diff --git "a/normalized/1871_Bergsoee_ISabinerbjergene_1.txt" "b/normalized/1871_Bergsoee_ISabinerbjergene_1.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1871_Bergsoee_ISabinerbjergene_1.txt" @@ -0,0 +1,6886 @@ +Gennazzano , den 12te April 1883 . +Kære Søren ! +Den niende hujus holdt der i ripettaen * ) udenfor +0l8n clszii artiøti et højst mærkeligt kjøretøi . Jeg +ved ikke , om du nogensinde dybt inde i Jylland har +truffet en eller anden præst , svin , fjernt fra mennesker +og fjernt fra sit anneks , har arvet et oldtidsagetoi +fra sin formand i kaldet . Jeg ved ikke , +om du kender disse gamle karosser med de høje , +rødmalede hjul , de skutryggede akser og denne forunderlige +mellemting af en kasse og en æske , der , +dækket af et ruf og hængt op i nogle sprukne seleremme , +synes at være en bedrøvelig parodi på de +elegante herrcgårdsekvipager , til hvilke det på enkelte +højtidsdage er nødt til at slutte sig . „ Frem +ined præstens gamle rumlekasse ! “ hørte jeg engang +en skrammereret godseicrtjener udråbe , og „ Frem +* ) således kaldes den af roms tre hovedgader , som fra +piazza del popolo lader imod syd nærmest Tiberen . + +med præstens gamle rumlekasse ! “ klang det i mit +stille sind , da jeg den niende April om morgenen +klokken syv så vetturinen holde udenfor nr . K9 i +ripettaen . Ned kom min ven , Otto lind , og nu +begyndte stuvningen . Først malerkasser , så hatteæskær , +så en svær koffert bagpå , et hent staffeli +ovenpå og en to , tre badsække af tvivlsom størrelse +indeni . Så kom randsier , mantclsækkc , rejsekapper , +madkurv , flere malerkasser og flere skizzeboger , +indtil lind , hvis faible for bagage du +kender , sad på et lille flyttcdagslæs med fare for +at stod hovedet igennem ruffet . Således var +vort opbrud til bjergene , og stor morskab forsfaffcdc +det de romerske gadedrenge og tiggere , der +hvert øjeblik stak hovedet ind ad vinduet far bedre +at tage os i øjesyn . Endelig rumlede vi da afsted , +ned ad den lange ripetta , over piazza Navone , +forbi cvlossco og carracallas bade , jeg mindre beundrende +disse mig nu så bekendte kolosser end +målende faren ved at få staffeliet i hovedet +eller en malerkasse over benene , hver gang vognen +skumplede hen over hullerne i den ujcvne , antike +stecnbro . +Du har måske , kære Søren , endnu en dunkel +erindring om , hvorledes strandvejen støvede , førend + +den blev vandet , eller hvordan gamle kongevei +støver den dag i dag ; men hvad forslår det imod +støvet på en romersk landevej ? Tænk dig , at +man fra København og til Klampenborg anbragte to +paralleltlvbende , seks alen høje mure , hvidtede disse +over med den hvideste muurkalk og for afvekslings +skyld hist og her afbrød dem med høje portgittcrc +af jern . Tænk dig dernæst , af man fyldte det +tolv eller seksten alens rum imellem disse mure +» med et mange tommer tykt lag af det allerfineste +vulkanske støv , guulgråt som Aske og fygende som +flyvesand . Tænk dig endelig , af man lod en drift +okser , får eller goder kampe foran vognen for at +bringe røre i dette stovhav , og du vil da , +når du hertil lægger en blændende sol og en +brændende hede , have et nogenlunde fyldigt billede af +en vetturinkjorsel på de første fire miglicr fra rom . +Henimod middag nåde vi osteria di Colonna , +vansmægtende af tørst og med en . inderlig forvisning +om , af i det mindste vi vare støvctø børn . +Vognen blev trukken hen i et sknur , vetturinen +forsvandt i skjænkestucn og overlod os til en syv , +otte lemlæstede tiggere , alle lurvede karle , der så +ud til af have stor lyst til af undersøge , hvormed +vore kufferter vare fodrede indvendig . Otto , som + +har været i Felten , stod forpost , og jeg løste af +uden andre våben end smørrebrød og vin , som +vi fiskede i madkurven til stor forargelse for vetturinen , +der heri så en fornærmelse imod den +„ Naturalforplcining “ , som fandtes opdækket på et +skident bord foran osteriet . +Fra den lille by Colonna , hvorved osteriet +ligger , begynder vejen at stige . Campagnen med +dens kuppelformige højder , dens brede , græsrige +dalstrøg , begynder her at vige for bjerg karakteren . +Stigningen bliver efterhånden mere brat , vejen +mere og mere indskårcn i de mørkebrune , bløde og +afrundede tufmasser ; endelig vige også disse , den +hvide , kisclholdige kalksten med dens mange revner , +ridser og blærehullcr begynder at træde frem , og +nu er vi over grændsen , vi have forladt campagnen +og befinde os i sabincrbjcrgcnes yderste afhang , +stadig stigende opad imod de bjergkamme , hvis +højeste tinder sncelyscnde træde os i møde i solglandsen . +Ja , kæræ Søren , vi vare i bjergene , det måtte +vi bekende ! Længe havde betturinhestcnes bjælder +klingret muntert og fornøjelig rinder et rask , undertiden +endogså skarpt trav . Nu begyndte de at lyde +dæmpet og sørgelig , først på den ene , så på den + +anden hest , travet gik over til fodgang , og dette +atter til den næste skridtart , hvis man forresten kan +kalde det at stå stille for en sådan . Efter nogle +øjeblikkes betænkning syntes vognen at så stor lyst +til at køre tilbage ad den vej , hvorfra vi vare +komne , hvilket tvang os alle , med undtagelse af +vetturinen , til af stige ned før derved af lette hestene +byrden . Først gik vi ved siden af vognen , +så måtte vi holde på vognen , og endelig måtte +vi skyde bagpå vognen , — ja til sidst måtte vi +endog tage nogle af vore kasser på ryggen , medens +vetturinen under eder og pidskesmeld hamrede +løs på de udmattede dyr , idet han samtidig gav +os den trøstende forklaring , af han i reglen kørte +dette stykke vej med fire , men i dag kun havde +havt to til sin disposition , fordi de to andre skulle +hen og velsignes . Himlen , som hidtil havde været +klar og skyfri , begyndte af grånc , og ude over +bjergene , de samme bjerge , der før havde vinket os +med deres hvidglimtcndc tinder , trak den ene mørke +sky sammen efter den anden . Først forsvandt den +lille flække Rocca di cavi , der længe havde hængt +som en solbelyst ørnerede på bjergets øverste spids , +så gik capranica samme vej , og endelig hyllede det +lavere liggende cavi sig i blygrå tågemasser , der + +lidt efter lidt ligesom væltede sig frem imod os . +„ Det bliver dårligt vejr , “ sagde padroue Luigi , +som med stoisk ligegyldighed lod os skyde på vognen , +medens han selv filosoferede fra bukken . „ Der +bliver ikke en tor trevl på os , “ bemærkede Otto , +som for havde været i bjergene . „ Å , det bliver +vel næppe andet end tåge , “ mente jeg , der ikke +havde været der for . Næppe havde jeg udtalt disse +ord , førend en regndråbc , så stor og tung som +en hasselnød , traf mig lige i ansigtet . Efter den +kom der to med en sådan kraft , af de øjeblikkelig +slog igennem toict , og nu var enhver frelse umulig . +Son : et regnfyldt tågetæppc rullede skyen fra +bjergene , brusende som en douche , hen over os og +langt udover campagnen . Dagen blev pludselig til +aften , den terre landevej til en muddrct strøm , og +vi , der havde søgt ly i karossen , til noget mere +end druknede mus . Aldrig havde jeg troet , af det +kunne regne således . Det var , som om dråbcrnc +forenede sig i luften for i hele strømme af udgyde +sig over os ; intet tag , intet ruf kunne holde ud +imod en sådan syndflod . Efter en ti minnters +forløb svømmede alt , levende og livløst , imellem +hinanden . Hattcæsketnc androg på skilsmisse imellem +låg og bund og fik den allernådigst bevilliget , + +staffeliet gjorde revolution og ' flød ned gra ruffet , +ja det var , som om vognen havde fået en læk , +som om vi sejlede og allerede havde en fod vand +i lasten . Det var ikke muligt af se noget , hverken +tilhøire eller til venstre , hverken forud eller bagud , og +således blev hele min erindring om cavi knn den , +af vi kørte under nogle tårnhøje sluser , hvis +strømme med et vandfalds buldrende lyd styrtede +ned over os . Tættere og tættere blev mørket , stærkere +og stærkere strømmede regnen ned , og endnu +havde vi et godt stykke fil Gennazzano . +Da klang et pludseligt „ Holdt “ udenfor vogndøren . +Padrone Luigi stoppede hestene , Otto stemte +for røvere , jeg derimod for , af vi vare på veje fil +af gå ned ad en eller anden bjergskrænt . Ingdn +af delene var imidlertid tilfældet ; efter en kort +parlamentere » , som viste os , af vi endnu vare meget +ukyndige i det italienske bjcrgsprog , blev vogndøren +reven op , og en lille , rund , trivelig byldt med en +abatehat på hovedet stukken ind fil os . Der lød +et kort » Lønsats , sianorø ! « , døren smækkedes i , +og afsted rullede vi i regn , mulm og mørke , medens +bhldtcn ved enhver bevægelse bragte vandet +fil af drive endnu stærkere ned « d os . Hvor længe +vi således kørte , hvad byldten fortalte , og ad + +hvilke forunderlige veje vi til sidst ankom til Gennazzano , +det ved jeg ikke ; kun erindrer jeg , at jeg +af og til så store kastanictræer , fantastisk formede +klippeblokke og hørte en flod bruse dybt under mine +fødder , omtrent ti minuter for vi gjorde holdt . +Neppe vare vi på vort bestemmelsessted , førend +nye ulykker styrtede ind over os . Byldten trillede +ud af vognen , tabte abatchattcn og gav sig til +at græde , Otto trådte en af fine mnlerknsscr itn , +jeg faldt over staffeliet og fik derved en praktisk +prøve på det i gcnnazzano anvendte brolægningssystem . +Heldigvis havde vi gjort holdt lige udenfor +bannutelliernes hus på en plads , der , som +jeg senere fik at vide , bar det fordringsløse navn af +„ Piazza imperiale “ . Der var ikke en sjæl for at +tage imod os , der var ikke en lygte til at lyse for +os , ja , der var ikke engang en hund til at gjøe ad +os — der var kun nat , kulsort mørke og regn , +drivende regn , hvor vi så hen . Heldigvis var +padronen godt lokaliseret , og ved at tage ham i +kappefligen og forresten føle os frem med fodspidserne , +lykkedes det ' os at komme ud af det imperialsfe +uføre og nå en høj stentrappe , om +hvilken Otto gav nchz den trostcrigc oplysning , at +han her havde været nær ved at flække hovedet den + +foregående sommer . Endelig nåde vi døren og +kom ad en ny stentrappe op i et stort køkken , +på hvis åbne skorstcen der flammede et mægtigt +bål . Omkring dette sad forskellige personer , som +alle for op med stærke og lydelige begeistringsytringcr , +da de så Otto træde ind . Der blev en +snakken , omfavnen , visen vej og løben frem og +tilbage , alt sammen uden noget synligt mål eller +biede , hvorunder jeg følte mig ganske tilovers ; thi +Ottos korte præsentation af „ Signor guiclmo “ +Frembragte ikke nogen synderlig virkning . +Du ved vist bedst selv , kære Søren , hvor +forunderlig tilovers man kan søle sig under nye og +fremmede omgivelser , navnlig når der til disse +kommer nye og fremmede ansigter . Heller ikke skal +jeg nægte , at det første indtryk her var absolut +ugunstigt . Når man fra en eller anden af roms +højder seer ud over de blånende bjerge , hvis konturer +på en så forunderlig måde synes at smelte +sammen med de bagved liggende skymasser , da får +man undertiden en fornemmelse af , af der , langt +ude blandt disse bjerge , ligger alfehavcn gemt , +hvor der kun er lys , solskin og et evigt forår . +Jeg idetmindsfe havde i min danske fantasi udmalet +mig „ Bjergene “ som noget absolut herligt , noget + +lysende , frit og løftende , hvor der ikke kunne +tænkes nogen forandring , og under sådanne omstændigheder +er det altid farligt af blive gennemblødt ; +thi intet formår således af afkøle fantasi , +begejstring og enhver anden varmende følelse son : +en skylregn , der går til skindet . Selv efter at +vi havde fået alle vore sager bragte ind i huset +og med nogenlunde tørre klæder sad ved aftensbordet , +selv da kunne jeg ikke rigtig forsone mig med +min skæbne og tænkte flere gange på , om jeg +ikke for ubesindig havde lyttet til Ottos glimrende +fremstillinger , og om ikke Napoli havde været et +fuldt så hyggeligt opholdssted . Selv det lokale , +hvori vi indtog vort aftensmåltid , var ikke skikket +til af få tankerne til af flagre og vække lysere +forhåbninger . Tænk dig et uhyre stort , firkantet +rum , noget koldt og kun oplyst af en eneste trcarmct , +men osende romersk lampe . Tænk dig endvidere +dette store rum befolket af et antikt skab , +en kommode , et par stole , et enligt spisebord og +et møbel , der seer ud svin en mellemting af et +chatol og en servante , og du har et billede af , +hvad vi meget fornemt kalde „ vor spisesal “ . Heller +ikke vare de raritctcr , som bordet frembød , i nogen +synderlig grad skikkede til at vække en livligere + +stemning . En gammel gcdemælksost , et par stykker +salt og feigt lammekød , noget feigt og saltet thnnfisk +og et mislykket forsøg på koteletter var hele herligheden , +og det vil derfor ikke undre dig , at jeg +som en hemmelighed betroede Otto min tvivl om +at kunne udholde blot otte dage herude . Otto er , +som du ved , mcnncskckendcr ; han vinkede ad +Thomaso , en stor , stærk , rødmusset dreng , husets +arv , og hviskedee ham et par fortrolige ord i øret , +hvoraf jeg kun opfangede det meget tvivlsomme » il +pivouratoro « . Otto afviste alle mine spørgsmål +med en scirhcrrcs mine , og kort efter vendte arv +tilbage med to langhalsede kurvcflaskcr , som han bar +på en lille stok . Det var vinen . +Der er nu den underlige ting ved de italienske +vine , bedste Søren , at de vise sig stridige og trodsige +imod enhver forscndcn til fremmede lande . +Bløder man dem derimod i deres eget hjem , da kan +jeg ikke ligne dem ved andet end ved en mild og +gæstfri hunsmodcr , som med venlige blikke og +varme håndtryk byder en velkommen og i et øjeblik +oplader husets hyggelighed for ham . Den gode +romerske vin bernser ikke let ; cihcllcr gør den en +tung og døsig som de hede sicilianske vine , den har +på en vis blande champagnens natur uden af + +have dennes evne til af boble og bruse med skinnende +Perler . Den varmer , ildner og bcgeistrcr , den +løber som en varm livsårc lige ud i fingerspidserne +og vender så tilbage til hjertet , som den +fylder med håb og bcgcistrende drømme . Otto er +som sagt mcnncskckender ; han havde valgt den rette +medicin til rette tid og på rette sted , og det +eneste , der undrede mig , var , af en så ren og +uforfalsket drue , et sådant alt had og nag dæmpende +tryllemiddel kunne komme fra en „ Prokurator “ . +Længe sad vi således i aftenens stilhed , lyttende +til den faldende regn og dampende af vore indsmuglcdc +cavour-cigarcr , samtalende om emner fra +hjemmet og læggende planer for den nærmeste +fremtid , — da hørte vi pludselig under os en +dæmpet hulken og jamren som af børn , der led +nød , og kort efter fnlgtcs denne af tunge trin og +en forunderlig lyd som af hikke , Hosten og snøften , +blandede imellem hverandre . Jeg ville jnst spørge +Otto , hvorfra disse underlige toner kom , da jeg i +det samme henne i hjørnet af den halvmørke stue +så gulvet hæve sig i vejret , og ligesom man fortællær , +af iorden i arabernes telte ved Nilen undertiden +brydes op af en eller anden overvintrende +krokodil , således kom der her en sortklædt skikkelse + +frem , som , efter at være stegen helt op , med umiskendelig +forbavselse betragtede både Otto og mig , +idet han uafbrudt svingede en slukket lampe frem og +tilbage i den venstrc hånd , medens hans hoirc omfattede +en stok af usædvanlig længde og tykkelse . +Uvilkårlig rejste Otto og jeg os op for af gøre +honneurs for denne uventede gæst fra underverdenen . +Han på sin side syntes med stort besvær af ville gøre +det samme for oø , og således stod vi i halvmørket , +bukkende og skrabende for hinanden , uden af der kom +nogen synderlig forklaring ud af vore gestus . Min +forsfe tanke faldt ganske naturlig på røvere , men +personen havde aldeles intet novermæssigt ved sig ; +tvertimod så han så civiliseret ud , af det næsten +forbavsede mig af skulle træffe en sådan type i +gcnnazzano . Hans høje , sorte hat , hans dito frakke , +vest og benklæder , hans cmbcdsmandige mine , alt +sorte tanken i et nu hen på det store omsvobsdcpartemcnt +af Pas og toldsagcr , og jeg spurgte ham +derfor , om han måske ønskede at se vore pormosso ' er . +„ Af nej , “ svarede han med en afværgende håndbevægelse , +„ det behøves ikke . Jeg er ikke pasofficiant , +men kun en stakkels eanokliiors * ) , som trænger +til olie . “ +Sekretnir hos en højere stillet embedsmand ; bysfrwer . + +Otto og jeg så på hinanden med en usikker +mine , og manden vedblev , støttet til sin stok , at +svinge den tomme lampe frem og tilbage . +„ Jeg er en stakkels oancouiors , “ gentog han +efter en panse , „ som er kommen noget sent hjem +iaften . Lampen hos mine børn var gået ud , og +de græd , fordi de vare bange for at være i mørke . +Tillader de , at jeg låner lidt olie hos dem ? “ +Med disse ord bøjede han sig over bordet , +langede olieflasken ud af platdcmcnagcn og heldte +uden videre hele dens indhold ned i sin lampe . +Lyset faldt under denne manøvre klart og skarpt +på ham . Det var en mand på hen ved et halvthuudrcde +år , af stærk , næsten hcrkulisk legemsbygning , +med stridt , stålgråt hår , der var klippet +ganske tæt . Hans ansigt havde et udtryk af venlighed +og jovial godmodighed , som dog dæmpedes +noget af et par gnulgråe , forskende og ransagende +øjne , der ligesom sad på lunr mider et par stærktbuskcde +øicnbryn . Hans teint var for en italiener +usædvanlig klar og rødmusset , og hans noget store +blnnd fremviste et par tandrader , som ingen dentist +sknlde skamme sig over . +„ Jeg er en stakkels oanoelliero ! “ gentog +han for tredje gang , idet han tog plads ved + +siden af mig . „ Tillader de , at jeg låner et +glas ? “ +Otto gav ham et , men da et tomt glas under +slige forhold og i godt selskab må anses for at +være en fornærmelse , „ lånte “ jeg ham tillige vin +og fyldte det lige til randen . Han så et øjeblik +på mig med et gennemtrængende blik , tømte så +glasset i et eneste drag og sagde derpå åndsfraværende +og ligesom hen i luften : „ Jeg er en +stakkels oanoeliioro ! “ +„ Så ? “ sagde Otto deltagende og hviskedee på +dansk til mig : „ Det var fjerde gang . “ +„ Ak ja , “ gentog den fremmede med et stærkt +præget udtryk af sorg i sit ansigt , , „ jeg er en stakkels , +gammel , fattig oanoolliors med fem børn , som +jeg ikke ved , hvorledes jeg skal forsørge . Ak , min +kone var så nng , så smuk og så dejlig , da hun +døde ; det er nu mange år siden . “ +„ Det gør mig hjertelig ondt , “ svarede jeg deltagende . +„ Døde hun her i gcnnazzano ? “ +„ Nej , “ svarede han , „ hun døde i Norma , hvor +jeg dengang var ansat ; jeg kunne ikke holde ud at +væ ' re i de » By , hvor hun var død , og så flyttede +jeg hertil . Derved tabte jeg det halve af » lin +gage og har nu kun femten scudi om måneden . + +det er ikke meget for en fængselsdircktcur , når +hun har fem børn at forsørge . “ +Tårerne kom ham i øjnene oed disse ord , og +Otto fyldte bevæget hans glas . Denne gang lod +han det stå nrørt og trak et stort , blåtærnct +lommetørklæde op for at tørre sine øjne . Jeg tror , +at synet af dette hjemlige , blnatærncde stof fordoblede +den deltagelse , hvormed jeg havde fulgt +hans ord , og jeg spurgte ham , om vi ikke kunne +være ham til hjælp med noget . +„ Tak , “ svarede han , „ jeg kan virkelig ikke tage +imod hjælp af fremmede . Jeg har gjort mig det til +regel , ikke af tage imod hjælp uden i den hårdeste +nød ; men denne er virkelig tilstede , og en +scudo ville altid være velkommen , ikke så meget +for min egen som for mine børns skyld . Tillader +de , af jeg låner en cigar ? “ +Med en sørgmodig mine stak han cigaren i +munden , mønten i vestelommen , trykkede Otto og +mig erkjendlig i hånden , greb sin lampe og forsvandt +atter gennem lemmen , som med en dump lyd +lukkede sig over ham . +Hermed , kære Søren , var den første dag +forbi udi Gennazzano ; dog kan jeg endnu meddele +dig , af jeg sov udmærket den nat , men først efter at + +jeg havde ransaget mit sovekammcrgulv , for ikke af +blive et offer for nye , fra underverdenen opstigende +ånder . +Den 15de April 1863 . +I tre dage har regnen uafbrudt strømmet +ned og været nær ved af bringe os alle til fortvivlelse . +Som en rivende strøm har den svulmet +henad gaderne , den har fået floden til af stige +over sine bredder og forvandlet den lille å på +den anden side bakkekammen til en ganske anseelig +strøm . Nu er det hele forbi , og du gør dig +ingen ide om , brave Søren , hvilken utrolig forskel +der er på i dag og i går . Igår var alt +gråt i gråt , luften var opfyldt af den uafladelige +rislen og hvislen , som regnen frembragte , +folkene i huset sås kun sparsomt og da dyngvnade +i drivende kapper . Den stakkels gamle oanosllmro , +som Otto og jeg have haft ret hjertelig ondt af , var +så totalt forsvnnden , at vi nærede en begrundet +frygt for , at han med så meget andet gammelt +skramleri var sejlet ud i floden . Nu derimod , +hvilken klarhed , hvilket lys , hvilken gjenncmsigtighed +i luften ! Jeg står på min altan og lader +blikket glide ud over egnen . Vort hus er bygget + +på en klippe , og i stærkt skrånende terrasser +falder denne af imod den vej , som løber udenom +byen . Klippen er Tut , altså frugtbar og med +muld > på mange steder , ja endogså med en lille +havcplct lige under mine vinduer . Så kommer +dalen , bred , yppig og grøn . Alan kan ikke se floden , +da den har skåret sig dybt ned i tnfmassen , +men høre den kan man endnu . På den anden +side hæver terrainet sig og danner en lavere +bjergkam med afrundet ryg . Denne er dyrket +overalt . Jeg kan fra mit vindue tydelig kende vinen , +figenerne og oliventræernes vredne stammer , +der ligne de gamle pile hos ' os . Imellem disse +slå ferskentræerne , fulde af blegrøde blomster , og +deres Duft bølger over dalen og bæres af den lette +forårsvind op imod mit vindue . Luften er så +mild , så lun , så sommerlig varm og dog så +frisk efter den faldne regn ; enkelte små bomnldsskycr +drive af og til hen over den mørkeblå himmel +som regnskyernes sidste marodeuren . Under +min loggia klattrc de vævre geder behændigt omkring +for af afnippe skuddene på de unge figen , +der sclvsåcde vælde frem overalt . Nede på vejen +driver en enkelt Bonde sit sværtlæsscdc mulæsel op +imod byen , og et par piger med deres kobberconchacr + +på hovedet hilse ham skjelmsk , idet de +slå om ad vejen til kilden , og en sort , gryntende +gris med et tov om maven følger dem i hælene . +Langt ude i horisonten ligge hvide , skinnende +skymasser , og jeg begynder allerede af ængstes +for en fornyelse af regnen . Jeg kan imidlertid +spare min frygt ; Otto fortæller mig , af det er +volskerbjcrgenes snedækkede tinder . En sådan +morgen , en sådan intensiv følelse af Italiens +naturskønhed er alene den hele rejse værd . Nyst +støvet af din krogede ryg , kære funtus , og ret +den i vejret ! Slå nogle af dine gamle raderinger +i hartkorn , og lad så madame Jensen sørge for +resten ; men selv må du komme herned for af +dele min lykke , selv må du indånde denne rene , +krystalklare bjergluft og drikke af prokuratorens +vin . Gør du dette , da vil du have fundet foryngelsens +vande , og der vil endnu kunne blive et +menneske af dig . Farvel ! +Din hengivne +osv . + +Gennazzano , den 20de April 1863 . +Kære Søren funtus top ! +Bliv ikke ræd over af se dig anført med alle +de navne , som du i dåben haver annammct . +Bliv ikke bange , siger jeg , selv ikke for navnet +funtus , som , mellem os sagt , er et af de mesf +fordømte og forunderlige navne , jeg nogensinde har +truffet på , og som ene kan lignes med det navn : +semprififa udi vaudevillen . Når jeg gør mig +den ulejlighed af nævne dig med alle dine navne , +kære top , da er det for af bringe en høitidsstemning +ind i dit sind , for af > belave dig på , af +der er sket noget usædvanligt , som du skal modtage +med andagt . Og dog , i samme øjeblik falder +det mig ind , af du er værre end en tyrk og en +hedning , ja selv værre end et af mormons børn ; +thi disse vide dog , af kvinden er flabt til mandens +fryd , og af man ingen ret har til af snegle sig +sammen som et pindsvin , når skønheden træder +os i møde . Det hjælper ikke , af du stritter imod , +bedste top ! Du kan i det højeste lade være af +læse mit brev ; men skrive det vil jeg , om ikke for +andet , fan for af give min egen følelse , mine egne +stemninger luft . + +igår aftes vandrede jeg henimod solnedgang +nd imellem bjergene , mest for af tage et syn over +egnen , inden jeg begynder mine vandringer . Jeg +var gået nedenom byen og fulgte , uden af tænke +videre derover , en lille sti eller måske rettere et +lille udtørret åløb , der fører ned til flodlejet i +dalen . Du kan ikke gøre dig nogen tanke om , +hvor dejlig denne vandring var . Alt er nu sprunget +ud eller står i begreb dermed . Vinen har +fået sine fine lysegrønne skud , de gamle , forunderlige +kastanier løves mere og mere , og mellem +stcenegenes næsten sorte , stedsegrønne løv mylre +unge , lysegrønne blade frem , som lidt efter lidt +tilrive sig magten . Og dog er dette intet imod +det blomstertæppe , som overalt bryder frem af den +sorte , lavnholdige jord . Violerne stå i sådanne +klynger , at åleiets kanter blånc deraf , de fine +alpcviolcr titte frem overalt , og deres mørkegrønne +blade give de brune klipper et udseende , som +vare de dækkede med vedbend , der mod naturens +orden bar lyserøde , stærktduftende blomster . Den +lille , mørkeblå druchyacinth veksler med forskjelligtfarvede +Krokus , med romerske anemoner og kridhvide +påskclilicr — kort sagt , hvad vi om foråret + +med stor besvær fremelske ved kakkelovnsvarmen , +findes her spredt i naturlig overflødighed . +Stien førte ned til og endte ved levningerne +af et gammelt tempel , der skal have været indviet +til Diana . Nu er det halvvejs styrtet sammen og +næsten helt overgroet med vedbend og ville figen , +hvorved det gør en ypperlig virkning i landskabet . +Jeg ville hvile mig og bøjede noget af det rige +løvværk til side , der i lange , naturlige festons hang +ned over arkaderne . Næppe var jeg trådt ind , +førend jeg så et madonnabillede fæstet i baggrunden +af den nische eller grotte , som muurværkct +dannede , og foran dette lå på knæ en ung +pige , næsten barn endnu , med en kurv salat ved +siden . Hun for op som en skræmmet fugl , betragtede +mig et øjeblik med en blanding af nysgerrighed , +undseelse og angst og flygtede derpå +uden af huske kurven med dens friske , fristende indhold . +Kære , bedste funtus ! Vel ved jeg , af din +angst for det kvindelige er gået så vidt , af du +har ladet mig bestille kaffen , når vi på en smuk +forårsdag landede på Constantia eller i ermelundshusct , +men dog tror jeg , af dit blod ville have +løbet endeel hurtigere , og af du ville have følt +dig adskillige år yngre , hvis du som jeg havde + +set det flygtende syn . Det var ingen stolt , storslået +romerinde , ingen koket skønhed fra Albano , +ingen selvbevidst model fra studierne i Bia sistina , +det var slet og ret en ganske nng pige på +femten eller seksten år , men den skønneste , som jeg +endnu har mødt hernede . Jeg kan ikke ret sige dig , +hvori hct henrivende lå ; thi vort mode var så +pludseligt og uventet , situationen så lidet anet og +atter så hurtig forsvunden , af det hele kun var +et glimt , men et glimt , der lysnede i en lige +til sjælen . Det var de forunderligste barneøine , +jeg nogensinde har set , så klare og store , så sælsomt +dybe , at det var , som om ethvert blik +måtte drukne deri . Dertil vare de så drømmende , +så mørke , at selv det hvide i øjet blåncde derved . +Læg hertil den barnlige forbavselse , der spejlede +sig i ethvert af hendes træk , undseelsen over , +at hendes andagt var bleven røbet , den skjelmske +nysgerrighed , der tegnede sig ved smilehullerne i +hendes kind , og du vil få et svagt , mat og slet +billede af den virkelighed , der så hnrtig flygtede +for mig . Jeg blev stående som forstenet et par +minuter . Så greben var jeg af det , jeg havde +set , at det allcrsimpleste , det at følge efter , ikke engang +faldt mig ind . Lidt efter bøjedes løvværket + +atter til side , jeg greb efter kurven for at række +hende den , men , kære Søren , det gik mig som +pjerrot , der opdager fruentimmernes trædskhcd . +Det var ikke hende , men en hvi , ung , sortskjægget +sabiner med en rose i hånden og en sommerlig +stråhat , kækt sat på tre hår . Han målte +mig med et blik , som mildelst talt var mindre venligt , +snappede kurven ud af min hånd , så at det +snurrede i mine fingerspidser , og forsvandt uden at +sige et ord . Atter faldt de grønne vedbendgardincr +for , og atter blev jeg ene i den dæmrende grotte . +Da hørte jeg listende , lurende trin som af en , der +nærmede sig på tåspidserne . Løvværket blev igen +draget til side , et nyt ansigt tittede ind , et par +listige , grågulc katteøjne hvilede gennemtrængende +på mig med et udtryk , som var jeg en meget +mistænkelig person . Der var ingen tvivl længere +derom — på det rødmussede ansigt , de duftede +øjenbryn og den sorte , fidtcde hat kendte jeg min +ven „ Fængselsdirektcnrcn “ . Han lod imidlertid ikke +fil at ville kende mig ; thi da jeg gik ud efter ham , +så jeg ham med ilsomme skridt og stadig svingende +sin knippel af stok haste efter den unge +Aland , der endnu bar kurven med salaten . + +da jeg kom hjem , traf jeg på den høje stentrappe , +som fører op fil vort hnns , den samme kurv +med den samme friske latuga eller i al fald en kurv +og en latuga , der i den grad lignede den anden , +at de vistnok måtte være identiske . Otto var ude +i vignen tilligemed husets folk , og jeg så intet +hverken fil kancellicren eller fil de tvende andre . +Lidt efter lidt faldt mørket på , og medens jeg , +vandrende op og ned i spisesalen , ventede på +Otto , faldt mit blik pludselig på lemmen i gulvet . +Der påkom mig næsten samme følelse som Aladdin , +da han stod ved den fortryllede indgang til åndernes +hule , efter at hans kære fætter havde kastet +røgelsen på ilden . Der måtte være noget skjult , +noget hemmelighedsfuldt under denne lem , og da +jeg ikke behøvede nogen troldmand til at hæve den +for mig , åbnedes den ganske simpelt ved et godt +tag i jernringen , uden at jeg behøvede at nævne +min faders og min bedstefaders navn . Næppe +havde jeg gjort det , førend hele illusionen forsvandt . +Jeg så i halvmørket kun en ganske almindelig , +smudsig stentrappe , der førte ned til noget , som +man med et prosaisk navn kalder en kjelder . Jeg +ville lige til at lukke den igen , da jeg nede fra +dybet hørte sang , en klar , frisk og barnlig stemme + +uden skole , men med en blød melodiens klang , der +sympathetisk drog mig til sig . Jeg steg ned i det +mørke rum , hvor den fugtige luft slog mig i møde ; +jeg famlede mig frem gennem en slags korridoreller +gang , indtil jeg med hånden fik fat på en +klinke i en dør . Sangen forstummede , der blev +et øjebliks pause , som om man indenfor frygtsomt +lyttede efter . Lidt efter lidt begyndte tonerne igen , +fuldere , renere og blødere end for , men mere dæmpede , +som frygtede man for at høres . Jeg kendte +tilfældigvis denne Melodi . Det var den gamle lovog +takkcsang til nacionna æsl buon ' vonsiziio , den , +som pilegrimmene synge , når de langvejs fra +komme vandrende til gcnnazznno ; jeg havde hørt +modellerne synge den i rom . Der er noget forunderlig +tungt , halvt vemodigt , halvt smerteblandet +i denne gamle sang , der måske strækker +sig en tre til fire hundrede år tilbage i tiden . +Den klinger både svin en psalme og som en slagsang , +og i dens sidste hendøende , men noget slæbende +moltoner er der noget , som minder om grundklangen +i vore gamle kæmpeviser . Jeg blev stående +og lyttede , hemmelig ønskende , at sangen måtte +begynde på ny , hver gang dens fan og korte Vers +vare til ende . Da faldt pludselig en lysstribe nedover + +den mørke trappegang , og en rå stemme +råbte ovenfra : » ^ . clsls , vioni gå ! » I samme +øjeblik åbnedes døren , og den unge pige fra +tempelgrotten stod for mig med et lys i hånden . +Hun havde været beskæftiget med sit toilette ; thi +hendes dejlige , blåsorte hår var kun gjort til en +fletning , medens resten i malerisk uorden bølgede +om hendes skuldre . Hun udstødte et udråb ved +næsten at løbe lige på mig og trak med den venstre +hånd sin sorte , lasede kjole noget højere op i +halsen , medens en purpurrødme farvede hendes +kinder . +„ Nå , Adele , kommer du ? “ lød den samme +rå stemme , medens lysstrømmen blev stærkere og +bredere . +„ Gå ned ! “ hviskedee hun ængstelig til mig , idet +hun pegede imod et lyshul for enden af korridoren . +„ For Madonnas skyld , ingen må se +dem her ! “ +Med disse ord , der udtaltes i en sky , ængstelig +tone , smuttede hun forbi mig og ilede henimod +opgangen . Men , kære Søren , det var igen disse +dybe , forunderlige øjne med et udtryk , som bar +hun , forpint og sorgfuld , på en tung skæbne ; +ja , jeg kan gerne sige , at det var , som om jeg + +havde set ind i det evige mørkes bundløse nat . +Du smiler måske og tror , at jeg fantaserer , men +sådanne øjne seer man ikke ved Nørrevold , Søren ! +Og mindst hos madame Jensen , det kan jeg forsikre +øig om . Inden jeg ret fik mig samlet , knaldede +lemmen i ovenover mig , og nu havde jeg den +behagelighed at hjælpe mig selv videre , med fare +for at knække halsen . Heldigvis havde jeg endnu +en stump voxstabel hos mig fra nom , og ved +hjælp af den lykkedes det mig at få så meget +lys , at jeg dog kunne se lidt omkring mig . Hullet +for enden af korridoren så flet ikke indbydende +ud , og endnu mindre den halvrådne stige , som +atter førte derfra ned i dybet . Gå op ville jeg +ikke , da jeg derved kunne bringe den unge pige i +fortræd — altså prøvede jeg den tredje udvej , +åbnede klinken på døren og trådte ind i det +værelse , hvorfra hun var kommen ud . Det var et +mørkt , uhyggeligt rum , lavt til loftet , med lugt +af sod og en enkelt lhsåbning højt oppe , hvorigennem +jeg endnu kunne skimte aftenhimlen . I +en krog lå en gammel madrats henslængt , maisbladcne +tittede ud af mangfoldige huller og revner , +der var ingen lagener , kun et usselt , tyndslidt +tæppe lå halvt kastet til side ; en gammel lerkrukke , + +hvis hanke vare flåde af , et lille bord +med en stump spejlglas , en stol og et madonnabillede +udgjorde hele bohavet . +En lav dør førte fra dette hul ind i et stort +rum , der efter sin beliggenhed måtte svare til vor +spisesal ovenover . Var denne end tarvelig udstyret , +så måtte den dog kaldes luxuriens i modsætning +til det bohave , som frembød sig her . Hele +salen var kun i besiddelse af tre møbler : en +slagbænk , en itubrukken stol og et bord , hvis ene +ben var knækket over og derfor havde en antik +amfora til underlag . Ovenover slagbænken hang +noget nylig slagtet fjerkræ , på bordet lå en +fidtet , gammel protokol med navneliste over fangerne +i byen og med tilføjelse af de effekter og +rede penge , som de havde måttet afgive ved deres +indtrædelse i fængslet . Under hver fanges optegnelse +var der med plump og uøvet hånd skrevet +Cesare Felice , og hist og her var der raderet i +teksten og gjort temmelig plumpe forandringer ved +tallene . På bordet fandtes desuden et par +håndjern , en tamp , snoet af reb , og en halvtomt +flaske sambucco , en stærk likcnr af hyldebær , +som skænkes meget herude . Jeg kunne ikke tænke +mig , af disse fængselsinstrumenter stod i forbindelse + +med min gamle , skikkelige oaneellioro , ligesom +jeg heller ikke turde tro , af han med sin sorg , sit +runde , rødmussede ansigt , sine børn og det hyggelige +blåtærnedc lommetørklæde kunne stå i noget +forhold til tampen og samlmccoen . Jeg afviste +enhver mistanke herom med den foragt , som den +fortjente , og så mig om efter en eller anden dør , +hvorigennem jeg på en billig måde kunne komme +ud , om ikke andre steder , så dog ned i haven . +Herved kom jeg atter forbi slagbænken , der havde +en ikke ringe lighed med en fodcrkistc , og idet lysskærct +faldt hen over den , så jeg , at den var befolket . +Nede i noget , der lignede hakkelse , men +rimeligvis var maisavner , lå med armene om +hinandens Hals to fattige små i den tryggcste +søvn . Tæppet eller rettere de laser , hvoraf det +bestod , dækkede dem ikke helt , og jeg genkendte i +den mindste vor lille abatc , byldtcn , som var +bleven stukken ind i vognen til os . Af frygt for at +vække dem tiltrådte jeg mit tilbagetog , og snart +stod jeg ved lyshullct i korridoren , som fremviste +en rådden stige , der førte ned til en gcdcstald . +Altså tog jeg vvxstablen i munden og klavrede +ned ad stigen , ikke uden fare for at knække halsen +eller blive spiddet på en af mine hornede venner , + +som højt brægende styrtede om mellem hverandre . +Fra stalden kom jeg lykkelig ud på gaden og +trådte ind i køkkenet med en mine , som om jeg +havde været alle andre steder end netop i dybet . +Her sad kancelliercn for enden af det lange bord +og nddeelte småtskårct brød til børnene med en +mine , som om han fodrede hunde . Selv havde +han en stegt høne og salaten på sin tallerken . +Han hilste ikke ved min indtræden , den gamle , +fidtede hat sad som fastgroet til hans hoved . Adele +tilkastede mig derimod et eneste , uroligt , men dog +både takkende og spørgende blik , som viste , at vi +forstod hinanden . +Den 21de April 1863 . +Kære Søren ! +Ottos kasse kom ikke afsled , fordi vetturinen +havde , knækket det ene baghjul på karossen , da +han skulle ud af uføret på piazza imperiale . Jeg +har altså endnu denne aften til min rådighed +og ved intet bedre end at omtale husets beboere +for dig , for at du kan lære min daglige omgang +at kende . + +må jeg altså først presentere før dig Anna +Maria vannutelli , husets ærværdige herskerinde . +Hun er hen ved de treds og trods sine danske fornavne +så italiensk som nogen . Udmærket smuk har +hun været i sine unge dage ; nu er hun en gammel +kone , noget spinkel , med magre , men karakteristiske +træk og sydlandsk spil i de mørke , dybtliggende +øjne . Signor Ernesto ( Ernst Meyer ) har malet +hendes mands portrait , men hun rev det midtover +i et anfald af jalousi , og Otto måtte med stor +besvær lappe det sammen , da manden var død . +Hnn varetager endnu hele husets gerning , bestandig +småsyngende og småsnakkcnde med sig selv , og blev +rasende på Otto og mig , fordi vi den første aften +havde ladet hente ekstra vin hos prokuratoren . Selv +rører hun aldrig sit glas uden at stikke det helt +ud til bunden , og når hun har gjort dette kunststykke +— det er nemlig ølglas , vi drikke af — +nikker hun venlig over til os og siger bestandig : +„ Drik kun , det koster det samme ! “ +Så er der sønnen signor Nino ; han er +familiens gode hoved . Han har været abatc , +studeret til præst , haft drømme om at blive biskop +eller måske kardinal , og blev ganske forstyrret , da +jeg fortalte ham , at vi drikke de to sidste hjemme + +hos os for at fordrive melankoli . Selv græmmer +han sig over sine fcilslagne forhåbninger , men opliver +sig selv og andre ved at gøre forsøg på at +gå moderne klædt for de penge , som han trækker +fra ' moderen , hvis oiesfcen han er . Dog hændte +det forleden dag , at hun ved bordet truede ham +med kniven , fordi han tog hende under hagen og +kaldte hende » una doila ziovanottv « * ) . Skønt han +er noget af en laban og har været forlovet mindst +fem gange , er han dog meget godmodig og tjenstvillig ; +men når han er pyntet , ligner hun en urtekræmmcrsvcnd , +der er ude at spadsere mellem ni og fire . +Til ham slutter sig broderen diegi . Han er +en ren modsætning til Nino , slet klædt , taler lidet , +men tuder meget i et klaphorn , hver gang han er +hjemme . Til held for os er han den meste tid +ude i vignen , hvor han har opsyn med arbejderne . +Skjøndt landmand , seer han sygelig og svækket ud +og synker bestandig i knæene , som om disse ikke kunne +bære hans lange og noget magre skikkelse . Også +han er godmodig , men drikker aldrig vin ; derimod +har jeg ham mistænkt for sambucco og Morra * * ) . +En køn tøs . +Det bekendte fingerspil , som på grund af den lidenskabelighed , +hvormed det drives , ofte ender med knivstik +og derfor er forbuden . + +men hvem er det , der i dette øjeblik kommer +spankulerende igennem vor spisesal for at snakke +et par ord med Marietta , som lige løb gennem +stuen ? Det er en mand , som jeg vil bede dig have +respekt for , thi er Nino familiens , så er denne +byens gode hoved , og det vil sige meget . Det er +ingen mindre end byens apotteker , signor Carnevale , +som jeg nu skal have den ære at fremstille for dig . +Hans alder- er tvivlsom . Nogle mene fyrretyve , +andre et højt tal i halvtredserne , ja måske +endogså et sekstal med et nul efter ; men ingen +har vished . Derimod er det sikkert , at hun i sit +apottek på piazza imperiale gemmer