diff --git "a/normalized/1871_MeyerE_DeSammensvorneUnderFrederikDenSjette.txt" "b/normalized/1871_MeyerE_DeSammensvorneUnderFrederikDenSjette.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1871_MeyerE_DeSammensvorneUnderFrederikDenSjette.txt" @@ -0,0 +1,8969 @@ +De sammensvorne , +eller +Frederik den sjettes ungdom . +Original roman . +Første kapitel . +Den gule Kavai . +I klædeboerne , skrås for Skovbøgade , ligger endnu +i vore dage en ejendom , som for 60 år siden +var arnestedet for store politiske planer og lige så roman “ “ “ +Begivenheder , der på et hængende hår nær , +kunne have haft stor indflydelse på Danmarks stilling +og politiske betydning . +Stedet der egentlig er en gård , har et baghus , +hvis ene side med sin mur vender ud til dyrkjøb , +( frueplads ) og hvis stue og første sal i lang tid +blev benyttet af en offentlig auktionsholder , der her +solgte indleverede møbler . +Da auktionsholderen hed hornbek . kaldtes gården +i lang tid hornbeks gård , om den kaldes således +endnri for vi ikke asgsore , men vist er det at de tildragelser + +der foregik her , er ligeså intcresante som +lærerige , og det er disse vi , som et historist , romantifl +emne , ville forelægge den ærede læser . +En efterårsaften i skumringen stod en ung smu +pige ved et vindue i det angivne steds stueetage +som vendte ud til dyrkjøb , hun spejdede utålmodig +til begge sider af gaden . +Hendes uro tiltog med mørket , og hende ? Utålmodighed +var ikke fri for at være blandet med angst for +at der skulle være hændet den hun ventede , et eller andet +uheld . +Jeg forstår mig aldeles ikke mere på Carl , mumlede +hun , han er ikke mere som for . Før var han åben , +meddelsom , munter og lignede et menneske på 28 +år , nu ligemed et er han bleven alvorlig , dybttænkende +og hemmelighedsfuld . +Han har fået en dyb rynke i panden , en sæl +rynke og det er en forlovet som tæller dagene til +han skal føre mig fem hustru ind i sit hyggelige hjem . +Kendte jeg ikke hans trofasthed og ærlige sind . +Ville jeg bestemt være jaloux , men jeg ved han elsker +ingen anven end mig , og dog er jeg misfornøjet , i aften +må jeg tage ham ordentlig i skole , han skal åbne +mig sit hjerte og sige mig , hvad det er for en mystisk +hemmelighed der trykker ham . +Nu er det akkurat 24 timer siden han var her og + +ganske hemmelig ; hvad skal det betyde ? siden vi er +forlovede med faders samtykke , sniger han sig ind i +mørket , hvor han har lov til at gå ved høiiys dag ? +Da jeg gjorde ham bebrejdelser iaftes desangående , +tog han mig så ikke om livet — thi han er nu allid +indsmigrende , og sagde : kjæresfe Aline , spørg mig ikke , +men stå imorgenasten ved denne tid ved trappevinduet +i mørkningen , når jeg og nøgen som jeg har +med mig kommer gående , jeg stort den gule kavaj +som du har lånt mig — hvorpå du kan kende mig +— så lukker du hurtig begge vinduerne op og lader +uden støj trappen glide ned på forfouget , men behold +rebet i hånden thi i det sekond jeg og den +mcdhavende person er sluppen ind i værelset , trækker +du hurtig og uden støj trappen tilveirs igen og +lukker vinduet . +Du ved ikke hvilken uhyre tjeneste du gør mig +derved . +Alle , mine spørgsmål om forklaring besvarede han +med Kys , og atter Kys , og da han forled mig i kavaien +— jo den klædte ham rigtignok nydelig , bad +han så inderlig , så ømt : — at hvis jeg havde ham +kær , måtte jeg opfylde hans ønske . +Nu står jeg her over en halv time i mørket og +han kommer ikke , jeg er så angst at der skal være tilstsot +ham noget — og dog kan jeg ikke nægte at det +er en egen ting , for jeg skal ikke blot vente min kjæresfe , +men også en anden ubekendt i mørket . + +snak , man må ikke gøre kvalm for så lidt . +For det første vare de ikke maskerede . +Nå , det vare de ikke , så jeg ikke selv den gule +Kavai ? +Det er ingen maskerade , men en klædning . +Og dernæst kom de fra knabrostrcrde , så løjtnanten +ville nok grine os ordentlig ud , når vi gjorde +spræl for ingenting . Nej , lad os h ller gå over i +stndigårdens ruiner , der er de nok . +De talende fjernede sig , og lidt efter rejste Carl sig +op kastede kavaien og papmachenæsen fra sig og udbrød : +tak Søren for hjelpen — nu er skrinet frelst . +Tag du nu benene på nakken og gå derhen hvor +du ved nok — list dig over gården med forsigtig , +hed , jeg kommer senere , +velan ! svarede skaren med en velklingende malmstemme . +Han sagde kun dette ene ord , men det efterlod +en lyd som af en skibsklokke , han gik stille ud af +døren og forsvandt i mørket ovre i Skoubogade . +Du må give mig en forklaring Carl , sagde Aline , +hvad er alt dette ? Er du en tyv , siden du er forfulgf +af min egen faders folk ? +Aline , tvivler du om min redelighed ? Såsandt +gud lever er jeg ingen tyv , men en ærlig mand , +der søger at sikre den ham betroede skat for enhver +nysgerrig eftersnusen . +Jeg tror dig elskede Carl , men siden du betroer +mig din skat , som jeg skal bevogte som mit eget liv , + +i politiløitnantcns eget hus , så kan du vel også +betro mig hemmeligheden som står i forbindelse dermed . +En +erd binder mig kjereste Aline — ellers ville +jeg betro dig alt , thi du ville være ligeså tavs og +fro som jeg . +Lad det nu være godt Carl , men var det så ikke +bedst at vi gik over i lejligheden , her er så koldt og +mørkt . +Du talte om at du ville vogte min skat , har du +et sikkert gemmested ? +Ja jeg har ; fader er ude men han kommer snart +hjem derfor må vi skynde os , her er et salfkt panel , +og et lignende er der bagved min seng i mit sovekammer +— hvor vil du at jeg skal gemme skatten ? +Her er det bedst , da den af og til bliver forøget +eller formindsket , og det må altid ste uset af andre . +Godt så gemme vi den her . +Ja men Aline , papirerne , der er langt vigtigere +end guldet , måtte du helst gemme i panelet i dit +sovekammer . +Som du vil bedste Carl , kom med dem . +Nej ikke nu , her er nøglen til skrinet , jeg betroer +den i dine hænder , gem det i morgen med forsigtighed . +Hjelp mig nu kassen hen til panelgjemmet . +Gerne , men gud hvor er den tung , der er meget +guld i den . +Ja , kære barn , der er for 80 , 000 daler , og hvis + +den ikke var reddet af d g — var den nu tabt for +selskabet . +Hvilket selskab ? +Ligemeget elskede pige , du ved at det er en betroet +skat — og at den tilhører et selskab — du har +nøglen til vort ve og del , mere kan jeg ikke sige dig . +O , jeg skal nok få mere ud , mumlede Aline . +Hvad sagde du , bedste pige ? +At du må over med og drikke the før du igen +går bort . +Jeg har rigtignok meget at varetage . +Nå det har du min ven , nej jeg flipper dig ikke , +du går straks over med . Christian den syvendes +gule kavaj skal døg alligevel først hænges på sin hædersplads +igen og — +hvordan , er det salig kong Christians kavaj ? +Ja ved du ikke det ? Onkel gram var jo hans +kammertjener og det er et af hans arvet . ykker . +Det er besynderligt , sagde Carl , hvorfor lånte du +mig netop den ? +Det skal jeg sige dig , fordi der knytter sig et sagn +og en tro til dette gule overstykke . +Virkelig , det har du aldrig talt om . +Ja , så har jeg glemt det , men nu skal jeg fortælle +hvad jeg selv har børt . Da kongen havde forvist og +skilt sig fra dronning Mathilde , vor nuværende konges +moder , faldt han på alle slags indfald . +Et af disse var at han ville have en kusk « k : vai + +for det var jo dog ham der holdt statens tømmer i +sin hånd , sagde han . +Mep enkedronningen og gultberg log imidlertid +tømmerne fra ham , men lod ham beholde den gule +Kavai — da han nu engang gik og græd og vred sine +hænder nede i haven , hørte han en fattig kone som +ligeledes græd og jamrede sig der hvor hun lå og +lugede et bed . +Hvad græder du for gode kone , sagde han og +standsede . +Ak min mand har forladt mig , svarede hun . +Din mand , er alle mænd da bødler ? +Ak nej , men han er død . +Død — nu ja det er også den eneste undskyldning , +der mutter , sagde kongen , tag denne håndfuld dukater , +som jeg har knebet fra min stedmoder , bed så +for alle de stakkels koner , som er forladte af deres +mænd . +Konen sank målløs ned for kongens fødder , kyssede +hans gule kavaj og vædede den med sine tårer . +Jeg er et sskldagsbarn herre konge , råbte hun , +og jeg seer , hvad ingen andre seer , så længe i bærer +denne Kavai skal ingen uheld eller efterstræbelse ramme +eder , der skal være held i den og med den , og +alle sorte planer skal prælle af fra den gule kavaj . ' +hoho , sagde kongen , er det sandt , fia har jeg i dag +gjort den bedste handel i hele mit liv . +Så havde kongen vel den gule Kavai på da + +englænderne gjorde i agt på ham i Storebælt ? spurgte +Carl . +Netop , det var hans eneste våben . +Jeg tror du har ret Aline . Havde ikke kavaien +øvet sin magisfe kraft — så havde jeg i dag været +meget uheldig . +Kan du husfe da du friede til mig Carl ? +Ja det var for et år siden , du sad i kakkelovnskrogen +og frøs fordi du havde koldfeber . +Ja og det var mørkt , så du kunne ikke se at jeg +sad indsvøbt i den gule Kavai — jo den er heldig . +Nuvel , jeg tror den er heldig for os begge to , +længe leve den gule Kavai ! Kom nu kæreste Aline +og lad os drikke the . +Gennem en hel del kolde og mørke værelser , gik +de to forelskede arm i arm over til de oplyste og +varme værelser som vendte ud til klædeboerne . +Faderen var vel ikke kommen endnu , men man ventede +ham hvert øjeblik hjem fra politikammeret . +Themasfinen stod og snurrede på bordet og bidrog +sit til den hyggelige aftenscene , som politiløitnanten +med så stort behag altid nød i sin families skød . + +andet kapitel . +En eedsvoren forsamling . +Efter ttebordet , hvor politiløitnanten i det fortræffeligsle +humor oplæste statstidenden for sin datter og +svigersøn og dvælede navnlig ved beretningen om +den store Napoleons seiervindinger , var stemningen +så oprømt som den overhovedet kan være ved ttevand +og smørrebrød . +Politimanden var inderlig tilfreds med at have endt +sin besværlige cmbedsgjerning i den forløbne dag , uden +bidsfere eller fejlgreb og han greb lejligheden til +at fremkomme med et forflag som længe havde ligget +ham på hjertet . +Der er nu knapt 6 uger til den tid jeg har lovet +jær kære børn at holde bryllup , og jeg kan ikke fortænke +jær at i længes efter den tid , men jeg gruer +for den — fordi jeg så kommer til at bo ene , og drikke +min the serveret af Ane . +Da i dog ikke har lejet endnu og alle disse mange +værelser dog må stå ledige , så vil jeg foreslå jer +en ting som jeg har tænkt over hele dagen . +I kunne bo i baghuset , der jo i grunden er et forhus +ud til dyrkjøb . + +lejen i skal betale mig er ilte for høj for eder — +i skal blot ligesom nu drikke the med m g hver aften . +Aline kan jo passe sin dont hele tagen og engang +imellem stiftes vi al spise til middag hos hinanden . +Men theen om aftenen drikke vi her hvs mig , for +i ved det er min kæreste vane — og når jeg så +tager mig en lille lur som sædvanlig , ovenpå embedsbesværlighcderne , +førend jeg går i klubben for at +ihre min Boston , så er i jeres fri mand hele resten +af aftenen , hvad synes i om det børn . +Jeg synes godt om det , sagde Carl , og når fader +og jeg stemmer derfor , så er min lille kone i mindretallet +og må følge trop med . +Og jeg flutter mig med glæde til pluralitefen , +sagde Aline oprømt , idet hun kysscde sin fader og rakte +Carl hånden . +Nå tut rar jo prægtigt , nu skal du øgså have +en present mit barn . +Te giver rødhætten og et divertissement i aften i +komedien — det er sådan et rart stykke . +Nu kan du more dig , Carl henter og bringer dig +nok ; jeg kan mærke at Ole lukøie , den strik , begynder +at klippe kaniner , god fornøiesse , pak dig godt +ind for luften begynder nu at blive kølig . +Adio børn , undskyld mig . +Og dermed gik fatter ind i sit kabinet med statstidenden +i hånden . +Klæd dig så på bedste Aline , sagde Carl , thi + +sandt at sige har jeg lidt hastværk i aften . +Gå du kun kære ven , jeg arbejder på broderiet +til faders lænestol , du ved at det snart er faders +fodselsoag , og jeg kan så rart sy derpå i aften . +Så er du da ikke vred på mig fordi jeg går . +Nej min elskede ven , gå du kun , mine bedste ønsker +og jeg følger dig i tankerne . +Carl gik , og næppe var han ude af døren førend +Aline snappede den gule Kavai , satte næsen med knebelsbarterne +på , kastede kavaien om sig . og sneg sig +langsomt efter Carl der tog retningen gennem Knabrvstræde +og drejede om i Brolæggerstræde . +Hun så ham blive stående uden for et hus , og +derpå forsvinde . +Hun gik også ind i huset og kom til en indgang +over gården hvor en mand stod og spærrede passagen +for uvedkommende . +Det var meget mørkt , men da manden så den velbekjendfe +gule Kavai og den ham bekendte næse , forlangle +han ikke pasordet , men sagde blot , velan , +hvorpå hun hviskedee , Søren , og smuttede ind i den +store svagt oplyste sal . +Salen var næsten opfyldt af en betydelig del maskerede +personer , hvoraf flere stod og talte hemmeligt +og sagte med hinanden . +Aline svøbte kavaien tæt om sig og stillede sig hen + +i en vindnesfordybning , hvor hun uden at være synderlig +bemærket kunne iagttage hele kenne hemmelig » +Hedsfulde forsamling . +Flere personer tilsyneladende af hej rang og fremragende +stilling i samfundet , der hilstes af alle +med dyb ærbødighed , gik omkring og trykkede en og +anden af de maskerede i hånden , de benævnedes hr . +Kammerherre , hr . Greve og med lignenke titler . +Aline iagttog fra sin krog , at den sædvanlige hilsen +næst efter et håndtrvk var at føre hånden til +munden og dernæst lægge den på brystet , hvilket så +ud som et løvte om taushed og troskab . +Værelset var forsætlig svagt oplyst , thi hele belysningen +bestod i 6 los i en armstage , der stod på et +simpelt fyrretræs bord , på en forhøiniog , der var +stor nok til at rumme flere mennesker . +En lille sort protokol lå på bordet , det var alt +hvad der sås foruden de maskerede , i dette store +værelse . +Hun spejdede længe forgæves efter Carl , men kunne +ikke opdage ham , vistnok vare ' alle de tilstækeværende +forsynede med master , men de havde alle sædvanlige +borgerlige klæder på så at hun antog at hun nok ville +kunne genkende ham , selv om han havde masferet +sit ansigt . Hans høje velsfabte figur og hans levende +klare brune øjne skulle nok , mente hun , selv med en +smule forklædning , være genkendelig for hende . +I et sideværelse , ikke ret langt fra det sted , hvor + + + +gode mænd og forenede , skulle vi sætte kapitolet , +da der er forskellige ting af vigtighed som trænge til +afgørelse ? +Intet svar lød på denne opfordring . +Præsidenten ventede nogle minuter , derpå tog han +atter ordet og sagde : +de som tie samtykke , men for at overbevises om +det almindelige samtykke , beder jeg at måtte foretage +køntraprøve . +De som ikke ville have kapitolet sat , behage at række +hænderne i vejret . +To maskerede fra baggrunden efterkom denne opfordring . +Næsten +hele forsamlingen er for kapitolet , kun 2 +stemmer imod , følgelig erklærer jeg kapitolet sat . +Flere talere have begæret ordet , men forinden +må jeg tillade mig at underrette om , at foreningsstatten +er bragt i fuldstændig sikkerhed , hvorfor jeg i +et og alt indestår . +Da sandhedsvidnerne have berettet , at vi i uvis tid +kunne vente en politiundersøgelse , så have flere gode +mænd sundet det ^nødvendigt , at bringe skatten i +sikkerhed for sådan undersøgelse , ikke blot for midlernes , +men især for kapitolets papirers og dels medlemmers +skyld . +Bemeldte skat kan af kapitolet erholdes til enhver +tid , med 24 timers varsel , er man tilfreds med +dette arangcment ? + +en stærk mumlen opstået ved sagte og halvhøje +samtaler og mcningsudvexlinger mellem de forsamlede , +lod sig høre og vedblev en 5 — 6 minuter . Endelig +lød en stemme fra baggrunden af salen med det tydelige +spørgsmål : +hvor er skatten ? +I fuldstændig sikkerhed , på min garanti- er man +ikke tilfreds med denne oplysning og foranstaltning , +skal den være her i lokalet ved denne tid i morgen aften . +Lokalet +er udsat for undersøgelse , ytrede flere , garantien +er god , ytrede andre , medens maskerede i baggrunden +spurgte om stedet hvor skatten og papirerne +fandtes . +Præsidenten slog atter til lyd , og sagde : da det +forekommer mig som om man ikke er tilfreds med den +trufne sikkerhedsforanstaltning , skal jeg sørge for at +papirerne og skatten er her i lokalet ved denne tid +imorgen aften , på kapitolets ansvar og risiko . +Nej , nej , udbrød mængden — lad det være som +det er . +Vi ønske blot at vide hvor den er , vedblev man i +baggrunden af salen . +Da der lige heisfer enighed om dette punkt , beder +jeg dem der stemme for sikkerheden række hænderne +i vejret . +Næsten alle stemme for sikkerheden som den er , sagdr +præsidenten , idet han mønstrede de talrig oprakte hænder . + +nu kontraprøven , de som ønske at skat og papirer +deriblandt medlemslisten , skal være her i lokalet i morgen +aften ved denne tid under kapitolets eget ansvar +og risiko — behage at række hænderne i vejret . +Ln halv snes hænder hævede sig i baggrunden af +salen , men da flere af de andre master gjorde opmærksom +på , at alene medlemslisten kunne være farlig , +når den faldt i politiets hænder , så frafaldt +man øjeblikkelig al opposition og råbte at kontraprøven +skulle ikke gælde eller gjentagcs . +Præsidenten gentog dog kontraprøven og nu hævedes +ikke en hånd . +Foranstaltningen er altså billiget , sagde han med +synlig tilfredshed . +Førend vi nu gå over til fortsættelsen og afslutningen +af den tidligere begyndte diskution om selstabefs +formål , må jeg erindre om , at loven tydelig +angiver formålct . +Lovens 1ste paragraf siger udtrykkelig og klart : +„ Selskabets formål er ved lovlig e midler at arbejde +hen til at bevirke at frihed udbredes i Danmark , og +at de børgerlige indskrænkninger som absolutismen har +indført , gradvis hæves eller mildnes “ . +Enhver bestræbelse for at hæve sligt på eu voldsom +måde , er altså ikke blot ulovlig i landet , i +staten , men også ulovlig i selskabet . +Må jeg bede om order , streg en af baggrundens +master . + +numer 8l har ordet , sagde præsidenten . +Den betegnede maske nr . 8l , en høj mager person , +ilede som om han havde stor hast op til talerstolen , +fulgt lige i hælene af en lille tyk mand der havde +umage med at følge rr . 81 . +Han stillede sig ved siden as ham og sagde højt til +en nærstående : +jeg er hestetæmmer , og skal nok passe at han ikke +render lobst . +Mine herrer l brølede nr . 81 , det er på tiden af +vi afkaste trældommens åg : ethvert folk , der har +ønsket friheden har såt den , lige fra faraos tid til +Ludvig den 16des . +Vi føle af hænderne er bundne på os , velan vi +ville sønderbrvve lænkerne , vi have mund og vi tør +ikke tale , vi have hænder og vi tør ikke røre dem . +Kongen og magistraten er vore formyndere , er vi +da børn ? Frihedens sol har udsendt sine blodrøde +stråler over jorden , det er på tide af vi vækkes +af dvale , det er på tide af vi strælke de dovne lemmer +og ryste lænkerne af os . +Præsidenten har forkyndt ganske i absolutismens +ånd , af enhver voldsomhed er ulovlig både i landet +og i selskabet , men jeg bryder mig ikke om hvad præsidenten +siger , thi vi er ikke komne sammen for af nedkue +modet , men for af udbrede friheden i Nordens riger +og lande . +Det er på tide af di kaste masten og vife hvad vi + +bære i vort Skjold , jeg vil gøre begyndelsen med af +vise mit ansigt , ( her rev han masken af og viste et +mørkladent stærkt markeret ansigt , med et ondt udtryk +og lumske silende øjne . ) +jeg hedder grev satanio fra Bayern , og kan disponere +over store summer når det gælder friheden , +mit sidste ord er derfor fremad på enhver måde , +væk med bast og bånd , væk med absolutismen . +Efter disse ord , steg taleren ned af forhøjningen . +Præsidenten slog til lyd , og sagde , jeg protesterer i +selskabets navn mod de faldne udtalelser , loven forbyder +enhver voldsomhed . +Numer 82 forlanger ordet , streg den lille tykke +maske . +Præsidenten smilede og gav et bifaldende nik . +Mine herrer ! sagde taleren , jeg er grev satanios +skygge , jeg hedder puf og er sødt i Badstustræde . +Følgelig er jeg en af de nærmeste der kan imødegås +ham her . Også jeg vil kaste masten , fordi det er så +varmt og fordi jeg vil vise dem af jeg ikke er bange +for af sige greven sandheden lige i øjnene om han +også flclcr lidt til absolutismen . +Hvad kommer absolutismen i Danmark ham ved , +han siger selv af han er en bayrer , i grunden er han +kun en halv Bayer for han er fedt på grændsen af +østerig , med det ene ben i stciermark , dr er bekendt +for sine stiydende langhalede bæsner . +Mine herrer : det er på tide af vi afkaste brevleriets + +åg , Pokker skulle hasardere friheden på en +voldsom måde når man kan lirke sig til den med +det gode . +Han drømmer om farao og Ludvig den 16de , og +han er ligeved at tilråde en krig med magistraten og +kongen , ja han har allerede åbnet felttoget med en +hel del forspildte fraser , som skal sætte vore koners +og børns bet , ikke at tale om vore velsignede hoveder +og halse i vove , men jeg blæser af hvad grev +satanio siger — og det så stærkt som et stakåndet +menneske kan blæse , jeg ved meget godt at han ikke +risikerer noget , ser de store hytte sig altid , men de +små — de korte og tykke , dem går det altid ud +over . +Hans fætter lucifer flap til eksempel temmelig helskindet +fra Vorherre , da han råbte : væk med absolutismen , +vi er ikk : børn og behøve ingen formynder , +medens de stakkels djævle som fulgte hans eksempel +måtte gå ad helvede til , hvor de fik det meget værre +end de havde haft det for . +Vi er ikke komne sammen for at kue model , siger +han til dem medens han holder dem ud over risten , +men for at vise hvad vi bære i vort Skjold og for at +komme så meget dybere i suppedasen . +Mit sidste ord er derfor , bryd dem ikke en smule +om hvad den satans Greve har sagt , ban vil blot +bruge ? er til at rage kastanierne af ilden , og siden efter +råbe væk med tosserne , væk med de fårehoveder + +som lade sig lede til slagterfolden ; det var det jeg +ville sige , og synes de at jeg har vrøvlet alt for +længe så skal de ikke bryde dem en pejs om det , +det var kun for også i denne henseende at kunne +overtrumfe den foregående magre taler . +En umådelig latter og bifaldsmumlen fulgte den +tykke pnfs foredrag . +Et nyt numer begærede ordet , da en tumel opstod +i forværelset , og Søren styrtede ind i salen med de +ord , politiet , politiet . +Alle blev grebne af skræk , og nogle navnlig de i +baggrunden slåendt flygtede ud af vinduer og døre +som vendte ud mød kompagnisfræde . +Præsidenten slog til lyd , og sagde , mine herrer , vi +have intet ulovligt formål og vi hare ikke begået +nogen voldshandling , lad os derfor forholde os rolig , +og lade lovens overholdere troede ind . +Søren bad potitipersonalet at træde ind . +Førsamlingen iagttog en roligere holdning efter at +baggrunden eller de fine , som de kaldtes havde forladt +salen . +Politiet trådte temmelig mandstærk ind , i spidsen +for dem gik politiløitnanten , ligefrem ført af schlangenbusch +der her for første gang viste sig med politi « +Flildt uden på frakken . +I kongens navn , sagde politilsitnant gram med +høj og tydelig røst , befaler jeg af tage masterne af . +I + +man tøvede , dog ' var der flere som straks efterkom +opfordringen . +Hr . Politiløitnant , de skal straks blive adlydt , kun +anmoder jeg om , først af målte gøre dem en meddelelse . +Bil +de så gøre det snart , thi politiet må adlydes . +Præsidenten +nærmede sig ærbødigt politiløitnanten +og tilhvidskede ham . +Deres datter Aline , min forlovede , er her tilstæde , +hvilket beviser af selskabet har et lovligt og hæderligt +formål , prostituer ikke hende og dem selv , det er +hende i den gule Kavai der står henne i vinduesfordybningen . +Befal +af enhver skal demaskeres , men af de som ikke +ville demaskere sig her i salen , kunne gøre det for +dem som øvrighed , i værelser ved siden af . +Politiløitnanten studsede . +Carl du her ? sagde han , er min datter Aline virkelig +også hr ? +Ja fader ! +Et strengt blik besvarede dette tilhviskedee ord , som +« berettiget , +de tilstædevæcende må alle demaflere sig , sagde +gram strengt , men de som ønske eller foretrække kun +at demaskere sig for mig i værelset ved siden af tillade ? +Det . +Politiloitnanten stred henimod døren . + +men grev satanio der alter havde påsat sig masten , +spærrede ham vejen . +Et ord , min herre , råbte han , de er absolutismens +tjener , jeg er frihedens ven . +Enhver revolution er mig en fryd og alt polrtivæsen +er mig en afsky . +Følg mig , om de tør . +Grib ham , sagde gram vredt , men ordet var næppe +udtalt før greven var smuttet gennem døren . +O , min herre , sagde puf , bryd dem ikke om den +skrålhals — de hører nok på skrydningcn at det +er et wsæl — forresten er det min herre — men kan +jeg være det ærede politi til tjeneste , skal jeg snart +overbevise dem om , at min herre greven af satanio , +ligesom hans ærede ven , forræderen schlangenbusch , +kun er indtrådt foreningen , for at føre den på +glatis , eller for at bringe den i fidtefadet . +Jeg anholder dem , snærrede gram . +Det er naturligt , jeg er en ærlig mand . +Det de der siger er en fornærmelse mod politiet , +hvorfor de vil blive aparte straffet . +Ak , jeg må finde mig deri , thi jeg har haft lejlighed +nok fil af være en kjeltring , men jeg duer rent +ud sagt ikke fil det . +Bort med ham , befalede gram , og to betjent « førte +puf ud af salen . +Gram vinkede af præsidenten og af den maskerede + +i den gule Kavai og sagde : træd ind i værelset ved +siden as og drmafleer dem . +Aline hørte tydelig sin faders befaling , men som +om hun anede en højst ubehagelig forklaring , eller +frygtede for en smertelig udgang af denne forlegenhed , +lod hun som hun ikke havde forstået vinket eller befalingen . +Hun +tøvede tvilvrådig , og grundede endog på om +hun ikke kunne løse krogen af vinduet i hvis fordybning +hun stod , og flygte ud i baggården ad den +vej , men hun måtte have Carl med sig og vinkebe +derfor af ham . +Carl nærmede sig straks , men i en anden hensigt , end +t flygte . +Han greb hendes hånd og sagde : fader ved af +vi begge er her , vi må se af formilde ham , en flugt +ville kun forværre sagen ; kom elskede pige . + +tredie kapitel . +En ivrig embedsmand . +De to master fulgte omsider gram ind i værelset +ved siden af salen . +Ingen må komme ind før jeg kalder , befalede politiløitnanten +de nærved slående betjente ; derpå lukkede +han døren , og for at være sikker på ikke at overraskes , +skød han slåen for . +Nu bort med masterne , sagde han med rynkede bryn . +Carl og Aline toge på engang masterne af og +slode førlegne for faderen . +I have altså bedraget mig utaknemmelige . +Min egen datter og svigersøn i et oprørskomplot +— du er præsident Carl — jeg har elsket dig som +min søn , men her er ikke tid ril lamenteringer — +udlever komplottets kasse og papirer . +De er ikke her , og fra nu af ikke i mit værge . +I kongens navn , udlever dem eller jeg belægger +dig med arrest . +Kassen og papirerne er ikke i mit værge , jeg kan +ikke udlevere dem . + +fader , sagde Aline , selskabet har et godt og lovligt +formål — Carl har gjort hvad han kunne for at +holde det i det gode spor , det kan jeg bevidne . +Det er muligt , og da jeg kender ham vil jeg tilføje , +det er måske aldeles vist — men ligeså vist er det +at man her arbejder på oprpr imod kongeloven , hvem +der findes blandt oprørere , må tage skade for hjemgæld , +tag din forlovelsesring af og giv ham , Carl +giv hende fin ring tilbage . Den forbindelse hvbrtil +jeg har glædet mig så meget er fra nu af hævet . +Fader , det er ikke dit alvor ! Carl har villet frelse +selskabet for at forløbe sig , derfor vil du ikke straffe +ham og dit eget barn . +Adlyd , det bliver som jeg har sagt . +Begge de unge mennesker slode ubevægelige med +tårer i øjnene . +Aline , vi må adlyde din fader , mit hjerte vil +bløde — men vi skylde ham ærbødighed og lydighed +som din fader . +Men ikke min tyran , jeg adlyder ikke en uretfærdig +befaling ; kvinden forlader fader og moder og holder +sig til sin mand . +Gå din vej øjeblikkelig , sagde gram forbitret , der +er en udgang til Compagnistræde , skynd dig , afskyelige +datter , gå hjem — Carl har blandet sig ind i en +forfærdelig historie , men han er tusinde gange bedre +end du — han ved hvad der er min pligt . + +Carl , min kære forvildede dreng — giv mig Alines +ring — du skal få din sendt . +Og om du knuste ringene tillige med fingrene , +— jeg forlader ham aldrig , kom Carl . +Nej , Aline , livet er mig ikke så kært som din +kærlighed , men for mig er den , du nægter at adlyde , +ikke blot din fader , men politiembedsmand , jeg må +adlyde , hvad det så end koster . +Hulkende som et barn drog Carl forlovelsesringen +af sin finger og lagde den i grams hånd , som han +kyssede og bedækkede med tårer . +Fader , bad han , vær ikke for hård , må jeg kysse +hende for sidste gang . +Gør det , hviskedee gram dybt rørt , men hurtigt , +pligten byder mig at påskynde alt . +Carl og Aline kastede sig i hinandens arme i en +lang slum omfavnelse , under hvilken Aline segnede +bevidstløs og bleg som et lig til jorden . +Ak hun dør , råbte Carl med gru — hun dør , +Aline — mit alt — o tag mig med dig , gid vi begge +måtte dø for din faders fødder . +Gram viskede en tåre bort fra sine øjne . +Hun kommer sig — sagde gram , det var kun sindsbevægelse +— Carl — det skete kan ikke gøres om . +Pligten byder det — men jeg flatter dit hjerte , før +hende ud i den fri luft — før hende hjem og befri +mig fra enhver skandale — jeg har tillid til dig , +jeg giver dig en times frihed på æresord — om + + + +krigen . +Da voldsmænd tog os Slesvig bort — +Europa stod som pjall , +der taltes ej om skam og tort , +nej — næveretten gjalt . +Da brandenborgerørnen slog +sin klo i brødres land , +frk folk til slaver , konger jog — +ej rørte sig en mand . +Men nu , da Frankrig „ færdig står “ +At tæmme list og svig , +et Nore gennem verden går +og høres harmefkrig . — +det er på tid gud holder dom +om hvem han kalder sin , +thi „ U fejl bar “ er ej i rom , +langt mindre i Berlin ; +det er på tid gud holder r t +og gi ' er os vort igen , +den som det gør ved blodig tvæt — +ham kalde vi vor venthi +bede vi gud fljærme dem +som trodse boldsmænds lejer , +dem følge lykken ud og hjem +dem skænke Herren Sejer ! +Eduard Meyer . + +en time må du være på kamret , hvad jeg blot formår +stat jeg gøre før dig , gå nu , før hende ud +så godt du kan , kære Carl — tag en vogn hvis +det ikke kan undgås , men skjul så masken og +kavaien — nej , gå hellere — men om en time må +du være på kamret . +Det lover jeg , hvis Aline lever , hvis ikkecarl , +hun ved at jeg er politimand , jeg skal indestå « +For mine anholdtes sikkerhed . +Med disse ord skjod han Carl , der bar den endnu +halv bevidstløse pige på sine arme , ud i den mørke +gang som førte til Kompagnistræde . +Efterat Carl og Aline vare ude af synskredsen aftørrede +gram sine faderlige orne og lagde ansigtet i +politiløitnantens folder , åbnede døren og sagde : +Slangenbusch , lad 2 — 3 ad gangen træde ind +og demaskere sig . Resten kan demaskere sig i salen . +Kun de som absolut fordre at demaskere sig for mig +personlig , kan træde herind ; sørg for at det hele +går roligt og hurtigt , der behøves ku » at anholdes +en halv snes af bestyrelsens medlemmer , deriblandt +dr . Dam . +Doktoren er her ikke i aften , hr . Løjtnant ! +Fy , for Pokker , og det er den vigtigste . +Man skulle dog antage at præsidenten for sligt et +selskab er den vigtigste , sagde betjenten med et skulende +blik . + +det er noget snak , Slangenbusch , de som overløber +kan mindst antage , at det er vigtigt for os at +nappe en mand som har gjort . stg de største anstrengelser +for at holde skibet på ret Kiel , end en mand +som stadig har arbejdet på af bringe besætningen i +oprør — men lad dem komme som ville ind til mig , +er der mange ? +Kun 10 — 12 personer og jeg tror af det er fint +fløj ! . +Ja fløjlet kan jo også blive smudsig , ikke sandt +Slangenbusch . +Den tiltalte blev ildrød i hovedet , han vidste nok +hvortil hans chef sigtede . +For af skjule sin forlegenhed , eller rettere sin forbittrelse +gav han sig i færd med af udføre den modtagne +ordre med stor ivrighed . +De personer som 2 ad gangen demasfcrede sig for +politiloitnanten vare vistnok meget hoitslåcnde , eller +i det mindste fornemme personer , thi medens de efter +demaskeringen behandlede gram som ligemand , viste +han dem den største ærbødighed og agtelse . +Alle vare de indtrådke i selskabet i den hensigt af +være dæmpere for af man ikke skulle gå udenfor loven , +og alle vare de enige om af dadle dr . Dam ag +grev satanio , der ville gå til aderligheder , medens +de bestandig og ivrigt havde støttet præsidenten i hans +rosværdige bestræbelser for , af holde selskabet på petiiionens +og lovlighedens gebet . + +ville man da ikke absolutismens afskaffelse og kougens +forsagelse , spurgte gram , en meget fornem +mand . +Ingenlunde , tror de så jeg ville have deltaget , +nej man vil ansøge om at folket måtte give råd i +dets egne sager . +Og kan de beedige at der ikke i selskabet er fattet +nogen beslutning om kongens forsagelse , eller kongelovens +kult kastelse . +Ja det kunne vi beedige , desuden beviser forhandlingsprotokollerne +tydeligt at det er lykkedes præsidenten +Carl theisner , ved vore og mange loyale medlemmers +assistance , at modarbejde og tilintetgøre alle ulovlige +forslag . +Del glæder mig at høre , thi af foreningens love +har jeg intet ulovligt kunnet uddrage . +Meget sandt hr . Polililøitnant , og det er vor og +præsidentens eneste bestræbelse at holde beslutningerne +på lovens grund , +godt , det vil gavne de implicerede , men dem der +komme hyppigt med forslag om voldsomme forholdsregler +må vi have fat i , navnlig , dr . Dam og grev +satanio . +Hvad den første angår , da bliver han altid overstemf +oz bekæmpet af os og præsidenten . Hans ideer +dreje sig altid mest om trykkefrihed og skattebevillings +ret , den anden bliver stadig ud ' er fordi puf hans tjener +eller lekretair , gør ham til latter , hvilket lader + +formode at hans revolutionere hensigter aldeles ikke +ere alvorlig mente . +Hvor boer greven ? +I hotel du nord . +Og doktor dam ? +I Dybensgade 17 eller 18 . +Tak mine herrer ! For en orden må jeg bede dem +om at gjenfage deres erklæring for forhørsprotokollen , +hvilket vil redde særdeles mange af selskabet fra straf +og forvisning . +Vil de behage at gå ud af denne sidegang , der +som de vel ved fører til Kompagnistræde . +Jo hr . Løjtnant , for vi blot st ørge Tem om en +ting ? En af de værste hylere i selskabet , der hyppig +fremkom med de voldsomste propositioner , har vi +set i politiets midte , hnr vi set og gættet ret , var +han her kun for at suste os , eller blev han fornærmet +fordi han ikke blev valgt til præsident ? +De spørger mig om mere end jeg som politimand +tør oplyse om . Men hvorfor valgte man ham da ikke +til præsident ? Mulig havde han da ikke gået over +til deruPder==P liliet . +Men han havde gjort det der er værre , han var +sikkert stukket af med selskabets kassebeholdning . +De havde altså mere tillid til den unge mand som +de valgte i hans sted ? +Ja visselig , thi kongen , selskabet og den gode orden , + +har ingen loyalere og redeligere mand end Carl +theisner . +Gram tande næppe skjule den glade bevægelse som +dette vivnesbyrd fremkaldte hos ham . +Han afbrød nu samtalen , idet han , under påskud , +at andre medlemmer stod for tur til at indlades , +demiterede de høje herrer , hvoraf han benævnede en +af dem ved titlen „ Hr . Kammerherre ! “ +Da disse herrer gennem sivegangen havde forladt +værelset , åbnede gram atter døren til salen og +lod efter tur 2 maskerede ad gangen træde ind til sig . + +fjerde kapitel . +Urokkelig beslutning . +Aline følte sig så svag og overvældet , da hun støttet +til Carls arm kom udenfor i den fri luft , at hun +næppe kunne stå på sine ben . +Hun zittrede på alle lemmer , som om hun havde +den stærkeste feber , hun var næsten kvalt af tårer og +troede at hun atter skulle besvime . +Ak , jeg kan ikke gå længer , jeg må sætte mig på +denne trappe . Du må endelig skaffe mig en vogn , +kære Carl , ellers kommer jeg ikke levende hjem , klagede +hun og kastede sig ned på en fremspringende stentrappe . +Kære pige , jeg kan ikke forlade dig i denne tilstand , +når en forbigående kommer skal jeg sende et +bud til hvrekudstcn i læderstræte . Ah , se der kommer +just en karett , sagde han glad . Saml dine kræfter +sammen dyrebare , jeg må ned til kusken at han ilke +drejer om af en Sidegade . +Bliv hos mig Carl , bliv min eneste ven — du +må ikke forlade mig . +Jeg bliver . Fat dig blot . +Vognen var imidlertid kommen nærmere . + +det var en hyrekareih , som skulle hen på Gammeltorv +og hente et herskab til bal , hvilket kusken +anførte som grund til sin nægten mod at køre for +en syg . +Den syge er politiløitnantens datter , sagde Carl , +og sygdommen består kun i en pludselig besvimelse , +du skal køre os hjem til grams bopæl der er i +klædeboerne tæt red Gammeltorv , så du kan tjene +dine tre mark og dog komme tidsnok til at hente +herskabet til bal . +Ved at høre veto troldomsord : „ Politilsitnanten “ +Og de « tre mark “ som han jo kunne putte i sin egen +lomme som drikkepenge , betoges en del af kndskens +betænkeligheder , han drejede ind med fortouget hvor +den syge sad , og spurgte nu kun for en sikkerheds +skyld om sygdommen da ikke var smitsom og om +patienten ikke lugtede af medicin , for så slete han al +landsens ulykke . +Da han var beroliget i begge henseender , hjalp +kusken Carl med at få Aline på den bekvemmeste +måde til sæde i karetten og smeldede på hestene +det bedste han kunne , for at gøre menneskeligheden en +tjeneste og tjene sine tre mark ndcn at manden : Hy . +Rekuesken , eller hersfadet mærkede det mindste . +Det varede derfor også kun kort tid førend Carl +og Aline vare hjemme i grams hyggelige bolig . + +kørselen og den friste luft , som Carl havde ladet +strømme ind af den nedslåede vognrude , havde gjort +Aline godt . +Endnu mere havde Carls kjærlegn og trøstende ord +oplivet hende , mest af alt følte den unge smukke pige +sig styrket og lettet ved den rigelige tårestrøm som +hun havde givet lust , idet hun sad trykket tæt op til +Carls bryst i vognen , og ved den faste beslutning +hun under kenne hulken havde fattet . +Carl havde lovet henve i et og alt at tø ' e hendes +ønsker , så vidt det stod til ham , og dette løfte beroligede +hende , ja indgav nyt liv og energi , så at +hun betydelig bedre trådte ind i sin faders hus hængende +ved sin forlovedcs arm , end da hun fornylig +forlod fin opbragte fader . +Hun satte sig bleg og mat ned i sofaen — og +sagde : +Carl , gentog dine ord , hvis mit liv er dig kært , +gentog og besværg at du i et og alt , så vidt du +formår det vil rette dig efter mine ønsker . +Søde Aline , hviskedee cael og knælede ned for den +elskede , aldrig har jeg følt som nu , hvad du er mig , +men hvad formår jeg ? +Alt , alt , det er ikke overspændthed Carl , men jeg +taler den rene hellige sandhed , jeg kan leve uden min +fader , uden mine slægtninge , som j g holder usigelig +meget af , men jeg kan ikke leve uden dig , jeg kan +ikke — du er mit hjertes pulsflag , min tilværelses + +åndedræt , mcd dig lever jeg , uden dig må +jeg dø . +Dyr bare pige , hav blot tålmodighed , du skal se +at alt kan endnu blive godt — — kun før vi ikke +trodse din faders vrede — han vil lære min uskyldighed +at kende . +Processen vil oplyse ham om at hverken jeg eller +selskabet har gjort os skyldig i noget ulovligt , og da +vil han give mig d ' n ring tilbage — — +min ven , sagde Aline , ringen er kun et symbol +en erindring — med eller uden ring er jeg din trolovede , +din brud , din uadslillclige hustru , men du +kender ikke min fader , når du tror at han giver +efter . +Jeg kender ham bedre , han glemmer aldrig at han +har grebet dig i en politiiag , selv om du var ligeså +ren som englene , fader er en af disse embedsmænd , +som b tragter embekssager sam det eneste hellige på +jorden ; familie , børn , venskab og menneslesolelse er +altsammen biting — han holder af dig , han ved , at +du har handlet som en rekassen mand , det indrømmer +han , men at du bliver hans talt rs mand , det +tillader han aldrig dertil er han alt for egensindig . +Hvad skulle vi da gøre , hvad kunne vi udrette ? +Spurgte Carl , bestandig knælende for den unge pige , +hvis energi syntes at vokse M nut for Minut . +Hun tog med sine hvide endnu rystende hænder om +den unge mands hoved , bøjede sig med ømhed ned + +imod ham , kyssede hans pande gentagne gange , så +ham derpå kjerligt ind i øjnene , og sagde : hvis du +havde mod , min Carl , moo som jeg , så kunne jeg +sige dig , hvad vi skulle gøre . +Sig det Aline , jeg har mod til alt hvad der kan +gøre dig lykkelig og tilfreds . +Ak , jeg frygter at du vil vakle og forstrækkes ved +mit forslag — skønt det er det naturligste af verden . +Kjæræ barn , du gør mig allerede forstrækket vcd +denne indledning — du vil da vel ikke at vi skulle +springe i stadsgraven sammen ? +Aline kunne ikke tilbageholde et lille latterudbrud +ved dette spørgsmål — o , nej det er ikke det , thi +det kunne jeg sagtens få dig til , thi bange for døden +er du ikke , men alligevel er du bangefor +hvad , for hvem ? +For min fader ! +Ja det er sandt ! +Og det er netop ham vi må overvinde . +Kære Aline , skal jeg åbne fjendtligheden mod den +mand , som jeg ønsker at kalde fader ? +Ja du skal , Carl , når du i virkeligheden elsker +hans datter , må du vise ham det , han har givet os +til hinanden jeg flipper dig ikke — hvad han så siger +eller gør , har du mod så springe vi ikke i stadsgraven , +men i en båd i Kallebodstrand , og flygte +sammen til Sverig . + +Carl sprang forfærdet op , flygte , flygte — Aline +— det var jo en skandale . +Carl , læg din hånd på mit hjerte , tal sandhed +for gud — jeg tilbeder dig , som en afgud — oh , +jeg kan ikke finde ord der betegner omfanget og dybden +af min kjerlighcd , svar mig nu — elsker du mig ? +Ja , ved den levende gud , oprigtigt , inderligt og +trofast . +Oh , Carl , jeg vidste det , men jeg måtte døg børe +det af dine egne læber , og 1000 gange må du +gentage og forsikre mig det samme , det er min lyksalighed , +mit livs glæde — og nu da vi tilhøre +hinanden , hvad vedkommer så politivrøvlet op , vi +have intet gjort , vi to er et , fra nu af betragter jeg +mig som din hustru — +Aline , vi må tage fornuften med på råd . +Jeg vil aldeles ikke gifte mig med fornuften , men +kun med dig . +Vil du da at jeg skal være ufornuftig kære pige ? +Jeg vil at du skal bortføre mig — ellers det sværger +jeg , bortfører jeg dig . +Aline , jeg er anholdt , flygte uden at ægte dig +ville være en skam . +Og ægte mig uden at flygte er en umulighed — +Carl , havde jeg ikke ret da jeg sagde , at du manglede +mod . +Hør mig blot med rolighed , kære pige . +Du ved at jeg slår i begreb med at købe et + +apolhek , din fader har endog lovet at supplere kjøbesummenmed +min +mødrenearv , men efter hans urimelighed +i dag , må vi jo slå en streg over apotteket . +Ja , sukkede Carl . +Vil du nu høre mig med rolighed ? spurgte Aline . +Tal kære pige ! +Politiloitnanten har anholdt dig , godt , du anholder +hans datter og søger til Sverig eller andensteds +hen med hende . Bi lade os vie hos den første den +bedste præst , jeg er fuldstændig herre over min mødrenearv +21 , 000 , onkel grams arv er 40 , 000 daler +mindst , du har 30 , 000 , vi slår alt sammen i en +- skål og kan da leve af renterne hvor det skal være . +Det er godt nok , men du er ilkc i besiddelse af +onkel grams arv eller moderparten , det er et , dernæst +slår mine 30 , 000 i prioriteter , hvoraf 4000 i +Niels Frandsens i agt — de skal først omsættes , det +fordrer tid . -- -- -- - +Niels Frandsen ? råbte den unge pige glad , og +rejste sig . Niels Frandsen , det var herligt at du nævnede +det navn . +Skal han maesfe hjelpe os ? +Ja min ven , sæt dig på sofaen , og lad os tale +fornuftigt sammen siden vi nu engang er kommen i det +fornuftige hjørne . +Se så , min ven , nu er du min anholdte , og + +jeg trodser Københavns politi , jeg flipper dig ikke ; +tillader fangen at jeg sætter mig på hans skød , og +holder mine hænder om halsen på ham — du siger +da ikke nej ? +Jeg er i din magt Aline , du kan nu gøre med +mig hvad du vil . +Prægtigt , det har jeg forresten også i sinde , thi +fra nu af og til jeg er din ægteviede hustru skal +du adlyde mig , men fra det sekund at du er min +mand og legteherre — fra det øjeblik adlyder jeg +dig — forresten skal jeg gøre mit herredømme så +kort som muligt . +Jeg er alt for lykkelig derved , commandeer blot muligheder . +Vel +— det skal jeg , svar nu jnqvirent , er selskabet +de forfvorne eller sammensvorne brødre ikke sprængt . +Jo in optima , formn . +Godt , og du har erklæret at kassen er ikke længer i +dit værge . +Naturligvis siden den er i dine gemmer . +Bravo Carl ! +For guds skyld , du vil da ikke beholde den ? +Stjæle den mener du — tal lun rent ud af posen , +jeg er en ven af bttringsfriheden . +Jeg er nødt til for ramme alvor at sige dig at +min ære hefter for kassens midler , beder enten ved +dom vil tilfalde staten , politiet , fattigvæsenet eller +selskabets medlemmer . + +det er det endelige resultat , begribeligvis , og da +jeg ikke vil beskadige dit navn og din ære siden jeg +skal dele dem med dig , så underretter jeg fader +om , at du har betrøet mig kassen for politiundcrsogelsen +— ja førend vi spiste til aften og drak the , +men at jeg efter det nu forefaldne ikke vil levere den +hverken til ham eller dig , men beholder den imod at +anvise det fulde beløb af min modrenearv , onkel +grams arv , og resten må du være garant for med +dine prioriteter . +Så har vi rigtignok contanter som vi kan give +fuld dækning for , det er sandt . +Kan du se at en forelsket pige kan også være +fornuftig . +Ja hvem skulle froe det , papirerne reddes også , +men det bliver dog altid en selvtægt . +Vi gifte os uden faders bidende , det er også +selvtægt . +Ja det kan ikke nægtes . +Derfor ville vi heller ikke nægte os det Carl . +Men når ? +Straks ! +Er det dit alvor ? +Ja urokkeligt alvor . +Din fader venter mig om en time på politikammeret . +Jeg kan ikke hjælpe ham , i morgen formiddag kan +du bringe ham anvisningerne på de 80 , 000 , så +slår han sig nok til tåls . + + + + + +nej , han vil blive rasende når han erfarer din +flugt — og jeg , skal jeg blive og du flygte ? +Du holder dog lidt af mig seer jeg , vi flygte sammen +ombord i Niels Frandsen ? I agt , den ligger på +reden , det stod jo i statstidenden og den må man +tro . +Selskabets kasse følger med præsidenten og hans +lille Kon e . +Vi er dog ikke viet endnu — +vær du kun rolig Carl , inden to timer skulle vi +være mand og kone . +Hvordan , er det muligt ? +Er du ikke den kære Niels Frandsens prioritetshaver ? +Jo ! +Er +han ikke din gamle prøvede ven ? +Jo , jo , jo ! +Og er hans kone ikke min amme , ligesåvist som +han er din gudfader ? +Men vielsen , vielsen ? +Præst Ibsen i kastellet er den gamle skippers søstersøn . +Han +føres ombord , får 200 rbd . og et godt +glas vin , så siger han ja og amen . +Men vore papirer ? +Dem ved du jo han har , thi der fluide jo lyses +første gang på søndag , lykken tilhyler den modige . + +altså i dag , kære dyrebare pige — i dag endnu skal +du være min hustru . +Ja Carl , men vi holde det foreløbig hemmeligt +for verden