diff --git "a/normalized/1871_Wolle_FraMinFoerstePraxis.txt" "b/normalized/1871_Wolle_FraMinFoerstePraxis.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1871_Wolle_FraMinFoerstePraxis.txt" @@ -0,0 +1,11194 @@ +Første capitel . +Fornyelse af et gammelt bekendtskab . Skjulte tilstande . +I året 1853 nedsatte jeg mig søm praktiserende +læge i en syensk købstad af anden rang . +Ved min ankomst dertil kendte jeg knn et eneste +menneske i hele byen , en underordnet embedsmand +ved navn valsett . Han havde vel ikke hørt til mine +egentlige ømgangsvenner , da hun var endeel år +ældre end jeg ; men som ganske ung student havde +jeg . ofte truffet ham i forskellige københavnske kredse . +Det var derfor naturligt , at han var en af de +første , hvem jeg efter ankomsten til den lille by +besøgte . +Da jeg trådte ind ad gadedøren , mødte jeg +en pige , der på mit spørgsmål , om hr . Valsett +var hjemme , svarede : „ Herren er på sit værelse ! “ +Idet hun pegede hen på en dør langt inde i gangen . +Idet jeg nærmede mig døren , hørte jeg en + +gå med stærke skridt øp og ned ad guldet . +Denne spadseren standsede pludselig , da jeg bankede +på , uden at dag nøgen sagde „ kømind ! “ eller kikkede +øp . Men da jeg havde kendt manden søm +en jevn gemytlig fyr , med hvem man ingen omstændigheder +behøvede at gøre , så tøg jeg ikke i +betænkning selv at åbne døren . Jeg fortrød dog +dette , da jeg havde gjort det , og blev stående på +dørtrinet halv forlegen , halv forbavset . Jeg så +valsett stå midt på gulvet og flære de besynderligsfe +og særeste ansigter , idet han mumlende bevægede +læberne samt med den højre hånds pegefinger +beskrev cirkelbuer i luften . Denne sælsomme +adfærd varede dog ikke længere end et par sekunder . +Det var øjensynligt , at han var bleven overrasket +ved min pludselige indtræden , så at han ikke +havde fået tid til hurtig nok at vende tilbage i +sine naturlige folder . Dette lykkedes ham dog nu , +efter søm sagt nogle sekunders forløb , så godt , +at jeg kom i nogen tvivl , øm jeg ikke havde taget +fejl . Hans ansigt , der et øjeblik var forekommet +mig uhyggelig grimasseret , antog som ved en forvandling +de mig velbekendte rolige og ret behagelige +træk ; kun syntes endnu i nogle minuter en mathed +eller afslappelse at hvile over dem , som efter en +anstrengelse . + +han kom smilende hen imod mig og udbrød i +den naturligste tone af verden : „ Ih men det er jo +Poul Gamborg ! vor nye doktor ! velkommen ! “ — +han tog min hånd og drog mig ind i stuen , +vedblivende således : „ Jeg stod just her midt i et +mattematisk problem , hvori cirklen spiller en hovedrolle , +store cirkler med mindre indeni i et bestandig +aftagende forhold . De ved jo , jeg har altid +giver mig meget af med mattematik , — nej det er +sandt , det ved de ikke ; men nu ved de det . Nå +som sagt velkommen ! gør dem bekvem ! En pibe +eller en cigar ? “ +Under denne indledningstale havde han voltigeret +mig hen i sofaen og lagt cigarer og pibe +på bordet . Jeg tog en cigar , idet jeg gjorde en +undskyldning , fordi jeg havde forstyrret ham ved at +falde med døren ind i huset . +Uden at indlade sig videre herpå sagde han , +medens han stoppede sig en pibe : „ Nå ja , det var +jo kønt af dem , Gamborg ! at de ikke gik min +Tor forbi . Der er dog løbet nogle spande vand +til stranden , siden vi traf sammen hos justitsråd +inituPinit==P . og deruPder==grosserer deruPder==l . og hvad de hed alle sammen . “ +„ Ja det er nu vel snart en halv snes år , “ +Svarede jeg , „ siden de forlod København for aldrig +mere at lade dem se i de kredse , hvor te så + +ofte havde udbredt liv og munterhed . Jeg har adskillige +hilsener til dem . “ +„ Ah ! “ svarede han adspredt og , svin det lod , +uden af ændse hverken mine complimenter eller hilsener . +Han tændte sin pibe og kastede sig hen i en +lænestol , der stod i en krog ved siden as sofaen , +således af dagslyset fra stuens eneste vindue ikke +kunne belyse hans ansigt . „ Nå , “ sagde han , da +han havde gjort sig magelig , — „ begynd så og +fortæl ! jeg er lutter øre . “ +Jeg måtte smile ad denne lakoniske opfordring , +men begyndte ikke desfomindre af fortælle loft +og fast om hvad der havde tildraget sig med de +forskellige mennesker , vi havde kendt tilfælleds . +Et var mig nu helt påfaldende , medens jeg +gav disse meddelelser tilbedste . Det hos ham frembragte +indtryk syntes næsten hele tiden af stå i +omvendt forhold til meddelelsens glædelighed eller +bedrøvelighed . Når jeg fortalte om mennesker , der +vare tilfredse og fornøjede i deres stilling , agtede i +deres virkekreds og lykkelig gifte i et med kønne og +opvakte børn velsignet ægteskab , så rokkede han +urolig om i sin lænestol , idet han bestandig strøg +sig med hånden øver ansigtet , så det blev mig +umuligt af iagttage hans minespil på det beskyggede +sted , hvvr han sad . Enten tav han da barnstille , + +eller han fremmnmlede med en underlig klangløs +stemme afbrudte sætninger sam : „ Hm hm ! +Det var jo rart — hm hm ! “ — eller : „ Ja jeg seer +inituPinit==Jens deruPder==P . ( eller hvad den omhandlede deruPder==Person nu hed ) +— med strålende ansigt til begge ørene over det +gavn han stifter — og bærende kone og børn omkring +på en presenteerbakke — ligesom forhen sin +visdom og åndrighed “ — eller : „ den ældste son +kan vel sin store tabel allerede — og datteren danse +mazurka til beundringsværdighed — skønt , tænk +engang ! kun respektive syv og fem år gamle — og +allesammen lystige og glade — å ja ja ja ! “ +Når jeg derimod fortalte om en eller anden +gammel bekendt , hvem skæbnen havde hjemsøgt , +det være sig med stor familiesorg , hypochondrie eller +andenflags genvordighed , da viste han den mest +levende interesse og deellagelse for personen , erknndigede +sig om alle biomstændigheder , blev snaksom +og oprømt . Ja da jeg fortalte ham om en +skole- og studenterkammerat af ham , som altid +havde været noget excentrisk , at han i længere tid +havde været sindssyg og på gode veje til at komme +i en dåreanstalt , så sprang han op af sin stol +med et udtryk i ansigt og stemme , som næsten +kunne kaldes triumferende , og udbrød : „ Hvad ! +Hvad ! min kære velsignede Christian hagen ! min + +bedste ven fra skole- og studentertiden i ypperligt +hoved i langt mere ånd og Genie i hans lille finger +end de superfornuftige samtidige , der overså +ham , i hele deres krop . Vittig og begejstret ! men +allerede tidlig hjemsøgt af temporairt tungsind , næsten +på grændsen af åndsforstyrrelse . Jeg havde +nok hørt herovrefra , at disse tilstande , som han dog +tidligere kunne beherske , havde taget overhånd . Men +ravruskende gal ! med den ene fod i dårekisten ! +Det går langt over mine forventn — det havde +jeg dog ikke tænkt , ville jeg sige . Ak ja , hvad er +et menneske ? — en halv rode , svarede en gammel +sergeant — ah ja ja ja ja ja ja ja ! “ +Imod slutningen af denne hjerteudgydelse sænkede +hans stemme sig pludselig næsten med et sørgmodigt +udtryk , idet han igen kastede sig i lænestolen . +Da +jeg ikke vidste , hvorledes jeg skulle forstå +den underlige adfærd eller besvare den ligeså underlige +passiar , drejede jeg samtalen over på andre +genstande . Jeg havde i hovedstaden kendt ham +som en litterairt dannet person , vel bevandret i den +skønne litteratur og — så vidt jeg dengang kunne +have nøgen dom om sligt — ret grundig æsthefiker . +Det undrede mig nu derfor af se ligge på +hans bord et par af de mest desperate , nerverystende + +romaner af den nyere franske litteratur , medens +farfliellige fortrinlige forfattere og klassiske +værker , som jeg opdagede i hans reol , stod skovede +og med alle kendetegn på ikke af være fremtagne +længe . Jeg tog en af de på bordet liggende boger , +bladede deri og spurgte , om han læste sådant +noget uden som kuriositet for en gangs skyld . +„ Ah ! De er endnu æsthefiker og skjon ånd ! ? “ +Udbrød han næsten spodsk . +„ Man behøver virkelig ikke af være æsthefiker , “ +Svarede jeg undvigende , „ for af stødes tilbage as disse +usande og usunde skildringer . “ +Ester en lille pause , i hvilken valsett sad og +så ned for sig , sagde han : „ Nogle læse for af nyde +og lære , andre for af glemme . De læser , kan jeg +begribe , for af nyde og lære . “ +„ Ja jeg skal ikke nægte , af — “ +„ Og jeg læser for af glemme ! “ afbrød han tørt . +„ For af glemme ! — dog vel ikke for af glemme , +hvad de læser ? thi da ville de jo komme nemmere +dertil ved slet ikke af læse . “ +„ Nej for af glemme noget andet ! “ +„ Nå ja , det gør vel egentlig også vi andre ; +vi søge i poesien trøst og hvile og erstatning — +og for så vidt glemsel — for meget , ver i det virkelige +liv berører os som trivielt , uskjont , lavt . “ + +„ Lært sin lektie godt “ — forekom det mig som +han mumlede mellem tænderne . Men da jeg ikke +var vis derpå , vedblev jeg , bladende i bøgerne : +„ Men hvad trøst finder de i disse trostlose værker , +hvad forsoning i disse evige dissonantser , hvad +hvile i alt dette sønderrevne og krampagtige ? “ +„ Bravo ! Bravo ! “ udråbte han , idet han sprang +op og rystede min hånd , — „ bliv ved ! bliv endelig +ved ! Hjælp mig af opfriske min æsttetiske katechismus ! +Jeg har rent glemt den herovre . “ +Atter var jeg i forlegenhed med svar og tav . +Han spadserede op og ned ad gulvet og vedblev således +efter en lille pause : „ Til deres sidste ærede +spørgsmål kunne man ellers svare , af en finder +sin fornøjelse i af fordybe sig i opdigtede verdener , +hvor en idealiseret tilværelse kaster et genskin over +hans egen prosaiske , og en anden løjerlig Karl finder +måske større tilfredsstillelse i at fordybe sig i +tilværelser , hvor det går endnu galere og bansattere +og trostlosere til end i hans egen . “ +Uden at yttre mig herover sagde jeg : „ Jeg seer , +de har en fortrinlig bogsamling . Dersom jeg ganske +iblinbe ville tage en bog ud af deres reol , den +første den bedste , da er jeg temmelig sikker på at +træffe en , hvori enhver dannet læser må finde en +langt ædlere og renere og sundere føde for ånden , + +end i alle disse dæmoniske feberfantasier med ulykke +og fortvivlelse , forbrydelse og samvittighedsnag , +hvori de nyere fransfe forfattere overbyde hinanden . “ +Jeg +gjorde straks forsøget , og med øjnene bortvendte +fra reolen tog jeg på må og få en bog +ud deraf . Vnlseth kiggede fra siden af flygtigt i +bogen , da jeg lukkede den op , og stak ved synet af +Gothes torquato Tasso i en forskrækkelig latter . +Forbavset spurgte jeg ham , om han da fandt +tilfældet så latterligt , om han da ikke anså dette +berømte gotheske drama for et klassisk digt . +„ Berømt ! klassisk ! — alle kunstførstandiges feltråb ! “ +Udbrød han under fortsat latter og morscheren +op og ned ad gulvet — „ klassisk ro ! fuldendt +form ! plastisk skønhed ! dybsindigt kunstværk ! — +ikke sandt , jeg kan dog endnu husfe lidt af min æsttetiske +katechismus ha ha ha ! — ja jeg leer ; men +jeg kunne accurat ligeså godt græde af vemod øver +af høre dem og mig selv gentage disse begejstrede +talefigurer fra min ungdoms poetiske bersærkergangsperiode . +Jo vel , jo vel er den store Gothes berømte +torquato Tasso et kunstværk , et lingvistisk +mesterstykke , et metrisk non plus nltra , foran hvis +stilistiske fuldendthed man kan sidde med foldede hænder +og gabe af beundring . Men trøst og hvile + +og fred og glemsel for en fredløs sjæl ! — oh ! +Oh ! nej dertil må skarpere lud , skarpere lud ! — +en ven af mig anvender undertiden stærke drikke ; +men det middel holder jeg ikke af . “ +Jeg begyndte af blive lidt utålmodig , da jeg i +denne første sammenkomst endnu ikke vidste , hvorledes +jeg skulle forstå , end sige besvare , disse som +mig syntes usammenhængende overgange fra skurril +lystighed til ligeså bizar alvor og omvendt . Blot +for af sige noget svarede jeg : „ Med alt det er jeg +lige klog på , hvad de egentlig mener om dette +digterværk , som tilfældet spillede mig i fingrene . +De kalder det selv et kunstværk og mesterstykke ; men +det er jo ironie , må jeg antage . “ +Valsett flår på engang et meget alvorligt ansigt , +satte sig flegmatisk i lænestolen og sagde i den +sagtmodigste tone : „ Kan det i allerfjerneste måde +interessere dem af vide min mening om en halv +kanoniseret digtning , hvis roes man ikke tør underkende +uden af stemple sig som philisfer på smagens +gebet , så skal jeg gerne fremsætte den uden +alle krumspring . Gothes Tasso er som charakter +en forfængelig , fordringsfuld , irritabel og forkælet +personnage , der vil af hele verden skal danse efter +hans pibe , og når dette ikke skeer , tror han , af +han er omgiven af fjender , hadet , foragtet og forfulgt , + +ja ærgrer sig over ikke af kunne få lov til +af mene dette , når nogen stræder af overbevise ham +om , af dette fjendskab kun eksisterer i hans indbildning . +En sådan charakter kunne måske blive +dramatisk tiltrækkende ; men den af den store sprogkunstner +fremstillede er for mig en kedelig , deklamerende +klynkepeer , der , flæbende sig gennem fem +handlingsløse akters milelange repliker , forfejler som +hovedperson , hvorom alting drejer sig , enhver sympathetisk +virkning på mig — trods versenes fuldendte +ryttmer og de mange enkeltstående tankers +og psychologifle småtræks åndrighed og sindrighed . +Jeg håber , at jeg nu har fremsat min ringe +mening i en så ærbar , tydelig og adstadig form , +som de vil forlange . Jeg tror endog , jeg brugte +participier og appositioner . “ +Jeg måtte smile ad den næsten pedantiske højtidelighed , +hvori han pludselig var slået over , og +bemærkede blot : „ De antager , så vidt jeg kan forstå , +en indbildt lidelse for ingen lidelse ? “ +„ Jo ! jo ! jo ! “ råbte han , pludselig igen heftig , +— „ tværtimod ! den kan være ligeså stærk som +den virkelige og håndgribelige , ja kanske endnu mere +kvælende og nedbrydende . Men både den virkelige +og den indbildte lidelse , såvel som den halv virkelige +halv indbildte , må have andet til sin gjensfand + +end ene og alene det eget kære jeg . Derfor er +tassøs evige sorg og klage i mine øjne ynkelig +egoistisk — endog hans kjærlighedsqvide og hans +prindsessesorg ; thi det var jo ikke på den elskedes +vegne han klynkede , men kun på sine egne . Nej , +nej , nej ! den eneste berettigede sjælslidelse , for så vidt +det ikke ligefrem er en sygdom , er sorgen over +en andens sorg , smerten over en elsket persons +smerte , som man er skyld i — og frem for alt +anger ! Anger ! Anger ! “ +Jeg så på ham ; men han vendte sig bort , +og jeg betænkte mig lidt på et passende svar , da +i det samme faste skridt hørtes ude i gangen . Efter +en flygtig banken gik døren op , og ind trådte en +person , der efter en skjodeslos hilsen og et halvt +forundret halvt fortrædeligt blik på mig gav sig til +af spanke om i stuen på kryds og på tværs , ganske +som om han hørte hjemme her . Han så mig noget +konfiskeret ud , næsten som en gammel student , +der for længst har opgivet studeringer og er i begreb +med af gå i frø . +Valsett præsenterede os for hinanden , og jeg +erfarede da , af det var hr . Einar vision , organist +ved hovedkirken og byens musiklærer . +Jeg greb lejligheden til af anbefale mig . Valsett +fulgte mig til gadedøren og bad mig besøge sig + +ret ofte ; min foreløbige hilsen ville han tillade sig +af bringe sin kone , der for øjeblikket ikke var hjemme . +Jeg takkede , idet jeg gjorde undskyldning for , af jeg +ikke selv havde erindret dette , tilsøiende , af en sådan +glemsomhed naturligvis ville blive en umulighed , +når jeg først havde gjort fruens bekendtskab . +„ Han ? Kone ! “ tænkte jeg , da jeg gik ned ad +gaden , — „ det var da besynderligt , det tænkte jeg +ikke en eneste gang på , mens jeg var inde hos +ham , fkjondt jeg dog vidste , at han var gift . “ Der +havde , forekom det mig , været noget eget gammelungkarlemæssigt , +pebersvendeagtigt udbredt både over +manden og hans studerestue , noget som fjernede al +tanke om et ægteskabeligt forhold . Og så hans +løjerlige tale og underlige adfærd ! I København +havde jeg jo rigtignok af flere , som kendte ham +nøiere end jeg , hørt ham omtale som et slags original , +men i alt fald som en interessant og elskværdig +original . Jeg havde dengang intet påfaldende +bemærket hos ham ; men nu ! — der var +øjensynlig foregået en stor forandring med ham . +Og hvad angår „ det mattematiske problem +om store cirkler med mindre og mindre indeni “ , +som han sagde jeg havde truffet ham i ved min indtrædelse , +samt at han „ altid skulle have givet sig +meget af med mattematik “ , så erindrede jeg nu + +tydeligt , hvorledes jeg engang i København tværtimod +havde hørt ham drage heftig tilfelts mød mathemafiken +i disput med en skolemand , der ville hævde +mathemafiken ? overlegne værd for almindelig dannelse +og tænkeevnens udvikling . Jeg erindrede blandt +andet , at han dengang havde sagt , at han „ tog sin +hat dybt af for mathematiken som aldeles særlig +fagvidenskab og møder til store praktiske resultater , +men ikke gav fire skilling for den som almindelig +skarpsindighedsovelse og dannelsesmiddel ; thi den +så meget udskregne mattematiske logik var som logik +betragtet åndløs , ensidig , borneret , maskinmæssig +og kunne siet ikke overføres på ideer og forestillinger , +som lå udenfor de tørre tals , figurers og +størrelsesforholdes område , — hvorfor også han +for sin part , der aldrig havde kunnet afvinde disse +nogen interesse udenfor deres rent praktiske anvendelighed +i nyttige øjemed , havde givet mathematiken +døden og djævelen siden sin skoletid . “ Altså +måtte der nu rimeligvis bag hans luftcirkler og +foregivne „ mattematiske problem “ have stukket noget +ganske andet . + +andet capitel . +Nye bekendtskaber stiftes . Nogle spændende lyttescener . +Foreløbigt indblik i et familieliv . +Jeg gjorde nu , som skik er i kjøbsfadeu , mine +visiter rundt , og efter næppe otte dages forlob havde +jeg gjort bekendtskab med den væsentlige del af +befolkningen . Jeg kom til byen på en for nng +gunstig tid . Den forrige praktiserende læge havde +nylig fået ansættelse andensteds , og distriktslægen , +som var en ældre mand , formuende og dertil noget +magelig , kunne langtfra bestride den private praksis , +som byen og ømegnen afgav . Han havde derfor +med længsel ventet min ankomst og ønskede mig +hjertelig velkommen . +Det var naturligt , at jeg på mine besøg flere +gange bragte talen på min ven valsett . Men +deraf blev jeg ikke meget klog . Han omtaltes almindeligvis +sam en „ flink fyr “ , som en ret vakker , +underholdende og i byens kredse gerne set mand . +„ Men han har i nogle år , “ sagde de hos +amtsforvalterens , „ levet temmelig tilbagetrukken og +lader sig nu sjeldnere se i stadens selskaber , især +siden hans kone er bleven sygelig og hans broderdatter +kommen i huset . “ + +„ Å han kan være uhyre entressant , når han +vil , “ sagde agentinden på hjørnet ; — „ han siger +rigtignøk sommetider nøget , søm ingen kan førståe +hvad han mener med ; men det lyder iligevel græsselig +mvrsvmt , især når man seer på hans ansigt og +gestulatiøner . Konen synes jeg mindre om . Det +lyder sommetider næsten som hun gjorde nar af +folk , og man skulle tro hun bildte sig ind , at hun +er mere dannet og har et iligantere væsen end en +anden en . Hendes kjoler og møbler er da ikke +for iligante just . “ +„ Ja jeg for min part , “ sagde toldinspectricen , +„ har egentlig ikke nøget bestemt af udsætte hverken +på manden eller på kimen . De er begge ret +behagelige og vittige folk , hver på sin måde , og +niecen ret vakker . Iøvrigt tror jeg ikke , han er +lykkelig i sit ægteskab , og børn har de da ingen +af . “ +„ Hvad der undrer os , “ ytrede en ugift søster +af apottekeren , „ er af han har så megen og , som +det lader , intim og fortrolig omgang med den ækle +Vilson . “ +På mit spørgsmål , hvad der var i vejen med +denne hr . Vilson , fortalte man mig , af han ikke kom +i nogen anden ordentlig familie udenfor spilletimerne , +af han havde et frastødende væsen og et + +skummelt blik , af han var forfalden til drik , og af +det var beklageligt , af man var nødt til af overlade +ham sine børn til undervisning , da der ingen anden +musiklærer var i byen . Iøvrigt troede man nok — +det havde ikke blot hr . Valsett , der var den mest +musikkyndige på stedet , men også gjennemrejsende +musici erklæret — , af han var duelig i sit fag . +Efter nogen tids forløb besøgte jeg igen valsett . +Dennegang gik jeg ikke til hans privatværelse , +men ringede på ved familiebeboelsen . En ung pige +lukkede op og førte mig , da jeg navngav mig , allerede +som en halv bekendt gennem et forværelse ind +i dagligstuen . +Valsett kom mig munter og hjertelig i møde og +forestillede mig straks en dame , der sad og syslede +ved et sybord , som sin kone og den unge pige som +deres niece . Han udførte den hele indledende ceremonie +meget humoristisk , idet han navnlig gav sine +damer en i en pudseerlig form smigrende charakteristik +af min ringhed , og falde og bevægede sig +overhovedet under mit hele besøg med en lethed og +naturlighed , som ikke havde spor af lighed med +hans underlige adfærd forrige gang . +„ Nå , Gamborg ! “ sagde han til sidst , „ hvad +synes de så om os kjøbstadsphilistre her , de som +kommer lige fra kongens København ? Ja de siger + +godt ; men jeg kan dog se , de har en skjelm bag +øret , og de har endnu ikke levet dem ind i os . +Men det vil ikke vare længe . Jeg og min kone +fandt også i førstningen meget herovre småligt +og grinagtigt , men vænnede os snart således dertil , +at vi ikke længer kunne se det . Således vil det +også gå dem . “ +Jeg så mig om i et par værelser . Meublementet +var ikke moderne , men gjorde ved smagfuld +opstilling og noget vist jeg ved ej hvad et behageligt +indtryk . Det syntes væsentlig at bestå af +arvestykker . Et smukt fortepiano stod i dagligstuen . +Da det var en sildig eftermiddagsvisit , bad man +mig blive til aften ; men jeg var buden fil distriktslægen +og tog afsted med det løste at komme snart +igen . +Da jeg om aftenen silde gik hjem fra min collega , +kom jeg over en åben plads , hvor byens +hovedkirke ligger , og troede at høre orgeltoner . Jeg +nærmede mig kirken og blev ikke lidt forbavset over +at opdage , at det intet sandsebedrag var . Orgelet +på denne tid ? — det var henimod midnat— ja ! +Lige på engang bruste det frem med sine mægtigste +toner . Jeg spurgte vægteren , som just kom gående , +om sammenhængen . „ Det er organisten , hr . Vilson , “ +Gryntede han , idet han fortsatte sin vandring . + +det var da hel besynderligt . Var det i nogen +anledning ? Nej , kirken var jo bælmørk . Var han +alene derinde ? Endelig opdagede jeg et svagt lysskær +udaf et eneste glughul på den fløj , hvor +orgelværket befandt sig . Jeg blev stående noget ; +højtideligt og gådefuldt lød tonerne ud i den +stille nat . +Den følgende eftermiddag var jeg i landpraris +og kom først sent om aftenen tilbage . Da jeg varen +halv Fjerdingvei fra byen , fik jeg i sinde at gå +den øvrige vej . Jeg havde endnu ikke fået min +egen agestol og var træt af at køre på det umagelige +bøndesæde , gav derfor bondemanden lov til at +vende hjemad og spadserede selv i en rask Marsch til +byen med en lille medicinkasse under armen . Det +var en smuk , mild og månelys sommeraften . Da +jeg havde nået nogle huse og gårde , der dannede +ligesom en lille forstad til den kant af byen , blev +min opmærksomhed vakt ved toner , som , skønt de +kom fra en violin , på særegen måde mindede om +den natlige orgelconcert . Jeg nærmede mig huset , +hvorfra de kom , og blev stående i nogen tid som +lænket til stedet . Det var den sælsomste musik , jeg +nogensinde havde hørt , afvekslende noget af det smukkeste +og noget af det bizarreste . Først blide klagende +passager , hvor tonens melodiske klarhed kunne måle + +sig med de bedste virtuosers , jeg i København havde +hørt ; derfra gik det over i toner og passager af et +usammenhængende , vildt , skærende , hvinende præg — +og således i gentagne asvexlinger . Og over det +hele var udbredt en ejendommelig fremmedartet , fantastisk , +åndebesværgenbe mystik , som i den stille +sildige måneskinsaften til sidst gjorde mig halv uhyggelig +tilmode . Det var åbenbar ingen bestemt composition , +men fri fantasie efter øjeblikkets indskydelser . +En +borgermand kom inde fra byen for at gå +ind i et hus lige overfor . Jeg gjorde ham samme +spørgsmål som vægteren forrige aften og fik til +svar : „ Det er hr . Vilson , den gale spillemand , +som stryger viol . “ +„ Nå organisten ? — gale , siger de ; er han +da gal ? “ spurgte jeg . +„ Ja det er nu kun sådan en talemåde ; for +ellers er han da nok ikke så gal , som han løber +avet om til . “ Med disse ord hilste manden og gik +ind , og da violinen i det samme tav , gik jeg også +min vej . +Den følgende aften , ovenpå en solhede og lummervarm +dag , gjorde jeg mig efter endt dagsgjerning +en lang spadseretour udenom byen . På +tilbagevejen kom jeg ind i denne fra samme kant + +som den foregående alten , dog ikke ganske tilfældigt , +tilstår jeg , men i den tanke måske at få noget +mere af den originale violinmusik at hore . Til +huset støder fra landeveisiden en have , som er adskilt +fra gaden ved et plankeværk . Jeg gik tæt forbi +dette ; men inden jeg havde nået huset , blev jeg +uvilkårlig stående ved inde fra haven at høre nogle +forunderlige ord blive udtalte . +Jeg kunne skelne to stemmer , en skarp og ikke +synderlig vellydende fruentimmerrøst i stærk norsk +dialekt og en dyb mandsstemme , der også lød +noget norsk , men som en Normands , der har opholdt +sig længe i Danmark . +„ Aldrig havde jeg troet , Einar ! at du fluide +blevet så ond en fa ' r , “ hørte jeg den gvindelige +røst at sige . Af mandsstemmen kunne jeg kun forstå +afbrudte ord og sætninger , der lød i mine +øren omtrent således : „ Jeg er heller ikke ond , +moster ! — men drengen har svigtet— skulle have +forsonet fortids mørke gerninger — den gamle +forbandelse over afkommet — slægten i tredje og +fjerde led — arv fra den gamle blodbetyngede synder +— skulle jo ophore tilligemed dens følger , når +— -- -- -- -- du ved det , moster ! at Valseths hustru , +ligesom Arthurs døve moder — af de forrådtes + +slægt , som udtalde forbandelsen — men hverken +hun eller manden aner — +„ Men Arthur ved det heller ikke — hvad kan +stakkels drengen for det ? “ afbrød fruentimmerrøsten ; +men så tabte stemmerne sig bag plankeværket , og +jeg kunne nu ikke høre andet end en utydelig mumlen . +Jeg gik bort med hurtige skridt , halv skammende +mig over min ufrivillige luren , halv uhyggelig +tilmode over de gådefulde ord . +Jeg kom nu oftere hos Valseths , der vare +yderst gæstfrie og forekommende og fik mig ej sjælden +til af slå mig til ro der om aftenen . Det varede +ikke længe , for jeg kom under vejr med , af husets +tvende damer vare stadens interessanteste , ligesom +niecen upåtvivlelig var dens smukkeste . Også +tantens ansigt og former bare i det mindste umiskendelige +præg af en fordums ualmindelig skønhed . +Både hun og niecen vare livlige naturer , og når +de gave et muntert lune frit løb , virkede det sympathetisk . +Begge havde de sands for det komiske +og naragtige i de menneskelige forhold , hvilken +sands tilligemed evnen til hurtigt af opdage og +charakteristisk træffende af fremstille sligt dog var +stærkest udviklet hos Fru valsett . Det var måske +denne evne og denne drift , der hos visse af byens +respektable mænd og ovinder gjorde hende mindre + +populair end manden , som ingenlunde manglede +denne sands , men var i den henseende forsigtigere +blandt sine byesborn , måske fordi han følte , af +det hos ham let kunne antage et mere nærgående +anstrøg . Jeg tilbragte flere aftener i den lille kreds +på den sørnøieligste måde . Uden af tale øm , af +også dybere , alvorligere strenge ansloges , var det +så langtfra , af jeg følte mig generet af hint sarkastisk +spøgende lune , af jeg endog ofte fandt en +særegen tilfredsstillelse i , f . Eks . ved forsætlige paradokser +eller hvad jeg ellers kunne sinde på , af gøre +mig selv til frivillig Skive derfor og da forsvare mig +og gøre gengæld det bedste jeg kunne . Valsett , +når han var tilstede , slog sig da snart på mit , +snart på sine damers parti . Overhovedet forlod +jeg de mennesker hver gang med den behagelige +forestilling , af jeg havde været højst underholdende +og elsfværdig , skønt jeg efter grundigere overvejelse +måtte tilstå for mig selv , af det dog nok egentlig +var dem , der havde været det . Den der herskende +ejendommelige tone og stemning udfoldede sig så +naturligt , fordringsløst og uden synlig bestræbelse , +af den uvilkårlig meddelte sig og hos den ikke aldeles +indolente eller åndsforladte tilstedeværende +kaldte skjulte kræfter tillive . +Og dog — noget var der i vejen ! Noget ! men + +hvad var det for et noget ? Det kunne jeg ikke +blive klog på . Allerede da jeg havde været der +nogle gange , opdagede jeg spor til en mislyd , der +svagt , yderst svagt og forbigående , skurrede ind i +dette familielivs iøvrigt smukke og rene harmonie . +En anden havde vel næppe bemærket det eller dog +ikke tænkt videre derover , og jeg selv ganske sikkert +ikke heller , dersom jeg ikke efter mit første besynderlige +møde med valsett havde været belavet på et +eller andet og under mine første besøg i familien +ligeså meget undret søm glædet mig øver at finde +alt så ganske anderledes , end jeg ifølge hin indledning +havde ventet . Det kunne ingen ægteskabelig +mislyd være i dette ords almindelige forståelse ; +thi jeg mindedes ikke at have set større enighed +eller større gensidig forekommenhed og venlighed +end den , som hersfede mellem dette ægtepar . Men +jeg lagde undertiden mærke til , når valsett overlod +samtalen til os andre tre , hvorledes han da +betragtede sin kone fra siden af , uden at hun så +det , med et blik og et udtryk i ansigtet , der på +engang afspejlede en usigelig ømhed og en tilbageholdt +smerte . Ja en dag kom jeg uforvarende til +at se et glimt af det samme , som nær havde forskrækket +mig ved min første indtrædelse hos ham . +Jeg og de to damer støde ved et lille bord i nærheden + +af vinduet og gjorde vore kritiske bemærkninger +over en nylig fuldendt sortkridtstegning af frøken +Ottilia ( således hed den unge pige ) . Hun var +i denne kunst en elev af sin tante , om hvis talent +flere fortræffelige skilderier på væggene gave +vidnesbyrd . Jeg vendte mig pludselig om for at +sige valsett en compliment både på hans frues +og nieces vegne ; men han havde sat sig i en krog +langt bagved os andre , og der sad han nu og bevægede +munden som en , der mumler noget ved sig +selv , beskrev magiske kredse i luften med den højre +pegefinger og fortrak dertil ansigtet på en måde , +som vanskelig lader sig beskrive , alt ligesom dengang , +kun i en mindre stil , mere indad end udad , som +om han frygtede for overraskelse . Complimenter : +blev siddende i min Hals , og jeg vendte mig fra +ham for at iagttage ham videre gennem et spejl , +som hang på pillen mellem vinduerne . Men i +det samme sprang han op og kom hen , som om der +intet var i vejen , og . blandede sig i forhandlingerne , +dog endnu i nogle minuter lidt adspredt og med et +noget sygeligt eller lidende udtryk i ansigtstrækkene . +Mine øjne faldt uvilkårligt på Fru valsett , +der netop i dette øjeblik stod tavs , alvorlig og øjensynlig +med tankerne andensteds , medens hun kun +med det ydre øje betragtede tegningen . Jeg havde + +oftere for hos den ellers så livlige , opvakte kone +lagt mærke til et sørgmodigt træk ved øjnene og +munden og undertiden en stille , tankefuld , henstirrende +fordybelse i sig selv , dog langt fjernet fra det abnorme +anstrøg , søm en sådan selvfordybelse antog +hos hendes mand . Da en øjeblikkelig adspredthed +endog i muntert lag også kan påkomme mig selv , +var det ikke faldet mig ind af tillægge det nogen som helst +dybere betydning . Men just nu , da jeg lod +blikket glide fra den ene til den anden , gik pludselig , +jeg ved ikke ved hvilken særegen ideeforbindelse , +hine ord , hvormed han sluttede sin personlige tom +over gøthes Tasso , op for min erindring : „ Nej +den værste sorg er det af bære på en andens +sorg , som man er skyld i — og fremfør alt +anger ! Anger ! Anger ! “ +Jeg lød naturligvis , søm jeg ikke havde bemærket +nøget påfaldende , og lød complimenter ! , kun +få øjeblikke efter at den var bleven siddende , rafl +væk løbe af stabelen . En times tid efter idet var +et tidligt eftermiddagsbesøg ) gik jeg derfra i den +ypperligste stemning og havde sågodt som glemt +hin lille mimiske episode ; så naturlig oprømt og +oplivende havde tone og conversation været hele +den øvrige tid . Fru valsett og frøken Ottilia , +som også i den henseende var en lovende elev af + +sin tante , havde endt med at spille et fiirhcendigt +stykke på klaveret , sjælfuldt og elegant . +Kort at fortælle , hver gang jeg havde været der , +fik jeg fornyet lyst til at gentage besøget . +Tredie capitel . +„ Skjulte tilstande “ i musikalsk belysning m . m . +Ta jeg næste gang kom derhen , noget længere +mod aften , var familien i haven . Det havde været +en varm dag , på grændsen af sommeren og +efteråret . Da jeg kom derned , hørte jeg fra lysthuset , +hvor man sad om theebordet , en fremmed , +temmelig dyb mandsstemme , der havde et anstrøg af +norsk dialekt . Den forekom mig ikke ganske ubekendt +og vakte en uklar , men næsten uhyggelig erindring +hos mig . Jeg nærmede mig lysthuset fra en side , +hvor jeg ikke kunne ses , for jeg kom helt hen , men +gjorde en uvilkårlig standsning , da jeg hørte den +fremmede røst udtale omtrent følgende ord : „ Det +var den sidste gang ! hører de , min kære Fru +Ingeborg ! sidste gang ! — og betragt det som et + +bevis på deres magt over en syndig sjæl : en +gentagelse , en tilbagegang er en umulighed — +den lethestrøm er udtørret for mig ; det sværger jeg +dem til ved min faders sjæl og en anden elsket +afdøds himmelske salighed ! “ +Jeg hørte derpå Fru valsett svare noget i en +egen blid og glad tone , men kunne kun forstå de +ord : „ Tak , Vilson ! — for dem en hellig ed — +deres venner glæde sig — . “ +Jeg hostede for at vække opmærksomhed og +skyndte mig at komme hen til lysthusets indgang , +trådte ind hilsende og genkendte straks i den fremmede +— den natlige virtuos , „ den gale spillemand “ , +som borgermanden havde kaldt ham/ den „ ækle “ +Organist , som apottekerens ugifte søster kaldte ham : +Herr Einar Vilson . Jeg havde ikke truffet ham nogensteds +siden jeg kort efter min ankomst hertil ( det +var nu rigelig en måned siden ) stødte et øjeblik +sammen med ham på Valseths værelse , uden at jeg +hørte ham lukke munden op . Foruden ham var valsett +med kone i lysthuset , og få minuter efter kom +frøken Ottilia munter og syngende med en brødbakke +i hånden . +Det er sandt , jeg havde nær glemt af fortælle , +af jeg første gang jeg besøgte Valseths efter hine to +eventyrlige nattecvncerter gjorde nogle spørgsmål + +angående denne mands charakter og forholde . Jeg +fik da den foreløbige besfed , af han var af fødsel +en Normand , men var i en ung alder efter sine +forældres død taget ned til Danmark , blandt andet +før af uddanne sig videre som musiker . Har » var +enkemand og var efter forskellige livstilskikkelser havnet +i denne lille by som organist og musiklærer . +Iøvrigt havde han lidt formue , så hans omstænheder +vare i den . Anseende gode nok . Han beboede +et helt hus med en stor have til tæt udenfor +byen ganske alene med en gammel husholderske . +Da han foruden af spille orgel tillige var kyndig i +orgelbyggerfaget , havde han imod et årligt vederlag +påtaget sig af holde byens tvende orgler i +bestandig gød stand , og sådant eftersyn med jevnlige +udbedringer foretog han ifølge en egen overspændt +drift ofte om aftenen silde , ja langt ud på +natten . Der kunne han så sidde hele timer begravet +dybt inde i orgelets værk , som en ^edderkop i sit +væv , arbejdende ved lys og lampe ; og for af prøve +sit arbejde gik han da af og til ud til claviaturet +og fantaserede ud i den mørke , ensomme kirke . +Dette var grunden til , af man lidt hørte orgelet +lyde på denne usædvanlige tid , i førstningen til +stor forskrækkelse for sildige vandringsmænd , der kom +forbi kirken . + +„ Han er ganske vist “ , ytrede valsett ved den +lejlighed , — „ han er ganske vist noget underlig +excentrisk , hvad man kalder en særling , og meget +forskellig fra nogen anden her i byen , hvorfor heller +ikke han og befolkningen , på enkelte undtagelser +nær , kan finde sig tilrette i hinanden . De toneangivende +se skævt til , af nogen for meget strejfer +udenfor den lille cirkel , indenfor hvilken de selv med +selvtillid og inderligt velbefindekide bevæge sig ; — +det betragtes enten som et slags galflab eller som +frastødende opførsel . En mere hensynsfuld og bøjelig +charakter ville lempe sig eller forstille sig noget +mere , end han ifølge sin natur er i stand til . En +uoplost dissonants er fra en vis rystende livsperiode +kommen ind i hans væsen og klinger igennem alt , +hvad han siden den tid siger , tænker og foretager +sig . Men når man dog ikke kan leve som eremit +i en ørken , bør man stræbe af lægge skjul på +altfor afvigende stemninger og udskejende tilstande . +Det er jo rigtignok ikke altid så let , især når man +ikke er forberedt ! “ +Dette sidste sagde han i dæmpet tone og med +et sideblik til mig , som ikke lod mig i tvivl om , +at han dermed mente sig selv i hentydning til vort +allerførste møde . +Søndagen derefter var jeg gået i kirke , jeg + +tilstår væsentlig for organistens skyld , og for så vidt +jeg turde dømme derom , var han forekommet +mig både ved sine præludier og sine fantasier +med fuldt værk under menighedens bortgang at +måtte indtage en betydelig rang som orgelspiller . +Men det var det lille selskab i lysthuset , vi +kom fra . Den , som i dag fornemmelig tildrog sig +min opmærksomhed , var naturligvis hr. Vilson . +Han var en temmelig stærkt bygget mand og noget +højere end valsett , der næppe nok var af middelhøjde . +Hans ansigt var alvorligere , bestemtere og +skarpere udpræget end dennes , hvis udtryk var mere +bevægeligt og vekslende samt blidere og i reglen +noget sygeligt . Hr . Vilsons physiognomie var hverken +blidt eller sygeligt ; dog var det ved nærmere +øjesyn ligeså langt fra , at han så barsk end sige +„ skummel “ ud eller i nogen måde lignede det billede +af en ubehagelig grobian eller fortrædelig menneskesky +cyniker , som dunkelt havde soresvævet mig +efter hint første flygtige indtryk og fleres senere +beskrivelser . +Han gjenhilste mig høfligt , søm man hilser en , +hvem man allerede har hørt omtale gunstigt af folk , +hvis døm man har agtelse for ; men han talde kun +lidt under mållidet . I begyndelsen følte jeg mig +noget forlegen ved den tanke , at man mulig kunne + +troe , jeg var kommen til at høre mere end ønskeligt +af den ved min pludselige ankomst afbrudte samtale ; +men da jeg ikke mærkede spor til , at denne +frygt var grundet , følte jeg mig snart hjemme og +veltilpas som sædvanlig . Jeg følte et ��jeblik lyst +til at sætte mig i gunst hos den nye gæst ved at +henvende nogle behageligt anerkendende ord til ham +i hans egenskab som organist ; men han satte idet +samme et så alvorligt , uigennemtrængeligt ansigt +op , idet hans blik svævede ud over kredsen og til sidst +fæstede sig på Fru valsett , at en leilighedsviis +anbragt compliment syntes mig at måtte glide +ned ad ham som ad en glat væg . +Men ved denne tankebevægelse gik pludselig , jeg +ved ikke selv hvorledes , en fjern erindring op for +mig , som mærkeligt nok hidtil havde skjult sig , nagtet +den musikalske retning hos begge husets damer , +deres jevnlige klaveerøvelser ' og min egen interesse +før musik måtte have bragt mig ind derpå : den +nemlig , at valsett havde i Københavns musikalske +verden , endog af privilegerede fagfolk , været anset +for en god , ja ualmindelig god dilettantsanger . Jeg +havde endog selv et par gange hørt ham og været +ganske af samme mening . Min forundring både +over min egen glemsomhed og over Valseths nuværende + +fuldkomne passivitet i bemeldte henseende busede +jeg nu på engang frem med . +„ Ja er det ikke en skam , “ sagde Ottilia , „ at +onkel aldrig synger . “ +„ De må ikke sige aldrig , “ tog organisten næsten +livlig ordet ; „ thi det skete jo dog sidst jeg tilbragte +en aften i frøken Valseths selskab . “ +„ Ja men for det første er det nu meget længe +siden , “ svarede hun , „ og for det andet var det flet +ikke sådant noget , som onkel sang i tidligere dage . +Skjøndt jeg dengang var et barn , husker jeg det så +tydeligt : smukke og muntre sager af Figaro , Don +Juan , sovedrikken og jeg ved ikke alt det . Dette +derimod var noget så sørgeligt , vildt og melancholsk , +at jeg blev i ganske ondt humeur og kom til +at tænke på min død og min grav . “ +„ Hvad var det da ? “ spurgte jeg . +„ Bellman ! “ svarede hun . +„ Bellman ! “ udråbte jeg aldeles forbavset — +„ Bellman ! men det er jo lystige sange , drikkeviser +! “ +Organisten gjorde skæv mund , idet han kastede +et underlig spodsk blik til mig ; valsett lo tvungent , +og Ottilia vedblev : „ Ja da var dette såmænd ikke +lystigt , det kan jeg forsikre dem ; og det blev ikke +en smule fornøjeligere ved tantes fortepianoaccompagnement , + +men endnu mindre ved hr. Vilsons +violin . “ +Min nysgerrighed var vakt , og jeg tog således +ordet efter en lille pause : „ Måske tilstede de +bellmanske sange højst forskellige og meget individuelle +opfattelser . Jeg må tilstå , det er aldrig +blevet mig klart , hvorledes de oprindelig er mente . +Jeg har aldrig hørt dem foredrage af nogen , som +har gjort et studium deraf , og de få dilettanter , +danske eller svenske , jeg har hørt , have aldrig rigtig +behaget mig . Enten have de ensidig fremhævet det +smukke i melodierne og sunget dem som arier eller +almindelige selskabssange , eller også have de ensidig +udhævet det burleske i ordene og lavet karikaturagtige +vrængebilleder , hvoraf ethvert spor af +skønhed var udvisket . Den første måde synes jeg +i alt fald bedst om , når den udføres af en smuk +sangstemme ; men så blive ordene løjerlige eller +betydningsløse og kunne ligeså godt ombyttes med +hvilkesomhelsf andre . Den anden måde er mig ligefrem +ubehagelig . Jeg tænker mig nu derfor , at disse +mærkværdige sange , søm jeg ikke ret kan blive klog +på , først komme til deres ret gennem et ejendommeligt +foredrag , der forstår at sammensmelte modsætningerne +i en højere enhed , som en filosophisk +musiker ville udtrykke sig ; — og kunne jeg i dette + +hus lære dem at kende fra en sådan hel ny +side , ville jeg være ganske overordentlig erkjendtlig , +omendskønt frøken valsett ikke synes at sympattisere +med dette ønske . “ +Organisten tilkastede mig et venligere blik , og +valsett sagde : „ Det er dog langtfra alle de bellmanske +sange , som indeholde denne modsætning +mellem ord og toner ; men de fleste af dem , hvori +den findes , tilstede jo vistnok , som de formoder , en +temmelig fri og individuel opfattelse . Dog følger +heraf ingenlunde , at den enkeltes ganske særegne +opfattelse falder i enhvers smag , ja ikke engang +at Bellman selv ville vedkende sig den . “ +Da theebordet var hævet og cigarerne røgne , +indtrådte eftersommerens skumring og kølighed , +og vi søgte ind i stuerne . Lys blev tændte , claveret +åbnet og en violin hentet ind fra en i entreen +hensat violinkasse . Organisten plejede at tage +sin violin med , når han kom for at blive om aftenen , +fortalte Ottilia , og Fru valsett accompagnerede +ham da ved fortepianoet . Hermed begyndte da +også nu den improviserede aftenunderholdning . +De spillede et par musikstykker af berømte componister . +At de havde spillet sammen før i aften og +kendte hinandens spillemåde , kunne jeg straks høre . +Også i København ville jeg have anset , hvad jeg + +her hørte , for at stå langt over sædvanlig dilettantisme . +Men min opmærksomhed blev først på +en særlig måde spændt ved et musikstykke , som Fru +valsett fremtog af nvdebunken , til skrevne noder . +Først her ( hvor claveret kun spillede en underordnet +rolle ) udsoldede Vilson sin tones , sit foredrags og +buestrøgs fulde ejendommelighed , og det mindede +mig såre stærkt om de måneskinsnatlige fantasier , +som jeg havde beluret udenfor hans vinduer , +på det nær , at dette var en efter takt og regler +ordnet komposition , naturligvis af virtuosen selv . +Men min overraskelse skulle slige endnu højere , +da de bellmanske sange nu blev fremtagne og +valsett , der hidtil havde siddet fordybet i sig selv , +stillede sig som trediemand i den musikalske væddekamp . +Hans stemme havde trods mangelen på +øvelse i den lille prvvindsby , hvor musik dreves +efter den allertarveligste målestok , dog for en del +vedligeholdt de tidligere Års smukke sonore klangfylde . +Men selv om det ikke havde været , ja selv +om hans fysiske sangapparat havde været et ganske +almindeligt og dagligdags , så havde det her næppe +gjort stort til sagen ; thi stemmen som sådan var +— således forekom det mig — et aldeles underordnet +moment i den frembragte virkning , der var overvældendæ +mærkværdig og noget i sit slags enestående . + +jeg i det mindste havde aldrig for hørt +en forening af ord og toner , som havde den fjerneste +lighed med dette , og jeg tror ganske vist ikke , +at Bellman selv , hvem jeg altid havde været vant +til at betragte som en livsglad original , kan have +ment sine sange således . Der var vistnok den +omtalte sammensmellning af det lave og det høje , +af det vildt burleske og det elegisk skønne ; men det +hele var tillige gennemtrængt af den samme uforklarlige , +sjælsadsplittede , gådefulde mystik , som fra +Vilsons violinfantasier havde gjennemrislet mine +nerver : en tilbageholdt klage , en hemmelig uro , en +smertelig livsironie og aldeles personlig stemning , +der afvekslede med udbrud af en næsten dæmonisk barok +lystighed i de sælsomste og stærkeste contraster . Lystigheden +klang da ikke som glæde , men snarere som +en trodsig fremmanen af længst forsvundne glæder . +Fru valsett spillede eller rettere henåndede det +simple claveeraccompagnement efter den trykte bog , +og Vilson ledsagede sangen næsten helt igennem +med dæmpede buestrøg af egen opfindelse i +den for ham ejendommelige ånd , hvad der end +mere bidrog til af give sangen det her bestredne +præg . +Der var som sagt noget bragt ind deri , som +tyktes mig ikke af vedkomme den bellmanfle muse + +som sådan , noget der lignede et slags privat frimureri , +hvorpå de tre mennesker forstade hinanden . +Det var derfor også kun visse af de bellmanske +sange , som syntes særligt udsete og udsøgte , en +vis retning af samme , hvor ordenes og melodiernes +beskaffenhed og indbyrdes forhold nogenlunde tilsledede +en sådan opfattelse . Men det være sig nu , +af denne opfattelse var objektivt betragtet gal eller +rigtig , aldeles vilkårlig eller virkelig bellmansk , — +mig interesserede i hvert fald den usædvanlige musik +ganske overordentlig som noget i sig selv yderst +charakteristisk , originalt og i høj grad fængslende , +og hvis det ikke var en paradoks , ville jeg sige : har +det ikke således været Bellmans mening , så kunne +det have været det . Men jeg kunne så godt forstå , +af det ikke let kunne tiltale en ganske ung +pige , der helst så livet fra den lyseste side . +„ Det er jo egentlig smukt og interessant , “ sagde +frøken valsett , da jeg afsides meddelte hende min +gunstige dom i modsætning til den , hun havde udtalt +i lysthuset , — „ ja jeg ville gerne bruge endnu +stærkere betegnelser end smukt og imeressant ; men +det gør tillige det indtryk på mig , som om onkel +ikke var lykkelig , men gik og bar på en hemmelig +sorg . Derfor ængster og forstemmer det mig , og + +jeg tror ikke heller , tante har godt deraf , fkjondt +hun lader som ingenting og selv tager del deri . “ +Derpå gik hun hen til valsett og sagde indsmigrende : +„ Vær nu en rar onkel og syng os en +af de smukke og livlige sange fra forrige tider . “ +„ Ja noget fra de gamle glade dage , “ sagde +Fru valsett halv oprømt , halv vemodig og med en +egen betoning ; — „ men så må Nissen først jages +på døren . “ +„ Nissen ! “ råbte Ottilia leende . +„ Ten lille fladefroe trold blander sig for meget +i vor musik , “ vedblev tanten ; — „ men der kommer +noget henne , som skal rense luften og åbne +hjerterne , så kommer sangens glæde af sig selv . “ +Hun pegede hen på et bord , hvor en pige +just hensatte dessert samt glas og en dampende +punschekande . +Jeg har oftere lagt mærke fil det pludselige +opsving i stemningen , som en uventet opmarscherende +punscheanretning frembringer i en lille selskabelig +kreds . Jeg ved det nok , det er allerede +en sorældet skik , der er nærved at stemples som +simpel . Den gamle klassiske punschebolle veg pladsen +for punschekanden ; den hede punsch blev banlyst +og den iskolde kom istedet , indtil også denne måtte +kapitulere for den almindelige røde vin på flasker , + +som nydt efter bordet fil dessert mangler alle begejstrende +egenskaber . Skønt jeg hører fil en yngre +generation , holder jeg mere af den ældre skik — +knn at jeg dog måske foretrækker kanden for bollen . +Jeg bliver oprømt og varm om hjertet , når +jeg undertiden overraskes dermed ; men så skal den +varme drik « md kan den jo altid blive ! ) rigtignok +være så ypperligt destilleret og lifligt duftende som +Fru Valseths . +Ikke heller udeblev virkningen på vort lille +selskab . Endog organisten blev snaksom og gemytlig , +dog mere under indvirkningen af det almindelige +omslag i stemningen , end fordi han nød synderlig +af det indbragte fluidum . Han nippede lun +dertil ligesom damerne , hvilket undrede mig efter +hvad der var sagt om ham i byen . Efter kort +tids forlob gik han hen med et fuldt glas til Fru +valsett , klinkede muntert med hende og sagde halvhøjt : +„ Tak for deres tillid ! — punktum finale ! “ +Dermed tømte han glasset i et drag og nød ikke +en dråbe meer den øvrige del af aftenen . +Både jeg og værten selv gjorde anderledes +besked . Denne imødekom nu sin kones og nieces +opfordring og sang flere af de antydede sange , +blot med ledsagelse af claveret . Nu , da der ikke +længer var noget særligt påfaldende eller opmærksomheden + +udelukkende optagende i dans foredrag , +der var correct , smukt og naturligt og således som +enhver dygtig sanger med god skole ville have udført +de samme sange , kunne jeg først få en begrundet +mening om hans stemme som sådan . +Det var en mandig mellemstemme , såkaldet bariton , +der ligesom et instrument , der sjælden bliver +brugt , havde tabt noget af sin fulde , klare metalklang +og tillige noget af sit tidligere omfang . +Men næppe ville dog nogen sagkyndig kunne tage +fejl af , af både hans stemme og talent vidnede +om alle oprindelige betingelser før en udvikling til +nøget højst ualmindeligt , dersom sangens kunst var +bleven hans fag og opgave i en ung alder . +Tilsidst bad jeg ham igen synge et par bellmanfle , +men af dem , hvori en mere ligefrem og +ublandet lystighed fremhersker ; og han foredrog dem +med megen hnmor og komisk kraft , men bestandig , +endog på de mest udskejende og slibrige steder , +nden at overskride skjønhedsgrænsen , ganske som +jeg havde tænkt mig dem udførte af en ægte bellmanssanger . +Også +Vilson spillede og fantaserede atter +både på violin og fortepiano , men livligt , ypperligt , +smukt i disse ords almengyldige betydning . + +mysticismen var som bortblæst — „ Nissen jaget +på døren ! “ +Slutningen af aftenen tilbragtes under oprømt +samtale om alleflags , ja endogså — hvad her +sjeldnere skete — om byforhold . Således kom også +talen på et bryllup , der en af dagene fluide +finde sted . Det var præsten ved den kirke , hvor +Vilson var organist , som skulle giftes med en datter +af amtsforvalteren . Det var hans andet ægteskab . +„ Andet +ægteskab ! “ mumlede Vilson , pludselig +alvorlig , „ og efter at have været enkemand i fjorten +måneder , siger og skriver et helt år og to måneder +! “ +„ Det er da intet under , “ sagde valsett med +lune , — „ sin første kone fandt han i en postvogn . “ +„ I en postvogn ! ? “ udbrød vi andre spørgende . +„ Ja da han havde taget sine eraminer efter +alle regler , “ fortalte nu valsett , „ blev han huslærer +i et par år hos en præst , dernæst nogle +år personel kapellan hos samme mand , og så +fik han et landsbykald i Jylland , alt efter reglerne ; +kun i det ene havde han forsyndet sig imod tradition +og regler , at han havde forsømt at få sig +en kæreste som kapellan eller huslærer , formodentlig +fordi der intet disponibell fruentimmer har + +været på stedet . Men da han nu havde fået sig +indrettet med besætning og alt andet , gik denne +mangel ved præstekaldet levende op for ham . Han +snørede da en skøn dag sin Randsel og drog ud +i verden som vandrende ridder for at opsøge en +hustru . Målet for sin søgen nåde han endelig +i en diligence . Tilfældet havde her bragt ham +alene sammen med en formuende købmandskone +fra Ebeltoft tilligemed hendes datter . Fem Fjerdingvej +fra denne berømmelige by gik der noget +istykker på et hjul , og de måtte holde flere timer +midt på landevejen , medens den nærmeste landsbysmed +blev hentet og vognen gjort i stand . Under +denne idylliske fælledstilskikkelse blev det ham klart , af +han her havde sundet den , der af en højere skæbne +var ham bestemt ; han kørte med til Ebeltoft , fik +sagen hastig bragt i orden både med pigebarnet +og forældrene og førte snart derpå bruden hjem . +Det var hende , han mistede her for kun lidt over et +år siden ; så det lader til , af ligeså rafl han +vidste af finde den eftersøgte skat , ligeså rafl har +han vidst af trøste sig over tabet . “ +„ Og dog , hvor hylede og lamenterede manden +dengang ! “ sagde organisten . „ Han var i nogen +tid som ude af sig selv , nedsunken i sort fortvivlelse . +Aldrig fluide han glemme sin sorgs genstand , + +aldrig forvinde sit tab ! Det var ligeså +umuligt som for floden af standse sit lob . Men +allerede få måneder efter var sorgen forbi og +tabet forvundet ; det eneste , ban nu klagede over , +var ensomheden og kedsomheden . Det var ikke +længer sin afdøde hustru han savnede , men kun det +såkaldte daglige velvære , som nu manglede et væsentligt +led i det huslige maskineri . Han savnede +ikke „ sin “ Hustru , men „ en “ Hustru sådan ganske +i almindelighed , og begyndte derfor snart af se sig +om efter en nv betingelse for det samme velvære , +et nyt hjul i det samme maskineri . Jeg tvivler +derfor flet ikke om , at han vil finde fuldkommen +oprejsning i dette andet ægteskab og ville finde +den i hvilketsomhelsf andet og tredje ægteskab med +hvilkensomhelst tækkelig , skikkelig og til husbehov +fornuftig ovinde . “ +„ De holder ikke af , at -nogen gifter sig andengang ? “ +Yttrede Fru valsett med et bifaldende udtryk , +— „ De er jo selv enkemand og har ret til +at tale om disse forhold . “ +„ Enhver må jo i så henseende gøre , hvad +ham tykkes rettest , “ svarede organisten ; „ men med +mig har det rigtignok været anderledes . Mit ægteskabelige +liv henrandt uden iøjnefaldende sværmeri , +og da slaget traf , tog jeg hverken på vej eller + +afstedkom voldsomme scener , ja må vel være forekommet +andre temmelig fattet . Og dog ! endnu +efter over tre Års forløb stå både de lyse og +de mørke billeder fra mit ægteskabs dage ligeså +levende før mit indre øje , som om det var oplevet +for så dage siden . At kaste denne del af min +fortid overbord og ved et nyt ægteskab rejse en bestandig +skillevæg mellem mig og min søns begavede , +uforglemmelige møder — det er en tanke , +søm ikke er langt fra at oprøre mig , som ikke engang +i drømme kunne påkomme mig uden som et ængstende +mareridt . “ +Han havde altså en søn ; det vidste jeg ikke , +eller jeg havde kanske hørt det og ikke lagt videre +mærke dertil . Den eneste erindring , der nu derved +fremstod hos mig , var de usammenhængende underlige +ord , jeg havde hørt hin aften bag organistens +plankeværk . En efterklang af de dunkle ord havde +i få sekunder berørt mig næsten uhyggeligt , da +jeg ved min ankomst hørte organistens stemme +fra lysthuset , men havde tabt sig sporløst hele den +følgende del af aftenen lige indtil dette øjeblik . +„ Deres søn ! “ sagde Fru valsett blidt ; „ det +er længe siden de nævnte ham . Hvorfor taler de +så sjælden og nødig om ham ? Har de nylig fået + +brev fra ham i hans eksil ? De ved , hvor meget +han interesserer os . “ +„ Du gør din søn uret , “ sagde valsett med +dæmpet røst , idet han gik hen og bøjede sig lidt +øver den siddende Vilson , — „ og du ved det selv +og fortryder det i grunden . Hvad du har fortalt +mig derom , tilfredsstiller mig ikke . I dit sted ville +jeg bære drengen på hænderne . “ +„ Og de holder jo alligevel af ham , “ tilføjede +Fru valsett — „ ja de stak høre det , uagtet de +ikke kan lide , af man siger det ; de holder af ham +langt mere , end de vil vedstå . Hvorfor vil de +skjnle en følelse , som er så smuk og naturlig ? At +den er tilstede og hyppig beskjeftiger dem , røber de +uden af vide og ville det . “ +Vilson bukkede sig ned med en mine , jeg ikke +formåede af tyde , og ridsede gulvet med enden af +en vivlinbue . Endelig sprang han op med de ord : +„ Ja ja , de har ret ! De har ret begge to . Alt +skal blive godt endnu , håber jeg . Men også dette +er et mysterium , som jeg ikke hidtil har kunnet klare +før mig selv . Det er en fjern førtids skygger , der +også her stille sig imellem mig og mine bedste følelser . “ +Han +trykkede Valseths og hans kones hånd +hjerteligt og sagde farvel i en egen blød og følelsesfuld , + +ja da han henvendte sig fil denne sidste — +næsten ærbødig tone . +På hjemvejen gik organisten og jeg et stykke +tause ved siden af hinanden . Så sagtnede han +sin gang og sagde : „ De har været tilfældig vidne +fil en større oprigtighed , end jeg plejer at lægge før +dagen i en fremmeds nærværelse . Men stemningen +var gunstig , og de har vakt min tillid . De +er optaget i Valseths kreds som en gerne set +ældre bekendt ; også jeg ønskede derfor at gøre +deres nærmere bekendtskab . Vil de besøge mig +en dag ? “ +Jeg erklærede at ville gøre det med fornøjelse , +hvilket også var min mening , da der var noget +— eller rettere sagt meget — hos den mand , søm +vakte i det mindste foreløbig min nysgerrighed . +„ Hvad synes dem om folk her i det hele ? “ +Vedblev han ; — „ ingen individer — lutter eksemplarer +af menneskeslægten . Valsett gør naturligvis +en undtagelse . “ +Jeg kunne ikke bare mig for at svare , at ligesom +det undrede mig , at skæbnen havde blæst to så +afgjorte musiktalenter sammen på dette lille afsides +sted , så måtte jeg yttre den samme forundring +over , at to mænd , der vare meget langt fra at tabe +sig i eksemplarernes masse — tø så complet løjerlige + +originaler , havde jeg lige på munden at sige +-— havde fundet hinanden her . +„ Ja disse tv egenskaber , “ svarede han , „ have +knyttet os til hinanden , og den sidste måske meer +end den første . Forresten have vi kendt hinanden +tidligere . Men netop om valsett kunne jeg ønske at +tale med dem , navnlig i egensfab af læge . “ +„ Er han da syg ? “ +„ Ja han er syg ! — på en egen måde ! — +men som sagt derom , når de engang besøger mig . “ +Her skiltes vore veje , og vi gik hver til sit . +Fjerde capitel . +Et besøg hos organisten . Ottilias oplysninger . +Det er ingenlunde hensigten med disse meddelelser +at give noget væsentligt bidrag til provindslivets +charakteristik . Det er ingen „ Kjobstadsnovelle “ , +der går ud på at skildre provindsbefolkningens +sæder , små interesser og begrænsede synsmåder . +Leilighedsviis vil dette jo vel ske , navnlig hvor sådant +kommer til at gribe ind i eller bidrager + +til at kaste et lys over de forholde , som jeg har sat +mig til formål at skildre . Forfatteren af en virkelig +„ Kjøbstadsnovelle “ ville lade meget træde i forgrunden , +som jeg kun flygtigt og forbigående berører , +og dvæle omstændeligere ved lokale ejendommeligheder +og tilstande overhovedet . Lå skildringer +as den Art i min plan , så ville jeg sandsynligvis +fremføre f . Eks . Postmesteren og branddirecteuren +disputerende om politik og kommunale anliggender , +ja vel endog tage anledning til at indføre læseren +i byens klub og der gøre ham bekendt med adskillige +personligheder , forholde og livsanskuelser , som +fra et kjøbstadnvvellistisk standpunkt kunne være ret +kuriøst og fornøjelige . Et capitel eller to ville uden +tvivl blive anvendt på af udvikle , hvorledes det +egentlig hængte sammen med den store splid mellem +to af stadens fineste og i retning as tonens angivelse +indflydelsesrigeste huse , amtsforvalterens og +consulens på torvet , hvorledes den langvarige +spænding opstod og hvilke følger den havde . Jeg +ville endvidere næppe undlade til en afveksling af +lade agentinden på hjørnet optræde med sin ravgale +brug af fremmede ord og talemåder — når +hun f . Eks . fortalte , af hun holdt meget af af have +alle selskabsværelserne a la suite , — af hun den +og den dag nær havde såt en japanisk skræk , — + +af hun næste sommer ganske bestemt skulle have +chemiser for sine vinduer , da solen var hende til +stor genance , — af hun engang havde spillet med +i en privatkomedie og gjort stormende furie , — af +der på det allersidste klubbal havde været et temmelig +mingeret publikum , — af hendes datter sværmede +for Ingemanns illyriske digte , og af hendes +mand , der inden han slog sig til handelen var +dansk jurist , kunne have været muselmand på Island , +om han havde villet . At opholde mig mere +end netop nødvendigt ved alt sådant nøget ville +fjerne mig for meget fra disse optegnelsers særegne +formål og adsplitte opmærksomheden for meget . +Desforuden medførte både mine tiltagende forretninger +og min stigende interesse før visse bestemte +personligheder , at jeg i regelen ikke var en så +skarpt agtpågivende iagttager af allehånde små +provindsielle snurrepiberier , som jeg kanske ellers +havde været . Og endelig er det ifølge gjorte erfaringer +ikke langt fra at være min overbevisning , +at den hele såkaldte spidsborgerlige — også benævnt +philistrøse — ånds- og livsretning , som man er +bleven vant til at betragte søm hjemmehørende i provindsbyer , +findes næsten ligeså hyppig i store stæder , +endog i kongens København , kun med den +forskel , at her findes sordeelt i mange adskilte grupper , + +hvad der i en købstad , hvor næsten alle kende +hinanden og uvilkårlig indrette sig lidt efter hinanden , +tager sig ud før den flygtige eller forud indtagne +iagttager , som om det var udstrakt til en hel +befolkning . +Altså vil jeg fortsætte , hvor jeg flap , og kun +skrive hvad der har interesseret mig selv at fastholde +i erindringen . +Den første dag , jeg fik nogen tid tilovers , +gik jeg ud at aflægge organisten det lovede besøg . +Det var en formiddag . Jeg ringede på , og et +gammelt fruentimmer , der lukkede op , så stift og +alvorligt på mig ; men da jeg sagde , hvem jeg var , +og at jeg kom for at hilse på husets herre , blev +hun yderst venlig ; hun smilede nu op til begge Oren +som en , der alt vidste besked , idet hun med en rav +norsk og ingenlunde velklingende røst , der atter mindede +mig om de mystiske ord bag plankeværket , bad +mig træde ind . +En dør åbnede sig ud til gangen i det samme +jeg trådte ind i denne , og med de ord : „ Å hå , +velkommen doktor ! Ja jeg havde en anelse om , at +det var dem ! “ kom hr. Vilson ud til mig og førte +mig ind i værelset , hvorfra han var kommen . +Dette frembød ved første øjekast intet usædvanligt . +Hvad der mest vakte min opmærksomhed , var + +en øjensynlig omhu før at frede øm mindesmærker +fra en tidligere kvindelig syslen . Ved et vindue +stød en førhøining med en støj , en smagfuldt broderet +fodskammel og et åbent sybord . Ovenover +et smukt lille skriverbord , som ved et og andet , +der stod derpå , ligeledes bar præget af at have +været benyttet af en dame , hang på væggen et +kvindeligt portrait med et interessant physiognomie , +og lige under det et photographie af en køn lille +dreng . Det kvindelige portrait , som var et oliemaleri +og fortræffeligt udført , påfaldt mig ved en +vis lighed med Fru valsett . +Jeg ytrede dette sidste , idet jeg standsede foran +portraitet , efter at vi i nogle minutter havde spadseret +sammen op og ned ad gulvet og , snakkende +vin dit og dat , orienteret os i hinanden . +„ Det er min afdøde hustru , “ svarede Vilson ; +— „ hun og Fru Ingeborg valsett vare beslægtede , +døttre af to søstre . Dog kendte de kun meget +lidt hinanden , da de altid havde levet på forskellige +steder i landet . “ +„ Så er det vel deres søn ? “ sagde jeg , pegende +på fotografier +„ Ja , da han var et barn ! “ skurrede han kørt . +„ Han boer ikke hos dem . “ +„ Nej , i Frederiksborg . Der blev han født , og + +der døde hans moder , — men det er sandt , det +var jo vor ven Ernst valsett vi skulle tale om , “ +Tilføjede han hastig , som når man drejer af fra +et emne , man ikke har lyst til at indlade sig +videre på . +„ Ja de mener jo , at han er syg , “ sagde jeg . +„ Ganske vist er han syg , skønt ikke efter almindelige +regler . Sig , har de intet aparte mærket ? “ +„ Ja det har jeg jo nok ; men det er dog endnu +ikke faldet mig ind at henføre dette aparte til nogen +egentlig sygdom . “ +„ Hvad har de lagt mærke til før eksempel ? “ +Jeg fortalte nu i korthed , hvad der både under +mit første besøg og nogle gange senere havde vakt +min opmærksomhed . „ Men jeg har tænkt mig , “ +Tilføjede jeg , „ at det kunne være en eller anden hemmelig +sørg , som til visse tider virker forstyrrende +ind på hans væsen . “ +„ Det er dog næppe tilfældet , i det mindste ikke +når vi tage ordet sørg i sædvanlig betydning . +Han har viist mig endeel fortrolighed , og var der +nøgen virkelig stor , overvældende sorg , der tyngede +på ham , så havde han sikkert betroet mig den , og +jeg ville da ikke gætte på en skjult sygdom , som +avlede hypochondrie og mørke tanker . Han er tilsyneladende +altid ved nogenlunde god legemlig helbred + +og klager aldrig i den henseende ; men jeg +havde tænkt mig , at de i den dobbelte egensfab af +læge og ven af huset kunne se dybere i Tingen , +når de var gjort opmærksom . “ ' +„ Ved de noget om beskaffenheden af hans +åndelige anfægtelser i og for sig ? — hvad de gå +ud på ? hvorom de dreje sig ? “ +„ Ikke noget pålideligt . Han har rigtignok engang +gjort et indledende skridt til at åbne sit hjerte +for mig ; men jeg blev ikke stort klogere deraf ; thi han +nævnte ikke spøgelset , der ængster ham , ved navn . “ +„ Hvori bestod dette indledende skridt ? “ +„ I et manuskript , et slags dagbog , hvori +han , som han kaldte det , havde forsøgt at vende +vrangen ud på sin sjæl og stribe „ Vrøvlet “ ud +af sig . Han flyede mig det til gennemlæsning engang , +da jeg bad ham udtale sig uforbeholdent for +mig , og han lovede at lade en mundtlig fortsættelse +i en mere sammenhængende fortælling påfølge , når +jeg ved disse foreløbige optegnelser var sat i stand +til at forstå ham . “ +„ Er dette da ikke flet ? “ +„ Nej ! thi for det første havde jeg straks efter en +af mine usynlige perioder , og for det andet — “ +„ Usynlige ! ? “ råbte jeg forbavset . +„ Ja hvis de ikke allerede ved , hvad det betyder , + +så vil de nok få det af vide ; de kan jo spørge +dem for hos dalseths for eksempel . Og for det +andet , ville jeg sige , har jeg ingen ret til af gå +ham stærkere på klingen ; thi skønt også jeg +har viist ham større fortrolighed end nogensomhelsf +anden , så er der dog visse retninger , visse punkter +i mit livs krønike , hvor denne åbenhjertighed +flipper op . Man tør ikke fordre mere end man +selv vil yde . “ +„ Ved de ikke , om det er en enkelt blivende +forestilling , der udelukkende sysselsætter ham , eller +om det til forskellige tider slår om fra et til et +andet ? “ +„ Jeg tror der sidste , skønt jeg på den anden +side er temmelig sikker på , af en vis bestemt +og alt andet overvejende tanke har i meget lang +tid haft overhånd . Det synes også af fremgå +af hans eget manuskript . “ +„ Enkelle gange er det forekommet mig , som +det , der trykker ham , kunne være en Art selvbebrejdelser +over noget . “ +„ Det er det også ; uren over hvilket noget ? +Ifølge manuskriptet er det selvbebrejdelser og selvbeskyldninger , +forbundne med en anstrengende bestræbelse +ester af frigøre sig for dem ; men hvad +dermed menes , ved jeg ikke . “ + +„ Giver bemeldte manuskript ikke nogen oplysning +om fagterne med den højre pegefinger , der +beskriver cirkler i luften , medens han synes at +mumle noget ind i sig selv , og åndsfraværende +spænding , ja angst og uro står malet på hans +ansigt ? “ +„ Dæt er en afleder for noget , der foregår i +ham , et slags bortmanen af de urolige ånder . +Men det skulle godt forslå , dersom det virkelig var +en enkelt bestemt mørk forestilling eller forfærdende +livserindring , der forfulgte ham som furier dag og +nat . Oho ! nej så måtte der ganske anderledes +modstand , kraftigere dæmpere til . Hvis han endda +søgte en midlertidig glemsel i periodiske beruselser , +så han ikke kunne sandse eller samle en tanke tre +hele dage til ende ! Eller om han spillede fandens +oldemoder-passager på en violin eller udlarmede +sin uro på et orgel med fuldt værk , så han ikke +kunne høre andet så længe , ikke engang dæmonerne +i hans eget indre ! Eller om han på et ensomt +afsidesliggende sted , hvor ingen kunne tage forargelse +deraf , kastede sig ned på ryggen og sparkede +omkring med arme og ben , brølende som en +gal tyr ! Eller om han — “ +Her standsede Vilson pludselig og så på mig +som en , der i talens hede er kommen til at sige + +mere eller andet , end han havde villet , og nu bliver +ærgerlig eller undseelig over sig selv . Han gjorde +en rafl drejning hen i stuen og stak i en noget +tvungen latter , sigende : „ Ja det er jo noget dumt +sludder , som te hører ! Men ellers forstår de jo +nok min mening om valsett ? “ +Jeg kunne være fristet til at svare , at han konsulerede +mig om sin vens tilstand , men kunne nok +selv have lægen behov . Thi mod slutningen af +den replik , hvori han standsede sig selv , så han +virkelig ud og gjorde en gebærde og hævede røsten +så besynderlig tyremæssigt , så jeg et øjeblik var +ganske belavet på at se ham kaste sig ned på +ryggen og fremstille det barokke genremaleri , som +han beskrev . +Jeg lod dog som ingenting og sagde ganske +rolig : „ Jo vel forstår jeg dem . Iøvrigt er jeg +kommen til at sætte Valseths stemninger i forbindelse +med noget i forholdet til hans kone . Måske +tager jeg fejl . Men det er oftere forekommet +mig , som om også hun var sørgmodig og tankefuld +over noget , skønt hun i reglen er munter +og livlig og i ingen henseende excentrisk . “ +„ De er ingen dårlig iagttager . Jeg har selv +en formodning om , at hvad valsett går og ruger +over angår hans kone i en eller anden henseende . “ + +„ Mon det fluide være et gensidigt mellemværende ? +En indbyrdes forståelse ? “ +„ Det har jeg al grund til at betvivle . Forholdet +mellem dem er smukt og godt i alle måder , +fljondt det kun sparsomt lægger sig for dagen i +direkte udvortes kjærlighedsytringer . Men hans +hypochondrifle anfald , som også hun synes at henføre +til en sygelig tilstand , ville jo i sig selv være tilstrækkelige +til at forklare hendes egne sørgmodige +øjeblikke , da han jo dog ikke altid kan dølge dem +for hende , hvor meget han end gjvr sig umage derfor . +Iøvrigt har hun selv for nogle år siden haft +en stor familiesvrg , som hun ingenlunde har forvundet . +Hun havde nemlig en gift søster , som omkom +tilligemed sin mand og en lille datter på en +rejse i udlandet , under en af disse sørgelig bekendte +iernbanekatastropher ved sammenstødet af +to lokomotiver . Også fra sin barndom og tidlige +ungdom har hun erindringer , der nok kunne vedblive +at kaste skygge . Ja der horer et gemyt og +en charakter som hendes til at kunne bevare til +i dag så megen ungdom og livsfriskhed . “ +„ Dæ føler en levende interesse svr valsett og +hans kone ? “ +„ Ja ! — jeg har kendt dem begge noget i en +tidligere tid , dog mest ham ; men først herovre er + +jeg trådt i nøjere berøring med dem . Hvad ham +angår , da er vi beslægtede naturer , så forskellige +vi end for andre må synes at være . Vi er +ligesom to sider af en og samme personlighed , søm +gensidigt supplere hinanden . Det er , som om skæbnen +egentlig havde bestemt os til en , men har +delt os i to , fordi der i en sjæl ikke var rum +til så støre indre modsigelser . Af disse er der +endda hos hver især af de tø meer end nok tilbage ; +men det åndelige slægtflab er ligefuldt vedblevet . +Endog vore navnes begyndelsesbogstaver kunne synes +at tyde derpå : Ernst valsett — Einar vilsøn . “ +Jeg måtte smile øver den betydning , han +lagde i en sådan tilfældighed . „ Ligeså støre ligheder +og overensstemmelser , “ vedblev han , „ var der +mellem vare hustruer , og det uden de tilsvarende +stærke modsætninger . Øg den interesse , ja ærbødighed +kunne jeg sige , hvormed jeg omfatter alt +hvad der har hensyn til Fru Ingeborg , grunder +sig især på , at hun i en overordentlig grad minder +mig øm min afdøde hustru ; thi de lignede hinanden +ikke blot i udvortes , hvad der jo lød sig forklare +af slægtflabsforholdet , men også i sind og +væsen , åndelig begavelse og livstilskikkelser . “ +„ Valseths ægteskab er barnløst ; — have de +aldrig haft børn ? “ + +„ Nej ! det har kun været nær derved . I deres +ægteskabs første eller andet år var der en uheldig +historie med en før tidlig nedkomst ; men det var +længe før jeg kom hertil . Hun skal have været længe +og farlig syg dengang og ikke ganske have forvundet +følgerne . Hendes helbred er just ikke altid det bedste . “ +„ Mon de føle noget savn over ingen børn +at have ? “ +„ Det tror jeg ikke ; de lade sig i det mindste +ikke mærke dermed . “ +„ Holde de af børn ? “ +„ Han ikke ! det pjat keder og generer ham . +Hnn derimod kan hele timer lege og spøge og beskjeftige +sig med børn , især pigebørn . “ +„ Var det en dreng eller pige , hun kom uheldig +afsted med dengang ? “ +„ En pige . “ +„ Hm ! — de nævnte før en dagbog i manuskript . +Skulle det dog ikke være muligt deri at finde +en nogle fil et og andet , i det mindste en ledetråd +fil berettigede slutninger , selv om aktstykket +ikke ligefrem går ind på bestemte kjendsgjerninger ? “ +Organisten +taug og gik med hænderne på ryggen +et par gange op og ned ad gulvet . +„ Hor ved de hvad ? “ sagde han pludselig , idet + +han standsede , bød mig en cigar og skænkede mig +et glas portvin — „ hør ved de hvad ? De er +hans ven , de er læge , og når man konsulerer +en læge på en andens vegne , må man jo give +ham al fornøden oplysning . Jeg har nu engang +sat mig i hovedet og er allerede under denne korte +samtale bleven bestyrket i , at de vil komme fil at +udøve en heldig indflydelse her . Jeg har endnu de +papirer ; de skal så dem at læse ! Jeg tror ikke +jeg under disse omstændigheder begår nogen jndiscretivn . +Vi kunne jo desuden fortælle ham det +engang ved given lejlighed . “ +Han løb ind i en anden stue uden at oppebie +noget svar . Da jeg nu var alene , så jeg mig +lidt nærmere om i værelset . Jeg kastede et øje i +det omtalte sybord , hvori der foruden saks , nålehuus , +fingerbøl , trådvindsler o . s . v . lå endeel +tilskåret og utilfkåret tøj samt flere ufuldendte +arbejder , hvis noget falmede udseende vidnede om , +at det havde ligget der meget længe . Dette såvel som +de andre genstande i stuen , der tydede på +kvindelig bedrift , blandt andet også en nydelig +lille hængereol med smagfuldt indbundne bøger , +vare sandsynligvis reliquier fra hans afdøde kones +tid . Vindueskarmene stod fulde af urtepotter ; men +jeg kunne i dem alle tilhobe kun opdage to sorter + +planter , og det af en ganske almindelig Art , hvilket +undrede mig så meget mere , som jeg erindrede at +have hørt , at han beskæffigede sig meget med at +opelske blomster og sjældne planter i sin have . +Jeg anslog nogle accorder på et åbent flygel , +der havde en smuk og kraftig tone . Også ovenover +dette hang et par portraiter , en mand og en +kvinde med meget alvorlige ansigtstræk . De syntes +at være over den bedste alder , og alvoren lignede +mere en modgangens end strenghedens alvor . +I det fra vinduerne længst fjernede hjørne af stuen +havde jeg lagt mærke til en fordybning i væggen , +som man oftere kan træffe det i gamle provindsbygninger . +Da jeg nu kom hen og kiggede ind i +denne krog , opdagede jeg dybest inde endnu et portrait . +Da dagslyset kun faldt sparsomt ind og billedet +var lille , varede det noget , førend jeg kunne +samle trækkene af en mand med et yderst ubehageligl , +af lidenskaber gjennemfuret physiognomie . +Jeg vendte mig uvilkårlig om og gik hen imod +vinduerne , da jeg hørte Vilson komme tilbage . +„ Deres stueplanter frembyde ikke stor variation +af arter , “ sagde jeg pegende hen på urtepotterne , +idet han trådte ind . +„ Det er dels levninger , dels efterkommere af +min kones blomsterflor , “ svarede han . „ Alle potterne + +der og skeer til vare fulde af de forskjelligsfe +og for en del sjeldneste blomster , som hun plejede +med stor omhu . Men efter hendes død gik de alle +ud for mig i en hård vinter på to nær , en nellike +og en fuchsia . Det gik mig nær til hjerte , isærda +jeg mente , at jeg selv havde nogen skyld deri +ved at lade dem henstå vinteren over i en kold +havestue . Så besluttede jeg i det mindste at sikre +mig de to , der vare blevne tilbage , ved at mangfoldiggjore +dem gennem aflæggere . Derfor seer de +lulter fuchsier og nelliker i alle urtepotterne . “ +„ For at der kan være nogle at løbe på , når +de øvrige vil gå ud , “ ville jeg sige ; men da i det +samme mit øje igen faldt på de to portraiter +over claveret , afbrød jeg mig selv uvilkårlig og +vedblev , seende derop : „ Det er vel pårørende ? +Forældre måske ? “ +„ Ja “ , svarede han , „ det er min fader og min +moder . Jeg mistede dem begge i Norge . “ +„ Mig synes egentlig ikke , de ligner nogen af +dem . “ +„ Nej ! ikke det allermindste ! “ +„ Derimod ligner deres søn dem noget efter +portraitet af dømme . “ +„ Ja ! ja ! han ligner mig — og en til ! — +familieligheder , som man troede begravne til dommedag , + +kunne gå igen og spøge i senere generationer ; +— ja stundom har naturen det lune af +springe et led over og lade ligheden og slægtskabet +komme til syne igen i tredje og fjerde led ; — hvorfor , +hvorfor , hvorfor kom han dog ikke til af ligne +fin moder og siægte hende på ? “ +Denne hele replik udtalde han . på de første +ord nær i bestandig mere dyb og dæmpet tone , ligesom +ind i sig selv , ja til sidst så sagte brummende , +af jeg netop var i stand til af opfange ordene , og +da han sagde „ og en til ! “ forekom det mig , som +han kastede et fly blik hen til den omtalte krog i +muren . +Jeg kunne ikke afholde mig fra af gøre en +svingning henimod krogen og ligesom af en hændelse +se ind i fordybningen . Men da jeg for af +give det udseende af , af jeg først nu opdagede det +hemmelighedsfulde billede , ville gøre en studsende +bevægelse , kom jeg til virkelig og for alvor af +studse ; thi det gik nu pludselig op for mig , af portraitet +lignede organisten , således som et ubehageligl +frastødende physiognomie kan ligne et ganske +respektabelt . Og da jeg straks efter lod vinene glide +hen over det lille drengephotographie , så syntes +mig også der , hvor uendelig forskelligt udtrykket + +end var , dog visse lineamenter af antyde en fjern +familielighed med krogens mysterier . +Vilson syntes ikke af lægge mærke til mig ; thi +han stod bortvendt og stirrede hen for sig i dybe +tanker . Efter en kort pause sagde han : „ Står +der ikke i biblen , af gud hjemsøger fædrenes misgerninger +på børnene i tredje og fjerde led ? +Hvad er meningen heraf ? Vil det blot sige , af sildigere +slægter skulle undgælde for hvad stamfaderen +har forbrudt ? Eller er meningen tillige , af de skulle +slægte ham på og de onde drifter gå i arv ? +Jeg ville just give et i mine egne tanker dybsindigt +bidrag til løsningen af dette gammeltestamentlige +problem , da han lige på engang slog om i +en ganske anden , næsten oprømt tone og udråbte : +„ Men for nitten ulykker ! — falder jeg nu ikke der +igen på hovedet lige lukt ind i vrøvlet og gamle +historier ! Det er jo værre end valsett ; for han +snakker dog kun kragemål med ansigtet og halv +lukkede læber , men jeg af fuld Hals ! Slå en +hånlatter op , doktor ! når jeg gør det igen — +så kommer jeg straks til fornuft og glemmer ikke , +hvad jeg gik efter . Vær s ' god , her er manuskriptet ! +Læs det med opmærksomhed og se at få noget +ud deraf . “ + +„ Jeg skal gøre hvad jeg kan , og på min discretivn +kan de støke , “ svarede jeg . +„ Det var jeg så vis på , “ vedblev han , „ at +jeg ikke har villet begå den næsten fornærmende +flause at bede dem lade alle andre være udenfor +dette . En eneste kunne vi dog måske gøre undtagelse +med og optage som allieret med tiden ; jeg +mener frøken Ottilia ! Hun er snild og gød og holder +usigelig af sin onkel . Hun er husets gøde genius +og kunne vist give dem mangt et værdifuldt +bidrag fil spørgsmålets besvarelse . “ +Han så på mig , medens han talde øm frøken +valsett , med et løjerlig , men yderst velvilligt +blik , der stod på grændsen af smil , og jeg ved +ikke selv hvorfor , jeg tror jeg kom fil at rødme lidt . +Jeg stak manuskriptet fil mig og gik straks efter , da +patienter ventede mig . +Hjemkommen ved middagstid fra forretninger +tog jeg manuskriptet , der var rullet sammen og omgivet +af et forseglet omflag , op af lommen ; men +uagtet jeg brændte af begærlighed efter at lære dets +indhold at kende , kunne jeg dog ikke bekvemme mig +fil at åbne det straks . Jeg var endnu ikke rigtig +på det Rene med , om jeg egentlig havde ret fil +at læse det uden forfatterens vidende . Jeg ville i +alt fald opsætte det noget og måske først oppebie + +en eller anden ny vending i mine valsethfke iagttagelser , +et eller andet nyt påfaldende , som kunne +retfærdiggøre „ Lægens , vennens og psykologens “ +Noget egenmægtige brud på skrifthemmeligheden . +Jeg lagde derfor rullen uåbnet indenfor min secrefairklap +indtil videre . +Hen på eftermiddagen gik jeg fil Valseths +på den tid , jeg plejede at træffe familien samlet . +Men han var beskjeftiget med sine byskriverforretninger +inde på contøiret , og fruen var ude i et +besøg , så jeg traf frøken valsett alene . +Underligt nok , hvad jeg hele tiden havde vidst , +men ikke gjort mig klar rede for , stod i dag mere +levende og nafviseligt for mig end nogensinde ; at +Ottilia var en ualmindelig elskværdig pige . Om +det var organistens snurrige smil om formiddagen , +da han gav mig anvisning på hendes fortrolighed , +som gennem særegne jdeeforbindelser havde +givet min slumrende bevidsthed et vækkende stød , +skal jeg ikke kunne sige ; men jeg er ikke langt fra +at tro det . Jeg erindrede nu , at jeg hin stemningsrige +og for mig uforglemmelige aften oftere havde +henvendt mig til den unge pige på sådan måde , +at han , der syntes at være en skarptseende iagttager , +med fuld føje måtte slutte , at jeg ikke var blind +for hendes kvindelige fortrin og af ganske hjerte + +ville bifalde hans personlige dom om hende . Hans +mtring , at hun var „ Husets gode genius , “ kunne +jeg ikke andet end finde hoisf træffende , og at det +virkeligt forholdt sig så , blev jeg dag for dag +mere bestyrket i . Det var , som hun bragte lys og +venlig fred ind i et dæmringsskær , der syntes at +hvile over huset , når hun ikke var tilstede . Hun +var dem begge , både onklen og tanten , uundværlig , +var for denne en hjælpsom , opmuntrende og hengiven +selskaberinde og han kunne — uden at tale +om det også for ham oplivende i niecens selskab +— tillige trække sig noget mere tilbage fil sit eget +ensomme lønkammer , end han ellers ville have +anset det før ret mod sin hustru , der ikke havde +børn at forslå tiden med hjemme . +Frøken Ottilia havde meget tidligt mistet sin +moder , og hendes fader , Valseths eneste Broder , +var en flink militair , der som captain i den danske +arme havde fundet en hæderlig død i 1850 under +forsvaret af frederiksstad . Der var sikkret hende en +livrente , og hun havde i et par år været optaget +i forbroderens huns som en kær slægtning . +Jeg spurgte til de fraværende ? Befindende og +kom snart i en alvorligere samtale med hende , end +jeg før havde haft lejlighed fil . Da jeg drejede +talen hen på nøget af det , jeg ønskede besked om , + +yttrede hun sig så temmelig i overensstemmelse med +Vilson . Tanten havde sørget meget over en i udlandet +tilligemed mand og barn omkommen søster +og kunne især ikke glemme , at ikke heller barnet var +blevet frelst , ja ikke engang fundet blandt de forulykkede , +men trods alle efterforskninger sporløst forsvundet . +Onklen var ikke sri for anfald af hypochondrie +og grillenfængeri ; men i reglen vare de +begge ret muntre udadtil , især i hinandens nærværelsæ , +og altid gode og elskværdige . „ Tante Ingeborg +er ikke så sjælden syg , “ tilføjede hun , „ og jeg +har ide om , af ikke heller onkels helbred er det +bedste , skønt han aldrig klager derover . Men derfor +er det jo heldigt , af vi have fået en hnusven , +der interesserer sig for os , til læge . De vil måske +komme på spor efter et eller andet skjult onde . “ +— hun så ved disse ord lidt forskende på mig . +„ Ved de ikke , “ spurgte jeg uden omsvøb , +„ hvad det er for selvbebrejdelser , han går og +kvæler sig med ? +„ Nå , det har de også mærket ? “ svarede hun +i en halv spørgende halv bevæget tone . +„ Af forskellige symptomer og enkelte undslupne +attringer , “ svarede jeg , „ har jeg næsten ikke kunnet +undgå af mærke det . Hans tungsindige stemninger +have lighed med samvittighedsskrupler over noget , + +ban rimeligvis uden grund tror sig skyldig +i . “ +„ Ja ganske vist uden grund ! “ tog hun levende +bevæget ordet ! — „ det hele er vist ikke andet end +en sygelig og rent personlig opfattelse af hvad det +nu kan være . “ +Troer de , deres tante ved , hvad det er ? +Jeg er temmelig overbevist om , at hun ikke +ved det , omendskønt — jeg kan ikke negte det — +der gives øjeblikke , hvor jeg får en ubestemt følelse +af , at hun muligt blot lader som hun intet +ved — eller måske blot aner noget , men jager +tanken bort fra sig . “ +„ Er denne angrende indadgrublen den eneste +retning , hvori de har truffet deres onkel i åndelige +anomalier ? “ +„ Ja — det er det jo nok ; men denne eneste +retning har et stort omfang og berører hele hans +tilværelse ; thi ganske i det hele taget , under livets +daglige forholde , har han jo den besynderligste hang +til at give sig selv skyld for enhver ubehagelighed , +ethvert lille uheld , der kan forefalde indenfor hans +område . Det lægger han da flet ikke skjul på +for tante og mig , men finder en lettelse ved at +tale uforbeholdent derom . Vi tale da begge fornuftigt +med ham eller gjorde løjer med ham derover : så + +forvinder han gerne den skrupel . Men skal jeg +nu slutte fra disse forbigående tilfælde , som han +selv omtaler , til det , der under alle flige afbrydelser +svnes at være stået fast som en stående , men hemmelig +artikel , så kan dette virkelig ikke være noget +videre slemt . “ +„ Disse lettere forbigående småtilfælde , som +han selv bringer på bane ! -— det ville interessere +mig at vide noget nærmere derom — ja tilgiv , min +frøken ! det er ikke nysgerrighed ; det er søm læge +jeg spørger . “ +„ Tisse tilfælde er så hyppige , at jeg ikke behøver +at søge længe . Jeg vil tage et eksempel , det +første det bedste . En dag i afvigte Mai måned +kom onkel hjem helt ilde til mode og troede sig +skyld i , at en lille fattig pige var kommen tilsfade +på gaden . Hun havde bedet ham om en almisse . +Trods politieforbudet mod at betle og at give til +betlere kan han ikke let afvise nogen . Men ligesom +han vil gribe ned i lommen , kommer politiemesteren +anstigende højere oppe i gaden . Han bliver flau , +opgiver sit forsæt og siger : „ Tag dig i agt , min +tøs ! der kommer politiemesteren ! “ Derover bliver +pigen forstrækket og løber alt hvad hun kan ned ad +en Sidegade . Han fortryder øjeblikkelig sin feighed , +som han kaldle det , og iler efter pigen og kalder + +på hende for dog af give hende lidt . Men hun , som +formodentlig tror sig forfulgt , løber endnu stærkere og +snubler i hastværket over en sten , så hun salder +og slår et hul i panden og forvrider en fod . +At det nu gjorde onkel ondt for barnet , af han +bar hende i sine arme til hendes hjem , sørgede for +hendes pleje og helbredelse og tog sig af hende +siden , var der jo flet ikke noget mærkværdigt i ; det +var smukt og den kære onkel Ernst værdigt . Men +hvad der bringer denne lille hændelse ind under de +tilfælde , vi tale om , er den måde han tog det +på i førstningen , nemlig førend han havde fået +noget godt ud af uheldet . “ +„ At han beskyldte sig for feighed , “ bemærkede +jeg , „ fordi han nødig ville overraskes af politiemesteren +i overtrædelse af et politieforbud , var jo +allerede en underlig begrebsforvirring af en ellers +temmelig skarp logiker . “ +„ Ja og vor indvending , “ vedblev Ottilia , „ af +han jo naturligvis havde sagt de ord til pigen for +af advare hende , men hverken for af skræmme hende +eller af frygt for nøgen fare for sig selv , ville +han ikke høre noget om ; thi i virkeligheden havde +han jo dog skræmmet hende — først med politet +og derpå ved at løbe efter hende — , og han havde +en tydelig og yderst ærgerlig erindring om den tåbelige + +forlegenhed , der var påkommen ham ved bet +pludselige syn af politiemanden . Han gik hårdt +nette med sig selv som den , der ved krysteragtig +malconduite og kejtethed havde ilde medhandlet et +stakkels frygtsomt pigebarn , der i god tro havde +henvendt sig til ham , og han kunne den hele dag +og aften ikke glemme de vekslende udtryk af bønlig +tillid , håb , skuffelse , skræk og smerte i barnets +ansigt . Og dog , hvad der syntes næsten mest +at stå ham for hovedet , var — at det just den +tag skulle træffe at være hans moders dødsdag ! “ +„ Og +så blev han ben lilles velgører for at +gøre sin fejl god igen ? “ spurgte jeg efter en +pause . +„ Ja ! først da han ved egne bestræbelser og +tantes medvirkning fik uheldet selv til at blive et +held for pigen , som nu hverken lider nød eller bliver +sendt ud på tiggeri længer , først da troede +han at have forsonet sin formente uret eller — +som han kaldte det — sin dumhed ! “ +„ Jeg kan næsten sætte mig ind i den ejendommelige +tankebevægelse . Når han kan få det , han +går irette med sig selv for — det være nu noget +formentlig ondt eller noget formentlig dumt — +når han kan så det fil af blive anledning til + +noget tilsvarende godt eller klogt , som ellers ikke +ville være flet , så opstår der et ligevægtsforhold , +der igen bringer ham selv i ligevægt . Men +det er da ikke alle selvbeskyldninger , han kan få +bugt med på den måde , ved f . Eks . af bringe personlige +offre ? “ +„ Nej , men så må han tye til de fortvivlede +bortraisonneringer , for eksempel da han bildte sig +ind af være skyld i , af hans Broder blev truffen af +den fjendtlige kugle , der berøvede ham livet under +frederiksstads belejring . “ +Her sænkede hendes stemme sig bedrøvet . +„ Hans Broder ! “ udbrød jeg , på engang forbavset +og bevæget , — „ det var jo deres fader ! +Hvor var det dog muligt , af han kunne tro — var +han da i besøg på krigsfluepladsen i de dage ? “ +„ Nej , han befandt sig herhjemme som sædvanlig . “ +„ Men +hvor var det da muligt ? — det tilfælde , +de nylig fortalte , var der dog mettode i , +kunne dog psychologifl forklares og henføres til et +eksalteret gemyts overdrivelser ; men dette , hvis det +skal forstås bogstaveligt — “ +„ Så forskellige de to brødre end vare , “ afbrød +Ottilia mig , „ følte de sig dog ved blodets røst +og fælleds barndomsminder inderligt hendragne til + +hinanden , og hos onkel har vel den følelse endog +været stærkere tilstede i de dage , da krigsmandens +liv hver dag var udsat for fare , mens han selv +sad hjemme i ro og mag . De brevvekslede jevnlig , +og han havde nu tilskrevet sin på tredje år +kæmpende Broder et langt brev , uden at vide , på +hvilket punkt af krigsfluepladsen han da befandt +sig . Brevet var derfor kommet noget sent til sin +adresse , og fader fik det den sidste dag han levede . +Nogen tid efter at vort fælleds tab var kommet til +onkels kundskab gennem de offentlige lister over +faldne og sårede , fik han en skrivelse fra en +ven og krigskammerat af den faldne Broder . Heri +befkreves alle de nærmere omstændigheder . Blandt +andet fortaltes , at fader havde modtaget og læst +sin brødes brev under en kortvarig standsning af +fjendtlighederne . Han havde læst det med stor interesse , +havde ved et par steder standset og set +eftertænksom udover brevet , ved et par andre steder +leet hjertligt og udråbt : „ hvor det dog ligner +min kære originale Broder ! “ og da han var færdig , +havde han sagt til vennen , der rilflrev onkel : +„ Den allerførste , der skal høre skriftligt fra mig , +om jeg så også skulle bruge en tromme til underlag , +skal være min fottræffelige Ernst med samt +sine griller og løjerligheder . “ — dette blev dog + +aldrig til virkelighed ; thi da han havde lukket brevet +og stukket det i lommen , brød det med fornyet +styrke los med bombardement og skydning , +og knap en time efter havde jeg ingen fader og +onkel ingen Broder mere . Et var nu meget besynderligt . +Den første officielle kundgjorelse , hvor +capitain valsett stod opført blandt de faldne , gik +so rigtignok onkel meget nær til hjerte ; men han +tog det med en vis rolig fatning , omtrent som enhver +charakfersfærk mand og god patriot , der mister +en kær slægtning i krigen , ville tage det . Derimod +dette smukke brev , som også dvælede ved den +faldne kammerats anerkendte hæderlighed som dygtig +officer og tapper soldat , hvis død ville være +et tab for armeen , dette smukke og varme brev , +som man skulle tro måtte have virket velgørende +på onkel og bragt hans sind i ligevægt , havde +netop den modsatte virkning . Han henfaldt i en +dyb grublen . Da tante , der også havde holdt +meget af sin svoger , talde mildt og trøstende til +' ham og ønskede , at de fluide udtale sig for hinanden , +gjorde han hende den forunderlige tilståelse , at ban +antog sig selv for sandsynlig årsag i , at kuglen +havde truffet hans Broder . Dette udviklede han omtrent +således : enhver ting der skeer , endog det +ubetydeligste , har en vis indflydelse på noget der + +i næste øjeblik skeer , dette igen på noget følgende +og således fremdeles . Det , om jeg går til højre +eller til venstre , når jeg om morgenen går ud af +min gadedør , kan foranledige de mest modsatte +dagsoplevelser , altså give det første stød til , om +jeg skal gå i min seng glad eller bedrøvet , om +jeg er levende eller død inden dagens ende . Nu +havde han jo tilskrevet sin Broder et brev , som +denne først havde modtaget og læst et øjeblik førend +han skulle i kamp . Brevets læsning havde åbenbar +gjort et vist indtryk på ham , sat ham i en vis +stemning på grund af dets særegne indhold . +Alt sligt får nu som sagt nogen indflydelse på +hvad man straks efter foretager eller måden , hvorpå +man gør det , om man f . Eks . bevæger sig lidt hurtigere +eller lidt langsommere , om man tager en stilling +lidt mere til den ene eller til den anden side , +og dette får da igen indvirkning på det næste +skridt , den næste bevægelse og så fremdeles . Havde +han nu altså ikke læst det brev netop dengang , +så havde han kort efter højst sandsynligt ikke befundet +sig på netop den plet af valpladsen i det +øjeblik , da netop den kugle kom ; og om det så +kun havde været nogle få tommer mere til højre +eller til venstre , kunne det have været tilstrækkeligt til , +at han ikke var bleven rammet af den . „ Ja men , “ + +indvendte tante , „ så kunne han være rammet af +en anden “ ; — ganske vist ja ! men ikke efter større +sandsynlighed end på ethvert andet farligt punkt +i hele krigen , hvor han jo nu på tredje år +var gået fri . Så havde chancen været ny igen , +ganske søm tidligere , lige før alle , og det er jø forholdsvis +få , der blive trufne . “ +„ Jeg må tilstå , der er en Art mettode i +alligevel , “ bemærkede jeg , da Ottilia tav . „ Var +der nu spor tilbage af denne fikse ide , som man +vel tør kalde det , da de senere kom her i huset ? “ +„ Nej , han var kun vemodig og kærlig , “ svarede +hun , „ da han modtog mig som den , der mindede +ham om en kær afdød . Hvad . jeg her har +fortalt , kender jeg kun gennem tante , der engang +betroede mig det omstændeligt ; hun ville ved et +eksempel , der måtte berøre mig personlig , gøre mig +fortrolig med hvad jeg fandt påfaldende i onkels +væsen , hvorom jeg nogle gange havde udspurgt +hende . Dette tilfælde må nu henføres til hans +forbigående , hvoraf jeg selv har oplevet flere . +De pleje ikke af vare så længe . “ +„ Hvorledes mon han så får bugt med dem ? +Mon gennem fornuftgrunde ? eller forsvinde de efterhånden +af sig selv ? Mig synes , de talde om fortvivlede +dortraisonneringer ? “ + +„ Efter hvad tante siger , får han bugt med +dem gennem en række møjsommelige bevisførelser ; +men disse er nok ofte ligeså forunderlige som de +forestillinger , han bekæmper . Dog tante ved godt +af sætte sig ind i hans hele ejendommelige tankegang , +og netop derved formår hun af indvirke heldigt +på ham og hjælpe ham tilrette med hvad der +således midlertidigt kan forurolige ham . Kun den +store stadige selvanklage , eller hvad det nu er for +en hemmelig plageånd , som bestandig kommer igen , +den har tante ingen magt over , fordi han heri +ligesålidt betroer sig til hende som til andre . “ +„ Mulig fordi den hemmelige artikel i en eller +anden henseende har hensyn til deres tante selv . “ +„ Jeg tror det næsten . “ +Jeg fortalte hende nu , at jeg på foranledning +af organisten havde haft en noget lignende samtale +med denne ; ja da han dog selv havde givet mig +et slags anvisning på den unge pige som „ Allieret , “ +Tog jeg ikke i betænkning at indvie hende i +det mig overdragne tillidshverv med manuskriptet , +tilføjende , at jeg ikke var enig med mig selv om , +hvorvidt jeg egentlig havde ret til at læse det . +„ Læs det ! læs det ! “ sagde hun med en vis +ivrighed ; „ når hr . Vilson har bedet dem derom , +så kan de trygt gøre det . “ + +„ Ja så ! “ bemærkede jeg , — „ når hr . Vilson +har sagt det og mener det , så er der ingenting +iveien ! Denne mand syntes at have en høj +stjerne hos alle her i huset . I den øvrige by er +han ikke så populair . “ +„ Han begynder at få stemningen mere for +sig i den senere tid , “ sagde hun . +„ Men hvad er deres egen mening om ham ? “ +Spurgte jeg . +„ Han kom hertil kort efter at jeg var kommen , “ +Svarede hun . „ I begyndelsen kunne jeg ikke lide ham , +uagtet han her hos os , som en tidligere bekendt +af onkel , vendte sine mindst kantede sider ud . Han +var dog alt for alvorlig , mørk og ordknap til at finde +nåde for en nylig konfirmeret piges øjne . Tante +der så godt som ikke havde kendt ham , skønt hun +er en slægtning af hans afdøde kone , syntes heller +ikke rigtig om ham i førstningen . Men det varede +ikke længe , førend både hun og jeg lærte at vurdere +ham både som en retsindig og interessant +mand , ihvorvel — “ +„ Ihvorvel “ — gentog jeg , da hun nølede med +at fortsætte . „ Det er dog vel ikke hans nsynlige +perioder , de tænker på ? “ tilføjede jeg uvilkårlig , +idet disse for mig uforståelige ord af organisten +pludselig faldt mig ind . + +„ Men så ved de jo besked ? Ellers ville jeg +nødig tale derom . “ +„ Nej jeg forsikrer , jeg har ikke begreb om , +hvad der skal forstås ved hans usynlige perioder ; +men han har givet mig lov til at spørge mig for +hos Valseths . Har han en hvid pind , hvormed han +kan gøre sig usynlig , når han stikker den i munden ? “ +„ Et +halvt Års tid efter at han var kommen +her til byen , “ fortalte hun , „ tog hans melancholie +mere overhånd , og han forsvandt så godt som +ganske af byens kredse . Endog her , hvor han var +kommen næsten daglig , udeblev han i længere tid . +Onkel gik hen til ham , men havde fundet ham så +underlig , at han ikke gik mere derhen . Da han efter +et par ugers forløb atter viste sig , så han bleg og +medtagen ud , men var snart igen , i det mindste når +han var hos os , ligesom tidligere . Denne fuldkomne +forsvinden i nogen tid gentog sig nu af og til . +Han udeblev da også fra sine undervisningstimer +og var aldeles usynlig undtagen om søndagen , da +han indfandt sig ved orgelet og spillede til gudstjeneste +som sædvanlig . Vi lagde mærke til , at det +især var , når han kom tilbage fra de temmelig +hyppige , men yderst korte rejser , han gjorde over til +sin søn . Længe vidste vi ikke , hvorledes dette hængte + +sammen , og ville ikke tro , hvad folk i byen mumlede +om , at han berusede sig i stærke drikke . Men +onkel , der til sidst trængte i ham for at få en +forklaring , betroede os nu , at det virkelig forholdt +sig så , kun at denne pludselig opståede tilbøjelighed +indskrænkede sig til visse tidsrum , højst en u tø +uger , i hvilke han som sagt holdt sig hjemme . I +mellemrummene , der altid varede i det mindste dobbelt +sålænge som de „ usynlige perioder “ , var han +et mønster på mådehold i enhver henseende . “ +„ Allså periodisk ! “ bemærkede jeg , — „ ja jeg +ved , at beruselsesdriften kan antage den form . +Det er næsten at betragte som en Art periodisk +sindssygdom . “ +„ Onkel kaldte det et kunstigt selvforglemmelsesexperiment . “ +„ Hin ! +— har han nu ganske vænnet sig af +dermed ? “ +„ Ja ! og det er foren stor del tantes værk . “ +„ Deres tantes ? “ +„ Da hun endelig kom under vejr med denne +sørgelige lidenskab hos en mand , der var onkels +og hele husets ven , satte hun sig til formål at +kurere ham , og det lykkedes . “ +„ Det lykkedes hende ? og hvorved ? “ +„ Ved hendes personlige indflydelse over ham + +og navnlig ved at tale til ham øm hans afdøde +kone , hvis minde han bevarer med stor inderlighed , +men på en underlig overspændt måde . “ +„ Mon han ikke vil være udsat for tilbagefald ? “ +„ Han er en mand af en stærk charakter ; hvad +han har besluttet og højtideligt løvet både levende +og døde , vil han holde . Denne paroxysme har +han ganske sikkert overvundet for bestandig . “ +„ De siger denne med særligt eftertryk ; har +han altså flere paroxysmer ? “ — paroxysmer og +raptusser og fikse ideer synes at ligge til huset , +var jeg lige ved at tilføje . I følelsen af det udelikate +heri førte jeg dog ikke sætningen til ende , men +drejede af i almindelige spørgsmåle om den originale +husven , som jeg gerne gad vide noget mere om . +Noget bestemt vidste hun ikke , sagde hun , om +hans fortid og levnetsløb . Men ved at sammenholde +henkastede ord og antydninger , som hun leilighedsviis +havde opsnappet , havde hun dog fået +så meget ud , at der i hans familie måtte engang +være forefaldet noget meget slemt og forfærdeligt , +som i flere henseender havde været uheldsvangert for +den vilsonfke slægt . En fuldstændig beretning +derom skulle være forefundet i et gammelt håndskrift ; +og fra det øjeblik den nulevende Vilson som +ganske ungt menneske havde fået dette familieefterladenfkab + +at læse , var det adsplitlede og tungsindige +kommet ind i hans væsen , og det havde været forbi +med hans ungdom . Der skulle nok navnlig være +en slags familietradition eller sådant noget , ifølge +hvilken hint mørke familiemhsterium hvilede på +efterslægten som en forbandelse , der kun under visse +-særegne betingelser skulle udslettes tilligemed dens +følger . Hvad det nu var for betingelser , vidste +hun ikke . Men der var grund til at antage , at +hans giftermål med hans afdøde kone stod i en +vis forbindelse med sådant , og at han havde anset +sin og hendes søn for den , fra hvem forsoningen +skulle udgå . At han troede sig skuffet +heri , uvist hvorfor eller i hvad henseende , syntes at +være grunden til den underlige kamp mellem faderlig +kærlighed og en uforklarlig uvilje , som var +fremtrædende i hans forhold til drengen . Denne +sidste havde hun aldrig set ; men hendes onkel havde +på en lille forretningsrejse tidlig i foråret opholdt +sig en dag i Frederiksborg . Der havde han opsøgt +drengen og da såt det foreløbige indtryk af den +korte sammenkomst , at han var en vakker fyr og +et opvakt hoved . +Det var alt , hvad hun vidste om de vilsonske +forholde , og rigtigheden deraf ville hun ikke engang +ganske indestå for . I alt fald anså hun det + +meste for indbildning og ville fantasier hos den +excentriske mand og var temmelig vis på , af det +også var bande onklens og tantens mening ; ja +det fluide flet ikke undre hende , om onkel ernsf en +dag skulle falde på af konsulere mig på sin vens +vegne som læge , ligesom denne alt havde gjort det +på Valseths vegne . +Det syntes altså , som de to mænd følte sig +dragne fil hinanden ikke blot ved tidligere bekendtskab +og deres hustruers slægtflab , men især og fornemmelig +ved deres naturers åndeligt udfleiende , +om end indbyrdes højst forskelligartede sælsomheder , +uden af dog den ene ville anerkende berettigelsen +af den andens grublerier og lidelsesgjenstande , som +de gensidig antoge for fostre af en sygelig indbildningskraff . +Jeg +havde det dobbelte udbytte af denne samtale , +af tvivlen om min ret fil af læse Valseths +manuskript var hævet , og af det var blevet mig forundt +af kaste et blik i et dybt , kærligt og begavet +kvindeligt gemyt . +Jeg må dog bemærke , af de længere sammenhængende +steder i Ottilias ovenstående oplysninger +fremkom i en noget simplere og mere aphoristifl +form ; men da oplysningernes indhold var mig +under nedskrivningen mere magtpåliggende end meddelerindens + +nøjagtige charakteristik , omformede jeg +dem uvilkårligt i min egen stilart . +Da jeg om aftenen kom hjem fra mine forretninger , +lukkede jeg secretairklappen op , fremtog +rullen og åbnede den . +Femte capitel . +Sjælelige anomalier . +Manuskriptet var indrettet som en Art dagbog , +skreven til forskellige tider , men uden angivelser af +datum . Som alt Vilson havde sagt , indeholdt det +ingen eller så godt som ingen sammenhængende +meddelelser eller bestemte åbenbaringer og ajendsgjerninger , +men kun hentydninger og tilløb til sådanne , +— fast som der hele tiden og bagved det +hele lå noget skjult , som forfatteren følte den +største trang , men manglede mod , til at betroe papiret . +Jeg vil meddele de mærkværdigste steder af +disse fragmentariske optegnelser . + +te mennesker , der er således organiserede , at +de aldrig kende andre sorger end de såkaldte virkelige , +d . v . s . de bevislige , håndgribelige og af +alle som sådanne anerkendte , — er forholdsvis +meget lykkelige mennesker . +Til ingen , ingen kan jeg betroe mig ! Så +vil jeg gjorde papiret til min fortrolige , forsøge at +vende vrangen ud på min sjæl og — skrive +„ Vrøvlet “ ud af mig ! +Skulle jeg virkelig være syg , legemlig syg , som +min nærmeste omgivelse synes af tro ? — nej , jeg +er kun sjælssyg ; men ingen ved det uden jeg +selv . Dog så længe jeg kan stille mig udenfor mig +selv og reflektere over min egen tilstand , har det +vel ingen fare for det allerværste , som jeg ikke vil +nævne for ikke af male fanden på væggen . +Det banker og koger og syder og snurrer og +hvirvler i mit hoved . Vor herre gøre den menneskelige +hjerne stærk ! +I mit hoved det snurrer og hvirvler +og hvirvler og snurrer omkring , +som om hundrede møllehjul drejede ' +sig der i susende sving . + +i mit bryst det trykker og « ngsfer +og qvæeler mig dag og nat , +som lå der på hjertet en klippe +og knugede dag og nat . +Ja du , som smiler ad dette +med halv medlidende spot +og kalder det griller og sniksnak , +ja kendte du grunden blot +til al den trykken og wngsfen +og al den qvæelende ve , +til al den snurren og hvirvlen , +— så lo du dog ej måske ! +Vi leve i en praktisk naturvidenskabelig tid med +kunstige maskiner og opfindelser . Det lyder måske +noget egenkærligt , men det får ikke hjælpe : +jeg blæser ad alle disse almennyttige opfindelser , +sålænge man ikke kan opfinde mig en maskine , +hvormed man kunne skrue sit hoved af og sætte hen +ved siden af sig , når man var alene og » beskjeffiget , +og skrue det på igen , når man absolut +skulle bruge det . +Om morgenen tidlig sige nisserne : så længe +du ligger i dvale , ligge vi også i dvale ; vågner +du rigtig op , så vågne vi med — og så lægger + +jeg mig hen igen lidt for at have fred så længe +som muligt . Deraf kommer det , at det lidt koster +mig overvindelse at stå op om morgenen og begynde +hvor jeg flap sidst . Om aftenen har man +dog søvnen og forglemmelsen at fye til . +Den landflygtige polak er bleven så uendelig +beklaget som det beklagelsesværdigste væsen . Og +dog ! — et helt lands fælleds smerte over fælleds +ulykke ! et helt folks fælleds harm mod den fælleds +fjende ! — alles sorg er ingens sorg i nogen +høj grad , ja kan for den enkelte have noget sundt +udjevnende og i ligevægt bringende ved sig . Den +landflygtige polaks sorg er objektivt berettiget og +som sådan almindelig anerkendt , — han og hans +sorg vækker almindelig deltagelse , ja bliver interessant , +næsten omgiven af en poetisk glorie , — han +kan tale om sit savn og sin ulykke med alle og enhver , +både med sine ulykkesfæller og med andre , og +alle og enhver hører gerne på ham . Hans smerte +er ikke af en snigende , uhyggelig , åndsnedbrydende +natur , således som den aldeles personlig individuelle , +for alverden skjulte , hemmelige , der huserer indvendig , +medens ansigtet smiler , smiler maflinmæssigt , smiler +med krampe i kjævemusklerne , når man på spørgsmålet : + +„ De befinder dem vel , ikke sandt ? “ replicerer +sit pligtskyldige : „ jo mange tak ! “ eller når man +for ikke af røbe sig opjager et eller andet vindtørt +indfald og hr . N . N . så udråber : „ Alsid den +gamle ! immer i godt humeur ! lykkelige menneske ! “ +— ø død og fordømmelse ! hvilken satanisk ironie ! +Og på den anden side hvilken smertens og bitterhedens +indeklemthed ! hvilken hovedets og hjertets +fuldstændige given sig fortabt ! uden hvile ! uden +forsoning ! uden fred ! — o hvem der var den +landflygtige polak ! +Jeg må dog skynde mig med af tilføje : hint +« ooimnnns nnuuæaium siulos » ( fælleds sorg kun +halv sorg ) har kun sin gyldighed indenfor venners +og bekendtes , medborgeres og medmenneskers større +kreds , men ikke indenfor pietetens og kærlighedsforholdets +snevre grændser . Her bliver sorgen , jeg +deler med en anden , en dobbelt sorg ; thi jeg skal +da drages både med min egen og den andens +sorg på engang , — dette dog især og fornemmelig , +når sorgens genstand er en hemmelighed , +noget , som de to deri indviede ikke før tale om med +hinanden for ikke af mane spøgelser frem af graven . + +der gives mange — og de have ingen rød +— som altid vide af skaffe sig et afløb for indvendig +bitterhed ved af vende bråden udad , mod andre , +mod svage , værgeløse , undergivne , mod sådanne , +der er nødte til af finde sig deri eller ikke forstå +af vende kløerne igen . Med mig er det omvendt : +hos mig vender bråden sig altid kun indad mod +mig selv . Jeg kan ikke lade det onde i mig gå +ud over andre , i det mindste ikke når det lader sig +gøre let og ustraffet og uden umiddelbar fare for +mig selv . Skal jeg kunne finde nogen afleder ved +af vende kløerne udad , må det være mod dem , der +i en eller anden henseende er eller mene sig mægtigere +end jeg . Dog jo engang har jeg gjort det +mod en svagere ! men det var imod hende ! — kun +imod hende ! hende ! oh ! oh ! +Er det nogensinde hændet dig , gunstige læser ! +— jeg forudsætter det mulige tilfælde , at disse fil +egen selvbeskuende selvanatomerende selvundersøgelse +beskrevne papirer engang kunne få en læser — +er det nogensinde hændet dig , at du ret har glædet +dig til at høre en berømt klassisk komposition +blive udført af et udsøgt musikpersonale , — du har +indfundet dig i behagelig forudfølelse af den sjældne + +kunstnydelse , — men ligesom musiken skulle begynde +og så fremdeles under hele conkerten er du +bleven forfulgt og forstyrret af en for din sjæls +øre lydende , for ingen anden end dig hørlig , ulidelig +dyrehavsklarinet , der i et væk og uden ophør +spillede „ o du lieber Augustin ! “ — og netop ved at +blande sig med de klassiske toner i drillende contrast +blev den indre kattemusik dig endnu fatalere , end +om du droges med denne alene langt borte fra +kunst og civilisation oppe på et fyrtårn . +Men billedlig talt ( når du udvider begrebet +conkert til hvilkensomhelst nydelse og forandrer dyrehavsklarinetten +med „ o du lieber Augustin “ til andet +indvendigt ovæleri ) — går det mig næsten altid +således . +I virkelig frigjorte øjeblikke føler jeg endnu , i +en alder af hen ved fyrgetyve år , den første ungdoms +hele kraft , liv og fylde i mig , så jeg endog til +en asvexling — om så skulle være — endnu godt +kunne tage del i at udføre forfløjne indfald og +gale streger . Men så kommer igen det frem , der +nu i næsten ofte år har jaget mig om som en +urolig ånd , angst for mig selv og mine egne tanker +— og jeg bliver på engang som et par snese +år ældre . + +indbildning og skabagtighed i — var det ikke +således de sagde . Højstærede ! oh ! oh ! +Den indre modstræbende , bønfaldende , hændervridende +frigjørelseskamp , det koster mig , når tilstanden +griber mig , er en usigelig oval : så sveden +kan stå på panden og angsten i hver en mine +som i sjælens dyb — hvilket man virkelig ikke gør +for sin private morflabs skyld eller for at coquettere +med sig selv . +Når jeg længe har gået og ruget over „ den +stemme historie “ med dens følger og følgers følger , +og det endelig begynder igen at lysne lidt for +mig , så er det mig næsten en beroligende tilfredsstillelse +at tilbagekalde i min erindring visse tidligere +anfegtelsestilfælde , som senere have tabt deres bråd , +ja på grund af genstandens særegne beskaffenhed +nu ikke er langt træ at fremstille sig for min fornuft +som en Art småtossethed . Der er og har træ tidlige +år været ligesom en bestandig strid mellem to +sjæle inden i mig , en , som gør uro , og en , som +vil have fred , en meget hypochondrifl , der udmaler +alting med de mørkeste farver ( når jeg siger alting , +så mener jeg dog især visse ting indenfor +en vis sfære ) og en meget epicuræisk , der absolut +vil se de samme ting i de lyseste farver og om + +muligt fjerne al skygge . Forefalder der nu noget +slemt på det farlige gebet , så kommer den hypochondriske +sjæl og synger elegier og jeremiader samt +giver mig , værten , skyld for det hele , udslyngende +truende bebrejdelser . Dette generer den anden logerende , +den epicuræifle sjæl , som nu , for at skaffe +sig og værten fred for den besværlige contubernal , +bestræber og anstrenger sig for gennem en ligeså +yderliggående og fredsforstyrrende dialektik at reducere +det hele til flet ingenting , men kan ikke få den +anden sil at gå ind derpå . Men alt dette går +nu ud over mig og mit syndige hoved , inden i hvilket +kampen føres mellem de tvende urolige gæster , +der rumstere værre end to drukne matroser i en +sjouerkneipe . +Det underligste herved er nu , at jeg altså ville +være meget bedre saren , om jeg blot var hypochondrist +tilgavns og ikke tillige epikuræer . +Jeg har ofte forsøgt at gøre mig kjæphøi og +sige : „ Nu vel , godt ! så er det således ! — så +var jeg altså virkelig et asen dengang — ja ! jo ! +— og det havde de og de følger — jo ! ja ! — +følger , som aldrig forvindes : uoprettelige ! — ganske +vist ! — uoprettelige ikke blot for mig ( thi det var + +det mindste af det , kun en retfærdig nemesis og velfortjent +straf ) , men uoprettelige for den , hvem jeg +allersidst i verden ville tilføje en så følgerig krænkelse +— alt sammen fuldkommen rigtigt ! og hvad +så ? Man kan jo dog for satan ikke skrue tidens +hjul tilbage og få gjort gerning ugjort — altså +ingen vrøvl mere ! jeg overtager ansvaret og sorgen +og angeren og samvittighedsnagene for hvad +der er flet — blot ikke disse forbandede hjerneangribende +miniaturbeviisførelser til selvforsvar og selvberoligelse ! +— lad Tingen i sig selv og i sine følger +være så rav splitter pinende gal den være vil — +bare ingen vrøvl ! Vrøvl ! Vrøvl ! — punktum ! “ +Men denne friskfyragtige flothed hjælper kun +for få øjeblikke og kommer mig altid i den gale +Hals noget efter . Det ville for så vidt være mig +tjenligere , dersom jeg havde aldeles nimodsigelig vished +for årsagsforbindelsen mellem min egen asensagtighed +og det , der dengang skete , altså ingen udflugter +kunne gøre , ingen udsigt havde til at frigøre +mig for ansvarets byrde ; thi jeg kunne da spare +mig ulejligheden med at bortreflectere , bortphilosophere , +bortraisonnere , bortargumentere , borfexperimentere , +bortdemonstrere , bortescamotere de fjendtlige +tanker ved halvfemsindstyve løjerlige forklaringer og +smålig udpinte modgrunde , som jeg så må banke + +ind i hovedet med mukkerter for at få det fil at +troe derpå , hvilket gør bansat ondt i hovedet . Ja +jeg ville ganske bestemt være bedre faren ved uigendrivelig +vished , selv om det værste , end ved denne +ikke-fuldkommen vished , der søger udflugter uden at +kunne hæve tvivlen . +Selv det godmodigste og skikkeligste sølle menneske +kan have lidenskabelige , ja onde øjeblikke . I et sådant +øjeblik har han engang foretaget noget , som +rigtignok ved en mild forklaring og set i forhold +til hans øvrige tænke- og handlemåde kunne kaldes +overilet , ubetænksomt , men dog — som grundet i +det ellers slumrende onde i hans sjæl — må +kaldes slet . Den i og for sig forkastelige handling +har nu oven i købet haft uforudsete og menneskelig +talt tilfældige , men høisf beklagelige følger for dyrebare +personer . I lang tid står forestillingen +herom tåget og ubestemt for ham , ja han stræber +måske af skjule sandhede « for sig selv ; men den +dag vil oprinde , da bevidstheden om den hele og +sande sammenhæng påtrænger sig levende og truende , +bevidstheden om handlingens slethed eller dumhed +eller galflab samt uheldbringende følger og følgers +følger . Den kommer som furierne med slangehårene , + +når man er alene , og som banquos genfærd , +når man er i selskab . Så kommer det an +på , af man holder gode miner og ikke røber sig +som Macbeth . Men det volder djævleblændt værk +i mundvigerne af smile og være behagelig , når +man sidder i godt compagnie mellem muntre og fornuftige +mennesker og fegter med usynlige gespenster . +Mellem pæne herrer og fruer +jeg konverserende sad +og fjasede lunt med frøknen , +ja følte mig næsten glad . +Så skjpd den gamle erindring +på engang i sjcrlen op , +så kom den huslige tanke +og sagde til glæden stop . +Men hvortil sik vi vel talen ? +Og hvortil minernes spil ? +— for af ingen skal murke , hvorledes +det omme på vrangen går til ! +Så skal man da høflig skjule +den splid i en syndig sjæl +og i kamp med drillende nisser +smukt lade , som alt var vel . +Men sidde med grin på fjæset +og gantes og sladdre rundt , +mens tanken er syv mile borte , +det gjpr s ' gu i kjæverne ondt ! + +ja denne evige forstillelse , som man fil en vis +grad nødes fil , så længe man ikke lever mellem +hottentotter eller som eneboer i sin egen hule , er +næsten noget af det værste , noget af det , som tager +meest på kræfterne . Hvormange have ikke misundt +mig mit — oh ! oh ! — „ altid jevnt muntre , selskabelige +og ensartede humeur ! “ Men hvorofte har +jeg ikke siddet alene i min stue , kæmpende med mine +egne hemmeligste tanker ( hvis jeg ellers tør bruge +ordet „ Tanker “ om noget , som vist har overordentlig +lidt tilfælleds med hvad virkelig tænkende mennesker +forstå ved tanker ) . Det har da pludselig +banket på døren ; jeg har med en uhyre anstrengelse +mandel mig øp , sat mit ansigt ilave ved spejlet , +gjort kredse i luften med den højre pegefinger , +lukket op med en antagelig undskyldning for , at det +havde varet noget længe , — og man har forladt +mig med den overbevisning , at jeg var den mest +gemytlig-pudsige og phlegmatisk-joviale fyr under +solen . Den samme kamp har jeg ofte måttet +udkæmpe i forstuer og på trappegange , inden jeg +ringede på hos folk , jeg skulle tale med eller besøge . +Dette og lignende strider sig jo rigtignok hverken +fra i år eller i fjor , men er en gammel skade . +Allerede fra mine studenterår , ja fra slutningen +af min skoletid erindrer jeg , af — så for en ulykke ! + +hvad er nu det ? — der kommer jo en travende +opad gangen lige hen imod min dør ! — efter +fodfliftet af dømme tror jeg Herren hjælpe mig det +er toldkassereren ! — ham bliver jeg da ikke af +med i et par timer eller længer , når han først +kommer ind på sine aviser og sine børn og sine +torvepriser . — det er dog en forbandet stue , som +Corfitz siger , af den har kun en udgang ; nu må +jeg overgive mig på nåoe og unåde . — hvad +mon spøgelset går og roder efter derude ? Mon +det fluide flruppe af igen ? — jeg rører mig ikke +af pletten ; stille som en kirkemuur — o ve ! nu +banker det dog ! +-- -- -- -- -- -- -- -- -ah det lettede ! hvilken sten fra hjertet ! +Det var ikke andet end en mand med en regning +på 7 rdl . 2 mk . 6 sk . , som jeg , skønt +det aldeles ingen hast havde , øjeblikkelig betalte med +det allervenligste ansigt i overstrømmende erkendtlighed +over , af det ikke var — en visit ! ikke var +nogen , som ville fordrive mig og sig selv en times tid +eller to med samtaler om ting , der , om end +i og for sig nok så værdifulde , dog i det valgte +øjeblik ikke ville interessere mig mere end de lappede +bukser , jeg aflagde i fjor . + +jeg har altid ret godt , måske med større ro +og fatning end de fleste , kunnet bære en virkelig , +utvivlsom , fuldberettiget sorg , når det kunne lykkes +mig deri af se en uundgåelig tilskikkelse . Men +jeg har aldrig kunnet finde mig tilrette i selv en +mindre sorg , når det , der er sket , fremstiller sig +for mig i skikkelse af en tilfældighed , som på den +og på den og på den måde formentlig kunne +være undgået . +En klog doktor , for hvem jeg engang på given +anledning ytrede mig angående mit selvplagende +hang fil uroligt rugende tanker i det hele taget , +sagde , af det kom af en sygdom i blodet og nerverne , +som skulle fordrives ved koldt vand , dygtig +bevægelse og tarvelig levemåde ; og han stak i at +le , da jeg tilføjede , at jeg sommetider var fristet til +at tro , at der under min moders svangerskab med +mig må være foregået et eller andet særdeles , +som kan have haft flig uheldig indvirkning på +fosterets åndelige maskineri . +En klog lesthetiker , med hvem jeg engang kalde +særligt om denne min respekt for nødvendigheden +og vandskræk for tilfældigheden , mente at det var +en æsttetisk ømfindlighed , som jeg ubevidst førte over +med mig fra kunstens rige til det virkelige liv . +Men hvorfra mon denne æsttetiske ømfindlighed lige overfor + +det „ Tilfældige og uheldige “ er kommen ind +i kunstens rige ? Mon ikke fra en tilsvarende prosaist +og naturlig omfindlighed i det virkelige liv ? +Det er en fejl i et drama for eksempel , at den +tragiske katastrofe bliver hidført af hvad vi kalde +tilfælde eller ren hændelse . Men er denne fordring +en blot traditionel ? en vilkårlig regel eller +vedtægt ? Mon den ikke er grundet i , at man føler +sig ubehageligt , pinligt , ærgerligt berørt af en sådan +katastrofe ? og dette igen , fordi man bliver +berørt på lignende måde under lignende omstændigheder +i det virkelige liv ? Kommer der noget af +det , man i daglig tale kalder kedelig uheldigt , drillende +fatalt , forbandet nederdrægtig ærgerligt , ind +med i sorgen og smerten over hvad det nu kan +være : så er man værst faren ; så er det ude med +den milde velgørende veemød , der ofte kan ledsage +erindringen om overstandne sørger og lidelsesfulde +livsoplevelser . Ikke blot glæden , men også sorgen +og smerten kan forplumres og vanhelliges ved +noget , der som en ulidelig spot stikker sit satyransigt +frem : +så bliver glcrden ironisk +og munterheden fatal , +så bliver sorgen dæmonisk , +rav splitter ruskende gal . + +jeg har aldrig kunnet begribe , af vor største +tragiske digter har kunnet vælge Tordenskjolds tød +til emne for et drama . Ten historiske Tordenskjold +døde menneskeligt talt af en hændelse s : det menneskelige +øje formår ikke her af skue trådene i +forsynets styrelse . Han kunne for den sags skyld +ligeså gerne være omkommen ved et vådeskud eller +have brækket halsen ved af styrte ud af en loftsluge +eller løbet panden mod en i fart værende møllevinge +eller forflugt sig i en trøffelpostei . Men ingen +ville da vel påståe , af en sådan død var +dramatisk brugbar , når en digter ville skildre en +af nationens andlingshelte . Det fluide da være , +af det vistnok umulige blev muligt for digteren : +af indrette det hele således fra først til sidst , at +forsynets for os skjulte hensigter , de for en almindelig +betragtning usynlige hjul og tråde , den tragiske +nødvendighed , åbenbarede sig forsonende +for tilskuerens blik . Oehlenschlager har forsøgt at +motivere Tordenskjolds bratte endeligt svin resultatet +af en privatintrigue . Men det forslår ikke . Dersom +man ikke engang for alle vidste af sin Danmarks +historie , at det skulle ende således , ville man ikke +på noget eneste punkt i stykket ane et så bedrøveligt +udfald . Endog i det øjeblik man seer den +hæderkronede og lykkelige , muntre , livsglade søhelt + +stvrte om , gennemboret af den jammerlige eventnrers +kårde , vil man ikke rigtig tro derpå . Det +tager sig ud som et over al måde satans ubehageligl +og styrtende ærgerligt uheld , og det uventede +udramatisk uventede ) i den hæslige ende , det +tager , bliver nu oven i købet dobbelt uhyggeligt i modsætning +sil de fire første akters lyse , næsten muntre +grundtone . Det er som en smuk og livlig musik , +der ender med en uoplost skærende , hvinende dissonants . +Men +ikke blot den oehlenschlægerfle , også den +historiske Tordenskjolds dødsmåde indeholder for mig +en så ledagtig hjertebrækkende skæbnens ironie , +en så brnndguul tilfældets malice , at jeg aldrig +har gidet dvæle ved denne begivenhed , end sige ved +de omstændeligere beretninger derom . Og den samme +modstræbende sky har jeg altid— allerede som dreng , +i min skoletid — følt mod at fordybe mig i hvilkensomhelsf +anden historisf calamitet , der har rammet +nationer eller historiske personer , jeg havde vundet +interesse for , når ulykken viser sig for mig som +udsprungen af en hændelse , et let undgåeligt tilfælde , +en personlig malkonduite , en tilfældig skjødesloshed , +et partielt fejlgreb eller lignende . Og endelig : +noget dermed beslægtet har altid gjort sig gældende +hos mig lige overfor det private livs sædvanligsfe + +begivenheder , især når det angår personer , som +særlig vedkomme mig , og i en — som de stærke +ånder ville sige — ganske utilladelig grad , når +den , der har gjort sig skyldig i den for visse andre +„ følgerige “ Malkonduite , letsindighed , egenkærlighed , +dumhed ( eller hvad det nu kan være ) er — +mig selv ! Og i dette tilfælde nytter min „ modstræbende +sky “ ikke det mindste ; jeg må give mig +på nåde og unåde , jeg må fordybe mig , enten +jeg vil eller ej — og så begynder delte forbandede +slagsmål mellem de to urolige cvntubernaler . +At jeg det sidste år jeg gik i latinskolen ikke +længer gjaldt for det ualmindelige , til udmærkelser +og indkaldelser prædestinerede lys , som jeg på alle +tidligere stadier i skolen havde gældt for , — at +jeg fil min første universitetsexamen kun fik et godt +inuu . , fil anden eksamen kun et middelmådigt dito +og fil juridisk embedseksamen lo tørt og spe for +et fordums lys ! ) imnæ illaml . , — at jeg i visse +perioder i København førte et sandt dagdriverliv , +— at jeg i endeel år nærede en fil skræk grænsende +ulyst fil at binde mig fast i embedsstilling , +forlovelse , ægtestand eller andre i nøgen høj grad +forpligtende og begrænsende forholde , — at jeg ej +sjelden indviklede mig i historier og vidtløftigheder , + +som ingenlunde kunne stå prøve før den besindige +fornufts , stundom ikke engang for den strengeste +morals domstol : dette og endnu meget mere står +i nær cansalsammenhæng med lime sjælelige disharmonier , +som allerede henimod slutningen af min +skoletid begyndte at indfinde sig . Det var ikke så meget +noget oprindeligt hang ti ! Livets tummel og +adspredelser , der i lang tid bragte mig fil at styrte +mig i disse , som en drift fil at flye for mig selv +og de i mig regerende plngeånder — eller hvad +navn jeg skal give de to sorhexede urostiftere . +Og fornemmelig derfra skrev sig hint rastløse trækfugle-jnstinct , +min ungdoms alle andre tilbøjeligheder +overvejende lyst til at føre et stærkt bevæget , +eventyrligt , lykkeridderligt rejseliv samt mit forsøg +på at iværksætte et sådant i foråret 183l > . Jeg +er endnu nærved at froe , at det var den curmethode , +naturen havde anvist mig . Gennem tummel og uro , +asvexling og bevægelse ( hvilket sidste er at forstå +uendelig forskelligt fra spadseretoure ud til halvmilepælen +og tilbage igen ) fluide den indre uro og adsplittelse +udjevnes , ved galflab galflaben fordrives . +Jo flere vanskeligheder , farer og genvordigheder +jeg fik at overvinde , jo mere reelt ondt jeg kom +til at døje , inden jeg ved talent , conduite og vedholdenhed +kunne få mig arbejdet ud deraf og kanske + +engang komme hjem som matador med uafhængig +fremsid og et rigt selvoplevet erfaringsstof : desto +kraftigere ville euren virke . Jeg var enten gået +tilgrunde eller efter endeel Års forløb hjemvendt +med åndelig sundhed , helbredet for stedse . Jeg +svigtede min ungdoms dristige plan , fordi det alt for +rafle tilløb , jeg gjorde , kom i collision med +noget , som jeg dengang måtte anse for en højere +pligt . Siden den tid har det bestandig været mig , +som om en nødvendig akt af mit livs drama var +bleven oversprunget eller afjaflet , så der ingen +sammenhæng kan blive i den følgende del af handlingen . +Uden engang at tale om : var jeg uhildet +af familie- og pietetshensynene standhaftig vedbleve » +I tykt og tyndt , da Tingen var kommen i gang , +— så var jeg aldrig bleven kastet herover , og det +slemme var ikke flet ! mit livs største synd ikke +begået ! Måske andre i og for sig større da vare +blevne mit livs største , men ikke den ! — ikke den , +den , den ! +I den første tid efter at freden var sluttet gik +jeg halvvejs og tænkte på at søge et af de mange +ved den lejlighed ledigblevne embeder i Slesvig ; +men det skulle da være et af be allersydligste og +med hensyn til befolkningen bansatteste steder , hvor + +lidt livsfare og anden molest engang imellem kunne +bringe nogen ydre uro og spænding ind i det daglige +livs adsfadighed . Tænk , hvilket excentrisk potenseret +liv , ved et nvt opror at barrikadere sig i sin +embedsbolig , at lade sig belejre af ville , hylende , +stormende fanatikere og efter en drabelig modstand +at blive bortført som fange til en tvdsk klippefæsfning +for der på det meæst romantiske at døje +ondt som bare satan ! Jeg antog , det kunne være +blevet mig et slags surrogat for ovenmeldte curmethode , +tjenligt for mit sjælelige befindende . Men +— jeg var gift ! hvilket ville under så eventyrlige +omstændigheder volde mig bryderier og vanskeligheder +af ganske anden Art , som ikke vedkom euren +og snarere måtte virke i modsat retning . Altså +opgav jeg snart indfaldet — nden at tale om , at +dette jo hvilede på forudsætninger , hvis virkeliggjorelse +jeg som god patriot ikke kunne ønske ; at +forudsætte nye farer før fædrenelandet som betingelse +for et aldeles personligt godes opnåelse ville jo +være næsten det samme som at ønske dem , altså +flammelig egenkærligt og » patriotisk . På en smukkere +og hæderligere måde kunne jeg måske nogle +år tidligere have opnået det samme — dog atter +kun om jeg ikke var gift ! — ved nemlig at gå +i krig 1848 og tage del i de tre Års felttog . + +tet havde bragt mig enten en kugle eller min +åndelige sundhed — måske ! ? +Tet indvendige vrøvl mellem de tv sjæle — +eller vel rettere de tø halve sjæle — har