foryngelsens +vande . Enkelte dage er hans hår , hvad Otto +kalder knaldsort , og bakkenbarterne er det samme ; +men to dage efter har hans paryk en sørgelig +tendens til at løbe an . Den bliver først broncefarvet +ude i hårspidscrnc , derpå få disse ligesom +et blåviolet anstrøg , der til sidst går over +til ligefrem broncegront , således som man seer det +på hesten på Amalienborg og lignende statuer +af en vis alder . Når udviklingen er skreden så +vidt frem , indtræder metamorfosen ; håret bliver +atter knaldsort , men nu er det bakkenbarterne , som +variere , og dette kommer alt sammen af foryngelsens +vande . Førresten er han en meget brav og dygtig + +mand , når jeg undtager , af han nærer falske +hensigter imod Marietta og ved bordet slanger sine +tænder med jerngaflen , det sidste er det værste , +og ovcrtræsfes ikke engang derved , af han spiser +makaroni med kniven ; thi herved har jeg kun en +fornemmelse , som om jeg fik min tungespids skåren +af , hvorimod gaflen , med den den ledsagende +lyd af en sugende kvidren , virker , som om jeg +fik alle mine tænder brækkede ud den ene efter den +anden . Iøvrigt er han en høj , tør og mager mand +med smalle læber , gulig ansigtsfarve og grålige +øjne . Når han smiler , har han noget mcfistofelisk +ved sig , og hans grågrønne tænder tage sig +da ud som de afbrudte søilestumpcr på forum . +1 ' rajani , han er meget respekteret i byen ; rygtet +fortæller om store revolutioner og gruelige mordattentater , +som han har været indviklet i , og det +skal være ganske sikkert , af hvis han ikke i tide var +bleven fjernet fra rom og ved et paveligt dekret +forvist til den lille fattige bjergby , så havde +Vittorio emanucle allerede for længe siden holdt sit +indtog i rom med Garibaldi som generalissimus . +Selv taler han aldrig derom ; nien undertiden lader +han et eller andet skrækkeligt vink falde , og Nino +er da ikke feen med af tage det op og i skumringen + +af fortælle mig , hvilket mageløst hoved signor +Carnevale har , hvor frygtelig nær han har været +ved af miste det , og når da apottekeren træder +ind med hatten på snnr og bemeldte hoved +i fuldkommen orden , er der gerne en hoitidsfnld +pause , inden vi sætte os til aftensbordet . — aftensbordet ! +Ja , kære Søren , herved må du ikke +tænke på en snurrende thcekedel , ristet brød og +små krebsdyr , pillede af en fin , elstværdig hånd , +således som Peter fik det , der snildt forlovede sig i +rcietiden . Heller ikke må du tænke på sådanne +små behageligheder som dug på bordet og +sølvgaflcr . Det første , man gør , efter at man +har sat sig filbords , er af skænke en sjat vin i +sit glas , ryste den om og derpå med et klask af +slå den hen ad gulvet . Når man har foretaget +denne libation til recnlighcdens guder , griber man +sin gaffel og stikker den tre gange gennem servietten , +frydende sig ved de resultater , der i form +af tre mørke pletter fremkomme på lærredet . Derpå +tørrer man sin kniv ved af polere den indeni +servietten som i en muffe , og nu kan man , hvis +man ikke har fået en kakerlak eller fårckylling +i suppen , begynde at spise . Retterne er ikke +meget udsøgte , men appetiten efter en dags bjergvandring + +så god , at den ikke tillader nogen synderlig +kritik . Dog tillod jeg mig iforgårs , at protestere , +og hvis du vil lade være at fortælle det til +madame Jensen , skal jeg sige dig hvorfor . Vi fik +frøer — virkelige , store , fede frøer , som Thomaso +havde fanget nede i åleiet . På bordet fremtrådte +de som små mænd med trekantede hatte +og med foldede hænder , som om de bad om nåde +og barmhjertighed . Der var noget så forunderlig +homuneulus-agtigt ved dem , at jeg , der ellers ikke +er nervens , blev ubehagelig berørt derved . Jeg kan +desuden godt lide disse dyr , som på en varm +forårsaften så ganske høre med til billedet , når +de dukke op mellem . Åkandcrnes og vandspircncs +blade for at se på aftensolen med deres underlige +kloge , nictalglindsende øjne og for at lade deres +lokketoner lyde , efter at alt levende undtagen nattergalen +er gået til No . Hvor snilde og behændige +se de da ikke ud , hvor morsomme er ikke deres +svømmetag , når de stikke ned under åkanderncs +blade , og hvor sælsomme , menneskeligt svarende og +atter gjcnsvarcnde , lokkende , drillende og æggende +klinge da ikke deres toner ? Derfor kunne jeg ingen +spise iforgårs ; men i går krøb en ned , og i dag + +man jeg give Otto ret i , af de omtrent smage som +stegte kyllinger , og af jeg spiser dem som en stork . +Under måltidet v unser Marietta frem og +tilbage , stadig snlgt af signor carncvalcs spejdende +blikke . Bliver hun et øjeblik for længe borte i +køkkenet , straks er apottekeren oppe for af se , om +hun ikke „ gør Kis “ , som Otto kalder det , med +Thomaso . Hun er ingen regelmæssig skønhed , men +hun er , hvad Peter derhjemme ville kalde „ en +satans pikant lille tingest “ . Slank og fin er +hun af figur , panden er lav og springer måske +noget for stærkt frem over de spillende , kulsorte øjne . +Ansigtsformen har den noble romerske oval , der er +liv , spil , bevægelighed i alle hendes træk , og +omkring munden have smilets muntre genier +lejret sig i tvende grnbcr , og når jeg seer på dein +og hører hendes latter , forstår jeg , hvor lystig +det må være gået til , da de stærke romere sorte +sabincrindcrne til deres boliger . Der er noget +elektrisk ved hende , som virker på os alle , men +mest på den ulykkelige carncvalc . Hnn driller +uophørlig denne » heldige statsmand , der har haft +mere end et hoved under sine hænder . Snart +koketterer hun med Otto , så af den ulykkelige +apotteker skifter farve ligetil hårene , så skænker + +hun i mit glas og klapper , mig samtidig dermed . +På kinden med et udtryk , som om hun ikke var +bange for af lade et Kys følge efter , og når da +signor carnevalc stikker sig i gummerne med +jcrngaflen , leer hun himmelhøjt og kalder ham en +naragtig , gammel støder , medens hun visker ham om +munden med servietten . Se , således , kære +Søren , seer en romersk tjenestepige ud , og jeg kunne +blive forlibt i hende , løbe bort med hende og gøre +tusinde dumheder , hvis du ikke fra barnsbeen +havde indpræntet mig den danske moral , af en +dumhed hos os ikke opvcies ved tusinde af Mallings +„ store og gode “ . +Ude i køkkenet er hun færdig af gøre Thomaso +og bittoria ganske tummelumske i hovedet . Den +første , en rødmusset , stærk og smidig knøs , en +ægte type for bjergbøndernes race , kysser hun nu +ligefrem til rasende harme for signor carnevalc , +for hvem han bestandig retirerer med begge hænder +for ørene . Vittoria derimod hundses af hende til +enhver tid på dagen . Aldrig har jeg set et +sandere billede af en ulykkelig lille askepot end +netop hun . I neglen sidder hun på en huggeblok +med fødderne trukne op under sig og gnaver på +et af de karbonadebecn , som er komne derinde fra . + +-når hin hører Mariettas stemme , stikker hun +benet — karbonadcbenct mener jeg — i kjolekommcn +og farer ned af huggeblokken med øjne ligeså store og +ligeså forvildede som på en kanin . Så får hun +sin overhaling og ved med stor behændighed at +undgå de svinkcærindcr , som Mariettas hænder +ellers ville aflægge hos hendes respektive øren . +Neppe er imidlertid Marietta borte , førend hendes +lille magre skikkelse igen sidder på huggeblokken , +hvor hun grinende fra det ene øre til det andet og +visende sine store , sultne fortænder , på ny haler +karbonadcbcnet frem , indtil et nyt besøg af Marietta +afbryder hendes måltid . - +hermed er listen sluttet ; thi kanccllicrcn og +Adele har jeg allerede beskrevet dig , og hans fire +andre børn skal jeg forskanne dig for . Iøvrigt +begynder livet herude at interessere mig , og +du skal atter snart hore fra din hengivne +o . s . v . +Den 26dr April 1863 . +Kære Søren ! +Det synes at skulle være skæbnens uransagelige +villie , at dette brev i mere end en forstand bliver + +uendeligt . Igår var det baghjulene på padrone +Luigis brillante kjøretøi , der kom i vejen ; i dag erdet +forbenene på hans heste . En eller anden sort +sjæl har unsfet ondt over ham , og han er i dette +øjeblik oppe i klosteret San eustachio for at få et +helgenbillede til at hænge om halsen på hesten , +så når han nok rom i morgen — eller iovermorgen . +Otto er tilligemed Nino og signor Carnevale » de +i vignen , hvor jeg skulle møde dem . Imidlertid +har jeg ingen lyst til at tage derud ; jeg har været +på vandring hele dage » og er n » træt og mødig +vendt tilbage . Vinduerne stå åbne , luften er +så varm og mild , og nede i daldybct blomstre +jasminerne . Duften føres dragviis forbi mine +vinduer , og enkelle nattergale have allerede begyndt +deres sang i den lille kastanielund på den anden +side dalen ; om natten er der så mange , at jeg ofte +ikke kan sove for dem . Selv sidder jeg og „ leger +med papiret “ , som du kalder det ; vent et øjeblik , +så skal du få et billede af Gennazzano . +Byen er opdaget af Ernst Meyer . Jeg siger +udtrykkelig „ opdaget “ , thi han fandt den på en af +sine exknrsioncr , og senere blev det hans sommeropholdssled +lige til hans død . Den må ikke +forvcxles med gcnzano , som ligger i albanerbjergene + +og er bekendt af sin blomsterfest , som bournonvillc +har benyttet . Ernst Meyers by ligger tværtimod i +sabinerne og har i Mai måned en madonnafcst , +som ingen har benyttet endnu . Byen hviler på +en lavere Ans eller bjergryg , og kommer du fra +cavi ud i den brede Dal , imod hvilken åsen +flyder sig ned , tager Gennazzano sig malerisk , men +ingenlnnde imponerende ud . Hvad der imponerer , +er omgivelserne . Tilvenstre hæver en grålig hvid , +takket og gjenncmsprængt bjergkam sig næsten lodret +i vejret og bærer på sine tinder capranica og +noeca di cavi , så kommer den brede Dal med +floden , så den lavere ås med Gennazzano , så +det , jeg kalder daldybet , med sit lille , dybt indflnarnc +åleic og med kaftaniclunde og den afrundede +bjergryg længst til højre . Videre kan man +ikke se , men foran byen svinger -dalen ud og +åbner en vid udsigt til volflcrne i det fjerne . +Det første , der falder en i øje , når man +nærmer sig gcnnazzanv , er det , af den er en fæstning . +Vel seer man ingen fransk fane og ingen +røde bukser son : i bellctri og frosinone , men byen +er omsluttet af en middelalderlig gammel mur +med takkede munrkroner og har en port , som kan +lnkkes . I gamle dage lukkede man denne i , når + +saracenerne hærjede landet ; måske er det derfor +af gammel vane , af man endnu lukker den hver +aften kl . Syv , skønt Otto ogj jeg er de eneste +hedninger i byen . Det er overhovedet mærkeligt , +af alle de pavelige byer , som jeg har set , have +porte , slår og nøgler , hvormed de regelmæssig +lnkkes på tider , når alle ville ind , og åbnes , +når ingen har lyst til af gå ud — først nu +begriber jeg , hvorfor den hellige fader fører to +portnøgler i sit våben . +Det første , der slår en i møde , når man +er trådt indenfor de ærværdige porte , er lugten af +en skarndynge , som strækker sig tværs over hovedgaden . +Længe spekulerede jeg over , hvorfor man +netop havde valgt dette punkt til renovationsplads , +og først for et par dage siden løste jeg gåden . +Dyngen er nemlig en målestok for den urecnlighcd , +der hersker i byen . Når regnen kommer , +styrter den som en flod ned igennem hovedgaden , +og sidegaderne danne da ligeså mange bifloder . +Overalt føres urenligheden med , men ved porten +stoppes strømmen i sin fart , der bliver smult +vande , og da afsættes skarndyngen , ligesom gletscherne , +når de føe , afleirc deres moræner . En +sådan smuds - moræne generer hverken byens + +gouverneur eller dens indvånerc . Man stikker et +hul i den på midten , så stort , at en mand +med et æsel kan passere det , og resten lader +man ligge som et msmsnto mari for hunde , +kattekillinger og flere andre medlemmer af højere +eller lavere dyreklasser . Forleden dag forsøgte +gouverneuren at gøre et skridt fremad på civilisationens +bane ; men det gik ham som drengen , +der skulle gå til skole i jisføre og endte med at +gå baglænds , fordi han ellers kom to skridt tilbage +for hvert , han vandt frem . . På piazza imperiale , +hvor bønderne hver dag samles med deres +æsler , geder og munldyr , indfandt sig nemlig forleden +morgen en ganske lille skjævbcnet mand med +et paveligt skildt på brystet og en uhyre fciekost +i hånden . Han så både tankefuld og melankolsk +ud , som han stod der ved fontænen i morgenens +friske belysning , støttende sig til sin kost . Uagtet +der aldeles intet herkulisk var ved ham , forekom det +mig , at jeg på hans ansigt kunne læse alle de +lidelser , som augias ' s stald engang siges at have +fremkaldt . Uestina isnts er her , som overalt , valgsproget , +og noget opad formiddagen begyndte han +at feje . Men hvilken virkning frembragte ikke +dette på byens befolkning både i moralsk og + +social henseende ! Havde man lagt den første telegrafledning +igennem byen , havde man afstukket den +linie , ad hvilken engang det første lokomotiv skulle +fare hen — sandelig , forundringen og forbavselse « +Kunne ikke have været større . Allcvegnefra stimlede +man sammen om den nye kommunale mr . Bumble . +Først blev han adspurgt og drillet under en hagl af +vittigheder så grove som hasselnødder , så nappede +man ham i trøjen og trak i kosten , hvilket +altsammen bevirkede , at han i en irriteret sindsstemning +begyndte at koste løs til høirc og venstre , +indtil der ikke var andet end et kosteskaft tilbage . +Dette fandt han sig beføjet til at kaste i fontænen +som et tegn på sin foragt , og siden hin morgen +har jeg ikke set ham eller andre gøre noget forøg +i nyere retning . +Det kan derfor ikke undre dig , at byen ligger +hen i en tilstand af primitivitet , som ikke er til +at beskrive , og da det om sommeren kun regner +hver fjerde uge eller så omtrent , antager jeg , at +tilstanden må blive frygtelig . For øjeblikket have +vi dog af og til nogle ganske antagelige forårsbygcr , +og når bandet da er løbet af , glæder man +sig over en ren stecnbro , som med hensyn til sin +øvrige beskaffenhed kun kan lignes ved den i Ringkøbing , + +hvør man engang fandt et barn ihjelklemt +imellem tvende brøstene . +På begge sider falder åsen , hvorpå byen +ligger , stejlt og skarpt ned , men navnlig til venstre +ned imod dalen . Her findes de såkaldte „ Huulgader “ , +og disse er efter min formening de interessanteste +og mest karakteristiske punkter i Gennazzano . +Gaden er ligesom skårcn ned i den bløde , +brune tufmasse , så at husenes fundamenter ligefrem +ere klippen selv . Naturligvis hules gaden +år for år dybere af de nedstyrtende regnmasscr , +så at beboerne , uden at mærke det , flytte højere +og højere tilveirs . Endelig vil da det interessante +moment indtræffe , hvør husenes tagskjæggc , der +længe have hældet over imod hinanden , ville stifte +nærmere bekendtskab med hverandre , men kort før +dette skeer , opfører man en mnnrbue , der skiller de +elskende , ligesom fordum muren pyramis og thispc . +Således tommer lidt efter lidt den ene mnnrbue +efter den anden til verden . Lyset og luften lukkes +ude , gaden eller rettere gyden bliver bestandig +dybere og dybere og derved ligesom smallere . Endelig +er processen skreden så vidt frem , at også +tuf-fnndamcntet bliver taget i brug ; den cnc hule +eller grotte anlægges efter den anden , disse asstivcs + +igen ved nyt murværk , ofte så lavt , at man er +lige ved at løbe hovedet imod det , og derved kommer +huulgadens fysiognomi frem . Men for at +disse gader i al deres maleriske grisefh ' cd bedre +kunne træde frem for din fantasi , kære Søren , +beder jeg dig at anstille følgende tankeeksperiment : +tag København i en af dens hedeste og mest +kvalme sommermåncder , og tænk dig da Peder +Madsens gang stillet på skrå under en vinkel +af hen ved treds eller halvfjerdsindstyve grader . +Tænk dig dernæst , at en fjerdepart af det smuds , +son , på en normal flyttedag bliver fort ud af +København , blev bunket sammen i bemeldte gang , +hvis tredje og fjerde etager man så passende kunne +forbinde efter en mettode , der ville give den udseende +af , at skorstenene dels vare faldne over på den +modsatte tagrende , dels indeklcmte dybere nede +imellem husene selv . Tag så gaslygterne , broog +rendestenene bort , eller lad de sidste forsvinde +under smudset , og læg ovenpå et par hundrede +nøgne , skrigende og med sig selv og andre boksende +børn , et par dusin sorte grise , tyve eller tredive +gamle kjællingcr , som spinde på håndteen eller +løbe med snak , og endelig Otto , som sidder halvt +bcgravcn med staffeliet foran sig , parerende med sin + +grå hat for en rådden appelsin , som en håbefnld +sabincr er i begreb med at kaste efter hans +maleri — så tror jeg nok , at du får en +tilnærmelsesvis klar forestilling om en af byens +mærkværdigheder . +Ja , mærkværdig er byen , og mærkværdigt erdet , +at mennesker kunne leve og trives mider et så +mærkværdigt svineri ; men det mærkværdigste af +alt er dog det , at de endogså blive gamle , meget +gamle i det . Jeg har set mange gamle og mange +grimme folk , men aldrig har jeg set sådanne +gamle , grimme kvinder som dem , der sidde til +skue foran disse underjordiske huler . For dem +ere paryk og forlorne tænder ukendte og endnu +uopfundne tillvkkelsesmidler , og gyseligt er det at +passere forbi disse skaldede isser , disse mimrende +munde og rokkende hoveder . Men malerisk , uhyremalerisk +er gcnnazzanos ghetto — blandt slige +kvinder har Michel Angelo taget modellen til sine +pareer . +Bil man have frisk luft og nyt liv i sine +lunger efter en sådan bandring , må man tye op +til bjcrgåscns og byens højeste parti , der indtages +af colonnaernes befæstede Borg . Slottet selv har +ingen synderlig betydning i arkitektonisk henseende ; + +man undres kun over , at det er i stand tik at bære +sin egen vægt , og at så svære kvaderstcnc have +været nødvendige for at modstå middelalderens +bcleiringskunst . Som en uhyre mare hviler det +tungt og trykkende på den lille underliggende by . +Man kommer ind i de dage , da bøndernes blod og +sved udelukkende tilhørte lehnsherrcrnc , og man +glæder sig uvilkårlig over , at den skumle røverrede +nu er indrettet til artillerikascrnc og kornmagasin . +Imidlertid formindskes glæden , når man , som jeg +forleden dag oplevede det , seer en trommeflager bevæge +sig fremad , snart slående en hvirvel og snart læsende +noget op af et stort stykke papir med den samme +monotone , snøvlende røst , som vi høre det hjemme +hos os i vore provindsbycr . Rundt omkring sig +har han en pjaltet flok af tilhørere med højst forskjelligl +udtryk i deres ansigter . Mændene med +mørke , næsten truende miner , kvinderne ængstelig +lyttende , børnene med store øjne og åbne munde , +nysgerrig lyttende og stirrende på udranbcrcns +brogede uniform . Det er en skattcindkrævning , +der foregår efter pavelig skik og brug , og da +regeringen sørger for , af langt over en trediedccl +af befolkningen ikke kan læse , mener den til gengæld , +af det ikke er for meget forlangt af folket , + +når dette dømmes til af betale kirken eller paven +en trcdiedccl og colonnaernes rige familie en anden +trediedeel af jordens afgrøde . Den sidste trediedecl +tilhører folket . Den er i regelen spist op +henimod foråret , ikke engang såekornct er tilbage . +Så tyer man til colonnaernes befæstede Borg med +de store kornlofter — man har jo altid trommen , +når det behøves . Hvad bryder man sig om de mørke +blikke og de truende ansigter ? Hvad gør det , af +mere end et » malsæstto ! « klinger samtidig med +trommehvirvlen — paven har glemt Cæsars ord +til Cassius ; men han vil erindre det , når bersagliererncs +trommehvirvler første gang rulle gennem +roms gader , og han vil bittert angre , af han sultede +dem , som skulle forsvare ham . +Samme aften . +Du gør dig overhovedet , kære Søren , ikke +nogen rigtig ide om , til hvilken grad det ulykkelige +romerske folk udsugcs af disse parasitcr , som +nu en gang for alle have fået navn af „ Christi +tjenere “ , hvorfor de fremtræde i de mest forskellige +liberier son : kapucinere , benediktinere , franciskanere +og hvad de nu forresten hedde . Undertiden +falder man næsten på af tro , af der må være + +såt præstefrs i jorden , i en sådan grad vælte +de frem alle vegne under form af priorer , abbeder , +munke , mater , seminarister og famuli . Nogle +ere i hel , andre kun i halv christelig uniform ; +nogle er deres hele levetid i klosteret , andre drive +omkring på brandfkatning , men et mål have de +alle , af pine , plage og forfærde de ulykkelige bønder , +for derved af tjene moneternes mangfoldighed . +Forleden dag var der en sådan herre hos +mig , en lang , mager fyr i en brun kutte og med +en mund , der mindede mig stærkt om revnen i en +sparebøsse . Han havde noget , der lignede en +barbccrkost , i den højre hånd , medens der fra den +venstre dinglede et vievandskar , som jeg havde en +svær mistanke om blev benyttet til barbccrbækken +om søndagen . Han smaskede ligesom en Suder , +da han trådte ind ad døren , slog så en umådelig +masse kors ud til højre og venstre , bukkede +og nejede sig for det madonnabillede , der hænger +over min seng , gav et nik til Christus på den +anden side og spurgte så , om jeg havde tyrkiske +frimærker . Da han hørte , af jeg ikke var tyrk , +syntes han af tabe al interesse for mig og spurgte , +om han måtte „ rense “ mit værelse — gud skal +vide , det trænger dertil ! Dog blev jeg noget skuffet + +ved den måde , hvorpå han gjorde det . Først +smaskede han en latinsk bøn op og korsede sig derunder +adskillige gange mere end nødvendigt , så jog +han barberkosten ned i vievandskarret og stænkede +alt urccnt : Ottos håndtegningcr , adskillige nmnmere +af „ Dagbladet “ , og endelig mig selv så eftertrykkelig , +af jeg måtte erindre ham om de rædsler , som +syndfloden efter gamle folks sigende skal have +draget efter sig . Herover blev han meget snakkesalig , +fik sin tobaksdåsc op og priscde adskillige gange , +medens han samtidig dermed i utvetydige ord lod +mig forstå , af den hele purilmamons kun blev +vedligeholdt for bøndernes skyld og i realiteten +ikke var to skilling værd . Måske var det derfor , +af han af mig forlangte to paoli * ) , en pris , der +dog måtte ansccs for temmelig billig , da han lod +Otto gå med i købet og senere sad model for +ham under en passiar vin frimærker , hvorved han +lagde nogle geografiske kundskaber for dagen , som +nær havde fået Otto og mig til at briste af latter . +En præst har jeg også bidt godt og skjelligt +mærke i . Det er en snigende , duknakket person +med et indfaldent , gunlblcgt og skinhelligt ansigt . +Omtrent 30 skilling dansk . + +øjnene er srnå og ligge dybt inde i hovedet , men +de have den egenskab at de kunne drejes i alle mulige +retninger , ganske uafhængige af hinanden , men +altid med et modbydeligt udtryk af hyklerisk andægtighed . +Når jeg seer ham komme luffende i mørkningen , +minder han mig bestandig om fanden , da +han krøb i munkekutten for at narre en præst , og +det skulende blik , hvormed han betragter pigerne , +når de om aftenen med deres kobberconchaer vandre +til fontanen , er mere end mistænkeligt . Han er +Adeles skriftefader — det er det værste . +Gennazzano , den 8die Mai 1863 . +Kære Søren ! +Først i går modtog jeg dit brev , efter at det +fra rom havde vandret til genzano , hvor det rimeligvis +havde ligget og drevet en rum tid på grund +af navneforvexlingcn . Dit første brev , der var +adresseret til konsul bravo , lå , som jeg alt tidligere +har skrevet dig til , herude , endog førend jeg +indtraf hertil . +Du ved ikke , Søren , hvor glad og dog hvor +vemodig dit brev gjorde mig . Jeg modtog det ved + +middagsbordet , men stak det til Ottos store forbavselse +i lommen uden at åbne det , og spiste så +videre uden mindste spor til nysgerrighed . Sagen +er nemlig den , at når jeg modtager breve fra +hjemmet , da vil jeg have ro til at læfe dein ; thi +i udlandet er et brev en helligdom , som ikke må +profaneres af vanhellige øjne . Jeg har fundet et +udmærket sted til at læse dine breve , rigtig et +gammelt pebersvendestcd , men dog ikke så hyggeligt +som tagkammeret ved volden . Det er en gammel +eremitbolig eller rettere , det er en bolig , hvor engang +en meget gammel , meget hellig og . meget cenlig +eremit har boet , beskæftiget med at løse problemet +guill 8nmu8 * ) , og modtage halve scudi på den +hellige jomfrues vegne . Hans grotte , som jeg har +arvet , ligger i en smal huulvei med dybe hjulspor , +og mægtige kastanier hæve sig ad de bratte skrænter . +Døren til grotten er for længst falden ind og er nu +omskabt til en bred bænk , der afgiver en ypperlig +hvileplads . Inde i grotten hænger et af de evige +madonnabilleder med en lille natlampe under , men +udenfor åbner sig gennem en kløft i huulveicn den +mest henrivende udsigt over dalen , flodlciet , haa ) +hvad er vi menneflcr ? + +verne og vignerne , indtil den standser ved gcnnazzano , +hvis flade , solbeskinnede Tage og firkantede +kirkctårne overragcs af den høiercliggcnde bjergryg . +Jeg har endnu ikke tilstrækkelig lokalkundskab +til alle disse Åse , højderygge og bjergkamme , der +tilsyneladende regelløst skære hverandre i alle mulige +retninger ; men dette gør heller intet til sagen , +for mig var eremitgrottcn hovedtingen , og den nåde +jeg da hen ad eftermiddagen , og først der læste jeg +dit brev . +Hvor “ kunne du un nænne , kære top , at oprulle +et sådant billede for mig ? Du ved jo , at +jeg lider af hjemve , jeg har jo lidt nok fortalt dig +det , og dog rusker og river du i såret , som var +jeg lem på almindeligheden . Store bededagsaften ! +Hvor findes noget så dansk , så hjemligt +som denne vandren på volden ved solnedgang , og +hvor i alverden findes en sådan stor , almindelig +bededag , så ualmindelige bcdcmænd og en så +mere end ualmindelig bedemandsstiil end netop hos +os ? Jeg læste om din fart på volden , og +hvor levende stod ikke alle de gamle scener for mig ! +Jeg følte atter denne friske , klare forårsluft med +en tilsætning af kulde , der bevirker , at de gamle +kastanickæcr kun ligesom halvvejs tænke på at springe + +nd . Jeg hørte folk tale om det sene forår , men +dog trøstende sig ved , at bastionernes skrænter alt +vare grønne ; jeg så den langsomt travende , uendelige +vrimmel med de godmodige ansigter og de nye +klæder , tålmodig ladende sig træde op ad benene , +tålmodig indåndcndc det tørre støv , som den +skarpe forårsvind satte i bevægelse , mønstrende +naboer og bekendte og henrykt lyttende til de +klokketoncr , som ikke kunne høres . Jeg så de unge +piger smile og nikke til hverandre , af og til tilkastende +et eller andet mandligt individ ' et betydningsfuldt +blik , » år fatters eller mutters øjne +vare fæstede på dette eller hint nye overstykke , som +Peer eller Poul havde anskaffet sig . Jeg så de +unge herrer smile igen , standse og slå en handel +af med nybodersdrengene om en buket violknopper +på de kortest mulige stilke , og jeg undrede mig +over , at vi her have fuld sommer , at violerne +alt er afblomstrede for over en måned siden , og +at hylden allerede begynder at slå sine hvide +skærmc ud . +Ja i sandhed , kære funtus , den „ store , almindelige +bededag “ tilhører Danmark ligeså udelukkende +som nødgrød og tykmælk , som fortougsrct , +sige « velbekomme og bliven konsistorialråd , når + +man har prædiket i et halvhundrede år . Hernede +have vi masser af festdage , hele forrå ad af helgendage , +og så mange bededage , af hvis vi skulle +slå dem sammen til en stor , almindelig , måtte +denne i det mindste vare 365 af årets sædvanlige dage . +Hvad religionen angår , tage vi den hernede on gros , +og det må således ikke forundre dig , når jeg fortæller , +af vi have , ikke en bededag , men en bedcmåned , +der har ligeså mange dage som årets +øvrige måneder , februar fraregnet . Da jeg hverken +ejer Murrah eller bædeker , hverken lvssows „ Handbuch “ +Eller grcgorowius ' s „ Wanderjahre “ , og da jeg +overhovedet nærer en dyb foragt for alle disse røde +bøger , hvis gnldvignettcr kun tjene til af hidlokke +tiggere og skrue priserne op , så vil det næppe +undre dig , af denne bedcmåncd kom noget bag +på mig , og af jeg som så mangen en bidenskabsmand +først opdagede , af jeg havde gjort en opdagelse , +da opdagelsen var gjort . Hermed gik det således til . +Den første Mai om morgenen var jeg efter sædvane +gået ud i bjergene , hvor jeg havde fundet en snever , +dyb kløft af usædvanlig skønhed . Jeg havde +længe vandret dybt nede i den for at beundre dens +frodige blomsterskjønhed , men da det led hen ad middag , +steg jeg op for ad en nærmere fjeldvci at nå hjem . + +opstigningen havde gjort mig hed og træt , men +fra en fremspringende fjeldblok havde jeg den herligste +udsigt eller rettere ncdsigt i den dybe , trange +kløft , hvor hunlvcien snoede sig zigzagformig frem +i dybden , og hvor de fineste vennshår , de forunderligste +lavarter og bregner tittede frem gennem +det netværk af roser , brombær , vedbend og kaprifolier , +som overalt bedækkede klippens brunrøde +side . Pludselig hørte jeg sang nede fra dybet ; +en alvorlig , gribende , gammel psalmesang var det , +der snart i stærkere , snart i svagere toner lød op +fra afgrunden under mine fødder som menighedens +sang fra en usynlig kirke . Jeg for op af mine +drømme om skøn valborgsdag , om det nysudsprungne +bøgcløv i Charlottenlund og om de mumlende klynger , +som med bøgegrene og hvide anemoner i hånden vandre +hjem ad strandvejen ; jeg huskede pludselig , at jeg +var i Italien , og lyttede på ny med anspændt opmærksomhed +til de forunderlige toner . Først nu gik +det op for mig , at det var den samme sang , som +jeg havde hørt Adele synge . Men her var det et +helt Chor af unge og gamle , mandlige og kvindelige +stemmer , der sikkert og taktfast , i stigende og syngende +rhythmefald sang den gamle psalme , af hvilken + +jeg kun kunne opsnappe slutningsordene : » Lancta +lvlaria , virzins pura , ora pro nobis ! « +Hver gang sangen hendøde , toges den efter et +par minuters pause op på ny , og en underlig +mystisk , halvt vecmodsfuld dæmpet , halvt klagende +klang lå der i disse toner , alt som de steg op +af dybet , for derpå med et svagt hendøende ekko +at tabe sig imellem fjeldmurenes sider . Lidt efter +hørte jeg et Chor af andre stemmer , men den samme +Melodi , og kort derpå et tredje hold , der nærmede +sig langt ndc i dalen . Nærmere og nærmere kom +stemmernes klang , pludselig svingede en skare op +ad vejen ved fjeldfloften , den nærmede sig til mig , +og nu , kære funtus , skulle du have set et syn , +som jeg ville ønske , at jeg havde Ottos pensel til +at fængsle på lærredet . +Først kom en af solen gjennembrændt hyrde , +barbenet , barhovedet , med den brune kappe over +skulderen , med gedcskindsbuxer , med pillegrimshat +i den ene hånd og en fane med Madonnas billede +i den anden . Ham fulgte børnene , først de +ganske små , så stumpede , at de næppe kunne gå , +derpå de større , alle barbenede , pigerne med snehvide +lin , drengene med store stråhatte i de solbrændte +hænder . Efter dem vandrede kvinderne , + +først de unge , så de gifte , alle med sænkede blik +og foldede hænder . Derpå kom mændene med +oldingene i spidsen , støttende og ledende disse , hvor +vejen var tung og besværlig . Det hele havde et +så forunderligt præg af virkelig dyb , religicus alvor , +at jeg uvilkårlig rejste mig og blottede hovedet , +medens de drog forbi . Mærkelig nok , skønt jeg +som fremmed frembød adskillig grund til betragtning +og hviskende bemærkninger , var der ikke en +af mændene , der vendte hovedet om efter mig , ikke +en af kvinderne , der tilkastede mig så meget som +et blik , medens de drog forbi . Stille , alvorlig gik +de ; stille , alvorlig klang den gamle sang ; jeg +fulgte med i nogen afstand , og således nåde vi +Gennazzano . +Her var alt ganske som ellers . Intet opløb , +ingen sammenstimlen røbede , at der var noget usædvanligt +påfærde . Det var ganske , som om det hørte +til dagens orden , at et par hundrede mennesker +fra fremmede egne med bøn og sang , med faner +og kors drog op ad byens Hovedgade til piazza +imperiale . +Først her var det øjensynligt , at der var noget +festligt på færde ; den lille kirke inde i hjørnet +havde smykket sin portal med et stykke falmet , højrødt + +floil , hvis ndtungcde guldborter glimtede i +solskinnet . Oslo uenig — mindre kan nemlig ikke +gøre det — havde fået solseilct udspændt , og et +halvt dusin blanmalede stole med flunkende nye +stråsæder indbød de forbigående til hvile og +forfriskning ; osteriet på hjørnet , kuøulo nero +eller „ Giftblanderict “ , som det spotviis kaldes i byen , +havde ovre fra skoven hentet sig et par friske +laurbærgrene , dette simple , men ejendommelige skilt , +og Domenico var netop i færd med at anbringe dem +over porten med øjensynlig fare for at blive spiddet +på de jerngafler , som skulle bære dem . Men mere +end alle disse herligheder tildrog „ Farmaciet “ sig +min opmærksomhed . Jeg skal ikke tale om , at dette +havde fået grønne skilter med røde borter og +hvide bogstaver , en lumsk allusion til Italiens enhed , +heller ikke om , at den vordende farmaceut Pietro +overraskede verden med et virkelig rent forklæde +— nej , jeg vil blot holde mig til det , der på mig +gjorde det mest gribende , ja , jeg kunne gerne sige +overvældende indtryk , til — signor Carnevale , +byens bedste og viseste mand . Der sad han foran +sin bod , fri for al smålig jordisk forfængelighed , +uden at tage hensyn til de mange beundrende og +misundelige blikke , der tilkastcdes ham fra kvindeines + +og mændenes side , værdig som augusfus , +stolt som jnlius Cæsar , rolig smagende sin cigaretto +som Napoleon selv . Kun af og til løftede han let +og familiairt på hatten , når et madonnabillede +blev båret ham alt for tæt forbi , thi som politiker +kender han statsreligionens betydning , medens han +dog som filosof ikke formår at nære den troesiver +som il popolo basso . +Der sad han , tilsyneladende ganske lig de andre +dødelige , der flokkedes omkring ham , og dog , hvor +meget afveg han ikke allerede i sit adre fra denne +lavere sværm ? Hans tænksomme pande beskyggedes +af en høipnllet , lysegrå hat , noget indkncben på +midten og tilbørlig svaict på skyggen . Om sin +magre Hals havde han fået et par flipper anbragte +ved hjælp af et skinnende romersk halstørklæde +så fifsig , at de ikke løb i fare for at +kollidere med hans skæg , der den dag havde badet +sig usædvanlig i foryngelsens vande . En lysegrå +sommerfrakke af fint stof , et par dito pantnlons +og et par ufarvede sko med særdeles høje hæle og +meget smalle såler sluttede et toilette , som man +mildest talt måtte kalde uimodståcligt , og som syntes +at tildrage sig opmærksomhed selv hos Marietta , +der med sin kvbbcreoncha på hovedet stod muntert + +sladdrende med de andre piger ved fontancns store +marmorbækken . Ja , det var øjensynligt , at signor +carnevalc i dag slog et slag og nød en triumf , +som gjorde ham adskillige år yngre . +Og nu , hvor simpel og lav var ikke den hele +øvrige sværm , der , lig drabanter af en langt ringere +orden , bevægede sig om signor Carnevale , +pladsens fikse stjerne . Ude i det brændende solskin , +uden anden skygge end den , som de brede , afblegede +filthatte gav , lejrede sig grupper af stærke , +solbrændte skikkelser , mænd fra volskerne , abruzzeruc +og det indre af apenninerne , mænd , så +brune i huden , som var den garvet i bark , med +krumme næser , faste træk og et spil i øjet , som +kunne de se imod solen selv . +Blandede imellem den : lå kvinder og børn +i deres maleriske bjergdragter , snart tællende deres +indvundne bajocchi , snart legende med hverandre , +snart indviklende sig i klammeri om denne eller hin +ubetydelighed med en lidenskab , som lod befrygte , +af i det mindste den ene part ville blive stukken ihjel +inden solnedgang . Uhyre bunker af leertøi i +form af amforcr , potter og skåler vare opstablede +hist og her , store sække med citroner og +oranger blev udtømte og ordnede af mændene fra + +6lmpånl ksliee * ) , og midt i det hele virvar drog +den ene procession syngende forbi efter den anden , +uden af lade sig genere af de stampende æsler , brølende +okser og herreløse hunde , der sloges om den +smule plads , som ellers var tilovers . +Alen over det hele skinnede signor carnevnles +lyse sommerhat som en nysopgåct sol , og jeg var +fuld af taknemlig ærbødighed , da han meddelte +mig , af denne mellemting af marked og kirkefesf +var foranstaltet for byens Madonna , kants , nsris +lls ! buon ' aonsiglio * * ) , der i gamle dage havde +gjort store undere , som nu ingen dannet og oplyst +mand mere troede på , men hvis billede jeg +forresten kunne tage i øjesyn i den store kirke +højere oppe . +Op vandrede jeg da til kirken , ad den snevre +gyde med dens mange små sorte grise lejrede i +den ujevne stcenbro , med dens forunderlige skæve +og vinde trapper , dens indcklemtc forregne loggicr , +fulde af skrigende børn og på håndtecn spindende +mødre . På pladsen foran kirken var en procession +ankommen , dens fører havde med fanen i +således kaldes den frngtbare slette nord for Neapel . +Madonnaen for de gode råd . + +hånden allerede nærmet sig kirkens nederste trin , +da han pludselig standsede , svingede fanen og med +høj røst råbte : » Lvviva la Madonna , svviva lanta +luaria ! « dette råb gjentoges af hele skaren , der +i samme øjeblik styrtede på knæ for i denne stilling +at begynde sin vandring op ad kirkens talrige +marmortrin . Det var ikke noget skønt syn , således +at se unge og gamle , kvinder og mænd , +krybe til deres herre og skaber , på en måde +som han aldrig har bestemt , og under en snøvlende +bøn , som var vederstyggelig at høre på ; men det +hele frembød et så originalt billede , at jeg besluttede +at følge efter . +Den høje , store kirke var bælgmørk , da vi +trådte ind , så bælgmørk , at jeg i begyndelsen ikke +kunne se , at den næsten var propfuld af bedende og +knælende mennesker . Ingen orgelklang lød , ingen +messe læstes , hclgenlampcrnc ved sidealtrene vare +slukkede — dødsstilhed herskede overalt . Højt oppe +i kirken til venstre blinkede et eenligt^ lille lys , hvis +matte flamme af og til reflekteredcs fra de sølvhjerter , +kors og pile , som i rig mangfoldighed +omgav det . Her , i denne juveleerbutik , beskyttet af +et uhyre jernbuur , hvis . forgyldte landsespidser af +og til glimtede i lampelyset , fandtes det billede , + +hvis afblegede , halvt udslettede træk formåede at +sætte så mange troende sjæle i bevægelse . Dog , +det kan ikke hjælpe at ivre derimod ; det går romerne +med deres tro som franskmændene med deres +ßloiro ; jo ældre , jo mere sønderreven og forslidt +fanen er , desto ivrigere forsvares den . +Tæt ved indgangen blev jeg stående og så +på processionen , alt som den kravlede ind . Den +smalle lysstrimc fra indgangen tillod mig at skelne +ansigtstrækkene på de enkelte , men aldrig har jeg +set den dyriske dumhed parret med et sådant udtryk +af indædt fanatisme som netop her . Det var +ikke bjergbondcrncs intelligente race , som processionen +indesluttede ; det var mænd og kvinder fra +de lallt liggende egne , fra Campagna Romana , det +gamle latium . Det var mænd med lave , skråt +tilbageliggende pander , med hule , udmagrede kinder , +fremstående kindben og hæslige munde . Det var +kvinder , udmarvede af alt for strengt arbejde , som +nn , forgiftede af campagnens fcbcrsvangre Dunster , +kom for at lægge ' deres Jammer og usselhed , deres +nød og elendighed , deres syge børn og deres livstrætte +oldinge for Madonnas fødder . Langsomt +kom de , par for par krøb de ind i den gravkoldc , +dødsstille og natdunklc kirke , hvor intet ord lød , + +ingen sang hørtes , ingen velsignelse lyste dem +imøde . Jeg ville næppe tro det , men idet de krøb +mig forbi , så jeg dem bøje hovederne og med +tungen opslikke støvet af kirkens gulv . Såvidt +har pavevælden bragt latinms og sabinernes +folk ! +Forrest i skaren krøb en høj , stærk mand +med nakke som en tyr og lemmer som Herkules . +Det var en smed fra tivoli , og idet han kravlede +forbi mig , den eneste , der stod oprejst i kirken , +sendte han mig et blik , som fik mig til at tænke +på , om det var rigtigt at blive . Ved hans side +krøb konen , en spinkel , afmagret skikkelse , med et +halvt idiotisk barn ved hånden . Det var øjensynlig +for dette barns skyld , at de søgte det hellige +sted ; thi jeg lagde mærke til , at moderen +med spændt , næsten forvildet udtryk stirrede hen +imod madonnabilledet , medens faderen , når deraf +og til indtrådte en pause i processionen , betragtede +barnet med et udtryk , som ventede han +på et pludseligt mirakel . +Endelig nåde de det