og især for politiet — i morgen formiddag +går du til politiløitnanten . +Carl ville atter gøre indvendinger , men den egensindige +pige lov ham aldeles ilke komme til orde . +Hun kvalte hans modsigelser med brændende Kys . +Man ordnede hurtigt de sager der vare nødvendige . +De to unge mennesker toge derpå hinanden under +armen , gik ned i skindergaden , tog en hyrevogn og +lod den tage touren til Nyhavn . + +femte kapitel . +Tilflugtsstedet . +I en af de mindre gader , der støde op til nyhavnshoved +stod på hin tid , et lille ret hyggeligt hus , der +ikke indrholdt mere end stueetage , kvist og kjelder . +Hele huset bestod kun af to reelle værelser , nogle +småkamre , køkken og andre bekvemmeligheder , men +røbede dog orden og en vis borgerlig velstand , som +rar så meget mere fremtrædende på hin tid hvor +man i almindelighed knn kendte to klasser af samfundet , +nemlig rige og fattige . +Dette hus tilhørte skipper Niels Frandsen og +hans fortræffelige hustru gjcrtrude , som var et smukt +billede på en trofast , blid og eftergivende husmoder +og tillige en flittig , ordentlig og meget virksom kone . +Maram Frandsen havde , som tidligere bemærket , +været Alines amme . +Hendes mand , den retskafne og arbejdsomme skipper +Frandsen , eller som han sædvanlig kaldtes kaptajn +Niels Frands n , var ikke blot en dygtig og virksom +sømand og skibsfører , men han var tillige en utrættelig +handelsmand , thi da det lå i hans interesse + +bestandig at have god fragt til sin temmelig rummelige +og stærktbyggede i agt „ Håbet , “ så hjalp han til af +alle kræfter at få ladningen afsat på de fremmede +handelspladser , og var ikke bange for se tv at gøre +større indkøb af sædevarer og andre o urante artikler , +som han da medførte til de steder hvor han af +erfaring vidste at de vare mest søgte og fordeelagtigst +afsættelige . +Alt hos denne simple , jevne og hjertelige mand var +hensigtsmæssigt og fornuftigt indrettet . +Det lille hus lå tæt ved bolværket , omtrent hvor +havne-eller toldkontoret i Kvæsthusgade nu ligger . +Et lille gårdsrum med et slæbested og et slags +pakhus , skilte kanalen fra beboelsen , en jolle og +en større båd lå stadig og svnlpede ved landgangstrappen , +der lå ved siden og udgjorde en del af +slæbestedet . +Gården , der på den ene side havde nogen lighed +med skrammelpladsen på et mindre skibsværft , var +afdeelt med et åbent stakit som sljeluede mellem hønsegården +og kjøkkenpladsen , hvilken sidste var proper +som moder gjenrudes dagligstue . +Denne dagligstue havde et hyggeligt rummeligt præg , +trods den overordentlig store egetræs dragkiste og det +gamle ormstukne chatol , der begge vare bonede med +gult Boks . +Ovenpå dragkisten , der udelukkende var moder +gjertrudes ejendom , havde fader fået lov til at sætte + +modellen til håbet , en fuldstændig tilriggct lille i agt +på næsten to alens længde , med kahyt og rumfordeling +ganske som på det store skib , og for at gøre +illusionen så meget tydeligere , var rummet , lasten +fyldt til en vis højde med små Tønder og sække , +hvilket kunne ses når man skød en luge til side fra +ern af jagtens sider . +Værelsernes øvrige møblement vare simple men nette +og stod i harmoni med de førnævnte genstande . +En vvlpoleret oprotslående spinderok , der vidnede +om stadigt brug , samt Christian den syvendes og Caroline +mathi des portrætter , på hver side af kronprinds +Frederiks og hans søsters børneportræter , der +hang på vægen over den katunbetrukne kanape , fuldendte +ensemblet . +Børn havde Frandsens ikke . +Deres eneste barn , „ den lille Nikoline , “ havde vor +herre taget ti sig , da hun kun var tre måneder gammel , +hvilket var grunden til at moder gjertrude spammede +Aline , hvis moder var meget svagelig . +Senere var „ Kaptajnen “ bleven Carls gudfader , da +han var en god ven af den gamle bogholder theisner . +Disse børn der alt tidlig vare legekammerater i +onkel grams hns og som nu med politiloitnantens +samtykke vare blevne et par forlovede , hvis bryllup +endog var forberedt og fastsat — disse bør » , Carl +theisner og Aline gram , betragtede med Nette Niels +Frandsens og Meer Gertrudes hns , som deres andet + +. Hjem , skipperen og hans kære halvdel havde aldrig +noget andet navn til dem eller om dem end „ Børnene . +Både skipperen og hans Gertrude betragtede dem +som deres lovlige ejendom , de skulle jo også have +det der var efter dem , når gjcrtrude var gået til +ro , og den gamle skude , sømanden selv . var ophugget . “ +Begge +de brave folk elskede de to unge mennesker +over al måde . +Især var Aline mor Gertrudes afgud , og den +unge pige behøvede kun at ville noget så var det også +gjertrudcs villie og som ved en given lov også +onkel Niels ' s villie ; Aline havde den besynderlige +grille at kalde skipperkonen mor gjertrude , men +skipperen „ Onkel Niels . “ +Da barnet nu engang havde denne grille , så var +der jo rigtignok ikke noget at gøre ved den sag . +Den højeste modstand den skikkelige Niels Frandsen +kunne sætte imod alincs små vilkårligheder , var at +kalde hende : frøkenen , eller frøken gram , thi så blev +Aline vred og kom ikke i to — tre dage , hvilket +gjertrude ikke kunne udholde . +Frandsen der ikke kunne tåle at se sin mutter „ gå +i hyttefad “ det er : være i dårligt humør , måtte altså +bestandig krybe til korset og hive en ende ud , +hvilket han gjorde ved at vende sin skrå og sige t l +den bortgående Aline : „ Abiø , du fæle unge , bliv +ikke for længe væk . “ + +på en sådan tiltale , kom barnet altid snart igen , +så at man kan tænke sig hvorledes tonen og +forholdet var mellem Carls gudfader , Alines amme +og de to forlovede som vi fra begyndelsen af have +gjort bekjenttskab med . +Til de to „ kære gamle “ tyede de unge mennesker i +deres rod . +Carl , der nu helt var vunden for Alines plan , at +besejre og omgå hendes faders forbud mod den besluttede +forening , udviklede sagen i sin helhed for +den forbavsede skipper . +Frandsen blev så betagen , at han satte sig ned i +den læderbetrukne stol , med et sæt så det dundrede +i hele husit . +Men børn dog , sagde hvn , gift , hemmelig gift , +uden fatters samtykke — jeg tror vær en evig , at +det aldrig kan gå , er det ikke bedre at jeg snakker +ham tilrette ? +Kender de ikke far bedre onkel Niels , det er at +spilde liv og lejlighed , at snakke noget som helst i +denne sag . +Det er kun at gøre os ulrkkelige , supplerede Carl , +medens vi nu ved dette coup de main , gør det vilkårlige +forbud overflødig , og siden skal jeg nok få +fader god igen . +Det er mere end jeg tror — han tacr livet af mig , +råbte Frandsen , men det er det mindste af det , thi + +hvad gør man ikke for den kære husfreds skyld , +hvad sig « du mutter ? +Ja hvad skal jeg sige , kære ven , børnene skal ha ' e +hinanden , det var jo læi ge bestemt , kan du tåle at +se deres undergang — så værs ' god , jeg kan ikke — +det var jo ligesom om N > geN ville stille . Håbet “ midt +ad , det var akkurat som om man ville stille dig og +mig fra hinanden — nej , børnene skal ha ' e hinanden +rm det så skeer på kryds eller på tvers , og +er der nøgen — jeg nævner ing n , som er bleven gal +i skrallen over det , så får det jævne sig siden , men +min tøs skal ikke være noget hængehoved eller nogen +tåreperse sit hele liv igennem , hvad du så vil gø » +Re ved din gudsøn iet rager ikke mig — men hun +skal såmænd giftes med sin kæreste jo før jo hellere +— nu for gjertrude og jeg . +Mytteri og opstand — jo , dejlige historier — +sagde Niels jovialt , ^åer ikke a > den styrmand hen +og ta ' er parti med oprørerne og la ' er øvrigheden skøtte +sig selv . +Tal forståelig fatter , do skal giftes sammen , resten +skænker jeg dig , råbte gjertrude ivrig . +Nå sådan — mutter du er altså af samme mening +som slagteren der i forening med mølleren havde +købt en gris , mølleren ville at den skulle reves da +han havde svincmel nok , men slagteren sagde : å +snak , jeg slagter min halve gris , så kan du fede +din haivdeel om du vil . + +stop skipper , ingen svingninger , råbte mor +gjertrude og satte hænderne i siden , vores Aline +er ingen gris og din gudsøn er ingen svinemel . +Drt veev jig sku nok , det var jo kun en sammenligning , +et sprikvort . +Her hjelper ingen sprikvorter — ja eller nej , skal +de giftes eller ej ? +Herregud mutter , jeg er da ikke præst og når jeg +nu mener . +Her Niels , er du ikke præst , så kan du skaffe +en der gjelder for to . Nikolai i kastellet er din +bror ' søn , han kan helde vielsen . +Det kan han , men tør han splidse dem sammen uden +faderens samtykke ? +Ja magelig , løjtnanten er en fornuftig mand , når +han seer at det ikke km gøres om , alt hvad der behøves +er dit samtykke , du bmmbasse , du tyran . +Lad os snakke os tilrette børn , jeg er en Bjørn , det +er sandt , som mor har trukken om med i 40 år ; +nu kalder hun mig en tyran — fy — du skulle hellere +kalde mig en tyrk ; hør nu Aline — alt hvad der +kan være dig en fornøjelse det er også mig en fornøjelse , +men dette hersens er ikke som det skal være — +der er ugler i Mo en og krokodiller i vandspanden , +jeg v l gi ' e dig hele min fragt for i år , når du +først vil tabe mig snakke med fatter . +Så er det hele knlbkastet , jamrede Aline , kan onkel +Niels ikke indse , at fader af lutter embedsiver + +stiller os ad , får vi ikke hinanden nu — få er det +forbi med min lykke her på jorden . +Ved disse ord gav Aline sig hjertelig til at græede . +Mor gjertrude var utrøstelig , hu løb fra Aline +der sad på en stol og hulkede , med sin ene arm om +Carls Hals — og løb hen til sin mand , der sukkede +og vendte sin skrå deu ene gang efter den anden . +Aline gav hun gode ord og kælne navne , men +manden , den skikkelige Niels , gav hun knubbede ord +og kaldte ham et hjerteløst menneske , hvad hun forresten +stet ikke mente med . Til sidst da han siet ikke svarede +men blot så bønlig på sin „ Trut , “ gav hun sig +til at hulke med som et barn . +Jeg stryger flaget — sagde han , det er mere end +et menneske kan udholde , almindelig tudekoncert — +nej så lad mig hellere udsætte mig for en ordentlig +dravat og en nydelig kølhaling , lav det så gå +som det bedst kan . +Du gi ' er dit samtykke ? råbte konen glædestrålende +og kog hjørnet af forklædet fra ansigtet idet hun kastede +sig om mandens Hals og kyssede ham hjerreligt . +Ih , det er jeg jo pisket til , svarede han , men nu +væk med suk og tårer . Lad os nu spende på af +alle kræfter og komme ud i kastellet hos Ibsen , at +han kan smedde jer sammen , for om en time er fatter +gram på nakken af os hvis vi blive her . +Var det ikke bedst at vi gik ombord i jagten onkel , +sagde Aline , der har fader ingen myndighed , selv om + +han kommer derud ; mor , jeg og Carl kunne jo lade +os ro ud til jagten medens de henter Ibsen . +Nej , det duer ikke børn , toldbodbommen er lukket +nu , og det vakker formegen opsigt at to fruentimmer +og et par mandfolk stikke igennem ved nattetfder . +Jeg betroer heller ikke Jens Søllerød så kostbar en +fragt , nej , det eneste her er at gøre , er at vi tacr +vognen som holder herudenfor og stryger ud til toldboden . +Jens kan sidde på bukken . +Når vi er komne derud , skaffer Jens os en båd , +vi ro ud til jagten , og mens i gøre kahytten i stand , +henter jeg præsten — Herren tilgive mig for nathue +jeg er . +Å det tilgiver han nok — sagde Aline og trykkede +glad skipperens barkede , veirslagne hånd . +Ja , se sådan er det menneske , sagde gjertrude , +når han først gør noget rigtig — så fljcelder han +sig selv ud — +nå — nå mutter , jeg skal nok handle sådan +herefter , at jeg kan gøre mig selv komplimenter . +Vor herre bevares , råbte hun , nej , så er grovhederne +meget bedre . + +sjette kapitel . +Slangen i paradiset . +Medens de beskrevne scener foregik i Kvæsthnsgade , +og politilsitnant gram havde travlt med at tage rapporter +på politikammret , hvorhen puf og endeel af de +anholdte vare komne og nu afhørtes , var det bleven +laNgt ud på N alteN . +En anbetroet politiassistent havde efter ordre med +fem mand begivet sig hen i Dybensgade for at lægge +beslag på doktor dams person og papirer , men da +slangcnbusch ikke havde fået nogen speciel ordre eller +noget særligt hverv , blev han omsider utålmodig +og sagde til en anden betjent , ar han i en » opsættelig +anledning måtte fjerne sig en kort tid , og han +ville komme igen så snart det notwendige var vel +udrettet . +Straks efter Slangenbuschs bortgang gav en ung +betjent et betegnende vink til den inspektionshavende , +og ilede : let og forsigtig som en kat efter slangcnbusch +ud i retningen af Amalienborg . +Hvis man fluide dømme efter den ængstelse han viste +og de smågader han gjennemsfred , så var slangenbu + +chs samvittighed hverken ren eller åben , thi han +standsede ofre under en fletlyfende Tran ygte for al se +sig tilbage og spejde om nogen fulgte ham eller iagttog +hans gang , men natten var mørk , og gadebelysningen +over al måde flet , så al han intet mistænkeligt +kunne opdage , og selv forfølgeren ikke kunne se +ham uden i det øieb ik han listete forbi en lygte . +Slangenbulch gik ad Rådhusstræde , Kompagnistræde , +gennem Læderstræde over høibroplads , lille Kirkestræde , +lille Kongensgade og skråede over kongensnytorv hen +imod Strandstræde . +Ah , mumlede , Jahn ' en , den betjent der fulgte ham , +han vil gøre sine hoser grønne ved al være anklager +over et eller andet på Amalienborg . Men det skal +blive fejlt skud , min gode krybskytte — du bærer +kappen på begge skuldre , eller rettere du forråder +den ene part til den anden under falsk flag , i det +håb al det fordelagtigste er al høste ved forræderi . +Gå du kun op i palaiet — jeg går til Bulow +— vi skal se hvem der trækker der korteste strå . +Medens iahnsen derfor i skjul bag en frcmsprigende +mur red det gule palais i Amaliegade , så Slangenbusch +smutte forbi skilvvagten ind til svejtseren i kongens +palais , gik iahnsen gmske rolig ved hjelp asen +nøgle ind i det gule palais port og sprang som om +ban var en gammel bekendt af lokaliteterne hurtig op +af trapperne til han nåde anden etage , den såkaldke +mansard . + +gennem en lille uaflåset dør , trådte Jahnsen +ind i en korridor , hvor en tjener i liberi sov sødelig +på en slagbænk , der om dagen kunne vise sig i +skikkelse af divan eller sofa . +Betjenten , der var civilklædt , gik øjeblikkelig hen til +den sovende tjener , ruskede i ham , og sagde : Theophile , +h rop du syvsover — filisterne er over dig . +Hvad er det Frits , spnrgte Theophile forskrækket — +kommer du nu igen og forstyrrer mig for ingenting +— du kviksølvsmennefle — når det ikke er vigtigt +må du ikke forstyrre mig — jeg drømte så dejligt . +Å — min dreng , du drømmer nok om igen +når du atter salder i blund , men først må du op +på støvlerne for som landets tjener på tredje +hånd , at nakke en filur . +Er det igen Slangenbusch ? +Hvem andre tror du ellers . +I et Spring var Theophile på benene , han gned +sine øjne , han ræklede og strækkede sig , og bandede +både Jahnsen og Slangenbusch der sådan forstyrrede +hans dejlige drøm . +Nå , hvad vil du få , spurgte han omsider . +Du er god Theophile — gæt engang . +Du vil tale med kammerherren . +Det er døg mærkværdig som du kan gætte . +Han har ikke sovet i to timer , sagde Theophile , og +nu skal jeg allerede vække ham igen — det er hårdt +— han bliver ikke rigtig fornøjet . + + + + + +hø , bo , flap det derud , eg måtte kende kammerherre +bu > ow dårligt , hvis han ikke blev elektriseret +ved min beretning . +Ja , du er jo en allerhelvedes Karl , Frits , nå +hvad skal jeg så sige til kammerherren ? +Du skal sige : nej , lad mig hellere få en lap papir +— +her er en stump . +Uden at spø ge øm forlov , satte han sig ned ved +en lille pult , dyppede pennen og flrep : +„ Høivelbårne hr . Kammerherre ! +Vi have ham . Frits Jahnsen +hersteds . “ +Theophile tog papiret , overdængede det med guldsand +og lagde det på en lille sølvtalcrken , hvorpå +han igennem en lille salon ilede ind i sin herres +sovekammer . +E ter 5 6 minutters forløb , kom Theophile styrtende +ud i forværelset og råbte : +skynd dig Frits , og kom ind til kammerherren , +det kan nok være at du har elektriseret ham — død +og pine , ved de par ord , skynd dig alt hvad du +kan — +ræppe havde Theophile sagt disse ord . førend han +trak Jahnsen med sig ind i kammerherre Bulows sovckammer . + + +værelset , der var svagt oplyst af en natlampe , blev +snart lyst da Theophile flyndte sig at tænde to vokslys +i , en armslage — var simpelt men smagfuldt udstyret . +En tronseng med brunt ulddamaffes omhæng indtog +baggrunden as værelset . +I sengen sad kammerherren ør « ende , med et +broget silketørklæde bunden om hovedet a la turqe +holdende sig i et simpelt sengcbånd og med utålmodighed +ventende på Jahnsens meddelelser . +Skynd dig Frits , sagde kammerherren venlig , du +bragte mig der en god tidende , sæt dig og fortæl +Theophile du kan gerne gå , pas på at ingen kommer +herind . +Hr . Kammerherre , det bliver sikkert nødvendigt at +Theophile hjælper til ved deres toilette , thi Slangenbusch +er i dette øjeblik ved at forsøge på ah få en +natlig audicnis hos kongen . +Fy for Pokker , det må forhindres . Bring mig +klæderne i hast Theophile , jeg er ikke rolig før jeg er +derovre . Holten var i stand til at lade ham slippe ind +og det må ikke ske . +Tjeneren lagde kammerherrens klæder tilrette og tog +hans sabel fra den ene sengestolpe og lagde på bordet +ved siden af den trekantede hat og de hjortelædershandsker . +Theophile +tøvede , han vild : så gerne høre noget +og vide hvad det var der så levende havde bragt +kammerherren på benene , thi denne stod allerede midt + +på gulvet og klædte sig på i al skyndfomhed . +Gå du kun ud og pas på dørrn , sagde han til +tjeneren , Frits kan hjelpe mig . +Theophile adlød , men der lå en afgjort opposition +i hans blik , der bragte iahnsen til at smile . +Har du nogen anelse om hvad han vil kongen ? +Spurgte kammerherren . +Ja , jeg har meer end anelse . Han vil naturligvis +som altid gøre fine hoser grønne , og som altid både +tjele og forråde begge parter . +Men noget specielt frtrs , hvad vil han angive efter +din mening ? +Han vil optræde som anklager mod sin nærmeste foresatte , +politiloitnanten . +Fanden heller , det var et dristigt stykke . Slangenbusch +der gerne solgte sin bedstemoders sjæl for fem +rigsdaler , angiver og anklager en mand som gram , +retskaffenheden og pålideligheden selv . +Jeg håber også at han render sig en stage i livet +men „ Fandens folk har fandens hjelp , “ som +ordsproget siger . +Slangenbusch . der ikke har en ærlig dråbe blod i +livet , seer en slyngel bag hver en dør og i hver lille +tilfældighed . +Til sagen Frits . +Det er sagen , hr . Kammerherre . +Bi vare i aftes på i agt efter to maskerede personer +med noget de flæbte på , sormeentlig gods fra de + +sammensvorne i Brolæggerstræde , skønt de kom , det +tør jeg bande på fra Kompagnistræde . +Bi vare dem i hælene , slangcnbusch var især ivrig , +han ilte forud , ieg gav mig stunder , men da vi kom +til dyrksøb var både matrosen og den gule kavaj +forsvundne . +Nå — ? +Ræven var rasende , han havde genkendt høisallg +kong Christian den syvendes Kavai . +Snak vel ? +Grams Broder der var kammertjener hos salig kongen , +arvede kavaien og derfor lavete Slangenbusch i +tankerne en historie om , at politjløitnantcn er med i +komplottet i Brolæggerstræde . +Er han gal ? råbte kammerherren , der nu var næsten +færdig med påklædningen . +Måske , men der er mettode i galskaben , for da vi +to timer senere ryddede op i Brolæggerstræde i kongen « +Navn , var den gule Kavai igen tilstæde , og løjtnant +gram tog både præsidenten og den gule Kavai +ind i et sideværelse , og dcmitcrede dem derfra med flere +andre . +Og nu mener du , han vil beskylde gram for af +stå i ledtog med de sammensvorne ? +Naturligvis , for så blev — når man troede hans +ord — løitnansposten ledig , og Slangenbusch kunne +gøre dejlige affairer med den steg . +Men det skal blive sejl , såvist som jeg hedder bulvw . + +snuhed nok har han til den post , men han mangler +ærlighed . +' kom med Frits , følg mig og tag den lille lampe , +vi går over lvftsgangen til kongens palais . Du +holder dig udenfor på trappen hos gardisterne , eller +bedre , bliv inde i orkonnantsværelset , til jeg kalder +på dig . +Jo , hr . Kammerherre l +Alls Marsch — han må ikke komme ind — den +slubbert . +Efter denne samtale tog f its Jahnsen den lille +lampe i hånden , og gik foran kammerherren over en +lostsgang , som førte til en tapeidsr i ordonnantsvarelsæt +i Frederik den sjettes palais stueetage . + +syvende kapitel . +En streg i regningen . +Kammerherre bulvw traf slangenbuich i forgemakket +ifærd med af anvende bønner og overtalelser for +af formå den vagthavende kavalleer Holten til af +vække kongen , angående en højst vigtig sag som han +havde af meddele majestæten . +Det lod ved Bulows indtræden næsten til at overtalelsen +fluide lykkes , men ved synet af kammerherren +fik både heltens tvivlrådige udtryk , som også Slangenbuschs +forhåbninger en hel anden karakter . +Den første følte sig ligesom lettet ved at blive de +friet fra et vigtigt amvar , medens den sidste satte et +ansigt op , som en bedemand når han falder ned af +en trappe . +Politimanden tog sig dog snart i det , gjorde en reverents +og ventede på hvad Bulow ville svare på +den mel de . else som kammerjunker Holten ville groe +den mand som alle kaldte kongens ven . +Helten tog nemlig kammerherren til side og gjorde +ham sagte delagtig i slangenbufchs begæring og hans +betænkelighed derved . + +det kan ikke lade sig gøre at vække kongen midt +om natten , sagde Bulow til den audientssegcnde . +Hr . Kammerherre ! når hans majestæts vigtigste +interesser stå på spil og det netop er tiden til at +afværge et for landet faretruende tilfælde — som øjeblikkelig +må kontraminercs ? spurgte^ Slangenbusch +spagfærdig . +Forhåbentlig er hverken landet eller hovedstaden +undermineret , men uden at kunne eller ville bedømme +vigtigheden af hvad de kan have at oplyse kongen +om , kan jeg kun sige dem , at før imorgentidlig — +kl 11 kan de ikke erholde audients . +Så er det for sent , sukkede Slangenbusch . +Kammerherren trak på skulderen og tilføjede , jeg +ville ikke vove at forstyrre kondens nattero for en +uvis ukendt ting , men jeg lover mbea inden kl . 11 +at forebringe hs . Majestæt deres begæring om en +påtrængende nødvendig audients — vil de være her +til den tid skal jeg bringe dem svar . +Den tiltalte bukkede meget dybt og sagde : jeg takker +deres høivelbårenhed , han bukkede atter og ville gå +men han betænkte sig , vendte atter om og trådte ærbødigt +hen til Bulow . +Jeg kan og tør ikke bære ansvaret hr . Kammerherre , +for hvad så mange timers opsættelse kan have tilfølge , +jeg må derfor betro dej til deres høivelbårenh ' ds +diskretion , eller hvad de målte finde nyttigt for +hans majestæts vel , og meddele dem ; at jeg nu ; + +denne time kan paovile stedet hvor „ De sammensvornes “ +Penge og dokumenter besinde sig , tilligemed +oplysning om personer høje og lave , der er medlemmer +as komplottet , og at jeg kan pårise nu — men +ikke kl . 11 i morgen , at personer der vare implicerede +i prindserovet er trivsjcdercn i denne sammensværgelse . +Guds +død , så må de øjeblikkelig henvende dem +til kongens politiloitnant derom , ytrede Bulow . +Jeg har fået kongens polililøitnant til at sprænge +, , de sammensvornes , , forsamling , men jeg kan dog +ikke som undcrordn-t bemægtige mig de penge og dokumenter +der findes skjulte i polililøitnantens hus ? +Hvad der er i hans værge , er kongen sikker nok . +INitupiNit==N i , hr . Kammerherre , de ville være forsvuNdNe iNdeN +kl 11 i morgen formiddag . +Hvad behager ? er det en anklage eller en formodning . +Hverken +mere eller mindre end en sandhed , jeg vafler +mine hænder . +Det kan nok gøres nødigt , mumlede Bulow sagte . +Kammerherren gik forbavset og dybt grundende op +og ned i gemakket . +Derpå standsede han og sagde : jeg tør ikke forstyrre +kongens nattero for en politisags skyld . +Ved gram at det forholder sig som de siger , da +har sagen ingen nød , ved han det ikke — så sig +ham det førstog + +så står jeg kl . 11 som en løgner . +Men menneske dog , de vil da vel ikke at vi skulle +råbe vagten i gevcrhr , morschere op og gøre husundersøgelse +hos politiloitnanten ? +Jeg vil kun meddelt hvad der er yderst vigtigt for +kongen , overladende hans majestæt at træffe vitere +foranstaltninger . +Godt , kom kl . 11 . +Det er unyttigt , så er fuglene fløjne . +Hvilke fi gle ? +Polltiløitnantens datter med sin forlovede „ De +sammensvornes “ Præsident Carl theisner , tilligemed +kassen og dokumenternedet +er alvorligt hvad de der siger , kan de slå ved +deres ord ? +Nu , ja , men ikke når dagen gryer . +På grund af sagens vigtighed skal jeg kl . 7 +meddele kongen hvad de har sagt , vil hans majestæt +da tale med dem tidligere , skal de så tilsigelse hvis +ikke er de her kl . 11 . +Som hr . Kammerherren befaler , men er jeg ikke +her kl . 11 så er jeg enten død eller anholdt . +De ? De , der selv er politimand ? +Afgjort er det jo ikke — dog er der vist mere end +en betydningsfuld mand , der gerne så mig forsvinde +eller forstumme . +Derpå bukkede han meget dybt og forlod gemakket , + +medens han troede at bemærke at kammerherren sendte +et truende blik efter ham . +Da angiveren havde forladt palaiet , pålagde Bulow +Hollen ikke under noget foregivende at indlade +Slangenbusch til kongen , hvis han skulle komme igen , +men oppebie hans ankomst til kongens opstå » Kl . +5 morgen . +Derpå ilte han ind i ordonantsgemakket , vinkede af +Frits Jahnsen og gik med ham samme Bei de vare +komne , tilbage til det gule palais . +Her skrev Bulow i hast nogle linier til politileitnanten +og gav dem til Frits , der trods sin tykkelse , +fløj afsted til Københavns politikammer . +Jeg må op kl . halv fem , råbte kammerherre » +Til Theophile , der atter drømte en dejlig drøm . +Ja , svarede han — vækkeren er sat på befaling . + +ottende kapitel . +I kongens arbeidskabinet . +Frederik ben sjette sad allerede kl . 4 om morgenen +ved sit arbejdsbord . +Han gennemgik med samvittighedsfuld opmærksomhed +aktstykke for aktstykke , som præsidenten for det +kongelige danske kancelli havde forelagt ham og forsynede +de papirer hvis indhold og anbefaling vandt +hans bifald , med sin egenhændige underskrift . +De papirer som kongen endnu ville betænke sig på +at underskrive lagde han til side på en dertil bestemt +stum tjener , der stod ved siden as det store med grønt +klæde bedækkede mahogm-arbcidsbord . +Da taffeluhret slog 5 rejste han sig fra de egentlige +regerings forretninger og sagde : +se så , nu tror jeg at min kaffe vil smage mig . +Kongen gik hen til en stor porcelains kamin , hvor +en simpel vliktraktekande ventede ham ved siden af +en højst tarvelig thckjedel der fyldt med kogende vand +boblede over en lystig ild på en spiritusbeholder . +Kongen tog selv det reglementerede mål brændre +kaffebønner og kom i bliktrakten , hældte det kogende + +band langsomt på kaffekanden medens han med behag +indåndede kaffens Duft og kastede lystne blikke +til de ved siden stående stykker fint brød . +Kongen drak kaff . n stående , spiste brødet , tsrte +fig om munden og sagde : +nu må Bulow gerne komme når han vil . +Kongen havde næppe udtalt disse ord før han tilføjede +ordet : kom ind l på den bekendte banken på +Deren . +God morgen Bulow , råbte han venlig den indtrædende +imøde . +God morgen herre , svarede Bulow , har deres majestæt +sovet godt i nat . +Upperligt , min ven , tag plads , jeg skal straks være +i frakken til en morgentur . +Først vil jeg dog bede min konge om tilgivelse fordi +jeg ikke i nat har forstyrret deres nattero . +Tilgivet Bulow , sandt at sige jeg var træt af ride- ' +turen i går og det var du vel også . +Ikke videre majestæt , end at jeg kl . 2 i nat var +nogle få værelse fra deres sovegemak og var i stor +tvivl om jeg skulle vække min konge før at modtage +en underordnet politimand , der kom som angiver mod +fin chef politiløitnanten . +Det var vel , at du ikke forstyrrede mig — det var +vel Slangenbusch ? +Deres majestæt kender ham , del samme gør jeg , og +dog frygter jeg at få bebrejdelser for min konduitte . + +gram er en tro og nidkær mand . Filmen vil trykke +ham ud af embedet , men del flecr ikke . +Det var denne bevæggrund der bevirkede at jeg befalede +ham komme igen kl . 11 , skjsnt han påstod at +øjeblikket var nødvendigt for at bemægtige sig del hemmelige +selskabs kasse og papirer som er eller var i +grams eget hus . +Så er del jo vel bevaret . +Det var ikke hans mening , min konge , han påstod +at fuglene inden morgen vare bortfløjne og ved fug . +Tene forstod han jomfru gram og hendes forlovede +der skal være selskabets præsident . +Hvorfor skulle de flyve bori ? Reventlau forsikrer al +han er den braveste Karl under solen , kan har formue , +del har kæresten også — hvorfor skulle de så +løbe bort ? +Slangenbusch , mente med kassen . +Altså ved gram ikke noget derom . Jeg vil ikke +tale med filmen før jeg har talt med hans f resalte +— ham vente j g kl . 10 . +Slangenbusch kommer kl . 11 , men hvis de oplysninger +gram bringer , tilfredsstiller deres maj stæt , +var del vist rigtigst slet ikke at låne øre til filuren . +Kongen gik nogle gange frem og tilbage med hænderne +på ryggen . +Bulow , sagde han bevæget — jeg deler dine følelser +mod dette stygge menneske . +Han er lumsk fra top til tå , dengang det kneb + +for mig , du erindrer nok — var han en genstand +hvorover jrg kunne have snublet , du åbnede mine +øjne , jeg var forblindet , og nu kan jeg se hvad han +er og hvad han vil/mcnjeg +ved min ædle konge hvad de vil sige . +Ja du ved det Bulow , — men kun du ved det . +Tunge skyer har hvilet over min himmel lige fra +min tidligste barndom — mine forældres historie +kender du . +Tårer trådte kongen i øjnene . +Bulow bøjede uvilkårligt sit ene knæ for kongen , +kyssede dybt bevæget hans hånd og bad : +herre jeg bsnfalder dem , opriv ikke de smertefulde +minder . +Kongen lagde sin hånd på vennens skulder og +sagde : +det gør hjertet godt engang jimellem at sondere et +bestandigt bløkende sår — og dog , dog er det ikke +den mest brændende smerte , Bulow ! Når jeg seer +kiste stå ved kiste af de små mandlige lig . der +hvile i Roskilde dowkirkes gravkjelder — når jeg +tænker at jeg ikke skal efterlade tronen til en søn — +oh , min ven , så sammensnører hjertet sig og min +tanke falder uvilkårlig på det barn , den søn , som +slangenbnsch ved de hoitideligsie eder forsikrer , lever +— og som han med sit liv vil indepå for skal fremtræde +for at kaste sig i sin faders arme . + + + + + +min konge og min ven , pin ikke det ædleste hjerte +med tanker som ikke kan føre til noget resultat . +Slangenbusch er både for falsk og for troløs til at +lide på , selv når han aflægger en hellig ed . +Han vil tilveirs lige meget på hvad måde og de +helligste følelser er for ham ikke andet end en løftestang +til at bortrydde de hindringer der spærre ham +vejen til lykken . +Dette om ham . +Tilgiv mig , at jeg dvæler så længe ved det andet +spørgsmål , om hans udsagn kan være sandt . +Hvem fluide så skaffet barnet til side ? +Deres fjender ? hvorfor skulle man ikke hellere have +ønsket at det hvilede i Roeskilde domkirke imellem de +andre afsjælede forhåbninger ? +Det er altså ikke rimeligt , at sligt kunne være bevirket +af deres fjender . +Men skulle nogen af dem der elsker og flatter deres +majestæt , ville vove at smerte dem så dybt , og på +engang begå et højforræderi og en grusom gerning +mod en fader ved at lægge et dødt barn og borttage +det levende ? Umuligt . +Man kunne jo have villet handle i en god hensigt . +Man kunne jo have frygtet fjendernes forfølgelse og +ment at frelse og liv bog var bedre end den kolde +d-d . +Nej , intet ædelt hjerte kunne bære dette — man + +ville hellere falde for guds hånd end for menneskenes . +Jeg +har sagt mig dette tifnok , men hjertet er som +et barn , der vanskelig tager imod fornuft — jeg selv +er et bar » i en vis henseende . +Og som børn skulle vi komme i himmerige , sagde +Bulow , selv kongerne er guds børn . +Ja det var ikke godt andet Bulow , ellers skulle +Pokker være konge , og jeg ikke . +Ligemeget , håbet , så svagt det er , vil jeg ikke +kuldkaste . +Lad filuren gå og komme — han skjuler sig bag +min ssn , jeg tør ikke , jeg kan ikke fælde ham . +Han er en lygtemand , min konge , gud befljæeme +dem for at følge ham på afveje . +Det er kun faderen han imellemstunder bedårer med +sin sirenesang , men du er stærk , min sande , min eneste +ven , du vil altid erindre mig om at jeg er konge +— og jeg vil som nu altid stolte mig til din arm +og sige : lad os vandre vejen uden misvisning ; kom +nu klokken er mange . + +niende kapitel . +Et skriftemål . +Klokken 10 formiddag havde polltiløitnant gram +audience hos kongen . +Det var tydeligl at se , at den nidkære embedsmand +ikke havde haft et øje lukket hele natten . +En hektisk rødme bedækkede hans kinder , han var +i en feberagtig stemning og havde en uro over sig +som ellers var denne exemplarifle mand fremmed . +Af og til undslap et ufrivilligt suk hans bryst , +men som om han selv indigneredes over dette bevis +på menneskelig svaghed , bed han derpå fvrbiltret +tænderne sammen , udsendte mørke lynglimt fra de +strenge grå øjne , og knyttede hænderne som i et anfald +af indre harme . +Det var dog kun i kongens forgemak at han var +således . +Da han trådte ind i audientssalen , kom kongen +som altid , farende lige imod den audientssøgende med + +de hurtige ord : hvad vil de ? hvad vil de ? +InituPinit==P . litiløitnanten svarede aldeles rolig idet han ærbødigt +bukkede : +jeg vil allerunderdanigst ansøge deres majestæt om +at mit forhold og m n opførsel i ve sidste 24 timer +må blive undersøgt . +Hvorfor ? hvorfor ? spurgte kongen alvorlig . +Fordi skinnet er imod mig , og deres majestæt bør +have lutter tro og tjenstdygtige folk i deres tjeneste . +Tvivler de da på dem selv ? tvivler de ? sig mig +det kort og godt . +Nej , gud være lovet , jeg tvivler hverken om min +troskab eller min tjenesteiver for deres majestæt , +men der er passeret ting , som kunne bringe min høje +konge til at tvivle om min redelighed . +Kongen forlod det store runde bord der stod midt i +salen , og hvorved han gerne støttede sig . +Han nærmede sig gram , lagde hånden på hans +skulder og sagde med venlig stemme — nej gram . +Jeg tvivler ikke om dem , fortæl nu hvad der er pasesret . +O , +deres majestæt , de opliver en gammel tro tjener , +men nej , jeg fortjener ikke hele denne nåde +min konge , jeg fortjener en reprimande , jeg deres +majestæts politiløitnant har ladet mig overrumple . +Nu ? af hvem ? af oprørske sle te mennesker ? +Nej , allernådigste konge — af mine egne børn ! +Fortæl , fortæl , sagde kongen , idet ban vendte sig + +om for at skjule et smil — da han jo vidste af Bulow , +hvad gram nu ville meddele . +Igår eftermiddags kl . 5 . meddelte Slangenbusch , +en af mine ny betjente , en snu for , at han vidste +at , der et sted i Brolæggerstræde om aftenen samledes +et hemmeligt selskab , som han kaldte „ De sammensvorne , +hvis øjemed var at opponere mod og omstyrte +kongeloven . +Han havde selv i nogen tid før at udsp onere det , +været medlem af selskabet , men da han mærkede +hensigten , måtte han angive det . +Hvem står i spidsen før selskabet ? spurgte jeg . +Det vidste han ikke , da præidenten og med emmerne +ere maskerede , han vidste kun at der fandtes indflydelsesrige +folk , og at selskabet havde midler , dels til +at understøtte sine foretagender , dels før at støtte sine +medlemmer . +Godt , det ved jeg . +Deres majestæt , jeg har ikke vist det før i går . +Videre , videre . +Jeg befalede straks 6 betjente at ligge på udkig — +og have vinene med sig indtil jeg om aitenen når +man var forsamlet kunne optræde , undersøge og anholde +i kogens navn . +Og det har de gjort ? +Det var min pligt . +Ja , ja , videre . +I M rkningen — det fik jeg først senere at vide , + +listede nogle fordægtige personer sig fra en anden gade +forbi de posthavende betjente . +En gul Kavai vakte mistanke , de blev eftersatte , +men forsvandt på frue plads . +Havde Slangenbusch mcddelt mig det førend vi indskred +i brolæggerstrædets lokale — hvad der forresten +var hans pligt , så ville jeg på grund af den gule +Kavai , tilrette tid have vist hvad jeg nu ved , atman +uden at jeg anede det , havde selskabets^ papirer og +pengemidler gemte i mit hus . +Hvordan — gram , hvordan kunne de vide det ? +Fordi den gule Kavai , der har tilhørt hoisalig deres +hr . Fader , er i min datters eje , følgelig måtte +enten hun eller hendes daværende forlovede være impliceret +i sagen . +Er det så — min politiløitnants egne børn ? +Ja deres majestæt , det er tungt at sige det , men +sandheden byder at intet skjules — min egen datter , +min egen svigersønnå , +nå , det er vel ikke så slemt — de er vel +neppe de værste oprørere mod mig ? +Det tør jeg heller ikke påstå , men mod mig have +de gjort skammeligt oprør . +Min datter er flygtet med papirerne , jeg ved ikke +hvorhen . +Deres svigersøn har vel bortført hende ? +Nej , min høje konge , hun har snare e bortført ham . +Hvordan , hvoidan ? spurgte kongen sornndret . + +ja , det er utroligt , memssandt , han indfandt sig +imorges kl . 7 på polilikamret med alle selskabets +pengemidler — men papirerne har hun tilintetgjort . +Af hvilken grund ? +For at ikke de mange loyale^mænd , som er indtrådte +i selskabet lokkede og overtalte af Slangenbusch +skal komme i forlegenhed . +Å , han røber dem nok for et godt ord , den ærkeskeim , +sagde kongen . +Jr , det har han allerede gjort , deres majestæt . +Hvem har han lokket ind i selskabet ? +Her er en fortegnelse , deriblandt findes min forhenværende +svigersøn . +Forhenværende ? er partiet hævet ? +Ja , da jeg iaftes så at han var ordførende præsident +i selskabet — og at han havde taget sin forlovede , +min datter , min datter , deres majestæt , +med i sådan en klub — så brød jeg straks partiet . +Ah , ha , ha — derfor er det at hun løb bort — +sagde kongen muntert , men han tilbageholdt pludselig +sin munterhed da han så en tåre trille ned af politiloitnantens +kind +tag dem det ikke nær gram — hun vender nok +tilbage . +Nej , min høje konge , thi hun har tilskrevet mig , at +hun aldrig vil vende tilbage uden at jeg indvilger i +hendes ægteskab med carv +hm , ja det er jo hårdt for den faderlige myndighed , + +men er denne Carl da så slem , man har sagt +mig at han skal være en brav fyr . +Og deri har man sagt sandt , majestæt . +Han er det herligste menneske , der kan ligge liv ag +blod i — han er bedre end min datter , og han elsker +deres majestæt som en hoitclsk f fader . +As de m liste seer j g , at der i den hemmelige klub +tælles adskillige urolige hoveder — øgs . a findes man » +Ge gode retskafne borgere , som måske blot har villet +forebygge udskeiel er . +Deres majestæt ved det ? +Her findes tre gode mænd på denne liste , som kun +ere indtrådte i denne henlig « . +Disse tre , forsikre m g at pr fibenten på det ivrigste +har modarb , idet enhver ulovlighed . +Enhver af suskabet har sagt dit samme , min +konge . +Nuvel så må man flille klinten fra hveden ; straffe +de genstridige og demitrre be øvrige . +Pull i sifnan en bukkede , men svarede ikke . +KonGen få som dr , f på G > am . +Fo , står de mig ikk , ? — kald deres datter f lbage , +og lad de unge mennesf . r få hinanden . +Aldrig , min hr. Kange , aldrig . +Når j g tilgiver , agte kongen barikt , kan de vel +også ? +Ne > , deres majestæt , en kong-s prærægativ er at +benådc , vi deres undersratter bør gjorde vor pligt . + +dm mindste straf en poltlilnfimnts datter kan +få når hun går i et hemmeligt politisk selskab og +er forlovet med præsidenten — det er at hendes for » +Lovelse hæves . +Måske — måske — men min bør ikke være for +streng , når del er sket i en god mening . , +ak , havde jeg enda den Trest deres majestæt , men +mine egne børn have skjult selskabets sager i mit +hus , jeg — oh , min konge — jeg tilgiver det aldrig . +De er en brav , grundstikkel ' g mind , gram . og det +gør dem ære , at det fortryd r dem ; imidlertid skal +sagen for børnenes v blommende blive undersøgt med +upartiskhed , og så tales vi nærmere derom . +De gran ! har min fulde tillid , de er en tro og +n dk , ær embedsmand , men et må de sige mig ærligt +og oprigtigt — har denne Slangenbusch nogensinde +gjørt Cour , sådan alvorlig Cour til deres datter ? +Jo , min konge — det har han rigtignok . +Lun og Carl vare allerede hemmelig forlovede da +han friede ost cielt til hende . -z +nå , gr m , hvad sagde hun så ? +Hun sagde : jeg agter dem , men jeg elsier dem ikke , +jeg tilsø ede — min gode Slangenbusch , spar deres +ulejlighed — min datter er allerede forlovet . +Med hvem , spnrgte han og bed sig i læberne . +Med mit næstjødskenbebarn Carl theisner . +Apottekeren ? spnrgte han og skjar tænder . + +rigtig , provisoren , chi endnu har han ikke noget +apottek . +Oh , når han får deres mønt , sagde han hånligt , +så kommer apotteket af sig selv . +Aline , var uetop den dag i sit spydige humør , thi +hun opslog en hjertelig latter og sagde , å det har +sandelig ingen af os tænkt på — men , afbrød hun +pludselig , det var altså af lyst til at være apotteker +at de har gjort mig den ære — +hvordan , jeg apotteker ? spnrgte Slangenbusch blussende +rød . +Jo tilstå det kun , sagde hun leende , thi de sagde +jo fornylig , at når man får min mønt få kommer +apotteket af sig selv . +Kongen gned hænderne og lo hjertelig — +der kom Slangenbusch pænt op at køre , nu hvad +sagde han til det ? +Han blev hvid som et lagen — ilte bort og slog +“ Døren i efter sig så det smeldede efter . +Hvorlænge er det siden ? +Over et år — næsten halvandet . +Og hvor længe har Carl været i selskabet ? +Noget over et halvt år . +Ved de at slangenbu ' ch er en af stifterne ? +Nej , det har han ikke tmt om , deres majestæt . +Dulov ved det . Ligemeget , gram — frlmen har +villet hævne sig , det er del hele . +Ja det er som de siger min kroge . + +og han har villet fiske i oprørt vande , vær forsigtig +med ham . Denne gang får han imidlertid ikke +deres embede , gram . +Hvordan , deres majestæt tror ? +Jeg ved det , derfor ville han forstyrre mig i nat . +De vil møde ham i forgemakket når de går , +men af grunde hvorom vi nærmere skulle tale — kan +jeg ikke lade ham afstraffe helt efter fortjeneste , men +han har forset sig ved at klage bag sin foresattes ryg , +og forset sig dobbelt ved at fortie for dem , hvad der +uden deres vidende , i nat var skjult i deres hus . +Men , min konge , vidste han de ! ? +Ja , eftersom han fortalte det til Bulow i nat . +Gram sukkede : og dette menneske skal jeg oven i +købet give 25 ' rigsdaler som angioerløn . +Han burde ikke have en hvid . +Vedtægten byder det , deres majestæt , det er min +pligt af overholde vedtægten . +Så overhold den da , men er der ikke straf for af +anklage sine foresatte ? +Nej , deres majestæt , det er hans pligt når han +troer af hans foresatte er kongen utro , jeg kan ikke +dadle ham derfor . +Nuvel , gram , siden de absolut vil give ham noget , +' å giv ham de 25 rbd . som angiver , giv ham derpå +8te dages aresi , fordi han har fortiet noget vigtigt +i en politisag for dem , hvilket han indiskret har meddelt +andre — og giv ham endelig afsted af polttiets + +tjeneste som den der har forlokket andre ind i +selskabet for siden af angive dem . +Befaler deres majestæt dette ? +Jeg ønsker det , på deres ansvar med mit bifald . +Det skal fle . +Ræk mig deres hånd , trofaste gram . +Oh , min konge , udbrød politimanden rørt , kyssede +køngens hånd og fjernede sig hurtigt dybt bukkende . +En af køngens kammerherrer som var tilsagt , og +som Slangenbusch , med skælven mødte her , da han +vidste af han astenen i forvejen havde været i brolæggerstrædets +forsamlingslokale , slrævede hidfl til filuren , +der havde gjort flere mislykkede foriøg på at +tiltale og undflylde sig hos kammerherren . +Denne ignorerede ham imidlertid ganske og vendte +ham ryggen . +Det var ham derior en slags trøst , at se pol tiløituanten +komme ud fra audiencen med tårer i +øjnene . +Han håbede nu at hans snedighed var på vej til +at lykkes , han blev derfor ikke Iii et forfærdet , da ha “ +Så at gram med venlighed gik hen og trykkede kammerherrens +hånd , og sagde : +hans majestæt er meget nådig i dag . +Mod alle hr . Politiløitnant ? spurgte den tiltale . +Ja » svarede gram , mod alle og enhvr , der ikke +opfører sig som en filur . +Med disse ord gik postiiloitnanten bort , ladende + +søm øm han ikke så Slangenbusch , da han hverken +ville tiltale bom mildt eller vr dr i kongens forgemak +eller i kongens palais . +Idet døren gik op til audiencesalen , for at kammerherren +kunne træede ind , så Slangenbusch et +glimt as bul w , der stod i samtale m d kongen . +Bulow måtte altså have været ttlstæde ved grams +audience . +Dette sorekem cksalmcn foruroligende , og han havde +gerne smurt haser og unrflyldi sig , men han kog +sig hurttg sammen , thi han k e tte kongens svage side +og beflutl-de at gardere i g bag den . +Han blev , og lagde en snedig krigsplan . da han +nu gndl lunde inlsc al hans timer i poltlieis tjeneste +vore talte . + +tiende kapitel . +På landet . +I en af sjellands skønneste egne , omtrent der +hvor det bekendte Odsherred begynder , midt imellem +byerne Holbek og kallnndborg , ligger den lille landsby +fanerbo . +Byen er bekendt for sine magre jorder og rige bønder , +de første der her i landet lagde rigtig vind på +kartoffelavlen . +Den vakkre præst hans brese , der på engang +var en dygtig prædikant og en ivrig jordbruger , havde +givet eksempler til indførelsen og lægningen af dette +nyttige produkt , og hans store udbytte vakte snart +lyst til efterligning , så at først hans bymænd , senere +nabobyerne og omsider hele amtet efterlignede ham . +Denne omstændighed stuldc imidlertid ikke være +faurbopræstens eneste berømthed . +Pastor brese var en hjertensgod mand en meget begavet +taler og den kjerlidste fader og sjælesørger . + + + + + +foruden dette havde han en hel del af amtets , +herredets og sognets bestillinger som han , skønt det +var gratis arbejde , udførte med lyst og Iver . +Han var dertil alles ven . Fortrolige og rådgiver +var tjenstvilligbeden selv og havde enda tid til at +lære sønnen Christian Felix som han elskede højt , +alle levende sprog , ikke at tale om latin , græsk , +mattematik , historie og geografi , ja selv en stor del +af de kundskaber der høre til militairfaget eg de juridiske +videnskaber . +Det sidste studium behagede imidlertid ikke den unge +mand . i +han havde langt større lyst til tteologien , og tænkte +sig allerede som sin faders residerende kapellan i fauerbo . +Men i dette punkt var præsten ubøjelig . +Du skal ikke være præst , sagde han , men jurist eller +militair , og den kjerlige fader der ellers føjede Christian +l alt , hvad han troede kunne være hans gavn , +ville ikke vide noget af præstefaget at sige som brødstudium +for sin 19 årige søn . +Denne beklagede sig vel derover til sin faster her « +Mandine , der førte husholdningen i præstegården +lige siden svigerindens død , da Christian omtrent var +4 år gammel , men hun kunne blot på den kjerligste +måde tilråbe plejesønnen at føje fatter i hans ideer , +da han all gevel ikke var til at rokke fra dem når han + +først følte sig overbevist om deres hensigtsmæssighed for +Christians fremtid . +Christian Felix havde imidlertid en skjult grund , +hvorfor han ønskede at være tteolog . +Præsten Verner i nabosognet