +måtte være i uafbrudt aktivitet , fare fra visit til +visit , og havde oven i købet den ærgelse , at se mange +sarkastiske smil , når man lykønskede ham , eller +når han præsenterede sin forlovede . Da de fleste +familier endog undlode at gøre contravisit , bestyrkedes +han endnu mere i sin beslutning , at ville bo +på landet , når han blev gift , endskønt han forudsatte +den skærsild , han måtte gå igennem , før +han kom så vidt . Ved tanken om alle disse forestående +scener blev hans humør mere og mere +pirreligt , og det gik ud over Arabella , da han ikke +turde lade grevinden undgjelde for sit onde lune . + +Io blidere og elskværdigere Arabella var , desto +hårdere forfulgte han hende , da han sølle , hvor langt +lykkeligere hun kunne have gjort ham , og med hvilken +stolthed han kunne have forestillet hende for verden +som sin brud . Alt dette bidrog til , at hans følelse +for hende næsten blev hadefuld , så at det , ved også +stadig at ægge moderen mod hende , til sidst lykkedes +ham at gøre hjemmet til et helvede for hende . På +sit ensomme værelse udgræd hun sin sorg , og så +ikke nogen ende på den . Hun kendte ingen af sin +slægt , hos hvem hun kunne søge sig et nyt hjem , +når moderen giftede sig ; thi de vare alle fjendtligt +stemte mod grevinden og havde kun lidet tilovers for +datteren , som de ikke kendte . +Under alle disse smertelige forhold havde hun +dog to sande venner , der kastede en lysstråle over +hendes mørke liv ved at tage hendes forsvar på en +hensynsfuld og sfånsom måde . Det var doktor +Anker og kammerjunker kievisch , der i den senere +tid var bleven en stadig gæst i huset og med stor +interesse fulgte sagernes gang . Ligeoverfor Arabella +var han åben og hjertelig , som en ven , ikke +som en elsfer , skønt han vidste , at han nærede en +sådan følelse for hende . Grunden dertil var en +stadig voksende agtelse og ærbødighed , der gav hans +kærlighed et større præg af alvor end nogensinde + +før . At vinde hende , anså han vel for en lykke , +men når han tænkte på moderens karakter og +på ståls modbydelige og latterlige forhold til +hende , nølede han og vågede over sig , for ikke letsindigt +at lege med hendes hjerte og måske forøge +den byrde , der allerede tyngede på hende . Arabella +glædede sig- over hans venskab , men kievisch var +hende ikke farlig . Hendes hjerte tilhørte en anden . +I slutningen af november finde vi grevinden , +Arabella , stål og kievisch samlede ved en splendid +diner hos grosserer Frederiksen . Ved bordet blev +historien om baronesse kongsbergs fare og frelse +omtalt , og en ung frøken , der „ kendte enhver omstændighed +ved den “ , fortalte , hvorledes en ung +kunstner , Norstrand , havde frelst begge de unge damers +liv , og at han siden betragtedes næsten som +søn i det kongsbergste hus . +„ Han er for otte dage siden kommen med kongsbergs +hertil byen , “ således endte hun , „ og han har +allerede fået flere bestillinger , end han kan overkomme . +Han er også en udmærket kunstner , og de +portræter , han har taget af baronen og baronessen , +vinde alles udelte bifald . “ +Nu begyndte en almindelig lovtale over Emil . +Den ene fremhævede hans talent , en anden hans +skønhed , en tredie hans hele ridderlige væsen o . s . v . , + +og da kongsbergs familie var meget anset , vakte +historien sensation , og den fattige , beskedne kunstner +blev pludselig dagens helt . Kun to af de tilstedeværende +delte ikke begejstringen , nemlig grevinden +og stål , der med indædt harme måtte høre på +lovtalerne , og det var kun med meget besvær at +stål fik hende til at tie , af frygt for at hun skulle +forløbe sig . +„ Alt , hvad jeg har hørt i dag , har glædet mig , “ +Sagde en ældre officer . „ Jeg har kendt den unge +kunstner som dreng , og ved , at han er en vakker +og ufordærvet ung mand , der har måttet kæmpe +mod en hård skæbne og små kår . “ +Arabellas hjerte bankede af glæde over ethvert +lille laurbærblad , der blev flettet om Emils navn . +Hun henvendte sig til kievisch , der sad ved hendes +side , og spurgte ham , hvorfor han aldrig havde fortalt +hende den historie , da han jo havde været på +kongsberg i sommer . Han rødmede og gav et undvigende +svar , og Arabella spurgte ham da , om han +ikke delte den almindelige mening om Nordstrand . +„ 2o , jeg mener , at alt , hvad der er sagt om +den talentfulde unge kunstner , fortjener han i fuldt +mål , “ svarede kievisch , hvis åbne karakter altid +fejrede i enhver kamp mod smålig skinsyge . +Samtalen blev afbrudt , da værten i en meget + +smigrende tale udbragte en skål for grevinde +Stjernholm og hendes forlovede . På grevindens +rynkede pande og opbragte blik så han , at samtalen +ikke behagede hende , og han søgte derfor at udglatte +rynkerne ved sin fade tale . Kort efter rejste +selskabet sig og fordelte sig i de mange glimrende +værelser . En udmærket pianist tog plads ved et +kostbart flygel og fængslede snart alles opmærksomhed . +Arabella havde trukket sig tilbage til et lille +kabinet , hvor musikens toner hentryllede hende i +fantasiens land . Hun drømte , at den lille lanrbærgren , +hun engang skænkede Emil , var vokset op til +et løvrigt træ , og at hun så ham stå i dets +skygge og række armene ud imod hende . Med et +par kunstige accorder forstummede musiken , og +fantasierne flygtede bort , men hun kunne hviske til +sig selv : „ Den , jeg elsker , er min kærlighed værdig . “ +13 . +„ Det er et hundeliv ! Jeg tror , gud fordømme +mig , jeg er bleven mager af al den hoveritjcnesfe , +der begynder med frokosten , hvor dagsprogrammet +opsættes . Først til modehandleren , mannfacturhandleren , +kniplingshandleren , båndhandleren og +alle de handlende , fanden har opfundet . Så til + +juvelerer , parfumerer , på meubelmagasiner , i jernboutikker +o . s . v . for det velsignede udstyrs skyld . +Så komme alle de fordømte visiter til creti og +pleti ; og når vi komme dødtrætte hjem , så enten i +middagsselskab eller selv have fremmede . Ere vi +tilfældigvis hjemme , må jeg læse højt ! Om aftenen +i tteatret eller på conkert . Det er en complet +musikgalsfab . Hun forstår sig ligeså lidt på +musik som jeg . Og til syvende og sidst skal alle +dagens begivenheder rekapituleres , inden jeg får +lov til at gå hjem . “ +Således talte stål halvhøjt med sig selv , henstrakt +i en gyngestol og med cigaren i munden . +„ Men , “ vedblev han , „ min tid kommer også . Så +skal jeg vise , at jeg ikke lader mig bøje og beherske , “ +Og så begyndte han igen at drømme om de mange +penge og det magelige herregårdsliv , men blev afbrudt +af kievisch , der kom ind i værelset , så spørgende +på stål og udbrød : +„ Vi er dog alle nogle store børn , som hele +livet igennem more os med at blæse sæbekugler . “ +„ Hvad mener du med det ? “ sagde stål . +„ Nu ligger du der , “ svarede kievisch , “ og +gotter dig med din cigar og ved dine udsigter , og +ahner ikke det uvejr , der er brudt løs over dig . + +det gør mig ondt , at jeg skal være den første , der +bringer den nyhed . “ +„ Tal nu ikke i gåder ! “ bad stål temmelig +forundret . +„ Det gør mig meget ondt for komtesse Arabella , “ +Vedblev kievisch , og et alvorligt og vemodigt +udtryk afspejlede sig i hans smukke ansigt . +„ Men jeg beder dig at tale rentud , hvis du +vil , at jeg skal forstå dig . “ +„ Har du da ikke hørt , hvad hele byen i dag +taler om , at grosserer Frederiksen har gjort en storartet +fallit og er rømmet til Amerika ? Et handelshus +i Bordeaux har trukket ham med , da han allerede +længe har stået på svage fødder . Alt er +pantsat ; der er ikke en skilling til creditorerne . “ +Stål blev dødbleg . Alle hans skønne drømme +vare med et tilintetgjorde . Han tabte cigaren ud +af munden og gik op og ned i værelset , uden at +sige et ord , før han blev afbrudt af sin tjener , der +bragte