diff --git "a/normalized/1871_Bergsoee_ISabinerbjergene_2.txt" "b/normalized/1871_Bergsoee_ISabinerbjergene_2.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1871_Bergsoee_ISabinerbjergene_2.txt" @@ -0,0 +1,12001 @@ +Gennazzano , den 15de juli 1868 . +Kære Søren ! +Vort ensformige , idylliske bjergliv er atter +blevet afbrudt af en lille begivenhed , som det måske +kan interessere dig at høre , navnlig da den +drog temmelig alvorlige følger efter sig ; men som +korrekt historieskriver vil jeg begynde med begyndelsen . +Igår , som var en søndag og den fjortende +juli foruden at være s . Bonaventuras dag , +ringede alle kirkeklokker i Gennazzano og solen +strålede fra den mørkeblå himmel med en glans +og en varme , hvorom i hjemme i vort kære Danmark +ikke gøre jer noget begreb , selv ikke i skærsommcr . +Hovedgaden var , jeg før næsten kalde det +seiet , der var blomsterkrandsc om alle madonnabilleder , +grønt foran dørene , liv i osteriet , og +masser af unge , smukke ansigter på torvet og +foran kirken 8 . Nana , llsl lmon ' øonsiziio . Derinde + +strålede lysene , viraksdampcn duftede , orgelet +klang , og menigheden sang den gamle takkebøn fra +saracenernes tid , rig på tro , stærk i ord og +forunderlig gribende ved sin simple , fordringsløse +Melodi . Nedenfor alteret knælede otte unge +piger med holde slør , sommerlig dragt og +blomsterkrandse om de barnligrene pander . Foran +alteret messede pater enscbio med sit sknlende blik , +bugtende sin lange , magre skikkelse , snart til højre , +snart til venstre , snart neicnde sig foran madonnabilledet , +snart oridende sig foran crucifipct , men alt +på en så ækel deoot og skinhellig måde , som var +hans messeskjorte en spraglet snogeham , hvori han +ville snige sig indtil vor herre . Ofte lnrcdc hans +blik med et ligefrem kynisk velbehag på de nnge +blomstrende piger , der som en rødmende Rosenkrands +lå henstrakt for hans fødder , men hyppigst og +mesf begærlig skelede han ned til Adele , som var +den midterste i rækken . +Kirken var propfuld af mennesker . Men her +var ingen højrøstet snakken , ingen trampen rundt +i gangene , ingen kritik over toiletter — alle , måske +med undtagelse af pater enscbio , vare med i +den hellige handling , thi det var Adele og syv af +byens nnge piger , som her blev konfirmerede . + +svin du måske ved , består konfirmationen , +katholikcrnes andet sakrament , i en bekræftelse af +troen , forbundet med salvelsen , som synligt tegn +på at de er Christne og Christi stridsmænd . +Dette foregår i kirken , og om eftermiddagen gøres +der en visit hos pateren , som endnu engang +indskærper de unge dagens alvorlige betydning og +forærer dem et eller andet helligt billede , som de +ofte bære hele deres liv . +Adele var åbenbart hovedpersonen i kirken . +Ikke alene var hun den ældste , den mest udviklede , +den skønneste , men hun var jo tillige madonnabarnet +med det gode udstyr , hvad enten dette nu +skulle tilfalde en lykkelig brudgom eller hendes fordrukne +fader . Denne hædersmand stod nær ved +alteret , sort klædt og fidtet som sædvanlig både på +hat , benklæder og kjole , thi en sådan var kommen +frem fra et eller andet forborgent gemme i +dybet . Han fulgte pater eusebii ord med den +største andagt , bukkede når han bukkede , nejede når +han nejede , tog sig en pris når han vendte ryggen +til , og så med salvelscsfnlde blikke op i kirkeloftet , +når pateren vendte sig imod menigheden . +Signor Carnevale besøgte kirken som en slags overordnet +referent og vakte stor forstyrrelse mellem de + +kvindelige tilskuere ved skjemtefuld at knibe Marietta +i armen . Også kontorisfaen var tilstede og fulgte +adelcs blikke med stor andagt , men hvem der især +tildrog sig min opmærksomhed var fra scverino . Lænet +til en pille stod han henne i en afkrog af kirken +med sin brede pilgrimshat og staven i hånden . +Hvergang Adele under den hellige handling skiftede +plads , og dette var ikke så sjældent , så jeg ham +flytte sig hen til en anden pille , nærmere , bestandig +nærmere , indtil han kun stod nogle skridt fra hende . +Hvor var han ædel ! Hans mørke øje hvilede med +et særegent vemodigt og dog næsten ømt blik på +hendes jomfruelige skikkelse ; men traf så hans +skarpe øjekast pater Eusebio , når denne over messebogen +skulede ned på Adele , blev han pludselig gnnlbleg , +hans øjne skød lyn , og han greb fastere om +pilgrimsstavcn . Endelig var den hellige handling +forbi , konfirmanterne belavede sig på at forlade +kirken med Adele i spidsen , og nu først så jeg , +at hun ligesom de andre unge piger bar vinger as +hvidt tågeagtigt flor , som klædte hende fortryllende . +Pludselig blev der et ophold i den lille +procession , som nu havde nået midten af kirkens +skib . Jeg troede først , at det var min brave ben +postkassen , som begyndte at gøre skandale ; thi han + +stod tæt ved de unge piger og frembragte med sin +brede mund en lyd , som kastede man bajoccher i +alle kirkens bøsser . En bifaldsmnmlen lød rundt +omkring , hvilken jeg også først tilskrev hans præstationer , +men postkassen trådte et skridt tilbage og +nu indså jeg min vildfarelse . Det var fra scverino , +som lyste velsignelsen over de unge , og sjældent +har jeg set et skønnere syn . Solen faldt +gennem de brogede kirkevinduer lige på hans høje , +mandige skikkelse og spillede i brudte farvetoner +henover folderne på de unge pigers bølgende slør . +Med pilgrimshattcn på ryggen og den opløftede +stav i hånden mindede han mig om jakobus blandt +thorwaldsens apostle . Han velsignede dem en +for en , og ikke en gros som pater Eusebio ; men +da han kom til Adele , trådte han et skridt tilbage , løftede +hånden og fremdrog af sin kutte en krands +af blodrøde koraller med vedhængende kors , som han +kastede over den unge piges hoved . Adele blev +purpurrød som korallerne selv , og det var som et +genskin faldt over hans ansigt ; men i næste øjeblik +var han atter bleg som ellers , og det lille +tog forlod kirken , fulgt af glade venner og +slægtninge for at fejre den øvrige del af festen +i hjemmet . + +til denne havde både Otto og jeg modtaget +en speciel indbydelse af knncellieren , jeg ved ikke +af hvad grund , hvis det ikke skulle være den , at +han tænkte på at låne noget af os . Festen holdtes +i køkkenet , og begunstigedes , som referenterne +sige , af det skønneste vejr . Udenfor tindrede og +glimrede solen , glade grupper med blomster i håret +og på hatten bølgede gennem gaderne , men +inde i vort køkken , derer så hyggeligt om aftenen , +når ilden gnittrcr og blusser , kom der hverken lys +eller solskin , men kun fluer og en ulidelig varme . +Ingen venlig hånd havde pyntet op for den stakkels +pige , ingen moder eller kærlig søster modtog +hende , da hun vendte tilbage fra den hellige handling ; +kun Otto og jeg havde , ihukommende de københavnske +konsirmationsforpligtelser , ladet padroncn +købe nogle brogede silketørklæder , en Rosenkrands +og tøj til en kjole , sam vi med de hjerteligste +ønsker overrakte hende . Lidt efter kom kontoristacn +med en uhyre blomsterbuket , men fik en +modtagelse af kanccllieren som ku hund i et spil +kegler , og ikke stort bedre gik det trifoglios søn +fra torvet , i hvem den mistænksomme fader også +seer en frier . Til sidst kom signor Carnevale og +satte sig med den grå hat på snur for enden + +af bordet , efter først at have sfilt sig ved sin frakke +og opfordret os til at gøre det samme . Vi så +intet til husets øvrige befolkning ; de vare i fint +selskab ovre på torvet , thi Anna Maria er en +gammel politiker , og anser ikke kancellierens papirer +for rigtig solide , siden den aften , han holdt +sin berømte philippica imod gnbernatoren . Måltidet +var efter italienske begreber festligt , og da jeg +af erfaring ved , hvilken vægt en referent bør +lægge på spisesedlen , skal jeg ikke undlade af meddele , +af syltede Oliven og saltet thnnfisf udgjorde +entreen , maccaroni og et par stegte høns den +egenlige substans , hvortil der knyttede sig en fritto +misto , som jeg havde mere end mistænkt for af +indeholde hanekamme , andefødder og frølår , alt sammen +brudstykker af organismer , der kunne være +meget nyttige og hensigtssvarende , når de sidde hver +på sin plads i de forskellige afdelinger af dyreriget , +men som er stygge af træffe på et fad og i +en mummedragt , som gør det umuligt af tage sig +iagt for dem . Kanccllieren drak , græd , spiste og +var rørt , snart over sin tabte kone , snart over sin +velkonfirmcrede datter , og lånte så ti scudi af Otto , +til trods for af jeg sparkede ham op ad benene , +og derpå snød min næse på en meget betegnende + +måde . Signor Carnevale holdt en tale , som ville +have gjort opsigt selv på Ciceros tid , og endte med +af præsentere Adele et par vægtige gnldørcnringe , +en gavmildhed , jeg godt kunne lide hos den gamle +fyr , da jeg ved , af den er uden bihensigt . Kanccllierens +øjne tindrede katteagtigt , da han så +etniet med smykkerne , og han strakte allerede hån- ' +den ud efter det ; men apottekeren er ikke fra i går . +Med et lnnnt smil stak han det i lommen igen +med den bemærkning , at hun skulle få det på +sin bryllupsdag , idet han som afsluttende resumee +af sin tale fremhævede , at han håbede , at Adele +ville gifte sig med en flink fyr , der kunne gjorde +hende fil moder for flinke børn , og forskåne hende +for alle sådanne spidsbubcr og erkekjeltringer , som +præste , munke og nonner er og ville vedblive at +være fil evige tider . For kancelliercn var dette en +drøj mundfuld , som kun håbet om ørclokkcrne fik +ham fil at synke , , og da signor Carnevale lidt efter +trak sin frakke på , for som apotteker at vandre ud +på de nødvendige gratulationsvisitcr , udtalte kancellicrcn +med sorrigfulde miner sin begrundede frygt +for , at signor Carnevale ville komme fil at stades +i den største Morter , som fandtes i helvede . +Såvidt vare vi komne , da vi i eremiten fik + +en ny og uventet gæst , som umiddelbart efterfulgtes +af sin ben og skygge , den vandrende postkasse . +Jeg så et udtryk af bekymring drage hen over +kancellicrens verdsligglade åsyn , da disse to gæster +indfandt sig , og snart fik jeg at vide , hvorfor . +Med en hurtighed , om hvilken man ikke gør sig +noget begreb , klappede postkassens mund op og i , +og borte var resten af maccaronien . Atter klapprede +det som fire møllevinger i stormvejr , og de +mest forskjelligartedc dele af den fede fritto misto maledes +så små , som lå de på en møllekværn . Så +kom et suk , et smask , en pause , og den langbenede +hane , som urørt lå på fadet , og som +kancellieren upåtvivlelig havde udset til sin frokost , +fik nogle mærkværdige ben at gå på tilligemed +det fad salat , som Adele skyndsomst havde tillavet . +Under alt dette sad fra Severino , som var +han henne i en hel anden verden . Kun af og til +sendte han Adele et forskende blik , og jeg lagde +mærke til , at han spildte på dugen , da hun rakte +ham et glas vin , den eneste forfriskning , han modtog . +Lidt efter hævedes taflet af den gode grund , +at alt var gået i postkassen , og kancellieren fremdrog +med et suk to fede kalkuner , som han hidtil +havde holdt skjult under bænken . Disse blev tilligemed + +en kurv med friske mandler overantvordede til +den ældste af de to små mater , som under hele +mållidet havde næret sig af salat og brød og +de ben , som faderen havde pillet . Den brede trekantede +hat blev trykket fast på hans hoved , den +lille kappe hægtet om hans skuldre , og foruden +gjæssenc og mandlerne fik han et dunk i ryggen +og den faderlige formaning at følge sin søster lige +til pateren nden at slås på vejen , og derpå atter +følge hende tilbage , når hun havde aflagt sin +visit . Vi andre rykkede nærmere sammen ved bordet , +Otto og jeg lod hente noget hos prokuratoren , +og efter at postkassen og kancellicren i længere tid +havde drukket til pægls uden at sige andet end det +smæk , der stadig ledsagede tømningen af deres +glas , tog byens humane arrestforvarer , øjensynlig +påvirket af prokuratorens nektar , således til orde : +„ Jeg ved ikke , om nogen af eder , mine elskede +venner , tror på trolddom ; men det gør jeg , og +jeg skal sige eder , hvorfor . “ +Her gjorde postkassen et vældigt smask , hvortil +han føjede den passende bemærkning , at han fra +Montreal havde fået frimærker kontramnrkeredc +med en hestesko , men at man i Amerika ikke troede +på trolddom , undtagen i Canada , som var kattolsk . + +kancellieren overhørte ganske disse kulturhistoriske +bemærkninger , da han var beskæftiget med at +fiske fluer op af sin vin , og efter i nogen tid at +have stirret dybsindig ned i sit glas , udbrød han +med lidt uklar stemme : „ Trolddom ! Jeg sagde udtrykkelig +trolddom , mine elskede venner , og jeg skal +nok sige eder , hvorfor . Dengang , da jeg var i +Norma , var jeg også fængselsdirektør , og det var en +meget magelig stilling ; thi dels var der ikke mange +fanger , for Norma er en meget skikkelig by , og +dels . . . . . . . . . “ +„ Løb de deres vej , fordi de vare nogle drevne +erkegavtyve , “ supplerede signor Carnevale , som i +dette øjeblik vendte tilbage fra byen med den bemærkning , +at det var alt for lummervarmt til at +gøre visiter . +Kancellieren stirrede sløvt på apottekeren , som +var han falden ned fra skyerne ; men denne satte +med et kast hatten på snur , nikkede gemytlig til +kancellieren og sagde med et ironisf blik : „ Drik +kun , min elskede gamle ven , og lad vinen smage +dig . Det er ikke hver dag , atman tjener to hundrede +scudi på en datter . “ +Fra sevcrino rejste sig , som var han pludselig +bleven stukken af en skorpion ; derpå slog han kappen + +tættere om sig , trykkede hatten lidt dybere ned +i panden , og heldte resten af foglietten i kanccllierens +glas , hvorpå han lænede sig tilbage i den +mørke krog , han havde valgt . +„ Ja drikke , “ udbrød kancellieren , „ det er dog +menneskets egenlige bestemmelse ! To hundrede +scudi på en datter , og tyve fra pater Eusebio , +når han bliver fornøjet , det er to hundrede og tyve . +Hun bliver også nok fornøjet — med klostret mener +jeg . To hundrede og tyve scudi på en datter ! +Hi , hi , hi , det er en god handel ! Hvem der +blot havde flere af samme slags , de skulle komme +til pater Eusebio hver eneste en . — bad du +om vin , min elflede ven ? Så inderlig gerne , +men flasken er tom . Ah , Vittorio ! Spring ned af +huggeblokken , og løb over til prokuratoren , og spørg , +om han vil låne mig endnu to flasker af den , der +ligger længst inde . Han kan skrive dem af , når han +gør snyderiet op . Hvad han hidtil har sendt var af +den yderste . “ +Vittoria løb afsted på sine bare ben så hurtigt , +at hendes lasede kjole hægtede sig op i ryggen , +og kom snart efter tilbage med en mørkerød , +næsten sort vin , hvis lige jeg ikke mindes at have + +drukket ; thi den lugtede som ferskenblomster og satte +olieperler , som var den presset af Oliven . +Kancellieren skænkede rundt med en andagt , +som viste , at han var kender , og sagde derpå mere +fil sig selv end fil os andre : „ To hundrede og tyve +scudi ! Og fast tag i pater enscbio . Hø , hø ! +Nu skal i få historien om hunden , mine venner ! “ +Jeg tror ikke , at nogen lagde mærke fil dette +udbrud , undtagen fra Severino , under hvis brede +hatteskygge et par mørke øjne ubevægelig hvilede +på kancellieren . Denne tog atter et drag og +sagde : „ Trolddom ! Det var det , jeg ville fortælle , +da min elskede ben Carnevale afbrød mig — for vi +er jo venner ? “ +„ I liv og død ! “ forsikrede apottekeren , og +hviskedee med et ironisf blik over fil os : „ Nu ' skal +de høre en historie ! Han fortæller den kun , når +han er drukken , men jeg har i år hørt den over +tredive gange . “ +„ Hvem siger , at jeg har banket min kone ? “ +Spurgte kancellieren pludselig og stirrede henimod +skorstenen , som kom en hemmelig røst derfra . +„ Hun døde af barselfeber efter af have sødt Adele . +Drengene der — nå , det kommer ingen ved ; det +er mine , ved jeg , men hun døde også . Drik , + +mine elskede venner , drik ! Siden tage vi på Borg +hos proknratoren ! “ Og kancellieren tømte sit glas +med en sådan heftighed , af jeg fandt mig beføjet +til af minde ham om hunden , hvortil han svarede : +„ Rigtig , fuldkommen rigtig min ædle , elskede unge +ven fra de nordlige lande ; tillad , af jeg skænker +rundt , så skal i høre . “ +Og kancellieren skænkede rundt uden synderlig +hensyn til , om det kom i eller udenfor glassene , og +vedblev derpå : +„ Seer i , jeg var fængselsdirektcur i Norma . +Fængslet lå lige ved kirkegården , og kirkegården +lige ved kirken , og kirken lige ved det +huns , hvor jeg boede , hvilket var så naturligt . +Så var det en nytårsaften , af jeg sad ganske +alene hjemme med min elskede unge kone , som jeg +kun havde været gift med et år , og som var så +smuk og så dydig , og som holdt så meget af mig , +af selv englene i himlen måtte glæde sig derover . +Jeg sad ved kaminen og en kande vin , og hun +sad ved sin kniplcrammc , thi hun tjente gode penge +ved , at gøre kniplinger til altarklædcr , og jeg +passede godt på , at hun bestilte noget . Så rumlede +det pludselig dybt nede i gaden , som om en +vogn kom kørende , og dette var meget mærkværdigt , + +thi selv de ældste folk i Norma kunne ikke erindre , +ot de havde set en vogn , og de , der havde set en +vogn andre steder , kunne ikke forstå , hvortil man +skulle bruge den i Normas gader , efterdi disse er +så stejle og trange , at den ville blive klemt inde +på halvveien ligesom en mus i en fælde . +„ Gå ud , Maria , “ siger jeg , „ og se , hvad det er ! “ +Min kone rejste sig og gik , og skønt det var en +bitterlig kold deccmberaften med sne rundt om i +bjergene , blev hun borte med det samme . Jeg sad +og drak min vin og ærgrede mig ; men da hun ikke +kom tilbage , stod jeg selv op og gik ud på loggiaen +for at se , hvad det var . Dybt nede i gaden så +jeg lygter og fakler , og da jeg hørte en hel del +larm af forskellige stemmer , mente jeg , af det +var bedst , af jeg som øvrighedsperson gik derned . +Altså slog jeg kappen om mig , tændte en lygte og +gik . Og vel var det , af jeg kom ; thi nu skal i bare +høre . Nede ved svinget lå der en vogn , som +var væltet , og lidt fra vognen stod fire gendarmer , +som holdt en ung mand imellem sig . +„ Hvad skal du her ? “ siger jeg til min kone . +„ Hvem bad dig om af rende herned ? “ +„ Han er så syg og udmattet , “ svarede hun , + +„ og seer ud , som han kunne dø . Hvis jeg hentede +lidt vin ? “ — +„ Ja vist , “ sagde jeg , „ nu skal vi vel fodre fangerne +med maccaroni ? Se du bare , du kan komme +hjem , Maria , og bland dig ikke i statsanliggender . “ +„ Vær god imod ham , erfare ! “ sagde hun med +sådant et blik , som jeg aldrig havde fået ; men +fra det øjeblik af hadede jeg denne fange og svoer +på . . . . . . . . . “ +Kancellieren så stift hen foran sig , og udbrød +pludselig : „ Sludder og vrøvl ! Det var jo slet ikke +den historie , jeg ville fortælle . Sagde jeg noget +om kærlighed , mine elskede venner ? Det var ikke +min kone , jeg mente , det var karethcn ! Den var +jo væltet og havde knækket både Stang og hjul , +og jeg ønskede , at hans Hals havde været derimellem . +Han var en høj , ung mand med sygelig ansigtsfarve +og et par af disse øjne , som gør fruentimmerne +aldeles forryktc i hovedet — jo , jeg husker ham ! “ +„ Hvem er den fange ? “ siger jeg til gendarmerne . +„ Skal han i kastellet eller i byens sædvanlige +arrcsthnus ? “ +„ Det ved vi ikke , “ sige de , „ men der kommer +ordren . “ +I det samme kom en høj officer tilligemed + +syndicus , og den sidste trak mig lidt til side ind i +en porthvælving . +„ De er en fornuftig mand , Cesare fclice . De +ved , hvorledes en statsfange skal have det , ikke sandt ? “ +„ Jo , loosilenra , “ svarede jeg og tog til hatten , +„ bedste fangekost og to fogliettcr vin daglig . “ +„ Det er ikke godt for en syg mand , “ siger +syndicus . „ Bedste fangekost bliver ham for svær , +og vinen kan de drikke selv . Hvad mener de om +sædvanlig fangekost . “ +„ Som de befaler , loeoilon^a , “ siger jeg . +„ Jeg befaler ingenting , “ siger syndicns , „ jeg +hører mig blot for . Hvilket af fængslerne erbebsf ? “ +„ Det er kastellet , loosllsnra , “ siger jeg . „ Arresthuset +er fuldt af utøj og rotter , og man seer +kun to timer om dagen . “ +„ Hum , han har svage øjne , “ siger syndicus . +„ Alffor meget lys ville være skadeligt . “ +„ Som de befaler ! “ siger jeg . +„ Hør , Cesare , “ siger syndicus , „ dette her er +ikke nogen spøg ; forstår de mig ? Denne fange +er ikke nogen sædvanlig fange ; han er tre gange +undvegen i rom . “ +„ Det seer han ellers ikke ud til , “ siger jeg . +„ Tro ham ikke , “ siger syndicus . „ Han er en + +farlig forbryder , som har sat sig op mod den hellige +stol , ja , mod den hellige jomfru selv . Han +troer hverken på gud eller helgene , og kan knibe +sig gennem et par jernstænger , der ikke stå længere +fra hinanden end begge hans øjne . Kniber +han ud , Cesare , har de fortabt deres post , husk +vel på det . Det er derfor bedst , at de tager ham +hjem i nærheden af dem selv og lægger forsvarlige +håndjern på ham . De må hverken lade ham +få kniv eller gaffel , og tag halstørklædet af ham , +når de har fået ham sat fast . Kælderen er vel +det sikkreste ? “ +„ Der er to tommer vand over stcengulvet , +loosllønra , “ siger jeg . „ Det kunne måske blive fladeligt +for hans sundhed . “ +„ Nå , Cesare , “ siger syndicus , „ man skal være +menneskekærlig ; fangen er desuden af god familie . +Lad ham da beholde halstørklædet , og sæt ham i første +stokværk ud til kirkegården ; men slå pigge nedenfor +muren , og se gitteret godt efter . Skulle han +tilfældigvis blive danrligerc , og det kunne jo let +hænde , lader de- . . . . . . . . . “ +„ Ja , jeg ved , hvor doktoren boer , “ siger jeg . +Ganske som de vil , “ siger syndicus , „ skønt +man seer lidt , at fangerne gøre sig syge for at + +få det bedre . Skulle han blive dårligere , gør +de måske bedsti at knappe lidt af på nationerne ; +diæt er en ypperlig ting . “ +„ Men , hvis han så dør ? “ siger jeg . +„ Ja , det var jo kedeligt , “ siger syndicus , +„ skønt jeg tror ikke , at kardinalvikaren ville tage +sig det synderlig nær . Skulle han lægge sig til at +døe , er det af bare trods , min kære Cesare , og de +kan melde mig det , når det kommer så vidt . Han +skal da begraves i al stilhed og uden melding til +klostret . Der må ikke ringes med fængselsklokken , +og liget skal lægges i kalk . Døer han , min gode +Cesare , så løber han ikke fra dem , og løber han +ikke fra dem , mister de ikke deres embede . Træk +nu af med ham ! Det er en forbistret nordenvind , +der blæser fra bjergene — “ +„ Som de behager , “ sagde jeg , og så gik jeg +hen for at tage fangen rigtig i øjesyn . Når man +har været fængselsdirektør i nogle år , og dengang +havde jeg allerede været fire år i Norma , +seer man straks på en fange , af hvad kaliber han +er , og denne syntes mig ikke at skulle gøre meget +spræl . Han så så forfrossen , forkuet og forladt +ud , han havde sådanne sine hænder og var så +skær i huden , at jeg ordentlig fik medlidenhed med + +ham og tænkte på , om jeg ikke skulle give ham et +tæppe mere og gøre lidt ild på i kaminen ; inen +tæpperne vare lovlig fugtige , og kaminen i fængslet +havde den fordømte vane at ryge værre end en +kulmilc , så snart det blot blæste en lille smule , og +så lod jeg det være , blot as hensyn til hans bekvemmelighed . +„ Skal jeg sidde her ? “ sagde han , da han kom +ind i arresten og havde fået sig set lidt om . +„ Ja , høisfærede , “ svarede jeg , „ medmindre de +skulle foretrække ab stå op eller lægge dem lidt +på briksen , thi det står dem frit for . Blokken +bruger vi ikke til statsfanger . +„ Her er ikke mange bekvemmeligheder , “ sagde +han med sådant et underligt , spodsk smil , ligesom +hun ville gøre nar . +„ Nej , høisfærede , “ sagde jeg , „ Bekvemmeligheder +volde kun uleilighed/ og det ville vi ikke +volde dem . Men fulde de have lidt penge og +have lyst til et eller andet , så håber jeg nok , at +jeg kan skaffe dem det , skønt jeg kunne komme i en +svær ulejlighed derfor ; men jeg har altid medlidenhed +med mine fanger , høisfærede , “ +„ Hør ! “ sagde han dæmpet og trak mig hen i +en krog . „ De seer mig ud til at være en skikkelig + +mand med følelse for al ' den uhyre uret , der er i +verden . Kan de flaffe mig pen , papir , blæk og +et brev sikkert besørget til rom , så giver jeg dem +fem tusinde scudi , når jeg kommer i frihed . “ +„ Særdeles forbunden , højstærede , “ sagde jeg , +„ men gåsefjedre hører til de mest forbudne varer +hernede , og skønner jeg ret , så er de nok kommen +her , fordi de allerede har brugt dem for meget . “ +„ Jeg giver dem ti tusinde , “ sagde han . „ På +æresord , ti tusinde ! “ +„ De er meget ung , højstærede , “ sagde jeg , „ eller +også ved de måske ikke , at i fængslet gør man +høje bud , og udenfor slet ingen . Tror de , at jeg +vil skaffe dem pen og blæk til at skrive min afsked ? “ +„ De kan flygte med ung , “ sagde han , „ jeg vil +forsørge dem for livstid . “ +„ Tak , “ sagde jeg , „ men jeg har en kone , og +en kone kan få børn , ingen ved hvormange , og +dem kan de ikke forsørge for livstid . Derfor er +det vel bedst , at hver af os bliver i de omstændigheder , +vor herre har givet os . “ +„ De vil ikke ? “ sagde han og gjorde en bevægelse +henimod brystlommen ; men håndlænken +var for stram . + +„ Oho , go ' e Karl , “ sagde jeg , „ så du er af +de fyre ? “ +Og derpå vippede jeg ham overrende på briksen +og tog en ragekniv fra ham , som lå skjult i Foret +på hans frakke . +„ Her trænger de ikke til at barbere dem , “ sagde +jeg , „ thi de vil ikke blive generet af visiter . Skulle +de finde , at suppen er noget tynd , eller at brødet er +lidt muggent , hvad det let bliver i denne fugtige luft , +så kan de jo bruge deres penge dertil ; thi det +kan jeg altid skaffe bedre uden at komme i suppen +selv . Farvel , højstærede , og gør dem ingen ulejlighed , +hvis der skulle komme nogen til dem i nat ; +det er kun rotter , og de bide ikke , når man blot +ligger rolig . “ +Jeg havde allerede nøgleknippet fremme og +ville til at gå ; men fangen gjorde et vildt Spring +lige hen imod mig , så mig stift ind i øjnene og +sagde : „ De får deres afsted , hvis jeg flygter ? +Ikke sandt ? “ +„ Ganske vist , “ svarede jeg . „ Derfor er der +solide bolte udenfor døren og forsvarlige jernstænger +i vinduet . “ +„ Men jeg flygter ! Hører de , jeg flygter ! “ +Gentog han med sikker stemme og rettede sig i vejret , + +så at han syntes at blive dobbelt så høj . „ Tag +dem i agt for mig ; der er noget som hedder trolddom , +kan de binde det ? Jeg siger dem det forud +— jeg flygter . “ +„ Ja , de må endelig ikke genere dem , “ sagde +jeg , så rolig jeg kunne ; men jeg var det slet ikke , +thi der var noget forunderligt i hans blik , som næsten +gjorde mig bange . +„ Betænk dem endnu engang , mand ! “ sagde +han , og lagde hånden på min skulder . +Jeg slog den til side , for jeg tåler ikke intimiteter +af mine fanger ; men i samme øjeblik strakte +han begge hænder ud imod mig , stirrede på mig +med ville , vidt opspilede øjne , gjorde et tegn og +mumlede ord , som jeg ikke forstod . Derpå sprang +han pludselig ind på mig , satte sine tre iskolde +fingerspidser lige på min pande , og sagde med en +stemme så hul , at den gik mig tværs igennem +hjertet : „ Gå , mand , du er mærket ! “ +Jeg tumlede tilbage og sprang udenfor døren ; +men da jeg stængede boltene for og drejede den +svære korslås tre gange om , hørte jeg ham slå +en latter op så vild og så afskyelig , at jeg tænkte +på , om jeg ikke skulle åbne igen og sætte ham i +blokken . Men jeg lod det være , thi jeg havde fået + +ligesom en skræk i mig , og derfor gik jeg ind i +osteriet ved siden af fængslet for at få lidt +sambucco til at stille rystelsen . +Da jeg i den kolde , klare nytårsnat vandrede +tilbage til mit hjem , kunne jeg ikke lade være at se +gennem gitteret ind på kirkegården , hvor de +hvide gravkors grinede i månelyset , og hvor jeg +så en frisk grav opkastet ikke ret langt fra mig . +Jeg blev stående og stirrede på graven , i hvis +nærhed graveren ncronc havde glemt sin kappe , +og så ærgrede jeg mig over denne uorden , for jeg +er en ordenlig akand . “ +Her brast signor carnevalc i en umådelig +latter og slog i sin overgivenhed postkassen således +på skulderen , at denne gav en lyd fra sig , som +blev den brudt op . +„ Ja , en ordenlig mand og en ædruelig mand , “ +Gentog kancellieren langsomt og uden af ændse +apottekerens afbrydelse . „ Derfor ærgrede jeg mig +og tænkte på , om jeg ikke skulle gå ind og tage +ncrones kappe , inden nogen anden kom og nappede +den . Jeg har aldrig haft nogen lyst til af gå +på kirkcgårdc ved midnatstidc , og mindst en +nytårsnat , hvor alt det er løst , som ellers er +bundet året igennem ; men det faldt mig ind , af + +ncronc måske kunne have glemt sine penge i den +kappe , og man skal aldrig give noget menneske anledning +til ufornøden fristelse . Så lukkede jeg da +lågen op med min hovednøgle , og gik ganske langsomt +op ad gangen med de store cypresser , der +tegnede sig med lange spidse skygger hen over gravene . +Nu først så jeg , af månelyset havde +narret mig ; thi graven var nicget længere inde , end +jeg havde ventet , og der gik ingen sti op til den . +Lige i det samme faldt det ma ind , af det var +løjerligt , af der var en grav , da jeg ikke vidste , af +nogen var død i byen , og jeg selv måtte have +hørt det før nogen anden . Tillige sukkede det så +sclsomt i de mørke cypresser , og binden hvirvlede +det tørre myrtheløv så klagende hen foran sig , af +jeg blev endnu mere ilde ved det end før og tænkte +på af vende om . Alen kappen lå kun ti skridt +fra mig , og jeg syntes , af jeg var en dosmer , hvis +jeg ikke tog den . Så gik jeg da lige hen til graven ; +men her så jeg , af den var kastet mellem to +høje myrthehækkcr , således af jeg enten måtte +gøre en lang omvci eller springe over graven , hvis +jeg ville på den side , hvor kappen lå . Nu +vidste jeg godt , af den , der springer over en åben +grav , får ikke noget langt liv ; men jeg har aldrig + +troet på folkesnak , for jeg var allerede dengang en +oplyst mand , og fluide jeg gå en længere omvci , +var jeg bange for , af jeg skulle komme til af tænke +formeget på alle slags ting og tabe modet derved . +„ Den forbandede kappe ! “ sagde jeg ved ring +selv , „ den må du have “ — og så sprang jeg . +Men ligesom jeg bukkede mig ned for af tage kappen +op , kom jeg til af glide med det ene ben og faldt +så lang , jeg var , med hovedet udover graven . +Derved kom jeg rl at se ned i den , og hvad jeg +nu så , vil i måske tro er løgn , mine elskede +venner , men sandt er det alligevel , for jeg var ikke +mere fuld den aften , end jeg er i dette hellige øjeblik . +„ Jesus Maria ! “ råbte jeg og forsøgte at +slå kors for mig , hvilket var noget vanskeligt , desformedelsf +at jeg lå på maven ; thi nede på +bunden af graven sad noget , som hverken var dyr +eller menneske , og kiggede op til mig . Det så +grangivelig ud som en ganske lille djævel næd +tynde , krumme og tornede ben , svin havde han +pillet dem af en fårckylling . På ryggen havde +han et par lange , hornbrune vinger , der vare knækkede +sammen ligesom en vifte , og i hånden holdt +han en violin med kun en eneste streng . +„ Hi , hi , hi ! “ peb han . „ Godaften , Cesare , + +glædeligt nytår ! “ Og så svingede han med de +lange , tynde horn , han havde i panden , og plirrede +så forskrækkeligt med sine gule øjne op imod mig , +at jeg blev liggende , hvor jeg lå , og blot sagde : +„ Madonna forbarme sig ! “ +„ Hi , hi , hi ! “ peb han igen . „ Hun kender +dig ikke , lille Cesare , hun kender dig ikke ! Men +vi kende dig , vi kende dig ; nu skal du høre . “ - +„ Hvem er du ? “ stønnede jeg ; thi han grinede +så hæsligt og lagde violinen op til sit lådne +spidse øre , som ville han lige til at begynde , og +det ville jeg helst være fri for . +„ Jeg er en kirkegårdsmare , “ sagde han og +gnavede sig med de store , skæve fortænder op over +den flade næse , så at jeg fik ganske ondt ved at +se derpå . „ Jeg er en kirkegårdsmare , lille Cesare , +Broder til ham , der rider folk om natten . Jeg +rider alle de døde , som have gjort ondt , så at de +ingen ro få i graven , og jeg kunne også nok +have lyst til at lægge bidsel på dig for en ordens +skyld . “ +„ Men jeg er jo ikke død ! “ råbte jeg fortvivlet +og slog ned i graven efter ham ; thi han kravlede +allerede op på sine tynde visne ben ligesom en + +kakkelak og viftede mig om ørene med de afskyelige , +lange følehorn . +„ Ikke død , lille ccsare ? Ikke dgd ? Hi , hi , hi ! +Hvad gør det til sagen ? “ peb han igen nede fra +graven . „ Du er døddrukken , det er ligeså godt , +og du er mærket , det er endnu bedre . Nu skal du +høre . “ +' „ 0 , skån mig ! “ råbte jeg i dødens angst . +Men han satte igen violinen til øret , slog de store +hornbrnne vinger ud og dansede op og ned , som +var han en af de store boldte fra sphærisferiet * ) . +„ Spare dig , lille Cesare ? “ peb han og gjorde +et hvinende strøg hen over strengene . Spare dig ? +Sparer du nogensinde nogen , som beder dig +derom ? Sparer du andet end dine penge ? “ +„ Jo , jo , jeg vil spare ham ! “ råbte jeg fortvivlet . +„ Ja , nu er det for sent , “ peb skikkelsen igen . +„ Han hænger sig i nat ; han hænger sig i nat , lille +ccsare ! Hi , hi , hi ! Nu vil vi spille til begravelsen . “ +Øg dermed tog han et strøg på violinen , så +at det klang som hundrede fårckyllingcr rundt omboldtpladsen +i Roma . + +kring mig , og lige i det samme sad han oppe på +ryggen af mig , og borede begge sine tornbcsatte +ben dybt under mine ribben , så at jeg hvinede +derved . +„ Stille , “ sagde , han , „ og hør efter , ellers får +du af sporerne igen . “ Og nu tog han et nyt +strøg over strengen , så at jeg troede , at mine +trommehinder skulle sprænges . +„ Du er mærket ! “ klang det langt nede fra +graven med dyb , alvorlig stemme , som var det +jorden selv , der talte . +„ Du er mærket ! Du er mærket ! “ peb det +rundt omkring mig fra hver busk og hvert blad , +og da jeg så mig om , var hele kirkegården så +fuld af kirkegårdsmarer , som myrer i en Tue . +De skreg , og peb , og hoppede , og dansede , og for +over hovedet på hverandre , og mylrede gennem +luften , så at jeg begyndte at snappe efter dem af +lutter fortvivlelse . Da slog kirkegårdsnhret et , +og lige i det samme var . det , som gik der en klar +og skarp luftning hen over mit hoved . Alle smådjævlcne +foldede sig sammen , rullede sig hen ad jorden , +og da en fløj lige i næsen på mig , tog jeg +ham op og så , at det kun var et vissent myrtheblad , +som vinden kørte hen ad den frosne jord , + +ligesom alle de andre . Så tænkte jeg , af det nok +var kulden , som havde stadet mit nervesystem , forjeg +kan ikke godt tåle af gå om vinteren fra den +varme stue ud i det frie , når jeg har drukket lidt ; +og da jeg havde udfundet dette , ville jeg rejse mig +op for af gå hjem , inden det blev værre . Men +ligesom jeg ville bukke mig ned for af tage kappen , +rejste den sig op , vendte det lådne for imod mig +og gav sig til af knurre , som var det en hund . +Månen var lige gået bag en sky , og i samme +øjeblik gik kappen tværs gennem lanrbærhækken , +og da månen atter kom stem , så jeg , af kappen +var borte ; men ndc i den brede gang stod der en +stor , sort abruzzist hund , med strittende børster og +halen i vejret , som ville den lige til af fare los på +mig . Nu havde jeg fået uok af kogleriet ; thi dette +var en virkelig hund , og der var virkelig ingen +kappe , skønt jeg havde set den med mine egne øjne . +Løbe turde jeg ikke af frygt for , af hunden skulle +fare i mig , og derfor gik jeg ganske langsomt ud +mellem gravene , til jeg havde nået den anden +hovedgang , og da jeg var kommen så vidt , gav jeg +mig til at løbe af alle kræfter , indtil jeg kom til +kirkcgårdsporten ; men hunden løb med og satte i + +ect Spring over det tre alens jerngitter , og var +forsvunden med det samme . “ +„ En højst mærkelig historie ! “ bemærkede signor +Carnevale og fyldte kancellicrens glas . +„ Mærkelig ! “ udbrød den højtærede fængselsdirektør +og slog i bordet , så at glas og fogliettcr +dandsede derved . „ Mærkelig ! Ja det skulle jeg +mene ! For du tror da ikke , min elskede ven , at jeg +er fuld — af løgn , mener jeg ? Tror i , at han +troer , at jeg er fuld ? “ henvendte kancellieren sig til +os og satte en mine op , der var lige så fuld , som +han selv , af humanitet og drukken værdighed . +„ Gudbevares , “ sagde Otto , „ der er ingen af +os , som et øjeblik tvivler om sandheden af , hvad +de har set . Slige syner er ikke ganske ualmindelige , +navnlig når man har fået en på +lampen . “ +Kancellieren syntes ikke at forstå denne antydning , +som Otto gengav ordret på italiensk , thi +han udbrød : „ Lampe ! Hvem snakker her om lamper ? +Det er jo højlys dag ; men det var det +ikke den nat , da jeg gik hjem fra kirkegården . +Jeg havde kun et lille stykke til mit hus ; men +jeg var så syg og elendig , at jeg segnede om +udenfor min dør , og der blev jeg liggende til hen ad + +morgenstunden , for jeg vor for svag til at dundre +ordenlig på , og min kone var for længst gået i +seng , da hun vidste , at jeg havde nøglen . Endelig +kom der en gedehyrde og hjalp mig op ; men +neppe var jeg kommen ind og havde fået tændt +lys , før min kone vågnede og udbrød : „ Søde +Madonna ! Hvordan er det , du seer ud , erfare ? +Hvor har du dog været henne ? “ +Jeg gad nu ikke fortælle Maria noget om den +kende snmbueco , og endnu mindre om det , jeg +havde set på kirkegården , og sagde , derfor kun , at +den nye fange havde voldt mig megen besvær , fordi +vi havde været nødt til at flytte så meget omkring +i fængslet for at skaffe ham det rigtig bekvemt . +Hun lagde hovedet tilbage på armen , vendte +sig halvt som i drømme ind imod væggen og sagde +med lukkede øjne : „ Vær god imod ham . Cesare , +hun er så ung ! “ — og som ' hun sagde dette , så jeg +et træk omkring hendes mund , som viste mig , at +hun tænkte mere på den unge springfyr i fængslet +end på mig , som var hendes mand , og fuld +af uvilje tog jeg hende i armen . +„ Jesus , Cesare , hvorfor kniber du mig så +hårdt ? “ råbte hun og satte sig overrende i sengen ; +men næppe ven . - hendes blik faldet på ung , før hun + +råbte : „ Hellige Madonna ! Hvordan er det , du +seer ud , Cesare ? Du er jo mærket ! “ +Jeg tumlede tilbage ved disse ord , som havde +jeg fået et slag i ansigtet og snappede spejlet +ned fra væggen . Ganske rigtigt , lige midt i panden +sad tre blodrøde pletter , som vare de farvede af +underløbet blod . +Jeg-sagde til Maria , at jeg havde rendt panden +mod en Bjelke , hvori der havde siddet tre Nagler , +og dermed lod hun sig berolige ; men hvad hjalp +det mig . +„ Det er trolddom ! “ sagde jeg ved mig selv , +medens jeg klædte mig af . „ Kan du binde den , ccsare ? “ +Og da jeg nmatte svare mig selv derpå , +af hverken slår eller bolte eller lænker kunne +holde på det krammeri , så blev jeg så arrig på +min kone , af jeg tror , jeg var gået hen og havde +skåret halsen over på fangen endnu den samme ' +nat , når jeg blot ikke skulle have gået forbi kirkegården . +Som det nu stod , var . jeg nødt til af +gå i seng , og det gjorde jeg også ; men næppe +havde jeg lagt mit hoved til puden , før sengen +begyndte af lette sig , først i den ene ende og så i +den anden , og derpå gav den sig til af svinge +rundt , først langsomt og så stærkere , mens det peb + +og lo , og sang og summede rundt omkring mig : +„ Du er mærket , du er mærket ! “ — i det samme +syntes jeg , af kirkcgårdsmarcn kom listende ind ad +døren ti gange så stor som for og med en basfivl +i hånden , som han begyndte af stemme lige +ovenpå mit bryst . +„ O , giv mig et glas vand , Maria , jeg er så +grnclig dårlig ! “ råbte jeg , og dermed gav jeg mig +til af fægte efter Maren , som fløj og hoppede oppe +under loftet , mens han brummede på bassen : +„ Hø , hø , hø , ccsare ! Du er mærket , du er mærket ! “ +Lidt efter havde jeg alle nabocrue inde hos +mig , for min kone var bleven så forskrækket , at +hun ikke turde ligge alene med mig , og selv troede +jeg , at jeg fulde blive gal . Men da det led hen ad +' morgenstunden , dulmede det hele noget af , og jeg +fik et par timers blnnd , inden jeg skulle op for +at se til fangen . Da jeg kom ind i fængslet , lå +hun udstrakt på sin briks så bleg , så kold , så +ubevægelig , at jeg troede , han var død . Jeg holder +nu ikke af , at mine fanger dø lige den første nat , +og da jeg havde rusket noget i ham uden at få +svar , ville jeg gå hen og melde til syndicus , +at nu var han færdig . Men lige i det samme +hørte jeg trin ude på gangen , og ind kommer + +ingen andre end fængselsdoktoren , som altid skulle +have sin næse med , hvor der ikke var noget at +kige efter . +„ Han er kreperet i nat , “ sagde jeg tvært , for +på hans ansigt kunne jeg se , at nu skulle der være +vrøvl om den historie . +Doktoren sagde ikke et ord , men tog fangen +om håndledet og gav sig til at se på sit ur . +„ Ieg kan ikke gøre for det , “ sagde jeg , „ jeg +har handlet efter ordre . “ +„ Har syndicus , “ spurgte han „ givet ordre til , +at denne fange skulle tilbringe en iskold vinternat +for åbent gitter uden ild i kaminen , og uden +scngklædcr på sin briks ? Svar mig ! “ +Ieg kunne ikke svare noget hertil . Ieg vidste , +at jeg havde handlet således , som syndicus ville +have det , men nogen bestemt ordre havde jeg ikke ; +det gav han aldrig . +„ Hør , Cesare , “ sagde lægen , „ ved de af , at +syndicus er en tyran , og at de er hans bøddel ? +Gå straks over og hent varme sengeklæder og +vin , lad deres kone komme over og hjælpe til . “ +Da jeg vendte tilbage , sad fangen overrende og +talte med lægen , og nu måtte min kone og jeg +stadse op for ham , som var han en Greve , der var + +kommen i gjældsfængsel . Ieg gjorde vrøvl , men +doktoren trak mig hen i en krog og sagde : „ Hør , +Cesare ! Hvis denne fange dør under deres opsyn , +kunne det måske hænde , at syndicus og et +par til blev fornøjede ; men hvis det skulle ske , skal +jeg sende sådan en attest til kardinalvikaren , at de +kan rejse fra Norma med det samme . “ Dermed +gik han og overlod til mig , om jeg ville have min +afsfed af syndicus eller fra Roma — så græsselig +kan en stakkels fængselsdircktcur undertiden +komme i klemme . +Da jeg ville til at gå , bad fangen mig +påny om pen og papir ; men da dette ikke hørte +til bedste forplcining , sagde jeg rent ud nej og +lod med det samme en yttring falde om , at jeg +helst havde set , at han var pillet af med det +samme . +„ De ville altså ønske , at jeg var død , “ sagde +han rolig . +„ Så havde jeg i ethvert tilfælde en mindre +at passe på , “ svarede jeg . +„ Godt , “ sagde han og så på mig med det +underlige blik fra om aftenen , „ men hust vel på , +at hvis jeg dør , tager jeg dem med inig . Nu kan +de gå ! “ + +jeg er ikke vant til at blive viist døren af +mine fanger ; men der var i hans blik og holdning +noget , som gjorde , at jeg måtte adlyde . Jeg +vidste ikke selv , hvad det var , men hver gang han +sådan så på mig med sit gennemtrængende blik +kom forskrækkelsen over mig igen , og jeg syntes , +at jeg kunne søle at jeg var mærket , uden at jeg +rigtig vidste , hvorledes det gik til . Men når jeg +så tænkte herpå og på den blide stemme , hvormed +min kone havde bedt for ham , så jog det mig +gennem sjælen som et dolkestik , og jeg besluttede +ikke at være hård , men at gå sådan en slags +mcllemvci , hvad det så end skulle føre til . Mig +kunne det jo omtrent være det samme ; thi døde han , +fik jeg doktoren på nakken , og levede han , var +han vistnok mand for at løbe bort , og så sad jeg +der med syndicus . Under disse tanker nåde jeg +hjemmet , og det første , jeg så , var Maria , som +sad bleg og alvorlig ved sit kniplcarbcide . Også +det ærgrede mig , thi hun var ellers livlighcden og +lystigheden selv , og den dag var jeg ikke synderlig +behagelig . Om aftenen lod jeg hente en dobbelt +kande vin , og ligesom jeg var i færd med den , kom +vor nabo , Giuseppe , og satte sig hos mig . +„ Ved du , hvad man siger i byen ? “ spurgte han . + +„ Nej , “ sagde jeg . +„ Man siger , at det er en fornem fange , du +har fået fra Roma , men at du skal passe godt på +ham . “ +„ Så ? “ siger jeg . +„ Ja , man siger endog , “ vedblev han , „ at +han skal kunne mere end sit paternosfer , og at +kardinalvikarcn derfor ikke vil have ham længere på +s . Angelo . Man gør ære af dig , Cesare . “ +„ Lakker skyldigst , “ siger jeg . +„ Ved du af , Cesare , “ siger Giuseppe endelig +og skænker sig et glas vin , „ at den fangevogter , +som han havde inde på fortet , blev gal og sprang +i Tiberen . Man fandt ham om morgenen med +sønderknust hoved spiddet på en pæl ved en af +bropillerne . “ +„ Folkesnak , Giuseppe ! “ svarede jeg rolig ; men +det krøb i ulig . +„ Nej , det er ganske vist , “ forsikrede han . „ Gendarmerne +fra rom have selv fortalt mig det ; men +det mærkeligste er , at fangen havde sagt ham nogle +ord i forvejen , som han gik og grublede over , og +som endte med at tage forstanden fra ham . “ +„ Hvad havde han da sagt ? “ spurgte jeg beklemt . +„ Å , “ siger Giuseppe , „ det er vel snak det + +hele ; men den ene af gendarmerne fortalte mig , af +han en dag havde mumlet nogle ord over fangevogteren +og rørt ved hans hoved , og fra den dag +troede hun selv , af han var mærket . Hvad er det +nøde , du har i panden , Cesare ? “ +Det gav et spræt i mig , som havde jeg rørt +ved en tarantel ; men jeg ville ikke lade mig mærke +med noget , og spurgte derfor : „ Hvem er det , der er +bleven begravet i dag , Giuseppe ? “ +„ Begravet ? “ siger han . „ Ingen , det jeg ved +af . Der er jo ingen død her i byen . “ +„ Da så jeg dog , af de havde åbnet en grav +igår aftes inde på kirkegården tæt ved siden +af den midterste gang . Neronc havde glemt sin +kappe ved den . “ +„ Nej , det er løgn , “ siger Giuseppe rolig ; „ for +nu kommer jeg fra kirkegården , og jeg har ingen +grav set . Desuden ligger ncrone jo syg på tredje +uge . Nej , der er ingen død her i Norma — +men det varer nok ikke så længe , “ lagde han +hemmelighedsfuldt til . +„ Hvorfor det , ginseppe ? “ spurgte jeg og tømte +mit glas , for at han ikke skulle mærke noget . +„ Seer du , Cesare , “ sagde han , „ Du er lngen +rigtig normaønscr , og derfor ved du ingen rigtig + +besked . Når en skal dø her i byen , kommer +gravhunden og tuder tre nætter foran hans dør , +og sommetider er det hændt , at den , der skulle dø , +så sin egen grav opkastet i forvejen . Således +er det gået min fader , og i nat hørte jeg gravhunden +første gang . “ +„ Hvor ? “ spurgte jeg og greb ginseppe hårdt +i armen . +„ Ja , så nøje kan/jeg ikke sige det . - det var +over midnat , og jeg lå i min seng ; men det var +her i nabolauget . Går du ikke med over i caféen +og fager dig en sambucco på min regning , +ccsare ? Du seer dårlig ud . “ +„ Nej tak ! “ sagde jeg . „ Jeg skal over og se +til fangen , og desuden har jeg vagt i nat . “ +„ Ja , så siger jeg farvel , “ sagde ginseppe og +rejste sig . „ Du bliver vel nok i bedre humeur en +anden gang , “ og dermed gik han . +Aldrig har jeg troet , at et menneske kunne være +så bleg , som jeg var , dengang jeg så mig i +speilel , og dertil stod de tre fordømte røde pletter +så tydelige , som vare de tegnede med blod . +„ Op med modet , ccsare ! “ sagde jeg til mig selv , +da jeg slog kappen om mig og tændte min lygte ; +men da jeg tog nøglerne til fængslet ned fra væggen , + +syntes de mig dobbelt så tunge som før , og +det var ikke noget godt tegn . +Rystende af kulde og skottende til alle sider +trådte jeg med lygten i hånden ud i den hvide +sne , som lige var falden . Månen belyste alting +skarpt og klart , og da jeg gik forbi kirkcgårdsgitteret , +kunne jeg se hver busk og hver ligstecn +derinde ; men der , hvor jeg havde set den åbne +grav aftenen i forvejen , var jorden så ren og +glat , som var den fejet . +„ Det er trolddom ! “ sagde jeg til mig selv , +„ flet ikke andet end den rene skinbarlige trolddom . +Men vent lidt , go ' e Karl , vi skulle se , hvem +der igen kommer til at spøge først , enten du +eller jeg . “ +Med disse ord gik jeg ind i fængslet og op +fil fangen . Han lå på sin briks og havde det +tilsyneladende meget bedre end om morgenen ; imidlertid +svarede han ikke et ord på alt , hvad jeg +sagde fil ham ; men hvor jeg gik , og hvor jeg stod , +havde jeg hans fordømte øjne hæftede på mig lige +så skarpt , søm tog han sigte på mig med en +pistol . Endelig sagde han : „ Det er blevet meget +koldere i aften . Gør ild på , ellers dør jeg af +fugtighed og kulde . “ + +jeg gik ud for af hente brænde ; men da jeg +kom ud og var fri for hans øjne , faldt det mig +ind , af han talte fil mig som en herre fil fin hund , +og desuden syntes jeg , af sneen havde lunet , så af +det slet ikke var så koldt . Så huggede jeg brænde , +spaltede caunaer * ) og gjorde ild på ude i forhallen +fil fængslet , hvor jeg skulle sidde . Han kunne +jo kalde på mig gennem døren og bede mig om +ild , hvis han trængte dertil ; men det gjorde han +ikke , han tav som en mus , og jeg satte mig tilrette +ved kaminilden for af holde vagt . Lidt ud +på natten blev det en frygtelig storm . Binden +kom farende ned gennem bjcrgkloftcrne , susede omkring +fængslet og ruflede i det , svin ville den +splitte de stærke kampestccn fra hinanden . Så blev +der et lille ophold , og så kom stormen farende +igen , hvinende og brusende , slående smcld i luften , +jagende ned gennem skorstenen , hvor den pustede +kaminrøgcn ud i tykke , mørke skyer , som bølgede +henundcr loftet . Det var lidt over midnat ; der +var ingen i fængslet uden fangen og jeg , og forlod +jeg min post , fik- jeg min afsked . Nu fortrød jeg +bitterlig , at jeg havde gjort ild på for mig selv +Tor « rsr fra vignerne , hvormed man gør ild . + +og ikke for fangen ; thi røgen var nærved at kvæle +mig . Hvergang der kom et nyt stormstød , svaicde +lygten i forhallen således frem og tilbage , at jeg +troede , den skulle gå ud ; men hver gang flammen +blussede i vejret og kastede sit skær hcnnnder +loftet , så jeg røgen antage allehånde forunderlige +skikkelser , snart som store flaggermuus , snart som +fårekyllinger med lange ben og snoede følehorn , +snart som små djævle , der grinede ad mig , alt +eftersom de , den ene efter den anden , svævede ind ad +lydhullet , som var anbragt ovenover fangens dør . +Samtidigt dermed hørte jeg ham gå op og ned i +fængslet med stærke skridt , og lidt efter begyndte +han at tale , først sagte , så højere , men med forskellig +stemme og i forskellige sprog , som var +der mange forskellige personer hos ham , og hver gang +en ny skikkelse drog sig hcnnnder loftet og +svævede ind ad lydhullet , forandrede han sin stemme , +så at jeg til sidst slet ikke vidste , hvem det var , der +talte , enten han eller de andre . Jeg havde den +største lyst til at gå ind og bede ham holde mund ; +men jeg ved ikke , hvordan det gik til , jeg kunne +ikke lade være at tænke på s . Angelo og på den +slutter , som havde druknet sig , og så nøjedes jeg +med at slå det ene kors for mig efter det andet + +og love den hellige jomfru to forgyldte vokslys , +hvis fangen skulle være så svag , at han ikke kunne +tåle vinterkulden . Men so mere jeg korsede mig , +desto stærkere hylede stormen , og til sidst kom der et +stød , så lygten svingede ud af boilcn og slukkedes +lige foran mine fødder . Alt blev bælgmørkt rundt +omkring mig , thi ilden havde jeg kradset fra hinanden +for røgens skyld ; men oppe fra lydhullet , +der førte ind til fangens værelse , strømmede et +rødt lys ud , så af jeg troede , af det brændtc inde +hos ham . Jeg ville rejse mig for af gjorde anskrig , +men lige i det samme kom der et stormbuldcr , +så af fængslet rystede fra den ene ende til den +anden , medens støv og jord og Aske fløj mig i +øjnene . I det første øjeblik kunne jeg ingenting +se , men da jeg var kommen til mig selv igen , skinnede +den røde lysstrime meget stærkere end før gennem +lydhullet , og undt i dette sad kirkcgårdsmaren +med sine tynde , skæve ben , sine hornbrnne vinger +og grinte til mig så ondskabsfuldt og hoverende , af +jeg uvilkårlig faldt på knæ . +„ Det hjælper ikke , lille Cesare , “ sagde han , og +strøg sig velbehagelig ned ad benene med de lange , tynde +følehorn , „ vi må have en omgang endnu . “ Og +dermed lagde han bncn til den censtrcngcdc violin + +og skelede hen til mig med sine gule , klare fårekyllingeoine , +så af jeg følte , hvorledes den kolde +sved brast ud af min pande . +„ Råde ! Nåde ! “ råbte jeg . „ Jeg holder det +ikke ud , jeg bliver gal ! “ +„ Det gør ikke noget , lille Cesare , “ ' sagde han +med et langt strøg hen ad violinen , så at den hvinede +højere end stormen . +„ Lad være ! “ råbte jeg og stak begge fingrene +i øret . „ Jeg vil gøre ild på hos fangen , jeg +vil hente vin fil ham og varme hans scngklæder . “ +„ Det hjælper ikke , det hjælper ikke , Cesare ! “ +Sagde han og gjorde det ene følehorn så langt , at +det rørte mig i ansigtet . „ Han er død ; nu skal du +høre hans ligmarsch . “ +Øg dermed gav han sig fil at rase på violinen , +slå takt med benene og virre med følehornene , +så at hele stuen dansede med mig , fil jeg +segnede om ved kaminen . Da jeg vågnede igen , +var alting forsvundet på nøgen nær , og ved siden +af mig stod en Aland og lyste mig ind i ansigtet +med sin lygte . +„ Det er anden gang , jeg træffer dem fuld +på deres post , “ sagde han . +„ Fuld ? “ sagde jeg . „ Nej , deri tager kecsllsnra , + +fuldstændig stil ; jeg har ikke drukket det mindste . “ +Og dette var virkelig også sandt , for når jeg +undtager den smule vin og en dråbe snmbucco , +som jeg havde taget med for at holde kulden ude , +havde jeg ikke nydt det allermindste ; men syndicus +tog undertiden selv et glas , og derfor troede han +altid ondt om andre . +„ Jeg kom forbi fængslet , “ sagde han , „ og +kunne lugte en stærk røg ude på gaden . Der er +vel ikke passeret noget , kan jeg tænke mig ; mon jeg +ville dog gå op og se , hvorfra den røg kom , +inden jeg gik til sengs . Det er noget sent på natten , +men jeg har været i selskab . Hvorledes har +fangen det ? Er det i hans kamin , at de har gjort +ild på , ccsare ? “ +Nu kunne jeg tydelig se , bande at det var +syndicus , og at han var fuld ; men jeg sagde naturligvis +ikke noget dcroni , og svarede blot , at +fangen havde bedet om ild , men at det havde +stormet for stærkt til at lægge i kaminen . +„ Vel , ccsare , “ svarede han . „ Gør deres +pligt , og jeg skal gøre min . Bryd dem ikke om +doktoren , han er en dosmer . “ Dermed gik hun , +og lidt efter kom den anden fangevogter for at løse +mig af . + +klokken kunne vel være to , og stormen hylede +således , da jeg kom udenfor , at min lygte øjeblikkelig +gik ud . Tunge , sorte skyer fore forbi månen , +så at det snart var bæglmørkt , snart fuldstændig +klart , og i denne skiftende belysning forekom +kirkegården , gravene og de gamle susende cypresser +mig ligesom levende og på veje til at drive afsted +for vinden , som skyerne selv . Pludselig hylede +det lige foran mig — en forunderlig skarp , skærende , +langtrukken hylen var det , som fik blodet til at +isne i mine årer , ihvorvel jeg kunne sige mig selv , +at det næppe kunne være andet end vinden , som +kom buldrende ned fra bjergåsen og nu klemtes +sammen i den snævre gyde som i en flotte . +Jeg standsede , thi dels måtte jeg stemme mig mod +vinden , for at ikke både hat og kappe skulle ryge +af , og dels syntes jeg , at hylet kain inde fra kirkegården , +hvor der i øjeblikket var så mørkt , at jeg +ikke kunne se det mindste . Da strålede pludselig +månen i al sin klarhed ud fra den sky , der +havde dækket den , og skønt jeg ikke ville , kunne +jeg ikke lade være at se ind på den fordømte +kirkegård . Nu tror i måske , af det er løgn , +mine elskede venner ! Men der , lige midt på den +nyopkastedc grav , som jeg vidste ikke var der , sad den + +forhcxcde sorte hund og strittede ud med forpoterne , +medens den bøjede hovedet tilbage og tudede værre +end den allerværste siroccostorm . Jeg vil aldrig +være ærlig , om det ikke var den største abruzziske +hund , jeg nogensinde har set , og dertil rejste den +børster og viste tænder ad mig mellem hvert hyl , +så af man nok kunne være bange for af gå forbi +den , selv om der var et jerngitter imellem . Imidlertid +fog jeg mod fil mig og listede mig så småt +fremad med den slukkede lygte i hånden ; men lige +i det samme fog hunden fart og fløj op mod +gitret med en sådan krast , af det sang og klang +i alle jernstængerne . „ Nå , denne gang kom du +da ikke over , “ sagde jeg ved mig selv , og dermed +smed jeg lygten og løb alt , hvad nemme og tøj +kunne holde , lige indtil jeg nåde min gadedør . +Alen ligesom jeg var kommen op ad stentrappe « +Og ville lukke døren op , så jeg hunden komme +sættende ned ad gaden med en fart , som ville den +ind før mig , og for hvert Spring den fog , stod +gnisterne ud af stenene bagved den . Imidlertid +slap jeg dog ind , men næppe var jeg kommen i min +seng , før jeg hørte hunden tude lige udenfor vor +dør , og det med en sådan kraft , af min kone +vågnede derved . + +„ Gud , Cesare , hvad er det ? “ sagde hun og rejste +sig overrende i sengen . +Jeg ville svare , men i det samme tudede +hnnden anden gang , og det på en så forfærdelig +måde , af mine tænder klapprede , så af jeg ikke +kunne få et eneste ord frem . +„ Du er syg , Cesare , du ryster jo over hele +din krop , “ sagde hun og rejste sig for af stå op . +„ Hvad er det dog , du har gjort ved din pande ? “ +Og dermed gik hun ud for af se , om døren +var lukket . Næppe havde hun forladt stuen , førend +jeg hørte et højt skrig , og lige i det +samme kom hunden farende som en stormvind og +forsvandt lige lukt gennem den dør , som førte ud +til køkkenet . Lidt efter kom : Maria ind og sagde , +af det vist var fårehyrdcns sorte hund , der havde +gjort hende bange ; men da jeg fortalte hende , hvordan +det hang sammen , lo hun ad ung og gik på ny +ud i kjøkkcnet for at se , hvor den var bleven af . +Men da hylede det således i skorstenen , at jeg +troede den skulle styrte sammen , og lidt efter kom +Maria ind ganske bleg og gik i seng uden at sige +et ord . Den nat var det mig umuligt at sove , og +henad morgenen havde jeg en sådan feber , at jeg + +lod doktoren hente , og det gør jeg ellers meget +nødig . +„ De har forkølet dem , Cesare , “ sagde han , +„ ved at sidde på det fugtige stengulv i den iskolde +stormnat ; men de havde dog ild . Hvorledes +troer de , den fange har det , som de nægtede +både lys og varme ? “ +„ Hnn er da ikke død ? “ spurgte jeg . +„ Nej , men han er ikke langt derfra , “ sagde +doktoren og så så alvorligt på mig , at jeg +blev endnu mere forskrækket derved . +„ Hvad tror de , jeg fejler ? “ spurgte jeg . „ Jeg +er så mat ; det er ligesom blodet var blæst ud af +mine årer . “ +„ Hør , Cesare , “ sagde doktoren og følte min +puls , „ De er en stærk og kraftig Karl , som nok +holder persen ud , skønt en tyfus kan gøre det af +med den bedste ; men han derovre går bort inden +tre dage , såsandt jeg står her , hvis han ikke bliver +ordenlig plejet . Vil de have hans død på +deres samvittighed ? “ +Jeg svarede intet hertil , men tænkte på , at +han havde sagt , at han ville tage mig med sig , og +feberen greb mig endnu stærkere end før . +„ Cesare , “ sagde doktoren , „ gør en gang en + +god gerning . Lad deres kone gå derover ; hun +forstår at pleje syge , og når hun gør det , vil +han komme sig . “ +„ Nej , “ sagde jeg , „ min kone får han ikke ; +hun skal pleje mig selv . “ Og dermed vendte jeg +mig om mod væggen og var ligeså døv , som den . +Om natten så jeg syner . Snart var det +hnndcn , snart gravmaren , snart fangen , og da +doktoren den næste morgen stod foran min seng , +ville jeg ikke tro , det var ham , før jeg havde hans +hånd i min . Han satte sig ned ved siden af +mig , så på mig med sit klare rolige øje , og +sagde så : „ Ved de , hvad jeg tror , Cesare ? “ +Jeg kunne ikke svare , men så blot på ham . +„ Jeg tror , Cesare , “ sagde han langsomt og +med et underligt eftertryk på hvert enkelt ord , +„ jeg tror , at de er mærket ; de og fangen følges +vist ad . “ +Det gav sådan et stød i mig , at jeg fik +mælet igen og sagde : „ Kan der da ikke gøres +noget for at redde ham ? “ +„ Jo , “ sagde doktoren . „ Send deres kone +derover . De har hjælp nok herhjemme , men ' den +inden fangevogter forstår sig ikke derpå . Send + +hende derover , hvis de vil have , at han skal leve . +De gør en god gerning derved . “ +Aldrig for noget i verden havde jeg ellers +gjort det ; men når ens liv hænger lige i en +tråd , bliver man så underlig følsom , og derfor +sagde jeg ja og lovede Madonna , at jeg ville +knække halsen på fangen , hvis han og jeg blev +så raske , at det lod sig- gøre . Dermed gik doktoren , +og jeg fik en gammel heks fra byen til at +våge over mig . +Hvad der skete den dag og mange , mange +dage derefter , har jeg kun en svag og uklar forestilling +om ; thi jeg syntes , at jeg svømmede i et +ildhav , hvor jeg kun så et evigt , rødt lys , og +hvor jeg ikke kunne få en dråbe vand til at +lædsfc mig på . Sommetider kom jeg til store sorte +og sumpede øer , hvor der var lidt kjøligcrc ; men når +jeg da ledte efter vand , fandt jeg kun tørre , åbne +grave , hvori jeg så mig selv ligge lig med foldede +hænder . Så for jeg ud i ildhavet igen og +råbte på vand , indtil jeg gruede for min egen +stemme — det var værre end at være i helvede . +' endelig slog jeg en morgen mine øjne op med +en følelse , som havde jeg sovet en tung , dyb søvn , +hvis længde det var mig umuligt at bestemme . Doktoren + +stod foran min seng og holdt mig i hånden +ligesom sidst , og ikke alene kendte jeg ham , men +jeg kunne tydelig se , at mandellræerne udenfor +vore vinduer blomstrede , og jeg undrede mig over , +at dette kunne ske så kort efter nytår . +„ De har haft en drsi tur , Cesare , “ sagde +doktoren ; „ men nu kan jeg indestå for Deni , og +det er mere end jeg har kunnet gøre i de sidste tre +måneder . “ +„ Tre måneder ? “ sagde jeg . „ Hvorlænge har +jeg da været syg ? “ +„ Akkurat et fjerdingår , “ sagde dokkoren . „ De +har gjort mig mere bryderi end han ovre i fængslet ; +han har allerede været oppe i en måned . “ +„ Hvor er min kone ? “ spurgte jeg og gjorde +et forsøg på at sætte mig overrende i sengen . +„ Stille , Cesare , “ sagde dokkoren , „ ingen sindsbevægelsæ , +hvis de ikke vil have et nyt tilbagefald . +Deres kone er ansat som sygevogterske hos +fangen ifølge ordre , som jeg har modtaget fra +Roma . Det var mange vigtigt , at denne fange +ikke døde , og hun har en væsenlig andel i hans +liv . Hun har våget over ham både dag og nat , +og de vil få en god betaling derfor . Lig nu + +ganske rolig , til vi ses i morgen , og husk frem for +alt , ingen sindsbevægelsæ ! “ +Jeg havde den gyseligste lyst til at ærgre mig , +men jeg turde det ikke , fordi dokkoren havde forbudt +mig det , og fordi det gjorde ondt i mit hoved , +hvergang jeg begyndte derpå ; men jeg lovede mig +selv , at Maria skulle få en ordenlig overhaling , +fordi hun havde forladt mig , og hvad fangen angik , +skulle jeg også nok tale med ham . +Men der gik meget længere tid , end jeg havde +ventet . Kræfterne kom kun langsomt , og mandeltræerne +havde allerede sat frugter , inden jeg kom +såvidt , at jeg kunne tænke på at overtage min +tjeneste igen . Endelig gav doktoren mig lov , og +en rigtig smuk , varm forårsaften traf jeg første +gang atter sammen med min fange . Han havde +tegnet hele væggen fuld af de rædsomste skikkelser , +nogle som dyr , andre som mennesker , alt sammen +med kul , og mellem dem havde han skrevet +forunderlige mærker og skrifttegn , som jeg ikke +forstod , men som skulle forestille , at de talte med +hverandre . +„ Er det en maner at svine væggen til på ? “ +Spurgte jeg ærgerlig og ville tage kullet fra ham . +„ De har nok haft delirium , siden vi sås + +sidst , “ sagde han . „ Er de nu fuldkommen helbredet ? “ +Og dermed vendte han mig ryggen , så ud +ad gitret og gav sig til at fløtte . +Jeg blev rasende opbragt , ikke så meget , fordi +han kaldte min tyfus for delirium , som fordi han +fløjtede i min nærværelse , og derfor sagde jeg : +„ Man har nok glemt at give dem håndjernene +på i morges , højstærede ? Bi lidt , så skal jeg +hjælpe dem ! “ +„ Tak , det behøves ikke , “ sagde han , „ jeg kan +godt hjælpe mig selv . Slutteren giver mig dem +på hver morgen , men jeg tager dem gerne af op +ad formiddagen for min bekvemmeligheds skyld . “ +„ Nå , så det gør de ? “ sagde jeg arrig . +„ Vent lidt , så skal jeg vise dem , hvordan jeg +lægger håndjcrn på . “ +„ Vær så artig , “ sagde han og rakte begge +hænder frem , „ men krøl ikke mine manschcttcr . +Deres kone har kruset dem så nydelig , og jeg har +kun det ene par . “ +„ Ia , jeg skal kruse dig , din kjeltring ! “ sagde +jeg og ville tage et ordenlig tag i ham , for nu +var jeg bleven vred . +„ Jeg ved ikke , at vi har drukket dus sammen , “ +Sagde han og undveg mig behændig , „ og + +i familie kunne vi umulig være , — jeg er ingen +buikalo . “ * ) +jeg forstod nok , hvad han mente hermed , og +trængte ham op i en krog , hvor jeg lagde håndjernenc +forsvarlig på ham , hvilket ikke var vanskeligt , +da han ingen modstand gjorde . +„ Nu har de mig , “ sagde han , „ ikke sandt ? “ +„ Jo , det skulle jeg mene , “ sagde jeg . „ Prøv , +om de nu kan male deres krimskrams på +væggen ! “ +„ Gerne , “ sagde han , gjorde en pludselig bevægelse +med hænderne , og bums , der lå begge +håndjernene på gulvet . +Jeg så ikke rigtig , hvorledes det gik til ; men +jeg tænkte , at jeg havde glemt at skyde låsen til , og +nu lagde jeg dem på ham med anvendelsen af +den yderste omhu . +„ Prøv nu gv ' c Karl , “ sagde jeg , „ øm du kan +ryste dem af dig . “ +„ Gerne ! “ sagde han med et drillende smil , +vred hænderne to gange om hinanden , og der lå +håndjernene . +* ) bøffel . + +„ De er en nar ! “ sagde han . „ Hvor vil de +være slutter ? De må gå i lære igen . “ +„ Ja , så får jeg binde dig på anden +måde , “ sagde jeg , „ for bindes skal du , min salighed , +enten med Hamp eller jern . “ Og dermed +tog jeg det lange reb , som jeg altid bærer om livet +for en sikkerheds skyld , og surrede ham ind , både +på hænder og fødder , så at han så som en +flue , der var spunden ind af en edderkop , og derpå +tog jeg hele fyren og surrede ham fast til +bripen . +„ Å , vil de ikke være så artig at kaste et +tæppe over mig ? “ sagde han . „ Så skal jeg vise +dem en kunst . “ +Jeg gad nok se , hvad fyren nu ville hitte +på , og derfor tog jeg og kastede det pjaltede tæppe +henover ham . I begyndelsen lå han ganske stille , +derpå gjorde han nogle sagte bevægelser hcnundcr +tæppet , og lidt efter lidt hævede dette sig i midten +og dannede en knude . +„ Vil de nu tage det bort , “ sagde han . +Jeg rev tæppet til side , og der lå han og +gloede på mig med begge armene under hovedet +og benene overkors , rigtig magelig . Men lige midt + +på hans bryst lå mit reb , skudt op i så nydelig +en rulle , at man fulde tro , han var sømand . +„ Det er jo trolddom ! “ råbte jeg og tumlede +et skridt tilbage . +„ Ganske rigtig , højstærede , “ sagde han og lo . +„ Nu skal de se trolden . “ +Jeg veg tilbage henimod døren , men han greb +min hånd og sagde : „ Se , der sidder hun , deroppe +i hullet . “ +Jeg stirrede derop , og der sad han gravmarcn , +livagtig således , som jeg havde set ham den +sidste stormnat i fængslet ; kun var han nu tegnet +med kul ; men han var lige fæl at se på for det . +„ Seer de , han rider på en høvlspån , “ +Sagde fangen , „ han har fårckyllingevingcr og +græshvppcbccn ! . Det er min lille huusdjævel ; vi er +højst intime bekendte , og han spiller brillant på +violin . “ +„ Jeg melder det alt sammen til syndicus ! “ sagde +jeg . „ Jeg vil ikke have det mindste mere med dem +at bestille . De er jo en Karl , som ikke fanden selv +kan magte ; men jeg melder det hele , og de vil blive +brændt for trolddom . “ +„ Tror de ? “ sagde han . „ Ja , så må jeg +bede dem skynde dem lidt både med rettergang + +og dom ; thi om tre dage rejser jeg herfra . Bil +de ikke nok være så god at sige shndicus det med . “ +„ Jo det skal jeg , “ sagde jeg , idet jeg lukkede +døren . Og da jeg havde gjort det , gav jeg mig +til at råbe gevalt og fik tre mand til at stå +udenfor , medens jeg gik op i municipiet . Her fortalte +jeg syndikus det hele , og bad mig fritaget +for ethvert ansvar , hvis fangen skulle undvige ; +men han blev vred og sagde , at så kunne jeg jo +lade min kone passe på , hun var nok ikke bange +for djævelen . Og dermed lo han på sådan en +underlig måde og gik sin Bei . +Så vendte jeg tilbage igen . Undervejs gik +jeg ind i osteriet for at tænke lidt nærmere over de +sidste ord , som syndicus havde sagt , og her traf +jeg et par af mine gamle venner , som ville drikke +et glas med mig på min nye sundhed . Det kan +man jo ikke sige nej til , og så fortalte jeg dem om +fangen og om , hvad syndicus havde sagt , og om +at jeg intet ansvar ville have . Men jeg mærkede +tydelig , at de grinede bag min ryg , og da jeg talte +om ansvar , sagde Giuseppe , som også var der , at +det vistnok var bedst , at min kone tog det tilligemed +alt det øvrige ; af en syg mand måtte man ikke + +forlange for meget , og så gav de andre sig til at +le , som om de vare besatte . +Nu mærkede jeg nok , hvad klokken var slagen ; +men jeg gik ganske rolig hjem , sleb spids på +min kniv og svoer ved mig selv , at jeg ville dræbe +fangen , hvis han gjorde mindste forsøg på at undvige ; +thi så kunne jeg gøre det uden ansvar . +De følgende dage forholdt han sig imidlertid +ganske rolig , og jeg kunne egentlig ikke klage over +. ham , når jeg undtager , at der i hans blik og hans +holdning var noget , som undertiden fik mig til at +famle efter kniven ; men jeg lod det blive dermed , +thi jeg kunne ikke gøre det uden ansvar . Endelig +siger han den tredje dags aften , ligesom jeg vil til +at lukke døren : „ Vil de ikke tage det lille crucifix +over med til