diff --git "a/normalized/1871_MeyerE_Pariserhelvedet.txt" "b/normalized/1871_MeyerE_Pariserhelvedet.txt"
new file mode 100755--- /dev/null
+++ "b/normalized/1871_MeyerE_Pariserhelvedet.txt"
@@ -0,0 +1,5811 @@
+Pariserhelvedet . 
+Roman . 
+Første kapitel . 
+Iblandt den mængde kunstnere , digtere , malere 
+og musikere som rejse til Paris for der at vinde hæder 
+og berømmelse , eller dog et anerkendt navn og 
+formue , er der særdeles mange , som efter nogle Års 
+kamp og fortvivlede anstrengelser , vende nedslåede og 
+forbittrede tilbage til deres provinds eller fødeby , 
+overbeviste om at der det store , rasinerede Babylon 
+ikke sindes retfærdig bedømmelse , men at alt hviler 
+enten på protektion , nepotisme eller kammeraderi og 
+at sandheden og uskyldigheden , ja selv retfærdigheden 
+allene sindes på landet og de mindre byer , hvor 
+de nu ty hen med resignation og selebeklagelse . 
+
+andre lvkkeridere have truffet ivrige beundrere af 
+deres talenter i den store verdenssfad , de have truffet 
+venner som udråbte deres geni på alle gadehjørner , 
+medens de leve på deres bekostning , ellrr veninder 
+søm stolte af at besidde og beherske den talentfulde , 
+drukne den unge Apollo i tilbedelse , kjerlighed 
+og favntag og kvæle det fremspirende geni , som de 
+beundre — enten i en uafbrudt døs af glæder , be « 
+Ruselser og adspredelser , eller knække det freidigste håb 
+ved troløshed , falskhed og et helvede fuldt af lidelser 
+og smerter . 
+De der altså undgå scylla falde gerne i carybdis , 
+og når tallet på de talenter som seierrigt 
+undgå disse farefulde strandinger , alligevel ikke er 
+ubetydeligt , når der årlig ligefuldt opdukke nve geniale 
+heroer , ny glimrende stjerner på literaturens , de 
+skønne kunsters og berømmelsens horizont — så kan 
+man deraf slutte , hvor aldeles overvældende tallet må 
+være på dem der omkomme på tilbagetoget i de 
+kunstneriske genvordigheders berezina . 
+At der ikke gives andet helvede end det et mennske 
+gør sig selv , er nu vistnok en gammel anerkendt sætning , 
+men når bevogterne af kunstens og berømmelsens 
+himmerige tage de mest afskrækkende masker 
+på og gebærde sig som hadefulde , genifordommende 
+cerberusser , medens underverdenens bevogtere iklædes 
+de mest forføreriske skilkelser , når disse stråle af 
+skønhed , aftørre den forurettedes tårer , bortkysse 
+
+hans beklagelser og en tidlang omgiver ham med lykkens 
+og kjerlighedens selvforglemmelse , hvem kan så 
+andet end finde faldet naturligt , alt for naturligt , og 
+skænke den der må begrave så stolte , så berettigede 
+forhåbninger , en medynkståre . 
+Øg dog er disse paginaer ikke nedskrevne for at 
+vække unyttige beklagelser og sukke hos den bedre del 
+af verden ; — lad de døde hvile , vi skulle ikke gjenvpvække 
+dem med vore klager , vi skulle ikke engang forsøge 
+på at lappe på de sønderrevne rester af talenter , 
+eller friste skæbnen med at frelse de knækkede rør 
+ud af skærsilden , — nej , hensigten med disse sandt » 
+Skildringer er en ganske anden . 
+Når det umiskendelige talent der skal frem i verden 
+griber fin vandrestav for at begynde kunsllivets 
+lange byrdefuld ? Rejse , når den unge mand fuld af 
+mod og ærlig stræben , med ungdommeligt kækt blik 
+retter sit håb og fin fortrøstning mod det fjerne 
+mål , til de ventende laurbær eller til den strålende 
+udsigt fra jordlivets holdepunkter , da skal han kende 
+de farer og snarer , der ville møde ham undervejs ' 
+han skal , hvis han læser disse blade , vide at undgå 
+faldgruben , han skal kende deres afskygninger , 
+være bekendt med de fugleskræmsler , der stille sig i vejen 
+for hans fremgang , ja han fia ! forudane de alt for 
+bedårende fristelser der ville møde ham med kjerlighedens 
+barme , han skal kende dem , og tage sit parti 
+til glæde for dem der er interesserede i hans vel . 
+
+og de mødre — ikke få i tallet — der med de 
+helligste følelser , med de frommeste ønsker ledsage keres 
+sønner på den vanskelige bane , de søstre og 
+slægtninge , der følge hans vej med håb og forventning , 
+med stolthed og tillid , skulle dog vide , at 
+den de have kær vil møde farlige forhindringer » g 
+vide af han kan undgå ødelæggende skær . 
+- de skulle have ret til af medgive ham en venlig 
+påmindelse på vejen og i eksempler en kjerlig advarsel , 
+i det håb , af de klipper der er kendte er 
+mindre farefulde end de skjulte . De skulle have ret 
+til af minde ham om hans mål og hans pligter og 
+have ret til af vente af han efter kampen vender 
+hjem til deres Arne som seierherre . 
+Kvindehjertet , det hellige , det rem , det opoffrende , 
+være derfor disse blade helliget . 
+
+andet kapitel . 
+En skæbne som den antydede , truede Frederik des 
+alleux , da han i sit 22dc år , udrustet med mange 
+herlige åndsgaver , og rigt begavet med musikalske 
+kundskaber og komponist-talent rejste til Paris . 
+Den lille by plaurak , hvor han var født og hvor 
+hans fader var organist og stadsmusikant , var allerede 
+opfyldt af beundring og glæde over den unge 
+Frederiks musikalske begavelse . 
+Især vandt han opmuntring oz anerkendelse på 
+slottet Berthauld , hvis ejer og datter næsten forgudede 
+ham . 
+Faderen des alleux en døv , gnaven gammel mand , 
+var en streng generalpunktist og ville først ikke tillade 
+sønnen af gå munkeeien , uagtet han alt som dretig 
+spillede mesterligt på klaver og violin , ja endog forstod 
+at traktere flere instrumenter , ville han dog al 
+sønnen skulle blive agerdyrker , hvorved han kunne 
+have sit brød fra første hånd . 
+Han skulle derfor drage til Normandiet , hvor en 
+velhavende tante ejede en forpagtergård i nærheden 
+af havet . 
+
+til stor sorg for Frederik måtte han adlyde , thi 
+gamle des alleux tålte ingen modsigelser , en smuk 
+morgen — da han just havde syldt sit attende år , 
+måtte han pakke ind , og det var med nød og næppe 
+at han fik lov at medtage sine noder og en lille 
+fløjte . 
+Min søster Adelaide , din tante bryder sig ikke 
+om anden musik , sagde han , end køernes brølen , 
+lammenes brægen og havets brusen . Hun er enke 
+har ingen børn — hun venter dig , afsted — 
+det var afskedshilsenen , og Frederik fandt , at om 
+musiken også foreløbig led et nederlag , så kunne 
+tante addes gård dog nok være en lille erstatning 
+— og siden , ja så kom musikken alligevel til sin 
+ret . 
+Han kom ti ! Tanten i foulin , blev godt modtaget 
+og til sin overraskelse — da også hun nedstammede 
+fra organister , traf han et forstemt klaver i hendes 
+stadsestue , og noder , værdifulde noder i hendes bogskab . 
+Frederik 
+vandt straks sin tantes yndest , og da hun 
+beundrede sin Neveus smukke kompositioner lod hun ham 
+dele tiden mellem agerdyrkning og musik . 
+Frederiks hverv blev af have tilsyn med folkene , 
+føre regnskab og sælge produkterne , resten af tiden , 
+mindsk 2 — 3 timer daglig , kunne han hellige musikken . 
+Nogle 
+år hengik på denne måde , og Frederik 
+
+sendte sin fader det ene musikstykke efter det andet 
+som han komponerede i sin fritid . 
+Blandt disse var en særdeles smuk nokturne , et 
+natsfykke som faderen ikke kunne nægte sit bifald , men 
+som han dog sagde mere lignede et oratorium eller en 
+gravsang end det det skulle være , derimod vandt morgenhymnen 
+hans faderlige begejstring , det er virkelig 
+beåndet , ytrede han , og man tror af høre englene 
+modtage en befriet sjæl med psalmesang . 
+Dette stykke afgjorte Frederiks skæbne . 
+Ejeren af slottet hr . Berthauld blev så henrykt 
+over af høre det , af han , forlangte af Frederik straks 
+måtte vende tilbage til sin fødeby , hvor han skulle 
+studere musikken videre , hjælpe sin fader og derpå rejse 
+til Paris for af blive en enropæisk berømthed . 
+Ikke om de så bød ham deres eneste datter , 
+ville jeg tillade det , sagde den gnavne gamle , han 
+skal være agerdyrker . 
+Godt lad ham være agerdyrker , men derfor kan han 
+gerne være komponist . 
+Vi få at se , vi få at se , bemærkede den gamle . 
+Hvad min datter angår , har hun allerede tilstået 
+mig sin kjerlighed , og jeg har lovet mit samtykke , 
+skønt hun ikke ved om Frederik gjengjelder hendes følelser . 
+Hr . 
+Berthauld ! jeg tror han bliver forrykt af 
+glæde og taknemlighed . 
+
+stop lidt , jeg sætter to betingelser , han skal først 
+ti ! Paris og vinde et navn og derpå . 
+Derpå ? 
+Skal han ved wgteskabet antage rait navn og hedde 
+des alleux — Berthauld . 
+Er det nødvendigt . 
+Ja , slottet Berthauld med skov og jorder kan 
+kun arves på den betingelse . 
+Godt min herre , de skal få deres villie . 
+Hvad vil det sige , vil de tvinge- Frederik ? 
+Drengen lystrer sin fader , det er han så vandt til . 
+Snik , snak , her er ikke spørgsmål om at lystre , 
+det kommer kun an på om han og Marianna sværge 
+til samme fane . Lad mig nu styrs sagen — skriv 
+at han skal komme til plaurak , lad ham da komme op 
+til os , lad ham tale med Marianna og mig — resten 
+følger af sig selv . 
+Han skal dog lystre mig , brummede organisten da 
+han vendte hjem . 
+Jeg befaler ham at komme hjem , befaler ham at 
+forelske sig i mademoiselle Berthauld , blive berømt og 
+så videre , er jeg ikke hans fader ? Drengen skal lystre . 
+Så urimeligt det lød skete det dog . 
+Frederik lystrede i virkeligheden . 
+Han bar sig ad ligesom Cæsar han kom , han så 
+og vandt både slottet Berthauld og dets smukke englegode 
+herskerinde . 
+
+kun i et punkt ville han ikke adlyde hurtig nok 
+— det var i at rejse tit Paris . 
+Han hængte ved pianoet og ved sin elskede Marianna , 
+så at han sket ikke kunne rive sig los fra sin 
+fødeegn . 
+Endelig måtte han dog give efter og rejse til Paris . 
+Dog skæbnen er lunefuld ; ligesåmange tårer 
+som Marianna fældede ved Frederiks rejse til Paris , 
+fuldt så mange tårer , og langt bittrere måtte hun 
+fælde efter hans afrejse , thi han havde ikke været et 
+år borte , førend han faldt i operasangerin ernes 
+snarer . 
+Hans talent lød til at blive anerkendt og blive 
+en guldgrube . 
+En opperette skaffede ham et navn og straks kastede 
+to af de mest feterede sangerinder sig over ham , af 
+hvilke mademoiselle clorinde , hvis årsindtægter overstege 
+60 , 000 Franks foruden foræringer , gik af^ med 
+sejren . 
+Han glemte Marianna , plaurak , -berihauld , ja selv 
+musikken og sank ned til at være en feteret sangerindes 
+begunstigede elsker . 
+Verden , berømmelsen og musikken stod alt i hans 
+l3de år i begreb med at tage afsked med den unge 
+talentfulde mand . — 
+da svor Marianna i sit hjerte at opoffre alt for 
+at frelse ham . 
+
+hun opsøgte ham i Paris , hun knælede for ham , 
+hun vandt ham og skjulte ham for den farligste forfølgelse . 
+Det 
+lykkedes hende at frelse sit hjertes afgud , og 
+efter kort tids forløb førte hun sin mand og elsker 
+i triumf til plaurak og Berthauld , hvor de holdt 
+bryllup . 
+En søn , som de kaldte Maurice , var frugten af 
+dette ægteskab . 
+Det er hans historie vi ville fortælle . 
+
+tredie kapitel . 
+Det størmende liv som den unge komponist med 
+yderste hensynsløshed så længe havde ført , beredte 
+ham , hvad der var så naturligt , en tidlig grav . 
+Man kan ikke altid uskadt gå igennem flammerne . 
+En længere dvæle » deri brænder sommerfuglens 
+vinger , og den ømmeste pleje , det roligste og lykkeligste 
+liv , kan som oftest ikke erstatte eller oprejse det 
+fond af livskræfter , som et vildt ungdomsraseri har 
+nedbrudt . 
+Forgæves udfoldede slottet Berthauld , sine henrivende 
+og sunde omgivelser , for den mishandlede kunstner , 
+forgæves ødslede Marianna sine uudtømmelige 
+skatte af ømhed , kjerlighed og pleje på den elskede 
+ven . 
+Alt hvad hun kunne opnå var af hendes mand , 
+hendes ideal , døde ung og savnet , med et saligt smil 
+på læberne j hendes arme , trykkende hende og deres 
+eneste søn velsignende til sit bryst . 
+Den tid og de kræfter han i de » sidste del af 
+sin livsvandrtng havde tilbage , anvendte han til af 
+pålægge sine tre faderlige venner doktør michvn , 
+
+kaptajn treffern og abbed hercoet , af være enkens 
+og den fadcrløses støtte og stadige rådgivere , hvilket 
+de så meget villigere lovede , som de alle tre vare 
+formuende , doktoren endogså rig . og alle i lang tid 
+havde betragtet slottet Berthauld som deres hjem og 
+dets beboere som deres eneste familie . 
+Den alderstegne doktør havde endog kort før frevriks 
+død , ved en betydelig udbetaling til nogle berthauldske 
+langt ude beslægtede , frikøbt det unge par for en 
+kostbar proces , der truede med af flille det ved slottet 
+og det smule gods , der endnu var tilbage som rester 
+af forsvunden herlighed . 
+Frederik og Marianna ville med glæde give deres faderlige 
+ven medeiendomsrct i slottet , men dertil var 
+han ikke at bevæge . 
+Alt hvad han kunne og ville modtage var en beboelse 
+i slottet , for sig og eventuelt for hans datter , 
+som han der ville skænke et venligt asyl , til erstatning 
+for et højst ulykkeligt wgteskab hun mod faderens 
+villie havde indgået . 
+Datteren kom dog aldrig til at modtage eller benytte 
+dette fredelige tilflugssted . 
+Hun døde 8 år senere angrende og dybt begrædt 
+i sin bøddels nærhed . 
+Mod en rundelig sum afkjøbte doktoren svigersønnen 
+ret til at begrave den kære afsjælede og til 
+på sin bekostning at opdrage det spæde barnebarn 
+Armanda , moderens udtrykte billede , hvilket han førte 
+
+i stolt og lykkelig triumf med sig til slottet Berthauld . 
+Viste 
+doktor Michon sig som en trofast ven og fader , 
+både mod enken Marianna og hendes søn 
+Maurice , så søgte Marianna på den anden side efter 
+bedste evne at erstatte den lille Armands savnet 
+af en moder . 
+Skjøndt der var 10 Års forskel i de to børns 
+alder , betragtedes Maurice og Armanda , ganske som 
+' om de vare søskende . 
+Da drengen var tolv år og Armanda kun lidt 
+over to bar , stammede hun første gang navnet Broder 
+til stor fryd for de fem borne opdragere ; Marianna , 
+hendes moder , doktoren , kaptajnen og abbeden . 
+Med hensyn til Maurices opdragelse beiprgede 
+Michon hovedparten , undervisningen , dog med undtagelse 
+af religion og musik som abbeden lærte ham . 
+Kaptainen anvendte den korteste af Maurices tid , men 
+den nyttigste for hans sundhed og kræfter . 
+Han var adelsmand , og søn af en sidelinie af 
+den berømte slægt Montmorency , underviste drengen 
+i alle ridderlige øvelser , han lærte ham at ride , fægte , 
+skyde , gå på i agt , end videre lærte han ham at 
+dandse , brydes og underviste ham endog i heftedehandlingskunsten . 
+Ja 
+hvad mere var , han lærte sin unge lærvillige 
+elev , at gaslog bevæge sig med anstand , at holde 
+hændnnesfugcnert , at indlede og vedligeholde en conversation , 
+
+at gøre lette , behagelige , ikke for stærke 
+komplimenter , at forlade et værelse med anstand , kort 
+alle disse tusinde småting , der vidne om god opdragelse 
+og orientering i selskabslivet , men hvis kejtede 
+anvendelser gsør at man så ofte bliver kritiseret 
+og udleet , medens delanvendelsen gjpr et behageligt 
+og vindende indtryk . 
+Ved aske disse instruktioner var han i begyndelse » 
+Askene med sin unge elev . Senere lod han såvel 
+moderen som bedstemoderen , Armands , ja selv doktoren 
+og den værdige abbed være objekt , og den elegante 
+mester gned sig fornøjet i hænderne når han 
+så Maurice med medfødt delikatesse variere med de 
+forskellige personer . 
+Den eneste af de tilstædeværende der frembød nogen 
+egentlig vanskelighed , var søster Armand « , thi da 
+hun , skønt ganske barn , var den eneste der kunne repræssentere 
+en ung dame , så gav dette naturligvis 
+anledning til pudsige scener , l hvilke barnet snart 
+var vred , snart var vild og lystig , hvilket let kunne 
+konfundere Maurice og bringe ham fra koncepterne . 
+Dog klarede han sig i timerne til hans lærers tilfredshed . 
+Maurices 
+moder var meget , tilfreds med sønnens 
+naturlige anlæg og gode fremskridt i alle sine fag , 
+men hun dadlede dog underhånden den gode kaptajn 
+og bad ham om endelig ikke af gøre en skuespiller 
+ud af hendes kære dreng . 
+
+vær de uden frygt , kære frue , svarede han , det 
+går med instruktioner som med gramatikken , væd 
+anvendelsen bliver kun det nødvendigste og naturligste 
+deraf tilbage . Man vil ikke kunne se noget af 
+det lærte , men man vil med en vis tilfredshed indrømme , 
+af anvendelsen er rigtig og naturlig , ja så 
+naturlig af man finder det ikke kan være anderledes . 
+
+fjerde kapitel . 
+Når vi have sagt af kaptajn trefléans undervisning 
+var Maurices kæreste og vigtigste for hans velvære . 
+Kræfter og sundhed , så må det ingenlunde 
+sorståcs som om han tilsidesatte , de fag i hvilke døktoren 
+og abbeden underviste ham . 
+De vare begge særdeles t lfredse med den lette 
+måde hvorpå Maurice lærte og tilegnede sig de 
+for unge mennesker ellers så vanskelige sager . 
+Latin , græsk , historie , ja selv mattematik faldt 
+let for den unge elev , der hvad letnemme og hukommelse 
+angik , kunne kaldes en lykkens yndling . 
+Doktor Michon sagde til moderen , at Maurice var 
+et kraftgeni og at han mindst ville blive professor i 
+sorbonne , medens kaptajnen forsikrede at musikken 
+ville finde en af sine genialcste drrkere i ham , navnlig 
+var han henrykt over de dejlige , inderlige aften og 
+morgrnhymner som Maurice ved sin faders instrument 
+komponerede i sine fritimer . 
+Hele familien sang dem til ord som abbeden tilføjede , 
+og ingen lunde nægte at melodierne vidnede 
+om en hør grad af begavelse . 
+
+den gamle tro ven rystede imidlertid på hovedet . 
+Han havre erfaret og s et alt for meget i verden til at 
+han ilke skulle vide at så mange fnldkommenheder 
+forenede hos et og samme menneskebarn — også aldeles 
+naturligt måtte have en st ag side , en achilleshæl , 
+der måske endog kunne opveje og filintetgjøre 
+alle hans opdragelses og undervisnings gode sider . 
+Sit løste tro , som han havde givet sin fortidlig 
+bortdsde ven , at være hans søn Maurice en kjerlig 
+ven og trofast rådgiver , iagttog han ham i stilhed , 
+men kunne i lang tid ikke finde noget svagt punkt 
+hos det unge 17 årige menneske . 
+Endelig fandt han det , aldeles ved en hændelse , 
+og blev så altereret at han formelig i lang tid tabte 
+madlyst og tilfredshed derover . 
+Man kunne sikkert ikke beskylde doktor Michon , der 
+lige siden sin faders død havde været en rig mand , 
+før jntereseerthed , men dog havde han længe næret det 
+ønske at hans datters barn Armand « engang i tiden 
+skulle blive Maurices brud . , 
+børnene opdroges vel , uagttet de ikke vare beslægtede 
+som søskende , og Armand « elskede både Fru Berthauld 
+som en datter og viste Maurice al en søsters 
+fortrolighed og hengivenhed , derimod syntes Maurice 
+tid efter anden at næere en slags ligegyldighed eller 
+antipatti imod Armand « , som hans moders milde 
+bebrejdelser ikke kunne afændre . 
+Det var så meget mærkeligere som Maurice for et 
+
+år siden da han var 16 og armande 6 år gammel , 
+havde vist hende al en Grovers ligefremhed oz kjerlighed . 
+Og 
+nu da barnet hængte med liv og sjæl ved 
+ham , jagede han hende fra sig . med kolde ord og blev 
+formeliz fortrydelig når barnet kaldte Fru brrthauld 
+for møder . 
+Doktoren pinte sig selv for at udfinde grunden og 
+endelig fandt han den . 
+Grunden var et slags barnagtig sløvhed , som 
+Maurice i den sidste tid havde vist fremspirende eksempler 
+på . 
+Maurice havde nemlig engang i spøg kaldet Armanda 
+sin lille kone , sin opvoxeude borzfrue . 
+Treflean , som hørte det , bemærkede tankeløst , at det 
+var et lige så smukt som klogt valg . 
+Dg Maurice ville forstå meningen af det nttrede ' 
+bankede han kaptajnen flittig på tænderne , og fik da 
+ud , at det netop var doktorens hendes bedstefaders 
+ivrigste ønske , at Maurice ikke ejede noget andet end 
+det forgældede slot , at Armanda var eneste arving 
+ikke blot til doktor Mich ms , men også til en grand 
+tantes rigdomme , og at bedstefaderen måtte når 
+tiden kom , sikre sin sjæls nndlinz en støtte og 
+livsledsager for at ikke Armanda ligesom hendes stakkels 
+moder stalde falde i hendes afskyelige faders 
+« lykkebringende hænder . 
+Fra det øiebsik han fik dette at vide , var Maurice 
+
+som forandret ked et trylleslag , han ville ikke være 
+en eventyrer og søge at vinde et barns hjerte og 
+formue , 
+han ville ved egne kræfter og talent vinde sig en 
+plads i verden , han ville være stor , selvstændig , overlegen , 
+og så gifte sig med hvem han lystede ; ja spekulerede 
+man på hans håne , skulle han vise af man 
+havde gjort fejl regning . 
+Denne barnlige stolthed , man kunne vel kalde det 
+egensindighed , beredte omsider Maurice en lang smertelig 
+kamp og hans oprigtige venner megen Kummer . 
+Vl ville se det nærmere i det følgende . 
+
+femte kapitel . 
+Med smerte så Fru des alleux , doktoren og 
+abbeden den 22 årige ynglings stedse stigende tilbøjelighed 
+for musikken ; de ville gøre ham til læge , 
+for af han på denne måde kunne nyde godt af bedstefaderens , 
+doktor Michons berømmelse , der milevidt 
+udstrakte sig i provindsen . 
+Kan de være frag nok til af lade Maurice vugge 
+sig i den tanke , af han er tonekunster ? spnrgte 
+doktoren . 
+Men hvis han har talent ? svarede Fru Berthauld . 
+Hvortil førte talentet hans fader ? indvendte Fru 
+des alleux . 
+' og hvilke beviser har de forresten for , af dette talent 
+eksisterer ? vedblev hr Michon . Tror de , af han 
+er musikker fordi han har komponeret nogle ganske nette 
+småhymner ; da jeg var barn ville jeg være militair , 
+hvilket dog ikke forhindrer af jeg er bleven bekendt 
+som læge . Alle disse såkaldte kaldelser er 
+kun luftkasteller . Hvis de kun alvorligt vil at Maurice 
+skal være læge , vil han blive let , og når han er 
+30 år vil han takke dem . 
+
+men , blandede hr . Tresi6an sig i samtalen , hvorfor 
+gøre ham imod ? Tilbøjeligheden er stærkere end 
+alle forhindringer ; Maurice er kunstner , og vil vedblive 
+at være det trods al modstand . Hvormeget de 
+end vil gøre ham til advokat eller læge , vil han dog 
+en skøn dag gøre oprør det er knuden . Min tro i 
+man vanærer ikke sin familie fordi man er kunstner ; 
+hans fader var jo selv en berømt notabilitet . På 
+wresord , jeg forstår dem ikke , og især dem hr . 
+Abbed . Er musikken ikke en hellig kunst ? Tilkommer 
+det forresten dem at bekjæmpc hans kaldelse ? 
+Det er måske guds fingerpeg ? De påsfåe at præsterne 
+føle sig kaldede , men vil ikke indrømme at dette 
+også kan være tilfældet med kunstnerne ! 
+Til alle disse indvendinger rystede doktoren på 
+hovedet og gentog uafladelig : 
+børnene blive hvad vi ville . 
+Han frygtede Paris og opholdet der . 
+Hans eneste søn var bl ven dræbt på en barrikade 
+og erindringen om ham og hans ulykkelige datter 
+forlod ham aldrig . 
+Slige samtaler indgød Fru Berthauld stor tvivl ; 
+thi moder af hjertet , havde hun ikke styrke nok til 
+at være fader ved villie » ; når hun imellem forsøgte 
+at antage en alvorlig mine , var hendes rynken med 
+øjenbrynene ikke alvorligt , man følte at smilet skjulte 
+sig bagbed , og læberne åndede kun kærlighed . 
+Endelig vandt hr . Tresisan en dag Sejer , ved ak 
+
+fremkomme med en provisorisk forholdsregel , den dygtigste 
+og ufejlbarligste taktik . 
+Maurice er nu i den alder , sagde han , at opholdet 
+i plaurak kan blive farligt for ham , det må jeg 
+give dem hr . Doktor og ligeledes dem hr . Abbed af 
+betænke , det er derfor på tide at han skilles fra rs . 
+Udmærket raisonneret , afbrød doktoren ham ; det er 
+ikke værd at en knægt , der er opdraget af præsten , 
+bringer forstyrrelse i hjorden , hvad der fornsfen ville 
+være komisk . Han ved nu nok til at tage sin eksamen . 
+Lad os sende ham til rcnncs og derfra til pakis for 
+at fuldkommengiøre sine lægevidenskabelige studier . 
+Nej , lad os straks sende ham til Paris , indvendte hr . 
+Tnflsan , men ikke for at studere medicinen . Lad os 
+ikke være for halsstarrige i at ville modsætte os hans 
+ønsker , på den måde ville vi ingenvcgne komme 
+med ham , det er jeg vis på . Vi ville altså forsøge 
+kunsten og hvis han ikke har talent , så er det altid 
+tidsnok af kaste sig over en liberal og honet beskæftigelse 
+som hr . Doktoren og hr . Abbeden sige . 
+Det vil sige , udbrød hine , af hvis Maurice er el 
+fæ , vil de gøre ham til læge . Mange tak ! 
+Eller til præst , tilføjede abbeden beskedent . 
+Det er en udvej , vedblev hr . Trcfløan , som man 
+ikke ville have med en læge eller præst , af . dem ville 
+man vanskelig kunne skabe en kunstner . 
+Disse skarpe ord endte striden . 
+
+man blev enig em af Maurice skulle til Paris . 
+A-rejstn blev fastsat til de sidste dage i efteråret . 
+Den bitre afskedsdag oprandt . 
+Alt var i orden til afrejsen . 
+Moderen trak sønnen afsides , tog en pung , hun 
+selv havde broderet , cp af lommen , og rakte ham den 
+med de ord : 
+du vil finde halvtredsindstyve louisdorer i denne 
+pung ; jeg siger ikke af det er hele vor formue , men 
+sandt af sige er der ikke meget tilbage . Jeg kunne 
+have sendt dig dem i flere gange , men jeg har tillid 
+til dig ; tag dem og arbejd fremad , og tænk frem for 
+alt på os . 
+Jeg vil ikke længere rejse . Tag dine penge igen , 
+jeg bliver , jeg føler nu ret , hvor lykkelig man er i sit 
+hjem . 
+Mod , Maurice , din moder vil ikke stå imellem 
+dig og din fremtid . 
+Du ønsker altså virkelig at jeg ftal rejse , kiære 
+moder , sagde Maurice idet han ømt kyssede moderens 
+hånd . 
+Ja , min søn , det er mit inderlige ønske . 
+Man fulgte den bortdragende et stykke på vejen , 
+endelig skiltes man , og Maurice stod alene . 
+Få timer efter vær han i Paris . 
+I begyndelsen af sit ophold der , skrev han ofte 
+til sin moder ; hun vær hans fortrolige i glæde og 
+sorg , i frygt og håb . 
+
+såsnart han så lejlighed ville han tilbringe 
+nogle uger hjemme . 
+Han tilstod endog rent ud at han ofte grebes af 
+en stærk længsel , som han antog for hjemve . 
+Dog snart blev hans breve sparsommere , kortere og 
+til sidst næsten ligegyldige . 
+Doktoren der læste brevene , sagde intet ; men grunden 
+stod klar og tydelig for ham . 
+Moderen vær ikke længere alt for sønnen . 
+-- -- -- han elskedel 
+
+sjette kapitel . 
+Han elskede , og hans kærlighed lod ham glemme 
+alt : moderen , vennerne , arbejdet . 
+Med et ord , det var hans første kærlighed . 
+I de første år af opholdet i Paris var hans 
+eneste mål al skabe sig et navn ; men lidt efter lidt 
+blev hans hjerte underlig greben af længsler , dermed 
+hver dag blev mere og mere brændende og utålmødige , 
+de led ham hverken ro nat eller dag og til sidst 
+henfaldt han i en vedvarende døs , drømmende 
+om brændende , altopoffrende kærlighed . 
+Jeg må virkelig , sagde han en aften til sin ven 
+Aristides martet — en ung maler , hvis landskaber 
+efter lang tids forløb endelig viste sig i de aristokratiske 
+kunsthandleres vinduer i gaden lasitte — jeg 
+må virkelig forelske mig . 
+Bliv ved , min ven , bliv ved , udbrød martet , slå 
+kun løs på følsomhedens streng . Det blæser udenfor , 
+gaden rochechouard er øde , og dit værelse 
+hyggeligt , vedbliv dine variationer , du vil i mig 
+finde en opmærksom tilhører og sparer mig desuden 
+en komedicbillet . 
+
+du raillerer , vedblev Maurice , men jeg forsikrer , 
+at jeg tater meget alvorligt . Da vi af grunde der 
+ikke altid vare gastronomiske , hver dag kom hos chabanuas , 
+hvor man spiste så godt til 14 Sous , havde 
+jeg virkelig ikke tid til at tænke på kærlighed , 
+nu er jeg 24 år , jeg kunne hvis jeg havde lyst lade 
+mit portrait i en velvalgt stilling udstille hos mine 
+forlæggere ; fremtiden tilsmiler mig , jeg begynder at 
+blive kendt , bilder mig ind at have talent , jeg vil 
+elske . Imidlertid , indtil nu har jeg arbejdet som en 
+neger , jeg har levet en eremits liv , jeg har ikke undt 
+mig en eneste adspredelse ; det er nok , min ven ! mere 
+end nok ! nu vil jeg elske og elskes . 
+Elsk min kære , det er sket ikke så vanskeligt . 
+Lorctter , modeller ? Nej , min bedste martet , disse 
+bekendtskaber der gøres på et bal og som ende , 
+du ved selv bedst hvorledes , indgyde mig foragt og 
+afsky . 
+Det er allså en fornem dames kærlighed , du 
+påkalder , en anstændig kvindes kærlighed ; jeg kender 
+denne mani ; men , min stakkels Maurice , historien 
+er altid den samme , hun vil engang , ligesom de 
+ankre , når du omfavner hende , sige : 
+tag dig i agt min ven , du krøller min kjole . 
+Måske ! Men som du siger , det jeg ønsker er , en 
+anstændig kvinde ; det kan forekomme dig meget naragt 
+igt , meget naivt , nun jeg søger en knude , jeg kan 
+være stolt af , ler lader mig vokse i mine egne øjne ; 
+
+en smuk , ung kvinde omgiven af beundrere , tiltalende 
+alle sandi-r , der stiger ned af sin trone i al sin luksus 
+og glans , for at skænke mig sin kærlighed — 
+jeg vil en kvinde , der deler mine triumfer som kunstner , 
+som jeg kan meddele mine tanker , der skal være 
+min støtte , min inspiration , min løn . Der er min 
+drøm , min mani om du vil . Med få ord : jeg 
+vil kende den sande , altopoffrende kærlighed , jeg vil føle 
+at jeg lever , jeg vil lide , nyde , drukne mig i lidenskaben . 
+Nå , 
+er det stikordet . Altså du attråer en lidenskab , 
+en forgudelse ; kærligheden det er livet , ikke 
+sandt ? Nej , tro du kun mig , det er fraser . Hvad 
+du der fortæller mig , har jeg læst i George sands , 
+balzacs og Eugene snes værker ; fordi de i en beundringsværdig 
+stil have afmalet lidenskaben , tror 
+alle , selv den største vanskabning , sig kaldet til en 
+sådan . Undtagelserne er blevne en regel ; man har 
+v ' klel lære disse nydelser , disse følelser at kende , disse 
+smerter , der i romanerne , bevægede i følelsens toppunkt 
+og fik læserne til at gyse . Og ved du hvad 
+det har sørt til ? 
+Nu . sig mig det . 
+Det har ført til at denne romantiske skole , som 
+den kaldes har afføoet en generation af unge mænd 
+og kvinder , som sætte al deres tilværelse i følelsen 
+og lidenskaben . 
+Hvad ulykke er vel deri ? 
+
+større end du tror . De have gjort en religion 
+et slags kultus ud deraf , som udelukkende skulle udgjore 
+deres livslykke og opgave . 
+Men jeg indser ikke noget farligt deri . 
+Så seer du heller ikke noger farligt i den indiske 
+gudsdyrkelse , hvor fanatikerne til sidst kaste sig under 
+gudindens triumf-vogn for at knuses af hendes 
+bognhjui . 
+Øh , så fanatisk behøver man jo ikke at være . 
+Al afgudsdvrkelse ender som fanatisme . 
+Du kalder altså kjerlighed fanatisme ? 
+Hør mig Maurice , medens det endnu er tid — 
+den rene , sande kjærlidhed er så langtfra fanatisme 
+som ren hellig gudsdyrkelse er det , den er altså fanatismens 
+antipode , men sætter du - lidenskab på 
+kærlighedens tronstol , da er den dræbende , den demoraliserer 
+uden at være andet end øjeblikkets flygtige 
+tilfredsstillelse , og når ungdom , friskhed , håb og 
+enttusiasme er bortdunstet — lader det sine tåbelige 
+dyrkere tilbage i tomhed . 
+Du taler som en præst — eller rettere du maler 
+gråt i gråt . 
+Jeg holder af d g Maurice , du er min ven , og 
+jeg taler som en skibbrudden der engang som ved et 
+vidunder flap ud af malstrømmen . 
+Du har altså også elsket — oh , martet meddel 
+mig dognei , 
+ikke nu , senere måske , såret er gammelt , 
+
+men ikke lægt endnu , skønt graven dækker hvad jeg 
+elskede — lad mig kun sige dig , at jeg var grænseløs 
+ulykkelig , lad mig sige dig , at jeg kun vanskeligt 
+blev et menneske , en kunstner , eft^r denne dyst . 
+Stakkels ven . 