et brev fra grevinden , hvori hun bad ham +øjeblikkelig at komme til hende . +„ Sig grevinden , at hun snart skal høre fra +mig , “ sagde stål , og tjeneren gik . +„ Jeg skal følge dig derhen , “ sagde kievisch . +„ Det vil ikke være ubeskedent , da du ved , hvor +megen del jeg tager i deres ulykke . “ + +„ Men jeg går ikke derhen , “ svarede stål +trodsigt . „ Vil du gå derhen , må du gå +alene . “ +„ I nødens time skal man kende sine venner , “ +Sagde kievisch alvorligt . „ Vil du da trække dig +tilbage ? “ +„ Du ved ikke , hvad jeg i disse måneder har +gennemgået . Jeg har været hendes tjener , hendes +hund . “ +„ Altså ? “ +„ Jeg vil være ærlig imod dig , “ sagde stål +efter et øjebliks betænkning . „ Du kan da ikke tro , +at jeg nogensinde har elsket denne kvinde . Jeg ville +. kun være rig , og derfor ville jeg udholde alt , men +ikke en time længer end til bryllupsdagen . Nu +stod jeg lige ved målet , og så styrter hele bygningen +sammen ! “ — han sank om i en stol og +skjulte fortvivlet ansigtet i sine hænder . +„ Under andre omstændigheder , “ svarede kievisch , +„ ved jeg nok , hvad jeg ville kalde din opførsel , men +måske er der noget , der kan undskylde dig lige overfor +grevinden , men lige overfor komtesse Arabella +har du jo opført dig som — — “ +„ Du lader til , “ afbrød stål ham med et ondskabsfuldt +smil , „ at have meget tilovers for æradella . + +jeg giver dig min velsignelse . Mere kan +du ikke forlange af mig . “ +Kievisch værdigede ham ikke et svar og ville +forlade ham , men med en ynkelig stemme kaldte +stål ham tilbage . „ Du må ikke gå endnu , +førend du har lovet mig ikke at lade grevinden vide , +at jeg har hørt noget om den fordømte fallit . Det +er en venflabstjenesfe , jeg beder dig om , og råd +mig så , på hvilken måde jeg bedst kan hæve den +ulykkelige forbindelse . “ +„ Skriffligt ! Det er det eneste råd , jeg kan +give dig , “ svarede kievisch . „ Skriv straks , og jeg +skal sige dig min mening om det . “ +„ Det er godt nok at sige , skriv straks ! men jeg +ved ikke , hvilke grunde jeg skal angive for et så +pludseligt brud . “ +„ Jeg giver dig en halv time til betænkningstid . +Er dit brev så ikke færdigt , går jeg . “ Med +disse ord satte kievisch sig hen i sofaen , tændte en +cigar og bladede i en bog . Det morede ham at +iagttage stål , der under denne uvante hjerneanstrengelse +sad og vred sig utålmodigt , og blev mere +og mere rød i hovedet . +„ Nu fik jeg en ide ! “ udråbte stål . „ Jeg +vil skrive , at jeg er for gammel til at gifte mig . “ +„ Det kan du skrive med en god samvittighed , “ + +svarede kievisch . „ Enhver , der seer dig i de daglige +folder , kan give dig attest derpå . “ +„ Du er i grunden uforskammet , “ mente stål . +„ Nej , jeg siger dig blot sandheden . Det er +mit privelegium lige overfor dig , og ifølge det vil +jeg nu også gøre dig opmærksom på , at du med +det samme tager afsted med alle fremtidige ægteskabsplaner . “ +„ Hvorfor det ? “ spurgte stål . +„ Ligefrem fordi enhver dør vil være lukket for +dig efter denne historie , der ikke vil bringe dine +aktier i vejret , at sige når man mærker , at du +banker på med frierhænder . “ +„ Derfor vil jeg fra dette øjeblik betragte mig +som en gammel mand , “ svarede stål med et dybt +suk , et afskedssuk . +„ Dertil siger jeg amen , “ lo kievisch og tog +afsfed . +— samme morgen stod grevinde Stjernholm +i sin dagligstue , beskjeffiget med at studere den nyeste +modejournal . I værelset ved siden af ventede +hende et frokostbord , der kunne bringe enhver lækkermunds +tænder til at løbe i vand , og hvor der var +dækket til tre personer . Hun ventede utålmodigt sin +forlovede , og da det ringede i entreen , blev hun +ubehageligt overrasket , da ikke han men doktor Anker + +lidt efter trådte ind . Arabella kom på samme tid +ind fra den modsatte side , og ved at se Ankers +alvorlige og sorgfulde blik , udbrød hun : +„ De har vist en hjobspost at bringe os ? “ +„ Det har jeg , “ svarede han . „ Har de intet +hørt ? “ Da hun benægtede det , satte han sig og sagde , +at det gjorde ham ondt , at netop han skulle bringe +efterretning om en ulykke , der havde rammet dem +begge , men som han håbede , de ville bære med fatning . +Derefter fortalte han så lempeligt som muligt , +hvad vi ovenfor have hørt i samtalen mellem +kievisch og stål . +Da grevinden hørte , at hun var ødelagt , udstødte +hun et skrig og sank i heftige kramper tilbage +i lænestolen . Da hun kom nogenlunde til sig selv , +for hun omkring på gulvet som en afsindig , udstødende +forbandelser over Frederiksen og over den +skæbne , der gjorde hende til en tiggerske . Arabella +bevarede sin fatning og søgte tilligemed Anker at berolige +moderen , uden at det lykkedes dem , hverken +ved at forestille hende sagen som mindre farlig , eller +ved at tye til religionens trøst . +„ Hvad mon stål vil sige til alt det ? “ udbrød +grevinden pludselig . „ Hvorfor er han ikke kommen +endnu ? — send øjeblikkelig bud efter ham ! Jeg +vil tale med ham . “ + +doktor Anker , der ikke kunne blive længer , tog +afsfed med nogle trøstende ord og lovede at komme +igen i dagens løb . Tjeneren kom tilbage med hilsen +fra stål , at grevinden skulle høre fra ham . +Arabella fattede mistanke , men rødmede selv over +den , da hun dog ikke kunne tro så flet om stål . +Tjeneren blev atter sendt afsted , for at sige kammerjunkeren , +at han øjeblikkelig måtte komme , men lidt +efter vendte han tilbage , da han havde mødt kammerjunkerens +tjener med et brev til hendes nåde , +hvilket han hermed bragte hende . +Da grevinden havde læst det , udstødte hun et +hvinende skrig , kastede brevet på gulvet , trampede +på det og fik atter krampe . Medens de tililende +folk hjalp hende , læste Arabella brevet , der lød : +„ Min kære veninde ! Da vi stå i begreb med +„ at foretage os det for mennesket vigtigste skridt i +„ Livet , tør jeg ikke opsætte at meddele dig den over „ beviisning , +jeg efter moden overvejelse er kommen +„ til , at jeg er for gammel til at indtræde i ægte „ standen . +Den ungdommelighed , som du har beva „ ret +både i dit ydre og i dit indre , fordrer en ung +„ Mand før at gøre dig lykkelig . Jeg har kun din +„ Lykke før øje , og derfor giver jeg dig herved dit +„ Ord tilbage . Jeg håber , at du intet øjeblik mis „ kender + +mine bevæggrunde til det før mig så smer „ telige +skridt , og at du altid vil mindes mig som +„ din trofaste ven . +Stål . “ +Forgjeves anvendte Arabella alle midler , før at +bringe sin moder til besindelse , og fortvivlet sendte +hun bud efter doktor Anker . Da han kom , lod hun +ham læse ståls brev , der vakte hans dybeste foragt . +Han gik hen til grevinden , der kastede sig krampagtigt +til alle sider , og først ved at gribe hendes arm og +fæste et gennemborende blik på hende , lykkedes det +ham et øjeblik at tvinge hende til rolighed . +„ Slip mig ! “ råbte hun . +„ Nej , ikke før de lover mig at sidde stille og +høre mig . “ +„ Jeg vil intet høre ! “ +„ Men de skal høre mig , “ vedblev han roligt . +En kraftløshed greb hende , og uden at sige et ord +sank hun grædende tilbage i stolen . Arabella tog +kærligt hendes hånd og trykkede den i begge sine . +„ Se på deres datter , grevinde ! “ sagde +Anker , „ dette kærlige og fromme væsen , som gud +har skænket dem , og svar mig så oprigtigt , om +de heller ville give afkald på hende end på stål ? “ +Grevinden så forundret på ham , og han vedblev : +„ De har måske aldrig tænkt på , hvorledes han + +daglig arbejdede på at stille en kløft mellem dem +og deres datter . Han gravede langsomt men sikkert , +og til sidst ville han uden tvivl have undergravet den +smukkeste af alle kvindens følelser , deres moderkærlighed . +Øg hvad havde de fået til erstatning ? +En kold og hjerteløs egoist . — jeg er overbevist om , +at han