deres kone ? Hnn lånte mig det , +dengang jeg var syg , men hun vil vist gerne have +det tilbage , thi jeg ved , hun holder af det . “ +„ De kan jo give hende det i morgen , når hun +lægger rene lagner på deres seng , “ sagde jeg . +„ Hvor ved de ellers , hun holder af det ? “ +„ Nej , i morgen er det for sent , “ svarede han , +„ så er jeg borte . “ +„ Så ! “ sagde jeg . „ Når vil de rejse ? “ +„ Å , jeg tænker i nat sådan mellem tolv og + +to , “ sagde han med den ligegyldigste mine af verden . +„ Vil de have bud med til Napoli ? “ +„ Jeg skal høre , om syndicus vil have noget +besørget dernede , “ sagde jeg . Og dermed gik jeg +sporenstregs op i municipiet og sagde , at fangen +løb sin vej i nat mellem tolv og to ; men +syndicus lo på ny ad mig og sagde , at jeg kunne +jo holde vagt den nat tilligemed undcrslufteren oppe +i gangen , så skulle han nok sørge for , at der som to +gendarmer på post foran fængselsporten , så ville +han dog se , hvor fangen løb hen . +Om aftenen vare vi tre i den store forhalle , +som lå foran fangens celle , thi mathco , således +hed undcrsluttercn , turde ikke være alene med mig , +„ for to har ingen magt mod fanden , men det har +tre , “ sagde han . Denne tredie var ingen anden +end ncrone , en lille skjævbenct , vindøict fyr , som +var graver og parykmager der i Norma , og ligeså +fuld af spøgclschistoricr , som et granatæble afkjcrner . +Nætterne vare endnu lidt kolde og fugtige , +hvorfor vi fik gjort bål på , og da vi dog skulle +have noget at bestille , gik matheo over og hentede +os et par mezzoer * ) til otte , thi dengang var vinen +ikke så dyr som nu , og en mezzo til otte var +en mwo er to foglictter . + +delikat . Så gjorde vi os det så hyggelig , som vi +kunne , så endnu engang vore knipler og knive +efter , tændte vore cigarer og ventede så på , at +fangen ville komme spadserende ud til os , thi anden +vej kunne han ikke gå , og kaminen og jcrngitret +havde jeg på det nøiestc set efter om aftenen . +Vi førte passiar om alskens forskellige ting , og +pludselig siger ncrone : „ Man må ikke drikke sig +fnld , når man er på vagt , men det er ellers en +mageløs vin . Hvor har du fået den fra , matheo ? +Den lugter ikke af osteriet ! “ +„ Nej , “ siger matheo , „ det gør den ikke . Jeg +har et søskendebarn ovre hos prioren , som ved , +hvor nøglen til sakristiet hænger . Så sparer man +to bajoc på mezzoen . “ +„ Det er da ikke altcrviin ? “ spørger nerone og +stryger sig om munden med en mine , som jeg ikke +holdt rigtig af . +„ Jo , det er altcrviin , “ siger matheo , „ har du +noget mod det ? “ +„ Er den indviet ? “ spørger ncrønc . +„ Ja , “ siger matheo , som var en gudsforgåcn +knegt , „ indviet er den nok , men den er ikke døbt , +det jeg kan mærke . Mit søskendebarn tapper af +og til et par mezzoer af den barilc , der ligger bag + +alteret i sakristiet , og kommer en lille smule vand +istedet . Dette her kan man mærke er første tapning . +Din skål , neronc ! “ +Men neronc svarede ikke ; han tog tværtimod +sit glas og heldte vinen tilbage i mezzoen ; men +det halve kom udenfor , så stærkt rystede han på +hånden . +„ Du bliver da ikke syg , neronc ? “ sagde jeg . +„ Du bliver så bleg . “ +„ Havde jeg vidst , det var altcrviin , havde jeg +aldrig smagt en dråbe , “ sagde han og skottede ængstelig +henimod døren . +„ Hvorfor ikke det , “ siger mathco , „ Prioren selv +får ikke bedre vin . “ +„ Ja , det er hans bestilling at drikke for os +alle , “ siger nerone . „ Men vi andre kunne nok +lade os nøje med almindelig vin , især i en nat , +som denne . “ +„ Er der da noget i vejen med den vin ? “ +Spørger jeg . „ Den er jo gjort ligesom al anden +vin ; kun smager den en kende bedre . “ +„ Ja , men er den indviet , “ siger neronc , „ og +har allerede ligget over tre nætter i kirken . Den , +som drikker af den , seer mere end andre , og i nat + +mener jeg , af vi nødig skulle se mere end vort +eget . “ +Ligesom han sagde dette , hørte vi en svag rumlen +som af en vogn i det fjerne , og mathco bemærkede , +af fangen vist rullede sit tøj , inden han +rejste . +„ Nej , det er torden , “ siger ncronc , „ ligesom +den aften . Havde jeg blot vidst , af det var +altcrviin ! “ +„ Tal ud af posen , “ siger mathco . „ Hvad +mener du med den aften og den torden ? Fortæl +du kun historien uden omsvøb ; jeg drikker priorens +vin , så passer hver sin forretning . “ +„ Jeg kan gerne fortælle eder det , “ siger +ncrone , „ for nu er jo ulykken sket . Seer i , +når vinen bliver velsignet og har ligget tre nætter +i kirken , er den ikke mere sig selv . Den er ikke +blevet til Christi blod , for det bliver den først lige +i det hellige øjeblik ; men den er på veje dertil og +har fået hemmelige kræfter , som vi ikke kunne forsfåe , +og den , som drikker den , får del i åndernes +verden , og kan den nat se mere , end han ellers +får at se hele sit øvrige liv . “ +„ Det var Pokker ! “ sagde mathco . „ Hvad kan +han da se ? “ + +„ Ja , “ siger ncrone , „ det er forskelligt . I reglen +lukker hele den synlige verden sig for ham ; men +den usynlige , den , som hver nat stiger frem , når +menneskene sove , bliver ham åbenbar . Han kan +se ånder og spøgelser , tale med dem og få +længst forsvundne tiders hemmeligheder at vide . +Han kan se de døde stå op af deres grave og +vandre afsted med kisten , som sneglen med sit hus , +han kan høre gravhunden inde og se gravmaren +der , hvor alle vi andre kun se en fårekylling . “ +Det krøb i mig ; thi nu faldt det mig ind , at jeg +den nytårsaften netop havde fået et par kander +vin sendt fil foræring af matheos søskendebarn , +og jeg skottede op fil lydhullet i mure » ; men det +var mørkt som sædvanlig . Så tog jeg mod fil mig +og sagde : „ Du kunne ellers gerne fortælle , ncrone , +hvad du så den aften , det tordnede , så går +tiden imidlertid dermed . Bryd dig ikke om , hvad +du fortæller ; vi er jo mandsstærkc nok , og skulle +vejret komme over bjergene , er der jo lynafleder +på fængslet . “ +„ Seer i , “ sagde ncrone og rodede op i gløderne , +så at hele « stuen fik et rødligt skær , „ det +var natten før s . Giovanni . Der var tændt bål +allevegne , og jeg havde dandset med de andre rundt + +om det , og var sprungen tre gange over emmernc , +så vidste jeg mig fri for trolddom hele det år . +Så gik jeg tilbage fil byen med et par venner , +og ligesom vi skulle fil at skilles , siger den ene : +„ Kom op med og smag et bæger gammel vin ! +Jeg har fået en Barile i foræring af min onkel , +sakristanen . “ +Vi tog mod tilbudet , og barilen blev hurtig +tomt under sang og lystighed , og dermed gik enhver +til sit , uden at nogen af os havde fået den +ringeste nus , det kan jeg forsikre om . Jeg boede +allerede dengang nedenfor kirken , så at det var +ganske naturligt , at jeg gik forbi den , og det gjorde +jeg også uden at tænke noget derved ; men ligesom +jeg ville gå over pinzzaen , render jeg hovedet +mod noget hårdt , og da jeg skal se mig for , erdet +kirkcgårdsportcn . +„ Den vender jo ud her til gade » , “ indvendte +mathco . „ Kirken ligger på den anden side . “ +„ Det gjor den , “ sagde neronc , „ dct er sikkert ; +men den nat havde kirken vendt sig , og kirkcgårdsporten +lå midt på piazzacn , så sikkert som jeg +ligger her ved ilden . “ , +„ Det var mærkeligt , “ sagde mathco og ville +skænke sig ct glas ; men mezzoen var tom , og i + +det samme lød der et tordenskrald , så at både +glas og flasker klirrede mod hverandre . „ Nu +kommer vejret over bjergene , “ sagde mathco . +„ Skynd dig lidt nerone , ellers snakker tordenen +højere , end du . “ +„ Jeg tror , jeg går hjem , “ sagde graveren . +„ Hvem af eder vil gå med ? “ +„ Jeg tror du er gal ! “ sagde matheo . „ Ryster +du for den smule torden ? Skyd hjertet op i livet +og husk på , at vi er på vagt ! Hvad så +du så mere den aften ? “ +„ Jeg holder ikke af at fortælle det , “ sagde nerone +med ynkelig stemme , og korsede sig , da et nyt +tordenskrald rystede fængslet . +„ Snak ! “ råbte mathco . „ Du skal , eller jeg +smider dig på porten og lader dig knække dine +visne ben , når du skal gå alene i mørket . “ +Denne trndsel gjorde sin virkning , thi matheo +var en Karl , som ikke var til at spøge med , +og ncrone fortsatte med usikker stemme : „ Kirken +havde vendt sig , så sandt som jeg ligger her , og +da jeg forsøgte at tænke mig om og finde , hvorledes +dette kunne være gået til , var det , ligesom noget +også vendte sig inden i mig , så at jeg blev helt forstyrret + +og for anden gang rendte mod kirkcgårdsporten . +„ Luk op i alle sorte ånders navn ! “ hørte jeg +nogen sige tæt bag ved mig . Det var med min +egen stemme , det talte , og jeg blev derover så +forskrækket , af jeg nær havde sat mig lige ned i brostenene , +hvis ikke en havde holdt mig under armene ; +men jeg kunne ikke se , hvem det var . I det samme +drejede kirkegårdsporten sig på sine rustne hængsler , +og kirkegården lå lige foran mig ; men alle +kors , gravstcen og monumenter vare revne op +og kastede mellem hverandre , og ligkister , både +gamle og nye , både rådne og friske , stod rundt +om imellem gravene , som havde man holdt en stor +almindelig flyttedag men ikke var bleven færdig . +Jeg ville forsøge af slå et kors for mig , men +da gav det et voldsomt ryk i min venstre arm , og +stemmen , min egen stemme , sagde : „ Lad graveren +komme ind . Det er gravåndernes fest . Lad graveren +komme ind ! “ +Da hørte jeg , af det lo og klukkede , summede +og brummede rundt omkring mig , så af jeg blev +endnu mere forstyrret ; men jeg måtte ind på kirkegården , +det var som om den , der havde mig under +armen , trak mig derind . Næppe havde jeg gjort det + +første skridt indenfor porten , før jeg så , af en +virkelig havde mig under armen ; men nu slap han +mig og blev stående lige foran mig . Det var en +lang , mager herre i skarlagenrød kappe , skarlagenrøde +strømper og skarlagenrød hat — kort sagt , han +så ganske ud som en kardinal , når jeg undtager , +at han havde en bukkefod hængende ved sit paternosterbånd +og to huller foran i hatten , hvorigennem +der stak et par sorte , spidse horn . “ +„ Har du tegnet , nerone ? “ spurgte han og strøg +sine spidse , røde knebelsbarter i vejret . +Nu vidste jeg godt , at jeg hverken havde tegn +eller adkomst til at komme , hvor jeg var ; men alligevel +var der noget inden i mig , som svarede ja , +og så svarede jeg det samme , +„ Så kan du gå ind i kirken og lægge +mig alterbogen tilrette , “ sagde den røde skikkelse ; +„ men tag det af forsf , du nok ved , ellers skeer du +en ulykke . “ +Jeg kunne tydelig føle , hvorledes jeg drev af +angstens sved , men alligevel måtte jeg gå foran , +og ligesom jeg nærmede mig kirkeporten , hørte jeg +orgelet bruse derinde og så , at der strålede lys +fra alle vinduer , men melodien , som blev spillet , var +det store ciø xrokunæis , som vi bruge ved de forncmmc + +begravelser , og lysene blinkede snart svagt , +snart stærkt , som var det oanlloloilsr * ) , der flagrede +op og ned ad kirkens vinduer . Jeg rystede og bævede , +men endnu værre blev det , da jeg trådte ind +i kirken — således havde jeg . aldrig set den +før . Højaltret lå bagvendt , lige for indgangen , og +rundt om , hvor ellers helgenbillederne stod , sad +både varulve og hekse , trolde og gravmarcr , og +de snakkede med hverandre og gjorde sig det ligeså +bekvemt , som når vi besøge messen på en søndag . +Dertil var hcle kirken betrukken med sort , og lysene +flammede snart op med klare luer , snart sygnede de +hen , som ville de gå ud , og i denne flakkende belysning +så troldtøjet så forfærdelig mangfoldigt +og rædselsfuldt ud , af jeg var lige ved af dånc +midt imellem det . Imidlertid samlede jeg dog alt +mit mod og gik op imod hoinltrct for af åbne +det lille skab , hvori de hellige bøger vare gemte . +Men det var kun med stor nød , af jeg flap derop ; +thi alt troldtøjet gjorde lange fingre , nappede efter +mig og stak til mig med deres lange , spidse horn , +så jeg kunne høre mig selv brøle højt af forskrækkelse . +Imidlertid fik jeg dog fat på bogen , og da +jeg vidste , at jeg skulle ske en ulykke , fik jeg også +* ) st . Hansorme . + +med stort besvær korset af og stak det i lommen . +Ligesom jeg havde gjort det , begyndte orgelet +at tone igen , men nu lod ikke længere somligpsalmen +over de døde . Det brusede først svagt , så stærkere , +og pludselig klang det , som gik der et tordenskrald +gennem alle dets piber , så kirken rystede i +sin grundvold derved . Jeg holdt fast ved den pille , +ved hvilken jeg stod ; men gulvet bævede under mig , +gravstenene skød sig til side , og op af de store , mørke . +Åbninger svævede blege dødninger frem , både mænd +og kvinder , unge og gamle , alle med liglagnerne +flagrende over skuldrene og med blålige blus i de +indtørrede , magre hænder . Først kom de fra familiebegravelsernc +— magre , hnulkindedc , med flade +næser og øjne , der lyste som halvslukkede gløder , +svævede de forbi og tog plads i de adelige stader , +hvor de engang havde brammet i hovmod og i +stads . Alen derpå myldrede det , ind af den +dør , som vendte ud imod kirkegården , og nu var +der ingen ende på det . Som hvide tåger kom +de svævende ; først enkelte , så flere , så i tusindcviis +og trængte sig sammen på bænkene , i stolene +og i choret , som sknldc de se på et bryllup . Alle +holdt de blålige blus i hænderne ; men de hulkede +og græd , knugede sig sammen og piintc sig ind i + +hver krog og hver nische , så af der snart ikke var +så megen plads , af jeg kunne røre min hånd , +og under alt dette flakkede lysene op og ned , orgelet +-ruste og tordenen rullede , så af jeg troede , af den +yderste dag var kommen . Da blev det med et +ganske stille , og da jeg så op mod alteret , stod den +røde skikkelse deroppe og strakte sine to spidse fingre +som to horn ud mod menigheden . Derpå +greb han alterbogen , vendte ryggen til menigheden +og begyndte af læse , først sagte og så højere ; +men jeg kunne ikke få andet ud , end af han læste +både evangclie og tekst bagvendt fra enden til +begyndelsen , og så kunne jeg jo nok vide , hvorledes +messen ville blive . Pludselig faldt messchaglcn +af ham , og nu så jeg tydeligt , af han havde hestcbccn +og en bukkchalc , son : han stod og logrede med +foran alteret . „ Jesus Maria ! “ råbte jeg , så højt +jeg kunne . Da susede og summede det gennem hele +forsamlingen , og det var , som gik der en iskold +trækvind gennem kirken ; ine » Djævelen trådte +hurtig hen imod mig , greb efter mig og sagde : „ Du +er min ! Hvor har du tegnet ? “ +„ Her ! “ råbte jeg fortvivlet , og rev det gyldne +kors op af lommen og stødte det mod hans sorte +lådne bryst . + +han greb efter det , men jeg holdt fast og nu +skete der en mærkelig forvandling . Hans ansigt +forlængede sig , de spidse horn blev til et par lådne +øren , sorte strittende hår skød sig frem overalt +på hans krop , og han tudede som en hund , medens +han krøb med halen mellem benene for mine +fødder . Men jeg gav ikke tabt ; jeg svang korset +foran ham , jeg gjorde korsets tegn med det , og +alt som jeg gjorde det , svnlmede han op , bolncdc +ud , blev så stor som en elefant og fyldte til sidst +hele kirkens skib , så at jeg kun var som en myre +imod ham . Da tudede han , så at det lød værre +end stormvinden , når den kommer susende ned fra +bjergenes kløfter ; men jeg holdt fast ved korset og +råbte Jesu , Maria og alle helgeners navne , og da +skulle i have set . Han åbnede det uhyre gab ; +det var større end kirkeporten selv , og spidse tænder +stod som hvide , afbrudte søjlerækker i det ; han +pustede en dampsky ud gennem de ildrøde næseboer +og trak derpå vejret så dybt , at det lød som en +malstrøm , der suger vandet til sig . Da klang et +skrig af forfærdelse og angst gennem den øde , +nattedunklc kirke , og i store skarer svævede de døde +jamrende og hulkende , vendende hænderne og løftende +de tomme øjenhuler mod himlen ind i hans uhyre , + +blodrøde svælg , der lyste med el gjcnstjær af helvedes +luer . Jeg følte tydeligt , hvorledes luftstrømmen +også greb mig , men jeg holdt fast om pillen , +strakte korset ud foran mig , og det formåede han +ikke at rokke . Sukkende og klagende svandt dødniugeskikkclserue +den ene efter den anden , og alt som +de sank ned i det gloende svælg , blev uhyret +mindre og mindre , og til sidst så det ud som en +ualmindelig stor , abrnzzisk hyrdehund , som med strittende +børster og halen mellem benene , hylende og +tudende løb hen over kirkens gulv , og forsvandt +ud ad porten til kirkegården . Da så jeg først , +at det ikke kunne være nogen anden end gravhunden , +som havde drevet sit spil med mig , og ligesom jeg +havde fået den tanke , var alt i kirken i sin sædvanlige +orden . - da jeg kom ud på piazzacn , lå +også kirken som før , månen skinnede så ren og +så blank som nogensinde , men langt ude over campagnen +trak en tyk , kulsort tordensky langsomt afsted , +og når den udsendte sine glimtende lyn , så +den ganske ud , som en uhyre hund med gloende +tunge . Men den samme nat døde . Prioren , den +fromme pater Anselmo , skønt han kun var fem og +halvfjerdsindstyve år , og det var meget mærkværdigt ; +thi så længe nogen kan huste , er ingen præst + +i Norma død før i sit fem og halvfemsindstyvende , for +embedet er meget rigt , og der er kun lidt af bestille . +Men fra den selvsamme nat hørte vi gravhunden +tude , hver gang nogen skulle dø , og det så bestemt . . . “ +Et tordenbrag , voldsommere end noget af de +tidligere , et brag , der kone umiddelbart ovenpå et +blåligt blændende lyn , stoppede neronc i hans fortælling , +og lige i det samme hørte vi en langtrukken , +klagende tuden så nær , af vi ikke vidste , om lyden +kom op gennem gulvet , eller ned gennem skorstenen . +„ Nu se alle helgene til os i nåde ! “ råbte +ncrone og korsede sig . „ Det var gravhunden ; jeg +kender dens stemme . “ +„ Sludder , din skrædder , “ sagde matheo , „ det +er vinden , der luder i skorstenen . Giv plads , at +jeg kan kaste et knippe kvas på ilden ! “ +Nerone rejste sig , men så ubehændigt , at han +væltede den store kobberconcha , hvori vi havde vand +til fængslets forbrug . Vandet strømmede som et +helt kildevæld hen over de glødende kul , slukkede ilden +og indhyllede os i tætte , hvide dampe , som i +uhyre skyer bølgede op mod skorstenen . I det samme +tudede det på ny , ikke ti skridt fra os . +„ Dosmer ! “ råbte matheo . „ Hvad ryster du + +for ? Tænd lygten , ccsare , her bliver jo mørkk som +i en grav . “ +Jeg tændte en olivenspå » , men ligesom den begyndte +at blusse op , udstødte ncrone et skrig og +tumlede over mod væggen , idet han pegede ud mod +korridoren . Mit blik søgte derud ; men aldrig , aldrig +i mit liv tror jeg at være bleven så forskrækket , +som jeg blev i det øjeblik . Trods den +usikkre belysning så vi alle tre ganske tydelig en +uhyre , sort hund , som med en rusten jernlænke om +halsen og funklende øjne stod midt i korridoren +og stirrede på os . +„ Gravhunden ! “ stønnede ncrone og styrtede tilbage +på arnestedet med begge hænderne for ansigtet . +„ Den onde skinbarlige « selv ! “ hviskedee mathco , +og lod sin knippel synke , som han havde hævet til +slag . Lige i det samme gik hunden atter et par +skridt frem imod os og hylede på ny , men denne +gang så gennemtrængende , at ncrone hylede med . +„ Hvad sknlle vi gøre , mathco ? “ spurgte jeg +dæmpet . „ En af os er dødsrns . “ +„ Stille , ccsare ! “ hviskedee han . „ Lad os se , +hvad den gør , og indrette vor opførsel derefter . “ +Jeg trykkede mig op imod muren , thi jeg følte +mine knæ dirre af skræk ; ncrone væltede sig i + +krampe mellem de udslukkede gløder og skreg forfærdelig ; +kun matheo syntes at beholde sin fatning , +men han var så hvid som en væg , og øjnene stod +ganske stive i hovedet på ham . +Langsomt , ganske langsomt kom hunden frem +imod os . Lænken raslede og klirrede hen ad det hårde +stecngulv , vandet dryppede af dens Pels , og idet +den strøifede mit knæ , gik der en gravkulde ud fra +den , som fik mig til at ryste , så tænderne klapprede +i min mund . Langsomt , med sænket hale og ludende +hoved skred den forbi matheo og mig , snusede +til ncrone , løftede så atter hovedet i vejret +og gik med laskende , lydløse fjed lige henimod fangens +dør . Her satte den sig ned , hævede den ene +pote i vejret og hylede , så at ruderne klirrede +derved . +„ Det er ham , som skal dø , “ hviskedee matheo ; +og jeg følte ligesom en blytung sten blive lettet +fra mit hjerte . +Et nyt lyn flammede hen over himlen , og oplyste +fængslet , så at man så den mindste spindclvævstråd +under loftet , og i det samme satte +hunden begge sine store , brede forpoter på fængslets +dør og hylede , så at det skjar mig lige til +beenpiberne . * + +„ Det er til ham , den vil ind , “ hviskedee jeg +sagte til mathco , og medens jeg sagde det , hørte jeg +tydelig fangen rasle med sine håndlænker derinde . +„ Så lad den tage ham og fare ad helvede +til med ham , “ sagde matheo , og ligesom han sagde +dette , tudede hunden tredje gang endnu græsseligere +end før . +„ Tør du lukke den op , mathco , du har nøglerne ? “ +Hviskedee jeg . „ Lad den så sin villie , ellers +kunne den vende sig mod os . “ +„ Tør du ? “ sagde han og tog nøgleknippet +frem . +„ Nej , “ sagde jeg , „ jeg tør det ikke ; jeg har +mødt den en gang før og blev syg til døden derefter . +Luk den op , matheo , hvis du har mod ! “ +„ Mod ? “ brnmmede han . „ Tror du , jeg render +før en hund , var den så sendt af djævelen +selv ? “ Og med disse ord gik han hen , skød slåen +og boltene fra og satte den svære nøgle i hullet . +Jeg fulgte enhver af hans bevægelser ; men næppe +havde han fået døren åbnet på klem , før hunden +stak hovedet ind , vred den op på vid gab , +og forsvandt i mørket , medens vi hørte fangen +udstøde et skrig af forfærdelse . +„ Luk , “ Mathco , luk ! “ råbte jeg og sprang til + +før at hjælpe ham ; thi skønt han trykkede hårdt +til , ville den svære dør ikke gå således i , at +slåenc fattede . +„ Ja , luk ! “ brnmmede han . „ Jeg har kræfter som +en tyr , men den satans dør er bleven forhekset . +Det må dog være den onde , som er gået igennem +den . “ +I det samme kom et nyt lyn , derpå et buldrende +tordenbrag , og midt under dette hørte vi +en skrigen , hvinen , tuden , hylen og brølen , som +vare alle urene ånder løse inde i fængslet . +„ Nu farer den til helvede med ham , “ sagde +matheo og slap taget i døren . „ Hør , hvor de brydes +derinde . “ +Jeg gav slip på døren og lyttede ; det lød +som den voldsomste kamp . Jernlænkerne klirrede og +raslede , tunge masser tørnede mod murene , tumlede +om på gulvet , rullede over hverandre , rejste sig +påny og tumlede igen , og mider alt dette hørte +vi hundens hylen og fangens nødråb , indtil de +sidste tabte sig i en svag , hendøende rallen — så +blev alt stille . +„ Nu er den faret afsted med ham eller også +er han ædt , “ sagde mathco rolig . „ I begge tilfælde +behøve vi ikke at stå skildvagt her ved døren . + +kom , lad os sætte os hen ved arnen og se +at få liv i nerone , stakkels asen . Det var fælt +at høre på . “ +Vi satte os begge hen ved ildstedet , rystede og +ruskede i graveren , men han var så stiv som en +baeoaia * ) , og der var intet at stille op med ham . +„ Han kommer sig nok i morgen , “ sagde matheo , +„ men det er ellers forskrækkeligt , så angsten kan +gøre det af med et menneske . Føl blot , han er +ganske kold . “ +„ Ja , og han har dog siddet i gløderne , “ sagde +jeg . „ Bare det ikke er galt fat med ham , matheo . +Skal jeg ikke kalde hjælp ? “ +„ Ingen af os før forlade sin post , i hvad der +end skeer , “ sagde han , og så blev vi siddende +og holdt den stakkels graver imellem os , medens +lyn fulgte på lyn og tordnen rullede som artillerisalver . +Pludselig gjorde ncrone en vending og gik +bagover for os , så lang han var . “ +„ Der gik parykmageren ad helvede til ! “ råbte +matheo og slog et kors for sig . „ Ora pro nobis ! +Det var gravhunden alligevel . “ +* ) naeoal « er vor stokfisk , en af de mest yndede spiser i +fastetiden . + +neppe havde han sagt disse ord , før fængslets +dør sprang op på vid gab , og ud kom den store +sorte hund med jernlænken raslende tungt bag efter +sig . Langsomt sneg den sig i mørket tæt forbi os , +snusede på ny til neronc , tudede igen , men dæmpet +og klagende , og forsvandt så ud i korridoren +ad samme vej , som den var kommen . En stund +sad vi begge tanse , så rejste matheo sig , grebbålragereu +og skubbede ganske langsomt døren i , thi +ingen af os havde lyst til at se , hvorledes der så +ud derinde . To timer efter brød dagen frem , og +i al denne tid havde ingen af os sagt et ord , så +slagne vare vi ; men da morgensolens første skær +' tittede ind gennem jerngitret , så vi et bedrøveligt +syn . Der lå den stakkels neronc midt i +gangen så død som en kanin og så blodig i ansigtet , +som var han dræbt af et knivstik . Ingen af +os kunne rigtig forstå , hvorfra det blod kom ; men +da det blev lidt lysere , så vi blodpletter gennem +hele korridoren , og fra ncroncs lig lige hen til +fangens dør . Vi stødte den op , og nu kan man +tænke sig vor forskrækkelse . Der lå midt på +gulvet en stor abruzzisk hyrdehund slået lige så +nydelig , som var det sket af slagteren selv , og til +dens hoved var der fæstet en seddel , hvorpå der + +stod : „ Han gav mig rejsepclsen ! “ Så kunne vi +jo nok se , at hunden havde været en rigtig hund , +og at nerone kunne have sparet sig sin ulejlighed . +Men han var død , fangen var borte , og hvad +mig angik , så fik jeg min afsked og har siden den +tid været en stakkels , gammel kanccllierc — en stakkels , +gammel kanccllicre , mine elskede venner ! “ +Og den stakkels , gamle kanccllicre rystede på +sit fordrukne hoved , skænkede mere vin i sit glas , +stak det ud og stirrede derpå hen for sig med et +udtryk , dobbelt stovt efter at fortællingens spænding +havde forladt det . +„ Bar det det hele ? “ lod pludselig fra sevcrinos +malmfulde røst . „ Tal , mand ! “ +Det gav et stød i kancellieren , som havde +han rørt ved et-galvanisk batteri . Han rettede sig +på bænken , spilede de blytunge oiclåg vidt fra +hinanden og mumlede : „ Hvad var det ? Hvem er det , +som taler ? “ +„ Hvad sfete der med crucifixct ? Fik hun det +aldrig ? “ spurgte fra scvcrino med en vis uro i +stemmen . +„ Crucifisken ? “ lallede kancellieren . +„ Fik hun det ? “ spurgte fra Severino og gjorde +endnu et skridt nærmere imod ham . + +„ Nej , por kaoobo ! “ råbte kancellieren og slog +i bordet , så glassene dirrede . „ Tror de , jeg +ville bringe kærlighedsbreve til min kone ? Crucifisien +var hul , og bag figuren lå en seddel fra +den fordømte fange , hvori han bad hende flygte fra +tyrannen . Tyrannen ! Det skulle nu være mig ! Hi , +hi , hi , hvor romantisk ! Men jeg låsede hende inde , +satte hende på bønner og vand ; for hun var skyld +i min afsked . Og da hun havde sødt Adele , var hun +svag . Hun døde — hi , hi — af barselfeber , af +en svulst i underlivet . Men da hun lå i vildelse , +da hun fluide — — hvad er det ? +Hvem er det , som taler ? Vil du tie , din satan ! +Og kancellieren blev plndselig aflegrå i ansigtet +og stirrede med stive blikke henimod skorstenen . +Der blev en uhyggelig pause , under hvilken +jeg vexelviis betragtede kancclliercns af angst og +drukkenskab fordrejede træk og den høje , mandige +fra scvcrino , som stod oprejst ved siden af ham . +Aldrig har jeg set større kontraster ! +„ Hvad hed den fange ? “ spurgte signor +carncvalc . +„ Jeg er lidt fuld , en lille smule drukken , “ +Stønnede kancellieren , „ men ikke så fuld , at jeg +røber statshemmeligheder — nej , jeg er ikke . Han var + +en farlig mand , min fange ; han har narret os to +gange siden , men jeg -- -- -- -- å , jeg får ham nok . “ +„ Nej virkelig ? “ frittede apottekeren . „ Det har +de aldrig fortalt mig , Cesare . Han løb vel fra +dem igen og gav både dem og gubernatoren en +lang næse , skjsndt hans loeollovra skal have vanskeligt +derved . Han kneb ud , Cesare , gjorde han ikke ? “ +„ Jo , “ sagde kancellieren og skænkede i glasset „ han +kneb ud . Det er den rene trolddom , og +den kan hverken jeg eller gubernatoren magte ; nu +skal de høre , hvordan . Foret halvt Års tid siden +kom der en statsfange her til Gennazzano . „ Pas +nu godt på ham , Cesare , “ sagde gubernatoren , „ så +kan de få oprejsning for ham i Norma ; denne +er af samme slags , “ og så lavede vi et bur til +ham oppe i den øverste etage af palazzoct med tre +tommers jernstænger , fire alens mur og en +fire tommers egetræes dør med Nagler på begge +sider samt en dirkcfri lås , som vi lod gøre i Roma . +„ Han skal da nok få lov til at blive ! “ tænkte jeg , +da vi puttede ham ind ; men for større sikkerheds +skyld gav vi ham et tre tommers jernbælte om +livet og nittede ham ved en lænke fast til væggen , +så at han kun kunne nå vinduet og få sig en +mundfuld frisf luft . Det gik også meget dejlig + +hele den første måned , og jeg passede på som en +smed , for jeg huskede nok ham fra Norma . En +aften havde jeg været oppe at se til ham ret i et +Herrens vejr , og da jeg går hjem , får jeg bud +fra gubernatorcn , at jeg over Hals og hoved skulle +komme op til ham med protokollen over de hemmelige +fanger . Han var frygtelig allarmeret , dengang +jeg kom , og fortalte mig , at kardinalvikaren havde +sendt sin første sekretair ud til os for at få oplysninger +om en vidtsorgrenet sammensværgelse , og +at ' han muligvis ville tage fangen med sig tilbage +under eskorte . Sekretairen havde gjort vannutcllis +hus den ære at tage ind her hos os , men +hvor han forresten var kommen fra , måtte fanden +vide ; thi det regnede og stormede således den nat , +at padrone Luigi måtte tage ind i cave , og anden +befordring gives der jo ikke . +„ Der er vist noget galt ved den Karl , looolisima , “ +Sagde jeg , da jeg gav ham protokollen , +„ eller også er han plumpet direkte ned fra himlen +ligesom den hellige Elias . “ +„ Sludder , ccsare , “ svarede gubernatoren , „ hans +papirer er i fuldstændig orden . Det er en +mand , som kan gøre noget for os begge , Cesare ; +vær derfor flink , skrab ud for ham og tag + +protokollen over de politisk mistænkte ; den står +deroppe på hylden . “ +Så tog jeg da begge protokollerne — de +vare svære nok , kan de tro — og travede bag efter +gubernatoren , som rettede sig og tog faste skridt , +for han er ofte noget allarmcret sådan hen ad aften . +Da vi trådte ind , sad der en fin signore ved +aftensbordet , og det kan nok hænde sig , at Anna +Maria havde braset op for ham . Han var ligeså +bchængt med ordener og guldstads som den hellige +jomfru derovre , og da jeg så , hvor gubernatoren +skrabede ud , var jeg ikke sten til at skrabe med — han +kunne jo gøre noget for os begge . Først spurgte +han om fangen og om alt , hvad der vedrørte ham , +så gjorde han et udtog i sin portefeuille af de hemmelige +fanger , og så sagde han , at jeg kunne lægge +protokollen over de politisk mistænkte ind i hans +sovekammer , thi af den ville han gøre et særligt +uddrag , som skulle førelægges kardinalvikaren . Jeg +havde aldrig set denne sckrctair før , thi det er +sjeldent , at så høje herrer komme herud ; men hver gang +han så på mig , var der noget i hans +blik , som jeg nok syntes at sknlle kende , men jeg +turde jo ikke lade mig mærke dermed , og så skrabede +jeg ud , hver gang han blot så på mig , og + +han smilte meget nådig dertil . Men der var adskillige +ting , som jeg ikke syntes rigtig om , og +som fik mig til at spidse øren . Først lukkede +han sig inde på sit værelse og ville ikke have +andre end Adele hos sig ; men det hovede mig ikke , +før tøsen er skikkelig nok , men jeg så , at han +kyssede hende på panden , og så er der ikke langt +til munden . Desuden gik han kun ud i mørkningen , +og jeg lagde snart mærke til , at han altid +styrede op imod xals . 2ro oolonna og satte sig ved +fontænen i borggårdcn for at ryge en cigarette . +Men jeg så også snart , at når han sad der , +var fangen altid ved gitret , og den anden aften +kom det mig for , at han skrev i luften med cigaretten . +„ Der er vist noget galt ved den Karl , looeiisnrm , “ +Sagde jeg til gubernatorcn ; „ for jeg gik +straks op og aflagde melding om , hvad jeg havde set . “ +„ Pas blot på , at han ikke finder noget galt +ved dig , “ sagde gnbernatorcn og skænkede sig et +glas marsala . „ Skrab ud for ham , Cesare , og hold +ren mund med hvad du seer , så kan du endnu +blive slutter i s . Michele , og det er et godt embede . “ +Ud på astcnen kom sekretairen hjem og sagde , +at jeg og Adele måtte hjælpe ham nied listen over + +de politisk mistænkte , thi han måtte rejse tidlig +næste morgen . Jeg hentede protokollen , Adele +hentede vin , og prokuratoren bragte den selv , blot +for at se kardinalvikarens sekrctair . Vi sad +derinde i den store stue ved det runde bord , og +Adele måtte skære hans penne og lægge nyt papir +for ham , hver gang det gamle var udskrevet , og jeg +følte mig så beæret ved af arbejde med kardinalvikarsekretairen +selv , af jeg satte klat på klat og skrabede +dem ud , når han så på Adele . Da vi +endelig vare færdige , skænkede sekretaircn i glassene +både til Adele og mig og sagde : „ Jeg synes , +af jeg skulle have set dem for , signor fclice , +har de ikke været ansat i Norma ? “ Og dermed +så han på mig med sådant et underligt blik . +Jeg blev ganske arrig ; thi jeg tænkte , af han +havde hørt noget om fangen i Norma , som mulig +kunne blive mig til disrckommandation , men jeg +tnrdc ikke lyve for ham , fordi jeg frygtede for , af +Adele havde sladdrct af skole , og så sagde jeg +da , af jeg havde været i Norma , men af jeg havde +fået min afsted , fordi jeg havde haft et lille uheld +med en af fangerne . +„ Ak ja , “ sagde han , „ det kan jo hænde den +bedste . Jeg har nok hørt noget derom ; men hvorledes + +bar han sig ad med af narre en så pålidelig +mand som de ? “ +Ru måtte jeg da frem med min historie , den +samme , som de nylig har hørt , og medens jeg +fortalte den , smilede han så underlig , og for hver +panse , jeg gjorde , skjæmkcde han i mit glas , og jeg +skrabede ud — der var jo ikke andet at gøre . Lidt +efter sendte jeg Adele ned , og nu måtte jeg fortælle +historien om igen : men denne gang smilede han +ikke , han sad og stirrede på mig med sine store , +mørke øjne , og spurgte mig ud om min kone og +Adele , så at jeg syntes , at han var temmelig nysgerrig , +selv for en politisckretair . Endelig ville +jeg til at gå ned , for flafkerne vare tomme , og +jeg selv begyndte at blive noget tung i hovedet , +men han rejste sig og sagde : „ Vent lidt , signor +fclice , så skal de smage en marsala , som jeg har +med til gnbernatoren . “ Og dermed gik han ind i +sit værelse og kom tilbage med en gammel , støvet +flaske , som han bad mig trække op . +Nu har jeg smagt megen marsala i mine dage , +både af den almindelige og af den , som gubcrnatoren +skænker , når monsignoren kommer herud ; +men mage til den drik , som var i den gamle , støvedc + +flaske , har jeg ikke kendt . Jeg drak et glas , +endnu et , og endelig et tredje , og da jeg havde +fået det , syntes jeg , at den fremmede voksede , indtil +han blev en kæmpe , ogat der gik stråleblink fra de +stjerner og kors , han bar på brystet . Han sagde nu +flet ikke noget , men sad og stirrede stift på mig , og jo +mere hun stirrede , desto uhyggeligere blev han mig ; thi +jeg kendte nu dette blik , og vidste , hvor jeg havde +set det — det var fangen fra Norma . Klarere +og klarere gik dette op for mig , og endelig blev det +mig så klart og overbevisende tydeligt , at jeg ville +springe op og gribe ham , trods gubernatoren og +trods de kors og stjerner , der funklede på hans +bryst . Bien det var mig ikke muligt at røre hverken +hånd eller fod ; det var , som var jeg blevet støbt +i bly , og skønt jeg anstrengte al min villie for at +hæve armen , blev den dog liggende på bordet , +hvor den lå . +„ Kender du mig , Cesare fclicc ? “ spurgte han +mig pludselig med heell forandret stemme og rejste +sig op . +Jeg ville virre med hovedet , men jeg kunne +ikke engang bevæge øjelågene , så stive stod +øjnene mig i hovedet . +„ Se nu , Cesare ! “ sagde den fremmede og tog + +med et tag sit prægtige sorte skæg af og lagde . +Det på bordet . +Jeg ville skrige om hjælp ; men der var ikke +tone eller stemme i mit bryst , alt snørede sig +sammen inden i mig , og jeg faldt tungt ned på +gulvet så lang , jeg var . +„ Husker du mig nu ? “ spurgte han og bøjede +sig med lampen i hånden hen over mig . „ Husker +du den fange , som du lod fryse , sulte og gerne +havde pint tildøde ? Husker du gravhunden ? “ +Jeg blev så forskrækket , af hele stuen dansede +rundt med mig , thi jeg troede , af han ville +myrde mig , men han satte blot lampen på gulvet +og sagde : „ Seer ' du nu , ccsare , jeg kunne have +dræbt dig . Endnu to glas af den vin , som du +har drukket , og du ville aldrig røre dig mere ; +men jeg har skånct dig for hendes skyld , ikke for +din egen . Gør mig nu en tjeneste til gengæld ; +lån mig nøglerne til fængslerne i slottet . “ +Han stirrede så hadefuldt og foragtelig på +mig , af jeg gjorde mig al optænkelig umage for af +rejse mig op ; men jeg kunne ikke røre en finger , +og mit råb om hjælp blev kun en undertrykt +stønnen . +„ Nå , så får jeg at hjælpe mig selv , “ sagde + +hun og stak hånden ind under mit bælte , +hvor nøgleknippet hang . „ Hils gubernatoren fra +mig , lille Cesare . Han har også fået en flaske +iaften af den gamle marsala , og skulle vi mødes +tredie gang , husker du jo nok , at jeg denne aften +har skånet dit liv . “ +Dermed tog han nøgleknippet , satte skjæget +på og slog kappen omkring sig ; men da jeg hørte +ham gå ud ad døren , blev jeg så rasende forbitret +og gal på mig selv , at jeg vistnok fik et +tilfælde ; thi jeg dannede helt hen i det , og da jeg +den næste morgen vågnede og skyndte mig op i +fængslet , lå slutter « ! midt i gangen med den +fremmedes hat i munden , og bænde han og fangen +fra Roma vare fløjne ud nf buret for længe +siden . Men gubernatoren sov hele den næste dag +og noget af den påfølgende nat , indtil doktoren +fik ham vågen ved at sprøjte koldt vand i +ham gennem næsen . Heller ikke han kunne forstnne , +hvorledes hun hnvdc haft det den nat , eller +hvorledes det egentlig hang sammen med den fremmede . +Så blev vi da enige om , at det var trolddom , +og det skrev vi også til kollegiet i Roma , og +der fik vi ret . Siden den tid tror jeg fuldt og +fast på trolddom , og det gør kollegiet med . “ + +„ Ja , det skulle jeg mene , “ sagde signor Carnevale +og skænkede resten af vinen over i kanccllicrens +glas . „ Hvis det ikke var trolddom , så +er der ingen trolddom til i verden . Men når +traf de ham tredje gang ? “ +„ Tredie gang , “ sagde kancellieren , „ ved de +ikke det ? Den fyr , som blev taget sammen med +røverne og kom på slottet — det var jo fangen . “ +„ Ah , “ sagde signor Carnevale med et meget +betydende blik , „ var det fangen ? Han løb altså +tredie gang fra dem . “ +„ Ja , vel løb han , men ikke fra mig . Sporhundene +tog ham nede i kløfterne ved olcvano tilligemed +de andre fyre , som snart skulle rettes , og +jeg kendte ham straks , da vi skulle sætte dem +i fængsel . Han ville jo skyde på mig ; men +jeg skulle ikke have mere af den fyr . Jeg fortalte +gubcrnatoren hele historien , både den fra Norma , +og hvordan han siden havde været med til at lirke +den anden fange ud , og så sagde jeg mig helt +fra bestillingen , thi jeg ville ikke have min afsted +anden gang . „ Hold de nu på ham , “ sagde jeg +til gubcrnatoren , „ hvis de kan “ — og så kom skandalen . +Det vidste jeg jo i forvejen , og den havde +nær kostet gubcrnatoren hans embede , hvis ikke + +fruen var tagen til Roma og havde bedt for ham +hos kardinalvikarcn . “ +„ Hvilken skandale ? “ spurgte apottekeren med +ypperlig forstilt uvidenhed . +„ Å , det ved de jo lige så godt som jeg , “ +Brummede kancellieren . „ Den fordømte kontorista +lod jo trommen røre og satte hele byen i oprør . +Jeg havde jo ingen nøgler og kunne altså ikke +lukke ham op . “ +„ Nej , men de var meget villig dertil , “ bemærkede +signor Carnevale i en ondskabsfuld tone . +„ Det var skade , at gubcrnatoren ikke kunne høre +deres hædrende udtalelser . “ +„ Jeg var syg den aften , “ snerrede kancelliercn . +„ Jeg havde feber , og hvad man siger i vildelse , +kan ikke fornærme nogen . “ +„ Nej , deri har de ret , “ bemærkede signor +carncvale . „ Men hvordan gik det egentlig til , at +gubernaforcu blev indelukket i fængslet , og at +fangen kom her til os i hans egne klæder ? “ +„ Det var trolddom ! “ svarede kancellieren . +„ Slet ikke andet end den rene , skære trolddom . “ +„ Ah , “ sagde signor carncvale , „ mente kollegiet +også det , eller måtte fruen for anden gang +til Roma ? “ + +kancellieren ville svare ; men rusen havde allerede +taget sådan overhånd , at hans ord hendøde +i en slags rå grynten , idet han famlede efter +den tykke stok under bordet . I det samme blev +køkkendøren reven op , og kontorisfaen kom styrtende +ind i skjorteærmer , bleg , med rullende øjne og +en blinkende kniv i hånden . Inden nogen af os +kunne forhindre det , fløj han henimod kancellieren , +greb ham i halstørklædet , klemte ham op imod +væggen og råbte med en stemme , der bævede af +raseri : „ Skurk , du skal dø ! “ +Den værdige kancelliere blev så violet i hovedet +som en kalkun , snappede efter vejret og gav et +brøl fra sig , der skuffende lignede bøflernes på +campagnen . Men kontorisfaen holdt fast , halstørklædet +snøredcs tættere sammen om hans strube , +kniven blinkede i luften og — splintredes mod fra +Severinos tykke pilcgrimsstav , så at stumperne +fløj os om ørene . I samme øjeblik havde signor +Carnevale begge sine arme omkring den heftige unge +mand og satte ham med et sæt ud i stuen , idet +han råbte : „ Hvad er dette , Carlo . Hvad har han +gjort ? “ +Vi havde alle rejst os , grebne af rædsel . +Selv postkassen syntes at føle øjeblikkets alvor , + +thi han stod med åben mnnd , så stor , at en lille +postkareth magelig kunne køre igennem den , medens +kancellieren , overvældet ved det pludselige angreb +og af vinen , lå kastet ' tilbage over bænken . Kontoristacn +stod midt i køkkenet , ligbleg , gispende +efter luft , og med et udtryk i øjet , som søgte han +blot efter et nyt våben for på ny at fare løs på +sin modstander . +„ Hvad er det , hvad er der sket ? “ spurgte fra +scvcrino , som ligeledes havde rejst sig , og som syntes +at være den mest fattede af os alle . „ Tal , +Carlo , der er dog ikke sket en ulykke ? “ +Se , se ! “ råbte den unge mand fortvivlet +og pegede henimod døren . „ Uhyret har flamsfjændct +sin egen datter . Han har solgt hende , som var +hun en skjøge- ; men han skal dø ; han skal ikke +nyde frugten af hendes skændsel ! “ +Med disse ord sled og rev han i den ulykkelige +Carnevale , så at jeg troede , at dennes +arme skulle gå as led , medens kancellieren +brummede som en hidset tyr , idet han forgæves +famlede på gulvet efter sin knippel . Fra sevcrino +var bleven ligeså bleg som kontoristacn ; +hans øjne lynede , og med et Spring for han +henimod døren , som han med et ryk rev op + +på vid gab . Hvilket hjertcsfjærende syn ! Ude +på trappen lå den unge pige dødbleg , lænende +sig op til dørens karm og med et udtryk i øjet , +som var det bristefærdigt af smerte . Blomster - +krandscn var revet af hendes hoved , det sorte hår +flød i malerisk uorden omkring hendes Hals og +nakke , og det unge bryst bølgede som et stormbevæget +hav under det klare lin , der ikke formåede +at skjule dets oprør . Ved siden af hende +stod den lille abate , krammende sin store hat mellem +hænderne , og græd , som han var pisket . Kontoristaen +havde endelig slidt sig los ; med et Spring var +han ved siden af den unge pige , greb hende om livet , +hævede hende op , og drog hende henimod fra Severino , +idet han råbte : „ Se , således har han handlet med +det barn , som han to timer i forvejen har indviet +og velsignet . Oh , skændsel over ham ; skændsel +over dem alle ! “ +„ Tal , mit barn , hvad har han gjort ? “ sagde +fra Severino med rystende stemme og drog hende +fra kontoristacns favn over i sin egen . „ Hvo har +øvet denne skjændsclsgjerning ? “ +Adele rev sig ud af fra Severinos arm med +et udtryk , som frygtede hun endnu . Tårerne styrtede +ud af hendes øjne , men idet hendes blik traf + +Otto og mig , dækkede en purpnrrødmc hendes kinder , +hun dækkede sit ansigt med begge sine hænder , +sænkede hovedet og sagde med lav stemme : „ Man +har ikke øvet vold imod mig ; men man har forsøgt +det , og jeg har værget mig derimod . Signor Carlo , +som hørte mit råb , kom mig til hjælp ; uden +ham -- -- -- -- “ +Adele ville have sagt noget mere ; men i det +samme hvinede kanccllicrcns tykke stok gennem +luften , svirrede over hovedet på den unge pige +og forsvandt ud gennem vinduet , tagende både +pinder og sprosser med . Adele udstødte et skrig +og skjulte sig i armene på fra scvcrino , medens +kontoristaen som en tiger sprang ind på kancellicrcn +og kastede ham baglænds over bænken . Der +påfulgte nu en- rasende brydekamp , thi så drukken +fyren var , havde han dog kræfter som en tyr , +og det blev os snart klart , at kontoristaen måtte +bukke under . Dog signor carncvalc var praktisk +og viste sig ved denne lejlighed som en mand , +der forstod at tage tyren ved hornene . Uden at +blande sig i striden , langede han et reb ned fra +væggen , slog en lokke på det , og kastede det som +en lasso over kanccllicrcns hoved , i det næste +øjeblik lå denne på gulvet , kontoristaen fik sine + +arme frie , og uden at gøre den ringeste ophævelse +surrede signor Carnevale hænder og ben +så fast på den elendige fangevogter , at han brølede +derved . Otto og jeg kunne ved denne lejlighed +ikke nægte os en aparte lille fornøjelse , som bestod +i at give en god håndsrækning med , da den bundne +og bastede kaneellierc endelig bares ned i kælderen . +Her kastede vi ham på hans seng , lukkede lemmen +i , spigrede den til , og havde derpå den fornøjelse +at høre ham brøle og bande dernede , indtil +han faldt i søvn . Da vi kom tilbage til køkkenet +var både postkassen , fra Severino og Adele +forsvundne , og kontoristaen og signor Carnevale +skiltes fra os med den bemærkning , at vi ikke tiere +skulle blive udsat for molest i vor egen bolig . Ude +på trappen fandt jeg adelcs pil , som hun dagen +iforveien havde fået fra Roma , som et tegn på , +at hun nu indtrådte i de voksne pigers kreds . +Sølvgrcbet med den åbne hånd * ) var bøjet , og +dens blanke stålspids fremviste tydelige spor af +* ) kvinderne i sabinerbjergene bære deres hår ophcrftet +med en stålnål . Grebet er formet som en hånd , +der hos de ugifte er åben , hvorimod den hos de gifte er +lukket . Nålen selv er så tyk , at den godt kan bruges +som stilet . + +blod . Jeg håber , at hun har mærket den ærværdige +pater Eusebio forsvarlig . +Hermed endte denne mindeværdige dags begivenheder , +og Otto og jeg tilbragte aftenen temmelig +uselskabelig , da hverken signor carncvale eller nogen +af familien mødte ved aftensbordet . Jeg er +spændt på at se , hvorledes hele denne tvist vil +løbe af , thi nu må en vige , enten byens bedste +mand eller gubernatorcns højre hånd . Men +mest af alt interesserer den stakkels Adele mig . +Anna Maria synes at have vigtige planer for ; thi +hun har tre gange i denne eftermiddag pyntet sig +i sin bedste stads , for atter at lægge den i skuffen +igen . Nino siger , at hun vil tage til Roma ; men +det skal ikke hjælpe stort , når man vil have hævn +over en præst . - farvel , brave funtus ! Når jeg +får noget at vide , skal du atter høre fra +din hengivne osv . +L . 8 . Jeg har atter åbnet brevet for at meddele +dig en slem begivenhed . Sagerne fra i går +have taget en alvorlig ende , idet man tidlig i morges +har fundet pater Eusebio liggende udenfor et af +de mesf berygtede huse i huulgaden med et stilctstik +gennem venstre lunge . Foruden dette havde + +han et andet , men meget mindre , i overlæben . +Kontoristaen er forsvunden , og man tvivler om pater +Eusebios liv . Kancellieren viste sig i Morges +endnu mere slavisk og krybende mod os end nogensinde +før ; han er vistnok bange for carncvale , thi +han går omhyggelig af vejen for ham . Også +postkassen skal være forsvunden . Nino siger , at han +er løben fra klostret , og mener , at det er ham , der +har stukket pater Eusebio , hvilket er lidet rimeligt ; +thi han var her i morges tidlig med noget , til Adele , +og fortalte mig på sin konfuse måde en hel del +om madonnaen , røverne i fængslet og gubernaforen . +Dicgi siger , at den ældste af røverne har +havt et syn , og at Madonna har lovet at hjælpe +ham ; men det må være en misforståelse , enten af +ham eller af jomfruen . +Gennazzano , den 23de juli 1863 . +Bedste Søren ! +Du undrer dig måske over , at jeg stred +om lægemidler fra København til vor stakkels +lille Adele , som nu forresten igen blomstrer som +en rose ; men farmacien står ikke på noget + +højt standpunkt i den hellige stad , end sige i +Gennazzano . Når folk blive syge hernede , læserman +velsignelsen over dem . Bliver det værre , læserman +en nlesse , og vil sygdommen ikke gå af +for den , løser man madonnaen fra det stativ , +hvortil hun under ordinaire forhold er bunden , og +læsser hende , naturligvis under en højrød baldakin , +på et snehvidt æsel , for at hun kan aflægge den +syge et besøg . Bliver madonnaen hvid , når +hun bæres ind i sygeværelset , er der ikke nogen +redning at håbe ; beholder hun derimod sin blomstrende +teint , er der ingen tvivl om , at den syge vil +komme sig . Dette er en meget snild fremgangsmåde ; +thi enten den syge dør eller kommer sig , vil der altid +være retskafne sjæle , som have set madonnaen +blive hvid , og andre ligeså retskafne , som mene , at +hun ikke på nogen måde havde skæmmet sig , da +hun blev båren ind . De to partier af retskafne +ville ufejlbarlig komme i hårene på hinanden , +og striden ville , som alle rcligionskampc , +blive ført med den yderste hårdnakkethed . Så +træde præsterne til og mægle , naturligvis til gunst +for det endelige udfald , og på den afsluttende konference +erklæres madonnaen naturligvis for ufeilbar , +og de , som ikke ville indrømme dette , overgives som fæle + +krakilere til alle netskafnes dom og må være +glade , når de slippe for at komme i en af gubernatorens +sorte protokoller . Når man endelig mærker , +at patienten slet ikke kan leve , afslutter man +livets store drama på en ligeså effektfuld som +thcatralsk måde . Over Hals og hoved går der +bud til præst , prior , sakristan , degn , klokker , +graver , sortcbrsdre , gråbrødre og endnu +en hel del andre brødre , som alle komme +styrtende med kerter i hænderne , kors på skuldrene +og parapluier over hovedet , hvis det regner . +Øjeblikkelig stille de sig op i den bekendte +gåsegangsrække , sænke blikket , folde hænderne , og +se overhovedet så bedrøvelig-andægtige ud , som var +det dem selv , der skulle til af himle . Derpå sætter +man sig i Marsch : først en med et sort kors , så +en med en klokke , hvormed han klemter af alle +kræfter , så hostien under en rød silkcparaplni , +selv om det er det dejligste solskin , og endelig brødrene , +hvis tal varierer efter det antal blanke +scndier , som den døende antages af ville efterlade +sig . Under mumlende bønner , snøvlende sang og +stadig klemten med klokken , går processionen +afsted over stok og sten , indtil den når det +hus , hvor den syge er i færd med af drage sit + +sidste suk , og alle , som den møder på sin vej , +ere nødte til af vende om og slutte sig til den . I +selve huset går kun klokken og hostien op , den +røde silkcparaplui , de sorte munke og publikum +blive derimod nede i stille forventning . Pludselig +hører man det klemte oppe i huset , og dette betyder , +af den syge er absolveret , har fået den sidste olie +og nu ikke har andet af gøre , end af gå hjem og +lægge sig . Men næppe høre de nedcnforstående +klokkens lyd , før de begynde af bede for den døende , +ikke stille , dæmpet , vemodigt , men med en voldsomhed +i stemme og gebærder , som kunne man stråle +ham gennem skærsildcn . Lidt efter kommer hostien +atter ned , den rødc paraplui spændes ud , klokkeren , +præsten og prioren vandre afsted med den , medens +resten , såvel brødrene som det store publikum +vedblive at anråbe , indtil man kan antage , at den +døende er slået forsvarlig ihjel . Døe i fred kan +den ulykkelige altså ikke ; men da de omstændigheder , +der gøres , er så komplicerede og talrige , kan +man ikke undre sig over , at han gør sig den største +umage med at dø , når han først har modtaget +den sidste olie . Det ville være en skandale at +leve efter den , og der er intet , som de rettroende +hernede er så bange for som is scsnllaia , det + +var med den , djævlen begyndte ; det var med den , +Garibaldi endte , følgelig kan man ikke noksom tage +sig i agt for den . +At det under disse omstændigheder er en vanskelig +sag at være læge eller apotteker hernede , +behøver jeg vel næppe at bemærke , og det har derfor +ikke undret ung , at jeg forleden fik en prøve på +signor Carnevales farmaceutiske dygtighed , som +jeg ikke kan undlade at fortælle dig . Mangen en +tidlig morgcnstnnd havde jeg lagt mærke fil , at +bønderne fra omegnen ventede udenfor apottekets +dør med nogle små kasser , som jeg i min enfoldighed +anså for rottefælder , hvortil de måske +ville anskaffe sig et tilsvarende kvantum rottekrudt . +Forleden morgen overraskede jeg imidlertid Pietro , +apottekets højlærde discipel , i at modtage disse små +æsker , som han stuvede til side i det indre af farmaciet , +efter først samvittighedsfuldt at have udbetalt +eiermandcn fire bajocchi skillemønt , som altid +udsøgtes mellem de gamle , vægtige kobberbajoccher , +som bønderne sætte næst pris på . +Signor carncvale havde så lidt indbudt mig +fil at tage sit farmaci og dets herligheder i øjesyn , +at jeg denne gang benyttede lejligheden og trods +disciplens protester trængte lige ind fil mesteren i + +hans sanktuarium . Hvad bestilte nu min elskværdige , +gamle Carnevale i det ærværdige , gamle apothckerkjøkken , +der var så fuldt af allehånde gamle +mærkværdigheder , at jeg nu først til fulde fattede +bøndernes » begrænsede respekt før ham . Havde +jeg truffet ham i færd med at destillere foryngelsens +vande , eller med at udstede et opråb fil alle frihedens +og lighedens venner , eller med at balsamere +pater Eusebio , der iforgårs salig er indsovet i Herren , +så fluide alt dette ikke have undret mig ; thi +det ville have været enten apothckermæssigt eller revolutionært , +altså i samklang med personen . Men +intet af alt dette gjorde signor Carnevale . Han +flåde tværtimod ål og foretog denne lavebcskjæffigclse +med en hurtighed og virtuositet , som viste , +at han ikke forgæves havde omgåcdes Marietta , og +at ålckarry rimeligvis måtte være hans livret . +Rigtignok blev jeg noget forundret over at bemærke , +at han tog på ålene med en jerntang for hurtig +at dukke dem ned i den gamle kobbergrydc , der +boblende og sydende stod foran ham på ilden ; men +forbanset endnu mere blev jeg over at se , at han snappede +den ene ål efter den anden ud af de små trækasser , +som Pietro langede ind til ham gennem +en åbning i døren . Signor Carnevale bemærkede + +mig ikke , thi han stod med ryggen til indgangen . +Ja , så fordybet var han i sit arbejde , at han ikke +engang hørte , hvorlunde jeg rømmede mig gentagne +gange for at vise , at jeg var et fra ålene forskelligt +væsen . Da heller ikke dette hjalp , greb jeg +halvt af nysgerrighed , halvt i distraktion en af de +små trækasser og bemærkede da , at de havde en +prop i den ene ende , medens de for øvrigt vare hermetisk +tillukkede . I den tanke , af det måtte være +en slags nye åleruscr for enlige beboere blandt +denne fiskcrace , og i det håb mulig af kunne tjene +fiskeriernes fremme i mit fædreland , rystede jeg +kassen dygtig for af høre , om der var noget i den , +og kom da til den forvisning , af det ikke måtte +være noget ganske ringe eksemplar , som kassen indeholdt . +Tillige hørte jeg ganske tydelig en blæsende +lyd inde i rusen , og da dette forekom mig såre +besynderligt af en fisf , som efter naturens orden +stat være stum , tog jeg proppen af , og gav mig til +af kigge efter ålen . Aldrig i mit liv , kære fnntus , +har jeg fået min næse så hurtig til mig , som +i det øjeblik , og aldrig har de » været i en så +overhængende fare , svin dengang . Ud ad hullet +skød sig ikke en ål , men et bredt , trekantet , skællet +hoved med funklende øjne , tvckloffet tunge og en + +pibende hvislen , som jeg var alt for meget naturforsker +til ikke øjeblikkelig af genkende . Instinktmæssig +kylede jeg kassen hen ad gulvet , signor +carncvale brændte sig på gryden af forskrækkelse , +og ud af rusen snoede sig ikke en ål , men en alenlang +hugorm , et af de største eksemplarer , jeg nogensinde +har set . Højst mærkeligt var det at se dcnbecnsmidighed , +som signor carncvale ved denne lejlighed +udviklede , og som ikke gav en yngre balletdandsers +det ringeste efter . Med et eneste entrechat var +han oppe i vindueskarmen , og da slangen rullede +sig sammen til Spring , begyndte han at slå ud +med arme og ben og danse om mellem krukker , +digler og flasker , så at det var en ren fornøjelse +at se derpå . +„ Slå den ihjel , slå den ihjel ! “ råbte han , +idet han fægtede i luften med . Jcrntangcn og +forsøgte at åbne krogene på de øverste vinduer , +uden at jeg kundc indse nogen egentlig nytte heraf , +da det var umuligt for en mand som signor carncvalc +at komme igennem ct vindue , der havde en +jcrnkurv udenfor . +„ Sir — rrrr ! “ sagde hugormen og rejste sig +op på sin halespids , på hvilken den elegant vuggede +sig frem og tilbage . + +„ bkaæonna mig , ! “ råbte signor Carnevale og +stemmede sig med ryggen mod vinduesposten , medens +han samtidig dermed sparkede slangen en sådan +ladning salvekrukker og pulvcræfcr i hovedet , +at den skyndsomst gjorde forkert front og søgte over +mod mig . +Jeg holder nu heller ikke af hugorme , kære +funtus , og mindst i Italien , hvor deres bid er +meget farligere end hos os , og du vil derfor forstå , +af jeg retirerede bag døren og kaldte på +Pietro , som i et sæt satte over disken og forsvandt +ude på piazzaen . Nu vare gode råd dyre , +thi nødig ville jeg have , af min gamle , skikkelige +Carnevale fulde blive et offer for min uagtsomhed , +og hvor angst han selv var derfor , viste den omstændighed , +af han havde påknldt den hellige Madonna , +hvis navn jeg ellers aldrig havde hørt i +hans mund uden en tilsvarende sarkasme . Det +eneste våben , jeg opdagede i hele apotteket , var +den elegante spadserestok , hvormed signor Carnevale +giver den uimodståelige om aftenen , og forsynet +med dette skrøbelige værge stak jeg attex hovedet +ind ad døren for af se til mine venner . Der +stod endnu signor Carnevale i vindueskarmen og +stirrede noget blegere , end en revolutionsmand bør + +være , på hugormen , og der lå endnu hugormen +midt på gulvet og stirrede på signor Carnevale +med et udtryk i sit funklende øje , som var alt andet +end venskabeligt . I det samme blev jeg skubbet +ublidt til side , og en Bonde fra bjergene med blå +trøje , lådne bukkeskind om benene og en sækkepibe +under armen , trådte ilsomt ind i laboratoriet , +fulgt af Pietro , som imidlertid holdt sig i en ærbødig +afstand . I det første øjeblik anede jeg ikke , +hvad bonden ville , og inden jeg fik spnrgt ham +derom , havde han blæst sækken op , sat piben i +mnnden , og nu begyndte han på en af disse forunderlig +ville melodier , som pifferaricrnc spille foran +madonnabillederne , når de henimod julen vandre +til Roma . Hugormen havde imidlertid søgt skjul +under et stort skab henne i et hjørne , og hyrdens +musik forekom mig derfor temmelig umotiveret , +navnlig da han havde lagt sig ned så lang , han +var , og nu trillede sine forunderlige toner hen ad +gulvet . Et øjeblik efter kom imidlertid slangens +hoved til syne under skabet , hvor det vuggede og +gyngede sig på den flanke Hals , som slog det takt +til musiken . Lidt efter kom den halvt , så helt +frem , stadig med løftet hoved og spillende øjne , og +nu flyttede hyrden sig noget tilbage uden at afbryde + +sit spil . Hugormen fulgte efter og med en sagte +håndbevægelse greb hyrden jcrntangcn med den +venstre hånd , idet han vedblev at lade den højre +fare frem og tilbage over floitcns huller . Slangen +rejste sig halvt op , nejede og vuggede sig i bløde +elastiske b sininger efter musiken , kom nærmere og +nærmere og havde pludselig , uden at jeg så , hvorledes +det gik til , jcrntangen om halsen , hvorpå +den til fælles glæde for os alle højtidelig blev +halshugget af signor carncvale , som pludselig havde +fundet sit gamle mod , for hvilket han med rette +er så berømt . Hovedet blev derpå , som på andre +farlige forbrydere , spiddet til skræk og advarsel +på et søm udenfor vinduet , og nu kunne jeg +førsti al ro og mag udspørge min lærde ven , hvorfor +han på en så hemmelighedsfuld måde kogte +Seid i bagstuen af sit farmaci . +„ Det er min vigtigste medicin , den dyreste og +mest søgte her på egnen , “ sagde signor Carnevale +og begyndte at skumme i gryden med en +flad jernskee . „ Jeg kjøbcr hver sommer for over fem +og tyve scudi hugorme , som hyrderne fange oppe +mellem klipperne . Det er min bedste medicin . “ +„ Hvilken mener de ? “ spurgte jeg overrasket . +„ Ih , hngormefedt naturligvis ! “ sagde Carnevale + +og skummede på ny . „ Jeg har bjørncfcdt og +myggefcdt og menneskefedt ; men hngormefcdt ' erdet +sikkreste af alt . Det slår aldrig fejl og kan +bruges mod enhver sygdom , som kommer af orm . “ +„ Ja , hvormange er det ? “ indvendte jeg . +„ Hvormange ? “ sagde signor Carnevale og tog +et dygtigt tag med skeen . „ Næsten alle , skulle jeg +mene . Ethvert menneske har sin orm . Nogle en +stor , andre en lille ; nogle en , andre flere , æltesfer +omstændighederne . Så længe ormen ligger stille +og rolig , går alting godt , og man er rask , så vidt +man kan være det . Alen nu kommer noget , +som behager ormen . Enten spiser man noget , den +kan lide , eller man kommer i en luft , som gør +den livlig , eller den bliver vakt på grund af +sindsbevægelse- , hvilket hos os er meget almindeligt , +og så begynder den at gøre ulykker . Snart farer +den over i blodet , så at man dør af apoplcxi ; +snart sætter den sig i hjertet , i leveren eller i +lungerne , hvad den især skal gøre i de nordlige +lande , fordi den der fryser mere end hos os , og af +alt dette komme de forskellige sygdomme , som lægerne +have så ondt ved at helbrede . Herude +bruge vi et ganske simpelt middel . Bi dryppe +ormen i dens eget fedt , og det kan den ikke tåle . + +al den gift , som den ellers giver fra sig rundt om +i legemet , må da ud på en gang , og det kaster +patienten op , så er han helbredet for bestandig . “ +Jeg stirrede på signor Carnevale , som uden +at lade sig forstyrre øfte det afskummede op i et +højt glas , som stod ved siden af ham ; men da +jeg mærkede , at det var bfandens fulde alvor , begyndte +jeg at bekæmpe hans tteori med de nåden , +kundskaben gav mig ihænde , idet jeg rigtignok ikke +kan nægte , at min mening om signor Carnevales +dygtighed sank dybt under nulpunktet . +Den lærde apotteker hørte på mig i al taushed +og sagde som svar på alle mine indvendinger : +„ Ved de da , hvad sygdom er ? “ +Jeg følte det usikkre i min stilling og det lidet +holdbare i medicinens egenlige viden , og omgik +derfor spørgsmålet ved at svare : „ I ethvert +tilfælde ved jeg da , at en hugorm ikke er en orm . “ +„ Ah , sådan ! En hugorm er ikke en orm ! “ +Udbrød signor Carnevale i en højst overlegen tone , +medens Pietro trak på skuldrene . „ Ja , så hjælper +det slet ikke , vi disputere . Vi stå på en komplet +forskellig basis ! “ Med disse ord satte han +glasset op på hylden og bedækkede sit filosofiske +hoved med den grå , som magelig kan gælde for + +ku dobbelt doktorhat , hvorpå han med et overlegent +smil antydede , at der altid havde været +mange misforståelser i videnskaben , og at thcorierne +vekslede efter de forskellige forskeres skøn . +Hertil kunne jeg ikke svare noget , og ved middagsbordet +var vor lille disput glemt . Den er ofte +senere falden mig ind ; thi Pietros skuldertræk betegner +netop det store publikums standpunkt lige +over for videnskabelige debatter . +Det syntes imidlertid , at bemeldte hugorm , eller +rettere dens hoved , af skjæbncn var bestemt til +at spille en større rolle , end jeg havde anet , da jeg +så den vugge sin fine , elegante Hals og spille med +sin kløftede tunge . Hele formiddagen sad det på +stage foran apottekerens vindue til skræk og advarsel +for byens forsamlede ungdom , som i høj +grad beundrede apottekerens mod og dristighed . +Henad eftermiddagen begav jeg mig til farmaciet +i den skumle hensigt at stjæle hugormehovcdet for +at gøre det til skelet ; men det var borte , og ingen +kunne give mig oplysning om , hvor det var bleven +af . Da Otto og jeg efter fuldendt dagværk sad +i den store spisestue med aviserne fra hjemmet , +kom kancellieren listende . Han er nu næsten altid +drukken og langt mere ondskabsfuld end før ; men + +han undgår omhyggelig både os og signor Carnevale +— touren i kjelderen har været ham for drsi . +Den aften syntes han at have set usædvanlig +dybt i flasken ; thi inden vi havde endt vor lekture , +hørte vi ham tumle og råbe underneden , +som var han besat . Ingen af os tog imidlertid notits +af en ting , der nu er bleven os til vane , og +jeg var alt i færd med at gå i seng , da jeg +hørte langsomme , listende trin i korridoren udenfor +min dør og kort efter en hånd , som famlede +efter låsen . Jeg åbnede døren rask , og kancelliercn , +som åbenbart havde støttet sig til den , kom +noget hovedkulds ind i min stue , så hovedkulds , +at hans lampe gik ud i farten . Der var noget +underlig forvildet og forskrækket , både i hans miner +og holdning ; hans øjne søgte trods deres +stirrende stivhed at undgå mine , og idet han +dukkede hovedet ned og svingede den slukkede lampe +frem og tilbage , udbrød han med grædende stemme : +„ Jeg er en stakkels kancelliere — en gammel , sættig , +ussel og elendig stakkel af en kanccllicre , signor ! “ +Han blev stående foran mig med ludende hoved +og svingede lampen frem og tilbage , medens +han vedblev at lægge et særegent eftertryk på ordene +„ ussel og elendig . “ Det var ganske den samme + +holdning , ganske den samme stemme , som da vi +den første aften mødte hinanden ; men jeg havde +høstet erfaringer og svarede ikke skurken med +et ord . +„ De ved ikke , hvor jeg er ulykkelig , signor ! “ +Sagde han , og satte sig ndcn videre på min seng . +„ Jeg bliver ikke anerkendt , ikke elsket her i byen , +og uden anerkendelse kan et menneske ikke trives . +Han går ud , signor , han går ud — som et +lys . “ +„ Oh , din ækle , gamle skurk , “ tænkte jeg , medens +kancellieren i et anfald af hysterisk rørelse begravede +hele sit hoved i det blåtærncde lommetørklæde , +„ hvor skulle du knubses ! “ +„ Jeg har ikke været heldig med at vinde mine +omgivelsers hengivenhed , “ fortsatte han og tørrede +to øjenkroge af i det blåtærncde , så at de blev +endnu rødere derved . „ Fangerne elske mig ikke ; signor +Carnevale agter mig ikke , og gubernatoren tror +mig ikke . Jeg er et offer for den sorteste miskendelse +og giftigste bagtalelse , signor ! Ak , kun +mine børn elske mig — de søde , uskyldige stakler ! +Det er for deres skyld , jeg kommer . “ +Atter fik øjenkrogene en sådan overhaling , at de +denne gang virkelig løb i vand , og kancellieren fortsatte : + +„ Alle er de mig på nakken herude lige indtil +apottekerens hund . Oh ! De ved ikke . Signor , +hvad det vil sige at bo i miskjendelscns helvede +uden nogensinde at se taknemlighcdens lys . Hvis +blot den ærværdige pater Eusebio havde levet , ville +han have bevidnet , hvor redelig min stræben har +været ; men desværre , han er falden for en lumpen +snigmorders hånd , og — jeg frygter for at dele +hans skæbne ? “ +Her satte kancellieren lampen fra sig , begravede +begge sine hænder i det blåtærncde , og gik +derpå tilbunds i dette , idet han udstødte en lyd , +som jeg antog skulle forestille hulken . Da han +imidlertid mærkede , at mit marmorhjertc endnu ikke +rørte sig , tog han pludselig begge hænder fra ansigtet , +stirrede vildt på mig , og sagde med brudt +stemme : „ Ved de af , signor , at jeg er blevet +undsagt . “ +Jeg havde den største lyst til at gratulere ham , +fordi endelig nogen ville være så godgørende at +tage sig af ham , men nøjedes dog med at spørge , +af hvem . +„ Ak signor ! “ stønnede han . „ Kender jeg alle +mine fjender ? Giften lurer i mørket , kniven skjuler + +sig bag hvert hjørne , jeg går forbi — se +signor , hvad man har gjort ! “ +Med disse ord dyppede han tommel- og pegefinger +ned i oliebeholderen på lampen og tog en +meget fidtet tingest op , som han lagde på bordet . +Jeg så på den — det var hugormehovedet , og +uvilkårlig brast jeg i latter . +„ De leer , signor ! “ udbrød han meden tragisk +gestus og rejste sig op . „ De leer ad en stakkels , +gammel , fattig kancelliere ? Oh , signor , de har +intet hjerte ! “ +Jeg forklarede ham med et par ord , at jeg +aldeles ikke forstod , hvad han mente , og bød ham +med det samme en paolo for hovedet , hvis jeg +måtte gøre det til skelet ; men kancellieren puttede +det hurtig ned i oliebeholderen igen og sagde : „ Det +skal fremlægges som vidne i netten ; det skal vise , +hvorledes jeg bliver undsagt og forfulgt . Ved de +da ikke , signor , at den mand , på hvis hovedgærde +man lægger en tarantel * ) , er undsagt til +døden . Det lå i min seng , lige der , hvor jeg +fulde lægge mit hoved . O , jeg har fået en for * ) +ordet tarantel bruges i bjergene både for de store +edderkopper , gekkoerne , hugormen og overhovedet for ethvert +giftigt , eller for giftigt anset dyr . + +skrækkelsc , så at jeg endnu ryster over hele min +krop ! Jeg må bort , jeg tør ikke blive her længere ! +— de må låne mig hundrede scudi , signor . “ +Uagtet jeg ikke vidste , om kancellieren var gået +fra forstanden eller blot var mere end almindelig +drukken , var det dog