diff --git "a/normalized/1872_Gioerup_BjoernIBjoernegade.txt" "b/normalized/1872_Gioerup_BjoernIBjoernegade.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1872_Gioerup_BjoernIBjoernegade.txt" @@ -0,0 +1,10205 @@ +Første bog . +Bjørn . — Bjørnsen . — Bjørnsøn . +Første kapitel . +I Nyboder . +Det var den 29de jannar 1846 , at en lille +skare mandskab af holmens faste stok marcherede +fra Gammelholm , gennem Norgesgade , over garnisonspladsen +og gennem Amaliegade ned til +Amalienborg . I spidsen for skaren gik holmens +chef og nogle andre officerer i fuld Gala . +Mændene i de forreste sektioner vare prydede med +blanke , skinnende sølvmedajller på brystet , de +havde nylig modtaget dem for 25 Års tro tjeneske +og førtes nu ned til Amalienborg for at forestilles +for kong Christian den ottende . De andre +mænd i skaren vare vel også medajllemænd , +men deres medajller havde ikke nyhedens glans , +de havde fået dem forrige år eller for flere år +tilbage ; hvert år den 29de jannar mødte de nu +på Gammelholm og hævede deres medajllepenge . +Dengang skaren var kommen til Amalienborg , +gjorde der holdt foran kongens palais , og admiralen +begav sig ind gennem porten med de nye +medajllemænd . Efter at disse vare blevne forestillede +for majestæten , trådte denne ud på altanen og +udtalte sin glæde over , at så mange vare blevne + +fundne værdige til at hædres med den smukke medajlle . +Et kraftigt hurra var svaret , og derefter +adskiltes skaren for at gå hver til sit . +Folket levede dengang endnu i minderne fra +1801 , marinen nød større anseelse end armeen , +soldatersange kendte man ikke til , men derimod +en mængde sømandssange til vore søheltes forherligelse . +Denne stemning virkede helt naturligt +tilbage på flådens officerer og mandskab , men +medens de første måske ikke havde godt af denne +medgang , påvirkede den stærkt de sidstes æresfølelse +og meget af råheden i deres levevis forsvandt . +Den gamle tid kunne dog ikke således +på en gang kastes overbord , især fordi det var +fra den tid , at man havde sine herligste minder . +Først to år efter brød den nye tid rigtigt igennem , +men medens den på den ene side hævæde +mandskabets selvagtelse , blev på den anden marinens +tidligere sejre nu fordunklede af landhærens +nyere . +Tre mænd forlod i ivrig samtale Amalienborg +plads . Den yngste havde i dag fået medajllen , +han bar en kanoners distinktioner , og +så ud til at være lidt over 40 år . Der var +noget ligefremt og trohjertet i hans ansigt forenet +med et tænksomt udtryk . Han havde sort hår , et +stærkt sort kindskæg og var ikke af den solide legemsbygning , +som udmærkede den ledsager , der gik på +hans højre side . Det var en overkanoneer på +hen ved de tredsindstyve år . Ikke alene hans ansigt , +men også hans figur havde en slags gemytlig +rundhed , han var i besiddelse af et fortræffeligt +humør , stor djærvhed og et mod , hvorpå +han ved flere lejligheder havde givet prøver . +Han havde ikke været med i selve slaget 1801 ; +han var dengang fjorten år gammel , og dreng + +ombord i et af skibene , som hørte til sten billes +eskadre , der lå på indrerheden , derimod havde +han senere kæmpet med ved erobringen af engelske +brigger . Den tredje mand hørte til holmens +håndværkere og var bådebygger . Han var på +overkanonerens alder , måske lidt ældre . Da han +var lille af vækst , måtte han bestandigt se op til +sine temmelig høje ledsagere , når han talte til +dem , og dette gjorde han ofte . Efter at man havde +talt om kongens tale og erklæret den for at være +„ krabat “ , gav bådebyggeren en skildring af sit +ophold på Sorgenfri den foregående sommer , da +han selvanden var bleven kommanderet til at efterse +kongens lystbåde . Hvad han dengang havde set +og oplevet , havde gjort et dybt indtryk på ham ; +han havde gjort bekendtskab med hoffets højtstående +mænd , som selv ejede lystbåde og ønskede +dem eftersete . +Overkanoneren standsede pludselig hans tales +strøm og gjorde opmærksom på , at en ny medajllemand +var tilstede , og at han umuligt kunne +andet end lade sig venner ønske sig til lykke ved +et lille glas . Denne opfordring tog den pågældende +ikke ilde op , men inviterede straks sine +ledsagere til at gå ind med sig et sted i store +Kongensgade . Der blev forlangt øl og brændevin , +og dengang det kom , sagde overkanoneren med +en vis højtidelighed : +„ Jeg vil sige dig , Bjørn , at er der nogen , +som ærligt har fortjent medajllen i dag , da er det +dig ; du kan præstere , hvad der forlanges af dine +overordnede , og du kan min salighed også præstere , +hvad der forlanges af dine kammerater , herpå +ere disse drikkevarer et bevis , jeg ville have +sagt , at du kan præstere mere end der forlanges , + +dersom du også havde ladet komme noget smørrebrød . “ +Kanoner +Bjørn bestilte straks smørrebrød . +„ Eftersom du er en mand , der efterkommer +alle rimelige ønsker , “ vedblev overkanoneren , „ så +er det ikke alene som kammerat , men også som +ven , at jeg vil drikke din skål med det ønske , +at det må gå dig og din familie godt og vel , +sålænge i leve . “ +Man stødte snapseglassene mod hinanden og +drak derefter en slurk af samme ølglas . +„ Jeg deler Olsens ønsker , “ sagde bådebyggeren , +„ Bjørn har fortjent alt godt . Jeg +kunne have ønsket , at der i dag var blevet gjort +samme stads af ham og de andre nye medajllemænd +som i Christian den syvendes tid , dengang +marcherede de til slottet med musik i +spidsen . “ +„ Må jeg takke for de mange gode ønsker , “ +Svarede Bjørn , „ jeg er stolt af i dag at være bleven +medajllemand , om jeg end ligesom Viby +kunne have ønsket , at der havde været lidt musik +med i paraden . Derefter må jeg bede jer undskylde , +at jeg intet selskab gør i aften . I ved , +at man det første år ingen medajllepenge får , +men kun medajllen , og i ved også , at min kone +venter sig hver dag med en lille , og det er en +dyr historie . Jeg har spurgt hende , om hun ikke +kunne vente en månedstid endnu , til vi fik bedre +råd , men hun har sagt nej . “ +„ Ingen undskyldninger , “ sagde Olsen , „ Tiderne +ere ikke til at gøre gilder . Gid din kone +snart må have det vel overstået . Det er jo det +fredie barn ? “ +„ Det er det sjette . Tre af vore børn er +døde , en dreng og en pige leve . “ + +„ Så gid du må få en dreng , det har +du fortjeneste af , “ sagde Viby , og sigtede herved +til , at enhver holmens dreng fra sit ottende år +hver måned fik 2 1/2 skjeppe rug , medens pigerne +intet fik . +„ Det har aldrig manglet på drenge i min +familie , “ sagde Bjørn , „ det er en gammel familie +i Nyboder . Der fortælles , at min tipoldefader +har tjent under Niels jul . “ +„ Å , det samme fortælles om min , “ svarede +Olsen . „ Men det er heller intet under , at vor +familie må blive gammel i kongens tjeneste ; +kongen slipper os jo ikke , han giver os føde , +fra vi er små , han giver os fri skolegang +og klæder , og når vi er konfirmerede , må +vi træde ind i samme stilling , hvori vor faderer , +og først når vi have tjent et vist antal år , +kunne vi få lov til at træde ud af tjenesten . “ +„ Om forladelse , du kan løskøbe dig , “ sagde +Viby . +„ Javist . Kongen forlanger 2 til 300 rigsdaler . som +erstatning for min opdragelse ; men hvem har så +mange penge ? Når ikke særegne omstændigheder +tale herfor , gør man klogest i at blive i tjenesten , +man er da forsørget for livstid ; thi når +man bliver afskediget , får man pension . “ +„ Jeg mener dog , “ sagde Bjørn , „ at det er +urigtigt , at min søn ikke kan blive , hvad han har +lyst til , at han ikke engang kan komme ind i holmens +andre korpser , men må ligesom sin fader +tage tjeneste i artillerikorpset . “ +„ Måske er dette urigtigt , “ sagde Olsen , „ men +jeg holder af , at kongen tager sig af vore børn +lige fra deres barndom . Jeg har tænkt over den +sag , og jeg må give den gamle admiral Holsten +ret ; han sagde engang , at der gaves ingen + +lykkeligere mennesker end nybodersfolk . De blive +forsørgede fra deres fødsel til deres grav dels +med penge og klæder og dels med en god naturalforplejning . “ +„ Den +kunne somme tider være bedre , “ sagde +bådebyggeren . +„ Duer den ikke , kan man klage , “ svarede Olsen . +„ Jeg vil sige dig og Bjørn noget . Jeg +holder kraft knuse mig ikke af disse nymodens +ideer , som ville vende op og ned på alting . Jeg +siger , man ved , hvad man har , men man ved +ikke , hvad man får . Men jeg har længe mærket , +at der også mellem os findes af disse reformerte , +som ville reformere landet , æg som er misfornøjede +med hele skuden . Få de lov til at råde , +siger jeg , at skuden går tilbunds . “ +Der var imidlertid givet snapse rundt af +Olsen æg derefter af bådebyggeren ; thi skønt de +havde opfordret den nye medajllemand til at traktere , +havde det dog ikke været deres mening , at +han skulle være alene derom . På de gamle ulke +vare tre snapse dog ikke i stand til at gøre anden +virkning end at de blev en smule mere meddelsomme . +De to andre havde med stor opmærksomhed +lyttet til overkanonerens ord , Viby nikkede +æg sagde : +„ Ja , ja , du har ret ; Olsen , lader os være +fornøjede med vor stilling . Jeg klager ikke , skønt +det lidt kan være lidt skralt om vinteren , men om +sommeren har jeg god privat fortjeneste . Sidste +sommer var jeg jo på Sorgenfri . “ +„ Min kone , “ sagde Bjørn , „ har tjent hos en +grosserer Bjørnson , æg nu gør hun opvartning +der , når familien har store selskaber . Der +skal om kort tid være et myrderligt stort selskab , + +og jeg håber , at min kone til den tid må have +overstået sin barselseng . “ +„ Et myrderligt stort selskab ? “ gentog Viby . +„ Ja . Hans ældste søn skal have bryllup . +Når den slags folk holde bryllup , går det +ikke stille af . “ +„ Hør engang , “ brummede Olsen , „ jeg kender +ikke den grosserer , og han kender ikke mig , derfor +gjorde i bedst i at kaste ham overbord og tale +om andre ting . — halløj ! Nej , det går ikke . +Klokken er bleven mange , og mutter bliver sprøjtende +gal , hvis hun må vente med maden . Gå +i med ? “ +De rejste sig og vandrede lystigt samtalende +til deres hjem i Nyboder . Overkanoneren boede +i Pindsvinegade , bådebyggeren i Løvegade og kanoneren +i Bjørnegade , hvorfor hans kammerater +sagde , at Bjørn havde nemt ved at huske navnet +på den gade , hvori han boede . +Dengang stod Nyboder eller kongens nye +boder eller , som de i begyndelsen hed , st . Anna +boder endnu uberørt af Københavns trang til +udvidelse . Overskon havde for ikke længe siden +forherliget Nyboder i en folkekomedie , og enhver +dannet ung mand , som kom ned i dens snorlige , +slet brolagte gader , følte ligesom et pust fra Christian +den fjerdes , Niels Juels og Tordenskjolds +tid viste sig i møde . Det var vanskeligt at finde +vej i dens mange små gader , især når man +ikke vidste , at gaderne på den østlige side af +Adelgade vare opkaldte efter dyr , på den vestlige +efter blomster . En stedkyndig ville tillige kunne +have gjort opmærksom på , at det havde været +Christian den fjerdes hensigt at anlægge en mineralrække +vest før Rigensgade , men at af denne + +række kun Sølvgade og Stenkulsgade vare blevne +anlagte . +I dette århundrede var der med hensyn til +den indre orden i Nyboder foretaget store forandringer +til det bedre , hvilket skyldtes en kommandør +lutken , som i længere tid havde været kvarterets +kommandant . Før havde beboerne kastet +deren fejeskarn udenfor gadedørene , hvilket havde +tilfølge , at der ophobede sig store møddinger i +gaderne , ikke gode før sundheden , men en søgt +tumleplads før beboernes høns og små børn . +Lutken havde udstedt strenge ordre om gadefejning +og fået gaderne rene . Husene vare blevne numererede , +hvilket dog ikke kom de gamle ulke , som +ikke kunne læse tal , til gode ; de måtte som før +finde deres hjem ved hjælp af en sten , der blev +lagt i en vis stilling udenfor deres gadedør . +Befolkningens større dannelse bidrog til , at man +nu sjeldnere så en mand og en kone , som +havde været oppe at slås , blive slæbte i vagten , +ledsagede af en hujende skare børn , ja , tidligere +blev undertiden ved nattetid hele selskaber slæbte +i vagten ; drikkevarerne vare gåde mænd og +kvinder til hovedet , en almindelig batajlle havde +været følgen , og skrigene havde opfordret patrouillerne +til at skride ind . +De nederste klasser af den faste stok havde +„ enkell hus “ , nemlig et større og et mindre værelse +og fælles køkken med familien i samme +etage . Hvert hus i Nyboder havde to etager , +og hver etage var indrettet til to familier . Bebøede +man en hel etage , havde man „ dobbelt hus “ +Eller fire værelser . Det var mere og mere blevet +brug , at beboerne af „ dobbelt hus “ lejede de to +værelser til gaden ud enten til yngre officerer +eller til medicinske studenter , som fandt beliggenheden + +bekvem , eftersom hospitalerne lå ikke langt +borte . Gårdsrummet var forholdsvis stort , og +når et huses beboere kunne blive enige herom , +kunne de få tilladelse til at aflukke gårdsrummet +med et plankeværk , naturligvis på egen +bekostning . I et hjørne plantedes træer og anlagdes +en lille have , og langs muren lod man en +vinranke snoe sig . Flittige håndværkere opførte +et træskur i gården , her arbejdede de i deres +fritid , og her sov om natten de halvvoksne børn , +selv i den strengeste vinterkulde . +Som kanoner havde Bjørn dobbelt hus og +boede på „ en sal “ , han havde flere gange talt +om at ville leje de to forreste værelser ud , men +var endnu ikke kommen så vidt , thi han havde +manglet penge til at anskaffe sig de nødvendige +meubler . Rigtignok havde han efterhånden fået +de fleste , men der manglede endnu et større spejl +til at hænge over sofaen , og når en og anden +bemærkede , at et sådant spejl ikke behøvedes , +svarede Bjørn : „ Gud bevar os , hvor før jeg vove +at byde en kavalleer et værelse uden et spejl ! “ +I stueetagen boede ligeledes en kanoner , han +hed kruse , en meget fredsommelig mand , der lod +sig kommandere af sin kone . De havde mange +børn og sagde i små kår . Om vinteren tjente +manden lidt ved at være en slags maskinkarl +ved det kongelige tteater . +Da Bjørn havde sagt farvel til sine to ledsagere +og gik op ad Bjørnegade , kom madam +kruse styrtende imod ham og råbte : +„ Hvor bliver de dog af ? Skynd dem lidt ! +Min mand har været efter jordemoderen . “ +„ Hvem kunne også ane det , “ sagde Bjørn og +fog til at løbe så stærkt han kunne . +„ Nå , nå , de behøver ikke at løbe , “ brummede + +madamen , som havde forberedt sig på at +give en lang forklaring over sin nabokones tilstand . +Bjørn hørte hende ikke og var allerede ved sin +dør , hvor en smuk dreng på syv år fog imod +ham med det udråb : „ Moder er syg ! “ +„ Du og din søster må blive hernede , “ +Sagde Bjørn . +„ Madam kruse har taget os herned , vi +ere her . “ +„ Det er rigtigt , “ sagde faderen og løftede en +lille treårs pige , som var kommen løbende imod +ham , op på sin arm og kyssede hende . +„ Op tilmor , “ sagde den lille . +„ Det kan du ikke , lille Anna , “ svarede han , +„ Moder har fået besøg af storken , men når i +ere rigtigt artige , bringer den jer måske en Broder +eller søster . “ +„ Å , vi skal være så artige , “ sagde drengen +og klappede i hænderne . +Bjørn ilede nu ovenpå og traf ved sin indtrædelse +jordemoderen . +„ Nå , hvorledes går det ? “ spurgte han . +„ Det går godt . Jeg skal sige til deres +kone , at de er kommen , det vil glæde hende . “ +„ Gør det , madam Jacobsen . “ +Madam Jacobsen gik ind i kammeret , som +det bageste værelse altid benævnes i Nyboder , og +kom tilbage med den besfed , at hans kone ønskede +at se ham . Bjørn listede sig ind på tåspidserne +og nikkede til en bleg , endnu smuk kone på tredive +år . Hun lå i en seng med snehvide lagener ; +fornden sengen fandtes i kammeret en +simpel knagerække , hvorpå familiens klæder hang , +endnu var man ikke kommen så vidt at have +klædeskab . + +„ Min kære mand , ” sagde hun og smilede +til ham i sine smerter . +„ Marie , hvorledes har du det ? “ spurgte +han med inderlighed . +Smerterne overfaldt hende , madam Jacobsen +kom til , og Bjørn begav sig ind i det forreste værelse , +hvor madam kruse kort efter trådte ind . +„ Gå de ned til fatter og børnene , “ sagde +hun , „ her kan de ikke hjælpe . “ +„ Jeg vil dog blive her , det glæder min kone , +af hun ved , jeg er så nær . “ +„ Det angår ikke mig , “ svarede madamen +og gik ind i kammeret . +Bjørn foldede sine hænder og sad i stille bøn , +mens hans hustru blev forløst . Da han hørte den +spædes første skrig , bad han en bøn , af det måtte +gå den nyfødte godt i verden . Madam kruse +trådte ind , holdt den lille på sine arme og sagdes : +„ Jeg gratulerer . En datter . “ +„ Hun skal være velkommen , “ sagde faderen . +„ De havde måske hellere set , af det var blevet +en dreng ? “ +„ Jeg tager med glæde mod , hvad vor herre +giver , “ svarede Bjørn . +„ De kan godt komme ind nu , “ sagde madam +Jacobsen i kammerets dør eller , som det hedder +i Nyboder , „ Kammersdøren “ . +Bjørn trådte smilende ind til sin kone og +sagde : +„ Gud ske lov , af det er godt overstået . “ +Han kyssede hende og bad hende om af forholde +sig rolig . Desuagtet sagde hun : +„ Det er sandt , du og børnene skulle jo have +middagsmad . Jeg havde en gryde ærter over +ilden , dengang smerterne overfaldt mig . Nu vil +jeg bede madam kruse om at sætte den på igen . + +og hør , sørg for , at madam Jacobsen får kaffe +med fint brød til . Du ved , hvor vore bedste +kopper stå . “ +„ Ingen bekymringer , “ svarede Bjørn , „ jeg +skal selv sætte ærterne i kog igen , kaffen skal jeg +også lave , og jeg skal sende en af kruses tøse +efter brød . “ +Idet madam Bjørn ville lægge sit hoved +beroliget tilbage på puden , fik hun øje på sin +mands medajle . Et glad og stolt smil lyste ud +af hendes øje , og hun sagde : +„ Ieg gratulerer dig til din smukke medajle , +må jeg se den ? “ +Han tog den af sit bryst og gav hende den , +idet han sagde : +„ Ieg giver dig medajlen som belønning for +dit dagværk . Den lille tøs er bleven en medajlepige . +Hendes „ Geburtsdag “ ville vi da sagtens +kunne fejre ; thi hvert år kommer jeg på den +dag til penge . “ +Jordemoderen kom og anbefalede stilhed , hvorfor +Bjørn straks gik bort ; barselkonen kunne ikke afholde +sig fra at vise hende den smukke medajle og sige : +„ Den har min mand fået af kongen i dag . “ +Bjørn fik hurtigt ilden til at brænde under +kedlen , og ligeledes varede det ikke længe , før +kaffen var færdig . Han bredte en smuk , ren dug +over bordet , satte hvedebrødet og kopperne derpå +og bad madam Jacobsen tage tiltakke med en kop +kaffe . Madamen lod sig ikke byde to gange . +Hun hørte til den slags jordemødre , som gøre +fordring på at blive trakterede , hvor de komme , +og som bestandig have en mængde historier at +fortælle til forherligelse af egen dygtighed . I +almindelighed gik hun elegant klædt , men det var +ingen hemmelighed , at , var overtøjet strålende , + +var undertøjet i høj grad skident . Hun var omtrent +fyrretyve år og enke med tre børn ; om +søndagen kunne man undertiden møde hende med +hendes „ Forlovede “ , et ungt menneske på lidt +over tyve år . +Medens madamen fortalte Bjørn sine nyeste +historier , meldte den første barselvisit sig . Den +gamle skik er ikke gået af mode i Nyboder , at +barselkonen må modtage en mængde visiter af +sine bekendte , som alle medbringe „ Noget til +barselkonen “ , dette noget er enten en halv flaske +vin , en skål med sød suppe , en flaske hindbærsaft +eller andet lignende . Rigtignok mene kyndige +folk , at patienten har bedst af ro , men da +vedkommende koner selv have måttet modtage visiter +under lignende omstændigheder og ikke have +taget skade deraf , antage de , af det heller ikke vil +kunne skade andre . Den første besøgende medbragte +en flaske hindbærsaft . Madam Jacobsen +fik , efter at have drukket den tredje kop kaffe , lyst +til af vise sin myndighed , hun gik ind i kammeret +og sagde , af patienten måtte have ro . Den +fremmede kone trak sig i den anledning tilbage , +blev budt en kop kaffe af Bjørn , og de to madamer +kom derved i en interessant passiar , til +jordemoderen erindrede , af hun skulle et sted hen +„ af svøbe “ . Begge madamerne gik da samtidigt +bort , madam Jacobsen med den bemærkning , af +hun kom igen klokken otte . +Bjørn skyndte sig af tage den rene dug af +fyrretræesbordet , bære ærterne ind og hente sine +børn op , for af de kunne spise til middag . De +sknlde dog først hilse på deres moder , men hun +var falden i en rolig søvn . Hendes mand kyssede +hende sagte på panden , tog medajlen , som +lå ovenpå dynen , og viste den til sine børn , + +da han og de vare komne ind i det andet værelse . +Lille Anna klappede glad i hænderne og greb efter +den blanke skilling , broderen så mere alvorlig +ud . +„ Christian , “ sagde Bjørn , „ en sådan medajle +skal du også stræbe efter at så , når +du engang kommer i tjenesten . “ +„ Det skal jeg nok , “ svarede drengen kort . +Man satte sig nu til bords , og Bjørn havde +lille Anna på skødet . Maden smagte dem fortræffeligt . +Da den var spist , bar kanoneren karrene +ud i køkkenet og vaskede dem af så behændigt +som nogen kokkepige . Derefter blev bordet , +hvorpå der var spist , tørt af , og den rene dug +atter bredt over det . For ikke at forstyrre moderen +i hendes søvn , blev børnene atter bragte +nedenunder . Da Bjørn kom op , så han ind til +sin kone og den lille , der vedbleve at sove trygt . +Det var imidlertid begyndt at skumre , han tændte +et tællelys og satte det i en blankt poleret messingsfage . +Derefter kom han friske spåner ind i +kakkelovnen og sørgede for , at de kom til at brænde +lystigt . Bjørn købte den største del af sit brændsel +på orlogsværftets auktioner over gammelt +tømmer og spåner fra de ophuggede skibe ; +disse spåner vare dengang billigere end nu , da +amagerne have fundet på at bruge dem til strøelse +i stalden . +„ Det er nok koldt ude i aften , “ sagde kanoneren +til sig selv og så ud ad vinduet mod den +klare vinterhimmel , derefter gled hans blik over +Løvegades lave husrækker hen til „ Byens huse “ +På den anden side af hoppenslænge . De fattige +folk , som boede der , havde sjældent råd til at +hænge Gardiner for vinduerne , hvorfor det i frastand +så ud som om husrækken var illumineret . + +Bjørn havde ofte moret sig med at se derpå . +Iaften fore hans tanker dog langt videre end til +de fjerne gjenbohuse , han tænkte på sine børns +fremtid . For Christian nærede han ikke mange +bekymringer , men derimod for de to små piger . +Efter i taushed en kort tid at have lænet sit +hoved til vindueskarmen , rejste han sig pludselig +og sagde : +„ Gud er god , han hjælper dem nok . “ +I det samme kaldte hans kone på ham , og +han gik ind i sovekammeret . På hans spørgsmål +om hendes befindende , svarede hun : +„ Jeg har det godt . Jeg har drømt en dejlig +drøm . Jeg skal fortælle dig den . Men sæt først +natlampen herind , at jeg kan se til den lille . “ +Bjørn gjorde , som hun bad om , og lod tillige +døren mellem kammeret og det forreste værelse +stå åben . Efter at have set til den lille , +sagde moderen : +„ Jeg drømte , at jeg sad ude på kirkegården +ved vore børns grave , og at jeg græd over at +have mistet dem . Da begyndte en lille fugl at +synge så dejligt i sirentræet , som skygger over +graven , og der kom trøst til mit hjerte , og jeg +spurgte mig selv , om den lille fugl vidste , at jeg +sørgede . Pludselig tav fuglen , og jeg så mod +træet i håb om , at den skulle begynde på ny , +da dukkede der et lille ansigt frem mellem bladene +og blomsterne , efterhånden kom en lille engel +tilsyne , som jeg syntes at kende , den nikkede til +mig , det var vor lille Fanny , som døde , inden hun +var to år gammel . Hun var dejlig , da hun levede , +men hun var endnu dejligere i min drøm . +Skjøndt jeg ikke syntes , at hun bevægede læberne , +mærkede jeg dog , at hun talte til mig , og hun +sagde : moder , sørg ikke mere , du vil få en + +anden Fanny , som ikke dør . Jeg rakte armen ud +efter mit dejlige barn , men hun svævede op mod +himlen , og da hun kom mellem solen og mig , +blændede solen mig , og hun forsvandt . — ikke +sandt , det var en dejlig drøm ? Lad den lille +pige komme til at hedde Fanny ? “ +„ Som du vil , mutter . “ +„ Tak , Bjørn , du er en ejegod mand . “ +Bjørn anbefalede hende ikke at tale for meget , +og fortalte hende , at børnene havde fået middagsmad , +mens hun sov . +Under det ene vindne var en forhøjning , +hvorpå madamen , når hun var rask , sad og +syede . Da klokken var syv , blev der på denne +forhøjning redt en seng til børnene , som plejede +at ligge på sofaen , men på den skulle nu faderen +ligge . Efter at have drukket the hos madam +kruse , bragtes de iseng , og de sov trygt , da +jordemoderen kom . +Mens hun puslede den lille , kom madam +kruse til for ret at bese barnet . +„ De er vel ikke bange for , at jeg skal overse +det ? “ spurgte hun . +„ Overse ? Hvad mener de med det ? “ spurgte +jordemoderen . „ Det er dum og tåbelig overtro . “ +„ Det må de ikke sige . Jeg kender flere end +et barn , som er blevet overset , og derfor pusler +jeg aldrig mine spæde børn , når der er fremmede +tilstede . Selv det menneske , om hvem man +mindst aner det , kan have øje til af overse . “ +„ Hvad man herude i Nyboder kalder , af et +barn er overset , er ikke andet end den engelske +syge . “ +„ Sig ikke det ; den engelske syge kender jeg +meget godt . “ + +„ Tror de også , af et barn kan blive overset ? “ +Spurgte jordemoderen barselkonen . +„ Det tror jeg rigtignok , “ var svaret . +Madam Jacobsen rystede smilende på hovedet . +Da hun var færdig med af pusle den lille , +satte Bjørn noget koldt køkken , øl og brændevin +frem på bordet og bad de to madamer tage for +sig af retterne . De lod sig ikke byde to gange , +og snart vare knive og gafler i fuld aktivitet . +„ De har jo fået medajlen i dag . “ sagde madam +kruse , „ jeg har rent glemt af gratulere . “ +„ Må jeg også gratulere , “ sagde madam +Jacobsen . +„ Tak . “ +„ Det er en meget smuk orden , “ sagde jordemoderen . +„ Ja , “ +Svarede Bjørn stolt , „ Ekvipagemesteren +sagde i dag , af det var større ære af have medajlen +end sølvkorset ; thi man vidste , at enhver , +som fik medajlen , havde ærligt fortjent den . Deres +mand , “ henvendte Bjørn sig til madam kruse , +„ fik medajlen i fjor . “ +„ Og kan de huske det selskab , vi havde ? “ +Spurgte madam kruse . +„ Det kan jeg rigtignok . Vi skulle også have +havt selskab , hvis min kone ikke havde været så +langt henne , det var godt , at vi ikke desuagtet +indbød til selskab , det var dog ikke kommet i stand +i dag ; men ville damerne i dagens to anliggender +drikke et glas punsch med mig ? “ +Dette ville damerne gerne . Bjørn tog sin +hat på og ilede over i værtshuset lige overfor +for at købe rom , sukker og en citron . I hver +gade i Nyboder er der et såkaldt værtshus , hvor +en mand har tilladelse til at handle med alle +slags marketendervarer . Bjørn kom kort efter + +tilbage med indgredienser til punschen , som madam +kruse bryggede i husets eneste terrin . Derefter +øste hun op i glassene med en tinpotageske +og spurgte : +„ Er punschen god ? “ +„ Udmærket , “ sagde Bjørn . +„ Den er virkelig meget god , “ sagde madam +Jacobsen . +„ Ja , lader os så drikke den lilles og min +kones skål , “ sagde Bjørn , „ og ønske , at det +må vedblive at gå dem godt . “ +Man klinkede og drak , madam kruse stak +hovedet ind i kammeret og sagde : +„ Det var deres og barnets skål . “ +„ Jeg hørte det , “ sagde barselkonen . +Madam kruse drak derefter en skål for +medajlemanden , Bjørn en skål først for madam +Jacobsen og derefter for madam kruse , og madam +Jacobsen udbragte en skål for de to andre børn . +Bollen var derved bleven tømt , og madamerne +rejste sig for at tage afsked . +„ Ja , ja , “ sagde madam kruse ved afskeden , +„ kommer der noget på , ved de , Bjørn , at de +kun behøver at kalde på mig . “ +Da gæsterne vare borte , lagde Bjørn for +den nyfødtes skyld flere spåner i kakkelovnen , +så efter om dørene vare lukkede , gav sin kone +godnatkysset og lagde sig derefter påklædt på +sofaen ; thi huset havde ikke flere sengklæder end +dem , som konen og børnene brugte . Han sov +snart ind , og natten forløb roligt . Månen +kom op og tittede ned til de små på forhøjningen , +og de drømte måske , at månen var faders +medajle , som nu skinnede for hele byen på +den klare vinterhimmel . + +andel kapitel . +En dag på landkadetakademiet . +Den nuværende Fredericiagade , som vi på +grund af dens beliggenhed hellere havde set blive +kaldt Helgolandsgade , havde indtil for kort tid +siden flere navne ; den østlige del hed Blankogade , +derefter fulgte Akademigade , kaninlængen , +Bjørnegade , Nellikegade og Kokkegade . I Akademigade , +der gik mellem Bredgade og st . Kongensgade , +lå eller ligger der endnu en stor bygning , +der imidlertid ikke mere som i 1846 har +stående med forgyldte bogstaver over den store port +midt på sin façade : +det kongelige landcadetacademi . +Dengang stod akademiet i fuld flor og havde +nogle af landets dygtigste lærere til at undervise +sine elever , hvoraf der var over 100 . For en +halv snes år siden er akademiet blevet ophævet , +men man begynder nu at indse , at dets ophævelse +hørte til de forhastede reformer . Der er jo fra +dette akademi udgået mænd som Rye , Schleppegrell , +Wilster , wørishøffer , Henckel , +Lasson , Bernstorff og fl . , ikke at tale om +den preussiske feltmarechal Moltke . Landkadetakademiet +havde afgivet stammen til vort officerskorps +i den fyrste slesvigske krig , en stamme , +der til dels bestod endnu 1864 , men som om ikke +mange Års forløb vil være „ en saga blot “ . +Til dette akademi ville vi en morgen i slutningen +af februar 1846 fyre vore læsere . Klokken +er 7 1/2 , og såvel akademi- som bykadetter begynde +allerede at samle sig til paraden , som hver morgen +kl . 7 3/4 afholdes i fægtesalen , en stor sal i + +stueetagen , hvis loft bæres af to svære træpiller , +og hvortil den før omtalte store port fra gaden +fører ind . Kadetterne danne de tre sider af en +firkant . På højre fløj står afgangsklassen , +derefter følger ældste , næstældste , næstyngste og yngste +klasse . Akademikadetterne er i den dragt , de +bære i klassen ved undervisningen , derimod er +bycadetterne i fuld uniform . For de fire ældste +klasser består denne i en rød trøje med en +rad hvide knapper , lyseblå krave med sølvbroderi , +lyseblå skulderklapper , kantede med sølvtresser , +og bagpå et par små skøder , kantede +med hvidt . Bukserne er mørkeblå eller af kadetlærred , +og huen mørkeblå med kokarde og en +sølvtresse . Til uniformen hørte en sabel i en +sort læderskede med messingbeslag , den bares i en +sort lakeret rem over højre skulder ; over venstre +skulder bares , ligeledes i en sort lakeret rem , en +lille taske , prydet med det danske våben i sølv , +og foran på remmen sås kongens navnechiffer +ligeledes i sølv . Til galla havde de fire ældste +klasser tschako . Yngste klasse eller de såkaldte +blå kadetter havde en blå trøje i stedet for en +rød , ingen sabel og ingen sølvtresse om huen . +Kappen var derimod ens for alle klasser og forsynet +med et stort slag , pyntet med en række +små knapper , og var ikke en nutidens kuskekavaj +ganske ulig . +Der var usædvanligt liv og frejdighed tilstede +mellem alle disse unge mennesker , man sladdrede , +man lo og i de yngre klasser vekslede man +undertiden små venskabelige puf og stød . Når +repetenterne kom og kommanderede : træd an ! , +bleve alle , som ved et trylleslag , stille . Repetenterne +havde taget officeersexamen , men vare forpligtede +til at forrette et Års underofficeerstjeneste + +ved korpset , fordi de havde været frikadetter eller , +som det hed , „ virkelige kadetter “ . Hver klasse +havde sin repetent , nogle to . +Efterat have efterset om enhver kadets dragt +var ren , aflagde repetenten melding til klassens +officer og stillede sig på højre fløj af sin +klasse . Lidt efter lidt kom korpsets lieutenanter +og nu indtrådte det højtidelige øjeblik , da man +ventede på chefen og den næstkommanderende . +Endelig åbnede den ved porten vagthavende kadet +af yngste klasse denne på vid gab , officererne +skyndte sig at danne den fjerde side af firkanten +og ind trådte korpsets to højstkommanderende , +efterfulgte af den vagthavende repetent , som bar +paroljournalen . +Chefen vandrede langsomt ned langs rækkerne , +efterså om alle vare tilstede og pudsningen god , +derefter stillede han sig i kredsens midte , og den +vagthavende officer trådte nu frem og oplæste +dagsbefalingen . I dag blev en kadet straffet med +to timers arrest , fordi han havde røgt tobak , +og en anden kadet fik tre kvarters stående arrest , +fordi han ikke havde hilst en foresat på gaden . +Efter straffelisten kom listen på dem , som +denne aften vare kommanderede til at gå i komedie . +Akademiet havde nemlig en loge . Efter at +paroljournalen var oplæst , marcherede kadetterne +bort og , komne udenfor fægtesalen , adspredte de +sig til alle sider for at søge deres klasser , hvor +undervisningen begyndte klokken otte . +Mellem yngste klasses akademikadetter fandfes +en lille , opvakt fyr , som i dag syntes at være +i overvættes godt humeur ; det var dog ikke , fordi +han samme aften var bleven kommanderet på +komedie , men han havde fået et brev om , at +hans onkel i frikvarteret kl . 10 ville komme ud + +på akademiet og anmode chefen om , at hans +brodersøn den følgende dag i anledning af +en familiehøjtid måtte få frihed . Det var +denne extraordinaire fridag , som glædede kadetten . +Da slog en kadet af ældste klasse ham på skuldren +og sagde : +„ Bjørnsen , din fætter skal jo have bryllup +i morgen ? “ +Ja , “ +„ Skal du med ? “ +„ Jeg håber det . “ +„ Jeg har hørt , at der om aftnen skal være +bal , og at din onkel vil invitere nogle ældre kadetter . +Kan du ikke skaffe mig med ? “ +„ Jeg ved ikke — “ +„ Taler du ikke med din onkel i dag ? “ +„ Han kommer her klokken ti . “ +„ Så må du sige til ham , at du ønsker , +at han skal invitere mig til ballet , fortæl ham , at +jeg er en ven af dig . “ +„ Men — men hvad hedder de ? “ spurgte +Bjørnsen noget forlegen . Han var først bleven +kadet i november det foregående år og kendte +ikke alle sine kammerater , navnlig ikke de ældre . +„ Jeg hedder Otto frossing , jeg er kadet +i ældste klasse . Lad mig nu se , at du gør dine +sager godt , så skal jeg sørge for , af ingen i min +klasse giver dig støvler eller sabler af pudse . “ +Frossing skyndte sig bort ; thi han så allerede +læreren gå ind i ældste klasse . Bjørnsen +tænkte ved sig selv , af han sagtens kunne gøre den +ældre kadet den tjeneste , hvorom han havde bedt , +og gik ind i sin klasse . +Det var indlysende for Selgren Bjørnsen , +af han denne dag måtte beslitte sig på ikke af +deltage i sine kammeraters lystige streger , hvorved + +han let kunne udsætte sig for af blive negtet +udgangstilladelse den følgende dag . Opgaven faldt +ham straks noget vanskelig ; thi klassen skulle have +to timer mattematik , læreren var en gammel +dygtig mattematiker , men havde intet begreb om +af undervise drenge . Mattematiktimerne vare derfor +helligede alskens lystighed . I begyndelsen gik +alt imidlertid godt , læreren sad på en stol og +holdt et foredrag om trianglers kongruens , men +Bjørnsen så allerede uvejret begynde af trække +op . Man havde nemlig i den sidste tid fundet på +af more sig med af tage små gløder ud af kakkelovnen +og kaste hinanden dem i hovedet . Denne +tidsfordriv var allerede i fuld gang mellem de +nærmest ved kakkelovnen siddende . +Bjørnsen åndede atter frit , da læreren gik +op til tavlen og begyndte af tegne geometriske +figurer ; han gav kadetterne ordre til +at forlade deres pladser og at stille sig om +tavlen for at kunne se bedre . Skønt tavlen +hang på den modsatte væg af den , hvorved kakkelovnen +stod , lykkedes det dog bestandigt kadetterne +at forsyne sig med friske gløder ; thi læreren gik +aldeles op i sit foredrag og vendte aldrig hovedet +om for at se , hvad eleverne toge sig for . +Men nu ville skæbnen , at en glød tog en +fejl retning og faldt på lærerens isse . Da han +bar paryk , mærkede han det ikke straks , men derimod +en stærk , sveden lugt . Han så sig om for +at udfinde , hvor den kom fra , han spurgte kadetterne , +om de ikke havde mærket den samme lugt , +de råbte alle jo , i det samme brændte gløden +igennem parykken ; sagens sammenhæng gik op +for mattematikeren , han for bort fra tavlen og +uddelte med knyttet næve slag til højre og til venstre . + +efterat have banket dygtigt løs , sagde han , +pludselig rolig : +„ Nu har i fået en dygtig dragt prygl , derfor +gider jeg ikke skrive en klage i journalen over +sådanne hvalpe . “ +Bjørnsens horisont , som havde været formørket , +blev pludselig atter lys , og klokken blev ti , +uden der rejste sig nogen ny fare for hans udgangstilladelse . +Den gamle hidsige lærer forlod +klassen med en højst alvorlig mine , han må +have mærket , at hans tid , til at kunne lære +fra sig , var forbi ; thi ikke længe efter tog +han sin afsted . +Nede på akademiets store gårdsplads , hvis +ene side er beplantet med ahorntræer , traf seigren +i frikvarteret sin onkel Bjørnson . Det var +en mand mellem de 50 og 60 år , vel ved magt +og med en selvtilfreds , men tillige godmodig mine +udbredt over sit ansigt . +„ Nå , Selgren , “ sagde han , „ her er jeg , sig +mig nu , hvor jeg skal træffe jeres børsmatador , +og hvad jeg skal sige til ham . “ +„ Du vil gerne have mig fri hele dagen +imorgen ? “ +„ Javist vil jeg det . Men mine damer have +fortalt mig , at vi ville komme til at mangle balkavalerer , +og derfor have de bedt mig om at +invitere en halv snes kadetter , men det skulle +være af de store og af prima sort dandsere . Kan +du være mig behjælpelig med at lede nogle ud , +skal du have tak . “ +„ Jeg vil bede dig allerførst at invitere en +kadet Otto frossing i ældste klasse , det er sådan +en rar fyr . “ +„ Dandser han godt ? “ + +„ Ia , jo , det tror jeg nok . “ +„ Så vil jeg notere mig navnet , “ sagde grossereren +og skrev det op i sin tegnebog . Nu , nævn +mig nogle flere . “ +„ Jeg kender ikke de ældre kadetter så nøje , +jeg tror , at onkel gør klogest i at overlade til +majoren at bestemme , hvem der skal med ? “ +„ Ia , ja , du har ret . — er det en høflig +mand at tale med ? “ +„ Ia , det tror jeg nok . “ +„ Hvor kan jeg træffe ham ? “ +„ Før øjeblikket er han på sit kontor . “ +„ Viis mig derop . “ +Selgren førte sin onkel op i den lange , brede +gang , der strakte sig midt gennem den største del +af anden etage , drejede derefter til venstre og kom +helt ned i den ende af gangen , som lå nærmest +Bredgade . Mod denne gade vendte chefens kontor , +konversationssalen og et værelse med kemiske +apparater . Foran kontoret lå skriverens værelse . +Da Selgren havde set sin onkel gå derind , +vendte han om og stod ansigt til ansigt med +Otto frossing . +„ Har du talt til din onkel om mig ? “ +Spurgte han . +„ Ja . “ +„ Bliver jeg inviteret ? “ +„ Han har lovet mig det og skrevet deres +navn op i sin tegnebog . +„ Tak skal du have . — hør , når din onkel +kommer ud fra majoren , så præsenter mig for +ham . “ +„ Det skal jeg gerne . “ +Det varede noget , inden grossereren kom ud +fra chefens kontor . Da han endelig kom , var det +med en tilfreds mine . + +„ En herlig mand , en prægtig mand , “ sagde +han til Selgren , „ der var ikke det allerringeste +ivejen . Du får fri i morgen , den kadet , som du +talte til mig om , hvad var det nu , han hed ? “ +„ Otto frossing . Her står han . Må jeg +præsentere ham for dig . “ +„ Gerne , meget gerne . Jeg håber , af de +vil komme til af more dem godt i morgen aften . +De har en ganske fortræffelig chef , de står dem +godt hos ham , han roste dem , da jeg nævnte +deres navn , og du , Selgren . . . ja , med dig +vil jeg nok tale . “ +Med et buk og et varmt håndtryk til den +smilende frossing skiltes han fra denne og gik +bort med sin brodersøn . +„ Majoren fortalte mig , at du var flittig , “ +Sagde onklen , „ det kan jeg lide . Hør , jeg har +tænkt på , at du må give en bryllupspresent ; +jeg har derfor bestilt en smnk og kostbar vifte , den +henter du i morgen hos guldsmed Michelsen og +forærer min datter . Endvidere har jeg tænkt på , +at du mangler måske et og andet til din påklædning , +her er 10 rigsdaler . , kunne de strække til ? “ +„ Tak , onkel , “ sagde Selgren glad . +„ Og hør , du er dog min salig Broders og +hans salig kones eneste barn , husk på , at skulle +du komme i en eller anden forlegenhed , da henvend +dig frit til mig . “ +„ De er alt for god , “ svarede Selgren rørt . +„ Sniksnak . Det var et kønt ungt menneske , +du præsenterede mig for , han så lidt sværmerisk +ud . Det behager damerne . Hvad er det for en +klokke , der ringer ? “ +„ Den kalder os op i klasserne . Frikvarteret +er forbi . “ +„ Farvel da . Vi ses i morgen i kisteklæderne . “ + +i de to påfølgende timer havde kadetterne +i yngste klasse frihåndstegning , og da tegnelæreren +var en ualmindelig elskværdig mand , var +der næppe nogen udsigt til , af noget tilfælde skulle +forstyrre Selgrens lyse udsigter . Klassen forholdt +sig rolig og tegnede sine klodser eller chatterede +dem med sortkridt . Da ville læreren vise på +tavlen , hvorledes forkortninger ved en Kubus , set +over X , skulle tegnes . Han tog kridtet og ville +tegne en streg på tavlen , men i stedet for en kridtstreg +kom der en glindsende fidtstreg ; en kadet +havde nemlig taget kridtet ud af det papir , hvormed +det var omvnndet , og lagt et stykke tællelys +istedetfor . Læreren blev vred , og det havde han +god grund til ; den kadet , som havde af overholde +orden i klassen , blev kaldt frem , men han forsikrede +naturligvis , af han var uskyldig ; et langt +forhør blev anstillet , men førte ikke til noget resultat , +hvorfor læreren beredte sig til af skrive en +klage i jonralen . Dette hjalp . Den skyldige +trådte frem og sagde : +„ Det er mig . Jeg gjorde det , fordi jeg syntes , +af det var så morsomt . “ +Den godmodige lærer kneb ham lidt i øret +og sagde : +„ Jeg må bede dig lade være med af gøre +det en anden gang . “ +Dermed var den storm overstået . Den sidste +formiddagstime skulle der være eksercits , og der +turde næppe nogen vove af gøre kommers ; thi +lientenanten brød sig i reglen ikke om af udfinde +den skyldige , men gav den nærmeststående „ på +tørren ” , som han udtrykke sig , ja , kunne undertiden +finde på af give alle en hel time extraexercits . +Da formiddagens undervisning var forbi , + +kom en as Selgrens klassekammerater hen til ham +og sagde : +„ Jeg havde ventet , af du havde fået mig +inviteret med til din onkels bal i morgen . “ +„ Jeg ville gerne have haft dig med , rønfelf , +men det beroede ikke på mig . “ +„ Å , du havde blot behøvet af sige et ord +derom til din onkel , og jeg var kommen med . Jeg +vil ikke være din ven mere . “ +„ Det gør mig ondt , af du tager sagen på +den måde . “ +„ Jeg siger dig , af havde jeg været i dit +sted , havde jeg bestemt fordret , af du skulle have +været med . “ +„ Min onkel ønskede kun ældre kadetter , gode +dandsere . Det ville have været ubesindigt af mig +af forlange , af han skulle have taget blå kadetter . +— vær nu ikke vred længer . Min onkel gav +mig 10 rigsdaler . , vil du have de fem ? “ +„ Du tror at kunne tilkøbe dig mit venskab , “ +Sagde Rønfelt stolt , „ behold dine penge . “ +Rønfelt vendte sig og gik . Det gjorde Selgren +ondt , at han var bleven uvenner med ham , så meget +mere som en indre stemme sagde , at Rønfelts bebrejdelser +ikke vare ufortjente . Han var yngre søn af +en lehnsbaron , der i sin ungdom havde været officer ; +kadetten var en dreng med et godmodigt , +trohjertet ansigt , og Selgren og han havde straks +fattet venskab for hinanden , de betroede hinanden +deres små sorger og bekymringer og læste de +sværeste lektier sammen . Det var Selgren en ubehagelig +tanke herefter at skulle stå alene , han opsøgte +Rønfelt og spurgte ham , om han ville tage +med på ballet , såfremt han den følgende dag +kunne skaffe ham en invitation . Men Rønfelt var +ubøjelig . + +klokken tre skulle undervisningen igen begynde +og vare til klokken fem . Det hændte sig +netop , at den dag blev akademiets skorstene +fejede , dette besørgedes af slaver . Ved siden af +yngste klasses kakkelovn var en lille jerndør , +hvorigennem slaverne krøbe ind i skorstenen . +De vare endnu ikke vendte tilbage , dengang undervisningen +skulle til af begynde , hvorfor et par +kadetter fandt , af det var spas , af lukke dem inde +i skorstenen . Som tænkt , så gjort . +Den første time var en religionstime . Læreren +var en meget gammel præst b . ved garnisonskirken . +Neppe var han trådt ind i klassen , +før slaverne ville ud , men da de fandt døren +lnkket , sparkede de af al magt på den . Præsten +spurgte naturligvis , hvad det kunne være , og man +svarede ham , af man troede af have set nogle +udbrudte slaver gemme sig i skorstenen . I det samme +åbnede en kadet jerndøren , og en del af +en slaves krop viste sig i åbningen . Da blev +præsten greben af en panisk skræk og styrtede ud +af klassen . Ophavsmændene til spasen frygtede +for , af han var ilet ind i vagtstuen og havde +meldt sagen til den vagthavende officer , den +kunne da have haft alvorlige følger for vedkommende , +men herpå tænkte den skikkelige præst ikke , +han styrtede ud af akademiets port , og klassen fik +således en fritime . +Det var nu ganske behageligt , og mest behageligt +for dem , som ikke vare tilstrækkeligt forberedte +til den påfølgende geografitime . Læreren i geografi +var ikke til af spøge med eller , rettere sagt , +han var til at spøge med , når man kunne sine +ting , i modsat tilfælde gav han meget dårlige +karakterer , og dette havde et par timers arrest +tilfølge den kommende søndag . Han var den + +eneste lærer , som benyttede det gamle , ormstukne +trækatheder , der ellers stod henne i en krog . +Før geografitimen skulle begynde , blev det slæbt +midt hen for det forreste bord , hvorved læreren +fik fri oversigt over alle eleverne . +Det var en meget høj , mager , yngre mand , +han bar et par store stålbriller , hvis glas +han jevnligt var beskæftiget med at pudse . Synderlig +yndet var han ikke , og man havde givet ham +øgenavnet „ Snogen “ . Men enhver måtte indrømme , +at han var en fortrinlig lærer . Han havde +dog en skødesynd , han ville gerne fortælle historier , +og når han ikke havde nogen sandfærdig +på rede hånd , digtede han straks en med behørige +overdrivelser . Kadetterne plejede da at udbryde : +„ Den +er god , “ idet de ved „ den “ underforstode +„ den løgn “ . +Han svarede da gerne smilende : +„ Ja , er den ikke fortræffelig ? “ +I dag hørte han blandt andet kadetterne i +Grønlands geografi . Til sidst begyndte han at tale +om de grønlandske isbjørne og spurgte kadetterne , +om de vidste , på hvilken måde man fangede sælhunde . +Øet vidste kadetterne naturligvis ikke . +„ Så skal jeg fortælle jer det , “ sagde han +med stor alvor , „ men hør godt efter ; thi det kan +være , at jeg spørger jer derom til eksamen . Når +en af de store isbjørne vil fange sælhunde , begiver +den sig ud til iskanten ; her vedbliver den at +dyppe sin højre pote i vandet — læg vel mærke +til , at det er den højre pote og ikke den venstre , +det beviser dyrets intelligens , det er ikke kejtpotet , +det er altid den højre pote — når bjørnen nu +ved denne stadige neddypning i vandet i den stærke +kulde har fået en stor Klump is omkring poten , er + +denne bleven en brugbar og naturlig kølle . Nu går +bjørnen på jagt efter sælerne og slår dem for +panden med sin kølle . Øet er forfærdeligt , den +mængde sæler en isbjørn kan æde om dagen , +over 3 til 400 . Skyder man en Bjørn i et øjeblik , +den er proppet med sælhundekjød , er dens +eget kød så gennemtrængt med Tran , at man +kan tænde