tilgittrede jcrnbuur , +hvori det berømte madonnabillede befinder sig . Her +rejste smeden sig pludselig op , svang hatten over +sit hoved og råbte med en alt overdøvende + +stemme : » Lvviva la naæonna , svviva lanra +Maria ! « — » Lvviva la Madonna , svviva lanta +Nana ! « klang det rundt om mig med lavere stemmer +fra de knælende og i mørket halvt indhyllede +skikkelser . Stadig rugede mørket og tavsheden +over den gravsknmle kirke ; mænd og kvinder klyngede +sig til Madonnas jernlmur og klamrede sig fast til +dets stænger . » Lvviva la Madonna , svviva lanta +Nana ! » klang det for tredje gang fra den bedende +skare , og atter gentog ekkoet , rullende hen , åndeagtigt , +gravlhdende : » Lvvia la naclonna , svviva +lanta Maria ! » Så kom en dyb taushed , derpå +påkaldelserne , snart i højere , snart i lavere toner , +umelodiskc , urhythmiskc , blandede med suk , stønnen +og gråd . +Vildere og vildere klang påkaldelsen , den gik +fra inderlighed og troende andagt over til fordringer +og truende gestus . Man fordrede et +jertcgn , man forlangte , at Madonna umiddelbart +og straks skulle vise sig for mængden . Børnene +blev forskrækkede , streg og jamrede eller skjulte sig i +forfærdet stilhed bag de fremspringende murpiller . +Kvinderne bad hurtig og vildt , rev hovedtøjerne los +fra de sorte , vildt nedfaldende lokker og slog i +ordets bogstavelige forstand panderne mod kirkens + +steenlagde gulv . Mændene omfavnede gitterværket , +klamrede sig til det og strakte hænderne igennem +dets forgyldte ringe ind imod det glimrende billede , +som om de ved at komme dette nærmere vare mere +forvissede om dets undcrgjørende bistand . +Men værst af alle rasede den stærke smed fra +tivoli . Med den ene hånd rev og ruskede han i +gittrets stænger , med den anden svang han det +ulykkelige barn over hovedet , uden at agte på +dets forvildede blikke og hjerteskærende skrig . Konen +lå i krampetrækninger ved siden af ham , ingen +tænkte på at understøtte eller hjælpe hende , og inde fra +jernburct glimtede iuvelerne , sølvhjerterne og guldkorsene +uden at bringe en stråle af håb eller et glimt +af trøst til den lidende mængde . Da sprang smeden +i et anfald af fanatisk fortvivlelse pludselig op , +slap barnet og entrede som en tiger op ad ringene +på jerngittret , i hvis forgyldte landsespidser +han huggede sine arme , så at blodet strømmevis +rislede ned og plettede kirkens gnlv . Længere +formåede jeg ikke at holde det ud , jeg blev greben +af skræk og afsky , af rædsel over , at frie og +tænkende skabninger , skabte i guds billede til lys , +frihed og selvbevidst leven , kunne bringes så vidt . +Hastig og i den heftigste indignation forlod jeg + +kirken , uden at agte på de mørke , truende blikke , +som sendtes efter mig . „ Han er ikke Chrisfen ! “ +Hørte jeg en udråbe , ligesom det svære , tunge +tæppe faldt i efter mig . „ Nej , jeg er ikke Chrisfen ! “ +Tænkte jeg ved mig selv . „ Gud være lovet , jeg er +det ikke . “ I dette øjeblik følte jeg protestantismens +betydning . Jeg var stolt af at være protestant , +stolt af Morten Luther , og da jeg på torvet mødte +Adeles skriftefader , der i sin sorte præstekutte luffede +afsted , som om han havde fin onde samvittighed +til skygge , tilkastede jeg ham et så protestantisk +blik og så i det hele taget , kære Søren , så +erkekjættcragtig ud , at han lod sine små guulgråe +gribbeøine hvile et øjeblik på mig med et udtryk , +som viste , at nu kendte vi hinanden . +Italienerne have noget , de kalde » ik mspocobio « , +og er noget menneske skabt med onde øjne , så er +det denne præst . Jeg hader ham ubevidst , indstinktsmæssig ; +jeg afskyer ham , som man antipathiff afskyer +den spraglede hugorm ; jeg har en fornemmelse +af , at han er giftig og — kan bide . +Samme tags aften . +Kære Søren ! Her er foregået en skrækkelig +ulykke , som har sat byen i den største spænding + +og bevægelse . Heller ikke på mig har den undladt +at gøre sin virkning , dels fordi den i og for sig +er et gavnligt eksempel på . de jordiske tings +forgængelighed , dels fordi den på ny er et sørgelig +bevis på , at de bedste og ædleste ånder altid +ere udsatte for nedrige efterstræbelser af de skabninger , +der bevæge sig i dyndet under dem . Der +findes på piazza en en stor hund , „ Achilles “ , der +ligesom sin store forgænger bliver rasende , når +den seer en anden gøre Cour til dens brejsøis . +Denne Achilles står igen i et underordnet forhold +til byens bedste og vise mand , der i eftermiddag +havde fundet det passende at lænke den fast til sin +ttrone med et forsvarligt hampereb , for at den +ikke på sin ville i agt efter brisøis skulle beskadige +det leertøi , hvormed piazza imperiale i disse dage +er overfyldt . +Ubøjelig som de romerske senatorer , da brennus +med sine horder rykkede ind i rom , sad signor +Carnevale hin eftermiddag foran farmaciet i +nydelsen af en lille sambucco og delende sin værdighed +imellem palumbini , snedkeren på torvet , +og byens første købmand trifoglio da Verdi . +Da nærmede skjønhedsgudinden sig i Mariettas +fortryllende skikkelse , og medens signor Carnevale , + +greben et øjeblik af menneskelig svaghed , slyngede +armene om hendes liv , gjorde hun en afværgende +bevægelse med den venstre hånd , hvorved hun +kom til at hæve kødet til vor aftensmad højt i +vejret . Øp for Achilles ved synet af den lokkende +kødmad , bort gled stolen under den romerske +senator , og ned styrtede signor Carnevale , hyllende +sig i Marietta under udråbet : » Uruto ammalo ! « +Det lader sig desværre ikke dølge , at den lavere +hob , givende efter for den plebejiske ånds onde +instinkter , tillod sig at grine på en højst usømmelig +måde , tilkjendegivendc sit bifald ved af al +magt at klappe i hænderne . Achilles , der ikke var +vant til disse bifaldshttringer , og som har mere +end fredagen til fastedag , for afsted med kødet i +munden og desværre med ttronstolen i hælene , +knusende , søndcrslåcnde , adsplittendc alt på sin vej . +Som en sand æsus aks maebina for han ind +imellem krukker , fade og potter , skræmmet og hidset +af den jublende mængde . Først da han forsøgte +at undslippe ned ad gyden , blev han pågrcben +derved , at stolen i forening med tougct , +halmen , grisene og de tandløse sibyller dannede +en større , i snavset sig væltende helhed , som selv en +Achilles ikke kunne magte . Stakkels signor carncvalc ! + +jeg skal ikke forsøge på at beskrive dine +lidelser . Jeg skal ikke betroe dig , at diegi med +et grin fortalte mig , at Marietta havde gjort det +med villie , heller ikke skal jeg tælle pletterne på +den nye dragt fra rom eller beregne dine ekstra +udgifter til leertøi . Tilgiveligt var det , at du +pryglede din hund , så at man kunne høre det over +hele byen , menneskeligt , at du ikke viste dig ved +aftensbordet ; men havde du viist dig , ville jeg +have betroet dig , at Ludvig den sekstende dettroniseredes +af mænd , der ikke vare bedre end Achilles , +og at Richelieu i Ninon de lcnclvs fandt et skær , +der var ligeså farligt , ligeså ubøjeligt som Marietta . +Gennazzano , den ide mal 1863 . +Kære Søren ! +Jeg har haft en forfærdelig nat eller rettere , +jeg har slet ingen nat haft , når man går ud +fra , at nat og søvn høre sammen . Først kunne +jeg ikke sove for smeden fra tivoli . Hans fortrukne +ansigt stod for mit blik , og hans vanvittige +hyl genlød for mine øren . Så „ tror jeg nok , +at jeg fik et lille blnnd “ , som madam Jensen siger ; + +men pludselig lød der lige ved siden af mig et +hyl , så gruelig skingrende , så vanvittig forfærdende , +at jeg for op med en fart , som om der +var blevet jaget mig en syl i øret . Det var ikke +nogetsandsebedrag , intet foster af en ophidset fantasi . +Med kortere og længere mellemrum klang skrigene +så gennemtrængende som af en , der bliver myrdet . +Ukendte og usete skikkelser brødes sammen inde i +huset ved siden af med en kraft , som fik muren +til at ryste , når de tørnede imod den . Mit værelse +støder op til naboens hus , og jeg var allerede +ifærd med at stå op for at vække signor carnevalc , +da skrigene lidt efter lidt tabte sig og døde +hen i en slags grynten eller snorken , som jeg +sikkert antog for dødsrallen . Næppe var der blevet +roligt , førend nye toner lod sig høre i det fjerne , . +Førsf vemodig klagende , ligesom smeltende sammen +med nattevindens susen , så stigende fra piano til +forte , igennem alle overgange af savn og sønderreven +længsel for at ende i et øre sønderrivende +korussimo med en højst original finale , omtrent +som når man slår vand på en glødende kakkelovn . +Disse naturtoncr vare mig ikke ubekendte ; +de have fulgt mig fra det yderste Norden , de havde +overalt den samme klang og det samme tempo + +— det var Kater Murr , der smægtede for +Katrine Murra , og brylluppet stod i vor loggia . +Når serenadens toner klang højest og vildest , +stønnede og snøftede det inde ved siden af mig , +som om en hel familie lå myrdet imellem hverandre , +så kom glam og bjæffen af Achilles og +brejsøis med suite og endelig , da morgenens første +stråler brød frem , muldyrenes skryden , en +musik , som altid har forekommet mig som fortvivlelsens +morgenbøn til Vorherre for al den +nød , Jammer og uret , som sydens æsker lide i +modsætning til Nordens . Nu troede jeg at kunne +sove , men ak ! jeg havde ikke beregnet , til hvilken larmende +virksomhed maclonna . vel buon ' oonsialio +vækker mennesket i Mai måned . Først hørte jeg +toner som af basuners skrald i skyerne , så +jamrede en oboes obligate stemme sig i del fjerne , +lidt efter lukkede en fløjtenist sin luge op og smellede +toner ud i den åre morgenluft med en vedholdenhed , +som bragte mig fil fortvivlelse . Så +tudede diegi på klaphorn , og da endelig kontoristacns +tuba begyndte at brumme i den dybeste Bas , +omtrent som en kedel , der begynder at koge , fløj +jeg op i fortvivlelse , stillede mig i det åbne vindue +og gav mig fil at blæse på redekam med en + +styrke , der tildrog sig både diegis og kontoristacns +» delle opmærksomhed og levende beundring . +Men også på andre steder var mit spil +blevet hsrt , og jeg blev derfor både flan og overrasket , +da signor carnevalc trådte ind , ligesom jeg var +ifærd med at sætte en glimrende finale på masaniellos +bekendte Arie i „ Den stumme “ . Han tog det +imidlertid som noget genialt , som en opfindelse af en +nyere tid , der endnu ikke var trængt ind i bjergenes +skjulthedcr , og behagede selv allernådigst at gøre +et forsøg på garibaldimarschen , som imidlertid +mislykkedes på grund af hans tandsystcms nfuldstændige +forbhgning . Da denne derimod begunstigede +de naturlige fløjtetoner i en usædvanlig grad , +foredrog han med en trodsig mine frihcdshymncn på +denne måde og erklærede derpå , at ncdckammen var +et langt vanskeligere instrument end mundharmonika , +hvormed han havde assisteret til kvartetter i sine yngre +dage . Efter disse interessante oplysninger så han +med synlig tilfredshed på , at jeg gjorde mit +toilette , hvoraf han måske håbede at kunne opsnappe +et eller andet moderne træk , og spurgte mig +endelig med en overlegen mine , om jeg gik til festen , +da han i så tilfælde ville ledsage mig derhen . +Der måtte være noget ganske udsædvanligt + +påfærde , når selv signor Carnevale fandt sig +beføjet til at gå et så vulgairt sted hen svin i +kirken , og nu fik jeg opløsningen på nattens +rædsler at vide . Det var byens største og mest +hellige festdag , og da svin og hunde kun må +antages at bringe forstyrrelse ind i den hellige +handling , hvi ? også de tog i kirke , var der udkommet +en dagsbcfaling fra gubernatorcn , som forordnede +disse dyrs indespærring fra den foregående +dags aften af . Ifjor havde man , som signor +Carnevale betroede mig , gjort sørgelige erfaringer , +idet to af de præster , der fulgte madonnabilledet , +vare faldne over to sorte svin , som for at undgå +en brunn hund- ( jeg har en mistanke om , at det +har været Achilles ) vare løbne midt ind i processionen , +just som denne i al sin pragt og glorie bevægede - +sig hen over piazza imperiale . For at undgå at +blive mulktcrct ligesom svinenes ulykkelige ejermænd , +havde min nabo gjcnnct sine svin op i sin bagstne , +og under disse uvante omgivelser var det +ikke så forunderligt , at de ikke kunne enes om den +ringe plads , som værelset frembød . De forsøg , +som dicgi , kontoristaen og de andre havde anstillet +med at blæse til alle verdens fire hjørner på alle +verdens instrumenter og i alle tonearter , hidrørte + +også fra festen . I denne skulle nemlig hele +byens ungdom tage del . Jeg har med villie +udhævct ordet skulle , thi de blive kommanderede +dertil og idømmes en klækkelig mulkt , hvis de +udeblive . Dicgi hører med til den bande , som skal +gøre musik i kirken . Gejstligheden er det egenlige +skncspillcrpersonale , hvis roller er . fordcclte efter +deres rang , byens ungdom derimod choristcr og +statister , der snart agere chorsangcre i kirken , +snart chordrcngc i processionen , snart fanebærcnc , +snart lantcrncholderc , korsdragere , eller hvilket andet +sindrigt emblem man nu stikker dem i hænde . +Midt under min konversation med signor +carnevalc begyndte alle byens klokker at ringe . +Det var en sand syndflod af høje og dybe toner , +en klemten og kimen af , så af man godt kunne +troe , af det var ouverturen fil nciscrs „ Fyrgtcrligc +ildebrand “ . Det var imidlertid signal fil festen , +og arm i arm vandrede signor carnevalc og jeg +ned ad byens Hovedgade , der var smykket med +grønt og duftende blomster , stadig efterfulgte af +nysgerrige blikke og ærbødige hilsener , som signor +carnevalc besvarcdc mcd ct lct kast mcd hovedet +fra højere fil venstre , et kast , som hver gang mindede +mig om , af han var en af byens dignitaricr , og + +som hver gang satte hans grå hat i fare for +af blive smykket med de brogede blomster , der vare +udstrøede for af forherlige Madonnas fest . +Og noget ejendommeligt festligt og smukt +var der udbredt over den lille , fattige by . Det +lå ikke alene i den sommerlige luft , i den varme , +mørkeblå himmel , i de gyldne solstråler , der +blinkede , spillede og brød sig i de sladdrende fontaner +- nej , man så det overalt , på kvindernes ansigter , +i børnenes øjne , i mændenes stille alvor , +overalt læste man , af det var en høj og hellig festdag , +og af man ville gøre alt for af fejre den +værdig nimm naæonna , jeg har set mange langt +mere glimrende og langt større kirkefester både i +rom og Napoli , men jeg mindes ikke , kære funtus , +af have set en fest , hvortil man stred med større +rcligieus alvor . Gaderne , hvorigennem processionen +skulle gå , duftede af blomster , og på mange +steder lå de lyserøde rosenblade så tykt , af der +vist var få eller ingen tilbage i eicrnes vigner . +Fra alle vinduer hængte farvede tæpper , især røde +og hvide , ned over de røgbrunc mure . Nogle vare +af fløjl , kantede med guld , andre af silke , men +der var også små huse , hvor man kun havde et +broget , uldent forklæde af hænge ud ; men det hang + +der , det synes måske komisk , men for katholiken +gælder ultra posss newo obligator * ) . Dog heiligst +af alle vare de huse smykkede , der fra gammel tid +bære en Madonna over indgangen . Hele nischen , +hvori billedet står , er en duftende blomsterbuket . +Sølv og guldstjerner , brogede papiirslhgtcr og +forgyldte frugter hænge i rig overflødighed omkring +det , og foran det flokkes børnene . De største gøre +forsøg på af nå op til nischen og kysse den +føde Madonna , de mindre knæle på gaden med +blomster i hænderne , , men alle synge de med deres +friske , klare barnestemmer : » 8aota naria , virgino +pura , ora pro nodis « , og mødrene stemme med deri . +Jo nærmere vi kom kirken , desto mere tiltog +mængden , og desto mere maleriske blev omgivelserne . +Du skulle have set trappen , der med sine brede +marmortrin fører op til helligdommen ; ingen maler +kunne ønske sig et bedre motiv . Der knæle , stå , +sidde og ligge disse kraftige skikkelser med deres faste , +ufordærvede tro ; hyrderne med brune , pjaltede kapper , +bjcrgbocrnc med langhårede gcdcskindsbeenklædcr , +vignebondcrne med sølvknappede troicr , +gule lædergamaschcr og brogede silkebånd på +den spidshullcdc hat ; men alle , hvad enten de +ingen er forpligtet til niere end hans evner række . + +ere fattige eller rige , hvad enten de er komne +fra volskcrnes højder , fra tcrracinas sumpe +eller Campagna Felices frugtbare sletter — alle +bære de pilegrimsstaven i hænderne , smykket med +blomster og grønt , og selv den ringeste har til +højtiden sit linned så rent og så skinnende hvidt , +at de brune ansigter synes dobbelt mørke derved . +Vi trænge os langsomt og med møje igennem +skaren , men signor carncvalcs kulturhistoriske holdning +begynder at vakle . Er det mig eller ham , +disse mørke , uvillige blikke gælde ? Er det ham +eller mig , der i dette øjeblik får hæderstitlen +lbr^o ? * ) mig kan det da umulig være ; der er +ikke det mindste jødiske i mit udseende . Ligesom +jeg grunder herover , får jeg noget underligt filtet +på en højst ublid måde i ansigtet , og ved at +betragte signor carnevalc sccr jeg , at han mangler +den grå . » Dvviva la Madonna ! Lvviva lanta +Maria ! « klinger det rundt om os med stentorstemmer , +og signor carnevalc bliver knubset i +nakken , hvilket giver hans ansigt et højst uparlamentarisk +udtryk . Situationen bliver trykkende , +også jeg får et par knubs og hører tydelig det +2 ) jøde . + +ildevarslende aoeiæsnts * ) bagved mig . Signor +carncvalc bukker sig ned efter den grå , som han +fisker op i en nogen flad tilstand , og jeg faner +plusclig øjnene op . På kirketrappens øverste +trin har man udfoldet en fane af lhseblåt silke , +så stor som et skibsscil og så broget som et +glarmcsterskilt . Den lyser , glimrer og glitrer i +solskinnet ; de toug , hvormed den skal styres for +binden * * ) , kastes los og hales ind som skødet på +et storscil , og en ulykkelig fanebærer får den +mastctykke Stang stukken ned l et kolossalt fanebælte +og tumler vaklende ned ad trappen , ikke ulig +en båd i søgang . Det uhyre silkeseil svulmer +i forårsvindcn og viser os sine brogede figurer +i farver og guld , det gør næsten ondt i øjnene +at stirre derpå . Øverst på stangen et funklende +kors og over korset et agnus 6oi ( „ det guds +lam “ ) med en mindre fane i poten . Under +korset Madonna i skyerne , trædende på halvmåncns +ring , med barnet på armen og sknende +ned på to helgene , der tilbede . Under dem atter +* ) gid han fane en ulykke ! +* * ) silketøjet er nemlig udspændt mellem to slænger , og +dets flade frembyder således et anseeligt bindfang . + +salige til højre og fordømte til venstre , lutter +små figurer , der synes at springe buk over +hverandre . Hvor mange Års arbejde har man +behøvet , og hvor mange små , bløde nonnchæmder +have varet i bevægelse for sting for sting at +baldyre dette mesfersfykke af kirkelig pragt ? Jeg +ved det ikke — jeg ved kun , at vi ikke med sømmelig +ærbødighed havde hilset Madonnas indviede +banner , og det hjalp kun lidet , at signor Carnevale +betegne sine landsmænd som posoro 6oi proti — +vel at mærke , da vi endelig vare slupne ind i kirken . +Talrige buler havde den grå fået i sin +pul — jeg tror , at Carnevale hellere havde set dem +i sin pande . +Hvor forskellig var kirken ikke fra sidste gang ! +Da lå den øde , mørk , en uhyre grav , fuld af +vanvidcts rædsler . Nu funklede og glimrede den +af lys , duftede af røgelse og strålede af faner , +monftrantser og kors , medens høirødc silkedraperier +beklædte piller og Buer og med deres gyldne borter +glimrede i lysglandsen . Madonnas indelukke +var en strålende sol . Glandsen af vist over tusinde +lys sittrede og blinkede , spejledes og brødes i det +Chaos af sølvhjcrter , kors og gyldne skuepcngc , +hvormed ikke alene billedet , men hele buret var + +behængt . Sidealtrene vare denne sols ærbødige +drabanter ; også de svømmede i lys og prangede +med gyldne botivtavler og alcnhøic malerier . Højalteret +derimod var en beskeden lille måne , der +næsten fik al sin glans fra solen , thi foran den +korsfæstedcs billede brændte kun to inatte boxkjertcr +— „ men det var jo heller ikke hans fest “ , som sakristanen +bemærkede , idet han med en uhyre , middelalderlig +nøgle lukkede døren til madonnaburct op . +Både Marietta og den gamle Anna Maria +havde fortalt mig så mange og så utrolige jertcgtt +af maæonna 6el buon ' oonsialio , at jeg med +en hemmelig tro på det underfulde , i en vis , jeg +kunne gerne sige , religicus stemning , trådte ind i +det store , prægtige sanktuarium halv blændet gf lysglandsen . +Uvilkårlig havde jeg forestillet mig en Madonna +af raphacl eller titian . Jeg havde tænkt mig +et af disse fromme ansigter , hvis vccmod og forsagende +smerte slå selv den vantro med andagt +— men hvad så jeg ? En rå og ussel dukke , +formet af rå og usle hænder , lavet af papior +maobs , med flade træk , døde , stirrende glasøjne , +og alt dette indhyllet i kniplinger , guldborter , +silke og fløjl — det var madonnaen ! Men +billedet ? + +„ Nå , det gamle billede ? Ja , det har vi herbagved , “ +Sagde sakristanen . „ Det er der ellers +ingen , som spørger efter nutildags ; selv principessa +lolonna holder sig til dette , “ og dermed pegede han +på dukken . Vi gik bag om den forhøjning , +hvorpå afgudsbilledet ttronede , og sakristanen +pegede henimod et lille billede i baggrunden , som +hang i en beskeden sort træramme , belyst af en +eneste lille lampe . Jeg nærmede mig ligegyldig , +men hvilken overraskelse ? To blide kvindcøinc stirrede +mig i møde , om munden lå dette underlige , +vemodige træk , soni du kender fra raphacl , og +dog var der i hele ansigtets øvrige linier et udtryk +af from glæde , dyb resignation og øm modcrkærlighcd , +som fyldte mig med bevægelse . Hvilken +mester havde ført denne pensel ? Jeg ved det +ikke , og har ikke kunnet få nogen oplysning +derom ; men jomfruens mærkelige , halvt mauriske +dragt , den måde , hvorpå hånden med de tre +hvide lilicr var malet , og endelig den mørke +tone , som tiden havde bredt over billedet , sætter +det efter min mening langt tilbage i middelalderen . +Jeg ville rådspørgc signor carncvale , men hvor +var han ? Forsvunden , fuldstændig forsvunden , og +det uden at sige mig farvel ! Højst mærkeligt ; thi + +signor Carnevale gør sig med rette til af at være +byens mest dannede atteist . Da åbnedes en lille +dør , som førte ind til klosterkirkens sakristi , og +signor Carnevale , garibaldistcn , præstehaderen , +frihedshelten fra rom og det skjnlte hoved på +revolutionens hydra , stod for mig med et usikkert +ansigt og et mat træk ved mundvigen , der skulle +tydes som et ironisk smil . Men , hvorledes var +det , han så ud ? O sørgelige , højst bedrøvelige +tegn på menneskets afmagt og præstedømmets +vælde , stakkels signor Carnevale , hvorledes var +det , du så ud ? På hovedet havde du ikke +længere byens stolthed , den grå , den bar du +nu ydmygt sænket i din venstre . Om halsen havde +man bundet dig en pibekrave , hvis forreste del +bragte dit fipskæg i uorden , medens den bageste +del hængte dig ned ad ryggen som en forvildet +hagesmæk . På ryggen havde du et lyscblåt +silkeflag med guldborter , ikke ganske nligt mester +jækels berømte „ Kantusse “ , og forneden vare dine +grå permissioner og din fine sommerfrakke indeslutlede +i en talar af lyserødt silke , så af du +så ud som en troldmand fra tivoli . Hvad var +det , man havde givet dig i hånden ? Ikke et +kors eller en monsuants , dertil kendte man dig + +for godt . Nej , en lygte , en uhyre lygte , prydet +med guld , som dem , der stråle fra kardinalernes +vogne , og overhængt med Perler , krystaller og +prismer af glas , så af den ringlede ligesom en +gammeldags lysekrone for hver bevægelse , du +gjorde . O , signor carnevalc , hvem havde dog +fundet på denne grusomme leg ? Selv diogenes , +da . han tændte sin lygte ved højlys dag og gik ud +for af søge mennesker , havde ikke et sådant fortvivlelsens +ansigt som du . +Jeg ville spørge min værdige ven , hvilken +circe der således i et øjeblik havde fået ham +omskabt fra en oplysningens mand til en middelalderlig +lygtcdragcr ; men jeg fik ikke tid dertil . +En lang sort præst , der syntes at have den opgave +at bringe orden blandt processionens medlemmer , +alt som de i forhexct tilstand kom ind ad den lave +dør , gav den stakkels carnevalc et bydende vink , +og afsted ringlede min værdige ven med lygten på +skuldrene , og sendende vemodige blikke efter den +grå , som han højtidelig havde overdraget en +af drengene med behørig påmindelse om at bringe +den uskadt tilbage til farmaciet . +Atter åbnede sig den lille mystiske dør , og +ud trådte en ny lygtedrager , i hvem jeg genkendte + +snedkeren fra torvet , derpå en korsdrager , spækhøkeren +fra piazza imperiale , så nok en lhgtedrager , +derpå et par baldakinbærerc og endelig Nino i +rød og hvid silketalar , besat med guldgarncringer , +og med et bælte om livet , der fortil endte i en +læderskede , stor nok til at kunne optage en forsvarlig +skibsmast . Nino , som er godheden , forfængeligheden +og dumheden selv , kom mig i møde +med åbne arme , smilende ansigt , strålende af +glæde og lyksalighed ligesom et barn . Det var +blevet ham overdraget at bære den største madonnafane +for klosterkirken 8anta ase i o 6sl bavn ' consialio , +og han syntes at lægge en særegen vægt +på denne hæder , „ thi , “ son , han sagde , „ kun de +skønneste og dydigste ynglinge blive udvalgte dertil , +og den , der bærer Madonnas fane , bliver i reglen +forlovet , inden året er omme . “ +Uagtet jeg erindrede , at Marietta lumskelig havde +betroet mig , at signor Nino allerede havde været +forlovet fem gange og slået ligeså mange gange +op , gjorde jeg dog ingen kommentar til hans +bemærkning , da det jo var rimeligt , at han ville +have det halve dusin fuldt , ligesom jeg i ingen +henseender tvivlede på hans dyd og uplettede +sæder . Heller ikke kunne jeg nægte , at han i den + +maleriske dragt tog sig så smuk og frejdig ud , at +Madonnas fane vistnok ville blive genstand foren +særlig beundring fra de unge pigers side , +når den med ham som bærer svævede gennem +de blomsterstrøede gader ; men da jeg på en +underfundig måde gav ham dette tilkende , blev +han så henrykt , at han erklærede mig for sin eneste , +bedste og trofasteste ven og med en let skjævcn +efter den sorte præst spurgte mig , om jeg ikke havde +lyst til af kige ind i sakristiet , inden skuespillet +begyndte . +Bi benyttede altså et øjeblik , hvor den +præstelige dirigent havde travlt med af forme fire +lygtedragere til en helhed , og smuttede usete ind +ad døren til ' sakristiet . Skuespillet ! Hvor træffende +havde ikke Nino valgt sit udtryk . Her var i +sandhed et skuespil , både til af le og græde +over , og jeg var i rette tid sluppen bag kulisserne . +Hvilken virvar og tumult , hvilken råben , snakken , +leen , spørgen og løben frem og tilbage , snart +efter det ene , snart efter det andet ! Det hele +mindede mig om choristernes og statisternes påklædningsværelse +på la skala , hvor jeg engang +uforvarende slap ind . Hist sloges et par chordrenge +om et røgelsckar , her skændtes et par bønder om , + +hvem der skulle bære det malede trækors med +forløserens billede , og hist henne i salen foran +et gammelt spejl prøvede en ung abate med synlig +veltilfredshed sin nye dragt og flyttede de +store sølvspænder længere ud mod tåspidsen , for +af de ikke skulle skjules af silkekjolen . Langs +væggene stod lanterner , kerter , kors , lys og +faner i ' broget overflødighed , og trindt om var +rummet fyldt med sortskjæggcde , ville , solbrændte +figurer , som havde slængt trøjen og kappen , og +hvis barkede hænder nu vare i færd med at ordne +læggene og slagene på de mangefarvede dragter . +Her var bønder fra bjergene , viingårdseicre fra +- omegnen og borgere , gamle og unge , fra byen +selv ; men alle havde de så travlt med deres +dragter , og alle vare de så optagne af at pynte sig +på den forunderligste måde , at ingen gav agt +på mig eller på Nino , som i hast forklarede mig +betydningen af de forskellige emblemer . Hvor +forunderligt går det tis i pavestaten ! Man udskriver +ikke fil soldat ; nutidens romere have +glemt oldtidens blodige leg , og intet er dem mere +forhadt end musketternes knalden og trommernes +lyd . Våbendåden og krigeræren har man lagt +på hylden , lejede tropper kunne tage dem ned , + +hvis de have lyst dertil , men dog lade romerne +sig med glæde udskrive fil som naive børn at tage +del i de kirkelige karnevalsløier under helgenernes +faner og fil mortalettoernes * ) lystige knalden . +I dag , den første dag i processionen , havde udskrivningen +været usævanlig streng ; både reserven +og landeværnet vare blevne indkaldte , man havde +ikke engang skånet de grå hår eller de farvede , +og således var det gået fil , at jeg traf både +købmanden fra piazzaen , snedkeren fra torvet og +byens øvrige rangspersoner , ikke at tale om den +ulykkelige signor carncvale , som her bøjede sine +principer for nødvendigheden . Den næste og alle +de følgende dage gav man kun is , pi-mols , processions ; +men i dag kostede det ti scudi at skulke af , +„ selv gubernatoren måtte betale dem “ , forklarede +Nino ; men han gjorde det ikke , han foretrak tværtimod +at vandre i spidsen for processionen og føje +sin røde næses strålende glans til de mange +andre herligheder , som den indeholdt . +Meget har i Gennazzano +min beundring vakt , +thi naturen her har ødslet +al sin rige pragt ; +a ) mortalettoerne er en slags store ngglebssser , som +plantes i jorden og affhres under processionerne . + +men af alt , hvad niildt den skjænked ' , +og af alt , den gav , +vil jeg mindes gouverneurens +næse til min grav . +Som rubinen , når den funkler +glandsfuld , msrkerød , +som en morgensol , der stiger +op af havets skød , +som det røde malm , der luerdybt +i bjergets schakt , +sådan lyser denne ncrses +kongelige pragt . +Længe har jeg stræbt at bringe +formen i system , +men sorgsæmes , ej jeg løser +sligt et svært problem ; +thi kartoflens form , som trodser +hve^ en lo » og norm , +er dog mønstret vist til denne +mærkelige form . +Ja hermed , kære funtus , . får du at lade +dig nøje for i aften ; thi det er over midnat , og +jeg er træt af dagens mangfoldige vekslende begivenheder , +samt af at have ligget på knæ i de +forskellige vandpytter , som gcnnazzano indeholder . +Jeg skal kun bemærke , at ovcnstående beskrivelse +ikke er noget foster af en digterisk fantasi , men den +rene , skære virkelighed , og jeg skal betroe dig + +endnu mere . Da jeg stod i sakristiet og så +gubernatoren træde ind med pudret paryk , med +falbelader og kruseduller , med pludderhoser og +silkestrømper , med voxkjerte i hånden , hvormed +han belyste dette tindrende blus i sit ansigt , da jeg +så hans skinhellig-andægtige udtryk og den ærbødighed , +hvormed mængden veg til side for dette +fyrtårn af marsala og gammel cognac , da kære +Søren , forekom det mig , at han blot manglede +snabelskoene for at være en komplet hanswurst , og +jeg brast i en så hjertelig latter , at Nino sandt +det rådeligst at fjerne mig gennem en bagdør , +hvorfor jeg er ham evig forbunden . +Gennazzano , Mai 1863 . +Fra den gamle nøvcrborg , som vi her kalde . +Palazzo Colonna , løber der en smal , på mægtige +Buer hvilende bro , som forbinder slottets bagside +med den højere liggende del af bjerget . Der +tyede jeg ud , kære funtus , for ikke at komme i +kollision med byens civile øvrighed , efter at både +Otto og jeg så grundig havde lagt os ud med den +kirkelige , og der ville jeg have ønsket , at du havde + +stået med mig , kære Søren , på hin mindeværdige +dag , da la proosssions zranæk tog sin begyndelse . +Selv om festen ikke havde været , er dog +broen og dens omgivelser værd at lægge mærke +til , navnlig på flige klare , lyse sommerdage , som +vi nu have . På den ene side det mørke , middelalderlige +slot nicd sine tårne og takkede tinder , +sine massive stræbepiller og smalle tilgitrede vinduer . +På den anden vejen , som snoer sig op til +klosteret s . Eustachio , rigt garneret med blomstrende +myrtter og gyvel , der i yppig overflødighed +vælde ud , suart af klippens sider , snart af den +forvitrede antike vandledning , hvis murværk de +kue med at sprænge . Foran har man dalen , +som bredere og bredere flyder sig ud imod campagnen , +med sine grønne maismarkcr , blomstrende +haver og blågråc olivenlunde ; bagtil de stejlt +opstigende bjerge , hvis nysudsprungne kastanieskove +tegne sig som lysegrønne akospletter på de mægtige +hvide kalkmasser , der bære Rocca di cavi og capranica +på deres øverste tinder . Langt ude i +horisonten polskernes lyseblå , i tåger hvilende +bjergmasser , og bagved dem havet , dette evigt bevægelige , +skiftende bånd , som binder Danmark og +Italien til hinanden . Man seer det ikke herfra , men + +jeg ved , af det er der , af jeg kun behøver af stige +op til capranica for af hilse på min barndomsven , +og denne tanke forsoner mig med , af jeg til +daglig brng kun seer bjergenes stivnede bølgekamme . +Nedenfor byen løber en vej zigzagformet +op ad skråningen og forbinder sig med den , der +farer til s . Eustachio . Dette kloster er processionens +mål ; når den har nået derhen og holdt +en messe for det i klostermuren stående , ældgamle +mariebilledc , vender den atter om og passerer colonnaernes +bro for gennem det indre af palazzoet +af gjcnnemvandre byens hovedgader , indtil den +standser ved kirken s . Maria , hvor den opløser +sig . Som du seer , havde jeg valgt min plads +godt , thi processionen måtte passere mig to gange , +først op ad bjergåscn med dens maleriske krnmningcr +og bugter , dernæst ad den brede vej tilbage +til byen . +Net længe havde jeg ikke ventet , førend klare , +klangfulde toner forkyndte mig , at optoget nærmede +sig . Alen kunne det være processionen ? Det +lød ikke som kirkemusik , det var ikke melodier , der +stemte sjælen til hvile og andagt , det var ville , +krigerske toner , skingrende trompctsignaler , som ekkoet +hundrcdfoldig kastede tilbage fra bjergenes sider . + +jeg hørte hovslag og våbncnes raslen , tonerne +tiltog i fylde og kraft ; der kunne ingen tvivl være +derom — det var de pavelige karabinicrers kavallerisignaler , +som jeg kendte så godt fra kasernerne i +rom . Og jeg havde heller ikke taget fejl . Ned +kom de ad vejen som en flyvende stormkolonne ; +hjelmene blinkede i solskinnet , sablerne lynede +gennem den støvsky , der rejste sig omkring dem , +medens karabinerne hang i remme løst over skuldrene , +og de halvspæmdtc haner viste , at de vare +ladtc . Afsted gik det gennem dalen i flyvende +fart ; ridende gendarmer kom sprængende bagefter +med revolverne i hånden . Hvad kunne dette betyde ? +En manøvre ? Ja , hvis vi ikke havde været +adskillige mile fra rom , og hvis der ikke i folkenes +holdning og forcerede ridt havde været noget , som +viste , at det var alvor . Inden skaren havde tabt +sig bag bjergåsens kastanieskove , klang et nyt signal , +som heller ikke var mig ubekendt . Jeg havde +hørt det så lidt , snart fra engclsborg , snart om +aftenen i roms dødsstille gader , det var en af de +franste legioner , der blæste sit „ Avancier “ . Jeg ville +ikke tro mine egne øren , og dog var det rigtigt . +Der kom de nede på vejen i denne hurtige Marsch , +som er en mellemting af trav og løb ; det var de + +røde bukser , det var kepierne , det var riflerne , der +bæres på kryds og tvers , snart op og snart ned , +men som dog altid finde det samme mål , når det +gælder . Blen hvad i al verden ville de her ? +Stod Garibaldi ved grændsen , eller rykkede italienerne +frem ? Hvo kunne vide det — jeg havde ikke +læst en Avis i de sidste tre uger . Bort svandt +skaren , op over bjergene , ind mellem kastanieskovene , +følgende samme vej som karabiniercrnc , og +inden jeg kunne komme mig af min-forundring , lød +nye toner , forunderlige , selsomme , ville og skrigende , +som stormede man en redoute lige undermine +fødder . Jeg ville knap tro mine øjne , og +dog var jeg nødt dertil , thi scenen lå så nær , +at ingen skuffelse var mulig . Det larmede og +blinkede i bjergkløften lige foran mig , og op af den +mhlrede med ustandselig hast og i spredte grupper +hundreder af ville , fkjæggede skikkelser , hvis uniform +og våben jeg aldrig før havde set . På +hovedet en sort , lavpullet filthat , fra hvis brede +skygger der snart bølgede en dusk af hanefjer , +snart en buket af roser eller grønt . En mørkeblå +jakke af form og snit næsten som vore sømænds +pijækkerter holdtes sammen om livet af et +højrødt skærf , og i dette stak en bred kniv og en + +revolver . De ligeledes mørkeblå benklæder forsvandt +i skafterne af nogle uhyre støvler , og en +kort riffel med tilhørende patrontaskc fuldendte deres +bevæbning . Men det var ikke den besynderlige +dragt alene , som fængslede min opmærksomhed ; der +var i deres bevægelser en lynsnarhcd , en kattesmidighed , +som var det et kobbel af tigere , der blev +sluppet ud af et bur . Der lå i deres skjæggcde , +stærkt solbrændte og vcirslagne ansigter et udtryk +af vildhed og dødsforagt , der fik mig til at gyse , +og som de her kravlede op ad kløftens næsten lodrette +sider , bedækkede med dynd og mndder fra +bjergstrømmcn , som de havde gjenncmvadet , svingende +deres rifler over hovedet og udstødende et +vildt lvvivg , — gud må vide hvem — troede jeg i +første øjeblik snarere , at det var briganter , der agtede +at storme byen , , end regulaire tropper , som +agtede at forfølge briganter . Det næste øjeblik rev +mig ud af min vildfarelse ; med en beundringsværdig +hurtighed og præcision formerede de kompagnikolonner , +og dyngvåde , som de vare , svingede de i +rafl løb tværs igennem digncr og haver ud på +den stavede , solbeskinnede landevej for at tabe sig +bag de kastanicflovc , der alt havde opslugt karabiniererne +og den franske legion . Alen så meget + +syntes den lille bjergby at være optagen af sine +kirkelige forberedelser , at ikke et menneske havde +lagt mærke til det krigerske syn , der så hurtig +var draget forbi . Klokkerne vedblev at klemte og +kime , evvivaråbcne til Madonnas ære klang højere +og stærkere , nu knaldede de første mortalettocr til +tegn på , at processionen havde forladt s . Maria , +og et . Øjeblik efter viste dens brogede silkefaner sig +på den vej , der ad bjergåsen fører op forbi colonnaernes +Borg . +Hvilken forskel på dette stille , fredelige tog +og det krigerske syn , som nylig var faret mig forbi . +Jeg kan ikke beskrive dig alle enkeltheder , jeg kan +ikke i dig føde den stemning af alvor og værdighed , +som var udbredt over disse stakkels , simple +bønder med deres urokkelige tro og naive , barnlige +enfoldighed . Du har i „ Napoli “ set processionen , +der med kors og faner bevæger sig afsted til Maria +del arco , og bournonvillc har tegnet den med mesfcrhånd . +Alt er der : dragterne , insignierne , musiken , +tonerne . Alen det er dog et skuespil , en +ballet , det barnligfromme udtryk i ansigtet , den +rcligicusc holdning er der ikke ; thi den dybe , inderlige +tro , bevidstheden om , at man udfører en gud +velbehagelig handling , mangler , den kan kun en + +maler , ikke en balletmester indprente sine figurer . +Læg hertil solen , himmelglandscn , bjergvindens +friske pust , lærkernes slag over dalen , kvindernes +og børnenes fromme sange , voxkerterncs matte +blinken , røgelsens Duft , pilcgrimmcnes råb , +og du vil forstå den stemning af virkelig andagt , +hvormed selv protestanten kan knæle ned , når +hostien bæres ham forbi . Meget er der , som støder ; +meget , som vækker forargelse eller endog et ironisk +smil , og dog føler han uvilkårlig , at den tro , +som bærer og former denne handling til et udtryk +af rcligieus ærefrygt , mangler i de kolde , tågede +egne , hvor han hører hjemme . Se f . Eks . den +gamle , gråhårede mand med det milde , godmodige +ansigt , som åbner processionen , og som med en +blomstersmykket Stang baner vej for den til højre og +til venstre , gjcnncnde den nysgerrige ungdom til side . +Der kan være noget komisk i at have en sådan +forrider eller festmarschal ; men han gør det med +en alvor og værdighed , som gør ham smuk . Eller +se den lille brune , otteårs dreng , som følger noget +bagefter , nøgen fra top til tå og kun med et +fårcskind heftet om skuldrene og en hyrdestav i +hånden . Der kan være noget latterligt i , at han +skal forestille Johannes den døber ; thi vi vide alle , + +at Johannes var en fnldvoxen mand . Men se så +på drengens halvt undseelige , halvt henrykte blik ; +se , hvor hans sorte , strålende øjne fæste sig på +moderen , som i sin høitidsdragt nied det brogede +tørklæde og linet over det kulsorte hår ydmyg og +dog glad står ved