havde en smuk i høj +grad elsfværdig datter ved navn Ida , som aldeles +havde vundet det unge menneskes hjerte og symphatt , +berner hapde kun været præst i nabosognet i 11 +år , men Ida , der ligesom Felix , som hun altid kaldte +ham , var moderløs og kun 7 år gammel , havde straks +knyttet vensfab og fortrolighed med breses jevnaldrende +son , så at man kan sige at det venskab der herskede +imellem fædrene virkelig var gået i arv til børnene . +Ida havde en smuk lille bogsamling efter sin moder , +bestående af det bedste af den skønne literatur i +næsten alle sprog , og da Felix var ferm i sprog +måtte han hjelpe hende med at læse og forstå disse +bøgers indhold , hvilket var til gensidig glæde for +begge børnene , navnlig da de voksede til i alder og +moralst udvikling . +Christian var ikke smuk , hans lyse blonde næsten +hvidagtige hår , gav drengen et temmelig gammelt +udseende , men der lå en ærlighed og trofasthed i +hans dybe blå dine , der forsonede betragteren af +hans alvorlige næsten stereotype ansigtsform med de +tykke fyldige underlæber . +Felix var heller ikke fri for at være lidt kold , hård +og slræng i sine domme og ansfnelsr , men den henrivende + +skønne , blide og varme Ida , tøede ham op , +og hun standsede ikke med fine indtrængende bevisførelser +førend hun havde indpodet de bliveste , ømmeste , +livsanskuelser i felixes bryst . +Dette var imidlertid en lang og hård kamp for +den lille landsbyskjønhed , thi ch istan Felix rar intet +mindre end romantisk , medens Ida efter sin moder +havde arvet et blødt næsten svermerifkt sind . +Men det lykkedes omsiv-r ben lille opdragerinde at +lægge mærke til hvorledes hun kunne bøje det hårde +oG kolde G myt , der i opvæksten så at siGe vansirede +Christian , som hun når hun blev vred kaldte en træpind . +Hun +havde nemlig lagt mærke til at ædelmodighed +var en fremherskende egensfab hos ham og at denne +egenstad viste sig stærkest imod den der viste ham hengivenhed +og troflab . +Igennem kenne port sneg hun sig efterhånden ind +i hans hjerte , og da hun først var der , groede hun +fast til sin usigelige glade og henrykkelse . +Hun tilstod ham næppe 17 år gammel sin kærlighed , +og han der kun var et år ældre , elsfede hende +igen , v . l ikke med et ungt menneskes glødende fyrighev , +men med en trofast sjæls helligste opriglighcbberner +så med ufordulgt glæde de unge nennest +rs tilbøjelighed , hans planer gik kke videre end at +dans Iva skulle blive præstekone ligesom hendes moder +havde været , men da naboen i en munter samtale + +lod falde et ord derom til sin ben brese , førstummede +denne med et — blev bedrevet , og var ikke at formå +til at give nogen farklaring om , hvad der så +pludselig satte ham i det dårlige humør . +Vennen følte sig krænket og trak sig faus tilbage , +men i løbet af en 14 dages tid , sonderede han terrginnet +og overbeviste sig om , at Ida elskede Christian +af hele sit hjertes fylde og at hun ville føle sig rammet +smerteligt , hvis enten hendes fader eller pastor +brese ville have noget imod at de unge mennesker +bestemtes for hinanden . +Hvor pinligt det var ham , måtte Verner altså for +Idas skyld forlange en nærmere forklaring af sin ven , +thi enten måtte den ting bringes i orden , eller der +måtte ste en alvorlig forandring i de unge menneflers +forhold til hinanden . +Verner tog derfor først Ida til skriffe , og spurgte +hende om Christian , der nu var 19 år og snart skulle +tage sine examina , havde yttret noget til hende om +forlovelse eller giftermål . +Ligefrem yttret noget derom , svarede Ida , blussende +rød , har han vel ikke , ligesålidt som han har friet , +men hvorledes det er kommen ved vi ikke selv , allerede +i lang tid have vi lidt efter lidt betragtet os selv som +et par der tilhørte hinanden , og som ville blive højst +ulykkelige hvis vi blev skilte ad . +Trøer du Ida , eller er du vis på at dette ikke blot +er din mening , men også hans ? + +det er jeg vis på fader , svarede hun med nedslagne +øjne . +Kære barn , jeg må vide det med fuldkommen sikkerhed . +Nogle +ord som faldt for 14 dage siden mellem +mig og Christians fader , lader formode at det ikke er +efter min ben brejes kogebog . +Om det er faderen eller sønnen der stikker næsen +i sky , det må jeg vide . +Belure eder vil jeg ikke , men sig ham i min nærværelsæ , +hvad der forresten er sandt — at du skal til +dernersminde i Jylland , at du bliver der på ubestemt +tid , mindst rå et år , jeg må se og vide +hvorledes han optager det . +Kære fader , det har du vist ikke hjerte til . +Onkel Verner er en streng mand , han holder sine +tre piger , mine stakkels kusiner som soldater under +korporalstokken , det er da ikke den mening kære fader , +at jeg skal lære den jyske akrent og stå på pinde +når majoren råber , ret eder ? +Mit barn , den forhenværende militair har også sine +gode sider , han er krigsmand , det er sandt , og jeg +fredens tjener — men jeg er bange for at det er nødnendigt +— for mig bliver det værst , jeg som er vandt +til dine kærtegn . +Oh , fy fader , du kan ikke bekvemme dig til en +sådan landsforvisning , du kan ikke ville gøre mig +ulykkelig . + +min kære pige , deri har du ret , men spørgsmålet +er hvorfor har brese , der holder af dig — +hvor vr har han noget imod at i udgøre et par ? og +når det er så — og således er bet — skulle i så +gro fastere sammen for senere at blive endnu ulykkeligere . +Fader , kære fader ! +Ida , vær en fornuftig pige , jeg har ingen indvendinger +at gøre , men brese der er en retskaffen mand +har indvendinger , rimeligvis byggede på skjulte grunde . +Den stakkels pige svarede ikke , hun bøjede sig blot +over sit sytøj og lod nogle str de tårer falde på +håndarbejdet som hun nu betragtede som i en tåge . +Verner gik op og ned i værelset , han glemte at ryg « +På sin meerskums pibe og betragtede da sin datters +bevægelie med er bekymret blik . +En høj kert latter lød derpå ude i forstuen . +Ida for sammen . +Del var første gang at Felix , s komme forårsagede +hende andet end glæde . +Istedetfor som sædvanlig at ile ham i møde blev hun +siddende og så med et sky sideblik at hendes elskede +ven klappende hunden Karo , trådte ind i dagligstuen . +Guds +fred og goddag , udbrød han muntert . +Goddag kære Christian , svarede Verner mildt . +Trods denne venlige ti . tale^blcv det unge menneske +slående forundret ved døren og^ophøric at karresrere +hunden , der vedblev at springe ^logrende op af ham . » + +kommer jeg i en uheldig time ? spurgte han med +dæmpet stemme , efter at have kastet et hurtigt blik til +Ida , og efter at have betragtet præsten for at se om +han så vred eller fortrædelig ud . +Min kære ven , du antager at jeg bar fljrndt på +Ida , sagde Verner , det kan jeg se på dit oprigtige +ansigt . +Ida , svar med sandhed — har jeg været urimelig +imod dig ? +Nej — ffjændt har du ikke — men mod din vil « +Tie , gjort mig ondt . +Kære hr . Pastor , hvis mit ansigt har gjort dem +bebrejdelser , så tilgiv mig , sagde Christian — jeg +ved og burde vike , at de er den bedste , kjerligste fader +mod Ida . +Han gik hen t l hende , greb hendes hånd der var +kold og klam af de nedfaldende tårer . +En besynderlig angst afmalede sig i hans ansigt . +Han så længe , bedrevet på Idas forgrædte øjne , +derpå flap han hendes hånd og mumlende de ord : +skal da alting være en gåke før mig ? lod han sig +falde ned i den stol der stod ved det lille sybord lige overfor +Ida og skjulte ansigtet i den ene hånd mcqens +han støttede albuen på sybordet . +Du må ikke være bedrevet frtix — råbte Ida +idet hun , glemmende sin faders nærværelse , sprang p +og kastede sig om Christians ha s , alt skal blive dig + +klart , jeg vil ikke at en eneste tanke i min sjel skal +være skjult for dig . +Verner var forlegen , han havde sat sig i sofaen +ved det ovale bord , og trods vet hvide filerede tæppe , +som han ellers vågede så omhyggeligt over fordi-det +var et af jdas håndarbejder , kradsede han sin møgede +pibe ud og stoppede den atter , for at kunne være +beskæftiget med en gentagelse af samme manøver . +Fader ved at vi elske hinanden Felix — sagde Ida +halvhøjt , han har intet imod det — men han påståer +at din fader har bestemte , skjulte grunde dermed . +Og +derfor græd du Ida ? svar mig dyrebare sjæl , +var det derfor at du græd . +Ja Felix — thi fader tilføjede , at når din fader +ikke forandrede sin mening , måtte vi skille » ad +— og jeg sendes til Jylland — til onkel Rohde på +vernersminde . +Christian sprang op da Ida ledsagede denne meddelelse +med en hulken og en tårestrøm . +Er det sandt , kære pastor — så tungt kunne de +bandle imod Ida og mig ? — de som er guds præst , +tjener for ham der sagde , elsker hverandre . +Og jeg gentager min herres ord , kære Christian +— elsker hverandre , men gud har tillige sagt , du skal +ære din fader og din moder , når din fader altså +ikke vil se et par i eder — så må der sø og salten + +vande til at skille imellem de to guds ord og +deres dyrkere . +De er grusom , sagde Christian hvardt , og indtog et +øjeblik en kold og imponerende holdning . +Det er min fader — og det er af kærlighed , sukkede +Ida . +Christian har ret , sagde præsten vemodig , jeg er +grusom , grusom mod mit eget kød og blod so u jeg +elsker , grusom mod min henfarne hustrus billede , hvis +minde jeg ærer og tilbeder i Ida som ligner hende +så ganske , og grusom mod mig selv som nu skal gå +ene og forladt om i præstegården , uden at se mit +barn , uden at tale med min kære ven , uden at se +dighr . +Pastor — afbrød Chrisfian ham med blød +stemme , og med tårer i sine ærlige øjne . +Verner rejste sig , og gik hen til Chrisfian . +Kender du grunden hvorfor din fader har betænkninger +— og , jeg frygter uovervindelige betænkninger , +jeg kender dem ikke . +Hverken du eller Ida er rige , men i er eneste +børn , og eders forældres vilkår og stilling er lige +— hvad er da grunden ? +Oh , vidste jeg det , vidste jeg det , udbrød den unge +mand fortvivle og knugede hånden til panden . +D ' t er måske særhed , sagde Ida , du skal først +have eksamen , embede eller lignende — men vi kan +jo vente . + +det er desværre ikke noget tidsspørgsmål — jeg +skal og må endnu engang tale med brese , han har et +ædelt hjerte +Havde han som min Broder et so datergemyt — +oh , jeg skulle bøje ham , men h n « r godhed en selv og +har dog indvendinger , bestemte urokkelige indvendinger +— kunne de ikke fjernes , så må du til Jylland . +Nej — nej — sagde Christian fast , skal nogen rejse +så er det mig . +De skal ikke miste Ida — og jeg må dog i det mindste +kunne vive af en som elsker hende oprigtig er hos +hende og om kende . +Og du lrøer af jeg kan leve uden dig Felix ? Du +kender mig kun halvt . +Hvad vil du da af vi skulle gribe til Ida ? , +du må tale med din fader , t u må om ikke for +din egen , så for minskyld , sige ham , af det er et +langsomt mord han begår hvis han adskiller os , jeg +kan ikke udholde det . +InituPinit==kære deruPder==P ge , fat deruPder==dig , jeg skal tale med ham . jeg +vil gøre hvad jeg kan , ja all hvad der står i min +magt — og måske de hr . Verner — de som er +hans ven — kan udrette noget eller få en forklaring . +Jeg +vil afæsfe ham den —svarede Verner , det skylder +jeg eder — men sig mig oprigtig , er Ida dig +så kær af du tror ikke af kunne blive lylklig med +nogen anden ? + +hvor kan de tvivle derom , kære pastor ? De kunne +før forglemme hende før en anden datter end jeg før +en anden pige . +Og dog vil du at jeg skal se dig rejse bort , stilles +fra dig . +Imellem to onder skal man vælge det mindste . +Glemme dig kan jeg aldrig , elske en anden ligesålidt +oller endnu mindre . +Jeg skal dog have mine examina , +måske forandrer tiden min faders anskuelser , stjont +jeg frygter — jeg ved ikke selv at noget meget alvor +ligl er grande » til min faders hemmeighedsfuldhed . +Forklar dig Christian , eks han hemmeligsfuld imod +dig . +Jeg burde måske ikke sige noget , men da jeg intet +ved , kan jeg vel ikke begå noget forræderi mod det +som jeg kun formoder . +Hvad er det da ? +En hemmelighedsfuld mand har flere gange under +dyb forborgenhed været i præstegården . +I førstningen lagde jeg ikke videre m��rke dertil , +men da han altid i mange og lange timer var indelukket +med fader i hans stnderekammer , blev jeg opmærksom +på det besynderlige og sære ved disse sammenkomster . +Oh , +det er vist kun en af de mæhrifle brødre , sagde +Verner , som tror eller ønsker at vinde en proselyt l +brese . + +nej , han seer snarere ud som en adelsmand , eller +som en høilbetroet embedsmand af vcrsdlig stand , men +i morges kom han atter , ganske tidlig . +Er han derovre endnu ? spurgte Ida . +Ja , han var der da jeg gik fra præstegården , men +dette var ikke så sært — hvad der derimod forekom +mig besynderligt var at fader havde givet mig sine +episoder til afskrivning . +Så er det måske en boghandler eller en forlægger +fra København . +Det tænkte jeg også først , skønt han aldeles ikke +tager sig ud som en handelsmand , men da jeg bedst sad og +stred , kom der bud at jeg skulle bringe fader episoden +fra 1801 , slaget på reden . +Jeg var ikke halv æfrdig med afskrivningen , men +tog dog heftet og bragte det ind i studerelamret , og +sagde , at det halve kun var afskrevet . +Fader var meget bevæget , han betragtede mig med +usigelig ømhed og sagde : godt min son — det er +kun nogle sider af den færdigflrevne del som jeg vil +vise denne herre . +Jeg kastede ct blik på den hemmelighedsfulde mand , +som sad magelig i sofaen da jeg kom ind af døren +— men som straks rejste sig og stod nu i en ærbødig +stilling , og dog betragtende mig flarpt med sine grå +slikkende dine . +Jeg tro . de af fader havde præsenteret mig to . ham +eller ham for mig , men det gjorde han ikke , jeg måtte + +da noies med af gungjelde don fremmedes høflighed +ved en lignende formel hilsen , der rigtignok flet ikke +passer i en præstegård . +Christian , sagde min fader , vil du tjene mig i af +bede pastor Verner , af komme herover i aften for af +spille et slag piquet med mig . +Gerne , sagde jeg glad , skal jeg straks gå derover ? +Ja , ganske som du vil . +Fader rakte mig hånden , som jeg som sædvanlig +kyssede , men for første gang , bemærkede jeg af det +forvoldte ham forlegenhed , formodentlig fordi den +fremmede var tilstede . +Jeg ved ikke hvorfor , men jeg blev underlig til mode +over af fader generede sig for al hans søn kyssede +ham på hånden . +Jeg gik , men hørte mod min villie , den fremmde +sige i samme sekund som jeg lukkede døren , „ det er +dog mærkværdigt som han ligner faderen . “ +En pause indtrådte , da Christian havde sagt disse +ord . +Verner gik et par gange op og ned af gulvet . +Derpå spurgte han : er det i aften vi stat spille +piquet ? +Jat +Ida — vi gå derover lidt tidlig , bliv her så længe +kære Christian — det bliver snarere Puk end piquet +vi to gamle komme til at spille , men det lover jeg +uopfordret , at jeg skal gøre mit bedste for al føje jeres + +ønske , men det må i også love mig — at kan +jeg ikke sætte det igennem — så slå vi det ud ak +tankerne og handle som fornuftige mennesker . +Christian svarede med et håndtryk , men Ida med +et dybt suk , der næppe var dej eneste , nagtet Christian +ssgte at indgyde hende mod og fortrøstning til fremtiden . +Kl . +4 om eftermiddagen forlod den hemmelighedsfulde +mand pastor brese , og skyndte sig hen af ' vejen +til Jyderup , hvor en vogn ven ede ham . +Pastoren så længe efter ham med en dybt bekymret +mine . +Manden der fjernede sig var ingen anden end den +os bekendte Slangenbusch . + + + + + +ellefte kapitel . +Faurbo-præsfegård . +Tidligere end sædvanlig gik Verner over til sin nabopræst +og ven hans brese . +Verner gik grundende og dvbstndig soran de to unge +mennesker , der gik sammen arm i arm . +Det lød til at ingen af dem havde god trø til at +aftenen ville være videre glædelig . +Ja Ida vovede endog at sige , at hun følte ligesom +en anelse om , at denne aften var den sidste venlige +sammenkomst mellem hende og Christian for længere +tid . +Måske lagde Verner mærke til de unge mennesketale , +thi han vendte sig pludselig om og sagde : +hør børn , for at gøre pinen så kort og fornøjelsen , +få lang som mulig , så taler jeg før aftenbordet +ikke et ord om eder , men når vi så skal til at fortsætte +spillet efter bordet , så går jeg på med + +lukkede øjne og klemmer ven brese i studerekamret . +Vi må være belavede på det værste sukkede Ida , +og klyngede sig fast til sin hsitelffede ven . +Men vi ville dog bestandig håbe det bedste , trøstede +Christian . +Thi om min fader sætter sig nok så meget imod , +og om han holder mig 3 år inde i København , jeg +giver dig dog mit ord på , at jeg aldrig forlader +dig . +Når han nu vil gifte dig med en anden pige ? +Her er min hånd Ida , enten skal du — eller +ingen pige på jorden blive min hustru . +Dette løfte gjorde sin virkning . +Med lettet hjerte betrådte hun Christians hjem , +oz gjorde alt muligt for at indsmigre sig hos faurbopræsten , +der bemærkede det med et vemodigt smil , +kyssede hende på panden , og lod et lille suk undflippe , +som om han tænkte , „ jeg ved hvad du attråer +men det slår ikke i min magt at hjelpe dig ! “ +Efter aftenbordet opfordrede brese vennen at fortsætte +kortspillet , men Verner sagde — lad de tossede +kort ligge , jeg har noget at tale med dig om , lad +os ryge vor pibe i dit studereværelse . + +som du vil , min ven , svarede brese , ikke uden +forlegenhed , og de to præster gik ind i det omtalte +Kammer . +Tag plads , sagde brese — forsætlig for at vinde +tid og for at samle tanker . +Nej du , jeg taler bedst stående , det jeg har at +sige er også kort og godt , at jeg ved at børnene elske +hinanden . +Er det en grille af dig hans , eller er der virkelige +grunde for at du ikke vil vide noget derom at sige ? +Svar mig oprigtig . +Hans brese blev bleg og rynkede panden , dog var +det kun et øjeblik , han rømmede sig og sagde : +hør Verner , du kender mig nøje nok til at vide +at hvis jeg overhovedet kunne og ville sige noget , da +var det sagt forlænge siden . +Meget sandt , det havde jeg også ventet , har du +da ikke lagt mærke til at Christian og Ida betragte +sig som kjæerestcfolk . +Jo , men jeg har ikke kunnet forhindre det , og har +håbet , at det blot var venskab . +Du mener altså endnu , at de ikke kan få hinanden . +Verner , tvivler du om at jeg nærer den største +hengivenhed og faderlige kjerlighed for din Ida , så +gjor du mig uret . +Nej — derom tvivler jeg ikke et øjeblik , du holder +af det kære barn lige såvel som jeg , hendes +egen fader , men , netop derfor undrer det mig at du + +har imod partiet , eller at du ikke giver mig grunde . +Jeg kan og for hverken give dig eller nogen grunde , +kun dette må jeg fige dig min eneste ben , med +et tungt hjerte : Christian hverken kan eller far ægte +Ida , da hun er for god og ren til at være hans +' kæreste for livstid — så — +det er nok , hans , du er bunden ved et løfte , +og jeg skal ikke presse dig , thi vi have begge ondt +deraf . ' +i dag har jeg talt på foranledning med begge bsrnene +og de er ligeså . ulykkelige som forundrede over din +modstand , men navnlig fordi du ikke vil sige grunden . +Berner , sagde brese idet han greb hans hånd — +jeg kan og tør ikke sige grunden . +Nuvel — derom skulle vi ikke blive uvenner — kun +et ønsker jeg af du vil svare mig på , hvis du kan +og før , strider det mod dit ønske eller dit løfte af +Chrisfian tager bort for af absolvere sine examina ? +Leg beholdt ham helst herhjemme . +Godt , sav må jeg sende Ida til min Broder Rohde +i Jylland . +Hm , det var synd , nej — i så fald må jeg +hellere afse Chrisfian , thi ingen af ob to kan undvære +Ida . +Må de stride til hinanden brese ? +De må alt undtagen gifte sig . +Vel , min kære ven , fra i dag pulle de to betragte +hinanden som søskende . + +brese besvarede denne bltring med et tavst håndtryk . +Efter +nogen tids forløb sagde han r +j Verner lad os nu gå ind i dagligstuen . I morgen +begynder jeg på Christians rejsetilb-redelser — +eg bønfalder tig , fremkom ikke med flere spørgsmål +og lad din og Idas nærværelse trøste mig over det +savn som jeg nu må lide . +Brcse , v ! ville komme daglig sammen , men det bliver +ikke nogen rigtig lykke , thi når børnene sørge , +kunne forældrene ikke glæde sig . +Det er desværre sandt , alt for sandt , og gud give +at jeg kunne gøre det anderledes . +De to gejstlige venner trådte tavse ind igen i dagligstuen , +og „ Børnene “ kunne læse deres skæbne på +de alvorlige ansigter , men der blev ikke talt et ord +om genstanden der lå de unge mennesker så hårdt +på hjertet . +De vidste jo besked — men , de ville bære skæbnen +med så stor fatning som det var dem muligt . + +tolvte kapitel . +Hos gamle bekendte . +Madam gjertrude Frandsen var en slægtning af den +afdøde præstekone i faurbo . +At hans brese , der ønskede at Christian i København +ganske skulle hellige sig til sine studeringer og +føre et eksemplarisk og tilbageholdent liv , altså i denne +anledning henvendte sig til kusine gjertrude , der +foruden slægtskabet endnu havde været salig madam +breses pleiessster , var så naturligt . +Dertil kom den ikke uvigtige omstændighed for en +landsbypræst , at da Frandsens vare velstående folk , +behøvede man ikke her at frygte for de med unge studerendes +ophold i hovedstaden så ofte forbundne optrækkerier +og udskejelser . +Med en nogenlunde relsyldt pung i lommen og en +vældig skrivelse i tegnebogen , ankom Christian derfor +8 dage efter den i forrige kapitel meddelte samtale +kørende til den af os bekendte bolig i Nyhavn . + +da fætter brese både havde skrevet og modtaget +flere breve angående tante gjertrudes pensionær , +var det så ligefremt at den ny tilrejsende blev modtaget +som en gammel bekendt og nær slægtning . +Skipperen var jo rigtignok i kystfart for øjeblikket , +men gjertrudes meninger og handlinger havde altid +fatters samtykke , så at den fortræffelige husholderske +skipperkone i virkeligheden var herre i sit eget hus . +Hun havde da også gjort alting peent og hyggeligt , +da hun ventede sin nye „ Søn “ henimod aften . +Stuen var dobbelt festlig smykket med hvide servietter +og dug udbredt over borde og konsol « , og den +uundgåelige blankpolerede themaskine stod på bordet +og snurrede imellem 2 tændte lys , ventende på den +tilrejsende gæsts komme med posten , da man hverken +kendte jernbane , deligence eller dagvogn . +Den jyske post kom derimod 2 gange ugentlig fra +Århus over ållundborg , Holbek og Roeskilde til +hovedstaden og med denne kunne rejsende , for så vidt +der var plads , age med , imod en takstmæssig betaling . +Klokken +9 aften plejede posten at komme og mor , +gjertude stod derfor allerede kl . halv ni og ventede +sin student , den kære Grethes søn , uagtet hun meget +godt vidste at personen ikke kunne havne i Nyhavn +førend kl . henimod ti . +Omsider krm da vognen , og den travle husmoder , +der stod og spejdede i vinduet med de små blyruder , + +var nu ikke feen med at springe ud i forstuen , da hun +så „ Foren “ i færd med at springe af vognen og samle +sit tøj sammen . +Velkommen til kongens København , råbte hun og +omfavnede uden videre det unge høje spinkle menneske . +Tak , er det tante gjertrude ? spurgte Christian . +Ja , hvem skulle det ellers være , jo , kom du kun +min dreng ind i lys og varme din stakkel , for du +er da ganske forkommen af den lange vej min dreng , +ja for jeg siger min dreng , for din moder og jeg +vare sågodt som søskende . +Det glæder mig , sagde han , men jeg må først hjelpe +k « asten af med kufferten og få alt mit tøj og +mine landkort og bøger ind i stuen . +Å , snak om en ting , sagde mor gjertrude , kom +du kun , kusken kan nok gøre det alene og så få +sig en dygtig kradser med det samme , kom bare med +mig min kære — du skal få det som en Prinds . +Den gamle travle kone havde imidlertid trukket Christian +ind i stuen , hjulpet ham kavaien af og ville +just trække det unge menneske hen til ttebordet — da +hun efter at hare betragtet ham i det fulde lys , lige +med et stod som forstenet — og med opspilede øjne +fremstammede det udråb — i gud forbarme sig . +Christian , der blev ligeså forskrækket som den gode +skipperkone , så sig i hast om , for at se om der +stod nogen bag ved ham , eller hvad der ellers forvoldte +tanten skræk . + +da han intet så , spurgte han : er det mig som har +forskrækket tante ? +Nej , nej , på ingen måde — svarede hun forvirret , +men fattede sig dog hurtig — jeg syntes at de , +at du så så forkommet ud — det er rejsen , ikke +sandt ? — ja det er en lang vej , sid nu ved og få +noget varmt . +Men det var åbenbart , at hun var bleven altereret , +thi hun skænkede theen med rystende hånd og så +på engang forvirret og venlig ud , da hun skød bakken +med det fine brød hen til ham . +Sid nu ned og spir og drik min ven — du så +å bleg ud . +Christian lod sig ikke nøde , han satte sig ned og +drak hastig en kop the og spiste et stykke brød , men +kunne ikke undgå af tænke på den forandring i +tone og behandling der pludselig var indtrådt hos +den gode kone . Hjerteligheden var vistnok din samme , +men før behandlede hun ham som et barn , hvilket han +så godt kunne lide — men nu — uagtet hun sagde +du og Christian til ham , viste hun ham artighed og +opmærksomhed . +Åh — det jevner sig nok , tænkte han . +Imidlertid havde kusken sat de forskellige rejsesager +og kufferten op på kvisfkammeret eller rettere det +rummelige værelse der var indrettet i gavlen på huset +og hvis vindue havde den mest fortryllende udsigt +til havnen og Nyholm . + +kusken fik den bclovede kradser og be ikke lovede +drikkepenge , og mor gjertrude syntes nu efter nærmere +overvejelse af være kommen i sine gamle folder +igen . +Hun spurgte til fatters befindende — om hvor længe +det kunne vare inden han — Christian kunne blive +doktor , med mere . +Ester af have besvaret alt , sprang han op og sagde +— nå , kere tante , jeg glemmer nok det vigtigste : +brevet fra fader . +Med disse ord tog han et stort brev ud af pørtefeuille « +Og gav det til sin adresse . +Nå , det kalder du det vigtigste min den , nej du +selv er da vigtigere end et brev , men lad mig nu først +lyse dig op på dit værelse , det er kun et loftskammer , +men du må tage filtakke dermed og rummeligt +er det og sengen er , når jeg selv skal sige , rigtig +god , men i Asten vil jh ikke opholde dig med snak , +om en halv time må du sove på dit grønne øre +og drømme om faurbo præstegård — nå , må jeg +så lyse dig . +Tak , tante men det haster jo ikke — kommer onkel +Niels ikke hiem i aften , jeg ville dog først hilse på +ham . +Nej , onkel Niels er i Ålborg tillige med „ håbet “ +Jeg fik brev i forgårs , og venter ham først om tre +dage . +Tante gjertrude tog nu det ene af lysene , og førte + +Christian op på sit Kammer , der forekom så behageligl , +at han uvilkårligt udstødte et lille ' overraskelsesskrig . +Men +det er dog påfaldende som det ligner mit +Kammer i faurbo , det er også et gavlværelse , og alt +lige indtil ordningen af møblerne , ligner mit værelse . +Det er såmænd også dit værelse , min ven , forresten +vil jeg tilstå dig , at fader og jeg har anordnet +det ved fælles overenskomst , at det skulle være +ligesom i faurbo — kun med den forskjæl , at man +istedetfor udsigt til landet , her har udsigt til søen . +Tusinde tak , kære , kære tante — søen har altid +været mit ideal , oh , hvor disse lys til højre tage sig +smukt ud , og månen som spejler sig i vandet — det +er dejligt , dejligt . +Imorgen vil det tage sig bedre ud , ved dagslys , +især synet af havnen , skibene og Amalienborg . +Sov nu vel og drøm sødt . God nat , vær endelig . +Førsigtig med lyset , sovvel . +Christian blev længe stående i vinduet og stirrede +ud på de mange ny og imponerende genstande , der +ved månens skin toge sig dobbelt imponerende ud . +Alt var her så start , så overordentligt og dog så +nyt for ham . + +han blev på engang greben af beundring , henrykkelse +og angst — han sølle sig så lille , så ubetydelig +lige over for alt dette . +Og dog glede hans tanker tilbage til barndomshjemmet , +til de smilende Enge , til præstegården , til +Ida og hendes fader , hvis tårer han endnu så +rinde ved den sidste afskedshilsen , og han dvælede ren +ved faderens døitidelige bøn for ham , hans velsignelse +og hans næppe herlige farvel . +En tårestrøm lettede det unge menneskes beklemte +hjerte , og da han havde aftørrct fine øjne , mumlede +han : og nu i seng , søvnen styrker , jeg vil bede +gud om , at held og tilfredshed må blive resultatet +af mit ophold og mine studier i København . +For første gang står jeg nu ene i verden , i en +fremmed by , dog nej — det er en forsyndelse , tilgiv +mig du lysets gud , du som har fladt alt det som +mit øje fluer , de talløse stjerner , de lyse kloder , der +bevæge sig i det » begrænsede rum , du er hos mig , +du er overalt , bevar mit hjerte rent og gudhengivent , +dådkrastigt og udholdende i livets kampe , vær hos +min dyrebare Ida som en herlig trøster og hos alle +mine kære , udsend styrke til den svage , sundhed +til den lidende og brød til den trængende , led mine +skridt , og lad mig i alle livets tilskikkelser elfte dig +barnligt og fromt , thi du er min , som du er alles +fader . + +Ester denne bøn , lagde han sig til ro , — og sov +snart den retfærdiges søvn . +Foruden det die , der seer alt , hvad menneskene +foretage sig — var der endnu et øje der betragtede +Christian da han stod i vinduet . +Det var en somandsklædt person , som hvilende på +årerne , sad i en lille jolle , der gyngede i havnen , +omtrent fem seks kabbellængder fra Niels frandscns +slæbested . +Havde Chrisfian haft en kikkert ville han have set +at det var den samme fremmede , han havde set t +faurbo præstegård i faderens studere-værelse . +Da Chrisfian forlod vinduet og slukkede lyset , tog +den i jollen værende person til årerne og roede +over til Christianshavn , idet han sagde halvhpit : „ 3 “ +Morgen begynde vi på løbegravene . “ + +trettende kapitel . +Hvad ville de ? +Medens Chrisfian træt af rejsen lagde sig til ro i +sit hyggelige gavlkammer , stod Meer gjertrude med +foldede hænder og i dybe tanker foran de over sofaen +hængeudo portrætter . +Hun betragtede et af dem med skarpe kritiske dine +og mumlede stadigt de ord : „ Besynderligt , besynderligt . “ +I denne stilling og med disse ord på læben traf +Carl theisncr hende da han kom for at spørge nyt +fra Aline og onkel Niels . +Min gud tante de studerer jo den kongelige families +physionomier , og det med et alvor som om de +gjorde heraldiske studier . +Hvad det slags studier kaldes ved jeg ikke , min +dreng , men vor ny slægtning , der nede fra faurbo +er kommen og han havde nær kyset livet af mig . +Er det muligt , og de som i s — 6 dage ikke har + + + + + +talt om andet end om hans komme — er de nu bleven +bange før en skikkelig provindsfætter . +Ja min ven , alvorlig bange . Tænk dig det er +kongen op ad dage , grangivelig som du seer ham +— kun yngre — omtrent som du seer ham der . +Og det har forskrækket dem ? nu må jeg virkelig le +— man har truffet mennesker der lignede Napoleon , +og Alexander den store , ja , selv Raphael , den italienske +maler , som er død før flere hundrede år siden — +det er hvad man kalder kapricer — det skal ikke ængste +dem — men før at tale om noget andet , er der +kommen drev fra Aline . +Grådigc menneske , det er jo kun to dage siden at +du fik en hel recept på otte sider . +Ja , man er grådig , sagde Carl , efter at børe fra +den kæreste man har . +Kæreste , hvad er det før snak — Carl , hun er jo +nu din kone — i tvang jo både os og Ibsen der- ' +til . +Nå , det er jo grove beskyldninger , sagde Carl muntert +idet han rystede skipperkonens hånd — nej , tilstå +kun at i frivillig gjorde de to ulykkeligste mennesker +lykkelige . +Ja , ja , lad det være godt , nu er det flet , og når +i blot får fatter grams velsignelse og samtykke , +så pa ! jeg jubilere . +Jeg frygter at han gier sig ikke så let , svarede Carl + +med et suk , mig er han ganske mageløs god imod , +men min stakkels Aline er han meget vred på , alt +hvad jeg siger og bønfalder nytter mig ikke . +Åh , det kommer ikke straks , men siden gier han sig . +I dag kan de tænke dem tante , gik jeg ham hårdt +på klingen . +Han har nemlig , med en mageløs goohed befriet +mig og alle de loyale medlemmer af selskabet for +enhver ubehagelighed og straf . +Jeg skulle give dig en advarsel min søn , det er +min embedspligt , sagde han , men jeg siger blot , tilføjede +han , kom til mit bryst , lad mig trykke dig til +mit gamle sorgbetyngede hjerte med den fulde vished +at du er en ærlig sjæl , et fortræffeligt menneske , der +aldrig oftere vil indlade dig i sligt . +Hans tårer og hans blik , ja hans hele sindsbevægelsæ +bar vidne om hvørmeget han holder af mig . +Han har måske en anelse om at du er hans svigersøn +. +Nej , han har ik e tanke derom , ellers ville han have +jaget mig bort som en fordømt . +Hvorfor dog ? +Desværre det fik jeg snart vished om . +Jeg kyssede hans hånd og bad for Aline — han +rev hånden til sig og råbte med pludselig forandret +stemme og i højeste vrede : „ ikke et ord om hende den +utaknemmelige ! jeg vidste ikke hvorledes jeg skulle optage +det , men jeg glemte mig selv , og råbte , øh , + +min fader , det er dem der i embedsiv « begå « +Vold og uret mod deres eneste barn . +Aline elsker dem så højt som en datter kan elske +fin fader , men hun har deres energisfe karotte « ; +hun sætter sig til modværge mod det som hun kalder +uret , rit ville sønderrive det hellige bånd de selv +havde knyttet , betrakter hun som en hidsigheds og +voldshandling — og derfor er hun flygtet , far at de +når vreden har lagt sig skal kalde hende tilbage — +tilgive hende og gøre os lykkelige . +Forsvar hende ikke Carl , råbte han skrækkelig irriteret , +du gør kun ondt værre , skal datteren eller faderen +være den eftergivende ? +Var det ikke hende der påførte mig den skam , at +gemme i mit hus det hemmelige selskabs papirer ? +Nej , det var mig — lad hele deres vrede falde +på mig — og ikke på en uskyldig . +Der var intet fem helst kompromitterende i disse +papirer . +Kun harmløse love , loyale forslag , medlemsliste og +lignende , foruden rede penge , der jo ikke er forbryderiste , +siden de ikke er ulovlig ejendom . +Da alt dette var betroet gods , som hvis jeg mistede +det ville vanære mig og skaffe mig navn af forræder +i mange brave mænds meninger , førte fortvivlelsen +mig til deres hus , jeg måtte dog redde det +navn , som deres datter skulle bære , fra skam og +miskendelse . + +så burde i straks have overleveret det tll mig som +embedsmand . +Det ville have været forræderi , først da en anden +— Slangenbusch , havde forrådt — og de i em - +bedsmedfør , stred ind med lovens magt , først da +havde jeg ret til at overlevere det — og det har jeg +gjort . +Efter at Aline er flygtet og har tilintetgjort papirerne +— nej , jeg tilgiver hende aldrig , råbte han og +stampede i gulvet . +De vil bringe mig til at tro , sagde jeg modfalden +og skælvende , og de vil indbilde dem selv og os , at +de er en hård fader , at de ikke føler noget for det +ulykkelige barn , der tilbringer dagen med suk og +natten med tårer , — men jeg seer og ved , at politiembedsmandcn +g/ør bold på faderkærligheden og +på mennesfekærligheden , for at synes anderledes end +han er . +Det vil måske lykkes dem , omsider ot knække det +liv og den tilværelse som de har skænket hende , og +jeg — hvad har jeg da andet at gøre end følge hende +til det sted , hvor ingen mere kan adskille os , men +når de så med fortrydelsens tårer , står ved den +lille gravhsi — der dækker to hjerter , som ikke blot +elskede hinanden ømt , men også dem inderlig og +barnlig hengivent — så husfti , +ti , råbte han på engang rørt oa vred — nej , + +nej , skreg han og knyttede hårde » mod fin pande , +jeg gør min pligt . +Rei , nej , jeg tier ikke , jeg vil tale , om så mit +hjerte brister derved , jeg vi føre et barn tilbage til +sin fader — thi jeg , ikke hun er den skyldige , — og +når de sover vil jeg hviske Alines sidste hjertesuk +til dem i deres øre , jeg vil indprente i deres bryst +de sidste strofer som deres stakkels datter har ned » +Skrevet i de lange søvnløse nætter . +Til mig — til mig ? spurgte han . +Ja til dem , — de lyde simpelt og ligefremt : +„ Fader , lad din brede svinde , +Hust at gud tilgiver alt ; +drag endnu engang til minde , +hvad så til du mig har kaldt . +Dagene formørket blev +. Ved den straf du har p��budt : +uden Carl jeg tan ej leve , +uden dig — mit liv er brudt . “ +Den gamle kvalte en frembrydende hulken . +Han ilte ind i sit kabinet , og jeg hørte tydeligt at +jeg havde rammet ham i sjælen — men ti minutter +senere lukkede han ganske rolig døren op og sagde i en +kold og dog mild embedstone . +Carl , du må gerne komme her hver dag — +men jeg forbyder dig at tale mere om hende . +Nå , og så gik du Carl ? spurgte mvm . Frandsen . + +ja , thi han lukkede sig inde i sit kabinet . +Han gier sig min ben — der er jo allerede skudt +bresche . +Kampen bliver imidlertid meget hård . +Lad nu blef nogen tid gå hen — så gier det +sig nok , +en smuk morgen^bringer jeg et brev fra Aline som +han læser og bliver rørt — så følger du og din +kone mig lige i hælene — og du siger ganske ligefrem : +om forladelse kære fader , vi skal aldrig gøre +det mere , her er min kone og jeg , og de er godt på +vejen til at blive bedstefader . +Oh , han myrdede os , råbte Carl , eller endnu værre , +han kastede os på porten . +Nah snak — bild mig det ind — nej min ven , +det har ingen nød , disse pligtmennesker stive sig op +med instrnxcr og vedtægter , men går man dem på +klingen , så viser det sig , at under ethvert politiskilt +slår der et menneskehjerte . +Det tror jeg og det er^det jeg stoler på , men to » +Nu at tale om noget andet , Slangenbusch og hans +ven grev satanio have haft fat i mig , eller rettere +have gjort sig umage for at få fat i mig , men jeg +smutter fra dem som en ål . +Det er rigtig , denne Slangenbusch er en farlig listig +ræv , og satanio er jo en oprører . +Ja , jeg begriber ikke at han er gået sri — men + +tænk , han går nu åbenlyst ud og ind hos høj +personer . +Det kan da ikke være andet end at han spekulerer +på nye gavtyvestreger , vær forsigtig Carl ! +Ja , det samme sagde hans tjener , den godmodige , +komiske fyr puf . +Det må være en rar tjener , som forråder sin +herre . +Puf er i erhvert fald oprigtigheden selv , hvad +man ikke kan sige om greven . +Han siger sin herre de droiesfe sandheder , ikke blot +på hans bag , men endog lige i ansigtet . +Og det tåler greven ? +Ja , men lidt med stor arrigbed , jeg tror at han +kan ikke jage puf af sin tjeneste ; lige meget , denne +gemytlige fyr sagde da han bragte mig invitationsskrivelsen +om at aflægge greven en visit i hotel du +nord , at han frarådede mig at gå derhen fold +greven var en stor spidsbub , før havde han spekuleret +i tumulten , nu spekulerer han i loyaliteten . +To gange har han alt været med breve , fra greven , +tredie gang , kom Slangenbusch , og jeg sagde +ham rent ud , at jeg hverken ville have med ham +eller greven at gøre . +Stå fast ved det , min ven , det er noget krapyl , +som altid bereder retskafne folk forlegenhed « . +Således tænker jeg også — og jeg holder mig + +fra dem , men jeg kan ikke nægte at jeg er nysgerrig +for at vide hvad de ville . +Finde på nye historier naturligvis . +Ja , vistnok , men hvilke historier og i hvad øjemed ? +Det var nok været at vide . +Oh , lad den fugl flyve , Carl , så såre man står +stille for at høre på klapperflangen , bliver man bidt . +Brændt barn vogter sig for ild , sagde Carl beroligende , +tante kan være ganfle tryg for mit vedkommende , +nå , jeg vil nu anbefale mig , altså om tre +dage — det er en drøj tid at vente på håbet i +— i morgen tidlig kommer jeg for at hilse på min nye +fætter . +Det var ret min dreng , du kommer til at tage +dig lidt af ham og vise ham lidt om , som på kunstkammerct , +runde tårn , det afbrændte slot og værfterne +— men på kaffehusene er det ikke været du +fører ham . +Lad mig om det kære tante , hust pa » at jeg er et +sat menneske , en gift mandjo +der har vi det — de gifte mænd er undertiden +de værste udhalere , indtil de blive afrettede af deres +koner . +Var onkel Niels meget lærvillig ? +Nej , min ven , han var såmænd ikke , han var i +sine unge dage akkurat ligeså stor en galrøis som +du min dreng . +Nål — men så blev der dundret op ? + +dundret ? råbte mor gjertrude , jo vist , det fluide +nok forslå — nej , der skal såmænd andet til . +Gode ord da ? +Åh ja , det er bedre , men det forslår aligevel ikke +— nej , når konen vil have manden på ret køl , +så mia hun kysse ham og græde dygtig — ja det +lærer du nok . +Oh , der gav de mig en prægtig oplysning — nu +skal jeg netop sætte mig på bagbenene . +Nej , min ven , spar du kun ulejligheden — tro en +erfaren kone — når konen bærer sig fornuftig ad , +så er manden væk , og så kan hun vikle ham om +sin lille finger , thi konen er altid den længst udholdende . +Tak +for underretningen tante , men gør mig den +tjeneste og sig det ikke til Aline . +Det lover jeg dig min dreng , for hun ville le af +mine råd , og sige : det ved jeg nok , sådan noget +ved en ung kone meget bedre end en gammel . +Carl tø , gned sig fornøjet med den højre hånd på +den venstre arm , noget som han altid plejede at gøre +når han blev i godt humør , derpå så han på sit +Uhr der viste på halv tolv , tog sin hat og forlod +skipperhuset igennem Nyhavn . + +fjortende kapitel . +Orientering . +Imellem Carl og Christian medes snart et sandt og +inderligt venskabs og fortrolighedsforhold , der vistnok +begrundedes ved de unge mennesiers fælles sammenkomster +i Niels Frandsens hus , men som navnlig +havde sin nød og sin styrke i begge vennernes ædle +symphatetiffe og oprigtige sindelag . +Christian trængte til et hjerte i hvilket han kunne +udgyde sit savn og sine fremtidsforhåbninger med +hensvn til Ida , og Carl der fandt at hans vens +skæbne havde mange berøringspunkter og megen +lighed med hans og Alines genvordigheder betænkte +sig ikke på at asfløre sin hemmelighed for Christian , +ja endog at føre ham ombord på jagten . Håbet “ +For at præsenteres for mdm . Theisner , der henlevede +sit liv i kaptainskahytten , med et nydeligt lille boudoir +og sovekammer ved siden af det større rum . +Da både Aline og Christian allerede ved Carl + +kendte hinandens skæbne meget nøje , var venskabet +snart forøget ved den tredje person i aliancen , og +man fandt at en hemmelighed kunne godt blive hvad +den fluide være , ukendt for alle andre , fordi tre trofaste +tause venner kendte den . +Christian syntes så godt om Alines lille hyggelige +asyl , at han lydelig ytrede ønflct om at hans Ida +havde et lignende , han ville da ikke betænke sig på +at efterligne Carls og Alines rafle handling , tagende +hvad der kunne følge på for fremtiden . +Jeg må på det bestemteste fraråde det , netop +førdi jeg selv har prøvet det . +Fortryder de det da ? spurgte Christian muntert +med en kort latter , det lader døg til at de befinder +d m ret vel derved ? +Oh , de mener førdi Carl kysser og omfavner mig +— og førdi de læser i mit ansigt den lykke og tilfredshed +som Carls hengivenhed og kjerlighod forvolder +mig ? +Nuvel , for at være oprigtig , når mit uhyre af en +mand er tilstæde , så fortryder jeg ikke det raske skridt +vi har gjort , tværtimod så velsigner jog det bånd +der knytter os sammen og synes endog at den hemmesighedsfuldhed +som omgiver os , forhøjer nydelsen af +vor glæde . +Seer de — de fortryder altså ikke ? +Jo , hr . Brese , thi disse timer er så få , at +de ikke kunne veje op imod de lange kedelige og + +længselfuldt timer i hvilke jeg må afse ham og være +ganske ene . +Det man længes efter og i grunden har , er døg altid +et gode , ikke sandt — Carl , du er da ikke vred +fordi jeg trættes med din kone . +Aldeles ikke , forresten må i som slægtninge ikke +bruge drt fremmede „ De , “ men tale ligefrem sammen +som fætter og kusine . +For dig hedder hun Aline og du hedder Christian +thi kendes for ret : -- -- -- - ' +det er et ord , må jeg sige Aline og du ? +Ja , på den kondition , at jeg må sige Christian +til dig , du lysalf — men derfor flipper du ikke fra +disputten vi nylig førte . +Når han den sort- der , er hos mig — nuvel , +jeg har den svaghed — det er et polinran — men +jeg finder mig deri — så er jeg evig glad , men tænk , +jeg har været i Horsens , Århus og i Ålborg , lange +kedelige rejser , men der kan jeg dog gå i land , +men herhjemme nærved min fader , nærved tante Trude , +og ved min Carl , er jeg , politiloitnantens datter , +arrestant , indesluttet . +Dagene er uden ende , nætterne søvnløse — mit +lille himmerige har da også sine kvaler . +Dezbedre , savnede du ikke Carl , så var himmerige +jo ikke andet end indgangen til det fæle gemmested +for ekarnsfolk ; vær du altså glad over at du +længes . + +Havde i ikke giftet jer , så Havde du albrig kunnet +se ham og så — +ja så havde det rigtignok været værre , men , en +faders samtykke er dog en god hovedpude i en brudeseng +— og uden den har man ingen rigtig hvile . +Ligemeget , hvis jeg havde evne som Carl , betænkte +jeg mig mr et minut på hvad jeg ville gøre . +Hvad evnen angår , behøver du ikke at genere +dig , når du har fået embedseksamen og embede +kan du betale mig efter behag , så længe står min +kasse ganske til din jeneste . +Jeg kunne fristes til at modtage dit tilbud , jeg +ville byde dig det samme , hvis jeg kunne — men jeg +frygter at det ville blive et alt for stort udlæg ; jeg +kan jo ikke have embedseksamen før om 3 — 4 år . +Om der var tale om ti år eller en hel levetid , +Christian , ville min ejendom altid betragtes som din +egen . +Ja hvad pengene angår , faldt Aline dem i talrn +— behøver du sandelig ikke at genere dig — da vi +fra velhavende , pludselig er blevne rige folk . +Du kan tænke dig , en kusine af ham , en gammel +jomfru Borch på 72 , med svære grunker , — Carl , +hvormeget er det vi får — +en tønde guld omtrent og gården Egedes minde , +svarede Carl . +Nok , sagt han havde næppe fået mig til kone , førend +lykken velter ind over ham . + +' jomfru Borch dør , og han er hendes arving . +Ved din fader det ? spurgte Christian . +Nej , hun er jo først bød i disse dage — desuden , +er det ikke formuesomstændigheder » ^ nej , det er politimandens +ærckærhed — og den sorg at jeg forlod +ham , der gjsr ham vred og uforsonlig . +Aligevel i dit sted , Carl , gik jeg til papa , sagde +Christian , og fortalte ham ærligt alting . +Han gier sig som tante Trude siger , vil du — +så skal jag være mægler . +Hvis du tror at det kan nytte . +Dristig vovet er halvt vundet , og for at blive ved +ordsprogene så plejer man at sige , æblet salder ikke +langt fra stammen . +At fljønne fra Aline kan fatter gram ikke være så +gram som hans navn lyder , jeg går ligefrem og ærlig +tilværks , jeg siger at du på ny har arvet en +blomme og en herregård , at i er lovlig gifte og +bede om pardon , da kystfarterne ombord er så kedelige +for en ung kone . +Ja , og så kaster han dig ned af trapperne . +Nej , han gør ikke — han bliver rørt , lad mig nu +styre min lyst og gøre et lille skridt til at få alting +bilagt — siden kan i jo gøre gjengjeld med +også at gøre Ida og mig lykkelige . +Det er et ord , råbte begge de unge ægtefolk på +engang , forsøg det . +Og jeg vil medgive ham et lille brev , tilføjede Aline , + + + + + + + +femtende kapitel . +Noget mærkeligt skeer . +Sit løfte tro , gik Christian allerede dagen efter til +Alines fader . +Han havde iført sig en smagfuld selstabsklædning , +hvorover han kastede sin blå Kavai , der ikke manglede +opslag og havde efter den tids mode fem , seks lag +klædesflag . +Han nærmede sig kækt og dog rolig i bevistheden +om sin gdde hensigt og sin vigtige mission , politiløitnantens +bopæl i det betegnede sted i klædebocrne +omtrent ligefør Skoubogade . +Det var om formiddagen henimod kl . 