diff --git "a/normalized/1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_1.txt" "b/normalized/1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_1.txt"
new file mode 100755--- /dev/null
+++ "b/normalized/1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_1.txt"
@@ -0,0 +1,11726 @@
+Første kapitel . 
+Gode mænd og kvinder . 
+Den hellige augustini dag , eller den 26de Mai , 1534 
+var en solklar , varm vårdag . Solstrålerne spredte 
+sig straks efter solens opgang over jorden som en 
+hær af lysengle , for hvis glavind nattens skygger 
+måtte vige , fjælede de sig end i skovens tætteste 
+tykning , og dugperlerne henveiredes , efter at de en 
+kort stund havde afspejlet morgensolens stråleglands 
+og forherliget dens Sejer . 
+Der var solblink over Tjele langsøes vandspejl , 
+som hist og her krusedes af morgenvinden og over de 
+mægtige skove , som dengang dækkede næsten hele 
+søens nordlige bred og med få afbrydelser strakte 
+sig mod sydvest helt ned til Viborg . Nu er skovenes 
+område her , som så mange steder , stærkt indskrænket , 
+og der er skilsmisse mellem Tjele langsø og 
+Bigum og lindum skove ; men for trende århundreder 
+siden spejlede ærværdige ege og bøge mange steder 
+deres kroner i søens glar . Også søens sydlige 
+bred krandsedes af en smal strimmel krat og enkelte 
+frodige trægrupper ; men her havde øksen allerede i 
+
+den grå hedenold gjort lyst . Her var grønne rugmarker 
+og agre , som af svære med stude forspændte 
+plove pløjedes til vårsæd ; men her fandtes også 
+overdrev og lyngsletter , der viste spor af en svunden 
+kultur . Agerrender under den brune lyng fortalte om 
+den slægt , som den sorte død i det fjortende århundrede 
+havde bortrevet . Egnen var mere tyndt befolket 
+nu , end i fortiden ; men nogle store drifte 
+stude , som græssende søgte deres sparsomme føde på 
+overdrevet , viste , at nogle af landets gode , det vil 
+sige frie , adelige mænd havde fæstet Bo ved Tjele 
+langsøes bredder . 
+Fra Tjele Hovedgårds skorstene i vest og fra 
+Vingegårds i øst steg den blå røg næsten lodret 
+op i den klare morgenluft . Hanegal og hundeglam 
+lød fra begge disse herresæder , ved hvis stalde og 
+lader hungrige ulve havde lusket om ved nattetid . 
+Nu var gråmanden listet tilbage til skovene , og 
+Mikkel , som fulgte dens spor for at få sin part af 
+byttet , havde skjult sig i sin hule ; men fiskeørnen , 
+glenten og musvågen , ridderlige røvere , der søge 
+deres bytte ved dagens lys , kredsede i luften , og 
+en flok hejrer søgte ned til søen for at fiske . Dog 
+lod det til , at man både på Tjele og Vingegård 
+havde besluttet at forstyrre dem i deres dagsværk . 
+To rytterskarer mødtes ved markskellet mellem 
+Tjele og rise gårde , og det kendtes straks på deres 
+klædedragt og udrustning , at det var gode mænd og 
+kvinder , der ville forlyste sig ved deres privilegium 
+og nyde jagtens glæder i forening . De bøde hverandre : 
+guds fred og godmorgen ! Det lød muntert , 
+
+mere som et glædesråb , end som en velsignelse . 
+Hestene skrabede i gruset med hovene , medens de 
+blanke stålbidsker blinkede i solen , og fjedrene på 
+rytternes baretter og rytterskernes små hatte vaiede 
+i den milde forårsvind . Man aftalte jagtens gang , 
+medens falkedrengene holdt stille med falkene på 
+deres behandskede hænder . Herskab , som tjenerskab , 
+var godt , men simpelt klædt . Her var ingen stor pragt 
+at skue og mere af vadmel og klæde , end af silke 
+og Fløiel ; men ridstøiet og jagtvåbnene , knive , 
+spyd og armbrøster vare blanke og hestene vel 
+fodrede . Efter en kort , livlig samtale , red det hele 
+selskab ned ad søen til . 
+Fremmest red den unge , skønne Margrethe , eller 
+som hun i hjemmet kaldtes , Margaret Mogensdatter fra 
+Tjele og ved hendes side Folmer Hansen af slægten 
+Rud . Intet under , at han ofte og gerne så hende 
+ind i hendes mørkegrå øjne , thi fra dem udstrålede 
+med ungdommens hele friskhed en skøn og ædel sjæl . 
+Hendes ansigtstræk vare af en så skin og udpræget 
+skønhed , at de selv ved en flygtig beskuelse efterlode 
+et varigt indtryk i beskuernes erindring ; men linierne 
+vare ikke så bløde og runde , som det er almindeligt 
+hos de danske piger , og hudfarven , skønt frisk , dog 
+lidt mørkere . Den fint bøjede næse var af den ædleste 
+form , de mørke og kraftigt tegnede øjenbryn og de 
+fyldige , veldannede læber gave hendes åsyn et for 
+hendes unge alder sjældent præg af lidenskabelighed 
+og villieskraft ; og dog havde hendes dejlige øjne 
+ofte et blidt og drømmende udtryk , og de kunne i enkelte 
+øjeblikke stråle af den reneste fromhed . Når 
+
+et smil opklarede hendes åsyn , da forvandledes dets 
+alvor til den blideste kvindelige unde , men hun smilte 
+oftere , end hun lo . Hendes statelige skikkelse og 
+sjælfulde blik indgød de fleste unge mænd mere 
+beundring og ærefrygt , end kærlighed , men det var 
+at forudse , at den lidenskab , hun vakte , måtte blive 
+dyb og varig . 
+Uagtet hun først nylig havde fyldt sit sekstende 
+år , var hendes skikkelse dog fuldt udviklet , og dette 
+var i hine tider intet særsyn ; thi den simplere og 
+kraftigere kost , den stærke bevægelse til hest på 
+rejser eller på i agt og savnet af mange bekvemmeligheder , 
+som gøre den nulevende slægt blødagtig , 
+hærdede dengang de unge , og åndelig anstrengelse 
+hæmmede kun lidet den naturlige , sunde , legemlige 
+udvikling . Den mørkerøde kjortel , der skuttede stramt 
+om Margaret Mogensdatters smække liv og svulmende 
+barm , den lille sorte fløielshat med den hvide 
+strudsfjeder , der sad kækt på hendes mørke , i rige 
+mætninger lagte hår , fremhævede på det klædeligste 
+hendes skønhed og røbede en fin og ren smag , 
+men kun ringe pyntesyge . Hun bar sit skønne hoved 
+stolt og frit og førte sin hest let og sikkert . 
+Der var dem , der mente , at hun bar hovedet 
+for højt , og at større ydmyghed ville passet bedre 
+for hende ; thi omendskønt hendes fader , hr . Mogens 
+Lauridsen af æten Løvenbalk , forlenet med nørlyng 
+herred , i sin tid flagen til ridder af kong 
+Frederik den første og desuden beslægtet med bilderne , 
+gyldenstjernerne og andre ædle og mægtige slægter , 
+levede på sin gård Tjele som en anset , velstående 
+
+mand , og uagtet hendes moder , Genete Jakobsdatter 
+Craigengelt , var en kvinde af ædel skotsk byrd , så 
+hviskedees der dog i krogene adskilligt om forholdet 
+mellem hendes forældre , der kun lidet var skikket til 
+at give bende og hendes Broder Knud anseelse i verdens 
+øjne . Skøn Magaret vidste måske ikke endnu , 
+al verden havde stemplet dem som slegfredbørn , men 
+desto bedre vidste hun , at ifølge et gammelt sagn 
+randt der dansk kongeblod i hendes faders årer , og 
+at hendes moder på spindesiden var udsprungen af 
+de skotske grahamers , greverne af Montroses æt . I 
+denne ældgamle slægts årer var stuarternes og 
+Douglas ' ernes blod blandet , og tidlig var Margarets 
+hu ved hendes moders fortællinger bleven draget til 
+dennes fødeland og hendes høje frænder . Det var 
+da tilgiveligt , om hendes unge hjerte svulmede af 
+stolthed , og det var sandsynligt , at hvis en alvorlig 
+admygelse engang skulle ramme hende , da måtte 
+virkningen blive knusende og ryste hendes væsen i dets 
+grund . 
+I dette øjeblik , medens hun langsomt red ned ad 
+søen til ved Folmer Ruds side og lyttede til det , 
+han med dæmpet røst sagde , var hendes holdning og 
+mine dog snarere ydmyg , end stolt ; hendes sænkede øienlåge 
+og blussende kinder røbede hendes hjertes svaghed 
+og jomfruelige undseelse , og den mand , der syntes 
+at have så stor magt over hende , bemærkede med 
+inderlig glæde disse tegn på hendes fremspirende 
+tilbøjelighed for ham . 
+Folmer Rud var egentlig ikke nogen smuk mand ; 
+Margaret Mogensdatter havde set kønnere mænd , 
+
+end ham , uagtet hun ikke havde været vidt om i 
+verden ; men hun havde ikke set nogen mand , der 
+lignede ham . Hans skikkelse var skank og veldannet , 
+men næppe over middelhøjde , hans ansigtstræk ikke 
+regelmæssige , hans brune øjne trods deres levende 
+Glands snarere små , end store . Besad han en 
+skønhed , da måtte det være hans hårfagerhed ; 
+thi hans rige brune hår og skæg , som han efter 
+den tids mode bar langt , var af en smuk , kraftig 
+farve og blødt som silke . 
+Margaret havde kendt ham i to år , og hun var 
+næsten barn , da hun så ham første gang ; men 
+dog mindedes hun endnu levende dette første møde , 
+der havde været for hende ligesom en åbenbaring af 
+noget hidtil ukendt . Hos hvilken anden mand havde 
+hun iagttaget en så vidunderlig ro , mildhed og 
+dannished ? Hvo af deres lige havde som han vedkendt 
+sig som noget ærefuldt sin boglærdom , sin 
+glæde over naturens skønhed og sin smag for 
+livets renere og ædlere glæder ? Så ung Margaret 
+var , hun havde dog allerede været vidne til megen 
+råhed og ofte set sørgelige følger af tidens skødesynd , 
+drukkenskab . Folmer Rud var den eneste mand , 
+hun aldrig havde set beskjænket , og så stor var 
+tidsalderens fordom i dette punkt , af hans afholdenhed 
+pådrog ham beskyldning for umandighed , ja 
+mistanke for lumskeri . Dog , hvo kunne vise større 
+mandighed og et fastere mod , når det behøvedes , 
+end han ? Måske gaves der flere mænd , som han , 
+men Margaret havde ikke på sin vej truffet nogen 
+mand , der indgød hende en så ubegrænset tillid . 
+
+dog var hun ikke ganske blind ; thi hun havde opdaget 
+en af hans fejl , som var en vis påståelighed og 
+feig fasthængen ved sin egen mening , og hun havde 
+med sørg mærket , at han heldede stærkk til den nye 
+lutherske lære , medens hun med liv og sjæl var den 
+papistiske kirkes tro datter . Dog var denne uoverensstemmelse 
+hidtil ikke vokset op til at blive et skær 
+for den gode forståelse imellem dem . 
+Bagved disse to red Margarets Broder , Knud 
+Mogensen Løvenbalk , som var to år ældre , end hun , 
+en kraftig , sværlemmet angling med et sundt , roligt 
+åsyn og et for hans alder barnligt udtryk i de blå 
+øjne . Hans legeme var fuldt udviklet , men efter 
+hans bly og noget kejtede væsen at dømme , når han 
+færdedes blandt kvinder , og hans taushed blandt 
+mænd , da lå hans sjæl endnu i svøbet . Hans 
+ledsagerinde , en syttenårig pige , fyldig , velskabt , 
+lyshåret , med en skin , frisk ansigtsfarve , skjelmske 
+blå øjne og smilehuller i sine runde kinder , syntes 
+at more sig over hans forlegenhed og gække ham . 
+Det var ide Nielsdatter af slægten brun , et forældreløst 
+barn , der i nogle år havde levet på 
+Vingegård , hvis ejer , Christoffer Enevoldsen kruse , 
+var hendes frænke og beskikkede formynder og bestyrede 
+hendes formue , der , som næsten al formue i hine 
+tider , skal i jordegods eller i parter deraf , en hist , 
+en anden her . 
+I nogen afstand red Christoffer kruse selv , en 
+kraftigt bygget skikkelse , hvis blik og hele færd tydede 
+på stor besindighed og godmodighed og hans yngre 
+Broder Thomas , der i modsætning til ham havde et 
+
+uroligt blik og en spodsk mine , enten dette nu var 
+bevis på et lidenskabeligt , vredladent sind , eller 
+han måske havde en bestemt årsag til at være i 
+dårligt lune . Imellem disse to red deres eneste 
+søster , Anna Enevoldsdatter , en fin , spædlemmet 
+jomfru på nogle og tyve år og med et mildt 
+åsyn . 
+Allene og bagerst i rækken , umiddelbart foran 
+svendene og falkedrengene , red en mand , hvis klædedragt 
+og hele adre dannede en stærk modsætning til det 
+øvrige selskabs . Uagtet han ikke bar nogen bestemt 
+ordensdragt , og en flad hue skjulte den kronragede 
+isse , røbede dog den side kjortel og det glatragede 
+ansigt munken . Tidernes vanskelighed påbød en 
+formumming , thi denne mand var en prædikebroder 
+af dominikanernes nu så forhadte orden , som allerede 
+for nogle år siden var bleven fordrevet fra Viborg . 
+Broder Vigand var hans navn , og han var af 
+bondeæt , født af » ordnede forældre på Tjeles grund , 
+en omstændighed , der havde forskaffet ham tilhold 
+hos hr . Mogens , som havde antaget ham som skriftefader 
+og læsemester for sine børn ; men ingen skulle 
+af hans adre have gjettet hans lave herkomst , eller i 
+ham formodet et medlem af den sortkappede tiggerorden . 
+Hans skanke og statelige skikkelse og hans 
+ranke holdning viste , at han ikke kunne være ganske 
+fremmed for legemsøvelser og våbens brug , og hans 
+alder var næppe over tredive år . Han så ikke 
+meget ældre ud , end Folmer Rud , der dog først nylig 
+havde fyldt sit fem og tyvende år . Hans skarpe 
+træk og funklende sorte øjne havde en vis mørk , 
+
+sydlig skønhed , som om der flød zigennerblod i hans 
+årer ; men hans fkarpe blik , der snart havde et snu 
+lurende udtryk , snart lyste af en fanatisk ild , indgød 
+alt andet , end tillid . Han så ud som en mand , 
+hvis bryst rummede stærke lidenskaber , men som også 
+formåede at tæmme dem , når klogskabshensyn bød 
+det . Hans væsen kunne dog være indsmigrende nok ; 
+men i dette øjeblik , da han , uden at blive iagttaget , 
+red efter det muntre selskab , lyste hans mørke øjne 
+af had , og hans smalle læber krusedes af et hånligt 
+smil . Hans skikkelse gjorde samme virkning i denne 
+muntre skare , som en mørk slagskygge i et solbefkinnet 
+landskab . 
+Nu havde de nået bakkeskrænten ved søen , og 
+Margaret udbrød , idet hun vendte sig mod øst og 
+pegede ned på den sivbevoxede bred : 
+„ Ved guds moder og alle helgene ! Aldrig 
+så jeg før så skøn en flok hejrer ; det bliver lysteligt , 
+Folmer ! “ 
+„ Det er så , “ svarede Folmer Rud og så hende 
+listeligt smilende ind i øjet , „ Det er så , selv uden 
+hejrerne ! “ 
+„ Klogest nu at tie , “ sagde Christoffer kruse , „ skulle 
+vi fange held til jagten . “ 
+„ Somme tale meget og tænke lidet , “ sagde munken 
+med et hvast blik på Folmer og Margaret . 
+„ Sigter i til mig , Broder Vigand ? “ spurgte 
+Folmer og så raskt op med et smil . „ Da tænkte 
+jeg dog nys fromt og godt . “ 
+„ Hvad da ? “ spurgte munken . 
+„ Jeg bad til eders helgen og skytspatron , den 
+
+hellige Vigand , at han ville frie eder fra at blive 
+græsrytter , som forgangen dag , da i beviste jomfru 
+Margaret og hendes Broder den omhu at ledsage dem 
+til Vingegård . “ 
+Ingen af selskabet lo af denne spas , undtagen 
+unge knnd Mogensen . Hans søsters blik udtrykte 
+afgjort mishag , og Thomas kruse sagde : 
+„ Ikke er det en skam for en kirkens mand at 
+falde af hesten . “ 
+„ Nu , “ sagde Broder Vigand , idet en mørk bredesrødme 
+farvede hans åsyn , „ det er ikke første gang , 
+at den ædelige herre til kjellinghøl har øvet sit vid på 
+mig , en stakkels fordreven sortebroder . Det kendes 
+på eders tale , at i er en ugudelig spotter . Jeg 
+rider tænkelig en hest så godt , som i , sætter jeg end , 
+som Thomas Enevoldsen nys sagde , ingen ære i det . 
+I har gjort et værre fald , Folmer Hansen , end det , 
+jeg gjorde fra hesten , al den stund i er falden under 
+den nye handel og kætter ! og må regnes blandt dem , 
+der plat ville træde al christendoms hellighed under 
+fødder . “ 
+„ Formener i , “ spurgte Folmer med et koldt 
+smil , „ at noget så stort og helligt , som det , i der 
+nævnede , stikker i eders kutte ? “ 
+„ Mens i mundhugges , “ sagde Christoffer kruse , 
+„ lette hejrerne . Gem den trætte til hjemfarten ! “ 
+„ I var for hård mod bigand “ , sagde Margaret 
+med dæmpet røst til Folmer , da de alle red videre 
+langs søen . 
+„ Tykkes eder det ? “ spurgte Folmer med rynker 
+i sin pande . Mig bæres fore , at jeg er seende , mens 
+
+i er blind . Bar jeg så vis på alt , som på det , 
+at denne sortebroder er en skalk . “ 
+„ Folmer ! “ udbrød Margaret , „ I tale ej så 
+ringeagtende om denne hellige guds mand . Ikke 
+kender i ham , og i evner ikke at dømme hans 
+værd . “ 
+„ Så tale vi ej mere om ham , “ sagde Folmer , 
+idet han genvandt sin sædvanlige selvbeherskelse . 
+„ Dog beder jeg , skøn Margaret : vogt eder for ham 
+og for munkerænker ! I haver i mig en velmenende 
+ben . “ 
+Nu begyndte jagten , og den lille trætte glemtes 
+snart i den lystige færd . Alle hengave de sig så 
+sorgløst til jagtens glæde , som om der kun var fred 
+og velvære i Danmark ; og dog var det danske folk 
+dengang ikke blot adsplittet ved åndelig strid , der 
+voldte skilsmisse mellem frænder og venner , men 
+Danmark var et herreløst land . Kong Frederik den 
+første var død året tilforn og hans søn og efterfølger , 
+hertug Christian , endnu ikke kåret til konge , 
+end mindre i besiddelse af riget . Vejen til ttronen 
+skulle for ham gå over blodige valdpladse . Lybekkerne 
+lurede på at styrte sig over byttet , idet de 
+falskelig løftede den fangne ørn , kong Christian den 
+andens banner , og hertug Christian betænkte sig på , 
+så længe folkets kald ikke lød til ham , at gribe efter 
+kronen og frelse riget fra undergang . 
+Dog , det var en god tid for adelen , der nu i 
+disse herreløse dage ganske rådede for riget og ikke 
+forudså , at der efter dette vindstille ville komme en 
+vældig storm . Hver fri mand sad mere mægtig og 
+
+selvrådig , end nogensinde før , i sit Lehn og på sin 
+gård , og rigens råder grundede over de gunstige 
+kår , som gav dem udsigt til ved en ny konges valg 
+at stille hårde betingelser og forøge standens magt 
+på kronens og den synkende kattolske kirkes bekostning . 
+De skønnede nu rigtigt deri , at tidens strøm var 
+dem med og skulle løfte folkets gode mænd og kvinder 
+end højere i magt og anseelse ; men kampen blev dog 
+hård , og de fik at fornemme , at de åndelige kræfter , 
+Luthers mægtige røst havde sat i bevægelse , bar mere 
+i deres skød , end en kirkelig reform . Samfundsbygningen 
+blev rystet i sin grund , og meget blod og 
+mange tårer skulle flyde , forinden den atter stod fast . 
+
+andet kapitel . 
+En frafalden . 
+Det muntre jagtselskab var på sit ridt ned til 
+søen blevet iagttaget , uden at noget af dets medlemmer 
+havde bemærket det . Et sted i krattet nede 
+ved søen , hvor en fodsti slyngede sig , sad en mand , 
+indhyllet i en grov kappe , hvis hætte var slået tilbage . 
+På hovedet bar han en flad klædes baret 
+uden fjeder og under kappen en mørk trøje og tæt 
+sluttende benklæder , der efter datidens skik gik i et 
+og endte som strømper i et par plumpe lædersko . 
+Uagtet hans ådre var alt andet , end krigerisk , bar 
+han dog en ryting , eller et kort sværd i et læderbælle , 
+thi i hine dage rejste ingen ubevæbnet . 
+Han var en før mand af middelhøjde med sunde , 
+kraftige træk og blond , gråsprængt hår og skæg . 
+Rynkerne i hans høje pande fortalte om åndelige 
+kampe , og hans store , blå øjne havde et grublende , 
+indadvendt udtryk . Dog oplivedes hans åsyn af et 
+smil , da han fra sit sæde i det grønne så ud 
+over søen til de frodige skove på den modsatte 
+bred , som om hans sjæl glædedes ved naturens 
+
+vårpragt . Sålunde vare også hans tanker , og de 
+fik luft i ord ; thi han fremsagde højt og med varme , 
+ikke et dansk vårdigt , thi et sådan var dengang 
+endnu langt fra at være til , men nogle Vers i det 
+døde , fremmede , men skønne sprog , med hvilket han 
+lige fra sin barndom af havde været fortrolig , nemlig 
+hans gamle vens og lærers , den for ikke mange år 
+siden hensovede Morten Borups latinske maivise : 
+in vernalis temporis 
+ortu isetabnndo , 
+dum recessum frigoris 
+nuntiat hirundo , 
+terræe , maris , nemoris 
+decus adest deforis 
+renovato mundo ; 
+vigor redit corporis , 
+cedit dolor pectoris 
+tempore jucundo . 
+Terra vernat floribus 
+et nemus virore , 
+aves mulcent cantibus 
+et vocis dulcore ; 
+aqva tempestatibus 
+caret , aer imbribus , 
+dulcis plexus røre , 
+sol , consumtis nubibus , 
+radiis parentibus 
+lucet cum decore . 
+O qvam mira gloria , 
+kvantum decus dej ! 
+Kvanta resplendentia 
+sute faciei ! 
+A qvo ducunt omnia , 
+Summa , ima , media , 
+formam speciei , 
+
+magis hæk dictantia . 
+Qvam sit differentia 
+noctis et diei . 
+1 . 
+Når den frydefuldt vår 
+lisligt til os kommer , 
+og når svalens kviddren spåetom 
+der aære sommer ; 
+når den bitre kulde flyer , 
+og når vårens pragt fornyer , 
+jordens slidte klæde — 
+gydes sundhed i vort blod , 
+i vort hjerte ungdomsmod , 
+håb og lyst og glæde . 
+2marken 
+står med blomsters pryd , 
+grøn og frisf er skoven ; 
+fuglesangens muntre lyd 
+toner fedt foroven ; 
+vandene , hvis bælger steg , 
+standse brat den ville leg , 
+himlens storme hviler . 
+Solen bryder skyens magt , 
+i sin sulde strålepragt 
+den til jorden smiler . 
+3 . 
+Hvilken herlig strålekrands , 
+skaberen til zere ! 
+Genskin af hans åsyns glans , 
+hellig du os være ! 
+Alttngs ophav , store gud ! 
+På din almagts vise bud 
+al det skabtes vrimmel 
+mylrer frem og vidner , at 
+ej der gives død og nat 
+hos dig i din himmel . 
+
+buskenes raslen og den dæmpede lyd af hestehoves 
+trin på kratstiens bløde grund vakte ham 
+pludselig af hans drømmerier . Han så op og 
+studsede ; thi der viste sig ganske uventet en skikkelse , 
+som netop havde foresvævet hans indre blik , og som 
+stod i nøje forbindelse med de ungdomserindringer , 
+der vare blevne levende i hans hjerte . Det var en 
+aldrende mand , som han selv , klædt i cistercienserordenens 
+hvidgrå kutte ; hætten var slået tilbage , 
+og det kronragede af solen brunede hoved var blottet ; 
+fødderne vare nøgne og stak i træsandaler med læderremme , 
+medens hænderne lå foldede over saddelknappen , 
+og den sindige pasgænger , uden at styres af 
+tøjlerne , i jevn skridtgang fulgte stien . Munken 
+hævede sit magre og sygelige , men ærværdige åsyn , 
+studsede og holdt hesten an , da han så pludselig på 
+dette ensomme sted så en fremmed træde ud som 
+fra et baghold , og den bevæbnede Convers eller lægbroder , 
+som ledsagede den gejstlige herre , red frem og 
+lagde hånden på sit sværdhefte ; men han skønnede 
+snart , at hvis her blev strid , da skulle den ikke føres 
+med våben , der vare udgåede fra en smeds esse . 
+Efter mange Års adskillelse , og efter at en dybere 
+kløft , end tid og rum kunne frembringe , havde åbnet 
+sig imellem dem , mødtes omsider disse to ungdomsvenner , 
+den frafaldne johannitermunk , hans Tausens 
+tro medhjælper i den nye læres forkyndelse , Broder 
+Thøger Løvenbalk af Viborg og cisterciensermunken 
+Broder Ambrosius fra esra iosulu eller øm kloster . 
+„ Guds fred og kærlig broderlig hilsen ! “ sagde 
+
+Broder Thøger med bevæget røst , trådte hen til 
+munkens hest og rakte hånden ud . 
+Lluria sanotissiiua ! “ udbrød Broder Ambrosius 
+og slog kors for sig . 
+„ Mine tanker vare just ved de tider , da vi to 
+delte Kammer og briks broderligt med hinanden , “ sagde 
+Thøger Løvendals , idet han uden vrede sænkede sin 
+forsmåede hånd , „ og der kommer du ridende ligervis , 
+som mine tankers genfærd . “ 
+„ Et genfærd og værre , end det , er du nu for 
+mig , “ svarede Broder Ambrosius og slog atter kors 
+for sig ; „ en frafalden , den hellige kirke modstandig 
+og fjendsk , en falsk apostel og rendere , som forfører 
+den vanvittige * ) hob . “ 
+„ Ej , ej ! “ svarede Broder Thøger sagtmodigt , 
+„ Du tager hårdt fat . Troe vi dog på den samme 
+gud , hvor det end har sig med resten . Lad Christi 
+kærlighed en liden stund få bugt med din papistiske 
+vrede ! “ 
+„ Ak ve , Broder Thøger ! “ sagde Ambrosins med 
+sorgfuld harme i blik og mine , „ at jeg skulle leve 
+denne stund og se for mit åsyn dig , der fordum 
+var mig så kær , som havde vi hvilet under det 
+samme hjerte , men som nu må være for mig som 
+en fremmed . Ingensinde forliges jeg dermed , at du 
+brød dit hellige løfte , ja hvad værre er , du brød 
+endogså kydskhedsløftet og tog til ægte en forløben 
+nonne . Gud bedre det , bål og brand ville være 
+* ) uvidende . 
+
+dig vis , havde den hellige fader magt over dig , 
+som han har ret ! “ 
+Broder Thøgers åsyn blev blussende rødt , og 
+hans øjne fløde vredeslyn . 
+„ Anna Pedersdatter , “ sagde han i største harme , 
+„ nu i tre år min hustru for gud og verden , er , 
+gud signe hende , en ærlig og dydig dannekvinde . 
+Bedre at leve i et ret , helligt ægteskab , end at søle 
+sig i den sodomitiske helligheds fule skjørlevnet og 
+hvreri , som nu længe har været brugt i eders klostre , 
+gud til fortørnelse og alle retskafne mennesker til 
+blussel og vederstyggelighed . “ 
+„ Ikke af mig , “ svarede Broder Ambrosins og 
+hævede hovedet , „ ikke af mig ! Gud den alsommægtigste , 
+guds hellige moder og alle helgene bevare mig fremdeles 
+fra slig kødelig besmittelse ! Lad ikke den hellige 
+kirke og dens tro tjenere undgælde for , hvad det 
+løsagtige klærkeri forbryder . Tænkelig findes der og 
+skabede får i eders forvildede flok . Dog er det mig 
+vitterligt , at . selv i eders kætterske hob findes dem , der 
+mene , at en hellig ed er en hellig ed og tør ikke brydes . 
+Alle have de end ikke dandsef så let til brudeskamlen , 
+som du , som hans taufen , denne fænnikedrager 
+for det ganske lutheri her udi Danmark og som 
+eders forvorpne , falske pave udi vittenberg , Morten 
+Luther selv . “ 
+Thøger L��vendal ! så et øjeblik tavs ned for 
+sig og spurgte derpå med et smil : 
+„ Er da du en helgen og ren i tanke og sind 
+som en guds engel ? “ 
+
+„ Gud bedre ! “ svarede Broder Ambrosins ydmygt . 
+„ Intet menneskes levnet kan være så skønt , det 
+haver jo lak og men , om gud æsker det strengelig 
+i rette , end sige tanker og sind . “ 
+„ Nu , “ sagde Thøger mildt , „ give gud , at alle 
+de fule munke vare så rene , som du ! Dog have 
+ikke alle afholdenheds gave , og det forbud mod 
+ægteskab er et helvedes påfund , en snare , djævelen 
+har udspændt at fange christne sjæle udi . “ 
+„ Jeg er vidende derom , “ svarede Broder Ambrosius 
+i en skarp tone , „ at i kætter ? sige så , at som 
+ingen kan være mad og drikke foruden , så kunne 
+mænd ikke være kvinder » bevaret . Jeg vil tilråbe 
+dig , hvad en hellig og lærd Broder * ) har sagt : 
+„ Det give gud , jeg var eder mægtig på det sted , 
+jeg ville , da skulle i fornemme , hvilket først gøres 
+behov , mad eller kvindfolk . “ “ 
+Nu brød Broder Thøgers harme løs i sin 
+fulde kraft , og hans mægtige stemme rullede som 
+torden , idet han udøste sin forbittrelse over cisterciensermunkens 
+hoved . Han udtalte ikke blot sin retfærdige 
+harme over Broder Ambrosius ' s hårdhjertede 
+fanatisme og fordømte i de skarpeste udtryk det hele 
+papistiske væsen , men udslyngede imod ham og papisterne 
+de groveste skjeldsord ; thi tidens råhed 
+kendtes endogså på de bedste af reformatorerne , og 
+den åndelige gæring satte lidenskaberne i en så 
+frygtelig bevægelse , at de plumpeste ord , sproget ejer , 
+neppe syntes dem vægtige nok . 
+Poul eliesen . 
+
+„ Du dømmer ikke , “ skuttede han , „ af et redeligt , 
+christeligt sind , men af et avinds rasende og galent hoved , 
+forstokkede Knud , du er ! Du er en af disse smurte , 
+skrabede og viede offerpræster , der smykker sig med 
+et falsk helligheds løjede skin og for ussel vindings 
+skyld mod bedre vidende lyve og digte skærsild og 
+sælge aflad at føde ørkesløse buge af menigmands 
+pendinge og svedige arbejde . Ha ! en gammel skarns 
+munkekirke og ingen hjertensgod kirke er det , i 
+kalder — “ 
+„ Holdt ! “ råbte Broder Ambrosius bleg af harme 
+og forfærdelse . „ Stands den helvedes strøm af 
+syndige , gudsbespottelige ord , der vælder ud af din 
+frække mund og drag dig det til minde , at skal den 
+kirke , du skjændelig har sveget , den du ej er værdig 
+til at nævne , kaldes en skarnskirke , og er guds og 
+kirkens tjenere og have længe ej været andet , end 
+skrabede og smurte offerpræster med en falsk helligheds 
+løjede skin , da er , gud bedre ! ej heller du født af 
+rette christne forældre og du selv ej rettelig døbt , 
+så vist som du og dine fædre blev christnede i 
+denne samme kirke , hvilken du nu besudler med din 
+skidne tunge . “ 
+Broder Thøger tav beskæmmet . Han indså , 
+at han var gået for vidt og havde lidt et nederlag , 
+hvilket undertiden hændtes reformatorerne . I deres 
+ustyrlige nidkærhed kom de nu og da tilkort lige overfor 
+deres papistiske modstanderes koldblodighed og 
+snilde logik . Og dog , hvor langt ædlere end disse 
+vare de dog ikke , trods udskejelserne , netop formedelst 
+denne varme ntdkærhed . Deres hjerter brændte af 
+
+tro , og de kæmpede af en fast overbevisning for en 
+åndelig sag , hvorimod papisterne for største delen 
+kæmpede for verdslige goder og fede præbender , 
+hvilke de holdt fast på til det yderste og end ikke 
+slap , da de mod deres bedre overbevisning målte bøje 
+sig under den nye kirkesfik . 
+Thøger Løvenbalk betænkte dog , at hvis nogen 
+papist talte oprigtigt og af virkelig overbevisning , da 
+måtte det være Broder Ambrosius . Han var en stille 
+klosterbroder , der hendrog sit liv i ubemærket ensomhed , 
+men havde ry blandt dem , der kendte ham , for 
+fromhed , retskaffenhed og en blandt datidens munke 
+sjelden uegennyttighed . De hårde bebrejdelser , Broder 
+Thøger havde udslynget mod papisterne i almindelighed 
+og det med grund , ramte kun for en ringe del 
+den fromme , renlivede Broder Ambrosius . Thøger 
+havde desuden det forud for sin ungdomsven , at 
+han havde været hildet i de samme vildfarelser i 
+mange år , lige indtil for ni år siden hans Tausens 
+mægtige veltalenhed vandt hans hjerte for den nye 
+lære . Han kunne altså forstå sin fordums vens 
+blinde forstokkethed , hvorimod denne talte om den 
+lutherske lære , som den blinde taler om farverne . 
+Disse betragtninger afvæbnede Thøgers vrede , og 
+han ville lige til at sige et forsonligt ord , da Broder 
+Ambrosius , der udtydede sin modstanders taushed på 
+en ganske anden måde , hævede hænderne og med et 
+himmelvendt blik udbrød : 
+„ Jesus Christus og alle guds hellige forbarme 
+sig over dig i din syndige vildfarelse ! De lyse op 
+i det sataniske mørke , som regerer i dit ugudelige , 
+
+vantroende hjerte , frelse dig fra evig fortabelse 
+og føre dig tilbage i den hellige kirkes moderlige 
+sk��d ! “ 
+„ Amen ! “ sagde lægbroderen med dyb røst . 
+„ En velsignelse , “ sagde Broder Thøger roligt , 
+„ om ellers det , du nys udtalte , kan kaldes så , ville 
+stedse være mig velkommen fra en oprigtig og from 
+mands læber , som dine . Dog vide du det en gang 
+for alle , at du ikke skal leve den dag , da Thøger 
+Løvenbalk falder tilbage til den ugudelige overtro , det 
+menneskelige påfunds tyranni og den formastelige og 
+bedrageriske værkhellighed , hvori du og dine lige 
+forhærde eders hjerter . Dog , kan nu end det , der 
+er brudt på begge vore sider , neppelig heles og oprettes , 
+og nødsages vi end til fremdeles hver at gå 
+til sin side , så kunne vi dog , den korte stund , vi 
+ere tilsammen , lade det skjenderi fare . Lad os skilles 
+i fred , ihukommende , at Jesus Christus , vor herre , 
+er den rette slangetrædere , al ondskabs , hads og 
+avinds fjende . Ræk mig din hånd i broderlighed , 
+så vist som jeg håber , at vi engang hisset skulle 
+samles i det hellige Zion i glædskab og kærlighed ! “ 
+Den gang sagde lægbrøderen ikke amen , men 
+Broder Ambrosins , som af naturen var mild og forsonlig , 
+blev blød om hjertet . Han rakte Broder 
+Thøger sin hånd , steg af hesten , og de lejrede sig 
+begge i græsset under en nys udsprungen bøg , efter at 
+Ambrosins havde budet lægbrøderen at tage mantelsækken 
+af sin hest og bringe den hid . 
+„ Del mit tarvelige måltid med mig , “ sagde 
+
+Broder Ambrosins med en venlig , men noget forlegen 
+mine , „ om du er trængende til en vederkvægelse . “ 
+Thøger tog med tak mod tilbudet ; thi han havde 
+vandret tvende mile i den tidlige morgenstund , og 
+han havde ingen ringe mening om indholdet af den 
+madpose , der var bleven fyldt i et herreklosters vel 
+forsynede fadebur . En prægtig dyrekølle og en Bimpel 
+sød vin , som kom for dagen , viste , at de øm 
+brødres afholdenhed stod langt tilbage for deres 
+kjætterhad ; og dog påbød Benedicts regel den yderste 
+strenghed og afholdenhed i levemåde ; og denne 
+ordensregel var fuld gyldig for cistercienserne , der 
+kun vare en forgrening af den gamle benedictinerorden 
+og havde deres navn af deres første kloster 
+citeaux eller cistercium i Frankrig . Ordenen var 
+bleven fornyet i det tolvte århundrede af den hellige 
+Bernhard af clairvaux , hvorfor de også kaldtes Bernhardiners ; 
+men i det nye statut , ollurta oaritatm , eller 
+kjærlighedsloven , påbødes en bogstavelig iagttagelse 
+af Benedicts strenge regel , ifølge hvilken kødspiser kun 
+vare tilladte i sygdomstilfælde . 
+Den hellige Bernhard ville da sikkert , om han 
+havde kunnet stå op af graven og træde frem for 
+Broder Ambrosius , taget forargelse af den lækkre 
+dyrekølle ; med mindre han ville ladet sig formilde 
+af det , den gode klosterbroder nu sagde , måske fordi 
+han i Thøger Løvenbalks åsyn blev ligesom et glimt 
+af et smil vaer . 
+„ Den værdige fader , abbed Peder , “ sagde han , 
+„ har givet mig absolution for dette brud på regelen 
+
+på denne rejse , da mit svage legeme dobbelt trænger 
+til styrkelse . “ 
+Broder Thøger tænkte , at den absolution var 
+en bekvem og herlig ting , men han sagde : 
+„ Det glæder mig at fornemme , at du nyder 
+dette saftige kød og denne liflige druesaft med samme 
+gode samvittighed , som jeg , der for længst har indset , 
+at en mådeholden nydelse af guds gaver er hvert 
+menneske tilladt . Dog , nu sige du mig , i hvilket 
+ærinde du har begivet dig på denne lange rejse ? “ 
+„ Abbed Peder , “ svarede Broder Ambrosius , „ formente , 
+at jeg hængte for meget over bogen , og at den 
+friske luft ville være mig tjenlig , og såsom vort 
+kloster havde et lidet mellemværende at opgøre med 
+de værdige brigittinersøstre i Mariager , drog jeg derhen , 
+men gjestede på vejen min gode ven , hans 
+nåde bisp Ove bilde i Års . I Mariager nød 
+jeg stor gjestfrihed hos den fromme og værdige abbedisse , 
+Elsebeth Rud , og vekslede fromme og lærde 
+tanker med klosterets skriftefader , hr . Mathias 
+Nielsen . Dog tilstår jeg , at min sjæl fornemmelig 
+vederkvægedes ved de samtaler , jeg havde med hr . 
+Ove bilde , en renlivet og from guds mand — dog , 
+hvad vi talte om , er , gud bedre ! ikke nu mere for 
+dine øren . “ 
+„ Dog højagter jeg denne bisp , “ svarede Thøger , 
+„ og vare alle eders bisper , som han , da ville evangeliets 
+klare lys trængt lettere ind og megen strid 
+være undgået . “ 
+„ Derom bærer jeg stor tvivl , “ sagde Broder 
+Ambrosius skarpt , „ dog lade vi nu dette fare ! Jeg 
+
+er nu på vejen til viborrig at røgte mit andet ærinde , 
+som er at købe tør fisk for klosterets penge . I 
+disse vanskelige tider , da oprørs bulder står i 
+frembrud , og Herren synes at ville lade stor straf 
+gange over disse riger og lande , gjelder det at benytte 
+denne stilstand til at forsyne klostret med stort forråd , 
+at vi ikke skulle komme i trang for fastemad ; og 
+hvilket er dit ærinde i denne egn ? “ 
+„ Jeg agter at gjeste min frænde på spindesiden , 
+hr . Mogens på Tjele . “ 
+„ Da er du , tykkes mig , gået hans dør forbi . “ 
+„ Jeg er så , “ svarede Thøger smilende , „ al den 
+stund jeg blev som et barn igen , da jeg gjensåe 
+denne blanke sø og disse grønne skove , hvor jeg 
+stundom legede som barn med hr . Mogens og hans 
+søster Maren , nu Erik Pedersen Skrams hustru ; og 
+jeg fik løn for min gang herned . Kom ikke det 
+skønne selskab af unge mænd og jomfruer imod 
+dig , som nys for her forbi med svende og falkedrenge ? “ 
+„ Jeg 
+så dem færdes nede ved søen . “ 
+„ Nu , tvende af dem vare hr . Mogens ' s børn . “ 
+„ Der var og , “ sagde Broder Ambrosius , „ fejlede 
+mit syn mig ikke , en ordensbroder iblandt , den værdige 
+prædikebroder Vigand , forhen af viborrig . Jeg 
+kender ham fra fortiden som en nidkær guds mand 
+og kirkens tjener , vel begavet og lærd , er han end 
+kun ung af år . “ 
+„ Ham var det , “ svarede Broder Thøger med 
+rynker i sin pande ; „ han var alt i flere år børnenes 
+læsemæster på Tjele og give gud , hr . Mogens 
+
+ej havde givet ham nådsensbrødet og anbetroet ham 
+sine børn ; thi der hviler adskillig mistanke på ham 
+for uren Vandel fra forhen , evner jeg end ikke at bevise 
+ham noget over , og da sortebrødrene måtte forlade 
+deres skønne kloster i store Mikkelsgade og 
+bleve drevne af staden , da havde han vel nogen 
+skyld deri , at der fløj stene efter dem . “ 
+„ Jeg formoder , “ sagde Broder Ambrosius , „ at dette 
+er ugrundet mistanke og lutter bagvaskelse , om jeg 
+end begriber , at en så nidkær kirkens mand må 
+være dig mishagelig . Hvad dernæst sortebrødrenes 
+fordrivelse af viborrig anbelanger , da må den kaldes 
+en grum og uchristelig fremfærd . Ihvorvel jeg ingensinde 
+yndede disse lurvede prædikebrødre , som strippede 
+landet rundt og ved det store overvættes privilegium 
+til at forkynde ordet , som den hellige fader honorius 
+Iii i sin visdom i sin tid mente at måtte 
+forunde dem , rev os ordet fra og voldte os stor skade 
+blandt den menige almue , så byder sandfærdigheden 
+mig dog at tilstå , at der blev faret hårdt frem 
+mod disse fattige klostermænd , majoriter * ) såvel 
+som minoriter * * ) . Mange af dem vare gamle , 
+skrøbelige mænd , » skikkede til alt arbejde og havde 
+ikkun guds almisse at leve af , da de kastedes hjælpeløse 
+ud i verden og blev slagne og dragne af den 
+forhærdede almue . Det glæder mig da at fornemme , 
+at en af dem , er han end hverken gammel eller svag , 
+s ) dominikanere eller sortebrsdre . 
+* 2 ) franciskanere eller gråbrødre . 
+
+fandt tilhold hos en så rettroende mand , som hr . 
+Mogens har ord for at være . “ 
+„ Jeg går nu straks derhen , “ sagde Broder Thøger 
+harmfuldt , „ at kige den skjelm i kortene . “ 
+„ Tag mig det ikke til mistykke , “ svarede Broder 
+Ambrosius sagtmodigt , „ om jeg for vort gamle venskabs 
+skyld , er end dette venskab nu som en hullet 
+kjortel , beder dig lade Broder Vigand forblive i sit 
+asyl med fred . “ 
+„ Desfoværre , “ sagde Broder Thøger , „ ikke evner 
+jeg at fordrive ham ; ej heller går jeg nu til Tjele 
+for at prædike ; snarest kommer jeg som en osnsor 
+morum og vil , får jeg held dertil , lægge fingrene 
+på et sår ved hr . Mogens ' s hjerte , skal det end 
+svie , så han skriger derved . “ 
+„ Sigter du til den skotske kvinde , han har 
+hos sig ? “ 
+„ Jeg gør så , er jeg dog end håbendes , at 
+Genete Jakobsdatter er hans hustru og rette adelkone . 
+Hvo tænkte andet , da han førte hende hjem med sig 
+fra Skotland , end at hun var en ærlig hustru , og 
+dog , siges der , handler han nu stedse mere og mere 
+med hende , som var hun ikkun hans frille og viser 
+hende fra hæderspladsen ved sit bord , når gode 
+mænd og kvinder er tilstede . Sær forskræmt og 
+åndssvag , som hun er , tåler hun det , og der er 
+tænkelig dem , der glæde sig over hendes nedværdigelse , 
+og hvem hendes forskydelse kunne blive såre 
+profitlig og gavnlig , om hr . Mogens engang lukker 
+sine øjne uden rette , anerkendte arvinger ; jeg nævner 
+ingen ! “ 
+
+„ Du sigter til hr . Mogens ' s søster Maren og 
+hendes husbond ; nu , dette er en sær dunkel og forviklet 
+sag ; tro mig , du vil intet udrette på 
+Tjele ; ikke let det , på en studs at hele slig gammel 
+skade . “ 
+„ Nu , mig ynkes over børnene og mig længes 
+efter at se , hvor det står til med dem . Først agter 
+jeg dog at tale med deres fader og lykkeligt nok det , 
+at jeg nu træffer ham i Enrum . Mig påkommer 
+stor harme , Broder Ambrosius , over det frillelevnet , 
+som har grebet så djævelsk om sig , og tilstå må 
+du , at denne fordærvelse er udgangen fraoven ; thi 
+som bisperne leve med deres friller , så leve nu 
+mange adelige på deres gårde skamløst med deres 
+frillekoner , og var det ikke så , hvor kunne da den 
+tale om Genete Jakobsdatter have vundet indgang ? 
+Ville ellers nogen mand djærvet sig til at tænke , end 
+mere sige , at en kvinde af høj byrd , på spindesiden 
+udsprungen af greven af Montroses Mt , hun hvem 
+Mogens Lauridsen åbenlyst har ført til sin gård , 
+delt bord og seng og avlet børn med , at hun ikke 
+skulle være hans rette præstegivne hustru ? 
+„ Du har ikke ganske uret deri , “ svarede Ambrosius . 
+„ Jeg 
+formener , “ skuttede Broder Thøger , „ at 
+enten bør hr . Mogens slå den klæffer neder , eller , 
+evner han ikke det , da skille sig ved denne skotske 
+kvinde og give hende og børnene en sømmelig forsørgelse , 
+om han end ikke vil gøre hende til sin rette 
+hustru , hvilket neppelig er at vente ; så denne plet 
+
+kan vorde afvasket af vor æts Skjold , hvor den 
+blå løve hidindtil gik frankt nok på sin Bjelke . “ * ) 
+„ Dit forsæt er priseligt og godt , “ svarede Broder 
+Ambrosius , idet Thøger rejste sig for at gå op til 
+gården , „ mistvivler jeg end om dit held ved denne 
+indblanding i din frændes huslige anliggender . 
+Guds hellige moder og alle hellige engle ledsage dig 
+på vejen og lade dig finde et åbent øre og hjerte 
+hos hr . Mogens ! “ 
+„ Så have gud og dig ! “ sagde Thøger og 
+trykkede sin vens hånd ; „ som han vel haver fremsendt 
+dig hertil , så ledsage han dig fremdeles på din 
+færd og føre dig karsk og uskadt tilbage til øm ! “ 
+Dermed skiltes disse to , for ikke at mødes igen , 
+før to år senere , da Thøger Løvenbalk som den ny , sejrende 
+kirkes mand skulle være den stærkeste part , 
+Broder Ambrosius , trods al sin faste fortrøstning til 
+papismens Sejer , den svageste . 
+Da Thøger var forsvunden , drog Broder Ambrosius 
+et dybt suk , greb rosenkrandsen , som hang 
+ved hans bælte , og lod alle dens stene , store og 
+små , glide gennem sine hænder , idet han fremsagde 
+sit credo , sit paternoster og sit ave Marie , eller 
+englenes hilsen , medens lægbroderen i tavs ærbødighed 
+var vidne til hans andagt . Derpå besiege 
+de begge atter deres heste og rede sindigt videre ad 
+Viborg til . 
+* ) at henregne sig til en slægt og føre dens navn og våben , 
+selv når man kun nedstammede fra den på spindesiden , 
+var i gammel tid ikke sjældent , når slægten var 
+anset . 
+
+tredie kapitel . 
+Nære frænder . 
+Tjeles gårdsbygninger og omgivelser så i 
+året 1534 ganske anderledes ud , end nu ; thi hvor 
+gammel og ærværdig den nuværende skønne hovedbygning 
+end er , et af de ældste minder af den Art 
+her i landet , så blev størsteparten af den dog først 
+rejst en menneskealder senere . 
+Den ældste hovedbygning bestod af sire sammenbyggede 
+længder på to stokværk med svære mure og 
+et par lave , stærke tårne og havde næsten alle sine 
+vinduer indad mod den ret rummelige gårdsplads , 
+på adersiden derimod kun glug- og skydehuller . En 
+massiv , med jernnagler vel spækket port , der hver 
+nat stængedes med svære planker og bolte , gjorde 
+bygningen til et kastel , der lod sig forsvare og skaffede 
+beboerne den i hine urolige tider ønskelige sikkerhed . 
+Den søndre længde af det nuværende Tjele , den eneste 
+levning af det gamle hus , giver med sine svære 
+mure og hvælvede kjeldere en forestilling om den 
+ældste hovedbygnings simpelhed og styrke , som bødede 
+
+på manglen af grave , volde og andre udenværker . 
+Dog gik der om den hele samling af bygninger , selve 
+borgen og avlsbygningerne , thi kirken var dengang 
+endnu ikke til , en stærk , høj mur , som lukkedes ved 
+to aderporte . Denne mur var ikke blot et værn 
+mod fjendtlige angreb og natlige stimænd , men også 
+mod ulvene . 
+Gården havde en ret talrig besætning af våbenfsre 
+mænd og var vel forsynet med våben af alle 
+slags , hvoriblandt nogle af de dengang endnu temmelig 
+sjeldne hagebøsser , så at hr . Mogens ville 
+kunnet sove trygt på sin gård , selv om han havde 
+havt en avindsmand , der efterstræbte ham , hvilket dog 
+ikke var tilfældet . Siden hans oldefader , hr . Jens 
+Nielsen til avensbjerg , ihjelslog Jens Jensen brok til 
+Klausholm , en bedrift , som kom ham dyrt at stå med 
+svære bøder og hårde admygelser , havde slægten 
+været mere fredelig i sin færd , måske advaret ved 
+hint eksempel . 
+Hr . Mogens var desuden nu tilårs og , skønt 
+myndig og barsk nok , dog magelig , kær af det bløde 
+hyndesæde i sin stol og allerede i nogle år på 
+grund af sin førhed uvant med jagtens anstrengelser . 
+At se til sit avlsbrug , handle med stude , bestyre sit 
+Lehn , høre sine bønders klager , holde gårdsret og 
+en gang imellem at ride markfkjel vare nu hans 
+beskæftigelser . Midlerne til åndelig sysselsættelse 
+vare dengang ringe , så tiden ofte faldt ham lang . 
+Han sad da for sin bordende , drog måltiderne ud 
+og klappede med låget på den kære ølkande , når 
+bunden kendtes , og hans tørstige strube begærede 
+
+mere . Hans huuskapellan , Broder Vigand , måtte 
+ofte forkorte ham tiden med snak , eller skakbrædt ; 
+men indfandt sig en god nabo eller ven , da yndede 
+han at fortælle om de dage , da han var bleven brugt 
+i kongens og rigets tjeneste og havde rejst i fremmede 
+lande . 
+Dog blev besøgene af hans lige stedse sjeldnere , 
+formodentlig på grund af den skygge , der hvilede 
+over hans huslige forhold . Selv blev han også med 
+årene mere og mere mut i sit væsen og slikken på 
+sin ære . Han var stolt af sin slægts ælde og af 
+sin gyldne ridderkjede , måske desto mere , fordi det 
+gik på heldingen med slægtens anseelse og blomstring . 
+Foruden Broder Thøger vare ingen mandlige 
+frænder ilive , uden hans næstsøskendebarn , Geert 
+Eriksen , en gammel ungkarl , der desuden gjorde navnet 
+mere skam , end ære ; thi hans formue var gået 
+tabt og slægtens stamgård , avensbjerg , som han 
+havde taget i arv efter sin fader , Erik Eriksen , var 
+gået over i fremmede hænder . Geert var en stakkel , 
+levede som en småmand på en liden gård i 
+ringeagt blandt bønder , som så mange andre forarmede 
+menige adelsmænd på den tid , og havde 
+ved sine mange ville streger erhvervet sig navnet : 
+gale Geert . Når han kom til Tjele , da var det 
+kun for at tale sin frændes pung til . 
+I den årke morgenstund , medens Knud og 
+Margaret færdedes på heirejagt med Broder Vigand , 
+og medens Thøger og Ambrosius udfegtede deres 
+åndelige strid ved søens bred , sad hr . Mogens 
+alene i hallen eller dandsesalen på Tjele ; thi i den 
+
+varme årstid dvælede han helst i dette kølige rum , 
+som lå i den søndre længdes øverste stokværk . 
+Det var et rummeligt gemak , men noget skummelt , 
+sordi det kun havde vinduer på den ene side , til 
+gården , og de vare endda kun små . Udstyrelsen 
+var simpel nok . De rå vægge dækkedes ufuldkomment 
+af gamle , flamske lædertapeter , og hvor de 
+gabede , var uden synderlig orden eller smag ophængt 
+jagtredskaber og våben , hvoriblandt husherrens fulde 
+harnisk , hjelm og sværd . Med nogle alens mellemrum 
+var der hele hallen rundt anbragt svære jernarmstager 
+i væggene , men de vare rustne , og år vare 
+forløbne , siden der havde stukket lys i dem , og hallen 
+havde genlydt af Gigers og fløjters klang og de 
+dansendes trin . Kun over den store steenovn i den 
+østre ende af hallen fandtes noget , der lignede en 
+prydelse , nemlig et par svære hjortetakker og under 
+dem slægtens våben , malet af en grov og uøvet 
+pensel , et Skjold med den blå løve gående på den 
+øverste af to bjelker i gult felt og en halv oprejst 
+løve i hjelmkronen . 
+I den vestre ende af hallen stod et svært egetræesbord , 
+for hvis ende hr . Mogens ttronede i sin plumpe 
+træstol , der dog var forsynet med en god , blød 
+hynde . Over hans plads og det meste af bordet 
+hang ned fra det mørke , røgede bræddeloft et slags 
+thronhimmel , et på en ramme udspændt og med 
+nedhængende fryndser kantet klæde , gammelt , og af 
+tvivlsom farve . Denne prydelse var vistnok efterhånden 
+bleven et tegn på en fri jorddrots værdighed ; men 
+oprindelig spændtes flige himle over borde og senge 
+
+for at beskytte mod støv og regn , der søgte ned 
+gennem det utætte tag og loft . Hvor huset var så 
+gammelt og loftet så brøstfældigt , som på Tjele , 
+gjorde bordhimlen i ethvert fald denne nytte . Inden 
+reformationen berigede adelen med kirkens gods og 
+hævede standen til et længe ikke nået trin af rigdom 
+og anseelse , anvendte herremændene kun lidet 
+på deres gårdes vedligeholdelse , hvorimod prælater 
+og munke vare bygningskonstens frommere og beskyttere . 
+Der var således næsten intet gjort for den gamle Borgs 
+vedligeholdelse , siden hr . Mogens ' s bedstefader , Mogens 
+Jensen fra avensbjerg ved at ægte den afdøde 
+ejermands , Eskild Ibsøns enke , Ellen Svendsdatter af 
+slægten Udsøn , erhvervede Tjele . 
+Hr . Mogens havde spist sig mæt og tømt sin 
+kande . Han klappede med låget , døren til et lidet 
+sidekammer gik op , og en kvindelig skikkelse trådte 
+langsomt ind . Det frygtsomme , trætte blik og det 
+blege åsyn fortalte om store sjælslidelser , om en 
+kamp , der var endt med fuldstændig underkastelse . 
+En sort silkehætte skjulte ganske det rige brune hår , 
+og dens flige faldt ned over den mørke , side kjortel 
+og gav denne tarvelige dragts bærerinde et nonneagtigt 
+udseende . Dog var det en ædel og yndefuld 
+skikkelse , præget i den skønneste form . Det var 
+Knuds og Margarets moder , Genete Jakobsdatter , den 
+skotske kvinde , som almuen kaldte hende . 
+Hr . Mogens så op og hans blussende åsyn 
+røbede vågnende harme . Han savnede vel roserne 
+på sin hustrus kinder og smilet på hendes læber ; 
+men som hun nu stod for ham , en ydmyg tjenerinde , 
+
+værgeløs og uden egne frænder i et fremmed land , 
+bøjet af hans stærke villie og af hans slægts had , 
+var hun hans eget værk . 
+„ Begærer i noget ? “ spurgte hun med en frygtsom , 
+eller snarere sløv mine . 
+„ Forskaf mig kanden fyldt , “ svarede hr . Mogens 
+barskt ; „ men lad det blive af det hamborger fad ; 
+det viborger skald er jo længere , jo tyndere . Sig 
+så og til Jens kjøgemester , at stegen var uforsvarligen 
+brændt ; gør han det ej bedre , da jager 
+jeg ham fluks af gårde . Kom så , “ føjede han 
+lidt mildere til , „ sid hos og fag en slurk af 
+øllet . “ 
+„ Jeg skal udrette , hvad i har pålagt mig , “ 
+Svarede Genete , idet hun gik hen til bordet og tog 
+kanden , „ enddog jeg forud ved , at Jens ej lyder mig , 
+men snarest giver mig ukvemsord til svar . Ellers 
+må i have mig undskyldt ; jeg har hovedvee og er 
+trængende til stilhed . “ 
+Det stærke skotske tonefald , Genetes dansk havde , 
+syntes næsten at lyde modbydeligt i hendes husbonds 
+øren , thi han efterabede det , idet han sagde : 
+„ Hovedvee i dag og hovedvee i går ; jeg får kun 
+se gråd og sure miner . “ 
+„ Min nærværelse , “ svarede Genete sagtmodigt , „ er 
+eder kendelig ikke mere til nogen glæde , neppelig 
+heller børnenes . I lade mig helst hendrage timerne 
+i stilhed i mit Kammers . “ 
+„ Det skal tænkelig lade så , “ sagde hr . Mogens 
+spodsk , „ at i er vorden tungsindig . Så jeg dog 
+andet forgangen dag , da hans skriver var her i 
+
+kongens ærinde . Ej , hvor blev da eders kind rød , 
+og hvor smilte i fagert ! “ 
+Nu blev Genetes kind virkelig rød , og det kendtes 
+på hendes åsyn , at hun end kun var en ung 
+kvinde . Hun havde heller ikke fyldt sit fem og tredivte 
+år ; thi hun var ikke meget over femten år gammel , 
+da hendes næsten tredive år ældre huusbonde førte 
+hende til Danmark . I dette øjeblik var hendes blik 
+ikke sløvt . De mørkegrå øjne funklede og smilet 
+om hendes læber var spodsk . Måske sammenlignede 
+hun i tanken sin gamle og vredagtige huusbonde med 
+den statelige hans Thordsen , kongens foged på 
+Havreballegård * ) , som nu og da gjestede Tjele i 
+kongens ærinde , og som i hendes ægteskabs første 
+år havde været i den Århus bisps brød som 
+skriver på viskum . Han var kun en ufri mand , 
+men han havde stedse tiltalt hende mere høvisk og viist 
+hende større venlighed , end nogen adelsmand . Genete 
+vidste det helt vel , at han fornemmelig var genstand 
+før hr . Mogens ' s ubillige , men stedse årvågne ' 
+skinsyge ; men hvad hun end følte , det fik ikke luft i 
+ord , thi hr . Mogens stampede i gulvet og bød hende 
+barsk at gå og udrette det ærinde , han havde pålagt 
+hende . 
+Smilet døede hen på hendes læber , og hun adlød ; 
+men hun vendte ikke mere tilbage , og hr . Mogens 
+måtte siden tage den med skummende hamborgerøl 
+fyldte kande af sin smådrenge Hennings 
+hånd . 
+* ) marselisborg ved Århus . 
+
+neppe var den sat på bordet , før gården 
+genlød af hundeglam , af hestetrampen og menneskestemmer . 
+„ Hvo 
+rider i gårde ? “ spurgte hr . Mogens . 
+„ Se ud , Henning og sig besked ! “ 
+Henning løb til det nærmeste vindue og så ud 
+gennem en af de små , grønne , knastede glarruder . 
+Alle ruderne i blyvinduerne vare ikke af glas , thi 
+dette var dengang en dyr vare , og horn eller træ 
+måtte ofte midlertidigt erstatte de ruder , der gik 
+sønder . 
+„ Mig tykkes , “ sagde Henning , „ det er velbyrdig 
+Erik skram til Hastrup og hans hustru , eders søster , 
+Fru Maren . “ 
+„ Hvor mange heste stærk ? “ spurgte hr . Mogens ; 
+thi han tænkte straks på sin havre , i hvilken der nu 
+ved forårstide var svind . 
+„ Mig tykkes otte , “ svarede Henning ; „ nej , nu 
+som en svend til ind ad porten , de er ni i alt . “ 
+„ Hm ! “ brummede hr . Mogens og rejste sig med 
+besvær for at tage mod sine gjester . Nu , da han 
+stod oprejst , viste sig hans svære , oprindelig velskabte , 
+men nu af fedme vanheldede skikkelse i hele sin 
+mægtighed . De stramme hoser misklædede ham , og 
+trøjen med de splidsede ærmer og det korte skød 
+skjulte ikke hans svære bug . Tungt gik han ned ad 
+tårntrappen , efter at Henning havde åbnet døren 
+for ham og bød sine frænder velkommen . Kort efter 
+vare de ni heste i hans stald , følget bænket i borgesluen 
+og herskabet hos hr . Mogens i dandsesalen , 
+Genete viste sig ikke , og ingen spurgte efter hende , 
+
+hvorimod hr . Mogens ' s gamle , tro tyendekvinde , Else , 
+indfandt sig , besørgede bordet dækket med en fryndset 
+dug , en overdådighed , hendes herre ikke til daglig 
+tillod sig , eller satte pris på ; det bedste , huset formåede 
+af fødevarer , blev fremsat , og Henning indbar 
+på en træbakke tre sølvbægere og en mægtig sølvstob , 
+fyldt med fød vin ; thi hr . Mogens undlod 
+aldrig ved særdeles lejligheder at pryde sit borsk med 
+denne kostbare og med helgenbilleder smykkede viinkande , 
+som var et arvestykke i slægten og oprindelig 
+hidrørte fra Erik Eriksen Løvenbalks morbroder , hr . 
+Niels Pedersen Gyldenstjerne til Ågård , i sin tid 
+kong Erik af Pommerns hofsinde . 
+Efterat de første velkomsthilsener vare vekslede , og 
+hr . Mogens havde spurgt til sine søsterbørn , Jørgen , 
+Anna og Laurids , om de lede vel , forholdt det lille 
+selskab sig temmelig tavst , indtil Erik og Maren blev 
+bænkede hver på sin side af værten ved det vel besatte 
+bord og velkomstbægeret var tømt . 
+Erik Pedersen skram til Hastrup hørte til slægten 
+Fasti , der atter nedstammede fra den ældgamle danske 
+slægt splid , men som ved ægteskab var bleven forbundet 
+med den under kong hans indvandrede tyske 
+slægt skram og havde antaget dennes navn . Han 
+var en høj , mager mand med en furet pande , en 
+krum næse og utallige rynker i øjenkrogene . Hans 
+stærkt krusede hår og skæg var holdt kort , ganske 
+mod adelens sædvane på den tid ; thi det var 
+netop et af de frie mænds privilegier at bære håret 
+langt , men hans hårs stride beskaffenhed ville gjort 
+ham benyttelsen af denne ædle forret alt for besværlig . 
+
+hans ridekappe og den sorte Fløiels varet med den 
+grå fjeder havde ban lagt fra sig på et af sidebordene , 
+og hans sværd stod i krogen ; men han 
+havde beholdt sin grønne , bræmmede klædes paltzrok 
+på , thi han var en kuldsfjær mand . Under paltzroken 
+skimtedes en kort brun trøje og det sølvindlagte 
+fæste af en dolk , som stak i hans bælte . Ved hans 
+side , - som ved hans hustrus , lå deres bestik , hvoraf 
+de havde fremtaget hver sin ske og kniv , hvilke hver 
+gjesf stedse plejede at medbringe . Gafler vare derimod 
+endnu dengang en stor sjeldenhed , og fingrene 
+måtte gøre fyldest i stedet . 
+Hans hustru Maren Lauridsdatter , hr . Mogens ' s 
+eneste søster , var en midaldrende kvinde , undersætsig 
+og ved godt huld . - den perlestukne Fløiels hue 
+skjulte ganske hendes hår og fremhævede som en snever 
+ramme endmere hendes kjødrige ansigts fylde . 
+Hendes melkeblåe øjne havde et koldt udtryk , men 
+lyste af forstand og karakteerfasthed . Hun var iført 
+en blommefarvet damasfes kjortel , og om halsen bar 
+hun en kruset pibekrave . På hendes hvide brystdug 
+sås en gylden kede med en kapsel , hvori en relikvie , 
+en amulet , som hun bar til beskyttelse mod 
+sygdom og alt ondt ; thi uagtet Marens huusbonde 
+heldede til den nye lære , havde hun selv hidtil viist 
+sig papismen tro , dog mere af vane , end af overbevisning . 
+„ Droge 
+i over viborrig ? “ spurgte hr . Mogens 
+omsider , da tavsheden begyndte at blive ham trykkende . 
+„ Nej , den gang ikke , “ svarede Erik skram . „ Bi 
+havde natteherberge på viskum . “ 
+
+„ Da hvilede i tænkelig blødt , “ sagde hr . 
+Mogens . 
+„ Overmåde , “ svarede Maren . „ Morbroders 
+foged , Jep Pedersen , ved at gøre fyldest for sit 
+herskab . “ 
+„ Hans nåde , vor frænde , “ genmælede hr . 
+Mogens spidst , „ havde vel så den lykke tvende gange 
+at huse eder på den rejse , har i ellers , som i 
+pleje van , dvælet den første nat på Silkeborg ? “ 
+Deri tog han ikke fejl . Erik skram og hans 
+hustru kunne ikke komme i forlegenhed for natteherberge 
+på den ti Miles rejse fra Hastrup , som 
+lå helt nede ved Ribe bispedømmes grændse , da 
+både Silkeborg slot og viskum hørte under Århus 
+bispestol og bispen , hr . Ove bilde , var Broder til 
+hr . Mogens ' s og Marens for længst hensovede moder , 
+Karen bilde . 
+„ Dog forundrer det mig , “ vedblev hr . Mogens , 
+„ at i ej stræbte at nå Tjele inden natten i går ; 
+vi kunne vel lånt eder Herberge efter fattig lejlighed . “ 
+„ Tak , 
+som byder ! “ svarede Erik skram med et 
+smil , der høilig formerede rynkerne i hans ansigt . 
+„ Vi fortøvede for længe på Silkeborg . Hr . Oves 
+foged , hans stygge , ville ikke lade os slippe , og jeg 
+slog dertil en liden handel af med ham og købte 
+tvende par sxne . Vil i låne os hus mat , da 
+tage vi med tak derimod og er vel farne . “ 
+„ Nu , broerlille ! “ sagde Maren med et slesk 
+smil , „ den lykke at huse Erik og mig hænger ikke i 
+maitræets top , men kan af dig langes fra jorden . 
+
+vi fortøve her gerne , er du os så god , som vi tør 
+vente det af dig og forhen troede dig til . Du 
+mindes jo sikkerlig , hvad der skilte os , da vi sidst vare 
+tilhobe . “ 
+„ Det skal ej skille os fremdeles , “ sagde hr . Mogens 
+og blev lidt rødere i sit fyldige åsyn . 
+„ Det fryder mig overmåde at fornemme , “ svarede 
+Maren og fæstede sit kolde blik spørgende på 
+sin Broder . „ Priseligt ville det være , om den fremmede 
+kvinde , du førte med dig over sø og fatten 
+hav , enddog du kunne fanget en god , dydig og ædelig 
+hustru her hjemme , ej skilte så nære frænder fra 
+hverandre , soni dig og os . Hun får jo føre regimentet 
+her i vort fædrenehus , siden det så er din 
+villie . “ 
+Hr . Mogens blev en kende bleg og trommede 
+med fingrene på dugen . Erik og Maren troede 
+åbenbart ikke , at Genete Jakobsdatter var hr . Mogens ' s 
+ægteviede hustru , uagtet det var dem vel bekendt , at 
+hun gjorde fordring på at være det . Maren tænkte 
+imidlertid , at det ikke var let at vide , hvorledes det 
+var tilgået helt ovre i Skotland , og om nogen ret 
+vielse der havde fundet sted . Hendes Broder havde 
+i begyndelsen holdt sin kvinde i ære og , mente Maren , 
+for skams skyld skjult forholdets sande beskaffenhed , 
+men den måde , hvorpå han i de senere år 
+havde behandlet hende , viste noksom , hvorledes det 
+egentlig forholdt sig . 
+Hr . Mogens så i dette øjeblik ud som den 
+onde samvittighed . Bevidstheden om , at Genete virkelig 
+var hans rette hustru , kæmpede med hans 
+
+hjertes hårdhed og hans indgroede mistillid til 
+hans hustrues troskab . Den mørke tanke , at gøre 
+sine børn arveløse , havde ofte rørt sig hos ham , og 
+det var da en stor fristelse for hans heftige skinsyge , 
+når han fornemmede , at verden betragtede hende som 
+hans frille , da ved sin taushed at godkende denne 
+urigtige formening . Han elskede hverken Genete eller 
+børnene mere og ville intet haft imod , at Tjele 
+efter hans død gik til søsteren . Med den snuhed , 
+der var ham egen , indså han , at dette let kunne 
+blive udfaldet , når han intet gjorde for at holde 
+sin hustrus nedbrudte ære opret ; han gav da 
+efter for fristelsen og overdøvede sin samvittigheds 
+røst , idet han i stor harme udbrød : 
+„ Ingen fører regimentet i dette hus , uden han , 
+som nu taler til dig , derpå kan du forlade dig ; 
+og så tale vi helst ikke mere om den sag . “ 
+Erik så ængsteligt til sin hustru , der ville givet 
+svar på tiltale alligevel ; men hun forhindredes 
+deri ; thi døren gik op , og Thøger Løvendal ! trådte 
+ind i hallen . 
+Hans åsyn udtrykte i det første øjeblik hele 
+hans skuffelse over at træffe gjester hos sin frænde 
+og , med hensyn til hans eget besøgs øjemed , de 
+mindst kærkomne , netop de frænder , om hvem han 
+nys havde sagt , at Genetes forskydelse ville være 
+dem såre profitlig og gavnlig . Han følte sig i sit 
+stille sind overbevist om , at hvis der blev tilføjet 
+Genete og hendes børn nogen uret , da ville Erik 
+skram og fornemmelig hans hustru ikke røre en finger 
+for at forhindre det , men i alt , denne sag angående , 
+
+uden nærmere undersøgelse tro det værste . 
+Han hilste da sine frænder med kulde , men blev 
+såre venligt modtaget af hr . Mogens , der følte en 
+lettelse ved den betimelige afbrydelse , Thøgers uventede 
+ankomst havde bevirket . Erik skram havde agtelse 
+for Thøger som en af den lutherske læres første 
+og nidkæreste forkyndere , men Maren nærede en uvilkårlig 
+mistro til ham . Hr . Mogens opfordrede forgjeves 
+Thøger til at tage for sig af retterne og stræbte 
+derefter at få en samtale i gang , idet han spurgte 
+om nyt og bragte rigets tilstand på bane . 
+„ Jeg ved for vist , “ sagde Erik skram i samtalens 
+løb , „ at hr . Mogens Gjøe ej ligger på 
+den lade side og bemøier sig såre for at formå 
+hertug Christiern til at antage sig disse riger og 
+lande . “ 
+„ Derfor priser jeg rigens hofmester , “ sagde 
+Thøger . „ Hertug Christiern vil blive en herre efter 
+mit sind , al den stund han er lige så nidkær for 
+det rene evangeliums forkyndelse , som hans taufen 
+eller Luther selv . “ 
+„ Mig er det lige kært , “ mente hr . Mogens , 
+„ hvo der får held til at klæde ttronen , holder blot 
+låsen for kong Christierns fangehul på Sønderborg 
+slot . “ 
+I disse få ord havde hr . Mogens udtalt 
+størsteparten af den danske adels hjertensmening . 
+„ Har ingen nød , “ genmælede Erik skram ; „ hvo , 
+der løber af riget med blusse ! , som kong Christiern 
+og hans bødler , ville finde døren stænget , om de 
+forsøge at vende tilbage . Større bekymring volder 
+
+mig det sære rygte , jeg hørte forgangen dag , om 
+stor rustning i Lybek , og at grev Christoffer af 
+Oldenborg skal føre den hær mod Holsten . Varsler 
+det monne godt for danske mænd , at lybsken 
+rører sig ? “ 
+„ Neppelig ! “ udbrød Thøger ; „ før , siger man , 
+vokser figen på hylderod , før lybsken vorder dansken 
+god . “ 
+„ Såmænd ! “ sagde hr . Mogens , men så misfornøjet 
+til Thøger , der sad og drejede bægeret mellem 
+fingrene uden at drikke . „ Hvi rører i ej maden , 
+Thøger , og drikker sket intet ? Er sulet eder ikke 
+tilpas , hvad heller vinen snur ? “ 
+„ Jeg er ej lækker , “ svarede Thøger , „ og eders 
+fad , Mogens , ved om retter , der sjælden ses på 
+min disk ; allermindst laster jeg eders gode spanske 
+vin ; jeg har . holdt måltid på vejen herhid , det er 
+hele sagen . Dog kunne tænkelig noget glide ned 
+endda , savnede jeg ikke her ved eders bordende det , 
+som er hvert bords bedste pryd . “ 
+„ Hvad da ? “ spurgte hr . Mogens med opspilede 
+øjne . 
+„ Eders hustru , “ gjensvarede Thøger og så op ; 
+„ hvor lider hun ? “ 
+Hr . Mogens sænkede sit blik , men Maren gjorde 
+et kast med hovedet og smilte spodsk , medens Erik 
+skram så lurende fra den ene til den anden . 
+„ Jeg takker , så som så , “ svarede hr . Mogens 
+omsider ; „ hun er ikke tilpas og holder sig på sit 
+Kammers . “ 
+
+„ Glædeligt dog at fornemme , “ sagde Thøger med 
+vægt , „ at ikke andet holder Genete Jakobsdatter fra 
+eders bord , når gode mænd og kvinder er tilstede . 
+Vi tømme nu vort bæger på hendes snarlige 
+helbredelse ! “ 
+Hr . Mogens takkede og drak , men Erik og Maren 
+nippede kun til deres bægre . Thøger lagde mærke 
+dertil og forargede sig derover ; men han fik i løbet 
+af dagen megen og større foranledning til forargelse 
+og måtte sande Broder Ambrosius ' s ord , der spåede , 
+at han trods sine gode forsætter intet ville udrette 
+på Tjele . Han mærkede , at Maren ganske havde sin 
+Broders øre og teede sig på borgen , mere som om 
+hun var huusfrue der , end som gest , og ethvert 
+forsøg , han gjorde på at få en fortrolig samtale 
+med hr . Mogens , blev enten med snuhed undveget 
+af denne , eller forpurret af hans søster . Det var , 
+ligesom Genete sket ikke var på borgen ; men da han 
+omsider i sin utålmodighed tog bladet fra munden 
+for Erik skram , som de sad alene i hallen og spillede 
+skakbrædt , da fik han meget at høre , som måtte 
+rokke hans tro på Genete Jakobsdatters ære , og 
+som bekymrede ham såre for børnenes skyld . Han 
+besluttede dog at forblive om natten på Tjele for at 
+se Knud og Margaret , muligvis også i det håb 
+at kunne køle sin harme på sortebroder Vigand , 
+hvis indflydelse han fornemmede var stor , og om hvis 
+hensigter han havde den værste mening ; thi han 
+kendte fra fortiden en papistisk skriftefaders frygtelige 
+magt og vidste , hvilken sørgelig rolle munkerænker 
+ofte havde spillet i familierne . — 
+
+det led ad aften , og de sagde alle på en bænk , 
+som var anbragt under en gammel eg udenfor borgporten , 
+og hvorfra de havde udsigt til avlsgården 
+og den ydre port . Thøger sad fordybet i sine egne 
+tanker og betragtede skyerne , som farvedes røde af 
+den dalende sol ; men hr . Mogens , Erik skram og 
+Maren med , så på de fede staldstude , som blev 
+drevne til vands og på de magre stude , som ugedagstjenerne 
+breve hjem fra ploven efter endt dagsværk . 
+Dette syn , fedt kød , mange gylden værd , 
+og magert kød , som kunne vorde fedt , var langt 
+lysteligere i deres øjne , end den rosenfarvede aftenhimmel . 
+Da 
+rejste sig en støvsky på vejen udenfor 
+udermuren , og ind ad porten for Margaret , Folmer 
+Rud og Knud på deres skummende heste . Da de 
+nærmede sig borgen , holdt de hestene an og rede i 
+skridt , dog uden at bemærke selskabet under den 
+gamle eg . Margarets kinder blussede af det voldsomme 
+ridt , og hun sagde smilende nogle muntre ord 
+til Folmer , da hendes fader lod sin røst høre , og 
+hun studsende blev ham og hans gjester vaer . Hun 
+kendte til fulde sin faster Marens fjendtlige stemning 
+mod hendes moder og hilste derfor med kulde på 
+hende og Erik skram , hvorimod hun , da Thøger 
+trådte frem , venligt rakte ham sin hånd , hvilket 
+tydede på en ikke ringe personlig hengivenhed for 
+denne hendes frænde , såsom hendes lærer og skriftefader 
+ofte havde advaret hende for ham , og hun 
+igrunden ynkede ham , fordi han var en kætter . 
+
+„ Ej , Folmer Hansen ! “ sagde hr . Mogens og 
+rejste sig , da Folmer hilste ham og de andre med al 
+høviskhed , „ I være velkommen , er det end silde ! Følger 
+i med op til huse , da spise vi nadvere end en 
+gang . “ 
+„ Takker skyldigst , hr . Mogens ! “ svarede Folmer 
+og bøjede sit hoved , „ men tager i det ikke til mistykke , 
+da kommer min fod denne gang ikke af stigbøjlen . 
+Jeg er ventendes til Vingegård og red blot 
+et lidet vædderidt med jomfru Margaret og Knud her 
+til porten . “ 
+„ Dog et lidet stykke indenfor den , “ sagde hr . 
+Mogens skjemtefuldt . „ Nu , jeg føler mig forvisset 
+om , at gråmunk ikke blev rendt ledig . “ 
+Margaret klappede den smukke skimmel på halsen , 
+men Knud sagde : 
+„ Gråmunk ville sejret , havde jeg redet hende 
+og ikke Margaret . “ 
+„ Tak for den ! “ svarede Margaret og slog med 
+nakken . 
+Da lød pludselig en dyb røst bagved dem ; det 
+var Broder Vigand , som ubemærket var redet ind ad 
+uderporten , og som sagde : 
+„ Når Folmer Hansen og Margaret Mogensdatter 
+ride tilsammen , da bliver der intet vædderidt 
+af , al den stund det da er , som vare hestene lænkede 
+til hinanden . 
+„ Det forundrer mig , Folmer Hansen , “ sagde 
+Maren spidst , „ at så sindig en mand , som i , rider 
+til væds med børn . “ 
+
+„ Det frydede mit øje at skue , “ sagde Thøger 
+mildt , „ længe så jeg ikke mere fagert syn . “ 
+„ Ej , ej ! “ udbrød Folmer og lo , „ hvem skal jeg 
+nu først give svar ? Hr . Thøger , jeg takker eder for 
+eders venlige ord , er det end så , at al fagerheden , 
+i talte om , er at stue hos børnene . Eder , Fru 
+Maren , beder jeg ikke at fortryde på min barnagtighed , 
+af den årsag , at det var eders Broders børn , 
+jeg legede med ; men det er min skyldighed at bede 
+Broder Vigand forlade os vor mangel på høviskhed , 
+at vi rede fra ham . “ 
+„ De ruder , “ sagde Erik skram hvast , „ vare til 
+enhver tid godt skårne for tungebåndet . “ 
+„ Bruge vi dog sværdet end bedre , “ svarede 
+Folmer og så Erik skram uden smil i øjnene . 
+„ Nu vand i blodet , kære venner ! “ sagde hr . 
+Mogens med alvor . 
+„ Ej , jeg er kold nok nu , “ svarede Folmer . „ Dog 
+puster jeg eder alle mange gode nætter ! “ 
+Så slog han ud med hånden , vendte sin hest 
+og red derfra , medens Margaret fulgte hans ædle 
+skikkelse med øjnene . Dyb taushed herskede nogle 
+øjeblikke i kredsen , mens de så efter den bortridende . 
+Himlen rødmede stedse stærkere , og aftenrødens 
+skær faldt på borgens mure , som det farvede 
+end rødere , på den gamle egs svulmende bladknoppe 
+og på deres åsyn , som dvælede under den , 
+medens deres blikke udtalte så forskellige og modstridende 
+følelser . 