har erfaret tabet af deres formue , førend +han stred det brev . “ +„ Har de nogensinde i deres liv læst et falsfere , +nedrigere og mere udtænkt brev end det ? “ +Spurgte hun heftigt , og truede med at falde tilbage i +krampe . +„ Det er min pligt , deres nåde , at sige dem , “ +Vedblev Anker med uforstyrret rolighed , „ at de for +deres datters skyld ikke bør glemme deres kvindelige +værdighed , ved et øjeblik længer at sørge over +et menneske , der har handlet så lavt . “ +Dette gjorde ingen virkning på grevinden , i +hvis hjerte stål virkelig havde haft en plads , +og Anker måtte vedblive . +„ Den eneste måde , hvorpå de kan undgå +verdens spot , er at bære med værdighed den krænkelse , +han har tilføjet dem . “ +„ Den vil alligevel ramme mig . Man vil spotte +en fattig , ulykkelig skabning . “ +„ Fattigdom fortjener aldrig spot , “ sagde Anker + +med den samme værdige tone , som han havde bevaret +under hele samtalen . „ Det kommer an på dem +selv , hvorledes de vil bære de forandrede kår . +Læg mærke til den blide og stille resignation , hvormed +deres datter bærer sin ulykke , og man skulle +dog tro , at det var vanskeligere før ungdommen at +give afkald på mange af livets nydelser . Jeg kan +godt forstå , at det især må smerte dem før hendes +skyld . “ +Grevinden blev skamfuld . Hun hævede blikket , +så på Arabella og trykkede hende til sit bryst med +en hjertelighed , hun aldrig før havde viist hende . +„ Stakkels barn ! “ sagde hun . Arabella lagde grædende +sit hoved til moderens skulder . „ Du sagde +altid , at han ikke duede , “ tilføjede hun lidt efter +næsten hviskende . +„ Glem ham , moder ! og hold lidt af mig , “ bad +Arabella . +„ Du tror måske , at jeg elsker ham endnu ? “ +Råbte grevinden og rejste sig . „ Jeg hader og afskyer +ham ! “ +Doktor Anker lovede at komme igen næste dag , +for at aftale , hvorledes sagerne bedst kunne ordnes , +og hvorledes man bedst skulle realisere alle de kostbare +luxusgjenstande . „ De vil nok med tiden komme til +den erkendelse , at der kan findes lykke i et tarveligt + +hjem , når der kun hersker fred og enighed . “ Med +disse ord forlod Anker grevinden . Arabella fulgte +ham ud og takkede ham for hans skånsomme og +kærlige ord . +Da grevinden blev alene med sin datter , gav +hun sin sorg på ny luft , snart i ville udbrud , +snart i en stille Jammer . Hun lignede et barn , der +stamper mod en jerndør og græder over sin egen +afmagt . Omsider fik Arabella hende bragt til sengs . +Lidt efter fejrede trætheden , og hun faldt i en dyb +og fast søvn . Arabella søgte sit eget værelse ; hun +gik gennem de pragtfulde værelser med en egen følelse +af undseelse og smerte , og først da hun var +alene , kunne hun give sit eget hjerte luft . +„ Min gud ! “ bad hun . „ Forlad mig ikke , viis +mig den rette vej , nu da et nyt afsnit af mit liv +begynder . Giv mig kraft og mod til at gå fremtiden +imøde . Lær mig at savne rigdomme — og +det kan jeg , det vil jeg , men jeg trænger til din +faderlige hånd . Vend min moders hjerte fra +verden til mig , så at hendes prøvelser kunne blive +til velsignelse for hende . “ +Da hun havde sluttet sin bøn og tænkt på , +hvor lidt verdens goder kunne flabe lykke ; da hun +følte en byrde lettet fra sit bryst ved at vide stål +forsvunden fra hendes kreds , og endelig , da hendes + +tanke førte hende til den , hos hvem den helst dvælede , +da kunne hun slumre ind med et glad og sorgfrit +hjerte . +14 . +Vi have længe ikke besøgt Emils forældre . De +sidde sammen de gamle i skumringen et par dage +efter de foregående begivenheder . +„ Ved du , hvad jeg tænker på , mutter ? “ +Spurgte vagtmesteren pludselig . +„ Jeg troede , at min kære mand sov , og så +sidder han og tænker ? “ svarede den venlige kone . +„ Jeg har også sovet , “ svarede han , „ og derfor +ere tankerne nu så klare . Jeg tænkte over , hvor +alt dog har forandret sig siden i fjor . “ +„ Vor herre har været god mod Emil , da han +lod ham træffe disse velsignede kongsbergs . Men +han er også et sjældent menneske , en søn vi kan +være stolt af . “ +„ Det er jeg min salighed ! også , “ råbte vagtmesteren ; +„ ligeså stolt , som om han var bleven +oberst . “ +„ Tys ! tys ! Fatter ! Du har jo lovet Emil ikke +at bande . “ +„ Ja vist ! Men det er sgu også for galt , siden +den dreng kom i det fornemme selskab , “ brummede + +den gamle . „ Nu kan hans fine øren ikke tåle at +høre en lille uskyldig ed . Han er i stand til at gå +hen og blive en hel modeherre ? “ +„ Men dog bliver han ved at være en kærlig +søn , “ vedblev moderen . +„ Ja , ja da ! det er sandt . Men en ting må +du indrømme mig , at Emil er en løjerlig stokfisk . +Jeg tror , gud hjelpe mig , at han endnu aldrig har +været forelsket . “ +„ Jeg ved ikke , hvad jeg skal sige om det , “ sagde +madam norsfrand . „ Somme tider tror jeg det , +og somme tider tror jeg det ikke . Når jeg taler +til ham derom , siger han , at han kun vil leve for sin +kunst . “ +„ Han flægter sgu ikke sin fader på i det kapitel , “ +Mente Norstrand . +„ Det skulle du glæde dig over , “ svarede hans +kone . +„ Nå ja da , “ sagde den gamle godmodigt . +„ Men du har ikke noget at klage over , mor ! Vi +to gå nu nedad bakke hånd i hånd til vor +grav , og jeg ville nok , førend jeg går bort , se +den , Emil skal følges med ; thi det duer min sjel ! +Ikke at være ene . “ +„ Destoværre tror jeg , at Emils beslutning er +urokkelig , “ sagde moderen , da i det samme raske , + +ungdommelige skridt lod sig høre på trappen , og +Emil trådte ind . +„ Hvor her er mørkt ! “ udbrød han forundret . +„ Vi kan så godt passiare i mørke , vi to gamle , “ +Sagde Norstrand , og hans kone gik ud for at hente +lys . Lidt efter kom hun med en smuk lampe , og +nu så man , hvilken forandring der var foregået i +værelset . Gulvtæppe på gulvet , smukke tykke Gardiner , +nye møbler , og Norstrand i en magelig lænestol +istedetfor på den hårde sofa viste , at den +lykke , sønnen havde opnået , også kastede refleks +over de gamle forældres bolig . +„ Vi sidde just og tale om dig , Emil , “ sagde +hans fader , „ og vi vare enige om , at det ville være +en velsignelse , når du engang bragte os en rigtig +rar lille kone hjem . Men du er så løjerlig . Det +skulle have været mig , da jeg var ung ! “ +Emil blev vemodigt stemt , men svarede med en +forceret livlighed : „ Jeg har noget ganske andet alvorligt +at tænke på end sådanne dårskaber . Jeg +har formælet mig med min pensel , og det er en +' fordringsfuld hustru , der lægger beslag på mig i +et og alt . Du må nu finde dig i , at nøjes med +den svigerdatter , fader ! “ +„ Det er noget djævelblændt sludder ! “ udbrød +den gamle . „ Om forladelse ! Det var ikke pænt + +sagt , men jeg ved min sjel ! ikke , hvad det er for +fiskeblod , der ruller i dine årer . “ Dermed greb +han en Avis , hvormed han næsten skjulte sit ansigt , +idet han lod som om han læste i den , medens hans +kone med sorg betragtede Emils vemodige smil , +og havde sine egne tanker derom . Emil afbrød tausheden +med af sige : +„ Jeg har et forslag af gøre eder . Du , fader , +klager så meget over trapperne og over varmen +heroppe . Jeg har derfor lejet en net lille lejlighed i +en stueetage på Nørrebro til eder , og dertil hører +en have med lysthus , hvori du kan ryge så mange +piber , du vil . “ +„ Det kan jeg sgu lide , “ udbrød gamle norsfrand . +„ Så kan jeg leve op igen . Og mutter , som holder +så meget af blomsler ! Det var smukt af dig , +min dreng . “ +„ Men er der nu også et godt atelier til dig ? “ +Spurgte moderen . +„ Nej , der er kun plads til eder , men jeg har +været så heldig af få så mange bestillinger , af +jeg må have mit atelier inde i byen . Jeg må +arbejde fra morgen til aften , men jeg lover af spise +hos eder hver middag , og der bliver vel også en +aften tilovers