ild deri og bruge det som en lampe . +Derfor gå eskimoerne gerne på jagt efter +bjørnene i den tilstand ; thi dræbe de en sådan +Bjørn , have de lys for hele den lange vinter . +Men glem nu ikke , hvad jeg har fortalt jer , jeg +spørger derom til eksamen . “ +Dengang undervisningen var forbi , satte akademikadetterne +sig under klasserepetentens opsyn +til at læse på deres lektier til den følgende dag . +Lidt over klokken seks fik dog de kadetter , som +skulle i tteatret , tilladelse til at gå , mellem +disse vare Selgren og Rønfelt . Ingen akademikadet +måtte forlade akademiet , før hans påklædning +i vagtstuen var bleven efterset og funden +ordenlig af den vagthavende officer eller repetent . +Derfor havde nu kadetterne travlt med at pudse , +inden de skulle i tteatret . +Kadetternes loge i det kgl . Tteater fandtes +ligeoverfor den kgl . Loge . Den havde tidligere +været pageløge , men efter at kadetterne nu gjorde +pagetjeneste , var den gået over til dem . To af +akademiets lieutenanter , to repetenter og otte kadetter +vare hver aften kommanderede i logen . +Denne aften skulle der opføres overskous og +Arnesens folkekomedie : „ Capriciosa eller familien +i Nyboder “ , et stykke , der lå nærmere den tid +end vor . Selgren fulgte det med spændt opmærksomhed , +og det gjorde et ikke ringe indtryk på +ham . Fyldt af hvad han havde set , forlod han + +tteatret , og uden at tænke på , at han ikke mere +var ven med Rønfelt , sagde han til denne : +„ Det var et dejligt stykke . “ +„ Jeg behøver ikke din kritik , “ svarede Rønfelt +mut . +„ Kan du virkelig være i dårligt humør efter +en sådan aften ? “ +„ Jeg er i dårligt humør over , at du er et +sådant asen , som du er , og at det nøder mig til +ikke mere at betragte dig som ven . “ +„ Hvem skal da herefter være din ven ? “ +Spurgte Selgren , som ikke i dette øjeblik ville tage +ordet „ Asen “ ilde op , især da det var blevet udtalt +i en halv gemytlig tone . +„ Ingen , “ var svaret . +„ Jeg vil heller ingen anden ven have . — +hør , Rønfelt , er det , fordi du er baron , at du +er så stiv på det , så uforsonlig ? “ +„ Det er det ikke , og for at du ikke skal tro +det , så her er min hånd , jeg vil glemme , hvad +der er sket , men en anden gang glemmer jeg ikke . “ +De gave hinanden hånden og følte sig glade ; +thi de havde begge fortrudt uvenskabet . Rønfelt +tog mod en indbydelse af Selgren til at smutte +ind på et mindre konditori og drikke en kop +chokolade . Det var rigtignok forbudt kadetterne +at gå på konditorier og restaurationer , uden +ledsaget af voksne ; følgen af dette forbud , hvis +overholdelse umuligt kunne kontrolleres , var imidlertid , +at de søgte sådanne steder , hvor de ikke +kunne vente at træffe officerer . +I konditoriet var der ingen andre tilstede end +jomfruen . Hun bragte den bestilte chokolade og +satte sig med sit sytøj henne bag disken ved kagerne . +Det var en ret net pige , og Rønfelt begyndte +en konversation med hende . Hun talte + +utvunget med kadetten , som efter sin alder ikke +kunne tillægges prædikatet „ farlig “ . I samtalens +løb fortalte hun , at hun var fra Nyboder . Øjeblikkeligt +meddelte Rønfelt , at han havde været i +tteatret og set et stykke , der handlede om Nyboder . +Det samme stykke havde hun også set , +samtalen blev livlig , og Selgren måtte gentagne +gange minde sin ven om , at det var påtide +at bryde op . +„ Det var en rar pige , hende kunne jeg godt +lide , “ sagde Rønfelt , da de vare komne udenfor . +„ Hun er fra Nyboder . “ +„ Ja . Hør , jeg ville i grunden ønske , at jeg +var bleven søkadet , i stedet for landkadet , man var +da kommen til at befale over holmens raske +gutter . “ +„ Jeg ønsker det samme som du ; det er jo +flåden , som har bidraget mest til at udbrede +Danmarks roes og magt . — se , der ligger det +gamle Nyboder , jeg har i grunden aldrig før i aften +lagt mærke til de små gule huse . Synes +du ikke , at der er noget poetisk udbredt over +dem ? “ +„ Ganske vist . — hør , Bjørnsen , da vi nu +engang ikke kunne blive søofficerer , vil jeg ønske , +at der må komme en dygtig krig , hvori landetaten +kan udmærke sig tilgavns . “ +„ Hvorfra skulle den krig komme ? — se engang , +i det hus må bestemt Ole kaninstok have +boet . “ +„ Og hvor er så konditorjomfruens hjem ? “ +Spurgte rønfell . +„ Det ved jeg ikke , men her er vort hjem . +Hvor det seer mørkt og skummelt ud . Vidste man +det ikke , kunne man ikke falde på at tro , at det +har været et operahus . “ + +de tø kadetter gik ind ad den lille låge +midt i Akademigade og meldte sig hos portneren , +der havde at opskrive , på hvilken tid de kadetter , +som havde haft udgangstilladelse , kom hjem . De , +som havde været i tteatret , kunne få the og +smørrebrød ved deres hjemkomst ; det var imidlertid +iaften blevet sildigt , Selgren og Rønfelt +foretrak derfor at gå lige op til sovesalen uden +at ulejlige Peer , om hvem det hed i bisen : +„ Og Peer er taffeldækker +og dannet menneske , +og gier du dig rigtig lækker , +så ' kan du få to kopper the . “ +Kort tid efter lå de to venner i deres +senge i den store , for alle kadetter fælles sovesal , +som strakte sig under taget gennem hele bygningens +længde , og hvor der om sommeren var +forfærdeligt varmt og om vintren forfærdeligt +koldt . Mange af disse unge mennesker , som denne +nat sov her , skulle om et par år kæmpe og bløde +for fædrelandet , mange skulle ikke nå manddomsaldren , +men der var også nogle få , som +ville flygte bort i nattens mørke og kæmpe mod +kammerater , med hvem de nu slumrede side om +side . +Tredie kapitel . +Brylluppet . +Den nye tid nærmede sig med stærke skridt , +men endnu stod den gamle tids grundpiller , af +hvilke den absolute kongemagt var den vigtigste . +Gamle sædvaner og anskuelser holdt sig endnu +trods skarpere og skarpere satire , gamle onder + +vedbleve at trykke folket trods den unge presses +opposition , og gamle mænd vedbleve at styre +statsskibet i den gamle retning . Men under det +gamle lå en sund , ny kerne , som blot behøvede +lidt sol for at sprænge sin skal . Der var hos +folket en sjælden livsfylde tilstede , som hos den +unge gav sig luft i en mængde gale streger , der +i vor tid ville forarge eller måske kaldes barnagtige . +I pressen fandtes en frejdighed , en +friskhed , en kraft og et håb , som nu savnes , +man vidste , at man blev strengt straffet , dersom +man udtalte sin mening alt for uforbeholdent , alligevel +skrev man uforbeholdent og frygtede ikke +straffen . Tidens hele hovedretning var hos de +dannede dog endnu ikke politisf , men æsthetist , og +de store digtere og skuespillere , som da glimrede +på vor himmel , vare i alles mnnde . +Grosserer Bjørnson var en mand af +den gamle tid og havde haft en af den tids +svagheder , at ville gøre sit navn fornemt ved at +forandre det fra Bjørnsen til Bjørnson . Et stille +ønske , om at blive udnævnt til agent , havde han +endnu ikke fået opfyldt . Han var ældste søn af +en hosekræmmer Selgren Bjørnsen , som i +slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede +havde boet i Nyhavn og fra en fattig +mand tjent sig op til at blive en velstående . +Sønnen Peter Bjørnsen var tidligt kommen +på et større handelskontor og havde siden af faderen +fået penge til at blive grosserer . Hosekræmmerens +anden søn Jens Bjørnsen havde +været officer , men både han og hans kone vare +døde kort efter hinanden under en tyfusepidemi . +Deres eneste barn Selgren var dengang otte +år gammel . Begge hans bedsteforældre vare +døde . Onklen havde taget sig af ham , sat ham i + +en god skole og tinget ham i pension hos en +af skolens lærere . Selgrens fader , der som +officer sad i knappe kår , havde bedt om og +fået sin arv udbetalt , men , sælsomt nok , efterlod +han og konen sig efter deres død ingen formue . +Onklen bekostede derfor sin brodersøns opdragelse . +År efter år blev grosserer Peter Bjørnson +rigere . Han havde giftet sig med en rig bryggers +eneste datter og fået en betydelig formue med +hende . De havde to sønner og en datter . Carl , +den ældste søn , var nu lidt over 26 år gammel +og for et år siden bleven optaget som deltager i +faderens forretning , Emil var 23 år og studerede +midicin , Elisabeth 19 år . +Moderen var en høj , fyldig kone , der ligesom +sin mand havde en stærk honnet ambition , derfor +vare rangspersoner altid velkomne i hendes hus . +Mellem disse havde i de sidste år været en enkekammerjunkerinde +von werlau og hendes to +døttre Amalie og Charlotte , den første var +20 år , den sidste 16 . Kammerjunkerinden var +fattig , men af gammel adelig familie ; lidt efter +lidt modnedes den beslutning hos Fru Bjørnson +at stifte et parti mellem Carl og Amalie . Sønnen +havde intet herimod ; thi Amalie var en smuk +pige , om end noget kold og hoffærdig i sit væsen , +kammerjunkerinden havde heller intet mod partiet , +og da Carl friede , rødmede Amalie og sagde et +roligt ja . Grosserer Bjørnson var ikke bleven +indviet i disse forhandlinger ; thi hans kone ville +bringe ham en behagelig overraskelse . Han blev +også meget overrasket ved at høre sin ældste søns +forlovelse , og hans første udråb havde været : +„ Men hun er jo fattig som en kirkerotte ! “ +„ Fy , Peter , hvor kan du tale så plat ? “ + +spurgte hans kone . „ Man gifter sig ikke for pengenes +skyld , man gifter sig af kærlighed . “ +„ Å ja , såmænd . “ +„ Så skulle vi til sidst få af se , af du har +taget mig for mine penges skyld ? “ sagde fruen +indigneret . +„ Å , lille Maren , hvad er det dog for en +uretfærdig bebrejdelse , du gør mig ? “ +„ Har jeg ikke bedt dig om , ikke af kalde mig +Maren , men Mariane . “ +„ Om forladelse . Gammel vane er vanskelig +af aflægge . — nu ja , dette parti er mig rigtignok +en overraskelse . Jeg havde troet , af Carl ikke ville +have giftet sig endnu , han holder af et lystigt liv +med lystige venner . Det er måske godt , af dette +liv ophører . Mod pigens person har jeg intet +af indvende , jeg synes endogså godt om hende , +men jeg er bange for , af Carl kommer til af forsørge +hendes moder og søster med . “ +„ Ere vi ikke rige nok dertil ? “ spurgte fruen +stolt . „ Jeg må gøre dig opmærksom på , af +Fru von werlan hører til en af vore ældste adelige +familier , af hun har en fætter , som er kammerherre +og ansat ved hoffet , og af . . +„ Javist , javist . Carl kunne have gjort et slettere +parti . “ +„ Du har altså intet mod partiet ? “ +„ På ingen måde . “ +På grund af omstændighederne bekostede +grossereren brylluppet i sin bopæl på Nørregade ; +de unge folk skulle bøe på en elegant første +sal i Rådhusstræde . Carls Broder Emil var +just ingen ven af broderens fornemme giftermål ; +thi han regnede sig selv til fremskridtspartiet +og var en ivrig modstander af adelige og +andre privilegerede , imidlertid indskrænkede han sig + +i hjemmet til blot at satirisere over de Vonner og +de Vanner , en satire , som hans moder lod som +hun overhørte . Men en dag sagde Emil : +„ Hør , moder , jeg har fundet et udmærket +parti for Elisabeth . “ +„ Du ! “ råbte hans søster leende . +„ Ja . Jeg har gjort bekendtskab med en hofjunker +von knæckelbein , han har sine sytten aner , +og 1000 rigsdaler . Gæld for hver Ane . “ +Moderen rynkede sin pande og sagde : +„ Jeg finder , at det er en slet spøg . “ +„ Så må Carls forlovelse også være en +slet spøg , “ svarede Emil sarkastisk . “ +„ Må jeg udbede mig , at du afholder dig +fra sådanne talemåder , “ sagde moderen , alvorlig +vred . +„ Det er tidens ånd , som taler gennem +mig , “ var svaret , „ det nye baner sig vej og vil +sejre . Jeg skulle tro , at åndens adel var mere +værd end den gamle titeladel , som har overlevet +sig selv . “ +„ Og du henregner dig vel til åndens adel , +kan jeg tænke ? “ spurgte moderen spydigt . +„ Ja , “ svarede Emil frejdigt . +„ Hvor mange aner har du ? “ +„ Jeg har en uoverskuelig række ; jeg har enhver +stor mand , som har arbejdet i civilisationens +tjeneste . “ +Elisabeth , der så , at der fra moderens side +trak et stærkt uvejr op , skyndte sig at give samtalen +en anden vending . Det lykkedes hende , men +moderen begyndte mere og mere at indse , at Emils +forhold til hans tilkommende svigerinde og hendes +familie ikke i længden ville blive det bedste , +ja , måske ligefrem fjendtligt . — +bryllupsdagen var kommen og med den en + +glædelig overraskelse for grossereren . Kammerjunkerinden +havde indbudt sin fætter kammerherren +til at deltage i bryllupshøjtidelighederne , han havde +om morgenen aflagt en visit hos sin kousine , +beklaget ikke at kunne komme på grund af +tjeneste ved hoffet , givet bruden et kostbart armbånd +i present og fortalt , at det havde behaget +hans majestæt at udnævne grosserer Bjørnson +til agent . +„ Det er en stor nåde af hans majestæt , “ +Sagde Fru v . Werlau , „ min datter bliver da ikke +gift med en søn af en slet og ret borgerlig , men +med en rangsperson . “ +Brudeparret blev viet i frue kirke , der var +oplyst med en mængde vokslys . Følgets vogne +støde opmarcherede i en hel kolonne på den store +plads udenfor kirken . I kirken selv så man +den blege , stolte brud , fulgt af en skare rigt smykkede +brudepiger , den noget blaserede brudgom , +hans fader , moder og svigermoder og en +mængde slægt og venner . Og udenom følget +havde der samlet sig et stort publikum , mest af +damer , der med spænding og interesse fulgte +vielsen . Der fandtes også nogle unge herrer , +som så noget forsvirede ud og ytrede forundring +over , at Carl så længe kunne holde det ud +uden „ at stramme sig op med en halv historie “ , og +endvidere gjorde den for bruden smigrende bemærkning , +at hun var betydelig friskere end opvartningspigen +i „ Helvede “ , Carls sidste kæreste . +Under orglets toner vandrede brudeparret +og dets følge gravitetisk ud af kirken og steg ind +i vognene , beundrede af en mængde små drenge +og piger og ældre Almuesfolk , som tilfældigvis gik +forbi . Der hørtes blandt mængden ingen skadefro +bemærkning om de rige , hvilket man ved en sådan + +lejlighed kan høre nutildags , derimod stod +man i tavs beundring af de kostbare toiletter og +de smukke damer . Man var især nysgerrig efter +at se bruden , og mangt et „ Å , hun er dejlig ! “ +Lod sig høre . Derimod ærgrede det Selgren , som +var i følget , at en gammel kælling råbte , da +han steg ind i kareten : „ Å , sikken lille kadet ! “ +Hos agent Bjørnson var der stor middag , +hvor den præst , som havde viet parret , udbragte +dets skål . Den ny agents skål blev ndbragt +af en rig grosserer , som var general-konsul , og +derefter fulgte en mængde andre skåler . Man +var i godt humør til det forestående bal . Da +man rejste sig fra bordet , tog Emil sin fætter +Selgren til side og sagde : +„ Kom op på mit værelse , jeg vil tale med +dig . “ +Emil beboede et stort kvistværelse , hvor han +i ro kunne studere . I en krog stod et menneskeskelet +og grinte den indtrædende i møde , og en taske +med kirurgisfe instrumenter lå oplukket på kommoden . +Værelset var opfyldt af en lugt af gammel +tobaksrøg , der kontrasterede stærkt mod de +damers fine parfume , man havde forladt . I +sofaen lå en sort kat og sov . +„ Vil du have en cigar ? “ spurgte Emil . +„ Ja tak , “ svarede Selgren , skønt det som +kadet var ham forbudt at ryge . +„ Hør , “ sagde Emil , „ jeg vil spørge dig om +hvad det er for nogle kadetter , som fader har inviteret +til ballet i aften . “ +„ Jeg kender dem ikke , det vil da sige , en af +dem hedder frossing . “ +„ Du ved ikke , hvad de andre hedde ? “ +„ Nej . Onkel har overladt til chefen at bestemme , +hvem der skal komme . “ + +„ Hvilke dyr ! “ +Selgren så forbavset på sin fætter . +„ Ja , er det ikke lavt , således at lade sig +kommandere til at danse ? “ +„ Men de er jo blevne inviterede ? “ +„ Det er blot en omskrivning for kommanderede . +Det er jo nemlig ikke ualmindeligt , at +mangler familier balkavallerer , gå de til chefen +for landkadetakademiet , og han kommanderer så +og så mange kadetter til at røre de unge piger +en vis aften i en vis anset familie . Kadetterne +blive derved kun en slags lejetjenere i finere stil . “ +„ Således betragte vi rigtignok ikke sagen . “ +„ Det er , fordi i opdrages til despotiets +slaver . “ +„ Det er ikke sandt ! “ råbte Selgren indigneret . +„ Blive i da opdragne til frie mænd ? Kunne +i f . Eks . gå ud , når i ville ? “ +„ Nej , men . . +„ Altså er i under samme tugt som ladegårdslemmerne , +der kun have udgangstilladelse om +søndagen . Det forargerlige er , at mange af disse +unge mennesker ikke er satte i dette slaveri af +egen fri villie , men at deres forældre have bestemt +dem til at gå den militaire vej . — jeg +vil sige dig , Selgren , at den tid måske ikke er +fjern , da du som officer kan blive kommanderet +til at styde på os , folket , som bliver nødt til at +bruge fortvivlelsens selvhjælp . Sig mig , vil du +lystre et sådant kommandoord ? “ +Selgren betænkte sig et øjeblik , så derefter +sin fætter lige i ansigtet og sagde : ja- istedetfor +at blive vred , lo Emil over Selgrens determinerede +mine og sagde : +„ Jeg må indrømme , at anstalten gør sine +sager godt . Du har næppe været der et halvt + +år og giver et sådant svar . Nu , blive vi engang +sejrherrer , skulle en af vore første bestræbelser +gå ud på at så kadetakademierne ophævede . “ +„ Det tillader kongen aldrig . “ +„ Kongen , “ lo Emil , „ den tid er snart forbi , +da kongerne have noget at sige . Siden du tror +på kongens magt , så tror du vel sagtens også +på guds ? “ +Det gjorde seigren rigtignok . +„ Ja , nu har jeg ikke tid til at udvikle den +sag nøjere , “ sagde Emil , „ men jeg skal gøre det +ved lejlighed . Jeg skal for øvrigt sørge for , at du +ikke i aften kommer i forlegenhed , du har jo ret +til at være her , du er af familien . Jeg vil sige +dig , her komme i aften nogle studenter , nogle af +mine venner , og de ville vist vise deres overlegenhed +overfor despotiets slavefrø , kadetterne . “ +„ Hør , Emil , var jeg så stor som du , bankede +jeg dig , “ sagde Selgren rød i hovedet af harme , +„ jeg vil ikke være her et øjeblik længer . “ +„ Det bedrøver mig dybt , at familiens eneste +Von , som rigtignok er et meget lille Von , ikke mere +vil beære mit fattige kvistkammer med sin høje +nærværelse . “ Emil sigtede her til , at kadetterne +ligesom officererne havde „ Von “ foran deres navn . +På trapperne mødte Selgren sin kousine +Elisabeth . +„ Du lugter af tobak “ sagde hun , „ Du har +bestemt været oppe hos Emil . Kom , jeg skal tage +lugten bort med Ean de kologne . “ +Elisabeth førte sin fætter ind i det for damerne +bestemte toiletteværelse og overstænkede ham +med Ean de kologne . +„ Men hvor seer du dog fortrædelig ud , “ +Sagde hun . +„ Det er Emils skyld . “ + +„ Har han da fornærmet dig ? “ +Selgren fortalte , hvad der var sket ; ubemærket +var hans tante trådt ind i værelset , hun slog +hænderne forfærdet sammen og råbte : +„ Kongen har i dag udnævnt min mand til +agent , og nu vil Emil gøre skandale med kadetterne , +hvoraf nogle måske komme til hoffet som +pager . — det skal aldrig ske , jeg skal tværtimod +sørge for , at der bliver viist kadetterne al mulig +opmærksomhed . Du har båret dig aldeles rigtig +ad , Selgren , vort hus er et stærkt kongeligsindet +hus , og det vil det altid vedblive at være . Hør , +Elisabeth , du Dandser første Dands med Selgren . +— jeg skal tale med Emil , nej , det er bedre , at +min mand gør det , men jeg skal holde et vågent +øje med Emils venner . “ +Fru Bjørnson ilede bort , og Elisabeth sagde +til Selgren : +„ Det er råt af Emil at ville blande politik +ind i ballivet , politik hører ikke til det gode selskab , +men har alene hjemme i bladene og på +konditorierne . “ +„ Og så at ville fortælle , at studenterne er +kadetterne overlegne , “ sagde Selgren harmfuldt . +Folk begyndte imidlertid at komme til ballet , +og snart viste kadetterne sig . De blev modtagne +med stor opmærksomhed , og deres smukke uniform +' tog sig godt ud mellem den store mængde civile +dragter . De unge damer blev glade ved at se +dem ; thi de vare bekendte for at være gode dandsere +men studenterne undlode ikke at tilhviske de +damer , de dansede med , små sarkasmer over +kadetterne , damerne lo , men kadetterne sank ikke +derved den mindste smule i deres agtelse . Emil +havde fået en alvorlig tilrettevisning af sin fader , + +han surmulede derfor og dansede ikke , før bruden +inklinerede for ham . +„ De er i dårligt humeur ? “ spurgte hun . +„ Å ja , jeg har grund dertil . “ +„ Jeg ønsker gerne , at alle ville være glade +på min bryllupsdag . “ +„ Når de ønsker det , skal jeg bestræbe +mig for at være glad . Jeg skal sige dem , der har +været en lille uenighed mellem fader og mig angående +. . . hm . . . angående farvelæren ; rødt +er nu engang ikke min farve , “ sagde Emil med et +blik på en forbidansende kadet . +„ Rødt er dog en nobel farve , det er kongehusets +dominerende farve . “ +„ Derfor er den også laqvajfarven , “ svarede +Emil . +Brudgommen , som var kommen til , hørte , at +broderen var ved at bestige sin kæphest ; han +skyndte sig derfor at byde sin unge kone op til +Dands og føre hende bort fra Emils nærhed . +Denne syntes imidlertid at have taget den beslutning +ikke at ville ærgre sig mere og blev en af +ballets ivrigste dandsere . +Det var efter midnat , der var spist til aften , +champagnepropperne havde knaldet , og de nygiftes +skål var bleven udbragt under ustandselig jubel . +Dansen var bleven mere animeret end før . Henne +i en vinduesfordybning stod Otto frossing med en +ung dame , det var Charlotte , brudens søster . +„ De tilgiver mig altså , “ sagde han , „ at jeg +på den måde søgte atter at få dem at se . “ +„ Ja . “ +„ Og de har intet imod , at vi oftere ses ? “ +„ Nej . “ +„ Charlotte — må jeg kalde dem således , +når ingen hører derpå ? — de ved , hvor inderlig + +kær , de er mig . Sig mig , tør jeg håbe , +at jeg engang også kan blive dem kær ? “ +Hun sukkede og sagde ja . +„ Du vil evigt elske mig ? “ +„ Ja , du er min første og skal også blive +min sidste kærlighed . “ +Han greb hendes hånd , og der gaves i balsalen +ingen lykkeligere mennesker end de to . Han +var atten år og hun seksten . Vil det gensidige +løfte blive holdt ? Tiden vil vise det . +Når drenge på fjorten år er på +bal og så champagne , ende de sædvanlig med +at blive forelskede i en af de tilstedeværende unge +damer . Selgren var ingen undtagelse fra denne +regel , genstanden for hans forelskelse var +iaften hans kousine , som i sin balpynt tog sig +strålende ud . Han blev meget jalonx på en repetent , +som viste Elisabeth stor opmærksomhed , og +var et tilbud derom fremkommet , havde han ikke +betænkt sig på at slutte forbund med Emil mod +repetenten . Lidt efter lidt forsvandt studenterne +fra ballet , de gæstede for en times tid Emils værelse +og kom tilbage , lugtende stærkt af tobak . +Klokken to toge brud og brudgom bort , men +ballet vedvarede endnu et par timer efter . Selgren +gik bort med de andre kadetter . Da de vare +komne ndenfor , foreslog en repetent at gå til +„ Mokka-meier “ og drikke kaffe . Dette forslag +vandt bifald hos alle undtagen frossing , som +sagde , at han var træt og søvnig . +„ Kom , lader os følges ad , “ sagde han til +Selgren og stilles fra de andre . +„ Jeg holder ikke af , “ vedblev frossing , efter +at de vare blevne ene , „ at udviste et bals smukke +indtryk ved at gå op i en tilrøget , halvt oplyst + +kafé , og jeg vil sige dig , at jeg aldrig nogensinde +har moret mig så godt som taften . “ +„ Det vil fornøje min tante at høre “ sagde +Selgren . +„ Du var skyld i , at jeg kom med til ballet . +Det skal jeg ikke glemme . Jeg skal , som jeg har +lovet dig , sørge for , at du ingen støvler får +at pudse for min klasse . “ +Selgren takkede . +„ Jeg kommer op til din onkel på søndag +og takker for ballet , “ vedblev frossing . +„ De vil være velkommen . “ +„ Tror du , at Fru von werlau er hos din +tante på søndag formiddag ? “ +„ Det ved jeg ikke . “ +„ Kan du skaffe mig at vide , på hvilken dag +i ugen Fru werlau har abonneret i tteatret ? “ +Det troede Selgren nok , at han kunne . +Frossing gjorde sin lille kammerat endnu flere +spørgsmål , som alle havde til hensigt at så at +vide når der var en mulighed for at træffe +Charlotte i agentens hus . Klokken slog fire i +Nyboder , da de to kadetter smuttede ind ad akademiporten , +dygtigt trætte og søvnige , og med vished +om , at skulle vækkes til dagens gerning om +to timer . +Et kort stykke bag efter dem havde en ung +kone vandret ; hun kom også fra ballet , hvor hun +havde gjort opvartning . Hun bar en stor kurv +fuld af levninger tilligemed et par flasker vin , +som Fru Bjørnson havde medgivet hende , for at +hendes mand kunne drikke brudeparrets skål . +Madamen glædede sig mest over det lækkre pålæg , +hun havde til sin mands „ Holmemad “ denne +morgen . +Sagte listede hun sig op i lejligheden , satte + +kurven på køkkenbordet og trådte ind i stuen . +Børnene sov trygt , hendes mand lå med den +mindste i armen . Hun klædte sig sagte af og +kom i seng uden at forstyrre nogens søvn . +Fjerde kapitel . +Store bededags aften . +Dengang var store bededags aften på Københavns +vold en ganske anderledes fest end i +vore dage , dengang kom også de „ bedre klasser “ +Op for at høre klokkerne ringe , ja , selv kongens +Broder , Prinds Ferdinand , med sin gemalinde , +kong Frederik den sjettes datter , så man spadsere +mellem mængden . Det var forbudt at ryge +på volden , som hvert øjeblik besøgtes af patrouiller +fra Københavns portvagter . Byens porte +støde endnu , og store bededags aften var trængslen +stor over Nørreport , hvor man kun kunne komme +frem gennem en snever passage . I det øjeblik +Carl Bjørnson med sin unge kone , sin svigermoder +og sin svigerinde var midt i passagen , +kom Prinds Ferdinand med sin gemalinde gående +fra den modsatte side , fulgt af en stor skare +mennesker . Der opstod et øjeblik en ikke ringe +forvirring , damerne skyndte sig til side af ærbødighed +for prinsen og prinsessen , Charlotte blev +i trængslen skilt fra sin familie , og en halvfuld +håndværkssvend tiltalte hende i den formening , +af hun var en sypige . Den unge pige var ulykkelig +og skyndte sig ud af trængslen den modsatte +vej , hendes familie havde taget . Håndværkssvenden + +vedblev af forfølge hende og blev mere og mere +påtrængende . Da hørte hun en stemme udbryde : +„ Frygt ikke , her er jeg . “ +Hun genkendte glad Otto frossing , hvis +uniform imponerede svenden , der trak sig brummende +tilbage . +„ Er du heroppe med din moder ? “ spurgte +frossing . +„ Ja , og med min svoger og min søster , +lader os se af finde dem . “ +De fulgtes nu ad gennem mængden , ivrigt +spejdende efter de borteblevne . +„ Charlotte , er det ikke muligt , af jeg oftere +kan se dig end ved disse tilfældige og altid korte +møder ? Du ved ikke , hvor jeg længes efter dig ? “ +„ Jeg ville gerne oftere se dig , men hvorledes +kan det blive muligt ? “ +„ O , lov mig et stevnemøde . “ +„ Et stevnemøde ! “ gentog Charlotte lidt forstrækket . +„ Ville det ikke være upassende ? “ +„ Vort tilfældige møde i aften seer jo næsten +ud som et stevnemøde , og det endogså midt i +denne mylrende sværm . “ +„ Lader os skynde os at finde de andre . “ +„ Et møde en hverdag på volden vil ikke +vække nær så megen opsigt . “ +„ Tror du ? “ +„ Ja . Jeg er overbevist derom . Vi kunne +spadsere på den lidet besøgte Østervold . Charløtte , +jeg er så dristig at bede dig , om du allerede +imorgen formiddag kl . 10 vil møde mig på +Østervold . “ +„ Jeg vil betænke mig derpå . “ +„ Hvortil betænkningstid ? “ +„ Nuvel , kan jeg komme , skal jeg komme . “ +„ Tak , tak min elskede . “ + +„ Men hvor blive de andre af ? “ +De andre vare straks efter uheldet ved Nørreport +gåde ned ad volden og stod i den formening , +at charløtte havde gjort det samme ; det +var derfor heller ikke så underligt , at hun og frossing +ikke kunne finde dem . Derimod mødte de +Emil , som hilste med et spydigt smil . +„ Dette møde ville jeg ikke have haft for +meget , “ sagde charløtte , „ det er et afskyeligt menneske , +lader os straks gå ned ad volden . “ +Charløtte udtalte dette ønske så bestemt , at +Otto frossing ikke vovede at gøre indvendinger . +Hun fortalte ham nu , at hun skulle tilbringe aftnen +i agentens hus , og da de vare ved Nørregade , +sagde hun farvel , idet hun gentog løftet om +at komme til stevnemødet næste formiddag , såfremf +der ikke indtrådte uventede forhindringer . +Også Selgren havde været på volden , sammen +med sin ven Rønfelt . De havde pligtskyldigst +stået front for Prinds Ferdinand og vare derefter +drevne ud ad Østerport til . Ved det der liggende +gamle krudttårn stod den sædvanlige batajlle +mellem Nyboders og fattigvæsenets drenge +eller , som det hed , mellem „ Krummerne “ og „ Skorperne “ . +Slaget havde denne gang været yderst +blodigt , og det var endnu ikke forbi , da de to kadetter +kom i nærheden af krudttårnet . +En lille nybodersdreng kom løbende , forfulgt +af en sværm af fattigvæsenets drenge . Angsten +stod malet på hans ansigt , og han så bønligt +på nogle forbigående familier , som imidlertid +ikke ville blande sig i drengenes tvist . Nu vare +forfølgerne lige i hælene på ham . +„ Hjælp mig ! “ skreg han til de to kadetter . +Øjeblikkelig greb Selgren Nyboders drengen +i armen , vendte sig mod forfølgerne og sagde : + +„ Hvis i ikke forføje jer bort , komme i i vagten . “ +„ Æh ! Hvad siger den kadet ? “ skrege drengene , +men holdt sig dog i ærbødig afstand af respekt +for uniformen . +„ Gå du kun roligt hjem , “ sagde Selgren til +nybodersdrengen og viste hen på den nedgang , +der er ved stokhuset . +„ Jeg tør ikke gå hjem den vej , “ svarede +den lille , „ de er så mange i aften , de passe os +op i de nærmeste gader . “ +„ Lader os følge drengen hjem , “ sagde Rønfelt , +„ når man har sagt a , må man altid sige +b . Hvad hedder du ? “ +„ Jeg hedder Christian Bjørn . “ +„ Hvad er din fader ? “ +„ Han er kanoner . “ +„ Hvor boer han ? “ +„ I Bjørnegade . “ +Ved at følge nybodersdrengen hjem overbeviste +kadetterne sig om , at kampen mellem drengene +også rasede i de nærmest til volden stødende gader . +De førte Christian velbeholdent til hans hjem , +hvor Bjørn stod i skjorteærmer i gadedøren og +røg sin pibe . Han så noget forundret sin +søn blive fulgt hjem af to blå kadetter , trådte +udenfor sin dør og spurgte : +„ Er det mig tilladt at spørge , om knægten +har forset sig ? “ +Selgren beroligede ham og forklarede ham +sagens sammenhæng . +„ Mange tak , “ sagde Bjørn , „ Christian er +noget for ung til at gå til slagsmål , men bliver +han større , skal jeg ikke have noget imod , at +han store bededags aften møder på volden og +giver disse fattigskoledrenge en lussing . Det er + +nu vore drenges forlystelse på den aften . Må +jeg være så fri at spørge om de herrers navne . “ +Kadetterne nævnede dem . “ +„ Bjørnsen , “ sagde Bjørn , „ De skulle vel aldrig +være i familie med agenten ? “ +„ Det er min onkel , “ svarede Selgren . +„ Ja så . Det var da løjerligt . Min kone +har tjent oppe hos deres onkel . Det vil glæde +hende , at de har været med til at skaffe Christian +fri for prygl . “ +Kadetterne sagde nu farvel til nybodersmanden +og begave sig op ad byen til . Selgren skulle +til sin onkel og spise varme hvedetvebakker . +„ Og jeg må hjem på akademiet og drikke +the , “ sagde Rønfelt . +„ Har du da slet ingen familie her i byen ? “ +Spurgte Selgren . +„ Om vintren . Men når det lakker ad foråret , +tage alle godsejerne på landet . “ +„ Hør , gå med mig i aften op til tante . “ +„ Det går ikke an . “ +„ Iovist gør det . Min onkels hus er meget +gæstfrit . “ +„ Ieg kunne nok have lyst , men . . . “ +„ Men husk på , at Peers the er lovlig tynd . “ +„ Det er sandt nok . “ +„ Og så er der ingen hjemme i aften , du +kan tale med . “ +„ Ieg går med dig , “ sagde Rønfelt med +bestemthed . — +dengang det begyndte at blive mørkt , vare +agenten , hans kone , hans ældste søn , hans svigerdatter +og hendes moder samlede i dagligstuen +på Nørregade . De nygifte syntes at leve meget +lykkeligt , men der var ikke det inderlige forhold +tilstede som ellers mellem unge ægtefolk , der var + +noget konventionelt i deres omgang , hvilket Karls +moder syntes at finde behag i ; thi hun antog +fejlagtigt , at det hørte til god tone . Når Amalies +mand kom hjem fra sine forretninger , ilede hun +ikke med et glædestrålende ansigt imod ham og +kyssede ham ; hun rejste sig blot høflig fra sin +plads , når han trådte ind i stuen , og bød ham +velkommen . Karl selv var i den første tid meget +om sin kone , hun kunne , dersom hun havde forstået +det , dengang have knyttet ham til sig for +bestandigt , men Amalie var for stolt til at nedlade +sig til sligt , og efterhånden fik Karl trang til +at mødes i små aftenselskaber med nogle af sine +venner fra ungdomstiden . Flere af disse venner +vare imidlertid upræsentable i en familiekreds , de +følte det selv og gjorde ingen fordring på at +præsenteres for Fru Bjørnson . +„ Det er glædeligt , “ sagde de , „ at Bjørnson +ikke som andre er tabt for sine venner , fordi han +er bleven gift . Bjønson er et pragteksemplar . “ +Svigermoderen fandt , at alt var som det skulle +være , og hun havde intet imod , at svigersønnen +engang imellem var ude om aftnen ; thi da spillede +hun ekarté med sin datter og vandt ikke lidt . +Charlotte var for ung til at anstille betragtninger +over forholdet mellem de nygifte . — +medens man i dagligstuen talte om Charlottes +udeblivelse , trådte Elisabeth ind og meldte , +at ttebordet var dækket . +„ Jeg er virkelig ængstelig for Charlotte , “ sagde +hendes moder . +„ Det skal de ikke være , “ lød pludselig Emils +spottende stemme , „ hun er i gode hænder . Jeg +kommer lige fra volden , hvor jeg har mødt hende +spadserende med kadet frossing . “ +„ Gud ske lov , at hun har fundet beskyttelse , “ + +sagde moderen , „ hun går vel endnu deroppe og +leder efter os ? “ +„ Det gør hun vistnok , “ svarede Emil , „ Frossing +vil rimeligvis gerne vedblive at lede til +midnat . “ +„ Nu er du ondskabsfuld , “ sagde agenten , +„ det havde været rigtigt af dig , at du havde tilbudt +hende din ledsagelse , men jeg kan tænke mig , +at du har været i selskab med nogle af dine +liberale venner , og at i vare så dybt inde i +udkastet til en konstitution , at du ikke havde tid +til at tænke på den stakkels pige . “ +„ Heri tager fader fejl . Jeg tror , at frøken +Charlotte støtter mere om kadettens ledsagelse end +om min . “ +„ Og heri gør hun ret , “ sagde Fru von +werlau , „ jeg har længe mærket , at jeg og mine +ikke er så heldige at behage hr . Emil . “ +„ Hvad siger de ! “ udbrød Fru Bjørnson . +„ Min søn skulle da aldrig have vovet . . . “ +„ Han har endnu ikke vovet sig længere end +til dårlige vittigheder om aristokratiet , “ sagde +Fru von werlau , „ men man ved jo ikke om hr . +Emil , når han ikke bliver tilbagevist , kan vove +sig videre . “ +„ Jeg må udbede mig , “ sagde agenten vred , +„ at du viser Fru von werlau al mulig ærbødighed . “ +„ For +ikke at udsætte mig for at overtræde dit +forbud eller give anledning til flere misforståelser , “ +Sagde Emil , „ anser jeg det for rigtigt , at jeg +får lov til at flytte ud i byen . Jeg har længe +ønsket det ; thi Nørregade ligger langt borte fra +hospitalerne . “ +„ Flyt , når du vil , “ sagde faderen , „ dersom +du tror , at det kan klare sagen . “ + +„ Det vil i det mindste bidrage til , at fruen og +jeg ikke så hinanden så ofte at se . “ +„ Så flyt , “ gentog agenten . +Charlotte trådte nu ind og modtoges af sin +moder med : +„ Hvor bliver du dog af , min pige ? “ +Hun fortalte , hvorledes hun var bleven skilt +fra sine ledsagere , forfulgt af en fuld håndværkssvend +og befriet for hans efterstræbelser af kadet +frossing . Ligeledes fortalte hun , at hun længe +forgæves havde ledt efter de borteblevne , og at +hun havde mødt Emil , som til hendes forundring +ikke havde tilbudt hende sin ledsagelse . +„ Ja , det har du såmænd grund til at forundre +dig over , “ sagde Fru Bjørnson , „ vi have +alle forundret os derover . “ +„ Emil har altså fortalt , at han har mødt +mig ? “ spurgte Charlotte og en flygtig rødme farvede +hendes kinder . +„ O ja , “ sagde Fru von werlan , „ og han +har undskyldt sig med , at du vist ikke syntes om +hans ledsagelse . “ +„ Ret betænkt , det gør jeg heller ikke . “ +Man lo over det kække svar , som synligt +ærgrede Emil . Han ville have svaret , men forhindredes +heri ved at Selgren trådte ind med +Rønfelt . På en beskeden måde sagde Selgren +til sin tante , at han havde taget en ven med , og +at hun vel intet havde derimod . +„ På ingen måde , “ sagde hun , „ han skal +være os hjertelig velkommen . Det gør mig ondt , +at han ingen familie har her i byen . “ +„ Rønfelt ! “ udbrød Fru von werlan . „ De +er vel aldrig i familie med lehnsbaron Rønfelt +til Rønstrup . “ +„ Det er min fader , “ sagde Rønfelt . + +„ Hvør det interesserer mig . Jeg har kendt +deres fader som ung . “ +Fru von werlan var straks inde i en ivrig +samtale med kadetten , og Elisabeth måtte endnu +engang gøre opmærksom på , at theen ventede . +Da man rejste sig fra ttebordet , forlod Emil selskabet , +og samtalen gik sin rolige gang uden +disharmonier . Efter moderens opfordring underholdt +Amalie en tid selskabet med musik , hun +spillede godt på fortepiano , men hendes spil +manglede følelse . På agenten , som ikke var nogen +stor musikelsker , havde musiken en søvndyssende +virkning ; da hans svigerdatter endte en +brillant finale , for han op og gjorde Selgren det +spørgsmål : +„ Hvorledes har din chef det ? En prægtig +mand ! “ +„ Han befinder sig vist vel , “ svarede Selgren . +„ Det er et størt ansvar , han har at skulle +være den fornemste leder for så mange unge +menneskers opdragelse . “ +„ Han har ære af de kadetter , vi have set , “ +Sagde Fru Bjørnson , „ hvor net kom de unge mennesker +ikke herop og takkede for ballet ? Jeg bad +dem alle om at besøge os , når de havde lyst , +men ingen af dem er kommen . “ +„ De have måske blot anset din indbydelse +for at være en høflig talemåde , “ mente Karl . +„ Hvorfor var de ikke med til ballet , hr . +Baron ? “ spurgte Fru von werlan kadet Rønfelt . +„ Fordi jeg ikke blev inviteret . “ +„ Det var en forglemmelse af mig , “ sagde Selgren , +„ Onkel ønskede desuden helst ældre kadetter . “ +„ Javist , “ sagde agenten , „ min kone mente , at +de ville danse bedst . Men havde Selgren blot +lnkket sin mund op om , at . . . “ + +„ Onkel , det var en forglemmelse af mig , “ +Gentog Selgren . +„ Men nu vil jeg gøre din forglemmelse god +igen , “ sagde Fru Bjørnson , „ ved at bede hr . Baronen +komme her så lidt , han har lyst . “ +„ Besøg kun også os , “ sagde Amalie . +„ Det er sandt , hvorledes kunne vi takke frossing +for den opmærksomhed , han har viist Charlotte +iaften ? “ spurgte Fru von werlan . +„ Vi skulle jo have et lille middagsselskab på +søndag , “ sagde Karl , „ så kunne vi bede ham +med . Jeg skal gå ind og skrive en invitation , +som Selgren kan bringe ham . “ +„ Jeg må tilstå , at min svigersøn besidder +den rette takt , “ sagde Fru von werlan . +Det var nu blevet sildigt , og de to kadetter +bleve anmodede om at følge Fru von werlau og +Charlotte hjem . De boede i st . Strandstræde . +På vejen underholdt fruen sig bestandigt med +Rønfelt , Charlotte gik bagefter med Selgren . +„ Bliver frossing snart officer ? “ spurgte +Charlotte . +„ Første november næste år . “ +„ Kender de noget til hans familie ? “ +„ Nej , men jeg tror ikke , at han er herfra +byen . “ +„ Taler de ofte med ham ? “ +„ „ Nej , vi tale sjældent med de ældre kadetter . “ +„ Har han slet ikke talt til dem om ballet ? “ +„ Jo . Vi fulgtes ad hjem efter ballet . Han +ville ikke med de andre op at drikke kaffe hos +„ Mokka-mejer “ . “ +„ Hvem er „ Mokka-mejer “ ? “ +„ Vi gå netop lige forbi kafeen ; den har +ikke alene indgang fra Østergade , men også fra +lille Kongensgade , “ forklarede Selgren . + +„ Det seer ikke ud til at være et passende sted +at besøge for kadetter . “ +„ Kaffen der skal være god . “ +„ Jeg kan tænke mig , at Emil søger sådanne +steder . Kan de lide Emil ? “ +„ Jeg hader ham , “ svarede Selgren med energi . +„ Men hvorfor ? “ spurgte Charlotte forundret . +„ Fordi , ja , nu skal jeg fortælle dem det . “ +Selgren fortalte nu den samtale , han før +ballet havde haft med sin fætter . Charlotte lyttede +forundret til og udbrød : +„ Efter dette hader jeg ham ikke mere , jeg foragter +ham . “ +Charlottes ansigt fik i dette øjeblik en trodsig +mine , som klædte hende allerkæreste . Selgren fik +for første gang øjet op for , at hun var smuk , og +han syntes , at han kunne blive forelsket i hende . +Man var imidlertid kommen til Fru von merlaus +port , Rønfelt tog galant nøglen og lukkede op , og +fruen bød ham et yderst venligt godnat . +„ Nu , “ sagde Selgren , da han og rønselt vare +blevne ene , „ fortryder du , at du i aften gik med +mig ? “ +„ På ingen måde . Jeg har moret mig +udmærket . “ +„ Hvad synes du om min familie ? “ +„ Det er vist elskværdige folk alle sammen . +Ved du , hvem jeg synes , der er smuk ? “ +„ Charlotte werlau ? “ +„ Nej . Din kousine Elisabeth . Var jeg ældre , +jeg forelskede mig i hende . “ +„ Jeg synes dog , at Charlotte er kønnere , “ +Sagde Selgren , der i aften glemte , at han balaftnen +havde været dødelig forelsket i sin kousine . +Der udspandt sig nu en lille disput om de to +damers skønhed , i det samme gik frossing forbi . + +„ Hr . Frossing , “ sagde Selgren , „ jeg har en +billet til dem fra min fætter . “ +„ Til mig ! “ udbrød frossing urolig ; han +måtte jo antage , at billetten var fra Emil , som +havde set ham spadsere med Charlotte på volden . +Hurtig åbnede han billetten , læste den under en +gadelygte , men var endnu ikke beroliget . +„ Hvorledes går det til , at man inviterer mig +til middag ? “ spurgte han . +„ Min fætter vil gerne vise dem en høflighed , +fordi de i aften tog hans svigerinde under +deres beskyttelse , da hun kom bort i trængslen . “ +„ Jeg skylder måske frøken Charlotte denne +invitation ? “ +„ På en måde . “ +„ Jeg skal komme , “ sagde frossing glad . +„ Kommer du fra din fætters hus ? “ +„ Vi komme fra onkels og have fulgt Fru +von werlau og frøken Charlotte til deres hjem i +Strandstræde , “ sagde Selgren , „ sig mig , synes de +ikke , at Charlotte werlau er smukkere end min +kousine , for Rønfelt påståer det modsatte . “ +„ Rønfelt har uret , “ svarede frossing smilende , +„ men smag og behag er jo forskellig . “ +„ Kan du se , “ sagde Selgren triumferende fil +sin ven . +Man var under denne samtale kommen ind +på akademiet , og frossing fløj foran de yngre +kadetter op ad trapperne med lette elastiske skridt . +„ Frossing er glad , fordi han har udsigt fil +en god middagsmad på søndag , “ sagde Rønfelt +med en verdenserfaren mine . + +femte kapitel . +Bjørns barselgilde . +Emil Bjørnson hørte fil de mennesker , som +kunne være en sag fil nogen tjeneste , indtil den +har sejret . De er i besiddelse af nogen begavelse , +men den udvikles kun fil en vis grad , fordi +vedkommende får smag på et vagabonderende +liv på kaféer og andetsteds , og derved efterhånden +drages bort fra sine studier . En skare venner +samler sig om „ det gode hovede “ , især når +dets besidder er noget velstående , men herligheden +varer kun kort , snart dukke nye „ gode hoveder “ +Frem , og det gamle forlades og bliver ligeså bitter +mod verden som en ældre dame , der i sin ungdom +har været ballernes dronning og nu må +sidde over fil alle dansene . Emil var snart ved +at nå sit kulminationspunkt , han var godt anset +i „ Studenterforeningen “ og førte den øverste kommando +på en kafé , hvor der spilledes billard , +og hvor man efter midnat parerede højt . +På grund af sit uregelmæssige liv havde det +længe generet Emil at bo i sine forældres hus , +han var nu glad ved at have fået tilladelse til +at flytte derfra og skyndte sig med at leje en lejlighed +i Nyboder . Bjørn havde opsat at få sin +lille datter døbt , fordi han manglede de fornødne +penge ; hans kone skyndede imidlertid på ham , +hvorfor han havde besluttet at forsøge på at få +sine værelser til gaden lejede ud , skønt han +endnu ikke havde anskaffet det i hans mening +så nødvendige spejl til at hænge over sofaen . +Mod forventning var han så heldig at finde en +lejer i Emil Bjørnson , der straks betalte 8 rigsdaler . , en +måneds leje , forud . Emil genkendte straks madam + +Bjørn , som sandt , at det da var et underligt +træf , at en søn af hendes gamle frue skulle +komme til at bo i hendes værelser . Dagen efter +flyttede Emil ind og modtog straks en mængde +besøg af sine venner , hvorfor Bjørn gjorde den +bemærkning til sin kone : +„ Det er ingen rolig logerende , vi have fået , +men når han betaler sin leje i rette tid , kommer +det os jo ikke ved , hvad han foretager sig . “ +En søndag kom den lille i kirke og blev +døbt : Fanny Frederikke Bjørn . Faddere vare : +overkanoneer Olsen og kone , der holdt barnet +over dåben , madam kruse og Bjørn selv . Om +aftnen var der en lille fest hos Bjørns , hvor , +foruden fadderne ; kanoner kruse og bådebygger +Viby med hans to voksne døtre vare tilstede . +Viby var enkemand . Allerede klokken syv sad +man ved aftensbordet , der var dækket med det +bedste , af hvad huset formåede . Hæderspladsen i +sofaen indtoges af overkanoneren og kone , et +smukt , ærværdigt par . +„ Jeres unge logerende er altså en lystig +Broder , “ sagde Olsen , „ ja , ja , jeg kan godt lide +lystigheden hos ungdommen , når den blot ikke +forsømmer sine ting , men det er jo madam Bjørn +bange for , at han gør . Jeg ved ikke , om jeg har +ret , men jeg synes , at unge mennesker have større +lyst nu end i gamle dage til at more sig udenfor +hjemmet . “ +„ Det har de ret i , “ sagde madam kruse , +„ man har ondt ved at holde sine voksne børn hjemme . “ +„ Da gælder det ikke om mine døtre , “ sagde +Viby , „ de sidde hjemme og sy fra morgen til aften . “ +„ Det ved vi , “ svarede madam kruse , „ men +se , der er nu strandgårds døtre , de er på +tivoli hver aften . “ + +„ Det går aldrig godt , “ mente madam ol +sen , „ jeg takker gud , at mine tre døtre er blevne +vel gifte . Jeg har været derude på tivoli med +min mand , for man skal jo se alt , hvad der er +nyt , og jeg kan ikke nægte at jeg morede mig , +men at besøge tivoli hver dag , ville jeg ikke +kunne holde ud . Desuden er vejen for lang for +mine gamle ben . Jeg kan endnu huske , at man i +min ungdom gik på Østerbro for rigtigt at more +sig , det var først , da Frederik den sjette flyttede +til Frederiksberg , at alle skulle ud ad den kant . “ +„ Det er rigtigt , mutter , “ sagde Olsen . „ Men +holmens folk have dog aldrig ganske svigtet den +gamle kours . “ +„ Det er såmænd sandt “ sagde madam Bjørn , +„ min kæreste spadseregang er ud til skibskirkegården , +til mine børns grave . “ +„ Javel , “ sagde Viby , „ og når vi så have +besøgt de døda gå de levende ud og styrke sig . “ +„ Hør , “ sagde Bjørn til Viby , kunne dine +døttre kun drikke en snaps ? “ +„ Det overlader jeg til dem selv , “ svarede Viby . +„ Unge piger må ikke drikke mere end en +snaps , “ svarede madam kruse belærende , „ de have +skade af brændevin , før de have fået børn . “ +„ Hvor fanden har de den visdom fra ? “ - +spurgte Bjørn leende . „ Ja , det kommer for den +sags skyld ikke mig ved . Hør Viby , du må +skynde dig med at få dine døtre gifte , at de +kunne tåle to snapse . “ +„ Tøsene må selv se at skaffe sig en mand , “ +Sagde faderen , medens døttrene rødmende skjulte +ansigterne i lommetørklæderne . +„ Lader os drikke en snaps på , at de snart +må få en mand , “ sagde Olsen . +„ Nej , nej , “ sagde den ældste datter afsværgende . + +man lo og drak skålen . Da der var afspist +og taget af bordet , kom madam bjsrn ind +med en vældig bolle punsch og bad sin mand +om at skænke rundt i glassene . Da dette var +sket , rømmede Olsen sig og sagde : +„ Mine damer og herrer , vi er her i aften +tilstede ved en højtidelig lejlighed , et lille barn er +blevet optaget i den kristne menighed , lader os +drikke på , at det vil gå det lille barn vel . “ +Alle rejste sig og drak på den alles vel . +Viby ville råbe hurra , men madam Olsen bad +ham lade det være , da han ellers ville vække børnene , +som sov i kammeret . Forskellige skåler +bleve nu udbragte , da sagde Bjørn : +„ Lader os få en sang . Viby , bed dine +døttre om at synge for . “ +Denne anmodning kom ikke de unge piger +uventet ; thi i reglen er det dem , som i Nyboders +små selskaber anføre sangen . Dengang havde +man ikke det store repertoire som nu , hverken +Erik Bøgh , Recke eller de andre folkelige visedigtere +vare fremtrådte , man sang sange af Heibergs , +herkzes og overskous vaudeviller og de gamle +fædrelandssange og matrosviser fra 1801 . Den +første sang denne aften var : „ Vi søfolk gør ej +mange ord “ , derefter fulgte : „ Kong Christian den +fjerde har Nyboder rejst “ , til sidst begyndte Bjørn +på en vise , der lød således : +derude i Vestindien vi lå og drev om +og havde det varmt i vore køjer , +vi drak os en rus i den ægte , gamle rom +og klædte os i luftige tøjer . +Og nogle af os havde en kæreste i land , +hun vaskede med kampesten vor skjørte , +på mangen rask Matros satte hjertet hun i brand , +endskjøndt hun ellers hørte til de sorte . + +den tredje marts kommer Jessen glad ombord , +og ordre vi fik at lette Anker , +fra kristiansstad briggen „ Lougen “ hurtigt for , +og bølgen dandsed rundt om dens planker . +En skonnert „ Den årvågne “ i vores kølvand gik , +men ingen vidste ret , hvørhen vi styrede ; +ved fugleklippen øje vi på engelskmanden fik , +tre skarpe skud på „ Lougen “ straks han fyrede . +Karl Jessen han svingede så lystigt sin hat , +mod fjenden det glatte lag han sendte ; +nu vidste vi alle , hvorledes det var sat , +og målet for vor sejlads vi kendte . +Skjøndt engelskmanden var noget stærkere end vi , +hurra i det gjorde ingenting til sagen , +han flygtede til sidst , og vor kamp var da førbi , +det ærgrede os kun , han ej blev tagen . +Og der var en glæde , da Karl Jessen steg iland +og negrene dandsed ganske nøgne , +og vor gouverneur lod traktere alle mand , +til skuden løb rundt for vore øjne . +Ret aldrig vil jeg glemme den vestindiefart , +ret aldrig glemmer jeg de førte piger , +skjøndt når vi er derude , ønske alle , af de snart +må komme hjem igen til Danmarks riger . +„ Den vise har jeg hørt før , “ sagde Viby , +„ men hvad er det ellers for en kamp , som der +synges om ? “ +„ Det skal jeg sige dig , “ svarede Olsen , „ for +min fader var med . Det var i begyndelsen af +året 1801 , af der gik det rygte i Vestindien , af +engelskmanden havde udrustet en flåde for af +tage vore øer . For nu af så vished herom +blev kaptajnlieutenant Jessen sendt ud på rekognoscering +med briggen „ Lougen “ og skonnerten +„ Den årvågne “ . Den tredje marts øjnede de +engelskmanden . Jessen gav skonnerten ordre til +af holde sig tilbage , for af den kunne løbe til +kristiansstad og give gonvernenren melding om , +hvad der ville passere . Ved fugleklippen mødte + +„ Lougen “ det engelsfe skib „ The Arab “ på 26 +kanoner og et armeret koffardiskib „ Eksperiment “ . +Det sidste skib holdt ned efter „ Den årvågne “ , +som trak sig under fortets kanoner . „ Lougen “ +Sloges med „ The Arab “ og skød dens pertyrline +over . Fjenden blev så ilde tilredt , at han måtte +opgive kampen og sejle til nærmeste engelske ø for +at få skaden udbedret . “ +„ Det var en smuk kamp , “ sagde Bjørn . +„ Vore forældre havde noget at fortælle deres +børn , vi få næppe noget at fortælle vore . Vi +få aldrig mere krig . “ +„ Næsten seer det ud som de har ret , “ svarede +Olsen . “ Men hvorfor holde vi flåde og hær , +dersom kongen ikke troede , der kunne komme krig ? “ +„ Dertil kan kongen også have anden grund , “ +Mente Viby , „ der er jo visse folk her i landet , +. som ikke ville lade ham sidde i fred på ttronen . “ +„ De karle skulle vi snart magte “ mente Olsen , +„ til dem behøve vi hverken kugler eller krudt . “ +„ Å , du tænker på dem her i byen , men +der er nogle , som kalde sig slesvigholstenere , og +det er nok de farligste , for de have tilhold hos +nogle af kongens familie . “ +„ Jeg kender ikke til de sager , “ sagde Olsen , +» og jeg bryder mig ikke om at kende dem ; jeg har +nok at bryde mit hovede med . “ , +i dette øjeblik kom Emil hjem . +„ Der kommer vor logerende , “ sagde madam +Bjørn , „ jeg synes , Bjørn , at høfligheden byder , +at du beder ham komme ind og drikke et glas +punsch med os . “ +„ Du har ret , “ sagde Bjørn og gik ud af stuen . +Dengang var der endnu ikke herhjemme prædiket +krig mod de rige , de dannede og de begavede , +folket befragtede dem tværtimod som sine + +naturlige førere og behandlede dem med agtelse . +Dengang Emil trådte ind , rejste alle sig , og mændene +gave ham hånden . +„ Det var kønt af dem , “ sagde Olsen , „ at +de ikke holdt dem for fornem til at drikke et glas +med os , folk af den ringere stand . “ +„ Hvis jeg holdt mig for fornem dertil , “ svarede +Emil , „ måtte jeg være en aristokrat . Jeg +er tværtimod demokrat , jeg kæmper for menneskerettighederne . “ +Holmens +folk hørte på ham og forstode ham +ikke rigtigt . Der stod nu en af den nye tids +mænd imellem folk , som endnu fuldstændigt levede +i den gamle tid med dens traditioner og dens +ærbødighed for kongedømmet . Emils ansigt var +lutter liv , sømændenes lutter kraft , hans tanker +fumlede med fremtidsplaner , de levede glade i nuet , +som kun for dem og måske dem selv ubevidst fik +sit poetiske skær fra fortidens store bedrifter på +søen . Der var ingen berøringspunkter mellem +Emil og dem , og dog var den tid ikke fjern , da +også de skulle løftes ind i den nye tid , men det +slete ikke ved taler og lærde bevisførelser , det var +en fælles begejstring , som greb al folket , da fjenden +brød ind over landegrænsen . +„ Må jeg spørge , “ spurgte Viby , da Emil +havde talt , „ er aristokrat det samme som abekat , +for så vil jeg sige dem , at de ikke må tro , at +vi nogensinde kunne have taget dem an for en +abekat , “ +„ Nej , nej , de tager sejl ; nu skal jeg fortælle +dem , hvad en aristokrat er . “ +Emil gav en forklaring heraf , som man hørte +på med ærbødighed , men som man dog alligevel +ikke forstød . +„ De er en lærd mand , hr . Bjørnson , “ sagde + +Olsen , „ men derfor kan de vel nok drikke et glas +punsch og høre på , at vore tøse synge en sang ? “ +Emil havde i stilhed betragtet Vibys døtre , +der vare meget nette . Han opfordrede dem nu +til at synge , men de vægrede sig ; thi overfor Emil +generede de sig . +„ Nå , syng væk , “ sagde Viby , „ I behøve ikke +at genere jer for Herren , han ved , at vor sang +er ingen kunstsang , men at vi blot synge for at +holde gemytligheden vedlige . “ +„ Det er den slags sang , jeg holder mest +af . Kunne damerne ikke synge en sang f . Eks . +Om Nyboder ? “ +„ Damerne , “ sagde Viby , „ undskyld , hr . Student , +mine tøse er ikke damer . De må give +dem en anden titulation , hvis de endelig vil sætte +krusseduller på deres talemåder . Den ældste +hedder jøsefine og den yngste Albertine . “ +„ Jeg kender ikke skikkene herude i Nyboder . “ +„ De er gammeldags , “ vedblev Viby , „ men +derfor er de ikke så tossede , kan de tro . Nu , +tøse , kan i ingen sang om Nyboder ? I sang +jo en før : kong Christian den fjerde har Nyboder +rejst . “ +„ Den kender jeg , “ sagde Emil , „ men der +må være sange om livet herude , som kun mandskabet +kender . - +„ Det er der også , “ sagde Bjørn , „ og jeg +skal synge en for dem , dersom de andre ville +stemme i med ? “ +„ Det ville vi , “ svarede alle . +Bjørn stak sit glas ud til bunden og begyndte : +i de gode , gamle boder +under volden tæt ved byens Østerport , +kendes ikke rigdoms goder , +derfor er der ingen , som dem savner stort . + +man dog i Nybo ' er en rigdom finder , +som vistnok mangler andet sted , +det er en rigdom på store minder +og på ægte gammeldansk gemytlighed . +Når de vrede størme tude , +som på søen vi har døjet mangen gang , +sidde lunt vi bag vor rude , +synge for de kære børn en sømandssang , +synge om ham med det ene øje , +ham , som har rejst vor sømandsby , +synge om flaget , som fra det høje +faldt til hæren ned og gav den sejr på ny . +Når de varme dage komme , +blomstrer hyldetræet i vor lille gård , +og når dagens slid er omme , +under det en munter passiar vi får . +Smukt opad muren sig ranken slynger , +ofte den modne druer bær ; +oppe på taget fornøjet synger +mangen sommermorgen en forelsket stær . +I de gode , gamle boder +så jeg denne verdens lys før første gang , +her min kære , salig moder +ved min vugge om de store helte sang . +Her har jeg levet så glade dage , +her har jeg fundet min fæstemø , +jeg kun en bøn har til gud tilbage , +at engang jeg må i kongens boder dø . +Alle tilstedeværende med undtagelse af Emil +havde sunget sangen med . Da de tav , tog Emil +sit glas og sagde : +„ Den sang lider jeg godt , skønt den mangler +en smule frihedslængsel . Jeg vil tillade mig +af udbringe en skål før Nyboder og dets beboere +med det håb , af ligesom de altid have +kæmpet sejrrigt mod landets fjender , således ville +de , når tidens fylde kommer , også kæmpe mod +frihedens og lighedens fjender . De ville finde +Danmarks bedste mænd i deres rækker . Nyboder +leve ! ” + +efterat skålen var drukken , sagde madam +kruse : +„ Vi talte før om , af vi ingen ny krig fik , +men de kender jo sådanne ting bedre , de venter +altså en ny krig ? “ +„ Og så vi den , skal jeg vise , af jeg endnu +på mine gamle dage kan rette en kanon , “ sagde +Olsen . +„ Her finder atter en misforståelse sted , “ +Sagde Emil med et smil , „ men herom er det for +sildigt at tale i aften . Jeg vil blot gøre opmærksom +på , at der vist i marinen er et og andet , som +trænger til forandring . Nyboders folk behandles +for meget som børn . Er det passende , at staten +giver familierne naturalførplejning i stedet for penge , +herved kunne de jo ikke få den mad , de ville +have , de blive nødte til at leve af de samme retter . “ +„ Ja , ja , “ sagde madam kruse , „ det er ganfle +rigtigt , lader os få penge , i stedet for varer . “ +Alle konerne syntes at være enige med madam +kruse , og Emil nød en stille triumf , til Olsen sagdes : +„ Hr . Student , deres forflag tager sig ganske +kønt ud , men det duer ikke alligevel . Få vi +varer , have vi altid mad i huset , få vi penge , +komme mange ligesom en fattig arbejder til at +sulte de fleste dage ; thi pengene bruges ikke til +mad , men til at betale gæld med , til klæder , til +fornøjelser og mange andre ting , og derved får +kongen dårlige , forsultne matroser , i stedet for at +han nu har sunde og raske . Og stige så varerne +i pris , og det gør de vist , lader man næppe vore +kostpenge stige i samme forhold . “ +„ Men strider det ikke mod deres menneskeværdighed , +at de ligesom et barn får maden +rakt ? “ +„ Min menneskeværdighed ? “ spurgte Olsen . + +„ Jeg antager , at det eneste , som strider mod min +menneskeværdighed , er at gøre noget , hvorover jeg +må skamme mig for mig selv og mine medmennesker . +“ +„ Jeg synes dog , at hr . Bjørnsons forslag , “ +Begyndte madam kruse . +„ Jeg synes , madam , “ sagde Olsen , „ at vi +iaften er komne ind på alt for dybsindige materier , +og at vi gøre bedst i at bede hr . Studenten +om at få os ind på nogle morsommere . Han +er vist mand for at kunne synge os en sang , der +kan slå sparto til alle dem , vi have sunget . “ +„ Det vil jeg ikke sige , “ svarede Emil , „ men +da jeg opfordres dertil , skal jeg synge en sang . +Undskyld , jeg løber ind og henter min guitar . “ +„ Han spiller på guitar , “ sagde madam kruse , +„ han er bestemt et meget dannet menneske . “ +Kort efter kom Emil ind med guitaren og +begyndte på følgende sang : +på ærens stige +ej min lige +i dette rige +kan slige op ; +regenten råber , +at ikkun tåber , +som går og måber , +tør nå dens top . +Og er man blot en selvstændig mand , +ej nådens solsfin man nyde kan . - +nej , man skal bukke , +og nakken dukke , +så får man smukke +bestillinger . +Det er kun standen , +som flaber manden , +derfor hveranden +er titelgal . +Ja , sekretairer + +sig fornemt blærer , +selv når de bærer +en perial . +En stakkels borgerlig kandidat +bestandigt bliver tilsidesat . +Men hver en driver +man embede giver , +når blot han skriver +sit navn med „ Von “ . +Og kan jeg sige +den unge pige , +at jeg vil slige +i rang og stand , +hun er bedåret , +og hjertet såret , +og jeg blive ' er kåret +til hendes mand . +At blive frue er ej så galt , +da bliver man ej for madame kaldt . +Hver pige kender +vor statskalender , +og Amor sender +hun rejsepas . +Men mine venner +og jeg er fjender +af den kalender +og al den tant . +Dog snart det gamle +omkuld skal ramle , +som børn til skamle +det folket bandt , +da kommer den gøde tid igen , +da bliver vi alle ligemænd , +da sprænger tanken +og ordet skranken , +og frihedsranken +slår varigt rod . +„ Det var en køn sang , “ sagde Bjørn . +Alle takkede Emil for sangen undtagen Olsen , +der sagde : + +„ Hr . Student , jeg synes ikke om den vise , +jeg hører til den gamle stok , som finder , at der +er godt at være i Danmark . Gud nåde landet , +hvis skrålhalsene fik noget at sige , de sejlede +skuden istykker . Nej , en mand skal kommandere , +og vi andre skulle lystre . Nå , hvad sige i andre ? “ +„ Javist , “ sagde Bjørn , „ men derfor kan der +godt ønskes forbedringer i mange ting . “ +„ Hr . Olsen , “ sagde Emil høfligt , „ jeg kan +forstå , at de som en ældre mand ikke holder af +den nye tid , jeg ville endogså finde det forunderligt , +om de gjorde det , men den nye tid eller , +som de kalder den , skrålhalsene vil sejre alligevel . “ +„ Da ville det gøre mig bandsat ondt . Men +jeg vil sige dem , vi gamle holmens gutter have +før slået et slag for vor konge , og vi kunne +gøre det endnu . “ +„ Der er ingen , som vil gøre kongen noget +ondt , vi forlange blot , at han skal dele sin magt +med folket . “ +„ Hr . Student , dersom matrøserne ombord i +en orlogsmand forlangte , at chefen skulle dele sin +magt med dem , hvorledes tror de så , at skuden +ville blive ført ? “ +„ Den sammenligning gælder ikke . ” +klokken var bleven mange , og da samtalen +var kommen ind på genstande , som ikke interesserede +selskabets kvindelige del , gav denne tegnet +til opbrud . Da Bjørn og hans kone kort efter +tvare alene , og manden lukkede vinduer op for at +få tobaksrøgen ud af stuen , sagde han : +„ Der var dog noget i , hvad studenten sagde . “ +„ Hør , fatter , “ svarede hans kone , „ med de +sager skal du ikke befatte dig , de ligge for højt +for dig og dine lige . ” +„ Må ske . “ + +„ Bjørnson er en studeret mand , hans hoved +kan rumme sådanne ting , men de ville kun gøre +dit hoved tosset . “ +„ Å , man kan da vel nok have en mening +om f . Eks . vor naturalforplejning . “ +„ Nej du kan ikke . Og sæt , du havde en +mening , og den gik mod dine officeres , ville du +blive afskediget . Herregud , Bjørn , hvad ville der +så bliv af børnene og mig ? “ +„ Du har ret , mutter . “ +Imidlertid var det ikke så let for Bjørn at +lukke øret for sin logerendes dårende røst , hans +kone bemærkede det , og hun fortrød , at Emil var +kommen til bo i huset . Bjørn selv begyndte at +tabe noget af sit gode humeur . Studenten havde +underkastet statsstyrelsen i almindelighed og flådebestyrelsen +i særdeleshed en skarp kritik og fået +Bjørn til at ønske sig en bedre tilværelse end han +nu havde . Viby var bleven trængt med ind i +tryllekredsen og bleven en langt ivrigere tilhænger +end Bjørn af nye reformer . Det var derfor ikke +så forunderligt , at han indbød studenten hjem +til sig , og at denne blev en daglig gæst i bådebyggerens +hus . +Sjette kapitel . +De to søstre . +Der var hengået et år . Selgren og Rønfelt +vare komne op i næstyngste klasse og blevne +røde kadetter , Otto frossing var kommen i afgangsklassen +og skulle være officer til efteråret . +Han var lykkelig ved Charlottes kærlighed og så + +ikke slangen , som skjulte sig i græsset . Amalie +Bjørnson elskede ikke sin mand , og han gjorde +intet for af vinde hendes kærlighed , lidt efter lidt +syntes han endogså af få smag på af opsøge sine +fornøjelser udenfor hjemmet . Det varede ikke +længe , før Amalie opdagede , af kadet frossing ikke +var hendes søster ligegyldig . I begyndelsen morede +det hende af betragte de to elskende , når de +mødtes i hendes hus , men lidt efter lidt begyndte +der hos Amalie af vågne en kærlighed til frossing , +der tog til dag for dag . Bag det kolde +ydre var der blevet tændt en uudslukkelig ild . +Hvad hun før begunstigede , gjorde hun nu i +stilhed alt for af modarbejde . Hun begyndte af +tale til sin moder om et passende parti for Charlotte . +Moderen var enig med sin datter om , af +det ville være særdeles ønskeligt , om Charlotte +kunne blive godt gift og Amalie henledede da hendes +opmærksæmhed på en oberstlieutenant , som i +den sidste tid havde viist søsteren nogen opmærksæmhed . +Amalie mente , af der blot behøvedes +lidt opmuntring fra Charlottes side for af få +oberstlieutenanten til af erklære sig , og hun påtog +sig at tale med søsteren herom . +Det var en aften hen ad forårstide 1847 , at +de to søstre sagde alene i den ældstes hyggelige +dagligstue . Det regnede stærkt udenfor , og man +kunne høre dråberne slå mod ruderne . De +havde talt om ligegyldige ting , da sagde pludselig +Amalie : +„ Charlotte , jeg mener , at det snart er påtide , +at du bliver forlovet . “ +„ Forlovet ! Hvorledes falder du på det ? “ +„ Moder og jeg have oftere talt herom . “ +„ Jeg vil ikke forlove mig . Jeg kender ingen , +som jeg kunne have lyst til at forlove mig med ? “ + +„ Heller ikke med kadet frossing ? “ +Charlotte faug . +„ Jeg vil sige dig , Charlotte , at det ikke er +undgået min opmærksomhed , at du og frossing +sværme for hinanden , måske have i endogså arrangeret +en hemmelig forlovelse , slige barnestreger +kunne tillades til en vis tid , men så må de +høre op , hvis den unge piges fremtid ikke skal +forspildes . Du mener måske , at , når han bliver +officer , kan forlovelsen offenliggjøres ; sæt nu , at +moder tillød det , så ved du jø , at frossing +ingen formue har , og i det allertidligsfe ville i +kunne blive gifte om en snes år . Og blive i +så endelig gifte , ville i ikke kunne føre hus , hertil +ere din mands indtægter for små . “ +„ Jeg elsker ham , “ hulkede Charlotte og skjulte +ansigtet i sine hænder , skønt det var mørkt . +„ Således taler man i din alder . Forlov +dig med ham og se så , om du elsker ham om +tyve år . Charlotte , jeg kender dig bedre end +du selv gør det . Du er kun forelsket i ham . “ +„ Nej , nej , jeg kan ikke leve uden ham . “ +„ Ret så . Io mere du raser , desto hurtigere +vil forelskelsen gå over . — men hvis det ikke +skulle ske , hvis jeg skulle blive nødt til at sige det +til moder . . +„ For guds skyld , gør ikke det ! “ +„ Kære Charlotte , du må kunne indse , at +jeg kan blive nødt dertil . Moder vil blive vred , +hun vil overlægge sagen med min svigermoder , +den vil blive public . . . og . . . og kadet frossing +vil du ikke så , derimod vil du blive til +latter og må holde dig borte fra ballerne , og +du holder dog så meget af at danse . “ +„ Jeg . . . jeg lider gerne alt dette for frossings +skyld . “ + +„ Eksalterede pige ! Tror du , at han vil +bringe dig så mange offre ? Vent , til han bliver +officer , og du skal se , at du er ikke den +eneste unge pige , som han bliver forelsket i . Desuden +er det jo højst rimeligt , at han ikke kommer +til at ligge i garnison i København . — dog , +siden du er så påståelig , skal jeg meddele moder +Alf . “ +„ Nej , nej , jeg beder dig . “ +„ Jeg vil sige dig , at hun bliver mere vred +end du måske tror , fordi hun mener at have +fundet et godt parti til dig . “ +„ Et godt parti ? “ spurgte Charlotte nysgerrig . +„ Ja . Moder mener , at oberstlientenant stage +vil være et passende parti for dig . “ +„ Oberstlientenant stage ! “ +„ Der er ganske vist forskel på en oberstlientenant +og en kadet . Stage har desuden privat +formue . “ +„ Har oberstlieutenanten allerede talt til moder +om . . . om mig ? “ +„ Jeg tror det ikke . Men i hvert tilfælde +vil du kunne indse , at har moder sådanne planer , +vil hun blive uhyre vred , dersom hun +hører , at du er hemmelig forlovet med frossing . +Sæt , at den forfærdelige Emil fik sagen at vide , +hvilket uudtømmeligt stof til satire ville den ikke +være for ham . Jeg har nu sagt dig min mening , +tænk selv over sagen og rådfør dig med +mig så lidt , du vil . “ +Charlotte hulkede højt , Amalie gik ud af stuen +og lod hende alene . +Således var begyndelsen gjort til at bryde +forholdet mellem frossing og Charlotte . Med +stor snildhed arbejdede Amalie videre , medens hun +gjorde alt for at forebygge , at de unge mennesker + +traf sammen i hendes hus . Skæbnen kom hende +til hjælp ; thi kongen havde besluttet dette år at +besøge landkadetakademiet , og der var derfor en +travl virksomhed tilstede derude , for at monarken +kunne komme til at se alt i det bedste lys . — +det var dagen før store bededag 1847 , at +besøget fandt sted . Kongen , kronprinsen og en +skare prindser og generaler trådte ind ad den +store port i Akademigade og så i fægtesalen hele +landkadetkorpset opstillet til parade . Majestætæn +gik ned ad rækkerne , nikkede tilfreds og sagde til +en af sine generaler : +„ De stå godt ! “ +Ja , stille og stiv som en billedstøtte stod hver +kadet fra den ældste til den yngste , og i en parade +toge de røde trøjer til de mørkeblå bukser sig fortrinligt +ud . Når der fra parade skulle svinges +ud til specialrevn , hed det dengang : „ Til specialrevn +med flyvende faner og klingende spil højre +sving , marche ! “ Chefen fog imidlertid fejl og +kommanderede : „ med klingende faner og flyvende +spil . “ Kongen lo godmodigt , og korpset marcherede +forbi ham . +I klasserne opholdt lærerne sig , kongen udtog +selv nogle kadetter og lod dem eksaminere . +Otto frossing blev hørt i fortifikation og svarede +godt . Kongen fik overalt det indtryk , at kadetterne +vare vel underviste . I ældste klasse var +der en kadet Hastrup , der senere som officer +faldt ved Fredericia , kongen hørte ham selv i +mattematik . Engang blev majestæten og kadetten +uenige om et bevis , diskussionen blev livlig , +da fog kadetten sin logarithmetabel , rystede +kongens arm og sagde : +„ Vil de se , jeg har ret . “ +„ Javist , javist , “ sagde kongen og lo . + +imens kongen med stor interesse hørte kadetterne , +gik de gamle generaler omkring i klasserne +og sagde til hinanden : „ Kan du huske , her +var det , at vi havde klasse ? “ Og nu påfulgte +en mængde historier fra deres kadetår . +Til slutning red afgangsklassen for kongen +og den yngste klasse gymnasticerede . +Hermed var den egenlige inspektion forbi . +Medens regnskaberne og bøgerne derefter blev +forelagte , samlede kadetterne sig til spisning i den +store spisesal ; retterne vare grynsuppe og oksesteg . +Kongen kom ind , satte sig til bords og spiste +med god appetit sin grynsuppe . Chefen rejste sig +og udbragte i få ord et leve for majestæten , +hvorefter en sang af digteren h . P . Holst , +lærer ved akademiet , blev afsungen . +„ Tak , tak , børn , “ sagde kongen , da sangen +var endt , „ jeg har været særdeles tilfreds med eder +i dag . Jeg vil sige eder , at i altid i eders liv +ville kunne stole på mig . Husk på det . Holst , tak +for den smukke sang . “ +Idet kongen sagde disse ord , rakte han digteren +ridderkorset . +Et tordnende hurra ledsagede kong Christian +den ottende ud ad døren . Da han havde forladt +akademiet , kom chefen tilbage og fortalte , at hans +majestæt havde tilstået kadetterne en lysttour tilsøes +eller tilvands , og at touren kunne vare en +dag . Der ville blive taget nærmere bestemmelse +om , når touren skulle finde sted . +En stor del af kadetterne vare om aftenen +på volden . Frossing så sig forgæves om efter +nogen af den bjørnsonske familie . Han havde i +den sidste tid kun sjeldnere set Charlotte og skrev +dette på tilfældets regning . Imidlertid længtes +han efter at møde hende ; thi den spænding , han + +havde været i før kongens besøg , var ophørt . +Han så Selgren og Rønfelt og besluttede at +give sig i samtale med den første , for om muligt +at få noget at vide , men Selgren havde heller +ikke i de sidste dage været meget udenfor akademiet +og vidste intet . +Ligesom det foregående år mødtes familien +denne aften hos agent Bjørnson ; der var i år +endnu en person tilstede , en oberstlieutenant stage , +som i den sidste tid kom meget i den unge Bjørnsons +hus . Dette havde givet Emil anledning til +adskillige spydige bemærkninger , som havde haft +tilfølge , at hans Broder en dag havde sagt til +sin kone : +„ Du kender min Broder Emil , du ved altså +ligeså godt som jeg , at han kan være meget ondskabsfuld , +og at han ikke skåner selv sine nærmeste . “ +„ Jeg ved det , “ svarede Amalie , „ mig skåner +han ikke . “ +„ Nuvel , det kan derfor ikke forundre dig af +høre , af han fortæller , af oberstlientenant stage +kommer så meget i vort hus for din skyld , og +af du ikke ugerne modtager hans kour . Jeg vil +dog gøre dig opmærksom på den tale , som må +være dig ligeså ubehagelig som den er mig . “ +„ Heri har du fuldkommen ret , og jeg er +dig taknemmelig , fordi du har bragt den på +bane . Du er min mand , jeg stoler på din +taushed , og jeg vil derfor fortælle dig , af oberstlientenanten +kommer her for Charlottes skyld . “ +„ Nej virkelig ! “ +„ Var du oftere hjemme , ville du for længst +selv have opdaget dette , nu håber jeg , af du +irettesætter din Broder ordenligt . Det er dog +skammeligt , af han går ud på af sætte splid +mellem dig og mig . “ + +„ Jeg skal tale med ham , jeg skal tage ham +ordenlig i skole . Se , se , jeg kan vente af få +en oberstlientenant til svoger . “ +„ Må jeg bede dig om af være tavs . “ +„ Stol på mig . — og hør , Amalie , jeg gør +dig en undskyldning for min dumme mistanke . “ +„ Det behøves ikke . Lad det hele lære dig +af foragte din Broders ondskab ligeså dybt som +jeg nu i lang tid har gjort det . Han er i sin +hele tale og opførsel en plebejer . “ +„ Nu ja , han er noget vel ligefrem . “ +„ Jeg kalder ham rå . Hør , det er dog for +megen ære at vise ham , at han får at vide , at +du har ladet dig påvirke af hans tåbelige snak . +Jeg beder dig , tal ikke til ham derom . Det er +tidsnok , at han får sagens rette sammenhæng +at vide , når Charlottes forlovelse bliver deklareret . “ +„ Mener du ? “ spurgte Karl . +„ Ja . “ +„ Så tror jeg , at jeg vil følge dit råd . “ +Kort efter at Karl var gået til sine forretninger , +kom Charlotte . Hun var ikke i den sidste +tid så munter som før , og aflagde kun sjælden +besøg andetsteds end hos sin søster . +„ Charlotte , “ sagde søsteren , „ det var heldigt , +du kom . Jeg vil sige dig , at du snart +må bestemme , om du vil have oberstlieutenant +stage eller ikke . “ +„ O , lad mig betænke mig . “ +„ Jeg kan ikke for min egen skyld give dig +nogen lang betænkningstid . Min mand har i dag +bebrejdet mig , at oberstlientenanten kommer så +hyppigt i vort hus , man siger nemlig i byen , at +han kommer her for min skyld , hører du , for +min skyld . Du vil kunne indse , at sådanne +rygter må slås til jorden , og det kan kun ske + +ved , at du og oberstlientenant stage blive forlovede . “ +„ Kunde +det ikke også ske ved , at oberstlientenanten +blev borte her fra hnset ? “ +„ Nej . Jeg har fortalt min mand , at han +kom her for din skyld . Du seer , at du må +forlove dig med oberstlientenanten , dersom jeg skal +stå uden skyld i min mands øjne . Desuden +har du jo selv måffet indrømme , at du intet +havde at udsætte på oberstlientenant stage . “ +„ Det er sandt , men . . . men frossing . “ +„ Opgiv de romannykker , tossede pige , “ sagde +Amalie fortrydelig , „ hvis ikke , fortæller jeg endnu +i dag alt til moder . “ +„ Det må du ikke , “ sagde charløtte . +„ Nuvel , bliv da fornuftig . “ +Og charløtte blev fornuftig . Samme dag +kongen gæstede landkadetakademiet , traf oberstlientenant +stage charløtte i Amalies hjem , hun +lod dem alene , han bad om hendes hånd , og +hun havde ikke mod til at sige nej . Han så +ligeså lykkelig ud som hun ulykkelig , dengang +Amalie trådte ind , og stage fortalte hende forlovelsen . +Neppe var Charlotte bleven ene , før hun +brast i en krampagtig gråd og nævnede frossings +navn ; søsteren lod hende græde ud og sagde da : +„ Nu , lille Charlotte , har du forhåbenlig +fældet de sidste tårer over din første kærlighed , +vær nu herefter god og venlig mod din tilkommende +mand . “ +Fru von werlau blev særdeles glad over , at +nu var hendes anden datter godt forsørget , og da +oberstlieutenanten kom om eftermiddagen , måtte +han love at gå med om aftenen til agent Bjørnson +og spise varme hvedetvebakker . +Det overraskede agentens familie , da Fru + +von werlau præsenterede oberstlieutenant stage +som sin tilkommende svigersøn ; man havde ingen +anelse haft herom , og Emil så noget flau ud , +da broderen sagde til ham : +„ Du har en dårlig næse , du seer , at oberstlieutenanten +er kommen i mit hus for min svigerindes +skyld . “ +Agenten og hans kone vare fornøjede over , +at deres familiekreds var bleven forøget med en +rangsperson , og ingen syntes at lægge mærke til , +at Charlotte så noget forknyt ud . Da Selgren +og Rønfelt trådte ind ad døren , skyndte Fru +von werlan sig med at meddele dem den store +nyhed . De blev lidt forlegne ved , at en så +højtstående officer var den ene part , ikke +desto mindre fremførte de deres gratulation i al +beskedenhed . Stage smilede nådigt til dem og +spurgte : +„ Hvorledes gik det i dag på akademiet ? “ +„ Kongen var særdeles tilfreds og har tilstået +os en skovtour , “ sagde Selgren . +„ Det er jo sandt , hans majestæt har besøgt +landkadetakademiet i dag , “ sagde agenten , „ fortæl +os lidt herom . “ +Medens begge kadetterne underholdt selskabet +med en skildring af kongens besøg , trak Amalie +sin søster hen i en vinduesfordybning og hviskedee . +„ Du må se mere munter ud . “ +„ Det kan jeg ikke . “ +„ Du må gøre vold på dig selv . Har +man sagt a , må man også sige b . — jeg skal +gøre dig den tjeneste selv at underrette frossing +om , hvad der er sket . Han kommer vist op i +morgen og aflægger en formiddagsvisit . “ +„ Du vil virkelig . . . ? “ +„ Javist vil jeg , og du skal få at vide , hvad + +han har sagt . Men nu forlanger jeg , at du skal +se mere oprømt ud . “ +„ Jeg skal gøre mit bedste , “ sukkede Charlotte . +Næste formiddag sad Amalie alene hjemme +og ventede med længsel på Otto frossing . Nu +var hun jo rykket målet et størt skridt nærmere , +og hun tvivlede ikke om , af den smukke kadet snart +ville glemme sin første kærlighed . Endelig blev +han meldt , Fru Bjørnson gik ham i møde , rakte +ham hånden og sagde : +„ Hr . Frossing , jeg tilstår , af jeg har længtes +efter af se dem ; thi min søster har givet mig +en kommission til dem af udføre ? “ +„ Frøken Charlotte ? “ stammede frossing . +„ Ja . Behag af tage plads . “ +Hun satte sig hos ham og sagde : +„ De har naturligvis ikke hørt den nyhed , af +min søster er bleven forlovet . “ +„ Forlovet ! “ råbte kadetten og blev bleg . +„ Hun er bleven forlovet med oberstlieutenant +stage . “ +„ Med oberstlieutenant stage ? “ +„ Det er et overmåde godt parti , og vi er +alle særdeles tilfredse dermed . “ +„ Alle ? “ +„ Ja , vi er alle tilfredse dermed , også min +søster . “ +„ Også deres søster ? “ +„ Hr . Frossing , jeg ved , af de nærer en ungdommelig +kærlighed til min søster , jeg kan tænke +mig , af de og hun have tilsvoret hinanden evig +troskab og andre sådanne poetiske ting , men +deres fornuft må sige dem , af min søster , skulle +hun have ventet på af blive gift med dem , ville +være bleven meget gammel , inden det kunne ske , og +inden de ville kunne have tilbudt hende en stilling , + +der svarede til de fordringer , hun er bleven +vant til af stille til livet . Det var bedst for begge +parter , af det forhold hørte op i tide . Min moder +har ingen anelse herom , kun jeg har kendt +det . Charlotte siger dem ved mig sit sidste farvel , +hun beder dem ikke af fortørnes og håber , +af de engang må finde en pige , der vil kunne +gøre dem så lykkelig , som hun ikke ville have +gjort dem . — men de græder jo . “ +„ Ja , frue , jeg er usigelig ulykkelig . “ +„ Lad mig trøste dem . Tro mig , min søster +var dem ikke værdig . De vil snart blive glad +over , hvad der er sket . “ +„ Nej , nej , jeg bliver aldrig glad mere . “ +„ De er endnu så ung , det er alt for tidligt +af binde dem til en bestemt dame , lær først verden +af kende , og træf så deres valg . “ +„ Mit valg er truffet . Jeg vil aldrig elske +nøgen anden . “ +„ Således taler de i deres første smerte . +Tro mig , jeg føler deltagelse for dem , jeg skal +gøre alt , hvad jeg formår , for af trøste dem . “ +„ Ingen kan trøste mig . “ +„ Husk , jeg er hendes søster , jeg kan tale med +dem om hende , ja , jeg er den eneste , som kan +gøre det ; thi kun jeg kender deres hemmelighed . “ +„ Tak , frue , for deres deltagelse . — men +er de også vis på , af Charlotte af sin egen fri +villie har rakt oberstlientenanten sin hånd ? “ +„ De må dog kende hende så nøje , af de +ved , af hun næppe lader sig tvinge til et så alvorligt +skridt som det , hun har gjort . “ +„ Hun har altså været troløs imod mig . +Nej , det er umuligt ! “ +„ Hun og de er begge for unge til , af her +kan være tale om en så slet handling som troløshed . + +hun har været letsindig , det er det hele . “ +„ Men denne letsindighed har forspildt mit +hele liv . “ +„ Jeg gentager , af de tager fejl . De vil +snart have glemt hende og måske — fundet en ny +genstand for deres kærlighed . “ +„ Aldrig , aldrig ! “ +„ Tiden vil vise det . Imidlertid beder jeg dem +om ikke af holde dem borte fra vort hus . “ +„ Frue , her er jeg jo udsat for af møde hende . “ +„ Nej , nej , på denne tid af dagen er hun +og hendes forlovede altid ude i visiter . Ikke +sandt , de vil besøge mig ret ofte ? De skal altid +være velkommen . “ +Frossing gav dette løfte og rejste sig som en +drømmende for af sige farvel . Han rakte fruen +hånden , hun greb den , trykkede den med varme +og sagde : +„ Husk på , de er en mand , og af de har +en mands gerning af udføre . “ +„ En gerning er som en blomst , får den +ikke allerede som knop lidt sol på sine blade , +springer den ikke ud . Min sol er slukket . “ +„ En ny kan opslå . “ +„ Ikke i dette liv , “ sukkede frossing og forlod +hende . +Da han var borte , kastede Amalie sig i en +lænestol og faldt i dybe tanker . Til sidst sagde +hun halvt højt : +„ Nu er han kun en drømmer , jeg vil åbne +hans øjne for det virkelige livs skønhed . Det +kunne Charlotte aldrig have gjort . “ +Tiden skulle vise , at Amalie også drømte . + +syvende kapitel . +Den nye tid . +Selgren levede sit stille , ensformige liv på +landkadetakademiet uden at ane de stærke konflikter , +som fandt sted i hans familie . Han var +flittig og yndet af sine foresatte og lærere , og +mellem kammeraterne hørte hverken Rønfelt eller +han til de mest fremtrædende , herved undgik de at +komme i mange slags ubehagelige konflikter . De +besøgte i deres fritid den bjørnsonske familie , +som nu lå på landet i nærheden af Tårbæk , +og oberstlieutenant stage fandt megen behag i +de to beskedne kadetter . Amalie havde engang +anmodet Selgren om at sige til Otto frossing , at +det undrede hende , at han havde ophørt med sine +besøg , Selgren havde udrettet ærindet , og frossing +havde set så underligt på ham og svaret , +at han ikke havde tid til at besøge nogen ; thi +afgangsklassen skulle en af de første dage ud på +opmålingsøvelser ved Frederiksværk . Da Selgren +overbragte Amalie dette svar , blev hun rød , +som det syntes af vrede . +Den af kongen lovede skovtour havde fundet +sted til Kullen , man havde moret sig fortrinligt , +og adskillige af lærerne havde på hjemvejen været +overordenlig lystige og fra en omvendt tønde holdt +taler i dampskibets forstavn . Der var blevet +sunget sange , skrevne af kadetter , og havde disse +sange end intet poetisk værd , vidnede de dog om , +at undervisningen i dansk dreves med stor flid +og kærlighed . Professor h . P . Holst var også , +om ikke akademiets dygtigste , så dog mest +yndede lærer , og ingen kadet forlod som officer +akademiet uden at kunne skrive sit modersmål + +korrekt og flydende og uden at medtage kærlighed +til og ærbødighed for vore store forfattere . +Det var kadetternes bedste adspredelse i fritiden +at læse digterværker og efter læsningen at +samtale om dem , ja , nogle af dem dreve det til at +udgive en Avis , hvori alt , hvad der angik livet +på akademiet , behandledes på Vers og prosa . +Såvidt erindres , førte bladet det opsigtvækkende +navn „ Argus “ . +Når kadetterne kunne læse en fransk bog , +hvilket i reglen skete i næstældste klasse , opfordrede +lærerne i fransk dem til at læse franske +bøger . Denne opfordring blev efterkommet , +men på hvilken måde , vil bedst fremgå +af følgende yttring af en af de franske lærere : +„ Jeg kender ikke den franske forfatter Paul de +Kock , men han må vist ikke være så dårlig , siden +kadetterne holde mest af at læse hans værker . “ +Det var dog ikke denne franske forfatter , som +kadetterne alene læste ; thi man var midt i Victor +Hugos , Eugen Sues og Alexander Dumas ' s glandsperiode , +og disse forfattere tiltalte kadetterne nok +så meget som Paul de Kock . Selgren var endnu +ikke nået til den franske literatur , men var i den +lykkelige periode , da man nærer en ubegrænset +højagtelse for Karl af rise , Drost Peder Hessel , +ivanho o . s . v . +Der havde atter været eksamen . Selgren var +kommen op i næstældste klasse , og den første november +afholdtes som sædvanligt stor parade , hvor +eksamens udfald bekendtgjordes . Først blev navnene +på de kadetter oplæste , som vare blevne udnævnte +til officerer ; mellem disse var denne gang +Otto frossing . Chefen gik ned langs rækken , +ønskede enhver til lykke og overrakte ham portepeen . +Nogle kadetter vare i år , som i reglen + +hvert år , blevne afskedigede , det var dem , som +havde siddet to år i en klasse og ikke havde kunnet +tage oprykningsexamen . Det var kun tilladt +at sidde to år i hveranden klasse . +Undervisningen gik på ny sin ensformige gang . +Henad jul havde oberstlieutenant stage bryllup +med Charlotte . Brylluppet gik stille af , men næste +dag havde grosserer Bjørnson stort selskab for +sin svoger og svigerinde , og Selgren og Rønfelt +vare inviterede med . Charlotte syntes aldeles at +have glemt sin tidligere kærlighed ; søsteren hviskedee +til hende : +„ Havde jeg ikke ret , din forelskelse i frossing +var barnestreger ? “ +Charlotte nikkede og svarede : +„ Jeg håber , at han også har glemt mig . “ +Men det havde den unge officer ikke . Om +et par dage skulle han rejse over til sin garnison +i en fjern provindsby . Han vidste , at Charlotte +havde haft bryllup . Dagen efter det store +selskab til ære for de nygifte mødte Amalie ham +på gaden , hun standsede ham og spurgte : . +„ Ved de , at min søster er bleven gift ? “ +„ Ja , “ svarede frossing med et suk . +„ Hun har sagt til mig , at hun håbede , +de havde glemt deres første kærlighed , som hun +havde glemt sin . “ +„ Har hun sagt det ? “ +„ Ja . — hvad må jeg svare hende ? “ +„ At jeg glemmer hende aldrig . “ +„ De er en romantisk sværmer , “ svarede Amalie +smilende , „ De finder vel nok en anden dame , +som kan erstatte hende . “ +„ Aldrig , “ sagde løjtnanten med vemod . +„ Måske dog , “ mente Amalie , „ jeg ønsker , at +øe engang imellem besøger os . “ + +„ Umuligt frue . I morgen rejser jeg til min +nye garnison . “ +„ De rejser ! De forlader byen ! “ råbte +Amalie bleg . +„ Det er det bedste , jeg kan gøre . “ +„ Nej , nej , det er ikke det bedste . De må +blive . “ +„ Jeg kan ikke blive . Jeg må lystre den ordre , +kongen giver mig . “ +„ Men de vil snart komme tilbage til København , +ikke sandt ? Kongen kan forsætte dem +til en herværende batajllon . “ +„ Det kan kongen , men det gør han ikke , i +hvert tilfælde vil jeg selv ikke søge derom . “ +„ De skal , de bør søge derom , “ udbrød Amalie +ivrigt . +Frossing så forundret på hende og sagde : +„ Er jeg først borte herfra , vil jeg måske , om +ikke kunne glemme hende , så dog finde fred . “ +„ Fred ! Hr . Lieutenant , dersom jeg . . . dog +nej , “ sagde Amalie og beherskede sig selv , „ farvel , når +de tænker på min søster , så skænk også mig +engang imellem en tanke , og måske når vi engang +ses . . . “ +Hun fuldendte ikke sætningen , vendte sig hurtigt , +drog sløret for sit ansigt og gik . Frossing +så forundret efter hende og tænkte : +„ Skulle hun . . . hun elske mig ? Forunderligt . “ +Dagen +efter rejste han . +Det var midt i januar måned 1848 , al det +rygte udbredte sig , at kongen var betænkelig syg . +Hver morgen kom den såkaldte pagelakaj ud +på akademiet og meddelte den sidste bulletin , og +om aftenen , når bykadetterne gik hjem , listede de + +sig op i det af mennesker opfyldte forgemak for +at erfare noget om kongens sygdom . +En morgen kom der bud om , at kongen var +død , og al undervisning blev straks standset . Officererne +fik ordre til at begive sig ned i fægtesalen +for at aflægge Eden til den nye konge , +næste dag fortsattes undervisningen på ny på +sin sædvanlige måde , men der var dog kommet +uro i sindene , og hvad der skete udenfor akademiet , +folkets højrøstede fordringer om en konstitution , +kunne ikke undgå at påvirke de unge gemytter . +De havde en anelse om , at man gik en +ny tid i møde , men hvor tiden bar hen , vidste de +ikke . Kort efter kongens død udbrød revolutionerne +i Europa , kadetterne jublede , de håbede +på krig og udsigt til før tiden at blive officerer . +Selgren drak om aftenen den 20de marts sin +the hos agent Bjørnson , hvor alle familiens +kvindelige medlemmer og desuden agenten og +oberstlieutenanten vare samlede . Karl og Emil +vare ude til et stort møde i kasino . +„ Bræstrup burde jage den forsamling fra +hinanden , “ sagde stage , „ den må få en tumultarisk +og oprørsk karakter . “ +„ Man ved jo ikke , hvad der kan ske , “ mente +Fru von werlau , „ Regeringen kan ikke vedblive at +vise eftergivenhed , da vil det til sidst ende som i +Paris . ” +„ Ja , ja , regeringen er alt for eftergivende , “ +Sagde agenten , „ jeg havde ikke troet at skulle opleve +sådanne ting , som er skete her siden kong Christians +død . “ +„ Jeg ville ønske , at jeg med min bataillon +måtte få ordre til at sprænge forsamlingen +fra hinanden , “ sagde stage . + +„ Min gud , husker de , at både Karl og Emil +ere derude ? “ spurgte den ældre Fru Bjørnson . +„ Lige meget , kongen frem for svogeren , “ svarede +stage . +„ De har ret , “ sagde agenten , „ Kongen frem for +alt , det kan nok behøves , at den sætning indskærpes +i tider som disse . “ +„ Jeg synes , “ mente Elisabeth , „ at alle danske +burde se at blive enige . Nede i Holsten har man +jo så godt som rejst oprørsfanen . “ +„ Så vidt er det gud være lovet endnu ikke +kommet , “ sagde agenten , „ og vil det forhåbenlig +ikke komme . “ +„ Når man i København vil akkurat det +modsatte af , hvad man vil i Kiel , “ sagde Fru +von werlau , „ ved jeg ikke , hvorledes krigen skal +kunne undgås . “ +„ Svigermoder , de glemmer , “ svarede stage , +„ at kongen står over sine undersåtter , og at +han vistnok vil tvinge dem til at forliges . Dem , +som ikke ville holde fred , skyde vi ned eller vi +sætte dem i citadellet . “ +„ Ja , “ sagde Amalie , „ men man vil jo indskrænke +kongens magt , og hvis det skeer , vil han +da kunne stå over sine undersåtter ? “ +„ Jeg frygter , “ mente agenten bekymret , „ at vi +gå stormfulde tider i møde . Stemningen på +børsen er for en konstitution . “ +„ Stemningen i hele byen er slet , “ råbte +oberstlieutenanten , „ en stor del af embedsstanden +ønsker en fri forfatning . De dårer ! Når har +en fri forfatning nogetsteds gavnet bureaukratiet ? “ +Selgren hørte opmærksom til . Han og Charlotte +deltoge ikke i samtalen . +„ Hvis kongen skulle give efter , “ spurgte agentinden , +„ hvem ville vi da få til ministre ? “ + +„ Mænd som deres søn Emil , “ svarede +oberstlieutenanten hånligt . +„ Slet så galt er det vel ikke , “ sagde agenten , +„ men det kan blive galt nok endda , hvis mændene +ere uprøvede . “ +I dette øjeblik kom Karl hjem fra kasino . +Han var stærkt bevæget og gav et referat , af hvad +han denne aften havde oplevet . Da han havde +endt , sagde oberstlieutenanten : +„ Altså i morgen vil Københavns borgerrepræsentation +begive sig til kongen for at fortælle +ham , at Danmarks velfærd fordrer , at hans +majestæt uopholdeligen omgiver ttronen med nye +mænd . “ +„ Således har man vedtaget i aften . “ +„ Men hvis nu kongen giver borgerrepræsentationen +et afslående svar ? “ spurgte agenten . +„ Og det gør han naturligvis , “ sagde oberstlieutenanten . +„ Det +gør dog næppe hans majestæt , “ svarede +Karl , „ når han hører slutningen af vor +adresse , som anråber kongen om ikke at drive +nationen til fortvivlelsens selvhjælp . “ +„ Men det er jo en trusel om åbenbart oprør ! “ +Råbte oberstlieutenanten . „ Tror de , at +kongen vil vige for en sådan trusel ? “ +„ Det ville vi så at vide i morgen . — men +jeg er træt , “ sagde Karl , „ skulle vi ikke gå hjem , +Amalie ? “ +Amalie rejste sig , hvilket også var opfordring +til opbrud for hendes søster . Karl ville +nødigt indlade sig i en politisk diskussion med sin +fader og endnu nødigere med den noget ophidsede +oberstlieutenant . Den kommende dag ville jo +vise , hvilken af parterne der havde ret . På +hjemvejen sagde Amalie : + +„ Jeg holder ikke af politiske diskussioner , derfor +fulgte jeg din opfordring til opbrud . Sig +mig , dersom dine politiske venner komme til roret , +troer du da at kunne høste nogen fordel deraf ? “ +„ Mener du pekuniair fordel , vil jeg svare +nej . “ +„ Derpå tænker jeg ikke , jeg mener , om de +kunne skaffe dig en rang ? “ +„ O ja , det kunne de . “ +„ Jeg holder nok af af være lige i rang med +min svigermoder , “ sagde Amalie , og dersom der +er udsigt til sligt , skal jeg slutte mig til dine +anskuelser . “ +„ Amalie ! “ udbrød Karl glad , „ Du vil . . . “ +„ Ja . Rentud sagt , jeg kender mig , og jeg +trænger til , af mine tanker få noget af beskæftige +sig med . Men jeg forlanger , af jeg intet vil +have med Emil af gøre , af du efterhånden skal +trække dig tilbage fra ham . Du besøger ham i +den sidste tid i Bjørnegade . “ +„ Hvem har fortalt dig det ? “ spurgte Karl +forlegen . +„ Det er ingen hemmelighed ; hans værtinde +har fortalt det til din moder . “ +„ Nu ja , i bevægede tider har man trang til +af samles med sine meningsfæller . “ +„ Men Emil vil vel næppe stige så højt , af +han kan skaffe dig en rang . — du må se af +søge omgang med førerne . “ +Amalie havde indset det håbløse i sin lidenskab +for den fraværende frossing , hun havde gjort +alt for af bekæmpe den , det var endnu ikke ganske +lykkedes . Nu greb hun til som en udvej at kaste +sig ind i tidens stærke rørelser , hendes mand +skulle være armen , hun selv hovedet . Han var +således bleven hende en nødvendighed , hun følte + +derfor større interesse for ham end nogensinde tidligere , +en interesse , som dog langtfra var begyndelsen +til en fremspirende kærlighed . +Dengang Selgren forlod sin onkels hus , stod +det klart for ham , at den store revolutionaire bevægelse +også var nået til Danmark , og at den +kommende dag ville være af afgørende betydning +for landets fremtid . Han havde i sit stille sind +sluttet sig til agentens og oberstlieutenantens udtalelser , +han håbede , at kongen ville sige nej , +og at del ville komme til en kamp , hvori også +han kunne deltage . Som han vandrede i sådanne +tanker , gik Emil ham forbi