+„ Himlen rødmer bisterligt i aften , “ sagde endelig 
+Maren med sin skarpe røst , „ vi få uvejr i morgen . “ 
+
+„ Tænkeligt , “ sagde Thøger med en egen betoning , 
+„ Luften har været tung på Tjele i dag ! “ 
+Ingen svarede ham . Stalddrengene kom før at 
+tage mod hestene , og kort efter gik de alle ind ad 
+borgporten , der så blev lukket af gårdfogden , mens 
+gården gav genlyd af slagene på de svære bolte . 
+
+fjerde kapitel . 
+De onde ånder . 
+Det var blevet mørk nat , og alle på gårde » 
+Sov trygt . Kun fra et vindue skinnede en lysstribe , 
+som kunne ses vide omkring , thi den kom fra Genetes 
+Kammer , et af de få værelser på Tjele , der havde 
+vindue ud mod Marken . Bønderne kendte det lys 
+så godt ; de så det ofte skinne , når de færdedes 
+ude om natten ; og derfor gik den tale , at den skotske 
+kvinde næsten aldrig sov , men om natten gjorde bod 
+før sine synder med bønner og bodsøvelser , og at 
+dette var årsagen til hendes store bleghed . 
+Genetes Kammer , der stod i forbindelse med 
+Margarets , var ret rummeligt , og efter de tiders 
+begreber om hygge godt og standsmæssigt udstyret . 
+Dog var bohavet simpelt nok ; en løjbænk med en 
+læderhynde , et par plumpe stole og to små borde , 
+en mægtig dragkiste til klæder og en anseelig himmelseng 
+udgjorde hele herligheden . Var der et pragtstykke 
+iblandt , så måtte dragkisten kaldes således . 
+Den var hidført fra Skotland , forsynet med konstigt 
+forarbejdet jernbeslag og prydet med træskærerarbejde ; 
+
+heller ikke manglede ejerindens navnetræk og hendes 
+familievåben , hvis farver træskæreren havde søgt at 
+gengive ved heraldiske tegn . Det var en sort tværbjelke 
+på sølvgrund , tre røde roser ovenfor og tre 
+jbfkaller nedenunder . 
+På væggen over et af de små borde hang et 
+lidet spejl i en sølvramme , en gave fra hendes 
+eneste Broder , John Craigengelt , hvem hun ikke havde 
+set , siden hun var barn ; men dette spejl var en 
+sjeldenhed , thi her kunne Genete se , ikke i en metalplade 
+et forvredet billede , men i ægte venetiansk 
+spejlglas det tydeligste vidnesbyrd om , i hvilken grad 
+græmmelsen havde bleget hendes fordum så blomstrende 
+åsyn . Under spejlet hang et plumpt træcrucifix , 
+og på bordet lå et par legendebøger , og 
+der stod et leerkruus med anemoner , fioler og fuglemelk , 
+hvilke beskedne blomster Margarets kærlige hænder 
+havde plukket i skoven . 
+Det var midnat . Genete lå i sengen med 
+rosenkrandsen mellem de foldede hænder . Hun var 
+midt under bønnen falden i søvn , uden at slukke den 
+lille jernlampe , som stod på et bord ved sengen og 
+kastede sit røde skær på hendes blege åsyn . Hendes 
+læber zittrede , og hun trak vejret tungt , som om 
+fæle drømme ængstede hende . Hun vågnede , for 
+op , sank atter tilbage i puderne og lå nu vågen og 
+så hen for sig med et stirrende blik . 
+Hendes tanker gik til hendes fødeland , „ Søernes , 
+bjergenes og de gjeve mænds hjem . “ Hun længtes 
+did og ønskede , at hun igen var ung og fri . Hun 
+tænkte på den skjebnesvangre stund , da den danske 
+
+adelsmand kom , og hans bejlen lovede hende , om 
+just ikke kærligheds lykke , så dog ære og anseelse 
+i et fremmed land . Der var ikke tale om et afslag ; 
+thi hun , et forældreløst barn , spiste nådsens brød 
+i sin rige og mægtige frændes , William grahame , den 
+anden lord af Montroses hus , og hr . Mogens 
+Løvenbalks tilbud gav udsigt til en over forventning 
+god forsørgelse . Greven af Montrose bød , og da 
+den unge Janet , eller som hendes navn senere på 
+dansk blev fordrejet , Genete uden indvending adlød , 
+så gav han hende en klækkelig medgift . Fuld af 
+barnlig forfængelighed , i Fløiel og smykket med hovedguld 
+gik hun stolt nok til st . Ninians kirke og knyttedes 
+der for evige tider til sin brudgom , der efter alderen 
+kunne været hendes fader , og hvem hun ikke formåede 
+at elske . Hans stærke skinsyge plagede hende fra første 
+færd af , og han krænkede hende ofte ved sin ubillige 
+mistroiskhed . Ikke så snart havde hun foden på 
+dansk grund , før hun fornemmede , at hun var sin ægtefælles 
+slægt en torn i øjet , og at han , ved i en 
+moden alder uventet at føre en ung hustru hjem , 
+navnlig havde beredet sin søster en bitter skuffelse . 
+Da der kom livsarvinger , blev det end værre , thi 
+de berøvede Maren og hendes børn al udsigt til 
+at arve Tjele . Endnu denne dag , da hun uforvarende 
+havde mødt Maren i urtegården , havde 
+hun i hendes kolde øjne læst det dødeligste had og 
+den dybeste ringeagt . Genete vidste fuldt vel , at 
+Maren stedse havde sat ondt for hende hos hendes 
+ægtefælle og udspredt onde rygter om hende . 
+Hun havde ført klage derover for hr . Mogens , 
+
+men var stedse bleven barsk afvist , indtil hun var 
+bleven træt deraf . Uden frænder eller venner i 
+et fremmed land havde hun givet tabt og tænkte 
+nu på verdens dom med ligegyldighed . Hun var 
+at ligne ved en af de bløde , svage planter , der 
+trænge til solskin og læ for at trives , et af disse 
+ulykkelige væsener , som , komne til verden i en rå og 
+barsk tid , ikke formå at holde sig oppe på den 
+brusende strøm , men kastes til side som vrag , eller ende 
+i vanvidets skyggerige . 
+Hun tænkte på sin Broder John , hvem hun ikke 
+havde set , siden hun var tolv år gammel , men som 
+i hendes barndom stedse havde været god imod hende . 
+Han var en af disse fattige , men modige skotske ynglinge , 
+der tidlig droge ud i verden og søgte lykken 
+i fremmede lande , idet de tjente brødet med deres 
+sværd . Der var kommet tidender fra ham , og hun 
+havde hørt , at han var bleven en drabelig krigsmand 
+og havde tjent med ære , sidst under kejser Karl i 
+valland , som Italien dengang kaldtes . Nogle gange 
+havde hun skrevet til ham , thi hun var en vel oplært 
+kvinde og formåede at føre pennen . Hendes dannelse 
+kendtes også på hendes børn , der havde nydt 
+godt af hendes undervisning lige fra deres tidlige 
+barndom . Dog , hvad var et brev i hine dage , 
+når det ikke afsendtes med et sikkert bud , uden som 
+en seddel kastet ud af et vindue eller , indesluttet i 
+en flaske , af en skibbruden overgivet til bølgerne , 
+ikke mere sikkert på at nå bestemmelsessledet . Den 
+sidste tidende fra John Craigengelt meldte om hans 
+død . Han nævnedes blandt de faldne i slaget ved 
+
+Pavia , men nogen tilforladelig efterretning om hans 
+endeligt havde Genete ikke modtaget . Dog mente hun 
+ham død , og hun brast i gråd ved at tænke på sin 
+forladthed og hjælpeløshed . 
+Erindringen om blodige optrin , hun havde oplevet 
+i sit barske fødeland , der søndersledes af borgerkrige 
+og ville slægtfejder , og hvor mord og rov 
+hørte til dagens orden , begyndte i den stille nattetime 
+at spøge i hendes hoved . Fra hendes tidligste barndom 
+var hendes indbildningskraft bleven ængstet og 
+ophidset ved fortællingen om fædrenes blodige bedrifter . 
+Hun havde ofte gyset ved at høre beretningen 
+om hendes forfader på spindesiden , Robert grahames 
+blodige dåd , da han myrdede kong Jakob i og 
+måtte bøde derfor med en forsmædelig død under 
+gruelige pinsler ; og om den sorte Douglas ' s grusomheder , 
+han , hvis minde , uagtet det havde to århundreders 
+alder , dog var i folkemunde og levede i 
+folkeviserne , der vidne , at mødrene endnu dengang 
+brugte hans navn til at kyse deres børn med . Uagtet 
+sæderne i Danmark vare mildere , hørte drab og 
+andre voldsgjerninger dog ingenlunde til de sjældne 
+ting . Hvad om døren pludselig gik op og en af Erik 
+Skrams svende brød ind for at kvæle hende i dynen 
+og myrde hendes børn ? 
+Mørkets dæmoner vege et øjeblik fra hendes 
+leje , thi hun så i ånden en skøn og mandig 
+skikkelse nærme sig . Det var hans Thordsen , den eneste 
+mand , hvis røst havde givet genlyd i hendes hjerte , 
+og til hvis venlige ord hun kun alt for gerne og med 
+uforsigtighed havde lyttet . Dog , var hans dristighed 
+
+måske et bevis , ikke blot på hans kærlighed , men 
+også på de ringe tanker , han nærede om hendes 
+fasthed og dyd ? Havde han ikke engang talt forblommet 
+om flugt fra Tjele og frelse fra hendes bitre 
+nød ved synd ? Forfærdet ved erindringen derom og 
+ved denne tankes syndighed , greb hun sin Rosenkrands 
+for at bede til guds moder , da dørklinken 
+pludselig raslede , og hun , greben af skræk , standsede 
+midt i sin bøn . 
+„ Moder lille , “ sagde Margarets bløde stemme , 
+„ det er ikkun mig . “ 
+Genetes angstfulde , stirrende blik opklaredes , og 
+hun drog et dybt suk . Hun så på sin datter , 
+som stod for hende i en lang , snehvid natkjortel , med 
+det rige , mørke hår bølgende om sit åsyn , af hvilket 
+kærlighed og uskyld lyste , og med de små , hvide 
+fødder bare , og hun tænkte , at Margarets skikkelse 
+i dette øjeblik var en engels lig . 
+„ Gud signe dig , barn ! “ sagde hun med mat 
+røst , „ Du kommer som en af guds engle , at jage 
+de onde ånder bort . “ 
+„ Jeg en guds engel ! “ udbrød Margaret , gik 
+hen til sin moder og satte sig på kanten af sengen . 
+„ Jomfru Maria og alle hellige hjælpe mig , som er 
+et syndigt menneskebarn ! “ 
+„ Margaret ! “ bad Genete , „ Du synge for mig 
+mariæ lovsang . “ 
+Margaret opfyldte sin moders begæring og 
+sang med dæmpet røst lovsangen , hvis første Vers 
+lyder : 
+
+ave maris stella , 
+dej mater alma , 
+atqve semper virgo , 
+Felix coeli porta ! * ) 
+hendes dybe , bløde sangstemme lsd melodisf , og 
+det latinsfe sprogs velklang forhøjede virkningen . 
+Dette var for hende og alle papister et helligt sprog , 
+ved hvilket gud stedse talte gennem sine tjeneres 
+mund . Margaret kunne alle latinsfe bønner , hymner 
+og litanier udenad , og Broder Vigand havde lært 
+hende så meget af sproget , at hun forstod ordenes 
+betydning . Genete lå med foldede hænder , fordybet 
+i andagt , da Margaret lagde sin hånd kærligt 
+på hendes og sagde : 
+„ Hvi ligger i så og våger og græmmer eder ? 
+Jeg så lys gennem dørsprækken , og det var årsage » 
+Til , at jeg kom . “ 
+„ Da sov ikke heller du , “ svarede Genete og lod 
+sine fingre glide gennem Margarets rige hår . Genete 
+frydede sig over sin datters skønhed , som hun 
+sad der med foldede hænder , undseelsens rødme på 
+sine kinder og et zittrende smil på læben . Genete 
+erkendte ydmygt , at hendes datter var langt rigere 
+udstyret fra naturens hånd , end hun selv , både 
+med et skønnere og kraftigere legeme og en stærkere 
+og rigere sjæl ; men det faldt hende ikke ind , at 
+* ) hil dig , havets stjerne , 
+gid du for os værne , 
+himlens port os være 
+moder , jomfru sfære ! 
+
+noget særdeles i denne nat havde sat Margarets 
+hjerte i den stærkeste bevægelse og forjaget søvnen 
+fra hendes øjne . 
+„ O , moder lille ! “ udbrød Margaret , slyngede 
+sine arme om moderens Hals og skjulte sit ansigt 
+ved hendes bryst , „ nu synge du for mig , som du 
+sang , da jeg var et lidet barn . “ 
+Genetes øjne blev levende og lyste med en 
+drømmende glans , medens smilet om hendes læber 
+gav hendes åsyn et sygeligt udtryk og mindede om 
+en sindssvag . Hun lagde sine arme om Margarets 
+runde skuldre og vuggede hende sagte frem og tilbage , 
+idet hun med dæmpet stemme og i sit modersmål 
+sang den vise , der så ofte havde lydt ved 
+Margarets og Knuds vugge : 
+visselulle nu min dukke , 
+sov nu ssdeligt , min skat ! 
+Fluks du dine dine lukke , 
+moder din er ved din vugge , 
+der hun bliver dag og nat . 
+Lyt kun til din moders sange ! 
+Da guds engle er dig nær , 
+skærme dig mod ild og sværd ; 
+dig skal ingen trolde lange 
+og ej sorte Douglas fange . 
+„ Jeg kom at trøste eder , moder kære , “ sagde 
+Margaret , efter at hun havde givet sin moder et Kys , 
+„ og i trøster mig . “ 
+„ For mig gives ingen trøst mere , “ svarede Genete 
+med sorgfuld røst , „ uden den , der er at finde 
+hos den hellige kirke , den Broder Vigand og lader 
+
+mig blive rigelig til del . Har du og trøst behov 
+„ Margaret ? Var du dog , da du red ud 
+denne morgen , så glad som lærken . “ 
+„ Jeg var så , “ svarede Margaret . „ Det blev 
+en skøn i agt , og der faldt mangent gammensord , da 
+vi vare inde på Vingegård og sad der over borde . 
+Vi skiltes med glædskabstegn , og Folmer Hansen , 
+Knud og jeg rede til væds til sidst lige her til porten . “ 
+Genete lå imidlertid hensunken i sine egne 
+tanker og hørte næppe , hvad Margaret sagde . 
+„ O moder ! “ udbrød Margaret med en stemme , 
+hvis dybe , skjelvende tone røbede hendes sinds oprør . 
+„ Du sige mig et : ville det være synd at have en 
+mand kær , som er en frafalden og bekender sig til 
+Luthers lære ? “ 
+Genete korsede sig og sagde : 
+„ Visselig ville det være en synd ; til hvem sigter 
+du , mit barn ? “ 
+„ Broder Vigand siger ligeså , “ svarede Margaret 
+undvigende . 
+„ Broder Vigand er en hellig mand , “ sagde Genete , 
+„ en af guds udvalgte , må han end for de 
+vantroe tiders hårdheds skyld sjæle sig her . Du 
+lytte stedse med tillid til hans råd og formaning ! 
+Han dvæler her på Tjele fornemmelig for vor skyld , 
+at vi ikke skulle savne kirkens trøst og husvalelse , 
+men stedse have kilden nær . “ 
+„ Folmer Hansen sagde derom , “ svarede Margaret : 
+„ Broder Vigand trænger hårdelig til eders faders 
+beskærmelse , til husly , klæder og føde , en arm 
+tiggebroder , han er . “ 
+
+„ Et ringe gjengjeld , “ mente Genete , „ der kun 
+vejer lidet mod hans hellige forbønner og rundelige 
+aflad . “ 
+„ Dg jeg , “ sagde Margaret med et mørkt , grublende 
+blik , „ holder min skriftefader højt i ære , 
+enddog jeg ikke evner al tro alt det onde , han siger 
+om Folmer Hansen . “ 
+„ Så er det da ham , du har fattet kærlighed 
+til ? “ spurgte Genete med en bekymret mine , og da 
+hun læste svaret i sin datters blussende åsyn , sagde 
+hun : „ han er en arg kætter ; deraf kan ikke komme 
+velsignelse . “ 
+Margaret holdt sine små , hvide hænder for sit 
+åsyn ; hendes kinder vare som roser , blussende bag 
+lillier . Nu lod hun hænderne synke og udbrød med 
+lidenskab : 
+„ Der komme forbandelse og straf ud deraf , 
+derfor råder gud den alsommægtigste ! Jeg kan ej 
+andet , moder ! Ikke være og du mig modsfandig i 
+den sag , thi da vorder jeg ganske forladt . Vi 
+have fjender , moder , og disse fjender have faders 
+øren . “ 
+Genete blegnede lidet og vidste vel , til hvem 
+Margaret sigtede . 
+„ Du høre nu ! “ vedblev Margaret ivrigt . „ Da 
+vi vare stegne af hesten , og alle gik op til gården 
+igår aftes , da blev faster og jeg lidet efter de 
+andre . Så seer hun hadsk til mig og siger : „ Du 
+sendte nogle hede blikke efter Folmer Hansen , der han 
+red , jeg så det grant , min glut ! Dog vil jeg til 
+dit eget gavn køle den ild og lade dig det vide , 
+
+at Folmer Hansen Rud til kjellinghøl er en ædelig 
+mand , der ingensinde tager til ægte en pige , som 
+dig . Du må lavere ned , min dukke , var du end 
+den fagreste mø i riget . “ “ 
+Genete hørte til med spændt opmærksomhed , idet 
+Margaret vedblev : 
+„ Du sige mig nu på stand : er ikke faders 
+æt vel så god , som de ruders , og er ikke din god 
+nok på mandssiden , stor og berømmelig på spindesiden ? 
+Sad end hverken fader eller nogen af vore 
+i rigens råd , er han dog en riddersmand og må 
+han ikke som sådan regnes blandt rigets fornemste og 
+bedste mænd ? Hvor kunne Maren da føre den tale , 
+at jeg ikke skulle være god nok til Folmer Hansen , om 
+han vil have mig til hustru , det jeg dog end ej ved , 
+men jeg sætter så ? “ 
+Margaret var meget spændt på sin moders 
+svar ; thi hun havde nogle gange fornummet til den 
+tale blandt tyendet , at hendes forældre ikke skulle 
+være rette ægtefolk , men hun havde i sin barnlige 
+sorgløshed ikke lagt vægt derpå , indtil nu hendes 
+fasters bitre ord havde vakt erindringen derom , og “ 
+Hendes kærlighed til Folmer Rud lod hende se 
+sagen i hele dens alvorlige betydning . Hendes 
+moder derimod vidste endnu intet om den mistanke , 
+der hvilede på hende , og da hun aldrig forlod gården , 
+fik hun ingen lejlighed til at prøve verdens 
+ringeagt . Hun vidste , at hendes ægtefælle mistænkte 
+hende for utroskab , og at Maren havde bestyrket ham 
+i denne mistanke , og hun fornemmede daglig mere , at 
+ved hendes huusbondes hårde behandling hendes 
+
+ære som huusfrue og madmoder blev nedbrudt , og 
+at al myndighed gled hende af hænderne ; men endnu 
+havde hun ikke fornummet til den beskyldning , at hun 
+ikke skulle være hr . Mogens ' s rette hustru og adelkone . 
+Margaret ville gerne spurgt hende ligefrem 
+derom , og ordene brændte hende på tungen , men 
+hun vovede det ikke af frygt for at krænke sin moder 
+dybt . Genetes svar tilfredsstillede og beroligede hende 
+derfor ikke . 
+„ Du agte ej derpå , “ sagde hun med skjelvende 
+røst , „ hvad den onde kvinde siger for at slukke sin 
+harme og kue dit mod ; det bedste og ædeligste blod 
+flyder i dine årer ; men det er en ond og arglistig 
+verden , vi leve i , Margaret ! Ak , give gud og Jesus 
+chrisfus , at jeg turde sjæle mig i et kloster , dog end 
+hellere , at jeg var død ! “ 
+Genete lagde sit trætte hoved på puden , og 
+hendes tårer skød , indtil hun omsider faldt i søvn ; 
+men Margaret var få optagen af sine egne tanker , 
+at hun ikke bemærkede det , førend hun fornemmede kulde 
+og vågnede til bevidsthed om , at hun havde hensiddet 
+således meget længere , end hun selv vidste af . Hun 
+rejste sig da sagte , for ikke at vække sin moder , listede 
+sig ind på sit Kammer og smed sig på sit leje ; men 
+da fik hendes smerte luft i heftig gråd . 
+Med sin klare forstand og sit faste mod havde 
+hun forsøgt at tænke sig ind i sin stilling , som den 
+virkelig var , hvis det forholdt sig således , at hun 
+var et slegfredbarn . Hun kendte nok til samfundslovene 
+for at vide , at en slig plet på hendes fødsel 
+ville være uaftvættelig ; hun ville aldrig kunne blive 
+
+andet end en ufri kvinde , uværdig til frie mænds 
+og kvinders omgang , og skulle endogså en god 
+mand , som Folmer Rud , være høimodig nok til at 
+ægte hende , så ville dog hans standsfæller aldrig 
+godkende en flig forbindelse , havde kirken end ti 
+gange velsignet den . Hun ville i verdens øjne kun 
+være hans frille , og kunne en retskaffen mand agte 
+sin egen ære så ringe og byde den pige , han elskede , 
+slige vanærende kår ? 
+Da faldt en tanke hende ind , som oprørte 
+hende i hendes inderste og afpressede hende bitre 
+tårer . Mon hun i Folmer Ruds øjne var en 
+stakkels vanbyrding , en pige i ufri kår , med hvem 
+han drev et letfærdigt gantespil , vel vidende , at 
+hun aldrig kunne blive hans hustru ? Hun havde 
+ondt ved at tro det ; men dog havde hendes fasters 
+onde ord gjort et så mægtigt indtryk på hendes 
+ærekære sind , at denne mørke tanke ikke ville lade 
+sig forjage og efterlod en bråd i hendes hjerte . 
+Hun følte ligesom grunden vakle under sig og henflyede 
+til sidst i sin fortvivlelse i brændende bøn under 
+guds moders barmhjertighed . 
+Først da dagen gryede , skumrede hun ind ; men 
+da hun den næste morgen sildigere , end sædvanlig , 
+vågnede , og hun kom til bevidsthed om den forløbne 
+nats hårde sjælekamp , da havde hun en fornemmelse , 
+som om hun var bleven meget ældre . Hun 
+fattede vel atter håb og bedre mod , men det forholdt 
+sig dog så , at hendes første sorgløse ungdom 
+var afsluttet , og at hun i sit hjerte gennem få 
+timers smerte pludselig var modnet til kvinde . 
+
+femte kapitel . 
+Ulv og lam . 
+Det bebudede uvejr blev til en tør nordveststorm , 
+denne uvelkomne forårsgjest , under hvis tyranni 
+vore fædre måtte lide , så godt som vi . Dog var 
+der læ og solvarme bag borgens sydlige længde i 
+urtegården , som under slige omstændigheder blev påagtet 
+af herskabet , når det ville drage frisk luft . 
+Der fandtes i denne urtegård spor af , at en af 
+hr . Mogens ' s forfædre havde haft større sands for 
+den ædle havekonst , end han selv . Et par gamle 
+æble- og blommetræær havde fået lov til at blive 
+stående , siden de nu engang vare der , og de brede 
+buksbomhække , som indfattede den korsdannede gang , 
+skyldte måske for en stor del den nytte , de gjorde 
+ved at erstatte tøjsnore til Tørring af kvindernes fine 
+linned , at de vare så vel klippede . I det ene kvarter 
+var der nogle urtebede , som Genete havde besørget 
+tilsået , og i det andet kvartsers hjørne et lidet 
+blomsterparti foran en gammel hyldebusk , der støttede 
+sig til haugemuren . Det var Margarets værk ; hun 
+havde ladet sætte et par bænke under hyldebusken , 
+
+og det var hangens eneste lysthus . De to andre 
+kvarterer benyttedes til blegeplads ; men når grønsværet 
+ikke dækkedes af det hvide lærred , da tumlede 
+unge knnd Mogensen sig der , fegtede med sværd , 
+stak med landse og skød til måls med sin armbrøst , 
+eller når sig herlighed forundtes ham , med en af 
+hagebøsserne . 
+Han var nu også den første på pletten og 
+havde fordrevet morgenstunden , som efter de tiders 
+levevis begyndte klokken fire , med at fegte og brydes 
+med sin legekammerat , kammerdrengen Henning , en 
+lidet opmuntrende beskæftigede for denne ; thi hverken 
+han , eller nogen anden ung mand der på egnen 
+kunne måle sig med knnd i styrke , behændighed og 
+våbenfærdighed . Da Henning blev kaldt ind for at 
+opvarte sin herre , gav knnd sig til at skyde til måls 
+efter en gammel egestub ved haugemuren , og han var 
+i fuld gang dermed , da den lille jernbeslagne dør , som 
+førte ud til Haugen , den eneste dør på borgens 
+adermuur , peb på sine hængsler , og Margaret ' trådte 
+ud til ham . Knud havde netop for sjette gang sat 
+pilen næsten i den samme plet og råbte muntert til 
+sin søster : 
+„ Vel truffet , Margaret , ej så ? “ 
+„ Lægeværk det ! “ svarede Margaret med et blegt 
+åsyn og en mørk mine . „ Børn gøre kun børnegjerning ; 
+der skeer meget , mens du leger . “ 
+Knud havde sat dunkraften til armbrøsten for at 
+spænde den svære stålbue på ny , men nu lod han den 
+synke og så forundret på sin søster . 
+
+„ Ej Margaret ! “ udbrød han , efter at han i nogle 
+øjeblikke havde stirret på hende med åben mund , 
+„ Du er ilde opstanden i dag ! Stak du tænkelig det 
+venstre ben først ud af sengen ? “ 
+Margaret besvarede hans spøg ved at slå begge 
+sine arme om hans Hals og briste i gråd . Knud 
+forvirredes , men blev blød om hjertet , brugte kælenavne 
+til sin søster , og da hun fremdeles græd , ophidsede 
+han sig selv til stor harme og svor hevn 
+over hver , hvo det så var , der muligt havde krænket 
+hende . Margaret aftørrede sine tårer , drog ham 
+hen med sig til bænken under hyldebusfen , og da de 
+vare komne til sæde der , sagde hun : 
+„ Jeg er et barn , som du , al den stund jeg 
+græder , men det måtte have luft . Jeg er bleven 
+mere vidende i dag og i går , end jeg var tilforn . Jeg , 
+så og moder , vi have måttet døje hadsfe ord af 
+faster endnu i denne morgenstund , og fader har forment 
+os endogså at give svar på tillale . Vore 
+nærmeste frænder , Knud ! de er ikke aleneste kolde 
+i deres hjerter imod os , men de er vore argeste 
+fjender , og vor egen fader står på deres side og 
+er imod os . Faster fører regimentet nu , medens 
+vor moder med skam fjæler sig på sit Kammer . “ 
+Knud var ikke ganske uvidende om denne sagernes 
+stilling , men hans glade , barnlige sind stød gerne 
+fortrædelige tanker fra sig . Han fornemmede da nu , at 
+hans hjerte ganske var på moderens side . Han 
+elskede ikke sin fader , der holdt ham kort og strengt og 
+var meget nidkær over sin egen myndighed , så Knud 
+slet ingen rådighed havde på gården . Det harmede 
+
+også Knud , at nagtet han , såvel som Margaret , 
+vare firmede , eller konfirmerede , og han selv var bleven 
+væragtig , eller som væbner kendt værdig til at føre 
+våben , så holdt hans fader ham dog hjemme i 
+streng afhængighed og formente ham at drage i en 
+anden adelsmands brød , som skik og brug var for 
+frie mænds sønner . 
+„ Djævelen annamme den lærdom , du der har 
+sanket , er den ellers sand ! “ udbrød han i stor harme . 
+„ Den er så ! “ svarede Margaret med vægt . 
+„ Hvad gøre vi da ? “ spurgte Knud . 
+„ Det er mænds sag at handle , ej kvinders ! “ 
+Svarede Margaret med en matrones værdighed . 
+Knud var imidlertid mere modig , end snarrådig , 
+og da han blot grublende så hen for sig , sagde 
+Margaret heftigt : 
+„ Gå til fader og drag ham til regnskab ! “ 
+„ Og hente mig en kindhest ? “ spurgte Knud . 
+Margaret stampede med sin lille fod i jorden og 
+rynkede sine skønne bryn , men hun kunne ikke finde på 
+råd . Knud genvandt imidlertid sin vante ligevægt 
+og sagde sindigt : 
+„ Erik og Maren , de drage bort i dag , men vi 
+blive . Fader er da at få i tale , om fornødent . 
+Moder er skrøbelig og tåler eiuro ; drager sig derfor 
+til hver tid , når ske kan , ind i sit Kammers . Lad 
+da faster gå en liden stund og skingre i ildfluen 
+og fiske og skvaldre for fader ; det driver over som en 
+hagelbyge og lader taget helt . Så lad da ej dette volde 
+dig for stor græmmelse , søsterlil , men tag dig nu 
+snarest igen et godt , let sind til , det du havde før ! “ 
+
+Margaret hørte tålmodigt på sin Broders koldsindige 
+ord , som ikke undlade at berolige hende , uagtet 
+hun vidste med sig selv , at hun havde fortiet den 
+vigtigste årsag til hendes harme og bekymring . Hun 
+undså sig for at berøre den og vovede det heller ikke , 
+thi hun kendte sin Broders sind og vidste , at var 
+han end godmodig og langsom til vrede , så blev dog 
+gerne hans harme , når den omsider brød løs , ustyrlig . 
+Bedst , tænkte hun da , at tie og afvente vor 
+skjebne ; vi formå lige fuldt intet . 
+„ Kom nu og prøv et skud ! “ sagde Knud , og 
+Margaret , der var vant til at håndtere en armbrøst , 
+gik muntert til værket og genvandt med det ungdommelige 
+sinds spændighed snart sit gode lune . 
+De blev så ivrige i deres leg , at de ikke bemærkede , 
+at de blev iagttagne . Thøger Løvenbalk kom langsomt 
+gående fra gårdlågen og standsede nu og da , idet 
+han velvilligt betragtede dem og glædede sig over deres 
+barnlige og muntre færd . 
+„ Oominns vobisoum , libri oari ! * ) “ sagde han , da 
+han var dem ganske nær . 
+De vendte sig brat , og Knud bød ham godmorgen 
+med venlighed og den ærbødighed , han skyldte sin 
+ældre frænde , Margaret derimod med større tilbageholdenhed ; 
+thi gaves der nogen kætter , Broder Vigand 
+havde advaret hende imod , så var det den frafaldne 
+korsbroder Thøger , der næst hans taufen selv og 
+tilligemed Jørgen Sadolin , Tausens svoger og senere 
+Fyens første evangelisfe bisfop og skolens rektor , 
+* ) gud være med eder , kære børn ! 
+
+Jakob Skjønning , i særdeleshed være genstand for 
+de viborgensiske papisters rasende had ; og da Thøger 
+var børnenes frænde , måtte der jo være fare for 
+deres tro i hans selskab . På grund heraf havde 
+Broder Vigand maget det så , at Margaret i de 
+senere år næsten aldrig fik tilladelse til at drage til 
+Viborg og i lang tid havde hun kun set sin frænde 
+en eneste gang . Knud derimod havde oftere været i 
+staden og besøgt ham . Knud lod i det hele til at 
+være temmelig ligegyldig i åndelige ting og end uden 
+forstand på de kirkelige stridigheder . Vigand bemærkedæ 
+vel hans lunkenhed , men da han ikke ret 
+kunne magte ham , lod han ham sejle sin egen sø og 
+henvendte al sin opmærksomhed på søsteren , for 
+at have desto bedre hold i hende . 
+„ Prøv et skud ! “ sagde Knud til sin frænde . 
+Thøger tog armbrøsten , vejede den i hånden , 
+men afsfød den ikke . 
+„ Et dræbende våben , “ sagde han , idet han gav 
+Knud den tilbage , „ dog ikke i min hånd . Du , Knud , 
+er derimod , det jeg nys så , en drabelig bueskytte og 
+kunne gøre gavn for tre , drog du i Leding . “ 
+„ Drager jeg i Leding , “ svarede Knud og så 
+stolt op , „ da vorder det ikke som menig bueflytte . Jeg 
+vil føre min faders karle frem og engang , når Tjele 
+vorder mit , mine egne . “ 
+„ Roes ikke fisken , før du haver den på disken ! “ 
+Sagde Thøger med alvor . Ikke heller gøre 
+du regning på din faders død ; ikkun Herren ved , 
+hvilke kår da vente dig . “ 
+
+„ Mine kår , “ svarede knnd , „ ville da være som 
+den slagne vej . Dog har jeg ingensinde ønsket min 
+fader færre dage , end gud den alsommægtigste vil 
+ham forunde , enddog han skørter ikke stort om mig og 
+holder mig i stor afhængighed . “ 
+„ Vel knnd , “ svarede Thøger , „ jeg tror dig 
+intet ' uden godt til . . En drabelig krigsmand stikker 
+sikkerlig i dig . Brød nu den fejde løs , “ vedblev 
+Thøger smilende , „ der dog sluttelig vil komme som en 
+overfaldendes ulykke , og du havde fri rådighed , på 
+hvilken side ville du da stille dig ? Ville du da 
+vorde den fangne kong chrislierns mand , ham som 
+almuen ønsker tilbage , hans brodersøn hertug chrislierns , 
+hvad heller dennes Broders , unge hertug 
+hans ' s ? “ 
+„ Kong Christiern den anden , “ svarede knnd fluks , 
+„ tykkes mig at bære prisen frem for sin brodersøn af 
+samme navn ; om hertug hans vil jeg ikke tale , da han 
+ikkun er en liden pog . “ 
+„ Kong Christiern ! “ udbrød Thøger forundret ; 
+„ den visdom har du ikke af din fader . “ 
+Det faldt ikke Thøger ind , at knnd måske netop 
+af opsætsighed holdt på den konge , hans fader 
+hadede og frygtede ; men da han vidste , at Knuds 
+fader havde en særegen grund til sit had , fordi den 
+afsatte konge engang havde stået ham imod i en strid , 
+han havde med sine bønder , så erindrede han Knud 
+om denne kjendsgjerning , dog uden at det gjorde noget 
+indtryk på hans unge frænde . 
+„ Kong Christiern , “ sagde Knud , „ var i sine velmagts 
+dage en hel drabelig herre og førte sine karle 
+
+frem med ære ; var han så og en god dansker ; hertugen 
+er en holstener . “ 
+„ Osus missrsooræs tut ! “ * ) udbrød Thøger i stor 
+harme , „ hvorfra haver du den snak ? Sprang ikke 
+disse tvende fyrster af samme rod og er os da på 
+den Viis lige nær ? Du høre nu min mening , som 
+er , at kong Christiern var en troløs herre og hverken 
+den gamle eller den nye lære vedhængende , al den 
+stund han stiftede tro , som man stifter kjortel , når 
+hans verdslige fordel det bød . Hertugen er tvert 
+derimod tro i hver handel , en retsindig , gudfrygtig 
+herre , det rene evangelii sande ven , så og viis og 
+forstandig i denne verdens anliggender . Dog fornemmelig 
+derfore , at han er guds og Luthers ven , beder 
+jeg til , at han må vorde dannemarks konning . “ 
+„ Gud Herren , “ sagde Margaret , rødmende over 
+sin egen dristighed , „ har mange venner på både 
+sider . Jeg forvirres ved at tænke over , hvilke er 
+de rette , og hvorledes Herren vil stille og dele dem 
+imellem . “ 
+„ Ej , Margaret ! “ udbrød Thøger med et livligt 
+og åndfuldt blik på sin unge frænke , „ Du tænker 
+over din alder . Dog lade du dig ikke forvirre , 
+men når din stund kommer , da vælge du frejdigt , 
+fem din samvittighed tilsiger dig det og uden at 
+agte på mennesker ! “ 
+„ En sær tale , her føres ! “ sagde pludselig Broder 
+Vigand , hvis nærmeste de i samtalens Iver ikke 
+gud forbarme sig over dig ! 
+
+havde bemærket ; men det var hans vane at liste om 
+og vise sig uformodet , så blot Thøger og ikke de unge 
+overraskedes ved hans uventede tilsynekomst . 
+„ Vi gjorde ikke regning på lurere , “ svarede 
+Broder Thøger hvast , ingenlunde misfornøjet med udsigten 
+til en dyst med denne arge papist . 
+„ Lurer er ikke jeg , “ svarede Vigand koldsindigt , 
+„ når det gjelder Knud Mogensen og hans søster , 
+hvis sjæle jeg er sat til at vogte . “ 
+„ Nu , “ sagde Thøger harmfuldt , „ da tør det 
+håbes , at et mirakel er sket , og at en ulv kan vogte 
+lam til en tid uden at rive dem sønder . “ 
+„ En ulv , “ svarede Vigand med uforstyrret koldblodighed , 
+„ må jo en hellig kirkens mand tykkes at 
+være i en kætters øjne . Jeg fornemmede før , at i 
+talte til de unge om den nye lære , og det er da min 
+skyldighed plat ud at forbyde eder at føre slig formastelig 
+tale her og indsnige vantroens forgift i de 
+unges ufordærvede hjerter . “ 
+„ Have de dog både fader og moder ! “ udbrød 
+Thøger , „ enddog man stundom fristes til at tænke , at 
+de er disse naturlige beskyttere ganske foruden . “ 
+„ I skal nu fornemme , “ sagde Vigand med et 
+smil , „ at de ikke savne slig beskyttelse . Jeg står 
+her på hr . Mogens ' s befaling , som lød , at jeg skulle 
+begive mig herned og våge over , at i ikke foresnakkede 
+hans børn kættersk og gjækkelig tale . “ 
+„ Du lyver , din arge skalk ! “ råbte Thøger 
+forbittret . 
+
+„ Nu , “ sagde Vigand med et hadefuldt blik , „ I 
+vide så helst alt — han føjede til — mag det så , 
+at Thøger snarest drager af gårde ! “ 
+„ Det bød fader eder ingensinde at gøre ! “ udbrød 
+Knud med harme , idet Margaret til Vigands 
+store fortrydelse stemmede i med og stræbte at formilde 
+sin krænkede frænde . 
+„ Var jeg nu en fremfusende tåbe , “ sagde Thøger , 
+„ da rystede jeg støvet af mine fødder og vandrede 
+herfra på stand . Nu agter jeg dog først at 
+høre det uhøviske budskab af min frændes egen mund , 
+og det skulle bedrøve min sjæl , har han virkelig viist 
+en gest med skam af gårde , hvilket ikkun ville 
+gøre ham selv , ikke mig ringere . “ 
+„ Nu løber jeg at hente fader hid , “ råbte Knud 
+og forsvandt i samme nu . 
+„ Hr . Mogens , “ sagde Vigand hurtigt , „ bød mig 
+visselig ikke at sige så , dog var det hans tales mening , 
+og jeg gjorde det da , seende , at det var trængende 
+fornødent . “ 
+„ Du skalkeøie ! “ udbrød Thøger , „ som forvender 
+sandheden og drejer retten med snedighed ogsvenk ; 
+sligt lærte du og dine lige i eders fule klostre , 
+men intet godt . Fanden værger for sine , og her i 
+min frændes hus har du nu fundet et godt madsted ; 
+øienven giver da smiger for smørmad ! Dog , 
+det ville være mig lige kært , kvaltes du end i fedt , 
+havde du blot ej fanget held til at fordærve de unges 
+sjæle . Ingensinde lader jeg mig det indbilde , at 
+du er her aleneste i en hensigt , du trods din vildfarelse 
+dog turde kalde oprigtig og god . Jeg kender 
+
+dit rygte , du var et af de sorte får i flokken ; 
+dog , der våger en gud ! Han skal omsider vide at 
+finde dig på dine snigveie . “ 
+Broder Vigand blev dødbleg ; mælet svigtede ham 
+nogle øjeblikke ; men da han genvandt det , blev hans 
+selvbeherskelse og snedighed sig selv lig ; thi han gav 
+intet svar og gjorde intet forsøg på at retfærdiggøre 
+sig ; men da han så , at Margaret var i færd 
+med at gøre Thøger følgeskab ud ad urtegården , 
+kaldte han på hende . 
+„ Margaret ! “ sagde han med sin dybe stemme , 
+der skælvede af indre bevægelse , „ kom hid til mig ! 
+Du seer og hører nu selv , hvor ond denne mand er . 
+Vil og du svigte din sjælehyrde og ven , der dag 
+og nat beder for din frelse ? “ 
+Så stor var hans magt over Margaret , at hun 
+adlød hairs bud og gik hen til ham . Således var 
+hun jo oplært , at en kirkens tjener og viet præst , 
+som Broder Vigand , i og for sig og ganske uanset 
+hans værdighed eller uværdighed , var udrustet med 
+en stor åndelig magt , der var ham givet fraoven ; 
+men hun troede heller ikke på de svære beskyldninger , 
+Thøgers ord antydede , om hun end på grund af 
+den store krænkelse , Vigand i sin Iver for hendes 
+sjælevel havde tilføjet hendes frænde , undskyldte Thøgers 
+ustyrlige harme . Vigand tilhviskedee nu Margaret 
+en formaning , medens Thøger med et smerteligt udtryk 
+i sit djærve åsyn vendte sig bort og forlod urtegården ; 
+men just som han var kommen ud på gårdveien , 
+kom Knud med sin fader samt Erik stram og 
+Maren . Hr . Mogens så højst opbragt , men tillige 
+
+noget forlegen ud . Han råbte straks på Vigand , som 
+med Margaret ved sin side ville fjerne sig , men nu 
+øgså kom til og gik uveiret i møde med sræk pande . 
+„ Hvilken usindig adfærd af dig , “ sagde han til 
+Vigand , men i en mere lemfældig tone , end man efter 
+hans hastige tilstedekomst og barske mine skulle ventet , 
+„ at krænke min gest og gode frænde ved slig uhøviskhed 
+og digte ærinder og bud , dem jeg ingensin-e 
+overdrog dig ? I lægge ikke vægt derpå , Thøger ! 
+I regne Broder Vigand hans nidkærhed til gode , som 
+er løbet af med ham . I gejstlige mænd er jo alle 
+i disse tider , som var i stukne af bremser . “ 
+„ Oho , Mogens ! “ sagde Thøger med et barsk 
+smil , „ I er rent forkert på det , hvad heller i 
+lader så . Med velberåd hu og stor koldsindighed 
+har denne forløbne tiggebroder krænket mig på eders 
+egen grund ; her er på ingen Viis tale om overilelse . “ 
+„ Thøger 
+Løvenbalk taler sandhed , “ sagde Vigand 
+og hævede hovedet . „ Som den hellige almindelige 
+kirkes forsegter på dette sted vedgår jeg uden 
+sky min formening , som er , at jo før denne kætter 
+forlader Tjeles grund for ingensinde mere at vende 
+her tilbage , desto bedre for eder , hr . Mogens ! og for 
+os alle ; og vil i end for dette ords skyld jage mig 
+af gårde og unddrage mig eders gode beskyttelse , 
+den jeg ligefuldt takker eder for , så længe i forundte 
+mig den , da er jeg rede til at vandre herfra og lide 
+for den gode sags skyld . “ 
+Hr . Mogens var øjensynlig i den største vånde , 
+men i Margarets blik stod at læse beundring over 
+
+hendes skriftefaders kjækhed og redebonhed til at 
+lide for sin overbevisning . Hans åsyn og holdning 
+udtrykte også i dette øjeblik en fasthed og sjælskraft , 
+som var vel skikket til at blænde uerfarne øjne 
+og en ungdommelig indbildningskraft . Margaret så 
+en martyrers sjælshøihed der , hvor der kun fandtes 
+naturligt mod og klog beregning , opildnet af det mest 
+giftige had . 
+Men nu høstede Vigand lønnen for , at han i 
+denne morgenstund og hver gang , Erik skram og 
+hans hustru gjestede Tjele , havde gået dem under 
+øjnene . Han havde allerede , inden han kom ned i 
+urtegården , haft en samtale med dem , og de havde 
+påny fået forvisning om , at han var en forstandig 
+og velsindet mand , det vil sige , at han ganske stod 
+på deres side og delte deres anskuelser om deres 
+Broders og svogers huslige forhold . De trådte nu 
+begge mæglende op , men dog således , at det kendtes , 
+at de ville værge for Vigand , og Maren gjorde det 
+med en Iver , som inden føje tid , da der sfete et 
+uforudset omslag med hende , høilig skulle fortryde 
+hende og volde hende bryderi . 
+Dog , medens de alle talte i munden på hverandre 
+og forvirringen tiltog , da huggede Thøger selv 
+knuden over ved kort og godt at erklære , at nu 
+gik han . 
+„ Det er mig høilig imod og bedrøver mig så 
+såre , “ sagde hr . Mogens , „ at i forlader mit hus 
+i brede . Ingensinde , det må i tro , satte Mogens 
+Lauridsen flig plet på sin ære , at vise en gest , 
+
+endsige en nær og god frænde , som eder , af gårde , 
+og det har heller ikke nu været i min tanke . “ 
+„ Det være , som det nu være vil eller kan , “ svarede 
+Thøger med kulde . „ Lige fuldt går jeg og træder 
+ingensinde mere under den mands tag , der tillukker 
+sit hjerte og tilstopper sine øren for sine egne , 
+mens både dele til hver tid er åbne for en forløben 
+papist og fordreven tiggebroder , som han , der 
+står . Det skal i dog høre end , Mogens : vogt eder 
+for denne arge skalk ! Jag ham af gårde og slå 
+ham med bagdøren , det første i kan , da vil i fornemme 
+stor lindring og renselse i eders hus ; og 
+så være Herren med eder , eders hustru og børn 
+nu og evindelig ! “ 
+Derpå vendte han sig brat og gik ; men Knud , 
+for hvis hjerte Thøgers djærve ord havde været en 
+tilfredsstillelse , såsom Broder Vigands store myndighed 
+i huset alt længe havde vakt nag hos ham , ilede 
+efter ham , standsede ham og bød ham med oprigtig 
+beklagelse af det forefaldne et hjerteligt Levvel . Selv 
+hos Margaret fik hjertet i dette øjeblik bugt med 
+alle hendes skriftefaders formaninger ; hun kom også 
+til og bød Thøger sin hånd til afsted . Dog , deres 
+fader , som var bleven dybt krænket ved Thøgers djærve 
+afskedsord , kaldte dem barsk tilbage , og de måtte 
+da lyde . 
+De blev alle stående et øjeblik og så efter 
+den bortdragende . Da brød Vigand tavsheden og 
+sagde med et fanatisk glimt i sine mørke øjne , og idet 
+han slog kors for sig : 
+
+kalanus ! Brig bort , du onde ånd ! 
+Guds hellige moder og alle helgene beskærme min 
+ædelige velynder og frie ham og hans hus for alt , 
+som er ondt , fornemmelig for det fule kjætteries besmittelse ! “ 
+Denne 
+besværgelse faldt Erik skram lidt for 
+brystet , men hans lutherske Iver var dog ikke stærk 
+nok til at drive ham til at fremføre nogen protest . 
+De gik alle i taushed tilbage til gården , og efter at 
+Erik og Maren vare blevne behørigt beværtede , skiltes 
+de i den bedste forståelse og med mange taksigelser 
+for nydt gjestfrihed fra hr . Mogens , brøde op med 
+deres svende og drøge ad Viborg til . 
+
+sjette kapitel . 
+Flores og blanseflor . 
+Omtrent fjorten dage senere , en varm dag i 
+juni måned , gik Margaret alene ad en skyggefuld 
+sti gennem engdal , et grønt , frodigt dalstrøg , som 
+gjennemrisles af en bæk og med et stærkt fald i en 
+god halv fjerdingmiils længde strækker sig lige fra 
+Tjele og ned til søens bred . De stejle bakkeskråninger , 
+som indeslutte dalen , krandses nu af en yndig 
+lund med unge træer , men enkelte veteraner erindre 
+dog endnu om , at denne lund i gamle dage var storskov 
+og havde en større udstrækning . 
+Det var kun Margarets hensigt at gå et lidet 
+stykke i gårdens nærhed for at drage frisk luft og 
+i ro hengive sig til sine egne tanker . I ungdommens 
+fagre vår mylre tanker og drømme frem af sjælebunden , 
+som blomster af jordens skød , og er de 
+end flygtige gjester , der hurtigt forsvinde , de afløses 
+straks af nye syner , som i livsglædens solskin drage 
+forbi det indre blik . 
+Det sværmeriske udtryk i Margaret Mogensdatters 
+skønne øjne , hendes blussende kinder og lette , yndefulde 
+
+bevægelser , som hun raskt gik hen ad skovstien , 
+gjorde hendes åsyn og skikkelse til et såre dejligt 
+billede af ungdom og drømmende livsglæde . Hun 
+var sig ikke straks den egentlige årsag til denne morgenstunds 
+lykkelige stemning klart bevidst . At hendes 
+fader i de forløbne to uger havde været noget mindre 
+barsk og hendes moder mindre sorgfuld , havde vistnok 
+bidraget sit til af fordele den tunge sky , der stedse 
+hang over Tjele . Også Broder Vigand havde været 
+såre mild og ganske skånet hende for formaninger ; 
+han havde end ikke nævnet . Thøger Løvenbalks navn 
+og gjort sig megen umage med af forkorte hende og 
+Knud tiden . Således havde han endnu den føregående 
+aften , da de sagde med ham under hyldebusken 
+i urtegården , fortalt dem den skønne og mærkelige 
+legende om den i Danmark såre folkelige helgeninde , 
+st . Karen , eller den hellige Katharina , der i et syn 
+blev trolovet med christusbarnet , som rakte hende en 
+gylden ring . Dog var hun fra først af en lærd 
+kvinde , dygtig i filosofi , indtil en eremit omvendte 
+og døbte hende . Hun endte som martyrerinde , idet 
+tyrannen maximinian lod hende pine til døde af fire 
+hjul med pigge . Margaret gyste ved af mindes den 
+omstændelighed , hvormed Vigand havde udmalet helgenindens 
+lidelser . Hans blik havde da hvilet brændende 
+på hende , så den tanke opstod hos hende , at 
+han ville hærde hende og ventede et lignende heltemod 
+af hende , om hendes tro skulle blive anfegtet . 
+Dette blik , som fik hende til at slå øjnene mod 
+jorden , mødte hende nu og da som et vildt glimt 
+fra hendes skriftefaders øjne ; men i sin ydmyghed 
+
+og uskyldighed tillagde hun det enhver anden betydning , 
+end den , det virkelig havde . 
+Hans dæmoniske magt over hende tabte sig dog 
+nu , da hun gik alene i den grønne skov , og fuglesangen 
+tonede omkring hende . Hun glemte snart b��de 
+Broder Vigand og den hellige Karen med hjulet . 
+Dyrebare minder om lykkelige timer , tilbragte i den 
+mands selskab , der havde kaldt sig hendes „ velmenende 
+ven “ , meldte sig atter og atter og ville ikke lade sig 
+afvise . Det var måske tåbeligt , Broder Vigand ville 
+sagt : syndigt , at hun ikke straks bortviste enhver tanke 
+om en mand , der muligvis ikke mente og ikke kunne 
+mene det alvorligt med den tilbøjelighed , han havde 
+ladet hende mærke , og som dertil var en kætter ; men 
+om så det hele kleresi med selve den hellige fader 
+i spidsen havde lyst ban over det , der i denne morgenstund 
+rørte sig i hendes hjerte , hun ville dog ikke 
+kunnet få bugt med det . 
+Hun kom til en åben plet i skoven og så op 
+mod den klare sommerhimmel . Se , der fløj en flok 
+vildgæs , og hun kunne høre dem kække , det lød muntert ; 
+og de fløj til højre , det spåede , at der denne 
+dag ville times hende en lykke ; de fløj endelig mod 
+syd , ad Gudenåen til ; hvor lang tid mon det ville 
+tage for disse rappe luftseilere at nå Folmer Ruds 
+Borg , kjellinghøl ? næppe en time ; hvo der kunne 
+flyve som de ! Nu var Folmer for længst i sit hjem ; 
+thi han havde kun på et par dage gjestet sin tro 
+ungdomsven , Christoffer kruse . Folmer kom ofte til 
+Vingegård , thi hans ungkarlehjem var øde og hans 
+gamle husholderske intet oplivende selskab . Man 
+
+havde talt om , at han skulle haft Christoffers søster , 
+Anna ; men nu var det rygte slået til jorden ; thi 
+hun var i vinterens løb bleven trolovet med Laurids 
+Lunov til Holmgård oppe i rindsherred , kun få 
+mile nord for Tjele . Deres bryllup skulle stå på 
+Vingegård Peter og povels-dag , eller førstkommende 
+29de juni ; Margaret havde udsigt til at blive en af 
+brudepigerne , og Folmer Hansen skulle være blandt 
+brudgommens svende . Den dag skulle hun altså , 
+om gud ville , mødes med sin ven , og hun frydede 
+sig ved håbet derom . 
+Og dog sløj hendes tanker med bildgjæssene til 
+kjellinghøl ; thi hun havde været der for et par år 
+siden som barn med sine venner fra Vingegård , og 
+aldrig kunne hun forglemme denne skønne udflugt . 
+Hun så endnu tydeligt for sig den anseelige Borg 
+ved den klare Gudenå , omgiven af grønne Enge og 
+høje , fkovbevoxede bakker ; det skønne , røde hus , tre 
+stokværk højt , de stærke tårne med skydehullerne , 
+den liden Abildgård , voldene og gravene omkring 
+det hele og vindebroen , over hvilken de rede ind på 
+borgen . Hun så ved sin side borgherren selv , 
+som gik med hende på volden , forklarede hende , hvor 
+vel befæstet hans fædreneborg var og pegede mod øst , 
+for at hun skulle se den skønne udsigt over den 
+grønne , skovkrandsede Dal , gennem hvilken Gudenåen 
+slyngede sig som en bred sølvåre ; hun mindedes endogså 
+nogle af hans ord og syntes at høre hans rolige , 
+velklingende stemme — da hun vækkedes ved et let 
+slag på sin skulder , og da hun med et skrig for 
+sammen og så sig om , stod Knud leende foran hende 
+
+i et par lange vadesføvler , en fiskerjakke og en liden 
+af slid hårdt medtagen hue , som var hans kæreste 
+høvedbedækning . 
+„ Man skulle tykkes , at du sov gangende , “ sagde 
+knnd , mens Margarets kinder blussede , og hun søgte 
+at skjule sin undseelse ved at le . Brødre have sjælden 
+noget skarpt øje for deres søstres adre ; men i dette 
+øjeblik gik det op for knnd , hvor fager hans søster var . 
+„ Hvorhen , knnd ? “ spurgte Margaret . 
+„ Til søen at se til mine snører , “ svarede knnd . 
+„ Jeg går med , “ sagde Margaret . 
+Knnd så på hendes skoe . 
+„ Nu , “ sagde han , „ jeg kan bære dig i båden . “ 
+„ Jeg vil ikke til Søes , “ svarede hun ; „ jeg vil 
+dvæle på højen imens . “ 
+Så gik de sammen ad skovstien til søens bred , 
+der hvor båden lå . Der var i nærheden en lille 
+kratbevoxet høj , ved hvis fod bækken rislede ud i 
+søen . En smal sti førte derop , og på højens top 
+var der en liden grøn plet i ly af hassel og tjørn , 
+hvorfra man havde en skøn udsigt til søen og dens 
+modsatte , fkovbevoxede bred . Der gik Margaret op , 
+og mens knnd satte båden ud , tog hun plads i det 
+grønne , drog en liden bog op af den taske , der hang 
+ved hendes bælte , og gav sig til at læse . 
+Hun havde imidlertid ikke siddet længe , førend 
+hun hørte fodtrin opad højen , eller rettere , den blev 
+tagen i et par Spring , og i samme øjeblik , som hun 
+stak bogen i tasken , viste sig for hende en mand i 
+en sid , grøn dragt , med en foldekniv i bæltet , et 
+bundt limpinde i hånden og en lutt i et silkebånd 
+
+på ryggen . Hun studsede i det første øjeblik , men 
+genkendte i det næste Folmer Rud ; han derimod syntes 
+ikke overrasket og bød hende muntert og hjerteligt godmorgen , 
+idet hans blik dog fulgte den bog , hun skal 
+i sin taste . 
+„ Jeg så Knud og eder , da i gik over engen , “ 
+Sagde Folmer , men tav straks ; thi Margaret slog hænderne 
+sammen og brast i latter . Sjelden eller aldrig 
+havde Folmer hørt Margaret le så hjerteligt ; de 
+muntre toner af hendes kære røst frydede ham og 
+rev ham med sig , så han og lo ; han gjettede straks 
+årsagen til hendes munterhed . 
+„ Denne formumming forundrer eder , “ sagde 
+han ; „ ved i ikke , jomfru Margaret , at jeg er en 
+fuglefænger ? “ 
+„ Jeg ved det vel , “ svarede Margaret , „ at i 
+har et tårnkammer på kjellinghøl , fuldt af sangfugle , 
+men ikke vidste jeg deraf , at i fangede dem selv . “ 
+„ Det var min bedste tidkort i drengealderen , “ 
+Svarede Folmer smilende ; „ man leger og stundom i 
+manddomsalderen . “ 
+„ Men hvortil den lutt , Folmer ? Da ikke til at 
+lokke fuglene hid ? “ 
+„ I har gjettet det ! “ 
+„ Nu , “ sagde Margaret og rødmede lidet , „ I trakterer 
+Luthen så vel og synger så skjemt dertil , at jeg 
+vil tro , det må lokke fuglene . “ 
+„ Jeg har døg ringere tanker om min færdighed , “ 
+Svarede Folmer , „ al den stund jeg har en lokke-jrist 
+i et Buur , som slår nede på engen ; døg plejer en 
+kende klimpren på strengene at gøre småfuglene 
+
+nysgerrige . I sige mig døg nu , jomfru Margaret , 
+tykkes jeg eder ej at være en gjek ? “ 
+„ I den side kjortel og med den lutt på ryggen , “ 
+Svarede Margaret oprigtigt og lo , „ seer i ikke 
+synderlig mandhaftig ud . “ 
+„ Rådeligst da , “ sagde Folmer muntert , „ at jeg 
+giver eder , min fkjønne dame , forklaringen , at jeg 
+ikke skal synke for dybt i eders gunstige omdømme . “ 
+„ I tage sæde , ædle herre ! “ sagde Margaret 
+med skjelmsk unde og påtagen værdighed ; men Folmer 
+blev stående og så på hende med så varm beundring 
+i sit blik , at det gjorde hende kendelig 
+forlegen . 
+„ I tier , “ vedblev Margaret rødmende , „ og i må 
+derfor dømmes uhørt . “ 
+„ Havde jeg ikkun i hver sag , “ udbrød Folmer , 
+„ så mild dommer , som eder ! “ 
+„ I lide ikke for trygt på mig , “ sagde Margaret ; 
+„ nnge jomfruer kunne dømme skarpt nok . “ 
+„ Ja , “ svarede Folmer , „ når andre nnge jomfruer 
+ere de anklagede . Dog , nu høre i mit forsvar ! 
+Jeg kom i går fra Mariager , hvor jeg havde gjestet 
+min faster , abbedissen , og min hest , der kender krybben 
+i chrisfofs stald , ville ikke Vingegård forbi . 
+Jeg så da derind for at bede en stund med mine 
+svende , men blev så hængende ved nadverbordet og 
+ølkruset . Talen faldt på chrisfofs og mine børnestreger , 
+og han lod da de andre vide , hvilken troldkarl 
+til at fange fugle jeg har været og end er . Det 
+ville Anna Seefeld ikke tro , så heller ikke Anna 
+Enevoldsdatter og ide . Jeg svor da , at om jeg den 
+
+dag i morgen måtte gå ud alene , jeg skulle fange 
+de skønneste fugle til dem . Vi fløge da til væds , 
+og de satte hver en rosenobel mod mine trende . 
+Christes lånte mig da sin grønne kjortel — ilde 
+står den mig an , ikke ventede jeg at træffe kvinder 
+på den fart — men , som i tænkelig ved , jægeren , 
+som fuglefængeren , bør , for ikke at ses , helst være 
+grå om vinteren og grøn om sommeren . Kan jeg 
+nu vorde frikendt ? “ 
+„ Tilfulde og med ære , “ svarede Margaret , „ og 
+det så meget mere , som det bæres mig fore , at i 
+får bøde eders rosenobler . Har i fanget en eneste 
+fugl fra Vingegård og hertil ? “ 
+„ Vender jeg tomhændet hjem , “ svarede Folmer , 
+„ da må dette møde bære skylden . Lad flyve de 
+fugle og springe de rosenobler ! nu er jeg glad uden 
+både dele . “ 
+„ I vise mig , “ sagde Margaret med bankende 
+hjerte og blussende kind , „ på hvad måde i stiller 
+den fuglefangst an ! “ 
+„ Gerne det ! Gå med og se selv ! “ 
+„ Såmænd , “ svarede Margaret tøvende , „ når 
+Knud kommer iland og gør os følgeskab . “ 
+„ Ja , der ligger Knud og pjasker ! Hvad om vi 
+råbte ham an og bad ham sætte os over til Bigum 
+skov ? Der er fugle , og der vil jeg få held til at 
+vise eder prøver på min konst . “ 
+Den sømmelige tilbageholdenhed , som dengang 
+var en lov for unge jomfruer , stred en hård dyst 
+i Margarets hjerte med hendes tilbøjelighed . Hun 
+hjalp sig da , som Evas døtre ofte pleje , hun sagde 
+
+ikke rent ud nej , ikke heller ja . Folmer tog hendes 
+mangel på besluttethed for et samtykke , satte begge 
+hænder for munden som en råber og skreg til Knud : 
+„ Hej , du skipper ! Ro i land og færg os over 
+til skoven ! “ 
+Knud så op , skyggede for øjnene , genkendte 
+Folmer , svingede med huen og råbte til svar : 
+„ Hvad giver i mig i færgeløn ? “ 
+„ Småfugle eller limpinde , som det kan falde , “ 
+Svarede Folmer . 
+„ Sær færgeløn den ! “ råbte Knud og greb til 
+årerne . „ Nu kommer jeg at tinge med eder . “ 
+Knud var snart bredden så nær , som båden 
+kunne komme uden at løbe på grund , og da han 
+havde fået nærmere forklaring , gik han med glæde 
+ind på Folmers forslag , hvilket han fandt såre 
+lysteligt , og det lykkedes ham at overvinde hans søsters 
+betænkeligheder . Hun blev båren i båden , ikke af 
+Knud , men på Folmer Ruds arme , thi Knud blev i 
+båden , hvor han var ; dog blev hverken buret med 
+lokke-jrisken eller limpindene forglemte . Så gik 
+farten over den spejlblanke sø under munter samtale , 
+som kun blev afbrudt derved , at Folmer til 
+strengeleg sang visen om nosmer havmand og stolten 
+Fru svanelille ; og da de havde nået det landingssted , 
+som Knud havde udpeget , gik de iland og søgte 
+til skovs . — 
+en time derefter sad Folmer og Margaret oppe 
+i skoven i det bløde græs under en ærværdig eg , 
+mens Knud sås i nogen afstand sysselsat med at 
+stille limpindene an ; thi efter at de havde forfrisket 
+
+sig ved et måltid af det lille forråd , Folmer havde 
+ført med sig i sin taste , var fuglefængerens gerning 
+ganske bleven overladt til Knud , uagtet hans kjortel 
+ikke var grøn , og Folmer sad nu og læste for Margaret . 
+Han havde nemlig fanget sin fugl , den bog , 
+Margaret så hurtigt havde gemt i sin taste , da han 
+overrumplede hende på højen , men det havde kostet 
+ham en del umage . Hendes udflugter hjalp hende 
+dog ligeså lidt , som den hårdnakkethed , hvormed hun 
+i nogen tid holdt fast på tastens strop . Folmer 
+snappede bogen i et ubevogtet øjeblik , og han smilede 
+listeligt , da han så , at det var det skønne gamle 
+digt om Flores og blanseflors kærlighed . 
+„ Dette lystelige eventyr elsker jeg såre , “ sagde 
+Folmer , idet han bladede i bogen , „ og jeg har læst 
+det mere , end en gang . Dog , “ føjede han lidt 
+ubarmhjertig til , „ forundrer det mig , at i har kunnet 
+frelse denne skat fra at blive opdaget af en vis sortebroders 
+lurende øjne . “ 
+Margaret tav og så med en krænket mine hen 
+foran sig . Sagen var den , at hun havde fået bogen 
+tillåns af ide Nielsdatter , og at hun læste den i 
+smug ; men at hun dog med kvindelist havde beredet 
+sig på forsvar , om hendes hemmelige studium skulle 
+blive opdaget . Hun ville nemlig da sige , at det var 
+en god bog , såsom historien ender med , at de elskende , 
+skjøndt formælede , gå i kloster , og at den 
+derfor sikkerlig måtte være digtet af en munk . Margaret 
+følte dog nu , at Folmer ikkun ville le af det 
+argument , og idet hendes kinder blussede af fortrydelse , 
+sagde hun : 
+
+„ I lukke nu den bog og give mig den fluks 
+tilbage ! “ 
+„ Ugerne gør jeg det , “ svarede Folmer ; „ tvert 
+derimod djærver jeg mig til at bede : skøn Margaret , 
+forund mig den glæde at læse dette skønne og lystige 
+digt for eder ! “ 
+Margaret ville måske uden snerperi givet sit 
+samtykke , var det ikke gået hende så , hver gang 
+hun læste i bogen , at Flores stedse for hende var 
+bleven til Folmer Rud , blanseflor til Margaret Mogensdatter , 
+og i hendes store anstrengelser for at skjule 
+bogen og at erholde den tilbage lå jo allerede et 
+slags tilståelse , som farvede hendes kinder røde . 
+„ I vredes ikke på mig , “ for Folmer fort , „ men 
+lade hellere glæden råde den korte stund , vi er 
+tilsammen ! I sige mig nu et — ville i hellere høre 
+dette digt af nogen anden mands mund , end af Folmer 
+Ruds ? “ 
+„ Hellere af enhver anden , end af eder , “ udbrød 
+Margaret med grædefærdig røst og lo så for at 
+skjule sin forvirring ; men Folmer var trods al sin 
+kløgt ligeså tungnem , som de fleste elskere er ; thi 
+han blev ikke den blottelse vaer , Margaret havde givet 
+sig , men tog hendes ord efter bogstaven og tav med 
+en krænket mine , medens Margaret , som begreb misforståelsen , 
+ved dette lille held genvandt sin fatning 
+og sagde : 
+„ Jeg er en nar og den sag ikke så megen tale 
+værd . Læs , såsom i finder behag deri ; den fryder 
+sig jo mest , som selv kvæder . “ 
+
+Folmer blev det listige blink i Margarets øjne 
+og det skjelmske smil vaer , der for over hendes udtryksfulde 
+åsyn som et solglimt . Det gav ham 
+noget at tænke på , og han læste i begyndelsen udtryksløst 
+og slet ; ja han hørte næppe selv alt det , han 
+læste om den christne slavindes , blanseflors moders 
+ankomst til den hedenske konges Hof ; om blanseflors 
+fødsel , og at der samtidig blev født kongen en søn , 
+som blev kaldet Flores ; at Flores er udlagt en rød 
+blomst , blanseflor en hvid og om disse tvendes , kongesønnens 
+og slavindedatterens barndomsvensfab . Dog 
+blev han mere åndsnærværende der , hvor digtet 
+skildrer deres ungdomskærlighed , og genvordighederne 
+begynde ; hvor det fortælles , at deres kærlighed opdages , 
+at Flores forvises fra sin faders Hof , og 
+blanseflor i hans fraværelse sælges til fremmede købmænd ; 
+at hun lyves død for ham , men at bedraget 
+afskøres af hans moder . Folmer syntes selv greben 
+af Flores ' s harme , og dennes udbrud , da han erfarer , 
+hvor store skatte af silke , peltsværk , guld og ædelstene , 
+købmændene havde givet i betaling for blanseflor : 
+de vide den vel være til , 
+der mere for hende give vil ! 
+Blev fremsagt med særdeles vægt og ledsaget af et 
+blik , der var vel skikket til at forstyrre Margarets 
+rolige nydelse af digtet ; men , hvor besynderligt det 
+end lyder , så forholdt det sig dog således , at medens 
+tanken om Folmer Rud stedse havde forhindret hende 
+i ret at påskønne digtets skønhed , når hun læste 
+det alene , så kom versene til deres fulde ret nu , da 
+
+Folmer selv fremsagde dem , og hun glemte ham over 
+digtet . 
+Uden snerperi , med naiv glæde hørte hun nu 
+fortællingen om Flores ' s eventyr ved kongen af Babylons 
+Hof , i hvis harem han opdager blanseflor ; 
+hvorledes han bestikker gartneren og i en stor kurv , 
+dækket af blomster , bliver smuglet ind i paladset , hvor 
+de to elskendes møde ved veninden klares ' s hjælp 
+lykkeligt kommer i stand , og de så gå til hvile 
+med hinanden i et skønt Kammer og der sove sødeligt 
+i hinandens arme . 
+Folniers hjerte var imidlertid blevet for fuldt , 
+til at han kunne læse digtet til ende . Da han havde 
+fremsagt de strofer , i hvilke blanseflor i middelalderens 
+kraftige poetiske stil udtaler sin kærligheds 
+urokkelige troskab : 
+at jeg skulle tage en anden mand , 
+end Flores , der jeg i hjertet vel and * ) , 
+jeg ville fsrre ' med min kniv 
+skære sønder mit eget liv — 
+da sænkede han bogen og tav . 
+Margaret vågnede som af en drøm , da hans 
+røst , hvis velklingende tonefald nu så længe havde 
+forlystet hendes øre , ophørte at lyde . Hun ville just 
+spørge ham , af hvad årsag han ikke læste videre , da 
+han så op , blev lidt bleg og sagde : 
+„ Margaret ! Jeg talte nu så længe med en andens 
+røst og dog udaf mit eget hjerte . I tillade mig 
+nu at sige eder , hvad der har dølget sig der og groet 
+* ) under . 
+
+en langsom og sikker vækst i tvende samfulde år . 
+Ja , i var næsten et barn , da jeg så eder første 
+gang ; vi legede sammen , og jeg blev barn igen ; 
+med uskylds leg kom den kærlighed i mit hjerte , så 
+i må vide , at den er ren og tro , som guld . I 
+sige mig da nu — under i mig så vel , som blanseflor 
+undte Flores ? “ 
+Margaret blev rød som et dryppende blod , og 
+så blev hun bleg som en Lillie . Hvad hun ofte 
+havde forestillet sig . i sine fantastiske , vågne drømme , 
+det var nu virkelig sket . Hendes dybe kærlighed 
+gjennembævede hende , og hun formåede i det første 
+øjeblik ikke at svare . 
+„ Margaret , “ sagde Folmer , idet han greb hendes 
+hånd , „ har jeg fejlet i at tænke , at eders hu står 
+til mig ? Er jeg den mand , i ville sætte tro og 
+love til ? “ 
+„ I er så ! “ svarede hun , medens hendes tåreblændede 
+blik og ømme smil til fulde bekræftede hendes 
+ords oprigtighed . 
+„ Gud have lov ! “ udbrød Folmer og ville drage 
+hende til sig , „ da er i nu min fæstemø ! “ 
+Dog , hun stødte ham fra sig og blev såre bleg ; 
+thi hans heftighed bragte hende pludselig til besindelse . 
+Netop som hendes kærlighed udfoldede sig lig 
+en dejlig blomst med berusende Duft , stak slangen sit 
+hoved frem og hun gyste . Hendes fasters forblommede , 
+giftige ord randt hende i hu , og alle de bitre 
+tanker , de havde avlet , og som en stund vare forglemte , 
+mylrede frem lig en snogeyngel . 
+
+„ Eders fæstemø , “ sagde hun med usikker røst , 
+„ er jeg , det i fuldt vel må vide , på ingen Viis , 
+før fæstensringen er sat på eders og min finger 
+for guds hellige alter . “ 
+„ Sandt nok det , “ svarede Folmer og holdt hendes 
+hånd fast ; „ og dog har gud Herren selv set 
+og fornummet , hvad her mellem os er foregået . Er 
+dog ikke guds grønne jord som alterets fod og 
+guds himmel , der er spændt over os , det helligste af 
+alle tabernakler ? “ 
+„ Ak , Folmer ! “ udbrød Margaret og drog sin 
+hånd til sig , „ I er en sær frit tænkende mand . 
+Eders fæstemø bliver jeg kanske ikke endda , kommer 
+i først til besindelse . “ 
+„ Guds død ! “ udbrød Folmer med rynket pande , 
+„ hvad for tale er dette ? “ 
+„ Det kunne befindes , “ sagde Margaret dybt rødmende 
+og idet hun sænkede sit blik , „ at jeg ikke var 
+værdig til at vorde en god mands hustru . Når 
+guds grønne jord er eder nok til alter og guds 
+himmel til kirke , mens i trolover eder med Margaret 
+Mogensdatter , fristes jeg da ej til at tænke , at 
+i , Folmer Hansen , medens i handler så med mig , 
+er fuldt vidende om , hvad onde tunger sige om min 
+fader og moder ? I vide helst straks og dette , at min 
+egen faster forgangen dag talte mig hårdt til og 
+ikke gav mig større ære , end som jeg hører verden 
+gør . “ 
+Folmer røbede ingen overraskelse , snarest så 
+han end kærligere på Margaret , idet han sagde : 
+
+„ Før gud ! I er en ædelsindet , retskaffen jomfru , 
+klog og besindig trods eders unge år . Derom være 
+i forvisset , at havde jeg troet den klæffer , hvortil i 
+sigter , og som eders faster , Maren Erik Skrams , 
+har været hårdsindet nok at besmitte eders øren 
+med , da havde jeg på ingen Viis bedet eder om 
+eders tro . Jeg har en gang stået åsyn til 
+åsyn med eders moder , og ingen får mig til at 
+tænke , at hun ikke skulle være eders faders rette 
+adelkone ; og er Christes af samme mening som jeg . “ 
+Hvad Folmer der sagde , var det eneste , som 
+kunne formilde Margaret ; thi havde han som Flores , 
+der elskede en slavinde , sat sig ud over verdens dom 
+og svoret , at Margarets kærlighed ville været ham 
+nok , da ville hun betragtet dette som et overilet og 
+letsindigt løfte . Dog var hun ikke ganske beroliget , 
+og hendes svar viste , med hvor stor klogskab hun 
+havde tænkt over sin ulykkelige stilling . 
+„ I have hjertens tak , “ sagde hun bevæget , „ for 
+denne eders gode mening . Jeg håber og tror , 
+som i . Dog frygter jeg , at sagen er således beskaffen , 
+formedelst min kære moders udenvelts herkomst 
+og da vielsen skete i et fjernt , fremmed land , 
+at stor ulykke og fortræd kan komme over Knuds og 
+mit hoved , om ond villie på nogen side er tilstede . 
+Det bæres mig fore , at knytter i eders skjebne til 
+min , da vil eders bane vorde tornefuld . I overveje 
+da helst en liden stund ! Før tænkte jeg at bede 
+eder derom at gå til fader , nu siger jeg tvert derimod : 
+lad det blive ugjort en føje tid , indtil i efter 
+dette fremdeles føler eder fast i eders forsæt . “ 
+
+„ Ikke er jeg meget villig til at efterkomme denne 
+eders begæring , “ svarede Folmer med rynker i sin 
+pande . Margaret mente at kunne læse i hans blik , 
+at det , hun havde sagt , havde nedslået hans mod og 
+gjort hans hjerte koldt . Han forundrede sig ganske 
+vist øver hendes betænksomhed , der næsten forekom 
+ham koldsindig og lod ham nære tvivl om hendes 
+kærligheds oprigtighed . Han betænkte ikke , at hendes 
+lidet lykkelige barndom og den sidste tids bitre erfaringer 
+havde givet hendes sind en alvor , som var 
+øver hendes alder , og han vidste endnu ikke , at der i 
+denne unge piges bryst boede en høimodighed og 
+fasthed , som kun sjælden findes hos svage dødelige . 
+Hun ville både af hensyn til hans og hendes egen 
+lykke og ære , hvor højt hun end elskede ham , dog 
+før dø som jomfru , end bringe skam øver ham og 
+sig selv ved at leve med ham og regnes for hans 
+slegfredviv . 
+Han fik dog snart bevis for hendes kærligheds 
+varme og dybde ; thi da han efter en pinlig pause 
+spurgte : 
+„ Og hvad da imens ? “ svarede hun : 
+„ Da er vi venner , som tilforn . Længe før i 
+tilstod mig eders kærlighed , Folmer , vidste jeg med 
+mig selv , at jeg ikke evner at give nogen mand på 
+jorden , uden eder , min tro . “ 
+„ Gud signe eder , min hjertenskær ! “ udbrød 
+Folmer , drog hende til sig og gav hende et Kys ; men 
+en slig frihed tilstod Margaret ham for dennesinde 
+ikke oftere . Dog sagde de en stund hos hinanden og 
+vekslede ømme kjærlig^edsord . Nu fik Folmer først 
+
+ret held til at læse i hendes sjæls dybde , hvilket 
+voldte ham stor fryd , men også en ikke ringe sorg ; 
+thi deres forskellighed i tro viste sig nu og da som 
+et truende skær . Folmer følte , at han ikke kunne 
+leve hende foruden , men tillige , at meget måtte vorde 
+anderledes , skulle han virkelig nå den store og 
+sjeldne jordiske lykke , han eftertragtede . Han rokkedes 
+ikke i sit forsæt , tværtimod lovede han sig selv at 
+søge til målet , gik vejen end over lutter torne ; det 
+anede ham dog kun lidet , hvor lang og trang den 
+skulle blive . 
+Medens de sagde så og samtalede med ømhed i 
+blik og stemme , og just som Margaret udbrød : 
+„ Ak , give gud , der intet kom efter dette , og 
+vort ganske liv måtte være blot denne lyksalige stund 
+i skovens ensomhed ! “ 
+— da opskræmmedes de ved fodtrin , menneskerøster 
+og hundeglam . En stor , skøn mynde og en 
+gravhund , gode bekendte af Folmer fra Vingegård , 
+kom halsende farende hen til ham og Margaret , så 
+de måtte værge sig mod dyrenes kærtegn , og straks 
+efter viste sig Christoffer kruses Broder Thomas , 
+Knud og eu gammel fisker med hans dreng . Man 
+kunne læse både i Thomas kruses og Knuds åsyn , 
+at de havde mundhuggedes på vejen , men dette var 
+ikke noget nyt ; thi lige fra deres barndom af havde 
+de været medbejlere i alt , og næsten altid havde Thomas 
+trukket det kortere strå , hvilket havde fyldt hans 
+hjerte med bitterhed ; thi han var to år ældre , end 
+Knud , men ham dog underlegen i legemsstyrke og 
+dertil langt mindre fager . Han plejede da at trøste 
+
+sig med den tanke , at Knud næppe var andet , end en 
+vanbyrding ; men hidindtil havde han dog ingensinde 
+vovet at befljcemme Knud ved at udtale det . Han 
+hadede ikke mindre Margaret Mogensdatter , der nogle 
+gange havde beredet ham en fortjent ydmygelse , og 
+det syn , han nu så , Folmer Rud og Margaret 
+fortroligt siddende sammen i det grønne , måtte være 
+ham særdeles imod , da det havde været hans og hele 
+slægtens ønske , at Folmer skulle bejle til søster 
+Anna , som først efter at Folmers utilbøielighed til 
+denne forbindelse ikke mere kunne omtvivles , havde 
+givet Laurids Lunov sin tro ; men det kunne ikke 
+negtes , at svogerskab med en mand af de ruders 
+stolte og mægtige slægt ville givet større anseelse . 
+Med et ondt blik og et spydigt smil trådte 
+Thomas nu hen for Folmer , og da denne tilråbte 
+ham et : vel mødt i den grønne skov ! da stirrede 
+han på ham med lidet høvisk forbavselse og svarede 
+blot : ej , ej ! 
+Blodet steg Folmer til hovedet og han sagde : 
+„ Hvad er meningen , Thomas , med dette dit : 
+ej , ej ? “ 
+„ Jeg tænker ikkun , “ sagde Thomas , „ og siger 
+spørgende : er det dette , velbyrdige Folmer Hansen 
+kalder at fange fugle ? “ 
+Folmer så på Margaret og synet af hendes 
+dødelige forlegenhed bragte ham til besindelse ; med 
+stor selvbeherskelse svarede han : 
+„ Du bekymre dig blot om dine egne sager , 
+Thomas , og besatte dig ikke med mine . “ 
+
+„ Mere mageligt det , om det måtte være mig forundt , “ 
+Sagde Thomas ; „ men så forholder det sig , at 
+Christof har skikket mig ud for at søge dig , og jeg 
+måtte ride som en nar lige fra hjemmet til rise 
+gårde , hvor Rasmus fisker , som havde set eder 
+skibe herover , bragte mig på sporet og satte mig 
+over søen , mens min svend med hestene blev hist 
+ovre . Din Broder Peder og hans hustru Grete 
+bryske er hos vort og forvente snarest at se dig . “ 
+„ Nej se ! “ svarede Folmer koldsindigt ; „ jeg var 
+af den formening , at de sagde roligt ovre på Bognserup 
+i Sjælland . “ 
+„ Der have de ikke været i en måned , “ sagde 
+Thomas , „ men stedse på rejser , rundt fil deres 
+frænder . De have været på Sandholt i Fyen , 
+droge så fil møgelkær og agte sig nu fil hesselt , 
+men så først ind fil dig , og da de forfejlede dig , 
+droge de efter dig fil Vingegård ; de er begærende 
+at tale med dig og træffe aftale om nogle vigtige 
+sager . “ 
+„ Nu , “ sagde Folmer og rejste sig , „ jeg får da 
+vende næsen hjemad , og i , jomfru Margaret , er vel 
+nu og træt og længes tilbage fil Tjele ? “ 
+„ Ikke det , “ svarede Margaret med et funklende 
+blik fil Thomas kruse , „ men der gives folk , ved 
+hvis nærmeste al glæde forgiftes og dør . “ 
+Thomas tog med et smil mod dette hib , som 
+han ærligt havde fortjent for sin uhøviskhed ; thi han 
+havde ikke forundt Margaret nogen hilsen og teede 
+sig , som om hun slet ikke var tilstede . Margaret 
+vidste det fuldt vel , at havde Thomas måttet råde , 
+
+da ville hverken hun eller Knud alt i lang tid fået 
+foden over Vingegårds dørtærskel . 