for mine kære forældre . “ +Madam norsfrand var ikke synderligt glad over + +det arrangement , men den gamle vagtmester sagde +på sin djærve maner : „ Jeg kan sgu ikke lide det +kjellingeri . Et ungt menneske har godt af at være +lidt på sin egen hånd , og det kan jo være , at det +netop giver ham lyst til selv engang at sætte ordentligt +Bo . “ +Jo længere man talte om disse forandringer , +desto mere opklaredes madam Norstrands ansigt . +En times tid forlød hurtigt . Lidt efter kom doktor +Anker . Han fortalte Emil alt , hvad der var passeret +i den stjernholmske familie og fremhævede især +den forskellige måde , hvorpå moder og datter +havde taget den ulykke , der var rammet dem . Fornemlig +talte han om komtesse Arabellas sjelstilstand . +Emil spurgte ham ængsteligt , om der var fare +for , at de skulle komme til at lide nød . +„ Nej ! “ svarede Anker . „ Jeg har talt med comtessen +om deres anliggender ; thi med grevinden kan +det ikke hjelpe at tale . Den afdøde Greve har efterladt +sin datter en fast , ikke ubetydelig rente , og +grevindens smykker og luxusartikler ville nok kunne +gøres til en halv snes tusinde daler . Til at +holde heste og vogn bliver der rigtignok ikke råd , +så at grevinden nok vil kalde sig selv det fattigste +og ulykkeligste menneske på jorden . “ + +„ Den onde kjelling ! “ brummede vagtmesteren . +„ Det er ikke mere end retfærdig gjengjeldelse . “ +„ Jeg tror også på en sådan nemesis , “ svarede +Anker . „ Det er dog midt i den sorg en stor lykke +for Arabella , at hendes onde dæmon , denne stål , +har hævet sin forlovelse med moderen . For at staffe +sig ham fra halsen , kan man gerne afse en ganske +god kapital . “ +„ Den gamle , forfængelige tosse ! “ brummede +igen vagtmesteren . +„ Jeg har engang hørt hende benytte Maria +Stuarts ord : « is eosur 68t toujour8 vieres pour +un nouve ! amour , » sagde Anker til Emil . +„ Det er en modbydelig frase i en dames mund , “ +Mente Emil . +„ Men den betegner grevinden “ indvendte Anker . +„ Jeg må nu afsted . Jeg har flere patienter at se +til . “ Dermed tog han afsted fra dem alle , efter at +have afslået madam norsfrands venlige indbydelse +at drikke the med dem . +De nyheder , Anker havde bragt , gjorde et levende +indtryk på den lille kreds . Vagtmesteren kunne +ikke blive træt af at tale derom med sin kone , medens +Emil sad tavs og hensunken i dybe tanker , hvilket +ikke undgik hans moders opmærksomhed . Hun fik +en æhnelst om , hvorledes det hang sammen , og beklagebe + +sin stakkels søn , thi det måtte jo være en +håbløs kærlighed , mente hun , at elske en dame +som komtesse Arabella . +Da Emil var ene på sit værelse , forekom det +ham , som om Arabella i dag var kommen ham nærmere . +Rigdommens mur var falden , men han +følte , at der var flere end den , der skilte dem fra +hinanden . ' han åbnede en hemmelig skuffe , tog +laurbærgrenen frem og trykkede den til sine læber . +„ O , gid jeg engang kunne sætte en myrthekrands på +dit hoved , ligesom du engang smykkede mig med +denne ! “ tænkte han , men tilføjede lidt efter , „ Nej ! +For mig bliver du aldrig andet end komtesse Stjernholm ! “ +Han skjulte atter sin helligdom . +„ Bort , alle i kærlighedens drømme ! “ vedblev +han . „ Jeg er et arbejdets barn . Jeg bør ikke +stræbe højere end efter det , som arbejdet kan give +mig . Rig eller fattig , hun står dog alt for hent for +mig . Kast kærligheden bort , den fløver og svækker +mig , i stedet for at opmuntre mig , når der ikke er +håb om gjenkærlighed . “ +— han blev sin beslutning tro , arbejdede ufortrødent +dag ud og dag ind . Tiden forløb hurtigt , +medens han med magt koncentrerede sine tanker i +kunsten , og den indbragte ham både hæder og penge , +langt mere end han nogensinde havde drømt om . + +15 : +grevinde Stjernholm var og blev utrøstelig . +Hun tænkte og talte kun om sin ulykke , sit had mod +grosserer Frederiksen og stål , og trættede alle ved +sine ynkelige klager . Hendes misfornøjelse steg , da +hun mærkede , hvorledes alle de venner , som hendes +sekstaber havde lokket , efterhånden forsvandt . Hun +ombyttede sin store lejlighed med en mindre , og af +tjenestefolkene beholdt hun kun kokkepigen og kammerjomfruen , +hvilken sidste hun erklærede på ingen +måde at kunne undvære . Ekvipager og de møbler , +der ikke kunne rummes i den nye lejlighed , blev +solgte ; men sine smykker ville hun ikke sælge , og +for første gang hørte man hende tale om sin afdøde +elskede mand , der havde skænket hende dem , og at +hun derfor ikke kunne skille sig ved dem . Da Anker +forestillede hende , at hun kun ved at sælge dem kunne +tænke på at beholde sin kammerjomfru , rejste hun +sig i sin fulde højde , tilkastede ham et lynende blik , +og forlod værelset majestætisk . Anker måtte smile +ved denne højtidelige bortgang , men smilet forsvandt , +da hans blik faldt på Arabella , der fortvivlet +spurgte , hvad enden skulle blive derpå . +Deres moder må mod sin villie tvinges til +fornuft , “ svarede han . „ Frygt de ikke . Gud forlader +ikke dem . “ + +medens grevinden sad med hænderne i skødet +og klagede , var Arabella ikke et øjeblik ledig , +men syslede omkring som en venlig husalf . Skønt +også hun følte trykket , klagede hun aldrig , men +tænkte på Emil , der også havde kæmpet samme +kamp . Hans våben var arbejdet , men hvorfra +skulle hun få det våben , undtagen ved orden +og nøjagtighed i hele husvæsenet ? Grevinden overlod +hende gerne husets bestyrelse , og Arabella +anvendte al den økonomi , der var hende mulig ; +men det var hende en vanskelig opgave at tilfredsstille +moderens urimelige og ufornuftige fordringer , +uden at komme i forlegenhed . +Kievisch , der var en af de få , der vedbleve +at besøge grevinden , iagttog med hemmelig beundring +Arabellas hele færd , og hans kærlighed snarere +forøgedes end formindskedes ved den forandring , der +var foregået . En formiddag trådte han uanmeldt +ind i den nye bolig og fandt Arabella i dagligstuen +alene og beskjeftiget med et håndarbejde . +„ Hvorledes finder de vort nye hjem ? “ spurgte +Arabella og bad ham tage plads . +„ Nydeligt , som alt hvad deres hånd har +ordnet “ , svarede han . „ Men vil de ikke føle savn +af alt det , de var vant til ? “ +„ O nej ! Jeg vil intet savne . Desuden kan vi + +her få det meget godt , og være glade og tilfredse i +vore små kår , når blot moder var af samme +mening og ikke fandt sig så ulykkelig . “ +„ Hvor kan hun søle sig ulykkelig , når hun har +en datter som dem ! “ udbrød han , og da Arabella +smilede roligt til ham , vedblev han : „ Arabella ! Når +de vidste , hvor højt jeg elsker dem , og hvor lykkelig +jeg ville være , hvis de ville blive min ! “ +Arabellas arbejde sank ned i skødet ; hun blev +bleg , og tårerne stod hende i øjnene . +„ Hvorledes skal jeg forklare deres tårer ? “ +Spurgte kievisch ængsteligt . +„ Er der ikke grund til tårer , når man står +fare for at miste en ven og Broder ? “ svarede hun +bedrøvet . +„ Nu forstår jeg dem , komtesse ! “ udbrød han +og rejste sig med en stolt mine . +„ Forlad mig ikke således ; jeg beder dem , “ vedblev +Arabella . „ Bliv og hør roligt , hvad jeg vil +sige dem . “ — kievisch salte sig igen hos hende . +„ Vær vis på , at jeg erkender , at de har været +mig en trofast og sand ven . Derfor har jeg i mit +stille sind betragtet dem som en kær Broder og +holdt af dem som en sådan , uden at tænke på , +at deres følelser for mig vare af en anden natur . +Nu , da jeg hører det , smerter det mig at skulle + +volde dem sorg — de , som fortjener at blive +elsket . “ +„ Ingen er herre over sine følelser , “ svarede +kievisch , „ og når de intet håb har at give mig , +vil det kun være ubehageligt for os begge at forlænge +denne samtale . “ +Med en dyb rødme holdt Arabella ham tilbage +og vedblev : „ De skal være