forspildt +mig ikke blot mangfoldige nydelser og glade livsoieblikke , +men ligefrem udvortes håndgribelige goder . +Det dukker nemlig offe op i mig til de allerubeleiligste +tider , ligesågodt under forretninger , beskæffigelser , +bestræbelser , der udkræve min fulde opmærksomhed +og udelukkende interesse , so ni i ledige +øjeblikke . Jeg vil således anføre et eksempel fra +mine universitetsexaminer . Det var ingenlunde blot +forberedelsen til disse , som blev mig krydset og +fortrædiget ved „ Vrøvlet “ ; men , så utroligt det end +lyder , mere end engang er det sket under selve +eksaminer « hvor jeg notabene så godt som flet ikke +har kendt den ellers noksom bekendte eksamensfeber ! , +af jeg ved en pludselig opstået ideeforbindelse er +bleven fyldt af en examensbordet aldeles uvedkommende +forestilling , der som en pinagtig kvælende +tanke i forbindelse med en ligeså pinagtig ( dvælende +bestræbelse for af jage den ad hede helvede +til er vedbleve « af spøge i mi « hjerne lige indtil +ende « , så af jeg adspredt , delt og splittet mellem +de to stik modsatte poler , øjeblikkets officielle krav + +og „ Vrøvlet “ , har måttet udfolde min smule examensviisdom . +Det hændte mig , da jeg var oppe i +græsk til anden eksamen og medens jeg besvarede +den skriftlige opgave i civilproces til juridisk embedseksamen . +Og +så har „ Vrøvlet “ også en demoraliserende +virkning : det svækker min handle- og villiekraft — +især når en rask beslutning skal tages , et hurtigt +valg mellem et enten eller træffes i noget , hvortil +andres — navnlig visse andres — interesse +på en eller anden måde er knyttet . Det tykkes +mig alsid , når en på mig beroende beslutning er +tagen og kommen fil uigenkaldelig udførelse , — som +jeg har truffet det urette , netop det modsatte af +hvad der burde være flet ; thi de små uheld og +skuffelser , der kunne hefte ved udfaldet af hvilkensomhelst +beslutningstagelse , træde altid , når det er +for silde at få det gjort om , i forgrunden hos +mig og antage i mit indre en større , » fordrageligere , +udfaldets andre sider overflyggende skikkelse , medens +derimod forestillingen om alle gode og glædelige +sandsynligheder spadserer over fil den modsatte , nu +ikke længer realisable beslutningstagelse . Derfor har +jeg i endeel år haft en ængstelig utilbøielighed fil +at tage uigenkaldelige beslutninger , idet jeg altid + +forud ved , at hvad jeg end griber , så griber jeg +det urette ø : det , som jeg i en eller anden henseende +vil komme fil at fortryde . +At jeg overhovedet både her og andensteds , +både nu og tidligere i de forskelligste forhold har +nydt en hel del ikke blot velvilje , men endog +virkelig agtelse , forekommer mig ubegribeligt , når +jeg tænker tilbage på min ledeløst famlende fortid +og hele drønnertagtige tilværelse . +Jeg kan nu så raskvæk betitle enhver tidligere +og overvunden raptus ( ø : concret anfegtelsestilfælde ) +som „ Vrøvlet . “ Det er fordi hver gang et nyt tilfælde +har indfundet sig , har jeg fået mod og +menneskeforstand til at se det foregående lige i +øjnene og da , hverken forøgende eller formindskende , +ganske tørt og prosaisk opdaget , at det var noget , +som intet åndssundt og klartseende menneske ville +se i så brandguul belysning . +Men kan jeg da nu ikke straks og uden videre +overføre denne kjendsgjerning på ethvert nyt tilfælde ? +— specielt på mit nærværende , der nu i +så mange , lange tider har haft eneherredømmet +( thi de enkelte små afbrydelser , når sjælens ufredsøgende +halvpart har en lille „ aparte snøre “ ude , +regner jeg ikke ) — kan jeg nu ikke glatvæk anticipere + +den tid , da det vil gå ligesådan med mit nærværende , +og uden complimenter straks henføre det +under „ Vrøvlet ? “ — nej , nej , nej ! Alt andet kan +jeg til nød frigøre mig for ved efterhånden at +få det voltigeret ind under denne rubrik , men ikke +dette , kun ikke dette ! Det vil , så længe jeg lever , +vedblive at være mig en stor uomstodelig , uafviselig , +uigendrivelig , uoprettelig angst- og nagbespændt virkelighed . +Kan +de sige mig , om genforeningen hisset +også omfatter en moders genforening med sin ufødte +efterslægt ? — og komme de ufødte slægter fil +deres ret og udvikling i en anden verden ? +Disse tvende sporgsmåle fremsatte jeg forleden +tag for begge vore præster . Men rationalisten +lo mig ud og gjorde løjer dermed ; den orthodoxe +blev vred og kaldte det unyttig , spidsfindig +tale , som han ingenlunde fandt sig befoiet fil at +indlade sig på ; — jeg skulle blot spørge om , hvad +der tjente fil min sjæls salighed . Og jeg trak mig +da straks tilbage igen i mit sneglehus . +Men hvad rager mig den hele præstepassiar , +når jeg ikke engang kan fremsætte et spørgsmål , +hvis besvarelse er mig magtpåliggende og måske + +tjenende fil min sjæls fred , uden at de enten grine +ad mig eller hvæse og vise tænder . +En rigtig seig stok-orthodox — sådan som +nu s . Er . han her — må dog være det lykkeligste +menneske under solen . Han har altid sin hele +livsphilosophie hos sig i en æske , som han fil enhver +tid kan tage frem som en universalmedicin +mod alle sygdomme . Alt , hvad der kunne pine en +stakkels ømskindet menneskesjæl , begraver han i det +ene store „ Troens “ Væld . Ak hvem der dog kunne +blive en rigtig sej stok-orthodox ! +Men dertil har jeg ikke den fornødne kærlighed +fil mig selv . Også i kirken og i opbyggelsesskrifter +siges det samme , som vor orthodox hvæsede +ad mig forleden dag : at jeg skal lade alle +overflødige spørgsmål og nnyttige grublerier fare +og kun sørge for min frelse og salighed hisset : +— min , min frelse og salighed ! Men det er jo +flet ikke det , der trykker og ængster mig , ikke den +slags tvivl og anfegtelser , der foruroliger mig +dag og nat . Hvor kan min , min sølle sjæls +salighed eller ikkesalighed i en anden verden blive +noget magtpåliggende emne for mine stille tanker , +sålænge disse er heell optagne af en forestilling : + +forestillingen om den til vished grænsende sandsynlighed , +at jeg , om end i en vis forstand uforsætligt +og hændelsesvis , så dog ved en i og for sig +hensynsløs og fordømmelig handling har forspildt +en elflet person den bedste lykke og glæde i denne +verden ? Om jeg , jeg så håbede nok så sikkert +på tilgivelse både for dette og alt andet i et tilkommende +liv , hvad kunne det så nytte eller hjælpe +dem det allermindste , hvem jeg i dette liv har beredt +sorg og bitter skuffelse ? Deres om sorgen og +savnet talende miner , deres bedrøvede ansigter , vemodige +røster og tårefyldte dine ville ligefuldt +stå bebrejdende for min indbildningskraff . Ja +lød det orthodoxe tilråb endda således , at jeg skulle +brænde syv hundrede år i skærsilden og visse andre +lnn specielt „ en vis anden “ ) blive i samme +forhold saligere i himmerig : så kunne jeg øjne +en balance ! — jeg kunne da slå mig til ro her +og glæde mig til at samles med de elskede hisset +efter de syv hundrede år . +Hvad nytter det , om jeg også ville betragte mig +som legemlig syg og i langt højere grad bruge de udvortes +midler , som jeg dog til en vis grad bruger , +fordi de i sig selv stemme med min tilbøjelighed ? +Thi om jeg også dansede gallopade og red væddeløb + +hver evige dag og drak koldt vand i spandevis +og spiste blot de lettest fordøjelige ting i det +mindst mulige mål : så skete to dog ligefuldt det +og det dengang som følge af min asensagtighed . +Det bliver jo derfor ikke » sket , og følgerne vedblive +den tag i dag trods min fortræffelige motion , diæt +og vanddrikken . +Og hvad nytter det , om jeg efter nogles råd +søgte adspredelser som et åndeligt helbredelsesmiddel ? +Midt i en munter omgivelse , oplivende situation +eller fornøjelig oplevelse siger det pludselig inden +i mig : ja hvad kan det hjælpe ? den og dengang +skete jo dog ligefuldt det og det , fordi du bar dig +sådan og sådan ad og så videre og så fremdeles ; — +så bliver adspredelsen med dette accompagnement +og i sådan belysning værre end flet +ingenting . +Ja hvad kan det nytte det allerringeste , om jeg +lhvad endog hun har tilrådet mig ) ville bekoste +på mig selv en pæn lille lystrejse til smukke og +befærdede egne ? — det skulle da være til Bloksbjerg +sanct hans nat for at se fanden danse med sin +oldemoder — eller om jeg ( hvad hun også har +tilrådet mig ) som en afleder for „ Vrøvlet “ kastede +mig i ledige timer over et bestemt studium og med +hele min sjæls kraft fordybede mig deri ? Thi uden + +engang at tale om , at jeg er nærved at have fået +et horn i siden på alle „ Rejser “ , fordi der var +en årsagsforbmdelse mellem min ungdoms utilfredsstillede +rejselidenskab og den onde handling herovre +med de uoprettelige følger , og uden at tale om , at +et virkeligt grundigt , sjælen fyldende , beslaglæggende , +frigørende studium og philisfernes ravnekrog er +uforenelige ting — så : +rejs , rejs til verdens yderste ende , +du rejser dog ej fra din værste fjende . +Om end du flyver i strakt galop , +han sætter sig bag dig på hesten op . +Hvad enten du sejler eller du kjprer , +du dog hans spottende stemme hprer . +Såvel under eget som fremmed tag , +i eensoni stue , i muntert lag , +i kunstens hal , under kirkens Buer , +du stedse hans vrængende ansigt skuer . +I stadens tummel , i ørknens ro , +blandt venner og fjender du mærker hans klo . +Selv når du flittigst i arbejdet hænger , +du skilles dog ej fra din dobbeltgænger . +Ja flygt over bjerg og Dal og elv , +du må dog smukt tage med — dig selv ! + +tidligere var det fortrinsvis billeder og erindringer +fra mit barndoms- og ungdomshjem , i forholdet +til mine forældre og søskende , som afgave +stoffet for den indre åndsanstrengende dialektik . +Det var ikke blot , ja ikke så meget de sorger og +skuffelser , jeg sådan ganske i almindelighed kan +have bragt dem — af jeg f . Eks . , bortdragen fra +mine pligtstudier på ovenbeskrevne måder , var +utilgivelig langt fra af opfylde de forventninger , +man med en vis ret havde sat til mig med hensyn +til glimrende universitetsbane og eventuel livsstilling . +Det var ikke så meget sådant og lignende , der +senere løb rundt i mit hoved , som navnlig visse bestemte +småbegivenheder , enkelte mere udprægede optrin , +handlinger , ord , momentant ukærlige eller tilsyneladende +hensynsløse , pietetkrænkende egensindigheder , +forsømmelser , dumheder o . s . v . , der hist +og her på en særlig måde fremtrådte for mig +fra ungdomserindringernes baggrund , hvori jeg så +forekom mig selv som skyggen i hint for længst ophørte +familieliv , som den skurrende dissonants i +dets hjemlige accorder . +Men som sagt , alt dette var kun børneleg i +sammenligning med hvad der nu i flere år — + +jeg har altid haft en vis sky for tydeligt og +uforbeholdent at udtale eller nedskrive noget af mine +„ bestemte tilfælde “ , så længe jeg endnu befinder +mig underdels indflydelse ; — et tidligere og overvundet +kan jeg bedre meddele . Jeg vil nu derfor +( for at blive forståeligere for en eller anden ven , +der mulig skulle komme til at kige disse papirer igennem , +tage dem under psychologisk overvejelse og mig +under dito behandling ) her genkalde mig et sådant +tidligere og så godt som overvundet selvanklagelsestilfælde +og forsøge at fremsætte det i sin hele indre +sammenhæng . +Jeg har forhen antydet , at jeg med stor fatning +kan bære en stor utvivlsom hjemsøgelse og +fuldberettiget sorg som sådan ; ja den kan i en +vis henseende blive mig et slags hvile , der bringer +min adsplittede sjæl i holdning og ligevægt . Først +når noget andet galimattias kommer min sorg +påtvers i halsen , ophører den af være ren og +ublandet ( r > : normal ) og bliver urolig og pinagtig . +At jeg således f . Eks . følte en dyb og oprigtig +sorg ved min moders død , er naturligt ; det var +en ren , mild sørg , ikke flærende eller knugende . +Men efter nogen tids forløb opstod den ide hos +mig , af min moder døde — utilfreds med mig , sin +yngre son . Jø mere jeg stræbte imod , desto mere + +tog den tanke overhånd ; jo mere jeg søgte af +bortraisonnere — hu ha bortraisonnere ! — de pinlige +tvivl , desto virksommere blev min fantasie til +med uudtømmelig klogt af finde alle be momenter +og fremmane alle de billeder fra fortiden , som kunne +berettige en sådan moderlig misfornoielse . Og disse +billeder samlede sig nu til sidst i et eneste ligesom +i et brændpunkt , der til visse tider , ja fire år +efter , flår mig i hjertet som med gloende tænger . +Et par dage for hendes død lod jeg mig nemlig +l et letsindigt øjeblik forlede til af deltage i en +skovtvur fra morgen til aften med en munter kreds +af venner og veninder . Hun havde i flere uger +været farlig syg , og hendes tilstand var betænkelig , +så af jeg kun modstræbende lod mig overtale ; men +jeg gjorde det dog . Lpsttouren blev udmalet hoisf +tillokkende og min deltagelse anset for så uundværlig , +af det smigrede min forfængelighed , navnlig +da et par lystige unge piger , hvis personlige elskværdigheder +jeg ikke var blind for , befandt sig i de deltagende ? +Og overtalendes tal og bortphilosopherede +mine betænkeligheder på uimodståelig måde . Havde +min fader og mine sodflende eller blot en af dem +ubetinget misbilliget min lystfart , da var jeg bleven +hjemme alligevel ; men de syntes mig den morgen +og den foregående aften ikke af anse faren , i alt + +fald ikke faren for en nærsorestående død , før så +overvældende stor : „ så længe der er liv er der +håb “ o . s . v . Da jeg spurgte dem øm deres råd +og mening , rådede de mig hverken fra eller sil , men +yttrede sig i milde , svævende udtryk , søm jeg fortolkede +til gunst før mit hemmelige ønske , skønt disse +— hvad jeg bagefter indså — ligeså godt kunne +være fortolkede på modsat måde . Nok sagt , jeg +tog med på kommersen . +Da jeg nu sent på aftenen kom hjem , ikke +uden en vis uro og beklemthed , der også havde +indfundet sig ak og til i løbet af dagen og hindret +mig i at hengive mig udelt til den almindelige lystighed , +blev jeg lukket ind af en gammelagtig skikkelig +kone , der hjalp til søm sygeplejerske og samme +nat skulle våge . På min forespørgsel svarede +hun , at det stød sig meget slet . Da jeg yderligere +spurgte , betragtede den jevne simple , men i sin gerning +samvittighedsfulde kone mig med et besynderligt +blik , der forekom mig halv medlidende halv misbilligende , +og fortalte med en sær rysten på hovedet : +„ at fruen havde midt på dagen været +bedre og fuldkommen ved sin bevidsthed — og hun +havde da forlangt at se og tale med sine børn . +Mine søskende havde længe stået ved hendes leje +og talt med hende ; men jeg — havde været fraværende ! + +siden var det igen blevet værre med hendes +tilstand , og bevidstheden var ikke mere vendt +tilbage . “ Den vendte ikke heller senere mere tilbage , +og allerede den næstfølgende nat henimod morgenstunden , +altså lun noget over et døgn efter , forlod +hun livet — uden at have fået sit ønske opfyldf : +at tale et sidste ord også til mig ! +Hverken med min fader eller med mine søskende +kom det til nogen forklaring . Sandsynligvis +for at skåne mig talde de aldrig med et ord til +mig herom , ligesålidt som jeg til dem . Det havde +vist været meget bedre , om vi havde udtalt os uforbeholdent +for hinanden . I den allerførste tid var +min sorg nogenlunde normal , idet selve tabet og +savnet som sådant var det overvejende og trængte +anger og grublerier i baggrunden ; men disse kom +så senere frem med desto forsærdeligere styrke . +Uden at vide , hvad der var blevet forhandlet mellem +min døende moder og hendes tilstedeværende kære , +eller hvorledes de havde motiveret min fraværelse +for hende , udmalede jeg mig hendes lidende blikke , +som forgæves søgte den søn , der var langt børte +til lystig calas og måske i samme øjeblik gjorde +hanebeen til fremmede kvindfolk og alflens narrestreger +mellem en flok kåde grinebidere . +Siden den tid har jeg sjælden kunnet tænke + +på min for længst bortgangne moder , uden at efterveer +af hine stemninger have blandet sig med erindringen +og betaget denne sin milde , velgørende vemod . +— anfegtelser af lignende Art , dog noget +mildere , har jeg haft i anledning af min fader . +Jeg har forhen berørt , at disse tilstande ofte +kunne indfinde sig i de allerubeleiligste øjeblikke : +under uopsætteligt arbejde , forretninger , interessante +oplevelser , fornøjelser eller sligt . Jeg har antydet , +hvad indvirkning det har haft endog på visse punkter +af mine eksaminer . Jeg vil nu omtale et tilfælde , +hvor det nylig fortalte således blev mig anledning +til en Art prostitution , som jeg kan ærgre mig +over endnu den dag i dag , skønt det er adskillige +år siden . +Et par år efter min moders død var der +en storartet høitidsfest i metropolitanskolen . Jeg +tilligemed endeel flere andre derfra udgåede studenter +bleve indbudne til i forbindelse med skolens +daværende disciple at udføre en cantate , der +var digtet af en poetisk lærer og compvneret af en +af hovedstadens genialeste musikere . Jeg fik af denne +det specielle hverv at udføre et stort recitativ . Sagen +interesserede mig overordentlig , ikke blot på grund +af cantatens — både tekstens og isærdeleshed compositionens + +— upperlighed ; men den hele situation +satte mig i en levende bevæget , glad , vemodig , minderig +stemning . Under prøverne , medens de steder +indøvedes , hvor min nærværelse ikke behøvedes , vandrede +jeg omkring i de forskellige klasseværelser , +satte mig på de pladser , hvor jeg som discipel +havde siddet , traskede om på gangene , i gården +og alle krinkelkroge og satte mig levende ind i de +sorglose dage , som vel dengang ikke havde viist sig +for mig i et fuldt så rosenfarvet lys . Jeg sang mit +recitativ , når touren kom fil mig , ret von umors , +med krast og begejstring , og på generalprøven , +hvor flere af de upperste i det kongelige kapel accompagnerede , +fik jeg både af disse og af komponisten +selv complimenter , så det knagede efter . — festaftenen +kom . Næsten alle universitetets professorer +vare tilstede foruden andre videnflabs- og hoitstillede +mænd , en stor del af Københavns musikalske fagmænd , +en mængde studenter og endnu desforuden +såmange , som nogenlunde kunne så plads i +solennitetssalen og de tilstadende værelser , ja helt +ud på gangene og ned ad trapperne . En tale +blev holdt af rektor soboiss , og cantaten begyndte . +Jeg var i hvieste grad oplagt . Men i det Chor , +som gik umiddelbart før det store recitativ , blev jeg +ved en pludselig ideefvrbindelse bragt ud af min + +opromte , næsten sværmeriske stemning og ind i en +ganske anden . Det var et sted i tekstens ord , +som på en så uimodståelig overvældende måde +bragte tanken om min moders dødsleje og det ved +den lejlighed forefaldne til at drikke op i mig , +at jeg under kampen før at frigøre mig tabte +tråden i det øjeblik jeg skulle falde ind og — o +spot og spe før en grundmuret og altid uforfærdet +nodesluger ! — begyndte en terts for højt . +Derved fik jeg min besindelse tilbage . Den uvedkommende +tanke var som bortblæst og gav plads +for en aldeles normal følelse af harme , ddmygelse +og ærgrelse , som bragte mig fil at stampe med +foden i gulvet . Jeg standsede , og den første sætning +måtte gå i løbet . Heldigvis bestod den +kun af en halv snes noder , som jeg dog før at +holde det gående nynnede skødesløst og halv ind i +mig selv , indtil en pause , der gennem mellemspillet +dannede overgangen fil den følgende recitativiske sætning , +gav en naturlig lejlighed fil at optage tråden +igen . Fra det øjeblik var jeg aldeles fattet , +og møllen gik sit upåklageligste klipklap , ja alt +det følgende gik med en nøjagtighed , som intet +lod tilbage at ønske , men mnfkinmæssigt , koldt og +farveløst ; thi jeg var indvendig lynende gal i høvedet +og flet ikke andet . + +heg var indbuden fil efter endt fest , som repræsentant +for de i cantaten deltagende dimissi , +at tilbringe den øvrige del af aftenen hos min +gamle rektor tilligemed alle skolens lærere , componisten +og de assisterende kapelmusici . Dette havde +jeg glædet mig overordentlig fil som en interessant +slutningsact i den hele stemningsrige oplevelse ; men +nu var det hele næsten ganske fordærvet for mig . +Det nyttede ikke , af både componisten og et par +kapelmusici , for hvem jeg klagede min nød , trøstede +mig med , af tilstedeværende , som ikke just vare særligt +sangkyndige eller som ikke havde sulgt nøje med +i den trykte tekst , der kun var uddelt til de indbudne , +neppe havde tænkt sig noget videre ved den +i begyndelsen indtrufne fejltagelse og deraf opståede +øjeblikkelige forvirring , og af de virkelig sang- og +musikkyndige kun kunne betragte det som et af disse +besynderlige uheld , der undtagelsesvis kan hændes +den bedste ; thi min udførelse af alt det følgende , +om end noget mindre kraftig og besjælet end de foregående +dage , havde dog været i og for sig så +god og correct , af det udelukkede enhver anden forklaring . +Det nyttede ikke , af den gammeldags stive +gravitetiske rektor var elskværdigheden selv og takkede +mig i de venligste og forbindtligste talemåder , eller +af mine fordums lærere næsten kælede for mig , + +kappedes om af tage mig til bords og udtømte sig i +de velmeenteste lovtaler over mit „ skønne bidrag +til festens forherligelse “ o . s . v . o . s . v . Det var +mig ingenlunde nok , af jeg ved en lejlighed som +denne ikke just havde prostitueret mig , ja vel endog +vundet bifald hos velvillige sjæle ; thi for at den +særegne halv barnlige halv poetisk-exalterede stemning , +der var vedbleven at beherske mig under alle +forberedelserne lige indtil det for mig vigtigste øjeblik , +skulle være sket fyldest , måtte det have været +det bedst mulige , jeg kunne præstere , og ikke noget +ringere end sædvanligt . Jeg stræbte at holde gode +miner den hele aften , at være oprømt og på bedste +måde at gjengjælde al den forbindtlighed og hjertelighed , +der vistes mig ; men det lykkedes mig ikke bestandig +med lige held ; jeg var dog af og til åndsfraværende +og ligesom betagen af en følelse , der lå +midt imellem ærgrelse og skamfuldhed . Ja hint +uheld , udsprunget af en sjælelig anomalie , forfulgte +mig egentlig hele aftenen og flere følgende dage +som et hemmeligt mareridt , fast som jeg havde begået +en ufrivillig impietet eller helligbrøde imod +festen og mine minder fra skoletiden . +Fra den dag tabte anfegtelserne i anledning +af min moder deres værste bråd ; men andre ligeså +fredforstyrrende trådte senere istedet — indtil + +den flemmeste af dem alle indfandt sig herovre . Vil +den nogensinde tabe sin bråd ? ! +Men det allerledagtigste ved „ Vrøvlet “ er dog +som sagt denne hele frigjorelsesdialektik med indvendig +anklage og forsvar . Der må jeg lade hele +historien gentage sig fra først til sidst for smålig +og møjsommelig af undersøges i alle ender og kanter +gennem en fuldstændig procesføring mellem aktor +og defensor , inden jeg kan få trylleformularen +lavet i stand . Denne kan jeg så i reglen hjælpe +mig med , dog ikke længer end til actvr ( hypochondristen , +— hvad let kan ske og ofte skeer — kommer +med et heell nyt indlæg i den samme sag . Så +må jeg igen tage fat på historien forfra og udvide +eller forandre , bøde og flikke på formularen , +for af den atter kan blive brugbar og virksom . +„ Trylleformularen ! ? “ udbryder du , høisfærede +læser ! med et halv mistroisk halv ironisk smil — +„ Trylleformularen ! ? “ Bliver mennesket nu rent +splitter gal ! vil han bilde os ind , af han besværger +ånder ? +Sammenhængen er denne . Den hypochondrifke +sjæl , anklageren , den som gør uro ( se side 93 ) +har opfattet et ubehageligt tilfælde på en for den +ejendommelig uhyggelig , mørk , fatal , stikkende penibel + +måde . Den epicuræiske sjæl , den som vil have +fred , men har følenerver tilfælleds med den anden , +føler sig i høj grad generet heraf og vil nu med +det gode eller onde bringe sin dobbeltgænger til +at se sagen fra en førnøieligere side — og samler +til den ende i en så vidt mulig sammenhængende +udvikling alle de momenter , der kunne tjene til +dette formål . Selv de besynderligste sofismer +forsmår den ikke , når den derved tror at kunne +snigløbe og stoppe kjæsfen på sin besværlige livsledsager . +Men da det nu ville være alt for bestialsk +« åndsfortærende og tidspildende ved hvert tilbagefald +til den samme anfegtelse at gentage den hele +lange lektie , så har ben ( epikuræeren , defensor ) fundet +på deraf at udpille visse fremtrædende ord eller +små sætninger , og disse ord , der opstillede i rad +efter hverandre ingensomhelst mening ville give for +nogen anden dødelig , udsiger jeg da — ja for jeg +kan ligeså godt sige „ jeg “ , der jo dog til syvende og +sidst bliver den uharmonifle enhed af de to uensartede +sjæle — de ord udsiger jeg altså , hver gang et +tilbagefald kommer , hurtigt efter hverandre , ledsagende +dem med visse kredse og cirkler , som legemets +pegefinger beskriver i luften , indtil disse , bestandig +mindre og mindre , til sidst tabe sig i centrumets +forsvindende punkt . Så kan jeg øste kaste den + +hele ballast overbord , og jeg er da frigjort for en +kort tid . +Formularen ( hvoraf jeg naturligvis har haft +en forskellig for hvert nyt tilfælde ) er vanskeligst at +få anbragt i selskab med andre , fordi jeg da +må gøre det så hemmeligt og forsigtigt , at ingen +mærker der er noget galt fat , f . Eks . sige formularen +ind i mig selv uden at bevæge læberne og gøre cirklerne +i lommen , under et bord , bag ryggen eller +sligt , hvilket er både mere anstrengende og mindre +virksomt — især naturligvis , når jeg på +samme tid bliver beslaglagt ved talens henvendelse +til mig . +Men den dirkefrie lås , hvormed jeg for stedse +kunne tillukke den lem , som jeg jager de uregerlige +gæster ned igennem , men som de igen stige op +af , når jeg ikke bestandig sætter foden på , — har +jeg endnu ikke fundet . +Kunne jeg ikke sinde en sådan dirkefri lås i +min christelige børnelærdom ? Jeg ved det ikke ; men +i mangt et øjeblik tror jeg det fuldt og fast , og +jeg gjor da svære tilløb til at sætte mig tilbage i +hin tid og på hint standpunkt , da jeg hverken +gav mig af med at tvivle eller gruble , idet jeg glatvæk +tæg lærdommen , som den blev givet mig . Men + +altid strander jeg på klipper og skær , som dengang +flet ikke eksisterede for mig . +Anger og bod , omvendelse og tro ! — således +var det jo min børnelærdom lød . „ Anger “ ! +— men angrer jeg da ikke ? så det går til marv og +ben ! — hver evige dag ! så det river og flider i mit +syndige hoveo og knager i mine sideben . Men til +de heldbringende følger , som loves den rigtige anger , +mærker jeg intet ; det er den ene dag som den +anden . Det må altså ikke være den rigsige anger . +Jeg aner hemmeligheden . Det er nag og stikkende +smerte , ikke — „ christelig anger “ ; ingen tårer ! +Kun angstens og den reagerende anstrengelses kolde +sved på panden . +Jeg har engang læst i et skrift , hvis forfatter +forestillede sig , hvorledes det går til i helvede : at +den , der ikke gennem åbenbaringstroens forsonende +kraft havde erhvervet sig samtlige synders forladelse +— thi ben protestantiske kirke prutter jo ikke , men +lover sine „ Troende “ Ovittering for alt , stort såvel som +småt — den skulle i den anden verden +plages af noget , som var uendelig forskelligt fra +hvad kirken forstår ved sand anger , nemlig af en +fredløs angst og » frugtbare nag over sit jordiske +livs forsyndelser og dårligheder , små såvel som +store , endog over de menneskelig talt allerubetydeligste , + +som de fleste her i verden glide let hen over eller +flet ikke ændse . Denne forestilling , der i og for sig +ikke mangler charakterisfisk sindrighed og , så vidt jeg +ved , allerede er en gammel luthersk anskuelse , slog +mig særdeles ; thi den beskrevne tilstand oplever jeg +for mit vedkommende her forud , i det mindste med +hensyn til visse ting og lige overfor visse personer . +Mon det skulle være , fordi jeg ikke forstår at betragte +en uret , en sorg , krænkelse , smerte , skuffelse , +et uopretteligt tab eller savn , jeg har tilføjet +en anden — nu ganske specielt en vis anden — +som et mellemværende mellem mig og gud , men +kun som et mellemværende mellem mig og den bestemte +person ? Og så denne samtidigt afvisende , +bortraisonnerende bestræbelse , som næsten er den +værste pine og plage og aldrig lykkes fuldkomment +eller til varighed , den er vist heller ikke christelig ? ! +Dernæst „ Bod “ ! — ja jeg ville med glæde , +som de gamle afletikere , ved faste og kødets spægelse +eller ved at valfarte til Jerusalem tre skridt +frem og to tilbage eller ved at underkaste mig hvilketsomhelst +gøre bod og poenitentse , om det kunne +hjælpe noget . Er det at gøre bod at bøde for +noget , så gør jeg jo egentlig bod hver eneste udslagne +dag fra første januar til en og tredivte +december , og skal det være at bøde på noget , så + +ved jeg ingen anden måde at bøde på gjort +uret eller tilføjet lidelse , end at erstatte og oprette , +hvad der kan erstattes og oprettes , og iøvrigt søge +ar bringe et slags ligevægt tilveie ved på hver +optænkelig måde så vidt muligt at lade den foruretfede +tilsinde goder , som ellers ikke vare faldne i hans +lod . Men foruden at dette jo ikke altid er muligt , +så er denne „ Bod “ sagtens heller ikke christelig , +fordi mit mellemværende bestandig er med en anden +end gud ? — og hvad „ Omvendelsen “ angår , +så kommer den altså til at lide af samme skavank : +det er ikke en omvendelse lige overfor gud , +men lige overfor personer , altså ingen christelig omvendelse , +og flaffer mig ingen hvile , fordi jeg dog +til syvende og sidst ikke kan gøre gjort gerning +ugj ort . +Så er „ Troen “ tilbage som det vigtigste , som +det hvorpå det først og sidst kommer an : således +lød jo min børnelærdom , og det læres endnu den +tag i dag i kirken . Ja var „ Troen “ en stemning , +en trang , en længsel og higen efter af træde i +berøring med det højeste og helligste for ad denne +vej af finde lys i mørket samt fred og frigørelse +for min syndige sjæl : så turde jeg vel kalde mig +troende . Men noget så ubestemt og svævende + +er „ Troen “ jo ikke . Jeg skal jo tillige tro , formene , +være overbevist om noget i dette ords sædvanlige +betydning , med fuld forvisning tro , af det +og det virkelig forholder sig sådan og sådan , og +det uden af kunne komme til denne overbevisning +ad nogen af de veje , hvor man ellers opnår overbevisning +om noget . Jeg skal tro på noget overordentligt , +der er foregået , sagt og forkyndt for +hen ved 2000 år siden , uden af have anden autoritet +for den fulde rigtighed og gyldighed og betydning +af dette overordentlige , af disse kjendsgjergjerninger +og forjættelser , end traditionens og kirkens +fortolkning af hvad derom er optegnet i en +ligeledes hen ved 2000 år gammel bog . Men +hvoraf ved jeg , af kirken og traditionen har ret ? +Så tyer jeg da sil selve den gamle berømte bog ; +men der snubler jeg over det ene skær efter det +andet , takket være blandt andet også de forbistrede +naturforskeres , geologers , astronomers og andre +kloge folks fortvivlede opdagelser , som jeg flet ikke +kan få til af rime sig med såmeget af det , kirken +byder mig af tro , med såmeget i den gamle +bog , der synes af forudsætte ganske andre forestillinger +om verdens beskaffenhed og tingenes natur . +For af hæve vanskeligheden måtte jeg enten selv +have en åbenbaring eller vide , af den gamle bog + +var „ indblæst af gud . “ Men hvoraf skal jeg med +sikkerhed vide det ? — dog ikke deraf , af det står +i selve den bog , hvis indhold og inspiration jeg vil +bringes til af tro på ? Hvor gerne jeg end ville , +formår jeg virkelig ikke af tvinge min tankegang +i en så elskværdig naiv cirkelbevægelse . Øg vil +jeg uden anden autoritet alligevel søge af skrue mig +op til en umiddelbar tro på bibelens inspiration , +så kommer straks den næsvise bemærkning påtvers +i min bestræbelse : hvorledes skulle da den helligånd +have tilladt de modsigelser og uoverensstemmelser , +der forekommer , eller textforvanskninger i +tidernes løb ? — øg af tro på noget eller på +det allermeste , men ikke på det hele i den hele +givne sammenhæng og mening , det er dog kun +lapperi og vil bestandig give næring for tvivl om +det alt sammen . +Der er øjeblikke , hvor jeg kunne ønske hin +gode gamle tid tilbage , da vor jord var den eneste +klode , sol , måne og stjerner små nette tingester , +der vare satte op på himmelbuen til at lyse for os +jordbeboere , og Vorherre en køn , ærværdig gammel +mand . Da var det ingen kunst at „ tro “ . +Jeg har kendt en tteolog , der var — for at +blive i billedet — en ren kunstner i så henseende . + +han er nu præst , og jeg har oftere tænkt på +at tilskrive ham , om muligt åbne en brevveksling +med ham og se , om jeg kunne lære ham kunsten +af . Han interesserede sig levende for naturvidenfladerne +og var selv en ualmindelig dygtig dilettant +i flere naturvidenskabelige retninger , ganske specielt i +astronomien ; ja han antog det for meer end sandsynligt , +at de mange millioner planeter , som alle +himmelrummets sormeentlige solsystemer formenes at +omfatte , er ligesom vor egen planet beboede af +fornuftvæsener , flabte i guds billede ligesom vi , — +og han følte sig opløftet ved en sådan tanke ! +Samtidigt var han troende Christen i dette ords +allerorthodoxeste betydning , uden i fjerneste måde +at lade sig genere af de vanskeligheder , som opstå +ved at forbinde begge synsmåder . Det kostede +ham aldeles ingen ulejlighed , men faldt ham ganske +naturligt og selvfølgeligt at antage , af enten måtte +vor lille jord , dette forsvindende punkt i universet , +være den vigtigste af de utallige kloder , den af det +højeste væsen særlig begunstigede , eller den eneste af +dem alle , som har haft de overordentlige foranstalfninger +behov , eller af de samme overordentlige foranstalfninger , +det store forsoningsværk i gudherrens +menneflevordelse o . s . v . , tillempet efter enhver klodes +særlige tarv , gentager sig om det så skulle + +være på millioner af kloder . Det voldte ham ingensomhelst +vanskelighed eller forvirrende bryderi +på engang af vide videnskabeligt og af tro +christeligt , selv om disse tvende verdensbetragtninger +skulle frembyde de stvrste indbyrdes uoverensstemmelser . +Dengang jeg i en yngre alder omgikkes +ham , betragtede jeg alt sådant noget som mindre +magtpåliggende ting ; — nu finder jeg en sådan +åndelig elasticitet beundrings- og misundelsesværdig . +Jeg siger nemlig bestandig og stadigvæk : hvem +der dog var en rigtig feig stok-orthodox ! Jeg ville +da få et ganske andet og lykkeligere syn på mig +selv og på hele tilværelsen og på alt det , som +piner og plager mig . Men hvorledes erhverver man +sig denne misundelsesværdige bøielighed i troesorganerne ? +Kan jeg dunke en overbevisning ind i +hovedet på mig , fordi jeg føler , det ville være mig +højst tjenligt , om jeg havde den overbevisning ? At +jeg høilig ønsker og trænger fil , at noget forholdt +sig så eller så , deraf følger jo dog ikke , at det virkelig +forholder sig så eller så eller at jeg kan froe , +at del forholder sig så eller så . Og dog er der +ganske vist mange , såre mange , hvis hele tro +hviler på denne grundvold : de følte , at troen +ville give dem trøst og fred og holdning , og således + +kom de fil at froe . Disse komme dog ikke nær +så nemt og uforskammet bekvemt dertil som de +lykkens børn , der alt have troen fra vuggen , opdragelse , +omgivelser og forholdenes magt , uden +noget eneste øjeblik at være blevne foruroligede af +tvivl og indre kamp ( på hvilken måde man jo +også bliver jøde og muhameder og chineser og +hvad det skal være ) — eller de elskværdige Jesper +ridefoged-sjæle , der „ froe “ , fordi ve accurat ligeså +godt ville froe , at månen var en grøn ost +og at deres salighed beroede på , at de troede dette , +når det stod i en gammel trykt bog eller kirken +bød det eller „ troværdige “ Folk sagde det eller det +af en eller anden grund convenerede dem at froe +det — eller de praktisk forsigtige , der „ tro “ for +en sikkerheds skyld , fordi det jo dog måske gerne +kunne forholde sig rigtigt , som præsten prædiker , og +de da muligvis kunne ske en evig ulykke i den anden +verden , dersom de i denne havde betvivlet rigtigheden . +— hvordan skal man dog tilegne sig denne +fortræffelige smidighed i bemeldte troesvrganer ? Jeg +' mangler den fil dato i en betænkelig grad . +Hvorledes skal jeg da foreløbig bære mig ad ? +Skal jeg gøre læren fil udgangspunkt for en dialektisk +udvikling , der ender i troen ? Det går heller + +ikke . Lærens mverlighed indrømme jo også de afgi +orteste ranonalisfer , og at læren i og for sig +og som sådan er den ypperste , jeg kender , er dog +virkelig ingenlunde tilstrækkeligt fil at tillægge læreren +og hans hele heroifl-tragiske skæbne den aldeles extraordinair +gudspersonlige betydning for menneskeslægten , +som kirken lærer . Det er kjendsgjerninger , vptegnede +i den ældgamle bog , som jeg skal tro , kjendsgjerninger +som , når de vare optegnede i hvilkensomhelst +anden gammel eller ny bog , ville af enhver , +der ikke tror alt hvad det skal være , blive betragtede +som sagn og underlige eventyr og vurderede +som sådanne . Mener jeg da , at disse +historier og optegnelser er i og for sig så urimelige +og utrolige ? Nej på ingen måde ! de er ikke en +smule besynderligere og utroligere end , ret beset , +alt andet i tilværelsens store mysterium , end alt +hvad jeg daglig seer og hører og tager på med +hænderne . Men just fordi jeg seer dette og hører +dette og tager på det med hænderne , nødes jeg +trods dets ubegribelighed til at tro det , med mindre +jeg vil mistroe mine sandser . Noget anderledes +forholder det sig med hvad der står i en bog , for +hvis fulde pålidelighed jeg som sagt kun har kirkens +og traditionens hjemmel ; thi min egen fortolkningskunst +forslår ikke . Der er mere end en + +af de allervigtigste troessætninger , som jeg på ingen +måde selv kan læse ud af den store bog , især ikke +når jeg jevnlig støder på de besynderligste uoverensstemmelser +både med hensyn til hvad der står +og ikke står på tilsvarende steder i de forskellige +bibelfkrifter . Jeg må altså uden videre +og blindt hen tage trossætningerne efter de gamle +ærværdige kirkefædres fortolkninger , som de blev +flåde fast på de gamle kirkcforsamlinger og ophøjede +til kirkelære og salighedsbetingende troesregel . +Men vare da også kirkeforsamlingerne inspirerede ? +— måske vare de det ; men hvoraf skal jeg vide +det ? Og tro , at sagen i sin sammenhængende helhed +nok kunne have en mulighed , ja om det så +var en vis rimelighed eller sandsynlighed , det +er jo ingen tro , som kan bruges til nogen verdsens +ting , mindst til at skaffe en syg sjæl fred . +Ad bevisførelsens og fornuftgrundenes vej +kommer jeg altså ikke et skridt nærmere . Skal +jeg da forsøge følelsens og den reflexionslose selvfordybelses +vej ? således at ingen tanke får lov +til at dukke op ved siden af med næsvis kritik ? +Således at jeg af det hele christendomsindholds egen +skønhed og sympathetiske magt lader mig drage til +troen på dets fulde sandhed og gyldighed og + +guddommelige ophav ? Jo uden tvivl ville det være +den bedste måde , dersom christendomsindholdet på +ethvert væsentligt punkt virkelig er i stand til at udøve +denne skønhedens og sandhedens umiddelbare , +sympathetisk overbevisende magt over det villigt lyttende +øre . Men også på den vej snubler jeg over +et og andet og må give mig fortabt . Der er nu +f . Eks . den lære , som jo er streng orthodox : „ Troen “ +Er eneste afgjorende salighedsbetingelse , det eneste +der absolut fordres , det lige overfor hvilket sindelag +og tænkemåbe , liv og levnet som sådant ( o : når +det ikke ligefrem er „ Troens “ Frugt og umiddelbare +affødning ) flet ikke kommer i betragtning . Altså : +a har i sit liv været brav og god , velvillig og +menneflekærlig i sind og handling , har dertil haft +og tålmodig båret sin rigelige part af jordisk modgang ; +men i sin „ Tro “ er han ikke nået længere +end til en omtrentlig tilphilosopheret forestilling om +en personlig gud og menneskesjælæns personlige +udødelighed gennem fortsatte tilværelser , — derfor +kommer han i helvede , foreløbig indtil dommedag +ved denne verdens undergang . B har under forholdsvis +heldige og jordisk ønskelige livsvilkår — +ja jeg sætter naturligvis sagen på den alleryderste +spidse ! — levet et helt liv som det ulideligste , +ondskabssuldeste bagbæst både i tanke , ord + +og gerning ; men da døden truer , bliver han forstrækket +over sig selv , sender i sin nød bud efter +præsten , griber på dennes ord og anvisning efter +„ Træen “ og „ tror “ sig dog således fil syvende og +sidst det himmeriges herlighed til , som gik a ' s næse +forbi . — og så er det jo ikke engang rettroende +at forudsætte grader i respektive saligheden og +usaligheden . Den uhyre forskel mellem a ' s og +b ' s personlige elskværdigheder nivelleres og forsvinder +ligeoverfor „ det eneste fornødne “ ; plus dette komme +de begge lige højt op i herligheden , minus dette få +de det begge lige nederdrægtigt . Ja naturligvis , +får jeg ad en eller anden naturlig eller overnaturlig +vej fuldt betryggende hjemmel for — større og +pålideligere end den , de forhåndenværende kildeapparater +frembyde — , at alt virkelig forholder sig , +søm kirken lærer og præsten prædiker : ja så vil +jo også denne lære , denne troessætning glide ned +tilligemed alt det øvrige ; jeg skal da ikke knye eller +raisonnere , men bøje mig , sigende : Herren er stor +og såre priselig ! Men skal jeg , uden allerede hel +og holden at være kommen på „ Standpunktet “ , +gå som sagt min egen følelses nok så reflexionsløse +vej for at lade mig umiddelbart drage af denne +lærdoms egen indre tiltalende og overbevisende magt , +så -- -- -- -ja så er jeg straks færdig ! thi hver en + +nerve i min sjæl gør oprør imod et sådant +saligheds- og usalighedsarrangement . Men så er +det jo rigtignok fortvivlet , at en enkelt slør tvivl i +et så væsentligt dogmatisk punkt straks tager alt det +andet , hvad kirken dyder mig at „ tro “ , ind med +under tvivlen . +Såvel i som udenfor kirken har jeg forsøgt +( ja det lyder underligt at sige forsøgt ) at hengive +mig i „ Andagten “ og — „ bede “ ! Jeg skal bede til +gud om troen , hedder det , så får jeg den . Jeg +har som sagt ofte forsøgt derpå ; men det har ingen +Art . Jeg forekommer mig bestandig af befinde mig +i et kredsløb — som om jeg allerede vil bede til +den , hvem jeg gennem bønnen vil opsøge og bringes +til af froe på , altså til den , hvem jeg endnu +ikke har fundet . Ja thi jeg forudsætter , det er den +christelige gud , den gennem sin enbårne søn sig +åbenbarende treenige gud , jeg skal bede til , når jeg +vil bede om „ Troen “ , og ikke den gud , som også +filosoferne kunne tilraisonnere sig . +Jeg har oftere forespurgt mig hos gejstlige fagmænd +og søgt af få dem til af indlade sig med +mig angående de dele , men er efterhånden bleven +afsfrækket derfra . Jeg har naturligvis ingen brug + +havt for de egentlige rationalister , som jo desuden +ere forholdsvis sjældne blandt nutidens tteologer . +Men med de halvt eller trekvart troende , de som +froe det såkaldte „ Væsentlige “ , det „ hvorpå det +kommer an “ , men sigte alt det fra , som synes dem +ikke af høre herhen , er jeg ikke en smule bedre faren ; +thi partielle forkastelser eller bortforklaringer vække +hos mig bestandig tvivl om det hele , når talen +er om en hellig bog , der skulle indeholde menneskeslægtens +troesregel og salighedsbetingelse og være +bleven til under en guddommelig inspirations indvirkning . +Så er der altså de heell troende tilbage : +de rigig feige stvk-orthvdøxe ! Men lige overfor +dem er jeg så løjerlig genert , og det forekommer +mig næsten , som også de er det lige overfor mig . +Vi tale sammen om alle mulige ting , muntert og +fidelt , uden netop om det , jeg ønsker af tale med +dem om . Jeg kan ikke rigtig komme frem med mit +ærinde , og når jeg ligesom hændelsesvis gør et +tilløb dertil , synes de mig af forandre tonen på +en ubehagelig måde og af se på mig med et +underlig mistroisk prøvende blik . Men har jeg så +endelig engang taget mod og mands hjerte og gået +lige til teksten , har jeg kun haft liden glæde deraf +og er kommen hjem ligeså klog som da jeg gik ud . +Thi manden , der hverken er hjemsøgt af tvivl eller + +andenflags foruroligende sjælstilstande , svarer mig +på en måde , som forudsætter sandheden og rigtigheden +af det hele positive christendomsindhold som +givet og selvfølgelig , og indlader sig derfor flet ikke +på mine tvivlende Menner og efter oplysning higende +krydsspørgsmåle . Det er din egen skyld , når +du ikke tror , hedder det ; når du alvorlig vil , så +kan du , og når du ikke kan , så er det fordi du +ikke vil ! — vil jeg ikke ? Hvad er dog det for noget +forbandet sludder ! jo så min salighed vil jeg ! +Jeg var jo et rent dårekistelem , dersom jeg kunne +og dog ikke ville . Hvad i alverden skulle bevæge +mig til den dumme egensindige trods ikke at ville , +hvad der skulle forskaffe mig den indre fred og lykke +her , den åndsro og sindsligevægt , som jeg sukker +efter , og så oven i købet salighed hisset , når det +kunne opnås ved en indvendig tankebevægelse , den +tankebevægelse , der gjorde det hele christelige mysterinms +mulighed til fuld virkelighed for mig ? At +„ tro “ — selv om det var det menneskelig talt utroligste +og absurdesfe — er jo dog ikke nogen handling , +der er forbunden med møje og anstrengelse , +fare eller anden molest , som man kunne være for +feig eller dorsk eller blødagtig til at underkaste sig . +Det er ikke heller noget afkald på formentlige goder +og behageligheder , som man kunne mangle resignation + +og selvovervindelse til at give flip på . +Det er overhovedet ikke noget , som der kunne være +nogen tænkelig grund til ikke at ville , da det jo +med hensyn til de forventede heldbringende følger +ville være det fornøjeligste på jorden af „ tro “ og +i og for sig tillige det letteste , når man blot overhovedet +kunne , d . v . s . var indrettet så smidig og +bevægelig på de individuelle troesorganer eller i +alt fald bagefter kunne file dem således til og +smøre maskineriet i leddene og hængslerne således , +af man kunne . Ja hvad mig angår , da ville +det ikke af ville så lette og billige ( nemlig under +visse organiske forholde lette og billige ) betingelser +være en complet dårekisfeafsindighed lige overfor mit +eget højeste ønske , en selvmodsigelse , som der flet +ingen mening var i . +Det går mig ikke et hår bedre i kirken . +Jeg går derfor sjeldnere og sjeldnere i kirke ; jeg +keder mig der — ligegyldigt hvem der prædiker — , +bliver utålmodig og falder i allehånde uvedkommende +tanker og dårligheder , selv under de såkaldte højtbegavede +taleres foredrag . Thi også kirken og ordets +rettroende forkyndere forudsætte straks den hele dogmatiks +rigtighed med mysterier og sakramenter og +positive troesgjenstande som utvivlsom og selvfølgelig . + +veltalenheden og begavelsen går kun ud på af +skildre „ Troens “ Frugter med levende og tiltrækkende +farver og vantroens følger med afskrækkende . De +begynde , hvor de skulle ende , når jeg skulle have +nogen gavn deraf ; thi jeg tror og ved i forvejen , +uden af de behøve af fortælle mig det i en lang +prædiken , af den „ troende “ Tilværelse må være en +meget lykkelig . Men hvad kan det nytte mig , når +jeg aldrig får af vide , hvorledes jeg skal bære +mig ad for af tilegne mig betingelsen for denne +lykke . Begynd med begyndelsen ! var jeg engang +lige i begreb med af råbe op til en veltalende og +meget søgt troesprædikant i København , som i meget +stærke træk udmalede forskellen mellem den troendes +og ikketroendes vilkår . Det hele bliver mig et forvirrende +kredsløb , og jeg går bestandig ligeså +dum uoaf kirken som jeg kom ind i den ; thi det +eneste , jeg ønsker af vive , får jeg ikke af vide — +formodentlig fordi den ene overhovedet flet ikke kan , +hverken i eller udenfor kirken , lære den anden troens +kunst . Ja tilgiv , jeg kalder det stadigvæk en „ Kunst “ +— naturligvis ikke for den , der har det ved instinkt +og naturens gave naivt og blindt og umiddelbart , +ligesålidt som for den , der i yderste fare , +trængsel og angst griber efter „ Troen “ omtrent på +samme måde , som man i havsnød ligesågodt griber + +efter en lille green som efter en pommersk bjælke , +når man er nær ved at synke . +Med andre ord sagt , hvad kan det nytte mig , +at de bestandig anprise mig en universalmedicin for +alle sygdomme , altså også for min — en universalmedicin , +hvis dpperlighed jeg desuden forud begriber +og erkender uden anbefaling — hvad kan det +nytte mig det allerringeste , når de ikke tillige stride +mig en tydelig og pålidelig recept med anvisning +på det apottek , hvor jeg kan hente det ? At jeg ikke +selv kan lave denne recept eller finde dette apottek , +skulle det være fordi grunden til , at jeg ønsker mig +„ Troens “ Universalmedicin , er ( ligesom min anger , +bod o . s . v . ) — en » chrisfelig : for at få andet +syn på ting , der forstyrre min fred her på jorden , +og ikke omhu eller frygt for min sjæls frelse +hisset ? Kanske når jeg fik denne frygt i livet , +ville det hele komme af sig selv og da tillige hjælpe +mig for det særlige , jeg fejler . +Til filosofernes gud kan man ikke „ bede “ +Med inderlighed og varme . Jeg vil ikke negte , at +et vist øjeblikkeligt velbefindende , en vis forbigående +harmonisk ro i reglen indfinder sig , når jeg stræber +af sætte min sjæl i andagtens rapport til + +„ Guddommen “ , til „ Forsynet “ , til „ det højeste væsen “ , +til „ Altings ophav “ — eller hvad andre +navne man giver dette ubestemte væsen ; men hvad +jeg higer efter , opnår jeg ikke ; thi stemningen +fordunster snart sporløst . Er det fordi det er et +svævende , blodløst tankebillede , jeg fordyber mig i , +og ikke den levende gud , der således elskede verden , +af han hengav sin enbårne o . s . v . ? Eller er det +måske dog på sådan måde af han efterhånden , +langsomt og stykkeviis , åbenbarer sit væsen for den +enkelte og til sidst lader sig finde af den , der ikke har +ham straks hel og holden ved en umiddelbar Troes +oprindelige gave og derfor rastløs og møjsommelig +må søge ham ? +Vil jeg nogensinde komme så vidt på denne +forvirrelsernes klode , af jeg vil forstå af indordne +min særegne smerte under den trøst , som er fælleds +for alle ? +Sjette capitel . +Fader og søn . +Således endte manuskriptet . +Grundfornuftige mennesker pleje af anse enhver +privatsorg , der ligger udenfor de af alle anerkendte + +genvordigheders flagne landevej , for pjank og griller +og hjernespind . Hvad der ikke netop er næringssorg , +sygdom , dødsfald , vanslægtende børn , store +forretningsuheld , ærekrænkende fornærmelser eller anden +lidt overlast , er i deres øjne en klagen over +helt skind . Men jeg tror dog virkelig , at der +gives visse uegentlige sorger , som af ganske særegne , +kun for den enkelte gældende , grunde kunne +for denne enkelte blive åndelig lidelse af nok så +indtrængende Art som håndgribelige ulykker . Ja +trods de udvortesfra set gunstigste og lykkeligste vilkår +kan der dog være mangen for andre og uvedkommende +usynlig indvirkning , som kan nedbryde al +tilfredshed og livsglæde . I sådant tilfælde er +en oprigtig , forstandig og agtpågivende ven et stort +gode , især hvis han fluide forbinde noget af en +læges og en sjælekjenders — ja om muligt sjælesørgers +— egenskaber med vennens . +Hvad jeg kunne få ud af dagbogen , stemmede +for så vidt med hvad jeg også ellers havde iagttaget +hos dens forfatter : at hans ejendommelige sindstilstand +ikke var nogen egentlig melancholie . Det +var ikke denne ubestemt svævende misstemning , der +seer alting mørkt og trist og gråt i gråt og foldet +meste antager en menneskesky , misanthropifl charakter . +Tungsind i denne sædvanlige betydning af + +ordet syntes flet ikke at ligge i hans oprindelige +natur , der upåtvivlelig endog var livlig og frejdig . +Endnu mindre var det „ Hypochondrie “ i dette ords +lægevidenflabelige betydning ; thi hans egen helbredstilstand +var som sådan aldrig genstand for hans +uroligt rugende tanker , der syntes udelukkende at +gå ud på noget udenfor ham selv , rettede mod +noget enkelt og bestemt , mod et ganske specielt +livsforhold . +Te fleste , som give sig af med sygelige tanker , +dvæle med disse i nutid og fremtid ; Valseths syntes +derimod udelukkende at sinde deres næring i fortiden . +Jeg var i den henseende ikke ganske uden erfaring . +Jeg havde i København stået i forbindelse med en ældre +mand , der havde det på en noget lignende måde . +Ting , han havde oplevet , ikke blot ganske nylig , men +ivr måneder , år , ja for ti , tyve år siden , steg +ved særegne ideeforbindelser pludselig frem i hans +sjæl til en sådan grad af levende nærværelse og +nærværende virkelighed , som om det var flet få +minuter i forvejen , lidt endog med en langt stærkere +virkning på sindet end i oplevelsens øjeblik . ° +men del var aldrig de lyse og venlige erindringer , +hvoraf hans liv vel hverken indeholdt flere eller +færre end folks i almindelighed ; det var kun de i +en eller anden henseende ubehagelige og pinagtige + +fortidsbilleder , der ncerværendegjorde sig for ham , +og da fortrinsvis alle sådanne , som indeholdt en +selvbebrejdelsens bråd , navnlig i forholdet til kære , +nærstående personer . Det var hans fikse ide , når +denne tilstand greb ham : at han altid havde viist +sig mild og godmodig udadtil , ja indtil svaghed +fordringslos , hensyntagende , føjelig og elskværdig til +alle sider — undtagen imod dem , han elskede . +Jeg fik ham til at betroe mig forskellige af disse +erindringer , der plagede hans tilværelse , og i det +mindste enkelte af dem måtte , vurderet efter almindelige +regler , betragtes søm rene bagateller . Derimød +de fleste ting , søm andre kalde lidelse og +modgang og pleje at gøre stort væsen af , virkede +på ham næsten som velgjorende afledere . Han havde , +sålænge jeg kendte ham , sjælden folk sig så sjælelig +frigjort og veltilpas , søm da han engang lå +syg under min behandling af en temmelig hård +og smertefuld sygdom ; og da han engang som selvskyldnercautionist +måtte betale en for ham meget betydelig +sum , som han måtte skaffe tilveie ved selv +§ at låne beløbet andensteds på flereårigt afdrag +og 6 procents rente , så sandt han denne for enhver +anden nærgående ubehagelighed næsten morsom +i sammenligning med hvad han ellers droges +med , og forlegenheden gjorde ham til alles forbcmselse + +hel opromt og gemytlig . Men den heldige +virkning heraf tabte sig jo så , da han havde fået +Tingen ordnet . Intet forbittrede eller forstemte ham +mere end af træffe på folk , som , når han hændelsesvis +kom fil af robe sig for dem , lo deraf +eller ligegyldig afviste det som passiar og indbildning ; +og intet lettede hans hjerte mere end af så +lov fil af udtale sig for folk , der fil en vis grad +kunne gå ind derpå . Det kunne jeg , ja det +interesserede mig virkelig , og jeg tror , jeg gennem +velovervejede samtaler i forbindelse med små lægevidenskabelige +råd for et muligt fil grund liggende +legemligt onde kom fil af udøve en betydelig heldigere +indflydelse på ham , end om jeg havde indskrænket +mig fil disse sidste alene . +Efter manuskriptet af dømme syntes Valseths +eiendømmelige sjælstilstand af have en hel del +tilfælleds med den her bestredne , kun af det hos ham +yttrede sig på en intelligentere og originalere måde , +og af han ikke var så tilboielig fil af udtale sig . +Navnlig ville det næppe blive let af komme under +vejr med , hvad det var for en stem forestilling , der +nu i så lang tid var hans „ stående artikel “ , som +Ottilia havde kaldt det ; thi ikke engang fil dagbogen , +som dog nærmest var en selvkritik til egen +opbyggelse , havde han betroet sig derom uden i + +enkelte dunkle antydninger . Det var noget vist , +bestemt , en bestemt handling , ban angrede , og at +det ikke var en såkaldet æsttetisk anger , der coqnetterer +med sig selv , syntes afgjort ; men på den anden +side måtte jeg rigtignok give hans egen betænkælighed +medhold , at disse besynderlige nag , forbundne +med denne ligeså besynderlige „ Frigjorelsesdialektik +nied indvendig anklage og forsvar “ vist ligeså +lidt kunne få navn af en christelig anger . +Det måtte en tteolog domme om . +Manuskriptet havde bestyrket min formodning , +at det måtte være noget i forholdet sil hans kone , +der tyngede på hans samvittighed ; og et par , i +og for sig meget mystiske , steder forekom mig at +kunne hentyde på det ægteskabelige uheld , som organisten +havde omtalt . Men dette snntes jo dog +ikke i og for sig noget at sætte sig grå hår i +hovedet over . Hvormange barnløse ægteskaber og +uheldige nedkomster gives der ikke , uden at det afstedkommer +videre sorg og ophævelser hos nærmeste +vedkommende ? Det måtte da altså være ganske +særegne , usædvanlige omstændigheder , som havde +givet dette i sig selv mindre betydelige og meget hyppige +ægteskabelige uheld en vægt og betydenhed , det +ikke ellers ville have — en betydenhed navnlig før +ham ! I hvert fald kunne jeg da ikke tænke mig + +nogetsomhelst , som i den retning kunne medføre +anger og samvittighedsnag . Hvad slags forbindelse +kunne der være mellem et barnløst ægteskab og en „ ond +og fordømmelig handling “ , som i dagbogen berøres ? +Og hvad kunne det være før en handling ? — en +handling før hen ved otte år siden , som „ stod i +sammenhæng med hans tidlige ungdoms eventyrlige +rejseplaner ? “ +Jeg gemte manuskriptet igen før en af dagene +af bringe det tilbage til Vilson og måske +åbne en samtale med ham derom . Det blev dog +opsat indtil videre , da han rejste bort . Hans son +i Frederiksborg skulle nemlig consirmeres , i hvilken +anledning han tog en kort permission og rejste derover . +Da tiden var udløden , kom der brev fra +ham til hans kirkelige foresatte herovre med tjenstlig +melding , af han på grund af indtrufne omstændigheder +måtte udsætte hjemrejsen , samt en tilføjet begæring , +af den , der besørgede organistforretningerne +i hans fraværelse ( en lærer ved borgerskolen , der +kunne spille noget orgel ) måtte vedblive endnu i +nogen tid . Han havde aldrig før , når han gjorde +sine hastværksbesøg over til sønnen , været borte +herfra byen nogen søndag , og denne gang kom han +nu endog til af forsømme sin kirkegjerning i det +mindste to søndage . Hos Valseths undrede de sig + +derover . Det måtte synes i sig selv meget naturligt , +af en fader kunne ønske af forlænge opholdet +hos en fjerntboende son , især nu ved en for dem +begge så betydningsfuld lejlighed ; men ikkedestomindre , +det lignede ham siet ikke og stemmede ikke +med formentlige erfaringer om dette forhold , så +en ganske særegen grund måtte uden tvivl have +foranlediget dette forlængede ophold . +Dagbogen blev altså liggende i min pult , og +det var nu nærved af genere mig af have læst den +uden Valseths vidende . Jeg havde flere gange +isinde af fortælle ham det ligefrem og på denne +grundvold søge af få en fortroligere samtale igang ; +men der var noget , der afholdt mig , som om jeg +havde en følelse af , af jeg trods Vilsons og Ottilias +autoritet dog egentlig havde gjort mig skyldig i et +slags næsviished , som han med rette kunne tage +ilde op . I anledning af Vilsons og de andres +mening , af han måtte lide af en skjult sygdom , +ledede jeg en dag , jeg var alene med ham , talen +hen på hans legemlige helbred , men fik kun en +stadfæstelse af hvad jeg hele tiden , endog førend +jeg læste dagbogen , havde formodet : af han virkelig +var underkastet det chroniske ildebefindende , som i +dagbogen var antydet , en nerveus gærende uro i +blodet , søm virker på underlivet og derfra på + +hjernens nerver . Det er et onde , som lægerne +ikke pleje af gøre stort væsen af , fordi det er så meget +almindeligt , især blandt studerende og andre , +hvis arbejder medføre stillesidden , og fordi det næsten +aldrig bliver livsfarligt og gerne ophører af sig selv +med årene . Er ondet tilstede i nogen høj grad , +plejer det af frembringe dårligt humeur , dog mest +i retning af gnavenhed og urimelighed . Men Valseths +sindsstemninger havde sålidt som tænkes kunne +af denne for andre ubehagelige farve . I dagbogen +syntes han ikke selv af ville indrømme nogen årsagsforbindelse +mellem denne smule sygdom og +hans „ skjulte tilstande . “ Uagtet jeg ikke ganske turde +tiltræde denne mening , kunne jeg dog ikke heller ret +få mig selv til af henføre alt , hvad der hos +manden havde vakt min opmærksomhed og nysgerrige +interesse , til en slet og ret uorden i hans +blød og nervesystem eller et ganske almindeligt underlivslilfælde . +Det var mig næsten før flaut , en +altfor kedelig skuffelse . Jeg måtte se af komme +dybere tilbunds , og det var halv modstræbende og +ikke uden frygt før af blive triviel i hans øjne , af +jeg pligtskyldigst anbefalede ham den gamle fortærskede +historie om diæt , koldt vand og motion , som han +jo i forvejen kunne udenad på sine fingre og , så vidt + +jeg kunne skønne , også i det hele taget +efterfulgte . +Organisten kom tilbage . Ter var i de fjorten +Tage , han havde været borte , foregået en iøjnefaldende +forandring med ham . Han var i det hele +glad og oprømt samt uden spor af bizarrerier og underligheder . +Han kunne vel i enkelte øjeblikke falde +hen i et slags drømmeri ; men det havde et ganske +andet og behageligere præg end før , og det hårde , +mørke og skarpe , der lidt havde stødt mig i hans +ansigtstræk , var i den grad formildet , af det så +ud , som han var bleven en halv snes år yngre . +Ja hans påklædning og hele ydre optræden , der +selv efter den første heldige forandring , som var +foregået med ham i min tid , var vedbleven af +være noget skjødeslos , var bleven næsten smagfuld +og cavaleermæssig elegant . +Da jeg aftenen efter hans hjemkomst traf sammen +med ham hos Valseths , fortalte han med en +vis gemytlig , næsten snakkesalig veltalenhed , som +ellers ikke var ham egen , alleflags småcuriositeter , +som de kunne forefalde på en lille rejse . Ikke +uden en vis følelse omtalte hun sin søns confirmation +og første altergang i forening med faderen +og dvælede overhovedet oftere ved ham i udtryk og +i en tone , søm var vidt forskellig fra den tavse + +tilbageholdenhed , hvormed han tidligere plejede at +affærdige ethvert spørgsmål drengen betræffende . +Han fortalte endog med et indre velbehag , han ikke +kunne dølge , at Arthur ( det var hans navn ) havde +i den sidste tid udviklet sig overordentlig til sin fordel +og blandt andet også gjort store og for hans +fremtid lovende fremskridt i skolen , at både rektor +og lærere og folk i byen , der kendte ham , +vare enige i at rose ham , samt at han — og herpå +syntes organisten at lægge stærkest eftertryk — +var kommen til at ligne sin moder og syntes at +komme fil at slægte hende på . +Alt dette var nu i og for sig godt og glædeligt +og ikke det allermindste besynderligt ; men at desuagtet +noget særdeles måtte være forefaldet , noget han +fortaug , som havde frembragt det uventede omflag +i mandens hele stemning , syntes udenfor al tvivl . +Nogle dage efter gik jeg hen til ham for at +tilbagelevere manuskriptet . Da jeg havde takket for +lån og yttret , at det vel havde interesseret mig +meget at læse , men ingenlunde bibragt mig nøgen +fuldt begrundet mening om , hvad der egentlig var +iveien med vor fælleds ven , lagde han det ned i +en skuffe med de ord : „ ja derom ville vi nu +tale en andengang . “ Han var i dette øjeblik åbenbar +opfyldt af noget ganske andet . + +han så nogle sekunder stift på mig , ligesom +prøvende og spørgende , men med et eget næsten +blidt vemodigt udtryk i øjet , som jeg ikke før havde +set hos ham . Derpå gik han nogle gange op og +ned ad gulvet som en , der kæmper med en beslutning . +„ Ligesom +valsett og hans kone “ , tog han +endelig tilorde , „ har også de flere gange været +så venlig at yttre interesse for en ung person , der +står mig nær . “ +I det samme pegede han hen på sin søns +portrait . +„ Jeg har just nylig “ , vedblev han , „ fuldendt +et langt brev til ham , men af en så særegen og +usædvanlig beskaffenhed , at jeg ikke kan blive enig +med mig selv , om det er rigtigt eller galt at sende +ham det . Jeg tænkte just på , at jeg ville vise det +til valscths og da rette mig efter deres råd og +mening i så henseende . I det samme kommer +de ind ad døren . De har nu engang som sagt +vundet min tillid , uden at jeg videre kan forklare +grunden , og det falder mig let og naturligt at vise +en lignende fortrolighed imod dem som imod valselhs . +Jeg er dertil lidt overtroisk og tror på +hemmelige vink af skæbnen , og ligesom de nu træder +ind , bæres det mig på engang for , at det er + +dem og ingen anden , som skal løse denne tvivl +for mig . De vil rimeligvis dømme mere uhildet +end valsett . Vil de læse dette brev og så sige +mig , om jeg bør afsende det eller rive det istykker ? +Hvad de da mener , vil jeg anse for det rette og +handle derefter . “ +Jeg erklærede mig villig til at overtage dette +delikate og måske ansvarsfulde hverv . Da han havde +rakt mig brevet , gik han ind i en anden stue for +at lade mig i uforstyrret ro , og jeg læste følgende : +min kære Arthur ! +Under vort sidste korte samliv er forholdet mellem +dig og mig indtrådt i et nyt og — jeg håber +det for vist — bedre , lykkeligere stadium . Skyldes +det væsentlig konfirmationen , som jo også for +andre er et vendepunkt i livet ? eller din voxenoe +åndsmodenhed , søm jo har voldet mig megen glæde ? +Eller er det vort sidste besøg ved din møders grav ? +Eller er det begivenheden med den lille ungarske +pige ? en begivenhed , hvorved du har lagt både +følelse og charakter for dagen . Det kunne måske +undre dig ; men det er især disse to sidste +fælledsoplevelser , som træde frem for mit indre syn , +når jeg vil forklare mig den foregåede forandring . +Ja det bæres mig fore , søm om der særligt af disse + +skal fremgå noget godt og lykkeligt og forsonende +for firmaet Vilson , fast som om en gammel