+De gik nu alle i taushed ned til bådene , 
+Margaret mod i hu . Nærværelsen af Folmer Ruds 
+Broder og dennes hustru spåede hende ikke noget 
+godt . Vistnok var Folmer myndig og alt længe forældreløs , 
+altså selv herre over sine beslutninger ; 
+men hans frænder ville dog næppe forholde sig ligegyldige 
+ved valget af hans hustru . Det måtte vel 
+kaldes overflødig forsigtighed af hende , at hun havde 
+givet ham betænkningstid ; det kunne nok ske uden 
+hendes egen bistand , at Folmer blev kold og trak sig 
+tilbage ; men dog angrede det hende ikke , at hun havde 
+talt til ham , som sket var ; thi hun skjelvede for afgørelsens 
+stund , og den tanke havde fæstet rod hos 
+hende , at den salighed at elske Folmer Rud og en 
+kort stund hemmelig at være elsket af ham , var al 
+den livslykke , der var hende beskåret . 
+Dog blev denne mørke anelse allerede nu på 
+hjemfarten noget rokket ; thi da de roede over søen , 
+og Thomas fulgte efter i fiskerens båd , da tog Folmer 
+efter lang tids taushed til orde og sagde : 
+„ Knnd , vi have noget af fortroe dig , Margaret 
+og jeg ! Vi havde dårlig lykke med fangsten i dag , 
+dog fangede jeg en ædelig fugl . “ 
+„ Hvilken ? “ spurgte knnd . 
+„ Din søsters hjerte og hu ! Du bør vide det ; 
+men også mærke dig , af hun ønsker det , der er sket 
+os imellem , en liden stund fortiet . “ 
+„ En hjertens god tidende var det ! “ udbrød 
+
+knnd , idet hans åsyn blussede af overraskelse og 
+glæde . Folmer svarede : 
+„ Tak for det gode og venlige ord , knnd ! Margaret , 
+så og du , i skulle finde mig tro , formærker 
+jeg end , af hun tvivler . Nu , de kommende dage 
+skulle vidne for mig ! “ 
+Margaret så på sin ven med et tåreblændet 
+blik og et vemodigt smil ; men knnd var så optagen 
+af den glædelige tidende , Folmer havde forkyndt 
+ham , af han kun med det ydre øre opfattede de 
+ord om tvivl og intet spørgsmål gjorde i den 
+anledning , men blot stirrede på sin søster med 
+uskrømtet forundring og glæde . 
+Margarets hjerte sank dog nu i hendes bryst ; 
+thi det første , hun blev vaer , da de nærmede sig 
+land , det var Broder Vigands skikkelse . Drømmen 
+var forbi , og den barske virkelighed meldte sig . Hendes 
+skriftefaders rynkede pande og mørke blik meldte 
+forud om strenge irettesættelser , fordi hun fandt behag 
+i en kætters selskab , muligt også om hendes 
+faders vrede , fordi hun uden forlov var løbet af . 
+Gårde . De havde da også næppe sat foden iland , 
+førend han talte dem hårdt til . 
+„ Ere i galne , “ sagde han til knnd og Margaret , 
+„ at strippe så om den ganske dag , du , Margaret , 
+uden sømmelig ledsagelse og sætte eders fader 
+i skræk ved flig usindig adfærd . “ 
+„ Jeg er den skyldige , “ sagde Folmer . „ I formelde 
+hr . Mogens min bedste hilsen og lade ham 
+vide , at jeg traf de unge ved stranden , og at de 
+på min begæring og under min varetægt have gjort 
+
+denne liden lystfart . Han skal til sin tid af mig 
+selv få fyldestgørende forklaring . Min Broder 
+Peders uformodede ankomst og nødagtige sagers afgørelse 
+bør fremsfynde min hjemfart . “ 
+„ Hr . Mogens , “ svarede Vigand , „ vil neppelig 
+føle sig stillet tilfreds ved den borgen , eders fagre 
+ord giver . Til at vogte skønne , unge jomfruer 
+sætter man ej gerne unge mænd , allernødigst når 
+de er af den sort , der ynde strengeleg og kjelne 
+sange . “ 
+„ For gud , munk ! “ for Folmer op , „ vogt 
+din tunge ! Du har alt nogle gange prøvet dit 
+bid på mig ; se til , det ikke ender dermed , at jeg 
+garver din ryg ! “ 
+„ I vil sinde det arbejde lidt brydsomt , skulle i 
+fordriste eder at prøve derpå , “ sagde Vigand med et 
+roligt tirrende smil , idet han lagde hånden på 
+fæstet af den dolk , han bar i sit bælte . 
+„ Kom , Folmer ! “ råbte Thomas , der alt var 
+i sadlen , „ og bryd kort af ; det turde være det 
+viseste , enddog denne dag , der har været fuld af 
+dårskab nok for dig , passelig kunne sluttes dermed , 
+at du målte klinge med en forløben tiggebroder . “ 
+Folmer værdigede ikke -thomas kruse noget svar , 
+men bekæmpede dog sin harme , tog hjerteligt afsked 
+med knnd og hilste Margaret med høviskhed . 
+„ I tilgive mig , jomfru Margaret , “ sagde han , 
+„ at jeg forglemte , hvilke onde øjne der vogte på 
+eder , og at eders fader har skalke i sit brød , der 
+udlægge alt til det værste . Mit håb er snart atter 
+at mødes med eder ; indtil da have eder gud ! “ 
+
+syvende kapitel . 
+En sær tidende . 
+Hr . Mogens , såvel som de fleste af hans standsfæller , 
+havde i rolige tider ingen værre fjende , end 
+kedsomheden . Bore fædre vare på grund af deres 
+ringe dannelse i så henseende langt værre stillede , end 
+vi , skønt måske af samme årsag nok så dådkraftige , 
+både til det onde og det gode . De kunne 
+kun i ringe grad nyde romantiken på anden hånd , 
+gennem konstens frembringelser , de måtte søge den 
+i selve livet , og når da ikke ædlere lidenskaber satte 
+dem i bevægelse , eller store begivenheder dreve dem 
+til dåd , da havde de ingen anden tilflugt , end 
+sulefadet , bægeret , spil og fjas . 
+Morgenen efter den dag , da Folmer Rud og 
+Margaret Mogensdatter i skovens tempel havde 
+sluttet deres hjerters pagt , var grå og regnfuld ; 
+alle på Tjele vare under tag , både herre og 
+tjenere . Hr . Mogens var dernæst i sit værste lune ; 
+thi han havde den foregående aften med hårde og 
+grove ord revset Knud og Margaret for deres fart 
+
+over søen med Folmer Rud , og da han om morgenen 
+var kommen i klæderne , vidste han intet bedre at 
+tage sig for , end at begynde , hvor han den foregående 
+aften havde sluppet . Genete fik nogle onde ord , fordi 
+hun ikke vogtede bedre på sin datter , og efter at hr . 
+Mogens sålunde havde kyst både hustru og børn 
+fra sig , sad han i hallen med Broder Vigand og 
+gabede over skakbrædtet ; dog talte de begge imens 
+ølkruset dygtigt til . 
+Broder Vigand havde nogle gange ladet sin 
+velynder vinde ; men nu , da øllet steg ham til hovedet , 
+blev han dristigere , og hr . Mogens fornemmede , at 
+spillet gik ham imod . Forbittret påstod han , at det 
+ikke var gået ærligt til , og at Vigand havde rykket en 
+brik i smug , mens han vendte sig fra brædtet . Vigand 
+retfærdiggjorde sig hidsigt , men da væltede hr . 
+Mogens alle brikkerne og svor , at hvis Vigand ikke 
+taug på stand , da fik han ølkruset i hovedet . 
+Det var ikke første gang , at Vigand bøjede slig 
+grov tiltale . Den bestyrtelse , han nød på Tjele 
+og den magt , han der havde tillistet sig , købte han 
+ikke for nogen ringe pris , og de ydmygelser , han 
+måtte lide , ville sikkert været hans hovmodige sind 
+for meget , havde han ikke tillige været så pengegridsf , 
+som han var . Hans stilling som skriftefader og 
+sjælesørger fikkrede ham ligeså lidet for grov medfart 
+af hans herre , som et helgenbillede i vore dage 
+skipper for at flages sønder af en kattolik , når de til 
+det rettede bønner ikke blive hørte . Dog var han i 
+dette øjeblik ikke tilsinds at give sig straks . 
+„ I ville dog neppelig , “ sagde han med et truende 
+
+blik , „ fordriste eder til at lægge hånd på mig , en 
+kirkens tjener . “ 
+„ Ej ! “ svarede hr . Mogens med et barsk smil , 
+„ Du kunne jo selv give mig absolution derfor . “ 
+Hr . Mogens , der mindedes Vigand som en 
+liden pog , en søn af en af hans egne » ordnede 
+bønder , duttede ham stedse , og Vigand måtte sinde 
+sig deri . 
+„ Ingen ringe synd det , “ svarede Vigand , „ og 
+hård bod ville det kræve ; thi uanset min persons 
+ringhed , da ville i i mig krænke den ganske kirke , ja 
+den hellige fader selv . “ 
+„ Nu Vigand , “ svarede hr . Mogens og legede 
+med de væltede skakbrikker , „ der er langt til rom , 
+og bispens krumstav har i disse tider fået et svart 
+knæk . Dog skal du nu tilstå , at jeg er kirkens 
+lydige søn , og at jeg føler anger over min vrede ; 
+der har du otte skilling i bod ! “ 
+Hr . Mogens greb i sin fikke og kastede skillingerne 
+hen til Vigand , der tøvende og med en sur mine 
+strøg dem til sig . 
+„ Er du ej tilfreds ? “ spurgte hr . Mogens 
+„ Havde skillingerne været flere , “ svarede Vigand , 
+„ da var afladet blevet større . “ 
+„ Ha , ha , ha ! “ lo hr . Mogens , så det gav 
+genlyd i hallen , „ I sortkapper ville have alt , det 
+er præstevane ; dog får du nøjes dermed for dennesinde ; 
+er det så og ikkun en uge siden jeg skænkede 
+dig det sorte får , du yndede så vel og både lam 
+dertil . “ 
+
+„ Ikke ville jeg klage , “ svarede Vigand sagtmodigt , 
+„ gjorde ikke eders hånhed det stundom så for mig , 
+som var gaven ugivet . “ 
+„ Ved min helgen , hvilken snak ! Min hånhed , 
+som du det benævner , farer hen lig et pust , mens 
+gaven bliver . Sammen ligger nu vejr og uvejr , 
+det er så livets gang , og du får tage både dele , 
+som de falde . “ — 
+medens hr . Mogens og Vigand dobblede i hallen , 
+sad Genete i sit Kammer , og Margaret og Knud 
+sade hos . Genete syede på en sær , hvid kjortel , 
+Margaret formodede , at det var hendes moders liigsærk ; 
+thi når hun var mest forsagt , da tog hun 
+stedse det sytøj mellem hænder . Imens sang Margaret 
+efter sin moders begæring Aksel Thordsens 
+vise , og som hun sang , faldt en tåre fra hendes 
+øje på den silkedug , hun baldyrede , så fuldt blev 
+hendes hjerte ved at tænke på den kranke skjebne , 
+der blev skøn Valborg til del ; monne der ventede 
+hende nogen bedre ? 
+Som hun tænkte så , gik døren op , og den 
+skrabende lyd af træbakken forkyndte , at det var gamle 
+Elfe med øllebrøden . Det stod at læse i Elses grove 
+træk , at hun helt vel var sig den myndighed bevidst , 
+som på grund af hendes huusbondes hårdhed og hendes 
+madmoders svagsindethed var bleven hende til del . 
+Dog var Genete så sagtmodig , at Elfe oftest for 
+med lempe , og fik hun en tørn , da blev det gerne 
+med datteren og ikke med moderen . Else satte nu 
+træbakken på bordet og bad herskabet spise , mens 
+øllebrøden var varm , idet hun gav den forsikkring , 
+
+at den var vel sødet ; og mens Genete og hendes 
+børn så toge plads omkring bordet og langede til 
+fadet , blev Else stående og så til , som hun plejede 
+van , når hun var i godt lune , eller havde noget at 
+fortælle . 
+„ Der vanker nu gul og andet godt ovre i 
+hallen , “ begyndte hun ; „ lige nu er der kommen en 
+gest i gårde . “ 
+„ En gest i det guds vejr ? “ udbrød Knud , 
+mens en flygtig rødme for over Margarets åsyn ; 
+men hendes uro dæmpedes straks , thi Knud sagde : 
+„ Da tør jeg vædde , det er gale Geert ; han kommer 
+stedse som en uveirsfulg i blæst . “ 
+„ Der traf du det ! “ svarede Else ; „ han kom 
+ridende uden saddel og tilstænket fra issen til svangen . 
+Husbond lånte ham sin paltzrok , og hans egen 
+vams hænger i ildfluen at tørres . Nu sidder han 
+lunt bænket i hallen med husbond og Broder Vigand ; 
+jeg hørte dem le overstadigt nys . “ 
+„ Jeg må derind , “ sagde Knud og sprang op . 
+„ Gå ikke til fader nu , “ bad Genete og 
+hævede sit blege åsyn ; „ forvent , at hans vrede sætter 
+sig . “ 
+„ Når Geert kommer , “ sagde . Knud , „ da bliver 
+fader stedse i godt lune , og jeg før vel nærme mig . “ 
+„ Geert Eriksen er en gjek og dertil en stakkarl , “ 
+Mente Else ; „ fattig frænde får liden hæder . “ 
+„ Han drikker dig under borde , “ sagde Margaret , 
+men Knud var alt ude af døren . 
+Han hørte allerede på tårntrappen Geert 
+Eriksens skrattende stemme , og da han trådte ind i 
+
+hallen , mødte ham det pudsige syn af hans frændes 
+lange , magre skikkelse i hans faders paltzrok , der hang 
+om ham , som en sæk om en bønnestage . Det lange 
+ansigt var garvet brunt af sol og vind , og en skarp 
+streg i panden , lidt på skrå , skillede mellem de 
+nedre , udsatte regioner og den blanke skaldede isse , 
+der ellers skærmedes af hatten . De små grå øjne 
+plirede med det vante snu udtryk , den tykke , røde 
+næse lyste midt i ansigtet som en lanterne , og den 
+store mund fortrak sig til et grin , da Knud 
+trådte ind . 
+„ Hej , du huggebasse , er du der ? “ råbte han 
+Knud i møde . „ Kom hid og gør bod for dine 
+ugerninger , da jeg sidst gjestede Tjele . Du skal tømme 
+det store krus i tre drag , som mærkerne angive . 
+Min arm værkede længe derefter af den fegtning , du 
+da stillede an med mig i urtegården , og havde du 
+lært , som du har kræfter til , da skulle fanden fegte 
+med dig tiere . “ 
+„ Nu , Geert , “ svarede Knud , idet han trådte hen 
+til sin frænde og tog den fremrakte hånd , „ I gav 
+og mig nogle gode smører over hånden . “ 
+„ Tag et bæger i skranken og sid hos , “ . sagde 
+hr . Mogens ret mildt til sin søn . „ Lad nu høre et 
+forstandigt ord ! “ for han fort , idet han vendte sig til 
+Geert Eriksen . „ Hvor går det med din bedrift ? 
+Fikst du sæden i jorden ? “ 
+„ Tak for forespørgslen , kære Mogens , “ svarede 
+Geert , „ men end bedre være du takket for sæden , 
+du forhjalp mig til ! Det kom alt i jorden på nær 
+tvende Tønder havre , dem brune blis åd . “ 
+
+„ Og du strejfede tænkelig landet rundt , mens 
+din svend pløjede og såede ? Da gøre du ingen 
+ed på , at al sæden kom i jorden ! “ 
+„ Det ville sømmet en god mand , som mig , 
+ilde , “ svarede Geert , „ at gå og hænge bag plougen 
+eller drage såesækken . Hvad tykkes eder , 
+Vigand ? “ 
+Vigand så op uden at svare , og det kendtes 
+straks , at der ingen god forståelse var mellem disse 
+to . Årsagen dertil var fornemmelig den , at Vigand , 
+der var misundelig på alle , der nød godt af hr . 
+Mogens ' s gavmildhed , havde forsøgt at sætte ondt 
+for Geert hos hans frænde , men tillige den , at 
+Geert var ivrigt luthersk sindet og en stor hader af 
+præste- og munkevælde . Så stod det jo destoværre 
+til i mange hjerter , at hadet til det gamle var en 
+stærkere drivfjeder til omvendelse , end kærlighed til 
+det nye ; og Geert Eriksen var dertil ganske uvidende 
+og formåede hverken at læse eller føre pennen . Dog 
+bør det siges til hans undskyldning , at mænd , der 
+vare bedre stillede og bedre oplærte , end han , ligeså 
+lidet , som han , fattede den store åndelige omvæltnings 
+inderste væsen ; og dette gjelder ikke blot lutherske 
+lægfolk , men også papisterne , deriblandt flere af den 
+gamle kirkes overhyrder . 
+Geert Eriksen havde imidlertid en stærk hukommelse 
+og var ingenlunde så stor en idiot , som han 
+stundom gav sig mine af . Hans hoved var fuldt af 
+viser og Vers , som han helt vel forstod at anvende . 
+Nu gik han løs på at drille munken og sagde da : 
+
+„ I svarer mig ikke , og det kommer sagtens deraf , 
+at i er i ondt lune og i stor bekymring for eders 
+messe , der drages med døden . Har i . hørt det 
+lystige digt dialogus , en vise om den græsselig onde 
+tidende , paven fik til rom ? “ og uden at afvente 
+svar , fremsagde han med pudsighed i mine og røst 
+følgende strofer : 
+eders messe er nu såre svag , 
+det seer jeg nu på hendes bag , 
+hendes aine er faldne i hovedet ind , 
+hun er både bleg om næse og kind . 
+Ligest er hun nu til at se , 
+alt som den gamle Fru liseke , 
+der stander hjemme bag kirkedsr 
+og haver fin næse vendt i nar . 
+Knud lo overstadigt ad den vise , men hans fader 
+bevarede dog sin værdighed og sagde : 
+„ Nu , nu > Geert ! Du lade helst det blive ! 
+Vi lide ikke de ugudelige smædeviser her på Tjele . “ 
+Dog skjulte han et smil i ølkanden , thi hans 
+gudsfrygt bestod kun i overtro og hjerteangst , når 
+han blev syg , og knokkelmanden bankede på hans dør . 
+Geert blev det smil vaer og for da fort : 
+„ Så går det messen ; men hvor haver det sig 
+med vigilier og begang for de døde ? I høre nu : 
+i beenhuset haver jeg ej lys , ej lampe set , 
+hverken voks eller talg fandt jeg derinde , 
+uden femten bede mus på samme sinde , 
+de gode sjæle , dem skeer ingen tere , 
+der tændes dem hverken lys eller lampe mere . 
+
+„ Da fare de ned i helvedes hedeste pøl ! “ råbte 
+Vigand og sprang forbitret fra borde , „ og eders fule 
+sjæl forrest at vise de andre vejen ! “ 
+Da Vigand for op , stødte han uforvarende til 
+kruset , så øllet stød omkring og løb Knud i skødet . 
+„ Her er vådt nok at slukke en liden skærsild 
+med , “ råbte han og sprang op , mens Geert holdt sig 
+på maven og lo . 
+„ Den spas bliver for grov , “ sagde hr . Mogens 
+vredt ; „ Du misbruger gjesteretten , Geert ! “ 
+„ Fanden tog munken ud af døren , “ sagde Geert , 
+da Vigand i største harme havde fjernet sig ; „ og vel , 
+at vi blev ham kvit . Hvor gider du , Mogens ! have 
+den fule sortkutte i dit hus og holde din egen 
+nakke under det papistiske åg ? Ej , ryst det præsteregimente 
+af , vord en god lutherisk mand og nyd 
+friheden ! “ 
+„ Friheden ? “ spurgte hr . Mogens , hvis vrede 
+over Vigands ydmygelse ikke gik synderlig dybt . „ Hvor 
+kan jeg ønske mig bedre kår , end at købe mig syndernes 
+forladelse , når jeg snubler , ved at bede min 
+Rosenkrands nogle gange , faste en kende , dog med 
+måde og give en liden skjenk til kirken ? Og ville 
+jeg ofre en bondegård eller to til Mariager , som 
+mine fædre gjorde , at sikre mig en evig messe , da 
+sik min sjæl den forvisning at flyve lige lukt ind i 
+Paradis . “ 
+„ Du tror det neppelig , “ svarede Geert med 
+større alvor , end han hidtil havde lagt for dagen , 
+„ enddog du siger det . Er så og i hvert fald den 
+lære ikkun for de rige ; hvor går det fattigmand , 
+
+som blot har en ringe gave at byde ? Er jeg nu så 
+sandt kun en ussel bondegård ejende , og vend min 
+fikke og slå mig flad , finder du en hvid derudi ! 
+Det er sødt at drikke , men surt at betale . Vi drak og 
+spillede tcerning i staden den ganske nat og langt 
+ind i den lyse morgen ; spillede jeg der både saddel 
+og trendse væk og kom herhid på den bare 
+hesteryg . “ 
+„ Ih , gud nåde ! “ udbrød hr . Mogens , „ de kalde 
+dig ej for intet gale Geert ; hvi borgede du ikke en 
+saddel i viborrig ? “ 
+„ De byesmænd , “ - svarede Geert undvigende , „ de 
+tænke , der findes ikke værre Nidding , end den , som 
+intet har . “ 
+„ Jeg får da flye dig en saddel , “ sagde hr . 
+Mogens ; „ end red ingen as æten Løvenbalk på 
+nøgen hesteryg . “ 
+„ Tak , som byder ! “ svarede Geert ; „ Du var mig 
+stedse en god frænde og ven , Mogens ! “ 
+„ Nu Geert — sid din ven nær , men sid ikke 
+låret af ham ! Du kunne vendt dig til Maren og 
+Erik i din nød ; de er jo end i staden . “ 
+„ Sandt nok det , “ svarede Geert og plirede med 
+øjnene ; „ dog ville ulykken , at de i går gjorde en 
+fart til strandet ; godt dog , at du nævner dem , al 
+den stund jeg har ærinde til dig fra Maren , efter 
+hvis begæring jeg er redet herop . “ 
+Hr . Mogens spidsede øren , men da Geert sad 
+taus og kiggede ned i kruset , bød han Knud forføje 
+sig ud af hallen . 
+
+„ Gak ud , “ sagde han , „ søg Vigand op og se at 
+gøre ham god ! “ 
+„ Lad helst Knud forblive her , “ bad Geert og så 
+op med en vigtig mine ; „ hvad jeg har at sige dig , 
+Mogens , er nytteligt for ham og for de unge at få 
+forstand af . “ 
+Knud , som alt havde rejst sig fra bænken , tog 
+heller end gerne sæde igen . Geert tømte kruset til 
+den sidste dråbe , strøg ølskummet af sit skæg og 
+stred så til at forrette sit ærinde . 
+„ Førsf , “ begyndte han , „ kærlig , søsterlig og 
+broderlig hilsen fra Maren og Erik ! De have , siden 
+de gjestede dig , dvælet i viborrig og der nogle dage 
+havt megen omgængelse med rigens hofmester , Peder 
+Ebbesen og Aksel Juel . Så er blandt dem på både 
+sider blevet talet meget om rigets tilstand og 
+standens vilkår , og hr . Mogens Gjøe har gjort 
+dem viis på , at for riget gives ingen frelse , bliver 
+ikke hertug Christiern kåret til konge . Det gik ej 
+på mødet st . Jørgens dag * ) , ej heller på herredagen 
+i nye først på måneden , hvorom du jo 
+sikkerlig har hørt ? “ 
+„ Jeg har så , “ svarede hr . Mogens ; „ alle bisperne 
+satte sig imod , så og Predbjørn Podebusk , Peder 
+lykke , Niels brok- og Mogens bilde . “ 
+Geert nikkede med så viis en mine , som om 
+han selv havde sæde i rigens råd , tog en god 
+slurk af ølkruset , som Knud stadig fyldte af kanden , 
+og for fort : 
+„ Rigens hofmester holder lige godt uvigeligt ved 
+* ) 23 April . 
+
+sit forsæt , at sætte hertugen ind ; dog er han formenende , 
+at det får ingen Art , vil ikke den menige 
+adel tage hånd med i hanke . Han havde forgangen 
+dag Erik for , og da jeg stod hos , sagde hr . Mogens 
+Gjøe mig nogle gode og venlige ord og lagde sær 
+vægt derpå , at jeg er lutheri lære tro anhængende . 
+Derom talte han og såre indtrængende med Erik , som 
+end ikke er gået over , helder han end til den nye 
+lære , så og med Maren , der jo hidindtil har været 
+papist på en Hals . Han lagde det hel syndigt 
+ud for dem både , at den gamle kirke nu raver 
+vældelig og snart vil falde i grus , så det rådne 
+papistiske væsen helst bør vorde aflagt af hver retskaffen 
+Dannemand . Så kunne det og , sagde han , 
+føje sig så , at vi fik tilbage det gods , vore fædre i 
+deres vanvittighed * ) have skjenket til klostre for unyttige 
+sjælemessers skyld , deres efterkommere til stor 
+forklejnelse . “ 
+Hr . Mogens sagde „ Hm ! “ og Knud sørgede 
+atter for , at Geert kunne få sin strube vædet . 
+„ Der påkom da , “ for Geert fort , „ fornemmelig 
+Maren en mægtig sindsrørelse ; og hun har siden 
+været lidende af svare anfegtelser og ganske mistet sin 
+madlyst . Den gamle og den nye lære , siger hun , 
+strider en svar strid i hendes hjerte , og hun har 
+ræddelige drømme hver nat ; da er det , som lutherus 
+. og rigens hofmester droge hende til den ene side , 
+guds moder og en stor skare helgene til den anden ; 
+men hun seer til sin forundring , at de alle intet 
+formå mod lutherus og Mogens Gjøe , så disse 
+* ) uvidenhed . 
+
+tvende vel må være de stærkeste . Hun agter da nu 
+ganske at afsværge papismen og har talet til Thøger 
+derom ; men han hørte hendes bekendelse uvillig og 
+vil ikke ret fæste lid til hendes oprigtighed , hvorved 
+han efter min formening gør sig skyldig i stor tåbelighed . 
+Nu ville det være Maren til stor bestyrkelse , 
+om du som en god Broder ville træde i hendes fodspor , 
+om du kunne blive til sinds at afsværge papismen , 
+og forventer Erik iligemåde , at du vil stå 
+på samme side , som han , og støtte hertug Christierns 
+valg . Jeg lovede at forebringe dig dette snarest og 
+vende tilbage til staden med dit svar . “ 
+„ Dette kommer mig helt uformodet , “ tog hr . 
+Mogens tilorde efter nogle øjeblikkes taushed . „ Jeg 
+har nu holdt ved med det gamle i så mange år 
+og er ikke tilsinds nu , da det lider mod aften , at forandre 
+mig . -agter jeg så og jomfru mariæ og alle 
+helliges værdighed og faurhed højt , og kan ej finde 
+mig deri , at hun , som de , plat forklejnes . “ 
+„ Ej , derom kan jeg tale ! “ sagde Geert ; „ det er 
+ikkun som at hoppe over en bæk . Ikke ringeagter jeg 
+guds moder , enddog jeg ingen afgudsdyrker er længer 
+og ikke kysser hendes billede ; men jeg havde intet 
+uden blusse ! og hånhed af det munkeregimente , og 
+end blues jeg ved at mindes , hvor jeg lod mig trække 
+om ved næsen as en gerrig klosterbroder eller præst , 
+som havde jeg ikkun været en skolepog . De klærker 
+undte mig ikke føden og lagde mig til somme tider 
+hård faste på . Nu æder jeg kød , når mig lyster , 
+og begriber , at en mundfuld kødmad kan ikke skikke 
+mig ned i helvede . “ 
+
+„ Ville døg , “ mente hr . Mogens , „ nogen faste 
+til tider være dig såre gavnlig , Geert ! Du raser 
+mod dig selv , fordærver din sundhed og stækker 
+dit liv , lad mig som din fuldtro ven sige dig det . “ 
+„ Å hvad , Mogens , jeg er karsf som en fisf , “ 
+Svarede Geert , „ så hav du blot ingen-bekymring for 
+mig ! Hvad dig anbelanger , da stander det til besindelse , 
+om det kan komme dig til brøst eller gavn 
+at gå over . Maren kom i stor harme ved at 
+tænke derpå , hvorlunde de gerrige munke i fortiden 
+have lokket slægten gods fra , og hvad om nu de 
+store gaver er falskelig annammede og ikke på nogen 
+Viis have formildet guds dom , ville det da ikke 
+være at gøre ret og skel at kræve dem tilbage ? “ 
+Hr . Mogens rokkede i sin stol og hans usikkre 
+blik viste , at han var bleven berørt på et ømt sted . 
+„ Jeg , “ vedblev Geert , „ snakker ikke før min egen 
+pose . Jeg vinder moxen intet , al den stund jeg ikkun 
+har part i den øde gård i mustek , Jens Nielsen 
+tilskødede Børglum kloster i gammel tid . Fange vi 
+den igen , og den skal deles imellem Pernille , Gjertrud , 
+Ellen , Sophie og mig , der bliver tænkelig kun en 
+tønde øls værd til enhver af os ; men lad høre 
+engang , hvad din farmoder , Ellen Svendsdatter , 
+bortsfjænkede til asmild og Mariager ? Maren har 
+pålagt mig at adspørge dig derom . “ 
+„ Hin ! “ sagde hr Mogens , „ det ved jeg helt 
+vel og har brev derpå , som ligger i skrinet blandt 
+de andre gamle pergamenter . Ellen gav før sin sjæls 
+frelse til asmild kloster sire gårde i Farstrup og 
+
+en i Vinderslev ; og til Mariager gav hun fem gårde , 
+lutter strøgods . “ 
+„ Så vi det ! “ sagde Geert og gned hænderne ; 
+„ der gik hele ni gårde i munkens sæk ! Den salighed 
+blev så dog en kende dyrere , end du sagde før . 
+Forhjelpe vi un hertugen til kronen , da løser han for 
+sækken ; stik så din hånd deri , Mogens , og annam 
+din lovlige ejendom ! “ 
+Hr . Mogens grundede et øjeblik , men hævede 
+så hovedet og sagde med uventet fasthed : 
+„ Jeg gør det på ingen Viis , Geert ! Først af 
+den årsag , at det tykkes mig at være at forstyrre 
+forældrenes fred i deres grav ; hvad de gav i god 
+tro , lad det blive ! Ingenlunde er jeg vis derpå , 
+at gaven har været unyttig . Dernæst betænke du , 
+at kirken slår end , og hertugen er ikke herre i 
+Danmark , langt fra det ! Man bør i disse tider se 
+sig selv fore , hvad man gør . Altså bringe du 
+Maren min kærlige broderlige hilsen og bede hende 
+have mig undskyldt ; jeg gør ingen forandring ved 
+min tro , og derved må det have sit forblivende . 
+Hvad det andet anbelanger , at støtte hertugens sag , 
+da få vi se ; ikke kan jeg i så vigtigt et anliggende 
+give besked på en studs . Erik og Maren derimod , 
+de få råde sig selv . “ 
+Geerts pudsige åsyn røbede hans skuffelse og 
+forundring over sin frændes utilgængelighed . Den 
+agtværdige pietet for fædrenes minde , hr . Mogens 
+vedkendte sig , fandt ingen synderlig genklang i Geert 
+Eriksens ved fattigdom og udskejelser nedværdigede sjæl ; 
+derimod fattede han bedre den snu forsigtighed , hr . 
+
+Mogens ' s svar vidnede om . Han kendte sin fræende 
+for godt til ikke at vide , at når denne havde taget 
+sin beslutning , da var den urokkelig . Hr . Mogens 
+på sin side havde sine tanker , hvilke han dog beholdt 
+for sig selv , ville de end smigret gale Geert 
+høilig , havde han udtalt dem . Han stirrede nemlig 
+på sin lurvede frænde og tænkte : Geert er ingenlunde 
+til hver tid den gjek , man seer ham an for ! 
+Dog nu , da Geert havde røgtet sit ærinde , steg 
+han gjekken løs for alvor . 
+„ Nu , jeg er lige glad , “ sagde han , „ men dette 
+har taget på lungerne , Mogens ! Und mig en tår 
+fød vin , forinden jeg drager af ! “ 
+Hr . Mogens havde intet imod at forsøde sit afslag 
+på den Viis og slå en svir af . Der gik 
+bud efter en kande vin , og da den var tømt , fyldtes 
+kanden på ny . Geert trallede sine viser , gjorde løjer 
+med Knud og hidsede hr . Mogens ' s hunde , der hidtil 
+havde ligget roligt og sovet på deres hynder , på 
+hinanden . I to samfulde timer sagde de og drak , 
+indtil Knud lå under bordet , og øjnene stod ganske 
+stive i hovedet på hans fader . Gale Geert blev 
+derimod blot stedse mere højrøstet og lystig , indtil han 
+endelig skønnede , at han var alene om spadsen . Da 
+brød han op og red ad Viborg til , idet han mageligt 
+bredede sig i en af sin frændes sadler , som var 
+bleven lagt på brune blis ' s skarpe ryg . 
+Men da hr . Mogens havde sovet rusen ud , da 
+gik han omkring og mumlede hen for sig : en sær tidende , 
+en sær tidende ! og da Vigand bad om forklaring , 
+da fik han at vide , at Fru Maren Erik 
+
+Skrams var bleven lutherifl , og denne sære tidende 
+indgød ham en ikke ringe bekymring ; thi hans patron 
+udmalede for ham , hvor nær han selv havde været 
+ved at følge Marens eksempel , og det blev fra nu af 
+en af hans bedste fornøjelser at true sin skriftefader 
+med lutherus og frafald fra den ene saliggørende kirke . 
+
+ottende kapitel . 
+Knud Mogensens gjeldner . 
+Intet skilte i fordums tider så niange retskafne 
+mænd ad , som eiendomstrætter ; navnlig i den tidsalder , 
+hvorom her er tale , var proceslysten en almindelig 
+syge . Sjelden sluttedes en handel , eller 
+skiftedes et Bo , uden at der fulgte retsstridigheder 
+efter , og undertiden blev de ikke førte til ende i et 
+menneskes levealder ; thi lyst til at udvide sine besiddelser 
+og stor hårdnakkethed i at fastholde sine 
+rettigheder var et særkende for datidens adel , der 
+iøvrigt , målt med det rette mål , sin egen tids 
+målestok , i det hele taget var billigttænkende og langtfra 
+ikke undertrykkede bonden i den grad , som det senere 
+skete . Samfundsforholdene vare uretfærdige , og når 
+kong Christiern den anden , der nu sad og sukkede i sit 
+fængsel , i sin regeringstid anvendte magtens tryk 
+foroven , da ville denne fremfærd været høilig at 
+prise , hvis han ikke i udførelsen af sin store gerning 
+selv så grovt havde besmittet sine hænder med grusomhed 
+og uretfærdighed . Dog må det siges til 
+hans nærmeste efferfølgeres roes , at under deres 
+
+scepter var bonden endnu ikke ganske værgeløs , og 
+de overleverede domme vidne , at endnu dengang 
+kunne en Bonde blive hørt og få ret mod en 
+adelsmand . 
+Et bevis på , at bonden , uagtet han var berøvet 
+sine politiske rettigheder , dog endnu nød nogen 
+agtelse , er den omstændighed , at herremændene undertiden 
+i afgørelsen af deres skjeltrætter valgte deres 
+egne bønder til rebsmænd og underkastede sig deres 
+voldgiftskendelse . 
+En sig billigttænkende adelsmand var christofser 
+kruse til Vingegård , og herpå gav han bevis få 
+Tage , efter at Geert Eriksen havde gjestet Tjele . En 
+skjeltrætte havde nemlig i nogle år gjort hr . Mogens 
+og ham til uvenner . De holdt sig fra hinanden , 
+uagtet hr . Mogens dog tillod sine børn nu og da at 
+pleje venlig omgængelse med kruserne , hvorimod kvinderne 
+på Vingegård ingensinde have viist sig meget 
+villige til at gjeste Tjele , da de delte de flestes ringeagtende 
+mening om Genete Jakobsdatter , og denne 
+desuden som et udenlandsk væsen var dem fremmed . 
+Christoffer kruse derimod mente sin nabo det godt , 
+han yndede hans børn og ynkedes over deres usalige 
+moder , hvorfor han nu , da hans søsters bryllup 
+var forestående , besluttede at gøre et skridt til 
+forsoning . 
+Han red da en skøn dag selv i fuld puds til 
+Tjele , ledsaget af et par svende , og da hr . Mogens 
+trods sin overraskelse modtog ham vel , gjorde han 
+sin nabo det forskag at jevne deres skjeltrætte og 
+lade seks bønder , udvalgte af dem hver , dømme dem 
+
+imellem . Hvor stædig hr . Mogens nu end kunne 
+være , så gjorde dog hans unge naboes ædle og frimodige 
+handlemåde indtryk på hans hjerte , og 
+han gav sit minde til forliget , der også nogle dage 
+senere ved bøndernes bistand blev fuldbyrdet ; og da 
+de derefter på Tjele drak broderligt forlig i en kande 
+hamborgerøl , lod Christoffer hr . Mogens forstå , at 
+det var med sin søsters forestående brudefærd for 
+øje , at han havde indledet en bedre forståelse , og 
+at det ville være ham og hans hustru såre kært , 
+om hr . Mogens , hans hustru og børn på denne 
+glædfkabsdag ville formere brudens hæder ved deres 
+nærvæ . Use på Vingegård , Peter og povelsdag førstkommende 
+klokken otte slet , og deltage i bryllupsgildet 
+både denne og de følgende dage . 
+„ Gamle folder er onde at flette , “ sagde den 
+ærlige Christoffer , „ bedst da at gøre det tilgavns ; og 
+tænkte da Anna og jeg , at på den dag måtte helst 
+alle være glade , og at det ville været ligesom en 
+formørkelse af glæden at vide en så god mand og 
+hæderlig nabo , riddersmanden hr . Mogens Lauridsen , 
+brudehuset så nær og dog ikke nærværende . “ 
+„ I være oprigtigt takket for eders og eders 
+hustrus gode hjertelag , “ svarede hr . Mogens med et 
+høvisk buk ; „ nogle af os skulle visselig med tak 
+for den os beviste ære give møde til den berammede 
+tid . “ 
+Med dette høflige , men ubestemte svar måtte 
+Christoffer kruse lade sig nøje ; han formodede , hvad 
+også indtraf , at Genete ikke ville indfinde sig , enten 
+hun nu selv ønskede at forblive ved hjemmet , eller det 
+
+ville blive hende forment at drage med . Han vovede 
+dog ikke at røre ved dette ømme punkt , hvorimod han 
+derefter fremkom med sin søsters begæring , at jomfru 
+Margrethe måtte ledsage hende som brudepige og 
+hendes Broder Knud ride med blandt brudgommens 
+svende , hvilket hr . Mogens alt med stor beredvillighed 
+og mange taksigelser gav sit minde til , og de 
+sfiltes derpå i venlighed og under gjensides høflighedsbeviisninger . 
+Efter 
+at forsoningen med hr . Mogens således 
+lykkeligt var fuldbragt , tog Anna Enevoldsdatter ikke 
+i betænkning at udbede sig sin veninde Margarets 
+nærværelse på Vingegård i et par dage , 
+efter sigende for at tage hende på råd med hensyn 
+til sin pynt , men i virkeligheden fordi hun i de sidste 
+dage af hendes jomfrustand , forinden hun skulle 
+drage ud i verden , følte trang til en liden stund at 
+nyde Margarets selskab og fortrolighed . Ifølge 
+denne indbydelse red Margaret , ledsaget af Knud , 
+en smuk tag i den sidste uge af juni måned til 
+Vingegård . 
+Dette herresæde var kun en gård af anden 
+rang og kunne ikke måle sig med Tjele , hverken i 
+bygningernes udstrækning eller styrke . Våningshuset , 
+en længde med kjelder og et stokværk , var 
+rummeligt , men lå tæt ved staldbygningerne og 
+laden , med hvilke det dannede en anseelig gårdsplads . 
+Gården var aldeles ubefæstet , som så mange 
+andre sædegårde i perioden før reformationen , da 
+adelen , navnlig i Jylland , i det hele taget ingenlunde 
+var rig , hvorfor de adeliges våninger , som deres 
+
+levevis til daglig , var tarvelig , om de end ikke undlod 
+ved særdeles lejligheder at bære stor pragt i 
+klæder tilskue og i anretningen ved gilderne at 
+anvende en overdådighed , som ofte var over deres 
+evne . 
+Var Christoffer kruses fædrenegård således ikke 
+uieget anseelig , så havde den til gjengjeld et desto 
+venligere og hyggeligere præg . Fra båningshusets 
+nordlige værelser havde man udsigt til gårdspladsen , 
+fra de sydlige forlystedes øjet ved at se ud i den 
+venlige urtegård , der var langt bedre holdt , end 
+urtegården på Tjele ; hvor blomsterne , anbragte i 
+stive figurer , duftede , og bierne surrede omkring deres 
+stader . Urtegården skærmedes af en liden lund , 
+som fra bakkens skråning strakte sig helt ned i 
+talen , og hvor der var flere skyggefulde siddeplakse . 
+Da 
+Knud med sin søster nærmede sig jndkjørselen 
+til gården , blev han lidt rød om kind ved 
+straks at se Anna og ide for sig . Margaret lagde 
+ikke mærke til hans forlegenhed , og havde hun også 
+gjort det , ville hun næppe tænkt , at det var andet , 
+end kcitethed . Hun troede , at hendes Broders hjerte 
+var i god behold , og at han satte sine hundes selskab 
+, båbenleg , i agt og fiskeri langt over selskabeligt 
+samkvem med unge jomfruer ; men deri tog 
+hun fejl . 
+Anna Enevoldsdatter gik de kommende livligt 
+imøde og tilråbte Margaret en hjertelig velkomsthilsen . 
+Hun var en fint bygget pige af middelhøjde , 
+nogle og tyve år gammel . Hendes ansigtstræk vare 
+
+tækkelige , og hendes små brune øjne havde et blidt , 
+sværmerisf udtryk . Det mørkebrune hår var rigt og 
+lagt i fletninger ; tidens mode tillod ikke , at det 
+hang i lokker og flagrede frit , hvilket betragtedes som 
+stjøgæmæssigt ; og når Anna nu snart blev indlemmet 
+i konelauget , da skulle hendes skønne hårfylde ganske 
+dækkes af perlehuen . Hendes ansigtsfarve var frisf , 
+men dog noget mørk , hvilket blev endnu mere iøjnefaldende , 
+når hun viste sig ved siden af ide Nielsdatter ; 
+thi hun var med sin fine hudfarve og sit 
+blonde hår lys og skær som en Lillie . Uagtet hun 
+kun var sytten år gammel , var hendes skikkelse anseeligere , 
+end Anna Enevoldsdatters , fyldig , men meget 
+velskabt . Hun så på Knud med et muntert blink i 
+de blå øjne , og da hun talte og lo , kom smilehullet 
+frem i hendes kind og man så to Rader 
+skønne , hvide tænder . 
+Da Knud og Margaret vare stegne af deres 
+heste , og Henning , som havde ledsaget sit herskab , 
+red ind på gården med dem , sorte Anna , efter en 
+hjertelig omfavnelse , straks sin veninde ad en sti 
+ndenom gården til lunden , så stor var hendes 
+længsel efter at udøse sit hjerte for Margaret . Knud 
+blev så alene med ide , men syntes at befinde sig 
+temmelig ilde derved . De smilehuller i ide Nielsdatters 
+bløde kinder indgøde ham langt mere respekt , 
+end et draget sværd . Han stod tavs og så hen 
+for sig , så ide til sidst selv følte sig forlegen og rødmede ; 
+men hendes sunde munterhed vandt dog Sejer , 
+og hun brast i latter , så at Knud , blussende rød , i 
+en fortrydelig tone udbrød : 
+
+„ For gud , jomfru ide ! I må ikke så le 
+mig til skamme . 
+„ I have tak , Knud , “ svarede ide , „ at i omsider 
+fik munden på gang ; ikkun et spøgelse stirrer og 
+tier , som i . “ 
+„ Fejlen må være hos eder , “ sagde Knud mut . 
+„ Så har det været fra verdens skabelse af , “ 
+Svarede ide , „ at Eva stedse fik skylden . “ 
+„ Nu bliver i lærd , “ svarede Knud med voksende 
+mod . „ I læser for meget i de lutherifke bøger . Jeg 
+lider ej de jomfruer , der stedse sidde med en bog for 
+næsen . “ 
+„ Sig mig det , Knud , “ bad ide , „ hvordan 
+en jomfru skal være beskaffen for at behage Knud 
+Mogensen ? “ 
+„ I meget , som i er , dog ikke i alt ; i driver 
+gjek med mig . “ 
+„ Da lad af at være min gjek , Knud ! “ sagde 
+ide kjekt . 
+Knud blev helt tankefuld ved det svar og gik 
+og bed i sin handske , mens han fulgte efter ide ad 
+den samme sti langs stalden udenom gården , ad 
+hvilken Anna og Margaret vare forsvundne . 
+„ Tænkelig , “ svarede han omsider , „ lærer jeg eder 
+konsten af , så det bliver enden på legen , at i 
+vorder min gjek . “ 
+Dette mandige svar hvede ide godt , men dog 
+slog hun knibsk med nakken . 
+„ Får jeg danse med eder ved Annas brudefærd ? “ 
+Spurgte Knud og standsede . 
+
+„ Lad se først , “ svarede ide , „ hvilke ungersvende 
+der komme ! “ 
+„ Ingen , “ sagde Knud , „ det sværger jeg ved 
+min helgen , som dandser mere gerne med eder , 
+end jeg . “ 
+„ Dog muligen en , “ sagde ide , „ der sparer min 
+kjortel . “ 
+Knud så ud som en angrende synder ; han 
+mindedes kun alt for godt , at han ved juledansen 
+forgangen år havde haft det uheld at træde ides 
+kjortel sønder . 
+„ Den tid kommer vel , “ sagde han , „ da jeg kan 
+betale eder den rift tyvefold ; indtil da er jeg eders 
+skyldner , i min gjeldner . “ 
+„ Når i vorder så rig , “ svarede ide ubarmhjertigt , 
+„ da forglemme i ikke , at det var min bedste 
+kjortel , den blå Fløiels , stukken med Perler , den jeg 
+tog i arv efter min moder . Syv Perler , Knud , gik 
+i løbet og blev trådte sønder — så , der har vi 
+Thomas ! “ 
+Det var ganske rigtig Thomas kruse , der kom 
+slentrende dem i møde og stirrede på dem med et 
+hadefuldt blik . Hvor stor umage havde han ikke 
+gjort sig for at vinde ide Nielsdatters gunst , og dog 
+skyede hun ham ; men hos knnd Mogensen dvælede 
+hun gerne . Han bød kun knnd velkommen med et 
+nik og sagde så : 
+„ Hvi stripper du om her uden gårde , ide ? 
+Om du så synes , da vil jeg ledsage dig ind til de 
+andre kvindfolk , hvor din plads passeligst er . “ 
+
+„ Du har alle dage været en stud , Thomas , “ 
+Svarede ide djærvt ; „ dog er ikke du min formynder , 
+det jeg ved af . Som du seer , er her kommet gjester 
+i gårde ; Margaret Mogensdatter er med Anna 
+i lunden , hvor nu knnd fører mig hen . “ 
+„ De gjester , som komme ind ad fordøren , blive 
+meest høvisk modtagne , “ sagde Thomas . „ På dig , 
+ide , kendes det , at voksen mø er ond at vogte . “ 
+„ Lad ikke det sætte dig krøller i panden , “ svarede 
+ide med et smil ; „ kunne blot hver mand vogte 
+sig selv , som jeg kan vogte mig ! “ 
+„ Du kan tryggelig forlade dig til , “ tog knnd 
+til orde , „ at hvor jeg er nærværende , der bliver ide 
+Nielsdatter ikke ført andet steds hen , end der , hvor 
+hun selv vil . “ 
+„ Da kunne jeg dog , “ svarede Thomas i ustyrlig 
+harme , „ ønske hende bedre vogter , end dig , den 
+vanbyrding , du er ! “ 
+Knud så på Thomas , som om han ikke straks 
+begreb , hvad denne mente . 
+„ Kom Knud , “ bad ide bønligt , „ gå nu med 
+mig og forfølg ikke den ordstrid videre ! “ 
+Men Knud hørte hende ikke . Det arbejdede i 
+hans hoved , og som gennem en tåge fremdukkede 
+flere erindringer , halv dulgt ringeagt , der var ham 
+viist , og løselig henkastede dttringer , hvilket alt samlede 
+sig til et og gjorde ham klog på , hvad Thomas 
+mente . Noget tung af begreb , som han var , havde 
+han tidligere ikke brudt sit hoved dermed og i ungdommelig 
+sorgløshed ikke agtet derpå ; men nu , da 
+Thomas kruse slyngede ham fornærmelsen lige i 
+
+ansigtet , blev han seende og begreb , at Thomas og 
+flere mente , at han var en slegfredsøn . Hans kinder 
+bleve hvide som et lagen , og han stirrede vildt 
+på Thomas ; men ide , som blev ræd ved at se 
+ham således , lagde sin hånd på hans arm og 
+sagde : 
+„ I bekymre eder ikke om det , Thomas der sagde , 
+Knud ! Det er en stor løgn . “ 
+Da brast Knud ud i en vild latter . 
+„ Det må vel være en løgn , Thomas , ikke 
+så ? “ spurgte han og lagde hånden på sit sværdhefte . 
+Thomas 
+indså , at han havde forløbet sig , fornemmelig 
+ved at krænke en gest så dybt , hvorfor 
+han , uagtet han ingenlunde var feig , dog stak piben 
+ind og svarede , skønt i en tvær tone : 
+„ Jeg er håbende , at folk ikkun lyve dig 
+det på . “ 
+„ Ret så , “ sagde Knud , „ der frelste du dit 
+liv ! “ 
+„ Du skal til hver tid stnde mig rede , “ sagde 
+Thomas med rynket pande , „ have mine ord ikke gjort 
+dig fyldest . “ 
+„ End bedre det ! “ svarede Knud ; „ Regnskabets 
+time kan komme , før du tror . “ 
+Derpå vendte Knud sig fra ham , og ide drog 
+ham med sig , ikke ud i lunden , men ind på gården , 
+da hun formodede , at de inde snarest ville blive 
+alene , såsom Christoffer var bortrejst , hans hustru 
+Anna Seefeld sysselsat i fadeburet og de andre i 
+Haugen . 
+
+dagligværelset på Vingegård var meget rummeligt 
+og havde en tålelig god højde til loftet ; men , 
+når de større forhold undtages , da var der i stuens 
+indretning og bohave meget , der lignede en velhavende 
+Bondes dagligstue i senere tider . Der var 
+faste bænke langs vinduerne på den ene side , ud 
+til Haugen , thi værelset indtog hele husets bredde og 
+var den egentlige storstue . Foran bænkene stod et 
+langt , svært egetræes bord , og på begge sider af 
+den plumpe steenovn ved endevæggen var der anbragt 
+rækker med store tinfade og nogle få steentøistallerkener , 
+en sjeldenhed og hunsmoderens stolthed . 
+Våben og jagtredskaber hang på væggene , og i et 
+hjørne stod en skjenk med bægere , krus og kander . 
+Ved et af vinduerne til gården stod et lidet bord 
+med en brodereramme foran en løjbænk ; det var ide 
+Nielsdatters vante plads , hvor hun sad , når hun 
+baldyrede med silke , og endelig var noget derfra at 
+se en garnvinde og hunsmoderens og hendes pigers 
+rokke . Væggene vare kun hvidt kalkede , men det 
+mørke egepaneel nåde højt op og befriede de siddende 
+fra berørelse med den kolde mur . Iøvrigt 
+tydede alt på stor renlighed og orden , og gulvets 
+røde muursteens-fliser vare bestrøede med frisk 
+sand . 
+Da Knud og ide trådte ind , så de , af der 
+dog var en tilstede , nemlig gamle oldemoder . Således 
+kaldtes Christoffers , Thomas ' s og Annas farmoder , 
+Peder kruses efterleverske , gidsel Podebusk , 
+som henlevede sin alderdom hos sin sønnesøn , ligesom 
+hun i mange år havde haft ophold hos sin 
+
+søn , Christoffers fader , landsdommer Enevold Pedersen 
+kruse , nemlig lige fra den tid , da han med 
+sin første hustru , Kirsten osse Tagesdatter , havde tilgiftet 
+sig gården , der altså var kommen i krusernes 
+besiddelse på samme måde , som Tjele til slægten 
+Løvenbalk . Gamle gidsel havde overlevet sin ægtefælle , 
+sin søn og begge hans hustruer ; thi Enevold 
+kruse havde efter sin første hustrus død giftet sig 
+med Dorthe Wiffert , moder til alle børnene . Ingen 
+vidste , hvor gammel oldemoder var , ikke engang hun 
+selv ; men man formodede , af hun mindst måtte have 
+fyldt sit halvfemsindstyvende år . 
+Den gamle sad ørkesløs i sin krog ved ovnen , 
+hvor hun havde sin plads både vinter og sommer 
+i en plump træstol med en blød hynde og hvilede 
+fødderne på et lidet fodklæde . Rosenkrandsen gled 
+gennem hendes skjelvende hænder , medens hun fremmumlede 
+sin bøn til jomfru Maria , thi hun bemærkede , 
+svagsynet og tunghørig som hun var , ikke Knuds 
+og ides indtrædelse . 
+„ Elskelige moder , “ mumlede hun , „ Skaberens , 
+frelserens moder , viseste jomfru , ærværdigsfe , priisværdigste , 
+mægtige , tro jomfru ! Bor glædes årsag , 
+hemmelighedsfulde rose , Davids tårn , elfenbenstårn , 
+hus af guld , pagtens ark , himmelens 
+port , morgenstjerne ! Du de syges frelse , de bedrøvedes 
+trøsterinde — “ 
+Her gjorde hun sukkende en pause , og ide trådte 
+til og lod hende vide , at Knud Mogensen fra Tjele 
+var i stuen og ønskede at byde hende goddag . 
+
+„ Den skotske kvindes søn , “ mumlede den gamle 
+hovedrystende , men rakte dog Knud sin hånd , hvilken 
+han , som skik og brug var , ærbødigt kyssede . „ Skik 
+ham til sæde , ide , og giv ham en velkomstdrik ! “ 
+Da den gamle havde sagt dette , hensank hun 
+atter i bøn , indtil hun blidelig skumrede ind . Knud 
+tog imidlertid plads ved den fjerneste bordende , ide 
+fyldte et krus med øl henne ved skranken , bragte 
+ham det og kredentsede det , inden hun bød ham at 
+drikke ; men det vante skjelmeri var veget fra hende , 
+og der mødte ham fra hendes blå øjne et funklende 
+blik , der lyste og atter sluktes som et kornmodsglimt . 
+Knuds blod var endnu i oprør ; han så 
+på hende , underligt bevæget , mens kruset rystede i 
+hendes hænder . 
+„ Drik , knnd ! “ sagde hun med dæmpet røst . 
+„ Sødt at annamme en drik af din hånd , 
+ide ! “ hviskedee han . 
+Derpå greb han hendes lille , bløde hånd , holdt 
+den fast i sin og sagde : 
+„ Give gud og alle hans hellige , at du måtte 
+række mig mangt et krus i mine dage ! Tænker du 
+deri , som jeg , ide ? “ 
+Ide-taug et øjeblik , hendes øjne blev tårefyldte , 
+medens hendes friske læber krusedes af et hurtigt 
+hendøende smil . Skjelmen i hende måtte vige 
+for hendes kærligheds voksende magt . 
+„ Jeg gør så , knnd ! “ svarede hun dybt rødmende 
+, drog sin hånd til sig og sank ned på 
+bænken . 
+
+„ Gud signe dig for det ord , ide ! “ sagde knnd 
+glad og med høj røst , så ide ængsteligt skottede hen 
+til den skumrende oldemoder . „ Udsagde du det , “ 
+Vedblev han og dæmpede sin røst , „ med beråd hu , 
+vel vidende , at du nu er min , og at det , som sket 
+er , ingensinde må rokkes ? “ 
+„ Ja ! “ svarede ide , smilte gennem tårer og 
+drog et suk . 
+„ Hvi forholdt du mig den kundskab så længe ? “ 
+Spurgte knnd efter et øjebliks taushed . 
+„ For gud , “ hviskedee ide til svar , „ Du fik den 
+tidlig nok , og du havde ikke haft den endda , havde 
+ikke Thomas så ægget mig ved sine onde ord . “ 
+„ Du tror da ej det , han sagde mig på ? “ 
+Spurgte knnd . 
+„ På ingen Viis , “ svarede ide ; „ dog , “ føjede 
+hun til med fasthed , „ der komme , hvad der vil ! “ 
+Knnd så hende ind i øjet og læste der den 
+troskab , som trods al ides skjelmeri var hendes 
+sande natur . Han drog hende til sig , og de beseglede 
+deres pagt med et Kys . Så sagde de tanse nogle 
+øjeblikke , indtil ide sagde : 
+„ Jeg blues dog ved , knnd , at det er kommet 
+så ; du burde først begæret mig af Christoffer . “ 
+„ Du mene ikke , “ svarede knnd , „ at dette er ubekvemt * ) ; 
+andre have nys gjort , som vi . “ 
+Ide spurgte forundret , hvem knnd sigtede til , og 
+da han under tausheds løfte betroede hende , at Folmer 
+og Margaret på en lignende måde havde givet 
+* ) upassende , uanstændigt . 
+
+hinanden deres tro og hemmelig trolovet sig , slog 
+ide hænderne sammen ' af forundring og glæde . 
+„ Da , “ sagde hun , „ lad også det , der er sket 
+os imellem , være fortiet en stund ; “ men da hun 
+læste mishag i Knuds åsyn , føjede hun til : „ Årsagen , 
+hvorfor jeg begærer det , er aleneste denne , at 
+Christoffer vil bortgive mig til Thomas , og hele 
+slægten vil af ham og mig gøre et par . Din bejlen 
+vil da sikkerlig møde stærk modstand . Klogest at 
+tie og bie en stund ; tænkelig skifter Thomas da sind 
+og vælger sig fæstemø andet steds . Vær du imens 
+forvisset om min troskab , Knud , og forlad dig ganske 
+på mig ! “ 
+Knud havde en trykkende følelse af det skjebnesvangre 
+i dette sammentræf , at både han og hans 
+søster måtte skjule deres lykke for verden ; men han 
+slog sig dog til tåls og lovede at efterkomme ides 
+begæring . 
+Nu blev deres samtale afbrudt ved husmoderens , 
+Anna Seefelds indtrædelse . Et mildt sind lyste ud 
+af hendes øjne , da hun bød Knud velkommen ; venlig 
+og tækkelig var hun i al sin færd , men livlig og 
+travl som en dygtig husmoder , i disse dage på 
+grund af det forestående bryllup dobbelt optagen . 
+Dette var vel årsagen til , at hun ikke blev den forvirring 
+vaer , som farvede ides kinder røde . Hun 
+- skjendte muntert på den ellers huslige og skinke ide 
+for hendes ørkesløshed , bød hende følge sig ud i 
+fadeburet og viste Knud den gunst at opfordre ham 
+til at følge med og smage på bagværket . 
+
+imidlertid sad Anna Enevoldsdatter og Margaret 
+på en grcesbcenk i lunden , Anna med øjne , 
+der vare røde af gråd , Margaret med armen om 
+hendes liv og selv kendelig bevæget ; thi hun havde 
+fået et skriftemål at høre , som havde gjort et dybt 
+indtryk på hende . 
+Det overraskede hende ikke så meget af Annas 
+læber at høre den tilståelse , at hun ikke følte nogen 
+stærk kærlighed til sin fæstemand , Laurids lunow , 
+ikke blot fordi denne iøvrigt agtværdige mand syntes 
+hende lidet skikket til at stikke en ung jomfrues hjerte 
+i brand , men fordi Anna heri kun delte skjebne med 
+så mange andre unge piger . De fleste ægteskaber 
+vare i hine tider de ældre slægtninges værk og gik 
+mere ud på at holde jordegods sammen , eller skaffe 
+en god forsørgelse , end på at forene hjerterne . Det 
+hændtes jo nu og da , at tilbøjelighed og timelig 
+vinding gik hånd i hånd , men kun sjælden vandt 
+den første sejr over den sidste . 
+Nej , hvad der havde rystet Margaret så stærkt , 
+det var Annas bekendelse , at hun engang havde næret 
+stor kærlighed til Folmer Hansen , og at hele hendes 
+slægt inderligt havde ønsket denne forening , så hun 
+en kort tid havde drømt om stor lykke , indtil Folmers 
+koldsindighed , lagt for dagen på en måde , 
+der ikke kunne misforstås , havde tilintetgjort ethvert 
+håb . Da derefter den velstående bejler , Laurids 
+lunow . til Holmgård , havde meldt sig , havde den 
+blide og føjelige Anna ikke længe modstået sine brødres 
+og sin broderkones indtrængende formaninger 
+om ikke at vise dette gode tilbud fra sig . Nu ville 
+
+Margaret under andre omstændigheder lastet sin veninde , 
+fordi hun så let havde fået bugt med sin første 
+kærlighed ; men da Folmer var manden , følte hun 
+sine læber bundne . Længe sad hun tavs og k��mpede 
+med sig selv ; men omsider rev hun sig løs , knælede 
+på jorden foran Anna , greb begge hendes hænder 
+og så på hende med et så dybt og lidenskabeligt 
+udtryk i sine dejlige øjne , at Anna studsede 
+derved . 
+„ Annalil , “ sagde hun i den dybe , bløde tone , 
+hendes stemme antog , når hun var stærkt bevæget , 
+„ nu vredes du ikke på mig og forstøde mig ikke af 
+dit hjerte ! Uskyldig er jeg , uvidende var jeg om dit 
+sindelag , ja et barn , da du som voksen jomfru fattede 
+kærlighed til Folmer . Kan jeg derfor , at han 
+elskede mig alt for to år siden , mens jeg legede med 
+dukker ? Han har givet mig sin tro , enddog ingen 
+ved derom , uden Knud . Nu ved du det ; jeg evnede 
+ikke længer at dølge det for dig . “ 
+Anna blev såre bleg , og Margaret kunne i sin 
+venindes , fine bevægelige træk læse hele hendes sjælekamp , 
+overraskelse , tvivl , harme . Da Annas læber 
+forbleve stumme , rejste Margaret sig , trykkede et Kys 
+på hendes pande og sagde : 
+„ Tal , Anna ! Sig mig et benskabsord ! “ 
+Anna drog et dybt suk og brast i gråd , men 
+fik dog omsider bugt med sin sindsrystelse . Hun 
+smille svagt og sagde : 
+„ Jeg begriber det helt vel , Margaret ! Du er 
+langt mere fager , end jeg , og du har et højt sind . 
+Folmer Hansen er en mand med stor stolthed ; det 
+
+vide du , at så er han , hvor mild og sindig han 
+end lader . “ 
+„ Der sagde du mig det værste , du kunne , “ 
+Sagde Margaret blegnende ; „ det ender vel dog så , af 
+jeg ingensinde vorder hans hustru . “ 
+Nu fortalte Margaret , hvorledes alt var gået 
+til mellem Folmer og hende og indviede tillige Anna i 
+sit livs dybeste bekymring . Anna var vidende om 
+den mistanke for vanbyrd , der hvilede på Margaret 
+og Knud , men hun havde stedse af kærlighed for 
+Margaret bestræbt sig for af tro det bedste . Dog 
+smittedes hun nu af Margarets tvivl , og hun blev 
+navnlig vaklende i sin tro på Genete Jakobsdatters 
+ære ved af høre om det , der var foregået mellem 
+Margaret og Maren Erik Skrams . Hun så klart , 
+hvor sørgelig Margarets skjebne ville blive , om hendes 
+fader , der jo allerede var en aldrende mand , gik 
+bort , uden af den mistanke , der hvilede over hans 
+forhold til Genete var hævet , thi hun vidste nok om 
+Maren Lauridsdatter til af forudse , af denne kolde 
+og pengegriske kvinde ubarmhjertigt ville benytte sig 
+af omstændighederne for af fortrænge Genete og hendes 
+børn fra Tjele . Anna begyndte nu af fatte 
+medlidenhed mied Margaret , i stedet for af misunde 
+hende , og dermed udslettedes den sidste rest af nag . 
+Heller ikke kunne hun andet , end beundre den høisindede 
+og kloge adfærd , Margaret havde udvist mod 
+Folmer . 
+„ Jeg ville ikke evnet ' af gøre , som du , “ sagde Anna 
+ydmygt ; „ men du har handlet viseligt , og det bæres 
+mig fore , som jeg kender Folmer Hansen , af på 
+
+den Viis har du just knyttet ham end fastere til 
+dig . “ 
+„ For gud , det var ikke meningen ! “ udbrød Margaret 
+heftigt ; „ fvert derimod ; og enden vil , frygter 
+jeg , vise , af du tager storligen fejl . “ 
+„ Guds moder , “ svarede Anna og lagde sin arm 
+kærligt om Margarets liv , „ styre alt til det bedste 
+for dig ! Forjag det , som vi håbe ikkun er onde 
+menneskers opspind , af din sjæl og fæst lid til 
+din lykke ! “ 
+Margaret var dødbleg , og hendes øjne funklede 
+af en mørk ild . Hendes klare forsfand og naturlige 
+stolthed afkastede et øjeblik alle bånd , og hendes 
+sjæl rejste sig mod samfundslovenes hårdhed og 
+uretfærdighed . 
+„ Men om nu så var , “ udbrød hun , „ og de med 
+rette kalde mig en vanbyrding , skulle da jeg , som er 
+uden skyld , derfor være ringere i guds øjne ? Er 
+min dyd ringere , fordi mine forældre syndede , og 
+måtte jeg , om en kirkens tjener for guds hellige 
+altar havde forenet Folmers og mine hænder , da 
+ligefuldt tåle ikkun at regnes for hans slegfredviv ? “ 
+. „ Jeg forvirres ved at tænke derpå , “ sagde Anna ; 
+„ Du gruble helst ikke derover ! “ 
+„ Gud give , jeg aldrig var fød ! “ sagde Margaret 
+med tårer ; „ men det vide du , at forstøde menneskene 
+mig , da henflyer jeg til kirkens barmhjertighed ; 
+vorder jeg ikke Folmers brud , da Herrens ! Hvo 
+ved , Anna , lykkeligst er tænkelig dog den kvinde , der 
+hendrager sit liv bag et klosters mure i forsagelse 
+og tilbedelse . Forgangen nat havde jeg den drøm , 
+
+at jeg havde klostergivet mig ; jeg knælede i en såre 
+dejlig kirke mellem en stor flok søstre , chorsangen 
+lød vældigt omkring mig , og den hellige røgelse duftede 
+sødt ; stundom tænker jeg , at den drøm er et 
+varsel . “ 
+Anna var i forlegenhed med at give Margaret 
+trøst ; thi selv havde hun engang haft lignende tanker , 
+og hun var i sit hjerte papismen hengiven , idet 
+hun heri stod på oldemoders side , medens ikke blot 
+hendes søskende og Anna Seefeld , men , hvad værre 
+var , hendes fæstemand vedkendte sig den nye lære , 
+hvilket havde beredet hende store anfegrelser og frem^ 
+deles skulle volde hende kvide . Dog , inden hun kom 
+tilende med sin overvcielse , lød der fodtrin ; Christoffer 
+kruse , der nylig var vendt tilbage til hjemmet , og 
+Knud stod for dem . 
+„ Ej , hvilke røde sine , i have både ! “ sagde 
+Christoffer kruse muntert . „ Nu , der er to slags 
+gråd i kvinde-øine , såsom de græde af glæde , 
+det mænd ugerne gøre . Tør nu de tårer af og 
+klarer eders skønne øjne , der nu ret vil få noget 
+for sig , som er værd at skue . Jakob skrædders 
+kvinde , som binder de perlehuer , kom nu i gårde , 
+Anna , og begærer dig i tale ; hun havde en bylt 
+på armen , og du gjetter let , hvad den gemmer . “ 
+Den opfordring lod sig ikke afvise ; Anna og 
+Margaret fulgte op med , og snart vare de alle optagne 
+af at beskue Annas perlehuer , hendes brudedragt , 
+hovedguld og smykker , hvilke sidste hun havde 
+taget i arv efter sin moder . Blandt dem var der 
+et lidet Jesu navn af demanter , som høilig blev 
+
+beundret . Dog , da de først havde begyndt , så for 
+de fort , og Anna Seefeld viste dem hele Annas udstyr , 
+som , uagtet kruserne ikke var nogen rig slægt , 
+dog var meget overdådigt . Der var kjortler af leydisk 
+klæde , damask og Fløiel , alt i livlige og skønne 
+farver ; perlestukne corsetter med pufærmer og spænder , 
+skønne huer , fine brystduge og andre herligheder . 
+Ikke mindre fængslende var synet af de flamske 
+sengeklæder og alt lærredet , hvoriblandt sine lagener 
+og en fryndset , silkestukken borddug . Anna Seefeld 
+fortalte en lang krønnike , der indeholdt hvert enkelt 
+stykkes historie , hvor det var vævet eller købt , og 
+hvor kostbart det havde været , så selv Margaret for 
+en liden stund glemte sine sorger og fæstede sine 
+tanker “ på det gods , som møl og rust kan fortære ; 
+men hvad ide angik , da måtte Knud af hendes 
+spørgsmål og hele færd næsten formode , at hun , 
+henreven af den glade stemning , havde for øje den 
+tid , da , som hun håbede , hendes eget udstyr skulle 
+udbredes på de samme borde , hvor nu Anna Enevoldsdatters 
+skatte lå og forlystede hendes øjne . 
+
+niende kapitel . 
+Gjester i gårde . 
+Et bryllup i det sekstende århundrede var ikke , 
+som i vore dage , en fest , der blev afgjort i nogle 
+få timer . Gildet varede oftest en hel uge igennem , 
+gjesterne blev budne i stort antal , og fjerntboende 
+frænder havde en lang rejse at gøre ; de kom da 
+gerne betids og dvælede længe . Dette gjaldt især 
+om ethvert bryllup på landet , og i året 1534 
+kendte adelen endnu ikke den skik at holde bryllup i 
+byen . Først et halvt århundrede senere fik den jyske 
+adel sin gård eller sit gildehuus i Viborg , hvor 
+den under snapstinget holdt sine møder , og hvor i 
+eftertiden mangt adeligt bryllup kom til at stå . 
+Christoffer kruse gjorde altså sin søsters bryllup i 
+sin hjemstavn , og forberedelserne dertil havde i lang 
+tid sysselsat både ham og hans hustru . 
+Flere anstalter vare at træffe , og huset måtte 
+forsynes i en målestok , hvorom man i vore dage 
+ikke har noget begreb . Vistnok var de ventede gjesfers 
+antal ikke ringe og svulmede yderligere op ved 
+det store følge af svende , enhver adelsmand slæbte 
+
+med sig ; men det var dog især gildets langvarighed , 
+der gjorde det muligt at fortære så store kvantiteter 
+føde- og drikkevarer , som i en slig anledning ophobedes . 
+Fadeburet på Vingegård bugnede af salt 
+kød , flæsk , tør fisk , brød , bagværk og kryderier , 
+og i kjelderen lå opstablede så mange træer med 
+hamborger- og rostokker-øl , mjød , viborger-skald 
+og randers-burol samt ankere med sød vin og 
+rhinskvin , at man skulle troet , der ventedes en hel 
+fænnike landsknegte i borgeleie . Hvad desuden behøvedes 
+af ferskt kød , blev nu slagtet , vildt fældet og 
+gedderne i Tjele langsø decimerede . 
+Allerede et par Tage før brylluppet begyndte 
+de fjerntboende gjesfer at indfinde sig , og snart var 
+hvert sengerum på gården optaget , hver seng belagt , 
+så at gårdens egne folk måtte sove på hø 
+og halm i laden , og staldene vare overfyldte med 
+fremmede heste , medens alle gårdens heste vare satte 
+på græs . Fra morgen til aften var der liv og 
+larm , og i ildsluen blev der uafladeligt braset og 
+kogt . Hunsmoderen fik da især at fornemme , at der 
+var gjesfer i gårde ; men trods den store besvær , 
+hun havde , viste hun alle stedse et mildt åsyn , hvorfor 
+hendes gjesfer priste hende og kaldte hende : „ en lystig , 
+venlig og ydmyg kvinde . “ 
+I ide Nielsdatter havde hun en ufortrøden hjelperske ; 
+thi hendes sunde , kraftige natur gjorde hende 
+det muligt trods hendes unge alder at holde ud fra 
+morgen til aften . Hendes skjelmske munterhed borttryllede 
+fortrædelighed blandt kvinderne , og selv de 
+barskeste af mændene formildedes , når den lyshårede , 
+
+blåøjede pige lod sine smilehuller se og sin glade 
+stemme høre . Ide var lyksalig og Knud i hendes 
+tanker , så lang dagen var ; men så var hendes 
+sindelag , at hendes kærlighed ikke gjorde hende 
+menneskesky . Hun så alt og alle i et rosenskær , 
+og om det så var Thomas kruse , da fik han gode 
+ord , sødt for surt , hvorved han , som det siden skal 
+ses , siebtes i en stor vildfarelse . 
+Ligefuldt var det ingen let sag for vært og 
+værtinde at stille alle tilfreds og rent umuligt at 
+holde al anledning til uenighed borte . Stridens 
+fængstof lå i hine dage i luften , avlet af tidsalderens 
+åndelige gæring og borgerlige uroligheder , 
+så næsten hver mand og kvinde førte det med sig . 
+Rigets anliggende kom stedse på bane , hvor medlemmer 
+af landets adel vare forsamlede , og fuldsfændig 
+enighed var kun tilstede i et eneste punkt , nemlig i 
+det faste forsæt at modsætte sig kong Christiern den 
+andens genindsættelse . Den kirkelige strid spillede 
+ganske vist en mere underordnet rolle iblandt disse 
+verdslige sjæle ; men . Christoffer kruse , der var den 
+lutherske lære hengiven , fik dog at fornemme , at næsten 
+alle hans gjester vare papistisk sindede ; thi den ny 
+lære havde hidindtil kun gjort ringe fremskridt hos 
+den jyske adel , som hos bonden ; det var fornemmelig 
+kjøbstadsborgeren , der holdt Luthers fane oppe . Nu 
+var Christoffer kruse ingenlunde en luthersk fanatiker ; 
+tvertimod havde han for nogen tid siden i gerninger : 
+givet bevis på sit mådehold , idet han selv fjerde , 
+tilligemed Niels kås , Lars skel og Chrisfen fris 
+havde forsøgt at værge den onde bisp Jørgen fris 
+
+mod de Viborg borgeres raseri ; men tidens store 
+åndelige spørgsmål rykkede dog nu hele den på 
+Vingegård forsamlede kreds nær på livet ; thi 
+Laurids lunow havde begærer at blive viet af en 
+luthersk prædiker , et forsæt , som den gamle gidsel 
+Podebusk hårdnakket modsatte sig , og som kom til at 
+koste stakkels Anna mange tårer . 
+Egentlig havde Vingegårds beboere i en del 
+år levet et temmeligt ukirkeligt liv , og det samme 
+kunne siges om hele omegnens beboere . Den papistiske 
+gejstlighed var alt længe nedsunken i verdslighed og 
+ladhed , og ihændehaverne af præstekaldene fortærede 
+deres indtægter i byerne , mens de overdroge besørgelsen 
+af gudstjenesten til knapt lønnede kapellaner , 
+der desuden vare tilstede i så ringe antal , at i mange 
+kirker messen kun læstes hver tredje eller fjerde 
+søndag , og nogle stod helt øde . Hr . Niels Frandsen , 
+som vikarierede i denne egn , undlod rigtignok 
+aldrig , når han havde læst messe i vinge kirke , da at 
+komme ned til gården , høre gamle gidsel Podebusks 
+skriftemål , såvel som Annas , og tildele dem absolution , 
+en gang , som altid , blev påskønnet og i ethvert 
+fald lønnet med et rigeligt måltid ; men Christoffer , 
+hans hustru og ide ville ikke have med ham at skaffe . 
+Oldemoder og Anna nøde på papistisk Viis sakramentet 
+kun i brødets skikkelse , ufravigelig en gang 
+årlig og ved påsketid ; de andre derimod droge til 
+Viborg , når de ville høre et guds ord , og der nøde 
+de hos Thøger Løvenbalk nadveren i den oprindelige , 
+af Herren selv indstiftede form , både i vinens og 
+
+brødets skikkelse ; men da det krævede en rejse på 
+halvtredie mil , skete det selvfølgelig ikke ofte . 
+Hvad Thomas kruse angår , da nød han 
+slet ikke sakramentet , hverken i den ene eller i begge 
+skikkelser . Opvoksen under opløste kirkelige tilstande 
+var han , som ikke få af hans samtidige , bleven et 
+bytte for en vantro , der ved hans misundelige og 
+avindsyge karakter antog den mørkeste farve . I 
+hans øjne var al gudstjeneste kun et håndværk , 
+gejstligheden et laug , der kun så på sin egen fordel 
+og alle troende dosmere og narre . Han drev 
+da nu kun spot med de andres nidkærhed i anledning 
+af det i hans øjne ganske ligegyldige spørgsmål , 
+om en papistisk gejstlig , eller en luthersk prædiker 
+skulle vie Anna ; men han havde dog på sin 
+Viis godhed for sin søster og en dag , da han var 
+bleven hendes store bleghed vaer og så , at hendes 
+øjne vare røde af gråd , havde han sagt til hende : 
+„ Jeg formærker , søsterlil , at du skøtter ikke 
+stort om den brudgom , der er udset til dig . Se , 
+nu kan du lettelig vorde ham kvit ! Hold hart ved 
+messe , vievand og smørelse , så lader tænkelig han , 
+som jo er kætter på en Hals , mig sidde og rider 
+brudeløs herfra . “ 
+„ Fy dig an , Thomas , at give mig sligt ondt 
+råd ! “ svarede Anna med blnssende kinder ; „ Djævelen 
+må have indgivet dig det ; thi det skal du vide , 
+at hvor det end står med Laurids ' s tro og min , 
+jeg har givet ham mit ord og bryder det ingensinde , 
+så vist som han er en retskaffen Dannemand og mig 
+huld og tro . “ 
+
+ligefuldt tænkte Anna ikke uden overtroisk gysen 
+på en luthersk vielse , ved hvilken hverken hun , eller 
+hendes brudering , skulle bestænkes med vievand , den 
+hellige salve ikke smøres på hendes pande og den 
+hellige røgelse ikke dufte ; der kunne ikke være velsignelse 
+derved , ja det ville blive , som om hun sket 
+ikke var viet . Oldemoder støttede hende af al magt ; 
+thi hun havde hele tiden været imod af give sin 
+sønnedatter til en kætter , men da hun faldt tilføje , 
+stod hun fast på , af vielsen skulle besørges as Niels 
+Frandsen ; i modsat fald truede hun med sin forbandelse ; 
+men Laurids Lunov var hidindtil ikke destomindre 
+forbleven ved sit . 
+Sagen henstod således uafgjort lige indtil dagen før 
+brylluppet . Rigtignok havde gamle gidsel tilsagt kapellanen 
+til af vie hendes sønnedatter ; men Christoffer kruse 
+havde i stilhed indbudet Thøger Løvenbalk , nærmest som 
+en slægtning af hr . Mogens , men en luthersk prædiker 
+var så dog ved hånden , om brudgommen skulle vise 
+sig ubøjelig . Christoffer frygtede ikke kirkens straf ; 
+thi dens arm ræklede navnlig i Viborg bispedømme 
+ikke langt . Biskoppen , Jørgen fris , sad gram i hu , 
+men afmægtig på sin Borg Hald og havde trods 
+rigsdagens beslutninger til kirkens gunst , da papismen 
+ester kong Frederik den førstes død en stakket 
+stund atter rejste hovedet , ikke engang formået at 
+genoprette den kattolske gudstjeneste i hans egen 
+domkirke . Dobbelt afmægtig var han nu , da han 
+på grund af genstridighed midt i sin øvrige ulykke 
+var bleven rammet af en banstråles lyn fra st . 
+Peders stol i rom , så det her kun kom an på at 
+
+tilfredsstille den forsultne kapellan , hr . Niels , ved en 
+rigelig kendelse , i det håb , at han da som en ægte 
+leietjener ville vige pladsen . Slægten fik da rase 
+derover , det måtte bæres ; men langt værre var 
+oldemoders forbandelse . Som husets patriarkinde 
+blev hun holdt højt i ære , agtedes for sin fromhed 
+og rene Vandel og tillagdes endogså seergave . Det 
+kunne give ulykke , om Anna skulle gå til brudeskamlen 
+uden den gamles velsignelse , og derfor havde 
+Christoffer denne dags morgen sendt bud og brev . 
+Til sødalgård , hvor han vidste , at Laurids Lunov 
+ville indfinde sig som gest hos de parsberger dagen 
+før brylluppet , for at være nærmere ved stedet og 
+have kortere vej til kirken ven næste morgen . Han 
+formanede i brevet Laurids til at falde til føje , og 
+virkningen blev den uformodede , at Laurids , ledsaget 
+af sin slægtning Heidenreich Lunov , indfandt sig på 
+Vingegård samme dags aften , netop som Christoffer 
+og hans gjester ville sætte sig til nadverbordet . 