den første , til hvem jeg +vil betroe min hemmelighed , for at vise dem , hvor +stor pris jeg sætter på deres venskab , og hvor +højt jeg agter dem . — jeg har bortgivet mit hjerte +til en mand , der er mig værdig , men livets forhold +adskille os , og derfor har jeg besluttet aldrig +at give nogen anden min hånd . “ +„ Læg de kun deres hånd med tillid i min , +som i en Broders , “ sagde kievisch med en blød , +bevæget stemme . „ Tilgiv , at jeg et øjeblik blev +bitter . Det er jo ikke deres skyld , at enhver , der +kender dem , må elske dem . “ +„ Sig ikke det , “ sagde Arabella smilende . „ Jeg +trænger ofte til overbærenhed , og jeg beder også +dem om den , fordi jeg mod min villie har voldet +dem sorg . Betragt mig i fremtiden som en +veninde . Jeg er nu så ensom og trænger til en +ven , der kan styrke mit mod . — jeg ved , hvad + +håbløs kærlighed vil sige , når den først har fæstet +rod i hjertet ; men deres er endnu så ung . “ +„ Jeg lover at opfylde deres bøn , så meget +det står i min magt , “ svarede kievisch rørt og +kyssede ærbødigt Arabellas hånd . „ Farvel , min +veninde ! Vi ses snart igen ! “ +Udenfor Stjernholms mødte han baron Wilhelm , +der blev meget glad ved at gjensee ham og +ville overtale ham til at følge med sig hjem til middag , +men kievisch afslog det , da han kun var lidt +oplagt til selskabelighed efter den foregående scene . +„ Kom da på søndag , “ vedblev han . „ Der +kommer kun et par gode venner . Men måske en +vis ung dame også den dag lægger beslag på +dig . “ +Kievisch blev blussende rød . „ Der er ingen , +der lægger beflag på min tid , og jeg stat med +fornøjelse komme , men jeg troede , oprigtigt talt , at +dine forældre ikke længer brøde sig om at se mig . “ +„ Hvad er det for en passiar ! “ lo Wilhelm . +„ Lad os ikke tale derom . Måske tager jeg +fejl , “ sagde kievisch og forlod ham . +Det var dog ingen fejltagelse af kievisch . +Det havde nemlig truffet sig så uheldigt , at +han flere gange havde måttet afslå kongsbergs +indbydelser , fordi han skulle til Stjernholms . + +dette gjorde et så stærkt indtryk på baronesse +Hilda , at hendes forældre ikke kunne blive uvidende +om hendes hemmelighed , og de gjorde nu alt , for at +hun skulle glemme ham . Han blev ikke oftere indbuden +og blev modtaget med kulde , når han aflagde +visiter . Om alt dette var baron Wilhelm uvidende , +da han kun opholdt sig sjældent i København , han +kom nu hjem og fortalte , at han havde indbudet +kievisch til næste søndag , men at denne havde +frygtet for , ikke at være vel set i familien . +„ Hverken din moder eller jeg , “ sagde den gamle +baron , „ kan gøre for , at han foretrækker grevinde +Stjernholms hus for vort . “ +„ Så ? “ svarede Wilhelm . „ Ja , det lader til +at han bygger og boer der . Jeg traf ham , da han +kom derfra , og det undrer mig , at det ikke er blevet +til alvor mellem komtesse Arabella og ham . “ +„ Kievisch er en letsindig herre , “ sagde baronen +med usædvanlig heftighed , „ og det geråder ham ikke +til ære at være en så stadig gæst der . “ +Baron Wilhelm tav , da han vidste , at det ikke +kunne hjelpe at forsvare sin ven , men det gjorde ham +ondt for ham . +„ Hvor du seer dårlig ud , Hilda ! “ sagde han +lidt efter . „ Jeg kan ikke lide at se dig så bleg og + +vemodig . Det er mig som en samvittighedsbebreidelse . “ +„ Du fager fejl , kære Wilhelm ! “ +„ For spurgte alle til min smukke og livlige søster , “ +Vedblev han , „ men nu komme alle og beklage +dig , fordi den ulykkelige begivenhed i sommer således +har taget på dig . Det er tungt for mig at +høre på . “ +„ Det skal du ikke bryde dig om , “ sagde Hilda . +„ Det er let nok at sige . Du kunne dog i det mindste +gøre dig umage for at se lidt munter ud . +Jeg kan for min død ikke finde mig i det bededagsansigt . “ +„ Sæt dig nu ikke grå hår i hovedet for +min skyld , lille Wilhelm ! “ svarede Hilda , smilende +over broderens vrede . +„ På den måde bliver du aldrig gift , lille +Hilda ! “ +„ Hold nu op at drille din søster , “ afbrød moderen , +„ jeg har udtænkt et middel , der nok vil helbrede +Hilda . “ +Hilda løb hen til sine forældre , for at erfare +deres planer , og fik at vide , at de havde tænkt at +gøre en baderejse i juni måned og derefter en +tour til Italien , Schweitz eller Spanien , og at de +havde bestemt at blive borte et helt år . + +„ Gid vi kunne rejse den dag i morgen ! “ udbrød +Hilda glad . Baron Wilhelm , der måtte blive hjemme +for at bestyre godset og ikke havde lyst til at drikke +brsndvand , lovede at støde til familien i slutningen +af året . +Da kievisch næste søndag besøgte kongsbergs , +var han usædvanligt alvorlig og tavs . Hilda tænkte , +at hans tanker vare andetsteds , og undgik ham så +meget som muligt . Ved bordet sad hun hos Emil +ligeoverfor kievisch , og omtalte med så megen henrykkelse +den forestående rejse , at kievisch tænkte ved +sig selv : „ Den lille baronesse er ikke fri for capriker . +Mig har hun nu engang beæret med sit had , +og til Emil , som jeg troede hun nærede en dybere +følelse for , fortæller hun , hvor glad hun er ved at +skulle stilles fra ham ! “ +16 . +Et år er forløbet . Ankers familie , bestående +af den smukke moder med fire ligeså smukke livlige +børn , hvoraf det ene endnu er så lille , at det må +bæres på armen , er forsamlet i den hyggelige dagligstue +og venter faderen hjem . +„ Der er han ! “ råbte den seksårige Edvard , +sprang ned af sin gyngehest og løb ham i møde . + +de to småpiger klyngede sig til ham og modtoge +under uendelig jubel hans kærtegn . Først da klokken +var otte , blev de bragte til ro . Anker tog plads +hos sin kone i sofaen og sagde kærligt : „ Nå , +hvad nyt har du så oplevet i dag ? “ +„ Noget meget interessant , “ svarede hun polisk . +„ Jeg har opdaget en hemmelighed . “ +„ Det var mærkværdigt . Det har jeg også . +Lad mig nu først høre din hemmelighed . Du har +hele dagen været sammen med komtesse Arabella . +Det ahner mig , at du har åbnet en lille hjertedør +og kigget ind . “ +„ Rigtigt ! — vi gik efter bordet en tur sammen , +og hvem tror du , vi mødte ? Emil Norstrand ! +Det gav et sæt i Arabella , og da han gik forbi og +hilsede meget ærbødigt , blev hun blussende rød , og +det lykkedes hende ikke at genoptage vor samtale +endskønt hun øjensynligt gjorde sig megen umage . +Jeg lod , som om jeg intet bemærkede , men førte +samtalen hen på kærlighed og ytrede min forundring +over , at en så smuk og elskværdig pige som +hun ikke endnu havde fundet nogen , der var hendes +kærlighed værdig . Hun svarede med en inderlig +vemod , at det ikke var hendes skyld , og bad mig +ikke at tale om den ting . — jeg er sikker på , at +hun elsker ham . “ + +„ Og jeg er sikker på , “ afbrød Anker , „ at han +elsker hende . Jeg havde længe ahnet det , men jeg +anså det for urigtigt at opmuntre ham . Vished +fik jeg først engang i efteråret , da han spurgte mig , +om der ikke var tale om en forlovelse mellem Arabella +og kievisch . Du skulle have set hans glæde , +da jeg sagde nej ; og endnu mere , da jeg fortalte ham , +af kievisch var rejst til Paris , for af tilbringe vinteren +der . Nu har jeg oven i købet i dag erfaret noget , +der bestyrker min mistanke , og det er den hemmelighed , +jeg mente . “ +„ Hvad er det ? spurgte Fru Anker . +„ Jeg er nylig bleven læge hos en juveler Christensen . +Jeg var hos ham i dag , og vi kom til af +tale om tyverier af juveler . Pludselig spurgte han +mig , om jeg kendte grevinde Stjernholm ? Det forundrede +mig , og nu betroede han mig en lang historie +om et af hendes datters armbånd . “ +Anker fortalte nu den hele affaire , og endte med +af berette juvelerens forundring over , af en så rig +dame kunne bære sig så besynderligt ad , og af stål +dengang havde taget det løvte af ham , ikke af fortælle +denne begivenhed , for ikke af blamere den unge +dame . +„ Jeg bad ham også om , “ vedblev Anker , „ af + +fortie historien , og forsikrede ham , af comtessen +havde brugt pengene i et veldædigt øjemed . “ +„ Hvoraf vidste du det ? “ spurgte hans kone . +„ Når jeg sammenholder den tid , da Arabella +solgte smykket , og da madam Norstrand uventet fik +sendt de 1000 rigsdaler . “ +„ Du har ret , “ afbrød Fru Anker . „ Jeg kunne +græde af glæde over den stakkels , søde pige ! Gid +vi kunne gøre noget for hende ! “ +„ Det seer ikke lyst ud for hende , “ sagde Anker . +„ En sådan moder er kun flabt til ulykke for sig selv +og andre . Altid utilfreds og ufornuftig . Hun tager +stadig op af sin kapital , og det vil hun naturligvis +vedblive med , indtil hun kun har datterens penge +tilbage . “ +„ Og så oven i købet at have en ulykkelig kærlighed ! “ +Udbrød Fru Anker . „ Men der må jo dog , +kunne gøres noget ! “ +„ Det kan blive vanskeligt nok , “ mente Anker . +„ For det første en blodig fornærmelse , og så denne +standsforskel . “ +„ Hvad det sidste angår , “ sagde fruen , „ er +norsfand en så udmærket og talentfuld kunstner , +og har så megen dannelse , at han er hævet +langt over sin fødsel . Desuden må hans kærlighed , + +hvis den er sand , kunne kaste glemselens slør over +en nok så blodig fornærmelse . “ +Da Anker og hans kone en halv time efter +sadde ved ttebordet , kom Emil for at gøre en så +sildig visit , da han vidste , at han ikke på anden +tid kunne træffe sin ven hjemme . Da han i samtalens +løb spurgte til kongsbergs , hørte han , at de +ventedes hjem om otte dage . Efter theen gik Anker +og Emil ind i studereværelset , for at ryge en cigar , +og der blev bragt dem vin og glas ind . +„ Iaften vil jeg proponere en skål , som vi +endnu aldrig have drukket sammen , “ sagde Anker og +fyldte glassene , — „ for din tilkommende kone ! “ +Jeg vil tømme dette glas på din kones velgående , “ +Sagde Emil . „ Jeg gifter mig aldrig . “ +Skålen blev drukken , og Anker bemærkede , at +en alvorssky lagde sig over Emils ansigt . +„ Emil ! “ begyndte Anker efter en pause . „ Lad +os som altid tale fortroligt sammen . Hvorfor vil +du ikke gifte dig , når du dog elsker og bliver +gjenelsket ? “ +„ Hvorledes falder du på den tanke ? “ spurgte +Emil forbavset . +„ Hvad det første angår , “ svarede Anker , +„ fordi jeg i år og dag har opdaget komtesse Arabellas +billede i dit hjerte . “ + +Emil rødmede stærkt og sagde alvorligt : „ Ja , +du har ret ! Jeg elsker Arabella , og netop derfor +vil jeg ikke gifte mig . “ +„ Og når jeg nu for det andet siger dig , “ +Vedblev Anker , „ at hun elsker dig ? — du ryster på +hovedet ? Jeg ved det , og jeg skal betroe dig en +hemmelighed , jeg i dag har opdaget . “ +Anker fortalte ham nu hele historien om armbåndet . +Emil hørte på ham med spændt opmærksomhed , +og , da han endte , udbrød han : +„ Jeg har i mit stille sind altid tænkt det , men +jeg har aldrig ahnet , hvad hun har lidt derved for +min skyld . Men det er ikke første gang , hun er +en lysets engel for mig . Da moderen hånede og +spottede mig , var hun den , der ved sin blidhed udflettede +fornærmelsen . “ +„ Når du altså skylder hende så meget , hvorfor +da ikke åbent og ærligt tilstå hende din kjerlighed ? “ +Spurgte Anker . +„ Der er gået lang tid siden , “ svarede Emil , +„ og i årenes løb kan hendes følelse have forandret +sig . Måske har denne følelse aldrig været kærlighed , +og jeg viste hende da kun en slet tjeneste , +når jeg nødsagede hende til at give mig et afflag . “ +„ Du vil da ikke , at hun skal frie til dig ? “ +Spurgte Anker . + +„ Hvis du kunne se i mit hjerte , Anker , hvor +ubeskrivelig hent jeg elsker hende , ville du ikke på +den måde friste mig . “ +„ Og alligevel fastholder du din beslutning , ikke +at gifte dig ? “ +„ Jeg har ikke opgivet håbet , “ svarede Emil +begejstret , „ engang at kunne kalde den engel min . +I mit hjerte har jeg oprejst et alter for hende , og +det knæler jeg daglig for . — men , “ vedblev han roligere , +„ først må jeg have erhvervet mig en uafhængig +og anset stilling . Har du godhed for hende , vil +du ikke , at jeg skal kaste fattigdommens jernlænke +over hendes kærlighed efter så megen opoffrelse . “ +„ Du glemmer , at komtesse Arabella ikke længer +er rig . “ +„ Men hun er og bliver dog komtesse Stjernholm , +og jeg vil ikke , at hun skal stige ned til mig . +Nej , nej ! Lad mig som hidtil arbejde til mit mål , +og forstyr ikke min sindsro ved at foregøgle mig +drømme , som dog måske aldrig gå i opfyldelse . “ +„ Og hvor mange år behøver du , for at nå +dette mål ? — hør nu mig , “ sagde Anker i en bestemt +tone . „ Jeg anser selv ærgerrighed for en dyd , +men den har sine grændser . Du går en farlig +vej , Emil , og derfor rækker jeg dig min vennehånd + +for at føre dig ad-den sti , hvor den sande lykke +blomstrer . Du elsker , men du vil døve kærlighedens +stemme ved at lytte til ærgerrighedens +sirenesang , der kun synger om rigdom og anseelse . +Du undergraver din ungdom med kolde beregninger , +og henslæber dit liv i en tom og glædeløs tilværelse . +Når du så engang når dit mål , er du +måske også ved dit livs mål . Det har jeg ofte +set . Eller du er til den tid bleven en kold og +hjerteløs egoist . “ +„ Det er hårde ord , Anker ! “ afbrød Emil . +„ Men sande ! Tag eksempel af mig . Jeg var +en fattig , ung læge , da jeg giftede mig . Mine udsigter +vare ringe . - hun var også en uformuende +pige , men af langt højere stand end jeg . Vor +kærlighed overvandt alle hindringer . Vi satte vort +håb til gud , og han svigtede os ikke . Jeg har +også haft min ærgjærrighed , men den kan godt +forenes med kærligheden , fordi jeg har et lykkeligt +hjem . Nu har jeg sagt dig min mening og viist +dig den eneste rette vej . Vil du ikke følge den , er +du ikke Arabellas kærlighed værdig , — og det skulle +smerte mig dybt . “ +„ God nat , Anker ! I morgen tales vi ved . “ +Med disse ord trykkede Emil hans hånd og tog +afsked med ham i en bevæget stemning . + +det var en varm , stille sommernat . Al tummel +i gaderne og den store myresvcrrm havde trukket +sig tilbage . Alle hvilede i søvnens arme . Emil +satte sig med hånden under kinden ved sit skrivebord , +tankefuld og drømmende . Den frembrydende +dag fandt ham endnu der beskjeftiget med at skrive +et brev . +Næste morgen ilede Emil til Anker , førend denne +endnu , havde begyndt sine sygebesøg . „ Jeg vil med +få ord , “ begyndte Emil , der var usædvanlig bleg +og alvorlig , „ spørge dig , om du vil give komtesse +Arabella dette brev . Jeg beder hende deri om en +samtale i dit hjem . “ +Med et roligt smil svarede Anker : „ Giv mig +kun brevet . Jeg skal besørge det . “ +Nogle timer efter var Anker hos Arabella . Da +hun takkede ham for hans besøg , svarede Anker , at +han ingen tak fortjente , da hans besøg kun var +foranlediget ved en hemmelig commission , han havde +til hende . +„ Fra deres frue ? “ +„ Nej , men dog fra en , der står mit hjerte +meget nær , min bedste ven . Han har bedet mig give +dem dette brev . “ +Arabella modtog det rødmende og med bankende +hjerte . „ Hvis grevinden er hjemme , vil jeg hilse + +på hende , medens de læser det , “ sagde Anker og gik +lige ind i dagligstuen . Få minuter efter sad Arabella +i sit eget værelse med det åbnede brev på +skødet og smilede gennem tårer . Brevet lød +således : +„ Komtesse Stjernholm ! År er henrundne , +siden jeg sidste gang talte med dem ; men der +gives følelser , som hverken år eller adskillelse +kunne forandre . Jeg modtog dengang en gave +af deres hånd , der siden aldrig har forladt +mig . Med den for øjet har jeg stræbt fremad , +og den har hvisket til mig , at de ej var ganske +ligegyldig for den dengang fattige og ubekendte +kunstner . Hvis der var sandhed deri , og hvis +de endnu har spor af