12 . +Embedsmanden stod netop på springet og skulle +over på politik « meret , da pigen bragte hr . Gram et +zirligt kort , med det ham ubekendte navn : Christian +Felix brese . +Lad ham træde ind , sagde gram — det er vist +nogle oplysninger om de stjålne sølvstager . + +pigen åbnede døren for Christian der trådte raskt +ind og gjorde et heftigt buk for gram , der ilte ham +venlig i møde . +Christian ville netop indlede sine ord , da gram +ligesom tante gjertrude den aften han kom til København , +trådte forstrækket tilbage og stirrede på det +unge menneske . +Hvem er de , hvem er de , spurgte gram , øjensynlig +betuttet . +Jeg er studerende , svarede den adspurgte , min fader +er præst i faurbo og Carl theisner er min intime +ven . +Ah — nå — Carl , en fortræffelig ung mand — +de har da vel ikke været i det hemmelige selskab — +deres navn stod i det mindste ikke på den liste Slangenbusch +opgav . +Det var åbenbart at politiløitnanten var i høj +grad consundcret , han vidste i virkeligheden ikke hvad +han skulle sige eller gøre . +Nej — jeg har ikke været i det omtalte selskab , af +den simple grund , at jeg kom til København efter +selskabets opløsning . +Hvad bringer mig æren af deres besøg ? +To nyheder , som jeg må meddele dem hr . Løitenant , +den ene er , at jomsru Borch , Carls tante er +død og har efterladt ham ku tønde guld og en herregård . +' + +gud ffe lov , oh , det glæder mig — råbte gram +og gned sine hænder . +Jeg vidste af Carls beretning , at det ville glæde +dem i høj grad . +Ja , det kan de tro — den herlige fyr — men +hvorfor kommer han ikke selv og meddeler mig det ? +Fordi han er bange . +Bange ? er jeg da så slem ? +Nej , det siger han ikke , men han frygter for at de +skal få at vide — at han er hos sin kone — ja nu +er det sagt — han er gift . +Er han gift ? råbte gram , gift — og han trådte +nogle skridt tilbage og lod sig af forundring falde +ned i en nærstående lænestol . +Men som om han fandt dette upassende i en fremmeds +nærværelse , rejste han sig hurtigt op , og mumlede +med et suk : stakkels barn . +Christian så forundret på ham og ville netop sige +noget der kunne give gram nærmere oplysning — da +denne udbrød med en slags bitterhed : +nå det må sig sige så er hun godt nok straffet . +Han har altid været et godt parti — og nu dobbelt , +men jeg var nødt til at bryde der , jeg måtte — +imidlertid lod det til , at han ville se tiden an , og jeg +anede mindst , at han havde sådant et hastværk med +at tage en anden . +Hun løber bort fra faderen og så løber Earl bo ? +Fra hende — der er en nemesis . + +hr . Gram de har sikkert misforstået mig , Carl er +gift med — +jeg takker , jeg takker , råbte gram med en vis +høflighed og bitterhed — de kan spare dem uleigheden +med at meddele mig deres vens hemmeligheder , +han er jo sin fri mand , kun undrer det mig at han +ikke lod mig vide når den store handling gik for sig . +Igår Morges sagde han ikke et ord . +Han har altså holdt bryllup i aftes , hvad hedder +han ? Dulcinea ? +Alle disse ord blev temmelig hastigt udtalte , som +om han ærgrede sig over at hans datter i hans tanker +var forbigået og forurettet . +Christian ventede sig derfor et godt udbytte af sin +mellemkomst , thi hvis det ærgrede gram når Carl +fog en anden , så måtte det jo glæde ham når han +fog Aline . +Han besværede derfor spørgsmålet når Carl havde +holdt brvllup , med den ligefremme oplysning : +Carl holdt bryllup samme nat som han bragte +dem selskabets pengemidler om morgenen . +Hvad behager ? — hvad behager , altså da Aline +løb bort ? +Ja han fandt , at siden hun nu ikke havde nogen +fader , så måtte hun dog have en mand . +Dette var i virkeligheden dog for meget for politiloitnanten , +han snurrede sig rundt som en top og lod +sig denne gang falde ned i lænestolen hvor han nogle + +sekunder blev siddende med hænderne for ansigtet ; derpå +sprang han op . +Det er ugyldigt , råbte han , jeg gjor indsigelse , +jeg går til kongen — ha , det er skændigt , imod en +faders villie . +Christian så det oprør hvori den gamle politimand +var . han søgte derfor at berolige ham . +Med mildt alvor præget i sit ærlige ansigt nærmede +han sig gram , lagde hånden venligt på hans skulder +og sagde — +lad dem formilde , kongen vil sige ligesom alle +andre : . kald deres datter tilbage , og lad de unge +mennesker være lykkelige med hinanden . “ +Gram studsede og så op , — tonen , udtrykket , og +godheden hvormed det blev sagt , lignede aldeles kongens +; stemmen var den samme , og ansigtets lighed +var som et spejlbilledes . +Min herre , stammede gram ; alt hvad jeg kan sige +er , at jeg skal tænke derpå . +Tør jeg vende tibage — og give dem håb ? +Jeg siger ikke nej — og ikke ja — men det er oprørende +— +begge ville knælende bede dem om tilgivelse — +før lod det dog til , som om det ikke havde smagt +dem , hvis han havde taget en anden — dulcinea . +Muligt , muligt , men jeg vil have min tid til at +betænke mig — når jeg finder at alt kan være godt , +skal jeg skrive , men før må ingen af dem komme . + +tak , hr . Gram , te lettede en stor sten fra mit +hjerte , thi mit livs lhlke beroer på at de tilgiver +deres børn . +Deres lykke , min herre ? +Ja , thi også jeg elsf-r en engel af en pige . +Ah ! +Min fader sætter sig imod partiet og derfor er jeg +igrunden forvist til København . +Hvor boer deres hr . Fader ? +I faurbo , hvor han er sognepræst , han elsker Ida , +men sætter sig imod vort giftermål . +Af hvilken grund ? +Af grunde som han ikke vil anføre . +Ah , således — nu , en fader må man adlyde . +Enhver regel har sin undtagelse , en fader kan jo +være for streng . +» Jeg er for meget part i dette spørgsmål til at +jeg tør afgøre det mc » andre . +De sagde at deres lykke beroer på at jeg tilgiver +Carl og Aline . * +ja , thi så have de lovet mig , at gøre udlæg for +mig — til jeg har taget embedseksamen og såt embede , +så at jeg forinden kan ægte min forlovede imfr . +Ida Verner . +Min herre , hvor boer de , for at jeg når jeg føler +mig formildet kan sende dem et par ord derom . +Jeg boer hos tante gjertrude , tæt ved Nyhavns hoved , +i skipper Niels Frandsens hus . + +de siger tante gjertrude — er de af familien ? +Ja min herre , min afdøde moder var kusine til +mdm . Frandsen , deres datter Aline , såvel som Carl , +ere altså mine slægtninge . +Godt min herre — de skal høre nærmere fra mig . +Ræk mig deres hånd , min kære hr . Gram . +Hjertensgjerne — her er den . +De er da ikke vred på mig for min påtrængenhed ? +Besvar +dem selv , seer jeg meget vred ud ? +Nej — langtfra , jeg iler bort med et glædeligt håb +— og beder dem om ikke at lade os vente forlænge . + +sekstende kapitel . +En forespørgsel . +Efter at Christian havde forladt politilørtnantens +bopæl for at bringe sine venner , det ikke nedfiående +svar , at de fluide få bud igennem ham , ved hvem +gram vilve oversende det , iførte denne sig hastig sin +røde uniform og ville netop gå over på politikammeret . +Men +han standsede pludselig inden han kom hen til +døren , ligesom om han havde en betænkning . +Nej , sagde han , det er alt for mærkeligt , jeg må +til Bulow — det kan være en tilfældighed , men det +kan også være noget mere , især da sognepræsten i +fanrbo , ikke vil tillade ham ægteskab med denne frøken +Verner . +Kammerherren må se ham , og undersøge om der +er nogen nærmere årsag til denne mærkværdige lighed . +Om +det nu var det unge menneske , som både + +kongen og hans Don har talt om flere gange og som +Slangenbusch , den filur , vil drage fordel af . +Jeg må derud , det er måske af stor vigtighed . +Gram ilte ud i Amaliegade til det gule palais . +Kammerherren var ikke hjemme , han var hos kongen . +I hast skrev gram et par linier til hans hsivelbårenhed , +og blev indladt i kongens arbcids ' nbinet , +hvor såvel majestæten som kammerherren befandt sig . +Tilgiv , min høle konge , at jeg kommer så at sige +med tungen ude af halsen , men ct ungt menneske er +kommen til mig , ganske tilfældigt , i anledning at bede +for sine frænder og venner : min datter og svigersøn , +thi de have giftet sig — +hø , hø , hø — lo kongen , de have skyndt sig , nu +så er der jo ikke andet for end at sige ja og amen . +Ja , sankt at sige , har jeg halvvejs tænkt det , men +der er en ting som har holdt mig tilbage , det er , at +den unge brese , vennen , der hedder Christian — og +ligner deres majestæt , som et naturtro spejlbillede — +går da også hen og gifter sig , med en præstedatter +med hvem han er kæreste . + +ligner mig , spurgte kongen animeret , er de vis på +at det ikke er en tilfældig lighed ? +Min herre og konge , jeg stoler i en så vigtig sag +ikke på min egen dømmekraft — jeg ville derfor +bede hr . Kammerherren forvisse sig — men mig forekommer +det , at han indtil bevægelse , ubtrpk og stemme , +ganske er deres majestæt lig . +Det er det unge mennesfe , som Slangenbusch , spekulerer +i — det tør jeg dø på , sagde Bulow . +Derom talte det unge menneske ikke , han nævnte +ikke hans navn og talte ikke om nogetsomhelsf andet , +end om Carl og Aline , forsoning og sin Ida Verner , +men så fordringsløs og med ædel simpelhed han +fremtrådte , gjorde han øjeblikkelig et imponerende indtryk +på mig — og jeg er dog en gammel politimand , +næst kongen og grev Schimmelman , ved jeg +ikke noget menneskeligt væsen , der har imponeret mig +således . +Jeg må se ham , før ham herhen — måskemajestæt , +lad mig først se og tale med det unge +menneske — når jeg har overbevist mig om , at det +ikke er en bedrager , en af Slangenbusch instrueret +spekulant , først da må kongen se ham . +Du har ret , Bulow — jeg må styre min utålmodighed , +men jeg tilstår , at hjertet banker af forventning . +Gid +det må komme til at banke af oprigtig glæde , +men det er nvd endigt at alt hvad den snedige Slangenbusch + +fingererer ved , må absolut indgyde mistro . +Gå derfor endnu i dag , Bulow — du ved ikke +hvor besynderlig jeg er til mode . +Jeg skal handle både som deres majestæts hengivne +ven og undersåt , kun må de gram lade +Jahnsen vimse om det unge menneskes bopæl , og ikke +flippe ham af syne et minut , hverken nat eller dag . +Det skal sle , hr . Kammerherre . +De vil indse at det gjelder at erfare om han er en +retfærdig , eller genstand for andres spekulationer . +Vi må kende ham i et og alt . +Det vil være let , thi han er som en åben bog . +Destobedre ; tak for underretningen — hvor opholder +han sig ? +Hos skipper Frandsen ved Nyhavns hoved . +Altså nær herved , om en time skal jeg gøre mig +et munde hos ham , sagde Bulow , men tag de en +hyrevogn , få fat på Frits Jahnsen , han kan jo børste +søvler og klæder , for det unge menneske , mod en +ubetydelig godtgjørelsc . +Jeg iler afsted , men beder tilgive , hvis jeg har allarmeret +for ingen ting . + +under navnet Jochum , fik jahnscn straks en slags +opvarterplads hos Christian brese , der behøvede en +sådan , og ved at gå mdm . Frandsen velvilligt tilhånde , +blev den kløgtige fyr snart indviet i det unge +menneskes sager , som jo forreste » ikke heller behøvede +at sljules . +Vanskeligere var opgaven for kammerherre Bulow . +Der ikke kunne frigøre sig fra en pligtmæssig mistro . +Som følge deraf var Christian straks meget tilbageholden +imod ven fremmede fornemme herre , hvis +spørgsmål han fandt nærgående . +Min herre , sagde han , er de en ofieicl embedsmand , +der på embedsvegne vil trænge ind i mine +forhold , så vær af den godhed , at vise mig deres +bemyndigelse og jeg skal øjeblikkelig besvare ethvert til +mig rettet spørgsmål som jeg er i stand til at besvare +jeg er ikke politimand , sagde Bulow , ikke heller +justitsembedsmand og mine spørgsmål have heller +ikke lav nysgerrighed til udgangspunkt . +Vær forsikret om at når jeg forelægger dem spørgsmål , +da er det i en wgtig anledning og kan mulig +blive til deres egen fordel . +Tør jeg vide med hvem jeg har den ære at tale , +sagde det unge menneske formelt , uden det , kan jeg +umuligt besvare spørgsmål , der forekomme mig indiskrete . +Nuvel , +jeg er kammerherre , general Bulow , og jeg +kommer til dem , fordi det er mig magtpåliggende at + +vide forskellige ting dem betrærffcnde , og jeg ville +derfor sætte stor pris på deres fortrolighed . +Hr . Kammerherre , jeg skal med fornøjelse skænke +dem om ikke fortrolighed , så oprigtighed med alt +hvad de ønsker at vide og notabene som jeg ved . +Lad os da sætte os ruin herre , og sig mig på +lere , om de ved at de ligner en vis hoitstående +mand ? +Oh , de mener kongen , jo det har man herinde for +talt mig hvert øjeblik , ja man har endog ladet mig +sammenligne mit billede for spejlet med kongens portræt , +men med undtagelseiaf lyst hår og blå øjne +som jeg har tilfælles med tusinde andre , finder jeg +ikke spor af lighed . +Hvem var den første der gjorde dem opmærksom +på at man fandt at de lignede kongen ? +Min tante , da jeg kom hertil , hun blev ganske forskrækket , +men nu giver hun mig og Carl theisner ret +at det kun er en aldeles flygtig lighed , en af naturens +kaprieer , som så lidt finder sted . +Men en mand ved navn Slangenbusch , har dog +vel yttret en anden mening for dem ? +Hr . Kammerherre , jeg ved ikke at jeg har talt et +ord med den person , der hedder Slangenbusch , som +min ven Carl med flere har skildret som et farligt +subjekt — . men jeg skylder at tilstå at skylden er +ikke hans . +Såvel han som en grev satanio , har gjort gen » + + + + + +tagne forsøg på at stifte bekendtskab med mig , men +da jeg føler modbydelighed for at stifte nye bekendtskaber , +især med moralske marodører , så har subjektet +hidtil gået med uforrettet sag . +Det glæder mig at høre , at de har afvist dette farlige +menneske og jeg anmoder dem om i deres egen +interesse , hverken nu eller nogensinde , af tale med +ham efter ømgåes ham . +Men han må have set dem eller talt med dem +i deres hjem , har han aldrig været i deres faders +hus , i præstegården i faurbo ? +Spørgsmålet slog Christian på en besynderlig +måde . +Han blev bleg og tavs nogle minutter ; derpå svarede +han ikke uden forvirring . +En person , således som Carl har beskrevet dette +menneske — har jeg aldrig set eller mærket i præstegården , +derimod kom der engang imellem , men sjælden +en gråhåret ældre fintklædt mand , som altid talte +med min fader i sit studerekammer . +Det må have været det satans menneske forklædt , +hvor lidt kom han ? +Et par gange årligt — undertiden sjeldnere , men +i det sidste år har han været der tre gange . +Når var han der sidst ? +En otte dages tid før jeg tog ind til København . +Har de nogensinde talt med ham , dernede ? + +nej , ikke vekslet et ord , men nu går det op for +mig af det må være Slangenbusch og af det er denne +spidsbub , som er skyld i af jeg ikke måtte faer +min faders samtykke til af ægte min forlovede Ida +Verner . +Hvorfor tror de det ? +Fordi fader elsker Ida som e » Datter og dog nægter +at opfylde mit eneste ønske . +Øg de kender ikke grunden ? +Christian tang atter , og blev synlig forlegen . +Min herre , sagde Bulow , næsten bønligt , de lovede +mig oprigtighed . +Han har aldrig villet sige eller antyde noget , hviskedee +Christian næppe hørligt . +På deres forvirring unge den , seer jeg at de aner +noget , uagtet hverken den hemmelige person eller deres +fader har villet sige dem noget , vær oprigtig , hvad +troer de er grunden til den hemmelige samtale med +deres fader og til nægtelsen af hans samtykke til +ægteskab med deres udkårede ? +Min herre , forffån mig for at sige det — det er +noget som jeg i mit hjerte tusinde gange har gjort bod +for , det er så ydmygende at sige det , at -- -- -- -- -- jeg +beder dem indstændigt at forskånc mig , for at sige det . +Min unge ven , de har lovet mig oprigtighed — +og jeg beder dem i sagens — i deres egen intcrresse +— at sige mig grunden . + +min gud , hvor kan jeg vide grunden , når den +ikke er meddelt mig ? +Måske kan deres formodning lede til det rigtige +spor . +Nej — nej , det er det jeg vil modsætte mig til det +meisfe . +Hvorfor , min gud , hvorfor ? spurgte Bulow højst +forundret over det unge mrnnefles heftighed . +Fordi — det ville beskæmme min moder , som ligger +i graven — min fader som jeg elsker og ærer og +mig — mig ville visheden være yderst pinlig og brskjæmmende . +Det +fatter jeg ikke , på ære og samvittighed , det +fatter jeg ikke . +Christian sprang bp , ilede op og ned af gulvet i +voldsom sindsbevægelse . +Tårerne stod det unge menneske i øjnene , han +var så bleg og angreben , at læberne dirrede . +En sa « højtstående mand som de , vil måske ikke +forstå det , thi hvad vi i skyggen fødte kalde for +vanære , anse hoffolk måske for en stor lere . +Var de en borgerlig , ville de fatte det smertefulde +og ydmygende i , at skulle kalde en henfaren elsket moder +for en troløs ægtefælle , for en konges frille . +Menneske — hvad vover de at suponcre ? +Øh , det bliver mig « nu desværre alt for klart ; deres +forespørgsel — hin hemmelighedsfulde mands +nttring for kort tid siden til min fader og penne + +ulyksalige lighed — der er ligesom en offentliggørelse +af min moders skam — alt tyder mig nu alt for klart , +at jeg er et slegfredbarn . +Christian var forfærdelig at se ; han stod midt i stuen , +som en fortørnet tordengud , med sand højhed , +flammende blikke , sammenbidte læber og knyttede hænder . +Bulow +måtte anvende stor overvindelse og selvbeherskelse +før ikke at kaste sig om den unge mands Hals +og råbe : +lad mig omfavne dig du kære , du er min konges +søn . +Men han betvang sig , rejste sig op , trådte venlig +og beroligende hen til Christian og sagde — +denne frygt er sikkert aldeles ugrundet , i det mindste +tør jeg på ære forsikre dem , at jeg ikke har mindste +trø dertil . +Overbevis mig hr . Kammerherre , og de vil gøre +mig lykkelig — thi hellere , tusinde gange hellere vil +jeg være en simpel daglejers ægtefødte søn , end en +konges slegfredsøn . +Jeg sial og vil overbevise de « om , at de ikke er +et slegfredbarn , og , at det kun er en urimelighed , at +de er kommen på denne tanke . +Kald det ikke urimelighed , hvorfor skulle dette afskyelige +menneske ellers spekulere i mig som om jeg var +en vare — han kunne eller ville fortjene ved ; oh , +han tror måske , at jeg er en af disse afskyelige + +dårer som med dumstolt forfængelighed hellere føre : række +at være en kongelig persons kjerlighedsfrugl +end en ærlig mands ægtefødte søn — ak , desværre +var min moder meget smuk — alt for smuk måske til +en landsbypræst — men gud tilgive mig — jeg kunne +næsten hade hende i sin grav , at hun kunne svigte sin +troskab imod den ædleste mand — men denne Slangenbusch +eller hvad han hedder , der spekulerer deri , skal +have gjort regning « den nært — thi fra det sekundt +jeg med vished ved , at jeg ikke er pastor breses ægtefødte +søn , srærger jeg , at jeg vil skjule min skam +i en afkrog , rinder en fjern og fremmed himmelegn — +det sværger jeg vedsværg +ikke kære den , de kan jo foresætte dem det +uden at sværge . +Hvad årsag har for øvrigt bragt dem på denne +besynderlige ide . +Christian blev atter tavs og overvejede om han +skulke sige hvad der tyngede ham , eller tie dermed . +Bulow , så hans kamp og hans tvivl , han nærmede +sig , log ham i hånden , så ham mildt og venligt +ind i øjnene og sagde : +tal , ugenert , min unge ven . +Min fader — elsker Ida — var jeg hans søn +ville der intet være til hinder for vor forbindelse . +Kort før jeg tog herind — jeg vidste dengang ikke at +jeg lignede kongen , lod min fader , eller ham jeg hidtil +har anset derfor , mig bringe sig nogle papirer . + +den fremmede , som de tror , var Slangenbusch , +var i studerekammeret , han rejste sig og hilste ærbødig +næsten underdanig , selv min fader var mere ærbødig +end faderlig imod mig , jeg demiteredes med nogle venlige +ord , men udenfor hørte jeg tydelig , at den fremmede +sagde : hvor han ligner sin fader . +Han mente altså præsten i faurbo . +Nej , jeg ligner ikke pastor brese , men kongen , altså +er jeg et slegfredbarn . +Bær ikke overilet unge ven , men viloe det bedrøve +dem at være kongens søn ? +Ja , min herre , det ville bedrøve mig Iii døden — +thi jeg måtte da foragte min moder . +De er en ædeltænkende ung mand — men de er +for sensibel . +Et må de love mig — ikke at indlade dem i nogen +måde med Slangenbusch . +Det lover jeg . +Kom ud til mig i morgen middag . +Jeg må overveje og derpå tale med dem . +Hr . Kammerherre , — lad mig forsvinde as deres +tanker og deres hukommelse , jeg vil ikke være noget +hvorved jeg kan blues ; — langt hellere vil jeg ukendt +af alle , skjule mig i jordens indre , +buivw ville sige noget beroligende og opmuntrende +da Jochum bankede på døren og åbnede den . +Her er et brev , sagde han , til hr . Biese , og udenpå +slår skrevet : haster — haster . + +det er fra tante hcrmandine , råbte Christian stærkt +bevæget , min gud , jeg aner intet godt , han rev brevet +hastig op , læste — og faldt bevistlss om i Bit » +Lows arme . +Da kammerherren og Jahnsen havde lagt ham forsigtig +på sofaen , gennemløb Bulow brevet , og så , +at det var en underretning fra pastor breses søster , +at Christian målte nu komme hjem på øjeblikket da +hans fader var ved at dø , som følge af et farlig +sår han havde fået ved at den røde tyr havde revet +fig løs og stanget ham . +Han måtte ikke tøve et minut da pastoren var bønde , +mrn at han først måtte betro ham noget . +Bulow befalede straks at bestille en bienervogn , og +pålagde Jochum ikke at forlade den unge brese et eneste +øjeblik . +Medens Jahnsen ilte efter en bogn , stænkede Bulow +Christian med vand og eddike og løste hans tøj op . +Det unge menneske kom hurtig til sig selv igen . +De vil nu få de oplysninger de har ønsket at +fjende , sagde kammerherren . +Jeg har ladet hente en vogn til dem , og befalet +deres tjener eller oppasser at vise dem al omhu og +hengivenhed . +Jil unge mand , ned til faurbo — kom tilbage og +meddel mig den døendes skriftemål . +Nej , hr . Kammerherre — har min moder svigtet en +hustrus pligt , skal hverken de eller nogen se mig . + +gud forbyde at de skulle handle overilet , jeg er +vi- på at deres moder er en « rlig kone — ved gudgodhed +sværger jeg dem til , at jeg fra nu af , hvorledes +sagen slår eller hvad de får at vide , skal +være deres intimiste faderlige ben og rådgiver , — +ja behandle dem som om de var min egen dyrebare +søn , men jeg forlanger til gjængjeld at de figcr mig +alt , alt — og ikke gør noget uoverlagt , eller uden +mit råd . +Det lover jeg dem , hr . Kammerherre . +Gud velsigne dem , jeg fulgte gerne med dem , — +men håber at de viser dem stærk , kom lige hen til +mig i Amaliegade i det gule palais , når de kommer +tilbage . +Vær stærk — og rask — husf på at de har lovet +mig — ikke at gøre noget overilet . +Jeg skal holde ord . +Til Meer gjertrudes og Jochums forundring , +hjalp kammerherren personlig Christian ind i vognen , +og pakkede ham ind søm om han var en fcberpaticnt +derpå befalede kammerherren kusken at tage nyt +forspand i Roeskilde og Holbek og blive i faurbo til +hr . Brcses ordre , nogle dage eller længere tid . +Bulow trykkede endnu engang Christians hånd og +pålagde ham diskretion og overlæg , samt hurtigst +mulig tilbagekomst , hvorefter vognen rullede ned ad +gaden , tagende vejen ud af Vesterport . + +syttende kapitel . +Vigtige oplysninger . +Efter tolv timers uafbrudt kørsel nåde Christian +faurbo præstegård . +Den gamle Verner modtog ham i døren med et +så bedrøvet ansigt , at Christian fuld af smerte udbrød +med det hastige spørgsmål : +Lerer min fader endnu ? +Han lever , svarede berner , idet han omfavnede Christian , +men du må være belavet på en snarlig afsted +— han har desværre ikke mange timer at leve i . +Ak , det er sørgeligt at høre , men dog er det mi « +Trøst at jeg endnu skal se ham i dette liv , — tør +jeg straks gå ind til ham . +Lad mig først forberede ham . +Ida sidder ved hans leje , men han har nok hørt +vognen komme , han har med svag stemme spurgt flere +gange om vognen ikke var i sigte , 0g da jeg +fortalte ham , at jeg så en vogn komme i lang afstand + +kørende i fuld galop , udbrød han : gud ske +tak , jeg føler at det er ham . Mine kræfter tiltager +ved hans nærmelse , før ham straks til mig , før ham +straks i mine arme . +Ja lad mig straks ile til ham , sagve Christian hurtig +og indtrængende . +Din fader overvurderer måske sine kræfter , — bliv +slående et second i døren medens jeg forbereder ham +— og husk ar hele hans stakkels bryst sidder i et sår +og at han ligner en død mand . +Ja , ja , træd blot ind — jeg skal husfe alt , men +lad min ulykkelige fader ikke vente længer . +Verner ilte ind , men den skrækkelig mishandlede og +stærkt lidende døende , havde allerede bemærket Christians +ankomst . +Trods sine smerter og den deraf følgende svaghed +havde han rejst sig halvt overrende og udbredte sine +skælvende arme mod tønnen , der snart lå hulkende +i den højtelskede patients favn . +Det varede en stund inden man på begge sider +kunne fatte sig , men endelig overvældede smerten brese +så han næsten sank besvimet tilbage på sit leje . +Ida gav ham hastig nogle opiumsdråber til af +dulme smerten med , og de lod også til af berolige +ham så af han med Christians hånd i sin næsten +gulblege hånd , faldt hen i en lethargrfl bedøvelse , +der varede omtrent en halv time . + +således er han ofte , hviskedee Ida til Christian , +idet hun omfavnede og kyssede ham . +Hvad siger lægen ? spurgte Christian . +Han giver intet håb — han siger , af enhver som +elsker den kære gamle , bør bede for hans snarlige +befrielse , da han ikke kan helbredes og hans lidelser +ere så grulig store . +Det lød dog virkelig til af Christians hjemkomst +indgød den gamle brese nye kræfter . +Efter -n times slummer slog han øjnene op igen +og kunne nu med mere rolighed tale med Christian og +glæde sig over hans hjemkomst , samt meddele ham af +han havde noget yderst vigtigt af betro ham . +Min ven berner har jeg givet reglen til et lille +jernskrin som er i mit skriverbørd i en hemmelig klap +som du kun kan åbne ved af tage stukaturbagklædningen +ud af sine Fuger . +Når du har funden det lille jernstrin , bring det +da herind — thi jeg har neglen dertil om min Hals , +men jeg tør ikke aflevere den så længe jeg lever . +Skynd dig mit kære barn , jeg har optegnet vigtige + +oplysninger dig vedkommende deri , thi jeg har altid +forestillet mig en brat død — rigtignok ikke for et +dyrs raseri . +Da jeg ikke ville tage din hemmelighed med mig i +graven , hvorpå min ed heller ikke går ud , — +har jeg optegnet den og vil tage alierets sakramrme +på sandheden af det anførte , som levende folk desuden +kan bekræfte ved ed . +Gå nu ind i studereværelset og bring mig skrinet +— du må oplæse det i Verners min skriftefaders +nærværelse og min trofaste ven giver mig sakramentet +på , at jeg på mit meisfe bekræfter sandheden af +oplysningernes indhold . +Christian fpgte og fandt det betegnede skrin og +bragte det til den døende . +Han var så svag , at han ikke selv kunne oplukke den +lille dobbelte lås , Christian oplukkede den med rystende +hånd , brese tog derpå flere sammenheftede pergamentblade , +sammenrullede om en jernstok og omgivne +af et jernhylster ud af skrinet . +Ved et tryk , på en fjeder åbnedes hylstret og +efter at Ida var sendt ud af stuen , sagde den gamle +præst . +Nu da jeg føler døden nærme stg , har jeg ret til +— ja forpligtelse at åbenbare for dig kære Christian , +og for denne min skriftefader at du ikke er min +søn — og heller ikke søn af min trofaste hensovede +hustru Meta , Judithe født onslo — der i forening + +med mig var din barndoms plejerske — , men forpligtet +til at gå før din virkelige moder , ligesom jeg +før din fader . +Begivenheden som foranledigede dette er her nedskrevet +nøjagtig som den er foregået . +Du er et barn af kongelig æt , og før at jeg ikke +fluide meddele dig dette førend på mit uderste måtte +jeg med pistolen før brystet foran guds alter aflægge +den frygteligste ed . +De nærmere detailler har jeg nedtegnet og beder +jeg d ' g eller Verner at oplæse dem , før at jeg derpå +før jeg lukker mine øjne kan edelig bekræfte sandheden +før jeg træder før min herres dom — så vil +jeg tage sakramentet derpå til hellig bekræftelse . +Christian var så betaget ved meddelelsen , at Verner , +trods sine meget svage øjne , han gik nemlig med +dobbelte blå briller , måtte nærme sig de to brændende +vokslys på det alterklædte bord , hvor kalk og +disk slode tilrede — og oplæste med bevæget stemme +følgende . + +i ten almægtige , altseende guds navn , ovcreensstemmende +med sandheden og virkeligheden , nedskriver +jeg følgende : +fredag aften den . . . November 17 . . , befandt +jeg mig klokken 12 i min hustrus , min kære Metas +sovekammer i præstegården i faurbo , Holbeks amt . +Vi vare højst elendige og bedrøvede , thi vort eneste +barn født dagen forud ved middagstid « blev os berøvet +ved en ligfald lignende krampe og uagtet alle +midlers anvendelse var og blcv vor lille Felix død . +Efter at have trøstet min dybtnedbøiede og fortvivlede +kone , og sagt at Herren nok ville give os erstatning +ville jeg ile til doktoren i nærmeste købstad — skønt +det var utvivlsomt at der intet var at gøre , da , en +mand , bleg men velklædt , pludselig trådte ind i stueu , +og sagde at han udefra haven havde været vidne +til vor bedrøvelse og samtale og han kom for at +bede os udøve en barmhjertigheds gerning mod et +forældreløst barn , der var født syv timer førend vor +lille hjemmedøbte Felix . +Min kære Meta havde betænkeligheder , men da hun +hørte , at det kunne gjelde barnets liv , hvis man ikke +var så heldig at få det sikkert anbragt og ganske antage +det som eget barn , samtykkede hun i at modtage +og opamme barnet og være det en virkelig moder , +dog gjorde jeg den betingelse , at man skulle betro mig +dets herkomst . +Når de vil aflægge et tavshedsløfte og bekræfte + + + + + +det med ed , da skal jeg j kirken skrifte før dem — +de kan få en høj betaling før barnet — sørg nu +ikke før deres lille Felix , men giv den lille nyfødte +deres afdøde gluts navn og føj dertil navnet Christian +som er dets bedstefaders navn . +Vi gik ind på betingelserne og min hustru forlangfe +straks barnet før at lægge det til brystet , men +monom sagde , at det kunne han først levere mig i +kirken tæt herved , når jeg havde aflagt Eden og hørt +skriftemålet . +Da min hustru var meget utålmodig efter at få +det levende barn — som den gode gud havde sendt +os , bad hun os om , snarest at fuldbyrde det forlangte , +men hun tog løfte af mig , at jeg ilke ville tage gunst +eller gave , men at vi i et og alt skulle betragte barnet +som vort eget . +Jeg fulgte de få skridt hen til kirken , men fandt +til min skræk flere maskerede personer , der vare bevæbnede , +og som behandlede mig som om jeg var en +forbryder . På knæ måtte jeg foran altret sværge +taushedsløfte , aldrig at åbenbare noget før jeg uigenkaldelig +følte døden nærme sig , og kun før en skriftefader , +og hvis barnet havde nået skæls år og +alder , da for dette selv . +Min kone ventede mig med utålmodighed , og jeg +svor—og har holdt min led , thi ikke engang Meta +torde jeg røbe sandheden . Den mand , der havde + +været hos mig , tog nu barnet fra en af de maflerede +og overleverede mig det , samt bød mig straks at +døbe det , men kun innere mig selv som fader og +Meta som moder i kirkebogen . +Hvem er faderen , spurgte jeg — kronprinsen af +Danmark , svarede en kvindelig stemme . +Jeg havde nær tabt barnet af forskrækkelse — og +sagde , da tør jeg ikke tage imod barnet . +Jeg hørte to pistolhaner knække og spurgte fuld af +rædsel : vil de dræbe os ? +Ja , svarede en fast mandsstemme , hvis de vægrer +dem at tage barnet , eller de røber hemmeligheden ; +i begge tilfælde er både de og barnet dødens sikre +bytte . +Jeg tager det i guds hellige navn , hvem er mvdrren ? +Kronprindfcssen , blev der svaret . +Læg deres hænder på korset og sværg at det er +sandheden . +De svore alle fire , såvel mændene som den ældre +kvinde . +Jeg kyssede og døbte barnet , ilte hjem til Meta og +lagde det til hendes bryst . Øjeblikkelig kørte de fire +mig ubekendt børt med tykt klæde omvunden om +hjulene . +Dybt rystet af nattens hændelser ilede jeg ned t +haven og pa » den lille hej , der støder op til kirkegården +tæt ved sakristiet gravede jeg en dyb grav , +indviede jorden og nedlagde vor lille Felix , + +en blomstelkurv af jern er det lille afsjælede +stevs hele gravminde , her sad Meta ofte og vandede +blomsterne og grønsværet med sine tårer , men hun +elskede sandelig ikke Christian mindre derfor . +Tiet viste hun dog for dag og time svr time , medens +hun levede plejede og syslede hun om ham , og det +viste hun ved sin uafbrudte vågen og ømhed om +barnet da det fik skarlagensfeber . Hun overanstrengtæ +sig derved og pådrøg sig en forkølelse som +styrtede hende , der af naturen havde et svagt bryst +i en tidlig grav . +Hun døde da Christian var fire år gammel . + +attende kapitel . +Fortsættelse . +Hvad der ofte pinte mig bittert , i mit lange og ensomme +enkemandsliv var ikke blot omsorgen for , og +opdragelsen af det mig anbetroede barn , hvori min +søster Hermandine trofast hjalp mig , men især den +uro og uafbrudte tvivlrådighed , som jeg var ene om +og som betog mig hver gang jeg betragtede min kære +søn og tænkte over forholdet . +Jeg var et bytte for de sælsomste og forfærdeligste +følelser , thi hvis Christian i virkeligheden var berøvet +de høje forældre , da var jeg , guds tjener jo en brødebetynget +mand , og medvider når jeg ikke fremlyste +barnet . +På den anden side kunne foregivendet jo være +falskt , og da ingen efterlysning ell . r forespørgsel fandt +sted , ønskede og håbede jeg dette . +At gøre skridt torde jeg ikke vove , ikke blot for +mit eget livs skyld , thi man havde jo lovet mig + +døden ved de mindste indiskretion , men selv om jeg +ville have hazarderet mit liv , skulle jeg da foriljertse +min salighed og mit evige vel , og restkere at man +antastede eller myrdede det værgeløse barn , som må +havde truet med ? +Og hvem skulle da opdrage , elske og forsvare det ? +Nej , jeg måtte bevare mit taushedsløfte , jeg +måtte pleje og hygge om det mig betroede dyrebar +depositum , og ønske og håbe at de forældre man +havde nævnet for mig kun vare en opdigtelse for at +skjule andre høje personers fejl eller opførsel , kort +sagt , jeg fandt til sidst en^beroligelse i den tro , at +hine maskeredes foregivende var falskt , og at ingen i +verden nogensinde ville fremstå og gøre mig fadernavnet +rg faderrettigheden stridig . +Således rare syv år hengledne siden hin nat , +da jeg begrov støvet af mit og Metas eneste barn +i haven ved kirkemuren , og således var det næsten +groet fast i mit eget hjerte og min egen tro , at Christian +var mit og min afdøde hustrues efterlade elskede +barn . +Da — en snefuld , stormende og barst vinterdag , +kom en ussel klædt tigger til mig i mørkningen og +bad om husly og næring . +Jeg lovede ham begge dele og spurgte ham medens +han satte sig til bords i folkestuen , om adskilligt København +vedkommende , da han sagde , at han var der +fra egnen . + +englænderne vare nemlig i farvandet og rygtet gik +om , at de kom som fjender , jeg » ilde nu vide om man +forberedte sig på krig derinde , især da armeen jo var +i Holsten . +Manden , svarede mig bestandig med munden sulv +af mad , men desuagtet syntes jeg al stemmen var +mig bekendt , men da loset kom ind i stuen og trods +liggerens umage for at undgå lyesfjæret der formodentlig +generede ham — faldt ham lige i ansigtet , blev +det mig klart , at hans ansigt var bemalet og karikeret +— slemmen , skønt fordrejet , forekom mig bestemt at +ligne den mand , der for syv år siden hentede mig +til kirken og overleverede mig Christian . +Jeg lod som ingenting , skønt hjertet bankede af +angst i mig , især over at han nu ville fremstille sig +formummct . +Havde han kommet åbenlyst ville jeg tave behandlet +og betragtet ham som en kær ven , thi han havde +jo virkelig bragt lykken i mit hus . Christian var i +virkeligheden bleven , mig kærere end all på jorden . +Men det formummede og skjulte indgød mig rædsel +og frygt . +Hvis det var ham , der havde bragt mig barnet +hvad kunne han da ville ander når han kom forklædt , +end enten myrde mig eller barnet , eller atter stjæle det +fra mig , og enhver af disse gerninger ville jeg forebygge +af al magt . + +jeg måtte altså først overbevise mig om at jeg ikke +tog fejl i min frygt og min formodning . +I talens løb berørte jeg kronprindsens forhold til +tropperne og folket . +Jæeoeifor at svare op og ned ad stolperne , som jo +enhver tigger ville have gjort , kastede han et klogt +lurende blik på mig , som om han ville udspionere +mine tanker . +Og det gik her som hin gamle filosof har sagt , +at den der betragter andre , glemmer at holde øje med +sig selv . +Det var nu tydeligt for mig at det var ham , og jeg +vidste nu hvad jeg havde at gøre . +Først måtte jeg stile mine ting således at jeg ikke +gjorde mig latterlig , hvis min frygt var ugrundet , og +dernæst måtte jeg passe at jeg , i hvad jeg end gjorde +ikke ved et ord eller nogen tanke skulle røbe min +hemmelighed . +Endelig måtte jeg sikre mig og barnet uden at +træde gæstfriheden eller christtnkjerligheden for nær . +Jeg lod altså et par gode venner invitere til en +frantsfus , den tids modespil på landet ; blandt de +jndbudne var skytten fra birkendegård , en afdanket +militair , wen god jæger . +Medens jeg lod „ Tiggeren “ herbergeres rigtig godt +i laden , lod jeg staldlygten hænge mellem ladedøren +og stalddøren , så at gæsten ikke kunne begive sig +fra sit ratieleie uden at ses af karlene som jeg lod + +våge i det mørke karlekammer , væbnet med høtyve +og knive og vel instruerede , som følge af en underlig +røm jeg havde haft . +Skøtte « og jeg vare — alt ifølge frygten for samme +drøm , i hvilken jeg havde set en tigger stjæle +min Christian ud af sengen — posterede i mit studerekammer , +med en gammel jagtflint som skytten +skulle håndtere og en ruste » Karabin hvormed jeg +var væbnet . +Derpå havde jeg ladet min søster bære Christian +op i gavlværelset — han havde fat sig til modværge +af alle kræfter , va han ikke ville op midt om natten . +Hermandine fik dog fyren til at tie — ved at fortælle +ham at der var grævlingc i haven — noget +Christian , efter skyttens fortællinger , var meget bange +før . +Vi troede alle at drømmen havde fikseret mig — da +en af karlene med høtyven i den ene hånd og en . +Paryk i den anden , styrtede ind og streg . +Han er væk , jeg stak ham med høtyven — men +han er løbet bort ad jyderop til . Lang mig bøssen +hr , pastor — så skal jeg plaffe ham ned . + +nej , vist ikke — sagde jeg , er han løbet — få lad +ham lebe — jeg er glad derved , og tænker ikke at +han kommer så snart igen . +Rigtignok troede jeg at han ikke var ene , hvad dog +viste sig , havde været tilfældet , thi vi spejdede rundt +om , men randt ikke spor af nogen anden . +Karlene havde passet godt på thi o^så dem forekom +han mistænkelig . +Allerede medens vi sad og spillede kort , havde fyren +listet sig bort fra sit magelige holeie og uden at +ane af han var påpasset , havde han listet sig hen for +af titte ind af vinduerne i stuen hvor vi sad . +Æderst forsigtig havde han derpå sneget sig hen til +den del af hovedbygningen hver sovekamret var og +ligeledes der sittet ind af vinduet . +Uden af gøre stsi . havde han dog l stet sig tilbage +igen og lagt sig , først da karlene gjorde anskrig var +han greben i af åbne vinduet til mit og Christians +sengekammer . +Karlene havde da styrtet sig over ham og Morten +påstod , af have stukket ham med høtyven , vist er det +af han var løbet sin vej og jeg var glad ved af det +gik således . +To dage efter modtog jeg et brev fra Holbek . +Det var undertegnet med mærket s . od brevskriveren +bekendte ærligt , af det var ham , som til drengens +egen lykke ville have bemægtiget sig denne , da +han selv havde bragt ham til mig . + +han lovede ikke af helme før han havde bemægtiget +sig sin lovlige ejendom , jeg kunne nu gøre hvad jeg +ville . +Såfremt jeg derimod ville affinde mig med dam +ville han renoncere på sin ret . +Ifald jeg altså ville have det mig betroede barn +i fred , og ofre noget derfor så ville han være rimelig +osv . jeg skulle svare ja , eller nej ; poste restanto +pr . Holbek . +Det ville nu have været en let sag at lade fy . +Ren anholde , der jo måtte opholde sig i Holbek eller +komme dertil før at hente svaret på posthuset . +Men hele sagen kom derved før en dag og kunne +skaffe mig mange bryderier , ligesom det også kunne +stille mig ved den kære dreng , som jeg elskede over +al beskrivelse . +Jeg foretrak altså at høre hvad der var hans mening +og forlangende , siden kunne jeg jo handle som +jeg fandt hensigtsmæssigt . +Følgelig skrev jeg til hr . S . at det havde været +mere passende , at komme åbent og ærligt før at sige +sin mening , end bruge snigveie — han kunne derfor +enten tilstille mig sit forlangende mundtlig eller skriftligog +jeg skulle da overveje om jeg kunne gå ind +derpå eller henvende mig til øvrigheden før at blive +fri før trudsler og plagerier . +Det hjalp , han ikke blot kom , men kom meget ærbødig +og indtrængende , undsfvldte sig med den bitre + +nød der drev ham til ting som han ellers afskyede og - ' +afpressede mig 30 — 40 daler før at redde sig ud +af en trykkende gæld , og giøre en rejse til en slægtning +på Sejerø . Han forsikrede mig højtidelig , at +Christian var barn af de forældre , som han havde +opgivet , og at det kunne blive hans , min , og barnets +lykke i fremtiden , men at visse højtstående personer +støde i vejen derfor , men at han nok skulle +spille trumferne sådan ud , at både hofmesterinden +og kammerherren skulle tabe vejret derved . +Jeg stillede ham tilfreds med de omtalte penge — +og han lovede ar holde sig rolig ; men på spørgsmålet , +hvad der havde været hans hensigt at foretage +med barnet hvis det havde lykkedes ham at rane det , +svarede han til min skræk . +Bringe det til England , naturligvis , det er dronning +Caroline Mathildes sønnesøn ; engelænderne +skulle nok vide hvad descendenten er værd . +En god del bebrejdelser , jeg gav ham for dette +svar , rystede han af sig og sagde , atman havde skjænbig +bedraget såvel ham som barnet , og al det ikke +skulle gå sådan hen , men han beroligedes på mine +alvorlige forestillinger og påstand om at hans beretninger +og foregivende var utrolig og at beviset to « +Sandheden ikke fandtes . +Efter nogen eftertanke sagde han , jovist findes de , +— når jeg vil skal enten tre mennesker lægges på + +pinebænken og rokke ud med sandheden , eller man +fluide holde hvad man havde lovet . +Nok sagt , jeg fik talt ham tilrette , men det har kostet +mig mange penge , thi han var fra nu af utrættelig +i at plage mig — mindst 3—4 gange årlig +undertiden flriftig , undertiden mundtlig . +Kun i den senere tid lod d-t til , at han , under +navnet Slangenbusch , var bleven mere ve havende . +Han fortalte mig nu med stor fryd , at han var undet +af kongen , der nu vidste , at han havde en søn +— og længtes efter at se ham . Og når jeg talte om +at Christian elskede en god og ærbar pige , min nabopræsts +datter , blev han rasende , t ueve mig med kongens +unåde og tygihuset , hvis jeg understod mig at +gifte „ Prinsen med en landsbypige . ' +når jeg nægtede at hans trudsler ængstede mig , +benægtede jeg sandheden . +Han beviste ved utallige småting , at Christian +virkelig var berøvet sine høje forældre af politiske +grunde , at et dødt barn var indsmuzlet i stevet og +havde såt en fyrstelig begravelse i roeski dcdomktrkes +kælderhvælving . +Han navngav de implicerede , såvel som sine medpyldige +der vare maskerede med ham i faurbokirke , +kort , han anførte så meget , at jeg ti . sidst måtte tro +ham , endog mod min villie . +Tiden til at træde frem og gøre Christians rettigheder +gjeldende , skulle han nærmere angive . + +han troede det bedst at lade kongen selv bestcmm +det længselen efter at få sin forsvundne og genfundne +søn , ville nok indfinde sig og så var det tid +at handle . +Jeg har intet somhelst bevis for det nedskrevne — +min samvittighed , min ærefrygt for sandheden og +min usigelige kjerlighed til Chrisfian , må være min +borgen . +S . angcnbuschs udsagn tør vel heller næppe gælde +for bevis , derimod var der tre maskerede hin nat i +kirken , hvoraf den ene var et frnentimmer , disse +personer siger Slangenbusch leve endnu . +Kan han påvise dem og bevise fin påstand — +da vil man se underlige ting , men jeg som elsker +Chrisfian af min hele sjæl , ønsker ikke at opleve det . + +gud lede alt til det bedste . +En uro er der kommen over mig siden Chrisfian er +rejst iud til hovedstaden , som jeg ikke kan forklare mig , +skulle mit endeligt nærme sig ? jeg ved kun at jeg +er angst indtil døden . +Hans brese . +Med påholden pen , tilføjede Verner de ord : +jeg dør og tager det hellige sakramente på at +det nedskrevne er sandhed . +Hans brese . + + + + + +nittende kapitel . +Gode råd er dyre . +Estera « den værdige præst havde bekræftet sandhed +i as sit udsagn , trykket Christians hånd og velsignet +dam , falm han i en dødelig afmagt hvoraf han ikke +m . re vågnede . +Såvel Verner , son . Christian og Ida vare dybt +grebne , og m . dens d > > sendte bud efter lægen , øver « +Taiie de den fu dstænbig bedøvede Christian til af gå +op på sit værelse og lægge sig , efter at have grublet +og grædt i nogle Tim . r aldl han i en hård og dyb +sø : n , som følge af sindsbevægelsen og neiseanstræ +gelsen . +Hvis man antager , af d n unge mand var bleven +glad over plejefaderens meddelelse , tager man meget +sejl han var tværtimod yderst bedrøvet derover , thi +han indså øjeblikkeligt , af den oplysende meddelelse +eller hemmeligheds ajslørelsen berøvede ham sine forældre + +ændengang , uden af give ham noget som helst til +erstatning . +Desværre så han ved første blik , af sandsynligheden +af hans derved fremstillede høje herkomst , pålagde +ham forpligtelser , farer og resignation — » den af +han torde vente den erstatning som disse kunne berettige +ham til . +For Verner dulgte han ikke dette — og da Ida +både var trofast og pålidelig , samt fordi der ikke pålå +ham nogen taushedspligt , meddelte han også hende +sine bekymringer og sin fatale historie . +Ida trøstede ham dog med , af kammerherre Bulow +sikkert ville give det bedste råd vedrørende denne +vanskelige sag . +Mit livs lykke er forbi , snkkede han . +Hvis man ville betragte mig som en fremmed , og +ligheden mellem kongen og mig som en tilfældighed , +da ville alt kunne blive godt endnu — thi som hoffet +aldeles uvedkommende og forældreløs kunne jeg da +giøre hvad jeg ville — og jeg ville da ægte dig Ida +og rejse langt bort før af glemme det fortalte . +Men , desværre —jeg aner , af man uden af kunne +bevise sandheden , vil tro sandsynligheden og derved +disponere over min person og min lykke , uden af kunne +give mig en tilsvarende erstatning . +Du må i altfald ikke fortvivle , førend der er nogen ' +grund dertil , sagde Ida . + +henvend dig til kammerherren , som du har lovet +og lad os da vide hvad man beslutter . +Efter alt hvad jeg kan indse , ytrede Verner , har +Ida ret i dette punkt , det er ligesom en himlens +tilskikkelse af du traf kammerherre Bulow , før du +rejste