+De blev alle forundrede over hans komme 
+aftenen før brylluppet , men Anna blev glad ; thi de 
+første ord , han lod falde , da han var steget af hesten , 
+indeholdt en kærlig forespørgsel til hans fæstemøes 
+befindende , og den hilsen blev hende straks overbragt 
+af ide på hendes Kammer , som hun denne aften ikke 
+turde forlade . Laurids Lunov havde nemlig hidtil 
+viist sig som en højst koldsindig bejler . Han var en 
+ægte typus på nordisk flegma , uagtet hans slægt 
+var indvandret syd fra . Stor måtte den glæde være og 
+uventet den ulykke komme , der skulle spores i hans 
+faste træk , og Anna havde let ved at mindes de 
+
+elskovsord , han havde hvisket hende i øret . I timevis 
+kunne han sidde slum ved hendes side , men dog 
+sad han der gerne , så hun håbede , at der alligevel 
+slog et hjerte bag den rå skal . 
+Da Laurids trådte ind i dagligværelset , mærkede 
+han snart , i hvilken grad stemningen var ham imod ; 
+men det kendtes ikke på hans sunde , rødmussede ansigt , 
+mod hvilket det lange lyse hår og skæg stak 
+underligt af , og han svarede ikke på de skosende ord , 
+der faldt fra højre til venstre . Hans frænde var 
+ikke så fåtalende , men hans forsøg på at mægle 
+blev heller ikke godt optagen . En fortrædelig taushed 
+faldt over selskabet , da det havde taget sæde ved 
+bordet , og man begyndte at lange til grødfadene . 
+For bordenden sad oldemøder . Hun så med 
+sit rynkede ansigt og de røde , rindende øjne under 
+hovedlinet hel mumieagtig ud . Dog kendtes det på 
+hendes skælvende læber , at hendes sind var i oprør ; thi 
+Laurids Lunov havde nylig været hos hende for at 
+bevidne hende sin ærefrygt og kysse hendes hånd , 
+den hun uvilligt og modstræbende havde rakt ham til 
+velkomst . Nu sad hun der uden at røre maden , 
+men lod rosenkrandsen løbe gennem de rystende 
+hænder . 
+Gjesterne vare stedede til bords fra oldemoders 
+plads nedad efter deres rang og værdighed . Ved 
+hendes højre side sad hendes frænde , rigens råd , 
+Predbjørn Podebusk , en stærk papist , og ved den 
+venstre den vide bekendte Mogens munk , af de munter 
+med tre roser i våbenet , de Langers skjoldemærke , 
+fra hvilken slægt han egentlig stammede . Også han 
+
+var medlem af rigens råd og navnkundig som kong 
+Christiern den andens undsigelsesmand ; thi da de 
+jyske råder sendte ham ned for at tilbyde hertug 
+Frederik , siden kong Frederik den første , kronen og 
+på vejen overgive kong chrisfiern , som dvælede i 
+bejle , den skrivelse , hvori den jyske adel opsagde 
+kongen huldskab og troskab , da røgtede han sit 
+ærinde med stor snuhed . Han talte nemlig helt 
+venskabeligt med kongen og lovede ham nogle skønne 
+jagthunde , men efterlod brevet i sin ene handske , 
+som han lod ligge . Han betænkte vel , at kong 
+chrisfiern gerne havde sin bøddel ved hånden ; thi 
+han var ellers ingen frygtagtig herre , hørte tværtimod 
+til de modigste og var for den sags skyld på sit 
+mindre område en ligeså stor tyran , som kongen 
+og dertil en hård bondeplager . Også hans hustru 
+Karen , af slægten nosenkrantz , var tilstede . Hun 
+var en fager kvinde , meget yngre , end sin ægtefælle . 
+Blandt de øvrige gjester bør nævnes gamle 
+Niels fris til vadskærgård , der som en mangeårig 
+ven af kruserne havde gjort den lange rejse helt 
+oppe fra Lemvig for at overvære sin guddatter , Anna 
+Enevoldsdatters brudefærd og havde medbragt sin 
+hustru Karen Pallesdatter Juel , sin søn gødske og 
+sin datter Kirstine , som med ide , Margaret og flere 
+unge jomfruer , skulle være brudepige . Også var 
+tilstede Niels munk til gjessinggård ved Randers 
+fjord , af de munker med vinranken og hans hustru 
+Birgitte kruse ; Peder kruse til ballegård med sin 
+hustru Dorthe visiert , Anna kruse , Jens Munks 
+efterleverske , Holger Tønnesen visiert og Korfits 
+
+visiert til næs , slægtninge af brudens hensovede 
+moder , Dorthe visiert og desforuden nogle fjernere 
+slægtninge ; men de tilstedeværende vare dog kun en 
+lille flok mod de talrige gjester , som næste dag ville 
+indfinde sig fra omegnen . 
+Den dybeste taushed herskede ved bordet , mens 
+skeerne klang mod grødfadene , da pludselig gamle 
+gidsel Podebusk fæstede sit skøve blik på Laurids Lunov 
+og lod sin skurrende røst høre . 
+„ I alle disse gode frænders og kyndinges nærværelse , “ 
+Sagde hun , „ og end i rette tid adspørger 
+jeg eder , Laurids : holder i fast ved eders ugudelige 
+forsæt at lade eder vie ved en kætter og frafalden , 
+eller haver i imens besindet eder og tillader , at den 
+guds mand , hr . Niels , lægger eders og Annas 
+hænder tilsamnien efter den hellige kirkes sæd og 
+skik ? “ 
+Alles øjne vendte sig mod Laurids Lunov , der 
+så ned for sig i taushed . 
+„ På anden Viis , end at dette så skeer , giver 
+ikke jeg mit minde til dette ægteskab , “ vedblev den 
+gamle med stedse stærkere røst . „ Må i så og , om 
+slig ugudelig og oprørsk handel skal fuldbyrdes , ride 
+til kirken i morgen uden min ledsagelse , ja med min 
+forbandelse i følge . Tænkelig lader i hånt om 
+en gammel kvindes formaning , al den stund i disse 
+tider alt , som gammelt er , agtes ringe . Ak , gud 
+nåde ! vi pines svarligen i denne jammerdal og må 
+tage kalken fuld med Korsens bitre drik og myrra . “ 
+Den gamle tørrede sine øjne med fligen af sit 
+hovedklæde og føjede endnu til : 
+
+„ Ikkun et lam er mig levnet ; nu ville i tage 
+mig og det fra og fordærve det ugudeligt . “ 
+Alle lyttede ærbødigt til den gamles ord , hvilke 
+de fleste af gjesterne fkjenkede deres fulde bifald ; men 
+tillige forundrede de sig over , at hun trods sin høje 
+alder og tilsyneladende sløvhed havde evnet at tale 
+så syndigt . Nu vendtes alle blikke spørgende til 
+Laurids Lunov , der omsider tog til orde og med stor 
+sindighed sagde : 
+„ I slå eder til tåls , gidsel ! Ikke vil jeg 
+stå stift på mit forsæt , men føje mig efter eder 
+og Anna , håbendes , at Herren forlader mig denne 
+synd , desformedelst jeg handler så for fredens skyld , 
+til kærlighedens og samdrægtighedens befordring . 
+Jeg er kommen hid aleneste for selv at forkynde eder 
+dette , hvilket tykkes mig at være nødagtigt . Så være 
+da og de onde ord , i nys sagde om ugudelighed og 
+Annas fordærvelse udflettede og tilgivne ! “ 
+Man skulle troet , at denne erklæring til fulde 
+måtte tilfredsstillet den gamle , men når hendes sind 
+engang var kommet i oprør , lod det sig sjælden be- . 
+Rolige ved fornuftgrunde , men stormen måtte rase 
+sin tid ud . Hun mumlede noget om forstokkede 
+kættere , brast på ny i gråd , vinkede ad Anna Seefeld 
+og lod sig føre ud for at gå til sengs . Da 
+hun havde forladt stuen , udtalte Christoffer kruse 
+sin tak til Laurids Lunov for hans gode fredelige 
+sindelag , men lagde iøvrigt ikke dølgsmål på , at 
+han var enig med Laurids og beklagede udfaldet . 
+Mogens munk rettede sin anseelige skikkelse og 
+fæstede sit hvasse blik på Christoffer , mens denne 
+
+talte . Da hans Broder , Iver munk , havde været 
+bisp i Ribe , og hans søn Oluf nu sad på den 
+samme bispestol , var Mogens begribelig en stærk 
+papist . 
+„ Ej Christoffer ! “ udbrød han , idet et barsk smil 
+for over hans skarpe træk , „ uvillig gerning fortjener 
+ingen tak . Dette var nødagtigt ; thi var Laurids 
+forblevet ved sit , da måtte det blevet en krank 
+brudefærd , al den stund jeg og flere til i morgen 
+ved første solblink med tak for nydt gjestfrihed ville 
+draget herfra . “ 
+„ Stor fortrædenhed ville det voldet os , “ svarede 
+Christoffer fluks , „ havde i handlet så tilsindet , Mogens ! 
+Dog , det skal i vide , at her ville blevet 
+brudefærd endda og gjesfer nok foruden eder og dem , 
+der er af samme sind , som i . “ 
+„ Lad høre engang , “ sagde Mogens munk med 
+sin sædvanlige halstarrighed , „ hvilke gjesfer de er , 
+der værdes til at veje Predbjørn , Niels , mig og vore 
+lige op ? “ 
+„ I forvender mine ord , “ svarede Christoffer sindigt , 
+„ som intet rørte ved værdigheden . Dog kaster 
+i neppelig vrag på min nabo , riddersmanden hr . 
+Mogens Løvenbalk , skal vi se sagen an på den 
+Viis . “ 
+„ Ej ! “ udbrød gamle Niels fris , som bemærkede , 
+at årerne begyndte at svulme på den hidsige Mogens 
+Munks pande og frygtede strid , „ Ej ! Hr . Mogens 
+Lauridsen med den gyldne kede på sin tykke bug 
+er vel værd at beskue ; end bedre dog , om i har budet 
+hans frænde , Geert Eriksen med ? “ 
+
+„ Visselig har jeg det ! “ svarede Christoffer med 
+rynket pande . 
+„ Nu ! “ sagde Niels fris , „ ingenlunde laster jeg 
+eder for det ; thi hvor gale Geert er til huse , der 
+græder ingen , men alle le , så maven sprækker . “ — 
+kort efter hævedes måltidet , de unge gik ud i 
+urtegården , men de gamle blev inde ; mændene 
+sade i det ene hjørne af stuen ved ølkrusene , kvinderne 
+i det andet med deres håndarbejder . Dog 
+fjernede både vært og værtinde sig , da de begge havde 
+nok at varetage . 
+„ Havde jeg været vidende om , “ sagde predbjorn 
+Podebusk , „ at Laurids Lunov er så stærk lutherisk , 
+jeg var ikke draget til denne brudefærd . “ 
+„ Nu , “ sagde Niels fris , „ Laurids er en Dannemand 
+lige godt , så og Christoffer , står end hovedet 
+ej ret på dem , hvad det kirkelige anbelanger . Få 
+vi så nu og en gudelig messe efter god , gammel 
+kirkelig skik og dansk sæd at høre , så den udenvelts 
+tyske fayon ikke vil fortrædige eder . I betænke så 
+og , “ vedblev Niels , idet han strøg sit grå skæg , 
+„ at man i disse tider ikke tør forkaste hver og en , 
+som falder fra . Sagerne turde til sidst vende sig så , 
+at man blev frændeløs . “ 
+„ Det har end ingen nød dermed , “ sagde Mogens 
+munk ; „ men så er tilstandene nu beskafne , at den 
+menige adel rejser hovedet og vil trodse rigens 
+råd . Skam få rigens hofmester , der , efter hvad 
+jeg har fornummet , puster til ilden og står mod sine 
+egne fæller . “ 
+
+„ Bi må dog love hr . Mogens gjse , “ mente 
+Peder kruse , „ at han så driver på hertug Christierns 
+valg . “ 
+„ Tiderne er » lystige , “ sagde gamle Niels fris , 
+idet hans små grå øjne under de buskede bryn 
+antoge et snu udtryk . „ Man bør se sig vel fore og 
+fornemme , hvor man sætter sin fod . Vi ønske hertugens 
+valg fremgang , ikke så ? “ 
+„ Jeg på ingen Viis , “ sagde Predbjørn Podebusk 
+med stor bestemthed . 
+„ Mogens gør dog så , “ for Niels fris fort , 
+„ og flere med ham . Det bør da betænkes , at kåre 
+vi ham , da give vi tænkelig kirken dens bane ; det 
+sammes ilde ; hvad om vi sirede en kende på det 
+kirkelige og betænkte , hvad der kan vorde riget og 
+standen profitligt ? “ 
+„ Ej ! “ udbrød Mogens munk , „ I er nok alt med 
+den ene fod over gjerdet , Niels , og vorder snarest 
+lutherifk . “ 
+„ På ingen Viis ! “ genmælede Niels og blinkede 
+med øjnene . „ Vi holde ligefuldt ved kirken , enddog 
+det er at befrygte , at hun omsider falder , om vi end 
+støtte hende . “ 
+„ Visselig , “ sagde Predbjørn Podebusk , „ har kirken 
+ej stindere støtter , end eder , Niels , da må hun 
+vel falde ! “ 
+„ Nu , “ svarede Niels og blev lidt rød , „ jeg har 
+fornemmelig det for øje at holde splidagtighed 
+nede og bevare ensindighed og samdrægtighed i 
+standen . “ — 
+
+mens talen gik så mellem mændene , stak kvinderne 
+hovederne sammen i den modsatte ende af 
+stuen og småsnakkede . Først talte de om huusholdningssorger , 
+om Annas udstyr , om prisen på 
+kjortler og perlehuer , idet hver roste sin syerske og 
+løde- eller farvekone ; men til sidst tog samtalen en 
+alvorligere retning . Anna kruse , Jens Munks efterleverske , 
+en kvinde til Års med et blegt , rynket ansigt , 
+der indfattedes af en snever Fløiels hue , så at 
+ikke et eneste af hendes grå hår vare at se , tog 
+efter en lille pause ordet og sagde : 
+„ Sære ulykkens tider er døg disse ! Hvad have 
+vi nu her set ? Brudgom og brud slå imod hinanden 
+og have ej samme tro ; så går og Broder 
+og søster hver sin vej ; gud den alsommægtigste og 
+alle hans hellige se i nåde dertil og bedre det ! “ 
+„ En god dannekvinde , “ mente Karen Pallesdatter 
+Juel , Niels fris ' s hustru , „ bør slå med sin husbond 
+og følge ham . Skulle Niels få tilsinds at 
+vorde lutherisk , ikke ville jeg gøre ham livet surt 
+for den sags skyld . “ 
+Karen , som var en kraftig kvinde , vel ved magt , 
+sagde dette med stor djærvhed . Hendes rolige , sunde 
+åsyn og faste blik vidnede , at hun var ligeså 
+kæk og åben , som hendes mand var fnu og forslagen . 
+„ Ej , 
+hør nu ! “ udbrød Birgitte kruse , Niels 
+Munks hustru , med et spidst smil på sine tynde 
+læber . „ Da skulle min husbond ikke dø i synden , 
+fangede han kjættertanker ! Med Anna vil det neppelig 
+give stor strid ; hun er svagsindet ; holder nu på 
+
+god kirkelig vielse for ikke at krænke oldemoder ; men 
+har hun blot været Laurids ' s hustru et år , da får 
+hun samme sind , som han . “ 
+„ Ikke begriber jeg , “ sagde Karen Rosenkrantz , 
+Mogens Munks unge hustru , „ at en forstandig og 
+dydig kvinde , som Anna Seefeld , er verden så ganske 
+lutherifk . Hun tilstod i morges ved davren , at hun 
+ingensinde mere gør bønner til guds moder eller 
+helgene , hvis hellige billeder hun skjeldte for afguder , 
+ikke stort bedre , end de hedningers . “ 
+Alle kvinderne korsede sig , undtagen Karen Niels 
+fris ' s , som sagde : 
+„ Da høre i , hvad der er mere at forundre på — 
+Maren Lauridsdatter er på en studs gået over og 
+vorden lutherisk . “ 
+„ Maren Erik Skrams ? Gud nåde ! Er det 
+sanden ? “ råbte de andre i munden på hverandre . 
+„ Det er sikkert og vist , “ forsikrede Karen , „ enddog 
+Thøger , hendes frænde , gik skruende dertil , da han 
+skønnede , det kom sært brat . “ 
+„ Karen lyver ikke , “ sagde Dorthe Viffert , Peder 
+kruses hustru ; „ Peder var i viborrig forgangen dag 
+og hørte for vist , at Maren til albanidag i sortebrødrekirke 
+annammede nadveren af Thøgers hånd på 
+lutherisk Viis og drak uskikkeligt af kalken . “ 
+„ Tvi hende ! “ udbrød Karen Rosenkrantz , „ som 
+hun brugte mund og skjeldte på Luther og hans 
+taufen , da vi i denne vår vare tilhobe hos Oluf i 
+Ribe . “ 
+„ Og hvad monne morbroder i Års siger dertil ? “ 
+Spurgte Anna kruse . „ Flyder de bilders blod 
+
+i Marens årer . Nu for tiden sidde otte bilder i 
+rigens råd , og alle otte er de forblevne den hellige 
+kirke tro og have udvist stor bestandighed . “ 
+„ De bilder blive nu overmægtige , “ sagde Karen 
+Rosenkrantz og slog med nakken , „ de trænge sig på 
+overalt . “ 
+„ Nu , nu ! “ tog Karen Niels fris til orde , 
+„ der er plads til os andre endda ! Det forundrer mig 
+døg , at ingen af eder spørger derom , hvad Marens 
+Broder , hr . Mogens på Tjele siger . “ 
+„ Ham få vi se i morgen , “ sagde Birgitte kruse . 
+„ Er jeg døg håbendes , han medbringer ikke sin skotske 
+kvinde . “ 
+„ Kommer Genete Jakobsdatter til brudefærden 
+imorgen , “ sagde Karen Rosenkrantz og rynkede sine 
+fagre bryn , da rider ikke jeg med i følget . Hun er 
+ikkun hans frillekone , Maren har fortroet mig det . “ 
+„ Sige døg nogle ganske det modsatte , “ tog 
+Karen Niels fris til genmæle ; „ og bør i lige godt 
+ride med til kirke , Karen , for annalils skyld , at 
+hendes brudefærd kan vorde lykkelig og fredsommelig . “ 
+„ Gud nåde , for lykke det bliver ! “ udbrød Anna 
+kruse . „ Alt i morges påkom mig uroestanker . En 
+hare sprang over vejen da jeg drog af hjemmet . “ 
+„ Fløj så og en ravn tæt over vore hoveder , 
+da vi droge af gjessinggård , “ meldte Birgitte kruse , 
+„ og tog på at skrige så ræddelig , at Niels hest 
+gjørde et stort Spring . “ 
+Den gang floge alle kvinderne kors for sig , 
+og nogle af dem rystede bekymrede på hovedet ; men 
+de skiftede hastigt mine , og alt blev smil , da døren 
+
+i det samme gik op , og husmoderen kiggede ind . 
+Da hun blev vaer , at mændene nu alle havde fjernet 
+sig , slog hun døren op på vid gab og drog Anna 
+ind med sig . 
+„ Her kommer en jomfru , “ sagde Anna Seefeld 
+med smil på sit milde åsyn , „ der ikke vil søge 
+. Sengen den sidste aften af hendes jomfrustand , uden 
+at have budet eder mange gode nætter og takket 
+eder for al kærlighed og godt , i hidindtil beviste 
+hende . “ 
+Da Annas navne og frænke , Jens Munks 
+efterleversfe , så sin unge slægtnings blussende og 
+glade åsyn , følte hun oprigtig anger over sin ilde 
+spådom om ulykke , og hun blev end mere bevæget , 
+da hun erfarede , at hun som den ældste og nærmeste 
+slægtning var udset til at rede , det vil sige klæde 
+bruden den næste morgen . Karen Rosenkrantz var 
+ulige skønnere at se til nu , da hun med et mildt 
+blik i sine klare blå øjne drog Anna , til sig og 
+kyssede hende , end før , da hun sfosede de bilder og 
+dømte Genete så hårdt . 
+„ I indeslutte mig i eders bønner , “ sagde Anna , 
+da hun havde dvælet nogle øjeblikke i stuen , „ og 
+værer venlige i hu mod Laurids ! I bære ikke nag 
+til ham , sordi han i et tænker anderledes , end i ! “ 
+„ Ej , se til hende ! “ udbrød Karen Juel skjemtende ; 
+„ nu vil ægget prædike for hønen . Sov du 
+blot sødelig og drøm ikke det i nat , at vi skulle bide 
+din skat i morgen ! “ 
+Anna takkede endnu sine frænker , Anna og Birgitte , 
+fordi de havde ydet så rigelige bidrag til hendes 
+
+udsmykkelse som brud ; thi det var skik og brug , 
+at de kvindelige slægtninge tildøde deres smykker 
+til låns , for at bruden kunne fremtræde desto prægtigere 
+udstyret . Derpå begav Anna sig atter ind på 
+sit Kammer for at gå til sengs ; men der fandt hun 
+ide stående ved det åbne vindue og seende ud i 
+urtegården . 
+Der var et sært rosenskær over ides åsyn , en 
+fugtig glans over hendes blik og et skjelmsk smil 
+på hendes læber . 
+„ Der er så fagert i Haugen i aften , “ sagde ide , 
+„ og så svall nu , da solen er nedgået . Gå vi 
+en liden gang , lunden rundt , forinden vi lægge os ? “ 
+Anna gjorde indvendinger mod det forslag og 
+mente , det ville være upassende , at hun denne aften 
+silde strippede om i lunden ; men ide fik hende overtalt , 
+og de listede da ud ad en bagdør og under 
+træerne langs hegnet ned til lunden . Dog , næppe 
+havde de gået nogle skridt i ly af buskene , før de 
+bleve to mænd vaer . Anna blev ræd , slog hætten 
+over sit hoved , trak den sammen for ansigtet og ville 
+undflye , men ide holdt hende tilbage , og Anna så 
+i samme nu til sin forundring Laurids stå for sig . 
+„ I vredes ikke over min dristighed , “ sagde Laurids , 
+da ide havde fjernet sig , „ at jeg træder eder 
+for øjne i denne stund . Det burde ikke så være , 
+jeg ved det vel , men mit hjerte drog mig hid . Jeg 
+forlængtes efter at se eder og høre af eders egen 
+mund , om i nu er tilfreds med mig og i morgen 
+går til brudeskamlen med et let hjerte ? “ 
+
+„ Ved guds hellige moder ! “ udbrød Anna , bevæget 
+over dette bevis på ømhed hos hendes hidtil 
+så koldsindige fæstemand , men idet hun ængstelig så 
+sig om , „ I har indjaget mig stor skræk . Dog være 
+i hjerteligt takket , fordi i har tænkt så venligen 
+på mig ! “ 
+„ Jeg gør så til enhver tid , “ svarede Laurids 
+forlegent ; „ dog bør i vide , at føjede jeg mig end 
+efter eder og oldemoder i den sag med vielsen , jeg 
+har derfor på ingen Viis stiftet sind . I får en 
+lutherisf mand ligefuldt ; er det eder tilpas ? “ 
+„ Jeg sætter det i guds hånd , “ svarede Anna 
+fromt . 
+„ Og i har mig kær ? “ spurgte Laurids og greb 
+hendes hånd . 
+Anna kunne ikke andet end forundre sig over sin 
+fæstemand , som næsten aldrig havde sagt hende elskovsørd 
+før , når lejligheden var god , men som nu kom i 
+den ellevte time og bejlede fra ny af ; døg var hun 
+glad i sit hjerte . 
+„ I var mig en lang tid fremmed , “ svarede hun 
+med tårer i sine milde øjne , „ døg nu i denne 
+stund føler jeg , at jeg har eder kær . “ 
+„ Da er alt vel , “ sagde lanrids ; „ nu have gud 
+eder til den glade tag i morgen ! “ 
+Men da han slap hendes hånd og vendte sig 
+for at gå , blev Anna vaer , at ide gik afsides og 
+talte med lanrids lunvvs følgesvend . Hun kaldte 
+hende hid , ide kom blussende og leende , og de ilede 
+nu sammen op til huset . Pludselig standsede Anna , 
+greb ide om armen og sagde : 
+
+„ Du spillede mig det puds , ide , og ingen 
+anden ! “ 
+„ Gjorde jeg ilde deri ? “ spurgte ide , rødmede og 
+loe . „ Lanrids skikkede mig bud og bad mig så bønligt 
+skaffe sig dig i tale . “ 
+„ Skikkede dig bud ? “ gentog Anna , „ han var 
+jo alt dragen af gårde for længst . “ 
+„ Han var så , “ svarede ide og holdt hætten 
+tæt sammen om sit ansigt , mens hendes øjne lyste 
+ud af åbningen som et par stjerner ; „ dog vendte 
+han hesten igen , som du nu ved . “ 
+„ Var den anden mand da Heidenreich , ide ? 
+Hvad snak førte du med ham bag buskene ? “ 
+„ Heidenreich ? “ gentog ide med en såre uskyldig 
+mine ; „ på ingen Viis ! Det var ikkun Knud Mogensen . 
+Han havde mødt Laurids mellem Tjele og 
+her , de kom i snak sammen , og han erfoer , at Laurids 
+følte svar længsel efter at se dig og sige dig 
+et ord forinden i morgen . Knud bød sig straks til at 
+sætte det i værk . “ 
+„ Men hvor fik Knud dig i tale , ide ? “ 
+„ Nu , “ svarede ide , „ mens du var inde at byde 
+godnat , og som jeg stod ved vinduet , da kom han 
+listende just den vej , vi nu gå , sagde besked og løb 
+så at hente Laurids , der holdt med sin svend og 
+Knuds hest nede bag lunden . “ 
+„ Ide , ide ! “ udbrød Anna , „ Du er en dristig 
+og . forslagen mø ! Dog have du tak for den 
+skjelmsstreg nu , da den løb vel af ! “ 
+
+tiende kapitel . 
+Anna Enevoldsdatters brudefærd . 
+Peter- og povelsdag viste himlen ikke de mange 
+fra Vingegård spejdende blikke noget mildt åsyn . 
+Tunge skyer hang truende over de fkovbevoxede bakkedrag 
+hinsides Tjele langsø ; men ligeså langsomt og 
+majestætisk de vare komne , vege de atter bort , og da 
+det store brudetog klokken ni drog ud fra gården , 
+brød solen gennem skydækket , udgød sit rige lys 
+over den lange skare ædle mænd og kvinder , som i 
+deres bedste smykke rede frem , par efter par , på 
+vælige heste , og lod sine stråler spille på de kostbare 
+dragters Fløiel og silke , guld og sølv , på 
+de blanke våben og vaiende fjedre . Spillemændene 
+lode deres piber og skalmeier lystigt høre ; det løv 
+mere vildt end skønt ; men den alvorsfulde tone fra 
+vinge kirkeklokke , der begyndte at lyde , så snart 
+brudetoget havde forladt gården , og som snart lød 
+kraftigt og nær , snart dæmpet og fjern , som vinden 
+bar til eller fra , mindede om , at før livsglæden 
+kunne slå sig løs , måtte pagten fignes i guds 
+hus . 
+
+den uanseelige landsbykirke , som ligger kun en 
+god halv fjerdingmiil fra gården , var allerede dengang 
+gammel , men er dog endnu væsentlig den samme . 
+Den ligger nu , som dengang , på sin stejle høj , hvor 
+den , som for århundreder siden , med sin klokkemund 
+kan samtale med Bigum kirke , der hinsides søen 
+spejler sit slanke tårn i bølgerne . Dog må vinge 
+kirke nu med misundelse se over til sin lykkeligere 
+søster , der har bevaret sin prydelse , tårnet , medens 
+den selv i tidernes løb er bleven kullet . Hin peterog 
+povelsdag , da den glimrende brudeskare nærmede 
+sig , knejsede dens tårn endnu , og fra dens glughuller 
+lød klokkeklangen vide omkring . 
+På Kirkebakkens skråninger og på den lille 
+jevne plads foran kirkegårdens indgangsport stod 
+tætte klynger af mænd og kvinder . Det var ikke 
+blot de vinge bønder med deres hustruer og børn , 
+men også en del af nabobyernes indvånere , der 
+ville forlyste sig ved at beskue den adelige brudefærds 
+pragt . Den hele skare afgav et broget skue ; thi 
+den danske Bonde yndede dengang , såvel som adelsmanden , 
+lyse og livlige farver , og der sås da røde , 
+grønne , blå , brune og grå kofter og kjortler 
+mellem hverandre . Stoffet var simpelt og stærkt vadmel , 
+men dog sås også enkelte finere kofter af klæde , 
+prydet med sølvknapper . De fleste tilstedeværende 
+vare vistnok Christoffer kruses og hr . Mogens ' s 
+landboere , eller gårdfæstere og ugedagsmænd , dertil 
+en skare husmænd , inderster , nogle håndværkere 
+og pebersvende , eller landhøkere , men der fandtes også 
+iblandt enkelte jordegne bønder , eller selvejere , 
+
+hvis stadselige dragter og sølvbeslagne livbælter vidnede 
+om ikke ringe velstand . Sås der end hist og 
+her nogle pjaltede stoddere og tiggerkærlinger , de 
+fleste vare dog velklædte , og mændenes kække holdning 
+og de djærve ord , der nu og da faldt , tydede 
+på større frimodighed , end den danske Bonde i den 
+påfølgende tidsalder kunne rose sig af . Reformationens 
+åndepust havde berørt enkelte sjæle og indgivet 
+dem et forfængeligt håb om lighed og frihed ; 
+navnlig fik rygterne om borger- og bondevennens , 
+kong Christiern den andens mulige genindsættelse 
+på ttronen en og anden Bondes nakke 
+til at kneife trodsigere . Dog var , selv uden disse 
+forbigående tidsomstændigheder og det ved dem fremkaldte 
+åndelige røre , bondens holdning lige overfor 
+adelsmanden langt mindre underdanig , end den senere 
+blev , og tonen mellem herre og tjener havde efter 
+god , gammel dansk sæd endnu bevaret en jevnhed og 
+ligefremhed , som bødede noget på den ulige fordeling 
+af rigdom og magt . 
+Bønderne stod da ingenlunde alle med hat i 
+hånd og stumme , da brudetoget drog forbi op til 
+kirken , tværtimod gave de hørligt nok deres bifald 
+eller mishag til kende , venlige tilråb afløstes nu 
+og da af en misbilligende mumlen , de ridendes udseende 
+og holdning bedømtes , hestene vurderedes , og 
+undertiden lød drøj skjemt , som fik de nærmest 
+stående til at le . 
+Dog var det en stor oienslyst for bønderne at 
+skue deres overmænds pragt . Rytternes hatte med 
+de vaiende , brogede og med ledelsteens-agraffer fastholdte 
+
+fjedre , de korte spanske kapper af sort Fløiel , 
+silke-trøierne og hoserne af lyse og skinnende farver , 
+skoene med guldspænder og ædelstenene , som funklede 
+fra sværdfæsterne og fra de gyldne fingerringe , 
+der blev bårne over de silkestukne handsker — rytterskernes 
+perlestukne fløiels-corsetter og skørter , de 
+gyldne keder , som hang ned på de fine brystduge 
+fra de krusede halskraver , de med ædelstene besatte 
+arm- og fingerringe , hovedsmykkerne , bindikerne eller 
+krandsene af bånd og Perler , som jomfruerne bare , 
+eller de endnu kostbarere perlehuer , som prydede 
+konerne , og over hvilke de bare en liden spidspullet 
+hat med vaiende fjedre , kåberne endelig af silke 
+eller Fløiel , bræmmede med fint peltsværk og som 
+hang i rige folder over kvindernes skuldre — al 
+denne glans måtte vel blænde almuen og undlod 
+heller ikke at vække misundelse i nogle af tilskuernes 
+hjerter . 
+Tillige skinnede overalt de adelige våbenmærker 
+dem i møde , fra hestenes dækkener eller svendenes 
+kjortler , udsyede med guld , sølv , silke eller uld , 
+nogle af dem dog lidet konstfærdigt baldyrede . Der 
+var at skue krusernes røde hue på sølvgrund , løvenbalkernes 
+blå løve på guldgrund , de munkers røde 
+roser og grønne vinranker , lunovernes sorte bjelker 
+i sølvfelt , podebuskernes flagrende , kronede ørn , 
+rosenkrantzernes skaktavlede skråbjelke , de frisers 
+røde egern , de ruders sølvrude i blåt felt , foruden 
+flere andre skjoldemærker , der , såvel som nogle 
+af de alt nævnede , for længst er brudne i graven 
+
+over de sidste ætlinger af dengang endnu blomstrende 
+slægter og nu kun tilhøre heraldikens historie . 
+Brudgommen havde passet tiden vel og indtraf 
+med sin forlover , Heidenreich , og sit følge af brudekarle 
+først til kirken . Laurids Lunov prunkede i en 
+rød silketrøie og hoser af samme stof og farve , 
+hans kappe var af sort Fløiel , fodret med hvid silke , 
+og i sin hat bar han en gul fjeder , så de unge 
+bønderpiger sukkede ved at se . så stadselig en brudgom ; 
+en og anden af dem så vel kun på klæderne og 
+tænkte sig sin egen hjertenskær så skønt udstafferet . 
+Blandt bRudesvendene red Folmer Rud og Knud Mogensen 
+jævnsides , Folmer kostbart nok klædt , men lidet 
+afstikkende , i sort Fløiel , splidset med hvid silke og en 
+blå fjeder i sin hat , hvorimod Knud glimrede i 
+ferskenfarvet . Silke og bar en rød fjeder på sin sorte 
+Fløiels baret . 
+Kort tid efter indtraf det store brudetog fra 
+Vingegård . Par efter par , en mand og kvinde 
+sammen , rede de op for kirkegårdsdigets port , ledsagede 
+hver af sine svende , som toge mod hestene , 
+så snart herskaberne vare stegne af . Alle vare ridende , 
+undtagen gamle gidsel Podebusk , der med husmoderen , 
+Anna Seefeld , ved sin side kom agende i 
+en plump karm , over hvis fire udskårne træstolper 
+var spændt et stykke blåt klæde , kantet med gule 
+fryndser , efter de tiders begreber et såre stadseligt 
+kjøretøi og Vingegårds stolthed . 
+„ Der har vi gidsel , “ sagde en bondekone , da 
+karmen rumlede forbi ; „ Guds hellige moder , hvor 
+
+det gamle skrog end kan bære sig stiv og strunk og 
+kneife i gyldenstykke og Fløiel ! “ 
+Oldemoder , såvel som de fleste kvinder i følget , 
+havde sin skønneste med kostbare stene smykkede Rosenkrands 
+ved væltet . Da hun kørte forbi jomfru 
+mariæ billede , som stod i et lidet skur der , hvor 
+kirkeveien bøjer af fra alveien , slog hun andægtig 
+kors for sig . Te fleste gjorde , som hun , men ikke 
+alle , og bønderne lagde nøje mærke til , hvo der bevidnede 
+guds moders billede sin ærefrygt , og hvo 
+der undlod det . 
+Hr . Mogens tog sig hel anseelig ud , da han , 
+klædt i blåt Fløiel , med ridderkjeden på brystet og 
+de gyldne sporer på hælene , båren af sin svære , 
+sorte hingst , ravnsvenske kaldet , red frem ved Karen 
+Rosenkrands side . Som eneste tilstedeværende ridder , 
+hvilken værdighed alene gav en lægmand ret til 
+prædikatet herre , var han , » anset at han ikke havde 
+sæde i rigens råd , den fornemste mand i selskabet , 
+og derfor var også den fornemste kvinde bleven 
+ham til del , nemlig den eneste tilstedeværende 
+rigsrådsfrue . Karen Rosenkrantz gjorde fyldest på 
+ærespladsen , ikke blot ved sit fagre åsyn og sin ædle 
+holdning , men også ved sin rige dragt ; thi hun 
+bar en perlekjortel , helt over baldyret i sine mønstre 
+med kostbare Perler af alle størrelser , og en flig 
+kjortel regnedes for den højeste pragt , ligesom den 
+også var den kostbareste af alle da kendte klædninger . 
+Hr . Mogens brystede sig og hilste til alle sider 
+menende , at bønderne betragtede deres lehnsmand 
+med dyb ærefrygt ; men uagtet hattene og huerne 
+
+kom flinkt nok af , undgik lehnsmanden , ligeså lidet , 
+som de andre , spidsrodgangen mellem almuesmændenes 
+skarpe tunger . 
+„ Det kneb at få det læs af saddelen , Jeppe , “ 
+Sagde en Bonde til sin nabo , da hr . Mogens fra sit 
+høje sæde på ravnsvenfkes ryg pustende havde nået 
+jorden ; „ Fru Karens hoppe burde haft en part af 
+byrden ; hun dansede , som lå der kun en fjeder 
+på saddelen . “ 
+„ Nu Peder , “ svarede Jeppe , „ med så svar en 
+vægt af Perler og dyre stene , som Karen Eriksdatter 
+er beladt med , vejer selv en smækker kvinde til ; hun 
+fører en utænkelig pragt ; Mogens munk udsuger ikke 
+for intet sine bønder ; der har vi ham ! Når fanden 
+nævnes , er han gerne nærmest . “ 
+Mogens munk red frem ved Birgitte kruses , 
+Niels Munks hustrus side og så sig barsk om , thi 
+ingen Bonde rørte sin hue , og der hørtes endogså 
+dæmpede vredesudbrud . Mogens blev en kende bleg 
+og hans grå øjne støde lyn under de buskede bryn , 
+men han mestrede dog her , på fremmed grund , sin 
+harme . 
+Da Christoffer kruse kom ridende med bruden , 
+trængte folkeskaren sig tæt op til porten ; thi alle 
+ville se bruden nærved , og venlige tilråb og velsignelser 
+lød hende i møde . Som hendes Broder var 
+elsker for sin mildheds skyld , således havde også 
+Anna ved sin hjertensgodhed skabt sig venner i hver 
+hytte på godset . Hendes kinder blev blege af 
+sindsrørelse , og hendes øjne fyldtes med tårer , da 
+hun fornemmede disse beviser på almuens deltagelse . 
+
+fager nok var hun at se til i sin hvide perlestukne 
+silkekjortel og sit gyldne brudediadem på det mørke 
+hår ; men hendes spinkle person var overlæsset med 
+smykker , egne og lånte , efter datidens uklædelige 
+skik , der blev dreven til en sådan yderlighed , at 
+bruden stundom var nærved at segne under vægten . 
+Blandt brudepigerne var ide Nielsdatter at se , 
+iført den blå perlestukne Fløiels kjortel , på hvilken 
+den rift , Knud havde gjort , ikke mere var synlig . 
+Den hvide silkekorset sluttede stramt om hendes fyldige 
+barm og smække midie , og den lille blå fløielshat 
+med den hvide fjeder sad kækt på hendes rige , 
+lyse med Perler og bånd smykkede fletninger . Hendes 
+åsyn lyste af ungdommelig livsglæde , og den 
+afspejlede sig hist og her i en almuesmands eller en 
+fattig kvindes træk , når hun hilste dem med smil 
+og nik . 
+Dog , hvo kunne måle sig med Margaret Mogensdatter , 
+som red frem ved ides side på gråmunk ? 
+Kun få så her på klædernes pragt , på 
+den mørkegrønne Fløiels kjortel , den sorte Fløiels 
+hat med den hvide fjeder , eller på hendes smykker , 
+som hun havde anbragt med skjønsomhed og smag ; 
+de glemte prydelserne over den dejlige skabning , den 
+ædle holdning , de sine træk og det stolte , strålende 
+blik . 
+„ Vidste jeg ikke bedre , “ sagde en kvinde blandt 
+almuen , da Margaret red frem for porten , „ jeg ville 
+tænke , hun var en kongedatter . “ 
+„ Så går jo og talen , “ sagde en gammel 
+rynket morlille i en grå kåbe , „ at kongeblod 
+
+skyder i Margrethe Mogensdatters årer ; men det er 
+kommet af et plumret væld * ) , Gjertrud ! og ikke er 
+det blevet renere på det sidste . Kneifer den jomfru 
+end stoltelig i Fløiel og silke , hun er tænkelig dog 
+et ufrit møbarn , som en af vore , ja ringere . Det 
+skal kendes på hende til sin tid , siger jeg dig , Gjertrud ! 
+Søn drager i faderens sko , datter i moderens 
+særk , og hvad tænker du om moderen ? “ 
+„ Nu , “ svarede Gjertrud , „ lad så være , at hun er 
+i et slegfredbarn , hr . Mogens og fanden må vide 
+det ! både fader og moder er af ædel rod . Det 
+gå , hvor det vil , ingensinde får en af os held 
+til af søbe af fad med Margrethe Mogensdatter . Vide 
+må du og , Sidsel , af moder , som datter under 
+os fattigfolk klæder og føde . Godt savnes først , 
+når det er borte ! Ingensinde glemmer jeg den skotske 
+kvinde , af hun klædte mine små , ej heller hendes 
+datter , af hun kyssede dem . “ 
+„ Bedst , “ sagde Sidsel , „ af glemme det , man ej 
+kan få ! Hidindtil fangede min pose ikkun tørre 
+skorper på Tjele . Dog , den snak kan vare skoven 
+igennem , som man siger ; jeg må se til hjemmet og 
+min sølle , syge mand . “ 
+„ Hendes mund må være glad , når hun vil 
+sove , “ sagde Gjertrud ved sig selv „ da får den 
+hvile og nødes ikke af udsende så onde ord . “ 
+Bønderne mente , af nu måtte alle være komne ; 
+men pludselig hørtes der hovskag fra vejen , og de 
+* ) ifølge et sagn skulle lsvenbalkerne nedstamme fra kong 
+Christoffer is nagte søn Erik . 
+
+så Geert Eriksen komme ansættende i fuldt fiirspring . 
+Geert havde stadset sig op det bedste , han evnede , 
+men lignede dog mere en nar , end en adelsmand . 
+Den gule Fløiels trøje og hoserne havde for længst 
+mistet sin skære farve og fine glans , den sorte 
+kappe var rødlig og skidt i sømmene , og hatten med 
+den brækkede blå fjeder svarede kun alt for godt til 
+resten ; men stoffet var dog det , en fri mand havde 
+privilegium på at bære , det lange grå-gule skæg 
+og hår var skønt kæmmet , og om livet havde han 
+et guldindvirket bælte , i hvilket stak et godt sværd 
+med sølvskaget fæste . Da han for op til kirkegårdsporten 
+med sin beredne svend i hælene på sig , råbte 
+en af de unge knøse efter ham : 
+„ Bedre silde , end aldrig , Geert ! “ 
+„ Silde ? “ sagde Geert , idet han sprang af sin 
+skindmær og smed tøjlen til svenden . „ Nu , for 
+silde måtte det være at råbe : kat ! når flæsker 
+var ædt ; men jeg er kommen betids nok at få min 
+part af stanken her , som af sulet hist . “ 
+De unge lo , men de gamle rystede på hovedet ; 
+thi de forstode , at Geert med stanken mente duften 
+af den hellige røgelse , som vinden bar hid fra 
+kirken . 
+„ En ugudelig bandskrop , den Geert Eriksen , “ 
+Sagde en gammel Bonde , „ ret en arg kætter . “ 
+„ Dertil en lurvet hund , “ tilføjede en anden , 
+„ syner ilde blandt gode mænd . “ 
+Men gale Geert var alt inde i kirken og hørte 
+ikke det skudsmål , han fik . 
+
+det var næppe nok , at den lille kirke kunne rumme 
+det store brudefølge og den skare af tilskuere , som 
+trængte sig ind efter det . Dog hjalp det , at man 
+dengang ikke havde stole i kirkerne , så næsten hele 
+rummet stod til rådighed . For gidsel Podebusk 
+og nogle af de ældste fornemste mænd og kvinder var 
+der et par bænke at sidde på , men resten måtte 
+bivåne vielsen stående , og snever nok var pladsen , 
+så kvinderne vare meget optagne af omhu for deres 
+kostbare dragter , der kom i stor fare i trængslen . 
+Luften var trykkende ved den store menneskemængdes 
+sammenstuvning , ved den varme , der udstrålede 
+fra de talrige lys på hovedalteret og guds moders 
+alter i det lille sidekapel og af den kvalme røgelseduft . 
+Sveden 
+perlede på kapellanens , hr . Niels ' s 
+pande , som han stod for alteret og forrettede vielsen . 
+Han viste sig iøvrigt i fuld papistisk glans , med det 
+snehvide messeklæde over hovedet , i messesærken , den 
+røde Fløiels messehagel og med væltet . Også havde 
+han ført chordrenge med sig fra Viborg , så af selv 
+de tilstedeværende luthersksindede måtte yde den skønne 
+sang roes . Papisterne vare jo langt deres overmænd 
+i af give gudstjenesten ydre glans og smigre 
+sandserne , hvorfor de også kaldte den lutherske gudstjeneste 
+„ skaldet og arm . “ Dog blev selv den skønne 
+sang kun en harmonie , der kildrede øret ; thi kun 
+få af de tilstedeværende fcrstode til fulde de latinske 
+ord , og stumhed var dem desuden pålagt . 
+Uagtet ordets forkyndelse til alle tider har 
+spillet en mere eller mindre underordnet rolle i den 
+
+kattolske gudstjeneste , havde det lutherske røre dog 
+vakt noget liv også mellem de skøve papistiske præster 
+og navnlig givet dem øvelse i af drive polemik fra 
+prædikestolen og tordne mod de lutherske . Hr . Niels 
+lod da heller ikke en så kostelig lejlighed til af give 
+sit hjerte luft gå unyttet fra sig . På den megen 
+latin efter lioder fulgte nogle mundfuld godt bredt 
+dansk eller jysk , der blev de fleste til opbyggelse , 
+men nogle til stor forargelse . Hr . Niels talte fyndigt 
+om tidens ugudelige vantro og priste alle dobbelt 
+salige , som i disse trængselstider forbleve den hellige 
+kirke tro ; han priste bruden for sit troende sindelag 
+og formanede brudgommen til ved hende af lade 
+sig føre tilbage til den moderlige kirkes skød , fra 
+hvilket han , som hr . Niels udtrykte sig , havde været 
+nærved at løsrive sig ; han formanede alle , der vaklede 
+, til bestandighed og sluttelig fremstillede han 
+gamle gidsel Podebusk , brudens moderlige veilederinde , 
+som et mønster for alle dannekvinder på gudsfrygt 
+og udmalede hendes dyder så fyndigt , at det , 
+han sagde , meget lignede en foregreben liigtale og 
+påførte den gamle et heftigt anfald af gråd . 
+Det var en lykke for Niels Frandsen og kirkefreden , 
+at Thøger løvcnbalk med velberåd hu først 
+indfandt sig opad dagen ; ' thi havde han været tilstede 
+ved brudevielsen og hørt hr . Niels ' s tale mod kjætfer ! , 
+da turde det let gået disse to , som det gik 
+Malmøs berømte reformator , clans Mortensen tøndebinder , 
+da han engang i vespertimen gav sig til at 
+prædike mod munkene , og Christoffer Madsen da besteg 
+prædikestolen efter ham -g prædikede mod clans , 
+
+og så atter clans derop , og således vekslede de 
+trende gange og skjeldte hinanden ud . Kirkerne vare 
+i hin gjceringstid ikke fredens pauluner , men valdpladse , 
+på hvilke der ikke blot kæmpedes med åndelige 
+våben , men hvor mundhuggeriet endogså kunne 
+udarte til håndgribeligheder ; udskejelser , som ingenlunde 
+blot må skrives på den religiøse fanatismes 
+regning , men som også og mest falde tidsalderens 
+almindelige råhed til last . 
+Anna Enevoldsdatters brudefærd skulle nu ikke 
+vanheldes ved slig ufred , om end nogle af de tilstedeværende 
+skreve sig Niels Frandsens hvasse ord bag 
+øret og besluttede at give ham svar ved ølkanden . 
+Da brudgom og brud efter endt gudstjeneste 
+trådte ud af kirken , brød en sand orkan af hvinende 
+toner løs fra spillemændenes instrumenter , thi disse 
+øredøvere havde opstillel sig lige ved kirkedøren , og 
+kirkegården var nu helt opfyldt af bønderne , som 
+ikke blot ville se brudetoget end en gang , men 
+som ville høre gamle Jens porse , en af de vinge 
+bønder , der agtede at tale brudgom og brud til . 
+Jens porse var en mand af anseelig skikkelse 
+og med et klogt blik ; i den blå stadskofte 
+med sølvknapperne , de hvide hoser og skoene med 
+sølvspænder tog han sig helt pynteligt ud , og da 
+han frejdigt trådte freu : og med værdighed , skønt 
+ærbødigt blottede sit hoved , indgød han sine overmænd 
+agtelse . Han skilte sig vel ved sin tale , som 
+var en lykønskning til brudeparret og en taksigelse 
+til Christoffer kruse , fordi han stedse havde været 
+bønderne en god og mild herre og heller ikke ved 
+
+denne lejlighed havde undladt at vise menigmand sin 
+deltagelse ved rundelige gaver til de fattige og 
+rigelig beværtning til alle . Han tiltalte efter god 
+gammel , dansk sæd Christoffer med du og nævnede 
+ham ved fornavn , thi forholdet mellem herre og 
+tjener var i hin tid endnu næsten ganske det samme , 
+som det lige indtil de nyeste tider har været mellem 
+en Bonde og hans Karl . 
+Christoffer kruse takkede og indbød bønderne til , 
+når de havde gjort sig lystige ved gildebordet , da , 
+så mange der ville , at komme ned til gården og 
+se på dansen . Derpå brøde de alle op , gamle 
+gidsel krøb i sin karm , og de andre stege til hest ; 
+men nu ordnede toget sig således , at brudgom og 
+brud rede i spidsen ved hinandens side , og brudesvendene 
+og brudepigerne rede parvis . 
+På hjemvejen viste det sig , at Jens porses 
+tale havde sat ondt blod et sted ; thi Mogens 
+munk sagde spydigt til Christoffer kruse : 
+„ En hel bevægelig tale den , Christoffer , så og 
+eders svar ! Man skulle moxen tykkes efter det , at 
+eders gård måtte være et himmerige , i selv en 
+helgen og alle eddrs ugedagstjenere erkeengle . “ 
+„ I ved , Mogens , “ svarede Christoffer med sin 
+vante rolighed , „ at det er ikke så vel ; men så er 
+min tænkesæt og var før mig min faders , at vil 
+man have bondens sved , da skal man brede vel på 
+ham og dække ham varm . “ 
+„ Nu , Christoffer , “ svarede Mogens munk , „ bedre 
+at vorde silde klog , end sket ikke ! I skal med mig 
+sande det , lever i og vorder gammel , at klapper du 
+
+bonden , så napper han dig , men napper du ham , 
+så klapper han dig . “ 
+Mogens Munks visdom holdt dog ikke stik , 
+som en nær fremtid viste ; thi da nogle måneder 
+efter under grevens fejde bondeoprøret brød løs , 
+grebe hans bønder straks til våben og joge ham af 
+hans gård Volstrup , så han måtte flygte helt ned 
+i Sønderjylland . 
+Muntert red nu brudeskaren hjemad , og det viste 
+sig , at le af de unge , hvis hu stod til hinanden , 
+havde fundet hinanden . Knud red hos ide , og de 
+gantedes muntert , men mere alvorligt faldt ordene 
+mellem Folmer og Margaret , som rede næst efter dem . 
+Da Folmer hjalp hende på hesten og fornemmede trykket 
+af hendes lille fod på sin hånd , havde han allerede 
+bemærket , at hendes blik var tungsindigt og mørkt . 
+Følte hun sig måske krænket over , at han ikke havde 
+ladet høre fra sig ? Han tænkte sig det muligt til 
+trods for , at hun selv havde ønsket deres forståelse 
+hemmeligholdt ; thi hvo kan beregne et kvindehjertes 
+skiftende tilstande og modstridende følelser ? Nu red 
+hun ved hans side stum , med blussende kind og bankende 
+hjerte . 
+„ Vær min til dansen i dag ! “ bad Folmer omsider 
+og søgte Margarets blik . Han fandt det , og 
+dets strålende glans varmede hans hjerte , men dog 
+fik han ikke svar straks . 
+„ Er i bleven kold i hu ? “ spurgte han , „ da i 
+ikke agter mig svar værd ? “ 
+„ Jeg ønsker stundom , Folmer Hansen , “ svarede 
+Margaret og hævede hovedet , „ jeg var kold . “ 
+
+„ Nu , “ sagde Folmer , „ da er i det ikke , og er 
+i varm i eders hjerte , da vær nu og glad i eders 
+hu ! Nu træde vi den Dands tilsammen i dag , frydes 
+ved hinanden og lade den dag i morgen have sin egen 
+plage ! “ 
+„ Såmænd ! “ svarede Margaret med et suk ; „ der 
+tilbyder sig tænkelig ej bedre råd . Dog seer jeg det 
+grant , at med hvert trin , vi nu skulle træde med hinanden 
+i dansen , rykke vi enden nærmere , bliver den 
+nu lykke eller vanlykke . “ 
+„ I taler tunge visdomsord i dag , Margaret , 
+mens alt nu om os prædiker lyslighed og dårskab . “ 
+„ O ja ! ikke for intet gik min moders vugge 
+mellem Skotlands grå bjerge . Tåge var hendes 
+die , siger hun , når hun er ret mod i hu . “ 
+„ Eders moder , hvor lider hun ? Jeg fandt 
+hende ej blandt de andre . “ 
+„ Hjemme sidder hun i sit Kammers , Folmer , ked 
+af verden , en stakkels askepot ; hun ræddes ved at 
+lade sig se blandt mange , og fader er gladest hende 
+foruden . Dog er hun mig det kæreste på jorden 
+og vil stedse forblive det , siges der hende end det 
+værste på . “ 
+„ I forjage nu alle de mørke tanket , Margaret ! “ 
+„ I kunne så let , som det , byde de skyer , der 
+stå i øst , at vige bag vinge møllebakke . Ak Folmer ! 
+Den sag giver mig bitterhed i sjælen og skærper 
+min stolthed , enddog den burde gøre mig ydmyg . 
+Ofte fristes jeg dertil at skikke eder bud og bede 
+eder søge eder en fæstemø blandt de piger , på 
+
+hvis Skjold der ikke er nogen plet , så og en af de 
+rette danske ; de er spage som duer . “ 
+„ De spage duers kurren gør mig led , Margaret ! 
+Min hustru må have et højt og frit sind , 
+blev hun end mindre fager , end i . Hvor såre 
+dejlig er i ikke til enhver tid , dog fornemmelig 
+i dag ! “ 
+„ Nu vil i gøre mig spag , “ sagde Margaret , 
+rødmede og smilte . „ Jeg forstår ! Til somme tider 
+må jeg være en falk , til andre tider en due lig , 
+alt som min vens sind står ? “ 
+„ Ret så ! “ svarede Folmer med et varmt blik ; 
+„ I være i dag min due ! “ 
+„ Eders er jeg nu , det i vel ved , “ sagde Margaret 
+og blev bleg , „ og vil , gud nåde ! tænkelig 
+stedse forblive , ihvor det så går . “ 
+„ Min due ! Sig flere elskovsord ! Mit hjerte 
+hungrer . “ 
+„ Det skulle da være , “ for Margaret fort med 
+usikker røst , „ at jeg engang vorder Herrens brud ; 
+dertil fæster jeg nu og da min tanke . “ 
+„ De lede munke og falske nønner , “ udbrød 
+Folmer i stor harme , „ skulle ikke få held til at 
+fange eder i deres garn . Ingensinde skal i , Margaret , 
+stænges i et kloster og falme der , så sandt 
+hjelpe mig gud ! “ og som han sagde dette , gav han 
+sin hest af sporerne , så den for frem . 
+„ I ride ikke min Broder Knud over ende ! “ 
+Sagde Margaret med et lyst smil og rødmende kind . 
+Hagebøsserne dundrede , og spillemændene spillede 
+løs , da brudeparret gennem den grønne æreport , 
+
+som gårdfogeden og svendene havde rejst og 
+pigerne smykket , red ind på gården . Thøger Løvenbalk 
+stod ved æreporten midt i en flok tyende og 
+børn og bød brudeparret velkommen med nogle lystige 
+og hjertelige ord . 
+„ Lars foged , “ sagde han til sidst , „ bærer skylden 
+derfor , at jeg , ikkun en fremmed , byder eder velkommen 
+i bryllupsgården . Han ville , svor han , ikke 
+føre ordet , når en så raptunget prædiker , som jeg , 
+stod hos , og han nødede mig da den æresgjerning 
+på , så nu fik i det mere lærd , men dog neppelia i 
+den rette stil . “ 
+„ For gud ! “ mdbrød Laurids , mens Anna så 
+forlegent ned for sig , „ Intet mere lyksaligt og kært 
+kunne times os , og havde jeg kunnet , som jeg ville , 
+i var bleven den , der havde talet os til på et andet 
+og mere helligt sted . I have hjertens tak ! “ 
+Christoffer kom nu til og bød Thøger velkommen 
+med varme , så og siden hans hustru , Folmer Rud 
+og et par af de andre , men af gamle gidsel fik 
+Thøger kun vrede blikke , af sin frænde hr . Mogens 
+en stiv hilsen og af de fleste gjester en kold modtagelse . 
+Det syntes dog kun at anfegte ham lidet , og 
+ingen vovede at give sin uvilje luft . Det kendtes 
+tydeligt på papisterne , at hvor store ord de end 
+kunne lade falde , de følte sig dog ingenlunde så stærke 
+og sikre , som de gerne ville lade . Stor var Niels 
+Frandsens fortrydelse , da han blev Thøger vaer , men 
+begge skjulte de i begyndelsen deres uvilje , og siden 
+forhindrede omstændighederne den ordstrid , som ellers 
+
+neppe ville udebleven , da øllet var steget dem til 
+hovedet . 
+Det rummelige dagligværelse var forvandlet til 
+en pyntelig storstue , smykket med grønne grene og 
+stengulvet var bestrøet med enebcerkvisfe , så der 
+duftede , som i den grønne skov . Midten af gulvet 
+var fri , men langs værelsets tre vægge stod de lange 
+dækkede borde , og ved dem bænkedes snart det hele 
+selskab . Brudgom og brud sagde ved det kortere 
+endebord , over deres plads var spændt en klædes 
+himmel og på væggen bagved ophængt et skønt 
+silketæppe , i hvilket de lunovers og krusers våben 
+vare indvirkede . Bordet stod her ' noget fra væggen , 
+thi tæt ind til den , et trin højere , var brudebænken 
+anbragt , det sæde , hvor brudeparret efter måltidet 
+skulle tage plads og gjesterne nedlægge deres 
+gaver . 
+Bordene vare dækkede med duge , der til højbords 
+vare fryndsede og skønne , længere nede mere 
+tarvelige , thi når gjesternes antal var så stort , 
+formåede værtinden ikke at byde dem alle lige kår . 
+På de fornemste pladser fandtes tallerkener , men da 
+denne øverdådighedsartikel end ikke i de rigeste adelige 
+huse dengang var tilstede i stort antal , vakte det 
+ikke anstød , at de skeste af gjesterne måtte nøjes 
+med træbakker . Store sølvstobe med vin og trækander 
+med øl stod i passende afstande , omgivne af 
+så mange bægere og krnus af sølv , leer eller træ , 
+som huset ejede , og fik således ikke hver gest sit 
+eget drikkekar , desto flittigere gik de , der fandtes , rundt . 
+Hver gest bragte sin ske og kniv med sig , og bordets 
+
+dækning havde således ikke forvoldt værtinden 
+stor ulejlighed . 
+Foran brudeparrets plads stod den store brudekage , 
+prydet med sukkerstads , ide Nielsdatters værk , 
+og hist og her slode træbakker med fint bagværk , 
+optårnet i pyramider . Måltidet var mere overflødigt , 
+end fint tilberedet ; de mange forskellige anretninger , 
+grød , tør og frisk fisk , salt og fersk sunl , 
+braset vildt og fugleposteier indbåres efterhånden af 
+christofsers svende , der viste sig at være skinke skaffere 
+og mundskjenke . 
+Da hr . Niels , som sad lige overfor brudeparret , 
+med stor salvelse havde læst bordbønnen , begyndte 
+måltidet og gik sin gang , i begyndelsen under almindelig 
+taushed . Vore fædre havde ikke af intet 
+stærkere muskler og et kraftigere legeme , end den nulevende 
+slægt . Te , såvel som kvinderne , færdedes 
+mere i luften og brugte sig mere i huset , så deres 
+madlyst til enhver tid var stærk og sund . De spiste , 
+som havde de hungret i dage , og allerede ved de 
+første af de tolv anretninger vare de store kander 
+med øl og vin flere gange tømte og atter fyldte . 
+Nogle gildminder eller skåler blev drukne , først og 
+fornemmelig brudeparrets , til hvis ære alle rejste 
+sig , men hver skål udbragtes med kun få ord , thi 
+vore fædre yndede ved en flig festlig lejlighed ingenlunde 
+de lange taler , som er nutidens lyst . 
+Stemningen blev også snart livlig nok uden 
+dem ; men munterheden ytrede sig rigtignok på en 
+måde , som ikke var at prise , og det ville vel også 
+gået mere astadigt og sømmeligt til , havde ikke gale 
+
+Geert været tilstede . Han syntes at sætte en ære i 
+at svare til sit navn ; thi han gav snart tegnet til 
+en udfkeielse , der havde begyndt at indsnige sig ved 
+de adelige gilder , uagtet den høilig forargede de 
+gamle , nemlig Dands mellem retterne . Det traf sig 
+nu så , at Geert sad inderst ved væggen , og da det 
+krævede nogen ulejlighed at gå den lange vej omkring 
+bordenden , så satte han med et Spring op 
+på bordet og mellem de lige overfor siddende ud 
+på gulvet , idet han klappede med hænderne og 
+råbte : 
+„ Første mand på gulvet ! Hej spillemænd , spil 
+op til en volta ! “ 
+Hans dame , unge Inger Parsberg fra sødalgård , 
+trådte uden lang betænkning i gale Geerts fodspor , 
+men havde ringere lykke ; thi idet hun løb over bordet , 
+slog hendes skørt til et par bægere , så dugen 
+skød af vin og øl . De nærmest siddende udstødte 
+et råb , og nogle af de ældre gave deres mishag 
+lydeligt til kende , men djævelen var nu engang 
+sluppen løs og for i alle dandselystne , så det ikke 
+varede længe , inden adskillige par svingede sig i en 
+volta , en vild balts , der var kommen i mode , men 
+af nogle ansås for lidet sømmelig . 
+Destoværre må det tilstås , at Knud møgensen 
+ikke var den sidste på gulvet , og da han med ide 
+sad ved sin frændes side , måtte han samme vej 
+over bordet . Ide fulgte sit hjertes ven og skilte sig 
+fra springet mere vevert og behændigt , end Inger 
+Parsberg , men lod dog mere se af sine veldannede 
+ben , end sømmeligt var . Deraf blev der kun leet , 
+
+og af de unge holdt de færreste sig tilbage ; men 
+blandt disse var Folmer og Margaret , hvis fine 
+følelse tog anstød af denne vildskab . Christoffer 
+kruse gjorde da også snart ende på dansen , idet 
+han bød spillemændene at høre op med musikken , og 
+da der var bleven stille , sagde han , idet han vendte 
+sig til Geert Eriksen : 
+„ I har nu ved denne eders ustadighed taget 
+brudgom og brud den ære fra at danse for . “ 
+Denne bebrejdelse gjorde større indtryk , end om 
+Christoffer havde talt om sømmelighedshensyn . Geert 
+gik ufortøvet op til højbords , bøjede sig høvisk for 
+bruden og sagde : 
+„ I forlade mig min mangel på omtanke , skøn 
+Anna ! Ved min helgen , jeg var blot overstadig 
+glad og tænkte allersidst derpå at volde eder nogen 
+krænkelse . “ 
+„ I gå nu smukt hen og tage sæde igen ! “ 
+Sagde Anna mildt . 
+„ Du gør slægten skam ved din narriske færd , 
+Geert ! “ råbte hr . Mogens vredt fra sin plads . 
+„ Og den har ej stort deraf at miste , “ hviskedee 
+Thomas kruse til sin naboerske , Kirstine Nielsdatter 
+fris . 
+„ Gud nåde ! “ sagde oldemoder til Kirstines fader , 
+„ for stor uskikkelighed nu går i svang ! I vor 
+ungdom skulle en gjort , som Geert nu , han var bleven 
+kastet ud . “ 
+„ Såmænd , gidsel , “ svarede Niels fris med 
+dæmpet røst ; „ dog sige i det helst lidt mindre lydt ; 
+thi der kunne andre stemme i med , og kniven sidder 
+
+til hver tid løst i Geert Eriksens bælte . I har dog 
+ret deri , at det gik sømmeligere til i vor ungdom , og 
+da var desforuden meget andet bedre . “ 
+„ Der var skønnere piger fordum , “ mente Niels ' s 
+hustru , Karen Pallesdatter Juel . 
+„ Nu , “ tog Mogens munk til orde , „ seer jeg 
+mig om her ved borde , jeg skønner dog , her er nok 
+af fagerhed . “ 
+„ Såmænd , “ sagde Birgitte kruse , „ Eders hustru 
+kan lade sig se blandt de fagreste . “ 
+„ Ej Birgitte ! “ udbrød Karen Rosenkrantz og lo 
+rødmende , „ I sige mig ikke sligt lige i mine øjne . 
+Se hellere til ungmøerne , der end blomstre ! Hvad 
+tykkes eder om vor væne brud , så og om Kirstine 
+og ide ? “ 
+„ Jeg formener , “ sagde Christoffer kruse , „ at Margaret 
+Mogensdatter uimodsagt bærer prisen derfra . “ 
+„ Hun ! “ udbrød Birgitte , tog sig så i det og 
+skottede til Margarets fader , som sad noget derfra , 
+om han havde hørt hendes udbrud ; men han var i 
+dyb samtale med Heidenreich Lunov . „ Hun seer 
+mig så udenvelts , “ for hun fort med dæmpet røst , 
+„ stoll og fos , ikke blid og bly som en ret dansk 
+jomfru . “ 
+„ Dog bly nok , “ svarede christofsers hustru ; „ ikke 
+sprang hun over borde med de andre . “ 
+„ Jeg har set mere fager mø , end nu lever , “ 
+Tog oldemoder til orde med sin skurrende røst . „ Lisbeth 
+Torbensdatter bilde var den skønneste jomfru i 
+riget både før og siden , og kaldtes hun derfore 
+dannemarks blomster . Dog regnede hun gud Herrens 
+
+ære højere , end kødelig lyst , al den stund 
+hun mod slægtens villie gav sig i kloster . “ 
+„ Så vi det ! “ udbrød Christoffer , „ af den 
+samme rod , som dannemarks blomster , er just jomfru 
+Margaret kommen , så vist som Lisbeth Torbensdatter 
+var hendes farmoders søster . “ 
+„ Fagerhed , “ sagde Birgitte kruse og slog med 
+nakken , „ er skrøbeligt boskab , skuende vare og 
+farende ! “ — 
+da måltidet omsider var til ende , omtrent 
+klokken to om eftermiddagen , adspredte selskabet sig 
+i de mindre kamre , Haugen og gården , mens bordene 
+i storstuen blev flyttede ud for at give plads 
+til dansen . De unge mænd , som endnu ikke havde 
+sikkret sig en jomfru til Dands , benyttede nu lejligheden , 
+og man kunne i mangen ung piges åsyn læse 
+stor spænding ; thi det var skik at danse den hele 
+aften med den samme dame , og der byttedes kun 
+forbigående i tourene . Fornøjelsen afhang altså i 
+høj grad af et lykkeligt og kærkomment valg ; mangen 
+ung jomfrues åsyn strålede af glæde , når 
+den rette indfandt sig betids ; da faldt det let at give 
+jndgangskysset , som var dandserens lovlige ret , ja , 
+det ville endogså været uhøvisk og tydet på ringeagt 
+for damen , om han havde undladt at begære det ; men 
+i nogles blikke læste man stor skuffelse , når udfaldet 
+ikke blev så lykkeligt , og de stakkels jomfruer , 
+som blev efterladte ledige på torvet , vare endnu 
+mere at beklage . 
+Thøger gik omkring , iagttog denne hjerteleg og gjorde 
+sig sine tanker om et og andet . Han talte gerne 
+
+med de unge og . var ingen fjende af spas , yndede 
+han end at lade et alvorsord glide ind iblandt . Da 
+han så Knud og ide og fornemmede , at de ville 
+dandse sammen , da rystede han på hovedet og sagde 
+til ide : 
+„ Viis ham af og lad ham gå , jomfru ide ! 
+Alt fra dreng af var han en huggebasse , han er 
+gjevere i sværdleg , end som i springedands . “ 
+„ Jeg har alt fornummet det , “ svarede ide med 
+et blik på Knud ; „ dog må i vide , hr . Thøger , at 
+vi kvinder af wtten brun , vi yndede til ingen tid 
+at springe i Dands med de ungersvende , der er sinker 
+i at bruge sværdet . “ 
+„ Vel svaret ! “ sagde Thøger og lo , hvorpå han 
+gik hen til Margaret , som sad alene på en liden 
+bænk og tankefuld lod sine hvide hænder lege med 
+sin halskjede . 
+„ Du sidder her ene og stum , Margaret , “ sagde 
+han mildt og trøstende ; „ vorder du ledig i aften ? “ 
+„ Ikke det jeg tror , “ svarede Margaret og 
+så op . 
+„ Hvo har da budet dig til Dands , min dukke ? “ 
+„ Folmer Hansen Rud , “ sagde Margaret og rødmede 
+let . 
+„ Ej ! “ udbrød Thøger med ufordulgt forundring , 
+„ der trak du et stort lod ! “ 
+„ Mener i ? “ spurgte Margaret og så stolt på 
+sin frænde . 
+„ Jeg gør så , “ svarede Thøger med vægt ; „ gjevere 
+ungersvend findes ikke her i lauget , ikke nogen 
+
+af mere berømmelig æt , så ej heller nogen mere 
+rettroende . “ 
+„ Nu , min kære frænde , “ sagde Margaret med 
+et fint smil , „ vistnok fryder det mig , at i giver 
+min dandser så godt et lov ; dog tykkes det mig , at 
+i ikke mindes , til hvem i taler ; det sidste , i nævnede 
+som en dyd på eders Viis , turde i mine øjne 
+være en lyde . “ 
+„ Igennem din mund , “ svarede Thøger harmfuldt , 
+„ taler Broder Vigand . “ 
+Margaret så ned for sig og tænkte , at Thøger 
+vel ikke havde ganske uret ; så koldt vare hendes ord 
+faldne , at hun var til mode , som om en anden havde 
+talet gennem hende . 
+„ Hvem skylde vi den lykke , “ spurgte Thøger hvast , 
+„ at din skriftefader ikke formørker vor glæde ved 
+sin nærværelse ? “ 
+Margaret så på Thøger med en åndsfraværende 
+mine , som om hun ikke havde hørt hans 
+spørgsmål , og hun slap for at svare ; thi Christoffer 
+kom i det samme til , tog Thøger under armen og 
+førte ham bort , idet han lod ham vide , at når Vigand 
+ikke var tilstede , så var årsagen den , at han ikke 
+var bleven bnden . 
+Kort efter var hele selskabet forsamlet i dandsesalen , 
+og brudgom og brud havde indtaget deres 
+sæde på brudebænken for , inden dansen begyndte , 
+at modtage brudegaverne . Gjesterne gik nu op en 
+for en og lagde hver sin gave på den rummelige 
+bænk , mændene først , så kvinderne , omtrent som 
+menigheden senere lagde deres offergave på kirkens 
+
+ælter . Det blev en rig høst for Laurids og Anna af 
+støbe , bægre , ringe og keder , alt af sølv eller 
+guld . Nogle gave dog blot en mønt , enten en 
+engelot , datidens værdifuldeste pengestykke , eller en 
+rosenoble , eller vel endogså kun en gyldens værd . 
+Blandt de sidste var Geert Eriksen , og Somme 
+mente , af hr . Mogens endda havde stukket de par 
+mark til ham . 
+Denne ceremoni mistede noget af sin værdighed 
+derved , af nogle af mændene alt vare halvt beskjenkede 
+og stod usikkert på benene . Kvinderne vare 
+imidlertid vante til mændenes udskejelse i drik , og 
+selv vare de ikke heller alle så mådeholdne , af dette 
+skulle kunne forarge dem synderligt . De vare glade , 
+når fuldskaben blot gav sig til kende ved lystighed , og 
+strid blev undgået . Lystigheden blev da nu heller 
+ikke ringe , drøje ord faldt , og de unge jomfruer 
+måtte høre mangen skjemt , der var alt andet , end 
+fin og høvisk . De kjekke gave drøje svar igen , de 
+Blye lod det gå ind af det ene øre og ud af 
+det andet . 
+Dansen begyndte dog sindigt og værdigt med en 
+paduane , ikke ulig vor menuet , og det syntes næsten , 
+af de drukne ungersvende efterhånden dansede sig 
+ædru igen , thi efter paduanen fulgte flere smukke og 
+ejendommelige dandse , som blev vel udførte , og hvis 
+beskaffenhed krævede ledruelighed og omtanke . Til 
+nogle af dem blev der sunget skønne , gamle viser ; i 
+disse dandse var Folmer Rud sjælen , og Margaret 
+stod ikke tilbage for ham . 
+
+de gamle kæmpeviser , der er udsprungne fra 
+adelen i middelalderens blomstringstid , vragedes dengang 
+endnu ikke af de ædle digteres efterkommere . 
+De fandt tilflugt i mangen jomfrus sværmeriske 
+sjæl , lød fra hendes læber og forlystede mændene . 
+Mangen gød gammel vise , som end er til , lød i 
+storstuen på Vingegård ved Anna Enevoldsdatters 
+brudefærd , men ingen af dem vandt så stort behag , 
+som visen om Riberhuus , der blev vunden ved Dands 
+for Erik , kongen hin unge ; mindre dog på grund 
+af sagnets skønhed , end formedelst den anvendelse , 
+der blev gjort af visens handling ; thi ved hvert Vers 
+dandsede et par frem , som da skulle forestille de i 
+verset skildrede personer , og stor munterhed vakte det , 
+når loddet faldt uheldigt , undertiden også i bifald , 
+når versets indhold passede vel på de dansende . 
+Størst blev dog glæden , når en af de dansende 
+ungersvende havde åndsnærværelse og gave til på 
+stående fod selv at digte et Vers og således klare 
+forlegenheden . 
+Det blev dog passet , at da brudgom og brud 
+dandsede frem , da blev det Vers sunget : 
+så da dandser den hanke Kand , 
+slottet det er vundet , 
+og efter hans Frue , hun hedder Fru Anna , 
+for Erik kongen hin unge . 
+Knud og ide havde god lykke , thi han blev 
+ridder rank og hun Fru beengjerd blank ; men Margarets 
+lod faldt skjebnesvangert og ildevarslende , thi 
+da hun dansede frem med Folmer , lød det Vers : 
+
+frem da dandser han rige volravn , 
+slottet det er vundet , 
+med hans frue , haver intet navn — 
+og da så de unge jomfruer ned for sig , og de 
+gamle kvinder skottede til hinanden med skadefryd ; 
+thi de vare vrede , fordi Herren til kjellinghøl havde 
+foretrukket for deres egne døtre en jomfru , der i 
+deres øjne kun var et slegfredbarn . Dog , Folmer 
+tabte ikke hovedet , thi han sang på stand , idet han 
+sigtede til navnet Margarets betydning : 
+så da dandser han rige volravn , 
+slottet det er vundet , 
+hans frue haver så stolt et navn , 
+ej fkjønnere perle er sundet — 
+og Margarets kinder , som vare blevne dødblege , blussede 
+af glæde , og hun takkede sin tro ven med et 
+ømt blik . 
+Således gik dansen fort til solnedgang og , 
+efter en lille hvile og en rigelig nadvere , atter ved 
+kerternes skin ; ja den ville varet til sol atter stod 
+op , var den ikke uformodet bleven afbrudt på en 
+måde , som siden skal blive berettet . 
+
+ellevte kapitel . 
+Den belejlige tid . 
+Medens hr . Mogens og hans børn med deres 
+følge af svende nøde brudefærdens glæder på 
+Vingegård , var der stille på Tjele ; medens i krusernes 
+hjem bægrene tømtes og dansen gik , gammensord 
+og skjemt lød , ømme elskovsord veksledes 
+mellem de unge i dansens hede , og de gamle med 
+ølkrusene og viinbægrene ved deres side legede den 
+kostbare , men mindre farlige leg med brædtspil og 
+tærninger ; medens livet der , i de glades og druknes 
+laug , brusede højt som søens bølger for en hundedags 
+blæst , herskede dødens taushed på Tjele , 
+nornerne svævede over den gamle Borg og spandt 
+stille videre på den tråd , der bestemte slægtens 
+skjebne . 
+Broder Vigand , hvem Christoffer kruse med 
+velberåd hu og af modvillie havde udelukket fra 
+indbydelsen til sin søsters bryllup , uden at hans 
+patron , hr . Mogens , i mindste måde havde taget 
+det fortrydeligt op , sad ene og grublende på sit 
+Kammer . Han lod hånt om denne tilsidesættelse og 
+
+befandt sig vel i sin ensomhed , der for en kort tid 
+gjorde ham til en fri mand og gav ham ro til at 
+tænke . Han elskede dette asyl , det stille tårn-kammer 
+med det lave hvælvede loft , som han havde indrettet 
+på munkeviis og givet den størst mulige lighed 
+med en munkecelle , mere for at vinde anseelse og et skin 
+afhellighed i sine omgivelsers øjne , end fordi han yndede 
+tarvelighed . En hård løibænk , en simpel stol og 
+et stort bord med nogle i skind indbundne folianter , 
+skrivematerialer og en lille jernlampe , udgjorde hele 
+bohavet , et crucifix og en svøbe kammerets prydelser . 
+Dog fandtes der i væggen et skab , hvis 
+dør skjultes af et tapet , og om hvis indhold ingen , 
+uden Vigand selv , vidste besked ; han bar stedse nøglen 
+til dette gemme hos sig . 
+Efterat hr . Mogens var draget af med sit følge , 
+havde Vigand tilbragt en stund hos Genete , hørt 
+hendes skriftemål og tildelt hende absolution . Hun 
+havde fået fuld forladelse for alle synder , virkelige 
+og indbildte , i tanker , ord og gerning . Han havde 
+den stakkels svagsindede kvinde ganske i sin magt og 
+kendte enhver Vrå i hendes hjerte , endogså den , i 
+hvilken hendes tilbøjelighed for hans Thordsen lå 
+gemt ; thi hun formåede ikke at skjule noget for ham . 
+Vistnok havde han nu og da benyttet denne kundskab 
+til at indgyde hende stor angst ; men han gav hende 
+dog gerne atter rundelig absolution og lod hende 
+fornemme , at når hun blot betroede ham alt , da 
+ville han ikke tage det så nøje med den sag . Intet 
+mere dæmonisk kan tænkes , end den leg , en kattolsk 
+skriftefader med en ond og stærk villie kan lege i 
+
+skriftestolens skjul med svage kvindesjæle . Vigand 
+benyttede sin frygtelige magt til at fremme sine egne 
+skumle planer ; den var ham visselig ikke givet fra 
+oven , men fra helvedes dyb . 
+Og dog havde denne mand engang troet på sit 
+himmelske kald og troede måske på det endnu ; thi 
+hvo kan læse til bunds i et syndigt menneskehjerte 
+og gjemmemskue det vildfarelsens mørke , hvori århundreders 
+overtro og et verdsligsindet , egenmægtigt 
+hierarchies opdigtelser havde nedsænket sjælene ? Når 
+apostelen Peders formentlige efterfølger på den 
+måde tilegner sig løse- og binde-nøglen , anvender 
+den efter eget tykke og giver den fin store skare af 
+uvidende tjenere i vold , hvor bliver da grændsen 
+for menneskelig vilkårlighed ? Der er da ikke noget 
+stort skridt til at tilegne sig frihed til at synde , når 
+synden blot vaskes af ved bod , faste og bønners 
+opremsning , ja blot ved en pengegave til kirken ; 
+og den skamløse afladshandel , som i begyndelsen af 
+det sekstende århundrede blev dreven med utilsløret 
+frækhed og især forargede Luther , vidner jo også om 
+den gruelige højde , hvortil den kattolske kirkes vildfarelse 
+var nået . Øjemedet helliger midlet — denne falske 
+grundsætning havde Vigand tilegnet sig , indtil øjemedet 
+blev glemt og midlerne kun redskaber for hans egen 
+syndige villie . Ignatius Loyola var hans samtidige , 
+og jesuiterordenen var i færd med at danne sig ; den 
+var i sin begyndelse ingenlunde det , den siden udviklede 
+sig til ; men havde den været til i hele sin 
+senere frygtelige vælde , Broder Vigand ville været et 
+selvskrevent medlem af den . 
+
+blandt fordærvede , egennyttige , vellystige munke 
+var han opvoksen og oplært . Havde han været så 
+uvidende og sløv , som de fleste af dem vare , da ville 
+hans brøde været mindre ; men hvad der hos dem 
+blot var råhed og dyriskhed , det havde hos ham 
+udviklet sig gennem bevidsthed til dæmonisk dybde . 
+Ville lidenskaber rasede i hans bryst , men han kunne 
+mestre dem til en tid og lade dem lystre snu beregning ; 
+derfor var hans åsyn oftest så roligt . Som 
+en ufri Bondes søn , udgået fra folket , hadede han 
+den frie stands medlemmer , mens han bøjede ryg 
+for dem ; han hadede dem dobbelt nu , da kirkens 
+afmagt truede med at forøge adelens vælde , og hans 
+orden havde måttet bukke under for folkets selvtægt . 
+Under gunstigere omstændigheder ville formodentlig 
+hans mrgjerrighed fundet sin tilfredsstillelse 
+i kirkens skød , idet han ville haft rimelig udsigt 
+til at nå sin ordens højere grader ; thi den romerske 
+kirke er en Republik , i hvilken enhver uden hensyn til 
+fødsel kan nå det højeste . 