i højrøstet samtale +med et par andre . +„ Karl Moltke vil råde kongen til ikke at +give efter , “ sagde den ene . +„ Han er en holstensk ridder af den gamle +skole , -- sagde den anden . +„ Giver kongen ikke efter , skal han tvinges +med magt ! “ råbte Emil , „ da skal det fredelige +København også engang lære en barrikadekamp +at kende . “ +Mere hørte Selgren ikke , men det var nok til +at lade ham tro , at der var størst sandsynlighed +for , at det ville komme til kamp . Hans søvn +denne nat var højst urolig , og næste morgen talte +han med sine kammerater om , hvad han den foregående +aften havde erfaret . Der forefaldt imidlertid +intet usædvanligt ved paraden , men kort efter +rygtedes det , at ingen kadet denne dag fik tilladelse +til at forlade akademiet . Inden undervisningen +var forbi , fik man imidlertid at vide , at +alt var løbet fredeligt af , og at kongen havde afskediget +sine ministre . — +øen stærke og glade frihedstummel ude fra +byen trængte også indenfor akademiets mure . + +en aften droge store folkeskarer gennem gaderne +og ville tvinge folk ti ! at illuminere ved at råbe : +lys ! Lys ! En sådan skare kom gennem Akademigade . +Kadetterne skyndte sig med at efterkomme +opråbet ved at sætte deres lys i vinduet , +og da de ikke havde stager nok , blev lysene +satte i halsen på så mange flasker , som man +kunne opdrive . Øen larmende skare udenfor gav +kadetterne et tordnende hurra , der vakte chefens +opmærksomhed , og han skyndte sig ind i klasserne +og fik lysene tagne bort . Kadetterne slap med en +lempelig tilrettevisning . +Der er rettet mange bebrejdelser mod landkadetakademiets +daværende chef ; han var til sidst +udsat for en ligefrem forfølgelse , for hvilken han +bukkede under , men vi må nu efter så mange +Års forløb sige , at han er bleven bedømt og +dømt alt for hårdt , og at han under vanskelige +forhold med dygtighed bestyrede akademiet . Han +havde fjender mellem kadetterne , men det har og +må enhver energisk chef af en militair undervisningsanstalt +som landkadetakademiet have ; thi mangen +straf , som den unge mener at være lovlig +hård i forhold til forseelsen , er netop som den +bør være , for at man i tide kan lære den strenge +alvor at kende , som hersker i alle militaire forhold . +Systemet var nu engang der , og han var +sat til at overholde det ; dengang man brød med +det , lod man ham undgælde for dets fejl og for +dets ved mange Års hævd næsten lovliggjorte +misligheder . Dengang den nye tid kom , lagde +han kadetterne ingen hindringer i vejen for , at +de kunne følge med begivenhederne , han underkastede +ikke de blade , de holdt , nogen censur , og +„ Fædrelandet “ og „ Kjøbenhavnsposten “ blev ligeså + +meget holdte som „ Berlingske tidende “ og +„ Flyveposten “ . +Enkelte af lærerne talte med kadetterne om +tidens stærke rørelser , ja , en af disse anvendte i +reglen en del af undervisningstimen til af fortælle +den franske revolutionshistorie , og man hørte +på hans livlige skildringer med stor opmærksomhed . +Det var dog ikke de indre forhold , som +især kom til af bevæge de unge gemytter , det var +oprøret i Holsten . +En eftermiddag havde bykadetterne medbragt +den nyhed , af der under prinsen af Noers ledelse +var udbrudt åbenbart oprør i Holsten . Selgrens +klasse havde just en time i tysk . Dengang +læreren , upåtvivlelig akademiets dygtigste , +trådte ind , blev nyheden straks fortalt ham . Bevæget +sagde han : +„ Det er næppe andet end et rygte . Jeg har +ikke hørt det før nu . “ +Han ilede ud af klassen for hos de andre +lærere af få af vide , om rygtet var sandt . +Nogen tid efter kom han tilbage og sagde : +„ Det er desværre sandt . “ +Han grebes da af en dyb vemod , han fortalte +eleverne , af han selv var ovre fra Holsten , +han beskrev med glødende farver sin barndomsegn +i det frugtbare Ditmarsken ; det var ligesom han troede +sig afskåren derfra for bestandigt . Og eleverne +syntes i dette øjeblik godt om denne ellers strenge +lærer , de havde set noget af hans indre menneske , +men de andre klasser begyndte snart en +kraftig opposition imod ham , og der udspandt sig +beklagelige scener * ) , hvori Selgrens klasse dog +ikke deltog . +* ) bladet „ Fædrelandet “ har haft en skildring af nogle +af disse scener . + +landkadetakademiet blev ikke uberørt af de +store begivenheder , som foregik udenfor det ; thi +snart kom der ordre til , at afgangsklassen øjeblikkelig +skulle afgå til hæren som officerer . +Jublen i denne klasse var stor , men forgæves +ventede de to næste klasser på , at de også skulle +blive kommanderede i Felten , om ikke som officerer , +så dog som en slags volontairer . Og +når så en af de nys afgåede kadetter udmærkede +sig ovre i Felten , plejede chefen i reglen om +morgenen ved paraden at meddele korpset det +med glæde og stolthed . +Men der var kadetter , som gjorde sig bemærkede +på en anden , langtfra heldig måde , det var +sønner af officerer , som vare gåde over til oprørerne . +Da kadetterne vendte tilbage til akademiet +efter påskeferien , fortalte de få tilbageblevne +af deres kammerater , som ikke havde benyttet ferien +til at gæste slægt og venner , at de vare +blevne forhånede , ja , pryglede af de ovennævnte +holstenske kadetter . Ældste klasse foretog sig da +at straffe dem eksemplarisk og begyndte med at give +en kadet af samme klasse en dygtig dragt prygl . +Dette havde tilfølge , at han og hans yngre Broder +meldte sig syge og lagde sig over på sygestuen . +Mellem de kadetter , som vare tiltænkte en +afstraffelse , var en kadet , der var født i Rendsborg +af danske forældre . Hans klasse vidste meget +vel , at han var så dansksindet som nogen , +han blev imidlertid kaldt ind i ældste klasse og +havde nær fået prygl , hvis hans egen klasse ikke +i rette tid havde gjort opmærksom på fejltagelsen . +Morsomt var det bagefter at se den lille +fyrs indignation og at høre ham udbryde : +„ Havde de banket mig , var jeg bleven slesvigholstener . “ + + +de slesvigholstensksindede kadetter så imidlertid +lejlighed til at flygte , hvilket var den fornuftigste +måde , sagen kunne afgøres på ; thi +at lade dem vedblive at deltage i undervisningen , +ville være uforsvarligt , og at holde dem tilbage mod +deres forældres ønske , ville måske heller ikke have +været rigtigt . Et årstid efter blev de alle ansatte +i den slesvigholstenske arme som officerer . +Da Selgren en dag kom hjem til sin onkel , +blev han forundret over at træffe Emil i underlægeuniform . +Emil lagde mærke til sin fætters +forundring og sagde : +„ Jeg har nu også fået uniformen på ; thi +nu er den ikke længer nogen slavedragt . “ +„ Det har den aldrig været , “ svarede Selgren . +„ Lader os ikke disputere herom . Jeg har sagt +til mig selv : „ Fædrelandet frem for alt ! “ Hæren +har trang til underlæger , og jeg har derfor +meldt mig til tjeneste og er straks bleven ansat . “ +„ Jeg ville ønske , af jeg kunne gå med derover , “ +Sagde Selgren , „ men krigsministeriet vil ikke +tillade det . Inden jeg bliver officer , er krigen +vistnok forbi . “ +„ Hvis slesvigholstenerne ikke få hjælp andetsteds +fra , skulle vi snart blive færdige med dem . +Nationen er vågnet . Folket synger . Har du +hørt den nyeste sang ? Jeg skal synge den for dig . “ +Emil satte sig til fortepianoet og begyndte : +„ Dengang jeg drog afsted , +min pige ville med . “ +Denne sang gjorde et ikke ringe indtryk på +kadetten , som ikke anede , af den snart skulle lyde +overalt , hvor danske hjerter slog . Der var den +forskel på „ den tappre landsoldat “ og sangene +fra 1801-perioden , af i den første sang var det + +danske lune brudt igennem , af det var en folkesang +i dette ords bedste betydning . I tidligere +tid sang man : +„ I åg af Britanniens love +skal cimbrernes sønner ej gå ; +dem Tordenskjold lærte af vove , +af jueler de lærte af slå . +Pløj bølgen med ildsvangre tårne , +vi er som havet fribårne , +og dø eller sejre i juelernes spor +for dannebrogs ære , for frihed i nord . “ +De nye viser så ikke tilbage på Danmarks +store fortid , de talte ikke om af gå i fædrenes +spor , det var , som digterne følte , af der måtte +indslåes et nyt spor . Og i sandhed , det varede +ikke længe , før digterne kunne besynge helte , der +støde ved siden af de jueler ; heltene hørte dog +ikke til flåden , men til hæren . +Emil fortalte Selgren , af han ude i sin lejlighed +i Nyboder agtede før sin bortrejse af give +et lille sold , og han indbød sin fætter til af deltage +deri ; dette lovede Selgren . Emils moder +var stolt over af se sin søn i uniform , og det var +mærkværdigt , hvor kvinderne i den tid ikke alene +med ro , men også med stolthed så deres mænd +og sønner drage i kampen . Charlottes mand +var allerede for længst borte med sin bataillon , hun +længtes vel efter ham , men nogen bekymring for +hans liv nærede hun ikke . Hun og alle andre +vare grebne af frejdig sorgløshed og af tro på +sejren . +Der er blevet fortalt , at første gang en af de +nørrejyske batailloner var i kamp , udbrød mandskabet +forbavset : +„ Fjenden flyder skarpt ! “ + +efterat denne opdagelse var gjort , blev kamplysten +i et nu langt større end tidligere , da man +kun havde „ Maneuvremod “ . +Ottende kapitel . +Opbrud . +Nybodersfolk havde været med til at synge i gaderne , +efterat kongen havde udnævnt martsministeriet , +de havde vel ikke forstået , hvorom det egentlig +gjaldt , men de havde ubevidst følt , at folket +var blevet hævet op på et højere standpunkt . +Kort efter begyndte oprøret , og de så nu til +deres forbavselse , at folk af de dannede klasser +frivilligt toge soldatertrøjen på , selv deres fornemste +officerers sønner kunne træffes som menige +soldater . Da lysnede det op i sømandens tanke , +han begreb , at nu havde alle fået lige pligter , +og at man begejstret og frivilligt opfyldte sine plig +ter mod konge og fædreland , men om lige rettigheder +havde han endnu ingen klar tanke , og +mangen holmens mand lod sig derfor bedåre af +snilde og snedige agitatorers løfter om en guldalder , +hvori alle skulle være lige . Når han kom +ombord og hørte fjendens kugler suse , glemtes +imidlertid forførernes listige tale , og politiken +blev kun berørt , når man fik aviser fra hjemmet . +Kanoner Bjørn og hans hustru havde levet +et stille og lykkeligt liv . Den lille Fanny var nu +over to år gammel og et yndigt og kærligt barn . +Christian gjorde gode fremskridt i skolen , og Anna +var i den alder , at hun også snart skulle begynde +sin skolegang . Bjørn var 1848 bleven udkommanderet +med briggen „ St . Thomas “ til Vestindien ; + +det var en tur , hvorved der fortjentes godt , +men som i reglen varede over et år . Hans kone +var just ikke ganske fornøjet herover , men hun måtte +finde sig heri , og være glad ved , at hendes mand +ikke de to foregående år havde været udkommanderet . +En +aften i slutningen af marts kom Bjørn +fornøjet hjem og sagde : +„ Glæd dig , mutter , vi skal ikke til Vestindien , +vi skal over at slås med slesvigholstenerne . +Allerede i morgen sejle vi . “ +„ Å , det var rart ! “ råbte madamen og slog +hænderne sammen af glæde , „ lad mig se , at du +slår bravt mange tyskere ihjel . “ +„ Det kunne måske hænde sig , “ sagde Bjørn , +„ Du kan tro , at vi alle blev glade , da vi hørte +vor nye bestemmelse . “ +„ Har kaptajnlieutenant Suenson ikke sagt jer , +hvor i først skulle træffe tyskerne ? “ +„ Nej , derom har chefen ikke talt . Men man +mumler om , at korvetten „ Najaden “ , „ Gejser “ og +vi skulle over til Als for at se , om der er tyskere . “ +„ Ih , der boer jo hertugen af Augustenborg . “ +„ Han er naturligvis kneben ud , når vi komme . “ +„ Ja , den Karl hytter nok sit skind . “ +Endnu samme aften skulle kanoneren ombord , +børnene fik lov til at være oppe , til han gik . Da +kyssede han dem bevæget og sagde : +„ Hør , Christian , skulle tyskerne slå mig ihjel , +så husk på at hævne din fader , når du bliver stor . “ +„ Det skal jeg , “ svarede Christian , og hans +øjne lyste . +„ Farvel , mutter , lad de tårer fare , jeg skal +snart skrive dig til . “ +Hun blev stående i gadedøren og så efter +ham , til han drejede om hjørnet af Borgergade . + +da gik hun stille op og klædte sine børn af , derefter +hensank hun i bøn , hvorfra hun rejste +sig rolig og styrket . +Etter Bjørns afrejse kom overkanoneer Olsen +hver dag over og spurgte om nyt fra den udkommanderede , +selv havde han fået ordre til om +en fjorten dage at stikke i søen med en af de +større fregatter , som skulle blokere . Der spurgtes +nyt tidligere end man havde ventet . +Det var en aften i begyndelsen af April , at +Olsen og Viby mødtes i Bjørnegade , og begge besluttede +at aflægge madam Bjørn et besøg . Da +de kom op , stod hun i sit køkken med et smilende +ansigt , holdt et brev hen imod dem og råbte : +„ Brev fra Bjørn . “ +„ Hvad skriver han ? “ spurgte Olsen . „ Han +har vel endnu ikke set noget til tyskerne ? “ +„ Det har han rigtignok . “ +„ Det var som fanden . “ +„ Må vi læse brevet ? “ spurgte Viby . +„ Meget gerne , men læs det højt . Jeg vil +gerne høre det engang til . Der er Christian . Kom +og hør din faders brev . “ +De gik nu alle ind i stuen , og Viby begyndte +at læse : +„ Kære kone ! +Jeg vil nu fortælle dig , hvad jeg har oplevel , +siden jeg forlod dig og børnene . Den 26de +marts om eftermiddagen sejlede vi fra København , +korvetten bugseret af „ Gejser “ . Den 27de +marts kom „ Najaden “ til Sønderborg , hvor man +blev meget glad ved at se den . Hertugen af augustenbørg +var naturligvis stnkken af . „ Gejser “ +Sejlede videre til Flensborg fjord , men vi kastede +Anker ved hardeshøj , et sted ved den nordlige +del af alssund , og hvor der er færgefart mellem + +Als og Slesvig . Der fik vi ikke lov til at ligge +længe ; thi den 30te marts lettede vi og stod ind +i Åbenrå fjord . Der er nogle hjemme , der +ligesom tyskerne kalde byen for apenrade . Næppe +vare vi komne derind , før vi fik øje på en stor +hob tyskere , som kom kørende på en hel mængde +vogne ad chausseen syd for byen . Nu skal jeg +sige dig , at landevejen går et langt stykke syd +for Åbenrå tæt langs fjorden . Vi kunne se , at +tyskerne havde den slesvigholstensfe klud vajende +fra deres vogne . Men så blev Suenson gal i +hovedet og kommanderede fyr . Det var grinagtig +at se , hvorledes slesvigholstenerne i en fart kom +af vognene og benede ind i landet . Vi lo alle sammen , +om det så var chefen selv . Snart var +der ingen flere at skyde på . Vi lå nu og ventede +på , hvad der ville ske ; thi at der var tyskere +i byen , havde vi set . +Så kom om morgenen kaptajn bille dampende +op til os på „ Hekla “ , og kaptajnlieutenant +Suenson blev kaldt ombord til ham . Da han +kom tilbage , sagde han : „ Jeg har fået ordre til +at skære dampskibet „ Christian der achte “ ud af +havnen . Det løber næppe af uden kamp . “ — +så blev tre fartøjer satte i vandet , og chefen +gik selv i det , hvor jeg befandt mig . Det kan nok +være , at vi alle sammen brændte af lyst til at få +tyskerne i tale . Ja , i tale fik vi dem da , men +ikke på den måde , vi havde ventet . Da vi kom +til landingsstedet , stod der en officer i dansk jægeruniform , +med hvidt bind om armen . Vi troede , +at det var en af vore danske officerer , men så +råbte han til os : „ Det koster blod ! “ Suenson +svarede : „ Lad koste ! “ og en af vore matroser løb +til for at gribe fyren , men han benede op ad gaden . +Vi toge nu dampskibet i al gemytlighed , + +ja , chefen gav sig god tid og sendte bud op i +byen efter maskinmesteren . Han kom også . +Skjøndt der var slesvigholstenske soldater i gaderne , +gjorde de os ikke noget , for de vare bange +for , at briggen skulle bombardere byen . Jeg +må også fortælle , at vi fik byens borgmester +med , han skal være en fæl tysk rad og hedder +Schow . Jeg kom med „ Christian der achte “ en +lille sviptour til Sønderborg , hvor 5te bataillon +nylig var kommen fra København . +Her skriver jeg dig dette brev til og melder +dig , at jeg ellers har det godt . Kys børnene fra +mig og hils alle gode venner og bekendte og da +især Olsen og Viby . Sig madam kruse , at hendes +mand , der er ombord på „ Gejser “ , har det +godt . Ja , hun har måske allerede hørt fra ham , +for „ Gejser “ er gået til Korsør i transportfart . +Soldaterne mene , at de snart komme til at +slås med ttyskerne , jeg vil da håbe , at vi også +komme med i legen . +Din dig hengivne mand +Ole Bjørn . “ +„ Det var et rart brev , “ sagde Olsen , „ når +man hører sådant noget , får man selv lyst til +at være med . Jeg kommer til at tænke på mine +unge dage , da vore brigger lå og sloges med +engelskmanden . “ +„ Det er ærgerligt , at jeg i min stilling ikke +kan komme med , “ sagde Viby , „ forbandet ærgerligt ! “ +„ Å , der skal også være nøgen hjemme , “ +Sagde Olsen , „ hvem skulle ellers reparere skuderne , +når fjenden har pyntet dem ? “ +I dette øjeblik kom Emil hjem , og han måtte +da også læse Bjørns brev . +„ Det begynder jo at gå muntert til , “ sagde +han , „ heldigvis skal jeg derover om et par dage . “ + +„ Det kan jeg lide dem for , “ sagde Olsen . +„ Og skulle vi mødes , “ svarede Emil , „ skal det +ikke mangle på en god flaske vin . “ +„ Tak den , som byder . “ +Dengang Olsen og Viby kort efter gik , sagde +den første : +„ Jeg er også glad for din skyld , at studenten +rejser , for han har sat dig adskillige nykker +i hovedet . “ +„ Har han det , har han ikke været ene herom . +Nu skal vi jo have en fri forfatning , og så har +enhver lov til at have en mening . “ +„ Ja , ja , jeg ved nok , at studenten ikke har +været ene om at fortælle dig og andre , hvorledes +alt herefter skal indrettes . Jeg talte med en af +byens større fabrikanter i går , og han var vred +på den tvangslov , som han kaldte den , der byder , +at de , der som børn nyde fri undervisning +og understøttelse af staten , skulle tilbagebetale den +ved , at de tilpligtes at forblive i holmens tjeneste +et vist antal år . “ +„ Om den sag have vi jo mange gange talt , +og jeg vedbliver at påståe , at det er en menneskehandel . “ +„ Å , +er det nu blevet en menneskehandel ? +Er det da en menneskehandel , at lærlingen skal +stå et vist antal år i lære , inden han bliver +udlært . Jeg har kendt lærlinge , der vare ligeså +dygtige som svende efter to til tre Års forløb , +alligevel måtte de vedblive at tjene deres fulde +fem år som lærlinge . — nu , den samme fabrikant +ville også have , at vi underofficerer skulle +avancere til officerer . “ +„ Ja , hvorfor ikke det ? “ +„ Fordi vi ikke due dertil ; den , der er slået +til en skilling , bliver aldrig en daler . “ + +„ Du er grumme beskeden , Olsen . “ +„ Å nej . Men jeg er gammel nok til at +sætte tjenestens tarv over min egen forfængelighed +og ærgerrighed . Og jeg siger dig , at selv +om vi i visse henseender kunne forrette vor tjeneste +på fyldestgørende måde , så ville vi overfor +de andre , de studerte officerer komme til at +savne boglig lærdom og dannet omgangstone . +Vi ville lidt gøre os latterlige ligesom den proviantsforvalter , +der i messen , efter at have spist , +stangede sine tænder med gaflen . — men jeg vil +forresten også tale med dig om noget andet . +Jeg er glad på dine døttres vegne , at underlægen +kommer bort . “ +„ Hvad er det for snak ? “ +„ Han har spadseret med dem på tivoli . “ +„ Med min tilladelse . “ +„ Og han har haft en anden herre med . “ +„ Det var en aften , at han derude mødte en +god ven . “ +„ Ja så , det var en god ven ? “ +„ Nyboder er også et utåleligt sladderhul . +Nu har en eller anden kælling haft ondt af , at +mine døtre have kunnet gå på tivoli i net +selskab . “ +„ Det hører vel også til tidens fremskridt , +at nyboderspiger gå på tivoli med grosserere +og studenter ? “ +„ Hvorfor ikke det ? “ spurgte Viby rask . +„ Ja , ja , “ sagde Olsen , „ blot du ikke må +komme til at fortryde disse nymodens forbedringer . +Jeg har nu sagt dig min mening . Godnat . “ — +den aften , Selgren gik til sin fætters sold , +mødte han i Akademigade en herre , spadserende +med en ung pige under armen . Selgren studsede ; +thi han troede i Herren at genkende sin + +fætter , grossereren . Men han forjog dog hurtigt +denne tanke som tåbelig . Kort efter stod han i +Emils stue og blev der af fætteren præsenteret +for en frivillig torn , en medicinsk student +Hornby og bådebygger Viby . Madam Bjørn +var i begreb med at dække aftensbordet for Emil . +Da hun så Selgren , hilste hun og sagde : +„ Det er nok første gang , at de besøger deres +fætter . “ +Selgren bejaede det . Han kunne have tilføjet , +at det var første gang , han stod i en +Nyboders lejlighed . Skønt lille , forekom stuen +ham at være meget hyggelig . Da døren et øjeblik +stod på klem , stak den lille Fanny nysgerrig +hovedet ind , tiltrukken af kadettens røde uniform . +Selgren gik hen imod hende og spurgte : +„ Hvad hedder du ? “ +Hun trak sig lidt sky tilbage . Selgren fulgte +efter og sagde : +„ Du skal ikke være bange for mig . Jeg holder +meget af dig . Hvad hedder du ? “ +„ Hun kan ikke tale rent endnu , hr . Konge , “ +Sagde Anna , som var kommen til , „ men hun hedder +Fanny , hr . Konge . “ +Selskabet hørte dette og brast i latter . +„ Selgren , du er bleven konge , “ sagde Emil . +„ Det er den røde kjole , som har bragt Anna +på den tanke , “ sagde moderen . +„ Siden du hilser mig med kongetitel , “ sagde +Selgren til Anna , „ kommer jeg til at give dig en +firskilling . “ +Han tog sin portemonnaie op og gav hende +skillingen . Den lille Fanny rakte også hånden +i al troskyldighed ud efter en . +„ Du vil også have en skilling ? “ spurgte +Selgren . „ Men jeg har desværre ingen flere . + +dog jo , her er min egen lykkeskilling , en mark +med et hul i , den skal du få . Jeg finder vel +nok lykken uden den . “ +„ De må ikke give børnene alle de penge , “ +Sagde moderen . +„ Lad det blive min sag , “ svarede Selgren +lystigt , bukkede sig og gav Fanny et Kys . „ Det +er en sød lille pige , “ sagde han . +Madamen kom til at synes godt om kadetten , +fordi han holdt så meget af hendes børn . +Christian så han ikke ; thi han var ude . +Man begyndte nu at rage for sig af retterne . +Emil havde selv indkøbt en del af varerne , og Viby +sagde til sig selv , at man kunne se , at man ikke var til +gilde hos nogen nybodersmand . Han kunne for +den sags skyld også høre det ; thi ved en bemærkning +af torn , som var polyteknisk kandidat , +var samtalen bleven ledet hen på naturlovene , +og derfra på atteisme . +„ Jeg gad vide , hvorledes en atteist , som går +mod fjenden , befinder sig , “ sagde torn . +„ Ganske vel , tænker jeg , “ svarede Hornby , som +ikke var langtfra at være atteist , „ han kan nu enten +være en dannet mand eller en simpel Bonde . +Er han en dannet mand , vil han roligt mødtage +den dræbende kugle : thi han ved , at hans minde +da vil komme til at leve længe i hans fødeland , +er han en udannet mand , vil han slet ikke tænke +over den sag , han vil kæmpe med dyrisk mod . “ +„ Om den udannede atteist vil jeg ikke tale , “ +Svarede torn , „ men jeg mener , at den dannede +atteist ikke , i det mindste ikke frivilligt , vil gå i +krig , for ham må livsopgaven være sandselig nydelse +og at opholde livet , så længe som muligt . “ +„ De miskender atteisterne , “ sagde Hornby , +„ de er sande pligtmennesker . “ + +„ Jeg vil gøre dig opmærksom på , ” sagde +Emil til torn , „ at Hornby i den sidste tid er +bleven omgangsven med et par af vore mest udprægede +yngre atteister . “ +„ Og en af disse , “ vedblev Hornby , „ har anset +det for sin borgerpligt at gå frivilligt med +i krigen . “ +„ Så vil jeg ønske , at han må blive skudt , “ +Sagde torn , „ dog nej , man skal ikke ønske ondt , +selv over en atteist , så meget mindre , som den +af borgerpligt opfyldte atteist sandsynligvis i Felten +vil genfinde troen på en personlig gud . “ +„ Han er stærk i sine principer , “ lo Emil og +nævnede vedkommendes navn . „ Jeg har lagt +mærke til , at der i den nye tid findes en ikke +ringe atteisme og en vis kraftig sandselighed . “ +„ De to stå åbenbart i forbindelse med +hinanden , “ svarede Hornby . +„ Du mener , at atteisterne nødvendigvis ikke +kunne være asketer ? “ spurgte torn . +„ Det er dog ikke vist , at her er nogen sammenhæng +tilstede , “ svarede Emil . „ I enhver tid , +hvor noget nyt kommer til gennembrud , hvor +lidenskaberne , som en følge heraf , er i stærk bevægælse , +vil man altid finde en kraftig sandselighed . “ +„ Atteismens sandselighed må altid være +uskøn , “ sagde torn , „ jeg beklager den stakkels +kvinde , som skænker en atheisf sin hånd . “ +„ Hvorfor ? “ spurgte Hornby . „ Kærligheden +griber den troende og ikke-troende på samme +måde ; thi den er jo ikke andet end en elektrisk +strøm , som er stærkest i ungdommen og taber sig +med årene . “ +„ Og så er det vel gennem øjnene , at kvinden +udsender sine elektriske gnister mod vort +hjerte ? “ spurgte torn . + +„ Å ja , det kan siges , “ svarede Hornby . +„ Men når , “ vedblev torn leende , „ vi ikke +straks kunne vinde en kvindes kærlighed , må det +jo til sidst kunne lade sig gøre ved hjælp af elektriceermaskinen ? “ +„ Nu +våser du , “ svarede Hornby fortrydelig . +„ Lader os ikke tale om et så alvorligt emne +iaften , “ sagde Emil , „ det kan næppe have noget +tillokkende ved sig for min ærede fætter og min +anden ærede gæst . Kom , Viby , lader os drikke +en snaps sammen . “ +Samtalen lededes over på de store reformer , +som forestode også i marinen . Viby var +her en ivrig modstander af det bestående , og ikke +uden grund havde Olsen advaret ham mod at tage +sig i agt . Hornby smigrede bådebyggeren ved at +sige , at hans anskuelser vare sunde og rigtige , men +torn tillod sig den bemærkning : +„ Hvad ville deres foresatte sige , dersom de +hørte dem fremsætte sligt ? “ +„ Udenfor tjenesten , “ svarede Hornby , „ skulle +jeg mene , at hr . Viby er sin egen herre . Han +vil snart få ret til at vælge til den lovgivende +forsamling , og den , som har en sådan ret , har +tillige den pligt at følge med tidsbegivenhederne , +således at han giver en dygtig og frisindet mand +sin stemme . Er det ikke stort at tænke sig , at +nu vil den arbejdende klasse også få ret til +at sende mænd til ttinge ? Snart ville de danske +vælgere blive så oplyste som vælgerne i Paris . “ +Hornby kom nu ind på socialismen , hvoraf +flere end han i 1848 vare tilhængere . Efterhånden +bortdunstede dog denne tåbelige rus . +Imidlertid tiltalte dens læresætninger Viby i høj +grad , og bidroge til „ at gøre ham tosset “ , som +Olsen ved en lejlighed udtrykke sig . For Selgren + +var det meste , af hvad han den aften hørte , nyt +og ukendt . Han deltog næsten ikke i samtalen , +men da man gik over til at synge de nyeste krigssange , +var han med ; han havde en smuk stemme , +som han havde besluttet at uddanne , når han blev +officer . +Selgren holdt måde med at drikke , men ikke +således Viby , der , dengang selskabet sliltes , måtte +følges til sit hjem i Løvegade . +„ Den fjerde stand blev drukken i aften , “ sagde +torn ironisf . +„ Spot ikke over den fjerde stand , “ svarede +Hornby , „ der vil komme en tid , da den vil blive +den første . “ +„ Du venter måske at blive præsident i en +dansf Republik ? “ spurgte torn . „ Foreløbigt må +du nøjes med at være præsident ved vore sold . “ +Man skiltes leende fra hinanden , og dagen +efter rejste Emil med bataillonen til hæren . Lejligheden +i Bjørnegade var ledig . +Niende kapitel . +Ende på kadetlivet . +Det er ikke hensigten her , at skildre krigsårenes +vekslende og løftende begivenheder , især da +ingen af vor fortællings hovedpersoner toge del +i dem . Vel var Bjørn ombord på et krigsskib , +men det indskrænkede sig til at blokere , Emil Bjørnson +var også ved hæren , men hans virksomhed +var stille og lidet fremtrædende . Det frie , frejdige +soldaterliv fik en heldig virkning på ham , han +opgav de fleste af sine yderliggående anskuelser og + +erkendte , at kun et disciplineret folk kan i +sandhed være et frit folk . +Grosserer Bjørnsons hus var blevet samlingsstedet +for flere af vore fremtrædende politikere , +og alle vare enige om at beundre fruens ånd og +energi . Det skyldtes væsenlig hende , at hendes +mand var bleven udnævnt til etatsråd . Denne +udnævnelse syntes ikke at være hendes svigerforældre +ganske tilpas ; thi agenten holdt ikke af , at +hans søn skulle stå højere i rangforordningen +end han , at i firmaet Bjørnson & søn søn skulle +være mere end Bjørnson . Det gode forhold blev +imidlertid ikke forstyrret mellem de to familier , +skjøndt det undertiden kom til temmelig hidsige +disputer , idet agenten ikke kunne finde sig i mange +af den nye regerings reformer . +Elisabeth havde i sin svigerindes hus gjort +bekendtskab med en yngre præst , der efter et halvt +årstids forløb anholdt om hendes hånd og fik +ja . Brylluppet blev fejret med megen pragt , og +straks derefter tog det unge par over til præstegården +på den jyske hede . Der fandt den unge +kone sig hurtigt tilrette i de nye forhold , som vare +så forskellige fra dem , hvortil hun havde været vant . +Stage var avanceret fra oberstlieutenant til +oberst og havde en vinter været med sin bataillon +i hovedstaden . Hans kone havde født ham en søn . +Selgren Bjørnson var kommen i afgangsklassen +og havde udsigt til at blive officer den +1sfe november 1850 . Han var nu i en alder af +noget over nitten år , høj og velvoksen . Det var +den 25de juli 1850 , at afgangsklassen var ude +på øster-glaci for under en ingenieurofficeers +ledelse at få lidt praktisk kjendflab til at anlægge +standser , miner o . s . v . Dagen var regnfuld , +og da man holdt hvil for at spise frokost , + +søgte man , så vidt mulig , ly for regnen i det +lille materialhus , som ligger omtrent ud for +Sølvgade . +Da kom en underofficer fra byen med et +skillingsblad og fortalte , af der havde stået et +slag den foregående dag syd for Flensborg , +og af fjenden var slået . Et hurra hilsede denne +efterretning , men glæden dæmpedes noget , da man +så , af fægtningen blot havde været indledning +til kampen den følgende dag . Spændingen blev +nu uhyre efter af få af vide , hvorledes slagets +udfald ville blive . Der blev ikke arbejdet meget +på glaciet den dag . +I selve byen var spændingen lige så stor . +Skillingsbladene fandt rivende afsætning . Først +den følgende dag kunne man dog have bestemte +efterretninger . De kom ; slaget var vundet , den +danste hær stod i Slesvig . Men tabene havde +også været store , foruden de højere officerer : +Schleppegrell , Læssø , trepka , Saint aubain o . s . v . +Var der faldet en mængde officerer af de lavere +grader . Det rygte begyndte af udbrede sig på +akademiet , af afgangsklassen straks skulle afgå som +officerer . Rygtet viste sig af være sandt . +Der herskede stor jubel mellem de unge officerer , +især da de blev underrettede om , af de straks +skulle afgå til hæren . Det gjørde dog et skår +i glæden , af deres udnævnelse lød på „ foreløbig +uden anciennitet “ ; det betød , af adskillige reserveofficerer +sandsynligvis ville blive satte ind i linien +foran akademiofficererne . Når man har anket +over , af tonen i officerskorpset efter krigen ikke +var så god som før , da skuldes det vistnok +fornemmelig den hensynsløse måde , hvorpå dels +officeersudnævnelserne fandt sted og dels overgangen +fra reserven til linien skete . Kadeten gik + +straks over til af blive linieofficer , medens man +derimod fra geleddet i reglen først avancerede til +reserveofficer og , såfremt man udmærkede sig , +derfra blev sat over i linien . Men det hændtes +undertiden , af de , som udnævntes til lieutenanter +i linien , kun havde udmærket sig ved af gøre sig +behagelige for deres bataillonskommandeur . Man +havde opfundet stikordet „ Eksamen på valpladsen “ , +det skulle skjule syndernes mangfoldighed +og bøde på , af enkelte , som knap kunne læse og +skrive , havde fået epauletten . Alt kunne imidlertid +være blevet redresseret , dersom man havde +udnævnt alle fra geleddet til reserveofficerer , og +så givet de dygtigste adgang til af komme i linien +efter af have taget en eksamen , der godtgjorde +deres militaire dannelse . Officerskorpset tabte den +ensartethed , som havde været dets styrke før krigen , +og det kom til rivninger , som måtte svække +den gode tone . „ Folkelig “ blev officerskorpset +ikke ; thi mange af de fra geleddet udnævnte officerer +adopterede efter deres udnævnelse højst ufolkelige +anskuelser . Man tilgive os disse få bemærkninger , +som ikke er rettede mod nogen i +særdeleshed , men udtalte i al almindelighed , og +som vist ville blive underskrevne af enhver dygtig +officer , hvad enten han er udnævnt fra akademiet +eller fra geleddet . +Den dag , Selgren første gang bar sin lieutenantsunisorm , +blev han tiltalt på gaden af en +nybodersmand og gratuleret i anledning af sin +udnævnelse til officer . Selgren genkendte Viby , +hvem han ikke havde set , siden hin aften i Nyboder +for over to år siden . Manden var kommen +til at se betydelig ældre ud . +„ Nu , hvorledes går det ? “ spurgte Selgren . +„ Snavs , hr . Lieutenant . “ + +„ Hvad er der da i vejen ? “ +„ Der er det i vejen , at det er en forbandet +tid , vi leve i . “ +„ Men jeg synes at huske , at de er en tilhænger +af den nye tid ? “ +„ Ikke mere . — seer de , hr . Lieutenant , i +gamle dage kunne man holde sine døtre inde , +nu derimod føjte de ude . Ia , jeg vil rent ud sige +dem , hr . Lieutenant , af min ældste datter er +kommen for skade og har fået sig en søn . Faderen +hedder Hansen og er nok fuldmægtig på et +handelskontor . Han var en god ven af deres +fætter , doktoren . “ +„ Hvad de der fortæller mig , gør mig ondt . “ +„ De kan tro , af Josefine var sådan en pæn +pige . Ia , ja , overkanoneer Olsen sagde mig nok +dengang , af jeg ikke skulle lade tøsene løbe i tivoli +med kavallerer . De har vel ikke kendt Olsen ? +Han sprang i fjor i luften med „ Christian +den ottende “ “ . +„ Jeg har ikke kendt ham . “ +„ Bjørn ved jeg , af de kender . Han er +både bleven overkanoneer og danebrogsmand . +Han har ligget og blokeret den meste tid , nu er +han kommen med kanonbådene ned på Slesvigs +vestkyst . — men jeg opholder dem nok , hr . +Lieutenant . Farvel . “ +Viby forlov Selgren , som var på vejen til +akademiet for af høre , om der var kommet ordre +fra krigsministeriet til afrejse . Om aftenen var +han hos sin onkel , der trak ham til side og sagde : +„ Hør , Selgren , jeg ved , at de fleste lieutenanter +må gøre gæld . Så længe jeg lever , +skal du ikke komme dertil , såfremt du opfører +dig vel . Mangler du penge , så skriv et par +ord til din gamle onkel , og du skal blive hjulpen . + +der har du 100 rdl . til at begynde med . +Intet afslag eller jeg bliver vred . “ +Selgren var endnu for ung til at påskønne , +hvor meget onkelens ædælmodige tilbud var værd . +Han havde intet begreb om pengenes værd , og +hvor let de smutte bort , når man vil deltage i +livets glæder . +Etatsrådinde Bjørnson forærede Selgren et +par kostbare pistoler og bad ham skyde rigtigt +mange fjender ihjel med dem . Hun var i disse +dage ikke godt humeur og dvælede mere +ved de faldne end ved sejren . Hendes søster +var en dag kommen op til hende og havde sagt : +„ Lieutenant frossing er falden ved isted . “ +„ Hvorfra ved du det ? “ spurgte Amalie med +dirrende stemme . +„ Jeg har i dag modtaget et brev fra Emil +Bjørnson . Her er det . Han skriver , at frossing , +dødelig såret , blev bragt tilbage fra valpladsen +til den ambulance , hvorved Emil var . Frossing +havde anmodet ham om at bringe mig sin +sidste hilsen og at sige , at hans bedste og sidste +tanke i dette liv havde været mig . Og at hans +kærlighed skulle følge ham til evigheden . — Emil +tilføjer , at jeg ubetinget kan stole på hans diskretion . +— men hvad fejler dig , Amalie , du +bliver bleg . “ +„ Det er gyseligt at tænke sig , at et så +smukt menneske er falden for fjendens kugler . “ +„ Du græder . “ +» Ja , jeg græder over krigens elendighed . — +men du tager sagen så rolig . » +„ Ieg har for længst glemt denne ungdomsforelskelse ; +jeg lever udelukkende for min mand og +min lille Georg . “ +„ Men han havde ikke glemt dig . Han står + +for mine øjne som en ædel helt ; var jeg digter , +ville jeg kunne skrive et dejligt digt om ham . “ +„ Du havde dog dengang så meget imod , at +jeg blev hans forlovede . “ +„ Javist , javist , men havde jeg ikke ret , er +du ikke lykkelig nu ? “ +„ Ieg er så lykkelig , som jeg kan ønske mig +at blive . — men jeg må nok sige dig farvel ; +ellers får jeg ikke maden færdig til rette tid . “ +Da Charlotte var gået , udbrød Amalie : +„ Og hun kan tænke på mad ! Hun var ham +ikke værd . “ +Amalies gamle kærlighed vågnede på ny , +for hende blev frossing en halvgud . Men denne +kærlighed til en afdød gjorde hendes sind mildere , +den drøg hende hen til krisfus , hun erkendte , +at den var en forbrydelse , og for at udsone den +nærmede hun sig sin mand og søgte at vinde hans +kærlighed , som hun hidtil havde forsmået . Det +var vanskeligt ; thi Karls tanker vare for længst +dragne bort fra hjemmet . +En af de første dage i August forlod Selgren , +i forening med sine øvrige klassekammerater , +Københavns red ombord på et lille dampskib . +Et par af landkadetakademiets officerer vare +med , de skulle overtage kompagnier ved hæren . +Det var første nat , Selgren skulle tilbringe udenfor +sin fødeby , det var måske begyndelsen til +glimrende eventyr eller måske , førte dampskibet +ham over til en tidlig grav ved siden af de andre +faldne helte . +Et rungende hurra fra den ved toldboden +forsamlede mængde ledsagede skibet . + +anden bog . +Bjørnsen . +Tiende kapitel . +Pigen fra ejdersted . +En mørk og råkold novemberdag 1851 stod +vagtparaden opmarcheret i gothersgadens store og +uhyggelige exerceerhus . Klokken kunne være henimod +11 . Paraden bestod af to batailloner , hvoraf +den ene havde højre , den anden venstre fløj . Majoren , +der hørte til højre fløjs bataillon , kommanderede +altid paraden , indtil den overleveredes til +kommandantskabet . Overfor midten af hver bataillon +stod dets officerskorps med bataillonskommandeuren +foran . +Lidt før klokken 11 åbnedes exerceerhusets +søndre port , og kommandanten , ledsaget af pladsmajoren +og kaptajnvagtmesteren , steg ned i huset +ad den lille stentrappe . Der blev kommanderet : +„ Bataillon skulder ! Se til højre ! “ Den lille +general , som dengang var kommandant , gik da +ned ad rækkerne , sædvanlig holdende med venstre +hånd om sin portepee . Han hilste enhver officer +i vagtparaden med et godmorgen , og når +han vendte tilbage , hilste han på de overfor paraden +stående officerskorps . +Foran det midt i exerceerhuset stående bornholmske + +stueuhr stillede derefter kommandanten sig . +Majoren kommanderede : „ Præsenter gevær ! “ saluterede +med sablen og gik . Nu trak pladsmajoren +sin sabel , kommanderede : „ Bataillon skulder ! “ +Og dernæst „ Vergaddering ! “ Brigademusikkorpset +på højre fløj istemte en lystig Marche , +svingede ud , marcherede ned til uret og tilbage +igen på sin plads . Efter at der på ny var blevet +præsenteret gevær , blev der svinget ud med sektioner , +og paraden marcherede med skuldret gevær exerceerhuset +rundt og ud ad den port , hvorigennem +kommandanten var kommen . +Lieutenant Selgren Bjørnsen var den dag +i paraden , han skulle have vagt på Gammelholm . +Forrest marcherede hovedvagtens afløsning , +ført af en kaptajn , lige bagefter kom Selgren , +der således havde godt af musiken ; de +bageste vagter kunne i reglen ikke høre den . På +kongens Nytorv skiltes paraden ad , og musiken +marcherede i spidsen for afløsningen ind på +hovedvagten . +Enhver kan vist erindre , at tidligere dannede +i Større-stræde en grav og en mur grændsen +mellem værftet og byen . Ligefor Holmensgade +og midt på den høje , gule mur var en port , der +førte ind til Gammelholm . Straks til højre indenfor +porten lå en bygning , hvori fandtes vagt- og +arrestlokaler . Da Selgren marcherede ind ad porten , +stod den vagt , der skulle afløses , opmarcheret +foran fourchetterne . Afløsningen stillede sig ligefor +den , begge vagter præsenterede for hinanden , og +kommandeuren for den gamle vagt trådte frem +og overrakte kommandeuren for den nye vagt postsedlen , +det vil sige , en seddel , hvorpå alle de +udstillede poster stod angivne . Efter at der var +blevet taget ved foden , blev den nye vagt inddelt + +og gefrejderen kommanderet frem , for i forening +med den ældre vagts gefrejder at „ føre posterne +op “ . Begge officerer trådte nu ind i vagtstuen , +og inventariet fremvistes og overleveredes til den +nye vagtkommandeur . +Hver officeersvagt havde sit inventarium af +sølvtøj , knive , kopper , glas , themaskiner , kaffekander +o . s . v . Dette inventarium var bekostet og +vedligeholdtes af officerskorpset selv , og det fond , +hvoraf det kompletteredes , bestyredes af to , dertil +valgte lieutenanter . Hver morgen kom en gammel +sergent og underkastede det et nøjagtigt eftersyn . +Gammelholms vagt var en af Københavns hyggeligste +vagter . Den bestod af en større , forreste stue +og en bagved liggende mindre , hvori der var en skorsten +til at koge på . Lige under bygningens ene +side løb mastegraven . Næppe var den officer , +som skulle afløses , færdig med at underrette Selgren +om , hvad der ellers var at iagttage på vagten , +som stod under holmens chef , og om hvor +ofte posterne skulle inspiceres , før gefrejderen kom +tilbage med de afløste poster . Begge vagter præsenterede +påny for hinanden , og den afløste vagt +marcherede bort , medens hver vagts hornblæser +ligesom ved ankomsten blæste af alle kræfter . +Neppe var afløsningen borte , før stuegefrejderen , +i reglen lientenantens oppasser , kom med +en stor torvekurv , der indeholdt vagtkommandeurens +piber og tobak og en del mad- og drikkevarer . +På armen havde oppasseren sin herres +gamle uniformsfrakke , som Selgren straks iførte sig ; +thi en ny frakke ville lide alt for meget på en +vagt , hvor man hele dagen gik med skærf og +kårde , og hvis læderbetrukne sofa og stole gnavede +ikke lidt på tøjet . +Dengang oppasseren havde udpakket kurvens + +indhold , stoppet løjtnanten en pibe og rakt ham +den , trak han et brev op af lommen og sagde : +„ Det brev er kommet , efter at de var gået . “ +Lieutenanten tog brevet og studsede , da han +mødte en damehånd . Han åbnede det i hast +og så , at sproget var tysk . Brevet var kort og +lød således : +„ Mød mig i morgen aften på kongens Nytorv . +Jeg ønsker at tale med dem om en uhyre +vigtig sag . Dora . “ +Selgren var aldeles forbavset ; han kendte +ingen dame med dette fornavn og overhovedet +ingen dame , som kunne opfordre ham til et stevnemøde . +Forgjæeves anstrengte han sin fantasi for +at udfinde , hvem damen kunne være . Han blev +afbrudt i at tænke derpå , da nogle kammerater +trådte ind og inviterede sig selv til frokost . Mellem +disse var Rønfelt , der blev tilbage , dengang +de andre vare gåde . Han var i dårligt humeur , +og da Selgren spurgte ham om årsagen , +svarede han : +„ Det er dog bedst , af jeg siger det . Dengang +jeg lå i ejdersted , var jeg inkvarteret hos en +lehnsmand Delfs , jeg kedede mig og søgte af fordrive +kedsomheden ved af kure til lehnsmandens +datter . Pludselig fik vi marcheordre , men +inden vi rejste , kom lehnsmandens datter ind på +mit værelse , slog armen om min Hals og fortalte +hulkende , af hun elskede mig , og af jeg måtte love +af komme igen og forlove mig med hende . Var jeg +fattig , gjorde det intet til sagen , hendes fader +var rig og ville give hende 100 , 000 mark kourant +i medgift . Jeg stod som himmelfalden , jeg +mente , af min kour havde ikke været af den beskaffenhed , +af den kunne give hende anledning til +af tro , af jeg ville forlove mig hende . Hun + +havde ofte hørt mig sige , af jeg aldrig ville forlove +mig med en dame , der havde slesvigholstenske +sympattier , og det havde hun . Det hastede , kompagniet +var ved af træde an , jeg sagde hende +nogle beroligende ord , som måske i hastværket +ikke have været ganske overvejede , og jeg stødte +til mit kompagni . Hele sagen var ganske +gået mig af glemme , da trådte lehnsmandens +datter i går ind til mig . Hun var rejst +hjemmefra for af opsøge mig . Du kan tænke dig , +af jeg blev både forundret og ærgerlig . Det kom +til en scene , i sin fortvivlelse sønderrev hun sit +shawl og optrådte på en heftig og uhyggelig +måde . Da hun så , af jeg var ubøjelig , truede +hun med af gå til min familie , som til al uheld +i disse dage er kommen her til byen . Det vil +blive en skandale . “ +„ Hvad hedder hun ? “ spurgte Selgren . +„ Dora , Dora Delfs . “ +„ Nu forstår jeg del hele , “ udbrød Selgren +og viste Rønfelt brevet . +„ Det må være hende , “ sagde Rønfelt , „ hun +har set dig flere gange besøge mig , da jeg lå +i kvarter hos hendes fader . Nu vil hun tale +med dig , før hun taler med min familie . Selgren , +du må hjælpe mig og se af få hende til +af rejse hjem . “ +» Sagen vil blive vanskelig , “ svarede Selgren +eftertænksom . +„ Havde min kur været alvorlig , “ sagde Rønfelt , +„ havde jeg sat pigen nykker i hovedet , jeg +ville have betragtet det hele som en fortjent straf , +men . . . “ +„ Javist , vi må se at undgå skandale , “ +Sagde Selgren . „ Hun må jo kunne indse , at selv + +om hun fik sin krig frem , og i blev gifte , ville +det blive et højst ulykkeligt ægteskab . “ +„ Vagt i gevær ! “ råbte skildvagten udenfor . +Det var admiralen , som gik forbi , og +hvem Selgren måtte ud at gøre honneur for . +Da han kom ind , sagde Rønfelt farvel , og at +han ville komme igen om aftenen . — Selgren +gik ud for at inspicere posterne og så for første +gang det gamle orlogsværft , hvør Christian den +fjerde færdedes så meget , hvør han fra klokken +fire om morgenen kunne stå hele timer og betragte +arbejderne , støttet til sin lange stok , hvori +han havde både tommestok og vaterpas . Selgren +glemte et øjeblik Rønfelts kjærlighedshistorie +for at betragte en dampskonnert , der var i begreb +med at løbe af stabelen . Da tiltaltes han med +et „ Goddag , hr . Lieutenant . “ +„ Er det dem , overkanoneer Bjørn , “ sagde +Selgren og rakte ham hånden . „ Sidste gang , +vi sås , var nok nede ved Ejderen . “ +„ Det var så , hr . Lieutenant . Vi måtte +gøre tjeneste som landsoldater . Det var fornøjeligt . +Og kan hr . Løjtnanten så huske , at de engang +var på forpost , og at jeg stod under deres kommando , +og da de hørte , at jeg havde fået brev +om , at min kone havde fået sig en søn , trakterede +øe mig med portvin og drak på den lilles +velgående . “ +„ Jeg erindre det , “ svarede Selgren , „ ventede +deres kone så med at få barnet i kirke , til +øe kom hjem ! “ +„ Begribeligvis gjorde hun det . Vi havde et +ordenligt knas og drak den lille Selgren Frederik +Bjørns skål . “ +„ Men det er jo mine fornavne . “ +„ Hedder hr . Løjtnanten også Selgren +Frederik . “ + +„ Javel gør jeg det . “ +„ Det var da et løjerligt træf . Min dreng +er opkaldt efter min salig ældre Broder , og de to +navne have nok altid været i min familie . “ +„ Har deres familie altid boet i Nyboder ? “ +„ Javel har den det . “ +„ Hvad var deres fader ? “ +„ Han var overkanoneer ligesom jeg . Og +han havde to sønner , hvoraf jeg var den ene , og +den anden er død , han hed Selgren Frederik . “ +„ Og deres bedstefader ? “ +„ Han var også overkanoneer . Men jeg kan +kun huske det om ham , af det var en gammel +mand , af han boede omme i Løvegade , da han +var bleven pensioneret , og af han gik med pisk +og bar knæbukser . “ +„ Havde han brødre ? “ +„ Ikke i holmens tjeneste , men jeg husker , +af min fader har fortalt mig , af min bedstefader +havde en Broder , men af de to brødre vare blevne +uvenner i deres ungdom over en pige , som til sidst +blev min bedstefaders kone . Men det er +noget , jeg ikke har brudt mit hoved med af tænke +på . “ +„ Ia , mit kendskab til min familie er næppe +synderlig større end deres , “ sagde