siden af vejen og kysser ad +ham på fingeren . Et sødere ansigt og et mere +glædestrålende smil vil du aldrig få at se , +rejste du så jorden rundt . Betragt nu mændene ! +Se , hvor de skride frem , langsomme , tavse , alvorlige , +styrende de store , flagrende silkefaner med en ængstelig , +næsten kærlig omhyggelighed . Helgenernes +billede må ikke , gjaldt det så livet , komme til at +berøre den urene jord ; man seer varsomhcdcu , +ængsteligheden i deres blikke , frygten for , at det +hellige skal krnmkcs , og denne frygt gør dem +skønne , til trods for at de er simple bønder fra +bjergene og campagnen . +Ru kommer en ny afdeling , munkene fra klostrene , +præsterne fra byen , og endelig den højeste +gejstlighed , hvoraf en næsten sammenfalden olding +bærer hostien under den røde silkebaldakin , medens +unge , hvidklædte chordrcnge lade røgelsens blålige +dampe i tykke skyer hvirvle omkring den . Der +er hæslige ansigter blandt disse munke , lade , stupide , + +hykleriske ansigter , jeg vil ikke nægte det ; men betragt +så den unge munk hist til højre med de blege , +skarpe , magre træk og med voxkjertcn sænket noget +dybere mod jorden end de andres . Der er en tro , +en krast , en overbevisning i disse blege træk , i +disse dybtliggende øjne ; han er en troende , man +seer det , og idet jeg bøjer mig for den ene , glemmer +jeg de hundrede , som gik forud for ham . +Nu kommer der en bred åbning i processionen ; +det funkler , flitrer , lyser og glimter i solglandsen . +Båren på skuldrene af hen ved en +snes mænd , omhængt med fløielstæpper og silkedraperier , +omgiven af blus , af kerter og tindrende +lygter , hvoraf min stakkels carnevalc bærer en af +de største , svæver naikonua æsl buon ' oonsiglio +frem , indfattet i en strålende solglorie , trædende +på halvmåncns ring og holdende jcsusbarnct i +dc opløftede hænder . Her er noget , som virkelig +støder , og jeg forstår signor Carnevales sardoniske +grimace , idet han vandrer mig forbi — han seer +ud som en mand , som man har tvunget til at tage +kinderpulver . Billedet er grelt og råt , de stive +glasøjne stirre uhyggeligt ud i solskinnet , og figuren +rokker frem og tilbage på sit stativ , idet den flæbes +forbi af de pustende lastdragere . Men er den + +» skøn før disse simple bønder , som aldrig have +vidst , hvad kunst er , og som blot kunne tænke sig +Madonna i fløj ! og silke ? Jeg tror det ikke , og +hvad mig angår , følger der hurtig et nyt billede , +som forsoner mig med smagløsheden , og som omvender +mig fra den fæleste kætter til den ivrigste +kattolik . Det er en nng pige , næppe voksen endnu . +Det rige , sorte , dejlige hår bærer hun udslaget , +det salder i lange , blåligsorte bølger næsten ned +til hendes hæl , en krands af blegrøde roser er hele +dets prydelse . Hun går med sænket hoved og +undseelsens blus på de ungdommelige kinder ; thi +en hvid ulden tunika er hele hendes dragt . Arme +og fødder er blottede , det må gøre ondt af træde +på de skarpe , kantede kiselstene . I den ene hånd +bærer hun en buket duftende forårsblomstcr , og +hun trykker dem tæt op imod brystet , for af ikke +den kåde forårsvind forræderisk skal blotte dets +nnge , svulmende skønhed . Den anden arm , så +fuld af skønhed og form , hænger slapt ned , og i +hånden bærer hun en voxkjertc , men den er ntændt , +og dens spids peger imod jorden . Lige i det øjeblik +hun vandrer mig forbi , mødes vore blikke , og +en ny purpurstrøm farver hendes kinder . Hvilken +ynde giver den jomfruelige blufærdighed hende ikke ? + +hun er selv en Madonna , ung og ren og skøn , +hundrede gange skønnere end det døde billede , som +bæres foran hende , og hvis klædebon mængden bestræber +sig for af komme til af kysse . Da hører +jeg bag ved hende en sagte , velbckendt grynten ; +mit blik farer fra den unge Madonna til den næste +i rækken , og det møder — kancclliercn , kancclliercn +i sin gamle , sorte , fidtcde dragt , men med et uhyre +gult silketørklæde i hånden og en vældig blomsterdusk +i brystet . Han smiler , nikker , og hilser til mig +med en salig , veltilfreds mine som en mand , der +har fået sit på det tørre . Bed siden af ham +stavre to små rødkindede mater med uhyre trekantede +hatte på hovedet og urtekoste i hænderne . +Da falder det pludselig som skæl fra mine øjne : +den unge pige med det udslagne hår og den slukkede +voxkerte er Adele , jeg kendte hende ikke i den +sælsomme dragt . De to små mater , der følge +efter faderen som et par dresserede hunde , har jeg +set før i hakkclsekistcn . Jeg iler frem og ladtr den +unge pige passere mig endnu engang ; hun lader , +som om hun ikke seer mig , men enhver tvivl er forsvunden , +det er Adele fclicc , så ung , så skøn og +så vemodig drømmende som nogensinde før . Jeg +vender ulig nvillig bort ; al den ungdom , al denne + +skønhed med alle dens drømme og forhåbninger , +skal den da dø bort fra verden og begraves i klostrets +ensomhed ? Hvor meget har kancelliercn +mon fået derfor ? Jeg tænker på den blege , skeeløiede +skriftefader , og nu forstår jeg den slukkede +voxkjerte , hun bærer i hånden . Som hun er den +eneste , hvis lys er slukket , således skal også livets , +glædens og forhåbningernes lys være slukt for +hende for bestandig , og det krucifiks , der blinker fra +hendes bryst , skal være den eneste , til hvem hun +for betroe sine sorger . Da falder musiken ind , +vild , jublende , parodisk skærende ; det er masaniellos +frihedshymne man spiller , og medens tonerne klingende +svinge sig gennem luften , taber processionen +sig mellem de lysegrønne kastaniekroner , mellem +gyvelens gule blomster , mellem det mørke , duftende +myrthekrat , hvis kviste aldrig skatte smykke hendes +pande . Hun er „ Madonnabarnct “ , „ Madonnabruden “ , +den indviede , hvis skæbne misundes af +mere end en af de bigotte sjæle , der følge efter . +Hvor forunderligt ! Der nede i dalen stod i gamle +dage Dianas tempel , og man offrede mennesker +til hendes ære . I vore dage ligger klosteret højt +og frit på bjergets top , og korset lyser fred og +velsignelse over dets indgang ; men man offrcr + +mennesker som før , offrer livet , ungdommen , skønheden +— og man spiller frihcdshhmncr dertil . +Den lille begivenhed havde gjort mig forstemt . +Er der noget i kattolicismen , som jeg aldrig har +knnnet forsone mig med , så er det det at skille +mennesket fra det liv , det er skabt til at-nyde , at +formene det gnds frie luft og at forvandle dets +sjæl , bestemt til at tilbede i ånd og i sandhed , +til en stakkels kvalfyldt fange , der her nede henslæber +sit liv i længsel og savn , for i dødsøjeblikket +at krympe sig i frygt for skærsildcns og +helvedes aldrig ophørende piinslcr . Og nu Adele ! +Hun var en sommerfugl , let og fri og flagrende , +skabt til lyset og den varme sol , hvorledes skulle +hun kunne give afkald på livets og kærlighedens +glæder for i lang , lang tomhed at falme hen , +indtil hun blev som en af de gamle sibyller fra +huulgaden . Mit hjerte snørcdcs sammen derved ; +processionen , som jeg nylig havde set med så +megen glæde og interesse , forekom mig nu at være +et usandt , gjøglcndc spil med menneskets bedste +følelser , og bitter i sindet vandrede jeg ned ad den +lille bjergsti , som fra broen fører til olevanovcien , +ad hvilken jeg havde set tropperne drage . +Min hu stod til desserne , lysegrønne kastanieknplcr ; + +der var lys , frihed og fuglesang , og der ville jeg +hvile mig i skyggen tilligemed min gamle ven +boccaccio , når middagssolen brændte . +Men det kom ganske anderledes , end jeg havde +ventet . Da jeg efter sædvane skød gjcnvei gennem +haverne og vignerne , som her slå åbne hele +året , undtagen i vinhøsten , hørte jeg en munter , +overgiven klar latter , og Marietta stod for mig med +en stor kurv kirsebær , så sorte som hendes hår , +dristig hvilende på hovedet . Uvilkårlig spejdede +mit blik efter Thomaso , og , ganske rigtig , mit instinkt +bedrog mig ikke . Der sad knægten oppe i et +kirsebærtræ , ridende på en green , og med en cigar +i munden , som jeg havde stærkt mistænkt for +af være en af mine egne , der havde foretaget en +lille vandring . Begge så så unge , friske og skalkagtige +ud , begge vare så sladdrende og leende , så +muntre og overgivne , så snehvide rene i linned og +så fulde af blomster og brogede bånd på +hår , hat , trøje og kjole , af jeg nok anede af +de ulovlig havde benyttet sig af signor carnevalcs +tilstedeværelse ved processionen for endnu +mere ulovlig af stjæle kirsebær i padrone Luigis +Vigne — thi der vare vi . Thomaso støttede desværre +min mistanke på det fuldstændigste . Ikke + +alene for han ned ad træet med munden fuld af +kirsebær ; men , da hun havde ifvrt sig sine sko , tog +han cndydermcrc Marietta øm livet og kyssede hende +så eftertrykkelig , af kurven faldt af hovedet . Så +samlede han bærrene op , halvdelen i sig selv og +halvdelen i kurven , og gav sig derpå ganske frækt +til af sætte hatten på tre hår og gå på tåspidserne +med stive knæ ligesom signor carnevalc . +Marietta lo af fuld Hals og erklærede ham gentagne +gange for et bruto animale * ) ; men dette bevirkede +kun , af Thomaso gav sig- til af læspe ligesom +apottekeren , og da han endelig med dennes stemme +og gebærder i en sirlig tale anholdt om hendes +hjerte og hånd , vare både Marietta og jeg nær +ved af dø af latter . Så besluttede vi af gå +sammen til skoven , efter at Thomaso endnu engang +havde fyldt kurven fra padronens træer . Der er +noget uendeligt livligt og friskt ved disse bønder +fra sabinerne ; de sige deres mening fuldt ud både +om sig selv og om andre , og her er ingen konveniens , +som lægger slebne jiskrystallcr på tungen . +Thomaso fortalte rent ud , af det var hans bestemte +agt af løbe bort mcd Marietta , så snart han havde +et grimt dyr . + +fået så mange penge , at han kunne sætte Bo , og +denne tilklappede ham bifald på de mest passende +steder , idet hun gentagne gange erklærede min +stakkels Carnevale for en gammel gråspurv , som +gav hende en halv scudo for at få lov til at +kysse hende . Thomnso ytrede lydelig fin tilfredshed +over at have en så indbringende kæreste , og +således nåde vi alle tre begyndelsen af de store +kastanieskove , der som et lysegrønt , bølgende belte +skyde sig ned imod olcvano , for derpå atter at +kravle op ad bjergenes sider , så langt øjet formår +at række . Under en ældgammel kastanie +havde vi faget vort sæde , padroncns kirsebær vare +lcirede midt imellem os , og her fra højden havde +vi den friestc vide udsigt , dels til Gennazzano , +dels over de dybe , stærktbevoxede dalstrøg , som +drage sig ned imod ølevano . Uvilkårlig dvælede +min tanke atter ved Adele , og Marietta spurgte +mig deltagende , om jeg havde nogen hemmelig +kærlighedssorg , siden jeg pludselig var bleven så +ponsioroso * ) . +Jeg betroede hende , hvor meget det havde smertet +mig at se Adele i processionen , og hvilken synd +* ) tankefuld . + +det var at bestemme til klostret et barn , der endnu +ikke vidste , hvad livet var . +Marietta tog et hvast sigte på Thomaso , +knibsedc en kirsebærstcen lige i nelliken på hans +hat og sagde med en mut mine : „ Adele er ikke +noget barn . Hun ved meget godt , hvad livet er ; +hun har allerede en kjæresfe . “ +„ En kjæresfe ? “ gentog jeg forundret , „ hvem +er det ? “ +„ Ja , hvem ved det , “ svarede Marietta . „ Han +kom og fløj bort som vagtlerne i september måned ; +men siden den tid er Adele altid tankefuld , +ligeså tankefuld som de , når de får de lange +breve oppe fra Danmark og jager mig ud af +stuen . “ +„ Er det sandt , Thomaso ? “ spurgte jeg . +„ O , hvor ved Thomaso det , “ råbte Marietta , +da hendes kjæresfe gjorde mine til at svare . „ Man +skal aldrig spørge mændene om sligt . Hvad kender +han til det ? Ti stille , Thomaso , og lad mig tale , +når signore « spørger ! Det er der ingen , som +ved noget om , uden jeg . “ +„ Hvad ved du da , Marietta ? “ spurgte jeg . +„ Jo , “ sagde Marietta og satte et meget hemmelighedsfuldt +ansigt op , „ i fjor ved denne tid havde + +vi midt om natten et skrækkeligt uvejr . Lynet slog +ned i kirken og kastede den hellige Andreas ned på +gaden , så at han gik i . tre stykker . Det var aldrig +hændet før , sagde padre ensebio , og vi måtte +betale før at få en ny fra rom — og han var dyr . +Men midt under uveiret , ligesom det var på det +allerværste , bankede det på døren . Vi fruentimmer +sad alle i køkkenet , men ingen turde rejse +sig før at lukke op , så forskrækkede blev vi . Da +bankede det igen , og Adele gik hen og tog stangen +fra døren . Den sprang op , og ind kain en mand , +en fin signore , i mørkeblå kappe , med fjer på +hatten og så smukke ringe , da han trak handsken +af , at jeg aldrig har set dem smukkere . Hvor han +kom fra , var der ingen , der vidste , før med padrone +Luigi var han ikke kørt , og anden vetturin » +Er der jo ikke i byen . Heller ikke var det muligt +at køre den nat før regn , lynild og torden , og +dog var han ligeså tør som vi , der sad ved ovnen . +Han satte sig midt imellem os , men der var ingen , +som vovede af spørge , hvor han kom fra , så fornem +så han ud ; desuden vare vi jo kun fruentimmer , +thi mændene vare nede i vignernc for af stemme +vandet . Selv sagde han heller ikke noget , men +røg fine små papirscigarcr , som han tog op af et + +forgyldt fouteral , og hver gang han bøjede sig mod +ilden for af tænde , så han på Adele sådan , af +hun blev ganske rød derved . “ Og Marietta sendte +mig et par øjne , så store og få lynende , atthomaso +kastede hende et kirsebær i hovedet . +„ Og hvad så videre ? “ spurgte jeg . +„ Således sad vi vist over en time , “ fortsatte +Marietta , „ og det eneste , hun havde sagt , var , af +han havde spurgt Adele , om hun ikke kunne synge , +men , skønt hun synger smukt , svarede hun dog nej +og holdt hænderne for ansigtet ; men jeg så godt , +af hun kiggede gennem fingrene . Lidt efter kom +kancclliercn . Han havde været ovre hos fangerne , +og når han er våd af regnen , er han aldrig i +godt humeur . Han plejer ellers af brumme , især +når han seer nogen sidde og gøre Cour til hans +datter ; men den aften skrabede han ud , så det var +noget ganske forskrækkeligt , og da den fremmede +rejste sig op og hviskedee ham et par ord i øret , +som ingen af os kunne høre , så tog det ingen +ende med hans høfligheder . Han bukker altid nok +for de fremmede og siger dein smukke ting , når +de komme herud ; men denne gang skulle man tro , +at det var den hellige fader selv , der var kommen . +Han bukkede for ham , så at han nær var falden + +baglænds ned ad trapperne , og så kaldte han på +Anna Maria , Nino , Vittorio og diegi , skønt den +sidste var langt borte . Alle måtte de tage fat for +at lave aftensmad , og kancellieren løb selv efter +hønsene . Jeg blev kommanderet ind og måtte gøre +sengen i stand med de fineste lagener , som ikke havde +været fremme , siden den gamle signor vannutelli +døde , og skønt jeg var forskrækkelig nysgerrig , +måtte jeg blive derinde , indtil jeg var færdig . Da +jeg kom tilbage , sad den fine herre ved bordet , og +Adele vartede ham op . Han havde en fin og prægtig +uniform , thi kappen havde han lagt fra sig , og +på brystet havde han en guldsnor , hvorpå der +hang srnå kors og stjerner . Ved siden af ham +stod gubernatoren med en stor bog i hånden , og +ved et lille bord sad kancellieren med en anden +stor bog og lod , som om han skrev . Gnbcrnatoren +sætter sig ellers altid ned , selv når monsignorcn +kommer fra rom , men den aften blev han stående +og bukkede , hver gang den fremmede talte til ham . +Da han havde spist , blev vi alle jagede ud i køkkenet , +og kancellieren måtte gå bprt med bogen , +skjøndt det skyllede vande ned . Men jeg kiggede +gennem nøglehullet , da den fremmede gik ind , og +da så jeg , at han tog sit skæg af og lagde det + +på bordet , og det har jeg aldrig set nogen mand +gøre sør ham . “ +Thomaso så meget forbavset ud , og Marietta +vedblev : „ Hvor var han smuk ! Så fornem og så +fin . Jeg drømte om ham hele natten , for dengang +kendte jeg ikke Thomaso , og selv om jeg havde kendt +ham , tror jeg , at jeg havde gjort det alligevel . Hele +den næste dag kom han ikke ud af sit værelse , men +sad og skrev og skrev , så at han brugte alt det +blæk op , som vi havde i huset . Men ingen måtte +komme ind til ham undtagen Adele , og hun hjalp +ham med at skære hans penne , for det kan hun , +og skrive kan hun også . Om aftenen , da det var +blevet mørkt , gik han ud , ingen vidste hvorhen , og +ingen af os så ham komme hjem ; men jeg lagde +mærke til , at Adele den hele aften stod på altanen , +og da hun endelig skulle ind til sin fader , +var hun meget alvorlig , og jeg så , hun havde +grædt . Den næste morgen var han igen i sit værelse ; +men kanccllicrcn sagde , at Adele ikke måtte +være alene med den fremmede herre , og sendte hende +ned til den gamle prokurator i den anden ende af +byen . Den dag bestilte han flet ingen ting , men +spurgte flere gange efter Adele og blev meget misfornøjet , +da han hørte , at hun var tagen til rom , + +thi det bildte kancellicrcn ham ind . Om aftenen +gik han atter ud og kom ikke tilbage ; men Adele kom +heller ikke , og hos prokuratoren havde hun slet ikke +været . Så blev vi alle sendte ud for at lede , og +jeg gik over i kirken , for jeg holder ikke af at rende +på landevejen , når det er mørkt . Jeg havde først +bedt til Madonna om at få en kæreste , for den +gang kendte jeg ikke Thomaso , og der var heller +ingen , der brød sig synderlig om mig ; men da jeg +havde anråbt jomfruen , blev jeg søvnig , og da jeg +ikke ville være alene hjemme , satte jeg mig hen i en +krog og så på madonnaen , til jeg faldt i søvn . +Da drømte jeg , at alle sølvhjcrterne blev til virkelige +hjerter , som slog og bævede og bankede og ville +flyve ud af buret på små englevinger , som foldede +sig ud på siden af dem . Men de kunne det +ikke ; thi landsespidscrnc på jerngittrenc blev til +ligeså mange pile , og hver gang hjerterne bævede +og stræbte ud ad , fløj en af de gyldne pile i det , +så det røde blod strømmede hen ad gulvet , og +hver gang det skete , rejste Madonna sig og nikkede +og smilede dertil . Men for hver gang en af pilene +traf , hørte jeg suk og hulken og gråd , som +skulle hjerterne briste derved , og selv blev jeg så +fuld af smerte og så inderlig bedrøvet , at jeg græd + +med , så jeg vågnede derved . Men det vedblev at +græde og hulke lige foran mig , og da jeg fuld af +angst rejste mig op og stirrede ud i halvmørket , +så jeg to , som holdt hinanden fast omslyngede , +og den ene , som var højere , bøjede sig ned og hviskedee : +„ Græd ikke , stakkels barn , jeg kommer jo +igen ! “ Det gav et sæt i mig af angst og forskrækkelse , +thi stemmen kendte jeg ; det var den fine +herre , som var kommen om natten , og hende med +det blege ansigt , hende , han vedblev af holde i sine +arme , det var Adele fclice , som de andre rendte +om efter nede i vignen . Jeg sagde naturligvis +ikke et muk , men sad så stille som en mus , og +da så jeg , af han kyssede hende og satte en guldring +på hendes finger og sagde , af Madonna ville +være med hende , og det har hun også været , thi +ellers var hun ikke bleven valgt af priorinden i +klostret ; men det blev hun i går , og nu er hun forsørget . “ +„ Forsørget ? “ udbrød jeg . „ Kalder du det af +blive forsørget af blive spærret inde i klostret ? “ +„ Hun bliver ikke spærret inde , “ sagde Marietta +skarpt . „ Hun går selv . Derfor får hendes +fader og små brødre penge hvert eneste år , og i et +halvt år har hun lov at betænke sig . Hvis hun da + +har mere lyst til at gifte sig , kan hun også gøre +det ; men så får hendes mand alle pengene , og +hendes små brødre kunne dø af sult , hvis hendes +fader bliver syg og dør . Derfor går hun . “ +„ Nej , ikke derfor , “ sagde Thomaso . „ Hun +går , fordi hun er bange for sin fader . Hvis han +ikke får de penge at drikke op i sambucco , slår +han hende fordærvet , ligesom han gjorde ved sin +kone ovre i Norma . Han slog hende med den +samme tykke stok , hvormed han nu går , og hun +døde deraf . “ +„ Umuligt , Thomaso , “ svarede jeg . „ Kancellieren , +som seer så god og skikkelig ud , skulle have slået +sin kone ! Han har fortalt mig , at han var nærved +at dø af sorg over at have mistet hende , og +han er jo godmodigheden selv . “ +Thomaso brast i en skraldende latter ; men Marietta +greb mig fast om armen og sagde med lynende +øjne : „ Kancellieren er ond ! Så ond , som dagen +er lang . Han har slået Adele , så blodet er +sprunget ud af hendes næse og mund , det har jeg +set på . Han prygler sine små børn hver evige +aften , når han kommer hjem , og de vare døde af +sult for længe siden , hvis vi ikke gav dem at +spise , når han ikke seer det . Han sulter , piner og + +bedrager fangerne i fængslet , og drikker så pengene +op hos prokuratoren eller i sambucco . Uh , +det gamle uhyre ! “ +„ Fangerne ? “ spurgte jeg forbavset . „ Han er +jo skriver hos gubernatorcn . Er han ikke ? “ +„ Skriver , skriver ! “ råbte Marietta foragtelig +og slog med nakken . „ Han skulle kunne skrive som +kontoristaen ? Nej , kradse kan han , og når han +skriver hos gubernatorcn , er det kun , fordi ingen +må få at vide , hvad de skrive om . Gubernatorcn +er . . . “ og Marietta endte med en uforlignelig mimisk +grimace , idet hun pegede på et sort svin , +som rodede orme op nede i vignen . +. „ Hvad er han da ? “ spurgte jeg yderlig forbavset +over således at se den værdige kancelliere +blive given til pris . +„ Arrestforvarer ! “ sagde Marietta og blinkede +med øjnene . „ Arrestforvarer og gubcrnatorens +højre hånd , når det gælder om at knibe og slå +fangerne . Han er aldrig gladere , end når en +fange skal have pisk ; det gør han selv , og gubcrnatoren +seer derpå . Tror de , at han ville spare +Adele , hvis hun tænkte på at gifte sig ? Han har +aldrig betalt Anna Maria en bajocco i huuslcic , +og hun tør ikke klage til gubernatorcn . Nej , Adele + +går i kloster , for at hendes sinå brødre kunne +få så mange penge , at de kunne komme til rom +og blive præster eller kardinaler , hvis Madonna +vil det . “ +Jeg tav og tænkte efter . Nu først blev Adele +mig klar ; nu først forstod jeg hendes angst i kjeldcren , +hendes vemodig drømmende blik og det udtryk +af alvor og resignation , som så lidt hvilede +over hende , selv når hun syntes allcrgladest . Nu +fattede jeg det udtryk af håbløs smerte , da hun +vandrede sin tunge gang i Madonnas procession . +Forelsket og dog madonnabruden , stakkels Adele ! +„ Ja , hun lader sig forsørge i klosteret , “ sagde +Marietta , hvem pausen syntes at falde temmelig +lang . „ Hun får det godt derinde , det ved jeg ; +thi priorinden er en gudfrygtig dame , og søstrene +skændes ikke meget . Hun vil blive lykkelig i klosteret , +det er jeg vis på . “ +„ Men , hvis nu hendes elsker kommer ? “ +Spurgte jeg . +„ Bah , han kommer ikke , “ sagde Marietta . „ Han +skulle komme tilbage ? Sådan en , der narrede +både kancclliercn og gubernatorcn , han skulle +komme tilbage for en fattig piges skyld ? Men , +hvis han kom tilbage , ville han nok finde Adele , + +selv om hun var i kloster . Når kærligheden går +igennem et nøglehul , kan den vel sagtens komme +igennem et talcgittcr . “ +. Jeg noterede mig disse ord som betegnende for +det italienske klosterliv , og spurgte : „ Men hvad blev +da enden på historien med den fremmede ? Fik +i ikke at vide , hvem han var ? “ +„ Nej aldrig , “ sagde Marietta med eftertryk . +„ Han var langt finere end vi alle sammen , det fik +gubernatorcn at mærke . “ +„ Hvorledes ? “ +„ Jo , jeg har egentlig glemt at fortælle det vigtigste +ved historien , “ svarede Marietta . „ Omtrent +tre uger før den fremmede viste sig , var der fra +rom kommet en meget fornem fange , hvis navn , +heller ingen fik at vide . Han havde hverken stjålet +eller stakket med kniv således som de andre fanger , +men gjort noget imod propagandaen inde i rom , +og det er meget værre end at stikke . Kontoristaen +sagde , at han var nede fra Neapel , ' og at han var +bleven så syg af luften i rom . Derfor skulle han +ligge på landet herude , og der var indrettet et +fængsel til ham oppe på slottet , hvortil kun +gubernatorcn havde nøglen . Den aften , da jeg +havde set Adele og den fremmede i kirken , kom + +gubernatoren over og sagde til kancellieren , at +han skulle følge med ham op på slottet , og +da kancellieren kom tilbage , havde han fået +nøglen af gubernatoren og ville gå over med +den til smeden , fordi den havde krummet sig noget +i låsen . Men den fremmede lod hente vin +ovre hos prokuratoren og sagde , at det kunne vente +til i morgen , og derpå trakterede han os alle med +så megen vin , som vi ville have . Kancellieren +og den fremmede blev alene tilbage i salen , thi vi +andre havde dandset saltarella i køkkenet , til vi +vare blevne så trætte , at vi ikke kunne stå på +vore ben . Men da vi den næste morgen vågnede , +vare både fangen og den fremmede borte , +og kancellieren lå på gulvet så lang , han var , +da jeg kom ind for at tage skodderne fra . Der +lå et hus med gubernatoren og kancellieren og +smeden , som havde gjort nøglen , men ingen kunne +sige , hvordan fangen var sluppen ud ; thi låsen +var aldeles urørt . Men da den fremmede også +var borte , blev de til sidst enige om , at han vistnok +havde hjulpet den fornemme fange ud , og det er vist +også det rimeligste . “ +„ Hørte Adele aldrig noget senere til ham ? “ +Spurgte jeg . + +„ Jo , en gang , “ sagde Marietta . „ En måned +efter kom der et brev til hende , og med brevet +fulgte der en pakke , hvori der var det dejligste +koralhalsbånd , svin nogen har ejet her i byen . +Men kancellicren tog det fra hende og solgte +det , og dermed var historien med den fremmede +forbi . “ +„ Og du så dein slet ikke andre steder end i +kirken ? “ frittede jeg Marietta . +„ Nej , jeg ikke . Men vittoria , som havde været +nede at hente vand ved kilden , fortalte , at hun +havde set den fremmede gå ind i det gamle +tempel nede i dalen , og lidt efter var Adele kommen +derned gennem trifoglios Vigne . Hun sagde , +at de havde været længe sammen derinde ; men jeg +troer det ikke , Adele er sådan en skikkelig pige . “ +Hvor klart stod i dette øjeblik ikke mit første +møde med den unge pige for mig . Hendes dvælen +i den gamle tempelhal , hendes inderlige hensunkcnhed , +som jeg havde tilskrevet andagten for Madonna , +hendes pludselige forskrækkelse , hendes rødme , +hendes flngt , da jeg trådte ind — alt blev mig +nu forklarligt . Men kontoristaen ? Var han da en +ulykkelig elsker eller blot en lykkelig medvider ? + +som jeg drøftede dette spørgsmål i mit stille +sind ilden noget væsenligt resultat , klang og knaldede +det pludselig nede i dalen under os , snart +plaf på plaf , snart raslende og rullende som en +hel pelotonild , og ekkoet rullede lyden syvdobbelt +hen over træernes toppe for i samme øjeblik at +optage den på ny . +„ Nu går processionen tilbage ; det er mortalcttoerne +fra piazzaen , “ bemærkede Marietta . +Lige i det samme kom et stort insekt flyvende +med en sælsom summen forbi os og tørnede i sin +flugt på egekrattet tæt ved vor højre side . Jeg +troede i første øjeblik , at det var en af disse store +blå bier , som bygge deres celler i skovens udgåcdc +kastanier , men da den begyndte med at ruske +i egekrattets blade , så at disse fløj til højre og +venstre , da den knækkede nogle grene på sin vej , +og da dens første matte summen endte i en skarp +langtrukken lyd , omtrent som en kat , der miauer , +for jeg op og stirrede på Thomaso . +« naæonna min ! » råbte denne og kastede +sig ned over Marietta , der var i færd med at +rejse sig . +Atter kom en af de brummende humlebier , men +denne gang fløj den højt gennem kastaniens top , + +så at småkvisfe og blade dryssede ned rundt +omkring os . +Jydens ord ved Fredericia : „ Jeg tror , den +onde — — , at de flyde med skarpt ! “ , faldt mig +pludselig ind , og instinktmæssig dukkede jeg mig ned +bag den svære kasfanicsfammc , hvor allerede Thomaso +og Marietta havde søgt ly på en måde , +der i hvi grad vidnede om , at de vare kjærcstefolk . +„ Hvad er det , Thomaso ! “ råbte jeg . „ Hvem +er det , der flyder ? “ +» Dio mio ! « råbte denne med klapprendc tænder +og ligeså hvid i ansigtet som et lig . +Atter kom der en humlebi gennem kastaniens +top , og Marietta gav sig til at hvine på en sådan +måde , at jeg ikke hørte , hvor “ den blev af . +Ikke ret langt fra det træ , hvor vi havde lejret os , +var der en forhøjning i terrainet , der som et dige +løb langs med skræntens øverste rand , og hvorfra +der både var dækning og udsigt . I et par Spring +var jeg derhenne , og idet jeg kastede niig plat ned +på jorden , stirrede jeg ud over dalen . +Hvilket forunderligt skuespil ! Rundt om , fra +de lysegrønne buske , fra de hvide nedrullede klippeblokke , +fra de fældede kastanicstammcr , som endnu +strakte deres nøgne grene højt i vejret , bølgede + +små hvide røgsøjler i vejret og trak sig som lette +fjerskyer hen over dalen . Glimt fulgte på glimt , +skud knaldede på skud , men det var mig ikke +muligt at se en eneste menneskelig skikkelse , og +vidste man ikke bedre , skulle man tro , at det var +kæmpemæssige bombarderbiller , som , skjulte i bjergenes +kløfter , morede sig med at udslynge deres +dampkugler til ære for dagen . Det var klart , at +kampen måtte være meget ulige . På bjergskråningen +ligeoverfor mig gik det skud i skud , +det var som på en klapjagt , når ræven stryger +de fejlende poster forbi . Under mig kunne jeg +egenlig intet se , thi det yppige buskværk skjulte +hele det nederste parti af skråningen ; men herfra +kom skuddene langsomt , ligesom mere beregnende , +og , som det lød , også med større virkning . Pludselig +hørte jeg et langtrukkent , skingrende hurra fra +den modsatte side af dalen , så blev der pludselig +dødsstille , skydningen hørte op . Da susede og raslede +det i det tætte krat , som når sciroccostormcn +hvirvler løvet foran sig , og ud af skovens yderste +bryn styrtede en halvhundrede nødbuxer frem — de +så ud som røde blomster , der voksede op af den +mørkegrønne bund . Men de nåde ikke mere end +halvvejs frem på den bløde engbund , hvor man + +så dem ligeså tydelig som reicr på en tallerken . +Da knaldede en salve under mig , og +inden krudtrøgen fik tid til at bølge op , så jeg +fire eller fem af franskmændene styrte forover imod +grønsværet ; resten standsede instinktmæssig , og et +hornsignal kaldte dem atter tilbage til skoven . Et +vildt jublende skrig hilsede deres tilbagetog , og +derpå afløstes alt af den dybeste tanshed . Stilheden +var så fuldstændig og varede så længe , at +fuglene , som angst havde fløjet frem og tilbage , +atter satte sig til ro og begyndte deres kvidrende +melodier . Jeg så mig om efter Marietta og Thomaso , +men lejligheden havde været for gunstig , der +var ikke spor af dem at se . Da lysnede der atter +et par glimt ovre fra den anden side af dalen , +men denne gang var det en skarp , hvislende lyd , +som fulgte efter , og over engen trak sig et par brede +nøgsfribcr , der blev stående i den varme lnft , som +vare de for dovne til at stige tilveirs . De efterfulgtes +hurtig af flere andre , og en ejendommelig +skarp , svovlet lugt steg op fra dybet . En rasende +salve var svaret , eder og forbandelser fulgte +efter , det knittrcdc og bragede som tørt kvas , der +tændes , en gunlgrå røgsky trak sig op ad bjerget +under mig , og mere så jeg ikke . Et dctaschcmcnt + +dragoner og gendarmer havde besat skoven , og en +af de sidste befalede mig kort og godt at vende tilbage +til Gennazzano , efter at have forlangt mit Pas , +som jeg heldigvis bar hos mig . +I den lille by var nu alt i det fuldstændigste +oprør . Marietta og Thomaso vare ganske rigtig +ilede hjem og havde forkyndt kampen . Ingen vidste , +hvorom den drejede sig , men alle vare i den højeste +spænding . Processionen havde opløst sig på vejen +tilbage til byen ; kors , faner , lygter og monstrantser +stod stillede op imod træer og mure eller +lå henkastede i græsset . Kancellieren og Adele +søgte jeg forgæves ; derimod kom signor carncvale +styrtende imod mig uden at ændse , at han i hastværket +og på grund af solskinnet bar den moderne +grå til den kirkelige proccssionsdragt , hvilket +i forbindelse med hans ophidsede tilstand gav ham +et temmelig profant udseende . Han trak mig til side +bag en hyldebusk og betroede mig ivrig , at han +havde sikker underretning fra den nationale komite , +og at det måtte være Garibaldi , som for øjeblikket +kæmpede imod de pavelige lejesvende . Ganske uden +grund syntes denne efterretning ikke at være . Idetmindsfe +var det mig påfaldende , med hvilke betænkelige +miner de herrer kanonici luskede omkring , og + +med hvilken mærkelig Iver de bjergede madonnabilledet +med al dets glimrende sølvstads ind i kirkens +allerhelligste . Døren blev derpå lukket , og et +par af byens gendarmer stillede udenfor , trods +festen og dens proosssions zranæs . Befolkningen +og bønderne forholdl sig temmelig rolige , og den +eneste , der viste nogen større virksomhed , var gubernatorcn . +Den bestod i , at han lod byens sprøjte , +et ældgammelt pompcrcdskab , trække frem midt på +piazza imperiale , hvorhos han befalede befolkningen +at hælde vand i den fra fontænen . Dette gjorde +de også trolig ; men da det løb ligeså hurtig ud , +som det kom ind , havde de ikke megen fornøjelse +deraf . Desto mere havde måske gubernatorcn , thi +han vedblev forbitret at give ordre til , at sprøtten +skulle fyldes , og medens man forgæves arbejdede +herpå , foregik han selv mængden med et værdigt +eksempel . Under kafeens store solsejl havde han +opslået sine pauluner med kanccllicren og byens +bedste mænd til stab . Stadig modtagende ordonnantscr +og gendarmer , sad han her i en blomstret +lænestol , beskæftiget med at fylde det ene glas +marsala i sig efter det andet . Da han havde gjort +dette i nogle timer , og det led hen ad eftermiddagen , +rejste han sig op , henvendte nogle beroligende + +ord til mængden og behagede derpå på sin besmrrlige +vej til palazzoct allernådigst at kaste et +blik i sprøtten , hvorpå han bemærkede , at nu +kunne man høre op . Dette gjorde inan også til +stor beroligelse for il pimoaznoio * ) , som havde fået +det meste af sine skinker sat under vand , og resten +af eftermiddagen tilbragtes i frygt og spænding +under overkommando af kancellieren , som vandrede +op og ned ad pladsen , stadig svingende sin tykke +knippel , som ventede han et bytte . +Dette kom også og vistnok i langt rigere +mål , end den værdige fængselsdirektcnr havde anet . +Allerede en time efter min tilbagekomst til byen +var skydningen næsten hørt op , og kun en let , +blålig brandtågc , der vedblev at stige op bag +åsen , tilkendegav , hvor kampen havde stået . Da +så man henimod solnedgang et ganske usædvanligt +optog , som satte hele byens befolkning i +den stærkeste bevægelse . Portene til Palazzo Colonna , +som havde været stærkt bevogtede af kavaller » +Og gendarmer , åbnede sig , og ud af dem skred en +bedrøvelig procession , meget ulig den , hvortil jeg +havde været vidne om formiddagen . Efter et halvt +svarer til vort spcrkhøker . + +dusin karabinicrcr tilhest , som red skridt for skridt +med pistolen i hånden , kom seks mænd , lasede , +forrevne , pjaltede , sværtede af krudtrøg , og med så +tydelige tegn på , at de havde været i ilden , at +hår og skæg vare afsvedne på et par af dem . +Aldrig har jeg set eller blot tænkt mig muligheden +af sådanne røvcrfysionomier . Huden brun som +læderet i deres sandaler , skægget uredt og struttende +som en tjørnebusk i storm , håret langt , +indfiltret , ansigterne fulde af trods og dyrisk vildhed , +alt fortalte mig , at det ' var bundfaldet af +samfundets bærme , som her passerede Revue . De +gik to og to , kjædcde sammen med en lænke , der fra +halsen gik ned til hånden og derfra over til den +andens ben , og medens de vandrede forbi , raslede +de i stenene , spyttede ad folk , der kom dem fornær , +og udbrød undertiden i eder og skældsord +imod det samfund , som havde taget dem tilfange . +Bag efter dem fulgte en mand , der tiltrak sig udelt +opmærksomhed . Ha » var slank , høj , mørk som en +neapolitaner ; men ansigtstrækkene vare ædle , holdningen +værdig , og ud af hans øjne lyste en sørgmodig +resignation , som uvilkårlig bibragte mig en +følelse af medlidenhed . Han bar en slags uniform , +men den var blcgct og slidt , hvorimod hans + +skæg og hår vare soignerede , næsten for meget +for en røver . Han gik med bøjet hoved og blikket +ufravendt fæstet nedad , som frygtede han for i den +skare , der omgav ham , - af møde en , som kendte +ham eller hans fortid . Når hans kammerater +udstødte deres rå , fornærmelige skældsord , for +blodet op i hans kinder , og blikket sænkede sig +dybere imod jorden ; men når der indtrådte en +panse , hævede han stundom hovedet i vejret , stirrede +forskende omkring sig , og når der da klang +et « xoverotto ! « * ) fra mængden , kom der over hans +læber et melankolsk træk , der gjorde ham endnu +smukkere end forhen . Bagefter fangerne fulgte et +halvt kompagni af de franske legioner med spændte +haner og geværet under armen . Derpå kom de +samme ville , forvovne karle , som jeg havde set om +morgenen , men sone nu , da de drog mig tæt forbi , +syntes endnu vildere og mere frastødende . Alle havde +de blomster og løv i hatten , hængende gyvel , +lysegrønne kaftanieblade eller mørkerøde nelliker ; +men iøvrigt funklede knivene og revolverne i deres +Bester som før , dragterne vare så tilsølede , blikket +så vildt og holdningen så lidet soldatcrmæssig , at +' ) den stakkel ! + +lænkerne syntes mig at være den eneste forskel +imellem denne eskorte og de eskorterede . Fulgt af +eu stedse større og større menneskemasse , der strømmede +til fra alle stræder , gyder og smøger , +nåde toget gubcrnatorcns palads , hvor det gjorde +holdt . To minnter efter kom kancellieren i sin +sorte , sidtede frakke , med sin sorte , fidtcde hat på +de stive , stålgråe hår , og med den svære knippel , +der så lidet svarer til hans humane ansigt . +En officer af gendarmerne trådte frem og forlangte +at tale med gubernarorcn . Kancellieren +trak øjenbrynene i vejret , rystede på hovedet og +satte en mine op , . som var det et af de besynderligste +forlangender af verden , men da officeren +heftig vedblev sin påstand , . vandrede han +langsomt og gravitetisk op ad palazzocts brede +trappe , medens tropperne slog kreds om fangerne +for at holde mængden borte . Et par minuter +efter kom gubcrnatorens frue , en junonisk skikkelse +med yppige former og træk , til syne på trappen , +og idet hun med en ægte sabinerindes hele zranclsrrm +hilste på den kommanderende officer , beklagede +hun , at gubcrnatorcn i aften desværre var så upasselig , +at han ikke kunne modtage nogen , hvilket gav +signor carncvale anledning til det ganske umotiverede + +spørgsmål , om også kancellieren var drukken +iaften . Herpå behagede Fru gubernatoren ikke at +svare , men udtalte , at kancellieren havde den øverste +myndighed over fangerne , når hs . Excellence +var upasselig , og foreviste derpå officeren et uhyre +dokument , som hun tog ud af en uhyre fidtet +portefeuille , som kancellieren overrakte hende . Med +stor højtidelighed blev dette oplæst for kancellieren , +hvorved det viste sig , at det indeholdt en +almindelig ordre for sidstnævnte til at indsætte +såvel politiske som almindelige fanger i byens +fængsel , når gubernatorcn var fraværende , upasselig—eller +forhindret ved vigtige forretninger . I +henhold til den næstsidste klausul satte den værdige +kancclliere sig i spidsen for toget , og nu gif det +ned til en gammel bygning , hvis øde og skumle +ydre altid havde frastødt mig de enkelte gange , jeg +var vandret den forbi . +Jeg har ikke meget begreb om , hvorledes et +romersk fængsel seer ud indvendig og bryder mig +heller ikke meget derom ; jeg har nok , mere end +nok af af se det udvendig . En toetages bygning +med vinduer så små og lave , af det må være +umuligt for fangerne af stå oprejste ; favnetykke +mure af rå , utilhugne kalksten , holdende på + +kulde og fugtighed , uhyre jernstænger , der ved +ringe og kæder , ved skruer og bolte nittes og +nagles til hverandre ; jcrnbeslagne døre med rustne +hængsler , rustne slår og rustne låse , der aldrig +synes af kunne dirkes op — således er et romerst +fængsel , og til dette styrede vi vor gang . +Da vi nåde denne skæbnesvangre bolig , som +ligger nær ved byens port , opstod der pludselig +betænkeligheder hos kancclliercn af en meget alvorlig +natur . Han havde glemt baretægtsprotokollen +hjemme og turde nu ikke gå selv , dertil var +hans nærværelse for vigtig , ligesom han heller ikke +turde sende