+Som han nu sad grublende med hånd under 
+kind , tænkte han på disse sine ærgerrige drømme 
+fra fordum , og at han ikke havde drevet det videre , 
+end til at blive hr . Mogens Løvenbalks huuskapellan . 
+Mere , end en gang , havde han tænkt på at ryste 
+støvet af sine fødder , forlade provindsen dacien og 
+søge til de egne , hvor sortebrødrene tumlede sig 
+frit under den hellige faders beskyttelse ; thi i en 
+henseende var han trofast . Han kunne vel begå 
+enhver skjændighed for at tjene sine lidenskaber , kun 
+ikke den at svigte det , han kaldte sin tro ; han hadede 
+
+de lutherske , deres strengere læere , deres fri forkyndelse 
+af ordet , deres tarvelige gudstjeneste af hjertens 
+grund . 
+Dog sad han nu på Tjele , hildet i sine egne 
+garn , og sølle til tider dybt nok sin ydmygelse . Hr . 
+Mogens ' s hus havde først været ham blot et velkomment 
+asyl i hans nød , da han og hans ordensbrødre 
+vare fordrevne fra deres kloster i Viborg og 
+de , såvel som gråbrødrene , spredte sig omkring i 
+landet og tabte sig i folkets strøm , idet mange af 
+dem havde kastet kutten og ernærede sig nu ved en 
+eller anden borgerlig håndtering , en levevis , for 
+hvilken Vigand følte stor ringeagt . På Tjele kunne 
+han dog endnu i en snever kreds udøve sit kald og 
+nyde sin stands privilegier , og han besluttede da 
+at ride stormen af der og vente på bedre tider . 
+Dog , efterhånden vare to følelser spirede frem i 
+hans hjerte og omsider voksede op til mægtige lidenskaber 
+— had til Mogens Løvenbalk og elskov til hans 
+dejlige datter . Han hadede hr . Mogens , fordi han 
+var denne adelige jorddrots fødte træl , og fordi 
+hans fædre i et århundrede havde været æten 
+Løvenbalks trælle ; ikke fordi han just bekymrede 
+sig meget om sine fattige slægtninge , der efter 
+hans forældres død og hans indtrædelse i munkestanden 
+vare blevne ham fremmede . Dog var hans 
+had til hr . Mogens kun en gnist mod hans lidenskab 
+for Margaret , der var groet en langsom og 
+sikker vækst med hende selv , som hun modnedes til 
+kvinde , og hendes skønhed udfoldede sig for hans 
+beundrende blik . Det , som han i kolde øjeblikke , 
+
+når hans ærgerrige drømme om gejstlig magt og 
+hæder levede op , betragtede som en svaghed , det var 
+hans største styrke ; thi at en så dyb og varig lidenflab 
+kunne fæste rod i hans hjerte , var det bedste , 
+der hidindtil havde været at sige til hans roes . 
+Hvilken kæmpemæssig anstrengelse havde det ikke 
+oste kostet ham at skjule den ; kun hans blik havde 
+hidindtil forrådt ham ; mon Margaret ingen anelse 
+havde om det , der rørte sig i hans bryst , og som til sidst 
+måtte blive til en fortærende ild ? Ofte havde 
+han gjort sig selv dette spørsgmål og besvaret det 
+forskelligt ; thi undertiden forekom det ham , at Margaret 
+skyede ham , men til andre tider nærmede hun 
+sig ham med en så from og barnlig tillid , at hans 
+selvbeherskelse blev sat på den hårdeste prøve , og 
+hans stemmes skjelven , når han som skriftefader 
+talte til hende , vidnede om hans sindsoprør . Havde 
+alt været på Tjele , som det burde være , da ville 
+han næppe i længden næret sin lidenskab , eller forblevet 
+på gården ; men omstændighederne foregøglede ham 
+den mulighed , at Margaret engang kunne komme i 
+hans magt ; thi selv i dette sit skjulte hjerteanliggende 
+formåede han at tænke klart og beregne med 
+snnhed . 
+Han indså , at Margaret , anerkendt som sine 
+forældres ægtefødte datter , aldrig kunne vorde hans , 
+ikke engang om en så fortvivlet tanke som den , at 
+blive luthersk prædiker , blev virkeliggjort , og han derved 
+erhvervede sig frihed til at indgå ægteskab ; 
+men når en flig tanke meldte sig , da blev den straks 
+forkastet som den eneste , hvis udførelse for ham måtte 
+
+kaldes umulig . Med hr . Mogens ' s og geneles slegfredbarn 
+forholdt det sig derimod helt anderledes ; thi 
+som sådan var Margaret udstødt af samfundet , ringeagter 
+og hjælpeløs , når hendes fader engang faldt 
+fra , og da han var til Års , fuldblodig og umådeholden , 
+kunne dette indtræffe , før man ventede . Vigand 
+forudså , hvad da ville ske ; thi af Erik Skrams 
+og hans hustrus adfærd og tale fremgik tydeligt nok , 
+hvad de mente om Genete , og hvad de agtede at gøre , 
+når hr . Mogens gik bort ; det skulle da være , at 
+han inden sin død foretog noget skridt for at bevise 
+sit ægteskab , eller lyste børnene i kuld og køn på 
+tinge , og derved ifølge kong Valdemars jyske lov , 
+som dengang endnu var gjeldende , erhvervede dem 
+arveret ; men Vigand vidste , at dette sidste ikke ville 
+eller kunne ske ; thi han troede ingenlunde på det 
+almindelige rygte , at jgenete knn skulle være hr . 
+Mogens ' s frillekone ; han kunne ikke sige dette til sin 
+undskyldning ; tværtimod følte han sig overbevist om , 
+at de vare viede , om han end til sin egen retfærdiggørelse 
+foregøglede sig den mulighed , at hr . Mogens 
+havde gjort sig skyldig i et eller andet bedrageri , så 
+at det ikke havde været nogen ret vielse . 
+Det , hvorpå det altså nu kom an , og som bestemte 
+Vigands handlemåde , det var at gøre faderens 
+hjerte koldt mod børnene , og denne plan fulgte 
+han med hjerteløs consekvents og stor snedighed , i det 
+han benyttede det middel , som tilbød sig af sig selv , 
+nemlig hr . Mogens ' s lurende skinsyge og skammelige 
+mistanke om utroskab hos hans hustru . Vigand 
+pustede da så jevnt til ilden , og hans rænker kronedes 
+
+med stort held ; thi onde bestræbelser have i 
+denne syndige verden ofte langt lettere fremgang , 
+end gode . 
+Under ' disse omstændigheder var Folmer Ruds 
+tilbøjelighed for Margaret den værste streg i bigands 
+regning , som tænkes kunne . Skinsygen skærpede 
+hans blik , og han så , hvorledes det havde sig med 
+Folmer , længe førend Margaret selv vidste besked . 
+Kunne det nu tænkes , at Folmer Rud ville tage 
+Margaret til sin hustru , når hun var berøvet sit 
+ærlige gode navn og som et slegfredbarn udstødt 
+af de Fries samfund ? Visselig ikke ! da ville Vigands 
+tid komme , og underligt skulle det gå til , 
+om Margaret da ikke , som en jaget hind måtte falde 
+i hans garn . Hvad han da ville gøre , udmalede han 
+sig ikke og var selv uvis om . Den spøgelseagtige 
+tanke at gå over og blive luthersk prædiker meldte 
+sig i hans svageste øjeblikke , men blev stedse forkastet . 
+Dog , et var han på det Rene med ; thi til 
+de tvende lidenskaber var nu kommet en tredje . Han 
+hadede Folmer Rud med samme styrke , som han elskede 
+Margaret ; han hadede denne fribårne , rige , kloge 
+medbejler af hjertens grund , og som kun få mennesker 
+formå at hade ; dertil en kætter ! mod en 
+kætter var jo alt tilladt og at frelse Margaret fra 
+ham , det var det samme som at frelse hende fra 
+fortabelse ; thi i papisternes øjne var ingen synd 
+så stor , som den , at falde i en kætters hænder og 
+blive fristet til frafald fra den ene saliggørende , romerske 
+kirke . 
+
+træt af at gruble rejste Vigand sig omsider , skød 
+skodden for kammerdøren , drog tapetet fra væggeskabet 
+og lukkede op for sit allerhelligste . Fra hylderne 
+nedtog han adskillige buddiker og æsker , hvis 
+indhold han spredte på bordet , medens hans øjne 
+tindrede ved synet af hans skat . Hr . Mogens ville 
+høilig forundret sig , havde han kunnet se alle disse 
+bægre , ringe , kæder og mønter af ædell metal , 
+der nu væltede ud af Vigands overflødighedshorn ; 
+thi skønt han ikke var ganske uden mistanke med 
+hensyn til den fattigdom , hans skriftefader yndede 
+at foregive , drømte han dog ikke om en slig velstand . 
+Noget deraf var ærligt erhvervet , siden han kom til 
+Tjele , men det meste var med urette stukket til side i 
+fortiden , eller ranet i forvirringen ved opbruddet fra 
+klosteret , naturligvis kun for at frelse det fra kjætterhånd ! 
+Den stedse voksende skat gjorde denne „ Guds 
+fattige “ til en velhavende mand og lod ham med 
+rolighed se tidsomstændighedernes veksel i møde . Han 
+elskede vistnok sit mammon , men han hørte dog ikke 
+til de laveste gniere ; thi han var i stand til at ofre 
+det , når hans ærgerrighed eller lidenskab derved 
+kunne vinde tilfredsstillelse . 
+Omhyggeligt lagde han atter skattene i deres 
+gemmer og satte disse ind i skabet ; men som han 
+ville lukke skabdøren , faldt hans øje på et dokument , 
+som var kommen med i hoben og ikke havde værdi 
+for ham ; men ved det hang et aftryk i voks af dominikanerordenens 
+store sigil ; og nu fordybede han 
+sig uvilkårligt i beskuelsen af dette symbol på hans 
+ordens magt og den gamle drøm meldte sig , at han 
+
+engang kunne svinge sig op til at blive klosterprior og 
+ihændehaver af det stempel , som klosterforstanderen 
+havde i sit værge og kun han turde bruge . 
+Han stirrede på de korslagte lillier og palmer , 
+på bogen , der bar en hund med en tændt fakkel i 
+munden , medens hundens ene pote hvilede på jordkloden , 
+og en stjerne stod i skjoldets hoved . Han 
+tænkte på dette sigils store zelde og på den magt , 
+hans orden havde besiddet i århundreder , og som 
+fornemmelig skyldtes det den tildelte prædikeembede og 
+store privilegium , som oplod enhver kirkedør for sortebrødrene 
+og tillod dem overalt at tiltale menighederne . 
+Han tænkte på sine egne strejftog , når han var gået ud 
+for at prædike og terme , det vil sige tigge i den dertil 
+bestemte termin ; på de fortrædeligheder , han havde 
+voldet de rige herreklostres dovne munke og de sejre , 
+han havde vundet over dem , som over hans ordens 
+medbejlere , gråbrødrene , ved sin rappe tunge og 
+naturlige veltalenhed . Dog dukkede der blandt disse 
+minder et fredeligt og behageligt frem , nemlig hans 
+tog op til Vendsyssel i Børglum stift , hvor han 
+hos den gerrige og vellystige bisp Styge Krumpen 
+havde fundet en såre velvillig modtagelse , men rigtignok 
+også ved en rundelig gave og fagre ord havde 
+ladet sig afvæbne , så hr . Stiigs bispedømme fik 
+være i fred , og hans dovne munke og præster ikke 
+blev forstyrret i deres åndelige slummer . Naturlig 
+samstemning havde en kort stund draget disse to , 
+den adelige herre og mægtige prælat og den ringe 
+. Tigge- og prædikebroder til hinanden . Te havde 
+forstået hinanden uden lang snak , thi begge havde 
+
+de en vidunderlig færdighed i af besmykke alt ondt 
+og ikke nævne noget , som var fordømmeligt , ved det 
+rette navn . De dage , Vigand havde tilbragt på 
+voergård i bisp Styges og hans frilles , Fru Elsebeth 
+Gyldenstjernes selskab , hørte til de lykkeligste i 
+hans liv , og det var hans stadige ønske en gang 
+igen af mødes med denne sin åndsfrænde , et ønske , 
+som også i fremtiden blev opfyldt , men rigtignok 
+under ganske andre omstændigheder , end Vigand nu 
+forestillede sig . 
+„ Hvortil alle disse tåbelige drømme ? “ sagde 
+han endelig i ånden til sig selv . „ Det er forbi med 
+vor magt i dette kætterske land . Lillien og palmen , 
+som prange her i sigillet , de er nu i Norden kun 
+som visne strå , stjernen er blegnet og den fakkel 
+slukt , som Dominici disciple og efterfølgere bare vide 
+om land i ordets skikkelse med en hunds troskab 
+og utrættelighed . Ja , det var hundegjerning , og vi 
+have fået hundeløn , at blive sparkede og udjagne ! 
+Ikke sætter jeg mere som en kirkens mægtige apostel 
+min fod på orbsm terrss , men jeg har den dog på 
+hr . Mogens Løvenbalks nakke , og han er som en 
+dukke i min hånd . Bedre dog , når galt skal være , 
+at herske på Tjele , end at være slave på voergård 
+og derfore angrer det mig ikke , at jeg tyede 
+hertil , i stedet for til min mægtigere kirkelige velynder . 
+Hvo undgår desuden sin skjebne ? “ 
+Således dalede Vigand atter ned til det nærværende 
+øjeblik og vandt fuld bevidsthed om sin 
+stilling . Det faldt ham ind efter gammel vane i 
+middagsstunden at liste om på borgen , snuse i 
+
+hr . Mogens ' ? Lønkammer og belure Genete og det 
+kvindelige tyende . Han forsømte ingen lejlighed til 
+at vorde mere vidende og formåede ikke at leve sammen 
+med andre mennesker , uden at udspionere deres 
+hemmeligheder ; han besad stor færdighed i konsten , 
+en af klosterlivets skønne frugter . Han forsmåede 
+end ikke kundskaben om en kærlighedsforbindelse i 
+tyendets laveste klasse , thi intet , som forøgede hans 
+magt over sjælene , var i hans øjne småt . 
+Hans vandring denne middagsstund forblev dog 
+frugtesløs , indtil han nåde op i den gamle vægtergang 
+under den sydlige fløjs tag , fra hvis glughuller 
+han havde udsigt over gårdens marker og 
+til en part af Haugen . Her nåde lyden af stemmer 
+hans øren , men de talende vare tæt under muren , 
+og han kunne derfor ikke se dem . Han besluttede 
+at vente , og hans tålmodighed lønnedes ; thi efter 
+nogen tids forløb kom tvende skikkelser ind i hans 
+synskreds — Genete og hans Thordsen ! Som en 
+los sprang Vigand til det nærmeste glughul for at 
+lytte , men de talte for dæmpet til , at han fra den 
+højde kunne høre ordene ; han forlod da vægtergangen 
+og listede sig ned ad trappen , som førte til den lille 
+jernbeslagne haugedør , idet han tænkte over hans 
+skrivers formentlige list , at slige af hesten i avlsgården 
+og liste sig til fods ind i borgen ; thi på 
+anden måde kunne ikke hans ankomst være forbleven 
+ubemærket . 
+Imidlertid gik Genete og hans sorgløse gennem 
+Haugen til Margarets lysthus , som om de der ville 
+tage plads . Hans Thordsen var en kraftig skikkelse ; 
+
+den brune klædes vams og de snevre hoser fremhævede 
+hans legemsskjønhed , og den sorte , flade varet 
+fad kækt på hans krøllede , rødbrune hår . Hans 
+åsyn var friskt og ungdommeligt , uagtet han var 
+over fyrgetyve år gammel og hans træk , skønt ikke 
+fine , dog mandige og tiltalende . Den samme mandige 
+og åbne sjæl lyste ud af hans blå øjne , og hans 
+væsen indgød agtelse . Det kendtes på ham , at han , 
+skjøndt kun borgerlig født , dog ikke var vant til at 
+bøje sin nakke med admyghed . Som kongens skriver , 
+det vil sige godsbestyrer , på krongodset Havreballegård 
+beklædte han en ret anseelig , af adelen uafhængig 
+stilling , ligsom han var en vel lønnet og velhavende 
+mand . At han endnu ikke havde fundet en hustru , 
+det havde , tænkte Somme , sin årsag , men kom visselig 
+ikke af armod . Hans stilling var en sådan , som 
+ubemidlede adelsmænd ofte toge til takke med ; den 
+bragte ham i berørelse med rigets bedste mænd og 
+førte ham til hove . Han havde mere , end en gang 
+stået åsyn til åsyn med den fangne kong Christiern 
+og den hensovede kong Frederik . Den fangne konge , 
+borgerens og bondens ven , havde hans hjerte ; men 
+hans Thordsen var en besindig mand , aldeles ikke 
+oplagt til politiske eventyr og havde sin gode stilling 
+kær . Han ønskede den fangne konge tilbage igen , 
+men han skjulte forsigtigt dette ønske i sit bryst og 
+lempede sig , som så mange af hans højere stillede 
+samtidige , efter omstændighederne . 
+Med den belevenhed , som han hurtigt havde 
+erhvervet sig , havde han allerede for mange år siden , 
+da han endnu kun var skriver på bisfum , nærmet 
+
+sig Genete og felt sig såre tiltrukken af hendes skønhed 
+og blide væsen . Han mærkede det vel , at hun 
+var ham god , men han havde hidtil aldrig misbrugt 
+den magt , han mente at have over hende . Han ynkedes 
+over hendes fortrykte stilling og delte den almindelige 
+mening , at hun ikke kunne gøre fordring på 
+verdens agtelse ; men han dømte hende ikke strengt i 
+sit hjerte og havde ikke så ringe tanker om hendes 
+stilling , som de fleste andre . Tidens moral var nu 
+også slap nok . Når ikke arvefordringer , eller andre 
+særdeles omstændigheder kom med i spillet , faldt 
+dommen over en kvinde i Genetes formentlige stilling 
+ingenlunde altid så strengt ud , ja loven gav den 
+endogså under visse forhold hævd , så det ikke var 
+manglen af kirkelig vielse alene , der nedkaldte så stor 
+en ringeagt over Genetes hoved , men tillige og fornemmelig 
+den foragtelige måde , hvorpå hr . Mogens 
+behandlede hende . Det blev til hendes store skade , 
+at hun holdt sig så afsondret og kun sjælden viste sig , 
+når der var gjester tilstede ; thi menigmand drog 
+deraf de værste slutninger , og det rygte kom endogså 
+i omløb , at hun spiste i borgstuen med tyendet 
+og ikke agtedes bedre , end den simpleste tjenestekvinde . 
+Hans Thordsen skønnede , at delte måtte være bagtalelse , 
+og hun var da i hans sine god kvinde nok , 
+ligesom hun i dannelse overgik de fleste kvinder , han 
+var kommen i berørelse med . 
+Stor havde unegtelig hans glæde været over 
+hans held , at han havde truffet Genete alene hjemme 
+og nu kunne nyde hendes blide og elskværdige selskab 
+uden vidner . Aldrig havde han fundet hende så 
+
+livlig og meddelelig , som denne gang . Som hun nu 
+gik ved hans Thordsens side og på hans begæring 
+fortalte ham sin barndomshistorie , lignede hun det 
+barn , om hvilket hun talte . Hr . Mogens ville næppe 
+troet sine øjne og øren , havde han i dette øjeblik 
+kunnet iagttaget hende ; thi den Genete , som nu udfoldede 
+sit hjertes rigdom for en taknemmelig tilhører , 
+havde han aldrig kendt eller påskønnet . Hun 
+fortalte om sine slægtninge og sine barndomslege og 
+skildrede med stor naturtroskab og ukonstlet veltalenhed 
+sit skønne fødelands ville bjerge og krystalklare 
+søer . Han fik et billede at se af „ Bjergenes , 
+søernes og de gjeve mænds hjem , “ som mægtigt 
+fængslede ham , og hendes stemmes fremmede tonefald 
+og den hårde , men udtryksfulde udtale gjorde 
+hendes dansk end mere tillokkende i hans øre . Dog , 
+hvor udførligt end hendes barndoms-eventyr blev skildret , 
+hun nåde ikke til sin jomfrustand ; hr . Mogens , 
+hans bejlen og brylluppet blev ikke nævnet 
+med et eneste ord . Hans bemærkede det , men tilskrev 
+det en ganske anden årsag , end den virkelige ; Genete 
+kunne ikke i hans Thordsens nærværelse , allermindst 
+i dette svage og bevægede øjeblik , få sin huusbondes 
+navn over sine læber . 
+„ Jeg fornemmer af eders tale , “ sagde hans , 
+da Genete tav , „ at eders barndom havde større 
+glæder , end eders nuværende liv . “ 
+Genete drog et suk og blev bleg . 
+„ I vide det , “ vedblev han med varme og greb 
+hendes hånd , „ at stedes i nogen tid i nød , da 
+sætte i trygt eders lid til mig ! I betænke , at ganske 
+
+uden midler og magt er ikke jeg , fører jeg end ikke 
+adelsskjold , og ikke indgyder hr . Mogens mig nogen 
+frygt . “ 
+„ Ak ! “ udbrød Genete med blussende kinder og 
+drog sin hånd til sig , „ I tale ikke så ! “ 
+Da dette foregik , havde de forladt lysthuset og 
+vare gården ganske nær . I samme nu , som hans 
+Thordsen slap Genetes hånd , sprang den lille bagdør 
+op , og i den hvælvede åbning viste sig Broder 
+Vigands høje , mørke skikkelse . Middagssolens glans 
+faldt lige på hans skarpe træk og lod de kommende 
+end klarere se hans spydige smil og glædesblinket i 
+hans mørke øjne . 
+„ Ej , hans Thordsen ! “ udbrød han og trådte 
+ud i Haugen , „ I være velkommen til Tjele ! Havde 
+jeg før været vidende om eders ankomst , da ville jeg 
+og før været rede til at gøre fyldest i hr . Mogens ' s 
+fraværelse ; men har eders hest været i borggården , 
+da må den have haft sokker om sine hove . “ 
+Genete tilkastede Vigand et skrækslagent blik , ilede 
+derpå ind ad døren og forsvandt i gangen . 
+„ Ikke vidste jeg deraf , “ svarede hans med en 
+forlegen mine og en mørk vredesrødme på sin pande , 
+„ at i skulle kunne gøre fyldest for manden på 
+Tjele ; det må vel tilfalde hende , i nu ved eders 
+bratte tilkomst kyste herfra . “ 
+„ Nu , hans Thordsen , “ sagde Vigand roligt smilende , 
+„ jeg seer , i ved at bruge den belejlige tid . “ 
+„ Tvert derimod , “ sagde hans hastigt , „ er jeg 
+kommen såre ubelejligt ; jeg har adskilligt at afgøre 
+
+i embeds medfør med hr . Mogens ; når venter i 
+ham til huse igen ? “ 
+„ I fortøve her roligt , til han kommer , “ svarede 
+Vigand med sit sledskeste smil , „ og tage mig ikke til 
+mistykke , at jeg fkjemtede en kende . Genete jakobs- “ 
+Datter haver i mig , hendes skriftefader , en velmenende 
+ven , der bedre , end nogen anden mand , hr . Mogens 
+selv undtagen , kender hendes kår og skønner , at det 
+gør vel en kvinde så ondt , som en mand , at hende 
+skeer uret uden al årsag . “ 
+Hans sendte munken et mistroisk , forskende blik , 
+men Vigand mødte det med fasthed og så hel troskyldig 
+ud . 
+„ Ved guds moder ! “ vedblev Vigand i den 
+muntre og sorgløse tone , han med held kunne antage , 
+når han ville , „ vi lide alle af kedsomhed på denne 
+øde Borg , fornemmelig i dag , da alle andre er farne 
+af til Vingegård , medens en arm tiggebroder , som 
+jeg , ikke agtedes værdig til at indlemmes i brudelauget . 
+Dobbelt velkommen er da i , hans Thordsen , 
+og bedre selskaber ønsker jeg mig ikke . I fortøve nu 
+her til i morgen , og skulle hr . Mogens ikke endda 
+have kunnet side sig løs fra Christoffer kruses ølkande , 
+da skikke vi bud ; imens gøre nu vi tvende os 
+en glad dag på Tjele ! “ 
+Hans Thordsen , som , uden at Genete vidste det , 
+eller gjorde sig nogen tanke i denne retning , var så 
+god luthersk en mand , som nogen , havde de ringeste 
+tanker om munkeærlighed ; men uden nøje kendskab 
+til Vigand og hans forhold , og idet han erindrede , 
+at Genete havde omtalt sin skriftefader med hengivenhed , 
+
+lod han sig berolige . Vigand gav med 
+' megen naturlighed den lystige selskabsbroder , fik hans 
+med op i hallen , legede Skaktavl med ham , og tiden 
+gik således behageligt , indtil nadveren blev indbåren , 
+og Genete til hans Thordsens store glæde atter viste 
+sig ; thi Vigand havde imidlertid søgt lejlighed til at 
+gøre hende tryg og bedet hende oplive måltidet ved 
+sin nærværelse . Hvad man ønsker , det tror man 
+gerne , og således tænkte både hun og hans Thordsen , 
+at en lykkelig stirnd og en kort samværen i 
+glæde omsider blev dem forundt af den ublide skjebne ; 
+thi Vigand forlod dem efter måltidet og lod dem 
+alene . 
+Dog fik de snart en skræk ; thi som de sagde med 
+hinanden i fortrolig samtale , mens aftensolens sidste 
+stråler tittede ind til dem gennem de små , dunkle 
+glarruder , da lød der stor larm i gården af hestetrampen 
+og klirrende våben . Genete flygtede til sit 
+Kammer , og hans ilede ned i gården , hvor han 
+traf Vigand , netop som en stor skare af herrer og 
+svende i blanke plader og med sværd ved siden 
+rede dundrende gennem porten og op for tårndøren . 
+Vigand trak sig ved det første blik på de kommende 
+tilbage i døråbningen , men hans Thordsen trådte 
+frimodigt frem og blottede sit hoved for den fornemste 
+af skaren , som ingen ringere var , end rigens hofmester , 
+den mægtige hr . Mogens efkildsen Gjøe til 
+Krenkerup * ) og Klausholm , det lutherske parties fører 
+i rigens råd , munkehaderen ; mægtig til enhver 
+* ) Hardenberg . 
+
+tid , dobbelt i disse herreløse dage , da ttronen var 
+ledig , og tøjlerne ikke samledes i kongehånd ; dog 
+uden brødefuld ærgerrighed , tværtimod fuld af ægte 
+fædrenelandskærlighed og trods sine standsfordomme 
+villende det heles vel ; den mand , i hvis hænder 
+forsynet i et afgørende øjeblik lagde Danmarks 
+skjebne , og hvis fasthed og klogskab fornemmelig 
+frelste riget fra adsplittelse og undergang . 
+Der var også lehnsmanden på kalø , hr . Erik 
+Eriksen banner til asdal , ' en mandig og besluttet 
+herre , der i disse vanskelige tider stod ved Mogens 
+Gjøes side som den jyske adels fører ; rig og mægtig 
+nok endnu , uagtet kong Christiern den anden havde 
+ladet ham bøde med sin halve formue , fordi han 
+uforsigtigt i sin tid lod sin hustrus frænde og kongens 
+fange , Gustav Vasa , nu Sverriges konge , undslippe 
+fra kalø , hvor han var sat i forvaring under hans 
+bevogtning . Der var den djærve hr . Holger Rosenkrantz 
+til boller , der ikke stod tilbage , men tjente sit 
+fædreland ærligt med råd og dåd og brugte sin 
+klinge vel i den anstnndende fejde ; så og Erik 
+Flemming , Iver Juel , mester Anders Gyldenstjerne 
+og flere , af hvilke nogle skulle lade deres liv på 
+valdpladsen inden føje tid — en skare af rigets 
+bedste mænd , for hvilke hans Thordsen vel måtte 
+bøje sig med ærefrygt . 
+„ Ej se ! “ sagde hr . Mogens Gjøe og nikkede 
+velvilligt , „ I her , hans Thordsen ? “ 
+„ På rejse og som gest i gårde , velbyrdige 
+hr . Mogens ! “ svarede hans frimodigt . 
+
+„ Da er tænkelig min navne og gode ven , hr . 
+Mogens Lauridsen , til huse ? “ 
+„ Nej , han er ej her , “ svarede hans ; „ for tiden 
+til bryllupsfærd hos Christoffer Enevoldsen på Vingegård , 
+hvis søster , jomfru Anna , i dag formæles med 
+Laurids Lunov til Holmgård . “ 
+„ Seer vi det ! “ sagde Mogens Gjøe ; „ derom var 
+jeg ikke vidende . Hvad gøre vi nu , i gode herrer ? “ 
+Spurgte han og vendte sig til sine ledsagere . 
+„ Her er to kår at vælge iblandt , “ svarede 
+Holger Rosenkrantz smilende ; „ vi skikke bud efter hr . 
+Mogens , eller vi ride den halve stunds vej videre 
+fort til Vingegård . “ 
+„ Jeg slår fore , “ tog Erik banner fluks til orde , 
+„ vi ride til Vingegård og smage på brudeøllet . “ 
+„ Ej , Erik , “ sagde Mogens Gjøe , „ Du ved , at 
+selvbuden gest må sidde ved døren ; brudehuset er 
+fuldt , og vi er mange . “ 
+„ Christoffer er en af vore , “ sagde Iver Juel , 
+„ og hvor der er hjerterum , bliver og husrum . “ 
+„ Har i fornummet til gjesterne , hans ? “ spurgte 
+Mogens Gjøe , „ hvilke de er ? “ 
+„ Jeg fornemmede i viborrig , “ svarede hans , „ at der 
+er stor forsamling , og at Mogens munk , så og 
+Predbjørn Podebusk er deriblandt . “ 
+„ Ej ! “ udbrød rigens hofmester og så til de 
+andre , som om den tidende ikke var ham velkommen . 
+„ Vi få se , “ mente Anders Gyldenstjerne , „ om 
+ikke brudeøllet har fået gjort Mogens og Predbjørn 
+medgørlige . 
+
+„ Predbjørn på ingen Viis , “ sagde Erik Flemming , 
+„ ikke skifter han sind . Dog træffe vi jo sikkert 
+hr . Mogens Lauridsen og dertil en stor hob menige 
+gode mænd . “ 
+„ Nu , “ sagde rigens hofmester , „ vi løbe an derpå ! 
+Gud være med eder , hans ! “ 
+Han slog op med hånden , vendte sin hest og 
+red ud af borggården med hele sit følge , mens 
+hans blev slående med hatten i hånden og så 
+efter dem . 
+„ I bedække eders hoved i den svale aftenluft ! “ 
+Sagde Vigand og trådte frem af sit skjul . 
+„ Tak for det gode råd ! “ svarede hans barsk , 
+idet han vågnede af en dyb grublen . 
+„ I tabte så både næse og mund , “ for Vigand 
+fort , „ og forglemte at adspørge de høje herrer , 
+hvad ærinde de havde . “ 
+„ Det ville tilkommet eder , “ svarede hans , „ men 
+i krøb i skjul . Dog sømmede det sig ikke for nogen 
+af os at fritte rigens hofmester ud . Vigtigt ærinde , 
+kunne vi skutte , har ført dem til lehnsmanden , såsom 
+rigets store herrer ej hver dag ride ud i hob . 
+Hør , hvor det dønner , nu de ride gennem forgården ! “ 
+Derpå 
+gik hans ind , men Vigand blev slående 
+med korslagte arme og stirrede op mod den lyse 
+aftenhimmel . 
+„ Forbandet være de , “ mumlede han , „ hvor de 
+så ride , fule kættere , som disse er tilhobe ! Forbandet 
+være fornemmelig Mogens Gjøe , denne djæveiens 
+
+drabant og den hellige kirkes arge fjende ! 
+Herren slå hans arm med lamhed og gøre hans 
+råd til intet ! “ 
+Så listede Vigand sig ind som en skygge , 
+mens uglen fra tårnets tinde tudede sit amen til 
+forbandelsen . 
+
+tolvte kapitel . 
+Opbrud . 
+Kerterne på Vingegård vare nu tændte , og 
+dansen gik lystigt , medens de gamle så til , eller 
+legede brædtspil og jevnligt vædede halsene med Christoffer 
+kruses gode øl . De fleste mænd vare hede i 
+hovederne , men ingen helt drukken , uden gale Geert . 
+Han havde spist og drukket umådeligt til nadveren , 
+så raset en stund som selskabets nar og lå nu 
+og snorkede i en krog , hvor man lod ham ligge uanfegtet , 
+indtil han fik sovet sig ædru . 
+Storstuen havde ved lys et endnu lysteligere udseende . 
+Kerterne , tykke tællelys , stukne i solide jernarmstager , 
+der vare befæstede på væggene , lysnede 
+skønt mellem det grønne løv , men forøgede heden i 
+den lumre sommeraffen , hvorfor man havde åbnet 
+vinduerne , så luften kunne strømme frit ind ; derved 
+fik tillige bønderne , der med deres kvinder slode udenfor 
+i stor mængde , bedre lejlighed til at se på 
+dansen , som for dem var et helt skuespil . 
+Hvor simpel anordningen i dandsesalen end 
+var , ikke ulig en melkestue i vore dage , pyntet til 
+
+høstgilde , en lighed , som bliver endnu mere slående 
+ved flisegulvet , hist og her ujevnt af slid og ælde , 
+så var scenen dog pragtfuld og broget ; thi de ædle 
+mænds og kvinders rige , maleriske dragter dannede 
+den stærkeste modsætning til omgivelsernes tarvelighed . 
+Dansen dernæst hævede sig ved sin snart værdige , 
+snart ville karakter i poesi og afveksling højt 
+over den ensformige forlystelse , man nutildags kalder 
+Dands . Der var en Art handling i flere af dem , 
+og spiren til skuespil og ballet skjulte sig deri ; thi 
+både mimik og sang spillede sin rolle derved , om 
+end det konstneriske i udførelsen mere pånødede sig de 
+dansende , end det var forud overlagt . 
+Knud havde trods pigernes modstand fået en 
+lystig engelsk Dands i gang , som hans moder havde 
+beskrevet for ham . Den hed pudedansen , og der var 
+det mislige ved den , at der blev kysset i hver tur . 
+Dette tyktes flere af de unge jomfruer at være for 
+meget af det gode ; de mente , at indgangskysset kunne 
+være nok , og ingen modsatte sig denne kyssedands 
+stærkere , end Knuds egen søster . Dog måtte hun , 
+for ikke at blive ilde set som en hoffærdig jomfru , 
+give sig ; thi de gamle mænd sammensværgede sig med 
+de unge og råbte , at de dog engang ville se denne 
+narriske Dands , hvorom de hidtil kun havde hørt tale . 
+De dansende stillede sig da i kreds , og dansen 
+begyndte . Herrerne valgte sig efter tur hver en 
+dame , og hvert enkelt par dansede ud for sig , Herren 
+først med en liden pude under armen , som han til sidst 
+lagde midt på gulvet , for at damen kunne knæle på 
+den , medens han selv lagde sig på knæ på det bare 
+
+gulv og tog sin dandseløn , kysset . Ide Nielsdatter 
+havde allerede nogle gange måttet række mund , 
+deriblandt til Thomas kruse , og efter at nogle andre 
+unge jomfruer havde måttet underkaste sig den samme 
+skjebne , kom raden til Margaret . Unge Verner 
+Parsberg dansede på den foreskrevne Viis alene 
+frem på gulvet med puden under armen og trampede 
+fast , så hans sølvsporer klirrede ; han standsede 
+foran Margaret og bød hende op til Dands , hvilket 
+hun , som det hørte sig til , afslog , idet hun rystede 
+på hovedet . Musikken tav da , og Verner Parsberg 
+sang : 
+„ Nu dansen kan ej mere gå . “ 
+Spillemændene ? Formand spurgte : 
+„ Jeg beder herre , hvi siger i så ? “ 
+Hvortil Verner Parsberg svarede : 
+„ Skøn Margaret vil ej med mig gå . “ 
+Nu faldt hele kredsen ind i Chor ; 
+„ Hun må og skal gå med ! “ 
+Dog , ligesom Verner Parsberg ville bortføre 
+Margaret i dændsen og vinde dandselønnen , befriedes 
+hun ganske uventet . Et stort bulder af den fra Tjele 
+kommende rytterskare rystede huset , bønderne udenfor 
+vege til side eller ind i forstuen , og i lysfkæret fra 
+de åbne vinduer glimrede brystharnisker og sværd 
+og lysnede vaiende fjedre . Musikken tav brat , de 
+unge piger så skrækslagne på hverandre , og de 
+dansendes kreds opløste sig , idet mændene ilede til 
+
+vinduerne og til gårddøren , der dog næsten ganske 
+tilstoppedes af de tilbagevigende bønder . 
+Christoffer kruse kom straks tilstede , banede sig 
+Bei og tog mod de uventede gjester . Der lød højrøstet 
+tale i forstuen , så blev det stille , og kort efter 
+vidste alle , at rigens hofmester var kommen med 
+nogle af sine venner , og at han og de ville indfinde 
+sig , når de havde afført sig deres brystharnisker og 
+toet sig i de kamre , hvor Christoffer på deres begæring 
+straks havde ført dem hen . 
+Da Mogens munk og Predbjørn Podebusk , som 
+sade noget søvnige ved deres brædtspil , hørte dentidende , 
+bleve de lysvågne og rejste sig brat , straks 
+på det Rene med , at noget vigtigt måtte være hændet 
+og ikke mindre forvissede om , at det var dem , 
+Mogens Gjøe søgte . Der blev imidlertid ikke stunder 
+til at gjette ret længe , thi hurtigere , end den nysgerrige 
+forsamling havde ventet , viste rigens hofmester 
+sig i døren med Christoffer kruse ved fin side 
+og efterfulgt af sine ledsagere . Selv havde han et 
+roligt og smilende åsyn , men Christoffers åsyn var 
+alvorsfuldt . 
+Mogens Gjøe var en høj , anseelig herre , og af 
+hans åsyn lyste en mandig ånd og stor klogskab , 
+men intet as den barskhed og råhed , som i hine 
+tider var så almindelig . Hans blik var snarest 
+mildt , og hans væsen røbede den dannede , belevne 
+verdensmand , der overalt ved at finde sig til rette ; 
+dog mere , end det ; thi det havde et præg af overlegenhed , 
+som kun udmærkede åndsevner , en fast 
+karakter og stor berdenserfaring i forening kan give . 
+
+- ved at se ham , følte man , at hans plads var ved 
+ttronens side ; han havde også , uagtet han endnu 
+var i sin kraftige manddomsalder , alt tjent trende 
+konger , han skulle snart selv tredie , understøttet af 
+feltherren Johan rankzov og søhelten Peder skram , 
+befæste kronen på den fjerde konges , den tredje 
+Christierns hoved og endda tjene ham i et decennium . 
+Som erfaren statsmand var han højt anset , 
+og Luther agtede ham for hans bestandighed i tro ; 
+men han havde for stærk en drift til at råde og for 
+levende en følelse af sin stands betydning og dens 
+rettigheder , til at følge sin ældre Broders , Henrik 
+Gjøes fodspor , han , som så tappert havde forsvaret 
+København for kong Christiern den anden og siden 
+med ridderlig troskab fulgte den ulykkelige fyrste i 
+landflygtighed . Mogens var udset til en mindre 
+romantisk , men større gerning , og enhver , som kom 
+i hans nærhed , fattede tillid til ham og tro til den 
+sag , han antog sig . 
+Hans rejsedragt var simpel , af mørkegrønt flamsk 
+klæde ; dog bar han sin gyldne ridderkjæde på brystet , 
+og på hans fingre funklede nogle ringe med 
+kostelige ædelstene . Han havde ombyttet stålhuen 
+med en sort fløielsbaret , prydet med en hvid fjeder , 
+men han bar baretten ved indtrædelsen i sin højre 
+hånd , medens den venstre hvilede på det sølvindlagte 
+sværdfæste . Med let og fri anstand trådte 
+han ind , bøjede sit stolte hoved høvisk , dog ikke meget 
+dybt for den hele forsamling og trådte derpå , uden 
+at agte på Mogens Munks og Predbjørn Podebusks 
+
+tilråb , raskt hen til husmoderen , Anna Seefeld , der 
+stod rede til at modtage ham . 
+„ I vredes ikke på mig , Fru Anna ! “ sagde han , 
+idet han greb hendes fremrakte hånd og ferie den 
+ridderligt til sine læber , „ at jeg kommer som selvbuden 
+gest og bryder så uhøvisk ind i eders hus med 
+mine venner og en hel hob svende ! I har for 
+sande » ikke knap tid på gjester , “ vedblev han , idet 
+han smilende så sig om i kredsen , „ en stor skare 
+af gode mænd og fagre kvinder er her forsamlede , 
+som jeg fornemmer , at fejre eders frænkes og navnes , 
+jomfru Annas brudefærd . “ 
+„ Ej , hr . Mogens ! “ svarede Anna Seefeld og 
+bøjede sit hoved med ynde , „ det må i vide , at 
+hjertens velkommen er i til enhver tid og en ære 
+for vort ringe hus dertil , at rigens hofmester gjester 
+det , fornemmelig på en slig glædesdag , som 
+denne ; det vil give bruden lykke . “ 
+„ Vil gud , da ej ulykke ! “ sagde rigens hofmester 
+og vendte sig derpå til bruden , hvem han 
+kyssede på panden og til brudgommen , hvis hånd 
+han trykkede , idet han udtalte sin bedste lykønskning . 
+Dog , nu brast Mogens Munks tålmodighed , 
+thi han brød frem , efterfulgt af Predbjørn Podebusk , 
+og råbte med et barsk smil : 
+„ Ved gud den alsommægtigste og alle dannemarks 
+hellige patroner ! Du tage nu bladet fra munden , 
+Mogens , og sige os , er du aleneste kommen for at 
+kysse bruden og smage på brudeøllet ? “ 
+„ Ikke tør jeg rose mig deraf , “ svarede Mogens 
+Gjøe med alvor , mens alle trængte nærmere og 
+
+lyttede til hans ord ; „ dog , ikke ville jeg falde med 
+døren ind i huset og skræmme kvinderne , enddog 
+jeg , gud nåde ! har en stor alvorstidende at bringe 
+eder , kære venner ! Grev christofser er landet med 
+de lybske ved hvidøre * ) i Sjælland de ti tusinde 
+martyrers dag * * ) og draget mod Roeskilde , ja er 
+de tænkelig nu alt end videre fremme og stå for 
+København . De fejde , så går talen , i kong Christierns 
+navn og ville sætte ham ind igen , det gud forbyde 
+skulle ske ! “ 
+Dyb taushed fulgte på ; thi alle vare grebne 
+af denne tidendes skjebnesvangre alvor . 
+„ Så er da fejden brudt løs ! “ sagde Mogens ' 
+munk og så op ; „ det måtte vel så komme ; men 
+hvi drifter den stoddergreve sig dertil så af falde ind 
+i landet ? “ 
+Nu fik harmen og forbavselsen luft hos flere , 
+og høje råb lød kredsen rundt . Birgitte kruse stak 
+i af græde og sagde : 
+„ Gud nåde ! Nu få vi ufred og stor elende 
+vil times os alle . “ 
+„ End have vi fred her i provindsen , “ sagde hr . 
+Mogens Gjøe , „ og , “ føjede han fortrøstningsfuldt til , 
+„ end findes her danske mænd , der ville værge for riget 
+— der seer jeg på stand en — vel mødt , Folmer 
+Rud , hvor lider i ? “ 
+„ Jeg takker vel , “ svarede Folmer med blussende 
+kind , og idet hans øjne fik glans . „ I tog ikke 
+* ) skovshoved . 
+* 2 ) 22de juni . 
+
+fejl , hr . Mogens ! i det , i der sagde , er end min 
+vælde ringe og mine svendes tal kun få . “ 
+„ Nu , “ genmælede rigens hofmester , „ vi ville 
+have hver klinge nødig og mange , der er ringere , 
+end eders . “ 
+De nys ankomne gjester blandede sig nu mellem 
+selskabet , rigens hofmester vekslede hilsen med Mogens 
+Løvenbalk , med Thøger og flere , indtil den forvirrede 
+tale , som lød omkring i stuen , idet alle 
+snakkede i munden på hverandre , omsider forstummede , 
+og alle lyttede til , hvad rigens råder sagde . 
+„ Grev Christoffer , “ mente Holger Rosenkrantz , 
+„ er tænkelig ikke stort bedre , end en lejesvend , men 
+klogere hoveder og mere formanende mænd stikke bag 
+dette . De lybske ville herske i Danmark , al den stund 
+jeg ikke tror deres foregivende , at de ville sætte kong 
+Christiern ind . Det er løgnagtige ord , dem de bruge 
+for at kunne fuldkomme deres onde villie imod os uden 
+al redelig sag . “ 
+„ Værst er dog nu delte , “ sagde Erik banner , 
+„ at dannemarks rige for tiden er som en hovedløs 
+krop . “ 
+„ Der rørte du ved bylden ! “ sagde . Mogens 
+Gjøe , „ derom ville vi siden mere tale og forsøge at 
+bringe enighed tilveie . “ 
+„ Ej Mogens ! “ udbrød Predbjørn Podebusk med et 
+mistænksomt blik , „ det seer så ud , som agter du at 
+holde en liden herredag her udi brudelauget . Kan 
+hændes , du vil tage kvinderne og med på råd ? “ 
+„ Såmænd , Predbjørn ! “ svarede Mogens Gjøe 
+med vægt . „ Kvinder have før nu givet gode råd 
+
+og stået for styret i Danmark ; de gjorde det endda 
+vel så godt , som mændene . “ 
+„ Ikke for intet , “ sagde Predbjørn hvast , „ søgte 
+Mogens Eskildsen fordum Moe ' r Sigbrits lønkammer . “ 
+„ Du taler vifere , end du ved af , “ svarede 
+Mogens Gjøe koldsindigt ; „ der var noget at lære ! 
+Dog , siden du taler om herredag , da drag dig til 
+minde , at vi sidst berammede at mødes på ny til 
+Sancte Martins dag * ) , som bliver den feinte dag 
+fra denne . Dette passer nu såre vel , såsom der er 
+en liden frist at stikke bud og minde så mange af 
+vore brødre i rådet , vi kunne lange , at de give 
+møde ; thi når vi denne gang tage sæde ved bordet 
+i Sancte Sørens kirke i Rye , da er det ganske 
+nødagtigt at komme til en endelig og ensindig beslutning . “ 
+„ Ej ! “ 
+Udbrød Predbjørn Podebusk og så rigens 
+hofmester fast i øjet , „ let gjetter jeg din mening 
+med den budsending , så og hvi du står her nu . 
+At blæse den menige adel sammen og indjage os 
+skræk , dertil står din hu . “ 
+„ Ikke sagde jeg sligt , “ svarede Mogens Gjøe , 
+listigt smilende ; „ dog er dette et godt påfund af 
+dig ! Når huset brænder , da hjelper hver mand at 
+slukke , bærer da og liden pilt vand til i sin strippe . “ 
+En bifaldsmumlen lød gennem stuen , mens 
+Predbjørn drejede sig harmfuldt på hælen og vendte 
+ryg til . 
+Nu nyttede rigens hofmester tiden , mens Anna 
+4de juli . 
+
+Seefeld gjorde anstalter til et måltid for sine nye 
+gjester . Først trådte han hen til hr . Mogens fra 
+Tjele og udtalte sin beklagelse over ikke at have truffet 
+ham i hjemmet , men sin glæde over , at han ikke 
+havde været længere borte , thi han begærede såre at 
+høre hr . Mogens Lauridsens mening om rigets anliggender 
+i denne store fare . Ridderen og lehnsmanden 
+for nørlyng herred var nu visselig ikke i sit 
+eget omdømme nogen ringe mand , men dog kildredes 
+hans forfængelighed ved at spørges om råd af rigens 
+hofmester . Han bukkede ærbødigt , men rettede 
+sig igen des stoltere og talte , ihukommende sin ridderværdighed , 
+til sin mægtige navne , som lige taler til 
+lige . Han blev dog et let bytte for den kloge statsmand 
+og menneskekender ; thi endnu inden bordet var 
+dækket , var han vunden for hertug Christierns sag 
+og havde givet Mogens Gjøe håndslag på at 
+møde mandstærk i nye Sancte martinsdag . Derefter 
+lod rigens hofmester nogle ord falde om sit ridt 
+ind på Tjele , som ganske bragte hr . Mogens ud af 
+ligevægten . 
+„ I har en gest der hjemme , “ sagde han , „ som 
+viste mig hid , hans skriver fra Havreballegård . “ 
+„ Ej se ! “ udbrød hr . Mogens og blev rød i 
+kammen , „ da bør jeg bryde op og drage til hjemmet 
+på stand ; hans har sikkerlig skrivelser til mig . “ 
+„ Børneværk det nu , hr . Lehnsmand , “ svarede 
+rigens hofmester smilende ; „ I lade hans fortøve 
+eders hjemkomst og blive nu smukt hos os de par 
+stunder , inden vi drage af ; vi ville tømme et broderskabs-bæger 
+med hinanden . “ 
+
+hr . Mogens vovede ikke at sige nej dertil ; men 
+fra nu af røbede hans væsen stor uro . 
+Imidlertid havde de unge for en stor del forvundet 
+overraskelsen over den tidende , rigens hofmester 
+havde bragt . Pigerne følte sig beroligede ved , 
+at faren var så fjern , og af de unge mænd vare 
+nogle uden fædrenelandssind , hengivne til fjas og 
+tant . De vare lige glade , om Sjælland blev hærjet , 
+når blot Jylland blev i behold , og de beklagede 
+såre , at dansen var ophørt . Blandt disse var 
+Thomas kruse . Han fjasede med pigerne , mens både 
+Knud og Folmer skuttede sig til de ældre og hørte 
+på deres alvorlige samtaler . Thomas passede da sit 
+snit og gjorde sine hoser grønne for ide , for hvem 
+han længe havde følt elskov . Han drog hende med 
+sig hen i en vinduesfordybning og hviskedee hende der 
+ømme ord i øret . Ide kunne vel løbet fra ham , 
+men hun var i en ophidset stemning , vel oplagt til 
+skjelmsstykker ; thi mens Folmer viste , at han trods 
+den indtrådte forstyrrelse ingenlunde havde glemt 
+Margaret , idet han et par gange trådte hen til 
+hende og sagde hende et par venlige ord , så teede 
+Knud sig , som om ide Nielsdatter sket ikke var til . 
+Dette var uhøvisk og lidet venligt as Knud og fortjente 
+straf . Også fandt hun morskab i at se 
+Thomas kruse te sig så ydmyg , han , som ellers 
+yndede at opkaste sig til hendes hofmester . Hun hørte 
+da tålmodigt på ham , thi han var veltalende af 
+øllet og såre ordrig ; men omsider mærkede hun , at 
+han ikke spøgede længer . 
+„ For sande » , Thomas ! “ udbrød hun , „ hvad 
+
+var det , du der sagde ? Du sige det end en gang ; 
+ikke hørte jeg det halve deraf . “ 
+Thomas så op med et vredt , skulende blik , men 
+formildedes , da han blev ides skalkagtige mine vaer 
+og så smilehullerne i hendes kinder ; hun forekom 
+ham mere lystelig at se til , end nogensinde før ; men 
+han svarede hende dog fortrædeligt nok , idet han sagde : 
+„ Ingensinde talte jeg før til nogen jomfru , som 
+nu til dig ; du kræver stor langmodighed af mig . “ 
+„ Stor ære må da være mig beteet , “ svarede 
+ide med et kniks . „ Nu sige du det mindre forblommet , 
+så jeg kan det forstå . “ 
+„ Du skal have din villie og få det at høre , 
+så du ikke kan snige dig derfra . Det er så min 
+mening og har længe været , at ingen er nærmere til 
+at vorde min hustru , end du , og ingen nærmere til 
+at vorde din husbond , end jeg , så sandt du nu 
+alt i . nogle år har været som indlemmet i vor 
+slægt , der du helst fremdeles må forblive og ikke 
+blot så , som før , men knyttet ved et fastere bånd . “ 
+„ Noget af det , du der sagde , Thomas , “ svarede 
+ide med alvor , „ er ikke usandt . Jeg har nydt godt 
+i dit fædrenehjem længe , og vi er da næsten at 
+kalde søskende . “ 
+„ Det vi dog ingenlunde er af blodet , “ faldt 
+Thomas ind , „ så ikke heller dåbssødskende , så end 
+ikke den argeste papist af den årsag kunne skille os 
+ad . Dog , nu drive du ej længer gæk med mig , 
+men svare mig så , at din sande mening kommer for 
+dagen . Christof , som giver dig bort , da ingen mandlige 
+frænder af dig er ilive eller myndige , kan ikke 
+
+stå sin egen Broder imod i den sag . Han seer 
+gerne , at du og jeg komme tilhobe , og at dit og 
+mit gods lægges tilsammen ; deraf kan blive et vakkert 
+boskab . Vil du , som jeg , da holde vi snarest trolovelse 
+og drikke fæstensøl , at vi til anstundende forår 
+kunne vorde ægteviede . “ 
+„ Stop , Thomas ! “ ser ide op ; „ er det ikke , 
+som trak du alt afsted med mig til brudeskamlen ! 
+Deraf vorder ganske og aldeles intet ; du vide det 
+nu og altid , at min hu slår ikke til dig ! “ 
+„ Er det dit sidste ord til mig , ide Nielsdatter ? “ 
+Spurgte Thomas og blev gul om kind . 
+„ På ingen Viis det sidste , “ svarede ide , „ dog 
+visselig i den sag . Du kan få venlige ord end af 
+mig , lader du af fra den bejlen , og jeg får være 
+med fred . “ 
+„ Da er jeg fra denne stund af ikke din ven , “ 
+Sagde Thomas langsomt og koldt , „ end mindre Knud 
+Mogensens . “ 
+Ide blev rød som et dryppende blod . 
+„ Det sidste var du til ingen tid , “ svarede hun , 
+„ jeg ved det grant . “ 
+„ Nej , men nu får han vogte sig ! “ sagde Thomas 
+med dæmpet røst og et ondt blik . 
+Ide blegnede , men samlede sit mod og sagde : 
+„ Du vogte blot dig ! Mere frygter jeg nu for 
+dit liv , end for Knud Mogensens . “ 
+„ Få ord og faste er så gode , som fire og 
+tyve ! “ svarede Thomas med et spydigt smil og forlod 
+ide brat . — 
+
+rigens hofmester , som til sidst havde forundt Thøger 
+Løvenbalk en samtale og til alle tilstedeværende 
+papisters harme tydeligt lagt for dagen , hvor højt 
+han holdt denne den nye læres nidkære forkynder i 
+ære , gik nu til bords . Alle strømmede til , der blev 
+trængsel , og nogle af de ældre gjorde komplimenter 
+med hverandre om , hvo der skulle sidde til højbords , 
+rigens hofmester næst , thi vore fædre vare såre 
+nøieseende med rangen , og den ene ville ikke forklejne 
+den anden . Dog , som dette stod på , lød et 
+råb , Geert Eriksen var ved bordet med et Spring 
+og tog sæde lige ved siden af hr . Mogens Gjøe . 
+„ Det er ondt at fange vogn , når alle vil 
+age , “ sagde han og lo , så det skrattede , „ dog går 
+det , når man er rådsnar ; vel mødt , Mogens 
+Eskildsen ! “ 
+„ Se , se , er i der , Geert ! “ sagde rigens hofmester 
+smilende og klappede Geert på skulderen , thi 
+han kendte sin mand og vidste , at også han kunne 
+være brugelig ; „ nu har jeg ikke nødig at lade eder 
+hente . “ 
+„ Jeg fornemmer , at noget er på færde , “ sagde 
+Geert uden at bekymre sig om de andres vrede blikke ; 
+„ det gjelder for tiden ikke småting ? “ 
+„ For sanden , Geert , nej ! “ svarede Mogens 
+Gjøe med alvor , „ det gjelder dannemarks frelse . “ 
+„ Vel da , at vi to atter er tilsammen ! “ sagde 
+Geert med en nars fripostighed . „ I lide trygt på 
+Geert Eriksen ! og haver i en budrender behov , da 
+sige i frit til ! Ride vil jeg for eder i øster og 
+Vester ; dog ære og tro får hoser og sko ! Tjener 
+
+jeg rigens råd , da give z mig en ny klædning , 
+så og en god hest , al den stund brune blis neppelig 
+længer evner at bære saddelen , end sige rytteren . “ 
+„ Både dele er til tjeneste , “ svarede rigens 
+hofmester og lo . 
+„ Om i så tykkes , “ tog Mogens Løvenbalk til 
+orde , skamfuld over sin frændes påtrængenhed , „ da 
+må vel jeg være nærmest til at udruste min frænde , 
+og dertil er jeg villig , gør han end slægten kun 
+ringe ære . “ 
+„ Æren , hun er det feireste træ i skoven , “ sagde 
+gale Geert med et drillende smil , „ hvo der hende 
+haver , han rider kvædendes ! Tager jeg så med tak 
+mod både gode tilbud ; jeg haver da at stifte i vådt 
+vejr . “ 
+Alle brast i latter , og hr . Mogens lo med , var 
+ban end gram i hu . 
+„ En gjek er god for noget , “ sagde magister 
+Anders Gyldenstjerne til Thøger Løvenbalk , „ han kan 
+kalde latteren frem , når hun er længst borte . “ 
+„ Såmænd ! “ svarede Thøger . „ Dog burde hr . 
+Mogens betænke , at leger han med narren i huset , 
+da leger narren med ham på gaden . “ 
+„ Nu , “ svarede Anders , „ denne narreleg har 
+alvor på bunden , det i nok snart skal sfjønne . “ — 
+da mållidet var til ende , drog rigens hofmester 
+sig tilbage til Christoffers lønkammer med Anders 
+Gyldenstjerne , og begge sfreve de der i hast flere 
+breve , mens nu en , nu en anden blev kaldet ind til 
+dem . Blandt disse sidste var både hr . Mogens 
+Løvenbalk og Folmer Rud , som villigt påtog sig at 
+
+ride rigens hofmesters ærinde til et par ansete 
+mænd af den menige adel , fornemmelig dog til hans 
+egen frænde , Knud Jørgensen Rud på møgelkær 
+ved Horsens fjord . Da han atter trådte ind i storstuen , 
+så han , at dansen igen var i gang , men 
+det havde dog ingen rigtig Art dermed . Margaret 
+sad afsides og alene på en liden bænk ved vinduet , 
+halv skjult af løvet . Da han kom hende nær , studsede 
+han over hendes åsyns bleghed og hendes øjnes 
+dybe glans . Hun stirrede på ham uden at sige et 
+ord , indtil Folmer satte sig ved hendes side og lagde 
+i smug sin arm om hendes midie . 
+„ Se ikke så sorgfuldt ! “ sagde han blidt . 
+„ Jeg seer på eder , “ svarede Margaret hviskende , 
+„ for at mindes eder grant og længe . “ 
+„ Da må i tænke på lang skilsmisse , Margaret ! “ 
+„ Jeg gør så , Folmer ! dog takkende guds moder 
+for den stund , vi nu vare tilsammen ; den var 
+kortvarig , men frydefuld . “ 
+„ Margaret ! “ sagde Folmer efter et øjebliks 
+grublende taushed , „ som jeg ville gå ind til rigens 
+hofmester , da kom eders fader ud . Jeg nyttede da 
+lejligheden og talte ham til . “ 
+Margaret blev rød , drog vejret dybt og så på 
+Folmer med et spændt blik ; men da han tav , spurgte 
+hun med usikker røst : 
+„ Nu , hvad svar gav han ? “ 
+„ Han hørte mig , som i søvne ; hans tanker 
+vare først andet steds , ikke ved jeg hvor . Dog , da 
+han begreb at jeg anholdt om eder , da så han 
+studsende på mig , og hans blik tydede på stor 
+
+sindsrørelse . Dog greb han sig deri , blev atter kold 
+og sagde hel fos og stiv : „ Jeg takker for mren ! 
+Dog er lejligheden nu ikke god ; i vente på bedre 
+tider ! „ og vendte sig så brat fra mig . “ 
+Margaret blev bleg og sad stum ved Folmers 
+side . 
+„ Eders fader , “ vedblev Folmer , selv kendelig 
+forlegen , „ havde ikke uret ; lejligheden var ubekvem ; 
+døg , mit hjerte brændte i mit bryst . “ 
+„ Den ild vil vel slukkes , “ sagde Margaret med 
+et smerteligt smil og tårefyldte øjne , „ og en anden 
+tændes ; nu drager i tænkelig snart i Leding og færdes 
+langt fra mig . “ 
+„ I sige ikke sligt ! “ sagde Folmer harmsuldt . 
+„ Det er , som hadede i eder selv . “ 
+„ Øg om så var ? Et ulykkens barn er jeg , 
+Folmer ! Den skal have den kranke skjebne , der ej den 
+gode kan få . “ 
+Folmer så på hende og fornemmede , hvor fast 
+hans hjerte var bundet til hende ; ingensinde , der 
+hænde hvad der ville , kunne det elskede åsyn , som nu 
+var ham så nær , vorde glemt af ham , drog han end 
+nok så langt bort ; ingensinde ville genlyde » af 
+denne bløde stemme , hvis tone , trods ørdenes håbløse 
+bitterhed , i sin skjelven forrådte den dybeste 
+kærlighed , uddøe i hans hjerte . Han følte at hun 
+var hans og ingensinde ville formå at give sit 
+hjerte til nogen anden dødelig ; så stor trofasthed 
+og høisindethed lyste ud af hendes dejlige åsyn ; men 
+dog indgød den mørke ild , der nu funklede i hendes 
+blik , og som svarede kun alt for godt til ørdenes 
+
+håbløshed , ham stor bekymring ; thi den erindrede 
+ham om hendes åndelige vildfarelse og om den 
+skjebnesvangre omstændighed , at han efterlod hende i 
+en rænkefuld Munks åndelige varetægt . Vel dog for 
+Folmer , at han ikkun tænkte på den åndelige skilsmisse , 
+Margarets sværmeriske , papistiske overtro kunne 
+bevirke , og at han endnu ikke formåede at læse med 
+klarhed i det helvedes dyb , Broder Vigand kaldte sit 
+hjerte . 
+Han blev vakt af sin dvale ved Knuds tilråb , 
+at nu gik dansen til brudekammeret . Folmer så , 
+at det forholdt sig rigtigt , og at rigens hofmester end 
+ikke manglede i den store skare . 
+„ Nu gå vi med i rad , “ sagde han til Margaret , 
+„ og så danse vi derefter til den lyse morgen . “ 
+„ Gerne det ! “ udbrød Margaret og rejste sig 
+brat , „ o , kunne i , så sandt , danse mig til døde ! “ 
+„ I tale ikke så vildt , mit hjerte ! “ sagde Folmer 
+og førte hende frem ; „ nu lade i se et smil , fat 
+håb og vær glad ! “ 
+„ Ledes i ikke ved mig , Folmer ? “ spurgte Margaret 
+med smil på læben og tårer i øjet , „ ikke 
+findes eders lige i tålmod og godhed ; fra nu ' af 
+skal i ikke høre klage eller suk i aften af mig ! “ 
+De trådte nu ind i rækken , der ordnede sig for 
+at udføre den lystige ceremoni , som ville være en 
+skræk for enhver brud i vore dage . Alle vare med , 
+unge og gamle , på oldemoder nær , der for længst 
+var gået til hvile , og nogle havde brudekjerter i 
+hånden . Spillemændene førte toget an og lød 
+deres Giger og fløjter skingrende høre , så kom brudgom 
+
+og brud , derefter Christoffer med Karen Rosenkrantz , 
+rigens hofmester med Anna Seefeld og derefter hele 
+den øvrige store skare , ordnet nogenlunde efter rang 
+og alder . Lystigt gik det ind i brudekamret , hvor 
+alle stillede sig i kreds omkring bruden , der fik et 
+bind for øjnene . Nu trådte brudepigerne frem og 
+dandsede i ring omkring bruden , indtil hun i blinde 
+havde grebet en af dem , som da skulle modtage hen . 
+Des brudekrone , og dette var en spådom om , at hun 
+selv skulle stå brud , inden året var omme . Ide 
+Nielsdatter blev den lykkelige og lo blnssende , mens 
+de andre lykønskede , eller drillede hende og gjettede 
+på , hvem brudgommen skulle være . 
+„ Lad af med den gjetning ! “ råbte Geert Eriksen , 
+tog ide om livet og gav hende et Kys , til løn for 
+hvilket han fik et klaskende ørefigen . „ Så , din 
+hu står ikke til mig ? “ spurgte han og lo overlydt 
+i Chor med de andre . „ Nu , du være tryg , min 
+dukke ! Jeg fæster mig ingensinde en brud , menende , 
+det er bedre at gå fri i en grøn eng , end at bindes 
+til en tornebusk . “ 
+Derefter skred man til den egentlige ceremoni . 
+Anna satte sig på kanten af sengen og spændte sit 
+ene strømpebånd af , hvilket hun overrakte rigens 
+hofmester til anmindelse om sig , og han gjorde da , 
+hvad der ellers ikke var skik , idet han benyttede lejligheden 
+til at give hende en brudegave , drog en 
+kostbar ring af sin finger og overrakte hende den . 
+„ I mindes mig med venlig hu , skøn Anna ! “ 
+Sagde han , „ og betænke , at formørkede end min nærværelse 
+
+eders brudefærd , i blev dog dandset skønt 
+tilsengs ligefuldt . “ 
+„ I have hjertens tak for den skønne gave , 
+hr . Mogens ! “ svarede Anna rødmende , „ men ikke 
+mene i mig at være så svag , at jeg skulle græmme 
+mig over brudegildets afkortelse . Foreslår der end 
+Laurids og mig brat adskillelse alt i morgen og liden 
+fryd straks , jeg skal vide at bære det . “ 
+Nu lagde brudgom og brud sig fuldt påklædte . 
+På sengen , Heidenreich Lunov overrakte i faders 
+sted Laurids hans skjorte , Anna Seefeld i moders 
+sted Anna hendes særk , og så ønskede alle brudeparret 
+mange gode nætter , idet de leende og buldrende 
+forlode brudekammeret . 
+„ Det er , som Mogens Gjøe sagde , “ bemærkede 
+Karen Rosenkrantz til Anna Seefeld , da de gik ind i 
+dandsesalen ; „ Alt gik dog ret og sømmeligt til , og vi 
+fik bruden dandset til sengs efter god , gammel sæd , 
+så det end før ud , som skulle alt ende i uskikkelig 
+forvirring . “ 
+Lystigheden fik nu ganske overhånd ; det var , 
+som om alle ville holde sig skadesløse for den morskab , 
+som var forspildt og fremdeles skulle mistes , da 
+det otte dages gilde svandt ind til et knapt døgns . 
+„ Nu en efterdands til sidst ! “ råbte Geert Eriksen , 
+„ det gør benene linde til at ride . “ 
+Det forskag vandt almindeligt bifald , og snart 
+reves , alle de unge , og nogle af de gamle også , 
+med i en vild volta . Den varede længe , thi når 
+nogle trættedes , tog andre fat , og således blev de 
+ved , indtil morgensolens stråler tittede ind ad glarruderne , 
+
+og kerternes flammer blegnede for dagens 
+Glands . Dog , hvor længe den Dands end trak 
+ud , den syntes endda Folmer og Margaret at vare 
+for kort . 
+Skilsmissens stund slog . Efter at hele selskabet 
+havde forfrisket sig ved mad og drikke , blev hestene 
+førte frem , og kun få af gjesterne forbleve i brudehuset ; 
+thi næsten alle higede nu , på grund af øjeblikkets 
+alvor , mod hjemmet . Rigens hofmester holdt 
+ud til det sidste og forvissede sig om , at alle hans 
+udsendinge tiltrådte deres rejse i ædru tilstand . 
+Geert Eriksen nøjedes med en pot rostokker-øl til 
+rejsedrik , og han var derfor ganske klarhovedet . 
+„ Nu ride vi til herredag ! “ råbte han , da han 
+blandt de første sprang i saddelen på Mogens 
+Gjøes håndhest , som var bleven ham overladt . „ Nu 
+straks farer jeg af , som fanden i et flynderflind . “ 
+„ Ja nok ! “ råbte Holger Rosenkrantz efter ham , 
+da han red , „ egne sporer og fremmed hest , det giver 
+korte mile ! “ 
+Stort bulder var der i gården af hestenes 
+trampen og . Svendenes råb , mens affledshilsener 
+bleve vekslede , vært og værtinde takkede for al bevist 
+gjestfrihed og beklagelser udtalte over , at den skønne 
+brudefærd så brat måtte endes . 
+Margaret stod i døren ; hendes læber blussede 
+af det afskedskys , Folmer i smug havde givet hende , 
+og hendes øjne fulgte ham og hans svende , indtil 
+de vare af syne . Da hun steg til hest , stod 
+ide hos . 
+
+„ Nu ville vi i lange tider ej få en Dands , “ 
+Sagde hun med et suk til Margaret . 
+„ Det bekymrer mig ikkun lidet , “ svarede Margaret . 
+„ Ide , “ hviskedee hun og trykkede hendes hånd , 
+„ så jeg ikke fejl i nat , da må vi vel kaldes søstre 
+nu , ved end blot gud og hans helgene , om vi nogen 
+tid virkeligen vorde det ; vi ville da have de samme 
+kår , samme fryd og samme ve . “ 
+Ide rødmede , men så Margaret ind i øjet 
+med ublandet alvor . 
+„ I skulle finde mig fast og tro , “ svarede hun og 
+gjengjeldte Margarets håndtryk , „ Knud fornemmelig , 
+men og du . “ 
+Nu kom Knud til , og de hastede afsted ; thi deres 
+fader var alt af gårde og et godt stykke forud , 
+men han havde , forunderligt nok , budet svendene at 
+blive tilbage og følge Knud og Margaret . 
+Da rigens hofmester brød op , viste det sig , at 
+Mogens munk var vundet og agtede at følge ham , 
+idet han lod sin hustru forblive på Vingegård . 
+„ Nu , “ sagde Predbjørn Podebusk med harme til 
+ham , „ ikke for intet har Mogens ludet dine øren 
+fulde i nat . “ 
+„ Du betænker ikke tiderne , Predbjørn , “ svarede 
+Mogens munk ; „ om en føje stund vil du selv 
+skønne , det er omsonst længer at stå imod , og du 
+får da , enddog uvillig , give dig . “ 
+„ Ingensinde skeer det ! “ sagde Predbjørn fast . 
+„ Vi drage nu til Randers , “ sagde Mogens Gjøe 
+til Predbjørn , „ så sønder på over Års til nye . 
+Ikke har du besindet dig og vil gøre følgeskab ? “ 
+
+„ Bedre er straks at negte , end længe at love , “ 
+Svarede Predbjørn . „ Ikke agter jeg at ride i dit 
+følge , Mogens , skønner jeg end , at det øges mærkeligt 
+på vejen ; dog , hos Sancte Søren i Rye , der 
+skal jeg være at finde på den berammede dag . “ 
+„ Nu , “ svarede Mogens Gjøe , idet han red , og 
+den hele skare brød op og fulgte ham , „ jeg seer , du 
+vil fremdeles til en side , vi til en anden ; så drage 
+vi da i rebet og se , hvo stærkest er ! “ 
+
+trettende kapitel . 
+Slægtens ære holdes opret . 
+Da Knud og Margaret kom ud på vejen , var 
+deres fader allerede af syne , hvorfor de ganske opgave 
+at indhente ham , sagtnede deres hestes løb og 
+rede sindigt hjemad , idet de nøde den skønne sommermorgens 
+friskhed . Hr . Mogens derimod gav ravnsvenske 
+af sporerne og ilede fort , så forinden hans 
+børn havde tilbagelagt den ene af de halvtredie 
+fjerdingmiles veilængde , nåde han på sin skummende 
+hest yderporten ved Tjele . 
+Der stødte han straks på Vigand , som kom 
+gående langs ydermuren og frydede sig i sit hjerte 
+ved at se sin velynder komme farende med alle tegn 
+på stor ophidselse , ganske alene ; thi han havde overvejet 
+med sig selv , om han skulle flikke bud efter ham ; 
+men da han sluttede sig til , at jo længere Genete og 
+hans Thordsen forbleve uforstyrrede sammen , desto 
+mere trygge og fortrolige ville de også blive i deres 
+færd , så havde han anset det for klogest at overlade 
+sagernes gang til tilfældet , idet han iøvrigt ikke 
+tvivlede om , at hr . Mogens ved rigens hofmester 
+
+måtte være bleven underrettet om hans Thordsens 
+nærværelse . Vigand kom nu lige fra hallen , hvor 
+han i selskab med hans og Genete havde nydt sin 
+davre og efterladt dem i livlig samtale . Nu gik han 
+udenfor gården for at spejde , om ingen var at se , 
+kommende fra Vingegård , men lod , som om han havde 
+ganske andre ting i hovedet . 
+„ Dax vobisoum ! “ * ) tilråbte han hr . Mogens , 
+som standsede sin skummende og pustende hest . „ Guds 
+moder og alle hellige benedide eder i denne hellige , 
+skønne morgenstund ! “ 
+„ Er hans Thordsen end her ? “ spurgte hr . 
+Atogens barsk , ganske uimodtagelig for velsignelse . 
+„ Han er så , “ svarede Vigand koldblodigt ; „ jeg 
+agtede mig nu til foulum at trøste nogle vansmægtende 
+sjæle , dem kirkens unyttige tjener og præst , Jens 
+Stigsen “ — 
+„ Til helvede med ham og dem ! “ råbte hr . 
+Mogens og red ind ad yderporten , efterfulgt af 
+Vigand . „ Er Genete opstanden , og hvor findes hun ? “ 
+„ I hallen ved davren med hans Thordsen , “ 
+Svarede Vigand med en troskyldig mine . 
+„ Ej , det er skønt ! “ ndbrød hr . Mogens med 
+dirrende stemme , steg af hesten og kastede tøjlen til 
+en stalddreng , som ilede til . 
+Derpå gik han hastig gennem ydergården , ind 
+i Haugen og hen til den lille bagdør ; men Vigand 
+var ilet efter ham og greb ham i armen , som han 
+ville gå ind . 
+„ Hvad påtænker i nu ? “ spurgte Vigand . 
+* ) fred være med eder ! 
+
+„ Se , er du der ? “ udbrød hr . Mogens . „ Du 
+forblive nede og liste ikke så efter mig ! “ 
+„ I forivre eder ikke , “ sagde Vigand advarende ; 
+„ som eders fuldtro ven råder jeg eder ikke at bruge 
+vold ; men er det nu så , at i finder vished bedre , 
+end nagende tvivl , og kan jeg ikke holde eder derfra , 
+da meld ikke eders ankomst ved så faste trin 
+og så hårde ryk i dørene ! “ 
+Hr . Mogens så op med et lurende blik , nikkede 
+og sagde : 
+„ Vel ! Du følge nu stille efter mig ! “ hvorpå de 
+begge listede sig op ad bagtrappen . 
+Hans og Genete sagde sammen i hallen på en 
+liden bænk ved et af vinduerne , og på hans ' s 
+skød lå en gammel krønnikebog , af hvilken han 
+læste . Genete hørte til i dyb taushed , hendes hånd 
+hvilede på hans skulder , og hendes kind var nærved 
+hans , idet hun kiggede med i bogen . Dreven af 
+sit hjertes følelser , men uden overlæg og ganske 
+fængslet af det , hans læste , havde hun indtaget denne 
+fortrolige stilling ; men stod det end ikke klart for 
+Genete , at hun med stor uforsigtighed røbede sit hjertes 
+sande tilstand , hans Thordsen indså det til fulde 
+og ville måske draget sig hendes svaghed til nytte , 
+hvis ikke døren i det samme var bleven revet op 
+med et brag . 
+Der stod hr . Mogens , som det sås , lige kommen 
+fra brudefærden , i fuld puds , med hatten på 
+og med et åsyn , der blussede af nattesviren , det 
+voldsomme ridt og den stærke , nu i flere timer tilbageholdte 
+spænding og forbittrelse ; hans øjne vare 
+
+røde , underløbne af blod ; det var et ræddeligt syn , 
+og så-pludselig viste det sig , at hans tabte bogen , 
+og Genete sprang op med et skrig . Over hr . Mogens ' s 
+skulder viste sig Vigands åsyn og hans mørke , 
+hoverende blik . Nu skulle Genete fornemme , at 
+skinsygen har et seigere liv , end sin moder , kærligheden 
+og kan tage et dødeligt had i arv fra hende . 
+Hr . Mogens stod med korslagte arme og nød med 
+grusomhed sin triumf . Der var nu ikke længermindste 
+tvivl tilbage i hans hjerte ; han følte sig 
+fuldstændig overbevist om sin hustrus utroskab , og den 
+tanke , at børnene ikke vare hans egne , slog så dybe 
+rødder i hans sjæl , at intet kunne bortrydde den , 
+ganske nanseet det overilede i en sådan dom . Dog 
+for han ikke løs på sin hustru med voldsomhed ; 
+han gik hen imod hende med en sindighed , som var 
+end mere ulykkespående og sagde langsomt og med 
+hæs røst : 
+„ I er en utro kvind ; der skal blive handlet med 
+eder derefter ! “ 
+„ I gør mig svarlig uret ! “ sagde Genete og brast 
+i gråd . 
+„ Her er syn for sagen ! “ råbte hr . Mogens 
+heftigere . „ Gå på stand til eders Kammer og 
+kom mig ikke for øjne , uden jeg eder kalder ! “ 
+Genete ville tage til genmæle , men han stampede 
+i fliserne og bød hende gå , hvorpå hun 
+fjernede sig hulkende og blussende af undseelse ; men 
+nu trådte hans Thordsen kjekt frem . 
+„ Det bedrøver mig såre , “ sagde han med al den 
+selvbeherskelse , han havde til sin rådighed , „ at jeg 
+
+ganske mod min villie har pådraget eders hustru 
+denne fortrædelige mistanke . I tro fuldt og fast , 
+hvad hun sagde ! I gør hende storlig uret , al den 
+stund hun er uskyldig , og jeg har den tro til eders 
+visdom , at i , kommer i først til besindelse , må tilstå , 
+at her fattes tilstrækkeligt bevis eller årsag til 
+at rejse klage . “ 
+„ En nar er jeg , at høre på eder ! “ sagde hr . 
+Mogens , idet hans forbittrelse voksede . „ I forføje 
+eder fluks af gårde og betræde ingensinde tiere min 
+grund ! “ 
+„ Så sagte , hr . Mogens ! “ svarede hans . „ Jeg 
+har brevskaber til eder , og rigets tjeneste går 
+for alt . “ 
+„ Til helvede med dig og dine brevskaber ! “ 
+Råbte hr . Mogens i ustyrlig harme . „ Fort med 
+dig , vil du , så sandt , ej smage pisken og føle min 
+ulvehunds tænder i dit kød . “ 
+Han trådte nærmere og lagde hånden på sit 
+sværdhefte ; men hans Thordsen sprang fluks til bordet , 
+hvor hans værge lå og greb det . Da trådte 
+hr . Mogens tilbage og sagde : 
+„ Ikke fegter jeg med ufri mand , som dig . Vigand ! 
+Du kalde Jesper og svendene herop at kaste 
+den lumpenhund ud ! “ 
+Vigand ønskede imidlertid ikke en sådan yderlighed , 
+hvorfor han tøvede , mens hans Thordsen 
+roligt spændte sit sværdbælte om lænd og greb sin 
+hat ; men hans åsyns store bleghed vidnede om hans 
+sindsoprør . 
+
+„ Jeg ville sluttelig kun være en mod mange , “ 
+Sagde han med rystende stemme ; „ jeg får da vige 
+for magten og gå , men ingenlunde viger jeg af 
+frygt . I må takke mig derfor , at jeg går ; thi er 
+i end riddersmand og lehnsmand , det turde dog blive 
+en farlig sag for eder at lægge hånd på mig , som 
+er en kronens tjener . Hvad her er foregået i dag , 
+skal blive meldt rigens hofmester ; jeg tænker , han 
+mår mere , end eder . “ 
+Derpå gik hans sindigt ud af hallen for at 
+drage bort , mens hr . Mogens så efter ham med et 
+giftigt blik , og da hans var ude af døren , kastede 
+han sig stønnende i sin stol . Der blev så nogle 
+øjeblikke dødstille i hallen ; Vigand var trådt hen 
+til en vinduesfordybning , stod der lænet mod karmen 
+og tilkastede nu og da hr . Mogens et forskende 
+blik . 
+„ Du stå ikke der og stirre så satanisk på 
+mig ! “ for hr . Mogens omsider op ; „ hellere sige du 
+mig , hvad nu er at gøre . “ 
+„ Nok er gjort , “ svarede Vigand med et koldt 
+smil . „ I har fået held til at vise hans Thordsen 
+med skam af gårde ; dermed nøjes i og gøre intet 
+videre ! “ 
+„ Ingensinde , “ udbrød hr . Mogens og slog i 
+bordet , „ skal Knud tage Tjele i arv efter mig ! “ 
+„ Nu , “ svarede Vigand med samme rolighed , „ det 
+kan nås med hænderne i skødet . “ 
+„ Hvi så ? “ spurgte hr . Mogens . 
+„ Gerne ville jeg sige det , “ sagde Vigand tøvende , 
+
+„ var jeg forsikrer om , at eders brede ikke da ville 
+bryde løs mod mig . “ 
+„ Sig , hvad du vil og må , “ svarede hr . Mogens 
+utålmodigt , „ og vær tryg ! blot ingen løgn ! “ 
+„ Da vide i det nu , “ for Vigand fort , „ at så 
+går talen , som var Genete ikke eders præstegivne 
+hustru , men blot eders frillekone , og det har jeg fornummet 
+på eders søster , Fru Maren , at når i engang 
+lukker eders øjne — det ske sent ! — og hun lever , 
+da agter hun uden betænkning at tage Tjele som eneste 
+rette arving . “ 
+Vigands blik forrådte hans spænding , medens 
+han ventede på svar ; men hr . Mogens syntes ikke 
+overrasket , endnu mindre fortørnet ; derimod kunne han 
+ikke skjule sin forlegenhed og uro . Endelig sagde han : 
+„ Bar nu den tale idet opspind , Vigand , og 
+Genete dog min rette adelkone , hvad da ? “ 
+„ Når ingen det ved , “ svarede Vigand uden 
+betænkning , „ men alle tvert derimod tro ganske det 
+modsatte , da er og bliver Genete ikkun eders frillekone , 
+og der vil vorde handlet derefter med hende og 
+hendes børn . “ 
+Sveden perlede på hr . Mogens ' s pande , og han 
+rokkede uroligt på stolen . 