herned og af denne hædersmand , kjænder Slangenbusch +i længere tid . Lad os vide hvad han beslutter +måske går alt bedre end du antager . +Naturligvis må jeg tale med ham , skjemt det naturligste +og klogeste var at vi to , Ida og jeg giftede +os straks og flygtede bort , thi har jeg først meddelt +ham min plejefaders skriftemål , så vil han forhindre +wgteilabet , uden derfor at give eller kunne give +mig erstatning for dette uhyre offer . +Han vil forhindre , allene for sandsynlighedens +skyld ven lykke som jeg ved tilkommer mig — uden +at det slår i hans magt at kunne give mig rettigheder +af en så høj og mægtigvirkende natur , allene +bygget på en tro eller en meddelelse . +Muligt har du r > t , men dog kan man kun et af +to , enten give dig den suponerede fødselsret eller tilstå +dig den almindelige menneskeret , at vælge den til +hustru , som dit hjerte har valgt . +Såfremt politikken ikke var tvetunget — ville dette +være rigtigt , men diplomaterne fordre uden at give . +Kære hr . Verner ! ifald de på engang ville handle +som ven og fader , så forcen endnu i dag vore +hænder . + +ja gør det kære fader , flet er flcet og iran vil +da ikke kunne gøre det om igen . +Nej , børn — det er umuligt , jeg udsætter såvel +eder som mig for kongens brede . +Havde jeg ikke været indviet i hemmeligheden , flul +de jeg have gjort det med den stolteste glæde , men +nu — efter at have erfaret hvad min døende den har +åbenbaret , tør jeg ikke gøre andet end h ad thronhjems +biskop gjorde ved Aksel og valdborg — adskille +eder . +Min fader , det bør og tør du kke gøre . +De elflende som erkebispen adfkildte , vare efter +streng kirkelov søskende for gud . +Vi er forlovede for gud . Du kan nægte at vie +os sammen , men du kan ikke adfl ile os . +Lad os nu først se hvad der er at opnå — i morgen +rejser jeg til København igen . +Rejs med gud , udbrød Ida — han følge og +hjelpe dig . +Erkendes du som søn , af den du ligner — nuvel , +så er jeg din første tjenerinde ; men erkendes +du ikke — da skal enten min fader eller en anden +guds tjener forene os — og skulle der i Danmarks +riger og lande ikke findes en sådan , som har mod +til at fuldbyrde denne retfærdighedshandling , nuvel , +så er jeg din trolovede , og feiger dig som sådan +til verdens vderpunkt . + +og det vil du gøre Ida — forlad din gamle +fader — +det må jeg gøre , min dyrebare fader — men +frygt ikke før dit barn — ren som Marie skal jeg +leve , ren som himmelji mfruen skal jeg dø — jeg +forlanger kun at jordes ved min Chrisfians fødder . +Et dybt suk , var den bekymrede faders hele svar , +christiai s øjne derimod , strålede af inderlig taknemmelighed . +En +så trofast hengivenhed og høimodig kjerlighed , +henrev ham til stille begejstring . +Han omfavnede og kærtegnede , den elskede pige , og +indgød hende trøst , om han selv næppe vovede at +nære . + +den næste morgen før klokken fire , rejste han atter +tilbage til København . +Hestene beder nu havde udhvilet i to dage , føre lystige +hen ad vejen og førte vognen i stor hast til næste +forspandsstation . +Christian havde forladt faurbo så tidligt , før endnu +samme dag henimod aften at kunne tale med kvmmcrherre +Bulow , og da atter rejse ned til faurbo , før +efter otte dages frist , at begrave den der endnu før +verden , måtte gælde før hans fader : den velæervardige +hans brese . + +tyvende kapitel . +En åben bekendelse . +Efter aftale ilede Christian straks efter sin ankomst +til København , ud til kammerherre Bulows palais . +Han blev modtaget af kammerherren som en dyrebar +slægtning og ben , og det , som det unge menneske +nu åbenbarede og meddelte sin ældre ven og fortrolige , +undrede aldeles ikke denne ; tvertimod ytrede +han af således havde han førestillet sig det , og af han +ikke var ganske uden anelse om af det forholdt sig rigtigt . +Min +gud , de forbavser mig hr . Kammerherre , de +har haft en anelse derom ? Sig mig da åb ni og +ærligt , tror og antager de af jeg virkelig er kongens +søn ? +, ja , min unge ven , derom er jeg overbevist , sagde +han og trykkede hjerteligt hans hånd , derfor var det +netop , af det bedrøveke mig så meget af høre , da de +føl deres rejse ril faurbo yttrede , af de betragtede + +det som en skændsel og vanære af være kongennatnrlige +søn . +Min herre ? De tror altså endnu efter hvad jeg +har fortalt dem af jeg er et slegfredbarn . +Nej , det tror jeg ikke — hvis jeg i det hele tør +ro noget , så tror jeg , af en ulykkesstjerne har begunstiget +deres fødsels fjender og skilt dem ved deres +virkelige ret . +Men beviserne mangle som de selv har bemærket . +De klare tydelige beviser , der til fulde fluide godtgjore +det — mangle — og jeg takker gud for , at de +ikke er forhånden . +Da ville jeg takke gud for , at de kom for en dag . +Sandhed og ret bør ikke skjules . +Når sandhed og rer har været skjulte så længe +at de vække skandale ved deres fremtræden , er det af +højere hensyn nødvendigt at angive dem med modifikation . +Det +er en gruelig læresætning de der fremsætter +hr . Kammerherre , af frygt for skandalen , vil de +derved komme til at træde sandheden og retten under +fødder — og hvortil vil det føre ? +Til anerkendelse « as en naturlig ssns rettigheder , +unge ven . +Aldrig , aldrig — det vil føre til en bedrøvet faders +tårer — til min død og undergang . +Det forbyde gud . +O , bland dog ikke forsynet ind i vore egne mere + +eller mindre rigtige handlinger , det er vor fri villie , +der bestemmer om vi gå tilhoire eller venstre . +Tvivler de , som er opdraget hos en gudsfrygtig +præst — om guds forsynsstyrelse ? +Nej , visselig ' ikke , men jeg kan netop på grund af +min opdragelse , ikke påvælte forsynet ansvaret for de +m nneflelige svagheder og handlinger . +, hvorledes mener de ? +Gud skænker os livet , det har vi ham at takke for . +At de menneskelige begjerligheder skaffer et barn til side +og lader det opdrages under andre forhold — deri er +menneskene skyldige og gud ikke ansvarlig . +De har ret , gud er ikke ansvarlig — hverken i +dette eller noger tilfælde , men når barnet atter kommer +tilstæde oz kan vente at modtages med åbne arme +af faderen — da tør vi vel kalde det et forsyns +styrelse . +Ja , når det skete i forsynets ånd og villie — +men ikke når del skeer med modifikationer der vende +op og ned på sandhed og ret . +Forhåbentlig vil de moderere deres anskuelser , +unge ven . +En naturlig søn , er dog en søn , om også rettighederne +ere mindre . +Det er unaturligt at gøre en ægtefødt søn til en +uagtefødt . +De er ærgjærrig , Christian . +Nej , hr . Kammerherre , men jeg er retfærdig . + +det er ikke prindsenavnet jeg higer efter . +Det er fødselen og sandheden jeg vil holde i hævd . +Jeg vil finde mig i at man siger , beviserne mangle +vend tilbage til din landsby og førbliv i dunkelhed . +Derved skeer kun ret , thi hvad der ikke er bevist , +er ikke til for verden som sådant . +Og te ville finde Greve titlen og en faderlig velvilje , +besværlig og uforenelig med dunkelheden ? +Ja , min herre , jeg ville finde dem aldeles umulige +og uforenelige . +Et af to , enten er jeg kongens søn , eller jeg er +det ikke . +I det ene tilfælde tilkommer mig intet , i det andet +alt . +Jeg vil ikke modtage nogen velvilje — jeg vil knn +have hvad der er ret — eller renoncere . +Hvorledes , unge ven , de vil være hårdhjeriet og +ikke modtage hvad et højt og ædelt hjerte rækker dem ? +Christian tang et øjeblik , — derpå sukkede han +og sagde : +sandsynligvis vil jeg såvel i kongens hjerte som +i deres øjne , synes at være en utaknemmelig , men +jeg må følge min trang og sige : skal jeg erkende +dem som min virkelige fader , må de erkende mig +for deres virkelige søn . +Forbarmende gud , det vil de da ikke gøre ? +Det må jeg gøre . + +kammerherren studsede , og blegnede over det unge +menneskes bestemthed . +Han betragtede ham nogle minutter tavst og sagde +derpå . +Nej , det vil , det må de ikke gøre , thi de ville +knuse eller i det mindste smerte det ædleste hjerte der nogensinde +har slået i et menneskeligt bryst . +Hør mig Christian , såsandt som jeg ønsker deres lykke +såvel for deres egen skyld , som og for deres faders +hvem jeg har æret og elsket fra ungdommen af — +beder jeg dem indstændigt , gør ikke noget overilet : +er det overilet ? +På en måde ja , de vil selv komme til at sande +mine ord ; hvis det stod til kongen — ville han +uden videre anerkende dem som sin søn , det er jeg +vis på . +Han kender de intriger der er spillede mod ham , +lige fra han var barn indtil han besteg tronen , men +han ved også at fjenderne er mægtige og ikke enestående , +han veev , at et misgreb eller en offentlig +udæskning , kunne bringe uanede ulykker med sig — +rokke grunden under ham og bringe den til at vakle . +Min gud , det har jeg ikke villet . +De kan kun ønske kongen oprejsning og trøst . +Af mit ganske hjerte . +De vil indse at der ikke kan være tale om at sætte +dem næst tronen . +Det ville være at ryste hele statsordninsien og at + +slå modpartiet lige i ansigtet , — det var en udfør » +Dring , det var en hel revolution . +Jeg arme menneske — nej jeg vil intet af alt dette +— jeg vil tusinde gange hellere forblive i min dunkle +krog . +Heller ikke det kan lade sig gøre , thi deres fader +vil følge sit hjertes trang og favne sin søn , — vil +de forhindre del ? +Christian skjulte ej øjeblik ansigtet i begge sine hænder . +Derpå +spurgte han skælvende : +hvad tror de at der vil sle ? +Verden vil lære dem at kende som kongens naturlig . +Søn . De vil bære navnet Greve af dansborg +eller lignende , en dame af de » højeste adel vil række +dem sin hånd — +og de ved at jeg er trolovet til Ida Verner . +Elster de hende ? +Ja . +Godt , vedbliv at elske hende , men om wgteflab lan +der ikke være tale . +Om forladelse , hr . Kammerherre . Jeg anerkender +deres arangementstalent , men jeg underkaster mig det +ikke . +Førend jeg endnu anede at kongen havde skænket +mig livet og at hans blod rullede i mine årer , bandt +jeg min sjæl og mit hjerte til Ida , som jeg betragtede +som min lige , og som vil vedblive at være det + +sålænge jeg . ikke erkjændes for at være kongens ægtefødte +ligitime søn . +Det ord jeg har givet hende er helligt og ubrødeligt , +enten ægter jeg Ida eller ingen . +Bestandig modsætter te dem deres lykke . +Nej , min lykke modsætter jeg mig ikke . Forbyder +statshensyn al anerkende mig — hvilket jeg selv +fuldt og fast antager : nuvel — så bliver min tilværelse +en hemmelighed mellem os . +Jeg arbejder mig frem ; jeg lever resigncrel og ind- ' +løs r mit ord til min Ida . +Og kongen , tror de vil samtykke deri ? jeg taler +ikke om hans fø elser , jeg taler kun om hans ret — +stalde han renonc > re på den , fordi de vil renoncere ? +Begge opoffrelse ! er lige store . +Nej de er forskellige . +De finder en fader og støder ham fra dem . +Han finoer en søn , som han vil overbevise om sin +goched — men de vil med magt undfly ham . +Misforstå mig ikke — de som er min faders ven +bør også vise dem som min . +Vær vis derpå . +Jeg skal være det , men de bør da ganske sætte +dem ind i min opfattelse af denne for mig så sørgelige +sag . +Sørge ige ? +Ja , meget sørgelige sag . Jeg er kongens sønen +ulykkesstjerne har fjernet mig fra den trone hvortil + +jeg blev født — det er deres , det er min overbevis » eng , +men det er ikke bevist — og af højere hensyn +bør det måske heller ikke bevises eller kiendes af verden . +Den +mindste erstatning jeg kan have for den mig +tilføjede forurettelse , er altså at jeg stilles lige med +kongen af Danmarks andre undersåtter — jeg før da +gøre mit fri valg , elske og ægte den jeg har knyttet +mig til — enten eller . +Og kongen deres fader ? — hans kjerlighed regner +de for intet ? +De vil at jeg skal tale i en hofmands tone — +kongen er for mig kun konge , når jeg ikke før være +hans ligitime søn . +Kald det hårdhed , kald det utaknemmelighed — +eller hvad de vil , når hans fadcrhjerte kan tillade +at jeg gøres uret med hensyn til min fødsel , kan det +ikke tillade at jeg skeer uret med hensyn til mit hjertes +valg . +Er det fuldt alvor ? +Ja min herre , og jeg beklager bittert , at de kan +tvivle derom — fordi man finder det nødvendigt at +skjule min fødsel — er det dog ikke nødvendigt at +føre min lykke til graven og kaste jord på hele min +tilværelse . +Christian følte sig så smertelig berørt , at han satte +gg ned og græd som et barn . + + + + + +bu ! ow lod ham nogle øjeblikke uforstyrret give sit +beklemte hjerte luft . +Derpå gik han hen til ham , tog ham i sine arme +kyssede ham på panden , tiltalte ham med de kjerligste +navne og mest opmuntrende ord . +Han viste ham skæbnens ubøjelige fordringer , det +hensyn han burde tage til en kjerlig fader , til sin +fødsel og muligheden af at denne ved et tilfælde i +fremtiden i en højere og ædlere grad kunne komme +ham til gode , kort han indgød Christian så megen trøst +og forhåbning , at brnne greb hans hånd , kyssede +den med varme og udbrød : +ja , jeg føler at de er min ven , min sande welgjø » +Rende beskytter , sig mig da hvad jeg nu stak gøre , +skal jeg ile til kongen , kaste mig for hans fødder og +sige her er det barn som man berøvede dig ? +Nej — han må først forberedes på den virkelige +sandhed . +Også må jeg i sagens højeste interesse se at få +alle mulige bevisligheder for en dag . +Men hvorledes , høitagtede ven , hvorledes vil det +være muligt ? +Betro mig papirerne , pastor Brests skriftemål er +et vigtigt dokument , og jeg sværger ved kongens +dyrebare liv og vel , som ved min sjæls salighed , +at jeg skal benytte det biskrerionairt og kun levere det +i kongens egne hænder — eller gengive dem det . + +ak , jeg indser at dette er ikke nok . +Foreløbigt er det nok , thi jeg vil indhente kongens +bemyndigelse til at anstille hemmelige undersøgelser +angående de implicerede . +Så nødigt jeg vil have med Slangenbusch at gøre , +må jeg dog have hemmeligheden ud af ham — +uf , det menneske er mig en afsky . +Mig med , men også ugler og muldvarpe høre +med i skabningen- rækle og ligesålidt , som en naturhistorie +er fuldstændig uden disse , ligesålidt kan +historien , begivenhederne , betragtes hel og holden +uden at de menneskelige afarter tages med i betrakt » +» ingen . +Jeg overlader alt i deres hænder — kun bønfalder +jeg dem om , at være god imod mig og min Ida . +At de har valgt hende og hænger trofast ved hendes +kjcrlighed , stiller hende højt i min agtelse — +det er alt hvad jeg kan sige dem . +Skal jeg altså afvente nærmere bestemmelse ? jeg +venter deres ordre . +Kun mine råd . +Jeg tror for øvrigt , at det er bedst at de , som de +før ytrede , tager ned igen til fanrbo for at stæde +deres plejefader til jorden , men da jeg nu ved hvem +de er , må de tilgive at jeg våger lidt over dem . +Jochum må følge d m — og hvis de havde en +pålidelig ven , var det ikke af vejen om de indbød + +ham til ligbegængelsen , da jeg på enhver måde +» rifler af de aldeles ikke skal tale med fremmede eller +ukendte personer . +Jeg har en intim trofast ven ved navn Carl lheisner , +som tillige er min fætter . +Fætterflabet slædcs til jorden tilligemed slægtskabet +i faurbo præstegård , derimod er venskabet af en +mere blivende Art — det er en fortræffelig ung mand , +politiløitnantcns svigersøn . +Ah . De kender ham hr . Kammerherre ? +Ja han er fordelagtig kendt af mig og flere . Nuvel +tag ham med , men vær diskret . +Oh , han er tavs som graven — han har af rent +venskab tilbudt mig af disponere over hans formue . +Jeg vil håbe af de ikke skal behøve af benytte dette +smukke tilbud . + +en og tyvende kapitel . +Vidtgående tanker . +Medens Christian tilligemed Carl theisner , hvem +han fortrolig meddelte det passerede , ledsaget af Jochum , +der nu atter havde antaget sit tilnavn Jahnsen , +rejste ned til faurbo for af flæde den afvøde præst +» g plejefader til hvile , udkastede grev satanio og +Slangenbusch storartede planer , hvis realisering i virkeligheden +ville have været sølgerige . +Sverrize manglede en krovprinds , og den gamlt +konge var ikke » tilbøjelig til , af adoptere kongen af +Danmark selv , eller en Prinds som denne interesserede +sig for . +Ved sine udstrakte forbindelser og fine mægtige protettivricr +havde det været denne fabelagtig heldige eventyrer +muligt ikke blot af komme til kundskab om meget +som foregik i de styrende magters intimeste kredse , +men også virke for , af flere indflydelsesrige kræfter +ledede hen til realiseringen af hans ideer . + +hvorledes disse planer stod i forbindelse med +grevens optræden blandt „ de sammensvorne “ , som +de højst ubillig kaldtes , der havde holdt deres hem m +lige møder i del i begyndelsen af vor fortælling beskrevne +lokale i Brolæggerstræde — vil udviklingen +længere hen tilstrækkelig udvise . +Såmeget er vist , af grev satanios magt og indflydelse +var ganske usædvanlig stor , det ville derfor +være af undres over , af han plejede omgang og fortrolighed +— indtil en vis grad med et menneske som +slangcnbusch , som han i det højeste kunne agte som +et listigt redflab , der nøje kendte alle det danske hvfs +forviklinger og hemmelige historier , og som altså kunne +være ham til nytte i hans dybtgående machinationer . +Foreløbig +lod grev satanio , Christian og Carl være +i fred , da han mærkede deres afgjorte utilbøielighed +til af indlade sig med ham og slangeubnsch , men han +slap dem ingenlunde af syne , tværtimod arbejdede han +stadig og rastløs for at komme til at stå i nær og +intim forbindelse med dem , men han brugte dertil en +omvej som ikke få let kunne opdages endsige modarbejdes . +Af +Slangenbusch ' s meddelelser kendte han ikke blot +begivenhederne ved Christians fødsel , opdragelse og +hans plejefaders død , men han vidste tillige , at brese +før sin død havde ret og forpligtelse til at åbenbare +alt hvad han vidste , for sin plejesøn — og at denne + +meddelelse var givet vidste han af velbetalte spioner ' +der førend Christian efter præstens død rejste til København , +meddelte Slangenbusch at den unge brese i +flere timer havde talt med sin fader i pastor Verners +nærværelse , og at den salig præst efter at have taget +sakramentet derpå , var salig hensovet i Herren . +At omgive Chr slian med spejdere , var derfor i +grev satanios øjne en nødvendigbed , og i den henseende +fortjente kammerherre bulvws egen søvndrukne +tjener mange blanke dalere . +Han forrådte trods sit lurertalcnt ikke nogen samtale , +af den gyldige grund , at generalen ikke udsatte +fig i denne henseende for lureri . +Det han kunne berette stne rundelige betalere , indflrænkede +sig altså til at han kunne meddele dem , at +til den og den tid havde den unge student brese været +hos kammerherren , som hav e allåset de yderste +værelser og taget ham ind i sit inderste kabinet . +Det unge menneske havde været der over tre timer +og var kommen ud fra kammerherren meget nedslået +og med røde øjne . +Kongens fortrolige havde i forgemakket , hvor tjeneren +nu ophout sig , talt temmelig strengt til ham +og sagt at han skulle fatte sig over faderens død , +præsten var jo dog en gammel mand . Man kunne +jo ikke modsætte sig den højeste villie , men måtte tage +fornuften fangen osv , men hemmelig havde han trykket +hans hånd på en ganske ualmindelig hjertelig måde + +og da det unge menneske der ligner kongen , som to +dråber vand ligne hinanden , — var gået bort — +havde kammerherren med en usædvanlig nedladenhed +sagt til Theophile : +stakkels fyr , h > n har mistet sin eneste støtte , sin +fader , der er stanget af en tyr . +Det var den præst nede ved Holbæk , som statslidenven +meldte om var omkommen ved det sørgelige ulykkestilfælde . +Må +må gøre noget for ham , han er hel forknyt . +Når han komm » tilbage efter at have begravet sin +fader , må du gerne lade ham komme ind . Stakkel +vi må se at bruge ham i et af kollegierne . +Grev Salomo og Slangenbusch fik af denne meddelelse +i forbindelse med beretningen fra faurbo — +det ud , der kom sandhe . en temmelig nær . +For dem lå det klart at brese havde åbenbaret at +christinn var kongens søn . +Om bulw havde villet tro det , vidste man vel ikke , +men at han interesserede sig levende for den unge faderløse , +og at han ville sørge for ham ad kolligial vej , +det lå klart for dagen , ligesom de rødgrædte øjne +og den gentagne benævnelse , at brese var det unge +menneskes fader , vidnede om at den unge ulykkelige +måtte slå alle prindsetanker ud af hovedet . +Man spiller ham lige i vore hænder , råbte satanio , +medens kammerherren og på hans råd kongen +kun ville give ham en fattig trøst , eller en menneflekjerlig + +almisse , samle vi beviserne om hans herkomst , +på den ene side , trontilbuddet fra Sverrige , +på den anden side og de mægtige og kollvssale +protektioner og virksom assistansc som reserve . +Vi have ham altså — og han skal ikke undflippe +os , men netop nu gælder det om at være forsigtig . +Satanio mente derfor , at man ikke måtte henvende +sig direkte til . Prætendenten “ , men lade svenskerne +gøre det ved en deputation . +Imidlertid fik Slangenbusch det hverv , personlig at +henvende sig til general , kammerherre Bulow for at +spørge ham om man ønskede bevislighederne for krouprindsens +ret og fødsel , eller hvis man „ ømmede “ sig +for at allarmere modstanderne og nødig ville straffe +deres redskaber , øm man da under dybeste diskretion , +ville have sådanne meddelelser og oplysninger som +stillede det udenfor al tvilv , at Christian var kongens +søn . +Det sidste alternativ gik kammerherren efter nogen +betænkning og » øje overvejelse ind på . +Samtalen der varede tre hele timer , fandt sted i +det gule palais — og begge de deri deltagende indgik +en overenskomst om , at deres samtale — af +politiske grunde — fluide forblive aldeles ubekendt +for enhver anden . +Bulow undtog naturligvis kongen . +Slangenbusch ville ligeledes undtage eeu , nemlig +Christian , men det modsatte kammerherren sig bestemt . + +da denne lovede ham kongens særdeles beskyttelse , +gav han omsider efter , som følge heraf , kunne grev +satanio nu med vished vide , at Bulow , for sit +vedkommende , ikke ville drage den omhandlede sag +frem for lyset . +De to sammensvorne troede nu at deres plan +var vel anlagt og ville lykkes . +Men det skulle blive anderledesto + +og tyvende kapitel . +Fader og søn . +Som det ofte går , vælger man af lutter omhvggelighed , +og af for vidtgående forsigtighed , netop de +fejlagtigste midler , der lige sjældent føre til et hel +andet resultat end det man havde tilsigtet . +Ingen bør tvivle om at faderhjertet taler med højere +og stærkere røst , end politiste betænkeligheder , og man +kan derfor med sikkerhed vide , at Frederik den sjette +hvis hjertensgodhed overgik de fleste menneskers og +hvis helligste ønske var , ar efterlade tronen til en søn , +må have haft uomstødelige grunde til ikke at kunne +følge sit hjertes trang . +Den der kender general Bulows næsten til afguderi +grænsende hengivenhed og venskab for kongen , +dennes følelser og ve ! , må ligeledes indrømme , at +ganske usædvanlige hensyn har nødet til at bruge en +fremgangsmåde , som man ligefrem har måttet kalde +forkaste ig . + +om motivet til den fremgangsmåde , som man +« heldigvis brugte kan man altså ikke være i tvivl , +men man kan derfor ligefuldt beklage den , ja man er +endøg berrettiget til at tro , at den var et sørgeligt misgreb , +og ovrnikjøbet et misgreb , der straffede sig selv +på ben føleligste måde . +Undervejs både på rejsen til faurbo og derfra +tilbage til København , fremstillede Carl theisner , , der +nu i et og alt var Christians fortroelige , af han løb +ligefrem fare ved af overgive sig og sin sag i Bulows +hænder . +Carl tvivlede ligesålidt som Christian på denne +hædersmands retskaffenhed og gode villie , men han +tvivlede og frygtede i endnu højere grad end Christian +på muligheden af af gennemført noget virkeligt tilfredsstillende +for det ranede barn , — og da kongen +sikkert ligesålidt som Christian ønskede af han skulle +anses som en uægte søn — så var der kun ubehageligheder +og fare af vente — og intet godt af +opnå . +Uagtet Carls høiagttelse for Bulow og hans kærlighed +og hengivenhed for den almin elig elskede konge , +frarådede han Christian på det indsfændigsfe af henvende +sig for anden gang til kammerherren . Du har +nu talt to gange med ham ; i have udvekslet anskuelser +og du er derved kommen til fuldstændig overbevisning +om af din føbsrlsret ikke tør blive bevist . + +hvad kan du så opnå ved af gå tredje gang til +ham , andet end fare og utilfredshed . +For min stillings vedkommende har du ret , Carl , +men jeg er sm — jeg behøver ikke de strenge midiste +og officielle beviser for af føle og længes som en sm . +Et fader- og et moderhjerte — skmdt omgivet af +Glands og højhed , behøver det endnu mindre . +Ak min ben , de kunne udhvisfe deres tårer med +silke og Fløiel ; de kunne indhylle deres sorger og +resignation i hermelinet — men du min ven , min +ulykkelige ven — du udsætter dig for dobbelte smerer , +dobbelte tunge lidelser når det tilstår dig at +favnes og kysses af dem som du af politiske hensyn +må forlade — og — jeg ængstes for at sige det når +nu -- -- -- -- nej lad det være usagt . +Tal kære Carl — husk på at det er min eneste +lindring . +Nuvel , men betragt mig ikke som en bøddel , eller +om et umenneske når det jeg siger dig forekommer +dig hårdt og utroligt . +Bær ganske rolig i denne heensende . +- rolig kan jeg ikke være Chrisfian , thi du må i +delte øjeblik betragte det som en insinuation mod kongen +din fader . +Er det noget so « du frygter for at han vil gøre ? +Ja , eller rettere det er noget som jeg frygter for at +han må gøre . +Hvilket , hvilket , pin mig ikke — uvisheden er så +flrækkelig . + +når han ikke har magt og energisk villie til at +anerkende dig for verden som ægte søn — må og +vil han tillade , at du behandles enten som om du +selv var en bedrager eller som om du var bedraget +af andre . +Den unge mand for i vejret og støtte med heftighed +hovedet mod ruffet i wienervognen . +Det er umuligt , min gud , Carl , hvor kan du +tænke således råbte han og blev blodrød i hovedet . +Carl greb hans hånd , trykkede ben til sit hjerte , +og sagde med tårer i øjnene : +du seer hvorledes talen om hvad der kan fire +asficherer dig . Om kongens hjerte var blødt som +voks — om han elskede dig højere end nogen dødelig +— må han — selv om han græd otte dage før +og efter , behandle eller lade dig behandle som den +bedragne — når han ikke kan anerkende dig frankt +og frit . +Har man nogensinde hørt sligt , spurgte Christian +næsten hårdt . +Ja ofte — ofte — før ikke at trætte dig vil jeg +kun nævne manden med jernmasken Ludvig den +14des ældste tvillingbroder — han turde ikke leve +som privatmand — han måtte være kongelig fange +— til sin død . +Christian udstedte et dyht , dybt suk trykkede begge +sine hænder mod tindingerne — og stirrede uafbrudt +ned før sig uden at se noget . + +har jeg bedrøvet dig ? spurgte Carl næsten grædende . +Nennen hørte vist ikke spørgsmålet . +Det var min pligt at sige dig denn « grusomme +smertefulde sandhed . +Du har måske ret , svarede Christian — den var +smertefuld som enhver operation — jeg seer nu at +du måske har ret og beklag mig — jeg må dog +handle som om det var umuligt . +Hvorfor ? +Jeg har givet Bulow mit ord . +Ikke på at han skal være midlet til at berøve dig +friheden . +Fuldkomment sandt , men der foreligger ikke noget +bevis for at han vil gøre det . +Når beviset foreligger kan du ikke mere imødegå « +Muligheden , den må altså forebygges . Christian +skjulte ansigtet i sine hænder og græd . +Du har ikke modsagt mig i det sidste punkt — det +er altså ikke grunden , Christian tav og vedblev at +græde . +Lad mig sige dig din sande bevæggrund , sagde +Carl og lagde sin arm om bennens skulder . Havde +jeg sagt dig dette førend du havde talt med Bulow +og førend du havde leveret ham brevet eller dokumentet +fra din plejefader — da havde du sagt : jeg +vil følge dit råd , det er sikkert — det fører fra +hoffet til hjemmets lykke med den pige jeg har +kåret mig . + + + + + +men nu — har højheden fæstet red i dig — +tanken om din kongelige herkomst har slået redder +i dig , kjerligheden til forældre blandes med den og +nu må du styrte dig i faren — du må — ikke +sandt ? +Du har ret , dyrebare ' den — du har ret , men +ikke wrgjerrigheden , kun den ssnlige kjerlighed driver +mig frem med ustandselig magt . +Der er noget uforklarligt , noget nimodståeligt som +drager mig derhen . +Ja , vistnok — og jeg , jeg slår som tilskueren der +seer den travle ly ? flue flagre om det brændende lys , +der er den magnet som drager den til undergang ; jeg +slår som den erfarne der advarer barnet fra at lade +sig lokke af elverkongens usynlige magt . +Ak , advarslerne er spildte når vingerne er brændte +— eller når barnet falder i den mægtiges hænder . +Her er da retfærdighedens land ! +Hvad der er nødvendigt , finder man lettelig retfærdigt . +Og +hvad mener du da at jeg skal gøre ? skal den +længsel min fader søler efter at se og tale med mig +— og som jeg ganske deler — skal den regnes for intet +og ikke tilfredsstilles ? +Når det er farefuldtom +det gælder selve døden , kan jeg dog ikke betvinge +min længsels tilfredsstillelse — men her Carl + +er min hånd , udfind en måde hvorved jeg kan und » +Gå eller formindske faren og jeg skal følge dit råd . +Bil du følge det aldeles bestemt ? +Ja — som en befaling , blindt og med lydighed . +Jeg tager dig på ordet , “ men du adlyder — selv , +eller uagtet det gælder en nødløgn . +Carl , forlang hvad du vil , kun ikke dette , ikke umuligheder . +Man +fornægter dig som søn , er det ikke en nødløgn , +påbudt af nødvæadigheden ? +Man nægter dig , at ægte Joa , dit hjertes valg , +fordi hun ikke er din lige , er det andet end en nødløgn : +enten er hun din lige , eller du er eu kongesøn , +og hvor er da din ret når det skal hemmeligholdes +? +Men man vil . at du ikke må betragtes som kongesøn +og dog ikke være hendes lige — det er en dobbelt +usandhed , en grov modsigelse . +Ganske vist . +Fornuften taler således — men lilkårligheden fører +et andet sprog . +Hvori består altså det som du vil have , at jeg +skal foregive ? +Simpelthen i at du undgår faren . +Oplys mig — hvad mener du . +Fare « for dig består i at man enten må antage +dig for at vær « bedragen eller bedrager . +Seer jeg ud som en bedrager ? + +dertil kan jeg svare nej — da du seer ud som +kongen — men da kongen er bleven bedraget , så er +den moralske lighed ligeså stor som ansigtsligheden . +Hvad skal jeg altså gøre for ikke af anses for bedragen +— jeg indser rigtignok ikke nødvendigheden af +af det er farligere for mig af være bedragen end før +kongen . +Førend jeg går over til af påvise nødvendighed +den og måske nedningsmidlet ved en nødløgn , må +jeg motivere hvori forskellen ligger mellem af kongen +og du er blevne bedragne . +Kongen er mægtig , det er du ikke — han står +over loven — du under den . +Når han irøer , af du er hans søn og dog ikkevil +have det bekendt for verden , skader det ingen uden +dig og ham personlig , men tror du det , kan det i +statsmænds øiue være yderst farligt for land og +rige . +Han må altså sikre sig imod af du ikke besidder +denne farlige tro — drr når den kom ud , kunne +gøre frygtelige omvæltninger . +Oh , jeg er er fredeligt gemyt . +Unægtelig , men garanti for , af du tidlig eller sildig +ville blive højrøstet , har man kun ved af sikre sig +din person . +Antaget — hvorledes mener du da af jeg skal bære +mig ad for at sikre mig opfyldelsen af mit helligste + +ønske , blot en eneste gang at tale med min — — +med kongen . +Simpelthen derved , at du tager hjem til moder +gjertrude . Du skriver til kammerherre Bulow at du +nu er vendt tilbage til København og at du ikke fremstiller +dig for ham fordi du nu føler dig overbevist +om at Slangenbusch og de maskerede personer , kun +have arangeret hele historien , for at lave et statskup +ved lejlighed , og derfor havde ført pastor brese bag +lyset . Hensigten dermed var måske blot at hans åbenbarelse +på sottesengen skulle gøre et så meget +stærkere indtryk . +, du anmoder derfor kammerherren på det indstændigste +om at brænde det ham overleverede dokument , +uden at vise det til nogen levende sjæl . +Men han viste det jo allerede til kongen samme +dag , jeg rejste ned for at begrave min plejefader . +Det ved jeg nok Christian , men det har du jo +kun formodning om , desuden troede du den gang +på en mnlighed af det meddelte , medens du nu er +aldeles overbevist om det modsatte . +Det er altså nødlsgneir ? +Ja netop , men lad mig fuldende planen og vise +dig udfaldet . +Vedbliv , men hurtig kære Carl , jeg brænder af +begærlighed efter at vide hvorledes det skal lede til +den så høitønskede sammenkomst , uden fare . +Ganske ligefrem derved , at kongen og Bulow ikke + +ere udsatte for fare , ved at tro hvad du hverken kan +eller vil tro . +Du skriver endvidere , at din plciefaders efterladenskaber +i forbindelse med en god dens forskud , +sætter dig i stand til at forlade landet og faldende +dine studier i et fjernt liggende land , hvor du vil +ægte den du har skjænkct dit hjerte . +Til den ende rejser du bort så snart det blot er +dig muligt , til Bremen eller til ostende , og hvad +den tilfældige lighed med en høilstående person angår , +så finder du den ikke så overvættes , men for +at den ikke oftere skal genere dig eller nogen , så vil +du i ostende lade dit hår og dine oi-nbryn farve +mørke ved chemiske midler og efter tit bryllup vil +du på samme måde frembringe koparrethed , som +vil fjerne ethvert skin af lighed . +Og det vil du at jeg skal gøre . Carl ? +Nej , det er kun en del af nødløgnen — — men +måske den , der ville giøre mest virkning . +Man vil indhente dig , den ædle , den uskadelige ; +kongen vil se dig — og belønne dig — — Christian , +har du forstået mig . +Fuldkommen — du antager af jo mindre man einer +nogen fare i mig — jo større vil kongens ivrighed +efter af se mig blive . +Ja , og jo mere vantro du er , eller lader til af +være — jo mere troende og tryg blive de mægtige +herrer . + +der er min hånd — dyrebare ben , jeg følger dit +råd , men når nu naturen går over optugtelsen , +når nu følelsen river mig med ? +Man har lov af elske kongen — det er ingen statsforbrydelse +af kysse hans hånd , selv om man væder +den « red fine tårer , vil det aldrig optages som majestætsfærbrydelse . +Nuvel +— tak , inderlig tak , rådet er godt , du +er min Bulow — min sande ven , måske faderhjertet +røber sig . +Vær uden frygt , det vil det ganske sikkert — thi +af du indhentes på kongens befaling , er allerede af +røbe for dig , hvad man vil holde skjult for andre . +Men sæt , af man lader mig rejse ? +Ak , hvad så ? +Så kender du hverken faderhjertet eller konge , +sindet , nej — man vil tværtimod få travlt med af +indhente den forlorne søn . +Bi må døg forudsætte muligheden af af man siger , +lad så den fugl flyve -- -- -- -- -- hvad så ? +Så har jeg en trumf i baghånden som ikke vil +svigte . +Det er ? +Rejsen herfra gør du med Niels Frandsens i agt . +Min kone er din selskaber , du seer at jeg betroer +dig alt . +Oh , min ven du har jo min Ida som garanti + +— men sig mig , hr ' ad vil du så gøre når vi er +sejlede herfra ? +Skipper Frandsen lægger altid ind til hclsingøer for +at forsyne sig med friskt vand , kød og urter . +Aline skriver mig til yg røber mig i dybeste hemmelighed , +at du er på vejen til ostende på . Håbet , “ +Og har fragtet skibet . +I blive kun tre dage i helsingøer , hvor mm kone +beder mig inkognito komme og sige hende farvel-før +hun foretager den lange farlige sørejse . +Og dette brev vil du vise aubw ? +Nej , på det lag — det ville fordærve alt . +Nej , jeg iler til Slangenbusch , fljælder ham huden +fuld , at det er hans rænker , der for bestandig skiller +mig ved en ven — og for lang tid ved en elsket +kone — som nu udsættes i et skrøbeligt skib på en +farefuld sø , udsat fl > r skrækkelige storme . +Jeg er i høj grad forbitret og befaler ham truende , +af han , hvis han vil undgå min -hævn — som gammel +politimand skal skaffe mig en ovr ghedsbefaling , +der standser a rejsen , til jeg har fået min kone og +hevdrs ejendele på landjorden . +D » har forbavset mig , kære den — du er jo en +hel diplomat . +Nøden gør opfindsom — Slangenbusch — lader +som hon er gnaven og utilfreds og giver løfter hen i +vejer » g vind , men i virkeligheden bryder han sig fejl +om Alire eller om mine rettigheder , nej , du og den + +nytte han ville have as sine jntriguer sætter ham i +aktivitet . +Han iler til Bulow — og vær vis på , af kammerherren +iler til kongen — vær du kun rolig . Sammenkomsten , +kommer i stand , hurtigere end ellers . +Lad mig omfavne dig — jeg seer nu af du har +opfattet skriftens ord : from som tuen og listig som +slangen , på din egen måde . +Denne måde vil gøre dig lykkelig — og uden +mindste fare . +Gid du må have ret i det du siger , men hvad +skal jeg gøre med de historiske episoder , som jeg har +lovet min afgangne plriefader af levere i kongens +egne hænder ? +Dem har du givet mig til gennemlæsning og rettelse +førend de kommer i de allerhøieste hænder . +Bulow vil forlange dem af dig — thi jeg har +fortalt ham af de vare bestemte til kongen . +Såmeget desbedre , så vil han forlange dem af mig +— men jeg trækker tiden ud , gør undskyldninger — +kort , lad mig kun råde . +Ja , i ethvert fald seer jeg nu tydeligt , af din +plan er langt bedre end den jeg havde , af henvende +mig til kammerherren og sige , her er jeg , hoad vil +man nu gøre med mig , +godt vi er altså enige . +Dit samtykke har lettet mig en sten fra hjertet . +Dj er enige som du siger , og jeg tilstår af jeg er + +nu langt lettere til mode , end da vi rejste fra fambo . +Det glæder mig i sandhed , thi du var jo ganske +ængstelig da vi rejste derfra . +Christian rejste sig op , rakte hovedet ud af vognen +og råbte : +kør til kusk — jeg længes efter af fe København . + +tre og tyvende kapitel . +Det viser sig af Carl havde ret . +Aldeles som det var aftalt , skrev Christian et brev +til general Bulow , hvori han underrettede ham om , +af han ikke fæstede lid til den af Slangenbusch og +medskyldige fortalte og foranstaltede historie . +Han vidste ikke hvem der vare hans forældre , skrev +han , men han brød sig heller ikke om at vide det , da +han dog ikke efter så lang tids forløb følte sig kaldet +til at fremstille sig som barn af dem der forlænge +siden havde begrædt og betragtet ham som død . +Når kammerherren modtog dette brev , var han +på vejen til udlandet , og hvad den omtalte lighed +med en højtstående person angik — var den let ak +forandre ved chemiske midler , og skulle inden kort tid +være fuldstændig omordnet . +Han bad kammerherren have de bedste tanker om +ham ; han takkede for den opmærksomhed hans høivelbårnhed +havde viist ham , mindet derom , tillige + +med den naturlige og inderlige * kjerlighed som han +nærede mod sine forældre , ihvem de end vare , tog han +med sig og skulle bevare til tit livs sidste time osv . +Ved Carls foranstaltning blev rejsen , foreløbig til +helsingoer , og derfra til ostend « , hurtig ordnet . +Skipper Niels Frandsen var ikke rådvild , han forsynede +sig i utrolig kort tid med den nødvendige +fragt . +Den næste aften lagde han allerede ud af toldbodbommen +og krydsede ved en frist kuling , snart op til +helfingøer . +Brevet til kammerherren skulle forsætlig først sendes +denne når skibet „ Håbet , , havde været flere timer +undervejs . +Før afrejsen rakte Christian sin ven et brev , som +han bad om måtte blive sendt med posten til Ida +Verner . +Du tror måske næppe Carl , sagde ban , at jeg finder +dit råd så godt , at jeg nu næsten helt og +holdent ønfler at det må realiseres . +Jeg puster rigtignok som hidtil , kun en eneste gang +at se og tale med den mand , som jeg næst forsynet +skylder livet , men jeg indser fuldt vel , at fjernelse +er den eneste fornuftige udgang af dette dilemma — +og håber i fremtiden , at kunne trøste mig ved de +glæder en trofast hustrn indgyder . +Carl trykkede hans hånd med varme og anbefalede + +både Aline og Frandsen at opmuntre vennen , for at +tiden og rejsen ilke fluide falde ham for lang . +En time senere stod „ Håbet “ ud efter i det smukke +Øresund , snart nærmende sig Sjællands , snart søgende +at folde sejlene , ved at holde ind under Skånes +kyster . +Det gik i . » rigt ganske som Carl havde forudsagt , da +han havde fåct alincs forudbestilte brev fra helsingøer . +Han +ilte til Slangenbusch med brevet og gjorde +ham bitre bebrejdelser , hvoriblandt ikke faldt få irettesættelser +for den snedighed og ondflab samt det +dobbelte forræderi , han som en karakteerfeil altid gjorde +sig skyldig i — og som han så grundig havde viist +de „ Sammensvornes “ Klub , både som medlem , som +angiver og som politispion . +Slangenbusch blev ham ikke svar skyldig for sit +personlige vedkommende , men han indrømmede dog +villigt , at han ville skaffe den nødvendig : standsningsordre , +for at hr . Lheisner kunne få tid til at føre +sin kone hvorhen han ønskede . +Med dette løfte begav Carl sig rolig hen til mor +gjertrude og afventede hvad der ville ske . +Der var næppe forløbet to timer , førend kammerherre +Bulows vogn holdt for døren af Frandsens hus . +Den mægtige herre ilede ind i huset og blev øjensynlig +glad over at træffe Carl , som han søgte . +Kom min unge ven , sagde han ilsomt , der er ikke + +et minut at spilde ; sæt dem med mig i vognen , jeg +har kongens ordre hos mig , i løbet af tre timer +må vi være i helsingøer . +Jeg frygter for , sagde Carl , at vi komme for sent . +I dette tilfælde har jeg ordre til straks at beordre +en toldkrydkbåd afsted . +De må da tage ^ombord og bringe deres ven — +og om de vil deres kone tilbage , kongen befaler det . +Efterat vognen var i fuld fart på helsingocrs +vejen , rg del syntes som om kammerherren ilke ville +yttre sig , tillod Carl sig at spørge , om den af hans +ven valgte udvej — alt vel betænkt , ikke var den +rigtigste . +Når bans majestæt fandt , at denne var den rigtigste , +ville vi to ikke nu være på menncflejagt , svarede +kammerherren mut . +Sandt nok , deres hoivelbårnhed , men da der er +største sandsynlighed for at jeg på krydstoldbåden +kommer til at fortsætte menncflejogten allene og uden +vejledning — kan det ikke undre dem at jeg som dette +herlige menneskes ven , ikke kan være ligegyldig for +at vide om jeg fører ham tilbage til lykken eller til +hans kvaler . +Bulow vendte sig rask mod sin sidemand og sagde : +om ulykke kan der jo aldeles ikke være tale ; måfle +overtræder jeg min berettigelse ved at lade dem +skimte noget som i grunden ingen burde se — kongen +er meget spændt på at se det unge menneske , som , + +det håber jeg , vel endnu ikke har fået tid til at tatovere +sig . +Carl triumferede indvendig over denne bemærkning , +men han måtte vide om det var kongens eller Bulows +mening , der udtaltes . +Han lod derfor som ingenting , men sagde : +jeg kan desværre ikke se noget lykkeligt udbytte af +denne tilbagevenden , +det er kongens befaling , er det dem ikke nok ? +Som undersåt , jo — derfor adlyder jeg , men når +jeg har vennen i mine arme , og jeg ikke er vis på +at føre ham ligesind i lykkens favn — +hvad så , hvad så ? +Så fanger jeg flygtningen som lydig undersåt , +— fortæller derpå vennen min frygt og mine betænkninger +— og hvis vi er enige , så træde vi arm +i arm ud på rælingen as båden og forsvinde — +for guds skyld , vil de knuse kongens hjerte ? +Nej , himlen forbyde det . +Nuvel , jeg håber at både himlen og de forbyder +det , +hr . Kammerherre l sagde Carl dybt bevæget — hvis +jeg turde håbe at kongen elskede Christian som jeg +gør det , så ville jeg våge over ham som moderen +over det diende barn og føre ham kars ! og veltilmode +tilbage . +Så gør det theisner , kongen elsker ham som kun +en fader kan elfte en søn og denne rafle handling , + + + + + +han så » ventet har gjort , har forøget længslen efter +at se ham . +Tak , hr . Kammerherre , gid det må falde i min +lod , at gøre kongen tilfreds og lykkelig . +Hvad vi her tale om , må blive mellem os . +Naturligvis , kun for Christian har jeg ingen hemmeligheder . +Denne +må dog blive en hemmelighed for ham . +Hvorfor , om jeg tør spørge ? +Er kongen ikke souverain . +Jo , til at påbyde statsforanslaltninger , men ikke +til at berttte om , at han føler og tænker som et ædelt +menneske — så vidt går kongens magt vel ikke ? +De må ikke se det fra dette standpunkt . +Lov mig ikke at omtale til ham , hvad vi her have +talt om , denne sag vedkommende . +Lover de mig det ? +Nej , hr . Kammerherre . +Kammerherren vendte sig atter brust om , og sagde +i en temmelig streng tone . +Bed de unge mand , at jeg kunne have lyst til +at kaste Dein ud af vognen . +Det koster dem kun et ord , hr . Kammerherre , så +springer jeg selv ud . +Nu , sådan var det ikke ment , men jeg forbyder +dem at tale om hvad jeg har buset ud med . +Deres høivelbårnhed har gjort en god handling + +— og når det er dem så meget imod , skal jeg ikke +sladre af skole , men når min dyrebare ven er bekymret , +trykket fil jorden af den bitre tvivl om han +skal møde for en dommer eller for en fader — ^så +kan et lille vink — om end nok så lidet , eller en +hentydning , måske fri ham fra stor sindsuro , fra +søvnløse nætter og et utal af beklemte suk og stride +tårer . +Godt , så giv ham da en ganske lille dosis , — +jeg overlader det fil deres diskretion . +Og jeg skal sandelig ikke misbruge den . +Men nu har jeg en bøn . +Sig frem , hvorledes lyder den ? +Ifald højere hensyn gør det nødvendigt , at han ikke +kan træde frem for berden . -- -- -- -- - +det ville vi flet ikke tale om . +Jeg beder ikke om andet , hr . Kammerherre , end +om , at jeg da må følge ham hvorhen man ønsker at +han skal begive sig . +Et svar kan jeg ikke give dem herpå nu , men +denne mulighed er ikke umulig . +Tak , så er jeg tilfreds — når de kun vil have +dette i erindring . +Det lover jeg . +På grund af dette løfte skal jeg være rede fil enhver +tjeneste som de målte fordre . +Vel ! +Da Carl mærkede at kammerherren ikke ønskede at + +tale videre om denne genstand , forholdt han sig tavs +og rolig det meste af vejen , og for ikke af synes mut +eller ordknap besvarede han de spørgsmål , der gjordes +ham med velvillig opmærksomhed , og modtog for øvrigt +forskellige instruktioner . + +fire og tyvende kapitel , +Kronborg . +Kronbørg er på engang et slot , en fæstning og +en kaserne , +i gamle dage lå keonens regiment og et fæstningsbatteri +der . +Dette sted har til flere tider spillet en vigtig rolle +i historien navlig dengang da man hverken kendte +pantsersfibe , dampskibe eller boo pnndige kanoner , +indtog delte fljontbeliggende , velbefæstede slot en høj +rang som øresundets vogter . +Nu er det en antikvitet og i virkeligheden ikke stort +andet end den største og stateligste bygning i eller ved +helfingøer . +Bulow havde en slægtning eller ven som var kommandant +på støttet og hos hvem han ikke kunne undgå +af tage ind når han kom til dette hjørne af +øen sjclland . +Han kørte derfor gennem den flet brolagte byes + +gader lige til støttet , hvor han blev højst venligt +modtagct af kommandanten , der straks førte vennen +ind i sin stadssal og lod sætte forfrisfni ger for ham . +Imidlertid ilede Carl ned til skibsbroen for af erkyndige +sig om sin ven . +Aline og Frandsen der gjcnså Carl med største +glæde , fortalte at Christian havde været meget urolig , +næsten førtvivlet undervejs og at han ofte med dybe +suk udbrød — ak , havde jeg dog hellere henvendt mig +til kammerherren . +Nu , Kernen af hans dusfe kan dog snart blive opfyldf , +sagde Carl muntert , jeg har kammerherren med +mig indpakket i en stor æske , der af det uenige folk +kaldes vinervogn eller kalesche . +Hvad , har du ham med ? spurgte Aline . +Javel dar jeg det , jeg har læsset han-hsivelbårnhed +af hos komandanten på Kronborg , hvor han nu +sidder og drikker Madera med krakmandler til . +På Kronborg — og det er for Christians skyld . +Nå , så du troede måske at det var for din +skyld , nej min pige , vi er her ekspres for at gøre +iagt på min kære ven , sig mig derfor hvor han er +— thi vi have stor hastværk . +Hvor han er — det undrer mig at i ikke have truffet +ham , ihi det er et besynderligt træf . +Hvilket ? +At han netop er der hvor din kammerherre spiser +krakmandler » + +hos komandanten ? +Nej , men på Kronborg . +Er det alvor , kære Aline . +Stygge mand , vil du ikke tro mig — kaptajn +Frandsen garanterer for mig . +Nej , min frue , svarede han ironisk og lettede ærbødig +på kabinen — dertil kender jeg deres nåde +alt før lidt . +Onkel Niels , skal jeg se surt ? +Nej , min velsignede tos — du skal ikke , jeg indestår +både før dig og sandheden , hr . Brese er på +Kronborg , det er så vist som at vi er på „ Håbet “ +Eller endnu vissere . +Men hvad Pokker vil han der ? +Afsætte komandanten eller indtage fæstningen , jeg +ved ikke så lige — men nu skal jeg gå hen før at +spørge ham ad . +Nej , stop skipper , jeg vil selv gå tilbage , frem og +tilbage er jo lige langt . +Det kan også være at han blødt vil bese slottet +og betrakte udsigten , sagde Aline tørt . +I gøre nar ad mig begge to — farvel nu kommer +jeg ikke igen førend jeg har fulgt Christian til +bogns og fået ham vel op at køre . +Ja gør det min lille mand , han bliver dog ikke +rigtig menneske før han ved hele redeligheden . +Carl gav sin kone er lille straffekys , skyndte sig +derpå gennem byens gader op til slottet . + +her fortalte han Bulow at den de søgte befandt sig +på slottet og da det unge menneske allerede havde +været der en rum tid , fandt de ham ved nogen søgen , +badet i tårer i dronning Mathildes værelse . +Dette værelse indeslutter iøvrigt kun få mærkeligheder , +men det var hr at den ulykkelige dronning +holdtes fangen , det var indenfor disse fire vægge at +den styrtede regentinde , første gang efter skilsmisse » +Havde talt med den engelske gesandt , under hvis beskyttelse +hun stillede sig , og det var i dettesamme værelse +at den stakkels dronning , skilt ved sine kroner , +fin mand og sine børn — omfavnede de moderløse +små stakler for sidste gang . +Sandsynligvis havde Christian fundet et sammenligningspunkt +imellem sin egen og bedstemoderens ulykkelige +skæbne , thi han var overvældet af smerte og +sindsbevægelse da kammerherren og Carl trådte ind +til ham . +Unge ven , sagde Bulow , — de kom ikke efter aftale +— men vil bjerget ikke lomme til mahomed så +må mahomed komme til bjerget . +Aftør de foreløbig deres tårer og gør mig den +fornøjelse at følge med mig til København . +Christian lod sit blik fare forlegent fra kammerherre » +Til vennen og tilbage igen , da denne gav ham +et opmuntrende vink . +Min herre , svarede Christian med en synlig forvirring , +der klædte ham guddommelig , de ved hvorfor + +jeg ville undflippe — nu er jeg gr ben i flugten — +nn vel da , jeg giver mig på nåde og unåde . +De taler som en fornuftig ung mand , sagde Bulow +og rystede hjertelig hans hånd . +Kom nu , inden tre timer må vi være i København , +man +begav sig ned til komandanten , hvor de unge +mennesker måtte tage nogle forfriskninger . +Her indtraf en ubetydelig lille begivenhed , som fik . +Stør betydning i historiens gang . v +som galandt Bert , bød nemlig komandanten de +unge mennesker bin , men i det øjeblik han ville støde +tit glas mod Christians , betragtede han ham stift , tabte +glasset af forskrækkelse og råbte : +min gud , det er jo kongens søn ! +En stør forlegenhed indtrådte , som kammerherre » +Søgie at afparrere ved at sige : +det forstår sig , da kongen er landsfader , så er +alle land ts børn i en vis forstand hans børn . +Ja , således mener jeg det også , sagde komandauten , +der nu . var bleven altereret over sit eget uvilkårlige +udbrud . +Men hans miner og opmærksomhed mod Christian +vidnede alt for meget om at hans mening havde haft +en mere direkte hentydning . +Af Bulows bemærkning og af den omstændighed +at kammerherren selv hentede ham , kunne den gamle +militair hurtig fatte at den unge mand på engang + +fluide være meget mere end et almindeligt mcnnefle og +dog ikke hvad han havde ret til at være . +Han sagde derfor til Christian da han fulgte ham +til vognen . +Min herre , det lader til at de interesserer dem +særdeles meget for Kronborg , så ofte det behager +dem , beviser de mig en me og en fornøjelse ved +at være min gæst . +Selv om det skulle behage dem , år ud og år ind +at opholde dem hvs mig , skal de altid være mig +særdeles velkommen . +Bulow så overrasket på komandanten — trykkede +hurtig hans hånd og kørte nu alt hvad remmer og +tøj kunne holde ind til København med Christian . +Carl ilede derpå ned til helfingoers havn for at +tale med sin unge kone og sin gamle ven Frandsen + +fem og tyvende kapitel . +Intriguer . +I hotel Royals beletage havde giev satanio ud +til Fortunstræde en suitte af elegant møblerede værelser , +der ikke ville kunne vrages af en rejsende fyrste +selv under et længere ophold i en fremmed by . +Den store sal var i sær pragtfuld og da greven +ventede fremmede , eller rettere en forsamling af hsitstående +svenske adelsmænd , var salen glimrende oplyst +med tændte lysekroner og lampetter , medens guldgallonerede +tjenere anbragte mafive sølv-armstager +på borde og konsuler . +Vor gamle ven puf , der var iført en sin sort +klædning , ledede anordningen , men det lod ikke til at +han var i godt humør . +Rigtignok var han , ubegribelig nok , trods sin stadige +opposition imod greven , avancent fra tjener til rådgivende +sekretair og protokolfører , men selv denne +værdighed syntes ham ikke nok og det ellers så godmodige + +phyfionomi havde fået et bestemt , determineret +udsende , der ilke sjælden imponerede hans egen herre . +I ubevogtede øjeblikke ville de galonerede lejetjenere +endog have bemærket at hr . ^sekretairen ofte karrikerede +og irettesatte hr . Greven som halvt arrigt , +halvt godvilligt gav efter for pufs meninger , der vel +at mærke , altid stod i strid med grevens . +Dog var han høflig eller fiffig nok til — når han +havde fået sin villie sat igennem , da altid , indtil +overdrivelse at give den ærbødige og underdanige tjener +eller embedsmand ' +greven kaldte ham stnnddm i spøg , sinplagrånd , +men » år han for ramme alvor målte give efter , sukkede +han og sagde : +min tro rådgiver har ret , jeg indser det nu — +jeg gør ganske som du siger , ja det er det jeg siger +til mig selv , du er født til noget bedre end til at være +i en afhængig stilling ; du burde være diktator du +er som flabt dertil . +Jeg indtager min plads fuldkomment efter bestemmelsen , +svarede puf ironisk , jeg er deres gode samvittighed +som følger med dem overalt , først giver jeg +mine råd med det gode og ganske lempeligt — siden +når det er nødvendigt med det fornødne eftertryk . +Lidt efter lidt ankom de ventede høje svenske herrer . +Bed meldingen lød navnene : +cederkrone , løwenhaupt , flettard , kronensværd og +silferhjelm . + +da man havde taget plads ved det ovale bord +midt i salen , hilste grev satanio på de høje herrer +og sagde : +det glæder mig at kunne underrette mine herrerudsendte +om , at underhandlingerne angående det +svenske lån strider raskt ag uhindret fremad . +Inden føje tid håber jeg at sagen er ganste i +orden . +Vanskeligere er det med at bevirke en koalition til +fordel for Finlands delvise tilbagelevering og til sikkerheden +mod overgrebet af den russiske Colos , — dog +vil planend gjennemførclse afhænge af forskellige +kombinerede omstændigheder . +En lille taushed påfulgte . +Den ældste af herrerne , grev silfverhjelm spurgte +om man måtte erfare de kombinerede omstændigheder +som man jo måtte have en mening om forinden de +fastsættes . +Te er ikke ufravigelig fastsatte , men jeg tør nok sige +at en nordisf union , eller dog en snever , jernfast alliance +mellem stamfrænderne , udgør en naturlig betingelse . +Om +det ønskelige heri have vi som er her tilstæde +længe været enige , — det er kun måden og viikårene +der frembyde vanskeligheder . +Tør jeg gøre opmærlsom på , sagde løwenhaupt at +den aldeles private charakteer i hvilken vi er her — +og i hvilken vi tale og virke — nøjagtig må erindres . + +er det alle de herrers mening , spurgte grev satanio +forbavset . +Hvor kan de tvivle derom hr . Greve , vi er ikke +gcsanter og de er ikke minister . +I streng forstand har de ret , men hvad er vi +da komne sammen for , mine herrer — når det ikke ir +for , at skaffe et svenflt statslån rejst , dernæst for at +betrygge Sverrigs stilling og udvide dets magt — +samt arrangere en arvefølge ? +Det er som privatmænd , vi søge underretning om +nævnte spørgsmål — men da enhver af os står +regeringen temmelig nær og kan meddele denne ud ' +sigten til opfyldelsen af alle svenskes ønske — så +r situationen denne , at hvis der intet opnåcs — +> å står regeringen aldeles udenfor , det er en uafvigelig +betingelse . +Godt mine herrer ! t ' et være indrømmet — men sæt +at der kan indrømmes noget , have de da fuldmagt +til at indgå forpligtelser — ikke på egne vegne som +privatmænd , men til at træffe aftaler der siden knnne +træde i kra ' t ? +Der påfulgte atter en lille taushed , +grev silferhjelm rejste sig og gav frne kolleger et +vink . +De rejste sig alle og samtalede sagte i et hjerne +af salen . +I det kvartcerstid delte varede , så grev satanio +højst fortrædelig og utålmodig ud . + +puf derimod stirrede med en slags idiotisk ligegyldighed +på den opflåede protokols hvide blade , +derpå tog han en pen som om han ville prøve den +og skrev endelig , ordet — „ Forhandlinger , “ med stor , +fed skrift og derpå med en vis nonchalance , gav sig +til at male væk på protokolbladet . +Hvad skriver du puf ? spurgte satanio fortrædelig , +med hviskende stemme . +Puf svarede på en endnu mere lydløs måde , han +viste med pennen på overskriften . +Menneske dog , udbrød greven arrig — her er jo +ikke forhandlet en snus og der sidder du og zagsler +papiret fuldt om det pilleri vi har talt . Det har jo +ikke værd for en skudi . +Sekrctairen betragtede sin herre spejdende , derpå +nikkede han som om han aldeles modsagde greven . +Er det tilladt , at jeg seer hvad du har kradset op ? +— spurgte greven ironisk og ondskabsfuld . +Puf bukkede ærbødigt og gav et lille ryk i protokollen +så at den lå bekvemmere for greven , som nu +løb det skrevne igennem . +Er du fra forstanden ? hvad Pokker er det , du +skriver ikke blot det forhandlede , men også det som +senere bliver forhandlet — mine herrer , råbte greven +— de skal ikke tale med hinanden , thi denne min sekretair +— må have hørt hvad de have talt sammen +— han må have bedre øren end jeg , thi her slår + + + + + +allerede hvad han formente herrerne i næste øjeblik +vil sige og forlange . +Grev silferhjelm tilkastede sekretairen et strengt +blik . +Det er ikke godt at have indiskrete sckretairer mumlede +han og trådte hen til protokollen . +Han gennemløb den , medens de øvrige herrer atter +toge plads om bordet , dog lod det til at det skrevne +ikke mishagede ham . +Tillader de mine herrer at jeg oplæser det sidst +nedskrevne , der førresten er ganske overensstemmende +med virkeligheden . +„ På spørgsmålet om de høje svenske herrer have +fuldmagt til at træffe aftale når de omtalte dufter +kunne opnås — svarede ordføreren grev silferhjelm , +jo — og af han var beredt af udveksle fuldmagten +mod en lignende af medkontrahenten . “ +Herren der har ikke hørt hvad vi talte , men det er +sikkert af han ved hvad vi ville gøre , sagde den svenske +Greve smilende , derfor siger jeg uden omsvøb , her +er fuldmagten — må jeg bede om deres certifikat . +Jeg har intet andet end det jeg har sendt dem hr . +Greve . +Det var fatalt ; thi det var aldeles ingen fuldmagt , +men kun en tilladelse fra generalen til , af indlede forberedelser , +med udtrykkelig angivende , af det nærmere +fornødne skal følge . + +generalen- håndsfrevne fuldmagt er nødvendig førend +videre aftale kan sle . +Jeg kan ikke fremlægge nogen fuldmagt , stønnede +grev satanio . +Jo , de kan , sagde puf . +Modfiger du mig ? vover du af modsige mig ? +Råbte Salomo forbitret . +Jeg siger kun , bemærkede puf godmodig og med en +vis ironisk wrbodighed , af der ligger en fuldm . iigt +convoluteret under sverdpressen henne på deres skrrvcrbrrd . +Insolente ! +For greven op , og det har du ikke sagt +til mig din herre ? Forlad salen på øjeblikket — +j g tåler ikke længer en så extraordinair opførsel . +Jeg boer-rigtignok her — thi det er mig som har +akkørderet og betalt leim , men enfin , ønsker dhrr . det , +er jeg villig til af gå ind i det andet værelse , hvor +de ville sinde mig beredt til af vise dem enhver tjeneste . +Puf +rejste sig meget roligt , bukkede på sand -kavalerrmåde +— og gik smilende ud af salen . +Den hele scene syntes i høj grad af more de +svenske herrer . + +en utålmodig hrvcdrysten bemærkede ? hos baron +crvnensværd , de andre herrer smille derimod , medens +fleltard og løwenhaupt stak hovederne sammen og udtalte +nogle ord , der lod til af være in venskabelig +demonstration mod grev satanios alt for store heftighed . + + +seks og tyvende kapitel . +En højst overraskende oplysning . +Grev satanio , der så dem smile , kunne ikke længer +styre sin forbittrelse , han løb hen til døren , af +hvilken sekretairen var gået ud , aflåsede den ved to +omdrejninger og Irak portieren for . +Se så , pustede han ud , uu skal han hverken lure +eller tale med . +Silferhielm bemærkede ganske tørt , af sekretairen +vist var m-re end hans herre vurderede ham til . +Det tror jeg med , sagve l . venhaupt , +i Østerrig og Italien er det ikke sjælden , af de højt +betroede formumme sig . +Oh , svarede satanio med ha me , han har været +min tjener i over et år , han har beskyttere , det er +vist nok , men han går mig altid i vejen , jeg vil ikke +en time længer have ham i min tjeneste . +Vil de ikke tage fuldmagten ? spurgte silserhjelm . +Det er sandt , sagde satanio , idet han gik hen til + +skriverbordet , løftede sværdpressen og fandt et stort +konvoluteret brev . +Han tog det hen til sin plads ved bordet og læste +udskriften : +signor serenisfimo guillielmo satanio . +Med en vis suffisance rev han konvolutten af og +så at indholdet bestod af en instruks og en fuldmagt +greven greb først efter fuldmagten , men forbavsedes +ved de første ord han læste : +„ Generalen for Jesu selskab giver herved kardinal +pater jos6 , der hidtil har været i grev satanios +tjeneste under navnet puf , uindskrænket fuldmagt +til at aftale , forhandle og afslutte sagen om +det svenske lån , og den høje svenske adels øvrige +onster . +Da instruksen indeholder forbud mod at udveksle +fuldmagterne , før ren foreløbig overenskomst er truffen +og fastsat , skal forevisningen af certifikaterne indtil +da være tilstrækkelige . +For at stadfæste pater josss uindskrænkede myndighed +har ordenen betroet ham rinGen med det store G . “ +Dokumentet faldt greven ud af hånden . +Hvis det ikke var den usynlige hånd — sukkede +han , skulle man antage det for aldeles utroligt . +Er der nogen af de herrer der kender den usynlige +hånd ? spurgte satanio endelig . + +jeg er født i osterig , sagde løvenhaupt , er god +kattolik og dignitair . +Han nærmede sig certifikatet , beså det , og sagde , +det er den usynlige hånd — dokumentet er ægte . +Jeg er ligeledes kattolik , sagde flettard , jeg er også +dignita r og sødt i Frankrig — det er generalens +usynlige hånd . +Sagde jeg dem ikke nok at de undervurderede deres +hidtilværende sekretair , udbrød silferhjelm . +Det vil koste mig mit liv , sukkede satanio , men +han ilede ikke desmindre hurtigt hen til døren , rev den +op og sagde næsten ydmygt : træd ind eminence ! +Puf , eller pater josø , trådte aldeles ind som han +var gået ud , om mulig med endnu godmodigere ansigtsudtryk . +De +tre tilstædeværende katholiker gjorde næsten en +knælende reverenlz for ham . +Pater jrss satte sig hen på sin forrige plads . +Satanio ragte ham hånden og hvidslede , de er +da ilke vred min fader ? +Nej , hr . Greve , det har jeg hverken tid eller grund +til — dhr . vente på en afiale og jeg måtte være +meget urimelig hvis jeg skulle være vred fordi jeg har +duperer dem . +Mine hrrrcr , for at bringe sagen i stand , er jeg +pater Jose , m n jeg bønfalver dem , ja , fremsættrr +det endog som en førsir betingelse for sagens fremgang , + +at jeg udenfor denne sag , vedblivende er den +grevelige sekretair puf . +Deres ønske er os en lov , sagde silferhjelm , men +vi håbe at de ikke vil puffe os for meget , eminence . +Jeg vil kun puffe sagen frem ti ! den er kommen i +orden , svarede pateren godmodig — og det indser +mine herrer vist er ønskeligt . +Her er vor fuldmagt til behagelig eftersyn , sagde +silferhjelm og lagde den på bordet . +Og her er ordenens fuldmagt , sagde Joss , idet +han lagde sin fuldmagt red siden ak , man så nu +brillantrinGen med det store G , Glimre på hans høirt +mellen finger . +De er generalen selv , råbte flettard og løvenhaupt +på engang . +Hvem berettige st . Lukas og st . Bartt at sige så ? +Ordenstegnet som de gjorde , befaler det . +Nuvel , sagen som vi have for er så vigtig , at der +bør kæmpcs med åbent visir — jeg er ordenens +absolute myndighed . +De vide nu mine herrer hvem jeg er og hvad jeg +vil . +Oh , jeg elendige — råbte grev satanio — og +som jeg har behandlet deres hell ghed . +Bryd dem om ingenting hr . Greve , jeg er så tilfreds +med deres behandling , at jeg ville blive meget +misfornøjet hvis de forandrede dem . +Greven tabte næsten næse og mund af forundring + +— men han bemærkede ligesom ved en gestus at han +måtte adlyde , men , at det herefter ville falde Hain +yderst vanskeligt . +Mine herrer , sagde pateren venligt , behag at fremsætte +deres ønsker , jeg fører dem straks til protokols . +Et lån , helst 3 procent rentebærende , stor 20 millioner +rigsdaler svensk , anførte silferhjelm . +Tyve millioner rigsdaler svensk , noterede pater +jos6 . +Dernæst Finlands tilbagelevering . +Finlands delvise tilbagelevering , gentog pateren +skrive , de . +Om mulig Sveriges hegomoni i en nordisk union , +med flere magters samtykke og garanti , vedblev silferhjelm . +Da +pateren havde indført dette onffe , bemærkede +silferhjelm . +Samtykket og garantien er her særdeles vigtige , da +adelen allerede er velstemt for , at den danske konge +adopteres som kronprinds og han da velforstået fører +to kroner med sig , når han bestiger den svenske ttrone +— tilføjede han . +Også dette noterede pateren , men svarede straks . +Planen ville være udmærket , hvis absolutismen og +de konstitutionelle love ikke være uforenelige i en og +samme hånd . +For at være konge i tre riger , må noget bringes +til offer . + +fra dansk side mener de hr . Greve ? +Ja således tænke de svenske adelshrrer . +Senere må det være mig tilladt , at fremsætte en +modbemærkning . +En modbemærkning ? +Hvis jeg nemlig var suveræn konge af Danmark og +Norge , ville jeg betænke mig på at slippe det absolute +herredømme over to riger af hænderne , for med en +krone på hovedet , at se de min myndighed unde » +Lagde tre riger styrede af en nordisk rigsdag . +Eminence , kongen bliver altid magtholder og rigernes +repræsentant . +Fuldkommen sandt , han bliver Nordens doge som +bestandig sukker når han tænker på timændsrådet . +Det er kun en forbigående bemærkning , thi i realitelen +er det ikke det , den orten jeg repræsenterer +lægger særdeles vægt på , det er i altfald kun en bemærkning +— ingen betingelse . +Har ordenen da betingelser ? spurgte herrerne på +engang . +Kan de tvivle derom ? det der snflcs er sandelig ikke +lidet , og undtager jeg vor mægtige orden med sine +indflydelser og fine store midler — tror jeg ikke nogen +magt på jorden , fortiden kunne fyldestgøre dem . +Er lånct måske for stort ? spurgte silferhjelm — +da kunne vi nøjes med et mindre . +Nej , mine herrer , lånet er aldels ikke for stort , + +tvertimod , post a , er for ringe i forhold til opgaverne +b og C . +Ere disse lo sidste gennemførlige ? +Ja , de kunne gjennemssres ag de ville med ordenens +bistand og Sveriges egen hjclp blive gjennemforte , +hvis man tager hensyn til ordenens ønsker . +De talte for om betingelser , general . +Ønsker og betingelser er her et . +Må vi erfare dem ? +Gerne , ad a , ordenen ønsker at det svenske lån +ikke er mindre eller større end 30 millioner svenfft — +tre procents , for at kunne være en garde med hensyn +til b og ' C . +Indrømmet , de seer vi er føieligc . +Pateren bukkede forbindtlig og vedblev : ad b , ordenen +ønsker hvis de svenske fleertals-lovgivere red +forholdenes gjcnnemførelse sinde det fornødent , at dække +et lignende stort svenstt lån som det førstnævnte , +mod fire procent rente og med ind og udbetalings +ruter efter overenskomst . +A b , indrømmer , tilføjede silserhjelm . +Ad C , den kattolske religion » holder ligeberettigelse +i kongen a > Sverigs riger og lande . +Med andre ord , hr . General , udbrød silfcrhjelm +ildrød i hovedet , „ Jesu selskab “ vil betale os 60 millioner +rigsdaler sve sk , før at de halve af os skal +være kathol ker . + +di skulle altså før penge , indføre banstråle og +autodasrer i Norden ? udbrød cronensverd . +Det ville blive en skandinavisk Bartholomæus nat , +bemærkede en tredje herre . +Gustav Adolf skulle altså have offret sit helteblod +før intet , bemærkede silferhjelm . +Pater jos6 så godmodig og venlig fra den ene iii +den altten . +Jeg tænkte nok det ville komme , buste cronersværd +ud med en drej ed . +Jeg ikke — streg ccderkronc , jeg havde før troet at +himlen skulle falde ned , end at man skulle fordre +dette ; at tolerere er derimod en anden sag , men changere +— umuligt . +Og de mine herrer , spurgte pateren sagtmodig . +Ftettard og lowenhaupt , har de siet i : tet at sige ? +Vi er kattolik « af religion , men adelsmænd og +svenske undersåtter , vi kunne kun sige : det går de +svenske rigsdage ikke ind på . +Man finker altså at ordenen har ønsket umulighed « ? +Overbevis mig mine herrer — og jeg skal +gøre dem en undskyldning . +For det første ville vi ikke changere , skreg cederkrøne . +Min ædle herre , bemærkede Joss , kongen af Navarra +sagde , at herredømmet var m k en messe værd +— Sverige kan blive en stormagt , det er herredømmet +— men enhver der ikke vil changere kan jo lade +det være , knn skal enhver have lov dertil . + +kongen af Navarra changerede , men man dræbte +ham som Henrik den 4de . +Det er sandt , men en gang er ingen gang ; jeg +har kendt en dansk undersåt ved navn puf , han +changerede , men endnu lever han ganske fredelig som +pater jos6 . +Ja , før at være general og kardinal . +Rigtig før at være noget , offres noget — +det forekommer mig at hele Norden før har changeret +— og uden fordel , var ikke dronning Margrethe +kaiholik ? +Dengang var Luther ikke født . +Meget sandt , men jeg har aldrig talt med Nordens +frue , og døg tør jeg vove at formene , at hun under +flige forhold ville have sagt akurat det samme som +den mægtige konge af Navarra og dcrcs meget ærbødige +puf , de selv udtalte før den samme anskuelse i +de ord : for at opnå herredømmet , må man ofre +noget . +Luk de protokollen hr . Cardinal , sagde silferhjelm +— vi changrre ikke . +Den kattolske kirke , således som apostlene og kirkefædrene +udbredte den — og som den slår endnu i +Frankrig , Italien , Irland , Spanien , ostcrig , Rusland +og størstedelen af Tyskland — kan ikke tillades +ligeberettigelse i Sverig og i de nordiske lande , uagtet +den var reformationens forløber ? + +dog det er ikke som prædikant , kun som diplomat +jeg spørger : fordrer ordene » andet end lige for lige ? +Sverig ønsker storhed og magt , den kan ikke vinde +dette ved egne midler , men ønsker ordenens bistand , +hvorved kan ordenen gennemføre ønsket ? dels ved +egne midler , dels ved den indflydelse den har på +og hos de nævme kattolske stater . +Ordenen er villig dertil — den vil endog forpligte +sig dertil — og den fordrer blot , at den kattolske kirke +— det er den almindelige kirke , der er almindelig +hele Europa , skal have ligeberettigelse i Sverig og +eventuelt i le andre nordiske lande . +De ønsker magt ved ordenen — ordenen ønsker +rettigheder ved dem . +Silferhjelm trak vejret dybt . +Det de lover eminence er fristende , men vore institutioner +ere urokkelige . +Hvad er urokkeligt i denne verden ? ikke engang +jordkloden selv . +Lad os ikke trænge ind i abstraktioner og den platoske +filosof ! . +Eller , husk i det mindste på af selv Sokrates tillod +fine disciple af opponere imod hans mening . +Vistnok , for desklarere af overbevise dem om sandheden . +Tilgiv +af vi vende tilbage til Sverige . Vore instiutioner +tør som sagt , ikke rolkes . + +sig os derfor , er der uoger mulighed for vore 0n « +Flers delvise opfyldelse , mod oldenens modificerede +ønskers opfyldelse ? +Ja — af den simple grund , af kloge folk hellere +opnå nøget end slet intet . +Vil de behage af udvex e anskuelser og meninger +med grev satanio , medens jeg går ind på mit +værelse for af afsende nogle brevskaber der haste . +Når de er omtrent enige , behage de ugenert af +ringe på . mig som på en ganske almindelig tjener +eller sekrctair , jeg skal da øjeblikkelig stå til mine +herrers tjeneste . + + + + + +syv og tyvende kapitel , +grev satanios spekulation . +Som de have hørt mine herrer , har jeg altså +fuldmagt til , af aftale med dem om hvor meget de +vil flå af i deres fordringer , for af ordene » kan +modificere sine fordringer i forhold dertil . +Ligesom vore duffer er delte i tre dcele , således +kunne vi nøjes med en af delene , om det fial være , +svarede silferhjelm . +Tør jeg døg bemærke , sagde lswenhaupt , af jeg , +uagtet jeg ganske stiller mig på det svenske standpunkt , +ikke kan indse hvorledes det ønske eminencen +fremsatte på ordenens vegne , kan opfyldes ; thi den +kattolske religions dyrkelse er tolereret i Sverig « . +En udvidelse kan altså ikke sinde sted , uden ved +en ligeberettigelse og det er denne som vi vide af nationen +ikke vil gå ind på . +Jeg tror døg , svarede satanio , af generalens vttring + +af fornuftige folk foretrække af opnå noget i stedet for +flet truet , kan berolige os i denne henseende , +han forlanger kun hvad der kan opnås . +Dermed er vi tilfredse , svarede silferhjelm , men - +jeg tvivler om af eminencen eller ordenen er så +nøjsomme — det gælder derfor af udfinde en middelvej , +der ikke kuldkaster vore institutioner og ikke forarger +nationens luterfl evangeliske anskuelser . +En sådan middelvej tror jeg af have , fundet i en +særegen omstændighed , men det beroer på af få det +gennemført med snildhed , og sagen er ikke uden betydelige +forviklinger . +Lad høre hr . Greve . +De sagde før mine herrer , af man i Sverige var +velstemt for af give den nuregjerende danske konge slemme +til tronfølgen i Sverig . +Ja på betingelserne : institmionernes vedbliver , +Sverigs hegomoni , og eventuelt på alle tre rigers +selvbestemmelsesret . +Bet — men de hørte tillige vor ordens general +yttre tvivl om , at Frederik den sjette ville opgive +det absolufe herredømme over tø kongeriger , for at +regere konstitutionelt over alle tre riger . +Generalen sagde det og det er en mulighed at han +har ret — men i så fald , kan foreningen ikke lade +sig eksekvere . +Hvorfor ? +Det er nødvendigt at nativnen i Sverig er repræserveret + +som hidtil ; kunne nu kongen som er absolut +herre personlig ved sit ord svare og stemme for de tø +riger , så ville Sverig bestandig være i minoritet og +det ville vi ikke gå ind på . +Er denne grund virkelig så magtpåliggende ? +Ja , visselig hr . Greve , thi i konstitutionelle stater +vælges efter talsforholdene . +Sverig har flere indvånere end Danmark og nor . +Ge tilsammen , følgelig ville der altid være udsigt til +i fælledsanliggender at Sverigs mening sattes igennem . +Om +det var retfærdigt er et andet spørgsmål , +udråbte grev satanio . +Retfærdigt er det , svarede løwenhaupt , eftersom +Sveriges geografiske størrelse ligesom indvånerantallet +er større end Danmark og Norge tilsammen . +Godt , så er der , forekommer det mig grund til at +Sverige har størst indflydelse og den plan som jeg +har , slår aldeles ikke i strid med denne fordring . +Så forhold os den ikke længer , hr « Greve , men +kom frem med den . +Det er gentagelse » af min tidligere dem meddelte +plau . +Den om den bortcskamotterede Prinds ? +Netop ! +Først måtte han ialtfald anerkendes her — før +der kunne være tale om ham , bemærkede cederkrone . +Svenskerne er villige til at adoptere kongen af + +Danmark og Norge som Sverigs kronprinds , men adoptere +en adopteret dansk Prinds , det er noget helt +andet , ytrede en af herrerne . +Desuden bemcerlede flettard , er den unge omtalte +opdragen på landet hos en lutherisk præst , at dette +på engang skulle tilfredsstille såvel ordenen som +Sverige er uantageligt . +Tillad mig , råbte grev satanio , der nu blev heftig +over alle disse modsigelser , en Prinds er en Prinds +og når han arver to kongeriger efter faderens død , +når han slår som Sverigs kronprinds , da må det +være efter ønske , thi det er altid bedre at han kommer +til tronen lidt efter lidt . +Hvis han sidder på den svenske trone før han kammer +på den danske og norsfe — er der også flere +lhanger for at svensferne kan få det med deres +konge som de ønske det . +Undskyld hr . Greve , sagde silferhjelm — alt hvad +de anfører er jo kun mnligheder , men hvorledes kan +det stemme sammen med at tilfredsstille ordenens ønske +om ligeberettigelse for den kattolske troesbekjrnkelse ? +Simpelthen derved at ordenen føretrækker noget for +intet . +Prætendenten i » Spe er en ung mand , og som sådan +vel til at påvirke , som man ønsker det . +Kan ikke ligeberettigelse rpnåes straks , må man +nøjes med en udsigt til fremtiden , det er der allerede + +tanke om , hvis den der sidder på tronen går over +til den apostoliske lære . , +men h m er jo protestant . +For at føre begge parter er han i stand til at rette +sig lidt efter begge , når han seer at begge parter — +jeg mener ordenen og Sverig kunne gavne ham . +En meget livlig samtale udspandt sig nu imellem , +herrerne , derefter meddelte grev satanio historien om +kongens søn — om hvilke perloner der vare indviklede +i jntr gnen , om Slangenbusch , som mebbjelper til sagens +realisering , osv . +Omendskønt , sagen^selv syntes så apokryf , troede +dog de svenske herrer , at dette mysterium kunne komme +dem til gode om ikke til andet så til en udvej , +ifald alle andre midler fløge feii . +Ten omstændighed at flere implicerede levede endnu , +og af England mulig ville se med en vis triumf +på af en descendent af deres elskede engelske prindsesse +— den hårdtbekiagede Caroline Mathilde kunne +komme til sin ret , spillede en vigtig rolle . +Imidlertid var pater Jose bleven færdig med sine +brevskaber og kommen til forhandlingsproto køllen og +da han med misfornøjelse så af man under hans +fraværelse ikke var kommen en linie nærmere cnv da +han forlod salen — satte han sig til arbejde og +enigh den blev forbavsende hurtig tilvejebragt . +Han forkastede rimeligheden af , af der kunne udrettes +noget med det unge menneske , hvis ret var tabt + +jhet øjeblik han brægtes bort fra det kongelige hjem +og den ko gelige opdragelse . +Efter nogen kamp , indrømmede han dog herrerne +af forsøge på , om der kunne bringes noget reelt ud +af slangenbusch-jntriguen , men i virkeligheden blev +ma enig om to punkter . +1 . Hvis den danske ' konge kke fluide ville gå ind +på af blive svensk kronprinds — mød af give slip +på souverainiletcn i Danmark og Norge , da 2 , ville +man vælge en kattolik : prinsen af pontckorvø , +en af Napoleons generaler til svensk kronprinds . +Denne ville da flille sin sag fra pavens betvinger +og ordenens forfølger , de franskes kejser , søm +løn ville han erholde Norge der da blev i konstitutionel +union med Sverig . +På denne basis aftaltcs en hel del hemmelige +artikler , som vi af visse grunde ikke her nærmere +skulle berøre . +Man forlod hinanden langt ud på ratten , og +sekretair puf , fulgte som sædvanlig sin herres gæster + +med en sølvarmstage i hånden lige ned til palais +Royals port . +Den scene der påfulgte da pater Jose atter kom +op til grev satanio , ville vi sænke et stor over . +Vi ville derimod vende tilbage til vor ven Christian +og hans ven kammerherre Bulow . + +otte og tyvende kapitel . +Den længe ønskede sammenkomst . +Isfedetfor at køre sin unge den ud til det gule +palais i Amaliegade , hvor kammerherre Bulow boede +på anden sal , — førte han drn unge mand igennem +byens gader og nogle omveje til råd og +domhuset . +Min gud skal jeg aresieres ? spurgte Christian med +skræk , da han så retfærdighedens imponerende bygning . +N-i , +ingenlunde , svarede Bulow beroligende ; men +de vil iurse kære ven , at vi ikke sådan uden videre +kan falde med døren ind i huset , +de må opholde dem et sted hvor de på en , +gang kan leve standsmæssig og afsluttet fra berden , +dertil er hof-og statsrctslokalet , hvor der er et par +prægtige sale , et komfortabelt kabinet og en fortræffelig +udsigt til torvet , meget vel egnet . + +altså « det dog et slags arest , sukkede den unge +mand . +Kald det om de vil en foreløbig stueurest , noget +prindser og fyrster , ofte have været underkastede . +Havde jeg vidst dette , mumlede Christian . +Det er en aldeles foreløbig foranstaltning . +Kongen kan ikke gå ind i ethvert privat hus — +han ønsker ivrigt at se og tale med dem . +Ikke heller kunne vi førend nærmere undersøgelser +ere stete , installere dem i kongelige palaier . +Hvorfor lod de mig ikke forsvinde i den store +ukendte verden ? +Er der ikke mere end tid nok dertil , senere , hvis +kongen og de ønsker det ? +De åbner et sår hr . Kammerherre , mod den fattige +trøst , at når de har sonderet det tilstrækkeligt +og sorvoldet mig megen smerte — da at lade det +læge og helbrede og så sende mig bort med et dygtigt +ar for hele livet . +Kære unge mand , såret er der — og det ved +jeg , at jeg ikke har bibragt dem . +Kongen vil se at lindre og læge det så vidt det lader +sig gøre . +De vil selv se hans ømhed og faderlige godhed , +tro mig på mit ord , mange venlige erindringer , +mange lyse minder ville knytte sig til sårets lukning . + + +og var en indespærring dertil nødvendig ? spurgte +det unge mennske bebrejdende . +De har ansigtslighrd med konge » , de må fvrelø . +Big ikke ses af andre end af ham , men hver dag +skal jeg og deres ven lheisner komme af besøge dem +og forkorte deres tid . +Ah , det er altid en trøst . +Kongen kommer vel næppe daglig — men han vil +komme hyppig , det tør jeg love dem . +Virkelig ? +Ja sikkert , desuken vi ! De få alle mulge adspredelser +som knnne sås inden fire vægge , bøger , blade , +ekrivemateriale samt malerredskaber , det vil ikke engang +blive dem forment af se damer — naturligvis +med en vis begrænsning . +Må Ida , min forlovede , beløge mig ? +Det håber jeg — jeg tænker endog af en dame , +der står dem endnu nærmere , vil se dem . +Min moder måske ? +Jeg ved ikke , men det er muligt , af dronningen +ønsker af se dem . +Dog må jeg til overflødighed bemærke , et de +hverken bør eller har ret til af forandre noget somhelst +i deres ansigts udseende . +Hvorfor hr . Kammerherre , det er dog denne usalige +ligh d der har beredet mig alle forlegenhederne . +Jngenlund kære ven , alt vidner om af de virkelig +er kongens søn — hverken han selv , jeg eller + +nogen upartisk kan være i tvivl om af de er et kongeligt +barn , men af de er det barn , som man bort , +eflamotterede ved nedrige rænker , dertil høres de soleklareste , +uimvdståeligste og retsgyldigste b > viser . +Og disse ville være umulige ai tilvejebringe , ikke +sandt ? +Nej , ikke umulige , men meget vanskelige . +Dertil kommer endnu — af adskillige bøitstående +personer , som utvivlsomt må være implicerede i denne +skjændigheks-handling , derved ville blive prostituerede , +areiierede og straffede , som de gemeneste forbrydere +— familierne ville blie-e befljæmmede og betyngede +meo sorgfor +himlens skyld — lad dog intet af alt dette +forfærdelige sle — jeg ville ikke have en rolig time , +jeg besværger dem derfor , som min faders og min +den , af afværge det pa » det ivrigste og af anvende +hele deres indflydelse derpå . +Ønsket de der udtaler , skal jeg så vidt det slår +i min magt imødekomme — og det gør både deres +høimodighed som deres forstand ære . +Dog vil jeg ikke bølge før dem , af kongen allerede +før han har set dem , elsker dem usigelig højt . +Oh , min gud — vær takket — det er det første +solglimt i lang tid . +Så stor skræk , majestæten end føler for alt hvad +der kan vække opligt , skandale — eller ubehagelig +sensation — så påståer han at sagens uhyre + +vigtighed fordrer — som retfærdighedshandling — +en nøjagtig undersøgelse . +Ak , det er det jeg frygter . +Kongen påståer , at når han har talt med dem +og er kommen på det Rene med , at de virkelig er +hans søn — så fordrer såvel hans som deres ret +— at man ikke gør sig til stiltiende medvidere i en +så afskyelig forbrydelse . +Del er et farligt dilemma vi er komne ind i — +hvorledes flippe vi derfra ? +En udvej er der — hvis de ville gå ind derpå +— og måske fik vi derved kongen til det samme . +Nævn mig dog denne udvej , hr . Kammerherre ! +Jeg nævnede den kære unge ven , før deres sidste +rejse til faurbo — men den oprørte dem i den grad +at jeg ikke ved om jeg atter tør berøre den . +De mener — at jeg betragtes som en naturlig søn , +som et udenfor legtestab sødt barn ? +Netop , det er udveje » . +Del er et dolkestik — det er en selvbestemmelse +en fornægtelse af sandhed , et oprør imod naturen . +Tag det endelig moderat . +Jeg skal ikke her fremkomme med fraser — der kun +ville flade isfedetfor af gavne . +Lad mig derfor nøjes med af sige , af ved af vælge +dette kompromis kunne deres fader åbenbar erkende +sin søn — de åbenbar erkende kongen som deres +fader ; de kunne komme til hoffet , ville blive elflet + +og hædret , bære grevenavn , føre et hersfabeligt hus +og nyde livet som en ung mand har ret til af ønske +det , +' Christian svarede ikke , han var meget bleg og tunge +bittre tårer trillede ned af hans kinder . +Lad det ikke angribe dem unge ven , jeg siger ikke +af det er en pligt , men jeg fremsætter det som en udvej +— der om end ubehagelig i det øjeblik de går +ind derpå , aliså i førstningen — senere medfører +såmange skyldfri glæder og behageligheder , af den +vel er værd af overveje med rolighed og eftertanke . +De ville jo i altfald ikke være skyld deri . +Men min fader ville betragtes på en anden måde , +troer de af en god søn der kister sin fader , ville +forlange en grevetittel på sin faders anseelses bekostning +. +Hvad de har sagt , gør deres hjerte ære , det er +alt hvad jeg kan svare på deres sidste bemærkning . + +man kørte imidlertid ind af porten på den bygning +der foreløbig skulle være Christians opholdssted +og stod snart i nogle meget elegante værelser , bestående +af , en stor prægtig møbleret sal og et mindre +særdeles hyggeligt kabinet , hvortil et stort forværelse +puttede sig . +Her seer meget hyggeligt og opmuntrende ud , saghe +Christian . „ +Ja , ikke sandt min ven ? her seer slet ikke fængsels « +Agtig ud , dog kunne jeg fristes til , at bede dem om +tilladelse til , at måtte belægge dem med lænker . +Alvorlig talt , spurgte Christian halvt smilende , halvt +ængstelig . +Naturligvis er det alvor — jeg seer nemlig at deres +Uhr har en silkelidse — må jeg bytte med dem +og give dem denne guldlænke — +nej , hr . Kammerherre , silkelidsen er god nok . +Måske denne guldlænke får mere værd i deres +øjne , når de erfarer at den er en gave jeg har +modtaget af kongen . +Det er netop formodningen herom der byder mig +ikke at berøve dem den . +Den har altså dobbelt værd for dem — og de +må selv beholde den . +Hvis nu kongen bod dem en lignende , ville de +da modtage d : n . +Forudsat at de ikke lader falde noget vink derom , + + + + + +så vil jeg bekendt mig til den anskuelse , at man kan +modtage af en faders hånd , hvad man generer sig +for at modtage af andre . +Nuvel , jeg skal ikke nøde dem . +Jeg iler ud til palaiet for at meddele kongen deres +ankomst — så snart regjertngsforretningerne tillade +det — miafle alt i morgen , vil han komme til +dem . +Jeg er henrykt terover . +Alt hvad de ønsker eller finder behag i , kan de +frit rekvirere hos tjenerne . +Danske og udenlandske blade slå til deres tjeneste , +bøge » af hvad Art de fordrer , skal straks være til +deres disposition , et godt service til 2 — 3 personer +vil slå rede til dem hver dag , til deres ben +theisner skriver jeg endnu i dag for at bede ham om +at komme her og holde dem med selskab . +Jeg er dem i sani hed meget forbunden . +Jeg vil aflægge dem en lille visit hver dag , hvis +de tillader det . +De skal være mig hjertelig velkommen — jeg tør +sige kjæerkommen . +Det glæder mig mere end de tror — må jeg +sige hr . Greve ? +Nej — nej — lad mig først tale med kongen , +befaler han det — nu så adlyder jeg , men — med +bedrøvelse . + +rænk blot uden fordomme derover . +Det skal jeg . +Farvel , gud være hos dem . +Tak , hr . Kammerherre — blot et ord endnu , tør +jeg ellers ikke tale med nogen ? +Jo , undtagelsesvis , når de ønsker det , meu de +vil forstå mig — så længe de ikke har antaget grevetillen +— med hvilken der følger 8000 rbd . årlig , +— så længe tjener de mig i kun at modtage diskrete +personer . +Det lover jeg . +Med et varmt håndtryk skiltes man fra hinanden . +/ + +ni og tyvende kapitel . +Fortsættelse . +Allerede næste dags morgen før kl . 