Selgren , „ min +fader var kaptajn og hans fader hosekræmmer , +det er alt hvad jeg ved . Interessant ville det +være , dersom vi kunne opdage , af vi nedstamme +fra samme olde- eller tipoldefader . — det er +dog næppe rimeligt . Hvorledes har ellers deres +familie det ? “ +„ Tak , godt . “ +„ Og den lille Fanny , hvem jeg forærede min +lykkeskilling ? “ + +„ Den har hun endnu . Min kone har gemt +den . “ +„ Jeg gjorde engang bekendtskab med en mand , +der hed Viby . . . “ +„ Viby ? Han er afskediget . Hans datter kom +for skade , det tog han sig meget nær , og så slog +han sig til flasken . Nu sidde døttrene hjemme +og hænge i fra morgen til aften , og den lille +dreng er da også hjemme . Faderen er meget +god mod dattersønnen , når han er ædru , men +når han er fuld , slår han den lille Erik . Men +må jeg spørge , kommer deres fætter doktoren +ikke her til byen ? “ +„ Jeg antager det . Han ligger for øjeblikket +ovre i Slesvig , men vil nok tage permission for +at fuldende sine studeringer . “ +„ Det var ret en herlig mand . Mon han +skulle have lyst til at bo hos mig igen . Lejligheden +står ledig ! “ +„ Det er måske muligt . Han var meget fornøjet +da han boede der sidst . “ +„ Jeg ved det hr . Lieutenant , og det glæder +både min kone og mig . “ +Kort før det blev mørkt , stod Selgren et øjeblik +i Gammelholms port og så ud på gaden . +Han lagde ikke mærke til , at han blev skarpt +iagttaget af to damer , som stod på den anden +side af gaden . De talte ivrigt sammen , endelig +skråede de over gaden , og den ene dame tiltalte +ham på tysk og sagde : +„ Jeg er Dora , som har skrevet dem til i dag ; +da jeg nu seer dem her , vil jeg gerne spørge dem , +om de her har lejlighed til at høre , hvad jeg vil +sige dem ? “ +„ Jeg har både tid og lejlighed , hvis de +vil behage at følge med . “ + +han bød damen ind i vagtstuen og gav +oppasseren ordre til at tænde lys . Doras ledsagerinde +så sig nysgerrig om , men Selgren +studsede og spurgte : +„ Er det ikke frøken Peters , datter af justitsråd +Peters , med hvem jeg har den ære at +tale ? “ +Den tiltalte rødmede og svarede : +„ Jo , jeg er Grethe Peters . Min kousine +har anmodet mig om at ledsage sig , da hun ikke +kender byen . “ +„ Frøken Delfs er deres kousine ? “ spurgte +Selgren overrasket . +„ De kender mit familienavn ? “ spurgte Dora +overrasket . +„ Og jeg kender måske årsagen til deres +nærværelse her ; de ved , at jeg er en ven af +lieutenant Rønfeldt . “ +„ Han har allerede fortalt øem . . . “ +Ja “ +„ O , han har naturligvis udsmykket sin skændige +adfærd mod mig . Jeg kommer til øem for at +bede øem om at stå mig bi . Han skal ægte +mig . „ +„ Min frøken , de må kunne indse , at det +kan man ikke tvinge en mand til . “ +„ Men jeg elsker ham , han har ladet mig tro , +at jeg var gjenelsket , og det er derfor skændigt , +dersom han nu forlader mig . “ +Dora brast i en lidenskabelig gråd . +„ Det gør mig meget ondt for min kousine , “ +Sagde Grethe Peters . „ Deres ven må være en +dårlig person . “ +„ Min ven kan muligvis have handlet urigtigt , +men en dårlig person er han ikke . Jeg henstiller +til øem , frøken Peters , om de tror , at et ægteskab + +mellem Rønfelt og deres kousine ville blive +lykkeligl . “ +„ Det ville det rimeligvis ikke . “ +„ Jo , det ville , “ råbte Dora , „ for jeg elsker +ham så højt , så ubeskriveligt . “ +„ Men han elsker ikke øem , “ sagde Selgren . +„ Jeg skal få ham til at elske mig , “ råbte +Dora , „ er jeg vel styg eller gammel eller . . . ? “ +„ Derpå kommer det slet ikke an . Jeg indrømmer , +at de er meget smuk , men desuagtet har +de ikke kunnet vinde lieutenant rønfels kærlighed . +Det er muligt , at en dame , som er mindre +smuk og indtagende , kan vinde hans hjerte . Desuden +har han vistnok sagt dem , at han ikke kan +elske en dame , der nærer slesvigholstenske sympattier . “ +„ Jeg +vil rive dem ud af mit hjerte , jeg vil +elske de danske og hade slesvigholstenerne , når +han blot vil elske mig . “ +„ Du nedværdiger dig selv ved denne tryglen +om en mands kærlighed , “ sagde frøken Peters . +„ O , du ved ikke , hvad det er at elske ! “ råbte +Dora . „ Jeg vil , jeg må blive hans kone , jeg +går til hans familie , jeg har allerede sagt ham det . “ +„ Du vil dog ikke prostituere dig således ? “ +Spugte kousinen forskrækket . +„ Det vil jeg dog vise dig . “ +„ Frøken Delfs , “ sagde Selgren , „ De er alt for +eksalteret . “ +„ Sig heller , at jeg er gal ; jeg er gal , men +det er af kærlighed . “ +„ Jeg tror næsten , at du siger sandt , “ sagde +frøken Peters , „ husk på , hvor du er . Det hele +er jo næsten en skandale . “ +„ Skandale ! Ja , lad det så blive en skandale . + +o , i blege kvinder fra de mørke gader , i vide +ikke , hvad det er at elske som vi dernede ved det +brusende hav , hvorover stormen kommer susende +med vinger af tåge og med øjne , der lyne +gennem natten . Jeg er stormens barn . “ +Selgren og frøken Peters så forbavsede på +hinanden , da trådte Rønfelt ind ad døren , han +kunne ikke være kommen i noget uheldigere øjeblik . +Da Dora fik øje på ham , styrtede hun ham +imøde og råbte : +„ Ove Rønfelt ! Ove Rønfelt ! Skæbnen vil +det ; vi skulle mødes . “ +„ Jeg har sagt dem min mening , “ svarede +Rønfelt koldt , „ jeg troede , at vi ikke havde noget +mere at sige hinanden . “ +„ Jo , jo , meget mere , uendelig meget mere , “ +Sagde hun . +„ Er det ikke muligt at få ende på denne +uhyggelige situation ? “ spurgte frøken Peters +Selgren . +„ Jeg ved det ikke , “ svarede Selgren forlegen , +„ kan de ikke sige , at de må gå . Hun vil vel +ikke blive alene her tilbage . “ +Frøkenen nikkede og sagde : +„ Kom Dora , lader os gå ; det går ikke an +at blive her . “ +„ Gå , “ svarede Dora , „ gå du kun ; hvor +lieutenant Rønfelt er , der bliver jeg . “ +„ Så vil jeg gå , “ svarede Rønfelt og gik . +Neppe var han ude ad døren , før Dora +styrtede efter ham . +„ Det bliver skandale , “ sagde frøken Peters , +„ hvad skal jeg gøre ? “ +„ Skal jeg lade min oppasser følge dem +hjem ? “ +„ Men kan jeg forlade min kousine ? “ + +„ I ethvert tilfælde er det nu så mørkt , at +det de behøver ledsagelse . “ +Frøkenen indrømmede dette , og oppasseren +fik derfor ordre til at ledsage hende . Selgren var +meget fornøjet ved , at damerne havde forladt vagten ; +han kunne dog ikke få det nys forefaldne optrin +ud af tankerne , han gruede ved at blive elsket af +en kvinde som Dora , men hendes kousine , som +han havde truffet nogle gange i selskabslivet , +havde behaget ham i høj grad . Tidligere havde han +ikke lagt synderligt mærke til hende , hendes personlighed +havde ikke skilt sig ud fra den store damesværms , +nu havde han derimod fået øje for den . +Han vidste , at hendes fader var justitsråd og +ansat i det slesvigske ministerium . +Da slog klokken otte , og skildvagten kaldte +ud til bøn . Denne skik er nu , så vidt vi vide , +afskaffet , men det var en smuk skik . Hornblæseren +blæste nogle langsomme toner på sit horn , og +imens stod mandskabet med geværet ved foden +og hånden til huen . Det var en kort påmindelse +om det evige , en bøn til hærskarernes gud om +også at tage den lille danske hærskare i sin +varetægt . +Efter bønnen gik Selgren atter ind i vagtstuen , +hvor kort efter Rønfelt på ny indfandt sig , +men i en meget ophidset tilstand . Han fortalte , +at Dora havde truet ham med at tage livet af sig , at +hun var ilet ned mod kanalen i den hensigt at +kaste sig i denne , og at heldigvis hendes kousine , +ledsaget af oppasseren , i dette øjeblik var kommen +til . Noget beroliget var hun gået bort fra kanalen +og op i gaden , hvor Rønfelt havde set lejlighed +til at smutte ind i en gadedør og gemme sig . +Ved at høre dette , brast Selgren i latter . +„ Undskyld , “ sagde han , „ men det er virkelig + +morsomt . I almindelighed er det de unge piger , +som gemme sig i gadedøre for en forfølgende herre , +men her er det en ung herre , som må gemme sig . “ +Der var noget smittende ved Selgrens latter +og synlig oplivet sagde rønfell : +„ Jeg tager otte dages permission og besøger +en onkel ude i Sjælland , hun har vel så forladt +byen , når jeg kommer tilbage . “ +Selgren mente , at det var en meget fornuftig +beslutning ; thi det måtte jo være højst uhyggeligt +at blive elsket på en sådan måde . +„ Der er , “ sagde rønfell , „ hos friserinderne +en lidenskabelighed tilstede , som vi rolige og sindige +danske ikke kende noget til hos vore kvinder . +Betragt engang en friserinde , hun er fyldig , velskabt +og smuk , men skønheden synes mere at skulle +opflamme lidenskaben , end at vække kærlighed , +og jeg har den overbevisning , at Doras lidenskab , +som nu flammer så højt , snart vil være udslukt +eller køres over på en anden . “ +„ Eller også vil den blive til had , “ sagde +Selgren . +„ Hellere hendes had end hendes kærlighed . +Hvilket held , at hun , da jeg boede hos hendes +fader , ikke fik gjort mig forelsket , hvor let kan det +ikke ske ved dagligt samliv med en ung , smuk +pige ? “ +„ Jeg beklager hendes kousine , som er tvungen +til at høre på Doras ville udbrud . “ +„ Jeg lagde ikke mærke til kousinen . — du +kan tro , at jeg blev hed i hovedet , dengang jeg +uformodet traf hende her . — blot hun nu ikke +gør mig en visit , inden jeg er kommen bort . — +jeg må sørge for , at min dør er godt tillukket . “ +Oppasseren meldte sig og fortalte , at damerne +vare blevne fulgte hjem , efter at de på den enes + +opfordring vare gåde gennem flere gader for +at søge efter lieutenant Rønfelt . De to lieutenanter +spiste nu beroligede tilaften og kort efter gik Rønfelt , +ikke ganske sikker på , om Dora ikke stod udenfor +porten for at passe ham op . Men denne +frygt viste sig at være ugrundet . +Efter at have inspiceret posterne , lagde Selgren +sig til at sove i den inderste stue for ikke om +morgenen at blive vækket af arbejderne , som modtoge +deres arbejdstegn fra den yderste stue gennem +en dertil i ruden indrettet lille klap . Gammelholms +vagt blev ikke inspiceret af ronder , og +porten til holmen , der blev lukket kl . 11 , måtte +ikke åbnes før næste morgen . +Elvte kapitel . +Selgrens første kærlighed . +En mørk efterårsdag var Selgren samlet +med sin families øamer i etatsråd Bjørnsons +hyggelige dagligstne . Man ventede kun på Bjørnson +og søn for at gå til bords ; de vare endnu +ikke komne hjem fra børsen . Fru von werlan +havde fornylig haft brev fra sin datter Charlotte , +som med sin mand opholdt sig i Flensborg ; den +unge kone kunne ikke finde sig tilrette i forhold , +hvor alle talte om politik , og hvor der lidt fandt +rivninger sted mellem de forskellige nationaliteter . +Hun længtes tilbage til det fredelige og venlige +København . +Selgren blev opfordret til at fortælle om tilstanden +i Slesvig , og han meddelte da , hvad han +havde set og hørt under sit ophold der under +krigen . Fru von werlan rystede på hovedet og +sukkede : + +„ Min stakkels Charlotte . “ +„ Hun er ikke til at beklage , “ svarede Amalie , +„ jeg misunder hende , at hun står på forpost +dernede for dansk troskab og dansk sæd og skik . “ +„ Hvor kan du dog misunde hende det ? “ +Spurgte Fru Bjørnson . +„ Fordi det er en stor og ædel opgave , der +ikke falder i enhvers lod . “ +„ Nu skulle vi se , at Amalie ønsker sig derover ! “ +Udbrød hendes moder . +„ Jeg ville ikke sørge , hvis det skete . Jeg ville +i mit hus samle alt , hvad der var ædelt og smukt +af dansk nationalitet , jeg ville vise vøre fjender , +at vi i omgangstone besidde en urbanitet , selv +overfor modstandere , som næppe findes i Tyskland , +jeg ville blive vor danske literaturs uværdige apostel +og se at skaffe den venner ikke blot i de dannede +kredse , men også hos de lavere stænder , og +endelig ville jeg slutte mig til den kreds af stille +og ædle kvinder , hvis opgave det er , at vogte +på vøre minder , at holde krandsene friske på +vøre heltegrave . “ +„ Det er mig for højttravende , “ sagde moderen . +„ Det er smukt og rigtigt , “ ytrede Selgren , +„ jeg ville for danskhedens skyld ønske , at Amalie +boede i Flensborg . “ +„ Der ligger jo også faldne officerer og soldater +på Københavns garnisonskirkegård , “ sagde +Fru Bjørnson , „ hvorfor tænker Amalie ikke på +at bekrandse deres grave ? “ +„ Fordi de bekrandses af deres efterladte , i +Slesvig ligge de faldne langt fra slægt og venner , +hele det danske folk er derfor deres efterladte . “ +Fader +og søn kom nu hjem , og man gik til bords . +Under måltidet sagde agenten : + +„ Jeg har en nyhed at fortælle , som vil interessere +jer . Den angår Elisabeth . “ +„ Elisabeth , “ udbrød moderen , „ hun skal vel +ikke igen have en lille ? “ +„ Det ved jeg såmænd ikke . — min nyhed +er den , at hendes mand har fået et godt kald i +Slesvig . “ +„ I Slesvig ! “ råbte moderen . „ Skal da +Elisabeth også ned og tåle ubehageligheder af +tyskerne ? “ +„ Jeg håber ikke , at nogen dansk mand eller +kvinde lader sig byde ubehageligheder af ttyskerne , “ +Sagde etatsråden . „ Hvor ligger ellers sognekaldet ? “ +„ I +mellemslesvig , “ svarede agenten , „ Sognets +navn erindrer jeg ikke rigtigt , men det skal +nok ligge i nærheden af marsken . “ +„ Marsken ! “ udbrød Amalie , „ det skal være +et højst interessant land . Jeg har nylig hørt en +historie fortælle om en ung pige derovre fra , som +var bleven forelsket i en ung dansk officer , og +som rejste herover efter ham . “ +„ Hvilken skandale ! “ sagde Fru von werlan +højst indigneret . +„ Jeg kender ikke historien rigtig , men der +kommer en ung dame her i aften , som vist vil +kunne give mig alle mulige oplysninger . “ +Selgren fandt sig ikke kaldet til at fortælle , +at han var i besiddelse af „ de allernøjagtigste +oplysninger “ ; han var spændt på at få at +vide , om den unge dame , som ventedes , var frøken +Peters . Det viste sig , at han ikke havde taget +fejl i sin formodning ; thi lidt før thetid indfandt +frøkenen sig . En let rødme for over hendes +kinder , dengang hun hilste på Selgren , som syntes , +at hun aldrig havde set så smuk ud som netop +denne aften . + +efterat fader og søn , den ældre Fru +Bjørnson og Fru von werlan havde sat sig til +whisfbordet , toge Amalie , frøken Peters og Selgren +plads noget derfra ved det større bord , som stod +foran sofaen . Man talte i begyndelsen om højst +ubetydelige ting , da sagde Amalie pludselig : +„ Hør Grethe , har de hørt den historie , som +går her i byen om en ung pige fra ejdersted ? +Hun rejste herover for at opsøge en utro kæreste . +En officer ? “ +„ En pige fra ejdersted ? “ gentog Grethe og +fæstede sine sorte øjne misbilligende på Selgren . +Han blev ilde til mode ved dette blik og skyndte +sig med at sige : +„ Min kousine må fortælle os , hvorfra hun +har histørien ? “ +„ Jeg har den fra Fru Bech . Histørien er +kendt overalt . Jeg tror , at den er kommen fra +pågældende officer selv , jeg ved dog ikke hans +navn , derimod har man bragt en vis frøken +Peters navn i forbindelse med den . “ +„ Det gør mig meget ondt , “ sagde Grethe , +„ jeg bliver derfor nødt til at fortælle dem historiens +sammenhæng . “ +Dette gjorde hun . +„ Han rejste altså fra byen , “ sagde Amalie , +„ og hun fandt sig til sidst i at rejse hjem . +En prosaisk opløsning på en romantisk historie . — +min ærede fætter har været indviklet i denne +sag ? Herom har han ikke talt et ord . Jeg skal +mærke mig , at han kan være diskret . “ + +ellevte kapitel . +Selgrens første kærlighed . +„ Det glæder mig at få dette skudsmål , “ +Svarede Selgren , „ Frøken Peters kunne let fristes +til at tro , at jeg havde fortalt histørien . “ +„ Det troede jeg unægteligt , “ sagde Grethe . +„ Vogt dem , Selgren , for damerne i marsken , “ +Sagde Amalie skjemtende . +„ Å , så længe jeg er i København , har det +ingen fare . Dog jo , “ tilføjede han med et blik +på Grethe , „ der findes også friserinder i København . “ +Det +blev Selgrens lod at følge frøken Peters +hjem , og han gjorde det med glæde . Undervejs +faldt talen på ny på Doras ulykkelige kærlighed , +og Selgren spurgte : +„ Mener de , at Rønfelt kunne have handlet +anderledes end han gjorde ? “ +„ Nej . — og døg , der kunne have været den +mand , som havde følt medlidenhed med en så +stor ulykke , og som ville have offret sig selv for +at gøre en sjæl glad og frelse den fra fortabelse . “ +„ Men derved var måske hans egen sjæl +gået tilgrunde . “ +„ Den , som bringer et stort kjærlighedsoffer , +går aldrig tilgrunde . “ +„ Jeg tror dem . — der hører døg styrke +til at bringe et sådant offer . “ +„ Hvor mangen kvinde har ikke bragt +offeret ? “ +„ Hvorfor ikke hvor mangen mand ? “ +„ Fordi mændene er større egoister end kvinderne . “ +„ Det +var døg ikke Rønfelt , som var egoisten , + +det var frøken Delfs . — måske jeg dog ville +kunne bringe et kjærlighedsoffer . “ +„ Det kan de ikke vide , før prøvelsens time +kommer . “ +„ Tror de at kunne bringe et sådant offer ? “ +„ Jeg håber til gud aldrig at blive prøvet . “ +Her skiltes de ; thi de stod udenfor hendes +hjem . Hun gav ham hånden til farvel , og han +trykkede den med en varme , som bragte hende til +hurtigt at drage hånden til sig . Da Selgren +stod alene på gaden i den råkolde efterårsnat , +følte han , at han var alvorlig forelsket i Grethe +Peters . — +de følgende dage spejdede han på gaden +efter at få et glimt af hende at se , men det +lod til , at hun gik sjælden ud . Han talte med +Amalie om hende , han ledede samtalen hen på +hendes omgangskreds , men hun kendte kun meget +lidt til den , derimod vidste hun , at hendes fader +var enkemand , en streng og alvorlig mand , og +aldeles gået op i sine embedsforretninger , desuden +var han mistænkt for at være absolutist . Imidlertid +havde han en stor respekt for alle magthavere , og +da nogle af ministeriets venner kom i bjønsons +hus , havde han heller intet imod at komme der , +skjøndt etatsråd Bjørnson hørte til den nye +skole . Justitsråd Peters hus blev bestyret af +hans søster , som var en ligeså gammel og gnaven +person som han selv . +„ Så er jo frøken Peters til at beklage , “ +Sagde Selgren . +„ Jeg vil dog bemærke , at hendes fader intet har +imod , at hun , så ofte hun vil , frekventerer selskabslivet , +og hun gør udstrakt brug af denne +tilladelse . Der er for øvrigt undertiden noget +excentrisk ved hende , der uvilkårligt minder mig + +om , at hun er i slægt med frøken Delfs . Som +de ved , har jeg en loge i tteatret , i den har +Grethe Peters abonneret , jeg seer hende således +mindst en gang om ugen . Hun kommer dog ofte +herhjem i besøg . Det er sandt , der er en plads +ledig i min loge , at skifte på de to bageste bænke . +De skulle vel ikke kende nogen , som kunne have +lyst til denne plads ? “ +„ Måske jeg selv , “ svarede Selgren , „ jeg er +ofte i forlegenhed med , hvor jeg skal tilbringe +aftnen . “ +„ Det var jo rart , at jeg fik den plads besat . +Foruden et par ældre damer er der en herre , +som ligeledes har abonneret på de to bageste bænke . “ +„ Kender jeg ham ? “ +„ Jeg tror det ikke . Det er en fuldmægtig +Carstens i det slesvigske ministerinm og ansat i +justitsråd Peters kontor . Carstens er tredive år +gammel og søn af departementschefen , konferensråd +Carstens . Han lader til at være et +stilfærdigt menneske . — vil de begynde endnu +iaften ? “ +„ Er det deres tteateraften om fredagen ? “ +Ja . “ +„ Jeg skal begynde i aften . “ +Om aftnen sad Selgren på sjette bænk ved +siden af fuldmægtig Carstens , som kun vekslede +få ord , udtalte med tysk akcent , med sin sidemand . +Fuldmægtigen var en tynd , mager person +med skarpe ansigtstræk og i sin holdning denne +mellemting af stivhed og høflighed , som er et +særkende for alle bureaukrater , og som undertiden +forenes med noget pædagogisk ; dette er let +forklarligt , thi landets befolkning bliver lidt af +ministeriernes personale betragtet som den , der +intet ved , medens bureaukratiet siger : jeg alene + +ved , jeg er læremestren . Selgren skænkede fuldmægtigen +kun få tanker , medens derimod hans +blikke bestandigt hvilede på Grethes smukke skikkelse , +som sad foran ham på anden bænk . +Dengang forestillingen var forbi , lykkedes det +Selgren at udveksle et godaften med frøken Peters , +hun smilede venligt til ham , men hendes ansigt +blev pludselig alvorligt , da Carstens nærmede sig og +med et stift blik spurgte , om frøknen havde moret +sig godt . +„ Jo tak , “ svarede hun , vendte sig og så i +spejlet . +Amalie kom nu til med sin moder og sagde : +„ Selgren , vi have gjort regning på , at de +følger os hjem i aften . Men så kommer de til +at følge frøken Peters hjem bagefter , det har vor +tjener ellers gjort , men hun boer ikke langt +borte fra os . “ +„ Med fornøjelse , “ sagde Selgren . +„ Hvis tjeneren er udebleven , “ sagde pludselig +fuldmægtigen , „ skal jeg følge frøken Peters hjem . “ +„ Tak hr . Carstens , “ sagde Grethe , „ jeg plejer +altid at følges ad med disse damer . “ +„ Hvilken net , høflig mand hr . Carstens er , “ +Sagde Fru werlan , dengang fuldmægtigen var +gået . +Frøken Peters svarede ikke herpå , og damerne +forlede tteatret , ledsagede af Selgren . +Undervejs talte man udelukkende om stykket , man +denne aften havde set . Da man var kommen +til Amalies hjem , sagde hun : +„ Forestillingen var i aften tidlig forbi , kom +Grethe , gå med op og drik the hos os . “ +Grethe tog imod indbydelsen , og snart sad +man i etatsrådens hyggelige dagligstue foran +den dampende russiske selvkoger . Bjørnson var + +i klubben på sin kones tteateraften . Selgren +var glad over at være i Grethes selskab , han +talte livligt med om alt , og hun syntes også at +være i et lykkeligt humeur . Imidlertid måtte +hun efter en halv timestids forløb sige farvel +til selskabet , og Selgren rejste sig samtidigt for at +følge hende hjem . På hjemvejen spurgte han : +„ Har de fornylig hørt noget fra deres +kousine ? “ +„ Ja jeg har , “ svarede Grethe . +„ Har hun glemt Rønfelt ? “ +„ Hun glemmer ham aldrig , men hun elsker +ham ikke mere , hun hader ham . “ +„ Dette had vil forhåbentlig forsvinde med +tiden ? “ +„ Jeg tror det ikke . “ +„ Men skade vil det ikke kunne gøre Rønfelt “ +„ Hvo ved . . . . “ +„ De leve mange mile fra hinanden , deres +omgangskreds og interesser er forskellige , og om +nogle år gifter måske først den ene og så den +anden sig . “ +„ Jeg tvivler om , at Dora får en mand . +Hun synes at begynde at blive emanciperet , hun +skriver mig til , at hun øver sig i at skyde med +pistoler . - +„ Hillemæn ! Hun vil da vel ikke udfordre +Rønfelt ? “ +„ Jeg ved ikke , hvad hun tænker på , “ svarede +Grethe . +„ Har hun omtalt mig i sine breve ? “ +„ Ja hun har , og hun hader også dem , fordi +de er en ven af Rønfelt . “ +„ Dette had er jeg kommet meget uskyldigt +til . — det er min trøst , at de ikke deler dette +had ? “ + +„ Hvoraf ved de det ? “ spurgte Grethe spøgende . +„ Fordi en kvinde ikke kan hade , forinden hun +har elsket . “ +„ En sælsom påstand . “ +„ Og jeg håber aldrig at blive , selv den uskyldige +årsag til , at en kvinde formår at hade . +Misforstå mig ikke , dermed vil jeg ikke sige , at +jeg håber , at ingen kvinde vil nære den følelse +til mig , som er modsat had . “ +„ Men hvis de nu også fandt en Dora +Delfs ? “ +„ Så tror jeg , at jeg ville elske hende . “ +„ Det har de let ved at sige , fordi de ingen +Dora Delfs kender . “ +„ Det er sandt , jeg kender ingen Dora Delfs , +men jeg kender en dame , som er hundrede gange +bedre end hun . “ +Grethe tang et øjeblik , dernæst spurgte hun : +„ Kan jeg få denne dames navn at vide ? “ +„ De kan ikke gætte dem til , hvem det er ? “ +„ Jo , jeg kan , “ svarede Grethe , „ men i aften +vil jeg ikke gætte . Her er min gadedør . Godnat +hr . Løjtnant . “ +Uden at række Selgren hånden smuttede hun +ind ad døren og efterlod ham i en højst ulykkelig +stemning tilbage på gaden . Selgrens fortvivlelse +lignede alle andre 21årige elskeres , han vandrede +længe omkring i gaderne og hviskedee Grethes +navn , og da han endelig blev træt og søvnig , gik +han hjem på kasernen og i seng . +Da han næste fredag fulgte Grethe hjem , vare +de begge nogen tid tavse , endelig sagde Selgren : +„ Jeg må sige dem ligefrem , at det var dem , +jeg mente forleden aften . “ +„ Jeg vidste det , “ svarede Grethe frimodigt , +„ og jeg vidste også , at de ville sige mig det i aften . + +mit svar til dem er , at jeg vil være deres gode +fe i kærlighedens have , men at jeg aldrig lukker +dem ud deraf , og hvis de gør forsøg på selv +at ville ud af haven , da bliver jeg en ond fe , +jeg bliver som Dora , jeg . . . “ +„ Jeg vil aldrig ud af haven , “ råbte Selgren +henrykt , „ Grethe , de elsker mig ? “ +„ Ja . Hvorfor jeg elsker dem så stærkt , ved +jeg ikke selv , men det ved jeg , at mister jeg dem , +vil det koste mit liv . “ +„ Elskede Grethe , jeg skal aldrig forlade dig . “ +„ Lov mig det , “ sagde hun skælvende og klyngede +sig ængstelig til ham . +„ Jeg lover dig det . “ +Før de denne aften skiltes , gjengjældte Grethe +Selgrens lidenskabelige Kys , han gik bort glad og +beruset , han tænkte ikke på de hindringer , som +vare at overvinde , før hun kunne blive hans ; hun +kendte måske disse hindringer bedre , og hendes +angst for , at han skulle gøre et forsøg på at +slippe ud af deres kærligheds have , kunne have +sin grund i hendes frygt for , at han ville blive +træt i kampen . Det skulle ikke vare længe , før +den begyndte . +Et par dage efter trådte Grethe i en stærk +ophidset stemning ind til etatsrådinde Bjørnson , +der forundret spurgte : +„ Hvad fejler dem dog ? “ +„ Man vil sælge mig , man driver handel med +mig , “ sagde Grethe bittert , „ men jeg er ingen +slave , jeg trodser dem . “ +„ Jeg forstår ikke et ord af det hele . “ +„ De kender fuldmægtig Carstens . Hans +fader , departementschefen , har i går oppe i kontoret +på sin søns vegne anholdt fader om min +hånd . Fader har i dybeste underdanighed bukket +og sagt ja . “ + +„ Det skulle han ikke have gjørt . “ +„ Ikke sandt , det var afskyeligt . Dengang han +kom hjem fra kontoret , fortalte han tante og mig +det hele . Tante blev glad ved tanken om et så +godt parti , og de kan derfor forestille dem begges +forbavselse , dengang jeg rentud sagde nej . “ +„ De kan ikke lide den unge Carstens ? “ +„ Nej , og mindst efter al han ikke har haft +mod til al frie selv . Før dø end modtage det +mindste kærtegn af ham . “ +„ Det var i går . Hvad er der da sket i dag ? “ +„ Fader kom hjem fra kontoret og fortalte , al +forlovelsen i al stilhed skulle celebreres hjemme +hos os i morgen , og al fuldmægtig Carstens i aften +ville besøge os . Jeg tror , at jeg giver ham et +slag på øret for aldeles tydelig at lade ham +vide min mening . “ +„ For guds skyld , gør ikke dette . Jeg antager , +at de er kommen herop for at høre mit +råd . “ +„ Ja . “ +„ Nuvel , skriv da straks til konferentsråd +Carstens og fortæl ham , at de ikke vil forlove +dem med hans søn . Vor tjener skal besørge +brevet . “ +„ Jeg vil følge deres råd , “ sagde Grethe , +„ giv mig papir og pen . “ +Hun satte sig straks til at skrive , og da hun +var færdig , læste hun brevet op for Amalie , der +billigede både formen og indholdet . +„ Det er jo først om to timer , at de venter +den ubelejlige frier , “ sagde Amalie , „ Brevet kommer +altså mere end tidsnok . “ +„ Men vil det gøre virkning ? Jeg tror det +ikke . De kender ikke disse gamle kontormænd , de +ere ligesom et jernbanelokomotiv , de kunne kun løbe +på skinnerne . “ + +„ Deres brev vil forhåbentlig bringe dem ud +af sporet . “ +„ Jeg tror snarere , at det er mig , der vælter . +Men det kan også være det samme , jeg trodser +tyranniet og elsker friheden . “ +„ De vil vel ikke være en Clara Raphael ? “ +„ En smule emancipation er nødvendig overfor +mænd , der leve i en forsvunden tid . - fader +vil blive uhyre forbitret . “ +„ De vil komme til at føre et ubehageligt liv +i hjemmet . “ +„ Jeg udsætter mig for alle ubehageligheder , +kan jeg blot blive fri for min — min bureaukratiske +frier . “ +„ Vil de gå ? “ +„ Ja . Jeg har ingen ro på mig . De skal +imorgen få at vide , hvad der i dag er passeret . “ +Dengang Grethe kom ned i porten , stod hun +et øjeblik stille , hun var tvivlrådig om , hvad +hun skulle gøre . Endelig tog hun en beslutning +og ilede hurtigt videre . +Selgren sad denne eftermiddag på sit værelse +i kasernen og læste . Engang imellem faldt bogen +ham ud af hånden , og hver tanke fløj til Grethe , +medens hans blik uvilkårligt fulgte Rosenborgs +slanke spir . Han var så lykkelig og glad , han +havde fundet øen , han elskede , og det forekom ham , +at hans vej nu lå rolig og solbestrålt foran +ham . Om et par dage skulle han atter møde +sin elskede i det kgl . Tteater . +Da bankede det på hans dør og en dame +trådte ind . +„ Grethe ! “ råbte Selgren . +„ Ja , det er mig . “ +„ Hvad er der sket ? “ +„ Meget , “ svarede hun og fortalte Selgren alt , +hvad vi allerede vide . + +„ Men når konferensråden ikke tager hensyn +til dit brev ? “ spurgte Selgren . +„ Det er netop derfor , at jeg kommer til dig . +Måske bliver det nødvendigt , at jeg flygter fra +faders hus , og da har jeg kun en til at hjælpe +mig , og det er dig . “ +„ Du ved , at jeg er din i liv og død . “ +„ Jeg stoler derpå . Flygter jeg hjemmefra , +da vil jeg ernære mig selv ved skræddersyning , +jeg vil glemme , at jeg er frøken , jeg vil blive en +flittig lille sypige . Men vil du da ikke forlade mig ? “ +„ Jeg elsker dig mere end nogensinde . “ +„ Da ville vi offenligt forlove os . Du skal +gå med ring på , forstår du . “ +„ Jeg forstår dig . “ +„ O , du er dog langt bedre end din ven +Rønfelt , “ sagde Grethe og slyngede armene om +hans Hals , „ Du fortjener at elskes . Nu frygter +jeg ikke konferensråden og hans søn , lad dem +kun komme . “ +„ Men din fader ? “ +„ Min fader har aldrig viist mig synderlig +kærlighed . Vi ses i mange dage lidt kun ved +måltiderne , og da taler han næsten udelukkende +med min tante , og hun optræder altid overfor +mig formanende og belærende . I dag har hun holdt +et langt foredrag for mig om børns lydighed mod +deres forældre . “ +„ Hvis hun vidste , at du i dette øjeblik var +i besøg hos en officer på kasernen ? “ +„ Selgren , det siger jeg dig , derom må intet +menneske vide noget . Jeg stoler på din ære +som mand og officer . “ +„ Det kan du trygt . — men hvorfor kunne +vi ikke lige straks fortælle alverden , at vi er forlovede ? “ + + +„ Fordi min fader da straks ville sende mig +øver fil onkel Delfs i ejdersted , og jeg kan ikke +leve uden dig . “ +„ Men når du flygter , og han ved politiets +hjæl opdager dit skjulested , vil han da ikke også +sende dig bort ? “ +„ Jeg tror det ikke . Han frygter for skandale . +Husk på , når jeg først er flygtet hjemmefra +da skjuler jeg ikke længer min forlovelse ; thi +det skal alverden vide , at jeg er flygtet for at blive +din ; nej , den skal dog ikke straks vide det ; thi +da ville man tvinge dig til at sige , hvor jeg var . +Endnu står dog ikke alt dette tydeligt for mig , +det , som forestår mig , når jeg kommer hjem , +lægger udelukkende beslag på mine tanker . “ +Kort efter forlod hun ham . Han blev siddende +tilbage i dybe tanker . Det eventyrlige i Grethes +optræden tiltalte ham , det berørte i hans indre +strenge , som han endnu ikke ret selv kendte , men +på den anden side måtte han sige sig selv , at +hans elskedes rygte måske ville blive ødelagt , og hun +selv , skønt ufortjent , udelukket af det gode selskab , +for hvem formen er alt . Længe grundede han +på , hvad her var at gøre , da gik han hen til sit +skrivebord og skrev : +„ Til frk . Dora Delfs ! +Deres kousine Grethe Peters er i stor +fare . De kan redde hende , dersom de straks ved +modtagelsen af dette brev , rejser herover . Endskjøndt +jeg ved , at de ikke er min ven , stoler jeg +på , at de tror mig på mit ord . +Med megen agtelse +Selgren Bjørnsen . +Adrs . Sølvgadens kaserne . “ +Selgrens hensigt med dette brev var at forhindre , +at Grethe ikke blev alene , når hun flyttede + +hjemmefra , thi Doras selskab ville , så håbede han , +nedslå alle onde rygter ; han vidste ikke , at herfor var +en venindes nærværelse næppe det bedste præservativ . +Men Selgren var jo ikke mere end 21 år , og +nu først var han ved at holde sin indtrædelse +i verden og at lære , hvad det koster at stille sig i +opposition til den . +Tolvte kapitel . +Flugten . +Justitsråd , kontorchef Peters var opdragen +i det tidligere slesvigholstenske kancelli og 1848 +bleven sin konge tro , hvorfor han var avanceret +til kontorchef . Han var en mand af den +gamle skole og havde den dybeste respekt især +for sine to nærmeste foresatte , ministeren og departementschefen . +Deres villie var hans lov . Han +havde en dunkel følelse af , at der efter grundlovens +indførelse var sket en forandring med +statens styrelse , og at der foruden kongen vare +nogle , som kunne drage ministrene til ansvar . +Instinktmæssig dreves han til at opsøge disse +magthavere og gøre alt for at stå sig godt med +dem , og han troede , at målet var nået ved at +være en jevnlig gæst i etatsråd Bjørnsons +hus , hvor den nye tids mænd kom . +Hans departementschef , konferensråd Carstens , +havde ligeledes tjent sine sporer i det slesvigholstenske +kancelli , men medens Peters nedstammede +fra frisiske bønder , var Carstens i slægt +med nogle medlemmer af den slesvigholstenske adel . +Man mumlede om , at , havde han ikke været syg , +dengang oprøret udbrød , ville han være gået til + +Rendsborg . Da han blev rask , viste det sig allerede +temmelig tydeligt , til hvilken side sejren ville +hælde , og han skyndte sig da med at gøre den +slesvigske minister sin opvartning . +Sønnen Johannes havde studeret et par +år ved universitetet i Kiel derefter havde +faderen skaffet ham en plads i justitsråd Peters +kontor . For ikke længe siden havde Johannes fortalt +sin fader , at han ønskede sin kontorchefs +datter til kone , faderen havde straks billiget sønnens +valg , og en dag i kontoret anholdt om den +unge piges hånd hos justitsråden . +Det er naturligt , at justitsråd Peters følte +sig yderst smigret ved at komme i familie med sin +departementschef , han ilede derfor glædestrålende +hjem for at fortælle nyheden , og hvad derefter +passerede , det vide vi . Peters blev uhyre forbitret +på sin datter , men hans søster rådede ham til +af lave som om intet var i vejen , hun var overbevist +om , af Grethe ikke turde vove af give frieren +en kurv . Justitsråden gik så meget villigere ind +på denne betragtningsmåde som han ikke havde +mod til af fortælle sin departementschef , af Grethe +havde gjort indvendinger . +Da Peters om eftermiddagen kom hjem fra +kontoret , spurgte han mod sædvane straks efter sin +datter ; søsteren svarede , af hun endnu ikke var +kommen hjem . Dette behagede ikke faderen , der +hvert øjeblik utålmodigt trak sit store Gulduhr +op af lommen og bandede så småt datterens +lange udeblivelse . Da ringede det på gangdøren , +justitsrådens søster gik ud for af lukke op i +den tro , af det var Grethe , i stedet for stod hun +ansigt til ansigt med konferensråden og hans +søn . +Med en ærbødig mine førte hun dem ind + +til sin Broder , hvis ansigt antog en pudsig mine +af forskrækkelse , da han så sin høje foresatte . +„ Jeg kommer til dem , “ sagde Carstens , „ i +anledning af nogle højst sælsomme historier . Ved +de , af jeg i dag har modtaget et brev fra deres +datter ? “ +„ Et brev . . . et brev . . . fra min datter ! +Derom ved jeg på ære ikke et ord . “ +„ Hvad ! Ved de intet herom ? “ +„ Min datter har ikke været hjemme siden i +middags . Jeg har ikke set hende i dag , jeg venter +hende hvert øjeblik hjem . Og hun har understået +sig til at skrive til hr . Konferensråden ? “ +„ Ja såmænd . Her kan de se brevet . Det +er en kurv , in optima forma , til min søn . “ +Med feberagtig hast gennemløb justitsråden +brevet . Hans hånd rystede , og hans stemme +dirrede , da han afleverede det og sagde : +„ Hr . Konferensråd , vær ikke vred på mig +derfor , ved min salighed , jeg misbilliger dette +brevs indhold i allerhøjste grad , og min datter +skal få den strengeste straf . “ +„ Jeg blander mig ikke i deres hustugt , “ +Svarede konferensråden , „ den synes ved nærværende +lejlighed at komme noget silde . — imidlertid +vil jeg sige dem , at jeg betragter dette brev som +en barnestreg ; min søn vil ikke for dets skyld +give afkald på deres datter . “ +„ Det er en mageløs overbærenhed . . . . “ +„ De kan også betragte det som et bevis på +mit gamle konservative sindelag . Jeg mener , +at børn ikke kunne have anden mening end deres +forældre . “ +„ Det kunne de ganske vist ikke , “ sagde iustitsråden . + + +„ Jeg havde håbet selv af kunne komme til +af tale med deres datter . “ +„ Hr . Konferensråd , hun må vist straks være +her , “ sagde iustitsråden , „ Lise , har min datter +ikke sagt dig , hvor hun gik hen ? “ +„ Nej , “ svarede søsteren . +I dette øjeblik blev der ringet på klokken . +„ Der er hun vist , “ sagde iustitsråden synlig +lettet . +Det var virkelig Grethe . Da tanten i gangen +hviskende og bebrejdende fortalte hende om konferensrådens +og hans søns besøg , tog Grethe sit +overtøj af , inden hun gik ind , og forsøgte af se +sig selv i et håndspejl , men det var for mørkt +dertil . Hun gjorde tanten opmærksom på , af det +var nødvendigt af tænde lys , denne indrømmede +det rigtige heri , og omtrent samtidigt med af +Grethe trådte ind ad den ene dør , trådte tanten +ind ad den anden med en stor lampe i hånden . +Neppe fik konferensråden øje på Grethe , før +han påtog sig et hofmandsmæssigt væsen ; han +var i den forrige konges tid oftere kommen til +hoffet , og sagde : +„ Min frøken , jeg har foretrukket at svare +mundtligt i stedet for skriftligt på deres ærede brev , +det er årsagen til , at de seer mig her . De har +tilskrevet mig , at de ikke ønsker at forloves med +min søn , fordi de ikke elsker ham . Jeg forudsætter , +at de ikke elsker nogen anden ; thi ellers +ville de vistnok have tilskrevet mig det . Nuvel , +jeg tillader mig da at sige dem , hvad jeg allerede +har sagt deres ærede fader , at jeg vil betragte +deres brev som uskrevet og som et udbrud af +en øjeblikkelig misstemning . “ +„ Hr . Konferensråd , “ sagde Grethe , „ jeg +takker dem for deres overbærenhed , men jeg beder + +dem om at betragte mit brev som ikke +uskrevet . Jeg vil blive en dårlig kone for deres +søn , vi harmonere ikke sammen . “ +„ Det vil først tiden kune vise . “ +„ Undskyld hr . Konferensråd , det behøver +tiden ikke at vise ; en mand , som ikke engang kan +frie selv , vil jeg aldrig kunne se op til . “ +„ Er det den eneste hindring for forlovelsen , +da vil jeg gøre dem opmærksom på , at det har været +mod min søns villie , at jeg har taget sagen i +min hånd . Jeg hører til den gamle skole , jeg +ønsker ikke , at børnene i et så vigtigt spørgsmål , +som at hente sig en hustru , skulle gå på egen +hånd . “ +„ Deres søn har ved at godkende deres +mening derved viist , at også han hører til den +gamle skole . “ +„ Ganske vist . “ +„ Et nyt bevis for , at vi ikke kunne harmonere . +Jeg hører til den nye skole . “ +„ Jeg troede ikke , at de beskæftigede dem +med politik ? “ +�� Det gør jeg imidlertid , og jeg er en stor +beundrer af det nationale parties ledende mænd , +jeg sætter en mand som Orla Lehmann over den +gamle parnkblok Anders sandø Ørsted . . . . “ +„ Hr . Konferensråd , min datter er gal , bindegal , “ +Sagde justitsråden med forfærdelse . +„ De tager fejl , “ svarede konferensråden , +„ hun kender ligeså lidt til Lehmann og Ørsted +som det barn , der blev født i går , det er blot en +lille intrigue for om muligt at få min søn til +at opgive forlovelsen . Jeg vil dog sige dem frøken +Peters , at det skal ikke lykkes dem . “ +„ Del ville vi få at se , “ svarede Grethe kækt , + +„ De må vide , at vi friserinder ikke frygte +trusler . “ +„ Jeg har på ingen måde truet dem , jeg +har kun sagt dem min bestemte mening . “ +„ Og nu siger jeg dem og deres søn min +bestemte mening : jeg bliver aldrig hans kone . “ +„ Min datter , “ tog justitsråden nu ordet , +„ din hele optræden i dette øjeblik er i højeste +grad upassende . Jeg skammer mig over dig , og +jeg vil sige dig , at du skal ægte hr . Fuldmægtig +Carstens , som jeg er stolt af at få til svigersøn . “ +„ Jeg bærer altid over med unge damers +luner , “ sagde konferensråden , „ især når damerne +ere så indtagende som de , frøken Carstens . +Min søn og jeg er overbeviste om , at deres +lune inden ret lang tid vil gå over . Med +denne overbevisning ville vi i aften tage afsked +og komme igen i morgen for at få forlovelsen +endelig deklareret . “ +„ Jeg takker , “ svarede Grethe , „ for deres +overbærenhed , som jeg imidlertid langtfra fordrer , +og det gør mig ondt at måtte sige dem , hr . +Konferensråd , at deres gang i morgen vil blive +forgæves . “ +Carstens og søn svarede ikke ; thi de vare +allerede ved døren , ledsaget af justitsråden , som +med en ærbødig mine og med nøgen anstrengelse +bar den store astrallampe . +„ Nu , nu min gode justitsråd , “ sagde konferensråden +ved afskeden og klappede sin kontorchef +nedladende på skuldren , „ det er blot en +lille pikant indledning , som jeg på ingen måde +tager dem ilde op . — det vil imidlertid ikke +kunne skade , dersom de tager hende ordentlig i +skole . “ +„ Det skal jeg , det skal jeg , “ svarede justitsråden + +og buttede og buttede , og glasset på +lampen klirrede og klirrede . +„ I morgen må sagen være i orden , “ sagde +Carstens med samme mine , som når han gav +kontorchefen ordre til at have en tjenestesag færdig +til en bestemt tid . „ Godnat justitsråd +Peters . “ +Da Peters vendte tilbage til dagligstuen , +skyndte han sig med at irettesætte sin datter på +det strengeste . Det er vel ufornødent at sige , at +hans søster Lise stod ham bi . Grethe vedblev at +gøre hådnakket modstand og brast til sidst i tårer , +men faderen var ubøjelig , hun skulle og +måtte ægte Johannes Carstens . Til sidst indså +hun det frugtesløse i at svare , hun tav , men +havde da faget sin beslutning . Da hun om aftenen +var kommen ind på sit værelse , satte hun +sig til at skrive følgende brev : +„ Kære fader ! +Når du læser dette brev , er jeg allerede +langt borte fra mit hjem , til hvilket jeg ikke +vender tilbage , før du har lovet mig , ikke mere +at plage mig med forlovelsen med Johannes . +Det vil være frugtesløst at søge efter mig , men +når jeg antager , at din første vrede har lagt +sig , skal du høre fra mig . +Din kærlige datter +Magrethe . “ +Efter at have skrevet dette brev , pakkede +Grethe sin vadsæk med de mest uundværlige +genstande , eftertalte sin lille pengebeholdning og +gik derefter til sengs med den bestemte hensigt næste +morgen , når faderen var gået på kontoret , at +forlade hjemmet . Hun havde en fast tro på , +at Selgren nok skulle vide at hjælpe hende over +alle vanskeligheder , hun elskede ham med lidenskab + +og lagde sin hele fremtid med rolighed i hans +hånd . +Den følgende morgen var det et frisk vejr +med en let frost . Vi vare over midten af december , +og folk begyndte allerede at tænke på +julen . Selgren , hvis humør havde været nedtrykt +efter mødet i går med Grethe , så i dag +fremtiden med større frejdighed i møde og håbede , +at Grethe havde forstået at tale sin fader tilrette . +Dette håb skuffedes ; thi alt tidlig på +formiddagen trådte hun med sin vadsæk i hånden +ind til ham . +„ Det er sket , “ sagde hun , „ jeg er flyttet fra +mit hjem og står nu alene i den store , vide +verden . “ +„ Stakkels , kære Grethe . “ +„ Beklag mig ikke , jeg har jo dig ; det er for +din skyld , at jeg har vovet dette skridt . — kan +du sige mig , hvor jeg nu skal bo ? “ +„ Endnu ikke , “ svarede Selgren . +De satte sig ned og overvejede sagen . Endelig +råbte Selgren : +„ Vi er hjulpne . Hvis overkanoneer Bjørns +lille lejlighed er ledig , må du flytte derind . +Det er flinke folk . Jeg iler straks derhen . “ +„ Men vil man ikke opsøge mig der ? “ +„ På ingen måde . Nyboder henhører ikke +under Københavns politi , det har sit eget kommandantskab . “ +Selgren +skyndte sig ud i Bjørnegade og traf +madam Bjørn hjemme , hendes mand var på +holmen . Han fortalte , at en dame fra Slesvig +var kommen her til København for at perfektionere +sig i sprog og musik , at han havde ligget i +kvarter hos hendes forældre , og at han af +dem var bleven anmodet om at skaffe hende en + +billig lejlighed . Det var muligt at den unge +dames søster i løbet af nogle dage også ville +komme herover , og i så fald ville begge søstrene +boe sammen . „ Imidlertid , “ vedblev Selgren , „ vil +jeg dog sige dem ligefrem , at , da deres fader +har kompromiteret sig under krigen , ville de føre +et meget stille liv . “ +„ Lejligheden er ledig , “ sagde madamen , „ men +jeg holder rigtignok ikke af at have damer i +logis . “ +„ Det er ubehageligt nok ; thi hvor skal jeg +straks gå hen og finde en lejlighed ? “ +„ Det er sandt nok . — ja , dersom den unge +dame ikke er fordringsfuld , kunne vi jo prøve , +hvorledes det vil gå i en måned . Lejen er +otte rdl . for værelserne . “ +„ Kunde de ikke for gode ord og betaling +også påtage dem hendes opvartning ? “ +„ Io , det kan jeg såmænd godt . “ +„ Nu ja , derom vil de kunne træffe fornøden +aftale med vedkommende dame . “ +En time efter var Grethe flyttet ind i den +lille nyboderslejlighed . Selgren havde , for at +undgå opsigt , ikke ledsaget hende derhen , men +havde givet hende alle de oplysninger , han formåede , +om familien Bjørn og om lejligheden , +ligeledes havde han anmodet hende om at sige , at +hun nylig var kommen fra Slesvig , og at hun +måske ventede sin søster herover ; dette punkt +gled Selgren i al korthed over , da han ikke ønskede +at vække et håb om kousinens ankomst , et +håb , som kunne slå fejl . Han rådede Grethe +endvidere til at antage navnet Delfs ; thi madam +Bjørn kom undertiden hjem i agent Bjørnsons +hus og derved kunne hemmeligheden let blive +røbet , hvis det rigtige navn blev beholdt . + +„ Endnu et , “ sagde Grethe , „ spørger hun mig +derom , fortæller jeg hende , at jeg er forlovet . “ +„ Ja . “ +„ Men da hun jo kender din tante , er det +vel ikke værd , at jeg siger , det er med dig , jeg vil +sige , at det er med en af dine venner , som ikke +er her i byen . “ +„ Du sagde i går , at vor forlovelse skulle ikke +hemmeligholdes , hvis du blev nødt til at flygte +hjemmefra . “ +„ Omstændighederne nødvendiggøre , at denne +bestemmelse forandres . “ +„ For at hun skal tro , at du er forlovet , +må du bære ring . Må jeg forære dig en +sådan ring med mit navn og denne dags dato +indeni ? “ +„ Ja du må , og jeg vil forære dig en +lignende . “ +Det blev endvidere aftalt , at Selgren , for at +undgå folkesnak , kun sparsomt skulle besøge sin +forlovede , men at de daglig skulle mødes på +volden ved Østerport . +Grethes flugt kunne ikke andet end vække +stor opmærksomhed i det københavnske selskabsliv , +men ingen anede hvor hun var eller hvor stor +del Selgren havde i sagen . Etatsrådinde +Bjørnson fortalte ham den forunderlige flugt , +og han hørte på hende med en højst forbavset +mine . +„ Det er næsten utroligt , “ sagde han , „ hvem +er deres hjemmelsmand ? “ +„ Faderen selv . Han var her dagen efter +datterens flugt , han var i højeste grad forbitret +dels på datteren og dels på sin departementschef . “ +„ På +konferensråd Carstens ? “ + +„ Ja . Carstens er hans departementschef og +havde sagt til ham , at en reduktion forestod i +kontoret , og at han måtte belave sig på at afgå . +Carstens havde ikke lagt skjul på , at +Grethes flugt , som umuliggjorde en forlovelse +med hans søn , var skyld heri ; thi den mand , +som ikke kunne styre sine børn , kunne heller ikke +styre sit kontor . Jeg trøstede justitsråd Peters , +så godt jeg kunne , og gav ham håb om at blive +på sin plads , såfremt vort parti inden hans +afskedigelse kom til roret . “ +„ Havde han ingen formodning om , hvor +datteren var flygtet hen ? “ +„ Han mente , at hun var rejst til nogle slægtninge +i