interesse for mig , beder +jeg dem tilstå mig en samtale i doktor +Ankers hjem , for at jeg kan sige dem alt , hvad +jeg føler , at min pen ikke formår at tolke . “ +Da Arabella den følgende dag kom hen til +doktor Anker , modtog han hende selv , men bad hende +at gå ind i dagligstuen , da hans kone og børn +vare på landet , og han selv måtte tale med sine +patienter . Han førte hende derind , men forlod hende +straks . Det var som om en sky gik for Arabellas +øje , og som om blodet standsede i hendes hjerte + +da hun så Emil komme hende i møde med et henrykt +blik . +„ Tusind tak , fordi de tilstod mig denne samtale , “ +Sagde han med en bevæget stemme . „ Vil de +nu ikke vredes , når jeg åbner hele mit hjerte for +dem ? “ +„ O nej ! “ var hendes næppe hørlige svar . +„ Så vil jeg samle alt mit mod for at sige +dem , at de er den eneste kvinde , jeg har elsket og +nogensinde vil komme til at elske . Min herkomst er +ringe , mit navn er borgerligt , min fremtid usikker , +— men dog vover jeg at bede om denne hånd , jeg , +som kun har min kærlighed at byde dem . — svar +mig , kan jeg håbe en sådan lykke ? “ +„ At dele alt i livet med dem , deri vil min +lykke bestå , “ svarede hun . „ De er den eneste , jeg +kunne skænke min tro . “ +„ Arabella ! “ udbrød han . „ Forstår de dette +ords hellige betydning ? “ +„ Ja , jeg forstår den , og med tillid lægger jeg +min fremtid i deres hånd . “ +„ Selv om jeg var den ringeste af alle , “ vedblev +Emil , „ måtte disse ord hæve mig fra intet fil +noget . Min yndige brud ! Med guds hjelp skal +jeg blive din tro værdig . “ +— en times tid efter trådte Anker ind fil dem . + +et øjeblik stod , han tavs og betragtede det elskende +par , der i deres glædesrus ikke straks bemærkede +ham . Derefter trådte han hen fil dem og gav dem +en Broders hjertelige lykønskning . Det blev besluttet , +at Arabella skulle underrette sin moder om sin forlovelse , +da hun ønskede at forskåne Emil for det +uvejr , der straks ville bryde løs over deres hoveder . +I deres kærlighed fandt de begge mod og kraft +fil at overvinde enhver hindring . Emil lovede at +komme næste formiddag , og stolede på , at kærligheden +dog til sidst skulle sejre . +17 . +Med hjertet fuldt af glæde og fryd ilede Emil +ud til sine forældre , der modtoge ham forundrede +over , at han imod sædvane kom så tidligt . +„ Jeg har også noget ualmindeligt at fortælle +eder , “ sagde han , „ Noget , der ret vil glæde eder . “ +„ Så kom med det i en fart , “ udbrød vagtmesteren . +„ Du skulle da vel ikke -- -- -- -- -- ? Nej , du +er og bliver en stokfist . “ +„ Måstee du dog denne gang tager fejl , +fader ! I morgen bringer jeg eder en fød og yndig +svigerdatter . “ + +„ Er det muligt ? “ råbte moderen henrykt og +omfavnede ham . „ Det var mit eneste savn . “ +„ Så er det nu forbi , “ vedblev Emil . „ Og +gætter i , hvem det er ? Arabella Stjernholm ! “ +Vagtmesteren tabte af forbavselse sin merskumspibe , +og mærkede det ikke engang . „ Så tror jeg , “ +Råbte han , „ Fanden plager ørengen , at gå hen +og forlove sig med en komtesse ! — hør , ved du +hvæd , det er nu alt sammen godt nok , at hun kan +finde sig i dig , men hvordan skal det gå os ? Hun +bliver for fin for os to gamle . “ +„ Nej vist ikke , “ forsikrede Emil . „ Viis hende +blot den samme kærlighed , som i have viist mig , +så er jeg vis på , at hun vil blive eder en kærlig +datter . “ +„ Når du blot bliver lykkelig , Emil , “ sagde +nu madam Norstrand , „ bør vi gamle ikke tænke +på os selv . Hun må være en brav pige ; ellers +kunne du ikke elske hende , og jeg vil holde af hende , +som var hun mit eget barn . Gud skænke dig sin +velsignelse , både dig og hende ! “ +„ Moder forstår nu altid at belægge sine ord +bedre end jeg , “ asbrød vagtmesteren og trykkede Emils +hånd . +— for Arabella var det ikke en så let sag som + +for Emil at forberede sin moder . Efter megen +vaklen bestemte hun sig til uden omsvøb at fortælle +hende alt , og måtte så efter udfaldet se , hvorledes +hun kunne formilde hendes vrede , som hun nok +forudså ikke ville udeblive . +Da hun sad alene sammen med moderen , begyndte +hun : „ Jeg var i dag hos doktor Anker og traf der +hr . Norstrand . “ - grevinden gjorde en utålmodig +bevægelse . „ Vi skjulte ikke vore følelser for hinanden , +og han bad om min hånd . “ +„ Det kan jeg lide ! Har man hørt mage til +frækhed ! “ råbte grevinden . „ Du svarede ham da , +som han fortjente ? “ +„ Moder ! Jeg har aldrig turdet betroe dig min +hemmelighed . Hør da nu , hvad jeg svarede — at +min højeste lykke ville bestå i at dele alt , lyst og +mørkt i livet med ham . “ +Grevinden sad som rammet af lynet . „ Så farvel +mit sidste håb om lykke ! “ udbrød hun . „ Det var +mit håb , at du skulle gøre et rigt parti . “ +„ Det var en umulighed , moder ! “ +„ Man kommer aldrig nogen vej med din stridige +og snedige karakter , “ vedblev grevinden med rystende +stemme . „ Jeg kan ikke forhindre , at du styrter +dig i ulykke — og mig med ! “ + +„ Jeg følger den vej , der alene kan gøre mig +lykkelig “ , svarede Arabella roligt . +„ Du sagde dog engang , at du aldrig ville +indgå nogen mesalliance . “ +„ Det siger jeg endnu , moder , men dengang forstod +jeg ikke , hvad en mesalliance var . En forbindelse +kan kun kaldes således , når man må skamme +sig ved sit valg . Jeg er stolt af ham . Jeg vil +aldrig komme til at rødme over hans herkomst , da +hans talent og karakter hæver ham højt over sådanne +anskuelser . “ +Til Arabellas forundring rødmede grevinden +og blev hende svar skyldig . Det var en erindring +om svundne tider , der jog blodet til grevindens +kinder . Hun følte det selv og forklarede : +„ Du bringer mig til at rødme af skam over +din opførsel . “ Der opstod en ny pause . +„ Når du i morgen seer Emil , “ tog Arabella , +der fik nyt mod , omsider ordet , „ så tænk på , +hvorledes du engang fornærmede ham . Dengang +var du forblindet , men tiden har nu afsløret både +hans kærlige overbærenhed og ståls beregnende +falskhed . “ +Dette var den bedste måde at afvæbne -grevindens +vrede imod Emil , thi når hendes tanker +faldt på stål , koncentrerede sig al hendes vrede + +om ham . Hun kom i et voldsomt oprør og var +nærved at kvæles af raseri , uden at kunne få et +ord frem . Hun rejste sig pludselig og forlod værelset . +— da hun senere kom tilbage , talte hun ikke +et ord til Arabella , der var glad ved at kunne hengive +sig til sine lykkelige drømmerier , uden af forstyrres +ved nogen uhyggelig scene . +Den næste dag kom Emil . Arabellas hjerte +bankede , da hun førte ham ind til moderen . Grevinden +rejste sig og modtog ham med kold og afmålt +høflighed . Emil studsede ved af se den forandring , +som disse Års sorger og ulykker havde frembragt +G +i hendes idre . Hun så nedbsiet ud , hendes hår +var blevet gråsprængt , ansigtet furet , men man +læste endnu det samme trodsige udtryk deri . Også +hun forbavsedes ved af gjensee Emil , der ikke længer +stod for hende som den beskedne , ubekendte kunstner , +men som den tillidsfulde , selvbevidste mand . +„ Jeg kommer med det håb , “ sagde han til +grevinden i en ærbødig tone , „ af det skridt , deres +datter har gjort , ikke har vakt alt for ugunstige følelser +mod den mand , i hvis hånd hun har lagt +sin fremtid . “ +Et hånligt svar svævede på grevindens +læber , men ved af se Emils rolige og imponerende +holdning og hans kloge , gennemtrængende blik , blev + +hun mod sin ville nsdsaget til af svare med usikker +stemme : „ Som min datters forlovede byder jeg +dem velkommen i mit hus . “ +„ Forældrenes velsignelse er nødvendig for børnenes +lykke , “ vedblev Emil . „ Jeg beder dem derfor +om deres . “ +Grevinden svarede ikke straks , men Arabella greb +Emils hånd og nærmede sig sin moder . „ Kære +moder ! Lad nu alt være glemt , og viis