familiemislyd , +et gammelt nedarvet tryk på sjælen siden +de dage var i begreb med at hæves . Du kan +endnu ikke forstå , hvad jeg mener hermed ; men +du vil engang komme til at forstå det . +Når jeg taler om „ den foregåede forandring “ +I forholdet mellem dig og mig , så skal det ikke +forstemes , som om jeg forhen havde næret mindre venlige +og faderlige følelser for dig ; men hin samme +gamle familiemislyd , som endnu er dig en hemmelighed +og indtil videre må vedblive at være det , +har især til visse tider lagt sig som et hæmmende +spøgelse mellem mig og mit sande sindelag mod dig . +Men nu er der det mærkelige : så længe det +forholdt sig imellem os som tidligere , gjorde jeg mig +ikke videre skrupler derover eller gik irette med mig +selv , idet jeg betragtede forholdet som begrundet i +omstændighedernes magt og en indre nødvendighed . +Nu derimod , da slagbommen er løftet og forholdet +blevet det eneste naturlige og således som det altid +burde have været , nu har jeg lige på engang +fået skrupler , som om du kunne have fået og +mulig beholde et uheldigt indtryk af den hele foregående +tid . Ingen kan bedre end du selv oplyse +mig om din egen stemning lige overfor den tilbagelagte + +del af din unge tilværelse . Tal derfor uforbeholdenf +til mig derom- når du næstegang strider ; +jeg ønsker meget af opnå nogen klarhed og vished +i dette punkt . +Navnlig er der et , som siden min tilbagekomst +hertil er dukket op i min erindring og foruroliger +mig noget . Du har måske glemt det ; det +var kort førend jeg modtog ansættelsen herovre , altså +kort førend vort stadige samliv ophørte . Jeg +var en dag bleven vred på dig over noget . Måflee +gjorde jeg dig nogen uret ; måske var jeg +noget urimelig i forhold til sagens betydenhed . +Jeg irettesatte dig på en temmelig støjende måde +og betjente mig af ord , som på en ganske særlig +måde må have afficeret dig ; thi , hvad du aldrig +for havde gjort , du tilbageviste min irettesættelse +med en contrabebreidelse , idet du med alle kendetegn +på et oprørt indre udbrød : at jeg var og +navnlig lidt havde været urimelig imod dig , hvilket , +da du var mindre , ofte havde yttret sig +på en voldsom opfarende måde både i ord og +handling . +Jeg tav overrasket og gik ind på mit værelse , +hvor jeg længe gik op og ned ad gulvet og grundede +herover . Jeg var ubehageligt berørt ; men det +var dog især og egentlig kun ordene „ da du var + +mindre “ , som foruroligede mig . Jeg ville nemlig +nødig , at navnlig den del af dit barndomsliv , +da din moder færdedes iblandt os , skulle have +efterladt dig mange erindringer af sådan Art . +Det ville i så fald tykkes mig , som om sådanne +erindringer , skønt de jo kun knyttede sig til forholdel +mellem dig og din fader , dog tillige skulle +ved uvilkårlige begrcbsforvexlinger kunne kaste ligesom +en skygge , et formorkende farveskær over det +moderlige billede . At dette , uberørt af vore små +mellemværender , skulle stå lyst og smukt og venligt +for din sjæls øje , ja blive et grundlag for +udviklingen af din charakter , dannelse , religion , +havde jeg altid håbet . +Men at du nu altså alligevel , efter dit uvilkårlige +udbrud at domme , syntes med særligt mishag +at tænke tilbage på den tid , da du var mindre +og moder levede , det løb nu som sagt rundt i +mit hoved på en højst foruroligende måde ; og det +kan gerne være , at det — rigtignok gennem en noget +usædvanlig tankebevægelse — gjorde udflaget på , +at jeg modtog den mig tilbudte ansættelse herovre +og lod dig blive derovre . +At mindet om din moder endnu lever hos dig +på den måde , som jeg ønskede det , men næsten +havde opgivet håbet om ( ? ? ) det tror jeg at + +være kommen til overbevisning om under mit sidste +uforglemmelige besøg hos dig . Jeg kan da vel umulig +have taget fejl heri , min kære dreng ! — vel ? +Men siden den tvivl er hævet eller så godt +som hævet , er en ny kommen istedet , der i egentligere +forstand vedkommer mig selv og mit eget personlige +forhold til dig . Det er nu ikke blot af +den nævnte ganske særlige grund — også for min +egen skyld som menneske og fader kunne jeg nu +meget ønske , at de scener , som du i hint halv +ufrivillige udbrud hentydede på , hverken må have +været hyppige eller af nogen synderlig betydenhed , +så at de skulle være blevne noget fremherskende +blandt dine blivende barndomsindtryk . Men det er +vel heller ikke så ? er det vel ? En sådan tanke +ville nu være mig ufordragelig ! Det var vel blot +noget , du dengang sådan sagde ? i ungdommelig +heftighed ? en øjeblikkelig og let forklarlig opbrusning , +fordi jeg den dag var forstemt og urimelig +og netop i det øjeblik havde gjort dig uret ? så +at et og andet i min tidligere adfærd imod dig +formede sig for din ophidsede indbildningskraft som +noget , der var flet både hyppigere og i højere +grad , end du i roligere øjeblikke mente ? Tager jeg +vel fejl heri , min gode Arthur ! — eller har jeg virkelig +været en hensynsløs grobian ? + +jeg vil ikke negte det , der var en periode i din +tidligere øpvært , hvor jeg troede mig skuffet i visse +forventninger , jeg havde sat til dig , og der var +tillige kommet noget ind i dit væsen , som ej sjælden +bragte mig til at tabe tålmodigheden . I sådanne +øjeblikke kunne det jo ganske vist hænde , at jeg gav +mig til at buldre los med mund eller hånd , dog +sjelden på sidstnævnte måde . At denne sidste Art +af faderlig „ Tugt “ ikke kan have været af nogen +sær betpdenhed , det står for min bevidsthed næsten +som noget givet og selvfølgeligt . Det har nemlig +altid , når jeg er kommen til at tænke over øpdragelsesvæsen , +påtrængt sig mig som fuld øverbeviisning , +at de af såmange for nødvendig ansete +håndgribelige revselser er en mildest talt flau , +triviel erindring at efterlade om sig . Jeg ved ingen +situation , der i den grad står på grændsen af +det hæslige og latterlige , som en velment pædagogisk +correct , efter alle kunstens og traditionens regler , +efter forhør og dom , noder og takt udført +„ Kjæpryggedands “ , sat i scene ved hjælp af et til +sådan brug i forsynlig betænksomhed på bestemt +sted opbevaret instrument . Begge parter tage sig +uheldigt ud , men den aktive part i reglen uheldigst , +og går det udover visse grændser , bliver det mig +en vederstyggelighed . Jeg har kendt ikke ganske få , + +i hvis samlede sonlige erindringer optrin som de +her antydede er vedblevne længere hen i livet at +være noget overvejende og fremherskende ; det har +da ikke så meget været eftervirkningen af nogen i +sin tid lidt overlast i og for sig betragtet , som af +situationens materielle , uhjemlige hæslighed . Jeg +har stundom hørt flige scener fra barndomshjemmet +opfriskes og omtales med virkelig bitterhed , undertiden +med en vis indolent kulde , men hyppigst med en +egen ironisk raillerende og i sandhed ikke mindre +pietets farli g munterhed . Med den mindre plan- , +pligt- og principmæssige , altså mere upædagogiske +måde , en sjælden gang at slå ned som et lyn , +når man udover en vis grændse taber tålmodigheden +og bliver hidsig og gal i hovedet , forholder +det sig anderledes . Den måde er måske i og +for sig forkastelig , idet man jo egentlig aldrig burde +handle uden efter koldt overlæg , ja i en øjeblikkelig +selvforglemmende opbrusning vel endog kunne være +uforsigtig og uberegnelig ; men den vil ikke senere hen +i livet udgøre en så flau eller bussemandsagtig pedantisk +bestanddel af barndomsminderne , som hin +pædagogisk correctere . En son vil lettere forsone +sig med erindringer om en faders mismodige stemninger +og lidenskabelige udbrud , fremkaldte af en +overspændthed i sorg og faderlig skuffelse — selv + +vin en fejltagelse eller uforsætlig miskendelse stundom +kan have haft sit spil — end med hint traditionelt +maskinmæssige , nøjagtigt regnflab opgørende , +skolemesteragtige afstraffelsesspstem . +Med roligt overlæg at anvende håndgribeligheder +mod en søn ville allerede af den grund falde +mig unaturligt , at det i visse måder ville være for +mig , som om jeg forgreb mig på min hustrues , ja +på mine forældres , eget kød og blod . Dernæst +vidste jeg , at jeg ved sådanne optrin bedrøvede og +foruroligede din moder ; ja jeg undså mig ligefrem +for hende og undgik det altid i hendes nærværelse . +Og endelig have min for længst afdøde faders fortællinger +om sin egen barndoms- og skoletid gjort +mig så fjendsk sindet mod al fysisk overlast mod +børn og værgeløse , at jeg umulig i den retning +kunne gå for vidt mod nogen , altså allermindst +mød min faders kødelige sønnesøn . +Når jeg derfor er faret løs imod dig på +anden måde end i buldrende ord og nærgående +talemåder , har det kun været , når naturen er +gået over selvoptugtelsen , lidenskaben over den modstræbende +utilbøielighed , og derfor også kun sjælden +og ganske forbigående ; — er det ikke så ? ! Det +bestod jo dog næsten altid mere i det truende tilløb +end i revselsens betydelighed , som du vist aldrig har + +havt nogen skjellig grund fil at beklage dig over ; +thi den korporlige forgribelse på dig bragte mig +næsten øjeblikkelig fil mig selv igen , så jeg følte +ligesom et slags undseelse øver begyndelsen og lod +fortsættelsen fare . +I denne henseende tror jeg derfor ikke af jeg +just har noget af bebrejde mig lige overfor dig . +Derimod tor jeg ikke i retning af hårde ord og +stærke ydmygende , den barnlige selvfølelse og det +glade livsmod nedkuende attringer frikende mig selv +i samme grad , og jeg har virkelig haft skrupler , +som om jeg i denne henseende ej sjælden er gået +ufkånsømmere tilværks end anledningen retfærdiggjorde . +Jeg har — eller rettere har haft — det +i min magt af sammentrænge en vis sjælsbitterhed , +visse overvældende stemninger , i ord , der kunne +flære som rageknive . At det stundom , skønt du +søgte af skjule det , har udøvet en betænkelig nedflående +virkning på dig , har jeg nogen grund +fil af formode . Og dog må jeg frikende mig selv +for , af min ofte pludseligt srembrydende vrede skulle +have haft det allermindste tilfælleds med vilkårlighed +og onde „ Luner “ . Har jeg været urimelig , sou : +du kaldte det , så har det aldrig været af ærgrelse +over noget andet og uvedkommende , således +som såmange have for skik : af de lade det gå + +ud over deres egne nærmeste , når de s . Eks . have +havt ubehageligheder af kreditorer eller fået en +bister af en foresat eller været uheldige i spil eller +havt en urolig nat ovenpå en svir . Men ikkedestomindre +har jeg ofte måttet tilstå for mig selv , +af jeg i retning af onde ord og heftig , bitter , nærgående +tale er gået for vidt , stundom meget +for vidt ! +Hvad siger du nu til alt dette , kære Arthur ! +— udtal dig frit og oprigtigt for mig om beskaffenheden +af dine barnoomserindringer . Ere de +milde , lyse , venlige de overvejende ? eller ? — min +pen vægrer sig ved af nedskrive ordene , der betegne +modsætningen . +Jeg har , lige siden jeg lod mig ansætte herovre , +med en for dig uforklarlig egensindighed holdt +dig borte herfra , idet jeg kun engang imellem har +tilbragt et par dage ovre hos dig for af varetage +dit tarv og gøre vandringen med dig fil kirkegården . +Dit engang ytrede ønske , af komme i +Odense latinskole for af være nærmere ved mig , +har jeg hidindtil ladet uopfyldt . Nu skal det ske , +dersom det endnu er dit ønske — fil sommer , når +du har taget den første del af din asgangsexamen ; +thi dette ønske er nu også mit ! Du kan tro , jeg +har lidt og ofte savnet dig , min dreng ! endskjondt + +det må have taget sig ud for dig , som om det ikke +var så . +Hvad der siden din moders død allerede var +tilfældet under samlivet med dig , har gentaget +sig herovre i en langt højere grad . Der er gået +ligesom en elegie gennem min stille bolig ; noget +som en accord af et forstemt instrument , noget +søm en trykkende disig luft har hvilet øver mine +Stuer , mine meubler , over mig selv , og jeg er +gået om nedstemt , urolig og hjemløs i sinde . Ja +der var en kort tid , da jeg troede af bringe den +fredløse sjæl i en kunstig ligevægt ved bedøvende +midler , som kunne have berøvet mig min søns agtelse ; +men tanken øm din moder og tanken på +dig i forbindelse med en trofast vens og venindes +indflydelse bragte mig sil af opgive den curmethode . +Denne forøgede tungsindighed herovre henførte jeg +dels fil et forøget savn efter din moder , dels fil +virkninger af hin gamle familietilskikkelse ; men det +er nu blevet mig tydeligt , af den ligeså meget havde +sin grund i savnet af dig og i det pinlige tryk +af de overspændte grunde , der alligevel bragte mig +sil af holde dig borte herfra . +Har du lyst fil af tilbringe den forestående +juleferie herovre hos mig ? Jeg skal da gøre , hvad +der står i min magt , for at gøre dig opholdet + +så behageligt og opmuntrende , som det her på stedet +lader sig gøre . +Hvorledes lever vor lille ungarske plejedatter ? +Jeg har tænkt på at få hende anbragt herovre . +Har du noget imod det ? Du kunne jo tage hende +med og være hendes sikkerhedsvagt på overrejsen , +når du kommer til jul . +Du har først nylig fyldt dit sekstende år ; men +du kan se af dette brev , at jeg anser dig for +åndsmodnere end de fleste af din alder . +Skriv nu snart et frimodigt , oprigtigt , uforbeholdent +brev til +din trofast hengivne fader +Einar Vilson . +Det var da et sorunderligt brev til en søn ! +Jeg fordulgte ikke denne min mening for Vilson , +da han kom ind igen , idet jeg frarådede ham at +sende det . „ Det er jo en Art afbigt , de gør +deres søn “ , sagde jeg ; „ og hvad enten de har ret +i hvad de bebrejder dem i deres tidligere forhold +til ham , eller de gør dem selv nogen uret , så +vil et så besynderligt og aldeles usædvanligt brev +snarere forurolige end glæde ham . Han er i alt +fald endnu meget for ung til ikke at blive desorienteret +deraf . Hvad der kan have været at udsætte + +på deres opførsel imod ham , vil han , når forholdet +forandrer sig , let glemme , ja har siden deres +sidste sammenkomst måske allerede tabt ethvert +ugunstigt indtryk deraf . Handling er i så henseende +meget bedre end et brev , hvori der endog er steder , +som han flet ikke vil kunne forstå , og som jeg heller +ikke forstår . “ +Vilson gik tans og med sænket hoved op og +ned ad gulvet , fast som om han følte sig « behageligt +skuffet . +„ Har de tid og lyst til at skænke mig en +halv time eller noget mere ? “ spurgte han efter en +længere pause . Da jeg bejaede det , kastede han et +fly blik hen sil billedet i den mystiske krog , satte +sig og tog da ordet således : +„ Der er i min slægt en ulykkelig og uhyggelig +familiehemmelighed . Den skriver sig fra min farfaders +tid , som var en flem mand . De fortsatte +virkninger af en gammel uret , eller rettere blodig +dødssynd , skulle ophøre med min søn under en +vis betingelse . Hvori denne betingelse skulle bestå , +vides ikke ; thi her standser familietraditionen +på grund af dens bratte død , som udtalde ordene . +Men jeg har på min Viis suppleret det +manglende og er ved noget , jeg siden kommer fil +at berøre , bleven bestyrket i , at min formodning om + +„ Betingelsernes “ Beskaffenhed var den rette . Deir +slægt , mvd hvem den blodige uret var begået , fil +den slægt hørte min afdøde hustru . Jeg gjorde +den opdagelse først efter at have lært hende at +kende , og det var den egentlige årsag fil , at hun +blev min hustru ; men hun forblev fil sin dødsdag +uvidende om den skæbnesvangre sammenhæng mellem +hendes og min slægts fortid . +Vi fik en søn . Når han blev sin moders +glæde og stolthed , såvel ved den kærlighed , han +viste hende , som ved den hele måde , hvorpå han +udviklede sig , da ville forsoningen være tilvejebragt . +Denne måtte væsentlig komme fra en fælleds kjærlighedsfrugf , +der havde blod af begge racer . Så +tyktes det mig . +Hans tidlige barndom var højst lovende . Meget +var der , som tydede hen på en levende ånd +og usædvanlige anlæg , og tillige var der i hans +hele væsen og barnlige munterhed meget , som syntes +at bebude en ganske dertil svarende personlig +elskværdighed . Dertil var han et barn med varm +følelse og et kærligt hjerte , der elskede sin moder +og sluttede sig fil hende med næsten lidenskabelig +ømhed . Så der var alle kendetegn på , at han +ville blive „ sin moders glæde og stolthed “ og for så vidt +også min . Hvad der var mig næsten det + +vigtigste og mest tilfredsstillende , var at han i høj +grad lignede sin moder og i alle måder lod til at +skulle slægte hende på . +Da han voksede fil , kom der en periode , hvor +forventningerne dalede noget , endnu mere da han i +en alder af hen ved ti år kom ind i latinskolen , +og til sidst i en foruroligende grad . Han var ikke +længer det lys , som både hans forældre og alle , +der havde set ham og givet sig af med ham , havde +troet . Han kunne ikke til fulde magte skolens fordringer , +medens flere samtidige kammerater , som +vare blevne ansete for fæhoveder i sammenligning +med ham , i enhver henseende overstrålede ham . Og +hvad der berørte mig ubehageligst herved var , at jeg +ifølge efterforskninger og sammenligninger , som jeg +underhånden anstillede , befandt , at flere af dem , +som beklædte de højere pladser og vare klassens +lysende stjerner , bestilte hjemme mindre end han , +fordi de lærte lektierne lettere og hurtigere . Jeg +ærgrede mig og blev gal på drengen . Ja havde +han endda været doven ! at jeg kunne have givet +dette skylden og haft udsigt til at reparere skaden +— for enhver pris ! med det gode eller med det +onde ! Men det kunne jeg egentlig ikke med billighed +og sandhed beskylde ham for ; han sad ret trolig +over sine arbejder og ville åbenbar gerne gøre + +fordringerne fyldest ; men udfaldet i skolen svarede +sjelden til den i hjemmet anvendte bestræbelse . Jeg +ville ofte hjælpe ham , men blev straks utålmodig , +ja opfarende og brutal , når jeg traf ham i formentlig +tungnemhed eller åndsfraværende forvirring . +Fra +denne tid begyndte allerede et uheldigt forhold +at opstå imellem fader og son . Thi så +kom nu dertil , at det med hans forommeldte personlige +elskværdighed tog samme vej som med hans +formente begavelse . Han voksede sig grim , i det mindste +i mine øjne ; hans smukke , udtryksfulde ansigt +blev magert , blegt og slant ; hans harmonisk +mejslede figur blev langstrakt og ranglet ; hans rafle , +livlige og naturlige bevægelser blev klodsede og kejtede ; +hans venlige , frimodige , alles hjerter vindende +væsen blev forlegent og åndsfraværende , tilmed +koldt , indesluttet og tværdriveragtigt — tildeels endog +i forholdet til hans moder ; og hvad der var det +allerværste , den umiskendelige lighed med hans moder +tabte sig efterhånden , og hans physiognomie +antog mere og mere hans faders og fædreneslægts +former og udtryk . Dette kunne jeg mindst tilgive +ham . +En ting bebrejder jeg mig meget fra den tid . +Fra hans ottende , niende år indtil en tre fire år + +ind i hans skoletid var han af og til hjemsøgt af +et eget ubestemt sygdomstilfælde . Det ytrede sig +som feber , hovedpine og svimmelhed samt en dermed +forbunden åndelig afslappelse , der gjorde ham +uskikket sil at bruge hovedet eller ordne sine tanker , +sålænge det stod på . Med feberen fulgte feberfantasier . +Det varede gerne en halv snes dage , +undersiden noget kortere , og i den tid forandrede +min stemning imod ham sig ganske . Jeg blev igen +god og venlig imod ham , jeg var ængsteligere om +hjertet , end hans tilstand i og for sig kunne retfærdiggøre , +og hans feberfantasier , hvori han i en +halv vågen halv drømmende tilstand lidt udtalde +helt besynderlige eksalterede ord , rørte og bedrøvede +mig . Men aldrig så snart var sygdomsanfaldet +forbi og sagerne gik deres sædvanlige gang , før +drengen igen stod for mig som den , der havde beredt +mig en større skuffelse end jeg kunne bære . +Senere blev disse små sygdomsanfald sjeldnere og +kortvarigere og ophørte til sidst ganske . Siden den tid +er han bleven sund og kraftig , og samtidig er det +med raske skridt gået fremad med ham i alle de +retninger , hvori han i hin uheldige periode var +gået tilbage , så af jeg nu igen kan knytte de bedste +forventninger til hans fremtid . Men nu bebrejder +jeg mig derfor , af jeg ikke allerede dengang havde + +kunnet forudsætte , af min søns åndelige tilbagegang +kun var en midlertidig tilstand , som havde en +legemlig grund og ville rette sig , når den legemlige +årsag ophørte . Det har været en sygelig tilstand , +der kun til visse tider antog en bestemtere +skikkelse , men har været skjult tilstede hele tiden , +som det jo ej sjælden skal være tilfældet med unge +drenge , der stå i stærk vækst . Og selv om dette +ikke var så , så kunne jo dog skuffelser af sådan +Art ikke lægges ham til last som en brøde , hvad +jeg ikke var langt fra af gøre . Det samme gælder +om den forandring i hans udvortes væsen og +manerer , der samtidigt fremkom og voldte mig ligeså +megen ærgrelse ; thi endog sraregnet indvirkningerne +af et fortsat ildebefindende , måtte denne +forandring jo alene kunne forklares af den modfaldenhed , +som han selv , en oprindelig ærekær natur , +må have følt over ikke af kunne gøre fyldest i +skolen og hamle op med kammeraterne såvel som +over den virkning , han så at det udsvede på +mig og mit forhold til ham . +Hvad der i denne tilsyneladende væsens- og +gemytsforandring dog især stemte mig uvillig mod +drengen , var noget , der dengang tog sig ud for +mig næsten som en mellemting af indolent egensind +og udfordrende trods . Dette opirrede mig da så meget + +desto mere , som jeg befrygtede deri at opdage +et charaktertræk , der skulle udvikle sig mere og mere +i lighed med hans slægt på fædrene side ; og +kom noget af dette til syne i forholdet til hans moder , +hvem han tidligere havde viist en næsten forgudende +hengivenhed , da var jeg ikke langt fra at +kunne hade ham . Der var virkelig et par år , hvor +jeg — når kan ikke var syg — måske næppe har +talt tre gange venligt sil ham , i alt fald ikke når +jeg var alene med ham . I eenrum med drengen +gav min misfornøjelse sig så meget stærkere luft , +som jeg i andres og især hans moders nærværelse +stræbte at give det udseende af , som der ingenting var +iveien . Den gav sig luft både i „ Ord og handling “ , +dog i en ulige højere grad på førstnævnte +måde , i ord , der kunne trænge igennem til marv +og-been . Så tydeligt som det havde været i går +erindrer , jeg , af han engang ved sådan lejlighed , bleg +som et lig og med krampagtige trækninger i ansigtet , +udbrød : „ o fader ! Fader ! slå mig langt hellere end +sige sådanne ubarmhjertige , forfærdelige ord til mig ! “ +Uagtet jeg som sagt i min hustrues nærværelse +stræbte af skjule min misstemning mod vort eneste +barn , så kunne det dog ikke altid lykkes mig . Ikke +blot , af jeg trods min selvbeherskelse enkelte gange +stumpede til af glemme mig selv , så af jeg , skønt + +hun var tilstede , fver løs mød drengen søm en rasende +øver førhøldsviis ubetydelige ting ; men selv +om det aldrig var skeef , var det jø næsten umuligt +andet end af hun af forskellige symptomer — f . Eks . +Ved stundom af høre min højrøstede skænden i afstand +eller min dæmpede dito fra et sideværelse +— måtte gøre et indblik i sagernes stilling . +Ligesålidt kunne hun være blind før de altfør påfaldende +forandringer , der vare soregåede med hendes +søn , uagtet jeg også i denne henseende søgte +af vende de lyseste sider ud for hende og så vidt +muligt skjule eller bortforklare hans nedadgående +bevægelser . Hun var lidt bedrøvet og urolig såvel +over skuffelserne med drengen søm øver den +indflydelse , hun trods min forstillelse mærkede af +det udøvede på mig ; men hun vedblev ligefuldt at +elske ham med moderkærlighedens hele uforandrede +ømhed og dybde , dog som altid på en forstandig +måde , uden utidig svaghed og kjællingeri . +Hun havde i flere år været skrantende , ikke +sjelden syg og sengeliggende , uden at nøgen , hverken +læger eller andre , kunne blive klog på hvad +hun fejlede . Ja når hun var nogenlunde tilpas , +lød man sig fluffe af hendes livfulde meddelelsesevne +og levende ånd , der i en ualmindelig grad +havde herredømmet over legemet , og troede i almindelighed , + +at hendes upasselighed ikke havde stort +at betyde , — indtil hun , tilsyneladende pludseligt , +faldt i den håbløse sygdom , der efter knap fjorten +dages forløb endte hendes liv . +To Tage før hun døde , i et øjeblik da Arthur +listede sig lydløst gennem sygeværelset , så hun +med et langt , sørgmodigt blik hen på ham og hviskedee : +„ stakkels dreng ! “ Hun sagde det ligesom +ind i sig selv ; men jeg hørte det ! og hvor meget jeg +end har stræbt at fortolke disse to ord blot søm en +vemodig forndfølelse af den nærforestående skilsmisse , +så er det dog aldrig lykkedes mig at bortvise +fra min bevidsthed , hvad der kunne ligge i +dem : frygten for et stigende misforhold mellem hendes +efterlevende mand og søn . +I dagene mellem døden og begravelsen gik +jeg om i en besynderlig døs . Jeg var smerteligt +greben ; men det hele var mig mere som en uhyre +skuffelse og et feilslaget håb end som en overvældende +personlig sorg over en elsket persons død +i og for sig . Det var for mit mørke grublende indre , +fast søm øm jeg havde forlokket en udvalgt og +velsignet sjæl ind i en fortabt slægt og i stedet for +gennem hende at indpode velsignelsen i denne havde +bragt hende selv ind under dennes vilkår . Ved at +forbinde min tilværelse med hendes havde jeg måske + +forspildf hende , den elskelige og højtbegavede +ovinde , et langt og lykkeligt liv , kanske en glimrende +lød , i stedet for at erstatte og forsone hvad min +slægt havde forbrudt mød hendes . Hun var ved +- den unaturlige indplantning bleven et nyt offer , +søm min slægt gennem mig havde krævet , uden at +blive os til frelse eller udflette den gamle blodige +plet , fordi jeg og min søn ikke havde opfyldt betingelserne . +Endog den omstændighed , at vi nogle +år efter vort bryllup arvede meget uventet hen ved +12 , 000 rdl . efter en slægtning af hende , blev +mig nu en forøget kilde til oval . Mens hun levede , +kunne jeg betragte det søm et middel til at gøre +hende livet behageligere ; men nu ! — nu blev det +jo kun en rent verdslig og timelig fordel før mig , +en sjofel materiel profit , jeg gennem hende havde +tilranet mig ; hvilken skæbnens ironie ! Og så +blandede der sig atter mellem disse forestillinger den +hendøende klang af hine tvende ord : „ stakkels +dreng ! “ hvorved de mest modsatte og indbyrdes +modsigende stemninger , tanker og forestillinger krydsede +sig i min omtågede hjerne . +Til visse tider af dagen stod forstanden rent +stille ; jeg tænkte flet ikke og fulgte mechanist strømmen , +når venner og bekendte i byen , før at opmuntre +mig og Arthur , bade os tilbringe aftenerne + +hos dem . Der kunne jeg så før det meste tale om +hvad det skulle være , næsten som der ingenting var +iveien , og helst om de spidsborgerligste hverdagsanliggender , +hvori sjælen fandt ligesom en forbigående +hvile . Ja det kan såmænd gerne være +blevet miskendt af en og anden som flegma og +påfaldende sindsro ved en lejlighed , hvor andre +pleje at jamre og klage og tage på vej . +Aftenen før begravelsen blev det afsjælede legeme +bisat i kirken . I aftenens mørke , der kun +afbrødes ved lyset fra husene og lygterne , gik jeg +ved drengens side bagefter kisten , ledsaget af et +par venner . Da vi vare komne et lille stykke fra +hjemmet , går den tanke pludselig op i mig , at +jeg havde glemt , hvad ellers ingen glemmer esteren +elflet afdød , — jeg havde glemt at få en lok +af hendes hår , det eneste af det synlige menneske , +som trodser forfængeligheden , det eneste , der som +en virkelig bestanddel af hende kunne siges at være +mig og vor søn et virkeligt , utvivlsomt mindetegn . +Jeg havde glemt det , uagtet jeg hver dag havde +været derinde , hvor hun lå næsten som en sovende , +med mild fred og frigørelsens smil i det endnu +udtryksfulde ansigt , uden noget sandseligt spor af +dødens indvirkning , og havde meer end engang +strøget hende ned ad det smukke hår . Jeg havde + +glemt det og erindrede det først nu , da det var for +silde , for silde ! +Denne tanke forfulgte mig under hele vandringen +til kirken såvel som i de få minutter , vi i kirken +dvælede ved kisten , på tilbagevejen derfra og +hjemme , indtil jeg igen hensank i en dorfl apathie , +som dog ikke hindrede mig i at snakke hen i vind +og vejr om dit og dat med velvillige mennesker , der +også denne aften kom for at adsprede mig . +På begravelsesdagens morgen gik jeg omkring +i en ubestemt , men boist pinlig uro , så vejret var +nærved at gå fra mig , og da jeg , ankommen fil +kirken med Arthur , fik øje på kisten , fremstod +atter og med forøget styrke den tanke hos mig : +jeg havde forsømt at klippe en lok as hendes hår +— en hårlok , som jeg kunne indfatte i guld og +give hendes son som en hellig reliquie , som en beflyffende +talisman mod hvad der i hans liv fluide +stille sig fjendtligt og fordærveligt . Og så kom +nu ovenikjobet den nye selvanklage fil , at det kunne +måske dog endnu være flet , dersom jeg sent den +foregående aften eller tidlig nærværende morgen +havde haft det omløb og det moralske mod at henvende +mig fil en af kirkens betjente , i fornødent fald +fil sognepræsten selv , og erholdt tilladelse fil at +få kirken åbnet og indfinde mig der med en saks + +og en snedker , der kunne lukke kisten op og i . Nu +derimod , da følget allerede samledes , var forsømmelsen +uoprettelig . Alt dette rumsterede på det forfærdeligsle +rundt i mit hoved under sørgehoitideligheden +i kirken , på vejen fil og fra kirkegården , +ved graven og hele den øvrige del af dagen , indtil +ligesom aftenen i forvejen den indolente tilstand +atter indfandt sig , hvor tungen snakker , mens forstanden +står stille . +Den næste dag gik jeg ud til graven . Min +hele smerte sammentrængte sig nu i den ene tanke : +hvad jeg så ubegribeligt og uforsvarligt havde forgleml ; +— det var mig , som med den hårlok kunne +endnu alt være blevet godt , og af uden den var nu +alt tabt . Jeg stod og stirrede på den festligt smykkede +gravhøj , som om jeg ville gennemtrænge den +og fremmane det uflatteerlige klenodie , der kun var +få alen fra mig ; ja jeg gik virkelig på hjemvejen +og grublede for alvor over måder , hvorpå jeg +endnu kunne komme i besiddelse deraf . +Aftenen til denne dag var den første aften +efter katastrofen , som jeg tilbragte alene , alene +med min søn hjemme i vor dagligstue . Alt både +der og i de andre værelser var allerede bragt i den +gamle orden ; alt ved det gamle på et , det vigtigste , +nær . Der stod hendes blomster , som hun + +havde plejet så trolig , der hendes stol , skammel +og sybord med det sidste ufuldendte arbejde ; der +lå en ligeledes ufuldendt tegning , og der stod hendes +klaver , som ikke havde været oplukket siden den +sidste aften inden hun blev syg indtil døden , da +hun i skumringen så forunderlig anelsesfuldt fantaserede +derpå — og så fremdeles , hvor jeg vendte +blikket hen . Alt var som for og dog så uendelig +forskelligt ; thi huset havde mistet sin sjæl , og +den , der havde givet det hele lys og liv og varme +og ejendommeligt farvespil , havde man bragt ud på +kirkegården , dybt ned i jorden — og den gamle +dissonants stod endnu uvpløsf ! — og jeg havde +ikke engang så meget som tilsikkret mig en — “ +„ Det er hårlokken , de atter tænker på “ , fog +jeg ordet , da Vilson standsede , som det syntes betagen +af sin egen fortælling . „ Men de havde jo +hendes son ; det var mere end en hårlok ; det var +kød af hendes kød . “ +„ Denne og lignende fornuftige betragtninger +stræbte jeg også , og netop den aften , at stille mig +tilfreds med , “ vedblev fortælleren . „ Der var så +stille i stuen som i et gravkapel . Jeg gik op og +ned ad gulvet , og drengen sad ved et bord og +læste . Jeg lagde mærke til , at hans øjne hvert +øjeblik svævede ud over bogen og stirrede hen på + +væggen lige overfor . Han så bedrøvet og tankefuld +ud . Jeg kunne jo let forestille mig , hvad der rørte +sig hos ham , og jeg var flere gange den aften +stemt fil , ja engang lige i begreb nied af styrte hen +og omfavne og kysse ham og trykke ham fil mit +bryst og græde ud ved hans hjerte og give ham +det hellige løfte af være ham en kærlig og retskaffen +fader . Og gud give jeg havde gjort det ! Gud give +jeg havde gjort det ! Meget havde da sidenefter udviklet +sig anderledes . Men noget holdt mig tilbage ; +det var næsten som jeg flammede mig over af lade +fælelsen bryde frem , af „ give rørende scener “ for +en søn , der var så lidt vant fil sligt , og så +lod jeg det blive ved det tavse forsæt , af jeg skulle +blive ham en oprigtig ven og beskytter , og af hint +varselsfulde „ stakkels dreng ! “ ikke skulle gå i +opfyldelse , hverken for så vidt det skulle betyde , af +spatlen mellem fader og søn ville udvide sig +mere og mere , eller i nogen som helst anden betydning +end den , af han havde haft den sorg af miste +sin moder . Men hvorfor kunne jeg dog nu ikke +gøre begyndelsen ved af give ham en lok af hans +moders hår ! +Disse tanker og stemninger vare vel den naturlige +grund til , af jeg samme nat og de to følgende +nætter havde en drøm , hvis virkninger først ophorte , + +da jeg nu nylig var derovre ved hans confirmation . +Jeg havde i flere år ej sjælden haft +besøg af et natligt drømmebillede , hvis varslende +rost aldrig undlod af indvirke på mig i en eller +anden henseende . Det var afvekslende min for længst +afdøde fader og min allerførste barndomslærer , en +venlig gammel mand , som jeg havde holdt meget +af , idet deres skikkelser smeltede på en sælsom +måde sammen , så det syntes mig snart af være +den ene , snart den anden , snart begge to på engang . +„ Hårtotter : +kan erstattes af hendes søns tårer ! “ +— således lod mit dobbeltdrømmebilledes +røst den første nat ; den følgende nat noget forandret +således : „ hver tåre , han græder over sin +moder , kan bidrage til af udslette den gamle forbandelse ! “ +— og den tredje nat , atter noget forskelligt , +således : „ også ben sønlige tåre kan blive +ham en beskyttende talisman ! “ +Hvad betydede disse gådefulde ord , som jeg +hvergang med en mærkværdig tydelighed kunne husfe +og gentage for mig selv , når jeg vågnede ? Jeg +grublede derover , og resultatet af denne grublen +var , af det den tredje dags morgen lige med et +gik op for mig , af — jeg egentlig flet ikke havde +set Arthur „ græde “ under den hele katastrofe . Jeg + +er noget nærsynet , og i den indadvendt åndsfraværende +tilstand , hvori jeg den meste tid havde +befundet mig , havde jeg ikke haft sands for af iagttage +ham videre nøje . At han havde sørget , sørget +som en god søn over sin moders død , derom +nærede jeg ikke den fjerneste tvivl , deraf havde jeg +modtaget og beholdt et alt for levende indtryk . Både +ved dødslejet , ved aftenbisættelsen , ved begravelsen +og endnu flere lejligheder i den nys forløbne periode +havde han lagt endog heftige følelser for dagen ; +men det gentog sig nu for min omtågede erindring +kun som ubestemte klagelyd , som en fjern og dæmpet +hulken eller hændervridende gestus , uden af +jeg kunne henføre det til aldeles bestemte scener og +øjeblikke , som jeg nu bagefter kunne fremtage i hukommelsen +og genopleve i indbildningskraften . Hvad +hjalp det , af andre med rørt deltagelse havde fortalt +mig og endnu fortalte om hjertegribende smertesudbrud +af ham dengang og dengang ? hvad hjalp +det , af lidenskabelige udbrud såsom „ oh moder ! +Møder ! “ og lignende endnu gjenløde i mit øre ? +Eller af jeg syntes endnu tydelig af kunne se før +mig hans blege , forstyrrede miner og afkegrå ansigtsfarve +i de første dage , ja at hans hele væsens +dybt bedrøvede udtryk selv i disse sidste dage umulig +kunne mistydes , — hvad hjalp det alt sammen , + +når tårerne , „ Tårerne “ , om end ved min egen +åndsfraværende , sfælsforvirrede uagtpågivenhed , +vare undslupne mig ? Tet var jo disse og kun disse , +som den varslende røst tre nætter efter hinanden +havde stillet som betingelse , og da jeg nu ikke selv +havde set dem , så var det før mig ifølge en besynderlig +begrebsforvexling , som om fordringen flet +ikke var opfyldt . Det blev til en fiks ide hos mig , +og jeg gik om uden rast eller ro . Jeg måtte +selv se , med mine legemlige øjne se , hvad jeg +før havde overset , ja om muligt med briller på +før at være fuldkommen vis i min sag , se , med +den virkelige synssands utvivlsomt se de virkelige , +synlige , sandselige „ Tårer “ , som den hemmelighedsfulde +magt havde forlangt . Alt beroede , forekom +det mig nu , derpå , og først da ville jeg tro og +tillægge nogen kraft , hvad jeg ad anden vej allerede +vidste . +Til den ende bragte jeg nu ofte , når jeg var +alene med ham , hans moder og navnlig hendes +sygdom og død på bane . Jeg fremtog genstande , +der havde tilhørt hende , og knyttede bemærkninger +dertil , besøgte graven med ham og så fremdeles ; +men de smukke og rørende ord , jeg da talde , må +vel have smagt for meget af beregning og hensigt ; + +de gjorde ham kun bedrøvet , tavs og forstemt ; men +„ Tårer “ så jeg ikke . +Det kunne vel træffe ved sådan lejlighed , at +jeg troede at skimte ligesom en fugtig glans i +hans øje og visse trækninger i ansigtets muskler ; +men jeg var aldrig vis i min sag og ville dog ikke +heller vække hans opmærksomhed ved at gå hen +og kige ham tæt ind i ansigtet , — eller det kunne +være , at ban vendte sig bort med en håndbevægelse +op imod øjet ; men selv om det var for at skjule +nogen indre bevægelse , så forslog det ikke ! det var +meget for lidt , og håndbevægelse « kunne jo ligeså +gerne være for at kløe hagen eller jage en flue +bort fra næsen . Jeg var fortvivlelsen nær . Ja +min urimelighed gik en tidlang så vidt , at det flår +mig i sjælen , når han lo og var munter , hvad +jo let kunne træffe mellem jevnaldrende kammerater , +der kom hjem til ham , — end sige når han imellemstunder +gav sin tidlig udviklede sands for det +komiske med et vist ironiserende , fluespilleragtigt anstrøg +frit spillerum . Jeg kunne da vende mig bort +i tavs , næsten håbløs forbittrelse ; thi udsigten til +at opleve det frelsende fænomen syntes derved at +fjernes . +Engang var eksperimentet dog lige ved at lykkes . +Vi fluide flytte bort fra det sted , hvor jeg + +havde boet , siden jeg blev gift . Flere grunde gjorde +en bopælsforandring nødvendig , blandt andre at en +gammel øvinde , min moders halvsøster , der havde +været hoitbetroet i mit fædrenehus , skulle komme +ned fra Norge og holde hus for mig . — det var +et øjeblik for vi skulle for stedse forlade den gamle +bolig , Arthurs fødested og barndomshjem . Anledningen +var jo ypperlig . Meublerne vare bragte +bort på ganske lidt nær , og jeg havde sørget før , +at hans moders portrait endnu ikke var nedtaget . +Det ville jeg selv indpakke og tage med mig , når +vi sidstegang gik ud af de tilvante , minderige stuerfor +at begive os hen i den nye lejlighed . Men inden +jeg gjorde det , stillede jeg mig med drengen hen under +portraitet . Da jeg selv var greben af øjeblikket , +lykkedes ordene mig fortræffeligt og faldt så naturligt , +at han , der overhovedet siet ikke var glad øver +denne huslige omvæltning , vendte ansigtet imod +mig med et udtryk , navnlig i øjet , søm i høj grad +bebudede , hvad jeg i så lang tid med feberagtig +uro havde higet efter at se . Ja det var lige ved +at bryde frem ! men øh hvad skeer ! +„ Skal Herren ha ' dejlige støre fede jødekager ? ! +— eller rare kryderboller og hjerter med sukat og +rosiner ! — eller yndige små prindsessekringler sil +to før en skilling ! ! “ + +det var en rendekjælling for byens bagere , +der nbemærket gennem en på klem stående kjokkendør +var kommen ind i sideværelset og nu med en +væmmelig pibende , skrattende , snøvlende røst streg +hine ord ind i stuen , hvor jeg og Arthur stod , +netop i det førventningsfuldeste øjeblik . Ak ve ! +Vor sidste afsted med det hjem , hvor jeg havde levet +mit hele ægteskabelige liv , hvor min son var født , +havde tilbragt hele sit barndomsliv og før tre måneder +siden mistet sin moder , fik altså en ligefrem +latterlig — forestil dem min sindstilstand , doktor ! +— en latterlig ende ! +Også under de noget forandrede forhold efter +flytningen greb jeg af og til en lejlighed , der frembød +sig eller som jeg på en kunstig måde tilvejebragte , +til om muligt at se min fikse ide realiseret ; +men altid med samme resultat . Hvad nyttede det , +at jeg endnu kunne træffe ham stille , alvorlig og +drømmende ved tider og lejligheder , som gjorde det +meer end sandsynligt , at det var vemodige fortidsbilleder , +der besfjeftigede hans tanker ? Jeg var dog +ikke vis derpå , og det var jo i hvert tilfælde ikke +de forlangte „ Tårer “ ! Dem havde han ganske sikkert +fældet lidt og ofte i selve katastrofens dage , ja +sandsynligvis også senere i eenrum med sig selv ; +men jeg havde jo ikke set dem , og så var det for + +min grille det samme som intet . Den bestandig +skuffede forventning frembragte en forvirret uensartethed +i min stemning mod drengen , hvis indflydelse +på mig ytrede sig afvekslende som frastødning +og tiltrækning . Der var øjeblikke , hvor jeg +kunne have fløjet hen og pryglet ham , og jeg var +tilmode , fast som jeg gennem skuffelsen opdagede +, en ubønhørlig trods og så spor af visse forfædres +kolde hjerteløse sind og onde drifter komme +igen i det sidste skud . Til andre tider kunne jeg +fuldtvel indse det afsindige i sådanne forestillinger +samt at jeg gjorde min søn uret , syndig uret , og +min stemning kunne da slå om i sin modsætning , +i en egen sygelig , næsten sentimental faderømhed , +som jeg dog kun meget sparsomt og indirekte lod +komme til syne i ord eller gerning . +Og dog holdt han af mig og følte trang fil +af slutte sig fil mig med sønlig hengivenhed og fortrolighed . +Derpå havde jeg de utvetydigste beviser . +Men selv dette voldte mig skrupler , som om det +gik fra den døde moder , hvad han ydede den levende +fader . Jeg var , kunne man gerne sige , jaloux +på mig selv på hans moders vegne . Jeg erindrede +mig nu endog fra hendes tid med en vis uro , +hvorledes han , når jeg havde været kold og hård +imod ham , ja talt ham fil , så en hund skulle + +flamme sig ved af tage et stykke brød af ham , +hvorledes han da for det meste kørt efter havde søgt +af vinde mig og på enhver måde vise sig fordelagtig +i mine øjne , medens han samtidig syntes af +tage mindre hensyn fil sin moder , hvis kærlighed +han var sikker på . At således hans oprindelige +følelser for mig , skønt han fil visse tider nærede +stør frygt for mig og sjokkede omkring ganske fortabt +som en fattig Per Erik , desuagtet love fil at forblive +uforandrede , forekom mig ufortjent , ja i visse +måder ærgerligt og foruroligende ; thi det måtte +vel have sin grund i en ubevidst , tvingende naturdrift , +der kunne tyde på en betænkelig naturbeflægtethed +med mig og mine forfædre . Det var jo ikke +mit eget blods kærlighed til sig selv og sine egne , +men det var en gensidig kærlighedspagt med et +udenfra med os sammenvokset væsen , mod hvis blod +vi havde en uhyre syndeskyld at gøre god igen , — +den kærlighed var det , som skulle bevirke frelsen +og forsoningen samt bortlede fra drengens eget +hoved følgerne af den gamle forbandelse , som min +hustrues morfader i dødsøjeblikket udslyngede mod +forbryderen , at den fluide gå i arv på hans +afkom indtil tredje og fjerde led . Kærligheden havde +nu , så tyktes det mig , ikke været gensidig i den +grad , som nemesis forlangte ; den var i ånd og + +sandhed kun udgået fra den fremmede judplantning , +den forurettede slægts sidste kvindelige repræsentant . +Hendes og min son derimod , det fjerde +led i forbryderens nedstigende mandlige linie , havde +ikke rettet en tilsvarende kærlighed mod spindesiden , +men af fejltagelse eller naturbeflægtethed foretrukket +sværdsiden — havde altså i så henseende svigtet : +således fremstillede det sig for mit adsplittede , febersyge +indre . +Jeg måtte nu derfor se at modvirke denne +uretfærdighed , denne formentlige partifkhed af min +søn . Jeg måtte se at filveiebringe noget , der +på en ganske særlig indtrængende måde måtte +gjore ham savnet af sin moder nærværende og +føleligt , om jeg så også selv skulle tabe hos ham +derved — ja allerhelst det ! Der indfandt sig snart +en lejlighed ganske tilfældigt . Han fik mæslinger . +Da det efter nogle dages forløb viste sig , at det +var af de meget milde og at der aldeles ingen fare +var på færde , så fik jeg et af de sælsomste indfald , +søm en forstyrret hjerne nogensinde har undfanget . +Den gamle kvindelige slægtning var kommen +ned fra Norge senere end bestemmelsen var , og vi +havde allerede boet nogle måneder på det nye +sted , da hun , knap ofte dage før Arthur blev syg , +gjorde sit indtog i mit hus . Hun var — eller er , + +skulle jeg sige , thi hun befinder sig i dette øjeblik +kun et par værelser herfra — hun er en brav og +god sjæl , hvem jeg fra min barndom og på mine +forældres vegne skylder meget ; men negtes kan det +ikke , at hun er ved første bekendtskab alt andet end +indtagende . Man må kende hende længe og nøje , +for man lærer af skønne på hende eller synes om +hende . Det var øjensynligt , af hendes ankomst og +nærværelse var Arthur ubehagelig , endskønt han +havde takt nok til ikke af lade sig mærke dermed +på en for hende stødende måde . Og vist nok er +det , af modsætningen mellem denne husmoderlige +personlighed og hans afdøde moders kunne vanskelig +tænkes større . Både hendes særegne ansigtsdannelse , +ganske aparte lader og ildelydende røst har i +begyndelsen næsten noget frastødende . Dette var +mig nu i en vis henseende ret kært ; thi en husbestyrerinde , +der kunne have erstattet ham og måske +bragt ham til af glemme den moderlige omgang +og forsorg , havde — efter hvad de let kan +slutte af alt foregående — flet ikke passet i min +kram og sikkert vakt min skinsyge på vor afdødes +vegne . Nå , dette oprindelige indtryk tabte sig jo +efterhånden hos drengen , så af han inden de skiltes , +dengang hun fulgte mig herover og han blev +tilbage , endog havde fået en vis godhed for hende , + +ligesom hun også havde gjort alt for af vinde +ham . Men endnu dengang var det ubehagelige , jeg +troer næsten uhyggelige indtryk , som det grundflikkelige +gamle menneske uden af vide og ville det udøvede +på ham , på sit høidepunct . +Jeg havde såt bestilling fra en naboby om +at foretage en lille orgelreparation , som kunne vare +tre fire dage . Det havde ingen hastværk og kunne +meget godt have været opsat , fil Arthur var kommen +sig . Men — den tanke greb mig nu med uimodståelig +magt , netop at vælge disse dage fil at +foretage den lille rejse . Jeg havde som sagt lægens +ord for , at der ikke kunne være tale om fare ; +patienten befandt sig allerede ret vel og havde næsten +ingen feber mere , så af den grund behøvede +jeg ingen betænkeligheder at gjorde mig . Men han +ville i længere tid være bunden fil sygeværelset , +hvis rullegardiner bestandig vare nede , fordi øjnene +jo altid blive angrebne noget i denne sygdom +og ikke kunne tåle lyset . Han kunne altså ikke , +selv når han fik lov fil at være oppe endeel af +dagen , forslå tiden med at læse eller anden sådan +selvbeskjeftigelse , hvortil øjnene skulle bruges . +Hans skolekammerater og unge omgangsvenner , af +hvilke næsten ingen havde haft mæslinger , turde +ikke komme fil ham af frygt for smitte . Han ville + +altså under min fraværelse være henvist fil at forstå +tiden med sine egne tanker og med — gamle +moster . Som min moders halvsøster var hun egentlig +et slags grandtante fil ham ; men jeg havde sagt , +han kunne kalde hende moster ligesom feg . Hvor +ville nu altså under sådanne omstændigheder mindet +og savnet påtrænge sig ham ! Mindet øm , +hvorledes hans moder , når han var syg , havde +siddet ved hans seng , syslet om ham og plejet ham +med rastløs omhu , passiaret og spøget med ham , +fortalt ham historier og læst højt for ham . Hun +havde ganske sikkert ikke ladet ham i stikken nu ! +Jeg instruerede min gamle med hensyn til +hans forplejning , som jeg fuldtvel vidste hun ville +iagttage på det samvittighedsfuldeste ; og jeg gav +drengen en lille klokke , som han skulle sætte i bevægelse , +når der var noget , han ønskede at hun +eller tjenestepigen , hvem af dem der var nærmest +ved hånden , skulle bringe ham eller hjælpe ham +tilrette med . +Jeg kunne ikke ret komme under vejr med , hvad +indtryk det egentlig gjorde på ham , at jeg ville +gøre en rejse på denne tid . Han så på mig +tans , bleg og uudgrundelig , når jeg var i stuen , +men mælede ikke et ord herom . Førsf da vognen +holdt før døren og jeg gik hen til sengen for at + +sige ham farvel , sagde han i en halv modfalden +halv bebrejdende tone : „ Rejser du virkelig bort , +fader ! og lader mig alene i sire dage ? “ +Jeg blev forvirret og tvivlrådig , men svarede +efter en lille pause : „ Alene ? — du har jo moster . “ +Da vendte han sig uden at sige mere ind mod +væggen , og en lyd som en sagte Klukken eller snøften +nåde mit øre ; det forekom mig i det mindste +således . „ Hvad var det ? græder han ? — græder ! +Udgyder tårer ! — for mig ! over et kort savn af +mig den levende — og over den døde , som aldrig +kommer igen , har jeg ikke set ham fælde en eneste ! “ — +nu havde jeg hele paroxvsmen i fuld gang . +Min i nogle øjeblikke opståede tvivlrådighed , +om jeg ikke fluide opgive mit forsæt , var hævet . Thi +blev jeg nu , så ville jeg blive genstand for hans +taknemmelighed og ganske alene udfylde hans savn , +og hans moders billede formodentlig træde endnu +mere i baggrunden . Rejste jeg derimod nu , netop +nu , da ville jeg træde i baggrunden og kun hendes +billede , kun savnet af hende optage hans tanker . +Og på samme tid følte jeg dog en dyb medlidenhed +med den syge dreng , der syntes at føle sig +så forladt og skuffet ved tanken om min bortrejse . +Jeg bukkede mig over ham , trykkede ham et let Kys +på kinden og styrtede da , for ikke at komme til at + +vakle endnu engang , hurtigt ud af døren og rullede +få minutter efter ud af byen . +Både på vognen og under mit ophold på +det fremmede sted vare mine tanker næsten hele +tiden ved drengens sygeleje . Urolig og misfornøjet +med mig selv grublede jeg over hans sidste ord og +adfærd og udtømte mig i gisninger om , hvorledes +han nu egentlig havde det og hvad der rørte sig i +ham . Ja der var øjeblikke , hvor jeg var lige i +begreb med at lade orgel være orgel og rejse +hjem øver Hals og høved . Men jeg holdt desuagtet +tappert stand , til jeg var færdig . Derimod bestræbte +jeg mig for snarest muligt at få tilendebragt det +overtagne arbejde , der var noget vidtløftigere end jeg +havde troet . Efter almindelig regel for det passende +mål af en velanvendt dags arbejde kunne det +gerne have varet fem seks dage i det allermindsfe ; +men jeg arbejdede med en så anstrengt og uafbrudt +Iver hele dagen , ja endeel af natten , at jeg allerede +på den fjerde dags morgen kunne aflevere +orgelet i forsvarlig stand og rejse hjem igen . +Jeg kom hjem henimod middagstid og gik straks ind +til Arthur . Han blev glad ved at se mig og fik +et udtryk i ansigtet søm en , der pludselig får en +sten lettet fra hjertet . +„ Nå her er jeg igen , min dreng ! “ sagde jeg , + +— „ hvorledes har du så haft det ? og hvordan +har du det ? “ +„ Ja med mæslingerne er det godt nok , “ svarede +han , „ og doktoren siger , at jeg gerne kan +være lidt oppe i morgen ; men du kan froe , fader ! +Jeg har savnet dig i den lange , lange tid . “ +„ Har du ikke savnet din moder , Arthur ! “ +Undslap det mig uvilkårligt . +Med et næsten uhørligt „ jo “ ! vendte han sig +atter om imod væggen ; men ihvormeget jeg end +anstrengte min høreevne , medens jeg bøjede mig lidt +henover ham for mulig endog at se , hvad jeg så længe +forgæves havde ventet på , kunne jeg nu flet +ikke opfange nogen lyd søm den , jeg havde troet at +høre , da jeg sagde ham farvel . Det var altså dog +virkelig så : han kunne græde savnets tårer over +mig , men ikke over sin moder . +Jeg gik ind til moster for at høre , hvordan +sagerne stod . Hun fortalte , at han ikke en eneste +gang havde betjent sig af klokken . Derfor var hun +af sig selv — foruden de bestemte tider , når hun +eller pigen bragte ham den foreskrevne sygemad — +af og til gået ind til ham for at spørge , om der +var noget han ønskede . Endog om natten var hun +stået op af sin seng for at lukke hans dør sagte +op og lytte , men hver gang trukket sig tilbage igen , + +da alt havde været stille og tydet på , at han sov . +Han havde altid været høflig og taknemmelig for +hvad hun havde kunnet gøre for ham , men iøvrigt +ligget hen stille og alvorlig og trukken ind i sig selv , +og når hun havde spurgt , om hun skulle sætte sig +ind hos ham for at være ham lidt til selskab , havde +han svaret : „ nej tak , det behøves ikke . “ +Han havde altså været så godt som alene +med sig selv i tre på fjerde døgn . Hvad og hvem +havde nu fornemmelig sysselsat hans tanker i den +hele lange tid ? Det havde jeg givet meget for +at vide . +Kort at fortælle , han blev snart rafl og kom +igen ud ; men forholdet var og blev uheldigt og +forstyrret , og et fortsat samliv ville have forkvaklet +det mere og mere . Med en indre tvingende nødvendighed +vedblev jeg at være hildet i en selvmodsigelse , +der var stik imod al analogie . Når jeg +var borte fra ham , kunne jeg mangengang længes +efter ham med en stemningens inderlighed og styrke , +som var nærved at overvælde mig , ja efter at lette +mit sind ved at give de tilbageholdte følelser luft +i ord og kærtegn . Og når jeg så igen var +samlet med ham , var det som der gik lås for mit +hjerte ; jeg frygtede , han skulle fælde glædens og +rørelsens sønlige tårer over mig i stedet for sorgens + +og savnets over sin moder . Først disse ville +sprænge det magiske bånd , der sammensnørede mit +bryst . Gav jeg mine sande følelser for ham frit +lod forinden , da — så tyktes det mig — da +ville det moderlige billede og de særlig fil hendes +person knyttede barndomsminder træde i skyggen +og afbleges i samme forhold , som jeg selv vandt +plads i hans hjerte og blev ham uundværlig . Det +måtte ikke ske ! så var alt tabt , alt tabt ! +Og så kunne det endog hænde , at udbrud af +den gamle barskhed og opfarenhed kunne fremkomme +igen ved forefaldende lejlighed , — dog aldrig mere +i anledning af skolen . Dels bekymrede jeg mig +nu mindre om hans skoleanliggender , da det nærmest +var på hans moders vegne at dette havde +ligget mig så meget på hjerte ; dels gik det ham +bedre nu , uagtet jeg — eller kanske fordi jeg — +siven hans moders død flet ikke befattede mig med +hans lektier og privatveiledning , og han syntes at +nærme sig den modenhed , at han selvstændig kunne +magte skolens fordringer . Dette ydede mig dog +ikke engang nogen ublandet tilfredsstillelse ; thi hans +moder kunne jo ikke glæde sig derover . +Et as disse , dog temmelig sjældne , tilbagefald +til de tidligere vredesudbrud over forholdsvis ubetydelige +ting , der kunne komme os imellem , var det + +der en dag bragte ham til at lade falde de frimodige +attringer , som have givet mig stoffet til det +brev , de nylig læste . Omtrent ved denne tid var +det at ansættelsen herovre blev mig tilbudt , dels +som organist dels som tilsynshavende med begge +byens orgler . +Omendskønt den pecuniaire fordel ved forflytfelsen +ikke ville være betydelig , var der dog flere +omstændigheder , der bevægede mig sil efter nogen +vaklen frem og tilbage at tage herover . Jeg troede , +at det ville gavne forholdet mellem fader og søn , +dersom vi en tidlang levede adskilte fra hinanden og +kun traf sammen engang imellem efter længere mellemrum , +ja af min fikse jdees brændende ønske kanske +allersnarest under et sådant sjeldnere og kortvarigt +sammentræf kunne forventes opfyldt . Endog på +årsdagen efter hans moders død , af hvilken dag +jeg havde lovet mig meget , mislykkedes det , og det +ved næsten ligeså drilagtig fkjæbneironiske forstyrrelser +som dengang med rendekjællingen . Thi om middagen +hjemme , hvor jeg ville benytte dødsøjeblikket +foran hendes portrait , fik jeg i det samme et langt +forretningsbesøg af en foresat , hvem jeg ikke godt +kunne kaste på døren ; og ankomne sent om eftermiddagen +til gravstedet , stødte vi sammen med et +slæng af rejsende herrer og damer , der gave sig + +lige i nærheden af os til af bese gravmæler og +læse gravskrifter og sladdre og snaddre og hviske og +gloe hen på os , så jeg kunne have myrdet dem +allesammen . +Endelig fik det en ganske overordentlig vægt i +min beslutnings vægtskål , af valsett — og da +navnlig hans kone — vare bosiddende her . Ham +kendte jeg noget til fra en tidlig periode i København , +hvor vi oftere havde musiceret sammen ; hende +derimod havde jeg kun set og talt med en eneste +gang . Det kunne jo endnu ikke være nogen grund +for mig ; men Valseths og min hustru vare kedelige +søskendebarn , døtre af to søstre , hvis fælleds +fader og Broder havde været offre for den himmelråbende +voldshandling , der bragte den døende +gamle ( altså vore hustruers fælleds morfader ) til +at udtale den knusende forbandelse over udådsmanden +og hans slægt til fjerde led . Dette fjerde +led , naturligvis forstået inklusive , er min son , ligesom +jeg selv , forbryderens sonneson , det tredje ; +men hverken valsett eller hans kone har endnu nogen +anelse derom , ligesålidt som min hustru havde +det . Men at Fru Ingeborg altså var stillet i ganske +det samme forhold til min fædreneslægts uhyggelige +fortid som min egen afdøde kone , det blev mig nu +et ejendommeligt tilknytningspunkt , som gjorde udflaget + +på min beslutning . Ja det var som nogen +hviskedee til mig — også her var mit dobbeltdrommebillede +noget på spil — , at der i mit eventuelle +forhold til hende ville forefalde noget , som skulle +bidrage til at forsone den gamle brøde , bringe den +gamle familiemislyd til at forstumme og forbandelsen +fil at tabe sin kraft . +Altså , jeg tilligemed gamle moster rejste herover , +og Arthur blev tilbage , anbragt i kost og +logis på et godt sted . Da han først havde forsonet +sig med min forflyttelse derved , at han holdt +den for en anseelig forbedring i min stilling , fandt +ban sig nogenlunde i sin skæbne at blive tilbage . +Dels var det jo i og for sig fornuftigt , at han +ikke forlod en skole nu på en tid , da han begyndte +at finde sig tilrette og føle sig hjemme der , dels +måtte vi jo også her i Fyen have levet adskilte fra +hinanden i det hele taget , når han skulle i Odense +kathedralflole , der jo dog ligger nogle mil herfra . +Skjøndt jeg selv var indvortes bevæget , da jeg +sagde ham farvel , var det mig dog flet ikke tilpas , +at jeg ved afskeden så en ejendommelig vibreren i +hans ansigtsmuskler og et fugtigt skær , der fordunklede +hans øjne . Dette var for mig en meddrivefjeder +fil efter knap en måneds forløb at gøre +en rejse derover , for ved hans moders grav at + +opleve det samme efter større målestok ; men forsøget +faldt ud som tilforn . +Herovre hensank jeg lidt efter lidt i et grublende +tungsind . Jeg ville ikke tilstå det for mig selv ; +men egentlig fortrød jeg at have gjort denne forandring +af opholdssted og virkekreds , og det var nu +før mig , som jeg derved havde fjernet mig fra i stedet for +at nærme mig til målet . Alt herovre var mig +tomt og trist og bedrøveligt , og menneskene ubehagelige , +kedsommelige og sneverhjertede , dog naturligvis +med undtagelse af valsett og hans kone . +Med ham kunne jeg tale øm ting , som jeg hverken +kunne eller ville tale om med nøgen anden . Han +var en ligeså regelløs og fredløs natur som jeg , +skjøndt ikke så rå og larmende i sine bølgeflag . +Vi passede lige lidt for livet og interesserne og +omgangstonen i denne by ; men medens jeg forholdt +mig hensynsløs og tilbageholden lige overfor befolkningen , +var valsett godmodig-ironisk , modtog indbydelser +og gjorde selv et lille selskab engang imellem , +ja modtog og gjorde visiter , skønt jeg ved +det søm oftest kostede ham stor overvindelse . Og +hvad Fru valsett angår , har jeg før sagt dem , +at jeg har ingen anden ovinde truffet på , der +således genkalder mig min uforglemmelige afdøde . +Intetsteds er min egen ægteskabelige fortid med + +sine forskjelligfarvede billeder gået så levende op +for mig , som når jeg sidder hjemme i Valseths +stue alene med ham og hans kone . Endog mit +virkelige venskab for ham har sit egentlige tilknytningspunkt +i hans hustru og de erindringer , hun +vækker . I hendes nærværelse aflægger jeg ganske +mit mutte , vrantne væsen og bliver tam og from +som en due . Hun kunne få mig til alt . Forendes +skyld har jeg grundig frigjort mig for en +last , som jeg en tidlang — ikke af nydelseslyst , +men for af døve og kue og kvæle de meer og mere +mørkt opstigende tanker — var i begreb med af +hengive mig til . Jeg mærkede , af hun i højeste grad +misbilligede det , og jeg ville ikke ved af berøre hende +ubehageligt profanere et helligt minde . +Men jeg har allerede opholdt dem forlænge , +og jeg kan tænke de er utålmodig efter af vide , +hvad det er , der lige på engang har kunnet indvirke +så afgjort heldigt på mit forhold til Arthur , +af jeg endog har fundet anledning til af tilskrive +ham dette brev . +Jeg rejste over til ham til hans confirmation . +Han var nu seksten år , og den kendeligt udvikling , +han ligesom mellem mine tidligere besøg også denne gang +var undergået både i den ene og den anden +retning , var mig naturligvis i og for sig glædelig + +og tilfredsstillende ; men noget manglede dog bestandig , +noget jeg nu næsten ganske havde opgivet +håbet om af se virkeliggjort , og så kunne jeg +ingen virkelig glæde have af alt det andet . +Hjemkomne fra confirmationshandlingen gik vi +sammen ud til graven og traf heldigvis ingen andre +derude . Jeg var i en ganske egen blandet , usammenhængende +stemning , der endog havde noget tilfælleds +med angst , og kunne denne gang ikke finde +ord . Jeg gjorde heller intet forsøg derpå , tav +ganske stille og lod situationen råde . Vi stirrede +begge ned på graven . Pludselig vender drengen +sig hen imod mig med en bevægelse til at tage mig +om halsen , og jeg så , virkelig og uafdisputabelt +så , to store klare „ Tårer “ trænge sig frem af +hans øjne og rulle ned ad hans kinder . +Virkningen , dette udøvede på mig , var ubeskrivelig . +Mit bryst udvidedes , som om en gammel +ulidelig byrde i samme øjeblik blev tagen bort derfra . +Et muntert lysskær for hen over graven og +alle omgivelser , og den hæsligt skurrende dissonants , +som i mange tider havde huseret i mit indre , oplosfe +sig pludselig i en lys , lifligt klingende accord , +der gjennembævede mit hele væsen . Jeg trykkede +ham til mit bryst med stormende heftighed ; ja frigjorelsens +følelse var så overvældende , at jeg måtte + +anvende den yderste selvbeherskelse for ikke at bryde +ud i en jublende lystighed , råbe hurra og danse +polfldands med drengen omkring på kirkegården . +Jeg spadserede med ham hjem derfra med en længe +ukendt fryd og fred i min sjæl . Kun et øjeblik +gjorde jeg mig den forbigående skrupel , af han +mulig kunne have mærket min bekæmpede sjælsglæde +og undertrykke triumferen ved graven og fundet det +påfaldende på en for ham selv stemningsforstyrrende +måde . +Det øvrige af dagen såvel som de følgende +dage var jeg som et forvandlet menneske . Men +også efter at jeg er kommen tilbage hertil , vedbliver +virkningen . Folk forekomme mig nu elskværdigere , og +jeg kommer dem venligere i møde . Mine egne Stuer +have fået et ganske andet physiognomie og tabt +deres tidligere melancholske præg ; ja da jeg morgenen +efter hjemkomsten stod i mit vindue og så +ud , påkom mig i nogle minuter en illusion , som +om jeg boede i et livligt hotel på en munter rejse +i en smilende romantisk egn . +Øg siden hin lykkelige dag har jeg kunnet — +bede ! dog endnu kun middelbart og på anden +hånd , gennem en tredie — så ved de nok +hvem . Før den dag kunne jeg ikke opløfte min sjæl +i andagten , skønt jeg havde en forestilling om , + +af fred på den måde lader sig opnå . Nu kan +jeg det ! men på kattolsk Viis , gennem min helgen ; +kun ad den vej , kun gennem det mellemled +kan jeg finde min gnd og min frelser . Selv i +nadverens sakramente , da jeg knælede ved siden +af hendes son ved hans første altergang , var det +hende , der usynlig omsvævende ham og mig bragte +mig i berøring med det hellige . “ +Her standsede organisten . En forklaring var +han bleven mig skyldig ; og skjondt hans fortælling +alt havde varet længere , end min tid strengt taget +tillod mig af blive , ville jeg dog nødig gå glip +af dette supplement , mens han var så godt i +ånde , og sagde derfor : „ men det med den lille +ungarske pige — ? “ +„ Ja det var en lille episode , “ tog Vilson ordet +igen , „ som vel næppe havde fået den betydning +for mig , hvis den ikke var indtruffet under den +første fulde indflydelse af det nylig fortalte . Havde +det været under et af mine små foregående besøg , +havde jeg måske anset det hele for en fortrædelig +forstyrrelse , i stedet for af det nu vakte min mest +levende deltagelse . — en omrejsende ungarsk gjoglerbande +af zigeunerracen var just i de dage kommen +fil byen og producerede sig i liniedands , taflenspillerkunster +og alleflags krumspring . En eftermiddag . — + +det var dagen før jeg efter bestemmelsen fluide være +rejst — var Arthur henne af se derpå . Jeg sad +imidlertid hjemme på hans værelse , beskjeftiget med +noget , og ventede til han kom hjem . På engang +hører jeg støjende stemmer på gaden . Larmen +fortsætter sig ind i husets forstue , hvorpå døren +flyver op . Arthur stormer ind , meget ophidset og +bærende i sine arme en lille grædende pige , der var +iført en spraglet og temmelig snavset fantasiedragt . +På dørtrinet stiller sig en mandsskikkelse , ligeledes +i gjøglercostume og med et hæsligt guulbruunt tateransigt . +Med heftige armbevægelser råber eller hvæser +han noget i et forvirret „ Kaudervælsk “ både ind +i stuen og til menneflestimlen udenfor , hvoraf nogle +vare trængte ind i gangen . +Jeg bød nu Arthur at forklare sig , og han fortalte +da , jevnlig afbrudt af tatergjøgleren , at den +lille pige havde skullet gøre en eller anden balanceerkunsf , +men var ikke kommen heldigt derfra . Man +havde så , lidt efter at hun var løben ud fra scenen , +hørt ligesom barnlige jammerskrig inde fra truppens +påklædningstelt tilligemed en barsk fljældende +røst og en egen smækkende eller kladflende lyd , der +tydede på rå medfart . Folk , som lagde mærke +dertil , vprørtes , uden at dog nøgen fandt sig foranlediget +til at skride ind ; men Arthur for op som + +en rasende , brød med vold ind i det lukkede telt og +kom lidt efter ud igen med pigen i armene og nogle +af banden i hælene på sig . Ved synet heraf +kom hele publikum i oprør og tog enstemmig og +kraftig parti mod Arthurs forfølgere , hvorved det +lykkedes ham at undflippe med sit bytte udenfor den +indhegnede plads . Kun truppens banditlignende +formand vedblev at følge efter , men kunne intet +udrette , da Arthur og hans proteg^e ledsagedes gennem +gaderne af en hel befkyttelsesvagt af byens +folk , der trådte meer og mere truende op . +Jeg spurgte nu formanden på tysk , hvor +han havde pigen fra . Han svarede i et fordærvet +og netop lige til nød forståeligt tysk , at hun var +datter af en for længere tid siden afdød „ Kunstner “ +Ved selskabet , og at han siden den tid havde taget +sig af hende . +„ Han lyver ! hun er stjålen ! “ råbte Arthur +hoist eksalteret med gennemtrængende stemme , og et +par mennesker , der vare trængte ind i stuen , istemmede +nu efter ham det samme råb . Dette forplantede +sig gennem døren og forstuen ud på +gaden , hvor menneskemassen , der bestandig tiltog , +streg imellem hinanden : „ hun er stjålen ! — det +pak ! — hun er stjålen ! — det kjæltringekram ! +— de har stjålet tøsen ! “ + +„ Hvoraf tror du det ? “ spurgte jeg forbavset . +„ Jeg kan hore det på ham og se det på +hende ! “ svarede han med en sikkerhed , som hørlig +overraskede mig . „ Jeg kan mærke det på noget , +jeg ikke kan forklare , “ tilsølede han sagtere . +Det samme instinkt , som havde indgivet drengen +denne tanke , meddelte sig mig , og jeg var ikke +utilboielig til at tro det samme . Jeg betragtede +den lille hjemløse , som kunne vel være en 7 a 8 +år , noget nøjere og følte mig underlig bevæget derved . +Ganske vist mindede bendes udseende ikke det +allerfjerneste øm oprindelse fra en ungarsk taterbande ; +langt snarere kunne hendes blå dine , blonde hårfarbe +og hele ansigtsdannelse tyde på en nordisk +herkomst . +Hun stod i dette dieblik og flottede frygtsomt +hen til sin barske herre , idet hun holdt Arthur i +hånden og lænede sig op til ham som for at søge +beskyttelse . På egen måde fængslet ved dette syn +talde jeg til hende . Hun forstod mig sikkert ikke , +ligesålidt som jeg forstod de få ord , hun søgte +at svare ; men hendes stemme , der var vidt forskellig +fra den Art landløberes sædvanlig rå skærende +mæle , gjorde det samme uforklarlige og næsten +rørende indtryk på mig som kendes øvrige personlighed . +Jeg var rådvild , hvad jeg skulle gøre . + +der opstod en lille pause , som afbrødes af nye +råb fra gaden , hvor det nu hed : „ Hurra for den +unge Vilson ! — han har hjertet på det rette +sted ! — pigen skal tages fra tyveknegtene ! — +længe leve Arthur Vilson ! — hurra ! “ +Arthur så hen på mig med et bønligt blik , +som jeg troede at forstå , og min beslutning var +fattet . Jeg spurgte barnets ejer , om han var tilbøjelig +fil at afslå fra sine rettigheder over det +og overlade det fil mig . Han ffar et grimt ansigt +og mumlede i en gryntende tone , at han ikke vel +kunne være tjent med at give slip på pigen . Det +var en meget naiv oprigtighed ; thi det ville jo sige +så meget som , at han mente at kunne gøre sig +pigebarnet , der tegnede fil at blive køn , brav indbringende , +når han fik hende tilgavns dresseret . +Anden interesse havde han ikke af hendes besiddelse , +og hans ret fil at råde over hendes skæbne og +fremtid tyktes mig mere og mere tvivlsom . +Medens jeg videre søgte at bearbejde ham , fløj +mit forsiag som en løbeild gennem døren og +gangen og helt ud på gaden , hvør tøuren nu +kom til mig at nyde folkegunst . Mit navn udråbtes +med bravo , hurra og længe leve , hvori så +blandede sig nærgående udfald mod den lilles „ Tyran “ +Og formentlige „ Røver “ . „ Han skal udlevere + +tøsen ! “ råbte nogle . „ Lad os hente politiemesferen ! “ +Streg andre ; „ han skal undersøge sagen og +nok lære den børnetyv ! “ +På en los formodning eller ubestemt anelse +at beskylde ham , end sige få ham overbevist om +at være kommen til barnet på ulovlig måde , lod +sig jo slet ikke gøre , så meget mindre som sligt i +så fald vel måtte være flet for lang tid siden +og i et fremmed land . Jeg ville derfor hellere tage +fyren med det gode ; og mærkelig nok , han kom +mig pludselig i møde af sig selv . Han syntes efterhånden +at fatte råbenes betydning ; især spidsede +han øren ved ordet „ Politiemester “ , der gjentoges +op gennem gangen og helt ind i stuen . At talen +var om at hente politiemesferen , lod han til at +forstå og at føle sig temmelig ubehageligt berørt +af . Han spurgte mig nu så hurtig , som vanskeligheden +ved at gøre sig forståelig tillod , hvad jeg +ville give ham i betaling for pigen . Han ville +altså nok sælge hende . +„ Forlang ! “ svarede jeg kort . +Jeg havde nu ventet at høre ham tage munden +dygtig fuld og overrafledes derfor ved den nogenlunde +moderate erstatningssum , han forlangte som +omtrentligt vederlag for hvad han mente at have +kostet på hende . Jeg indlod mig derfor flet ikke + +på nogen prutning , skønt han under øjeblikkelig +indflydelse af den uro , hvori han øjensynlig befandt +sig og som syntes at tyde på alt andet end en god +samvittighed , rimeligvis var indgået på ethvert +vilkår . +Jeg havde just i disse dage hævet et betydeligt +rentebeløb af min kones føromtalte arv . Sagen +kunne således afgøres med det samme , hvad jeg +helst så , og jeg udbetalte derfor gøgleren den +forlangte pengesum straks i vidners nærværelse . Barnets +costumedragt med hvad andet hun havde på +kunne han , tilføjede jeg , lade afhente den følgende +morgen . +Da han , uden at kaste så meget som et blik +til pigen , end sige tage nogen afsted med hende , +forfviede sig bort med hastige skridt , fandt jeg det +ikke overflødigt at følge ham ud før at stille den ophidsede +mængde tilfreds . Jeg tilråbte den , at alt +nu var ordnet til alle parters tilfredshed , og at +pigen foreløbig var under min beskyttelse . Da det +jublende bifald herover var standset , forlangte jeg +nu af dem til gengæld , af de skulle lade den lilles +forrige herre drage uantastet bort . +„ Ikke meer end billigt ! “ råbtes der , og et par +vederhæftige mænd påtage sig af ledsage ham igennem +gaderne og indestå for hans sikkerhed . Med + +et slutningshurra for firmaet Vilson < l son stilles +nu folk og gik hver til sit . +Da vi vare blevne ene , var det første , vi havde +af gjorde , af skaffe barnet en anstændig påklædning . +Arthur løb straks ind fil sin værtinde , en flink og +vakker enke , for af tage hende på råd med . Hun +fulgte med ham tilbage og lovede af skaffe alt fornodent +tilveie , i hvilken henseende jeg naturligvis +stillede min pung til hendes rådighed — en forsynlighed , +der dog viste sig aldeles overflødig ; thi +inden kort tids forløb var der fra naboer og genboer , +ja fra folk i den fjerneste kant af byen , til +hvem den usædvanlige nyhed var nået , indløbet +så rigelige gaver af alleflags klædningsstykker til +små piger , af vi kunne have åbnet en lille marflandiserhandel +dermed . Enken gjorde et udvalg af +hvad der passede bedst og sendte det øvrige med +tak tilbage , og noget hen på aftenen fremstillede +hun „ den nye plejedatter “ for os , ren og vaflet +og i den nydeligste dragt , der klædte hende allerkæreste . +Den +lille spiste til aften med os og havde en +fortræffelig appetit ; hun lo og klappede i hænderne +og fortalte os en hel hoben , som ingen af os forstod ; +— det var formodentlig ungarsk . Enken ville +for natten indrette et leje til hende i sit eget sovekammer . + +at jeg ikke rejste næste dag , begriber de +let . Det var for silde at søge forlænget permission , +så måtte jeg tage den og skrev herover , at jeg +ffulde komme , når jeg havde fået et mig magtpåliggende +forhold tilfredsstillende ordnet . En i det +mindste foreløbigt tilfredsstillende ordning lykkedes +mig også , og jeg har endnu kun at tilføje , at den +hele ungarske bande var forsvunden næste morgen . +De havde brudt deres telt og stænger og anstalter +op om natten og vare rejste ved daggry , men uden +at afhente pigens tøj . Vi undersøgte dette nøjere , +og det viste sig at være sammensat af alleslags værdiløse +stumper og stykker og brogede pjalter , isprængt +med pailletter og flitterguld . Arthur udbad sig det +og rullede det sammen i en lille bylt , som han +gemte i en cvmmodeskuffe . +Men jeg har misbrugt deres tid , min kære +doktor ! Jeg er bleven meget vidtløftigere end jeg +havde tænkt . Dersom de nu efter disse meddelelser +vedbliver at fraråde mig brevets afsendelse , da vil +jeg straks tilintetgøre det . “ +„ Deres meddelelser , “ svarede jeg , „ have fængslet +mig ganske overordentlig , og jeg takker dem +hjertelig for den fortrolighed , de viser mig . Men +det er endnu bestandig min mening , at de ikke bør +sende deres søn det brev . Dog behøver de ikke + +lerfor at tilintetgiøre det ! Gem det som et aktstykke +fra en livsperiode , der har været et glædeligt vendepunkt +i forholdet mellem fader og søn . Om syv +otte år kan de måske vise ham det som en fortidscnriositet ; +han vil da kunne vurdere det og kanske +glæde sig derover . “ +„ Det være så ! “ sagde organisten , og jeg gik , +ganske opfyldt af den i flere henseender mærkværdige +mands tale og fortælling . +Syvende capitel . +Hvad der tildrog sig i et aftenselskab hos kancellirådens . +Nogle aftener efter var jeg i selskab hos byfogden , +der var cancellirnad . Der traf jeg valsett +med kone og niece , ja endog Vilson . Denne aften +syntes hel , som de to venner havde byttet roller . +Valsett plejede nemlig mellem byens folk at vise +sig som en høflig mand af god tone og gældte +overalt — trods visse særheder , han nu engang +havde privilegium på — for munter og underholdende +i det hele . Men i aften var han fly og +tilbageholden , åndsfraværende og i hoi grad under + +indflydelsen af sine „ Tilstande “ , som han dog ellers +imellem fremmede forstod at skjule eller i det mindste +at give et nogenlunde tiltrækkende anstrøg gennem +en ejendommelig selvironie og løjerlige paradokser . +Vilson derimod , som ellers , når man en sjælden +gang traf ham på sådanne steder , havde været +ordknap , mørk og uselskabelig ( omtrent som valsett +iaften ) , var denne aften , om ikke just egentlig munter , +så dog ret elskværdig og imødekommende til alle +sider . +Mændene spillede kort , politiserede eller samtalede +om byens tarv og kommunalbestyrelsens +sidste misgreb , hvorover et tilstedeværende medlem af +denne bestyrelse blev temmelig hidsig i sit forsvar . +Damerne , til hvilke fornemmelig jeg , byfogdens fuldmægtig +og provisoren på apotteket sluttede sig , konverserede +og passiarede løst og fast om hvad der +kunne falde for . Valsett slog sig mod sædvane til +et spillebord , åbenbar for at blive fri for at snakke , +medens Vilson , der aldrig spillede kort , meget forekommende +udfyldte forskellige pauser med fortrinlige +fortepianofantasier . +Kort førend der blev kaldt til bords indtreen fra +et sidekabinet to pyntede børn , indførte af deres +moder , fruen i huset , for at se på selskabet og +lade sig se . Det var kønne børn , en dreng og + +en pige . De gik omkring fil enhver især og gav +hånden og vare nu i nogen tid genstanden for +selskabets , navnlig de gifte damers , pligtskyldige +lovtaler og karesser . Det hele tog sig noget søgt +og pjattet ud og fra husets side måske tillige +noget fordringsfuldt eller selvbehageligt . Den eneste , +hvem det klædte smukt og naturligt at tage del i +denne børnekomedie , var Fru valsett , der syntes at +være meget afholdt af børn . Den måde , hvorpå +hun tog den lille pige på skødet og spøgede +og sladdrede med hende , vakte min stille beklagelse +over , at hun ikke selv havde en lille pige , der kunne +oplive hendes hjem . +Spillebordet , hvor valsett var bleven anbragt , +var i et tilstødende værelse . Han må vel have siddet +over i sin l ' hombre eller blindemands-whist , +hvad det nu var ; thi pludselig stod han i den åbne +dør og så ind fil os . Der må være foregået +noget ganske særdeles i hans indre netop i det +øjeblik ; thi det gav ligesom et hoppende sæt i ham , +da han standsede på dørtrinet og lod øjnene løbe +rundt i stuen , og idet han betragtede sin kone +legende med barnet på skødet , blegnede han og +fik et udtryk i ansigtet , som kunne betyde både +smerte og harme . Efter af have dvælet ved hende +og situationen i et langt uudgrundeligt blik , drejede + +han sig hastig om og gik igen ind til sine medspillende ; +men det forekom mit øje og øre , som +denne hastige forsvinden var forbunden med en +krampagtig knptten af hånden og ledsaget af en +lyd , der mindede om en støvlehæls heftige stampen +mod gulvet . +Mine dine søgte uvilkårlig hans broderdatter +og organisten , og jeg kunne skønne af den måde , +hvorpå også de så både på hinanden og på +mig , af vi alle tre mødtes i et og samme spørgsmålstegn . +Ellers tror jeg ikke , af nogen i selskabet , +ikke heller Fru valsett selv , havde bemærket +den stumme scene i døren . +Jeg tog frøken Ottilia til bords og frelste hende +derved for af blive fangen af fuldmægtigen eller +provisoren , som øjensynlig havde trættet hende med +en snakkesalig ferskvandshyldesf og sikkert også ville +være optrådte som rivaler om af få hende til +borddame ; — i det mindste så de begge noget +skuffede ud , da jeg pludselig stred ind og førte hende +bort lige for deres næse . +På vejen til spisesalen hviflede Vilson i +forbigående til mig : „ Han har svin på skoven +iaften . Så de hans fagter ved børnepræsentationen ? “ + + +„ Det var vist noget om onkel ? “ hviskedee Ottilia , +da vi . vare komne til sæde . +Jeg fortalte hende noget omskrevet , hvad organisten +havde sagt , og spurgte oni hendes mening . +„ Han har været således i de sidste dage “ , +svarede hun , „ dog ikke i den grad som i dag . Det +pinte ham at skulle herhen i aften , og under påskud +af en hasfværksfvrretning og noget ildebefindende +foreslog han , at tante og jeg skulle undskylde ham ; +men da hun så også ville blive hjemme , tog han +dog med . “ +„ Mærkede deres tante ikke uråd ? “ +„ Jo ! men han stræber at skjule sig for hende . +Når hun seer på ham , så forsager han at smile +og at tale og se ud , som om ingenting var i vejen . +Men aldrig så snart vender hun øjnene bort , så +forandre hans miner sig og han betragter hende , som +om han ville trænge ind i hendes inderste og udforsfe +hendes hemmeligste tanker . Tante mærker det +meget godt og er bekymret derover , men indlader sig +ikke gerne med mig derom ; så hvad hun egentlig +mener , kan jeg ikke ret blive klog på . Jeg er sommetider +nær ved af tro , af onkel og tante have +en hemmelighed sammen , som de gensidig skjule for +hinanden . “ +„ Men hvad mon grunden kan være til , “ sagde + +jeg , „ af ban i dag ikke engang kan beherske sig mellem +fremmede , hvad han dog ellers kan ? j ' +„ Tante sagde i eftermiddag , da jeg talde sil +hende derom , af det samme har været tilfældet flere +år på denne samme tid ; men hun ytrede sig ikke +videre derover . Jeg tænker derfor , af det i dag må +være en eller anden mærkedag , af der i dag eller i +disse dage for visse år siden er hændet onkel +noget særdeles , hvorom erindringen så gentager +sig på denne tid mere levende end sædvanligt . +Har de så læst hans dagbog ? “ +„ Ja ! og den har interesseret mig meget som +psychologisk mærkelig ; men til den mulige tilstedeværelse +af en bestemt og virkelig historisf livshemmelighed , +der skulle ligge til grund for deres onkels +stemninger , har jeg kun fundet dunkle antydninger . “ +„ O de må trænge i ham og vinde hans fortrolighed +— så vil de kunne helbrede ham ! Organisten +har de jo alt kureret ; han er som et forvandlet +menneske i den sidste tid , og det er siden +de har vundet hans tillid og taget dem af ham . “ +„ Jeg tror ikke , jeg tør tillægge mig nogen fortjeneste +deraf . Forandringen med ham var jo foregået , +mens han var borte på sin sidste frederiksborgrejse . “ +„ Ja +men den var allerede forberedt her , længe + +før han rejste . Det var ved den sympathetiske tiltrækning , +de udøvede på ham , at de oplukkede hans +hjerte og gjorde ham modtagelig før det , kvad det +nu har været , som på rejsen har indvirket så heldigt +på ham . Men en lignende magt vil de kunne +komme til at udøve over onkel Ernst . “ +„ Skulle jeg virkelig uden selv at vide det være +så lykkelig at kunne ndove en sådan sympathetisk +tiltrækning på bestemte individer ? — jeg ville da +give meget til , frøken ! at jeg engang selv kunne +vælge den personlige genstand , som jeg ønskede at +virke sympathetisk på , “ tilføjede jeg med en stemme +og et sideblik , som må have bragt min borddame +lidt ud af ligevægten ; thi hun rødmede og sagde +hurtig , ligesom rettende sig selv : „ Det var tante , +som fremsatte den mening et par dage efter hr . +Mlsøns hjemkomst ; jeg plapprer kun bagefter ! “ +— „ og hendes i reglen klare omdømme og rigtige +blik “ , tilføjede hun i sin sædvanlige rolige tone , +„ må have nogen vægt i så henseende . “ +„ Se nu blot “ , vedblev den unge pige efter +en lille pause med endnu mere dæmpet røst , så +jeg netop kunne høre det under den almindelige +bordpassiar , når jeg bøjede mit øre tæt hen , — +„ se nu blot , hvor min stakkels onkel sidder derhenne , +drømmende og tungsindig , og kaster stjålne + +blikke over fil sin kone lige overfor og anstrenger +sig åbenbart for at være høflig og høre på sin +snaksomme borddame . Jeg kan se , han svarer noget +hen i vind og vejr . “ +„ Og så har han dog nu sagt noget , “ supplerede +jeg , „ som agentinden finder mageløs morsomt ; +thi hun leer , så hendes runde ansigt står +i et , og fortæller det igen fil sin nabo til højre . “ +Naboen til højre , den nygifte præst , rationalisten , +han som fandt sin første brud i en postvogn , +skoggerlo så det klukkede i ham og råbte : „ Siger +byskriveren det ? ha ha ha ! “ +„ Hvad sa ' byskriveren ? “ råbte adskillige , „ det +må vi høre ! “ +„ Jo “ , svarede præsten , idet han betvang sin +latter , — „ det var i anledning af noget , agentinden +fortalte om en gift dame , vi alle kende ; +så siger han Herren hjælpe mig , at gifte koners +anseelse beroer på antallet af deres selskaber og +af deres silkekjoler og af deres — ja kan de nu +gætte , hvad det tredje var ? “ +„ Nej , nej ! lad os høre ! “ +„ Af deres børn ! ha ha ha ! — for børn , +siger han , høre her i byen med til en kones talenter +— hvad behager ? ja har agentinden hørt fejl , +så lyver jeg med , ha ha ha ! “ + +te fleste lo og fandt det morsomt ; dog måske +ikke alle . Thi f . Eks . min dame til venstre , +toldinspecteurens frue , der selv havde fire børn +og holdt meget af at få dem bragt på bane ved +hver lejlighed , satte et surt og misfornøjet ansigt +op . Valsett selv sagde intet og stirrede ned i sin +tallerken , som om passiaren ikke vedkom ham ; og +hans kone så over på ham med et halv sørgmodigt +halv bebrejdende blik . +Jeg for min part kunne vel heller ikke billige , +af han gav sådanne sære indfald fil pris for den +første den bedste bordfælles tvivlsomme diskretion ; +men jeg måtte dog langt mere misbillige , af den +joviale hr . Pastor således brallede det ud sil alle +sider . +Efter bordet blev der leget selskabslege af dem , +der ikke spillede kort : ordsprogslege og pantelege . +Under panteindløsningen var der alt præsteret forskellige +løjerlige ting i retning af af synge , beclamere , +sige en compliment og en uartighed , holde en tale , +sige en vittighed eller lignende , da branddirecteurens +frue blev dømt fil af indløse sit pant ved af fremsige +et Vers . Men det „ skulle hun ved den levende +gud ikke have noget af ; hun kunne rigtignok adskillige +yndige digte udenad , men i aften var hun +altfor skrækkelig hæs og forkølet fil af deklamere . “ + +„ Det er også kedeligt “ , sagde postmesterinden , +„ af byskriveren spiller kort i aften ; han er ellers +så god fil sådant noget . “ +„ Lad os få ham alligevel ! “ råbte provisoren , +„ de kan nok undvære ham ved l ' hombre-bordet +sålænge . “ +„ Ja ! ja ! lad os få ham herind ! “ skreg nu +ældre og angre i munden på hverandre , — „ han +skal hjælpe os af kniben ! deklamere noget rigtig +morsomt — ligesom dengang på apottekerens geburtsoag +— hr . Valsett frem ! — han leve ! “ +Et gesandtskab af trende damer gik nu ind i +spillestuen for af forebringe ham sagen og bede +ham i damernes navn og med hans medspillendes +tilladelse af hjælpe dem ud af forlegenheden ved +af være Fru branddirectricens stedfortræder . Jeg +løb hen i døren for af se , hvorledes det ville +spænde af . Han skar et ansigt , som når man +uforvarende og uden af ville lade sig mærke dermed +er kommen til af bide i en sammensnerpende snur +eller gloende hed genstand , og svarede med en ikke +synderlig vellykket bestræbelse for af være mild og høflig , +af det var ham umuligt i aften , og af han desuden +var bunden til spillet og sine medspillende . Men +disse rejste sig straks og forsikrede , af det ville være +dem en sand fornøjelse af en sådan grund af afbryde + +spillet så længe . Alle sammensvore sig nu +imod ham og plagede og bombarderede ham . „ Nå +summa summarium “ , peb agentinden indsmigrende , +„ vær nu en rar lille byskriver og gør dem ikke +kostbar ! det plejer jo ikke af være deres kostume “ +( — skulle nok være „ Coutume “ ) . +Man kunne se , af det var ham indtil inderst i +sjælens dybeste grund imod ; men hans godmodige +sind og mangel på evne til af sige et afgørende +nej , når folk kom ham venlig og tillidsfuldt i møde , +forlod ham ikke engang , når han havde sine „ Tilfælde “ +Og var allerdybest forstemt , kun af måden , +hvorpå han til forskellige tider opfyldte et og +samme ønske , blev i høj grad farvet af stemningens +forskellighed . +Det gav et lille ryk i ham , som om en tanke +pludselig skød sig op i ham . Han stred rafl over +dørtrinet , strøg sig nogle gange med hånden over +panden og øjnene og imødekom nu den almindelige +begæring , idet han med en sælsom himl og +dæmpet , i begyndelsen næsten hæs røst reciterede +følgende : +viger bort , viger bort , dæmoner ! — +jeg drager om mig den magiske ring , +jeg kredser i luften de manende sving — +flyer , flyer i livets plagende ånder , + +hvorunder sjælen sig hemmeligt vånder ! +Ja flyer til styks ! fluks venstre omkring , +i ! Sjælens skjulte dænnoner ! +Her fløj organisten hen til klaveret og slog nogle +forunderlige accorder an . Valsett standsede lidt og +så derhen , men vedblev så , øjensynlig fattende den +åndsbeslægtede vens tanke , på følgende måde , +idet denne af og til ledsagede fremsigelsen med et +dæmpet og højst charakteristisk accompagnement , hvorved +det hele antog en melodramatisk charakter : +o du , som griner så lunt sardonisk , +fordi det klinger for dig babylonisk , +og sådant kragemål kritisk foragter +som indbildt sorg og selvgjorte fagter — +o held dig , held dig ! lykkelig du ! +Du kendte ej fyr , du kender ej nu , +du kender ej livets dæmoniskfjendtlig-snigende +magter ! +O du , mst agtbare værdige mand +med holdning og takt , grundmuret forstand ! +Som smilende tryg , +som vigtig og tyk +af ideer til samfundets vel fast revner +og intet til andre godtfolk levner +samt stråler i salig bevidsthed om +det gavn , du dog stifter rundten om ! +Og du , som tror du fik meget at sige , + +som stilles ej vil med os andre lige , +som på presenteerbakke bcrrer din myndighed +og udtaler ordet med inderlig fyndighed +og smager dig selv i din tales andighed , +— ja du , som dig kløgtig og sjælsstærk agter +og alt dette hersens for sludder betragter : +o lykkelig , syvfold lykkelig du ! +Du kendte ej før , du kender ej nu , +du kender ej livets skjulte , +du kender ej sjælens , hjertets , tankens +dæmonisk-snigende magter ! +Men også du , som hænger med næsen , +som sfjander og græmmer dig og gjpr væsen , . +Fordi du er slemt i knibe for penge , +fordi du embede søgte længe , +men blev bestandig tilsidesat +for mere begunstiget candidat ; +— og du , som ærgrer dig nætter og dage +( med eller uden din wgtemage ) , +fordi din uven fik større gage , +gjpr finere hus og større menage +ja fik endog nys , o tænk blot engang ! +Til kongens geburtsdag titel og rang ; +— og du , som sidder i kammerset mørk +og river dit hår , kalder livet en ark , +fordi det forbandede bæst af en Junker +med pæne manerer og lpiede grunker +har stukket dig ud hos frøken rar , +som derfor har sendt dig en kurv til svar ; +— ja du , som — uden at tale om gigt , + +om tandpine , hold i ryggen og sligt — +ja du , som drages med „ virkelig “ Smerte , +hvorom du kan tale af ganske hjerte , +fordi den erkendes af Poul og Peer +og uden at nogen studser , leer , +du , hvis sorg er en reglementeret tanke , +der lægger sig som en pommersk planke , +som uoverstigelig , ildfast skranke +imellem dig og de skjulte magter , +— ja du med de sympattiserende venner ! +O held dig ! lykkelig du ! Du kender +ej sjælens hemmeligt qvcelende , +du kender ej livets usynligt +fjendtlig-snigende magter ! +Viger bort , viger bort , dæmoner ! +— jeg drager om mig den magiske ring +og kredser i luften de manende sving — +flyer , flyer i livets plagende ånder , +hvorunder hjertet sig hemmeligt vånder ! +Ja flyer til styks ! ha fluks gjpr omkring , +i sjælens skjulte dæmoner ! +Da han var færdig , drejede han sig med en +flygtig hovedboining og noget , der kunne betyde et +spodsk smil , hastig om og satte sig ind til spillebordet +igen . Nogle sagde nu et dæmpet bravo , +enkelte andre lo og havde fundet det morsomt som +næsten alt , hvad valsett sagde og foretog sig . De +fleste tav dog og syntes ikke ret at vide , hvad de + +skulle mene derom . Enkelte sølle sig måske også +på egne eller andres vegne ilde berørte af de steder +i det sære febersyge digt , der kunne kaldes de +satiriske og som hun accentuerede på en egen skarp , +skærende , næsten hånligt vrængende måde . Jeg +for min del var bleven halv beklemt om hjertet +ved denne forestilling . Hans gestus og mimik svarede +ganske til ordene . På flere steder , navnlig i +begyndelsen og mod slutningen , så han ud som +en åndebesværger og beskrev de mig allerede velbekendte +cirkler i luften , kun på en stærkere , bestemtere , +trodsigere måde end når han gjorde det +i smug . Havde han givet denne scene uden Vilsons +improviserede medvirkning , så havde det kanske +gjort indtrykket af noget alt for yderliggående +grelt og krampagtig bizart , skønt fremsigelsesmåden +som sådan — betragtet blot som ejendommeligt +foredrag s . Eks . af en opgiven tekst — egentlig var +fortræffelig ; men ved denne medvirkning hævedes det +hele op ligesom i en ædlere og „ medgjorligere “ Sfære , +ja blev i sit slags interessant og originalt , — om +i samme grad æsttetisk berettiget , skal jeg lade +være usagt . +Den lille episode havde bragt ligesom en forvirring +ind i den begyndte leg , der tegnede til at +ville gå rent istå . Men efter en kort pause , + +hvori folk sad og så på hverandre som levende +spørgsmålstegn , sprang Vilson med et betegnende +vink til mig hen til klaveret og spillede en bekendt +yndet Vals på en så sprudlende livfuld og opfordrende +måde , af vi alle uden nogen som helst aftale , +ligesom trukne i en og samme snor , skød +stolene til side i en rivende fart og begyndte af +dreje os par og par i en hvirvlende Dands , der +varede ved , fil man brød op og gik hjem . +Påfaldende var det nu , af valsett under bortgangen +og på hjemvejen var ret livlig og snaksom . +Den måde , hvorpå han en times tid i forvejen +var kommen fil af give sin indklemte stemning +luft udadtil , havde formodentlig virket som en afleder . +Ottende +capitel . +En forlovelse og forberedelser fil et nyt skriftemål . +Jeg har forhen sagt , af disse optegnelser ingenlunde +ere af betragte som nogen egentlig „ Kjøbstadsnovelle “ , +der går ud på af skildre provindsbeboernes +sæder og synsmåder , om end et og andet + +henhørende fil disse forholde leilighedsviis kan forekomme . +Jeg vil nu her tilføje , af det er ligeså +lidt en „ Kjærlighedshistorie “ , om end enkelte små +tilløb , glimt og antydninger i sådan retning +ville findes . Og da det endelig ikke heller er mine +egne glæder og sorger og personlige oplevelser +som sådanne , der skulle afgive stoffet for denne +fortælling , hvori jeg som handlende individ betragtet +er en biperson , så vil jeg straks og uden omsvøb +melde , at en uges tid efter aftenselflabet hos +kancellirådens — var frøken Ottilia min forlovede . +At jeg derved kom i nøjere og fortroligere +forbindelse med familien valsett , blev vistnok ikke +uden indflydelse på ve forholde , som jeg har foresat +mig at fremstille for læseren ; men selve udmalingen +af de forskellige småtræk , ord , blik og +sympathetiske sjælsrørelser , som efterhånden førte til +den kjendsgjerning , at jeg og Valseths broderdatter +nu vare et par lykkelige elskende , ville i nærværende +meddelelser være noget temmelig uvedkommende . Jeg +tillader mig derfor at springe det rent over , idet jeg +blot bemærker , at Ottilias og min fælleds interesse +for hendes onkel og tante og vore jevnlige samtaler +om disse havde været et tilknytningspunkt , +hvorfra vor gensidige tilbøjelighed uden tvivl udviklede +sig hurtigere end ellers havde været tilfældet . + +det var mig en ikke ringe tilfredsstillelse , at +det øjensynligt glædede både valsett og hans kone , +da jeg fremstillede mig før dem i egensfab af bejler , +udbedende mig deres bifald og samtykke . Dette +gave de mig begge i et hjerteligt håndtryk . +Kørt efter at jeg var gået derfra mødte jeg +vilsøn , hvem jeg bad gratulere mig til det skete . +Han blev yderst førnøiet , men ikke synderlig forbavset +øver denne nyhed . „ Hurra ! bravo ! prægsigt ! ypperligt ! +Alt går søm det skal ! “ råbte han lystig , +idet han greb mig om livet og svingede mig rundt +uden af ændse , af der indenfor et vindue lige overfor +os stod personer af begge køn og så ud på os , +naturligvis undrende sig såre . +„ Jeg kommer til Valseths i aften og tager min +violin med “ , sagde han , da vi lidt efter stilles . +Min indlemmelse i den valsethsfe familie indviedes +ved en aften , rig på gemyt , ånd og lune . +Der var den forskel på denne og flere andre uforglemmelige +aftener , jeg havde tilbragt i den samme +kreds , af hele aftenens grundtone var lys og livlig +uden noget eneste øjeblik af bringe forestillingen +hen på hemmelige misstemninger . Hvad enten organisten +foredrog sine geniale violinfantasier , eller +han og Fru valsett spillede firhændige fortepianocvmpositioner +eller duetter for violin og klaver , + +eller valsett sang sin ungdoms bedste sange , accompagneret +as sin hustru , der sendte ham venlige og +erkjendtlige blikke : alt bar præget af en glad og +frigjort stemning , der virkede vederkvægende på +tilhørerens sind . Ligeså naturlig og oprømt faldt +talen . Valsett fortalte morsomme historier fra sine +studenterdage , og Vilson oplæste et prægtigt brev +fra sin son , hvilket næsten helt igennem handlede +om hans lille ungarske plejesøster og hendes vidunderlig +hurtige udvikling samt lethed med af finde +sig tilrette i forholdene . Husets frue var munter +og underholdende på den hende ejendommelige måde , +og af min søde snaksomme Ottilia var elskværdigheden +selv , behøver jeg jo ikke af fortælle . „ Nissen “ +Lod flet ikke høre fra sig . +„ Hvor jeg glæder mig fil af lære deres søn +af kende fil jul “ , sagde Fru valsett under forhandlingerne , +som brevet fremkaldte , „ og hvor jeg +længes efter af se deres lille plejedatter . “ +„ Jeg længes også efter juleferien af samme +grund , “ sagde organisten ; „ men nu er der jo kun +et par uger fil . “ +„ Siden de har fortalt os den lille interessante +tildragelse , “ vedblev hun , „ udnævner jeg dem begge +tø fil mine og hele husets erklærede andlinge . Midt +i denne prosaiske tidsalder er de jo begge komne + +fil af stå i et helt romantisk lys , både den unge +ridder Arthur og — ja det er sandt , hvad navn +har hun ? Tet tror jeg flet ikke de har omtalt . +Og deres søns brev benævner hende kun som +„ lille pige . “ +„ Ja er det ikke underligt nok “ , svarede Vilson , +„ at jeg ikke ved det , ligesålidt som han . Jeg forsømte +i hurlumhejen dengang at skaffe mig det at +vide , og i Arthurs forrige brev siger han , at han +oftere har spurgt „ lille pige “ om hvad hun hedder . +Hun kan nemlig forstå næsten alt , hvad han siger , +og begynder allerede at kunne udtrykke sig lidt på +dansk . Men hun nævner da et så loierlig hottentottisk +uforståeligt navn , at han knap kan eftersige , +end mindre efterskrive det . Han har derfor rent opgivet +at betjene sig deraf , så meget mere som hun +ikke selv kan lide navnet ; og ifølge den ide , Arthur +har sat sig i hovedet , at hun er et stjålet barn , +mener han , at det er et tillavet kjæltringenavn , banden +har givet hende , og aldeles ikke hendes virkelige . +Barnet er altså indtil videre navnløs . “ +„ Men et navn fluide hun dog have , “ sagde +Fru valsett , — „ og jeg kunne have lyst til at foreslå +dem et , “ filføiede hun tøvende . +„ Forud bevilget “ ! råbte Vilson med varme , +— „ ja de , Fru Ingeborg ! skal give min lille hedning + +et christeligt navn . Det navn , Arthur har +foreslået , synes jeg ikke om . “ +„ Har deres søn foreslået et ? Må man vide +hvilket ? “ +„ Juta ! “ +„ Juta ! “ udbrød hun i den yderste overraskelse . +„ Det var da højst besynderligt ! “ istemmede både +valsett og Ottilia . +„ Ja vist er det et besynderligt navn , “ svarede +organisten ; „ men derfor , kære frøken ! vil vi også +foretrække deres tantes forslag . “ +„ Ja men det er jo netop det navn , jeg ville +foreslå , “ sagde Fru valsett med det samme forbavsede +udtryk , dog med en svag betoning af +vemod . +Nu kom touren til Vilson og mig at forbavses . +„ Men hvordan kan dag det gå til ? “ sagde +vi begge , og efter et lille ophold vedblev han : „ Et +så usædvanligt navn falder det ikke let to ind at +vælge uden aftale og overeenskomsf ; og det kan her +jo flet ikke være tale om , så det må dog være et +af disse besynderlige spil af tilfælde og hændelse . +Men hvorledes er de , min kære frue ! kommen +på dette navn ? “ +„ Således hed den lille pige , tantes søsterdatter , +som omkom tilligemed sine forældre i udlandet + +ved det ulykkelige sammenstød af jernbanevaggøns , “ +Forklarede nu Ottilia halvsagte for mig +og organisten . +„ Ja så , det vidste jeg ikke “ , sagde denne bevæget ; +— „ ja så er det afgjort , hun skal hedde Juta . +Og når drengen kommer med hende til jul , så +vil det opklare sig , om det er ren hændelse , som +det jo naturligvis må være . “ +Da Vilson senere foredrog en fri , men meget +melodierig fantasie på violinen , sagde Fru valsett : +„ Hvorfor komponerer de aldrig ? Det er jo synd +og skam , at melodier , som de sidder der og lokker +frem af instrumentet , skal fordunste i luften og +sporløst forsvinde . Dersom de nedfkrev dem på +noder , så kunne også andre nyde godt deraf end +netop vi få heldige . “ +„ Jeg kan ikke holde fast derpå så længe til jeg +får det sat i noder , “ svarede organisten ; „ den +ene ide støder den anden frem , medens jeg spiller , +men så er det forbi med det samme . En anden +sag var det , om valsett ville stride mig en tekst , +søm jeg kunne binde tonerne til ; igennem teksten +kunne jeg fastholde dem , tror jeg . “ +„ Hører du det , Ernst ! “ sagde hun livfuldt hen +til sin mand . + +„ Hvad ! jeg ! en tekst ! “ udbrød valsett halv +forstrækket . +„ Ja far min “ ! vedblev Vilson , — „ for egentlig +er du et musikalsk Genie ; men det er , som du +ved , ikke blevet fil noget stork dermed , enten det +så er din egen eller omstændighedernes skyld , og +ramponere kunne du nu allermindst , da du ikke har +begreb om theorie og generalbas . Derimod kunne +du ganske sikkert overføre dit mærkværdige musikalske +instinkt på et andet æsttetisk gebet og , da du +har ordet i din magt sågodt som nogen , levere +en musikalsk tekst , der fortræffelig egnede sig for +komposition . Egentlig fluide jeg digte min tekst +selv , helst så at ordene og tonerne blev fil samtidigt ; +men det kan jeg ligesålidt som du kan komponere , +fordi jeg er ligeså rå i det poetiske sprog +og hvad der ellers hører fil , som du i harmonielære . +Men når vi to arbejdede sammen , du som +tertforfatter og jeg som tonesætter , det ville blive +som en støbning , som om en havde gjort begge +dele på engang . +„ Det skulle vel være tekst fil en kirkemusik “ , +bemærkede Fru valsett . +„ Oh nej nej ! fil en opera ! en opera ! “ råbte +Ottilia klappende i hænderne . +„ Nå kommer i nu også med ? ha ha ! — ja + +det er vel spøg det hele , “ sagde valsett muntert +afværgende . +„ Foreløbig kan du betragte det som halv spøg +halv alvor , “ svarede organisten ; „ men tænk over +Tingen ! kanske det endda kunne blive til hel alvor , +— især hvis de , Fru Ingeborg ! ville gøre +nogen indflydelse gældende . “ +„ Jeg skal se hvad jeg formår “ , sagde hun +smilende og nikkede hen til sin mand . +At iøvrigt de nyførløvedes skål blev drukken , +og at der blev sagt mange gode og behagelige ting +sil os begge , følger af sig selv ; men det glider jeg +hen øver som uvæsentligt . +Da jeg sent på aftenen gik derfra med Vilson , +sagde jeg , at jeg havde i sinde en af dagene +at tilstå for valsett , at jeg havde læst hans dagbog . +„ Det behøves ikke “ , svarede organisten , „ for +jeg har allerede sagt ham det , da jeg forleden dag +bragte ham manuskriptet tilbage . Men tal til ham +derom alligevel ! “ +„ Nå de har sagt ham det ? Det er mig ret +kært . Hvad sagde han dertil ? “ +„ Ikke noget bestemt ; men jeg tror ingenlunde +det var ham ukært , — og da jeg tilføjede , at han +skulle udtale sig før dem , f . Eks . i egenflab af +huslæge , og give dem en oplysende commentar til + +dagbogen , så stirrede han studsende på mig ; men +rådet lod flet ikke sil at mishage ham . Så de +seer han er forberedt ; og nu er de jo oven i købet +af familien . “ +„ Men hvorfor ikke de selv ? De kender ham +nøiere end jeg og har et større og ældre krav på +hans fortrolighed . “ +„ Han gør ikke mine til at betroe mig det +skræmmebillede , han går og grubler over , og jeg +har af grunde , jeg før har sagt dem , ingen ret +til at trænge stærkere ind på ham end jeg et par +gange har gjort . Trods sin personlige andest for +mig tror jeg han generer sig noget for mig i dette , +just i dette ! og det går mig omtrent ligesådan +i mit eget anliggende lige overfor ham . Hvad der +har bidraget til at knytte os til hinanden , vanskeliggør +os fortroligheden netop i det ømme punkt . +Vor åndsbeflægtethed yttrer sig på andre måder +end gennem umiddelbar fortrolig meddelelse . Den , +der selv har „ Ugler i mosen “ , noget livet særligt +forbittrende at drages med , kan vanskelig være en +så upartisk consulent som den , der uden at være +hildet i eget „ Vrøvl “ har evne , villie og hjerte +til at sætte sig på en andens vrøvlestandpunkt . “ +„ Men hvoraf har de fået så god tro til +mine gaver i den retning , at just jeg skulle knnne + +indvirke så afgjort heldig på noget , som dog næppe +kan tages udelukkende fra et lægevidenskabeligt synspunkt ? “ +Organisten +taug og standsede sin gang nogle +øjeblikke . Da han igen satte sig i bevægelse , sagde +han : „ Jeg har fortalt dem om et natligt drømmebillede , +hvis varslende røst har stort herredømme +over mig . Det viste sig for mig natten efter mit +første sammentræf med dem i Valseths arbejdsværelse +og bød mig at aflægge den mutte tilbageholdenhed , +jeg dengang havde viist mod den nye +doktor ; thi „ han ville blive os en doktor ikke blot +for legemets , men også for sjælens sygdomme +og cnrere ikke blot ved pulver og mikstur , men også +ved sin ånds og personligheds magt . “ Fra +det øjeblik følte jeg en tiltro til dem , som bestandig +steg , da jeg lærte dem nærmere at kende , og +jeg har alt i mit eget anliggende givet dem en +prøve på denne tillid . “ +„ Og nu mener de , at Valseths egne meddelelser +og oplysninger til dagbogen skulle blive mig +en ledetråd fil den rette bedømmelse af hans +sjælssygdom ? “ +„ Det tror jeg sikkert . Så længe han går +således og hengiver sig til indvendige ovælerier +uden at udtale sig for nogen , vil det bestandig blive + +værre og værre ; også hans evner og talenter , +der for det meste ligge som bundne , ville hensygne +og afstumpes mere og mere . Det er det , de altså +må forebygge tilbedste for mit forflag i aften ! “ +„ At han skulle skrive dem en tekst — ? “ udbrød +jeg spørgende . +„ Ja — til et åndsbeflægtet fælledsarbeide ! ! — +også det kunne blive ham en gavnlig cur ! og +tillige et forebyggelsesmiddel mod at synke åndeligt +sammen i en livsvirksomhed , hvor han flet ikke hører +hjemme . “ +Med disse ord trykkede han min hånd til +afsfed udenfor min gadedør , som vi just havde nået , +og fortsatte sin vej hjemad med hurtige skridt . +Som sig hør og bør , kom jeg nu som forlovet +hver dag , ej sjælden flere gange på samme dag , +i Valseths hus . Jeg ville nu således en formiddag +gøre min opvartning og havde allerede +hånden på klokkestrengen til familiebeboelsen , da +jeg henne fra det værelse , der tjente husherren +både til kontoir og privatkabinet , hørte ham gå +frem og tilbage på en måde , som mindede mig +om mit allerførste besøg hos ham i den samme +stue . Istedetfor at gå ind til damerne fik jeg +nu i sinde først at gøre ham en særskilt visit . +Han forekom mig også virkelig noget aparte + +i dag : mild og blid , men noget åndsfraværende og +afspændt , og hans smil var , som om han med +besvær hentede det op af en dyb brønd . Han var , +fast som han nylig kunne have haft et anfald af +de i dagbogen beskrevne „ anstrengende “ Sjælstilstande , +— som om den „ epicuræiske sjæl “ nylig +havde haft en kamp at bestå med den „ hypochondriske “ +Og sejren endnu i dette øjeblik var uafgjort . +Dette blev mig en anledning til straks og uden omsvøb +at bringe manuskriptet på bane , hvad jeg dog +måske ellers ikke havde gjort just nu . +„ Ja jeg ved , de har læst det “ , sagde han . +„ Og uden at spørge forfatteren om forlov ! “ +Supplerede jeg i en skjemtende tone . +„ Vilson tog hele skylden på sig “ , svarede +han lidt raskere og livligere ; „ han sagde , han havde +overtalt dem dertil , da de havde betænkeligheder . +Forresten har jeg ikke noget imod , kære ! af de har +læst det tøjeri ; så kan de se , hvorledes det står +til med mig . Har de piller for den sygdom ? “ +„ Manuskriptet giver mig ikke nogen så tydelig +besked , af jeg derefter kan stille sygdommens diagnose ; +så måtte jeg have bestemtere historiske oplysninger +tilhjælp . “ +Han så tankefuld på mig og sagde efter et +ophold : „ Dem skal de få ! Jeg har hidtil haft + +stor utilbøielighed til af yttre mig for nogen herom . +Jeg har oftere villet betroe mig til Vilson , og det +var vel også flet engang . At han fik dagbogen , +var jo en indledning dertil , og ved af afhænde den +til dem har han testamenteret dem sin ret . Men +jeg ville alligevel foretrække dem , Gamborg ! især +nu , da de er bleven mig en nær pårørende . Men +min kone må ikke mærke noget . “ +Jeg lovede af mage det således . Han overlod +til mig af bestemme en tid , helst en eftermiddag . +Jeg sorlod ham , gik ind og fik Ottilia ud med mig +på en spadseretour , hvor jeg da også talde med +hende om dette . Da hun jo flere gange havde yttret +sig herom næsten som organisten , glædede hun +sig meget over denne sagens vending . Hun foreslog , +af sammenkomsten , hvoraf hun lovede sig meget , +skulle finde sted endnu samme eftermiddag , da +hun og tanten fluide til et møde kl . 5 i et kvindeligt +velgjørenhedsselflab , der havde dannet sig i +byen , hvilket møde rimeligvis ville vare flere timer . +Jeg skulle da stræbe af blive færdig med nødvendige +forretninger så tidlig , af jeg kunne indfinde +mig kl . lidt over fem . Hun skulle nok sørge for , af +hendes onkel blev hjemme , når de gik , i fornødent +fald sige ham , af jeg kom for af tale med ham om +noget . Hun holdt også for , af tanten helst , i + +det mindste foreløbigt , burde holdes udenfor disse forhandlinger ; +i alt fald ønskede hendes mand det jo . +Klokken lidt over 5 traf jeg ham ganske rigtig +på sit værelse . Han ventede mig , og uden anden +forberedelse , end af han bad mig tænde en cigar +og tage plads i sofaen , begyndte han således : +niende capitel . +Kommentar til dagbogen . +Man har sagt om Jean Jacques Rousseau — +og jeg tror han selv skal have sagt det — , af han +ved af nedskrive og udgive sine „ Bekendelser “ har +villet skaffe sig en afleder for meget , som i en ældre +alder pinte ham i erindringen . Jeg vil nu engang +forsøge det samme eksperiment , kun med den forskel , +af jeg i stedet for det store publikum vælger en medicinsk +og psychvlogisk dannet ven til min fortrolige , +og som jeg tror også med den forskel , af sagen +er mig alvor fra først til sidst , medens Rousseaus +berømte bog dog smager hist og her af forfængelig +coquetteren med egne dårskaber . +Allerede fra mine meget tidlige år , endog før + +jeg blev student , sværmede jeg for den ide : af +flabe mig en fri og nafhængig fremtid . Når mangengang +unge venner og kammerater kunne med +behagelig forudfølelse fordybe sig i fantasier over +en fremtid , hvis noget forskelligt udmalede typus +var : af få lauæ til embedseksamen , af blive forlovet +og endelig af blive lnndsbypræst øl « 8 familiefader +eller herredsfoged plus familiefader eller hvad +andet en studerende nu kan blive plus familiefader , +for da af have det så yndigt og så hyggeligt +og så rart : så — smilede jeg med næsten spodsk +medlidenhed . Min kæphest var kun : frihed og +uafhængighed ! Derved tænkte jeg nu aldeles ikke på +den politiske betydning af disse begreber . Den offentlige +politik var dengang endnu i sin barndom +og interesserede mig kun til husbehov ; thi man kan +blive ligeså ufri og afhængig i en Republik som +under enhver anden statsforfatning i den forstand , +hvori jeg stræbte efter frihed og uafhængighed . Ligeså +godt der som her gives der jo embedsmands- og +skatteborger- og ' familiefadervrøvl — og det var alle +de nflags begrændsninger og formentlige trivialiteter , +jeg havde en afgjort utilbøielighed til af indordne +mig under . Desuden har jeg altid haft en lige afgjort +ulyst til af adlyde og til af befale . At gøre +eller lade noget , blot fordi det nu sådan behager + +en foresat , havde noget oprørende for min selvfølelse . +Selv om befalingen eller forbudet i hovedsagen +stemmer med hvad jeg selv ville anse for det +rigtige , så ærgrer eller keder det mig ligefuldt , +af jeg dog i hvert fald har af indrette mig sådan +eller sådan , ikke fordi jeg selv mente og ville det , +men fordi en anden mener og vil det . Dette står +nu aldeles ikke i modsigelse til min lidt endog alt for +godmodige foielighed og eftergivenhed på den private +frivilligheds vej , når man vil vinde mig med +venlig , indstændig og fordringsløs overtalelse . Thi +selv en foresats forretningsmæssige „ Ønsker “ , om de +end fremkomme i en nok så behagelig form , er dog +fil syvende og sidst indirekte fordringer , som ingen +sand brug have for opfyldelsens „ Frivillighed “ ; og +af skulle rette mig efter en foresat ? „ Principer “ ( som +aldeles personlige kæpheste jo også kunne betitle ? ) +„ Principer “ , som jeg måske flet ikke samstemmer +med , måske mangengang finder dumme , smålige , +latterlige — det ville flet ikke gå , men blive for +mig en aldeles forfejlet tilværelse . Alene det , af +han har „ Lov “ fil af give mig irettesættelse for +formentlig overtrædelse , uden af jeg har „ Lov “ fil +af gøre det samme ved ham — alene denne mangel +på parti gør , af jeg egentlig talt flet ikke +kan lide en umiddelbar foresat som sådan . Men + +ligeså naturstridig som adlydende underkastelse ville +befalende myndighed være mig , naturligvis især +når jeg . skulle udøve den mod mennesker , der vare +stillede på lignende dannelsestrin som jeg . Jeg +troer , jeg ville forekomme mig selv som en halv latterlig +geskjeftig vigtigpeer i et sådant forhold . +Endelig har jeg aldrig holdt af af inddele mit liv +dag ud og dag ind efter afmålte klokkeflet eller +begrænse mig for meget ved et bestemt opholdssted . +Af alle disse grunde tilsammentagne var jeg ikke +synderlig stikket fil af være embedsmand , og for +såvidt er det heldigt nok , af min nuværende stilling +er af den beskaffenhed , af jeg hverken har umiddelbare +foresatte eller undergivne på siden af mig +og omtrent kan indrette mig , som jeg selv finder det +fjenligst og bekvemmest . +Denne uafhængighedsdrift måtte naturligt således +også komme til af berøre ægtestand og ægteskabeligt +familieliv . Thi dels forudsætter dettes +mulighed en såkaldet fast stilling , når man ikke +netop har formue , dels medfører det i og for sig +mangeflags frihedsbegrændsninger . Eller rettere sagt , +således syntes det mig dengang . Vel vidste jeg , af +min opfattelse af disse forhold ikke var almengyldig +og af det ingenlunde var ønskeligt for samfundet , +om de fleste hyldede den samme livsanskuelse . + +men jeg var nu engang lavet af en anden deig +end de andre , og så var det to rart , af kun få +vare som jeg ; thi så fik jo staten embedsmænd +og de ugifte piger ægtemænd , uden af min medvirkning +i nogen måde savnedes . +At jeg ikkedestomindre tog en embedseksamen , var +ene og alene af hensyn til mine forældres højst naturlige +onfle , tillige måske dog for af have en +sidste tilflugt i påkommende tilfælde og for ikke af +være retslig udelukt fra de stillinger , som jeg kun +frivillig ønskede af gøre afkald på . +For af komme fil sagen : en plan , som i flere +år havde soresvævet mig , men kun i en månedstid +havde været fuldmodent forsæt — navnlig efter +et bekendtskab med en talentfuld og ligestemt udlænding , +der var en udmærket fortepianovirtuos — +gjorde jeg eb forsøg på af iværksætte , ikke længe +efterat jeg var indtrådt i myndighedsalderen . Planen +gik ud på intet mindre end af søge min lykke +i fremmede lande , for efter endeel Års forløb af +vende tilbage fil mit fædreneland , rig på erfaringer +og oplevede eventyr , på indre livsfylde og +interessante erindringer samt på en — uafhængighed +sikkrende formue . +Og så var der ved siden heraf en ganske særegen +tanke , der løb rundt i mit hoved og gav denne + +landstrygeragtige livstilbøielighed endnu større styrke +og tillige et hæderværdigere anstrøg i mine egne +dine . Jeg bildte mig ind , af digtergaven var skjult +et eller andet sted på min sjæls vrangside , men +kunne ikke komme fil gennembrud og åbenbare sig +i udødelige værker uden under og efter et rigt bevæget +og omtumlet livs befrugtende oplevelser . Under +et jevnt adstadigt hjemmesidderliv ville spiren +fil sådan aparte begavelse sygne hen og trods +flid og studium aldrig blive fil blomst og frugt . +Er det ikke fil af le sig ihjel over ? hvad , Gamborg ! +— så vil de dog finde den grund antageligere : +at et balv ubevidst instinkt anviste mig en sådan +legemlig og åndelig generaludluftning som en kosmopolitisk +curmethode . Meningen heraf ved de +jo , når de har læst i min dagbog , at bemeldte +„ Anomalier og tilstande “ allerede meget tidlig lod +høre fra sig . +Jeg dvæler ikke gerne ved denne korte og afbrudte +episode af mit liv , som oven i købet er kommen +fil at stå for mig i et fjernt og tåget dæmringslys , +så jeg knap ville kunne samle det hele +i en sammenhængende fortælling . En sådan ville +ikke heller være på sin plads her ; thi det er kun +min ungdoms drift overhovedet fil et eventyrlig bevæget +rejseliv , ikke den særegne måde , hvorpå jeg + +engang gjorde tilløb til at tilfredsstille den , som +står i indre sammenhæng med den egentlige genstand +for nærværende skriftemål . Kun såmeget +er det nødvendigt at sige : planen , som blev udkastet +og beregnet på at udføres i forening med den omtalte +udlænding ( det var en belgier ) , var for en +del grundlagt på udviklingen af et talent , søm +jeg engang var i besiddelse af . De gætter hvilket ; +men studse må de ligefuldt øver , at jeg nogensinde +har kunnet tænke på at gøre affairer udenfor +mit fædreland med et talent , som her hjemme +aldrig syntes at hæve sig betydeligt over det almindelige . +Sagen er : jeg har aldrig fundet det umagen +værd , ja næsten fundet det flaut og hensigtsløst , at +anvende megen tid , øvelse og alvor på at uddanne +et talent blot i dilettantismens og privatfornøielsens +tjeneste . Ganske anderledes ville sagen have +stillet sig , dersom udøvelsen af et sådant talent +var bleven mit fag og min livsopgave , øm end +kun midlertidigt . “ +„ Men “ — afbrød jeg fortælleren — „ hvorfor +ikke gøre det til fag og livsopgave her hjemme ? +Jeg erindrer endnu fra mine første studenterår , +da jeg jevnlig traf sammen med dem , at mange +undrede sig over , at de ikke var gået til tteatret . “ +„ Jeg ved det nok “ , vedblev valsett , „ og ikke + +så få , endog folk til theaterverdenen henhørende , +opmuntrede mig ligefrem dertil . Men — så var +jo hovedhensigten med at hæve dilettantismen til +fagdannelse ikke nået : at tilfredsstille min trækfugledrift +og søge min lykke i fremmede lande . At +tænke mig selv som officiel sanger og skuespiller +ved hjemmets eneste større tteater havde aldrig tiltalt +mig . At udøve en kunst søm fast levebrød , +som solid borgerlig næringsvej , fængslet til pletten +og sikkret ved embedsbestalling , fast årlig gage og +pension i aflægsalderen ! hvor spidsborgerlig trivielt ! +— jeg med min vandskræk for alle meget +afhængige og stavnsbundne stillinger fluide vælge +netop den ved tid , klokkeflet , andres luner og indskrænket +tumleplads mest bundne af dem alle ! sælge +min fremtid for i personlig legemsstørrelse at sidde +på forundringsstolen eller danse på linie i et +glasbur efter foresattes , forfatteres og publikums +floite et helt liv igennem — nej tak ! — ikke +destomindre var der en kort tid , hvor det gerne +kunne være flet , og havde jeg haft deres anseelige , +theatermæssige figur i stedet for min egen lille stumpede +og ikke synderlig velproportionerede , var det rimeligvis +også flet . I anledning af dilettantforestillinger , +som det undersiden har moret mig at tage +del i , har man sagt mig , at jeg ikke manglede + +anlæg for at sige repliker og fremstille en charakter , +overhovedet for den kunst at gjvgle , og af andre +mere primitive grunde tror jeg det selv . Men +— hovedet lidt for stort , benene lidt for korte , og +hele personen noget for lavstammet ; dertil håret +altfor lyst med tilhørende blondriansphysiognomie , +hvilket i reglen ville medføre megen brug af sminke +og smørelse og sværte og alt det svineri , og paryk +ville gøre hovedet endnu større . Alt sådant +noget , som i det daglige liv knap bemærkes , har +meget at sige på et stort og virkeligt tteater ; og +jeg havde selvkritik nok til at indse , at disse mere +udvortes tilfældige og selve talentet uvedkommende +omstændigheder ville komme til at begrænse mit +rollerepertoire mere end ønskeligt . Trods alt , hvad +velvillige sjæle gendrev og prækede mig for , indså +jeg til fuld overbevisning , at jeg måtte komme +til at præsentere mig mindre sordeelagtig i mangen +rolle , som i andre henseender , i retning af dramatisk +sang og anden udførelse , ville ligge allerheldigst +for mig . Det ville jeg ikke ! altså lod jeg +det hele fare , hvilket jo — efter hvad jeg i forvejen +har forklaret — heller ingen overvindelse kostede mig . +Men for at komme tilbage til trækfuglens første +og sidste udflugt : jeg kan naturligvis ikke vide , om +det excentriske forehavende , videre fortsat , havde fået + +det udfald ag båret de frugter , som jeg i min +lykkeridderlige begejstring så sikkert ventede . I +senere år er det endog i visse øjeblikke forekommet +mig , som jeg må have været halv fra +sands og samling , ja splitter pinende gal , da jeg +for alvor undfangede og begyndte at iværksætte et +så forfløjent projekt . Men så meget er vist , at +det ingenlunde var nogen erkendelse af foretagendets +undførlighed , der bragte mig til at opgive det +og efter en fire fem ugers fraværelse at vende tilbage +til Danmark . Ja min tillid til mig selv og +sangvinske tro på et glimrende udfald var under +fraværelsen så langt fra at være svækket ved mødende +hindringer og vanskeligheder , at den endog med +hver dag var tiltagen i styrke . Grunden til , at jeg +opgav det hele eller i det mindste opsatte det til et +gunstigere tidspunkt , var ene og alene — pietet mod +min gamle fader ! en pietet , som blev kaldt tillive +på en overvældende måde ved to breve , et fra ham +selv og et fra en gammel ven af mit fædrenehjem . +Jeg modtog begge brevene i Dresden , hvor +jeg næsten hele tiden havde opholdt mig for at +tilendebringe visse nødvendige forberedelser og techniske +uddannelsesøvelser . Den lille foreløbige rejsesum , +som jeg med al nød havde fået tilvejebragt +i København , var lige i begreb med at flippe op . + +dette skræmmede mig dog på ingen måde og skulle +ikke have bragt mig til at vende hjem igen med +uforrettet sag . Min belgiske medeventyrer , der var +på en grønnere green og nødig gav flip på mig , +gjorde mig tilbud om forskud ; men selv om det ikke +havde været , så havde jeg allerede fra først af +tænkt mig flere foreløbige udveje og midlertidige ressourcer +for det tilfælde , af pengene flap op førend +den egentlige plan var modnet til udførelse . Om +jeg så skulle tage tjeneste som simpel chorist ved +dresdener operaen så længe , eller en tidlang flakke +Tyskland om med rejsende skuespillerbander , ja gøre +ting der vare endnu galere , så ville jeg langt hellere +det end komme tilbage som en våd hnnd . +Dertil skulle stærkere , meget stærkere tilskyndelser end +pungens tomhed , og det blev nu de tvende breve , +hvoraf det fra husvennen næsten var det mest +afgørende . Denne brave mand lod mig vide , „ af +min fader blev dag for dag svagere og affældigere +og øjensynlig bar på en hemmelig , sjæl og legeme +nedbrydende sorg , hvis genstand upåtvivlelig ingen +kendte bedre end — jeg ! “ +Inden afrejsen fra hjemmet havde jeg fortalt +min gamle en af solidere stoffer sammensat historie , +der skulle vise ham min rejses hensigt i et +respektabelt og nogenlunde betryggende lys . Senere + +havde jeg jevnlig tilskrevet ham for af holde modet +og humeuret og troen på min historie vedlige +hos ham . Men det var ikke lykkedes mig af vildlede +ham synderligt , altså ikke heller at berolige ham +uden tilsyneladende og forbigående : det så jeg +nu klart . +Året i forvejen var han bleven enkemand , og +siden den tid var hans eneste datter bleven gift +langt fra fædrenehjemmet og hans ældste son ved +et militant avancement forsat til en fjern provinds . +Således var nu den gamle mand ganske +alene , overladt til sig selv og fine tungsindige tanker . +Jeg tænkte mig det tilfælde , at han kunne +falde i en sygdom og dø , førend jeg var kommen +såvidt i mine udenlandske forehavender , at jeg kunne +uigendriveligt godtgøre deres udsørlighed og med +det samme deres fornuftige berettigelse : så ville +jeg give mig selv skylden ; — skjondt jo et sådant +tilfælde aldeles ikke behøvede at være fremkaldt +eller fremskyndet af sorgen over en søns vagabonderende +udskejelse : jeg ville froe det alligevel og give +mig hele skylden ! Barndomserindringer strammede +ind på mig , og min indbildningskraft forestillede +mig den nu i verden enestående , af alder og sygelighed +og mismod nedbøjede mand . Den muntre , +frejdige , livsfriske stemning , der næsten ikke et eneste + +øjeblik havde svigtet mig , var nu fra grunden af +brudt og med den mit kosmopolitiske mod . Endogså +den en af dagene forestående tomhed i +pengepungen syntes mig nu en betydeligere hindring +end hidtil . Min fader havde med sit korte brev , +som hverken indeholdt klager eller bebrejdelser , men +kun en flet skjult forstemthed og sørgmodig resignation , +ladet følge en pengesum uden tilføjet betingelse . +Men jeg kunne ikke bekvemme mig til , +tvertimod giverens hemmelige ønske , at misbruge +gaven til fortsættelsen af noget , der lige med et +forekom mig selv noget tvivlsomt og overilet . +Og dog ! hvad der gjorde udflaget , var ikke engang +min normale sønlige pligtfølelse , men — en +anomalie ! hvilken sygdom jeg så godt som ikke +havde mærket spor til lige siden jeg forlod København , +ja lige siden jeg der havde faget beslutningen . +Det var noget , der tildrog sig ved min moders dødsleje , +hvorom de vil have læst i dagbogen ; det var +det , der nu igen som et uopgjort mellemværende ikke +blot med den døde , men med den endnulevende , +gik mørkt og skærende gennem mit væsen og med +en næsten tvingende magt vinkede mig hjemad . Nok +sagt : jeg vendte tilbage trods min livslysfige rejsefælles +indvendinger og veltalende forestillinger ; dog +var det mod slutningen med modstræbende vaklen , + +at jeg med nød og næppe rev mig løs , og da tilbageskridtet +uigenkaldelig var gjort , begyndte jeg allerede +at fortryde det . Kun tanken „ opsat er ikke opgivet “ +Opretholdt mig nogenlunde . +Min fader var glad ved at se mig igen . +Der var virkelig foregået en forandring med ham , +søm ængstede og bedrøvede mig ; men han levede nu +synligt op igen med hver dag . Han var tillige så +delikat at forskåne mig så vidt muligt for alle påtrængende +spørgsmål . Ligeså høflige vare mine +bekendte , der troede eller lod som de troede min +flygtig henkastede forklaring : at jeg havde været borte +i en magtpåliggende forretning , i et familieanliggende +eller sligt . +Det var min fulde og faste hensigt at genoptage +den slupne tråd følgende sommer eller forår , +det være sig alene eller i compagnie med min næsten +germaniserede belgiske ven , med hvem jeg vedligeholdt +forbindelsen i en stadig brevveksling . Men jeg ville +da fra først af bære mig klogere ad end denne gang , +hvor jeg indså at have båret mig urimelig dumt +ad . Jeg havde ladet udførelse følge for rafl og +uforberedt på beslutning , ja uden at sige farvel , +end sige give nogen som helst forklaring til andre end +min fader . Det havde derved taget sig ud som en +forsvinden , næsten som en flugt , og gjort en uheldig + +opsigt i min udstrakte bekendtskabskreds , ligesom +det hele også derved var blevet ubehageligere for +min fader , når folk udspurgte ham . Desuden +havde jeg haft meget for kort frist fil at få samlet +de nødvendige contanter , som forberedelser og +de indledende skridt hinsides grændsen udkrævede . +Da jeg havde bestemt mig fil at vende tilbage +fil hjemmet , bildte jeg mig ind , at det måtte være +mig en smal sag , ved arbejde og snilde spekulationer +at rejse en nogenlunde klækkelig rund sum +på benene i løbet af den påfølgende vinter . +Det måtte være så meget , at jeg ved den nye udflugf +i verden kunne have en antagelig tid , to tre +måneder i det mindste , at løbe på , så jeg inden +pengene flap op kunne få fuld sikkerhed for , om +min oprindelige rejseibee var realisabel eller ikke . +At jeg ligesom så mange andre skikkelige folk med +de behørige penge i lommen foretog mig en lille +bitte pæn og fornuftig fornoielsesrejse fil „ de og de “ +Mærkværdige eller smukke eller på anden måde +fornoielige steder udenfor mit fædreneland , kunne +jo ingen , ikke engang min fader , have noget at +udsætte på . Og så måtte jeg ingen hemmelighed +gøre deraf , men gå længe i forvejen og snakke +og vrøvle vidt og bredt derom , ikke blot med den +gamle , men med venner og bekendte og enhver + +jeg traf på , så ser ingen tvivl fluide blive tilbage . +Jeg ville da enten efter nogle måneders forløb +komme hjem igen ligeså ordentlig og social agtbar +som jeg rejste ud , og som om jeg aldrig havde haft +noget andet bag øret , eller jeg ville blive borte +med det samme i et ubestemt antal år , så længe +eller så kort det behagede mig , fordi min oprindelige +og egentlige plan nu havde får tid til at modnes +og lykkes ; og lykkedes den , var den med det samme +retfærdiggjort . Min fader skulle først have den +virkelige sammenhæng at vide samtidig med de første +hjemsendte gyldne frugter og håndgribelige bevisligheder ; +de ville da vel lettelig forsone ham med +det usædvanlige i erhvervsmåden , som jo dog i og +for sig var lovlig og redelig . +Det viste sig imidlertid snart , at tilvejebringelsen +af en sådan foreløbig rejsesum langtfra var så +let , som jeg havde indbildt mig . At tænke på at +samle runde summer ved almindelige timeinformationer +var det samme som at ville bygge et hus +af nøddeskaller . Jeg henvendte mig derfor til boghandlere , +for hvem jeg oversatte et og andet ; men +også det betalte sig kun umådeligt . Jeg leverede +bidrag til offentlige blades feuilletons ; men hvad +jeg fik antaget fyldte ialt knap et halvhundrede Spalter , +forslog altså til ingen verdsens ting . Et længere + +stykke , et slags novelle , jeg havde indsendt , +forsvandt sporløst af jordens overflade ; — vedkommende +redaktion forsikrede på gjort efterspørgsel , +at den aldrig havde fået-et sådant manuskript , +og mit bud , der i sin tid havde tilbagebragt besked +om rigtig besørgelse , var i den forløbne mellemtid +som hjempermitteret soldat kommen udenfor min +synskreds . Jeg indleverede anonymt et lille lystspil +til den daværende kongelige theaterdirection , men +fik det efter tre måneders forløb tilbage med en +overvættes høflig og anerkendende skrivelse , der dog +ikke bragte mig mit mål fir skilling nærmere , end +en ligeså uhøflig og nedsættende ville have gjort . +Og nu fik jeg et utrolig dumt indfald . Jeg gennemrodede +mine skuffer og lædiker før at gøre et +udvalg mellem de deri ophobede til fvrfljellige tider +bestredne papirer ; jeg gjennemsåe , forandrede , udflettede +og tilføjede og bragte således en pseudonym +piece på en halv snes ark i stand , indeholdende +alleflags snurrepiberier i Vers og prosa . Da jeg +naturligvis ingen forlægger kunne få , udgav jeg +den pr . Commission på eget forlag og takkede min +skæbne senere , da jeg erkendte det fulde omfang +af min dumhed og ukjendflab til forholdene , at +jeg dog ikke satte mere til end 43 rdl . 