+Marte ! grundede et øjeblik , sukkede , rev sig derpå 
+ligesom ved en overordentlig anstrengelse løs fra sin 
+grublen , og sagde derpå med blød stemme : 
+Maurice , du er hidtil undgået dette slags sår , 
+det er derved lykkedes dig uhindret og uhæmmet at 
+skabe dig et navn , som allerede begynder at hædres 
+og anerkjændes , du kan bejle til krandsen med de 
+bedste , nden at behøve misundelsen eller intrigant 
+malice til hjælpere . Vil du nu i stedet for at gå 
+fremad styrte dig med lukkede øjne i afgrunden ? 
+Troer du at du vil blive større komponist , en mere 
+udviklet kunstner og musikker når du har lært de 
+lidelser at kende , hvis kilde du nu vil ile hen til . 
+Ja , det tror jeg fuldt og fast . 
+Du bedrager dig selv ; det du hidtil har komponeret 
+kommer fra hjertet og går til hjertet . 
+, du smigrer for at blive mere overbevisende . 
+Aldeles ikke , lad mig blot tale ud ; efter bitre 
+skuffelser vil du kun producere sket disponerede værker , 
+uklare som dit eget mishandlede hjerte . 
+Det er et indfald af dig . 
+Du vil da ikke producere efter inspiration , men af 
+lyst ti ! at hævne dig , og hæve dig op over dem der 
+
+se ned på dig . Vil det ikke blive tilfældet min 
+den ? 
+Når jeg elsker og gjenelskes ? 
+Netop da vil du aldeles ikke præstere noget — thi 
+så har du andet at tænke på . 
+Hvad er meningen ? 
+For at være kunstner må man være fri som fug « 
+Len i luften . 
+Man skulle sandelig ikke tro , at du nogensinde 
+har elsket , thi dine landskaber rives jo bort som 
+varmt bred . 
+I den gode guds navn , driv ikke spøg med en 
+så alvorlig genstand . 
+Jeg spøger aldeles ikke , jeg er hverken en Joseph 
+eller en ungmø , men jeg ved ligefuldt , at jeg endnu 
+er sti som fuglen i luften , og dog er jeg ikke lykkelig . 
+Nej , langtfra . Tomheden som du talte om føler jeg 
+allerede . 
+Du ? 
+Netop jeg ! Når jeg om aftenen vender hjem og 
+vil sætte mig til arbejde , er det forgæves , jeg kan 
+ikke frembringe noget . Mine anstrengelser er unyttige , 
+thi mine drømme om kærlighed gør alt andet umuligt . 
+Te opsylde mit hoved , brænde i mine årer og 
+fortærer mig med ukendt længsel , men forstå mig ret 
+det er ikke bekendtskaber jeg vil søge — det er kærlighed . 
+Hvor 
+vil du søge den ? Har du i sinde at forelske 
+
+dig i en dame på 34 år ? Har hun en mand , 
+som er meget skinsyg , en hel flok uopdragne børn , 
+ikke at tale om ekvipage og kniplinger . Skal hun 
+komme tilsløret til dig eller skal du komme til hende 
+ad løntrappen ført af en fortrolig kammerjomfru , der 
+kun forlanger et par Kys i drikkepenge . 
+Nu er det dig der spøger — 
+sig hellere . at jeg er bleven smittet af din bitterhed 
+fra før af . Jeg er ikke snerpet , . og har altid flyet 
+pedanteri , men jeg siger dig rent ud at der er noget 
+oprørende i den slags kærlighed , hvor familielykken , 
+delikatessen og det bedre jeg er indsatsen , ieg ' 
+ville foretrække , af se dig forelsket i en grisctte . 
+Mange tak , din smag gør dig wre , men jeg 
+deler den ikke . Du vil altså være min fort . ver når 
+jeg fører en griseste til altret . 
+Det lover jeg ikke , og sådan var det heller ikke 
+ment men for Pokker , d-r er da unge piger i verden 
+ved jeg , — som besidde ungdom , skønhed , og 
+— hvad en kunstner ikke kan undvære , en smule formue 
+— — 
+formue ? 
+Ja , du elsker jo luksus , jeg kender dig — nå , 
+jeg-vil tage skæbnen som den falder . Ethvert menneske 
+er jo skabt for af behage tø øvinker . 
+Hvorfor ikke et halvt dusin ? 
+
+to , for ramme alvor , nemlig moderen , Benin . 
+Den fra barndommen af — og elskerinden . 
+Indrømmet . 
+Såsnart vi geråde i den sidstes hænder glemme 
+vi den første . 
+Stop lidt du dømmer for raskt . 
+Du bedrøver mig Maurice , glem ikke af jeg som 
+siger dig det , både har haft en moder og en elskerinde . 
+Jeg 
+sorlatiger ikke af være bedre end du er . 
+Ak , Maurice , få ville jeg ikke holde nær så meget 
+af dig , som jeg nu gør , du ved ikke hvorledes 
+jeg har været og hvad jeg har lidt — dog , det er ikke 
+øm mig , men øm dig , vi skulle tale . Den første 
+kærlighed har en gennemgribende indskydelse på os , 
+og god eller ond , som kvindens karakfen er bliver i 
+almindelighed vort Lio . 
+Du er fatalist , kære ven ? 
+Ja i den retning , thi elskerinden har desværre en 
+så stor magt over det kvindesvage mandshjerte at hun 
+i 12 uger udvisker hvad en moder har indprentet i 
+mange , mange år . 
+Som oftest bytter hun med os og tilegner sig det 
+smule gode vi besidde , medens hun til gjengjeld giver 
+os sine svagheder i bytte . 
+Det kan ikke være alle , M ' rt-l ? 
+Med enhver elskerinde , må det v re således , thi 
+hun besidder jo ikke som hustruen fælleseiendomsrctten 
+
+over mandens værdier , moralske og verdslige , hvorfor 
+ffulde hun da ikke medens hun besidder herredømmet 
+tilegne sig det beske ? 
+Og så philantroy ? 
+Og så — når der sket ikke er mere at tage af 
+-- - så keder hun sig , så blive vi hende til byrde 
+— så ta^er hun en øm og rørende afsked med det 
+kære legetsi der så længe har været hendes lykke og 
+eneste tidsfordriv , så vender hun tankerne andensteds 
+og forsøger sin lykke andensteds — ? elv om hun ved 
+af hun omsider vil fortryde det . 
+Er det din historie martet ? 
+Det er den brændende , blændende og uægte kærligheds 
+historie . 
+Oh — spøgelser . 
+Pariserspøgelser om du vil . Har du formue forlanger 
+hun når kærligheden har kulmineret af du 
+skal ægte hende . 
+Men når hun nu er rig ? 
+Så er hun for forfængelig til af gifte sig med 
+dig . 
+Hvorfor i himlens navn ? 
+Fordi kærligheden er i aftagende , . fordi rusen er 
+udsovet og fordi hun ikke vil af den elsker som man 
+har hvisket om i krogene , skal være hendes herre og 
+gemal . Hun har ikke noget imod af være skyldig , 
+men al proklamere det klart og lydeligt for verden — 
+nej , det har hun trods sin rigdom ikke råd til . 
+
+og en kvinde som den du beskriver , mener , du 
+skulle i virkeligheden efterlade sin tilbeder savn og 
+sår ? 
+Ja hvad ellers ? 
+Du får mig til af le . 
+Det er fordi du ikke tror mig før det er for sent 
+for dit vedkommende . Elskerne er altid således . 
+Videre ; 
+resten er ganske ligefrem , han drukner sin smerte 
+i floden , men du er ikke nærved vandst endnu , der « 
+For advarer jeg dig . 
+Er det al ! . 
+Tag let ikke alt for let nu , og ikke alt for stærkt sidenester . 
+Du er ikke syg endnu , men du ønsker at være 
+drt , du ønsker at lide den farligste af alle febre , og 
+det er dog for meget . 
+Det du har sagt er måske aldeles sandt , og jeg 
+tilstår , det kan dog ikke holde mig tilbage ; jeg må 
+elske og være gjenelskst . 
+Elsk da , når det ikke kan være andet , men når 
+hun har ret til at tale med dig når du er beruset 
+— lad mig , din ven så have ret til at tale 
+når du er ædru , 
+det lover jeg . 
+Er din kærlighed fæstet til en gift kone , vil hun 
+begynde med at beklage sig over at manden og børnene 
+kede hende . 
+Og ender med at prise sig lykkelig . 
+
+ak nej , — efter et Års forløb — måske to , ender 
+hun med at sige til sig selv — også han keder 
+mig , vi må skilles . 
+Denne udgang er dog ikke absolut . 
+Enten leder den til at hun ønsker manden i den 
+sorte jord , og det ville være en forbrydelse . Derpå 
+tager elskerer ven krænkedes , den forladtes parti — 
+begræder sine skuffelser , sine spildte forhåbninger , sit 
+forseilede liv . Jeg kender dig søm mig selv . For 
+verden sætter du et smilende ansigt op , selv måske 
+for mig , men du omgås dog i eenrum med den 
+stadige tanke af du vil straffe hende ved af gøre en 
+ende på dig selv . 
+Åh , de bedragne elskere , blive ikke alle selvmordere . 
+Jeg 
+lever jo — så der gives undtagelser . 
+Og jeg lover dig af være en as undtagelserne hvis 
+du vil gøre mig en tjeneste . 
+Hvilken m > n ven , befal . 
+Du kender donezac ? 
+For Pokker , næst dig er han min bedste ven . 
+Du må præsentere mig for ham . 
+Ejerne , men i hvad hensigt . 
+For af han atter kan præsentere mig andensteds . 
+Du er god Maurice — han kender rigtignok alverden , 
+ligefra englene på femte sal , til djævlene 
+på første . Han er søm hjemme i Breda kvarteret , 
+
+i faubaurg st . Germain , i mousfetard og i chause 
+d ' antin . 
+Jeg ved det , han vil på din anbefaling , præsentere 
+mig i en herskabelig salon . 
+Det kan han , han begynder i den italienske opera 
+og ender ved hallen , næst i 3 — 4 kasser , ses han 
+hver dag i 3 — 4 saloner . 
+Kom med hen i en af hans kaffecr , præsenter 
+mig for ham — derpå fører jeg ham hjem , piner 
+ham med mine kompositioner , og skipper ham ikke førend 
+ban præsenterer mig i den salon jeg ønsker . 
+Du er meget sindrig i af sinde midlerne til dit 
+ønskes opfyldelse , men jeg vil kun række hånd dertil , 
+når du lover — mig — ved din faders Aske , 
+af du siger mig dit hjertes tanker — når du er 
+skuffet , bedraget og forladt . 
+Det lover jeg . 
+Godt , jeg stoler derpå , og er derfør mere rolig . 
+Har du endelig lyst til af lide skibbrud , så har jeg 
+nu ret til af komme med storbåden . I morgen gå 
+vi til donszac . 
+
+syvende kapitel . 
+Den følgende dag blev Maurice forestillet for hr . 
+Donszac . 
+Han fulgte med stor fornøjelse hjem med ten unge 
+talentfulde komponist , hvis almeenyndede musikstykker 
+han allerede længe havde kendt . 
+En deæl små foredrag bragte ham til udbrud af 
+beundring , og en hrlvfærdig opera , der virkelig havde 
+geniets præg , bragte ham til henrykkelse , så af han 
+straks tilbød at introducere den unge komponist og hans 
+værk , hos sin intime ven , direktøren for den store 
+opera . 
+Nej ikke endnu , kære hr . Dono ' zn , hvis de vil 
+være min protektor , så sæt mig først i stand til at 
+fuldføre mit arbejde med al den frihed , lethed og 
+elegance jeg formår . 
+Sig blot hvorledes ? 
+Det ee let sagt , men måske vanskeligt at udføre . 
+Tal blot . 
+Vi små provindsadelsmænd er sande barbarer , 
+ved de , et slags indianere uden kobberfarve — 
+men med en tatovering sam hovedstadens eliet 
+
+med jubel vil vedkende sig , sagde donezac smilende , 
+idet ban pegede på de nysskrevne noder . 
+Nuvel , det skal glæde mig om jeg kunne vinde indgår 
+g i salonerne , uden at skræmme damerne alt for 
+meget . 
+Oh , uskyldighed ; det te flygter er deres vigtigste 
+adkomst . 
+Hvordan ? 
+Pariserinderne er en medlidende race . I det øielik 
+dr får øje på en vild , hvad enten han er fra 
+plaural , Montpellier eller slottet jf , kaste de sig 
+med missionsiver over ham . De civilisere ham og 
+gøre ham til deres slave eller i det mindste til deres 
+cxpropricrede ejendom . 
+Pokker heller . 
+Som jeg siger kære ven , man vil spise dem levende , 
+og hr is man ikke ligefrem sl mes om dem , vil 
+man døg stille dem til en slags auktion , hvor den 
+dame , der byder den smukkeste ekoipage og de ffjønneste 
+diamanter går af med sejre » . 
+Diamanter og ekvipage . Tror de at skønheden 
+personlig skønhed og inde ikke hos mig vil have 
+fortrinnct ? der er døg intet der klæder damerne bedre . 
+Måske , men så har de en apparte smag . Skønhed 
+er i den store verden en ren biting , rigdom oganseelse 
+er del vigtigste . 
+Ah . 
+Jeg for min del foretrækker en gammel ugle af 
+
+en hertuginde for en skolefrøken med smægtende øjne 
+og thevanlssnak . 
+Virkelig . 
+De er naiv , er det ikke aldeles naturligt ? 
+Behag at forklare dem nærmere . 
+Hør nu ! med min rynkede hertuginde kommanderer 
+jeg verden — og får skønhederne i tilgift . 
+Jeg forstår endnu ikke — 
+med Theresia — eller Viktoria kan man jo rigtignog 
+drikke en dejlig melkekaffe ved barieren om søndag 
+eftermiddag men , man bliver så let trykket j 
+trængselen eller tilstænket af vognene på hjemvejen . 
+Man kan jo gøre en omvej . 
+Hvilken omvej vil de vel gøre for ikke at træffe 
+ekvipager når de trækker om med deres lille lam . 
+Nej tak , jeg foretrækker at sidde ved hertugindens side , 
+medens lammet går til fods og morer sig som 
+hun kan . 
+Ah , de revancherer dem . 
+Kommer de også med formodninger ? jeg svarer 
+dem da som jeg svarede min nådige forleden : dyrebare , 
+kan den der elsker hermelinct , tilfredsstilles ved 
+sæbelugtende pjalter ' ? Hun rakte mig hånden — 
+og lånte mig 2000 Franks . 
+Men dette er aldeles ilke min passion . 
+Baba . Kommer nok . Næst efter penge er pariserlivcl 
+det vigtigste . 
+Jeg forsikrer dem . 
+
+hvad vil de i de store saloner ? 
+Undskyld , men det er min hemmelighed . 
+Jeg respekterer den- ligemeget , jeg skal præsentere 
+dem hos hr . de karabeuf og hos baron de senon . 
+Kommer de hos Marquis de baudestil ? 
+Hvilket spørgsmål , endnu i asies talte vi om 
+dem , de er bedre kendt end de tror . Margarithe 
+spilede en af deres sonater og sagde at den var henrivende . 
+Hvem 
+er margeritt ? 
+Det er marquisen , vi er lidt beslægtede på mødrene 
+side . 
+Ah , så har de vel gjort pligtmæssig keur til 
+hende . 
+Nej , dertil er min tid for optaget . 
+Dun er dog smuk , har jeg hørtsmuk 
+og ren som en engel . 
+Nu — og de er uimodtagelig ? 
+Det just ikke . Hun elsker i ' ke sin mand , tvertimød . 
+Ah , måske en anden ? 
+Ja sig selv , men det så grundigt , at hun ikke anser 
+noget andet væsen hendes kærlighed værdig . 
+Hnn har ingen tilbedere ? 
+Jo , det mangler ikke , men de blive trætte af at 
+løbe panden mod en væg . 
+Når vil de præsentere mig ? 
+Iaften om de vil . 
+Nej , hellere i morgen eller senere . Tag disse opera 
+
+udkast med dem . Her er en romance og en cavatin ; 
+— som jeg ønskede måtte vinde marquisens bifald . 
+Godt , jeg tager dem med mig ; når vil de så 
+ud af deres sneglehus ? 
+Når marquisen siger : præsenter ham . 
+Vogt dem unge mand , ager ikke eudymivn , hun 
+er en streng Diana . 
+Dersom den længselfulde var kommen som han var 
+kaldet , var han ikke bleven straffet . 
+De har ret — apropos , er de fotograeret ? 
+Jeg en ubekendt ? 
+Snak , kom straks hen til nar ar eller brødrene . Meyer . 
+Hvortil ? 
+De må hænges ud i eftermiddag . 
+Oh , vist ikke . 
+Som jeg siger , hun skal forelske sig i dem , lad 
+mig sørge for overfuren . 
+Jeg er en skikkelig fyr , hr . Lonezac . 
+Desværre — men måske ret er godt for noget . 
+Kom så . 
+Nu ? 
+Ja , til fotografen . Undervejs skal jeg sætte dem 
+ind i huset le bandestels chronik . 
+Medens Maurice ilede ind i det andet værelse og 
+med feberhasf klædte sig om , gjorde donezac et slags 
+razzia imellem komponistens partiturer . 
+En bolero syntes han især godt om , han gennemløb 
+
+den ved pianoet og råbte ind igjrnnem den åbenstående 
+dør : 
+Berthauld ! Boleroen er fortræffelig , hilledød det er 
+noget for fruenti mmerhjerter , den sætter vi imprimaturen 
+„ Bretagnerinden “ på . 
+Hvis de synes , så-kan den blive indlagt i 2den 
+akt . Er der mere ? 
+Ja her er en bøn for de i havsnød værende fiskere . 
+Tiltaler 
+den dem ? 
+Nej , jeg har en skræk for det følsomme , men hun 
+og alle damer ville tudskråle . Akompagnementet , 
+hvor man hører stormen , bølgernes bryden og fiffernes 
+angsfråb , blande sig med bretagnerindernes 
+bøn til Madonna er genial — jeg tager den med . 
+Det glæder mig . 
+Så nu er det mærket , hvis det skibbrud ikke hjælper 
+dem i havn , så er der ingen nemesis . Er de 
+færdig ? 
+Til deres tjeneste . 
+
+ottende kapitel . 
+I et udsøgt toilette ilede de hen til boulevard des 
+Italien henimod nadars atellier . 
+Undervejs fortalte donczac Maurice de mindste enkeltheder 
+vedrørende hans halv-kusine Fru marquisen . 
+Hun havde som fattig adelsfrøken ægtet den umådelig 
+rige , men halvfjollede Marquis de baudestel , fordi , 
+hun i virkeligheden ikke elskede andre end sig selv og 
+gerne ville kaste glans over det gamle ved emigration 
+forarmede hus de fargis , hvorfra hun stammede . 
+Hendes skønneste triumfer er altid de lejligheder 
+hun ved at gribe med en vis snild behændighed — 
+når hun ved venlig nedladenhed kan samle givende 
+kul på deres høved , der førhen viste foragt og tilsidesættelse 
+mod den forarmede frøken , og jø større 
+fjende hun har haft , sø dybere snit gør hun i Marquiens 
+milliøner , før ret al lade den skyldige syle 
+hendes rigdom og hendes tilgivelse . 
+Men det er jo fortryllende , udbrød Maurice , så 
+er hun jo virkelig en engel . 
+Hun er fanden heller — hun kunne lade Vorherre 
+
+alene om at redde ulykkelige mennesker men sine fjender 
+dem må hun besejre , hvad det end skal koste . 
+Det er charakteer . 
+Nej , dej er egoisme . Tænk dem hendes bittreste 
+fjende var min egen moder , hendes tante . Ved børsspil 
+tabte den kære næsten alt hvad fader havde efterladt . 
+Hvad gør hun så . 
+Åh , fortæl — jeg er lutter øre . 
+Hun får mig til at indsmugle sig i moders Bou . 
+Doir , hvorfra hun som fattig frøken formelig var bleven 
+banlyst — hun gør knæfald , hun millionærinden , 
+for den afblankede tante og trygler hende om at modtage 
+slottet bccdor med 10 , 000 Franks årlige indtækter . 
+Men 
+jeg hader dig jo Margarith — 
+vedbliv at hade mig kære tante , men tillad mig 
+blot at elske dem lidt , ganske lidt , og kyssende hendes 
+hænder trykkede hun dotationen ned i hendes skød . 
+Det var subblimt . 
+Det var udmærket godt beregnet — min gamle gik 
+i tøict — og sådan er hun . 
+Hun vækker min beundring , og jeg kan ikke fatte 
+at de ikke elsker hende . 
+Elsk de hende i mit sted , jeg er engageret . 
+
+niende kapitel . 
+Man var nu ankommen til opera passagen . 
+Hvad er det , råbte donézac . Tror jeg ikke at 
+tilfældet spiller d : m lige i hendes hænder ? 
+Jeg forstår dem ikke — hvad er der ? 
+Noget mærkværdigt . 
+Hvilket , tal dog endelig . 
+Der holder Margariths vogn . 
+Marquisens ? 
+Ja , hun er oppe hos radar hvor hun lader sig 
+fotografere for i9de gang . 
+Lad os komme derhen . 
+Hvorhen ? 
+Til radar — der kan de præsentere mig . 
+Oh , min kære Maurice , de er en rekrut — hvor 
+kan de tænke så naivt . Nej følg mig 
+skal vi lade en så udmærket lejlighed gå tabt ? 
+Vi skal gribe den bedste udvej af to gøde . Mar . 
+Garith ved at jeg kender hendes vogn , og hendes folk 
+komme vi nu stavrende op til nadar , så tænker hun 
+
+— ah , Charles vil skaffe sin nye ven min protektion 
+— måske har han andre hensigter — skudt forbi . 
+Menmen , 
+gå vi op til brødrene Meyer , hvor hun 
+altid plejer at komme fra nadar — hun må jo vide 
+hvem af dem der bedst ved at gengive . hendes nye 
+robe i de smagfuldeste folder — så forandrer sagen 
+sig — marqusien træffer os tilfældig , dig på forundringsstolen 
+i atityde , jeg præsenterer dig — thi fra 
+nu af er vi Tus — glem det ikke — det er umådelig 
+vigtigt , og , medens du underholder min kusine 
+og lægger den første paralel , sætter jeg mig til pianoet 
+og nynner til lidt akompagnement : 
+„ Ved havets vover , jeg ensom vandrer 
+og tænker på det skønne syn , jeg så “ . 
+Hvad er det , spørger hu » opmærksom — den musik 
+kender jeg ikke . 
+Åh , det er nogle melankolske kradserier af Maurice 
+— hører det til „ Bretagnerinden * , spørger jeg 
+ganske uskyldig . 
+Du bliver ildrød i hovedet , bravo — akkurat ligesom 
+nu . 
+Jeg lader falde et par drillende eller hånlige ord 
+om kompositionen , snakker om thevandsmusik og måneskinskærlighed 
+— du bliver opbragt — ja gør kun 
+store øjne — jeg befaler dig i venskabets navn at 
+blive gyselig opbragt . 
+Det er umuligt . 
+
+du skal fanden tage mig — du iler hen for at 
+rive noderne istykker med en krænket kunstners hele 
+forfattcrforfængelighed . 
+Vi ville prostituere os . 
+Nej , Maurice , Margarith vil af nysgerrighed 
+dømme os imellem og lære stridens aeble at kende . 
+Hun vil gennemgå det på stedet — dømme dig 
+mildt og mig hårdt . Så er fæstningens porte åbne 
+uden belejring . 
+Jeg har kun dertil at svare , at det går ikke altid 
+som præsten prædiker . 
+Kom nu blot , lad os ikke spilde tid , du må være 
+fotograferet førend hun kommer . 
+Når hu » nu ikke kommer ? 
+Hnn kommer altid hos brødrene Meyer , om ikke 
+for andet så for at se om der nogen i ventesalen 
+slår og beundrer hendes portraitter . Derfor afsted . 
+
+tiende kpitel . 
+Maurice blev halv godvillig , halv med magt trukket 
+op i modefoiografens atelier . 
+Idet de gik igennem den første store salon viste 
+donezac sin unge ven et smagfuldt stort portrait i 
+stærk forgyldt ramme . Det er min kusine , sagte 
+Charles . 
+Ah ! svarede Maurice . 
+I næste salon hvor mimaturportrættcrne hang , 
+pegede donezac på et allerkæreste lille medallionbil « 
+Lede i elfenbeensmaneren . Det er marquise baudestel . 
+Maurice nikkede uden at sige et ord , men da den 
+utrættelige cicerone kørte bam til en af kjæmvcmapperne , 
+til visitkortenes myriader og atter begyndte : 
+marårith ! kunne Maurice ikke tilbageholde det udbrud . 
+Jeg 
+har set hende flere gange i operaen . 
+Forræder ! streg donezac leende og slog ham over 
+armen og det siger du mig først nu . Godt når du 
+er groet fast skal jeg fortælle hende dej i din nærværelse , 
+så er vi kvit . 
+Det gik omtrent som den gods fætter havde forudsagt . 
+
+Esker en ventetid af en god time kom marquisen 
+virkelig fra nadar for at udbede sig nogle aftryk af et 
+af sine visitkort , og for at se om lyser var godt . 
+Salonen var mod sædvane tom , og atelieret ledigt , 
+formedelst dyrskuet i asnieres . 
+Præsentationen foregik som fætteren havde yttret , 
+men den krænkede forfatterscene faldt anderledens ud 
+end de to herrer havde ventet . 
+Marquisen tog vel noderne og lovede at fælde en 
+retfærdig dom over dem ; men hun betingede s lskabets 
+majoritet og bestemte den følgende aften til afgjørelsesterminen . 
+De 
+fører hr . de Berthauld hen i varrennegaden , 
+der afsiges dommen efter majoritetens skøn . 
+Dermed er jeg tilfreds — og du Maurice ? 
+Jeg er aldeles ikke glad ved en flig afgørelse . En 
+ung kunstner trænger mere til overbærelse end til retfærdighed . 
+En lyrisk stemning tiltaler ikke alle . Majoriteten 
+kan den ikke vinde for sig — altså trækker 
+jeg mig tilbage . 
+Gott , sagde marquisen , der er nøget i det de siger 
+og døg kender jeg så meget af deres musik , at jeg 
+sikkert tror de ville gå hæderligt ud af kampen . 
+Han vil knibe ud — og min nådige kusine vil 
+dække hans flugt , nej , jeg er ubønhørlig — og hvorfor ? 
+Fordi jeg tillige er retfærdig . 
+Let er nøget nyt de der siger fætter Charles , 
+men det er meget pikant , tilføjede marquisen . 
+
+hvordan — har jeg ikke hele morgenen rost hans 
+talent ! han har skrevet en drikkevise : kluk , klnk , kluk 
+champagnen knalder , den er allerkæreste . 
+Ja det er efter din smag , bemærkede Maurice . 
+Tag den dog med i morgen aften . 
+Nej , den hører ikke med fil „ Bretagnerinden “ , min 
+nådige kusine . 
+Maurice tav . 
+Hr . Berthauld ! spurgte marquisen , hører den sang 
+med fil deres opera ? 
+Ja , sagde Maurice , og oven i købet fil første scene , 
+den ligger måske ved kavatinen . 
+Hr . Berthauld , gør mig en tjeneste , gå den 
+igennem . 
+Her ? 
+Min gud , ja ! Hvorfor tror de af man har et 
+flygel stående i atelieret ? 
+Maurice gik tavs hen og satte sig . 
+Han foredrog og spillede champagnevisen med liv 
+og vigeur , et lydeligt bravo lød fra marquisens og 
+donezacs læber . 
+Opmuntret herved begik han den storartede fejl , 
+af forveksle øre og hjerte med hinanden . 
+Han tænkte : synes de om den så må de også 
+synes om romancen , der er meget bedre end drikkevisen , 
+han fulgte derfor sir er opfordringen , af forede 
+age romancen . 
+Med dyb følelse og med virkelig varme foredrog 
+
+han det første Vers , og han følte af man syntes om 
+sangen , af den blev forstået . 
+Men hvorfor lød han det ikke blive ved følelsen ? 
+Da han var kommen midt ind i andet Vers og 
+skulle til overgangen , ved det mest rørende sted , 
+kunne han ikke lade være at skele til siden . 
+Himmel hvad så han . 
+Donezac hans ven , hans dusbroder stod ved siden 
+af kusinen og gjorde til hver node , hver takt 
+en ynkelig parodierende , forelsket gebærde , der i højeste 
+grad utrerede den i romancen angivne stemning , 
+han foldede de rystende hænder mod hende , satte et 
+grædefærdigt bededagsansigt op og vendte det hvide ud 
+af øjnene medens han gjorde sig både ud til bens 
+og kalveknæet . 
+Marquisen kunne næppe holde stg fra en lydelig latter , 
+herover blev Maurice så forbitret , at han afbrød 
+— sprang op og rev roderne midt over . 
+Hvad vil det sige min herre ? spurgte marquisen 
+fornærmet og med et strengt blik . 
+Charles har ret — det er thevandsmusik , stammede 
+Maurice . 
+Hvad musikken angår tror jeg næsten at Charles 
+har uret , men hvem berettiger dem derfor til at 
+tilsidesætte wrbødigheden mod en dame ? 
+Jeg ? Fru marquise , har jeg tilsidesat ærbødigheden ? 
+
+
+ja , de er den første der har tilladt sig i forbittrelse 
+at sønderrive partitur i mm nærværelse . 
+Tilgiv , jeg burde have ventet til de var gået ; 
+nej , de burde aldeles ikke rive noget itu som jeg 
+begynk te af interessere mig før . 
+Fru marquiie , tilgiv min ubesindighed . 
+På et vilkår . 
+Og det er ? 
+At de renskriver disse roder til mig endnu i dag 
+og henter deres straf i min salon , i morgen aften . 
+For af give dem otium og forebygge ordveksling , 
+fager jeg Charles hjem med til middag . Altså imcrgen 
+hr . de Berthauld . 
+Ak , Fru marquise , jeg skal komme og takker forud 
+før nådig straf , skønt jeg venter mig store bebrejdelser . 
+Ja , 
+sagde marquisen venligt , idet hun rakte Maurice 
+det yderste af sine fingerspidser , bebrejdelser får 
+de i alt fald , enten før af romancen er før sentimental , 
+eller fordi de har villet tilintetgøre den . 
+Et øjeblik efter stod Maurice bedøvet , og ene med 
+sine tanker og med sine iturevne noder i atelieret 
+
+ellevte kapitel . 
+Som en drømmende kom han hjem . 
+Flere gange begyndte han af renskrive roderne 
+på et før operaen zirligk beredt nodehefte , men det 
+ville ikke rigtig lykkes ham . 
+Tankerne vare før spredte , fantasien sat i alt for 
+stærk bevægelse . 
+Ten smukke og rige marquise havde allerede gjort 
+et meget dybt indtryk på ham . 
+Han kunne vel ikke i egentlig forstand sige af han 
+elskede hende , men han følte med sand overbevisning , 
+af hun var hans ideal , af han kunne nå sit ønskes 
+mål og blive lykkelig ved en sådan kvinde , hvis 
+hun kun nærede det halve af den interesse og tilbøjelighed 
+for ham , som han for hende . 
+Hun var ikke blot smuk , men interesant , åndrig og 
+livlig . 
+Hun kunne ikke være over 27 år gammel , var 
+brunet , med mørke drømmende øjne og en yppig 
+hårfylde . 
+Hendes hudfarve var ikke blændende hvid , men 
+havde snarere et mat rosaffjær der forrådte sydlænderinden , 
+
+hun var snarere høj end lille as vækst og 
+havde et lille anstrøg til af være fyldig . 
+Men netop dette klædte hende uførligneligt og gav 
+hende et udseende og en anstand som en dronning . 
+Jeg begynder af tro af martet har ret , sukkede 
+han , jeg frygter for af -jeg har nærmet mig et krater , 
+et ildsprudende bjerg , hvorved man brændes mon ikke 
+opvarmes . 
+Det er rigtegnok sandt , mumlede han , af man kan 
+bygge fredelig i dets nærhed en tidlang , men begynder 
+vulkanen , fortærer den let den trygge beboer , eller 
+jager ham bort fra sit hvilested . 
+For af forjage de mørke tanker kastede han sig nu 
+med ivrighed over afskrivningen af operanummerne 
+og ophørte ikke dermed førend han næsten færdig der 
+med forstyrredes af sin nye ven Charles donezac . 
+Vi gjorde vore sager godt , ikke sandt — disse 
+vare de første ord , donezac ytrede da han kom for 
+af føre Maurice til Marquis baudestels hotel . 
+Du gjorde fartræffeligt nar af mig , det må jeg 
+indrømme , forresten — 
+
+forresten er alle vore kunster spilte — hun er 
+bange for din heftighed . Hun er ligesom på forhånd 
+bange for af komme til af stå under dine 
+luner . 
+Åh , det har vel ingen nød . Marquisen er jo en 
+uindtagelig fæstning . 
+Ja , det lader til det , stakkels Maurice ! 
+Ja , jeg tilstår det — jeg er vingeskudt . 
+Hurra ! så kan ait endnu blive godt . 
+Er der mening i den tale ? 
+Vist så . 
+Forklar mig det . 
+Gerne . Hun er ligegyldig , komplet ligegyldig for 
+dig . 
+Nu ? 
+Derfor må hun bringes til af elske dig . 
+Det er jo aldeles utænkeligt . 
+Lad mig kun råde . Jeg kender frnentimmerne . 
+Hun må aldeles ikke mærke af du virkelig er forelsket 
+i hende . 
+Så det vil bringe hende til af elske mig ? 
+Når du er konsekvent . 
+Men jeg kan dog umuligt forestille mig som en 
+ufølsom træmand . 
+Nej , det skal du heller ikke , du skal begyndn en 
+ganske let kour — gier hun livstegn , godt , så bliv 
+ved indtil hun strækker våben , men gier hun gudinden 
+eller marmorkvinden , så gør omkring med 
+
+smilende ansigt og sig så godt som med rene ord : 
+undskyld min åndige , jeg er vist kommen i en sejl 
+etage — eller : forestillingen kaldes tilbage på grund 
+af indtrufne omstændigheder , jeg vil ikke spille for 
+tomme bænke . 
+Er det det hele ? 
+Nej , imidlertid bade vi krigsreserven . 
+Hvor , og hvem ? 
+Tante Agathe . 
+Hvem er det ? 
+Det er Margariths plageånd , hendes stadige kval 
+hendes engel med kløer og tænger . 
+Og hende skal jeg altså gøre kour til . 
+Naturligvis . Hun er Marquiens tante , og rig 
+som satan ; baudestels skal arve hende , når hun ikke 
+gifter sig . 
+Ah , nu forstår jeg — 
+tante Agathe er der i huset . Hun er ret net af 
+en pige på omtrent 38 år . 
+Tak . 
+Gjsr kour siger jeg , gør kom for alvor , og jeg 
+borger dig for at Margarith , dels fordi hun ikke vil 
+miste arven som ikke er ringe — og dels fordi hun 
+ikke tåler at nogen sejrer på hendes enemærker — 
+vil kapitulere og overgive den tappert forsvarede fæstning . 
+Men 
+forklar mig , hvorfor vil du absolut at jeg 
+skal forelske mig i en af de to . 
+
+jeg har flere grunde , men jeg rykker ikke ud med 
+dem endnu . 
+Nuvel jeg skal gøre hvad jeg kan . . Lad os så 
+åbne løbegravene . 
+Udmærket godt , lad os så komme afsked . 
+Til varennegaden . 
+Holdt et ord , råbte donezae pludselig da devare 
+lige ved at forlade Maurices ungkarlebolig . 
+Får du betænkninger . 
+Donezae opslog en flrallende latter og svarede : 
+du har gode tanker om mig . Nej mm ven , jeg 
+tænker på at når man gør erobringer må de besejrede 
+bære krigsomkostningerne . 
+Hvad mener du ? 
+Tante Agathe , der spiller godt og har et udmærket 
+Gerards flygel på sine værelser , har alt flere gange 
+talt om at have en tidsfordriv , en der kunne spille 
+firhændig med hende . Hun har vraget damer og 
+gamle prøfessorer , men du er manden . 
+Ih , for Pokker , der er jo en jammerlig rolle , du 
+har tiltænkt mig . 
+Hvordan , jammerlig ? 
+Elsker eg timelærer ! 
+Rig betler , elsker og selskabsbroder , men det vigtigste 
+er lønnen . ' 
+ah , man fæstes måske i halvårsvis ? 
+For livstid , eller dog altid på åremål . 
+Og lønnen er en lang næse . 
+
+nej , det modsatte min ven , jeg skal hviske hende 
+i øret at du tager en louisdor for timen . 
+Det var for grovt . 