eidersted . “ +„ Måske til lehnsmand Delfs ? “ +„ Rigtigt . Han havde skyndt sig med at skrive +til lehnsmanden og spurgt ham , om datteren var +kommen til ham . — det er for øvrigt rask gjort +af Grethe Peters . “ +„ Er hun ikke sunken i deres agtelse ved +dette skridt ? “ +„ På ingen måde . Det beviser , at pigen +har karakter . Så vidt jeg kan skønne , holder +man i alle vore selskabskredse med hende , medens +man leer ad den uheldige frier , derimod skal man +i de gamle parykkredse holde med konferensråden +og tale om sædernes fordærvelse og om Clara +Raphaels uheldige indflydelse på vor dameverden . “ +„ Er +da ikke de gamle parykkers tid snart +forbi ? “ +„ Vi arbejde derpå , “ svarede hun , „ men den +europæiske luftning er dem for øjeblikket gunstig . “ +Efterat Selgren samme eftermiddag var +kommen hjem fra et møde med Grethe , hvem + +han havde fortalt alt det , han havde hørt hos sin +kousine , trådte Dora Delfs ind i stuen . Han +blev glad over at se hende , men hun blev stående +trodsig ved døren og sagde : +„ Ieg har fået deres brev , men det er ikke +derfor , at jeg er kommen , thi jeg antog , at der +var en eller anden snare , som de og deres +skurkagtige ven Rønfelt havde lagt for mig ; onkel +Peters har imidlertid bagefter skrevet til fader , og +hans brev bragte mig til at tro , at en dansk +officer ' måske dog en enkelt gang kan tale +sandhed . Ieg forstår ikke , hvorfor min kousines +flugt interesserer dem . “ +„ Ieg skal tillade mig at forklare . . . “ +„ Ieg ønsker helst forklaringen af min kousines +mund . Hvor er hun ? “ +„ Ieg skal føre dem til hende , hvis de ikke +har noget imod at gå et stykke ned ad gaden +med mig . “ +„ Det har jeg meget imod , men kan det ikke +være anderledes , lader os da gå straks . “ +„ Som de vil . “ +Medens de fulgtes ad ned ad gaden , gjorde +Selgren flere gange forsøg på at få en samtale +knyttet med frøken Delfs , men hun afbrød +ham bestandigt . Da de kom til Bjørnegade , sagde +Selgren : +„ Deres kousine boer i denne gade . Hun +kalder sig Grethe Delfs , og hun har fortalt sin +værtinde , at hun venter sin søster herover . “ +„ Og jeg skal forestille søsteren ? “ spurgte +Dora . „ Tak for underretningen . “ +Ved Grethes dør skiltes Selgren fra Dora , +som rask gik ovenpå og spurgte madam Bjørn +om frøken Delfs boede i huset . Madamen forstod +ikke tysk , men navnet Delfs forstod hun og + +pegede hen på døren , som førte ind i Grethes +værelse . +Det var lige i mørkningen , den unge pige +havde lagt sit sytøj bort og sad og drømte om +fremtiden . Hun blev halvt forskrækket da hun +så en dame træde ind , men udstødte et glædesskrig +ved at genkende Dora . Denne kastede sit +overtøj hulter til bulter og spurgte : +„ Hvad er døg det for historier ? “ +„ Jeg skal skrifte ærligt og oprigtigt for dig , “ +Svarede Grethe , „ når du blot vil have nogen +tålmodighed . “ +„ Fortæl , fortæl , i dag er jeg tålmodig ; thi +jeg er træt efter rejsen . “ +Grethe fortalte nu sine hændelser , og Dora +lyttede nysgerrig og opmærksom til , idet hun lidt +afbrød fortællerinden med et eller andet udråb . +Da Grethe tang , sagde Dora : +„ Du besidder mere energi end jeg havde tiltroet +dig , men du er dummere end du burde +væræ . “ +„ Hvad mener du ? “ +„ Du elsker en dansk officer , han vil bedrage +dig . “ +„ Slut ikke fra dig selv til andre . Du kan +ikke sammenligne Bjørnsen med Rønfelt . “ +„ Din kærlighed gør dig blind . “ +„ Tror du , af Bjørnsen ville have handlet +således som han har gjort , hvis han ikke elskede +mig oprigtigt ! Nej , nej , det ville han ikke . Han +er så god , så retskaffen . “ +„ Tog han ikke Rønfelts parti imod mig ? “ +„ Det gjorde han . Men det var jo Rønfelt , +som havde fremstillet sagen for ham , og han kom +derfor til af dele hans opfattelse af den . — Dora , +hvis du er kommen her for af stå mig bi , og + +det tror jeg , af du er , thi du er god og opoffrende , +da må du ikke mere tænke ondt om +Bjørnsen , han er min forlovede . Se , jeg bærer +allerede ringen . “ +„ Ere i da offenligt forlovede ? “ +Grethe forklarede , hvorfor de endnu ikke +vare det . +„ Såvidt jeg har forstået dig , er det din +mening , at jeg skal bo her sammen med dig , +indtil du er bleven forsonet med din fader . — +jeg skal gøre dig denne tjeneste , skønt vi om +otte dage have jul , og man gerne til den +fest vil være i hjemmet . Mit tøj ligger endnu +på dampskibet , du har vel et bud at sende efter +det ? “ +Grethe blev rørt over kousinens godhed og +gik ud for at få tøjet besørget hentet af Christian . +Om aftenen kom Selgren for første gang op for +at besøge sin forlovede ; han havde et påskud +dertil ; thi simpel høflighed bød jo , at han hilste +på den nysankomne dame . Familien Bjørn +havde ikke den fjerneste mistanke om , at Selgren +stod i andet forhold til damerne end som en nær +bekendt . +„ Frøken Delfs søster er nok kommen hertil +i dag ? “ spurgte Selgren overkanoneren , som stod +i køkkenet , hvorigennem man måtte for at komme +til damernes lejlighed . +„ Ja , hun er , men hun er svær fydsk , man +kan ikke forstå et ord af , hvad hun siger . “ +„ Søsteren kan dog tale dansk . “ +„ Å , det er en velsignet dame . Hun holder +så meget af børnene , og især af lille Fanny . +Blive damerne længe herovre , hr . Lieutenant ? “ +„ Jeg ved det ikke , “ svarede Selgren , „ det +stille liv , de føre , tiltaler dem vel næppe meget . “ + +„ Ja , ja , jeg ved , at faderen skal være en +slem slesvigholstener . “ +„ Det vil jeg just ikke sige , men han har i +hvert fald kompromiteret sig : dog fortryder han +nu , hvad han har gjort , og vil gerne stå sig +godt igen med den danske regering . — døttrene +skulle imidlertid ikke undgælde for faderens dårskaber , +og de og deres kone gøre derfor bedst i +at omtale så lidt som muligt deres logerende til +venner og bekendte . “ +„ Forstår sig , hr . Lieutenant , “ sagde overkanoneren . +Selgren +trådte ind til damerne , Grethe +modtog ham med et glædesudråb , men Dora +blev siddende og værdigede ham næppe en hilsen . +Han lod dog som han ikke bemærkede det og +sagde : +„ Det glæder mig Grethe , at du ikke mere +er ene . Det vil forhåbentlig give anledning til +mindre folkesnak . “ +„ Og derfor må jeg takke dig . “ +„ Tak først og fremmest din kousine . Det +var smukt og selvopoffrende af hende , at hun kom +herover . “ +„ Jeg tragter ikke efter deres roes . “ +„ Skulle vi ikke slutte våbenstilstand , så længe +de opholder dem her ? “ spurgte Selgren . +» O , ja , “ sagde Grethe . +„ Det er dem , “ svarede Dora , „ som foreslår +våbenstilstand , og jeg vil for min kousines +skyld gå ind derpå . Men det siger jeg dem , +at jeg ikke har nogen tillid til dem . “ +„ Jeg troede , at der var våbenstilstand , +sagde Selgren smilende . +Det var lykkelige timer , som Selgren denne +aften tilbragte i den lille nyboderslejlighed . Han + +og Grethe så fremtiden så lys , og Dora sad +og hørte til og gjorde engang imellem en ironisk +bemærkning . Fanny , som nu var i sit syvende +år , kom et ærinde ind i stuen . +„ Kender du denne lille pige , “ spurgte Grethe , +„ det er Fanny Bjørn , hvem du engang har foræret +en lykkestilling , hun har skillingen endnu . Kom +herhen Fanny , jeg har en kage til dig . Du er +min lille yndling , fordi den herre har givet +dig sin lykke . Men du tager vel ikke hele lykken +fra ham , han har vel nok lidt tilovers til +mig . “ +„ Jeg kender ikke den herre , “ sagde Fanny . +„ Har du glemt mig , Fanny ? “ spurgte Selgren . +„ Men når du efter dette møde seer mig +igen , vil du vel nok kunne kende mig . “ +„ Ja jeg vil . For nu er jeg en stor pige . “ +„ Sidste gang , jeg så dig her , troede jeg +ikke , at jeg i dette værelse skulle finde så megen +lykke . Du skal ved lejlighed få endnu en lille +erindring om mig og denne dame , ikke sandt , +Grethe ? “ +„ Jo , det skal hun . “ +Fanny nejede beskeden , takkede så mange +gange og gik . +Dengang Selgren havde forladt de to konsiner , +sagde Dora : +„ Jeg begynder at synes godt om din kæreste ; +han har ærlige øjne . “ +„ Det glæder mig , at der er udsigt til , at +våbenstilstanden kan blive til en varig fred . +Dine overgange fra had til venskab eller fra +kærlighed til had , som med Rønfelt , er noget +pludselige . “ +„ Jeg betænker mig aldrig længe på noget , “ + +svarede Dora . „ Godnat , jeg er søvnig og træt +efter rejsen . “ +Et par dage efter sagde Selgren til Grethe : +„ Vi have snart jul . Jeg har tænkt mig , +at du vil give hvert af overkanonerens børn +en lille julepresent , men du har vel næppe råd +dertil , derfor står min pung til din tjeneste . “ +„ Å , vi have penge nok , “ sagde Dora , som +var nærværende , „ jeg har forsynet mig rigeligt med +penge , inden jeg tog hjemmefra . “ +„ Jeg må tilstå , at min lille pengebeholdning +snart er sluppen op , “ sagde Grethe . +„ Jeg har , “ sagde Selgren , „ allerede købt +vor fælles julepresent til lille Fanny . Jeg har +set , at hun går med et par afskyelige ørenringe +af fransk guld , her er et par andre , vil du give +hende dem . “ +„ Med fornøjelse , “ svarede Grethe , „ Du har +smag . “ +„ Gid du måtte sige det samme , når du +seer min present til dig , dette Gulduhr . “ +„ O , det er for meget , alt for meget , “ sagde +Grethe og klappede henrykt i hænderne . +„ Har de ingen present til mig ? “ spurgte +Dora . +„ Jo , jeg har , “ svarede Selgren , „ det er en +brosche i form af en dolk , jeg har valgt den +med hensyn til deres noget krigerske karakter . “ +„ Er jeg så krigersk ? “ spurgte Dora . » Ja , +jeg er krigersk , “ råbte hun pludselig , „ gid jeg +kunne se Rønfelts blod , jeg hader den skurk ? +Har de set ham nylig ? “ +„ Han er i juleferien taget hjem til sin familie . +— jeg tillader mig for øvrigt at fortælle +dem , frøken Delfs , at der nylig i dansk oversættelse +er udkommen en bog , som hedder David + +copperfield . I denne bog er der en mr . Dick , +som bestandig skal tale om Carl den førstes hoved , +det lader til at lieutenant Rønfelt er bleven +en lignende specialitet for dem . Ville det ikke +være rigtigst , om vi undgik at berøre dette æmne ? “ +„ Lad våbenstilstanden gå over til fred , “ +Sagde Grethe , „ og lad den eneste fredsbetingelse +være , at lieutenant Rønfelts navn ikke mere nævnes +mellem os . “ +„ Går de ind derpå ? “ spurgte Selgren +Dora . +„ Ja , jeg gør , “ sagde hun og gav ham +hånden . +„ Det er altså fredslutningen i Bjørnegade , “ +Sagde Grethe . +„ Jeg har nær glemt det vigtigste , “ sagde +Selgren og trak „ Berlingske tidende “ op af lommen . +„ Her vil du se din faders afsked i nåde +og med pension . “ +» Fader afskediget ! “ råbte Grethe . +„ Ja , og han skal være uhyre forbittet på +conferensråd Carstens . Den tid kommer snart , +da du kan vende tilbage til din faders hus . “ +„ Men jeg er måske skyld i hans afskedigelse , “ +Sagte Grethe . +„ Desto uretfærdigere er den ; thi det er ligefrem +skammeligt , at en dygtig kontorchef afskediges , +fordi hans datter ikke vil række departementschefens +søn sin hånd . — denne mening har +også min fætter og hans kone . “ +„ Du har ikke hørt , om fader fortsætter sin +søgen efter mig ? “ +„ Io , han gør . Men han tror endnu , at +du er i eidersted . “ +„ Stakkels fader , som kommer til at tilbringe +juleaften alene . ” + +„ Det kommer han ikke til ; thi han er inviteret +til min onkel , hvor hele vor familie samles . “ +„ Han hører dog ikke til din familie . “ +„ Gør han ikke ? “ spurgte Selgren , „ jeg er +dog forlovet med hans datter . “ +„ Men det ved han ikke , “ lo Grethe . +„ Er du ikke ked af at skulle fejre julen i +Nyboder ? “ +„ Jeg ville jo rigtignok helst fejre den i mit +hjem , men når det ikke kan være anderledes . . . “ +„ Det skal snart blive anderledes , “ sagde Selgren +med fortrøstning . +Trettende kapitel . +Jul . +Juleaften vare familien Bjørnsons medlemmer , +på Elisabeth nær , samlede i agentens hus +på Nørregade . Agenten var kommen til at se +noget gammel ud , hans kone derimod holdt sig +godt , langt bedre end Fru von werlan , hvis hår var +blevet hvidt , og panden furet af rynker , og hvis +stolthed snarere syntes at tiltage end at aftage +med årene . Hendes svigersøn oberst stage +var i anledning af jnlefesten kommen til København +med sin kone og sine tre børn . Skønt +yngre end søsteren , så Charlotte ældre ud , +måske var det , fordi hun var moder . Oberstens +familie boede hos svigermoderen i Strandstræde , +men opholdt sig den meste tid i etatsråd Bjørnsons +hus . +Emil var også kommen til København , hvor +han agtede at blive . Han havde taget sin afsked +som underlæge og ville fortsætte sine stnderinger , + +som vare blevne afbrudte ved krigen . Der var +kommet større alvor og ro over ham , og han +havde opgivet sine stiklerier på personer og tilstande , +hvorfor Fru von werlan havde fundet +anledning til af sige til Fru Bjørnson , af hendes +søn havde forandret sig særdeles meget til sin +fordel og var endogså bleven et elskværdigt +menneske . Denne kompliment hævede Emil betydeligt +i moderens øjne . Men havde han endogså +opgivet sine stiklerier , havde hans ånd +dog beholdt sin trang til af ville reformere , og +den trang fandt nu sit udtryk i små , hvasse +artikler , han skrev til et af bladene . +Selgren erfarede først denne aften , af Emil +var kommen her til byen . Han blev just ikke +fornøjet herover ; thi han formodede , af fætteren +havde været ude i Nyboder og forhørt sig om sin +gamle lejlighed , hvorved let Grethes opholdssted +kunne være blevet røbet . Da Emil fortalte , af han +var tagen ind i „ Tre hjorte “ , beroligede Selgren +noget . +Forholdet mellem Carl Bjørnson og hans +kone var blevet bedre og inderligere år for år , +dog var det endnu ikke kærlighed ; hun var for +ham kun en trofast veninde og rådgiverinde . +Endnu var etasråden oftere ude end hjemme , og +i sin ensomhed drog hans hustrn mangt et suk , +og hver dag følte hun , at glæden først ret ville +flytte ind i hendes hjem , når hun kunne genvinde +sin mands kærlighed , som hun i deres ægteskabs +første dage havde forspildt . Hvorledes dette +skulle kunne ske , vidste hun ikke , men hun håbede , +at det ville ske . +Iaffen havde hun helliget sig justitsråd +Peters , han og hans søster vare de eneste som + +ikke hørte til familien . Den gamle mand var +meget nedbøjet og talte ikke meget . +„ De har intet hørt fra deres datter ? “ +Spurgte Amalie . +„ Aldeles intet , “ svarede han , „ jeg havde dog +troet , at jeg til denne glade højtid skulle have hørt fra +hende . Jeg frygter næsten for , at der må være +hændt en ulykke , at hun er bleven syg mellem +fremmede mennesker . “ +„ Lader os håbe det bedste , “ sagde Amalie . +„ Hvis hun nu en dag vendte tilbage til deres +hus , ville de da tilgive hende ? “ +„ Ia , jeg ville . Hun er mit eneste barn . +De kan næppe forestille dem , hvor jeg savner +hende , især en højhellig aften som denne . Det er +den første juleaften , hun ikke er i sit hjem , “ +Sagde Peters , og en tåre glindsede i hans øje . +„ Måske kommer hun , før de venter det ? “ +Sagde Amalie . +Han rystede tvivlende på hovedet . +„ Det er kedeligt , at vi ikke leve i gamle +dage , “ vedblev Amalie . „ Her slår nu Selgren . +De kunne da have sagt til ham : hr . Selgren , +drag ud for at opsøge min datter , som sandsynligvis +bevogtes af en sæl lindorm , og når i +bringer hende tilbage , skal hun blive eders brud . +— nu er tiden for prosaisk til sligt , ikke sandt , +Selgren ? “ +„ Måske , “ sagde Selgren , som havde stået +i nærheden og hørt samtalen . +„ De unge herrer ville ikke gøre sig den ulejlighed +at overvinde nogen lindorm for at vinde +en ung brud , “ lo Amalie , „ og de unge piger +holde i vore dage ikke af at beskyttes af lindorme . +— der meldes , at der er rettet an , må jeg være +deres borddame , hr . Justitsråd ? “ + +ved bordet herskede den mest hjertelige og +gemytlige stemning . Alle vare glade ved at være +samlede efter en længere fraværelse . Retterne +vare de sædvanlige , risengrød og gåsesteg , men +istedetfor æbleskiver kom der som tredje opdækning +en stor krandsekage , og samtidigt lod man propperne +springe af champagneflaskerne . Der var +blevet drukket en del personlige skåler , til sidst +rejste Carl sig og udbragte en skål for de fraværendæ . +Han lod tanken flyve ned til Elisabeth , +hendes mand og hendes børn ovre i Slesvig , +han talte godt , men han var også bekendt +for at være en ypperlig bordtaler ; til slutning +hentydede han på en smuk måde til justitsrådens +forsvnndne datter , og det lykkedes ham +et øjeblik at få den gamle fader til at fatte +håb om et lykkeligt gensyn . Da man rejste sig +fra bordet , sagde Amalie : +„ Jeg holder meget af at berede folk en +overraskelse ; ved min svigermoders hjælp er det +blevet mig muligt . Charlotte , hent dine børn , de +have jo spist i min svigerfaders kontor . +Se her ! “ +På et vink af den unge frue åbnedes +døren til et hidtil aflukket sideværelse , og et +pragtfuldt oplyst juletræ strålede de tilstedeværende +imøde . Børnene , hvoraf det mindste endnu +måtte bæres , jublede af glæde og dansede om +juletræet . +„ Her har jeg et nummer til enhver især , “ +Sagde Amalie , „ Du , Carl , får naturligvis nummer +et . På juletræet hænger enhvers present +med det tilsvarende nummer . De får nummer +9 , Selgren , deres present er den feltpibe , der +hænger . De behøver altså ikke at gå hen for + +at lede efter den , og jeg tør måske for nogle +øjeblikke udbede mig deres behagelige selskab . “ +„ Med fornøjelse , “ sagde Selgren og fulgte +sin fætters kone ind i spisestuen , hvor en pige +kom ind og lagde efatsrådindens overtøj på +et bord . +„ Er agentens vogn spændt for ? “ spurgte +hun pigen . +„ Ja , “ svarede denne og forlod værelset . +„ Vil de ud at køre i aften ? “ spurgte Selgren +forundret . +„ Det er min hensigt , og de skal ledsage mig . +Ja , jeg behøver vel ikke at frygte for , at de bortfører +mig ? “ +„ De er i godt humør . “ +„ Javist , er jeg . Før vi tage afsted , har +jeg et par ord at sige dem . Min svoger Emil +kom hertil i går , han ønskede gerne at bo i sin +gamle lejlighed i Nyboder , men den var optagen +af to unge damer . “ +Selgren blev rød og stod som på nåle . +„ Tilfældigvis var madam Bjørn her i går +for at gå os lidt til hånde med forberedelserne +til julefesten . Jeg gav mig i snak med hende +for at få at vide , hvad det var for unge damer , +som boede hos hende . Hun sagde , at den +ene hed Dora og den anden Grethe Delfs , og +ved yderligere at spørge hende ud , nåde jeg til det +mærkelige resultat , at Grethe Delfs var kommen +til at bo i Bjørnegade vistnok den samme dag +som Grethe Peters forsvandt . Men ikke nok med +det , en vis lieutenant Selgren Bjørnsen lejede +lejligheden for denne dame . — Selgren , sig mig +nu oprigtigt , er de forlovet med frøken Peters ? “ +„ Ja , “ svarede Selgren forlegen , han så +at al benægten ikke mere kunne nytte . + +„ Dersom de ønsker hendes faders samtykke , +må de ubetinget lystre mig . — men vognen +venter . Undervejs kan de fortælle mig deres +eventyr . “ +„ Hvor skulle vi hen ? “ +„ Naturligvis til Bjørnegade . “ +„ Til Bjørnegade ! “ råbte Selgren og trådte +et skridt tilbage . +„ Afsted ! “ sagde Amalie smilende og ilede +foran . -- -- - +det gik meget gemytlig til ude hos overkanoneer +Bjørn i Bjørnegade . Midt på bordet +i den lille stue , stod et lille juletræ , +men det var ikke så stort og strålende som juletræet , +vi have forladt oppe på Nørregade , alligevel +var glæden her lige så stor som hist over de +grønne grene og de små julelys . Der var inviteret +fremmede til at deltage i festen . Henne +i et hjørne af stuen sad en ung pige med en +lille dreng , på noget over et år , på skødet . +Hun var klædt i sorg , og hendes sørgmodige +mine svarede til denne dragt , kun når den lille +dreng klappede af glæde i hænderne , smilte hun . +Det var Josefine Viby med sin lille søn . Hun +bar sorg , fordi hendes fader for kort tid siden +var død . Hendes søster var ikke tilstede , hun var +bleven forlovet med en håndværker ved holmen +og tilbragte derfor juleaften hos sin forlovedes +forældre . +I sofaen sad Grethe og Dora , og glædede +sig over børnenes iubel . De to unge piger +havde givet de fleste presenter til juletræet . Grethe +havde taget Bjørns mindste søn på skødet og +viste ham juletræet . Dora ville også gerne give +sig af med børnene , men de havde en vis sky +for hendes hidsige væsen og forstode desuden ikke , + +hvad hun sagde . Hun havde fået Josefines historie +fortalt om formiddagen af madam Bjørn +med Grethe som tolk . Hun havde fattet medynk +med den stakkels pige og havde spurgt madamen , +om det gik an , af man bød hende penge . Svaret +havde været , af Josefine var for stolt til af tage +mod pengegaver , hun led desuden ingen mangel , +da de bidrag , hun fik af faderen til barnets +underhold , vare meget rundelige . Dora ville endelig +have af vide , hvem faderen var , madamen +kunne hertil kun svare , af det var en handelsfuldmægtig +Hansen . Josefine havde ikke set ham i de +sidste år , og han sendte hende pengene gennem +fodposten . +„ Var jeg i hendes sted , “ sagde Dora til +Grethe , „ ville jeg hade ham . Jeg ville være for +stolt til af modtage penge af ham . “ +„ Det var dog ikke sikkert , af du kunne forsørge +barnet alene . “ +„ Hadet ville give mig energi . Jeg ville opdrage +ørengen til af hade sin fader . “ +„ Det var jo afskyeligt . “ +„ Nej , det var netop , som det skulle være . “ +Disse bemærkninger gjorde et uhyggeligt indtryk +på Grethe , og hun fortsatte ikke samtalen . +Men nu ved juletræet faldt det hende ind , at det +var heldigt , at Dora ikke kunne tale med Josefine ; +thi hun ville måske søge at påvirke hende og at +ophidse hende mod barnets fader . +Børnene dansede om juletræet , og overkanoneren +midt imellem dem med sin store merskumspibe +i munden . Han havde fået piben +som en julepresent af damerne . Hans kone stak +hovedet ind ad døren og gav et lille nik . +„ Jeg forstår dig , mutter , “ sagde Bjørn , +„ Maden er færdig . Da julelysene snart er brændte + +ned på grenene , er det vel bedst , at i få jeres +presenter . — men al den anden stads skal blive +på træet ; thi vi må have det tændt en anden +aften . “ +„ De små fik nu deres presenter , og jublen +blev almindelig . Derefter blev træet båret op +på loftet , og imens dækkede madamen bord , +hjulpen af Grethe . Hun protesterede mod , at den +sidste hjalp hende , men protesten blev ikke tagen +til følge . Børnene spiste ved et lille bord for sig +selv . Retterne vare de samme som hos agentens , +risengrød og gåsesteg , men bagefter kom ingen +krandsekage , derimod gode , varme æbleskiver , og +istedetfor den sprudlende champagne blev en dampende +punschebolle sat på bordet . Den lille Selgren +og Josefines søn blev bragte ind i kammeret +og faldt der i søvn , de tre andre børn +fik i anledning af , at det var juleaften , lov til +at blive ligeså længe oppe som de voksne . Da +glassene vare fyldte , så overkanoneren sig med +et smilende ansigt om i kredsen og sagde : +„ Lader os nu begynde med at ønske hinanden +en glædelig jul , og at julen for os alle sammen +må ende ligeså glædelig som den har begyndt . “ +Han klinkede med hver især , men da han +kom til sin kone , gav han hende et Kys og +sagde : +„ Det er min julepresent , mutter . “ +„ Å , “ sagde hun , „ glemmer du da rent det +smukke tøj til en kjole , du har givet mig ? “ +„ Ja , jeg gør , thi den present skulle du +have haft alligevel . Men kunne vi nu ikke få +en sang , ret en køn sang . “ +„ Åfar , syng en julevise , “ sagde børnene . +„ Måske en af damerne kunne synge os en +julevise ? “ spurgte overkanoneren . + +„ Siden jeg opfordres dertil , skal jeg synge en +julevise , “ svarede Grethe , „ men den er noget anderledes +end de sædvanlige viser . Det kommer +måske af , at dens hjem er ved det alvorlige +Vesterhav , hvor bølgerne lidt træde i stedet for orgeltoner +til menighedens julepsalme . “ +Grethe sang nu : +det stormer derude på ville hav , +hvor landet for øjet sig dølger , +nys vintersolen godnatkys gav +til alle de vildene bølger . +Og stormen byder hver sky til Dands , +mens balsalen stråler i stierneglands . +Der gynger en skonnert på bølgens kam , +mod hjemmet den længselsfuldt stevner , +matrosen ved roret er kold og klam , +og næppe at styre han evner . +Tidt skylle søerne over dæk , +men skonnerten rejser sig atter kæk . +Dog nu gik kompasset med brag overbord . +Nu gælder det koursen at sinde , +skjøndt stjernerne funkle i syd og nord , +man næsten må styre i blinde . +Matrosen griber så fast om rat . +Han mindes , det netop er julenat . +Han mindes sin moder , som har fortalt +om julens velsignede stjerne ; +han hæver sit blik mod guds verdensall , +mod stjernerne hist i det fjerne . +Der står en stjerne i stjerners hær , +han synes , det moderens stjerne er . +Mod stjernen han retter da skibets kours , +til Betlehem vandrer hans tanke , +han glemmer en vild og en grum naturs +forsøg på af splintre hver planke . +Han trygt sig giver i Jesu hånd , +og ikke han skræmmes af stormens ånd . + +så sejlede skibet den julenat , +men dengang de småstjerner blegnede , +da så man , af koursen var rigtigt sat , +thi forude landet sig tegnede . +Og julemorgen man kom i havn +og priste vor frelsers så kære navn . +„ Den sang kan jeg lide , “ sagde Bjørn . +„ Jeg har også julenat været tilsøes , og jeg ved , +hvad det vil sige , af være borte fra sine kjæræ i +den glade jnletid . De skal have mange tak for +sangen frøken , og de giver mig vel nok en lille +afskrift deraf ? “ +„ Den skal de få , “ lovede Grethe . „ Men +nu tilkommer det dem , hr . Bjørn , deres kone +og børnene af synge . “ +„ Det gør det , “ sagde Bjørn . +Snart var sangen i fuld gang , og til sidst +vækkede den Josefines lille søn . Hun hentede +ham . Man havde lige begyndt sangen på ny , +da der blev banket på døren . Bjørn råbte : +„ Kom ind ! “ og ind trådte Fru Bjørnson og +Selgren . +„ Etatsrådinden ! “ råbte madamen forbavset . +„ Undskyld , at jeg måske forstyrrer deres +lystighed , “ sagde Amalie , „ men her er en ung +dame tilstede , hvem jeg og hendes forlovede gerne +ville ønske en glædelig jul . “ +Ved at se Fru Bjørnson var Grethe både +bleven rød og bleg . Hendes første tanke var , at +Selgren ved en uforsigtighed havde røbet hendes +opholdssted , men han skyndte sig med at forklare sagens +sammenhæng . Amalie kendte ikke Dora , +hun ville dog have henvendt nogle ord til hende , +hvis hendes opmærksomhed ikke var bleven hendraget +på Josefine eller rettere på hendes lille søn . +„ Hvis er det barn ? “ spurgte Amalie ivrigt . + +„ Det er mit . “ svarede Josefine noget skamfuld . +„ Er de gift ? “ +„ Nej . “ +„ Denne dreng har en mærkværdig lighed +med . . . en herre , som jeg kender . Hvad hedder +drengen ? » +„ Erik Viby . ” +„ Viby er altså faderens navn ? “ +„ Nej , det er mit navn . “ +„ Vil de sige mig . . . . Dog nej , vil de gøre +mig den tjeneste at besøge mig i morgen formiddag +efter kirketid , og tage barnet med . “ +„ Jeg ved ikke — “ +„ Du må komme , når etatsrådinden ønsker +det , “ sagde madam Bjørn . +„ Kan jeg så vente dem ? “ spurgte fruen . +„ Ja , “ svarede Josefine . +Amalie kastede endnu et langt blik på barnet , +hun syntes at være stærkt bevæget , dernæst +vendte hun sig til Grethe og spurgte : +„ Er de og deres konsine beredte til at tage +hjem med os ? “ +„ De ønsker . . . “ stammede Grethe . +„ Jeg ønsker , at de snarest muligt forsones +med deres fader , han er i aften i min svigerfaders +hus . Jeg lover dem at bringe en forsoning +istand . “ +„ Min fader , min kære fader , “ udbrød +Grethe , „ De tror , at han har tilgivet mig ? “ +„ Jeg ved det , “ svarede Amalie bestemt . +Dora nægtede at tage med til agentens hus . +Det blev da bestemt , at hun skulle blive tilbage . +Overkanoneren og hans hustru stod forundrede +og så til , de forstode ikke ret , hvad der +foregik omkring dem . Da de så Grethe med sit + +overtøj på komme ind for at sige farvel , udbrød +overkanoneren : +„ De vil da vel ikke forlade os for bestandig , +frøken ? “ +„ Nej , jeg skal ofte komme og besøge dem , +men fra dette øjeblik boer jeg her ikke mere . “ +„ Å , bliv hos os , “ sagde Fanny . +„ Nej , lille Fanny , vel har jeg ikke som du +en moder , men jeg har en fader , og ham må +jeg nu hjem til . “ +„ Men hvorfor forlod du ham ? “ spurgte +Fanny . +Dette spørgsmål kom Grethe noget ubelejligt . +Selgren skyndte sig da med at opfordre +hende til at følge sig . +„ Glædelig junl endnu engang , “ sagde Grethe , +„ jeg kommer i morgen . “ +„ Og jeg venter dem i morgen , “ sagde fruen +med et blik til Josefine , „ hverken de eller deres +barn ville komme til at fortryde det . “ +„ Lieutenant Bjørnsen , “ sagde Dora , „ De har +ikke ønsket mig en glædelig junl . “ +„ Frøken , undskyld , de kan forstå . . . “ +„ Ja , jeg kan forstå , at de elsker hende , “ +Sagde Dora med en bitterhed , som var Selgren +påfaldende , „ og derfor forstår de ikke , at jeg +sætter pris på deres julehilsen . I morgen rejser +jeg . Farvel lieutenant Bjørnsen . “ +Hun trykkede hans hånd lidenskabeligt og +ilede ind i sit værelse . Selgren var for stærkt optaget +af tanken om snart at skulle se sin forlovelse +deklareret , til at han skænkede Doras besynderlige +tale nogen opmærksomhed , først efter +mange måneders forløb skulle den rinde ham +ihu . -- -- -- - +Amalies og Selgrens fraværelse var næppe + +bleven bemærket af nogen , om Amalie antog man , +at hun havde givet sig noget med huset at skaffe , +og Selgren tænkte , oprigtigt talt , ingen på . Da +de vendte tilbage fra deres udflugt , vare børnene +endnu i fuld Dands om juletræet . Amalie gik +lige hen til justitsråd Peters og sagde : +„ Hr . Justitsråd , jeg har endnu en julepresent +til dem . “ +„ Til mig ? “ spurgte Peters . „ Jeg har jo +allerede . . . . “ +„ Javist , men den present , jeg i dette øjeblik +mener , kan ikke hænge på juletræet , derfor befinder +den sig i sideværelset . Vil de gå derind med +mig . “ +Jnstitsråden gik straks ind i spisestuen med +Amalie . Her fandt han sin datter , som hulkende +kastede sig om hans Hals og spurgte : +„ Fader , kan du tilgive mig ? “ +„ Grethe , kære barn ! “ råbte jnstitsråden +fuld af glæde . „ Jeg tilgiver dig . Men hvorledes +er du dog kommen her ? “ +„ Før de fortæller selskabet den glædelige +nyhed , hr . Justitsråd , “ sagde fruen , „ er det +bedst , at de og deres datter tales ved i min +svigerfaders kontor . Men da Grethe har en +tilståelse at gøre , som en ung pige har vanskeligt +ved at bringe over sine læber , vil jeg tillade mig +at følge med . “ +En time efter knaldede champagnepropperne +atter , og der blev udbragt en skål for de nyforlovede : +Margrethe Peters og lieutenant +Selgren Bjørnsen . -- -- -- -- -- -- -- +den næste dags middag sad Amalie med +en både bekymret og spændt mine i sin elegante +og hyggelige dagligstue . Hun troede at have fundet +nøglen til en uhyggelig gåde , som måske + +denne dag fuldstændigt skulle løses . Minuterne +forekom hende at være timer , således higede hun +efter gådens løsning . Hun havde om formiddagen +været i kirke , hun havde bedet gud om +styrke til det skridt , hun var i begreb med at +foretage . Det var et voveligt spil , som hun +måske spillede , enten måtte det komme til et +brud eller en fuldstændig forsoning . +Kort efter blev den fattige nyboderspige med +sit barn på armen indladt til hende . Hun gik +hende venlig i møde og indbød hende til at tage +plads . Josefine satte sig undseelig ned i en af de +bløde armstole . +„ Jeg har anmodet dem om at komme op +til mig i dag , “ sagde fruen , „ fordi jeg ønsker at +tale med dem i eenrum . Jeg har fået en levende , +måske besynderlig interesse for dem og +deres barn . Gør mig den tjeneste at fortælle +mig alt , hvad der angår dette barn . “ +Josefine efterkom opfordringen , og jo længere +hun talte , desto heftigere bankede Amalies hjerte , +hun stirrede og stirrede på barnet , det så så +mildt på hende . Hun kendte disse øjne , panden +og smilet , barnet var hendes mands udtrykte +billede . Da trådte i det samme etatsråd Bjørnson +ind ad døren , han studsede ved at se en tarvelig +klædt pige i sin kones selskab . Amalie +rejste sig , gik ham i møde og spurgte : +„ Kender du denne pige ? Kender du dette barn ? “ +Da han trådte nærmere , udbrød Josefine : +„ Hansen , er det dem ? Endelig seer jeg +dem igen ? “ +Han vaklede og måtte støtte sig til bordet +for ikke al falde om . +„ De . . . De her , i min kones selskab ! “ +Stønnede han . + +„ De er gift , og det er deres kone ! “ råbte +jøsefine . +Hun glemte alt omkring sig , hun overøste +ham med en strøm af skældsord , og hun endte +med også af lade Amalie få sin del , idet hun +sagde : +„ Fruen har kaldt mig op , for af triumfere +over mig . “ +Carl stod overfor disse to forskellige kvinder ; +den store forskel mellem dem påtrængte sig ham , +og han skammede sig over , af han , om endogså +blot for en kort tid , havde kunnet føle sig tiltrukket +af jøsefine , når en dame som Amalie +var hans hustru . Han så med et bedende blik +hen på Amalie , der sagde : +„ Jomfru , jeg har ikke kaldt dem herop for af +triumfere over dem ; thi det ville være en dårlig +triumf . Min hensigt har været , af gøre min +mands fejl mod dem , mig og dette barn god +igen , hvis sligt i det hele taget lader sig gøre . +Vi tilstå dem en anstændig årlig understøttelse , +til de engang bliver gift , da give vi dem penge +til et anstændigt udstyr , barnet derimod tage vi +til os og opdrage det som vort eget . Ikke sandt +Carl ? « +„ Jo , “ sagde Carl med næppe hørlig stemme . +„ De betænker dem ? « vedblev Amalie . +“ Må jeg spørge , “ sagde iosefine , „ hvor +meget de vil give mig om året ? “ +„ 10 rdl . om måneden vil være dem en +god hjælp , « sagde fruen , „ det er 120 rdl . om +året , og udstyret vil vi sætte til 200 rdl . “ +„ Kunde jeg ikke få 15 rdl . om måneden ? « +„ Det er en uhyggelig handel . Nuvel , de +skal få dem . Vil de henvende dem til min +mands prokurator , skal sagen blive ordnet . « + +da iosefine gik , lod hun barnet blive tilbage +i dets nye moders arme . Carl sad på +en stol og så ned for sig . +„ Har du intet , slet intet at sige mig ? “ +Spurgte hun . +„ Kan du tilgive mig ? “ +„ Ja , “ svarede Amalie med tårer i øjnene , +„ thi jeg elsker dig højere end nogensinde . “ +„ Du elsker mig ! “ råbte Carl . „ Jeg havde +troet . . . “ +„ Du havde troet , at jeg ikke kunne elske . +Skylden er ikke din alene , den er også min ; thi +jeg kunne have holdt fast på dig i vort ægteskabs +første dage . — sig mig , er det endnu +for sildigt ? “ +„ Nej , nej , Amalie , du holder fra i dag af +så fast på mig som ingensinde tidligere . “ +„ Og dette uskyldige , velsignede barn , som +truede med at adskille os for stedse , er i stedet for +blevet en forsoningens engel . Det er din søn , +og det skal også være min . “ +„ Jeg har været blind , jeg har været en +dåre , “ sagde Carl med tårer i øjnene , „ jeg +har ejet en kostelig perle , og jeg har ikke kendt +dens sjældne værd før i dag . “ +„ Tys , min ven , “ svarede hun med et lykkeligt +smil , „ den lille er falden isøvn på mine arme . “ +Fjortende kapitel . +Forandring . +Et år var forløbet . Selgren havde i dette +år været meget lykkelig . Hver dag ved Grethes + +side forekom ham at være en fest . Noget nyt +i den bjørnsonske familie var der ikke sket . Man +havde i begyndelsen undret sig over , at Carl og +Amalie havde adopteret et barn , efterhånden +havde forundringen lagt sig , og den lille Erik +havde lidt efter lidt vundet en plads som et kært +medlem af den rige familie . +Det var hen på foråret 1853 , at kongens +tjeneste udrev Selgren af hans lykkelige tilstand , +han blev nemlig kommanderet på opmåling i +Slesvig . Generalstaben var i begreb med at optage +et kort over dette hertugdømme , og hertil +kommanderedes der et antal infanteriofficerer , +hvis arbejde varede fra sommerens begyndelse til +ud på efteråret . +Under mange tårer skiltes Grethe fra sin +forlovede ; det var dog begge en trøst , at fraværelsen +ikke ville blive af lang varighed . På +Langelinie stod hun med sin fader og sin tante +og tilviftede ham det sidste farvel . En tung , klam +luft lå over landet og søen , vinden førte kulrøgen +fra dampskibets skorsten ind over Langelinie +og det sted , hvor de tre befandt sig . Skibet +satte sig i gang , et øjeblik så Selgren sin +forlovedes hvide tørklæde vifte imod sig , han besvarede +hilsenen , men snart var hun skjult i en +mørk kulsky . Da han udenfor tre kroner så +ind mod byen , hvilede kulskyen over denne som +en stør truende lindorm . Selgren var ikke overtroisk , +han blev dog et øjeblik underlig til mode , +og den tanke opstod : „ Bortfører den sorte lindorm +måske min kæreste ? “ Han lo ad sin egen +tankelighed og kom snart i samtale med sine +kammerater , der ligesom han skulle til Slesvig . — +atter stod Selgren ovre i det land , han for +et par år siden havde betrådt med spændte forventninger + +om , hvad krigen ville tilskikke ham . +Dengang higede han efter kamp med fjenden , +efter Marchen fremad , nu var hans eneste higen +rettet mod hurtigt at kunne rende tilbage til sin +forlovede i København . Det var lykkedes Selgren +at få anvist et distrikt , som lå i nærheden +af det sted , hvor hans kousine Elisabeth +boede . Han havde således i det mindste en , +med hvem han kunne tale om hjemmet , om Grethe . +Elisabeth kendte hende vistnok kun meget lidt , +men hun hørte jo nu med til den selskabskreds , +som omfattede nogle af den unge præstekones kæreste +tanker . +I en egn , hvor heden og Marken næsten +støde sammen , havde Selgren fået kvartéer hos +en velstående gårdmandsenke , hendes Broder bestyrede +gården for hende . Hun havde et eneste +barn , en søn på en halv snes år . Det +var tydeligt at mærke , at hun ikke var synderlig +veltilfreds over den indkvartering , sognefogden +havde givet hende , men på den anden side havde +hun stor respekt for uniformen og satte på bordet +det bedste , huset formåede . +Selgren havde , som de øvrige til opmåling +kommanderede officerer , i Flensborg fået en trainkudsk +til sin oppasser . Det var en jøde fra Altona . +Han kunne ikke et dansk ord og gjorde +en noget komisk figur i den lidet klædelige trainkudskemundering , +hvoraf han dog ikke var lidet +stolt . Det var en godmodig , snakkesalig fyr , og +hans navn Jakob Levin . Han blev snart gode +venner med bondefamilien og gav konen forskellige +vink om , hvorledes en ung „ fin herre “ +Som hans lieutenant var vant til at få sin middagsmad +tillavet . +Hver morgen tidlig begav Selgren sig ud + +på opmåling med sin oppasser . Arbejdet var +ikke vanskeligt . De vigtigste punkter vare aflagte +på en kopi efter et ældre kort , hvilket enhver officer +havde fået , inden han rejste ud i sit distrikt . +Selgren havde , med undtagelse af sit halvårlige +ophold i Slesvig under krigen , altid boet i København . +Han kendte så godt som intet til landlivel . +Alt var derfor nyt for ham , den stille fred +i landskabet , bondens arbejde ude på Marken , +vibens skrig på den grønne eng og frøernes +lystige kvækken i kæret . Men når han sad +alene hjemme om aftenen , kedede han sig , hans +få medbragte bøger vare snart læste , og han var +alene henvist til sine egne tankers eller sin oppassers +selskab . Han benyttede en stor del af +sin fritid til at tilskrive Grethe , han fortalte hende +om sit ensformige liv , om sine drømme og forhåbninger . +Til gengæld modtog han lange +breve fra hende om alt , hvad der passerede i +København . +En søndag tog han afsted for at besøge Elisabeth , +hvis mand han ikke tidligere havde set . +Hun boede et par mil fra den gård , hvorpå +han opholdt sig . Efter en kedsommelig kørsel +gennem en sandet egn , hvor flyvesandet lå langs +vejene , kom Selgren til en smuk lille præstegård , +omgivet på de to sider af en temmelig stor have , +en sjeldenhed på denne egn . Han var rejst +tidligt hjemmefra ; derfor var , da han kom til præstegården , +gudstjenesten ikke forbi , og pastor huldreich +og hans kone endnu i kirke . Selgren gik +da ud i haven for at bese den , og traf der barnepigen +med familiens to små sønner ; den ældste +gav sig straks til at skrige ved at se den fremmede , +men den yngste rakte smilende efter hans blanke +knapper . + +det lykkedes snart Selgren at blive fortrolig +med den ældste dreng , der hed Niels og lige var +begyndt at kunne gå . De kom i leg sammen , +som først blev afbrudt ved barnepigens udråb : +„ Der kommer præsten og madamen ! “ +Selgren studsede nøget ved at høre sin kousine +blive tituleret madame , han kom fra København , +hvor næsten hver madame blev kaldt frue . Præsten +havde allerede bemærket en fremmed i haven +og ilede gennem lågen for at se , hvem det var , +og byde ham ind . +„ Jeg er Selgren Bjørnsen , “ sagde Selgren , +forestillende sig selv . +„ Min kones fætter ! Hun vil blive glad ved +at se dem . Hvorledes er det gået til , at de er +kommen over i denne udørk ? Hvorledes har man +det i København ? “ +Pastor huldreich , der gjorde Selgren mange +spørgsmål på en gang , var en lille , temmelig +trivelig mand med nøget bestemt , blandet +med nøget godmodigt i sit ansigt . Hans kone +havde forandret sig en del , siden Selgren sidst +så hende ; hun var bleven fyldigere , den københavnske +dame var forsvunden , og i stedet for var der +kommet en ligefrem , hjertelig og venlig præstekone . +Hun rakte Selgren hånden og sagde : +„ Velkommen Selgren . Det er rigtignok en +overraskelse at se dig her . Hvorledes synes du +om mine børn ? “ +„ Det er velsignede børn , “ svarede Selgren . +„ Javist , “ sagde præsten , „ men kom nu ind +og spis frokost , og lader os få noget nyt at +vide fra kjøhenhavn . “ +Selgren tilbragte en meget behagelig dag i +præstegården . Han måtte fortælle om alle i +hjemmet , og til sidst endogså sin egen forlovelseshistorie , + +som præstefolkene allerede tildeels kendte +af et brev fra Selgrens tante . +„ De har vel ikke deres kærestes portrait +hos dem ? “ spurgte præsten . +Det havve Selgren naturligvis . +Præsten så længe på portraitet , gav det +dernæst til sin kone og sagde : +„ Hun har rigtig et godt ansigt . “ +Denne dom fornøjede Selgren meget . — +man forlod for nogen tid de københavnske venner +og bekendte , og gik over til at tale om sig +selv . Huldreichs sogn hørte til de såkaldte +„ blandede distrikter “ , og det hændtes imellem , +at der opstode adskillige , for præsten ubehagelige +rivninger mellem de to nationaliteter . Han var +en dansk mand med liv og sjæl , hvorfor det lod +til , at han stod på en mindre god fod med +sognets dansktalende , men tysksindede beboere , +der bestandigt udebleve fra gudstjenesten , når der +blev holdt dansk prædiken . Nogle ytringer , som +Elisabeth lod falde , viste Selgren , at hun mente , +at hendes mand skulle holde sig udenfor nationalitelsstriden . +„ Jeg +ville ønske , at min mand snart kunne +få et kald i kongeriget , “ sagde hun , „ her er +ikke altid hyggeligt at være . Man hører lidt yt +tringer om , at den nuværende tilstand ikke er +holdbar , at et nyt oprør snart vil bryde løs . “ +„ Det tage slesvigholsfenerne sig vel i agt for , “ +Sagde Selgren , „ når hele landet er besat af danske +soldater . “ +„ Rigtigt , ganske rigtigt , “ sagde præsten . +„ Befolkningen her , “ sagde Elisabeth , „ er +ganske god at komme tilrette med , dens natur er +ægte jysk , men vi grænse op til marsken , og + +derfra bliver der lidt fortalt os alle slags mindre +hyggelige historier . “ +„ Lad frisere være frisere , “ sagde præsten , +„ jeg vil dog ikke nægte , at skal jeg blive her mange +år endnu , vil jeg hurtig blive opslidt . Jeg foretrækkær +kampen i åben mark , for denne skjulte , +uafbrudte kamp i fredstid . “ +„ Jeg forstår det godt , “ sagde Selgren , „ det +må ikke være hyggeligt således at skulle kæmpe +alene , uden opmuntrende tilråb af kammerater +og uden i hvilens tid at have et selskab , man +skøtter om . “ +„ Han har jo mig , “ sagde Elisabeth leende . +„ Det er en guds lykke , at jeg har dig , “ +Sagde præsten , „ du trøster og styrker mig i mangen +bitter time . Du kan i grunden leve , hvor +det skal være . “ +„ Det kan jeg , når jeg blot har min mand +og mine børn hos mig ? “ +Først sent på aftenen tog Selgren bort fra +den venlige præstegård med mange opfordringer +til snart at komme igen . Øette lovede han . Og +i den smukke majnat kørte han tilbage til sit midlertidige +hjem , opfyldt af tanken om , hvad han +havde hørt om stemninger og tilstande i det så +dyrtkjøbte Slesvig . Han så op mod den stjerneklare +himmel , et stjerneskud for blinkende over den . +„ Tag hilsen med til Grethe , “ hviskedee han . +Selgrens liv vedblev at gå sin ensformige +gang . Hans arbejde i Marken skred godt fremad , +og allerede havde han indtegnet en ikke ringe del +på målebordet af det ham tildelte terrain . +Grethes breve vidnede om , at alt i København +stod godt og vel til , men da modtog Selgren et brev +fra hende , hvori hun fortalte ham , at koleraen var +kommen til byen . Hun nærede ingen frygt for , + +at den skulle tage synderlig overhånd , desuden +havde hun modtaget en indbydelse til at tilbringe +den øvrige tid af sommeren på agentens landsted . +Grethes ro indvirkede på Selgren , som sjælden +så en uvis , og med tanken henvendt på alt +andet end kolera aflagde han en søndag huldreich +et besøg . +Her læste han bekymring i præstens og hans +kones miner , og huldreich begyndte straks at tale +om koleraens stigende fremgang i København . +Selgren blev overrasket og ængstelig , han indså , +at Grethe ikke havde villet forvolde ham uro ved +at fortælle den hele sandhed . Om middagen +kom det bud tilbage , som præsten havde sendt til +nærmeste poststation for at hente breve og aviser . +Der var et brev til Elisabeth fra Amalie , og +„ Berlingske tidende “ til præsten . Med åndeløs hast +brød præstekonen brevet , gennemløb det og udbrød : +„ Fader har fået kolera . Han kom syg ud +på landstedet , sygdommen tog til med rivende +hurtighed og nu svæver han mellem liv og død . “ +Tårerne rullede den unge kone ned ad kinderne . +Hun formåede ikke at læse videre ; hendes +mand tog da brevet , læste det til ende og sagde : +„ Din moder er også bleven syg og ligeledes +Fru von werlau , Amalie mener dog , at det mere +er af skræk end af kolera . “ +„ Står der intet om Grethe ? “ spurgte +Selgren . +„ Nej ; jeg tænker , at Bjørnsons har nok at +gøre med sig selv . “ +Det var en bedrøvelig søndag for dem alle . +Af „ Berlingske tidende “ fremgik det , at koleraen +vedblev at gøre rivende fremgang , og at den +navnlig var begyndt at optræde med heftighed i +kvarteret omkring vartou . + +„ I det kvarter boer iustitsråd Peters , “ +Sagde Selgren med gru . +Han skyndte sig tidligt hjem for at se , om Jakob +i hans fraværelse havde hentet breve fra nærmeste +poststation . Det havde han . Et brev fra Grethe ventede +på Selgren . Mod sædvane var brevet kort . +Hun fortalte , at hendes fader havde fået kolera , +ligesom hun stod i begreb at tage ud til agentens +lyststed for at stå Amalie bi med at pleje de +derværende syge . Hun bad Selgren have samme +fortrøstning til gud , som hun selv havde . Den +følgende dag skrev hun ham til , at også hendes +tante var bleven syg . +Fra den dag ophørte brevene . +En stor uro kom over Selgren . Brevenes +ophør kunne kun betyde , at Grethe selv var bleven +syg . Han forsøgte at arbejde , men forgæves +og fog midt i ugen til præstegården , for der at +få at vide , hvorledes det stod til i København . +Han mødte præsten et kort stykke vej fra gården . +Huldreich bad Selgren stige af vognen og +lade den køre i forvejen . +„ Dersom de har en ret inderlig tro på +gud , “ sagde præsten , „ vil de vide at bøje dem +ydmygt for hans tilskikkelser . Dødens le har +gjort en frygtelig høst i København . “ +„ Hvem er da død ? “ spurgte Selgren med tilbageholdt +åndedræt . +„ Deres onkel og deres tante og Fru