5 mk . Så +besluttede jeg af nedsætte mig som syngelærer i stor + +stil — en daler timen ! Jeg havde allerede med +dette for øje i længere tid øvet mig i fortepianoaccompagnement . +Men +det ville blive for omstændeligt og tillige +hovedsagen uvedkommende af opregne de forskellige +måder , hvorpå jeg således i et par år stræbte +henimod det foresatte mål . At nå det , som jeg +havde gjort regning på , allerede i løbet af den +første vinter og følgende forår , var snart opgivet ; +men selv efter et par Års forløb var jeg ikke kommen +et eneste skridt nærmere , end da jeg begyndte ; +ja ligesåvel nu som ved hjemkomsten havde jeg +minus i stedet for plus i kassen , uagtet jeg boede +sammen med min fader og i alt væsentligt havde +opholdet frit . En ting vil jeg blot endnu omtale , +fordi det i og for sig er en ganske naragtig historie . +Det var det med dette syngemesterflab , hvorved jeg +naturligvis havde forstået : af uddanne individer +med talent til sangere , i det mindste til gode dilettanter . +At undervise folk uden talent i musik +er en tålmodighedsprove for læreren og unyttig +tidsspilde for begge parter . Endnu større tålmodighedsprove +er det for mig af skulle dressere mange +på engang , f . Eks . Skolebørn , i af synge Chor , +hvad der mindst af alt var min mening . Men så +kommer der en dag en af Københavns fattigvæsens + +directeurer , justitsråd f , hjem fil mig og +fremsætter i direktionens navn den begæring , af +jeg ville påtage mig sangundervisningen i bredgadens +pigeskole for en betydelig større betaling end +den , som hidtil var given . Jeg har som sagt ondt +ved af sige rent ud nej , når man kommer mig +imøde på en venlig og smigrende måde — og +nu oven i købet sådan en pæn og anseelig mand som +justitsråd f , der selv kom hjem fil mig og gjorde +mig den ære o . s . v . Jeg krympede , snoede og +vred mig i de forunderligste bugter ; thi rent ud +sige , af jeg flet ikke havde lyst dertil , forekom mig +af være en stødende måde af fluffe mandens tillid +på ; uden videre gøre den tilståelse , af jeg ikke +var stikket fil den Art undervisning , gad jeg ikke , +og binde ham en løgn på ærmet ved af foregive +mangel på tid ville jeg ikke . De indvendinger +og vanskeligheder , jeg alligevel med en vis vrøvlende +forlegenhed gjorde , kunne han derfor med lethed +gendrive . Jeg kunne ikke undvige og måtte i det +mindste love ham at gå derud og høre på sangen , +som endnu fvrestodes af en seminarist , der +havde erhvervet sig fattigvæsensdirectionens højeste +påfljønnelse som en fortræffelig sanglærer og tildeels +af denne grund nu havde fået et godt degneembede , +— og just derfor ville de nu gerne have + +en rigtig duelig eftermand , der kunne holde det +istandbragte værk i tridt og mulig bringe det endnu +videre . Jeg traskede altså derud på den angivne +tid . Seminaristen følte sig yderlig smigret ved min +nærværelse , og pigerne , fem seks og tyve i tallet , +alle med brede ansigter , flade næser og sælsomt +stirrende øjne , udfoldede nu , opstillede som en mur +langs væggen — uden ledsagelse af noget som helst +instrument — en virtuositet , som forfærdede mig , +en correcthed , som bragte mig det sil at løbe koldt +ned ad ryggen . Om det var det maflinmæssig-automatifle +i den mystisk skingrende , men umenneskelig +beundringsværdige accuratesse i takt og røsternes +sammenstrømning fil et eneste mechanist hele — +eller om det tillige var den uvilkårlige betragtning : +hvilket uhyre infernalsf fortvivlet arbejde må det +dog have været at bringe alle disse kvindelige bavianer +fil at blive de nøjagtigt indgribende led og +hjul i en så ypperligt sammenhængende maskine ! ! +— nok sagt , jeg har sjælden befundet mig i en uhyggeligere +situation end under denne ubeskrivelige conkert , +der forfulgte mig i flere nætters drømme med +sin afskyelige fortræffelighed og hjerteklemmende præcision . +Efter en passende tids forløb takkede jeg +det sjældne menneske på det allerforbindtligste og for +angst og benauet ned ad trapperne ud på gaden + +og i strakt Carriere ud af østerport , søm øm hele +fattigvæsensdirectionen med seminaristen og alle +pigerne vare i hælene på mig , og standsede først +ved lille vibens hus . Her troede jeg af kunne +være i sikkerhed for justitsråd f , til det blev +mørkt ; så listede jeg mig forsigtig tilbage gennem +Nørreport og hjem på mit værelse , hvor jeg straks +skrev et brev sil justitsråden , i hvilket jeg på det +allerindstændigste bad ham have medlidenhed med mig , +idet jeg forsikrede ham om , af jeg aldrig i mine +livsens dage havde truffet på mage sil den mirakelmand , +hvis ubegribelige gerninger nylig havde +slået mig til jorden med beundringens skræk og +forfærdelse . Ganske mod min sædvane gik jeg en +hel uge efter med briller på gaden , for i god +afstand af kunne opdage justitsråd f , og i tide +smutte om ad en Sidegade eller ind i en port , hvis +jeg skulle møde ham . Item gik jeg i nogen tid ikke +ad Østergade og Vimmelskaftet , men ad lille Kongensgade +og Læderstræde som formentlig mindre +faretruende . +Det skjæbneironiske heri var nu , at dette var +det eneste tilbud , som mine foranstaltninger til at +nedsætte mig som „ fin syngemester “ fremkaldte . +De , der ønskede undervisning i den højere sang , +solosang , og ville betale det dyrt , henvendte sig + +hellere til de under tteatret henhørende , som allerede +havde et navn og meningen for sig . +Det var nu hen ved et år siden jeg sidstegang +havde haft brev fra min lystigt og ufortrødent kunstrejsende +belgier , hvem jeg således havde tabt ethvert +spor af . Han havde naturligvis til sidst opgivet +og glemt mig . Det ene med det andet gjorde , +at udsigterne til at så tilfredsstillet min lige fra +skoletiden aldrig hvilende rejselyst viste sig fjernere +og fjernere . De af mig selv satte betingelser for +en ny udvandring til alle parters tilfredshed ville +ikke lade sig opdrive . At lægge mig efter et eller +andet videnflabsfag således , at jeg kunne søge +rejsestipendium derpå , eller rejse som hovmester med +et fornemt eller rigt drengebarn , var en alt for forbandet +refpectabel rejsemåde , som dengang ikke i +fjerneste måde tiltalte mig . At lade den udfleiende +fantasies eller det urolige blods umiddelbare trækfugledrift +vingestække ved så adstadige forpligtelser +og ansvarsfulde begrændsninger ! nej tak , så blev +jeg ligeså gerne hjemme ; det var flet ikke på den +måde jeg mente det . Kun en forpligtelse , et +ansvar , en begrændsning ville jeg lave mig genere +af og bøjede mig frivillig for : det var pietetens ! +Men med de voksende vanskeligheder og forsvindende +udsigter afsvaledes også efterhånden den hele + +selvskabte trækfugleromantik noget , uden dog at give +plads for solidere livsbestræbelser , og jeg var på gode +veje til at blive en hppochondrisk , planløst æsthetiserende +driver . +I denne stillestående og højst uheldige livsperiode , +hvor jeg nu også hyppigere og i højere +grad hjemsøgtes af bemeldte indadgrublende sjælsanomalier , +var det at jeg gjorde bekendtskab med +min nuværende hustru . +Jeg havde set hende en eneste gang tidligere +— das jeg nylig var bleven student . Jeg havde +beholdt den erindring om hende , at hun var ualmindelig +smuk samt overordentlig livlig og morsom . +Der var nu hengået endeel år , da tilfældet indførte +mig i hendes kreds ; og denne mellemliggende +tid havde i flere henseender udøvet sin magt øver +hende . Uden at tale øm , at hun var jevnaldrende +med mig , altså ikke længer i sin første blomstrende +ungdom , så havde hendes oprindelige skønhed og +ualmindelig sjæl- og livfulde væsen tillige undergået +de forandringer , som skærende sorg og udgydelsen +af mange og bitre tårer nødvendig hidføre . +Dels i et aldeles personligt anliggende , dels +i en fælleds familietilskikkelse havde hun i det forløbne +tidsrum oplevet prøvelser , som vel ganske +måtte have bøjet til jorden et mindre ånds- og + +charakterstærkt kvindeligt gemyt end hendes . Et fejlgreb , +som ofte endog højt begavede svinder er udsatte +før at begå i en meget ung uerfaren alder , +var hun bleven et offer før kort efter mit eneste +tidligere sammentræf med hende . Vildledet af en +uklar og flygtig tilbøjelighed var hun i et overilet +øjeblik bleven forlovet med en person , som kun +havde den fortjeneste at være af hæderlig og anset +familie , men i alle andre henseender — trods et +par overfladiske småtalenter , der i begyndelsen +havde bestukket hende — stod dybt under hende . +Først efter et par Års forløb , nemlig efter at +have udtømt skuffelsernes og udmygelsernes bæger +til den sidste dråbe , havde hun fundet mød og +kraft til at bryde det aldeles uheldige forhold . At +hun havde kunnet udsætte dette så længe , var fornemmelig +et pinligt hensyn til den dannede og elskværdige , +omendskønt nøget standshøvmodige familie , +der satte en før hende smigrende pris på denne +forbindelse og gjorde alt for at forebygge et brud . +De håbede , at hendes personlige egenskaber fluide +udøve en vækkende og forædlende indflydelse på +døgenigten , den elskelige hr. Son og Broder , som +på sin Viis elskede hende og så op til hende . +At hun endelig brød overtvert trods alle sådanne +hensyn , blev yderst ilde optaget , hvilket bagefter pådrog + +hende miskendelser og krænkelser af en ganske +anden Art . +En anden sorg , som endnu var levende og +virksom tilstede , da jeg blev indført i denne kreds , +var en fælleds familieulykke , udrunden fra hendes +egen fader , min afdøde svigerfader . Assessor Steiner +— det var hans navn og titel — var af naturen +et ypperligt hoved , men ustadig og letsindig . +Som det ofte er tilfældet med disse halvdanneve +halvgenier , var han aldrig kommen på nogen rigtig +hylde og blev med årene en misfornøjet og +vanskelig særling . Dette tog tilsidsf således overhånd , +af det mangengang tog sig ud næsten som +et slags åndsforstyrrelse . Han anså sig selv +for et miskendt naturvidenskabeligt Genie , oprindelig +bestemt til af gøre store opdagelser og opfindelser +i en videnstab , som han i mange år dilettantmæssig +havde beskjeftiget sig med i ledige timer . Det +blev mere og mere hans fikse ide , af han ved sit +altfor tidlige giftermål og deraf følgende indtrædelse +i en „ åndløs , trættende og tidspildende “ Embedsvirksomhed , +der hindrede ham i at følge sit indre +kald , havde forspildt sig berømthed som opdager +af hemmelige naturkræfter tilligemed disses anvendelse +til store praktiske resultater . Dette gjorde +ham ukærlig og uretfærdig mod sin familie og især + +mod sin retskafne hustru , der havde , som man kalder +det , gået meget igennem med ham . Hun var +en i alle henseender dvgtig og omhyggelig husmoder +og elskede sin mand trofast , men havde som +en sund og jevn forstandig hverdagsnatur ikke kunnet +følge hans højtflyvende fantasier , som hun +holdt for unyttige luftkasteller , eller billige hans ofte +meget bekostelige eksperimenteringer og anskaffelser af +instrumenter og maskiner , som hun kun anså for +skramleri og uryd . „ Du forstår mig ikke , Margrethe ! +Og har aldrig forstået mig ! “ var den talefigur , +hvori han til sidst næsten daglig gav sin misstemning +luft . +Men det var nu meget uheldigt , at han andensteds +troede at have fundet den , som „ forstod ham “ . +Det var en dame af et meget tvivlsomt rygte . +Hun kaldte sig enkefrue M , oMendskønt hendes foregivne +mand , en for længst afdød militair , aldrig +havde været gift . Da hun på grund af tiltagende +alder ikke længer kunne gøre sine andigheder frugtbringende +hos den yngre generation , fandt hun det +ikke under sin værdighed at lokke en gammel gigtsyg +særling i sine garn . Den svage , lettroende mand , +som hun tilbunds gennemskuede , lod sig besnære — +mindre ved de falmede levninger af fordums glans +end ved en sremhyklet sympattiseren med hans eksperimentale + +liebhaverier og beundring af hans miskendte +talenter . +Engang ventede familien forgæves på ham +både middag og aften og kom i en dødelig skræk , +da han ikke heller kom hjem til natten . Næste +morgen kom et par karle med en bærebør og afhentede +ifølge en egenhændig skreven fuldmagt fra +den udeblevne mand hans klædningsstykker , hans +chatol , skrivebord og pult med alt deri værende +samt hans physifl-chemifle apparater , instrumenter , +retorter og fioler . På fruens og begge dottrenes +angstfulde forespørgsel erfarede de af karlene , +hvor sagerne fluide bringes hen , og anede da sammenhængen . +Han flyttede hen til sin enkefrue , hos +hvem han lejede to værelser for sig og sine sager . +Hos hende ville han leve resten af sit liv i +platonisk kærlighed ; her ville han , uforstyrret af +verdens tomme travlhed og ægteskabeligt vrøvl , hengive +sig til sine førskninger , og hun , den beslægtede +sjæl , den eneste i verden der „ forstød ham “ , fluide +hjælpe ham at søge de vises sten og — dele hans +pension . Nøgle dage efter læste man nemlig i +aviserne , at assessor Steiner havde på grund af +svagelighed taget sin afsted fra sit ret indbringende +embede og fået totredjedele af gagen i pension . +Ethvert forsøg på at bringe ham tilbage til + +sin familie og sin pligt strandede på hans sindsforstyrrede +halstarrighed og den intrigante ovindes +list . Man ville nødig forøge og udbrede skandalen +ved at tye fil lands lov og ret , da han dog ikke +kunne siges at være således fra sands og samling , +at han var juridisk utilregnelig . Hvad han tilstod +kone og døtre as sin pension , var så lidt , at det +ikke strakte til livets tarveligste fornødenheder . De +oprettede derfor en lille pigeskole , hvori både moder +og døtre underviste tilligemed den yngres forlovede , +en polytechniker ved navn falde , hvis senere tragiske +skæbne tilligemed kone og barn de allerede har +hørt omtale . Han var en flink og retskaffen ung +mand , som både i dette og andet stod dem trolig +bi med råd og dåd og under den hele fljæbnesvangre +periode havde bidraget meget til at opretholde +de tre fruentimmers mod . Han var en ven +og skolekammerat af mig , og ham var det , der indførte +mig i sin tilkommende svigermoders hus . +Hvad der allerede straks den første gang gjorde +et uventet behageligt indtryk på mig , var , at jeg +aldeles ikke sporede hos mig den pinligt trykkende +følelse , man plejer at blive betagen af iblandt +mennesker , som for kort siden er blevne ramte af en +stor sorg eller ulykke . Tonen i den lille kreds var +utvungen og naturlig , i det hele taget endog munter . + +kun i ganske enkelte dieblikke troede jeg , især +hos den gamle frue , at bemærke et svagt og forbigående +udbrud af et sønderrevet indre , gennem +en uvilkårlig dttring eller et undertrykt suk . Men +en mindre agtpågivende iagttager end jeg , der af +falde var sat ind i det hele forhold , havde vel +neppe lagt mærke dertil . +Ingeborg , den ældre datter , var som sagt ikke +længer den strålende skønhed , jeg en eneste gang +i min grønne ungdom — og mange med mig — +havde beundret . Men hvad hendes udseende havde +tabt i primitiv friskhed og fylde , havde det vundet +i sjæleligt udtryk . Det var mere hendes helbred +end hendes ånd , hvorpå livsbegivenhederne havde +virket nedbrydende . Hun havde haft flere og smerteligere +erfaringer end de fleste piger på hendes alder ; +men tårerne randt nu sjeldnere og kun i stilhed , +medens hun i samtale med andre var livlig og +underholdende , når hun ikke var upasselig eller tilfældige +berøringer ansløg mørke erindringers strenge +i hendes indre . Efter gentagne besøg fik jeg mere +og mere øje for den ejendommelige forening af +gemyttets dybde og rigt lune , som udgjorde hendes +væsens grund . En besynderlig blanding af +tungsindig alvor og uforbeholden spøg , som undertiden +kunne gå over fil et spillende vid , der rev + +alle med sig , undertiden til en næsten spottende , +men altid åndrig og morsom livsironie , som forholdene +havde udviklet , alt dette i forbindelse med +talenter i bestemt retning gjorde hende snart i mine +øjne til en både overlegnere og interessantere skikkelse +end hendes elskværdige og livsglade yngre søster , +der i sin muntre og forstandige forlovede havde +en ypperlig afleder for livets fjendtlige magter . +Det varede ikke længe , inden jeg næsten var en +daglig gæst der i huset . Det var , som der manglede +mig noget i min dags ideelle indhold , når +jeg ikke i det mindste havde gjort en lille visit derop , +formiddag eller tidlig på eftermiddagen ; og jeg +troer næsten , at jeg allerede dengang — i så fald +førstegang i mit liv — vaklede noget i troen på +mine coelibatstheorier , om jeg end ikke endnu gjorde +mig klart rede derfor . +Hvad der knyttede mig endnu nøjere til den lille +kreds , var nøget , som vel snarere ville have fjernet +de fleste andre . Det var de skæve , ubillige domme , +som navnlig moderen og den ældste datter vare +udsatte for hos alle dem , der kun halvt og på anden , +fredie hånd kendte begivenhederne . Talemåderne +„ der går ikke røg af en brand uden +der har været ild i den — der må absolut være +fejl på begge sider “ og lignende gjorde sig naturligvis + +gældende under den overfladiske bedømmelse +af en så aldeles usædvanlig familiespaltning . Man +fandt det alt for usandsynligt , at en ældre mand , +som man ellers aldrig havde hørt noget ondt om , +kunne lade sig forlede til så ekstravagante skridt +uden en høj grad af berettiget misfornøjelse med +hjemmet . Og at sådanne nærgående forudsætninger +især måtte gå ud over de to , som nu +vare uden mandlig støtte , og forholdsvis mindre +over den yngre datter , som gennem sin dygtige og +agtede forlovede fik en mere skudfri holdning , er +begribeligt for enhver , der kender verdens gang . « +Også i anledning af sin tidligere ulykkelige forlovelse +var Ingeborg genstand for krænkende miskendelser . +Jeg vil anføre et eksempel . Uden at +vide , at forbindelsen nylig var hævet , havde en i +Jylland bosiddende rig tante af den afskedigede Elster +sendt Ingeborg en meget værdifuld fødselsdagsgave , +men sendt den gennem den håbefulde Neveu . +Han brugte det nu først som et middel til om muligt +at gjenknytte det løste bånd , ved nemlig at +lade et angerhyklende og godtveirtiggende jeremiadebrev +følge med foræringen , men blev naturligvis +afvist , idet både brev og gave tilbagesendtes ved +overbringeren uden forklaring . Men så fristede +fanden ham . Uagtet han fra sit hjem havde et for + +en ung studerende rigeligt udkomme , vare hans +finansier næsten altid i fortvivlede omstændigheder +på grund af uordentligt levnet . Da han derfor +fik skrinet med de kostbare genstande tilbage , havde +han ladet det henstå hos sig i nogle dage , men +derpå efter en svag charakters kamp med sig selv +— solgt hele stadsen , for at hjælpe sig ud af en +overhængende forlegenhed , og siden ikke haft mod +til at tilstå det . På forespørgsel havde han overensstemmende +med sandheden sagt , at han havde +sendt skrinet til den , det var tiltænkt , men undladt +at tilføje , at han straks havde fået det tilbage . At +han , søm begribeligt nok , blev forlegen eller i flet +humeur over dette ttema og nødig ville have det +bragt på bane , havde familien anset for en smuk +skånsomhed mod hans utaknemmelige ungdomselskede . +Man havde derfor ikke villet såre hans fine +følelse , men taget oprejsning blandt venner og +veninder . +Dette kom først ved et tilfælde til Ingeborgs +og hendes nærmeste omgivelsers kundskab , kort efter at +jeg var begyndt at komme der . Altså havde hun +i hele den lange mellemtid — jeg tror en fire +fem år eller længere — stået i bemeldte tantes , +i den hele indflydelsesrige og mod hende uvillig stemte +families samt dens talrige bekendtskabs og vidt + +forgrenede clientflabs øjne i et lys som den , der +under så delikate omstændigheder havde tilsneget +sig en fordel , der ikke længer tilkom hende . Jeg +var så forbitret , da falde fortalte mig det , at jeg +et øjeblik endog tænkte på at tilskrive både personen +selv og hans storsnndede slægt et fnysende +brev , men slog mig dog foreløbig tiltåls , da falde +sagde , at han var i begreb med at opklare både +denne og flere missorståelser for nærmeste vedkommende . +En +lignende lyst påkom mig ofte , også i +andre Ingeborg og hendes kære vedkommende livsanliggender , +f . Eks . nu ganske særligt skandalen +med hendes fader og hans enkefrue , — en heftig +lyst til at gribe ind i hendes ugunstige skæbnes +tråde , at optræde dels mæglende , forsonende , oplysende , +berigtigende , dels straffende , hevnende , knusende . +Og da jeg ikke var blind for , hvor vanskelig +en fremmeds indblanding i alt sådant noget ville +være , så bidrog også dette til at fremskynde den +inderligere tilknytning til Ingeborg , hvorved jeg erhvervede +mig ret til at være hende en hjælper og +et værn både i den ene og den anden henseende . +Der var kommet nyt indhold og ny spænding +ind i mit liv ; ^jeg var vakt af den løjerlig holdningsløse , +melancholfl-phlegmafifle dvaletilstand , som + +var fulgt ovenpå de tidligere skuffelser . Rejsefantasierne +og alt , hvad dermed stod i forbindelse , stod +for mig som tågede , drømmeagtige erindringer uden +gehall og sund fornuft . +Og dog , ikke engang i dette nye forhold kunne +jeg ganske forvare mig imod — jeg vil just ikke sige +åndsanomalier , men dog helt sælsomme , eksalterede +sindstilstande , som smagte stærkt derefter . Der var +noget uroligt , spændt , feberagtigt over mig i de +dage , noget , som var vidt forskelligt fra den harmoniske +lykke og glæde , der vel ellers er grundtonen +i en fremspirende kærlighed , der tror sig gjengjældt . +Min interesse for hende hentede næsten bestandig +sit stof fra hendes og hendes slægts skjæbnerige +fortid , altså fra en tid jeg selv endnu ikke kendte +hende . Jeg måtte derfor vide besked om alt , +småt og stort ; alt interesserede mig , når det på +en eller anden måde vedkom hende ; jeg kunne sidde +hele timer og høre med spændt andagt på hendes +og hendes moders fortællinger , og jeg var uudtømmelig +i at spørge . Jeg samlede deraf stof til +i fantasien at udmale mig hendes legemlige og +åndelige billede fra forskellige livsperioder , ja skrev +små digte , som ingen fik at se , både om barnet , +om den unge pige og den udviklede ovinde , +den i alle tre skikkelser søde , elskelige , højtbegavede , + +muntre , vittige , stakkels bedrøvede , hårdt prøvede , +tårevædede Ingeborg . Hendes ansigts sørgmodige +eller smertelige udtryk ved den og ved den lejlighed +spillede da en næsten betydeligere rolle i min indbildningskraft +og i mine digte , end dets glade og +lykkelige ved andre lejligheder . Ja endog den snaksomme +gamle frues fortællinger om ganske andre +fortidsbegivenheder og tilskikkelser fra hendes egen +barndom og ungdom afspejlede sig for min indre +forestilling ligesom i Ingeborgs person . Således +fortalte hun flere gange om en gådefuld forsvinden +af hendes fader og Broder på havet . Skibet , +som var hans eget og foruden ham og sønnen , der +endnu var en dreng , havde hans hele formue ombord , +var fundet drevet i land etsteds , men plyndret +og uden mandflab . Enken og hendes to efterlevende +døttre havde derfor , berøvede forsørger og formue , +gennemgået endeel nød og modgang , indtil disse +begge blev gifte , den ene med Ingeborgs fader , +den anden med den afdøde Fru Vilsons fader . +Denne dunkle fortælling gjorde altid et ganske eget +og særligt stærkt indtryk på mig . Ingeborgs +slægt på mødrene side blev mig bestandig mere +og mere interessant og koncentrerede sig i hende +som i et brændpunkt . Der var en bestandig vekselvirkning +tilstede . “ + +„ Siden denne gådefulde tildragelse , “ kunne +jeg her ikke afholde mig fra at afbryde fortælleren , +— „ siden denne gådefulde tildragelse fra deres +svigermoders barndom har vakt deres særlige interesse , +så har de vel oftere talt derom med Vilson , +der jo altså står begivenheden ligeså nær . “ +„ En eneste gang “ , svarede valsett , „ kom denne +gamle historie på bane en aften , da Vilson var +samlet med os derhjemme ; men han blegnede og +blev tavs og teede sig så underlig , at vi ikke kunne +begribe , hvad der gik af ham . Det må af en eller +anden grund have været ham en ubehagelig streng +at få rørt ved , vmendfkjøndt han lige sålidt som +jeg har kendt vore koners fælleds onkel og bedstefader ; +så det må formodentlig have været på +selve hans afdøde kones vegne , hvem han jo i livet +elskede og i døden ærer på en sær overspændt +måde . Ja det er sandt , jeg skulle da ikke snakke +om overspændthed i det capitel . +Og for at komme til et resultat : de ville af +hele denne indledning uden vanskelighed drage den +slutning , selv om de ikke vidste det i forvejen , at +Ingeborg og jeg ( rejsephantasten , eventyreren , ægteskabs +sfornieren ) omsider blev et par aldeles virkelige +og uomtvistelige forlovede . Hvad der gjorde det +endelige udflag , var hendes søsters og Falbes giftermål + +og straks derpå følgende bortrejse til en fjern +provinds , hvor han skulle overtage et fordelagtigt +og vidtløftigt arbejde som civilingenieur . Hans +daglige opmuntrende selskab var blevet en fornødenhed +for hans svigermoder og svigerinde , ligesom +de tre fruenfimre vare blevne hinanden indbyrdes +uundværlige , og siden de sidste Års begivenheder +mere end nogensinde før . Et inderligere og +fortroligere forhold end det , der fandt sted mellem +de to søstre , kan vanskelig tænkes ; og nu skulle +de stilles ad ! Afskeden , som jeg overværede , gjorde +et uudsletteligt indtryk på mig . Det var næsten , +som de havde en anelse om , at de aldrig mere +skulle ses . Falde var rigtignok med kone og barn +en ganske kort tid i København , lige førend han +med dem begge tiltrådte sin videnskabelige udenlandsrejse , +hvorfra ingen af dem skulle vende tilbage ; +men dengang var Ingeborg allerede herovre . Synet +af den stille sorg , den dybe vemod , som stod afpræget +i Ingeborgs miner , og det voldsomme udbrud , +hvori hendes længe tilbageholdte smerte endelig +gav sig luft i det sidste øjeblik , modnede den +endnu uklare tanke til beslutning hos mig . Det +var , som følte jeg mig af skæbnen kaldet til at +udfylde de tomme pladser og bringe nyt liv ind i +de tvende tilbageblevnes forladte ensomhed , den + +før tiden ældede , af sørg og sygdom nedbøjede +kones og den måske snart i verden enestående +datters , given til pris for alle en bitter livserfarings +erindringer og eftervirkninger . +At yttre mig om Ingeborgs følelser for mig +eller fortælle , hvorledes jeg først fik formodning , +senere meer end formodning om , at det kun ville +komme an på et bestemt skridt fra min side , +hører ikke hjemme her . Men en månedstid efter at +dette bestemte skridt var gjort , og et par måneder +efter Falbes og hans unge kones bortrejse , fik jeg +en uimodståelig lyst sil at besøge min svigerfader , +som jeg aldrig havde set . Trods den skånsomme +måde , hvorpå hans allernærmeste omtalte og bedømte +ham , idet deres hele bitterhed var vendt mod +den skamløse øvinde , var jeg dog meget vred på +ham ; men jeg håbede at skulle kunne indvirke til +en gjenknytning af det sønderrevne familiebånd . +Jeg iværksatte mit forsæt og blev næsten overrasket +ved at træffe en net og behagelig gammel +mand , der ved første øjekast ikke frembød noget +særegent . På et skrivebord , som han lod til +nylig at have rejst sig op fra , lå store åbne papirshefter , +og den temmelig rummelige stue lignede +et laboratorium , så opfyldt var der med glas og +maskiner , henhørende til mandens undlingssyssel . + +han havde allerede hørt mig omtale som tilkommende +svigersøn , og det glædede ham øjensynlig +at lære mig at kende . Hans conversation var +livlig og original , hvilken sidste egenflab dog , efterhånden +som samtalen fortsattes , udviklede sig i en +næsten betænkelig grad . Han spurgte længere hen +til sin kone og sine børn med levende interesse , +omtalte dem med venlighed og et anstrøg af vemod +og beklagede , at han ikke havde kunnet overvære sin +yngste datters bryllup . Med umiskendelig og +uhyklet glæde hørte han på mine veltalende lovprisninger +af hans hustrues , hans gifte datters +og svigersøns og først og sidst min forlovedes fortræffelige +egenskaber . +Jeg troede allerede spillet halv vundet og at jeg +havde ham , hvor jeg ville have ham for med held +at kunne anbringe en mere ligefrem opfordring fil +at vende tilbage på pligtens vej , da der med et +foregik ligesom en forvandling med ham . Hans +guulagtige ansigtsfarve — som jeg siden erfarede , +en følge af en leversygdom , hvoraf han i nogen +tid havde lidt — gik over fil dødens bleghed , +idet han med angst og rædsel i minerne så hen +fil en dør i værelsets baggrund . Jeg havde hørt +en fjern dør blive lukket op og i og troede nu at +høre nogen liste sig med kattefjed gennem stuen + +ved siden af . Så blev alt stille ; men jeg havde +en uhyggelig fornemmelse af , at en person lurede +ved døren , ja måflee kiggede gennem nøglehullet . +„ Ja det er som jeg siger , Margrethe har aldrig +forstået mig ! — den ting kan ikke forandres ! “ +Udbrød den ulykkelige mand efter en ovart minuts +pause med en besynderlig rystende og skrigende stemme , +åbenbar beregnet på at hores i længere afstand . +„ Bryd dem ikke om hvad jeg siger ! “ vedblev han +næsten i samme åndedræt med knap hørlig røst , +idet han klemte mig om armen , så mærker af +hans fingre vare synlige bagefter . Derpå begyndte +han med en unaturlig hæsblæsende vellalenhed — +og som om det kunne være en fortsættelse af en +foregående samtale — at udvikle mig sine naturvidenskabelige +tteorier og planer , der lød mig helt +forvirret og fantastisk . +Jeg var et øjeblik nærved at styrte hen og rive +tøren op , for at begynde det fuldt og fast besluttede +felttog mod den stakkels forvildede mands onde +dæmon ; og det var kun med selvovervindelse at +jeg opgav en så hovedkulds indflriden , der mulig +kunne fjerne fra målet i stedet for at gavne . Angrebet +måtte ske efter en veloverlagt plan . Det syntes +afgjort , at min svigerfader var offer for et +despotisk herredømme , som en overlegen natur , måske + +allersnarest på det slettes gebet , kan udøve +over en svagere . Furien havde rimeligvis været +ude , men var kommen hjem tidligere end han havde +ventet ; — deraf det pludselige omslag i hans holdning +og adfærd . +Da jeg lavede mig sil at gå , hvilket han ikke +lod til at have noget imod , fulgte han mig ud af +døren og hviskedee , bestandig skottende tilbage : „ På +søndag formiddag klokken elleve — Frederiksberg +alle — runddelen — bænken til venstre ! “ Og +dermed skyndte han sig tilbage i stuen og lukkede +døren efter sig . +Han fandt det altså sikkrest at beramme stævnemøde +med mig på neutral grund , af frygt for +overrumpling ! Oh hvad er et menneske ? +Vi være midt i ugen ; jeg længtes efter søndag +og lovede mig de bedste frugter af den forventede +samtale . Jeg havde kun betroet mig til Ingeborg , +der skænkede mig sit inderligste , erkjendtligste bifald +og gav mig flere gode råd og oplysninger , som +kunne være mig til nytte ved disse forhandlinger ; +men vi blev enige om indtil videre at fortie planen +for hendes moder , for i heldigt fald at berede +hende en glædelig overraskelse og i modsat fald +forskåne hende for ny skuffelse . Alle tidligere tilnærmelsesforsøg + +være blevne afviste og deres breve +forblevne ubesvarede . +Om løverdagen kom en mig ubekendt mand +hjem til mig . Han navngav sig som en af hovedstadens +yngre læger og meldte mig , at assessor +Steiner havde såt et så heftigt anfald af den +sygdom , der i længere tid havde tæret på hans +livskraft , at han kanske næppe ville leve natten +over . Han var nu bleven anmodet af den syge , der +ingen anden havde , hvem han kunne betroe dette +ærinde , om at opsøge mig og formå mig til jo +før jo heller at skænke den syge en samtale under +fire øjne . +Jeg gik naturligvis øjeblikkelig derhen . +Da jeg kom op ad trapperne og nærmede mig +døren , hørte jeg en kvindelig røst på en højst +ubehagelig måde hyle og lamentere . Jeg kunne +ikke forstå ordene ; men tonefaldet tydede mere +på arrig lidenskabelighed end på sorg . Jeg trådte +pludselig ind i stuen og så da det hylende fruentimmer +slå , heftigt gestikulerende , i den åbentstående +dør til min svigerfaders sovekammer . +Ved synet af mig for hun med et ækelt skrig ud +af værelset , men vendte sig , inden hun forsvandt +gennem døren , og betragtede mig med et stikkende , +forbittret øjekast . + +jeg gik ind tik sengen og satte mig hos den +syge , der blev meget glad ved at se mig . Der +var foregået en stor forandring med ham i de få +dage , jeg kunne gerne sige både til det bedre og +til det værre . Han var dødssyg ; men hans åsyn +havde modtaget et udtryk af ro og sikkerhed , som +efter en lykkelig tilendebragt sjælekamp . „ Tak , fordi +de kom så hurtigt “ , sagde han . „ Vi skulle ikke +dengang mødes i Frederiksberg alle ; jeg er i begreb +med at gøre en længere rejse end fil runddelen . +Da de havde besøgt mig , havde jeg en ubehagelig +huslig scene , og dagen efter blev jeg angreben +af mit senere sygdomstilfælde , heftigere end +nogensinde før . Jeg bærer døden i mig ; men med +det samme er også et skæl faldet fra mine øjne , +og jeg foler og forstår hele omfanget af den +uret , jeg har gjort min familie , hvilken uhyre krænkelse +jeg har tilføjet dem . Jeg ønskede at samles +med dem , inden jeg dør , og dersom jeg er stærk +nok fil at køres derhen , da at lukke mine øjne i det +kære gamle hjem . Min stakkels gamle vil blive +glad og tilgive mig , det ved jeg forvist . Men det +haster , det haster ! der er ingen tid at spilde . Jeg +stoler på deres medvirkning og at de vil forberede +dem derhjemme på mit komme . Man vil her lægge +hindringer i vejen ! “ + +han havde sagt alt delte med svag stemme i +afbrudte sætninger , og ved de sidste ord pegede han +hen på væggen . Men denne hentydning fil de +skjulte gemakkers onde mysterier gav ham aldeles +ikke det skye , forskrækkede udtryk som forrige gang ; +der var snarere noget frimodigt og ligesom udfordrende +i hans røst og mine . Han havde brudt +den magiske lænke , der i så lang tid havde holdt +ham bunden . +Jeg blev siddende noget i stille samtale med +ham , og det viste sig nu , af han aldrig havde såt +sin kones og sine børns breve ; de vare opsnappede +og tilbageholdte . Fremdeles fik jeg af vide , af ovindemennesket +derinde gebærdede sig , som om der timedes +hende en himmelråbende uret og grænseløs utaknemmelighed , +hvis han nu forlød sit selvvalgte eksil , +eller hvis han lavede sig til af dø uden af sikre +hendes fremtid på en eller anden måde . +Jeg ville nu skynde mig af træffe alle fornødne +foranstaltninger , men turde under sådanne omstændigheder +ikke lade den syge mand alene med +kællingen så længe . Ved den retskafne læges ankomst +bragtes jeg ud af denne forlegenhed . Han +var allerede så temmelig bekendt med forholdene +og lovede mig trods sine forretninger af blive , til +jeg snarest muligt kom tilbage . Han mente nok , af + +den syge kunne tåle , indpakket i puder , af keres +langsomt , når det skete meget snart , og han lovede +selv af være tilstede og følge med . Jeg ilede nu +hjem til Ingeborg og hendes moder . Ved min overrastende +meddelelse græd de begge både af glæde og +af sorg — af glæde over den genvundne ægtefælle +og fader , af sorg over så snart at skulle miste +ham igen . Og medens de nu fik travlt med at +berede alt fil hans mødtagelse i hjemmet , skyndte +jeg mig ud i byen for at leje en karett og desforuden +hverve nogle flinke folk dels fil at være +behjælpelige ved sygetransporten , dels fil at bringe +hans gods i sikkerhed . Blev det nemlig ikke flaffet +ud af hulen snarest muligt , kunne en plyndring +være at befrygte , og der var -flere værdifulde sager +imellem . +Alt gik heldigt , og endnu samme aften blev +han plejet af fin hustru og datter i et hyggeligt +hjem . En gensidig delikatesse bevaredes angående +den for begge parter lige sørgelige tid , da de havde +levet adskilte . De eneste ord , der veksledes herom , var +det første , han sagde , da lægen og sygehjælperne +vare gåde : „ Kan du tilgive mig , Margrethe ! den +Kummer , jeg har voldt eder , og min ubegribelige +forblindelse ? “ og hans kones svar under tårer +og kærtegn : „ Ti ! ti ! det er alt sammen glemt , nu + +har jeg dig igen ! “ Knn fil mig udtalte han sig +engang , da jeg tilfældigvis sad alene ved hans +leje , vin den nys tilbagelagle tid , og jeg erfarede +da , hvad jeg alt havde flutter mig til , af det idylliske +saMliv Med den såkaldte Fru M . havde Meget +snart tabt ethvert spor af tillokkelse og det hele +forhold forvandlet sig til et utåleligt tyrannie med +pretensioner , øvindeluner og krokodiltårer , som han +ikke havde haft mod til af frigøre sig for , førend +han følte dødens komme . +Vi hverken så eller hørte videre til det ulykkestiftende +kvindemenneske , undtagen af hun , medens +lægen havde siddet og holdt vagt hos den syge , +havde været inde og givet en hysterisk scene . Da +jeg selv kun så hende den omtalte eneste gang i +flygtigste forbigående , kan jeg ikke gøre mig klart +rede for , hvorledes hun egentlig så ud , men har +kun beholdt et indtryk af hende som af en helvedes +gloende brand . +Lægen havde næret et , om end svagt , håb +om , af den opnåede fred og lykkeligere sjælsstemning +skulle bevirke en gunstig forandring i patientens +tilstand . Men forandringen var kun tilsyneladende +og forbigående , og efter en halv snes +dages forløb udåndede han i kærligt plejende +arme . Hans bortgang fra livet var rolig , tillidsfuld + +og religiøs . Skulle han ønske sig af leve noget +længere , havde han en tag yttret for mig , så fluide +det være for af „ gøre sin brøde god igen “ , såvel som +også — for af bringe sine naturvidenskabelige +forskninger fil et resultat . Navnlig lå ham på +hjertet et par opdagelser og opfindelser , hvorpå +„ den menneskelige ånd sil dato var strandet , “ og +ganske særligt opfindelsen af et virkeligt og veritabelt +— ja hvad mener de ? — porpolnum mobile ! ! ! +Han testamenterede mig sine manuskripter og derhenhorende +apparater , for af jeg kunne lade andre +bygge videre på ben af ham opførte grundvold . +Senere viste jeg disse efterladenskaber fil et par +mænd af faget , og disse forsikrede om , af der ved +siden af den allerstørste forvirring var meget , som +vidnede om en sjælden begavelse , der kun behøvede +itide af have fundet sin sfære og gennemgået en +grundig skole for af præstere noget genialt og usædvanligt . +Sagerne egnede sig ikke i deres nærværende +skikkelse sil af bygges videre på , men vel fil af ostbevares +som interessante aktstykker af en udskejende +dilettantisme . +Det havde givet en tilvækst i den vemodige +glæde og forsonende fred , som var den døendes +grundstemning , af han nogle dage før døden fik +et smukt og kærligt brev fra sin fjerntboende nygifte + +datter , hvem Ingeborg naturligvis straks havde tilskrevet +det senest forefaldne . Uoverstigelige vanskeligheder +havde hindret både hende og falde i at +komme personlig . +Nogen tid efter begravelsen begyndte min svigermoder +at skrante på en betænkeligere måde end +hidtil . Den sidste tids forstjelligartede sindsbevægelser +havde rystet den i forvejen skrøbelige bygning +for stærkt , og efter mindre end et halvt Års forlob +fulgte hun den mand , hvem hun siden den sidste +kortvarige gfenforening længtes efter at samles med +i en varigere og uopløseligere . +Ingeborg var nu ene tilbage . Det løfte , jeg +havde gjort mig selv , at være hende en støtte og +hjælper , når alt svigtede og forlød hende , var det +nu på tiden at indfrie . Et midlertidigt tilflugtssted +åbnedes hende som huslærerinde hos en proprietair +i det sydlige Sjælland . Adskillelsen og den +derved opståede brevveksling bragte et nyt pikant +bg fængslende moment ind i mit forhold til Ingeborg . +Hendes breve henrev mig ved åbenbarelser +af en rig og dyb ovindesjæl tilligemed en ejendommelig +blanding af sørgmodighed og elskværdig kvindelig +humor . Jeg besvarede dem med en næsten +sygelig lidenskabelighed . +Skæbnen syntes at skænke min nyeste livsretning + +sit bifald ; thi den begunstigede og fremskyndede +på en næsten mærkværdig måde min udtrædelse +af ungkarlestanden . Som forhen fortalt mislykkedes +enhver bestræbelse , dengang jeg ville samle blot et +par hundrede rigsdaler til af begynde en ny eventyrlig +udflugt i beiden med . Nu derimod , da jeg +ville slå ind på den af alle solide folk eftertragtede +vej , opnåede jeg næsten uden af røre mig +af stedet en stilling , som gik langt ivrigere og tillige +ældre aspiranters næse forbi . Jeg vidste dengang +neppe , af det lille embede , jeg her sidder i , +eksisterede , end sige af det var ledigt . Men en dag +gjorde min fader mig opmærksom derpå og foreslog +mig af søge det . Han var nemlig yderst fornøjet +over , af jeg havde forlovet mig , da han deri så +et sikkert tegn på , af jeg havde „ slået mig til stadighed “ +Og før fremtiden agtede af „ frygte gud og +følge landevejen . “ At få mig gift jo før jo heller +anså han før en yderligere betryggelse mod +tilbagefald . At jeg indgav min ansøgning var mere ? +Før af foie den gamle mand , end fordi jeg troede +det kunne nytte noget . Men papa havde mig uafvidende +sine garn ude . Han havde engang gjort +en hoitformående mand en væsentlig tjeneste , og +denne indløste nu sin forbindtlighedsgjæld ved af +skaffe sønnen en såkaldet fast stilling . Det var + +altså næst min forlovelse et slags nepotisme , jeg +kunne takke for , af jeg blev et sat og fornuftigt medlem +af samfundet ; så af jeg endog i sin tid +måtte høre noget ilde som „ den begunstigede lige overfor +mere ovalificerede . “ +Nok sagt , jeg og Ingeborg blev efter kort tids +forløb mand og kone samt derhos pæne og velagtede +skatteborgerfolk i den berømmelige stad ravnekrog , +hvori vi , som de seer , endnu residere . Det +var mig kært og behageligt , af min fader , der nu +var udtjent og pensioneret embedsmand , på vort forflag +opgjorde sine sager og fulgte med os herover , +dels for af tilbringe livets aften i sine egnes +kreds , dels også for af yde sit bidrag til den +fælleds husholdning på en tid , da mine indkomster +vare mindre end de senere blev . Han holdt +meget af sin svigerdatter , og jeg følte mig hende +højst erkjendtlig for den fortræffelige måde , hvorpå +hun forstod af omgås den gamle og gøre ham +det tilpas i alle måder . Det var os begge en +sørg og et savn , da han knap fem fjerdingår +efter af være kammen herover døde så godt som +pludselig , af et slags apoplektisk tilfælde . +Men nu — nu kommer jeg til et sted i min +selvbiographie , som — ja som næsten bringer mig +til af fortryde , af jeg har begyndt derpå . Dog , + +det er jo netop for dette punkts skyld , af jeg endelig +engang har bekvemmet mig til af tage bladet +fra munden og gjort den lange indledning — altså +frisk mod ! Jeg vil forsøge af se Tingen lige +i øjnene ! +At tænke mig selv som fader og min hustru +som moder var aldrig noget eneste øjeblik faldet +mig ind . Faderlighedsinstinctet og sandsen for +små børn havde altid været i en overordentlig +ringe grad tilstede hos mig , måske en naturlig +følge og endnu fortsat virkning af de vagabonderende +livstilbøieligheder . Jeg kunne godt forstå , +hvorledes man kunne komme fil af holde af og ret +hjerteligt slutte sig til en søn eller datter , når +man først havde en , ligesågodt som jeg kunne +forstå ethvert andet pietetsforhold , der nu engang +havde udviklet sig og erobret en plads i hjertet . +Men med anelsessuld længsel af forudnyde denne +faderfølelse sådan ganske i ubestemt almindelighed , +uden af der endnu eksisterer noget bestemt individ , +kendt og vundet kær som sådant , og forud af ønske +en endnu ufødt og med hensyn til personlige egenskaber +ubestemmelig kjærlighedsgjenstand tilvejebragt , +det var et mysterium , jeg ikke kunne begribe , — +eller vel rettere , det var noget , jeg aldrig havde +tænkt videre over . + +da derfor min hustru nogle måneder efter +min faders død en dag betroede mig , af hun befandt +sig i de så meget yndede omstændigheder , +så faldt det mig hverken ind af udgyde rørelsens +glædestårer eller springe til løftet af henrykkelse , +som andre ømme og brave ægtemænd , der førstegang +modtage denne fortrolige meddelelse . Jeg +så halv forbavset på hende og blev tillige ganske +fornøjet ; men det var mere en fornøjelse som over +noget uventet curiøst eller pudseerlig interessant , +man hører eller oplever , end som øver et betydningsfuldt +vendepunkt i det ægteskabelige liv . „ Ja så ! +— nej virkelig ? — ih ! det var sågu da morsomt +nok ! — men lille velsignede Ingeborg ! er du selv +glad derover ? for det er da det vigtigste — du +veeø det ikke rigtig , siger du — å snak , jo vist +er det morsomt — ha ha ha ! uhyre komisk i grunden +— bliver det monstro en dreng eller et pigebarn ? +— som skal arve mit berømte navn og træde i papas +agtbare og mamas dydzirede fodspor — ha +ha ! nej det er jo på min ære ganske ypperligt , +når jeg rigtig tænker mig om ! “ +Med omtrent disse og lignende i en skjemtende +tone flygtigt henkastede udbrud modtog jeg meddelelsen , +hvorefter jeg kyssede hende muntert og +svingede hende engang rundt på gulvet ; og dagen + +efter — tænkte jeg så godt som ikke mere derpå . +Jeg bragte ikke oftere den sag på bane , og — +hvad jeg først senere har tænkt over som påfaldende +— Ingeborg ikke heller . +Nogen tid efter modtog jeg et „ fydsk “ Brev ! — +et brev fra Berlin ! -— oh ! oh ! jeg har meer end +engang udtalt forbandelser både over brevet og +dets forfatter , og dog har han , om han endnu færdes +på denne klode , ikke den allerfjernesfe anelse +om , hvor ødelæggende han ved hint brev har grebet +ind i min og min kones hele timelige og åndelige +tilværelse . +Del var fra z— , den belgiske claveervirtuos , +med hvem jeg engang skulle have rejst verden +rundt . Det var adresseret til min tidligere bopæl +i København og derfra oversendt hertil . +Han skrev , at han i de forløbne år var rejst +omkring med forskellige slags musici , blandt andre +med en fransk sanger . De havde ladet sig høre i +cøncertsale og tteatre af anden rang i Tyskland , +Holland , Belgien og Ungarn og gjort gøde forretninger . +Han og franskmanden havde for kort siden +skilt sig fra hinanden , og han agtede nu at berejse +scbweiz , ja måske vove sig ind i det nordlige +Italien og i Frankrig , dog holdende sig i ærbødig +afstand fra de største stæder . Men førsf ønskede + +han at finde en ny musicerende rejsekammerat . At +gøre kunstrejser ganske alene , når man ikke netop +var en europæisk berømthed , havde ingen Art , og +når man var to , kunne man undvære fremmed +assistance på steder , hvor den var vanskelig at +erholde . Han havde nu ved et helt besynderligt +spil af tilfældet hos en landsmand af mig set +just den „ Berlingske tidende “ , hvori jeg for flere +måneder siden havde anmeldt min faders død . +Derfor — nej jeg vil hellere søge brevet op ! jeg +kan ikke gengive det efter hukommelsen — desuden +hører jeg nu vore damer komme , så vi blive snart +kaldte til theebordet . Jeg har for meget tilbage at +sige — det må blive til en andengang ! “ +Vi blev enige om , at dette kunne ske næste +dag på samme tid , og gik så ind til damerne . +Tiende capitel . +Fortsættelse af Valseths skriftemål . +Ottilia vidste besked , og tidlig den følgende +eftermiddag indfandt jeg mig igen på Valseths +værelse . Han havde fremtaget det skæbnesvangre + +brev , der lå gemt på den dybeste bund af en +hemmelig chatolfkuffe , som kun var bestemt for „ ubehagelige “ +Papirer og dokumenter . Han rakte mig +det til gennemlæsning . I dansk oversættelse ville +det — nemlig fra det sted , hvor brevskriveren omtaler , +af han tilfældig var kommen til af se en +bekjendtgjorelse af den gamle Valseths død — lyde +omtrent således : +„ Da du nu altså ikke længer er hindret af +et efter undertegnedes mening overdrevent pietetshensyn +til en gammel , skrantende og gammeldagstænkende +mand , så henstiller jeg her det forsigtige +spørgsmål : om min dyrebare ven i det lille løjerlige +land Danmark kunne have lyst til — af indtage +bemeldte ledige plads ? ! og vocaliter afgive +supplementet til hvad min ringhed instrumentaliter +monne præstere samt dele profiten efter nærmere +overenskomst ! Naturligvis forudsætter jeg som +betingelse , af du endnu er den gamle i alle måder +med undtagelse af al ubelejlig sentimentalitet +og generende forholde . Jeg forudsætter , af du +endnu sværmer for et syngende rejse- og eventyrerliv , +af du endnu foler det samme mod hos dig +som dengang til af rejse en i uheldigste tilfælde +smor- og ostlvs fremtid i møde , men i heldigt fald +en fremtid , hvor du på en eneste munter aften + +kan indvinde ligeså meget , svin et helt møjsommeligt +år ville indbringe dig i en lille kongelig +dansk embedsstilling . Men jeg forudsætter tillige , +af du ikke har lagt dit talents uddannelse rent +på hylden ; — jeg kender din egensindige flegma +og mangel på ærgerrighed som dilettant . Jeg +glemmer ikke , da jeg førstegang hørte dig agere +sanger i en selskabskreds i København . Jeg havde +hørt dig omtale som en god dilettant ; men det +kunne jeg nu på ingen mulig måde indrømme rigtigheden +af . Stemmen var tynd og bedækt , foredraget +mat og kedeligt , og så sang du just i de +Tage aldeles mod din natur og tilbøjelighed følsomme +tenorsager , fordi nogle „ kompetente “ Venner +ville have det , hvorved du var i begreb med af +ødelægge både stemme og talent i bund og +grund . Men da jeg så senere gjorde dit mere +specielle bekendtskab , fik jeg et ganske andet syn +på sagen . Jeg fandt et ganske ualmindeligt og +dertil ejendommeligt sangmateriale skjult i din strube +og i din sjæl ; men det var i retning af charaktersang +for høj Bas eller baryton . Ja næsten alt +væsentligt af sangkunstens technik var dig „ gelæufig “ , +uden af du nogensinde havde haft undervisning +deri , halv ved instinkt , halv ved abstraktion +af hvad du havde hørt og lagt mærke til . Men + +du manglede jevnlig , end sige daglig øvelse — og +frem for alt den så meget yndede „ ungeheure heiterkeit “ . +Du var ofte melancholsk og løjerlig , fast som +en fugl , der ikke kan synge i buret . Som en erfaren +prakticus opdagede jeg snart , at du hørte til +de på engang tilbageholdne og urolige naturer , +der i det mindste engang i deres liv skulle slå +sig los tilgavns for at blive til noget . Dette er +navnlig hyppig tilfældet med udøvende musici og +med sangere . At du var således organiseret gik +især klart op for mig , da jeg en dag bragte det +rejsende musikanterliv på bane , som du alt for længst +havde udmalet for dig selv i ubestemte billeder , +og så viste dig i et fjernt perspektiv muligheden +af , at disse billeder kunne blive mere end +drømme og luftkasteller . Du blev som elektriseret +og forvandlet ; det var som der gik en levende accord +af fylde og velklang og kraft og begejstring gennem +dit hele væsen , hvorfra den musik , som boede +i dig , nu fremstrømmede i ganske andre og fuldere +toner end sædvanlig . Og da sagen så var +klappet og klar mellem os , og du uden anden betænkælighed +end en kort kamp med dine sønlige følelser +stred rafl til værket , gik din sortsatte uddannelse +for sig — især da vi vare komne over grændsen +— med en stigende hastighed , som jeg i min + +ikke ubetydelige erfaring aldrig har oplevet magen +til . Jeg var ikke langt fra af være stolt deraf ; thi +med undtagelse af den smule dresdener syngemester , +hvis omstændelig grundige og reglementeret +skolemæssige mettode egentlig flet ikke passede for +dig , fandt din forbavsende udvikling jo væsentlig +sted under indflydelsen af de små øvelser , vi +daglig anstillede sammen med sang og accompagnement . +Men da vi så vare næsten lige ved målet +og kunne begynde vor rundrejse , -så kom de „ formaledidede “ +Breve om din faders sygdom eller +hvad det var , — og hille den rystende syge , hvor +gik det så krebsgang med dig både i den ene +og den anden henseende ! Du gik baglænds i en +endnu mærkværdigere fart end fremad . Fra det +øjeblik du af en sygelig pligtfølelse med stør selvovervindelse +havde bestemt dig til af vende tilbage +i dit gamle lirumlarum , var det som du havde +fået både stemme og talent i . den gale Hals , +og sangbunden havde igen tabt sin hele malm og +klangfylde . Da jeg den sidste aften , vi vare samlede , +bad dig føresynge mig noget til afsted , gjorde +du det virkelig ikke et hår bedre , end da du i +kedelige københavnske cirkler „ fremgurglede “ dine +fortærskede sange . Men er altså dit talents rette +udøvelse ligesom også din munterhed og dit velbefindende + +betinget ved sådant noget , så er det jo +en ren og ligefrem sag , at du nu , efter at de +hæmmende bånd er løste , jo for jo hellere bør tage +fat igen , hvor du dengang flap ! +At du så pludselig og uventet lod mig i stikken , +ærgrede mig mere end jeg dengang ville lade +mig mærke med . Jeg havde hidindtil egentlig kun +forberedt mig og kun ganske doucemcnt ladet mit lys +skinne for menigheden . I København , hvor jeg +egentlig havde andet ærinde , lod jeg mig , som du +ved , flet ikke høre offentlig uden som assisterende +ved et par lejligheder . Nn først ville jeg begynde +for alvor , selvstændigt optrædende , både fordi jeg +først nu tiltroede mig den dertil fornødne modenhed +og sikkerhed og fordi en lille arv , som jeg under +mine forstudier havde tæret på , var i stærkt aftagende . +Men en rejse- og kunstcollega ville jeg +have , — dog ingenlunde hvilkensomhelst , om han +end var dygtig nok i selve faget ; thi vi frie kunstnere +ere et forbandet krakilsk folkefærd og kunne +vanskelig forliges . Et prøvende indblik i din , både +musikalsk og almenmenneskeligt betragtet , aimable +personlighed bragte mig til af anse dig for den +af skæbnen udsete . Du tyktes mig som skåren +efter det mønster , der havde foresvævet mig som den +ønskeligste collega . Også det tiltalte mig , af vi + +begge vare akademiet , respektive København og lattich , +— et sjeldnere tilfælde med fagmusici , som +ofte er nogle ukultiverede dumme djævle udenfor +deres øvinkeleren . Kort sagt , du var til sidst så +nøje sammenvokset med mine planer og ideer næsten +søm en « ronæikio mus gun non , og jeg havde levet +mig så fast ind i den tanke , af vi fluide stå +last og brast sammen i nogle år i det mindste , +af dit pludselige frafald ikke blot gjorde mig ondt , +men næsten satte mig i forlegenhed . — den omtalte +rejsecømpagnon , jeg så senere fik , var en god +sanger , der gjorde lykke de fleste steder , men en ubehagelig , +hovmodig og lunefuld person , hvem jeg efter et +halvt Års forløb skiltes fra i uvenskab . Så rejste +jeg med en violoncellist fra det kejserlige Capel i +st . Petersborg , så med to brødre fra stuttgard , +hvoraf den ene spillede violin , den anden valdhorn , +så med en italiensk sangerinde , der snød mig for +500 louisdorer . Så traf jeg igen sammen med +franskmanden , der nu lod til af være bleven bedre af +komme ud af det med ; atter gav vi i lang tid +conkerter i forening , indtil vi endelig skiltes for bestandig . +Hvad sammenligningen i musikalsk henseende +mellem ham og dig angår , så havde du +vel endnu ingenlunde nået hans standpunkt med +hensyn til routine og concertmæssig knaldeffekt , der + +kun efterhånden tilegnes lige overfor et virkeligt publikum ; +men du havde af naturen både større +talent og mere sympathetisk klang i stemmen , et +mere individuel-cbarakteristifl foredrag — og frem for +alt en perfektibilitet , som efter et halvt Års praksis +ville have bragt dig forud for ham i enhver henseende . +Og det er netop denne perfektibilitet , jeg +stoler på , når jeg nu efter så lang tids forløb +foreslår dig genoptagelsen af den tråd , du +dengang flap ; thi det imidlertid forsømte vil let kunne +indhentes , hvis der ikke er foregået en eller anden +gennemgribende forvandling hos dig . +Jeg tager mig en ferie af et par måneder , +som jeg tilbringer her i Berlin . Så du har tid +nok til af ordne dine sager . Du behøver kun så mange +penge , som rejsen fra København til Berlin +kan koste ; resten skal jeg besørge , så længe indtil +du af vore første fælledsconcerter kan gøre mig +mit udlæg betalt . Endog rejsepengene skal jeg sende +dig som forskud , dersom der ikke skulle være andet +iveien for dit komme , end af du for øjeblikket skulle +være fuldstændig „ blank “ , hvad jo kan hændes den +bedste ; men både om det ene og det andet forventer +jeg snarest muligt et fornoieligt brev . Det +var heldigst , om du kom så betids , af vi kunne +tilbringe en fem seks uger sammen her , inden min + +selvvalgte og derfor ikke så absolut begrænsede ferie +udløber , før af du kunne gjennemgåe den foreløbige +øvelsesdressur , hvortil jeg netop her skulle +skaffe dig rigelig lejlighed . Du behøvede iøvrigt +ikke synderlig anden foreløbig dressur end den , +du kan give dig selv på ethvert sted og altså +straks begynde : den nemlig , efter eget bedste skøn adskillige +gange øm dagen af synge med fuld røst , +ja til afveksling brøle og stråle — alt hvad du +vil imellem hinanden — viser og skalaer og kraftige +busfosange og løb og roulader , og alle de +øvrige krumspring op ad vægge og ned ad stolper +— alene wr af få din stemmes oprindelige styrke +og naturlige metalklang frem fra de indvendige dele , +hvor disse herligheder formodentlig igen have ligget +skjulte og begravne , lige siden du vendte mig og det +rejsende musikanterliv ryggen . Alle den rejsende +sangers øvrige betingelser har du allerede , enten +ganske eller tilnærmelsesvis , og en altfør yderlig +skoledressur ville nivellere før meget af din selvopfattende +sangerindividualitet , der egentlig er det +allerbedste ved dig og det , hvorved du fornemmelig +vil vinde indgang hos det mangehovedede uhyre . +Øg når vi så begynde vor syngende og spillende +runddands , fange vi sagen an på den rette måde : +du spiller ikke trumfer ud straks , men går frem + +med forsigtighed . I de første måneder skal du +optræde uden navn på plakaterne , som velvilligt +assisterende dilettant . Så længe det står på , +får du kun en fjerdedel af indtægten ; men når +du så om kortere eller længere tid optræder med +åbent visir og samme ansvar som jeg , dele vi +lige . — for af du ikke bagefter skal lade mig noget +høre , vil jeg ligesålidt som forrige gang skjule +for dig , af kunsfrejseromantiken ingenlunde altid +eller på ethvert sted presenterer sig lige romantisk , +ja af der hist og her kunne møde vanskeligheder , +chicanerier og skuffelser . Men selv det , har du +jo engang erklæret , ville du ikke undvære som nødvendig +og pikant skygge i det hele samlede livsbillede . +I alle tilfælde vil du nu have en ganske +anderledes banet vej fil af gøre de første og vanskeligere +skridt på end forrige gang ; thi jeg er i +„ Wurfef “ og har i den forløbne tid fået en fandens +øvelse i af finde niig tilrette og møde alle +chancer , hvilket naturligvis kommer dig til gode . +Jeg har talt og frigjort min sjæl , og det +står nu « fil dig af sige gode ting . Jeg anvender +ingen overtalelser , men har kun lagt alt tilrette før +dig , så du behøver blot af flyde hjertet vp i livet +fil af tage en rafl beslutning enten fil den ene +eller den anden side — en beslutning , søm ikke + +under en vis forventningens spænding imødeses +( under overskriftens adresse ) af +din osv . Z . “ +Og så var der en efterskrift , omtrent sålydende : +„ Men potz tansend Donnerwetter ! en ting er +siet ikke faldet mig ind ! Jeg har naturligvis hele +tiden forudsat , af du , ufrivillig undsluppen et pietetshensun , +som jeg dog fil en vis grad måtte +respektere , fordi forholdet fandt sted længe førend +du fik flyvenykker og således havde en prioritetsret , +— af du ikke , siden jeg sidst hørte fra dig , +har frivillig filtret dig ind i nye og fordringsfuldere ! +Og således er -kommen fra regnen og undertagrenden ! +— af du ikke har gjort mig den chagrin +og fået det fra dit eget tidligere standpunkt utrolige +indfald af — hvad ! har du ? thi i så fald : +farvel o Ernst Valseths ungdomsdrømme ! god nat +poetisk uafhængighed ! hils hjemme „ freies leben ! “ +Riv da dette lange brev istykker og betragt det hele +søm spøg ! så har jeg ingenting sagt , ingenting +skrevet , og bring så blot den elskede — eller eja +pøpeia , kanske endog ægteviv ! — ja den ( hvo ved ? ) +muligvis alt arriverede forstfødte ! — en ærbødigst +hilsen fra hele familiens i så fald aldeles overraskede , +men ikke destomindre højst hengivne +z . “ + +Ester af have læst brevet , som i det tydsfe +tungemål klingede meget mere burschikos-flot , end +jeg her formår af gengive det , flyede jeg det tavs +tilbage til valsett . Han havde imidlertid siddet og +bladet i en bog uden af læse i den og fortsatfe nu +sin fortælling således : +„ Dette brev bragte mig halv fra sands og +samling . Fra det øjeblik jeg var kommen indenfor +Ingeborgs magiste kreds , vare alle hine urolige +ånder forstummede , som lige fra skoletiden havde +foregøglet mig et på levende poesi og afvekslende +rejsebilleder rigt ungdomsliv , befrugtende og betingende +forløber for en berømmelig digterfremtid . +Jeg havde i hele den tid kun tænkt tilbage derpå +søm på overspændte og i grunden lidet tiltrækkende +fantasterier , og et tilbagefald havde jeg ikke tænkt +mig muligt . Endog med Ingeborg havde jeg oftere +talt derom med uforbeholdenhed og munterhed ; vi +havde begge skjemtet over disse luftkasteller , som hun +endog bedømte gunstigere end jeg fra talentets og +jværksættelighedens side , idet hun kun forkastede et +så uregelmæssigt sværmende liv som faretruende +for min dyd og moralitet , samt fordi jeg så vist +neppe var bleven hendes egen rare lille velsignede +ægtemand osv . +Men de urolige ånder vare ikke flygtede ; de + +havde kun skjult sig i en afkrog af sjælen for at +stikke hovederne frem igen ved given lejlighed . Det +var nu , som om et nedrullet teppe ved modtagelsen +af dette brev ligesom ved et trylleslag rullede op igen +og viste mig fortidens fantasiebilleder med fornyet +tillokkelse . Var jeg nu fri , sålunde jeg jo , +uhildet af hint synlige hensyn , følge den gamle +tilbøjelighed uden skrupel , uden at være noget andet +menneske end mig selv ansvarlig derfor . Men +( som brevskriveren ganske rigtig havde tænkt sig det +muligt , men ikke ønsket ) en langt uoverstigeligere slagbom +havde rejst sig , og denne slagbom var — +Ingeborg ! Nu kan de selv tænke dem conseqventserne . +Sammenligningen mellem min ungdomsdrøm +og den nærværende virkelighed viste sig mere og +mere til fordel for førstnævnte , og vanskeligheden , +umuligheden af af se drømmen opfyldt gav den på ny +vakte trækfugledrift udenfor de almindelige rejseregler +større næring i stedet for af dæmpe den . Det var +mig næsten , som en absolut nødvendig akt af mit +individuelle livs drama var bleven oversprungen , +så af der nu ingen mening eller sammenhæng +kunne blive i fortsættelsen . På engang svandt +alt det , som havde gjort mig mit huslige hjem +kært og behageligt , min hustru elskværdig og dyrebar . +Mine forretninger , alt i byen og især i min + +nærmeste omgivelse forekom mig småligt , trivielt , +jammerligt . Jeg følte mig som en fangen fugl i bur , +på livstid vingestækket , stavnsbunden , og gjorde i +mine egne øjne en tragikomisk , næsten latterlig figur +som adstadig ægtemand og respektabel samfundsborger . +Jeg blev gnaven , urimelig , ubehagelig , +dog især mod Ingeborg , der iøvrigt aldrig fik +af vide den nærmeste og egentlige grund til denne +forvandling . Brevet , som dengang syntes mig noget +af det herligste og åndrigste , jeg i mine livsens +dage havde læst , fremtog jeg hver dag for af samle +nyt stof til ærgrelse , så jeg til sidst kunne det +udenad på mine fingre . Men jeg viste det til ingen , +ikke heller til Ingeborg . Hun var meget ulykkelig . +At jeg ofte blev vred og vanskelig over et +eller andet , var endda ikke så slemt , som når jeg +sårede hende med en egen Art spot eller ironie , +som hun var så godt som værgeløs imod , skønt det +ellers ikke manglede hende på satirisk evne . Hun +blev et par gange heftig , græd og ønskede sig døden , +„ før at jeg kunne få min frihed “ — det var +det hele . Af og til angrede jeg min opførsel og +brugte igen venlige ord ; men det varede kun kørt . +Jeg var søm besat af en and dæmøn . Og hvad +der gjorde alt dette endnu utilgiveligere , var , at det +altid sfete under fire øjne , aldrig i andres nærværelse , + +ligesom at jeg mod alle andre udviste næsten +den samme hensynsfulde høflighed som altid ellers . +Thi det var jo ikke de andre , der havde bragt mit +liv ud af sin egen naturbestemte bane og ind i de +andres traditionelle philisterkredsløb , men min ægteviede +hustru ! Alle de andre kunne jeg give døden +og djævlen , kun ikke den , som var knyttet til mig +ved en uopløselig pagt : derfor gik min hele , siden +for mig selv ubegribelige , sindsstemning kun ud over +denne ene . Når hun syslede om i sin lille hunsholdning +og stræbte af gjorde alt så hyggeligt og +smagfuldt som hun med de midler , der stod til hendes +rådighed , formåede , så var hun altid forhen +forekommet mig yndig og elskværdig , og jeg +havde takket hende med kærtegn og anerkendende ord . +Nu derimod så jeg del i en belysning som en +madameagtig travlhed og madmoderlig vigtighed , +hun helst kunne spare sig . Alt hvad der i de dage +gik for sig i huset , ja om det så var Ingeborgs +klaverspil , der havde glædet mig såmangen time , +. lød nu i mine øren som aecompagneret af en kedelig +spinderoks alt for hjemlige snurren . Og jeg +lød mig ikke nøje med af tænke sligt , men udtalde +det , om ikke ligefrem , så dog i sådanne drillende +antydninger og løjerlige indfald , af det