nogen efter den , dertil var bogen for +hellig . Den skikkelige ninv udløste ham imidlertid +af hans forlegenhed ved at hente dette vigtige aktstykke , +og nu fulgte der en lille scene , som skulle +males , ikke beskrives . En for en blev fangerne +undersøgte , lommerne vendte og støvlerne eftersete . +Hvergang der fandtes penge , strålede kancellicrens +ansigt som en opgående sol , og under det idelige +omkvæd : „ Har du mere , så frem med det ! “ +Gjenncmsøgtc han på ny fangerne på de . mærkværdigste +steder . Guldet — og alle fangerne havde +guld — blev derpå talt og atter talt , og endelig +indført i den hellige bog , som Nino stadig holdt + +på , som kunne den få vinger og flyve fra ham . +Endelig kom touren til den sidste af fangerne , den +mand , som jeg har omtalt . Kancellieren nærmede +sig ham på den samme brutale måde og begyndte +at løse hans håndjern , der generede ham i at +undersøge hans ærmer . Ligesom jernene faldt , +gjorde fangen et skridt tilbage , rev med en lynsnar +bevægelse en lommercvolver ud af skærfet +og sigtede på kancellieren . Denne tumlede tilbage +med et brøl og et ansigt , hvis rædsel jeg aldrig +nogensinde skal glemme , men i samme nu fløj revolveren , +ramt af et kraftigt sabelhug , ud af hånden +på fangen og for klirrende hen ad gaden . +Kancellieren hævede sin tunge stok og ville styrte +ind på sin våbenlvse modstander ; men da sagde +denne blot et ord , et eneste — jeg kunne ikke høre +hvilket — men det var , som klangen af hans stemme +pludselig forstenede kancellieren . Med åben blund +og stirrende øjne blev han stående med stokken +hævet til slag ; men pludselig var det , som en anden +indskydelse gjorde sig gældende , kniplen faldt +ud af hans hånd , og under råbet : „ Hold ham +fast , hold ham endelig fast ! “ styrtede han op ad +gaden , medens gendarmerne sluttede tæt kreds om +den besynderlige fange . Ti minnter efter kom + +kaiiccllicren tilbage , medførende gnbernatoren , som +han af og til på en forunderlig venskabelig måde +fog under armen . En officer kom til , der blev +vekslet et par ord imellem denne og gnbernatoren , +og kort efter dannede soldaterne på officerens +befaling en tæt eskorte omkring fangen for at føre +ham op til colonnaernes Borg , medens den hellige +bog som en anden pagtens ark bares foran ham +af gnbernatoren , som på denne sin vandring følte +sig øjensynlig generet af byens mangelfulde brolægning . +For mig var det hele optrin en gåde , og det +samme var tilfældet med signor Carnevale , som +sent ud på aftenen kom vandrende hjem med en +nedslået mine for at nedlade sig hos Otto og mig +ved den blussende kjøkkcnild ; thi nætterne her i +bjergene er endnu både fugtige og kolde . Hvilken +skuffelse for denne hædersmand at få seks røvere +istedetfor en Garibaldi ! Han meddeelle os dette +med et hjertesuk , idet han forsikrede , at han nu +mistvivlcde om Romerrigets frelse ; men da Otto +ført udtalte sin forundring over , at man ikke havde +fanget Garibaldi sammen med det andet røverpak , for +signor Carnevale op i voldsom ekstase og gestikulerede +så heftig med en brand , han snappede fra + +skorstenen , nt Otto gav køb og erklærede Garibaldi +for en „ Fribytter “ , hvilket danske ord han oversatte +for signor Carnevale ved „ Frihedens martyr “ . +Herved beroligedes apottekeren så meget , at han +atter nedlod sig ved ilden , og da Thomaso på +Ottos befaling kort efter trådte ind med et bredfnldt +mål af prokuratorens gamle vin , dæmpedes +carncvales vredesild så meget , at han gav en +lang beretning over eftermiddagens begivenheder , +hvoraf jeg i al korthed skal meddele dig følgende . +En røverbande , som i lang tid havde huseret længere +sydpå , var bleven sprængt over grændsen ved +ceprano og havde som sædvanlig søgt frelse på +pavestatens grund . Men de havde tillige gjort +noget mere . Uden at agte på den hensynsfnldhcd , +hvormed de pavelige autoriteter behandlede dem , +havde de ved højlys dag omringet et kloster , omtrent +to mile fra Gennazzano , og bortført prioren +fra selve refekforiet , ligesom han nød en tarvelig +middag i brødrenes kreds . Men ikke nok hermed ; +man havde bundet og kastet den hellige mand , +taget hans ur og ordenskjæde fra ham , og derpå +ført ham op i skovene , der strække sig ned mod +olcvano . Herfra havde man sendt bud om løsepenge +til rom , idet man havde taxcret ham til ti + +tusinde scudi * ) , hvilket må kaldes billigt for en +prior fra et rigt kloster . Men i nom havde man +taget sagen meget alvorlig . Vel var man „ På +hat “ med briganterne og havde indrømmet dem +fortongsret lige overfor englændere , tydskerc og andre +protestantiske sjæle , som have godt af at miste noget +af deres jordiske mammon . Men at fange en kattolik , +en præst , ja oven i købet en prior , at forgribe +sig på klostrets fred og frem for alt forstyrre over +halvtredsindstyve brødre i deres madro , det var for +meget , selv st . Peter måtte gyse derved . Med +en energi , som må have kostet det pavelige politi +en ganske nsædvanlig kraftanstrengelse , udsendtes en +kavallcridivision , bestående af sbirrer og karabinierer , +to kompagnier af infanteriet og to af +„ Støverhundcne “ , altså en hel lille arme , hvortil +jeg endda ikke regner gendarmerne tilfods . Skovene +vare blevne omringede , cirklen trukken snevrere +og snevrere henimod Gennazzano , og endelig havde +man fundet den ulykkelige prior bunden til et træ , +men forresten uskadt . Omtrent hundrede skridt +derfra var den kamp begyndt , hvortil jeg havde +været vidne . Briganterne , omtrent tredive i tallet , +havde forsvaret sig med udmærket tapperhed , og +* ) omtrent 18 , 000 daler . + +som sædvanlig var det lykkedes størstedelen af +dem at undkomine . En afdeling var imidlertid +bleven afskåren og havde efter en hidsig modstand , +der havde kostet tolv soldater livet , besat og barrikaderet +en Vigne , hvorfra beboerne vare flygtede . +Soldaterne havde to gange forsøgt at tage huset +med storm , men vare begge gange kastede tilbage +med tab . Den kommanderende officer havde da , +opirret ved modstanden , ladet vignen skyde i brand , +og i en fortvivlet kamp med stsverhundene , en +kamp , der blev ført med kniv og kolbe mand +mod mand , vare røverne på syv nær flygtede , +dræbte eller indebrændte . Støverhundcne havde ved +denne lejlighed indlagt sig udødelig fortjeneste , og +det er ikke så underligt . Det er fortvivlede karle , +disse mænd med de korte rifler og røde skærf , +mænd , der næsten alle have drevet røverhåndværket +selv , og som kende hver sti , hvert smuthul +i bjergene . De fleste af dem have været dømte til +galejerne eller stå i de sorte bøger ; men i stedet for +at lade dem trække på en åre foretrækker man +at lade dem skære årerne over på andre . Det +er ubetalelige folk , rigtige gamle rotter , som man +har skåret halen af , og som man nu lader gøre +iagt på de andre . Hvad optrinet med kanccllicrcn + +angik , mente signor Carnevale , at jeg +havde set fejl eller misforstået ordene . Man +kunne jo næppe nære tvivl om , at han var bandens +fører og som sådan en meget vigtig person ; derfor +var han kommen på slottet for sig selv . +Signor Carnevale fastholdt hårdnakket denne påstand ; +men da jeg rykkede frem med min mistanke +og forespurgte , om ikke denne fører måske kunne +være en uskyldig , satte signor Carnevale sin hat +på og rystede sit farvede hoved med en overlegenhed , +som fik Otto til at gribe efter blyanten . Jeg +ville udspørge ham noget nærmere , men enten det +nu var , fordi han druknede i sin overlegenhed , eller +fordi han ingenting vidste , nok er det , af han drog sig tilbage +til farmaciets helligdom med et vistflingrcndebuk +og en mine , der tydelig sagde : „ Statshemmeligheder , +signor ! Tror de , jeg forråder statshemmeligheder ? “ +Det var prægtigt måneskin , og Otto var søvnig . +Egnen heromkring er , som du vel kan se , +ikke hvad man i København ville kalde for sikker , +og vi følges derfor bestandig ad . Men den aften +var Otto så udmattet , af han ikke ville gå ud , +og jeg vandrede da alene . Du gør dig ingen ide +om , hvor månen lyser hernede . Dens skær er +så blændende klart , af man kan læse den fineste + +skrift derved , og midt i dens kolde , blålige lys +stå slagskyggerne så foranderlig skarpe , medens +de virkelige konturer flyde så blødt over i hverandre , +af alt får et ganske andet præg derved . +En sådan måneskinsnat breder en underlig fantastisk +Glands over de mørke , forrøgede Tage , de +gamle kirker og de hvide , i månelyset skinnende +loggiaer . Det er , som sank middelalderens ånde +ned over byen og i et nu henflyttede den til kejser +Otto den førstes dage . På gaden ikke et menneske +— kun herreløse hunde , snigende-katte og et pargeder , +svin ballancere langs ringmuren med sære , +næsten dæmoniske Spring . Fra husene ikke et lys — +kun lukkede skodder , gitrede vinduer og porte , +forsynede med låse og bolte af et omfang , som +lukkede de indgangen til ligeså mange fæstninger . +Overalt dødssfilhed — hører du noget , er det +ekkoet af dine egne skridt , en pibende flaggcrmuus +eller uglerne i tårnenes toppe . Af og til falder +en kat ind med , klagende og » melodisk , så igen +denne store , øde , dybe stilhed med måneglandscn , +der spiller på de takkede ringmure , på colonnaernes +gamle Borg , på bjergene , der snart glimte +med lysende sncetoppe , snart vise dig de små +kasteller med de firkantede tårne , som , opførte på + +deres øverste tinder , vare befolkningens sidste tilflugt , +når saracenerne kom . Og i måneglandsen , i de +hvide tågcflor , der åndeagtig hæve sig op af dalens +skød og med vinden bæres ind over byen , +var det , som så jeg østerlandets døde krigere +drage mig forbi på deres dampende heste . Turbanerne +skinnede , de hvide burnusser flagrede i nattevinden , +de krumme sabler funklede som måncslriber , +og frem hvirvlede de over byen , hævende +sig op imod bjergenes toppe for endnu engang at +kæmpe og sejre , for i selve døden at fæste profetens +halvmånc over de funklende kors . Da klang +pludselig et skarpt , skærende hornsignal lige foran +mig . Jeg veg tilbage , thi det var , som om mine +drømme tog liv , som hørte jeg tubaens klang og +så østerlandets brune sønner lige foran mig . Bagtbålene +skinnede rundt omkring , våbnene glimtede +i luernes lys , men ordene : » illa , passaporta ! « +Hcnsattc mig hurtig i virkeligheden . Uden at ane +det , var jeg , vildlcdt af tågen , kommen udenfor +byens mure og midt ind i støvcrhundenes forposter . +Det var ikke hyggelige omgivelser , og +natten gjorde dem endnu mørkere og vildere ; men +et Pas er her i pavestaten en vidunderlig ting , og +jeg bærer altid trylleformularen hos mig . Det lod + +ikke til , at nogen forstod at læse den ; men de korslagte +nøgler , den tredobbelte krone , de mange våbener +og segl er formularens egenlige ciffre , +og de forstås af alle . Jeg fik derfor en støver +med mig , som fulgte mig omtrent hundrede +skridt fra forposterne , og derpå overlod mig til +mine egne tanker og drømme og til den klare , +måncbestinnede vej , som fører forbi klosteret +s . Eusfachio . +Jeg havde omtrent tilbagelagt halvdelen af +vejen , da jeg foran mig i månelyset så en skikkelse , +som tildrog sig min opmærksomhed . Det var +en høj , tør , mager figur , med arme så lange som +en abes , og en fynd , kødløs Hals , hvorpå der +hvirrcdc et hoved , som i form havde mest lighed +med en pære eller snarere med en kronraget kokosnød . +Den brune , side munkekutte , der hang omkring +ham som ku sæk på en humlestang , de +bare fødder i de grove sandaler fortalte ligeså +lydelig som rosenkrandsen i hans belte , at han +måtte være en af brødrene fra s . Eustachio , og +jeg ville også med lethed have overtalt mig til at +troe det samme , hvis ikke hans fagter og manerer +havde haft noget ved sig , der mere mindede om +dårekisten end om klostret , snart stod han + +stille , stirrede dybsindig ned i jorden og udstødte +højt nok til , at jeg kunne høredet , ordene : » Kollo , +dollo , bollo — postals ! « men med en særegen optakt +og smaskende lyd på endelsen » als » , så at jeg +var nærved at briste i latter derved . Så lagde +han sig plat ned på jorden , stillede hovedet i strå +retning og kiggede hen ad den . Derpå sprang +han atter op , gik hovedkulds ned i den dybe grøft +ved siden af vejen , hvor han spejdede og kiggede +bag hver busk og hvert blad , medens han i afbrudte +mellemrum gentog : » Kollo , bollo , bollo — +bollo postals ! « +Uagtet jeg vel næppe behøver at gøre dig opmærksom +på , kære Søren , at det italienske » bollo « +Ikke er eensbctydende med det omtrent ligelydendc +danske ord , var der dog i navncklangcn noget , som +vakte så hjemlige følelser hos mig , at jeg uden at +tage hensyn til mandens underlige fagter i den +enlige nat nærmede mig ham for at spørge , hvad +han søgte efter . » Kollo , bollo , bollo — bollo postals ! « +Klang det som svar nede fra grøften , og +lige i det samme rettede skikkelsen sig i vejret , og +nu kendte jeg ham — det var munken med barbccrkostcn , +som havde purificerct mig og mit værelse . +Jeg tror ikke meget på undere , Søren ; heller ikke + +troer jeg , at en postkasse kan tage en munkekutte +om sig , forsyne sig ' med tonsur og sandaler og +derpå løbe om på landevejen ved midnatstider ; +men hvis man kunne tænke sig en fæl , afskrabet +gammel knark af en postkasse , som efter at have +gemt på rædselfnlde og forbryderiske hemmeligheder +i sin ungdom , havde fået nogle buler og +stød i sin manddomsalder , for endelig at tabe det +meste af lakeringen på sine gamle dage — hvis +man , siger jeg , kunne tænke sig et sådant under , +så var det det , der nu stod foran mig . Uvilkårlig +gik jeg et skridt tilbage ; thi skikkelsen så på +mig og så dog ikke på mig , fordi øjenlågene +hang slapt ned over øjet , som vare de overfalse +på kassen . Næsen lignede en hængclås med to +nøglehuller , og munden , der først stod på vid +gab af forbanselse eller forskrækkelse , sattes pludselig +i gang ved hjælp af en del folder og rynker , +der gav den udseende af en sammensunken blæsebælg . +Derpå trak den sig op mod begge øren i +en lang , uforlignelig postkassespalte , og hvæsede +med stedse stigende heftighed og betydelig smask i +optakten : » Uollo , liznor , kollo , polio — bollo +poøtals ! « + +uagtet jeg nu godt vidste , at bollo postalo +betyder et frimærke , var det mig dog i øjeblikket +ikke rigtig klart , om skikkelsen ville frankere sig +selv eller mig til galchospitalet , og jeg svarede derfor +blot med en afværgende håndbevægelse og ordet : +« monte « , som er den afvisning , man giver de romerske +tiggere . » Niente , niente , niente — niente +bollo postale ! « blæste det med en sørgmodig klagende +lyd gennem mundspalten , og ovcrfalsene +på låget hævede sig så meget , af jeg fik et par +matte grå øjne af se , fulde af længsel og skuffet +forventning , og samtidig dermed antog spalten et +så forunderlig bedende udtryk og frembragte en så +mærkelig mellemting af et snk og et smask , af +jeg med en vis deltagelse spurgte , hvad det var , +han ledte efter . „ O signor , “ svarede han , idet +han med sin magre hånd fortvivlet purrede sig i +de totter af hår , som tonsuren havde ladet tilbage , +„ der er hændet mig en stor ulykke . Jeg +samler ( her antog hans ansigt et mærkværdig bcgcistret +udtryk ) på alle slags bolli , såvel dem +fra kirkestaten som fra alle jordens riger og lande . +For en time siden havde kontoristaen givet mig to +uhyre sjældne fra den provinds i kongeriget Hamborg , +som kaldes Danmark ; men da jeg tog dem + +frem her på vejen for endnu engang af fryde mine +øjne ved beskuelsen , blæste vinden dem fra mig , og +det har ikke været mig muligt af finde dem . Jeg er +meget ulykkelig , signor ! Danmark er et af de +sjcldncste lande i Tyskland , og der kan gå år +hen , inden jeg finder det igen . Kender de +Danmark ! +Jeg svarede ikke , men tog min tegnebog frem , +hvori jeg tilfældig havde to af dette vidunderlige +lands fodpostmærker hos mig , og idet jeg gottede +mig til hans overraskelse bredte jeg de blå mærker +ud for ham i måneskinnet . +„ Ak , det er de blå , det er jispostcn ! “ udbrød +han og greb efter dem med rystende fingre . „ De +ere ganske umådelig sjældne ; jeg har kun set dem +en gang i nom , men de vare nægte . Ak , signor , +disse er ægte ! Se vandmærket , og se , det ene +har tolv og det andet fjorten hak på siden ! O , +signor , hvem der ejede en sådan skat , især hvis +den havde de sorte klatter . “ +Et par breve i min tegnebog havde tilfældigvis +en hel kolonne både af mærker og af klatter , +og nu kendte hans henrykkelse ingen grændser . Ja +jeg tror , at hvis han ikke havde haft munkekutten +på , havde han givet sig til at danse af henrykkclse . + +nu indskrænkede han sig blot til at lukke +overfalsene helt op , fmadske med den uhyre mund +og udbryde : „ O , en lykkelig stund er denne nat . +Jeg har kolli , kolli , kolli — kolli postali æanssi ! “ +Vi vare komne til indgangen ved klostret , og +her spurgte jeg ham , hvorledes han med sådan +Iver kunne samle slige bagateller . +„ Bagateller ! “ udbrød han , og så næsten forskrækket +på mig . „ Bagateller ? O , signor , det +må de ikke sige . Se , “ vedblev han , idet han +trådte et skridt frem og gjorde en håndbevægelse +ud imod det fjerne , „ se , signor , derude langt bag +bjergene ligger en verden , en stor , forunderlig +verden . Der ligge grevskaber og kongeriger og +kejserdømmer , langt flere end jeg stakkels munk kan +husfe og erindre , og alle have de deres sæder , deres +skikke og deres folk , som jeg aldrig får at se . +Jeg kan ikke komme ud i verden , signor ; jeg har +forsaget den , men jeg føler en hjertelig glæde for hver +gang noget af den brogede verden kan finde vej +til mig , er det så kun dens ulæselige ciffre på en +broget lap papir . Jeg samler dem med raseri ; jeg +sover hver nat med dem under min hovedpude , og +fra dem gå lyse tanker og farverige fantasier ind +i mine drømme . Prioren har forbudt mig at + +samle dem ; han siger , at det er djævelens opfindelse , +liksom jernbanen , hvis piben vi kunne høre , +når vinden bærer på . Jeg har aldrig set en +jernbane ; men jeg ved , at man skal kunne flyve +på den , som var man en fugl . Jeg har frimærker +med jernbaner på , med dampskibe , med ansigter +af store og berømte mænd , og jeg elsker disse +mærker , fordi de fortælle mig noget om verden . +Jeg har “ — her sank hans stemme ned til en sagte +hvisken — „ jeg har fire italienske mærker med Vittorio +Emanuele , og et fim Neapel med Garibaldis +portrait . Ingen må se dem ; jeg gemmer dem +som en helligdom , og de vil ikke forråde mig . +Ja , de stirrer på mig ! O , jeg er ikke gal , ikke +afsindig . Jeg er spærret inde her , jeg er fangen , +og prioren spiser den formue op , som min fader +efterlod , som skulle have tilhørt mig , og så vil +man forbyde mig at samle frimærker , tvinge mig +til at skjule Garibaldi og Vittorio Emanuele . Signor , +jeg hader klostret ! Hvis jeg kunne , ville jeg løbe +min vej ; thi her , herinde , klinger det : lvviva la , +liborta ! Lvviva , i ' its-iig , unita ! Lvvivs , Vittorio +lmanusls , il rs-zalant ' uomo , e kariballli , il +liboratoro ! » + +mcd disse ord stødte han klosterporten op , +men hvilken forunderlig forandring forcgik^cr ikke +i samme øjeblik med hans ansigtstræk og hele hans +holdning . Der var et øjeblik , hvor hans had og +opblussende frihedsfølelse havde givet ham et sving , +som løftede hans grimme ansigt op i en højere +sfære ; men nu var han atter postkassen , en gammel +forknyt , forkuet og forsagt postkasse , naglet til +klostermuren , og oversæt af de forbigående ; thi i +den åbne klosterport stod Adele , bleg og klædt i +hvidt fra top til tå , og bagved hende stod hendes +skriftefader , den lumske præst med de stillende øjne +og det skinhellige , sandselige blik . Vi målte hinanden +fra top til tå . Den gamle munk nejede +sig dybt , idet han gik præsten forbi . Adele lod , som +hun ikke kendte mig ; hun så ud som en ssvngjængcrsfe . +Langsomt vaklede hun ud på vejen , +fnlgt af sin skriftefader så langt , mit øje kunne +række . Hvad skulle Adele så sent i klostret ? +Havde hun været alene med denne bland for at +skrifte sine synder , og havde han anvendt alle sine +kunster for at friste hende — og hvortil ? Mit +blod kogte i mig , medens jeg ad en gjeuvei ilede +hjem ; nu begyndte jeg at forstå , hvorledes man +hernede bærer sig ad mcd at fange sjæle . Bort + +store køkken , forhallen i palazzoet , var tomt , da +jeg trådte ind , alle i huset sov , Adele var endnu +ikke kommen tilbage . Jeg ragede op i ilden , kastede +et knippe riisbrænde på den og fulgte med øjet +de løjerlige figurer , som den sorte nøg dannede , +idet den væltede op . Jeg ventede et kvarter , +endnu et , hun kom ikke . Da hørte jeg lette , listende +trin på stentrappe » , klinken løftedes varlig , og +ind trådte Adele , men hvor så hun forandret ud ! +Hendes kinder blussede , hendes øjne lynede , og +hendes jomfruelige bryst bølgede heftig , som havde +hun løbet hurtig og langt . Hvor var hun smuk i +den hvide dragt , som klostret havde foræret hende , +og hvor kulsorte vare ikke de bløde lokker , som i +vild uorden løst bølgede om hendes Hals . Hun +stammede et » lmona notts « , og ville ile mig forbi , +men jeg standsede hende og sagde : „ Adele , er det +sandt , at du vil gå i kloster ? “ +„ Aldrig ! “ svarede hun og slog øjet mod jorden ; +men der lå i dette „ aldrig “ en klang , som +fik enhver tvivl til at forstumme . +„ Så vil du altså gifte dig , “ vedblev jeg . +Rødmen i hendes fine kinder svandt og gav +plndselig plads for en dødelig bleghed . Hun dækkede + +med hånden for øjnene , sænkede hovedet , +men svarede intet . +„ Ikke sandt ? “ vedblev jeg opmuntrende . „ Du +vil ikke kaste dig hen i et kloster til føde for tiden +og kjcdsommelighcden . I klostret går sjælen tilgrunde , +Adele . “ +„ I klostret kan der dog være godt , “ sukkede +hun sagte . „ I klostret er der fred . “ +Jeg forstod , hvad hun meenfe og sagde : „ Du +vil få friere , Adele , og du vil ikke savne venner . +Ikke sandt , du har venner ? “ +Hun stirrede på mig med et håbløst , fortvivlet +udtryk i sit ansigt ; men med et var hun ikke længere +herre over sin bevægelse , hun brast i gråd , +hulkede højt og ndbrød lidenskabelig : „ O , signor , +jeg har ikke en ven , ikke en beskytter mere i verden . +Jeg har jo ikke engang en fader ! “ +„ Men din skriftefader ? Er han da ikke +din ven ? “ +Hun så på mig med et udtryk af vild +rædsel , rev begge sine hænder til sig , og forsvandt +uden at sige et ord i dej : mørke stue ved siden +af . Jeg hørte hende åbne lemmen og atter lukke +den forsigtig , stilfærdig , og alt blev tanst omkring +mig . + +lidt efter kom signor Carnevale hjem . Han +var i et ungdommeligt lune , thi han havde ført ' +proces med prokuratorens vin og vundet den . +Efter nogle forgæves anstrengelser for at få Mariettas +dør op — en tilgivelig fejltagelse , thi den +er lige overfor hans — spurgte han mig , hvad jeg +syntes om Adele , og da jeg intet svar gav , nævnede +han pater Eusebio og gjorde en gestus , som +sik mig til at gyse . +„ Hun vil undgå ham i klostret , “ sagde jeg , +„ hvis hun går i kloster , og hvis ikke , vil hun +finde en mand , som vil vide at forsvare hende . “ +Signor Carnevale tog en cigaret ud af sit +futteral og sagde : „ Hvilket kloster tror de er +sikkert , og hvor vil de finde en mand , som tør +dræbe en præst ? Men hun vil vælge klostret , det +er jeg vis på . “ +„ Men hvorledes er det muligt at holde det ud ? “ +Spurgte jeg indigneret . +„ Muligt ? “ svarede signor Carnevale , og fæstede +sine små , grågule og stikkende øjne stift på mig . +„ Jeg skal sige dem hemmeligheden . Klostrene hernede +ere præsternes lupanarer , og over indgangen +kunne man skrive : „ Lad her ethvert håb blive tilbage “ . +Hvorledes de holde det ud ? Ganske simpelt . + +først råbet om medlidenhed , så fortvivlelsen , +så sløvheden og så — “ Signor Carnevale gjorde +en grimace , der mindede mig om mefistofelcs , +tændte sin cigarrette og forsvandt ind ad sin dør , +medens en fin tynd røgstribe blev stående i luften +som udråbstegnet til det ord , han ikke vovede at +udtale . +Nu er det morgen , næsten hele natten er +gået med til at sende dig disse linier , og dog har +jeg , medens jeg nedfkrev dem , ikke kunnet slippe +Adele af tanker et eneste øjeblik . Otto er helt +forelsket i hende og vil male hendes billede ; jeg +håber , at det skal give dig en fyldigere ide om +hendes skønhed end de sorte streger , som herved +sendes dig fra +din hengivne osv . +» +Gennazzano , den 5te juni 1863 . +Bedste fnntus ! +Det er i dag grundlovsdag , høilovlig ihukommelse , +og omtrent en måned siden , at jeg sendte +dig mit sidste skrækkelig lange brev , som jeg håber , +du har fordøjet , ihvorvel jeg ikke har modtaget + +noget svar , grundlovsdag ! Hvilken forunderlig +følelse at tænke sig den hernede . Nu står bøgen +grøn derhjemme . Skovens marodeurer , egen og +asken , er komne med , himlen er lyseblå , og det +lufter fra stranden . Jens og Peter og du i højstegen +person rulle rimeligvis i dette øjeblik langs +ad den støvede strandvej for at holde grundlovsfest +på eremitagcplainen , spise til middag på bellevue +og ende aftenen i charlottcnlnnds dæmrende +skygger . I lykkelige mennesker ! I have faste +priser på kaffemøllerne og på maden . I have +politi , ja politik , såvel i byen som i skoven . I +have taler , sange og rungende hurraer ; thi i +have jo ikke alene love , men endog en grundlov , +der aldrig kan rokkes . Hernede have vi hverken +grundlov eller love eller politi , undtagen for så vidt +det skal passe på politiken . Bi tage ikke i skoven +for at råbe hurra , vi synge ingen patriotiske sange , +og frem for alt holde vi ingen taler . At tænke , +tale og skrive er aldeles forbudt , og da man er fri +for at få noget trykt , have vi den største trykkefrihed +af verden og mærke intet til det tryk , hvorover +de liberale klage . Iøvrigt er vi os selv en +lov ; men da egenvillien undertiden yttrer sig på +en noget ovcrgribende måde , har romeren kniven + +og den fremmede revolveren til at afsige høiesteretskendelsc , +og den bliver i reglen ikke appelleret . Jo +længere jeg imidlertid lever herude i disse ville , +halvt røveriske omgivelser , desto bedre synes jeg om +naturen og folkene . De sidste have opgivet at +betragte os som månebebocre eller sydhavsinsulancrc , +og når jeg undtager , at Otto undertiden +har en lille kamp med byens ungdom , der betragter +gaden , som sin udelukkende ejendom , går +alt godt . +Iøvrigt har byen siden kampen den fjerde +Mai antaget et vist krigerisk udseende , som klæder +den ganske godt . Broerne over floden og det lille +åleie er blevne afbrudte og bevogtes af en vagt , +som meget omhyggelig trækker brædtet tilbage , når +man er gået over det . Portene lukkes omhyggelig +klokken syv , og i møgbunken er der anbragt to udfljæringer , +som ledte min tanke hen på kanoner . +Sprøjten på piazza imperiale er bleven tættet , og +over gubernatorens balkon vaier der en vældig +silkcgunl fane , som på en heldig måde kaster et +slør over toddyernes mængde . Fra rom er der +kommet fire prokuratorer og to dommere , som hver +dag er i færd med synderne på municipiet , og +jeg har i den senere tid hverken set kancellieren + +eller kontoristaen uden i form af lastdyr , slæbende +på enorme bunker af akter , som til overordenlig +megen nytte blive bårne frem og tilbage imellem +gnbernatoren og de seks fra rom . +Fangerne selv synes ikke at bryde sig det mindste +om disse morderiske anstrengelser . Det er nogle +gudsforgåede karle ; de more sig hele den lange +dag med at synge , bande , fiske og spytte de forbigående +i hovedet , ved hvilken sidste idræt de lægge +en forbavsende kraff og sikkerhed for dagen . +Overhovedet er der noget gemytligt og fordringsløst +ved det pavelige fængselsvæsen , som ikke kan +andet end virke tiltalende . Der sidde nu disse seks +fyre , som mindst have slået det tredobbelte antal +mennesker ihjel , og more sig . ganske fortræffelig . +Snart synge de en chorsang , snart stikke de arme +og ben igennem gitteret og silke sig ind i hverandre +på den utroligste måde , snart sisfe de , og +dette er deres hovcdfornøielsc . På spidsen af et +langt rør , som de stikke ud imellem jerngitteret , er +der anbragt en tilsvarende snor , som ender , ikke +med en medekrog , men med noget , der efter min +inderste overbevisning er foden af en af kanccllierens +hosesokker . Maddingen består i søde +ord og sirlige talemåder , såsom : „ Ædle signor ! + +giv en stakkels mand , der uforskyldt og af +den bittreste nød er kommen i lovens græsselige +kløer , en liden understøttelse for den barmhjertige +Madonnas skyld ! “ eller : „ Store loeollsnra ! Du , +som kan gå frit omkring og uhindret kan beskne +solens ' lys og det dejlige gcnnazzano , betænk en +stakkels fange , som , berøvet sin frihed og henkastet +i det dybeste mørke , anråber dig om en lille almisse +i den hellige og barmhjertige jomfrues navn ! “ +Samtidig med at disse formularer fremsiges i et +slags recitativ , der stærkt minder om den tone , +hvori præsterne messe , svinges hosesokken med et +behændigt kast lige henimod dig , hvor den gør +nogle marionetagtigc hop for end yderligere at anspore +din gavmildhed . Mærker en af fiskerne , at +der er bid , hales fangsten øjeblikkelig op og giverda +ofte anledning til de mest komiske scener . En +dag var jeg ædelmodig nok til af kaste en halv +scudo i posen , men jeg fortrød bitterlig min gavmildhed . +Først opstod der et så rasende slagsmål , +af man kunne høre det over hele byen , og +henad aften drak sejrherren rimeligvis forlig med +de andre ; thi der var en skråle « og brølen , en +stvicn og hujen , som blev selv kancellieren forstærk . +Han opnåede imidlertid kun til løn for sine + +humane bestræbelser af komme hjem i en temmelig +gjenncmbanket tilstand og med et udseende , som +fristede mig til af spendere en scudo eller to en af +de følgende dage . +Soldaterne er for længst dragne bort , og foruden +de enkelte gendarmer er byen nu henvist til +sine egne kræfter . Hvorfor man ikke bringer fangerne +til rom , er mig aldeles ubegribeligt ; thi man +har talrige eksempler på , af røverne i andre små +bjergbyer ved et pludseligt natligt overfald have +befriet deres kammerater og handlet temmelig ilde +med beboerne . +Dette ved man meget godt her i Gennazzano , +og derfor har der under signor Carnevales ledelse +og med gubernatorcns allerhøieste billigelse dannet +sig et slags mobilgardc , som er noget af det kosteligsle , +man kan se . Om aftenen , når den i små +afdelinger rykker igennem gaderne for af besætte +byens to porte , broerne , fængslet og indgangen +til gubernatorcns allerhøieste palads , skulle man +troe , at man var i det fjortende århundrede og +så en middelalderlig landstorm drage gennem +gaderne . Her er alle våben , lige fra morgenstjerner +til luntebosscr , alle kostumer fra læderkøllerter +og rytterkapper til brystharnisker og korsbandolerer . + +en antikvar ville gøre en brillant +affaire herude , og hvis røverne skulle prøve på at +angribe , kunne de komme til at gøre bekendtskab +med våben , om hvis eksistens de vist næppe engang +have drømt . +Iøvrigt nærer jeg en skummel mistanke om , at +signor Carnevale har nogle forfærdelige planer i +baghånden . Når han kommer med sin grå , +brcdtopkrampedc hat , hvori der nu er fæstet tre +svajende hanefjer med en kokarde af aldeles ubestemmelige +farver , når jeg betragter det gamle +dragonharnisk , der blot mangler et rør i halsen +for at være en komplet selvkoger , når jeg hører +jcrnsporernc på hans hjortclædcrsstøvler klirre imod +stccngulvct , når jeg endelig seer ham selv træde +ind med denne militaire aplomb , der får heftet +på den lange stikkårdc til beskedent at skjule sig +under armhulen , da synes det mig , at han seer så +dinbolisk-revolutionair-hcmmclighedssuld ud , at selv +mcsistofclcs i hele sin glorie bliver en dårlig +. Kopi . At signor Carnevale ilden grund skulle +hengive sig til strabadser , nattcvågcn og andre +anstrengelser , der ligge ganske udenfor hans sædvanlige , +apothckermæssige dont , synes mig lidet troligt , +og da jeg i dag af de danske aviser seer , at Garibaldi + +samler friskarer både i nord og syd , have Otto +og jeg fundet ud , at signor carnevalc tænker på +at støtte en garibaldistisk bevægelse og allerede indøver +sine tropper . Du vil måske undre dig +over , at det er danske aviser , der bringe os denne +efterretning , som naturligvis allerede er mindst en +fjorten dage gammel , men det er et godt bevis +på tilstanden hernede . De romerske blade indeholde +aldrig andet end de vamleste lovtaler over +den hellige fader , lister over messer , processioner +og bidrag til den hellige stols underhold . Berøres +de politiske begivenheder , er det altid i en +meget reserveret form , og nævnes Garibaldi , er det +kun for at fremstille ham som ærkcdjævlen , antichristen , +morderen og skamskjændercn af al jordisk +lov og ret . Bladene i Napoli sang i samme tone , +inden Frants den anden faldt ; men da Garibaldi +landede på yderspidsen af Sicilien for at give +bourboncrnes ttrone det svage stød , som behøvedes +for at rive den over ende , da var det mærkværdig +nok „ Dagbladet “ , som bragte indbyggerne i mcssina +efterretning derom og fik dem til af rejse sig +on masos . Alle fremmede blade blev gennemlæste +og tilbageholdte i Napoli ; men på grund af italienernes +store ubckendtskab med vort kære modersmål , + +gik dct nummer af „ Dagbladet “ , som indeholdt +telegrammet om Garibaldis afrejse fra genua , +igennem censurens forpostkjæde , og en dansk +købmand slog allarm i lejren . Hvorvidt vi denne +sommer skulle have eu garibaldistisk rejsning , ved +jeg naturligvis ikke ; men meddelelsen i vore blade +har gjort mig opmærksom , og da jeg viste signor +Carnevale stedet og oversatte det for ham , lukkede +han sig en hel time inde i farmacict og skrev +meget ivrig . I dag er artiklen klippet ud af bladet , +og Marietta forsikrer på det højtideligste , af hun +har set Carnevale luffe omkring hele formiddagen +med en papirsax i baglommen . Lægger du hertil +det faktum , af der er opstået en vis spænding +imellem gnbcrnatorcns stormægtighed og den revolutionaire +farmaci , vil du indse , af min formodning +ikke er ugrundet . Den første har nemlig i de +sidste dage befalet , af sprøtten skulle trækkes væk +og mobilgardcn opløses , da man ikke længere kunne +nære nogen begrundet frygt for , af røverne ville +vende tilbage for af bcfrie deres kammerater . Signor +Carnevale gør derimod alt for at ophidse indbyggernes +fantasi og holde mobilgardcn vedlige . +Snart holder han offenlige taler fra disken i apotteket , +snart disker han op hos prokuratoren med de + +gyseligste beretninger om , hvad briganterne have +gjort her eller der , snart excrccrcr han åbenlyst med +tropperne på pladsen foran gubcrnatorens vinduer +og stenter garibaldi-marschen , når mørket +falder på . Følgen af det hele er , at borgerne +ikke have villet nedlægge våbnene , men endog +ved en energisk henvendelse til gubernatorcn havc +forlangt krudt og bly udleveret fra den nærmeste +station , en henvendelse , hvorpå gubernatorcn har +svarct ved at gøre sig fuldkommen usynlig , hvorimod +kancellicren hver aften lusker om efter patrouillcrnc , +for derpå i al stilhed at luske til pallazzoct +og endelig sent om aftenen at komme tilbage +til os for at spise salat , tygge på sine negle og +bag det blåtærnede lommetørklæde at belure signor +Carnevale , når denne mindst aner det . +Vi have nemlig , hvad jeg endnu ikke har fortalt +dig , fået vort køkken omdannet til en slags +vagtstuc , og her tilbringe apottekeren , kancellicren +og byens øvrige bedste borgere mangen en behagelig +aften sammen med Otto og mig . Vi komme +sjeldent iseng før over midnat , og at prokuratorens +vin ved disse sammenkomster spiller en +ligeså væsenlig rolle som historier fra nord og +lyd , behøver jeg vel næppe at fortælle dig . Den + +gamle Anna Maria går nyslcnde om og sætter en +kridtstreg på væggen for hver gang , Thomaso +kommer med et indlæg fra prokuratoren . Bittoria +falder isøvn på huggeblokken og styrter så ned af +den på de mest umotiverede steder i fortællingen . +Marietta drikker hemmelig af carncvalcs glas , kommer +gløder i hans patrontaske eller hengiver sig til +andre ligeså uskyldige og lattervækkende løjer , samtidig +med at hun koketterer med alle med undtagelse +af kancellieren og den blinde musikant fra byen , +som på sin mandolin snart fortæller sit ulykkelige +livs historie , snart akkompagnerer kontoristacn , +når denne synger en af sine bløde elskovssange , +som utvivlsomt gælde Adele . Når han hengiver +sig til denne idræt , skeler kancellieren på en så +gruopvækkende og fortvivlet måde , at man må +kende fundatserne i madonnalcgatet for at forstå +grunden dertil , og samtidig dermed slår han takten +med sin tykke knortcsfok i stccngulvct på en +sådan måde , at ingen kan tvivle om , at han helst +ønskede at forlægge den til kontoristaens rygstykker . +Hvad Adele angår , da synes hun ikke at give +faderen anledning til nogen bekymring . Når +kontoristacn hcnåndcr dc blødeste , mest brændende +sonnettcr , sidder hun stille og beskeden med hovedet + +bøjet over det simple sytøj og med blikket fæstet +på nålen , der rastløs farer frem og tilbage . I +sin fattige , sorte dragt ( jeg tror , at hun kun ejer +den ene kjole , thi den hvide var et lån fra klostret ) , +kun iført de prydelser , som naturen har +skænket hende , seer hun så forunderlig sød og barnlig +uskyldig ud , at man må være mere end af +sten for ikke at røres deraf . Hver aften indtagerhun +stille og ydmyg den samme plads , hver aften +ile de samme små fingre den samme rastløse gang , +men aldrig har jeg set hende syc på noget , der +hørte hende selv til ; hun har jo to små brødre +og en fader at sørge for . Stille og alvorlig sidder +hun med det stille , alvorlige blik fæstet på sit arbejde , +som var det en livssag , der skulle forrettes . +Kun når Otto eller jeg taler om vort fjerne hjem , +når vi for de forbansede tilhørere skildre nordlysets +blinken , isens dumpe suk under skøiteløbcrcns +fod og vinterdagens styrkende klarhed , +når solen i rcgnbucfarvet strålcpragt bryder sig +i niimdiamanternes facetter , kun da hæver hun +undertiden hovedet og sender os et langt , usigelig +vemodigt og længselsfuldt blik , som ville hun sige : +„ Der er skønt i Norden ! Kom og tag mig med , +jeg visner i syden . “ Men træffe da disse mørke , + +melankolske øjne de uheldsvangre blink , der skyde +sig frem som listende snoge under faderens grå , +buskede øjenbryn , da slukkes deres glans , hun +synker hen i drømme som før , og kun jeg aner +drømmen og ved , hvad der skjuler sig under dette +tilsyneladende forsagende ydre . +Madonnaen , madonnadyrkelsen og madonnaprocessionerne +udgøre en stor del af samtalens +emner og med rette . Den lille by er stolt af sin +Madonna , og den har grund til at være det , thi +hun forsørger den over en sjcttcdccl * ) af året og +har bragt dens ry til de fjerneste egne af Italien . +Når disse historier fortælles , drager signor carncvale +sig enten tilbage til de indre gemakker eller +giver sig til at rulle maccaroni eller stiller sig i +den åbne dør med armene overkors og et håbløst +blik til stjernerne , som gå deres evige gang over +hans hoved . Jeg kan da på hans læbers bevægelser +se , at han fløjter garibaldi-marschen indvendig , +men videre tør han heller ikke drive det ; thi +bagved ham sidder kancellicren . , og i morgen sidder +han hos gubernatorcn , hvor den silkegulc fane vater +disse processioner sinde nemlig også sted i september . + + +over de korslagte nøgler , som forstå mere end den +kunst at lukke op . +Det var en aften i den gamle brandstuc , som +Otto kalder det . Der havde været noget mundhuggeri +først imellem kontoristaen og kancellieren , +derpå imellem denne og Carnevale , og der var indtrådt +en af hine pauser , som er lige ubehagelige , +hvad enten de indtræffe ved en papegøicfcst på +skydebanen eller ved en kjøkkenild i sabinerne . +I det samme viste Thomaso sig i døren med fire +fogliette » af prokuratorens „ Rode “ , og samtidig +dermed væltede signor Carnevale ned over sig hele +den store kobberconcha , som Marietta havde stillet +på en så underfundig måde , at katastrofen var +unndgåelig . Begge ting syntes at påvirke kancellicren +i lige grad ; han „ lånte “ et glas vin +hos Thomaso , en glød hos Marietta og et blik +hos apottekeren , og medens han svang det store +blåtærncde lommetørklæde og forresten delte sine +øjne imellem kontoristaen og Adele , sagde han med +den