+„ Vigand , “ sagde han med et tungt mæle , som 
+om ordene nødigt ville frem , „ ikke tykkes det mig at 
+være en ædelig fri mand af mine kår værdigt , når 
+han har levet med en kvinde i årevis og delt 
+seng og bord med hende , da at støde hende arm af 
+gårde som en tiggersfe , uanset at hun ved sin 
+utroskab har gjort sig vel fortjent dertil . “ 
+
+Vigand blev urolig over dette anfald af skrupler 
+og ilede med atter at dysse sin velynders vågnende 
+samvittighed i dvale . Han kom også hurtigt på 
+det Rene med , at det i ingen henseende ville være 
+til hans skade , om der sikkredes Margaret nogen 
+velstand . Altså tog han efter kort betænkning til 
+orde og sagde : 
+„ Og derfor ved jeg råd . I give Genete i 
+levende live en sum , så hun derved vorder forsørget . “ 
+Hr . 
+Mogens grundede i taushed på det råd , 
+men da lysnede Vigands blik , og han for fort : 
+„ Hvad om i tilkendte hende al eders rørlige 
+ejendom og lod eders søster blot tage gård og 
+gods ? I sætte eders villie snarest skriftligt op , dog 
+sålunde , at i blot nævner Genetes arv og lader 
+Fru Maren og gården vorde fortiet ; da bliver ingen 
+tvivl om eders mening , hvor gården skal hen . 
+I læse Genete det fore og adspørge hende i min overværelse , 
+om hun dermed er nøiet ; svagsindet som hun 
+er og nu hel forskræmt , vil hun give sit minde til 
+alt . I love hende til gjengjeld fred og at forblive 
+på Tjele med børnene som hidindtil . Dette formener 
+jeg er klogt , al den stund , som hans Thordsen 
+sagde , her ikke er bevis nok til at rejse sag mod 
+hende , er i end fuldelig forvisset i eders hjerte om 
+hendes utroskab . Hvad siger i dertil ? “ 
+Hr . Mogens hørte studsende på Vigands forslag , 
+udstødte en ed og sagde : 
+„ Ved min helgen , Vigand ! ikke for intet gik 
+du i lære i et kloster ; der er fanden læremester i 
+
+meget . Dog , hvor snild du end er , du betænker 
+ikke , at Genetes afkald på ingen Viis binder børnene , 
+som , når de blive myndige , kunne gøre deres 
+ret gjekkende . “ 
+De ville tænkelig det forsøge , “ svarede Vigand , 
+„ men med hvad lykke ? Da sidder Fru Maren inde 
+med Tjele , hun og Erik skram ville være Knud for 
+stærke , fornemmelig da det ganske folk står på Fru 
+Marens side . Dog , forsørger i Genete og børnene 
+så rundeligt , da har i , formener jeg , eders samvittighed 
+fri og kan , når tiden kommer , gå roligt 
+i eders grav . “ 
+Hr . Mogens udfegtede en svar strid med sin 
+samvittighed , men skinsygen og hadet vandt Sejer i 
+hans hjerte . Vigands snilde forslag tiltalte hans 
+naturlige snuhed , og med ondskabsfuld glæde tænkte 
+han sig Knuds skuffelse , om alt gik , som Vigand 
+spåede . Han var sig fuldt bevidst , at han ved det 
+arvebrev stemplede Genete som sin frillekone ; thi det 
+ville jo været ganske overflødigt at sikre en ret adelkones 
+og hustrus forsørgelse . 
+„ Er du at lide på ? “ spurgte han og så op 
+med rynker i sin pande . „ Kan jeg forlade mig til , 
+at hvad her i dag er talet os imellem , vorder fortiet 
+til evig tid ? “ 
+„ Ved min helgen , det kan i ! “ svarede Vigand 
+og så hr . Mogens fast i øjet , så denne fornemmede , 
+at det var en oprigtig ed . 
+„ Nu , “ sagde hr . Mogens og rejste sig tungt , 
+„ da skal du ikke forblive ulønnet ! Du sætte det brev 
+op for mig nu straks , mens jeg søger hvile ! “ 
+
+Vigand havde ventet denne begæring og lovede 
+nu sig selv at stile brevet således , at der ikke kunne 
+være tvivl om meningen . 
+„ Gerne gør jeg det , “ svarede han , „ og skulle 
+jeg mene , at dette er en god og ingen fandens gerning , 
+som i sagde før ; thi hvad gør i nu andet , 
+end at snoe eder fra vanskelige kår med lempe , idet 
+i opretholder eders gamle æt i sin renhed og 
+giver eders fædrenegods i de rette ædelige hænder ? “ 
+„ For sanden , du taler viist ! “ udbrød hr . Mogens . 
+„ Nu vorder slægtens ære holdt opret , og 
+dens Skjold fries fra plet . Bedre , at Maren og 
+Erik sidde på Tjele , end troløs kvinde med hendes 
+horeunger , på dem verdens ringeagt hviler ; der 
+skeer retfærdighed , og dog viser jeg stor skånsomhed . 
+Dog er det nødagtigt , vi binde Genetes mund 
+med en dyr ed , at det , nu skal ske , vorder fortiet 
+for børnene ; det vil du formå ? 
+„ Visselig vil jeg det , “ svarede Vigand med djævelsk 
+fortrøstning ; „ hendes sjæl er i min hånd . “ 
+„ Nu , da er alt vel ! “ sagde hr . Mogens og gik 
+ind i sit sengekammer . 
+Men Vigand blev stående ved vinduet og 
+grublede . Han overvejede , om hr . Mogens efter 
+dette ville kunne tåle fremdeles at se børnene om 
+sig . Han skulle snart blive overbevist om , at i 
+få henseende var der ingen fare ; thi husligt tyranni 
+var blevet hr . Mogens en vane , og længe 
+havde han desuden formodet det , han nu fuldt og 
+fast troede . Der var altså ingen væsentlig forandring 
+foregået , og det faldt ham langt naturligere 
+
+at skærpe strengheden , end om Genete havde stået 
+retfærdiggjort , og han skulle viist mildhed . 
+Som Vigand sad grublende ved vinduet , lsd 
+hestetrampen ; det var Knud og Margaret , som vendte 
+tilbage . Da Vigand så Margaret ride ind i gården , 
+og dagslyset faldt på hendes fagre åsyn , som 
+blussede af ridtet og den friske morgenluft , da fløde 
+hans øjne lyn . 
+Guds død , tænkte han , hvor er hun fager ! 
+Hvor blusse de sine kinder , hvor friske er de læber , 
+og hvor stråle de klare øjne ! Stolt knejser nu 
+hendes nakke , men den stund skal komme , da den 
+får bøje sig og hun nødsages til at tigge mig om 
+nåde . Jeg har biet i år og kan bie en stund 
+endda ; men timen vil engang slå , da hun vorder 
+røvet navn og ære fra , og den stund vorder 
+hun min ! 
+Da Margaret kom til sin moders dør , fandt 
+hun den lukket og stænget ; det forekom hende , at hun 
+hørte sin moder hulke sagte og mumle sine bønner . 
+Nu fornemmede hun , at hun atter var i hjemmet , hvor 
+ikke fred eller fryd trivedes . Dog glemte hun snart , 
+hvor hun var ; thi hun sknmrede hurtigt ind på sit 
+leje , og det svundne døgns rige kjærlighedsminder gik 
+som lysalfer gennem hendes urolige drømme . 
+
+anden bog . 
+
+
+
+første kapitel . 
+Herredagen i Rye . 
+I hjertet af Jylland , hvor landryggen hømer sig til 
+et mægtigt bakkedrag , som krones af Himmelbjerget , 
+hvor bøgene spænde deres lyse løv-telt over den 
+mørke lyng og en perlerad af søer , forbundne ved 
+blanke åløb , giver en barsk og storladen natur smil 
+og inde , der rørte sig fordum , både i naturen og 
+blandt menneskene , et langt rigere og kraftigere liv , 
+end i vore dage . De nu forhuggede og tynde skove , 
+som plougen er gået nær , vare for tre århundreder 
+siden mange steder tætte som en urskov og strakte 
+sig over et langt større område ; træer af århundreders 
+zelde knejste der , hvor nu lyngens brune 
+toppe neje for vestenvinden ; store flokke af råvildt 
+strejfede om og formindskedes kun i ringe grad af 
+jægeren og krybskytten , hvorimod den grådige ulv 
+var dem en værre fjende ; mangt et stolt stykke 
+storvildt gik kneifende om med sin buskede manke og 
+spejlede sine mangetakkede horn i søernes klare vande ; 
+hjortene lod deres brøl høre og udfegtede deres blodige 
+kampe under løvhvælvingen , medens hindene 
+
+flokkedes om dem og så til ; men om natten strejfede 
+de om i det åbne land , afåd og nedtrådte bondens 
+sæd . Kongeørnen byggede uanfegtet sin rede i skovene 
+og gjorde mangen værgeløs hare til bytte , fiskeørnen 
+hævede sin told af søernes fifkerige dyb , 
+og overalt hørtes glentens og musvågens skrig . 
+Færdedes end også dengang skovhuggeren med sin 
+0xe i skovene , jægeren med sin armbrøst , og ernærede 
+leilighedsviis en rømningsmand eller landevejsrøver 
+sig af skovens vildt , naturen var dog dengang 
+endnu i sin rigdom og vælde menneskene for stærk , 
+og århundreder skulle hengå , inden kulturen fik 
+givet den sit banesår . 
+Dog ville det måske set noget anderledes ud , 
+havde ikke en mild herskerinde , som benyttede naturens 
+rige hjælpekilder med mådehold og dog var 
+stærk nok til at give beskyttelse , i lange tider udstrakt 
+sit scepter over disse egne . Den kattolske kirke , 
+denne stat i staten , som ejede en trediedeel af riget 
+og havde mere , end dobbelt så stor en indtægt , som 
+kronen , havde overalt udsøgt sig de skønneste eller 
+fedeste lodder . Munkene yndede dog fornemmelig 
+ensomhed . Hvor skovene strakte sig vidt , gave ly 
+for de barske vinde , ved til ovnen og vildt til fadeburet , 
+hvor søer og åer skaffede lækkre fisf , der 
+havde de helst i gammel tid fæstet Bo . silkeBorg 
+slot med dets store område af land og skov hørte 
+under Århus bispestol , og hans nådes , hr . Ove 
+bildes lehnsmand , hans stygge , herskede i sin herres 
+navn over den største part af de mægtige skove og 
+fifkerige søer mod nord , medens i det sydlige strøg , 
+
+omkring Mos sø , trende herreklostre delte herredømmet 
+imellem sig , det rige og mægtige cistercienserabbedi 
+i øm , benediktinernes munkekloster i voer og 
+deres nonnekloster i Vissing . 
+Boer og Vissing klostre vare de ældste og regnede 
+deres oprindelse helt tilbage i den tidlige 
+middelalder , men øm kloster havde dog bestået i 
+tre og et halvt århundrede . I lange tider havde 
+disse klostres indviede klokker ringet i Chor til ottesang 
+og aftensang og alle andre tider på døgnet 
+kaldet munkene og omegnens beboere til andagt . 
+End ikke nu , i disse for den papistiske kirke så mislige 
+tider , lød klokkernes kaldende røst forgjeves ; thi 
+omegnens bønder , i mange slægtled opvoksede under 
+klosterlig tugt eller tilsyn , vare , som deres fædre , 
+kirkens tro tilhængere , og de befandt sig i verdslig 
+henseende vel under munkenes milde regimente . 
+Nåde klokkernes klang fra klosterkirkerne , eller fra 
+sanct Sørens kirke i nye , bondens øre , mens han 
+gik bag sin Ploug , da standsede han sine øxne , tog 
+sin hue af og bad et ave Maria ; håndværkeren 
+standsede midt i sit arbejde for at fremmumle sin bøn , 
+og selv jægeren og fiskeren , når de færdedes ude 
+om natten , eller i den tidlige morgenstund , undlode 
+aldrig at korse sig og ofre guds moder eller en 
+anden helgen en tanke , når vinden bar de dybe 
+toner af munkenes vigilie-sange til dem gennem 
+skoven eller over søens bølger . 
+Munkene og de papistiske præster vare i det hele 
+ikke lægfolk så fremmede og fjerne , som i senere 
+tider ofte de lutherske gejstlige ; thi det kirkelige og 
+
+det folkelige liv var i den kattolske tid fast sammenvoksede , 
+idet kirkens tjenere førte de troende i ledebånd 
+fra vuggen til graven og ikke på noget punkt 
+af deres liv løsnede lænken . På enhver tid af 
+dagen stod kirkerne åbne og indbøde menighederne 
+til andagt ; munkene lod sig ikke blot se på de 
+kirkelige højtidsdage i pragtfulde optog , eller når de 
+bare monstrantsen med det hellige brød til en døende , 
+men de vare daglig bøndernes gjester , velsignede til 
+visse tider af året deres marker , deres fæ , korn 
+og mad , forsynede dem med indviede relikvier til 
+beskyttelse mod djævelens anfegtelser , mod sygdom 
+og fare , vare deres læger og undertiden også deres 
+rådgivere i verdslige anliggender , dog visselig ikke 
+uden at kræve rigelige gaver til gjengjeld . Dog , nød 
+det umyndige folk således beskyttelsens velgerninger , 
+det fik også afhængighedens forbandelse hårdt nok 
+at føle ; thi ikke blot misbrugte munkene ofte deres 
+åndelige magt til at ' skaffe sig ublu verdslige fordele , 
+men de grebe også tyrannisk ind i familielivet og 
+voldte forældrene sorg ved at lokke deres børn til 
+klosteret , hvor der gerne holdtes skole , og det var 
+da blevet skik , at novicer , eller ungbrødre og ungsøstre , 
+optoges i klostrene i en utilbørlig tidlig alder . 
+Derved blev frit valg umuligt , naturen gik senere 
+over optugtelsen , og dette førte til et kødeligt , forargeligt 
+levnet , vidt fjernet fra klostersamfundenes 
+hellige formål . 
+I nærheden af et rigt og anset kloster opstod 
+gerne en lille by ; eller var der en sådan , da tiltog 
+dens velstand . Klostrene vare i sin tid kulturens 
+
+brcendpnnkter , deres talrige beboere hiddroge håndværkere , 
+som vandt deres livsophold ved at arbejde 
+for herremunkene ; men dertil kom , at de kirkelige 
+fester og handelen med relikvier , undertiden også 
+med verdslige varer , på visse tider af året bevirkede 
+en stor tilstrømning af mennesker , der måtte 
+have Herberge og føde . Således havde øm klosters 
+nærhed hævet den oprindelig uanseelige landsby 
+nye næsten til en købstad ? Rang , og dens ret talrige 
+beboere vare ikke agerdyrkere , men mest høkere , 
+kroværter og håndværkere af alle slags . Beliggende 
+på den sydlige skråning af Himmelbjergets 
+ås , kun en halv mil fra Mos søens nordlige 
+bred , hvor øm kloster lå , var flækken et såre 
+passende bedested for alle , som agtede sig til klosteret . 
+Dog havde cistercienser-munkene sørget for et 
+stærkere tiltrækningsmiddel , idet de opdagede en hellig 
+kilde i nærheden af Rye og der foretoge mirakkelkure . 
+Denne udvej slog i overtroens blomstringsperiode 
+aldrig fejl , og det varede heller ikke i dette tilfælde 
+længe , førend store skarer af lidende strømmede til 
+for at helbredes . Kilden blev viet den hellige Severin 
+eller sanct Søren , og til hans ære og for de 
+rigeligt indkomne gaver opbyggedes der i stedet for den 
+uanseelige sognekirke , som blev nedreven , en prægtig 
+korskirke med et højt tårn . Dette er for længst faldet , 
+og den nuværende kirke i nye er kun en lille 
+rest af sanct Sørens anseelige tempel . 
+Denne mærkelige helgen blev snart en af de mest 
+yndede og folkelige i Danmark , eller i det mindste i 
+Jylland , så han til sidst ganske overfløiede de ældre 
+
+folkelige helgene , som sanct Knud konge , sanct 
+Kjeld og sanct Oluf . 
+Han var en udlænding , som de fleste andre af 
+helgenernes utallige skare , en biskop af Kølln i det 
+fjerde århundrede , på kejser theodosii tid , og 
+udmærkede sig ved stor fromhed . Legenden tillæger 
+ham så umiddelbar en forbindelse med himmelen , at 
+den lader ham høre de himmelske hærskarers lovsang . 
+Da han var død på en rejse og førtes tilbage til 
+Kølln , blev der i egnen det år en usædvanlig frugtbarhed , 
+som straks tilskreves det hellige ligs ankomst , 
+og længe derefter brugtes i et frugtbart år det 
+mundheld : nu er biskoppen Sancte Søren hjemme ! 
+En mere passende helgen for et agerdyrkende folk , 
+som det danske , kunne ikke tænkes ; men da hans udenlandske 
+oprindelse hindrede ham i med ønskelig hurtighed 
+at blive almeenyndet , så gjorde eisterciensermunkene 
+ham uden betænkning til en bondesøn fra 
+nye , der var udvandret til Kølln . Nu var den eneste 
+mangel , der heftede ved sanct Søren , afhjulpen , og 
+fra nu af kastede hans undergerninger stor glans 
+på øm kloster og skaffede dette en rigelig indtægt . 
+På grund af den anseelse , nye således havde 
+vundet , da byen var beliggende midt i Jylland og 
+desuden i stand til at huse et stort antal gjesfer , 
+ligesom også øm kloster kunne vise prælaterne en 
+rigelig gjestfrihed , faldt det naturligt nok at vælge den 
+til mødestedet for en herredag . Dog , da rigens 
+råder overvejende vare papisfisk sindede , har vistnok 
+beboernes kirkelige sindelag og byens ensomme beliggenhed 
+
+gjort udslaget . Jyllands hovedstad , Viborg , 
+ville ellers været nærmest til æren ; men dens frafaldne 
+og aldeles lutherske befolkning ville sikkert berøvet 
+rådet dets handlefrihed . Dog nyttede denne 
+vise forsigtighed ikke ; thi den papistiske og oligarkiske 
+forsamling , som kaldtes rigens råd og for tiden 
+havde al magt i hænde , blev dog , som det siden skal 
+ses , selv i denne papistiske afkrog genstand for et 
+stærkt tryk . 
+Dagen før sanct Martins dag indtraf de fleste 
+af rigets herrer og desforuden en stor skare af den 
+menige adel . De bløde , sandede veje optrampedes af 
+rytterskarerne , og hele dagen igennem meldte nu og 
+da en støvsky fra det fjerne nye gjesfer . Ingen af 
+herrerne indfandt sig uden stor ledsagelse af bevæbnede 
+svende , og rigens hofmesters følge var såre 
+anseeligt , men det kunne dog ikke i talrighed måle 
+sig med bispernes ; thi disse prælater , som havde 
+fyrstelige indtægter , viste sig også med fyrstelig 
+Glands , hver ledsagede af mindst halvhundrede bevæbnede 
+svende . Jørgen fris fra Hald og Oluf 
+munk fra Ribe vare desuden selv i saddelen og 
+havde værge ved siden , hvorimod den magelige Styge 
+Krumpen fra Børglum og den fredsommelige Ove bilde 
+sra Århus kom agende , hver i sin karm . I Rye 
+var der stor tilstrømning af nysgerrige og af handelsfolk , 
+som håbede at tjene penge , og da byens indvånere 
+også vare på benene , blev bisperne , da 
+de droge gennem Rye , beskuede af en anseelig folkemængde , 
+som dog ærbødigt nok bevidnede dem sin 
+
+ærefrygt . Navnlig blev hr . Ove modtaget med venlige 
+tilråb og meddelte fra sin karm folket sin 
+velsignelse . 
+Med glæde gjensåe prælaterne det stolte øm 
+kloster , ' hvis høje Tage og gavle viste sig kneifende 
+over trætoppene , da de fra nye droge ned i det flade 
+og nu bare landstrøg ved Mos sø , men som dengang 
+prangede med frodige træer og grønne Enge . 
+Klosterkirken med sit spir , den egentlige munkebolig , 
+en anseelig bygning med fire sammenbyggede længder 
+og den hvælvede omgang eller buegangen i den indre 
+klostergård , vestiarii eller garderobemesterens hus , 
+kjeldermesterens bolig , sygehuset , gjestehuset , staldene , 
+laden og flere mindre avlsbygninger udgjorde 
+en samling af bygninger , som lignede en liden by 
+og var omgiven af en stærk ringmur . 
+„ Ved guds moder ! “ udbrød bisp Ove bilde , 
+da karmen skumplede ud af Rye by med ham og hans 
+kantsler eller sekretair , og de fik øje på klostret , 
+„ den troens og andagtens fyrighed , som rejste denne 
+hellige bolig og så mange andre hellighedens templer 
+her udi riget , for at i et regelbundet levnet alfløns 
+dyder des klarere kunne fremskinne , den vil Herren 
+neppelig lade plat hendøe og forsvinde , enddog nogle 
+løse og uforstandige hoveder med dette lutherske oprør 
+storme derimod og ville ved djævelens hjælp gøre 
+en forandring på den menige gamle christne fund og 
+manering . “ 
+„ Sjælen sanker mod , “ svarede kantsleren , „ ved 
+at flue disse stærke mure , som fordum husede den 
+
+fromme og lærde Gunnerus * ) , og end er renlivede 
+brødre til skærm og beskyttelse mod kætteres anløb . 
+Dog ville jeg , eders nåde ! des vissere lide 
+på Herrens miskundhed , fandtes der ikke i disse 
+hellighedens templer , ved siden af hine , så meget 
+løsagtigt klærkeri , klosterbrødre , som er tilfredse , 
+sjunges og læses der messe eller ej , må de blot ellers 
+bruge kirkens rente og nyde anden jordisk herlighed . “ 
+„ Kirken havde brøst alle sine dage , “ svarede 
+bisp Ove , „ og tænkelig er disse tiders kjødelighed 
+og vanart over guds langmodighed . Med hjertens 
+sorg må vi det tilstå , at somme af prælaterne , 
+ere de end ædle af legemlig slægt og have kødelig 
+visdom , dem fattes dog åndens sværd , som nu 
+fornemmelig skulle bruges mod lutheri anhængere . 
+Den alsommægtigste gud og hans ærefulde moder 
+oplyse dem og give dem ret , , christelig forstand ! Dog 
+kan ikke jeg tænke , at guds fortørnelse er vendt mod 
+dem og os , men snarest mod dem , som storme mod 
+hans hellige kirke , omstyrte hans altre og udjage hans 
+tjenere . “ 
+„ Visselig , eders nåde ! , “ sagde kantsleren , 
+„ må vi tro og håbe det og sætte vor lid til 
+Herren . “ 
+„ Regerer så ikke heller , “ for bispen forsk 
+„ Løsagtighed her på oara insula . Abbed Peder er 
+nidkær i at holde messen vedlige og tilsteder ingen 
+ladhed , ville end strengere observants være ønske * ) 
+abbed i øm , siden biskop i Viborg , i stor gunst hos 
+Waldemar Sejer og arbejdede med på hans jyske lov . 
+
+lig ; de have fjernet sig vidt , og her i øm , fra Stephani 
+statut og overholde ingenlunde dets strenge afholdenhedsbud . “ 
+„ Ak , 
+eders nåde ! “ udbrød kantsleren smilende , 
+„ skulle det gå derefter og havde hr . Peder ikkun 
+stråsække at byde os til natteleje , lidet lysteligt 
+ville det være for os at gjeste hans kloster ; og hvad 
+ville hans nåde af Børglum sige , vankede der 
+ikke lækkre kødspiser på munkenes bord til denne 
+nadvere ? “ 
+„ Orsmus ! “ udbrød den fromme bisp og sukkede ; 
+„ vi er forsømmelige tjenere alle tilhobe og , så 
+længe vi slæbe på dette dødsens legeme , kjødeligheds 
+trælle . Vi afbede nu vore egne og vore brødres 
+synder ! “ 
+Bisp Oves orsiuus , lader os bede ! var ingen 
+talemåde . Han greb fluks sin Rosenkrands , lod den 
+glide mellem sine fingre og fordybede sig i bøn , 
+medens kantsleren fulgte sin ovcrhyrdes eksempel , og 
+således sagde de fordybede i andagt , indtil karmen 
+rullede ind ad klosterets porthvælving . 
+Guardianen bød bisp Ove først velkommen , men 
+snart kom den værdige abbed , Peder Sørensen selv 
+tilstede , efterfulgt af prioren , subprioren , vestiarius 
+eller garderobemesteren og kjeldermesteren , ingenlunde 
+converser eller lægbrødre , men to af de ældste og 
+meest ansete munke , og hele den øvrige skare af 
+klosterbrødre , hvoriblandt klostrets senior , bisp Oves 
+personlige ven , den værdige Broder Ambrosius . 
+Abbed Peder , en høj , mager mand med skarpe 
+træk og et klogt , strengt blik , var iført cisterciensernes 
+
+almindelige ordensdragt , den hvidgrå kutte med det 
+sorte forstykke og den sorte hætte , om end stoffet 
+var finere , end det , munkene bare . Bisp Ove hilste 
+ham som ligemand med en brøderlig omfavnelse , 
+hvilket ikke var nogen nedladenhed fra bispens side ; 
+thi cistercienserordenen var for længst eximeret , det vil 
+sige unddraget bispernes tilsyn og stod umiddelbart 
+under sin generalsuperior i cistercium eller citeaux i 
+Frankrig . Det var abbeden i øm kloster forundt at 
+bære krumstaven og insulet , eller det biskoppelige 
+ornat ; han var således i den kirkelige rangforordning 
+bispernes ligemand og sirev sig ligeså vel „ af 
+guds nåde “ , som de . Ikke destomindre undlod abbed 
+Peder ikke at vise bisp Ove den ærbødighed , 
+som tilkom hans højere alder og store ry for fromhed 
+og lærdom , og han tiltalte derfor sin gest ved 
+modtagelsen med såre sirlige og smigrende ord , idet 
+han betjente sig af det latinske sprog . 
+Da bisp Ove havde hilst på det hele broderskab , 
+kaldte han Broder Ambrosius hid og forundte 
+ham en hjertelig omfavnelse , en ære , som vakte misundelse 
+hos de andre brødre . 
+„ Frydefuldt at gjensee eder , “ sagde bispen , da 
+han havde givet ham broderkysset , „ er det end tidernes 
+tranghed , der har ført os til øm ; thi så er 
+det jo nu , at den ene modgang rækker den anden 
+hånden . Neppelig levnes der os under denne vor 
+korte samværen , som da i gjestede mig sidst i Års , 
+stunder til at samtale om Bernhards oommsntariis , 
+kunne vi end tænkelig få held til at veksle nogle 
+mundfulde edelig , god , dyb latin . “ 
+
+„ Intet er så ondt , det er dog godt for noget , “ 
+Svarede Broder Ambrosius , rørt til tårer ; „ thi , at 
+samles end en gang med eders nåde , er som balsam 
+for mit hjerte . “ 
+Derefter begav bisp Ove sig , ført af abbeden , 
+ind i gjestehuset , for at han kunne toe sig og nyde 
+en kort hvile , forinden alle begave sig til refectoriet , 
+' eller spisesalen , for der at nyde aftensmåltidet . 
+At de andre bisper allerede vare ankomne , det 
+sås af den store vrimmel af svende , som færdedes 
+i klostrets omgivelser , bevæbnede og broget klædte , 
+bærende på deres klæder deres herres våben , eller 
+visende en bestemt farve . Dog havde bisperne , for 
+ikke at misbruge klostrets gjestmildhed , ladet den største 
+part af deres følge forblive i nye under fodermarskernes 
+tilsyn , og navnlig bragte bisp Ove kun et 
+par svende med sig . Det spørgsnål om den århuns 
+bisps gjesteret havde i fordums tider været 
+foranledningen til en blodig fejde mellem bispestolen 
+og klostret , men sagen var bleven afgjort til klostrets 
+fordel . Dette var da meget skinsygt over sit privilegium 
+og det med grund ; thi bispernes besøg med 
+deres store følge var at ligne ved en utålelig skattebyrde . 
+Dog tilsidesatte bisp Peder i disse kirkens 
+anfegtelsesdage al smålig beregning , han var stolt 
+af den gjestfrihed , han kunne vise Jyllands prælater 
+og bebrejdede bisp Ove , at han var kommen til klostret 
+med så ringe et følge . 
+Den travlhed , der herskede både i herre- og 
+svende-stegekjelderen , tydede rigtignok på , at hvorledes 
+det end ellers gik med munkenes afholdenhed , 
+
+på denne dag skulle Stephan : statut aldeles tilsidesættes . 
+Kokkene , bager- , brygger- , kjelder- og bordsvendene 
+havde alt i nogle dage forinden haft travlt 
+med at tilberede lækkre retter , bage fint brød og 
+polere sølvstobene og bægrene , medens rageren jevnlig 
+i klostrets ragestue havde været sysselsat med at 
+gøre munkenes isser blanke og pudse tonsuren . Der var 
+neppe nogen lægbroder , eller noget individ af det 
+talrige tyende , som ikke i anledning af det forventede 
+fornemme besøg havde haft hænderne fulde , og som 
+ikke nu glædede sig til at høste lønnen , et lækkert 
+måltid og en svir i de fremmede svendes muntre 
+selskab . 
+I resectoriet , en rummelig sal , hvis hvælvinger 
+bares af en række skønne steenpiller i midten , 
+og som havde spidsbuede vinduer , der vendte ud imod 
+søen , sagde abbeden , hans høje gjester og klosterbrødrene 
+til bords . Dog vare de ikke alle kronragede 
+mænd , thi bisp Oves Broder , Mogens bilde , lehnsmanden 
+på koldinghuns , Predbjørn Podebusk og 
+Peder lykke , alle medlemmer af rigens råd og 
+kirken standhaftigt hengivne , havde gjort krav på 
+klostrets gjestfrihed og vare blevne modtagne med 
+glæde . Rigens hofmester holdt sig selvfølgeligt fjernt 
+fra dette selskab , og visselig ville klosterporten blevet 
+lukket og stænget lige for næsen af ham , om han 
+havde indfundet sig . Han og hans meningsfæller 
+måtte nøjes med tarveligere beværtning og fattigere 
+lejlighed oppe i Rye . 
+Det svære , faste egetræes-bord , som stod mellem 
+steenpillerne og vinduerne , var dækket med en skøn 
+
+fryndset dug og på høibords-enden prydet med 
+kostelige drikkekar af ædelt metal . Munkenes bordinventarium 
+var tarveligere , men beværtningen var 
+ens for alle og overflødigheden af vildbrad , kokjød , 
+postejer med fuglevildt og fisk , tilberedet på forskellig 
+måde , samt af alle de brugelige drikkevarer 
+så stor , at ikke Danmarks konge , om landet havde 
+havt nogen , ville kunnet byde prælaterne en kosteligere 
+anretning . Det havde åbenbart været abbeden om 
+at gøre at vise , hvad klostret formåede , men Stephani 
+genfærd må dog have viist sig for ham i 
+ånden og banket på hans samvittigheds løndør ; 
+thi han fandt det nødvendigt at fremkomme med en 
+undskyldning for den store overdådighed . 
+„ I dag er det festdag , “ sagde han , da bordbønnen 
+var læst og han havde drukket velkomst-bægeret med 
+sine gjester ; „ Jndulgents være os alle tildelt en 
+stakket stund ; desto strengere faste ville vi pålægge 
+os i de anstundende dage . “ 
+Bisp Ove , som var en mådeholden mand og 
+virkelig for sin person holdt sig kirkens forskrifter 
+med hensyn til faste efterrettelig , forargedes i sit 
+hjerte over dette yderligt drevne vellevnet og formåede 
+ikke at godkende det ved taushed . 
+„ Ved Sancte element ! “ udbrød han og lod sit 
+blik glide hen over de bugnende fade og fulde drikkekar , 
+„ I har disket op for os , hr . Peder ! som var 
+en af os det hellige romerske riges kejser . Eders 
+gode villie er åbenbar , enddog jeg vil holde mig 
+den faste , som jeg i disse trængselsdage har pålagt 
+
+mig selv , efterrettelig og blive ved fisken . Ville så 
+og et krus vand være mig såre tjenligt . “ 
+Abbeden bød med rynket pande en bordsvend 
+ask hidskaffe , hvad hans nåde begærede , mens den 
+Viborg bisp målte Ove bildes lille , magre person 
+med et råt , hovmodigt blik . 
+„ Nu efter rejsen , “ sagde Jørgen fris , „ er ej 
+tid og lejlighed at faste . Stærkere ville i være af 
+helbred , Ove ! og bedre tåle livets trængsler , talte 
+i sulefadet til og fyldte eders bæger af kanden , i 
+hvilken vor gode vært , som en ret Dannemand , har 
+ladet tappe af den bedste sort . “ 
+Jørgens blussende åsyn viste , at han jevnlig 
+styrkede sig til at bære livets trængsler på den 
+måde , han anbefalede , og den Riber bisp , Oluf 
+Mogensen munk , var ganske af samme mening , faldt 
+ind i samme tone og priste de øm brødres lækkre 
+køkken og gode kjelder . Den Børglum bisp , Styge 
+Krumpen , lod med et smil de andre snakke og tog i 
+taushed dygtig til sig af retterne . Hans voxblege 
+ansigt tydede ikke på umådelighed i drik ; thi ligesom 
+sin forgænger og åndsfrænde , den gamle synder 
+Niels stygge , dyrkede han denne ene dyd , afholdenhed 
+i drik , men ringeagtede alle andre dyder 
+desto mere . Det passede vel til hans snuhed , ikke 
+at lade øllet få magt med hjernen , så tungen 
+snakkede af skole ; men ellers stak ingensinde nogen 
+værre pengepuger , kvinderøver og vellystning i en 
+bispekjortel , end han . Han levede åbenbart på 
+voergård med sin frille , Fru Elsebeth Gyldenstjerne , 
+Bonde dues hustru , og hans levnet var selv hine 
+
+tiders slappe moral til forargelse . Han plyndrede 
+kirken for at berige sig selv , og besad han end kundskab 
+og dannelse nok til i et stridsskrift at værge den 
+samme kirkes rettigheder mod de lutherske , han var 
+døg en skændsel for kirken , hvis hellighed han var 
+sat til at værne om . 
+Den retskafne Ove bilde , måske den eneste af 
+alle Danmarks bisper dengang , som førte krumstaven 
+i christelig ånd og med ære , og som ved et rent 
+levnet og det mest opoffrende fædrenelandssind aftvang 
+selv sine modstandere den højeste agtelse , lod sit blik 
+glide ned ad bordgjesternes række og sukkede ; så 
+hævede han blikket mod hvælvingerne , som om han 
+bad . Styge Krumpen vogtede på hans miner med 
+et ondt blik , og som om han havde gjettet hans tanker , 
+sagde han : 
+„ I fortroe eder til os , værdige Broder i Herren ! 
+Lad høre , hvi i sukker så såre her blandt velmenende 
+brødre og ved et godt bord , hvor ej anden 
+uskikkelighed begås , end denne , at vi efter en lang 
+og besværlig rejse stille vor naturlige hunger og 
+tørst ? “ 
+Ove bilde lod sit fromme og kloge blik falde på 
+ham , der snarest var en Broder i djævelen , så 
+Styge Krumpen så længe og fast i øjet , indtil denne 
+måtte se ned i sin tallerken , og sagde da : 
+„ Jeg tænkte ikkun dette , at ved faste , vågen og 
+bøn styrkede de guds hellige , vi daglig anråbe og 
+offre vore bønner , sig imod verdens anfegrelser , 
+medens de vandrede hernede i kødet , og ikke hentede 
+de , det jeg ved og haver lært , åndens kraft af 
+
+sulefadet og ølkanden — dette være svar til eder , 
+Jørgen , i som priser kødelig næring som modgift 
+mod jordelivets trængsler ; men hvad eder , hr . 
+Styge ! anbelanger , da vil jeg , som sukker , det i ej 
+begriber , adspørge eder , hvoraf i udi disse trange 
+tider øser eders gode , sorgløse lune , det jeg på 
+ingen Viis fatter ? “ 
+Jørgen fris brusede op og ville give et heftigt 
+svar , men Styge Krumpen løftede afværgende hånden 
+og tog ordet fra ham . 
+„ Jeg fornemmer , “ sagde han med et koldt , spydigt 
+smil , „ at havde vor gode Broder af Års 
+magt , som han har villie , visselig skulle da en banstråle 
+ramme vore ugudelige hoveder . Er jeg dog af 
+den formening , at hvad vi muligen have syndet , vil 
+vorde os forladt , når vi angre . Tænker jeg så og , 
+det ville være uvenligt ikke at vurdere ret den store 
+og rundelige gjestmildhed , vor gode vært og Broder , 
+dette klosters værdige forstander , os haver viist og 
+for hvilken vi må være ham såre takskyldig . “ 
+Han bøjede sit hoved høvisk for hr . Peder , hvem 
+hans fagre ord var til husvalelse , og Ove bilde tav , 
+da han indså , at længere tale om den sag kun 
+ville gøre ondt værre . 
+„ Knnne vi så endda , “ for Styge Krumpen fort , 
+„ oprette det , at vi ikke fastede , ved vågen og bøn , 
+vil ellers hr . Peder og de hellige brødre i dette ærværdige 
+kloster forunde os at høre en natsang i deres 
+skønne kirke ? “ 
+Dette forslag vandt stort bifald , og samtalen 
+drejede sig derefter hen på verdslige sager , fornemmelig 
+
+den forestående herredag . Her hørte al 
+uenighed op ; alle de tilstedeværende herrer , gejstlige 
+som læge , vare fast bestemte på at modsætte sig den 
+kjætterfke hertug Christierns valg og give den umyndige 
+hertug hans , den yngre Broder , deres stemmer . 
+„ Eders fader , “ sagde ved denne lejlighed Predbjørn 
+Podebusk til bisp Oluf munk , „ er , frygter jeg , 
+helt falden fra vort parti . I må være belavet 
+derpå , at han sejler i Mogens Gjøes kølvand , så 
+sandt de både i bedste forståelse fulgtes ad , da vi 
+forgangen dag skiltes på Vingegård . “ 
+„ Da må rigens hofmester , “ svarede Oluf munk , 
+„ have kyset den gamle ræddeligt med det spøgelse , 
+han frygter værre end selve djævelen , kong Christiern , 
+og stillet ham fore , at de lybske atter ville sætte ham 
+ind , det de tænkelig lade blive , indtil de have berendt 
+og taget Sønderborg slot . “ 
+„ Ja , “ sagde Predbjørn , „ Mogens har en glat 
+tunge og er stærk i forførelsens konst . Han har og 
+strengt sig an med den menige adel , og vi ville finde 
+en skøn hoben folk i Rye i morgen . “ 
+„ Ej ! “ udbrød Jørgen fris , „ dermed har det 
+ingen fare . Vi er her mandstærke , og Mogens skal 
+finde os faste , har han end sanket flere folk , end der 
+i solen er gran . “ — 
+med hovederne fulde af verdslige tanker begave 
+prælater og munke samt de trende læge rigens 
+råder sig ad klostergårdens hvælvede omgang til 
+den anseelige og prægtige klosterkirke , under hvis høje 
+hvælvinger røgelseskyer bølgede , medens talrige lys 
+brændte på vor frues alter , foran hvilket abbed 
+
+Peder stod i fuldt ornat , beredt til at læse messen , 
+understøttet af prioren , subprioren og diakonerne . 
+Da den var læst til ende , brød chorsangens jublende 
+toner frem , idet munkene i forening med chordrengene 
+sang den hellige jomfrus litani , hvis l^ris 
+slsison og ^ . vs wuris stelln vakte genlyden i hver 
+en krog af kirken og lød vide over søen i den stille 
+sommeraften . Det havde nemlig den foregående 
+dag været mariæ besøgelsesdag , den fest , som den 
+kattolske kirke allerede fra det tolvte århundrede 
+plejede at helligholde til minde om jomfru mariæ 
+besøg hos sin frænke Elisabeth , og da prælaterne 
+på rejsen ikke havde kunnet fejre festen , så blev nu 
+lovsangene på bisp Oves begæring gentagne . — 
+funklende steg solen den næste morgen op på 
+den klare himmel og lod sine gyldne stråler spille 
+på de skovklædte bakker , på sanct Sørens kirkespir 
+i nye og på øm klosters Tage og takkede gavle , 
+medens en let tåge skjulte søernes spejlblanke flader . 
+Stilheden i luften spåede , at sanct Martins dag 
+ville blive en skøn , varm sommerdag ; men få eller 
+ingen sjæle glædede sig i denne friske morgenstund 
+over naturens herlighed . Dagens øje fandt dog 
+ingen sovende i Rye ; thi der havde den ganske nat 
+været stor uro og larm af stadigt indtræffende nye 
+gjester , så at de , der vare komne betids , dog kun fik 
+en kort søvn . 
+I den årke morgenstund forsamlede flere rigens 
+råder og en stor skare af den menige adel sig i 
+præstegården , hvor rigens hofmester havde haft 
+natteherberge . Herrerne gik ud og ind , og der var 
+
+en stor flok af dem forsamlede i gården , hvor de 
+støde i grupper og samtalede om dagens store æmne . 
+Der sås hr . Mogens fra Tjele , Christoffer kruse 
+og Laurids Lunov , og blandt de udsendinge , rigens 
+hofmester havde benyttet sig af , og som næsten alle 
+vare vendte tilbage i rette tid , manglede ikke Folmer 
+Rud og Geert Eriksen . 
+Geert var over al måde vigtig af sit bud-ridt 
+og stod nu i en kreds af tilhørere og fortalte pralende 
+derom , uden at bryde sig om de spottegloser , 
+der vankede fra flere sider . Han var åbenbart af 
+den mening , at hvis hertug Christierns valg trængte 
+igennem , da tilkom der ham en stor part af æren . 
+„ Hvad tykkes eder , godtfolk , “ sagde han , idet 
+han stod og sfrævede vidt med de lange ben og 
+dasfede med sværdbalgen på ridestøvlerne , „ om et 
+fandens ridt , som dette ? Nu høre i — først til 
+strandet til Iver Juel og så en svip ind i Ørslev 
+kloster , så vel fire mile — “ 
+„ Stop , Geert ! “ faldt Folmer Rud ind , „ I sige 
+os , hvad ærinde i havde hos søstrene i Ørslev ? 
+Og jeg red rigshofmesterens ærinder , men deriblandt 
+var for sanden intet bud til de munke og 
+nonner ! “ 
+„ Nu , nu , “ svarede Geert og plirede med øjnene , 
+„ I er en skarp fritter , Folmer ! Dog , blandt gode 
+venner kan årsagen gerne blive kundbar . Iver 
+Juels øl , må i vide , var lovlig tyndt og hans 
+flæfl feigt som læder , så jeg fornemmede en sær kulde 
+og vred i min mave , der jeg red af strandet , hvis 
+årsag jeg så ind til priorissen i Ørslev , Kirstine 
+
+Thomasdatter , hvem jeg har haft kendskab til fra 
+barnsbeen , og ved min helgen , der var bedre kræfter 
+i nonnernes brygning , og klosterflæsket skulle ej bryde 
+skøre tænder ! “ 
+En skraldende latter lød fra den hele kreds , og 
+Christoffer kruse sagde : 
+„ Fru Kirstine må visselig ikke have været vidende 
+om , Geert , i hvilken fuul kætter hun tyldede sit 
+gode øl . “ 
+„ Der fejler i vidt , Christoffer ! “ svarede Geert 
+med selvfølelse ; „ Geert Eriksens ry er gået vide 
+om land , spørg eder fore ! Nej , så hang det sammen , 
+at Kirstine og hendes nonner vare over al 
+måde glade ved min snak og den pose nyt , jeg 
+bragte , al den stund de klosterjomfruer imellemstunder 
+ere døden nær af kedsomhed . Det var dem , ved 
+Sancte Søren , lige kært , hvis ærinde jeg red , havde 
+det end været den lede satans , blot jeg ville dvæle 
+hos dem og være dem til tidkort , og klappede jeg en 
+af dem lidet på kinden , da skjeldte hun mig for en 
+skalk , men lo dog deraf . “ 
+Tilhørerne belønnede Geerts livlige beretning 
+med en ny latter , og høilig opmuntret derved for 
+han fort . 
+„ Jeg kunne , “ sagde han med et suk , „ forbleven 
+der i dage og mæsket mig med klostersulet , havde jeg 
+ej givet rigens hofmester håndslag på at forrette 
+mit ærinde tro og uforhalet , men jeg kunne fortøvet 
+der endda , havde jeg vidst det forud , at jeg skulle 
+holdes op på Krabbesholm i tvende nætter og en 
+ganske dag , såsom Erik lykke først ikke var til huse , 
+
+og da han omsider vendte næsen hjemad , viste han 
+stor betænkelighed den bevidste sag anbelangende . 
+Hr . Mogens ' s brev voldte ham svarlig hovedbrud , 
+og da ej heller jeg kunne så meer forstand deraf , 
+end som jeg stirrede på sandet , der en flok høns 
+er løben over , da ville vi været ilde stedte , var ikke 
+den Ørslev kapellan uformodet kommet til . Jeg 
+truede den fule sortkutte med min blanke daggert for 
+hans næse at læse ret , og da han nu tydede os brevet , 
+da kendte jeg hvert ord igen , som hr . Mogens 
+havde mig det forelæst , enddog jeg ej evnede at remse 
+det op ud af hovedet . Nu fik Erik tro til mig og 
+vel , at jeg fortøvede og tog ham med , som hr . Mogens 
+havde mig det pålagt . Nu bandede han på , 
+hvor vi kom frem , at jeg talte sanden , og det fandens 
+brev med sine kragetæer kunne nu forblive » rørt 
+i lædertasfen under min brystdug . “ 
+Geert fortaug her , at Mogens Gjøe havde tilføjet 
+i brevet en anmodning til Iver Juel om at 
+ledsage ham , hvilket kun var blevet forhindret derved , 
+at Geert i vrede over den ugjestfrie modtagelse brat 
+var faret af strandet . 
+„ Nu , “ for Geert fort , „ gik det den tredje dag 
+hovedkulds afsted med Erik og hans svende i følge 
+gennem sallingland til Anders skel på hegnet . 
+Han var straks vor mand , og vi rede med ham fluks 
+til Bustrup , hvor Erik krabbe tog gjestmildt imod os , 
+og vi havde der en fandens aften med brædtspil og 
+drikken , så hver daler , rigens hofmester havde 
+skænket mig , gik af min fikke og i Anders skels ; 
+dog krævede rigets tjeneste og min anseelse som 
+
+rigens hofmesters udsending , at jeg ej teede mig som 
+en prakker , så det fortrød mig ikkun lidet . “ 
+Tilhørernes latter brød atter løs , men da der 
+igen blev tyst , tog Geert fat på ny og sluttede sin 
+beretning sålunde : 
+„ Vi havde nær forsovet os på Bustrup , men vi 
+vare dog i saddelen i temmelig god tid , og nu rede 
+vi , Erik krabbe og hans svende i følge , vi vare 
+over fyrgetyve væbnede mænd i hob i alt , over 
+Grathe hede til Kjersholm , hvor vi kom bus på 
+Erik Sandberg . Med ham måtte vi kjevles en 
+stund , og hans kvinde græd og svor , det ville koste 
+Erik hans hoved , satte han sig op mod rigens råd ; 
+men vi fik hende stillet tilfreds , så der blev grin 
+efter gråd , og vi rede glade med Erik sønder på . “ 
+„ Nu , Geert , “ sagde en af tilhørerne , „ I gjorde 
+eders sager vel og fik tænkelig stor tak af rigens 
+hofmester ? “ 
+„ Jeg fik tak og noget desforuden , “ svarede 
+Geert og klappede på sin fikke . „ Havde jeg så og 
+ført ham fire gode mænd og deres svende til , foruden 
+Iver , som red sin egen kås , og red vi det 
+sidste døgn så vel tolv mile , så det var alt det , at 
+vore øg vandt herhid over bjergene . “ 
+„ Jeg kedes alt længe ved den snak , “ sagde 
+Folmer Rud til Christoffer kruse og tog ham under 
+armen , hvorpå de gik sammen ud af præstegården 
+og hen ad vejen . 
+„ Jeg forventede , “ sagde Christoffer , „ og at høre 
+dig berette om dit eenspænder-ridt . “ 
+
+„ Ikke er stort derom at berette , “ svarede Folmer 
+med en åndsfraværende mine . 
+„ Lad høre dog , hvor det dig gik ! “ bad Christoffer . 
+„ Nu , “ sagde Folmer , „ jeg havde god lykke nogle 
+steder , dog ikke der , hvor jeg fornemmelig havde 
+ønsket det . Det drøje ridt til møgelkær kunne jeg 
+sparet , al den stund min frænde , Knud Jørgensen , 
+ikkun havde fosse ord til svar og ganske og aldeles 
+intet ville høre om hertug chrisfiern . Han var alt 
+i opbrud for at drage til Korsør og værge for sit 
+Lehn . “ 
+„ Nu , “ mente Christoffer , „ deri handlede han 
+ikke uret . “ 
+„ Det bæres mig fore , “ sagde Folmer hovedrystende , 
+„ at ikke han vil gøre de lybske stort afbræk . 
+Det er så fat med ham , som med flere ; de frygte 
+den ene chrisfiern på standens vegne , den anden 
+for kirkens og troens skyld , og bliver da efter det 
+sæt riget fremdeles kongeløs . “ 
+Folmers formodning gik bedrøveligt i opfyldelse ; 
+thi allerede inden måneden ? Udgang havde Knud 
+Rud hyldet grev Christoffer , og han fulgte således 
+det dårlige eksempel , som næsten hele den sjællandske 
+adel gav , idet den for at redde sine gode Lehn 
+med forargelig hurtighed bøjede nakken under det 
+lybske åg . 
+„ Vare så og , “ vedblev Folmer , „ vi ruder til 
+alle tider stærkt kirkelige . Da Knuds søn Jørgen 
+blev christne ! , da måtte ingen ringere faddere til , 
+end Sancte Jørgen og Sancte Christof , og gudmoder 
+blev jomfru Maria selv — et sært gøglespil , det ! 
+
+er da og jeg , den eneste lutherske af slægten , som 
+det sorte får i flokken ; nu , der skal være en væt * ) 
+i hver æt ! Jeg volder mine græmmelse , og det 
+bliver tænkelig endda ikke derved . “ 
+„ Hvi så ? “ spurgte Christoffer . 
+Folmer tang et øjeblik og sagde så : 
+„ Du bringe Margaret Mogensdatter , den første 
+gang du hende seer , min hjertens hilsen og bede 
+hende være forvisset derom , at ingensinde ganger hun 
+mig af minde . “ 
+„ Ej ! “ udbrød Christoffer studsende , „ er det 
+så fat ? “ 
+„ For at give dig den hilsen til hende , “ sagde 
+Folmer , „ drog jeg dig herud . “ 
+Christoffer tang , men Folmer læste i hans åsyn 
+kendeligt mishag . 
+„ Du vide det nu , “ tog Folmer atter til orde 
+med fast røst , „ at fange vi fred her i riget igen , 
+og får jeg nogen tid atter foden under min bordende , 
+da skal , vil gud , Margaret Mogensdatter sidde 
+hos som huusfruen . Du tier kvær , Christof ? “ 
+„ Vel , at du seer det an , “ svarede Christoffer ; 
+„ nu er ikke tid at elske , men at tjene sit fødeland , 
+og vide vi ej heller , hvad dag det bryder 
+løs her i Jylland med blodstyrtning rov og brand . “ 
+„ Derfcre er jeg her , “ sagde Folmer , „ og drager 
+nu sønder på i morgen i rigens hofmesters følge , 
+går alt her i dag , som han det venter og sikkert tror . 
+* ) skiftning . 
+
+du sige mig dog nu og dit hjertes mening om 
+Margaret ! “ 
+„ Der for mig nogle tanker gennem hovedet , “ 
+Sagde christofser , „ dem jeg dog nu helst holder for 
+mig selv , fornemmelig da jeg ved , du er den mand , 
+der råder sig selv . “ 
+„ Jeg seer , du kender mig ! “ svarede Folmer og 
+nikkede . 
+„ Dog vide du , “ vedblev Christoffer , „ at under 
+jeg end Margaret Mogensdatter godt , jeg under dog 
+dig end bedre ! “ 
+„ Bi have vanskelige kår , “ sagde Folmer efter et 
+øjebliks taushed , „ fornemmelig fordi Margaret er 
+så ærekær . Ikke mene du , at hun trænger sig på , 
+tvert derimod viser hun mig snarest af . Alt , hvad 
+jeg formoder , du nys tænkte , er kommet til orde 
+mellem os . Ikkun Herren ved , hvad enden monne 
+blive ; dog er det nu så , Christof , at jeg ikke kan leve 
+hende foruden . “ 
+Christoffer så sin ven i øjnene med et deltagende 
+blik , rakte ham hånden og sagde : 
+„ Ikke venter dig da blide kår , Folmer ! og 
+fåtallige ville dine venner blive i den sag ; dog 
+skal jeg findes iblandt dem og heller ikke nu undlade 
+fro at overbringe den hilsen . “ 
+Folmer takkede sin ven med et varmt håndtryk , 
+og derpå begave de sig til kirken , hvorhen allerede 
+menneske-strømmen bevægede sig . 
+Herredagen var berammet til klokken otte , men 
+en hel time forinden ringede den store klokke i sanct 
+Sørens kirketårn for at forkynde , at nu nærmede sig 
+
+tiden til det vigtige møde . Forunderligt ellers , at 
+ikke den mægtige helgen , sanct Severin , ved denne 
+lejlighed lod et eller andet mirakkel ske , som at klokkens 
+knevel hang urokkelig og ikke lod sig røre , eller 
+at klokken selv for ud af sit glughul og borede sig 
+dybt i jorden , hellere end at kalde sammen så stor 
+en flok af de argeste kættere , der snart skulle spinde 
+deres rænker på sanct Sørens indviede grund , og 
+som eftertragtede intet mindre , end at sætte på 
+ttronen en fyrste , som havde sagt , at han hellere 
+ville gå tilfods derfra og lade alt ligge , end tåle 
+papisternes ugudelige væsen , og som alt i sit eget 
+hertugdømme havde handlet derefter og budt kirkens 
+tjenere brådden . 
+Almuen havde forsamlet sig i temmelig stor 
+mængde omkring kirkegårds-muren , fornemmelig ved 
+indgangen ; dog vare bønderne mest komne af nysgerrighed 
+og for at se rigets store herrer og prælaterne . 
+De vidste jo , at de ikke formåede at udøve 
+nogen indflydelse på det vigtige spørgsmål , som nu 
+skulle afgøres , og desuden var kongevalget en sag , 
+som lå dem fjernt . Deres ve og vel afhang 
+mindre af kongen , end af de herrer , som vare 
+nærmere ved hånden , og de forestillede sig ikke , at 
+det kongevalg ville have nogen indflydelse på deres 
+egen stilling . Denne egns bønder befandt sig forholdsvis 
+vel under kirkens milde scepter , og de , der 
+ikke vare klostertjenere , ønskede intet bedre , end at 
+blive det . I det hele tænkte de , at indsættelsen af 
+en ny konge var de store herrers sag , og de så da 
+til med udeellagende tilskueres ligegyldighed . 
+
+dog blev de vakte af deres sløvhed ved en 
+fanatisk benedictiner-munk fra Boer kloster , der havde 
+stillet sig på kirkegårdsdiget og derfra ivrigt talte 
+kirkens sag og stemplede hertug Christierns valg som 
+en helvedes gerning , der ville drage det ganske 
+folk ned i fortabelsens afgrund . Hans ord vare 
+møntede på de kætterste adelsmænd , af hvilke allerede 
+en stor skare var forsamlet inde på kirkegården , 
+men når de lo ham ud og vendte sig fra ham , forsmåede 
+han ikke at tiltale den menige almue , som 
+hørte på ham med desto større andagt ; thi det var 
+såre langt fra , at den lutherske lære havde vundet 
+indgang hos bønderne , ja der skulle gå en hel 
+menneskealder efter reformationens indførelse , inden 
+den trængte igennem til folkets masse . Dog måtte 
+den nidkære munk døje hårde ord og skarp tilrettcviisning 
+selv af papistiske adelsmænd ; thi ærefrygten 
+for gejstligheden havde lige fra kong hans ' s dage 
+været i stærkt astagende hos adelen , hvem det , » anset 
+de kirkelige anskuelser , behagede vel , at munkenes 
+havesyge og overmod stækkedes . 
+Med stor dristighed og bedre held tiltalte munken 
+de to første rigens råder , som indfandt sig , 
+nemlig riddersmanden , hr . Ove vincentsen lunge til . 
+Tirsbæk og Niels brok til essendorp * ) . Da de 
+nærmede sig indgangs-porten til kirkegården med 
+deres svende foran sig , som stødtes og puffedes med 
+almuen og med høje råb gjorde plads for dem , 
+sprang munken ned fra diget , gik dem i møde og 
+s ) Gammel Estrup . 
+
+standsede dem , idet han tildelte dem sin velsignelse , 
+som de modtoge med blottede hoveder . 
+„ Gud og den hellige Severin benedide eder , hr . 
+Ove og eder , Niels ! I komme først til det høje 
+råd , hvilket tykkes mig at være et godt varsel . 
+Guds hellige moder og alle helgene styre eders 
+villie og tankesæt , så i træffe en beslutning , der 
+vil vorde den hellige kirke til befkærmelse og riget 
+til bestand ! “ 
+„ Tak , ærværdige fader , tak ! “ svarede Niels 
+brok og satte atter den befjedrede hat på sit hoved 
+for at gå ind med hr . Ove , „ jeg tænker , i får 
+ikke årsag til at bande os , når vi efter endt rådslagning 
+gå herfra . “ 
+Dog gik denne spådom ingenlunde i opfyldelse ; 
+thi de gode herrer havde endnu ikke prøvet kræfter 
+med en stærkere , nemlig hr . Mogens Gjøe , som nu 
+kom , ledsaget af et stort følge . Munkens øjne funklede 
+af had , da han så sin stands dødelige fjende 
+nærme sig , og kun frygt for at blive straffet på 
+kroppen afholdt ham fra lydeligt at udtale en forbandelse . 
+Dog formåede han ikke ganske at mestre 
+sin lidenskab , thi han trådte frem , løftede sin højre 
+hånd advarende og sagde : 
+„ Højt er herrebud , dog højere guds bud , det 
+drage i eder til minde i dag , hr . Mogens ! “ 
+„ Afvejen dit papistiske kreatur ! “ råbte en af 
+svendene , som med draget sværd gik foran rigens 
+hofmester for at gøre plads og gav i det samme 
+munken et puf , så han tumlede tilbage . Hr . Mogens 
+bød sin svend ikke at bruge vold , men nu lød 
+
+munkens forbandelse skingrende efter ham , da han gik 
+ind ad kirkegård ? -porten , og stor tummel opstod , 
+idet et par af svendene drev munken bort fra indgangen 
+og ind i folkets skare , som lukkede sig om 
+ham . Dog sås han straks efter atter på stendiget , 
+stirrende efter hr . Mogens ' s høje skikkelse , idet den 
+forsvandt gennem den lave kirkedør , som om han 
+havde ventet , af dørhvælvingen ville styrte sammen 
+og knuse denne kirkens arge fjende . 
+Efterhånden indfandt de andre rigens råder 
+sig , og til sidst kom det store bispetog fra øm , ledsaget 
+af næsten to hundrede beredne svende . Dog 
+vare de sværd , rigens hofmester og den menige 
+adel havde til sin rådighed , det nu langt overlegne 
+i antal . En sluttet trop stillede sig ved indgangen 
+og modtog prælaterne med ærbødighed , men formente 
+deres svende adgang til kirkegården , på nogle 
+få nær . Dette huede bisperne ilde , men de skønnede , 
+det var nu rådeligst af gøre gode miner til 
+sket spil , og Styge Krumpen hviskedee til sin fodermarsk , 
+af han skulle holde folkene samlede og om 
+muligt siden forsøge af trænge ind . 
+Alle bisperne prangede i Fløiel og silke , og 
+blandt dem skinnede fornemmelig Styge Krumpen i 
+præmonstratensernes snehvide kjortel , idet han med 
+megen anstand , men fuld af mørke anelser , gik ind i 
+kirken . Ove bildes åsyn var alvorsfuldt , men frejdigt , 
+som om han stolede på sin gode sag og i 
+intet fald frygtede vold ; men Oluf munk og Jørgen 
+fris stak hovederne sammen og blussede af 
+harme . 
+
+i den anseelige kirkes Chor var hensat et plumpt 
+egetrcees-bord med fjorten stole om , og der toge nu 
+de herrer af rådet plads , efter at de med al høviskhed 
+havde hilset hverandre . Rigens hofmester indtog 
+forsædet for den ene bordende og næst ham havde 
+prælalerne , som de fornemste , deres pladser . Ved 
+bordets højre side sad Jørgen fris , Styge Krumpen , 
+Mogens munk , Erik banner , Holger Rosenkrantz 
+og Iver Juel , ved den venstre Ove bilde , Oluf 
+munk , Predbjørn Podebusk , Mogens bilde , Ove lunge 
+og Peder lykke , medens Niels brok tog plads for 
+den nederste bordende , idet han skjemtende sagde : „ det 
+passer sig vel for en af de få brokker at sidde 
+ensomt . “ 
+Da rådet var fat , rejste den ældste bisp , Jørgen 
+fris , sig fluks og holdt , dobbelt foranlediget dertil , 
+som han sagde , ved stedets hellighed , en bøn , som 
+dog ingenlunde var stikket til at lyse fred over forhandlingerne ; 
+thi vistnok blev Herren og alle hans 
+helgene påkaldt , men snarest , som om der var bitre 
+fjender af alt helligt tilstede , der skulle kyses , og den 
+bøn blev så lang , at rigens hofmester havde al sin 
+selvbeherskelse behov for at høre den tålmodigt til 
+ende ; men da bispen omsider tav , rejste han sig 
+brat , og der var over hans åsyn og i hans holdning 
+en alvor , værdighed og fasthed , som , endnu 
+inden han havde sagt et ord , lod hans brødre i 
+rådet med eller mod deres villie føle , at han var 
+en mand , der ikke veg fra sit forsæt , og som var sig 
+sit ansvar fuldkommen bevidst . Han tav nogle sekunder , 
+og de andre stirrede forventningsfulde på 
+
+ham , indtil han omsider lod sin røst høre og straks gik 
+lige til sagen . I et mesterligt foredrag , ligeså klart 
+og besindigt i sin begyndelse , som kraftigt og varmt i 
+slutningen , anbefalede han hertug Christierns valg . 
+Han unvgik alt , som kunne opirre hans modstandere 
+og fæstede alene blikket på hovedsagen : fædrenelandets 
+fare og nød . Han priste hertugens dyder , 
+kaldte ham en viis , sindig , betænksom herre , frygtende 
+gud , af rene sæder og et mildt sindelag , dog fast 
+og besluttet i farens stund , vel værdig at bære 
+kronen og værge for riget , til hvilket han endda 
+bragte hertugdømmernes skønne , lystelige lande og 
+hele magt . Han mindede om rådets løfte til salig 
+kong Frederik den første , efter hans død at vælge 
+en af hans sønner og spurgte , om der da kunne være 
+tvivl længere om valget ? 
+„ Ville i , “ spurgte han , „ i denne overhængende 
+fare tåre en mand , hvis stærke hånd evner at føre 
+scepter og sværd , hvad heller lægge både dele i 
+en elleveårig drengs svage barnehånd ? Hvor er 
+den mand , der skulle styre den hånd , tåre i hertug 
+hans ? I * nævne mig ham ! En mand have vi 
+behov , og er der da ingen anden udvej for os , som 
+ville dannemarks frelse , uden denne , at lægge tøjlerne 
+samlede i hertug Christierns hænder , håbende , 
+at vore brødre på øerne og i Skåne så og de i 
+norrige siden ville godkende vor beslutning , den vi 
+ikke tage egenmægtigen , men drevne dertil af tidernes 
+vanskelighed og den brat overhængende fare . “ 
+Dyb taushed fulgte på Mogens Gjøes tale , 
+der visselig ikke ganske havde forfejlet at gøre indtryk 
+
+på nogle af hans modstandere , navnlig ikke på 
+den mest fcedrelandssindede af dem alle , bisp Ove 
+bilde ; men andre forbleve kolde , som Styge Krumpen , 
+der hviskedee til Jørgen fris : 
+„ Den tale flød som melk af et fuldt yver ; dog 
+hænger ikke den sag af favre ord ; vore vota skulle 
+snart gøre alt af , men i ganske modsat retning af 
+det , Mogens Gjøe attråer ; ørkesløst da at spilde 
+tiden med modsigelse . “ 
+Predbjørn Podebusk var dog af en anden mening ; 
+thi han rejste sig brat og tog ordet mod rigens 
+hofmester og det med stor heftighed , idet bisperne 
+lydeligt gave deres bifald til kende . Efter ham talte 
+bisp Ove bilde , i sindig og mild ånd , men uden 
+den fornødne fasthed ; thi vel tilstod han , at riget 
+var i fare og at hertug Christierns valg turde være 
+ønskeligt , når man blot så hen til denne verdens 
+anliggender , men at guds og kirkens sag gik over 
+alt , og at det var hans hellige pligt at modsætte sig en 
+kætter ? Valg . Den fromme og fædrelandskærlige 
+bisps åsyn og stemme forrådte den smertelige 
+kamp , der foregik i hans indre , og hans tale bidrog 
+snarere til at svække hans parti , end til at 
+styrke det . 
+Afstemningen gik derefter for sig , og til bispernes 
+store overraskelse viste det sig , at af de verdslige 
+råder havde kun to , Mogens bilde og Predbjørn 
+Podebusk , med dem stemt på hertug hans , resten 
+havde kåret hertug Christiern . Der stod altså otte 
+mod seks , men fuldstændig enstemmighed var i en så 
+vigtig sag fornøden . Forsamlingen hævedes nogle 
+
+øjeblikke , og rådets medlemmer gik op og ned i 
+kirken under heftig ordvexel ; men det rygtedes udenfor , 
+hvorledes sagerne store , og flere ansete mænd 
+af den menige adel begave sig nu ind i kirken , deriblandt 
+hr . Mogens fra Tjele , der først og fornemmelig 
+hilste på sin morbroder , bisp Ove . Han fik 
+dog en temmelig kold modtagelse , og bedre blev det 
+ikke , da bispen klagede sin nød for sin søstersøn , men 
+denne svarede : 
+„ Morbroder fluide helst falde til føje , thi alt 
+folkets hu står nu til hertug Christierns valg som 
+eneste frelse for riget . “ 
+„ Det kendes , “ sagde Ove bilde med et bittert 
+smil , „ hvo og hvad haver ført dig til Rye , Mogens ! 
+Dog , det bør ikke forundre mig , “ vedblev han 
+med en hos ham usædvanlig heftighed ; „ thi nu falde 
+de troestc fra , og har jeg til min store sorg og 
+drøvelse fornummet , at din søster Maren har gjort 
+et end større fald og er vorden en fuul kjætterfle . “ 
+I vrede vendte bisp Ove sin søstersøn ryggen 
+og gik så hen til de andre bisper for at foreslå 
+dem at drage bort og derved affljære al videre forhandling ; 
+men deraf blev intet , thi i det samme 
+styrtede en stor skare nienige adelsmænd ind i kirken 
+og i spidsen for dem Geert Eriksen , der råbte 
+overlydt : 
+„ Vi ville have hertug Christiern til konge og 
+ingen anden ! Hvo sætter sig derimod ? Med dem ville 
+vi have at skaffe , hvo de end er ! “ 
+De andre istemmede råbet , og forvirringen 
+blev stor , idet bisperne rædde vege op til højalteret . 
+
+„ Gud tilgive eder dette , Mogens Gjøe ! “ råbte 
+øve bilde til rigens hofmester . „ I og ingen anden 
+har stillet dette an . “ 
+Mogens Gjøe gav intet svar på denne bebrejdelse 
+og forholdt sig uvirksom , idet han hverken opmuntrede 
+den indtrængende skare , eller foretog noget 
+til dens beroligelse , indtil endelig bisperne og deres 
+to meningsfæller , af hvilke endogså den modige og 
+hårdnakkede Predbjørn Podebusk begyndte at blive 
+betænkelig ved den stigende larm , lod rigens hofmester 
+forstå , at når han blot kunne skaffe rådet 
+fred , da ville de på ny overveje sagen . 
+„ Nu , det lader sig høre ! “ sagde hr . Mogens , 
+trådte frem og bad med venlige ørd de gode mænd , 
+som ikke hørte til rådet , at vige lidt udenfor , da 
+ville sagen nok få en god ende . 
+Da kirken således med det gode var bleven 
+ryddet , indtoge råderne atter deres plads , og forhandlingerne 
+optoges på ny . Rigens hofmester lettede 
+bisperne ømslaget ved en imødekommende tale , og 
+bisp Styge Krumpen søgte i et ziirligt foredrag , 
+med mange ømsvsb og under forbehold at dække sit 
+og de andres tilbagetog . Den nye afstemning gav 
+da det udfald , at den tilstedeværende trediedeel af 
+Danmarks rigens råd enstemmig kårede hertugen , 
+siden af navn Christiern den tredie , til Danmarks 
+konge . 
+„ Nu er det sket ! “ udbrød bisp øve bilde i 
+dyb bevægelse . „ Gud og hans hellige lad det blive 
+dannemarks rige til gavn og dog nådeligen afvende 
+
+al skade og fordærv , deraf kan flyde for den 
+hellige almindelige kirke ! “ 
+Det blev dog ikke ved dette fromme ønske , thi 
+adskilligt blev aftalt og vedtaget , ikke blot til stændernes , 
+men også til prælaternes og kirkens beskyttelse , 
+hvilket sidste dog under de påfølgende begivenheder 
+viste sig ganske virkningsløst . Målet var 
+dog endnu ikke fuldt for bisperne ; thi det måtte 
+straks afgøres , hvem af råderne der skulle drage til 
+hertugen og tilbyde ham kronen , og nu sørgede 
+Mogens Gjøe for , at papisternes nederlag kunne 
+blive kundbart ; thi han foreslog bisp Styge Krumpen , 
+bisp Oluf munk og hr . Ove vincentsen lunge 
+som udsendinge , hvilket forslag rådet tiltrådte og 
+valgte dernæst til gesandtskabets hoved og fører den 
+mand , der nok skulle våge over , at ærindet blev 
+tro forrettet , nemlig rigens hofmester selv . 
+Da forhandlingerne og deres udfald kortelig vare 
+nedskrevne og undertegnede , hævedes mødet , og herrerne 
+forlode kirken . Rigens hofmester forkyndte kongevalget 
+for den udenfor forsamlede mængde , og det 
+hilstes af de fleste med høje jubelråb . 
+„ Gud nåde ! “ sagde Styge Krumpen til den Viborg 
+bisp , da han steg i sin karm , „ så kom vi af 
+den rævestampe ! “ 
+„ Ved guds moder ! “ svarede Jørgen fris med 
+indædt harme , „ ikke lover jeg mig snarligen til Sancte 
+Søren igen ! “ — 
+endnu samme dag tiltrådte rådets udsendinge 
+rejsen syd på til hertug Christiern , og Folmer Rud 
+
+drog med i rigens hofmesters følge , med hjertet 
+fuld af kærlighed , men dog higende efter at tjene sit 
+fædreneland og løftet af det høje mod , som besjælede 
+ham . Ofte i senere tider nævnede han det som et af 
+sit livs skønneste øjeblikke , da han fortrøstningsfuldt 
+drog af nye , lidet anende , hvor sent og under 
+hvor forandrede forhold han skulle gjensee sit hjertes 
+elskede , uvidende om den fare , der truede Margaret 
+og om de skumle rænker , der blev spundne af Broder 
+Vigand på Tjele . Den kulde , Margarets fader 
+også under deres flygtige møde nu på herredagen 
+havde viist ham , var ham vistnok påfaldende , men 
+han glemte snart i begivenhedernes hvirvel at gruble 
+derover . 
+Om aftenen var det atter stille i sanct Sørens 
+by , hvis husfædre sagde hjemme og eftertalte den 
+gevinst , det talrige besøg af herrer og svende havde 
+indbragt , og som nu skulle lægges på kistebunden . 
+Den næste morgen gik alt den vante gang , skomageren 
+sad atter ved sin læst , væveren ved sin væv , 
+snedkrens sang og høvl gik , og gnisterne funklede 
+fra smedens esse , medens til de sædvanlige tider 
+klokketonerne fra sanct Sørens kirke og fra klostrene 
+i dalen lød over Mos søens bølger . Ingen uindviet , 
+som nu drog gennem nye , skulle formodet , at 
+her nys var foregået en af århundreders vigtigste 
+begivenheder , som gjorde en ende på det usalige 
+interregnum og mere , end nøgen anden begivenhed , 
+bidrog til Danmarks frelse i en af de største farer , 
+der nogensinde har truet vort fædreneland med opløsning 
+og undergang . 
+
+andet kapitel . 
+Morbroder . 
+Den blodige krig , der var brudt løs over Danmarks 
+rige , og som i to år fluide hærge vort fædrenelands 
+skønne og frugtbare sletter , oprive en stor del af befolkningen 
+og tilintetgjørt så mange familiers lykke og 
+velvære , har historien efter en af dette sørgelige dramas 
+hovedpersoner givet navn af grevens fejde . Den 
+hidførtes dog ingenlunde ved en fyrstelig eventyrers 
+ærgerrighed alene , men var tillige og fornemmelig 
+et forsøg af den mægtige hansestad Lybek på at 
+undertvinge Danmark , om muligt , hele Norden , og den 
+var ikke blot et angreb udenfra , men blev tillige en 
+borgerkrig . 
+Grev Christoffer af Oldenborg , en fyrste uden 
+land , førtes naturligt til at spille en rolle i denne 
+krig , hvis formål foregaves at være den fangne 
+kong Christiern den andens befrielse og genindsættelse 
+på ttronen , et mærkeligt påfund , når det 
+erindres , at hansestædernes dronning ingen værre 
+fjende havde haft , end netop kong Christiern den 
+anden , hvis hele stræben var gået ud på at tilintetgøre 
+
+hansestædernes for Norden så ødelæggende 
+handelsherredømme . Grev Christoffer , kong Christierns 
+næstsødflendebarn , var ham imidlertid personlig 
+hengiven og har måske en stund håbet , om kongen 
+gjenindsatles , da at blive hans adoptivsøn og 
+arving til rigerne ; men den dristige og ærgerrige 
+mand , i hvis snilde hoved den hele plan fornemmelig 
+var undfangen , Lybeks nye borgermester , Jørgen 
+wullenwewer , havde sikkert ganske andre planer . Han 
+skønnede Danmarks vanmagt , nu da riget var hovedløst 
+og folket splidagtigt , idet den lutherske lære havde 
+sprængt den kirkelige enhed og deell det i to modsatte 
+Lejre , medens borger og Bonde sukkede under adelsvældens 
+tryk og lod sine tanker længselsfuldt gå 
+til Sønderborg slot . Snildelig skrev da de lybske 
+kong Christierns navn på deres fane , under hvilken 
+så borger og Bonde villigt og i håb om befrielse 
+flokkede sig , medens alle kongens gamle tro tilhængere , 
+tørstende efter sejr og hevn , atter rejste 
+hovederne . 
+Der gik i hine dage en frihedsluftning gennem 
+Europa , fremkaldt ved Morten Luthers seierrige stormløb 
+mod den affældige romerske kirke ; men det viste 
+sig snart , at en omdannelse af samfundet og en ny 
+orden stred alt for meget mod tidens ånd . Den 
+lighed i menneskerettigheder , der med så forunderlig 
+klarhed havde viist sig for kong Christiern den andens 
+tanke , er at ligne ved en for tidlig fremspiret 
+frugt , visnet for nattefrosten ? kolde pust . Hans egen 
+voldsomme adfærd viste , at hans hjerte ikke var 
+gennemtrængt af den billigheds- og retfærdighedsånd , 
+
+som kom tilorde i hans love , og det er vel et 
+spørgsmål , om han , selv hvis lykken var gået ham 
+med , ville formået at gennemføre sine store reformer . 
+Som han selv , så var for en stor del også 
+folkel . Lidenskaberne blussede nu i denne fejde vildt 
+op , de rige adelsmænd blev forfulgte , deres gårde 
+afbrændte og plyndrede , hvor bønderne fik magten , 
+» Bønderne grusomt nedhuggede , hvor adelen sejrede . 
+Kasteånden var stærkere , end alt andet , og for sent 
+indså borger og Bonde , at de ikkun havde været 
+redskaber i fremmede eventyreres hænder ; ikke frihed , 
+men end hårdere trældom blev frugten af denne kamp . 
+Tidsånden gav da adelen medbør , og uagtet egennyttig 
+beregning drev den største part af den til at 
+slutte sig til hertug Christiern , så må det dog tilstås , 
+at den danske adel i sin blomstringstid under 
+den nys kårne konge og under hans søn og efterfølger , 
+kong Frederik den anden , ved sin dygtighed 
+og opoffrelse for fædrenelandets vel i det hele taget 
+gjorde sig værdig til at kaldes rigets første stand . 
+Den fyensfe adel fulgte de jyske Randers raske 
+eksempel , forsamledes sanct Knuds aften i hellesø 
+kirke ved Odense og kårede der ligeså hertug Christiern 
+til konge . Denne forsamlings udsendinge afrejste 
+straks og sluttede sig til de jyske herrer og prælater , 
+som kom fra Rye , for i forening med dem at 
+tilbyde hertugen den danske krone . De fandt ham 
+imidlertid først helt nede i preetz midt i sin hær ; thi 
+lybekkerne , som vidste , at han forgangen år på sine 
+hertugdømmers vegne havde sluttet et forsvars-forbund 
+med Danmarks riges råd , havde uformodet 
+
+angrebet ham og således sørget for at binde hans 
+krigsmagt og dygtige feltherre , Johan Rantzov , ved 
+den sydlige grændse . Hertugen tog nådig mod rådets 
+udsendinge , erklærede sig villig til at indtage 
+sædet på den ved hans faders død ledig blevne 
+ttrone og drog så med alle herrerne nord på til 
+Haderslev , hvor der midt i denne uro var født ham 
+en arving til den krone , han først møjsommeligt skulle 
+erhverve sig , og dette betragtedes naturligvis som et 
+godt varsel . Herredagenes udsendinge nøde den ære 
+at stå fadder til den lille Prinds , der en menneskealder 
+senere som kong Frederik den anden skulle bestige 
+Danmarks ttrone . 
+Da kom den tidende , at det ellers så milde 
+fyenske folk havde rejst sig , at bisp Knud Gyldenstjerne , 
+særlig forhadt på grund af den troløshed , 
+hvormed han i sin tid i Norge havde lokket kong 
+Christiern den anden i fangensfab , var bleven forjaget 
+fra Odense , at adelsmænd flygtede fra deres borge , 
+forfulgte af almuen , og at alt lovligt regimente var 
+ophørt . Tilstanden var så betænkelig , at lehnsmanden 
+i Nyborg , Otto Rosenkrantz , som havde den unge 
+hertug hans i sit hus , var « frejsf forklædt med 
+ham og havde bragt ham i sikkerhed på Sønderborg 
+slot . Hertug chrisfiern sendte derfor slrax den ringe 
+styrke , han havde til sin rådighed , til Fyen , og 
+hans krigere straffede den fyenske borger og Bonde 
+så grusomt , at han vrededes derover og siden drøg 
+dem til regnflab derfor . Dog , deres herredømme 
+varede kun kort ; thi grev Christoffer sendte sin hærfører 
+everhard overlacker med landsknegtene og Aksel 
+
+Gjøe , rigens hofmesters Broder , med rytteriet til 
+Fyen , og disse floge hertugens folk ved Nyborg og 
+tilføjede dem så blodigt et nederlag , at tretten adelsmænd 
+bleve på pladsen , og hen ved et halvhundrede 
+bleve sårede , eller måtte gå i fangenskab . Grev 
+Christoffer , som næsten uden sværdslag var bleven 
+herre over Sjælland og den største part af Skåne , 
+havde nu også Fyen inde , og den dag nærmede sig , 
+da han ffulde strække hånden ud efter Jylland . 
+Under disse fortvivlede forhold færdedes den udvalgte 
+konge snart i sin hær ved trave , snart i 
+Jylland . Den 18de August hyldedes han af alle 
+stænder i Horsens og ilede derpå atter mod syd , 
+idet han dog i Kolding efterlod en deling hvervede 
+ryttere under Jost globæks anførsel , Kernen til den 
+hær , der fluide dannes i Jylland , men som mest kom 
+til at bestå af landets egne modige , skønt i krigskonsten 
+lidet øvede sønner . Didhen strømmede da de 
+adelsmænd , som havde tilbudt den udvalgte konge 
+deres sværd , og mangen eventyrer fandt også syd 
+fra vejen derhen . Her var Folmer Rud at finde , 
+så og Laurids Lunov og mangen anden tro adelsmand 
+med sine svende , brændende af begærlighed 
+efter at drage sværdet til fædrenelandets forsvar , 
+men også , det skal tilstås , efter at lade borger og 
+Bonde smage det skarpe , skulle de rejse sig i Jylland , 
+som de havde gjort det i Fyen . 