såre naturligt , at jeg nægtede +ham en så betydelig sum ; men næppe havde han +hørt mine indvendinger , før han udbrød : „ De kan +få sikkerhed i klostret , signor . Jeg skal have +to hundrede scudi for Adele , når hun afgiver +sit løfte . Jeg vil ikke bedrage dem ; vi kunne gå +derhen endnu i aften , helst straks . Jeg giver dem +en anvisning på klostret på halvanden hundrede +scudi , — om de vil , på to hundrede ; +men jeg niå have pengene inden tre dage , ellers +er jeg fortabt . “ +Nu var min gode danske tålmodighed til ende . +At tage forskud på datterens salg og byde mig +hundrede procent for lånet — det var for meget . +Jeg sagde ham rent ud , at jeg anså ham før en +kjeltring , og med denne besked lukkede jeg døren +op før ham , idet jeg bad ham hilse pater Eusebio , +når de traf sammen på et varmere sted end i +Gennazzano . +Lidt efter hørte jeg lette , hastige trin udenfor + +min dsr , og en svag banken , som åbenbart ikke +hidrørte fra så plump en hånd som kancellierens . +Jeg skød slåen fra i den tanke , at det var Marietta , +som ville gøre narrestreger , men hvor forbavsedes +jeg ikke , da jeg så , at det var Adele , som +i sin tarvelige dragt og med en lille lampe i hånden +forvirret og skælvende stod udenfor min dør . +Neppe havde jeg åbnet , før hun i hast satte lampen +i gangen , og med alle tegn på uro og bekymring +trådte mig i møde med foldede hænder og +et så bønligt udtryk i blikket , at al min harme +over kancellieren forvandledes til dyb medlidenhed +med hans datter . +„ Bliv ikke forundret , fordi jeg kommer til dem +på denne tid , “ sagde hun , og det dejlige ansigt +blussede som ild . „ Mistro mig heller ikke ; jeg har +aldrig bedraget nogen , og kunne aldrig gøre det +ved dem . Fader har været hos dem ; han har bedet +dem om penge , ikke sandt ? O , giv ham dem , +giv ham dem for Madonnas skyld , for min skyld , +de må ikke sige nej ! Frygt ikke for at tabe noget . +De skal få alt igen , jeg svarer dem derfor . +Ikke sandt , de vil give ham pengene ? Oh , de +må gøre det , de kan det ! “ +Hnn greb begge mine hænder , trykkede dem + +mellem sine , og tårerne styrtede ud af hendes +øjne . Ak , kære funtus , hvo står imod en sådan +supplikant ; men hundrede scudi er mange +penge , og jeg indvendte derfor svagt , at jeg +måtte til Roma for at hente dem . +„ Ja , rejs , rejs ! “ udbrød hun lidenskabelig , „ og +skynd dem med at komme tilbage . Padrone Luigi +kører i morgen tidlig klokken syv ; der vil ikke +være andre i vognen end dem . Nejs endelig ! Lad +ikke signor Carnevale kymme dem i forkøbet ! “ +„ Carnevale ? “ udbrød jeg forundret . „ Hvad +mener du dermed . Tager han til Roma ? “ +„ Jeg tror det ; jeg er så bange derfor , men +de vil komme ham i forkøbet , ikke sandt ? “ stammede +hun forvirret . „ De vil tale med ham og +bringe ham på andre tanker , hvis de træffer ham +derinde , ikke sandt ? “ +„ Hvad vil da signor Carnevale ? “ spurgte jeg . +„ Ak , jeg ved det ikke , “ sukkede hun , „ men fader +er så gruelig angst for apottekeren . De have +aldrig været gode venner , og signor Carnevale +kan gøre meget , når han vil . Bed ham lade +det være for mine stakkels brødres skyld og for +min skyld , hvis det kan røre ham ; men rejs , tiden +er kostbar . “ + +med disse ord trykkede hun mig taknemlig +i hånden og smuttede lydløst ud i korridoren , +hvor hun forsvandt . Der står nu jeg , +kære Søren , med mit løfte og min tvivl . Er +det signor Carnevale , som har undsagt kancellieren ? +Er det ham , som lumskelig har gået med hydraens +ashuggcde hoved i sin barm for dermed at forfærde +den elendige kancelliere , og hvad vil han gøre +ham ? Tiden alene kan bringe opløsning på alle +disse spørgsmål og fortælle mig , om jeg nogensinde +seer mine hundrede scudi igen . Foreløbig +står min vadsæk pakket , og trods heden og støvet +drager jeg i morgen til Roma . Vredes derfor ikke +over , af jeg allerede nu slutter denne korte epistel ; +du skal efter nomafarten få af vide , hvorledes +sagerne gå . - +din hengivne osv . +Gennazzano , den 28de juli 1863 . +Bedste top ! +Atter har jeg prøvet padrone Luigis forfærdelige +rumlekasse , atter har jeg i støv , hede og solskin +tilbagelagt vejen fra Gennazzano til Roma og + +fra Roma til Gennazzano , hvilket har bibragt mig +den uforgribelige mening , af vetturinkjsrsel om +sommeren danner supplementet til de syv ægyptiske +landeplager , og af man må være mere end sjæleglad , +når banen til Napoli slår den slags romantik +ihjel . +Er Roma en mærkværdig by om vinteren , så +turde det hænde , af den om sommeren er endnu +mærkværdigere , i det mindste for den fremmede , som +har mod til af vove sig ind i den for at se den rigtig +efter i sømmene . Romas sommerdragt er vævet +af solguld og himmelblå^ ferien hedder siesta , +og u æolcs farniente , som italienerne elske så +højt , er feriegæsten , der besøger den evige stad . +Alle andre gjester er tagne bort i tide . Den koldblodige +englænder , den iltre amerikaner , den sentimentale +tysker og den godmodige nordboer — alle +have de i tide trukket sig bort fra sommersolens +ildfulde stråler — Roma er atter sig selv , romersk +ligefra s . Pietro tilcolosseo , det vil sige gabende , +nikkende og sovende over en trediedcel af døgnet . +Nu først opdager man , hvilket præg de fremmede +påtrykke den evige stad , og hvor forandret denne +bliver , når de kære fugle er fløjne bort for at +fange foreller i Norge eller gøre fantastiske fodture + +i bcrner-oberland . Alle hoteller er lukkede ; kim +portneren er tilbage , men han sover og bliver vred , +hvis du vækker ham . Alle de pragtfulde butikker +i condotti og Corso have iført sig svære , hvidmalede +jernsfoddcr , og ejerne hvile indenfor , ligesom deres +forretninger . Kun caffeerne , » Grønthandlerne og +butikkerne for de mest søgte nødvendighedsgjenstande +ere åbne — det vil sige , når man kan finde indgangen +til dem i det hav af Gardiner , markiser +og net , som holde solstrålerne og fluerne borte . +Men fra tolv til to sover alt , fra tolv til to +lukkes alt , og har du fået gift mellem tolv og +to , er du meget at beklage ; thi du vil dø på +gaden , længe før nogen har formået apottekeren +til at åbne skhdeklappen på sin dør . Om aftenen +derimod , når solen , denne store plageånd , +har druknet sig i Middelhavets vande , når aftenbrisen +kommer med sit friske pust fra bjergene , når +skyggerne blive lange , og halvmåner : , sejler hen +ad den mørkeblå himmel , da vågner Roma af +solgudens fortryllelse , da vrimler det på Corso , +på piazza del popolo og piazza Colonna , da fyldes +osterierne , da klinge mandolinerne , og da føler +man med tilfredsstillelse , at Roma ikke er hensovet , +og at det romerske folkeliv rører sig ugenert og frit + +for den tvang , som de fremmede uvilkårlig pålægge +det om vinteren . +Efter ave Marie går strømmen i to retninger +enten til sphæristcriet , hvor man følger boldtenes +luftige flugt og indgåcr betydelige væddemål +bag det net , der beskytter logerne , eller tilaugusf ' s +gamle mausolæum , som ligger indenfor Palazzo Corea , +i hvilken den skandinaviske forening har opslået +sine pauluner . Hvor forunderlig spiller tiden ikke +boldt med alt ! Selv den smidige marioletti , de +romerske damers yndling fra sphæristcriet , kan +ikke slå et sådant slag , som den . Her hvor de +mørke cypresser skyggede over August ' s marmorsmykkede +grav , her hvor herskerens gyldne statue +pegede ud over Roma , verdens herskerinde , her +hvor senere colonnaernes banner vajede i middelalderens +blodige feidcr , der står nu clownen på +hovedet og får det samme romerfolks lunger til +at ryste , som engang glædede sig højest , når purpurteltet +spændtes ud over flavius amfithcater , og de +Christne førtes frem for at kæmpe med løverne og +de spættede tigere . Nu sidder Pio Nono omtrent +lige så fast på sin herskcrstol , som dengang Romulus +angustulus , og med Vittorio emanucle nærmer +sig en anden odoacer ; men ingen synes at + +tænke derpå , tværtimod — i Augustus mausolæum +giver man , stor „ brillant forestilling “ , hvor mademoiselle +Leonie springer over kejserens grav +gennem blomstersmykkede tøndebånd , applauderet af +præster og mater . Sådanne Spring kan kun +tiden fremtvinge ! +Du vil måske ikke tro denne vandalisme , og +dog er det sandt . Da jeg kom derhen , fandt jeg +gravmælets cirkelrunde vægge forsynede med rækker +af stccnbænke , som hævede sig amfitheatralsk i +vejret , hvorved det hele fik udseende af en cirkus . +Orkestret havde man med stor takt anbragt foran +nedgangen til gravkamrene , og på arenaen tumlede +sig , ligesom jeg trådte ind , to fjellcbodsgjøglere af +første rang , som med et par dresserede hunde og +en friseret abekat opvakte publikums umådelige +latter . Aldrig tror jeg at have tilbragt en beriderforcstilling +under så ejendommelige forhold +og med så forskelligartede følelser . Talgfaklcrne stakkede +urolig iden svageaffcnvind , flagermusene kom +ud af gravkamrcncs dybder og svævede i cirklende +kredse snart hist snart her , slående volter og kulbøtter +i luften , som ikke gav de tobenede kunstneres +noget efter . På den sorteblåe nattehimmel stod +månen blank og klar , dens blege stråler oplyste + +keisergravens Nester , spillede ind gennem revnerne +i de mægtige kvadersfeens mure , og midt i +denne nattens alvorlige taushed , midt mellem +de stolte minder om svunden storhed og svunden +magt , klang beriddernes : „ Hø , hej , hopla ! “ +Som grinende dæmoners vrængen fra underverdenen . +Ind kom mademoiselle Leonie jagende på en +nsadlet , kulsort hest , medens hun selv , på det meget +trikotnær , var hvid og sødsom en udsprungen orangeblomst . +Hele graven drønede af bifald ; hun hævede sig +på tåspidserne , svævede afsted , letog smidig som en +sylfide ; men jeg havde fået nok — kejser Augustus +og mademoisellen ville ikke forliges med hinanden . +Jeg rejste mig for at gå ; da hørte jeg +en ny applaus og begcistrede bravo bag ved mig . +Jeg syntes at kende stemmen , vendte mig og — +stod foran signor carncvale , som i en mærkelig +tilstand af exstace klappede sine nye handsker +sønder og sammen . Kort efter var forestillingen +forbi , og arm i arm med min værdige farmacista +vandrede jeg ned ad via dej pontefici til vi nåde +ripettacn , hvor Tiberens bølger brusede , blinkende +i månelyset . Signor carncvale var idet +beundring over de mærkværdige tramplinspring og +halsbrækkende pirouetter , som mademoiselle Leonie + +havde udført , og jeg hørte i begyndelsen på ham +i al taushed . Men næppe vare vi komne ud af +folketrængslen , før jeg gav mine længe tilbageholdte +følelser luft og indigneret spurgte ham , hvorledes +romerfolket kunne tåle den skændsel , at galliske +gjøglcre trampede på kejsernes grave . +Den store frihedsmand standsede et øjeblik +med et udtryk af stolt foragt i sit sabinske ansigt +og sagde derpå , idet han pegede ud mod s . Peter , +hvis kuppelkors lyste i måneskinnet : „ Hvorledes +de derude tillader det , ved jeg ikke og bryder mig +heller ikke derom ; jeg tillader det , fordi jeg er republikaner , +fordi jeg sætter friheden over alt , og fordi +jeg hader enhver hersker , hvad enten han kalder sig +konge , kejser eller pave . Sig mig , hvad bragte +kejserne det romerske folk ? Et militærdespoti , der +kvalte friheden i blod , bredte ødelæggelse ud over +jorden og hævede cæsaren op i gudernes kreds . +Hvad var følgen deraf ? Trældom og slaveri for +de overvundne , uhyre rigdomme med al dens forfinede +luksus hos de scirende og en tilbedelse af +cæsaren , der ncdværdigcdc menneskene og undergravede +såvel den enkelles som den offentlige moral . +Skulle da den , som elsker friheden , sørge over , at +dette system af despoti og løgn går til grunde , + +og skulle vi hædre de mænds grave , som kvalte +friheden i blod ? — se , “ vedblev han og pegede +påny ud imod s . Peter og Vatikanet , „ derude +ligger vor tids keiserborg ! Tror de , jeg ville +græde , hvis den sank sammen i ruiner som August ' s +mansolæum , tror de , jeg ville forhindre beridere +i at jage rundt i s . Peters rotunde , eller franske +skuespillere fra at give forestillinger i Bramantes +gård ? Bah , lad den synke denne løgnerede , som +århundreders herskesyge vanvid har plyndret sammen +fra alle verdens ender og kanter . Lad den +synke sammen i ruiner , til der ikke er mere af +glandsen tilbage end i August ' s mansolæum , og +jeg skal være den første til at klappe og råbe bravo , +når tidens fylde kommer . “ +„ Så vil de komme til at vente længe , “ sagde +jeg harmfuld . +„ Tror de ? “ spurgte signor Carnevale med +en hemmelighedsfuld mine . „ Aner de det uhyre +bedrag , som er udgået fra disse bygninger , og +kender de de kræfter , som røre sig i folket +for af bekæmpe det ? Jeg tror det ikke . Historien +har lært dem , hvorledes det gik cæsarernc ; nuvel , +så betragt dem , som have boet i Vatikanet , thi hver +af dem er også en Cæsar . Hvad have de bragt + +middelalderens , hvad have de bragt nutidens romere ? +Et hierarkisk despoti , hvis argument er +dogmet , der med bålet straffede enhver , som +vovede af tale sandhed , et hierarkisk despoti , +som kvalte menneskeåndens frihed i overtroens +' nat for derved af hæve deres nye Cæsar til +højde med den treenige gud . Og hvad fulgte så +deraf ? Inkvisition , marterkamre , bål og brand +for de overvundne ; rigdom , vellevnet , luksus +for de sejrende prælater , og tilbedelse af ham , som +lidt efter lidt udslukkede sandheden , livet og lyset . +Troer de derfor , af vi her i rom ville sørge meget , +dersom dette gjcnnemførte system af humbug og +løgn gik tilgrunde ? Tror de , vi ville hædre de +mænds grave , som kvalte folkets liv , vel ikke altid +i blod ' som de andre , men ved systematisk af +gøre de sjæle , som vare betroede til deres omsorg +enten til hyklere eller idioter . Hør på , hvad jeg +nu vil sige dem , og læg vel mærke dertil ! Om +ti år vil der i hele Italien ikke være en af de +dårckister til , som vi kalde klostre , og om tyve , +ja måske før , vil den sidste af Vatikanets cæsarer +have ophørt at rcgjerc . Kattolicismen har huletgrunden +ud under sig selv ; thi den har skabt ctvrængcbillcde +af ham , som oprindelig var lys og klarhed . + +af Christus , verdens første socialist , de fattiges +talsmand og forsvarer , har den lavet en pavekonge +med leiesvendc og hofsnoge , mere grådige end schakaler , +og af hans simple , klare lære har den dannet +dogmet : „ Verden vil bedrages . Bedrag den altså , +og skyd enhver , som siger , du er bedrager . “ +Troer de , at dette system kan holde i længden ? +Troer de ikke , at man ligesom i det gamle Roma +først vil begynde med at tvivle om guderne , og +dernæst om ham , som har sat sig selv i deres +kreds ? Her er ligeså mange atteister i Roma , som +der er stene i s . Peter , og de frie tænkere røre +sig mægtig i hele norditalien . Lad de sorte kun +anvende al deres magt , lad dem fængsle os , forvise +os , flyde os , hvis de vil — bacherozzoernes * ) tid +er forbi , og der vil komme en slægt , som vil undre +* ) ved bacherozzo forstå romerne egentlig de sorte , langfomme +og stinkende skyggebiller , der som tusmørkedyr +kun vove sig frem i skumringen og navnlig leve i +katekomberne , i ruinerne og på lignende merke , afsides +steder . De romerske gadedrenge fange dem om aftenen , +klæbe et antændt stykke voxstabel på deres ofte hule +ryg og lade så bacherozzoerne kars la processions , +o : gå i procession . Overført anvender den romerske +almue dette betegnende navn på præsterne , der også +kaldes de „ Sorte , “ + +sig over , at det åndelige mørke har været så tykt , +at disse ækle insekter have kunnet skjule sig deri . “ +„ De seer selv sagen søm en bacherozzo , “ +Sagde jeg leende . „ Alt er skygge og mørke rundt +omkring dem . Det kommer der af at være atteist . “ +„ Og hvem har gjort mig dertil uden ham derude ? “ +Udbrød signor Carnevale med en alvor og +bitterhed , som slog mig . „ Jeg blev opdraget af +min moder . Hun var from og god , og jeg selv var +troende som en engel lige indtil mit sekstende år . +Da satte man mig på et seminarium , jeg skulle +være præst , og min sjæl higede derefter . Jeg havde +læst de gamle legender , jeg var fuld af ild og +kraft , jeg ville være missionair , gå til fremmede +lande , udbrede chrisfendommens lys blandt hedningenc +og prise mig lykkelig , hvis jeg faldt som +martyr for min tro . — ja , det ville jeg ! “ råbte +signor Carnevale og knyttede samtidig dermed hånden +truende mod den kirke , vi gik forbi , „ men nu +skal de høre , hvorledes det gik . Jeg kom på seminariet . +Jeg fik lærere , naturligvis præster , som +skulle undervise mig i de forskellige fag , indtil jeg +kunne indtræde i propagandaen for at fuldende min +uddannelse . I begyndelsen gik alting godt . Jeg +læste og studerede så ivrig som få , jeg rykkede + +en årsklasse frem hvert halve år , jeg var den +andægtigste i kirken , jeg forsømte aldrig en messe . +Da fandt jeg en dag hos min skriftefader en bog , +som var mærket med tre sorte kors på ryggen . +Jeg vidste godt , at den således hørte til de mest +forbudne bøger , som knap præsterne have lov . til +at læse ; men netop dette fristede mig , thi jeg varsom +Adam før syndefaldet . Den mand , der havde +skrevet bogen , hed Voltaire ; jeg havde aldrig hørt +dette navn , men den første side , jeg læste , var så +fin , så bidende vittig , af jeg ikke kunne lade være — +den måtte læses ud . Om natten , når alle sov , +listede jeg mig ind i min -skriftefaders værelse , tog +bogen med i sengen og læste til daggry ; så lagde +jeg den ind igen . Det var hans lottros pllilosoxlliguos , +som var falden mig ihænde , denne bog , +som for over hundrede år siden blev brændt af +bøddelen , og som nu brændte på min unge samvittighed +værre end glødende kul . Jeg turde ikke +meddele nogen , hvad jeg havde læst . Der var ikke +et menneske , til hvem jeg turde betroe min tvivl og +min smerte ; men min tro på præsternes hellighed +havde fået det første stød , og jeg begyndte selv af +iagttage . Jeg belurede min skriftefader , når han +troede sig allermest ene , jeg ransagede hans værelse og + +bøger , og jeg fandt ting deri , som vel ikke vare +mærkede med de tre kors , inen som man måtte +korse sig tre gange over af finde i et seminarium . +En dag , da jeg havde listet mig ind i hans værelse , +blev jeg opmærksom på et grønt forhæng , +som dækkede ' en enkelt lille hylde på hans reol . +Jeg var endnu godtroende , jeg tænkte , at det mulig +skjulte et sjældent helgenbillede eller et fint udført +crucifix , jeg drog det til side — men hvad så jeg ? +En gruppe af blegrødt alabast , så lasciv , at man +kun vil stude dens mage i cæsarernes mest raffinerede ' dage . +På fodstykket lå en rosenrød billet ; +dens blinkende guldkanter , dens duftende +parfume og frem for alt den sine hånd faldt +mig i øjnene . Det var kundskabens frugt på +godt og ondt , som her blinkede mig i møde — jeg +åbnede den og lukkede med det samme paradisets +porte bag ved mig for bestandig . Billetten viste , +at dens forfatterinde i meget lang tid måtte have +kendt min værdige skriftefader ; thi hun udtalte sig +ganske uforbeholdent og ansatte et stævnemøde i vor +egen kirke , denne kirke , son : jeg ene troede indviet +fil den ubesmittede jomfru . Jeg lagde brevet på +sin plads , drog forhænget for og afventede , hvad +der ville komme . På den aftalte dag var min + +skriftefader syg og bad mig bringe en messebog +ned i sakristiet og lægge den på et bestemt , for +mig temmelig påfaldende sted . Tiden stemmede +med den , som jeg havde set angivet i billetten ; +dette gjorde mig dobbelt mistænksom , og jeg besluttede +engang selv at gøre mine erfaringer i verden . +Inden jeg gik ned i kirken , undersøgte jeg bogen +på det omhyggeligste i mit værelse , og jeg havde +ikke søgt længe , før et lille blegrødt brev med min +værdige skriftefaders hånd forlod sit skjul under +ryggen af bogen . Jeg læste det , og for første +gang trådte jeg ind i vor stille , rolige klosterkirke +med tanker , som vare langt fra gud og hans hellige . +Kirken var skummel og mørk , det var alt noget +efter solnedgang , oppe i køret blinkede en enkelt , +matbrændende lampe foran jomfruens billede , +og ved foden af dette knælede en tilsløret kvindelig +skikkelse , som jeg dengang ville have givet det halve +af mit liv for at kende . Næsten uden at vide , +hvad jeg gjorde , nærmede jeg mig hende langsomt +og lagde mig på knæ ved hendes side . Hun +bad ivrig og andægtig ; perlerne på hendes Rosenkrands +gled en for en gennem de skønneste fingre , +jeg nogensinde havde set , og under den sorte kjole +tittede en fod frem så spæd og så fin , som tilhørte + +den et barn . Jeg forsøgte at bede , læberne +formede sig til ord , men det var dem , jeg havde +læst i isttros piiilosopbignss , dem bøddelen havde +brændt under præsternes forbandelser . Jeg så +op , jeg fæstede mine blikke på den ubesmittede +jomfrues billede , der altid havde forekommet mig +så skønt og helligt , men blodet glødede og gærede +i mig , og i tankerne sammenlignede jeg billedets +hånd og fod med hendes , jeg havde foran mig . +Skumringen faldt tættere og tættere hen over kirken ; +intet menneske udenfor , ingen sjæl derinde , som +kunne høre vore ord — det var , som gik der dæmoner +frem af mørket i krogene , som dansede de +omkring mig , nikkede til mig og hviskedee . „ Tal , +tal ! Hun hører dig gerne ! “ +„ Signorina ! “ stammede jeg og standsede ved +lyden af min egen stemme ; thi jeg følte , at jeg +begik helligbrøde foran den ubesmittede jomfrues +øjne . Den tilslørede skikkelse svarede intet ; men +jeg så , at hun vaklede , og perlerne på rosen - +krandsen gled hurtigere gennem de rystende hænder . +„ Signorina ! “ gentog jeg . „ De må høre +mig . Jeg har en hemmelighed at betroe dem . +Jeg bringer bud fra pateren ; jeg er hans fortrolige . “ + + +hun stirrede et øjeblik forskende på mig gennem +sløret , derpå slog hun det langsomt tilbage +— psr laoobo , hvilken skønhed ! Madonnabilledet +foran mig falmede hen i tåger derved . Jeg selv +så dengang , uden at rose mig selv , ganske anderledes +ud end nu , og når man er atten år , har +man en særegen tiltrækningskraft for en ung enke ; +thi det var hun . Snart var bekendtskabet stiftet , +og senere da jeg ret havde lært hende at kende , fik +jeg meget at vide . Hun havde været gift med en +rig urtekræmmer , en gammel nar , der havde taget +hende ud af klostret for hendes skønheds skyld , +to måneder før hendes noviciat var omme . To +uger efter var han død , pateren havde berettet ham +i hans dødsstund og fået det således ordnet , at +hele hans formue med forbigåelsc af enken skulle +anvendes til sjælemesser , som skulle synges af pateren +selv . Den unge , forgrædte enke havde i den +anledning henvendt sig til min værdige skriftefader +for at forespørge , om der ikke kunne slås lidt af +på vigilierne for den døde til fordel for den +levende . Pateren havde først på det bestemteste +sat sig derimod , men hendes gentagende besøg havde +gjort ham blødere og blødere , og til slutningen +var han gået ind på at besvige klosterkirken + +og urtekræmmeren i skærsilden imod visse betingelser , +som jeg vel næppe behøver at nævne . +Fra den dag af havde hun daglig hørt messe i +vor for sin hellighed så berømte kirke , og pateren +havde pålagt hende hver aften at læse hundrede +paternostre for sjælen i skærsilden til gengæld +for de bigilier , som han så sig i den sørgelige +nødvendighed at måtte stryge . Messebogen havde +været deres posts æ ' aiuour , og når min gode +skriftefader ikke mødte selv , havde han altid ladet +en af seminaristerne bringe den ned i kirken og +henlægge den på bænken foran skriftestolen . Jeg +ville næppe tro mine egne øren , . da hun meddelte +mig alt dette med en åbenhed , som var det en +hverdagshistorie , hun fortalte ; men da hun sagde , +at hun hadede og foragtede pateren , som havde tvunget +hende til ting , jeg flet ikke kan nævne , susede +og sang det for mine øren , og dæmonerne kom +atter frem og dansede omkring os . +Det varede ikke længe , før jeg var dødelig forelsket +i hende . Hver aften mødte vi hinanden bag +et af alterne i klosterkirken , og med hver aften kom +jeg til at dele hendes had og foragt mod den værdige +pater . Hvilke ting fik jeg ikke at vide ! Prioren +bedrog seminariet for uhyre summer , og min + +skriftefader var i ledtog med ham . Sakristanen +kendte hans forhold til den smukke enke og havde +mangen en aften med egen hånd lukket dem ud +af kirken længe efter , at der var ringet til ave +Marie * ) — kort sagt , det hele seminarium , som +jeg havde anset for et mønster på hellighed og +gudsfrygt , var et væv af løgn , demoralisation +og hykleri fra prioren ned til portneren . Min +beslutning var hurtig fattet . Jeg havde mistet al +tro , al overbevisning , jeg havde fået foragt og +bitterhed istedet ; jeg havde spist af den forbudne +frugt , som den unge , skønne enke daglig frembar +i yndigere og mere tillokkende skikkelser , og jeg besluttede +at flygte ' med hende , at gå til fremmede +lande , kort sagt , at følge alle de planer , som gære +i et ungt nroligt hoved på atten år . Hun havde +bragt mig romaner , som jeg havde flugt med endnu +større begærlighed end Voltaires filosofiske breve , +og jeg ville nu afsted til fremmede lande , ikke for +at omvende hedninge , men for at rejse min hytte +på en øde , ubeboet 0 , ene med mig selv og min +kærlighed . Allerede var planen lagt , og alt i +* ) der ringes til ave en halv time efter solens nedgang . + +orden — da overraskede pateren os en aften i +klosterkirken , og nu fik jeg at føle , hvad magt der +var lagt i hans hænder . Jeg blev pisket i alle +disciplenes påsyn , så blodet randt ned ad min +ryg , og da jeg rasende af harme åbenlyst fortalte , +hvad jeg vidste , erklærede prioren mig for besat af +dæmoner og lod mig spærre inde i seminariets +carcer . Der måtte jeg i de iskolde nætter ligge +på det fugtige stccngulv , medens mine tænder +klapprede af kulde , og mit hjerte bævede af raseri . +Her blev jeg sultet , så at jeg undertiden troede , at +man ville dræbe mig , og her lod prioren mig vide , +at hvis jeg gentog mine bagtalelser mod det hellige +kloster , ville jeg blive exkomnumiceret og straffet +med fængsel på livstid . Her blev jeg ved +sult , ved kulde , ved prygl tvungen til at tilbagekalde , +hvad jeg havde sagt , og da jeg i en forsamling +af seminariets forstandere , lærere og +elever rystende af feber og bleg af hunger havde +nedværdigct mig selv , blev jeg nedsat i en klasse +tre år under min alder og nødt til på ny at +gjennemgåe de discipliner , som jeg med rette anså +for at høre til min børnelærdom . +Fra det øjeblik af svoer jeg præsterne et evigt , +et brændende had . De vare løgnere , og de havde + +gjort mig dertil , brændemærket mig , bedækket mig +med skændsel -— og nu lærte de mig at hykle , thi +jeg havde tabt respekten for mig selv . De tre år +gik , man tog dem fra mit liv ; thi jeg lærte intet , +uden at blive fast i hadet og hykleriet . Jeg var +påny den bedste til alle eksaminerne , menmanoversåe +det . Man forbyttede mine arbejder , bagtalte +mig ved alle lejligheder , og da jeg endelig havde +ndstået de tre prøvelsens år , lod man mig falde +igennem ved prøven til propagandaen og tilskrev +min fader , at jeg på grund af flette sæder og +uforbederlig vantro ikke egnede mig til at fortsætte +den gejstlige vej . , +min fader var en stolt , ærgerrig mand , og +jeg havde været hans håb . Han betalte , hvad +seminariet forlangte , lod mig vide , at jeg var arveløs , +og døde kort derefter ; man sagde mig af græmmelse , +thi jeg så ham aldrig . En onkel havde +efterladt mig nogen formue , og fem tusinde scudi +var omtrent alt , hvad jeg ejede . Jeg så mig om +efter en levevej , og da Roma dengang kun havde +to boghandlere , nedsatte jeg mig som den tredje , +efter at have måttet betale tusinde scudi for bevillingen . +Jeg blev stillet under en særegen censur , +såvidt bragte propagandaen det , og jeg solgte i + +begyndelsen kim lidet , thi ssrst havde jeg seminariets +lærere , velyndere og patroner imod mig , og +dernæst kunne jeg ikke konkurrere med de andre boghandlere +i anskaffelsen af forbudne bøger , som er +noget , der betaler sig bedst . Hver kasse og hver pakke , +der ankom til mig , blev gjcnncmsnusct , ikke alene på +doganaen , men den blev kørt til propagandaen , +hvor man gjennemsøgtc den stykke for stykke og +ofte beslaglagte de største bagateller . Det første +år havde jeg fem hundrede scudis tab ; ingen +præst eller seminarist købte mere hos mig , og det +er egentlig dem , som holde bogmarkedet ilive hos +os . Da fattede jeg en dristig ide . Ville præsterne +ikke købe mine hellige bøger , købte folk nok +de vanhellige ; det gjaldt blot at skaffe dem over +grændsen . Jeg opgav boghandelen og blev kunsthandler , +uagtet jeg aldrig havde set andre malerier , +end dem , som hængte i seminariets kirke . Men +mine malerier havde en egen beskaffenhed ; det var +ikke det gamle , afblegede lærred , som fængslede mine +kunder , men rammerne . Disse vare hule og indeni +fyldte med piccer , tidsskrifter og smædedigte +over den pavelige negjcring . Jeg handlede også +med Buster , særlig med afstøbninger af florentinske +og neapolitanske sager ; men i busternes + +hoveder lå den forbudne visdom gemt , og toldvæsenet +anede intet , thi hulheden var støbt til +med gibs , så at det så ud , som om busterne +vare massive . Længe gik det hele godt ; jeg gjorde +glimrende forretninger , udvidede min butik og +havde den fornøjelse at skade mine modstandere +og tjene penge på samme tid . Jeg kom i forbindelse +med fremskridtspartiet ; jeg blev valgt til +medlem af den nationale komite , og jeg blev +vel ikke en af dens førere , men dog en af +dens vigtigste ledere . Da brød ulykken ud over +mig i hele sit omfang . Et antikt jupiterhoved , +som jeg havde modtaget fra Napoli , styrtede undereftersynet +på doganaen i stenbroen ; det splintredes +i tusinde stykker , og ud af kronions gamle +hoved sprang ikke Minerva med Skjold og landse , +men ved en forunderlig skæbnens ironi Voltaires +lottrss pbilosopbiguss — det var anden gang , +at denne forfærdelige franskmand styrtede mig i +ulykken , øjeblikkelig blev alle de andre hoveder +søndcrslagne , og jeg behøver ikke at sige dem , hvilke +ting , der kom for dagen . En depesche fra carbonariernes +klub i Napoli satte kronen på det +hele . Mit lager og min formue blev konfiskeret , +jeg selv blev dømt til syv Års fæstningsarbeidc , + +og på fortet s . Angelo fik jeg tid nok til at +grunde over den ulykke at være født romersk borger . +Da jeg kom løs , ejede jeg intet ; en medlidende +apotteker i trastevere tog sig af mig , og her lærte +jeg at støde i en Morter , smøre et plaster og tørre +urter , uden at de stimlede derved . Alen jeg havde +i fængslet lært -noget mere : at tie , at tåle og +vente , til min tid kom . Udrustet med disse kundskaber +rejste jeg omkring på markederne på landet , +hvor jeg solgte arkancr til bønderne , skjsnhedsmidlcr +til kvinderne og trak tænder ud på +begge parter med en gammel tang , som jeg havde +købt hos en jernkræmmer . Snart drev jeg det +så vidt , at jeg fik min egen vogn med forgyldt +solsejl , fjer og bjælder på hestene og et dejlig +malet skildt , hvorpå mine vidunderlige kure og tinkturer +vare afbildede , og nu gik forretningen strygende . “ +Jeg tænkte på markskrigerne foran pantteon +og piazza navoue , der er udstyrede omtrent på +samme måde , og udbrød uvilkårlig : „ Men det +var jo humbug , signor Carnevale ! “ +Den gamle apotteker standsede — vi vare netop +komne til broen foran s . Angelo — greb mig i armen +og så mig ind i ansigtet med et gennemborende +blik . + +„ Humbug ! “ udbrød han . „ Humbug , siger +de ? “ Ja naturlig ! Tror de , at livet her er +andet end den fuleste , mest stinkende humbug ? Se +dem omkring ! Over hver kirke , hvert palads , hvert +kloster står ordet humbug indgravet med dybe , +men usynlige træk , og kan det vel være andet ? +Bi undfanges i humbug og fødes i humbug ; +vi leve i humbug og dø i humbug , og vi +efterlade humbug ' en som den sikkreste , den bedste +arvelod til vore børn . Hvorledes tror de , at +det kan være anderledes i et samfund , hvor den +religieuse humbug , denne dybe løgn , ikke blot er +sanktioneret fra umindelige tider , men hver dag +påtrykkcs legalitetens og sandhedens stempel . +Bi romere have været et stort , et mægtigt folk ; vi +have store og mægtige minder — de stirre os endnu +den dag i dag i øjnene , fra forum , fra kapitolinm , +fra hadrians og Augustus ' s grave , fra +obeliskerne og fra gudernes templer — men hvad +ere vi blevne til ? En ussel , villieløs flok , fuld af +løgn og hykleri , styret af den svage , i sig selv forgabede , +og forfængelige ? io norm , denne mand , som +er den kirkelige humbugs ypperste repræsentant . +Alan siger , at han er mild , at han fører et faderligt +regimente , og denne løgn har man fået + +Europa til at tro . Husker de myrderierne i perugia , +hvor røverbandens anfører blev udnævnt til general ? +Kender de antallet af de politisk fængslede +og forviste , af de udplyndrede og mistænkeliggjorte +siden opstanden 1849 ? Kender de noget til +propagandaen/ og ved de , hvad denne institution +har at sige ? Det er en samling af mænd , nogle +talentfulde , enkelte endogså udmærket begavede , +resten svage , forfængelige og forsagte . De kløgtige +hoveder , de snilde , de energiske tilrive sig hurtig +magten , og ve enhver , som vover at modsætte sig +dem ! Der er ærlige mænd i propagandaen , mænd +af en moderat liberalisme , som ønske fremskridt og +harmes over den kinesiske mur , som omhegncr dette +intrigernes værksted . Men de vove ikke at røre sig ; +thi propagandaen er almægtig , og de ville blive +offrcdc , hvis de blot sagde et ord . Fra propagandaen +udgå vore lærere , vore præster , vore +skriftefædre — alt , hvad der af åndeligt liv rører +sig indenfor Romas mure , bestemmes og stemples af +propagandaen . Røber en dreng ualmindelig begavelse , +straks bliver han revet bort fra det fag , +hvortil naturen har givet ham evne og kald — han +skal ind i propagandaen , han skal være præst , ønsker +en familie en lærer eller en læge , søger staten + +en embedsmand , kirken en præst — man spørger +propagandaen , og den , som ikke har dens anbefaling , +bliver ndenfor . Men , signor , det går endnu +videre . Lad en middelmådig digter træde op , en +flet poet , som priser humbug ' en og dens dyrkere , +som lovsynger kirken og dens vidundere , straks er +han en Dante — propagandaen har sagt det ! Men lad +en Dante træde op , lad ham prøve på at skildre denne +slægts jammerlighed og usselhed , kirkens mangler +og brøst , præsternes ' usædelighed og kardinalernes +vellyst . Lad ham fortælle , hvad der foregår +med de unge novicer indenfor klostrenes tårnhøje +fængselsmure , og han vil blive naglet til korset +som Christus i Judæa . Kender de redakteurcrnc +for oiornals cti uoma og osssrvaiors uowano ? +Det er usle , jammerlige karle ; gode Christne og +svage hoveder , de første spytslikkere , som findes i +Europa . Men se , de nyde ubetinget agtelse her i +Roma , de gå ud og ind i Vatikanet , de kaldes +støtter for kirkens sag , man lytter til deres +ord og benndrer deres vid , de er uimodståelige +— thi propagandaen har sagt det ! Og hvad +bliver nu følgen af det hele system ? Man har +ingen agtelse for den virkelige dygtighed , ingen +respekt for den stille , alvorlige flid , som ærlig + +stræber at løse problemerne . Her i Roma spørger +man ikke , hvad en mand er , men hvad han synes +at være ; ikke om det , han har præsteret , men om +den stilling , den grad , han beklæder . Flid , arbejdsomhed , +trofast syslen med videnskabelige formål , +løsning af tidens sociale og politisfe spørgsmål +betragtes med mistænksomme øjne og underkastes +en dobbelt censur , hvorimod et vindende udvortes , +et smidigt , underdanigt væsen , og frem for +alt en blind underkastelse under autoriteternes villie +føre til forfremmelse og hæder , kardinalen +står her over monsignoren , monsignorcn over +biskoppen , biskoppen over den sinrplc præst , og +denne igen over den flittige abate , som dag ud +og dag ind gransker i Vatikanets bibliottek +for at bringe kjendsgjerninger for lyset , som ingen +har drømt om . Lad ham arbejde sig blind , den tosse , +hvad gør det ? Her er ingen , som har agtelse for arbejdet . +Tifold fordømmelse over en stat , hvor slige +forhold cxistere ! Den er viet til undergang ; den +må falde , fordi den har givet udygtigheden , løgnen +og humbug ' en midler i hænde , hvorved den kan +hæve sig på flidens , dygtighedens og de sande +bestræbelsers bekostning . Propagandaen er Romas +kræftsfade , fra propagandaen groer den svamp op , + +som gjcnnemædcr bygningen fra grunden til dens +top , indtil den styrter sammen i ruiner . Lykkelig +de , som er fra et frit land , hvor en slig forsamling +ikke eksisterer — de har jo ingen propaganda +i Danmark , har de vel ? +„ Nej , “ svarede jeg , „ vi har ingen propaganda +som institution ; men vi gør propaganda overalt , det +er vor nationalfeil . Vi have mange og små propagandaer ; +nogle i konstcn , andre i videnskaben og +i literaturen , og vi have mange og små paver , +som alle have det tilfælles , at de anse sig for ufeilbarc . +Vi have også vor humbug , og den trives +ganske godt i vort nordlige klima , om den end +ikke sætter så rigelige og gyldne frugter som her +i syden . Den er en ukrudsplante , signor Carnevale , +med vingede frø , der flyve vidt og bredt , som +tidselblomstens fnug ; udrydde dem kan man ikke , +man kan kun blæse ad dem , og lade dem flyve +videre . Men sig mig , hvorledes kan de , som dog +seer så klart , tage del i denne humbug ? “ +„ Hvad skulle jeg gøre ? “ udbrød apottekeren lidenskabelig . +Jeg måtte jo leve , det var sagen . Jeg måtte +jo lægge skilling for skilling til side for at få de +summer , som kirken havde berøvet mig , og efter + +syv Års hårde , vedholdende anstrengelser lykkedes +det mig at købe det farmaci , som jeg har ude +i Gennazzano . Men når jeg tænker på , at +man har stjålet ti år af mit liv , røvet hele min +formue , fordærvet min moral , nægtet at stille den +trang til kundskab , som jeg i mine unge år ejede ; +når jeg overveicr , hvilke evner , hvilke anlæg , hvilken +livskraft og energi , der er brndt og gået tilgrunde +hos mig ; når jeg betænker , hvad jeg kunne +været bleven til , hvis jeg havde levet i en fri stat , +og hvad min magtesløse opposition har gjort mig +til — o , da røres galden sådan i mig , af jeg kan +føle dens smag i min mund ; da er der øjeblikke , +enkelte øjeblikke , hvor jeg føler dyrets natur vælte +sig i mig , hvor jeg bliver bange for mig selv , fordi +jeg mærker , af . jeg kunne blive en forbryder , en +morder , en foilesløs røver , som dem derhjemme i +fængslet . —seer de , signor , “ hviskedee han efter et +ophold , „ et menneske kan knn bære et vist mål af +tilsidesættelse og hån . Går det over dette , må +han enten opgive sig selv og blive idiot , eller hcvnc +sig og blive forbryder . O , signor , når jeg nu +husker , af man har pisket mine ord i mig igen , +når jeg mindes , af jeg har stået på markederne +med mine tinkturer og arkancr og været tvunget + +til af trompete dem ud som den gemeneste charlatan +— o , da blues jeg over mig selv , da stiger skamrødmen +op i mit ansigt , og den af mine landsmænd , +som turde minde mig derom , ham “ — og +signor carncvale sluttede sit skriftemål med en +bevægelse med hånden , som skønt den manglede +stiletten , dog var meer end forståelig . +Jeg følte mig dybt greben af den forurettede +mands bitre udtalelser og sagde : +„ Bedste signor , det var ikke min hensigt at +fornærme dem , når jeg bebrejder dem noget , som +de har misforstået . Tro mig , jeg føler med dem +og kan sætte mig ind i deres lidelser . Jeg tænkte +slet ikke på deres ulykkelige liv , da jeg spurgte +dem , hvorledes de kunne tage del i det , de betegner +som humbug . Min tanke var fjern derfra ; +mine ord gjaldtproccssioncn , hvori de tog del . Jeg +havde i deres sted betalt de lumpne otte scudi . “ +Signor carncvale standsede , rystede begge hænderne +i luften som et fortvivlet menneske og udbrød : +„ Otte scudi ? Otte lumpne scudi ! O , signor , +troer de , at jeg er gerrig ? Jeg betalte firsindstyve , +ja ottchundrede scudi for at være fri for +at gøre mig til offenlig hykler to gange om året . +Men hvad ville følgen blive , hvis jeg vovede + +at udeblive ? Præsterne ved kirken , munkene i +klosteret ville stemple mig som en frafalden , en +hedning , og otte dage efter ville jeg ikke have en +kunne i mit farmaci . Jeg ville blive anklaget af +prioren , meldt af gubernatorcn , og fjorten dage +efter ville jeg have mistet min bevilling . Jeg ville +blive en banlyst , en brændemærket selv for dem , der +tænke som jeg ; thi dette er det forfærdelige ved den +almindelige humbug , som hersker hernede : alle gjennemskne +den , alle undtagen bønderne og præsterne +foragte den , men alle tage del i den , fra vuggen +og til graven . Den æder om sig som et kræftsår , +den bcsmittcr og demoraliserer , den tvinger tilusandhcd , +til hykleri ; men viis mig den mand , som tør stå +op og sige : „ Denne religion er løgn ! Dens +præster er augurer , som spå , men le , når de +vende ryggen til menigheden ; dens dogmer vclbcrcgncdc +menncskepåfund , vrængcbillcder af den +rene , uforfalskede lære , vedtagne til prosit for kirken +og udgift for menigheden ! Ja , “ vedblev signor +Carnevale , „ viis mig den mand , som tor sige : „ Christus +var verdens største filosof , socialismens første +talsmand , de fattiges ven og forsvarer , oprører +mod en lumpen gcistlighcd , der dengang som nu gik +i lange klæder og kårede sjælene med spidsfindige + +sofismer , indtil de fik ham naglet til korset — +viis mig en sådan mand , siger jeg , og jeg vil se , +om han lever trende døgn til ende . “ +„ Men gubernatoren , kancellieren og byens +øvrige borgere , “ indvendte jeg ; „ nære de da lignende +anskuelser ? Gå de alle tvungne med ? “ +„ Næsten alle “ , svarede signor Carnevale . +„ De fleste gå med , fordi det nu engang sådan +må være , fordi de frygte for at gøre skandale , +fordi de blive overtalte af deres koner , kort sagt , +af den samme elendige grund , som bestemmer de +fleste menneskers handlinger . Menneskene er en +flok får , signor ! De løbe blindt foran den , som +bærer krumstaven , og de bræge i det højeste , når +han driver dem mod afgrunden , som åbner sig foran +deres fødder . Seer de , “ hviskedee apottekeren og +så sig tilbage , „ hvad gubernatoren og kancellieren +angår , da kan jeg sige dem dette : gubernatoren er +en forfængelig , fordrukken pjalt , som ganske lader sig +rcgjcre af sin kone og skylder hende hele sin ansættelse , +fordi hun i fine yngre år har stået i forhold +til en bckjendtkardinal , som har megen indflydelse +i Roma ; han går altså med , fordi han ikke vil +miste sin stilling , og hvad kancellieren angår , +så har de vel allerede gjcnncmskuet ham , men de + +kender ikke hans tidligere liv som jeg . Han er en +snedig hykler af første rang , en attrapc , der skuffer +ved sit godmodige udseende og humane væsen , +sijondt han er en brutal slyngel fra top til tå , +så fuld af løgn , af den bestandig løber ham ud af +munden , og så utålelig for sine omgivelser , som +dagen er lang . Han dræbte sin første kone ved +ubarmhjertig af prygle hende , ligesom hun var kommen +op af barselsengen med Adele — hun døde af +barselfeber , den attest gav præsten i Norma . Men +jeg ved det ; lægen i Norma var min ven og +ville have ham anklaget , men det blev forhindret af +syndicus , der skyldte ham tak for hans kjeltringestrcgcr . +Senere giftede han sig igen , men hans +onde samvittighed forlod ham ikke ; han slog sig til +drik , ligesom sin værdige supcrieur , og vil som +denne dø af delirium . Hvad tror de , der var +bleven af Adele , hvis ikke pater Eusebio var bleven “ +— og signor karnevale sluttede atter med +denne så betegnede håndbevægelse , som jeg desværre +ikke kan gengive . +„ Stakkels pige , “ sagde jeg , „ så ung og stillet +under så ulykkelige forhold ! Hvad tror de , der +bliver af hende ? “ + +signor Carnevale trak på skuldrene , satte sit +diplomatiske ansigt op og svarede : „ Hvo ved ? Det +beroer meget på , hvormegen villiekraft og selvbeherskelse +hun selv er i stand til at vise ; hun haderfaderen , +og det vil give hende styrke , iøvrigt — “ +„ Det tror jeg ikke , “ afbrød jeg ham . „ Hun +har tværtimod bedet mig om en tjeneste for at redde +ham . Det er derfor , at jeg er her . “ +Signor Carnevales ansigt antog et halvt forbavset , +halvt komisk udtryk ; han slap min arm , +trådte et skridt tilbage og udbrød : » Bravissimo , +signor , så er vi jo fjender ! De er herinde +for at hjælpe den gamle skurk , og jeg for at styrte +ham . De har rimeligvis allerede været hos +bankieren , og jeg hos notaren for den offentlige +gjældsret . De vil dække underslæb , og jeg vil +afsløre dem . God lykke signor — kslimssima +natte ! “ +Med disse ord snurrede signor Carnevale sig +rundt på hælen og trippede med stive knæ og opløftet +hoved i en påfaldende fremskridtsmarsch +frem over broen , som ville han storme selve s . +Angelo . Jeg ilede efter ham , greb ham ved armen +og forklarede med få ord , at det kun var hensynet +til Adele , som havde bragt mig til Roma , + +og at jeg endnu ikke havde hævet pengene hos Spada +flamini . +„ Såmeget bedre for dem , “ sagde signor +Carnevale i en endnu temmelig irriteret tone ; „ thi +enten de giver dem til kancellieren eller smider +dem her over rækværket , kommer omtrent ud på +det samme . Adele indestår for dem , siger de ? +Ja måske , måske ikke , hvo kan vide det ? De er +en nar , signor ! “ +Signor Carnevale ville på ny marschcrc los ; +men jeg forsikrede ham atter om , at jeg flet ingen +interesse havde hverken i at hjælpe kancellieren +eller stå ham i vejen , og tilstod til slutningen ærlig +, at det egentlig var adcles bønlige øjne og +blege kinder , som havde forført mig , da jeg ikke +kunne tåle at se hende fortvivle . +„ Adele er en stolt pige , en prægtig pige , “ +Sagde signor Carnevale i en noget mildere tone . +„ Alen de må undskylde mig ; de bliver ved at +være en nar eller en ødeland , ganske som de har +råd til . Hun har bedt dem om disse penge , +ikke for faderens skyld ; thi jeg ved , at hun hader +og foragter ham , men for at frelse familiens ære +og redde sine små brødre fra at blive kaldt sønner +af en falskner og bedrager . Men hun får + +at finde sig deri ; Tingen står ikke til at ændre , men +i ethvert tilfælde vil hun ikke lide skade på sit ' +navn eller sit rygte . “ +„ Er kancellieren da ikke hendes fader ? “ spurgte +jeg overrasket . +„ Måske og måske ikke ; hvo kan vide det ? +Paterniteten er altid en vanskelig sag at afgøre , “ +Erklærede signor carncvale med et frygteligt conferenceudtryk +i hver af sine miner . „ Tror de , at +jeg tror , at min fader er min fader ? “ +„ Det vil jeg håbe , “ svarede jeg ; „ thi hvis +deres fader ikke er deres fader , så har de jo +ingen fader haft , og deres moder vil da komme +til at støtte dogmet om den ubesmittede undfangelse . “ +„ Nonsens ! “ sagde apottekeren , „ De ved godt , +hvad jeg mener . Jeg tvivler på alt , på gud , +på verden , på mig selv og frem for alt -- -- -- -- -- - “ +„ På kvinden , “ supplerede jeg med en snedig +hentydning til Marietta . +„ Nej dog ikke , dog ikke , “ sagde signor Carnevale +i en vis overlegen tone . „ Jeg kender dem , +som man ikke behøver at tvivle på . Giv tid , og +de skal få at se ; der vil ske mærkelige ting i +Gennazzano . “ + +med disse ord løftede signor Carnevale på ny +hovedet med en temmelig trodsig mine og kastede +hatten på snur . Jeg vovede ikke at trænge +dybere ind i de gyselige mysterier , der forestod den +ulykkelige by , og således nåde vi i taushed ad +borgo vecchia til petcrspladsen , hvor den mægtige +kirke rejser sig i al sin imponerende storhed . +> „ Hvor det er mærkeligt for en fremmed , “ bemærkede +jeg , idet vi skred over pladsen , „ ikke at træffe +en eneste fabrik her ; hos os have vi dem næsten +overalt , hvor man så går . “ +„ Fabriker ? “ gentog signor Carnevale med en +hæs latter . „ Hvad skulle vi med fabriker , vi , som +ikke engang må føre vore jernbaner nærmere end +en miglie fra byens yderste grændse . Stecnkulsrøgen +fra mafkinskorstencnc ville sætte sorte pletter +på hans helligheds snehvide dragt , og damppiben +stramme de ærværdige mvnsignorcr op af +deres søde morgcnsovn . Se , der ligger vor fabrik ! “ +Udbrød han med bitter hån og pegede mød +kirken . „ Hvilken anstalt i verden betaler sig således , +som den ? Barnlige sjæle er dens råmaterialc , +og præster , sorte og smittende som stccnkulsstovet , +dens produkter . Maskinerne gå med +løgn og hedes med svig , vold og uretfærdighed . + +der er højtryk på hver en frihedsbcstræbelse , +lavtryk på hver en retning , som ikke duer ! Og +så skulle vi klage over alangel på fabriker , vi , +som have denne til at lave dogmer , helgener og +slå klingende mønt ud af menneskenes angst foret +hinsides ? Hø , hø , hø ! Vi har fabriker , signor +guielmo , vi har fabriker ! “ +Og signor Carnevales hæse latter klang hunl +og dump op under søjlegangens loft — ja , det lød +næsten , som stod der bag ved hver af de mægtige +piller en grinende , spottende ånd , der kastede hans +latter videre , indtil den som en hæs rallen forsvandt +langt » de i rummet . Uden at sige et ord +mere til hinanden , nærmede vi os Porta cavallcgieri , +og her faldt det mig egentlig først ind , at klokken +var mange , næsten hen ad midnat , og at apottekeren +hidtil havde trukket af mig , uden at jeg vidste +hvorhen . +„ Vil de udenfor byen ? “ spurgte jeg . „ Porten +er jo lukket . “ +„ Den har en låge , “ sagde han tørt , „ som +altid lader sig lukke op med en scudo . “ +„ Så siger jeg dem farvel , “ bemærkede jeg , +„ min vej går til Monte pincio . “ + +„ Vent lidt ! “ sagde signor carncvale . „ De har +ingen aftensmad fået , og trattorierne er nu +lnkkede . De skal ikke gå til sengs med en sulten +mave for min skyld . Jeg kan vel stole på +dem ? “ +„ De tvivler jo på alt , “ sagde jeg smilende . +„ Ikke på en mands ærlighed og discrction , +navnlig når denne mand ikke er en Romer . De +fremmede komme fra friere lande , og man kan i +reglen stole på deres ord . Vil de love mig ikke +at omtale til nogen Romer eller til nogen i bjergene , +hvad de seer i aften , så inviterer jeg dem +til gæstebud , og jeg lover dem , at de vil more +dem godt . “ +Ilden betænkning gav jeg den skikkelige apotteker +mit æresord , og kort efter åbnede den lille +låge sig for os ved hjælp af den i Roma så velbekendte +sslvnøgle . +Vejen udenfor Porta cavalleggicri er bakket , +begrænset af hvider , temmelig bar og løber i en +lang strækning næsten parallel med murene . Der +var ingen synderlig anledning til at sige noget , og +således skred vi i al tanshed rafl fremad mod et +for mig ubekendt mål . Endelig standsede vi ved en +lille sti , der slog af til højre , og her sagde apottekeren + +med en vis faderlig værdighed : „ Signor +guielmo ! De er en nng -mand og har været på +veje til at begå en stor dumhed . Jeg tilgiver +dem det , fordi jeg ved , at deres handlinger er +blevne ledede af en elsfværdig svaghed lige overfor +kvinden , en svaghed hos det stærke køn , som +netop er dets styrke lige overfor det svage . Jeg +kender af egen erfaring denne følelse og ved , +hvormeget den kan drive en mand ud af sin vej ; +men i dette tilfælde bør de ikke gå videre , de +kan alligevel ikke redde det hus , som brænder i +gavlen . “ +Uden at give mig tid til at betænke , om dette +var en skummel hentydning til gubernatorens næse , +og uden at agte mine gentagne forsikkring « - , vedblev +signor Carnevale : „ De er fremmed , signor , +såvel for vort land , som for vore sæder og skikke , +og hvad der er det væsenligste , fremmed for alle de +jntrigucr , alle de planer og modplaner , som med +deres fine tråde kunne gjenncmkrydsc en lille bjergby +lige så fuldt som hovedstaden selv . Bryd dem +ikke om adcles skæbne , jeg tror hun er sikker ; +men kast dem heller ikke ubesindig ind i partiernes +malstrøm , behold deres tilbagetrukne rolle som tilskuer , +og de skal få at se : der vil ske mærkelige + +ting i Gennazzano , mærkelige ting , siger jeg dem “ , +og med disse ord strakte signor Carnevale alle +fem fingre op imod Sirius , sdm funklede højt over +horisonten , knyttede dem derpå til en jcrnhård +kugle og slog sig med denne så eftertrykkelig i den +venstre flade hånd , at græshopperne rundt omkring +hørte op at synge derved . +„ Hvor fører de mig hen ? “ spurgte jeg , da +signor Carnevale med tilfældige , trippende trin +tog på at stige ned ad skråningen ; thi nu begyndte +jeg med grund at frygte for , at min +stakkels gamle apotteker enten var gal eller stærkt +på beic til at blive det . +„ Følg stien og tag mig i frakken , når vi +komme ind imellem rørene ! “ hviskedee signor carncvale , +uden at svare på mit spørgsmål . „ Tag +dem i agt ; der er et lille vandløb der til højre . +-ru ligefrem ; duk deres hoved — bravo , nu er +vi ved porten ! “ +Vi vare komne gennem en tæt urskov af +cannaer , der fra vejen så ganske uigjcnnemtrængclig +ud , og stod nu foran en af de høje , hvidkalkede +vignemure , som på dette sted havde en jcrnbcflået +låge . Signor Carnevale fløjtede tre gange +på en ejendommelig måde , og gav sig derpå + +med stort hastværk til at rette på sine flipper , +ordne sløjfen på sit halstørklæde og stryge den +uforlignelige grå — apparater , som -alle vare +komne i uorden ved vor vandring gennem rørene , +hvorpå han tog et par lyse sommerhandsker frem +og begyndte at trække dem på . +Under denne vanskelige operation hørte vi en +lignende fløjten svare inde fra haven , og kort +derpå raske trin af en mand , som nærmede sig +lågen med det evige feltråb : » Oku s ? “ +» Uibsrtæ ! « svarede carncvale og sprængte i sin +Iver handsken på den venstre hånd . +„ O morte ! “ svarede en dyb stemme , hvorpå +jeg hørte en tung nøgle blive drejet om i lågen , +som langsomt åbnede sig for at fremvise en tyk +mand med en blendlygte i hånden . +Det gøs i mig , kære Søren ! Ensomheden , +det natlige mørke , mendlygten og frem for alt de +frygtelige ord i forbindelse med signor Carnevales +mystiske hentydninger og de mistænksomme +blikke , hvormed den tykke mand betragtede mig +alt frembragte den bestemte følelse , af jeg var +ifærd med af nærme mig et af revolutionens arnesteder , +og af jeg kunne risikere af blive hakket til +plnkkesisk , puttet i en tønde og trillet ned i katakvinderne + +for først af møde dig på den yderste dag +og det måske med besvær . +„ Hvem er den signore ? “ spurgte den tykke +mand og bragte mig ved hjælp af blendlygten i +en belysning , som jeg bad alle guder om måtte +være gunstig . +„ En fremmed , en af mine venner , “ svarede +signor Carnevale med en stærk betoning på det +næstsidste ord . +„ Hjertelig velkommen , mine herrer , “ svarede +den tykke og smækkede lågen helt op , „ træd +nærmere ! “ +Bi kom ind i en orangelund , hvorved du , +bedste top , ikke må tænke dig træer som i +Charlottenlund , ermclund eller lignende lunde , men +nogle lave , stærkt forgrenede orangetræer , der hver +for sig stå i en cirkelrund fordybning , så af +jorden seer ud som en æbleskivcpandc . Da dette +ikke begunstiger den naturlige gang , fordi denne er +et afbrudt fald , og da der desuden var fuldstændig +mørkt under de sortegronne kroner , nåde vi kun +langsomt og med en stor del ulejlighed for Carnevale +til en ny låge , der sad i en ny mur , indenfor +hvilken vi hørte klang af tamburiner i saltarcllens +muntre takt . Den tykke stødte lågen + +op , førte mig med et par venlige ord indenfor , +og jeg spilede øjnene vidt op — denne overgang +havde jeg ikke ventet . +Foran mig lå en have , sirlig holdt , nagtet +græsset var lidt svedet , og blomsterne temmelig på +retour . Til gengæld pladskcde og blinkede en +sladrende Fontane i vejret foran den veranda , der +afsluttede facaden på et landsted , som efter romerske +begreber var usædvanlig smukt vedligeholdt . Langs +den mur , som indhegnede haven , løb en bred , af +vinløv dækket gang , og imellem de halvmodne +druer , som i talrige klaser hang ned overalt , +stivnede brogede romerske papirslamper , som om rankerne +bare gennemsigtige græskar af de mest forskellige +farver . Til venstre for huset havde et +par hvidklædte kokke travlt med at ordne et veldækket +aftensbord , og på plainen mellem fontænen +og verandaen dansede nogle unge piger en livfuld +saltarella , som de desværre øjeblikkelig afbrød ved +vor ankomst for at flokke sig omkring signor carncvale , +hvem de under skjemt og latter overøste med +tusinde komplimenter . +Hvor var han ikke stor i dette øjeblik , som han +der stod i de brogede lampers belysning med den +revnede venstre behændig skjult på sit bageste + +parti , medens han huldsalig slog ud med den højre , +gjengjceldende kompliment med kompliment , og +sigende romerske vittigheder , hvis ordspil ingen +fremmed er i stand til af forstå , men som +fik de unge piger til af briste af latter ! Dog endnu +større blev han , da han , stadig fulgt af den jublende +flok , vedlagde den ærværdige grå i en ligeså ærværdig +matrones skød og derpå greb en klirrende +tamburin for af figurere imellem de andre . +Hvilken færdighed i de skiftende hop , hvilken stivhed +i knæene , hvilken plastik i stillingerne udviklede +ikke signor carncvale ved denne mærkelige +lejlighed ? — i sandhed , han måtte eje foryngelsens +vande ! Alen da han til slutningen hævede +sig på de ugarvcde skoes yderste tåspidscr for +med tamburinen højt over sit hoved af løfte det +ene ben i vejret og derpå langsomt dreje sig rundt , +for af man kunne beundre ham fra alle sider , da +blev jubelen umådelig . Man bedækkede ham med +den grå og bar ham i triumf hen til aftensbordet , +medens den ærværdige , gamle matrone rokkede +bagefter , idet hun gjorde den bemærkning , at +han kunne gifte sig , når det skulle være , en bemærkning , +son : bevirkede , at signor carncvale med +ufornuftig livlighed tog fat på maccaronien og + +lagde for til højre og venstre efter en målestok , +som rimeligvis skulle vise , hvor rnndhåndet det +skulle gå til i hans hus , når han engang opfyldte +den gamle matrones spådom . +Først her ved bordet blev det mig muligt at +iagttage de tilstædeværcnde , som hidtil havde været +spredte rundt om i haven . For bordenden sad +den tykke , en mand med et godmodigt , jovialt ansigt , +lidt mærket af kopper , men forresten fuldt af +sundhed og liv . Ved siden af ham kom den +gamle matrone , en ægte romerinde , fyldig , livlig +og leende — vært og værtinde , som det senere +hen på aftenen viste sig . +Signor Carnevale var dalet ned i sværmen +af de unge piger og sad der som en ældre , grå +perle mellem lutter spillende rubiner og granater ; +men der hvor pcrlebåndct endte , kom en skikkelse +tilsyne , der stirrede med forvildede blikke snart hist , +snart her , som var han ikke vant til denne brogede , +frittalende sværms livlige ansigter . Hvor sad +klæderne besynderligt på ham , og hvor strittede +hans hår ikke mærkværdig ud til alle sider ; sådan +en frisure havde jeg aldrig set , den var som +en have , hvor der indenfor en hække af fammenfiltrede +tjørnebuske var gjort et anlæg af nysopspirede + +pinier med sorte spidse nåle , eller for at +bruge en måske mere populair lignelse , hans isse +lignede en høvisk med en kartebolle i midten . Jeg +stirrede over på ham , han stirrede over på mig +— jeg tænkte på , hvilken umenneskelig skomager +der havde syet ham den pukkelfrakke og posevest , +hvoraf hovedet ragede op på sin lange tynde Hals , +da rakte signor Carnevale ham hans andel af +maccaronicn — ned gik gaffelen , op gik munden , +alle kværne klapprede , og væk var maccaronicn . Et +sådant kunststykke havde jeg kun set en gang for , +et sådant kunststykke kunne kun en gøre , og uvil- , +kårlig udbrød jeg : » Loiio-postalo ! « øer gik en +elektrisk skælven igennem ham , og idet han lagde +gaffelen fra sig , stirrede han så åbcnmundct på +mig , at jeg ikke kunne tvivle et øjeblik længere — +det var postkassen ; men hvor var munkekutten og +tonsuren , og hvorledes kunne han , som havde aflagt +løfte om armod , lydighed og kydskhcd , sidde +her og svælge i vin og maccaroni , hvorledes kunne +det være ham tilladt at kaste så fortrolige blikke +ind imellem rubinerne og granaterne , som han +gjorde efter at have cxpcderct skinken og vinen , blikke , +som besvaredes med muntre drillerier af de unge +piger , der syntes at more sig kostelig over ham . + +jeg ville just rådføre mig med signor Carnevale , +da denne rejste sig og i et længere foredrag , +hvori han dvælede stærkt ved folkefrihed , religionsfrihed , +pressefrihed og en mængde andre friheder , +udbragte min skål , idet han presenterede mig forhele +selskabet , som et frit menneske , raitissimo +noi-to * ) , hvor der var frihed og sælhunde , lighed +og isbjørne , og hvor herskeren elskede sit folk , som +hvalfisken sine unger . Efter disse glimrende udtalelser , +opfordrede han alle til at drikke et glas med den +nys ankomne eskimo , og da denne ikke alene lukkede +munden op , men endogså på eskimovitisk-italiensk +udtalte det håb , at frihedens lys , som brændte +klarest og stærkest i hans fædreland , måtte sprede +de skygger , der havde lejret sig om det oltidsgamle +Roma , da udbrød der en så almindelig applaus , +at signor Carnevales højre handske gik samme vej +som den venstre . +Det var øjensynligt , at min gamle vens præsentation +havde stillet mig højt i denne vakkre families yndest ; +thi efter bordet gjorde de unge damer mig tusinde naragtige +og kuriøse spørgsmål , alle beregnede på at +indhente kundskab ll ' altissima . norts og alle bevisende , +' ) fra det højeste Norden . + +at geografi og kulturhistorie ikke dyrkes som hovedfag +i de romerske skoler . Imidlertid gik signor +Carnevale og vor tykke vært frem og tilbage foran +huset i en ivrig samtale , som syntes at angribe +den værdige apotteker særdeles meget , thi han slog +snart ud med den ene , snart med den anden hånd +og rakte dem endelig begge to højt op mod himlen , +rystede dem frem og tilbage og råbte som ude af +sig selv : » Impossibils , liznoi- , abe bsstralita ! » * ) +» Bsstialitæ ? « udbrød vor tykke vært . » ^b +macb ' ø ! Cna furbsria æsi prsti all ' opposto , +una furbsria ! « * * ) +jeg nærmede mig de talende , og signor carncvale +udbrød ivrig : „ Døm nu selv , signor guiclmo , +hvilken gudsbcspottelig frækhed ! Der sidde nu ude +i gcnnazzano de seks banditter , som de har hørt +huse , skråle , bande og sværge hver eneste dag , karle , +som have røvet og plyndret , myrdet og skjændct , +fyre , som ikke er ' bange for at skære halsen over +på den halve by , hvis de blot derved kunne sætte +sig i frihed . De er dømte for atten mord , ti +brandstiftelser , og jeg ved ikke hvormange landcvcis * ) +umuligt , min herre , hvilken dumhed . +Dumhed ? Hvor vil de hen ? En list af præsterne +tvertimod , en list ! + +røverier ; men hvad skeer så , nu da de sidde og +vente deres retfærdige dom ? Øh , af leve i et sådant +samfund af kjeltringer ; det er til af blive +gal over ! “ +„ Hvad er der flet , “ spurgte jeg vor vært ; +thi signor Carnevale kvalte sig selv i et sådant +anfald af raseri , af det var ham umuligt af svare . +„ Et mirakel , signor , et højst mærkeligt mirakel , +som de kan købe for en bajocco og tage med +til et land , hvor man dog anerkender den sunde fornuft , “ +Svarede han . „ Madonna har viist sig for +røverne i fængslet og lovet af frelse dem ; hele +Gennazzano taler ikke om andet . Se her ! “ Med +disse ørd tog han et rødt , sammenfoldet papir ud +af sin tegnebog , foldede det ud og overrakte +mig det . +Jeg ville næppe tro mine egne -øine . Øverst +på papiret var det pavelige våben anbragt med +den trcdobbcltc krone og nøglerne , som understøttedes +af to engle , der svævede hver på sin sky . +Derpå fulgte med fede bogstaver , som på en tteaterplakat , +følgende mærkelige overskrift : « kran iniraeolo +katto æalla vants , verzins , clstta la blaclonna +< kel duon ' consizlio , in kavors æsi brizanti prssi + +nslla dataglia vioino a osnna^riano il primo 6i +na^gio 1863 . * ) +under denne pompøse overskrift fandtes et råt +træsnit , forestillende Madonna , svævende i skyerne , +og derpå fulgte en tekst , som jeg er så heldig at +kunnc gengive dig ordret efter originalen , som den +næste dag til overflod fandtes aftrykket i osssrvatoro +Romano . Den lyder i hele sin gyselige canccllistiil +således : +„ Til alle fromme og oprigtige Christne , til alle +bekende » af den eneste , sande , kattolske religion i +Gennazzano , palestrina , cavi , capranica , olevano , +valmontonc og omliggende byer ! +Herved bekjendtgjøres det , at prioren for det +ærværdige og meget hellige kloster s . Eustachio , deraf +den nidkære og meget gudfrygtige ( æovotissimo ) +gubcrnatorc lo X . var anmodet om at besøge og skrifte +de fanger , som toges i kampen den første Mai tæt +udenfor Gennazzano , og som nu hensidde i denne +byes arresthus , har meddelt det høje og meget +hellige kollegium , af den hellige Madonna i sin +uransagelige og ufattelige nåde har villet give til * ) +stort mirakel af den hellige jomfru , kaldet Madonna +for de gode råd , til gunst for de røvere , som blev +fangne i kampen den første Mai 1863 i nærheden af +Gennazzano . + +kende , af ligesom hendes søn , Jesus Christus , på +korset tilgav og benådede den bodfærdige røver , +således har hun ved et syn , som er konstateret af +den hæderlige og særdeles agtværdigt arrestforvarer , +ccsare fclice , behaget af nedstige fra sin allerhøieste +ttrone for af tilkendegive dem , som er fødte i synd +og undfangne i misgjcrning , af hun , efter forbøn hos +sin høitelflede søn , har fritaget dem for det jordiske +ansvar , ligesom han , når de vende tilbage til kirkens +ene saliggørende skød , for ved bøn og skrifte +af udflette deres skyld , vil fritage dem for det +himmelske — “ +Dog jeg væmmes , kære Søren , ved af sidde og +oversætte dette kirkelige nonsens med dets lange , +halsbrækkende perioder . Kvintessentsen går desuden +tabt , når man som jeg er nødt til af udelade +alle disse storladne superlativer og søde små +diminutiver , som gør aktstykket dobbelt sødladent +og vammelt . Du vil i det foregående have fået +en tilstrækkelig prøve på stilen ; jeg skal derfor i +al korthed meddele dig indholdet . +Jeg havde altså ikke taget fejl af den beretning , +som min mærkelige ven postkassen medldeelte +mig dagen efter adcles konfirmation . Madonna +har virkelig viist sig for røverne i fængslet , + +og dct på følgende originale måde , der forresten +i hovedtrækkene stemme overcens med alle de kattolske +helgensyner og legender . +Fangerne havde , efter at dødsdommen var +bleven dem meddelt , yttret ønske om at forrette +deres sidste andagt i madunna-kirken , en bøn , som +gubernatoren ikke gerne ville tilstede , da han med +rette frygtede for , at denne kirkegang skulle blive +benyttet til et undvigelsesforsøg . På den anden +side ville prioren i klosteret ikke nægte fangerne +Madonnas trøsterige bistand , og således blev man +da enig om , at dnkken skulle på det hvide æsel +og dernæst udstilles i et rum , som var adskilt fra +fængslet ved et jerngitter , for at fangerne kunne +tilbede uden at komme i fristelse . +Det må have været hårdt for disse knægte +at se så meget guld og sølv , så mange Perler , +rubiner og granater glimre ligefor deres næse , +uden at de kunne komme til at hugge ku eneste . +Rimeligvis er det denne tantaluskval , som har +taget besindelsen fra dem ; thi henimod midnat +hørte man et stort skrå ! fra fængslet , og da „ den +hæderlige og særdeles agtværdigc “ Arrestforvarer kom +til , lå alle fangerne mrscgrnns på jorden , hvilket +kunne indgyde mindre christelige sjæle den fortastelige + +mistanke , af de måske bemeldte aften +havde drukket noget mere end sædvanlig . Da de +imidlertid svarede med forvildede ord og afbrudte +sætninger , hvilket i høj grad tydede på , af de +vare ædrue , gik den hæderlige kancellierc til gubcrnatoren , +og denne atter til prioren , som i forbindelse +med den meer end agtværdigt pater Eusebio +hurtig bragte orden i tingene . Efter røvernes +fortælling var madonnaen midt om natten pludselig +bleven omgiven af lysende skyer , som havde +fyldt hele fængslet med en sød og behagelig lugt , +der kunne spores længe efter , derpå havde hun +tiltalt de forfærdede røvere med spæd og fin stemme , +ligesom ct barn , lovet dem syndernes forladelse +og fritagelse for al jordisk straf , når de atter +ville vende tilbage til kirkens skød , og derpå var +billedet atter blevet mørkt , lysene vare gåde ud , men +nu havde de tydelig hørt et lille barn græde , hvilket +naturligvis ikke kunne være andet end bambinoon , +hun bar på armen . Da havde de skreget højt af . +Forfærdelse , og da den hæderlige kancellierc kom , +kunne han med god samvittighed konstatere , af der var +sket et mirakel , såsom billedet vendte hovedet til +venstre i stedet for til højre . Den næste dag blev +hele dette underlige syn ført til protokols af „ den + +nidkære og meget gudfrygtige “ Gubcrnatorc , og fangerne +blev tagne i ed , først af prioren og +senere af pater Eusebio , som derpå tilligemed prioren +og de to civile øvrighedspersoner konstaterede +miraklets sandhed under deres hånd og segl og +afsendte beretningen til Roma , for af det høje kollegium +kunne tage under overvejelse , hvad der var +af gjsre under så særegne og vanskelige omstændigheder . +„ Tror de , af de blive benådcde ? “ spurgte jeg , +idet jeg stak det mærkelige dokument i min tegnebog . +„ Efter al rimelighed , “ svarede vor joviale +bært med et betydningsfuldt smil . „ Et så eklatant +mirakel tør man ikke lade gå hen , og den , +som Madonna benådcr , benådcr paven . “ +„ Umuligt ! “ råbte signorcarncvale . „ Forbrydelsen +ligger her alt for klart for dagen , misgjcrningerne +ere alt for talrige , tilståelse ! ! afgivet , og , +hvad der er det væsenligste , dødsdommen afsagt +yg bekræftet — en bekræftet dødsdom går aldrig +tilbage . “ +„ Hvorfor ikke , “ sagde vor vært med et ironisk +smil . „ Man kan jo give pardon i det sidste øjeblik , +eller , hvad der her ville være det rigtigste , forsøge , +om Madonna vil gøre et nyt mirakel + +for at frelse dem . Hvis jeg var kardinalvikar , +lod jeg dem bringe under guillotinen ; kan jomfruen +da standse faldøxen , så er det en anden sag , så +er det et mirakel . “ +„ O ja , lad dem prøve derpå ! “ råbte signor +Carnevale med vild glæde , „ lad dem prøve derpå , +og de skal se , at faldøxcn hugger deres mirakler +tværs igennem , så let som jeg kløver en vandmelon . +Nej , så vidt gå de ikke ; de prøve ikke derpå ! +O , jeg gjennemskner hele dette væv af løgn og bedrag , +dette komplot mod samfundet , smcddct for at +berige kirken og dække gubcrnatorens og kancellicrcns +elendige usselhed ! Men jeg skal komme dem +på tværs , jeg skal rive masken af disse løgnagtige +hyklere , jeg skal vise dem , hvad det vil sige at konspirere +mod mig og udelukke mig fra gnbernatorens +elendige soireer , når de invitere trifoglio på torvet +hveranden torsdag . Et ascnsmirakcl som +dette , foranstaltet til ære for de mirakeltrampeldyr , +som komme brægende til september ! Ja , det eruna +kuebsria æsi prsti ! — er det ikke , min brave fra +babylo ? “ +Med disse ord slog den opbragte apotteker +postkassen på skulderen , så det rystede i den ; +men den sagde ikke et ord . Derimod frembragte den + +en halvt boblende , halvt klukkende lyd dybt nede i +kassen , som havde den der en gryde med hemmeligheder , +som var på nippet til at koge over . +Imidlertid havde de unge piger atter fået +tamburinen fat . Saltarcllacn begyndte på ny , og +jeg havde her lejlighed til at se denne tarantellens +søster blive dandset med en smag og +en fuldkommenhed , som man sjælden træffer i en +tid , hvor al nationaldands mere og mere går af +brug , for at vige pladsen for de kosmopolitiske +polkaer og galopper . Imidlertid lagde +jeg mærke til , at den lille låge for enden af +haven hyppigt gik op og i , og hver gang den +åbnede sig , trådte en kappeklædt Romer ind , hilste +på vor vært og signor Carnevale og dannede +derpå små grupper , som i stille samtale vandrede +op og ned ad havens gange . Jeg kendte +ikke en eneste af alle disse fremmede , jeg vidste ikke , +hvorfor de kom , anede næppe , hvad deres hviskende +samtale gjaldt ; men det var mig , som kom dermed +et noget rcvolntionairt iluffen , noget uvcirssvangert , +noget truende , noget , der mindede mig om de tider , +da folket samlede sig på forum for at rådslåc +om republikens frelse . Jeg blev ikke presenteret +for nogen , ingen talte til mig ; men alle lånte + +de mig et spørgende blik , når de vandrede forbi , +og hyllede sig så atter i deres kapper værdig og stille i +hviskende samtale . Med hvert minut følte jeg stærkere +og stærkere det trykkende i atmosfæren , og skønt +jeg næppe vidste , hvor jeg var , eller hvorhen jeg skulle +gå , greb jeg dog et øjeblik , hvor min vært var +fri , takkede ham for aftenens gæstfrihed og bad +ham om en veiviscr til den nærmeste af Romas porte . +Jeg kunne tydelig på hans ansigt se , at der faldt +en sten fra hans hjerte ved denne anmodning , og +vi vare allerede i begreb med at forlade haven , da +min gamle ven carncvale trådte til og holdt mig +tilbage . +„ Signor tavani , “ sagde han , „ denne unge +mand er sikker ; jeg indestår for ham . Han er +fra et land , hvor friheden elskes og agtes , og han +agter og elsker friheden ligesom vi ; de kan stole +på ham i alt , lad ham derfor blive . Det er jo +ikke statshemmeligheder , han vil få at høre , og +i det hele taget måske ikke store ting ; men det +vil glæde ham at tage mindet om en frisindet romersk +aften hel tilbage til Danmark . “ +„ Hvad synes de om præsternes regimente , om +vor kultus og om bore institutioner ? “ spurgte signor +tavani og så mig alvorlig ind i øjet . + +„ Jeg hader det første , “ svarede jeg , „ beklager +det andet , og håber , hvad det tredie angår , at +de må blive erstattede med nye , som bedre stemme +overcens med det nittende århundrcdes oplysning . +Jeg ønsker , at Roma må blive fri , og håber på +et samlet Italien . “ +„ Bravo ! “ sagde signor tavani „ Dekan blive . +De mænd , som møde her i aften , nære alle samme +anskuelse , som de , og af dem vil det for en stor +del afhænge , om Roma skal indtage sin gamle plads , +eller vansmægte som hidtil . Men når kampens +time kommer , vil ingen af os svigte , og de vil +finde mig forrest i rækken . De skal ikke vente noget +politisk møde ; vi er i aften kun samlede her +til en selskabelig sammenkomst , som i og for sig er +meget uskyldig , -men svin ikke ville blive tålt , hvis vi +gjorde det på et sted , hvor politiet belnrede os . +Med disse ord bukkede signor tavani for mig , +kort efter forsvandt damerne , og et par af hnsets +folk bragte stole og bænke , som i en stor halvkreds +blev stillede foran fontanens marmorkumme . +Signor Carnevale tog plads ved siden af mig , +og nu begyndte den alvorlige del af festen , kære +Søren , svin er lidt vanskelig at beskrive , fordi den + +påvirkcde øret mere end synet , følelsen mere end +forstanden . +På randen af fontancns marmorkumme tog +fire unge mænd plads , slog deres kapper til side og +fremdrog , ikke skjulte hemmelige våben , men cittar , +lutt og mandolin . Et øjeblik efter virkede disse +instrumenter harmonisk sammen , og du gør dig +ingen ide om , brave funtns , med hvilken færdighed +romerne forstå at behandle disse fiinttonende +strenge . Vccmod , smerte , had , harmcog hævn kunne +gjenklingc fra deres sangbund , så godt som længslernes +klagende suk og den lykkelige kærligheds +jubel . Det var små romancer , der afløste hinanden , +mest af erotisk indhold , men ingen stridssang , +intet fædrclandsdigt lød derimellem — ak , +romerne have jo for længe siden ophørt med at +kæmpe , og hvad er en Romers fædreland ? Han +har intet ; han har kun en fædrcneby , hvis herflere +ere konklavets og gejstlighedens valgte repræsentanter , +trommede sammen fra alle verdens fire hjørner +og gjorte til paver i kraft af de kirkelige partiers +ønske , ikke ifølge folkets valg . Jeg har aldrig +hørt nogen nationalsang , noget fædrelandsdigt i +Roma , hvor der kun findes kastrater og hymner ; +men den aften lød der dog en , som for mig forbi + +på tonernes flygtige vinger , men som jeg vil +håbe engang vil blive den slagsang , hvorunder +Roma rejser sig af sin tusindårige dvale . +Det var en ung mand , som sang den . Mørket +tillod mig ikke at skelne hans træk ; men der +var i hans stemme en vibrerende klang , en smerteblandet +længsel , der virkede sympattisk , og som jeg +havde hørt før , jeg kunne blot ikke mindes , hvor . Sangen +begyndte vemodig klagende , den skildrede de +gamle tider , republikens tid , hvor modet var en +dyd , sejre » dens belønning . Den svulmede +fyldigere og kraftigere , den gik med Romas ørn ud +over verden , den talte om den tid , da Gallien , +germanien , britanien bøjede hovedet , når de hørte +dens vingeslag , den tid , hvor det , at være romersk +borger , var eensbctydendc med at være romersk hersker . +Men melodien slog om ; der kom noget vildt , +skurrilt og skærende i klangen . Det var folkevandringen , +det var Attilas hunner , som væltede +sig hen over Romas høje , nedtrampcndc alt under +bøflernes jernlagte klov . Men sangen tog atter +fylde og kraft , i stærke , farverige ord , rige +på glimrende billeder og træffende tanker , udmalede +dcu det opvoxcndc pavedømmes mageløse +kraft , så længe det hvilede på middelalderens + +urokkelige tro . Men middelalderens tid var +forbi , nye syner og nye håb dæmrede i horisonten , +ingen magt , intet despoti kunne holde dem nede . +Roma varden sunkne sol , som havde strålet i oldtidens +mørke , den var gået ned i middelalderens +nat . Nu hævede den sig atter , blodrød og sløret af +præsfcvældens tåger ; men den ville bryde igennem , +forvandle det sorte mørke til skinnende dag , +den ville stråle over et frit , et mægtigt , et enigt +Italien , son : skulle fostre slægter , der ville undre +sig over , at de foregående så længe og så tålmodig +havde båret nattens knugende mørke . +Hermed endte improvisationen ; thi en sådan +sagde man mig , at det var , og livlige bravoråb +lønnede den unge sanger , som havde reift sig op med +mandolinen i hånden . Idet han ville forlade +kredsen for at give plads for manden , faldt skæret +fra lamperne stærkere over hans brune , frejdige +ansigt , og skønt jeg kun så det i profil , var der +ingen tvivl længere — det var signor Carlo , kontoristacn +fra gcnnazzano . Jeg havde allerede troet at +kende hans stemme i den improviserede sang ; nu +da jeg så ham trykke et par af fine nenner i +hånden med det friske , kække smil , der er ham +så ejendommeligt , genkendte jeg ham straks , og ville + +ile hen til ham for at bringe ham nyheder fra Gennazzano . +Men signor Carnevale , som havde mærket +min hensigt , greb mig i armen og hviskedee : „ Vent +lidt ! Der kommer en , som er større end ham , og +som de måske også vil kende ; men husk på , at +de her gør vel i at lade , som de var fuldkommen +fremmed , og at det måske kunne skade de +pågældende personer , hvis de røbede deres inkognito . +At de har kendt og talt med fra babylo , +som er løbet fra klostret , er allerede galt nok , +skjøndt det kan undskyldes med , at han er alle mands +harlekin , — disse kende vi ikke , thi — — “ +Signor carncvalcø ord blev pludselig afbrudte +ved høje vivat- og bravoråb , viften med tørklæder +og klappen i hænderne . Disse bifaldsytfringcr +gjaldt en høj , flank mand på nogle og tredive +år , som iført en blå romersk kappe og holdende +en bog i hånden kom ud fra huset og +nærmede sig fontænen . +» Viva il oomkannato ! Viva i prizionisro ! +Viva la libsrtæ ! » klang det rundt omkring , og +han blev stående ved fontancns rand , idet han +med et stille , alvorligt smil hilste disse støjende +bifaldsytfringcr , der syntes ham mere tilvante end +kærkomne . + +„ Nn skal de høre , “ hviskedee signor Carnevale +og puffede mig i siden . „ Pas på — det er Italiens +største skuespiller . “ +Da dette ikke på nogen synderlig måde lod +sig forene med de tilråb , hvormed han var blevet +hilset , betragtede jeg ham nøjere , og havde nær udstødt +et udråb af forundring . Jeg kendte dette +blege , tungsindige ansigt , hvis alvorlige træk og +skarpttegnedc furer talte om en i nød og Kummer +tilbagelagt ungdom ; jeg kendte dette skarpe , falkeagtige +blik , denne krumme ørnenæse , denne brede pande +og fastsluttcde mund ; jeg kendte på en gang figuren , +stemmen , ja endogså enkelte af hans gestus +— det var fangen , som jeg havde set i gcnnazzanos +gader ; men det var også fra Severino , +rigtignok uden skæg ! Ja sikkert måtte han være +skuespiller , og i min forbavselse begyndte jeg at +interpellere signor carncvale på en måske alt for +hensynsløs måde ; thi der blev tysset fra alle sider . +Den ubekendte kastede et eneste langt blik henimod +den plads , hvor jeg sad , og jeg tror , at han +genkendte mig ; thi der drog sig et ejendommeligt , +men ganske venligt smil om hans mund . Derpå +greb han bogen og åbnede den langsomt ; der +blev en stilhed i hele forsamlingen , en dødsstilhed , + +som næsten var trykkende ovenpå det liv , der var +gået i forvejen , og nu begyndte han at læse . +Du ved , kære Søren , at jeg altid har sat det +italienske sprog som det første blandt alle de romanske +og hævdet dets sonore velklang både mod +spansk og navnlig fransk , som du så ivrig forsvarer . +Jeg har altid fundet det fuldtonende , blødt +og velklingcndc , men aldrig har jeg hørt dette sprog , +føjet i nhytmcrncs bånd , så pcrlercent , så hamret , +og så klassisk udtalt som i de ord , der nu lød fra +den ubckendtes læber . Han var mig ubekendt , ja +fremmed , trods at jeg havde gjort bekendtskab med +ham under helt forskellige former ; men de ord , +han læste , vare mig hverken ubekendte eller fremmede , +thi deres ubødelige forfatter er bleven hele jordens , +ja alle slægters ejendom . Det var Dantes mægtige +Vers , som klang fra den fremmedes læber , og +det sted , han havde valgt var den sjette bog af +» il purzatorio « , der , hvor mantuaø digter sordcllo +vandrer med Virgil , beklagende sig over Italiens +adsplittclsc og deling . I begyndelsen klang +hans stemme blød , næsten alt for blød efter min +mening , men snart tog den fylde , som gik der en +understrøm af harme og bitterhed gennem hans +sind ; det var som stemmen våndede sig smertefuld + +under skildringen af Italiens lidelser og ved +at nævne de mænds navne , den var tvungen til at +udtale . Men lidt efter lidt svnlmede den af styrke , +af højhed og kraft . Der kom en bidende hån , +en skærende bitterhed , som forvandlede digtets blomster +til malurt og stænkede dem lig ætsende syre +i tilhørernes hjerter . Jeg så hovederne bøje sig , +jeg hørte hulken og bevægelse trindt omkring mig . +Men da han strakte hånden ud imod forsamlingen , +og med en smertefuld højhed , som jeg aldrig skal +glemme , udslyngede disse ord : +vieni i vevor iii tu « kom « elle pisgne , +vevovo , sol « , s vi s notte obiama : +tlssurs mio . porevs non m ' acoompåns ? +Vieni a vover i « gvnts guanto » ' ama : +8 se null « vi nvi mil ti muove , +vorgoguarti vion veiia tun som « . +Ove is terre vntolia tutte piens +8vn vi tiranni , ev un miroel vivsnt « +Ogui villan øve porteggianvo visne ! ' ) +» ) kom hid og se ! Som enken i sit Kammer , +kalder dit Roma dag og nat og græder : +hvi går du fra mig , ecesar , i min Jammer ? +Kom hid og se , hvor kærlig alle steder +man lever her , og ynkes det dig fsie , +så kom og skam dig ved din tabte hæder ! +Thi fuldt er nu Italien af tyranner , +og en Marcellus kan hver Bonde spille , +som tager et parti og rejser banner ! + +da var det ikke muligt for de tilstedeværende at +holde den længe tilbagetrængte bevægelse i tomme +— jndignationsudråb og forbandelser , vivatråb +og hulken overdøvede hans stemme og tvang ham +til et øjeblik at lægge bogen fra sig på randen +af fontænen . +Midt under dette intermezzo så jeg havedøren +åbne sig , og en guardiano med landse i +hånden , lange gamascher og kappen over den ene +skulder trådte ilsomt ind . Han gjorde ingen omstændigheder +med selskabet , thi uden at sige et ord , +puffede han sig ind i klyngen , sprang over et par +af bænkene , og hviskedee vor vært et par ord i +øret , idet han med dansen pegede ud over havemuren . +Inbsrtæ o . marts ! « sagde min vært med høj +stemme og rejste sig . +» Korts o libsrtæ , , » svarede forsamlingen , og +uden nogetsomhelsf andet varsel eller tegn , uden at +tage afsked eller sige farvel , forsvandt de som mørke +skygger , nogle ind i gården , atter andre ad forskellige +udgange , medens campagnuolcn ilede ud +gennem havelågen , som han smækkede i efter sig . +Jeg så mig omkring , betagen af denne pludselige +flugt ; der var ikke andre tilbage end kontoristaen + +og den ubekendte , som rolig sad ved fontænen , min +vært , signor Carnevale og fra babylo , der trippede +om med en mine , som ønskede han helst at +gå direkte tilveirs med en luftballon , for at falde +ned langt udenfor pavestatens grændser . +„ Jeg jager nødig mine gæster bort , “ sagde +signor tavani med en lidt urolig mine , „ men de +må gå , signor ; hct tjener dem selv bedst . På +den anden side villaen er vejen endnu fuldkommen +fri — for politiet , mener jeg . Det er +sandt , de kan ikke komme ind ad Porta s . Pancrazio , +den åbnes først klokken fem , men bryd dem +ikke derom . Tag dette kort og bank folkene op i +det næstsidste hnns til højre på vejen . Når de +se mit navn , er alt i orden . Farvel , ingen taksigelser ! +Det bleven forstyrret fest , men de vil nok +engang mindes , hvad de har oplevet i tavani ' s +villa . Kom nu , vi må skynde os ! “ +Jeg ilede med min gæstfri vært og modtog +i forbifarten et babylonisk smask af fra babylo , +son : jeg antog skulle gælde for en afskedshilsen . +Idet jeg gik forbi den ubekendte , sprang han pludselig +op , greb min hånd og sagde : „ De går igen +fil Gennazzano ? “ +„ Ja , signor ! “ + +„ Så hils Adele , “ hviskedee han , „ fra den — +hun elsker højst . “ +Kontoristaen sagde intet , men nikkede blot alvorlig +fil mig . Jeg kunne tyde dette nik , som jeg +ville , og min tydning var således : „ Hils hende +også fra mig ; der er ingen pater Eusebio , som +mere skal gøre hende fortræd . “ Jeg fik ikke tid +til længere kommentarer , thi signor tavani drog +mig ilsomt med sig gennem en række af værelser , +førte mig ned ad en trappe , gennem en kælder , +der gemte nogle uhyre vinfade , derpå op ad en +anden trappe og puffede mig ud ad en låge , idet +han hviskedee : „ Farvel signor ! Blot til venstre , +vejen er ligefrem ! “ +Vejen var ligefrem — den lå foran mig klar , +bred og bestemt ; men det jeg havde set , var ikke +så ligefremt . Her var meget mørke , mange snevre +stier og slyngninger , hvoraf jeg næppe kunne se +mere end begyndelsen , og medens jeg langsomt vandrede +hm ad vejen , føltc jeg mig i ordets cgenligste +betydning fremmed — fremmed for kulturen , +for religionen , for folkelivet ; men mest af alt +fremmed for de hemmelige veje , ad hvilke fremskridtparticts +mænd forsøge at kuldkaste og ville kuldkaste +det bestående hernede — ja , så forvirret var jeg bleven + +i mine egne fantasier , at jeg til sidst næppe vidste , +om jeg havde været genstand for en mystifikation +i et lystigt aftenselskab , eller om jeg havde spillet +Michel pcrrins rolle og været den naive medskyldige +i en af den nationale kommitees hemmelige +møder . +Hvem kunne dog den besynderlige oplæser være , +som man havde hilset med tilråbet : » Viva i ! cou ( lannato ! » +Og i hvad forhold stod kontoristacn til +ham ? Havde den unge mand virkelig dræbt pater +Eusebio og derpå søgt tilflugt i rom , eller var +også han et medlem af den nationale kvmmitee ? +Hvilke motiver havde bevæget signor Carnevale +til at bryde med sine økonomiske grundsætninger +for så pludselig at begive sig til Roma , og +hvad var det for mærkelige ting , der skulle ske +i gcnnazzano , hvor guillotinen allerede stod rejst +bag colonnaernes Borg , tørstende efter blod . +Skulle faldøxcn blinkende suse ned over kanccllicrens +og gubcrnatorens syndige hoveder , medens de +seks røvere , som i revolutionens dage , dansede omkring +skafottet , syngende hymner til Madonnas +ære , eller ville signor Carnevale være så beskeden +blot at sprænge palazzoet med gubcrnatoren i luften , +overladende til kancellieren det sørgelige hverv + +at fylde vand i sprotten , når ilden skulle slukkes ? +Hvad bestilte fra babylo midt imellem alle de andre , +og hvorfor hed hun babylo uden for at bringe +en babylonisk tårn-forvirring i mine alt nok som +optårnede formodninger ? Hvor lå nøglen til +hele det indviklede væv som omgav mig ? +Jeg ledte efter den på vejen til osteriet ; jeg så +efter den i sengen og under sengen , dengang +jeg lagde mig til hvile , og da endelig drømmene +begyndte at afløsc mine tanker , tårnede de sig til +de underligste billeder af verden . Røverne lå +på knæ foran alteret og anråbte madonnaen om +et godt råd i deres kvide ; men madonnaen var +gubernatorcns frue i lyserød sommerhat og knækparasol , +og når røverne bad allcrivrigst , sparkede +hun på en hoist usømmelig måde til gubcrnatorcn , +der var hængt op foran hende i tre keder som +en madonnalampc , hvis blus dannedes af hans +næse , og når hun gjorde dette , dinglede gnbernatoren +frem og tilbage , og jeg så , at der var +snore i ham , hvori kancellieren stod og trak . Men +plndselig kom signor Carnevale spadserende med en +uhyre hugorm . Den vristede sig fra ham , snoede sig +op ad snorene , så de brast , og i det samme faldt +kancellieren så lang han var ; men gubernatoren + +gik til vejrs og blev til en strålende lysekrone med +over hundrede røde , skinnende blus , som lyste over +røverne , medens disse tilligemed prioren , pater +Eusebio , kancellieren og madonnaen dansede ud af +kirken . Derpå blev denne ganske mørk , og nu +syntes jeg , at kancellieren var død ; men langt borte , +øverst oppe i choret , skinnede et hvidt , klart lille lys . +Det voksede og bredte sig , det tiltog i glans og i +styrke , og da så jeg tydelig , at det var Adele Felice , +som kom vandrende imod mig i den hvide uldne tunika +og med en duftende buket forårsblomstcr på brystet . +I hånden bar hun den blomstermalede voxkjerte , +men nu var den ikke længere sænket nedad og +slukket ; den var tværtimod det klare , tindrende lys , +som jeg havde set . „ Gud lever , “ sagde hun og +smilede til mig , „ han hjælper os alle ! “ Og ligesom +hun havde sagt dette , kom kontoriftaen med blomster +i hatten og pustede lyset ud , så at der blev +bælgmørkt i kirken . Da så jeg først , at jeg havde +taget fejl , og at det ikke var i kirken , men i tempelhallen , +jeg var . Madonnablusset lyste fra den +lille forfaldne nische , hvor jomfruens simple , men +blomstersmykkede billede stod . Foran det knælede +Adele ' og kontoriftaen , og bag ved dem lå i stille +andagt fra Severino og fra babylo , som nu slet + +ikke så så postkasscagtig ud . Jeg ville nærme +mig dem ; men da syntes jeg , at de svandt længere +og længere bort , til sidst så langt at jeg slet ikke +kunne øjne dem mere . +Men vedbenden , som i tykke , grønne ranker +hang ned fra tempelhallens arkader , drog sig til side , +foldede sig ud og blev til en bred , yppig sti , +der førte bort , langt bort over bjergene . Ad den +vandrede jeg mod nord , bestandig mod nord ; men +med et så jeg , at det jo var dine egne vcdbcndc , +kære Søren , som er plantede ude på taget og +gennem vinduesrammen snoe sig ind og hænge ned +over din lille , hyggelige sofa . I denne sad vi som +i gamle dage , og jeg fortalte dig om Italien , om +sabinerne og om gcnnazzano . Men du sad og +dampede ganske , rolig af et af dine lange weichsclrør , +og sagde blot : hum ! Hvad blev der så afadclc ? “ +Jeg ville svare , men da kom madam Jensen ind med +kaffen og satte den så hårdt på bordet , at kopperne +klirrede derved . „ Gnd bevares ! Er der noget +iveien , lille madam Jensen , siden de sætter det +kaffctøi så hårdt fra dem ? “ udbrød jeg . +„ Obs oosa , signor ? “ lød det tæt ved siden +af mig ; men det var rigtignok ikke madam Jensens +stemme ? Jeg vågnede , slog øjnene op og så + +osteriværtens datter , som havde sat min morgenkaffe +på det lille bord foran sengen . „ Klokken +er syv , signor , “ sagde hun smilende og forsvandt . +Nu er den derimod over midnat , og jeg er omtrent +ligeså ør i mit hoved , som den nat , da jeg vandrede +tilbage fra signor tavanis villa . Der er +foregået meget , siden den aften , kære Søren ; +men alt til sin tid . Hvis den lumre scirocco , +som vi have i disse dage , bliver ved , og det er der +desværre al udsigt til , da den på denne årstid +gerne blæser ni døgn ad gangen , skal du snart +igen få et længere brev fra +din hengivne osv . +Gennazzano , ben 3die August 1863 . . +Kære Søren ! +Jeg vil se fede mænd omkring mig ! Mænd +med glatte hoveder , der sove trygt . +Den Cassius seer mager , hungrig ud ; +han tænker meget ; det slags folk er farligt . +Disse ord , bedste funtus , gælde på ingen +måde dig og skulle endnu mindre være en finte , +fordi eksamenslæsningen , som du skriver , har taget + +stærkt på dig i sommer . De gælde tværtimod +min værdige ven , signor Carnevale , om hvem jeg +forleden dag hørte gubernatoren udtale sig til +kancellieren omtrent på følgende måde : +— -- -- -- -- -- -- -- -- -jeg frygter ikke ; +men hvis mit navn var underkastet frygt , +da ved jeg ej den mand , jeg ville skye +fan stærkt som denne magre Carnevale ! +Han ferser meget , er en grundig forsfer , +han gjennemsfncr menneskenes gerning , +han ynder ej en marsala , som vi ; +han harer ej på sladder , smiler sjælden +og smiler da , som spoued han sig selv +og hånede sit sind , fordi det kunne +bevcrges til et smil af nogen ting . +Deslige folk som han har aldrig fred +i hjertet , når de se en overmand , +og derfor er de meget farlige . +Jeg taler meer , om hvad der kunne frygtes , +end hvad jeg frygter ; jeg er altid cæesar ! +Disse shakspeares ord , som jeg kun har +moderniseret en lille smule , hørte jeg forleden dag +blive udtalte bag alteret i kirke » 8 . Naria æsl +buon ' eonsiglio , hvor jeg tilfældig sad bag en af +pillerne og passede på Ottos malerkasse og staffeli , +medens han selv var ovre i oako reale for at spise +frokost . Den , der udtalte dem med halvdæmpet +stemme , var byens almægtige Cæsar , gubernatoren , + +og den , han talte til , var kancellieren , hans antonins . +Denne sidste stod med krummet ryg og ydmyge +lader foran sin høje foresatte og svingede sin +tykke stok frem og tilbage , idet han mumlede : „ Min +mening er , loosiisims , , at den gamle plasferfmører +er en karbonaro , som pønser på at sætte hele byen +i oprør . For ikke mere end otte dage siden var +han inde i Roma , og overkarabinieren Innocenti , +som altid er godt underrettet , påståer , at han tilbragte +natten hos uldhandleren udenfor Porta s . +Pancrazio , denne tavani , som de jo nok kender . +Det kan der aldrig komme noget godt ud af , lcaelienra . +Jeg er ganske vis på , at det er apottekeren , +som har-nndsagtmig , og hvad kan han ikke falde på +at gøre , hvis han får lov at gå løs omkring , som +hidtil . Der er ingen , der ved , hvad djævelskab +han brygger sammen i sit sorte farmaci ; men han +er farlig , lcoellmma ; han har gift i farmacict og +galde i sig selv . Skulle en af os blive syg , loesiisn-ia , +og hvem ved , hvad der kan ske , så indestår +jeg ikke for noget . “ +Gubcrnatoren så slet ikke hyggelig ud ved +disse ord og sagde med lavere stemme : „ Jeg frygter +ikke noget fra den kant . Bliver jeg syg , tager +jeg mine medikamenter fra Roma . “ + +„ Det er godt nok , “ brummede kancellieren ; +„ men jeg , som skal tage hans fordømte kinderpulver ? +Døer jeg , kommer der en ny arrestforvarer , som ikke +er inde i sagerne , og så — — “ og kancellieren +gjorde en bevægelse , som ville han kaste sin knippel +hen imod mig , hvorfor jeg skyndsomst dukkede +mig ned bagved staffeliet . +„ Tror du , han ved noget om protokollen , +Cesare ? “ hviskedee gubernatoren med større usikkerhed +i sin holdning end forhen . „ Den gamle har du +jo brændt , ikke sandt ? “ +„ Til kul og Aske , leoolisn/m ; den er der ikke +en sjæl , der læser mere , “ forsikrede kancellieren og +stødte stokken imod kirkegulvet , som ville han pulverisere +både kullet og asken dermed . „ Men den +nye , roosiioim^ hvem skal brænde den ? “ +„ Hum , “ sagde gubernatoren , „ den tid , den +sorg . Efter al rimelighed blive fangerne frigivne +på grund af den særdeles nåde , Madonna har +viist dem ; jeg venter hver time nærmere ordre fra +kardinalvikarcn . Når den er kommen , lader du +trommen gå og akten oplæse foran alle kirkedøre . +Når jeg har spist til middag , går jeg +ned i fængslet for at oplæse den for fangerne , og +jeg skal da holde en lille tale til dem . I den skal + +jeg sige dem , at de må være glade ved at slippe +derfra med livet , men at deres penge tilfalde madonnaen , +som har frelst dem . Den nye pater fra +Roma , er ikke vant til at gøre store fordringer ; +han er allerede glad over , at vi hjalp ham igennem +med miraklet . Fangerne kunne blive besørgede +til olcvano og derfra videre endnu i morgen , så +er der ingen , som får noget af den historie +at vide . “ +„ Men hvis nu fangerne ikke blive benådede ? “ +Udbrød kancellieren . +„ Tys , tal ikke så højt , “ hviskedee gubernatoren , +og så sig urolig omkring . „ Jeg skal nok sørge +for at så henrettelsen opsat en dags tid eller +to , og vi må da^låne hos apottekeren ; han har +altid penge . “ +„ Han låner os ikke en bajocco mere , selv om +vi give ham hundrede procent , “ klynkede kancellieren +og virrede på sit gamle , skurkagtige hoved . „ Han +svoer forleden dag på , at han ville opsige det +lån , boosilen^a sidst gjorde hos ham , og mig +har han ganske ved ningcbcnet ; jeg skylder ham +hundrede scudi , foruden de småsummer , hvorfor +boesnsnra er gået i Borg . “ +„ Hundrede scudi ? “ udbrød gubernatoren , og + +glemte selv ganske at beherske sin stemme . „ Dit +gamle fyldehorn ! Har du drukket dem op tilligemed +alle de andre ? Er der da flet ingen bund +i dig ? “ +„ Nå , nå , jeg er jo ikke den eneste , der drikker , “ +Vrissede kancellieren på en temmelig respektstridig +måde . „ Vi få ikke en bajocco mere fra +farmaciet , ikke en bajocco ! Han kan lade ung +stcvnc , når han vil , locmisrma , og gjor han det , +må historien frem — ja den må , loosilmms , +så må historien frem ! “ Og med disse ord +rystede kancellieren sørgmodig på sit gamle bedagede +hoved og svingede knippelen frem og tilbage ligesom +en pcrpendikkcl . +„ Min kone har skrevet til monsignoren om +miraklet og fået det trykket i rom . Hun farer +den slags ting smukt i pennen , og i vore dage +falder et sådant under ikke af hver dag , “ bemærkede +gnbcrnatoren . „ De må benådc dem ; de kan jo +ikke være andet bekendt . “ +„ Ja , når blot dommen ikke var fældet , “ indvendte +kancellieren , „ men jeg har aldrig hørt , at +en dødsdom er taget tilbage , uden på retterstedet . “ +„ Det er jo også tidsnok , “ bemærkede gubcrnatorcn . +„ Fangernes eicndelc skulle jo ikke udleveres + +straks , ved jeg . En pardon på retterstedet kunne +også hjælpe os . Hum , vi få at se ; jeg skal tænke +nærmere derover . Foreløbig vil jeg gøre en visit +hos trifoglio da Verdi , måske — — “ +„ Han er rejst til ostia og bliver borte i fjorten +dage , loosiianra , “ afbrød kancellieren . „ Nu husker +jeg det ; han er nede for at hente en ladning +baccala . “ +„ Det var det værste ! “ udbrød gubernatoren og +satte den uhyre trekantede hat , som han hidtil havde +holdt i hånden på hovedet , så fjedrene raflede +derved . „ Så må vi dog pumpe apottekeren , +hvis det kniber . “ +Med disse ord stivede Cæsar sig op , snød sit +fyrtårn så det rungede under hvælvingerne og +vandrede derpå ud af kirken , efterfulgt af kanccllieren , +som gentagende gange ydmygt hjalp ham +over de „ fordømte , gamle gravsten “ , som middelalderen +uden at tænke på nutidens cæsarer , har +henlagt på kirkegulvet . +Jeg har endnu ikke fortalt min skikkelige gamle +carncvale noget om denne mærkelige samtale , som +vistnok vil interessere ham i en usædvanlig grad ; +thi dels har jeg ikke set ham i dag ved middagsbordet , +og dels er han på den sidste tid vanskelig + +at få i tale , ligesom han i det hele taget har +forandret sig meget , om just ikke til sin fordel . +Han ligner desværre ganske det billede , som gubernatoren +udkastede af ham i kirken . Vel kan jeg ikke +sige , at han læser meget ; heller ikke , at han ( viæo +hugormen ) er nogen grundig forsker ; men jeg tror , +at han gennemskuer menneskenes gerning ganske +godt , og måske er det netop derfor , at han i den +senere tid har fået denne urolige hast , dette mistænksomme +blik og dette spejdende i sit øjekast . +Hvorfor han er bleven magrere og mere alvorlig , +ved jeg også ret godt ; men for at klare dette for +dig , må jeg gå lidt tilbage i tiden , som jeg +altfor rask er sprungen over . Du vil da se , at +noget af det mærkelige , hvormed signor Carnevale +truede gennnzzano , allerede er sket . +Som du vil erindre , endte mit sidste brev til +dig dermed , at jeg måtte tage nattelogi . i » bufkalo +imro « , hvor jeg forresten sov ganske godt , skjondt jeg +rigtignok hen ad morgenstunden indså , at man måsfcc +havde gjort rettere i at døbc det » i ! pules +nero « , thi af disse fandtes der en så forskrækkelig +mængde , at jeg ville været forgåct af utålmodighed , +hvis ikke mit skind var blevet så demoraliseret +af dem i gcnnazzano , at jeg snart ikke ændscr + +deres virksomhed længere . Imidlertid endte de dog +med at gøre min morgensøvn uholdbar , og hen ad +otte befandt jeg mig derfor i nipcttaen , bestemt på +at køre med padrone lnigi nden at ulcilige min +bankier . Padronen lod mig imidlertid meget tørt +vide , at han ventede en passager og lod endog nogle +ord falde om , at der måske ikke ville være plads +til mig , skønt jeg ikke kunne indse , på hvilken +menneskelig måde en passager ville bære sig ad +med at fylde hele vognen ; thi andre end denne +ene havde ikke meldt sig , forsikrede padrone Luigi . +Klokken blev imidlertid otte , ni , ti — ja , den blev +både elleve og tolv , og padronen spændte de viftende +og stampende heste fra , idet han gjorde den +bemærkning , at hans passagccr vist måtte være i +kjærlighcdstilfældc . Da jeg i denne anledning ville +trænge nærmere ind på padrone Luigi , mumlede +han noget om , at de gamle hingste vare de allerustyrligste , +og forklarede dernæst , at han nu ikke +ville køre før efter ave Marie før ikke at spolere +hestene . Temmelig urolig over signor Carnevales +fremtid , som jeg af hensyn til hans fortid +og nattens begivenheder tænkte mig kunne blive +noget mere tilgittrct end ønskeligt , vandrede jeg ned +på piazza Navone , hvis folkeliv og ivrige + +handelsvirksomhed altid frembyder tilstrækkeligt +stof før den , der vil lære romeren at kende , +som han er . Jeg havde vel et par timers tid +slentret omkring mellem disse masser af boder +og butiker , kigget i antikvarernes bøger og rodet +et par bajockasser igennem før om mulig at finde +en håndtegning eller en gammel radering , da jeg +pludselig blev udreven af min kunstkjendcrvirksomhed +ved et voldsomt skænderi et par skridt fra +mig . +„ Tre scudi før den stegcvcndcr ! Lorpo 6i +obristo , hvilken jøde de er ! Jeg vil give dem to , +så kan de endda sige , at de har snydt mig for +det halve . “ +Nu kom en anden stemme med forbandelser , +skældsord og de høitideligste forsikkringer om , +at han ikke tjente en bajocco ved salget , men +satte halvtrcdssindstyvc procent til , hvilket han +alene gjorde af den grund , at det var ham en +fornøjelse at tjene en mand som signor carnevalc , +som han var vis på ville anbefale hans butik +ude i Gennazzano til alle de bønder , der kom +i hans farmaci . Jeg vendte mig forbavset om , og +så virkelig min værdige ven i sit lysende toilette +ifærd med at købe . Stegevendcrcn på denne konto , + +hvorpå han gav sig i lag med en gammel lysekrone , +som på ingen måde afskrækkede ham , trods +dens ubehagelige lighed med lanternen fra madonnafesten . +Da jeg ikke kunne begribe , hvad signor +Carnevale ville med dette oplysningsapparat , fulgte +jeg ham i afstand , og nu gik det løs på stegepander , +kjøkkcnknive , kobbergryder og blikspande , +så at han inden et øjeblik havde to størmende fach +mer bag efter sig . Disse blev sendte ned i retning +af ripetta « : , og da signor Carnevale derved fik +et øjebliks pusterum , inden han begav sig over til +snedkeren på hjørnet , greb jeg lejligheden til at +hilse på ham og yttre min glæde over , at han +ikke var bleven sat fasf på grund af sin liberale +politik . ' Carnevale stirrede et øjeblik på mig , slog +derpå ud med begge armene i et anfald af exstatisk +henrykkelse og udbrød : „ Sat fasf , bedste signor ? +De har gættet det . Jeg er virkelig bleven sat fasf ; +jeg er ikke længere fri . “ +„ Hvorledes ! “ udbrød jeg forbavset . „ Ikke fri ? +Og de spadserer omkring her på piazza Navone . “ +„ Kærlighed og politik ! Kærlighed og politik , +bedste signor ! “ udbrød signor Carnevale . „ Hvad +skal det blive til ? Fængsel naturligvis , evigt fængsel ! +Ha , ha , ha , de forstår mig nok ikke ? “ + +„ Nej , “ sagde jeg meget bestemt og troede , at +apottekeren var bleven gal . +„ Så læs , signor , “ sagde signor Carnevale +og trak et lysegrønt stykke papir as meget betydelig +størrelse op af sin brystlomme . „ Læs , og de vil +forstå mig . “ +Jeg lukkede papiret op . Det var lidt fidtet , og +blækket temmelig blegt , men ikkedestomindre læste +jeg , trods de mørkere fingerplctter , som en alt for +varm hånd havde efterladt hist og her , følgende +mærkelige ord , som med sine orthografisfe +friheder omtrent ville tage sig således ud på +dansf : +„ Vis de vil løve køgentøi ; og en silkekjole som +jeg ikke har har jci intet ; derimod og så en lysekrone . +Som kan-hænge i salen , fordi jei ælflcr dem +mere end de tænger . Tomaso er løven fra mci +fordi hanblevre +deres hengivne +s- Marietta si +jeg måtte stave dette aktstykke to gange igennem , +inden jeg blev fuldkommen klar på dets indhold , +og da jeg var blevet det , følte jeg en smerte . +Den unge , livsglade , friske Marietta var altså bukket + +under for fristelsen , havde solgt sin kærlighed , +sin brave , flinke Thomaso , sin ungdom og sit sprudlende +liv til signor carncvale , som vel kunne være +meget brav , men dog ganske ude af stand til at +gøre hende lykkelig , og hvad forlangte hun derfor ? +En stegevender , en lysekrone og en silkekjole — +ak , hvor kvinderne ofte vurdere sig selv lavt ! +„ Jeg gifter mig , signor ! “ sagde carncvale , +idet han omhyggelig foldede kjærlighcdsbrcvct sammen +og stak det i sin brystlomme . „ Padroneluigi +bragte mig dette i morges ; jeg har nået det store +mål — jeg gifter mig , signor ! “ Og idet +signor carncvale på en meget bestemt måde udtalte +disse betydningsfulde ord , drejede han sig +rundt på den venstre hæl og gjorde et ubeskrivelig +flot kast med den højre fod , hvorved han væltede +en amfora med olivenolie , hvilket berøvede ham +besiddelsen af tre scudi . +„ Det gør ikke noget , “ sagde signor carnevalc +med en mærkelig ødsel betoning . „ Man gifter +sig kun en gang i sit liv . Går de med til +snedkeren , signor ? Jeg skal se på “ — og det gamle +uhyre blinkede med det ene øje og så overmåde +polisk ud . +Jeg betakkede mig imidlertid for den tiltænkte + +ære , og henimod ave Marie vandrede jeg atter ned +til ripetta « : , idet jeg nu bedre forstod padrone Luigis +mystiske ord om den mangelfulde plads . Allerede +langt fra øjnede jeg hans døgn , der i nogen afstand +tog sig ud som en marschandiserbutik ; men ved nærmere +eftersyn måtte jeg beundre den genialitet , +hvormed en romersk vetturino forstår at pakke sin +vogn . Ovenpå vognruffet var der surret en seng , +som på en ynkelig måde vendte benene i vejret , +og til disse var igen alle de andre genstande surrede , +så at det hele havde et ikke alene malerisk , +men endogså genialt præg . Inde i vognen var +lysekronen anbragt tilligemed en uendelig masse af +småpnkkcr , og da vi havde fået signor Carnevale +puttet ncd i det ene hjørne og mig i det andet , +erklærede padrone Luigi , alder meget godt kunne +sidde to endnu , hvis det skulle knibe . Dermed rumlede +vi atter op ad ripetta « : , medens lysekronen +ranglede som en klapperslange og gav signor Carnevales +uforlignelige grå den ene bule efter den anden , +og alt son : vi rumlede , skumplcdcs og stødtcs , +nikkede jeg med en venlig bejaende mine til apottekerens +uforståelige ordstrøm , hemmelig ønskende , +at vi ikke måtte blive flere til at dele glaskarethens +herligheder . + +da vi nåde osfcria di Colonna , var mørket +allerede faldet på , og padrone Luigi erklærede +med en betænkelig mine , at det vist var bedst at +overnatte her , da vejen mellem palæsfrina og cavi +ikke var sikker for den slags folk , som det altid +er ubehageligt at møde sent , navnlig når man +kører med glasvarer . Efter mange overtalelser +lykkedes det os at berolige hans frygt , og navnlig +lagde signor Carnevale ved denne lejlighed en +Iver for dagen , som viste , at fortællingen om +hans heroiske mod og store bedrifter ikke kunne være +byggede på mytter alene . Afsted rumlede vi altså +i nattens mørke , medens bjælderne klang og +lysekronen klingrede ; jeg beundrende stjernernes kraftige +Glands på sommernattens himmel , og signor +Carnevale udåndende højst mærkværdige og vekslende +nasaltoner , som var han virtuos på et nyt , hidindtil +uopdaget instrument . Hvert øjeblik antog +hans kostbare og uforlignelige grå en større og +større heldningsvinkel , hans rcvolutionaire hoved +fulgte ufravigelig med , og således nærmede begge +sig mere og mere lysekronens nedhængende guirlander , +indtil endelig det farefulde øjeblik kom , daballancen +svigtede , og en voldsom klirren forkyndte , at nu +sad apottekeren derinde med fare før at blive kvalt + +som en kramsfugl i en done . Så friede jeg ham +ud , bjergede omhyggelig den grå , og hver +gang tog signor carncvale under en strøm af +forbandelser noget op , som jeg på grund - af +mørket ikke kunne se hvad var , men som syntes +ham usædvanlig kært og dyrebart , såsom han altid +begravede det dybt inde i hatten , før han satte den på . +På denne måde havde vi fil fælles fornøjelse +tilbagelagt vejen forbi den lille by zagarolo og +vare allerede komne et godt stykke forbi ostcria dej +prnti , da vi pludselig hørte padronen udstøde et +højt råb og følte ham standse hestene på en sådan +måde , at vi begge nær havde hængt os i +lysekronen . I samme nu blev vogndøren reven +op , den kølige natteluft strammede ind , og to skikkelser , +hyllede i- mørke kapper fra top til tå og +med den velbekendte lange bjcrgriffcl , , stirrede +ind til os . De sagde hverken god aften eller +med forlov ; men slog på en hoist » ærbødig måde +lysekronen til side med riffcllobcnc og trykkede sig +derpå ind hver i sit hjørne af vognen , uden at +tage hensyn til de mange småpakker , hvormed +forsædet var opfyldt , og som jeg hørte vånde sig +på en sønderknnsende måde . Bi måtte være i +nærheden af palestrina eller måske lidt forbi denne * + +by , siden vi ved det svage månelys så de høje +bjergmasser hæve sig til venstre ad vejen , medens +vi til højre havde campagnen med lugnanos kirketårne +i det fjerne . Klokken kunne vel være hen ad +et , og månen var allerede stærkt på sin nedgang ; +men jeg vovede ikke at tage mit ur frem +af frygt for de to mørke , formummede skikkelser , +som stadig i en meer end ængstende tanshed trykkede +sig op i vognens hjørner . Hvem de vare +eller hvorledes de så ud , var det mig ikke muligt +at opdage , thi når månelyset ved en drcining +af vejen tilfældig spillede hen over deres pladser , +så jeg kun blinket af risfelløbcne , medens personernes +ansigter vare skjulte af kappeslagct og den +bredt udfaldende hat . Men hyggelig , kære Søren , +var situationen ikke , og jeg skal sige dig , hvorfor . +For omtrent en fjorten dage siden kom en englænder +til valmontone om aftenen og tog , trods +forskellige advarsler , en vetturin til gcnnazzano . +Hans tjener , thi det var en meget rig englænder , +var reden i forvejen for at bestille nattelogi hos +padrone Luigis Broder , som har den eneste officielle +locanda her i byen , og man undrede sig derfor +meget over , at Mylord ikke var kommen , da det led +henimod midnat . Hans tjener slog sådan allarm , + +at byens tre gendarmer virkelig kom på benene +og bevæbnede med nogle uhyre lygter drog ud ad +vejen til cavi , for om mulig at finde vetturinen +og Mylord . De fandt også begge dele , men i +hvilken forfatning ? Vognen var væltet ned i et af +de små vandløb , der gjcnnemskærcr campagnen +mellem cavi og valmontone , og Mylord vandrede +filosofisk hen ad vejen kun iført skjorte , morgensko +og rejsehue , men med den uundværlige dobbclkikkcrt +i en rein over skulderen . Det var et syn +for guder at se ham spadsere op igennem Gennazzanos +gader i dette lustige kostume og belyst af +lygternes flakkende skin ; men han tog sagen yderst +koldblodig og viste sig i det hele som en elskværdig +og praktisk gammel Mylord , der nu havde +et eventyr mere at indføre i sin neisebog . Hos +byens første ( og tillige eneste ) skrædder fik han på +kredit en fuldstændig vignarolo-dragt tilligemed +den dertilhørcnde kappe , og i denne kom han +den næste morgen over til Otto og mig for at fortælle +os sit eventyr . Vejen imellem valmontone og +Gennazzano er en bivej , som skærer sig tværs over +campagnen , snart dykkende ned i de lave flodlcicr , +snart stigende op over banker og Åse , hvor den +former sig som en huulvci , behersket af højderne + +på begge sider . Netop i en sådan hunlvei var +vognen bleven standset af et par kappeklædte personer , +som havde bedet om tilladelse til at køre +med , og da Mylord , som sagt , var en elskværdig +gammel Mylord , som ikke ville have at folk skulle +forkøle sig i natteluften , havde han tilladt det . +Ved det næste flodleje var broen afkastet , og der +var således al grund for vetturinen til at standse , +hvilket han også gjorde , idet han meget høflig bad +Mylord ulcilige sig med at stige ud . Mylord havde +gjort dette , men var bleven lidt » behagelig overrasket +ved at finde fire andre kappeklædte personer , som i +forbindelse med de to første uden videre læssede +hans bagage på et parmmrlæsler og derpå bad +Hain gøre sig den ulejlighed at afføre sig sine overflødige +klædningsstykker , da det var langt koldere i +' bjergene end her nede på Sletten . Herover var +den gamle skikkelige Mylord kommen i et sandt +raseri , som dog meget dæmpedes derved , at en af +de knppeklædte havde holdt ham en kold revolver +bag øret med det venlige spørgsmål , om han +ville have sin hjerne ud af foutcralet , og da den +gamle skikkelige Mylord fandt , at han vanskelig ville +sinde et bedre , havde han ganske rolig afført sig alt , +idet han dog havde tilparlamenteret sig kikkerten , + +for at kunne orientere sig på sin videre vandring , +samt skjorten , morgenskoene og rejschuen , for ikke at +såre sin britiske blufærdighcdsfolclse . Vetturinen +var derpå bleven bunden til en af brostolpernc , +hestene slnpnc løse og vognen kastet i floden , hvorpå +man havde tilkendegivct den elskværdige gamle +Mylord , at vejen gik « somprs æiritto » , så at han +umulig kunne tage fejl . +Det var dette lille eventyr , som stadig foresvævede +mig , bedste Søren , medens vi rumlede hen ad +landevejen , og da padrone Luigi pludselig satte sine +heste i skarpt trav og umiddelbar derpå i galop , +såvel op som ned ad bakke , fik jeg den faste +overbevisning , at vi kørte lige lnkt ind i bjergene +for at finde en eller anden hyggelig lille krog , hvor +afklædningen kunne gå for sig . +Hvad der foruroligede mig mest var imidlertid +den omstændighed , at signor Carnevale under hele +denne voldsomme fart ikke mælede et eneste ord ; +fvertimod gjorde han sig så lille som mulig og +trykkede sig på en så fortvivlet måde ind i +vognhjornet , at jeg blev bange for , at han nærede +den hensigt at gnave sig gennem vognrnffct for +at lade mig i stikken med banditerne . Ja , da +vi i rasende fart fore igennem cavis slet brolagte + +gader , så jeg troede , at rumlekassen skulle springe +i tusinde stykker , så jeg , at signor Carnevale +ikke alene havde sat den uvurdcerlige grå komplet +flad , men tillige bedækket sit vise hoved med et gunlt +silkelommetørklæde , hvilket han med en fortvivlet mine +rev og halede i , som ville han skjule sit hoved for +faren ligesom strudsen . Samtidig dermed følte +jeg noget underlig lådcnt og håret kravle hen over +min hånd , og da jeg uvilkårlig stødte det til side , +så at det faldt ned i bunden af vognen , gjorde +signor Carnevale et pludseligt , krampagtigt forsøg +på at styrte sig over den ene af de to røvere , som +tog det op , men gerådcde derved i en så alvorlig +konflikt med lysekronen , at han måtte give tabt , og +med et stønnende suk fortsatte sine boringsforsøg . +Vi vare vel næppe en fjerdingvci fra cavi , +da vi hørte skrig og kommandoråb bag ved os , +medens padrone Luigi som en giasende pidskedc på +de fortvivlede heste , indtil de slog over i fuld karriere . +„ Nu ganer det løs ! “ tænkte jeg og stødte +med foden til signor Carnevale for at tilkendegive +ham min mistanke , en adfærd , som imidlertid fra +hans side lønnedes med et så eftertrykkelig forsfåelscsspark , +at jeg niåtte anse faren for yderlig +overhængende . Lige i det samme hørte vi hovslag + +af galoperende heste , råbene genlød lige bag ved +os , og padrone Luigi udstødte ku ed , der var lige +så lang , som snerten på hans fiirhcstepidsk , medens +han samtidig stoppede hestene så voldsomt , at forløberne +stejlede . I det næste øjeblik så vi våben blinke +rundt om os , vogndøren blev reven op , og en karabinierc , +svin holdt sin sfummende hest ved bidslet , +stod foran os med det betydningsfulde råb : +m6880 , liznori , i passaporti ! « * ) der faldt mig +ligesom en tung sten fra hjertet ved disse ord +— aldrig havde en paøvisitation forekommet mig +så behagelig , som netop i det øjeblik , og da jeg +sad nærmest vogndøren , bredte jeg mit store danske +minisferialpas ud , og lod dets mange segl og våben +Prange i månelyset . Karabiniercn , der havde +et temmelig idiotisk ansigt , vendte passet på hovedet , +og medens han studerede det med en politimands +hele værdighed og vigtighed , hørte jeg , at +signor carncvale pludselig indlod sig i en ivrig , men +dæmpet samtale med røverne , uden at det var mig +muligt at forstå , hvorom de « drejede sig . Karabinieren +vedblev at gjennemgåe passet først indeni , +så udenpå og pegede endelig med en tilfreds mine +* ) tillader de , mine herrer , deres Pas ! + +på udenrigsministeriets store voxsegl , idet han sagde : +„ Det gælder for alle ? “ Jeg ville lige gøre mine +rettigheder som encbcsidder og dansk borger gældende , +da jeg følte signor Carnevale knibe mig i +armen og hørte ham hviske : » Tutti , siznor , tutti ! +? sr zrama , -ti k ) io ! » og med en dristighed , som +styrkedes ved karabinierens lidet kløgtige åsyn , forsikrede +jeg ham , at passet gjaldt for os alle , og +at vi vare kunstnere , som foretog en lille udflugt +til bjergene . Samtidig dermed holdt jeg passet +således i vejret , at han kun kunne se lysekronen +og signor Carnevales nu med den grå beklædte +hoved , og da begge disse genstande forekom ham +uskadelige og kunstneriske , smækkede han døren i og +tilråbte padrone Luigi et tordnende : » Avanti ! » +Som denne ikke lod sig sige to gange . Atter kørte +vi et langt stykke , uden at der fra nogen af siderne +blev mælet et ord , og snart efter hørte jeg +saccoflodens mumlende rislen og øjnede den hvide +bro , som ikke ligger et bøsseskud fra Gennazzano . +Her standsede padrone Luigi hestene , rev vogndøren +op , og de to fremmede steg ud . Idet jeg bøjede +mig ud forbedre at lukke vogndøren , faldt mit blik +på den bageste af dem . Han havde slået kappefligen +tilside , og idet han vendte sig halvt om imod + +mig , hviskedee han : „ Farvel , signor , de har frelst +mig ; jeg skal ikke glemme det ! “ Med disse +ord kastede han rislen over skuldrene og forsvandt +tilligemed den anden ned ad den smalle sti , der +fører ad skovene til , overladende til mig alene af +udgrandske disse besynderlige ord , eftersom signor +Carnevale vedblev af påståe , af de to knppcklædte +fyre kun vare vignebondcr fra omegnen , og af +han havde anmodet mig om af lade passet gælde +for alle , fordi han ønskede af undgå den langvarige +og tidsspildende undersøgelse , som ellers ville have +påfulgt . +Men signor Carnevale blev hårdt straffet for +sit lumskeri ; thi nemesis slumrer aldrig . Mit +hjerte bløder ved af skulle fortælle dig det , kære +funtus , og dog må sandheden frem , selv om +signor carncvales glorie derved skulle formindskes , +og han selv synke flere grader i den medfølelse og +sympatti , sou : jeg er vis på , af du har skænket +hans person . Husker du , af denne hædersmand +på sin vej fra Augustus ' amfitheatcr talte +om humbug og om den store indflydelse , som denne +magt udover overalt ? Ak , signor Carnevale +skulle ikke have fremmanet denne det nittende århundrcdes +altformåcnde talismand ; thi nemesis + +slumrer , som sagt , aldrig , og netop der , hvor en mand +falskelig søger sin styrke , blotter hun ham i sin +svaghed . Brolægningen i Gennazzano har jeg allerede +omtalt , ligeledes den stentrappe , som fører op +til vort huns ; men hvad jeg ikke har omtalt , er de +to afvisere , som stå for enden af piazza imperiale . +Imod disse tørnede padronc Luigi i det +elegante sving , som skulle danne finalen på +kjøretouren , over disse væltede rumlekassen med et +brag , som blev besvaret med et skærende hvin fra +stentrappe » , og imod disse havde signor Carnevale +og jeg nær knust vore syndige hoveder , hvis +ikke sengklæderne oven i ruffet havde taget stødet +af for os . Jeg skal ikke beskrive dig , hvilken forfærdelig +uorden dette uheld bragte i signor carmvales +brudendstyr , heller ikke skal jeg opregne alle +de » aoeiæsntø » , som padrone Luigi ønskede hestene +og helgenerne , ja til slutning den hellige jomfru +selv — jeg skal kun holde mig til den ubarmhjertige +slynge , hvori nemesis ved denne lejlighed indviklede +den stakkels apotteker . , da vi nogenlunde +vare komne udaf det virvar , som sengen , det knnste +nuf , lysekronen og stegevendercn dannede , da vi , +heldigvis med hele lemmer , blev halede ud af den +søndcrslåede vogndør , stod Nino , dicgi og ofto + +omkring os i en deltagende gruppe , hvis baggrund +dannedes af Marietta og Adele , hver med +sin lampe i hånden . Næppe dukkede imidlertid +signor carncvales hoved frem af åbningen , før +jeg så Marietta kaste lampen , holde begge hænder +for ansigtet og med et forfærdelsessfrig forsvinde +opad stentrappe « , medens de andre gav sig til +at le på en mildest talt usømmelig måde . Adele +lo højest af dem alle og strakte ubarmhjertig lampen +henover hovedet på signor Carnevale , som +endnu ikke anede sin frygtelige skæbne . Ak , funtus , +— han var skaldet ! Skaldet som skallen på et æg , +skaldet som den af ægget udkrøbne unge , og hans +hovedbund lyste med den samme rødlige teint ; thi han +var ikke fri for at befinde sig i en låget ophidset sindstilstand . +Således straffer nemesis ! Signor carncvale +havde ivret mod præsternes humbug , og selv +var han Don junn ' ernes . Ville han ikke , trods +sin fremrykkende alder , gælde jorden ungdommelige +hjerteknuser ? Havde han ikke drevet humbng ' en så vidt , +at han sværtede , sin paryk for at borttage enhver +tvivl om , at det var hans egen hnarvæxt , og +var det ikke at sætte kronen på al humbug at bedåre +den ungdommelige Marietta med en silkekjole +og en lysekrone . Denne var det , som nemesis + +havde valgt til sit redskab ; thi medens den stakkels +apotteker med begge hænder på sin skaldede isse +for op for at trøste den forfærdede Marietta , fiskede +Nino parykken ud af de bøjler og Hager , som +sammenholdt prismerne , og bragte den med en +mine , som var det en forstenen fugl , op i +køkkenet , hvor den gav Marietta anledning til +et nyt forfærdelseshviin og den bemærkning , at +hun aldrig ville ægte en mand , på hvem hun +kunne rykke alt håret af , når hun blev « kuriosa » . +Hvormegen anledning havde ikke signor +Carnevale til at forbande den humbug , han så længe +havde båret på sit hoved ? Ikke alene ruinerede +den gjcnsynets glæde og tvang ham til at +holde sig inde hele den næste formiddag , indtil den +vendte tilbage i en ny og forbedret udgave fra palestrina ; +men på Marietta har denne lille begivenhed +gjort et indtryk , som hun aldrig forvinder , og +som måske vil blive den orm , der gjcnncmgnaver +den ulykkelige apottekers livshåb . Da hun i +forgårs aftes henimod ave Maria trådte ud af +sit beskedne lille Kammer iført mørkegrøn silkekjole , +lyseblå hat , rosenrødt slør og paillegule handsker , +så hun , trods sit strålende smil , komisk ud , og +da signor Carnevale i samme øjeblik trippede ud + +af sit bævelse med blanke stålspænder på de +ufarvede sko , med hvide benklæder og lyseblå +kjole , hvori der funklede en talrig mængde forgyldte +knapper , da var også han komisk , og blev det ikke +mindre , da han med et veltilfreds smil , men dog +med en vis varsomhed , satte den sorte silkehat — +også en akkvisition fra rom — på de soignerede +lokker . Men da han med et sirligt buk bød Marietta +armen , og denne gav ham hånden istedet , +da han efter at have fået armen anbragt på den +attråede plads , trippede ned ad stentrappe » og +op ad gaden , fægtende ud i luften med sin stok +og gørende sig øjensynlig umage for ikke at træde +sin elskede i krinolinen , der slæbte efter hende +til stor gavn for gaderne i Gennazzano , da alle +folk i husene -kom til vinduerne , og alle folk +på gaderne vendte sig om og stirrede , som var +det in processions grande , der drog forbi — da +følte jeg en hjertelig medlidenhed med min stakkels +gamle ven , som så sent jagede efter livets blomster +og forår . Men den gamle Anna Maria delte +ikke disse følelser ; hun stirrede ud ad vinduet efter +det bortvandrede par , rystede hænderne ad det og +udbrød : „ O , den topmålte gamle nar , som ikke +kan begribe , at han vil få horn , meget længere + +end den hellige josephus ! Der løber han nu bort +med den bedste og skikkeligste pige , jeg nogensinde +har haft , og gør mig og mit hus til nar for +hele byen , mig , som er fem og halvfjersindstyve år ! +Hvad ville de sige hos trifvglios , hos snedkerens , +og frem for alt hos gubernatorens ? Hans frue +vil aldrig mere komme til min navnedag , og signor +Carnevale , som var så vred over , af han +sidste gang ikke var buden , når tror han +nu , han kommer der ? Og hvad skal jeg gøre , +når tøsen trækker i silkekjole og gule handsker ? +— kan hun røre i gryden med dem , og kan +hun skaffe mig Vittorio tilbage ? — ja , de seer på +mig ! Ved de , hvorledes det hænger sammen ? — +Thomaso er løben sin vej , fordi han blev mens med +Marietta , og han har taget sin søster , det lille +dyr , med sig , fordi han var bange for , af Marietta +skulle banke hende . Han var en flink fyr , Thomaso , +både i vignen og i køkkenet ; han havde været +en for Marietta . Når kommer han nu igen ? +Og hvad er det for børnestreger ? Fordi han kysser +barberens datter i en saltarclla , tror Marietta , +af han er utro , og forlover sig med den gamle +nar , som kunne være hendes bedstefader , og hvem +skal nu bære uleilighedcn af det hele ? — ingen , signor , + +uden jeg ! Jeg må hugge brænde , jeg må lave +mad , jeg må holde værelserne i orden , jeg med +mine fem og halvfjersindstyve år . O , din gamle , +indbildske , pyntede laps , gid Marietta må ærgre +dig sort og sætte dig så mange grå hår i +hovedet , at du ikke kan tælle dem ! — ah , dka6onna +mia , det er jo sandt , ikke engang det kan hun gøre ! “ +Efter denne monolog , den længste jeg nogensinde +har hørt Anna Maria holde , smækkede hun +vinduet til og styrtede al melet ud i dcigtrugct med +en mine , som viste , at hun , trods de fem og halvfjerds , +ikke var bange for at lave maccaroni til hele +huset . Jeg derimod , som ikke kunne bringe hende nogen +trøst , greb min hat for at vandre ned til Otto , +som for øjeblikket gør studier af de gamle mærkelige +oliventræer- , som findes i en klosterhave på +den anden side dalen . +Rimeligvis må jeg have fejlet en af de mange +bjcrgsficr , der om sommeren så let forveksles med +de udtørrede vandløb ; thi jeg kom ikke til klosterhaven , +men derimod ad en lang omvej mellem hækker og +vignemure , gjenncm haver og bugnende maismarker +tilbage til den anden side af dalen , hvor +det gamle dianatempel ligger , men denne gang +ad en sti , som jeg ikke havde lagt mærke til før , + +og som igennem en Vigne førte lige ind imod +bagsiden af templet . Jeg så ved denne lejlighed , +at dette strakte sig langt længere tilbage , end jeg +havde formodet , så at det i oldtiden rimeligvis +har støttet sig mod bjcrgåsens affald , hvorfra det nu +ligger fjernet ved en halv snes skridt , og da jeg er en +stor ven af at undersøge disse gamle levninger sraoldtiden , +banede jeg mig vej igennem al den vedbend , +brombær , hyld , roser og figen , hvori murværket +så at sige var indspundet , og trådte gennem en +mørk gang ind i en stor , cirkelrund celle med +lysåbning foroven , en celle , der åbenbart havde +været templets egenlige rotunde , i hvis midte +diana-billcdct havde stået . Nu var al den pragt +og glans , som oldtiden kastede over sine guder , +forsvunden tilligemed dem selv , og Markens ville +blomster indtog den plads , som fordum marmoret +og freskomalerierne beklædte . Bregner og venushår , +vedbend og hjertegræs væltede i yppig +overflod ud af de fugtige tcmpclmurc , de sorte +snegle krøb med deres lange følehorn langsomt og +forsigtigt hen ad det gulv , hvor fordum de jagtelskende +Sabine » havde knælet , og fra gårsdagens +tordenbyger dryppede vandet ned med en hul , +sukkende lyd , som gav genklang under hvælvingen . + +men snart blandede sig med de ecnsformig faldende +dryp en anden lyd , som i begyndelsen næsten forskrækkede +mig . Det lød som suk og kvalt hulken , som +sagte gråd og mumlende beden , så blev alt stille , +og jeg spejdede forgæves om i det store halvmørke +rum , som omgav mig , rotunden var og blev tom . +Jeg blev stående og lyttede ; det var som om +lyden var steget op af jorden ligefor mine fødder , +og af og til syntes jeg at høre den igen , men +så svag og åndcagtig , at jeg begyndte at +stirre ud i tusmørket , som tættere og tættere +indhyllede nischcr og Buer , med den uvisse frygt +for at se en eller anden af oldtidens skygger stige +op foran mig og forjage mig fra kydsfhcds-gudindens +bolig . Jeg mindedes pludselig , at de præster , +som i gamle dage her havde besørget tcmpeltjcncstcn , +ifølge dianadyrkelsens strenge forskrifter skulle +fælde hverandre i tvekamp , så at kun en blev +tilbage for at foreslå offringerne , indtil han det +følgende år blev fældet af sin eftermand , og da +jeg ved en barok tankeforbindelse kom til af tænke +på , hvilket skår dette system ville gøre i det +tteologiske studium , og hvormange fede præstekald der +pludselig ville blive ledige hjemme , kom jeg til af le højt +ad mine egne tanker , og man skal aldrig le højt + +i et tempel , selv om det ligger i grus — thi ånderne +bygge derinde . Latteren steg op under hvælvingen +og kastedes tilbage derfra , syvfold fordoblet +og på en forvirret , skoggrendc måde ; men samtidig +dermed klang den dybt under mine fødder , +trolddomsagtig , dæmonisk , så af det gøs i mig +derved . En stor flagermus for i det samme ud +af et hul i hvælvingen , hvirvlede sig et par gange +pibende over mit hoved , og umiddelbar derpå hørte +jeg den hule , dumpe latter igen , som sad der en +hånende dæmon skjult under mine fødder og gottede +sig ved min angst . Ja , angst blev jeg , bedste funtus , +og det uagtet jeg ikke er spøgelsesræd . Men +denne dumpe , matte lyd , som ikke syntes af komme +fra noget legemligt bryst , fyldte mig med gru , og +uvilkårlig blev jeg stående ganske stille , stirrende +hen imod en lysåbning i muren , hvorigennem +solrødmens matte glans skød sig ind , belysende +de mørkegrønne vcdbendranker , som vuggede sig +svagt for aftenvinden . Alt vedblev at være stille , +stille som i en grav , og midt i den øde , dybe +stilhed hørte jeg igen vanddråberne , som langsomt +en for en faldt ned i det bassin , der havde +dannet sig i midten af rotundens gulv . Da klang + +der på en gang sang dybt nede under mine fødder . +Det lød som en hymne , snart stigende , snart +synkende , tonerne kom nærmere , de tiltog i styrke +og fylde — da faldt det- på en gang som +skæl fra mine åndelige øjne : hymnen var Madonnas +gamle lov- og takkesang , stemmen var +Adeles , og rummet ved siden af rotunden , det +rum , hvortil lysåbningcn førte ind , måtte være +det gamle tempels forhalle , som nu var omdannet +og indviet til madonnaens tjeneste . Hurtig var +jeg oppe på en afbrudt søilestump og tittede ind +igennem lysåbningen — ganske rigtig , jeg havde +ikke bedraget mig . Der vare de tre lave arkader , som +førte ud til vejen , der var alteret for Madonna , +og tusmørket var allerede stærkt nok til , at jeg +kunne se en mat stråle fra helgcnlampen liste sig +ud gennem nischen ; men forgæves spejdede mit +øje efter nogen menneskelig skikkelse , rummet foran +alteret var tomt , og dog . vedblev sangen , klar og +tydelig , som svang hver tone sig ud af muren , +hvortil jeg støttede mig . Pludselig gav denne efter , +eller rettere , det var som den gav efter ; thi lige +neden under mig blev sten , murværk og grus +skudt til side med en sådan kraft , at de gamle +mure sittrede , og frem af åbningen hævede sig en + +mand i vejret , en mand med opkrampet , spidspullet +hat , brun kappe og i den fremrakte arm bjergbsndernes +lange riffel , der aldrig fejler sit mål . +Neppe var han steget helt op og havde rystet det +grus og muurstøv af sig , hvormed han var bleven +oversået , før han bøjede sig ned , strakte hånden +nd og sagde : „ Kom , Maria ! Her er intet at +frygte . “ +Ligesom han udtalte disse ord strakte en lille +fin hånd sig ud ad åbningen , et sortlokket hoved +fulgte efter , og endelig kom en ung , sortklædt pige +tilsyne , som idet hun kastede sig i den ubekjendtes +arme heftig udbrød : „ Bliv , o bliv ! Her i padroueus +kælder er der sikkert ; han bruger den aldrig , +og ingen kommer derned . Men hvis du +påny går ud i bjergene , vil du træffe på +røverne som sidst ; man vil indespærre , ja måske +skyde dig , og jeg vil tage min død af sorg +derover . “ +„ Frygt intet , Maria ! “ sagde den ubekendte med +kærlig stemme og strøg hende håret fra panden . +„ Vi er mange nu , hvor der før var få , og når +morgenen en gang kommer , vil den bringe lys +og glæde , som du skal dele med mig . “ +Jeg behøvede ikke at høre mere end de første + +ord af disse to stemmer for straks at kende +dem igen . Den ene var Adele fclices , den anden +tilhørte den mand , som om natten var steget ind +i padrone Luigis vogn , og som ved sin bortgang +havde takket mig , fordi jeg havde reddet hans +liv . Jeg kendte ham tydelig igen ; kappen , riflen , +hatten med de tre stive ørncfjcr , alt var +der — men hvorfor kaldte han Adele for Maria , +og i hvilket forhold stod hun til ham ? Var det +atter en elsker ? Var Adele letsindig ? Det tiltroede +jeg hende mindst af alt , og dog , hvorledes +skulle jeg forklare en situation , som næsten ikke tillod +nogen anden forklaring . +„ Farvel , Maria ! “ sagde skikkelsen , idet han +bøjede sig ned og kyssede hende ømt . „ Farvel , glem +intet af , hvad jeg har sagt , og hnsk , at du kan stole +på mig i alt . Vær punktlig og bestemt ; et eneste +øjebliks vaklen eller tøven kan forspilde alt . Viis +dig føjelig som før , og lad ingen mærke noget ; +men glem frem for alt ikke den første time på den +første dag — farvel ! Gnd være med dig ! “ +Med disse besynderlige ord rev den kappeklædtc +mand sig løs af hendes arme , bøjede noget af +løvværket til side og tittede forsigtig ud . Derpå +omfavnede han hende endnu engang , kyssede hende + +på mund og pande og forsvandt så under de +grønne løvværksgardiner , som øjeblikkelig skjulte +ham for mig . Adele blev et øjeblik stående bleg , +målløs og med et udtryk i øjet , som syntes alt +hende tabt ; derpå vendte hun sig langsomt om , +knælede ned foran alteret og gav sig til at bede . Aldrig +har jeg set skønnere motiv til en bodfærdig +Magdalena som hun der lå henstrakt i sin tyndslidte +sorte dragt med hænderne knugede mod brystet +og blikket bønlig fæstet på det simple madonnabillede , +hvis lampe kastede en enkelt , blinkende +stråle ud i den mørke tempelhal . Det kom +mig for , at hendes fremtid var son : den , mørk og +skummel— måtte nu den stråle af kærlighed , der +havde viist sig for hende , være sand og virkelig , ikke +en gøglende lygtemand , der lokkede hende til fald +og fortabelse . Længe blev hun således liggende +foran billedet , og længe blev jeg stående , urokkelig +som pillen selv , for ikke at forstyrre hendes andagt . +Først , da denne var endt , og hun havde fået et +tilstrækkeligt forspring , vandrede jeg langsomt op +ad klippcsticn for gennem Anna Marias Vigne +at skyde en gjenvei til hjemmet . +Jeg har vist fortalt dig , kære Søren , at der +lige under mine vinduer ligger en lille haveplct , + +som netop er en del af den Vigne , vor elskværdige +værtinde ejer . Inde i tufklippcrnc , som danner +grundvolden for vort hus , er der hugget en af +disse kølige cantincr til vinens opbevaring , og +denne kælder eller grotte er under sædvanlige forhold +lukket med en forsvarlig port , der er i besiddelse +af en ligeså forsvarlig jernstang . Da jeg +gik forbi , var det mig imidlertid påfaldende , +at jernstangen var borte , og at porten stod påklem , +en uorden , som ellers aldrig finder sted i den gamle +Anna Marias hus , og da jeg nærmede mig for +at se efter , hørte jeg tydelig derinde fra en lyd , +som lod mig i tvivl , om det var gråd eller latter . +Jeg kiggede ind , og du vil vist blive forbavset , +kære funtus , når jeg fortæller dig , at der sad +Marietta i den mørkegrønne silkekjole , med den +lyseblå hat og det rosenrøde slør og græd , som +var hun pisket , medens hun snart tørrede øjnene +i et snavset kjøkkenforklæde , som lå på bordet , +snart af alle kræfter sparkede til en amfora , der +rullede frem og tilbage for hendes fødder , ved hvilken +sidste lejlighed hun fremviste et par hvide strømper , +der vare stoppede med sort bomuldsgarn , og +et par sko , som meget lidet stod i harmoni med +hendes øvrige toilette som modedame . + +„ Gå bort ! Jeg vil ingen se , jeg vil ingen +høre , jeg vil rase for mig selv og forbande verden +for mig selv ! “ udbrød hun , inden jeg havde fået +tid til at sige et ord , og skjulte derpå med sydlandsk +hæftighed både den lyseblå hat og det +lyserøde slør tilligemed hovedet i det skidne kjøkkenforklæde , +så at det pludselig så ud , som hun +havde fået en uhyre turban på . +„ Hvad græder du for , Marietta ? Hvorfor er +du så ulykkelig ? “ spurgte jeg , idet jeg satte mig +ligeoverfor hende . +„ O , signor , de har ret , jeg er meget ulykkelig ! “ +Hulkede hun inden i forklædet og surrede dette +sammen på en måde , så “ at jeg fik en begrundet +frygt for , at hun i sin lidenskabelighed kunne kvæle +sig deri . „ Jeg er meget nlykkelig , rasende ulykkelig , +der har aldrig levet nogen skabning , så elendig +og ussel som jeg . Jeg vil dø , signor , jeg vil +dræbe mig , så kan den afskyelige gamle nar tage +det på sin samvittighed med , og de , som har leet +ad mig , ville nok blive stille og alvorlige , når de +se , at jeg er rigtig død , og mærke , at de have været +med til at slå mig ihjel ; tror de ikke , signor ? “ +Da der ikke var megen mening i den tale , + +så jeg ganske rolig på hende , og spurgte panny , +hvad der var i