von +werlau er død , “ sagde præsten . +„ Og de andre ? “ spurgte Selgren . +„ Jeg forstår dem , “ sagde præsten , og tårer +viste sig i hans øjne , „ nuvel , hav da styrke +til at høre , at justitsråd Peters , hans søster og +hans datter også er døde af kolera . “ + +„ Død , død , Grethe død ! “ stønnede Selgren +og sank om på grønsværet . +„ Fat dem , stakkels ven , “ sagde præsten , +„ find dem i guds tilskikkelser . “ +Men Selgren hørte ham ikke , han lå stum +og fordybet i sin sorg på den grønne mark , +hvor småblomster stod i al deres sommerpragt , +og lammene længer borte tumlede sig fulde af +livslyst . Han hørte ikke på præstens trøstende +og venlige ord , hvorfor denne besluttede , at lade +ham være nogen tid alene med sin sorg . +Selgren mærkede ikke præstens bortgang og +kom først til sig selv igen , da en sortklædt dame +stod ved hans side og sagde : +„ Selgren , jeg har også mistet mine kære . “ +„ Men ikke dine kæreste , thi du har din +mand og dine børn . Jeg har mistet Grethe . “ +Hun talte så roligt , så besindigt , så gudhengivent +til ham . Han var en uopmærksom tilhører , +men alene hendes stemmes klang virkede +beroligende . Det var som hun glemte sin egen +store sorg for hans . De fulgtes langsomt ad til +præstegården , og Selgren måtte love at blive +der natten over . +Han var bedøvet og til mode som han faldt +fra en uhyre højde , bestandigt nedad og nedad , +hans tanker var uklare , og hans ånd træt . +Præsten og hans kone så med bedrøvede , men +også betænkelige miner efter ham , da han næste +dag sagde farvel . I sit kvarter fandt han et +brev fra Emil Bjørnson . Lægen havde været hos +Grethe i hendes sidste øjeblikke . Hun var død +med Selgrens navn på læben . +På holmens kirkegård vare hun , hendes +fader og hendes tante blevne begravne . + +femtende kapitel . +I marsken . +Selgren søgte af skaffe sin sorg hvile i arbejdet , +men det lykkedes ikke . Når han sad alene +hjemme og havde flyttet en stol udenfor sit værelse , +der stødte umiddelbart op til en kornmark , +da lod han tankerne flyve med skyerne bort til +hendes grav ved Øresund , han bad dem tage +hilsen med , ja , undertiden syntes han af se hende +i forklaret skikkelse svæve over skyerne . +Fløj hans blik fra himlen til de grønne aks , +der bølgede for vinden , da syntes han lidt , af de +hviskedee til ham , af hun havde været så ung , så +god og så smuk . Han lyttede , han syntes af finde +hvile i , hvad aksene sagde , og en aften , da solen +forgyldte de grønne vipper , sagde han hen for +sig selv : +du sidder så sorgfuld i aftenglød , +men trøste vi vil dig så gerne ; +når leen i høsten os bringer død , +der bliver dog liv i vor kerne . +Måske har hun såt en kerne smuk +og god i dit ærlige hjerte , +en kierne , som spirer ved sorg og suk +og blomstrer i tungeste smerte . +Og ligger end uret i sorten muld , +skal aldrig det mere du skue , +kan være , at Kernen så underfuld +vil bringe din sjæl til at lue . +Vi er kun bølgende , grønne strå , +men dog vil vi gerne dig trøste ; +du vistnok med os kan så godt forstå : +sæt kerne , før man skal dig høste ! +Da Selgren tav , var han forbavset over sig +selv . Han havde improviseret Vers , han vidste ikke , + +hvorledes det ret var gået til , det var som en indre , +uimodståelig trang havde drevet ham til at +tale , som om en anden person havde lagt ham +ordene i munden . Og dog blev det Selgren +klart , at denne person ikke kunne være nøgen anden +end ham selv , og at han besad evner , som først +den tunge sorg havde kaldt tillive . +Og i de følgende dage forsøgte han atter , +om han kunne tolke sin sorg i Vers , og han +kunne det . Han fandt lindring i poesien , en +mængde smukke digte så lyset i hans ensomhed , +og han nedskrev dem uden nøgen tanke om , +at de nogensinde skulle udgives . I den første tid +var Grethe emnet for digtene , lidt efter lidt behandlede +Selgren andre genstande , det var som +en hel ny verden åbnede sig for ham . Før +havde han ved sit målebord set på landskabet +med et militairt blik , nu så han på det som +digter , og han fandt så meget at skrive om ; +det var som hele naturen hver dag fortalte ham +noget nyt . +Sorgen havde gjort Selgren til digter , og +han ville måske være bleven en stor digter , dersom +ikke selve livet havde stillet krav til ham , +dersom han ligesom for øjeblikket havde haft den +fornødne ro til at samle sine indtryk . Da Selgren +havde fundet sin digterbegavelse , troede han , +at her var hans livs mål at finde , det dejlige +land , som skulle bringe trøst i sorgen . Denne +tro beholdt han , og den holdt ham oppe i mangen +fristelsens stund , da en mindre begavet +måske ville have ligget under . +Selgren havde indmeldt til kaptajnen , der ledede +arbejdet , at han var færdig med det terrainstykke , +som han havde fået at opmåle . Han fik +derfor en dag skriftlig ordre til at rejse et par + +mil længere sydpå og gøre en opmåling færdig , +som lieutenant Rønfelt ikke havde fået tid +til at udføre . Med brevet fulgte Rønfelts fuldførte +arbejde . +Noget forundret spurgte Selgren sig selv , +hvorledes det havde været hans ungdomsven mulig +at få krigsministeriets tilladelse til at rejse +bort . Hvor Selgren nu opholdt sig , var han +fjern fra alle begivenheder , som foregik udenfor +sognet , og han så kun aviser , når han besøgte +pastor huldreich . +På vejen til sit nye distrikt besøgte han +den venlige præstegård . Elisabeth og hendes +børn vare klædte i dyb sorg , og hendes godmodige +smil sås ikke så hyppigt som før . Samtalen +drejede sig mest om de nylig afdøde . Da +Selgren fortalte , at han skulle overtage Rønfelts +arbejde , og at det undrede ham , at det var blevet +denne tilladt at rejse , svarede præsten , at herom +kunne han måske give oplysning ; thi han havde +set i avisen , at lehnsbaron Rønfelt havde mistet +sin ældste søn , og at den næstældste , som var officer , +således var bleven stamherre . +„ Det forekommer mig , “ sagde Selgren , +„ som om Sjælland er bleven en stor kirkegård . +Døden holder feltslag derovre , men i +slaget kan menneskene ikke kæmpe , og ikke alene +mænd , også kvinder og børn , segne for den +mejende le . Det er ikke så længe siden , at +vennerne derovre med ængstelse ventede efferretning +fra den i Slesvig kæmpende hær , nu sidde +vi i Slesvig og vente med angst på hvert budskab +fra Sjælland . “ +„ Koleraen synes at være i aftagende , “ sagde +huldreich . +„ Min svigerindes breve er mere rolige , “ + +sagde Elisabeth , „ min Broder Carl har haft et +let kolerånsald , men nu er han gud ske lov +rask og vel . Emil skal have udmærket sig meget +og ikke skånet sig selv . Man mener , at han får +ridderkorset . “ +Da Selgren forlod den venlige præstegård , +måtte han love snart at aflægge et nyt besøg ; thi +afstanden var jo ikke større end to mil . Henad +aften nåde han sit kvarter i marsken , det var +hos en Hjulmand , og det samme kvarter , som +Rønfelt havde haft . Efter at vognen var kørt , +og medens oppasseren var i begreb med at ordne +de aflæssede sager , gik Selgren sig en lille tur +i omegnen . +Huset lå under et ældre marskdige og noget +afsides . Manden var håndværker , han havde +intet agerbrug eller kvægavl , men det lod til , at +fortjenesten var god ; thi huset var stort og havde +net udstyrede værelser . Det var ikke bygget som +de egentlige bøndergårde , i en sammenhængende +firkant og uden skorsten ligeledes manglede den +brede vandgrav , som i marsken går om enhver +større gård . +Medens Selgren spadserede på diget , mødte +han to bønderkarle , der syntes at nærme sig med +truende hensigter , men da en vogn med flere folk +på samme tid kom kørende , fjernede de sig +atter . Selgren stndsede over karlenes truende +holdning og tilskrev den , at de måske havde været +soldater i den slesvigholstenske hær . På +den anden side havde man endnu ikke nogensinde +hørt tale om excesser mod dansk militair af +insurgentarmeens tidligere soldater . Da Selgren +atter var hjemme , var han næsten tilbøjelig til at +antage , at han havde taget fejl . +Jakob havde i sin herres fraværelse været + +på rekognoscering i huset og meldte , at værten +havde gjort tjeneste i den slesvigholstenske hær +som feltwebel , men ellers lod til at være en meget +gemytlig og fredsommelig mand . Han var +nylig bleven gift og havde en smuk , ung kone , +som havde givet oppasseren en god aftensmad . +De to piger i huset havde smisket og leet ret +så venligt til Jakob , da de hørte , af han talte +plattysk , og han var derfor overbevist om , af det +ville blive et meget fornøjeligt kvarter . +Neppe havde oppasseren endt sin rapport , +før værten trådte ind i stuen og meddelte med +et høfligt buk , af aftensbordet var færdigt . Selgren +fulgte værten ind i dennes lejlighed , hvor +en ret stegte kyllinger stod på bordet ; der var +dækket til tre personer . Gæsten hilste på den +unge kone , der virkelig var så smuk som Jakob +havde skildret hende , hun besvarede rødmende og +noget forlegen hans hilsen , og man satte sig til bords . +Man skulle ikke tro , af man befandt sig +hos en Hjulmand ; thi både skeer og gafler +vare af sølv , og et par flasker vin stod foran +værtens kouvert . +Mellem mand og kone førtes samtalen på +plattysk , mellem dem og Selgren på højtysk , +og den drejede sig i begyndelsen om den forrige +indkvartering , lieutenant Rønfelt . +„ Det var en meget ligefrem omgængelig +mand , “ sagde værten , „ men en dag blev han +så bedrøvet , vi ville ikke spørge ham om årsagen , +men til sidst fortalte han os den selv , hans Broder +var død . Og så fik vi da ved samme lejlighed +af vide , af broderens død ville med tiden gøre +ham til millionair ; thi faderen ejer et stort +Baroni . Jeg havde rigtignok aldrig drømt om , at + +en millionair nogensinde skulle komme til at bo +under dette ringe tag . “ +„ Han rejste så pludselig bort , “ sagde konen . +„ Han skulle hjem til broderens begravelse , “ +Sagde værten . +Efterhånden lededes samtalen over på andre +genstande , Selgren fortalte ligefrem om +mødet med de to karle på sin spadseretour ; +ved fortællingen herom syntes konen at studse , +men hendes mand tog sagen ganske rolig og +sagde : +„ Hr . Lieutenant , jeg tror at kunne give dem +mit ord på , at de har taget fejl . Jeg nægter +ikke , at jeg selv har tjent i den slesvigholstenske +arme , men nu er kampen forbi , og derfor skal +også fjendskab mellem mand og mand være +forbi . “ +Hjulmand tetens , værtens navn , var en begavet +og kundskabsrig mand , han havde rejst meget , +set meget og lært sig selv meget . I den +slesvigholstenske hær var han , kort før krigen +endte , indstillet til officer . Hans kone syntes at +være fra en provindsby og at have fået samme +opdragelse som borgermænds døtre i almindelighed . +Aftenen gik hurtigt , og da Selgren trådte +ind i sit værelse , sagde han til sig selv , at dette +kvarter var langt at foretrække for det forrige . +Hans værelse var adskilt fra værtens lejlighed +ved en gang , vinduerne vendte ud til +Marken , hvorover der nu i den lyse sommeraften +lå en let tåge . Selgren lod oppasseren gå +tilsengs , Jakob havde fået et lille Kammer på +kvisten , og satte sig selv i det åbne vindue for +at drømme . Men det varede ikke længe , før han +mærkede , at han var søvnig , han klædte sig derfor +af , lukkede vinduet og gik til sengs . + +han kunne omtrent have sovet et par timer , +da han vækkedes af støj udenfor sine vinduer . +Forundret rejste Selgren sig op i sengen og lyttede , +da blev pludselig en rude slået ind , og +vinduet åbnet . Han sprang op iførte sig i hast , +et par klædningsstykker , greb sin kårde og ilede +mod den skikkelse , som var i begreb med at stige +ind ad vinduet . +„ Tyve ! “ råbte Selgren . +„ Jeg er ingen tyv , “ svarede den ubekendte , +„ jeg kommer for at dnellere med dem , jeg har +pistoler med . “ +„ Det er ingen ærlig fjende , som kommer i +nattens mulm og mørke for at dnellere , det er +en morder . “ +„ De er en morder ; thi de har villet myrde +min hjertefred , jeg forlanger til gengæld deres +liv . “ +„ Denne stemme kender jeg , “ sagde Selgren . +„ Ja , de kender stemmen . — tænd lys ! +— vi ville duellere straks , her i værelset . “ +Selgren rev en svovlstik af , skinnet fra +denne faldt på hans ansigt . Den ubekendte udstødte +et skrig og råbte : +„ Tænd ikke lys ! Hvor er lieutenant Rønfelt ? “ +Selgren tændte desuagtet lyset og svarede : +„ Lieutenant Rønfelt er rejst for ikke mere at +vende tilbage hertil . — frøken Delfs , det var en +mindre smuk måde at ville hævne dem på . “ +„ Bjørnsen ! “ råbte Dora . „ Kender de mig +i min forklædning som herre ? — Havde jeg anet +at skulle træffe dem her , var jeg ikke kommen . “ +„ Det var heldigt , at de traf mig og ikke +Rønfelt ; thi ellers var der sket en ulykke . “ +„ Jeg møder dog vel engang Rønfelt , “ sagde +Dora , „ Hævnen er blot opsat . “ + +pludselig brast hun i gråd og sagde : +„ Stakkels Bjørnsen , jeg beklager dem . Grethes +død må have forvoldt dem stor sorg . “ +Overgangen hos Dora fra den ene sindsstemning +til den anden kom så pludselig , af Selgren +stod helt rådvild og vidste næppe , hvad han +skulle svare . Hun greb hans hånd og spurgte : +„ Ikke sandt , de besøger mig ? Vi ville tale +om Grethe . “ +„ De boer jo langt herfra ? “ +„ Ikke for øjeblikket . Min fader ejer en +gård her i nærheden . Der bo vi . Kom +allerede i morgen . De må love det . “ +„ Det ene minut vil de duellere med mig , +det andet byder de mig til gæst . “ +„ Det var jo ikke med dem , af jeg ville +duellere . “ +„ Alligevel ville det dog vist næppe være passende , +om jeg besøgte en dame , som på denne +måde har villet gæste en kammerat . “ +„ Passende ! De er i marsken , og her er +andre regler for det passende end i København . +Hvem får desuden af vide , af jeg har været her ? +Imorgen venter jeg dem . Godnat . “ +Hun svang sig ud af vinduet , Selgren så +efter hende . Ikke langt borte holdt en Karl med +to heste . Kort efter red hun på sin rappe ganger +dybere ind i marsken , medens det første dagskær +viste sig i øst , og lærkerne begyndte at synge . +Der var noget romantisk i den hele begivenhed , +som tiltalte Selgren . Han så efter hende , til +hun var forsvunden i morgentågen , dernæst klædte +han sig på og gik en tur udenfor på diget . +På tilbagevejen var solen i begreb med at +stå op , i dens stråler så han noget glimre +på jorden udenfor sit vindue . Han gik hen for + +at se , hvad det var , og fandt en pistol , som Dora +havde tabt . +Tidligt begav han sig om morgenen ud for +at rekognoscere terrainet . Hans vært gjorde ham +selskab . Omtrent en Fjerdingvej borte fra sit +kvarter fik Selgren øje på en stor bondegård , +han spnrgte om , hvem den tilhørte . +„ Lehnsmand Delfs , “ var svaret , +„ Er han lehnsmand heroppe ? “ +„ Nej , nede i ejdersted . Det er en meget +rig mand . Han er for et par dage siden kommen +i besøg med sin datter til sin gård her +på egnen . Datteren er en veninde af min kone . +Det er en af de smukkeste og rigeste piger i eidersted . +Hr . Lieutenant , det var et parti for +dem . “ +„ Det tror jeg dog ikke . Forøvrigt kender +jeg hende . “ +„ De kender hende ? “ spurgte hjulmanden +studsende . +„ Jeg har været forlovet med hendes kousine , +som for ikke længe siden er død af kolera . “ +„ De er den lieutenant , som har været forlovet +med Grethe Peters ? Lader os da straks +gå derover . Det vil glæde frøkenen at se +dem . “ +„ Jeg har bestemt formiddagen til arbejde . “ +„ Så arbejd i eftermiddag . “ +Værten slog ind på den vej , der førte til +gården . Den var bygget i en ægte frisisk stil +uden skorstene og med en bred grav om gård +og gårdsplads . Da de to gæster gik over +broen , kom et par smukke vandhunde dem gøende +imøde . En Karl kaldte hundene tilbage , hilste +høfligt på hjulmanden og så noget forundret +på løjtnanten . + +i dielen , det store rum midt i huset , et +slags forstue , såvel til beboelseslejlighed som +til stald og lade , mødte de indtrædende lehnsmand +Delfs , rygende på en stor sølvbeslagen +merskumspibe . Det var en svær , kraftigt bygget +mand med godmodige ansigtstræk . +Han hilste hjertelig på hjulmanden og spurgte +til hans kones befindende . Tetens fortalte ham +derefter , hvem Selgren var . +„ Velkommen hr . Lieutenant , “ sagde Delfs , +„ vi have været lige ved af komme i familie sammen . +Det var deres skyld , af min jul blev +forstyrret for et par år siden min datter +sknlde nok ovre i København være et slags +skærmbrædt for sin kousine . Haha . Hvad synes +de om Dora ? Hun er noget overgiven , ikke +sandt ? Man må holde ungdommen lidt til gode , +den må have tid til af rase ud . “ +De trådte nu alle tre ind i dagligstuen , +hvor de traf Dora sørgeklædt og med en alvorlig +mine , der klædte hende godt . Hun hilste med forstilt +overraskelse på Selgren , og en samtale +kom igang mellem ham og hende om Grethe . Den +syntes ikke i længden af interessere lehnsmanden +og hjulmanden , hvorfor de gik ud for af se på +en hest , der var bleven købt på det sidste Brarup +marked . +„ Kan de se , “ sagde Dora , da de vare blevne +ene , „ Ingen aner , af jeg har villet duellere i nat . “ +„ Det er heldigt . Men det var endnu heldigere , +af de ikke traf Rønfelt . “ +„ Det heldigste var , af jeg traf dem , “ sagde +Dora . +„ Ja det kunne have været en fremmed officer +. . . “ + +„ Det var just ikke meningen . Jeg mente , at +de trænger til trøst , og at jeg . . . “ +„ At de vil kunne trøste mig . “ +„ Ia , “ svarede Dora med et smil , „ De har +levet alene med deres sorg , de har glemt , at +der endnu lever kvinder på jorden . Ved synet +af mig vil de blive erindret derom . “ +„ De har en original måde at tage en sag +på . “ +„ Det benægter jeg ikke . “ +Hendes fader og hjulmanden trådte nu atter +ind i værelset , og den første råbte : +„ Dora , vi trænge til frokost . “ +Hun fik travlt med , ved en piges hjælp , at +dække frokosfbordet . Denne huslige syssel klædte +hende godt . Bordet bugnede snart under en mængde +kraftige retter , og på flere slags vine manglede +det ejheller . Lehnsmandens appetit var glubende , +og han fatte store portioner tillivs af oksesteg , +skinke og hårdkogte æg . Mens han selv spiste , +opfordrede han bestandigt de andre til at gøre +det samme , ligeledes lod han flasken gå hyppigt +rundt . +„ Skal de også opmåle denne egn ? “ spurgte +lehnsmanden . +„ Jeg tror det , “ svarede Selgren . +„ De skal også måle her , “ sagde hjulmanden , +„ Lieutenant rønfell har viist mig kortet , +dengang han boede hos mig . “ +„ Hør tetens , “ råbte lehnsmanden , „ denne +rønfell skulle vel aldrig være den samme , som i +det sidste krigsår var indkvarteret hos mig i +eidersfed ? “ +„ Det er den samme , “ sagde Selgren . +„ Så må jeg sige , at det er en stor slyngel , “ +Råbte Delfs . + +„ Han har opført sig særdeles net hos mig , “ +Sagde hjulmanden . +„ Lieutenant rønfell nyder den største anseelse +i sin bataillon , “ sagde Selgren . +„ Ja , det kan gerne være . Men jeg vil sige , +at det er ikke nogen hædersmand , som sætter en +ung pige fluer i hovedet , og så rejser sin vej +uden at forlove sig med hende . Den unge piges +veninder le ad hende , og den unge pige selv . . . “ +„ Hun hævner sig , “ svarede Dora blussende +rød , „ hun hævner sig , så vil latteren forstnmme . “ +„ Du taler så lidt om hævn , “ sagde faderen , +„ men hvorledes du vil hævne dig på lieute +nanten , forstår jeg ikke . Havde jeg vidst , at han +havde boet hos dig , tetens , var jeg måske +kommen ned til dig og havde talt et ord med ham . +Men det ved jeg , at min datter ikke mere går +til Dands , for at de unge karle og piger ikke +skulle smiske , når hun gået forbi dem . Det er +desuden det bandsatte ved sagen — undskyld jeg +siger det hr . Lieutenant — at han var dansk +officer . “ +„ Han er det måske ikke mere , “ sagde Selgren , +„ hans ældste Broder er død , og han skal +arve et stort Baroni . “ +„ Baroni ! “ råbte Dora . +„ Var du bleven gift med ham , havde du +nu været baronesse ! “ råbte faderen ikke synderligt +fintfølende . +„ Det er måske bedst ikke mere at tale om +den sag , “ sagde hjulmanden . +„ De har ret , tetens , “ svarede lehnsmanden , +„ man skal ikke sidde og ærgre sig ved sin frokost . +Et glas vin , hr . Lieutenant , deres skål ! — +hør , hvorfor vil de bo hos tetens ? Flyt over +til mig . “ + +„ Jeg tror , at denne gård ligger mig for +afsides . “ +„ De kan jo se efter . “ +Selgren rejste sig , gik hen og tog kortet ud +af sin taske , så på det og sagde : +„ I grunden kaster jeg først i dette øjeblik et +orienterende blik over det terrain , som skal opmåles ; +thi mange andre tanker have beskæftiget +mig . Nu vel , jeg seer , at Rønfelt har været flittig , +her er ikke meget tilbage at gøre , der mangler +et lille hjørne , og deres gård , hr . Lehnsmand , +ligger netop midt i dette hjørne . “ +„ Så flyt over til os . “ +„ Jeg tager mod deres venlige indbydelse . “ +„ Jeg havde såmænd ikke haft noget imod at +beholde dem , “ sagde hjulmanden . +„ Dobbelt velkommen hertil , “ sagde Dora , +„ nu da vi have udsigt til at beholde dem i længere +tid . Jeg håber , at de skal blive tilfreds +med den frisiske gæstfrihed . “ +Således kom Selgren da til at bo hos +lehnsmand Delfs . Han fik det bedste værelse i +huset anvist som sit og erfarede bagefter , at det +var Doras , som for hans skyld tog tiltakke med +et mindre godt værelse . Jakob var overmåde +henrykt over forandringen og fortalte , at alle i +huset viste ham stor opmærksomhed , ja , frøken +Dora havde endogså givet ham et glas portvin . +Selgren besluttede at gøre sit arbejde færdigt +så hurtigt som muligt og så tage sig en +ferie . Hver dag , når han arbejdede , kunne han +være vis på , at Dora besøgte ham tilhest . Hun +tog sig fortræffelig ud i sin ridedragt og red ypperligt . +Det morede hende at se , hvorledes arbejdet +skred fremad . + +„ De måler ikke med målekjæde , hvilket jeg har +set landmålerne bruge , “ sagde hun en dag . +„ Nej , jeg afskridter distancerne . “ +„ Er det nøjagtigt ? “ +„ Det er nøjagtigt nok til et såkaldt okulairt +kroqvi , som skal anvendes til militairt brug . En +lille unøjagtighed forsvinder , fordi den målestok , +hvori kortet optages , er lille . “ +„ Hvor mange af deres skridt gå der på +100 alen ? “ +„ 75 . “ +„ Afmål mig engang 100 alen . “ +Det gjorde Selgren . Dora sprang af hesten , +lod Jakob holde den og sagde : +„ Jeg gad forsøge , hvor mange af mine skridt , +der går på 100 alen . “ +Hun kastede ridedragtens slæb flot over sin +arm og gik den afmålte distance , idet hun talte +ethvert af sine skridt . „ 90 skridt , “ sagde hun , +dengang hun kom til målet . „ Jeg tager mindre +skridt end de , hr . Lieutenant ; for at kunne +følge med dem , må jeg altså gå hurtigere +end de . “ +„ Unægteligt . “ +„ Men hvis de vil tage noget kortere skridt , +og jeg noget længere , ville vi kunne følges ad . “ +Ja “ +„ Jeg vil i dag begynde at øve mig derpå , +gør de det samme ; måske vi dog komme til +at vandre et stykke vej med hinanden . Hjælp +mig nu tilhest . “ +Han rakte hende hånden , hun svang sig i +sadlen , nikkede smilende og red bort . +Hendes sidste ytring syntes at løfte et slør +fra Selgrens øjne . Han begyndte at ane , at +Dora måske elskede ham . Allerede hendes besynderlige + +farvel juleaften i Bjørnegade , hvilket +nu faldt ham ind , tydede på , at han ikke var +hende ligegyldig . Dengang måtte hun tilbagetrænge +sine følelser , fordi han var en andens , +nu derimod var denne hindring ikke mere +tilstede . +Han begyndte at angre , at han havde taget +sit kvarter i lehnsmandens hus . Elskede Dora +ham , vidste han , at det måtte komme til et voldsomt +sammenstød mellem dem , hvis han ikke +gjengjældte hendes kærlighed , og det kunne han +ikke ; thi mindet om Grethe stod endnu alt for +levende for hans sjæl ; det syntes ham , at han +aldrig i verden kunne komme til at elske nogen +anden kvinde . Det viste sig nu at være et held , +at han havde foresat sig , at gøre sit arbejde hurtigt +færdigt ; thi desto tidligere ville han kunne +forlade sine farlige omgivelser . +Sekstende kapitel . +Duellen . +Siden Selgren var kommen til marsken , +havde han ikke haft besøg af sin muse ; de ydre +begivenheder lagde alt for stærkt beslag på hans +tid . Dora søgte bestandigt at være i hans nærhed , +og hun kunne være ret underholdende . Dagen +efter at hun på en tilsløret måde havde +tilstået Selgren sin kærlighed , bragte lehnsmanden +den nyhed , at han , hans datter og hans +gæst vare blevne inviterede til middag på den +nærmeste herregård grothorn . +„ Når ? “ spurgte Dora . +„ I morgen , “ svarede faderen . + +Selgren fik nu at vide , at grothorn lå +en tre mil borte , oppe på Gesten , ikke-marsken , +og at gården ejedes af en gammel adelsmand , +hr . von eichwald , og at den i århundreder +havde været i hans slægts besiddelse . +��� Jeg vil gøre dem opmærksom på , “ sagde +Dora , da de vare blevne ene , „ al den unge hr . +Von eichwald for et par år siden har anmodet +fader om min hånd , og al han endnu ikke har +opgivet håbet om , al jeg kan blive hans kone . “ +„ De har en stor fortrolighed til mig , siden +de fortæller mig sligt . “ +„ Når jeg ikke skulle have fortrolighed til +dem , til hvem skulle jeg da have fortrolighed ? +De og Grethe viste mig jo den allerstørste fortrolighed . +Nu er Grethe død , min eneste veninde , +og tilbage har jeg kun en ven , en eneste ven . “ +„ De kalder mig deres eneste ven ? “ +„ Ja , er de ikke det ? — berøv mig ikke +troen herpå ; thi da står jeg ene i verden . — +ikke sandt , de er min ven , og jeg tør betrøe +dem mine bekymringer ? “ +„ De kunne vel ikke være så store ? “ +„ Store nok til al forbittre mig livet . Fader +har allerede fortalt , al man leer ad mig for Rønfelts +skyld . Denne latter ærgrer mig , bringer +mig undertiden næsten til vanvid ; jeg er stolt , +jeg er en af de rigeste piger i eidersted , og mig +leer man ad ! “ +„ Man leer vel ikke mere ? “ +„ Havde jeg været en simpel pige , havde man +ikke leet mere , men jeg er en lehnsmands datter . +Latteren ville ophøre , hvis jeg kunne hævne mig +på Rønfelt eller hvis . . . « +„ Eller hvis ? “ +„ Det skal de erfare en anden gang , “ sagde + +Dora med et betydningsfuldt smil og forlod stuen . +Selgren blev dobbelt urolig . +Den følgende dag kørte lehnsmanden , Dora +og Selgren til grothorn , en gammel gård , +som så noget forfalden ud , men ellers lå ganske +smukt bag en herlig alle af lindetræer . Den +ældre hr . von eichwald kom selv ud på stentrappen +for at tage mod gæsterne . Det var en +høj , mager mand med et snehvidt overskæg , snehvidt +hår og noget aristokratisk i sin optræden . +„ Velkommen , “ sagde han , rakte Delfs hånden , +og bukkede for Selgren . +„ Det er lieutenant . . +„ Det er lieutenant von Bjørnsen , “ sagde +Dora og betonede vonnet , „ han var forlovet med +min kousine Grethe Peters . “ +„ Altså på en måde i familie , “ sagde von +eichwald . +„ Javist , “ svarede Delfs . +De vare imens trådte ind i huset , og i +dagligstuen blev Selgren forestillet for Fru von +eichwald , en kone af et hjerteligt og ligefrem udseende . +Kort efter kom to unge herrer til og +bleve forestillede som Gustav von eichwald og +Herman von ahrenfelt . I samtalens løb erfarede +Selgren , af begge tidligere havde været officerer i +den slesvigholstenske arme . Havde han vidst det +før , var han næppe tagen til grothorn . Nu holdt +han sig så langt borte fra dem som muligt . +Dette gik godt nogen tid , men ved middagsbordet +måtte Selgren opgive sin tilbageholdenhed . +Heri var Dora skyld . Hun var genstand +for hr . Gustavs vedholdende kur ; dette +generede hende , og hun drog Selgren ind i samtalen . +Han svarede på hendes spørgsmål i al +korthed . I den anledning sagde Gustav til hende : + +„ Deres gæst er ingen ven af mange ord . “ +På denne henvendelse , som var sket halvt +hviskende , svarede Dora højt : +„ Han er dansk officer , han snakker ej , men +slår . “ +„ Da have vi slesvigholstenske officerer dog +viist , af vi også kunne slå , “ sagde Gustav . +Den ældre hr . von eichwald kastede et forlegent +blik på Selgren og sagde til Gustav : +„ Lad det nu være godt , her er ikke stedet til +at tale om sligt . “ +„ Jeg mener , “ sagde ahrenfelt , „ har man +vovet sit liv for en sag , kan man tale om den , +hvor det skal være . “ +„ Er ordet ikke mere frit i vort hus , fordi +her er en dansk officer tilstede ? “ spurgte Gustav +opfarende . +„ Man bør tage hensyn til sine gæster , “ +Sagde faderen . +„ Jeg tager intet hensyn til en gæst , “ råbte +Gustav , „ som kommer her i en forhadt uniform . +Hans nærværelse tirrer mig . “ +„ Så skal jeg befrie dem for den , “ svarede +Selgren tilsyneladende rolig , men årerne i hans +pande svulmede af vrede . +„ Bryd dem ikke om min søns drengestreger , “ +Sagde von eichwald . +„ Det gør jeg heller ikke , derfor går jeg og +fugter ham ikke , som han fortjener . “ +„ Vil de tugte mig ! “ råbte Gustav og +sprang op . +Selgren havde allerede hurtigt forladt stuen , +Gustav og Herman ville ile efter ham , men von +eichwald stillede sig i vejen for dem og råbte : +bliv ! + +brummende gik de tilbage til deres plads ved +bordet . +Selgren ilede ud af gården i en meget ophidset +stemning og begav sig på vejen hjemad . +Han troede ikke , at have kunnet handle anderledes +end han gjorde , men på den anden side havde +fornærmelsen bragt hans blod i kog . Han +kunne vel have gået en mil , da en vogn i fuldt +fiirspring kom kørende efter ham . Det var lehnsmanden +og Dora . Vognen gjorde holdt , og man +bad Selgren stige op . +„ Vi nåde dem , inden de var kommen +halvvejen , “ sagde lehnsmanden . +„ Hvor skændigt ! “ råbte Dora . +„ Javel var det skændigt , “ sagde lehnsmanden , +„ jeg sagde dem da også min mening , inden jeg +tog afsted . De opførte dem bravt , hr . Lieutenant . +Jeg sagde , at det var en fornærmelse mod +mig at fornærme min gæst . Hr . von eichwald +var meget forbitret på sønnen over hans opførsel +. . . “ +„ Og det så meget mere , “ lo Dora , „ som +vi ved samme lejlighed fik at vide , at besøget +skulle have været anvendt til at fornye tilbudet +om en familiepagt mellem familierne von eichwald +og Delfs . “ +„ Hvad behøver lientenanten at vide noget +derom , “ brummede faderen , „ nå , min datter +havde vel sagtens givet den unge von eichwald +kurven , og så vare vi blevne uvenner over det . +— men lader os nu ikke mere tale om den sag . “ +» Jeg frygter for , at den vil forkorte mit ophold +hos dem , “ sagde Selgren . +„ Vist ikke , “ svarede lehnsmanden , „ De er da +vel ikke bange for de unge fyre på grolhorn ? “ + +„ Det er heller ikke Bjørnsens mening , “ sagde +Dora noget urolig . +„ Nu skal jeg sige dem noget , “ sagde lehnsmanden , +„ i morgen rejser jeg bort en otte dagestid , +de må blive , til jeg kommer tilbage , lov mig det . “ +„ Jeg mener , at vor gæst bliver længere hos +os , “ svarede Dora . +„ Det kommer an på mit arbejde , “ sagde +Selgren undvigende . +Da Selgren den følgende dag stod og målte +på en mindre marskvej , kom der en vogn kørende +imod ham , den gjorde holdt , og ud af den stege +fem herrer , blandt hvilke Selgren genkendte Gustav +von eichwald og Herman von ahrenfell . De +hilste alle høfligt og formelt , og Gustav sagde : +„ De har i går fornærmet min ven og mig , +idet de truede med at tugte os . Vi komme derfor +i dag for at fordre oprejsning og have medbragt +to sekundanter og en læge . De har naturligvis +ikke våben hos dem , derfor have vi +her pistoler , kårder og huggerter , og vi overlade +dem at vælge . “ +„ Jeg vil ikke duellere med de herrer , “ svarede +Selgren . +„ Ikke duellere ! “ +„ Det er ingen duel , det er et overfald . “ +„ Vil de ikke duellere med os , bliver det til +et overfald , “ sagde Gustav , „ thi vi have også +stokke med . “ +Han løftede truende sin stok . +„ Nuvel , “ svarede Selgren , „ siden det endeligt +skal være , giv mig da en huggert . Jakob , bliv +du roligt ved målebordet . “ +Selgren havde på landkadetakademiet været +ganske flink i hugning og fægtning , men havde +ikke øvet sig siden da . Han kunne ikke tro andet + +end at de udfordrende måtte være hans overmænd +i hugning ; thi han vidste , at hugning dreves +ivrigt på alle tydsfe højskoler . Gustavs +dækningsmåde var forskellig fra Selgrens , den +første dækkede sig ved at holde huggerispidsen +fremad og nedad , Selgren derimod fremad og +opad . Herved viste Gustavs arm straks en blottelse , +som Selgren benyttede og sårede ham ved +det første hug således , at Gustav tabte huggerten . +Lægæn ilede til og begyndte at forbinde den +sårede . +Uden at sige et ord stillede ahrenfelt sig +straks overfor Selgren i sin sårede vens sted . +Han gjorde et udfald i terts , som Selgren parerede +og riposterede straks i terts , hans modstander +vaklede og tog sig til halsen , han var bleven farligt +såret . Selgren kastede huggerten på jorden , +bukkede høfligt , gik hen til sin oppasser og sagde : +„ Kom , lader os et andet sted fortsætte vort +arbejde . “ +Endskjøndt Selgren i duellerne havde været +sejrherre , var han dog ikke videre fornøjet over +dagens eventyr ; thi han vidste ikke , hvorledes +hans foresatte ville tage sagen , især hvis von +ahrenfelts sår skulle have døden tilfølge . Han +så vognen køre langsomt bort med de to +sårede . +„ Jeg var bange , “ sagde oppasseren , „ at de +havde slået lleutenanten ihjel . “ +„ Du har vel aldrig set nogen bruge et våhen +for alvor ? “ +„ Å nej , i Altona slås vi kun med hænderne . +Heroppe er folk mere krigerske . Jeg hørte +to af karlene forleden aften tale om , at de vare +blevne sendte ud af frøkenen for at banke en +dansk officer . De blev forhindrede deri ved at + +en vogn kom til , og det var et held , sagde de , +thi det havde været den fejle officer , de havde +truffet på . « +Det mistænkelige møde med de to ubekendte +karle den første aften i marsken faldt Selgren +ind . Gåden var løst , Dora havde troet , at Rønfelt +endnu boede hos hjulmanden og havde sendt +to karle ud for at overfalde ham . Denne opdagelse +bidrog ikke til at lade hende stige i Selgrens +agtelse , og delte i forbindelse med duellerne +bragte ham til at tage den beslutning endnu samme +dag at gøre sit arbejde færdigt i marsken og +så rejse næste dag . Det blev sildigt , før han +begav sig på hjemvejen , solen var ved at gå +ned ; det var i August måneds slutning . +„ Se så , « sagde Selgren , „ nu er vi færdige +på denne egn ; i morgen rejse vi . “ +„ I morgen , “ gentog oppasseren , „ skal jeg da +pakke tøjet ind i aften ? « +„ Javist , og du skal til fogden for at bestille +en vogn . “ +„ Lehnsmanden har ganske sikkert troet , at de +ville blive i længere tid hos ham . Folkene have +talt derom . “ +„ Min gode Jakob , jeg kan tænke mig , at du +nødigt vil forlade Ægyptens kødgryder , men det +må så være ; når man på en egn slår folk +ihjel , gør man bedst i at forlade den snarest muligt . +— forøvrigt befaler jeg dig ikke at omtale +duellen eller vor forestående afrejse til nogen i +huset , forstår du , ikke til nogen ? « +„ Jeg forstår , “ svarede Jakob . +Dengang Selgren kom tilbage til sit kvarter , +udtalte Dora sin forundring over hans sildige +hjemkomst og meddelte ham på samme tid , at +hendes fader var rejst bort om middagen , hvorfor + +hun nu var husets herskerinde . Hun bad +ham skynde sig ind til middagsbordet , en opfordring , +som Selgren efterkom ; thi han var sulten . +Bordet var den dag dækket med mere end sædvanlig +omhu og mellem glassene så han champagneglas . +Der var kun dækket til ham og Dora . +Da hun havde sat sig overfor ham , og den første +ret var båren ind , sagde hun : +„ Mens fader er borte , ville vi ret gøre os +tilgode , have tre retter mad hver dag og drikke +champagne . De må love mig at være underholdende +og sørge for , at her ikke bliver for kedsommeligt . “ +„ Jeg +skal gøre mit bedste , “ svarede Selgren +de talte om ligegyldige ting , til Dora bad +Selgren om af lade champagneproppen springe . +Da tog hun sit glas , klinkede med ham og +spurgte : +„ Hvorledes synes de om af spise alene +med mig ? “ +„ Meget godt , “ svarede Selgren leende . +„ Kunne de ikke have lyst til af spise hos +mig hver dag ? “ +„ Det er et vanskeligt spørgsmål af besvare . “ +„ Nuvel , i de otte dage , min fader er borte , +vil jeg have , af de skal betragte dem som herre +i huset . . . “ +„ Det kan jeg ikke føje dem i . “ +„ Hvorfor ikke ? — får de først smag +på af være herre i huset , vil de også ønske , +af de må vedblive af være det . “ +„ Mener de ? Hvorledes skulle det gå til ? “ +„ Jeg , som husets moder , aftræder det til +husets herre . “ +„ Det kan døg næppe ske på anden måde , +end af de bliver min kone , “ + +„ Rigtigt , “ svarede Dora med et tillidsfuldt +smil , „ det er også min mening . “ +„ Men ikke min , “ svarede Selgren leende . +„ Hvorfor ikke ? “ spurgte hun . +„ Dersom man ville gengive vor samtale i +en roman , ville folk erklære den for usandsynlig . +De opfordrer mig til at gifte mig med dem ? “ +„ Netop . Medens andre kvinder bruge tusinde +små latterlige kunstgreb for at lade en mand vide , +at han ikke hos dem behøver at frygte for en kurv , +foretrækker jeg at sige det ligefrem . Er det så +forunderligt ? Jeg finder det ikke . “ +„ Nuvel , jeg vil da også svare dem ligefrem . +Jeg ville anse det som en vanhelligelse af Grethes +minde og af min kærlighed til hende , om +jeg rakte en anden min hånd . Grethe opfylder +endnu alle mine tanker . “ +„ Vend tanken bort fra den kolde grav til +det varme solskin , forlad skyggernes rige for +at bo i virkelighedens , drøm ikke , men nyd ! “ +„ Min største nydelse finder jeg i mine +drømme . “ +„ Ved min side vil de kunne drømme lige +så smukt som ved Grethes . “ +Han svarede ikke og rejste sig fra bordet . +Hun stod også op . Den samme ville lidenskabelighed +tindrede i hendes øjne som hin +aften på Gammelholms vagt , da hun talte om +Rønfelt . +„ Jeg elsker dem , “ råbte hun , „ jeg forjager +skyggen , som stiller sig imellem os . “ +Inden Selgren kunne forhindre det , kastede +hun sig til hans bryst og kyssede ham lidenskabeligt . +Han blev forvirret og søgte lempeligt at +frigøre sig for hendes favntag . + +„ Kom dog til dem selv , “ sagde han , „ De +ved ikke , hvad de gør . “ +„ Hvis Grethes skygge endnu hviler ved dette +bryst , vil jeg forjage den . “ +Selgren førte hende til en stol , bad hende +endnu engang om at fatte sig og sagde : +„ Frøken Delfs , efter hvad der er sket , bliver +det nødvendigt , at jeg snarest muligt forlader dette +hus . “ +„ De bliver ! “ sagde hun bydende . +„ Ieg rejser i morgen , “ svarede han med bestemthed . +„ De +rejser i morgen , “ gjentøg hun med en +uhyggelig latter . „ Nej , de rejser ikke , jeg forbyder +det . “ +„ Lader os afbryde denne samtale , til de +bliver mere fattet , “ svarede Selgren og forlød +stuen . +„ De rejser ikke ! “ råbte hun efter ham . +Efter dagens spændende begivenheder trængte +Selgren til ro . Optrinet med Dora havde gjort +et dybt indtryk på ham , nu mere end nogensinde +var det hans beslutning at rejse næste dag . Han +begyndte allerede at indpakke sine sager og ventede +på , at Jakob skulle blive færdig med at +spise sin middagsmad for straks at sende ham til +fogden med rekvisition på en vogn . Men +hvorhen skulle han rejse ? Ordren lød på , at +han , efter at have opmålt sit distrikt , skulle blive +i dette , indtil han fra Flensborg blev anvist et +nyt . Selgren besluttede imidlertid at tage lige til +Flensborg , opsøge oberst stage og fortælle ham , +hvad der var hændet . Skulle man på højere +steder vise sig misfornøjet med hans opførsel , +tvivlede han ikke om at finde en forsvarer i +obersten . + +kort efter at Selgren havde taget denne fornuftige +beslutning , kom hans oppasser og spurgte , +om han skulle gå til fogden og rekvirere en +vogn . Dette bejaede naturligvis Selgren og satte +sig til at skrive rekvisitionen . Næppe var Jakob +ude af døren , før Dora trådte ind og sagde : +„ De har altså besluttel at rejse ; jeg har besluttel , +at de skal blive . Vi ville nu se hvem af +os , der er den stærkeste . “ +„ Det håber jeg , at jeg er , “ svarede Selgren +rolig . +„ Folkene her på gården lystre mig . Jeg +stiller vagt ved broen ; de kommer ikke over . “ +„ Jeg gad se den , der vil forhindre mig fra +at rejse i kongens ærinde . “ +„ Kongen ! Hvad bryde vi os herovre om +kongen ? “ +„ Hvorledes ! Tør de tale således til en +officer ? “ +„ Undskyld mig , hvis jeg har fornærmet dæm , “ +Sagde hun , „ det ville jeg ikke . Den konge , de +ærer , vil jeg også ære , det folk , de tilhører , vil +jeg også tilhøre . . . ja , ja , thi jeg tilhører +dæm . “ +Lidenskabeligt kastede hun sig på knæ for +ham . +„ Tag mød mig , tag mød min kærlighed . “ +„ De må beherske dæm , “ sagde Selgren , „ det +gør mig ondt at se dæm således . Jeg gentager , +at jeg ikke kan tage mød deres kærlighed , fordi +jeg lever i mindet om hendes kærlighed , og fordi +min ikke er slukket . “ +„ Engang må de dog glemme hende , “ råbte +Dora , „ jeg kan vente , sig blot , at der er håb . “ +„ Deres opførsel i dag har ikke bidraget til , at +jeg skulle kunne fatte godhed for dæm . De nedværdiger + +dæm selv i mine øjne . Forjag enhver +tanke om , at jeg nogensinde kan blive deres . “ +Ved disse ord sprang hun pludselig op , lo +vildl og råbte : +„ Jeg giver ikke slip på dem . “ +Hun ilede ud af døren , og Selgren var +atter alene . Kort efter kom hans oppasser og +meldte , at vognen var bestilt til næste morgen . +I forening pakkede de nu alle Selgrens sager +ind , og Jakob forlod ham for at spise til aften . +En pige kom og meldte fra sin frøken , at aftensbordet +var dækket , men Selgren bad sig undskyldt ; +thi han var træt . En times tid forløb , og han +tænkte på at gå til sengs . Da kom Jakob ind +med en hemmelighedsfuld mine og sagde : +„ Hr . Lieutenant , jeg har hørt karlene tale om , +at frøknen ikke vil lade dem komme bort . De +have fået ordre til i morgen at stå på broen +og at forbyde vognen at køre over den . “ +„ Er det muligt ! “ for Selgren op . +„ Ja , de sige , at frøknen ikke vil lade dem +rejse , fordi de har lovet at forlove dem med +hende , og at de nu , efter at lehnsmanden er rejst +bort , har taget deres løfte tilbage . Hun vil nu +beholde dem her på gården , til hendes fader +kommer hjem og kan tvinge dem til at opfylde +deres løfte . “ +Selgren studsede . Han stod her foran en +snedig intrigue , og han tvivlede ikke om , at Dora +virkelig overfor faderen ville have dristighed nok +til at påståe , at hun var bleven lovet ægteskab . +Sagen blev mere og mere indviklet . På den ene +side udsigt til , at en af formiddagens duellanter +kunne dø af sit sår , og på den anden vished +om at være fange . +„ Nuvel , “ sagde Selgren til sidst til oppasseren , + +„ vi må flygte bort herfra i nat , pak dit +tøj ind , og hav det på rede hånd . “ +„ Som løjtnanten befaler . “ +„ Jeg har ikke så meget tøj med , at vi jo +nok i forening kunne bære det . Du møder her +ved midnat , og så liste vi os bort . “ +Som sagt så gjort . Gårdens folk plejede +at gå til ro inden kl . 