belønnede Troes overbevisende stemme , særlig +henvendt til Otto og mig : „ Mine unge venner ! I , +som jeg sætter så megen pris på , skønt i er +fra et land , hvor den hellige Madonnas nåderige +undere ikke agtes så højt som her iblandt denne + +ringe byes eenfoldigc indvåncrc , vide i også , +hvorledes det er gået til , at Madonna har ladet +sin særlige nåde hvile over det rige billede , +som står i kirken 8 . Maria clol buon ' oonsiziio ? “ +Her rejste carnevalc sig op og hældte med +Anna Marias hjælp vandet ud af sine stor ryttcrstvvlcr +og forsynede sig mcd tøfler , hvorpå han +sendte kancellieren et arrigt blik og indtog sin yndlingsstilling +ved vinduet . Da både Otto og jeg +tilkendegav vor fuldstændige uvidenhed , tog kanccllicrcn +ct langt drag , først af cigaren , derpå af +vinen og fortsatte således : +„ Mine unge venner ! Siden i ikke vide det , +skal jeg fortælle eder vor hellige Madonnas første +historie , så meget nære som jeg selv til en vis grad +var indviklet i den og kendte den mand , hvem +madonnaen viste sit første nådcrige jcrtcgn . “ +Her hørte vi en kvalt lyd fra signor Carnevale , +en mumlen og en eftersætning , der syntes at +ende med ordet „ Galeislave “ ; men da den værdige +kanccllicrc tilsyneladende intet hensyn tog dertil , +fandt vi det passende at følge hans eksempel , og +efterat have „ lånt “ Ottos cigarfutcral , som fandtes +tomt næste morgen , fortsatte han således : + +„ Jeg boede dengang i Norma sammen med min +første salig kone , som . . . “ +„ Jeg bankede ihjel ! “ lød det ganske tydelig henne +fra vinduet . +Marietta fniste , kancellicren rømmede sig som +en orne , der grynter , men Adele sendte apottekeren +et mat , sorgfuldt blik , som først fik ham til af +knibse i luften med fingrene og derpå til af forsvinde +i sit værelse . Både Otto og jeg lod , som +om vi aldeles ikke havde forstået de afsides repliker , +og da vi uden af forandre en mine havde +udholdt kancellierens skulende øjekast , fortsatte denne +i en noget lavere tone : +„ Mine kære venner ! Jeg boede dengang i +Norma , en by , som er bleven berygtet som et opholdssted +for tyve , mordbrændere og røvere ; men +med urette , i højeste grad med urette , så sandt +hjælpe mig Madonna . Byen har ingen haver , ingen +vigncr , ingen agre , thi den ligger på en klippe , +der er så bar som min hånd . Den har heller ingen +handel , ingen omsætning , thi klippen er for fast , +den lader sig ikke sætte om . Byen har heller ingen +håndværk eller kunst eller industri , thi hvor der +ikke er noget agerbrug , ingen handel , ingen omsætning , +der kan der jo ikke være nogen industri , + +og hvad skulle man også med industri , når byen +hænger som en svalerede , klistret til klippen , der +er så brat , at kun æslet , gederne og mennesket +forstå at finde vejen derop ? Der var kun en +håndværkcr i byen , en skikkelig mandlen ven af +mig—kort sagt en ligkistcsncdkcr ; thi begraves skal +man jo , og ligkiste må man have , det fordrer loven , +religionen og ligkistesnedkeren . Nu var det netop +det år , takket være Madonna , et mærkværdig sundt +år . Der døde slet ingen , og furio , således hed +min ven — de ved nok ham , ligkistcsnedkcrcn — var +nærved selv at gå i graven derover . Hans kone +svandt hen , hans børn svandt hen , og han selv +ville aldrig have været i stand til at tømre en ligkiste +mere , hvis han ikke havde søgt råd hos mig ; +thi råd kunne jeg give ham , ikke penge — jeg er +kun en stakkels , gammel kanccllicre . +Nu traf det sig , at min salig kone gerne +ville besøge nogle slægtninge i Gennazzano , og +da jeg af hende havde hørt , at der her i byen +skulle være et gammelt billede af Madonna , +som havde gjort store undere i saracenernes tid , +sagde jeg til ham : „ Gå med , furio ! Hnn har +hjulpet de gamle røvere i gamle dage , hvorfor +skulle hun så ikke hjælpe de— en hæderlig , sfikkelig + +mand son : dig , der sidder med kone og uforsørgede +børn ? Madonna har selv haft børn , hun ved +nok , hvad det vil sige . “ +Så rejste vi da og kom her til byen netop i +begyndelsen as Mai måned for hen ved en seksten +år siden . Dengang var der hverken processioner +eller klokkeringning eller hornmusik på piazzaen , +og det gamle madonnabillede hang ligeså ensomt +i kirken som en kramsfugl i en done om efteråret . +Furiv gik hen og så på det , men kom tilbage +og sagde til min kone og mig , at det var også +noget at gøre så lang en rejse for . Billedet var +så brunt som en pnddchat og så ormstukkent som +en skriftestol , det kunne vist aldrig hjælpe at bede +det om noget . Nu kunne jeg huske , at jeg havde +læst i en gammel krønike , at de saracenere , som +vare blevne omvendte , valfartede til madonnaen ved +midnat på den tredje dag i hendes måned , og +da vi netop havde den anden , rådede jeg ham til +at forsøge sin lykke og tale med sakristanen den +næste dag , thi kirken blev som sædvanlig lukket +klokken ni . Men furio , min ven , ville slet ikke +have noget med det gamle billede at gøre . Derimod +havde han i kirken set en dejlig pyntet figur +af den hellige jomfru , den samme , som vi nu bære + +i procession under den store baldakin , og den ville +han hellere tale med , „ thi den så mere godgjørcndc +ud “ , sagde han . Jeg lod ham da have sin villie , +skjøndt jeg holdt mere på den gamle , og min kone +også . Furio talte altså med sakristanen , og +efterat have fastet hele dagen fra om morgenen af +og kun drukket et ganske lille glas vin hen ad aften , +gik han imod midnat med bævende hjerte til +madonnaen for at anråbe hende om hjælp . Furio +har lidt fortalt mig , at kirken var bælgmørk , dengang +han trådte ind ; men i det sorte mørke dannede +der sig for hans øjne endnu sortere ringe , som tog +fat i og løb over i hverandre , så han syntes , at +der dannedes et helt gitterværk imellem ham og det +hellige billede i choret , foran hvilket der kun brændte +en ganske lille , matlyscnde helgcnlampc . Men furio +var ikke bange ; han krøb lige hen til det sted , hvor +han syntes , af de sorte ringe stødte imod gulvet , +og der blev han liggende med hncn i hånden og +uden af sige et ord , thi efter gammel skik skulle +han tilbringe en time i bøn og andagt , inden han +vovede af anråbe jomfruen . Det gjorde han da +også ; det ene paternoster løb af efter det andet , og +hvergang han var færdig , skjævedc han til jomfruen +før af se , om hun ikke ville begynde . Men billedet + +stod ligeså stift og rankt som før , og heller ikke var +der noget synderligt af se på det ; thi dengang +havde det hverken glorie eller silkekjole eller kniplingstørklæde +i hånden , men var en ganske simpel +dukke af træ med et hoved af marmor , som var +blevet fundet i tibers villa , og som notzle sagde +var et gammelt vcnnshovcd fra Grækenland . Det +sidste er nok sandt , thi siden kom der en englænder , +som købte det , og gav os det kønne voxhoved +istedet , som jomfruen nu har . Da furio +lå i den fattige kirke , foran det fattige billede , +som kun blev halvt oplyst af et eneste fattigt blus , +medens det nu stråler som en sol , da tænkte han +på , at han vist havde givet sine penge ud for +ingenting , og at det var bedre , om han var bleven +i Norma . Men ligesom han tænkte det , slog klokken +tolv , og ligesom klokken slog tolv , begyndte orgelet +at bruse , først svagt som en sommerluftning , så +stærkere og stærkere , indtil han syntes , at hvælvingerne +måtte revne derved . Det var nu meget +mærkeligt , at orgelet spillede ; thi først var der in - +geu her i byen , som kunne spille således , og dernæst +var der slet intet orgel , dertil var kirken +dengang alt for fattig , og det vidste furio meget +godt . Men orgelklangen vedblev at suse og bruse , + +den voksede og larmede som bølger , der bryde sig +ind imod en klippcfnld kyst , og det forekom furio , +som blev han båren og reven med af tonestrømmcns +magt , indtil han som en ulykkelig skibbruddcn +kastedes hen for Madonnas fødder . Da standsede +orgcltlwgcn , alt blev så tyst og stille som i en +grav , og der hørtes ikke en lyd uden fnrios +hjerte , der hamrede i hans bryst , som var det det +store uhrværk oppe i kirketårnet . Furio ville bede , +men han var så beklemt og forskrækket , at han ikke +knndc få andet frem end : „ Hellige jomfru , forbarm +dig over mig ! “ , og ligesom han sagde det tredje +gang , gik lampen ud , og der blev bælgmørkt . +Ru ville furio løbe sin vej , thi i mørket forekom +det ham , at de sorte ringe påny trillede ned fra +hvælvingen , gled over hverandre , formede sig i +hverandre og lagde sig som lænker om hans arme +og hans ben . Io mere han stred for at rejse sig , +desto tungere blev ringene , desto fastere knugede de +ham til jorden , og midt i denne vånde udbrød +han højt : „ Søde Madonna , frels og forløs mig ! +Du kan jo godt , når bare du vil ! “ Da sitrede +det i kirken og i gulvet , hvorunder de døde lå . +Det kom ham for , som sang de dernede dæmpet og +tyst : ælaria , ora pro nobis ! « , og ud fra + +jomfruens billede gik der skråler så rene og klare +som stjcrneblink , og alle kom de fra glorien om +hendes hoved og fra halvmåncn , hvorpå hendes +fod hvilede . +„ Hvad vil du mig ? “ spurgte jomfruen , og +glandsen blev endnu stærkere herved . +Furio havde aldrig vidst , at billedet kunne +tale , og han blev derfor så forfærdet over dette +jertcgn , at han flet ikke svarede på hvad jomfruen +spurgte om , men korsede sig den ene gang efter +den anden . +„ Hvad vil du mig , furio ? “ spurgte jomfruen +anden gang og trådte langsomt ned fra alteret , +hvorpå hun stod . +Alen heller ikke denne gang kunne furio svare +noget , skønt han fik mere mod , da han mærkede , +at jomfruen kendte ham personlig . +„ Hvad vil du mig , furio ? “ gentog jomfruen +for tredje gang , og nu blev lysglandscn så varm +og så stærk , at furio blev angst for , at der skulle +gå ild i hans klæder . +„ Helligste jomfru ! “ udbrød han forskrækket . +„ Undskyld , hvis jeg kommer til ulejlighed , men jeg +har kone og seks børn ovre i Norma , og der er +ikke en sjæl mere , som vil lægge sig til at dø . + +kald nogle af de ældste til dig , og så sandt +du hjælper mig , skal jeg hjælpe dig en anden +gang . “ +Da rystede jomfruen sørgmodig på hovedet +og sagde : „ Furio , din stakkel , hvad skal jeg hjælpe +dig med ? Se dig om i denne kirke ! Den tilhører +mig , men den er øde og tom , selv i kirkeblokken +er der ikke en bajocco . Jeg ville gerne +hjælpe dig , thi jeg har selv været fattig og ved , +at det er hårdt . Bliver jeg engang rig som +mine billeder i tivoli eller frascati , da skal jeg +sikkert hjælpe dig . Men først må du hjælpe mig . +Gå ud , forkynd den ganske by dct jcrtcgn , jeg har +viist dig i nat , og når de samle sig her i morgen +ved samme tid , vil jeg gøre et andet . Når da +gaver og rigdomme strømme ind som til mine billeder +i rom , da skal jeg også tænke på dig . +Men du skal lade dem vide , at de skulle bygge et +sanktuarium af jern med mørke og gyldne ringe , +således som du så dem lyse for dine øjne i nat , +og de skulle kalde mig madonnaen for de gode +råd , thi dem agter jeg for fremtiden at give . “ +Da jomfruen havde sagt dette , svævede hun +langsomt og som i en lysende sky atter op på +alteret . Orgelet tonede , og alle kirkens klokker + +klang af sig selv . Men furio styrtede som et galt +menneske ud på gaden , vækkede indvånerne med +sine råb , og fortalte dem , hvad han havde set , og +de , som kom tidsnok , kunne endnu se lysningen fra +billedet og høre klokkerne tone svagere og svagere , +indtil de endelig tang . Men da præsterne kom , var +kirken øde og mørk som før , og der var ikke en lyd +at høre . +Ikke destomindre blev det besluttet , at der den +næste midnat skulle holdes en højtidelig messe til +ære før Madonna , og når den var endt , skulle +lysene flakkes , og furio anråbe jomfruen om at +vise menigheden miraklet . Rygtet for afsted som +en raket , og da aftenen kom , var kirken propfuld +af mennesker , ikke alene fra Gennazzano , men fra +cavi , palcstrina , balmontone og endnu længere +bortliggcnde byer . Messen blev holdt med den dybeste +andagt , lysene flakkedes , og furio begyndte at +anråbe jomfruen om underet ; men næppe havde +han begyndt , førend man hørte en forfærdelig knagen +og bragen over hele kirken . Kvinderne råbte : +„ Nu kommer miraklet ! Nu kommer miraklet ! “ +Det var et højtideligt øjeblik . Hele kirkens gulv +bævede mider vore fødder , som rystedes det af et +jordskælv , børnene skreg , kvinderne besvimede , og + +lige i det samme gik vi alle igennem kirkegulvet +ned i gravhvælvingerne , medens stene og jord og +grus regnede ned over os . Der blev en skrigen +og en jamren . Hver eneste sjæl troede , at den var +slået til krøbling for livstid , og i hvælvingerne +var der en luft , så at vi vare nærved at kvæles . +Det varede længe , inden folk kom ilende til med +lygter og stiger , thi næsten alle havde været i +kirken den nat . Jeg troede , at i det mindste halvdelen +var lemlæstet eller død , men da man fik dem +op en efter en , og da man fik tændt lysene i +choret og på sidealtrene , viste det sig , at ikke en var +lemlæstet eller såret , og det var det største vidunder , +Madonna havde kunnet gøre . Alle vare de styrtede +en otte alen ned over marmorkistcrne imellem splintrede +bjælker og fliser ; kun hendes billede stod +urokket , og den eneste , som ikke var falden ned , var +furio , som lå foran det . +Fra det øjeblik af fik jomfruen navn nfnaæonna +æsl duon ' consiglio . Kirken fik et nyt gulv , +og billedet blev flyttet ind i det sanktuarinm med +de sorte og gyldne ringe , som de nok har set . +Hvert år valfartede flere og flere hertil , hvert +år sfete der undere og jcrtegn , og fem år efter +var hun den rigeste jomfru i hele egnen ; men + +furio blev egentlig lige fattig før det ; thi vel fik han +en lille gave af kirken , men den var snart forbrugt , +og han levede i nød og fattigdom ligesom +forhen . +Således forløb tiden , og der var snart gået +ti år , siden furio gjorde sin første valfart til +Gennazzano . Da døde hans kone , hans datter og +hans ældste søn , så af furio fik arbejde nok uden +af få noget for det . Han alene blev tilbage med +sine børn , der både skulle fødes og klædes , uden +af han havde så meget som en halv bajocco i +huset ; begravelsen havde spist alting . I denne sin +nød tænkte furio atter på den hellige jomfru og +huskede , af hun havde lovet af hjælpe ham , når hun +blev rig . Denne tanke blev så levende hos ham , +af han hverken havde rist eller ro , førend han atter +kom over til Gennazzano . +„ Jomfruen skylder jo mig alt , “ sagde han , da +han drog afsted , „ hun kan ikke være andet bekendt +end opfylde sit løfte . “ +Tre dage efter kom han tilbage med så mange +guldstykker i en rød silkepung , af han næppe kunne +bære dem . Nu flyttede han fra Norma og købte +sig en Vigne nede i dalen og nye kjoler og huer +til børnene ; der var ingen ende på al den herlighed . + +selv lånte jeg hundrede scudi hos ham , +thi han var bleven så rig , at han ikke kunne nægte +mig det , og jeg havde jo givet ham rådet . “ +Her kom signor carncvalcs hoved til syne i +døren , prydet med noget , som almindelige mennesker +ville have anset for en bomuldsnathue , og +medens kancellieren , uden at bemærke hans nærværelsæ , +fortsatte sin fortælling , bevægede kvasten +på nathuen sig i takt og forhold dertil , og under +den vrængede apottekerens mcpfisfo-ansigt med et +sådant udtryk af skadefro glæde , at Otto fik skizzebogen +frem bag kanccllierens ryg , medens denne +sluttede sin fortælling sålunde : +„ Nok sagt , der var ingen ende på den herlighed , +og dog kunne der være kommet en brat ende +derpå , hvis ikke Madonna også havde hjulpet ham +tredie gang , som de nu skal få at høre . Ligesom +furio gav et stort gilde i den nye Vigne for alle +sine gamle venner i Norma , kom der en vagt af +karabinicrcr og soldater ind i stuen og lagde +uden videre håndjcrn på ham . „ I skalle ikke være +bange for mig , “ sagde furio , da de trak af med +. ham . „ Madonna hjælper mig nok med et godt +råd ; jeg har ikke hjulpet hende for ingenting , men +nu må jeg til rom en lille tur . “ Og da han + +sagde det , lo han og raslede med sine håndjcrn +og var nok så fornøjet . Den næste dag tog jeg +over til Gennazzano , og der fik jeg nyt af høre . +Principessa Colonna havde foræret jomfruen et +prægtigt diamantsmykkc , fordi hun havde givet +hende et godt råd , da hun ingen børn kunne få . +Furio havde anden gang fået lov til af være i +kirken alene med jomfruen , og den næste dag havde +en jøde i ghetto købt et diamantsmykke af ham +for to tusinde scudi og snydt ham for otte tusinde . +Der lå et hus med kardinalvikaren i roin , men +furio sagde i alle forhørerne : „ Monsignore , hvad +skulle jeg vel gøre ? Madonna sagde til mig : +„ Min kære furio , jeg har selv været fattig . Du +er også fattig , og jeg vil gøre dig rig . Jeg har +nu langt mere , end jeg behøver ; jeg er pyntet som +en prindsesse og har egentlig flet ingen brug derfor . +Tag du kun det diamantsmykkc , jeg bærer på +brystet , det er dig vel undt “ — og så tog jeg +det ; hvad skulle jeg vel gøre ? “ Kardinalvikarcn +indbcrcttede sagen til kollegiet , kollegiet raporfcrede +den til den hellige fader , og den hellige faderkaldte +alle kardinalerne sammen for at høre , hvad +de mente om den sag . De sendte atter bud til +præsterne i Gennazzano og munkene i s . Eustachio , + +og nu fik alle at vide , hvorledes furio havde gjort +jomfruen rig , og hvilket stort mirakel denne havde +viist ham . Og da der ikke var en eneste af monsignorcrue +eller kardinalerne , end sige den hellige fader +selv , som vovede at sætte sig op imod den hellige +jomfrues ønske og bestemte villie , blev furio løsladt +af fængslet og fik lov til at beholde , hvad +han havde fået . Men den sidste dag besøgte +kardinalvikaren ham i fængslet og sagde ved afskeden : +„ Min gode furio ! Vi vide alle , at du har +været meget fattig , men at du trods din fattigdom +har ført et redeligt og skikkeligt levnet , og at den +hellige jomsrn i betragtning deraf har viist dig en +stor og mærkelig nåde . Gå ud og forkynd dette +for dine venner i Norma og Gennazzano , og fortæl +dem også det sidste nye og store under , der er +vederfaret dig . Men , husk vel på en ting . Hvis +du atter skulle blive så fattig , at du bliver nødt +til at anråbe madonnaen endnu engang , da kan +dn tage imod hendes gode råd , men ikke imod +hendes gaver . Tilbyder hun dig endnu engang +noget , da husk på , at god opdragelse fordrer , at +man siger nej , hvis ikke . . . “ +„ Kommer du på galeicrnc ! “ klang en skærende +stemme . Der kom han til sidst , thi det var + +betydningen af de ringe og lænker han så i mørket . “ +Vi så mod døren , men kunne ikke opdage andet end +kvasten af apottekerens nathue , som var bleven siddende +iklcmme . Kancellieren rømmede sig , svang det +blåtærncde lommetørklæde , som ville han forjage +de profane ord , pudsede sin næse og sagde : „ Signor +carnevalc har et sørgeligt hang til vantro , mine +venner . Han er et af tidens såkaldte oplyste +børn ; både gubernatorcn og den ærværdige pater +euscbio have bemærket det — ja de have bemærket det . +Godnat mine venner ! “ Og kancellieren tømte resten +af sit glas i et drag og rejste sig med et lidt +usikkert , men velvilligt og yderst humant smil . Dog +var der i det sideblik , han kastede til apottekerens +dør , og i den måde , hvorpå han stødte den tunge +stok imod stecngulvet , noget , som sagde : „ Tag +dem i agt , signor carnevalc , i morgen taler jeg med +gubcrnatoren ! “ +Adcle rejste sig for at følge . Hun går altid +punktlig ned sammen med faderen , men den aften +syntes endog hendes lydighed at mishage ham , thi +han råbte i en vrippen tone : „ Hvad skal du nu +snuse efter ! Bliv her i køkkenet , siger jeg — jeg +skal skrive ! “ + +hun svarede ikke et ord , men vandrede atter +automatmæssig tilbage til sin lave stol for på ny +at tage fat på synålcn og tråden . Lidt efter +knaldede kjcrlderlcmmcn i ; vi hørte ham rumstere +og skænde på børnene underneden , og derpå blev +alt stille — den store drage rugede over sine regnskaber , +vistnok den vanskeligste del af hans embcdsgjcrning . +Oppe i køkkenet blev der en lille pause . +Det var , som om alle følte , at byens helligdom +var bleven profaneret ved kanccllicrcns plumpe fortælling ; +man ville søge at oprette det , men hvordan ? +Imellem trifoglio på torvet og bageren , der +boede lige overfor kirken og selvfølgelig måtte ansecs +for en autoritet , udspandt der sig en ordvcxcl om , +hvad der måtte anses for at have den mest undcrgjørcnde +kraft , enten den af kancclliercn omtalte +madonnadukke eller det lille , men ældgamle billede , +som jeg alt har omtalt . Bageren påstod , at madonnadukken +utvivlsomt var den , som egentlig gjorde +undere ; thi det var en hel figur , der både kunne +klædes af og på , og som havde langt nemmere ved +at gøre et mirakel end et billede , der var fladt . +Desuden var dukken engang bleven stjålen af to +søstre der i byen , efter at den havde været ndc i +procession . Men det vare de komne meget galt fra ; + +thi om morgenen , da de ville klæde madonnafiguren +af for at dele dens silkekjoler og kniplinger +imellem sig , vare de pludselig blevne ligeså stive +som stene , hvorimod billedet var blevet levende og +var vandret tilbage fil kirken igen , hvor det med +sine træfingre havde banket på kirkedøren , så at +munkene havde hørt det helt ind i refektoriet . +Trifoglio derimod holdt på det ældgamle billede . +Først var det så gammelt , at ingen kunne sige , +når det var blevet malet , dernæst var det fil det , +at de omvendte saracenere havde valfartet , og endelig +var det udenfor al tvivl , at det havde gjort et +stort mirakel , hvoraf der endnu fandtes relikvier i +kirken , medens furios historie endogså efter bagerens +mening måtte henregnes fil apokryferne . +„ Har de ikke set , signor , “ henvendte trifoglio +sig endelig til mig , „ at der under det hellige +billede findes et krumboict saraccncrsværd af det +fineste arbejde og omvundct med hcntørrcde lilier , +samt at gulvet foran billedet er ganske besprængt +med pletter af blod , som aldrig lade sig vaske af ? “ +Jeg tilstod at have set det omtalte sværd og +de visne blomster , hvorimod jeg ikke havde lagt +mærke til blodpletterne på gnlvet . Dette var af + +hvide marmorfliser , og i disse var der røde årer , +men blod kunne det umulig være . +„ Det er blod , “ sagde trifoglio med overbevisning . +„ Blod , som nu snart er over ni hundrede år +gammelt , og et mærkværdigt jertcgn var det , som +synlig viser , at det er til denne Madonna , man borvalfarfe . “ +„ Hvorledes var det mirakel ? “ spurgte jeg nysgerrig . +Trifoglio så på bageren med et blik , som +ville han spørge ham , om han nu ville fortælle , +og da denne af gode grunde ikke begyndte på historien , +sagde han : +„ Fortæl miraklet , Adele ! Du skal jo snart +konfirmeres og går hver dag til pater euscbio . +Min hukommelse kunne svigte mig . Det er så +længe siden , jeg hørte det . “ +„ Pateren har sagt , at hun ikke må fortælle de +hellige mirakler , når de fremmede høre derpå , “ +Sagde Marietta . „ Signor ottonc gør nar ad +munkene og madonnaen . “ +„ Ja , så bør hun jo adlyde , “ bemærkede Otto +ironist . +Adele sendte førsf Otto og derpå mig et blik , +som ville hun sige : „ Jeg afskyer pateren ! “ Derpå + +lagde hun sit sytøj sammen , foldede sine hænder +og begyndte med blød , velklingende stemme : +„ Dengang da saracenerne oversvømmede Italien , +hvilket er mange , mange år siden , blev også Gennazzano +indtagen efter tapper modstand af en emir , som +hed habin ben assar . Han var en af de stolteste høvdinge , +som havde kæmpet både på Sicilien , i Napoli +og i Roma , og hvor han kom , steg halvmåner ! op +og vuggede sig på kirketårnenes tinder . Men da +han nåde Gennazzano , var han allerede gammel +og træt af så mange Års forbitrede kampe , og +han havde netop ved at stride mod de chrisfne +fået mere tilovers for dem og deres lære , end han +måske ville indrømme . Alt , hvad colonnaerne nu +har , besad dengang han , og selv når han steg op +på den øverste spids af rocca , æi cavi kunne han +neppe vine , hvor hans nabocs græmdseskel begyndte . +Han hørte nu ganske op med krigens blodige hæandværk , +og da han havde rejst den Borg , som colonnacrnc +senere stormede og lod ombygge , trak han +sig tilbage i stille ensomhed , grublende over profeten +og hans ord . Der var nemlig kommen stor +splid og uro i hans sind ; thi en berømt astrolog +af hans eget folk havde læst i stjernerne og +forudsagt , af ligesom månen fødes af intet , vokser + +og tiltager , indtil den bliver den mest lysende +stjerne på nattens himmel , således skulle også +profetens halvmånc tage til i storhed og glans ; +men da skulle den ligesom hin svinde og tage af , +indtil den blev til en næppe synlig ring , som ganske +opløste sig og forsvandt i christendommens opgående +sol . Så meget som denne tanke plagede ham , +så lidet kunne han skjule den hos sig selv , og for at +sås af vide , hvad chrisfendommen egentlig tilsigtede , +læste han ligeså ofte i den hellige skrift +som i morænen , og søgte gerne selskab med byens +gejstlige , for af rådførc sig med dem . Således +gik det til , af han lidt efter lidt mere og mere blev +dragen over til Christus , og at der endelig kom en +dag , hvor han lod sig og de fleste af sit hnus +dabe . Jeg siger udtrykkelig de fleste ; thi der var +af hans nærmeste en , som ikke ville svigte sine +fædres tro , som sørgede dybt og bittert over , at +den gamle kriger til slutningen havde ladet sig +overliste af sine fjender , og denne ene var hans +eneste datter Subia , som han elskede over alt i +verden . Men så dybt led hun under faderens +frafald , at hun besluttede at drage bort fra ham , +for atter at forene sig med sine frænder i Napoli +og på Sicilien . Men inden hun fik bragt denne + +plan til udførelse , døde den gamle emir , og snbia +så sig pludselig indsat til hans eneste arving med +net til at herske og byde over alt , hvad han havde +efterladt sig . En anden kvinde ville måske have +gyst tilbage herfor , og søgt sig en husbond , med +hvem hun kunne dele regeringens byrder og besværligheder , +men for Subia var det en lyst at +blive herskerinde . Hun trængte til at byde , og +mange påstod , at hun var mere mand end kvinde . +Neppe var faderen død , før hun lod korset nedrive +af alle kirker , alle munke og præster udjage , og +alle biinstokke omhugge både fjernt og nær . De christne +præster æggede folket til oprør , kampen rasede i +Gennazzanos gader , og i spidsen for de kjæmpendc +fløj Subia , den skønneste mcmrcrkvinde , som +dengang fandtes i Italien . Fod for . Fod måtte +hun og hendes lille skare vige , og havde hun ikke +kunnet afkaste den bro , som førte fra borgen over +bjergkløften til capraniea , var der ikke kommen en +levende sjæl tilbage . Nu derimod nåde hun den +lille by på bjergets tinde , hvor hendes faders +bedste mænd vare , og i forbindelse med dem anlagde +hun volde og skandser , så at „ Gedebyen “ +Øverst på klippen blev aldeles uindtagelig . Selv +lod hun bygge et cirkelrundt tårn , jomsrutårnct , + +hvis mure vare tre favne tykke , og hvis indgang +var så snever , at den kunne forsvares af en eneste +mænd . Derpå sendte hun bud til de andre byer , +som saracenerne havde i deres bold , og lod udråbc , +at hun søgte mænd med stærke arme og +modige hjerter for at genvinde sin tabte arvelod . +Rygtet om hendes skønhed og tapperhed lokkede +hundreder af ynglinge hid , og en dag viste der +sig et sclsomt syn langs capranicas mure . Tusinde +af kridhvide telte skinnede i den rødmende +morgensol , og mellem dem bevægede sig mørke skikkelser , +med blanke skjolde og skinnende hjclme , med +hvide burnusser og krumme sabler , der funklede som +høstscgle , da skaren i bugtet slangclinic bevægede +sig ned ad bjergets skovbcvoxcde skråningcr . Folkene +i Gennazzano så dem , men de kunne intet +gøre derimod . Som en uhyre stålorm bugtede +krigcrskarcn sig ned ad bjerget , og det var Subia , +som førte dem . Som en lavine , der knuser alt i +sit fald , kirker og palazzocr , skyldige med uskyldige , +således væltede kampen sig gennem gaderne , +luerne lyste , og dødsskrigene gik som en stormvind +foran den spirende hær . Da solen gik ned , var +himlen og jorden farvet i blod , og der var ikke +en Christen mere , som kunne ringe til /vvs . På + +kirkens øverste trin stod subin og fæstede selv +halvmåner : , som . hun havde taget af fin hjelm , +over det gyldne kors , hvis grene hun lod afhuggc . +Fra den dag af var al tanke om modstand hos +de Christne brudt , og for hvert et tog , som Subia +gjorde , lagde hun flere byer til sit herredømme og +sendte hundreder af Christne i martyrdøden . +Subia var , som folket sagde , mere mand end +kvinde . Medens ellers kvinderne hos saracenerne +førte et stille , tilbagetrukket liv og tilhyllede deres +åsyn for mændenes blikke , så for Subia frem +på fin skummende ganger og red med åbent hjelmgitter , +når faren var størst og fjenden talrigst . +Alle bøjede sig for hende ; hun var jo emiren habin +ben assars datter . Snart havde hun indtaget så +mange byer og samlet så mange saracencrstammer +under sit banner , at hendes hær talte fem tusinde +mand fodfolk og tolv hundrede velbevæbnede ryttere , +uden at regne deres bæbncrc og svende . +Mange emirer havde bcilet til den skønne jomfrues +hånd , og håbet at blive den , der skulle +bringe hende hele Italien som morgengave . Men , +hvergang nogen havde bcilet , havde hun spnrgt ham +om , hvormange Christne han havde lagt for sin +fod , og når han da nævnede tallet , rystede hun + +på sit hoved og sagde , at det ikke var nok for den , +der ville ægte emiren habin ben assars datter . +Men selv nærede hun ganske andre planer . Øverst +i jomfrutårnet ved capranica havde hun ladet +indrette et Kammer , hvis otte vinduer vendte mod +øst og vest , mod nord og syd og de himmelegne , +som ligge derimellem . Herfra kunne hun , når +solen stod op , se milevidt omkring , men altid +vendte hendes blik sig imod vest , og altid dvælede +hendes tanke ved det samme syn . Langt ude på +Sletten lå , skinnende og lysende som et hav , en +uhyre by . Kupler og tårne , spire og fløic tegnede +sig skarpt mod den klare morgenhimmel ; men +alle bare de korsets , frihedens og forløsningens +hellige tegn . Rundtom staden gik der en tårnbcsat +ringmur ; hun kunne tydelig se hornisterne +blinke og tælle de svære blider , som stod rede til +at mode enhver fremrykkende fjende . En skinnende +flod skød sig i mangfoldige krumninger og bugter +gennem staden , og på floden vuggede sig brcdbugcdc +Gallier , fulde af våbenførc mænd . Når +morgensolen steg , kunne hun stå timevis og stirre +på dette syn , medens tusinde dristige planer fore +gennem hendes hoved ; thi staden , der lyste i +morgensolen , var Roma selv , og mændene på + +skibene og på voldene tjente grev alberich , som +nylig havde flaget hendes fædres folk og drevet +dem fra Romas mure tilbage lige til osfia . +At hævne dette nederlag , at befrie de tusinde +saracenere , der nu sukkede indenfor Romas mure , +at erobre staden og lade de flanke minareter træde +istedetfor de firkantede klokkctårnc , dette var hendes +højeste og mest brændende ønske , derpå grublede +hun både dag og nat , men navnlig blev tanken +mægtig hos hende , når hun i de stille aftener sad +ensom ved vinduet i jomfrutårnet og sendte blikket +ud over Roma , som svøbte sig i rosenskycrncs guld , +inden den lagde sig til hvile . Allerede havde hun +holdt råd med de vigtigste af sine høvdinge , allerede +stod krigsmaskinerne fuldt færdige , både skjoldtage , +steenblider og stormbukkc , som skulle løbe +deres pantsrede hoveder mod Romas nkure , allerede +var planen lagt lige indtil de porte , som skulle stormes , +da den gamle astrolog , hendes faders niest +fortrolige ven , lod sig melde og udbad sig audiens , +inden hun rykkede frem mod Roma . Subia ville +først ikke modtage ham , da det bares hende for , at +han ville råde fra toget mod Roma , men da hun +så hvor gammel , svag og affældig han så ud , + +smilede hun ad sig selv , og lod ham træde ind for at +høre hans tale . +Da oldingen trådte ind , vendte Subia sig +rask imod ham og sagde på sin kolde , bestemte +måde : „ Nu , achmir ben isrek ! Fat dig i korthed , +og sig mig , hvad der ligger dig på hjertet . +Altid spåede du min fader ilde , vil du nu også +knække kraften og modet hos hans datter , i sandhed +da siger jeg , det skal ikke lykkes dig . Tal frit , +men husk på , at Subia aldrig tøver længe . “ +Achmir ben isrek foldede armene over brystet , +bøjede hovedet og sagde : „ Hil dig stormægtige +Subia , habin ben assars datter , og bøj dit øre +til en røst , som snart vil lyde blandt de døde ; thi +fra dem har jeg i nat fået varsel og budskab . “ +Da vinkede Subia , høvdinger og krigere forlod +teltet , og hun blev alene med den gamle +stjernetyder - det var , som om det blomstrende +laurbærtræ og den udgåede eg stod side om side +i bjergdalens ensomhed . +„ Ikke altid spåede jeg din fader ilde , mægtige +Subia , men altid spåede jeg ham rigtig , “ sagde +achmir ben isrek , og så fast på den unge , stolte +pige , der stod hjelmklædt foran ham , støttende sig til +landscn , hun bar i hånden . + +„ Det ved jeg , “ sagde Subia rolig , „ bærer du +nu ilde spådom også til mig ? “ +„ Det ved jeg ikke , “ svarede stjernetyderen +og rystede tankefuld på hovedet . „ Hør , hvad jeg +har set , og du vil kunne indrette dine handlinger +derefter . Da jeg i nat lå uden at kunne sove og +talte stjernerne , som funklede udenfor mit vindue , +blev jeg pludselig forundret ved at høre en selsom +lyd , der klang udenfor døren til mit sovekammer . +Den lød snart som vintervindens skarpe Sus i +piniernes toppe , snart som bjergelvcns styrtende +væld , snart som ørkenvinden , når den farer +henover Sletten , jagende de skarpe kiselsteen foran +sig som henveiret løv . Du ved , at jeg boer alene , +hvor bjerget er bart og goldt , og hvor intet træ +giver skygge mod middagssolens stråler . Jeg +rejste mig da op og trådte udenfor , men du vil +selv kunne dømme om min forbavselse , når jeg fortæller +dig , at alt omkring mig var som en Edens +have , rigt og dejligt , fuldt af sjældne blomster , af +frugter , som duftede af friskhed og sødme , og med +høje slanke træer , hvori fuglene sang . „ Således +kunne jorden være ! “ lød en stemme gennem træerne . +Da susede det atter i skoven , og to mænd kom +vandrende hver fra sin side . Den ene var rigt + +smykket , skøn af ydre , med kulsorte øjne og hår , +og hundrede dejlige kvinder fulgte i hans fjed . Den +anden var fattig , barfodet og uden tegn på jordisk +værdighed . Hans hår var lyst som solglands , +hans ansigt mildt og vemodigt , og nogle enkelte +mænd fulgte i hans spor ; men de vare fattige og +ringe , som han selv . Begge nærmede sig mere og +mere til mig , og da så jeg , at den mørke var +abul kasein jbn Abdullah , profeten for vort +folk . Han bar en farverig og duftende plante i +sin hånd , og ud af dens frngtgjcmme tog han et +enkelt frø , som han lagde i jorden . Da bøjede +den anden sig ned , skrev nogle ørd i sandet med +sin finger , og hør nu , hvad der skete . Der , hvor +han havde skrevet , bølgede og bevægede jorden sig , +og frem af dens indre skød sig en palme , hvis mage +jeg aldrig havde set . Dens stamme var som lagt +med jublende tunger , dens blade blev en skærm , +der skyggede over jorden , og øverst i dens krone +var der plads til en hel by , større end Roma selv . +Alen frem ved dens fod skød der sig et andet træ +af det frø , som profeten havde lagt . Hvert blad +var krnmt og spidst som en sværdklinge , hver +blomst var en stivnende hjelm med vaiende fjer , +og når vinden bevægede dens grene , skjar de i + +palmens krone , og der dryppede blod til jorden . +Men før hver blodsdråbe , som faldt , spirede der +nye palmer op , og skoven blev s�� tæt og røsterne +så utallige , at jeg næsten døvedcs derved . +Da greb profeten pludselig en hel håndfuld af +underblomstcns frugter og kastede dem ind , hvor +skoven var tættest . De spirede op som før med +sværd til blade . Hver blomst bar et skjæggct +“ Krigerhoved , og der gik en stormvind gennem skoven , +som skulle jorden forgå , og på hver af de +forunderlige blomster så jeg et navn , snart et , +snart et andet , og dit , snbia , var også derimellem . +Det træ , som bar det , bestræbte sig før at bortskærc +den største og ældste af palmerne i skoven , +hvis blade blinkede som guld i solstrålcrnes +Glands . Men pludselig , Subia , var det , som om +en skælven gik igennem det . Dets blade foldede sig +sammen og tabte den skærende Odd , dets stamme +blev slank og smekkcr , ja så veg , at den ikke kunne +bære sig selv , men som en ydmyg ranke snoede sig +omkring palmens stamme . Da visnede trindt om +profetens blomster , de faldt sammen og blev til +intet , men palmerne lyste og blinkede over mit hoved , +og en stemme råbte : „ Hvo sig selv ophøjer , skal +fornedres ; men hvo sig selv fornedrer , skal ophøjes ! “ + +da betoges jeg af en unævnelig fød og salig følelse . +Det var , som om alt ondt , alt urcent var +forsvundet , som var jeg kun fil i kraft af den inderligste +harmoni af alle forhen stridende lidenskaber . +Jeg foldede mine hænder og bad andægtig : „ Allah +er stor , og stjernerne vandre på hans veje “ — +da vågnede jeg ved klangen af min egen stemme ; +jeg lå på mit leje , og Allahs stjcrnehær blinkede +fil mig gennem mit vindue . “ +„ Og hvad betyder så dette syn , achmir ben +jsrek ? “ spurgte Subia , som i dyb taushed havde +lyttet fil oldingens tale . +„ Du ved det så vel som jeg , “ svarede stjernetyderen ; +„ thi alt engang før har jeg kundgjort din +fader det . Det betyder , at islam er en frodig +plante , skøn at se fil og hurtig fil at sætte frugt ; +men den er som vandmcloncn , hvis stængel ikke +kan udholde sommerens hede . Vogt dig derfor , +Subia , og betænk dig trende døgn , inden du drager +mod den stad , som med Nette bærer navn af +den hellige . Indvi trende dage til eftertanke og +bøn og drag først ud , når den fjerde dags morgen +lyser over bjergene ; thi bedre er det at handle +langsomt end at handle ilde . “ + +uagtet Subia med hele ungdommens opbrusende +heftighed helst var rykket lige mod målet , +kendte hun dog achmir ben isrck for godt til at +hun ville undslå sig for at følge hans råd , når +det kun gjaldt en udsættelse . Hun gav derfor hovidsmændcne +befaling til at holde sig rede på første +vink ; men selv drog hun uden følge eller nogen +ledsæger op til den befæstede Borg på bjerget ; thi +her ville hun efter stjernctydcrens råd tilbringe de +tre døgn i faste og bøn , inden hun rykkede mod +Roma . +Tvende dage vare alt forløbne , og af den tredje +var der ikke meget tilbage . Solen hældede ni od +sin nedgang , de lette aftentåger svævede som spindelvæv +henover campagnens Dale men ude mod nord +glimtede og lokkede atter den hellige stad , og her +fia højden så dens mægtige akure kun ud som en +tynd ring , der let og uden vanskelighed lod sig +bryde . Subia sad atter ved vindnet i tårnet +uden at kunne få sit øje bort fra det fristende +syn . Den strenge faste havde mattet hende ; men +i bønnen til Allah havde hun søgt styrke og øprejsning . +Intet var der hændet , som kunne rokke +hendes plan , intet sket , som kunne bøje hendes dristige +beslutning eller fylde hende med frygt , og nu , + +da solen sank , just som det tredje døgn var til ende , +følte hun sig endnu mere end nogensinde før +fristet til at gribe seicrens krands og slynge den +om sin pande . Endnu den samme nat skulle opbruddet +ske , og selv ville hun være den , som bragte +de forskellige høvdinger underretning derom . Altså +lod hun sin hest sadle , sine våben hente , og +klædt i stål og guld trådte hun ud foran borgporten , +hvor hendes ganger vrinskende hilste hende . +Men idet hun , støttet til saddelknappen , ville svinge +sig op på dens ryg , faldt hendes blik langt udover +egnen , og aldrig syntes hun , at hun havde set +en skjønncrc solnedgang . Langt ude i horisonten +glimtede havet som et bredt sølvbånd , og ned i +dets rødlige bande - gled den store lysende solskive , +farvende hele den vestlige himmel med purpur og +guld . Subia tænkte på christendommens sol , og +med en følelse af vild glæde så hun den synke +dybere og dybere , indtil der kun var en ganske svag +strimmel af dens rand over havspcilct . Alen +Subia ville se den synke helt , og derfor blev hun +stående med hånden på sadclbuen og blikket +skarpt fæstet på den svage , lysende nand , som endnu +var tilbage . „ Nu synker den ! “ sagde hun ved sig +selv , idet hun støttede sig fastere til spydet og med + +falkens øjne stirrede mod den purpurrøde ring , +der ligesom svømmede på bølgerne . Da sloges +hun på en gang af rædsel og angst , thi den yderste +funklende kant af solen sank ikke ; den voksede tværtimod +til en stærkere lysende bnc , så at det så ud , +som solen imod naturens sædvanlige orden ville +, stige op i vest og gøre aftenglandsen til sin morgenrøde . +Forfærdet stirrede Subia på dette forunderlige +syn ; røde og grønne skikkelser dansede for +hendes øjne lig dæmoner fra en ubekendt verden , +og over den lysende solrand , som nu kastede en dobbelt +så stærk aftenrøde fra sig som før , så hun +et hvidt skinnende lys , som var der en åbning i +himlen selv , hvorigennem hun kunne se lige ind i +uendelighedens rige . Men over og omkring denne +lå de strålende aftenskycr i rig , spillende mangfoldighed , +og for Subias øje så det ud , som var +det lysende engleåsyn , der skuede ned mod jorden , +hvilende sig på pnrpurfarvedc , solgyldnc vinger . +Mere og niere tiltog synet i klarhed og styrke , +stærkere og stærkere blev Subia greben af den ubestemte +gru , der gjennemisnede hende fil hjertet , +og dog ville hun ikke give tabt . Med fortvivlelsens +mod svang hun sig på hesten . Skjoldet +funklede i aftensolen , våbnene klirrede , og hendes + +ganger sprængte afsted , som gik det fil kamp ; +men i skjoldet så hun de skinnende englehoveder , +som bredte deres vinger , og i aftenvinden , der susede +forbi hendes øren , sang og klang det , som +hørte hun hymner fra en stor , usynlig kirke . Alen +nedad bjerget gik det i fnysende fart ; overalt , hvor +hun kom frem , stod folk på vejen og stirrede på +aftensolen , der ikke ville synke , og således nåde +hun åndeløs og forpustet campagnens udstrakte +slette . Her syntes hun at være synet nærmere . +Den lyse plet tog form og omrids , den dannede +sig fil en klar skinnende skikkelse , og hen over +havet så hun en mand komme vandrende , hvis +lige hun aldrig for havde set . Håret hang i +lange , lyse lokker ned over hans skuldre , morgenstjernens +Glands lyste over hans pande , og i hans +ansigt var der et sådant udtryk af mild fred og +stille beemod , at Subia følte strænge bæve i sit +hjerte , som hun havde været stolt af ikke at besidde . +Forfærdet , betaget , greben af angst for det overnaturlige +og dog med en hemmelig lyst i hjertet , som +hun ikke kunne forklare , holdt hun sin hest an , og +stirrede ud mod havet , mod hvis bølger skikkelsen +tegnede sig skarpere og skarpere . Hvor den satte +sin fod , lyste havet som i måncglands , og dets + +bølger blev hårde som sten , hver gang hans fod +berørte dem . Nærmere og nærmere kom skikkelsen +for Subias undrende blik , og til sidst syntes det +hende , at det ikke så meget var den , der nærmede sig +hende , som hende , der droges den i møde . Pludselig +svandt skinnet og glandsen og lyset . Hnn holdt +på en øde vej ved en ringe hytte ; men frem ad +vejen kom den samme skikkelse vandrende , som hun +havde set i skyerne og på havet , men han skred +frem , som var han en ringe vandrer , og dog syntes +Subia aldrig at have set noget så dejligt . +„ Hvor drager du hen , fremmede ? “ spurgte +den unge maurerkvinde , da den ubekendte nærmede +sig hende . +„ Jeg drager til Roma for at kæmpe for mit +rige , “ svarede skikkelsen . +„ Nej , aldrig skal det ske ! “ ' råbte Subia og +rev med et heftigt ryk det krumme damasccnersværd +fra sin side . I et Nn lynede det over +hendes hoved , men da det kom indenfor stråleglandsen , +som udgik fra skikkelsens hoved , brødes +det som glas , så at Subia kun beholdt det tomme +fæste i hånden . +„ Vi ses igen , Subia ! “ sagde skikkelse » og +forsvandt . + +i det samme følte Subia en kold , gysende +fornemmelse , som havde døden lagt sin hånd +på hendes hjerte . Hnn stirrede omkring sig og +ville ikke tro sine egne øjne ; thi hun stod ved +jomfrutårnets fod og støttede sin rystende hånd +imod saddelbuen , medens hendes ganger skummede +og dampede , som havde den redet en milelang Bei . +Hun så sig omkring . Alt var som for , månen +stod højt på himlen , bleg og klar , den skinnede +på nogle blanke metalstumper , som lå spredte +foran hende . Hun bøjede sig ned og greb et af dem . +Det var hendes sværd , det samme , hendes faderhavde +båret i så utallige kampe — nu lå det +brudt og splintret foran hendes fødder . +Den næste dag lød intet krigerisk kampråb , ingen +slagmasscr bugtede sig i stålklædtc linier hen over +campagnens højder , ingen fane ndfoldedcs , alt +var stille og øde som i en grav . - men henimod +aften brød uveiret løs i gcnnazzanos gader . Man +beskyldte snbia for svaghed og vankelmod , for at +have ladet sig bestikke af romersk gnld , ja nogle +ymtede endog om , at den for så stolte kvinde var +bleven grebet af et pludseligt vanvid , der gjorde +hende blod og svag som et barn . Knn få vidste +sandheden , og iblandt dem var den gamle achmir + +ben jsrek ; thi ham havde Subia straks ladet kalde , +og i rådslagning med ham havde hun tilbragt den +største del af natten . Da hun endelig trådte ud +og viste sig for høvdingerne , var hun som forvandlet . +Det var , som om en usynlig , men mægtig hånd +havde bøjet hendes hoved og på en nat udvisket +alle storhedens og ærgjærrighcdens drømme . Uden +våben og smykker , klædt næsten ringere end hendes +terner , trådte Subia frem og forkyndte sin beslutning . +Hvo , som kun ville tjene hende i Leding +og kamp , kunne frit drage bort og modtage hundrede +denarer hver for deres tjeneste og gode villie . +Hvo , som ville lyde hende i fred , kunne få Borg +eller fæste , hver efter sit vilkår . Der gik en +mumlen af uvilje og harme gennem de brune +krigeres række , da Subia havde endt sin tale , +og om aftenen blinkede den nedgående sol på +meer end fem tusinde landscspidscr og krumme sabler , +som ad forskellige veje svandt bort tilligemed de +mænd , der bare dein . Ten samme aften ringede +klokkerne i Gennazzano for første gang til /vvs +åris , og på to af byens kirker veg halvmånen +pladsen for de gjcnindsatte kors . Men i jomfrutårnct +lod Subia vinduerne tillukke med svære +skodder , og det Kammer , der før havde været hendes + +indlingstilflugt , blev hende nu imod ; thi med +den stærke , modige kvinde var der fra den dag +foregået en stor forandring . Hun , der havde +elsket krigen som en leg med døden og skæbnen , +hun , for hvem kim jagten på de ville bøfler og +de frådende vildsom : havde haft tiltrækning , hun +brød sig nu på en gang hverken om tubaens eller +jagthornets klang , næn gik stille og ene omkring +enten i bjergenes kløffer eller i de dybe , vidtstrakte +skove , som dengang mere end nu dækkede landet +vidt og bredt . Men led det mod nat eller tydede +den røde , vestlige himmel ved solnedgang på +storm og uvejr , da drog hun sig tilbage til +gcdebyen på bjerget , hvor hun ofte tilbragte flere +dage i rad enten ene med sine tanker eller i +selskab med den gamle achmir ben isrck , som hun +nu havde skænket hele sin fortrolighed . +Men nede i Gennazzano rørte der sig et nyt og +fyldigere liv . De Christne kom lidt efter lidt tilbage . +Kirkerne fyldtes på ny , og var der end ofte +ufred mellem dem og muselmændene , så vare +vilkårcne nu mere lige ; thi schah jlam ben amir , +der havde byen som Lehn , var en mand , som +vejede Christen og musclmand på den samme vægt . + +schah jlam var en mand på hen ved tredive år , +høj , velskabt , smuk og dertil ærgerrig , herskesyg , men +klog som profeten selv . Han hadede de Christne af +sit inderste hjerte og havde gerne spiddet hver +eneste på palisaderne foran byen ; men han vidste , +at Subias sind siden hin mærkelige aften havde +bøjet sig , og han bøjede sig med ; thi han elskede Subia , +eller måske rettere , den magt , hun besad . Ofte +red han op til byen på bjerget , og endnu oftere +trådte hans fod over Subias tærskel . Alt , hvad +hun tænkte , talte eller handlede , var vel tænkt , vel +talt og vel handlet , og selv var han veltalende som +få . - men hver gang han trængte dybere ind og +forsøgte at løbe storm mod Subias hjerte , smilede +hun blidt og bad ham ride ned til Gennazzano for +at påse , at de Christne ingen overlast led . - +således var der gået et år . I Roma barden +fromme agapctus den tredobbeltc krone , og +alberich bar kongekronen , fordi han havde befriet +byen fra saracenernes bold . Største parten +af disse havde forladt landet , og vare fra ostia +dragne tilbage til deres hjemstavn , men nu udbredte +der sig det rygte , at kong albcrich med ti tusinde +mand ville drage mod Gennazzano for at fordrive +saracenerne fra bjergene og lægge byerne under + +de pavelige nøgler , som fra ældgammel tid havde +været vant til at åbne deres porte . Det var +schah jlam , som bragte Subia dette krigeriske +rygte , og hans hånd knyttede sig uvilkårlig om +krumsabelen , medens han fortalte det . I dyb +taushed og med sænket hoved lyttede habin ben +assars datter til schahcns krigeriske fortælling , +men alt som han talte , farvedes hendes mørke kvinder +med en strøm af purpur , og i hendes blik kom +der en ild , som frydede jlam ben amirs hjerte . +Et år var forsvundet , og hvad var der ikke svundet +med det ? Hnn havde stået stolt og mægtig +med en hær , stærk nok til at sønderbryde Romas +mure og knuse hver modstand , den måtte træffe +på sin vej . Hun havde vaklet i det afgørende +øjeblik , og hvad bød skæbnen hende nu ? Enten +at bøje frivillig sin nakke under pavens forhadte åg , +blive en vasal og frafalden fra sine fædres tro , +eller at samle sine mænd , sit mod og sin kraft for +endnu engang at lade de Christne føle , at der i +saracenernes hænder lynede sværd , som tørstede +efter at slynge sig om angribernes nakke . +Således talte den snilde schah , og hvert ørd +var som et sviende hvepscstik i Subias hjerte . +„ Du vil kun frolove dig med ham , som har lagt + +det største antal Christne for sine fødder ? “ sluttede +schah jlam . „ Nu vel ! Lad dine mænd forene +sig med mine , lad byerne brænde , brøndene tilkaste , +klippeveicne spærres af stene og træer , og +jeg sværger dig til , at ikke fem hundrede af kong +alberichs mænd skulle . vende tilbage . “ +Subia grublede i taushed , men i hendes indre +fødtes der tanker og gærede planer , dobbelt +stærke , fordi de havde hvilet så længe . Hun bad +schah jlam ruste alle sine mænd , og svimlende +af glæde og stolthed forlod han borgen ; thi for +første gang havde emirens datter talt ord , som +det var hans livs højeste ønske at høre . Selv +steg hun op ad den snevre vindeltrappe og åbnede +for første gang efter så mange dage døren til +det gamle tårnkammer ; thi her ville hun udfærdige +sine befalinger og samle sine mænd . Men +hvor forandret syntes hende ikke alting , da hun +trådte ind i sit fordums lønkammer ! De svære +skodder stængede lyset ude , hendes vanben og +krigeriske prydelser hang dækkede med støv og +spindelvæv — luften var tung , kvalm og trykkende +som i en grav . Det var hende , som havde hun +levet et år i sygdom og afmagt , som vågnede +hun først nu op af en søvn , hvori en fjendtlig , + +dæmonisk magt havde tryllct hende . Hnn trængte +til lys , frihed og luft , og heftigt forsøgte hun at +åbne de tunge skodder , svin stængede blikket ude +fra verden . Men alle sad de som naglede til +Maren ; kun et lod sig rokke , det gav efter for +hendes anstrengelser , og idet det faldt , skød aftensolens +stråler sig som en bred , rødgylden strøm +frem imod hende og farvede hele værelset med sin +Glands . Subia studsede — atter lå foran hende +den samme bløde , bakkede slette , hvorfra de lette +aftentåger hist og her begyndte at hæve sig i vejret , +atter glimtede langt ude det rødblåe hav , og atter +sank solen som dengang ned i dets vover . +„ Vi ses igen , Subia ! “ hviskedee det plndselig +dybest i hendes sjæl , og fnld af angst og uro +bøjede hun sig langt ud af lugen for at se , om +solen ville synke ; thi hun fik en ubestemt , hemmelig +gru for , at den atter kunne stå stille , at det +frygtelige syn kunne vende tilbage . Men den sank +— først halvt , så helt , og idet den dukkede under +vandet , glimtede bølgerne som blod , og fra det +sted , hvor den var forsvundet , skød funklende +striber sig i vejret som en stråleglorie . Den +sank dybere , strålerne slukkedes en for en , aftcnskycrnc +tabte deres farve og glans , skumringen + +svøbte bjerge og byer , Dale og sletter , land og +hav ind i sin bløde sløielsgråe kappe , og Subia +åndede friere i den kølige luft — synet var jo +ikke kommen tilbage . Længe stod hun ved vinduet +og stirrede tankefuld ud i nattens dæmrende +stilhed , månen steg op og udfoldede sit krumme , +blinkende horn — det var profetens måne , den +tiltagende måne med barndomsmindernes glans , +og hun bøjede hovedet , foldede armene over +brystet og knælede ned for at fremsige den bøn , +hendes moder havde lært hende . Da faldt hendes +blik ved en sidebevægelsc ind i det månebclyste +tårnkammcr , og hvad så hun ? På månestriben , +dersom en klar , sølvblinkende flod strømmede +ind gennem det åbne vindue , svævede en kvinde , ung +og rank , med gyldent hår og med et ansigt af en +høj og forunderlig skønhed . Barnets uskyld og +den unge piges renhed , moderens kærlighed , +ømhed og smerte var på en forunderlig måde +tegnet i disse bløde , sine træk og i de sorgfulde +og dog så strålende øjne , som hun ufravendt +fæstede på emirens datter . Hendes dragt var +lys og klar , som var den vævet af måncsfrålerne +selv , på hovedet havde hun en krone , der funklede +med tusinde ædelstenes glans , og ned over den + +flanke Hals og nakke bølgede et slør , fint og +gennemsigtigt , som var det aftentågcrnc fra campagnen . +„ Hvo er du ? “ spurgte Subia og stræbte at +give sin stemme den gamle hårdhed og styrke — +men hun følte , at hun rystede derved . Skikkelsen +svarede intet , men i måncstribcn lysnede det , glittrcde +og glimtede , og nu så hun , at den var fuld af +usynlige ånder , som snart svævede ned mod den +unge kvinde , snart op mod nattens tindrende +stjernehimmel , nnder et tusindstcmmigt Chor af +blide , jublende stemmer . +„ Hvo er drk ? “ spurgte Subia for anden gang +og greb fat i lugens karm ; thi hun følte , at hun +var nærved at segne . +Da strakte skikkelsen hånden ud , og i +nattevinden klang det som harpctoncr , som fuglenes +sang i skoven , når våren er kommen . Ja det +var , som blev tonerne synlige , som var hver tone +et englehoved med korslagte , regnbuefarvede vinger , +og i tonerne hørte hun tydelig , hvorledes det klang : +„ Hellige moder ! Forbarm dig over hende ! “ +„ Hvo er du , kvinde ! “ råbte Subia for tredje +gang . Men skønt hun havde stræbt at give sin +stemme dens fulde kraft , lød råbet kun som en + +mat Holsten , og Subia sank på knæ , thi hun +syntes , at det faste kvadcrsteenstårn smeltede bort +under hende , at hun stod på en uhyre højde , men +i luften selv , og foran hende svævede den unge , blide +kvinde , som bedrøvet vedblev at betragte hende . +Under sig syntes hun at se bjerge og byer , Dale +og floder , lysende søer og mørke skove , men trindt +omkring hende blev sangen og klangen stærkere , og +den klare , skinnende stribe , der som en lysende skygge +sprang ud ved synets fod , blussede op som i +flammer rundtomkring det og strakte sig lige op til +himmelbuens øverste hvælving . +„ Kender du mig ikke ? spurgte skikkelsen og +rakte hånden imod hende ; men skønt Subia havde +en følelse , som smeltede hele hendes sjæl hen i en +unævnelig salig fryd , rystede hun dog på hovedet +— hendes trodsige villie ville ikke bøje sig . +„ Så kend mig nu ! “ sagde skikkelsen og hævede +blikket op imod himlen , medens hun med den højre +hånd vinkede ad månen , der som en gylden segl +svømmede på nattehimlens dyb . +Da skete der et stort og forunderligt jcrtegn . +Månens krumme horn løste sig fra sin plads , +skød sig som et stjerneskud ned ad himmelhvælvingens +bue og lagde sig ydmygt under den unge + +kvindes fødder . Men det var ikke alene månen , +som droges ud af sit løb . Karlsvognen , Orions +bælte og den blanke Sirius løste sig fra den vante +stilling på himlen og dannede en funklende krands , +som slyngede sig om den unge kvindes pande . Ja +selv Mælkevejen blev ikke rolig ; den bøjede sig ned +under hendes fod , og på dens funklende fodstier +så Subia ånder svæve ned fra det hoie og stille +sig som himmelske hærskarer trindt omkring den +strålende kvinde . +„ Kender du mig nu ? “ spurgte skikkelsen og +smilte blidt til den unge pige . +Da smeltede den sidste hårde trods i Subias +hjerte som sneen fra bjergene , når sommersolen +kommer . Hun bedækkede sit ansigt med begge sine +hænder , styrtede ned foran den nngc kvinde og +råbte : „ Hellige jomfru , forbarm dig over mig ! “ +Da boiede skikkelsen sig ned og rørte ved hendes +øjenlåg . Subia slog blikket i vejret og ville +neppe tro de syner , hun så ; thi på Mælkevejens +bro , der nu forbandt himmel og jord , svævede +utallige engle langsomt ned , og alle bøjede de sig +for et dejligt , strålende barn , som sad på jomfruens +arm og smilende strakte hænderne ud +imod dem . + +bien jomfruen tog barnet i sin favn , hævede +det i vejret og rakte det hen imod Subia , idet hun +sagde : „ Se her ham , som du har hadet ! “ +Det gøs i Subia ved disse ord — aldrig +havde hun følt sig så sønderknust som i dette +øjeblik , da det smilende barn rakte hænderne ud +også mod hende . Hnn ville bede oni tilgivelse , +men stemmen svigtede hende , og den unge kvinde +sagde : „ Du ville kun elske ham , Subia , som havde +lagt det største antal Christne for sin fod . Nu , +vel an , så se ned imod jorden ! “ +Og snbia stirrede ned i dybet under sine +fødder . Der lå al jordens slægt , unge og +gamle , kvinder , mænd , oldinge og børn , men alle +bøjede de sig for det strålende barn , medens psalmer +og hymner i mægtige toncbolger , som af et +uhyre orgel , tonede op imod dem . +Men Subia kunne ikke udholde synet længere , +alt svimlede og svandt for hende ; det var , som +svandt hun selv hen i klarhed og lys , og idet hun +greb en flig af jomfruens klædebon for at fæste +sine læber derpå , råbte hun henrykt : „ Jeg vil +elske din søn , den eenbårnc , ' og holde mig til +ham alene ! “ + +da lød der et uhyre brag . Himmel og hav +og jord styrtede sammen i et glimtende lyn — +Subia greb for sig , og i samme øjeblik var alt +forsvundet . Hnn lå på sit ansigt på det kolde +gulv i jomsrutårnets Kammer . Alt var som +før , men lette , lyse skyer drog som utydelige +skikkelser forbi månen og dæmpede dens lys . +Hvor forbansedes schah jlam , da han den +næste morgen i spidsen før fem hundrede ryttere +holdt udenfor jomfrutårnet og hørte Subias befaling . +Den lød på fri indmarsch af alberichs +landseknegtc , på frivillig underkastelse og på +afvæbning af alt våbensørt mandskab . Schahen +ville ikke tro sine egne øren ; hans brune kinder +blev gunlblege af harme , og han tvang sin vælige +ganger tilbage med et sådant ryk , at den nær +var styrtet ned af fjeldsfræntcn med ham . Dog +sagde han intet , thi Schak jlam var en klog mand , +som vidste at tie . Selv fulgte han Subia op i +tårnkammeret før at modtage de brevsfaber , der +skulle bringes den fremrykkende kong alberich , og her +meddelte Subia ham sit syn . Schætzen hørte på +hendes ord i ærbødig taushed , og da hun havde +endt , strøg han sig om skægget og sagde : „ Allah +er stor , og hans villie uransagelig ! Hvad han + +sender , kommer fra ham selv , og ingen tør modsætte +sig hans villie . Men er det den mening , +fyrstinde , at bøje dig for den himmelfarne jomfru , +vel an , så bøjer jeg mig med og finder mig i det , +som ikke kan være anderledes . Jeg kan flifte min +tro på profeten og hans lære ; men aldrig den +tro , jeg har svoret dig . “ +Subia svarede vel intet dertil ; men der var i +hendes blik og det taknemmelige håndtryk , hun +skænkede schahen , noget , som fyldte den stolte , +ærgjærrige mand med en triumferende glæde . Han +havde elsket Subia , da hun fri og stolt kæmpede +mod de Christnes skarer og tænkte på at indtage +apostlenes stad . Nu syntes hun ham som en +svag og lunefuld kvinde , der lod sig bøje af syner +og drømme , som det ikke var værd at lægge mærke +til . Nu elskede han hendes rigdomme , hendes land +og de krigere , hendes fader havde efterladt hende , +og medens han langsomt red ned ad bjerget , svor +han ved sig selv , at den dag nok skulle komme , +da disse atter sleb deres sværd og pudsede deres +skjolde — men han var klog og talte ikke . +I Roma vakte det stor overraskelse og forundring , +at Subia uden sværdslag havde overgivet +sig og alt sit til den fremrykkende alberich , + +men endnu større forbavselse blev der , da hun og +schah ilam kort efter afsvore deres tro , og lod +sig døde af agapetus den anden , som i højtideligt +optog drog ud til gennazzanv . Han forlehnede +derpå emirens datter med gennazzanv og omliggende +byer , imod af hun lod sine folk christne +og sendte otte hundrede ryttere , når paven drog +i Leding . Men selv lod hun den gyldne halvmåne +tage ned af alle kirkerne i gennazzanv og selv +indviede hun med egen hånd den største af dem +til den hellige jomfru for de-gode råd og lod +hendes billede male af en af de gamle mestre , som +hun lod hente fra Roma selv . +Men på kong alberich havde den unge maurerdronning +gjort et stærkt , forunderligt indtryk , og +ligeså hurtig som han med sine stålklædte mænd +var rykket frein imod hende , ligeså langsom var +han med af trække sig tilbage . Når han stirrede +i hendes store , sorte øje , så rødmen tændtes på +hendes jomfruelige kind , når han hørte hendes +røst så fuld og så melodisk ved ottesangen i +kirken , når han så hende tumle sin hvide fjerlette +ganger eller løse falken fra sin hånd for af +lade den følge heircn højt oppe mellem skyerne , +da følte han vel , af han var herre over Roma , + +men ikke over sit hjerte . Subia læste i hans blik , +i hans miner og hans adfærd , og en ny , forhen +ukendt følelse fyldte hendes hjerte , hver gang hun +fornam hans røst eller hørte lyden af hans skridt i det +fjerne . Hun havde aldrig elsket schah jlam ; hun +havde overhovedet ikke vidst , hvad det var at elske , +før jomfruen viste sig for hende , og hun takkede +hende hver morgen og hver aften derfor . Nu forekom +schuhen hende ikke alene ligegyldig , men ofte +endogså hæslig og frastødende , og hun undgik ham +på sin vej , så meget som hun kunne . Schah jlam +mærkede det , og han blev noget blegere derved — +men han sagde intet . +Således led det ud på sommeren . Campagnens +hede Dunster , som dengang vare langt +stærkere og langt usundere end nu , havde bredt feber +og død mellem kong alberichs tropper , som +lå i lejr nedenfor byen . Han besluttede derfor +at sende de fleste tilbage til nomao , men selv +tog han med en udvalgt skare af riddere og +svende lejrplads på rygningen af bjerget , tæt +ved det sted , hvor nu capranica ligger . Man +sagde almindeligt i Gennazzano , at det var for +at undgå feberen ; men der var andre , som +sagde , at kongens lejr kun lå tusinde skridt fra + +jomfrufårnets fod — ja nogle , som havde gode +øjne , forsikrede endog , at de havde set den hvide +fjerbusk på hans hjelm forsvinde i porthvælvingens +mørkc . Schah jlam hørte det , og han bed sig i +overlæben , så blodet randt ned i hans skæg ; men +den , der bragte ham budskabet , lod han henrette . +Fra jomfrufårnets øverste tinde havde man +en vid udsigt over campagnen og havet , og herfra +så kong alberich en aften et højst mærkeligt +shn . Langt ude på det mørkeblå hav kom +hvide pletter frem , de steg og svandt som måger , +der dykke efter fisk . Men lidt efter lidt bredte +mågcrne deres vinger ud , de voksede og tog først +de hævede deres krumme halse i vejret , rovbcgjærlige +skrig klang hen over bølgerne , og nu kunne han +ikke længere tage fejl — det var tyrkiske galcicr , +som for fnlde sejl nærmede sig land , fulde af bevæbnede +mænd . Ja , selv om han endnu havde +kunnet tvivle derom , ville han ved at se ned mod +Gennazzano have fået den fulde vished derom ; +thi her glimtede allerede glædesblus rundt om i +byen , bevæbnede skarer med halvmåner : over den +grønne fane drog hylende gennem gaderne , og +glædesblussene vare de christne kirker , som gik op +i luer tilligemed de Christne selv . + +kong alberich var en tapper mand , men dog +bævede hans hjerte , da han så galeiernc lande +og udsphe skarer af saracener , der som en bred +malstrøm bugtede sig frem over campagnens +sletter . Han havde otte ' hundrede riddere og +svende , og Subia rådede over lige så mange ; +men den næste morgen før daggry ville saracenerne +fra havet have forenet sig med dem i landet , +og kunne hun vel stole på hende , som for ikke mere +end et halvt år siden havde sat profeten og koranen +over Madonna og den hellige skrift ? Overmagten +var knusende , hjælpen fra Roma umulig ; +der var ikke andet for , end at falde med hæder +midt i barbarernes klynger . +Just , som han overtænkte dette , trådte Subia +op til ham , og aldrig havde denne underfulde +kvinde forekommet ham så dejlig , som i dette +øjeblik . På hovedet bar hun en gyldcnblank +hjelm , hvis lyseblå fjedre flagrede for vinden . +En Fløiels purpurkåbe med herlige hermelinsbræmmer +hang i bløde folder ned fra hendes skuldre , +og under den glimrede et gyldent brystharnisk +i aftensolens glød . Men langt mere end ved al +denne ydre pragt fængsledes kong alberich ved det +begejstrede , overjordiske udtryk , der strålede i hendes + +åsyn . De sorte øjne lynede , hendes brune kinder +brændte af begejstring og kamplyst , og med +skælvende læber udbrød hun , idet hun greb om +korsfæstet på sit sværd : „ Vi ville kæmpe , kong +alberich ! Vi kunne dø , men aldrig overgive os . “ +„ Ja , “ sagde kongen mørk , „ vi ville kæmpe og +falde ; anden lod gives der ikke . “ +„ Nej , kong alberich ! “ udråbte hun lidenskabelig +og rev sværdet fra sin side . „ Vi ville kæmpe +og leve , og vor lod kan blive herlig endnu . “ +Ved disse ord følte kong alberich en glæde , +som åbnedes portene for ham til salighedens land . +Han tog hende i sin favn , så dybt ind i hendes +øjne og sagde : „ Subia , elsker du mig ? “ +Da skælvede den modige kvinde i kongens +arme , og hun hviskedee : „ Albcrich , gør mig ikke +svag ! Forvandl mig ikke til en kvinde nu , da jeg +trænger til at være mand . Lad os kæmpe og +sejre . Madonna vil sende os lønnen således , som +hun behager . “ +Da drog kongen sin arm tilbage , og hver gik +til sine mænd for at ordne alt , og i fællesskab +at oppebie fjenden . +Den næste morgen lå tågen tykt og tæt + +henover campagnen . Oppe fra bjerget , hvor Subias +Borg lå , kunne man intet se , men en forvirret +larm af stemmer , klang af våben , blandet +med hestenes vrinsken og tubaernes klang trængte +sig som en bisværms summen op over højderne +og forrådte , at fjenden var i anmarsch . Kong +alberich og Subia stod ved foden af jomfrutårnct +og stirrede ud gennem morgentågen , og bag ved +dem stod høvdingerne med alberichs banner . Da +dukkede morgensole « som en blodrød orange frem +langt ude i horisonten og farvede morgentågen +« led sit skær . En luftning fra havet gik indover +land , og tågctæppet foldede sig sammen , rullede +frem foran den og hævede sig derpå i vejret som +blegrøde , svævende morgenskycr , hvoraf den største +blev hængende lig et slør om capranicas top , +skjulende jomfrutårnct i sin midte . Men snart +svandt den også bort herfra , og nede på Sletten +viste der sig nu et shn , son : fyldte selv alberichs +modige hjerte med bæven . Ved foden af de +højder , hvorpå Gennazzano ligger , i byen selv og +langs skovene over den , vrimlede det af saracenske +ryttere , hvis hvide burnuser og krumme sabler +skinnede i sollyset , medens de tilligemed schah +jlams fodfolk ordnede sig til angreb . De kunne + +vistnok være hen ved fem tusinde , og den styrke , +hvorover albcrich og snbin tilsammen rådede , var +neppe otte hundrede riddere med fire hundrede +bueflytter og ligeså mange landseknægte . Albcrich +foreslog at lukke sig inde i borgen for at forsvare +denne , indtil der kom undsætning fra Roma , og de +fleste af hans erfarne krigere delte hans mening . +Men da trådte Subia , som hidtil intet havde +yttret , pludselig frem og sagde : „ Ville i handle som +kvinder , da lukker eder inde i borgen ; men vil i +være mænd , da lyt til en kvinde , som ikke er +ukendt med , hvorledes saracenerne kæmpe , og +hvad de frygte . Fordeler eder ad mange veje +og i små hobe i de skovgroedc kløfter , som beherske +bjcrgveicn , der fører op til capranica . +Lader dernæst saracenerne uhindrede drage forbi , +men når i have set den sidste rytter forsvinde , +gjører da et pludseligt og kraftigt anfald fra forskellige +sider . Når da uorden og forvirring har +grebet deres rækker , vil jeg tilligemed mine nlænd +styrte mig over dem fra højderne , og vi ville kaste +dem ned i dalen og floden så let , som eftcrårsstormen +hvirvler de visnede blade derned . Borgerne +i gennazzanv ville gribe til våben , når de +se den flygtende fjende , og med Madonnas bistand + +skal ikke halvdelen nå deres skibe igen , når +solen lægger sig til hvile . “ +Planen var dristig og kunne let føre til christenhærens +fuldstændige undergang , hvis de små , adsplittede +baghold ikke indgød saracenerne den rædsel , +som var nødvendig , og dog bifaldt selv de +ældste høvdinge hendes råd , så stolt og dristig +forekom den unge kvinde dem , medens hun talte . +Alberich og hans riddere drog da nedefter , medens +Subia og hendes mænd lagde sig i baghold i de +tætte kastanieskove , som dengang beklædte bjergenes +øverste top , og nu var det , som om Madonna selv +ville tage sine børn i beskyttelse . Morgentågen , +der alt havde lettet , sænkede sig igen , og spændte +sit grå , tætte spindelvæv over kløfter og skove , +Dale og afgrunde , så af saracenernes hær kun +langsomt og med stort besvær kunne rykke fremad . +Allerede havde dens fortrav nået næsten lige +til capranicas porte , da man hørte et forfærdeligt +kampråb , forvirrede skrig og modstridende befalinger +længere nede på bjerget . Det var albcrich +og hans riddere , der som en stållavinc var rullet +midt ind i saracenernes flok , udbredende død og +ødelæggelse til alle sider . Tågen gjorde ti af +en , og idet de christne riddere fore ud af de mørke + +kløfter som jernklædte bjcrgacmder , styrkedes mangen +saracenerhøvding af sadlen , inden han endnu havde +tænkt på at fælde sin landse . Skræk og forvirring +gjennemfoer rækkerne ; hyllet i tågen og +ukendt med veje og stier , antog saracenerne deres +egne afdelinger for fjender og kastede sig rasende +over den : . Forgæves søgte schah jlam at bringe +orden tilveie og at standse forvirringen . En pil +ramte hans højre skulder , ligesom han rev profefens +fane ud af hænderne på den hårdtsårcde +bannerfører , og nu vendte kampen sig afgjort til +fordel for de Christne . I det samme hørte man +mauriske scirsråb og saracenske signaler højere +oppe fra bjerget . Schah jlams hjerte bævede af +henrykkelse , og rafl sporede han og hans mænd +deres gangere frem mod den forventede undsætning . +Det var også saracenere , der kom , men det var +Subia , som førte dem . Som en stormvind for +de ned ad bjerget , og maurerdronningcns ord gik +i opfyldelse : det tørrede løv hvirvles ikke hurtigere +afsted af efterårsvinden , end hun kastede de +brune skarer foran sig ned mod Gennazzano . Her , +hvor tågen ikke længere lå , fik saracenerne både +undsætning og mod . Kampen blev stående og drog +sig fra gade til gade , fra hus til hus , og , da + +borgerne kjæmpcde med , fra stokværk til stokværk . +Således skete det da , af kirken 8 . Lkaria +æol buon ' oonsiglio blev et brændpunkt for kampen , +idet den flere gange blev tagen af saracenerne , og +atter tagen tilbage af de christne riddere . Her var +kampen hedest ; dens Chor og skib strømmede af +blod og dækkedes af slagne venner og fjender , og +midt under kampens frygtelige rædsler tindrede +lysene fia Madonnas alter og strålede hendes +billede — hun den Rene , den ubesmittede , midt +imellem vantro hedninge , der havde besmittet deres +hjerter og hænder værre end jordens vildeste dyr . +Endelig kunne schah jlam ikke holde kirken længere . +Mied krumsablen i den venstre hånd havde +han kæmpet som en såret tiger , og mangen en +christen ridder havde dyrt måttet bøde for hans +våbenfærdighcd og ustyrlige mod . Nu , da han +skummende af raseri gav befaling til af rømme +kirken , fæstede hans øjne sig med glødende hævntørst +på det skønne madonnabillede , som Subia +havde skænket kirken , og som urørt strålede i al +sin pragt på det smykkede alter . +„ Fordømte troldkvinde ! “ råbte han ude af +sig selv , „ Du bolerske fra nazareth , som gav verden +en hund af en horeunge til afgud , tag nu + +din løn ! “ Og med disse ord stødte han sin krumsabel +indtil fæstet gennem madonnaens hjerte . +Da gik der et hvinende , fljærcndc skrig gennem +den halvmørke kirke . Blodet sprang og piplcde +frem af billedet , som var det et menneske , og hvor +blodperlcrne faldt , voksede hvide lilier frem , hvis +blomsterduft opfyldte kirken . Schah jlam tumlede +tilbage med stive , stirrende blik , og medens fråden +skummede om hans mund , forsøgte han forgæves +at drage sværdet tilbage — det havde vundet og +krummet sig , som det endnu den dag i dag hænger +i kirken . Da gav han slip ; skjoldet trillede ud +af hans hånd , hans lemmer rystede , han brast i +en vanvittig skraldende latter og krøb som en hund +henad kirkegulvet , indtil han blev dræbt ved et +køllcslag af en af de fremtrængende landscknægte . +Med hans fald kom der en stor angst og rædsel +over de øvrige saracenere . I vild hast trængte de +sig fra kirken ud i byen , og derfra i uordnct flugt +> udover campagnen . Men da så man fra højderne +et underligt syn . Tågen fra bjerget drog +sig sammen til en sort , uveirsvangcr sky , som mange +påstod havde lighed med en kronet kvinde , der +trådte på en halvmannc . Fra skyen udgik lyn +i alle retninger , tordenen rullede og gav genlyd + +mellem bjergene , og medens saracenerne flygtede +over campagnen , drog skyen bag dem , og dens +lyn spredte tifoldig død og ødelæggelse i deres +rækker . +I udkanten af byen stod snbia tilligemed +sine mænd og betragtede dette forunderlige skuespil , +der samtidig sås af alle byens borgere . Da +dundrede hestenes hove gennem byens gader ; det +var kong albcrich og hans riddere , som ville forfølge +den slagne fjende , og om muligt afskære dem +tilbagevejen til skibene . Subia bønfaldt ham indstændig +om at lade det være , idet hun mindede +kongen om , at hævnen ene hører Herren til ; men +alberich var ubønhørlig , og med et tungt hjerte +så Subia ham og hans riddere forsvinde gennem +hnulveien ; thi det var , som om en stemme tilhviskedee +hende , at hun så ham for sidste gang . +Om aftenen , da solen sank , var der ikke en +saracener tilbage . Snbia havde draget ømsorg for +de sårede og faldne , og nu sad hun ene på et +fremragende fjeld , spejdende ud over egnen og ventende +kong alberichs tilbagekomst — men han kom +ikke ; mørket kom i stedet for ham . Da afførte hun +sig sin hjelm og sin rustning , slog en vid , mørk +kåbe omkring sig og bød en af sine tjenere at + +sadle den hurtigste af hendes heste . Hun medtog +hverken væbner eller følge , og heller ikke ville det +have hjulpet noget ; ingen hest i gennazzanv kunne +måle sig med den , Subia red . +Vejen udover campagnen var ikke svær at finde , +thi lig lå ved lig , og der , hvor man ikke kunne se +dem , hørte man ravnenes vingeslag suse . Subia red +langsomt videre , og hvo , som havde mødt hende , ville +have sagt , at hun red søm i drømme , og dog så hun +hvert lig og hver falden kæmpe på sin vej , men +kongens var ikke derimellem . Hun red over campagnens +Dale og høje , hun red over åer og floder , +hun red lige ud — frem mod det skinnende +blinkende hav , hvis bølger vuggede sig i måncglandscn , +som vare de flydende sølv . Endelig lå +den sidste række høje mellem havet og hende ; men +endnu havde hun ikke set en eneste såret eller falden +christen ridder . Hendes hest stod i et skum ; +den pustede og stønnede , og det trofaste dyr steg +kun langsomt op ad det stejle højdedrag , hvorfra +hun ville få udsigt til strandbredden og havet . +Månen var kommen op og den kastede en bred +lysstribe hen over de evig vekslende bølger , og langt +ude i horisonten glimtede den på de flygtende galejers +kridhvide sejl . Subia holdt hånden for + +øjet og stirrede ud mod det fjerne . Hvor var kong +alberich og hans mænd ? Gik de som fanger i den +lyse nat over det urolige hav for at slagtcs som +martyrer blandt hendes grusomme landsmænd ? En +skælven greb hende , og fuld af smerte søgte +blikket nedad mod strandstokken under klinten , +hvor dønningen i langsomme , ensformige takter +brød sig mod land . Men hvilket frygteligt syn +traf her hendes øje ! Krumsabler og stridsøkser , +stålbrynier og burnusser , Christne og saracenere +lå side om side , som vare de kastede op af det +grådigc hav , og blodet farvede sandet og havskummct , +hvergang bølgerne brød sig ind imod +kysten . Her havde saracenernes sidste fortvivlede +kamp stået , her havde de værget sig , som ulven +værger sig , når den finder sin hule stoppet , og her +fandt Subia kong alberich . Mellem dynger af +lig , halv begraven under styrtede heste og forhuggcde +rustninger , lå den stærke skriger med +hånden trykket mod sit bryst , som ville han udrive +den landscodd , der havde gjcnnemboret det . Subia +kendte ham i det blege månelys , og hun kastede +sig ned ved hans side , omfavnede ham og kyssede den +blege blnnd ; men kong alberich var død , og ingen +af hans blænd øincdes i nærheden . Da tog Subia + +vand fra havet , vadskcdc det størknede blod af +kongens bryst , tøede hans hænder og ansigt , og satte +sig så målløs af smerte ved sin elskedes side . +Hun stirrede ud over havet , og det forekom hende , +som var bølgernes mumlende , vuggende sang vigilien , +der læstes over den døde . Hnn knælede ned , +bad brændende og andægtig for hans sjæls frelse , +og alf som hun bad , svævede blikket ud over det +store , urolige hav , hvor de enkelte bølger kom og +forsvandt , som menneskene på jorden . Men for +hver bølge , der brødes og gik til grunde mod +kysten , lysnede det op og blinkede det i sandet , som +var det bølgens sjæl , der stilles fra den . og stræbte +opad mod lyset . Og bølgetoppenc i måncsfriben , +som dukkede op og dukkede ned , syntes hende at blive +til lysende barneansigter , der sang en stille , al +smerte dæmpende sang , som gød en salig fred i +hendes hjerte . Men yderst ude , hvor måncstriben +tilsyneladende endte , så hun endnu et af de hvide +skinnende sejl , og hun bad om nåde og tilgivelse +for dem , fønt havde overfaldet hendes landsmænd +og dræbt det kæreste , hun ejede på jorden . Men +da hun hævede hovedet efter denne bon , undrede +hun sig såre ; thi sejlet var blevet større og mere +skinnende , og da hun ret betragtede det , så hun , at + +det var en mand i hvide klæder , og han vandrede +henad månestriben , som var den en bro , der førte +mod land . Men denne gang kendte Subia synet , +og hun strakte begge hænder ud imod det og udbrød : +„ Herre og mester , tag mig til dig ! “ +Men skikkelsen hævede hånden i vejret og +sagde : „ Ingen tages , før hans tid er omme . Drag +tilbage til gennazzanv , og vent mig , indtil jeg +kommer ! “ +Da tog Subia sin prægtige kåbe og lagde +den over kongens lig . Så steg hun tilhest og +red fod for fod tilbage over den blodige valplads . +Men fra den dag af var kong alberich og alt , +hvad der hørte ham til , dødt for hendes hjerte . +Hun skiftede Borg og fæste mellem sine mænd og +beholdt kun så meget tilbage , at hun kunne stifte det +kloster , hvori hun endte sine dage . Der tilbragte +hun tiden i bøn og andagt , indtil hendes tid +var omme , og forløseren kaldte hende til sig . Men +om det kloster , hun havde stiftet , rejste der sig lidt +efter lidt en lille by , som senere voksede og blev +stor . Og endnu den dag i dag hedder byen +Subiaco , fordi Subia var den , der gav den første +spire til dens liv . “ +Her tang Adele og så op med dette formnderlig + +blide , melankolske blik , som jeg ikke kan beskrive +dig , men som er hende så ejendommeligt . +Der blev en almindelig taushed rundt om i stuen , +som endelig afbrødes af vor gamle snaksomme værtinde , +der på sin sædvanlige godmodige måde +kredentscde os vinen , idet hun sagde : „ Drik kun , +drik ! Det er det samme med hvad den koster ! “ Jeg +tog et glas og rakte det til Adele ; men hun gjorde +en afværgende bevægelse med hånden , og nu først +så jeg , at hendes store , dejlige øjne stod fulde af +et tårcvæld , som truede med at strømme over . +Otto bemærkede det ikke ; han greb sit glas , svingede +det henimod