9 modtog Christian +det så længselsfuldt ventede besøg . +Han stod just og ordnede noget i sit sovekammer , +da Jochumsen kom ind og sagde hastig : +herre , en hvitstående mand , der ikke ønsker at +nævne sit navn , er inde i salt » for at tale med +dem . +Christian kastede det han havde i hånden og ilte +ind i salen . +En høj mager alvorlig skikkelse , iført en brun eller +grønlig ældre jægerofliccrs frakke , der var knappet +lige op i halsen — stod midt i salen . +Det dybe buk som Christian gjorde , og den zrttren +der greb ham da han gik ind i salen , undgik næppe +den imponerende skikkelse , han kastede sine skarpe , stikkende , +blå øjne ligesom spejdende og prøvende på +ham . + +den hoitstående herre syntes efter nogle minutters +forløb at jittre og blive ligeså bevæget som chrislian +— thi han mumlede ganske sagte mellem tænderne , +de ord : +han ligner ikke blot mig , men også moderen . +Derefter trak han vejret dybt , førte den venstre hånd +hvorpå han endnu havde en hjorteskinds hansfe — +til hjertet , og rakte den højre , blottede hånd ud +imod chrislian . +Chrislian bøjede knæ , greb hånden , kyssede den , +men kunne for bevægelse ikke fremføre et eneste ord . +Hvor betagen chrislian end var — bemærkede han +dog at kongen — thi ham var det — var overordentlig +bevæget , det vin med utydelig og svag stemme +at han sagde , rejs dig — +chrislian adlød og fulgte kongen hen til sofaen , +hvor denne kastede sig ned et øjeblik , med hovedet +halvt skjult , støttet ved den ene hånd , medens han +med den anden holdt fast på begge Christians hænder . +Efter +nogle minutters taushed tog kongen sig sammen +og sagde : +sæt dig her hos mig — du ved hvem jeg er +og jeg seer og føler hvad du er mig — og hvad du +burde være , men jeg kender ved Bulow dine anskuelser +— og er på en vis måde tilfreds med dem . +Sæt dig kun ned her , ved siden af mig og fortæl +alt — efter din opfattelse — lige fra dine første + +barndomserindringer — indtil den sidste tid . +Christian opfyldte så godt som muligt onsket . — +t førstningen noget genert og slammend , men den +med tillidens og fortrolighed ens varme . +Flere gange omfavnede kongen ham dybt rørt , kaldte +ham sin son , sit kære barn , sin dyrebare Christian og +da fortællingen var til ende , sagde køng n — +nu seer jeg du har ret , det ville være en profanation +at kalde d ig en naturlig søn — den smule grevetittel +kan ikke erstatte den stolte og berettigede følelse +at du er dine forældres ægte — men flamme . tg forurettede +barn . +Du ligner din moder endeel i enkelte ansigtstræk , +men ganske i stemme , hjertensgodhed og sindelag . +De indtægter der ville tilfalde dig som en naturlig +søn , er heller ikke så store som jeg under dig . +Du skal få af min og din moders civilliste , så +rigelig som jeg for gud og menneskene kan forsvare +det , er du tillreds dermed ? +Jeg er tilfreds med alt hvad deres majestæt bestemmer . +Et +ord kære Christi « » — engang for alle — når +nogen tredjemand , ihvem det end er , er tilsfæde — +var det end vor fælles ben kammerherre Bulow — +tillader jeg dig at kalde mig majestæt , mm når ri +ere ene — oh , min søn , da ikke , menneflene hav +været alt for grusomme imod os til at vi skulle forøge +det ved fremmede og kolde talemåder — når vi + +altså er rire , ville vi overgive os til hjertets sprog +mellem fader og søn — da må du kalde mig fader +og sige du til mig , som : om jeg ' kun var en Bonde +eller en landsbypræst . +Fader , skal jeg med inderlig taknemmelighed sige — +men min ærefrygt forbyder mig at sige du — i det mindste +foreløbig . +Godt — godt , min egen kære Christian — men +du må lidt efter lidt venne dig til „ Duet “ — jeg +slår i denne henseende ikke af i mine rettigheder — +netop to di vi begge må gj re det i andre . +Jeg skal gøre hvad jeg formår . +Har du noget specielt på hjertet , min Christian , +da sig mig det . +Ak — jeg frygter at jeg skal forspilde min høje faders +godhed . +Vist ikke , jeg ønsker tværtimod af kende alt hvad der +ligger dig på hjertet . +Da jeg endnu ikke havde anelse om hvad jeg nu +ved — bandt jeg mig red et gensidigt løfte til en +smuk , god og i alle henseender trofast pige , søm er en +datter af en præst der boer i nærheden af faurbo . +Forholdene have jo rigtignok forandret sig — men +da Bulow siger af du ville blive , eller føle dig megrt +ulykkelig , hvis du skulle brydcimcd heade , så lad +os betragte detta spørgsmål foreløbig som uafgjort . +Foreløbig min fader ? +- ir + +ja , thi det er umuligt af forudse hvorledes . Forhol . +Dene ville gestalte ftg . -i n r +oh , vi have tiden for os . / +hvad er det nu hun hedder ? +. ^jva ? v +men hendes fader ? +Verner ! +Det skal være en overordentlig brav og skikkelig +mand , han har i fem år været huslærer hos grev +Schimmelman . o “ +Det ved deres majestæt ? ' ' ' +du glemmer not aftalen , min søn , sagde kongen +med kort latter ; +tilgiv mig — begyndelsen er altid vanskelig . +Nuvel , ^win søn , jeg vil nødig smerte dig , men +jeg så helst , at vi aftalte dette efter nærmere overvej . Ise . +Oh , +min fader , det har heller ingen hast . Ida +er en from trofast pige , hun vil som jeg , afvente deres +befalinger , men må hun komme her ind til byen +og besøge mig ? +Ja , når du får en privat bopæl — her ville +det være uret mod det inkøgnito , jeg ønsker du foreløbig +bevarer . - +siden jeg nu engang er spurgt om , hvad der lig . +Ger mig på hjertet , så vil jeg oprigtig tilua . v/ at +denne bopæl trykkrr mig . > +hvorfor ? + +den er langt komfortablere , ja jeg kan sige elegantere +end den jeg er vant til og dog — tilgiv mig , +forekommer det mig som om jeg var i et standsmæssigt +fængsel . +Sålrdes sial det rigtignok se ud min kære Christian , +for visse grundes skyld , men det forhindrer ikke +at du har din frihed i mange henseender . +I hvilke ? om jeg tør spørge . +Kammerherre Bulows vogn slår hver dag et par +timer til din rådighed . +Oh , er det ikke for meget ? +Nej , han har selv tilbudt det og han gør det med +fornøjelse . +Hvor må jeg-da køre hen ? +For det første , min kære Christian må du gerne +komme til mig i mit arbeidskabinet 2 — 3 gange +om ugen . +Du kan da sidde hos mig flere timer medens jeg +arbejder , eller du kan læse mig noget for . +Dit takker jeg for med stor erkendtlighed , jeg har +nogle episoder fra min plejefaders hånd , navnlig +nogle om 1801 andre om 1807 , — dem skal jeg med +glæde forelæse . +Ja med fornøjelse , og engang imellem spiser jeg i +mit arbeidsværlse — der kan du være med . +Modtag min varmeste taknemlighed derfor . +Endelig kan du også besøge Bulow engang imellem , + +— tage ud i Søndermarken og gøre andre små +udflugter . +Men dog blive i vognen ? +Gør det for min skyld . +Oh , min fader , sikkerlig skal jeg gøre alt hvad de +ønsker . +Godt min kære søn , klokken er mange den er løben +fra os — hvad er dit ur ? +Lidt over ti . +Christian blev blussende rød . +Hvad er der min søn ? +Min fader , har Bulow ikke talt til dem om — +om — +om et ur og en silkclidse — tilgiv ham det , min +kære søn — han ville gøre os begge en glæde . +Se her er et godt kronometer med kæde . +Lad os bytte . +Jeg har da en kær erindring , om min egen kære +Christian , fra hans fattige tid og tillige et minde om +den ærværdige landsbypræst , pastor brese som jo har +givet dig det . +Ak , dette ur besat med diamanter , er før kostbart +før mig , +vist ikke nej , se så — nu må jeg forlade dig . +Allerede ? +Imorgen eller overmorgen , kommer jeg igen . +Oh , min fader , der er få længe til i overmorgen . + +gud velsigne dig , kære , kære søn , jeg skal se af +komme før . +Det var åbenbart af kongen gjorde vold på sig +selv før af rive sig løs , men det måtte ste . +Han omfavnede Christian , trykkede et heftigt Kys +på hans pande , og ilte bort fra den knælende søn , +der endnu længe blev liggende på knæ badet i tårer . + +tredivte kapitel . +En hjerteprøve . +Kort efter af det foranførte havde fundet sted , +indfandt sig en rejsende i hans velærværdighed pastor +Verners præstegård . +Idas fader var til bisitats med provsten i sognets +og anexets skoler , en omstændighed der syntes +af komme den rejsende veltilpas . +Denne udbad sig da en kort samtale med frøken +Verner , da han havde et personligt budflab og et brev +til hende . +Ida var ikke meget for at tale med en fremmed i +fin faders fraværelse , m . n da det lod til at han var +kommen tilrejsende ekspres for det sammes skyld og hun +dog ialtfald , måtte have det til hende skrevne brev , +der måske kunne indeholde ting af yderste vigtighed , +lod hun den fremmede træde ind i dagligstuen og +spurgte hvem hun havde den fornøjelse at tale med . +Mit navn er Frederiksen , sagde den rejsende forbindtlig + +og når frøknen har læst brevet , vil de fatte +hvorfor jeg er kommen herned med extrapost . +Betag at tage plads min herre — jeg skal øjeblikkelig +icrse brevet . +Medens hr . Frederiksen satte sig , bred Ida brevet +og læste . +Velædle frøken Ida Verner ! +Når de læser min understrist vil de forhåbentlig +se at , om jeg end er tem^ personlig ubekendt , dog +ikke er dem aldeles fremmed . +Deres forlovede , som er min mand Carl theisners +intime ven , har , hvad jeg h r fået meddelt af ham +selv , flere gange tilskrevet dem om os — og da jeg +kender hans ædle og rene sindelag , ved jog at han +ønsker et venskabeligt forhold mellem os to , ligesom +det der består mellem deres forlovede og min mand . +Som bevis på at det også er mit ønske , meddeler +jeg dem noget som Christian , af hensyn til fin +stilling ikke har berørt . +Han har nemlig skrevet dem til , at han boer på +råd og domhuset i København , hvor han i virkeligheden +er omgivet af en pragt der er mere end herskabelig . +Og +så har han meddeell dem , at han modtager +højtstående personer , der behandle ham på den kjerligste +måde . +' såvel kammerherre bulvw , som min mand og + +kaptain Niels Frandsen , komme jævnligt til ham , og +selv jeg har ledsaget af tante gjertrude , aflagt ham +en visit , som lod til at glæde ham meget — da de +nok ved at han var min rejsekammerat på jagten +„ Håbet “ ført af onkel Frandsen til helsingøer , hvor +min mand og kammerherren kørte ned for at hente +ham . +Ikke desmindre har han næppe meddeell dem , hvad +døg er en uimodsigelig sandhed , at han trods al god +— ja kjerlig behandling , er en slags statsfange +— og ikke er uden ængstelse for — hvad dog Carl +modsiger — at man kan tro sig nødt til at sende ham +til kastellet — Kronborg eller endog til guineakysten . +At dette ikke er grebet ganske ud af luften , men at +der er slået derpå , derom tør jeg nok forsikre dem . +Hvorom alting er , så er der noget i gære og den +kære Christians humør er så nedbøjet og melankolsk , +at han snarere er syg end rafl . +Jeg fluide meget have betænkt mig på at meddele +dem dette , hvis jeg ikke måtte befrygte , al tanken +om at stilles fra dem , som han elsker med et trofast +hjertes hele varme , netop havde sin hovedandeel i +hans sindstilstand . +Er de , kæreste Ida , den englelige skabning , som +han , deres trofast hengivne ven — og vi andre med +antage dem for , så vil de selv ride hvad de har +at gøre . +Da det parti eller den klique , hvis slethed har + +forspilt den ædle høitfødte Christians liv og rettighed , +nu er allarmeret — ved man med temmelig sikkerhed , +at man bliver nødt til at gøre et af to ting : nemlig +enten strengt at undersøge og straffe den forbrydelse , +der for så mange nap tilbage er begået — eller at +lade et slør hvile over det hele og da , for at få +fred i lejren , fjerne den uskyldige persen , der er stridens +æble . +Om de , kære Ida , kan og vil se derpå , uden +endnu engang at trykke den dyrebare ventil deres +hjerte , ved jeg ikke forvist , men hvis jeg tør dømme +efter mine egne følelser — jeg som forlod en fader +for at bevare mit hjertes trosfab — så vil de i det mindste +forsøge på at medgive ham trøst og lindring +til sit lange sørgelige eneboerliv . +For at erfare det , er jeg uden Christians vidende , +men med Carls tilladelse faget ned til deres egn og +opholder mig tillige med min mand i faurbokro , hvor +vi ville blive indtil de bestemmer dem . +Skulle de bestemme dem for en københavnske , ' se , +da bo hos os og vær os en dyrebar og kærkommcn +gæst . +Skulle de derimod ikke finde dem tilbøjelig dertil , +så forti denne henvendelse — og modtag desuagtet +forsikringen om mit varmeste venskab og min oprigtigste +hengivenhed . +Aline theisner , født gram . + + + + + +et og tredivte kapitel . +Faurbokro . +Jeg kan ikke besvare dette drev , sagde Ida til overbringeren , +førend jeg har talt med min fader , der for +øjeblikket er til skoleviutats i annekset . +Heller ikke kan jeg forlade præstegården i min faders +fraværese . +Men jeg beder dem om oprigtig at sige mig om +min forlovede er alvorlig syg , dette er som de vel +kan tænke dem , yderst magtpåliggende for mig at +erfare . ' +han er ikke sengeliggende , min frøken , i den henseende +kan de berølige dem , men han seer bleg og +modfalden ud , han kan snarere kaldes melankolsk end +egentlig syg — derimod er hr . Theisner og hans frue +særdeles bekymrede for at ængstelsen over , måste at +komme længere bort uden at se og tale med dem skal +koste ham hans sundhed . + +hofter han — svar mig oprigtig , de ved hvad +det har at betyde . +Nuvel , ja han hofter mere end ellers og man har +forgæves søgt at standse denne brystirritation . +Det er nok — eller rettere , det er førmeget . +Behag at vente et øjeblik medens jeg skriver et par +linier til Fru theisncr , som de nok er så venlig at +besørge . +Dermed er jeg beredvillig til tjeneste . +Ida satte sig straks til skriverbordet og efter knogle +minutters betænkning nedskrev hun følgende : +min kære Fru theisner ! +Deres venlighed takker jeg dem for , såvel som +for dcrcs omhu for min elskede ven , hvis lykke og +sundhedstilstand er min stadige tanke . +At jeg ubetinget og øjeblikkelig ville følge og modtage +deres kj rlige tilbud , kan de selv bedst dømme +om , da de nærer de samme følelser for den de har +knyttet deres skæbne til , som jeg for vor dyrebare +Christian , men jeg må have min faders samtykke +— som han sikkert ikke vil nægte mig — da også +han nærer den største hengivenhed for ham som vi +alle omfatte med hjertets varme . +Desværre er han i dag på visitats og kammer først +sent hjem i aften . +Jeg stillader mig derfor at indbyde dem og deres +gode mand at tage herind til os , helst inden fader + +endnu kommer hjem , og blive hos os til i morgen , +de kunne da forene deres bønner med mine , jeg følger +da ind til København med dem , som deres taknemmeligt +og hengivne +Ida Verner . +Hr . Frederiksen modtog brevet , og da faurbokro +kke lå mere end tre Fjerdingvej fra præstegården , +' var det snart i Alines og Carls hænder . +Indholdet af Idas skrivelse blev snart en ivrig +genstand for de unge wgtefolks overvejelse , +hendes venskabelige indbydelse til et besøg i præstegårdrn , +blev man snart enige om ikke at kunne afslå , +men opfordringen at blive og overnatte der fandt +de ikke passende , fordi de vare tre foruden aridsten +og hestene , og det , uden præstens egen indbydelse , +let kunne se ud som en stærk påtrængenhed . +Dun vigtigste grund , hvorfor man fast besluttede ikke +at blive natten over , på et dem aldeles fremmed sted , +var imidlertid den , at man fandt det rigtigst ikke at +være 4de og 5te tilstæde ved en overvejelse , der alene +burde afgøres mellem fader og datter , thi vort unge +legtepar , der af er aiing kendte en faders tilbageholdende +anskuelser , mrd hensyn til ugifte døtre , vare +aldeles ikke af den mening , at pastor Verner så lige +ville give efter i dette punkt . +De lege derfor imod indbydelsen at besøge Iva og +blev hos hende nogle timer , i hvilke Christian og +i + +hans tungfindighed samt hans svækkede helbred , var +eneste ttema hvorover der varieredes . +Men til at overnatte hos Verners , ville de på +ingen måde lade dem overtale , ligesålidt som de +ville påtage dem ansvaret for en bortførelse — en +bortrejse med Ida , hvis faderen nægtede det . +De lader mig altså ene om det , udbrød Ida — +og vil ikke engang tage mig med ind til min stakkels +Chr stian , såfremt min fader er urimelig — oh . af +dem kære Aline havde jeg ikke ventet en sådan +hårdhed . +Tro mig sødeste pige , det er kun den bitre erfaring +der har givet mig så drøje lærepenge , at jeg nodes +til at synes hårdere end jeg i virkeligheden er , svarede +Aline . +Tænk dem kæreste Ida , Carl og jeg vare forlovede +med min faders samsykke , alt var beredt til brylluppet , +da kom der en kurre på tråden , fader ville +have forvildelsen brudt , ikke fordi han var vred på +Carl , men fordi han var vred på mig — Carl arver +— en hel rigdom , vi gifte os — og løb ; bort +alt i løbet af 5 — 6 timer — og endnu i dag — +« agtet fader elsker såvel mig som Carl — vil han +dog ikke tilgive og gleinme , jeg har ikke såt lov at +se min fader eller komme i hans hus , siden jeg er +bleven Carl « kone . Sig mig nu oprigtig om jeg tør +hjelpe til at berede dem elskede veninde en lignende +skæbne , her hvor forholdet er ulige vanskeligere . + +ak , hvorfor bedrøvede de mig så ved at oplyst +mig om sandheden ? +Fordi — nu . fordi Christians lykke og sundhed +beroer derpå . +Ak , så er det jo deres pligt at hjelpe mig . +Hjelpe dem , kæreste Ida — ja , med alt hvad vi +tie , selv med vort hjerteblod , men bortføre dem mod +deres faders villie — aldrig — aldrig . +Så går jeg alene på min fod til København , +udbrød Ida grædende . +' hør — jeg får en ide — råbte Carl , der ikke +kunne tåle at se en smuk pige fælde tårer , og endnu +mindre kunne udholde den tanke , at se sin ven +fortvivle . +En ide ? spurgte Aline — duer den noget så ryk +frem med don . +Ja , den er udmærket , når jeg selv skal sige det . +Gid det var så vel , sukkede Ida . +Deres fader må tage ind med — Frederiks » » kan +rejse fra holbrk eller med kallundborgpostcn , som +går lige forbi kroen . +Fader ? > +javist , han kan ikke nægte sin datter , at følge hende +ind til et lille besøg i København . +Min gud , jeg mente at blive inde i København +mindst 14 dage eller 3 uger . +Er de der først — så er de der — og så indrette +vi os siden efter forholdene . + +f oh , en præst , kan ikke sådan uden videre rejse fra +sit sogn og sit anneks . +Å jo — det kan gå — de må ikke forlange +andet af deres fader . o +Carl dog , vil du -stille en snare for en gejstlig +mand ? +-- Carl smilte overlegent , trak sin kone hen til sig kyssede +hende ømt på panden og sage : +hold mund sid-se . +Fru theisner hedder jo ikke Sidse , men Aline , bemærkedæ +Ida med skjelmeri . +I dette tilfælde , ler Sidse ' og Aline et og et . +Rå sådan — du mener at når vi bortfører +såvel fader som datter på engang , så er det ingen +egentlig bortførelse ? +Netop , mine damer . +De har ret , hr . Theisner , når jeg flet ikke forlanger +andet af fad « end -at tage afsked med Christian +så føjer han mig nok . +» Rigtig . +Og han går i tøict , som man siger på rigtig +københavnsk , tilføjede Aline , det er jo en hel krigslist . +Nød +bryder jernsklper . +S-m sagt , vi putte præsten i vognen , damerne +stille vi bagpå , Frederiksen pakke vi ind i blår og +så jolre vi ind til kongens København alt hvad +remmer og tøj kunne holde . + +du er en rigtig laps , udbrød de » » uge kone munter +og slog ham over hånden og hvad siger de Ida ? +Jeg er med , råbte Ida og faldt Aline begejstret +om halsen . +Du slemme person , sagde Aline , du løber altså +bort med os begge to , det er nu det andet fruentimmer +du rcndrr bort med ; først med mig . og nu — +fortryder du det måske , råbte Carl og snurrede +hende rundt , har jeg ikke behandlet dig som en god +kammerat ? +Desuden , denne gang taer vi både fader og præst +med — så der bliver ikke noget for samvittigheden +bag efter . +Ja når det gælder om at snakke sig fra det , så er +du en rar mand , når du engang selv bliver fader +vil du så stnde dig i , at mnn gør mod dig , hvad +du nu står i begreb med at gøre ? +Ja , jeg vil såmænd — men det varer nok et halvt +år inten det kommer så vidt — og til den tid sætte +vi vore fugle i frihed . +Det lød virkelig til , at Carls gode humør smittede +damerne . +Man gik mere og mere ind på , at gjennemfsrelsen +af Carls jde , var den eneste tålelige udvej under +de nuværende forhold . +Efter at have drukket kaffe og indtaget andre forfriskninger , +brød det unge ægtepar omfibir op og toge + +tilbage til faurbokro , hvor de afventede udfaldet af +underhandlingerne imellem fader og datter . +Den næste morgen , klokken hen ved 10 holdt pastor +Verners vogn allerede udenfor kroens gæstestue . +Ida strålede over hele ansigtet og kastede sig med +et frydesfrig i legteparrets arme da dette var ilet ud +for at hjelpe de kommende ned af vognen . +Verner så derimod mindre tilfreds ud , dog lod det +til at Ida næsten ganske havde berøliget ham . +Det var jo først på ugen — han kunne altså rigeligt +tidsnok være tilbage inden søndag for at røgte +sine kaldspljgter og kirkeforretninger . +At fe , tale med og trøste , den få meget afholdte +Christian — var jo en tilfredsstillelse som han hverken +kunne nægte ham , sig selv eller Ida . +Desuden ville han , såfremt det lod sig gjøre se at +arangere en lille forretning med det samme på denne +rejse , der jo tgrunden ikke kostede ham stort andet +end mange tak , han ville nemlig se om han kunne +få en lden prioritet på et par tusinde daler i + +præstegården da den hårdt trængte til en ny længe , +den ene af dem var så gammel , at den formelig generede +sig for at falde om . +Alt dette og mere endnu havde han alrrede fortalt +karl theisner , i mindre end et kvarter , han syntes +forbistret godt om ham og han var jo en gammel be- * +kendt fra hans ven pastor breses begravelse . +Havde han ikke med egne ��jne set denne herlige +fyr græde som et barn tillige med Christian , over +den sørgetale som han holdt ved den hedengangnes +båre — men er der nøget der glæder en præst mere +— end at han seer folk græede ved de taler han +holder ? +Alle verdens anbefalinger og gode lovtaler om et +menneske , opvejer ikke så meget som denne eneste lille +omstændighed , thi det beviser mere end alt andet at +være et godt gudsfrygtigt menneske , der bliver rørt +til tårer over hvad han siger . +Verner og Carl vare derfor snart så fortrolige , at +den sidste kunne sige , at angående den forretning +ørn den ny længe og prioriteten i præstegården +kunne de aftale undervejs — da han netop anbragte +stne skillinger i land-prioriteter , som de solideste . +Godt — det er de også , men jeg er vandt til at +svare fire procent og en kvart courtage , sagde præsten , +er de tilfreds med det ? +Med de fire procent er jeg tilfreds , men courtagen +vil jeg kun modtage på et vilkår . + +lad høre , hr . Theis » « , lad høre . +At de spiser en lille frokost med os . +Ja , sagde Verner glad over at der ikke var andre +betænkeligheder — det-kommer igen an på hvad vi +få til frokost . +Et par enfoldige æuder , unge af år og ganske “ +Afpillede . +Stegte ? spurgte pastoren med en komisk betænkelig +vine . +Ja — svarede Carl i samme dur , jeg må oprigtig +tilstå at de er brunstegte og så hænger der en halv +flasfe god vin ved hver vinge . +Når det ikke kan være andet , så må jeg jo se at +døje denne knusende bestemmelse — thi når ænderne +ere gode så er alting godt . +Ja , det er sandt , og de kan ikke tænke dem hvor +jeg er glad over at denne sag nu er ordnet . +Det trøer jeg — råbte Verner og gav Carl et dygtigt +slag på skulderen . +I pengemænd må tjene noget ganske myrderligt , +når i have råd til at give to halve når i selv +kun får en kvart +for Pokker , man sætter til hver eneste gang , sagde +Carl , men tde er mængden , der skal gøre det . +Hør ved de hvad , råbte Verner muntert leende , +skal det være gilde så lad det være gilde , for man +kan lige så gerne springe i det som krybe i det , lad +os derfor gå til bords , jo før ja heller . + +der er serveret — udbred Carl med pattos , damenie +ere ma aske alerede i begreb med at løbe mnsedlen +igennem . +Med disse ord skød theisner gladsestnedøren øp , +hvor et meget indbydende fro ! ostbord stod dækket , Ida +og Bline tilligemed hr . Frederiksen vare i lav med « t +sætte stolene tilrette . +Det var da en udmærket opfindelse , udbrød Pasto +ren medens han tog Carl under armen , såvel syne^ +som lugten er højst indbydende , ja var jeg ik ' e præst , +lille far , så vidste jeg nok , hvad jeg ville sige — +gener dem ikke — bad Carl , hvad ville de så +sige ? +Ih , så vifte jeg sige : de er fanden annamme +mig en prægtig fyr ! +Man gik til bords kl . Ti og forlod det først henimod +ki . To . +Tilsidst måtte damerne formelig trække herrerne +ud til vognen . +Man steg omsider ind og kørte afsted . +Dog — så utroligt det lyder — da det aldeles + +ikke findes anført i posfrouten — så vare vore rejsende , +der forlod faurbokro om middagen — i de « +Syvende himmel førend de om aftenen kl . Tolv +nåde København . +Pastoren ville absolut tage ind på en gæstgivergård , +men lod sig omsider overtale til at tage tiltakke +i theisners hyggelige bolig i ryhavn . + +to og tredivte kapitel . +Kombinerede sammentræf . +Aline og Carl havde i virkeligheden ikke overdrevet +Christians sundhedstilstand for Ida . +Af naturen ikke begavet med et stærkt bryst , måtte +de sidste begivenheder og den kolossale uret , der fra +fodflen var begået mod ham — tynge stærkt på hans +humor og ikke stærke helbred — og dog syntes intet +mere at virke nedtrykkende på ham end uvisheden om +hans stilling og forhold i fremtiden , samt savnet +af hans elskede Ida , som han frygtede , at man ville +fordre han skulle give afkald på . +I en forbavsende kort tid , havde derfor den brystsvækkelse +han alerede i faurbo havde båret spiren til , +udviklet sig i en foruroligende grad , hvortil , hans +tngetogne og tilbageholdende stilling og hans ulyst +til at benytte den frihed der var tilstået ham , mægtig +bidrog . +Kongen bemærkede det ikke , thi om Christian end besandt + +sig nok så lidende , opildnedes han ligesom af +et nyt liv , hver gang han — to — tre gange om +ugen i flere timer befandt sig i majestætens arbejdsværelse . +Det +var i disse timer som om et nvt liv gennemstrømmede +ham , ja som om hans hele tilværelse +koncentreredes i disse få flygtige minutter . +Men når han vendte tilbage fra det kongelige palais , +fra det faderlige hjem , vare hans kræfter og +hans mod udtømte , det var som om han havde nydt +et kostbart stæ . ktvukende opiat , hvis birken efter en +usædvanlig og næsten overnaturlig oplivelse — efterlod +en dødelig mathed og en efterve af alle sjælelige +og fysiske kræfters udtømmelse . +Tilbagevendt til sit fangebur , følte han modsætningen +desto sørgeligere . +Han havde i kongens inderste gemak , fortroligt +stavrende ved hans side , eller forelæsende ham de historiske +episoder , ja endog stnndom de ^tagende og rådgivende +i enkelte vigtige regjeringsarbeider — inddruk « +Let sin oprindelige stillings berusende nektar , og så +ganske følt sig at være en kongesøn — at modsætningen , +hans ensomme konfortable stalsfængs l desto bittrer « +Tyngede ham med sin cenineriunge vægt . +Som oftest ville han da i flere timer ikke tale med +et menneske , han lukkede sig inde og sad enten sammenbøjet +i en krog , eller fvrdybcndc sig i abstrakte +studier , som dog giede hane distræte opfattelse forbi +s + + + + + +— eller han lagde sig til sengs og vædede fin hovedpude +og de fine lagen med bitre tårer — der +undertiden afløstes af en dyb dødlignende søvn , men +lige så ofte gik over til feber , glødende snigende feber +og foruroliggende drømme . +Al dette i kort tid måtte tage på hans humør , +sundhed og kræfter , var begribeligvis alt for naturligt , +og den livsglade angiing , blev , som ved skæbnens +trylleslag i løbet af en 4 — 6 uger , forvandlet +til en tungsindig sygelig skrantning , til et ungt menneske , +der næppe havde set den dejlige verdens sol +opstå og skinne i sin skønneste glans , før ban « lerede +følte at denne solglands var mod sin nedgang +og at han ikke havde andet at gøre i verden , end et +øjeblik at se hvor skøn og herlig den er — for derefter +at tage afsled med den og forlade den i sit liv » +Fagreste vår . +Såldes sandt Ida ham , og således havde Carl og +Aline set og funden ham , da de efter moden overvciclse +besluttede , at forsøge den Lise og lindring , der +ligger i at stabe trøst og opmuntring for ham , ved +den pige som var genstand for hans varmeste hengi » enhed +og kjerlighed . + +tre og tredivte kapitel . +Den milde trøster , der giver fred , +vor læge , vort alt — er kjerlighed . +Den modfaldne drømmer blev behagelig overrasket , +da han mat opløftede sine øjne mod den indtrædende , +der ønskede ham i tale . +Et venligt lysspil for som et solglimt hen over +det blege ansigt . +Christian sprang hurtig , glad op af stolen og kastede +sig i den kommendes arme . +Hvad er det dem kære pastor , dem , gamle faderlige +ven — oh , velkommen , tusinde gange velkommen . +Gud +velsigne dig , min kære , ejegode Christian , +råbte Verner rørt til tårer over den inderlighed +hvormed han blev modtagen . +Hvorledes har min Ida , min tvigelskede Ida det , +har de brev til mig — oh , giv mig det , jeg fortæres + +af længsel efter hende — oh , de bed ikke — min +sande ven . +Snak om en ting , jo gu — ved jeg så — nej +brev har jeg ikke , thi hun havde ilke tid at skrive . +Ak , sukkede Christian — hun plejer dog altid at +skrive — hvad afholdt hende , spurgte han modlos . +Hun lå for rejse — og så har fruentimmer jo +altid travlt . +Rejse — er hun da rejst langt ! +Ja , et godt etykkr Bei — med god befordring , +lad se , til Holbek tre mil , fire til roesktlde er syv +og fire til ravelinen er elleve . +Er hun i København ? +Oh , hr . Verner ! +Nu ingen narrestreger kære Christian , bliver du +så altereret ved at høre at hun er i København — +så tør jeg jo slet ikke sige , at hun er her i salen +ved siden af ? +Ida — Ida ! +Min elskede , og uden anden indledning og uden +andre ord , lå de to elflende på engang grædende +og jublende i hinandens arme . +Ja , snak og græd i uu , i to måneflindsflikkere , +ligeså meget som i have lyst til — jeg går ind og +taler med theisner og frue . +Oh , de skjelmer , det er dem der har beredet mig +denne usigelig kære overraskelse . + +du må ikke kende på dem for det , de gjorde +det jo i en god mening . +Passiar i nu lidt sammen og når i så har tid , +så kom ind , så kunne vi krikke en kop kaffe sammen +ifølge det gamle valgsprog : det ene må passes , +det andet må ikke forsømmes — lad i nu som i +vare hjemme , det samme gør jeg . +Med disse ord forlod han de lo lykkelige og gik +ind til Carl og Aline , der i hjertet glædede sig over +den kostbare medicin som de så uventet havde bragt +deres kære patient . +At beskrive en fortrolig , intim samtale imellem to +elskende , der ikke havde set hinanden i længere tid , +og som havde næret frygt for at skilles fra hinanden +— ville være lige så vanskeligt som ørkesløst . +Den paradisiske lyksalighed er fonr bekendt langt +vanskeligere at ' beskrive end krigens og dødens rædsler . +Imidlertid +undre vi o- ikke over , at forelskede hellere +foretrække hin for denne . + +kun en beskrivelse deraf må man ikke forlange af +os . Hvad vi derimod kunne og bør antyde er , at +Ida , der så sin nærværelses heldbringende virkning +på Christians sundhed , nøje udspurgte ham om alt +hvad der lå ham på hjertet , og om alt hvad hu « +På nogen måde burde vide . +Det lettede hans sind , » en for hende var det tillige +et fingerpecg for hvad hun herefter måtte gøre . +Hun erfarede således at de svenske herrer , havde +været i lag med Christian , med forsigtige forespørgsler , +og med vidtsvævende løfter . +Han havde naturligvis takket dem , m n forsikrer dem +om at han hverken kunne eller ville gøre noget uden +efter høiesle overvejelse med kammerherre Bulow og +en anden høtstående person . +Man havde da sagt at dette netop var deres ønske , +og at man gerne ville afvente den bestemmelse , +man ville finde for godt at tage . +Således stod sagerne og såvel kongen som Bulow +havde sagt , at Christian kun skulle forholde sig +aldeles rolig . +Det hele var måske kun en farlig snare , hvori +« an vi de lokke den unge uerfarne mand , om hvis +herkomst man havde formodning , og om hvilken man +håbede at fremtiden ville bringe oplysninger , der +kunne føre til en fuldstændig anerkendelse . +Man bad ham derfor om , aldeles ikke at indlade sig +med disse herrer , men ligefrem henvise dem til kammerherre + +Bulow hver gang de kom til ham med nye +propositioner og underhandlinger . +Dette havde han og ' å fast og bestemt foresat sig , +men hon tilstod ligefrem og oprigtig at disse forhåbninger , +såvelsom des wngsttlse den nu påbegyndte +vaersomme undersøgelse om hans fødsel og om hvad +der var passeret i hin tid bevirkede , trykkede ham med +centneroæegt . +Kongens venlighed og kjerlige sindelag , var hans +eneste og bedste modvægt i denne retning , ligesom +Idas kjerlighed hans vigtigste støtte og tilflugt . +Der kan måske komme den tid , kære pige , sagde +han , hvor min fader ved forholdene kan blive tvnngen +til at forlade mig , ja til rent ud at fornægte mig +— jeg ville da synke til jorden som et knækket rør , +hvi- også du forlod mig . +Jeg forlader dig aldrig , vær vis derpå . +Men når man nu sender mig til guineakysten ? +Så rejser jeg « ed dig — dog dette bliver imellem +os , fader må ikke vide det nu , det er tidsnok at +han bliver underrettet derom når han må Mcs ved +sit eneste barn . +Ak — det er et tungt valg jeg har — enten må +jeg berøve din elskelige gamle sit eneste barn , eller jeg +må selv give afkald på dig — og det har jeg ikke +evne til . +Jeg har gjort valget min ven — jeg kan dårligt + +undvære faders omgang , men jeg kan ikke leve « den +dig — altså er valget bestemt . +Nuvel , det være så . Kun vil jeg sige dig min +elskede pige , at begge dele muligvis kan forene- . +Hvorledes ? +Min fader elsker mig af hjertet . +Hvis han skulle nødes af forholdene at bortsende +mig til en anden verdensdel , bliver det dog til haneilande , +hvorhen hans scepter når . +Troer du ? +Det er vist . Min stilling vil da ialtfald blive ret +behagelig . +Gid du sagde sandt . +Når du nu som min gode engel vil ledsage mig +— kunne din fader sikkert let som sjælesørger , opnå +et kald sammesteds . +Penge og andre behageligheder vil ikke mangle os . +Men det er jo fortræffeligt , udbrød Ida . +Selv Carl og Aline ville ikke forlade os , den gamle +gram vil nemlig endnu bestandig af misforstået embedriver +aldeles ikke se sin datter . Jeg tager derfor +ikke i betænkning med glæde af modtage disse dyrebare +venners følgeskab . Vi fem ville da udgjsre en lille +coloni i selve colonien . +Du utmaler alt som en virkelighed ? ' +forbi jeg tror , af det vil blive det . +Godt , men lad os før min faders skyld ikke tale + +derom førend det er nødvendigt . Lad os være enige +øm det . +Ganske som du ønsker , jeg finder det kun rigtigt af +vi to er belavede derpå . +Det er jeg , før mit vedkommende men lad os nu +gå ind til de andre . +Ja , — eller lad dem komme herind til os , her er +mindre rum , men ' jeg føler mig bedre tilpas her . +Dagene henglede nu ganske anderledes livligt før +Christian end tidligere . +Sundheden syntes med rafle skridt af vende tilbage +til den før så lidende unge mand , selv den omstændighed +af kongen ikke misbilligede Idas tilstædeværen +hos ham , indgød ham både mod og håb . +Rigtignok havde kongen på det strengeste pålagt +Christian , af ingen måtte være tilstæde når han kom , +men herfra undtogcs dog Ida , som det tillødes af opholde +sig i kabinettet , uden af kongen sagde noget +derimod , da Christian ærbødigt underrettede ham derom . +Tvertimod da kongen mærkede af hendes tilstædeværen +opmuntrede ham og spredte et skær af lykke + +over hans ansigt — lod det til , af det behagede +kongen . +Han lod sig underrette om hvor hun ellers opholdt +sig og det lod til af glæde ham af høre , af hun var +hos theisners , der både bragte og hentede hende , +han roste faderen pastor Verner , beder bragte hende det +offer , næsten ugentlig af opholde sig i hovedstaden og +ku » tage hjem til sin kirke om løverdagen , for atter +om mandagen af komme igen til København , +tre uger henrandt således , og i den tid var kongen +seks gange hos Christian , da besøget på Amalienborg +nu var sjeldnere , efter Bulows råd , på +grund af de undersøgelser der vare indledede . +Kongen havde forbudt al presentation , men da han +dog gerne ville se Ida , havde han sagt , af Christian +skulle lade hende bringe et skrivertøj eller andre sager +ind i salen , når han var der , for af han i forbigående +kunne få et blik af hende af se . +Ida var ikke meget derfor , men for af føje Christian +overvandt hun sin betænkelighed , og beredte sig til at +føje dette kongelige lune . +Hun udførte dette hverv et par gange , dybt rødmende , +men med udmærket takt . +Hun faldt i kongens smag , det bemærkede Christian +med glæde , hun var net , men tarvelig klædt og +ikke iført andre smykker , end ungdommens , skønhedens +og uskyldighedens . +Kongen betragtede hende i spejlet , foran hvilket han + +gav sig noget at bestille — med synlig tilfredshed og +han undlod ikke at lade et ord falde derom , hvilket i +høj grad glædede dem begge , dog skulle snart en begivenhed +indtræffe som atter kastede mørke slagsfygger +på den vej der nu havde begyndt med , at spille i +sollyset for dem . + +fire og tredivte kapitel . +Et stort besøg . +Endskønt kongen endnu ikke havde talt et eneste ord +til Ida , kendte han dog nøje hendes ædle opoffrende +sindelag , hendes hellige hengivenhed og trofaste kær . +Lighed til Christian . +Kammerherre Bulow , der næsten daglig besøgte sin +unge , meget afholdte ven , underholdt sig nemlig ofte +og længe med Ida , hvis ånd og hjerte han satte +meget højt . +Han tilrådede hende engang , at bede kongen om +en audience — blot for at få ham i tale , men hertil +var hun ikke at bevæge . +Når hans majestæt ønskede , at jeg skulle have +den ære og tilstås den råde , at måtte tale med +ham , da er han min konge og landsherre og jeg +hans underdanige tjenerinde — men enhver rærmelse +uden sær anledning , måtte jo betragtet som en påtrængenhed + +og det tillader jeg mig ikke , dertil respekterer +jeg hans høje st . lling for meget . +Men kongen er jo vandt til at give audience . +Ja vistnok deres høivelbuarenhed . I sit palais , til +euplikanter , men ikke på et sted som han benåder +med et besøg . +Nu , te kunne vel finde en suplik at komme med +det vil næppe være vanskeligt . +I sandhed , jeg har selv tænkt derover , thi de kan +vel tro mig , uden at jeg forsikrer dem derom , at der +er en usynlig magt som drager mig hen for majestætens +fødder . +Seer jeg ikke med hvilken ømhed han omfatter mit +alt på jorden , men foruden den ydmyge kjerlighed man +føler for landsfaderen har jeg tillige en stor taknemwelighcds +og kjerlighedsgjeld at afbetale , ikke blot for +Christians vedkommende , men tillige for ten godhed +og overbærelse hvormed han tillader mig — den ubekjendfe +pige at være her — her , medens han den +kronede monark er her ? +Bulow kunne se på Idas tårefyldte øjne , hvor +velmente disse ord være . +Han sagde , at hun skulle dog forsøge engang at tale +til kongen — han ville ikke spise hende . +Nej , vistnok , svarede hun — men selv om han kun +bed li t af mig , ville jeg dog tabe koncepterne . +Desuden , alt hvad jeg kunne fige ham , var — at +jeg nedbeder himlens saligste lykke over ham og alle + +hans , ville være en overflødig tale . Det blik hvormed +han af og til betragter mig , er så talende og +øplivenke , at jeg fuldt vel føler at han nærer den nådigste +velvillie imod mig . +Ja , det gør han , deri tager de ikke fejl ; desuden , +jevner den sag sig nok selv . +Jeg går tidligere i dag end ellers , men hvis jeg har +en halv time tilovers , kommer jeg igen i mørkningen . +Lad her da ikke være andre end de mine Benner og +Jochumsen , det forstår sig . +Kommer min fader her i dag — og i mørkningen , +spurgte Christian . +Jeg kan ikke sige noget — tænd lidt tidlig lys , det +flader intet — rul gardinerne for og tænd astrallampen +— og få kan de frøken Ida , bringe den femarmede +siage ind . +Du må tage din silkekjole på , kære Ida — +du skal fe , min fader kommer og taler til dig . +Jeg vil høre hans ord mev ydmyg bevægelse , men +jeg skal vel vogte mig for at udstafere mig . +Må du ilke selv tilstå , at det ville være ilde anbragt +når en landsbypige klædte sig i silke , medens +monarken kommer ugenert i en gammel frakke — nej , +det er ikke det adre vi skulle smykke , det er det indre +vi skulle hellige og smykke med fredens palmegrene , +det er sindelaget der skal juble og sige , lere være +dig som kommer i guds navn ! + +Bulow , trykkede den unge piges hånd , nikkede til +Christian og forlod dem . +Jeg er ganske besynderlig til mode over dette besøg , +sagde Christian . Min fader plejer ikke at komme om +aftenen : hvem kan det kog være ? +Nødig vil jeg vække falske forhåbninger hos dig +— men det er muligt , at en hoitslående dame inkognito +ønsker at se dig . +Min moder , mener du ? +Bent det ikke ; — men væs^ fattet — hvis det fleer . + + + + + +fem og tredivte kapitel . +Fortsættelse . +Henimod skumringen ankom en lukket vogn der +jsrte lige ind af porten på råd og domhuset , +der straks blev lukket efter de « . +Christian , der netop stod ved vinduet og så « d +over torvet , medens Ida tændte lysene i armstagerne , +« dbrsd forskrækket . +Min gud , der er to damer fornden kammerherre « +I vognen . +Jeg får et hosteanfald , hjertebanken og næseblød +-- -- -- du må undskylde mig nogle øjeblikke , jeg +må fatte mig og standse blodet . +Ida il . de bekym et hen til ham . +Nej . nej , det beh ves ikke , sagde han , med tørkl « . +Det for næse og mund — undskyld mig blot — gå +dem imsde med lys , jeg vil kun vådske blodet bort . + +efter at have sagt disse ord , ilede han ind i kabinettet . +Ida +var gerne ilet ind efter Christian , men da hun +antog at han ville blive dobbelt ængstelig , hvis hun +ikke gik de kommende damer imsde , greb hun sukkende +den ene armstage , skyndte sig gennem forværelses og +ud på gangen . +Kammerherre Bulow kom med hatten i hånden , +thi han var mod sædvane civilklædt , og viste damerne +vej igennem den vinklede korridor . +Den ene af damerne , der havde et fint ansigt og +ædle manerer , lod til at støtte sig fortroligt og kjerligt +til den noget ældre dame , hvis træk ikke vare fri +for at være hårde og bydende . +Da jdas øjne faldt på hendes spejdende næsten +håntladende blik , begyndte hun uvilkårlig at skælve . +Hvem er de ? spurgte den ældre dame slrængt — +er de hans opvariningspige ? +Dette spørgsmål bragte Ida endnu mere ud af +fatning . Kammerherren sagde derfor hurtig : +mine damer , det er jomfru Verner , som jeg talt « +Fil dem om . +Det er hans maitraissc , hviskedee den ældre dame +temmelig højt på franskt . +Ida , der forstod sproget , tog fortvivlelsens mod +fil sig og svarede i samme sprog , medens blodet steg +hende fil panden : +tilgiv min dame , hvis de absolut vil tillægge mig + +en egenskab der er mig fremmed — få foretrækker +jeg den første benævnelse . Jeg er iøvrigt Christians +forlovede , og kommer for at bede dem der beære ham +med et besøg , om at undskylde ham nogle få minutter , +da han er ved at standse et andfald af næseblod . +Det +er da ikke farligt ? spurgte kammerherren hurtig , +idet man trådte ind i forværelset . +Åh , et thealerkoup — uden tvivl — udbryd den +æeldre dame hånligt . +Man vil gøre indtryk , vække medlidenhed — være +interessant , for , forida , +der stadig var gået foran med armstagen i +hånden og allerede nærmede sig salsdøren for at +åbne den og lyse damerne ind , vendte sig pludselig +om bleg som et lig — og sagde med en bestemthed +der virkelig imponerede , idet hun still de sig foran døren , +som om hun ville spærre adgangen . +Mine damer , jeg har ikke den ære at kende dem , +men jhvcm de end er — få er det min pligt at +sige dem — at uværdige beskyldninger og miskendelse ! +— med et ord ; udfald som dem jeg i mindre end +to minutter har hørt tre af —i hans nuværende +nervøse tilstand — vi ! være nok til at virke højst skadelig , +måske dødelig , på hans svækkede helbred — +da jeg altså ikke har magt at foreskrive hvad de ville +behage at sige og tænke — så benfalder jeg dem +om — opsæt deres besøg ti ! han befinder sig bedre + +— han befinder sig i sandhed ikke vel for øjeblikket . +Den ældre dame ville svare og trak alerede hånligt +på læberne , da den yngre dame flap hende- arm +og sagde med venlighed men dog med bestemthed : +ti Charlotte , jeg ønfler det . Luk de kun døren +op jomfru berner , ti føjede hun blidt , Bulow kan se +hvorledes den unge mand befinder sig — jeg vil hverken +have hans eller nogens helbredstab på min Sam » ittighed . +Gud +velsigne dem for disse ord , min ædle dame ; +det er mig et håb om , at deres lrdsagersfe vil nære +samme forsæt . +Man træadte ind i salen , hvor den ængste satte sig +i sofaen , medens den anden blev stående hos hende . +Ida var i en stor forlegenhed , thi da den dame +der bnævnedes Charlotte vidste at den unge pige forstod +fransf — forsikrede hun sin ledsagersfe i en +blanding af engelsk og tysk , at den såkaldte Christian +var en bedrager , som kunne føre mænd , meu ikke +kvinder bag lyset . +Ida nejede dybt for den siddende dame , som hun +nu da lysene faldt rolig på hendes ansigt , kunne se +var dronningen , såvel af den milde og dog kongelige +anstand — som af ansigtsligheden med hendes søn . +Tillader de min ækle dame , at jeg fjerner mig , +-- - jeg forstår adskillige sprog og kan ikke tåle at +høre invektiverhan + +er jo ikke her — og jomfruen er vel ikke så +sensibel . +Bliv de kun jomfru Verner , sagde den tiltalte slddende +dame mildt — og siden frøken rømler har +angrebet den de er så hengiven , så sig de mig — +er der noget bevis for det modsatte ? +Ia — ja , det er der , sagde Ida med inderlighed +og varme , hvis jeg blot torde anfsre det . +Anfør det frit , jeg beder dem derom . +Nuvel , det er for mig en befaling , så vid da , at +naturen har så åbenbait villet hævne sig på en +uretfærdig skæbne og dens håndlangere , at den med +klare uudslettelige træk — har afmalet forældrenes +portrait i Christians ansigt . +De kender mig — har de set mit portrait ? +Ia — deres majestæt — jeg seer det hver dag +h r , hvor den er fange — der burde have en anden +plads . +Stille — der er Bulow . Jeg befaler dem begge +at blive , men kun at tale på min opfordring . +Bulow kom meget alvorlig ind og trak kabinetsdøren +tæt til uden at lukke de » ganske . +Tilfældet er alvorligt , sagde han og jeg ønsker at en +læge hentes hurtigst muligt , thi det er ikke næseblod , +men en hals-eller brystarterie der har åbnet sig . +Så lad os komme igen en anden dag — udbrød +frøken rsmler , der pludselig lod til at blive meget +ængstelig til mode . + +jeg tror selv , at det ville blive det bedste , sukkede +kammerherren . +Ønsker Christian det samme ? thi de have nu alle +tre tilrådet mig at komme igen — +nej , han trygler om at måtte komme ind uu da +blodet foreløbig er standset . +Lad ham komme — lad mig blive denne gruelige +tvivl kvit ; og de chartotte , jeg forbyder deres udfald +— jeg vil selv spørge og ingen — må svare +uden den der bliver spurgt . +Døren åbnede sig . Christian trådte bleg , næsten +vaklende ind . +Dronningen ville ved den første tilskyndelse ligesom +uvilkårlig åbne armene og ile ham i møde , men hun +betvang sig og gjørde en heroisk anstrengelse . +Hun tilkastede Bulow et ængsteligt blik og sagde : +understøt ham . +Bulov > lle henimod ham , men Christian holdt ham +tilbage med en håndbevægelse . +Jeg besi der mig meget vel i dette øjeblik — hr . +Kammerherren har sagt mig at en dame ønskede at +forelægge mig nogle spørgsmål — jeg sfaf svare så vidt +jeg formår , min dame , behag at tale . +Det kostede frøken remler stor anstrengclie at holde +sig oprejst , hvor meget hun end beherskede sig — syntes +en panisk skræk at have betaget hende og hendes stirrende +øjne fore uafbrudt fra det høje , unge , blege + +menneske , til den dame der med majestætisk ro , stod +red hendes side . +Sæt dem min herre , sagde dronningen med overordentlig +mildhed . +De er meget svag — men de kan vel nok besvare +et par spørgsmål som jeg må gøre dem — men +-sæt Dean — her i sofaen , jeg ønsker , jeg befaler det . +Christian tabte næsten mælet , ved at døre den stemme +-- han så længe — få længe havde attrået at +høre . +Han knugede den venstre hånd tæt op til hjertet +og fontes gjennemstrommet “ af en ild , der på engang +gjorde ham benrykt og angst — han satte sig tans og +mat ned i divanen og kastede ær usigeligt bønfaloende +og kjerligt blik op på den høje dame der stod lige +foran ham +dronningen måtte anvende stor overvindelse for ikke +at besvare denne tavse bøn — men hun havde fast +foresat sig at være dommer — frem for alt upartisk +dommer , før hun overgav sig til mildere indtryk . +Har de nogensinde bemærket noget der lignede ar +— eller indtryk af en tang , i begge deres tindinger +eller nær ved deres øren ? +Christian studsede — +jeg tror at der findes et sådant under sidehåret , +svarede la « +Bulow , tag lyset , befalede dronningen — jeg vil +selv se . + +kammerherren adlød — +dronningen — løftede selv håret tæt ved øret til side +— +der er det tydeligt , udbrød hun , her er det kun antydet , +tilføjede hun med ro . +Charlotte erindrer du , at saxdorf sagde , da du +stod ved mit leje — at han havde måttet tage så +stærkt fat på den lille verdensborger , at det næsten +så ud som om kronen allerede havde trykket hans tindinger . +Den +tiltaltes pupiller udvidede sig som om de fluide +ipw ' ge ud af øienhulingerne , — hun nikkede tavst . +Svar med ord , og ile med pantomiue , befalede +dronningen , erindrer du det Charlotte ? +Jo , deres majestæt , jeg erindrer det . +Dronningen kastede et blik opad , som om hun bad +himlen om opfyldelsen af en hemmelig , inderlig bøn . +Derpå nærmede hun sig og sagde næsten zittrende r +den venstre hånd . +Christian der var meget overvældet , misforstod det , +og rakte den højre hånd medens han gjorde en næsten +knælende bevægelse . +Nej den venstre , og bliv siddende , sagde dronningen +endnu bekæmpende sin indre bevægelse . +Christian var aldeles konfunderet , og forstod ikke meningen , +men dronningen fog med ivrighed hans venstre +hånd , rev guldknappen , manschetten , ja selv flonelsskjorten + +op og udstødte et skrig — der på engang +lød som et glædes og et hævnskrig . +Min gud , hvad er det ? stønnede Christian angst . +Hvad det er ? spurgte dronningen , istedet for at +svare . +Frøk n rømler , sagde hun skarpt , hvad seer de her . +Hvor ? hvor ? en rød plet . +Og te Bulow ? — nærmere med lyset — hvad +seer de ? +En lille ildrød plet , svarede kammerherren . +Det er et modermærke — hust dem om frøken +rømler — da jeg nærede det lykkeligste håb , ikke meget +længe før min nedkomst — plyndrede de og jeg +mit kirsebærtræ i indelukket på Frederiksberg bakke . +De stod højt oppe på stigen — thi de var den +dristigste , frøken rømler — og jeg holdt kurven ved +foden af træet op til dem for at opfange bærrene +— husker de ? +Ja , majestæt . +Så hulter de vel at et kirsebær faldt på mit venstre +håndled — det gjorde ondt og jeg tog dertil . +Det skulle de ikke have gjort 7- råbte de , nu +får barnet et kirsebær på håndledet . +Sagde jeg det ? +Ja — ord til andet — og de havde jo ret — +thi her er kirsebærret — og dig mit barn , tilføjede +hun ømt , have de frarøvet mig — ja Christian — jeg +har følt det , men øjet måtte se og forstanden tale , + +førend hjertet kunne komme til orde og sige : omfavn +din moder . +Christian ville atter knæle — men øronningen holdt +ham tilbage — hun brækkede hans pande og kinder , +ja selv hans blottede håndled med Kys — først nu +gav hun sine tårer frit løb og en scene som ikke +kan bestrides påfulgte . +Øronningen var dog den som atter først genvandt +sin fatning . +Min søn — sagde hun — lad os nu fatte os , +vore hjerter have sundet deres rettigheder , men vi +have for os den store verden — der ikke kan få for +mange beviser for , at faste lid til noget usædvanligt . +Jeg din moder vil være din sagfører både hos +kongen og hos folket , en moder viger ikke tilbage +når hun ved og føler at hun har ret , saml dine +tanker — min egen Christian — der skal blive strengt +og omhyggeligt undersøgt , på hvad måde man har +stjålet dig fra mig — fra os , din fader og mig , +fra landet — ja , fra dig selv . +Hu st dig om , har du « uret , flet intet , om nok så +ubetydeligt , fra din bortførelses tid ? +Masterne som forræderne kunne have tabt eller — +hvad er det ? hvad har du ? — +oh , moder — gå bort fra hende der , hun sender +dem så giftige blik — ja hende må det tjlhsre , et +batistes tørklæde har jeg , som er mærket C . R . +Med kniplinger ? + +ja , ja — jeg skal hente det . +Bliv bedrager — nu er det nok — det er et overlagt +bedrageri — bolt og jern skal straffe det , råbte +frøken rømler — ude af sig selv — det er nok , du +er min søn , men tronrpver har jeg aldrig villet gøre +dig til . +Deres søn ? Deres son ? — jeg bedrager ? +Fat dig Christian , hun vil kun fravriste dig beviset , +hent det og de Bulow — lad netten begynde sin +gang . Hent