+Vist ikke — når det ikke er dyrt morer man sig 
+ikke . Tre louisdorer om ugen er en baggatel for 
+hende . 
+, Pokker heller ? 
+Det vigtigste er at Margarith bliver rasende jaloux . 
+Oh , marmor . 
+Som jeg siger , hun vil hverken midste arven eller 
+tåle erobringer i hendes omgivelser , andre end dem 
+hun selv gør . 
+Kom nu , resten aftale vi undervejs . 
+
+tolvte kapitel . 
+Den modtagelse , Maurice fik ved præsentationen 
+i den rige og fornemme baudestelfle salon , var i her 
+grad opmuntrende og smigrende for den unge kunstner . 
+Man 
+modtog ham som en ung genial mand , med 
+hvis talent og fortrin man alt længe havde været 
+fortrolig og hvis fremgang og berømthed , ansås som 
+en fuldbragt kjendsgjerning . 
+Han applauderedes levende ved foredraget af sine 
+nye sager , og marquisens foredrag af nogle af hans 
+tidligere kendte romancer vakle enstemmigt bifald , 
+hvilket hun velvilligt delte med den unge smukke komponist . 
+Marqm ' en 
+af baudestel , der ellers ikke talte meget 
+gjorde endog Maurice en forbindtlig kompliment , og 
+bad ham betragte sit hus som en vens bolig , hvor 
+han til enhver tid var særdeles velkommen . 
+Direktøren for opera komique som var tilstede , bad 
+ham om al give sig løfte på , af hans tteater skulle 
+have ret til opførelsen af hans „ Bretagnerinden * , 
+hvilket Maurice med glæde løvede , men han slog tilbudet 
+
+om et forskudshonørar hen indtil videre , uagtet 
+såvel marquisen som direktøren forsikrede af det var 
+skik og brug . 
+Medmindre Fru marquisen ligefrem befaler mig det 
+kan jeg ikke gå ind derpå , svarede ban let rødmende 
+befale dem hr . de Berthauld , sagde hun småt 
+drillende , med hvad ret skulle jeg kunne befale over 
+deres handlinger og kunstfembringelser . 
+Med den ret , svarede ban , som den gode fe bar 
+til af befale blomsterne af bøje ng og dufte på hendes 
+mindste vink . 
+Oh , således ? Nej , så tror jeg dog af jeg som 
+den gode fe , vil lade blomsterne have deres fri villie . 
+Ja det ligner den gode fes ædle tanker , stammede 
+Maurice halvsagte , og de afstedkommer ikke anden skade 
+end af den stakkels blomst tror sig forsmået og 
+visner over det den antager for stolthed eller ligegyldighed . 
+De 
+tager fejl min herre . Hvis feen rettede sig 
+efter blomstens ønsker , blev hun jo dens træl i stedet for 
+dens herskerinde , og hun ville sikkert blive forskræk 
+ket når hun så forfængelighed deri at den sønderrev 
+sine blade nair den utålmodig følte sig tilsidesat . 
+Mauric følte denne bebrejdelse for sin overilelse i 
+atelieret som et kølleflag . 
+Han tav et øjeblik , men skiftede farve , og skønt 
+han troede at læse en opmuntring i et lille nådigt 
+
+smil , der godt kunne tjene som en undskyldning , sagde 
+han temmelig køldt . 
+Blomsterne have ikke blot blade , men også et 
+hjerte min nådige . Bemærke de at nogen — gudinder 
+eller mennesker — søge at ramme dem tilintetgørende , 
+så antager jeg at instinktet vil lede dem til 
+ønsket om en bedre herskerinde og en blidere behandling . 
+Han 
+bukkede som om han udbad sig tilladelse til 
+at trække sig ud af ilden , men Margarith var ubønhørlig , 
+om hun stolede på sin skønhed og overlegenhed , 
+eller hun for alvor ville straffe denne overvættes 
+pirrelighed , var ikke godt at sige , men da en 
+tjener ombar syltetsi , tog hu « selv nogle skefuld og 
+bød Maurice sølvbakken . 
+Regner deres nåde mig blandt damerne , spurgte 
+han med et tvungent smil . 
+Nej , aldeles ikke hr . de Berthauld , men jeg tror 
+af de holder af Solt , og de gode kunstnere er som 
+oftest ligesom store børn . 
+De har ret , min frue , sagde han vemodigt , kunstnerne 
+må ofte sluge bitre piller , og så er det jo 
+så naturligt , af man søger af mildne det ved syltetøj . 
+Tante 
+Agathe og donezac afbrød samtalen . 
+Vennen fortalte , af han uden fuldmagt havde givet 
+
+komtesse baudcsiel løfte på nogle timers firehændige 
+øvelser , navnlig i nyere kompositioner . 
+Maurice bemærkede af han regnede sig dette for en 
+wre , men af hans tid rigtignok var temmelig optagen . 
+Jeg 
+sial sige dem sandheden kære tante . Ånden 
+kommer af og til over disse musikskabere , og så 
+må de nedskrive deres inspirationer straks . 
+Rossini oz meyerbeer have undertiden forladt det 
+udsøgteste bord for af nedskrive en jamrende klage 
+på noder — og jeg ved med vished af aubvr nedskrev 
+sin berømte slummerarie til den stumme i Portier 
+ved et drikkegilde — hvor halvdelen af delt « « 
+Gerne allerede lå under bordet . 
+Oh , det er prægtigt , de skal ganske følge deres 
+inspiration hr . de Berthauld , sagde tante Agathe , og 
+jeg vil regne det som en stor wre , hvis musikværker 
+som verden beundrer , blive til i mit boudoir . 
+Ja , det tror jeg , bemærkede marquisen spottende , 
+det kunne tage sig prægtigt ud , hvis man i det højre 
+nodehjørne læste , monsieur Berthauld & Komp . 
+Tør jeg bede om deres arm , hr . Maurice , vi 
+overlade min niece valpladsen . 
+Maurice tøvede og skelede til siden . 
+Hører de ikke min herre , de indbydes til offringen 
+på gudindens altar , tag deres parti , sagde 
+marquisen spodsk — man bekrandses altid så smukt 
+førend man adoreres , oh , hvor det kunne glæde mig 
+
+at tørke kalde dem onkel Maurice , lidt grå comistik 
+ville klæde dem udmærket . 
+Tante Agathe følte sig flet ikke smertelig berørt ved 
+dette udfald . 
+Hun tog Maurice blidt under armen og forhindrede 
+derved et bittert svar , som allerede svævede ham 
+på læben . 
+Også donezac kom ham til hjælp , ved at bemægtige 
+sig marquisen og føre hende til den anden ende 
+af salonen . 
+Trøst dem min herre , der er ingen fare , hviskedee 
+tante Agathe , jeg er sket ikke farlig , jeg er allerede 
+en gammel pige — og er tilovers . 
+Tal dog ikke så formasteligt , sagde Maurice for 
+dog at sige noget . De kan næppe være 30 år , og 
+blomstrer som en rose . 
+Jeg er godt og vel de tredive , som de siger hr . 
+Maurice , og ved meget godt af jeg har afblomstret 
+— sandheden må frem — men — 
+men , min nådige komtesse ? 
+Alligevel kunne det tilfredsstille min fruentimmer » 
+Forfængelighed , af vække Margariths skinsyge . 
+Te gør mig en kompliment i denne hentydning , 
+der sikkert er ufortjent . 
+På ingen måde , jeg viser dem fortrolighed og 
+tillid , og hævner mig på min niece , der i forventning 
+om af arve mine par skilling , allerede tror sig 
+som retmæssig ejerinde ikke blot af mine midler , men 
+
+tillige af mine uskyldige glæder , samt af dem jeg føler 
+interesse for . 
+Hvis jeg tør regnes ti ! de sidste vil jeg føle mig 
+i hvi grad smigret . 
+Vil de oprigtig ? Oh , det er prægtigt . En sand 
+veninde skal de i ethvert fald finde i mig — når 
+de kun ikke vil spænde dem for margarittzs trinmivogn . 
+Min 
+nådige komtesse , en mand lader sig ikke 
+overse , og viser desuagtet tilbedelse — min karakleer 
+er i det mindste ikke således . 
+Desbedre min herre , men jeg dølger ikke for dem , 
+af de ligefuldt vil få en hård kamp at bestå . 
+Troer de ? 
+Ja , jeg er vis derpå . Så snart hun mærker , at 
+de er følesløs for hendes unde , vil hun fnyse af 
+harme over slig dristighed . 
+Og måske forvise mig huset . 
+Ak nej , det er hende ikke nok . 
+Så må hun være meget iævngjærrig . 
+Vist ikke , det er kun krænket forfængelighed . Hun 
+ville jo heller ikke da kunne udrette noget dermed at 
+hun forvisfc Dein fra sin næri cd . 
+Var den straf hende måske ikke hård nok ? 
+Nej , thi når de havde en veninde i mig , vilee 
+hun bestandig ærgre sig . 
+Ih , hun skulle da vel ikke for alvor ville straffe 
+
+mig med at forjage mig fra mine venner , fra Paris , 
+fra verden ? 
+Det just ikke i bogstavelig forstand , men dog omtrent 
+i moralsk . 
+De forfærder mig , så er hun jo i stand til at knække 
+hele min fremtid ? 
+Unge mand , hvem siger andet ? Hun vil det ufejlbarlig 
+når de ikke vogter dem selv . 
+Oh : 
+Margarith fordrer som en skyldig tribut , at alle 
+herrerne som hun benåder med sit øjekast skal elske 
+og tilbede hende ; når hun da seer at de lide af 
+ulykkelig kærlighed ti ! hea de , så er hendes forfængelighed 
+tilfredsstillet , så skænker hun dem medlidenhedens 
+tåre , eller et skuldertræk , eller et suk eller 
+en rørende formaning — lige meget , noget som ligner 
+en rejseskærv og så flipper hun dem af Garnet og 
+giver fuglen sin frihed . 
+Fortræffelige konditioner , enten gør hun altså et 
+menneske ulykkeligt fordi , han elsker hende eller fordi 
+han ikke elsker hende , har jeg opfattet hendes karakter 
+rigtigt ? 
+Aldeles rigtig hr . Maurice . 
+Hvad skal jeg altså vælge i delt- ' dilemma ? 
+Som en klog general , skal de gøre akkurat det 
+samme som fjenden . 
+Ak , når fjenden er smuk , er det lettere sagt end 
+gjort . 
+De er ligeså smuk en mand , som hun er dame , 
+
+de er kunstner , har et stort talent , er kun 25 år , 
+er ugift — når de er klog og tapper har de absolut 
+fordelen på deres side . 
+Maurice sukkede og så modløs til jorden . 
+Med næsten moderlig ømhed greb komtesse Agathe 
+hans hånd og sagde : 
+for guds skyld , kære menneske , lad hende ikke 
+mærke eller ane det . 
+Hvilket ? hvilket , for Maurice forskrækket op . 
+At de elsker hende ulykkelige , thi ved hun det , er 
+de redningsløs . 
+Komtesse , de har set ind i min sjæl — men de 
+er for ædel til at misbruge det . 
+Ja , de har ikke taget fejl , hr . Maurice , jeg er 
+virkelig for god til at ville skaffe dem flere bryderier 
+end de kan bære med let og frejdigt sind . 
+Tak , min ædle komtesse . 
+Jeg kan og vil være deres veninde og rådgiverinde , 
+jeg kan og vil slå dem bi med råd og 
+dåd — og hvis de har styrke nok , frelse dem af 
+en farlig faldgrube . 
+Jeg skal vise styrke — jeg skal . 
+Nu , det vil glæde mig . I morgen begynde vore 
+timer . Jeg skal da sige dem hvorledes de skal forholde 
+dem overfor den farlige Margarith . 
+Oh , sig mig det endelig straks . 
+Men kan de også tie , og følge rådet ? 
+Bær vis derpå . 
+
+så hør nøje efter , og de skal se at de vil slå 
+dem derved . 
+Jeg er lutter opmærksomhed . 
+Først må de i min nærværelse være mere opmærksom 
+mød hende end mød mig . 
+Hvorledes , det fordrer de komtesse . 
+Det er nødvendigt , når jeg ikke er tilstede , at de 
+er høflig og opmærksom mød min niece , men garder 
+deres hjerte vel , og lad hende altid føle af de midt 
+i beundringen for hende , føler , af alt kurmageri er 
+forgæves . 
+De giver mig en vanskelig opgave af løse . 
+Sandt nok , men derved vil hendes forfængelighed 
+være tilfreds , og de undgår nederlag . 
+Jeg skal gøre mit bedste . 
+
+trettende kapitel . 
+Martets advarsler havde meget tilfælles med komtesse 
+agalhes . De sidste syntes dog om også mere 
+indtrængende af være ledet af et hemmeligt onffe , eller 
+en skjult attrå og interesse for den unge mand . 
+Og dog havde martet bedømt forelskelse i almindelighed 
+fuldkommen rigtig , ligesom komtesse agaihe 
+havde bedømt sin niece fuldkommen retfærdigt , og uden 
+mindste overdrivelse . 
+Den unge marquise , der nu tronede på rigdommens 
+og skønhedens højsæde , fordrede i virkeligheden 
+en hyldest , som hun troede fortjent . 
+Men når den vistes hende og gik over til forgudende 
+kærlighed , mindede hun pludselig sig selv og 
+sin blinde tilbeder om hustruens pligter , om den gifte 
+dames værdighed og renhed . 
+Hun fordrede da en resignation , som hun ikke på 
+et tidligere stadium havde anset nødvendigt , og den 
+forelskedes sukke , tårer og klager vare kun en vel 
+modtaget røgelse på hendes forfængelighed alter . 
+Den der modstod hendes ånde , vakte hendes vrede , 
+ja , vel endog hendes had , men den der knælede for 
+
+afgudsbilledet , modtog samme løn som afgudsdyrkere 
+i almindelighed . 
+Man får intet svar , eller et sådant der siger 
+så meget som , „ gå hen og dyrk din mark og røgt 
+dit hus “ ; gudinden er tilfreds med din tilbedelse , 
+men forlang ikke at hun skal slige ned fra sin piedestal 
+og dele dødeliges følelser . 
+De dødelige vide jo når de knæle , at afgudens 
+hjerte er af bronce eller sten , lad dem aldrig forlange 
+en så -tåbelig ting , at gudinden ffulde lide 
+kærlighedens kvaler . 
+De er blevne til for at tilbedes , ikke for at gøre 
+gjengjæld , et nådigt smil , der vidner om tilfredshed , 
+er alt hvad i stakkels dødelige tåber kunne 
+forlange . 
+Denne strenge dom , var i virkeligheden ikke andet 
+end havd martet og komtessen havde talt om . 
+Maurice indså det sande og rigtige , — og hvo 
+udgrunder menneskehjertets dyb , dog elskede han Margarith 
+med glødende vanvittig kjerlighed . 
+Komtesse baudesfel havde godt ved at råde og 
+trøste ham , han var som et barn , der kan forstå alt 
+undtagen fornuffgrunde . 
+Forgæves talte martet til ham om kunsten , om 
+fremtiden , om hans moders forhåbninger , intet 
+frugtede , han var forelsket — forelsket indtil tankeløshed 
+og fortvnlclse , han bar sig akkurat ad som fluen 
+der flagrer om lysets blændede flammer , og ikke hører 
+
+op — førend den falder ned med brændte vinger . 
+Måske ville det dog ikke gået Maurice værre end 
+de mange andre af Margariths tilbedere , der afskedigcdes 
+i nåde , og trak sig ud af ilden som et slags 
+kærlighedens invalider for at havne i et lille landligt 
+hjørne af samfundet . 
+Men også her spillede skæbnen et dobbelt spil . 
+D^n svagelige skrantn-ng marquicn af baudestel 
+døde pludselig ramt af et appoplektifl slag , — og 
+komtessen , hans tante , skønt yngre af år , forelskede 
+sig alvorligt i Maurice , ja tilbød ham ligefrem sin 
+hånd , den han hverken afslog eller modtog . 
+Han var hende af hjertet hengiven , men forsikrede 
+at den mand . der elskede en kvinde og ægtede en 
+anden , fortjente ikke at leve . 
+Martet rådede sin unge ven oprigtigt til at gøre 
+fornuftpartiet , hvilket ikke blot ville sikre hans fremtid-både 
+som menneske og kunstner , men han ville 
+også derved tillige undgå den afgrund som hans tilsyneladende 
+unyttige kærlighed til marquisen kunne 
+styrte ham i . 
+Martet talte en tidlang for døve øren — dog 
+overvejede Maurice sagen og var ikke langtfra at give 
+ham net . 
+Heri bestyrkedes han af donezac , der på sin sædvanlige 
+flotte måde gik lige ind på sagen . 
+Jeg havde troet at Margarith elskede , eller skulle 
+komme til at elske dig , sagde han , men kvinderne er 
+
+uberegnelige , medens tante Agathe formelig er bleven 
+10 år yngre og har kostet sig en ny række forlorne 
+tænder , sygner marquisen hen , og bliver formelig 
+mager . 
+Hun har næppe været enke i 10 uger , bemærkede 
+manrice . 
+Havt enkesørg , mener du ? 
+Hvad andet ? 
+Nej , min ven hun har aldrig elflet sin salig mand , 
+medens han levede , skulle hun nu elske ham da han 
+er borte ? 
+Man flatter for sent det tabte . 
+Oh , passiar ! Nej , jeg frygter ser at jeg bliver 
+nødt til at forlade min hertuginde og nøjes med en 
+marquise . 
+Du elsker Margarith ? for manrice op . 
+Åh ja , med måde — men ikke på din afgudiske 
+hyrdemaner . Hun er smuk — skjemt hun har tabt 
+sit huld , hun er rig — nå hun er også ung , hvad 
+fanden kan man i grunden forlange mere ? 
+Charles , ingen pral — bilder du lig ind at 
+hun elsker dig ? Du får mig til at le . 
+Le kun min ven , forresten har jeg sket ikke sagt at 
+hun elsker mig — tværtimod jeg har altid ment at hun 
+kun elsker sig selv , men hvad Pokker svinder hun hen 
+for ? 
+Hun frygter måske at du skal afslå hendes hånd 
+når hun tilbyder dig den , sagde Maurice bittert . 
+
+måske — ja , det ville hun sikkert hvis hun hed 
+Agathe og jeg Maurice . 
+Blodet steg den sidstnævnte voldsomt fil høvedet . 
+Du søger duel — donezac , jeg benægter enhver 
+grund fil dine hentydninger . 
+Det gjgr du som en honet Karl , jeg i dit sted 
+ville gøre det samme , men at jeg søger duret med 
+lig er en dum beskyldning , tværtimod — du tager 
+tanten , jeg niecen , vi to bør være gode venner . 
+Hvem har sagt dig , at jeg tager tanten ? 
+Mine øjne . 
+Og hvo -- -- -- -- -- -- -maurice kunne ikke bekvemme sig fil 
+at fuldende spørgsmålet . 
+Hvo der har sagt mig at jeg tager niecen , ville 
+du spørge — åh , det er let at besvar : — mine 
+øren ? 
+Du har hørt fejl . 
+Døm selv , skønt hun er syg — 
+og det siger du først nu , er hun syg , meget syg ? 
+Nej , nej , ikke dødsens , hun er lidende , lidt nervieust , 
+hun ligger — 
+må hun holde sengen ? 
+Nej , kun chaiselongen i den lille salon , men mat 
+er hun som Pokker — uagtet dette , rakte hun mig 
+renligt hånden , idet hun bad mig give sig en fortegnelse 
+over alle mine kreditorer . 
+Og det gjorde du ? 
+Naturligvis , hvad ville du have gjort , når en 
+
+dame der interesserer sig for dig , på det indstændigste 
+havde bedet dig gøre hende bekendt med dine 
+kreditorer ? 
+Jeg ? — åh jo — jeg havde måske præsenteret 
+hende min sidste vadskerregning på 21 Franks , 3 centimer . 
+Og 
+når hun så spurgte , er det alt hvad de 
+skylder ? 
+Så ville jeg have svaret , alt — i morgen skal det 
+være klaret . 
+Ak , jeg brister af latter — og hun ville da med 
+usigelig ømhed have bemærket , oh , min ben , enten 
+må du være en krøsus eller en stor tosse ; nej , 
+den bebrejdelse vidste jeg vel , at Margarith ikke ffulde 
+kaste mig lige i næsen . Jeg angav hende glatvnk en 
+40 . 000 Franks , og da hun spurgte er det alt , Charles ? 
+Sagde jeg : næsten alt , thi en snes tuund Franks 
+spillegæld har jeg ført på en anden konto . 
+Og dem vil du modtage af hendes hånd ? 
+Ikke blot dem , men hånden med hvis hun vil , 
+jeg måtte jo ellers være gal . 
+Undffylv mig et øjeblik , bliv her , jeg kommer straks 
+tilbage , sagde Maurice hastigt og ilede hen mod døren . 
+Hor dog et øjeblik , lad mig tale ud . 
+Jeg har ikke tid . 
+Kun et ord ! 
+Portneren skal hente mig noget , 
+lad det vente , og hør mig først i to sekunder . 
+
+jeg har ikke et sekund at give bort . 
+Åh snak , du må ikke med et ord eller en mine 
+røbe hvad jeg har meddelt dig . 
+Det lover jeg ikke . 
+Så benægter jeg alt , og siger , det er et hjernespind 
+af dig selv . 
+Bravo , bedre og bedre . 
+Måske , sagde donezac kold drillende , er Margarith 
+ikke dødelig førelsket i mig , men det var hun heller 
+ikke i Marquien , men hun ægtede ham død . 
+Til lykke , til lykke , råbte Maurice bittert , rev sig 
+løs og ilede ud af døren . 
+
+fjortende kapitel . 
+Medens donezac fløjtede en af sine livarier og 
+snurrede sig om på hælen , med de ord : hvad fanden 
+gik der af ham ? ilede Maurice ned af trappen 
+som om han løb væddeløb . 
+Hos portneren mødte han en dame i hvem han 
+allerede oppe fra sit vindue havde genkendt marqnisens 
+kammerjomfrue da hun skråede over gaden til 
+portnerboligen . 
+Fanny således hed hun blev både glad og bedrøvet 
+da hun så den hun søgte . 
+Ah , er de der hr . de Berthauld , jeg har et par 
+ord til dem fra min frue , jeg skulle bede om svar 
+eller nogle noder tilbage ; men ingen må vide mit 
+wrinde , min herre , behag at læse og give svar . 
+Jeg skal straks svare , sagde han og rev billetten op 
+med feberhast . 
+„ Lidende af hypokondri har min læge anordnet 
+mig adspredelser og især musik . Der er intet der bedre 
+adspreder mig end deres herlige kompositioner , 
+lad mig få de sidst skrevne og vær forud takket af 
+Margarith de baudestel . “ 
+
+Maurice vendte sig bort og kyssede billetten gen 
+tagne gange . 
+Kan jeg få svar tilbage , spurgte Fanny . 
+Ja og nej , min frøken , noder og svar er parate 
+men donezac er oppe hos mig . 
+Ak , det er uheldigt — han må mindst af alle se 
+mig , så vil jeg heller komme igen . 
+Nej — de kan vente hos mdm . Georg til hr . 
+Charles er gået , men så kommer de jo op , ikke 
+sandt ? 
+Som de vil — eller skal jeg vente her ? 
+Hvis de vil ulejlige dem op når donezac er gået . 
+Jo min herre . 
+Maurice gemte med bankende hjerte billetten og 
+tog trappen i syv Spring . 
+Ah — en anuru , råbte vennen da han så 
+ham . 
+På wre ikke — du gør mig altid uret . 
+Nå , nå , Maurice , jeg er ikke din skriftefader , 
+en Havanna — tak , jeg vil ikke tænde førend udenfor , 
+de højtstående damer yude ikke tobakslngten . 
+Charles , jeg sværger dig til ingen formodninger 
+og ingen indiskretion . 
+Lovet , min ven lovet — oh , du Joseph , enten ' 
+bliver du hængt med bageren , eller ophøjet med 
+mundfljænken , tænk på lin ven i overflødigheden . 
+Donezac kundr let have udspejdet sin vens hemmelighed 
+men d^t faldt ham virkelig ikke ind ; dertil var 
+
+han for meget galant verdensmand og i ordets strengeste 
+forstand , rond . 
+Han forlod tværtimod huset og gaden med en mine 
+som om han ville sige : endelig får det meneske 
+en smule Bonton , endelig får han siebet landjunkeren 
+og naiviteten af sig . 
+At Maurice ilke skulle blive civiliseret uagtet han 
+omgikkes ham jevnlig , var virkelig hr . Donezac en hel 
+hjertesorg . 
+
+femtende kapitel . 
+Da han ikke torde lade marquisens kammerjomfru 
+komme for hurtig op i lejligheden , eftersom hun ønskede 
+af være uset , satte han sig i ventetiden hen og skrev 
+følgende linier : 
+„ Nådige Fru marquise i 
+med smerte erfarer jeg deres sygdom , og føler 
+den mest levende taknemmelighed over af de har vær » 
+Diget mine udkast , den wre af forjage deres flette 
+humør , hvilket jeg dog håber er forbigående . 
+Hermed det næstsidste udkast . Det sidste skal jeg 
+gøre færdigt straks og tilligemed mine bedste onsker 
+om et snarligt velbefindende — skal jeg personlig tillade 
+mig af bringe noderne . 
+Deres ærb . hengivne 
+Maurice de Berthauld . “ 
+Det sidste bogstav var endnu ikke sat på papiret 
+— da Fanny , forsigtig seende sig om trådte ind . 
+Maurice , gav hende billet og noder , og sagde : 
+Fanny , de er ikke en kammerjomfru af den almindelige 
+slags . Jeg tør ikke byde dem penge , 
+
+dertil agter jeg dem for meget , men her er nøglen 
+til mit skrivebord — tag det smule gnld de finder 
+deri — men sig mig oprigtig , hvad fejler deres herskerinde . 
+Hr 
+Berthauld , svarede Fanny forvirret , hvis jeg 
+kunne besvare dette spørgsmål — skulle jeg på 
+deres blotte ønske , men jeg kan kun tie . 
+Så besvar i det mindste et andet spørgsmål , 
+er det sandt , at deres frue vil gifte sig ? 
+Gifte sig ? gentog Fanny forbavset — gifte sig — 
+oh . den hun ville gifte sig med — — kammerjomfruen 
+afbrød pludselig sig selv og gjorde tegn til at 
+ville bort . 
+Jeg skipper dem ikke Fanny , de sagde , den hun 
+ville gifte sig med , der er altså nogen — kan de 
+nægte mig et svar , hvem — hvem . 
+De må ikke forlange mere af mig hr . de Berthauld 
+lod jeg blot en antydning falde mistede jeg marquisens 
+tillid og min stilling . 
+Og de tror at jeg kunne være lav nok til at røbe 
+dem ? 
+Nej , det ville de ikke , det er jeg vis på . 
+Nn så svar mig , og jeg lover at det skal dø med 
+mig . 
+Jeg tsr ikke min herre , jeg for ikke . 
+Er de bange at jeg skal komme med flere spørgsmål ? 
+Netop . 
+
+
+jeg lover dem , at når de taler sætningen ud 
+som te påbegyndte før — skal jeg ikke spørge om 
+mere . 
+Er det et ord ? 
+Ja , mit wresord . 
+Godt , jeg ville sagt : den hun ville gifte sig med 
+— gifter sig med en ældre dame . 
+Efter af have sagt disse ord , smuttede hun hurtig 
+ud af døren . 
+Maurice stod nogle øjeblikke som målløs . 
+Hvad kunne Fannys ord om marquisens sygdom 
+betyde andet end af den hidrørte fra Kummer over af 
+hun antog af han ville gifte sig med tante Agathe ? 
+Var det bedrøvelse over derved af miste arven , som 
+jo rigtignok var meget betydelig ? 
+Eller var det smerte over af den „ hun ville gifte 
+sig med “ giftede sig med en anden ? 
+Han måtte vide fra hvilken af disse grunde hendes 
+sørg hidrørte . 
+Fanny kunne jo blot formode det , thi nogen bestemt 
+meddelelse til Fanny kunne hendes herskerinde jo dog 
+ikke have ladet falde . 
+
+imidlertid måtte der dog ligge nogen grund til 
+formodningen . 
+Rigtignok , havde han kun sjælden set Margarith i 
+den senere tid . Hendes enkesorg gjorde en vis tilbageholdenhed 
+og indesluttethed nødvendig , men gaves 
+der derfor ikke lejlighed til af udveksle tanker ? Og 
+kunne den omstændighed , af hun troede af tanten 
+ville række ham sin hånd , ikke gøre det dobbelt passende 
+af vise tilbageholdenhed . 
+Et elskende hjerte demonstrerer jo ikke , og ville 
+han ikke i et lignende tilfælde have båret sig ad på 
+samme måde ? 
+Det måtte koste hvad det skulle være , han måtte 
+kende sandheden . 
+Ten der selv lider af ulykkelig kjerlighed , har ikke 
+hjerte til at lade en anden lide samme kvaler , allermindst 
+når denne anden er gjensfanden for hans 
+tanker , nat og dag . 
+Jeg elsker hende , elsker hende bestandig , skulle hun 
+nu virkelig elske mig , hvorfor skulle jeg da virkelig forspilde 
+vort liv ? Hendes brev og ønsket am mine 
+nyeste kompositionen , er jo ligefrem et vink om at 
+komme på det Rene i denne sag . 
+En intrigue for arvens skyld kan det umuligt være , 
+og en så fortvivlet beslutning , som den at ægte en 
+donezak , en spiller , en principmæssig ødeland — 
+tyder på meget mere end fætteren har anelse om . 
+Jeg må have vished , jeg bringer selv disse noder 
+
+hen til hende i aften — og uden at gøre mig illusioner 
+vil jeg undersøge og dømme — 
+ja . jeg vil dømme upartisk . 
+Selv om det skal koste mig den største overvindelse , 
+må jeg undersøge med samme omhyggelighed som lægen 
+undersøger en patient . 
+Men jeg vil følge komtesse Agathes råd , jeg vil 
+gardere mit hjerte , og synes resigneret . 
+Seer jeg derimod at hun virkelig elsker mig — oh , 
+så er der to lykkelige mere på jorden . 
+
+sekstende kapitel . 
+Efter at have gjort et omhyggeligt toilleite ville 
+han netop begive sig hen på en restauration for der 
+fra at ile hen til barennegaden med sit sidste sværmeri : 
+„ En afskedsromance til den han elsfede “ — 
+da han ved udgangen af huset mødte postbudet , der 
+bragte brev fra hjemmet . 
+Under alle andre forhold , ville han have ilet tilbage 
+for i ro og mag i sine egne værelser , at læse 
+brevet . 
+Men i dag og i dette øjeblik var han kun opfyld 
+af en tanke „ elsker Margarith mig — vil hun blive 
+min hustru ? “ 
+Han stak derfor brevet skødesløst til sig , efter blot 
+ved et flygtigt øieskast at have set på udskriften at 
+det hidrørte fra doktor Michons hånd . 
+Medens han ventede på anretningen hos restauratoren 
+tog han dog brevet frem , og gennemløb det . 
+Den gode doktor skrev at hans moder var syg , og 
+at han ikke ville skjule for sønnen , at sygdommen 
+ikke var uden fare , dog håbede han at den kære 
+madam Berthauld ville gå sygdommen igennem . 
+
+hun længtes meget efter at se og tale med sit eneste 
+barn , sin højtelskede søn Maurice , dog måtte 
+hun finde sig i savnet af hans nærhed hvis forholdene 
+og hans studier endnu en tid bandt ham til 
+Paris . 
+På foden af brevet havde Armands skrevet de 
+ord : 
+„ Kære Maurice ! Jeg vil ikke skjule for dig , at 
+moder er meger lidende . Din hjemkomst ville virke 
+bedre på hendes nedbrudte helbred end al medicin 
+og den omhyggeligsfe pleje . 
+Jeg bsnfalder dig dyrebare Broder kom hjem , så 
+snart du kan — vi længes alle så usigeligt efter 
+dig Armands . “ 
+Såsnart jeg kan , mumlede ban — ja , det er ordet . 
+Margarith 
+må bestemme om jeg skal rejse nu eller 
+senere — og som om han havde fattet en kæk og rast 
+beslutning , skal han med en alvorlig bestemt mine brevet 
+til sig — og huggede løs på retterne som om 
+de hørte med til de forhindringer , han så hurtig som 
+mulig måtte gøre en ende på . 
+Efter at have skyllet en flaske rødvin ned og betalt 
+sin middag , fremtog han atter brevet . 
+Det forekom ham vigtigere nu end før måltidet . 
+Han var ikke langtfra at kysse disse linier fra hjemmet , 
+så velkomne vare de ham nu — hvilken herlig 
+retraite vare de ikke , såfremt Margariths hjerte var 
+
+ligegyldigt for ham , hvor mægtigt kunne ikke en afsked 
+virke fil hans fordel og for hans kærlighed , når 
+han benyttede den på rette måde . 
+Aldeles tilfældig traf han Fanny med et modfaldent 
+ansigt i forgemakket . 
+Hvorledes er det med patienten , spurgte han ængstelig . 
+Ak , 
+ikke alt for godt , hun vil hverken dinere eller bruge 
+hvad lægen har forskrevet , mine bønner udrette intet 
+mere — gid de kunne tale hende tilrette . 
+Fanny ilte så hurtig i forvejen af Maurice næppe 
+kunne Mae hende . 
+Da han trådte ind i den lille salon stod tjeneren 
+endnu og syslede ved sølvfadene . 
+Marquisen der var iført en let , klædelig hjemmeørgedragt , 
+sad halvt og lå halvt i en chaiselong forsan 
+hvilken et lille bord stod dækket . Hun så bleg 
+og lidende ud . 
+Hr . Maurice , sagde hun mat idet hun rakte ham 
+hånden , tak fordi de ikke er bange for en patients 
+luner og lidelser — måske kan deres eksempel og 
+selskab meddele mig lidt npetit . Uden ceremoni — 
+tag tiltakke — Jean en convert fil . 
+Jeg kommer lige fra brødrene provenceaux , hvor 
+torde jeg inkomodere dem Fru marquise , svarede han . 
+Ah , sagde hun bittert , jeg troede hr . de berthanld , 
+af vi vare gamle bekendte , blandt hvem det plejer af 
+hedde — jeg er suiten som en ulv — hvad har de 
+
+— idctsted komnur de og fortæller mig at de 
+har foretrukket ! Provenceaux selskab — tag det hele 
+bort Jean . 
+Fanny kastede et bønligt blik på Maurice — han 
+tog mod til sig og sagde : 
+lad kun anretningen blive — og kom med en kouvert 
+til , som marquisen ønsker , kan det helbrede , eller 
+blot tilfredsslille dem , skal jeg spise som den stærke irlændær 
+John bras , 
+det var smukt — sagde marquisen glad , forresten 
+skal jeg ikke være urimelig , en lille agerhøne , en galette , 
+lidt desert , en kraftig boullion , lutter hospitalsmad 
+med lidt rhinskvin , johannesberger-schlos , kom 
+og sæt dem , nu vil jeg også prøve på om jeg kan 
+nøde lidt . 
+Maurice slængte hat , handsker og noder på pianoet , 
+tog en stol og satte sig tæt hen til marquisen , 
+der allerede nu syntes mere oplivet . 
+De talte om musik og de sidste kompositioner , i 
+Fannys og Jeans nærværelse , medens disse gjorde 
+anretningen i orden og satte en flaske champagne i 
+is . 
+Men næppe havde Fanny og Jean forladt kabinettet 
+før begge vare i fuld aktivitet med agerhønen , i 
+et nu syntes sygdommen at flygte og en livlig stemning 
+og underholdning udspandt sig , der ikke sjeldrnt 
+ledsagedes af en lydelig latter . 
+Havde de set før til mig Maurice , tror jeg virkelig 
+
+af jeg var kommen mig før , sagde hun , måske 
+har doktoren ret når han siger , af det er kedsomhed 
+og ensomhed der førtærer mig . Det må blive 
+anderledes , sagde hun bestemt , jeg kan ikke udholde dette 
+eremitliv , det ville lægge mig i graven i mine bedste 
+år . 
+Gud forbyde det — råbte Maurice levende , jeg 
+bønfalder dem tværtimod af tømme et glas johanesberger 
+på af de ret må komme lem , blive rigtig 
+glad og rigtig lykkelig . 
+Det tømmer jeg glasset på — endskønt det er 
+det tredie , og jeg allerede mærker af det gør mig 
+særdeles varm . 
+De tsmte begge glasset og det forekom ham , af 
+Margarith endog tømte det med et flammende blik . 