vejen . +„ Hvad der er i vejen , signor ! “ udbrød hun +og brast atter i gråd . „ O , det ved de meget +godt ! De deroppe vide det , trifoglios ved det , hele +byen ved det , og så skulle de ikke vide det ? O , +det er grusomt at gøre nar ad mig , signor ! Alle +. de andre have gjort det ; de behøver slet ikke at +være med “ — og med disse ord sparkede hun til +den tomme amfora , så at den rullede hen ad gulvet +og knustes mod et af fadene . +Jeg forklarede hende med et par ord , at jeg +havde været nede i vigncrne , lige siden hun spadserede +ud med signor carneme , og at jeg således umulig +kunne være vidende om , hvad der var foregået +i byen . Tillige forsikrede jeg hende gentagende +om , at jeg virkelig var bcdrøvct både på hendes +vegne og på Thomasos , ligesom jeg lod falde en +hentydning til , hvor lykkelige vi alle tre havde været +den dag , da vi vandrede tll kastanicfkoven med +padroncns kirsebær . +„ Ak ja , signor , det var solskin og lykke ! “ +Udbrød hun grædende og rev i det samme den lyseblå +hat af og kastede den med alle tegn på afsky og + +foragt hen mellem stamperne af den sønderslagne +amfora . „ Husker de , hvor godt vi havde det ? Husker +de den stakkels Thomaso ? Kan de erindre , +hvor han var morsom , da han gjorde således “ — +og Marietta satte pludselig ansigt op efter signor +Carnevale , spidsede sin mund , lagde hånden på +hjertet og — brast i latter . Men næsten i samme +øjeblik styrtede tårerne ud af hendes øjne på ny , +og idet hun snappede kjøkkenforklædet , viklede hun +sig igen ind i det , idet hun erklærede , af hun var +den ulykkeligste pige , som nogensinde havde set +solens lys . +„ Men hvor kunne du også svigte Thomaso ? “ +Spurgte jeg bebrejdede . +„ Svigte ham ? “ udbrød hun og slængede i sin +lidenskabelighed de paillegnle handsker , som lå +foran hende på bordet . „ Jeg har aldrig svigtet +ham ! Jeg vil ikke svigte ham . Jeg elsker Thomaso ! +Jeg vil have Thomaso , ham og ingen anden ! “ udråbte +hun og kylede handskerne hen bag efter hatten . +„ Men du slog dog op med ham , “ indvendte +jeg . +„ Han gjorde mig skinsyg ; han fik det onde til +af røre sig i mig , så af jeg måtte tage hævn . + +derfor betalte jeg skriveren for et brev til signor +Carnevale og satte selv kors under . “ +„ Gravkorsene over din kærlighed , “ bemærkede +jeg . +„ Ja , de har ret , signor , det var det ; men +hvorfor kyssede han barberens datter , da de dansede +saltarclla ? “ +„ Har du aldrig kysset andre end Thomaso , +Marietta ? “ spurgte jeg alvorlig og så hende lige +ind i øjet . +Hun forsøgte et øjeblik at udholde mit blik ; +men pludselig slog hun øjet ned , blev blussende rød +i hovedet og hviskedee hen for sig : „ Thomaso ved +godt , hvem jeg har kysset ; han fik altid de halve +scudicr . “ +„ Men der var en , som ikke gav dig en halv +scudo , “ sagde jeg smilende . „ Ved Thomaso også +det ? “ +„ 0 , de er ond , signor ! De er afskyelig , de +er en sladderhank ! “ råbte Marietta på ny og +begravede atter sit hoved i kjøkkenforklædct . +„ Hor nu , Marietta , “ sagde jeg og tog hendes +hånd , „ Du bærer dig ufornnftig , ja grusomt +ad både mod dig selv og den stakkels Thomaso . +Din hævn er som biens . Den vil stikke , men + +bråden rives ud , og selv må den betale med livet +derfor . Du har gjort den stakkels fyr fortvivlet , +du må nu gøre alt , for at gøre det godt igen . +Gå til signor carncvale , fortæl ham oprigtig , +hvorledes det hele hænger sammen . Han er en +onlant ' uomo , og vil ikke holde på dig mod din +villie . “ +„ Ak , han er så rasende forelsket i mig , det +gamle dyr ! “ udbrød Marietta , halvt i gråd +og halvt i latter . „ Han giver aldrig slip på mig ; +men jeg vil ikke have ham , thi har han ikke behandlet +mig som sin kæreste ; han har ikke været nogen +oalant ' uomo , da vi spadserede igennem byen . +„ Har han ikke ? Hvad er da sket ? “ udbrød jeg +meget forbavset over , at signor carncvale , der med +hensyn til kvinden flere gange havde erklæret +at have taget Frants den første og Vittorio Emanuele +til monster , kunne svigte sine grundprincipcr . +„ O , signor , aldrig vil jeg gå igennem byen +med hammere ! “ udråbte Marietta . „ Hellere vil jeg +stilles op til offentlig skrifte foran kirkedøren , ligesom +de , der ikke have deeltagct i den hellige nadver . +Overalt , hvor vi gik frem , stirrede folk på os ; +drengene oppe i gyden gik på hænderne og råbte +Viva bag ved os , og de unge piger fniste i dørene , + +nikkede til hverandre og pegede på min nye +silkekjole . Dette fik nu at være , hvad det var , +jeg brød mig ikke derom , thi det var ikke andet +end den pure misundelse ; men da vi kom forbi +palazzoet , hvor alle de fine folk spadsere , både +notaren med sin frue og trisoglios og snedkerens +fra piazza « : , da vendte de alle hovedet bort , og der +var ikke en , son : hilste signor Carnevale , skønt +han fog sin hat af for den : alle sammen . Vi gik , +som vare vi spedalske , og signor Carnevale sagde +ikke et eneste ord , men blev så gul i ansigtet +som en fårekylling og stav tænder , så at jeg ikke +kunne tåle at høre derpå . Jeg gav mig til at +græde og bad ham bare følge mig hjem igen ; men +han svoer på , at han ville gå med mig lige til +s . Eustachio , som alle andre gøre . Så gik vi +videre , men jeg kunne ikke høre op med at græde , +og ligesom vi bøjede om ad vejen , kom gubcrnatoren +med sin frue tilligemed prioren fra klosteret , +og den nye præst fra s . Maria med alle de +fine og fornemme gæster , som er komne her til +byen for at se på festen . Jeg troede , at +jeg skulle shnke i jorden af skam ; men i stedet for +at sige mig et eneste kærligt ord , flap det ækle +gamle dyr nun arm og krøb ind bag en busk , og + +skjulte sig der , indtil de alle vare gåde forbi . +Men da han kom frem igen , vendte de andre om +og blev stående for rigtig at tage os i øjesyn , og +signor Carnevale turde ikke se på en eneste +af dem , ikke engang på gubcrnatoren eller hans +frue , som ikke er nær så god som jeg . Nu ville +jeg ikke længere have hans arm ; jeg løb fra ham +ned om byen , og han rendte bag efter mig og +sagde , at jeg var en engel , som han ville bære på +hænderne . Lige i det samme kom vi ind mellem +alle de drenge , som spille boccia nede på +vejen , og signor Carnevale sparkede til kuglerne , +som var han besat . Så var der en , som gav sig +til at råbe : « ruoeons » * ) / og da de andre hørte +det , råbte de alle « rmcmons » , så at man kunne +høre det helt op på piazzaen , og signor Carnevale +bankede løs iblandt dem til højre og venstre , +så at han tabte sin hat , og fik sin nye stok +knækket midt over . Så løb jeg op igennem +vigncrne , hvor agaverne og brombærrene rev min +nye silkekjole i stnmper og stykker ; men jeg +brød mig ikke derom , jeg ville gerne gå nøgen , +når han blot havde hår på hovedet . Men det +* ) skaldepande . + +har han ikke , og da jeg kom hjem og ville skjule +mig , skældte Anna Maria mig ud og sagde , at hun +ikke havde brug for en signorina til kokkepige . +Så sagde jeg , at jeg ikke var nogen signorina og +aldrig ville være det , og så sagde hun , at hvis jeg +ikke var det , kunne jeg tage den gamle amfora og +hente vin til aftensbordet . Jeg ville klæde mig +om , men hun tvang mig til at gå , som jeg var , +og da jeg kom ned på gaden med den ækle , skidne +krukke i hånden , mødte jeg signor carncvale , og +han lod , som han flet ikke kendte mig . O , signor , +jeg er en fattig pige ! Jeg har aldrig gjort noget +slet , jeg har aldrig været som gubernatorens +frue , der går i silke og floil og bliver hilst af +al verden . Hvad har jeg da gjort , siden man håncr +mig så gruelig ? Er den fattige ikke ligeså +god son : den rige , og hvorfor må en fattig pige +ikke ægte en rig mand , når han har lyst dertil ? “ +„ Men du passer ikke for signor carncvale , +Marietta , “ sagde jeg alvorlig . „ Det ved verden meget +godt , og derfor går den dig imod . Du føler jo +selv , at du aldrig har hold fat ham . “ +„ Jo , en eftermiddag , “ sagde Marietta troskyldig ; +„ den eftermiddag , da min fader var død . Da kom + +han og sagde , at han ville sørge for mig som en +fader , og jeg var så underlig til mode , at jeg lovede +alt , hvad han bad mig om . Det fik Thomaso +at vide , og den næste aften kyssede han barberens +datter , og så skrev jeg til rom . Der er hele historien , +signor , og den er meget sørgelig . “ +„ Du må bryde med signor Carnevale og +skrive til Thomaso , “ sagde jeg bestemt . +„ Ja , signor , det har jeg også tænkt på , “ +Hulkede Marietta fortvivlet . „ Men de kender ikke +signor Carnevale , således som jeg . I dag har han +skammet sig over mig ; i morgen vil han skamme sig +over sig selv . Han vil komme og bede mig om forladelse , +og være mere bestemt på at ægte mig end nogensinde +før . Desuden ved nu byen det hele , og +hvis jeg slår op med signor Carnevale , vil jeg +blive mere fil latter end nogensinde før . O , +signor , jeg er grænseløs nlykkelig , gid jeg var død ! “ +Og Marietta tog på ny fat i kjøkkenforklædet og +hulkede og græd , så at det skjar mig i hjertet ; men +der var jo intet ved den sag at gøre . +Aftenen var meget trist og sørgelig , og hvad +der var værre , man mærkede på de så og slette +netter kun alt for klart , at lynet var slået ned +i huset . Thomaso , som ellers med sit strålende + +ansigt bragte os salaten friskplnkket nede fra vignen , +var borte , og latngaen var tør og vissen . Signor +Carnevale , som ellers krydrede måltidet med +sit vid og skjar så udmærket for , viste sig ikke . +Marietta og Adele vare forsvundne , gud må vide +hvorhen , Anna Maria var gnaven , og selv Nino +satte sit kønne , dumme ansigt i alvorlige folder og +erklærede gentagne gange , „ at det var en skandale +for familien . “ Ja , om det så var vittorias +lille spinkle skikkelse , så savnede jeg den på huggeblokken , +da Otto og jeg langt ud på aftenen drak +vor mslrio , som vi for første gang selv havde +måttet hente hos prokuratoren ; og da apottekeren +endelig kom hjem langt ud på natten , var det i +en tilstand , som lod mig befrygte , at han ville +slutte sig til gubcrnatoren og kancellieren i henhold +til den gamle sætning : tres kaoiunt eollszium . +Jeg har . senere haft en lang og meget alvorlig samtale +med ham angående Marietta . Han var +ubøjelig og erklærede , at han som republikaner +ville trodse byens samlede aristokrati , og at kun +den første dags overvældende opposition havde +drevet ham et hanefjed ud af sin stilling ; men at +han iøvrigt var villig til at tage kampen op , gøre +Marietta så lykkelig som en prindsesse , og knuse + +de andre lige fra snedkeren til gubernatoren i den +mandige selvbevidstheds malmfaste Morter . Igår +blev der lyst for dem for anden gang i 8 . Naria +del bnon ' ooosiglio , og først i september skal brylluppet +stå . For øjeblikket rumstere alle byens +håndværkere oppe i farmaciets øverste etage , ligesom +kjærlighedsgudernc i signor Carnevales tilsvarende +ditto . Marietta er taget hen til en slægtning , +hvor hendes elsker aflægger hende besøg , +vel at mærke efter ave Maria . Han påståer rigtignok , +at han vælger denne tid , fordi den ikke +generer hans farmaceutiske virksomhed . Stakkels +signor Carnevale ! Han ved ikke , hvor dybt han er +sunken i Mariettas øjne og aner ikke , at en ung +pige er som en kælen blomst , der skal passes med +solskin og varme til enhver tid af døgnet , og +ikke lader sig nøje med en times gammelt måneskin +efter ave Maria . Thomaso mødte jeg i går +højt oppe ved capranica , hvor otfo og jeg vare +kravlede op i mere end vort ansigts sved . Han +syntes ikke videre bekymret eller nedbøjet , så længe +jeg talte om Marietta , men da jeg nævnede signor +Carnevale og fortalte om den nye lejlighed i farmaciet , +antog hans runde , godmodige ansigt et udtryk +af had , som jeg ikke havde tiltroet det . Til + +min forfærdelse hører jeg i dag af Anna Maria , +at Adele definitivt har bestemt sig til at indtræde i +klostret . Vi have snart den første september , hvor +processionerne begynde på ny , og deler en gammel +vedtægt , at den forrige madonnabrud skal have truffet +sin bestemmelse , inden den nye vælges . Den +gamle Anna Maria meddelte mig det i morges på +sin sædvanlige snaksomme måde og lagde ' flere +gange en særegen vægt på , at nu blev huusleien +betalt . Således er nu menneskene ! I det højeste +elskværdige egoister . +Hvad henrettelsen angår , lader det ikke til , +at det store under i fængslet rigtig vil slå an . +Selv trifoglio og snedkeren trække på skuldrene +og mumle om et » miraoolo æsi prsti « — den +sidste ville desuden gå glip af fortjenesten ved +ligkisterne , dersom røverne ikke cxpcdcrcs ud af +verden . Fra rom er der ingen besked arriveret , +derimod vel en hel mængde rejsende , som +have ulciligct sig herud for at overvære det sjældne +skuespil , som skal opføres den sidste August , for at +røverne ikke anden gang skal bringe forstyrrelse i is , +processions arsnæs . Padrone Luigis locanda er +overfyldt fra øverst til nederst , og mange bo desuden +i byen hos venner og bekendte . Røverne + +ere om muligt mere muntre , end nogensinde før , og +hænge sig hver dag til skue i jerngittret . De +vedblive at forsikre , at Madonna har benådet dem , +og at hun nok vil vedblive at holde sin hånd over +dem , selv om man fører dem til skafottet . På +denne konto have de anskaffet sig et par medesfænger +til , og da der nu er kommet mange og +rige fiske herud , går fangsten fortræffelig . Kancellieren +er som følge heraf drukken fra morgen til +aften og synes ganske at have glemt undsigelsen ; +imidlertid går han altid af vejen for signor +Carnevale , hvem jeg i dag fortalte den samtale , jeg +havde hørt i kirken . Han hørte på den med megen +opmærksomhed , og da jeg var færdig , sagde han +blot : „ Hø , hø , til trifoglio ! — ja der skal man +få det , “ og samtidig dermed gjorde han en bevægelse , +som rystede han en tom sæk ud over bordet . +I eftermiddags så jeg ham gå overpiazzacn +arm i arm med en af seks fra rom , som +atter er komne herud “ for at overvære henrettelsen +og ordne fangernes efterladenskaber . Det var en +trivelig , fornøjet mand , og ved siden af hans joviale +ansigt tog signor Carnevales magre , spidse profil +sig dobbelt diabolifk ud , alt som han under sagte +hviskende samtale i halvmørket vandrede frem og + +tilbage foran farmaciet . Da jeg senere kom derover +for efter sædvane at slå en lille passiar af , +erklærede Pietro med en hemmelighedsfuld mine , +at il primo notario var inde hø , s hans principal , +og at ingen måtte forstyrre dem . Men da signor +Carnevale sent iaftes kom hjem fra prokuratoren , +i hvis Cantine de seks fra rom drive deres juridiske +studier , havde han fået så megen Vix i +knebelsbarterne og så megen vin i hovedet , sat +han ikke længere var fuldkommen tæt . Han sagde +imidlertid ikke ret meget , men nævnede blot gubernatorens +navn i forbindelse med adskillige velvalgte +tillægsord og greb derpå slagterøxen , som han +huggede ned i kjvkkcnblokken med en sådan kraft , +at den gamle Anna Maria skal have megen vanskelighed +ved at få den op igen , nu da Thomaso +er borte . Derpå inviterede han mig til sit bryllup , +og gik så med et huldsaligt smil ind i sit +Kammer for at overgive sit tankcsvære hoved til +søvngndens lette , gjøglcnde fantasier . Det samme +vil jeg , kære funtus ; thi nu hørte jeg lemmen +falde i og kancellieren dumpe ned ad trapperne , +hvilket vil sige det samme som at klokken er et . +Dette bliver rimeligvis det sidste brev , du får - +fra Gennazzano . Jeg vil hverken se dem skære + +hovedet af røverne eller håret af Adele ; heller ikke +bryder jeg mig om at komme til den stakkels Mariettas +bryllup , og endnu mindre om på ny at +være vidne til den store religionshumbug , som snart +skal tage sin begyndelse . I det hele taget er der +intet , som længere fængsler ulig herude — +„ Denn alles schaut so græmlich knibe , +so krausverwirrt und morsch und kall , +und wære nicht das bischen Liebe , +so gab ' es nirgends einen halt . “ +Ja , kære funtus , du må ikke le ad mig , +endnu mindre tro , at jeg er bleven hcinist , og +allermindst , at jeg er forelsket i Adele . Men jeg +kan ikke gøre for det . Det halve Års samliv +har knyttet mig til disse mennesker , hos hvem der +er meget smukt , meget elskværdigt og meget virkelig +godt . Men nu er det , som en fjendtlig dæmon +havde moret sig med at røre alt dette sammen til +et Chaos , hvor der hverken er begyndelse eller ende , +og hvor hver enkelt person netop bestemmes til det , +som han ifølge anlæg og natur burde undgå . +Den eneste , der synes at gå sin bestemmelse urokkelig +imøde ifølge Darwins tteori om » natura ! +Solsltion » er kancellieren ; thi han ligner mere og +mere et svin , og går vist snart på fire i delirium . +Men Adele , den stakkels ulykkelige Adele , + +ligger mig mest på hjerte ! Bliver hun en klosterdue , +er det ikke efter « natursl sslsetwn » , men +ifølge en « vis æiabolica » , som Darwin ikke har i +sin tteori , hvilket er en betydelig mangel i dette +ellers geniale arbejde . Du har min respekt , Søren , +og iøvrigt mange hilsener til Peer og Povl fra +din dig +bestandig hengivne osv . +Efterskrift . Denne skal ifølge troværdige folks +udsagn være det vigtigste ved et brev , og jeg kan +desværre her med Holberg sige : „ Nachspillct bliver +det artigste . “ Ak , Søren , jeg er virkelig bedrøvet , +idet jeg nedskriver disse linier , og dog kan jeg ikke +lade være at skemtc ; thi jeg seer dit sarkastiske +smil og hører dit ironiske udbrud : „ Tænkte jeg +det ikke nok ; det fik han for sin ulejlighed ! “ Ak +ja , Søren ! Jeg tror på kvinden , og du tvivler . +Hvem af os er lykkeligst ? +Men min tro blev rokket ; den har fået +et stød , som truer med at kaste den overrende , og +jeg skal fortælle dig det hele alvorlig og sandt ; +thi jeg er virkelig bedrøvet derover . Du gjættcr vel +allerede , at det gælder Adele , og du har ikke taget + +fejl ; dette skønne ideal er nu bleven mig frarevct , +og jeg skal fortælle dig , hvordan . +I dag var det lige fra morgenstunden af en +ulidelig scirocco , en af disse hede , kvalme dage , som +man hendøser på en sofa med en bog i hånden , +hvis blade knittrer af det fine ørkenstøv , som stormen +fører med sig fra Sahara og pisker ind selv +gennem lukkede vinduer og skodder . En sådan +sciroccodag er værre end den længste , mest kedelige +regnvejrsdag i Norden ; thi medens romerne +få hovedpine , ja endog feber , hensynker den +fremmede i en apattisk sløvhedstilstand , som de +sorte springere gøre endnu mere utålelig . Først +efter solnedgang begynder man at trække vejret , og +skjøndt det endnu i går var særdeles varmt , også +om aftenen , besluttede jeg dog at gøre en lille +bjergvandring og stige op til en gammel klosterruin , +som ligger malerisk omgiven af smålunde +og viinhaver på den anden side bjergåsen . +Da jeg havde begyndt at bestige denne og var nået +til den første Fontane , så jeg to nnge piger +komme ud af padrone lnigis Vigne og tage vejen +igennem den lille kastanielund , som ligger til venstre . +Ingen af dem havde set mig ; men igennem min +kikkert havde jeg opdaget , at det var Adele og Marietta , + +som arm i arm smuttede ind i lnnden , og +dette syntes jeg ikke rigtig om . Vel kan man +ikke med grund sige Marietta noget på ; men +efter hendes ulykkelige forlovelse med signor Carnevale , +og efter at hun er kommen bort fra den gamle +Anna Maria , er der kommet noget friskfyrsagtigt +over hende , som ikke behager mig , og som ofte er +nccr ved at bringe signor Carnevale til fortvivlelse . +Desuden er hun langt mere erfaren end vor lille +Adele og generer sig ikke for at bringe emner +på bane , som en ung pige havde bedst af ikke +at høre omtalte . Desuden var der i den måde , +hvorpå de bøjede om ad stien , og i det spejdende +blik , som Marietta sendte for at opdage , om nogen +var i nærheden , noget som fyldte mig med en ubestemt +mistanke ; men da jeg er en hader af al +spejden , slog jeg med villie ind på en vej , +som løb udenom lunden , og som desuden er den +korteste , når man vil til ruinen . Som sædvanlig +havde jeg en bog med mig , og da jeg var +nået op til klosteret , der skal være ødelagt af jordskælv , +og nu kun bcboes af en gammel kustode , +udvalgte jeg mig en skyggefuld plads i et hjørne +af haven og gav mig til at læse . Jeg skal nu +gerne betroe dig , at den bog , som jeg havde taget + +med , i et og alt svarede til dagens trykkende luft , +såsom og eftersom det ikke var nogen anden end +den kattolske katekismus , således som denne er tillavet +af pave Clemens den ottende til trøst og +husvalelse for de hellige alumner i propagandaen . +Jeg havde med stor møisommelighed arbejdet mig +igennem de tre tteologiske og de fire kardinaldyder , +og gav mig derpå i kast med lasterne , i +håb om at disse skulle frembyde nogen større +interesse . Jeg var lige kommen ind i kapitlet om +de syv dødssynder , som begynder med den træffende +bemærkning , at man bør kende dem alle grundig +for at undgå dem i livet — da jeg pludselig +hørte en stemme , som forekom mig at være Mariettas . +Jeg lagde ikke videre vægt derpå ; jeg +antog , at hun havde et bud til kustoden , en +snurrig gammel fyr , der er en af de få , som +endnu kan erindre noget om det jordskælv , der +ødelagde klosteret . Lidt efter hørte jeg også hans +stemme indenfor den lave mur , hvortil jeg lænede +mig , og jeg gav mig nu til at læse om helvede i +den tanke , at både Marietta og Adele efter al +rimelighed ville forlade klosteret ad den vej , hvor +jeg lå , og at jeg således kunne følge dem hjem , +nu da det begyndte at mørknes . Jeg var netop kommen + +til følgende klassiske sted : „ Hvad helvede angår , +da læg vel mærke til , af det både er bredt , +langt , højt og dybt . Bredt , fordi det indeholder alle +optænkelige straffe ; langt , fordi alle disse er evige ; +højt , fordi de alle er af den mest raffinerede grusomhed ; +dybt , fordi de netop er straffe uden +spor af nåde eller trøst “ — jeg var netop +kommen til dette kraftsted , som har indbragt den +hellige stol og de hellige fædre så mangt et guldstykke , +da jeg begik den ubesindighed af give mig +til af lede efter det logisie i den clemcntinskc tankegang , +hvilket bevirkede , af alt lidt efter lidt begyndte +af gynge for mig , under hvilken blide bevægelse jeg +faldt i søvn . Jeg har gjort den besynderlige erfaring , +af man aldrig drømmer , når det er scirocco ; +men af søvnen er tung og dyb , og af man vågner +ligesom ved et ryk , ndcn af man kan sige , hvor det +kommer fra . Det gik mig denne gang netop på +samme måde . Da jeg vågnede , var det som efter +en runs ; jeg var ør og forvirret i hovedet , og i +første øjeblik kunne jeg siet ikke besinde mig på , +hvorfra de mandolintoner kom , som ganske tydelig +bølgede for mine ører . Jeg havde sovet længe , +thi solen var nede , græsset allerede noget -fugtigt +og skumringen så stærk , af jeg næppe kunne + +se de yderste søjler i buegangen ; men bagved mig +vedblev det af tone og klinge , der lød latter , tale +og sang —snart syntes jeg af høre Mariettas , snart +Adeles stemme , snart forekom det mig , atkontorisfacn +snakkede med , og havde jeg ikke haft Clemens +den ottendes katekismus liggende ved siden af +mig i forsvarligt svinelæder , ville jeg have troet , +af vi sad ved den blussende kjøkkenild derhjemme , +og af kontoristaen var i færd med af synge en af +sine viser . Pludselig hørte stemmerne op ; jeg +hørte en øvet hånd præludere på mandolinen og +derpå en stemme , som jeg straks genkendte som +kontvristaens , synge følgende : +„ Ieg vandrer gennem verden så frejdig og så let , +slet ingenting generer min gang ! +Lad verden så kalde mig for god eller slet , +det jubler jeg bort i en sang ; +thi selv er jeg en sommerfugl , og pigerne de små +er blomster på min flagrende flugt ; +ieg vælger kun de sødeste , de andre la ' er jeg gå — +ieg væelger knn det , som er smukt . +Ieg ynkes over bien , som fylder cellens krus , +forsynlig mod vinterens nød ; +jeg smiler ad myren , der bygger sig sit hus +i jordspaltcns ba ' lgmorke skød . +Thi sig mig , hvad hjcrlper al den slæben og den slid , +samt at man for visdom får ord , +når alt , hvad man får ud af sit liv og sin tid , +kun bliver e « Tue af jord ? + +lad myren da kaste sine vinger for at gå +som trcrldyr i mørke og nat , +lad bien give giften og livet for at få +en hævn for sin ranede skat . +Jeg slår med mine vinger fra gry til aften feen , +er livet og blomsterne huld , +og flagrer jeg mod dsden , så findes der vel en , +som hviner mig en Tue af muld ! +Her standsede sangen , en munter latter påfulgte +og akkompagneredes af et væld mandolintriller , +så klokkerene , at det var en fornøjelse at +høre på . Men alligevel skal jeg ikke nægte , kære +fnntus , at jeg følte mig frygtelig indigneret både +på dydens og moralens vegne , men mest måske , +fordi denne sang utvivlsomt gjaldt Adele , hvis +stemme jeg nu tydelig hørte ved siden af Mariettas . +O , hvilken Karl måtte denne kontorista +være ! Først tjene gubernatoren , så stikke +pater enscbio ihjel , så deltage i revolutionaire +forsamlinger og endelig bedåre den uskyldige Adele , +når man troede hende bedst på veje til at +blive en from , andægtig nonne — i sandhed , +hvis han ikke kom i et helvede , endnu mere +luksuriøst indrettet end det af Clemens den ottende +beskrevne , var der ingen retfærdighed til i verden . +Forsigtig så jeg ind over den lave mur — ganske + +rigtig , der sad eller rettere lå han med mandolinen +i hånden skødesløst lænet op til et mægtigt +akacietræ , der sagte bevægede sit fine løv i aftenvinden , +som nikkede det bifaldende til hans forelskede +ord . Og forelskede måtte de være ; det kunne jeg +se på Adeles frydefuldeblik , på hendes blussende +kinder , på den yndig forvirrede måde , hvormed +hun modtog en blomst , som han rakte hende ; og +da Marietta et øjeblik derefter løb hen for at holde +udkig , slog han armen om hendes liv , hun slyngede +sin om hans Hals , og deres læber mødtes i +et Kys , langt og glødende , som sommerdagen i +syden . +Kære funtus ! Jeg kunne ikke holde det ud +længere . Det er altid » æsfhetisk at se andre kysses , +men her — ja , her tog jeg min katekismus i +lommen og drev af med en bitter følelse i sjælen , +en følelse af , at noget godt og noget ædelt var +blevet krænket , at jeg havde et ideal mindre at se +op til . Thi jeg behøver jo ikke at dølge det for +dig , kære top ! Adele har bestandig stået for mig +som noget løftende , noget herligt , en stille martyr , +der uden klage gik sin skæbne i møde midt under hverdagslivets +prosaiske summen , en af disse blide , forsagende +naturer , hvis skæbne det er at elske , lide og + +glemmes . Og nu - jeg ville ikke tro derpå ! Hvorledes +skulle jeg forene , hvad Marietta havde fortalt om +den fremmede i kirken med det , jeg havde set i +tempelhallen , og hvorledes knytte dette sammen med +det , som var foregået lige for mine øjne ? Var +her tre , to eller en ? Var hun en engel , eller var +hun bundfordærvct ? — „ Adele er ikke noget barn , +hun ved meget godt , hvad livet er ! “ klang det for +mine øren med Mariettas stemme og ledsaget af +hendes ubændige latter . Ia desværre , Adele +måtte vide det ; hvorledes skulle jeg ellers have +kunnet overraske hende i to forskellige stævnemøder , +og hvorledes skulle hun kunne slutte sig så nær +til Marietta , som hun i den senere tid har gjort , +hvis hun ikke var bleven påvirket af en eller anden +magt , som havde fristet hende til det onde ? Jeg +tænkte på pater Eusebio , på hendes ensomme +vandring med ham hin nat fra klostret , på hendes +fordrukne fader og signor Carnevales spottende +ord — var det så forunderligt , om alt dette +havde fået giftblomstcn til at spire , for at den endelig +kunne åbne fine vamle , plettede blomster i nnincns +skummelhed og mørke . +Stærkt beskæftiget , ja næsten ophidset af disse +tanker , havde jeg fulgt stien uden at se til højre + +eller til venstre og befandt mig nu ved indgangen +til en spredt olivenlund , som jeg antog måtte være +den , jeg havde passeret på udveje » . Den tog +imidlertid ingen ende , gik lidt efter lidt over i gyvelog +myrthckrat , blandet med enkelte kastanier , som +tiltog i størrelse og mængde , jo længere jeg +vandrede fremad . Jeg vedblev at gå i den +tanke , at skoven snart måtte ophøre ; men det +varede ikke ret længe , før jeg mærkede , at jeg fuldstændig +havde forvildet mig og befandt mig i et +terrain , hvor jeg åbenbart aldrig før havde været . +Enhver videre fremtrængen blev umulig , thi foran +mig havde jeg en klippespalte , i hvis dyb jeg kunne +høre en bjergstrøm bruse , og trindt omkring mig +så jeg kun et tæt , nigjennemtrængeligt krat , som +i det vigende dagslys bestandig blev mørkere +og tættere . Igennem lysningen af nogle buske +troede jeg at se en lysere sti bagte sig ; men da +jeg med megen besvær havde arbejdet mig derhen , +var det kun et af de talrige , udtørrede kildeløb , hvis +lyse kalksten havde bedraget mig i tusmørket . +Jeg søgte tilbage mod stien ; næn nu var også +den forsvunden , og jo mere jeg arbejdede , jo nære +sveden haglede ned as mig , desto dybere kom jeg +knn ind i et sandt virvar af hasler , brombær , + +gyvel , rus og myrtter , så at jeg snart befandt +mig som tornerose i sin fortryllede Borg . Imidlertid +faldt mørket på , tættere og tættere . Stjernerne +begyndte at blinke , insekterne og flagermusene at +tumle sig omkring i den lummerhede luft , og endnu +var det mig ikke muligt at finde hverken vej eller +sti . Forpidsket af krattets udgåcdc kviste , forbrændt +og forreven af de utallige nælder og tornede +planter , nåde jeg endelig en uhyre , fældet kastaniestamme , +der ikke ulig en falden kæmpe strakte sine +seneknndrcde , nøgne arme op imod himmelhvælvingen . +Her var dog altid et sted at holde rast uden at +blive forstukket af myrer og skorpioner , og idet +jeg gjorde mig det så bekvemt som mulig i en +grcentveige , besluttede jeg at tilbringe natten mider +åben himmel , ligegyldig for hvad der ville komme . +Jeg havde ikke siddet ret længe , for jeg +hørte en raslen i krattet , som om dette blev +brudt eller trampet ned af store dyr , og virkelig +så jeg et øjeblik efter hatten af en mand +og hovedet af en hest , som nærmede sig stedet , +hvor jeg sad . Lidt efter raslede det bag +ved mig , på siden , og nu så jeg tre mænd , +hver med sin hest ved tøjlen at trænge sig gennem +krattet . Under andre omstændigheder ville dette + +have været tilfredsstillende nok ; men i dette mørke , +denne stilhed , denne ensomhed havde det slet ikke +noget beroligende ved sig at se disse mænds skarpe +blik falde på min ringe person , samtidig med at +de vigneknive , hvormed de banede sig vej klang +på en højst uhyggelig måde . +„ Hvad gør du her ? “ sagde den første til +mig , idet han ganske rolig bandt sin hest til den +greentveige , hvori jeg sad . Jeg fortalte ham med +et par ord , at jeg havde forvildet mig og ville +tilbage til gcnnazzano , idet jeg ikke undlod at lægge +stærk vægt på , at jeg var udsendt fra Roma +for at samle til Vatikanet . +Han betragtede mig med et mistænksomt blik , +vinkede ad sine kammerater , løste hesten og forsvandt +med de andre uden at sige et ord . I over +en halv time , bedste Søren , sad jeg som en renlig +krage , lyttende snart til uglernes skrig , snart til +den raslen , som tudserne frembragte i løvet , og +jeg kan forsikre dig om , at det ikke var nogen behagelig +ventetid . Da raslede det på ny , jeg hørte +raske skridt , som nærmede sig , og foran mig stod +en høj , slank mand , klædt som en guardiano fra +campagnen og bærende disses lange riffel i en rem +over skulderen . + +„ Følg mig ! “ sagde han kort og bestemt uden +nogensomhelst indledning . +Jeg så på hans spidspullede hat , på hans +gamascher , hans kappe , men frem for alt på hans +lange riffel , og det var ikke så underligt , at jeg +spurgte : „ Hvorhen ? “ +„ Avanti ! “ svarede han blot og pegede fremad +med riflen . +Der var i dette „ avanti “ Noget , som mindede +mig om hyp til en hest ; men når man selv ingen +riffel har , gør man aldrig indvendinger mod den , +der har den , og få øjeblikke efter stod vi virkelig +ved en sti , som løb langs den klippestyrtning , +hvori jeg kunne høre bjcrgstrømmen bruse . +„ Avanti ! “ sagde han på ny og pegede atter +fremad med rislen . +Jeg havde den bestemteste følelse af , at gcnnazzano +måtte ligge netop i den modsatte retning , +men jeg gjorde ingen indvending ; jeg gik foran , +uden at se mig tilbage og uden at lade mig mærke +med nogen frygt . Jeg vil imidlertid ikke ønske +dig , kære funtus , at du nogensinde man komme +til at gøre en sådan vandring under sådanne +forhold , ' noget hvorfor du også er mindre udsat , +selv om du i et ubesindigt øjeblik skulle vove dig + +ud i grønningen eller forvilde dig på glaciet . +Stadig gik vejen opad , stadig brusede bjergstrømmen +på min højre side , stadig havde jeg +niffelpiben og de tunge , taktfaste trin bag ved mig , +og stadig stod det klart for mig , at min ledsager +blot behøvede at støde til mig for at sende mig over +i evigheden . Til sidst blev denne tanke så utålelig +pinlig , at jeg pludselig standsede og vendte mig +om ; min ledsager standsede også , strakte hånden ud +og sagde blot de to ord : » Rocoia ksnnarrano ! » +I dette øjeblik gik det op for mig , at han +var en ærlig mand , og idet jeg så lysene blinke +nede i byen , blev det mig klart , at jeg fra klosterruinen +havde bevæget mig i en stor bue , og at den +bjcrgstrøm , jeg havde hørt bruse , var saccofloden , +den samme , der løber tæt forbi Gennazzano , men +som højere oppe har et vildere og mere uregelmæssigt +løb . I min overstrømmende glæde greb jeg +efter min pengepung ; men manden trådte et skridt +tilbage , gjorde en afværgende bevægelse med hånden +og udbrød med helt forandret stemme : +„ Kender de mig ikke ? “ +Jeg stirrede på ham ; nien indhyllet , som han +var , halvt i mørke og helt i den brune romerske +kappe , lignede han hundrede af de figurer , som + +man træffer på campagnen og på forum , og +dog var-der i hans stemme noget , som forekom +ung bekendt , skjondt jeg i øjeblikket ikke +kunne henføre det fil nogen bestemt person . +„ Husker de ikke , “ vedblev han , „ en stakkels +fange , som den første Mai blev slæbt igennem +Gennazzanos gader sammen med det forvorpne pak , +som man havde fanget i bjergene ? Jeg haster dem +tydelig ; de stod ikke ti skridt fra mig henne +ved fængslet . “ +„ Var de den fange ? “ udbrød jeg . +Han nikkede betydningsfuldt med hovedet , slog +kappen tættere om sig , drog fligen halvt op over +ansigtet og sagde : „ Husker de en aften i vannntellis +køkken ? De og deres ven sad ved ilden +tilligemed husets folk . Da bankede det , og der trådte +en mand ind ; hun gik således — “ +„ Gnbernatoren ! “ udbrød jeg . „ Var de gubcrnaforen ? “ +Han tog atter kappefligen fra ansigtet , nikkede +smilende til mig og sagde : „ Kender de mig nu ? “ +Nked disse ord trykkede han pullen på sin +spidse hat flad , rettede dens skygge ud , bøjede sin +ranke skikkelse , og idet han tog den lange riffel i + +hånden som pilegrimsstav , gik han med sænket +hoved og bøjet ryg to skridt henimod mig . +„ Fra Severino ! “ råbte jeg forskrækket og veg +et skridt tilbage ; thi jeg troede næsten at have en +eller anden koglende rubezahl foran mig . +„ Netop fra Severino , “ gentog han , fuldkommen +med dennes stemme og rettede sig rask +iveiret med en munter latter . Men i næste øjeblik +satte han sig på en fremspringende klippeblok , +slog kappen tilbage , blottede sit hoved , og strøg +det tykke hår tilbage fra sit ansigt ; derpå strakte +han hånden ud , løftede blikket mod stjernerne +og udbrød med denne melodiske stemme , jeg husker +så godt : +„ Kom hid og ste ! Som enken i sit . Kammer , +kaloer mit Roma dag og nat og græder : +„ Hvi går du fra mig , cæesar , i min . Jammer ? “ +Scenen i tavanis villa , vivatråbene , deklamationen , +begejstringen , alt stod i dette øjeblik +klart for mig — det var ham , deklamatoren , helten +fra hin nats eventyr . +„ Men hvem er de da ? “ råbte jeg forvirret +over denne sælsomme proteus , hvis stemme , +holdning og ansigt vekslede for hver gang han talte . +» I oonciannato ! » udbrød han med et bittert + +smil , idet han rejste sig og atter hyllede sig i +sin kappe . „ Jeg er flygtningen , som ikke har fred , +fangen , som har set flere fængsler end de frihedsmænd +i Italien . Farvel , signor ! “ vedblev han , idet +han vendte sig halvt om imod mig . „ De har frelst +mig ; i aften har jeg pust dem en ringe gengæld . “ +„ Hvorledes ? “ udråbte jeg . „ Det var altså +dem , som kørte med os fra Roma , dem , somkarabinicrerne +forfulgte ? “ — — +„ Og som de reddede , “ afbrød han mig , idet +han greb min hånd og trykkede den varmt . „ Se +dem omkring , signor , og betragt alt , hvad de +har skænket mig . Nattens kølige vind , de udstrakte +landskaber foran mine fødder , stjernernes blinken +over mit hoved , kort sagt friheden , alt skylder +jeg dem . “ +„ Nej , “ svarede jeg . „ De tillægger mig alt for +stor fortjeneste . Jeg lystrede nvilkårlig signor +carncvalcs vink , og det er ham . De kan takke for +deres frelse . “ +„ Nej ; det er dem , dem alene , signor , “ sagde +han . „ Tror de ikke , jeg kunne se , hvad de antog +mig og min rejsefælle for ? Hvad havde været +naturligere end at udlevere os til karabiniercrnc blot +ved et ord . De gjorde det ikke , signor ! De stolede + +ubetinget på en mands vink , som de ikke kender , +og dette var en fortjeneste , hvorved de reddede tre . “ +„ Nej , signor , de overvælder mig med deres +lovtaler , “ sagde jeg . „ Jeg kender signor Carnevale +altfor godt til ikke af vide , af han tilrådede +mig det rette , og ved af følge dette råd har jeg +i det højeste kun reddet to . “ +„ Jeg står alene i verden , “ sagde han og rystede +sørgmodig på høvedet . „ Min skæbne kan +måske have rørt og bevæget mange , men jeg ved +kun en , som elsker mig , kun en , på hvem jeg +trygt kan stole , kun en , som aldrig vil svigte mig , +og som ville have sørget sig tildøde , hvis jeg på ny +var kommen i et fangenskab , som jeg næppe havde +formået af bryde . Også hende har de frelsf ; +hun er bleven bevaret for mig , hun som ellers ville +været gået filgrunde , men hvis rige , fulde hjerte +jeg nu ejer helt . “ +Jeg så spørgende på ham og han vedblev : +„ De kender hende ; de har boet under tag med +hende og set hendes lidelser . De har været god +imod hende , understøttet hende og værget hende mod +en fader , som er mere end unaturlig . Forall dette +skylder jeg dem meer end tak . Adele har lidt talt til + +mig derom , når hun besagte fra Severino i sin +hytte . “ +„ En dristig ting af dem , “ bemærkede jeg , +„ Påny at vove sig til det sted , hvor man kendte +dem så godt . “ +„ Ja , men ikke som fra Severino , “ sagde han +smilende . „ Vidste de , hvad der her i Italien går +omkring i munkekutten , ville de forundre dem +derover ; den er et sikkert skjul . Hvad tror +de overhovedet man vover lige overfor et guvcrno , +som det i gcnnazzano ? Men selv om jeg vovede +bieget , selv om jeg skulle tilbringe resten af de +dage , jeg har tilbage , i fængsel , således som jeg +har tilbragt det meste af mit liv , ville jeg dog +gøre det , signor , blot for hendes skyld . De ved +ikke , hvorledes jeg elsker , hvorledes jeg tilbeder hende ; +jeg har sat al min lid til hende , og er der noget , der +forsoner mig med mange Års ensomhed og mørke , +år tilbragte i fængsel under åndelige pinsler , som +de heldigvis ikke kender noget til , da er det håbet +om en fri , lykkelig fremtid med hende ved min side . “ +„ Med hende ! “ tænkte jeg ved mig selv , og der +gik en smerte igennem mig , som gjorde mig stum . +Han bemærkede ikke min taushed ; thi med sit skarpe +blik syntes han at kløve det mørke , der hvilede over + +daldybets kløfter , og idet han lagde øret fil +fjeldvæggen lyttede han opmærksomt . +„ Ved de , at hun har valgt klosteret ? “ indvendte +jeg , da det blev mig pinligt at tie . +„ Ja , det er ham , det er Carlo ! “ udbrød han +og stirrede på ny ud over skrænten . „ Hvad sagde +de om klostre ? Om ti år er der ikke et kloster +mere i Italien ! “ +Jeg tang og lyttede ligeledes ; thi nede i +fjeldkløsten så jeg buskene bevæge sig , de tørre +grene knagede , af og fil styrtede en sten med +dump rullende lyd ned i dybet , og et øjeblik efter +så jeg en mand arbejde sig op imod os . Min +ubekendte ledsager sprang fil , rakte begge hænder +ud imod ham og drog ham op , idet han udbrød : +„ Hvor jeg har ventet , Carlo ! Din dristighed vil +engang koste dig livet . “ +„ Jeg har været midt inde i byen , “ sagde den +nys ankomne , i hvem jeg fil min forbavselse straks +genkendte kontoristaen . „ Alt er i den ypperligste +orden , det vil sige , de er alle drukne som sædvanligt . +Henrettelsen foregår i overmorgen , vore +sager stå altså godt . Efter midnat -- -- -- -- -- -- “ +Her blev han pludselig opmærksom på mig , +og hans stemme sank ned til en lav hvisken . Jeg + +stod forbanset over denne besynderlige sammenkomst , +' men min ledsager betog mig enhver vaklen , idet +han trådte hen til mig og sagde : „ Seer de den +smalle sti som går til højre , den , der løber forbi +vignen hist nede i dalen ? De vil ikke kunne tage +fejl af den ; dens hvide kiselstecn lyse selv i mørke . +Den fører over åleiet lige til Gennazzano . Farvel , +signor , og modtag endnu engang min tak ; +måske vil den tid komme , da vi atter ville træffe +hinanden under mindre skjulte forhold . “ +„ Vil de ikke sige mig dens navn , som de +påståer , at jeg har reddet ? “ spurgte jeg . +„ En mands navn er kun en klang , som fødes +og forgår , “ sagde han med et sørgmodigt smil . +„ Spørg efter hans gerning . Min har kun været +ringe , men den vil dog mindes , når det forenede +Italien på ny opståcr fra årtusindcrs grav . Farvel , +og bevar taushed om vort møde ! “ +Med disse ord trykkede han mig varmt i +hånden , og idet jeg slog ind på den betegnede +fodsti , så jeg ham og kontoristaen tage vejen +tilbage mod den forgroede Dal , hvori jeg havde +forvildet mig . De gik side om side i sagte samtale , +som fortrolige , som venner . Hvor forunderligt ! +Jeg var vis på , at de til døden ville hjælpe + +og understøtte hinanden , at de samdrægtig ville vende +deres blanke rifler mod enhver , som blot angreb +den ene ; men ville de ikke vende sig imod hinanden , +hvis de begge kendte den hemmelighed , som jeg +var i besiddelse af ? „ Det pikanteste ved at have +en elsker er det at kunne anvende al sin list på +at bedrage ham ! “ sagde engang en åndfuld italienerinde +til mig ; men hun var fra de store byer , +fra salonernes glimrende verden , hvor følelsen +visner af mangel på luft . Jeg havde sagt hende +det , men leende havde hun svaret , at således vare +„ Slavinderne “ « syden — tutti , tutti , tutti ! - kun +i Norden fandt , man troskab og bestandighed , derfor +var der så kedeligt og så koldt . Hendes vrd +randt mig i sinde , medens jeg langsomt vandrede +ned imod Gennazzano , hvor det ene blinkende lys +slukkedes efter det andet . Skulle Adele også høre +til denne sydens usalige race , som glemmer den +elskede , når drikke længere se ham ? Var hun som +Marietta , var det omgangen med hende , som havde +smittet , eller var det fortvivlelse over det nye kloster , +som havde drevet hende til ruinerne af det +gamle ? Hvem var min ledsager , og hvorledes forholdt +han sig til den fremmede , som Marietta havde +omtalt i vignen ? Men frem for alt , hvorledes forholdt + +il conænnnnto , denne tavse , alvorlige , ja næsten +sørgmodige mand , hvorledes forholdt han sig +til den muntre signor Carlo , hvis letsindige sang +endnu klang for mine øren ? Var det forunderligt , +hvis Adele i sin fortvivlelse greb den i stedet for +Dantes mørke , fortvivlede ord ? Min tanke vandrede +ad hundrede veje ; men bestandig kom den tilbage +til tvivlens og mistankens sivbevoxcde sumpe . +Og det hviskedee i sivene : „ Du har set fejl ; ladet +dig bedåre af et vemodigt smil og et par tåreblændtc +øjne ! Bag disse ligge latteren og lasten ; +hun har arvet sin faders sind ; hun drikker +som han — men af lystens koglende vande ! “ +» Da jeg pint og martrct af disse tanker kom +ind i den lille by , var alt stilhed og nat . Kun +fra fængslet genlød de ville sange , og på vor +trappe mødte jeg den drukne kancclliere , søm med +lygten i hånden fornøjet lallede til mig : „ De er lidt +muntre i aften , signor ! Man kan ikke fortænke +dem deri ; iovermorgen synge de det sidste Vers . “ +Og dermed gav han sig selv til at synge en letfærdig +vise , medens han ravede igennem køkkenet +og tumlede med lemmen . I mit værelse stod lyset +og brændte med flakkende flamme dybt nede i stagen . +Jeg slukkede det og fik så min trearmede + +romerske lampe fat , ved hvis matte skær jeg senderdig +disse linier . Får jeg nogen løsning på +dette virvar , skal jeg meddele dig den . +Din hengivne osv . +Gennazzano , ben 3die september 1863 . +Kære , bedste fnntns ! +Randselen er pakket og plaiden snøret sammen . +Henne i krogen står min gamle kuffert og seer +på mig med sine mangefarvede jcrnbanemærker , +som om den ville sige : „ Prop i , prop i , så gå +vi til Napoli ! “ Den skal så sit ønske opfyldt +endnu den dag i morgen , og dette bliver således +det sidste brev , som dit modtager fra Gennazzano +og fra sabinerne . Jeg forudser med rædsel , at +det vil blive såre tykt og koste madam Jensen adskillige +hjertesuk over den dyre porto ; men da du +skriver , af du med interesse har fulgt mine skildringer +af livet hernede , såvel som personerne selv , +anser jeg det for min pligt af sætte dig ind i de +sidste dages mangfoldige og brogede begivenheder , +skjøndt det vil falde mig vanskeligt nok . Såre meget + +er der nemlig hændet , hvorom du næppe drømmer , +og signor Carnevales spådom om „ det +mærkværdige “ er desværre gået i opfyldelse på +en måde , hvorom denne hædersmand vist ikke drømte . +Som du ved , havde jeg i sinde af forlade Gennazzano +for den afskyelige henrettelse for ikke af fristes til +af overvære et skuespil , som man siden betaler +dyrt med onde drømme og erindringer . Der kom +ikke , som gubcrnatoren havde ventet , nogen frigivelsesakt +fra Vatikanet , men jo mere vi nærmede +os den skæbnesvangre sidste angust , som var tsmpus +nltimum , desto mere voksede rygterne om madonnaens +mærkelige jertcgn , ja bageren fra piazza della s . +Maria fortalte endog , af hun havde viist sig endnu +engang for samtlige røvere , kancellieren iberegnet . +Om røverne virkelig tro derpå , ved jeg ikke . Bien +sikkert erdet , af en stor del af byen går ind på +miraklet og erklærer , af jomfruen egentlig ikke +godt kunne være andet bekendt , siden hendes søn +var bleven korsfæstet mellem røvere og havde taget +den ene af dem med sig i Paradis . Andre mente , +at madonnaens magt ikke strakte sig så vidt , at +hun kunne gjorde undere imod en udtrykkelig befaling +af paven , som jo var hendes søns statholder + +her på jorden og egentlig ligeså god som han +selv ; men følgen af det hele var , at byen splittede +sig i to parter , de røde , som holdt imod jomfruen +og på henrettelsen , og de hvide , som troede på +røvernes uskyldighed og det frelsende jertegn . Som +partifører for de forsfe gik signor carncvale med +Otto og mig som adjutanter , samt nogle enkelte fornuftige +folk , som ikke turde sige deres mening , +men i krogene hviskedee om , at man jo nok +vidste , hvorledes sådant noget gik til . I spidsen +for de hvide stod gubernatoren med frue , den nye +pater fra ' rom , kancellieren og bageren , med alle +byens gamle kællinger og brødrene fra s . Eustachio +til forstærkning . Kampen voksede fra dag til dag +og antog efterhånden dimensioner , som mindede mig +om de sorte og de hvide i det gamle Fiorenza ; +thi en rød og en hvid kunne ikke møde hinanden +på gaden uden at komme op at skændes , og i +hnulgaden slog en af de gamle sybiller en rådden +appelsin tværs gennem Ottos nys anlagte maleri , +så at det så ud , som om det hus , han havde +malet , var blevet ramt af en granat . Romerne , +som er komne her i stort antal , indgår betydelige . +Væddemål for og imod madonnaen , og den nye + +pater ved kirken s . Maria har ordineret en tre dages +messe « æs salats drizantoruiu » , som signor Carnevale +på sit latin kalder det . Denne akesse , som +den ærværdige pater naturligvis selv holdt , slog +sømmet på hovedet ; hele kirken var fuld af +sibyller , fine damer og børn , og brødrene fra +klostret brølede så græsselig oppe i choret , at jeg , +hvis jeg havde været madonnaen , havde gjort vidunderet +straks . +En offenlig henrettelse , som ellers er en afskyelig +ting , , får naturligvis under slige forhold +en særegen interesse . Man har en fornemmelse , +son : når man venter en komet , en sol- eller måneformørkelse , +ja noch besser ; thi disse er dog forudsagte +selv i den romerske almanak , hvor miraklerne +til dato ikke er anførte . Du vil således kunne +forstå , at jeg overvandt min afsky for det offenlige +menncskeslagtcri , og navnlig på tilskyndelse +af Otto blev for at se , „ hvorledes den geschichte +ville spænde af . “ +Henrettelsen var bestemt til den 31tc August +klokke » Syv om morgenen , og fangerne vare allerede +den foregående dags aften under stærk bedækning +af gendarmeri og soldater førte til det +gamle kapel i colonnaernes Borg , efter at det først + +var bleven dem tilladt at høre en sidste messe i +fængslet , hvorhen det hvide æsel på ny havde bragt +madonnaen . Da jeg den nævnte morgen vågnede +af forunderlige , urolige drømme , var det ved trommernes +dumpe lyd og ved klang af hornsignaler , +som kaldte tropperne under våben . Klokken var +kun fem , men det var mig umuligt at sove længere . +Uvilkårlig gik min tanke til de dødsdømte , som +nu vækkedes af de samme toner for sidste gang , +hvis det overhovedet havde været dem muligt +at sove . ' hvor pinlig må ikke ventetiden være , +hvor forfærdelig denne sidste nat , hvor fantasien +arbejder som en fugl , der skræmmes i sit bunr , +og hvor hver af hjertets fibre er spændt , til den +er bristefærdig af rædsel . Uvilkårlig lukkede jeg +øjnene , som om jeg derved kunne bortjage de blodige +syner , og der var et øjeblik , hvor jeg angrede , at +jeg var bleven , og forsøgte at sove ind igen for om +mulig at kunne snige mig fra det hele . Wien dette +var kun galgefrist ; thi kort efter begyndte klokkerne +at tone , først de store , så de små , ikke , som når +de ringe til ave eller til messe , men med +korte , dumpe , ecnstonende slag , som vare utålelige +at høre på . Lidt efter trådte Otto tnd og purrede + +mig op , og nu gaves der ingen pardon — jeg +skulle med til henrettelsen . +Hvilket forunderligt præg havde byen ikke antaget , +da vi trådte ud i den tidlige morgenstund , +og hvor ejendommelige vare ikke gaderne , da vi +vandrede igennem dem ? Alt åndede morgenens +friskhed ; duggen hang i tunge dråber på agavernes +blade , da vi langsomt gik op mod det +gamle palads , gaderne lå så stille , så øde , så +forunderlig tomme , skjsndt man på de åbne jalousier +og døre kunne se , at alverden var på +benene . Man hørte intet skrig , intet råb , ingen +latter eller højrøstet tale ; men da vi nærmede os +nedgangen fra colonnaernes Borg , thi den øvrige +Bei var spærret , hørte vi en susen og summen i +luften » som muldede om lyden i en bikube , der +skal sværme . Vi trådte ud på vejen , bøjede om +hjørnet , og hvilket ejendommeligt syn mødte ikke +her vort blik ? Øverst oppe tegnede sig skarpt mod +bjergskråningcns hvide kiselgrnnd det sorte skafot +med sin uhyggelige besætning . Derpå en krands +af brogede uniformer og blinkende våben , en cirkel +af bajonetter , som holdt pladsen foran skafottet +ryddelig til alle sider , for i et bredt espalier at +ende ved colonnaernes bro , som fangerne først + +måtte passere , når de kom ud fra slottet . Udenfor +denne kreds af soldater og gendarmer bølgede +den store mængde , som nysgerrighed « ! og troen +på den undcrgjørende Madonna havde hidlokket selv +fra langt bortliggende byer . Det var et livligt +skue at se disse masser af forskelligartede nationalkostumer , +som , blandede med de elegante toiletter +fra Roma , med munkenes forskelligartede ordensdragter , +med soldaternes , karabinierernes og gendarmernes +uniformer , med præsternes silkekapper +og maternes beskednere dragt , gav det hele et +udseende af et rigt , broget karneval . Men karnevalsstemningen +manglede ; her var hverken højrøstet +tale , latter eller udbrud af overgiven vittighed . +Alle bevægede sig tavse , med spændte miner og i +stille , alvorlig samtale omkring det uhyggelige skafot ; +thi der var endnu en tinre , inden „ Festen “ +Skulle begynde . Det var mig ved denne lejlighed +påfaldende , hvilken ro og værdighed det romerske +folk ved slige lejligheder lægger for dagen ; thi +skjøndt vi vandrede om mellem lutter simple bønder , +hørte jeg ikke et eneste udbrud af den råhed og +ilde anbragte vittighed , som er så hyppig ved slige +lejligheder hos os . På alles ansigter læste man , +at noget alvorligt skulle ske ; men ved siden deraf + +en dyb medfølelse med offrene for den menneskelige +retfærdighed , en medfølelse , som især lagde sig +for dagen i de yttringer , som jeg hist og her opsnappede +fra de forbigående . +„ Hvad har de egentlig gjort ? “ hørte jeg smeden +fra Gennazzano sige , en Karl som en Herkules , +og med arme som en Samson . „ Skudt et par +mennesker og brændt en Vigne af , når det kneb ; +men er Frants den anden et hår bedre , fljøndt han +boer højt inde i Roma ? Det ville være en skam +af den hellige jomfru , hvis hun lod sådanne karle +i stikken . “ +„ Hun hjælper dem , signor , “ hviskedee byens +stræder , en lille væver mand , som var signor +Carnevales værste rival i retning af det fashionable . +„ Syv gange har hun viist sig for dem ; +det er en gang for hver , iberegnet ham , som løb bort . +Sådan et under gør Madonna ikke for ingenting ; +hun kan ikke lide af se blod , skal jeg sige +dem . “ +Ligesom skrædcren udtalte disse ord , klang deren +hvinende lyd — det var som et dommedagssværd , +der susede ned gennem luften og fik hårene +til af rejse sig på mit hoved . Den centnertunge +faldøxe havde man ladet styrte ned for + +i det yderste øjeblik af overbevise sig om , af guillotinen +var i brugbar stand ; nu blev den med en +hul , sukkende lyd atter vunden i vejret af de to +alænd , som assisterede den maskerede og rødklædte +bøddel oppe på skafottet . Lige i det samme +viste signor Carnevales magre ansigt sig ved siden +af Otto og mig , og idet hun trak op i de paillegule +glacshnndsker , som vare for smalle til af knappes +om håndledet , sagde han med et smil , der mere +end nogensinde mindede mig om bukkefodens bærer : +„ Tror de , af vor gode jomfru kan lægge sine små +fingre imellem der ? Hø , hø , lad hende prøve derpå , +hvis hun tør . Vare så røvernes halse af +jern , de ville blive skårne tværs overså glat , som +jeg skærer spidsen af min cigar . “ Og med disse +ord lod signor Carnevale det skarpe blad af sin +foldekniv smelde tilbage mod sin soeito , så at +han var så heldig at få cigarspidsen i øjnene . +„ Hvorfor er de egentlig så begærlig efter den +henrettelse ? “ spurgte jeg ham , da vi endelig havde +fået plads på en balkon i palazzoet , en plads , +som signor Carnevale havde abonneret flere uger +i forvejen ved sit bekendtskab til den gamle kustode , +og som nu foruden os deltes af hans elskede +Marietta , der ved denne lejlighed havde iført sig + +sin gcnnazzanske høitidsdragt , som klædte hende ganske +anderledes fortryllende end den moderne flitterstads +fra Roma . +„ Fatter de det ikke ? “ hviskedee signor carnevalc +med et uhyggeligt smil . „ Jeg må have +blod , blod for at styrte gubernatoren ; ingen radikal +omvæltning finder sted uden blod . Jeg +agter at foretage en paladsrevolution , jeg agter at +styrte gubernatoren og knuse kancellieren ; men intet +af dette kan jeg gøre , uden at jeg får røverne +henrettede . Bah , fanden i vold med madonnaen ! “ +„ Jeg forstår dem ikke , “ sagde jeg . „ For +den sags skyld kan det jo være ligegyldigt , om +røverne miste livet eller ikke . “ +„ De er ung , signor guiclmo , uerfaren , og +seer ikke som jeg ind i det machiavcllistiskc spindelvæv , +hvormed gubernatoren har forsøgt at besvære +de seks fra rom . Sagen er simpel og klar . Blive +røverne henrettede , arver staten dem . Arver staten +dem , skal de seks fra rom gøre regnskabet op . +Gør de regnskabet op , finder de en deficit af over +tein hundrede scudi , og en sådan deficit vil lede +til en gennemgående undersøgelse af gubcrnatorcns +samlede regnskab . Og når det kommer — stschuch ! “ +Og signor Carnevale kløvede luften med sin flade + +hånd , som huggede han allerede til med sværdet +og havde gubcrnatorens hoved over sengestokken . +„ Men hvis numadonna virkelig gør miraklet ? “ +Spurgte jeg . +„ Så er jeg færdig ! “ sagde signor Carnevale +med et skuldertræk . „ Alverden vil vende sig imod +mig . Gubcrnatoren , kancellieren , pateren og alt +det øvrige pak . Bah , der skeer ingen mirakler +i vore dage ! “ +Marietta syntes ikke at ynde disse ord , ligesom +hun i det hele taget ingenlunde deler signor +Carnevales atteistiske anskuelser . Apottekeren så +imidlertid ikke det yderst betegnende skuldertræk , hvormed +hun ledsagede hans sidste yttring ; thi de store +portfløje , som hidtil havde spærret adgangen tilpalazzoet , +åbnede sig med en hunl , drønende lyd , og +frem over broen skred en sørgeprocession , den +interessanteste , som jeg har set her i Gennazzano . +Uvilkårlig havde jeg tænkt mig , af man ville +føre forbryderne til retterstedet på samme måde +som alle andre steder , det vil sige på en karre , i +følge med en præst . Men den kattolske religion , +der griber så dybt ind endog i folkets daglige +bændel , undlader ikke af gribe et så rystende skuespil , + +for af fæste sine pompøse , hicrarchiske attributer dertil , +og hvad de havde fået ud af de seks banditer +var efter omstændighederne meget respektabelt . I +kapellet var der holdt en højtidelig messe , derpå +havde de seks landevejsriddere skriftet , fået syndsforladelse +og den sidste olie , for af de kunne gå mere +glat ind i himmerige , som signor Carnevale bemærkede . +Ved denne lejlighed havde , som jeg senere +fik af vide , tre af røverne nægtet af tage olien , +så overbeviste vare de om , af Madonna ville frelse +dem ved et mirakel . Derpå havde de forladt kapellet , +naturligvis i procession , og det var denne , +hvis første forløbere nu begyndte af vise sig på +colonnaernes bro . +De kattolske præster have en stor evne til af +imponere det . simple folk . Meget af det de +gøre tager sig smagløst , ja latterligt ud for de +mere dannede ; men ved denne lejlighed må jeg +tilstå , at toget som helhed rystede mig dybt og +satte fantasien i en feberagtig bevægelse . Ud af +den snevre , middelalderlige port med dens rustne +faldgitter og spidsbuede hvælving , stred først otte +trommeslagere , hvis dæmpede hvirvler kastedes hult , +mat og tungt tilbage fra hvælvingen , som fra en +uhyre resonansbund . Efter dem kom et lille + +detachement dragoner på deres prægtige , romersfe +heste , med hjelme , der funklede i solen , og lange +sveif , som morgenvinden satte i bevægelse . Hvilken +forskel på dem og den næste flok , der strømmede +ud af porten , brødrene fra s . Eusfachio ! +De så , reverenter talt , ud som en hjord sorte svin +efter en flok svaner , således som de der i den +solklare morgen vraltede afsted i deres uldne +kutter , skidne , barfodede , med søvnige øjne , uredt +skæg , og hænderne hvilende på disse mærkværdige +maver , der så tydelig vise , at de have forsaget +kødets lyst og kødets nydelse . Alle gik de med +sænkede hoveder , kronragede isser , og blikket så +andægtig fæstet i stenbroen , at jeg nærede en begrundet +frygt for at de skulle komme til at stikke +ild i hverandre med de brændende voxkjerter , som +de bare i hænderne . Ud fra hele skaren gik en +ejendommelig lugt , som af muggent hø , en atmosfære +som i vederstyggelighed kun blev overtruffen +af den mærkelige grynten , hvormed de snart i +hastigere , snart i langsommere takt opfyldte luften , +indtil stemmerne som en fjern mumlen tabte sig +henimod skafottet . +Gjorde de hellige fædre fra s . Eustachio +således ikke noget overvættes åndeligt eller åndeagtigt + +indtryk , så var dette i hat grad tilfælde +med dem , der fulgte efter . Det var misericordiabrødrene , +der i anledning af henrettelsen vare +dragne ud fra Roma før at følge de dødsdømte på +deres sidste sørgelige vandring , og søm et ejendommeligt +syn , fuldt af uhyggelig gru , drog de nu forbi +mine blikke . I Roma havde jeg vel truffet +enkelte af disse mørke , formummede skikkelser på +arenaen i colosseum , hvor de i fastetiden indsamle +almisse til de trængende eller deltage i +via crums ; men som corporation havde jeg aldrig +set dein , og det var netop ved deres mængde , at +de virkede så uhyggelig . De så ud som dæmoner , +som djævle udsendte fra helvede . Øjnene +stirrede uhyggeligt , glasagtigt gennem de sorte masker , +som skjulte . hele hovedets form , og de brændende +fakler , som blussede i morgensolen med en rødlig +Glands , efterladende lange sorte rogsfribcr , der +bølgede ind imellem processionen , gav dem udseende af +de hævnende erynnier , som følge forbrydelsens spor . +Foran dem bares et simpelt sortmalet kors , uden +christusfignr eller nogen som helst prydelse , så at +det mere lignede et gravkors end forløsningens +tegn . Derpå fulgte en sværm atter sorte , atter +formummede , tilhyllede og højst uhyggelige skikkelser , + +som møjsommelig slæbte på noget , der var ligeså +sort og lige så uhyggeligt som de selv . +Det var ligkisterne , seks åbne ligkister , sortmalede +indvendig og udvendig og med et skarpt trekantet +låg , som de følgende miscricordia-brødre +bare på deres skuldre . Efter dette sørgelige tog +fulgte fangerne to og to , lænkede og boltede på +hånd og på fod , understøttede på hver side af +blege , sortklædte præster , som bad ivrig , og uafladelig +holdt de blinkende krucifikser næsten lige i ansigtet +på dem . Røverne selv syntes dybt grebne +af al den rædsel , som udfoldede sig trindt omkring +dem , og der var over deres rå , ville ansigter et +udtryk , jeg vil ikke sige af religiøsitet , men af +knækket trods , som kun følelsen af den nær forestående +død kunne bibringe . De fire første skred +kækt , ja næsten stolt fremad , af og til bøjede +de hovedet og kyssede krucisixet , men den femte +syntes sløv , ufølsom for alt ; han slingrede fremad +med blikket fæstet imod jorden , askegrå i ansigtet +og uden at lytte til de ord , som hans ivrige sjælesørger +uafbrudt tilhviskedee ham . +Men det forfærdeligste og mest pinlige indtryk +gjorde den sjette , den yderste i rækken . Det +var en halvvoksen knøs , næppe mand endnu og med + +et mærkelig ondskabsfuldt og forhærdet ansigt . Han +gik med opløftet pande og kneifende holdning , +idet toget bevægede sig ud af Pallazzo Colonnas +port . Men ligesom han gjorde det første trin-over +broen , hvor skafottet i al fin mørke virkelighed +kmn til syne , standsede han , vaklede og kastede sig +derpå ned i stenene , som han krampagtig omfattede +med sine hænder . Samtidig dermed udstødte +han det ene ville , forfærdelige skrig efter det +andet , slog , bed og sparkede til alle sider og forvoldte +derved en standsning i processionen . Det +hjalp ikke , at man stødte til ham med geværkolberne , +rejste ham op og slæbte ham fremad ; han kastede +sig på ny , væltede sig omkring i sine klirrende lænker , +hylede som et i gru og angst hidset dyr , og blev +endelig loftet op af misericordia-brødrcne , som i ordets +egenligstc forstand bare ham afsted som en sæk +uden at bryde sig om de forfærdelige , vanvittige +skrig han udstødte , skrig , der til slutning gik +over i en vild , uartikuleret brølen , som tiltog i +styrke , jo nærmere de flæbte ham til skafottet . +Denne elendige skal have dræbt sin søster +efter at have gjort et forsøg på at voldtage hende . +Den hele scene var for mig så våndefuld , få +pinagtig gyselig , at jeg næppe lagde mærke til hvad + +der fulgte efter . Desto ivrigere var signor Carnevale , +som bestandig pegede ned efter , idet han gav +mig den ene oplysning efter den anden , oplysninger , +der væsenlig gjaldt gubernatorens nye trekantede +hat , kancellierens højst betænkelige ansigt , og de +pudrede parykker på de seks fra Roma — gamle , +ærværdige , velpudrede og ufeilbare parykker , som +tilligemed en stor del uniformer , sabler og bajonetter , +alle lystrende vor fordrukne franskmand , +sluttede toget . +Ja forunderligt , højst forunderligt , kære funtus , +var det for mig at følge denne mørke , sørgelige dødningcfærd , +som med alle gravens attributer langsomt +bevægede sig fremad i den klare , sollyse morgen . +Her havde jeg for et halvt år tilbage for +første gang set la processions granæs drage hen ad +den blomsterstrøede vej med jublende musik , med kors +og faner , med virakdamp og hymner . Da var der +ingen guillotine , som hævede sine sorte arme mod +den mørkeblå himmel , alt var forår , blomsterduft , +fuglesang , og dog ville man ofre en kvindes +liv , hele hendes timelige velfærd og lykke uden +grund , ja uden af spørge om hendes samtykke . +Nn ville man med Nette ofre seks , ikke til en langsom , +kvalfuld henvisnen , men til en hurtig , smertefri + +død — hvorfor da disse anstalter , disse præster , +disse rædsler ? Det ene var jo i grunden ikke værre +end det andet , kun den ydre form var forskellig . +Jeg spurgte Marietta om Adele var tilstede . +Hun svarede , af Adele havde været syg , men af +hun nu var så rask , af hun rimeligvis i morgen +kunne modtage novicerne fra klostret . I det samme +rejste signor Carnevale sig op og lagde hånden +over brynet , som ville han ret gennemtrænge , hvad +der nu gik for sig på skafottet . Det var gubernaforen , +som af et uhyre dokument oplæste fangernes +dødsdom . Man kunne tydelig høre hver enkelt +fanges navn , og hver gang det i dommen hed : . +„ Dømt til af henrettes med 0xe “ , bukkede gubernaforen +og beskrev med sin store , ildrøde næse en +halvbue i luften , som var denne næse en blodig +faldoxe , der allerede nu dumpede ned på forbryderens +nakke . +Under oplæsningen af dommen stod gubernatoren +tilligemed de seks fra Roma oppe +på skafottet , medens røverne i en halvbue knælede +nedenfor . Nn steg de ned ad den sorte +trappe , bukkede for præsterne bøddelen og hans +medhjælpere , tre afskyelige karle , klædte i rødt , +trådte op på skafottet . Det var som om + +synet af disse retfærdighedens håndlangere bevægedæ +folket mere end deres offre , thi der opstod +en bølgen i det store menneskehav nedenfor skafottet , +og adskillige stemmer råbte : °6æama por +i drizanti ! Orama por i oon < lannati ! « +Signor Carnevales falkeblik antog et bekymret +udtryk , og på hans ansigt kunne jeg se , at +han frygtede for en vending i dette afgørende +øjeblik ; men gubernatoren trådte atter frem , udfoldede +et nyt dokument og oplæste en skrivelse +fra kardinalviknren , som gik ud på , at man ikke +kunne benåde forbryderne , skønt de havde viist +en mønsterværdig opførsel i fængslet , men at man +anbefalede dem i den hellige jomfrues varetægt , +svin de så særlig havde anråbt . +Hermed var alt håb asskåret , og da gubernatoren +soldede dokumentet sammen , lyste +signor Carnevales ansigt af tilfredshed , og han +gned sine magre hænder , idet han mumlede : „ Lad +nu Madonna lægge fingrene imellem ; jeg gør +det ikke ! “ +Neppe havde gubernatoren givet det betydningsfulde +vink , for den ældste af røverne , en +høj svær Karl med et frækt og udfordrende ansigt , +besteg skafottet . Han gik op ad trappen + +med en ro , som skulle han ind og drikke sig et +glas vin , og først da bøddelen smøgede hans +skjortekrave tilbage og med en bemærkning , som +jeg ikke kunne høre , følte på hans tyrenakke , +først da så jeg ham vakle , men kun et øjeblik , +i det næste havde han atter sin forrige forhærdede +holdning . Han var omgiven af gendarmer , +og tæt ved ham stod præsten med det opløftede +krucifiks i hånden . Men ligesom håndjernene +faldt , gav han et stød til sin ærværdige sjælesørger , +kastede bøddelen ublidt til side og for med et +Spring hen til randen af skafottet , som ville han +styrte sig på hovedet ned mellem folkemassen . +„ I have bedt om nåde for mig og mine +kammerater ! “ råbte han med en stemme så klar +og tydelig , at- ikke en stavelse undslap mig . „ I +have råbt om barmhjertighed for de fordømte , +og hvad har man svaret eder ? Blod for blod , +liv for liv , og mord for mord ! Men madonnaen +vil det anderledes ; hun har sagt os det , og +vi tro alle derpå . Lad dem kun prøve på at +tage vort liv ! Lad denne bøddel komme , som ikke +agter Madonnas hellige villie ; lad ham gøre ved +os , hvad han vil , binde os , kneble os og lægge +os under øksen — vi bryde os ikke derom , thi + +Madonna er med os . Vi er skyldige , jeg bekender +det frivillig . Vi have stjålet , røvet , ja undertiden +dræbt . Men Madonna står over loven . Hun +er god , hun er mild , hun vil ikke have , at så +mange sjæle skulle vandre ind i helvede uden +anger og uden bod . Hun har tilsagt os sin beskyttelse , +og vi tro derpå . Lwiva in vsrgiim +omaevlata ! ! kvviva junta , naria ! ! ! » +Jeg havde ikke troet , at disse vanvittige ord +ville finde nogen genklang blandt mængden ; men +idet delikventen trådte tilbage med en hilsende +bevægelse , n��sten som en skuespiller på et theafer , +brusede og bølgede det gennem masserne , hatte +og huer svingedes i luften , damerne på de talrige +vogne vinkede med deres vifter , og selv signor +Carnevales ansigt mistede noget af den ophøjede +No , som det havde antaget efter gubernatorens +kundgørelse . +» Lvviva , læ naæonna ! Dvviva in lanta vormm ! ! « +Brølede tusinde stemmer i Chor , og jeg +lagde mærke til , af det især var bønderne fra +Gennazzano og omegn , som kræftigst istemmede dette +råb , medens de trængte så heftig ind på skafottet , +af de blanke bajonetter pludselig sænkede sig +og sårede flere , som ikke hurtig nok kunne komme + +afvejen . Der opstod en forfærdelig skrigen og +tumult , blandet med råbene : » Orama per i +conæannati ! ( sirama por i drizanti ! « hvortil nogle +enkelte , meget kraftige stemmer føicde råbet : +dasso il zovorno ! « og et øjeblik troede jeg virkelig , +af man var i færd med af opfylde det +sidste forlangende , så voldsom blev tumulten . +Imidlertid lykkedes det tropperne og gendarmerne +lidt efter lidt af blive herre over bevægelsen , +og da gubcrnatoren atter kom frem +foran skafottet , bag ved hvilket han i det mest +afgørende øjeblik havde haft forretninger , var +bevægelsen så vidt dæmpet , af han med anstand +kunne tage til den trekantede hat og give ordre +til exkutionen . Bøddelen og hans medhjælpere +kastede sig over delikventcn , som forresfen ingen +modstand gjorde , tvang ham i knæ , surrede hænderne +bag på hans ryg og bandt ham det skæbnesvangre +sorte tørklæde for øjnene . Derpå slæbte +de ham hen til blokken , anbragte hans Hals i fordybningen +og lod jcrnboilen , hvorigennem øxcn passerer , +med en klingrende lyd falde over hans nakke . +Der blev i dette øjeblik så stille over hele +den store menncskefyldtc plads , at man tydelig +kunne høre fuglene kvidre fra træerne . Alles + +ansigter , alles blikke rettedes mod det samme skæbnesvangre +punkt , mod denne blinkende faldøxe , +som lynede i morgensolens stråler , og som +nu på sin susende fart skulle sende en sjæl ind +i evigheden , og så pladsen foran skafottet til +at ryge af blod . Jeg selv stirrede som alle de +andre ; -ja trods at jeg havde lovet mig selv , at +jeg ville lukke øjnene , når det afgjorcnde øjeblik +kom , stirrede jeg dog , så at det gjorde ondt i +mine øjne . Da hævede gubernatoren hånden , +bøddelen trak i den skæbnesvangre snor — jeg +lukkede øjnene — og med en raslende , hvinende , +forfærdelig lyd susede faldøxen på ny gennem +luften — jeg vendte hovedet bort , i færd med at +få ondt , da hørte jeg råbene : » Looola il miraeolo ! +Bvviva Lanka liaria ! Lvviva la iuacionna ! « +Hvorpå fulgte krigerske kommandornab , som overdøvedes +af mængdens brøl og rasende udråb . +Jeg slog øjnene op , stirrede ud mod skafottet , +og nu , kære funtus , kan du tænke dig min +overraskelse . Den centnersvære faldøxe havde +ganske rigtig gjenncmløbet to trediedele af guillotinens +højde ; men omtrent tre alen over +forbryderens hoved var den stoppet , og sad nu +så fast , at den hverken var til at få op eller + +ned . Tilmed dryppede der noget ned fra den , og +Marietta pæastod med bestemthed , at det var blod . +Jeg fik imidlertid ikke tid at anstille refleksionen , +hverken over det ene eller det andet ; thi i det næste +øjeblik var den militaire kordon sprængt af de +masser , som væltede sig ind imod den ; soldater , +bander og borgere blandedes mellem hverandre , +gnbernatorens ærefrygtindgydende trekant forsvandt +-— Marietta pæastod i grøften og i det næste +øjeblik myldrede hundreder af kraftige alænd op +på skafottet og tvang bøddelen og hans medhjælpere +til en skyndsom retraite . Råbene : » vn +miraoolo , nu miracolo ! « vedblev . Man lo , man +græd , man omfavnede hinanden ved foden af trappen , +medens man på skafottet selv rev delikventen +ud af bollen , som man slyngede ned ad +stilladset tilligemed blokken og tørklædet . Men +ikke nok hermed ; fanatismen tog et endnu vildere +løb . Under råbene : » luvviva læ na-æonna ! « greb +man bøddelens redskaber , hans håndøxc , jcrnkøllen , +stagerne , og idet man anvendte de sidste +som løffesfænger og brækjern , begyndte man at +dcmolcre skafottet . Under alt dette forsvandt delikventcn , +nye høbe strammede til , og efter fem +minutters forlob lå guillotinens skæbnesvangre + +bjælker spredte til højre og venstre , et offer fordel : +rasende mængde , som udfljar lange spåner +deraf for at gemme dem som relikvier og minderom +madonnaens sidste jertegn . Imidlertid holdt +de franske tropper godt stand , og skønt det ikke +lykkedes dem at forhindre skafottets demolcring , +dannede de dog en nigennemtrængelig Carro om +de fem tiloversblevne fanger , som med stor tilfredshed +vare vidner til folkets stormende begejstring . +Medens dette gik for sig nede på pladsen , +spilledes der på vor balkon en lille scene , som +jeg ville ønske , du havde været vidne til . Marietta +havde rejst sig , og da hun ikke kunne være +deltager i tumulten på pladsen , nøjedes hun +med at svinge det broderede lommetørklæde , som +skyldtes signor Carnevales gavmildhed , højt over +sit hoved , idet hun udstødte det ene bifaldsråb efter +det andet . Men da bønderne begyndte at storme +skafottet , da dets svære bjælker bragende styrtede +sammen , da kendte hendes henrykkelse ingen grændse +mere . Med lynende øjne og blussende kinder kastede +hun først sit lommetørklæde , derpå sin vifte og endelig +sin hoveddug ned imellem mængden , som var +hun på et karneval . Min værdige ven , apottekeren , + +stod imidlertid stiv som en støtte og stirrede udover +pladsen , idet han mumlede den ene forbandelse +efter den anden over røverne , præsterne , gubcrnatoren +og endelig madonnaen selv . Jeg forstod +hans retfærdige harme og delte den ; thi uagtet +jeg ikke vidste , hvorledes det var gået fil , var det +mig dog klart , at her forelå enten en tilfældighed +eller et storartet bedrageri . Men da Marietta +med begejstrede evvivaråb slyngede lommetørklædet +og hoveddugen ud over loggiaens rand , +brast endelig signor Carnevales tålmodighed , og +han spurgte hende med ætsende hån , om hun ikke +ville vise ham den venlighed at lade livstykket og +særken følge bagefter . +Jeg brast i latter ; men Marietta , som åbenbart +ikke forstod det ironiske i apottekerens bemærkning +og følte sig dobbelt tirrct ved min +nærværelse , vendte sig med lynende øjne imod +ham og udbrød : „ O , din gamle , ækle gråspurv ! +Skammer du dig ikke for at lade signore » høre , +hvad du beder mig om ? Her skulle jeg stå nogen +for ond og for alverden ? O , hvor det ligner +dig — dit gamle , uforlignelige skarn ! “ +Her gjorde signor Carnevale en svag indvending , +hvorved han ville bevise tilstedeværelsen + +af den ironiske taleform , men Marietta afbrød +ham , idet hun lidenskabelig udråbte : „ Sagde du +det ikke ? Hørte jeg ikke med mine egne øren , af +du bad mig om af kaste min særk ned på gaden ? +Hvad tror du , jeg har på under den ? +O , det ved du meget godt , din ækle , afskyelige +gamle nar , som gør alt for af fordærve mig ! +Men jeg gør det ikke , om du så gav mig hundrede +scudi ! “ +Atter bemærkede signor Carnevale , af det hele +var en- misforståelse , og sluttede med af yttre +tvivl om , hvorvidt man med Nette kunne sige , af +han øvede en demoraliserende indflydelse på sin +elskede . +„ Nå , så du fordærver mig ikke ! “ skreg Marietta +og brast næsten umiddelbart derpå i en +voldsom gråd . „ For jeg lærte dig af kende , +var jeg gode venner med den hellige jomfru ; +hun kom næsten hver nat til mig i mine drømme . +Men nu seer jeg hende aldrig mere , og hvorfor ? +Fordi hun ved , af du er en gammel , forstokket +hedning , meget værre end både signor guielmo +og øttone tilsammen , og de er dog kjcttere . +Du siger , af du ikke fordærver mig ? Du , som +skiller mig ved jomfruens venskab , hun , svin kan + +gøre meget mere for mig , end du med alle dine +penge ! Ja , du siger , af jeg hverken må trve +på hende eller bambinven — hvad skal jeg da +troe på ? “ +„ På mig ! “ sagde signor Carnevale med en +galant armbevægelse henimod hendes liv . +„ På dig ? “ råbte Marietta og gik med +gråden i halsen pludselig over fil den klareste +latter . „ O , du ugudelige , gid du må få +s . Joscpho * ) fil helgen alle dine dage ! Kan +du gøre et mirakel som dette ? “ +„ Det er ikke noget mirakel ! “ skreg signor +Carnevale og slog i balkonens gitter , så det rystede +derved . „ Det er et skændigt bedrageri , en +præstckomedic fra begyndelsen fil enden ! Ja , jeg +siger det , uns , furbsria æsi proti ! « +Marietta ville svare , men ligesom signor carncvalc +med høj røst havde udråbt de sidste skæbnesvangre +ord , blev døren reven op , og bag ved os +stod kancellieren i sin gamle , sorte , fidtede dragt +med den gamle , sorte , fidtede hat på hovedet , og +bagved denne glimtede bajonetterne , så at det så ud , +* ) det er betegnende for romernes tro , at den hellige joscpho +ansccs for at være de bedragne ægtemands helgen . +Hans dag kaldes spotvns „ Alle hanrejs dag . “ + +som stod han i en strålcgloric . Marietta udstødte +et hvin , signor Carnevale tumlede tilbage , ligbleg +i ansigtet , og kancellieren betragtede os alle med +et blik så fuldt af velvillig hadefuldhed og human +skadefryd , at jeg fik den største lyst til at +knipse ham på næsen . +„ Hvad vil de mig ? “ spurgte apottekeren +med en stemme , som han forgæves bestræbte sig +for at gøre fast . +„ I lovens navn og på hans eccellcnza gubcrnatorens +befaling arresterer jeg Dein herved +son : den , der har udstødt bespottelser mod den hellige +jomfru og tvivlet om hendes nåderige under , “ +Sagde kancellieren med en stemme , som +læste han det hele op af det sammenrullede papir , +sou : han holdt i hånden . +„ Jeg forlanger en vogn ! “ råbte signor Carnevale +med en pludselig kraftanstrengelsc . „ Jeg +protesterer mod at trækkes gennem byen son : en +gemcen forbryder , ligesom jeg protesterer mod gubernatorcns +net til at foretage arrestationen . “ +„ Ganske sou : de behager , “ sagde kancellieren +og stirrede velvillig glubsk på dej : stakkels apotteker . +„ Som de behager , signor Carnevale ! Vi +have vidner , ærlige , upartiske vidner , og de behsver + +ingen vogn . Vi have indrettet alt i forvejen +, signor Carnevale . Statsfængslet er her +i paladset , og de behøver blot at ulejlige dem +en trappe op og en lille smule ned ad korridoren , +så er vi der . “ +Med disse ord vinkede han ad soldaterne , +og to af disse trådte ud på balkonen for at gribe +delinkventen ; men signor Carnevale rettede sig i vejret , +tilkastede mig et heroisk blik og rakte hånden +ud mod Marietta , som til min sorg vendte sig +om og slog med nakken ad ham . I samme øjeblik +satte soldaterne sig i Marsch , og uvilkårlig +gjorde jeg en bevægelse for at følge efter ; men +kancellieren strakte sin aronsstav ud imod mig og +sagde med en betoning , jeg ikke skal glemme : +„ Dem have vi intet at gøre med , signor ! De er +fremmed . “ +Der var altså intet at udrette , og med et bekymret +hjerte hørte jeg soldaternes taktfaste trin +tabe sig i det indre af paladset — da vendte jeg +hovedet og så bebrejdende på Marietta . +„ O , signor , tro mig , jeg er uskyldig heri , +jeg har aldrig ønsket ham noget ondt ! “ udbrød +hun hulkende . „ Det er gubernatoren og kancclliercn +alene , som have gjort det . - de hade signor + +Carnevale og tog gerne livet af ham . Ak ! jeg er +en ulykkelig pige , hvad må de tro om mig ? “ +„ Du bør følge ham i fængslet , Marietta ! “ +Udbrød jeg . „ Det er ikke mere end billigt ; han er +jo din forlovede . “ +Marietta satte et par øjne op , som jeg aldrig +skal glemme og udbrød : „ I fængsel ? Nej , signor ! +Ikke om han så gav mig ti nye silkekjoler og +hængte en lysekrone i hvert af farmaciets vinduer . +Jeg ville dø i fængslet , det er jeg vis på . “ +„ Men holder du da slet ikke af ham , Marietta ! “ +Spurgte jeg . +„ Ak , signor , jeg ville så gerne , men jeg +kan ikke , “ hulkede hun og tørrede øjnene i sit +brogede tørklæde . „ Nej , signor , jeg kan ikke ; jeg +føler det så godt , ' og vil så nødig være utaknemmelig . +Ak , signor , hvad vil de froe om mig , +når de får alt at vide ? 0 gud , hvor har han +gjort mig ulykkelig ! “ +„ Hvormed ? “ spurgte jeg deltagende , thi Mariettas +smukke ansigt så i dette øjeblik virkelig +højst ulykkeligt ud . +„ O , signor , jeg kan ikke , jeg tør ikke sige det ! “ +Hulkede hun og begravede på ny ansigtet i sit forklæde . +„ Tro ikke , at jeg svigter ham , fordi han + +kommer i fængsel ; ak nej , så flet er jeg ikke . Men +jeg duer ikke til at være en fin dame — jeg må +have lov til at le og til at snakke og til at elske +både dem , jeg holder af , og den søde Madonna . +Jeg kan ikke blive en fin dame og froe , at vi +blive til fluer , når vi er døde — nej , signor , +det kan jeg ikke ! “ Og Marietta så så sød og +så bevæget ud , at jeg , trods det komiske i hendes +tale , deltagende greb hendes hånd . +„ Ak , jeg tør ikke sige dem alt ; jeg har været +så fuld af tvivl og meget ulykkelig . Men nu +ved jeg , hvad jeg vil , og de må ikke tænke ondt +om mig derfor . Jeg kan ikke sige dem det nu ; +men kom ned i vignen , som støder op til det gamle +tempel , de ved nok , det i dalen , det — — “ +„ Når ? “ spurgte jeg , da Marietta pludselig +stoppede . +„ Når alle er gåde til No deroppe , “ hviskedee +hun . „ Lad ingen se , af de går derned , ikke +engang signor ottone . Jeg kommer ikke alene . +Farvel ! “ +Med disse ord smuttede Marietta ud ad døren , +og jeg , kære funtus , vandrede hjem , uden af være +bleven synderlig klogere af hendes tale . + +men hvilken forvirring bragte jeg ikke over +hele det vanutelliske hus , da jeg ved min hjemkomst +meddelte signor Carnevales pludselige fængsling ? +Den gamle Anna Maria græd og korsede sig +og forsikrede derimellem , af det havde hun længe +vidst måtte blive enden på al den ugudelighed , +som signor Carnevale havde udspredt , og hvorved +han i den sidste tid havde gjort sin kæreste så +urolig og forvirret , af hun havde været nærved af +gå fra forstanden derover . Også Nino erklærede , +af han havde vidst det længe i forvejen , og at han +tidt havde sagt det til signor Carnevale ; men +denne havde altid fløitct Garibaldi - hymnen og +sagt , at han ville blæse dem et stykke . Diegi +var den eneste , som tog sagen fornuftig og udtalte , +at apottekerens fængsling var et betydeligt +indgreb i alles interresse . Han begrundede det +på , at da der for øjeblikket herskede en ondartet +snive blandt æslerne , og da signor Carnevale +var den eneste , som kunne lave en medicin , der +hjalp , så var det , af hensyn til byens mangfoldige +æsler , højst uforsvarligt at sætte sådan +en mand som ham fast , blot fordi han troede , at +man blev til fluer , når man var død , noget som +jo kunne hænde , da man så , at æslerne blev det . + +efter denne argumentation , som opvakte Anna Marias +berettigede harme , tog diegi klaphornet under armen +og vandrede over til osteriet for at blæse allarm i +lejren , medens der imellem os andre udspandt sig +en ivrig disput om , hvorvidt man burde anse det , +som var passeret ved henrettelsen , for et jærtegn +eller ikke . +Af denne disput blev vi udrevne derved , at +dicgi vendte tilbage med en ny person , en af +de omtalte seks fra rom . Det var signor +Carnevales ven , den samme joviale , trivelige +parykbærer , som jeg alt tidligere har omtalt for +dig . Hans ærende bestod i af adspørge Anna +Marin , om hun ville gå i borgen for apottekeren , +efter af hans andre venner havde nægtet det , og +her kan jeg ikke noksom prise den bestemthed , med +hvilken diegi trådte op . Den gamle Anna Maria +holder nemlig svært på skillingen , og den kaution , +som forlangtes , var også hvi nok , men alligevel satte +. Dicgi dct igennem , idet han hævdede , af husets +ære krævede , af man ikke lod en gammel ven i +stikken , som nu havde boet der i over tyve år og +aldrig tinget så meget som en bajoc på huuslcicn , +men altid betalt den forud . Jeg kunne på Anna +Maria tydelig mærke , af hun tog denne sag langt + +alvorligere end miraklet ; men til sidst måtte hun +give efter for diegis bønner , navnlig da den lille +gentleman erklærede , af signor Carnevale imod en +kaution ville blive løsladt , så snart der fra Roma +var kommen konfirmation på miraklet , og røverne +som en følge af denne vare satte i frihed , en +begivenhed , som ikke kunne lade vente ret længe +på sig , da gubernatoren havde anset sagen for +så påtrængende vigtig , af han selv havde begivet +sig til Roma for af søge en extraordinair audiens +hos den hellige fader . Hvis det lykkedes ham af +erholde denne , kunne han allerede være tilbage +henad aften , og der ville da næppe være noget til +hinder for af signor Carnevale blev løsladt . +„ De tror altså , “ udbrød jeg , „ af dette mirakel +vil blive bekræftet fra Vatikanet ? “ +„ Ja , hvorfor ikke , signor ? “ svarede den lille +rødkindede dommer med et smil , der ikke var frit +for malice . „ Sagen er bleven alt for bekendt og +set af alt for mange , som virkelig tro , af den er +et mirakel . Det er derfor næsten nødvendigt , af den +bliver konfirmeret af den hellige fader og indregistreret +i de hellige årbøgcr ; thi først derved sættes +den i rang og klasse med de samme mirakler , der +omtales i skriften og legenderne . “ + +„ Wien anser de detfor et mirakel ? “ spurgte jeg . +Den lille rødkindede advokat lagde hovedet på +siden , fog sig en pris og stolede derpå til mig +med det venstre øje , som var han en klog , lille +høne , og jeg en regnorm , der as vanvare var +kommen ovenfor jorden ; men da jeg alligevel beholdt +min skeptiske mine , sagde han : „ Hvad forstår +man ved et mirakel ? Betegne vi derved ikke enhver +begivenhed , som udfolder sig således , af vi +må forundre os over den ? Kommer miraouium +ikke af verbet mirari , som betyder af undres , og +må vi ikke undre os over , af faldoxen stoppede +netop tre alen over den dødsdømtes hoved , medens +den fem minnter i forvejen var styrtet ned , uden af +det ringesfe hindrede dens fart ? “ +„ Jo , “ svarede jeg , „ men hvorfor udspurgte +man ikke bøddelen , hvorfor undersøgte man ikke +skafottet ? Den ringeste skævhed i bjælkernes +stilling , en ubetydelig hindring i den fals , hvorigennem +øxcn glider , er jo nok til af standse dens +bevægelse og få den til af sidde så fast som i +en skruestik . “ +„ Alt var i orden fem minnter forinden , og +prøven med faldoxen blev gjort overccnsstcmmende +med de regler vi have for enhver henrettelse , hvad + +vil de så mere ? De kan tro det ene eller det +andet , ganske som de behager ; men vil man have +en bestemt afgørelse , kan det kun ske , som i alle +troessager ved en afstemning . Vi have holdt et +møde for af afgøre sagen , og majoriteten stemte +for miraklet . Man må forundre sig ! Hvad vil +de mere ? Så snart vi få konfirmationen fra +Roma , er det et alirakel . “ +„ Og hvad stemte de for ? “ spurgte jeg nysgerrig . +Den lille mand lagde atter hovedet på siden +og regnormede mig ganske frygtelig , idet han sagde : +„ Jeg stemte ikke , signor , fordi det var unødvendigt . +Miraklet havde alle de andre stemmer for sig , +hvortil behøvedes så min ? “ +Og i sandhed miraklet havde alle stemmer +for sig . Man behøvede blvt at gøre en lille vandring +for at se , hvor farlig det ville være at +gøre opposition . Overall latter , munterhed og +støjende glæde ; overalt madonnabilleder , som druknede +sig i blomster og gnldpapir , i voxkjerter og +brogede lygter . Pladsen foran kirken pyntet som +en festsal med faner , blomster og krucifixen , og +imellem disse en bølgende , jublende vrimmel af +bønder og hyrder i deres brogede dragter , men + +alle med sorte splinter af det dcmolerede skaffot , +et tegn på Madonnas vælde , som de fleste bare +enten i et bånd om halsen eller fæstet til den +Rosenkrands , som hang ved deres side . Bageren , +byens mest rettroende mand , havde fået sin bod +foran kirken pyntet med blomster og grønt , og +medens han bag disken , i snehvide skjorteærmer og +med flimrende forklæde , uddecltc det duftende brød +og velbehagelig lod bajoccherne klingre i den dybe +pengeskuffe , udtalte han sig højt og kraftig til +Madonnas ære og udråbte flere gange med +stentorstemme : „ Som jeg siger eder , mine elskede +medchristne ! Hun kunne forvandle disse sorte stene +til brød , til dejligt , hvidt hvedebrød , af det til +otte bajocchi ! “ Og hver gang han udtalte disse +fortrøstningsfulde ord , så blottede for brødnid +som rige på tro , smilede han øver hele sit +runde , tykke bageransigt , som vist ville have forlænget +sig betydeligt , hvis Madonna havde taget +ham . på ordet . +Foran kirken og opad dens ældgamle trapper +var vrimlen så tæt , at jeg kun med møje banede +mig Bei . Lysene på Madonnas alter strålede som +en sol , dukken var kommen frem i al sin pynt , +og foran den knælede i andægtig taushed den store + +letbcvægelige skare , som man kalder folket , denne +skare , der til alle tider og i alle lande har +havt den fortræffelige egenskab at lade sig tage ved +næsen af enhver , som griber dens svage side . +Henne i en udkant af skaren lå kancellieren +i et anfald af salig henrykkelse , medens han delte +sine øjne således , at det venstre tilfaldt madonnaen +og det højre hans omgivelser tilligemed den gamle , +fidtcde hat , som han vist frygtede , at nogen +skulle antage for en spyttebakke . Da jeg gik ham +forbi , udstødte han et andagtsfuldt suk og fæstede +derpå sine grågule , stikkende øjne på mig med +et sådant udtryk , at jeg fik den største lyst til at +knæle ned bagved denne gamle , hellig - fordrukne +slyngel og knubse ham i hans gråsprængtc hoved , +så at fluerne inde i det skulle surre derved . +Rimeligvis kunne han se mine velvillige hensigter ; +thi efter en kort bøn , hvori han vist anbefalede +mig til Madonnas særlige varetægt , rejste +hun sig besværlig op og luskede afsted for at fortsætte +sin andagt inde i osteriet , som den dag +gjorde glimrende forretninger . Da jeg banede mig +vej ud af kirken , mødte jeg Adele . . Hun fæstede et +besynderligt , halvt bedrøvet , halvt alvorligt blik + +på mig , idet jeg gik forbi , og valgte sig derpå en +beskeden plads bag en pille inde i sidegangen . +Jeg havde stor lyst til at tale med hende ; men +tanken om , at hun den følgende dag skulle optages +i klostret , var mig så pinlig og forklarede +mig så vel hendes bedrøvede ansigt , at jeg +ikke ville forstyrre hendes andagt . Ved udgangen +til kirken løb jeg lige i armene på bageren , +som ikke længere formåede at holde sine begejstrede +følelser inden for bagerbutikens snevre grændser ; +thi han omfavnede mig henrykt , idet han udbrød : +„ O , signor , hvilket mirakel ! Lige siden hun reddede +Gennazzano i pestens tid , hvilket var i det Herrens +år 1656 , som de kan se af kardinal Colonnas +votivtavlc hist henne , har hun ikke gjort sådant +et mirakel . Både Madonna del Campo i cavi +og Madonna delle case i licenza , ja selv hende fra +giuliancllo , som dog er en meget god Madonna , +har aldrig kunnet gøre , hvad vor har gjort i dag . +Det vil give folk noget at løbe efter , når sagen +bliver mere bekendt , og det sørger den nye pater +for . O , hvor der da vil komme folk til gcnnazzano ! +De ville ikke kunne få plads på piazzaen , +således som før . “ + +„ Så vil jeg ikke håbe , at hun forvandler +stenene til fint hvedebrød af det til otte , “ bemærkede +jeg . „ Det ville gøre et skår i deres +indtægter , og desuden bringe en slem forstyrrelse i +brolægningsvæsenet . “ +„ Det ville det , signor , “ sagde bageren , og +hans runde , godmodige ansigt antog pludselig et +meget fiffigt udtryk . „ Derfor gør jomfruen det +heller ikke , skal de se ; hun tænker på alt og gør +kun , hvad der er fornuftigt . “ Med disse ord +kastede bageren sig på knæ , foldede hænderne +over huen og bad med en mine , som regnede han +efter , hvor mange brød han i fremtiden behøvede +at slå op til de hungrige pillcgrime . +Under al denne jubel og lystighed lå alene +, farmacict som en skummel , øde Borg , der rugede +på skæbnesvangre planer . Medens alle butiker +ikke alene stod åbne , men endogså vare smykkede +med blomster og grønt , vare apottekets skodder +lukkede , dets persienner nedrullede , dets dør tilstængct , +og foran denne sad Pietro i tans værdighed +med den lænkede Achilles ved sin side . Rundt +omkring ham stokkedes bønderne med deres æsker +og recepter ; men Pietro erklærede , at han ikke +forstod at lave medicin til æsler , og at de + +runde gå op i klosteret , hvor han havde hørt , at +brødrene vare blevne smittede . Med denne finte , +som viste , at han var en værdig elev af signor +Carnevale , trak Pietro sig tilbage tilligemed Achilles +og overlod til bønderne at diskutere de skrækkelige +følger af at arrestere byens eneste vise og oplyste +mand . +Henimod aften kom gubernatoren tilbage medbringende +to højere gejstlige fra Roma , og kort efter +hørte jeg trommen blive rørt oppe i gaden . Jeg +ilede ud i den tanke , at tropperne slog allarm ; +men du kan tænke dig min forbanselse , da jeg +løb lige på den skrammererede , som med sin +sædvanlige , skatteopkrævcnde nøst oplæste et dekret , +som erklærede røverne benådcdc ifølge den hellige +jomfrues forbøn , dog således , at de den følgende +dag , barfodede og med blottede hoveder , +decltoge i in proosssiono zranlls , for derpå at +udvises over grændsen med en sum , der ikke +måtte overstige fem scudi . Jeg ville næsten ikke +froe mine egne øren , da jeg hørte dette vanvittige +aktstykke . +Imidlertid vænner man sig fil alting hernede , selv +fil at råbe » Lvvivs . « for banditer ; thi dette gjorde +mængden henimod ave Maria foran fængslet , og + +da en af røverne stak hovedet ud igennem gitteret +og takkede for den beviste ære , fandt jeg at sagen +var så morsom , at den fortjente et rwiva fil — +og det fik den . +Henad aften døde larmen bort , de mange +gæster fra Roma og de omliggende småbyer +søgte ad forskellige veje hver fil sit hjem , og +da klokken var ni , var byen atter stille som i en +grav , så stille , at man kunne høre ekkoet af de +franste hornsignaler gentage sig syvdobbclt nede i +saccodalen , alt som de droge afsted for i nattens +kølighed at vende tilbage til Roma . Kun fra +osteriet afbrød råb og ville sange nattens dybe +stilhed , og da jeg efter aftensbordet vandrede over +piazzacn og tilfældig kastede , et blik derind , så +jeg kancellieren sidde for bordenden med hatten +bag i nakken og ansigtet glødende af vin , medens +et undrende publikum , mest ringe bønder og vignerolcr , +i stum ærbødighed lyttede til hans fortælling . +Der ey noget trist , kære funtus , ved at skulle +forlade en egn , hvor man har levet længe og lykkelig , +hvor hver lille plet bærer en smuk erindring , +hvert mere fremtrædende punkt endogså et minde , +og du vil derfor forstå , at jeg langsomt slentrede +op til colonnaernes Borg , tankefuld vandrede gjcnnem + +den øde gård , hvor fontanen plaskede og +flagermusene peb , og drømmende gik over den +gamle mægtige bro , den samme , som Subia havde +ladet kaste af , da hun tyede op til det klippehøie +capranica . Tilvenstre for broen lå endnu det +dcmolercde skafot og strakte sine afmægtige arme +op imod stjernerne , som ville det protestere mod +menneskenes dårskab , og rundt omkring vare buske +og krat nedtrådte og nedtrampcde af den talrige +menneskeskare , som ikke engang havde sparet den +antike vandledning for at være tilskuerplads , i +hvilken anledning den havde såt et brud , +hvoraf en mægtig stråle af det klare bjcrgvand +stod højt i vejret , for derpå i mumlende fald at +søge ned ad skråningen , vædcndc de hvide kisclstccn +med sine skumperler — det eneste blod , som +der var flydt på denne mindeværdige dag . Ved +omdrejningen til s . Eustachio satte jeg mig ned , og +idet jeg for sidste gang lod blikket glide over den +gamle Borg , den venlige lille by , floden dybt nede +i dalen og de sorte skovbælter langs bjergenes +tinder , tænkte jeg på Adele , som fra sin barndom +havde inddrnkkct de samme skjonhcdssyner +i endnu rigere fylde , fæstet sit hjerte ved dem +endnu langt inderligere end jeg , den fremmede , + +den forbivandrende , og jeg spurgte mig selv , med +hvilke tanker hun i morgen ville betræde ursulanerindernes +kloster med dets mørke gange og tillukkede * ) +vinduer , og hvorledes hun ville føle sig +tilmode , når hun blot en uge havde savnet den +klare himmel , den lysende sol og bjergvindens +friske pust svangret med høets og blomsternes +vellugt . Men min tanke gik endnu et skridt +videre . Var hun også værdig til at kaldes en +Christi brud , havde hun den renhed i sind og +tanke , som var fornøden for at sfjærme hende selv +i klostret , eller havde hun alt ladet sig bedåre af +den mægtige gud , hvis flamme hverken vievandet +eller nonneslørct formår at dæmpe , og som kun +luer højere , jo mere man søger at unddrage den +næring ? Det var med sand bedrøvelse , at jeg +tænkte mig den unge , friske pige spærret inde som +en fange , og dog var det måske godt — i klostret +var der jo fred , og ville Adele få den i verden +efter alt det , som jeg havde ' været vidne til . +Imorgen ville porten lukke sig imellem hende og +livet ; kom hun ud i livet , ville skændselens port +* ) nonneklostrene i pavestolen have altid vinduer , som er +blændede med uhyre bliksfjarme , der kun foroven tillade +en svag adgang af lys og luft . + +måske åbne sig for hende , smuk og fattig , som +hun var , og desværre letsindig , som jeg havde +set hende at være . Hvorledes havde Marietta +fået denne magt over hende ? Hvorledes kunne +Adele med sit barnlige , milde , vemodige ansigt dele +sig mellem to ? Øet var mig ubegribeligt — men +jeg havde jo set det , og for det , man har set , tierselv +de vægtigste argumenter . +Noget efter hørte jeg uret slå fire på +marie-kirken inde i byen . Klokken var altså +elleve * ) , og mødet med Marietta , som havde gjort +mig ikke så lidet nysgerrig , var forhånden . Da +jeg kunne formode , at alle i byen nu måtte være +gåde til ro , sneg jeg mig stille og i skyggen af +murene ned til den sti , der fører gennem bigncrnc , +og snart efter stod jeg på ny ved det gamle +forfaldne dianntempcl , uden at jeg dog i mørket +kunne se andet end flagermusene , som tumlede over +mit hoved , og et mat gjcnsfjær af lyset fra osteriet +oppe i byen . +Efter romersk skik regnes tiden efter ave moria , der +bestemmes efter solnedgangen . Da solen den sidste +angust går ned kl . Syv , bliver den fjerde time svarende +til kl . Elleve . + +allerede troede jeg , at Marietta havde haft +mig til bedste , da raslede det pludselig mellem de +tørre Kammer oppe i vignen , og en mørk skikkelse +tegnede sig ubestemt mod nattehimlen ; den vinkede , +og to andre personer , indhyllede i side kåber , dukkede +frem , som skød de sig op af jorden . Nu hørte jeg +en stemme , der sagde : „ Han er der ikke ; vi tør +ikke vente længere ! Lad os gå ! “ +Jeg lyttede opmærksomt , thi det forekom mig , +at stemmen var Thomasos , uagtet Anna Maria +havde fortalt mig , at han var taget til segni og +havde fået tjeneste hos en bignecier der ; men i +det samme hørte jeg en anden stemme , som tydelig +sagde : „ Jeg går ikke , Thomaso ! Jeg vil sige +farvel til signor gnielmo . Han har været så +god mod os alle , og han skal vide , at jeg løber +bort med dig , ellers vil han foragte mig . “ +Det gav et sæt i mig ved disse ord . Den +friske , klare stemme med sin djærve , ligefremme +udtalelse , var Mariettas , og i samme nu var jeg +oppe i vignen . Jeg skal ikke beskrive dig hverken +Thomasos henrykkelse eller Mariettas glæde ved at +se mig igen ; de vare begge som børn , og da +Marietta slog sin kappe til side for at vise mig , at +hun var klædt som campagnuole , brast hun i en så + +hjertelig latter , at Thomaso måtte tysse på hende +og minde hende om , at et eneste ubesindigt ord +kunne røbe det hele . +„ Den stakkels signor Carnevale , “ sagde jeg +bebrejdende , „ hvad tror du han vil gøre , når +han i morgen får at vide , at du er løben bort og +ladet ham tilbage . Han bliver til nar for alle oppe +i byen . “ +„ Jeg har tænkt på det , “ sagde Marietta og +fik pludselig tårerne i øjnene . „ Jeg har tænkt +så meget på den stakkels , gamle signor Carnevale ; +men jeg kan ikke sælge mig — nej , det er umuligt ! +Han vil glemme mig , når han ikke seer mig , og +når han har glemt mig , vil de jo nok skrive mig +det til , ikke sandt ? Jeg vil søle mig så lykkelig +derved . Ikke sandt signor , de vil skrive , at han +har glemt mig . “ - +„ Ja hvorhen ? “ spurgte jeg . +„ Til Napoli , “ svarede hun ivrig . „ Skriv blot +„ Til Marietta , gift med Thomaso , i Napoli “ , så +får jeg det nok . O , signor , hvor jeg vil blive +glad , når de skriver . “ +„ Til Napoli ? “ gentog jeg forbavset . „ Hvad +vil du i Napoli ? Ved du af , at det er flere +dagsrciser herfra , og at det er en by , meget større + +end Roma , hvor du jo aldrig har været . Skriver +jeg blot til Napoli , vil brevet aldrig træffe dig ; +der er lige så mange mariettaer i Napoli , som +mænd i Gennazzano . “ +Marietta satte et par store øjne op og sagde : +„ Så skriv „ Til Marietta hos — . — “ men hun +fik ikke talt ud ; thi den tredje person , som jeg +hidtil ikke havde lagt mærke til , trådte pludselig +frem og lagde hånden på hendes mund med de +ord : „ Ti stille , Marietta , eller jeg rejser alene ! “ +Jeg kunne ikke beherske et udbrud af overraskelse , +så uventet kom det mig . Stemmen var +adcles , og idet hun greb min hånd , hviskedee +hun : „ Farvel , signor guiclmo ! Tak for alt det +gode , de har viist mig . Hvis de ikke vil glemme +mig , da døm mig mildt , og tro ikke , hvad verden +vil sige om mig . Jeg tilhører ikke længere mig +selv , andre og stærkere magter råde nu over mig — +men i klostret vil jeg ikke . Måske mødes vi en +dag , hvor jeg tør sige dem mere end i aften ; +måske ses vi-aldrig mere , men frygt da ikke for +det , som er hændt mig . Husker de , at jeg sagde +til dem : „ Gud lever ; han hjælper alle ! “ Farvel , +han har hjulpet mig ; han vil hjælpe fremdeles . ��� + +idet hun strakte hånden ud for at række mig +den til afsked , gled kappen til side , og jeg så +nn , at hun ligesom Marietta var iført mandsdragt +og bar et skærf om livet . Hun så så +fortryllende ung og dejlig ud , hun lignede den +yndigste dreng , ' man kunne tænke sig , og idet hun +hastig ordnede kappen omkring sig , sagde hun med +bønlig stemme : „ Se ikke således på mig . Der +er intet ondt i , hvad jeg gør — jeg har intet +valg ; det må fler . Farvel , glem mig ; men hils +mine små brødre , de skal — — “ +Hun ville have sagt noget mere , men tårerne +styrtede pludselig ud af hendes øjne , og gråden +» Kviskede hendes stemme . I det samme hørte jeg +hovslagene af et par heste , som i skarpt trav +nærmede sig ad den vej , der løber forbi ruinen , +og Thomaso råbte : „ Der er de ! Det er dem ! “ +Jeg stirrede ud gennem mørket og så to +ryttere komme til syne og holde deres heste an tæt +nedenfor vignen . Thomaso kravlede ned ad skråningen +som et egern , dukkede ind i tcmpclccllcn og +kom straks efter til syne med riffel over skuldren og +trækkende tre opsadlede heste efter sig . Inden jeg +kunne komme mig af min forbavselse , havde han +hjulpet Marietta og Adele op , og idet han selv + +svang sig på hesten og råbte et par ord , som +jeg ikke forstod , gik det i galop ned gennem saccodalen +langs vejen , der følger flodens bugtede løb . +Jeg blev stående forvirret , næsten bedøvet over hvad +jeg havde set , og først da hovslagene ganske havde +tabt sig i det fjerne , vandrede jeg langsomt ad de +stejle vigneveie op til vor bolig . +Der var lys i køkkenet , og da jeg trådte ind , +så jeg kancellieren sidde for enden af det lange +bord tilligemed to fremmede , medens Nino med en +misfornøjet mine stod ved arnestedet og morede +sig med at bygge pyramider af de trefødder , som +i rigeligt antal hængte på skorstecnsvæggcn . En +af de fremmede målte mig med et så uforskammet +blik , idet jeg gik forbi , at jeg uvilkårlig standsede +og spurgte Nino , hvad det var for karle . +„ Tys , “ hviskedee han og drog mig ind i spisesalen , +hvor min lampe brændte efter mig , „ kender +de dem ikke ? Det er de spanske fotografer , som +have fotograferet røverne i fængslet , men som nu — “ +Og Ninos stemme sank ned til en hvisken så lav , +at mit øre ikke formåede at opfatte den . Jeg kunne +af udtrykket i hans ansigt se , at der måtte være +noget særdeles på færde , og da jeg ikke deler hans +ubetingede respekt for kancellieren , gik jeg uden + +videre hen og lukkede døren til køkkenet , idet jeg +sagde : „ Sig mig nu , hvad det er for karle , Nino ; +de behøver jo ikke at frygte for noget . “ +„ Vi er meget få i huset i aften , “ svarede han , +og så flet ikke hyggelig ud . „ Diegi er taget til +cavi , Thomaso borte , signor Carnevale i fængsel , +og signor ottone er gået til sengs for overen +time siden , så at der egentlig ikke er andre i +huset end de og jeg . Bare der ikke skeer en ulykke +inat ; han er så vild og har drukket så forfærdelig . “ +Ligesom Nino udtalte disse ord , blev døren +til spisestuen reven op , og kancellierens vakkre skikkelse +viste sig midt i den . Hans ansigt glødede af +vin , øjnene stod stift i hovedet på ham , og +hatten , som havde modtaget adskillige buler og stød , +svingede frem og tilbage ligesom dens værdige ejer . +Men pludselig -stivede han sig op , svinglede et skridt +fremad og udbrød , idet han fløttede sig til dørkarmen : +„ Vil de tale med mig , signor , så er jeg +ganske til deres tjeneste . Ganske til deres tjeneste , +siger jeg — hvad behager ? “ +Her standsede han , ravede over imod dørstolpen +og blev stående med et underlig spændt ansigt , +som lyttede han til en , der talte bag ved ham . + +„ Hør , hør ! “ hviskedee han med et udtryk af grn . +„ Nu snakker det igen ; det vil ikke tie , det rak , før +jeg får knækket halsen på det . Men jeg kan ikke +gøre det — jeg har gjort det en gang før , men bestandig +kommer det igen — bestandig jamrer detvil +du tie din satan ! “ — og med et vildt +udråb kastede kancellieren glasset , snurrede sig +rundt på hælen og førte med sin tykke stok et +vældigt slag gennem den tomme luft , en manøvre , +som inde fra køkkenet besvaredes med en skraldende +latter . +„ Hør , hvor de sataner grine ! “ brummede kanccllicren +med hæs stemme . „ Ja , grin i kun ; jeg ' +bryder mig ikke om , hvormange djævle der er i +helvede . Når i griner , taler det ikke — så bliver +det stille , ganske stille . Giv mig et glas , siger jeg ! +Der lå noget i det andet . Hø , hø , hø , hvad bryderjeg +mig om at komme i helvede ? Jeg har aslad af +pater Eusebio , aflad for fem og tyve år . Nu +brænder det igen , men det er stille . — hej , Nino , +skaf mig et glas ! Jeg vil drikke , til jeg dør , siger +jeg dig . “ +Nino , som flet ikke er nogen helt , åbnede det +gamle skab og tog med rystende hænder et stort glas , +som han rakte kancellieren . Denne stirrede stift ned + +i det og mumlede med næppe hørlig stemme : „ Nu +er den borte — jeg vil drikke , siger jeg , til jeg dør ! “ +Med disse ord ravede han atter tilbage til +køkkenet , hvor jeg så ham fylde sit glas ; men +ligesom han hævede det for at sætte det til munden , +antog alle hans træk udtrykket af den højeste afsky +og væmmelse . Han greb en jcrngaffel og søgte at +sisfe noget op , som efter hans bevægelser af dømme +måtte svømme meget hurtigt om i glasset , og medens +han halvt ængstelig , halvt begærlig søgte af fjerne +denne genstand for sin rædsel , lo begge hans ledsagere +himmelhøjt og morede sig øjensynlig særdeles +godt over hans besynderlige fagter . +„ Se , “ hviskedee Nino ængstelig , „ således har +han aldrig været . Blot han ikke bliver gal og kommer +her ind for af slå os ihjel . Ak , signor , jeg +er så gruelig -bange . “ +Der var ganske vist ikke noget hyggeligt ved +kancelliercns sælsomme lader ; men næsten ligeså +uhyggelige forekom hans to ledsagere mig af være , +to unge , temmelig snavsede mænd med rå , frække +ansigter og en latter , som man kun hører i visse +kvarterer i store byer . +„ Det kan ikke være fotografer “ , sagde jeg . + +„ Io det er , “ sagde Nino . „ De rejse om her +i bjergene for af tage portraiter af bønderne . De +lade sig betale godt ; men træffe de en ung pige , +som er rigtig køn , gøre de det gratis . De have +havt kig på Adele , men hun ville ikke , og nu have +de fat på kancellieren for af få ham til tvinge +hende dertil . “ +„ Tvinge ? “ sagde jeg . „ Er hun da så vanskelig ? +Jeg ville gerne have et fotografi af hende . “ +„ De kender ikke disse fotografiers bestemmelse , “ +Hviskedee Nino . „ Monsignorerne og kardinalerne købe +dem , og når de træffe på et ansigt , som tiltaler +dem , indledes der underhandlinger gennem disse +fotografer , der naturligvis føre til ødelæggelse og +ruin for den unge pige , som giver sig i kast med +disse røvere . Derfor vil Adele ikke . “ +„ Altså rukfiani ? “ bemærkede jeg . +„ Ja , “ svarede Nino , „ netop . De have længe +gået på i agt efter Adele , som ville blive betalt +glimrende , jeg ved nok af hvilken monsignore ; men +iaften have de fået faderen drukket til ; derfor er jeg +bange . Blot han ikke kalder hende ud . “ +I det samme lød en ny og vældig latter inde +fra køkkenet , og en stemme råbte : „ Nej , du skal +drikke den ! Det gælder vort væddemål , drikker du + +den , får du to scudi ; men drikker du den ikke , +kalder du på hende . Vi kan også fotografere i +mørke . “ +En fræk skoggerlatter afbrød disse ord , og +jeg hørte kancellieren rejse sig , medens de andre +råbte : „ Drik , drik ! Du taber jo væddemålet , hvis +du ikke drikker ! “ +Bi kiggede begge ind i køkkenet og så kancellieren +stående oprejst for enden af bordet , skrævende +ud med begge ben og i færd med at skænke +vin i et tredje glas , som han derpå med lukkede +øjne søgte at fore til munden . Men næppe havde +hans læber berørt glassets øverste nand , før han +slog øjnene op , stirrede vildt ned i det og skød det +langt hen på bordet til det andet , som endnu stod +urørt . +„ Oho ! “ råbte den ene af hans ledsagere , +„ Du giver dig forladt ! Du er ikke mand for at +stikke et ærligt glas ud mere . Kom så med de to +scudi eller pigebarnet , hvad du nu helst vil . “ +„ Ikke stikke et ærligt glas ud ? “ lallede kancellieren , +og støttede sig til bordet . „ Hvem siger , +at det er et ærligt glas ? Hø , hø ! Er jeg ærlig +eller er i ærlige , må jeg spørge , hvorfor skulle +så glassene være det ? Tror i ikke , jeg kender +s . + +eders . Kneb og ved , hvad i gøre bag min ryg ? +Jeg er en gammel ræv , kan i ' tro , som har briller +i nakken . I vil forgive mig , vil i ! I kaster en +hugorm i glasset , når jeg ikke seer det . Det er en +unge , det ved jeg nok ; men får jeg den i mig , +vokser den og snoer sig omkring mit hjerte . Hør , +hør ! -nu taler det igen ! — der står nogen henne +i skorstenen og seer på mig — stille , det er +Marias stemme — hun græder — hør , hvor hun +jamrer sig ! Vin , i alle djævles navn , jeg vil drikke , +til jeg dør ! “ Og kancellieren langede ud efter et +glas , medens han udstødte en hæs grynten , en forunderlig +mellemting af rallen , hoste og latter . +„ Der , “ sagde den ene af de fremmede og rakte +ham et tomt glas . „ Se nu det efter i bunden , +og skænk så selv i , så ved jeg da , at den hugormepassiar +kan så en ende . Det gælder to scudi +eller din datter , hvis du svigter . “ +Med rystende hænder greb kancellieren det tilbudte +glas , som han betragtede med et ængsteligt +blik . Derpå fog han msooosn og skænkede vinen +langsomt ud i glasset med en omhu , som viste , at +han frygtede for at lade noget levende , som befandt +sig i flasken , løbe over-i sit glas . Hans miner +antog et mere spændt udtryk , hans døde øjne blev + +mere og mere stirrende , hans hænder mere og mere +rystende , og pludselig kylede han monøosn helt hen +i det andet hjørne af stuen , idet han udbrød : +„ Der slap den over , det bæst ! “ +. „ Drik , drik ! “ råbte begge hans ledsagere . „ Det +er tredje gang ; vi lade det ikke gå om oftere . “ +- „ Jeg kan ikke ! “ stønnede kancellieren . „ Jeg +døer deraf . “ +„ Sludder ! “ råbte den ene . „ Du er fuld , der +er jo ingenting i glasset . “ +„ Ingenting ? “ gentog han og rokkede med hovedet . +„ Ingenting , siger i ! Kan i da ikke se +den ? Se , hvor den svømmer dernede , se , hvor den +vrider sig på bunden , se , hvor den gaber og +spiller med sin kløftede bråd . Så , nu taler den ! +Hvad er det , du siger ? Jeg vil bort herfra ; jeg +er syg , jeg vil til sengs . Å , mit hoved , hvor det +værker ! “ +„ Kom først med de to scudi , “ sagde den ene +og rejste sig med en truende mine . „ Tøsen er vel +i seng ? “ +„ Jeg skal hente hende , hun skal stå op , “ lallede +kancellieren , „ så slå vi en streg over pengene . “ +„ Nej , vi har valget ! “ råbte den anden og +rejste sig ligeledes op med kniven i hånden . „ Hvad + +fanden bryde vi os om at se et natteskræmt pigebarn ? +Det have vi set før . Drik etter betal ! “ +„ Drik eller betal ! “ råbte den første og rakte +kancellieren glasset . +„ Nej , nej , jeg vil ikke betale , “ brummede denne . +„ Før i skal få en bajocco , vil jeg hellere drikke — +drikke , til jeg dør ! “ +Han lukkede øjnene , tog glasset med begge +hænder og satte det til sine læber . Aldrig har jeg +set et modbydeligere syn . Åndedrættet svigtede +ham , medens han drak , og under en natten , som +skulle han kvæles , flød vinen ud af hans mundvige +og dryppede fra hans hænder ned over bordet . +Alligevel drak han . Med fast tilklemte øjne heldede +han hovedet tilbage og drak , så årerne i hans +tindinger svulmede derved ; men ligesom han nærmede +sig bunden af glasset , farvedes hele hans ansigt +rødlig violet , øjnene åbnede sig med en uhyggelig , +stirrende glans , og på mundens og halsens +bevægelser kunne man se , af han med fare for af +kvæles slugte en modbydelig genstand , som kun +modstræbende lod sig tvinge ned . +„ Vnndet ! “ rallede-han med en utydelig , snorkende +stemme og sank bagover mod væggen . + +„ Ti mswosr , per laeeo ! “ streg den ene . +„ Det er et forsvarligt arbejde i en time og ærlig +to scudi værd . Her er en for mig . “ +Kancellieren rejste sig og gjorde en bevægelse +for af stryge den blinkende sølvmønt til sig ; men +lige i det samme slog han ud i luften med hånden +og sank derpå med en dyb stønnen tilbage på +bordet . +„ Hvad er det ! “ råbte den anden , og stak betænksom +mønten i lommen igen . +„ Det brænder ! “ stønnede kancellieren . „ Det +svier her under mit hjerte — det var gift — an , +hvor den bliver stor ! Øen bider — satan ! Vil +du ind i mit hjerte ? Hjælp ! Øen bider , den borer +sig ind ! Vand , hjælp ! An , jeg brænder levende op ! “ +Det var et rædselsfuldt øjeblik . Han tumlede +først bagover , rettede sig derpå med en kraftanstrengelse +iveiret og styrtede så , ganske violet i ansigtet +og med fråden for munden om på gulvet , hvor +han vred sig i de gyseligste krampetrækninger . Hans +hylende jamren klang son : en anskudt ulvs tuden ; +men hans værdige ledsagere tog intet hensyn dertil , +tvertimod forlod de skyndsomt stuen , da de så +den forfærdelige virkning , som deres spøg havde +frembragt . Nino rystede som et espeløv og udstødte + +dct ene kaæonna mig , efter det andet , medens jeg i +mit stille sind priste det forsyn , som så heldig +havde fjernet Adele netop i det afgørende øjeblik . +Kancellierens gyselige skrig bragte i et øjeblik +huset på benene , ja selv fra osteriet stimlede man +sammen og trængte ind i køkkenet for at ' give en +håndsrækning , og denne kunne i sandhed nok +behøves . Ikke alene havde han under sit voldsomme +krampeanfald væltet det tunge egetræesbord , så at +glasskår , blod og vin flød hen ad gulvet ; men +han havde , trods blodtabet , endnu så frygtelige +kræfter , at man først ved smedens og slagterens +ankomst så sig i stand til at transportere ham ned +i kælderen . +Mærkeligt var det ved denne lejlighed at iagttage , +til hvilken grad kancellieren betragtedes som +offenlig person , og hvorlidet hensyn man tog til de +privatsolk , hos hvem han boede . Gæsterne fra +osteriet , som hurtigt forøgedes med alleslags nattesværmere +fra byen , trængte sig ganske ugencert ind +i køkkenet , banede sig vej ned i kælderen og betragtede +kancellieren med samme nysgerrige interesse , +som publikum fra de gamle gode dage kongen , +når han lå på åstrnm æoloris . Og i sandhed , +det var armodens , usselhedens og forbrydelsens + +oastrum æoioris , som her åbnede sig for mine +blikke . Det mørke , fugtige rum var oplyst af en +eneste osende lampe , som i en rusten ståltråd +var ophængt under de forrøgede bjælker . Muggen +luft , urecnlighed og tomme sambuccoflasker var +alt , hvad man indåndede og så ; henne i en krog +hørte man grædende barnestemmer , og frem af det +usikkre halvmørke , som beherskede alle partier af stuen +med undtagelse af den høje seng , hvori kancellicren +lå , stirrede kun fremmede ansigter , blikke fulde +af ligegyldighed , ansigter , som hverken udtrykte +deltagelse , medlidenhed eller smerte , men kun +nysgjerrighcdens tomhed eller drukkenskabens sløvhed , +og som i det højeste syntes at sige : „ Helligger +en drukkenbolt mellem drukkenbolte — ors . +Pro nobis ! “ +Det hele syn- var så skummelt , så uhyggeligt , +så sugende vammelt , at jeg beredte mig +til at forlade denne skueplads for et forspildt , bcsmittet +liv , da jeg i det samme så lys og lygtertindre +for enden af trappen , for som en stråleglorie +at bevæge sig fremad , indesluttcndc gubcrnatoren +i dens midte . Bag efter ham fulgte byens +læge , en mand , der i erkendelse af sin hippokrates +foragter nutidens moderne dårskab , og efter ham + +den nye pater fra rom med foldede hænder og et +par øjne , som havde de forset sig på en forøget +udgave af pave Clemens den ottendes katechismus . +Mærkeligt var det at se den forandring , der pludselig +foregik med gubernatoren , da han nærmede sig +det sted , hvor hans agtværdigt tjener tumlede sig +om i allehånde delirinmsfantasier . Han var trådt +ind i hele sin pomp og pragt med en mine , som +skred han foran i læ proosssions grande , med den +store trekantede på sit overordnede hoved ; men +neppe havde han kastet et blik på det drukkenskabens +alter , der så improviseret var oprejst , næppe +havde han set det offer , som krympede sig derpå , +og hørt dets hæse , mumlende stemme , før han blev +ligbleg på fyrtårnct nær og med en urolig håndbevægelse +vinkede ad lægen , som øjeblikkelig nærmede +sig og greb den syges puls med den mine , som +hippokrates foreskriver i første del af sin natsria +modioa . +„ Dette kaldes fsbris maligna , eccellenza , “ sagde +han med et buk . „ Her er årcladning nødvendig . “ +„ Røbris msligna ? “ gentog gubernatoren med +et udtryk , som fik han pludselig en stor ængstelse for at +blive smittet . + +„ Tsdris mallzna ! “ stammede pateren og kastede +et sørgeblik på kancellieren , hvorpå det straks +for til himmels igen . +„ Tilstanden er vel håbløs ? “ spurgte gubernatoren +og fjernede sig et skridt fra den syge med +et udtryk af rædsel . +„ Væk med lanternen ! “ sagde kancellieren pludselig +meget tydelig og slog ud efter gubernatorensnæse . +„ Kom med den gamle hattcpnl ! — o , hø , hø , hø , +— nu gør vi mirakler . “ +„ Han fantaserer stærkt , eccellcnza . “ sagde byens +vise hippokrates og sendte et sideblik til pateren , som på +en forunderlig måde havde skelet over gubernatorcns +skuldre , da den gamle hattcpul kom på bane . +„ Vi må årclade ham ; det er det tykke blod , +som indgiver ham disse forrhkte fantasier , “ bemærkede +Cæsar . +„ En gammel hattepul , “ gentog kancellieren +med snøvlende stemme og rejste sig pludselig overrende . +„ Halløj ! — ikke for lavt — et lille søm til — +den skal nok klemme hende — hø , hø , hø , rakkerknægten +gør mirakler ! Op med den gamle hattcpul ! +— hiv til ! “ +Der opstod ' en urolig bevægelse i salen ved +disse mærkelige ord ; men lægen tog på ny den + +syges hånd og sagde med høj stemme , særlig +henvendt til det publikum , der begyndte at trænge +sig sammen om sengen : „ Denne ksbris maiiana , er +særdeles ondartet , overordenlig ondartet , men vi skal +nok sætte en pind - - “ +„ En pind , en pind ! “ mumlede kancellieren og +snappede til højre og venstre . „ Hvad er det for noget +sludder ? Tror du en pind kan holde det +stykke jern ? Den knækker — den knækker ! Lad +øksen falde ! Det gør ikke noget — den går +ikke , gør den ! I en hattepul , i en hattcpul — +hø , hø , hø ! Hør , hvor de skråle — ad helvede til +med Madonna ! Hø , hø , hø ! Hun er jo kun en +gammel hueblok — din skål ja ! I en hattepul . “ +„ Han er besat af djævelen ! “ råbte pateren og +korsede sig . +„ Af alle onde og urene ånder ! “ supplerede +gubernatoren og fulgte hans eksempel . * +„ Han er aldeles fra sin forstand , han ved selv +slet ikke , hvad han siger , “ erklærede den værdige +hippokrates , særlig henvendt til mængden , på hvis +ansigter man begyndte af læse en ubehagelig tvivl . +„ Hør ! “ udbrød kancellieren , som på en gang +syntes af samle alle sine kræfter og vende dem mod +et eneste punkt . „ Hør , hvor det ringer ! Hør , hvor + +det brnser ! Der er fangen ! Seer i ham med gravhunden ? — +o , der er orme i mig , det er hugorme ! +Tag dem bort , fag dem bort ! De krybe ind i +munden på mig —de kvæle mig ! — o , hvor de +gnave i mit hjerte ! Maria — er det dig ? Bort +med den violin ! — hvor den hviner ! Det er +gravmaren ! — stir ikke på mig ! Ja , hun er +død — død ! — jeg vil ikke dø ! — vand , vand ! +— jeg vil ikke ! — slå ham ihjel ! — sluk , sluk ! +Det brænder ! “ +Og kancellieren sank pludselig bagover , som +havde han været holdt oppe ved en skjult fjcderkrast , +der lige i et øjeblik brast og lod ham falde sammen +som en marionetdukke . Mængden veg forfærdet til side +for dette askcgråe fortrukne ansigt , for disse +stive , hoitopspilede øjne og for den hæse rallen , +som forkyndte , ' at dødskampen begyndte . Et par +mænd ilede hurtig ud af salen , og inden jeg kunne +bane mig vej gennem trængslen for at forlade +denne rædselsfulde scene , hørte jeg dødsklokkens +klemten ude på gaden , og i samme øjeblik sank +hele forsamlingen , høje og lave , mænd og kvinder , +på knæ og begyndte denne forfærdelige , mumlende +dødsbøn , som jeg alt har beskrevet . I køkkenet +mødte jeg præsterne med den sidste olie og hostien , + +men det var forsilde . Den gamle skurk lå stiv +og kold i den fugtige kælder , og de ansigter , +som lidt efter lidt passerede mig forbi , udtrykte kun +væmmelse , rædsel og afsky , med undtagelse af den +hellige pater , som , stadig søgende efter sine øjne +oppe under loftet , erklærede , at kancellicrc Felice +havde været en meget gudfrygtig mand , son : aldrig +havde forsømt nogen messe eller altergang , hvorfor +man turde håbe , at hans ophold i skærsilden ville +blive kort , skønt den hellige kirke ikke havde fået +tid til at give ham syndernes forladelse , ej heller +til at yde ham den sidste hellige olie , ved hvis hjælp +så mange svage og syge er blevne fravristede +døden , efter at alle menneskelige midler havde viist +sig af være unyttig tant , uholdbart som spindelvævet , +bedragerisk som strået , hvorefter den druknende +griber , før han males ned i dødens sorte , +bundløse malstrøm . Efter disse skønne ord , hvis +slutningssrasc særlig syntes henvendt til min værdige +ven Carnevale , som under bevogtning af to +gendarmer stod opstillet i køkkenet , forsvandt pateren +ned ad trappen med en håndbevægelse , som +vi kunne tage som en velsignelse , hvis vi ville , +og efterfulgtes af gubernatoren , der med kancellierens +tykke protokol under armen standsede et øjeblik foran + +den bcseirede apotteker , idet han tilkendegav ham , +af Anna Marias kaution og hensynet til byens +mangfoldige æsler havde bevæget ham til af løslade +en mand , hvis fortsatte tvivl og letfærdige tale +rokkede den inderlige tro , hvorved Gennazzano havde +gjort sig bekendt i århundreder , men hvis sag , +ifølge paterens forlangende , ville blive forfulgt +gennem alle instanser og rimeligvis ende med en +klækkelig mulkt til den høihcllige Maria æel buon ' +consi^iia . +Signor Carnevale betragtede med et sandt varnlveblik +den protokol , som gubernatoren holdt fastklemt +under armen ; men han sagde ikke et ord til +hans tale . Først da døren havde lukket sig efter +pateren , gubernatoren , lægen og de to gendarmer , +trykkede han min hånd , pegede på sin pande og +brast derpå i en skraldende latter , idet han sparkede +til katten , så at den røg lige over kjøkkenilden . +Derpå gav han sig med lange skridt til at måle +længden af kjøkkcngulvet , og da han efter et par +omgange havde udfundet , at dette beløb sig til +fjorten , satte han sig med en modfalden mine op +på huggeblokken og gjorde et svagt forsøg på at +fløjte garibaldi-marschcn med den samme applomb +som i gamle dage . Nlen midt i hymnen for + +han ned , rystede begge hænder højt op mod loftet +og åbnede døren til gaden , hvorpå han , efter +at have forvisset sig om , at de vel vare borte , spyttede +tre gange ad byens kirkelige og verdslige autoriteter . +Derpå trykkede han endnu engang min +hånd med det ene betydningsfulde ord : „ Humbug ! “ +Og listede så ganske stille ind i sit værelse +for at sove . Stakkels signor Carnevale ! Han havde +tabt slaget grundigt ; men der skulle komme et nyt , +et frygteligere , om hvilket han selv ikke i sine drømme +havde nogen anelse . +Gerne ville jeg , kære funtus , dølge for dig og +verden den næste dags begivenheder . Allerhelst ville +jeg følge de romerske præsters skik og iagttage en fuldstændig +taushed , psr probibsro lo scanæalo ; men +kjendsgjerningcr er nu engang kjendsgjerninger , og +når de findes , nytter det ikke som strudsen at lukke øjnene +i — de stå der „ til ævig spot , skam og skændsel , “ +Og skandale blev der gjort fra alle parters side . +Den første begyndte dermed , at en deputation +af novicer fra ursulanerinders kloster den næste +dags morgen indfandt sig for at afhente Adele , men +af den forfærdede Anna Maria fik det tordenbudskab , +at hun var løbet bort aftenen i forvejen , og +det endog med en kæreste . Jeg skal ikke beskrive + +dig de fromme søstres ansigter ved denne lejlighed , +de nejede sig , korsede sig , og så på hverandre +med nedslagne øjne og dhdsirede blikke ; men +kunne dog ikke lade være at se snart til Otto og +snart til mig , som mente de , at vi havde andel i +denne forbryderiske hemmelighed . Ia , da de parpiis +og i ærværdig pasgang tiltrådte deres tilbagetog , +kunne det yngste og sidste par af novicerne , +to nydelige , små piger , med et halvt skælmsk , halvt +vemodigt blik , ikke lade være at slå det hvide +slør lidt til side og skotte efter Otto , som stod på +trappens øverste trin med skizzebogen i hånden . +Det hele var kun et blik — men ønsket , attråcn , +den inderlige længsel kunne de ikke skjule . Det var +det samme blik , som nonnerne fordum sendte +hverandre , da den tappre Carl algotsøn havde +bortført svantepolks datter ; og gennem luften +klang sukket vemodigt som for hundreder af år +tilbage : „ Christ give der kom slig engel og tog +både dig og mig . “ +Den næste skandale var betydelig værre . Den +begyndte med , at signor Carnevale i stolt følelse +af sin frihed , og med sin kærlighed betydelig forøget +ved fire og tyve timers adskillelse fra „ Genstanden “ , +anlagde et toilette , der svarede såvel til + +festens højtidelighed som til de følelser , han agtede +at lægge for dagen efter at have gennemgået sit +nye martyrium for frihedens og oplysningens +sag . Da jeg havde ham hemmelig mistænkt for , +at han ville styre lige til Marietta , og da jeg med +grund frygtede for den forfærdelige eksplosion der +ville påfølge , når man også her fandt buret +tomt , var det ikke uden en vis beroligelse , at jeg +så ham ile over til farmaciet for i forbindelse +med Pietro at lette skodderne af , og derpå under +beskyttelse af et forklæde , som nåde helt op i +halsen , af uddele piller , salver og plastre til de +syge asner , som ved et magtbud af gubernaforen +havde måttet undvære denne tilgift til deres lidelser +i et helt døgn . Den tætte stimmel foran +apotteket viste , af signor Carnevale intet skår +havde lidt i sin popularitet , og som han der stod i +skjorteærmer , med den lyse stråhat fra piazza +Navone på sit knndskabsrige hoved , vciende ud og +målende af , var han atter begivenhedernes mand +med sine egne meninger om visse egne ting , oppositionsmanden +rigtignok , og oven i købet i minoritet , +men dog den mand , som både gubernaforen og de +seks fra rom havde måttet lade løs af fængslet +såvel for hans kundskabers som for æslernes skyld ; + +thi derom vare alle i byen overbeviste , af hvis +signor Carnevale havde såt lejlighed til af give +kancellieren sit fedt , i stedet for den sidste olie , havde +denne byens største og gcdignesfe æsel levet endnu +til glæde for røverne og opbyggelse for menigheden . +På slaget ni lukkede signor Carnevale +sit farmaci og trippede i bevidstheden om af have +gavnet sine medskabninger iilfærdig op ad gaden . +Jeg lod ham gå , uagtet jeg var nysgerrig efter +af se , om han også denne gang , hvor røverne +blev trukne ind i spillet , ville deltage i processionen . +Alen signor carncvale forsvandt op ad +den lille Sidegade , og jeg , som ikke havde stor lyst +fil på ny at ulejlige mig for en kirkelig ceremoni , +om hvis tomhed jeg nu var ovcrviist , satte mig under +solseilct foran oafs reale , idet jeg morede mig +med at betragte de brogede grupper , der nu , som +for et halvt år siden , dels havde lejret sig på +pladsen , dels i stille alvor og med andægtige miner +vandrede op fil kirken for at deltage i processionen . +Denne har i september et andet præg ; +men det ligger i årstiden , ikke hos befolkningen . +Mai måned er ikke blot madonnamåncd , +men det er tillige forårets brogede fest — Italiens + +blomster komme og forsvinde i Mai . September +derimod med sine gulnende marker og afsvedne +lunde byder intet blomsterflor , og den sig +nærmende høst lægger beflag på mange kræfter , +som i Mai måned finde en trøst eller en adspredelse +i at valfarte fil den hellige Madonna . +Byen har derfor ikke nær det livlige , festlige +præg , som når maisølen belyser dens Tage , +og de deltagere i festen , som komme langvejs fra , +ere mesf krøblinge og syge , der vente et under - +gørende mirakel . For mig havde festen tabt +den særegne , romantiske glans , som bredte sig +over den , da Adele i den hvide tunika og med +den slukkede kjcrte i hånden skred hen ad vejen til +s . Eustachio . Denne gang havde man fået et +stakkels , noget forvokset og åndelig forkrøblet barn +til at fremtræde som mndonnabruden , og hermed var +det interessante forbi ; thi i det halve år , jeg nu har +ligget herude , har jeg set så mange processioner både +for Sankt Peer og Sankt Poul , at jeg er inderlig +ked af disse stadig tilbagevendende karnevalsløier . +Altså lod jeg mig ikke forstyrre , da jeg oppe i +gyden , som fører forbi kirken , hørte høje jubelråb , +blandede med skrig og latter ; thi da jeg vidste , at +processionen samlede sig deroppe , antog jeg , at det + +var et af de sædvanlige klammerier blandt bønderne , +vin hvo der skulle bære denne eller hin fane +ved madonnafesten . Endelig blev larmen så stærk , og +jubelen så inderlig fornøjet , at jeg løsrev mig fra +min skyggefulde plads og fulgte efter råbene , som +forekom mig at tage en alt anden end opbyggelig vending , +såsom jeg tydelig skelnede ordene bscoo , becoons , * ) +som med stor styrke istemmedes af en flok +unge sabinere , der på en højst letfærdig måde +tumlede sig oppe i gyden . Næppe var jeg drejet +om hjørnet , før jeg så et højst mærkeligt og tilmed +meget bedrøveligt mirakel , som egentlig dannede +kærnen i den af mig omtalte anden skandale , +hvoraf byen rimeligvis vil have godt i meget lang +tid , såsom der til daglig ikke forcfalder mange af +den slags herude . Foran et højt hus i gyden +havde der samlet sig en betydelig mængde af de +gamle sibyller , som gestikulerede og snakkede i +munden på hverandre med en sand diabolisk ivrighed , +medens de under anførsel af et kraftigt +fruentimmer i sabinernes bondedragt forsøgte at +storme den høje stentrappe , for at trænge ind igennem +døren på huset . Hver gang dette skete , +viste der sig en gal mand med en stråhat oppe +* ) gedebuk , hanrej . + +i øverste etage , en mand , som snart for til det +ene , snart til det andet vindue , skrigende , brølende , +gestikulerende og truende med den knyttede hånd +ned imod mængden , som hver gang modtog ham +med råbene „ klsøco , lscoono ! “ og på en højst +uærbødig måde forhørte sig , om han ønskede fri +rejse til oornovazlia * ) , samtidig med at drengene +dandsede rundt under en for mig uforståelig opsang +med begge pegefingre i panden . Jeg kendte +straks sibyllerne fra huulgaden , ligesom jeg i +drengene anede signor Carnevales nforsonlige modstandere +fra landevejen nedenfor byen ; men at den +gale atand deroppe var byens viseste og bedste +mand , og det tykke fruentimmer dernede Mariettas +moder , fik jeg først at vide af diegi , som med klaphorn +under armen kom ilende op ad gaden tilligemed +en del andre madonnablæsere for at være +vidne til striden . Hvori denne egentlig bestod var +det mig ikke muligt at fatte ; thi ordene faldt så +tætte som haget og fulgte så rivende hurtig oven +på hverandre , at al mening og forståelse druknede +i strømmen . Imidlertid var det ung klart , +o alcuno iii llornovaxua betyder egentlig nt sende +en til Cornwall i England , men tillige at gøre en +til hanrej . + +nt Mariettas mader ville have noget , rimeligvis +sin datter , og at signor Carnevale ikke kunne finde +noget , rimeligvis Marietta , og at det efter al sandsynlighed +var derfor , at han rasede som en ronkadore +og rendte hovedet gennem ruden med tabet +af den lyse , ligesom de gamle , forladte sværdfisk +på deres vandring mod nord løbe hovedet igennem +isen med tabet af deres sværd . Pludselig +styrtede Mariettas moder fulgt af sibyllerne sig +energisk imod døren — den gav efter og åbnede dem +vej fil det indre af huset ; men lige i det samme +viste signor carncvale sig på ny ved vinduet , og +nu påfulgfe en scene , som bragte ungdommens +jubel fil dens højeste toppunkt . Ud for en lyseblå ' damehat +med bølgende stor , der flagrede i +luften som vinger . Så kom en mørkegrøn silkekjole , +et par tøfler med spidse hæle , en knækparasol , +et koralbånd , et syskrin , der åbnede sig i +farten og foruden en masse buxcknapper udlod et +par dusin lyserøde billetter , så nogle skørter og +endelig nogle af de beklædningsgjcnstnnde , som kun +bæres af damer i neglige , og som det derfor ikke er +passende at nævne . Her kom der en standsning , som +syntes at tilkendegive en vis mangel på ammunition . +Alen den var kun af kort varighed ; thi frem + +kom signor Carnevales glødende hoved af det andet +vindue , og ud for knive , gafler , fade , tallerkener , +spejle og skilderier , så at det så ud +som om han havde et helt formad af håndgranater , +der explodcrede , snart på gaden , snart på +de nærmestståendes hoveder . Men det blev ikke +derved . Frem kom signor Carnevale på ny , og ud gik +lysekronen , der knustes i tusinde stykker , stegevenderen , +som fik adskillige buler , og endelig en +mængde mindre kasseroller og kar , som på en +sørgelig måde lod mig ane , at den forsmåcde elsker +havde købt meget niere sammen til sit indbo end +det , vi havde haft oven i karetten . Endelig kom +den stakkels apotteker til syne med det halve af den +brede himmelseng , en sørgelig allegori på hans +egen forladthed og halverede tilstand , og da den +ikke straks ville gå ud ad vinduet , fordi den strittede +imod med benene , greb han en 0xc og begyndte +at bearbcide vindnesposten , indtil både +sengen og den med et drønende brag styrtede ned +på gaden til alle parters store tilfredsstillelse . +Men hermed fik også hans anstrengelse en brat +ende ; thi inden han kunne få den anden halvdcel +til at følge efter , viste gendarmerne sig i +gaden , og da han også til dem henvendte nogle + +højst velvillige ord , fandt de det passende for den +offenlige moral og sædclighcdstilstand at trænge +op i huset og bemægtige sig den rasende apotteker +som arrestant . +Jeg så ham blive ført tæt forbi mig — hvor +var han forandret ! Paroxysmen havde lagt sig ; +men han var afkegrå i ansigtet , så askegrå , at +jeg næsten forfædedcs derved , og der var i hele hans +holdning et udtryk af lidelse , som greb mig dybt . +Drengene hujede , fruentimmerne skældte og råbte +på , at han ingen ret havde til at forholde moderen +datterens brudcndsthr , sibyllerne rokkede med +de skaldede hoveder og mumlede forbandelser med +deres tandløse munde ; men signor Carnevale skred +med sænket hoved frem mellem de to gendarmer +uden at sige et ord , ja uden engang at kaste et +blik på den mængde , som forhnanede ham . Men +han var knækket ; han var bleven sløv , det var , svin +om denne formiddags begivenheder havde gjort +han : ti år ældre . +Instinktmæssig fulgte jeg med til vi nåde colonnaernes +Borg , og her mødte vi den tredje , den +største af alle skandalerne — la proesssions +grands , som under fuld musik vendte tilbage +fra klostret s . Enstachio for at holde sit indtog i + +byen . Der skred gubcrnatoren frem i sin brogede , +middelalderlige mummedragt , og blusset på hans +næse lyste rødere i solsfinnet end kerten , han bar +i hånden ; der kom de fem røvere ( den sjette undveg +fra skafottet ) , smykkede med madonnabilleder +og blomster og omgivne af snøvlende , mumlende +munke ; der listede den nye pater fra rom , og der +gik den vanføre , halvt idiotiske madonnabrud med +det fjollede blik — men alle stirrede de på den +stakkels signor Carnevale , som lå knælende mellem +de ligeledes knælende gendarmer , og på mig , som +denne gang tog mig den frihed at stå oprejst og +med hatten på hovedet . Hvor skurril , latterlig +og bedragerisk tog nu dennc procession sig ud , hvor +fræk og hånende klang musiken , og hvor hykleriske +lød præsternes mumlende bønner — de mindede +mig om kancellicrens afbrudte stønnen på +dødsleict , og alt , som de stred mig forbi , syntes +jeg at høre gennem de latinske ord : „ Sankta hattepul ! +O , en hattcpul ! Ora pro nodis ! “ +Om eftermiddagen begav jeg mig til gubernatoren +og udbad mig tilladelse til at besøge apotteker +Carnevale i fængslet , thi jeg kunne ikke forlade +byen uden at få sagt min gamle ven et +hjerteligt Levvel . Den hæderlige embedsmand gjorde + +i begyndelsen adskillige vanskeligheder og betonede +navnlig stærkt den forargelse , som signor Carnevale +havde givet anledning til ved sin opførsel under +processionen ; men da jeg forsikrede , at det kun +var en simpel afskedsvisit , jeg ville gøre , fik jeg +endelig hans