du , at du +nu bedre forstår Emils værd som kunstner og +menneske ! “ +Grevinden rødmede ved tanken om sin tidligere +opforsel imod Emil og sagde . „ Den bedste oprejsning , +jeg kan give , er min velsignelse . “ Hun lagde +sin hånd over de unges forenede hænder , men det +var kun læberne , ikke hjertet der talte , thi det gik +hende , som det går så mange mennesker , at de +lettere tilgive en fornærmelse end forsone sig med +den , der tilgiver fornærmelsen . +Derefter bad Emil hende at måtte føre Arabella +til sine forældre . „ Naturligvis ! “ svarede grevinden +spottende . „ Min datter må jo se sin tilkommende +mands forældre . “ +Arabella udslettede med et kærligt blik moderens +spot , og få minutter efter gik de forlovede +til de gamle Norstrands , der modtoge hende med en + +hjertelighed “ , der dannede en sfærende contrast til +Emils modtagelse hos hendes moder . +— få dage efter sin forlovelse gik Emil til +kongsbergs . På vejen mødte han kievisch , der , +uden at Emil vidste det , var vendt tilbage fra sin +udenlandsrejse . Kievisch ytrede sin glæde ved at se +ham og spurgte ham , hvor han agtede sig hen . +„ Til kongsbergs ! “ svarede han . +„ Det var jo prægtigt . Så kan vi følges . — +men hvad betyder den ring ? Er de blevet forlovet , +eller allerede gift ? “ +„ Nej , endnu ikke , “ lo Emil . „ Det er først få +dage siden , jeg blev forlovet med Arabella Stjernholm . +— det forundrer øem ? Ja , det er ikke så +besynderligt , — endskønt vi have elsket hinanden i +flere år . Kærligheden har llgesom ariadnes tråd +ledet os ud af en labyrintt af hindringer . “ +„ Det er sandt , “ svarede kievisch alvorligt . „ De +var altså min ukendte medbejler ? Det er en besynderlig +kede , der slynger sig gennem livet . Den +hånd , der berøvede mig lykken , må jeg nu takke +for den . De stod engang mellem mig og Arabella , +men det er også øem , der har frelst Hilda kongsbergs +liv . Hun er nu min brud , og jeg rækker +øem hånden som ven . “ +„ Jeg takker øem af hjertet , “ sagde Emil , „ og + +ønsker øem til lykke . Det overrasker mig forresten +ikke , men fortæl mig , hvorledes det er gået til . “ +„ Med fornøjelse ! Jeg rejste til Paris , hvor +jeg havde besluttet at opholde mig i længere tid , +men lysten til Italien kunne jeg ikke modstå , og jeg +rejste til Florents . Den første , jeg mødte der , var +baron Vilhelm , der blev ligeså glad som jeg ved at +se hinanden , og han førte mig næsten i triumf til +sine forældre . Baronesse Hilda modtog mig vel med +et venligt smil , men det forsvandt snart , og den +kulde , hvormed hendes forældre modtoge mig , lod +mig glemme Italien og tænke på Nordpolen . Jeg +besluttede straks at rejse videre , men Vilhelm overtalte , +ja næsten tvang mig til at blive og være familiens +rejsefælle , da han ellers også ville rejse bort . Vi +rejste altså sammen ! I begyndelsen så Hilda og +jeg hver til sin side , men det kunne ikke vare længe , +og en skøn dag opdagede vi , at vi elskede hinanden . +Fra dette øjeblik blev sydens himmel mig dobbelt +skøn , luften dobbelt ren , og de gamles kulde blev +til varme ; — derom kan de-selv overbevise dem , +da vi nu stå udenfor deres dør . “ +Glæden ved gensynet var stor på begge sider , +og de lykønskninger , man bragte Emil , kom fra +hjertet . Baronesse Hilda bad ham , snart at føre +Arabella til dem . Hun var igen den muntre , livsfriste + +pige , hvis eneste ønske var at gøre godt igen , +hvad hun havde forskyldt , og allerede samme eftermiddag +kom hun og Arabella sammen for at knytte +et venskabsbånd , der blev uopløseligt . +„ Når i engang , “ sagde baron Vilhelm , „ skulle +se mig blive bleg og begynde at skrante , vil i så +ikke være så gode at vise mig den vej , som jeg +uafvidende har viist min søster og kievisch . “ +„ Det kommer an på dig selv , “ sagde kievisch . +„ Men må jeg bede om hindringer , “ vedblev +Vilhelm . „ Kærlighed uden forhindringer er ligeså +slau som kjod uden salt . “ +„ Vilhelm udmærker sig altid ved sine poetiste +billeder , “ sagde den gamle baronesse smilende . +— grevinde Stjernholm tænkte med forfærdelse +på Arabellas bryllup . Den kapital , hun selv +havde haft at råde over , var betydeligt svunden ind , +og hun så ingen udvej . Emil og Arabella mærkede +hendes angst og tilbøde hende renterne af Arabellas +formue . Grevinden modtog tilbudet , men den tanke , +at hun for fremtiden var reduceret til at leve af så +lidet og oven i købet af deres nåde , var hende en +stadig anledning til nye bebrejdelser mod skæbnen +og uvilje mod dem , som vare de eneste , der ville +hende vel . På selve bryllupsdagen ville hun ikke +være tilstede ved vielsen , men foregav sygdom og + +kastede derved en skygge over Arabellas lykke på +den dag . +Den stille vielse i gjentoste kirke overvcrredes +kun af Emils gamle forældre og doktor Anker med +kone . Anker førte den unge brud til alteret . Hun +følte sig som forældreløs i hendes livs vigtigste time , +men netop derfor sluttede hun sig med desto større +inderlighed til Emils forældre , der viste hende al +optænkelig kærlighed . +Da det unge nygifte par næste morgen sad i +deres hyggelige og smagfulde hjem og nøde deres +morgenkaffe , sagde Emil : +„ Jeg har en lille morgengave til min unge +kone . Luk dine øjne og giv mig din hånd ! “ +Arabella gjorde , som han ønsfede , og følte , at han +heftede noget om hendes håndled . „ Nu må du +se ! “ råbte han muntert . Arabella udstødte et jubelråb , +da hun så det kære , savnede armbånd funkle +sig i møde fra armen . +„ Tak , min elskede Emil ! “ udbrød hun og slyngede +armen om hans Hals . „ Du kunne ikke have +gjort mig nogen større glæde . Men hvorledes er +det kommet i dine hænder , og — du ved altså +alt ? “ +Emil fortalte hende nu , hvorledes han havde +erfaret alt af Anker , og hvilken velsignelse dette + +armbånd havde bragt både ham og hans forældre . +For omtrent en måned siden havde han atter spurgt +Anker , om det dog ikke var muligt at komme på +spor efter det , og han hørte da , at den dame , der +havde købt armbåndet , var død i Amerika , og at +en slægtning af hende her i byen havde arvet hende . +Emil søgte ham straks op , og havde den glæde , at +arvingen satte mere pris på penge end på smykker . +Han var glad ved at finde en køber . +„ Det lader fil , “ sluttede Emil , „ at det var skjebnens +villie , at jeg skulle give dig armbåndet ; — +men jeg har ikke dermed betalt min gjeld fil dig . +På den skal min kærlighed stedse gøre afbetalinger . “ +„ Det er som en hilsen fra min afdøde fader , “ +Sagde Arabella bevæget . „ Jeg seer heri et varsel +om , at han sender sin velsignelse fil vor forening , +ligesom han på min consirmationsdag skænkede mig +den med armbåndet . “ +I det samme trådte gamle Jacob og hans +kone ind , for af lykønske de nygifte . +„ Undskyld , “ sagde Jacob , „ af vi komme så tidligt , +men jeg kunne ikke lade være . Det var mig +hele dagen i går , som om den gamle Greve ret +glædede sig i himlen . “ +„ Kan du nu tvivle om , Emil , “ sagde Arabella + +med glædestårer , „ af min elskede faders ånd +svæver velsignende om os ? Nu taler den atter til +os gennem hans gamle , trofaste tjeners mund . “ +I den følgende uge rejste Emil og Arabella ud +til kongsbergs , for af være tilstede ved kievischs +bryllup med baronesse Hilda , der blev sejret med +stor højtidelighed og pragt . +Grevinde Stjernholm overlevede kun et år det +unge pars lykke , og i dette år var hun en plage +for sig selv og sine omgivelser . Hendes ødselhed +o +blev afløsf af en overdreven oeconomi , idet hun nu +nægtede sig selv det nødvendigste til livets ophold , +af frygt for , af den tid skulle komme , da hun så +sig nødsaget til af stille sig ved sine juveler . Kun +ved disse kolde stene hang endnu hendes hjerte , +ved denne erindring om fordums glæder .