+Flere gange var han på vejen med af gøre en 
+indledning eller et tilløb til en erklæring , men der 
+var noget der ligesom bandt hans tunge . 
+Ikke desmindre opmuntrede det ham af det ligesom 
+var blevet en stiltiende overenskomst imellem dem ikke 
+af nævne hverken tante Agathe eller donezac . 
+Dej var sum om man frygtede før af den gode 
+stemning , ja den ligefremme munterhed skulle blive 
+forstyrret ved en dissonants . 
+Maurice vogtede sig ve ! for af stå på alt for følsomme 
+strænge . 
+Han havde jo lovet sig selv af gardere sit hjerte , 
+han ønskede inderligt af han kunne få af vide om 
+
+Margarith elskede ham , og dog havde han ikke mod 
+til af vove en ataque , der måske kunne ende med et 
+nederlag . 
+Marquisen syntes rigtignok flere gange af opmuntre 
+ham , men uagtet hun selv iskjænkede ham den brulende 
+champagne , der løser alle tunger , blev han dog 
+slum . 
+Hans øje strålede , han så kjerligt , beundrende 
+på hende , men sige noget — det vovede han ikke , 
+endog da hun efter doktorens anordning skulle bevæge 
+sig lidt op og ned i salen efter bordet , og dette skete 
+fortrolig støttende sig til hans arm , kunne han ikke få 
+en erklæring over sine læber . 
+Begge havde de måske samme tanker , men en 
+troldom bandt dem . 
+Margarith fortalte endog af den polske fyrstinde 
+lalinsiy giftede sig med lord Seymour fordi hendes 
+flamme den unge pazanini ikke ville fremkomme med 
+sin erklæring . 
+Men hvorfor sagde hun det ikke til kunstneren ? 
+Udbrød Maurice . 
+En dame kan dog ikke selv fri , mente Margarith . 
+Jo , en dronning kan altid sige til sin slave — 
+jeg byder dig himlens og jordens lykke . 
+Skulle hun vel risikere at han sagde ; nej tak ? 
+Det kunne hun aldrig risikere . Et jubelråb , en 
+seiershymne — oh , det var alt . 
+Hun sittrede ved disse ord . 
+
+det er sandt , sagde hun , jeg drømte i nat at de 
+rejste bort — jeg tror endog jeg græd . 
+Oh , hvis de græd , rejste jeg sikkert ikke bort — 
+men så vidt er drømmen sand — min moder er syg 
+— jeg må hjem . 
+Det er et foregivende , de er ked as Paris , ud° 
+brød hun . 
+Læs dette brev , jeg beder dem . 
+Margarith tog brevet eg læste det igennem henne 
+i vinduesfordybningen . 
+Hun læste det flere gange , blegnede , ja tabte til sidst 
+brevet på gulvet . 
+Armands ! hviskedee hun næppe hørligt . 
+Maurice sad foran pianoet hvor han havde udbredt 
+afskedssangen . 
+Han følte at det var øjeblikket at kaste sig for hendes 
+fødder , men han kunne ikke , han akkompagnerede 
+idetsted en sagte Melodi , og sang med dyb inderlig 
+woltone : 
+„ Bort må jeg drage , 
+pligten mig kalder . 
+Aldrig oh elskede 
+seer jeg dig meer , 
+stormen har myrdet 
+mit håb og min alder , 
+kulden har levnet 
+mig smerte og væer ; 
+
+du mig forstøder , 
+lad hjertet da kløde 
+men hør mit suk 
+mens jeg martres tildøde : 
+dig kun jeg ciffer — — 
+kun du har min sjæl , 
+aldrig vi gjensees — 
+farvel , oh , farvel ! 
+Det er nok , råbte Margarith overvældet i det hun 
+lagde hånden på hans skulder — du må ikke 
+forlade mig — jeg elsker dig ! 
+Efter at have sagt disse ord , sank hun næsten bevistlos 
+i hans arme . 
+
+syttende kapitel . 
+Maurice rejste ikke hjem . 
+For bedre at nyde kærlighedens lykke , og for bedre 
+at skjule den for verden , navnlig for tante Agathe 
+og donezac , foregav de , for disse at han rejste til 
+plaurak eller ! il sin moders landejendom , og at hun 
+tog til dieppe for at se havet . 
+I virkeligheden havde de for at være aldeles uforstyrrede 
+lejet dem ind i et hus i montmorency-sko ven , 
+hvor de levede inkognito som mand og viv , og hvor 
+de tilbragte såvel hvedebrødsdagene som honningmåneden , 
+snart i deres landlige , men hyggelige værelser , 
+snart ved at promenere i skoven og på de udstrakte 
+Enge , så atter ved gennem skoven at opsøge klipperne 
+der skiller Seinen fra oise , og til afveksling med 
+fiskeri og jagt efter fuglereder . 
+En plads , der syntes ligesom skabt før et elskende 
+par havde de fundet i en klpperift der dannede en 
+grotte med et plateau af grønsvær foran dem . 
+Folk i egnen kaldte det ørnereden , og det havde før 
+været meget besøgt , men to brødre vare blevne uenige 
+
+her og ved en brydning på plateauet , der ikke var 
+30 kvadratfod stort , styrtede de ned i afgrunden . 
+Siden den tid var stedet flyet som et tvistens 
+gehenna , medens de to forelskede benyttede sig af jsoleertheden , 
+og kaldte stedet paradiset , både før den 
+henrivende udsigt den frembød , som før den uforstyrrethed 
+hvortil de kunne hengive^sig og hvor de ganske 
+kunne leve med og før hinanden . 
+Maurice var i den syvende himmel . 
+For ham var enhver bestemmelse Margarith tog , 
+det eneste rigtige , og han tænkte ligesålidt på fremtiden 
+som på fortiden . 
+Han nød oieblikkets glæde , og havde aldrig ventet 
+at opnå en lykke som den nuværende . 
+Kun ct , syntes han ikke rigtig om — 
+Margarith havde kastet enkedragten , thi hun mente 
+lyksaligheden måtte ikke mærkes med sorte farver . 
+Men istedet før at iføre sig en smagfuld kvindelig 
+dragt , klædte hun sig som dreng , med blouse , støvler 
+og en lille kasket . 
+Hun tog sig jo rigtignok nydelig ud i dette kostume , 
+og havde derved udseende af af være kunstnerens 
+vejviser , men Maurice lagde ikke dølgsmål på , af 
+det havde noget stødende ved sig når nogen mod formodning 
+overraskede dem og man da så ham kysse 
+en dreng . 
+Det er netop det pikante , udbrød hun , af være ganske 
+inkognito . 
+
+møder Michel vor vertinde kunne næsten ikke kende 
+mig og hendes mand den alvorlige skovhugger , 
+bandte på af når han ikke så mine hænder og min 
+opbundne hårfletning , kunne han ikke fatte af jeg var 
+et fruentimmer . 
+Men til hvad nytte elskede Margarith skal denne 
+forklædning tjene , tidlig eller sildig må vi dog træde 
+frem for verden som tilhørende hinanden . 
+Gør ikke noget skår i min lykke , kære barn , 
+sagde hun , så længe jeg har dig alene uden vidner 
+er jeg aldeles henrykt . Du er mig nok , du er min 
+verden , mit alt , jeg fordrer ikke andet ; elsker du 
+måske verden højere end mig ? 
+Svar dig selv min højtelskede , udbrød han glødende , 
+for din skyld har jeg ikke blot forladt de » hele 
+skønne berden , men endog min møder og mine studier 
+— jeg savner intet hos dig . 
+Således henglede to måneder , og Maurice syntes 
+af de vare flygtede som to dage . 
+Margarith derimod , den feterede verdensdame — 
+blev træt af ensomheden , og hun foreslog en kølig 
+
+morgen , af det var på tiden af vende tilbage fra 
+dieppe , ligesom sygebesøget hos hans moder også 
+kunne forekomme donezac for langvarigt . 
+Han kunne måske få i sinde af skrive til plaurak 
+eller til Armanda , og så vare de opdagede . 
+Om så var , min elskede Margarith ! om så var , 
+jeg længes efter den dag og den time , da jeg tør 
+« dråbe for hele verden ! Margarith og jeg vi elske 
+hinanden , vi tilhøre hinanden ! det ville endnu forhøje 
+min lykke . 
+Men ikke min kæreste Maurice ! 
+Skammer du dig da ved mig ? 
+Utaknemmelige , har jeg ikke givet dig hundrede beviser 
+på det modsatte ? 
+Hvorfor da denne bestandige legen skjul ? 
+Det spørger du om ? 
+Ja det spørger jeg om , svar mig oprigtig . 
+Først , trænger den varmeste kærlighed ikke til af 
+forstyrres , den ville profaneres ved vidner . 
+Ikke når vi selv vælge vore venner og freukfor alt 
+— vort hjem . 
+Rigtig , det er det vi skulle tale om . 
+Fortræffeligt , lad os det . 
+Dog lad os først oprigtig , som du siger , undersøge 
+det gode ved at holde os og vor kjerlighed uforstyrret 
+og skjult . 
+Jeg indser ikke spørgsmålets nødvændighed , ilten 
+ad os ligefuldt drøfte det . 
+
+ru vel , tante Agathe ciffer dig . 
+Du har lovet at skåne hende . 
+Netop derfor , hvad hjertet ikke ved — rører det 
+ikke . 
+Hun ville samtykke . 
+Nej , hun ville blive rasende , bestorme dig og rive ' 
+dig fra mig . 
+Umuligt , kun døden kan stille os — ak , jeg føler 
+altfor vel , at forlod du mig måtte jeg dø . 
+Barn , som du er , du må altså indse , at når 
+vi søge os en skjult rede midt i Parises tummel og 
+glæder hvor hverken jalusi eller gamle giftesyge fruentimmer 
+forstyrre os — ville vi være dobbelt lykkelige . 
+Det tror du elsfede , men den ene dag kan skabe 
+en forhindring den anden en anden . Hvad man vil 
+skjule dadles ofte af verden når den kommer på 
+spor efter hemmeligheden . 
+Jeg forstår din , antydning . Du frygter for at 
+man skal sige : der går marquisen af baudestels elsker . 
+Oh , Margarith — hvorfor tænker du ikke langt 
+hellere at jeg frygter for hvad man vil sige om dig ? 
+Hvorfor ? Fordi jeg elsker dig for højt til af bryde 
+mig det mindste derom . Du kan ikke leve uden mig 
+— har du da ikke beviser nok på af jeg ikke kan 
+være lykkelig uden dig . 
+Dn må som hidtil , have din egen bopæl . 
+Ingen vil tro os . 
+Vi ville nøde dem dertil . 
+
+jeg bliver i varrennegadcn , hvor jeg modtager dig 
+og andre som -ellers . 
+Og lykken ? 
+Den ville vi finde i hinandens favn . 
+Jeg tror af du bedrager dig Margarith . 
+En kærlighed der før omstændighedernes skyld , 
+til eksempel mangel på forældrenes samtykke , holdes 
+hemmelig , er pikant og kan være meget lykkelig , men 
+ere begge fri — da er det skjulte samliv i årrækker , 
+et brud på lykken og samfundsordenen . 
+Jeg vil vedblive af være enke hele mit liv — her 
+er nøgle » til min formue , tag deraf af hjertenslyst , 
+så meget som du vil — du skal være min sultan , 
+jeg din odalisk — tillad mig blot af blive hos dig 
+til du er ked af mig . 
+1 » 
+
+attende kapitel . 
+Så uenige de unge mennesker end vare i principet 
+om deres fremtidslykke , kom de dog — på nogle 
+små dissonantser nær , ret godt ud af det sammen . 
+I de fleste uenighedstilfælde , føjede Margarith sin 
+elsker , kun i det ene , ikke at lade ægteskabet sætte 
+stemplet på deres fremtid , blev hun ubøjelig . 
+Man skulle næsten undres over at Maurice ikke straks 
+fik øjnene op for fin elskerindes plan , men hun forstod 
+rigtignok således at bedåre ham , at fornuften 
+ikke kunne komme til orde . 
+Når han nemlig talte om , at hun omsider ville 
+-blive ked af ham og række hånden til en hertug , 
+en Greve eller til en anden adelsmand , der havde for . 
+Mue eller godser , fik hun ham til at tie ved at ødsle 
+sine kjertegn på ham , gwe ham glødende forsikringer , 
+tilbud om at dele sin formue med ham — som hun 
+godt vidste at han ikke under de nuværende forhold 
+bilde modtage , eller når let ikke hjalp , da at ty til 
+knæfald og tårer , hvilket hun gentagne gange havde 
+overbevist sig om at han ikke kunne modstå . 
+Lad mig nu indrette os et lille pariserparadis efter 
+
+min smag , sagde hun ; i gaden Pas de Loup ved 
+jeg en sådan med tre indgange hvoraf den ene er 
+for mig fra barrennegaden , den anden for dig , den 
+tredie for nysgerrige . Der ville vi nyde vor lykke 
+og du kan da let overbevise dig om — den er så 
+uudholdelig som du frygter — eller om den er en 
+tilfredsheds og lyksalighedstilstand , som den jeg for 
+os begge gør fordring på . 
+Maurice gik nødigt ind derpå , men han elskede 
+Margarith , og havde ikke krast til af lssrive sig . 
+Det kan førøvrigt heller ikke nægtes , af marquisen 
+indrettede sin elskers fængsel meget konfortabelt . 
+Et sovekammer , en salon , et bibliottek og et 
+smagfuldt kabinet med en hemmelig tapetdør , var foruden 
+de kostbareste møbler og de ømmeste kærtegn alt 
+det som marquisen endnu kunne hyde sin elsker . 
+I begyndelsen , efter et 8 agers uafbrudt landliv 
+— forekom dette byliv Maurice henrivende nok , men 
+når Margarith kun i nogle få dage ikke havde forskjøvnet 
+hans ensomhed med sin nærværelse blev han 
+mismodig — sag af ikke engang muserne , endsige lykken 
+aflagde ham en visit . 
+Hans klager udbrøde da på ny — og hun måtte 
+da attet anvende sine overtalelses og bedåreksesmidler 
+mod den elskede ven , hvis rynkede pande hun ikke 
+kunne tåle af se . 
+Således var en tid henglcdet . 
+
+martet var den eneste der foruden Margarith havde 
+adgang til den prægtige eremitbolig . 
+Og dette endog kun et par gange om ugen når 
+han med bestemthed vidste af marquisen ikke kom . 
+Af martets misfornøjede miner kunne han tydelig 
+læse misbilligelsen af det han ikke selv billigede , men 
+denne var diskret og ville ikke ukaldet trænge ind i 
+forhold , som man ikke ville indvie ham i . 
+Men af halve hentydninger kunne Maurice dog forstå , 
+at vennen betragtede hans stilling at være omtrent 
+den samme som en holdt dames , og Maurice 
+hvis wresfølelse og kunstnerstvlthed ikke kunne tåle 
+at se denne sandhed lige i øixene , gjorde derfor en 
+dag ligefrem oprør . 
+Der udspandt sig en heftig scene , fuld af bebrejdelser , 
+beskyldninger , advarsler , ja selv trudsler om 
+brud og løsrivelse , der dog omsider endte med en 
+kjerlig forsoning og antagelsen af følgende freds arikler : 
+deres 
+kjerlige forhold skulle indtil videre , uden 
+wgteskab vedblive i et år . 
+Når Maurice ville , kunne han komme i Marquiens 
+hus i varrennegaden , hos tante Agathe , donezac 
+og hos hvem somhelst . 
+Trættedes Maurice alligevel ved sin stille lykke og 
+ved sin Margariths skjulte , men glødende kærlighed , 
+da stod det ham frit for til hvilken tid han fandt forgodt , 
+enten at knuse hendes hjerte ved at bryde med 
+
+hende — eller forlange en udenlandsrejse enten med 
+eller « den sin veninde . 
+Efter at hare indgået på disse betingelser fordoblede 
+marquisen sine omhcdsbeviser , og Maurice , 
+der var svag som et barn , hvad villien angik , troede 
+nu at den sande lykke havde åbnet sig for ham . 
+Fuldt og fast troede han på Margariths evige 
+kærlighed . 
+Han skulle døg snart se at det var anderledes end 
+han havde håbet og antaget . 
+
+nittende kapitel . 
+Om komtesse Agathe , havde mærket eller ikke lagt 
+mærke til hans og Margariths kjerlighedsforhold , var 
+trods hans jevnlige kommen i hendes hus lang tid 
+en gåde for ham . 
+Han så vel et melankolsk anstrøg over den kære 
+venindes pande , men han mærkede ellers ikke mindste 
+forandring i nogen henseende , ligesålidt som han 
+hørte et eneste ord der enten kunne ligne en bebrejdelse 
+eller hentydning til det forhold som han nu med 
+vished kunne vide at hun nu måtte kende eller i det 
+mindste ane . 
+Derimod spurgte hun ham om hans venner , og da 
+han nævnede donezac og martet , forlangte hun fljemtevis 
+påståelig , at Maurice skulle og måtte præsentere 
+kunstmaleren for hende . 
+Jeg gør jo døg engaug imellem en bestilling eller 
+indkøb af et maleri — men i ethvert fald bør deres 
+venner også være mine . 
+Herimod var intet at indvende , og martet måtte 
+hvor nødig han ville stifte nye bekendtskaber , lade sig 
+præsentere for komtesse bandestel , som modtog ham 
+
+overordentlig venligt , og straks bad ham udføre en smagens 
+renselsesfests blandt sin lille malerisamli^ og 
+uden skånsel udstøde alt , hvad der ikke var godt . 
+Martet gjorde det med stor fornøjelse , og det venskabeligste 
+forhold udspandt sig snart , trods kunstnerens 
+særheder og mangel til at bevæge sig i finere kredse . 
+Derimod hverken ønskede Maurice eller martet at 
+han skulle præsenteres for marquisen , hvilket tanten 
+ikke ganske uden grund mente hidrørte fra mistro mod 
+dem ver vare Maurice oprigtig hengivne . 
+Ønsket om at gøre bekendtskab med martet , som 
+komtesse baudesfel vidste var Maurices fortrolige , 
+viste sig snart at have en langt dybere og ædlere bevæggrund , 
+end den at lære ham personlig at kende og 
+benytte hans erfaring til at gøre et smagfuldt udvalg 
+af malerier til en kabinetssamling . 
+Den ejegode pige , der i virkeligheden elskede Maurice , 
+var ikke som de fleste damer , rasende over at en 
+anden blev foretrukken hende — nej , hun var kun 
+bedrøvet over at denne anden , som blev foretrukken , 
+ikke efter hendes mening fortjente Maurices kierlighed . 
+Og dog vild hun med glæde have tilgivet sin 
+
+niece , hvis hendes tilbøjelighed for den kære ben var 
+sand og ægte , hvis hun ville have erklæret den åbent 
+og ærlig for hele verden og stemplet den med wgte^ 
+skabets uløselige bånd . 
+Det der græmmede tante Agathe , var , af det skulle 
+lykkes Margarith , uden forpligtelse eller oprejsning , 
+af disponere over og misbruge en ung talentfnld mands 
+liv , fremtid og lykke — og siden når hun fik andre 
+tanker , forlade ham med e ! skuffet håb , sønderrevet 
+hjerte og tanken vendt bort fra alle dem der havde 
+krav på han ? Følelser . 
+Energisk som hun var al temperament , men tillige 
+med den ro og fatning , der betegnede hendes hele liv 
+skred hun derfor til sin redningsplan . 
+Hun ville , tidlig eller sent redde ham fra marganths 
+farlige garn . 
+Kunne hun ikke selv frelse ham , ved af række ham 
+sin hånd , så ville hun søge af knytte ham til en 
+ung uskyldig pige , der måtte kunne skænke ham en 
+renere og varigere lykke end Margarith kunne eller ville 
+bøde ham . 
+En lille hævn , aldeles tilladelig lå måske i baggrunden 
+for denne plan ; hun ville gøre marquisens , 
+hendes nieces arvespekulation af hendes formue 
+tilskamme . 
+Hun milde ikke sætte en høj præmie på den handling 
+af have berøvet hende Maurices besiddelse . — 
+let var af strafe dobbelt , når den pengegriske 
+
+Margarith omsider fik øjnene op — for af se hvad 
+hun havde tabt ved at smerte og forurette tante Agathe 
+og hr . Maurice de Berthauld . 
+Hendes plan gik altså udpå , at dele sin næsten 
+syv hundredetusind ! Franks store formue i to lige 
+dele . 
+Den ene part skulle ubetinget tilfalde Maurice på 
+hans bryllupsdag , med hvem han end giftede sig . 
+Den anden part skulle efter tesfatrices dødelige 
+afgang tilfalde Maurices hustru , ssafrcmt denne var 
+en ung pige ved sin forening med hr . de Berthauld . 
+I modsat fald skulle denne part tilfalde et legat , 
+hvoraf renten årlig skulle tildeles i brudeudstyrslegater 
+til unge legtefolk , der ikke forhen havde vær t 
+gifte . 
+Maurice og hans eventuelle arvinger skulle være 
+legatfuldbyrdere . 
+På denne måde håbede tante Agathe at sikre 
+sig et venligt og varigt minde hos den som hun elskede 
+højere end sig selv , og hvem hun ønskede et lykkeligt 
+liv , na hendes eget glædcløse liv var udrundet . 
+Skulle hu mo formodning leve i længere tid , 
+trods den brystsygdom der af og til havde truet hende 
+mente hun at kunne finde en venlig Arne hos dem , 
+til hvis lykke hun havde bidraget så meget . 
+At virke for Maurices fremtid var hendes hovedforma 
+al ; at sikre sin egen , var for hende kun en 
+biting . 
+
+den der kender , det slags ædle , sygelige karakterer 
+til hvis kategori komtesse Agathe de baudestel 
+hørte , vil vide , at hendes kærlighed til Maurice havde 
+mere af en moders og søsters følelse end en almindelig 
+kvindes . 
+Hun kunne søle sig tilfreds når hun blot vidste 
+ham lykkelig . 
+
+tyvende kapitel . 
+Ta hendes plan var modnet ved lang og grundig 
+overvejelse , meddelte hun martet den . 
+Han studsede , og kunne ikke nægte komtessen fin 
+beundring , både for hendes resignation og for hendes 
+hoimodighed . 
+Kald det ikke hoimodighed , martet — hvad der 
+hverken er mere eller mindre end selvtilfredsstillelse . 
+Mit liv vil snart henrinde uden beklagelse fra min 
+eller nogen andens side , hvad der vil trøste mig usigeligt 
+ved bortgangen til en bedre verden , vil netop 
+være gjcnncmførelsen af denne min villie som jeg tror 
+det er rigtigt at holde hemmeligt både for Margarith , 
+Maurice og Armands . 
+Kender de Armands ? 
+Min gud , ja ! 
+Det er mærkværdigt . 
+Nej , det er ganske naturligt . Maurice må frelses 
+for enhver pris . Hans moder , alle hans venner , 
+selv hans søster , eller rettere sagt plejesøster er efter 
+Maurices egen beskrivelse trådte levende frem for 
+mig . 
+
+ja mig interessere de ogsåskildringen 
+af dem har været sandru — thi Maurice 
+er oprigtigheden selv , og dog forekommer Armanda 
+mig langt elskværdigere end Maurice vil vedgå . 
+Han har skildret hende som en hengiven datter , en 
+' vakker ung pige . og en kær søsterja , 
+det er altid hans ord . 
+Men det er for lidt sagt , hun er en engel , smuk , 
+ung , » skyldig — henrivende 
+de har set hende ? 
+Ja , fordøm mig kun . 
+Jeg dadler ingen . 
+Martet , som den har de ret at sige mig mine 
+fejl . 
+Motivet kender jeg jo — som ven må jeg sige , 
+at jeg i deres sted ville have gjort det samme . 
+Virkelig . 
+Aldeles bestemt . 
+Forklar mig det . 
+Seer de komtesse . Jeg for mit vedkommende har 
+længe ønsket at overbevise mig om — af hvad grund 
+deres niece kunne blænde Maurice og få ham til at 
+glemme sit hjem — og Armanda , som han selv siger 
+elsker ham . 
+Nu — og hvad afholdt dem ? 
+To ting , først frygtede jeg at miste Maurices tillid 
+og venskab , ved at jeg så at sige så ham efter 
+i sømmene . 
+
+men jeg da ? 
+Forholdet stiller sig her anderledes . Man tilgiver 
+en dame , hvad man ikke tillader en ben . 
+Og den anden grund som asholdt dem ? 
+Var den , at jeg temmelig npie vidste , at Armandas 
+uskyld og naivitet ikke havde den bedårende indflydelse 
+på vor ben som marquisens koketteri , salonynde 
+og sine tone . 
+De har ret hr . Martet ! 
+Kommer nu hertil rigdommen og fristende lejlighed 
+som Maurice , hverken fandt eller ville finde hjemme 
+— så er det let at fatte , at den forbudne frugt 
+i naboens pragtfulde hare lokkede ham mere end den 
+beskedne værdifulde i hans hjem . 
+Ja , i meget dømmer de rigtig , men noget er på 
+grund af afstanden og ukendskabet med forholdet 
+anderledes . 
+Vist næppe med hensyn til Armanda ? 
+Netop til hende . 
+Har de nogen anelse om at hun elsker Maurice ? 
+Som en Broder — ja , og han har hende kær som 
+en søster . 
+De holde meget af hinanden — ved de hvad der 
+er kløften som adskiller dem ? 
+Nej , ved de det komtesse ? 
+Ja , og det er den egentlige grund til den af mig 
+lagte plan . 
+Jeg falder som fra skyerne af forundring . 
+
+kløften er en slags mekærhed , som grændser til 
+forfængelighed . Armands er ikke blot ung , smuk , 
+uffvldig men tillige rig — om ikke som min niece , så 
+dog mkget formuende . 
+Er det en kløft , hvorfor er marquisens rigdom 
+det da ikke . 
+Gjetter de det ikke mattel ? 
+Måske ! først kan han have ment at Armands var 
+for ren og hellig iii at give fin tegtemand en formue 
+fil for at lyksaliggjøre ham med fin hånd . 
+Tildeels ja , men hovedårsagen ligger i at doktor 
+Michon er hans velgører , 
+denne herlige gamle mand har glædet sig som ct 
+barn fil at se fin datterdatter Armands som Maurices 
+hustru . 
+I dette håb har han vugget sig , og madam 
+Berthauld Maurices moder , der er meget svagelig 
+lever og ånder kun for denne tanke . 
+Ja , komtesse , Maurice har fortalt mig det . 
+Nu , hvad grund har han da anført , hvorfor han 
+sikke fulgte eller opfyldte dette dnfte ? 
+De har ret , dej var ganfle rigtigt af stolthed ; 
+han ville ikke tilligemed Armandas hånd , erhverve 
+ret fil st være dr . Michons pensionair . 
+Familien birthanld skyldte allerede den gamle ven 
+alt for meget . 
+
+Maurice ville ud i verden for at erhverve sig 
+selvstændighed , formue og et berømt navn — da 
+kunne der måske siden være tale om Armanda . 
+Ak , martet — ja , således er det . Men i stedet for 
+at erhverve selvstændigbcd , er han bleven Margariths 
+slave , i stedet for et berømt navn — finder han 
+modløshed og sknffelse hos en smuk enke . 
+Vi må vente noget af tiden , hvad der glæder mig 
+er , at hvis marquisen virkelig skuffer ham — vil han 
+dog ikke være uden trøst og bistand . De har handlet 
+som en veninde imod ham — jeg skal være ham 
+ben . 
+Det stoler jeg på , men sig mig , tror de da slet 
+ikke der er noget at gøre nu ? 
+Nej , der er ikke andet end at vente . 
+Enhver intervention ville være skadelig nu . 
+Jeg frygter det samme og det var også doktor 
+Michons mening . 
+Tør jeg gøre dem en bebrejdelse bedste komtesse , 
+da er det at de har indviet nogen i Maurices hjem 
+i forholdet . 
+Michon ec diskretionen selv , han røber intet hverken 
+for sin øjesten Armanda , eller for moderen , der 
+er mere syg end Maurice tror . 
+Jeg må tale til ham om hans moders sygdom . 
+Gør det , men lad ham ikke erfare nu at jeg har 
+været i hans hjem . 
+Vil man da ikke skrive det til ham . 
+
+jeg var der inkognito — i grunden for at se om 
+han efter foregivende var hjemme hos sin syge moder 
+— 
+og derved kom de altså efter Maurices forhold 
+til deres niece . 
+Rigtig , jeg søgte ham i hans hjem , Margarith i 
+dieppe — og da ingen af dem fandtes der , vidste 
+jeg jo årsage « . 
+Et påskud om købet af et lille gods , bragte mig 
+i berøring med dr . Michon . Min brystlidelse gav 
+den kære doktor anledning til nogle velmente råd 
+og han rådede mig for ramme alvor at rejse til Neapel 
+for min helbreds skyld . 
+Han ønskede at han ligeledes tørde føre sin syge 
+veninde mdm . Bertauld til denne milde italienske 
+himmelegn , men det lod sig ikke gøre for sønnens 
+skyld . 
+Vi kom i næste time til at tale om Maurice , og 
+jeg skriftede oprigtigt for ham . Han lønnede mig med 
+en ligeså stor tillid som fortrolighed , men mente 
+dog at Maurice nok omsider ville få udraset og komm 
+tilbage som den forlorne søn . 
+Når kun min stakkels veninde må opleve det . 
+Endnu engang må jeg tale alvorligt med Maurice , 
+om hans moders sygdom . 
+Oh , martet , le ved ikke at Margarith er hjertelm 
+— selv om hun skulle vide at Maurice hele sit 
+liv ville begræde — sin pligtforsømmelse og mangel 
+
+på ømhed mod moderen , skipper hun ham dog ikke . 
+Det gælder et forsøg , og et ret alvorligt . 
+Gid det måtte lykkes dem . 
+Jeg håber det . 
+Endnu et , hr . Martet ! Grev Lerra , drr ejer 
+nabosøgnet ved plaurak og selve kirkesognet , flier til . 
+Margarith . 
+Er det muligt ? 
+Manden er rigtignok 69 år og gigtsvag , men han 
+er rig , gerrig og forelsket i Margariths formue . Han 
+gør konr hver dag kl . Fire for at vinde hendes 
+hånd og en middagsindbydelse . Han er ndsect til 
+at være mand når hun er ked af elskeren . 
+Hvis det er så — da vil vi måske få sommerfugle » 
+» d af flammen i rette tid . 
+Ja , hvis grev Lerra var yngre og Maurice ikke 
+var så smuk og så elskværdig . 
+Tiden og marquisens luner vil nok hjelpe os . 
+
+en og tyvende kapitel . 
+Martet forlod komtessen i dybe tanker . 
+Når denne fortræffelige dame gør så meget for 
+vor kære galning , hvorfor ffulde jeg så ikke efter 
+bedste evne søge at hjelpe ham lidt ? 
+Således tænkte den oprigtige ven , men han var 
+kun uenig om hvorledes han bedst skulle handle for 
+dog at gøre noget der kunne være Maurice til nytte . 
+Som han gik og brød sit hoved lagde han vejen 
+over templepladsen for at se til sin „ Saint germainske 
+madænna . “ 
+Skæbnen som ikke sjældent er de tvivlrådig « s formynder , 
+hjalp ham her langt bedre end han havde nogen 
+anelse om . 
+Den „ Saint germainske madænna “ var nemlig en 
+ung smuk enke efter en billedhugger Steffens . 
+Hun havde over hundrede gange tjent sin mand 
+som model , og nu da han som værnepligtig , måtte 
+trække i zuavcrtrpien , var han falden på et strejftog 
+mod de oprørske kabylere . 
+Forladt og ulyklelig , med den lille Jules , hendes 
+mands udtrykte billede , måtte hun atter ty til modellen 
+
+for at ernære sig og sin vordende kunstner , som hun 
+alt drømte om at drengen engang skulle være , og hun 
+var formelig søgt af kunstnerne , dels for sit og barnets 
+skyld , dels for hendes afdøde mands skyld . 
+Martet havde en altertavle at restaurere for kirken 
+st . Germain . 
+Da billedet tildeels var udslettet af wlde ; tjente 
+hun og barnet til model før martet . 
+Enten må hun eller barnet være syg , tænkte han , 
+og det viste sig at han havde ret . 
+I en tarvelig men renlig bagstue i tempelrotunden 
+traf han mdm . Steffens grædende ved sit barns svgeleie , 
+ved 
+det første syn af den stakkels moder og det 
+lidende barn , følte han straks tilbøjelighed til at tømme 
+sine lommer . 
+Dog standsede han sig selv i tilløbet . 
+Nej , mumlede han , min arm er ikke stærk nok til 
+at gøre noget tilstrækkeligt her , men jeg kan give hende 
+et råd — som vil hjelpe hende og hendes barn — 
+ja måske min ven Maurice med ! 
+Efter en indledning og en kort samtale fik han 
+hende til skriftlig at fremstille fin pinlige situation for 
+marquise og komtesse baudcstel . 
+Selv bekræftede han på mresord sandheden af 
+det fremsate — og tilføjede med navns underskrift , 
+at hurtig hjelp og nærende pleje ville reddde barnet 
+
+og skænke en død kunstners og falden krigers enke 
+en trøst hvortil hun i højeste grad var værdig . 
+Han besørgede brevet efter adressen , og med påskrift 
+» haster , og af yderste vigtighed . 
+Brevet traf marquisen , tante Agathe og Maurice 
+samlede , og martets få men sande og indtrængende 
+ord havde den dirkning , at de øjeblikkelig alle tre begave 
+sig i marquisens ekvipage til tempelrotunden . 
+Barnet lå bevistløs , ja næsten livløs på moderens 
+skød , da-de tre besøgende trådte ind . 
+Tante Agathe ilede med en ædel medlidende kvindes 
+hast hen til det syge barn , afløste moderen , idet 
+hun tog barnet på skødet og bad hende øjeblikkelig 
+af hente en læge . 
+Hvad tror de barnet fejler , spurgte marquisen , 
+der var bleven slående ved døren , den i hast , med 
+komtesse Agathes fyldte pengepung forsynede halvtrøstede 
+moder , idet hun før af hænte læge og næringsmidler 
+ilede bort i stor skyndsomhed . Marquisen fulgte 
+hende helt ud på gangen , idet hun atter gentog , 
+hvad fejler dog barnet ? 
+Jeg ved ikke sikkert , svarede moderen , det er nu 
+tre dage siden lægen var her , men da jeg ikke havde 
+penge , kunne han ikke forskrive noget — han sagde af 
+det var feber eller hungerstyphus — og af nærende 
+binbade og styrkende dråber skulle bruges flittigt . 
+Nu vil jeg hente ham . 
+
+og søm ct lyn var den stakkels møder forsvunden , 
+det sjal ! jo om af frelse hendes eneste barn . 
+Hungertysus — mumlede Margarith , fy — hvor 
+afskyeligt — og til en sådan pesthule lokker Maurices 
+ven mig hen — jeg skal give ham læst og påstreven , 
+vedblev hun og knyttede den lille buttede hånd , 
+enten fla ! han give martet af led eller jeg forlader 
+ham . Bort herfra jo før jo heller , dog — jeg må 
+vel først ofre min skærv til uakeligheden — gid jeg 
+blot kunne undgå af åbne d » ren igen fil det smudsige 
+hul — uf hvor fattigdommen dog er frastødende 
+— men jeg må vel nedlade mig . 
+Holdende tørklædet halvt før munden , som om 
+dun derved ville forhindre den fattige stues dunstes 
+at trænge ind i hendes fornemme Hals , kastede hun et 
+pengestykke på den ved døren stående stol — og 
+sagde fil Maurice : 
+hr . de Berthauld , her er mig før uhyggeligt , jeg 
+føler mig aldeles ikke veltilpas — giv konen- min 
+skærv — og vær så god at besørge min tante hjem , 
+hendes alder og helbred har ikke godt af at tøve før 
+længe i en sådan sump . 
+Med disse ord forsvandt marquisen og kastede sig 
+i vognen før at lufte sig ud i champs eiysl , førend 
+han vovede at bringe sin person hjem fil sin bolig i 
+varrennegaden . 
+-maurue stod netop og følle barnets puls , der 
+
+slog så svag , at han frygtede før at det ville dø i 
+komtessens arme før moderen endnu kom tilbage . 
+Ved marquisens ord og adfærd vekslede komtessen 
+og han et blik , der sagde mere end en lang samtale . 
+Hun er hjerteløs , mumlede Maurice , synlig opbragt . 
+Hun er forvendt af lykken , og afskyer elendigheden . 