tilladelse , og ledsaget af en gendarm +gik jeg for sidste gang gennem colonnaernes gamle +Borg , hørte for sidste gang den gamle fontancs +vemodige plaske « og trådte endelig ind i de +øde korridorer og sale , hvoraf slottet består . +Gendarmen gjorde mig den tjeneste at blive stående +udenfor døren tilligemed slutteren , og i aftenens +skumrende lys trådte jeg ind i den celle , der nu +tjente signor Carnevale til ophold , ligesom den +engang før havde tjent den mystiske fange . Han +sad foroverbøjet på sin hårde briks , støttede begge +hænder mod sin pande og var så aldeles hensunken +i betragtninger , at hun ikke mærkede min indtræden +i fængslet , før jeg lagde hånden på hans skulder . +Da for han pludselig op , son , kom han fra +et fjerntliggende drømmeland , og det gamle , velbekendte , +sarkastiske smil krusede sig om hans læber ; +men det var kun et øjeblik , så sænkede han atter +hovedet og stirrede ned mod jorden uden at sige +et ord . + +„ Jeg rejser i morgen , “ sagde jeg , „ og kommer +nu for at sige Deni farvel og takke dem for al +deres godhed imod mig . “ +„ Mener de det ? “ spurgte han , „ eller er det +kun en frase . “ +„ Nej , jeg mener det , “ svarede jeg og trykkede +hans hånd . „ Jeg vil altid mindes dem som en +af de få hæderlige mænd , jeg traf mellem de romerske +bjerge . “ +„ Tak , “ sagde han , og et ' vemodigt smil drog +sig omkring hans mund . „ Så er der dog en , +som tænker på mig og tænker velvilligt ; jeg skal +aldrig glemme det . “ +„ Der er mange , som tænke på dem , signor +Carnevale , “ sagde jeg ; „ Mange , der tænke velvilligt . “ +Han rystede på hovedet , stirrede atter ned +imod gulvet og sagde mere henvendende sig til dette +end til mig : „ Jeg er bleven gammel , signor ; men +jeg har haft den store fejl ikke at ville mærke det . +Jeg har set klart gennem hele det væv af bedrageri , +som præsterne spinde herude ; men jeg har +havt den fejl ikke at underkaste mig det blindt . +Jeg har opponeret derimod , men kun halvt , og denne +halvhed skylder jeg min ulykke . Den var ikke +bleven større , om jeg havde opponeret kraftigt og + +sagt nun mening fuldt ud — min modstander havde +dog sejret . “ +„ Men han er jo død , “ indvendte jeg . +Signor Carnevale så op på mig med et +forundret blik og sagde : „ Mener de kancellieren ? +Han var en orm , som jeg kunne træde i støvet , +når jeg ville ; ja selv gubernatoren havde jeg i +mit net . De kender ikke fil denne bhes mysterier , +kære signor , og ved ikke , hvad såret forfængelighed +har af sige . Jeg har været byens rigeste og +mest ansete mand ; jeg var den , som gav tonen an , +og selv pater Eusebio vovede ikke af krumme et +hår på mit hoved . Jeg blev indbudt hos gubernatoren , +og når han trængte fil penge , kom han +fil mig . Jeg så hans skurkestreger ; jeg vidste , af +han og kancellieren plyndrede fangerne og besveg +byens kasse , og når underbalancen skulle dækkes , +kom de fil mig . Da fik vi den nye pater fra Roma . +Han er en brodersøn af trifoglio på torvet , og +fra denne skriver sig hele min ulykke . Trifoglio havde +tjent penge ved sin handel , han ville fortrænge +mig , byens rigeste og mest ansete borger , og jeg +blev ikke mere buden fil gubernatorens selskaber . +Trifoglio fra torvet tog min plads ved gubernatorens +bord , medens jeg måtte sidde foran mit apottek ; men + +jeg brød mig ikke derom ; thi jeg vidste , af trifoglio +var gerrig , og af gubernatoren måtte komme fil +mig . Men han udeblev bestandig , og nu hørte jeg folk +mumle om , at pateren pressede sin onkel for penge +til ham , at han ville sætte mig . under anklage +for atteisme , udvise mig af byen , ja gøre mig +landflygtig , når blot trifoglio kunne låne gubcrnatoren +så meget , at han kunne flippe ud af sin +klemme . Da var det , at jeg fattede en dristig +beskatning . Jeg tog til Roma og meddelte kardinalvikaren +oplysninger om disse to slyngler , for at +få dem satte under anklage , inden trifoglio kom +tilbage . Jeg ville gøre en paladsrevolution , +som jeg sagde dem , rense op i uføret herude , og +hævde mig selv som den , jeg var ; men alting +glippede , jeg havde ulykken med mig på ethvert +punkt . Trifoglio blev i hast kaldt tilbage , man +lavede komedien med miraklet , og endelig dør til +al ulykke kancellieren , man har dækket underslæbenc , +man har godkendt miraklet , og skulle +man også kunne skaffe fængsclsprotokollcn tilveie , +hvad ville man så gøre ? Skyde skylden på +kancellieren , på hans drukkenskab , og fristende +gubernatoren . Nej , signor , jeg har tabt slaget , +jeg har tabt det ! “ + +jeg følte det sande i hans bemærkning og +sagde undvigende : „ Hvo kunne ane , at trifoglio +var deres fjende ? Han kom jo hver eftermiddag +til dem i farmaciet . “ +„ Ja , “ sagde signor Carnevale bittert , „ for at +belure mig , fore mig på glat is og meddele mine +yttringer til gubernatoren , som atter besørgede dem +videre til Roma . O , signor , vi har et spionsystem , +værre end i Alexander den sjettes dage , og +hvor sørgeligt , hvor ødelæggende for folkets moral +— hver anden Romer lader sig leje til spion . Jeg +anede intet ; trifoglio var min ven , og først den +dag , da Adele blev konfirmeret — husker de den ? “ +„ Jeg glemmer ikke let , “ sagde jeg . +„ Nuvel ! Først den dag gik det op for mig , +hvad trifoglio førte i sit Skjold . Husker de , at +jeg gik ud for at gøre en visit , men vendte +tilbage ? “ +„ Ganske tydeligt , “ sagde . jeg . +„ Godt ! Det var ikke varmen , ikke det kedelige +selskab , som var skyld deri . I haven , hvor +jeg først søgte familien , blev jeg skjult vidne til en +sammenkomst mellem trifoglio og pater Eusebio . +Samtale » drejede sig om mig ; man var i færd med +at lægge en snare for mig , og trifoglio var den , + +som skulle trække rettet sammen over mit hoved . +Jeg fik nok , mere end nok at høre — fra den +dag vidste jeg , at triføglio var min fjende . +Egenlig burde jeg straks være rejst til Roma ; men +skandalen med kancellieren , den lille hændelse +med pateren — “ +„ Hvem dræbte ham ? “ afbrød jeg . „ Kontoristaen ? “ +„ Nej , “ sagde signor Carnevale bestemt . „ Carlo +ville have gjort det straks . Et drab , som man +begår i hidsighed , er intet drab ; men et drab +tolv timer , efter at galden har lagt sig , er et mord . +Nej , Carlo var det ikke ; men han måtte flygte , +han havde skinnet imod sig , og det er hos os tilstrækkeligt . “ +„ Hvem gjorde det da ? “ +„ Oifl lo sa ! “ sagde signor Carnevale med et +uhyggeligt smil . „ Pater Eusebio havde ligesåmangc +ægtemænd til fjender , som han har børn +i Gennazzano . For Adeles skyld kunne han vist +have levet endnu ; hun havde værget for sig , det +vidste vi alle , thi en stolt pige er hun . “ +„ Gud ved , hvor hun er ! “ udbrød jeg med +et suk . + +„ På vejen til Napoli , “ sagde apottekeren med +et udtryk , som tog han en af sine egne piller . „ Hun +og de andre . Tror de ikke , jeg ved alt , signor +guielmo ? O , komplottet har længe været lagt , og +jeg dåre , som ikke har kunnet set , hvad der foregik +lige for mine øjne . Jeg dåre ! Jeg dåre ! +Jeg dåre ! “ +Signor Carnevale begravede atter ansigtet i +sine hænder og tav ; men jeg kunne tydelig høre , +hvorledes han stræbte af kvæle sin hulken . Endelig +hævede han hovedet , så mig fast ind i øjet og +sagde : „ Signor guielmo ! De skal rejse , rejse til +frie , lykkelige lande og vende tilbage til et frit og +lykkeligt hjem . Ak , kunne jeg følge dem ! Kunne +jeg begrave resten af et forspildt og sørgeligt liv i +et land , hvor tanken , ordet og troen er frie ! +Også jeg havde håbet på et lykkeligt hjem . Jeg +dåre , som ikke huskede på , af der mellem alderdom +og ungdom , mellem skønhed og grimhcd +ligger en kløft , som ikke de hæderligste bestræbelser +formå af udfylde . Jeg ville gøre en fattig pige +lykkelig ! Det var egoismens stemme ; thi jeg ville , +af hun skulle stabe ungdom i mig med tabet af +sin egen . Jeg har fortjent min skæbne ; jeg har +fortjent at indelukkes af disse mure , der engang + +have indesluttet en af Italiens mesf srihedselskende +mænd , og jeg vil bære den , som han , som filosof . “ +„ Hvem mener de ? “ spurgte jeg . +„ Her sad paolo nighetti , en af forkæmperne +for Italiens unge frihed , “ sagde . Apottekeren og +så sig sørgmodig om i det skumle fængsel . „ Hnn +levede og åndede kun for frihedens lys , og fængslets +mørke blev hele hans løn . Måske skal jeg +visne som han , komme ud svag og affældig som +han - men lad så være ! Italien vil da føje mit +navn til de tvende righettiers . “ +Jeg sendte apottekeren et spørgende blik , og +han vedblev : „ De kender ikke paolo Righetti ? Jeg +kan se det på dem ; men er det foranderligt ? +Folket glemmer sine martyrer , når de ikke se dem , +og ingen havde set paolo nighetti i over femten år . +Hvorledes skulle han da være kendt af den fremmede , +som ikke kan skatte malmet i hans Vers eller det +snille , der smcddedc det i nhytmens klingende +bånd ? Hvilken digter har Italien ikke tabt i ham ! +Læs hans første arbejde , det som lønnedes med evigt +Års fængsel , og de vil forstå mig . “ +„ Jeg kender det ikke , “ sagde jeg . „ Jeg har +aldrig set det . “ +„ De behøver ikke at skamme dem derover , “ + +sagde signor Carnevale . „ Hvorledes skulle de +kende hans » Mirsam « , dette glimrende drama , +som kun blev spillet en gang for at skaffe både +ham og broderen i fængsel . Søg efter det i +Roma , og man vil svare dem , at det aldrig har +eksisteret , og de vil tro denne løgn , indtil en eller +anden i sin omhyggelig tillåscdc stue viser dem +et brudstykke i afskrift , eller hemmelighedsfuldt fortæller +dem , hvorledes Argentina bævede i sin grundvold +af jublende bifald , da broderen Leone fremsagde +disse Vers , der på en gang havde gnldets +og stålets klang . Ja , man glemmer hurtig i +Roma — den store digters gravsten fik ikke engang +plads inden for dets mure . “ +„ Er han død ? “ spurgte jeg . +„ Han døde tolv måneder efter at hans Broder +Leone havde udfriet ham af fængslet og ligger begravet +på Pisas gamle kirkegård . “ sagde signor +Carnevale . „ Jeg havde min andel i denne flugt , +som nær havde kostet gubernatoren hans embede . +Husker de den aften , da han kom forklædt ? “ +„ Hvem mener de ? “ spurgte jeg . +„ Ih , broderen naturligvis , Leone nighetti — +skuespilleren , vovehalsen , il oondanoato ! “ udbrød +signor carncvale med stigende Iver . + +„ Fangen ! “ udbrød jeg forbanset . +„ Ja , netop , “ hviskedee signor Carnevale . +„ Fangen , gubernatoren , fra Severino , kardinalvikarens +sekretair eller hvad de nu vil ; thi han +skifter sin maske , så let som vi skifte ord . De +så ham jo hos tavanis ; han var Adeles — “ +„ Hvilket ? “ afbrød jeg hastig ; thi jeg hørte +allerede den tunge nøgle blive drejet i låsen . +„ Tys ! “ hviskedee signor Carnevale . „ Det er +sluttercn . Lad ham ikke høre , hvad vi tale om . “ +Og med disse ord drog han mig hastig hen imod +gittervindnet , medens den svære underslntter , kanccllierens +gode ven og værdige efterfølger , plantede +sig indenfor døren som en statue og meldte , at +tiden var forløben . +„ Farvel , signor ! “ udbrødden gamle apotteker +med hævet stemme , idet han omfavnede mig og +efter italiensk skik kyssede mig på kinden . Men +idet han bøjede ansigtet ned over mig , hviskedee han +sagte : „ Den første . Krukke på sjette hylde , tredje +skab til venstre , når de er trådt ind gennem +skranken . Red den , de vil finde — “ +Slutterens tunge skridt fik signor carneoales +ord til at tabe sig i en uforståelig hvisken . Endnu + +engang trykkede vi hinanden i hænderne , endnu engang +stirrede jeg på denne forunderlige mellemting af +forfængelig naragtighed , forenet med virkelig og dyb +følelse for det sande og rette , da vinkede slutteren , +og med et hjerteligt håndtryk , med de bedste ønsker +forlod jeg min gamle skikkelige apotteker , som +endnu til det sidste fulgte mig med blikket . Dieu +da jeg fik gendarmen i hælene og på vejen mødte +gubernatoren i følge med pateren og trifoglio , +som med en dum , sclvtillidsfuld mine tradskcdc bag +efter de andre med en stor splint om halsen , da +kom det mig for , at man havde sat byens eneste , +virkelig fornuftige mand i dårekisten , og at +byens samlede regimente var overgivet til lemmer +fra galchospitalet . +Du kan nok begribe , kære funtns , at jeg styrede +lige til farmaciet . Der måtte jo være oplysninger +om fra Severino , om Adele , om fangen +på slottet , og for ikke at glemme det , gentog jeg +uafladelig for mig den mystiske formel : „ Første +krukke på sjette hylde , tredje skab til venstre , når +de er trådt ind igennem skranken . “ +Da jeg kom til farmaciet , var det lukket , og +trods al min banken var der ingen , som åbnede +døren ; men en fin røg , som snoede . sig udfra den + +del af bygningen , hvor signor Carnevale havde +sit hugorme-kogeri , viste mig , at Pietro vistnok +måtte være derinde . Altså parlamenterede jeg +igennem skodderne og opnåede derved , at først +Pietros næse , derpå hans hoved , og endelig hele +hans hulde personlighed kom til syne i bindnet , hvorfra +han betragtede mig med en mine , som gemte +jeg inden i mig spiren til en eller anden politispion , +en spire , som mulig kunne komme i Groening +og overvælde det bedre menneske , som Pietro både +af erfaring og af signor carnevalcs udtalelser +vidste , at jeg var . +Da han endelig kom så vidt , at han fik +åbnet døren , og under en mangfoldighed af +hentydninger spurgte , hvad jeg ville , om jeg +var cuc , og om jeg havde set noget til gubernatoren , +blev det mig klart , at Pietro bedrev en +eller anden hemmelighedsfuld gerning inde i farmaciet , +og dobbelt nysgerrig insisterede jeg ifølge +signor Carnevales ord på at få adgang til +helligdommen . Endelig lod Pietro mig slippe ind +i det lille bagværelse , hvor signor carncvale +gemte foryngelsens vande , og hvor han havde udviklet +sin geniale tteori om sygdommenes oprindelse ; +men helligdommen var øde og mørk , lyset + +sneg sig i enkelte , listende stråler igennem de +tillukkede skodder , rummet var opfyldt af røg , og +henne på arnestedet , hvor jeg sidst havde set signor +Carnevale i færd med den store gryde , røg og +dampede det ud af en forbrændt dynge , som efter +lugten at dømme måtte bestå af papirer og +gamle gjennemfcdtede pcrgamentsbind . Der lyste +en snedig glæde ud af Pietros små , svincpvliske +øjne , da han havde fået det hele raget sammen +og antændt på ny ved hjælp af et par Knipper +maisblade , og idet han vendte sig om imod mig , +satte han den højre hånds tommelfinger på +spidsen af sin næse , spredte fingrene vidt fra +hverandre og nævnede derpå tre gange gubcrnatorcns +og paterens navn på en lidet sømmelig +måde . Efter at have udtalt denne trylleformular +og erklæret , at de nu kunne få deres næser svedne , +lukkede Pietro døren til bogstuen og kastede nøglen +i cisternen , hvorpå vi begav os omkring bygningen , +for at komme ind i farmacict ad hovedindgangen . +Men næppe vare vi drejede omkring +hjørnet , før et frygteligt syn mødte vort forbansede +blik . Der stod gubernatoren i fuld uniform , lige fra +den store trekantede til gallnkården , hvorpå +han hvilede sin behandskede højre . Der stillede pateren + +frem bag hans ryg med et triumferende udtryk , +og der gloede trifoglio med et allerærbødigst +udtryk af underdanighed i sit dumme brede ansigt , +medens byens tre gendarmer stod rede til af udføre +ethvert vink , som Cæsar måtte give . +Neppe havde man set os , før gubernatoren +hævede hånden og med en alvorsfuld værdighed +pegede på Pietro , en håndbevægelse , som havde +filfølge , af denne øjeblikkelig fik langt flere fingre +på sin krave , end han rimeligvis skøttede om . +„ Nøglen ! “ råbte gubernatoren med stentorstemme . +Pietro rodede , sågodt han kunne , bag sit forklæde +og kom endelig frem med en lille , rusten nøgle , +som han med et grin lod sig fravriste af gendarmen , +der med hånden til hatten overleverede +den til gubernatoren . +„ Uforskammede ! “ brølede denne . „ Er dette +nøglen til farmaciet ? “ +„ Å , til farmaciet ? “ sagde Pietro med en ypperlig +forstilt overraskelse . „ Om forladelse ! Leosiisim » +Plejer altid af spørge efter denne . “ Og dermed +proppede Pietro den rustne nøgle ned i lommen +igen og så yderlig dnm ud . + +„ Oiavolo ! Nøglen til farmaciet ! “ brølede +gubernatoren og stampede i jorden , øjensynlig irriteret +derved , af en af gendarmerne havde haft den +frækhed af smile . +„ Nøglen til farmnciet ? “ gentog Pietro med stor +langsomhed . „ Undskyld , looellsnra , man har aldrig +betroet mig anden nøgle end denne , “ og dermed trak +Pietro atter den lille , rustne nøgle op til stor moro +for de bønder , som den usædvanlige scene havde +samlet foran farmacien +„ Nyd pladsen og spræng døren ! “ råbte +gubernatoren , der nu tabte hele sin fatning . +„ Jeg tror , af signor Carnevale plejer af +gemme sin nøgle der , “ sagde Pietro og pegede på +et hul over indgangen til farmaciet . +Nøglen blev funden , sat i låsen af en af +gendarmerne , hvorpå gubernatoren med høistegen +hånd behagede af lukke døren op og træde ind i +helligdommen , efterfulgt af pateren og trifoglio , +samt de to gendarmer , medens den tredje blev plantet +udenfor indgangen , hvor han benyttede sin stilling +til af nedlægge en højtidelig protest , imod af +jeg betrådte farmaciet , en protest som dog heldig +blev overvunden ved løftet om en lille sambucco +længere ud på aftenen . + +hvor lå farmaciet øde og mørkt , dengang vi +trådte ind , og hvor høitidsfuldt mørkt skulede gubernatorcn +omkring sig , da Pietro på hans befaling +havde åbnet skodderne for at lade de sidste rester +af det vigende dagslys falde ind i signor carnevalcs +hidtil uberørte helligdom . Der stod alle de +røde trædåser med deres grønne , gammeldags indskrifter +opmarscherede på de hvide hylder , som vare +de et regiment soldater , der åbenlyst forkyndte +døden og sygdommen krig , medens deres uniformer +hemmelig tydede på , at de kæmpede under +Italiens banner . Der lå signor Carnevales skinnende +forklæde , der stod hans spadserestok ved +siden af et par lakerede støvler , som vare meget +for små til nogensinde at være komne på hans +fødder , og henne på pulten lå hans receptbog +endnu åben med den splittede fjcdcrpen til bogmærke +— alt nøjagtigt i samme stilling , som +signor Carnevale havde forladt det om formiddagen , +inden han trippede afsted til det nheldsvangre +møde . Gubernatoren gav imidlertid ikke agt på +disse herligheder , ja han værdigede ikke engang +den mistænkelige bogrække , som fandtes oven over +signor Carnevales pult et eneste blik . Nej , han + +åbnede tverfimod med højstegen hånd skranken , +drejede af og skred med en frygtelig , inkvisitorisk +holdning henimod det tredje skab til venstre , hvorpå +han gav sig til at stirre op på den første +krukke i sjette hylde med et falkeblik , som fyldte +mig med forfærdelse . +„ Tag mig den krukke ned ! “ råbte han med +en så irriteret stemme til Pietro , at man skulle +troe , at krukken var hans personlige uven . +„ Hvilken krukke befaler leesiisnra ? “ spurgte +Pietro ydmygt og så meget idiotisk ud . +Den store deroppe ! “ tordnede gubcrnatoren . +„ Den første på sjette hylde . “ +Jeg blev hed om ørene , men Pietro svarede : +„ Det er fluegift ; behager loeollonra noget +deraf ? “ +„ Tag mig krukken ned ! “ tordnede gubernatoren +påny . „ Hvis du vover at lukke den op , skal jeg +lade dig pidskc . “ +Pietro svarede intet til dette velvillige tilbud , +men tog stigen og begyndte langsomt at entre op , +idet han gjorde skæv mund til mig og satte den +knyttede hånd på næsen ; men inden jeg havde +forstået betydningen af denne manøvre , var han +nede igen og overrakte krukken til gubcrnatoren , + +som vendte sig om mod pateren og trifoglio , idet +han trinmferende viste dem sit bytte med den bemærkning , +at de forhåbenlig ville påskønne , til +hvilken grad politiet i Gennazzano var inde i det +revolntionaire parties bedst bevarede hemmeligheder . +Efter denne indledning trak gubernatoren sine +handsker af og befalede Pietro at hente et bord og +tre stole . Krukken blev sat på bordet som corpus +dslicti , gubernatoren nedlod sig i signor caruevales +gamle lænestol , allernådigst overladende pateren +og trifoglio de to stråstole , der blev anbragte +en på hver side , og efter at have henvendt nogle +oplysende ord til gendarmerne og faget dem tilligemed +de to andre til vidner på den statsforbrydelse , +som nu skulle afsløres , skrnede han langsomt +og med gubernatorisk værdighed låget af krukken +og fremdrog et gammelt dokument , som fik trifoglio +til at gøre den åndrigc bemærkning , at der +vist måtte stå noget i det . +„ Ganske sikkert , ganske sikkert ; vi ville få +mærkelige ting at se , “ forsikrede gubernatoren +med rolig værdighed , idet han foldede dokumentet +ud på bordet og bød Pietro tænde lampen , en + +anmodning , som denne efterkom med langt større +ivrighed , end jeg ville have viist . +„ Dette dokument vil fælde ham , fuldstændig +fælde ham , “ hviskedee gubernatoren til pateren , som +ttak et par runde hornbriller op og anbragte dem +på sin næse . +„ Fuldstændig fælde ham , “ gentog trifoglio og +bøjede sig over gubernatorcns skulder . „ Fuldstændig +— hvad er det , der står — „ Fuldstændig +anvisning — — psr baooo ! Det er jo en recept . “ +„ Til helvede ! “ brølede gubernatoren og kastede +dokumentet hen ad bordet . „ Det er en fejl krukke . +Pietro , tag mig den næste ! “ +Atter måtte Pietro op på stigen og kom +ned med en ny krukke , der viste sig af indeholde +tørret ingefær , hvorefter han blev sendt tilveirs +efter en tredje , som udlod en masse spanske fluer +over paterens gramscndc fingre . Da heller ikke +dette tilfredsstillede gubernatorcns ransagelsesånd , +blev begge gendarmerne beordrede tilveirs , hvorved +det efterhånden lykkedes dem af bringe de mærkværdigste +gammeldags . Arkancr for dagens lys , +samtidig med af de konstaterede den kjcndsgjcrning , +af de fleste krukker i signor Carnevales farmaceutiske +museum slet ikke vare i besiddelse af andet + +end den titel , som med store bogstaver prangede +på forsiden . Da dette var blevet godtgjort så +håndgribeligt , af der hverken på bordet eller på +gulvet var plads til flere af de røde dåscr , +sparkede gubernatoren en betydelig del af dem +imellem hverandre og erklærede trifoglio , af han +var et fæ , hvilket ikke i nogen synderlig grad syntes +af overraske denne . Derpå rejste gubernatoren sig +op og forklarede Pietro , af han for ham gerne +kunne rejse ad helvede til , en høflighed , som denne +gjengjældte ved at overrække dokumentet og forespørge , +om det skulle bringes over i mnnicipiet , +hvilket atter bevirkede , at gubernatoren i en højst +irriteret sindsstemning snappede papiret fra ham , +krøllede det sammen og kylede det hen ad gulvet , +medens han højtidelig lovede , at huusundcrsøgelsen +på det skarpeste skulle blive fortsat næste morgen +til megen liden bande for signor Carnevale . Med +denne trudsel forlod gubernatoren farmaciet , stadig +fulgt af sine to skygger og overladende Pietro at +finde rede i det Chaos , som var skaffet tilveie . +Jeg hjalp ham trofast med dette arbejde , idet +jeg efter bedste evne understøttede ham med mine +latinske kundskaber ; men da ordenen var gjenoprettct , +og de to gendarmer trak af med den + +stakkels fyr , kunne jeg ikke lade være at bemægtige +mig det sammcnkrsllcdc papir , som endnu lå på +gulvet . Det bar til overskrift : „ Fuldstændig anvisning +til at kurere selv gamle æsler for skab “ ; men om +det skab , som gubernatoren i regelen hver aften bærerhjem , +stod der ikke et eneste ord — måske var det +derfor , kære funtus , at han følte sig så irriteret . +Hermed , bedste Søren , ender mine iagttagelser +over livet i sabinerne og specielt over den lille +kreds , hvori jeg har bevæget mig over et halvt +år . Denne kreds er nu sprængt og splittet til +mange forskellige sider ; de magter , der styre og +rcgjere livet , have grebet ind i den med ublid +hånd , og i hvilken havn skjebnen vil føre hver +enkelt , er det umuligt at bestemme . Men der er +tomt og trist herude . Den gamle Anna Maria har +mistet sin livlige snakkcsalighed ; Nino går omkring +i de øde Stuer , seer på det hele og erklærer +det for „ ubegribeligt “ , medens dicgi tuder elegiske +melodier på sit klaphorn . Ingen af de tre ved +noget , det kan jeg tydelig mærke , og selv i går , da +der kom en præst fra Roma for at afhente adelcs +små brødre , gjorde de ham siet ingen spørgsmål , +men klædte blot ørengene på og sendte dem afsted , +så glade vare de over at blive af med dem . + +hverken Nino eller Anna Maria kunne glemme , at +kancellieren døde uden at betale sin hnnslcic , og +hver gang jeg bringer Adele på bane , siger den +gamle : „ Ja hvad kan det hjælpe ? Var hun blot +bleven , havde klosteret betalt de to hundrede scudi , +og så havde jeg været hjulpen . “ Men dermed , +kære Søren , er hverken du eller jeg hjulpen , og +når padronens vogn i morgen tidlig holder for +døren , og jeg for sidste gang ruller forbi de øde , +endnu fast tillukkede huse , vil mangt et billede +rulle op for mig ; men en bekymring vil jeg tage +med , bekymringen for hende og hendes fremtid . +Gid den må blive lys og lykkelig , hvor hun så +færdes , så lys og lykkelig , som jeg ønsker dig din , +nu , da jeg hører , at du har fået dit kæreste +ønske opfyldt , og som personel kapellan skal være +med at pløje en lille menighed ovre i Jylland . +Når du da sidder på heden , kære fnntus , og er +ked af at høre lærkernes evige slag over dit hoved , +kan du tage mine breve frem og læse dem på ny . +Hedens brune , lyngklædte bakker kunne da måske +et øjeblik forvandle sig til campagnens bølgede +høje , og i fata morganaet , som i den varme , +disede sommerluft svæver langt ude i horisonten , +kan du se gcnnazzanos kupler og sabinernes + +sneelysende tinder ; men når aftentåger : begynder +at løfte sig , når hjejlen ensomt klager fra sin Tue , +da send en venlig tanke til kancclliercns datter . +Hun var en blid , en ecnlig , en klagende fugl , hvis +sang kun kendtes af få , og hvis skæbne vil +kendes af endnu færre . Farvel , glem ikke din +hengivne o . s . v . +Gennazzano , den 5te Mai 1868 . +Belærværdige Søren ! +Hvor forunderligt leger ikke skæbnen med os +alle ! Her , hvor jeg for fem år siden modtog dit +første brev , da jeg første gang vandrede om i disse +henrivende egne , her , ja endog i den samme stue , +skal det falde i min lod at læse de linier , hvori +du melder mig dit ægteskab og tiltrædelse af +kald . Du er altså i hav : : , brave funtus ! Tillykke +dermed , bliv ved at dyrke din menighed , og +skulle du sinde nogle kattolske kvikrøddcr , som have +ligget og vegeteret siden middelalderens dage , så +ryk dem op uden nåde og barmhjertighed — men +bliv ved at ringe solen ned ; thi dette lyder smukt +og fornøjeligt , skønt det siet ikke er andet end en + +levning af munkenes ave Marie . Som du seer , +er jeg igen på min kæphest , og er det så forunderligt ? +Overalt , hvor jeg i dette dejlige land +træffer noget skønt og godt , har vor herre skabt +det — alt det slette , alt det demoraliserende skabes +hernede af præsterne ; jeg seer det nu tydeligere end +nogensinde før . +Igår kom jeg til Gennazzano ; men ikke , som +i gamle dage , med padrone Luigi . Jernbanetoget +brusede fra Roma , standsede ved valmontone , og i +en virkelig omnibus gik vi videre over campagnen . +„ Ak , hvor forandret ! “ tænkte jeg , alt som vi rumlede +afsted , og „ Ak , hvor forandret ! “ udbryder jeg endnu , +medens jeg nedskriver disse linier . Gennazzano har +bøjet sig for civilisationen , som Subia bøjede sig +for christendommen ; intet er mere tilbage af dens +fordums glans — skarndyngen er borte , gubernatoren +er borte , piazzaen er bleven brolagt , der +må ikke løbe grise på gaden , og hvor før signor +Carnevales farmaci hævede sig i mørk middelalderlig +skummelhed med svære jernkurve foran vinduerne +og syvdobbelte slår for den snevre indgangsdør , +der knejser nu en ny tidssvarende kjøbmandsbod +med ruder af spejlglas og petrolenmslamper i +vinduerne . Padrone Luigi er gået fallit — jernbanen + +ødelagde ham . Prokuratoren er død , min +stakkels , gamle Anna Maria er fattiglem — prokuratoren +ødelagde hende . Signor Nino bærer ikke +længere Madonnas fane , og diegi blæser sit klaphorn +mellem de pavelige zouaver — hvilken omvæltning +formå ikke fem år at gøre ! +Det var med let hjerte og glade forhåbninger , +af jeg i går susede herud fra Roma . Jeg +ville opsøge gamle minder , spørge nyt om mine +gamle venner — nu sidder jeg som Marius grædende +på mit carthagos ruiner . Alt er styrtet +sammen , undtagen det gamle Palazzo , men det er +ikke længere vannutelliernes ejendom ; det er blevet +solgt til trifoglios søn , som nu regerer byen og +har opført den tidssvarende kjøbmaudsbod på piazza +imperiale . Salige er de fromme ! Han er ikke +sådan en rød krakiler sum signor carncvale ; han +bærer sit kors , såvel i livet , som i processionen og +synger amen , når pateren har messet . Derhos +går han flittig i kirke , giver almisse og tegner +det højeste bidrag , når der skal illumineres på +den hellige faders fødselsdag , gode gerninger , som +tilsammen fortjene , af man lukker oincnc for hvad +der nødig må ses . +I eftermiddags besøgte jeg Anna Maria . Nede + +i den nederste ende af huulgaden , hvor der dog +endnu er nogen sol og nogen luft , endnu en +smule udsigt over den lysegrønne Dal og saccoflodens +blinkende vande , ligger fattighuset , og derhen +styrede ' jeg min gang . Gaden var som før +fuld af legende børn , der betragtede mig med store +forundrede øjne og udråbte deres evige : » Uajooeo , +signor ! « alt som jeg vandrede forbi ; men lidt efter +lidt tog børnenes livlige og glade grupper af , +sibyllerne med deres hvide , rystende hoveder steg +svin spøgelser frem af hver gadedør , hver åben +svalegang , spindende som pareer på deres håndtene . +Der var ingen , der hilste mig eller kendte +mig igen — sibyllerne fra de gamle dage vare +døde , og når jeg spurgte efter Anna Maria , rystede +de på hovedet og pegede videre ned imod enden +af huulgaden , hvor aftensolen endnu kastede et bredt , +rødgyldent skær over oldingerncs hjem , medens +børnenes hyllede sig i skumringens skygger . +Fattighuset var det sidste i gaden . Det lignede +ganske alle de andre ; kun stod der uden for det to +mørke cypresser , gravens og dødens tegn , og +på den åbne svalegang sad en stor , rødblisset kat +og slikkede velbehagelig sine poter tilligemed det +smule solsfin , som var tilovers . Den krummede + +ryg og strøg sig op ad mig , da jeg trådte op +på den skrøbelige svalegang , så mjavede den og +løb foran mig , som var den de fattiges tjener , der +ville vise den fremmede vej . Kendte den mig ? +Det faldt mig pludselig ind , at Anna Maria havde +ejet sådan en stor , rødblisset kat , som lidt havde +budt mig velkommen i skumringen , når jeg vendte +hjem , og som jeg til gengæld mangen gang havde +trakteret med levningerne af vort måltid . Skulle +det være den samme ? Den vedblev at stryge sig +op ad mig med en sagte , klynkende mjaven , som +ville den fortælle mig , hvor meget den havde lidt , +så løb den foran mig , og stod endelig stille foran +en dør , som den stirrede på med længselsfulde blikke . +Jeg åbnede den , katten smuttede ind , sprang op +på stolen og vækkede derved en gammel udlevet +kvinde , som var falden i søvn på den umagelige +stråstol endnu med paternostcrbåndet mellem de +foldede hænder . Skræmt op af søvnen og blændet +af aftensolen , stirrede hun på mig med forvirrede +ængstelige blikke , så rejste hun sig pludselig op , +strakte begge hænderne ud imod mig , og råbte , +medens tårerne trillede ned ad hendes kinder : +„ Signor guielmo ! Skal jeg dog endnu se en af +de gamle ! “ + +de gamle ! Der var noget ubeskriveligt rørende , +smerteblandet ved denne hilsen . Den satte mig i et +nu hen i de gamle dage og erindrede mig om de +lykkelige timer , når vi sad omkring arnen med +prokuratorens vin i de skinnende glas — hele +denne glade , engt sammensluttede kreds , som jeg +har skildret dig i mine tidligere breve . Nu +sad hun , den ældste , den som skæbnen tidligst +burde have bortrykket , ene tilbage , og højt fra +Norden , fra dette hende så ubekendte , men med +forunderlige syner opfyldte land , kom atter den +fremmede for at minde hende om de tider , der +vare svundne for bestandigt . Også jeg fik tårer +i øjnene , medens jeg så mig om i det fattige +rnm og mindedes , at Otto over kaminen i palazzoet +havde gjenopfriskct vannutclliernes ældgamle båbcnskjold +med guld og farver , en tjeneste , som dengang +havde fyldt den gamle kone med den inderligste +henrykkelse . Her prangede hverken løver eller +kronede leoparder — alt talte om armoden , om +kampen for livet , denne kamp som slægterne +have ført og ville vedblive at føre , såvel som den +natur der omgiver dem . Alt fortalte mig om et +glædeløst , for længst afsluttet liv , som higede imod +døden , og kun i mindet ejede en sangfugl , der + +var i stand til at forkorte den øde , langsomt sig +hcnsnigende tid . Og snart vare vi midt inde i +mindernes skare ; hendes øje tindrede , hendes magre +kinder fik et svagt rosenfarvet skær , og for hver +gang jeg drog en ny erindring frem for hende , +klappede hun mig på skuldren og udbrød : „ Rigtigt , +signor , ganske rigtigt . Ak ja , de kan husfe ! “ +Men herved blev det også . Det var mig , som +tryllede de gamle skikkelser frem , og når jeg +gjorde det , kunne hun huske både dem og begivenhederne , +som knyttede sig dertil ; men selv kunne hun +intet bidrage eller oplyse , alderen havde lagt sin +hånd på hendes hoved , og hun huskede kun , af +hun var gammel , fattig og forladt . Hvergang jeg +ville ' have oplysning om nogle af de personer , der +havde været deltagere i det lille drama , jeg har +oplevet herude , rystede hun på hovedet og sagde : +„ Døde , signor , døde . Alle døde , som han ! “ +Dengang forstod jeg ikke , hvem hun mente +med dette stadig tilbagevendende „ som han “ ; men +da jeg rejste mig for af tage afsted , vinkede hun +ad mig og drog mig ivrigt ind i en lille alkove , +der indeholdt hendes seng , et krucifiks , det gammeldags +skab fra vor fordums spisesal og et maleri , +der var beskyttet mod fluerne ved et forhæng , som + +jeg var vis på hidrørte fra den gamle køle , hun +bar . Hun åbnede skabet og bredte med en underlig +forsigtig , mistænkelig mine en stor mængde +gulnede dokumenter ud på sengen , idet hun ivrigt +hviskedee : „ Forstår de det , signor ? Forstår +de det ? “ +Jeg stirrede på de papirer , som hun lydløst +og med rystende hænder bredte ud for mig i skumringens +matte lys . Det var opsagtc prioriteter , +ældgamle skøder , skattckvitferinger og lignende +ting , alle vedrørende den ejendom , hun havde tabt . +„ Forstår de det , signor , forstår de det ? “ +Spurgte hun på ny og fæstede blikket falkeagtig +på mig . +„ Nej , “ svarede jeg , „ jeg forstår mig ikke +derpå . “ +„ Heller ikke de , heller ikke de ? “ sagde hun +med sørgmodig klagende stemme . „ Hvem forstår +det da ? Alle , som jeg har spurgt , sige , at de ikke +forstå det . “ +Jeg blev rørt øver den dybe Kummer , der +lå i hendes ansigt og gjennemsåc endnu engang +de gulnede papirer , uden at andet kunne +blive mig klart , end at de vare gamle og fuldkomment +værdiløse . + +„ De er vist ikke i orden , “ sagde jeg , mest +for at sige noget . +„ Nej , ikke i orden , ikke i orden , “ gentog hun +og virrede med hovedet . „ Hvad er ikke i orden ? +Ingen kan sige mig det ; ingen forstår det — ikke +engang han . “ Og med disse ord pegede hun med +sin rystende hånd op imod det falmede forhæng . +„ Hvem ? “ spurgte jeg og gjorde mine til at +drage forhænget til side . +„ Forsigtig ! “ sagde hun og famlede efter en +snor , der hang midt på væggen . „ Han skulle +forstå det , han havde papirerne , og han var en +god dreng . Men han forsfod det ikke ; ak nej , han +var meget for god — han forsfod det ikke . “ +Med disse ord trak hun i snoren , og Ninos +kjønnc , men selvbehagelig dumme ansigt stirrede mig +imøde i et ypperligt udført portrait . Det var +Ottos pensel ; jeg kendte den straks . +„ Nej , han forsfod det ikke , “ sukkede hun , og +så kærligt op imod maleriet . „ Han var for god , +stakkels dreng , derfor forsfod han det ikke . Han +skulle have mødt ; men han blev borte — han var ude +at spadsere med sin forlovede . Så tabte han et +papir , et vigtigt papir , sagde prokuratoren - det +blev også borte . Vi tabte processen -- nu er han + +død — “ og den gamle Anna Maria tilhyllede sit +hoved og hulkede heftigt . +„ Død ? “ gentog jeg rystet . +„ Ak , ja død , “ svarede hun , „ han kunne ikke +forstå det . Alle sagde de til ham , at han havde +vundet processen , hvis han havde mødt med papiret , +og han kunne ikke forstå , hvor det var blevet af . +Så gik han og grundede og grundede ; men han +har aldrig kunnet tåle at grunde , stakkels dreng . +Han fik tæring og døde — de andre tog palazzoet . “ +„ Hvem tog det ? “ spurgte jeg . +„ Madonna , “ sagde hun med resigneret mine . +„ Madonna , som har givet mig ham og det , tog +begge dele igen . Kan jeg gå i rette med hende ? +Pateren for kirken s . Maria lagde sag an mod +mig på Madonnas vegne ; thi vort Palazzo lå +på kirkens grund og havde hørt jomfruen til i +gamle dage , sagde han . Nu skulle hun have sit +igen , og jeg turde ikke bede hende om et godt råd +— hun kunne jo ikke råde imod sig selv . Jeg +bad hende blot om at vente med at tage al min +ejendom , indtil jeg var død ; jeg syntes , at hun +kunne spare mig , som var enke , og tage fra trifoglio , +hvis hus også lå på hendes grund . +Men hun gjorde det ikke — trifoglio vandt , og hun + +tog mit hus , tog alt hvad jeg ejede , min dreng , +min Nino — ak ja , nu forstår han det ; jeg kommer +vel også så vidt . “ +Og Anna Maria rystede tungsindig med hovedet , +tørrede tårerne bort med sit forklæde og gned +med det tårcvædcdc klæde omhyggelig et par af +de pletter bort , som fluerne havde efterladt på den +forgyldte ramme , det eneste gyldne , der fandtes i +denne armodens bolig . Så drog hun atter forhænget +omhyggelig for , trykkede min hånd og +gjorde et forsøg på at smile ; men det blev til +gråd , afskedshilsenen en halvkvalt hulken . I det +hurtigt faldende tusmørke vandrede jeg hjem ad +hnnlgadcn ; det var baccharozzocrnes tid , og noget +fra fattighuset mødte jeg den ærværdige pater , som +med langsomme skridt og dybsindige miner gik sin +aftentur , overalt hilset af kvinderne , medens børnene +trængte sig sammen for at kysse fligen på +skarnbassens silkekappe . Han så ganske ud som +i gamle dage , kun var han bleven endnu federe , +endnu mere ærværdig ; men øjnene fore til himmels +som før , og han så derfor ikke mig , vantroens +forbandede barn . +„ Han forstår det ! “ tænkte jeg , idet jeg vendte +mig om og stirrede efter ham , indtil han kravlede + +bort i tusmørket . Og som han forstår det , således +have tusinde her i pavestaten forstået det — det +ene , det nødvendige , det , som alle ægte baccharozzocr +forstå , at gøre folkets religiøse trang til industri , +at plyndre selv enken og den faderløsc til fordel +for kirken og dens tjenere . Herren være med dem ! +Med dette christelige ønske slutter jeg , kære +Soren , disse få linier . Du , som selv er præst , +vil forstå mig bedre end nogen anden , og jeg +ved , at du mindre end nogen anden vil tage forargelse +af mine ord . Du vil forstå den gamle +Anna Maria , som ydmygt bøjer sig for Madonnas +villie og i kærlighed tilgiver den søn , som ved +sin skødesløshed og sit forfængelige liv bragte +hende til bctlcstavcn ; men du vil også forstå +den retfærdige harme , man kan føle , når kirken +gør sig til ågerkarl og plyndrer den fattige enke . +Jeg rejser i morgen til Napoli ; alt herude virker +tungt og knugende på mig . Skulle jeg opspore +noget , som kunne bidrage til at kaste et lys over +de personer , son : jeg nu smertelig savner , skal +jeg meddele dig det . Indtil da , Levvel ! Skriv +snart til +din hengivne osv . + +Gennazzano , den 2dm juni 1868 +brave Søren ! +Du undrer dig måske meget over min lange +og vedholdende tavshed og måske endnu mere ved +at se , at også dette brev har fået overskriffen : +„ Gcnnazzano , “ skønt du vel nærmest ventede det +fra amalfi eller Sorrento . Hvorledes det er gået +til hermed , skal jeg snart forklare dig , hvis du +blot har tålmodighed til at læse disse linier til ende . +Du vil da se , at jeg har såt meget at vide , +og at det er gået her , som så ofte i livet : hvad +man ivrigt og med begær higer efter , vil ikke frem , +da kommer tilfældet , denne blinde , uforklarlige gud , +og i et nu har man opløsning på det , som den +småligsfc søgen ikke har villet bringe . +Siden jeg skrev dig til sidst , har jeg delt en +turists sædvanlige lod , det vil sige , aldrig at have +hvile eller ro , stadig at skulle danse efter hver +jernbancpibc , som får lyst til at fløtte , og løbe +med uret i hånden for af gå tilbunds snart i +en damper , snart i Pompeji , snart i de skatte , som +nationalmuseet indeholder . Du ved , kære Søren , +af et sådant rasflos omsurrcnde flucliv er mig i +allerhøieste grad modbydeligt , og jeg har kun taget +del i det , fordi jeg derved kunne tjene en ældre + +landsmand , som jeg skyldte forbindtlighed , og som +havde sat sig i hovedet , af han , som han udtrykte sig , +ville „ røfle Neapel af “ i fjorten dage . Jeg holdt +det ud i otte ; så kom vi op af skændes , og den +spaltning , som deraf påfulgte , var egentlig grunden +til , af jeg fik det af vide , som jeg så længe +havde eftersøgt . +Vi havde været ude af se Pompeji i et brændende +solskin . I støv , i hede , i vulkansk afle og +løst sand havde vi travet om fra forum tik amfitheatrel , +fra meleagers hus til Diomedes +villa , og dødelig trætte vare vi endelig nåde +tilbage til Napoli , efter at min ærede ældre landsmand +trofast havde sat et kors ved alle de seværdigheder , +som baedeker anfører om de dødes +mindeværdige stad . Fuld af glæde over af have +overstået denne galoptour mellem grave , sad jeg +henad aften i lalo i ' lurops , nydende min caffe +og glædende mig over det rige folkeliv , som +tolcdo ' en altid frembyder på denne tid af dagen . +Da kom min ældre utrættelige landsmand på ny +farende , og allerede langtfra kunne jeg på den +fanemæssige måde , hvorpå han svang baedeker , se , +at en eller anden blodtørstig plan opfyldte hans +sjæl , og at jeg var udset til det ulykkelige offer . + +der var også noget særdeles galt på færde . Med +megen Iver påviste han mig , at vi havde forbigåct +tre secværdige huse , og at vi slet ikke havde +lagt mærke til en lille notits , i følge hvilken Pompeji +skal føde særlig ophøjede tanker i fuldmåne . +Som en følge heraf prvponerede han mig på ny at +dampe ud til gravenes by „ im mondschein “ , for at +vi kunne plante vore kors på de tre forsømte huse +og derpå med rolig samvittighed vende tilbage +med midnatstoget . Forgæves forestillede jeg ham , +at vi ikke ville komme ind , når vi ikke havde en +særlig tilladelse fra inspektionen for udgravningerne , +forgæves belærte jeg ham om , at Pompeji +i måneskin er en alt andet end lystelig bandring , +forgæves besvoer jeg ham om at unde mig et øjebliks +ro og gå med i s . Carlo ; han forblev +ubønhørlig , dadlede min mangelfulde sands for +øltid , måneskin , romantik og historie — det +store skisma indtrådte , og vi tog billetter , han +til den evigt pibende jernbane , jeg til s . Carlo , +hvor der den aften vistnok ikke ville blive pebet , thi +man gav » Romeo s 6iu ! istla » , og det skulle , efter +hvad en neapolitaner havde fortalt mig , blive spillet +benndringsværdigt . + +som du måsfec ikke ved , kære funtus , begynde +forestillingerne hernede kl . Otte og vare til langt +over midnat . Romeo og Julie blev givet sidst , +og foran det gik en gyselig lang og gyselig kedelig +opera , hvis navn jeg i dette øjeblik ikke kan +huske . Forgæves bestræbte jeg mig for at finde +behag i den larmende musik , forgæves gjorde jeg +forsøg på at gennemtrænge den neapolitanske patois , +hvori teksten var skreven — jeg blev søvnig , +kære Søren , og dette er både tilgiveligt og forståeligt , +når man ikke forstår et ord af hvad der siges blandt +de levende og har vandret en hel dag omkring +blandt de døde . Imod slutningen kunne jeg ikke +holde det ud længere . Jeg rullede min lænestol tilbage , +lod et af de grønne silkegardiner falde for , og nu +morede jeg mig med at lade det bløde italienske sprog +og de livlige melodier rulle forbi mit øre , idet jeg +for mig selv komponerede danske ord til musiken . +Det gik prægtigt i begyndelsen ; men lidt efter lidt +var det , som sad jeg ved en strandbred og hørte de +mumlende bølger rulle mod land , snart i bløde , +langt henrullcndc dønninger , snart brusende frem +som en bifaldsstrøm , der overskyllede alt og derpå +langsomt trak sig tilbage . Så kom atter de blide , + +vuggende toneflag , bløde og forkælende som golfens +solvarme bølger ; jeg lød mig gribe af dem , rulle +hen med dem , og lidt efter lidt gik mine tanker over +i drømmenes brogede verden , dog på en måde +styrede af de melodier , som bølgede mig i møde fra +scenen . Klokkerne klang på ny i den forårsvarme +luft , hymnerne lød til Madonnas ære , og midt +under dette spillede diegi og hans kameratcr en +lystig polka , medens menigheden knælede andægtig +rnndt omkring . Så hørte jeg klosterkirken ringe +til ave , derpå dybe orgeltoner , og pludselig var jeg i +8 . Maria æsl buon ' oonsiaiio . Alteret var smykkctmcd +blomster , menigheden lå i stille andagt på det +steenhanrde gulv , og tæt foran mig stod signor +Carnevale ; han nikkede til mig med sit gamle sardoniske +smil og hviskedee : „ Humbug , sir ! Jeg kommer +ligefra Cornwall ! “ Men oppe foran alteret +lå Adele i snehvid dragt , med en blegrød Rosenkrands +om de ravnesorte lokker , og lænet til +pillen stod den rafle kontorista med det kække smil +og stirrede skarpt op mod pater euscbio , der vrccd +og snoede sig foran alteret . Da suste på en gang +en mægtig , alt overdøvende stormvind igennem choret . +Den blæste kirkens fløjdøre op , så jorden +skælvede derved , den bruste hen over menighedens + +hoveder som et tordenvejr , og fremad stred i lys +og solskin med staven i hånden og pilegrimshatten +på ryggen fra Severinos mægtige skikkelse . +Midt i kirken standsede han , strakte sin stav ud +som åron fordum over pagtens ark , og der blev +en dødsstilhed . Alles øjne vendte sig imod ham , +og frem af sin kutte drog han en duftende buket +af bjergblomster , som han rakte hen imod Adele , +der i yndig forvirring havde rejst sig op og nu +betragtede ham med glade , overraskede blikke . Han +begyndte at tale -- hvilken stemme ! Jeg ville forstå +ham , men jeg kunne det ikke , der var noget +imellem os , jeg ikke kunne fjerne . Atter kom storm - +vejret susende og brusende rundt omkring mig , fyldende +hver krog og hvert hjørne af kirken , løftende +hvælvingerne og sprængende pillerne til alle sider , +knusende , bedøvende , henrivende det gav et sæt +i mig , jeg vågnede , og bifaldsstormen i s . Carlo +bruste endnu engang hen over mit hoved for derpå +at give plads for den dødeligste stilhed . Men +stemmen , som jeg havde hørt i drømme , hævede +sig på ny . Her var ingen skuffelse , ingen illusion +mulig , jeg rev draperiet til side og der , dybt nede +på scenen stod fra Severino , fangen , i ! eonæannato , + +manden fra tavanis villa og fra skoven +ved gcnnazzano , og dog var det kun fra Severino , +han havde jo hans røst , hans minespil , hans +dragt og hans pilcgrimsstav i de opløftede hænder +— det svimlede for mig ; var det drøm ellervirkelighed . +Han drog af sin kutte en buket af +bjcrgurtcr , fog en enkelt blomst ud , hævede den i +vejret og udbrød : +„ Se denne lille , spæde blomst kan bære , +skjult i sit bæger , gift og lægedom . +Dens Duft er fød og fylder dig med lyst — +smag den , og du er stædt i dødsens våde ; +og som i planten , så i manden « bryst +to magter stride , synden og guds nåde ! +Da faldt det som skæl fra mine øjne . +Jeg kunne disse ord udenad ; vi vare midt i Shakespeares +ypperste drama — munken dernede var +fader Lorenzo , og døg var det fra Severino , ham +og ingen anden . +Hvilken tiltrækning fik skuespillet på en gang +for mig ! Jeg bøjede mig helt ud over logens rand , +jeg slugte ham med øjnene , jeg studerede hvert træk +i hans ansigt , hver fold i hans kappe ; men da +han svarer Romeo : +min søn , forklar mig ligefrem din sag ; +hvo gåder skrifter , aflad får i gåder — + +da var det mig ikke muligt af holde det ud længere +— her var jo en tråd , som kunne lede mig i den +labyrintt , hvori jeg hidtil havde vandret , og ved +munkens afstcdsreplik : „ Så sagte , søn ! Den +snubler , som vil ile “ , styrtede jeg ud af logen , uden +af agte på , af jeg i korridoren tog et par hatte +med mig i farten . +„ Hvem spiller munken ? “ spurgte jeg den udenfor +logen posterede gendarm . +„ Røn lo so ! “ svarede han og gav sig til af +hænge hattene op . +„ Hvem spiller fra Lorenzo ? “ spurgte jeg åndeløs +den næste , jeg mødte . Denne stirrede på mig +med et par forbavsede blikke , som var jeg en +gal mand , og svarede : „ Har man stjålet deres +lommetørklæde . “ +„ For Pokker ! “ råbte jeg . „ Hvem er det , som +spiller munken ? “ +„ Jeg ved det ikke ; jeg er fra Capua , signor , “ +Sagde fyren undskyldende . „ Det første politipræfektnr +er til højre i Toledo . “ +Jeg greb min hat og styrtede afsted ; på et +politipræfektnr bør man jo vide alt . +„ Hvem spiller fra Lorenzo på s . Carlo ? “ +Spurgte jeg en ung neapolitaner , der sad indenfor + +skranken , beskæftiget med at ryge cigaretter ag +spille domino med sig selv , hvilket må ansces foren +nskyldig tidsfordriv . Han skød brikkerne +sammen og betragtede mig med en mine , hvori jeg +tydelig læste , at jeg vistnok var den eneste i hele +Neapel , som ikke vidste besked om den ting . Derpå +tog han et langt drag af cigaretten og svarede +smilende : -ii oostro oslobro rizbotti . » +Hvor underligt førte dette ene navn mig ikke +tilbage til colonnaernes gamle Borg på den aften , +da jeg tog afsked med min stakkels signor Carnevale . +Jeg var på sporet , der var ingen tvivl +derom . +„ Hvor boer signor righctti ? “ spurgte jeg +hemmelig overbevist om , at nu ville enhver oplysning +briste . +» Rivisra . bi cbiaja nr . 39 , » svarede den unge +mand med en uforstyrret ro og tog atter fat på +sit dominospil . „ Det store Palazzo tæt ved villa +nationals . “ +Jeg havde stor lyst til at spørge videre , men +da han allerede havde orangeret sine brikker , lod +jeg ham i ro , og ti minutter efter var jeg ved +palazzoet - Herren kom først hjem efter midnat : +men i morgen klokken ni kunne jeg træffe ham . + +den næste morgen vor jeg på pletten til den +aftalte tid — atter en skuffelse . I maestro vor +tidlig om morgenen tagen afsted med en af de +mange smådampere , der anløbe kysten , og tjeneren +kunne intet meddele om hans tilbagekomst . Han +havde kun givet gjæsteroller ved s . Carlo , hans +engagement var udløbet , hans lejlighed opsagt , og +det var muligt , at han havde begivet sig enten til +Capri , ischia , Sorrento eller amalfi for at ligge +på landet — jeg havde hele Neapels omegn for +mig til fri eftersøgning . Mismodig vandrede jeg +tilbage til hotellet , hvor jeg traf min urolige landsmand +fast bestemt på at bestige Vesuv i den værste +middagshede for at nyde solnedgangen , en plan , +som gjorde skismaet fuldstændigt og modnede den +beslutning hos mig at flygte fra ham for bestandigt . +Da jeg hen ad eftermiddagen sad på min +balkon i Santa Lucia og lod blikket glide over +den speilklare golf , hvor det ene hvide latinerseil +dukkede frem og forsvandt efter det andet , indså +jeg først ret umuligheden af at træffe et fornuftigt +valg på et sted , hvor tusinde veje mødes +og krydses . Alligevel havde jeg ingen ro . Jeg +måtte afsted , jeg måtte se at finde denne nighetti + +for at erfare noget om mine gamle venners skæbne , +og da jeg så tre små dampe » sende deres hvide +nogsøiler i vejret og hørte signalpibens skærende +lyd , skrev jeg på et stykke papir : Capri , ischia , +Sorrento , rullede hvert navn til en kugle , kastede +dem i min hat og trak — ischia . Ti minutter +derpå var jeg ombord på „ Epomco “ , og tre timer +efter så jeg det virkelige epomcos skarpe kraterkegle +tegne sig imod horizonten , og inden solen +lagde sig til hvile , var jeg lykkelig og vel +installeret i » In pieoola osntinalla , » således kaldet , +fordi de hvide bygninger som en vagtpost springe +frem fra den bruunrodc klippe . Jeg skal ikke , kære +Søren , trætte dig med en beskrivelse af ischia ; +jeg skal ikke udmale dig casainicciolas hyggelige +ro , ikke tegne for dig disse lysklarc morgener og +stcmningsrige aftener , hvor solen slår sin gyldne +bro over det azurblaue hav , indtil den selv som en +blodrød koralpcrle dukker ned i dets skød . Fjorten +lykkelige dage henlevede jeg i dette jordiske Paradis , +fortryllet af denne vidunderlige circc , der endnu den +dag i dag holder de veifarende fast , som fordum odyssens +og hans staldbrødre . Dag ud og dag ind strøifede +mit æsel med mig på ryggen omkring i disse +yppige Dale , snevre bjergkløfter og svimlende højder ; + +men uagtet al min spejden , al min smålige søgen , +var det mig ikke muligt at opdage det mindste af +den berømte skuespiller , og jeg begyndte at tvivle +om , at lykkckuglen havde været den rigtige . Allerede +havde jeg i sinde at forlade øen for at underkaste +Capri en lignende undersøgelse , da jeg af min +brave ven og æsclsdriver Francesco fik at vide , +at man i den lille by lacco forberedte en fest til +ære for øens patronessc , den hellige restituta , der +i sin tid , da man ikke tog det så nøje , var kommen +sejlende på en møllcsfeen fra Afrika , hvor en +hedensk fyrste havde villet kysse hende , i hvilken +anledning hun var sprungen i søen , ganske som den +hellige Helena hos os , hvorpå hun var landet ved +lacco , hvor møllestenen endnu ligger inde i kirken , +så af enhver , der ikke vil tro det , kan gå hen +og se , af det er sandt . Henad eftermiddagen +valfartede jeg altså til lacco , et lille fiskcrlcie +på øens nordlige kyst , hvor min ven Francesco +til yderligere bestyrkelse viste mig de spoer , +som helgeninden havde trådt , den kilde , som var +sprungen frem , da hun blev tørstig på vejen , og +de hvide , vellugtende lillier , der i talrig mængde +og yppig skønhed skyde frem af klippens ellers så +golde og nøgne sider . + +den hellige fesf syntes af have forsamlet hele +øens befolkning på dette maleriske sted , og med +spændt forventning ventede man på processionen , +som efter messens slutning skulle vandre tilbage +til lacco fra den lille kirke , der endnu den dag +i dag angiver stedet , hvor den hellige nestituta drev +iland . Allerede hørte vi raketternes og sværmernes +lystige knalden , allerede så vi silkefanerne veje +og de gyldne kors funkle i aftensolens glød , da +jeg pludselig fik øje på en sælsom figur , ikke ret +langt fra mig . Det var en ældre , velnæret herre +i lysegrå sommerdragt og ufarvede halvstøvler . +Med en sølvbeflagen ridepisk i hånden holdt han +stille på et snehvidt æsel , som fraøren til hale +bar et net med røde silkckvaster , der tjente både +til pynt og til at holde de næsvise fluer borte . +Han syntes at være velkendt af mængden og at +nyde en stor respekt hos denne ; thi når han bøjede +hovedet og hilsende svang den solvbeslagnc ridepisk , +fløj hnerne af til højre og venstre , og det hvide +æsel nikkede med hovedet og klingrede med sine +halsbjælder , som var det fornøjet over disse hædersbevisninger +og ønskede at tage del i dem . Jeg +kendte ikke denne mand , som åbenbart var en af +øens dignitarier , og dog var der i hans træk + +noget , som jeg stadig kom tilbage til , som jeg havde +set før , og som lå på bunden af min erindring +uden at kunne frigøre sig og komme rigtig op til +overfladen . Da nærmede processionen sig , og det +hvide æsel spidsede øren ved at høre en lystig Arie +af „ den stumme “ , som blev udført med al den bra - +vour , der er neapolitanerne ejendommelig . Derpå +kom fanerne , monsfransen , korsene , og den hele +skare sank ydmygt på knæ , hvorved den grå mand +på det hvide æsel syntes at blive dobbelt så høj +som for , hvorhos hans bredskyggede panamahat lyste +som en glorie i aftensolen . Nu blev den hellige +restitutas billede synligt , og idet det blev båret ham +forbi , holdt han æslet stramt an , så det ringede med +alle sine klokker , og medens virakdampen bølgede i +skyer omkring ham , medens præsterne sang og +kerterne strålede , rykkede han æslet et skridt tilbage , +sænkede ridepisken og gjorde med den anden +hånd en uforlignelig hilsende bevægelse fra hatteskyggen +ud imod den hellige restituta , son : vare de +gode gamle bekendte , der havde spist mangen en +middag sammen , drukket dus og nu spekulerede +på at forlove deres børn indbyrdes med hverandre . +Jeg kendte denne hilsen igen — der var kun en +i hele Italien , som stod på denne fortrolige fod med + +de hellige , og det var — signor Carnevale . Men +skulle denne ældre , velhavende gentleman med det +fyldige , næsten godmodige ansigt være atteisten fra +Gennazzano , den røde republikaner , den ubønhørlige +bekæmper af præsternes underfundigheder ? Skulle +det være signor Carnevale , som nu bøjede sig ned +og velvillig vekslede et par ord med en af „ de +sorte “ , som var skciet lidt ud fra processionen ? +Umuligt ! Jeg havde jo forladt ham i fængsel som +martyr før den retfærdige sag . Skulle han have +svigtet sin overbevisning og vundet sit fyldige ansigt , +sit hvide æsel og de røde silkekvaster på +ideens bekostning — jeg kunne ikke tro det , men +manøvrerede dog med min buccphalo lidt efter lidt +således henimod ham , at vi til sidst holdt side om +side , og da jeg på denne korte afstand havde forsikkrct +mig om identiteten , gik jeg kige løs på ham +med det udråb : „ Godaften , signor Carnevale ! +Husker de mig endnu ? “ +Jeg havde ikke betænkt , hvormegen skade jeg +nær havde kunnet forvolde ved dette pludselige udbrud ; +thi signor Carnevale stejlede derved , og hvad +der var værre , hans æsel stejlede også , så at +han på et hængende hår var gået bag over , +hvilket ville have været til stor skade såvel før + +ham selv som før hans værdighed overhovedet . +Neppe havde han imidlertid betvunget sin vælige +ganger , før han , uden hensyn til situationens +vanskelighed , bøjede sig forover , kastede sig i mine +arme og udbrød : „ Signorguielmo , såsandt jeg lever ! +Hvilken festdag skal dette ikke blive før os begge ! “ +Nu blev det mig , som i ordets egenligste forstand +måtte bære vægten af dette uventede mode ; +thi signor Carnevale vedblev at trykke mig i sine +arme , og da vore æsler ikke delte denne ømme +sympatti , men tværtimod fjernede sig fra hinanden , +indtrådte der et øjeblik , hvor stillingen var kritisk . +Francesco , som i dette øjeblik trådte ud af osteriet , +blev imidlertid vor frelser , og efter at signor +Carnevale havde udstødt adskillige „ Cmsunaria “ og +, Madonna min , “ hvilket heiligen forbavsede mig , +kom vi endelig klar af hinanden , og da signor +Carnevale havde fået sin panamahat trykket fast +på et hoved , hvis gråsprængtc underlokker viste , +at han havde fjernet sig fra foryngelsens vande , +blev vi enige om at følges ad , og langsomt luntede +vore gangere afsted på vejen til form . * ) +altsom vi red , mødte vi flere præster , flere +munke og flere barmhjertige søstre , der alle drog +den største by på ischia . + +afsted far at overvære festen i lacco ; men hver gang +vi mødte dem , rettede signor Carnevale sig i saddelen +og løftede på den bredskyggede panamahat med en +velvillie , som var mig i allerhøieste grad påfaldende , +så meget mere som disse guds mænd med +en virkelig glæde hilste på den fordums atteist . +Vistnok bemærkede min værdige ven den forundring , +der lyste ud af mit blik ; thi han blev mere og +mere ordknap efter hver ny hilsen , og da vi endelig +fik øje på en hel lille procession , som kom +os i møde ad hovedlandevejen , hørte jeg ham mumle sin +gamle bekendte yndlingsced : » Oospstto di uaooo ! « +Hvorpå han pludselig drejede sit æsel til højre og +lod det trave ned ad en af de stejle fjeldvcie , som +føre til kysten , til stor ulejlighed for mig og den +stakkels Francesco . +Da vi havde nået den flade , frugtbare slette , +som på dette parti strækker sig imellem lacco og +forio , satte signor carncvale pludselig sit æsel i +galop og for som en rasende frem mellem viinhavcr +og maismarker , uden af agte på , om jeg +fulgte med eller ej , noget jeg imidlertid gjorde , ikke +så meget af lyst , som fordi æslerne der på øen +have den prisværdige vane altid af holde skridt +med hverandre . Det sidste var imidlertid ikke + +tilfældet med franceseo , og da signor Carnevale +endelig standsede sit voldsomme ridt , var han forsvunden +bag de støvskyer , der som hvide spøgelser +langsomt drog over vejen , bårne af den lette aftenbrise . +. Næppe var jeg kommen på siden af min +gamle ven , før denne tog hatten af , tørrede sveden +af sin pande og udbrød : „ Nu er vi alene , signor ! +Ingen af de fordømte spejdere rende os længere i +hælene . Sig mig nu rent ud , hvad synes de ? +Har jeg forandret mig meget ? “ +Jeg så på signor Carnevales velproportionerede +former , på den lille antydning til mave , +på hans runde kinder , som det stærke ridt havde +givet et anstrøg af rødme , jeg tænkte på hans +velvillige hilsener til øens gejstlige , og idet jeg +dertil lagde sølvridepidsken , det hvide æsel og det +hele velærværdige , der var kommen i hans holdning , +kunne jeg ikke undlade at meddele ham , at han endogså +havde forandret sig særdeles meget , men som +jeg syntes til sin fordel . +„ Nej , signor , “ sagde han og slog i et anfald +af sørgmodig værdighed ud med ridepisken , så +at det hvide æsel pludselig gjorde et nyt forsøg +på karriere , „ ikke til min fordel , ikke til min +fordel , det føler jeg alt for vel . En mand , som + +har brudt med sine principer , må forandre sig , +men aldrig til sin fordel , signor . Han kan have +fordel deraf , gøre karriere ; men det , der skulle anspore +hans ånd til en fornyet virksomhed , er borte , +signor . Han kan blive rig , blive anset , blive +syndikus ; men der ligger en bråd , signor , en +torn , som verden ikke seer , men som — — “ og +signor Carnevale fuldendte sætningen med af kildre +sit æsel bag i med ridcpidsken , så af det vrinskende +for frem på ny og bibragte mig en tydelig forestilling +om , til hvilken grad signor Carnevale forstod +af gøre karriere . +„ Ærr—rrrr ! “ sagde endelig apottekeren og +holdt sit æsel så pludselig an , af jeg nær havde +redet ham overrende . „ Hvergang de fordømte tanker +komme mig i hovedet , må jeg have mig en galop . +Jeg rider et æsel fordærvet næsten hveranden måned ; +men det får ikke af hjælpe — galopen må +jeg have . O , kunne jeg blot engang få den på +en af de sorte ! “ +„ De kan jo købe dem en sort , “ sagde jeg . +Signor Carnevale brast i latter ; den samme +hæse , mørke , foragtelige latter , som jeg kendte så +godt fra tidligere dage , men som nu så lidet svarede +til hans velvillige ydre . „ Købe en sort , “ + +udbrød han , „ og ride ham hele øen rundt med sporer +og slænger å ja , signor , den tanke var ikke +så gal . “ Og signor Carnevale lo på ny endnu +hæsere , endnu mere bittert end før . +„ Jeg forstår dem ikke , signor ? “ sagde jeg . +„ Hvad er der i vejen ? De er ikke som i gamle +dage . “ +„ Nej , de har ret , “ sagde apottekeren , og et +udtryk af virkelig sorg gik hen over hans ansigt , +„ jeg har tabt meget , siden vi sås sidst . “ +„ Virkeligt ? “ spurgte jeg deltagende . „ Tog +man farmaciet fra dem , konfiskerede man deres +formue ? “ +„ Nej , signor , “ svarede han . „ Man lod mig +beholde alt og tog dog meget mere . Man fratog +mig agtelsen for mig selv , respekten for mig selv +— jeg er en hykler , signor — men jeg er syndikus +i forio . “ Og signor Carnevale satte på ny det +hvide æsel i en rasende karriere over stok og sten , +så at jeg denne gang kom et langt stykke bagud . +„ Jeg forstår dem flet ikke , signor , “ sagde +jeg , da jeg endelig med stor besvær havde arbejdet +mig op i linie med min gamle ven , hvis +besynderlige opførsel virkelig begyndte at forurolige +mig . + +„ Vel , “ svarede han , „ så skal jeg fortælle Dein +alt . De vil måske dømme mig mildere end jeg +selv , og i ethvert tilfælde vil det glæde mig , at +have truffet en , til hvem jeg kan betroe det , som +piner mig , og som kan forstå mig . Der er kun +meget få fornuftige folk i verden , signor , og +hernede er der næsten slet ingen ; de er midder på +bacherozzoerne alle tilhobe . “ +Jeg trykkede deltagende den hånd , som signor +Carnevale rakte mig , og efter at han havde bragt sit +æsel tæt op til mit og forvisset sig om , at ingen +var i nærheden , sagde han med lav stemme : +„ De husker jo nok det store mirakel i Gennazzano , +og har vel heller ikke glemt , under hvilke forhold +vi tog afsked med hinanden . Jeg var dengang en +slagen mand , signor . Jeg havde opirret mine +fjender , og de havde sejret ; jeg havde gjort skandale +for den hele by og lagt mig ud med alle +mennesker , kunne jeg da vente nogen medlidenhed af +disse , nogen barmhjertighed af hine ? Nej , signor , +jeg havde tabt slaget ; det følte jeg alt for vel . +Heldigvis havde min trofaste Pietro fået tid til +at brænde alle de papirer , som kunne compromitterc +mig , og huusnndcrsøgelsen førte derfor ikke til +noget resultat . Men man hjalp sig på anden + +måde ; man anklagede mig for vantro , for at +have brugt » sømmelige ord om præsterne , og +frem for alt lagde man en særegen vægt på , at +jeg ikke ville anerkende miraklet , som jeg i +vidners overværelse havde erklæret for et bedrageri , +en komedie , arrangeret af gubcrnatoren +og pateren fra Roma . Om dette sidste punkt kom +hele sagen til at dreje sig . Man forlangte en +skriftlig erklæring af mig , hvori jeg anerkendte +miraklet , en offenlig afbigt for Madonna , og +gubernatoren lod mig vide , at hvis jeg nægtede +dette , ville min formue blive konfiskeret , og jeg selv +dømt for helligbrøde til fem Års ensomt fængsel . “ +Min gamle ven standsede et øjeblik , så sig +om i det rige , yppige landskab , hvor solen , som +just nu lige sank ned bag ponza-øerne , kastede en +gylden glans over hav og land , over de grønne +vigner , hvor vinrankerne vuggede sig , og over +epomeos takkede murkrone , hvis øverste spidser +den omgav med funklende guldskær . „ Fem Års +ensomt fængsel ! “ hviskedee signor Carnevale . „ Ved +de , hvad det vil sige , signor , når man er +bleven otte og halvtredsindstyve år ? Se dem +omkring ! Havet er frit ; det spørger ingen , hvorhen +det må rulle sine bølger . De lette skyer , som + +sejle hen øver bjerget , er frie , svin mågerne derude +— ingen lægger hindring for deres flugt . +Ja , selv de vevre fiirbcen , som jage her langs ad +vejens kanter , er frie . Ingen har prøvet på at +give dem love for , hvilke fluer de må spise og +hvilke , de skulle lade gå . Således er alt i +dette herlige land frit og uden ansvar ; kun mennesket , +denne naturens ypperste skabning , dette +barn , som den i modsætning til alle sine andre +børn begavede med en fornuft , som det ved anrtusindcrs +brug har udviklet til en erkjendelscssands , +der opsøger himlens fjerneste kloder og +trænger ind i bjergets skjultcste afgrunde , kun +dette barn er ikke frit , dets fornuftige tanke har +ikke lov til at rulle som bølgernes strømme , ikke +ret til at flyve , som mågerne hist , over fordommenes +fængslende fjeldvægge . Det skal bidsles , +tæmmes og bebyrdes , som æslet , hvorpå jeg rider ; +det skal gå sin jevne skridtgang under sporer og +pisk , og prøver det på at bruge sin fornuft , da +åbner fængslet sig for den frie tanke , og eensomhedcns +nagende marter bringer selv fornuften til +vanvid . O , skændsel over dem , skændsel over +dem alle ! “ +Aldrig havde jeg set signor carncvales ansigt + +så bedrøvet eller hans holdning så bøjet , som i +dette øjeblik , selv ikke , da jeg forlod ham i fængslet . +Jeg ville ikke udspørge ham videre , og således +red vi i nogen tid tanse ved siden af hinanden , +indtil vi øjnede forios hvide mure , som +spcilede sig i det mørkeblå hav . Da brød signor +Carnevale pludselig tavsheden og sagde : „ De vil +måske foragte mig , signor , men jeg får at +finde inig deri . Jeg er en renegat , en frafalden ; +jeg er ikke længere atteist og republikaner , jeg +går i kirke og er - syndikus i forio . “ +„ Hvorledes ? “ udbrød jeg overrasket . „ De går +i kirke — ? “ +„ Ja , og synger psalmer , “ fortsatte signor +Carnevale med bitter selvironi . „ Jeg gør mere +endnu ; jeg giver to offenlige gilder om året på +mit embeds vegne , og hver gang er det sognepræsten , +som udbringer min skål og roser mig +som byens loyalesfe Aland . Ak , signor , tiderne +have forandret sig ! “ +„ Men hvad har da bevirket denne uhyre forandring ? “ +Spurgte jeg endnu mere forbavset . +„ Hør mig , førend de dømmer , “ Signor guielmo , +„ og husk på , af den mand , der nu taler til +dem , ikke længer ejer ungdommens idealitet og + +dens feige kraft til af holde sig oprejst mod bold +og undertrykkelse . Denne kraft var allerede bleven +knækket hos mig i seminariet , og kun hadet gav +mig styrke til af bære de forurettelser , som senere +påfulgte ; men man tilføjede mig en ny . Plan gav +mig valget mellem af fornægte den sunde fornuft , +den klare erkendelse , eller af miste min sunrt erhvervede +formue og fem år af mit liv . Og dog , +signor , vaklede jeg ikke . Jeg hadede disse sorte +angurer , jeg foragtede deres løgn og list så dybt , +af jeg besluttede af fornægte miraklet til det yderste . +Allerede havde man skrevet til Roma , allerede ventede +jeg hver dag gubernatoren med kardinalvikarcns +dekret , da kom en aften lægen fra Norma , min +gamle ven . Han bad mig om af give efter for +magten , rådede mig til af sælge al min ejendom , +såsnart jeg blev fri , og derpå vandre ud til +et land , hvor man anerkendte fornuften . Jeg +svarede ham , af jeg