hende og sagde meget på urette +sted : „ Nå , Adele ! Vil du være lige så tålmodig +som den skønne Subia , der gik i kloster for +at sørge over sin dræbte elsker , eller vil du være +så fornuftig at løbe din vej , når prioren kommer +med saksen for at klippe dine dejlige hårflctninger +af ? “ +Det gav et ryk i den unge pige . Jeg så +tydelig , at hun skælvede fra isse og til fod , og +med en nvilkårlig bevægelse førte hun hånden +op imod sølvpilen i nakkehårct , som for at forvisse +sig om , at det sad der endnu . +Anna Maria smålo og sagde : „ Adele vil + +få det godt derinde . Det er et rigt kloster og et ' +godt kloster . Alle nonnerne der blive fede som duer , +når de have været der et halvt år . De kunne +spise så meget de ville , det koster lige meget . “ +Her faldt Vittorio ned af huggeblokken og +så sig om med forvildede blikke , men med et ubeskrivelig +saligt smil . Adele rullede sin strikkestrømpe +sammen og sagde med kvalt stemme , men +dog fast og bestemt : „ Jeg går aldrig i kloster , +mamma ! “ +„ Aldrig i kloster ! “ gentog Anna Maria og +fæstede sine øjne truende på den unge pige . „ Aldrig +i kloster ? Hvad er det for snak , om jeg må +spørge ? Hvem , tror du , ægter en fattig tøs som +dig ? Vil du nægte at give din fader en håndsrækning , +så han kan betale sin hunsleie og blive +et skikkeligt menneske ? Øg dine små brødre , +Dodo og Luigi , sknlle de løbe om på landevejen , +istedetfor at komme til rom og lære studeringer ? +Ikke i kloster ! Har man hørt mage ? “ +„ Jeg går ikke i kloster ! “ gentog Adele bestemt +og rejste sig op . +„ kravo , bsnissimo ! “ udråbte kontoristaen og +snappede mandolinen ned fra væggen . „ Gid alle +alle unge piger talte som Adele ! Stærke i villie— “ + +„ — og svage i livet ! “ afbrød signor Carnevale , +svin i dette øjeblik kom til syne i sin dør , +iført en nathabit , der næsten var lige så fantastisk , +som hans uniform . „ Fanden ivold med præsterne , +med gubcrnatoren og kancellicren ! Gid Pokker tage +den skeløjede pater enscbio , som får de unge +piger til at skrifte mere , end dyden tør høre ; men +leve vinen og kærligheden og hver en pige- , som +ved , hvorfor mændene er skabte ! “ +Med disse ord tømte signor Carnevale først +sit eget og derpå kontoristacns glas , og skelcdc +så på en højst underfundig måde hen til Marietta , +der slog en skoggerlatter op og erklærede , +at han var gal . +„ Lad os nu få en sang ! “ råbte signor +Carnevale og slog ud med hånden , så kvasten +på hans nathue slog ud med det samme . „ Stem +mandolinen , signor Carlo , og lad os få den , +som de sang forleden dag nede i vignen . Den +vil glæde den ærværdige kanccllierc på sit ensomme +leje og måske få ham til at stikke sit hoved op +gennem kjclderlemmcn . +„ Nej , ikke den , signor Carnevale , “ sagde kontoristaen +og sendte Adele et smægtende blik . „ Skjenk + +mig et glas vin , Marietta , og jeg skal synge en , +som jeg digtede i går ; den passer bedre . “ +Marietta sprang til og fyldte glasset for den +unge smukke mand , idet hun behændig undgik et +favntag , som signor carnevalc havde tiltænkt hende +men som nu kostede ham den ubehagelighed ikke at +få sit glas fyldt . +Kvntoristaen satte plekteret på sin finger , +præluderede med nogle lokkende løb og triller , og +sang derpå særlig henvendt til Adele : +„ Den unge nonne stirrer fru cellens trange bur , +— smnaskyeriie drive for binden — +hnn følger svalens flugt over klosterhavens mur , +og solstrålens spil gennem linden . +Hun følger svalens flugt over klosterhnvens træer , +— småskyerne drive for vinden — +måske den bygger rede hos ham , hun havde kær , +og solstråle » lyser i linden . +Men alt som fuglen svinder i luftens klare hav , +hvor skyerne drive for vinden , +hun tænker : nu flyver den måske til hans grav , +og solstråle » slukkes i linden . +Ja , fugl tør bygge rede og tra^ sætte frugt , +og skyerne drive for vinden , +men nonnen skal aves under klosterlivets tugt +og blegne som strimlerne i linden . + +den sødeste attrå med den højeste begjæ-r +skal spredes som skyerne for vinden . +Hver tanke , hvert minde om ham , hun havde kær , +skal falme som bladene på linden . +Og sådan skal linn sidde år ud og år ind , +mens dagene stifte som vinden , +til døden engang kysser den blegnende kind , +og reder hende seng nnder linden . +Og nonnen seer vemodigt langt ud i aftenens stund +— skyroserne splittes af vinden — +der står et bittert smil om den duvende mund , +og tungt går der et suk gennem linden . “ +Den unge mand lod mandolinen synke og +kastede et smerteligt blik til Adele ; men der kom +intet gjcnsvar fra hende , øjelågene vare lukkede , +tunge tårer trængte sig frem og hang som klare +dugdråbe ! i de fløiclssortc øiehnar . Kontoristaen +lagde mandolinen fra sig med et suk , dybere og +mere betydningsfuldt end den bløde Melodi med +dens klagende ord . Da rejste Adele sig op og +kastede sig hulkende om halsen på den gamle Anna +Maria , som pludselig gav sig til af skælde ud på +præster , munke vh nonner , ved hvilken sjældne lejlighed +hun ivrig undcrstøttcdcs af signor carncvale , +hvis dårlige vittigheder jeg ikke skal gentage . +I det samme bankede det på døren — tre korte , + +bestemte , afmålle slag , og Adele for ud på gulvet +med et skrig , som var hun blevet bidt af en +tarantel . Vi studsede alle , og signor Carnevales +ansigt antog et mindre determineret udtryk — en +revolutionsmands hoved sidder jo altid løst . Under +alt dette var der imidlertid ingen , som lukkede op , +og først da det bankede på ny , tillod apottekeren +sig den svage bemærkning , „ af dette var meget +mærkværdigt . “ Dog mest mærkværdig forekom +Adele mig af være . Hun blev snart rød , snart bleg +og gjorde en bevægelse , som ville hun flygte ud af +stuen ; men pludselig for hun hen til døren , løftede +den svære jernstang fra , åbnede trods Anna +Marias indsigelser skodderne , og råbte ud i nattens +mørke : » 6bi s ? « » ^miou « svarede en dyb +stemme udenfor . » Avanti ! “ svarede Adele , +men denne gang var hendes stemme så svag , at +hun næppe kunne få ordene frem . +Vi hørte faste trin udenfor på den høje +stentrappe . Signor Carnevale så mere end ulykkelig +ud , medens han med lyset i hånden samlede +hvem der ? — venner ! — komind ! — er det sædvanlige +feltråb selv om tagen ; det giver en god kommentar +til retssikkerheden . + +sin temmelig fantastiske natdragt omkring sig , og +det var heller ingen spøg . At blive arresteret i +nathue og slobrok , hvor ydmygende måtte det ikke +være for en mand med signor Carnevales stolthedsfølclsc ! +Og hvis det nu var røvere ? Han , som +havde dannet byens mnnicipnlgarde , øvet den i +våben , og hærdet den til krigerisk bedrift , han +skulle tages i underbukser ? Frygtelige tanke ! +Det virkede derfor meget beroligende på os +alle med undtagelse af den stakkels apotteker , da +vi så en høj skikkelse træde ind indhyllet i en +unisormskappe , og bærende den store trekantede hat +med de brede guldgaloner og den pavelige kokarde , +en majestætisk og ærefrygtindgydende hat , som jeg +aldrig havde set på noget andet hoved end gubcrnatorens , +og det undertiden løst nok . +» u aubsrnatoro ! « udbrød den gamle Anna +Maria og nejede næsten lige til jorden . +» I aubernætors ! « sekunderede kontoristacn og +bukkede ydmygt for den indtrædende . +» U zu-bsr-na-toro ! « stammede signor carnevalc +yderlig befippet , og klemte slåbrokken fastere +mellem knæene med hele den onde samvittigheds +urolige angst . +Gubernatorcn trådte langsomt ind i stum , idet + +han kastede et inkvirerende blik rundt om sig . Det +var mig påfaldende , af han holdt kappefligen næsten +helt op under øjnene , og af- han ligesom var i +tvivl om , hvem han skulle tiltale ; men jeg antog +ham for drukken som sædvanlig . Længst dvælede +hans blik på Adele , som i yndig forvirring søgte +af dække den tilstand , hvori hendes sorte kjole +befandt sig ; men pludselig vendte han sig om og +stirrede så fast på den » lykkelige apotteker , af +den » c tog nathue » as og med en ærbødig håndbevægelse +pegede på døren til sit værelse , medens +Otto på dansk bemærkede , af han nok helst ville +tage sine prygl i ecnrum . +Neppe havde døren lukket sig bag ved dem , +før en strøm af sagte hviskende spørgsmål krydsede +sig fra alle kanter af stuen . Anna Maria +beklagede , at hun nogensinde havde lejet sine værelser +ud fil en sådan statsforbryder og atteist , +Vittorio foreslog at vække kancellieren , kontoristaen +spåede tre måneders fæmgsel , men Marietta var +den fornuftigste . Hun lagde øret mod døren , og +lurede med et udtryk af nysgerrighed og angst , +som fik vittoria fil at gøre den skumle bemærkning , +at hun vist havde lyst fil at følge signor +Carnevale , når han skulle i fængsel . + +efter en fem minuters samtale , hvorunder +Marietta flere gange hviskende beklagede , at hun +intet kunne høre , gik døren atter op , og gubernatoren +trådte ud , fulgt af apottekeren , der +stadig havde nathuen i hånden . Men der var +på signor Carnevales ansigt et sådant smil af +skadefro glæde , og hans guulgråc øjne spillede med +et sådant udtryk af mættet ondskab , at det mefisfofclifle +hos ham næsten blev uhyggeligt . Gubernaforcn +gik usædvanlig sikkert på benene , og +idet han nåde døren , gjorde han med hånden +en hilsende bevægelse , hvorved kappen et øjeblik +gled bort fra hans ansigt . Du ved , jeg er nærsynet , +bedste top ; men det slog mig dog , at jeg +ikke kunne se den røde næse , som plejer at lyse +selv i mørke . Lige i det samme følte jeg noget +falde tungt over mod min skulder ; det var Adele , +som fik ondt , og medens vi hver for sig for i +forskellige retninger for at hente vand og oplivningsmidler +til den dødblegc pige , forsvandt gubernatorcn +ned ad trappen . Lidt efter hørte jeg +hovslagene af en hest , som i rafl galop sprængte +hen ad vejen , hvor lyden tabte sig i det fjerne . +Hermed troede jeg aftenens eventyr endt , men +nn skal jeg fortælle dig , kære funtus , hvad ende det + +tog . Jeg stod i begreb med at gå til sengs , da +jeg pludselig hørte et skrækkeligt spektakel på gaden , +blandet med høje for mig uforståelige råb , +som snart efterfulgtes af en trommehvirvel og en +voldsom dundren på vor port . Da vi jo leve i +en bestandig frygt for , at noget usædvanligt skal +. hænde , kastede jeg i en hast klæderne om mig og +ilede ud i køkkenet , hvor ilden endnu brændte mat +og døsig , oplysende alt med et ubestemt skær . Her +samledes i en fart familiens medlemmer , rigtignok +i dragter , som vare endnu mere negligerede end +signor carnevalet og medens skrigene , forvirringen +og trommehvirvlerne stadig tiltog , hørte vi tydelig +disse råb : „ Gnbernatoren er fanget ! Gnbernatorcn +er spærret inde ! Hvor er kancclliercn ? +Kald på kancellieren ! “ +Havde man nu råbt : „ Brand ! “ „ Røvere ! “ +Eller noget lignende , kunne man endda have forstået +det ; men at gnbernatoren , ben samme gubernntorc , +som vi nylig havde set gå ud ad vor +dør , var spærret inde og sat i fængsel , det forekom +os alle så urimeligt , at vi vare meget villige +til at følge signor Carnevales råd , at gå i +seng og lade det drukne pak skråle , så meget det +ville . Da hørte vi en ny trommehvirvel og kontoristaens + +stemme , som råbte lige ved døren : +„ Kald på kancellieren ! Gnbernatoren sidder på +slottet og kan ikke komme ud ! Gubernatorcn er +fanget af røverne ! Til hjælp , til våben ! Til +hjælp , til våben ! Kald på kancellieren ! “ +Kancelliere Felice måtte imidlertid have kaldt +på sig selv ; thi inden Adele , som var den sødeste , +forvirrede og mest undseelige lille skabning af verden , +kunne komme ud af at få sin kjole hægtet og +kjælderlcmmen åbnet , hørte vi hans tunge skridt +og hæse stemme nede i dybet , hvoraf han snart +dukkede op som en drage fra tartarus . Regnskabsvæsenet +og de dertil hørende forretninger syntes +imidlertid at have faget stærkt på ham ; thi ikke +alene sad hatten temmelig meget bagud , men hans +stemme var bleven ligeså tyk som hans stok , og +nagtet han med højtidelig værdighed støttede sig fast +til denne med lygten i den anden hånd , var de +i hans bevægelser noget vist sejlende og vuggende , +så at han lignede en gammel gallonsfigur +med lanterne på de » Styrbords boug . +„ Dio mio , oænosllisrs polios ! Gnbernatoren +er fangen og sidder på slottet ! “ råbte den gamle +Anna Maria og vred sine hænder . +Men kancellieren stod stiv som en pind og + +støttede sig til stokken . Kun åbnede han sine flove , +tågede øjne med et udtryk af stupid forbavselse +og satte lygten lige i ansigtet på Anna Maria , +som ville han se , hvor den snak kom fra . +„ Gubernatoren er fangen og spærret inde på +slottet , “ brølede signor Carnevale i øret på ham +fra den modsatte side . +„ Nå så det er han , “ sagde kancellicren med +lallende stemme og et venligt smil . „ Slottet er +fanget og sidder på gubernatoren ! Meget vel , for +mig gerne ! “ Og kancellicren vedblev at gentage +sit „ meget vel “ den ene gang efter den anden , +medens han svingede sin tykke knippel frem og tilbage +som en perpendikel , og dybsindig stirrede ned +i gulvet . +„ De må hjælpe gubernaforen , de har jo +nøglerne ! “ brølede signor Carnevale igen . +„ Nøglerne til gubernaforen ? “ lallede kancellieren . +„ Ja prøv at dirke ham op ! Han er et +gammelt skab ; men jeg kender hans bagklædning . +Jeg kender hans bagklædning , den har en revne . “ +Efter at have udtalt disse meget gådefulde +ord , tog kancellicren stokken op under armen , +åbnede døren på lygten og pustede meget betænksomt +lyset ud . + +„ Kald på kancellieren ! “ led det atter udenfor . +„ Gnbernatoren kan ikke komme ud . “ +Det var som om disse ord , der råbtes med +stentorstemme øvede en magisk indvirkning på +signor felicc ; thi han samlede sig pludselig sammen +og svinglede hurtigere , end nogen af os kunne +formode , henimod døren , som han åbnede , hvorpå +han kastede et lurende blik til folkehoben , der +begyndte at trænge op ad trappen . +„ Skynd dem og kom ! “ råbte kontoristaen og +greb Hain ved armen . „ De må lukke gubernaforen +ud . “ +„ Hvad må jeg ! “ vrissede kancellieren , øjensynlig +irriteret ved kontoristacns befalende tone . +„ Må jeg lukke ham ud ? Silke noget sludder +han kan jo lukke sig selv ud . “ +„ Meu han er jo sangen på slottet ! “ skreg ! +Signor Carnevale og ruskede i ham , „ Røverne have +taget nøglerne med . “ +„ Nå , så det har de ? “ sagde kancellieren og +slog pludselig på en ubegribelig måde hjul med +stokken uden at falde . „ Røverne have sat gubernatorcn +fast og taget nøglerne . Meget fornuftigt +af dem , meget fornuftigt . Hnn sidder fast , meget +vel . “ + +„ Men for Pokker , så kom da og luk ham op , “ +Brølede kontoristaen og kog ham under armen . +„ Lukke op ? “ mumlede kancellieren og langede +med stokken ud efter den unge mand , der behændig +veg til side . „ Lukke op for gubcrnatoren ? Hi , +hi , hi , nej jeg er en gammel ræv . Lad ham sidde , +hvor han sidder ; han behøver ikke at komme ud til +de andre røvere , der er nok i forvejen . “ +„ Men det er jo gnbernatoren , “ hviskedee signor +carnevalc og puffede ham i siden . +„ Ja det er gnbernatoren , det er gubcrnatoren ! “ +Vrængede kancellieren , idet han vendte sig +mod apottekeren . „ Tror de ikke , jeg kender gubernatorcn +og ved , hvad for en kjeltring han er ? +Har de set ham sådan i kortene , som jeg , hvad ? +Du tror måske , jeg er fuld , hvad plastersmører ? +Det er jeg også , men jeg snhder ikke +municipiet , uden når jeg er ædru . Han er en +kjeltring , seer i , som fører dobbelt-regnsfab . Han +er en spidsbub og ærkegavtyv , som snyder en +stakkels gammel kancelliere ! Ham skulle jeg lukke +op ? Nej , aldrig i verden ! Lad ham sidde til i morgen , +eller til dommedag , hvis han vil . Hi , hi , hi ! +Han er sat i fængsel ! Meget vel , meget vel , lad +ham sidde ! “ + +her vare gode råd dyre . Såvel signor +Carnevale som kontoristaen forsøgte endnu et par +gange at forklare kancellicren , hvad der egentlig +var i vejen , men da denne den ene gang erklærede +kontoristaen , at han var en drukken hund , +og derpå gav sig til at brøle garibaldihymncn og +slog lygten i hovedet på trommeslageren , fandt +man det rigtigst at ledsage Hain tilbage til dybet , +hvortil han i høj grad viste sig villig . Apottekeren , +kontoristaen og jeg begav os derpå op til slottet , +i hvis ensomme gård vi traf nogle gendarmer i +ivrig konversation med gubernatoren , som brølede +ud ad et vindue i fjerde etage . Kontorisfaen gik +da op og meldte , at kancellicren var upasselig , og +at nøglerne vare forladte , hvilket kun havde tilfølge , +at gubernatorcn sparkede resten af ruderne +ud og under en række af forbandelser forsvandt fra +vinduet . Af gendarmerne fik vi kun den forklaring , +at gubernatoren var gået over til fangen omtrent +klokken elleve , og at han havde forladt fængslet +lidt for tolv . Hvorledes han nu var kommen +ind igen , vidste de ikke , men lod et par ord +falde om , at gubernatorcn vist måtte have været +meget upasselig den aften . Sluttcren havde man +fundet med en knevl i munden og et reb om + +halsen ; han var halv død , og hans nøgleknippe +borte . Den dristige fange var således - undsluppet , +efter at have pudset signor Carnevale for +halvtredsindstyve sendt . Apottekeren syntes ikke +meget ulykkelig over at være kommet af med disse +penge og forsikrede mig gentagende gange om sin +fuldkomne uskyldighed . Han havde talt med fangen +og leveret ham pengene i mørke , idet han +ligesom alle os andre havde taget ham for gubcrnatvren , +hvem han fuldkommen lignede , og som han +oftere havde forstrakt med lån . Jeg tror imidlertid +ikke min gode apotteker . Der er noget under +hele denne historie , som jeg ikke kan komme efter , +og som han ikke vil ud med . Da Adele var kommeu +sig efter sin besvimelse , havde han en lang +samtale med hende på sit værelse , og hun kom +forgrædt og hulkende ud . Da jeg undrede mig over , +at hun pludselig var ' bleven upasselig , omgik han mit +spørgsmål , idet han svarede : „ Hvem , tror de , +vil være mest upasselig i morgen , enten gubernatoren , +som har gjort skandale for den hele by , eller +knncclltercn , som kun har gjort det for den halve ? “ +„ Det ved jeg ikke , “ svarede jeg . +„ Ja , jeg heller ikke , “ sagde han og tændte sig +en cigar ; men i den måde , hvorpå han pustede + +røgen fra sig , sagde han tydelig : „ Jeg ved meget +godt , hvorledes Adele har det ; jeg ved også , hvem +fangen er , men jeg siger det ikke . Jeg er en fin +politiker , en stor mand ; jeg har både gubcrnaforcn +og kancellicren i min lomme . “ +Hermed , kære Søren , må du lade dig nøje +for i dag . Jeg håber , at du ikke vil ærgre dig +over , hvad dette tykke brev vil koste dig i porto . +Du vil til vederlag have fået et dybere indblik i +helgcnlæren , mirakellroen og måden , hvorpå +politimyndigheden udøves i den . hellige stat . Leilighcdsviis +skal jeg kun tilføje , at Marietta i morges +fortalte mig , at dødsdommen over de fangne røvere +alt var fældet og sendt til rom for at bekræftes +af paven . Også her har man et snildt +eksempel på , hvorledes man i den kattolske verden +hjælper sig ud af de små kollisioner , som chrisfi +statholderskab og den verdslige magt unndgåclig +medføre . Paven kan som chrisfi statholder ikke afsige +nogen dødsdom , ja ikke engang bekræfte den . +Dommen sendes derfor tilsyneladende ulæst tilbage +fra Vatikanet . Er den da omvundet med et hvidt +bånd , betyder det nåde , bærer den derimod et +rødt , fuldbyrdes dommen med blodig strenghed . +Marietta håber nu ganske vist på det rode , og + +glæder sig umådelig til „ Festen “ , som hun kalder +det . Virkelig så jeg i morges nogle artillerister +komme kørende med tre sorte vogne , som man sagde +indeholdt guillotinen . Jeg håber imidlertid , at +dette blodige skuespil ikke kommer i stand , og at +man , som i Neapel , nøjes med at skyde dem tidlig +om morgenen . Men , hvorledes det nu går , skal +du snart igen høre fra +din hengivne osv . +Genna ' , zano , den 23de iuni 1863 . +Kære fnntus ! +Vi have nu en ulidelig hede . Sommersolen +stiger hver dag højere og højere , skyggerne trække +sig ind i krogene , og når man om formiddagen +spadserer ad de kridhvide bjcrgveie , ligger campagnen +som et uhyre lysegult stråtæppe , svedent +og brændt af solen . Jorden slår revner , bjergkildcrne +have standset deres løb , det lille ålcic ved +foden af byen ligger tørt med millioner af døde +muslinger , og sommerfuglene , som før i tætte +skarer drak af hver fugtig lille plet på klippernes +sider , er gåde samme Bei ; jeg kan ikke øjne en + +eneste mere på sin flagrende flugt . Til gengæld +knalde og tromme cicaderne oppe i træerne , så at +man ikke kan høre ørclyd . Græshoppernes og +jordfårekyllingens skingrende triller genlyde overalt +fra Dal og fra Vigne , og rundt om i det tørre +græs myldrer det af spøgelser , disse forunderlige +insekter , der ganske se ud , som om det tørre +græsstrå havde fået ben og nu spadserede +afsted før at søge sig friskere opholdssteder . Alle +blomster , alle grønne planter er svedne bort . +Olivenlundene ' krølle deres kedelige grå blade , og +selv maiscn begynder at gulncs ; kun druerne have +et rigtig lysegrønt lov , og under dette seer man de +tunge klaser begynde at hvælve sig — hvem der +blot kunne holde ud , til de blive modne ! Men deler +ingen let sag ; thi jeg kan forsikre dig om , at det +slet ingen fornøjelse er at træde sin egen skygge +på skuldrene , bakke op og bakke ned , navnlig +når siroccoen blæser . Heller ikke kan man holde +nogen rolig siesta i huset , thi foruden flncr har +varmen udklækket en så utrolig masse af sorte +springfyre , at alverdens insektpulver intet forslår +derimod . De drukne sig i blækhuset og spidde +sig på min pen , når jeg skriver ; de springe Otto +i øjnene , når han maler , og sætte sig som skønhedspletter + +i ansigtet på hans figurer ; de røve +vor søvn vin natten og vor tålmodighed om +dagen — kort sagt , de er plageånder , over hvis +liv og bestemmelse Otto og jeg har anstillet de +mest dhbgående refleksionen . +Af disse blev jeg forleden dag udreven ved +dit elskværdige brev , som på en gang tryllede hele +den milde danske sommer frem for mit syn . Som +sædvanlig begav jeg mig op til den forladte eremitgrotte +for i al magelighed at nyde din epistel . +Jeg nægter ikke , at jeg blev lidt overrasket ved at +se , at den gamle hule havde fået en ny dør med +et sort kors , som i pestens tid ; men endnu mere +overrasket blev jeg , da denne dør åbnede sig , og +der for mit syn viste sig en fuldstændig , ærværdig +eremit , så god som hvilkensomhelst af dem , der +nogensinde havde paraderet i en roman eller på et +tteater . Naturligvis havde han et langt , gråt +skæg , det har jo ercmiterne altid ; -endvidere havde +han på hovedet en af disse store , bredt nedfaldende +hatte med jacobsmuslinger i stedet for bånd , i +hånden holdt han en afbarkct pilcgrimsstav , og +den side , brune kutte , der sammenholdtes af en simpel +snor med krucifiks , faldt i brede folderige læg +omkring en høj og kraftig skikkelse , som snarere + +syntes skabt for de pavelige dragoner end for at +tjene kirken . Hans ansigt var ædelt og smukt , men +solbrændt og veirslagent , som havde han vandret en +lang vej , hvad han vel også har , siden han siges +at være kommen fra lorctto . Hans blik var klart +og roligt , hans udtryk blidt og vindende ; men det +slog mig , at hun trods , sin alder havde bevaret så +friske , ungdommelige træk , og at hans hår endnu +var mørkt og lokket . +Jeg beskriver dig denne figur så omstændelig , +dels fordi jeg går på i agt efter gode modeller +til Otto , dels fordi han her på egnen har erhvervet +sig et ry for hellighed og gode gerninger , +som er aldeles mærkværdigt . Han kom en aften til +gcnnazznno for omtrent en fjorten dage siden , nærmest , +sagde Anna Maria , for at bestille Herberge til +elleve andre pilcgrimmc , der alle komme fra Loretto , +hvor de have tilbedt det hellige huns , medens de nu agte +sig til rom for at tilbede den hellige stol . At de +ikke kan lade en sådan raritet som naclonna clel +buon ' oonsiglio gå npåagtct sorbi , er en selvfølge , +og man fortæller her i byen , at de tolv pilcgrimme , +hvoraf den ene skal være helligere end den +anden , ville foranstalte en særegen procession til +hendes ære ; derpå ville de gå til rom til pctcrsfcsten + +for end yderligere at forøge deres glorie . +Vort ringe hus havde det første besøg af denne +hellige vandrer , og det var mærkværdigt at se al +den forstyrrelse , han afstedkom . Signor Carnevale +satte et ansigt op som djævelen , da han faldt i +vievandskarret , og forsvandt skyndsomst i sit Kammer . +Adele blev syg og måtte lægge sig . Kancellieren +blev tre gange så human som ellers , og +den gamle Anna Maria brasede således op forham , +af vi nær ingen aftensmad havde såt , medens +Marietta in gloriam 6omini undlod af kysse +Thomas » , mens hun vimsede om ude i køkkenet . +Kun Vittorio hævdede uvægerligt sin stilling på +huggeblokken , hvor hun med mikroskopisk nøjagtighed +skeletterede et andcskrog , som kom tilbage fra +eremiten i håbløs tilstand . Derhos var hun den +eneste , som drog hans hellighed i tvivl , medens vi +andre vare så overbeviste derom , af Nino ligeledes +in gloriain clomini måtte rømme sit soveværelse , for at +eremiten kunne få den bedste seng , som fandtes +i huset . Kun Otto var fanatisk protestantisk , og +undrede sig over , af han ikke råbte med muslinger . +Den næste dag blev hun installeret i klosteret s . +Enstachio , og nu bcgyntc rygtet af få travlt med +ham . I en lille bjergby , som vor , kan der ikke + +komme en kat gående , uden af mafl ' ved , hvorfra +den kommer , og hvor den går hen , og om den +hellige eremit vidste man snart meget mere . Min +ven postkassen , der in parsntlmsi sagt , er nær ved +af gøre mig gal , og som hver dag har løbet mig +på døren for af sluge dine frimærker , meddelte +mig øjeblikkelig under en strøm af ord , af fra +Severins var så hellig , af han kunne gøre mirakler . +Han havde helbredet utallige syge med nogle +små , sorte kugler , som han gemte i et relikvieskrin +fra Jerusalem ; han havde-givet almisse efter +en målestok , hvortil klostret flet ikke var vant , og +forleden middag , da hun var “ hensunken i bøn og +betragtning i sin ensomme eclle , havde der højt +oppe på himlen viist sig et lille punkt , som derpå +havde forvandlet sig til en hvid dnc , der tre gange +havde kredset om klostrets tag uden af sætte sig . +Men næppe havde fra Severins slottet , før duen +havde sat sig på hans hånd og ganske roligt ladet +sig fodre med lindscr . Over dette jcrtegn vare alle +brødre så betagne , af prioren , den ærværdige +pater ruli , havde tilbudt ham en plads som æresmunk +i klostret , med net til af være fri for de +bodsøvelser , som de andre pålagde sig for deres +shndcrs skyld ; men fra Severins har knn udbedt + +sig den ringe eremitbolig , som han nu beboer , +istandsat , og her opholder han sig tilligemed duen , +der noget nær bliver anset før ligeså hellig som +han selv . Iøvrigt er det sandt , at han har gjort +nogle ret heldige kure her i egne « , især på feberpatienter , +og at han giver almisse med en rundhåndethed , +som viser , at ercmiternc i Italien ikke +tnnnc være fattige . En god gerning har han +virkelig gjort , og jeg er ham meget taknemlig derfor . +Han har fortrængt pater ensebio som Adeles +skriftefader , og hun vandrer nu hver dag op til +eremitboligen før at blive undervist af ham . Det +er mærkeligt at se , hvilken forandring dette har +bevirket i hendes væsen . Hun , som før var frygtsom , +sky og ofte ulykkelig , når det gjaldt om at +vandre op til den blege præst med det skinhellige +væsen og det hæslige sideblik , hun er nu fortrøstningsfuld +og glad , ja der er kommen en farve på +hendes kinder og en glans i hendes blik , som +gør hende dobbelt henrivende og yndefuld . Selv +kancellieren synes at have en stor respekt før pilegrimmcn +fra lorctto , og hans opførsel mod Adele +har i mange henseender forbedret sig . Hun sover +ikke længere i den hæslige kjeldcr hos den fordrukne +fader , men oppe i en anden etage hos den gamle + +Anna Maria , der har givet hende et lyst og hyggeligt +lille Kammer . Selv klostret fylder hende ikke +længere med den gru som før , og taler man til +hende om det , leer hun og svarer med uforligneligt +skjelmeri : „ Signor , fuglen er ikke fangen endnu ! “ +Måske tænker hun på at trodse faderen og gifte +sig , og i så tilfælde vil hun have bejlere nok . +Dag for dag bliver hun skønnere ; mere end en +nat har jeg hørt serenadens bløde cithartoncr +bølge foran hendes vindue , og om morgen . er ofte +den lille stentrappe , der fører op til hendes +værelse , besået med røde , duftende rosenblade . +Kun når man taler vin hendes små brødre , +drager der sig et tungt træk over hendes ungdomsglade +ansigt , men lidt efter smiler hun på sin +ejendommelige , vemodige måde , og siger med en +overbevisning , som jeg misunder hende : „ Gud +lever ; han hjælper alle ! “ +Da jeg den morgen kom slentrende op til +eremithyttcn med dit brev i lommen , havde jeg +imidlertid den fornøjelse ikke alene at træffe den +ærværdige fra scverino men også min værdige +ven postkassen , som den dag syntes at være i en +mere end sædvanlig fornuftig og menneskelig tilstand . +Ikke nok med at han så dit brev uden + +nt forlange de fristende otteskillings frimærker , men +han afslog dem endog , da jeg tilbød ham dem , og +følgelig er han vel på veje til af genvinde sin +fornuft . Han synes nu af have kastet hele sin interesse +på fra Severino og betragter ham som et +eneste , stort , nyslået frimærke fra Loretto , det sjeldnesle +i hele hans samling . Med uendelig Iver og megen +smasken præsenterede han mig for pilgrimmen , +som gav mig et helgenbillede og et par af de sorte +kugler til brug for kommende tilfælde , idet hun +meddelte mig den oplysning , af de indeholdt jord - +fra den hellige grav , hvorfor jeg skal tage mig vel +iagt for af spise dem . Iøvrigt blev jeg i høj grad +slået over denne pilgrims værdige holdning og +fornuftige måde af yttre sig på . Her var ikke +son : ellers tale on : barnagtige helgenkrønikcr eller +tilløb til kejtede omvendelsesforsøg — ja , da jeg +slog på den opsigt , han havde vakt i omegnen , +sagde han , af man gjorde han : formegen ære . +Heller ikke underholdt han mig med de smagløse +lovtaler over pins den niende , som ellers er et +særkende for de romerske gejstlige . Tvertimod +syntes hans holdning lige overfor den hellige stol +af være meget reserveret , og om gnbernatoren udtalte +han sig med ligefrem foragt . Da jeg fortalte ham , + +at jeg » ar fra Danmark , og at vi havde religionsfrihed , +udbrød han med en pludselig Iver : „ Jeg +ved det . Frihed i neligionssager , frihed i skrift , +ord og i handlinger . Ja , Danmark er et lille +land ; men det er rigt og lykkeligt , derfor ville tyskerne +cie det . “ Jeg studsede ved disse ord , som jeg +mindst havde ventet as en pilegrim fra lorcttv ; +men endnu mere , da han tilføjede : „ Lad Frederik +den syvende leve ; lad Victor Emanuel leve , og vi +ville få at se . De ligne hinanden ; de er mænd +af folket og for folket ; de ville holde ud , men de +må ikke doe . “ +Medens fra sevcrino med ærværdig ro udtalte +disse ord , stirrede postkassen på mig med et +blik , som ville han opsluge mig og klappede den +store mund sammen med ct smadst som krokodilen , +når den fanger fluer . Derpå forsvandt de begge +i retningen af Gennazzano , og jeg kastede mig ned +under det nærmest stående kastnnietræ i mangel af +hytten . +Lidt efter fik jeg øje på Adele , som tankefuld +kom vandrende op ad klippcveicn med sin messebog +i hånden . Hun lagde ikke mærke til mig , og +jeg , som var fordybet i læsningen , lod hende +gå forbi , uden at forstyrre hendes gang . Lidt + +efter flagrede noget over mit hoved ; jeg så op , +det var noget hvidt — et papir , der trimledes om af +den kåde siroccovind som en kæmpestor , flagrende +sommerfugl . Pludselig forlod det sin plads oppe +mellem kastaniens grene , gjorde en svingning og +faldt lige ned ved siden af mig . Jeg greb det ; +det var et brev , og da slige luftige skrivelser altid +have en vis interesse , lagde jeg mig selv som brevpresser +på dit og gav mig til at stave himmelbrevet . +Døm nu selv om min overraskelse , kære +funtus , da jeg læste : „ Min kære , min elskede +Adele ! Snart må jeg forlade denne egn , der for +mig indeslutter minder , som kun du forstår og kan +dele . Bliv ikke urolig , men vent — — ja her havde +brevet fået en rift af kastaniekvistene , og medens jeg +var i færd med at udbedre denne , blev brevet med et +heftigt ryk snappet ud af min hånd — det var +Adele , som i et par Spring nåde hytten , hvor +hun forsvandt . I et nu var jeg efter hende , men +hun var ikke at formå til at åbne døren , og +trods al min veltalenhed måtte jeg vandre alene +tilbage til Gennazzano . Om aftenen kom hun ned +til mig i vignen og bad mig med en mine og en +stemme , hvis uro hun forgæves søgte at skjule , +om » por gratis , æi 6io » ikke at omtale brevet til + +nogen levende sjæl . Jeg har heller ikke sagt noget +til Otto , og du forråder vel ikke min hemmelighed . +Den hele aften var Adele adspredt og urolig , +og da jeg kom hjem fra prokuratoren , stod hun +ved vinduet og græd . Hun græd naturligvis +„ for ingenting “ , således som alle unge piger gjorde , +og da jeg spurgte hende , hvorfor hun sukkede , sagde +hun : „ Jeg sukker ikke ; jeg trækker blot vejret dybt . “ +Men hvad er det nu for et brev , og hvad er det +for en eremit ? Thi han , og ingen anden havde +skrevet brevet ; jeg kendte straks den brede , markerede +skrift , som også findes under mit helgenbillede . +Skulle han være en forbedret udgave af pater Eusebio ? +Er hun falden fra scylla i charybdis ? Det +er det , som piner mig . +Jeg sender dig disse par linier indeni Ottos +brev ; thi det er for varmt til af jeg gider skrive +mere . Pris dit kølige Kammer , funtns , og vær +hilset fra +din hengivne osv . + +gennazznno , den 4de juli 1863 . +Vise Søren ! +Af alle omsvøbsdepartementer i berden , og vi +have vel udviklede eksemplarer derhjemme , er de romerske +dog vistnok de mest indviklede og bedst udviklede , +ja en Romer har endog betroet mig , af hans +fodesfad har fået tilnavnet „ den evige “ , fordi den +simpleste sag fordrer en evighed for af sættes igennem . +Du vil derfor kunne forstå vor forbavselse , +da signor Carnevale i går stadfæstede , af sagen +mod røverne var afsluttet , dommen fældet , sendt +til Vatikanet og vendt tilbage med det røde , skæbnesvangre +bånd . Man har villet statuere et eksempel , +og henrettelsen skal finde sted . Allerede er man +bag ved colonnaernes Borg i færd med af oprejst +den historiske og til pavedømmet så lidet svarende +guillotine — jeg kan høre hammerslagene og 0xehuggene , +medens jeg skriver dette . Imorges gik jeg +forbi den bratte bjergskrænt , der var så fnld af +alpevioler og anemoner , da vi kom herud , og som +senere prangede med gyvel og duftende roser . Nu +blomstrer der ikke andet end den tornede marietidsel +i et hav af blodrøde valmuer , og fra skråningcns +øverste top hæve de sorte trekantede bjelker sig i + +vejret , kronede foroven med faldoxen , hvis skarpe +egg blinker i sollyset . Man har valgt rædselens +skueplads godt ; thi både fra slottet , fra klostret +s . Eustachio og fra den underliggende vej vil man +kunne se den mindste enkelthed , og blodet vil , som +kancellieren bemærkede , tage sig prægtigt ud på de +kridhvide kisclstcen . Der er noget vildt og grusomt , +noget neronisk hob italienerne , som lidt dukker +op mod deres vidende , men som jeg aldrig har +sporet så fuldt som ved denne lejlighed . Hele byen +glæder sig som til en fest . Man betragter henrettelsen +som et skuespil , og der en noget i luften , +som hvisker om de tider , da gladiatorerne betrådte +arenaen , hilsende op til cæsarcns loge med +de ord : » Norituri ts , 6ass3 . ro , salutamus ! » * ) selv +Marietta og den lille vittoria omtale de fangne brigantcr +på samme måde , som de spanske donnaer +tyrene , der drives ind på arenaen . „ De komme +ikke i helvede , “ sagde Marietta til mig ; „ thi de +have fået prioren til deres skriftefader , men +— povsrstti — det må gøre ondt ! “ Og med +disse ord satte hun hakkcknivcn , hvormed hun bearbejdede +kødet , over sin stærke , solbrændte nakke +og blev i samme øjeblik ganske bleg . „ Men det +vi , som er bestem » til dsden , hilse dig , Cæsar ! + +vil blive morsomt for os andre at se derpå , “ +Føjede hun leende til og hakkede videre . Kun Adele +er bleven påfaldende stille og alvorlig i den sidste +tid ; men det er ikke til at undre sig over , thi hun +skal jo snart tage sin beslutning , og så vidt jeg kan +mærke , bliver det klostret . Jeg har truffet hende +flere gange ved det gamle omstyrtcde dianatempel +nede i dalen , hvor vi sås den allerførste gang ; +ligeledes i kirken , som hun jævnlig besøger , og hvor +jeg seer hende bede med stor andagt og inderlighed . +Jeg ved ikke , hvad indflydelse fra Severino har +på hende , men hun besøger ham ofte især henimod +solnedgang , og når hun da vender tilbage , er der +en forunderlig glans i hendes blik , og rødmen +lyser på hendes kinder — jeg frygter næsten for , +at hun er forelsket i helgenen , og han ? Stakkels +Adele ! Det er den anden henrettelse , der vil finde +sted herude , og den er mig næsten modbydeligere +end den første . Når det kommer så vidt , tror +jeg , at jeg rejser til rom eller Neapel ; thi Gennazzanos +sol er da gået ned for stedse . Otto har +malet hendes portræt . Hnn sidder i sin fattige +sorte kjole på en af de omstyrtcde søjler nede ved +templet og stirrer med foldede hænder ud i aftenrøden , +hvis gyldne skyer svømme over de blånende + +bjerge . Otto har med stor dygtighed og et +sjeldent held grebet det melankolske , sværmeriske udtryk , +som er i hendes øje , når hun således drømmende +seer hen foran sig . Det er et stemningsrigt +billede , og kontoristaen , stakkels fyr , bød Otto +sin halve årsgagc for at komme i besiddelse af +det . Otto er en brav fyr , men han er skinsyg og +nægtede at sælge maleriet . Nu maler han en +kopi af det , som han vil forære den unge mand +på den dag , hun bliver konfirmeret . Men hvad +hjælper alverdens kopier , når originalen går i +kloster . Hvad røverne angår , som er de virkelige +helte i det drama , som skal opføres , da må +jeg tilstå , at jeg er ganske forbanset over den +måde , hvorpå de opføre sig . Dødsdommen synes +ikke at have gjort det ringeste indtryk på dem , +eller måske vente de sikkert at bcnådes ; thi de synge , +drikke , le og fiske efter bajoccher langt ivrigere end +nogensinde for . Heller ikke spares der noget på +deres beværtning . Ofte har jeg midt om natten +hørt deres ville sang fra fængslet i en toneart , +son : røbede , at vinen havde smagt dem fortræffelig . +Kancellicren bliver mig mere og mere modbydelig ; +han drikker hver aften med fangerne på deres bekostning +og kommer i reglen drukken hjem for at + +banke sine små . Den følgende dag er han human +og fortæller under suk og tårer , hvad hans +kone ville have været for de små , hvis hun +havde levet . Hvor mennesket dog lidt kan være en +blanding af gemenhed , løgn og affekteret følelse . +Gnbernatoren har fået en frygtelig næse fra +nom i anledning af , at han lod sig overliste . +Denne i forbindelse med den , han allerede ejer , har +gjort ham betydelig spagere end ellers , og man seer +ham ikke mere på palazzoets altan i kast med sin +toddy , som han nu tager inden lukte døre . Derimod +fik vi i går en fransk officer i indkvartering , +der ikke giver ham meget efter . Han er en sand +kabyler , har tjent i Algier og drikker som en svamp . +Mied ham fulgte et lille detachement på hundrede +soldater , rimeligvis for at bevogte fangerne og +holde orden ved henrettelsen . Han er ikke nogen +behagelig forøgelse for vor husstand ; thi han betragter +alle dem , som ikke have haft med kabylere +at gøre , som hørende til en lavere skabningsrække , +og seer på Adele med et blik , som får hende til at +blive på sit Kammer . Heldigvis vil han ikke blive +her længe , da jeg hører , at der er anvist ham logi +hos gnbernatoren , og dermed er alle parter ret +vel tjente . Iøvrigt har byen fået noget af sit + +militaire snit tilbage , og de livlige franste hornsignaler +lyde smukt i den stille sommeraften ; men +de minde mig tillige om , at klokken er ti , hvilket +herude er en time over sengetid . Padrone Luigi +kører i morgen tidlig klokken fem , og kan tage dette +brev med . Mine næste linier får du rimeligvis +fra Roma ; thi jeg vil ikke overvære slagteriet herude . +Farvel , hils alle i hjemmet fra +din hengivne osv .