+Og de komtesse , der er opfsdt i større luksus end 
+marquisen — de frygter ikke for smitten ? 
+Jeg kan dog ikke lade moder og barn hjelpeløse , 
+men de Maurice , de er ung og har noget at leve for , 
+jeg besværger dem , hvis de nærer mindste frygt , så 
+forlad sumpen , som Margarith har betegnet denne 
+fattige men renlige bolig — 
+ah , de tror , at jeg også er hjerteløs , ikke sandt ? 
+Nej — ved min sjæls fred , de har et ædelt 
+hjerte , men jeg har det hverv , at lægge dette stakkels 
+barn , levende eller dødt i den ulykkelige moders arme . 
+Og jeg — har det hderv — de hørte det jo selv 
+— først at overrække hende Margariths almisse — og 
+så „ besørge dem hjem “ — hvis de tillader det . 
+Så bliv i guds navn , gid vi må have ben 
+glæde at se barnet frelst , så har vi ikke været her 
+forgæves . 
+Vi have ikke været her forgæves , dyrebare veninde . 
+Dette lille besøg , håber jeg skal have en god virkning . 
+Et 
+taknemmeligt blik var svaret på Maurices 
+uttring . 
+
+Maurice nærmede sig stolen ved døren . 
+Fem Franks , sagde han bittert , det er formelig 
+uanstændigt at pålægge mig at bringe den arme kone 
+en flig tiggerskærv . 
+Det er ikke meget , mest man tør ikke gå i rette 
+med aberne , det er en frivillig sag . 
+Når man kommet kørende og lader sin tjener tilbage 
+for at overrække skælven , er det en forhånelse , 
+som jeg vil sende hende tilbage i morgen tidlig . 
+Ingen overilelse bedste Maurice , man tør ikke foreskrive 
+gavers størrelse og jeg ville ikke for alt i 
+verden at Margarith skulle tro at jeg havde tilrådet 
+e . Refusering . 
+De har ret , hun ville straks tro det , og for deres 
+skyld vil jeg blot tillade mig at forgylde den , ved a 
+lægge noget til som gør gaven mindre stødende . 
+Tak for denne velvilje . 
+Det er en simpel gjengjeldelse . 
+
+to og tyvende kapitel . 
+Omsider kom mdm . Steffens med doktoren . 
+Han havde taget nogle styrkende dråber med sig , 
+som han straks gav barnet . 
+Han anvendte forskellige oplivende midler og anordnede 
+flere lægemidler . 
+På moderens ængstelige forespørgsel om barnet 
+kunne leve , svarede lægen , at håbet var ikke stort , 
+men at en krise var forestående . 
+Såfremt barnet efter et viinbad slog øjnene op 
+og pulsen atter begyndte at slå nogenlunde regelmæssig , 
+da ville det leve og komme sig — hvis ikke — 
+måtte man være fattet på at Vorherre i løber af 
+nogle få timer tog den lille engel til sig . 
+Han foreskrev en styrkende medicin for det første 
+tilfælde . 
+Ialtfald ville han komme igen efter et par timers 
+forløb for at se krisens udfald efter viinbaket , som 
+blandet med varmt vand måtte forsøges jo for jo 
+heller . 
+Moderen der skælvede over alle lemmer gjorde straks 
+de nødvendiga forberedelser dertil , og det stod klart fok 
+
+de tilstedeværende at den ville Julius ' tilværelse var 
+knyttet til moderens eget liv . 
+Forlad os en lille times tid , hvidsfede komtessen 
+til Maurice . Jeg må hjelpe mdm . Steffens med 
+badet , her gælder det i det mindste et menneskeliv . 
+- gå , kære ben , gå en tur , og kommer de til 
+en kirke , så gå på mine vegne , knæl for alles 
+fader , bønfald ham om at skåne dette liv som hans 
+godhed har tændt og at han vil bevare det fra at 
+ndslukkes så tidligt . 
+Maurice nikkede dybt rørt , tog sin hat og ilte hen 
+i kirken bønne novelle . 
+Han trådte ind , kirken var opfyldt med tilhørers 
+thi pater hyacint prædikede just den dag . 
+Menigheden var andægtig og opløst i tårer , thi 
+denne præst talte fra hjertet til hjertet . 
+Han flod netop i begreb med at slutte fin prædiken 
+og udråbte med bævende stemme de slutningsord . 
+- 
+ja , lad os alle idet vi modtage den kirkelige velsignelse 
+bøje os for ham der gør undergerninger , lad 
+os med Herrens høitbetroede tjener udbryde : 
+„ Hvo er som du almægtige , hvo er som du blandt 
+de hellige , forfærdelig og elskelig er du hvis gerninger 
+ere undergerninger ! “ 
+Ved disse ord sank hele menigheden i knæ , og 
+Maurice bønde sig blandt dem og stammede : 
+
+„ Herre , hvis du gør dette underværk og frelser 
+det lille dødssyge barn , da skal jeg fuldbyrde din 
+^villie . 
+Forunderlig trøstet rejste han sig op og gik hen til 
+temvelrotunden . 
+På henveien tog han en herskabelig udseende 
+fjakre med sig til komtessens afbenyttelse . 
+Da han trådte ind i den lille stue hørte han kun 
+hulken , men han så tillige at både moderen og 
+komtessen stod bøjede over barnet der lå velindpakket 
+i sengen . 
+Ikke langt fra sengen stod badet som om det var 
+asbcnyttet . 
+Lever han , spurgte Maurice ængstelig bag ved 
+komtessen . 
+Ja , ja han lever , udbrød begge på engang . 
+Gud har gjort mirakler , og de komtesse , sagde 
+moderen , de har ved leres godhed og ømhed været 
+mit barns frelserinde — Herren belønne dem , jeg 
+formår det ikke . 
+Ester at have unddraget sig de varmtstrømmende 
+taksigelser forlod komtessen sygeværelset , lovende at 
+komme igen den næste dag idet hun lånte hende sit 
+Uhr for at medicintiden kunne passes . 
+Agathe sprang let som en fugl støttet til manrices 
+arm , ind i vognen , men da de først sad der og vare 
+på vejen tit varrennegaden , gav hun sit hjerte luft 
+i en ny tårestrøm . 
+
+nu er der jo ikke grund til at græde , kæreste veninde , 
+de har gjort hvad de kunne , og har haft held 
+med dem . 
+Oh , jeg græder jo kun af glæde , Maurice — ak , 
+de skulle have hørt hende bede — sådan kan kun en 
+moder bede når hun bønfalder gud om sit eneste 
+barns liv . Hun erindrede den algode om , at han 
+selv havde lagt moderkærligheden i den svage døde , 
+liges bryst , ikke for at sønderrive det , men for at husvale 
+det , at han , og han ene rar enken og den faderløses 
+støtte og hjelp , jeg er en syndcinde råbte 
+hun , og begærer ydmygt at du vil gøre et mirakel , 
+herre hvad kan jeg byde dig andet end hvis du gør 
+dette underværk , hvis du frelser mit lille dødssyge 
+barn og skænker det livet , da skal jeg fuldbyrde din 
+villie ! 
+Brugte hun virkelig disse ord ? spurgte Maurice 
+idet ban næsten førfærdet sprang op i vognen . 
+Bar det ikke naturligt , svarede komtessen . 
+Sikkert , men forunderligt var det tillige — thi den 
+bøn de pålagde mig af bede i kirken , lød ord til 
+andet ligedan . 
+Han fortalte nu pater hyacints slutningsord og 
+deres virkning på ham og alle i kirken . 
+Et saligt , lykkeligt smil fuldt af englelig godhed 
+gled hen over komtesse Agathes ansigt . 
+Aldrig havde han set hende så skøn , aldrig havde 
+han hos Margarith selv i deres lykkeligste timer fundet 
+
+noget så rent , ophøjet og kært i hendes ansigtstræk . 
+Så 
+er det altså sandt , sagde hun , så står det 
+altså saft , af de gode , selv fjernede fra hinanden , er 
+hinanden nær , deres tanker og ønsker samles og forenes 
+i det helligste brændpunkt . 
+Ja , sagde han , i et og samme brændpunkt forenes 
+de når de forsfå og satte hvad ten gøde gud formår 
+af give os — og jeg drister mig derfor til — 
+af erindre dem om det håb de engang gav mig om 
+bestandig af leve i deres nærhed — havende fælles 
+interesser , fælles ønsker — og fælles navn . 
+Et udtryk der lignede panisk skræk , for ved disse 
+ord som et lynglimt hen over hendes næsten forklarede 
+ansigt , men det varede kun et sekund , det næste 
+afløste skrækken med en vibrering der lignede en dyb , 
+dyb bedrøvelse . 
+Dog også dette udtryk forsvandt og efterlod udseendet 
+af en blanding af inderlig tilfredshed og englelig 
+resignation . 
+I nogle minutter manglede hun ord , til hans ligefremme 
+og det vidste hun oprigtige erklæring . 
+Hun kunne have sagt ja — et ord som hun tusinde 
+gange på et tidligere stadium , ville have udtalt 
+med den højeste henrykkelse . 
+Iketsted løftede hun Haus hånd op til sine læber , 
+bedækkede den trods hans modstand med Kys , og 
+sagde : 
+
+lad dette vidne om min hengivenhed for dem , kære 
+Maurice , hvad selve svaret angår , da vil jeg give 
+dem det ærligt og oprigtigt — når vi komme hjem 
+til mig , hvortil jeg beder dem om at følge mig , 
+de afslår altså ? sagde han og ville trække hånden 
+til sig . 
+Nej , nej kære ven , jeg afslår ikke — jeg — oh 
+tilgiv mig det — jeg bøafalder kun om en betingelse . 
+De bønsalder — og afslår ikke — nu , vel , befal , 
+jeg adlyder , Agathe , fra nu af , er ethvert andet 
+bånd løst . 
+Kære , kære Maurice , ikke et ord mere herhjemme , 
+nuvel — oh , blot vi vare hjemme . 
+Ti minutter efter holdt vognen i varrennegaden . 
+
+tre og tyvende kapitel . 
+Ankommen til komtesse baudestels værelser , omfavnede 
+han dristig den kvinde , som han vidste elskede 
+ham frem for nogen , og hvis gode egenskaber og hengivenhed 
+han havde lært at kende . 
+Hun viklede sig ud af hans favntag , og bad ham 
+bønlig om at sætte sig ved hendes side og rolig høre 
+på hvad hun havde at meddele ham . 
+Først af alt , udbrød han indtrængende , elskede 
+Agathe , vil du være min hustru . 
+Ja Maurice , hvis du selv finder mig værdig dertil 
+efter de sandru meddelelser som jeg nu vil gøre 
+— og da i altfald ingen bestemte løfter derom før 6 
+uger fra dato — når du til den tid fornyer dit 
+tilbud . 
+Hvorfor ikke straks ? 
+Det vil mit sørgelige , men sandfærdige skriftemål 
+oplyse om . 
+Umuligt ! intet , intet kan forandre min beslutning . 
+Feuilleton bibliotteket nr . 58 . Pariserhelvedet . 9 
+
+ak , Maurice , d » vil forandre den , og jeg skal 
+ligefuldt vise mig som din trofaste veninde . 
+Du er en engel , ja , du er den ædleste kvinde , 
+som jeg næst min moder har kendt . 
+Maurice , det falder mig tungt at jeg selv skal rive 
+bindet fra øjne øjne — men det er min pligt , jeg 
+hverken kan eller vil bedrage dig — du seer i mig 
+det modsatte af hvad jeg er — jeg er en falden kvinde . 
+Er det vanvid eller sygdom der taler disse ord , 
+Agathe du en falden kvinde ? Oh , j : g vil hente en 
+læge , du må være syg . 
+Jeg var syg Maurice , ak — jeg blev helbrede^ . 
+Men angerens fortærende lidelse , der omsider fører til 
+fred har så længe pint mig , at jeg ikke længer kan 
+tilbageholde en åben bekendelse for den der ikke blot 
+har vundet min reneste hengivenhed , men som i sandhed 
+fortjener at blive lykkelig . 
+Agathe , dyrebare veninde — vi er alle dødelige , 
+alle skrøbeligheds lod underkastede . 
+Hvor sandt , desværre hvor sandt . 
+Kast et slør over fortiden — min elskede veninde , 
+lad mig betragte dig efter det du har sagt , som en 
+enke — vi ville blive lykkelige med hinanden . Jeg 
+vedbliver mit tilbud . 
+Maurice , der ligger en salighed i øjne ord , men 
+jeg kan og vil ikke modtage dit tilbud , førend du 
+kender min brøde i hele sit omfang . 
+Oh , ti blot . 
+
+skulle du da om 6 uger vedblive din . Beslutning , 
+nuvel , da bliver jeg din hustru for berde » — 
+din slavinde for gud og dig . 
+Jeg kan ikke fatte hvilken forbrydelse , der skulle 
+være begået som kunne berettige mig dertil . 
+Så her mig da , din kjerlighed og agtelse vil 
+forvandles til foragt , og dette vil være den hårdeste 
+straf — men den er velfortjent . 
+Endnu engang Agathe , jeg vil tilgive uden at høre 
+mere end hvad jeg har hørt af selvanklagen — og 
+blive tin mand ikke din herre , hvad øjeblik du 
+selv ønsker . “ 
+Ifald du siger dette efter at have hørt mig , skal 
+jeg modtage tilbudet , dog først om 6 uger . 
+Nuvel , så fortæl da . 
+Tilgiv mig , at jeg først nu skrifter . Hvis du 
+havde rækket mig din hånd for flere måneder siden , 
+havde jeg sikkert fortiet min Bryde , men det der er 
+hændet i dag har fundet nøglen til mit hjerte . 
+Forklar det dog . 
+Jeg har haft en søn søm den lille Julius . Jeg 
+har søm mdm . Sfeffens stået grædende og bønfaldende 
+øver hans leje — men jeg var for stor en synderinde 
+— jeg blev ikke bønhørt . Lægen , vinbadct , . 
+Vennen der var tilstæde alt var en gentagelse — 
+kun af moderen ikke var enke , kun af moderen var 
+en ung ulykkelig , forladt pige på lidt over 18 år 
+og barnet var 3 år gammelt ? 
+
+Maurice sukkede dybt , men sagde idet han rakthende 
+hånden , stakkels Agathe , jeg gentager endnu 
+— vi forene vore hænder . 
+Nej , ingen beflutning endnu Maurice — først må 
+du høre min historie — derpå — — hun skjulte 
+ansigtet i sine hænder . 
+Kære veninde ! 
+Ingen i verden kunne have meddelt dig hvad vi 
+nu tale om . 
+Den retskaffenhed , der løsner din tunge for af 
+åbenbare mig det skjulte , vil binde mig til den angrende 
+veninde . 
+Hør først og døm så . ' 
+mine forældres hus var samlingspladsen for den 
+højeste adel og det rigeste banquieraristokrati . 
+Min afdøde Broder , Margariths mand var ansat 
+som legationssekretair i st . Petersborg . Kun en eneste 
+gang havde jeg set ham siden hans ansættelse . Han 
+var komplet Russer og jeg hans eneste oversete søster . 
+Der var 25 Års forskel i vor alder , og han som 
+alt dengang jeg blev født var ansat som volontair i 
+udenrigsministeriet , har vel betragtet sig som eneste ' 
+arving , til den særdeles store formue han engang skulle 
+arve . 
+Som følge heraf blev han min fjende fra fødselen 
+af , da moder fik fader , der for øvrigt heller ikke 
+var venlig stemt imod mig , til at udsætte 650 , 000 frks . 
+
+for min person fra det øjeblik jeg enten blev gift eller 
+myndig , 19 år gammel . 
+Min moder var en verdensdame og elskede baller , 
+selskaber og adspredelser . 
+Min fader var derimod mere for det stille liv , 
+men jaloux , som han var , måtte han følge med overalt , 
+så at jeg bestandig var overladt til en kedelig , 
+uafbrudt moraliserende gouvernante , der plagede mig 
+uden ophør . 
+Som følge deraf så jeg kun mine forældre ved 
+frokostbordet og ved middagsbordet de dage de vare 
+hjemme , eller ikke havde stort selskab . 
+Det var først besluttet at jeg 10 år gammel skulle 
+sendes i en pension , men min moder , der selv før 
+sit giftermål havde forladt en sådan opdragelsesanstalf , 
+erklærede , at penstonsanstalterne kun fordærvede 
+folks børn og vare demoraliserende . 
+Fader mente at hjrmmeopdragelsen ikke duede for 
+et pigebarn medmindre husmoderen selv opdrøg barnet , 
+han bestemte derfor at enten skulle jeg der nu gik 
+i mit 11te år , opdrages under min moders eget 
+tilsvn — eller jeg skulle opdrages i ursulanerindernes 
+nonnekloster , hvor en streng opdragelse blev de kvinlige 
+elever tildel . 
+Alle demonstrationer og indsigelser fra moders 
+side hjalp ikke ; al ! hvad der opnåedes var , at jeg 
+selv skulle have valget mellem kloster og hjemmeopdragelsen , 
+og såfrcmt jeg valgte det sidste , måtte 
+
+moder , da fader nu var bleven medlem af pairskam « 
+Ret , hellige sin tid for min opdragelse , støttet af gamle 
+demojselle lully , gouvernanten , der nu havde været 
+hos os i 8te år . 
+En fuldstændig komedie blev nu spillet for min 
+fader . Moder var kærligheden selv . Lully der var 
+for gammel til at søge sig en anden plads , gjorde sit 
+bedste , og moders kammerjomfru Annette , der var 
+forlovet med en smuk italiener ved navn Richards , 
+frygtede for at miste sin indflydelse og sine douceurer , 
+hvis jeg kom ud af huset . 
+Hendes giftermål med richarde knude derved let 
+ryge i lyset , og hun der i længere tid var min fortrolige , 
+instruerede mig hvad jeg skulle sige og gøre . 
+Af de nævnte grunde understøttede moder , lully og 
+min onde ånd Annette mig i mine barnagtige ønsker 
+om at blive hjemme — desværre lykkedes det altforvel . 
+Efter at have udtalt disse ord kvalte gråden hendes 
+stemme , og Maurice havde megen umage med at 
+trøste hende og give hende moralsk kraff ! ti at vedblive 
+fine sørgelige hændelser . 
+
+fire og tyvende kapitel . 
+Ester at have fattet sig noget , vedblev Agathe : . 
+Jeg kom altså ikke i ursulanerindernes kloster , 
+ligesålidt som i pension . 
+Da Fru marquisen min moder , aldeles ikke havde 
+sands for børneopdragelsen , og demoiselle lully gik 
+i stadig angst for at blive afskediget , kunne jeg nu så 
+omtrent 11 — 12 år gammel skytte mig selv , eller 
+» ettere Annette og hendes kæreste italieneren kunne 
+få mig til hvad det skulle være når de blot spillede 
+fristerens rolle , og lød som om det var mine ønsker 
+og indfald , — de efter at have udspioneret — føjede 
+som man føjer en lunefuld herskerinde . 
+Jeg var stærkt voksen og meget udviklet , så at de 
+fleste dømte mig at være en dame på 1k — 16 år . 
+Disse to slanger hvislede idelig om mig med alle 
+forførelsens kunster og smigrerier , så at jeg til sidst 
+for alvor troede at mine forældre forurettede mig ved 
+at holde mig borte fra selskabet og fra deltagelsen i 
+livets adspredelser . 
+Jeg havde kraff og bestemthed nok til at modstå 
+alle fristelser om hemmelig at følge dem til fornøjelser 
+
+og adspredelser så længe jeg ikke havde nydt den første 
+kommunion , der træder i stedet for konfirmationen andre 
+steder . 
+Men da mine forældre efter den tid , da jeg havde 
+nået mit 14de år vedblivende behandlede den 
+voksne pige som et strengt haldt skolebarn — gjorde 
+jeg i al stilhed oprør . 
+I førstningen slete det med yderste grad as forsigfighed . 
+Man 
+var også snedig næk fil i længere tid knn 
+at føre mig fil komedier , operaen og kasf^ chantants 
+hvor der oste kom gentile folk med deres Byrn , men 
+da planen med min ungdom og uerfarenhed gik langt 
+videre , brugte man alle selv de skjændigste midler for 
+at vække min lyst fil at blande mig i Parises mest 
+raffinerede udskejelser . 
+Annette viste mig tegninger af opera-maskerader 
+og vai-mabilscencr , ja selv af de ryggesløscsfe orgier 
+og bochanaler . 
+Jeg viste dem hyppigt tilbage , men da Annettes 
+værelse stødte op fil mit og døren imellem os efter 
+aftale aldrig var aflåset — overvældede nysgjærrigheden 
+og den vakte attrå mig , så at jeg stjal mig 
+fil i hendes åbne speilllædeskab at se i Enrum , det 
+der var næk fil at forgifte et barn , endsige en livsglad 
+forsømt pige i det 15de år . 
+Fra et skjul bemærkede den ffjændige Annette , at 
+giften begyndte at virke , og ret varede heller ikke længe 
+
+førend hun og hendes kæreste fik mig revet med ind t 
+den forførifle hvirvel . 
+En guttaperkamaske af overordentlig finhed gjorde 
+mig aldeles ukendelig , og en righoldig garderobe , 
+forsynet med alt , lige fra grisetten til baldamen lige fra 
+bondepigen til blusedrengen , ja endog til kræmmerdrevgen 
+og de fortabte børn . 
+Udhalerne , var således skjult i en rummelig niche 
+bag Annettes klædeskab , af jeg aldrig behøvede af være 
+i forlegenhed . 
+Gouvernantens årvågenhed skuffede vi ved af anbringe 
+et kikhul fra hendes værelse til mit , og da 
+hun altid så et voxbillede af mig riggende i min 
+seng , samt mine klæder løst kastede omkring på stole 
+og borde , lod hun sig dupere . 
+Da fader og møder altid var ude 4 — 5 aftener 
+ugentlig , kunne vi må benytte havelågen og have 
+temmelig frit spil — og man forstod i den grad af 
+vække mit hang til adspredelser , sikkert et arvegods 
+efter min egen møder , af jeg formelig lad som på 
+nåle de aftener vi vare nødte til af blive hjemme . 
+I ' en henseende havde ' Annette og Richardo , store 
+vanskeligheder med mig . 
+Te ville absolut have af jeg skulle slutte liason 
+med en eller anden kavalleer , - som da skulle være 
+min kæreste , thi en voksen pige , sagde de , kunne jo 
+ikke være bekendt at være uden kæreste . 
+Dette modsatte jeg mig meget længe thi jeg kunne 
+
+også spille egenrådig når det kneb , men da krøb 
+både Annette og Richards slavisk før mig . 
+Når jeg var klædt som mandfolk var Annette 
+eller andre damer mine selskabere ; var jeg derimod 
+klædt som dame , da var Richards min kavalleer , 08 
+dette tillod jeg , uagtet han flere gange hviskedee mig 
+i øret , at han på min befaling ville forlade Annette , 
+at han ville være min tjener , slave og fortrolige 
+og ikke have andet af mine midler end en kammertjeners 
+eller en opvartende kavaliers løn . 
+Jeg tilbageviste hans tilbud energisk , men var svag 
+nok , at tillade ham friheder der have kostet mig søvnløse 
+nætter og strømme af tårer . 
+Tilsidst blev disse orgier så kostbare og hyppige 
+ar Richards sagde at han måtte flygte før ikke at blive 
+heftet før gæld , eller vel endog før ungdommens 
+forførelse . 
+Jeg var falden alt for dybt i lasten , det vidste den 
+nedrige der ligesåvel som Annette gjorde mig opmærksom 
+på i hvilken tilstand jeg befandt mig , hvilket 
+uagtet mine 15 år ikke længe kunne være skjult før 
+verden . » 
+Fortvivlelsen greb mig . 
+Hundrede Ganze besluttede jeg at kaste mig før mine 
+forældres fødder , tilstå alt — og lide alt , hvad 
+de måtte bestemme . 
+Dog afholdt ikke blot skammen og følgen før 
+straffen mig fra dette skridt , det eneste fornuftige , 
+
+men begge mine forførere truede mig endog med af 
+jeg ville blive levende indmuret i en klostercelle og 
+pint til døden , indtil man havde lovlig hævd på de 
+familien baudestel tilhørende 7 millioner Franks , 
+hvoraf to i det mindste tilhørte mig når jeg var 19 år 
+altså 4 år senere . 
+Ved bønner , ved skræmmebilleder , ved tårer og 
+hyllet fortvivlelse fik man det endelig så vidt af jeg 
+så den eneste redning i af flygte til Italien med 
+mine forførere og skaffe midlerne dertil ved af låne 
+min moders juveler og den i hendes værge værende 
+del af min formue . 
+Flere gange udsatte jeg mit liv , thi jeg ville af 
+med det men ligeså ofte forhindrede Annette og ri » 
+Chardo mig i af begå selvmord ; man bønfaldt mig 
+om af tage , hvad der dog medrette tilhørte mig — og 
+fra Neapel melde af jeg havde giftet mig , lige meget 
+med hvem . 
+På denne måde , sagde de , var jeg min egen 
+herre og ejerinde af mindst to millioner foruden hvad 
+d r ville tilfalde mig efter „ de gamles død . 
+Trods de lysende udsigter og den eneste redning 
+som også jeg til sidst så deri — opsatte jeg „ Lånet “ 
+Dag før dag . 
+Jeg ville , men jeg kunne ikke , indtil endelig en dag 
+på hvilken min moder mærkede uråd , og hun sendte 
+bud til lægen , da afnødte Annette mig knælende og 
+jamrende mit samtykke til af tage . mit eget “ eller 
+
+lade hende tage det på mine vegne , og da flygte jo 
+før jo heller . 
+Dagen eller rettere aftenen var godt valgt . 
+Marquien var i pairskammeret og ville ikke komme 
+hjem før den lyse morgen . 
+Husets frue skulle i stort selskab , og vi skulle 
+tage på operakarneval hvor man ikke ville ssge komtessen 
+i en kommis ' elegante dragt . 
+Under masken havde jeg mit dobbelte ansigt , som 
+Richards spøgende katdte det , og før dag skulle vi 
+flygte før af vinde den frihed , der skulle være så 
+heldbringende før mig . 
+Richards og Annette skulle besørge det fornødne og 
+jeg skulle oppebie dem i en tilgittret loge , som var 
+mig forbeholdt , eller blande mig mellem de støjende 
+masker i operasalen . 
+Logen var velforsynet med spise og drikkevarer af 
+udsøgt slags , og den kone som havde vagt ved logen , 
+såvel instrueret af hun kun måtte lukke op for 
+mig og mine ledsagere . 
+I begyndelsen sad jeg i dødsangst allene bag gitteret 
+i den lukkede loge , af og til nydende en fin likør 
+og nøgle forfriskninger for at indgyde mig selv mod . 
+Tilsidst ville heller ikke disse midler fjerne wngsfelsen , 
+og jeg besluttede allerede at forslå tiden ved at gå 
+ned -i balsalen , da en smækker velskabt grisette , klædt 
+rmtrent som Annette , svingede sig op på en herres 
+
+skuldre og klyngede sig til gittret bønfaldende om e 
+eneste lille lancier . 
+Jeg rejste mig med et nik , og i et nu var grisetten 
+ved logedøre « . 
+Hun antog mig virkelig for et mandfolk , thi hun 
+trykkede mig lidenskabeligt til sit bryst og trak mig ind 
+i landsens hvirvel . 
+Bi dansede lancier og et par andre dandse og 
+min grisette blev lidenskaheligere og ildfuldere . 
+Hun ønskede champagne og jeg måtte traktere hende 
+med flere glas , selv drak jeg noget mindre , men 
+dog nok til at være overgiven og tankeløs . 
+Hun klyngede sig om min Hals , gjorde mig de kærligste 
+komplimenter og trak mig ind i en kankan der 
+berøvede mig den smule foruft jeg havde tilbage . 
+Til logen eller hjem til mig , hviskedee hun — 
+nej , jeg må vente i logen , svarede jeg . 
+Vi ilte derop , hun omfavnede mig , vi drak mere 
+vin , indtil alt svømmede som i en tåge for mig — 
+endelig sagde grisctten : 
+nu er timen kommen , hemmeligheden skal for en 
+dag . Følg mig . 
+Jeg var ikke mere i stand til at reflektere . Grisetten 
+tog mig i sine arme , og halv med ømhed , halvt ved 
+hjælp af gode kræfter , kom jeg i en vogn , og derpå 
+cftec nogen tids kørsel ind over en gård og op på 
+et værelse , hvor jeg næsten bevistløs kastedes på en 
+
+seng , overvældedes med kærtegn og faldt til sidst i en 
+dødlignende dvale . 
+Gid jeg var død dengang , så var den følgende 
+rædselsperirde ikke indtruffen . 
+En hysterisk krampegråd afbrød atter fortællingen 
+her . 
+
+fem og tyvende kapitel . 
+Tårnuhret fra st . Sulpice vækkede mig med tolv 
+dumpe slag . Solen stod højt på himlen . Jeg var 
+endnu helt fortumlet og mere end halv beruset . 
+En kvælende tørst pinte mig ; som igennem en 
+tåge så jeg grisetten der nu var bleven et mand ' olk , 
+trods hans fruentimmerklæder der lå for sengen , 
+række mig et glas vand . 
+. Jeg gav mig ikke tid til at drikke — men udstødte 
+et skrig og for ud af sengen . 
+Bedste veninde , hvor vil de hen , fat dem for 
+himlens skyld . Jeg er baron antoin de brettøn 
+og hører til baudestels slægt , rigtignok kun til en fattig 
+sidelinie . Jeg er af adel og vil række Tem min 
+hånd — Annette har indviet mig i forholdet , , alt 
+skal endnu blive godt . 
+Det var sandt , hans moder var en kusine til min 
+fader , Marquien af baudestel , og jeg havde vel en 
+8 — 4 gange talt med ham i mine forældres hus . 
+Langtfra at dette skulle berolige mig , befalede jeg 
+af ham , rasende opbragt som jeg var , øjeblikkelig at 
+
+gå bort , men først sige mig hvor jeg befandt mig , og 
+hvor langt jeg havde til mit hjem . 
+Jeg er villig til alt hvad de befaler mig , sagde 
+han , men stod ikke den bedste udvej fra dem . De er 
+falden i flette hænder ; jeg mener Richardos og Annettes . 
+For 
+deres skyld lod jeg mig imod en forskrivning 
+på halvdelen af deres medgift og arv , indblande i 
+dette eventyr . 
+Jeg er villig til at være wgtcmand , bortfører og 
+barnefader . Denne udvej er tålelig , skån dem selv 
+-for det som er værre . 
+Omendskønt jeg følie sandheden af hans ord 
+blev jeg dog så opbragt , at jeg slog ham flere slag 
+i ansigtet . 
+Agatbe , sa^de han og knælede for mig . lad dig 
+formilde , -- -- -- -- vi have endnu en halv time til vor 
+rådighed , vil du bære mit navn og give mig skylden 
+for alt , så klæder jeg mig på , iler hjem til din 
+fader , lader mig nok engang gjennemprygle , — men 
+vinder dog et halvt samtykke i dag — og sikkert et 
+helt i morgen . 
+Jeg kan undvære såvel helt som halvt samtykke 
+barde i dag og i morgen . 
+De har skændig misbrugt min ulykke og den tilstand 
+hvori de og andre djævle have bragt mig , tag 
+min foragt min forbandelse med dem . De andre 
+have styrtet mig i ulykken , men de antoin har dræbt mig . 
+
+nok — nok , jeg- forlader dem , forhold dem kun 
+rolig , læg dem til sengs medens jeg fuldfører mit toilette , 
+jeg bruger deres karnevaldsdragt og efterlader 
+dem min . 
+Han var dybt bedrevet , men jeg var ubønhørlig , 
+havde jeg haft en dolk hos mig , havde jeg dræbt 
+ham . 
+Wreløse Nidding , fuldend nu deres værk , råbte 
+jeg , il hjem til mine forældre , fortæl dem og hele 
+verden min skændsel , samt at man kan sinde mit lig 
+i lamorgue . 
+Trods min forbittrelse havde jeg dog adlydt hans 
+råd og skjulte mig i sengen , medens han iførte sig 
+komwisklæderne , der gav ham et fordelagtigt udseende . 
+Han tav nogle øieilkke , og sagde derpå med rørt 
+stemme : 
+jeg er nu færdig til at forlade dem , og sværger 
+ved alt helligt , at hvad der er sket fra min side — 
+kun er sket fordi jeg troede at det var den tåleligste 
+af alle udveje , tilgiv at jeg i deres øjne har handlet 
+flet . Visheden at de ville blive moder , gjorde mig 
+dristig ; at elske en smuk og rig pige er . tilgivelig , at 
+-ville redds dem fra forfvkplensens selvtægt , var dog 
+intet niddingsværk , eller nogen æreløs handling . Farvel 
+— de seer mig ikke mere . 
+Uopfordret aflægger jeg dem min edelige forpligtelse 
+
+aldrig til noget levende væsen skriftlig eller mundtlig 
+at meddele hvad der er sket — også jeg er ung , 
+Agathe , jeg er kun 21 år — er de tilfreds med 
+min bod , når jeg afkøler min ved deres vredesflag 
+mærkede pande med en kugle . Det vi have tilsøiet 
+hinanden kan kun døden eller et segteskab løse . 
+Han gik hen til døren , og standsede . 
+Agathe , bad han , vi have begge sejlet , førend vi 
+møde for barmhjertighedens domstol , skulle vi bede : 
+forlad os vor skyld , som vi forlade vore skyldnere , 
+lad mig kysse deres fingerspidser til tegn på , at jeg 
+ikke tager deres forbandelse med mig hinsides graven . 
+Jeg 
+rakte hånden ud imod ham . Han kyssede 
+den heftig og med tårer i vinene . 
+Jeg blev forsonet og stammede medens jeg slyngede 
+min arm om hans Hals : måske er et wgteskab imellem 
+os den eneste udvej i min ulykke . 
+Døren blev i det samme revet op . Richardo og 
+Annette stormede ind , en skandaløs scene udspandt sig 
+der endte med , at antoin og Richardo udfordrede hinanden . 
+De 
+gik , og hen ad aften kom Richardo tilbage , han 
+var letsåret på den ene hånd . Han havde dræbt 
+antoin og skjult hans lig . 
+
+fra det øjeblik , tcenlte jeg kun på flugt , men jeg 
+var en værgeløs fange i mine bødlers hænder . 
+Jeg måtte skrive hvad de ville have at jeg skulle 
+skrive — og alt dateredes fra Italien , fra Neapel i 
+mit og antoins navn . 
+Thi skønt skurken havde dræbt ham ville han døg 
+benytte hans navn og slægtskab med familien bandestel , 
+alene i den hensigt at afpresse dem min medgift . 
+Juvelerne søm Annette havde ranet , fik jeg aldrig 
+at se , kun en lille ring med en Rubin som tilhørte 
+min moder , gav man mig , forresten afpressede 
+man mig skriftlig tilståelse at jeg havde ranet juveler , 
+» e . Jeg fik aldrig svar på mine breve ; mit eneste 
+ønske var , at jeg og barnet måtte udånde i den sig 
+nærmende dyst . 
+Men straffen før mine vildfarelser skulle vare 
+længere . 
+I tre lange år mishandledes jeg før at berige 
+deres havesyge og før at tilfredsstille deres hævn fordi 
+deres plan var mislykket . 
+Dag og nat vågede de skiftevis over mig , og til sidst 
+var jeg så forkuet , at jeg var deres villieløst redskab 
+i alt . 
+Barnet sygnede hen og døde trods mine bønner — 
+da det var dødt beskattede jeg at flygte — om det så 
+skulle koste mit liv . 
+Den aften jeg havde besluttet at iværksætte flugten 
+stødte man en finklædt herre ind til mig . 
+
+det var min Broder russeren , man vidste ikke hvem 
+det var , men jeg kendte ham straks , mine bødler havde 
+bestemt at jeg skulle være hans offer . 
+Er du bevæbnet , hvidsfede jeg idet jeg knælede før 
+ham , jeg er din søster Agathe , jeg . er holdt fangen 
+her på 4de år , se -her er moders rubinring . 
+Han- studsede , thi han kendte mig ikke . 
+' hvor er vi da ? spurgte han sagte . 
+I en morderhule , man har dræbt antoin brettsn 
+og flere ; oh , frels mig . 
+Du har ikke et træk som jeg kender , sagde han . 
+Det er sandt masten , og jeg rev den fra mit ansigt , 
+hvor den på mine bødlers befaling havde siddet 
+i meget lang tid . 
+Kom , sagde han dæmpet , jeg går altid med revolvere . 