ikke ville lade mig bøje , af jeg +» ilde være martyr for den retfærdige sag , og med +et ironisk smil forlod han mig , idet han bad mig +at overveje de ord , som han skrev på væggen . +Da jeg den næste morgen vågnede , faldt mit blik +på den indskrift , han havde efterladt . Med kridt +stod der over min seng : » ianndus volt doeipi + +— ergo sscsræotss ! « * ) jeg forsfod meget godt , +hvad han mente dermed , ' men det påvtrkede mig +ikke ; tværtimod stod jeg op , klædte mig på og besluttede +at lade indskriften stå , for at den kunne +formue pateren , når han besøgte mig i fængslet . +Da fandt jeg , skjult bag vandkrukken , en bog , som +han havde efterladt den foregående aften ; jeg så +heri et vink og gav mig til at læse . Det var en +biografi over pisaneren galilei , dette vidunderlige +talent , som jeg hidtil kun havde kendt af navn , +men i hvis hele liv og studium bogen førte mig +ind i på en forunderlig , levende måde . Jeg fane +ham som nittcnårig yndling sidde i Pisas kirke +og kede sig over fasteprædikenen ; da falder hans +øje på den langsomme svingning af en hclgenlampe +— og pendulen var opdaget . Jeg hørte ham +tordne imod aristotelikerne fra Pisas gamle katteder , +og jeg fulgte med spændt opmærksomhed hvert af +de små trin , som førte han : hen til den store opdagelse +om legemernes faldhastighed . Jeg bævede +som han af glæde , da han første gang med den af +ham opfundne kikkert i hånden betragtede stjernehimlen +og før første gang øjnede Jupiters drabanter , +verden vil bedrage « ; derfor fik den præster ! + +Saturns ring og solens pletter . Hvad havde dog +ikke den mand set før sin tid , og hvor uendelig +højt stod han ikke stillet over den ! Jeg skammede +mig over , at jeg ikke tidligere havde kendt hans +liv , og med en begjerlighed , som gjennemsløi jeg +en roman , læste jeg videre . Hvor prægtigt var +ikke hans ophold hos cosinus den anden ? I +sandhed , jeg følte , at jeg havde en af Italiens +største mænd før mig , og med et stille suk gemte +jeg bogen , da tusmørket begyndte . Om aftenen +kom gubernatoren tilligemed pateren . Den første +viste mig dekretet fra kardinalviknreu , og den +sidste holdt i den anledning en formaningstale til +mig , hvori han besvoer mig at anerkende miraklet +som fremkaldl ved jomfruens undergjorcndc bistand . +Alen min beslutning stod fast — som galilei havde +kæmpet imod munkene og jcsuiterne , således ville +jeg kæmpe imod nutidens overtro , og jeg svarede +derfor , at jeg bekendte mig til den sunde fornuft , +at jeg som en følge deraf ikke kunne anerkende +miraklet , men at de kunne gøre med min person , +hvad de ville . De lod ikke til at have ventet en +så energisk protest , og vare i det hele taget meget +opsatte på at så min godkendelse af miraklet ; +thi de forlod mig først hen ad midnat , idet pateren + +erklærede , at jeg burde have betænkningstid til den +følgende dags aften . +Den nat drømte jeg , at jeg var galilei , og at +jeg opdagede pendnlen ved at . se pateren dingle i +en galge , og da jeg vågnede om morgenen , var +jeg fast bestemt på at fornægte alt , selv om jeg +skulle blive hængt med . Næppe havde dagslyset +begyndt at trænge sig ind igennem de små tilgittrede +binduer , før jeg på ny greb bogen , brændende +af længsel efter at følge min heros lige til +slutningen af hans liv — ak hvilken skuffelse ! +Han , som havde kæmpet for sandhed og for ret , +han , som havde set klarere end nogen af sin tid , +han , som ejede det faste , det nomstødelige bevis for , +at solen stod stille , og at jorden som dens drabant +bevægede sig rundt omkring den , han , som i sit +hjerte foragtede munkene , præsterne , jesuiternc , +han , som stod på toppunktet af sin tids indsigt +og så klart dens bedragerier lige til de skjultefte +fibre — han afsværger sin tro , sin overbevisning , +det , der udgjorde kærne » af et i granskninger +gennemlevet liv — og for hvem ? For en af de +dummeste paver , vi have haft , for denne barberini , +som støbte kirkeklokker af pantteons korinthiske loft og +gav kardinalerne titel af eminenze . For denne såkaldte + +lærde , hvis hele arv til efterslægten består i +det romerske breviar og et bind dårlige digte , for en +sådan ånd , omringet af lignende ånder , bøjede +galilei knæ , han , som skønt blind , opdagede +månens librationcr . O , signor , da jeg læste om +det store , festlige optog af munke , præster , jesuiter +og eminenz « , som smilende til hverandre af skadefro +glæde , begav sig til videnskabsmandens fængsel , +da jeg så ham , mishandlet og pint , kuet af +fængselsluften og sine fjenders had , vakle frem for +med hånden på evangeliebogen at afsværge det , som +han havde brugt et liv til at udgrandske — da blev +jeg greben af en så dyb , så bitter og nagende +smerte , at jeg brast i gråd derved . Jeg græd som +et barn , heftigt , ustandseligt . Vel vidste jeg , at jeg +på ingen måde kunne sammenlignes med ham ; men +jeg havde lidt som ham , jeg havde været et offerfor +de samme mørke kræfter , fra den samme kant , +skjøndt jeg levede to hundrede år efter ham og +på en tid , hvor man har lov til at tænke frit +overalt , midtagen på den plet af jorden , hvor +jeg har den ulykke at være født . Nu fordrede +man af mig det samme , som man havde forlangt +af ham : fornægtelsen af den solcklarc sandhed , +tilintetgjørelscn af sig selv . Jeg havde ellers aldrig + +gjort det , signor ; men da min krampagtige , voldsomme +gråd havde lagt sig , da var det , som indtrådte +der en stille , mild fred i mit sind , som +følte jeg mig højt hævet over disse lave , smålige +bestræbelser at vinde indflydelse og magt , og +jeg huskede på , at der ville komme en tid , hvor +man ville dømme mine modstandere på samme +måde , som man nu dømmer deni , der mishandlede +en af Italiens herligste ånder . Jeg følte for første +gang , hvad resignationen havde at betyde , og indså +det unyttige i af ofre resten af mit liv til en +sørgelig tilværelse uden den ringeste nytte . Da +pateren og gubernaforen om aftenen trådte ind , +erklærede jeg mig villig til af afsværge mine vildfarelser , +som de kaldte dem , og antage deres ; men +da jeg den næste dag -- -- -- -- - “ +„ Hvilket ? “ spurgte jeg , da signor Carnevale +standsede med en grimace , som slugte han en bitter +medicin . +„ Da jeg den næste dag , “ fortsatte signor +Carnevale med hævet ridcpidsk og sammenbidte +tænder , „ da jeg den næste dag måtte gå i +processionen med en af de sorte spanner om +halsen og et madonnabillede i hånden , efter at jeg +først i kirken højt og lydelig havde erklæret min + +tro på denne leddedukkes undergørende magt - +da var jeg så rasende forbitret , af jeg gerne +kunne have kastet madonnabilledet i hovedet på +pateren og stødt spannen i halsen på gubcrnatoren , +hvis jeg ikke havde vidst , af han ville være +kommet til af torstc endnu mere deraf . Ja , signor , +jeg måtte gå med som en abekat lige fra kirken til +s . Eustachio , og fra s . Eustachio tilbage til kirken , +medens hvert barn i byen pegede fingre ad mig . +Det var en gang , som til golgatha ; men jeg fandt +på et middel som holdt mig oppe . “ +„ Virkelig ? “ spurgte jeg . +„ Ja , “ sagde signor Carnevale og rettede sig +med en heroisk mine på æstets ryg , „ jeg fandt +et middel . Medens alle troens får brægede og +brølede rundt omkring mig , medens præsterne bad +og munkene snøvlede , sang jeg som mit litani : +» L pur si muove ! — bi pur si muovo ! og jeg +huskede på , at tanke » , den frie ubundne tanke , vil +vedblive at bevæge sig , indtil den får styrtet hvert +bolværk , som modsætter sig den , så let , som +forårselvens vande bryde hver dæmning og +hver skranke , når den om foråret kommer +styrtende ned fra bjergenes højder . “ +Her holdt signor Carnevale sit æsel an og + +stirrede med et bekymret blik ind imod forio , som +vi nu vare ganske nær . „ Ja , det var en hård +tid , “ fortsatte han med lavere stemme , „ hård +for mig , og endnu hårdere for vor stakkels gamle +Anna Maria . Jeg solgte mit farmaci til trifoglio ; +det var at stryge flaget , det vidste jeg nok , +men jeg gjorde det alligevel , og de skal høre , hvorfor . +Den nye pater fra rom havde vendt op +og ned på det gamle arkiv i mariekirken og der +fundet nogle dokumenter , som viste , at både mit +farmaci og vannutelliernes palads lå på en +grund , som i middelalderen havde tilhørt kirken . +Jeg havde hørt mumle om proces , og jeg solgte +straks ; thi jeg ved , hvad det vil sige , når kirken +fører den . Anna Maria havde et gavebrev på +palazzoct , udstedt af Clemens den ottende , et +gammelt , muggent dokument , som Nino gemte tilligemed +hendes øvrige papirer . Gavebrevet sikkrede +hende mod enhver vold fra kirkens side . Det +gjaldt blot om at fremlægge det i retten ; thi dets +ægthed var nomtvistelig . Nino skulle møde , men +ved de , hvad fyren gør ? Han stikker det gamle , +halvfortccrcde dokument i lommen og går så ud +at spadsere med sin kæreste . Pludselig husker hau , +at han skal møde i retten , og da de vare komne + +helt over imod olevano , låner han et æsel og +fætter i fuldt fiirspring tilbage til byen . Åndeløs +og forpustet kommer han ind i retssalen og vil +trække gavebrevet frem — da er det borte , tiden +tabt , og processen vunden for kirken . Fra den +dag , da hans moder kom i fattighuset og forlovelsen +blev hævet , gik han bestandig på vejen +mellem olevano og Gennazzano for at lede efter +dokumentet . Til sidst blev det til en slags mani , +en fiks ide ; han spejdede hver dag efter Clemens +den ottendes gavebrev , grublede og grundede over , +hvor og hvorledes han havde tabt det — så fik +han tæring og -- -- -- -- -- “ +Her blev signor Carnevales beretning afbrudt +derved , at vi mødte et par præster , som +han hilste på en særdeles venskabelig måde , +men næppe vare de forsvundne bag et hjørne +af klippeveien , før han heftig udbrød : „ Nino +døde . Han var en dosmer , men et godlidende +menneske . Jeg solgte alt , hvad jeg ejede , og drog +så ud for at søge min lykke i det frie Italien +under Vittorio emanneles nys opstandne banner . +Jeg anlagde et apottek her i forio , og forretningen +går glimrende ; hele egnen fra lacco til +Panza søger til mig . Jeg er bleven syndikus her + +i byen og nyder en » begrænset agtelse ; men dog +er jeg en slagen mand , en slagen mand , forsikrer +jeg dem . “ +„ Men hvorfor ? “ indvendte jeg , idet signor +Carnevale med megen ærbødighed , men med en +grimace til mig , tog hatten af for en høitstillet +gejstlig , som i dette øjeblik passerede os forbi på +sit æsel . +„ Fordi — hør , signor — fordi jeg er bleven +en gammel hykler ! “ skreg signor Carnevale , da den +gejstlige var kommen så langt forbi , at han ikke +kunne høre ham . „ Øg hvorfor blev jeg en gammel +hykler ? Bar det min skyld , jeg , som på grund +af mine principer , brød med alt , for at bosætte +mig i en fremmed egn ? Nej , min skyld var det +ikke ; det var igen disse hyklere , disse sorte fra +Roma , som forfulgte mig , selv på den anden side +af grændsen . Det var min hellighed , som ødelagde +mig , signor . “ +„ Deres hellighed ! “ udbrød jeg overrasket . +„ Ja , min hellighed , netop min hellighed , “ gentog +signor Carnevale og rykkede arrig i bidslet . +„ Næppe havde jeg godkendt det fordømte mirakel , +før man gjorde mig hellig , næsten helligere end +Sankt Antonius selv . Pateren , gubernatoren udbasunede + +min hellighed og noterede det som et nyt +mirakel af jomfruen , at jeg havde omvendt mig . +Gubernatorens frue skrev det til kardinalerne i +Roma , og jeg kunne ikke stritte imod — jeg var hellig +og skulle være hellig , hvad Pokker det så gjaldt — +madonnaen og miraklet hævedes jo endnu højere +derved . En af monsignorerne , som kom ud til +gcnnazzano , gav mig et anbefalingsbrev med til +ærkebiskoppen af Napoli , og denne anbefalede mig +igen til ovcrprioren i forio . Da jeg kom her til +byen for at etablere mig , blev jeg modtagen med +åbne arme af alt , hvad der var sort på +øen . Jeg kunne have gjort mig gal , viist huggctænderne +frem — men hvad havde det hjulpet ? Jeg +ville ikke have nået det i tyve år , som jeg nu +har opnået i tre , og jeg har ikke megen levetid tilbage . +Jeg er en gammel hykler , signor , en frafalden , +som vor store galilei . Men — s pur si maovs ! +Det er min trøst , min takkcpsalmc , mit valgsprog , +morgen og aften . Lad verden foragte mig , om +den vil , håne mig , fordi jeg ikke holdt alle dens +pinsler og uretfærdigheder ud . Jeg leer derad , thi +dybt i sjælen bærer jeg mit valgsprog , fremskridtets +og befrielsens ord , som ingen kan rokke . Ja , +signor , o pur si muovo ! Nu sidder jeg fast i + +sadlen ; i det frie Italien skeer der ingen mirakler . “ +Og signor Carnevale satte sit æsel i en rasende +karriere , som ville han bevise rigtigheden af sin +første sætning , uden derved af betænke , af han i +allerhøieste grad svækkede sandsynligheden af den +sidste ; thi endnu i dette øjeblik betragter jeg det +som et rent mirakel , af han tilligemed æstet ikke +gik på hovedet ned i kløfterne ved forio , og +af han ikke red mere end to børn overrende på +sin alt andet end syndikusmæssige fart op ad byens +Hovedgade . På den åbne plads , som vender ud +imod havnen og havet , standsede endelig signor +Carnevale sin sknmmende ganger foran en stor hvidmalet +bygning , som i stueetagen fremviste et +ikke ringe antal krukker , alle forsynede med det +savoyisfc kors , medens der udenfor hovedindgangen +var anbragt noget , - som forekom mig af være et +lrcfarvet duehuus , men til min forskrækkelse +gemte en solbrændt jschiot , der , forklædt som +nationalgardist , presenterede gevær for signor +Carnevale . Denne tog til panamahatten med en +håndbevægelse , der ikke var fri for et vist koketteri , +og førte mig dernæst op ad en høj stentrappe , +for af jeg kunne bese det indvendige af hans nye + +bolig i forio . Her viste sig et træk i den gamle +mands karakleer , som virkelig rørte mig og til +en vis grad forsonede mig med det modstridende +i hans fortid og nutid . Uagtet han som syndikus +og velhavende mand havde haft al anledning +til at bygge sit hus så moderne og komfortabelt +som muligt , havde han dog , tro imod minderne +og sin fortid , bygget det hele som Anna Marias +gamle Palazzo i Gennazzano . Alt var der , det +store , gammeldags køkken med sin åbne skorsten +og blussende Arne , spisesalen med dens blyindfattede +vinduer , lemmen til kancelliercns underjordiske +hule ; men den dør i køkkenet , som førte +ind til Mariettas jomfrubur , var falsk , malet +på væggen — et sindbillede på , at min gamle +ven aldrig skulle åbne den for at træde ind i det +forskertsede Paradis . Apotteket var anlagt på +lignende måde . Dets hovedstade vendte ud +til en mindre plads , som navnlig søgtes af +bønderne fra omegnen , og som i en snever +vending godt kunne ansecs for piazza imperiale ; +men ligesom jeg i farmaciet gjcnfandt de samme +højhalsede flaster og nedringede kander , de samme +mærkelige krukker med deres løsagtige påskristcr +som fordum , således var også laboratoriet og den + +mørke bogstue i så fuldstændig harmoni med det +øvrige , at det et øjeblik forekom mig , at Carnevale , +som en anden Aladdin , havde flyttet hele palazzoet +fra Gennazzano til forio . Men en ting +manglede , en ting havde min gamle elskværdige +ven ikke kunnet tage med ; det var de gamle , kendte +ansigter , de figurer , der havde bevæget sig derhjemme , +de røster og de smil , de øjekast og +dr håndtryk , der havde budt ham og mig velkommen , +når vi efter dagens sysler i skumringen +vendte tilbage for at lejre os ved hjemmets +hyggelige Arne . Vi vare kun to til bords i den +store spisesal . En gammel matrone , som ikke havde +den fjerneste lighed med Marietta , vartede os op , +og samtalen faldt som den kunne , men ikke +som forhen . Jeg havde ^flere gange lyst til at +spørge signor Carnevale om de ganile venner , +men hensynet til Marietta og Thomaso gjorde det +vanskeligt at få samtalen ordenlig i gang , og +han svarede undvigende på mine spørgsmål . +Endelig tog jeg mod til mig , og da vi efter endt +mållid atter som i gamle dage sad ved kjokkcnilden , +bad jeg ham indstændig at fortælle mig noget +om de personer , hvis skæbne og fremtid havde +interesseret mig så meget ; men signor Carnevale + +tømte den sidste rest af den gamle epomeo-viin , +trykkede mig i hånden og sagde : „ I morgen , signor ! “ +Hvorpå han førte mig til mit soveværelse , +det samme hyggelige lille Kammer , som jeg havde +beboet i Gennazzano . +Hvor var signor Carnevale mærkværdig hemmelighedsfuld , +da han den næste formiddag trippede +om fra gjæstcværelserne til farmaciet , og fra farmaciet +til municipict , hvor vagten gjorde honneurs , +og hvor stadens vigtigste anliggender afgjordes ; +men da jeg havde set ham præsidere i denne sin +nye værdighed , og da jeg havde beundret den skarpsindighed , +han udfoldede i et meget indviklet +spørgsmål vedrørende arveretten til en jolle , som +var gået tilbunds i golfen , steg min anerkendelse +af ham til det højeste , og det forundrede mig siet +ikke , af hun vandrede hjem i den dybsindigste taushed , +og først ved middagsbordet brød denne med +følgende ord : „ Bi ville gøre en ridetur , signor , +en tur op over bjerget for af se solen gå ned . “ +„ Til s . Angelo ? “ spurgte jeg . +„ Nej , “ sagde han , „ ikke derhen * ) . Jeg har aldrig +været der , alene for navnets skyld . Når +s . Angelo er et hsit forbjerg på ischias sydside . + +man har siddet på s . Angelo i rom , taber man +lysten . Nej , til s . Angelo ville vi ikke . “ +„ Følg mig tilbage til casamicciola , “ bemærkede +jeg . +„ På ingen måde , “ sagde signor Carnevale ; +„ jeg agter ikke at aflevere dem så snart . Hvad +mener de , om vi red til Gennazzano ? “ +Jeg så på ham med et usikkert smil , +og han vedblev : „ Ja , de har vel ikke glemt sabinerne ? +Vi have også et Gennazzano her på +ischia . “ +Jeg forstod ikke min gamle ven ; thi skønt +jeg smigrede mig med at være godt inde i øens +topografi , havde jeg dog aldrig set dette navn +på noget kort ; men signor Carnevale satte sit +diplomatiske ansigt op , nikkede fornøjet med hovedet , +greb sølvridepidsken og befalede Pietro at lade de +to bedste muldyr sadle . Snart efter gik det under +bjældeklang og lydelige opmuntringer fra signor +Carnevales side op ad en af de snevre fjeldstier , +der føre til det frugtbare høiplateau , som behersker +øen . +Disse luftige højder , hvor kastanie- og bøgelunde +afvexlc med de frodigste haver , er efter min +mening det skønneste parti af øen ; men de besøges +sjeldent af de fremmede , fordi førerne nødigt + +ville anvende deres mnuldyr til dette lange og besværlige +ridt . Men herligt er der deroppe , navnlig +i forsommerens blomsterrige måneder . Luften er +så fin , så ætherklar , at orangernes vellugt næsten +synes en overflødig tilsætning , de mørke lavaklippcr +prange med uhyre bregner , med gyvel og med vedbend . +Så kommer der andre , golde , nfrugtbarc , +hvor hornblcndcns krystaller er det eneste lysende +smykke — da bøjer stien , myrthekrattct hører op , +og nu rider man , som var det i Edens have , +citronens og orangens blomster bedøve med deres +vellugt , vinen hænger i tykke ranker mellem de +lyreformede almetræer , bunden rødmer af jordbær , +maisen og artiflokken kappes med den blågråc +agave og den guulblomsfredc figenkaktus i yppighed +og fylde , så kommer atter et skovparti med +løv så lyst , så fint og så grønt , som red man +i den nysudsprungne bøgeskov derhjemme , og fil +alt dette smiler , blåner og blinker det vidtndstrakte +hav fil alle sider dybt under ens fødder , og +langt ude i horisonten tegner det tågcflørcde +bcsnv sine svævende røgfigurcr på sydens mørkeblå +himmel , medens epomco som en ældgammel , +furet kjæmpc strækker sit skaldede hoved i vejret +og mindes de dage , da cyklopcrnc hamrede i dets +indre og slyngede de stakker fra Essen , der hist + +og her ligge spredte som uhyre , glasagtige blokke , +tindrende i sollyset . Jeg var så betaget af al +den herlighed , der omgav mig , at jeg slet ikke +mærkede , at vi nærmede os en villa , som efter +italiensk skik var prydet med marmorfigurer og +store blomstervaser , fra hvilke agavens tornede +blade hævede sig i vejret . Pludselig gjorde vejen +en svingning , en stor jerntilgittret port viste sig +for mit blik , og på en marmortavle over dens +portal stod der med gyldne bogstaver : villa +oonnar^ano . +„ Nu er vi der , “ sagde signor Carnevale , idet +han standsede sit æsel med et ryk og fløjtede på +en måde , som mindede mig om besøget hos uldhandleren +tavani . +„ Hvor vil de hen ? Hvem boer her ? “ spurgte +jeg , da porten åbnede sig og fremviste en ung +jschiot med sin røde hue i hånden . +„ Gamle bekendte , gamle bekendte ! “ hviskedee +signor Carnevale og kneb lifligt øjnene sammen , +„ Bryd dem ikke om noget ! Lad Agnello tage +deres æsel og kom så med mig ; her er noget at +se , som vil få dem til at spile øjnene op . De +ere jo hjemme , Agnello ? “ +Agnello nikkede bejaende , og signor Carnevale + +gned sig fornøjet i hænderne , idet han udbrød : +„ Ikke nysgerrig , signor , ingen spørgsmål ; men +blot lige bag efter mig . Nu fører jeg dem anden +gang til gilde — husker de vor stakkels tavani ? “ +„ Er han død ? “ spurgte jeg overrasket . +„ Ja , “ sagde signor Carnevale og knyttede +hænderne . „ Død , dræbt , myrdet og udplyndret ! +Myrdet tilligemed sin kone , sine døtre og en del +af de unge mænd , de så den aften . Der var +ikke tale om nåde eller barmhjertighed ; man +myrdede hans kone , hans døtre , hans fjorten - +årige søn — alt . “ +„ Hvilke babarer ! “ udbrød jeg harmfuld . „ Var +det røvere , som øvede en så forfærdelig udåd ? “ +„ Ja , signor , netop røvere ! “ udråbte den +gamle apotteker , og vendte sig mod mig med et +lynende blik . „ Men disse røvere bare uniform og +havde Sankt Peters hellige nøgler til banner . De +kaldte sig selv nutidens korsfarere ; men vi romere +kaldte dem simpelthen de pavelige æsler , fordi de +havde grå uniform — det var zouaverne , som +ifjor myrdede tavani og hans familie . “ +„ Ifjor ? “ udbrød jeg mere og mere forbavset . +„ Altså mider revolten i Roma ? Er de også vis +derpå ? Jeg fulgte denne bevægelse med stor op^ + +mærksomhed , men navnet tavani har jeg aldrig +set i de romersfe blade . “ +„ De romersfe blade ! “ sagde signor Carnevale +med et udtryk af den dybeste foragt . „ Søgte de +deres oplysninger der ? “ +„ Ja , “ svarede jeg , „ men tavanis navn har +jeg ikke set nævnet . “ +„ Og hvorfor ikke ? “ spurgte min ' gamle ben +med lidenskabelig hævet stemme . „ Fordi alt i Roma +hviler på underfundighed og løgn fra pressen og +til præsten . Så de da slet ikke noget om angrebet +på tavanis hus . “ +„ Nej , “ sagde jeg . „ Jeg mindes kun , at der +var tale om en vis Ajani i trastevere , hvis hus +blev stormet , fordi man fra dets vinduer havde +kastet orsiniske bomber ned mellem de pavelige +zouaver ; men han blev omtalt som en elendig , +som en forbryder , der havde fået sin fortjente +straf . Han boede desuden i trastevere — det kan +altså ikke være tavani . “ +„ Io netop , netop ! “ streg signor Carnevale og +fog mig af lutter ivrighed i brystet . „ Hør , hvorledes +sagen hænger sammen ! Tavani , vor elsfværdige +vært fra den aften , men forresten , det +indrømmer jeg , en af førerne for fremskridtspartiet + +i Roma , havde indbudt en del af sine venner og +bekendte til en middag for at fejre en familcfcst . +Jeg var indbuden med , men jeg kunne ikke komme ; +thi jernbanen var afbrudt ved ceprano , og det blev +min lykke — hør nu , hvad der skete . Under påskud +af , at han skjulte farerne for revolutionen hos +sig , brød man den søndagmiddag efter messen ind +i hans hus , just som han var i færd med at sætte +sig til bords med sine gæster . Flere af disse stod +i hemmelig forbindelse med Garibaldi , og en af +dem fik det ulykkelige indfald at affyre et revolverskud +på trappen for at skræmme de indtrængende +gendarmer . En hagl af riffelkugler fra gaden +var svaret , og nu begyndte der en kamp , således +som ' kun vi romere kjæmpa , vi , som slås med +fortvivlelsens raseri , uden at verden skænker os +nogen opmærksomhed . Fra trappeafsats til trappeafsats , +fra værelse til værelse , fra etage til etage +kj��mpcdc tavani og hans venner , medens kvinderne +ladede revolverne og flere gange selv fyrede på +angriberne . Endelig nåde kampen husets flade +tag , og nu var ingen redning længere mnlig . +Her blev giudita tavani , hans hnstrn , dræbt med +et bajonctstød , skønt hun var frugtsommelig på +femte måned ; her blev hans døtre , to af de unge + +piger , som de så den aften , nedskudte uden +barmhjertighed , og her havde en zouav det ædelmod +at spidde hans søn , en fjortenårs dreng , +på sin bajonet for derpå at slynge ham ned på +gaden . Tavani så det ikke ; thi han var et af +kampens første offre . Han blev myrdet , hans +familie blev myrdet , hans venner lå slagne rundt +omkring ham , og kun to lykkedes det at komme over +på taget af et andet hus , hvorfra de reddede sig +ved flugten . Den ene af dem har fortalt mig +enkelthederne ved kampen ; den ene af dem har +fortalt mig , hvorledes disse nutidens korsfarere +på en hellig søndag ikke tusinde skridt fra +Vatikanet og Sankt Peter nedskød kvinder og +børn , medens mændene værgede sig som løver . +O , med hvilke slagmalerier kan ikke den hellige +fader sinykke Vatikanets vægge ! Skændsel over +ham og hæder over tavanis minde ! Han faldt som +en helt , og den hellige fader sørgede for , at ingen +kom til at græde over hans lig . “ +Jeg følte mig rystet ved den gamle apottekers +skærende ord . Mindet om hin lyse sommernat , +da jeg arm i arm med signor Carnevale var vandret +ud ad Porta cavalleggieri , stod endnu så levende +for mig . Jeg så så tydeligt de unge , blomstrende + +piger , som dansede saltarellacn , den gamle venlige +matrone , vor joviale vært , og nu vare de alle dødens +bytte , det høje forårsgræs bølgede over deres grave +— i sandhed , jeg begyndte at forstå , hvad det +vil sige at være Romer ! Men jeg mindedes tillige +fra babylo , kontoristaen og frem for alle Dantes +mægtige oplæser , fangen , i ! eondannato — havde +også han været med til denne blodige middag , +vare de måske begge faldne i kampen ? Jeg vovede +neppe at spørge derom . Det var , som var jeg midt +i en ond drøm , hvoraf jeg ikke kunne vågne ; men +endelig kunne jeg ikke holde det ud længere og +hviskedee til min ledsager : „ Faldt der andre af vore +venner i tavanis hus ? “ +„ Tys ! “ hviskedee signor Carnevale og hævede +sig på tåspidserne . „ Lad løvet ikke rasle under +deres fødder — kig ind gennem det hul på +hækken , og sig mig , hvad de seer . “ +Jeg havde været så optaget af den gamle +apottekers sørgelige fortælling , at jeg flet ikke +havde lagt mærke til , hvorhen vi vare gåde . Vi +stod i en lys , sommcrfrodig have med mægtige +træer , hvorunder roserne duftede i uhyre klynger . +Tilvenstre dækkede en tætklippet laurbærhæk udsigten +og dannede indenfor sin grønne hvælving en skyggefuld + +hvileplads ; men mit øje opdagede ikke en +åbning i dette uigennemtrængelige løvværk . +„ Her , her ! “ hviskedee signor Carnevale ivrigt +og pegede med hånden på et tyndere sted i løvet . +„ Træd sagte , signor guielmo ! “ +Jeg tittede ind . Ved et cirkelrundt marmorbord +sad en ung dejlig kvinde på hen ved tyve år ; +det blåsorte hår hang i tykke krøller omkring +hendes Hals , de mørke øjne lyste med en drømmerig +Glands , og om den halvåbne mund lå der +et smil af moderlig ømhed og ungdommeligt +skelmeri , thi i den hævede hånd holdt hun en +silkesnor , ad hvilken hun lod en snurre løbe op +og ned , medens et dejligt barn støttede sig til +hendes knæ , idet det jublede og lo og strakte de +små hænder i vejret , hver gang snurren bevægede +sig nedad for derpå ligesom ved et trylleri at +rulle sig op igen . Ligeoverfor hende sad en ung +solbrændt mand med mørkt skæg og en sommerlig +stråhat kækt sat på snur . En bog lå opslagen +foran ham , men den beskæftigede ham ikke ; +hans blik og tanke hang ved den dejlige unge +kvinde , der legede med barnet , og hver gang det +jublede , smilede han nied , som var han selv et stort +elskværdigt barn , der i stilhed ønskede , at hun + +skulle komme og lege også med ham . Inderst i +lysthuset sad der en mærkelig skikkelse , som jeg ikke +rigtig kunne få rede på . I hånden havde han +en lang pensel , og foran Hain stod en krukke med +farve , hvori han af og til jog penslen ned , for +derpå med frygtelig ivrighed at male i en stor +foliant , som lå opslået på bordet foran ham . +Hvergang han dyppede penslen , lukkede han sin +store uformelige mund op og i , og smækkede med +tungen til stor fornøiclse for en fireårs dreng , +som ivrig stirrede i bogen . Så smækkede han +drengen over fingrene , når han kom for nær , +dyppede atter penselen , malede på ny , og stirrede +så ud i luften med et halvt begejstret , halvt +åndsfraværende blik , som var han en stor kunstner +i et af inspirationens hellige øjeblikke . Jeg så +på hans mærkværdige pjuskede hår , som i lange +tjavser hang ned for at forene sig med et ligeså +pjusket skæg ; jeg stirrede på disse matte , blågråe +øjne , der bevægede sig ligesom en snegl , der +krymper sig for af komme ud af sit hus ; jeg +betragtede denne lange , magre Hals , disse knoklede +hænder , og den brune , munkeligncnde kutte , hvori +han var hyldet , og da han i det samme tøg et +par forkrøllcde konvoluter op af dens sidelomme + +for lumskelig af aftage noget under bordet , gik der +pludselig et strålende , blinkende lys op for mig , +og ude af mig selv råbte jeg gennem åbningen : +» Rollo , bollo , bollo-postalo ! » +„ Tys , tys ! “ hviskedee signor Carnevale . „ De +forstyrrer mig jo hele min overraskelse . “ Alen det +var forsilde . Op for postkassen med et ansigt , +som havde han pludselig hørt en af den yderste dags +basuner , frem for med et udråb den unge mand , +og inden jeg vidste et ord deraf , havde han grebet +mig om livet med den ene arm og taget signor +Carnevale i nakken med den anden , hvilket bevirkede , +af vi på en noget hovedkulds måde kom +styrtende ind i lysthuset . Her stod fra babylo med +penselen i munden og med et udtryk i ansigtet , +der var endnu mere forvildet end den aften , da jeg +forsfe gang traf ham søgende efter ispostens forsvnndne +mærker . Den lille dreng trykkede sig op +til ham med en mine , soni vare vi et par af +Napolis værste briganf « ; men den unge kvinde +rejste sig hurtigt op , betragtede mig et øjeblik med +sine strålende , sorte øjne og greb så pludselig begge +mine hænder , idet hun med sin klare , melodiske +stemme jublende udbrød : „ Velkommen til vort + +hjem , signor gniclmo ! Hvilken forunderlig tilskikkelse +at skulle se dem igen . “ +Jeg skal ikke trætte dig , kære funtus , med +den hær af krydsende spørgsmål , som nu regnede +ned over mig . Heller ikke skal jeg nærmere beskrive +dig den jublende glæde , hvormed disse elsfværdige +mennesker modtog en gæst , som vel havde set +nogle af deres glæder og sorger , men som dog +troede sig , om ikke glemt , så dog kun svagt erindret +- thi lykken svækker hukommelsen . Heller ikke skal +jeg dvæle ved deres elskværdige gæstfrihed , så lidt +som ved signor Carnevales protester imod , at man +berøvede hans enlige hus en kærkommcn gæst . +Det må være nok , når jeg meddeler dig , at jeg +tilbragte otte , uforglemmelige dage i dette Paradis , +at Adele forekom mig om muligt endnu +skønnere , end da hun som kancelliercns datter vandrede +sin tunge gang til s . Eustachio , og at jeg i +kontoristaen , hendes nuværende ægtefælle , fandt en +ligeså uforfærdet fører gjcnncms øens mørkeste +kløfter og lønsticr , som han havde været det for +hende i livet . Da vi den samme dags aften til +minde om gcnnazzano havde lejret os ved arnen +ude i køkkenet , bankedes der pludselig tre korte , bestemte +slag på døren , og Adele for op med et + +glædesudbrud , medens den ældste af drengene flap +den billedbog , der havde beskæftiget ham så meget , +og under udråbet : „ Bedstefader , bedstefader ! “ ilede +efter hende henimod døren . +Det gav et stød i mig , kære funtns — +skulle han være opstået af graven ? Skulle der +være sket et nyt mirakel ude i Gennazzano , +og skulle kanccllierens gamle , fordrukne skikkelse +påny vise sig for mig ? Jeg stirrede på Carnevale , +som hemmelighedsfuldt blinkede med det ene +øje , på kontoriffaen , der hurtig havde rejst sig +— da åbnede Adele døren og kastede sig i armene +på den indtrædende , som kærligt bøjede sig +ned og kyssede hende på panden . Men lige idet +han hævede hovedet i vejret , fik jeg et nyt stød +- hans blik for mig i møde , og øjeblikkelig genkendte +jeg på den ædle holdning , de intelligente +træk og den klangfulde stemme fangen fra Gennazzano , +il oondannato — Leone nighetti . +En uge forløb , kære funtns , hurtigere end +timerne på en dag , og i den tid fik jeg meget +at vide . Signor Carlo , vor utrættelige vært , havde +bortført Adele , fordi han ikke kunne ægte hende i +klostret , og fra babhlo havde bortført sig selv tilligemed +klostrets hclgenkrønike , fordi han ikke længere + +måtte samle frimærker , et forbud , han ikke +ville respektere , såsom den hellige enstachio havde +levet i en tid , hvor disse mærkelige sager endnu +ikke var opfundne , og således heller ikke havde haft +hverken tid eller lejlighed til at forbyde dem . +Med en glæde , som var han selv en fireanrs dreng , +hentede han den gamle helgenkrønike frem for at +vise mig sine skatte , som han i det frie Napoli +betydelig havde forøget med nariteter fra de fjerneste +lande . Mest ondt gjorde det mig for den gamle +krønike . Den var et ægte munkemanuskript med +snørklede skrifttegn , forgyldte begyndelsesbogstaver +og brogede , middelalderlig stive helgenbilleder ; men +fra babylo havde hverken respekteret middelalderen , +krønikerne eller helgenernes pinsler . Med en opfindsomhed , +som tydede på , at de gamle tider vare +forbi , og afen ny æra susede hen over vore hoveder , +havde han anbragt mærkerne på den forunderligste +måde , nogle i hænderne på de dæmoner , der +friste den hellige Antonius , andre som pile , der +snse frem mod den hellige Sebastian , og nogle af +de sjcldnestc som epitafier på de ligstene , der væltes +tilside ved erkeenglcns basunstød på den yderste +dag . Men en rar og fornøjelig samling var det , + +og den gamle mand forsikrede , at den skulle følge +ham i graven . +Hvad endelig Thomaso og Marietta angik , +da fortalte Adele mig , at de trofast havde fulgt +hende her til øen for at dele ondt og godt +med hende ; men at hensynet til signor Carnevale , +som et halvt år efter var kommen til forio , havde +bevirket , at de atter vare dragne tilbage til deres +fødeby , segni , hvor de ejede en lille Vigne , som +de dyrkede i den bedste fred og forståelse med +hinanden . +Cn stille , klar sommeraften stod vi alle på +forios molo — afskedens time nærmede sig . +Leone nighetti havde forretninger i Napoli , og jeg +havde besluttet at følge ham ; en fart over den stille +månelyse golf i hans egen felnk forekom mig at +være mere tiltalende end den urolige plaske » med +den lille , hæsblæsende damper . Tungt var det mig +at sige farvel til alle mine gamle venner , trist var +det at se signor Carnevale sætte et ungdommeligt +ansigt op og forsikre , at han nok levede , når jeg +om ti år atter besøgte Italien — men tungest af +alt faldt afskeden med Adele . Hun selv var smertelig +bevæget , og idet jeg sprang ned i både » , trykkede +hun endnu engang min hånd og hviskedee med + +sin bløde , melodiske stemme : „ seer de , signor , at +jeg fik ret ? Ond lever ; han har hjulpet os +alle . “ +Hun ville have sagt noget mere , men det +brede , hvide latinerseil skød sig pibende i vejret , +foldede sig langsomt ud for aftenbrisens svage pust , +Leone Righetti greb rocrpinden , idet han gav et +par korte befalinger til de to Marinaros , som +tumlede sig forude , og ud gled felnken på den klare +månebeskinnede golf , medens afskedshilsenerne klang +svagere og svagere , indtil de tabte sig i nattevinden . +Da tog jeg min plaid frem , svøbte mig i den , og +medens vi sagte gled hen ad de klare , sølvlysende vande , +så at det så ud , som gik vi på mannestribens +bro ) tænkte jeg på , at således som vi her fløj +bort fra et lyst og lykkeligt hjem , således flyve +vore lyse , lykkelige timer bort fra os , indtil de +svinde bort og dø hen som afskcdsråbcnc i det +fjerne . +Brisen var svag , så længe vi holdt os inde +under øens høje , klippcfulde kyst ; men da vi havde +klaret kmnto oornaoellia og her fik åbent vande , +kom der en susende kastevind , som krusede golfens +vande vidt og bredt , og som ganske sikkert ville +have væltet vort fartøj , hvis ikke Righetti ved en + +ligeså snild som hurtig vending havde lagt sig op +i vinden og ladet det brede latinerseil falde . Jeg +sagde ham en kompliment i anledning af hans smukke +manenvre , men han svarede : „ Kastevindene her +under øen er voldsomme og hyppige ; de koste +næsten hvert år en familie sin forsørger . Jeg +kender dem , men med en feluk er det kun børneleg ; +havde det været en fregat , kunne jeg have taget +imod deres kompliment . “ +„ De er altså søvant ! “ udbrød jeg forundret . +„ Ja , “ sagde han , „ jeg er bekendt mand også +der . ' når man har gjort tre neiser til Indien +— — seer de den flok flyvefiske derhenne , +det tyder på uroligt vejr . “ Og med disse ord +tog han et tag i skødet , halede det mere klods +og hensank atter i sin forrige taushed . +Hvor var han smuk , som han der sad skødesløst +lænet tilbage med roerpindcn i hånden og +blikket rettet opad mod de evige stjerner , som blinkede +over vore hoveder . Man fik uvilkårlig en +fornemmelse af , at han var sat til at styre , og at +ingen misvisning kunne finde sted , hvor han sad +til roers . Men han var tans og ordknap , som +han havde været det under hele sit ophold på øen , +og dog brændte jeg af begærlighed efter at lære + +hans tidligere liv noget nærmere at kende , og som +indledning bragte jeg tavanis ulykkelige skæbne +på bane . +„ Tavani var en helt , “ sagde han tankefuld , +„ og han døde som en martyr ; men til ingen nytte . +Hvor kunne han også slutte sig til Garibaldi ? “ +„ Han er dog begivenhedernes mand her i Italien , “ +Indvendte jeg . +„ Ingenlunde , “ svarede han og firede på skødet . +„ Garibaldi er en enthousiast , der forstår at +sætte enthonsiaster i bevægelse ; men der skal andre +mænd end sociale drømmere til at styre Italien . +De kan tro , at jeg har haft tid til at tænke +derover . “ +. „ I fængslet ? “ frittede jeg . +„ Ja , “ sagde han . „ Når man fængsler legemet , +flyver ånden . +Han hcnfnldt atter i sine grublende drømme +— en vane , der upåtvivlelig skyldes hans langvarige +fangeliv . Endelig vendte han hovedet imod +mig og sagde : „ Hvilken dejlig aften ! Jeg tror +ikke at have set nogen skønnere stjernehimmel siden +den nat , vi vandrede sammen over fjeldet . Husker +de den ? “ +„ Som det var i går , “ svarede jeg . „ Men + +husker de , at de ved afskeden sagde , at en mands +navn kun er en klang , som fødes og forgår ; men +at man skal spørge efter hans gerning — hvis jeg +nu spurgte dem om deres . “ +„ Så vil jeg komme til at fortælle dem om +et glædesløst liv , “ sagde han vemodigt ; „ om lange , +lange timer tilbragte i ensomhed og mørke , om +nagende tvivl og martrende kampe — kunne det +more dem ? “ +„ Alt , hvad der angår dem vil interessere +mig , “ svarede jeg . „ Signor Carnevale har fortalt +mig noget derom ; men man hører helst eventyret +af eventyreren selv . “ +„ Ja , “ svarede han , „ det kan de gerne kalde +mig . Mit liv har været som et eventyr , snart +skummell og mørkt , snart lyst og herligt ; nu er jeg +i havn — hvad jeg har kæmpet for , har sejret . “ +Han lagde sig atter tilbage i båden , stirrede +påny op mod de klare tindrende stjerner og sagde +efter en pause : „ Min fader var købmand i Napoli . +Han havde to børn , min Broder paolo og +mig ; vi vare tvillinger og elskede hinanden lidenskabeligt . +Som drenge var det vor kæreste fornøjelse +at tumle os nede ved havnen mellem den uendelige +vrimmel af master og matroser ; men paolo lyttede + +helst til improvisatoren og sømændenes fortællinger , +medens jeg var gladest , når jeg kunne finde en +barke , som gik til procida eller Sorrento . Heraf +tog min fader sine varsler . Paolo skulle studere , +blive lærd , blive gejstlig . Jeg skulle tilsøes , styre +min faders skibe ; thi hun havde megen handel +på orienten . Planen stemmede ganske med vore +lyster og tilbøjeligheder ; den havde kun en mangel , +den slilte os to brødre ad , og aldrig tror jeg at +have længtes således , som jeg længtes efter paolo +på min første rejse til Indien . Da jeg kom tilbage +efter tre Års forløb , var han bleven ti gange +så lærd som jeg ; han skrev Vers , og det endog +gode Vers , og skønt jeg kom tilbage som halvbefaren +sømand , kun med kundskab til skibe og +matroser , herskede det samme gode forhold mellem +os som før — det var , som om vi slet ikke havde +været skilte fra hinanden . Da indtraf der en lille +begivenhed , som fik en afgørende betydning før +mit liv . Paolo havde til vor faders fødselsdag +skrevet et stykke , „ Den hjemkomnc sømand “ , og jeg +skulle spille hovedrollen . Opgaven var ikke så +vanskelig ; thi paolo havde skrevet rollen , som jeg +dengang var — ung , overgiven , fuld af mod og livslyst , +og da jeg spillede den , gav jeg kun mig selv . + +stykket var skrevet i elegante rimede Vers og gjorde +overordenlig lykke ; men næsten ligeså megen lykke +som stykket gjorde mit spil . Jeg blev overøst med +lovtaler , og man sagde som Nero , at verden havde +tabt en skuespiller i niig . På min næste rejse +havde jeg allerede forfængelighedsdjævelen i mig ; jeg +tænkte kun på at blive skuespiller , jeg fik tømmermanden +til at lave et lille tteater , og når vi i de kedsommelige +lummerhede dage lå før vindstille i oceanet , +spillede vi komedie på dækket , og jeg havde +altid hovedrollen . Da jeg atter kom hjem , var paolo +næsten voksen . Han havde skrevet et digt » la . primavm-s , « +Som gjorde almindelig opsigt — ja , en affen +hørte jeg endogså improvisatoren deklamere +stykker deraf på molocn til folkets højrøstede bifald . +Jeg blev ikke misundelig , dertil elskede jeg +ham for meget ; men den næste affen fremsagde jeg +selv digtet , og alle folk i Neapel vare enige om , +af vi to brødre vare skabte for hinanden . Bifaldsstormen +gjorde mig ør i hovedet ; jeg var ked af +stormene på havet og bad min fader om af +måtte uddanne mig til skncspiller , men han afslog +det kort og bestemt . Jeg gik altså tredje gang +til Indien , og i mangel af virkeligt skuespil besøgte +jeg de gøglere og akrobater , hvorpå Indien + +er så rig , og mangt et vanskeligt kunststykke lærte +jeg af dem . Da jeg kom tilbage , var min faderdød , +og da hverken paolo eller jeg følte os knyttede +til handelslivet , hævede vi hans forretning , og jeg +kastede mig med al min magt over skuespillerkunsten , +hvortil Napoli frembyder fan rig lejlighed . Hvor +forskellig var denne ikke fra mit tidligere rolige , +ensformige liv på dækket eller i kahytten ? Jeg +kom til af leve sammen med digtere , skuespillere , +komponister , det vil sige med dem , som hernede føde +og bære ideerne frem . To måneder efter var jeg +medlem af et hemmeligt selskab , hvori paolo præsiderede , +og som havde forbindelser med alle større +byer i Italien . En sammenkomst af alle lederne +var -berammet i Roma , og her skrev min Broder sit +bekendte drama » il trirsano » , sam med bidende +satire angreb den verdslige magt , som paven +havde tilegnet sig . Et udmærket selskab spillede +dengang på Argentina ; men stykket var blevet +så mishandlet af censuren , at det næppe var til at +kende igen . Den skuespiller , som havde hovedrollen , +blev syg , og i det yderste øjeblik overtog jeg +den , fast bestemt på at fylde alle de huller , +som censuren havde frembragt . Jeg trådte frem , +og næppe havde jeg fremsagt et par af de første forbudne + +repliker , før hele huset drønede af bifald . +Jeg blev som elektriseret deraf , det var min første +offenlige fremtræden , og i begejstringens hede +lagde jeg ikke mærke til de advarende blikke og +vink , som mine venner sendte mig . Da jeg beruset +af bifald forlod tteatret for at begive mig hen +til min Broder , holdt der en lav , mørk vogn foran +porten . Et par sbirrer kastede sig over mig , stødte +mig ind i den , og da døren atter åbnede sig , var +det i fortet s . Angelo , hvor jeg kun hørte skildvagtens +ensformige trin og ikke så andet end +mure og bajonetter . Man forhørte mig ikke , man +dømte mig ikke , man fængslede mig blot , jeg skal +ikke beskrive dem , hvordan — Silvio pellico har +gjort det for mig . Jeg skældte , jeg forbandede , jeg +rasede ; men murene vare tanse — jeg blev som +dem , og jeg lærte i min ensomhed , af den , der +i Italien vil kæmpe for frihed , må bringe sin +egen som offer . +Hvorlænge jeg var i fængslet , ved jeg knap +mere . Jeg begyndte med af tælle dagene og endte med +af glemme dem . Tilværelsen blev mig en stor , mørk +tomhed , hvori jeg bevægede mig i den selvsamme +cirkel — jeg troede til slutningen , af jeg måtte +blive gal . Da fik jeg en celle , som vendte ud + +mod tiberbrven , og her viste sig for første gang +forhold , som vare gunstige til flugt . Efter måneders +arbejde lykkedes det mig endelig af undvige ; men +på tibcrbrocn , ikke hundrede skridt fra fortet , +havde jeg det uheld af møde en officer , som kendte +mig , og mit fængsel blev strengere end før . For +at umuliggøre ethvert forsøg på undvigelse , thi +efter min første flugt havde jeg hverken rast eller +ro , gav man slutteren ordre til at sidde inde hos +mig om dagen , ligesom han om natten sov på en +briks ved siden af mig . Han havde ordre til ikke +at tale med mig , og de gør dem ingen ide om , +signor , til hvilken grad et sådant tavst , påtvungent +selskab kan pine et menneske . Overalt , +hvor jeg gik og stod , havde jeg hans øjne fæstede +på mig ; han stirrede på mig med sit dvaske , ligegyldige +blik lige fra den stund , jeg havde slået +mine øjne op , til jeg lukkede dem igen . Jeg +vendte ham ryggen , men jeg kunne føle hans grågule , +stikkende øjne , som sad de i nakken på mig +— det var utåleligt . Da faldt det mig en nat +ind , at jeg i stedet for at gå af vejen før hans +øje kunne forsøge at tage blikket fra ham , og at +det måtte være mig en let sag , da jeg åndeligt +var ham så overlegen . Jeg satte straks mit forsæt + +iværk , og allerede medens han sov , sad jeg i det +kolde , grå morgenskær på hans briks og stirrede +på ham . Der er noget forunderligt , noget trolddomsagtigt +ved det menneskelige blik ; jeg kender +det af erfaring , men jeg kan ikke forklare det . +Hvorfor gå de ville dyr af vejen for et fast , +vedholdende øiekasf , og hvorledes går det til , at +selv den mest forstokkede forbryder slår sit øje +ned for dommerens sikre , rolige blik . Jeg sad +og stirrede ufravendt på ham , medens han sov , +og skønt han ikke kunne ane , at jeg så på +ham , var det forunderligt at se , hvorledes hans +ansigt fortrak sig i søvne , og hvorledes han for +med hånden over det som for at bortjage noget , +der generede ham . Pludselig for han op af søvne +med et udråb og stirrede vildt hen for sig . Men +jeg fangede i samme sekund hans øjne og holdt +dem fast , som var det et par fugle , der kunne flyve +fra ung . Han brummede noget , så rejste han sig +op og begyndte langsomt at klæde sig på , men for +første gang vendte han ryggen til mig . Dagen +forløb således i gensidig taushed ; hver gang han +vendte sig imod mig , fikserede jeg hans blik , og da +tusmørket kom , og jeg i skumringen sad og stirrede +på ham , blev det ham så uudholdeligt , at han + +imod ordren forlod min celle . Den næste og de +følgende dage hengik på samme måde . Jeg havde +dengang ingen egentlig plan med hvad jeg foretog , +men kjcdsomhedcn driver en fange til alt , og jeg +følte en vis tilfredsstillelse ved at tæmme denne +Herkules af en slutter blot ved mit blik . Nogle +dage efter blev han syg , og jeg fik en ny fangevogter , +ligeså rå og brutal , som den foregående +havde været dorsk og flegmatisf . Jeg prøvede det +samme spil med ham , og efter otte dage krøb han +for mig som en hund . Kort efter blev også han +syg , og nu udbredte der sig det rygte i fortet , at +jeg havde mal æ ' ooellio * ) . Snart var det ikke muligt +at formå nogen til at blive hos mig , og kun +med megen besvær lykkedes det at få en gammel +halvfjollet Karl til at sidde inde i min celle . Jeg +havde medlidenhed med ham , thi han krøb omkring +* ) blal 6 ' oociua ( at kunne trylle ved blikket ) er efter en +dybt rodfæstet tro hos italienerne ejendommeligt for +visse mennesker . Den , der antages at have denne evne , +bliver undgået og skyet af alle ; thi et blik af dam er +tilstrækkeligt til af bringe sygdom og død . Som +middel niod mal cl ' oeebio anvender man af strække pegeog +lillefingeren ( symbolet på djævelens horn ) frem +mod den pågjærldcnde , eller også af gribe om det lille +koralhorn , man bærer ved sit ur . I værelserne opstilles +over kaminen de lange horn af den indiske okse . + +som en hund , der er indespærret hos en løve , og +var i sin angst ydmyghed « : selv . En dag klagede +han over stærk hovedpine , og da jeg antog den for +nervøs , ville jeg stryge den bort , således som jeg +havde set en læge i Indien gøre det . Men forsøget +løb meget uheldigt af ; thi næppe havde jeg +gjort et par strøg hen over hans pande , hvorved +jeg måske kom til af se temmelig skarpt på +ham , for han for ud af fængslet og råbte , af +jeg havde forhcxet Hain . Megen forstand havde han +aldrig haft , og den smule , der var tilbage , må +han have mistet af forskrækkelse ; thi den næste dag +fandt man hans lig i floden tæt udenfor fortet . +De vil næppe tro mig , signor , når jeg +fortæller dem , af jeg blev anklaget for trolddom ; +de latterligste , de mest absurde ting blev anfsrte +imod mig . Jeg havde lidt , så længe mit fængsel +var ensomt , moret mig med at recitere de roller , +som jeg fra gammel tid kunne udenad , og ofte +havde jeg fundet adspredelse i at lade et af de +gamle stykker drage mig forbi , idet jeg selv spillede +de forskellige figurer med vekslende holdning og +røst . Nu påstod man under processen , at jeg +havde kaldt ånder til mig i fængslet , at de havde +været mig behjælpelige ved min flugt , og at jeg ved + +mine konster havde dræbt et menneske og gjort +to andre dødssyge . Man førte vidner på det +hele ; min dom , som i forvejen lød på ti Års +fangenskab , blev nu forandret til fængsel på livstid , +og skønt jeg var syg , ussel og afkræftet , lod +man mig i den strengeste vintertid transportere ud +til Norma , en lille by i sabinerne , som de vist +har besøgt . +„ De er altså virkelig fangen fra Norma ? “ udbrød +jeg . „ Den fange , hvorom kancellieren fortalte . “ +„ Det er jeg , “ sagde han med et lille smil . +„ Dengang fik de noget af min historie , skønt +den ikke er slet så mystisk , som han opfattede den +i sin af delirinm omtågede hjerne . Jeg kom til +nornia udmattet og afkræffet til døden , berøvet alt +håb , fortvivlelsen nær , og dog var det et gjennemgangslcd +til min lykke . Jeg traf i lægen en +ungdomsven af min fader , en ædel , fortræffelig +mand , som gjorde alt for at lindre mine lidelser +og i Maria — — “ han tav og stirrede atter op +mod stjernerne over vort hoved . +„ Hun faldt som et offer for sin kærlighed , “ +Fortsatte han efter et øjebliks pause med lav +stemme . „ Jeg kan ikke tåle at tænke derpå . Min +fangevogter , mine pinsler i Norma behøver jeg + +ikke nt skildre dem — de har jo kendt kancellieren , +og vil kunne fatte , hvad det vil sige at have været +genstand for hans brændende had . Hende har de +derimod ikke kendt ; hendes ømhed , hendes trofasthed , +hendes opofrende kærlighed — alt hvad jeg +kunne fortælle dem derom , ville kun være en mat +genklang af virkeligheden . Jeg skylder hende mit +liv og de lyseste dage i dette . Hun betalte det med +sit ; denne Barbar dræbte hende , da han fik vished +for , at Adele ikke var hans datter . Vi havde besluttet +at flygte sammen , når hun havde fedt sit +barn , som jeg ofte i tankerne endnu giver hendes +navn ; men det ulykkelige brev forrådte alt . Han +mishandlede hende til døde , medens jeg som en +fredløs flygtning flakkede om i Italien uden at +kunne komme hende til hjælp . “ +Han lænede sig atter , overvældet af sine tanker , +tilbage mod roret og hensank i en drømmende +taushed . Også jeg tav stille — jeg følte hvad +den mand måtte lide , som havde set en trofast +kvinde , en elsket sjæl gå tilgrunde under sådanne +forhold . Kun bølgerne , der plaskede omkring +felukens bov , kun skriget af en enkelt opskræmmet +søfugl afbrød den begyndende nats øde +stilhed . Jeg stirrede ned i kølvandet , hvis bølgende + +hvirvler lyste med en blålig fosforagtig glans ; +i hver af de lette malsfromme syntes jeg at se et +blidt , et sørgende kvindcansigt — det var , som så jeg +ind i en anden verden , hvor blege skygger svævede +bort , hulkende og sukkende over et forspildt livs +grænseløse Jammer . +„ Sig mig , “ sagde jeg endelig , „ hvorledes hang +det sammen med hans fortælling om gravhunden ? +Frelste de dem virkelig på denne forunderlige +måde ? “ +„ De berører der et andet smerteligt punkt i +mit fangcliv , “ sagde han ; „ det smerteligste , næst +efter tabet af min elskede , skønt de måske vil +finde , at jeg lægger for stor vægt på denne begivenhed . +Jeg ejede , da jeg blev fængslet , en prægtig , +abruzzisk hyrdehund . Den fulgte mig til fortet , +og skønt den ikke måtte dele mit fængsel , var +man ikke i stand til at jage den bort derfra ; den +vendte stadig tilbage , lod sig fodre af soldaterne +og benyttede enhver lejlighed til at liste sig ind i +min celle . Da jeg blev transporteret til Norma , +fulgte hunde » med ; men tæt » den for byen skød +en af gendarmerne efter den og ramte den , som +jeg troede , dødeligt , thi den var forsvunden , da man +bragte mig til fængslet . Som de vil erindre , vendte + +dette ud til kirkegården , og en aften , da jeg halv +afmægtig havde slæbt mig hen til gittervindnet , +hørte jeg min stakkels Fido tude dernede og så +den sidde på en af gravene med den ene forpote +iveiret , som var den såret der . . Den blev på sin +post hele natten , og først hen ad morgenstunden +forsvandt den . Jeg sagde det til Maria og bad +hende sørge for , at hunden blev anbragt hos en +Bonde i nærheden ; thi jeg kunne ikke sove vin +-natten for dens klagende hylen . Hun opfyldte mit +ønske ; men hver gang hunden kunne se sit snit , +rev den lænken over og tyede tilbage til kirkegården +foran mine vinduer . I den lille overtroiske +bjergby gav dette anledning til allehånde +rygter , og lægen , som var min ven , meddelte mig +såvel disse , som de forunderlige deliriumssyncr , +der plagede min fordrukne vogter . Herpå byggede +jcgjnin plan ; efter at have skræmmet min bøddel halvt +tildødemed hans egne spøgelser , aftalte jeg med Marin , +at hun på en bestemt nat skulle slippe hunden +løs og føre den til indgangen af fængslet . Planen +lykkedes oder al forventning . Natten blev mørk og +regnfuld , og medens jeg ventede på den fastsatte +tid , hørte jeg mine vogtere drikke udenfor min +celle og ophidse hverandre med allehånde boretnmger + +vin gravhundens frygtelige egenskaber . Oprindelig +havde det været min hensigt , at lade hunden +komme blot for at skræmme mine bcvogtere bort , +medens jeg gjenncmbrød de sidste sten i gulvet , +hvilet ikke kunne ske uden allarm . I lang tid +havde jeg arbejdet på en åbning under en af +hjsrnefliserne og kunne gennem denne komme +ned i fængslets underste etage , hvor jeg havde i +sinde at gjennemfile jernstængerne på et af de +vinduer , som vendte ud til kirkegården . Da +man så uformodet lod hunden slippe ind til mig , +fattede jeg en dristig beslutning , som min stakkels +Fido måtte betale med sit liv . Jeg glemmer aldrig +det øjeblik , signor ! — hunden sprang op ad mig +fuld af længsel , hengivenhed og tro , og jeg hjerteløse +kvalte den i mine lænker for af frelse mig i +dens Pels . Ak , signor , lidt i mine drømme seer +jeg de forfærdelige fængsler og synes , af jeg er +indesluttet i ensomhed og mørke . Da hører jeg +Fidos dødsrallen , og jeg farer op med sveden +på min pande , som havde jeg begået et mord . +O , signor , hvad kan fortvivlelsen ikke drive et +menneske til ! Det var knn en hund ; men jeg har +elsket den som et menneske . “ +Han rejste sig op , rettede noget ved sejlet og + +lod , som var det et par af de lette stænk , +vinden nu og da førte ind over båden , han tørrede +bort fra sit ansigt . +Så satte han sig atter ned , greb rocrpinden +og sagde : „ Om resten af mit liv vil enhver i Italien +kunne give dem underretning . Det har består +i en uafbrudt kamp for frihedens sag , af en +række domme og fængslinger , hvor mine vogtere +altid kom tilkort , fordi jeg forenede sømandens +behændighed med klogskab og energi og med mangt +et kunstgreb , jeg havde lært i fremmede lande . Men +bestandig dvælede min tanke ved den datter , jeg +havde efterladt i Norma , og ved min stakkels Broder +paolo , son : man slæbte fra fængsel til fængsel , og +som ikke havde lært af livet , således som jeg . I +hvilket fangehul man havde kastet ham hen , var +jeg længe usikker om , men endelig fik jeg fra +sikker mlde at vide , at man havde transporteret +ham syg og halv døende til colonnaernes Borg i +Gennazzano , efter at han i det sidste år havde +siddet indesluttet i s . Michele . Min beslutning +var straks fattet ; uagtet det var forbundet med livsfare +for mig på ny at vise mig i pavestaten , tog +jeg under en forklædning til Roma , og af en ven +fik jeg underretning om forholdene i den lille + +bjergby , hvor min Broder sad fangen . Disse syntes +mig gunstige . Byens gouvernor blev skildret som +en fordrukken , nduelig pjalt , der havde en stor +respekt for alt , hvad der var fornemt , og herefter +handlede jeg . Jeg anskaffede mig en glimrende +uniform , forsynede mig med falske papirer , +og lod mig forestille for gubernatoren som kardinalvikarens +sekretær , der var på spor efter en +vidtforgrenet sammensværgelse . Han gik i fælden +med en godtroenhed , som jeg endnu er ham taknemlig +for . Ikke alene gav hun mig protokollen over +fangerne og de politisk mistænkte til eftersyn ; men +under påskud af af skulle forhøre paolo Righetti , +fik jeg en samtale med min Broder i fængslet , hvor +hele planen til flugten blev lagt . Alen der forestod +mig en anden og lige så stor glæde . I det +gamle palads hos bannutcllierne fandt jeg mit barn , +min datter , og det forekom mig , som var min tabte +Maria på ny kaldt til live , som var hun stegen op +af graven for af trøste mig for så mange Års +savn og uhørte lidelser . Jeg fik hende betroet alt , +jeg meddelte hende , af kancellieren ikke var hendes +fader , og med en rørende hengivenhed hang hun ved +mig i de fan korte dage , jeg . kunne opholde mig i + +Gennazzano . Hensynet til min Broders sikkerhed +og den påtænktc flugt tillod mig ikke af føre min +datter bort med mig , således som jeg først havde +bestemt . Jeg lovede hende imidlertid af vende tilbage , +såsnart forholdene tillod det , og tegnet på +min nære tilbagekomst skulle være en perlesnor , som +jeg sendte fra Napoli så mange Perler , som +der var på snoren , så mange dage skulle hun +vente . Allerede havde jeg sendt perlebåndet afsted , +og gjorde mig færdig til at følge efter , da min +stakkels Broder , hvis helbred var bleven nedbrndt i +de romerske fængsler , blev angreben af en tærende +sygdom , der fordrede al min omhu . Jeg plejede +ham trofast , jeg kjæmpcde med døden om ham , men +sygdommen krævede ubønhørlig sit offer , og efter +næsten et Års uafbrudte pinsler døde han i +Pisa , hvorhen vi vare rejste . Jeg havde nu +frie hænder ; der var intet der bandt mig mere , og +efter i hast at have ordnet min Broders efterladenskaber +i Napoli , drog jeg afsted til Gennazzano for at +frelse min datter . Men ligeså heldig , som mit +første forsøg havde været , af ligeså meget uheld +hjcmsøgtes jeg på denne min anden udflugt — den +havde nær kostet ung min frihed for bestandig . Jeg +havde forklædt mig svin neapolitansk officer , og dette + +blev for en del min ulykke . I nærheden af ceprano +blev vetturinen , hvormed jeg kørte , overfalden +af en hob banditer , der udplyndrede passagererne +og flæbte mig med som gidsel . I over fjorten +dage måtte jeg flakke om i bjergene med disse +karle , som stadig blev flarpt forfulgte af de italienske +gendarmer , og som flere gange truede med at +skyde mig , hvis jeg ikke skaffede dem gode vilkår +ved overgivelsen . Bi blev under forfølgelsen drevne +mere og mere op imod nord , og jeg håbede nu +at kunne unddrage mig mit ufrivillige fangenskab +ved en dristig flugt , så meget mere som vi ikke +vare langt fra olevano , der , som de ved , ligger +i ' nærheden af gcnnazzano . Alen røverne passede +på mig med en fortvivlet opmærksomhed , og da de +til slntningen manglede endog de nødvendigste +lcvnctsmidlcr , brød de ved hvilys dag ind i et +kloster og slæbte prioren med sig som gidsel op i +de nærliggende skove . +Allerede dagen efter blev vi angrebne af de +pavelige tropper , tagne til fange og førte til +Gennazzano . Skønt jeg vidste , at dommen ville +blive streng , turde jeg ikke røbe mit inkognito , thi +jeg ville hellere dømmes som røver end som politisk +misdæder , og jeg håbede desuden med lethed + +at kunne undvige ved hjælp af de andre , så meget +mere som de fængsler , der i pavestaten indeslutte +forbrydere , ikke nær kunne måle sig i strenghed +med dem , der er bestemte for politiske fanger . Men til +al uheld genkendte kancellieren ung . Jeg ville dræbe +ham , thi mit livs frelse beroede på at jeg blev ukendt , +men det mislykkedes , og jeg blev ført til colonnaernes +gamle Borg , spærret inde i det samme +fængsel , hvor min ulykkelige Broder havde hensmægtet +sine sidste dage , og her var jeg fortvivlelsen +nær , thi dette fængsel var så sikkert og så stærkt , +at det udelukkede ethvert håb om frelse . Da +åbnede der sig på engang en udvej til flugt , +hvor jeg mindst havde anet den . Gnbernatoren +besøgte mig hyppig i fængslet i håb om at aflokke +mig vigtige oplysninger om de liberal-nationale +førere , og i følge med ham kom hans skriver , et +ungt menneske , hvis kække holdning og flinke ansigt +behagede mig særdeles . Jeg lagde snart mærke +til , at denne unge Aland var mig gunstig stemt , og +ved det tredje besøg så jeg , at han stak et papir +ind under min madras , da hans herre vendte +ryggen til . Jeg kunne næppe komme mig af min overraskelse , +da jeg læste det . Det indeholdt underretning +vin , at han og byens apotteker vare + +medlemmer af den hemmelige komite i Roma , og +at de ville gøre alt for at lette min flugt . Jeg +aftalte nu tiden med dem , og da gnbernatoren +næste gang besøgte mig , erklærede jeg mig villig til +af opgive navnene på de mænd , han ville vide , og +fastsatte den samme aften dertil . I sin grænseløse +Iver lagde han ikke mærke fil den usædvanlige tid , +og sent om aftenen indfandt han sig hos mig . +Jeg havde ikke talt to ord med ham , før jeg +mærkede , af han var noget drukken , og dette +lettede i høj grad udførelsen af min plan . +Under påskud af , af jeg ikke befandt mig vel , +bad jeg om noget vin , en anmodning hvorpå +han gik ind med stor beredvillighed , og snart sad +vi næsten som venner hver ved sit store glas +marsala . Jeg meddelte ham den ene oplysning +efter den anden , og alt som han skrev , så jeg hans +røde næse nærme sig papirerne mere og mere . +Jeg greb det gunstige øjeblik , og inden han vidste +et ord deraf , havde han en knebel i munden og +hænderne på ryggen . Jeg iførte mig hans kappe +og hat , formanede gendarmerne fil af passe godt +på fangen , og ilede derpå fil det af den unge +skriver betegnede huns for af fane penge hos +apottekeren , thi ved min jntrædclsc i fængslet havde + +man berøvet mig alt . Jeg husker dem endnu så +tydelig dengang da jeg trådte ind i køkkenet . +De og deres ben sad ved ilden , og mit stakkels +barn sad henne ved vinduet med sit sytøj på +skødet . Jeg havde en kørt samtale med signor +Carnevale , og under denne betroede han mig , af den +skriver , der havde bidraget så væsenlig fil min +frelse , var forelsket i min datter , og hun utvivlsomt +også i ham . Det smertede mig dengang af høre +dette ; thi jeg havde håbet , af Adele ganske ville +have offret sig fil mig , og jeg syntes af en +skriver var for ringe et parti for en nighetti . +Bed udkanten af byen var jeg nær bleven pågrcben +af en gendarm , men Carlos snildhed og åndsnærværelse +reddede mig fra den overhængende fare , +og da jeg skjult af nattens mørke for afsted på +den hest , som han havde skaffet mig , tænkte jeg på , +af min plan med Adele var egoisme , og al +den unge mand skulle have hende , hvis han viste +sig værdig dertil . Under mit ophold i fængslet +havde slutteren fortalt mig , af Adele snart skulle +konfirmeres , og af hun var udsæt fil som madonnabrud +af indespærres i ursulanerindernes kloster . Dette +modnede min beslutning . Jeg var vis på , af man +mindst af alt ville søge mig på det sted , jeg + +lige havde forladt , og jeg kendte af erfaring , +hvad virkning en pilegrimskappe har blandt +bjergbønderne . Jeg optrådte som fra sevcrino +og fik således hver dag lejlighed til at +tale med mit barn , til at glæde mig over +hendes usfyld og skønhed , og til at harmes +over den måde , hvorpå kancellieren og pater +Eusebio behandlede hende . Men jeg fik tillige lejlighed +til at kende Carlo , og i den raskhed , kjækhed +og bestemthed , der prægede enhver af hans handlinger , +så jeg en borgen for , at han både ville +og kunne gøre min datter lykkelig . De selv har +set mig som fra Severino og må vist indrømme , +at jeg spillede min rolle upåklagelig , men mit store +ny fur hellighed begyndte at genere mig , og jeg +trak mig tilbage til min ven , den ulykkelige tavani , +på hvis villa jeg holdt mig skjult , indtil der kom +et tidspunkt , hvor vi alle i sikkerhed kunne følges +ad . Hos tavani samledes lederne for fremskridtspartiet +i Noma . De husker måske den aften , +da de hørte mig oplæse Dante , og fra tavanis +villa gik Carlo og jeg forklædte som guardianer +ud den aften , da de kørte til Gennazzano med +signor Carnevale . Jeg glemmer ikke så let den +kjøretour , signor ; thi den aften stod alt i ordets + +egenligste forstand på spil . Politiet havde ved +sine hemmelige agenter modtaget en eller anden underretning ; +thi vi så os fulgte af gendarmer , og +havde vi ikke for cavi såt lejlighed til at kaste +os ind i deres vogn , vare vi blevne opdagede og +transporterede tilbage til Roma . Deres åndsnærværelse +frelste os fra de ridende karabinierer , og +vi kom i god behold til Gennazzano , hvor padronens +Cantine under det gamle dianatcmpel blev +vort midlertidige opholdssted . Natten efter henrettelsen +havde vi valgt til vor flugt , og i denne +nat lykkedes det at bringe mit elskede barn i en +havn , som jeg håber , hun ikke skal forlade . Hun +elsker inderligt sin Aland , hun har to yndige , livsglade +børn , hun beboer et lille Paradis , hvad +vil man så mere ? Hvis alle havde nået — — “ +Han fuldendte ikke sætningen , men lænede sig atter +tilbage i båden , satte kurs efter pynten af procida +og stirrede hen for sig med et blik , som viste +mig , at hans hu og tanke atter var i Norma . +Jeg ville ikke forstyrre ham , og således gled vi i +nattens stilhed hen over golfens selvlysende vande , +hver beskæftiget med sin tankerctning ; han søgende +sine billeder og minder i syd , jeg mine mod +nord . Da solen begyndte af farve røgsøjlen over +Vesuvs krater med et rosenfarvet skær , så af det + +så ud , som om en luftig blomst vuggede sig på +dets tinde , landede vi ved pynten af posilippo , +hvor vi med et håndtryk skiltes fra hinanden . +Dagen efter var jeg på beim til Roma , men da +jeg kom til valmontone , kunne jeg ikke lade være +af gøre en lille afstikker til Gennazzano for derfra +af besøge Marietta og Thomaso . Jeg fandt dem +begge i den samme elskværdige urtilstand af primitiv +ligefremhed som forhen , og ikke frie for af have en +del børn , som i højst luftige kostumer lagde +snarer og fodangler for hvert skridt jeg gjorde . +Fra segni tog jeg atter tilbage til Gennazzano , +hvor jeg den sidste aften på ny gik op til colonnaernes +gamle Borg . Jeg lod mig vise de tvende +righctticrs fængsel , som nu havde fået forøget +interesse for mig , og da jeg satte mig på den +briks , hvorpå signor Carnevale havde siddet hin +bedrøvelige aften , så jeg en indskrift på væggen , +kradset med hans store , let kendeligc hånd . Der +stod : » Oku non puo come vuols , voziia come +puols » * ) —stakkels signor Carnevale , deri lå dit +livs hemmelighed , deri grunden til , at du ikke blev +nogen righctti . +Den som ikke kan , som han vil , må ville som +han kan . + +og nu , farvel kære Søren ! Der er snart ikke +mere olie i min lampe , og trainet går i morgen +klokken syv . Jeg håber , at du vil være tilfreds +med de oplysninger , som tilfældet så uventet har +forskaffet mig , og som supplere meget , der tidligere +syntes dunkelt og uforståeligt . Hvis du ikke har +kastet mine breve bort efterhånden , som du har +modtaget dem , beder jeg dig samle dem sammen +og gemme dem , til jeg kommer hjem . Jeg vil da +læse dem igennem , og skulle det vise sig , at de give +et nogenlunde fyldigt billede af romerske sæder og +romerske tilstande , vil jeg befordre dem udi trykken , +hvis du giver dit imprimatur . De kunne da +måske bidrage til at korte de lange affener derhjemme , +og midt under vor barske vinters is og +sne rulle billeder op fra lysere og lykkeligere +egne , hvor fantasien ikke er bange for at tage +flugt . Skulle også en eller anden af vore skeptiske +samtidige ryste på hovedet og tvivle om disse +breves ægthed , da skal det ikke røre mig ; det vil +være mig nok , hvis han blot vil indrømme det bekendte : +» Lø non 6 vsro , 6 ban ' trovato . « farvel ! +Din hengivne +Vilhelm Bergsøe .