+Medens de store begivenheders strøm således 
+i nogle måneder rullede fort , og krigen rasede i 
+syd og øst , levede man endnu i det nordlige Jylland 
+i dyb fred . Sendrægtigt nåde pålidelige 
+
+efterretninger frem , men rygterne sksi over landet 
+som skrigende krager i blæst . Hvad der var sket , 
+viste sig da i forstørret målestok , og beboerne havde 
+kun en meget uklar forestilling om begivenhedernes 
+sammenhæng ; men af den fjendtlige holdning hos 
+bønder og ugedagsmænd mærkede mangen adelsmand , 
+at det dog måtte være kommet til deres undergivnes 
+kundskab , hvad grev Christoffer førte i sit Skjold , 
+og man tog derfor på borgene sine forholdsregler 
+derefter . Våbnene blev eftersete og pudsede , svendene 
+holdtes til huse , porte og døre blev endnu 
+omhyggeligere stængede end sædvanlig , der blev holdt 
+god vagt om natten , og enhver fremmed blev modtaget 
+med den største mistænksomhed ; thi når en 
+fejde i hine tider brød løs , da voksede stimænd og 
+landevejsrøvere op af jorden , og skulle hvervede 
+landsknegte komme og drage gennem egnen , . da frygtedes 
+de , kom de end som venner , endnu mere , end 
+stimænd , thi de vare de allerværste plyndrere og 
+gjorde sig stedse betalte for manglende sold hos landets 
+fredelige indvånere . 
+Under disse omstændigheder var stilheden i Tjeles 
+og Vingegårds omegn ikke meget beroligende . Mændene-gik 
+ofte i plade og stål , og kvinderne sagde 
+inde som forskræmte fugle . Dobbelt sørgeligt henrandt 
+da dagene for Margaret og hendes ulykkelige moder , 
+som nu oven i købet kuedes hårdt af den barske faders 
+og ægtefælles strenghed og stedse lurende , hadefulde 
+mistænksomhed . Tyngede af sorg og knugede af 
+ensomheden , hengave de sig begge til brændende andagt 
+og kirkelige bodsøvelser . Stedse snevrere blev 
+
+den tryllekreds , Broder Vigand trak om dem ; dog , 
+hvor forblindet Margaret end var , det hændte hende 
+alligevel nogle gange , at hun følte rædsel , når 
+munkens brændende blik hvilede på hende , og en 
+uklar anelse om noget ondt rørte sig i hendes hjerte ; 
+men det lykkedes ham stedse igen ved den tilsyneladende 
+store nidkærhed for hendes sjælevel og ved 
+sin sleske venlighed atter at gøre hende tryg . 
+En eneste gang havde hun været på Vingegård , 
+og ved denne lejlighed havde Christoffer kruse 
+overbragt hende Folmer Ruds hilsen . Han så det 
+af hendes dybe rødmen og funklende blik , at den 
+hilsen ikke voldte hende ubetinget glæde ; eller skjulte 
+hun blot glæden under de stolte og forbeholdne ord , 
+hvormed hun modtog hilsenen , eller endelig , foregik 
+der i hendes hjerte en kamp af den Art , som sjælden 
+kæmpes i en så ung jomfrus bryst ? Nok , hendes 
+tale og færd indgød Christoffer kruse agtelse , og 
+han fattede bedre sin vens svaghed . 
+Anna Enevoldsdatter , der under Laurids Lunovs 
+ledingsfærd fremdeles hensad på Vingegård , en enke 
+lig , fandt Margaret ligeså indesluttet og meget ordknap ; 
+men selv gav hun sit hjerte luft og klagede 
+over sin hunsbonds koldsindighed . Hvad der endogså 
+var mange mænd en ligegyldig sag , det måtte 
+vel være kvinderne end mere ligegyldigt . Anna var 
+lige glad , enten hertugen eller greven fejrede og ' enten 
+Danmarks konge skulle hedde Christiern eller Christoffer . 
+Hun mente dernæst , at Laurids Lunov mindre 
+var draget i Leding af pligtfølelse , mere af lyst til 
+hærværk og eventyr , så at hendes holdning ikke 
+
+svarede til de skønne og fortrøstningsfulde ord , hun 
+på sin bryllups-aften havde udtalt for rigens hofmester . 
+Hendes brødre og hr . Mogens på Tjele 
+forbleve dog ved hjemmet og beholdt deres svende 
+hos sig for at værge for reden , hvilket let lod sig 
+gøre , fordi den udvalgte konge endnu ikke havde fornøden 
+magt og myndighed , og hvilket de selv fandt 
+forsvarligt , så længe der ikke sfete noget anfald på 
+Jylland . 
+„ Somme mænd , “ sagde Anna med tårer til 
+Margaret , sigtende til sin ægtefælle , „ elske deres 
+sværd højere , end nogen kvinde . Pilens hvin og 
+hagebøssens knald lyder lysteligere i deres øren , end 
+deres hjertenskærs røst , og de lide bedre at vade i 
+blod , end at vandre med os gennem blomster . “ 
+Ide Nielsdatter derimod havde et andet og modigere 
+sind . Det krænkede hende , at Knud ikke var 
+draget i Leding , og hun sfosede ham nu og da for 
+hans afhængighed , og fordi han fandt sig tålmodigt 
+i den ; thi hun og knnd talte jevnligt med hinanden , 
+da han ved hver gunstig lejlighed søgte til Vingegård ; 
+men han havde ingenlunde altid glæde af 
+disse farter ; thi det forekom ham , at ide var drillesyg , 
+hvorimod hun ikke sjælden fandt behag i at modtage 
+opmærksomheder af Thomas kruse og gantes med 
+ham . Thomas havde åbenbart forvundet sin vrede 
+og igen begyndt at fatte håb om at vinde ide 
+Nielsdatters hjerte , idet han betragtede hendes forelskelse 
+i knnd som en barnagtighed , der ville gå 
+over med tiden . Uagtet ide var knnd tro i sit 
+hjerte , kunne hun dog ikke få bugt med sit lunefulde , 
+
+viltre sind . Havde knnd været i Leding med 
+fare for sit liv , da ville hun dyrket ham som en 
+helgen , og Thomas ville næppe fået et smil af 
+hende ; men nu da knnd gik hjemme og drev , plagede 
+hun ham , som hun elskede , og indgød hans dødsfjende 
+et falskt håb , en fordømmelig og farlig leg , hvis 
+skjebnesvangre følger hun i sit ungdommelige overmod 
+ikke forestillede sig , 
+det var såmænd ikke med Knuds gode villie , 
+at han forblev ved hjemmet . Han følte sin afhængighed 
+og ørkesløshed bittert , og han havde ikke undladt 
+at bede sin fader om orlov til at drage sønder 
+på med et par svende og slutte sig til Folmer Rud . 
+Dog , hr . Mogens syntes at finde et forunderligt behag 
+i daglig at se et forhadt åsyn og plage sit 
+offer ; måske ville han heller ikke i disse uroes 
+tider afse , hverken våben eller svende , thi Knud 
+fik det svar : 
+„ Du kan bie , indtil jeg selv drager i Leding , da 
+er det tidsnok . “ 
+Så tænkte Knud mere , end en gang , på at 
+rømme fra Tjele og prøve sin lykke på egen hånd , 
+og han ville sikkert gjort det , havde ikke hans skinsyge 
+mod Thomas kruse fængslet ham til sin hjemstavn . 
+Han bad til , at krigen ville drage sig mod 
+nord og Tjele blive berendt af fjender , for at han 
+kunne vinde hæder ved at forsvare sin fædreneborg , 
+og måske ville han til sidst for at køle sit mod udæsket 
+Thomas kruse til tvekamp , hvis ikke et uventet 
+besøg havde givet hans tanker en anden retning . 
+
+det var en smuk septemberdag hen ad aften . 
+Hr . Mogens var fraværende på en liden rundrejse 
+i sit Lehn , ledsaget af Broder Vigand og nogle bevæbnede 
+svende . Knud stod i bedkasten ved den 
+yderste port , i færd med at tilhugge landser og pile 
+til sin armbrøst ; thi han agtede at benytte sin faders 
+fraværelse til den næste morgen at anstille en lille 
+våbenleg og et dystridt , og den gamle gårdfoged 
+Jesper , som i sin husbonds fraværelse stod for 
+styret , havde Knud kær og modsatte sig derfor ikke 
+hans ønske . Den gamle stod selv og så til , medens 
+Henning og et par svende hjalp Knud med 
+arbejdet . Henning stod helt oppe på Toppen af 
+den store bunke udhugst og kvas , hvorfra han havde 
+udsigt over ydermuren til vejen , og smed grene ned 
+til svendene , som da tilhuggede dem råt , hvorefter 
+Knud gav landserne og pilene den sidste , finere behandling . 
+„ Ten 
+staver er stind og dog smidig , “ sagde 
+Jørgen gårdsvend , en svær sortsmudset Karl , idet 
+han rakte Knud en rank askegreen ; „ den brydes ikke 
+sønder , rendte du end imod mig , Knud , siddende på 
+ravnsvenske og jeg havde gråmunk under mig . “ 
+„ Ravnsvenske og gråmunk , “ sagde Jesper gårdfoged 
+bestemt , „ må forblive i båsen i morgen . Husbond 
+har ladet sig nøje med ringere øg på denne 
+fart , for at have livhestene friske , om noget skulle 
+uformodet påkomme ; ikke skulle de da rides til skamme 
+her hjemme imens i en våbenleg . “ 
+„ Vel , Jesper , vel ! “ sagde Knud ; „ vi må tage 
+tjl takke med et par af de gamle øg , er de end 
+
+tunge og stridige at få skik på til et dystridt . 
+Give dog min helgen , Sancte Knud konge , det var 
+alvor og ikke leg ! “ 
+„ Ikke ønske du det , Knud ! “ svarede gamle Jesper 
+med alvor . „ Den stund kan , gud nåde ! komme , 
+før vi det vente , at vi alle ride af gårde i plade 
+og stål . Havde jeg så og en ilde drøm i nat , 
+som end står mig for hovedet . “ 
+„ Lad høre den drøm ! “ sagde Knud . 
+„ Bedst ej at tale derom , “ mente gamle Jesper 
+og antog en vigtig , hemmelighedsfuld mine , men formåede 
+dog ikke at tie . „ Jeg færdedes midt i et stort 
+slag , “ sagde han med dæmpet røst , „ og så hr . 
+Mogens mådelig stridende på ravnsvenske . Da for 
+en drabelig Karl frem og gav ham et hug midt i 
+panden , så han segnede af hesten , råbende : det 
+haver i vel bestilt ! “ 
+„ Bare vi blot så vidt , “ sagde den uforbederlige 
+Knud , „ Såret udentagen ! “ 
+„ Hej ! “ råbte Henning oppe fra kvas-bunkens 
+top , „ nu få vi en gest . “ 
+„ Hvad for en mand er vel det ? “ spurgte Knud , 
+lod øksen hvile og så op . 
+„ Guds hellige moder ! “ udbrød Henning og slog 
+hænderne sammen , „ det er en røstelig Karl at se til . 
+Han rider en stærk kleppert , hans Brynie skinner , 
+som var den af guld , en hvid og blå fjeder vaier 
+fra jernhakten , et drabeligt værge har han ved siden , 
+en Puk * ) i væltet og stålskinner over knæerne . “ 
+* ) kort dolk . 
+
+„ Han må ikke være langt herfra , seer du alt 
+det , “ sagde Knud og smed øksen . „ Rider han alene , 
+hvad heller er der flere i følge ? “ 
+„ En svend , væbnet fra issen til svangen , “ 
+Svarede Henning , „ rider efter ham med kappe og 
+Randsel . “ 
+„ Bedst dog , “ mente Jesper , „ at smække porten i 
+og fritte ham ud , “ hvorpå han , fulgt af Knud , ilede 
+hen til porten ; men den fremmede , som kom i skarp 
+trav , var allerede ganske nær . Han standsede dog 
+nu brat sin hest og hilsede høvisk . 
+„ Er denne gård Tjele ? “ spurgte han p�� dansk , 
+men med et fremmed tonefald . 
+„ Den kaldes så , “ svarede Knud tørt og mønstrede 
+med stor opmærksomhed den fremmede rytters 
+kraftige , knokkelstærke skikkelse og hans skønne udrustning . 
+Hans holdning var stolt og rank som en 
+øvet krigers , ansigtet brunet af solen , hår og skæg 
+kulsort , trækkene grove , og deres barskhed forøgedes 
+ved en dyb skramme over det venstre øjenbryn . Øjnene 
+vare lysegrå og blikket røbede snuhed . 
+„ Hr . Mogens Lauridsen , som ejer denne gård , 
+er han til huse ? “ spurgte den fremmede , efter at han 
+på sin side havde mønstret Knud med et smil , 
+som på det barske åsyn måtte kaldes velvilligt . 
+„ Nej , han er forrejst , “ svarede Knud , mens Jesper 
+og de andre imidlertid i stilhed havde væbnet sig 
+hver med en 0xe . 
+„ Dog er vel hans huusfrue til huse ? “ spurgte 
+den fremmede og red et par skridt nærmere . 
+
+„ Hun er så , “ svarede Knud og vogtede på den 
+fremmedes bevægelser . 
+„ Hende agter jeg fornemmelig at gjeste , “ sagde 
+den fremmede . „ I frygte ingen overlast af mig , “ 
+Vedblev han og så til Jesper og svendene med et 
+smil , „ men kom jeg i fjendtligt øjemed , da ville de 
+håndsxer kun kyse mig lidet . “ 
+Som han havde sagt dette , gav han sin hest af 
+sporerne og satte i et Spring ind ad porten , så de 
+alle for fra hverandre . 
+„ Ha , ha ! “ lo han med dyb rost og vendte 
+sig mod Knud . „ Er du i hr . Mogens Lauridsens 
+brød ? “ 
+„ Nej ! “ svarede Knud i stor harme og trådte 
+atter kækt frem , „ jeg er hans søn . “ 
+„ Da sige du mig smukt dit navn , og om 
+du har søskende ; jeg spørger i god og venlig 
+hensigt . “ 
+„ For djævelen , “ svarede Knud , „ underlig tale 
+af en mand , der lige nu ville ride os neder . Dog 
+skal i have mit navn , som er Knud Mogensen ; men 
+få vi ikke snarest eders til gjengjeld , da skal i 
+sluttelig få at fornemme , at vi her på Tjele have 
+bedre våben , end små håndøkser , og at vi vide at 
+bruge dem . “ 
+„ Vel talt af en knøs som dig , Knud Mogensen , 
+der højst kan tælle tyve sommere . “ 
+„ End så jeg kun den attende , “ svarede Knud . 
+„ Ved sanct Andrews ! “ uvbrød den fremmede , 
+„ Du er fremmelig og af dig vorder en kæmpe . Nu 
+høre du stort nyt , som vil fryde dit hjerte . Den , 
+
+der nu taler til dig , er din moders Broder , John 
+Craigengelt ! “ 
+„ Mon ? “ spurgte Knud heilig overrasket ; „ min 
+moder mente alt længe sin Broder død . “ 
+„ Nu , “ svarede den fremmede , „ hvem ikkun rygtet 
+dræber , har let ved at stande op på ny . Tvivler 
+du , da træd hid og se her på mit brystharnisk 
+dette våbenmærke ! Kender du igen craigengelternes 
+trende fisf og de grahamers jbsfaller ? “ 
+Det bevis overtydede den tvivlende Knud , der 
+høilig ønskede , at denne drabelige kriger virkelig måtte 
+være hans rette morbroder . Han bevægedes i sit 
+hjerte , rakte hånden frem og sagde : 
+„ I modtage nu en hjertelig velkomst af mig , 
+eders søstersøn i i slige fluks af hesten , morbroder , 
+og gå med mig op til moder , at hun kan omfavne 
+eder . “ 
+„ Først vil dog jeg , “ sagde gamle Jesper med et 
+mistroisk blik , „ gå op og vare Genete ad ; det turde 
+ellers kyse hende ræddeligt på en studs at se en 
+død mand levende . “ 
+„ Genete ? “ spurgte morbroder ; „ mente jeg dog , 
+din moders navn var janei . I have vel så 
+radbrækket hendes gode sfetsfe navn på eders dansk . “ 
+Knud gav intet svar , så optagen var han af 
+sin frændes uventede tilsynekomst ; thi i hans trykkede 
+stilling måtte han i sin moders Broder vente at 
+finde en ven og beskytter , og mange tanker , fremkaldte 
+ved dette håb , stormede nu ind på ham . I 
+taushed gik de op på borgen , mens John Craigengelt 
+så sig opmærksomt om og med sit skarpe blik 
+
+syntes at måle bygningens forsvarsevne . Snart 
+vare de i hallen , hvor Genete , som var underrettet 
+af Jesper , stod i stærk sindsbevægelse for at tage 
+mod den mand , der anmeldte sig som hendes Broder ; 
+men da hun så den indtrædende , veg hun 
+tilbage , hævede hænderne og udbrød i sit modersmål : 
+„ Guds 
+hellige moder , er det dig , John ? “ 
+„ Kom til mit hjerte , Janet ! “ udbrød John , 
+radbrækkende det skotske og med udstrakte arme . 
+„ Tor jeg tro , det er John Craigengelt ? “ spurgte 
+hun og nærmede sig frygtsomt ; „ I seer ham ikke lig , 
+som jeg mindes ham . “ 
+„ Ha , ha ! “ lo John , så det drønede i hallen , 
+„ hvilken tåbe du er , søsterlil ! En attenårs knøs 
+var jeg og du en liden tøs , da jeg drog af hjemmet , 
+to og tyve år er henrundne siden , og jeg skulle 
+end se den flødefkjæg lig , jeg da var ! Krigen og 
+alderen har rakket mig , og næsten har jeg , mens jeg 
+lærte mange udenvelts sprog , forglemt mit modersmål . 
+Rygtet har så og sagt mig død — se nu , 
+at det har løjet og omfavn din Broder John ! “ 
+„ Sandt nok det ! “ svarede Genete , brast i gråd 
+og gjengeldte omfavnelsen . „ Tilgiv mig , jeg tænkte 
+et øjeblik , du var en bedrager . Og jeg har forandret 
+mig ; genkendte du mig ? “ 
+„ Neppelig , “ svarede John med et snu glimt fra 
+sine lyse øjne , „ ville jeg genkendt dig , havde jeg 
+ikke vidst det forud , at det var dig . Jeg ventede at 
+skue en fager kvinde og seer nu en falmet med dumme 
+øjne . “ 
+
+Knud følte sig krænket på sin moders vegne , 
+men den rå oprigtighed i svaret bidrog meget til 
+at fjerne enhver tvivl hos Genete selv . Margaret 
+kom nu til , blev af sin moder ført hen til John , 
+som tog hende under hagen med sin store , barkede 
+hånd , gav hende et Kys og udbrød : 
+„ Ved sanct Andrews ! Intet sted , hvor jeg 
+kom frem , så jeg skønnere og kraftigere møbarn , 
+end dig . Nu , vi skulle snarest blive gode venner . “ 
+Margaret så ikke ud til at være af samme 
+mening ; thi ligesom de andre følte hun sig skræmmet 
+ved sin morbroders rå og barske væsen , men hun 
+nærede ingen tvivl om , at han var den rette , glædede 
+sig over hans ankomst og bestræbte sig for at overvinde 
+sin modvillie . 
+Snart havde John afsørt sig sin rustning og 
+var bleven lænket ved bordet , hvor der kastedes op 
+for ham med det bedste , huset formåede . Han åd 
+og drak , som havde han fastet og tørstet i dage , men 
+talte af og til , spurgte til hr . Mogens og ville vide , 
+når han ventedes hjem , men ytrede ingen længsel 
+efter at lære at kende sin svoger , hvem han ingensinde 
+havde set . Knud stod imidlertid og undersøgte 
+med nysgerrighed morbroders våben . 
+„ Et kosteligt hærmsf , dette ! “ sagde han og 
+holdt brystharnisket op , så det sås i hele sin 
+skønhed . 
+„ Jeg skulle del mene ! “ sagde John og tømte sit 
+krus , hvilket Margaret straks på ny fyldte . „ Du 
+finder ikke let dets lige her i Norden . Jeg gjorde 
+det til ærligt bytte fra en florentinsk adelsmand , ham 
+
+jeg fældede , da vi under den berømmelige connetable 
+af bourbon berendte rom . Det skete sanct johannis 
+dag for syv år siden , da connetablen og hans 
+staldbroder , Georg af frundsberg , førte os mod den 
+hellige stads mure ; men den store connetable sandt , 
+gud nåde ! selv sin død i den dræbning . Bort 
+våbenmærke lod jeg så indridse der hos en smed 
+udi Mailand . Jeg bar det vide om i verden , Knud ! 
+Og det har vaiet fra min standart over mere , end en 
+fænnike landsknegte , al den stund jeg i connetablens 
+tjeneste , som og siden i kejser Carls , havde en øverstes 
+rang . “ 
+Knud lyttede med ærbødighed til sin morbroders 
+beretning om hans bedrifter , og Genetes blege kinder 
+rødmede af stolthed og glæde . Jo mere hun 
+så på sin gest og lyttede til hans tale , deponiere 
+mente hun at genkende sin Broder , så let får 
+man syn på det , man gerne ønsker at se . Hvad 
+mon hr . ' Mogens ville sige til den gest ? Hendes hjerte 
+brændte efter at udøse sine bekymringer for broderen , 
+i hvem hun håbede at sinde en beskytter mod sin 
+ægtefælles hårdhed . 
+„ Er i draget herind i landet , morbroder , ' for 
+at tage del i denne fejde ? “ spurgte Knud , hvem 
+dette spørgsmål længe havde brændt på tungen . 
+„ Du gjettede der ikke langt fra sandheden , “ 
+Sagde John og så ned i kruset ; „ dog gjorde jeg 
+den afstikker herop aleneste for at gjensee din moder , 
+og jeg vil fortøve din faders hjemkomst . “ 
+„ Du have hjertens tak derfor ! “ sagde Genete 
+
+med et suk og fjernede sig derpå for at få gjestekammer 
+og seng gjort rede til sin Broder . 
+Da hun var gået , gav John sig til at stirre 
+på Margaret , strøg sit skæg og smilte . Øllet var 
+steget ham til hovedet , og skrammen over øjenbrynet , 
+som nu , da han havde lagt jernhatten , viste sig at 
+være et ar efter et svært sår helt op over panden , 
+blussede som en fæl rød stribe og gjorde hans 
+udseende end vildere . Margaret blev nu først ret 
+opmærksom på , hvor lidet han lignede hendes moder 
+og forundrede sig derover . Hun ønskede høilig , at 
+hendes morbroder havde været en mere høvisk mand , 
+mindre lig en simpel , rå landsknegt ; men netop som 
+denne tanke for hende gennem hovedet , talte han 
+hende til , og hun for sammen : 
+„ Straks da jeg så dig , min dukke , “ sagde han 
+og blinkede med øjnene , „ tænkte jeg , at slige øjne , 
+som dine , må have stukket i brand mere , end en 
+ungersvends hjerte . “ 
+Margaret rødmede , så fortørnet op og slog atter 
+øjnene ned . 
+„ Nu sige du mig , “ vedblev han med ubehagelig 
+munterhed , „ Din fæstemands navn ! “ 
+Margaret hævede sit skønne hoved og så på 
+John med sit stolteste blik . Mon den mand virkelig 
+være min moders Broder ? spurgte hun sig selv . 
+„ Ej , hvor du seer spansk , “ for John fort og 
+loe . „ Nu , da skal jeg nævne dig det : Folmer 
+Hansen Rud , så kalder han sig . Han og jeg , vi 
+drak broderskab med hinanden i Kolding , og hvad giver 
+du mig for dette ? “ 
+
+medens Margaret afvekslende blev bleg og rød , 
+så hun morbroder drage frem en stor lædertasfe , og 
+af den tog han et forkrøllet brev , som han rakte 
+hende . 
+„ Du kan forlade dig på mig , “ sagde han så , 
+„ jeg ved af intet . Nn give du mig et Kys til 
+tak ! “ 
+Margarets hjerte bankede heftigt , da hun havde 
+brevet i sin hånd , og hendes øjne fyldtes med 
+tårer ; men hvor glad hun end blev over brevet , 
+hun formåede ikke i dette øjeblik at kysse den ville , 
+sfjæggede kriger , som sad og stirrede på hende med 
+et blik , der ingenlunde behagede hende . 
+„ I have hjertens tak ! “ sagde hun og tvang sig 
+til at smile , rejste sig derpå brat og ilede ud af 
+hallen , idet hun skjulte brevet ved sin barm . 
+Hun søgte til sit Kammer , og da hun havde nået 
+dette sit asyl , stød hun skodden for døren . Simpelt 
+nok var dette jomfrubur , hvor hun havde leget 
+i sin barndom og i sin jomfrustand søgt ensomhed 
+og fred . Dog havde hun med de ringe midler , der 
+støde til hendes rådighed , givet kammeret et nogenlunde 
+pynteligt udseende , og navnlig havde hun ved 
+vinduet indrettet en hyggelig krog , hvor der stod en 
+liden løjbænk med et bord foran , og hvor et stykke 
+presset lædertapet dækkede den kolde mur . Der ilede 
+hun nu hen , satte sig på løibænken og blev siddende 
+der med brevet i hånden og stirrede på udskriften . 
+I vore dage , da breve flyve mellem frænder 
+og venner ved den mindste foranledning , eller endogså 
+uden foranledning , blot af meddelelseslyst , er det 
+
+ikke let at forestille sig Margaret Mogensdatters følelser 
+i dette øjeblik ; thi det var ikke blot det første brev , 
+hendes hjertenskjæer sendte hende , men det første , hun 
+nogensinde havde modtaget . Hun havde ingen slægtninge 
+at veksle breve med , og hvad hendes veninder 
+på Vingegård angik , da ville det efter datidens 
+sæder været latterligt uden meget vigtig og påtrængende 
+foranledning at skrive til hinanden på så kort 
+afstand . Vistnok kunne hun føre pennen , hvilket var 
+mere , end både Anna og ide formåede , men selv for 
+hin tids mest dannede mennesker var skriveri en 
+besværlig og brydsom sag , som man ingensinde af 
+blot lyst befattede sig med . 
+Jomfru Margaret mcgensdatter ganske venligen 
+tilskrevet . 
+Således lød udskriften . Margaret læste den 
+gentagne gange , som om der lå en dyb betydning 
+i ordene , og noget nyt var det også for hende , at 
+hun for første gang så sin hjertenskærs håndskrift . 
+Den var ikke skøn efter vore begreber , men dog ret 
+tydelig og fast og med mange snirkler ; det var ligesom 
+Folmer Rud gennem den viste sig for hende i 
+en ny skikkelse . Endelig åbnede hun brevet og læste 
+følgende : 
+kærlig hilsen forsendt med Vorherre ! Kære jomfru 
+Margaret , takker jeg eder kærligen og gerne for al kærlighed , 
+i mig hidindtil bevist haver og beder eder være 
+forvisset om , at jeg end er af samme sind , eder tro , 
+og vil forblive så til min dødedag . Her samles nu et 
+mærkeligt tal krigsfolk , nogle hvervede ryttere , men 
+flere gode mænd med deres svende fra ganske jytland , 
+
+er her end ingenlunde alle de , som her kunne 
+og burde være . Når det går løs , det ved ikkun 
+den alvidende gud , dog frygte i da ikke for mig ; det 
+bæres mig fore , jeg bliver ej i denne fejde . Vil 
+Herren , da vender jeg karsk og sund hjem , og da 
+skal jeg tale eders fader så til , at vort fæstensøl 
+snarlig kan vorde drukket . Forgangen nat trådte jeg 
+i drømme den Dands på Vingegård end en gang ; 
+jeg så eder lys levende , og i lo som en guds 
+engel . I være glad i hu , når i tænker på mig ! 
+I vogte eder for Broder Vigand og lytte ej for villigt 
+til hans fledske tale ! Dette skulle siges , vredes 
+i end på mig derfor . Hilsen fra Laurids til Anna ! 
+Han lider vel og skrev hjertens gerne , men evner det 
+ikke . Tag ej heller mig til mistykke , at jeg skriver 
+så ilde ! Så have gud eder nu og altid ! 
+Eks Kolding vor frue dag i høst . 
+Folmer Hansen Rud 
+med egen hånd . 
+Atter og atter læste Margaret brevet i det svindende 
+dagsskær . Alle de skranker , som hendes papistiske 
+tro , hendes mrekærhed og tvivl om , at hun 
+var værdig til nogensinde at blive Folmer Ruds hustru , 
+havde rejst mellem hende og Folmer i hendes 
+hjerte , og som adskillelsen havde styrket , de vege nu 
+for kærlighedens overvældende magt . Ikkun det , 
+der stod i brevet om Vigand , gik virkningsløst forbi 
+hendes tanke , men hun vrededes ikke derover . Denne 
+aften var måske en af de lykkeligste i hendes liv , 
+og da hun omsider søgte sit leje og skumrede blidt ind , 
+da smilte hun som en guds engel . 
+
+tredie kapitel . 
+Knud drager i Leding . 
+Alt det tvivlsomme og lidet hyggelige , der 
+havde været ved morbroders ankomst til Tjele , forsvandt 
+med mærkelig hurtighed allerede den påfølgende 
+dag . Han gjorde også sit bedste for at vinde hjerterne , 
+hørte på Genetes klager med stor tålmodighed , 
+om hans svar end røbede større koldsindighed , 
+end hun havde ventet , og i sit forhold til Margaret 
+udviste han en høviskhed , som røbede , at han på sit 
+omflakkende liv måtte have haft held til at færdes 
+i godt selskab , og at han kunne lægge bånd på 
+sin naturs vildhed , når han ville . Han undveg 
+imidlertid , så meget han kunne , fortrolige forklaringer 
+og viste stor tilbøjelighed til lystig samtale og rå 
+skjemt . Det lykkedes ham virkelig også at fremtrylle 
+en munter stemning , og det vidunder skete , at livet 
+på Tjele blev lystigt og let , hvad det ikke havde 
+været , så længe nogen kunne mindes . At se Genete 
+færdes livligt og smilende omkring i huset og høre 
+Margaret le , det forundrede høiligt alt tyendet . 
+
+dog var deres glæde kun ringe mod knnds ; thi 
+morbroders krigeriske fortællinger slukkede hos ham 
+en sand sjæletørst . Som de den næste eftermiddag sagde 
+sammen i hallen ved en kande rosfokker-øl , da fik 
+Knud ved livlige beretninger en forestilling om en 
+landsknegts liv indtil de mindste enkeltheder , og han 
+blev tillige indviet i den nyere taktik , idet morbroder 
+meget anskueligt skildrede ham slaget ved Pavia , som 
+han sagde selv at have deltaget i . Dog blev Knud 
+også underrettet om livet i lejren og om den disciplin , 
+en landsknegt måtte underkaste sig , lige fra den 
+dag , da han mødte på mønstringspladsen for at 
+tages i ed , når øversten med blottet hoved trådte 
+ind i kredsen , talte sine kære landsknegte venligt til 
+og takkede dem , fordi de havde ladet sig hverve , og 
+indtil den dag , da aftakkelsen foregik med lignende 
+ceremonier . Morbroder skildrede for Knud , der lyttede 
+i åndeløs taushed , en landsknegts liv som det frieste 
+i verden , vistnok til visse tider fuld af farer og store 
+besværligheder , men til andre tider i største overflødighed 
+og fuld af jubel . 
+„ Armt må det land være , “ sagde morbroder 
+og strøg sit skæg , „ hvor vi skulle nødes at fryse 
+eller sulte . Findes ikke brænde , da tage vi stole , 
+borde og skabe og tænde deraf et bål . Ere vi i 
+et værtshuns , og regningen løber for højt op , lad 
+værten ikkun grifle sine tal med kridtet på bjelken ! 
+Når vi bryde op , da stikke vi huset i brand , og 
+brænder huset , da brænder regnskabet med ; men 
+vende vi tilbage , da betale vi dobbelt , om pungen 
+er fuld . “ 
+
+dette fandt Knud lystigt , og morbroder fortaug 
+viseligt de sfjændige grusomheder , landsknegtene ofte 
+begik ; men han sang dog en letfærdig landsknegtvise 
+for ham , som gik på tysk , et sprog , som 
+morbroder var langt bedre mægtig , end det skotske 
+og talte med påfaldende færdighed . Han tog en 
+slurk af kruset og sang : 
+Zu fechten und Zu streiten ist mir jach , 
+drummel und pfeifen lauf ich nach , 
+Will meine frau nicht mit mir gafm , 
+so bleib si zu hanse , ttue wie si kann . 
+Spring ich uber einen wasserbach 
+und rust ihr , si kømmt nicht nach , 
+so ziehe ich bald nach Flandern , 
+siehe mich um nach einer andern . 
+Den vise huede dog ikke Knud rigtigt . Da morbroders 
+skurrende stemme tav , sagde han med større 
+alvor , end han hidtil havde viist : 
+„ Så synger tænkelig den menige landsknegt , ikke 
+en høvedsmand , som i . “ 
+„ Nu , hvad det anbelanger , “ svarede morbroder , 
+„ da mene du ikke , at en ret adelsmand skulle være 
+for god til at vorde menig landsknegt . Vide må 
+du , at de gode mænd , der tjene som menige knegte , 
+de udgøre en rode for sig , er dobbeltsoldnere , bære 
+harnisf og føre Piker , hvis årsag de kaldes pikenerere ; 
+de gøre al grov tjeneste , vagt alene undtagen . Nu , 
+flig pikenerer var jeg fra første færd af , og skulle 
+du have lyst til håndværket , da gør dig ingen 
+betænkning derover at fange an som pikenerer . “ 
+
+„ Morbroder , “ udbrød knnd og så rødmende 
+op , „ når i drager herfra , da tag mig med i eders 
+følge ! Mig længes svarligen efter at prøve krigens 
+håndværk og opretter i et regiment , da forund mig 
+en plads deri , hvilken i så selv synes . “ 
+Morbroder så nærmest ud , som om han havde 
+lyst til at le , men han bevarede dog alvoren og 
+sagde : 
+„ Ej , ej ! Ere vingerne nu voksne dig så store , 
+at dig lyster at skyve af reden ? “ 
+„ Ikkun for længe , “ svarede knnd , „ har fader 
+handlet med mig , som var jeg blot et barn . “ 
+„ Ved sanct Andrews ! “ udbrød morbroder , „ jeg 
+så mange mænd , der vare mindre voksne , end du , “ 
+Og derpå gav han sig til at tegne med pegefingeren 
+i det øl , der var spildt på bordet og syntes ganske 
+hensunken i grublen . Knnd ventede tålmodigt , indtil 
+morbroder atter så op og sagde : 
+„ Står din hu til at drage i Leding , visselig 
+kan du da ikke gøre det under bedre vilkår , end 
+nu i mit følge og under min førelse . Jeg er ikke 
+uvillig til at tage dig med ; dog udkræves først og 
+fornemmelig din faders samtykke , så og , at han 
+udruster dig med hest og våben og spækker din 
+pung vel , endnu bedre , vil han medgive dig et par 
+svende . “ 
+„ Det står til at håbe , “ sagde knnd glad , „ at 
+i med eders anseelse vil kunne vinde faders modvillie 
+over . “ 
+„ Det skal vise sig , “ sagde morbroder , stadig tegnende 
+i ølsølet . „ Et vide du dog forud , det nemlig , 
+
+at lader du dig hverve af mig , da må du følge 
+mig tro , til hvilken side jeg så går . “ 
+„ Er det ikke eders agt at stride for hertug 
+Christiern ? “ spurgte knnd overrasket . „ Jeg mente så , 
+al den stund i kommer fra Kolding og drak 
+broderskab der med Folmer Rud og andre hertugens 
+mænd . “ 
+„ Jeg er en udenvelts mand i dette land , “ sagde 
+morbroder og så på knnd med et lurende blik , 
+„ og mig må det da være ens og lige kært , bliver 
+hertug Christiern , hans Broder hans , den gamle bøddel 
+på Sønderborg , hvad heller grev Christoffer 
+konge her udi Danmark . De er mig alle tilhobe 
+lige gode , såsom krigen er mit håndværk og den 
+herre den bedste , der byder mig de bedste vilkår og 
+den højeste sold . “ 
+Knud kunne ikke forlige sig med en slig leiesvendstænkemåde , 
+men han skønnede dog , at morbroders 
+stilling var anderledes , end hans egen , og nikkede 
+derfor bifaldende . 
+„ Så seer da , “ vedblev morbroder , „ en mand i 
+mine kår derhen , hvor magten og lykken er . Grev 
+Christoffer er en mandig og ridderlig herre , for hvis 
+åsyn jeg mere , end en gang , har været stedet . 
+Hvad tykkes dig om ham , der har Skåne , Sjælland 
+og Fyen inde , en god hvervet hær og slæderne i 
+ryggen , medens hertug Christiern neppelig kan værge 
+sine hertugdømmer og måtte slippe Fyen straks ved det 
+første tag ? “ 
+Knud følte sig , et barn som han var i sindet , 
+stor , fordi morbroder indlod sig på denne forklaring 
+
+og grublede med øjensynlig selvfølelse over sagernes 
+stilling , som om det ikke var nogen ringe sag , hvilket 
+parti han valgte . Dog lød hans svar , da det kom , 
+fornuftigere , end morbroder havde ventet . 
+„ De hertuger og den Greve , “ sagde han , „ de 
+ere mig lige gode . Størst tro har jeg til Hain , i 
+nævnede en gammel bøddel , men da jeg har fornummet , 
+af greven og de lybske fegte for ham , om 
+de ellers mene det ærligt , da er der intet til hinder 
+for , af jeg står med eder på den side — intet 
+uden dette , af min egen fader er hertug Christierns 
+mand , har kåret ham i nye og nys hyldet ham i 
+Horsens ; ingensinde giver han sit minde til , af jeg 
+fegter mod Danmarks udvalgte konning . “ 
+„ Du får da gøre det uden hans minde , “ sagde 
+morbroder , „ eller lade det blive . Dog er dette en 
+fejde , i hvilken nære frænder stå imod hinanden , 
+og derom blev nys talet meget i Kolding . Så ung 
+og lidet erfaren du er , kender du ikke verdens gang . 
+Værgede ikke Henrik Gjøe , han som døde forgangen 
+år i Lybek , mådelig for København og satte alt sit 
+gods til for kong Christiern , og blev ikke hans Broder 
+Mogens , Danmarks riges hofmester , kongens farbroders 
+og arge fjendes , kong Frederiks mand ? 
+Står han ikke nu fremmest på hertug Christierns 
+side , og hans anden Broder Aksel på grev Christoffers , 
+han som nys tilføjede hertugens folk et stort 
+nederlag ved Nyborg ? Så står og Folmer Rud 
+mod sine frænder på Sjælland . “ 
+„ Nødig , “ svarede knnp , „ fegter jeg mod min 
+egen fader , enddog jeg ikke elsker ham . “ 
+
+„ Nu , “ sagde morbroder , „ Du besinde dig derpå . 
+Dog betænke du endnu dette , at står din 
+fader på den ene side og du på den anden , da 
+bliver eders gård frelst og i behold , hvor det så 
+går ; men stå i både på den ene side og have 
+valgt den urette , da går i plat til grunde . “ 
+Knud grublede et øjeblik og sagde så : 
+„ Ikke begriber jeg , ad hvilken vej i herfra vil 
+komme til greven , vi må da søge stranden og løbe 
+den hasard at sejle i åben båd over Kattegat . “ 
+Morbroder så i dette øjeblik meget fiffig og 
+hemmelighedsfuld ud , men gav ikke andet svar , end 
+at Knud skulle blive indviet i hans planer , så snart 
+han havde taget sin beslutning og ville sværge ham 
+troskab . 
+Derefter viste Knud sin morbroder om på 
+gården , men denne syntes ikke meget opbygget af 
+det , han så . Han indrømmede , at Tjele var et stærkt 
+hus , der lod sig forsvare en stund , men beklagede 
+meget savnet af volde og grave . Heller ikke i 
+våbenkammeret var han rundelig med lovtaler ; vistnok 
+var her stor overflødighed på sværd , landser , 
+Piker , Skjold , armbrøst , harnisker , endogså et 
+par hagebøsser , men han vragede det meste deraf 
+som klodset og forældet . Sluttelig lovede han at give 
+knnd en liden lektion i fegtning og lære ham nogle 
+nye finter , og dette førte til , at knnd fortalte om den 
+våbenleg , han havde påtænkt at anstille ; men han 
+tilstod med nogen undseelse , at han af frygt for sin 
+faders vrede ikke vovede at benytte rustkammerets beholdning 
+og derfor selv havde lavet sig nogle simple , 
+
+men stærke landser . Morbroder greb tanken med 
+begærlighed , da udførelsen af den lovede ham tidkort 
+på et ensomt og i hans øjne kedsommeligt 
+sted , gav knnd et slag på skulderen og sagde : 
+„ Det dystridt skal gå an , og vi skulle høilig 
+forlyste din moder og søster dermed ! Vi forberede 
+det efter alle regler end i dag og afsætte pladsen . 
+Så udsøge vi de brugelige våben her af rustkammeret . 
+Din fader , om han skulle komme , må finde 
+sig deri . Jeg skal tilkendegive ham , at det meste er 
+skrammel , brugeligt til leg og ikke til kamp på liv 
+og død . Kast så du de pindelandser og sprinkelværksskjolde 
+i vedkasfen igen ! “ 
+Knud gik med stor fryd ind på forslaget , og 
+der blev straks lagt hånd på værket . Morbroders 
+svend , Claus , en fiirsfåren Karl , viste sig at være 
+dreven i alt , hvad der hørte til en turnering og forstod 
+med en mærkelig hurtighed at erhverve sig myndig 
+over de Tjele gårdsvende , som glædede sig til 
+våbenlegen og villigt udførte hans snilde anordninger . 
+Gamle Jesper gårdfoged gik brummende omkring , 
+men al myndighed var gleden ham af hænderne . 
+Det var oven i købet midt i høstens tid , hvorfor Jesper 
+ingenlunde havde tænkt at tilstede våbenlegen i 
+det omfang , som den nu truede med at antage . 
+Rigtignok besørgedes indhøstningen , som alt markarbejde , 
+af ugedagsmændene , men i bjergningstiden 
+plejede dog gårdsvendene at hjelpe til ; dog Jesper 
+talte for døve øren . 
+En grøn plads mellem staldene og ydermuren 
+blev valgt til turneringsplads , gjort fuldkommen jevn 
+
+og indhegnet af pæle , forbundne ved snore . En 
+lille forhøjning blev sammentømret af brædder og 
+prydet med grønt . Denne tribune var knubs værk , 
+og skønt det hed sig , at hans moder , søster og 
+gårdens piger fra dette ophøjede stade skulle betragte 
+våbenlegen , havde han dog en anden ung 
+jomfru i tankerne , da han anvendte så megen møje 
+på udsmykkelsen af denne skønhedens ttrone . Kun 
+Henning smådreng , som han stedse kaldtes , uagtet 
+han var Knuds jevnaldrende , var Knuds fortrolige 
+og påtog sig med glæde det hverv , som hans unge 
+herte overdrog ham , idet han endnu samme aften 
+sendte ham til Vingegård med den hilsen til Christoffer 
+krnse , at under hans faders fraværelse var 
+hans morbroder , den berømmelige og mandhaftige 
+øverste John Jakobsen Craigengelt uformodentlig ankommen , 
+og at han i denne glædelige anledning og 
+for at hædre sin frænde ønskede at se alle fra 
+Vingegård , både mænd og kvinder , til et heldags 
+gilde fra den næste morgen klokken otte slet . 
+Knud havre ingen anelse om , at der var foregået 
+et stort omslag i stemningen på Vingegård . 
+Thomas kruse havde nemlig omsider ladet sin mine 
+springe , underrettet sin Broder om , at det var hans 
+agt at gøre ide Nielsdatter til sin hustru og advaret 
+ham inod de efterstræbelser , hans myndling var 
+udsat for af slegfredsønnen på Tjele . Dette skridt 
+havde haft de ubehageligste følger for stakkels ide , 
+som blev underkastet et skarpt forhør af Anna Seefeld 
+og alvorligt advaret både af hende og Christoffer . 
+Det gav grædende tårer og bitter ordvexel ; thi ide 
+
+lod sig ikke så let bøje , og hendes formynder opdagede 
+hos hende et uforsagt mod og en standhaftighed , 
+som han ingenlunde havde tiltrøet den muntre , 
+livsglade pige . Han var for god og retskaffen en 
+mand til at bruge voldsomme midler , hvilket iøvrigt 
+i flige tilfælde i de tider og endnu langt senere ikke 
+hørte til sjeldenhederne ; men ide blev dog nu nøie 
+bevogtet , Christoffer besluttede så meget som muligt 
+at trække sig tilbage fra sin nabo på Tjele og ledsagedes 
+således til at tilintetgøre det venlige forhold , 
+han selv havde tilvejebragt . Under disse omstændigheder 
+var han ikke i uvished om det svar , 
+der måtte gives på Knud Mogensens indbydelse ; 
+men den tidende om Genetes Broders uformodede 
+ankomst pirrede hans nysgerrighed , og han frittede 
+Henning nøje ud . Dog , da han fornemmede , i hvilken 
+grad Knud og den gådefulde morbroder skattede og 
+vattede på Tjele i hr . Mogens ' s fraværelse , blev 
+det ham end lettere at give Henning , med al tak for 
+indbydelsen , et afflående svar , hvormed Knuds udsending 
+såre bedrøvede sin herre . 
+Dystridtet gik nu lige fuldt for sig den næste 
+morgen til den berammede tid . Genete , Margaret 
+og gårdens piger befandt sig på tribunen , herskabet 
+siddende foran på en liden bænk , tyendet 
+stående bag dem . Iøvrigt var hvert levende væsen 
+på gården tilstede , lige ned til svinedrengen og 
+gåsepigen , og da en tønde øl var lagt på to 
+bukke og stukket an for at slukke tørsten , så forlod 
+endogså ugedagsmændene og deres koner arbejdet , 
+
+selv Jesper gårdfoged opgav ævret , og det blev en 
+glad fridag for alle . 
+Morbroder indfandt sig i fuld rustning og ytrede 
+sin tilfredshed med det mandsfab , Knud mønstrede 
+for ham , tolv beredne og væbnede svende . De blev 
+delte i to hold , Knud skulle være det ene partis , 
+morbroders svend det andets fører , og morbroder 
+selv ville være kampdommer ; dog havde han lovet 
+Knud at bryde en danse med ham til sidst . Henning 
+var Herold og havde forsynet sig med et horn , i 
+hvilket han stødtes , hver gang kampdommeren gav 
+signalet dertil . 
+Turneringen gik da løs og varede et par timer 
+under stor lystighed . Da landfeine vare forsynede 
+med stade træ-dupper , sfete intet andet uheld , end 
+at et par af svendene blev stødte af saddelen og 
+gjorde en kolbytte i det grønne . Genete og Margaret 
+så fra tribunen til med forundring og glæde . 
+Genete syntes helt forvandlet , hun lo som et 
+barn , og Margaret jublede og klappede i hænderne , 
+når den af karlene , hun havde holdt på , rendte sin 
+modstander af saddelen . Begge vare de grebne , som 
+af en rus , både moder og datter , ved at se det 
+fremstillet i virkeligheden , hvorom de så ofte havde 
+læst og sjunget ; thi så ensomt hendroge de deres liv , 
+og så lidet havde de set af optog og forlystelser i 
+stor stil , at dette dystridt , trods det tarvelige i 
+anordningen , i deres øjne var en kongelig forlystelse . 
+Efter mangt er dystridt og fegtninger til fods , 
+og da øllønden allerede stod på held for at udgyde 
+sine sidste dråber , blev hr . Mogens ' ? Livhest ført 
+
+frem , for at morbroder kunne vise sig i al sin glans 
+og bryde en landse med Knud , der alt sad på gråmunks 
+ryg . Ravnsvensfe gjorde nogle vældige kaprioler , 
+da den fornemmede den fremmede rytter på sin 
+ryg , men den berømmelige øverste viste sig som en 
+øvet rytter og tæmmede den vælige hingst med stor 
+behændighed . Så red han banen nogle gange 
+rundt , kastede sin landse op i luften og greb den 
+igen , hvorefter Knud efterfulgte hans eksempel og 
+stille sig meget vel fra sit paraderidt . Derefter indtoge 
+de hver sin plads , fældede landserne og ville 
+just ride løs på hinanden , da der pludselig lød et 
+højt råb , tilskuerne splittedes ad , og en rytterskare 
+viste sig ved skranken . Alle så derhen , hvorfra 
+larmen kom , og før deres forfærdede blikke viste sig 
+på en svedig hest hr . Mogens selv og bag ham 
+Broder Vigand og fire bevæbnede svende . 
+Alan havde først ventet husets herre hjem den 
+næste dag , og Knud havde håbet forinden at få 
+ethvert spor af turneringen udflettet ; dog , der var 
+han , og som han sad der på hesten , med paltzroken 
+hængende om sit svære legeme og hænderne hvilende 
+på saddelbommen , idet han med blege kinder og et 
+tømt blik stirrede på den brogede scene , lignede han 
+en billedstøtte . Han havde set sin forsagte , tungsindige 
+hustru le og fladdre , da han kom , Margaret 
+med blussende kinder og funklende blikke , i hans 
+øjne lig en vanvittig , vifte med sit lommeklæde til 
+Knud , og nu så han , hvad der var det forunderligste 
+af det hele , en vildfremmed mand , hvem han 
+aldrig før havde set før sine øjne , siddende i en 
+
+glimrende rustning og med fældet landse på hans 
+egen ganger — måtte han ikke tro , at han drømte , 
+eller blive til mode , som var han sit eget genfærd , 
+der nu gjestede Tjele for at se , hvorledes det monne 
+gik til der efter hans hedenfart ? Endogså Broder 
+Vigands snu , selvbeherskede åsyn udtrykte den højeste 
+forbavselse . 
+Dødsstilhed herskede et øjeblik i kredsen . Da 
+drog hr . Mogens sit sværd , drev sporerne i sin 
+hests side og satte ind på pladsen over skrankens 
+snore , men dyret , som var mat af et langt ridt , 
+stødte an , styrtede og kastede sin rytter af ; sværdet 
+fløj langt bort , og selv trillede hr . Mogens hen i 
+græsset . Nu kom der liv i de forstenede tilskuere , 
+Genete og Margaret ilede ned af tribunen , morbroder 
+og Knud sprang hver af sin hest , og alle ilede 
+til for at hjelpe den fornlykkede husfader på føde 
+igen . Knud kom først , men erholdt straks et bevis 
+på , at hans fader var uskadt , og at hans forbittrelse 
+ingenlunde var bleven mindre ved kolbytten ; thi den 
+gamle rejste sig brat og tildelte Knud til svar på 
+hans kærlige forespørgsel en så eftertrykkelig kindhest , 
+at han tumlede tilbage . Der stod nu hr . Mogens 
+i sin fulde kraft , trykkede baretten igen fast på 
+sit hoved og råbte , uden at bekymre sig om de andre , 
+rasende på Jesper huusfoged . 
+Den gamle , nu hr . Mogens ' s tro tjener i tredive 
+år , trådte frem med huen i hånden og en 
+sønderknust mine . 
+„ Du arge skalk ! “ brølede hr . Mogens og holdt 
+sin knyttede hånd frem for hans ansigt , „ er det så , 
+
+du holder orden og skik , når jeg drager af gårde ? 
+Har du givet dit minde til dette ubekvemme mummespil , 
+og hvo er den Karl der , ham , jeg nys så på 
+ryggen af ravnsvenfke ? “ 
+Inden Jesper kunne fremføre en undskyldning og 
+give forklaring , befriedes han af sin mislige stilling 
+af ophavsmanden til ulykken , som skubbede ham til 
+side , trådte dristigt frem , bukkede høvisk og sagde : 
+„ Ikke kan jeg fejle deri , at jeg har velbyrdige 
+hr . Mogens Lauridsen for mig ? “ 
+„ Ved guds hellige pine ! “ udbrød hr . Mogens 
+og trådte et skridt tilbage , „ hvo er i ? “ 
+„ I fare med lempe , om i så synes , “ svarede 
+John , „ og bruge eders forstand ! Eders gest må 
+jeg vel være , såsom i er ejer af denne gård , 
+men en fremmed er dog ikke jeg , al den stund det 
+er eders hustrus kødelige Broder , John Jakobsen 
+Craigengelt , som nu taler til eder . “ 
+Hr . Mogens blev ikke vaer , at den fremmede 
+sagde dette , ikke med ædel frimodighed og sanddruhedens 
+præg , men med en eventyrers frækhed i 
+mine og blik . Han hørte blot kjendsgjerningen og 
+blev hjertesyg derved ; thi intet mere skjebnesvangert 
+kunne hændes ham , end at Genetes Broder viste sig 
+for at antage sig sin mishandlede søster og blande sig 
+i hendes ægtefælles sager . Knud bemærkede sin 
+faders hjerteklemmelse og nød sin kortvarige triumf , 
+medens morbroder fortsatte sin forklaring , meldte om 
+den gjestfrie modtagelse , han havde fået , og gjorde en 
+undskyldning for den frihed , han , opfordret dertil af 
+Knud , havde taget sig , idet han havde anstillet dystridtet ; 
+
+men hr . Mogens så ud , som om han slet 
+ikke hørte denne lange tale . Han stod der med et 
+rødt blussende åsyn , og hans hænder famlede med 
+palkzroken , som om middel til udvej af denne klemme 
+var at finde i dens folder . Da lod Vigand sin røst 
+høre . Han havde ængsteligt vogtet på sin velynders 
+sfrækslagne miner og gav nu hr . Mogens villie det 
+stød , den trængte til , idet han sagde : 
+„ Denne mand kan på ingen Viis være Genete 
+Jakobsdatters Broder , om hvem vi vide , at han alt 
+for flere år siden lod sit liv i valland * ) . “ 
+„ Ved min helgen ! “ råbte hr . Mogens med 
+vild glæde , „ just dette ville jeg sagt . Hører i det , 
+i skalk og bedrager ? Den renlivede prædikebroder 
+Vigand siger , at Genetes Broder , og hun havde kun 
+denne ene , lod sit liv i valland og , efter hvad der 
+er kommet til vor kundskab , i dræbningen ved 
+Pavia . “ 
+„ Jeg hørte , “ svarede John med stor koldblodighed , 
+„ hvad denne skalk af en munk nys sagde og i 
+til overflod gentog . Han skal slå mig til regnflab 
+derfor , og mødes vi engang under andre kår , jeg 
+skal klynge ham op som en tyv . Jeg har nu ikkun 
+dette at sige : spørger Genete selv ad ! “ 
+Genete stod bleg og skrækflagen , støttet til Margarets 
+arm . Nu for hr . Mogens imod hende og 
+råbte truende : 
+„ Bevis , om du det formår , at denne mand 
+er din Broder ! “ 
+Italien . 
+
+„ Hvorfra skulle jeg have beviis/ ' svarede Genete , 
+skjelvende af skræk , „ jeg , som ej så ham , siden 
+jeg var barn ? Han siger så , at han er min Broder , 
+og jeg har troet hans forsikkring . “ 
+„ Du har så , tåbelige kvind , du er ! “ sagde 
+hr . Mogens , „ men jeg tror ganske det modsatte , og 
+ikke lader jeg mig gefalle , at en spydskarl og løbeskytfe 
+sniger sig i min gård og fører her , under et 
+løgnagtigt påfund , regimente , som var han min 
+frænde . Ingensinde bliver han af mig anerkendt som 
+sådan . I forføje eder herfra , det snareste i kan , “ 
+Vedblev han og vendte sig mod den falske skotte , „ vil 
+i ikke jages af gårde med skam . “ 
+Men nu for Knud frem ; kindhesten brændte 
+ham endnu og oprørt var han i sit inderste , thi han 
+havde knyttet sit hjerte til sin nye ven og frænde 
+og ville intet høre om , at han skulle være en bedrager . 
+„ All 
+en gang , “ sagde han til sin fader , bleg 
+af harme , „ viste du en frænde af gårde ; gør du 
+nu ligeså med morbroder , som med Thøger , ved min 
+helgen , ikke vil jeg længer kaldes din søn , og du 
+seer mig i dag for sidste gang ! “ 
+„ Knud , Knud ! “ råbte Genete og faldt ham om 
+halsen , „ Du tale ikke så vildt ! “ 
+„ Det får ej hjelpe , moder ! “ sagde Knud med 
+fasthed ; „ jeg må fort . “ 
+„ Du bliver vel , din hvalp ! “ råbte Knuds 
+fader arrigt . „ Jesper ! Du vogte nøje på Knud og 
+indestå mig med dit hoved for , at han ej rømmer 
+herfra ! “ 
+
+„ Nu , “ sagde John , „ værre ttran , end eder , 
+gamle usling i er , findes ikke i dette land . Eders 
+hustru handler i med , som var hun en trælkvinde , 
+det jeg helt vel ved , hendes Broder jager i af 
+gårde og hendes søn skal tænkelig nu i fangehullet ; 
+men det vide i , gamle bondeplager og bøddel ! at 
+regnfkabens time er nær . Gjester jeg Tjele anden 
+gang , da skal i undgjelde for den tort , i har 
+tilføjet mig , som og for al eders anden tyranniske 
+færd . “ 
+„ I vare eders besfe mund ! “ råbte hr . Mogens 
+rasende . „ Nævner i eder end en gang som 
+Genetes Broder , da lader jeg eder svinebinde og kaste 
+i lehnsfængslet . “ 
+„ Hø , hø ! “ svarede John med drillende koldblodighed , 
+„ det har gode veje . End er ikke det bast 
+spundet , der skal binde mig , og i er den sidste mand , 
+der magter det . Havde jeg ikke større ting fore , det 
+skulle være mig en lyst og en smal sag at lade eder 
+binde i eders egen gård og smage fladen af min 
+gode klinge . Fort med eder og vær i glad , at i 
+selv slipper usfamferet fra dette ! “ 
+Hr . Mogens så sig om og blev hos sine svende 
+en truende holdning vaer ; de skal hovederne sammen , 
+og da han kaldte på en af dem , kom han uvilligt og 
+tvært . Dette gjorde ham betænkelig og lukkede hans 
+mund . Han bød Genete og Margaret fluks begive sig 
+op på deres kamre , gav Jesper hviskende den befaling 
+at forblive ved stalden og vogte på den 
+fremmede og hans svend og gik så hastigt op på 
+borgen med Vigand og et par af de troeste svende , 
+
+idet han lod porten lukke efter sig og forsvarligt 
+stænge . 
+Knud blev glemt i forvirringen ; han stod med 
+korslagte arme og så på morbroder , som brast i en 
+rå latter . 
+„ Hvad nu ? “ spurgte Knud , ingenlunde i stemning 
+til at le . 
+„ For mig er nu kun et at gøre , “ svarede morbroder , 
+„ på stand at drage herfra . Dog , da din 
+Hallunk af en fader har forfkandset sig i sit Castel , 
+så gå du fluks derop og forhandle med ham , at 
+han udleverer min Randsel og min kappe , vil han ej 
+hedde en tyv og en røver . “ 
+„ Jeg går straks , “ sagde Knud ; „ men om i tillader 
+det , morbroder , da drager jeg med eder . “ 
+„ Nu , “ svarede morbroder med et snn blik og 
+strøg sit skæg , „ Du får have din villie , kan du 
+slippe herfra , kommer du end alene og med en slunken 
+pung . “ 
+„ Frygt ikke derfor ! “ svarede Knud . „ Jeg skal , 
+håber jeg , bringe en svend med og i alle måder 
+være godt rustet . I ride nu til foulum og opspørge der 
+Mads Jespersen , vor fogeds søn . Bringer i hilsen 
+fra mig , da vil han tage vel imod eder , og i 
+hans gård fortøve i denne nat ; forinden dagen 
+gryer skal jeg , vil gud og min helgen , være hos 
+eder . “ 
+„ Du er en rådsnild ungersvend , “ sagde morbroder 
+og gav Knud et djært slag på skulderen . 
+„ I dine kår gjorde jeg ligeså ; bedre at færdes frit 
+
+i Leding blandt mænd , end rådne her blandt kvinder 
+og trælle . “ 
+Den næste morgen , da sol stod op , blev det 
+meldt hr . Mogens , at gråmunk og en af svendenes 
+heste manglede i stalden , og da det ved en eftersøgning 
+viste sig , at hverken Knud eller Henning var 
+noget sted at finde , da var der ikke længere tvivl 
+om , at de begge i forening måtte være rømmede . Hr . 
+Mogens brusede først op ved den tidende , og han 
+sendte fluks nogle svende ud for at gennemsøge omegnen , 
+men de vendte kun hjem med den besfed , at 
+den fremmede kriger med sin svend , Knud og Henning 
+i dagbrækningen vare blevne sete ridende af 
+foulum nord på . Noget , som lignede anger røbede 
+sig nu i hr . Mogens ' s tale , men Vigand forstod 
+snart at kvæle denne gode følelse . 
+„ Som han er faret af gårde , “ sagde han til 
+hr . Mogens , da de sagde ved ølkanden og talte om 
+Knud , „ så lad ham fare af tanke og sind ; det 
+tjener eder sluttelig dog bedst , at han er af vejen . “ 
+Hr . Mogens kiggede den dag dybt i ølkanden og 
+blev om aftenen båren til sit leje med en fuld god 
+rus ; men Genete og Margaret græd deres øjne 
+røde ; thi Knud havde om natten været hos dem 
+og taget kærlig afsted med dem ; de ventede ingensinde 
+mere at gjensee ham , og de ængstedes ved den tanke , 
+at den mand , han nu havde sat sin lid til og var 
+draget af med , dog muligvis var en bedrager og 
+ingenlunde Knuds morbroder ; kun grublede de forgjeves 
+over , hvorledes han var kommen i besiddelse 
+af John Craigengelts harnisk , og hvad der havde 
+
+bevæget ham til at fare under falsk flag og berede 
+dem denne bitre skuffelse . De havde dog ikke formået 
+at holde Knud tilbage , og Genete havde derfor 
+i nattens stilhed forsynet sin søn med de penge , 
+hun havde , og stoppet hans Randsel både med klæder 
+og fødevarer , hvorefter de selv havde hjulpet ham ud 
+af gården . 
+Knud havde givet Margaret en hilsen til ide , 
+hvilken hun også nogle dage efter fik held til selv 
+at overbringe hende . Hun fandt ide mørk i hu , men 
+ingenlunde bøjet af al den modgang , hun nu måtte 
+gjennemgåe . Dog brast hun i gråd , da hun fik 
+at vide , at Knud var rømmet , ikke fordi hun nærede 
+frygt for hans liv , men fordi hun vidste med sig 
+selv , at hun i den sidste tid ikke havde været imod 
+ham , som hun burde . Hun skiffede sin synd for 
+Margaret og fandt trøst ved hendes barm . 
+„ Nu begynder vor korsesang , “ sagde Margaret , 
+„ når tænker du , ide , den ender ? “ 
+„ Det ved ikkun Herren , “ svarede ide med et 
+funklende blik , „ men jeg har svoret en dyr ed , Margaret , 
+og den skal jeg holde , af mødes Knud og jeg 
+nogen tid igen , og han forkaster mig ikke , da vil jeg 
+vorde hans , nødes jeg end til af rømme af gårde og 
+drage ud i den vide verden med ham . “ 
+„ En stor ed den , ide , “ svarede Margaret , „ dog , 
+jeg ved , der slår et skarlagens hjerte under din 
+brystdug . “ 
+„ Jeg tænker , “ svarede ide og tørrede sine tårer , 
+„ af i disse tider er det stundom os piger tjenligt 
+af have mænds hjerter og faste mod . “ — 
+
+det ville været gavnligt for Margaret , havde 
+hun oftere kunnet veksle tanker med ide ; men fra nu 
+af sås de ikke i lang tid . Margaret vendte tilbage 
+til sin tungsindige moder og sin åndelige formynder , 
+Broder Vigand , der hildede dem begge dybere og 
+dybere i sit papistiske garn . De søgte trøst i deres 
+bodsøvelser og deres bønner , men disse nåde sjælden 
+til guds ttrone ; thi jomfru Maria og en hel 
+hærskare af helgene og helgeninder opfangede dem 
+på vejen . 
+
+fjerde kapitel . 
+Aftenen før slaget . 
+Få dage efter at Knud havde vendt sit fædrenehjem 
+ryggen , gik som en løbeild den tidende over 
+hele Jylland , at den frygtede Søhane , kong Christiern 
+den andens tro tilhænger , skipper element , var løbet 
+ind i Limfjorden med nogle skibe , bemandede med en 
+lille skare fataliebrødre , ville karle , der blev anførte af 
+hans staldbrødre i mange eventyr , Jens finke , Oluf 
+Klinte , Thomas og hermand , at de vare dragne mod 
+Ålborg , og at byen var falden i deres hænder , da 
+det ubefæstede slot , hr . Peder lykkes forlening , havde 
+overgivet sig uden sværdflag . 
+Mange tillagde i det første øjeblik ikke dette angreb 
+stor betydning ; men det viste sig snart , at grev 
+Christoffer i element havde valgt den rette mand til 
+at tænde krigsluen i Jylland , både fordi han var en 
+snu , modig og erfaren høvding , og fordi han , vendelbo 
+af herkomst , født i Åby sogn i kær herred , 
+kendte sine landsmænd og vidste at tage dem fra den 
+rette side . Heller ikke må man af den tarvelige 
+benævnelse : skipper lade sig forlede til at tro , at 
+
+element hidtil havde været en mand af ringe betydning . 
+Vistnok var han en rå Søhane og havde , 
+ligesom de bekendte eventyrere af samme sort , Claus 
+knyphof , Martin pechlin , brun van Gøttingen og flere , 
+leilighedsviis ernæret sig ved sørøveri og været frede- - 
+lige handelsfarere , navnlig lybekkerne , en hård svøbe ; 
+han skyldte kun sin bedre lykke , at han ikke ligesom 
+hine var gerådet i fangenskab og havde måttet 
+lade sit hoved falde for øksen ; men han havde dog 
+for nogle år siden været i kong Frederik den førstes 
+tjeneste som under-admiral , og endnu året 
+iforveien havde kong gøste , som den svenske konge , 
+Gustav Vasa , kaldtes , da element lå med nogle 
+skibe ved gøthaelv , indladt sig i underhandlinger 
+med ham for at vinde denne navnkundige søhelt for 
+sin tjeneste . Dog , var element end , ligesom landsknegt-øversterne 
+tillands , kun en lejesvend på søen , 
+han havde dog været i forbindelse med den trofaste 
+Søren Norby og var , når det kom til stykket , sin 
+gamle herre , kong Christiern , hengiven . Som element 
+havde været med på kongens ulykkelige tog 
+til Norge , der endte med hans fangenskab , således 
+har sikkert årsage « til , at den utrættelige Søhane 
+viste sig i farvandet ved gøthaelv , været den , at 
+han alt da havde kundskab om grev christossers 
+planer til kong Christierns befrielse . 
+Vendelboerne vare djærve , frisindede folk , der 
+kun uvilligt bare adelens åg på deres nakke , og 
+fra hvem hidindtil ethvert oprør i Jylland var udgået . 
+De trængte kun til en fører , for at rejse sig , 
+og da han nu meldte sig , flokkedes de jublende om 
+
+ham . Det blev en bondekrig i vildeste stil , og 
+element indfriede ærligt sit løfte til sine landsmænd : 
+at ødelægge herregårdene , befrie dem fra adelens ' 
+tyranni og gøre de fornemste bønder til lehnsmænd . 
+Dog synes rov og brand at have været hans fornemste 
+øjemed ; thi det varede ikke længe , inden klarupgård , 
+segeltorp , voergård og birkelfe vare 
+gåde op i luer , hvilket dog kun var en ringe begyndelse 
+på det , der skulle komme ; thi nogle og tyve 
+herregårde blev i denne fejde hærgede , og enhver , 
+der ikke ville hylde kong Christiern , var dødsens . 
+Ikke destomindre sluttede enkelte adelsmænd sig til 
+element , men det var naturligvis kun folk , der intet 
+havde at tabe , som håbede at fiske i rørte bande 
+og under et nyt regimente at komme til ære og 
+anseelse . 
+Den jyske adel mente med grund , at af den 
+slags regimente , som skipper element udøvede , kunne 
+ikke komme noget godt , og dens medlemmer vare 
+desuden djærve , modige mænd , af et ikke mindre feigt 
+stof , end de jyske bønder , rede til at ofre livet 
+for deres privilegiers bevarelse . Nu var det ikke 
+blot de unge mænd , der grebe sværdet , også de 
+gamle bøde sig til ; thi det gjaldt i hast at samle 
+en mandsfærk skare og kvæle bonderejsningen i dens 
+fødsel . 
+Også hr . Mogens Løvenbalk følte sin forpligtelse 
+til at gribe sværdet , glemte alder og skrøbelighed 
+og drog ud i plade og stål , fulgt af tyve 
+vel rustede svende . Dog efterlod han nogle bevæbnede 
+karle på Tjele under Jesper gårdfogeds besaling , 
+
+men overdrog den egentlige myndighed på 
+gården til Broder Vigand og overgav Genete og 
+hendes datter i hans varetægt . Heller ikke Christoffer 
+kruse og hans Broder Thomas holdt sig tilbage , 
+og alle droge de til Hobro , hvor de stødte til 
+den hær , der fra alle sider havde samlet sig i Århus 
+og nu under anførsel af Erik banner og Holger 
+Rosenkrantz drog mod Ålborg . Jost globæk havde 
+sluttet sig til dem med en lille deling hvervede ryttere , 
+men i et og alt udgjorde den ganske hær kun 
+tolv hundrede mand , halvdelen rytteri , halvdelen ' 
+fodfolk . 
+Sanct Hedevigs dag , den 15de oktober , om 
+aftenen nåde den adelige hær landsbyen Svenstrup , 
+som en mil sønden for Ålborg ligger på begge 
+sider af østerå . Her besluttede anførerne at holde 
+rast for at overveje , hvorledes angrebet på Ålborg 
+skulle udføres . Vistnok var nu tolv hundrede mand 
+ingen stor hær , men den var dog stor nok til at 
+overfylde en landsby . Skulle menneskene have tag 
+over hovedet , da måtte det blive snevert for byens 
+jndvånere , og for at blot en part af hestene kunne 
+nyde staldens lunhed , måtte bondens heste og 
+kvæg vige båsen . Det hjalp imidlertid , at de 
+Svenstrup bønder , skønt ikke i nogen god hensigt , 
+selv havde gjort plads for den adelige hær ; thi 
+næsten alle våbenføre mænd vare alt dragne til 
+Ålborg , hvor de under elements anførsel smagte 
+magtens sødme og svælgede i borgerkrigens rædsler og 
+orgier . Altså fandt de adelige mest kun oldinge , børn 
+og hylende kvinder i byen , og da de nok kunne gjette , 
+
+hvor de våbenføre mænd vare , så gjorde de ikke 
+mange omstændigheder med de Svenstrup bønders 
+ejendele . Mangt et ungnød måtte lade sit liv og 
+alt fjederkræet række Hals for at skaffe de hungrige 
+og trætte krigere et varmt måltid . Iøvrigt måtte 
+selv de fornemste tage til takke med simpelt kvarter , 
+thi der fandtes ikke engang en præstegård i 
+byen . Ingen kom af klæderne den nat , som for 
+mange blev den sidste i dette liv ; men kun få af 
+dem nærede nogen frygt for , hvad den dag i morgen 
+ville bringe ; thi så overmodige vare de alle , og så 
+lidet tænkte de sig muligheden af , at bønderne ville 
+vove at angribe , at de ikke engang iagttog den simple 
+forsigtighedsregel at udstille vagtposter på de nordlige 
+højder . 
+I den største bondegårds rummelige køkken , 
+der tillige var bondens dagligstue , sagde anførerne og 
+nogle af de mest ansete adelsmænd efter endt måltid 
+omkring ildstedet , hvor et stort bål blnssede ; thi 
+det var en kold og fugtig aften , og den stadig vedligeholdte 
+ild oplivede ikke blot de trætte rytteres 
+stive lemmer , men oplyste tillige med sin muntre 
+flamme det mørke , sodede rum , i hvilket de befandt 
+sig . Det røde skær faldt på krigernes skæggede 
+ansigter og deres brogede dragter , og når ilden 
+blnssede op , og lyset trængte ind i de mørkeste kroge , 
+da blinkede derfra de gode mænds brystharnisker og 
+våben , som de , for at nyde hvilen fuldstændigt , 
+havde aftaget og hensat langs væggene . 
+Samtalen gik en stund livligt nok og røbede 
+adelsniændenes store ringeagt for bondehæren , men 
+
+også deres forbittrelse over dens fremgang , hvilken 
+de for en stor del tilfkreve mangel på mod og 
+besluttethed hos nogle af deres standsfæller i Vendsyssel , 
+skændigt frafald og forræderi hos andre . De 
+forbandede Jens hvas til kås , den eneste formanende 
+adelsmand , der var gået over til element , hvilket 
+han dog formodentlig kun gjorde af nød , og først 
+efterat hans gård var afbrændt og hærget ; men de 
+priste den gjeve Bagge gris til klarupgård , som 
+alene havde rejst sig mod voldsmændene og fundet en 
+ynkelig død . Da han nemlig efter en fraværelse på 
+nogle dage vendte tilbage til sin gård , men kun 
+fandt en brandtomt , ilede han i sin forbittrelse straks 
+til Ålborg , opsøgte element og styrtede løs på ham 
+med sin daggert . Havde den snu gamle høvding ikke 
+båret en stålskjorte under sin klædning , da ville 
+det været ude med ham , og den fejde , der nu bærer 
+hans navn , ville formodentlig fået en brat ende ; 
+men nu mislykkedes overfaldet , Bagge gris måtte 
+vige for overmagten og skye . Dog , som han red 
+gennem Ålborgs gader , kastede en skomager ham 
+en tagsten i hovedet og ramte ham så vel , at han 
+kun nåde til Hasselriis kær , hvor man siden fandt 
+ham død af sit sår . — med harme blev det omtalt , 
+at Jens Markvardsen var gået over til bønderne 
+og havde modtaget Børglum kloster i forlening 
+af element , men dette var dog intet imod den kjendsgjerning , 
+at element havde vovet at give Hundslund 
+kloster i forlening til en Bonde ; thi dette var et 
+indgreb i en af adelsmændenes dyrebareste forrettigheder 
+og måtte i deres øjne være et formasteligt 
+
+forsøg på at omvælte den lovligt bestående samfundsorden . 
+Sluttelig 
+fik de gode mænd sig en dygtig latter 
+over det , der var hændet bisp Styge Krumpen , som 
+med sin frille , Elsebeth Gyldenstjerne , var bleven overrumplet 
+af bønderne på voergård og havde skjult 
+sig i en bagerovn , mens Elsebeth flygtede , ingen vidste 
+hvorhen . Hendes Broder , mester Anders , og Folmer 
+Rud , som i denne fejde vare blevne gode og fortrolige 
+venner , sagde afsides i en mørk krog af ildfluen , 
+fordybet i samtale . 
+„ Hør , “ hviskedee Folmer , „ hvor de skvaldre og 
+le og håne din søster Elsebeth . “ 
+„ Jeg overhører det ikke , “ svarede Anders Gyldenstierne 
+med et mørkt blik , „ ville så vel og tale Erik 
+Flemming til , som fornemmelig slår gjekken løs , 
+havde vi ikke vort blod nu behov til større gerning , 
+end trætte mellem mand og mand . “ 
+„ Viseligt talt af dig , Anders ! “ svarede Folmer . 
+„ Viseligt , “ sagde Anders med et suk , „ og des 
+årsag , at søster Elsebeth , gud bedre , er en æreløs 
+kvinde , og hvor æren er mistet , der er intet at 
+værge for . “ 
+„ Hvor kom hun i den elende fra først af ? “ 
+Spurgte Folmer . 
+„ Hendes husbond , Bonde due , “ svarede Anders , 
+„ var en arg skalk og gudsforgåen krop , det 
+er hendes undskyldning . Han levede , som skulle der 
+ingensinde afkræves ham regnskab af Herren og torterede 
+sin hustru , så det endte dermed , at de blev 
+skilte fra disk og seng på det Viis , at ingen af 
+
+dem måtte indgår nyt ægteskab , mens den anden 
+end var ilive . Så faldt hun i den forvorpne klærks 
+og arge forførers , Styge Krumpens hænder , og have 
+vi da , som du vel har fornummet , oplevet den 
+spot og spe , at Bonde due på tinge i sin tid 
+afkrævede en , guds tjener og kirkens overhyrde , som 
+fornemmelig burde overholde kydskhedsløftet , sin hustru . 
+Nu , da Bonde due er død , gud nåde hans sjæl ! 
+Er Elsebeth enke , men en enke i skændsel og en 
+plet på vort gode , gamle navn . “ 
+„ Sejrer hertugen , “ sagde Folmer , „ da haver det 
+ublu bispe-regimente en ende , og den store forargelse 
+vil høre op . “ 
+„ Ja , “ svarede Anders , „ vi slå på den rette 
+side , Folmer ! Meest tænker og jeg på det , som 
+fremmer rigets vel og folkets , som vor egen , salighedssag . 
+En stor gerning , bæres mig fore , vil 
+Herren lægge i vor udvalgte konnings hænder , og 
+han er manden til at føre den igennem . Skrev jeg 
+så og forgangen dag af Års til min Broder Erik 
+og formanede ham , ikke at give sig under greven og 
+de lybske , alene for at redde sit jordiske gods . Jeg 
+mindede ham derom , hvor meget vi andre have offret 
+og lod ham vide , at jeg vil forblive hertugen tro , 
+selv med al min ejendoms forlis og løbe for ham 
+til fods , om jeg ikke haver at ride på mere . “ 
+Anders Gyldenstjernes ædle åsyn lyste af begejstring , 
+da han sagde dette , og Folmer følte sit 
+hjerte mægtigt draget til ham ; thi , som han , kendte 
+han ikke til lav beregning og feig frygt . 
+
+„ Om nogle Tage , “ spurgte han , „ mon da nogen 
+af os , Anders , rider eller går mere ? “ 
+„ Såmænd , Folmer ! “ svarede Anders , „ Bønder 
+ere også mænd , det have vore fædre fornummet før 
+os , og disse skulle være mandslærke . Bilde det hue 
+mig bedre , agtede Erik og Holger dem ej så ringe 
+og pralede vi lidt mindre . Dog , det gå , hvor det 
+vil , jeg har beskikket mit hus , let nok det før en 
+ugift og barnløs mand , som mig . “ 
+„ Mine kår burde være næsten som dine , “ 
+Sagde Folmer , „ dog står min hu til at leve . “ 
+„ Ja nok ! “ svarede Anders , „ Du er ung og kan 
+tage dig en hustru . “ 
+„ Der traf du det ! “ sagde Folmer . „ Min hu 
+står til en fager jomfru . Her burde vel ties , al 
+den stund hun ikke er min trolovede fæstemø , enddog 
+jeg ved , hun er mig god . Dog , Anders , nu gjelder 
+det snart livet , og ville jeg da bede dig , bliver jeg 
+i denne fejde , men du kommer uskadt derfra , da at 
+bringe hende min sidste hilsen . “ 
+„ Det bæres mig fore , “ svarede Anders Gyldenstjerne 
+med et tungsindigt blik , „ Du vil bringe hende 
+den hilsen selv og ikke ved mig . Dog , for alle tilfældes 
+skyld , da sig mig hendes navn ! “ 
+„ Du har hende set selv for nogen tid siden , “ 
+Sagde Folmer , „ og hist henne sidder hendes fader , 
+ved sin svogers og gode vens , Erik Skrams side . “ 
+„ Ej ! “ udbrød Anders studsende , „ Hr . Mogens 
+fra Tjele ? “ 
+„ Netop ham , Anders ! “ svarede Folmer , „ og 
+Margrethe Mogensdatter er jomfruens navn . “ 
+
+„ Nu , “ sagde Anders med alvor , „ da har du 
+på en Viis valgt , som det måtte ventes af dig , 
+efter ydre fagerhed og ynde , på en anden dog ikke , 
+da jeg mente dig at være en forstandig og betænksom 
+ungersvend ; en stor gjek efter det , som fagert er og 
+dårer øjet , var du dog til enhver tid . “ 
+„ Du taler om det , du ikke kender , “ svarede 
+Folmer uden vrede ; „ derom er jeg kun i tvivl , hvad 
+meest er fagert hos Margaret Mogensdatter , hendes 
+ydre person , hvad heller hendes dydige sjæl . Dog 
+ved jeg helt vel , både at hun er hildet i papistisk 
+vildfarelse , og at hendes kår desforuden er 
+vanskelige . “ 
+„ Den rose har stikkende torne , “ sagde Anders 
+og rystede på hovedet . „ Din hånd skal gennem 
+sviende Nelder , før du med hende bjerger 
+lykken . “ 
+„ Fdrst , “ svarede Folmer , „ må vi enes derom , 
+hvor lykken hun seer ud , og hvad du kalder så ; 
+men , det have sig , hvor det vil , jeg kan ikke leve 
+hende foruden . “ 
+„ Jeg mente dig at være mere retsindet , “ svarede 
+Anders med et strengt blik . 
+„ Ikke mene du , “ sagde Folmer med blussende 
+kind , „ at jeg vil have hende på anden Viis , end 
+som min rette adelkvne , og allermindst tænke du , 
+at hun giver sig hen på anden Viis , end med ære . “ 
+„ Nu , “ sagde Anders , „ da bliver intet af den 
+brudefærd ! “ 
+„ Vi få se , “ svarede Folmer fortrøstningsfuldt , 
+
+„ ikke tror jeg den fabel , at Genete Jakobsdatter blot 
+skulle være hr . Mogens ' s frillekone . “ 
+„ Se derhen ! “ sagde Anders , „ hvor han sidder 
+og stirrer i ilden med mørke blikke , mest et spøgelse 
+lig . “ 
+Hr . Mogens svarede godt til beskrivelsen ; thi 
+både vidnede hans åsyn om træthed efter flere 
+dages møjsommelige ridt i det tunge harnisk , og 
+tillige havde hans blik et håbløst udtryk . Til ingen 
+kunne han betroe årsagen til sin ængstelse . Han 
+havde blandt de sidste ryttere , som rede ind i Svenstrup , 
+genkendt hans Thordsen , der kom i plade og 
+stål med væbnede svende i sit følge . Ha ! tænkte 
+da straks hr . Mogens , han kommer nu for i denne 
+oprørs fejde og midt i stridens forvirring at tage 
+mit liv , at Genete kan vorde enke ! 