+- 
+til alt held var han resolut , — med en firelpbet 
+revolver i den ene hånd tog han mig ved den anden , 
+medens jeg på hans anmodning holdt en lang 
+spids dolk i min lomme . 
+Seende os modigt og dog forsigtigt om , listede vi 
+os ned af trappen og over gården . 
+Heldigvis vare mine plageånder uden at ane noget , 
+gået over til en strå over gaden værende caffe , 
+restaurant for at indtage en dinsr . 
+Ankommen til portnerboligen , ved udgangen til 
+gaden , mødte vi dog en hindring , som fik mig mal 
+skælve over alle lemmer . 
+
+portneren , en stor , stærk mand med et judasansigt , 
+kom os nemlig i møde og forbød på det bestemteste 
+at jeg måtte forlade huset . * 
+de kan gå min herre , sagde han , men damen 
+må ikke forlade stedet . 
+Med hvad ret forbyder de hende at følge mig , 
+spurgte min Broder medens han allerede hemmelig greb 
+til revolveren . 
+Uvilkårlig for portneren sammen , han havde mærket 
+bevægelsen og hensigten , samt det lille kuix som 
+hanen gav da de » blev svændt på aftryk . 
+Hr . Richardo har forbudt det , tilføjede han undskyldende , 
+han er lige overfor tilligemed sin frue , vil 
+de og damen følge med over ti ! dem på restaurationen , 
+da kan det måske tillades . 
+Vi følge dem , gå foran , sagde min Broder skarpt , 
+men jeg siger dem at gør de mindste tegn til flugt 
+eller snedighed , da skyder jeg dem ned som en stratenrøver 
+eller en stratenrøvers hånelanger . 
+Uagtet , . Portneren kunne se at tiltalen var alvorlig 
+ment og han ver stærkt på vej til at tabe modet , 
+sagde han dog idet han trådte et stridt nærmere 
+ud til gaden . 
+Min herre , jeg vil adlyde dem , og stå ' ordenen 
+til tjeneste , men er de politichef må jeg bede dem 
+vise mig deres skill . 
+Endnu engang råder jeg dem gå øjeblikkelig — 
+og hvis de har deres frihed kærere end deres herres 
+
+kammeratskab på bagnoet , så giv politiet alle de 
+fornødne oplysninger angående denne dames fangenskab . 
+Ordene 
+lød til af gipre virkning , og da en politipatrullie 
+på 5 mand i det samme nærmede sig , 
+vendte portneren sig og sagde så mildt han kunte : 
+jeg er uskyldig , men jeg skal hjelpe af pågribe de 
+skyldige . 
+Nogle ord til politifergeanten , gjorde sin virkning . 
+Man pågreb Richards og Annette — medens Marquien 
+førte mig hjem til min syge moder . 
+Fader var allerede død før et år siden , og han 
+tilgav mig før sin død — mine slette bevvgtere havde 
+ladet mig aldeles uvidende om . dette før mig så sørgelige 
+dødsfald . 
+Moder var allerede opgivet af lægen , men jeg tror 
+af synet af mig gengav hende livet . 
+Hun tilgav mig — og « ' æskede Marquien af Gau 
+destel det højtidelige løfte af hans hus så længe han 
+levede skulle være et hjem før mig , og af det selv om 
+jeg giffede mig skulle være opholdssted før mig og 
+den som knyttede sit navn til mi^ . 
+
+se ; og tyvende kapitel . 
+Da komtessen havde endt sin as mange tårer og 
+dybe sukke afbrudte fortælling , tog Maurice begge 
+hendes hænder , kyssede dem tilligemed hendes pande 
+og forsikrede af han var dybt bevæget over de af hende 
+udstandne lidelser , men at disse vare en alt for grnsam 
+tugtelse før et stakkels barns forvildelser , til at nogen 
+der agtede og elskede hende ikke skulle være dybt rørt 
+derover . 
+Han fornyede sit løfte om wgteskab , og tog hende 
+kjerligt i sine arme , men hun rev sig undselig løs , og 
+vedblev sin påstand at han fm skulle bestemme sig 
+om 6 uger . 
+Hvorfor ikke stra^ , dyrebare Agathe ? 
+Fordi din moder er syg , meget syg . Du må 
+tage hjem straks eller i morgen tidlig før solen slår 
+op . 
+Det skal jeg , men Margarith ? 
+Skal og må aldrig erfare hvad vi have talt om . 
+På wresord , det lover jeg . 
+Farvel Maurice , lov mig blot , at hun aldrig igen 
+skal fange dig . 
+
+lovet , lovet . 
+Forresten er du fri — hvis til eksempel den lille 
+Armanda ? , 
+du kender hende ? 
+Ja , før at være oprigtig , jeg har bestemt hende til 
+din hustrn . 
+Nej , du Agathe , ene lu skal være min hustrn . 
+Kære Maurice , jeg holder så usigelig meget af 
+dig , at jeg under dig det bedste . Selv i dine arme , 
+selv midt under dine forsikringer om lykke og 
+velvcve ville jeg altid føle med dyb anger og smerte 
+at jeg ikke er dig værd . 
+Agathe ! ' 
+oh , tie — samvittigheden taler altid , og undertiden 
+græder den fortvivlelsens gråd som et barn , der 
+har gjort fortræd . 
+Har du ikke lidt nok , dyrebare ? 
+Ønsker du at gøre mig ret lykkelig — nu så 
+hor mig hvorledes jeg kan blive det . Margarith vil 
+snart gifte sig med grev Lerra . Jeg hverken kan eller 
+vil blive i hendes hus . 
+Såsnart hun stifter navnet baudestel med et andet 
+er det ude mellem os . 
+Vil hun gifte sig ? 
+Greven har halvvejs hendes løste , 
+den troløse . 
+Sagde jeg det ikke forlænge siden . Hør mig da 
+Maurice , min Broder er død . 
+
+han var den eneste der kendte min ungdoms ser- . 
+Gelige historie — den kom aldrig over hans læber 
+og godhed og ømhed før mig lyste altid ud af hans 
+øjne . 
+Træd du i hans sted ; vær du min ven , min 
+Broder , min beskytter , også hos dig , ved jeg , vil 
+min hemmelighed være bevaret , ikke engang Armanda 
+vil erfare den . 
+Sikkert ikke — den fla ! dø med mig . 
+Tal ikke om at dø Maurice — ak var jeg uskyldig 
+som Armanda , da kunne jeg ikke give afkald^på 
+din hånd og dit navn , men nu vil i bidrage til 
+min lykke , ikke sandt . 
+I ville skænke mig et hjem , en plads ved eders 
+bord og en i eders hjerter . Jeg vil fryde mig ved 
+eders lykke , hæge om eders børn , græde og bønfalde 
+ved deres leje når sygdom nærmer sig dem — som 
+jeg bad for den lille sjæl der nu hviler i jordens 
+skød . 
+Jeg vil være familiens tante , . en moderlig trofast 
+veninde , jeg vil trøste eder når gud kalder din 
+moder til sig — lægerne have destoværre opgivet 
+hende . Du kære Maurice , er straks ejer af min halve 
+formue , det er alt bragt i orden , og når jeg 
+forlader eder for at lægges ved siden af min lille 
+dreng , så tilfalder alt dkg og Armanda — og i 
+ville plante en lille blomst på den ulykkelige , men 
+trofaste tante Agathes grav . 
+
+kære veninde , svarede Maurice , døden er , vil jeg 
+håbe langt borte fra os begge . 
+Et hjem og åbne arme vil du altid finde hos 
+mig — hvad derimod wgteflabet med en anden end 
+dig angår , da modsætter jeg mig det på det højtideligsle . 
+Jeg 
+skylder dig alt , du skal i det mindste komme til 
+at skylde mig huslig lykke . 
+Om 6 uger , kære Maurice , når du har været 
+hjemme , tale vi derom . 
+Det var umuligt for Maurice , at rokke den ædle 
+kvindes beslutninger . 
+Hans ømhed og hengivenhed gjorde hende lykkelig , 
+og denne lykke forøgedes da han endnu samme aften 
+afrejste til plaurak , for at besøge sin møder i hjemmet 
+og alene var ledsaget til jernbanen af komtessen 
+og martet . 
+
+margaeith erfarede først den næste dag hans afrejse 
+eller som hun kaldte det flugt . 
+Hun fnyste , hun rafede — og grundede på hvorledes 
+hun bedst og søleligst kunne opnå hævn . 
+Endnu havde aldrig nogen dødelig vovet at forlade 
+hende , en så uhørt krænkelse måtte hævnes føleligl . 
+Dertil kom at hun ikke var rigtig ked af ham 
+endnu , det var jo tidsnok at flippe fuglen når hun 
+var ked af dens kvidren . 
+Hun gik op og ned i salonen som en furie , rev 
+det ene brev itu efter det andet , og kastede de sønderrevne 
+stumper omkring sig som en taskenspiller de 
+fljærpede kuive . 
+Pludselig råbte hun ah , det er det bedste — 
+hun kastede sig i stolen , greb pennen og skrev til 
+grev Lerra — at hun ville lade sig bevæge og modtage 
+hans hånd . 
+Brevet var sammenlagt , havde fået udskrift og 
+skulle afsendes — da hun atter betænkte sig — hun 
+åbnede det , gennemløb det — og mnmlcde — ktei , 
+det er endnu for tidligt . 
+Vi må skilles Maurice og jeg — men jeg må 
+forlade ham — han ikke mig . 
+Velan , jeg skal og vil fejre . 
+Det første og vigtigste må være at gøre tante 
+Agathe vred på Maurice . 
+Naturligvis har hun snakket ham noget for , vendt 
+
+bråden imod mig , og han har måttet love hende at 
+forlade mig og kaste sig i hendes arme . 
+Hvad der foruroliger mig mest er hendes råd at 
+han skal rejse fra Paris . 
+Formodentlig har hun opstillet den nngej , kusme Armand « 
+Som andej alternativ . 
+At lokke ham fra dem begge , og så forlade ham 
+— dit er hævnen ! 
+
+syv og tyvende kapitel . 
+Tidlig den næste morgen ankom Maurice til jernbanestationen 
+i plaurak . 
+Alt forekom ham så friskt , så hjemligt og dog så 
+nyt i hele omgivelsen , der tog sig så skønt oz indbydende 
+ud under solopgangen . 
+Det var nu omtrent 2 år siden han havde forladt 
+hjemmet med de skønneste forhåbninger og de lyseste 
+udsigter . 
+Var han i den forløbne tid gået frem på kunstens 
+bane ? 
+Nej , han havde åbenbart gjort en standsning , 
+han havde vel vundet et navn og anerkendelse før 
+det han tidligere havde komponeret , men det nye han 
+havde frembragt var før intet at regne . 
+Han var i en vis måde yderst misfornøjet med 
+sig lelv . 
+Sine sønlige pligter mod den kjerligste moder hav » 
+De han tilsidesat , den bedste del af sit liv , havde han 
+opoffret på den ville lidenskabs alter , og hvad var 
+udbyttet ? 
+
+erfaring , dyrkjøbt og bitter , en kvinde som han 
+elskede , uagtet han vidste hun var hjerteløs og troløs , 
+en skøn kvinde , der nok ville have en fattig elsker , 
+men ikke ville række hånden uden til en rig betitlet 
+og bestjernet mand . 
+Dog et udbytte havde han opnået . 
+Agathes venskab og hengivenhed . 
+Om han end ikke ønskede at modtage hendes penge 
+som ' hun med så kjerlig redebonhed offrede ham , så 
+kunne han dog nu forlige sig med den tanke , at forene 
+sig med den kære Armands , der nu ikke kunne 
+siges at betale ham før sin kærlighed eftersom han i 
+fremtiden kunne bringe omtrent ligeså meget til huset 
+som hun . 
+Komtessen , hans moder , dr . Michon , ja , selv 
+rmanda ønskede denne forening — og han måtte 
+indrømme at det var en honvrabel retraite , i stedet for 
+at være en marquises vragede elsker . 
+Med fryd hilste han alt i frastand sit barndoms 
+hjem , det sted hvor måske alle på hr . Treflsan nær 
+nu lå i søvnens arme , det sted hvor hans stakkels 
+møder våndede sig på sygelejet . 
+Fra Kirkebakken tog det lille slot bertauld sig 
+fortræffelig og indbydende ud og han kunne ikke undlade 
+som et barn at » dråbe : og alt dette tilhører mig . 
+
+velkommen forlorne ssn , råbte i det samme en 
+bekendt stemme til ham medens et par kraftige arme 
+omslyngede ham . 
+Det var hr . Treflean , der som sædvanlig gik sin 
+morgentour og daglig havde det hverv , at se om 
+manrice var kommen med jernbanen . 
+Snese gange havde han været på stationen for 
+at modtage ham , men det havde hidtil været forgæves 
+og næsten hver dag trøstede han den ventende møder 
+med de ord : lad os se hvad den dag i morgen vil 
+bringe . 
+Netop denne morgenstnnd havde han besluttet ikke at 
+gå til banen , men tage en anden kurs , da han hørte 
+toget komme vendte han uvilkårlig om og glæden 
+over så pludselig at se manrice var højrøstet og oprigtig 
+og han var nærved at give stg til at løbe om kap 
+med sin elev før så hurtig som mulig at kaste 
+ham med udråbet „ her er han “ i moderens arme . 
+Tog vandt besindelsen snart overhånd . 
+Din moder , kære manrice , er temmelig svag , det 
+tør jeg ikke dølge før dig . 
+Glæden kan derfor alterere hende når du kom farende 
+som en granat , med hvilken der gerne følgere » 
+Eksplosion . 
+Hvad mener de da er nødvendigt ? 
+At jeg iler i forvejen , og bereder din moder på 
+gensynet . 
+Gør det hr . Treslean , jeg skal være ved døren 
+
+såsnrt de kalder på mig når moder er forberedt . 
+Prægtigt , så vil gensynet være hende en lægedom 
+— imedens iler jeg til doktor Michon , ringer . Huset 
+sammen og slagter fedekalven . 
+Er moders sygdom farlig ? 
+Vi ville håbe det bedste , Michon er sket ilke fornøjet , 
+men jeg og Armanda er overbeviste om , at du 
+Maurice er den medicin som vil give hende helbred 
+og kræfter igen . 
+Han havde næppe udtalt disse ord , som han ledsugede 
+med et håndtryk , før han gav sig til at løbe 
+hen imod landstedet og forsvandt før Maurices blik . 
+Gid det ikke må være før sent , sukkede den unge 
+mand , først nu følte han at han dog vist havde tøvet 
+før længe . 
+Nogle minutters smertelige bebrejdelser , opvejede 
+rigeligt de svundne Års berusende lykke , der nu fik 
+en så bitter eftersmag . 
+
+otte og tyvende kapitel . 
+Doktor Michon ventede den hjemkommende ved 
+foden af trappen . 
+Han var venlig , men alvorlig og mørk . 
+Din moder er forberedt , vær endelig rolig og lad 
+dig ikke mærke med henoes forandrede udseende . Bi 
+have gjort hvad der stod i vor magt , sagde han . 
+En udtæret kvindeskikkelse hævede sig ved hans 
+indtrædelse i værelset med et frydefkrig halvt oprejst i 
+sengen . 
+Maurice , min søn , tusinde gange velkommen . 
+Min elskede moder , råbte han og sank til hendes 
+brysthan 
+kunne ikke sige mere for bevægelse . 
+Da den . første storm havde lagt sig , hilste husets 
+øvrige medlemmer deriblandt Armanda hjertelig på 
+den hjemkomne . 
+Armanda havde , siden han sidst så hende , trods 
+den idelige nattevågen ved den syges leje , vunden 
+i skønhed og uddannelse . 
+Feuilleton bibliotteket rr . 60 . Pariserhelvedet . Il 
+
+hun behandlede Maurice ganske søm om hun var 
+hans søster , thi af halve attringer eller de andres 
+samtaler havde hun endskønt de faldt med dæmpet 
+røst og under hemmeligheds præg , dog gættet sig til , 
+eller halvt om halvt erfaret , at han havde bortfljænket 
+sit hjerte i Paris til en uværdig . 
+Denne naturlige tilbageholdenhed tjente ilke til hendes 
+fordel og fremkaldte en slags kulde fra hans 
+side , og mange lønlige tårer fra hendes side . 
+Den meget syge mdm . Bertauld bemærkede dermed 
+smerte , og hun lagde ikke skjul på hvor meget det 
+pinte hende , især da Armandas hengivenhed , ømhed 
+og pleje fortjente en bedre løn . 
+Helbredelsen , som alle , selv mdm . Berthauld havde 
+håbet på ved Maurices hjemkomst , ville imidlertid 
+ikke indfinde sig . 
+Feberen blev med hver dag stærkere , og doktor 
+Michon måtte da sønnen havde været hjemme en 8 
+— 10 dage , forberede ham på en snarlig afsked med 
+moderen . 
+Hun har ikke meget over ofte dage at leve i — 
+anstreng hende derfor ikke , og lad os alle forene os 
+om at vise hende den største omhyggelighed . 
+Bær overbevist om at jeg skal gøre mit bedste , 
+skønt jeg ikke kan gøre mig fortrolig med den tanke , 
+at min stakkels moder skal forlade os , så tidlig . 
+Desværre alt håb om helbredelse er unyttig , hvad 
+
+vi kunne gøre , det er endnu i disse få tilbageværende 
+timer at forsøde hende livet . 
+Kære hr . Doktor , svar mig oprigtig , de som 
+moders læge og mangeårige ven må kende grunden 
+til hendes sørgmodighed , sig mig den . 
+Maurice , jeg er ikke hendes skriftefader , og selv 
+om jeg var det , havde jeg ikke ret til at røbe hendes 
+lønlige tanker . 
+Zø , når det kunne redde hendes liv . 
+Heller ikke da . 
+Jeg frygter før , at et intimt forhold jeg i længere 
+tid har slået i til en fornem dame i Paris , har en 
+andel i hendes sørgmodighed . Tror de ikke , når 
+de middelte hende at dette forhold er hævet — hun 
+da ville komme sig ? 
+Nej , min ven , det vil glæde hende — jeg er vis 
+på , at hun vil dø roligere , men give hende livet tilbage 
+— dertil er denne lykkelige efterretning ikke i stand . 
+Alt hvad der kan gøres , må gøres , sig mig oprigtig 
+— ville min forlovelse med Armand « skænke 
+hende livet ? 
+Sandheden tro må jeg sige nej , desværre ubetinget 
+nej . Sygdommen er på det nuværende stadium 
+fuldstændig uheldbredelig . 
+Oh , min gud ! 
+Dis dig søm e « kærlig søn — og tillige sømen 
+mand men skænk ikke en eneste malurtdråbe mere 
+
+i det lidelsesbæger hun må tømme før hun opnå r 
+fred . 
+Det parti som hun meget havde ønsket — ved hun 
+jo nu kan ikke sinde sted . 
+Ikke finde sted ? Vil de nægte mig armande ? 
+Hverken du eller Armanda har til denne time givet 
+mig tilkende af noget sådant ønskedes . 
+Derimod har treslsans unge Broder andran 
+formelig anholdt om hendes hånd . 
+Armandas hånd , elsker hun ham da ? 
+Det ved jeg ikke — og jeg kan tilføje , jeg tror 
+det ikke , men audran er m fortræffelig fyr — døz 
+vil jeg for øjeblikket aldeles ingen forklaringer have . 
+Altså skal spørgsmålet stå åbent til min stakkels 
+moder ligger i graven . 
+Min ven , du er egoist , men du har dog et godt 
+hjerte , 
+det vil derfor falde dig let af indse , af jeg ikke 
+kan lege med Armandas vel . For i dag har du ikk « 
+Yttret nogen særdeles sympatti for bærnst . Skolde 
+jeg nu som læge og som fader handle så letsindig 
+af give nogen mening tilkende der kunne virke forstyrrende 
+i vor lille cirkel ? 
+De har måske ret , sagde . Maurice bittert . 
+Som søn kan du være dit tilbud bekendt — 
+men kan jeg som fader uden meget nøje overvejelse 
+antage det ? 
+Hidtil var le min ven . 
+
+hivti ! — jeg vil vedblive af være det så længe 
+jeg lever . 
+Bis det , ved at tale med Armanda . 
+Nej Maurice , det er for meget forlangt . 
+Jntetsomhelst kan helbrede din moder , som du ved 
+er mig dyrebar — Armanda ville måske foretrække 
+dig for din moders skyld , måske også for din 
+egen , men jeg er oprigtig Maurice — jeg kan ikke ræere 
+vis på om du ikke siden kunne fortryde det bånd 
+du havde knyttet . Hjertet er godt , det ved jeg , men 
+din karakter ville måske vakle når du længtes 
+efter din første kærlighed — eller hun længtes efter 
+dig . 
+Oh , de er ikke min ben , når te siger sligt . 
+Oprigtigheden hører med til venskabets privilegier . 
+Gammel kærlighed ruster ikke — og jeg må varetage 
+mit barnebarns lykke . 
+Troer de virkelig at jeg kunne være sket nok til at 
+gøre Armanda ulykkelig ? 
+Nej , det tror jeg ikke du har mindste villie til , 
+men du er svag , og hun er et uvidende barn . 
+Lad os i alt fald tale senere om dette punkt , hvis 
+du vedblivende ønsker det . 
+Sikkert , hr . Michvn . 
+Kun forlanger jeg , at du hverken taler med din 
+møver eller Armanda derom . Det ville være dellageligt 
+for begges rolighed . 
+Men når de selv berøre wmnet ? 
+
+Armanda vil ikke berøre det . 
+Men min syge moder da . 
+Så slå det ben , det må du love mig . 
+Maurice var aldeles ikke fornøjet med denne besked 
+og hans indesluttethed og skjulte sørgmodighed som 
+moderen iagttog med spejdende øjne , tjente ikke til 
+hendes beroligelse . 
+
+ni og tyvende kapitel . 
+Således hengled atter 8te dage , i hvilke Maurice 
+under vekslende håb og frygt , trolig skiftedes med 
+Armanda om at pleje den kære syge . 
+Skønt han havde lovet ikke at tale til Armanda 
+eller moderen om en forbindelse med Armanda , troede 
+han dog ikke at forpligtelsen gik så vidt at den forbød 
+ham med lige mønt at besvare den hengivenhed 
+og venlighed der vistes ham . 
+Og da såvel mdm . Berthauld som Armanda med 
+en vis uskrømtet glæde bemærkede Maurices kjerlige 
+sindelag , fremkaldte denn en endnu mere fortrolig og 
+hjertelig tilnærmelse , uden at der egentlig veksledes et 
+ord derom . 
+Maurice havde nemlig halvt trøsket sig over Margariths 
+troløshed og skønhed . 
+Han der før troede at han ved at løsrives fra den 
+skønne forførisk ? Marquise , skulle blive fortvivlet og 
+ulykkelig , fandt nu at det var til at bære . 
+Kom nu dertil at han så at ethvert kærligt ord , 
+hver venlig opmærksomhed mod Armanda var ligesom 
+
+en kvægende balsam for den syge moder , og for Armanda 
+som duggen for blomsten , så faldt hans dag for 
+tag tiltagende hjertelighed ham såre let . 
+Dog kom endnu hertil den kunstnerne særegne lyst 
+til at rivalisere og vinde Sejer . 
+Han kunne ikke tåle den tanke at audran , denne 
+landjunker uten gods , skulle have Armanda , som i 
+ethvert tilfælde dog var hans plejesøster , hans kære 
+unge smukke veninde — nej , før skulle han selv vælge 
+hende til brud , skønt han syntes at pligten i grunden 
+bandt ham til agvthe . 
+Når han randsagede sine følelser rigtig , måtte 
+han tilstå sig selv at han nærede stor sympatti såvel 
+for Agathe , Margarith som for Armanda , og at 
+han troede at kunne blive lykkelig med hvilkensomhelst 
+af dem der rakte ham sin hånd . 
+Et var han kun enig med sig selv om , det var at 
+han ikke mere ville være nogen kvindes elsker . 
+Siden tre kvinder hver for sig finde mig værdig til 
+deres kærlighed , må kog vel en af dem have lyst 
+til at bære mit navn . 
+Med denne beslntning lagde ban sig og stod han op . 
+Dog lod det til at armarda var den som var hans 
+hjerte nærmest , både ved sin elskværdighed , ungdom 
+og uskyldighed . 
+Mmygelsen over at være sorkastet lom wgtemand 
+af den kvinde , han heftigst og inderligs ) , så fuldt af 
+håb og kærlighed havde fluttct sig til — bidrog vel 
+
+også væsentlig til hans bestemmelse med hensyn til 
+Armanda , og gjorde dette mere end til et løseligt forsæt . 
+Den 
+forestående a ' fkedstime med moderen modnede 
+hans beslutning uden at han dog havde udtalt et ord 
+derom . 
+Sygdommen gjorde hurtige fremskridt , og dog klagede 
+den stakkels kone ikke . 
+Hun havde jø sin elskede søn hos sig . 
+Hun så hver venligt „ Børnene “ omgikkes hinanden , 
+og håbet , der ikke engang forlader den hvis 
+stilling er håbløs , indgjsd hende salige drømme . 
+En dag henimod aften vågnede hun op med et 
+skrig — så at både Maurice og Armanda der begge 
+sad ved hendes seng og urolig betragtede den syges 
+purpurrøde kinder , og hurtige åndedræt , sprang 
+forskrækkede i vejret . 
+Værer rolige kære børn — sagde hun mat , det 
+var et glædesskrig jeg udstødte . 
+Oh , mine bør » , mine timer er talte , men nu er 
+døden mig let — thi det var en salig drøm . 
+Ja , jeg var alt på vejen til himlen — milde 
+trøstende sjæle bare mig bort og hævede mig opad — 
+lad mig endnu engang knæle for Madonna , bad jeg — 
+og Madonna stod levende før mig med barnet på 
+armen , jeg kastede mig ned og bad for mit barn , 
+for dig Maurice , jeg græd og sukkede . hvem skal trøste 
+min søn , til hvem skal han ty når jeg er borte “ — 
+
+da pegede Madonna på Armanda der lå knælende 
+ved dm side . 
+Hnn var hvidklædt og smykket som brud og du 
+trykkede hendes hånd til dit hjerte , da — oh skræk , 
+så jeg en rigklædt fristerinde vinke ad dig og hviske 
+sørfsriske ord ; men Armanda omslyngede dig og holdt 
+dig fast med et uskyldigt barns hele tillid . 
+Velsign dem , sagde Madonna , skynd dig , velsign 
+dem , der ligger en himmelsk kraft i en moders velsignelse 
+— og efter alle fristelser skal den rene kærlighed 
+dog sejre ! 
+Jeg vågnede op idet jeg velsignede eder — knæler 
+børn , jeg føler dyden nærme sig , men lad mig først 
+lægge mine hænder på eders hoveder . 
+Hun rejste sig halvt overrende , udstrakte hænderne , 
+og sagte med skælvende stemmer 
+fredens og lyksalighedens velsignelse forene eder 
+og give mig salighed hisset ! 
+Armanda og Maurice havde uvilkårlig bøjet knæ , 
+ioræn sengen de følte den døendes hænder på deres 
+hoveder , de fælbte tårer og hørte tydeligt hvert ord , 
+skønt de sidste udtaltes hviskende . . ' 
+Maurice sprang først op — da han så moderen 
+segne tilbage . 
+Endnu et skrig — et smil — og et suk — 
+det var den bortvandrendes sidste livsyttnng . 
+Doktor Michon og de øvrige husbeboere blev tilkaldte . 
+
+
+der blev gjort alt muligt for at bringe hende tilbage 
+til livet men naturen havde fået sin ret . 
+Doktor Michon erklærede med tårer i øjnene og 
+bevæget stemme , at det ædle hjerte havde ophørt at 
+slå . 
+Under stærk hulken og talrige Kys tillukkede Maurice 
+og Armanda den elskede moders brustne øjne . 
+Uagtet doktor Michon og hr . Tresksan længe havde 
+været forberedt på den kære venindes bortgang , 
+bleve de dog dybt rystede derøver . 
+
+tredivte kapitel . 
+Lav os vende os bort fra sorgens stille bolig . 
+Et sørgchuses triste udseende , dets tunge forberedelser 
+og savn , kende de fleste og vi høre ikke til 
+dem , der helde af at spænde læseren på pinebænken . 
+Smerten kalder ikke den døde tilbage og graven 
+med dens attributter påbyder ro . 
+Vi ville derfor overspringe et tidsrum af fire uger 
+til gravens blomsler dækkede den fuske hej , hvorunder 
+en fredens engel havde fundet hvile . 
+Daglig sad Maurice der flere timer i dybe , dybe 
+betragtninger . 
+Om det var tid nu , at opfylde sin moders sidste 
+ønske , om det var passende midt i sorgen at tale 
+om livets glæder , og forhåbninger , derover grundede 
+han — og desuden var han jo ikke sikker på doktor 
+Michons samtykke . 
+Måske foretrak han audran som svigersøn — og 
+hvad ville desuden Agathe , den ejegode sige , nej han 
+kunne umulig erklære sig før en forening før han i det mindste 
+først havde talt med Agathe . 
+
+han måtte altså først til Paris . 
+Martet måtte han også tage med på råd før 
+han gjorde dette skridt . 
+En lille udflugt efter og ovenpå den lange sorg 
+og stillesidden ville desuden gøre ham godt . 
+Hans ånd og legeme trængte til bevægelse før ikke 
+at synke sammen , han trængte til at høre musik og ti ! 
+At lade fingrene fare hen over tangenterne og bringe 
+tonerne frem til en storm eller adagio , noget han 
+dog ikke fandt passende i et sørgehus , hvor alt var 
+tanst og hvor han burde være den tavseste . 
+Han længtes efter Paris — ja selv efter Margarith . 
+En scene fuld af bebrejdelser , skænderi og trudsler 
+— syntes ham velgørende oven på al denne 
+hospitalsro , der var så passende på landet , men 
+så uudhvldel . g før et ungt livsfrifft menneske . 
+Skønt han hvert øjeblik kunne søle sig fristet tit 
+at græde over sin børtgangne stakkels moder , hvis 
+minde han ærede og elskede , kunne han derfor gerne , 
+mente han , slå sig lidt løs — og hvilken by i verden 
+var bekvemmere dertil erd Paris , hvor man kan 
+græde i den ene gade og juble i den anden , uden at 
+kompromitere sig for noget menneske . 
+Armanda , elskede ham , det vidste han jo . 
+Doktor Michon gav jo nok efter — og hvad kunne 
+audran i grunden gøre ? 
+Skulle Agathe absolnt ikke rille gifte sig med ham 
+
+— nuvel , så var der jo god tid endnu til det stille 
+liv i plaurak , men nu trængte han til lidt liv , lidt 
+adspredelse — selv lidt tåbelighed , som en afvexlilig 
+på det evige , dræbende alvor . 
+Det er i grunden også kedeligt at marquisen er så 
+lunefuld . 
+Vidste hun mine tanker nu — oh , så kunne det 
+falde hende ind at bortføre mig — tilhest , tilvogns 
+ligemeget hvorledes , blot fire ugers dårskab oven på 
+den lange kedelige fornuft . 
+Således vare omtrent Maurices tanker da han 
+med sænket hoved og hænderne på ryggen langsomt 
+forlod plauraks kirkegård . 
+Et gammelt ordsprog siger , at man sial ikke mane 
+fanden frem , han kommer nok god villig af sig selv . 
+Vor unge ven , thi det er han jo , trods hans fejl , 
+havde ikke gået ti skridt af vejen før en livreklædt 
+tjener kom ham i møde , og spurgte , om det var vejen 
+til slottet Berthauld . 
+Ganske vist , skal de derhen ? 
+Ja , jeg har et brev til hr . de berthanl , fia min 
+herre . 
+Hvem er deres hr. ? 
+Grev Lerra til Lerrafort . 
+Adelsgødsel her tæt ved ? 
+Meget rigtig . * 
+giv mig brevet , jeg er den de søger . 
+
+en udfordring sandsynligvis , mumlede han mellem 
+tænderne , lige meget — afveksling må jeg have , lad 
+os læse . 
+Men det var ingen udfordring . Det var snarere en 
+opfordring . 
+Han læste : 
+„ En person , der flatter dem meget højt , har 
+selv leveret mig et værdifuldt deposiito til dem , hvilket 
+jeg snarest muligt , helst straks , ønsker at overlevere 
+i deres egne hænder . 
+Lerrafort . Med høiesfe veneration . 
+Min vogn er til deres disposition . L . “ 
+Det er fra Agathe , tænkte han . 
+Er den grevelige vogn her ? spurgte Maurice , der 
+næppe kunne skjnle sin glæde . 
+Tyve skridt herfra , henne ved svinget , 
+kan jeg være her tilbage igen til klokken er 6 , 
+min middagstid ? 
+Oh , min herre , de kan være her igen inden halvanden 
+time . 
+Godt , jeg følger-dem . 
+En halv time senere holdt vognen i den gamle 
+anselige borgga ' ard . 
+
+igennem en svrite af pragtfulde næsten fyrstelige 
+værelser kom Maurice ind i et smagfuldt kabinet . 
+Tjeneren forlod ham bukkende og sagde , af hersfabet 
+ville straks være her . 
+En prægtig ottoman indbød til hvile , og den unge 
+mand , hvis nysgerrighed var spændt til det yderste , 
+satte sig ned for af vente på hvad man ville med- . 
+Dele ham . 
+Nogle pinlige minutter forløb på denne måde , 
+da han hørte døren i værelset åbnes og lukkes . 
+Han rejste sig — men blev målløs slående ved 
+synet as^ben han havde lige foran sig . 
+Trolsse menneske , du taber mål og mæle ! sagde 
+den nys indtrådte , der ikke var nogen arden end 
+marquisen af baudestcl i egen høje person , klædt i 
+en let , temlig frivol hjcwmedragt . 
+Ved dette syn , og denne tiltale , kom Maurice 
+igen til koncepterne og sagde ironisk : 
+altså en snare ? „ Greven yttrcr , af han har noget 
+af overlevere mig — og det værdifulde deposito 
+brevet taler om kommer selv i grevindens person af 
+øverlevere sig i mine egne hænder . “ 
+Grevinden er ikke grevinde endnu , men forinden hun 
+bliver det , må og vil hun fordre regnskab af den som , 
+hun har hengivet sig til med liv og sjæl , og spørge : 
+hvorfor flygtede du fra mig søm en tyv om natten , 
+hvorfor smertede du en kvinde , der har heng vet sig 
+til din kærlighed — og forladt indtil sønderknuselse . 
+
+Fru marquise ! De ville gifte dem , men ikke med 
+mig , den fattige kunstner . De havde allerede gjort 
+deres valg — jeg førlod dem , for af undgå skam - 
+men , af jages bort . 
+Er det sandt , Maurice , er det sandt ? 
+Det er sandt . 
+Altså , hvis leg ikke gifler mig med grev Lerra 
+— så tilhøre vi atter hinanden ? 
+Nej , min frue , det er forbi . 
+Oh , jeg dåre , af jeg også blot et eneste øjeblik , 
+kunne hengive mig til det håb^af det var skinsygen 
+der drev dig på flugt . 
+Skinsygen har haft sin del — hvorfor skulle jeg 
+ikke tilstå det ? Min moder var syg — døende , uu 
+er hun død , hun er dræbt af os — af os Margarith . 
+Hvis hun har elsket dig Maurice , så har hun 
+tilgivet mig , thi enhver der elsker tilgiver , sagde hun 
+med sagte , blød stemme . 
+Hun tilgav , men for at få dette at vide , behøvedes 
+d « ikke at anvendes list . 
+Ifald jeg kunne hade dig Maurice , mig som du 
+har ydmyget og forlad , oh , hvor skulle jeg være listig , 
+hvor skulle jeg være kold og hånlig , som du er i dette 
+øjeblik — ak , men jeg kan ikke , jeg kan ikke hade dig , 
+jeg kan ikke trods tnsinde forsæt , jeg måtte se dig , 
+jeg måtte overbevise mig om din troløshed , jeg 
+
+måtte hare forklaring , om så denne dag skulle 
+blive min sidste . 
+Oh , min frue , de ril leve længe — deres hr . . 
+Gemal vil udentvivl bære dem på hænderne , lad 
+ham dog endelig ikke erfare , at de ydmyger dem så meget 
+for en fattig kunstner , hvis navn , de ikke fandt 
+værdig at bære som deres . - 
+hvem siger det , hvem vover at sige det . Dom 
+mig om du vil , men døm mig retfærdig . Har nogen 
+kvinde elsket dig som jeg s når Maurice , når har 
+jeg sagt , at jeg ikke vil bære dit navn ? 