politiet det er bedst at hun bliver her +med det samme . +Christ an — ville rejse sig , men det løb rundt før +ham . +Gode pige — sagde dronningen til Ida , hjelp +ham — vi , må have beviset . Gør dig stærk miu +søn — det gælder om at knuse slangen med din +hæl . +Ida ilede hen til Christian . +Bulow ville gerne have støttet ham , men han tørde +ikke forlade dronningen og udsættr hende før den rasende +furies hadefulde tunge . +Frøken romler gik skjulende og tændersljærende omkring +dronningen , som om hun lurede på at bibringe +hende et dræbende slag . +Gå^ stygt bort elendige , bød dronningen . Befri +mig fra den skændsel , at se min hofdame , min mangeårige +fortrolige i politiets , hænder — gå , gentog +dronningen . + +frøken rømlcr næmede sig døren , men blev nogle +sekonder trodsig stående . +Han er min søn , — skreg hun , og ved deres +mand , nu ved de alt , i morgen skal de få en yderligere +oplysning . Efter at have råbt dette , styrtede +hun ud af salen . +Milde himmel ! råbte Ida fra kabinettet , — hr . +Kammerherre kom hurtig til hjæ ' p , han forbløder sig +min søn , oh , min søn — du må ikke dø — +bad dronningen hulkende og styrtede ind i kabinettet . +Men her forlod hendes kræfter hende . +Hun så sit barn — sit gjensnndnc ulykkelige barn +med næsten bristende øjne , liggende midt i en blødstrøm +på gulvet , hun kastede sig ned over ham med +et jammerskrig og bevistheden forlod hende . +Bulow betragtede såvel dronningens bevistløshed +som Christians tilstand meget altereret . +Han indså det umulige i at undgå straks at tilkalde +en nærbornde læge , trods det inkognito han ønskede +bevaret for begge de nævnte personer . + +Jochumsen måtte ' i hast springe ind på apotteket +ved fir en af for af hente de nødvendigste blodstandsen . +De midler og noget flvgt gt salt . +Ester af have bragt dette der med held anvendtes +af ham og Ida , beordrede åmmerhrrren af hente en +læge der boede i nærheden . Forinden denne kom , +bønfaldt han dronningen om , endelig straks af tage +hjem til palaiet , hvortil hun efter nogen modstand , +omsider lod sig bevæge , medens hun trøstede og omfavnede +Christian , bad hun ham endelig så snart som +muligt af komme til hende på palaiet og hun pålagde +Ida på del indsfændigsfe , med omhn af pleje +og våge over hendes dyrebare gjcnfundne søn . + +seks og tredivte kapitel . +Følgen af anerkendelsen . +Da den , en furie lignende frøken , styrtede ud gennem +forværelset og korridorerne , standsede hun et øjeblik +ved trappenedgangen , for af trække vejret og for +af tænke sig om , hvad hun under den nuværende fortvivlede +stilling skulle gøre . +Jeg er fortabt , mumlede hun — politiet , oh , jeg +gyser , skulle del blive enden på de mægtige planer +og høje forbindelser . +En lyd af en hastig åbnet dør , bragte hende til +af fare sammen . +Det er befalingen til politiet at pågribe mig — +mumlede hun tænderklapprende , det er ude med mig . +Jeg hører skridt nærme sig — hurtig , jeg må +skjule mig , hun løb i mørke på må og få hen i en +som det forekom hende , endeløs fordybning , der dog +kun var eu forlængelse af karridoren , hvor hun satte + + + + + +sig på hug , for ikke at bemærkes af den der nærmede +sig . +Jochumsen , der ilte ned af trappen tov ' at hente +det på apotteket , som kammerherren havde befalet +ham , spurgte en betjent ved foden af trappen , hvor +vognen holkt , om kusken eller tjenerne , ikke havde +set frøken romler , der var falden i højeste unåde . +Dette kunne den lyttende , der holdt sig langt tilbage , +ikke høre — hvorimod det lød som en domsbasun +i hendes øren , da hun hørte Jochumsen sige +til en ubekendt tredie person : +løb alt hvad de kan over til polittløitnant gram +og sig ham at kammerherre Bulow beder ham om , +ufortøvet at komme ud til kongens palais . +Min dom er fældet , sukkede hun , men kusk og +tjenere ved intet endnu , her gælder det at holde +kontenancen og frelse sig på bedste måde . +Da hun kom ned i porten befalede hun , stolt som +altid , tjeneren at åbne vogndøren og køre hende ud +til kammerherre remler på frederiksbcrgslot . +Vi have ingen ordre dertil , lød det kolde svar . +Er man fra forstanden ? +Jeg er dronningens hofdame , jeg skal hente noget +hos min brøker , det er hendes majestæts befaling . +Deres nåde må vente , jeg vil slige op og indhente +kammerherre Bulows nærmere ordre . +Det er nok , kør mig derud — øjeblikkelig . + +hører det med til den unåde de er falden t min +frøken ? — jeg må høre det af kammerherren selv . +Ha , udbrød hun forbitret — men da hun herte +skridt nærme sig fra gaden , blev hun atter angst — +skyndte sig til porten , rev den op og forsvandt . +Udenfor traf hun en hyrevogn , hun sagde til kusken , +dette diamantarmbånd giver jeg dig hvis du +inden ti minutter sætter mig af hos kammerherre +rsmler på Frederiksberg slot . +Kudflcn stilede til det værdifulde armbånd , me » +Han var dog bange for sine heste og kløede sig betænksom +i hovedet . +Jeg vild « nok , min frue , sagde han , kun er jeg . +Bange for at hestene styrter . +Kør blot til på liv og død , sagde hu « , der alt +sad i vognen , jeg betaler hvad skade der skeer . +Godt , sagde kusken , så skal jeg pile afsted som +om jeg havde stjålet både heste og vogn . +Med disse ord sprang han op på bukken og kørte +afsted så mange troede at hestene løb løbsk med ham . + +efter ti minutters forløb holdt de dampende hest « +I slotzgården på Frederiksberg . +Frøken rømler styrtede op af trapperne og ind i +kammerherr ns dagligstue , der var godt oplyst og behagelig +opvarmet . +En sin aromatisk Duft strømmede frøken Charlotte +imøde , hvilket til enhver anden tid ville have været +hende en behagelighed , men nu forekom hende som en +skæbnens ironi , under den gruelige angst , som nu +ved eftertanken i vognen havde grebet hende . +Kammerherre rømler stod just og ordnede spillebordet +og lagde jettonu i kasserne til forventende spillefremmede , +da søsteren styrtede ind i værelset . +Hnn var så bleg og ansigtet så krampagtig fordrejet , +at han næppe kendte hende — +han tabte jettonerne af skræk , og udbrød : +Charlotte , sig uden omsvøb , hvad er der flet . +Alt er opdaget — vi er om en Hals . +Polker heller , vi benægte alt , r « b og stub — og +hvor er så beviserne . +Havde d « set vor ulykkesfugl , ville du tale anderledes +Sophus , men du kan tro mig om d « vil +— mage til lighed har jeg aldrig set , — det er det +grangiveligste portræt af faderen og moderen . +Jeg sagde dig nok , at vi skulle have kastet ham i +d amhussøen . +Vås — man ville have fundet liget , og du og +jeg havde dandset på skafottet for længe siden . + +den førdømte Slangenbusch har vist forrådt os . +Nej , han er jo i samme klemme som vi — desuden , +hvad fordel skulle han have af del ? +Men fortæl mig dog hvordan det blev opdaget . +Det har jeg ingen ide om , kongen har nok selv +opdaget fyren — lige meget , han holder ham på råd +og domhuset . +Ja , det fortalte du mig sidst , men hvad er der n « +Flet . +Kongen var som sagt vis i sin sag . +Allerede for fjorten dage siden , betroede dronningen +mig , at der var et ungt menneske der lignede +hende og kongen . +Alt tydede på , at han måtte være bortstjålet fra +forældrene , men dronningen — og deri bestyrkede jeg +hende , troede fuldt og fast at det var en bedrager eller +højst en naturlig søn . +Kongen vedblev dog at forsikre det modsatte , og indledede +hemmelige undersøgelser . +Og du Charlotte , som var så vis i din sag . +Endnu i middags var jeg så sikker som paven i +rom . Men så fik dronningen pludselig den ide at +hun ville se ham . +Forbistret ! og det har hun ? +3a , jeg kommer lige derfra . I vognen var hun +så kær , hun forsikrede , at dette besøg ville hæve +hendes tvivl og skaffe hende ro -- -- -- -- -- -jo dejlig ro . +Afbryd ikke — jeg står som på gloende kul . + +oh . min kære , det er baggateller , — når vi ikke +forekomme politiet^så er vi sikre på skafottet . +Skafottet , — råbte han og faldt formelig ned i en +af de stole der vare faire tilrette red spillebordet . +Skafottet , gentog han , aldrig , før skal jeg selv — +naturligvis Sophus , de skal aldrig få os levende +— men vi har , kun en times forspring , til at redde +os i fra offentlig skændsel — jeg hørte med mine +egne øren , at politiet fik ordre til at pågride os . +Oh , jeg har min lille flakon , den har været beredt +i de sidste fjorten dage . +Han viste hende en lille blå flakon som han bittert +smilende tog op af sin vestelomme . +Den må du give mig — samt låne mig dette +værelse at dø i — , > +og jeg — og jeg ? +Åh , du har Søndermarken eller haven — tag en +pistol , eller spring i kanalen , men inden en halv time +må det være gjort . +En halv time , sukkede kammerherren , hør du — +jeg tror , jeg flygter . +Ingen feighed , Sophus — politiet er i dette øjeblik +instrueret , lad os ikke beskæmme os selv og andre . +En halv time — oh , man betænker sig , man går +forsigtig tilværks — vi får tid at sunde os . +Sophus , du skulle være mand og du er feig som +en kjerling . +Alt er opdaget , beviserne er klare , mit bortkomne + +lommetørklæde med mit navn er funden , jeg er en +overbevist forbryderne , og selv om jeg kunne lyve mig +fri for barnerovet , så kan jeg dog ikke lyve mig fra +majestætsforbrydelsen — jeg har sagt til dronningen , +at barnet er mit ved — kongen . +Er du fra forstanden ? nå , det må jeg sige , det +var dristigt — og naturligvis har du ikke skygge af +grund . +Nej , desværre — men spillet er nu tabt , aldeles +tabt , men mig skal de ikke så levende . +Har du måske lyst at vanære vor familie ? +Tal ikke derom — jeg har en ypoerlig rytterpistol +i mit skriverbord . +Godt , at du taler om skriverbord lad os øjeblikkelig +lilintetgjøre alle kompromitterende papirer . +Sophus og Charlotte rømler må tage hemmelighederne +med i graven . +Luk døren ar , lad os ffynde os , vi brænde papirerne +i kaminen og så , ved den mindste støj der +nærnær sig , d « har forstået mig brøder . +Ja , du har ret , her er skuffen , tag du og brænd +det hele , medens jeg lader pistolen . +Frøken rømler tog en bunke papirer af skuffenindhold , +holdt det hen til et af boxlysene og tændte +det i lys lue , gik derpå hen til kuminen og kastede +det på ildsledet , ilede derpå feberagtig hen til skuffen +og kastede den ene håndfuld efter den anden på +de lystig brændende flammer . + +det forekommer ' mig at det er vort eget bål » i +antænde Charlotte , vi have levet lykkelige dage — +ak , jeg er dårlig , meget dårlig forberedt på at dø . +Sophus , du skylder mig , alt hvad du er ; lad os +gøre kampen så kort som mulig , j « g er fast bestemt +på at dø , lad mig tage den vished med mig , at du +ikke vil skamfljænde vort hædrede navn . +Den m ndste straf der venter dig er slaveriet på +kongens nåde ; har du mod til at ombytte stokhusets +gruelige uniform med en kongelig kammerherres ? +Nej , +nej , jeg hverken kan eller vil , men flygte , var +dog en udvej . +Så stygt da , når du ikke har mod tit at dø +med mig , men lov mig , at du i det øjeblik du pågribes +gør al udfritten umulig . +Det lover jeg dig Charlotte , desværre er mine pengeaffairer +i uorden , jeg ejer ikke 300 daler kontant , +resten er usikker og næppe til at dække gælde » med . +Stakkels Broder ! sukkede Charlotte , min stilling +som hofdame ved du var godt aflagt , men toilettet +og de fordømte sladderhanke , som bestandig plagede +mig med dereø overhæng , har taget bunden af min +kasse . +Har du slet ingen penge hos dig ? +Nej , dog jo , her er hundrede daler , dem havde +jeg lovet Slangenbusch , for at spioner « i råd og + +domhuset , men jeg har hverken hørt eller set den +forræder . r +giv mig de hundrede , det er altid til hjelp til rejsen ; +jeg går over Stokholm og vil se at flippe til +Polen eller Ungarn . +Lykke på vejen , gud beffjærme dig , gå ned af +løntrappen gennem slotskapellet . +Øer er lukket . +Nej , badeværelset har en udgang til løngangrn der +fører ned til staldbygningen . +Farvel ! +Flygt med mig Charlotte , jeg kan ikke forlade dig +og overgive dig til døden . +Sophus , kære Broder , gør mig ikke blød ; to ville +vi dog være fortabte alligevel . +En fjern lyd forskrækkede hende . Hun lyttede . +Øer er de , råbte hun fortvivlet , man nærmer sig , +skynd dig gennem trappen , skynd dig . ! +Farvel , Charlotte farvel . +I det øjeblik kammerherren ilede hen mod tapetdøren , +der førte til trappen , blev der banket heftig på +salsdøren og ruffet stærkt i låsen . +Luk hurtig op , blev der råbt udenfor . +Lad os sprænge døren , sagde en stemme , man kan +ikke vide hvad der er hændet , vi komme måske for +sent . +Et par vældige forsøg på at sprænge døre » , betog +frøknen både mæle og ansigtsfarve . + +' ja , de komme for sent , mumlede Charlotte sagte +— hun greb flakonen , rev glasproppen af og tømte +indholdet i et eneste drag . +Nu er det gjcrt , sukkede hun med en gysen . — lad +dem nu komme , når de vil . +Flere kraftige stød mod døren påfulgte , men den +holdt ud , da den var af stærkt egetømmer . +Jeg kan lige flygte uden dig , hviskedee kammerherre +rømler , der var kommen irlbage fra den mørke trappe . +Sophus , jeg har tømt fiolen , frels dig . +Du har tømt den , ak Charlotte — jeg seer det på +dine fordrejede træk — nu så lad dem tage mig — +så er alt ude . +Gør ikke min dødsangst dobbelt pinlig , stygt , øm +ti minutter er jeg fri . +Talen faldt hende besværlig , hun ville s-ltzt mere , +men hun kunne ikke , hendes ansigtsfarve forvandledes +allerede til dødens blyfarve , medens trækkene fordreiedefrygteligt . +Hun +udstrakte endnu engang de iskolde hænder foldede +mod broderen og fremstammede et næppe hørligt +- fly , fly ! - 2 +hårene rejste sig på den ligesom gjennemisnede +Broders hoved , ja , ja — hviskedee han , vi ses igen , +snart , snart . +Med disse ord famlede han hen til tapetdøren og +forsvandt . +Et kraftigt stød udenfra , sprængte døren . ' + +frøken rømler slæbte sig hen til en stol og sank +sammen på den . +Trods de grueligste indre smerter , der afpressede +hende sukke og jamren , betvang hun sig for med imponerende +ro at modtage de indtrædende poiiliofficianter . +Men +det var ikke sådanne , der trængte ind af den +fønderpåede dør . +Det var Slangenbusch og kammerherren- egen +tjener . +Hvad vil man ? stønnede frøknen med tykt mæle . +Hvor er kammerherren ? spurgte Slangenbusch . +Frøkenen svarede ikke , hun stirrede blødt stift på +Slangenbusch , som om hun anstrengte sig for at forstå +ham . +For himlens skyld hvor er deres hr . Broder , jeg +har godt nyt , til dem og ham . +Godt nyt ? stammede frøknen — til os — umuligt . +Ved +himlen og jorden sværger jeg — det er sandt . +Kammerherre Bulow greb mig i spioneriet , jeg ventede +at blive kastet i rådstuefængflct , men han var +mageløs venlig . +Slangenbusch , råbte han , du får tusinde rigsdaler , +hws du redder to menneskeliv , som dronningen , +trods en pludselig vrede , dog holder for meget af +til at se dem opoffret . +Jil ud til kammerherre rømler , på Frederiksberg + +-- froknm er derude , sig dem fra hende- majestæt +dronningen , at hu » tilsværger frøknen ved sit kongelige +ord , ganske og aldeles at tilgive dem , når de +ville tilstå hele sandhede « , med prinsen « barnerov . +Dronningen vil give dem ryhlenhørst kvit og sri , +en årlig livrente på 2000 daler , til hver af dem , +samt straffrihed i enhver henseende — og tilladelse +til at opholde sig hvor de ville . Sig , at dronningen +bønfalder sin mangeårige veninde om , at modtage +dette tilbud og , at hun vil velsigne dem , der gengiver +hende sin søn . +At , det er kor sent — for sent , jamrede frøknen , +jeg har taget gift og min brøder — +hvor er hank hurtig , hvor er han , spurgt » ! Slange +nbnsch . +Løb Jørgen , ned til marmorbadekammeret , er han +ilt « der — så i have « — de , Slangenbusch må +skaffe mig melk at drikke — svejtseren hurtig — jeg +brænder , som af tusinde flammer . +I et nu vare begge ude af døren . +Slangenbusch ilede ned til svejtseren , medens Jørgen , +da han ikke fandt sin , herre ved slotskirken , +skyndte han sig hen til kildegrotten , der var kammerherrens +yndlingsopholdssted . +Heller ikke i grotten fandt , han sin herre , men det +forekom ham , at han hørte en bevægelse fra bandet +i kanalen . Han ilte derhen , men kom snart til den . +Vished at døden havde erholdt et bytte . + +min gud , stønnede Charlotte knælende da hun var +allene , — hvis det var tid endnu , hvis det var muligt +at alt endnu kunne blive godt , kun ti minutter , +oh , skænk mig blot ti minutter , almægtige , for at jeg +kan gøre et helt livs brøde dødt igen . i , +i ilr < uu > ' x r > - +. li-j +desværre blev denne synderindes bøn ikke opfyldt . +Frygtelige krampetrækninger greb hende , og da Slangenbusch +kom tilbage med mælk og andre hjælpemidler , +var den ulykkelige næsten ikke mere sig selv mægtig . +Med stor anstrengelse fik han hældet lidt mælk +ind mellem de sammenbidte tænder , der troes alle +bestræbelser , næppe kunne åbnes . +Hun led forfærdeligt , han sendte øjeblikkelig bud +efter en læge , men det var øjensynligt , at hun ikke kunne +leve til han ankom . +Alligevel gjorde han alt muligt — og det lød ril +at den elendige der nu lå og krympede sig på gulvtæppet +dog blev opretholdt ved en tanke : broderens +frelse . Flere gange indfandt dørens trækninger sig +— men hun stred imod som om hun ville oppebie efterretning +om sin Broder . + +tapetdøren blev omsider reven op . Jørgen styrtede +hulkende ind og råbte ude af sig selv . +Til hjelp , kammerherren er falden i kanalen ved +kildegrotten , jeg ville berge ' ham , men kunne ikke sinde +ham , hurtig til hjelp med både , stænger og lys . +Sophus l råbte Charlotte med et kvalt skrig — +det var den sidste anstrengelse hun gjorde . Hun faldt +tilbage som et lig . +Med et fortvivlet udtryk i sit ansigt , lagde den knælende +Slangenbusch sin hånd på det hjerte hvis +puls havde ophørt at slå . +Ak , det var forsilde sukkede han — desværre det var +forsilde . +Mig koster det min velfærd , ham , den ulykkelige — +lo kongeriger . + +syv og tredivte kapitel . +En forandring . +Aftenens begivenhed havde med sine eindsrysfelser +og ved det store blodtab Christian havde lidt , i høj +grad angrebet ham . +Han var så mat og svag , at han efter lægens anordning . +I flere dage måtte holde sengen , og ratten +forløb , troede de anvendte midler , ikke uden stor fare +for et nyt tilbagefald . +Lægen viste såvel st » Dygtighed som ufortrødenhed +og aflagte ikke mindre end tre beføg i løbet af ratten , +kammerherre +bukow kom to gange samme nat +for at spørge til patientens befindende , og Carl theisner , +hans kone og Ida , vege ikke fra deres dyrebare +dens syge-leie hele natten . +Troks sin lidende tilstand og den taushed og ro , +d « som følge af sygdommen var ham pålagt som + + + + + +absolut pligt , kunne chrislian dog ikke tilbageholde +kl tringen as hvor lykkelig han sølle sig , over at have +vundet begge sine forældres anerkendelse . +Han forsikrede at han nu var rolig og tilfreds og +efter hvad der var flet , ville han aldrig mere føle sig +ganske ulykkelig . ' +uagtet denne forsikkring , vovede man dog ikke/at +meddele ham , at te to personer , der havde begået +barnerovet , de samme , der i sin tid , havde været +maskerede nede i faurbo kirke , hvor de havde overleveret +den nyfødte chrislian i prasten breses hænder +— havde taget sig selv af dage , efter at de skyldigt , +frøken rømler og hendes Broder havde set sig opdaget . +Da +dette dobbelte selvmord gjorde enhver videre +undersøgelse i barnerovssagen umulig , og så at sige +afklippede ethvert relsbevis , måtte han som den nærmest +vedkommende , uunkgåelig sættes i kundskab derom , +for at enhver jllutio « om den ham tilkommende +fødselsret kunne banlyses . +Såvel kammerherre Bulow , som Carl og Aline +sandt derfor at Ida bedre end nogen anden , lejlighedsvis +måtte underrette ham derom , når hun selv fandt +det passende og tilrådeligt . +Hun påtog sig dette vanskelige og farefulde hverv +men på den udtrykkelige betingelse , at hans nuværende +opholdssted , ombyttedes med en sirldstæudig privatbolig , + +hvor han i enhver henseende var aldeles fri +og uhindret . +Kun derved ville det være muligt uden fare at stille +ham tilfreds , hvilket også stemte overens , med hans +egne udtalte -ønsker . +Hans misfornøjelse med den ham pålagte tvang , +havde endnu iaftes kort efter at dronningen var taget +bort , « presset ham den attring , at det var dette masterede +statsfængsel der fvg liv og helbred fra ham . +Bulow trak på skulderen , og sagde , at han ikke +kunne svare noget herpå , men han ' lovede lempeligt +at forebringe det — uden at han kunne indestå før +at hans forestillinger ville lykkes — da forsigtighed +nu mere end nogensinde var n . dvendig . +Henad morgenstunden befandt patienten sig , eftrr +lægens formening uden fare , når alle forsigtighedsregler +og øvrige anordninger iagttoges . +Ida overtalte derfor Carl og Aline til at tage hjem +oz søge en smule ro . Patienten var falden i en tryg +søvn og skulle først have mikstur om to timer . + +Jochumsen blev indstalleret i salen , hvortil døren fra +kabinettet stod på klem , så han kunne holde øje +med sin herre , medens Ida overvældet af anstrengelse +og sindsbevægelse , satte sig i lænestolen ved Christians +hovedgærde og faldt i en dyb søvn . +Af kenne vækkedes hun tidlig på morgenstunden , +ved at en hånd klappede hende på kinden . Hun +slog øjnene op og så kongen stå foran sig , hun sprang +forskrækket op , men beroligedes ved at denne sagde i +en næsten hvidflende , men faderlig mild tone : +væk ikke vor kære Christian , lad mig tale med dem +gode barn — følg mig ind i salen , så kan Jochumsen +holde vagt så længe . +Ida blev blussende røk af glæde over denne milde +tiltale og bøjede hovedet , hvorved hun stiltiende takkede +for den aldeles uventede nåde der tilstødes hende . +De gik ind i salen og Jochumsen der satte sig ved +sengen i kabinettet blev det pålagt at kalde , hvis +patienten vågnede . +Det var vist en skrækkelig scene iaftes , begyndte +kongen — Bulow har fortalt mig det ; den staklels +moder er så angrebet endnu derover , at jeg ikke har +torvet tale synderligt derom , for ikke at alterere hende . +Ved hende « majestæt , at frøken rømler og Broder +have taget sig selv af dage ? +Nej , hun er alt for svag til at vi tør meddele hende +denne sørgelige begivenhed , der vil angribe hende i + +høj grad , navnlig fordi vor kære son- rettigheder +dermed tillige er sænkede i graven . +Desværre , min herre og konge . +De må ikke foreløbig sige det til Christian , det +» ilde aldeles ødelægge hans hårdtmedtagne sundhed . +Jeg takker deres majestæt før dette hensyn , en +meddelelse af en så sørgelig beskaffenhed , må ha « +Først erfare når han er fuldstændig rafl — og da endogså +med stor varsomhed . +Rigtig , fuldkommen rigtigt . Jeg har nu fået nøjagtig +underretning om min søns tilstand , såvel af +Bulow som af lægen , min søn lider af brystsyge +— denne skrækkelige sygdom , der lægger få mange +unge mennesker i graven — ak , han vil næppe blive +gammel . +For gud er intet umuligt , jeg har rigtignok længe +næret en stør frygt og hjertelig angst derfor , selv +han har en dunkel anelse derom , men jeg søger ved +ethvert middel af styrke det håb , som forsynet sa « +Viseligt og trøsterigt har nedlagt hos de lidende . +Oh , hvor må jeg kaste dem kære pige — for al +deres omhu og opoffrelse for min dyrebare ulykkelige +vndling . +Vær vis på af både jeg og dronningen inderligt +og oprigtigt påffjønner deres herlige trofaste og sjældne +evner . +Majestæt , de overvælder mig med nåde . +Nej gode pige , vi give dem kun hvad der med + +rette tiltommer denr ; vi påskønne Derrs gode og +gavnlige indflydelse på vor elskede søn og da ha « +Desværre nu på grund af de indtrufne fatale dsvsfald +— kun kan være dronningens og mit barn , for +os , ham selv og de hengivne , der elske ham og os , +så er det os dobbelt magtpåliggende , at hans liv +forsødes så meget og så længe som muligt , for at vi +kan glædes ved at vide , at han lever . +De » voldsomme anstrengelse iaftes , har rigtignok +angrebet ham overørdentlig , næsten mere end hans fysiske +kræfter kunne tåle , men jeg som kender enhver +af hans lønligste tanker , tør dog berolige deres majestæt +med at når hau kun kommer livt til kræfter — +vil tilfredsheden over at han har begge sine høje forældres +anerkendelse , være ham en kilde ril usigelig +lykke . +Men når han senere erfarer rømlernes dødsfald , +samt at de ved deres bortgang fra verden har fuldendt +det rov , som de ved hans fødsel så skammelig +iværksatte ? +Selv da , min høje konge , vil han føle sig glad og +resigneret . +Hans største sorg var den , at deres majestæter +skulle tro at han var en bedrager , altså et flet menneske . +Ru da han er vis i sin sag , vil han være +tilfreds med skæbnen . +Er de ganske vis derpå ? det vil være os en stor +beroligelse . + +så kunne deres majestæter være fuldkommen rolige , +thi han har udtalt- det mangfoldige gange ; endnu +i nat , efter et stærkt anfald og stort blodtab , sagde +han : frygt intet Ida , ihvad dør nu end skeer , vil jeg +dog aldrig føle mig aldeles ulykkelig , jeg har min « +Forældres kærlighed , jeg vil kamme ' mig ved denne +salige bished og selv om forholdene skulle nøde dem +til offentlig at fornægte mig , vil jeg dog vide at de +ere mine forældre og at de erkende mig at være deres +son — denne tanke vil æltid opretholde mig . +Herlige pige — det har han sagt , ja , det ligner +ham , han besidder fin moders englerene hjerte . Det +vil trøste og helbrede hende . +Hendes majestæt er ka vel ikke alvorlig fyg ? +St lle kære baru , jo hun er , men Christian må +tro at der er en let upasselighed , han må komme til +hende , til os , så snart hankan , gid han snart må befinde +sig rigtig vel — 0a de jomfru Ida må gøre +deres bedste dertil ' såvel for Christians som for hanmoders +skyld . +Oh , min konge , jeg vil juble i mit hjerte af glæde +og taknemmelighed , den dag Christian første gang +tii-srædes- at besøge sin høje moder . +Jeg ved det vil glæde dem , og det er derfor jeg +vil , vide af dem hvad de tror der er bedst at gøre +for ham , at han ret kan søle sig tilfreds — kom lad +os sætte vs og overvej « . Kongen safte sig ved disse +ord . + +deres majestæt , ' tillad mig at stå . +Nej gode pige , de har våget hele natten over +min søn — sæt dem nu her og sig mig oprigtig , +hvad tror de der bør gøres ? +Siden min konge opfordrer mig til at sige det , så +vil jeg fremkomme med det jeg længe har påtænkt at +ville bønfaldo deres majestæt om — +det er ? +At dette indesluttede liv , her i denne bopæl , må +forandres til et frit og utvungent privatliv . +Hvem indgav dem denne skæbnesvangre tanke , +jomfru Ida — tror de at jeg holder min søn her +for at han skal være eller føle sig som en slags statsfange +? +Jeg antog snarere at det skete af hensyn tik den +højen politik . +Måske , måske , men hovedsagelig dog , for at være +sikker på , at ingen forbryderisk hensigt eller voldshandling +fiat berøve os ham og derved gjenttsmføre +rænker øller lagte planer . ^ “ +Altså for Christians egen sikkerhed , er dette opholdssted +valgt . i +ja , for hvad ellers ? +Tilgiv/ da er den gode hensigt forstilet -i- det er +måske dristigt at jeg siger det , men — deres majestæt +har ' pålagt mig oprigtighed og , jeg må følge +dette pålæg så meget mere som Christians ' liv og +sundhed fordrer det . + +er hensigten forfejlet , er hensigten forfejlet ? spnrgte +kongen ivrigt — forklar — forklar . +Ida forklarede nu , hvorledes man for at fjern « +Fjenden , fra den kære , havde indladt den uimodståeligstc +af alle fjender hos ham , nemlig misfornøjelsen , +tunzsindigheden , savnet af glæden over at kunne bevæge +sig frit og ugenert overalt hvor han ønsker . +Min gud , hvorfor har de ikke sagt det før — han +har deller aldrig med et ord antydet det . +Ingen af os har vovet at modsætte sig , eller yttre +noget som stred mod deres majestæts villie , men nu +da det befales mig at sige hvad jeg synes der er bedst +— nu før jeg ikke holde det tilbage , denne bolig forværrer +hans sundhed , tvangen nedbryder den ganske . +Han skal ikke lide ved den — lad ham vælge sig en +bopæl hvor han ønsker — dog jeg må vide ham sikkret +mod overlast . Hvad mener de om vi lejede po . +Litiløttnant grams første sal . Der er staldrum , og +med dem og theisner som ledsagere , samt med et +par håndfaste tjenere , må han bevæge sig overalt , +kun ikke for langt fra byen . +Tak min konge , tak , det vil oplive ham — han +vil blive som et nyt menneske . +Hver dag må han komme til os , det vil glæde +såvel ham som os . +Men nu med hensyn til dem , hvad trorr de der +er bedst ? + +majestæt , hvorledes skal jeg besvare dette spørgsmål . +Ganske +oprigtig . Så længe der var håb om en +offentlig retslig anerkendelse af min zsns ret som +Prinds , så længe måtte kongen og dronningen ønfle +en forbindelse der kunne virke hæmmende — betragtet +som ikke exilierende — mm , fra det oieblik at +hans offentlige anerkendelse må anses som en umulighed +— ville det være en grusomhed mod ham og +os selv , at bryde et bånd , der blev knyttet da de +ikke kendte ham som andet end nabopræstens søn . +Min nådigste konge — den lykke deres majestæt +antyder til , og hvorfor jeg ydmygt takker dem på +mine knæ — kan jeg kun delvis nyde . +Hvorfor ? +Først , fordi jeg føler det stridende mod den dybe respekt +jeg føler for deres majestæter , af gøre vor forbindelse +engere end den er . +Jeg ville da lade dem antage ravnet , Fru Christiansen . +Min +konge , enten må jeg hedde madam brese — +eller jomfru Ida berner . +De er meget ærekær . +For gud og for dem min konge , sværger jeg , af +jeg er en skyldfri pige . Deres søn agter og elsker +mig for højt , til af ville bringe skamrødmen på mine +kinder . +Et ægteskab var altså den eneste udvej — men + +også dette er umuligt , først af den grund , jeg har +nævnet , dernæst vil lægen sige deres majestæt ' den +næste . +Har lægen sag ? Dem nøgrt — så må de — +sige mig det . +Min konge , jeg kan ikke . +Kære gode pige — betro mig ^egenskab af Christians +fader , hvad han har sagt . +Ida skjulte højt blussende ansigtet i sine hænder , +og fremstammede næppe hørligt de ord : +lægen sagde , jeg seer hvor højt deres forlovede elsker +dem men det er min pligt af sige dem , at den +dag , de favner en ' søn i deres arme — har de +gravet faderen en tidlig grav . +Ida udbrød efter at have meddeell dette , i ' en +krampagtig hulken , der synligt angreb og bevægede +kongen . +Stakkels pige , sagde kongen og streg sin hånd +over Idas rige ' hårfylde , og de elsker ham så højt +— men dokioren seer måske alt for strengt — hvad +vil de da gøre ? +Da vi ikke kunne leve uden i hinandens nærhed , og +vi ikke kunne ægtevies — så bliver jeg , hvis deres +majestæt tillader det , ved at være hans forlovede . +De er en engel af en pige ; lad os nu se ind til ' +ham , vi må nærmere ovetvcie hvad der er rigtigst , +aftør deres øjne kære Ida — jeg vil nødig han skal + +se at de har grædt — hangar i stand til at gøre +sin fader bebreideller . +Nej , deres majestæt , dertil elsker han dem for +højt , må jeg kysse deres hånd . +Dem begge mit kære barn . +Nogle minutter senere , trådte de ind i kabinette +til Christian . + +otte og tredivte kapitel . +Privatboligen . +Hvad Christian så levende havde ønsket , nemlig , at +have en privatbolig , hvor han i enhver henseende var +fin egen herre — blev snart opfyldt . +Første salsetage 1 poliiiiøilnant grams hus , blev +t virkeligheden lejet og alt blev der indrettet på det +konfortableste . +Den « uge mand kom sig dag for dag , han kom +hyppigt uv på palaiet , og alt syntes at stråle for +ham , nagtet han omsider erfarede frøken rømlers og +Broders død . +Lt det ikke asficerede ham , ville være for meget sagt +men vist er det , at den omstændighed , at beviset for +hans fodselsret lige overfor verden bristede , og um « , +liggjorde enhver osscntlig anerkendelse — bedrøvede +ham langt mindre , end man pvlde have kort . +Måske bidrog Idas forestilling og kjerlighed ikke +så lidt dertil , men afgjort synes det , at han . sålængt + +havde gjort sig fortrolig med den tanke , at en offentlig +anerkendelse og gjenindsættclse i hans rettigheder +var en umulighed ; -- -- -- -- -- -så det hverken undrede ham +eller angreb ham synderligt . +Livet ville således have gledet roligt og harmløst +hen for de to elskende , hvis ikke stjrebnen , eller intrigante +personer havde vverklippct den tråd der skulle +fore d > m sorgløse ud af labyrinten . +En formiddag , da Christian lykkelig og med ansigtet +strålende af sundhed , vendte hjem fra pamiet , +fortalte Iva ham , af en jevnklædt mand havde været +der i hans fraværelte og « riflet af tale medede « unge +hr . Brese . +Han sagde , af han var en landsmand fra rom , der +opholdt sig her fortiden og skulle nu vende tilbage til +Italien , i hvilken anledning han udbad sig tilladelse +af tale med ham . +Manden ville komme igen den følgende dag lidt +tidligere , før af høre om man ville give ham den enstede +tilladelse . +Du kan tro , sagde Christian , det er en dansf kunst . + +ner fra rom , ' der ønsker en , lille håndsrækning til +hjemrejsen . Han skal ikke —- hvis det er hans dnske , +have henvendt . sig til mig forgæves , thi jeg har +netop i dag fået nye og meget vægtige beviser på deres +kærlighed og undest , som jeg agter og ærer så +højt . +Den næste dag skulle imidlertid oplyse ham om af +det aldeles ikke var en landsmand , der trængte til hans +hjelp , men tværtimod en som tilbød ham sin betydningsfnlde +assistance . +> lidt før den bestemte tid , indfandt skamme mand +stg , og indlodes venligt , da han ønskede hr brese i +tale . +Min herre , jeg er dem « bekendt , begyndte den +fremmede , og præsenterer mig som pastor Jose fra +rom . Tillader de at jeg lægger beslag på deres +opmærksomhed og deres tid , jeg skal fatte mig så +kort som muligt . +Behag at tage plads hr . Pastor , jeg er til deres +tjeneste . + + + + + +den fremmede kastede et øieglimt hen til Ida , +der sad og broderede ved vindnet . +Det kunne måsfe genere frøkenen — hvis te +tillader ? +Min forlovede kender enhver af mine tanker og +jeg hendes , hun er lige så diskret som sekretairen +( møblet ) der står tæt ved hende — og da pastoren +gjorde et beklagende skuldertræk , tilføjede Christian . +Vi have truffet den aftale , aldrig at have hemmeligheder +for hinanden , altså , kan de meget godt tale +i hendes nærværelse — +nndel , afbrød pastoren , jeg vil benytte tilladelsen , +sætte mig og sige i hvilket øjemed jeg er kommen til +dem . +Før jeg siger hvad der bringer mig til dem min +herre , må jeg , for at de til fulde kan vide hvad de +stol svare mig , nærmere og nøjere betegne hvem +jeg er . +På sproget kan de høre , at jeg er født i Danmark , +jeg fik lyst til at se mig om i udlandet . Jeg +rejste , jeg gennemgik i lang tid en ordentlig lidelsesskole , +men omsider smilede lykken til mig . +Det var fra dette øjeblik , jeg lærte at indse nødvendigheden +af , at tage tingene som de er , at klattre +op af omstændighedernes stige , indtil jeg nåde de +trin af magt og indflydelse som jeg havde foresat +mig at nå . + +som opdraget præstesøn , sagde Christian , må jeg +oprigtig gøre dem min kompliment , thi en prædikant +har altid megen indflydelse på sin menighed , +og stor magt over hjerterne . +De misforstår mig min herre , prædikantperioden +forlod jeg da jeg fik kardinalhatten — jeg er , — general +eller overhoved for Jesu selskab . +Og de søger mig ? De hr . Kardinal , der har ret +til at kalde paven Broder ? +Ja min gud — jeg søger dem , for om mulig , at +gøre mig selv en tjeneste , idet jeg tilbyder lem en +endnu stirre ditto . +Hr . Kardinal , tilgiv at jeg siger dem forud , at jeg +ikke kan lieg modtage en tjeneste af ubekendte , mine +forhold forbyde det . +Det ved jeg — de vil spørge andre tilråds , men +for at de og andre kan dømme om , de bør modtage +store vigtige og heldbringende tjenester , af en kilde +som da ikke længec kan kaldes ubekendt — forekommer +det mig at de først må høre mig . +Dertil er jeg beredt min herre , men tag det ikk * +fortrydeligt op , hvis deres æræde tilbud ikke kan modtages . +Jeg +gør tilbuddet , og det berøer da på dem og +andre om det modtages eller ikke . De ved uden tvivl +ligesåveisom jeg , at de er født til at være hersker , +men at jntriguer af et mægtigt hofparti , som jeg stmpelthcn + +vil betegne som „ De sammensvorne , “ ved +rænker har berøvet dem deres fødselsret . +Min herre , de må fritage mig for , enten at svare +nej , eller ja , på denne deres formodning . +De skal være fritaget derfor , thi det tilbud jeg vil +forelægge , går ligefrem ud på , at skaffe denkjendsgjerning +som jeg har omtalt , retslig bevist , trods nogle +implicerede personers død . +Derom måtte hr . Kardinalen ialtfald give meddelelse +til høje vedkommende istedetfør til mig . +Nu vel det er sket , men uden resultat . +Man må altså have haft vægtige grnnde for at +tage en sådan beslutning , og for disse grnnde bøjer +jeg mig ganske . +Fuldkommen rigtig , men det kan dog kun være for +deres fødelands vedkommende . +Politiske grnnde kunne tale for , at man anser det +farligt , at omændre engang tagne forholdsregler i +Danmark . Når disse nu kunne stå urokkede og +retsbcviserne for deres fødfelsrct kunne føre til , at +de min herre , ved frit valg kåres til trvnfølger i et +naborige , så vil hverken de selv , eller dem der i +sandhed have dem kær , kunne indvende noget derimod . +Men +det er jo komplet umuligt hr . Kardinal . +Det jeg har den ære at sige dem er ikke blot muligt , +men aldeles vist . + +tør jeg være indiskret og spørge , hvor er det tronvalg +de hentyder til ? +Sverig mangler en tronarving , når de og kongen +af Danmark erkende retsbeviserne og erkende valget , +da påtager jeg mig at ordne alt , imod at de gør +mig den tjeneste , som jeg i begyndelsen af vor +samtale har hentydet til . +Hr . Kardinal , jeg er aldeles ikke på det Rene om , +jeg for vove at rådspørge mig angående deres for +mig næsten svimlende tilbud , måske kan den betingelse +deres eminence opstiller , vejlede mig . +Ja vejlede dem min herre , det er ordet , fljøut +formen og tanken straks vil slode dem . +Betingelsen er , at de forinden valget foretages eller +modtages , træder over til den kattolske kirke . +Jeg takker dem for deres oprigtighed hr . Kardinal , +men dette er nok til af jeg aldeles ikke kan indlade mig +på denne sag . +Et så betydningsfuldt afslag må de fritage mig +for af modtage således uden ringeste overvejelse . De +dø i det mindste sove derpå — og om de ikke vil +rådføre dem med andre , så kunne de og deres livsledfagerinde , +dog drøfte sagen imellem dem indbyrdes , +til i morgen formiddag ved denne tid . +Eminence , de må ikke tvivle om af jeg vil nægte +mit samtykke . +Om så er , hvilket oprigtigt vil smerte mig , men om +å er , kan de dog opsætte af give afslaget nu i dette + +sekund , og især for denne dames velfærds skyld . +Hvad har vel min forlovede med denne sag af +gøre ? +Meget , overordentlig meget , sagde kardinalen idet +han rejste sig . +Som , sagen nu slår eksisterer der intet bevis for +deres ret , og de finder dem tålmodig deri , fordi +deres ret herhjemme ufejlbarlig når denne fremtrådte , +måtte flille to trofaste hjerter fra hinandeu , ikke af +tale om de forlegenhed « og omordninger som den +nødvendiggjorde her i landet . +Helt anderledes er det når de går ind på mit +tilbud ; i samme nu de optages i den kattolske kirkes +skød , ægtevier jeg dem og deres forlovede som uadskillelige +troesforvandte . +Jeg pantager mig , at skaffe alle vedkommendes +samtykke til modtagelsen af valget i Sverig , hvor den +Glands og højhed , man her så fljændig har berøvet +dem , vent « dem med al den lykke og hæder , som +kunne blive dødelige til del . +Jeg pantager mig at skaffe begge parter forældres +samtykke , da man naturligvis hellere vil se dem på +lykkens tinde i et naboland , end i en slags frivillig +forvisning på en dræbende hed og usund negerkyst , +og det vigtigste de kunne forlange , nemlig dispensation +før den kattolske kultus ' s officielle udøvelse , +hvis valget til svensk tronfølger betinger det , forpligter +jeg mig at skaffe let fra pavens egen hånd . + +dispensation , til at fritages fra offentlig kultus ? +Hvorfor da ikke ærligt fritages før at gå over tll +den ? +Fordi dispensationen , ilke vil fritage dem før den +taknemmelighed , som de vil skylde os før deres lykke +og ophøjelse . +Overvej sagen med deres brud til i morgen ved +samme tid . Jeg sender dem da et bud som skal +hente deres svar . +Han vil have to kort i kdnvolutier med sig . Først +vil han give de det ene med ordet ; akcepterer , +som de behager , hvis de går ind på tilbudet , at +underskrive med deres navn . +Skulle de ikke ville dette — da sønderriv det og +undertegn det andet som lyder refnserer . +Gud styrke dem til at træffe det rette valg . +Med disse ord forlod han de forbavsede forlovede . + +ni og tredivte og sidste kapitel . +Et resultat . +Den overvejelse som det uventede besøg og tilbnd , +havde tilfølge , blev både samvittighedsfuld og dybtgående . +Christian +havde en absolut og en uimodståelig affly +for , at indlade sig det allermindste med ham aldeles +ubekendte mennesker , hvor umådelig fristende og +lokkende end deres tilbnd kunne synes at være . +At berøre sådant for kongen , syntes ham at være +en tilkendegivelse af utilfredshed med sin nuværende +stilling , og han troede sikkert at dette ville være ham +ubehageligt både i egenflab af fader og monark . +Ida var ikke ganske af denne mening , men da hun +nødig ville have at Christian fluide tro det var ærgerrighed +der ledede hendes mening , tryglede hun +ham om , at tage deres trofaste venner Carl og hans +kone med i rådet , for at afgøre om et kort og + +godt ret burde gives den næste morgen , eller om en +rådslagning med kammerherre Bulow først skulle foretrækkæs . +Man +tog derfor hen til theisners , og man overvejede +sålænge før og imod , af klokken var over tre om +natten da Carl , Aline og Ida fulgte Christian hjem +til klædeboderne , og lod sig før de stilledes fra ham +— formelig give løfte af han nu ville lægge sig til +sengs og slet ikke tænke mere på denne sag , førend +de næste formiddag ganske tidlig kom til ham , før af +være tilstæde når han gav det afflående svar , som +man nu var bleven enige om af han burde give . +Hvad der havde bragt dem til af tage denne beslutning , +var foruden Christians ulyst til af indlade sig +med spekulanter og intriganter , de « omstændighed , +af Carl efter beskrivelsen genkendte sin gamle selslabstaler +puf fra brolæggerstrædets lokale . +Han vidste , af han havde indladt sig med af udgrunde +hofintrigens „ De sammensvornes “ Planer , han +havde ved tilfældighed hørt , af puf snarere var grev +satanios , den italienske eventyrers herre , end omvendt . +At han , som var dansk af fødsel , kunne have nået +en jesuitanførers indflydelsesrige post i rom , anså +han ikke før umuligt . +Han tilrådede da af Christian fulgte siu tilbøjelighed +af give et ligefremt og kort afslag , men han sagde +af han ligefuldt håbede af kardinalen derpå ville +henvende sig i samme anledning på højere steder , og + +når initiativet kom derfra , så ville sagen have +et ganske andet udseende . +Ida og Aline havde ikke lagt dslgsmål på , at +det forekom dem rigtigst at Bulow først burde høres førend +der svaredes et bestemt nej ; — og mine — +men hun var også den eneste , ville hår a t +Christian kort og godt ffulde svare ja , hvis kongen +og dronningen uden medvirkning fra Christians side , +bragtes til at ønske tilbudets antagelse . +Den næste morgen fornyedes rådflagningen igen +i Christians privatbolig , og beslutningen blev trods +mines energiske demonstrering , den engang fattede , at +Christian ville give et ubetinget asflag . +Ingen af dem anede hvor » lykkebringende denne +ubetingede refusering skulle blive , og hvormange tårer +der ffulde fældes derover . +Klokken var næsten 11 da en mand , klædt som leietjener , +trådte ind i Christians arbeidssal , for at tale +med Herren personlig . +Kommer de fra pastoren ? spurgte Christian høfligt . + +fra hvilken pastor ? sagde lejetjeneren ærbødigt , idet +han kastede et blik til de øvrige tilsfædeværende . +Bryd dem om intet , bemærkede Christian , det er +mine venner , for hvem jeg ikke har hemmeligheder . +Jeg har el brev fra greven . +Greven ? spurgte Christian så er det ikke til mig ; +hvad hedder greven ? +Satanio , han boer i vort hotel : palais Royal . +Nu så er det måske døg rigtigt — jo udskriften er +til mig . Han åbnede konvolntten , kastede et koldt +blik derpå , læste ordet : akcepterer og rev kortet +itu . Da dette var gjort , steg blodet ham voldsomt til +hovedet , som om han havde foretaget en ualmindelig +stor overanstrengelse . Han satte sig ned ved skriverbordet , +og spurgte mat , har de ikke et brev endnu . +Jo min herre , svarede tjeneren idet han fremtog +en forseglet konvolut som Christian rev op med feberhast +— med rystende hænder udtog han et indlagt +kort , hvorpå ordet „ Refus “ var skrevet . +Christian lagde det foran sig på skriverbordet , dyppebr +pennen og underskrev sit navn , men næppe var +det sidste bogstav skrevet , før han udstødte et skærende +skrig . +Min gud , råbte han , alt bliver sort for mig — +hvilken smerte , jeg dør . +Alle ilede til^ selv lejetjeneren løb hen ser at gribe +de « vaklende unge mand , af hvis næse og mund en +stærk blodstrøm fremvældede . + +luk vinduet op , råbte Carl , der har været gift i +brevet . +Tjeneren sprang øjeblikkelig hen og åbnede vinduet +medens Carl , Aline og Ida ved tjenerens hjelp bare +kden ulykkelige hen på sofaen . +Christian var næsten øjeblikkelig bevistlss , endfkjønt +han af og til udstødte smertelige hyl . +Jochumsen , kaldte Carl , hent i en hast en læge , +de ved på Gammeltorv . +Her er standsningsmidlet , hulkede Ida — ak , dette +anfald er forfærdeligt . +Tjeneren ville fjerne sig . +De bliver eller følger med mig , sagde Carl barst . +Som de befaler min herre , men de talte om gift . +In , og det er dem som har bragt det i brevet , — +hvem har givet dem det ? +Slangenbusch , grevens kammertjener . +Følg med til pmjløilnanten ; er han , der har givet +dem brevet i hotellet ? +Ja han er ude med greven , og kommer hjem i aften . +Carl førte tjeneren ned til sin svigerfader , men da +denne var i forretninger , sendte han ham på politikamret +med grams Karl . Da han kom tilbage var +allerede en stor forandring foregået . Lægen var kommen , +men kunne aldeles ikke give noget håb . Imidlertid +kom han ved energisk anvendte midler til bevistheden +igen . +En halv time senere , var kongen ledsaget af Bulow + +og gram kommen tilstæde , men døden havde alt lånt +sit offer hurtigt og sikkert ' +om Slangenbusch havde begået denne sorte gerning +efter egen eller andres tilskyndelse , erfaredes aldrig , +thi han var allerede flygtet . Rygtet ville vide +at jesuitterne senere fangede og straffede ham førdi +han havde krydset deres planer , +den der har stået ved en søns dødsleje , vil vide +hvilken sorg dette dødsfald fremkaldte . Man så kongen +græede som et barn , men dog glemte han ikke i sin +smerte andres sorg , han var faderlig mod Ida og +trykkede selv sønnens øjne til , og da han så Aline +tog han grams hånd , lagde den på hendes hoved +sagde , de seer hvor bedrøvet en fader er ved at +miste et barn , tilgiv for engang selv at tilgives . +Efter at have viist sig både som konge og fader +gik han bort støttet til Bulows arin . +Således endte en håbefuld vnglings liv og lykke . +Ende .