måtte blive +meer end ømfindtligt for en ærekær husmoder og + +ovinde . Ikke engang bevidstheden om min hustrues +svangerskab , for så vidt det overhovedet randt mig i +tanker , rørte mit hjerte ; thi det ville jo endog blive +en lænke mere-om benet , og jeg forekom mig selv +endnu mere ægtemandsmæssig komisk ved af tænke +mig i huusfaderligt forhold til vugger og borneskrål +og gjordemodre og barselvisiter og alt det +vrøvl . +Det fredforstyrrende brevs besvarelse opsatte +jeg fra dag til dag af ærgerlig undseelse over at +skulle tilstå så latterlige forhindringer for en +jublende modtagelse af et så mageløst forflag . +Denne forvirrede periode havde varet en to n +tre uger , da den en dag nåde sit hoidepunct . +Blandt andre halvgale forestillinger , jeg gik og +bryggede sammen på , var også den , at jeg lige +med et opdagede en mærkværdig overensstemmelse +mellem min og min afdøde svigerfaders skæbne . +Også han havde jo „ ved overilet indtrædelse i +ægtestand og kedelig embedsstilling “ forspildt sig +tid og lejlighed til at udvikle sine evner og flabe +sig en fremtid i retninger , hvorhen det indre kald +drog ham . Ten interesse , jeg bestandig havde næret +for denne mands minde trods hans livs forvildelser , +fik en stærk tilvækst i min syge sjæl . +Ten i et kultiveret samfund og i forhold til hans + +øvrige retsindighed exempelløse fornærmelse , han i +en fremrykket alder havde tilføjet sin familie uden +ringeste skyld fra dennes side , forekom mig nu +langt mere psychologisk forklarlig , altså langt undfknldeligere . +Ja hvem ved , grublede jeg videre , om +der ikke i deres tidligere familieliv og samliv kan +for ham have været ganske særlige grunde til berettiget +misfornøjelse tilstede , grunde som jeg ikke +kendte , fordi måske han af delikatesse og de +andre af let forklarlige grunde havde fortiet dem +for mig ? +En dag , da jeg var i usædvanlig ondt lune +og yderligere irriteret ved en bittert bebrejdende , men +højst velfortjent mtring af Ingeborg , var jeg skånselløs +nok til af besvare dette med en kort gennemførelse +af hin sammenligning — hvoraf jeg så +greb anledning til af tage hendes fader i forsvar +mod hende og hendes moder på en måde , der +var lige ydmygende for hende som datter og som +ægtefælle . Ja ikke engang hendes tidligere ulykkelige +forlovelse med den fornemme døgenigt undlod +jeg af stikle på i spottende og nærgående udtryk . +Men lad mig tie om de udsøgte , kløgtigt tilspidsede +ord , jeg betjente mig af , ord , som ikke engang +kunne finde deres undskyldning i den halv utilregnelige + +åndstilstand , hvori jeg må have befundet +mig . +Hun flygtede fortvivlet og sønderknust ud af +stuen . Jeg følte øjeblikkelig , af jeg havde handlet +flet , hjerteløst og uden fjerneste skygge af sandhed . +Jeg gik i mig selv og fulgte efter hende for af tilbagekalde +mine ord og kanske — jeg yntager det +næsten — fra dette øjeblik af forandre min opførsel . +Men det var forsilde : slaget havde truffet , +uigenkaldelig truffet ! Nogle timer efter blev hun +meget syg , og om natten — nedkom hun for sidlig ! +Det er nu over otte år siden ; men det er for +mig , som det var otte dage siden . Dagens datum , +som nylig har været , står med gloende skrift indgravet +i min sjæl — oh ! oh ! oh ! “ +Efter en lille pause , hvori valsett sad med +hånden for øjnene , forover bøjet og hensunken i +foruroligende erindringer , vedblev han således : +„ Nu var min ulykkelige paroxysme brudt og +slog om i sin modsætning . Fadertighedssandsen , +som jeg aldrig før havde følt noget spor sil hos +mig selv , vågnede nu med så meget desto stærkere +magt . Og dog var det ikke så meget på mine +egne vegne jeg følte savnet , som på min hustrues . +Jeg udmalede mig hende som moder i mange situationer , +syslende med sine børn . Moderglæden , + +denne glæde , som nu tyktes mig af måtte være +den største og ædleste for en ovinde , havde jeg berøvet +hende . Hun forekom mig i en overordentlig +grad stikket til af nyde denne glæde , til af udføre +dette hverv og udøve disse pligter , navnlig i forholdet +til en datter — og det var jo netop en +datter , forsynet havde tiltænkt hende , men jeg ved +min afsindige adfærd forspildt hende besiddelsen af . +Ingeborg havde været smuk , ualmindelig smuk ; hun +var åndrig og talentfuld , elskværdig og begavet . +Disse hortrin ville en datter sandsynligvis have +arvet . På en hvor langt egentligere , naturligere , +virkeligere måde , end gennem fantasie og fortælling , +kunne jeg således have fulgt og oplevet +både barnet Ingeborgs og den opvoksende og voksne +Ingeborgs udviklingshistorie — gennem et levende +kjærlighedspant , det kvindelige afpræg af hendes +eget væsen ! +Havde det været en son , med hvem det var +flet , ville det næppe have afficeret mig ganske således : +jeg havde da måske beroliget mig med , at +min forkluddrede og forkvaklede natur formodentlig +havde forplantet sig på en søn og i en eller anden +skikkelse grebet forstyrrende ind i hans — allså +også hans moders — tilværelse . +Jeg levede nu i lang tid i det håb , at en + +erstatning for den lidte skuffelse kunne skænkes +hende en andengang . Men det havde været af „ de “ +Uheldige fødseler , søm efterlade varige virkninger . +Hendes liv havde været i fare , og hun kom kun +langsomt til kræfter igen . En indvortes svaghed +vedblev , noget var kommet i ulave i den kvindelige +organisme og ytrede sig dels som et chronisk +sygelighedstilfælde , hvoraf hun endnu jevnlig lider , +dels som en fortsat slagbom før mit brændende , +men meer og mere svigtende håbs opfyldelse — +oh ! øh ! “ +Atter en pause , hvorefter han vedblev : +„ Sandsynligheden for , at det virkelig forholdt +sig således , steg jo med hvert år , indtil det til sidst +vel måtte betragtes som vished . Og så har +det siden været mig , søm hendes liv var forspildt , +dets opgave sørfeilet , og at det er mig , som er skyld +deri . Men aldrig er det kommet til en forklaring +mellem hende og mig . Det er uden tvivl en hemmelighed , +som vi hver for sig gå og bære på og +dølge for den anden . Aldrig har jeg hørt af hendes +mund nogen nok så uvilkårlig eller svagt antydende +aftring , som kunne røbe for mig , at hun +anser mig for ophav til hin ulykke og hendes +sandsynligt deraf følgende barnløshed . Hun har til +forskellige tider , dog sjælden , omtalt hver af disse + +ting for sig , men åbent og nforbeholdent , idet hun +endog har fkjemtet over min „ kortvarige paroxysme “ +Som over en ubegribelig sygdom , der kom som en +nysen og gik som en nysen ; og det har ikke været +mig muligt af flionne , om hun selv øjnede nogen +årsagsforbindelse mellem den lidte krænkelse og +hint „ følgerige uheld “ , som hun engang benævnede +det . Ja hun har endog et par gange bebrejdet sig +selv dette sidste som mulig følge af en uforsigtighed , +hun mente af have begået et par dage i forvejen . +Der har derfor været tider , hvor jeg har været +nærved af tro , af hun virkelig aldrig her har +tænkt sig den samme forbindelse mellem årsag og +virkning som jeg . Dog dette er alt for usandsynligt +til , af jeg længe har kunnet hænge mig fast ved +denne trøst . Sandsynligere er det vel , af hun har +stræbt af skjule den sande sammenhæng for ' sig +selv , fordi den ville være hende selv pinlig af tro +på ; — eller hvad ! om hun har villet skåne mig ? +Undgå af give mine selvbebrejdelser næring og +kanske helbrede mig for en sjælssygdom , hvis tilværelse +hun aner ? En sådan forklaring ville +samle gloende kul på mit hoved , så det er vel +godt , af jeg ikke ved det . På den anden side +turde jeg ikke heller som den angerfulde synder udøse +mit hjerte for hende og således mulig dog + +netop blive den , der bibragte hende en opfattelse af +sagen , som hun ikke for havde haft . Hun føler +ganske vist selv et savn , som upåtvivlelig har fået +sin egentlige næring og styrke fra det „ følgerige +uheld “ ; men kun jeg hører det ufrivillige suk , og +kun jeg forstår den særegne vemodige glæde , +hvormed hun leger og passiarer og befkjeftiger sig +med lykkelige mødres kønne og livlige børn , især +pigebørn . Ingeborg har altid haft en forkærlighed +for pigebørn og en afgjort gave sil at virke +kvindeligt opdragende på dem ; og hvor de alle holde +af hende og hænge ved hende ! o hvor ville hun +have elflet og være bleven elflet af en pige , som +— var hendes egen datter ! Hvilken erstatning for +hendes ungdoms hjemsøgelser ! +Det er denne skærende mislyd , denne anger +og dette savn , som har givet de senere år af mit +liv sit præg . Min sindsstemning i denne retning +er til visse tider gået vidt , meget vidt . — en +nat for nogle år siden drømte jeg , at jeg så +min kone næsten søm forringet og med et strålende +udtryk af sundhed og lykke sysle med en lille pige , +der var hendes eget udtrykte billede , og endnu et +par » lindre børn , hvis ansigtstræk og omrids +vare utydeligere ; men i den drømmeagtige dæmring +syntes de mig at ligne den ældre pige , hvis henrivende + +barnlige unde ieg knn mindedes at have set +på visse malerier . Alle tre borneskikkelser så +engang hen på mig , men vendte sig straks igen +bort med en halv frygtsom halv truende gebærde +og skjulte deres ansigter i det moderlige skød , ligesom +for at søge beskyttelse . Det var min og Ingeborgs +ufødte efterslægt , som jeg gennem den første +havde dræbt . — den påfølgende morgen var Ingeborg +så besynderlig vemodig stemt , tankefuld , adspredt ; +ja jeg troede endog at se spor til , at hun +havde grædt . Betagen af en underlig uro spurgte +jeg venlig deltagende , hvad der fejlede hende , om +hun var syg , havde haft ubehageligheder eller sligt . +Hun smilede og sagde , det var ingenting : hun troede , +det måtte være eftervirkningen af en „ losset drøm “ , +hun havde haft , men nu næsten glemt igen . Skønt +min beklemmende uro voksede til angst , tvang jeg +mig til at synes munter og trængte , som om det +var af nysgerrighed , i hende , at hun skulle fortælle +mig sin drøm . Hun fortalte mig da sin drøm , +der var — ganske den samme som jeg samme nat +-havde haft , dog med undtagelse af borneskikkelsernes +bebrejdende gebærde mod mig . Jeg var aldeles +overbevist om , af hun havde drømt dette med , men +kun udeladt det af meddelelsen , og af det var denne +del af drømmen , som især havde gjort hende tankefuld . + +i hvert fald havde jeg nu et næsten uimodsigeligt +bevis for , af hun virkelig følte barnløshedens +savn og tomhed og rimeligvis ofte befljeftigede +sine tanker dermed . Med en uhyre forstillelseskunst +betvang jeg , hvad der foregik i mig , og +istedetfor af fortælle hende den mærkværdighed , af +vi havde drømt et og det samme , slog jeg det +hele hen i spøg . Jeg ødslede med kærtegn på +hende , kaldte hende med de ømmeste navne , og ved +af opjage alflens lystige indfald om drømme og +deres udtydning , om filisternes børneparader og +om uartige unger med pjank og vrøvl og uryd , som +det var meget morsommere af være rent fri for o . s . v . +O . s . v . , lykkedes det mig af få hende til af le +hjerteligt og forjage hendes sørgmodige stemning . +Men så gik jeg over på mit værelse , lakkede døren +af indvendig og hengav mig til den mest infernalsfe +fortvivlelse . Jeg kastede mig på gulvet , +ruflede mig i håret og borede neglene ind i mit +kød . Denne sjælstilstand blev endnu utåleligere +derved , af furierne , som rasede i mig , ikke turde +give sig luft i høitlydende smertesudbrud , men kun +i en indeklemt stønnen , der ikke måtte høres gennem +døren . +Det varede denne gang en fuld time , inden jeg +kunne begynde på den nerveangribende dialektik , + +gennem hvilken jeg plejer af kunne børtmane de kvælende +tanker og således tilkæmpe mig en kortvarig +sophistifl beroligelse . Jeg stræbte da af bevise for mig +selv , af det mysterieuse sammentræf af den dobbelte +drøm flet ingenting betydede , — af det kun havde +været et besynderligt tilfælde og ingen åbenbarelse +af en vs tiltænkt , men ved min brøde forspildt lykke , +— af det sandsynligt kunne forklares derved , af vi +aftenen i forvejen vare begge faldne på hovedet ind +i et talrigt barneselskab med respektive fædre og +mødre , der glade og stolte og smilende til op øver +ørene udtalde sig snakkesalig vidtløftigt over deres +håbesulde afkom . Dernæst greb jeg til det alt ofte +gentagne tankeeksperiment : af min kones „ følgerige +uheld “ ingenlunde stod i nogen nødvendig eller bevislig +sammenhæng med min hensynsløse adfærd +dengang , men var kun tilfældig truffet sammen dermed +og ville sikkerlig være sket alligevel af årsager , +søm lå aldeles udenfor min tilregnelighed , +— samt at Ingeborg upåtvivlelig selv mente dette . +Som så ofte tidligere , repeterede jeg enhver enkelthed +og biomstændighed ved min ukærlige opførsel +i de Tage , for at bibringe mig selv den tro , at den +dog ikke havde været fuldt så bansat , som jeg bildte +mig ind . Og endelig fordybede jeg mig i fatalistiske +undersøgelser og spidsfindige bevisførelser for alle + +tilskikkelsers uundgåelige forudbestemthed , for den +menneskelige villies ufrihed og for den sandsynlighed , +at alt , hvad der skeer , står som et nødvendigt +led i en evig uforanderlig kæde af årsager +og virkninger og kun skeer således , fordi det ikke +kunne ske anderledes uden at kæden , som forsynet +holder mellem tommel- og pegefingeren , måtte driste +og verden forgå , — at alt både i menneskeslægtens +og det enkelte menneskes historie står fra tidernes +begyndelse uigenkaldelig opskrevet i prædestinationens +store verdensprotoeol , — fremdeles at alt , hvad +der fra et menneskeligt standpunkt er ulykke , er fra +et sandere standpunkt kun prisen og betingelsen +for ellers » opnåede goder eller forebyggelsesmiddel +for større onder , — at altså i nærværende til/ +fælde min hustrues barnløshed , aldeles uanset om +min forsyndelse var nærmeste årsag dertil eller +ikke , rimeligvis har været forebyggelsesmidlet for +langt større ulykker , som hun skulle have oplevet i +sine børn , — og endelig at der vel nok gives andre +kloder , hvor mødre ikke blot samles med deres +virkelig her eksisterende børn , men også med deres +endnu uvirkelige , som af en eller anden grund ikke +kom til udvikling her . +Så stillede jeg mig som sædvanlig hen for +spejlet , tørrede sveden af min pande , purrede mit + +hår , salte mit ansigt ilave , og nu kunne jeg atter +fremstille mig for Ingeborg og den øvrige omverden +uden synlige spor af et nylig overstået sjælsoprør . +Men oftere siden har jeg haft den samme +trom , både i sovende og vågen tilstand ; ofte +have den ufødte slægts snart truende snart vemodigt +bebrejdende blikke ængstet ung , og ofte har jeg måttet +tage min tilflugt til trylleformularerne . Om drømmen +har gentaget sig for Ingeborg , ved jeg ikke ; +jeg har naturligvis ikke spurgt derom . “ +En standsning , som valsett her gjorde , benyttede +jeg til at sige : „ Kære valsett ! jeg tror , det +dog var bedre både for dem selv og for deres +kone , at det kom til en forklaring imellem dem . +De strider jo selv i deres dagbog , at det pinligste +i katastrofen ved deres moders død var det , at +det aldrig kom ti ! Forklaring mellem dem på den +ene side og deres fader og søskende på den +anden . De fik aldrig at vide , hvad indtryk deres +fraværelse havde gjort på den døende , om de andre +havde sagt hende hvor de var , eller hvad disse +selv tænkte om deres forhold . Havde de åbnet +deres hjerte for dem og uforbeholdent spurgt , så +havde de rimeligvis fået en langt trøsteligere besfed +end te ventede , og de havde været befriet for +det hemmelige tryk af et uopgjort mellemværende . + +at det forbliver hemmeligt er det farligste derved . +Gfør det nu derfor anderledes lige overfor deres +kone . Betro hende tillidsfuld , hvad der ligger dem +på hjertet , og selv om deres frygt for , at hun +deler deres tanke , skulle være grundet , er det dog +bedre end denne uvished og denne evige forstillelse . +I værste fald vil de kunne gøre sikker regning på +hendes tilgivelse . “ +„ Tilgivelse “ ! råbte han — „ nej det ville næsten +være det værste . Nu kan jeg dog i mine heldigere +øjeblikke leve i den tanke , at tidtnævnte årsagsforbindelse +har været fremmed før hendes forestilling . +Ved at lade det komme til en forklaring +og bede om hendes tilgivelse ville jeg måske komme +til at kaste en brand ind i hendes sjæl og kalde +forestillinger tillive , som hidtil have slumret . Har +jeg været en bøddel mod hende og forspildt hende +ovindens bestemmelse og højeste lykke , så ville +hendes „ Tilgivelse “ kun blive mig endnu mere gloende +kul på hovedet , uden at derfor gerningen +med dens følger blev ugjort eller hendes savn formindflet . +Det er overhovedet ikke mig eller min +lykke der er tale om , men hendes , kun hendes ! +Hendes ! “ +Noget lignende havde jeg jo læst i hans dagtog . + +jeg ville ikke i dette øjeblik modsige ham +videre , og efter et nyt lille ophold vedblev han : +„ Jeg tvivler ikke på , at disse bekendelser er +flere gange , især mod slutningen , forekomne dem +mere end fornødent excentriske . Men hvad siger de +så om en lille episode , som jeg ikke engang ville +havt mod til at fortælle dem , dersom der nu ikke +engang var kommet hul på mig . Skal skriftemålet +gavne mig noget og de som ven , læge og +skriftefader få et rigtigt indblik i sygdommen , +så må jeg hverken af utidig undseelse eller frygt +for at vække et eller andet slumrende spøgelse holde +noget tilbage , om det end skulle synes at strejfe +lidt ind på dårekistegebetet . +Da min hustru efter sin ulykkelige nedkomst +lå i feberfantasier , ønskede hun sin smertes +usuldbårne frugt begraven i christen jord . Men +gjordemoderen og et par tilstedeværende kloge og +erfarne koner erklærede det for stridende mod al +skik og brug og sund fornuft af betragte et foster , +der manglede over fire måneder i fuldbårenheden , +som et virkeligt menneskelig , der fluide kunne +begraves på en virkelig menneflekirkegård ; — det +tillodes ikke engang . Derimod påtoge de kloge koner +sig af nedgrave det i haven på et hyggeligt +sted . Det skete , uden af det blev sagt til den + +syge , for hvem man efter mit ønske foregav noget +andet ; men jeg selv stræbte af glemme både handlingen , +som jeg ikke ville overvære , og stedet , som +de betegnede for mig , og gik iøvrigt omkring som i +en dos . Det var dengang tidlig på efteråret , +og jeg kom næsten et helt år efter ikke ud i haven . +Forhen havde det moret mig i forår og +forsommer af sysle derude med såning og plantning ; +men det følgende forår overlod jeg alt til +en havekarl . Først langt hen på sommeren , da +alt stød i den yppigsfe vækst , overvandt jeg min +sky , dog alene før af føje Ingeborg . Hun havde +nemlig oftere foreslået mig en vandring i haven +eller i varmt vejr af drikke kaffe i lysthuset , hvilket +jeg hidtil under et eller andet antageligt påskud +havde fået afværget . Men da hun en tag undrede +sig over , at jeg så ganske havde tabt lysten +til havevæsen , frygtede jeg , at det skulle blive for +påfaldende , og gav efter for hendes ønske . Fra +den dag kom jeg igen som forhen næsten daglig i +haven , og det forstyrrende indtryk , det i begyndelsen +gjorde på mig , tabte sig efterhånden . +Så spadserede jeg en eftermiddag henimod +aften alene derude og blev tilfældigvis stående +foran et par bede , der rundt om i kanterne vare +besatte med rødbeder og pastinakrødder . De stod + +temmelig tæt , hvorfor jeg uvilkårlig bukkede mig og +rykkede nogle pastinakrødder op . Men så fik jeg +en i min hånd af det besynderligste udseende . +Ten bestod af en langagtig Knol med en lille rundagtig +Knol oventil , og fra den førstnævnte skød to +lange smalle rødder nedad og højere oppe to kortere +til hver side . Da den hele tingest var meget lys +af farve , så fik den derved et endnu mere menneskelignende +udseende . Jeg kom til at tænke på det +gamle sagn om alruneroden , og jeg blev greben +af en sær uhyggelig følelse . Pludseligt — ha ! — +for det som et isnende stik igennem mit bryst +og hoved ; — det dukkede op for min erindring , +af det netop var dette sted af haven , som de kloge +koner havde betegnet for mig — tre skridt østlig +før det gamle morbærtræ ! +Jeg stod og stirrede på den forunderligt formede +rod , som i den allerede frembrydende skumrings +illusion forekom mig bestandig menneskeligere +og gennem to sorte pletter på den øverste Knol +af stirre på mig igen hel sælsomt og mystisk . +Jeg vidste ikke , hvad jeg skulle gøre : af flænge den +fra mig på må og få kunne jeg ikke bekvemme +mig til , men ikke heller af plante den ned i jorden +igen , hvor den jo atter kunne fæste rod og groe +og — o rædsel ! — kanske en dag blive brugt til + +af komme på suppe . Uden klar eller bevidst hensigt +stak jeg den i lommen og listede mig op på +mit værelse , hvor jeg , efter igen af have betragtet +den med uforklarligt stigende forfærdelse , lagde den +ned i en chatolskuffe . +Men nu blev jeg betagen af den samme uhyggelige +sky for mit værelse , som tidligere for haven . +Den næste aften i skumringen havde jeg et uundgåeligt +ærinde på værelset , og jeg hørte da — +eller for af tale så forstandigt som muligt , jeg +troede at høre henne fra chatolfluffen — o se +dog ikke på mig med de sære blikke , Gamborg ! — +ligesom en spæd , hvislende , klagende , pibende , grædende +lyd . Uden at have ærinde gik jeg som dreven +af en fremmed magt , trods den indre modstands +angstfulde uro , de tvende følgende aftener atter +ind på værelset , og det samme sandsebedrag gentog +sig for min fantasie . Sidstegang dansede +alting rundt med mig i stuen , og den , der da +havde kunnet se ind i mig , ville ikke have givet +mange halvskillinger for min smule forstand . Den +fjerde dags morgen stod jeg meget tidlig op , gik +ind på værelset , fremtog genstanden , lagde den i +en lille kasse , jeg havde stående , og gik med den +— ud på kirkegården . Jeg havde medtaget en +jerntingest , hvormed jeg gravede et dybt hul ved + +siden af min faders grav , og der begrov jeg +kassen med hvad den indeholdt . Ja gud gøre den +menneskelige hjerne stærk ! Hvorfor ikke sige det +uden omsvøb med rene prosaiske ord ? — jeg begravede +en pastinakrod i christen jord som min og +Ingeborgs til en alrune forvandlede datter ! +Jeg blev derved lettere om hjertet og fik ro +for denne monomanie eller hvad det var , men har +senere haft meer end nok af lignende suurdeig at +trækkes med . +De har nu nøglen til meget , søm må have +været dem påfaldende hos mig ved forskellige lejligheder . +Da de førstegang trådte ind i min +stue , overraskede de mig i anbringelsen af en af +de omtalte besværgelsesformularer , som jeg ikke var +bleven færdig med . De kan nu forklare dem mine +pludseligt vekslende stemninger , der kunne slå om +fra en aderlighed til en anden , og det i hvilkensomhelst +omgivelse , ligesågodt i selskab med få eller +mange som alene med mig selv . Det er ofte et +aldeles tilfældigt af Peer eller Poul udtalt ord , +som enten i og for sig eller gennem de sælsomste +jdeeforbindelser , og uden at han eller hun kan +have anelse om ordets virkninger , anflåer en skurrende +streng i mit indre og kalder de fredforstyrrende +erindringer og bortraisonnerende ovælerier + +med tilhørende cirkler og snirkler tillive . Men da +jeg så af sømmelighedshensyn og for ikke at vække +en meget betænkelig opmærksomhed må skjule denne +indre kamp og fordølge dette hemmelige arbejde +ligeoverfor andre , overhovedet forstille mig så det +knager og brager i mit syndige hoved , er jeg altså +bedst tjent med at være alene , så længe det står +på , hvorfor de lidt vil have set mig absentere +mig på kortere eller længere tid , når det lader +sig gøre uden opsigt . Vil jeg forjage erindringens +billeder med magt , f . Eks . ved at kaste mig ind i +en støjende lystighed eller forceret snaksomhed , så +bliver denne unaturlig og ubehagelig , fordi phanfomerne , +jeg vil undflye , blot dukke hovederne så længe +og fra et kighul i sjælen blande deres spottende +røster med lystigheden . Det samme er tilfældet , +når jeg under disse tilstandes indflydelse +vil med magt fordybe mig i alvorlige arbejder og +forretninger . Hverken alvor eller munterhed , hverken +arbejde eller adspredelse hjælper uden som et +midlertidigt præservativ mod tilbagefald , når jeg +føler mig nogenlunde frigjort ; men er tilbagefaldet +førsf kommet , så er der intet andet for end at +lade hele vrøvlet gjennemreflectere sig til den yderste +aderlighed , hvorefter jeg så igen trækker vejret +friere , så længe det varer . + +de vil endelig i min lange fortælling finde +nøglen til meget , som ville have været dem påfaldende , +dersom de havde lagt mærke dertil . Te +har næppe lagt mærke til — eller har vel i alt +fald betragtet det som tilfældigt— , at vor jevnlige +omgangskreds næsten udelukkende består af pebersvende +og gamle jomsruer samt ægtefolk , der enten +ere barnløse eller opleve sorg af deres børn . Derer +nu krigsrådens derhenne ! De er ikke yndede +her i byen ; men jeg omgås dem og tager dem i +forsvar — hvorfor ? fordi de ingen børn have og +ingen rimelig udsigt fil at få nogen . Der er +fvrsfkassererens ! Manden er i grunden et fæ og +konen affekteret følsom ; men de have en søn , der +er dum som en østers , og en datter , der er grim +som en skruptudse og halt oven i købet . Der er +consulens på torvet ! Konen er vel ret vakker ; +men han er ingenlunde nogen behagelig mand , og +hans redelighed er omtvistet . Men de have en +datter , som er døvstum , og en søn , der har gjort +flemme skandaler og derved forspildt en god stilling +ja rimeligvis sin fremtid . Alt sligt er for +mig en anbefaling , som opvejer meget andet . Slet +ingen børn at have er dog bedre end en son eller +datter , der er døvstum eller krøbling eller ualmindelig +døm eller urimelig styg eller demoraliseret : det + +er dog altid et slags relativ trøst , så længe angerens +dæmoner tie . Ja sommetider har det virkelig +kunnet bringe mig i ro og balance : ret levende at +udmale mig selv som fader og min kone som moder +fil en halv snes hatte og skæve , blinde og +døve , idiotiske og afsindige børn — som udartende +arv efter mig ; og når jeg så pludselig sprang +derfra over i den nærværende virkelighed , kom jeg i +ligevægt , så længe det varede . Til folk , der nu i +sådan retning er hjemsøgte af savn eller sorg , +kan jeg flu tte mig ret hjerteligt som til ulykkeskammerater , +medens den gemytlig snaksomme fadermoderlige +lykke og velbehagelighed i andre kredse +fløder mig tilbage — dog især når min kone er +tilstede . Jeg bilder mig da altid ind af se en sørgmodig +skygge fare hen over hendes ansigt og hore +et stille suk stjæle sig frem af hendes bryst , som +fylder mig med selvbebrejdelsens hele bitterhed . +Ja den megen barnefaderlige fjasen og barnemoderlige +pjatten i hendes nærværelse er ikke langt fra +af forekomme mig fornærmelig , mindre af lyde som +et sandt , naturligt udtryk af glæde og lykke end +som en tilskuebærende ostentation og selvbehagelig +triumferen lige overfor den mindre lykkelige . +Katechetens , som er dannede og flinke mennesker , +hore til dem her i byen , hvis omgang lige + +fra først af har ydet os størst tilfredsstillelse . +For mig forøgedes denne tilfredsstillelse derved , af +det ene år gik hen efter det andet , uden af de fik +børn , hvorved altså sandsynligheden med det samme +steg , at de heller ingen ville få . Men i deres +ægteskabs sjette år gik deres mere og mere synkende +håb i opfyldelse ved en velskabt arvings fødsel , +og der blev da allarm og glæde over al den +gård . Og så — o skæbnens ironie ! — så +bade de mig fil fadder ! Jeg ville for enhver +pris se at undgå denne skærsild ; men Ingeborg , +der ikke kunne begribe min heftige utilbøielighed , +fik mig overtalt fil at overvære akten . Og +så om aftenen ved barselgildet , hvor vi naturligvis +begge skulle hen , hvad enten jeg peb eller sang +og uagtet jeg foregav hovedpine . Det var arvingen +for og arvingen bag og arvingens skål og +fa ' ers skål ogmors skål , som havde frembragt +dette naturens mesterværk , og gudfa ' ers skål +og gudfa ' ers kones skål og en skål på , at +vi to snart skulle gå hen og gøre ligeså . Det +var lige nærved , at jeg havde kastet mit glas hen +i høvedet på dette venlige ønskes udbringer . Fra +den tid er det mig nu også ubehageligt at komme +der , fordi alting nu drejer sig om den forbistrede +unge , og jeg for gudfaderlig velanstændigheds skyld + +endog er nødt fil at pjatte med imellemstunder ; — +og nu laver hendes velærværdighed andengang til +barsel . O der er øjeblikke , hvori jeg ikke kan udstå +de mennesker , fordi de så flammeligt have +svigtet mig ! Og at vor venskabelige forståelse dog +til en vis grad har vedligeholdt sig , er fordi Ingeborg +lider dem godt , ligesom hun overhovedet ligeså +lidt som andre har lagt mærke til den beskrevne +ensidighed i vor omgang , som jeg umærkeligt og +ved en instinktmæssig drift har fået begrænset således +efterhånden . +En lignende tiltrækning eller frastødning gentager +sig med hensyn til mine tidligste ungdomsbekjendtflaber . +I samme forhold som jeg hører om +en gammel kammerat fra skolen eller srudenterdagene , +at han ikke er lykkelig , navnlig i ægteskabelig +henseende og frem for alt i paternitetscapitlet , +i samme forhold bliver han mig interessant , ja kær +før mit hjerte , og jeg føler trang til at sætte mig +i forbindelse med ham igen , skrive ham til , besøge +ham . Breve , som ikke have været uden værd før +modtageren , har jeg oftere tilskrevet sådanne , når - +passende anledning frembød sig . Efterretninger af +modsat natur have den modsatte virkning på mig . +For et halvt år siden fik jeg et fandens gemytligt +brev fra en universitetsven , jeg ikke havde set i + +adskillige år . Det var egentlig et slags embedsbrev +med en efterspørgsel om noget ; men så forfatte +han mig med det samme om sin huslige +lyksalighed , der gjorde ham tyk og fed og munter , +om sin lille kønne rødmussede og trivelige kone , +men først og sidst om sine tre mageløse eksemplarer +af drenge og ligesåmange beundringsværdige piger , +samt at han ventede ligeså mange til og håbede , +at jeg og min hustru , hvem han formeldte sin compliment +som ubekendt , gjorde os ligeså fortjente +af kongen af Danmarks stater . Jeg skælvede af +forbittrelse over dette brev . Jeg besvarede kun den +halv embedsmæssige forespørgsel pligtskyldigt , kort +og tørt og koldt , men ikke et ord videre , omendskønt +jeg i sin tid havde stået på en kammeratligere +fød med ham end med flere af dem , jeg af egen +tilskyndelse tilskrev de omtalte højst venskabelige breve . +Og så er der nu det med kirkegangskoner ! +De kender jo nok den skik i provindsen , at enhver +agtbar kone går i kirke førstegang hun forlader +sit huns efter en barselhistorie og bliver der , efter +gjort anmeldelse og tilstillet honorar , becomplimenteret +af præsten i form af en bøn fra prædikestolen +for hende og barnet . Denne provindsielle +ceremonie , som i begyndelsen jeg var kommen herover +kun forekom mig lidt løjerlig , har i senere år + +været mig fatal og ubehagelig , vog især når Ingeborg +er med i kirken . Jeg formår nu ikke at se +andet i denne kirkelige skik end næring for en +ejendommelig Art af hovmod eller forfængelighed , +en officiel gejstlig virak for barnemoderlig selvvigtighed , +som skjuler sig bag nedslagne dine og en +sentimental admyghed . Den således fejrede moder +føler sig selv interessant ved , så længe ceremonien +står på , at vide sig den vigtigste og udelukkende +genstand for præstens og de kirkebesøgende » Opmærksomhed . +Det er en medvirkende grund fil , at +jeg i senere år kun sjælden går i kirke undtagen +når min kone beder mig om at følge sig ; +og netop da sidder jeg under gudstjenesten i en +ærgerlig åndsfraværende frygt for , at det just fia ! +Ske den dag . +Jeg sidder ofte , når jeg tror mig ubemærket +af min kone , og iagttager hende fra siden for om +muligt at opdage , hvad der rører sig i dybet af +hendes sjæl . Er hun munter og snaksom , så er +jeg endda så temmelig tryg ; men er hun stille , +tankefuld og sørgmodig , som hun fil visse tider kan +være , så vokser straks min angst for , at det befrygtede +savn og en versil knyttet nedtrykkende tanke +eller erindring er det , der just beskefsiger hende . +Så gør jeg hende undertiden et venligt og tillige , + +såvidt det da står i min magt , spøgende spørgsmål +om , hvad hun nu sidder og tænker på . Hun +besvarer det da altid på en måde , som burde i +enhver henseende tilfredsstille og berolige mig ; men +jeg ved ikke — alligevel — mig synes dog , som +det er umuligt andet end at — det er for mig , som +var der en mørk gåde , der ikke kan blive løst , en +smertelig hemmelighed mellem mig og min hustru , +som aldrig kan blive opklaret i denne verden . +At høre musik og sang , end sige selv befatte +mig dermed , var mig i flere år efter den ulykkelige +katastrofe en pine og plage : den var jo fremkaldt +ved ekstravagancer af musikalsk oprindelse . +Kun Ingeborgs udtrykkelige ønske , at jeg til hendes +accvmpagnement skulle synge en eller anden af hendes +dndlingssange , kunne i reglen besejre min indre +modstræben . Først da Vilson kom her til byen og +ved sin personlighed , også i musikalsk henseende , +anslog beslægtede strenge i mit indre , overvandt +jeg til en vis grad denne sky ; men det antog da +den særegne stil og farve , som de nogle gange +både har undret og yttret dem over . — og når +hun selv med det hende ejendommelige udtryk spillede +fortepianoet eller med indtrængende følelse +endnu stundom sang sine små simple sange , hvorved +jeg tillige mindedes hendes fordums ualmindelig + +melodiske stemme , der under „ hin sygdom “ næsten +var gået tabt : så kom oven i købet den pinende +betragtning , at den ufødte efterslægt , navnlig „ hendes +udtrykte billede “ , da absolut foruden de andre +dyder , fortrin og herligheder måtte have fået +musikalsk begavelse , da der i dette punkt endog +havde været to at slægte på . +Jeg ved nu meget vel , at enhver sund og kraftig +ånd , ja ethvert jevnt fornuftigt menneske ville +sige , at det ikke var værd at gøre så meget væsen +af den hele historie , og spise mig af med almindelige +beroligelsesmidler , hentede fra religion eller +filosofi eller dagligdags sund menneskeforstand . +Men de trøstegrunde , som kunne indklædes i disse +almindelige sætninger og passe omtrent lige godt +fil alting — passe flet ikke i min sygdom . Den +gamle talemåde : „ man skal ikke sørge eller gruble +eller plage sig over hvad der ikke står fil at ændre , “ +Kan jeg aldeles ikke bruge ; og den trøstegrund : „ Du +havde jo ikke fil hensigt at fremkalde den ulykkelige +hændelse , som foruroliger dig , “ glider ned ad mig +som ad en glat væg . Item : „ Der er jo så mange +ægteskaber barnløse ; så går det jo ikke eder +værre end så mange andre , “ — den sammenligning +rører eller vedkommer mig ikke i fjerneste +måde ; thi hvad brød jeg mig om at være i det + +tilfælde , når ikke det aldeles individuelt særegne +og aparte var indtruffet ? Var tilfældet siet af sig +selv , uden at kunne henføres til selvforskyldte årsager , +tilregnelig conduiteløshed , temporair ukærlighed , +fa næsten sindsforvirret hensynsløshed og +halvgal grille , så havde jeg ikke taget mig den +ting nær på anden måde end enhver anden , +for hvem et uheld indtræffer , og kanske næppe så meget +som de fleste . Et savn var da vel flet ikke +opstået hos mig , hverken på mine egne eller min +kones vegne , ja den slumrende faderlighedssands +formodentlig flet ikke vågnet . +Det synes mig allerede , som jeg kan spore den +heldige virkning af mit oprigtige skriftemål , hvori +jeg hverken har søgt at tilbageholde eller udpynte +noget . Jeg føler mig i dette dieblik friere og lettere +om hjertet end i mange Herrens tider . +Hvad siger de så ? ! “ +Ellevte capitel . +Mere om psychiske anomalier . +„ Det ville ikke kunne nytte , “ tog jeg ordet +efter nogen betænkning , „ dersom jeg siger dem , at + +der aldeles ikke behøver at være nøgen årsagsforbindelse +mellem den nheldige fødselshistorie og den +uret , te kørt i forvejen havde tilføjet deres kone , +og at de fliæbnesvangre følgeslutninger , de har uddraget +af denne begivenhed , f . Eks . Deres kones +sygelighed , senere barnløshed og så videre , er +meget vilkårlige . Derom kan intet vides , og det +kan have fuldkommen ligeså stor sandsynlighed , at +det hele ville være flet aldeles ligesådan , om det , +te bebrejder dem så hårdt , ikke var gået forud . +Det nytter ikke , at jeg siger dem det ; thi det har +te jo allerede sagt Tem selv alt sammen uden at +kunne berolige Tem dermed . Derimod er der en +anden sandsynlighedsflutning , som de ikke kan eller +tør vise fra dem ; — de har vel selv antydet den +etsteds i deres dagbog , men så svagt og tvivlende , +at det vil være dem til gavn at høre den +stærkere udtalt af en andens mund . Dersom det , +te i dag har sortalt mig , var et enestående tilfældæ +i deres liv , da ville det vel blive vanskeligt +at overbevise dem om , at deres grublende fantasie +tilfvier dem uforskyldt lidelse og i det mindste +hoilig overdriver deres grund til anger og selvbebrejdelse . +Men lignende overvældende stemninger +have jo også plaget dem tidligere i ganske andre +anledninger , endog lige fra slutningen af deres + +skoletid ; ja te havde jo endog et anfald deraf , +mens de var oppe i græsk til anden eksamen og i +skriftlig civilproces til juridisk embedseksamen . Disse +tidligere tilfælde har de dog selv siden erkendt for +sygelig indbildning og hypochondrisk overdrivelse . +For det nærværende tilfælde , set i belysning deraf , +ligger altså den probabilitetsflutning meget nær , +af — “ +„ Ja men , “ afbrød valsett mig , „ hine meget +tidlige tilfælde , overhovedet de , som ligge før min +moders død , vare ikke anger ; de vare af mere +egenkærlig Art , som jeg nu ikke længer kender til . “ +„ Erindrer de , “ spurgte jeg , „ om de var +munter og livsglad i deres barndom og tidligere +skoletid , overhovedet som andre børn og uden af +mærke spor til åndelige anomalier ? “ +„ Jeg tror , jeg var mere munter end egentlig +livsglad , altså på en vis måde ligesom senere +hen . Men jeg erindrer intet fra min barndom +og sil mit sekstende syttende år , som just kunne +kaldes anomalier . Kanske det kan have været en +begyndelse dertil , al jeg allerede dengang i en temmelig +høj grad og vistnok meer end tjenligt levede +mit eget fantasieliv , foruden ' al virkelighedens følelser +som sorg , medlidenhed , skuffelse , ærgrelse , +skamfuldhed og alflags lidenskabelig sjælsbevægelse + +yttrede sig hos mig langt heftigere end feg ville +lade mig mærke med for andre , der i almindelighed +anså mig for noget flegmatisk . Da jeg var hen ved +ni år , døde en yngre Broder af mig ; jeg har +al grund til al tro , al jeg var ben , der sørgede +dybest og længst , endskønt jeg af mine omgivelser +blev miskendt som alt for kold og ligegyldig derved . +De ældre familiemedlemmers sorg formildedes noget +ved , al han havde været af de fra fødselen +svage , sygelige børn , om hvem det hedder , al det +er en velgerning , når Vorherre tager dem . Det +havde jeg nu ingen forstand på , og jeg følte kun +savnet af min lille Broder og legekammerat . Enhver +kiv og tvist , der havde været os imellem , da +han levede , gav jeg mig nu selv , da han var bød , +hele skylden for ; og alt dette afficerede mit barnlige +sind så meget stærkere , som jeg i andres nærværelse +som sagt nndsåe mig ved al lade mig mærke +med noget , ja mangen gang påtog mig en vis +frejdig raskhed , der aldeles misforstodes . Således +også ved andre lejligheder , hvor følelser af det +ene eller det andet slags pleje at lægge sig for +dagen . Jeg erindrer fra min tidligere skoletid , at +jeg engang kom til ' at sige en meget håndgribelig +dumhed , hvorover jeg blev udleet både af lærer +og kammerater , der ellers anså mig for et såkaldet + +godt hoved . Uagtet jeg lod som ingenting +og med et fremtvunget smil og en lille undskyldning +for fejltagelsen stræbte at skjule mig under en +tilsyneladende åndsro , så skammede jeg mig som +en hund . Mit blod kogte og steg mig til hovedet ; +jeg havde en næsten søvnløs nat og anså mig i +en hel uge efter for et rent fæ og complet drog , +der ikke kunne lukke munden op uden at sige dumheder +og prostituere mig ; ja i en dags tid eller +to omgikkes jeg for ramme alvor med den tanke +at bede min fader sætte mig til et håndværk eller +i en kræmmerbod , da det i længden ikke ville gå +med de studeringer , og opgav det kun , fordi jeg +ikke havde mod til at sige det og imodegåe al den +forbavselse og allarm , det ville volde i huset . Og +døg var jeg netop på den tid , som så ofte ellers , +min classes duks , noget der oven i købet kostede mig +overordentlig ringe ulejlighed og aldrig havde været +målet for min ærgerrige bestræbelse . +I alt sådant noget kunne der jo nok være +noget sært og overspændt , som jeg ikke befandt mig +vel ved ; men det var døg først et Års tid sørend +jeg blev student , af det antog en mere abnorm +charakter . Min første fikse ide — som jeg jo senere +måtte kalde det — var den : jeg bildte mig +ind , af jeg begyndte af få skade på hørelsen , + +og af det ville ende med , af jeg i en endnu ung +alder ville blive stokdøv . Jeg havde nogle gange +hjemme eller på skolen overhørt noget , der var +blevet sagt , og hørt ilde derfor . Derved var jeg +bleven mere opmærksom på mig selv , når det tilfælde +traf , af andre rigsig havde hørt og besvaret +et eller andet , som jeg i det øjeblik ikke ret havde +kunnet samle , eller af en fjern lyd , som andre +havde hørt , ikke havde nået mine øren , hvad jo +kan hænde enhver , om han end ellers horer nok så +skarpt . Når jeg så dertil lagde , af jeg havde en +kjodelig tante , som var meget tunghør , så var der +jo så godt som ingen tvivl : det var altså et +arveligt onde , nedarvet gennem et mellemled . +Med få kortere eller længere mellemrum var +nu denne forestilling herskende hos mig , indtil et +halvt år efter at jeg var bleven student . Uden at +nøgen moders sjæl anede det , hverken kammerater +eller andre , idet man i almindelighed anså mig +for en jovial og gemytlig fyr , der lod fem være +lige og Pokker ikke tog sig verden for nær , sad jeg +under paroxysmerne — det sidste år i skolen og +siden ved forelæsninger til anden eksamens første +del — og fulgte med en snart krampagtig spændt , +snart indadgrublende dorsk opmærksomhed alt hvad +der blev sagt og foredraget , ikke for at tilegne mig + +kundskaber og åndelige færdigheder , men ene og +alene for at høre , om feg rigtig kunne høre . I +min fritid , i selskab med hvemsomhelst gik det mig +ligesådan ; enhver samtale blev mig kun en prøvesten +for den phhsifke hørelse , og at feg på denne +måde hvert dieblik måtte tro at sinde bestyrkelse +i min forrykke indbildning , er jo meget naturligt . +Da jeg skulle op i græsk sil anden eksamens filologiske +prøve og just satte mig igang for at tage +plads på examinandstolen , så tilhviskedee en bekendt +mellem tilhørerne mig nogle muntre ord , +som jeg ikke forstod . Jeg oplæste da det stykke +græsk , professoren opgav mig , medens det rumsterede +inde i mit hoved på følgende måde : „ Hvad mon +det dog var , Thygesen derhenne sagde til mig ? +Mon nogen anden , som stod i nærheden , kunne +høre det ! — han talte vist også forbandet sagte , +det fæ ! — men mig synes dog , som Jørgen Smidt +stod ved siden af og grinte i det samme , — han grinte +vist af det , Thygesen sagde , så må han jo have +kunnet høre det . “ Og nu havde jeg spillet gående . +Det samme tankekredsløb vedblev , medens jeg oversatte +stykket samt hørte og svarede på alle professorens +grammatikalske , archæologiske og litteraturhistoriske +spørgsmål , at variere sig i mit indre , ja at +forme sig i bestemte ord og sætninger , stadig krydsende + +mine bestræbelser for at producere mig i det +græske . „ Hvad skal dog det blive til , “ vedblev det +ubarmhjertigt at sige inden i mig , så læberne næsten +bevægede sig , — „ hvad skal det blive til , når +jeg nu lidt efter lidt bliver meer og mere døv ? — +leve som en eremit midt i den talende , syngende +og leende menneskevrimmel ; — og musiken ! som +jeg elsker , som syntes bestemt til at skulle spille en +så væsentlig rolle i mit liv ! — kanske blive +midlet til at tilfredsstille en ubændig lyst til rejser +og eventyr . — Beethoven ! øh ! oh ! — hvor var +han dog ulykkelig , da han blev døv og tonernes +hørlige lyd lukkede sig for ham , — og han kunne +dog vedblive at komponere ud af sit eget indvendige +musikfond ; men jeg , hvis hele musikfond samler sig +i det at være executeur , en vordende sanger — +det bliver jo nu en ren umulighed , og den store +prægtige rejse på musikalsk grundlag såvel som al +anden romantisk livslyst ryger ad helvede til ! -- +men Thygesen sagde det dog nok alligevel alt for +uforskammet utydeligt — og læsper oven i købet — +så en anden vel heller ikke havde forstået ham +under en bortgående bevægelses thi Jørgen +grinebider stod jo stille — og det har desuden +nok været noget andet , han grinte af : han griner +jo altid . — ja således er det , således skal det + +være ! og det hele er ikke andet end dum indbildning +og sludder og vås af mig selv . Se så ! +Nu beskriver jeg kredsene og slår det fast under +bordet ; så skal jeg ganske tilhøre min professor . +-- -- -- -hvad nu ? mumler han nu også i skiægget ? +Eller er det alligevel mig , der begynder af gå +fra hørelsen ? Jeg forstød jo flet ikke , hvad han der +sagde ! i det mindste ikke det næstsidste ord — så +jeg må gætte mig til meningen ; men af gætte +er ikke af høre . “ Og så gav jeg mig til af høre +efter den eksaminerende professors øvrige spørgsmåle +på samme måde som på forelæsningerne , når +den fikse ide beherskede mig : jeg hørte blot for af +høre , om jeg kunne høre , og svarede adspredt og +maflinmæssigt så godt det under dette indvendige +charivari lod sig gøre . +Men dermed var også denne indbildning fra +grunden og for bestandig kureret , og i dens sted +trådte nu i nøgen tid en aldeles normal og naturlig +ærgrelse over , af jeg ved min egen småtossefhed +havde fået imuci i mit undlingsfag i stedet for +det sikkert forventede prseevtaris . +Det samme hændte mig ved juridisk eksamen i +skriftlig civilproces . Spørgsmålet var fortræffeligt +og passede aldeles i min kram ; men jeg skrev det +i lutter små tilløb og støre afbrydelser , højst + +åndsfrav��rende og samtidig fegtende med noget +ganske andet . Et par år efter døvhedsmanien +fik jeg nemlig nogle underlige fornemmelser i omegnen +af hjertet , der foruden at de i og for sig vare +mig ubehagelige tillige syntes mig at vanfieliggjøre +stemmens brug og hæmme åndedrættet noget . +Det hele var opstået af en lille uorden i blodcirculativnen , +som medførte en ejendommelig pilstrømning +af blodet opadtil . Endskjøndt læger , som +gave mig denne forklaring , tilfoiede , at det ikke havde +videre at betyde og ved nogen diæt og motion +ville gå bort af sig selv , så vpdukkede efterhånden , +som de sært kriblende krablende fornemmelser +gentage sig , en tanke hos mig , der fil visse tider +steg fil en tungsindig monomanie . Det var i den +tid , hjertesygdomme begyndte at komme i moden , +og ikke få yngre mennesker sagdes døde af en fejl +i hjertet , for stort hjerte og hvad det alt sammen +hed . Jeg bildte mig nu derfor ind , at jeg selv +havde en flem hjertesygdom , grundet i en organist +fejl , som læger ikke kunne opdage — ja hvem ved ? +Kanske et levende dyr inden i mig ! man havde jo +hørt så galt for ! — og at jeg skulle dø i en ung +alder . Jeg fik fat på lægeboger og studerede +hjertesygdomme på kraft , hvorved jeg naturligvis +i høj grad bestyrkedes i min indbildning , idet jeg + +bestandig fandt , at de i bøgerne anførte kjendemærkær +passede på mig . Men søm sædvanlig skjulte +jeg mine tanker før omgivelser og venner , skønt +jeg i andre . Henseender kunne være åbenhjertig nok . +De kunne ingen synderlig forandring mærke på +mig i de dage , når jeg var under den hypochondriske +indflydelse , og de dage , hvor jeg var nogenlunde +fri derfor ; thi at jeg i første tilfælde kunne +være noget mere distrait og underlig i mit væsen +eller noget mere paradoks i min tale , vakte ingen +særlig opmærksomhed , da jeg lige fra min skoletid +havde haft et slags privilegium på at være , hvad +man var så venlig at kalde det , et stykke af en +original . Jeg skjulte mig snart under en påtagen +halv komisk flegma , snart under en forceret lystighed , +som da fidt kunne blive ret naturlig , når mit +egentlige og oprindelige temperament lidt efter lidt +fik arbejdet sig ud af vrøvlet . Rimeligvis har denne +skjulthed og forstillelse og skamfuldhed for at røbe +mig givet sjælssygdommen forøget næring og gjort +den vanskeligere at helbrede . +Den morgen , jeg på den tredje skriftlige examensdag +gik hen til bemeldte civilproces-prøve , +havde jeg igen — og måske i noget højere grad +end sædvanlig — de ængstende og sært irriterende +indvendige fornemmelser , efter i nogen tid at have + +været temmelig fri derfor . Det har jo bestandig +været ejendommeligt for mine sjælelige tilstande , at +de allersnarest og allerstærkest kunne yttre sig til de +ubeleiligste tider i stedet for at neutraliseres af øieblikkefs +magtpåliggende eller stærkt beslaglæggende +krav , hvad dog ville være det naturligste . Således +havde nu også hjertesygdomsmanien ikke i lang +tid gjort mig det så bansat broget som netop +på denne for mig så vigtige formiddag , der gjorde +fordring på min fulde og udelte opmærksomhed +ved et magtpåliggende arbejde . „ Hvad kan det +nytte , at jeg sidder her nu på den tredje dag og +maler hele ark fulde og leger procurafor for et +syns skyld ? “ sagde det atter inden i mig — +„ kommer dog aldrig til at udøve det i virkeligheden +— kan ligesågødt gå hjem og lægge mig straks +og oppebie katastrofen — føler jo i dette øjeblik , +hvor toden spadserer om derinde og snapper efter +hjertet , hjertet ! “ Dette og lignende var ttemaet , +som mangefold varierede sig i min hjerne , og så +kom den sanguinfk- epicuræiske sjæls reagerende bestræbelser , +der ville bevise det modsatte og gøre +hjertesygdom og dødstanker til løgn og sludder +og vås . Under denne indvendige tvekamp mellem +de to sjæle besvarede jeg min opgave , som altså +blev derefter ; ja denne besvarelse blev virkelig det , + +der ved hovedcharakterens bestemmelse kom til at +gøre udflag på , at jeg ikke fik første charakter — +og det ( som jeg siden fik at vide ) ikke blot på grund +af denne hovedfagpræstatiøns aldeles ufuldstændige +og mangelfulde korthed , men tillige på grund af +dens barokke løjerlighed , der havde vakt samtlige +censorers højeste forundring . +Men dermed var nu også denne fikse ide +grundig og for bestandig jaget på porten , idet den +gav plads for en stor og langvarig ærgrelse over , +at jeg atter ' ved egen galflab havde forspildt mig et +gode , søm jeg i alt fald før mine forældres og +sødflendes skyld havde sat pris på . Ikke spor +af indbildt hjertesygdom var blevet tilbage , selv ikke +når jeg fik de indvendige fornemmelser , som efterhånden +ophørte af sig selv . +Ester den tid antog grillenfængeriet en ganske +anden charakter . Ved min moders død var det +førstegang det iførte sig skikkelsen af anger , og siden +ester lige til den dag i dag har jeg ikke kunnet begribe , +hvor jeg i min meget tidlige ungdom kunne +være så skammelig egoistisk at bekymre mig så meget +om mig selv , om hvordan jeg personlig havde +det eller ikke havde det . Ten egenkærlighed er jeg +forlængst og fra grunden helbredet for . “ +„ Og dog “ , tog jeg nu ordet , „ kan det dengang + +og nu upåtvivlelig betragtes ganske under +et , som udgået fra en og den samme sygelige +disposition . “ +„ Har de aldrig “ , vedblev jeg efter en lille +pause , „ tænkt på at tage et fremmed forældreløst +barn til dem som deres eget ? “ +„ Nej , nej ! “ svarede han , „ det var ikke blod +af hendes blod eller ånd af hendes ånd ! hvad +kunne det så nytte ? “ +Her blev vi afbrudte af Ottilia , der kom og +kaldte os ind til aftensbordet , som alt havde ventet +noget på os . +Det var umiskendeligt både denne aften og +de følgende dage , at valsefhs omstændelige og +uforbeholdne udtalelser for en , på hvis levende +deltagelse han kunne stole , havde — fast som en +længe tilbageholdt udlosning af en tyngende ballast +— lettet og frigjort hans hjerte betydeligt . +Jeg forsømte derfor ingen lejlighed til , alene med +ham på hans værelse eller på spadseretoure , når +jeg havde tid dertil , at vedligeholde den gunstige +virkning ved at optage tråden igen , udspørge ham , +gå ind på sagen i de mindste enkellheder og +yttre mig og råde ham — så vidt muligt både +som ven og læge , som psycholog og sjælesørger . + +tolvte capitel . +Synskredsen klarer op mere og mere . Tvende hårlokker ; +Arthurs opdagelser m . m . +Julen kom . Allerede lille juleaften ankom den +unge Arthur Vilson med sin plejesøster , den „ lille +ungarske pige “ . De toge naturligvis ind hos hans +fader organisten , hos hvem alt var beredt til deres +modtagelse . Gamle moster havde haft meget travlt +i den anledning . +Det havde alt i længere tid været bestemt , at +vi alle skulle samles til juletræ hos Valseths den +følgende aften , som var juleaften . +Jeg kom , da allerede hele selskabet var samlet +og theebeværtningen i fuld gang . Endog gamle +moster , der ellers aldrig gik ud og manglede alle +selskabelige egenskaber , havde på de andres indstændige +begæring ladet sig overtale til at følge +med derhen , da der ikke kom en eneste „ Fremmed “ . +Det første , mit die opsøgte , var drengen og +pigen . Da jeg gik hen til ham , hilste han på +mig med en naturlig og beskeden frihed , som straks +indtog mig for ham , ligesom også hans udvortes +havde noget øjeblikkelig vindende . Stærke spor af + +faderens foryngede og formildede træk forbandt sig +med noget , der i høj grad mindede om moderens +udtryksfulde portrait . Jeg sagde ham nogle venlige +ord , som øjensynlig gjorde et behageligt indtryk +både på ham og på faderen , der stod ved siden +af . +„ Må jeg så også forestille dem vor plejedatter +Juta ! “ sagde denne sidste , idet han pegede +hen i et fjernt hjørne af stuen , hvor frn valsett , +som jeg først nu opdagede , sad legende og passiarende +med en køn lille pige . Denne stod foran den +siddende med de sammenlagte arme hvilende på +hendes skød , medens hun med bagover bøjet hoved +så hende ind i øjnene og lod munden løbe . Jeg +nærmede mig , men standsede på halvvejen , fængslet +ved synet . Min første tanke var den samme , jeg +endog før „ Valseths skriffemål “ oftere havde haft : +hvor ejendommelig smukt det klædte hans kone af +sysle med små piger ; — min næste : af dette præg +af naturlig ånde var i ganske særlig grad og på +ganske særegen måde udbredt over denne lille +gruppe . Når en maler eller billedhugger skulle +give en ideal typus af en moder med sin datter , +forekom det mig af måtte blive omtrent således . +Pigen var så langt fra af minde om ungarsk , end +sige tater-herkomst , af der virkelig ikke var det + +mindste i vejen for af kunne anse hende for en datter +af den smukke venlige kone , der nu bøjede sig +over hende og strøg hende ned ad håret . Jeg ytrede +dette for den theeskjæenkende Ottilia , som gav +mig fuldkommen ret og tilføjede , af der endog syntes +hende af være lighed i trækkene . +Fru valsett fik nu øje på mig og vinkede +ad mig . Jeg satte mig hen ved siden af dem . +Den lille blev ved af pluddre løs uden af lade sig +forstyrre af min tilnærmelse . Det var om Arthur +hutl i dette øjeblik fortalte , og det forbavsede mig , +af hun i den korte tid af et par måneder allerede +havde lært af udtrykke sig i nogenlunde sammenhængende +dansk og uden meget påfaldende +fremmeddialekt . +Huusfruen overlod mig nu pigen , idet hun i +anledning af noget , Ottilia kom og hviskedee til +hende , rejste sig og fulgte med denne ind i sideværelsel , +formodentlig for af lægge sidste hånd på +juletræet og tænde julelysene . +„ Hvad hedder du , min lille pige ! “ sagde jeg . +„ Juta ! Juta ! “ svarede hun i en glad og velklingende +tone , idet hun frimodig gik nær hen til +mig . +„ Holder du meget af det navn ? “ + +„ O ja ja ! — kønt navn , meget kønt navn ! +— har fået det af Arthur ! “ +„ Har du da ikke altid haft det navn ? “ +„ Jv ! — nej ! “ svarede hun , ligesom hun ikke +var ganske vis i sin sag , — „ jeg havde engang et +fælt navn — kan ikke sige det — blevet borte for +mig — kunne ikke lide det — fy ! — nej Juta ! +Juta ! Juta vil jeg alsid hedde ! “ +I det samme åbnedes døren sil sideværelset +af Ottilia , der bad os alle siæde ind . +Juletræet var naturligvis ikke kostbart , men +festlig og smagfuldt ordnet . , på bordet , hvor +træet var oprejst , fandtes passende foræringer fil +enhver . Disse hidrørte dog ikke udelukkende fra +familien valsett . Både jeg og Vilson havde bragt +eller sendt foræringer fil forskellige ; ja om det så +var gamle moster , havde hun fået anbragt et par +små nette gaver sil Arthur og Juta . +Pigebarnet blev , straks da hun trådte ind , betagen +af en stum forbavselse . Blussende rød , med +opspilede Line og et stille smil stirrede hun på +juletræet . Da Fru valsett viste hende de for hende +bestemte julegaver , brød den tilbagetrængte henrykkelse +ud i lydelig jubel . Hun hoppede og lo og +klappede i hænderne . Derpå vendte hun sig pludselig +om og gjorde tte kulbøtter efter hinanden hen ad + +gulvet , uden at berøre dette med andet end hånd +og fod , med en overraskende hurtighed og elastisk +som et stykke viskelæder . Denne uvilkårlig påkomne +bevægelse , der i alt fald syntes at tyde på , +at hun ikke havde nogen ubetinget afskrækkende erindring +om sin tidligere gjoglertilværelse , vakte munterhed +og latter , om end måske blandet med forestillinger +af mindre lystelig Art . Arthur , den eneste , +som ikke lo deraf , satte endog et halv misfornøjet +ansigt øp , førte sin plejesøster ben til en side og , +som det lod , foreholdt hende det mindre passende i +sådanne bukkespring . +Han havde bukket sig ned til hende for at kunne +hviske ; men hun så ham skjelmsk lige i øjnene , +klappede ham med begge hænder på kinderne , ja +tog ham mildt i øreflipperne og sagde i barnlig +kælen , indsmigrende tone : „ Ja — ja — ja — du +har ret , Arthur ! — skal nok blive en rar pige — +men ikke skænde , flemme Arthur ! — hører du ? — +inte ond imod Juta — for jeg er så glad , så +glad , så glad ! “ +Dermed hoppede hun igen leende hen til julebordet +for at fryde sig over sine dejlige julegaver . +Organisten tog og åbnede en lille æske , der +efter den hoslagte seddel var bestemt sil ham fra +hans søn . Han studsede lidt ved at se ned deri + +og faldt et øjeblik i tanker ; derpå fremtog han +deraf en smuk som sløjfe sammenbunden hårlok . +Han så hen på Arthur , der havde holdt øje med +sin fader fra det øjeblik han tog æsken , men nu +så til en anden side , da deres dine mødtes . +Manden gik hen bagved Arthur og så nogle gange +afvekslende på hans hår og på lokken ; derpå +gik han hen til plejedatteren og anstillede den samme +sammenligning mellem hendes hår og æskens +indhold . +„ Arthur ! “ hørte jeg ham lidt efter sige til +denne med dæmpet stemme og et eget udtryk af +anelsesfuld uro , — „ denne lok er hverken af . dit +eller Jutas hår . Hvis hu ar er det ? “ +Jeg kunne ikke se Arthurs ansigt , da han lagde +sin arm om faderens skulder , førte ham et par +skridt hen i stuen og hviskedee ham noget i dret . +„ Din moders ! ? “ busede det ud af organisten +i den mest levende bevægelse , — „ hvor er det muligt ? +Arthur ! min kære dreng ! hvorledes er dog +det gået til ? hvor har du fået — “ +Pludselig fattede han sig og sagde højt og oprømt , +idet han lagde sin hånd for sønnens mund , +som for at hindre ham i at svare : „ Nej nej ! sig +ikke noget nu ! — ved det fælleds festlige juletræ +vil vi ikke give scener af vort eget inderste familieliv . + +når vi siden , enten far eller efter julegrøden , +afgive forklaring over indholdet af en anden æske , +som Fru Ingeborg slår der og betragter med forundring +i alle miner , så kan jeg med det samme +få denne gåde loft . “ +„ Ja jeg forundrer mig over , “ sagde Fru valsett , +„ at jeg ikke må lukke den op og se hvad der +er i , omendskønt den er tilegnet mig . De ved , +vi fruentimmere er nysgerrige . “ +„ Dæt fluide vel ikke være en pandoras-æfle , +søm det er farligt at åbne , “ sagde hendes mand , +medens han efter at have læst den-høslagle seddel +beså og befølte æsken , der var grim og yderst +simpel , en ren modsætning til den anden æskes +nette og smagfulde udseende . +Også jeg og Ottilia læste nu papiret , hvorpå +der stod : „ Til Fru Ingeborg valsett fra firmaet +Vilson < l Comp . Bedes uåbnet indtil nærmere +forklaring . “ +Efter disse korte afbrydelser blev juletræet afsøgt +og plyndret , og en mængde deviser , som valsett +de foregående aftener havde lavet med nogen +medvirkning af sin kone , Ottilia og min ringhed , +bleve oplæste til almindelig moro . +Vi slukkede nu ved fælleds bestræbelser de næsten +nedbrændte julelys og gik tilbage i det forrige + +værelse , hvor allehånde lege og spil efter god +gammel juleflik skulle sættes i gang . Men man +var foreløbig mere opsat på at erfare , hvad det +var , firmaet Vilson l Comp . kunne have at forebringe . +„ Hvilken +af de to æsker skulle vi så begynde +med ? “ tog huusfruen tilorde , da vi alle vare komne +til sæde . +„ Naturligvis med deres , min bedste frue ' “ +Svarede Vilson . „ Jeg ' lovede en forklaring ; men +det bliver kun begyndelsen af en forklaring , som +hos mig er knap en dag gammel , nemlig yngre +end Arthurs og Jutas ankomst hertil . Slutningen +håber jeg at de selv vil kunne give , med mindre +jeg skulle være hildet i en beklagelig vildfarelse . +Historien er denne . Da Juta begyndte at kunne +tale noget dansk , fortalte hun et og andet fra sin +liniedandsertilværelses dage — deriblandt også , +af en ved truppen , som sædvanlig agerede bajads , +altid havde taget hendes parti og beflyttet hende +mod de andres råhed . Hans navn var det af +hendes mund ikke let af blive klog på , som det +overhovedet er mærkeligt : pigebarnet , der har en +klar og tydelig stemme , når hun siger danske ord , +udtaler ord og navne fra sin ulykkelige periode så +sært ubestemt og famlende , fast som hun ikke vidste + +rigtig besked eller ikke var det pluvdervæiske sprog +så ganske mægtig . Arthur hørte nu en dag af en +tilrejsende , af truppen kun var et par mile borte , +hvor den netop i de dage gav forestillinger . Den +følgende dag , som var en søndag , rejste han over +Hals og hoved derhen . Da han efter sit sammenstød +med banden i Frederiksborg ikke ville styrte sig +lige i lovens svælg , tog han ind på et krosted . +Herfra fik han et bud til den skikkelige mosso bajads +— vedføjende det ubestemmelige navn , så godt +han kunne — med anmodning om af komme hen +fil en rejsende , der havde noget vigtigt af tale med +ham om . Der kom også en . De gjorde sig forståelige +for hinanden så godt de kunne , og Arthur +overbeviste sig snart om , at det virkelig var den +samme person , Juta havde ment . Han lovede +ham en anseelig gave , om han ville fortælle ham +alt , hvad han vidste om pigen . Fyren , som efter +Arthurs skøn ikke var af taterherkomst , havde da +fortalt følgende — dog ikke førend Arthur , der straks +var bleven genkendt af ham som tempelstormeren , +ved venlig og tillidvækkende tiltale havde fjernet enhver +mistro og betænkelighed hos ham . Han fortalte , +at han og ungarertruppens formand havde +for hen ved fire år siden fundet et to—tte Års +pigebarn grædende i en grøff ved en bøhmisk jernbanevei + +straks efter en frygtelig katastrofe , som dengang +blev omtalt i alle blade . “ +„ O min gud ! skulle det være muligt ? “ udbrød +Fru valsett i dyb bevægelse , idet hun med et ubeskriveligt +udtryk så ned på den lille , der atter +havde taget plads foran hendes skød og lænede +sig dertil med barnlig tillid . +„ Bliv ved , bliv ved ! “ råbte valsett ikke mindre +bevæget , og alle vare vi i spændt forventning . +„ De havde antaget “ , vedblev organisten , „ at +hun måtte være slynget ud af en af de omstyrtende +vaggons ; og da hun var velskabt og tegnede til at +blive smuk , bemægtigede formanden sig hende uden +videre for at dressere hende i sine kunster og gøre +sig hende indbringende . Den subalterne kammerat +syntes dog ikke rigtig herom . Han havde følt noget , +der lignede medlidenhed med den lille hjælpeløse +skabning , måske tillige nogen betænkelighed +angående sagens lovlighed , og havde foreslået +barnets aflevering til rette vedkommende ; men formanden , +der beherskede sine undergivne med overlegen +myndighed , tilbageviste hans indvendinger og påtog +sig selv alt ansvar . På hans bud tog den +anden nu barnet under sin kappe , og uden at +blive lagt mærke til under den grænseløse larm +og forvirring i nærheden gik de bort over marker + +og stier . Om disse to mennesker havde været med +i det forulykkede tog og sluppet godt derfra eller +de vare komne til som hjælpere eller tilskuere , forstod +Arthur ikke ; men det gør jo heller intet til +sagen . Nok sagt , da de vare komne hen et sted , +hvor de skulle overnatte med nogle af det øvrige +personale , så den skikkelige sit snit og tog nbemærket +af de andre et bånd med en lille sølvkapsel +i af barnets Hals . Han stak det til sig og +gemte det , måske som en formentlig værdifuld +genstand , han ville tilegne sig selv , måske for at +det engang kunne lede til oplysninger om barnet : +det ved Arthur ikke , men er tilbøjelig til at tro det +sidste . Herhenne havde den lille skreget meget i +førstningen og blandt meget andet ofte gentaget et +ord , der for de ungarske Oren havde lydt som +„ Mol “ eller „ Moa ! “ men var snart bragt til taushed +ved formandens barske tiltale og trudsler . Så +blev hun under det omflakkende liv efterhånden oplært +i alskens kunster og doiede en hel del ondt , +dog nok mindre end de fleste jongleur- og liniedandserbørn , +fordi hun altid havde noget beflyttende +tilhold hos den som