+Drømmer jeg ? Eller har Fru marquisen glemt 
+vore nydelige små quereller , der altid varierede om 
+de to små ttema « : ikke af besøge min syge moder 
+— og ikke af træde sammen for allret . 
+Sorte utaknemmelighed , min kærlighed modsatte 
+sig en løsrivelse fra sin genstand — og det kaster 
+du mig i ansigtet som en brøde — vi vare uenige 
+om måden hvorpå vi kunne leve lykkeligst — og i 
+det øjeblik , jeg besluttede af betakke mig for grev 
+lerrras hånd , og knytte mig til dig , til dig 
+allene —-flygter du bort . 
+Er det muligt , ærede frue , de skulle virkelig være 
+nedladende nok til af ville gifte dem med en simpel 
+kunstner . 
+Ja , det er den simple sandhed , trods den hån 
+hvormed det udtales . 
+Og denne beslutning er altså grunden hvorfor 
+
+de tyer til grev Lerras bolig for af sige mig der i 
+fortrolighed — — af de ligesålidt vil gifte dem 
+wed ham , som de har giftet dem med mig . 
+Maurice , lad denne tone og denne forhånelse 
+fare . Langt hellere må du være brutal spin du 
+så lidt har været imod mig end pine mig med din 
+spot . 
+Ja , den piner vidst slemt , derfor vil jeg gå . 
+Maurice , du bliver — du må høre mig . Jeg 
+var af den mening at vi kunne leve lykkeligst sammen 
+uden giftermål . Nu har jeg en anden mening fordi 
+jeg seer , at du er bleven vred over min anskuelse . 
+Ak , min ven , det falder hårdt for mig som kvinde 
+at tilstå — jeg kan ikke leve uden dig , uagtet 
+du har vist at du kan befinde dig særdeles vel 
+uden mig . 
+Maurice gjorde en utålmodig bevægelse . 
+For at få dig at se , for at få dig i tale , udbad 
+jeg mig af grev Lerra at bese hans slot — 
+hvilket han stillede ganske til min rådighed , medens 
+han selv forblev i Paris — jeg var jo så i din 
+nærhed . Ak , nu angrer jeg det . 
+Det var et unyttigt og tåbeligt skridt , at komme 
+her . De er som hjemme her — hvor de sormodentlig 
+også snart skal have deres hjem . Mellem os er 
+det forbi , de har selv betegnet grændsen for vor tidligere 
+forbindelse , vort samliv ophørte der , hvormed 
+
+det burde have begyndt — ved indgangen til kirken 
+og soran altret . 
+Og det er dig ? Har jeg måske ranet din uskyld . 
+Hvad har du tabt i verdens omdømme ved min 
+kærlighed , du tilsvor mig evig troflab — ak , nu har 
+andre måske modtaget samme ed . Vogt dig umenneske , 
+jeg skal vide at hævne en blodig krænket kvinde . 
+Hævn dem , det vil måske være lettere at bære 
+end deres påtrængmhed ; vore veje er sfilte ved 
+min moders dødsleje , det flor de seer er før en om 
+opofrende moder , som deres lidenskab og min tåbelighed 
+har lagt i graven . Farvel ! 
+Manrice i udbrød Margarith , på engang . rasende 
+og dybt rystet , idet hun stillede sig bleg som et lig 
+mellem døren og ham . 
+Manrice , kun over mit lig kommer du herfra — 
+uden med mig — hører du med mig . 
+Ja , knyt kun dine hænder , kast dig over en værgeløs 
+kvinde med alle dine . præster — jeg vil tåle 
+det . Du har ret til at mishandle mig , du er den 
+stærke , jeg den svage — nu vel , slå mig , men 
+gift dig med mig- . 
+Gå til side , jeg råder dem til lad mig komme 
+bort , jeg er mig ikke selv mægtig — jeg indestår ikke 
+wr hvad der kan ske — lad mig komma ud . 
+Ja , over mit lig — oh , manrice , har du da ikke 
+en gnist af kærlighed mere tilbage før mig . 
+Bort , siger jeg , bort , streg han i brede thi han 
+
+følte allerede med gru , at hun var nær ved at overvinde 
+ham , — men han ville ikke lade sig overvinde 
+af hende . 
+Vil du ægte mig ? skreg hun vildt , og foldede fine 
+hænder imod ham . 
+Nej , ner , — bort , lad mig komme ud , med disse 
+ord for ban ind mod hende , greb hende hårdt om 
+skuldren og slængte hende til side så at hun styrtede 
+om på tæppet , med hovedet tørnende mod kaminskærmcn . 
+Heldigvis 
+reves denne med i faldet hvorved slaget 
+i hovedet betydelig formindskedes . 
+Dog piblede blodet ud af en lille rift overmarqniuens 
+pande , hun blev ubevægelig liggende som bevidstløs . 
+Som 
+et vildt menneske , der pludselig kommer til 
+besindelse for han med håndrn til hovedet og betragtede 
+forfærdet Margarith , der nu så dobbelt skøn 
+ud . 
+Med et angstråb knælede han ned foran hende 
+kaldte hende ved de kærligstc navne , tog hendes hoved 
+i sine hænder , kyssede hendes blege læber , aftørrede 
+blodet med sit lommetørklæde , og søgte » ed kærtegn 
+at kalde hende til bevisthed igen . 
+Da hun vedblev at have vinene lukkede , og ikke 
+besvarede hans kærlige , bønlig- kalden , løftede han 
+hende op i sine arme og bar hende hen på ottomanen . 
+
+
+jeg må tilkalde folkene , mumlede han — oh , 
+jeg Nidding , at lægge hånd på en sådan skabning , 
+på hende — hende , som jeg dog elsker over 
+alt . 
+Det var måske en tilfældighed , men hun kom ligesom 
+til bcvisthed ved disse ord . 
+Hun slog øjnene op og så sig sky om . 
+Da hendes blik faldt på Maurice gav hun sig 
+til at græde og stammede : 
+ak Maurice , du har dræbt mig og vort barn . 
+Vort barn ? taler du sandhed Margarith ? 
+Læg din hånd på mit hjerte — slemme , slemme 
+tyran , og du vil føle dets dobbellslag . 
+Margarith , elskede — du er altså virkelig min 
+hustru ? 
+Ja , jeg er bunden til dighved det helligste bånd . 
+Og du vil række mig hånden for altret ? 
+Kan du spørge , hvem skulle vel være min og barnets 
+støtte « den du ? 
+Tilgiv mig . 
+Oh , at tilgive den man elsker , er så let . 
+Endnu i dag ville vi opsætte et dokument der indsætter 
+vort barn til vor eneste arving . 
+Vi ville det ; kære sjæl . 
+Og du vil ikke mere forlade mig ? 
+Aldrig , aldrig . 
+Vi rejse til Italien sammen , der — træde vi for 
+altret og indvi vor pagt til barnets lokke . 
+
+oh , min Margarith , ja , jo før jo heller . 
+Fra nu af er du ikke min elsker , men min mand . 
+Hun slyngede begge sine arme om dern beusede Maurice ? 
+Hals , bedækkede hans læber med brændende Kys 
+— og den næste morgen kl . 5 , rejste de i al stilhed 
+med jernbanen til lysn , og derfra til Italien . 
+
+et og tredivte kapitel . 
+Mdm . Berthaulds død og den bedre forståelse 
+imellem Maurice , doktor Michon og Armanda , var 
+ikke bleven nogen hcmmlighed for komtesse Agathe og 
+martet , 
+ikke desmindre soruroligedes hun ved ikke at høre 
+noget fra Maurice andet end den sørgelige meddelelse 
+om hans moders død , og bevidnelsen af sit venskab 
+sin hengivenhed og uforandrede beslutning i den sag 
+som hun nok vidste . 
+Kørtelig omtalte han i et af brevene , at Armanda 
+var en herlig og elskelig pige , hvis opoffrelse og ømhed 
+havde sorsødet hans moders sidste levedage , i hvilke 
+hun næsten aldrig var vegen fra hendes sygeleje . 
+Sine følelser for hende berørte han derimod ikke , 
+hvorimod han ligesom i forbigående slog på at audran 
+trefluan havde tanker til Armanda , og havde 
+talt med doktoren derom , uden døg at få noget bestemt 
+løfte . 
+Komtessen troede al se et fingerpeg deri , al hun 
+nu uden skrupler torde vente al han ville gifte sig 
+med hende , da Armanda jo allerede havde en frier , 
+
+— men ved siden as dette håb , poatrængte en stor 
+frygt sig hende , nemlig ved tanken om mulighedsi ! 
+As , al Margarith i en flig bakleperiods skulle komme 
+til al tale med den unge mand , eller påvirke ham 
+ved breve eller sendebud . 
+Thi kommer det fprfi til en forklaring imellem dem , 
+sagde hun til martet , så er hans karakter ikke fast 
+nok til al stå imod hendes kunster og påfund , nu 
+da Armanda har en frier , og da vil Margarith sikkert 
+gå af med sejre » . 
+At hun ikke tog fejl ved vi allerede . 
+Men frygten skulle fn art vokse til angst eller rettere 
+panisk skræk , da hun erfarede al marquisen af baudestel 
+var taget ned til grev Lerras gods der lå i . 
+Plauraks nærhed . 
+Ta greven forblev i Paris kunne Agathe altså 
+med vished vide al ekspeditionen gjalt Maurice . 
+Endnu samme a ten ' sendte hun tilbud til martet 
+og aftalte med ham om al de begge straks de » næste 
+morgen skulle rejse til plaurak for al aflægge Maurice 
+et besøg i sit -hjem , og for tillige af danne en 
+sauvegarde om ham , hvis det endnu var tidsnok . 
+Skæbnen ville af martet der netop sad ved vinduet 
+og kørte forlænds med det tog , der kørte til plaurak , 
+omtrent mitveis mellem plaurak og Paris lige i dagningen 
+kigede ud af vinduet for af se om der var 
+bekendte i det mødende tog der lige nu ville brnse 
+forbi . 
+
+Maurice , skreg han på engang glad og forskrækket . 
+Vi komme for sent , tilføjede han . 
+Komtesse Agathe rejste sig bleg som et lig og kig . 
+Gede trods forbudet ud af vinduet . 
+Et kvindehoved gjorde en lignende bevægelse i det 
+forbifarende tog . 
+Et suk , der snarere lignede et undertrykt skrig , 
+undslap komtessen , der med de ord : 
+Margarith har sejret , segnede tilbage greben af den 
+voldsomste brystkrampe . 
+Komtessen ankom mere død end levende til plaurak . 
+Hun måtte meget lidende opholde sig i ventesalen 
+medens martet ilede efter en læge og valgte dertil 
+klogelig dr . Michon . 
+Undervejs fortalte han denne om grunden til komtessens 
+sygdom . 
+Doktoren blev omtrent ligeså altereret som patienten , 
+og han tog selv nogle af de kjølcnde pulvere 
+som han ordinerede Agathe . 
+Martet var i den grad forivivlet af han drak det 
+ene glas portvin efter det andet . 
+Hvad der var at gøre i denne mislige sag , var 
+nu det vigtige spørgsmål . 
+
+Michon var alvorlig bange for Armanda , chi ingen 
+på slottet Berthauld havde anelse om Maurices 
+bortfjernelse , og endnu mindre om hans nye forståelse 
+med marquisen af baudesfel . 
+Man tilskrev hans udeblivelse en udflugt i egnen 
+eller et lille besøg hos hans faders søster i Bretagne , 
+hvem han oftere havde talt om at overraske ved en 
+-uventet visit . 
+Komtessen påtog sig , syg som hun var , at forberede 
+Armanda på dette hårde slag , som man frygtede 
+stalde knuse hende . 
+Hvor forundrede blev derfor alle — da hun med 
+tårer i øjnene bad dem alle at tilgive Maurice . 
+Han kommer igen — derfor er jeg rolig , aldeles 
+rolig , jeg bliver dog hans hustru . Moder har , set det 
+i en vision , og hun har natten efter sin jordfæstelse 
+været hos mig og taget mit løfte , at jeg ikke ville 
+svigte hendes kære Maurice , der skulle blive urin 
+mand når jeg holdt fast ved ham og tog hans forsvar 
+imod alle . 
+Men han har jo forladt dig stakkels barn — han 
+er reven bort af den kvinde , der før har bedåret 
+ham . 
+Han vender tilbage igen , jeg betragter mig som 
+hans brud — og venter til den troldom er løst , der 
+nu binder hum . 
+Og audran ? 
+Hvad er der med den kære audran ? 
+
+han har anholdt om din hånd . 
+Vil han være min Broder , med største glæde , jeg 
+holder usigelig meget af dam — men min brudgom 
+bliver han aldrig . 
+Har du da givet Maurice noget løfte ? spurgte 
+tr . Michon . 
+Det har jeg vidst , skønt jeg ikke mindes at vi har 
+talt derom . Vi have kun knælet for vor moders leje 
+og er viede sammen ved hendes sidste suk . Jeg 
+har givet den forevigede mit tilsagn og jeg holder 
+det . 
+Men når han nu gifter sig med marquisen ? 
+Det gør han ikke — hun har lokket ham , når 
+titen er omme , kommer han igen og så blive vi 
+listelige alle sammen . 
+Det er en engletio , udbrød Agathe , gid den må 
+bekræfte sig . 
+Det er jeg aldeles vis på , sagde Armanda med 
+den inderligste overbevisning og r » . 
+Generalrådet som nu afholdtes og hvor , i en vis 
+måde Armanda præsiderede , eftersom det var hendes 
+mening der blev sat igennem , var i førstningen 
+meget uenigt , da enhver antog sin mening for den 
+rigtigste . 
+Dr . Michon ville , „ at man skulle lade den fugl 
+flyve , “ men han fik as Armanda en tre fire Kys , som 
+bebrejdelser , der omsider gjorde bam både stnm og 
+venlig . 
+
+martet foreslog at doktoren og Armanda , ledsaget 
+af martet skulle sætte efter flygtningene , frelse ham 
+af de forførte kløer og føre ham tilbage i triumf . 
+Komtessen vi de gerne bekoste rejsen , selv om det 
+var til Italien . 
+Hun ville korrespondere med grev Lerra der skulle 
+falde parret i flanken , og hun mente at martet for 
+vennens skyld , måtte ofre et halvt Års tid på 
+en italierciie , som han dog så længe havde ønsket sig . 
+Jeg vil gerne se rom , sagde han , men hvad kan 
+jeg ndrette mod marquisen , havde jeg enda en kvindelig 
+rådgiverske . 
+Jeg vil følge dem , vi ville frelse Maurice eller dø , 
+sagde komtessen . 
+Armanda tiltrådte ganffa venrre mening , eller ret 
+kere , det var hende der angav ideen oz souflereds de 
+slemmegivende . 
+Nn var man allså enige . 
+Doktoren og Armanda blev hjemme og ventede på 
+bedre tider . 
+Komtessen skrev straks til grev Lerra og hun vidste 
+at gøre greven så sikker i sin sag , at han igrunde « 
+Kun behøvede at vise sig i n-apsi eller Florenz for klo 
+at « række glacehansker på , træde for altret med marquben 
+as bandestel og derpå indføre forøgelsen af sin 
+formue med to og en ha v million Franks . 
+Martet gjord- rejsetilberedelser og Armanda lovede 
+alle et godt resultat . 
+
+dr . Michon føjede sig efter Armandas og komtessens 
+mening , men han gjorde opmærksom på , at 
+det bedste der var at gøre i den sag , var igrundm 
+slet intet at gøre . 
+Han troede at det lå både i marquisens og Maurices 
+karaktecr at enhver indblanding lettelig kunne 
+bringe dem tit det modsatte af hensigten . 
+Endnu engang hentydede han til audrans loyale 
+forhåbninger , men den erklæring fra Armandas side 
+at hun enten ville forenes med Maurice eller aldrig 
+gifte sig , bragte omsider den gamle til tanshed . 
+
+to og tredivte kapitel . 
+Freden imellem Margarith og Maurice var dog ikke 
+så ganske oprettet , som man efter den hurtig iværksatte 
+udenlandsrejse skulle tro . 
+Rigtignok var marquisen kærligheden selv , og ber 
+breidclserne for den tidligere fornærmelse , at forlade 
+hende uden varsel og uden mindste underretning , vare 
+meget sjældne , eftersom hun bemærkede hans pirrelighed 
+og omsindtkighed vekrsrende dette punkt , men det lød 
+også som om det skulle blive derved , thi talen om 
+legtevielsen slog hun hen hver gang Maurice bragte 
+den på bane . 
+Vi gifte os , sagde hun kærligt , inden vi atter for . 
+Lade Italien , men dette har jo i og for sig ikke nogen 
+hast — vi er hinanden sikre nok , mente hun — en 
+mgtemand er altid kedelig i mine øjne — og kede 
+lig og herre over mit navn og min velstand , bliver 
+du tidsnok . 
+Men den tilstand du talte om ? 
+Har været en fejltagelse , men jeg glæder mig over 
+at vi begge have været af denne tro , ellers havde jeg 
+
+ikke nu kunnet glæde mig ved din nærhed og du 
+havde ilke fået det skønne Italien at se . 
+Et ord , Margarith må jeg dog sige dig for ramme 
+alvor . 
+Jeg vil intet høre . 
+Du må , det er nødvendigt . 
+Sig mig det da kort og godt . 
+Som du vil — og tag det ganske efter hvad vi bestemte 
+før vi asrejste fra Frankrig . Hvis vi ikke er 
+wgtefolk inden tre måneder fra dato — så rejser 
+jeg ene tilbage igen til Frankrig . 
+Fy , Maurice , flemme brushoved , tre måneder 
+fra dato , det lyder jo ganske som en solavexel , men 
+lad det være et ord . 
+Du er tilsreds ? 
+Nogenlunde , min ven , men nu har jeg også et 
+ord — og det er ligeså alvorligt og ligeså bestemt . 
+Lad mig høre , hvorledes lyder det ? 
+I tre måneder tømme vi lykkens bæger til bunden 
+uden bebrejdelser , uden wgteskabssnak og » en 
+forberedelser til tilbag-rejse . 
+Vel , antaget . 
+I disse tre månedct rejse vi til livorno , Neapel , 
+Florenz , Parma , rom og sidst til Venedig . 
+Venedig — den utro kærligheds , paladsernes 
+by ? 
+At være i Italien ude » at se Venedig ville være 
+barbari . 
+
+godt , så rejse vi til Venedig , men vi ville dog 
+ikke bo i hotel Borgia . 
+Hvorfor ? Er du bange for Edgardos skæbne . 
+Nej , men jeg er bange for Lukretias . 
+Lad mig om det , tvivlede du om at jeg elskede 
+dig da måtte du være meget utaknemmelig , og tvivlede 
+jeg om din kærlighed , ville jeg da have hentet 
+dig med extrapost ? 
+Du ville måske forhindre min forlovelse med Armanda . 
+Nej , 
+hende er jeg aldeles ikke bange for — der er 
+en anden . 
+Intet ord om denne anden — det har du lovet 
+mig . 
+Det har jeg Maurice , men jeg har ikke taget løfte af - 
+dig om ikke at tale om denne anden . Hun har betroet 
+dig noget — en hemmelighed , den vil jeg vide . 
+For det første har hun ikke betroet mig nogen 
+hemmelighed , og for det andet får hverken du eller 
+nogen dødelig den at vide . 
+Vi får at se . 
+Vær oprigtig Maurice , når jeg nu gjorde det som 
+eneste betingelse for vor wgt-forening , hvad da ? 
+Da renoncerede jeg . 
+Uden ct suk ? 
+Det vil ieg ikke påstå . 
+
+ah , det er enda en trøst . 
+Men jeg renoncerer dog ligefuldt kort og kækt , derpå 
+kan du være aldeles sikker . 
+Mit gamle gnav — var bestemt , men du kan ikke 
+nægte når jeg beder og bsnfalder . 
+Ophør med disse raillerier , de føre kun til fortry . 
+Delse . Jeg seer med forundring at du er længere 
+fra altret end nogensinde siden din enkestand . 
+Du vil da ikke forkorte fristen . Tre måneder 
+løbe snart i godt selskab , og jeg håber at holde fast 
+på dig i ti gange så lang tid . 
+Altså i halvtredie år . 
+Nej , for livstid . 
+Ja når du tænder hymens fakkel . 
+Den ' tændes som du ved , ved agathcs hemmelighed . 
+Denne 
+lyst må du opgive , thi den har megen 
+lighed med , at drikke blod af fine fjenders hjerneflal . 
+Skønt 
+marquisen og hendes elsfer således brugte 
+en del af deres tid til at være nenige og ubehagelige 
+mod hinanden — lød det dog iøvrigt til at de 
+kom ret godt ud af det . 
+
+vistnok var det ikke længer nogen sværmerisk forel » 
+Fleste fra nogen af siderne , men de holdt dog af 
+hinanden , kyssedes og skændtes , disputerede og forsonedes , 
+kort sagt , de vare omsider komne til den periode 
+af samlivet hvor man hverken kan farliges eller undvære 
+hinanden , en gjennemgangsperiode , i hvilken man 
+lever dels af fortidserindringer , dels af vanen til at 
+være sammen , men hvor allerede det hemmelige ønske 
+opstå « fra begge sider : 
+gid vi vare lykkelig og vel adffildte fra hinanden . 
+Margarith kunne nemlig aldrig glemme eller tilgive 
+at manrice havde forladt hende , og om hun heller ikke 
+lords gøre ham bebrejdelser , så var hendes forfængelighed 
+kog endnu ikke fuldelig tilfredsstillet . 
+Selv vaklede hun i beslutningen hutl skulle tage , 
+hun vidste ikke selv rigtig om hun elskede manrice så 
+højt at hun burde renoncere på grev Lerras navn 
+og formue hvilken sidste omtrent var lig hendes . 
+Greven var gammel , kunne ikke . være længe til besvær , “ 
+Og en ung enke , med grevelig tittet og våben , 
+med store godser og en fyrstelig formue — var dog 
+noget andet end at hedde sket og ret madam de Berthauld , 
+en kunstners hustru , have en herre , undertiden 
+urimelig , og dertil to rivalinder . 
+Bægtffålen tyngede altså betydelig til grev Lerras 
+side , men derfor blev hendes kærtegn ikke mindre 
+ømme mod Maurice . 
+Dennes tanker vare af en anden beskaffenhed . 
+
+men vare de derfor mindre farlige for deres kærlighed 
+? 
+Jeg tror at gjennemskuc hendes plan , tænkte han , 
+hun vil forhekse mig med sine kærtegn og derved lænikebinde 
+mig til sin person , medens hun tænker på at 
+giftes med grev Lena . 
+At have ham til mand og mig til elsker — ville 
+være det højeste begreb for hendes jordiske lyksalighed . 
+Kunstnerens navn behager hende ikke , men hans 
+person og kærlighed synes han godt om . 
+Grevens navn og formue blænder hende til fortryllelse , ' men 
+hans person og kærlighed afskyer hun . 
+Kunne hun nu på engang være i besiddelse af 
+grevcnavnet og kunstnerens kærlighed — det er ægte 
+parisisk , så var hun lykkelig . 
+Om jeg gik tilgrunde , om Agathe og Armanda 
+bleve ulykkelige derved , hvad brød hun sig derom ? 
+Tvertimod det ville forøge hendes triumf , thi hun 
+er hjerteløs , og kærlighed er hos hende kun sandselighed . 
+Hvor 
+langt slår hun ikke tilbage for den ædle trofaste 
+Agathe , og hvor dybt , dybt slår hun ikke under 
+den rene englelige Armanda . 
+Jeg tvivler om at altrets indvielse og glandsen 
+as hmdes millioner vil kunne dække for mig den ynkelighed 
+som er grundtrækket af hendes i grunden 
+simple karaktcer . 
+Når det er kominen så vidt at et par forelskede 
+
+tænke således cm hinanden , så er-skilsmissen i 
+G runden nær , oG så kan det kaldes en God tilfældiGhed 
+der omsider til deres eget held overhuggcr den 
+gordiske knude . 
+Sålænge livet og besøget i de forskellige hovedstæder 
+i Italien frembød afveksling og tillokkelser , 
+kunne forholdet endnu kaldes tålcligt , men omsider 
+ndtømtes også disse , og ksedsomheden indfandt sig . 
+Dermed var også enigheden forbi . 
+
+tre og tredivte kapitel . 
+En dag henimod skumringen sad Maurice i et 
+fortrædeligt humør i en vinduesfordybning i en kaffs 
+på Markuspladsen i Venedig og læst . ' i en fransk 
+Avis . 
+Han bemærkede ikke straks at en rejsende , halvvejs 
+klædt som steiermarker stod i nærheden af ham og 
+betragtede ham med skarpe blikke . 
+Denne betragten forekom ham endelig påtrængende 
+og lignede en udspionering . 
+Han sendte derfor steiermarkeren et straffende blik , 
+og ville just spørge om han søgte nogen — da Maurice 
+ligemed et kaster avisen fra sig , og med udråbet 
+martet ! kaster sig i den aærståendes arme . 
+Stille Maurice , jeg troede ikke du kendte mig , ikke 
+et ord her — lad os tage en gondol her i nærheden - 
+— og så sejle ud på lagunerne . 
+Ved den nærmeste kanaltrappe tilbødes dem flere 
+gondoler . 
+Maurice ville spørge , men martet betegnede ham 
+at tie da dette var af yderste vigtighed . 
+
+forstår de franflt , spurgte han den første gondolier . 
+Au 
+mossfo , svarede den spurgte . 
+Godt for dem , råbte martet og trak Maurice 
+hm til en fjernere gondol . 
+Martet trak en sølvpenge op af sin lomme og 
+spurgte højt på rent Franst : 
+„ Vil du sælge din moders sjel for disse penge ? “ 
+Gondoliere » , der åbenbart ikke forstod det sagte 
+men artog det betød , at leje gondolen , tog sin hue 
+af og sagde glædestrålende på italiensk : 
+med stor fornøjelse min herre . 
+Maurice gav sig hjertelig til at le , han og martet 
+sprang rden videre i gondolen der skød en stærk 
+fart gennem kanalen ud i den del af det adriatifle 
+hav som kaldes lagunerne . 
+Forklar mig når kom du til Venedig martet ? 
+Ja , her kunne vi tale ugenert , jeg kom hertil for 
+otte dage siden . Jeg har set dig hver dag , men ikke 
+urdct tale til dig , thi du havde en bandit i hælene . 
+Han må have forsinket sig i dag . 
+En bandit ? Du primer nok , hvem skulle ville bekoste 
+en dolk på mig ? 
+Hvem ved — Margarith måske , for af blvs en 
+besværlig kvit , eller grev Lena , for af sejre over en 
+lunefuld kvinde . 
+Er du vis i din sag , martet ? 
+Jeg er ikke vis på , hvem der vil stille dig ved 
+
+livet , men jeg er vis på to ting , der begge er nok 
+til af have et vågent øje . 
+Det er ? 
+Ar grev Lerra er her i Venedig . 
+Nu ? 
+Du forsfrækkes ikke ? 
+Net — jeg vil rolig afstå ham Margarith . 
+Har hun anelse om disse dine tanker ? 
+Ja — meer end anelse — jeg har sagt herde det 
+rent ud . 
+Ah , det var dumt min ven , så er det hende der 
+vil straffe dig . 
+Hvorfor ? 
+Ih , har du ikke en gang forladt hende , og nu 
+tilkjendegivcr du , af , du er ked af hende . 
+Er det grund til af myrde mig , når hun gifter 
+sig med greven ? 
+God grund er det rigtignok ikke min ven , men hun 
+har måske anelse om at din frelserinde , er her 
+nærheden . 
+Min frelserinde ! mener du Agathe eller Armanda ? 
+Jeg mener komtessen . Hu » er syg , syg indtil døde » , 
+Maurice ! — og dog har hun ikke sparet sig for 
+din skyld . Måske har hun kun få timer at 
+leve i — 
+før mig til hende , oh , lad mig omfavne min clflede 
+veninde , je^vil vies til hende straks . 
+Dertil er hun alt for syg — men hun vil blive glad 
+
+og lykkelig ved at se dig — ak Maurice , hendes 
+meste sygdom er wngslelse for dig . 
+Agathe er en engel — jeg bebrejder mig min opførsel 
+mod hende , hun er en martyrinde ligesom min 
+moder var — og hun var i stand til at dø ligesom min 
+moder , fordi jeg hos Margarith glemte hende . 
+Men endnu er det tid Maurice . 
+Fortræffeligt , hvor opholder hun sig ? 
+Når du har løsrevet dig fra marquisen skal jeg 
+føre dig til hende , ikke før . 
+Så føer mig straks til hende . 
+Du må først levere hende den ring , du bærer 
+på din finger . 
+Jeg vil sende hende den . 
+Nej , du må levere den i hendes egne hænder — 
+så vil jeg føre dig til komtcssen . 
+Martet , du er min ven , spar mig for en smertelig 
+scene , af give hende sin ring nødvendiggør en 
+forklaring og den er sandelig nu overflødig . 
+Komtesse Agathe vil ikke betragte dig søm fri før 
+du har afleveret ringen , men fra det øjeblik , da hun 
+ved dig frinok 
+min ven , jeg ved hvad jeg har af gøre . 
+I aften venter hun af jeg skal føre dig fri til 
+hende . 
+Godt dej skal blive f aften . Du må vente mig 
+kl . 11 ved hotel Borgias havelåge med denne 
+gondol . 
+
+ja . 
+Derpå roer du mig uden af spørge til Agathe . 
+Jeg skal gøre søm du ønfler det . 
+Lad mig nu komme i land , af jeg kan samle mine 
+sager sammen . 
+Det ville være uklogt . 
+Hvorfor ? 
+Jeg har sagt dig grunden , ophold dig så kort 
+søm mulig i hendes nærhed , jo mindre stsi , jo mindre 
+opsigt , jo bedre . Komtessen ønfler det . 
+Om hun pustede af jeg overleverede ringen med 
+et stumt minespil — ville jeg gøre det . 
+Hvis du synes Maurice , så gør søm du siger 
+levecr hende ringen uden et ord og iii ned fil mig 
+som venter med gondolen . 
+Ja , det er en bestemt aftale . 
+Stille lad os tie og høre , i den gondol som nærmer 
+sig er måske en spion efter os . 
+Vennerne trak sig ind bag baldakinen og spejdede 
+lyttende over fil den sig nærmende gondol , der ligeledes 
+gemte to personer bag sine grønne Gardiner . 
+En lyd som gentagne Kys trængte fil de lyttendes 
+øre » . 
+Det vedkommer ikke os , hviskedee martet , det er et 
+par forelstede ! 
+Lyden fra før gentog sig ledsaget af en munter lat . 
+Ter og nogle halvsagte ord der lød : 
+
+nu , det må jeg sige min kære Greve , af en ældre 
+mand at være , er de overordentlig fyrig ! 
+Maurice havde nær udstødt et skrig — wen hav 
+gjorde vold på sig selv , greb martet hårdt i armen 
+og hviskedee ham lige ind i øret ; 
+det er hende , lad os kuldsejle dem . 
+Nej , min ven . Vi give ringen tilbage og , så 
+hen fil et ædlere hjerte . 
+
+fire og tredivte kapitel . 
+Begunstiget af aftenens dybe mørke roede vore to 
+venners gondol ben fil hotel Borgias have . 
+Gennem lågen gik Maurice forsigtig over de bugtede 
+gange fil hotellets bagside og anbragte en havestige 
+op til den bekendte altan hvor han og Margarith 
+arm i arm havde siddet mangfoldige gange 
+for af indånde aftenens kølighed . 
+Værelset var oplyst af en lille se ' xarmet lysekrone , 
+hvilket overbeviste ham om af den utro elskerinde havde 
+isinde af modtage sin grevelige tilkommende . 
+At hverken Margarith eller grev Lerra vare komne 
+til selskabssalcn endnu , overbeviste han sig snart om 
+ved spejdende af titte ind i værelset gennem de tykke 
+Gardiner der skjulte nltanudgangen . 
+Dog forekom d t ham af høre stemmer i det tilstødende 
+værelse , hvis Tor stod på kbm . 
+Af og til afbrød en indsigelse eller et latterudbrud , 
+den dybe stilhed . 
+Maurice holdt sig skjult bag gardinet , endnu med 
+den ene fod på havestigen og tænkte just over på 
+
+hvilken måde han bedst skulle overgive den falske 
+sin ring , denne ring , der nu tål « nge havde holdt 
+ham i åget og som en slange , hvis form den bar , 
+ikke blot havde bugtet sig om hans finger , men også 
+om hans hidtilværende liv . 
+Den samme lyd af lidenskabelige Kys , der som en 
+furie havde skræmmet ham i gondolen på lagunerne , 
+led atter for hans øren . 
+' en følelse af væmmelse blandet med harme og 
+afmægtig jalust bragte blodet i strømme op til hans 
+kinder . 
+Han bed læberne krampagtig sammen , knyttede 
+hånden som til et velrettet slag og fæstede sine dine 
+på den halv åbnede dør , som om den fornemmelig 
+var genstand for hans forbittrelse . 
+Nej , mumlede han — hun er ikke værdig af spilde 
+et ord på . 
+At besmitte mine hænder med en oldings blod 
+ville være ligeså lavt , som i dette tilfælde latterligt , 
+lad ham tage hende , jeg er bedst tjent dermed som 
+det er . 
+Denne ring som jeg nu tager af min finger for 
+af give sin ejerinde igen , vil jeg lægge på gueridonen 
+ber tæt ved . 
+Hun vil forstå hvad det skal sige ; af jeg trods 
+hendrs lejede banditter lever endnu , men af jeg ikke 
+mere lever for hende det vil hun forstå . 
+Han åbnede allerede de tykke damaskes Gardiner 
+
+for af gøre et skridt ind i værelset , det samme 
+værelse der så ofte havde genlydt af hans og den 
+falskes glædesudbrud . 
+Men stemmer og nærmende skridt holdt ham tilbage . 
+Han 
+holdt endnu slangeringen som han havde taget 
+af fingeren mellem de to fingerspidser — da greven 
+og Margarith trådte ind . 
+Den falske var i dybeste neglige , og mere blottet 
+end passende for en vordende brud , 
+glæden og vellysten stod malet i hendes ansigt 
+med markerede træk og den gamle Greve favnede hende 
+og bedækkede hendes Hals og barm med smaskende 
+Kys . 
+Du seer min ven , at jeg ganske er din , sagde hun 
+— aldeles tilhører dig , og jeg føj « dig i dine luner , 
+for at du ikke med en tanke skal værdige at 
+dvæle ved den stakkels fyr som virkelig ikke er farlig . 
+Har han da aldrig set min elskede således som 
+jeg se « dig nu ? 
+Nej — hvor kan du tro det ? han er jo en dreng 
+mod dig . Du er en mand , dig vil jeg elske og op « 
+Offre mig for , og jeg længes efter at give dig beviser 
+på min inderlige kærlighed . 
+Oh , du henrykker mig , hvil ved mit bryst du 
+skønhedens engel , råbte greven og drog Margarith 
+ned ved siden af sig på divanen , der stod knap seks 
+skridt fra altanen . 
+
+et harmudbrud , samt lyden af den faldende ring 
+opflrækkede greven og marquisen , men inden de kunne 
+komme sig af den første skræk — var maur ce allerede 
+nede i gondolen og denne ved kraftige åreflag i 
+stærk fart for at føre ham bort fra et skuespil han 
+til sin egen beklagelse så længe selv havde figureret i . 
+Her boer hun , hviskedee Marte ! da han førte sin 
+ben ind i et lille stræde hvor en juvelers butik 
+endnu holdtes halvåben med mat brændende belysning . 
+Komtesse 
+Agathe her hos en handelsmand ? 
+Hun er ikke komtesse her . Hun boer eller rettere 
+befinder sig på første sal . For din skyld måtte 
+hun være inkognito , ellers ville hun snart have været 
+bortseiet i denne farlige by — og du havde da været 
+fortabt . 
+Martet førte sin ben gennem butikken op af en 
+med tæpper belagt vindeltrappe . 
+Hvorledes er det med den syge , spurgte martet 
+juveleren . 
+Slet , lød svaret . Min kone og Berenice er hos 
+hende , hun har taget den sidste olie , men kan ikke dø 
+
+førend de kommer tilbage . I den sidste time har 
+hun spurgt over ti gange om de ikke var kommen 
+endnu . 
+Jeg går foran Maurice — kom ikke ind før jeg 
+kalder . 
+Martet åbnede det hyggelige med borgerlig luksus 
+smykkede værelse hvori Agathe lå . 