+Da hr . Mogens så , at Anders Gyldenstjerne 
+fjernede sig fra sin plads , rejste han sig , gik hen til 
+Folmer Rud og satte sig til dennes forundring ved 
+hans side . 
+„ Folmer Hansen ! “ sagde han , „ enddog i ikke 
+har stor årsag til at være tilfreds med mig , jeg 
+beder eder ligefuldt for Margarets skyld at vise mig 
+en tjeneste . “ 
+„ Hjertens gerne , “ svarede Folmer med varme , 
+„ hvad skulle være mig kærere , end det , at være Margaret 
+Mogensdatters fader til villie ? “ 
+„ Jeg skal forskylde eder det , bliver jeg ilive , “ 
+Svarede hr . Mogens og trykkede Folmers hånd , „ og 
+er det , jeg vil bede eder om , aleneste , at i fra nu 
+
+vil blive ved min side og fornemmelig holde eder 
+tæt hos mig , når slaget skal stå . “ 
+„ Jeg skal værge for eder , “ sagde Folmer , „ som 
+var i min egen fader . “ 
+„ Ræd er ikke jeg , “ sagde hr . Mogens og så 
+op ; „ I skal finde , at end evner jeg at føre mit sværd 
+og som en ret Dannemand at møde den åbenbare 
+fjende , som angriber forfra . Dog frygter jeg den 
+skjulte uven , der står på samme side , som jeg , og 
+kan give mig ulivssår bagfra . I spørge ikke nu , til 
+hvem jeg-sigter ! Når timen er der , da skal jeg pege 
+på ham . “ 
+Folmer hørte med største forundring på den 
+tale ; thi han var ganske uvidende om , hvad der var 
+foregået på Tjele morgenen efter Anna Enevoldsdatters 
+brudefærd . Han frittede dog ikke , men benyttede 
+lejligheden til at spørge nyt fra Tjele , og 
+hr . Mogens fortalte ham nu om den fremmede eventyrer , 
+der havde gjestet Tjele og udgivet sig for Genetes 
+Broder John , og at han havde lokket Knud med 
+sig . Folmer hørte den tidende med stor bekymring ; 
+thi han var i stand til at give hr . Mogens fuld forklaring 
+angående den formentlige skotte . 
+„ Såre frygter jeg da , “ sagde han , „ at Knud 
+vil være at sinde på den modsatte side , i bøndernes 
+hær , og deri har jeg ganske mod min villie nogen 
+skyld , al den stund jeg gav denne spydskarl et 
+brev med til jomfru Margaret , det jeg nu ingenlunde 
+vil fordølge . Dog , hvo kunne tvivle om , at 
+den Karl var den , han udgav sig for , da han førte 
+
+de craigengelters våben og var nøje underrettet 
+om alt ? “ 
+„ Han var da på ingen Viis Genetes frænde ? “ 
+„ Nej , langt derfra ! Der var intet ved ham af 
+en Craigengelt , uden den skramme , han bar over sit 
+øje , den eders hustrus Broder gav ham døende . 
+Han er John Craigengelts banemand , dræbte ham i 
+tvekamp og tog hans våben og ejendele som godt 
+bytte ; men han var hans ben tilforn og kendte af 
+ham selv nøje hans kår ; jeg ved det af en hvervet 
+rytter , der var med ham i valland , og hvem jeg 
+traf i Kolding , men som af frygt først berettede , hvad 
+han vidste , da skalken var draget nord på . “ 
+„ Guds død , hvad for Karl er han da ? “ spurgte 
+hr . Mogens . 
+„ Han er en landsknegt fra østfriisland , “ svarede 
+Folmer , „ og hans rette navn er Johan goerdes . 
+Han var underbefalingsmand ved et regiment hvervede 
+knegte , hvor flere skotter og deriblandt eders svoger 
+John gjorde tjeneste . Mere snu , troløs og blodgjerrig 
+Karl , end han , skal ikke findes . Sidst er han 
+set i Lybek , og stillede han sig end an , som ville han 
+lade sig hverve af Jost og stride for hertugen , jeg 
+formoder dog af den årsag , at han stillede så store 
+fordringer , så det blev til intet , at det gjorde han 
+ikkun på skrømt . Tænkelig har han været vidende 
+om , at elements anfald var forestående , thi han skal 
+have taget håndpenge i Lybek . Ulykken ville da , at 
+han i Kolding kom i kast med Laurids Lunov og 
+mig , hvem han , det være sagt til vor skam , kårede 
+med sin sledfke tale , og har han ikke alt forinden i 
+
+sit snu hoved undfanget den plan at prøve det 
+eventyr på Tjele og der udgive sig for eders 
+hustrus Broder , det brev , jeg overdrog ham at besørge , 
+kan have fristet ham dertil , det jeg nu bitterlig 
+beklager . “ 
+Hr . Mogens ytrede ingen beklagelse , hverken 
+over sin svogers sørgelige endeligt , eller over Knuds 
+skjebne ; mørk grublende sad han der og stirrede hen 
+for sig . Omsider rystedes han som af en gysning , 
+så op og sagde : 
+„ Jeg viste den spydskarl af gårde med skam , 
+og gjorde deri ret ; dog , er han nu i elements 
+hæer , da har jeg en dødsfjende for , en anden 
+bag , underligt skulle det gå til , om jeg bjergede 
+livet . “ 
+„ I være ved godt mod , “ sagde Folmer , „ og 
+se ikke spøgelser ! Dog lever i og slår dette 
+igennem , da kende i derefter bedre eders sande 
+venner ! Det bekymrer mig såre , at i har givet 
+eders hustru og datter i den skjelm , Broder Vigands 
+varetægt . “ 
+„ Han er en god vogter , “ svarede hr . Mogens 
+og rejste sig brat , „ er han end en træl og har trællefind . 
+I talte om sande venner , Folmer Hansen ! 
+Ved min helgen , der gives mennesker i så sære kår , 
+at det sande venskabs herlighed er dem negtet . Kendte 
+i ikke hidindtil en slig mand , da se i mig en 
+sådan ! “ 
+I det samme rejste Erik banner sig og alle 
+fulgte hans eksempel . 
+
+„ Nu søge vi hvilen , kære venner og brødre ! “ 
+Sagde han muntert , „ at vi kunne være friske i morgen og 
+drage mod Ålborg , der vi , håber jeg til gud , før 
+sol går ned , ville gøre det af med skipperen og 
+hans mordbrændere . Bi gamle ville lejre os her i 
+ildstuen på nogle Knipper halm ; gammel mand 
+gyser , sad han end på ilden ! I unge må søge 
+lade og loft og gemme eder i høet , der er lunt 
+nok for det unge , hede blod . “ 
+
+femte kapitel . 
+Slaget ved Svenstrup . 
+En tyk tåge sænkede sig om natten over nørreog 
+sønder - Svenstrup by , over østeråen og de 
+side Enge , der strække sig hen til højderne , på hvilke 
+herregården store Restrup og byerne Freilev og 
+Drastrup er beliggende . Nattens dybeste mørke hvilede 
+over egnen , og hen ad morgengryet hørtes endnu 
+ikke nogen lyd , uden den klagende fløjten af en flok 
+brokfugle , der søgte mod syd , som om deres instinkt 
+førte dem bort fra et sted , hvor menneskene snart 
+skulle rase i al deres grumhed . 
+Hele den adelige hær lå i dyb slummer , og 
+alle sov ligeså trygt på hø og halm , som om de 
+havde hvilet i deres egne gode bolster-senge i hjemmet . 
+Dog havde rytter-øversten , Jost globæk , viist 
+den forsigtighed at udstille nogle få vagtposter omkring 
+selve byen ; men folkene havde kun adlydt knurrende , 
+thi de vare blevne smittede af de adelige svendes 
+overmod og betragtede den forestående kamp med 
+bønderne som en ren leg . De vare også nu , ved 
+det første daggry , rede til at trække sig tilbage , da 
+
+de pludselig fornemmede en hul larm ovre fra Drastrup 
+banke . De lyttede og mærkede , at larmen tog til og 
+kom nærmere ; den lød som et havs dæmpede brusen , 
+når en storm er i frembrud ; men det varede ikke 
+længe , førend de lyttende ryttere grant kunne skelne 
+den rumlende lyd af vognhjul , våbens raslen , 
+menneskerøster og hundeglam . 
+„ Ved guds moder ! “ råbte en af rytterne , 
+„ køer jeg ikke , at bønderne er der ! “ 
+I samme nu vendte han sin hest og jog ind i byen , 
+hvor det snart mærkedes , at han havde blæst allarm . 
+Der glimtede lys bag lerhytternes hornruder , væbnede 
+mænd tumlede ud af huusdørene , forvirret råben , 
+våbenlarm og hestetrampen gjaldede snart over 
+den ganske by . Endnu inden sanct Galli dag , den 
+16de oktober , var frembrudt , i den grå morgendæmring , 
+forsamlede den adelige hær sig på Marken 
+nord for nørre Svenstrup , dog uden orden . Der 
+blev nu i hast holdt krigsråd . Erik banner , Holger 
+Rosenkrantz , Niels brok og de fleste adelsmænd af 
+betydning rådede til ufortøvet at gribe an og overdøvede 
+Jost globæk , der var en erfaren kriger og 
+foreslog , at hæren skulle forholde sig rolig og oppebie 
+bønderne i den gode stilling på højden , indtil han 
+med sine ryttere fik gjort en omgående bevægelse og 
+kunne falde fjenden i flanken . 
+„ Ved min helgen ! “ råbte Niels brok , „ ikke er 
+det umagen værd at liste sig frem og bruge snild 
+krigskonst mod sligt kvæg . “ 
+„ Ere de end kvæg i at bruge våben , “ svarede 
+Jost , „ de er dog en stor flok . Den gamle kjerling , 
+
+som kogte min nadvere i går , svor derpå , at deres 
+hær er vokset mægtigt og andrager så vel seks tusinde 
+mand ; vi er ikke mange flere , end et tusinde . Den 
+store larm , vi fornemme af rykke stedse nærmere , lader 
+mig tro , af Kjerlingen har ret . “ ' 
+„ Nu lytte vi ikke til kjerlingesnak , “ sagde Erik 
+banner overmodigt . 
+„ Have vi dog heller ikke al vor kundskab af den 
+kjerling , det i vel ved , “ svarede Jost globæk sindigt 
+og fast . „ Ikke ville jeg kalde den mand feig , 
+som nu tilrådede , af vi vendte om og undgik slag , 
+indtil hertugen får sendt de fire fænniker landsknegte , 
+han har os tilsagt . I hvert fald er det mit 
+råd ikke af fare , mod bønderne ned i det kær . “ 
+„ Nu , “ udbrød Holger Rosenkrantz , „ et skønt forslag 
+det , af vi gode mænd skulle vende ryg til og 
+skye for bønder ! “ 
+„ Jeg fornemmer , det må være en stor løgn , 
+det om de seks tusinde ; sagde Erik banner , „ men ved 
+Jesu kors , er de end seks tusinde gange seks , vi ville 
+endda falde an , og vi skulle splitte dem som avner . “ 
+Som han havde udtalt , begyndte tågen af hæve 
+sig , og det sås , af bønderne vare i fremrykning , 
+og af de kom tvert over engene på et par mindre 
+hobe nær i øst og vest , som syntes bestemte til at 
+omgå den adelige hær i sin stilling . Hver mand 
+på Svenstrup banke skønnede nu , at rygtet ikke 
+havde overdrevet bondehærens størrelse , æg den hele 
+fremrykning , som skete i god orden , viste , at en 
+mands villie styrede angrebet , hvor sket ruskede 
+bønderne end ellers vare . Da de kom nærmere , sås 
+
+sværd , landser , økser , køller æg leer mellem hverandre , 
+æg de fleste kom trampende tungt i deres træsko . 
+I nogle øjeblikke så adelsmændene stumme på 
+det syn ; men da drog Erik banner sit sværd , æg 
+idet han holdt det højt opløftet , råbte han : 
+„ I guds navn æg for hertug Christiern ! “ 
+Så gav han sin hest af sporerne æg , efterfulgt af 
+sine svende æg den hele skare beredne adelsmænd , 
+satte han i fuldt fiirspring ned i engen mod fjenden . 
+Dog , næppe vare de komne et lidet stykke ud i lavningen , 
+før den side bund gav efter for hestehovene , 
+æg angriberne standsedes brat i farten . Med den 
+tunge byrde af svært væbnede ryttere sank hestene 
+trods alle anstrengelser stedse dybere i , de bagerste 
+ryttere trængte på de forreste , som alt stak i moradset , 
+så det blev næsten umuligt at vende om , æg netop 
+som alt var vild forvirring , nåde bøndernes forreste 
+rækker den overmodige fjende , og en rasende 
+kamp begyndte , mand mod mand , men snart mange 
+om hver enkelt . Der blev hverken bortskudt pile eller 
+krudt i det slag , thi de få armbrøster og hagebøsser , 
+som vare medtagne , kom ikke til anvendelse , 
+og hverken de adelige eller bønderne havde en eneste 
+feltskange til deres rådighed . Det blev da et 
+vildt håndmænge , ganske som i riddertidens hedeste 
+kampe . 
+En høj , bredskuldret skikkelse i rustning og med 
+jernhat på hovedet lod sin dybe røst høre midt i 
+bulderet og hidsede bønderne til vild blodtørst ; 
+det var element selv , den gamle eventyrer , hærdet ved 
+mangen vild dyst i sit blodbestænkte liv . 
+
+„ Slå hesten , slå hesten ! “ råbte han , „ Manden 
+få vi vel . “ 
+Og vendelboerne fulgte dette » ridderlige , » ren 
+kloge råd og slagtede løs med vild glæde , så det 
+næsten overalt blev en kamp til fods . Tunge slag 
+af køller og økser drønede mod adelsmændenes rustninger , 
+og skarpe leer fandt vejen til deres hjerter , 
+hvor mandigt de end værgede for sig . 
+„ Gud være mig nådig ! “ råbte Holger Rosenkrantz , 
+idet han segnede under bøndernes rasende slag 
+og kort derpå udåndede sit sidste suk . Alle hans 
+svende , der vakkert havde værget for ham , havde bidt 
+i græsset til sidste mand , og der lå en vold af 
+dræbte bønder omkring dem . 
+Hist værgede Niels brok sig som en rasende og 
+lod en ed følge med hvert hug . Bønderne stod ikke 
+tilbage , hverken i hug eller skjendsord . Bondelømmel , 
+træl , bøddel , stråjunker og end værre 
+ukvemsord lød som brøl og krydsede hverandre under 
+våbnenes gny . Snart lå Niels brok døende på 
+valdpladsen , og inden en times forløb var engen rød 
+af frie og ufrie mænds dyre blod . Anders Gyldenstjerne 
+fik den skjebne , han havde ventet og blev på 
+pladsen . Med ham delte mester Anders hack , Christen 
+skram , Erik Flemming , Iver Juel og flere 
+skjebne ; de blev alle i Svenstrup kær , og kun få 
+vare de adelsmænd , der lede sig gøre til fanger . 
+Erik banner slap derfra og reddede sig ved flugt , 
+fik han end nogle skrammer med som en gavnlig 
+lære , og Erik skram til Hastrup , som ikke havde 
+
+været blandt de fremmeste , salverede sig i god tidog 
+kom helskindet til huse . 
+Mogens Løvenbalk med sine mænd havde , fulgt 
+af Folmer Rud , styrtet sig i kampen mere mod vest , 
+men havde ikke nået engen , før bønderne vare der , 
+så de fik fastere jordbund under sig og kunne frit 
+tumle deres heste . Just som hr . Mogens red frem , 
+viste hans Thordsen sig i nærheden , og da han tillige 
+blandt bønderne blev en rytter vaer i gylden brystharnisk 
+og i ham straks genkendte landsknegthøvdingen 
+Johan goerdes , da råbte han til Folmer : 
+„ Gud nåde , det går ilde og som jeg spåede , 
+en fjende før , en anden bag ! “ 
+Dog værgede han sig mandigt ; men ikke så snart 
+fik Johan goerdes øje på ham , før han hidsede 
+bønderne på ham , og selv for han frem . på sin 
+ganger , idet han råbte : 
+„ Ha , er du der , din gamle bondeplager og 
+. ublu Karl , som viser frænder af gårde ? Nu skal 
+du undgjelde og have tak før sidst ! “ 
+Bønderne styrtede sig med ville råb over hr . 
+Mogens , men Johan goerdes fik ikke held til at 
+komme ham tillivs , thi Folmer Rud red frem og krydsede 
+hans klinge , idet han råbte : 
+„ Jeg har en regning først at afgøre med dig , 
+du løgner og skalk ! “ 
+„ Af vejen ! “ brølede Johan goerdes , „ med dig 
+har jeg intet at skaffe . “ 
+Dog kunne han ikke skippe , og snart mærkede han , 
+at han havde en mand med et sikkert blik , en kraftig 
+arm og en øvet klinge for sig . En hidsig kamp begyndte 
+
+mellem disse to , medens de Tjele karle havde 
+nød med at værge for deres herre . Mand efter 
+mand segnede de med blodige pander , og et par af 
+dem vendte ryg til og flyede , få nu regnede kølleflagene 
+tykt på hr . Mogens selv , og han havde alt 
+fået flere svære skrammer og vaklede i saddelen , da 
+den fjende , han mente at have i ryggen , ilede til , 
+for imellem ham og bønderne og til hans store forundring 
+standsede kampen . 
+„ Nu lade i det være nok med ham , Folkens ! “ 
+Råbte hans Thordsen ; „ han har , så frygter jeg , 
+fået det , han evner at tåle . I skænke ham nu 
+livet og tro mit ord , at nogen arg bondeplager var 
+hr . Mogens Lauridsen til ingen tid . “ 
+„ Ej se , hans , er det dig ? “ råbte den af 
+bønderne , som havde givet hr . Mogens det sidste og 
+drøjeste slag , „ skulle vi træffe dig på den side og 
+i våben mod dine egne ? “ 
+Hans Thordsen , hvis slægt stammede fra Vendsyssel 
+og som havde frænder i bondehæren , svarede 
+koldsindigt : 
+„ Ikke så , landsmænd ! Ieg måtte give møde 
+på rigens hofmesters bud , en kronens tjener , som 
+jeg er ; dog farver jeg uvilligt min klinge i eders 
+blod , nødsages jeg end til at hugge ind , lader i ej 
+denne mand med fred . I se , at jeg har friske 
+svende med mig . “ 
+Da bønderne blev vaer , at kampen drøg sig 
+bort fra pladsen , og at de havde udsigt til at blive i 
+mindretal , opgave de at fuldføre deres blodige gerning 
+og vege derfra . Hr . Mogens var imidlertid 
+
+sunken af hesten og lå på jorden i sit blod . 
+Hans trådte hen til ham og spurgte , hvor det gik . 
+„ Ilde nok , “ stønnede hr . Mogens . „ Tak , at i 
+værgede for mig , hans ! Ikke havde jeg ventet det af 
+eder ! “ 
+„ Ieg kræver ingen tak , “ svarede hans , „ men 
+blot retfærdighed . Nu tro i mig på mit ord , 
+at jeg er uskyldig , og at eders hustrus ære er 
+ukrænket . “ 
+„ Gud nåde ! “ sagde hr . Mogens ; „ jeg får 
+vel tro det . Så i noget sted Knud ? “ 
+„ Nej , “ svarede hans , „ han er i dag ikke kommen 
+mig for øjne ; ikke vidste jeg , at han var med i 
+toget . “ 
+„ Nu , gud have lov ! “ sagde hr . Mogens , „ så 
+stred han dog vel ej blandt bønder og mod sin egen 
+fader . Hans , “ vedblev han med mat stemme , „ I 
+lade mig ikke ligge her at ædes af ravne ! “ 
+Hans , som allerede var i færd med at undersøge 
+hr . Mogens ' s sår , svarede med venlig røst : 
+„ Hvad snakker i der om ravne ! I skal , vil 
+gud , vorde helbredet og en ganske mand igen . Det 
+skal nu være min fornemste gerning at skaffe eder i 
+hus , og ikke vil jeg vige fra eder , førend jeg ved 
+eder i sikkerhed og under god pleje . “ — 
+Knud , som ikke var bleven set , opholdt sig dog 
+ikke langt derfra , men han havde ikke taget del i 
+slaget ; thi han havde benyttet sig af kampens forvirring 
+til at befrie sig fra sin mislige stilling , der 
+snarest var at ligne ved fangensfab . Han var nogle 
+dage efter sin bortfart fra hjemmet med sin formentlige 
+
+morbroder kommen til Ålborg og var bleven 
+vel modtaget af element , der gerne så en anset 
+adelsmands søn i sine rækker . Derpå havde Iohan 
+goerdes også gjort regning og fornemmelig af 
+den årsag lokket ham med sig ; men det varede ikke 
+længe , førend Knud kom efter , hvorledes det havde sig 
+med den foregivne morbroder og erfarede hans rette 
+navn . Stor var hans forbittrelse , men Iohan goerdes 
+loe ham kun lige i øjnene , og da Knud i sit 
+raseri drog sit værge og styrtede løs på ham , blev 
+han overmandet , bunden og kastet i et fangehul , hvor 
+han tilligemed Henning måtte tilbringe en hel uge 
+på smal kost . Dog , da han af klogskab opførte sig 
+roligt , kom han atter løs , men var nu ilde set og 
+måtte under bevogtning arbejde med på byens befæstning ; 
+thi element var som en dygtig hærfører belavet 
+på alle tilfælde og tænkte sig den mulighed at 
+måtte forsvare sig bag Ålborgs volde . Da imidlertid 
+Knud , skønt lige harmfuld i sit hjerte , stillede sig 
+an , som om han havde forvundet sin vrede , da fik 
+han omsider sin hest og sine våben tilbage , og Iohan 
+goerdes tog ham med blandt sine mænd , da 
+bondehæren natten før sanct Galli dag drog mod 
+Svenstrup . Mere , end en gang , tænkte Knud på 
+at undvige og slutte sig til sine standsfæller ; men 
+først i det øjeblik , da bønderne faldt an , lykkedes det 
+ham i forvirringen at skippe bort , og nu red han 
+vesten om Svenstrup , uden kundskab om , hvad der 
+videre var foregået på slagmarken , blot betænkt på 
+at drage ad hjemmet til . 
+
+da ville ulykken , at Thomas kruse på flugten 
+skulle komme imod ham . Knud blev bleg , da han 
+så ham og drog uvilkårligt sit sværd . Thomas 
+blev det vaer , standsede sin hest og råbte : 
+„ Ej , kommer du der , din forræder ! at stride 
+mod dine egne og tage mit liv ? “ 
+„ Ikke så , “ svarede Knud ; „ dog lyster det mig , 
+om du har stunder at tøve , at gøre vort regnskab 
+op . Nu er timen der , Thomas , hvorom jeg engang 
+talte . Lad nu se , hvo stærkest er , du eller han , du 
+skjeldte for en vanbyrding ! “ 
+Uden at veksle flere ord , sprang de begge af 
+hestene , som blev opfangne af Henning . Straks gik 
+de løs på hinanden og krydsede klingerne med hadets 
+lyn i deres blikke . Thomas afbødede det første vældige 
+hug af knubs stærke arm og fegtede mest koldsindigt 
+og behændigt , men hans modstander var ham 
+for overlegen i styrke . Hans hug faldt stedse svagere , 
+indtil Knud endelig med rasende magt kastede sig 
+over ham og stak sit sværd gennem hans bryst , idet 
+han vildt råbte : for ide ! 
+Dog , da han havde draget sit sværd ud og 
+så blodet vælde af såret , kom han til besindelse , 
+kastede sværdet fra sig og drog et klæde frem for at 
+lægge en forbinding på , mens Henning bestyrtet red 
+til stedet . 
+„ Nu er det sonet , “ sagde Knud og lagde sin 
+hånd under sin dødsfjendes hoved . „ Du give nu 
+ganske afkald på ide , da kan alt end vorde godt 
+mellem os . “ 
+
+„ Det er ude med mig , “ hviskedee Thomas med 
+blegnende læber , men rørte hovedet , som om Knuds 
+hånd brændte ham . 
+I det samme hørtes hestetrampen , og Christoffer 
+kruse kom ilende hid med nogle svende . Da han 
+så sin Broder ligge blødende og hørte , hvad der var 
+sket , da glemte han ganske sin egen sikkerhed og drog 
+sit værge for at tage hevn . Dog , Knud tog ikke sit 
+sværd op , men blev stående med krydslagte arme . 
+„ Hug mig ned , om du det vil , Chrisfoffer , “ 
+Sagde han , „ jeg sætter mig på ingen Viis fil modværge . 
+Det angrer mig , som sket er , fordi han var 
+din Broder , dog ellers en ond Karl , mig stedse 
+hadfi . “ 
+„ Du har ilde gjort , Knud ! “ sagde Chrisfoffer og 
+lod sit sværd synke , hvorefter han knælede ned hos 
+sin døende Broder . Thomas så ham og genkendte 
+ham ; hans blik funklede et øjeblik vildt , og han 
+sagde med hæs røst : 
+„ Ingensinde , Christof , give du den vanbyrding 
+ide fil hustru — “ 
+Da kvaltes hans røst , hans blik brast , og han 
+opgav ånden . Chrisfoffer forblev nogle øjeblikke 
+knælende ved sin Broders lig og bad en bøn for 
+hans sjæl ; da rejste han sig brat , vendte sig mod 
+Knud og sagde : 
+„ Nu er der blod mellem din slægt og min , og 
+du er fredløs mand ! “ 
+„ Jeg var vel så alt forinden , “ svarede Knud , 
+idet han steg i sadlen ; „ er så dog dette drab sket , 
+mens fejde står på ; dog er jeg ikke den , der vil 
+
+snige sig derfra , og kræver du mandebod for Thomas , 
+jeg skal betale . “ 
+„ Fort med dig ! “ råbte Christoffer og greb til 
+sit sværd . 
+Knud kastede et langt blik på sin fjendes lig , 
+men det var et koldt , fast blik , uden anger , vendte 
+så hesten og red mod vest ad en sti over mosen , 
+efterfulgt af Henning . 
+Længe rede de tanse ; omsider spurgte Henning : 
+„ Hvorhen nu , Knud ? “ 
+„ Ad Tjele til ! “ svarede Knud . 
+„ Ilde modtagelse ville vi få der , “ mente 
+Henning . 
+„ Nu , “ sagde Knud , „ da få vi ligge i skove 
+og skjul . “ 
+„ Ieg ved et sted , hvor vi kunne dølge os , “ 
+Sagde Henning ; „ der er en hule i Bigum skov , den 
+kun jeg kender ; der søge vi hen og bjerge nogen 
+fetalie derind . Vi krybe i skjul der om dagen , og - 
+om natten liste vi os til foulum og spørge nyt fra 
+Tjele . “ 
+„ Nu , sagde Knud med et beefk smil , „ det kan 
+vorde et lystigt liv , det ! Dog ved jeg ikke bedre 
+råd nu ; vi ile da syd på at prøve det eventyr ! “ 
+
+sjette kapitel . 
+Mogens Løvenbalks bekendelse . 
+Medens venderne forfulgte deres Sejer og droge 
+syd på , idet de spredte sig i flere hobe og skændte 
+og brændte omkring i landet , herskede der en sørgelig 
+virksomhed i Svenstrup by . Bøndernes kvinder toge 
+sig barmhjertigt af de sårede og understøttedes heri 
+af benediktiner-nonnerne og nogle munke , som vare 
+ilede hid fra sebber kloster , og nu villigt ydede 
+sjæletrøst og pleje , ligesom de også sørgede for , at 
+de faldne bønder blev christeligt jordede på Svenstrup 
+kirkegård . Så let turde man imidlertid ikke 
+tage sig det med de adelige lig , af frygt for siden at 
+blive draget til regnskab af de afdødes mægtige 
+slægtninge , og de sebber munke toge derfor ben 
+beslutning at lade ligene på bøndervogne føre til 
+Mariager og henlægge der i klosterkirken . 
+Folmer Rud var bleven fundet på valdpladsen 
+med et dybt sår i den højre skulder . Johan goerdes 
+havde nemlig omsider fået held til at ramme 
+ham med sit sværd , men i samme nu havde de 
+fremtrængende bønder hvirvlet ham bort , og da de 
+
+så Folmer segne blødende af hesten , troede de ham 
+bød og lede ham ligge . Munkene havde nu antaget 
+sig ham , og på sin egen begæring var han bleven 
+ført til det samme hus , hvor han hørte , at hr . Mogens 
+var bleven indlagt . Han tilbragte en nat i den 
+gamles selskab , men det var en nat fuld af store 
+lidelser , og kun et øjeblik vare de alene . Dog fik 
+de vekslet nogle få ord , og hvad hr . Mogens sagde , 
+voldte i øjeblikket Folmer stor glæde . 
+„ Jeg har meget at angre , “ sagde han med tykt 
+mæle , og idet han våndede sig af smerte , „ og ikkun 
+Herren ved , om det forundes mig at leve og rette , 
+hvad som ilde er gjort ; men det skal i for alle tilfældes 
+skyld vide , Folmer , at hjertens gerne giverjeg 
+eder min datter , så i kan hende tage , om hun 
+selv er villig , med mit fulde minde . “ 
+Folmer følie sig beroliget ved det givne samtykke 
+og blev i sin lidende tilstand ikke vaer , at hr . Mogens ' s 
+ord , hvor velvilligt de end lede , dog ingenlunde 
+vare skikkede til at fjerne tvivlene om Margarets 
+ægte fødsel ; tværtimod syntes tilståelse » af , at noget 
+var ilde gjort og burde rettes , at bestyrke dem . Siden 
+gik det op for ham , men det fattedes ham da på tilstrækkeligt 
+kjenskab til den sag , hvortil den gamle 
+egentlig sigtede . 
+Folmers sår blev ikke af hans plejersker betragtet 
+som livsfarligt , og da nonnerne erklærede , at 
+han ville kunne tåle at flyttes , så lejede han en 
+vogn , fyldt med halm , og lod sig i den køre til 
+Mariager , idet han fulgte det store sørgetog . I det 
+rige brigittiner-kloster og under sin fasters , abbedissen 
+
+Elsebeth Ruds tilsyn , turde han naturligvis vente 
+langt bedre og omhyggeligere pleje , end i en fattig 
+landsbys lerhytter . 
+Hr . Mogens burde derimod visselig forblevet , 
+hvor han var ; men , trods alle nonnernes advarsler 
+og hans Thordsens modforestillinger , begjcerede han 
+halsstarrigt at blive ført til Tjele , og da den uforklarlige 
+indre uro , som havde betaget ham , og som 
+forjog al søvn fra hans øjne , virkede meget sfadeligt 
+på hans tilstand , så bekvemmede hans sig omsider 
+til at føje ham . 
+Nogle dage efter Folmer Ruds afrejse blev han 
+da kørt sønder på , liggende i bløde bolstre på 
+halm og under et stykke lærred , som på tøndebånd 
+var spændt over vognen . Det gik langsomt , fod for 
+fod , og var et kjedsomt ridt for hans Thordsen og 
+de fire gårdsvende fra Tjele , som havde bjerget livet 
+og nu ledsagede deres sårede herre . Dog trættedes 
+hans ikke , men viste hr . Mogens den største 
+omhu , idet han høilig forundrede sig over den gamle 
+herres hårdførhed og selvbeherskelse under så store 
+lidelser . Man hørte næsten aldrig nogen klage fra 
+hans læber , men idelig og idelig spurgte han , hvor 
+vidt de vare komne , og hvor mange dage der ville 
+gå hen med rejsen , så hans gjorde sig mange 
+tanker om denne febersyge higen efter at nå hjemmet . 
+Tre dage gik hen med at nå Hobro ; den 
+fjerde dag ved middagstids nåde de endelig ad den 
+gamle landevej lindum skov ; men da hans meldte 
+det til hr . Mogens , røbede han ikke den forventede 
+glæde . Hans betragtede den syge nøje og bemærkede 
+
+uendelige tegn til sløvhed og kræfternes aftagen . 
+Da det var en smuk , mild octoberdag , og solen 
+skinnede , så besluttede hans at holde rast i skovens 
+skygge og nærmere overveje , hvad der var at gøre . 
+Han lod køresvenden bøje af fra vejen og ad en 
+jevn grønning køre vognen hen under en gammel 
+eg , hvor toget standsede . 
+„ Hvad tykkes dig , Jørgen , “ spurgte han den 
+fornuftigste af gårdsvendene , da de vare stegne af 
+hestene og stod afsides , „ bjerge vi mon din herre 
+levende til Tjele ? “ 
+„ Jeg forundrer på , “ svarede Jørgen , „ at han 
+ej for længst har opgivet ånden . Dog , vil han ikke 
+døe uden på Tjele , da lever han vel , indtil han 
+når sit sengekammer , thi han havde alle sine dage 
+en stærk villie . “ 
+„ Ilde ville det være , “ mente hans Thordsen , 
+„ gav han ånden op her på alfar vej . “ 
+„ Det er lige nær til himmels , i hvor man dør , “ 
+Sagde Jørgen . 
+„ Men uden skriffe , Jørgen , og absolution ? “ - 
+„ Det ville være værre , “ svarede Jørgen og 
+kløede sig bag øret . „ Var han end en umild herre 
+og nøieseende til tider , ikke ønsker jeg , at hans sjæl 
+skal fare i djævelens kløer . Gerne rider jeg efter 
+en præst , meyer i , det er så vidt med ham . “ 
+„ Derpå tænkte jeg just , “ sagde hans . „ Rid 
+nu fluks til sønder-onsild og bed hr . Søren umage sig 
+hid , så fort han kan . “ 
+Jørgen var i saddelen i et nu , hans hest var 
+frisk , da de havde gjort rejsen i skridtgang , og han 
+
+red da , som en mand bør ride , der tror , at en 
+sjæls frelse afhænger af hans hests hurtighed ; men 
+uagtet hans Thordsen havde set ham fare ned gennem 
+skoven som et lyn , forundredes han døg høilig 
+ved at se ham vende tilbage , inden en halv time 
+var forløben , thi han havde frem og tilbage en mil 
+at ride , og ikke mindre forundredes han ved at se , at 
+den præst , han førte med sig , ikke var hr . Søren , 
+- men præsten fra Skjern , hr . Laurids thundeboe . Den 
+største forfærdelse stod præget i den værdige mands 
+åsyn , og så snart han så hans Thordsen , som var 
+ham bekendt , udbrød han , idet han slog kors for sig : 
+„ Guds hellige moder forbarme sig over os ! Nu 
+går dannemarks rige under ; gårdene blusse i 
+øster og Bester og uskyldigt blod udgydes . “ 
+„ Have bønderne da nået denne egn ? “ spurgte 
+hans , mens svendene , der havde hørt præstens udråb , 
+ilede til . 
+„ Gud nåde ! “ sagde hr . Laurids , idet han steg 
+af hesten ; „ Vingegård ligger i Aske , og nu blusser 
+Tjele , kun se i ikke røgen her for træerne . “ 
+„ Guds død ! “ råbte hans Thordsen , „ har i 
+fornummet til Fru Genete og hendes datter ? Have 
+de reddet sig ? “ 
+„ Hvad ved jeg ! “ svarede hr . Laurids . „ Jeg 
+var i onsild at berette hr . Søren , der ligger flagen 
+af sygdoms lamhed og ville drage hjem , ja var alt 
+på vejen , da jeg så røgen , og flygtende kvinder 
+berettede mig den ufreds tidende ; jeg veg da herop 
+til skoven og stødte der straks på denne svend , som 
+kaldte mig hid . Domino missosooræs nostrum ! er det 
+
+sanden , at hr . Mogens Lauridsen ligger her , en 
+dødens fange ? “ 
+„ Det er så , “ svarede hans . „ Har i viet brød 
+hos eder ? “ 
+„ Jeg har her i min lceddike , “ svarede hr . Laurids , 
+„ dog vil jeg nu først se , om hr . Mogens er ved 
+sin samling , skikket til at annamme trøst og skrifte mig 
+sine synder ; men skulle det ej være så vel , da give 
+vi ham guds hellige legeme mellem læberne , at hans 
+sjæl må fare vel . “ 
+Hans Thordsen billigede ikke denne papisternes 
+overtro , at sakramentet , modtaget uden bevidsthed , 
+skulle kunne frelse en sjæl , men han blandede sig ikke 
+deri . De trådte nu hen til vognen og fandt hr . 
+Mogens , efter en kort slummer , vågen og ved sin 
+bevidsthed , men såre svag . Da han så præsten og 
+erfarede , at hans Thordsen havde ladet ham hente for 
+at berede ham til døden , da blev hans blege åsyn 
+end blegere , straks derpå blussende rødt , og han begærede 
+heftigt at løftes af vognen og henlægges på 
+græsset . 
+„ Jeg vil dø på guds grønne jord , “ sagde 
+han med mat røst , „ og ej på denne karre . “ 
+Der var da ikke andet at gøre , end at føje ham . 
+Med stor besvær blev han i sin bolsterdyne løftet af 
+vognen og varsomt henlagt under egen ; men hvor 
+forsigtigt flytningen end slete , hans sår brød dog op , 
+og han besvimede . Efter nogle minutters forløb 
+genvandt han dog bevidstheden , og hr . Laurids bød 
+nu alle vige til side og lade ham ene med den 
+døende . 
+
+præsten drog nu sin messebog frem og læste af 
+den for ham ; talte ham så kortelig og syndigt til og 
+gik ham hårdt på klingen , at han skulle skrifte sine 
+synder ; dog , da han mærkede , at hr . Mogens 
+neppe kunne få ordene frem , så sagde han til ham : 
+„ Det er min pligt som Jesu Christi tjener at 
+spørge eder , velbyrdige hr . Mogens , nu på eders 
+yderste , da dødens porte åbne sig , og i snart skal 
+stedes for den evige dommer : er det så , at i levede 
+et syndigt , ugudeligt levnet med eders børns moder , 
+den skotske kvinde , som i nu i mange år har haft 
+hos eder ? eller har rygtet løjet eder det på , og var 
+hun eders rette præstegivne hustru ? Jeg formoder 
+det første og formaner eder at afbede den synd , 
+forinden jeg giver eder Herrens legeme og salver eder 
+med den hellige olie . “ 
+„ Ved guds hellige moder , “ hviskedee den døende , 
+„ hun er min rette adelkone og præstegivne hustru , 
+enddog “ — 
+men her gik mælet fra ham , og han formåede 
+ikke at fremføre et ord mere . Denne tilståelse , som 
+blev hvisket Laurids thundeboe i øret og ikke hørtes 
+af vidner , forblev hans hemmelighed , som han fortaug , 
+enten det nu var af frygt for denne verdens 
+mægtige , eller af ligegyldighed , indtil hans vidnesbyrd 
+mange år derefter blev ham afkrævet . 
+Hr . Laurids kaldte nu hans Thordsen og svendene 
+hid , bad hans i hr . Mogens ' s navn at fremsige 
+den almindelige syndsbekendelse , og da dette var sket , 
+salvede han under anråbelse af guds og alle helgenes 
+barmhjertighed den døende på åsyn , hænder 
+
+og fødder med den hellige chrisme eller salve . 
+Neppe var han færdig dermed , før hr . Mogens drog 
+sit sidste suk og var død . Alle stod de stumme omkring 
+liget , indtil præsten bød dem at knæle , hvorpå 
+han bad en bøn over den døde og betegnede liget 
+med korsets tegn . 
+„ Hvor agter i nu at føre den afsjælede herre 
+hen ? “ spurgte han så hans Thordsen . „ Hans 
+fædrenehjem er , gud nåde ! nu vel ikkun en brandtomt . “ 
+„ Om 
+i så synes , “ svarede hans og rejste sig 
+brat , da fortøve i her et par stunder og lade svendene 
+holde vagt ved liget . Jeg rider imens til Tjele 
+at spørge , hvor det står til , og om nogen der end 
+er til huse og kan tage bestemmelse . “ 
+„ Så være det ! “ sagde hr . Laurids . „ Vi skulle 
+våge over den døde og bede for hans sjæl , dog at 
+i vender tilbage , forinden mørket falder på . “ 
+I en hast var hans Thordsen i saddelen , og 
+kort efter hørtes hans hests hovslag , da han , fulgt af 
+Jørgen gårdsvend , jog ned ad skovvejen ad Vingegård 
+og Tjele til . 
+
+syvende kapitel . 
+Tjeles brand . 
+Ikke uden farer og vanskeligheder slap Knud og 
+Henning syd på ; thi folkeånden var vakt , og bøndernes 
+Sejer havde mægtigt styrket håbet om adelsfjendens , 
+kong Christiern den andens , befrielse og 
+genindsættelse . Bonden løftede hovedet og trådte 
+sine overmænd dristigt under øjnene , så at mange 
+adelsmænd kun ved flugt frelste sig fra mishandlinger . 
+Under disse omstændigheder blev enhver rejsende 
+iagttaget med stor mistænksomhed , og da Knuds klædedragt 
+og våben tydeligt viste , hvilken stand han tilhørte , 
+stededes han mere , end en gang , i stor fare . 
+Dog redede han sig hver gang ud deraf , snart ved 
+gode ord og lempe , snart ved fast mod , idet han i 
+det rette øjeblik brugte sin gode klinge og gråmunks 
+- rappe ben . Henning fulgte ham tro og udviste både 
+snildhed og mod . 
+Nogle dage førend Knuds fader som en døende 
+nåde lindum skov , silde om aftenen , i regn og 
+slud , fandt knnd og Henning ad næppe kendelige 
+skovstier til det underjordiske palads , som Henning 
+
+engang , da han strejfede gennem Bigum skov , havde 
+opdaget . Indgangen til hulen var godt skjult , men 
+da Henning havde laget bestemte kendemærker , fandt 
+de dog til sidst den lem , som , skjult af nogle tætte buske , 
+lukkede for åbningen . Da de brød den fra , slog dem 
+en lun , tør luft i møde . 
+„ Ej ! “ sagde Knud , „ her møder varmt , som i 
+ildstuen på Tjele . “ 
+Dog , da de havde fået gjort ild og tændt en 
+tælleprås , som Henning havde været så betænksom 
+at forsyne sig med , gjorde de en i deres nuværende 
+stilling såre uvelkommen opdagelse . Hulen var beboet , 
+og dens indvånere , om der var flere , måtte 
+først for kort tid siden have forladt den ; thi asken 
+på det lille ildsted var endnu varm . Vev siden af 
+trefoden på ildstedet stod en lille kedel og på 
+jordgulvet en krukke med vand . I krogen stod en 
+spade og en 0xe , og på mosbænken ved hulens 
+væg lå en fangstkniv . I hulens bagerste rum var 
+der opstablet pindebrænde , og på en plump hylde 
+fandtes et halvt brød , en læddike med salt og en 
+krukke fedt ; endelig hang der på en træknage nogle 
+stykker friskt dyrekød . Under mange udråb af 
+forundring blev den hele huslige indretning undersøgt , 
+indtil Knud endelig sagde : 
+„ Ved min helgen , her er Au , hvad et menneske 
+tiltrænger for at friste livet ; det er , ligesom vi havde 
+været ventendes ! “ 
+„ Allersidsf det , “ sagde Henning . „ Meget ville 
+jeg give til , at hulen havde været ligeså bar , som en 
+lo ved midsommerstid . “ 
+
+„ Nu , Henning , “ svarede Knud , „ lad ikke det 
+volde dig bekymring ! Hulen ligger på vor skovpart , 
+og vi er da de rette ejere . En ufkjellig næsviished 
+at slå sig ned og fæste Bo på anden mands 
+grund ! Kommer den dryntelgjest , som her holder til 
+huse , igen , vi kaste ham ud med brådden pande . “ 
+„ Godt nok det , Knud , “ sagde Henning fortrædeligt , 
+„ men da må vi holde vagt , og mine øjne klippe 
+af søvnighed . “ 
+„ Læg dig ! “ svarede Knud , „ jeg vil våge . “ 
+Det lod Henning sig ikke sige to gange ; han 
+lagde sig på hulens ene løibænk , og snart hørte Knud , 
+siddende på den anden , ham snorke overlydt . Knud 
+holdt sig vågen , så længe tællepråsen lyste ; men 
+da den var udbrændt , og det blev mørkt , formåede 
+heller ikke han at modstå søvnens magt ; træt af 
+de sidste dages strabadser flap han værget og hensank 
+på mosbænken i en dyb , fast søvn . 
+Ingen af dem vidste , hvor længe de havde sovet ; 
+men opvågningen slete i stor skræk . Henning følte 
+sin mund fast tillukket af et tørklæde , og i samme nu 
+snøredes hans fødder sammen af et par stærke hænder . 
+Det stete så hurtigt og behændigt , at man skulle 
+troet , der var flere om den gerning , og dog blev 
+den udført af en enkelt mand . Det hjalp da heller 
+ikke , at Henning nu greb for sig med hænderne , der 
+snart vare bundne lige så fast og godt med et stærkt 
+reb , som fødderne . Ved skæret af en brændende 
+lysepind , som var stukken i en træstage i væggen , 
+få Henning skrækslagen for sig en stærk , bredskuldret 
+Karl i en grå vadmels kofte ; hans hår og skæg 
+
+var uredt , han havde en luvslidt hue på hovedet ; i 
+hans læderbælte stak en daggert , og denne drog han 
+nu , idet han listede sig hen til Knud . Åndeløs og i 
+stor sjæleangst så Henning voldsmanden med den 
+blanke daggert i hånden snige sig på hans herre 
+og ven ; men sværdet , som Knud søvndrukken havde 
+ladet falde , blev hans frelse ; thi karlens fod stødte 
+imod det , og Knud , som havde en let søvn , vågnede 
+ved lyden , så den overhængende fare og var i et 
+nu på benene med sin Puk i hånden . Så hurtigt 
+og uventet stod han der i sin fulde højde og 
+kraft , at røveren blev forbløffet og trak sig hen i 
+hulens baggrund , thi knnd spærrede udgangen . Straks 
+opdagede knnd , i hvilken stilling Henning befandt sig , 
+sprang derhen og overskar hurtigt hans bånd , idet 
+han dog holdt et øje med røveren . Henning sprang 
+befriet op med et fryderåb , og nu vendte knnd 
+sig mod røveren og sagde koldsindigt , idet han greb 
+sit sværd : 
+„ Så , nu have vi dig ! Du er fangen som en 
+ræv i sin hule ; kast dit værge og overgiv dig , da 
+skulle vi skåne dit liv ! “ 
+Karlen så på ham med et trodsigt glimt i de 
+små , grå , dybt liggende øjne ; men hans åsyn antog 
+straks derpå et snu udtryk , han rakte knnd sin 
+daggert og sagde : 
+„ Til slige velbyrdige , unge herrers ord tør jeg 
+vel fæste lid : i ville ikke aflive en stakkarl som mig . “ 
+Knnd tog daggerten , satte sig på løibænken 
+og sagde , idet han nøje vogtede på karlens blik og 
+bevægelser : 
+
+„ Hvad for Karl er vel du ? “ 
+„ Meget og mangt har jeg i mine dage prøvet , “ 
+Svarede den udspurgte , idet han strøg sit sorte skæg ; 
+„ dog er alt vorden til usselhed og elende . “ 
+Uagtet denne tilståelse lød ydmygt nok , var der 
+dog intet klynkende i karlens stemme , og hans blik 
+var fast , ikke bedende . 
+„ Nu , “ sagde Knud og så ham stift i øjnene , 
+„ Du har ellers vidst at indrette dig skønt nok i 
+denne hule , og enten du nu har ranet eller gået 
+med tiggerposen , så har du bjerget føden ; vi have 
+kigget i dit fadebur og fundet det vel forsynet . “ 
+Da karlen tav og så ned for sig , vedblev 
+Knud : 
+„ Dit mål røber , at du er Vester fra . Jeg 
+tør vædde på , at du er en rømningsmand . Nu 
+sige du sandheden og lyve ikke som en skalk ! Hvilken 
+herre har du tjent , hvor rømmede du fra og af 
+hvad årsag ? 
+„ Let nok for eder at spørge , “ svarede karlen , 
+idet han så op med et mistænksomt blik , „ men 
+svært for mig at svare , al den stund jeg er uvidende 
+om , hvilke mænd jeg giver min sag i vold . “ 
+Efter et øjebliks betænkning svarede Knud : 
+„ Jeg er den mands søn , som ejer denne skov . 
+Du må da vide , at mit navn er Knud Mogensen 
+Løvenbalk . “ 
+„ Ej ! “ udbrød karlen mismodigt , „ da er jeg falden 
+i de rette hænder ! “ 
+„ Dog , “ vedblev Knud , „ har du intet at frygte 
+af mig , thi ej heller min stilling er god ; jeg er en 
+
+rømningsmand , som du , dog i bedre kår . Jeg 
+har en tro svend behov , om du vil tjene mig , og 
+jeg evner vel at lønne dig . Nu sige du mig dit 
+navn ! “ 
+Karlen så studsende op , men Knuds åbne og 
+frimodige mine indgød ham fuld tillid . Han nævnede 
+sit navn , som var Bent Tue eller sorte Bent 
+og fortalte ham korteligt sin historie , der lignede så 
+mange af hans ulykkelige standsfællers . Han tilstod , 
+at han var en ugedagstjener fra Mogens Munks 
+gods Bolstrup ved Holstebro , og at han for et lams 
+skyld havde måttet rømme ; hans hustru var bleven 
+kastet ud på møddingen med sit barn , havde flakket 
+om og var tilsidsf død i stor elendighed ; han vidste 
+kun dette , men ikke , hvor hans barn var blevet af . 
+„ I må det tro , “ sagde han tilsidsf , „ at jeg var 
+en ærlig Karl , før vold og uret drev mig til nødværge . 
+Ved min helgens ed , det lam var mit , 
+enddog jeg lod det gå umærket , såsom det var en 
+sildefødning , der gik hos moderfåret , som da ikke 
+blev malket . Mogens Munks foged tilegnede sig det 
+for sin herre , og da jeg påtalte den uret , måtte jeg 
+lide denne forfølgelse , der gjorde mig hjemløs og nødsagede 
+mig til at friste-livet som en røver og krybeskytte ; 
+dog har jeg intet menneskes blod på min 
+samvittighed . “ 
+„ Jeg tror dit udsagn , “ svarede Knud med den 
+ædle tillidsfuldhed , som er ungdommens lykkelige 
+gave . „ For mig skal du fra nu af være som en 
+ærlig mand ! “ 
+
+„ Gud signe eder for det ord , Knud Mogensen ! “ 
+Udbrød Bent Tue i stor sindsbevægelse og trådte hen 
+til Knud med fremrakt hånd ; „ fra denne stund er 
+jeg eders med liv og sjæl . “ 
+Knud gav ham håndslag til tegn på , at han 
+fæstede ham som sin svend ; derpå sagde Bent mere 
+forsagt : 
+„ I evner dog vel neppelig at frie mig for Mogens 
+munk ? Udleverer i mig til ham , hvortil i 
+kunne nødsages mod eders villie , da vorder min 
+skjebne hård . “ 
+„ Blæse med ham nu ! “ sagde Knud , „ Hans egne 
+bønder have fordrevet ham fra gård og hjem , og 
+han er flygtet sønder på . “ 
+„ Ha ! “ råbte Bent med et lynende blik og løftede 
+den knyttede hånd , „ havde jeg været med på 
+den i agt ! “ 
+„ Du er hevntørstig , som jeg seer , “ sagde Henning , 
+der ikke ret led Knuds nye svend . „ Det forundrer 
+mig , at du lusker her i skoven og ikke er med bønderne 
+på deres tog . “ 
+Det viste sig nu , at Bent intet vidste om slaget 
+ved Svenstrup ; thi hans rapserier i omegnen havde 
+gjort bønderne årvågne , og han havde derfor af 
+forsigtighed i en hel uge fjælet sig i skoven . Knud 
+satte ham nu ind i sagernes stilling og lagde ikke 
+skjul på , at han selv havde været i Ålborg , men 
+tilføjede , at han med velberåd hu og angrende sin 
+nærværelse der , havde forladt bondehæren ; og da 
+det åbenbart måtte være en stor fristelse for Bent 
+at slutte sig til sine sejrende standsfæller , så mente 
+
+Knud det var klogest straks at stille hans sindelag på 
+prøve ; derfor sagde han : 
+„ Helst går du vel nu i bøndernes hær , som 
+tænkelig ikke er langt borte ; er du så til sinds , da 
+gengiver jeg dig din frihed , menende , at nej er et 
+godt svar , kommer det i tide . “ 
+Det kæmpede øjensynligt i Bents bryst , og 
+hans taushed vidnede , at han i nogle øjeblikke var 
+uvis om , hvilken beslutning han skulle tage ; men det 
+havde gjort et stærkt indtryk på ham , at Knud , blev 
+det end kun for en kort tid , havde sluttet sig til 
+bøndernes sag . Knubs beretning om , hvorledes 
+element havde skændt og brændt i Vendsyssel , gjorde 
+ham dernæst betænkelig ; thi af naturen var han en 
+besindig og rettænkende mand . 
+„ Fredløs mand , “ sagde han omsider og så op 
+med et klogt blik , „ har kun en lykke , og den er 
+tynd — at jages som et dyr , lide nød , dø og kastes 
+hen som et ådsel , undgår han at dingle i galgen . 
+Nu har jeg bjerget mig fred hos eder , Knud Mogensen , 
+og ikke agter jeg at miste den ved nyt vovespil . 
+I har gjort mig til en ærlig mand , ingensinde 
+glemmer jeg eder det og vil tjene eder tro til min 
+sidste stund . Bæres det mig og fore , at det bonderegimente 
+kan ej holde længe , fornemmelig da bønderne 
+rase så usindigt . Jeg forbliver da hos eder , 
+om i ikke har skiftet sind . “ 
+„ Nu , Bent ! “ udbrød Knud , „ Du har et trofast 
+hjerte og , en stakkarl i vadmel , som du er , større 
+klogskab , end mangen herre i silke og Fløiel . Vi 
+blive da så sammen , og din tjeneste begynder på 
+
+stand ; thi hvis du har øvelsen , hvad jeg formoder , 
+da steg os uden forhaling en liden vildbrad ; tarmene 
+skrige i livet på os . “ 
+Bent gik muntert til værket og fortalte , medens 
+han syslede ved ildstedet , mangt lystigt træk af sit 
+liv , deriblandt det fra sin ungdom , at han havde 
+været stegevender hos cistercienser-munkene i tvis 
+kloster ved Holstebro . Stegens godhed viste , at han 
+endnu ikke havde glemt konsten , og det rigelige måltid 
+oplivede og styrkede Knud og Henning . De så 
+nu til hestene , som stod bundne til et træ , og da 
+Bent var vel forsynet med reb , toge de saddel og 
+ridetøi ind i hulen og tøjrede hestene på en grønning . 
+Derefter gik de til hvile , men Knud gav først 
+Bent det pålæg , så snart dagen gryede at liste 
+over til foulum , bringe Mads Jespersen hilsen og 
+bud og spørge nyt fra Tjele . — 
+solen stod højt på himlen , og dagsskæret faldt 
+ind ad hulens åbning , da Knud vågnede og så 
+Bent stå ved ildstedet , i færd med at koge davre . 
+„ Hvad ! “ råbte Knud fortrydeligt , „ er du ikke 
+fort endnu ? “ 
+„ Ih , gud fader ! “ svarede Bent muntert , „ jeg 
+er vendt hjem alt for nogle stunder siden . Da i 
+var faldet i søvn , listede jeg mig af hulen og gav 
+mig på vejen ; thi er natten just ikke hvermands 
+, ven , så dog min . “ 
+„ Hvad nyt da ? “ spurgte Knud utålmodigt . „ Er 
+min fader til huse og i live ? “ 
+„ Ingen veeb , hvor han færdes nu , “ svarede Bent 
+
+sindigt ; „ han drog af med den adelige hær og er ikke 
+siden vendt tilbage . “ 
+„ Min moder og søster da ? “ 
+„ De er fort , og Tjele står ganske folketom . “ 
+„ Hvad for galmands snak er det , Bent ? “ 
+„ Mads Jespersen må svare derfor , har han 
+løjet . Så lød hans ord : den skotske kvinde og 
+jomfru Margrethe er alt for tvende dage siden 
+dragne sønder på ; dem fulgte munken , nogle af 
+svendene og pigerne , og var det et stort tog med 
+vogne , ladede med en mærkelig hoben kister og 
+klæder . “ 
+„ Ved min helgen ! “ udbrød Knud , „ da må 
+bønderne ikke være langt borte . “ 
+„ De ligge for Randers , “ svarede Bent , „ men , 
+efter hvad Mads havde fornummet , da har rigens 
+hofmester der viist dem af med blodige plander . “ 
+„ Sagde Mads ikke , “ spurgte Knud ivrigt , „ hvor 
+min moder er draget hen ? “ 
+„ Han vidste det ikke med sikkerhed , “ svarede 
+Bent ; „ dog havde hans fader , gamle Jesper , som 
+ikke drog med dem , ladet sig forlyde dermed , at som 
+talen gik iblandt dem , inden de drog af , da må 
+de være dragne langt sønder på til et nonnekloster , 
+det tykkes mig , at Mads nævnede det Vissing 
+kloster . “ 
+Da Knud et øjeblik havde grublet over denne 
+uventede tidende , så han op med et blegt åsyn og 
+sagde : 
+„ Spurgte du ikke nyt fra Vingegård ? “ 
+
+„ Io nok , “ svarede Bent , der med ægte jysk 
+seighed holdt på sin kundskab , indtil den blev ham 
+afnødet . „ Herskabet der er draget af alt nogle dage 
+tidligere , og rejsen gik til Randers , hvorhen Mads 
+mente , at kvinderne fra Vingegård må være nået 
+i god behold , forinden bøndernes ankomst . “ 
+„ Nu , “ sagde knnd og sprang op , „ da lyster det 
+mig at se ind i de tomme reder . Jeg vil værge for 
+Tjele , skulle bønderne sætte kassen her hid . “ 
+„ Mere end halsbrækkende foretagende det , “ sagde 
+Henning hovedrystende . „ Du betænke , knnd , at vi 
+have stået på bøndernes side . Gribe de os , da 
+klynge de os op som overløbere . “ 
+„ Den mand er ikke født , “ svarede knnd djærvt , 
+„ som evner at hænge knnd Mogensen levende . Er 
+du ræd , Henning , da fortøv du her og kog dig en 
+potte suppe imens ! “ 
+„ Villig okse skal man ikke drive , “ svarede Henning 
+krænket ; „ jeg råder ikkun fra , men lader du 
+dig ikke sige , knnd , da følger jeg dig , går farten 
+end i den visse død . “ 
+„ Ret så ! “ sagde knnd ; „ og nu du , Bent ? “ 
+„ Min sjæl er eders , “ svarede Bent , „ så får 
+i og tage kroppen ; dog står det ikke skrevet på 
+eders pande , knnd , at i skal hænges . Lykken bærer 
+en mand over bækken , gider han springe , og ilde 
+skulle det gå til , glippede ethvert middel til at salvere 
+os . “ 
+De holdt nu i hast måltid , sadlede hestene og 
+rede så gennem Bigum og øst om Tjele langsø ad 
+Vingegård til . Knud sad fuldt rustet på gråmunk , 
+
+der gentagne gange vrinskede , som om den glædede 
+sig over at gjensee kendte steder , og Bent sad bag 
+Henning , hvis hest var en stærk kleppert , der mageligt 
+evnede at bære den dobbelte byrde . 
+Med underlige følelser red Knud ind på bingegård , ' 
+hvis øde gårdsrum gav genlyd af hestenes 
+hovslag . Der var intet levende væsen at se , stuehusets 
+glarvinduer vare dækkede med skodder , døren 
+lukket og tilnaglet . Uvilkårligt påtrængte sig Knud 
+erindringen om den morgen efter Anna Enevoldsdatters 
+brudefærd , da gården havde vrimlet af 
+herrer og svende med opsadlede heste ; han så i 
+ånden ide for sig i den blå , perlesmykkede fløielskjortel , 
+hendes friske kinder blussende af den sidste 
+Dands , idet hun tilsmilede ham sit farvel . Siden 
+havde hun ikke altid set så mildt ; når ville han 
+gjensee hende og hvorledes ? Havde hun ham endnu 
+kær og ville blive ham tro selv nu , da han havde 
+besmittet sine hænder med Thomas kruses blod ? 
+Ha , tænkte Knud , det var dog hendes og min argeste 
+fjende , jeg vog ! Så lidet tyngede et drab på 
+hans , som på de fleste af hans samtidiges samvittighed . 
+Han 
+rev sig dog nu løs fra de tanker , steg af 
+hesten og gik ind i studestalden , hvis dør stod åben . 
+Her fandt han en gammel røgter , som gik og fodrede 
+de magre sxne , der vare blevne tilbage ; de fede vare 
+drevne til Randers . Den gamle blev glad ved at 
+se Knud og gav ham med stor snaksomhed en beretning 
+om hersfabets afrejse . Knud fik at vide , at 
+Cristoffer kruse fra Svenstrup var ilet gennem landet 
+
+til Vingegård og i største hast , efter kun få timers 
+pusterum , atter draget bort og havde taget oldemoder , 
+sin hustru , børnene og dem alle med sig til 
+Randers . 
+„ Kvinderne græd så såre , “ sagde røgteren , 
+„ Jomfru ide undtagen ; hun fældte ingen tårer , men 
+hendes åsyn var hvidt som et lagen . “ 
+Heraf sluttede Knud , at hun inden afrejsen måtte 
+have fået kundskab om Thomas kruses død for hans 
+hånd ; thi opbrudet og flugten ville ikke været nok 
+til at blegne hans uforsagte hjertenskærs kinder . 
+Så red Knud og hans svende videre til Tjele , 
+som de nåde uden ophold . Da de red ind ad aderporten , 
+der stod åben , vrinskede gråmunk på ny , og 
+den øde avlsgård gav genlyd af den muntre gjensynshilsen ; 
+men ingen af gråmunks kammerater svarede 
+fra staldene , som så ofte i gamle dage . Knud red 
+lige op til borgporten , men fandt den lukket og stænget . 
+Han dundrede på med sin stridshammer , dog 
+længe forgjeves ; kun den hule genlyd fra den indre 
+borggård svarede . Omsider hørte han dog nogen 
+røre sig , den svære port peb på sine hængsler , og 
+gamle Jesper gårdfoged viste sig i åbningen . 
+„ Gud nåde ! “ udbrød Jesper studsende , „ kommer 
+nu du , Knud , da alle andre skye ? “ 
+„ En ugjestmild modtagelse , “ sagde Knud og lo ; 
+„ og dog tykkes mig , Jesper , at du må være hårdt 
+trængende til selskab . “ 
+Jesper rystede på hovedet , spurgte Knud , hvorfra 
+han kom og om han bragte efterretninger fra sin 
+fader . Knud besvarde ikke det første spørgsmål , 
+
+men lod Jesper vide , at han ikke havde set sin fader , 
+siden han drog af Tjele . Da sukkede Jesper og sagde : 
+„ Jeg har ventet hr . Mogens hver dag , ja hver 
+time på dagen . Jeg kunne draget med . de andre , 
+men hvad ville min herre sige , vendte han hjem og 
+fandt ikke mig ? I tredive år har jeg nu vogtet på 
+dette gamle hus ; jeg vil forblive ved det og værge 
+det mod tyve og skalke ; men skulle verkomme krigsfolk 
+med stjungende og skydende våben , da er al modværge 
+forgjeves . “ 
+„ Sig ikke det , Jesper ! Det skal prøves og derfor 
+seer du mig her i dag . “ 
+Jesper gjorde mange indvendinger mod dette knubs 
+modige forsæt , men han mærkede snart , at han kunne 
+spare sig al ulejlighed . Så snart hestene vare bragte 
+i stald og fodrede , gav Knud sig til at . gennemsøge 
+huset . Han så , at der var blevet ryddet godt op 
+i kamrene , og at næsten alt af nogen værdi var 
+ført bort . 
+„ Det var mig såre mishageligt , “ sagde Jesper , 
+„ men det voldte Broder Vigand , hvem hr . Mogens 
+havde tildelt en over al måde stor myndighed . 
+Hvad vil husbond sige , spurgte jeg munken , når 
+han vender hjem og finder huset bart ? Han vil takke 
+mig , svarede han , at jeg bragte alt i sikkerhed ; men 
+til din moder sagde han , det jeg vel hørte : desto 
+bedre velkomst få vi der , hvor vi nu drage hen ; 
+tomhændede gjester få kun ringe yndest i klostre ! 
+Ilde huede det mig , at han og slæbte hr . Mogens 
+brevkiste med . Ingensinde troede jeg den Karl og 
+
+troer ham ej heller nu ; gerne havde jeg set din 
+moder og søster i bedre hænder . “ 
+„ Hvor teede de sig ved afrejsen ? “ spurgte knnd . 
+„ Din søster , “ svarede Jesper , „ var mørk i hu , 
+dog modig nok ; hun sætter al sin lid til den munk ; 
+men din moder var snarest glad ved at slippe bort 
+og fjæle sig i et kloster ; ingensinde , kan hun det undgå , 
+vender hun mere sin tå mod Tjele , og hendes 
+kår vare for sanden ej heller her blide ; nu skjelver 
+jeg dog for den dag , da hr . Mogens vender tilbage . “ 
+Jesper skulle blot vidst , hvor tryg han i den 
+henseende kunne være ; men knnd skjelvede sandelig ikke 
+for noget ; han glemte snart både fader , moder og 
+søster og gav sig straks i færd med at træffe anstalter 
+til borgens forsvar . Først var han betænkt på det , 
+som tiltrængtes mest , nemlig mandskab . Henning blev 
+sendt ud for at opspørge så mange våbenføre karle , som 
+vare at finde og opbyde dem til borgens forsvar . 
+Efter Bents snilde råd gav Knud ham det pålæg 
+at forestille bønderne , hvilket herreliv det nu ville 
+blive på Tjele ; thi der var nok af æde og drikke 
+og kun få munde . Det bedste , som fandtes i lehnsmandens 
+fadebur og ølkælder , fluide blive sat for 
+dem , så de fra morgen til aften kunne leve som 
+herremænd . 
+Stor var Knuds fryd , da han derefter med Bent 
+efterså vægtergangene og skydehullerne , og de i 
+forening drøftede borgens forsvarsevne . Han slæbte 
+armbrøster og hagebøsser hid og tog sigte , som om 
+fjenden alt stod for porten . Han ønskede sig nok en 
+bedre fjende , end den , der var i vente ; thi den ædle 
+
+følelse , som i det første øjeblik havde forbudt ham 
+at værge sig mod Christoffer kruse , var veget for vild 
+kamplyst ; kærest ville det nu været ham , om Christoffer 
+kunne kommet for selv at tage hevn over ham . 
+I sandhed , Hildurs leg var hans lyst , og han var 
+kommen flere århundreder for silde til verden . Hvilken 
+helt ville han ikke bleven , havde han levet i 
+selvtægtens og slægtfejdernes tidsalder ! Itu derimod 
+var han født i et århundrede , da lovens arm , 
+trods alle udskejelser i samfundet , dog sluttelig var 
+stærkest , og en voldsdåd sjælden eller aldrig ramtes 
+af privat hevn , men afsonedes ved bøder på tinge . 
+De urolige tidsomstændigheder under den sidste borgerkrig , 
+som hærgede Danmark , gave ham frihed til at 
+tumle sig en kort stund ; men snart skulle han lære 
+at skikke sig og at kende den trange vej , ad hvilken 
+tidsånden alene tillod ham i hans mislige stilling 
+at genvinde det tabte fodfæste . 
+Henning vendte mismodigt tilbage og bragte kun 
+to mænd med sig , lurvede , forsultne karle , bedre helte 
+ved sulefadet , end på en borgmuur ; thi bønderne 
+droge sig tidsomstændighederne til nytte og foretrak 
+at hytte skindet . Alligevel opgav Knud ikke evret , 
+men traf alle anstalter til et drabeligt forsvar . 
+Våbnene blev eftersete , pile ophobede ved skydehullerne 
+og kugler støbte . Når Jesper gårdfoged 
+forestillede ham det dumdristige i hans foretagende , 
+da slog han ham af Marken med det argument , at fjenden 
+umulig kunne vide , om besætningen var seks mand , 
+eller seks gange ti ; der ville blive stridt fra skydehullerne 
+så hurtigt , at det nok skulle lykkes at 
+
+narre de ukyndige bønder , om de vovede at angribe ; 
+og dertil bad nu Knud , at de ville komme , for at 
+alle hans skønne forsvarsanstalter ikke skulle være 
+gjorte forgjeves . 
+Således gik denne dag og den næste , og om 
+natten skiftedes de alle , på Jesper nær , til at holde 
+vagt . Imidlertid kom det for dagen , at Jesper havde 
+et øg i behold , som han havde skjult i loen , og da 
+det blev trukket ud for at føres i stalden , så foreslog 
+Bent at trække alle tre heste op i borggården for 
+at have dem ved hånden , om flugt skulle blive fornøden . 
+Han havde udtænkt en plan , hvis snildhed 
+i høj grad tiltalte Knud , så han gav Bents forslag 
+sit bifald , uagtet han samtidigt erklærede , at han ikke 
+ville høre om flugt . 
+Den tredje dags morgen forkyndte nogle forbiilende 
+flygtninge , kvægdrifter og vogne med kvinder 
+og børn , at bønderne nærmede sig , og det varede 
+ikke længe førend en tyk røgsøjle i nordost underrettede 
+Knud om , at Vingegård brændte . Forbittrede over 
+adelsmændenes flugt , som friede dem fra at bøde med 
+kroppen , stak bønderne fluks ild på gårdene og det 
+så meget hellere , som de næsten overalt fandt kister 
+og skabe tomme og linned og kostbarheder bortførte . 
+Dog fandt de trøst i de vel fyldte kældere , hvis 
+beholdninger de gerne allerførst undersøgte for at 
+få sig en god svir , og drukne af øl og vin nøde 
+de da skuespillet af branden og frydede sig over det 
+vældige bål , som var et sørgeligt vidnesbyrd om 
+almuens vælde . Det anede dem kun lidet , at de selv 
+ville komme til at flæbe sten til de nye borge , som 
+
+skulle rejses i de ødelagtes sted og overgå disse i 
+styrke og anseelse . 
+Endnu før middag samme dag , da Mogens 
+Løvenbalk døende nåde lindum skov , rykkede bønderne , 
+en hob på nogle hundrede mand , ind på 
+Tjele . Drukne af Christoffer kruses øl , hujende og 
+bandende væltede de ind i gården og stormede lige 
+løs på borgporten ; men inden de nåde den , blev 
+de modtagne af en salve pile og kugler , som rigtignok 
+ikke gjorde megen skade , men dog jog dem sfrækslagne 
+tilbage ; thi de havde aldeles ikke gjort regning 
+på at finde modstand . Knud så ud af et glughul 
+og genkendte med vild glæde i hobens fører Johan 
+goerdes ; han så landsknegthøvdingen fegte med 
+armene og hørte ham tale bønderne til , at de skulle 
+storme løs på porten ; men da han ikke kunne få 
+dem frem , så nærmede han sig , dog med forsigtighed , 
+idet han søgte tækning bag en brændestabel . Over 
+den kiggede han op til skydehullerne og råbte : 
+„ Luk op i djævelens navn ! Overgiver i eder 
+ikke , hvo i så er , da skal den røde hane snart gale 
+over eders hoveder . “ 
+„ Tak for sidst , du skalk og bedrager ! “ råbte 
+Knud og afsfød i det samme sin hagebøsse , som dundrede 
+løs og gav ham selv en god kindhest , mens 
+kuglen fløj højt over Johan goerdes ' s hoved ; thi 
+så var det fat med mange af den tids ildvåben , 
+at de vare næsten lige så farlige for dem , der benyttede 
+dem , som for dem , de anvendtes imod . Johan 
+goerdes havde set et glimt af Knud og genkendte 
+ham desuden på røsten ; fluks råbte han : 
+
+„ Ha , Knud , din fabels Karl , er det dig ? Jeg 
+troede dig død . Nu tage du mod fornuft og oplade 
+borgen for os ! Halsløs gerning er det for 
+dig at gøre modstand , al den stund du har været 
+på grevens parti og nu vil vorde hængt som en 
+overløber og rømningsmand ; et skønt syn for din 
+fader , vender han tilbage , at finde fin gård brændt 
+og se sin søn dingle i træet her næst ved ! Dog , 
+overgiver du dig , da tilsiger jeg dig fred , om du 
+så vil drage med os og fegte på vor side ; du betænke , 
+at engang vare vi dog venner ! “ 
+Knud havde imidlertid grebet en armbrøst , som 
+han bedre forstod at håndtere , end hagebøssen , spændt 
+den og lagt en jernpiil på . 
+„ Ingen løgner , ransmand og mordbrænder , “ 
+Råbte han , „ skal tiere få held til at kalde Knud 
+Mogensen ved benne-navn ! “ 
+„ Nu , “ brølede landsknegten , „ da skal du undgjelde 
+dit arge forræderi , usle vanbyrding og slegfredsøn , 
+du er , det jeg nu vel ved ! Ikke har du større 
+ret til at værge for denne Borg , end den usleste af 
+din faders vordnede bønder . Nu straks skulle vi 
+lægge ved til og ryge dig ud af det rådne kastel . “ 
+Knud havde benyttet tiden til nøje at tage sigte , 
+og som Johan goerdes i sin hidsighed blottede sig , 
+sendte Knud ham en pil , som borede sig ind i hans 
+højre arm og lammede den ganske . Med et højt 
+råb løb han nu tilbage til bønderne , der flokkede 
+sig om ham , og da Bent blev forvirringen blandt 
+fjenden vaer , sagde han til Knud : 
+
+„ Nu er det tid at salvere os ! Få de først 
+stablet ved for porten , da er det ude med os . “ 
+Knud ville nødig stilles fra sin fæedreneborg og 
+give den til pris , men da det middel , bønderne 
+ville anvende , ilden , var en fjende , han ikke ville 
+kunne stå sig imod , så fulgte han Bents betimelige 
+råd , og de ilede da alle ned i gården , hvor 
+hestene stod sadlede . Gamle . Jesper steg op på sin 
+hest og tog den ene bondekarl bag sig , Bent og den 
+anden Karl sprang op på Hennings kleppert , og 
+Knud sad på gråmunk og holdt forrest i porten . 
+Så stille , som muligt , løftede Henning planken af , 
+skød skodden fra , slog den halve port op på vid 
+gab og sprang så på gråmunks ryg og greb 
+knuo om livet . I samme nu gav Knud gråmunk 
+af sporerne og føjede dertil et nap af klingen , så 
+den med et Spring satte ud af porten , de andre 
+fulgte efter , og under et sexstemmigt , sfingrende -- råb 
+joge de , mangearmede centaurer lig , gennem bøndernes 
+skare , huggende til højre og venstre med 
+deres sværd . Inden bønderne kunne besinde sig , 
+vare de igennem og joge ud ad yderporten . Knud 
+svingede til venstre , og nu joge de i rasende fart ad 
+foulum til . Bent havde gjort regning på , at de 
+ikke ville blive forfulgte , da han havde iagttaget , at 
+kun få af bønderne vare beredne og disse allerede af 
+sadlen , idet de med sorgløs ligegyldighed havde ladet 
+hestene skøtte sig selv , så de søgte til marks ; men 
+beregningen ville næppe slået til , hvis Johan goerdes 
+ikke var bleven gjort ukampdygtig . Nu slap de 
+
+uhindret til foulum by , og der- standsede de , idet 
+både Jesper og de to bønderkarle her forlod dem . 
+„ Tak for din troskab , Jesper ! “ sagde Knud , 
+„ og nu have gud dig , indtil vi atter mødes i bedre 
+tider ! “ 
+Derpå red Knud videre med Henning og Bent , 
+som havde beholdt Jespers hest ; men de bøjede snart 
+af fra vejen og søgte ind på heden mellem foulum 
+banker . 
+„ Bedre dog at skye , end at steges levende , “ sagde 
+Henning , idet han brød tausheden . 
+„ Vi må love for Bent , som fandt på det 
+råd , “ svarede Knud ; „ dog agter jeg ikke nu at ride 
+meget længere . “ 
+Han kunne ikke løsrive sig og ville , forinden han 
+drog bort , forvisse sig om Tjeles skjebne . Han steg 
+da af hesten og lod den blive hos sine svende i en 
+snever Dal bag nogle buske , medens han selv besteg 
+den nærmeste bakke , hvorfra han havde udsigt til 
+gården . En stund lå han her i den høje lyng , 
+idet han tænkte over den forløbne måneds hændelser 
+og denne morgens eventyr . Det hele tyktes ham at 
+være som en drøm , og han var til mode , som om der 
+var gået et helt år og ikke en måned , siden den 
+nat , da han rømmede fra Tjele for at følge sin foregivne 
+morbroder . Med tilfredsstillet hevnfølelse tænkte 
+han på det velrettede skud , hvormed han havde 
+lugtet bedrageren og hørte atter i ånden pilens 
+hvin , da den for af armbrøsten , da et råb bag 
+ham vækkede ham af hans grublen . Det var blot 
+Henning , der af nysgerrighed var gået op på bakken 
+
+ester ham og som , idet han kom på bakkekammen , 
+så den første røgsøjle hæve sig fra borgens 
+tag . 
+„ Så , “ sagde han , „ nu tændes bålet ! “ 
+Knud sprang op og så stum til . Stedse tykkere 
+væltede røgen frem , og det sås , at ilden bredede 
+sig , mens i det samme et vældigt jubelråb lød over 
+til dem og meldte om mordbrændernes ville glæde 
+over , at nu ville snart en adelig Borg til være en 
+gruushob . 
+„ Havde jeg blot vidst det , “ sagde Knud i stor 
+harme , „ at grevens og kong Christierns venner vare 
+af den sort ! I fire slægtled levede vor æt uanfegtet 
+i deres vælde i dette gamle hus , og nu skal 
+det falde for ufrie mænds formastelige overlast ! “ 
+„ Nu , “ sagde Henning , „ det lykkedes dig ikke at 
+holde huset usfamferet af skalke ; dog bliver jord og 
+skov og al anden herlighed . “ 
+„ Gud må det vide , “ sagde Knud med et mørkt 
+blik , „ om det bliver for mig ! Hørte du det smædeord , 
+den spydskarl tilkastede mig og kaldte mig en 
+vanbyrding ? Hvad tænker du derom , Henning ? Du 
+hørte vel den tale før . “ 
+„ Nu , Knud , “ sagde Henning med et lyst blik og 
+bevæget stemme , „ det er mig plat umuligt at tro 
+så slet om din moder ; hun har en dydig kvindes 
+mine og lader . “ 
+Knud så glad og velvilligt på sin legebroder 
+og rakte ham hånden . 
+„ Lad huset brænde , “ sagde han så , „ vorder blot 
+æren frelst ! “ 
+
+han kastede endnu et blik over til den brændende 
+Borg og vendte sig så for at gå ned til 
+hestene ; men i det samme så han , at nogle ryttere 
+vare komne til , og endnu inden han havde nået bakkens 
+fod , trådte hans Thordsen ham i møde . 
+„ I en tvefold ulykkelig stund , “ sagde hans , 
+„ modes vi , Knud Mogensen ! Jeg er et dødens 
+sendebud ; eders fader har udåndet på rejsen 
+herhid og ligger lig ovre i lindum skov ; så langt 
+bjergede jeg ham , men døden havde de rappeste ben , 
+og Herren var ham nådig , at han lukkede hans 
+øjne i tide og sparede ham at se sin fædreneborg 
+hærjes . “ 
+Knud hørte denne tidende med blandede følelser 
+og kunne ikke andet ; thi han mindedes ikke den dag , 
+da hans fader havde viist ham kærlighed ; døg følte 
+han sig grebet af budskabets alvor , blottede sit hoved 
+og sagde : 
+„ Da være gud hans sjæl nådig ! Min fader 
+var han døg , var han mig end aldrig god . I fortælle 
+mig nu om hans endeligt . “ 
+Hans gav nu Knud en kort beretning om toget 
+til Svenstrup , slaget og hr . Mogens sidste levedage . 
+Det forundrede Knud , men bevægede hans hjerte at 
+høre , at hans fader , da han lå såret på valdpladsen , 
+havde spurgt efter ham og udtalt sin glæde 
+over , at hans søn ikke havde fegtet på bøndernes 
+side og imod ham . Hans spurgte dernæst til Genete 
+og Margaret og overraskede ? ikke lidet ved at høre , 
+at Vigand var draget så langt bort med dem . 
+
+„ Hvad tænker i om den sortebroder ? “ spurgte 
+han Knud . 
+„ Jeg ved ikkun lidet om ham , var han end min 
+læsemester i nogle år , “ svarede Knud ; „ ej heller kan 
+jeg pege på det og det og sige , det er ikke redeligt og 
+ret , og dog , hans Thordsen , sad den sortkappe nu 
+midt i bålet på Tjele , hvor ilden gløder hedest , 
+det skulle ikke fortryde mig . “ 
+Hans hørte i taushed dette ejendommelige svar , 
+men gav i sit stille sind Knud ret . Derpå underrettede 
+han Knud om , at hans pligt kaldte ham snarest 
+til Havreballegård , hvorfor han opfordrede Knud 
+til straks at følge med og antage sig hans faders lig . 
+Han rådede Knud at føre det til Mariager at 
+jordes der ; thi hr . Mogens ' s fædre havde givet rigelige 
+sjælegaver til klostret , og tillige udtalte han den 
+mening , at det ville være klogt af Knud at vise sig 
+der og træde frem som sin faders søn og rette 
+arving ; men denne indblanding og den myndige tone , 
+hvori hans Thordsen talte , behagede aldeles ikke 
+Knud , hvorfor han hørte derpå i mut taushed . 
+„ Så oprette i og , hvad er forset , “ sagde hans , 
+inden de stege til hest , „ og forblive fra nu af hertugens 
+sag tro ! “ 
+„ Og min moders ! “ sagde Knud barsk , idet han 
+sprang i sadlen . „ At værne om hendes ære , som 
+og er min egen og min søsters , dertil står fornemmelig 
+min hu . Dog , nu først fort at sørge for 
+den døde ! “ 
+Ende på første del .