det synes godmodige fyr , der +havde været med at sinde hende og var den vigtigste +i banden næst formanden . Det skaffede ham lige overfor +denne nogen indflydelse med hensyn til + +pigens behandling , ar han var hans medvider i +hemmeligheden med hendes ulovlige bortsnappelse . +Han ytrede endog for Arthur , at den rå medfart , +som havde bevirket dennes første indskrive » , +neppe skulle være flet , dersom han havde været tilstede ; +men han havde netop i det dieblik , hidsigheden +var løbet af med principalen , været inde på +scenen som bajads for at gøre krumspring for +publikum . Da Arthur bad ham om at måtte se +båndet » red kapslen , gik han hjem efter sin Randsel , +hvoraf han fremtog en lille æske og overrakte +ham . Deri lå det . På Arthurs spørgsmål , +hvad han ville have i betaling for æskens indhold +og oplysningerne samt for hans udviste godhed +mod den lille pige , svarede han , at han var tilfreds +med hvad han ville unde ham . Så gav Arthur +ham sin hele cvntante kassebeholdning , nemlig 2 +specier , idet han med føje stolede på , at , hvis det +ikke var nok , kunne han hurtigt få det manglende +tilsendt af mig og imidlertid låne beløbet andensteds . +Men mennesket var sjæleglad op ? r denne +uventede gave , der må være forekommen ham +meget betydelig , og takkede ham tusinde gange . +Senere skal truppen have forladt landet . “ +„ Kunde jeg ikke få den kapsel at se ? “ sagde +Fru valsefh spændt og i en bedende tone . + +„ De holder den i deres hånd , Fru Ingeborg ! “ +Svarede organisten , idet han pegede hen på æsken , +som hun havde taget ind med sig fra julebordet og +nu sad og drejede mellem fingrene med tankerne +ganske andensteds . +Vi fik næppe tid til ny forbavselse , førend +Arthur hurtigt rejste sig , gik hen fil Fru valsefh og +med et ærbødigt buk overrakte hende et lille hvidt +tørklæde , som han fremtog af fin sidelomme . +Hun så afvekslende på æsken , tørklædet , +vision og hans søn og spurgte da i en tone , søm +næsten kunne kaldes frygtsom : „ Hvad er det for et +tørklæde ? “ +„ Hvis jeg ikke er på vildspor , som gud forbyde , +så er det et supplement fil æskens indhold , “ +Forklarede organisten . +Tøvende og ligesom betagen af ubestemt anelse +eller urolig tvivl udfoldede hun tørklædet , men +for tilbage og kom som ud af sig selv , da hendes +øje faldt på det indsyede navn . „ Juta f ! Juta +f ! “ formåede hun næppe at fremstamme . +„ Juta Falbe ! “ udråbte flere af os i den højeste +overraskelse . +Hurtig oplukkede hun nu æsken og fremtog den +omtalte sølvkapsel , befæstet til et lille halsbånd . +Da hun trykkede på en fjer , åbnede den sig , og + +neppe havde hun kastet et blik deri , før rørelsens +og en overvældende glædes tårer styrtede ud +af hendes øjne , idet hun udbrød : „ Nu er enhver +tvivl hævet ! — fa du er Juta falde , min ulykkelige +søsters eneste elskede barn , søm vi troede død +en forsmædelig død tilligemed begge forældrene ! “ +Med disse ord løftede hun pigen i sine arme , +trykkede hende til sit bryst og overøste hende med +Kys og kærtegn , i som den lille gjengjældte af +hjertens lyst . t +da hun havde taftet sig noget , sagde hun : +„ Denne lille kapsel har tilhørt min moder . Den +indeholder en hårlvk af hendes Broder , der som +dreng omkom på havet tilligemed min bedstefader . +Hun havde fået den i arv og overrakte den til +min søster på hendes bryllupsdag som en amulet +mod sygdom og farer , der skulle gå i arv +til hendes børn . Da lille Juta var født , hængte +min søster den i et bånd om barnets Hals , og +det synes jo også , som den har stadfæstet sin kraft +som amulet ved barnets frelse . Jeg bringer den +nu tilbage på sin plads . “ +Med disse ord fæstede hun båndet om pigens +Hals , således at den atter tillukkede kapsel +skjultes indenfor brysfbeklædningen . +„ Men nu det lille hvide tørklæde med indsyet + +Juta f ! hvorledes hænger det sammen dermed ? “ +Spurgte Ottilia , da denne symbolske handling under +en almindelig , næsten højtidelig taushed var tilendebragt . +Organisten , +der lod fil at være bleven stærkt +og på ganske egen måde berørt af huusfruens +meddelelse om familiereliquien , tog sig sammen og +svarede : „ Arthur havde uden klar og bevidst hensigt +gemt hendes konfiskerede costumedragt . En dag +undersøgte han hvert enkelt stykke meget nøje i en +ubestemt forestilling om at komme på spor efter +et eller andet , og han fandt da nedstukket i et +slags lomme dette tørklæde . Han antog , det var +det samme , som han på førestillingsdagen havde +set hende med afmålte bevægelser svinge øm i +luften under den mislykkede balanceerkunst . Pigen +bekræftede selv senere , at hun ofte havde brugt dette +tørklæde på lignende måde . Bandens anfører +må altså af hendes oprindelige danske garderobe +have opbevaret dette lille tørklæde som tjenligt til +sådant oiemed . Det er derfor betydelig flidt og +ikke synderlig hvidt længer ; men navnet stod tydeligl . +Arthur experimentere^ nu med hende , da hun +begyndte at kunne lidt dansk . Han tiltalde hende +en dag pludselig og kaldte hende med tydelig og +stærk røst : „ Juta ! “ Hun så da studsende op på + +ham og stod et øjeblik , som øm hun besindede sig +på nøget . Så bad hun ham , at han dog altid +ville kalde hende Juta . „ Øm hun da hed således ? “ +Spurgte han . „ Nej ! ja — ja ! nej ! “ det +vidste hun ikke rigtig ; men hun kunne så godt lide +det navn . Så var det , han i et brev foreslog mig +at kalde hende Juta , men uden endnu at give nogen +nærmere forklaring ; den fik jeg først tilligemed hans +sildigere opdagelser , og det hele i fuldstændig sammenhæng +egentlig først iaftes og i dag . Han anede +ikke , at disse oplysninger så nær og inderlig vedkom +venner , han jo endnu ikke kendte , og jeg selv +ville også helst tale både med ham og Juta , +grundigt undersøgende og udspørgende , førend jeg +bragte meddelelserne videre . Jeg ville ikke udsætte +mig og os alle for at komme med halv besked og +kanske vække formodninger og forhåbninger , som +kunne vise sig forhastede . “ +„ Der kan aldeles ingen tvivl være om “ , tog +nu valsett ordet , „ at sagen forholder sig rigtig . +Både jeg og det collegium , i hvis ærinde min +svoger rejste , skrev i sin tid fil de bøhmiske autoriteter +og fik fuld sørgelig vished for , at den danske +ingenieur Falbe med kone havde været blandt de +forulykkede og vare begravede på kirkegården i +Prag . Om barnet derimod var det ikke muligt at + +erholde den ringeste oplysning ; hun var og blev +forsvunden . Nu er hun gjenfnnden og skal ikke +længer , som da hun faldt i bandithænder , råbe +forgæves på sin moder ; thi der er en , som vil +være hende i moders sted . “ +Man skulle næsten tro , at den lille havde +forstået denne antydning ; thi i det samme seer +hun med et indtagende smil op på Fru Ingeborg +og siger i en bedende tone : „ Vil du ikke nok +være min moder ? “ +Valsett og hans hustru tilkastede hinanden et +rørt og let forståeligt blik og så derpå begge +spørgende på organisten . „ Det følger af sig selv , “ +Svarede denne ; „ jeg har ikke længer nogen ret til +hende . Se der , min lille pige ! der er din moder ! +— og der er din fader ! “ tilføjede han , idet han +løftede hende op sil dem begge . +„ Er du min fader ? “ råbte den lille , idet +hun klappede i hænderne , — „ o det er dejligt , så +har jeg både far og mor ! og jeg skal holde så meget +af jer begge to ! jeg er så glad , så glad ! “ +Jeg iagttog valsett . Han så ud som forynget , +og den fortrædelige skyhed , jeg altid havde +sporet hos ham lige overfor børn , var som slået om +i sin modsætning lige overfor dette barn . Glad og +bevæget betragtede han afvekslende sin kone og pigen + +og kyssede dem begge . Erindrende mig en mtring +af ham mod slutningen af hans skriffemål +gik jeg derpå hen og greb hans arm , spadserede +et par skridt med ham hen ao gulvet for at fjerne +os fra de andre og lagde varme og eftertryk i +mine ord , idet jeg sagde tæet fil hans ore : „ Og +dermed erklærer jeg som læge , husven og pårørende +den gamle anomalie , den sidste og værste , +for uigenkaldelig endt og helbredet ! thi barnet er +blod af hendes blod og , som vi ville håbe , også +ånd af hendes ånd ! “ +Han trykkede min hånd og nikkede venlig og +bifaldende . +„ Mor ! Mor ! skal jeg så altid være hos dig ? “ +Pluddrede den lille løs igen . +„ Ja min egen søde Juta ! altid . “ +„ Men skal Arthur så også være her ? “ +„ Han boer hjemme hos sin fader , ligesom +du hos din far og mor ; men du kan komme +fil ham og han fil dig hver dag , lige fil han +rejser . “ +„ Rejser han da ? “ +„ Ja men ikke så snart , min pige ! og så +kommer han igen fil sommer , og så bliver han +meget længe . “ +„ Nå ! “ + +her så pigen med en alvorlig mine ned for +sig , som om denne forklaring dog ikke tilfredsstillede +hende ganske . +„ Vor lille Juta , “ tog valsett atter tilorde , +„ minder os der om hovedpersonen i dette eventyr , +hendes ridderlige befrier og den snilde opdager af +hendes navn og herkomst . Ham havde vi nær +glemt i vor glæde og overraskelse . “ +„ Min kære Arthur ! “ sagde hans kone , idet +hun rejste sig , — „ lad mig kalde dem således , +skjøndt jeg ikke har set dem før i dag . Deres fader +kan vidne , af jeg ofte længtes efter af lære dem af +kende . Jeg må have haft en forudfølelse af , af +jeg ville komme til af skylde dem en glæde så +stør og uventet søm den , jeg i aften har oplevet . “ +Med disse ord trykkede hun et Kys på hans +pande , og en umiskendelig , men stille og beskeden +glædes rødme farvede hans kinder . +„ Ja også hans moderlige veninde skal de +være ! “ sagde organisten højst oprømt , — „ lige overfor +dem , Fru Ingeborg ! føler jeg aldeles ingen +skinsyge på hans virkelige moders vegne . Men +så må de smukt — ligesom også deres mand , +min gamle åndsbeflægtede ven — sige du til +knegten . “ + +„ Må jeg . Arthur ! “ spurgte hun smilende , idet +hun rakte ham hånden . +„ Dersom de vil , “ svarede Arthur på en frimodig +og tiltalende måde , „ så vil jeg være meget +lykkelig derover ; thi de minder mig om min moder . “ +„ Bravo ! vel svart ! talt ud af mit hjerte ! “ +Råbte faderen med stigende sjæleglæde ; „ og jeg +seer ikke rettere , end at visse ældgamle skurrende , +skærende dissonanser — for at bruge en spillemandslignelse +— er i begreb med at opløse sig i +milde og rene accorder . Nu må du blot , min +dreng ! sige mig sammenhængen med den anden +æske , den med din Mo — med din — din Moders +hår — var det ikke således ? “ +„ Var det ikke bedst vi var alene , fader ! når +vi tale derom ? for eksempel når vi komme hjem +iaften ? “ ytrede Arthur med en udtryksfuldt spørgende +mine og en sympathetisk klang i stemmen , som +jeg næsten aldrig havde truffet det hos unge personer +i seksten sytten Års alderen , den såkaldte +labansalder . +„ Nej , Arthur ! “ svarede faderen , „ her er ikke +en tilstede , som jo gerne må høre det og vide +det . Den ene æskes historie er jo nu fælleds ejen ' +dom for disse få fortrolige ; lad så også den +andens blive det ! “ + +„ Det er snart fortalt , “ tog Arthur ordet efter +en kort betænkning . „ I de dage , moder lå lig , +var jeg to gange inde hos hende . Den sidste gang +havde jeg en saks med og klippede denne lok af +hendes hår , som jeg så med et lille silkebånd +bandt sammen i en sløjfe og gemte . Havde jeg +vidst , fader ! af du var bedrøvet over , af du i +sorgen og forvirringen havde glemt af få en +sådan erindring om moder , så havde jeg givet +dig denne for længe siden ; men det vidste jeg ikke , +og så tav jeg , jeg ved ikke selv hvorfor . Men i +et af dine sidste breve stod der noget , som lod mig +formode , af du havde taget dig den forglemmelse +nær . Så tog jeg hårlokken med , da jeg rejste , +og flyede den her til frøken valsett med anmodning +om af lægge den på julebordet . “ +Jeg var måske den eneste tilstedeværende , der +filfulde kunne forstå virkningen , som denne simple +meddelelse måtte udøve på organisten . Den søn , +hvem han for endnu ikke meget længe siden havde +miskendt på flere måder og knap villet vedkende +sig , betragtede han i dette øjeblik med dyb og inderlig , +ja næsten beundrende kærlighed . +„ Arthur ! min søn ! min søn ! “ udbrød han +med en let skælven i stemmen og en fugtig +Glands i øjet , „ hvor har jeg dog taget fejl ! hvor + +har jeg været forblindet og omtåget af mine egne +mørke tanker ! I højere grad og i flere retninger , +end skæbnen eller familietraditionen eller min egen +overspændte forestilling fordrede det , har du gjort +fyldest ! Uden selv at vide det opfyldte du betingelserne +og formildede fortidens vrede skygger , både +da du græd sønlige tårer og gemte reliquien +efter din moder , og da du tilbagegav en lille hjemløs +pige til den slægt , hun tilhører . Ja de truende +skikkelser have tabt deres magt , og den forurettede +slægt er forsonet — og det er dig , som +har bevirket det ! Du har ved guds bistand frataget +den gamle forbandelse sin bråd . Nu ved jeg det ! +Men jeg følte det allerede iaftes og i denne morgenstund ; +thi jeg kunne igen — på første hånd og +uden at fye til min helgens bistand — finde min +gud og bede til ham ! “ +Med disse ord åbnede han sine arme og +trykkede sønnen til sit bryst med en hjertelighed +og varme , som det vist ikke var sket , siden denne +var et barn ; thi selv den heftig bevægede scene +ved moderens grav efter Arthurs confirmation +måtte fra faderens side vel snarere henregnes fil +de krampagtig eksalterede end til de naturlige og +sande hjerteudgydelser . +„ Gud velsigne dig for det , Einar ! “ hørtes + +gamle moster sige i sit breve norsk , bragt noget ud +af sin forlegne og tilbagetrukne holdning ved aftenens +begivenheder , som hun havde fulgt med synlig +deelfagelse . +„ Ja jeg ved , dette glæder dig , gamle moster ! “ +Vedblev organisten , idet han gik hen og klappede +hende mildt og kærligt på den rynkede kind , — +„ Du har alsid været mig og mine en tro sjæl , +lige fra mit fædrenehjems mørke dage sil den dag +i dag . Og her ville det nu være på sin plads at +fortælle en gammel familiekrønike , hvortil også +moster kunne levere nogle bidrag . Det ville på +engang lette den sidste sten fra mit bryst , borttage +den sidste skillevæg mellem mig og mine få +venner og blive en mærkelig commentar til Jutas +halsbåndsamulet . Men det må nu opsættes til +en anden gang ; thi der stikker pigen hovedet ind +ad døren fra spisestuen og vinker ad frøken Ottilia +med betydningsfuld gebærde : så ved vi , hvad +klokken har slået . “ +Ottilia gik ud , men kom efter nogle minuter +ind igen og bød det lille selskab til bords . +Både under julemålsidet og hele den øvrige +del af aftenen var en festlig og velgørende munterhed +herskende . Endog gamle moster lod sig for +en del rive med og lo flere gange helt hjertelig . + +lille Juta var af og til rent ellevild og kunne da +ikke ganske afholde sig fra hop og bevægelser , der +mindede om den forrige „ ungarske pige “ og pådrog +hende små tilrettevisninger af Arthur ; men også +han blev lystig og lagde umiskendelige anlæg for +komifl opfindelse og fremstilling for dagen under +alflens lege og julespøg , som navnlig vært og +værtinde ordnede eller gav ideen til . Da vi sent +skiltes , mindedes jeg ikke at have oplevet nogen så +indholdsrig og stemningsfuld juleaften som denne . +Juta blev tilbage som barn af huset . +Trettende capitel . +En gammel krønike . +Ifølge Fru Valseths optegnelser var det Jutas +syvårige fødselsdag en dag imellem jul og +nytår , den 29de december så vidt jeg erindrer . +Den aften fluide vi alle hen til organisten . Det +var den første gang siden han kom til denne by , +at han havde nogen selskabelig kreds samlet hos sig . +Imellem theen og aftensbordet blev der musiceret . +Led bordet , som gjorde gamle mosters husmoderlige + +bestræbelser ære , udbragte værten foruden +en ganske original velkomst til selskabet tillige +„ Geburtsdagsbarnets “ og dets nye forældres skål . +— „ Men så var det jo det med den gamle familiekrønike , +som vi egentlig skulle haft juleaften ? “ sagde +valsett efter at have takket skålernes udbringer +og med lune udbragt en dito for ham og gamle +moster som vært og værtinde . +„ Og som foruden andet fluide give os værdifulde +oplysninger om Jutas hårkapsel ? “ tilføjede +hans kone med et spørgende blik på Vilson . +„ Ja , “ svarede denne , „ efter bordet skal jeg fortælle +en sælsom historie . Jeg føler mig nu i stand +dertil uden at forfærbes for min egen røst ; men — +dog — omendskønt — “ +Han så her med et forskende blik hen på +Arthur og Juta , som om han lige med et blev +tvivlrådig , øm det kunne gå an at lade dem høre +derpå , men vedblev efter et øjeblik : „ Jo ! jo ! Alle +skulle høre derpå , gamle og unge , store og små . +Det må ske fuldstændigt , hvis det overhovedet +fial nytte . Ingen , hvem det vedkommer , må +udelukkes ; ellers kunne der i et senere led af slægterne +rejse sig en ny skillevæg . Det vil jeg forebygge . +“ +Efterat også min og Ottilias såvel som Arthurs + +skål var udbragt og måltidet endt under +livlig samtale , gik vi tilbage til den mig velbekendte +dagligstue . Jeg havde allerede straks efter min ankomst +lagt mærke til , at det uhyggelige portrait i +krogen var borttaget . +Uvilkårlig toge vi plads således , at vi kom +til at danne en gruppe om værten . Kun gamle +moster forblev en tidlang ude i huslige anliggender , +og Juta stillede sig hen ved et bord og legede +med splinternyt fodselsdagslegetøi , hun samme aften +havde fået . +„ Jeg er Normand af fødsel , ligesom også +min fader , “ begyndte Vilson ; „ men længere tilbage +var slægten engelsk , som jo også navnet tyder +hen på . Min farfader kom som ikke suldvoxen +knos tilligemed sin fader fra de engelske kolonier +og bosatte sig i Bergen . Hvad der har foranlediget +denne indvandring til et så nordligt sted , omtalte +de aldrig ; men det har vist ikke været for deres +dyds skyld . De åbnede i Bergen en Art handelsforretning +for de meesf forskelligartede vareartikler : +vine og silketøjer , the og vellugtende essentser , +ja guld- og juveelsmykker og endnu mange flere +ting imellem hverandre . Og ville det ikke gå +rafl med afsætningen — thi folk havde ikke rigtig +lyst til at indlade sig med dem — , så greb de til + +auktioner , hvor da alt blev solgt . De ejede et temmelig +stort skib , som de selv førte og hjemhentede +varer på . De vare overhovedet mere borte end +hjemme og havde mere tilfælleds med søfolk end +handelsfolk . Allerede tidligt mumledes der allehånde +om beskaffenheden af deres togter . De hyrede +matroser i Bergen , men aldrig længer end til en +vis station , til en kystby i England ; her måtte +folkene se at komme hjem igen på anden måde +eller tage anden hyre , men blev så rigelig aflagte +ved afskeden , at de vare bedre fornøjede med dette +vilkår end at tage videre med en så ubehagelig +befalingsmand . Engang vare to af de norske matroser +forblevne så længe på stedet , at de havde +set skibsføreren og hans son gå ombord og +stikke i søen med nogle vildt udseende karle . Men +da de vare komne tilbage med skibet til Bergen , +havde der atter været en ny besætning ombord ; +så det kunne næsten se ud , som de ville holde +skjult for bergenboerne , hvad der gik for sig ude , +og for hine gådefulde forbundsfæller , skibskammerater +eller hvad man nu fluide kalde dem , af de selv +boede i Bergen . +Efter nogle Års forløb , da drengen var bleven +voksen person og havde tilegnet sig landets +sprog , kom han sent et efterår hjem med skibet + +uden faderen . På forespørgsel svarede han kort og +mut , af den gamle var død , uden af indlade sig på +videre . Han solgte nu skibet og holdt sig hjemme +i endeel år , ja giftede sig til sidst med datteren af +en fifleriforpagter ( eller sådant noget ) , med hvem +han gik i compagni , idet han indskød en capital i +forretningen . Min fader var den eneste overlevende +frugt af dette ulykkelige ægteskab . +Det synes nu ikke af være gået videre heldigt +med forretningen , især da han efter svigerfaderens +død overtog den alene . Han blev skuffet med hensyn +til den efter ham forventede arv , og hans egne +oprindelige formuesomstændigheder vare ved tilstødende +uheld og flet finantsbestyrelse i stærk aftagen . +Som ikke usædvanligt med rå naturer , lod han +sit onde lune gå ud over sine omgivelser . Det +indesluttede og barske væsen , han havde arvet efter +faderen , tog til med årene og gjorde ham ligesom +denne til en ilde set og halv frygtet person i +byen . Dette virkede da tilbage på forretningen , +som han til sidst rent opgav . Konen og barnet , +der jo ikke som andre kunne gå afvejen for ham , +vare selvfølgelig de , som især kom til at lide under +trykket af hans ville , despotisfe sind . Det er formodentlig +fra den periode at portraitet skriver sig , +som jeg herovre af en egen grille havde hængt op + +i den mørke krog derhenne . Nu har jeg lagt det +imellem andre familiemærkværdigheder . “ +Dermed gik fortælleren hen og fremtog det +mig allerede bekendte billede af en secretairfluffe . +Jeg betragtede det nu nøjere , end jeg ved de +flygtige indblik i muurfordybningen havde haft lejlighed +til . Det var tegnet med pastelfarve og godt +udført ; men jeg havde ondt ved at betragte det som +familieportrait i ordets sædvanlige betydning . Medens +nemlig trækkene i og for sig vare regelmæssigt , +næsten smukt formede , ja virkelig havde en +fjern lighed med den nulevende Vilsons , så var det +onde og ildevarslende i udtrykket så stærkt fremhævet , +at det så ud som et fysiognomisk studie +af en dygtig kunstner , som en tegning af Hogarth , +når han ville give en typus på en vis klasse +af menneskeansigter , og ikke som et af nærmeste +vedkommende bestilt og godkendt arbejde . Familieportraiter +pleje jo kunstnerne af idealisere så vidt +muligt i retning af det sjæleligt tiltalende og behagvækkenbe , +ikke i retning af det sjæleligt frastødende . +„ Uh +sikken fæl mand ! “ sagde Juta , der et øjeblik +havde forladt sit legetøj for af komme hen og +se , hvad der tildrog sig vor opmærksomhed . +„ Det portrait er vist næppe blevet til med originalens + +vidende og villie , “ sagde valsett , aldeles +træffende min tanke . +„ Derom ved jeg ingen besked , “ svarede Vilson . +„ Min fader , som rimeligvis kunne have oplyst +dette , tolde sjælden og nødig om sin fader , +hvorfor jeg heller ikke udspurgte ham , og portraitet +holdt han altid omhyggelig skjult , ligesom jeg senere . +Jeg fik det engang af se af en hændelse ; han +sagde mig lovende og øjensynlig uvis , om han skulle +gjore det , hvem det var , og på mit spørgsmål , +om det lignede , svarede han , af det lignede så +godt , af det alt for levende mindede ham om hans +glædeløse barndom og den frygt , hans fader altid +havde indgydt ham . Efter hans død fandt jeg det +mellem hans efterladenskaber . Valseths gisning kan +iøvrigt gerne være rigtig ; thi engang kom min faderbil +af omtale , af der i Bergen for adskillige år +siden havde i længere tid opholdt sig en kunstmaler , +der gik om og iagttog folk og for sin egen fornøjelse +aftegnede dem , ved hvis ansigt han fandt +nøget mærkværdigt eller påfaldende , hvorved han +til sidst pådrog sig ubehageligheder og måtte forlade +byen . Men disse tegninger beholdt vel maleren +selv , så hvis dette billede er blevet til på +den måde , ved jeg ikke , hvorledes det da er kommet +i min faders eller måske allerede i hans + +moders besiddelse . Men jeg vil gå videre i min +gamle krønike . +Efter i længere tid af have overtrusfet sig selv +i mørk ufordragelighed rejste han en dag , tidlig et +forår , plndselig bort med et engelsk handelsskib . +I hvad hensigt eller hvorhen , vidste ingen ; han +var ikke den , der indlod sig på af gøre nogen +regnflab . Efter omtrent et halvt Års forløb kom +han tilbage på et andet skib . Alt tydede nu hen +på , af han var kommen til velstand igen ; men +der foregik efterhånden mærkelige forandringer med +ham . Han havde vel det samme kolde , mørke , indslutfede +væsen som tidligere ; men der var tillige +kommet en uro over ham , han talde offe med sig +selv , når han troede sig ubemærket , stod op om +natten og gik omkring som nattevandrer . Det udtryk +af skræk og rædsel , der da stod malet i hans +ansigt , flag enhver den med forfærdelse , som traf +ham i denne ufrivillig nattespøgende tilstand . Uagtet +han var i sin kraftigste alder , hentæredes han +synlig dag før dag , hans hår blev hvidt , hans +gang vaklende , og næppe to år efter hjemkomsten +fra den sidste hemmelighedsfulde rejse var han død . +Hvad jeg hidtil har fortalt , har jeg fornemmelig +fra et kort og eneste besøg , jeg engang gjorde i +Bergen . Der levede endnu flere , som tydelig erindrede + +den „ fæle “ , ben „ berygtede “ , den „ skumle “ , den +„ uhyggelige “ Vilson — kært barn har mange +navne — , og på min foranledning fortalte de +allehånde ting uden at ane , at det var sønnesønnen +de talde med . Te mente , at hans samvittighed +især efter hans sidste lange fraværelse måtte +have været betynget af svare synder , hvis følger +havde blæst marven ud af beenpiberne på ham +selv og i agt sig tungt på hans efterlevende . Tisse , +enken med en søn , vare snart nedsunkne i fattigdom +ved bankerot af et par udenlandske handelshuse , +hvor det syndige mammon havde været anbragt , +og vare senere rejste fra byen , man vidste +ikke hvorhen . — hvad jeg har tilbage at fortælle , har +jeg fra andre kilder , væsentlig fra min fader og +gamle moster foruden egen umiddelbar oplevelse . +Hvorledes det så gik enken og hendes son , vil +jeg ikke omtale nu , men først gøre et stort Spring fremad +i tiden , nemlig til sønnens — det vil sige min +faders — død eller kort tid derefter . Han havde +været enkemand i flere år og døde som organist +i laurvig . Jeg var dengang , hvad normanden kalder , +en kvik gut på over sytten år . Jeg var i +byens latinskoles ældste klasse , med udsigt til at +blive student om en halvandet år , og tillige en lovende +elev af min fader i violin og orgel . Jeg + +var i reglen munter og tog mig livet nogenlunde +let , uagtet jeg ikke var sorbleven ganske uberørt af et +vist stille tungsind hos mine forældre , især hos min +fader . Jeg sørgede meget over hans død og havde +nu ingen anden slægtning end min tidligere afdøde +moders ugifte halvsøster , der allerede under dennes +langvarige sygdom var taget i huset til os og siden +forblev der . En dag , da jeg gik rundt om i huset og +fordybede mig i minder , blev jeg uvilkårlig stående +ved et gammelt chatol , som jeg lukkede op og så +omkring i . Ved et tilfældigt tryk på en indvendig +fjer åbnede sig en klap , indenfor hvilken jeg fandt +en hemmelig skuffe . Deri lå endeel gamle sammenheftede +papirer , beskrevne med nogle hæslige kragetæer +og i et så flet bogstaveret og dårligt norsk , +af det kostede mig stor umage af stave mig derigennem . +Dog da jeg havde udfundet meningen af begyndelsen , +gik det efterhånden raskere på grund +af den stigende interesse , det fik for mig ; men det +var rigtignok en interesse af en ganske egen Art ! +Dette gamle dokument blev mit følgende livs onde +dæmon . +Det var — min farfaders bekendelser , nedskrevne +af ham selv , formodentlig kort før hans uhyggelige +bortgang af livet . +Det fremgik heraf , af han allerede fra dreng + +havde fulgt sin fader på sørøverier , og af det +var sådanne tog , de vare vedblevne af foretage hver +sommer efter af være komne til Norge . De angreb +og plyndrede små kjøbmandsflibe i ledtog +med deri øvede folk , som de hver gang toge ombord +og efter opgjort mellemværende igen landsatte på +den engelsfe kyst . Men til sidst var den gamle Vilson +pludselig omkommen nnder et sådant angreb , medens +den yngre dito og mandsfabet i det hele var +kommet nogenlunde heldigt derfra . Det synes imidlertid , +som disse tidligere røvertog have været iværksatte +så forsigtigt og i en så lille stil , at de ikke +just have medført store blodige voldshandlinger , eller +også at sådanne ikke have efterladt videre foruroligende +erindringer hos min bedstefader ; thi de uhyre +samvittighedsnag , som hans bekendelser bære præget +as , henpege udelukkende på hans hemmelighedsfulde +ekspedition et par år for hans død , da han allerede +var en ældre mand . Derover afgav bekendelserne +en rystende forklaring . +Det var som meldt gået stærkt tilbage med +hans pengesager , og han ville nu se at bringe +dem påfode igen ved en genoptagelse på egen +hånd af hans tidlige ungdoms likingefærd . Hvorledes +det efter så mange Års forløb lykkedes ham +igen at få et dertil brugbart skib og mandstab , + +derom give papirerne så godt som ingen +oplysning . Det synes dog , som han har flaffet sig +begge dele på den samme engelske kyst , hvor han +tidligere med sin fader havde haft tilhold . Tillige +er der et halv ulæseligt sted , som kunne tyde på , +at ban allerede inden ban forlod Bergen har truffef +en eller anden gammel kammerat på det engelske +handelsskib , hvormed han sejlede bort , ja kanske +endog fået ideen ved et sådant sammentræf . +Papirerne gå her næsten lige løs på sagen og +fortælle , af han og hans forbundsfæller ( det være +sig nu gamle eller nye ) havde entret et handelssarfoi , +hvorom han vidste , af det havde en lille +formue ombord , men uden af vide , af formuens +og skibets ejer , en aldrende dansk købmand , der +selv var ombord tilligemed sin son , — kendte +hr . Urian ! Da denne i spidsen for sine ville +kumpaner ifølge gammel forretningsgang styrtede +ind på den svage besætning med okser , knive og +pistoler for af tvinge dem fil af lade sig bagbinde , +indtil de selv havde gjort rent bord , så råbte +købmanden : „ O hø , hr . Vilson ! vel mødt ! — +altså havde dag rygtet ret ! og de fortsætter nu +deres salig faders hæderlige næringsvej — ja det +vil deres velyndere i Bergen glæde sig over ! “ +Den gamle mand havde vel sagtens gjort den + +hurtige beregning , af en bosiddende røver , når +han hørte han var så godt kendt , skulle frygte for +følgerne i sin hjemstavn , opgive plyndringen og +trække sig tilbage med en høflig undskyldning for +fejltagelsen . Men dette vverilede regnestykke kom +ham dyrt til af stå ; thi det havde netop den modsatte +virkning . Det var allerede kommet for vidt , +og selv om fribytterne ville have opgivet plyndringen , +hvad de næppe ville , så havde ligefuldt anførerens +stilling og sikkerhed på landjorden nu +kun været lidet betrygget , så længe ten , der havde +set og kendt ham i forhold til det allerede skete +— var ilive i istedetfor andet svar skød ban , +derfor sin pistol af imod den talende , idet han +streg : „ Flink , gutter ! ned med dem alle ! så holde +de kæften ! “ Og det varede kun få øjeblikke , så +lå hver mand af den lille besætning livløs på +tækket . Købmandens son , en halvvoren treng , +var den sidste , der blev dræbt . Hnn havde kastet +sig over sin faders legeme og jamret ; men anføreren , +som nu så en vordende angiver i enhver , +sled drengen fra faderen i et slags raseri og +slagtede ham trods hans gråd og bønner . Men +da hævede den gamle købmand sig med den sidste +opblussende krast lidt op fra dækket , støttende sig +på den ene arm , og sagde med døende , men stærk + +og tydelig rost : „ Så være da du , nederdrægtige +uhyre , som myrder værgeløse børn — så være +du da forbandet ! hundredefold forbandet af en +døende fader og søn ! — ja forbandet tilligemed +dit afkom til tredje og fjerde led ! — forbandelsen , +som jeg her i mit og mit myrdede barns +navn udslynger over dig , skal udbrænde din sjæl +og gøre dig til en skræmsel for alle ! og ikke +vige børt fra din slægt eller nnde din isriget +nogen fred eller hvile eller forsoning , førend +—dermed opgav han ånden . +Fribytterne gennemsøgte nu fartøjet , bragte +alt af værdi over på deres eget skib og sejlede +videre efter af have kastet de plyndrede lig overbord . +Ester hvilke regler byttet , navnlig den danske handelsmands +formue , blev delt , derom melde bekendelserne +intet . +Om disse gruopvækkende optegnelser er blevne +til i en bestemt hensigt — og i så fald hvilken ? +— kan jeg ikke sige . Jeg har kun talt derom med +gamle moster , til hvem min fader ej sjælden havde +yttret sig angående ting , som han aldrig talte om +hverken med mig eller andre . Hun siger , af han +først havde fundet papirerne flere år efter af være +bleven gift — måske i den samme skuffe , hvor +jeg fandt dem , — og af ikke heller hans hustru , + +ja formodentlig ikke engang hans egen moder havde +kendt deres tilværelse . Om papirernes hensigt +kan man kun have gisninger . Måske have de +været oprindelig bestemte til at forelægges en gejstlig +sjælesørger , uden at det dog er flet ; måske har +han blot ment at finde lettelse i sin oval ved at +betroe , hvad der tyngede på hans sjæl , til hvemsomhelst +eller hvadsombelst , om det så kun var til +et stykke papir , der kunne læses efter hans død . +Hvorledes forbandelsen gik i opfyldelse på +den gamle synder selv , og hvorledes han legemligt +og sjæleligt segnede under dens vægt , fremgår af +det allerede fortalle . Hvad min fader angår , +da var hans hele liv lige fra hans fødsel til hans +død — og især i visse mørke livsperioder — på +mange måder hårdt hjemsøgt . Forholdet til hans +fader kuede hans barndom og lagde allerede den +første grund til den stille melancholie , som var +hans livs grundstemning uden derfor at gøre ham +uretfærdig imod andre . Han synes at have slægtet +sin ulykkelige moder på , hvem han oftere omtalte +med sønlig vemod . Da ban , som jeg næsten +trykker mig ved at benævne „ min bedstefader “ , var +død og hans efterladte kort efter kom i den store +armod , blev sønnen i en alder af ti elleve år +sat i byens store friskole . Men ligesom både han + +og moderen måtte i byen på mange måder +søle virkningen af , af de vare den „ fæle “ , „ skumle “ +O . s . v . Vilsons nærmeste , således måtte drengen +nu ganske særligt sole det i skolen . Æblet falder +ikke langt fra stammen , hed det , og man hevnede +sig nu på sønnen for den dunkle frygt eller sky , +man uden af vide rigtig besked altid havde følt for +faderen . Han blev skumpelskud i skolen som udenfor +skolen , og både foresatte og kammerater behandlede +ham som Allemands syndebuk . Han har +nogle gange fortalt mig om den skændige medfart , +han efter den tids rå skoletugt ofte måtte lide , +navnlig af et par navngivne lærere , hvis billeder +derfor udmalede sig for min unge fantasie med +i det mindste ligeså frastødende , despotist ondskabsfulde +og ildevarslende træk som portraitets , jeg nylig +tog frem . En bedrøveligere og glædeløsere barndom +end min faders kan vanskelig tænkes . +Efter et par Års forløb fandt enken sine +forholde i Bergen så trykkende , af hun for enhver +pris ville ombytte opholdet her med et eller andet +fjernere liggende sted , hvor hendes mand ikke havde +været kendt . Hun gjorde i penge , hvad hun endnu +på nogen måde kunne undvære , og betalte en +skipper , der skulle til laurvig , for af tage hende +og hendes søn tilligemed de få tiloversblevne ejendele + +med til denne by . Ankomne dertil vare både +moder og son for så vidt heldigere stillede , som de +ikke længer vare uglesete , hvorhen de vendte sig . +Tet blev hende også noget lettere her at erhverve +det allernødvendigste til begges tarvelige livsophold . +Fornemmelig ved at vaske og stryge for folk slog +hun sig tålelig igennem , indtil hun få år efter +ankomsten døde af en indvendig betændelsessygdom . +Imidlertid var der indtruffet et heldigt tilfælde +for min fader , det første lysglimt i Haus unge tilværelse . +Stedets organist , en venlig gammel mand , +havde lagt mærke til en treng med et fattigt , forknyt +udseende , der altid blev stående i kirken stille +og opmærksom , når orgelefterspillet vedvarede ud +over den tid , da menigheden gik af kirke . En +dag , da de to således vare de eneste tilbageblevne +i kirken , vinkede eller kaldte han ham op til sig og +viste ham for loiers skyld orgelets hele indretning +udenpå og indeni . Bed at indlade sig videre med +ham fik han end mere godhed for drengen , lod +ham komme hjem til sig og opdagede meget snart , +at et ualmindeligt musikalsk pund lå skjult hos +ham . Da han hverken havde kone eller børn , tog +han sig af ham , underviste ham selv i musik , navnlig +i orgelspil , ja tog ham efter moderens- død i +huset hos sig . Den lærvillige elev gjorde så ypperlige + +fremskridt , at læreren ikke tog i betænkning +at lade ham , der nu næsten var voren , spille for +sig i kirken , når han selv var syg eller havde andet +forfald . Derved blev den unge mcarius efterhånden +så fvrdeelagtig bekendt for kirkens menighed +og foresatte , at han fik organisfposfen efter sin +velgørers døv , hvis minde jeg på min faders +vegne ærer og elsker . Så giftede han sig , arvede +også sin formands private musiktimer i byen og +arbejdede sig mere og mere hen til det mål at blive +en dygtig og grundig musiker . Det syntes således , +som hans trængslers tid skulle være forbi og en +lysere fremtid oprinde for ham , end hans fortid +lod formode . Men så opdagede han de forfærdelige +papirer , og det var forbi med hans lykke . +Jeg hørte engang i min tidligere opvært nogle +udbrud af ham gennem en åbenstående dør til +et sideværelse , hvor han var alene og uden at vide , +at jeg var i nærheden . Skønt ordenes mening +var mig fuldkommen uforståelig , og jeg oven i købet +netop i de dage var meget bedrøvet over at have +mistet en to år ældre Broder , så gjorde dog ordene +i og for sig et så stærkt indtryk på mig , at +jeg kan huske dem , som om det havde været i går . +Som en , der kæmper med en overvældende håbløs +smerte , sagde han ud i den tomme luft med dyb + +og klangløs røst , der flere gange afbrødes af en +hæs , hul stønnen : „ Jaja ! der var den gamle forbandelse +på spil ! — det var et forsøningsoffer , +den her har krævet ved en sådan dødsmåde — +o en sådan ! sådan ! — den brænder på sjælen +^brænder og flider herinde som med gloende tænger ; +— men-det bliver ikke derved — de tø blodige +skygger er ikke dermed fyldestgjorte — de fordre +mere endnu ! mere endnu ! — lige ned til tredje +og fjerde led ! — ja ja , jeg forstår nu den +gamle forbandelse ! “ +Uagtet jeg hver dag i lang tid ifølge en sælsom +drift repeterede for mig selv disse ord , søm +derved filsidst blev søm indgravede i min hukommelse +med uudslettelig skrift , så talde jeg dog aldrig +til min fader eller til nogen derom . En uforklarlig +hemmelig gru forbød mig at give tilkende , +at jeg havde hørt sligt , end sige bede om forklaring +derover , og den samme taushed bevarede jeg i +henseende fil enkelte andre dunkle attringer , der stundom +' enere , især efter hans hustrues død , kunne +undflippe ham i meget tungsindige øjeblikke . Først +da jeg efter hans egen død havde fundet „ Bekendelserne “ , +udspurgte jeg gamle moster også om +dette , og hun gav mig da forklaringen . At min +eneste Broder , en køn og håbefuld dreng , til hvem + +mine forældre satte de største forventninger , var +død temmelig pludselig , det vidste jeg ; men hvad jeg +ikke vidste , var : ved et af disse sjældne ulykkestilfælde , +et næsten exempellost uheld , var min faderselv +bleven ufrivillig årsag til denne sin ældste +søns død . Min moder skal have forholdl sig med +smuk resignation lige overfor denne tilskikkelse og trods +sin egen sorg gjort alt for at trøste og berolige +den ulykkelige mand . Men han var i lang tid fortvivlet +og utrøstelig , dog ikke med høje klager , men +stille indadgrublende , og da var det han en dag +sagde disse ord , jeg ikke forstod . Han troede fuldt +og fast , at det var den gamle forbrydelses nemesis +og den døendes forbandelse , der havde ramt efterslægfen +i denne ulykke , men at gjengjældelsen og +forsoningen dog ingenlunde dermed var fuldbyrdet . . +Hvorfor han ikke tilintetgjorde de uheldvarslende +papirer , kan moster ingen besked give om . Men +når han ville opbevare dem , burde han i tide have +viist mig dem eller selv fortalt mig den hele mørke +familiehemmelighed — ligesom jeg nu fortæller Arthur +den — og ikke ladet mig hændelsesvis opdage +den efter hans død . Moster mener dog , ban havde +gjort det , hvis han havde levet til jeg var bleven +noget ældre . +„ Bekendelserne “ påvirkede nu mig på den + +samme måde , som de havde påvirket min fader . +Med papirerne selv gik også hans opfattelse af +deres indhold i arv til mig , især da jeg havde erfaret +sammenhængen med min Broders ulykkelige +endeligt tilligemed mere af min faders liv , som jeg +før enten ikke havde kendt eller ikke forstået . Jeg +troede ligesom han fuldt og fasf på den gamle forbrydelses +nemesis og på forbandelsens og gjengjældelsens +fortsatte virkninger . Der var kommen +en uro ind i mit væsen , jeg ikke forhen havde kendt +til , og dertil en ubestemt følelse af , at jeg havde en +pligt at opfylde , en opgave at løse , aldeles forskellig +fra den , som mine daværende sysler og arbejder +tilsigtede . Nemesis og gjengjældelsens krav +lod sig ikke tilfredsstille , forsoningen ikke hidføre , blot +gennem lidelse og tilskikkelse ; det måtte ske gennem +handling — så tyktes det mig — men hvilken +handling ? +I „ Bekendelserne “ var anført navnet på den +myrdede købmand , ja endog fra hvilken by i Danmark +han var . Uroen drev mig afsted . At blive +ved studeringer ad den begyndte vej kunne der allerede +af den grund ikke længer være tale , at min +fader , da alt blev opgjort , ikke havde efterladt synderlig +mere end hvad der medgik til begravelsen . +Men det ville blive for vidtløffigt at fortælle alle + +enkeltheder ved min hjemløse omflakken i nøgle år . +Master tøg til nøgle slægtninge i christianssand , +og jeg tvg ned til Danmark . Her opsøgte jeg først +den bn , der i papirerne , som bestandig lå forsvarlig +indpakkede og forseglede på bunden af min +Randsel , var opgive » som de tvende myrdedes hjemsted . +Men af disses efferlevende var ethvert spor +forsvundet . Nogle ældre folk vidste nok , at der engang +havde boet en sådan mand , der formodedes +at være forulykket på havet tilligemed en søn ; men +konen var død for mange år siden , og tø efterlevende +døttre vare før længe siden gifte , troede man , +men vidste ikke hvor eller med hvem . Så flakkede +jeg landet om i alle retninger , betagen af en fredløs +higen efter et mål , jeg ikke selv ret kendte . +Overalt hvor jeg kom , især i byerne , erkyndigede jeg +mig og søgte at finde det tabte spør . Hvorledes +jeg ofte led mangel og nød og kom i de største forlegenheder , +og hvorledes jeg måtte gribe til de allerforskjelligste , +stundom heell underlige udveje for at +holde Tingen gående , det hører ikke herhen at bestride . +Af let begribelige grunde betjente jeg mig +næsten bestandig af apostlenes befordring , havde min +Randsel og min violin på nakken og en knippel +i hånden , og lidt og mange gange har jeg , når +pung og mave var lige tom , spillet op til Dands + +og lystighed på kroer og knejper før fri levemåde +og en lærepenge på vejen . Meest bryderi kostede +det mig , når jeg skulle over vandet til en anden +landsdel ; men også denne vanskelighed overvandt +jeg . Efter således at have gjennemstreifet det meste +af Danmark på kryds og på tværs uden at komme +sporet nærmere , slog jeg mig endelig til ro i hovedstaden , +hvor -jeg alt havde været æengang for uden +resultat . +Den feberagtige uro var efterhånden stillet ; +min sjæls- rastløse higen efter at træffe på en +„ Efterkommer “ , -y , uden at det dog stod klart for +mig , hvad jeg så egentlig vilde— var ikke bleven +opfyldt , men dog fildeels dysset i slummer . At jeg nu +for lang tid fløg mig til rø i København , var dog +meest følgen af et held , jeg der lige straks havde . +Ligesom jeg flere gange under min omflakken , når +jeg kom sil en større Py , havde taget tjeneste på +nøgen tid hos byens stadsmusikant , således lykkedes +det samme mig nu også her efter en aflagt +prøve . Dog var det just , ikke deri , mit held bestod ; +men da jeg en dag spillede første violinsfemme ved +en privat festlighed , traf det sig , at en tilstedeværende +rig og enttusiastisk musikynder , selv udøvende +dilettant i faget , fandt så stort behag i mig +og min violin , at han gav mig lejlighed sil videre + +musikalsk uddannelse , både tteoretisk og praktisk , ja +tilstedede mig adgang til små jnstrumentalconcerter , +som anstilledes en aften hver uge i hans hus , og +hvori anden violinsfemme betroede ? mig . Men det +varede ikke længe , før jeg både i egentlig og uegentlig +forstand blev „ første violin “ i denne vakkre +kred ? af dilettanter . Jeg blev nu også efterhånden +bekendt som musiklærer , fik mange og godt betalte +informationer , især på fortepiano , som jeg +hånd i hånd med mine generalbasstudier øvede +mig i , ja fik endog lejlighed til af opfriske og videre +udvikle mit orgelspil , som jeg siden min faders +død ganske havde måttet lægge på hylden . +Så alting gik nu for så vidt godt og vel , og +efter en fire fem Års forløb opnåede jeg af få +organistposten i Frederiksborg , hvor man tillige +havde brug for en duelig musiklærer . +Her gjorde jeg efter få ugers forløb bekendtskab +med en enke , hvis eneste datter jeg kom til af +undervise . Hun var snart min bedste elev , ligesom +jeg tillige i andre henseender kom til af føle interesse +både for hende og moderen , så af jeg også +udenfor undervisningstimerne engang imellem +gjorde dem et lille besøg . De havde kun et par +år boet i denne by , og begge lod til af have + +alvorlige livserfaringer fra en tidligere mindre lykkelig +periode . +En dag , ligesom jeg efter endt time laver +mig til af gå , falder mit øje på en meget gammel +psalmebog i en lille hængereol . Jeg tager den +for af se , om det skulle være den kingofke , men +farer studsende tilbage over et afbleget navn , jeg +finder skrevet foran titelbladet . På mit spørgsmål , +hvad det er for et navn , svarer den aldrende +frue : „ Det er min faders navn , skrevet af ham +selv længe før jeg blev født . “ — „ Er det længe +siden han døde ? “ følte jeg mig ængstelig for . — +„ Han døde eller rettere omkom i min barndom . “ — +„ Omkom ? ! “ gentog jeg med stigende uro . — „ Ja +han omkom på havet , dog uvist på hvilken måde , +tilligemed en ældre Broder fil mig . “ +Her standsede fortælleren og så skarpt på +Fru valsett . Jeg havde lagt mærke fil den bestandig +stigende spænding , hvormed både hun og hendes +mund havde fulgt husvennens „ gamle krønike “ . +„ Ja +nu ved de , min frue ! “ sagde han efter +et øjebliks almindelig taushed , „ nu ved de ligesågodt +som jeg , hvad det var for et navn , der +stod både i psalmebogen og i min farfaders efterladenflab ; +nu ved de , hvorledes og ved hvem + +deres egne forfædre på mødrene side er omkomne +og sporlost forsvundne , og de forstår , hvad jeg +mente med kommentaren til jntas halsbåndsamulet , +der indeholder en af de forsvundnes hår . “ +„ Hvis den unge pige , de omtaler , “ svarede +Fru valsett med et sørgmodigt og tankefuldt udtryk , +„ er den samme som senere blev deres hustru , altså +min cousine , ja så ved jeg det , og jeg har +allerede anet det , førend de kom så vidt i deres +fortælling . “ +„ Men kan dog ingen fejltagelse eller forveksling +endnu tænkes ? “ sagde valsett . „ Fordi navnet +i det gamle dokument stemmer med navnet på +vore koners fælleds bedstefader , deraf følger dog +ikke aldeles bestemt , at det er de samme personer , +forulykkede på den samme måde . “ +„ Jo ! “ svarede organisten ; „ thi også min +svigermoders fødeby og de to forsvundnes hjemsted , +hvorom Fru Ingeborg jo også må vide besked , +stemmede med den i „ Bekendelserne “ opgivne +danske Søstad , hvor jeg jo selv havde været og forespurgt +mig . “ +Fru valsett nævnede byens navn , og organisten +nikkede . +„ Ja så må det jo forholde sig således , “ +Indrømmede valsett , — „ men fortæl videre ! “ + +„ For ikke for meget at røde min sindsbevægelse , “ +Tog Vilson igen ordet , „ skyndte jeg mig hurtigere +ud af døren end sædvanlig , foregivende en elevs +venten . Nu havde jeg altså fundet , hvad jeg i +så lang tid havde higet efter at finde ! men følte +mig dog nu aldeles overvældet deraf . Det kom +mig for uventet og overraskende , efter at jeg nu for længst +havde opgivet at finde hvad jeg søgte , ja +tabt noget af det oprindelige indtryk , som den +„ gamle familiekrønike “ havde gjort på mig . +Jeg havde i nogen tid efter denne opdagelse +ondt ved at satte mig . Navnlig under de første +besøg derefter havde jeg møje med at skjule før de +to fruentimmer noget i mit væsen , der må have +taget sig ud som en følelse af ringhed og forladthed , +som en kejtet famlende forlegenhed , ja næsten +slavisk ærbødighed , der var mig fuldkomment fremmed +ligeoverfor alle andre . Den hengivenhed , jeg +allerede havde begyndt at føle både for den agtværdige +moder og den smukke , begavede datter , fik +en overordentlig tilvæzt , men tillige en anden charakter +og farve — som for nogen , mod hvem man +har en uhyre stor uret at afsone . Jeg følte mig +på engang tiltrukken og frastødt ; jeg ville undflye +på samme tid som jeg følte mig uimodståelig +fængslet . Det brændte mig på sjælen at modtage + +mit spillehonorar , og jeg kunne dog ikke finde noget som helst +påskud til at gjorde afkald derpå , ligesom +jeg hverken kunne eller ville frasige mig selve undervisningen . +Det forekom mig som blodpenge imod +to i trange kår levende ovinder , der sandsynligvis +havde levet i velstand , dersom ikke — ja jeg +heder dem selv at fuldføre tanken ! +Jeg kan ikke med sikkerhed i . afgøre , om det +uden min opdagelse var kommet til forlovelse og +ægteskab ; men at opdagelsemnog dens nærmeste +virkninger gjorde for mit vedkommende i det mindste +et fremflnndende udflag , er utvivlsomt . Jeg troede , +at hendes døende stamfaders afbrudte slutningsord +( „ ingen forsoning førend kunne fortolkes og +suppleres således , og blev bestyrket deri af det natlige +drømmebillede , som de fleste her have hørt mig +omtale . Det viste sig på den tid førstegang for +mig og gjorde den forestilling levende- hos mig : at +bringe fortidens røster til at forstumme ved at +forvandle forbandelsens mellemværende til et kærlighedens ; +og skulle da af en sådan mellem de +tvende slægter oprettet pagt en fælleds kærlighedsfrugt +opstå med blod af begge racer , da ville +forsoningen være fuldstændig — med mindre det +skulle ske som i „ Thora fra havsgård “ , at den fælleds +kærlighedsfrugt ikke kom til at slægte moderen + +på , men kun faderens forbryderske +slægt . +Vi blev gifte , og moderen , som boede hos os , +oplevede at se og omfavne sin dattersøn , men døde +ikke længe efter i en epidemie , som i de Tage bortrev +adskillige i Frederiksborg . Om mit ægteskab +har jeg oftere fortalt mine venner her . Der manglede +intet i en fuldkommen ægteskabelig lykke uden +det , at jeg lige overfor min hustru — gik og bar +på en hemmelighed , jeg ikke kunne magte ! Havde +jeg inden ægteskabet ganske oprigtig meddelt hende +og hendes moder hele den gamle familietradition +fra først til sidst , da havde det været meget bedre , +det indser jeg nu . De vare begge så fordomsfrie +og sundt tænkende , at de sikkert havde betragtet dette +aldeles særegne mellemværende på en smuk og +forstandig måde . Isfedetfor selv at føle sig frastødte +havde de rimeligvis endog befriet mig for en +ejendommelig opfattelses byrde , der lige fra min +faders tid — og i hans fodspor — havde tynget +på mig som et mareridt . Jeg bar min hustru +på hænderne og søgte at læse hvert ønske ud af +hendes øjne ; men det uopgjorte mellemværende stod +som en chinesisk mur mellem mig og det naturlige +udtryk for mine følelser . Offere har jeg gjort tilløb +sil at åbne mit hjerte for hende ; men jeg + +kunne ikke få meddelelsen over mine læber ; det +var som struben blev sammensnørt , når jeg ville +begynde . Således forblev jeg ene om hemmeligheden +uden at kunne beherske den , og tavsheden +beredte mig selv og andre megen fortred , som kunne +være sparet . Jeg henfaldt fil de urimeligste grublerier , +ja gjorde mig en tidlang skyldig i de særeste +og uretfærdigste miskendelser mod en af os begge +elsket person , der i mine utilregneligste øjeblikke ikke +var langtfra af minde mig om „ Thoras og rollers +søn i Baggesens dæmoniske digt “ . Nej ! nej ! man +skal ingen hemmelighed have for sin hustru , når +hun har ret fil af kende den ! “ +Ved disse ord så han hen på valsett . +Denne rødmede , men så i det samme frimodigt +smilende på sin kone . Dæt var åbenbart — hvad +jeg allerede siden juleaften havde bemærket — kommet +fil en forklaring imellem dem , en forklaring , +som syntes af have været aldeles tilfredsstillende for +begge parter , ja endog af have gjort „ den befrygtede +tilgivelse “ overflødig . +„ Dæt er denne fejl , denne forsømmelse mod +to afdøde , “ vedblev Vilson , „ navnlig mod min hustru , +der havde haft ret fil af vide besked , inden +hun bandt sin tilværelse fil min , det er denne fejl , +jeg her har søgt af bøde lidt på ved af betroe mig + +fil dem , Fru Ingeborg ! der hører ligeså nær som +hun fil den ved det dobbelte rovmord udplyndrede +slægt , samt ved at gøre det i påhør af Arthur +og Juta , de yngste sideordnede descendenter af de +to fjendtlig stillede stamfædre . “ +Alles dine rettede sig mod disse tvende ; men +Juta , som vel ikke havde begrebet meget af historien , +var krøben op i sofaen , hvor hun lå og sov +sødelig . +„ Vær forvisset om , “ sagde Fru valsett , „ at +de hos mig vil møde det samme fordomsfrie og +uhildede syn på deres „ gamle familiekrønike “ , +som de forudsætter de havde fundet hos min cousine , +deres afdøde kone , om de havde betroet dem +fil hende . Det er rigtigt , at de har udtalt dem +og lettet-deres sind for en gammel byrde , ligesom +også , at de har ladet deres son høre det hele +af deres egen mund ; men de flemme papirer , der +har voldet dem og deres fader så megen uro , +skulle de brænde jo før jo heller , hvis det ikke allerede +er sket . Hvad Juta angår , da er hun endnu +formeget barn fil at kunne forstå , hvad her er +talt om , selv om hun ikke var sovet fra det hele ; +men finder de det nødvendigt , så skal jeg gerne +engang , når hun er bleven ældre , fortælle hende +det på min måde . De har i alle tilfælde gjort + +dem alt for store ængstelser og skrupler over den +gamle tildragelse . De har betragtet os alle som +den „ blodigt forurettede “ Slægt og dem selv og +deres som gjengjældelsen underkastet på grund af +de truende ord , min bedstefader udtalde i dødskampen . +Dette med „ tredje og fjerde led “ , som de +har lagt så stor og besynderlig vægt på , har vel +kun været den bekendte bibelske udtryksmåde uden +at skulle forstå » bogstaveligt efter talværdien . Og +selv om det var tænkeligt og kunne bestå med +guds retfærdighed , at en forbandelse , udstødt i et +sådant oieblik , kunne have nogen magt , så er +jo dog nu betingelsen , -som de antager sat for +ophøret af dens virkninger , til fulde opfyldl . Ikke +blot Arthurs kærlighed til sin møders minde har +de fået de uimodsigeligsfe beviser på ! men han , +„ det fjerde led “ , har ved en heltemodig handling og +en derefter længe fortsat standhaftig bestræbelse , der +er langt udover hans alder , tilbagefljænket os +„ de forurettede “ — vort „ fjerde led “ , den lille +Juta , som uden denne elskværdige bedrift formodentlig +havde henbragt sit liv i en stilling , der var +værre end døden . Arthur ! koml — til din faders +fulde beroligelse erklærer jeg betingelsen for opfyldt +i fuldeste mål og forbandelsen forvandlet til velsignelse ! +Det tilsiger jeg dig i din moders navn + +såvelsom i mit eget og Jutas , den yngste efterkommer +af den mand , som udtalde de strenge ord . “ +Arthur havde rejst sig , og hun trykkede ham i +sin favn og kyssede ham i dyb bevægelse . +Derpå kom Juta , der ved at høre sit navn +nævne var vågnet , springende fra sofaen og +råbte : „ Mo ' r ! Mo ' r ! jeg flak nok selv kysse Arthur +på min fødselsdag ! “ +Arthur tøffede hende op fra gulvet og gav +hende et muntert og hjerteligt Kys . +Denne sidste vending bragte liv og bevægelse +i selskabet igen . Den alvor og spænding , som +havde grebet os alle , gav plads for en stemning +— omtrent som efter en heldig overstået fare , en +„ smukt opløst dissonants “ . +Fjortende capitel . +Slutningsaccord . +Hvad jeg endnu har tilbage at meddele , kan +affattes i stor korthed . +Luften vedblev at være ren og himlen klar . +Det adsplittede og fredløse indenfor den valsethvilsønfle + +cirkel havde givet plads før en velgørende +ro . Arthur og Juta , der vare fælleds andlinge af +vs alle , havde bragt liv og lys i stilheden og dæmringen . +Forsåvidt +nogen legemlig sygelighedsretning +havde været medvirkende grund til Valseths „ Anomalier +og tilstande “ ( hos Vilson var det næppe tilfældet ) , +så viste han nu også en langt livligere +lyst og villiekraftigere drift til at benytte de ham +bekendte midler derimod , f . Er . kolde styrtebade og +stærk bevægelse ; ja da Vilson , for at give et virksomt +stød til , fik det indfald at forære ham en ridehest , så +red han nu hver dag meget lange Toure , der bekom +ham særdeles vel . Også i en anden henseende har +jeg grund til at tro , at Vilson , der var en oprindeligt +sundere og kraftigere og tillige mere religiøst +anlagt natur , indvirkede heldigt på sin ven , hvem +han nu daglig og bestandig færdedes med : nemlig i +at bringe ham på det klare med sig selv i retning +af det , der udgjorde den sidste — den religiøst +higende , famlende , tvivlende — part af dagbogen . +Juta , som udviklede sig både åndeligt og +legemligt på den smukkeste måde , blev dag for +dag til større glæde for tante og onkel , nu hendes +adoptivforældre , og tillige et foreningspunkt , der +kastede et mildt skær over fortidens skygger og + +bragte indhold og bevægelse i øjeblikkets virkelighed . +Arthur , som efter den sidst tagne bestemmelse +var kommen til Odense kattedralskole , besøgte i alle +ferier sin fader . Det var en hel fest , hver gang +han kom , ikke mindst for Juta ; og efter de +to Års forløb blev hun student med fortrinlige +vidnesbyrd fra skolen og alle kendetegn på , at +han engang ville bringe det fil noget særdeles i en +eller anden retning . +Flere i år vare gåde . Ottilia og jeg vare +allerede et par lykkelige ægtefolk . Så sidder jeg +en aften og læser de københavnske aviser , mens min +unge kone er beskjeftiget på anden måde . Mit +øje falder på en tteateranmeldelse , hvori omtales +en ny dansk opera , hvis både musik og tekst roses +meget som stemningsfuld og charakteristisk . Det var +særligt fremhævet , at tekst og musik på usædvanlig +måde smeltede sammen som i en støbning , ja +at forfatter og componist højst sandsynligt var en +og den ' samme , så meget mere som begge vare i +theaterbekjendtgjørelserne betegnede med ens mærke , +nemlig „ E . V . “ En egen hemmelighedsfuld romantik , +hed det , gik igennem det hele og gjorde det +højst tiltrækkende , -i +jeg oplæste anmeldelsen for Ottilia , og begge +mødtes vi i en og samme tanke . Der kunne næppe + +være tvivl om : hvad Vilson en aften , halv i spøg +halv i alvor , havde foreslået sin „ åndsbeflægtede “ +Ven — var blevet til fuld virkelighed . +Ottilia ndforskede tante Ingeborg og fik enhver +tvivl løst . Ikke heller mændene gjorde længer nogen +hemmelighed deraf for os , men ønskede indtil +videre at bevare deres anonymitet lige overfor andre . +Det hele , både tekst og partitur , var indsendt til +theaterbestyrelsen under det fælleds mærke „ E . V . “ +( Ernst valsett — Einar Vilson ) , men ifølge Valseths +ønske kun med opgivelse af Vilsons ! Adresse . +Jeg læste efterhånden også de øvrige britiske +anmeldelser i blade og tidsskrifter , hvilke samtlige +udtalde sig — naturligvis højst forskellig varieret —7 +på lignende måde ; og af breve fra københavnske +venner så jeg , at det store publikums dom gik +ganske i samme retning , så at stykket gav fuldt +hus ved hver forestilling . +Da jeg senere hen under et kørt ophold i hovedstaden +( i forbigående sagt for at disputere til +den medicinske doktorgrad ) hørte denne operas +måtte jeg i høj grad tiltræde den almindelige dom . +Men forestillingen fik for mig tillige en ganske personlig +minderig tiltrækning ; thi jeg blev ved noget +både i teksten og musiken erindret om mangen +med de to venner tilbragt time , om deres tale , + +fortælling og ligeså ejendommelige sang og musik +— ja om det så var melodramaet hos kancellirådens +— , kun at det her var løstet op i en i +alle henseender æsttetisk berettiget sfære , alt sammen +smukt , klart og forståeligt . +Både valsett og Vilson havde jo vistnok opnået +fred med sig selv og en lykke , de ikke før +havde kendt ; men individualiteterne , hvori hine +ulykkelige og usædvanlige stemninger havde kunnet +slå rod , kunne jo dog ikke aflægges eller omsfiftes +som en gammel kjole og vare for så vidt endnu +bestandig de samme . Dette i forbindelse med erindringer +eller milde eftervirkninger fra den tidligere +tid ville da let give deres senere livs frembringelser +en vis farve . Det måtte falde dem naturligt ; +og således var , når en virkelig sfabende +og ordnende dygtighed kom til , det valseth-vilsonste +„ Fælledsarbeide “ slået ned i publikum som +en hel ny Art eller genre , som noget ikke blot +skønt og tiltalende , men interessant og høisf +originalt . +Nogle måneder efter denne vellykkede debut +modtog Vilson et brev fra en gammel musikalsk velynder +med den indtrængende opfordring , at han +skulle ansøge en nylig ledigbleven organistpost ved +en af Københavns hovedkirker : han skulle da være + +temmelig sikker på at få den . Brevskriveren syntes +på engang af have noget med besættelsen af +den ledige organistplads af gøre og tillige af stå +i en eller anden forretningsmæssig eller gud ved +hvilken forbindelse med theaterverdenen , kanske theaferdirectionen +selv , samt overhovedet af måtte være +en mand af anseelse og indflydelse i flere retninger . +I brevet antydedes , af „ nran “ ved hint forflag +tilsigtede af erhverve ham for hovedstaden også +i en anden henseende og navnlig give ham lejlighed +til af træde i nærmere forhold til nationaltteatret +med hensyn til eventuelle dramatiske compositioner . +Vilson svarede tilbage , af dersom bemeldte forflag +eller indirekte tilbud stod i nogen væsentlig +sammenhæng med forventningen om fremtidige theatercvmpositioner +fra hans hånd , så turde han , +når han ville handle ærligt , ikke indgive en sådan +ansøgning uden først af høre vedkommendes +betænkning på den tilståelse , af han aldeles ikke +så sig i stand til af komponere dramatisk uden efter +sin „ åndsbeflægtede “ Medarbejder Ernst Valseths +dramatiske tekster . Kun af denne kunne han vente +musikalske motiver , der passede ind i hans egen individuelle +kram , i hans egen måde af tage Tingen +på . Kun til hans ord kunne han finde toner , +der vare tænkte , følte og oplevede på samme + +måde , ligesom heldte ud af samme smeltedigel og +ikke syede til som en fremmed lap . Ingen af dem , +hverken digter eller komponist , kunne producere sig +dramatisk uden den andens næsten samtidige medvirkning +til det under en fælledsinspiration og gensidig +udveksling af ideer efterhånden tilblivende fælledsarbeide . +Således var den forrige opera bleven +til , og således kunne de måske i samme retning +præstere meget endnu — adskilte intet ! +Straks efter dettes afsendelse stred operadigteren +på operakomponistens tilskyndelse en ansøgning om +en ledig bleven bibliothekarpost ved et af Københavns +store offentlige bibliotteker , en stilling , han +altid havde haft megen lyst til . Med dette dokument +i lommen rejser Vilson øjeblikkelig til København +og bliver borte i fire dage . Næppe en måned +efter læste vi i aviserne under udnævnelser , at +både Vilson og valsett vare forflyttede til København , +respektive som organist og bibliottekar . Det +er fornemmelig heraf jeg har uddraget den slutning , +at Vilsons musikelsfende patron og velynder må +have været en indflydelsesrig mand i flere retninger . +Begge +vare de ret hjertelig fornøjede derover , +ligesom også Fru Ingeborg og Juta — denne sidste +dog især fordi hun nu altså kom over til Arthur , der + +som studerende ved universitetet jo allerede var i +København og naturligvis skulle bo hos sin fader . +Et nyt liv , en hel ny virksomhed har således +åbnet sig for de to mærkværdigste mænd , jeg har +kendt , en virksomhed , hvortil deres ejendommelige — +mere indre end ydre — livstilflikkelser vel kan betragtes +som en for dem betingende forberedelse . +Det var jo rigtignok også på tide , når de skulle +følge det kald , som naturen har anvist dem ; thi +Vilson er nu fem og syrgetyve år og valsett et +par år yngre . De ville dog endnu længe kunne +siges af være i deres bedste og kraftige alder , og det +er måske godt , af de ikke som såmange have udpint +og udvandet deres prodnctive evne ved af begynde +førend den indre tilskyndelse naturlig indfandt +sig . Det er kun så måneder siden de med alt og +alle brøde op herfra for af tage over og tiltræde +deres nye stillinger , og jeg ved , af et nyt fælledsarbeide , +hvoraf man lover sig meget , allerede er langt +fremrykket . Desforuden tor det vel betragtes son : +afgjort , af de i længden ikke udelukkende lade det +beroe ved fælledsarbeider , men også ville fremkomme +med selvstændigere solofrembringelser , digtning +uden musik og compositioner uden tekst . +Det og meget mere vil jeg nu snart få lejlighed +til af anstille mine iagttagelser over ganske + +i nærheden ; thi jeg og min dag for dag elskeligere +Ottilia , som begribeligvis begge have i hvi grad +savnet de bortrejste , stå i begreb med af følge +efter dem . Jeg antydede for , af jeg fluide en kort +tour over til København før af tage den medicinske +døctørgrad . Dette er flet og sket til det medicinske +fakultets tilfredshed , hvilket i forbindelse med visse +tidligere forholde og heldige omstændigheder har +bevirket , af en docentpost ved bemeldte fakultet er . +Bleven mig overdragen . Og da vi allerede så +småt begynde af pakke sammen før jo før jo heller +af rejse over til den nye virkekreds og de gamle +venner , så må jeg nu sætte det sidste punktum i +disse optegnelser .