+Han så hende igennem den halvt åbnede der , 
+ligge som et blegt vcxbillcde udstrakt på den med fint 
+batist dækkede trønfeng . 
+To vokslys stod endnu brændende på et bord bedækket 
+med en hvid dug og et krucifiks , som tilligemed 
+breviaret vidnede om den nys foregåede hellige 
+handling . 
+Nøgle minutter forløb i hvilke han så martet 
+bøjede sig over sottesengen og hvidfle den livstrælte 
+neget i øret . 
+Gud har hørt min bøn , råbte Agathe pludselig 
+med styrke , kom , kom elskede Maurice , skynd dig kom 
+til din Agathe . 
+Maurice styrtede ind i stuen , og ilede med udbredtarme 
+henimod den kaldende , der ligesom ved en ekktrisk 
+kraft havde rejst sig halvt cp i sengen . 
+Men da han så den blege , hcntærede skilkelse 
+forlod hans mod og hans kræfter ham , han segnede 
+i knæ og udbrød med tårer : 
+ak , Agathe det er mig som har dræbt dig . 
+
+nej , nej råbte hun og steg begge hænder om hans 
+Hals . 
+Det er dig Maurice , som har skænket mig delyk 
+keligste timer i dette liv . Kun angsten ivr dig og 
+min ulægelige sygdom har taget mine kræfter , men 
+nu , oh , hvilken salighed , nu er du fri — fri og tilhører 
+dem der i sandhed elske dig . 
+Hun lagde hovedet til hans bryst og græd medens 
+hun sukkede : 
+oh , hvor jeg er — lykkelig . 
+Dyrebare Agathe , hvis det er tid endnu , bad 
+Maurice , lad vs sende bud til pastøren , at han kan 
+forene vore hænder . 
+Det er for sent , elskede ven , lad os se sagen 
+som den er . Du er fri , og jeg er lykkelig — når 
+solen slår op — går jeg ind i lysets boliger — 
+men jeg seler allerede saligheden nu , ved at lægge 
+din hånd i en engels hånd — i Armandas . 
+Her foran mig har jeg hendes brev , hendes faders 
+samtykke og bette dokument er min medgift , 
+jeg giver hende den som din brud . 
+Kun disse timer tilhøre mig , dem må du ofre 
+miz Maurice , du , og martet som aldrig må forlade 
+dig og Armanda , samt Berenice og hendes gode moder 
+må våge med mig den sidste nat . Tag min kiste 
+med mit støv med dig til Frankrig , lad mig kvile i 
+
+din have , der vil søvnen være sød ; nu skal døben 
+være velkommen , thi jeg ved du vi ! lade mig indslumre 
+i din arm for at vågne op i himlen . 
+Ratten forløb så rolig , at både Maurice og juvelerens 
+familie nærede det bedste håb . 
+Martet og lægen vare utrættelige , men de kunne 
+ikke nære troen på en helbredelse . 
+At de havde ret , viste sig snart . 
+Da solen kastede sine første stråler ind i værelset , 
+for ligesom dødens sky hen over hendes ansigt . 
+Tag mig i din arm , Maurice , hviskedee hun , så 
+skræmmer døden mig ikke . 
+Herre tag mig i nåde , sukkede hun , og velsign 
+ham — ham — hun bøjede sit hcved imod hans 
+bryst og sukkede dybt . 
+Hendes sidste tanke var gud og Maurice . 
+
+fem og tredivte kapitel . 
+Siangeringen , som Maurice havde ladet trille ud 
+af sine fingre , førend han som et vildt menneske , lod 
+sig glide ned af stigen i haven og stormede hen til 
+gondolen i kanalen v . d hotelle s havelåge — bugtede 
+sig hen ad gulvet og nåde sin herskerinde . 
+Den afstedkom en mægtig forstyrrelse , ikke blot hos 
+Margarith , men også hos den gamle grev Lerra . 
+Min nådige , sagde han koll i , det lader til at forholdet 
+til den unge mand , har været meget intimt . 
+Hvad mener de , hr . Greve ? 
+Ih , jeg mener at han har været meget nøje forbundet 
+med dem , og at han nu hæver forbindelsen . 
+Siden jeg har lovet at række dem min hånd , 
+må det jo berolige dem . 
+Aldeles ikke min nådige ! 
+, forklar dem , grev Lerra . 
+Behøves der forklaring ? 
+Det er temlig nødvendigt . 
+Nuvel , jeg finder , sagde greven idet han målte 
+værelset med lange skridt , at det ikke er meget lovende , 
+
+at træffe en opbragt begunstiget elsker , i sin tilkommende 
+gemalindes gemakker . 
+En elsfer — vover de at sige en elsfer ? 
+Ja , min nådige , det vover jeg at sige , thi man 
+giver kun begunstigede elskere guld-ringe . 
+Hr . Greve , jeg er ikke oplagt til moralske prædikener . 
+Ikke ? 
+— det var skade . 
+Altså , hvis de ikke har andet at underholde mig 
+med — så behag at trække dem tilbage . 
+Superbt , de forstyrres af en harmfuld tilbeder i 
+det øjeblik jeg lægger mit navn , min formue og min 
+wre for deres fødder , og i stedet for at mildne min 
+berettiz . de skinsyge — viser de mig løren . 
+De har ret grev Lerra , og jeg uret , jeg burde 
+ikke vise dem døren , men overlade dem valget selv 
+at gå — 
+muligvis jeg ikke gik — men jeg fortjener oprigtighed . 
+Godt 
+de skal blive tilfredsstillet . 
+Endelig . 
+Hvis mit skriftemål ikke behager dem Greve , 
+da tilskriv dem det selv , endnu er det tid min herre , 
+endnu er det uigienkaldelige skridt ikke gjort . 
+Vi have underskrevet begge to . 
+Og vi kunne begge endnu træde tilbage . 
+Et ord er et oro , og en mand er en mand . 
+Tilstået , men når de er misfornøjet med mig , 
+
+— og jeg med dem , så sønderrive vi det skrevne , 
+od dermed Basta . 
+Basta ? Ingenlunde , hvad vi skrev det skrev vi . 
+Den der udtalte disse ord skulle ikke bekræfte dem 
+før altret . 
+Sandt nok , men ror hele verden . 
+Og så ? 
+Det samme skal vi . 
+Grev Lerra vil da ikke flæbe en enke til altret ? 
+De går godvillig , vil jeg håbe . 
+Nej , nu er jeg den stridige . 
+Madame , de kender mig ikke . 
+Og de ikke mig — nu så hør da mit skriftemål . 
+Det 
+skal være dem skænket . 
+Når jeg vil de skal høre det , så skal de høre det 
+— jeg fryser min herre , er de så god at gå ind 
+i værelset ved siden af og hente det persiske schavl 
+som jeg før kastede — måske noget fortidligt . 
+Persisk schavl , jo — straks . 
+Medens , den gamle Greve gik ind før at hente det 
+persiske schavl i det tilstødende kabinet , rejste Margarith 
+sig . 
+Hun ilede hen til de damaskes Gardiner som skjulte 
+altandøren , og kastede et forbitret blik ud i haven . 
+Altså for skaden gang har du forladt mig — for 
+anden gang forsmået mig — du har selv fældet 
+dommen nedrige Maurice , med eller mod din villie , 
+
+skal du dog tilhøre mig — du skal tilhøre mig — 
+og så skal jeg lerede dig et helvede på jorden . 
+Min gud te slår således for den åbne alland-r 
+— vil de da absolut forkøle dem , spurgte greven 
+idet han kastede det persiske schavl om marquisens 
+skuldre . 
+Spar deres omhu , jeg er alt for varm , svarede 
+Margarith . 
+Nylig klagede de over kulde . 
+Kan være , jeg ved ilke selv hvordan jeg har det . 
+Sæt dem min bedste , lad . mine ord ikke alterere 
+dem — te vil indse at jeg sagde alt i en god 
+mening . 
+Jeg erkender deres godhed , hr . Greve , og vi 
+d crfor berolige dem med , at det aldeles ikke var de 
+res ord , som altererede mig . 
+Det var altså dog den uforskammede som altererede 
+dem ? 
+Netop , jeg havde troet at jeg kunne glemme ham 
+og hade ham . 
+For himlens skyld , min yndige , det tror de vel 
+endnu . 
+Nej , desværre , jeg føler det for vel og tilstår , at 
+jeg altid , altid vil elske ham . 
+Fru marquise . 
+Han er ung og de er Gammel , han er fattig og 
+de er rig , han flygter og de bliver — men sandhed 
+
+er scndhed — jeg vedbliver at elske den utaknemmelige . 
+Vil 
+de gøre mig rasende . 
+Giv mig mit ord tilbage , jeg må blive denne 
+kunstners hustru . - 
+og det vil de forlange af wjg ? 
+Jeg siger dem jo , at jeg elsker ham . 
+Men de gifter dem med mig , min nådige ? 
+Nej , aldeles ikke . 
+Elsk ham for fanden , når det ikke kan være andet 
+— naturligvis i al stilhed , men gift dem med 
+mig . 
+De forbyder mig altså ikke at se ham ? 
+Jo , det gør jeg sandelig , jeg vil betale for at lade 
+den Karl , afprygle , og jeg tillader dem , at beklage 
+hans mørbankede rygstykker . 
+Dg jeg — jeg rækker dem ikke hånden for altret 
+førend Maurice har erklæret , at han ikke vil gifte sig 
+med mig . 
+Hvad behager ? 
+Hørte de ikke hvad jeg sagde ? 
+Jeg hørte sikkert fejl . 
+Maurice de Berthauld skal være min mand , hvis 
+han ril , hvis jeg kan overtale ham dertil . 
+Og når han nu siger nej ? 
+Så er det grev Lerra tilladt at gøre hvad han 
+vil , og putte mine 5 millioner i sit chatol . 
+
+Fru marquise ! Retteo og dokumenterne skulle tale 
+et ord . , 
+tvangsmidler udrette intet min herre . Går de 
+ind på betingelsen . 
+Nej , min nådige ! 
+Man kan ikke fortænke dem deri , hr . Greve , men 
+så forbliver jeg fri — fri som fuglen i luften . 
+Skandale vil de ikke undgå . 
+Gå nu hjem og læg dem , hr . Greve , jeg slår 
+på førnævnte betingelse ved mit ord . Sov derpå , 
+og lad mig vide om de vil være min wgtemand 
+in spe . 
+. Det er jeg jo . 
+På en måde , men Maurice må først sige mig 
+sit sidste ord . 
+God nat , Fru marquise . 
+God nat , min wgteherre — når hr . de bertauld 
+undflåer sig . 
+Adiø ! 
+
+se ; og tredivte kapitel . 
+En berømt digter eg filosof har sagt , at der fin 
+des ingen større modsætning end menneskehjertet , og 
+når vi se hen fil , at alt det onde og alt det gode 
+som findes i verden har sit sæde der — tør man 
+næppe give poeten og menneskekenderen uret . 
+Hvor meget mere ville den gode mand have triumferet 
+— thi for stierne er som bekendt forfængelige 
+— hvis han havde kendt og studeret marquisen 
+af b urcstels hjerte , han ville sikkert i hendes bryst 
+have sundet en slående bekræftelse på sandheden af 
+fine ord . 
+Denne dame , smuk , rig og iøvrigt forlenet med 
+alle lykkens goder , såsom sundhed , uafhængighed 
+åndrighed , osv , — skulle midt i sin overflod , på 
+tærskelen af et giftermål , der så af sige fordobblede 
+hendes rigeom , føle sig at lpas og vaklende , ikke vi . 
+Vende om hun skulle knytta sin skæbne til en ung 
+mand , som hun dog i grunden var ked af , eller , om 
+hun hellere skulle tage den gamle med gods og guld 
+beladt- Greve og nøjes med verdens triumfer . 
+
+hun , som mere end en gang , for alvor havde tø . 
+Resat sig af forlade eller forskyde fin Elster , ja , hun 
+som endog havde gjort skridt hos venetianske snigmordere 
+ti ! af tage mål af den hun ville af med , 
+i et belejligt øjeblik par et nærmere givet vink , af 
+befri hende fra en generende byrde — hun blev nu 
+på engang , -da den generende anden gang flygtede 
+bort , atter på ny rasende — rg pånv rasende forelsket . 
+Hun 
+måtte have ham , netop fordi han vild ? søge 
+fin lykke andensteds . Hun måtte sejre , eller hvis det 
+ikke lykkedes , bide i del sure wble og — gi te sig med 
+den gamle men rige Greve . 
+At vide at Maurice endog i denne fremmede by 
+måtte have nogen at ty til var såre le ' , thi penge 
+og effekter havde kan ladet morte på sit værelse , og 
+økonomien tilsidesat , kunne hun jo lettelig beregne , at 
+man hverken kunne opholde sig i en fremmed by , eller 
+rejse tilbage til Frankrig uden pekuniaire midler . 
+Agathcs , Markels eller Armandas nærværelse i venehig , 
+måtte allså blive hende klart . 
+Hvor , og ti hvem Maurice var tyet hen — frk 
+hun allså snart opdaget ved hjelp af et velbetalt 
+speidersystcem , som hun ivrigt anvendte . 
+Såfrem t komtesse Agathe endnu havde levet , kunne 
+man have undgået marquisens opdagelse ved i al 
+hast at forlade Venedig , men en kær afdøds sidste 
+bill-e er hellig og må efterleves . 
+
+Agathe havde jo ønsket at hendes lig skulle føres 
+til Frankrig og begraves i slottet berthanlds have . 
+Det var allså nødrendigt først at melde dødsfaldet 
+for øvrigheden , dernæst bestille en blykiste og 
+fragte et skib der kunne føre komtesse b indestels jordiske 
+rester til en fransk havn i Middelhavet . 
+Alt dette måtte føre marquisen på sporet hvor 
+liget af hendes nære slægtning var , og dermed 
+var tillige kundskaben om hvor Maurice opholdt sig , 
+på det nærmeste givet . 
+Vore venner vidste dette meget godt , det var derfor 
+ikke nogen uventet overraskelse for dem , da en fornem 
+dame , fem dage efter Agathes død , som en nær 
+beslægtet af den afdøde frøken de baudestel indfandt 
+sig i juvelerens butik og forlangte at se den døde , 
+og tale med dem der skulle besørge begravelsen . 
+Man var i færd med at smykke liget der allerede 
+lå i blykisten med blomster , da marquisen uden ledsagelse 
+indfandt sig i butikken og fremkom med sin 
+begæring . 
+Maurice og martet havde allerede truff t male for 
+dette i flere dag- ventede tilfælde , da marquisen indtil 
+hun erfarede anderledes , måtte antage at være den 
+eneste eller nærmeste arving . 
+For alle tilfældes skyld var testamentet affattet 
+in dublo — hvoraf den ene original beroede hos den 
+venetianske øvrighed , den anden bcsandtes i Maurices , 
+universalarvingens hænder . 
+
+af testamentet var der taget tre verificercde afstrifter , 
+hvoraf en til marquisen var sendt til politimyndigheden , 
+en til Frankrig , parisrs bank , hvor 
+komtessens midler beroede , og en leveret i martets 
+hænder , da det var overdraget ham at være Testa . 
+Mentets eksekutor . 
+Da marquisen lød sig melde , gik Maurice ind i 
+Berenices værelse der var ved siden af det værelse 
+hvor liget i bly ' isfen henstod . 
+Det var hans bestemte agt , ikke mere i dette liv at 
+træffe sammen med marquisen . “ 
+Han gav derfor martet fuldmagt til ganske at handle 
+på hans vegne . 
+Martet ilede meget ærbødig ned i juvelbutikken og 
+bad Fru marquisen træde op på første sal , hvor den 
+afsjæledes kiste stod . 
+Med hatten i hånden gik kunstneren , der var 
+iført sorte klæder foran , han åbnede døren og lød 
+kende træde ind . 
+Alnn mdm . Joaille og hendes datter vare tilstæde . 
+Marquisen trådte højtidelig hen til kisten , bctragde 
+liget nogle øjeblikke og sagde : 
+hun har forandret sig meget . 
+Martet bøjede hovedet som bekræftelse . 
+Den afdøde har et ar på den venstre side af 
+halsen , må jeg se dit ? sagde hun med dæmpet 
+stemme . 
+På en slum opfordring af martet , bøjede madam 
+
+joaille og Berenice halskniplingen ned og viste Anet 
+som havde et blåhvidt udseende . 
+Døden er gruelig , hviskedee hun som for sig selv . 
+Derpå trådte hun nogle skridt tilbage og mønstrede 
+værelset , som om hun søgte nogen . 
+Er de hr . Martet ? spurgte hun . 
+Jo , deres nåde . 
+Jeg ønsker at tale med universalarvingen , udbrød 
+hun skarpt . 
+Skønt martet var belavet derpå , blev han dog 
+forleges ved dette forlangende . 
+Jeg har fuldmagt til at give enhver oplysning 
+ler måtts^ønskcs — han vil ikke tale med nogen i 
+Venedig . ' 
+godt . Jeg havde et spørgsmål at gøre ham , 
+måske kan de besvare det — men uden vidner . 
+Den venetianske kjøbmanhs damer trak sig tilbage . 
+Da de ikke havde andet tilflugtssted at ty til , 
+end værelset ved siden ak , kunne det ikke undgå 
+M arquisens spejdende øje . at en skygge bevægede sig 
+i værelset derinde mellem døren og vinduet . 
+Hun blev som et dryppende blod , men fattede sig 
+nart . 
+Har universalarvingen — spurgte marquisen — 
+hun undgik forsætlig at nævne Maurices navn — som 
+betingelse for arren , måttet love testatrice , ikke at 
+indløse sit wgteskabsløfte til , enkemarquisen af baudestel ? 
+
+
+testatrice , svarede martet ærbødigt , men med efter » 
+Tryk , har med stor tilfredshed på sit vderste erfaret 
+deres nådes førestående giftermål med grev Lerra , 
+og gjort til betingelse , at universalarvingen skal ægte 
+sin pleiesoster : frøken Armanda . 
+Når ? 
+Komtessens bisættelsesdag , straks efter sørgemessen . 
+Altså her i Venedig ? 
+Nej , komtessen har forlangt , at bisættes i et kapel 
+i slottet Berthaulds have . 
+Hvad tid rejser man herfra . 
+Om otte dage . 
+Har de fragtet et skib ? 
+Vi have fragtet et skib . 
+Kan de mod erstatning medtage passagerer ? 
+Skibets rum og forhold tillader det ikke . 
+Ah , man tror altså , fordi man er universalarving , 
+kan man nægte den rærmestbeslægtede adgang 
+til bisættelsen . 
+Den vil ikke blive nægtet , men der bliver ingen 
+jnlbuden , da den sidste villie påbyder begravelse i 
+stilhed . 
+Vil man drive stilheden så vidt , at man ikke vil 
+bekjendtgjøre noget derom ? 
+Når bisættelsen har funden sted , vil det bekendtgjøres . 
+Erindrer 
+de , at det er en komtesse de baudestcl 
+der skal bisættes ? 
+
+det stak blive erindret — det er derfør at den sidste 
+villie opfyldes . 
+Forbyder den afdøde baudesfels sidste villie — den 
+eneste nulevende baudesfels nærværelse ved bisættelsen ? 
+Den hverken forbyder eller påbyder det . 
+Når er bisættelsen ? 
+Dagen efter ankomsten til slottet Berthauld . 
+Min herre , jeg har intet mere at sige eller spørge 
+om , er de sågod at ledsage mig til gondolen . 
+Øjeblikkelig , men den afsjælede har fordret stadig 
+wresvagt til bisættelsen er endt , tillad derfor at jeg 
+beder husets damer træde ind medens jeg ledsager 
+deres nåde til gondolen . 
+Martet sagde det sidste så hpit , at videre forklaring 
+var unødvendig . 
+Han åbnede kun døren og mdm . Joaille med 
+datter trådte hilsende ind , medens martet ledsagede 
+marquisen de få skridt til kanalen . 
+
+syv og tredivte kapitel . 
+Bisættelsesdagen havde slottet berthaulo et festligt 
+udseende . 
+Dr . Michon og hr . trefi^an , der i tide vare underrettede 
+havde arangeret alt på det højtideligste . 
+Den store pavillon i haven var forvandlet til et 
+med hvidt fløjl og sølvtresser sinykket kapel hvor fireogtyve 
+brændende vokslys kastede et mildt skær over 
+den røsentræs kiste som stod i midten på en katafalk 
+omvunden af eviggrønt , guirlander og blomsler . 
+Ved hovedenden bagved den forhøjning hvor pr « ' 
+sten skulle holde talen og forrette bisættelses-cercmonien , 
+stod i en fordybning , et kabinets-orgel fra 
+hvilket sagte bævende toner udgik — lig hjerteis dybe 
+suk og klager , blandende sig med klokkernes gravtoner 
+fra plauraks og nabolandsbyernes kirketårne . 
+Det var Maurice , der sad ved orglet og præluderede 
+da det lille sørgefølge trådte ind til den sidste 
+æresbevisning man skulle yde Agathe af bandestel . 
+Det var hans hymne til freden , der efter hendes 
+ønske skulle være den hensovedes grav-og vuggesang . 
+
+sørgetoget var ikke stort , to kordrenge med brændende 
+kærter åbnede det , bag dem kom to hvidklædte 
+kvinder uden al pragt , med krandse af hvide roser 
+i hænderne . 
+Det var Armanda og Margarith . 
+Begge vare som ved en overenskomst eensklædte , 
+fordi sørgeceremonierne altid påbyde sørgekvindcrne 
+at være iført hvidt muselin uden anden prydelse end 
+hvide slør . 
+Begge vare blege og skønne , og den som ' ikke vidste 
+det , skulle ikke kunne sige at den ene af dem var enke 
+og en af Frankrigs rigeste damer , medbejlerinde til 
+den unge pige der gik ved hendes side og som allerede 
+ved velgjørerindens grav havde måttet smykke 
+sig med myrthekrandsen . 
+Bag ved dem gik doktor Michon og hr . Treflsan 
+atter bag dem kom erkebispen af Paris og biskoppen 
+af lanilis , derpå abede hercoet Maurices skriftefader 
+ved siden af sognepræsten i plaurak , endelig 
+martet og audran som sørgcmareschaller foran tolv 
+hvidklædte piger af sognet og nabosognet og sluttelig 
+atter to hvidklædte kordrenge med brændende boxkjerter . 
+Det lille sørgetog der kom fra slottets havesal 
+havde i denne orden gjennemskredet haven , og gik nu 
+under præludiet rundt om katafalken stænkende vivand 
+på kisten . 
+Erkebispen førtes af abede hercoet til talcrskamlen , 
+
+hvor han blev slående i stille ben medens de unge 
+piger sang hymnen . 
+Den lille ssrgeceremoni gjorde et dybt indtryk 
+på alle tilstædeværende , men det var især gribende da 
+Armanda med vidunderlig ren , fyldig og dog frisf og 
+barnlig stemme til orgelakkompagnementet allene sang 
+følgende ord : 
+oplad din favn du himmel blå -7syng 
+hossianna engle små , 
+hver sjæl som elsker freden , 
+hvor uskyld vandrer Herrens sti 
+i ren og hellig harmoni 
+der skabtes kærligheden . 
+Herrens navn være priset 
+himlens fred er paradiset ! 
+Erkebispen , der sikkert havde belavet sig på en indstuderet 
+tale , blev så begejstret over den simple gribende 
+sang , at han inspireredcs og holdt en af disse 
+af en højere indflydelse beåndete taler der med rette . 
+Har gjort hans navn berømt over hele Verde « . 
+Han talte til den henflumrede , hvis ånd han følte 
+var tilslæde i usynlig hellighed og omsvævede dem der 
+støde her for at hædre det støv hvor den havde dvælet 
+i skn pilgrimsgang på jorden . 
+Han sagde at når tisse toner , disse jordlivets 
+milde velgørende erindringer ombølgede den forkrænkel ' ge 
+larve hernede , med hvilken fryd og salighed 
+
+ville hendes gudriede ånd da opfyldes når eng « 
+Tene blandede deres lovsange med hendes i lysets og 
+fredens hjem , det sande evig uforkrænkelige Paradis . 
+Den henfarnes liv og død var en dyrebar lærerig 
+erindring for dem der har kendt hende her i verden . 
+Den lærer os et stort og berømt navns forgængelighed , 
+men den sande kærligheds varighed og værd . 
+Descendent af en berømt slægt , der havde kæmpet 
+under korstogene for at vinde det hellige land , var 
+hun den sidste spire der gav støvet sin del tilbage . 
+Men , idet hun nedlagte pilgrimsstaven , havde hun 
+vundet den hellige jordbund hvor hun vil hvile i 
+kærlighed omgivet af kærlige hjertets minder og 
+tårer . 
+Abede hercoet forrettede jordpåkasfelscn , han mindede 
+om hvor elsket og skattet dette lille slots ejer , 
+hans skriftebarn rar af den fredens engel , som nu 
+havde søgt englenes hjem , idet hun lod sit støv tilbage 
+hos dem og blandt dem der havde skattet hende 
+højst i linet . Hendes Aske ville derfor blive hædret 
+som en helgens gravhsi . 
+Martet trådte , derpå frem for i egenskab af den 
+forevigedes sidste villies fuldbyrder , at opfylde hvad 
+der var ham pålagt . 
+Hendes sidste tanke var , at gøre Maurice og Armanda 
+lykkelige , at forene dcm vev et helligt bånd i 
+en wgieforcning , som skulle sinde sted bisættelsesdagen 
+ved hendes båre . 
+
+slotspræsten fra plaurak skulle forene deres hænder 
+og erkebispen havde lovet at give del unge par 
+kirkens velsignelse , så at fremtidens håb sikkert 
+ville spire frem fra denne gravhøj . 
+På doktor Michons vegne bad han de tilstædeværende 
+om at indtage en lille kollation , en forfriskning 
+i slottets havesal , medens de få forberedelser 
+til vielsesceremonien foretoges . 
+Ved udgangen af kapellet nærmede Maurice sig 
+Armanda , der smilede tillidsfuld til ham , men marquisen 
+tog ham under armen uden at han for konveniencens 
+skyld kunne modsætte sig . , 
+tillad mig bedste frøken Michon , at jeg et øjeblik 
+taler med deres brudgom , sagde hun blidt , jeg har 
+grund til at lykønske ham dobbelt , nu da jeg seer 
+hvilket valg han har truffet . 
+Jeg takker Fru marquisen for lykønskningen , og 
+håber at de erindrer hvor meget en brud længes efter 
+sin brudgom i det øjeblik kirken skal omslynge dem 
+med et helligt bånd . 
+Marquisen nikkede venligt som til bekræftelse og 
+drog eller rettere førte Maurice hen til et trælysthus i 
+nærheden , medens følget med Armanda og martet gik 
+op til slottet og ind i havesalen . 
+Min nærværelse er nødvendig ved kollationen — 
+stammede Maurice . 
+Maurice ! hviskedee Margarith , enhver misforståelse 
+tilside : ' elsker du Armanda ? 
+
+ja jeg elsker hende inderligt og trofast . 
+Var det da usandhed og falskhed da du svor at 
+ville ægte mig , da du aflagde erd pas at du ikke 
+elskede nogen som mig . 
+Tiden tillader ikke lang forklaring , kun dette vil 
+jeg sige , jeg elskede dem , deres egen adfærd har frembragt 
+en voldsom forandring . 
+Er det min skyld allene ? 
+Ja , thi jeg fsrvexlede lidenskaben med kærligheden . 
+Ak , uden kærlighed ville du næppe have kåret 
+mig ti ! Din hustru . 
+De selv løste mig fra mit ord . 
+Når ? 
+Da de indgik forbindelse med grev Lerra , da de 
+lidenskabelig kastede dem i hans arme . 
+Et wgteskabsiøfte er ikke løst førend den søm man 
+har givet det — er forbunden med en anden . 
+Det er utidigt at tale nu derom , jeg , gifter mig 
+i dag — de måske i morgen . 
+Nej Maurice , jeg kan kun ægte dig , kun blive lykkelig 
+med dig . 
+Fru marqnise , det er for sent at tale således nu . 
+Dct er ikke før sent at gjpre en uret god igen før 
+det er for silde . Oh , hør mig , mit liv afhænger 
+deraf . 
+Lad os afbryde denne underholdning som er aldeles 
+uden nytte . 
+Vær ikke grusom Maurice , selv om du finder at 
+
+jeg har handlet mod dit ønske . På mine knæ 
+bønfalder jeg dig , se på disse papirer om jeg i 
+sandhed elsker dig , førend du fælder min dødsdom 
+må du dog kende mit forsvar . 
+Hvortil disse papirer , hvad indeholde de , og hvortil 
+skulle de nytte ? 
+Maurice , når du taler således da er . det ude 
+med mig . Nuvel så hør mig og dom , men vær retfærdig . 
+Jeg 
+blev din elskerinde , vi begge ønskede det , og 
+vi følie os lykkelige . Du ønskede et wgteskab , du 
+ville at jeg skulle bære djt navn og formuen betrygge 
+vort samliv . Du havde ret deri Maurice , 
+jeg tilstår det ; du havde ret , men jeg havde ikke 
+den fulde tilled til dig og den menneskelige erkendtlighed ; 
+jeg frygtede at du , når vi vare gifte og du 
+herre over min formue , skulle vende dig fra mig , 
+sværme før andre , glemme hvad jeg har været dig , 
+dette var grunden til min tøven , munden til vor 
+uenighed . 
+Og grev Lerra ? 
+Greven var det halmstrå hvorved den synkende 
+ville hølde sig på overfladen , jeg v i ld efglemme dig 
+men jeg kunne ikke — ak , her på tærskelen til din 
+forbindelse med en anden , som jeg må hade fordi 
+du foretrækker hende før mig — her , oh , Maurice 
+— du måtte være meget mere end et umenneske når 
+du ikke ville have medlidenhed med mig , her ydmyger 
+
+jeg marquisen af baudestel , din afskedigede elskerinde 
+sig for dig — jeg som i virkeli . heden har tilbud fra 
+en rig Greves og jvrddrots hånd , jeg ydmyger mig 
+før dig — fordi jeg ikke kan leve , ikk : ånde nden dig 
+— tag mig den forskudte til nåde igen — nu ved 
+jeg hvad det er at savne dig , jeg har forsøgt det men 
+kan ikke udholde det , jeg formår det ikke . 
+Rejs dig margaritb , for guds skyld rejs dig fat 
+dig — hvis du holder af mig , så tag dig . sammen 
+stands din gråd . For sent kender jeg nu Tine 
+monoer , hvorfor sagde du dem ikke før — nu er det 
+for sent ; tag grev Lerra . Du har set Armanda , hun 
+har elsket mig fra hun var et barn , og jeg burde aldrig 
+have fristet dig , i et er min brøde , men nu , idet 
+øieblkk Armanda og jeg skal forenes , skal vies sammen 
+— kan det ikke gøres om , jeg ville knuse henves hjerte 
+det ædleste og reneste der endnu har slået i en kvindes 
+bryst . 
+Og mit hjerte tænker du ikke på , Maurice , jeg 
+som har hengiver mig til dig , som du tilsvor wgteskab 
+når jeg kun selv ville . 
+Jeg havde for længst indløst mit ord , når du ikke 
+selv , Margarith , havde sønderrevet det . 
+Men det er jo tid endnu , elskede Maurice . Her 
+er min skriftlige , edelige tilståelse at jeg hvad sekund 
+du ønsker det , helst øjeblikkelig er villig at ægtevies 
+til dig med fællcsret til min formue , uden mindste 
+ret for mig , til hvad der tilhører dig . 
+
+hvorledes , det har du skrevet , Margarith ? 
+Ja , beediget og konfirmeret af justi ! s-og kultusministerierne . 
+Margarith , 
+tak for denne tillid , tak for dette tilbud 
+— men det er for sent . 
+Nej , elskede Maurice , det er ikke for sent . Armanda 
+vil trøste sig i audrans arme . Lad de unge mennesker 
+få hinanden medens jeg — oh , Maurice , bliver 
+din , som den overvættes lykkelige , taknemmelige 
+og dig forgudende baronesse de Berthauld . 
+Baronesse — — jeg baron ? rhmaurice , 
+jeg har venner , mægtige venner — det 
+er kun mod dig elskede , at jeg er afmægtig , fordi jeg 
+har forsect mig imod dig og fordi jeg elsker dig over 
+ethvert begreb , læs dette diplom , jeg bønfalder dig . 
+Diplom , til mig — en kunstner ? 
+Med skælvende læber læste han de for hans øjne 
+dansende bogstaver : 
+„ Da ejeren af slottet Berthauld hr . Maurice de 
+Berthauld , fra mødrene side nedstammer fra baronerne 
+Berthauld , der s kardinæl mazarins periode ydede 
+Frankrig store tjenester , så udnævncs bemeldte hr . 
+Maurice de Berthauld ved sin indtrædelse i legtcstanden 
+med -- -- -- -- -- -- til virkelig Lehns baron . 
+Diplomet faldt ham ud af hænderne . 
+Maurice , bad marqnisen endnu bestandig på knæ 
+og med øjnene fulde af tårer , tag begge dele , som 
+
+løn for din kærlighed , jeg vil være din slavinde 
+men forskyd m g ikke — oh , forskyd mig ikke . 
+Margarith , du har overvældet mig , udbrød Maurice 
+zittrende som en febersvg , tag dette Kys som min tak 
+for din gode villie , jeg vil elske dig , jeg vil tilbede og 
+omfavne dig — jeg vil dele mit hjerte mellem dig 
+og hende — men om al jordens hæder og alle verdens 
+rigdomme kastedes hen for mig -- -- -- -- -- -- jeg må , 
+jeg skal , jeg vil ægte Armanda endnu i denne time . 
+Margarith sprang op som ved et elektriskt slag . 
+Det er nok , Maurice , du har fældet dommen . 
+Hende vil du gøre til wgteviv , mig til en til nåde 
+tagen elskerinde — oh , det er nok Maurice , jeg har 
+fejlet , men straffen er for hård . 
+Margarith ! 
+Farvel Maurice , farvel , lad dødssukket fra en 
+kvinde som du har elsket , ikke genere dig . Glædes » 
+Råbene fra brylluppet vil overdøve det . 
+Margarith , gør mig ikke fortvivlet , hvad kan jeg 
+byde dig andet end den kærlighed der så længe — 
+maurire , bad hun , Kys mig da for sidste gang . 
+Hun kastede sig om hans Hals og trykkede er langt 
+brændende Kys på hans læber . 
+En larm hørtes i nærheden oa en lysning sås 
+at nærme sig . 
+Lad os fly , hviskedee hun , langt bort , langt bort , 
+og hun trak ham med konvulsivisk styrke hen imod 
+
+udgangen — da led fredshymnen hen til dem gennem 
+buskene og havegangene . 
+Det var koret as de unge piger i brudeskaren der 
+sang , medens Armanda hørtes tydelig at synge med 
+skælvende røst , de ord : 
+„ Hvor uskyld vandrer Herrens sti 
+i ren og hellig harmoni , 
+der skabtes kærligheden . “ 
+Maurice rev sig voldsomt løs af matgariths arme 
+ved at høre disse ord . 
+Nej , nej , jeg bliver — min moder , Agathe og Armanda 
+fordrer det — udbrød han endnu i lysthusets 
+dør . 
+Som et svar fra det fjerne lød strofen : 
+„ Herrens navn være priset 
+himlens fred er paradiset , “ 
+Margarith stod ligesom parawl et tigerspring , da 
+martet som en frelsende engel kom ilende henimod 
+dem med hastige skridt . 
+Spillet var nu åbenbart tabt for Margarith . 
+Fin marquise , sagde martet halv åndeløs , grev 
+Lerra søger dem overalt med stor wngstelse , han holder 
+udenfor gitteret derhenne , i sin vogn for at føre 
+dem til sit slot . 
+Jeg iler til ham — sagde hun bevæget , nu behøver 
+han ikke at vente længer , men jeg måtte dog først 
+ønske baronen tillykke . 
+Med disse ord forsvandt hun . 
+
+baronen ? spurgte martet forbavset . 
+Læs , sagde Maurice , endnu skælvende over alle 
+lemmer , idet han pegede på diplomet , der lå på 
+gulvet i lysthuset . 
+Martet tog det op og læste . 
+Hurra , råbte han , det er den eneste gode vind 
+der blæser fra den kant , nu så er vi da fri som fuglen 
+i luften . Kom hr . Brudgom , der kommer din 
+brud med hele bryllups skaren som skal være vidner 
+til den hellige vielses handling — og nu kunne vi i 
+sandhed ønske dig tillykke . 
+Ende .