10 , og dengang Selgren +og Jakob snege sig bort , lå alle i den dybeste +søvn . Et par hunde begyndte rigtignok at gjøe , +men sligt skete altid , når en ensom vandringsmand +ved nattetid drog forbi . De gik , så hurtigt +de kunne , ad Flensborg til . Dengang det +gryede ad dag , kom de til en større landsby på +Gesten . Selgren opspurgte sognefogden og rekvirerede +straks en vogn til Flensborg . Fogden +var en smule forundret over en rekvisition på +en så nsædvanlig tid og en så nsædvanlig +måde . Imidlertid må han have set noget i +Selgrens mine , som ikke lod ham finde det rådeligt +at fremkomme med betænkeligheder ; thi han +skyndte sig med at efterkomme rekvisitionen , og en +time efter mødte en vogn , som kørte Selgren +og hans oppasser til Flensborg . +De ankom til byen tidligt om aftnen , og +Selgren skyndte sig straks til oberst stage . Han +var så heldig at træffe ham på gaden , hvorved +han fritoges for i hans hjem at anmode om en +hemmelig samtale , hvilket ville have vakt oberstindens +nysgerrighed . Uden at berøre Doras opførsel , +fortalte Selgren blot gårsdagens duel og +udbad sig oberstens hjælp og bistand . Oberst +stage hørte imidlertid til de forsigtige folk , som +nødigt blandede sig i ting , der , strengt taget , ikke +kom ham ved , og i nærværende tilfælde var der +jo en mulighed for , at krigsministeriet kunne yttre + +sit mishag ikke blot med Selgrens opførsel , men +øgså med dem , som ville tage ham i forsvar . +Obersten havde en sand rædsel for krigsministeriets +mishag , som så let kunne medføre afskedigelse . +Han sagde derfor til Selgren , at han ikke kunne +indlade sig på at have med duelsagen at gøre , +men at det rigtigste ville være , at han skrev direkte +til sin bataillonschef . +„ De må gå den tjenstlige vej , “ sagde +obersten , „ det er altid den sikkreste . “ +„ Jeg troede , at de kunne hjælpe mig , “ sagde +Selgren . +„ Nej , nej , jeg formår ikke at hjælpe dem ; +deres bataillonskommandeur er desuden en fortræffelig +mand . “ +„ Vil de ikke skrive et brev til ham og . . . “ +„ Nej , nej , det ville være en upassende indblanding +i hans officerskorpses indre anliggender . “ +Stage +forlod Selgren under påskud af +tjenstanliggender , og den unge lieutenant stod +modfalden og tvivlrådig på Flensborgs gader . +Der var nu ikke andet for ham at gøre end at +skrive til bataillonskommandenren , og det gjorde +han . Derefter gik han ud for at opsøge den kaptajn , +som forestod opmålingen , han var heldig +viis i Flensborg . Da han så Selgren , modtog +han ham med en misfornøjet mine og spurgte , +hvorfor han ikke var bleven ude i sit distrikt . +Selgren skriftede nu alle sommerens begivenheder +ærligt og oprigtigt for ham . Kaptajnens mine +formildedes , det var en rigtig brav og retsindig +mand , en ægte dansk soldaternatur . Han gav +Selgren hånden og sagde : +„ Stol på mig , de har opført dem bravt . +De har skrevet til deres bataillonskommandeur , jeg + +skal selv skrive til ham endnu i aften , ja , jeg skal +også gå op til den kommanderende general og tale +deres sag . “ +Selgren forlod kaptajnen ved godt mod . +Den følgende dag kaldtes han til generalen , +hans hjerte bankede heftigt , da han stedtes for +sejrherren ved isted . Denne kom ham venligt +imøde , og i stedet for at få utak for duellen , fik +Selgren stor roes . Han ilede til kaptajnen og +takke ham glædestrålende . +„ Roes har de fortjent for deres opførsel , “ +Sagde kaptajnen , „ skynd dem nu at tegne deres +opmåling rent , at de snarest muligt kan komme +til København . Det er bedre at have dem derovre , +hvis han , som fik den værste blessure , +skulle dø . “ +Da Selgren om eftermiddagen sad ved sit tegnebord , +overraskedes han af oberst stages besøg . +Obersten havde hørt general Krogh med stor roes +omtale Selgren , han var derved kommen i tanker +om , at han stod i et slags familieforhold til den +unge lieutenant . Han indbød derfor flere officerer +hjem til sig om aftenen og lovede dem , at de +skulle komme til at gøre den unge militaire løves +bekendtskab . Det er en selvfølge , at Selgren +ikke kunne afslå indbydelsen . +Otte dage efter sin ankomst til Flensborg +afleverede Selgren sine arbejder , sagde farvel til +Jakob og gik ombord på dampskibet , der sejlede +til København . Det var en mørk , diset efterårsmorgen . +Kun få passagerer vare med . Da +dampskibet var lagt ud fra broen og begyndt at +sætte sig i bevægelse , kom der en vogn i strygende +karriere ned til havnen , og to skikkelser ilede ud +på broen . + +„ Det er vist to passagerer , som ville have +været med , “ sagde de rejsende ombord . +Selgren rystede stiltiende på hovedet . Han +genkendte lehnsmand Delfs og Dora og var +glad ved , at han havde undgået dem . Dora +rakte armene ud efter skibet , som fjernede sig +mere og mere , til sidst skjulte morgentågen de to +skikkelser for Selgrens blik . Så mørkt som det +var bagved skibet , så lyst blev det nu foran det . +Solen stod op over søen , og Selgren syntes at +sejle ind i et hav af lys og morgenrøde . +Han kunne dog ikke undgå at tænke på , +at dengang han forlod København , stod også en +kvinde på strandbredden ligesom der i dag havde +stået en kvinde på Slesvigs kyst ; det var over +denne kvindes grav , at solen nu stod op i al sin +herlighed . + +tredie bog . +Bjørn . +Syttende kapitel . +På holmens kirkegård . +Holmens kirkegård eller skibskirkegården +er den smukkeste af Københavns kirkegårde . +Når man træder ind ad porten , seer øjet den +lange alle af mørke popler , som går gennem +hele kirkegårdens længde , og til venstre for Alleen +højner sig den mægtige heltegrav over de faldne krigere +fra slaget på reden 1801 . Læser man inskriptionerne +på gravstederne , finder man ikke +alene mangt et udødeligt navn fra den danske +søkrigshisforie , men også andre navne , som have +vundet deres berømmelse ved fredens gerninger . +Man foretrækker at sove sin sidste søvn ude mellem +de store minder , i stedet for at hvile på den langt +mere prosaiske og yngre assistenskirkegård . +Hver aften om sommeren er der i reglen +et travlt liv på holmens kirkegård ; thi holmens +folk komme da derud fra Nyboder for at +vande blomsterne på deres kære afdødes grave . +Ved disse er der lidt en lille bænk , på hvilken + +konen sidder og seer til , mens manden vander +og luger . En gravsten har nybodersmanden +sjelden råd til at sætte på sine forudgangnes +grave ; thi en sådan sten er ikke alene dyr , men +der må betales uforholdsvis meget til kirken for +at få tilladelse til at sætte den op . Ingen skat +er i Danmark så ublu , som den kirken lægger +på mindet om kære afdøde . +En smuk aften i sommeren 1865 kom en +velklædt mand fra Østerbro og gik ind på kirkegården . +Han så ud til at være nogle og tredive +år gammel , hans holdning var rank og tydede +på , at han var soldat , men hans gang var +langsom , og det syntes som han gik i dybe tanker . +Da han kom ind på kirkegården , hævede han +hovedet og så sig om ; overalt mødte hans øje +duftende blomster og grønne træer og buske , +hvorimellem et kostbart gravmæle hist og her dukkede +frem . +Han bøjede ind i en gang til højre og stod +kort efter stille foran et større gravmæle af +granit , hvis udseende tydede på , at det var flere +år gammelt . Bogstavernes forgyldning var hist +og her faldet af , men de selv stod endnu tydelige +og rene og fortalte , at her hvilede justitsråd +Peters , hans datter og hans søster . Solen +var nær sin nedgang og kastede sine sidste stråler +i al deres glødende pragt på den røde granitsten +og de høje rosenbuske , som stod om den . Beskueren +var ikke blind for naturens herlighed , med +et suk vendte han sig bort fra graven og så +sig om i de dødes dejlige have . +Da fik han øje på en lille nybodersfamilie +tæt ved . En ældre mand vandede en større og +nøgle mindre grave , en dreng , omtrent femten +år gammel , bar vand til den gamle , og en ung + +sortklædt pige på hen ved nitten år sad på en +bænk og så til . Det syntes , som at pigen +havde gjort den gamle opmærksom på den fremmede +herre ; thi nybodersmanden så vist på +ham , nærmede sig og spurgte : +„ Med forlov , er det ikke lieutenant Bjørnsen ? “ +„ Jo . +— men dem synes jeg at skulle kende . +— det er overkanoneer Bjørn , ikke sandt ? “ +„ Det har sin rigtighed , hr . Lieutenant , og +det er min datter Fanny . Det var såmænd +hende , som genkendte dem , skønt hun var en +lille en , da de så hende sidst , og det er +Selgren . “ +„ Nu husker jeg , at han bærer samme navn +som jeg . “ +„ Det gør han . Det var da sælsomt , at vi +efter så mange Års forløb skulle mødes her . “ +„ Det er i dag min kærestes dødsdag . Hun +døde i kolera-året . Hvert år besøger jeg på +denne dag hendes grav . “ +Det er altså ikke så få år siden , at hun +døde , “ svarede Bjørn . „ Jeg husker hende . Hun +boede hjemme hos os , det var en rar dame . “ +„ De har kendt hende , de mindes hende med +venlighed , det gør mig dette møde dobbelt kært . “ +„ Hun ligger ikke langt fra min kones og +mine børns grave . “ +„ Er deres kone død ? “ +„ Ja , hun døde sidste vinter . Det er for +hende , at vi alle bære sorg . Det må være +hårdt at miste en kæreste , men det er endnu +hårdere at miste sin kone , med hvem man har +levet sammen i hen ved 30 år . Jeg savner hende +hver time på dagen , skønt Fanny er meget +flink til at holde huset i orden . Hun var en + +brav kone og en god moder for sine børn . I +det sidste par år gik hun og skrantede , men jeg +troede dog ikke , at jeg så snart skulle have mistet +hende . “ +„ De må være gud taknemmelig for , at de +har kunnet leve så længe sammen med hende , +hvor mange bliver den lykke til del ? “ +„ Jeg er vor herre inderlig taknemmelig for +alt det gode , han har gjort imod mig . Jeg beklager +mig heller ikke , jeg sørger blot og beder +gud så inderligt om snart at måtte følge efter +hende . “ +„ De har endnu en gerning at udføre , “ svarede +Selgren og viste hen på børnene . +„ De kan have ret , hr . Lieutenant . Drengen +arter sig forresten vel , han er ansat som lærling +ude på værftet ved maskinværkstedet . I gamle +dage skulle han som sin fader have været ansat +i artillerikorpset , men det gælder ikke nutildags , +nu kan man lade sine børn ansætte i tjenesten +eller lade det være , som man vil . “ +„ Såvidt jeg erindrer , “ afbrød Selgren ham , +„ havde de , dengang jeg sidst talte med dem , flere +børn . “ +„ Javel , hr . Lieutenant , men de er gud ske +lov vel forsørgede . Min datter Anna er gift med +en underbådsmand , og jeg er bedstefader til +både drenge og piger , og så er der Christian +— han , som de for mange år siden frelste fra prygl +af „ Skorperne “ — han er ude i vor herres vide +verden . Han holdt ikke af holmens tjeneste , +han sagde , at en dygtig mand avancerede for +langsomt og blev for dårligt lønnet . Han tog sin +afsked fra maskinkorpset , og nu er han ovre i +Kalifornien og maskinmester på en stor engelsk +damper . “ + +„ Det glæder mig at høre . “ +„ Ja , Christian er ikke alene en flittig , men +også en godt lært mand ; han holdt meget af at +læse , og han sparede penge sammen for at kunne +betale en lærer , der kunne give ham undervisning +i nyttige ting . Det er forresten nu snart +et halvt år siden , at jeg har hørt noget fra +ham . “ +Imens Bjørn talte , havde han af og til vandet +gravene , vandkanden var nu tom , han rakte +den til sin søn og sagde : +„ Selgren , tag kanden , gå hjem iforvejen +og gør ild på . “ +Den unge Bjørn nikkede , tog kanden af +faderens hånd og skyndte sig bort , fløjtende +den dengang populaire Melodi : Jens var ikke +bange . Fader og datter fulgte langsomt efter , +ledsagede af Selgren Bjørnsen . De stod alle tre +et øjeblik stille ved justitsråd Peters gravsted . +„ Skønt jeg kun var et lille barn , dengang +hun boede hos os , synes jeg dog , at jeg kan erindre +hende , “ sagde Fanny og pegede på Grethes +grav . +„ Hun holdt meget af dem , “ svarede Selgren . +„ Det samme har moder fortalt mig . “ +„ Grethe lignede dem lidt , “ sagde Selgren , +„ hun var en smule mørkere . “ +„ Hun lignede mig ! “ udbrød Fanny undseelig . +„ Det +må være en ære for dig at ligne +en så fornem dame , “ sagde overkanoneren . +Ved at omtale ligheden kom Selgren til at +se med et mere prøvende blik på Fanny , han +opdagede da , at hun var smuk , og at der over , hendes +hele væsen var udbredt noget ægte kvindeligt , + +som måtte gøre et behageligt indtryk på enhver . +Da de gik videre , spurgte Selgren : +„ De boer altså endnu i Bjørnegade ? “ +„ Ja , “ svarede Fanny . +„ Jeg er bestandig den gamle Bjørn i Bjørnegade , “ +Lo overkanoneren . +„ Hvem boer nu i deres gadeværelser ? “ +„ Ingen , “ svarede Bjørn . „ Men da nu min +kone er død , have vi talt om at leje dem ud +igen . Jeg skal sige dem , jeg ville gerne sætte +lidt op i „ Bikuben “ , for at der kan være noget +til mine børn , når jeg er død . “ +„ Det er meget fornuftigt . “ +„ Jeg havde nok lyst til at se lejligheden , “ +Sagde Selgren , „ måske jeg vil leje den . “ +„ De ? “ spurgte Bjørn overrasket . „ Den er +neppe god nok til dem ; de må jo snart blive +kaptain . “ +„ Nej , nej , jeg er ikke mere i tjenesten . “ +„ Ja så , det gør mig ondt . “ +„ Det skal det ikke ; jeg har aldrig befundet +mig så vel som nu . Tjenesten og jeg passede +ikke for hinanden , og ulykkelige ægtestaber gør +man bedst i at opløse . “ +„ Men de har da vel pension ? “ +„ Å ja , en smule , en artillerilieutenants +pension er ikke stor . “ +„ Jeg troede , at de stod ved infanteriet . “ +„ Det gjorde jeg også , da jeg sidst talte med +dem . Men dengang hun , fra hvis grav vi +komme , var død , trængte min ånd til noget alvorligt +at beskæftige sig med , og jeg gennemgik +den militaire højskole . “ +„ Der skal man nok lære farlig megen mattematik . “ +„ Ganske +rigtigt . Men mathematiken og jeg , + +som på højskolen kom ret godt ud af det sammen , +bleve til sidst mindre gode venner . Jeg er en +smule digter , og jeg holder af at studere og at +tale til det menneskelige hjerte , mathematiken +holder sig kun til forstanden , jeg valgte hjertet , og +heri vil sandsynligvis deres datter give mig ret . “ +„ Hun ved velsagtens ikke rigtigt , hvad mattematik +er , og jeg ved ikke andet om den ting , end +at det nok skal være den højere regnekunst . Nå , +hr . Lieutenant , de holdt altså mere af at regne +med fruentimmerhjerter end med tal . Det kan +jeg så godt forstå . “ +„ De misforstår mig ; når jeg talte om det +menneskelige hjerte , så sigtede jeg derved ikke til +kvindehjertet , men talte i almindelighed om . . . “ +„ Javist , men sådan en ung dannet mand , +som de er , tænker dog næppe på mandfolkehjerter , +når de taler sådan ganske i almindelighed +om hjerter . “ +Selgren mente det ufornødent at tale mere +med overkanoneren om den sag . Han ledede +samtalen på ny hen på lejligheden i Bjørnegade +og sagde , at det ret ville være en lejlighed , som +han kunne bruge ; thi sammen med sin pension +tjente han så meget ved at skrive , at han kunne +leve ret anstændigt deraf , ja , han tjente endog mere +end da han stod i tjenesten . +„ Det glæder mig , “ sagde Bjørn , „ og såfremt +øe ikke vil gifte dem , har de en meget god +fortjeneste , større end jeg nogensinde har haft +eller får udsigt til at få , men de vil da vel +ikke være ungkarl alle deres dage ? “ +„ Det tænker jeg dog , “ svarede Selgren , „ hun , +som skulle have været min hustru , ligger hist ude +under den sorte jord . “ +„ Det er så længe siden , at det skete , “ svarede + +Bjørn , „ De er en ung mand endnu , og der er +vist unge og rige piger nok , som ville have +dem . “ +„ Rige piger ! “ sagde Selgren og lo . „ Tror +øe , at jeg går på jagt efter en rig medgift ? +Jeg ville skamme mig over mig selv , hvis jeg +gjorde det , jeg holder ligeså lidt af rige forlovelser , +som af højskolemathematik . “ +„ Det mener de næppe , “ bemærkede Fanny +smilende . +„ Hvis jeg virkelig gik hen og giftede mig for +pengenes skyld , “ sagde Selgren , „ ville jeg blive +en ulykkelig mand . Min kone ville ikke forekomme +mig at være et menneskeligt væsen , men en vare +til en værdi af så og så mange tusind rigsdaler , +og jeg er bange for , at jeg ville behandle +hende som en vare . “ +„ Fy , ville de være ond mod deres kone , +fordi hun havde bragt dem rigdom ? “ spurgte +Fanny . +„ Det just ikke ; ond ville jeg ikke være i +almindelig forstand . Men hvis mit skrøbelige +jeg havde forglemt sig således , at det for mathematikens +skyld havde kastet erotiken overbord , +ville angeren snart følge efter , synet af min kone +ville være mit eget jeg en stedsevarende bebrejdelse . “ +„ Men +hvis de nu elskede hende ? “ vedblev +Fanny . +„ Er en pige i vor tid så ulykkelig at have +penge , kan hun kun gøre sig håb om at blive +elsket , når hun møder en mand , der synes om +hende , inden han ved , at hun har formue . “ +„ De står vist ene med deres opfattelse , “ +Sagde Fanny . +„ Måske . Men jeg vil dog gøre dem + +opmærksom på , at penge i vore dage er noget +andet end for 20 år siden . Dengang var penge +meget behagelige at have , men i vore dage er der +kommet en djævel i guldet . Hvor det funkler , +der gribes besidderen af en st . Veitsdands . Med +undtagelse af nogle gamle slægter nyder man +ikke mere sin formue , men dandser , om guldkalven . “ +„ Det +gjorde også jøderne i det gamle testamente , “ +Sagde Bjørn , „ og jeg tænkte altid som +øreng , når jeg kom til det sted , at det må +have været grinagtigt at se på den Dands . “ +„ Den samme Dands vil de i vore dage +kunne gå op at se på børsen . Men jeg kan +forsikre dem , at dansen er slet ikke morsom . “ +„ Hvorfor ikke ? “ +„ De husker vel nok , at dengang jøderne dansede +om guldkalven , glemte de gud . — hvad er +forøvrigt et giftermål med en rig pige andet +end en bestandig Dands om guldkalven , en sagtevals , +er man en alvorsmand , en lystig kankan , +er man en flot kavalleer . “ +Man var under denne samtale kommen til +Bjørnegade . Bjørn så opad huset , hvori han +boede , og sagde : +„ Her boer en mand , som ikke dandser om +guldkalven , måske fordi han ingen guldkalv +har at danse om . “ +Selgren fulgte med op for at se på lejligheden . +Den stod endnu så tydelig for hans +tanke fra dengang , Grethe beboede den . Han +blev stærkt bevæget , da han så de kendte værelser , +det var ligesom han på ny var inde i sin +glade ungdomstid ; alle dens skikkelser dukkede op +for hans tanke . +Værelserne vare i bedre stand nu end før , + +thi overkanoneren havde for ikke længe siden underkastet +dem en hovedreparation , meublementet +var også blevet forøget . +„ Vil de leje mig disse værelser ? “ spurgte +Selgren . , +„ Det vil jeg gerne , “ svarede overkanoneren , +så hen til sin datter og spurgte : „ Tror du +ikke , at vi kunne undvære dem ? “ +Fanny nikkede bejaende . +„ Nuvel hr . Lieutenant , så kan de den +første i næste måned flytte herind , det er de +gamle betingelser , otte daler om måneden . — +men de ville ellers kunne gøre os en fornøjelse +ved at blive her i aften , hvis de vil tage tiltakke +med simple folks selskab . “ +„ Simple folk . Hvem er simpel nutildags ? “ +Spurgte Selgren . +„ Det er folk som jeg og mine lige , “ svarede +overkanoneren , „ ja , jeg ved rigtignok , at i vore +dage ville alle folk være fine , hahaha , jeg har +hørt en værftsarbejdsmands kone lade sig titulere +for frue , og hans døtre kalde sig for frøkner . +Men hr . Lieutenant , det er ikke gode tegn , når +simple folks døtre blive frøkner , og ikke er +jomfruer mere . “ +„ Det kan være ganske sandt . “ +„ Og seer de hr . Lieutenant , de nye moder +ere også nåde herud til os . Det allerfinesle +er nu at have tjenestepige og barnevogn . Så +går madamen hver dag ud at spadsere med +tjenestepigen og barnevognen bag efter sig , og så +se alle madamerne i gaden efter hende og misunde +hende . “ +„ Men man kan da vel ikke have barnevogn +uden at have børn ? “ +„ Børn have vi nok af , hvidhårede krabater , + +hvis forfædre alle have tjent kongen ; nu vil man +nok helst være fri for at have sømandsbørn i +tjenesten , folk af det gamle snit ; nu skal alt +være privat . Hr . Lieutenant , alle vi gamle ulke +ere enige om , at det private slet ikke duer til orlogs . +Den tjeneste må man opdrages til fra +barnsbeen . Seer de , hr . Lieutenant , jeg har en +god ven , som er hattemager , han taler nu altid +så meget om forfatningen , men seer de , når +man sådan er i kongens tjeneste , mener jeg , at +den forfatning , man lever under , er krigsartiklerne , +og jeg mener , at der for os ikke kan være forskel +på kongens tjeneste nu og i gamle dage . “ +„ Det er rigtigt opfattet , såfremt det blot +gælder tjenesten , men udenfor denne . . . “ +„ Hr . Lieutenant , jeg er altid i tjeneste , “ +Svarede den gamle overkanoneer . +Han blev kaldt ud af sin søn , som havde +været sendt i byen for at indkøbe adskillige ting +til aftensbordet . Selgren blev alene med Fanny . +Efter en pause sagde han : +„ Deres fader lever i den gamle tid , jeg +gør i visse henseender det samme ; thi tanken +dvæler helst ved sin lykkelige ungdomstid . “ +„ Men de er endnu ung , “ svarede Fanny +med et smil . +„ Jeg ! “ udbrød Selgren en smule overrasket . +„ Hos os i Nyboder anser man en mand i +deres alder for en ung mand . “ +„ Det er døg vist over 12 år siden , at jeg +sidste gang stod i dette værelse . Dengang var +jeg ung , og de et lille barn . “ +„ Husker de , at de forærede mig deres +lykkeskilling ? “ +„ Gjorde jeg virkelig ? “ spurgte Selgren . +„ Ja ; de må i sandhed være bleven gammel , + +siden de har en så dårlig hukommelse . Nu skal +jeg hente den . “ +Fanny gik bort og kom kort efter tilbage med +det gamle markstykke med hullet igennem . +„ Erindrer de ikke denne mark ? “ +„ Jo , nu jeg seer den . Jeg fandt den engang +i min kadettid ude på toldboden . “ +„ Er det et tegn på , at lykken venter dem +fra søen ? “ +„ Lykken , “ gentog Selgren , „ Lykken , kan jeg +blive lykkeligere end jeg er ? “ +„ De har så megen lykke , at de ikke ønsker +mere ? “ +„ De misforstår mig . Min lykke har ikke +været stor , og jeg venter ikke , at den skal blive +større . “ +„ Det beroer jo vistnok på dem selv . “ +„ De mener , at enhver er sin egen lykkes +smed ? “ +Ja “ +„ Hm , hvad er det , som i grunden fattes +mig ? Hvilken forskel er der på nu , og dengang +jeg sidst stod i disse værelser ? “ +Svaret lød i Selgrens sjæl , men han udtalte +det ikke , det var det lille ord : +„ Kærlighed . “ +„ De synes ikke at kunne finde forskellen ? “ +Spurgte Fanny . +„ Å jo , men hvad kan det hjælpe , det , som +sattes mig i at være lykkelig , kan jeg dog næppe +finde igen . “ +„ Søger , så skulle i finde ? “ lo Fanny uden +at ane , hvorpå Selgren havde tænkt . +Han studsede , han så på Fanny , et ungdommeligt +smil opklarede hans ansigt , og han +sagde : + +„ Måske de har ret , måske følger jeg +deres råd . “ +De gik nu ind i den anden stue , hvor +Fanny fik travlt med at dække aftensbordet . +Imens viste Bjørn ham fotografiportraiter af +familiens medlemmer . Da de derefter satte sig +til bords , spurgte Bjørn : +„ Men hvorledes går det deres fætter +etatsråden ? Siden min kone døde , have vi +ikke hørt noget fra familien . “ +„ Tak , det går meget godt , alt er ved det +gamle . “ +„ Og så er der etatsrådens Broder Emil , +som boede hos os engang , han er jo redaktør +af „ Dagspressen “ . +„ Ja , jeg striver engang imellem noget for +ham til hans feuilleton . “ +„ Det blad er meget udbredt , dog ikke så +meget mellem småfolk ; thi det er for dyrt . “ +„ Emil har været heldig . “ +„ Er han gift ? “ +„ Nej , han er pebersvend og gifter sig sandsynligvis +aldrig . “ +„ Da har han dog råd til at gifte sig . “ +„ Men ikke tilbøjelighed . “ +„ Det er en stor skam . Der går så mange +nette piger omkring og vente på at blive gifte , +og så gør han ikke en af dem lykkelig . Her i +Nyboder er det anderledes ; her gifte vi os næsten +altid , før vi have råd dertil , men så have vi +den fordel ved vort tidlige giftermål , at vi +leve så længe , at vi kunne have glæde af vore +børn og ride ranke med vore børnebørn . “ +„ Fader , “ sagde Fanny , „ Du kan ikke forlange , +at en fin redaktør skal bære sig ad som nybodersfolk . “ + + +„ Det kan jeg heller ikke , min tøs , og måske +har jeg sagt noget dumt , men jeg ved , at +hr . Løjtnanten ikke vil tage mig det ilde op . — +har de forresten lagt mærke til Fannys øren , +hr . Lieutenant . “ +„ Fannys øren , “ gjentøg Selgren og så +på Fanny , „ ja , det er et par meget smukke +øren . “ +„ Det må de ikke sige , “ sagde Fanny rødmende . +„ Så +de kender dem ikke ? “ spurgte Bjørn +leende . +„ Hvorfra skulle jeg kende deres datters +øren ” +Bjørn brast i en voldsom latter og sagde +til sidst : +„ Jeg mener jo ørenringene , som de og +deres kæreste for mange år siden forærede min +datter , hun har taget dem på i aften i anledning +af deres besøg . “ +„ Det var smukt af deres datter . Ja , nu +erindrer jeg , at vi gave hende de ringe i julepresent . +— mærkværdigt , jeg synes aldrig , at jeg +har stået min lykkelige tid så nær som i aften , +her strømme minderne ind på mig . — så længe +jeg lever , skal jeg aldrig glemme overkanoneer +Bjørn , og hans familie i Bjørnegade . “ +„ Meget smukt af dem , hr . Lieutenant . Bjørn +bliver gammel , han melder sig snart fra tjeneste , +men Bjørnegade overlever ham — nej stop , det +gør den måske heller ikke ; thi nu skal jo en stor +del af Nyboder rives ned . Løvegade er nok +allerede solgt . “ +„ Virkelig . Det gør mig ondt . “ +„ De kan tro , at det gør os også alle sammen + +ondt herude . Der er skrevet en vise herom , +syng den for os Fanny . “ +Fanny hentede en harmonika og sang til +dennes akkompagnement følgende vise : +kong Christian rejste +vor gamle by , +kong Christian med det ene øje , +og dengang knejste +den smuk og ny , +og glædede dem , som bølgen pløje . +Men nu skal Nybo ' er synke ned i grus , +og nu skal orlogsgasten mangle hus ; +det står ved magt , +hvad der er sagt , +først folk og så til sidst matroser . +Vist ingen nægter , +at flink og tro +matrosen viste sig i slaget ; +og sømandsslægter +i Nybo ' er bo , +og aldrig svigtede de flaget . +Ens fædre kæmpede med i kjøgebugt , +en andens engelskmanden drev på flugt . +Men ikke smukt +drives på flugt +matrosen nu aftegne landsmænd . +På flåden råber +jo en og hver ; +tilsøes må dansken atter stride ! +„ Vi vare tåber , +vi holdt en hær , +den kan ej mere fra sig bide . “ — +således råber man og ta ' er på vej , +men uden mening er den hurlumhej ; +thi holmens stok , +den vil man nok +fra hus og flåde permittere . +Vil alle råde , +da tror jeg nok , +det ende vil med reduktioner ; + +har ej en flåde +sin faste stok , +den mangler fine traditioner . +I Preussen vist man millioner bød , +dersom det kunne af sin fortids skød , +et sømandshjem +få tryllet frem , +der lignede Christian den fjerdes . +Men ondt det gøre +os alle vil . +Hvis vi forlade skal vor køje . +Og det vil føre +tilsidst dertil , +at koursen sættes ej så nøje . +Fra Juel og Tordenskjold vor kours vi holdt , +ved Helgoland bevarede vi den stolt . +Men man måske +vil få at se , +at ingen kours på koursen sættes . +„ Nu har de hørt visen , hr . Lieutenant , “ +Sagde Bjørn , „ den er noget skrap , men vi er +allesammen vrede på ministeren , fordi han ikke +har taget Nyboder i forsvar oppe i rigsdagen . +Han har foretrukket at gøre sig behagelig for +rigsdagsmændene , i stedet for at sige dem sandheden . +Det vil tilsøes gå os som det gik os ovre ved +Danevirke , man havde store skandser , men for +få folk , vi få stærke skibe , men ingen folk +til at besætte dem med . Dygtige matroser skabes +ikke i en håndevending , og dygtige befalingsmænd +tilsøes får man ikke på et eller to år , de +må helst lære håndværket , fra de er små . “ +Selgren måtte indrømme dette og spurgte +Bjørn , om han havde været med i sidste krig . +Dette bejaedes , overkanoneren havde været med +ved Helgoland ombord på korvetten „ Heimdal “ . +Han gav en lille skildring af sin deellagelse i +slaget , og da han havde endt , var klokken bleven + +så mange , at Selgren rejste sig og sagde +godnat . +„ Vi ses til den første , “ ytrede han i gadedøren . +„ Javel +hr . Lieutenant , “ svarede Bjørn og +nikkede . +Overkanoneren og Fanny blev stående i +døren for at se efter Selgren , til han var forsvnnden +om gadehjørnet . +„ En flink mand , “ sagde den gamle , „ blot +lidt melankolsk . “ +„ Men han har jo også haft kjæresfesorg , “ +Mente Fanny . +„ Det bedste middel herimod er at tage sig +en ung kæreste , “ svarede overkanoneren , „ med +ondt skal ondt fordrives . “ +„ Det var kønt sagt . “ +„ Å , jeg mener dog , at jeg kunne have sagt +noget , der var kønnere . — men lader os gå +op , klokken fem i morgen tidlig skal jeg være på +værftet . “ +Attende kapitel . +Brevet fra Kalifornien . +Selgren var flyttet ind i overkanonerens +lejlighed og befandt sig vel ved at bo ude i det +gamle , hyggelige Nyboder . Han talte daglig med sin +vært og hans datter , den sidste lånte bøger hos +ham . Når hun havde læst dem , talte han gerne +med hende om indholdet , og han undrede sig lidt +over hendes sunde og træffende domme . +En dag havde han været ude på holmens + +kirkegård og fundet en frisk krands på Magrethes +grav . Da han kom hjem og udtalte sin +forundring over at finde en krands på en grav , +som alle andre end han syntes at have glemt , +var overkanoneren åbenmundet nok til at fortælle , +at Fanny havde lagt krandsen på graven . +Hun rødmede , da Selgren med varme takkede +hende . +Der var omtrent forløbet en månedstid , +efterat Selgren var kommen til at bo i Bjørnegade , +da Bjørn glædestrålende kom ind og fortalte , +at han havde fået brev fra sin søn . Dette +brev måtte Selgren endelig læse ; thi der stod +noget deri , som angik ham . +„ Mig ? “ spurgte Selgren forundret . +„ Ja , nu kan de læse det , “ sagde Bjørn , +overlod Selgren brevet og gik . +Det var skrevet med en smuk og tydelig +hånd og begyndte med at fortælle nogle småting , +som angik brevskriverens forhold til hans familie +i hjemmet , og som vi derfor springe over ; derefter +hed det : +„ I vide , at jeg er første maskinmester ombord +på det prægtige dampskib „ City of London “ . +For to uger siden ankom vi her til st . Francisko +med en ladning tobak fra Havanna . Som sædvanligt +besørger jeg indkøbet af kul ; eftersom jeg var +i Kalifornien for første gang , lod jeg mig sætte +ombord i et stort hollandsk dampskib , som lå ved +siden af os , for om muligt af dets maskinmester +at få nogle orienterende oplysninger . Maskinmesteren +var imidlertid gået i land , men kaptajnen +traf jeg , og han gav mig al den oplysning , +jeg attråede , og henviste mig til en mr . Bear , +som havde en stor kulforretning . +Da jeg ville gå fra borde , sagde kaptajnen , + +at det kunne han på ingen måde tillade , +det var netop frokosttid , og jeg måtte gå +ned med ham og hilse på hans kone . Kaptajnen +var en lille , trivelig mand , uhyre langsom +i sine bevægelser og med et ansigt , som fortalte , +at han og geneverflasken havde sluttet et intimt +venstab . Jeg grebes af en uimodståelig lyst til +at få at vide , hvorledes denne mands kone +måtte se ud og tog derfor mod indbydelsen til +frokost . Kaptajnen hed vanderlo , og han var +kommen fra batavia med en ladning kaffe . +Vi trådte ned i kahytten , som til min store +forundring udmærkede sig ved sin hygglighed og +elegance . Et rigt frokostbord ventede os , men +kaptainens kone så jeg ikke , derimod en kineser , +som syntes at forrette en Stewarts tjeneste . +Kaptajnen brummede nogle ord til ham , kineseren +forsvandt som et lyn , og kort efter trådte en +korpulent , men endnu smuk dame ind i kahytten , +det var Fru vanderlo . Vi hilste formelt på +hinanden og satte os til bords . I begyndelsen gik +samtalen noget tvungen , men jo nærmere bekendtskab +kaptajnen stiftede med flasken , desto mere +kom hans mund på gang . Samtalen førtes +på engelsk ; thi begge anså mig for at være en +amerikaner . +Engang imellem faldt Fru vanderlo ind i samtalen +med et par ord , men beskæftigede sig ellers +mest med at spise og at betragte mig . Pludselig faldt +den tanke mig ind : du må bestemt have set den +dame et eller andet sted før , det var mig døg +umuligt at erindre hvor . Jeg begyndte at se på +hende igen , hvilket imidlertid slet ikke syntes at +genere hende , og da hr . Vanderlo var kommen +på et fremrykket stadium af glæde over +geneverflasken og friske hårdkogte æg , tog hun + +sig den frihed at foreslå , at gjcæsten skulle bydes +velkommen i champagne . +Herimod havde hollænderen intet at indvende , +og kineseren kom slæbende med en hel champagnekurv , +som han satte på en af divanerne og +rakte sin herskerinde en flaske . Hun lod proppen +springe , skænkede i glassene og klinkede med mig . +Kaptainen tømte sit glas af høflighed mod mig , +men skyndte sig at skylle champagnesmagen bort +med et vældigt glas genever . Efter dernæst at +have ladet kineseren række sig en kridtpibe og en +blyæske med tobak , blev der sat en kasse cigarer +midt på bordet , hvoraf Fru vanderlo bød mig +og foregik mig med et godt eksempel ved selv af +tage en cigar og begynde af ryge . +Da hun vedblev af skænke livligt i mit og +sit eget glas , plirede kaptajnen med øjnene og +sagde på hollandsk : +„ Mutter , bliv ikke fuld . “ +Hans kone tilkastede ham et vildt og forbitret +blik og råbte : +„ Du prostituerer dig , men det er du så +vant til . Når har du nogensinde set mig +fuld ? “ +„ Mange gange , “ svarede den flegmatiske hollænder . +„ Du +lyver . — men det er ikke så underligt , +det gør alle hollændere . “ +„ Hvad siger konen ! “ råbte kaptajnen og +knækkede i sin hidsighed kridtpiben . „ Du kan +skælde mig ud for en løgner , men når du skælder +hollænderne ud derfor , så . . . “ +„ Hvad gør du så ? — du tør ikke vove +af gøre mig noget , du er en kujon . “ +Jeg sad tavs og hørte på alt dette , jeg fandt +det ikke passende af lægge mig imellem . Uvejret + +lød imidlertid til af være drevet over før denne +gang ; thi det syntes af more hollænderen uhyre , +af hans kone kaldte ham en kujon . Pludselig +erindrede Fru vanderlo , af jeg var tilstede , hun +så på mig , skyllede et glas champagne ned +og sagde : +„ Undskyld os , der opstår engang imellem +små stridigheder mellem min mand og mig , +fordi vi ikke er landsmænd . Han er en hollænder +og jeg en friserinde , det vil da sige , jeg +er ikke fra Friesland i Holland , men fra den slesvigske +marsk . “ +„ Tror du , at en amerikaner kender noget +til din fordømte marsk , hvor man ikke kan få +et ærligt glas genever ? “ råbte kaptajnen . +„ Da syntes du engang meget godt om +marsken . Det var , dengang du for noget over +en halv snes år siden lå med dit skib i +Tønning og var en fattig styrmand . Dengang +var du også en nettere Karl end nu ; thi ellers +havde jeg ikke taget dig . “ +„ Haha , nå , det havde du ikke ! Du var jo +så forlegen efter en mand som en kat efter en +røget sild . Når jeg husker mig om , tror jeg +næsten , at det var dig selv , som friede . Du ville +bort fra egnen , hvor man fortalte nogle nette +historier om dig og en dansk officer , som var +løben fra dig . “ +„ Ti ! “ råbte Fru vanderlo rasende . +„ Du bragte mig 100 , 000 mark kourant i +medgift , en køn sum , som jeg havde taget et +grimmere fruentimmer for . “ +„ Det skal blive hævnet , “ råbte hans kone , +„ jeg skal . . . å , jeg var jo en tåbe , dersom +jeg fortalte dig , hvad jeg vil gøre . “ + +hollænderen rystede på hovedet og lo . Hans +kone så på mig og sagde : +„ Det liv er ikke til at udholde . “ +Ved forskellige øjekast og pantomimer gav +hun mig at forstå , at jeg ikke var hende ligegyldig , +og jo mere hun drak , desto ømmere syntes +hun at blive . Jeg blev helt uhyggelig til mode +derved og så på hendes mand , om han havde +lagt mærke til sin kones opførsel . Hollænderen +opfangede mit blik , han rakte sin arm gennem +en tæt røgsky , pegede på sin kone og sagde : +„ Hun er fuld . “ +Dette foranledigede en ny ægteskabelig scene , +hvorunder jeg fjernede mig , idet jeg føregav , at +jeg havde forretninger . +Da jeg kom ombord på mit eget skib , brast +jeg i en voldsom latter over det sælsomme ægtepar , +men på samme tid vedblev jeg at tænke på , +hvor det dog var , at jeg før havde set Fru +vanderlo . Jeg anstrengte mig forgæves for at +erindre det . +Den følgende dag opsøgte jeg mr . Bear , +hvilket ikke var vanskeligt ; thi han boede i nærheden +af havnen . Hans forretning lod til at +være meget betydelig , men selv var han en jevn , +ligefrem mand med et tungsindigt udtryk i +sit ansigt . Alderen havde gjørt hans ryg noget kroget , +men hans gang var endnu fast , og stemmen klar +og bydende , når han talte til sine mange arbejdere +på den store kulplads . Jeg opgav ham +skibets og kaptajnens navn og gjorde min +bestilling . +„ Deres eget navn ? “ spurgte han . +„ Bjørn , Kristian Bjørn . “ +„ Så er de fra Danmark eller Norge , “ +Sagde han . + +„ Jeg er fra Danmark . “ +„ Må jeg da endnu engang trykke deres +hånd ; jeg holder meget af de danske . “ +„ Det glæder mig , at vi danske have et +agtet navn i Amerika . “ +„ Det have de danske , skønt Danmark sender +mange af sine brådne kar herover . — nuvel , de +skal få deres kul i morgen . Og hør , kom selv +med , de må prøve min Sherry . “ +Den gamle , vist snart halvfjerdsindstyveårige +mand havde gjort et godt indtryk på mig ; det +var mig derfor en glæde den følgende dag at +drikke et glas Sherry med ham . Jeg blev budt +ind i hans store , men tarveligt meublerede kontor , +hvor derpå vægen , ved siden af et størt kort over +de forenede stater , til min forundring hang et +kort over Danmark . Medens mr . Bear var +beskæftiget med at tage en flaske vin ud af et +hjørneskab , sagde jeg : +„ De har her et Danmarks kort , men desværre +er mit fædrelands område blevet betydeligt indskrænket . “ +„ Ja +desværre “ sagde han , „ det bedrøver mig +dybt , så dybt , som om jeg havde været en af dets +sønner . “ +„ De er amerikaner ? “ +„ Nej . Jeg har intet fædreland , “ svarede han +med et suk . +„ De bærer samme navn som jeg . Jeg hedder +Bjørn , og de hedder bear . “ +„ Det har jeg ikke lagt mærke til , før de +nu fortæller mig det . De er en dansk Bjørn og +jeg en amerikansk . Er der mange folk , som i +Danmark bærer navnet Bjørn ? “ +„ Nej . Der findes ikke mange danske bjørne +sålidt som bjørnsenner og bjørnsonner . “ + +„ Bjørnsen . De erindrer mig om , at jeg +engang kendte en dansk , som hed Bjørnsen , og +hvis familie levede i København . Har de kendt +en familie af dette navn ? “ +„ Ia , jeg kender en grosserer Bjørnson , og +jeg har i min barndom kendt en lieutenant Bjørnsen , +der nok var grossererens fætter . “ +„ Nej virkelig , “ råbte den gamle med liv . +„ Skænk i deres glas , denne Sherry , er de +sikker på , har passeret linien . De erindrer ikke +deres fornavne ? “ +„ Jeg husker kun , at lieutenantens fornavn +var Selgren . “ +„ Selgren , “ råbte den gamle . „ De ved +ikke , om hans fader havde været officer ? “ +„ Jo , “ svarede jeg , „ han døde som kaptajn . +Min moder havde tjent hos grosserer Bjørnson , +før hun blev gift , og hun var ganske godt inde i +familiens forhold . +Mr . Bear rejste sig og gik flere gange op +og ned ad gulvet , rilsidst stod han stille foran mig +og sagde : +„ Et sælsomt træf af skæbnen har sendt +dem til mig . Jeg har spurgt mange herværende +danske om den familie , men ingen har kendt +den . Hm , tror de , at lieutenant Selgren Bjørnsen +vil komme herover ? “ +„ Det vil han næppe . “ +„ Det er rimeligt , at de har ret . Nej , nej , +han skal ikke herover til mig , han skal ikke gøre +mit bekendtskab . — men hør , gør mig en +tjeneste , skriv til hjemmet , og skaf mig så mange +oplysninger , de kan , om Selgren Bjørnsen , hvis +fader døde som kaptajn . Men husk , det er kun +om Selgren og ikke om de andre bjørnsener , at +jeg bryder mig om at få noget at vide . “ + +jeg lovede at opfylde hans løfte , og anmoder +eder derfor om at sætte eder i forbindelse med +lieutenant Bjørnson , som vel ikke er falden i sidste +krig , jeg har ikke set hans navn mellem de +faldne . Jeg er højst nysgerrig efter at få at +vide , hvad den gamle mand vil ham . “ +„ Det er jeg selv , “ tænkte Selgren og læste +videre . +„ Vor samtale “ — hed det i brevet — +„ blev forstyrret af hr . og Fru vanderlo , der kom +for at betale en kulleverance . Mr . Bear bad dem +høfligt tage plads og hentede en ny flaske . +„ Hvor heldigt at vi træffes her igen , “ sagde +fruen til mig og satte sig ved min side , „ jeg +har fortalt min mand , at jeg kan godt lide dem . “ +„ Hun kan godt lide enhver ung mand , “ sagde +kaptainen , „ men de unge mænd kunne ikke lide +hende . Hvoraf kommer det ? Hahaha . “ +„ Nu bliver du uforskammet , “ sagde hans +kone . +„ Må jeg bede dem om at drikke et glas +med mig ? “ sagde mr . Bear og vedblev : „ Hvor +gælder rejsen nu hen , hr . Kaptajn ? “ +„ Tilbage til batavia før at hente en ny +ladning kaffe . “ +„ Vi kunne altså vente dem her igen ? “ +„ Om et fjerdingår , “ svarede hollænderen . +„ Og hvor skal de hen ? “ spurgte mr . Bear , +henvendt til mig . +„ Vi skulle til Kina efter the . “ +„ Måske mødes vi her igen , “ råbte kaptajnen . +„ De +kan lade deres breve fra Danmark +adressere til mig , “ sagde mr . Bear , henvendt til +mig , „ jeg skal opbevare dem til dem . “ + +neppe havde jeg fået tid til at takke før +dette tilbud , før Fru vanderlo råbte : +„ De er fra det afskyelige Danmark ! “ +„ Min frue , “ svarede jeg , „ jeg er stolt af at +væræ en dansk mand , og jeg tåler ingen fornærmelse +mod mit fædreland . “ +„ Havde jeg vidst , de var fra Danmark , havde +jeg ikke i går og i dag skænket dem så megen +opmærksomhed . Jeg hader de danske . “ +Jeg gav mig til at le højt , kaptajnen stemmede +i med og sagde : +„ Det var jo en dansk officer , som gav dig +kurven , ja , man fortalte mig i Tønning , at en +anden dansk havde givet dig kurven forinden . “ +Hun sprang rasende op og råbte : +„ Det glæder mig , at jeg har fået hævn over +dem alle sammen . Nu er Slesvig skilt fra Danmark . “ +„ Må +jeg spørge dem om deres kones +pigenavn ? “ spurgte jeg kaptajnen . +„ Dora Delfs , “ svarede han , „ hun har +havt pæne forældre . “ +Nu erindrede jeg , hvor jeg før havde set Fru +vanderlo . Det var hjemme i vor egen stue i +Bjørnegade , hvor hun boede sammen med den +smukke unge frøken , der blev forlovet med lieutenant +Bjørnsen . +„ Min frue , “ svarede jeg hende roligt , „ dengang +jeg sidst talte med dem , var de ikke en så +stor fjende af Danmark . “ +„ Har de talt med mig før ? “ +„ Ja . Det var dengang , jeg endnu var en +dreng , og de boede sammen med en anden dame +i mine forældres stue i Bjørnegade . Jeg hedder +Chrisfian Bjørn . “ + +et øjeblik så hun vist på mig , dereffer +sagde hun : +„ Har de siden set noget til lieutenant +Selgren Bjørnsen ? “ +„ Nej , “ svarede jeg . +„ Har de kendt en lieutenant Selgren +Bjørnsen ? “ spurgte mr . Bear med spændt opmærksomhed . +„ Det +er den skurk , som er skyld i min +ulykke , “ råbte hun , „ havde han gifter sig med +mig , havde jeg nu ikke haft en mand som . . . +Som . . . “ +„ Som mig , “ lo hollænderen . „ Jeg må +være den lieutenant taknemmelig , han har skaffet +mig en smuk kone og et godt skib . “ +„ De hader Selgren Bjørnsen ? “ spurgte mr . +Bear Fru vanderlo . +„ Jeg kunne dræbe ham . “ +„ Hvormed har han da forurettet dem ? “ +Fru vanderlo fortalte nu en historie om , at +lieutenant Bjørnsen havde lovet hende ægteskab , +men brudt sit løfte på den skjændigste måde . +Mr . Bear hørte meget bedrøvet til og så +på mig . +„ Ieg kender ikke meget til lieutenant Bjørnsen , “ +Sagde jeg , da hun havde endt , „ men jeg har +hørt ham ofte omtale . Hvad Fru vanderlo har +fortalt os , stemmer just ikke synderlig med den +forestilling , jeg har dannet mig om ham . “ +„ Tvivler de om sandheden af mine ord ? “ +Spurgte hun forbitret . +„ Ieg har al grund dertil . De har under +denne samtale viist os , at de nærer had til os +danske i almindelighed og til lieutenant Bjørnsen i +særdeleshed . “ +„ Igår gik det ud over hollænderne , “ lo + +kaptainen , stødte sit glas mod mr . Bears , tømte +det og bød farvel . +„ Du må blive lidt endnu , “ sagde hans +kone , „ jeg er bleven beskyldt for . . . “ +„ Du må se en anden gang at få herrerne +på prajehold , nu følger du i mit kølvand , “ +Sagde kaptajnen , lagde hendes arm i sin +og bugserede hende ud ad døren , medens hun vedblev +at se sig tilbage og at udstøde trusler +imod mig . +Ieg brast i latter over denne komiske situation , +men mr . Bear bevarede sin alvor og sagde +til mig : +„ De må skaffe mig at vide , om det er sandt , +hvad hun har fortalt om Selgren Bjørnsen . “ +Det vil blive vanskeligt , “ svarede jeg , „ men +jeg skal gøre , hvad jeg kan . “ — +„ Jeg beder eder endnu engang om at sætte +eder i forbindelse med lieutenant Bjørnsen , og +skulle han være i København , da må fader tale +personligt med ham . Jeg har jo givet mr . Bear +mit ord på at ville skaffe ham så mange oplysninger +som muligt . Men spild ingen tid , at +oplysningerne kunne ligge hos mr . Bear , når +jeg kommer fra Kina . “ +Resten af brevet omhandlede familieanliggender . +— +dette brev gav Selgren meget at tænke på . +Hvem var denne mr . Bear , der interesserede sig +så særdeles meget for ham ? Selgren havde aldrig +hørt dette navn før . Bear var den engelske betegnelse +for Bjørn . Skulle familien have slægtninge +i Nordamerika ? Selgren havde aldrig hørt +tale herom . Endvidere havde han i dag for første +gang efter mange Års forløb hørt noget om +Dora Delfs . Hendes eventyrlige karakter havde + +fundet en eventyrlig tumleplads mellem malajer , +ville på sydhavsøerne og kaliforniske guldgravere , +og hendes mand syntes , når alt kom til +alt , at have magten over hende . Men Selgren +var forbitret over hendes usande fremstilling af +sil forhold til ham , og han besluttede at skrive +direkte til Christian Bjørnsen . +Da han gik ind til overkanoneren for at +levere brevet tilbage , var denne gået ud . Han +traf Fanny alene , beskæffiget med at sye . +„ Hvad siger de til min Broders brev ? “ +Spurgte Fanny . +„ Det har givet mig meget at tænke på , denne +mr . Bear . . . “ +„ Og Fru vanderlo ? “ +„ Hun interesserer mig mindre . “ +„ Det siger de så roligt ? “ +„ Ja ; thi overfor hende er jeg mig ingen +skyld bevidst . “ +„ Det vil glæde mr . Bear at høre , “ sagde hun +med et smil . +„ De synes næsten at ville tillægge Dora +Delfs , nuværende Fru vanderlos , opdigtede historie +nogen betydning ? “ +„ Den var altså helt opdigtet ? “ +„ Ja . “ +Selgren gav nu en kort skildrig af sil forhold +til Dora Delfs . Fanny lyttede opmærksomt +til og sagde , da han havde endt : +„ Hun har fortjent sin skæbne . “ +„ Denne indrømmelse glæder mig , “ svarede +Selgren , „ den glæder mig destomere , som jeg har +lagt mærke til , at de Fanny og mange unge +piger af deres lige just ikke have de smukkeste +begreber om mig og mine lige . “ + +„ Er det så forunderligt ? “ spurgte Fanny og +rødmede . +„ Måske ikke . Men de må ikke dømme os +efter de unge „ Løver “ , som i reglen færdes overalt , +hvor der er noget at færdes for . Husk , at +de er de få , medens de ikke får de mange +at se , de , for hvem sandselig nydelse ikke er livets +øjemed . Jeg frygter næsten for , at disse +mange engang også ville komme til at lide for +de andres fejl , som åbenbart må skabe om ikke +had , så dog latter og foragt . Men jeg forsikrer +dem , at det dannede samfund seer med +ligeså stor foragt som andre ned på dem af +sin midte , hvis urene lidenskaber gør dannelsen +usand . “ +„ Jeg tror det , “ svarede Fanny . +„ Ej heller er de unge piger skyldfri ; hvor +mange af dem lokkes ikke af fornøjelsessygen til +vildt at kaste sig ud i livet , medens de ellers +ville kunne have opnået et smukt og fredeligt +hjem ? —imidlertid passe sådanne betragtninger +mindst overfor dem , “ vedblev Selgren , „ De stræber +opad , de . . . “ +„ Nu må jeg rødme over al den roes , “ +Svarede Fanny leende . +„ Den er oprigtig ment , “ sagde Selgren . +Overkanoneren kom hjem , og hermed faldt +samtalen atter på Christians mærkelige brev . +Man besluttede at skrive allerede næste dag , og +Selgren ville lægge et brev inden i Bjørns . +„ Hvem kan dog denne mr . Bear være ? “ +Spurgte Fanny . +„ Jeg kommer i tanker om , “ svarede Selgren , +„ at jeg engang besluttede at bede min fætter om +at få min onkels efterladte familiepapirer at + +se . Dengang fik jeg andre ting at tænke på og +glemte det . Nu vil jeg tale med ham herom . “ +Nittende kapitel . +Slægten Bjørn . +I årenes løb var alt i etatsråd Bjørnsons +hus gået sin rolige og stille gang , etatsråden +og hans kone vare blevne ældre , og Erik var +nu snart så gammel , at han skulle konfirmeres . +Deres selskabskreds var den samme som tidligere , +men dog bleven noget større ; thi børnene voksede +op , og de , som dengang vor fortælling begyndte , +vare de yngre , vare nu blevne de ældre , hvoraf +følgen ganske naturligt var bleven , at de så på +livet med andre øjne end for tyve år siden . +De yngre — ja , de tænkte heller ikke mere som +de yngre for tyve år siden ; thi hele livet i +Danmark var blevet et andet , et friere , men vi +kunne ikke sige urbanere ; meget smukt og godt +var blevet kastet omkuld , fordi det , som man mente , +ikke passede til tiden , men man havde endnu ikke +fundet noget andet at sætte i dets sted . Man lo +f . Eks . ad , når en gammel kavalleer med ærbødighed +førte en dames hånd op til sine læber +og kyssede den , det var noget , som hørte med til +den gamle tids ridderlighed mod det smukke køn , +men hvori består vor tids ? — den søger +endnu efter sine former . +Selgren spiste en dag til middag hos sin +fætter . I samtalens løb bad han om at måtte +gjennemsee de gamle familiepapirer , hvis der +fandtes sådanne . +„ Jeg tror nok , at der findes stående en + +kasse med gamle breve på et af vore pulterkamre , “ +Sagde etatsråden , „ men de kunne næppe +interessere dig ? “ +„ Hvorfor ikke ? “ spurgte Selgren . +„ Fordi man i vore dage skattes efter sit eget +personlige værd og ikke efter sine forfædres . “ +„ Men så sandt som der er en forbindelse +tilstede mellem fortiden og nutiden , så sandt +må det også interessere os at vide lidt om vore +forfædre . “ +„ Ja , når de have udrettet noget historisk , “ +Sagde etatsråden , „ der er mange , som ønske , at +deres livs udspring helst må glemmes . “ +„ Du holder altså på slægtens ødelæggelse +til fordel for individet , “ svarede Selgren , „ eller +rettere , det er ligegyldigt , om din søn bærer dit +navn eller ikke ? “ +„ Det er mig ligegyldigt . Enhver skal selv +kaste glans på det navn , han bærer . “ +„ Men , “ indvendte Amalie , der hidtil havde +siddet tavs , „ Du må dog indrømme mig , at et +handelshus , som er 100 år gammelt , nyder +større anseelse end et hus fra i går . “ +„ Det er forretningen og ikke personerne , +som nyde anseelsen . “ +„ Men kan man skille forretningen og personerne +fra hinanden ? Jeg tror det ikke . Når +man stiller sig op i denne verden som slægtløs , +bliver man også snart fædrelandsløs — det er +intet godt ord , men jeg bruger det for at tydeliggøre +meningen — og så er man kosmopolit . “ +„ Enhver handelsmand må til en vis grad +være kosmopolit , “ sagde Bjørnson . +„ Hvorledes samstemmer det med , at du henregner +dig til en af vore ivrigste nationale ? “ +„ Politik og købmandskab er forskellige ting . “ + +„ Men mennesket Bjørnson er en enhed ; +købmand Bjørnson må svare for politikeren +Bjørnsons forsyndelser og omvendt . “ +„ Man mærker , at du nedstammer fra adel ; +du forsvarer , at sønnerne og døttrene i sekstende +led skulle belønnes for , hvad deres ahnherre for +flere hundrede år siden har gjort . “ +„ Nej , en sådan adel bør ingen forrettigheder +have , “ svarede hun , „ men det er noget andet , +når en slægt er knyttet til en besiddelse , det +være sig nu et gods eller et handelshus , da har +det altid stor interesse for slægten , hvem der +først skabte formuen , og hvorledes den bagefter +er bleven bestyret , og enhver ny ætling må sætte +en ære i at arbejde i sine forfædres spor . “ +„ Altså at hobe kapital på kapital ? “ spurgte +hendes mand . +„ Nej , det er ikke den store formues formål , +det overlades til den , som vil samle sig en formue . +Den konstante formue har til opgave at gøre +godt , at bøde på samfundets mangler , at beskytte +kunst og videnskab , at træde hjælpende til +overfor den fattige , der har en ærlig villie til at +arbejde , men som uden egen skyld er kommen +tilbage , som . . . “ +„ Holdt , holdt . . . nu befinder du dig i +drømmenes rige . Dersom den store konstante +formue virkelig fyldestgjorde disse opgaver , da ville +det være en misundelsesværdig lod at høre til en +slægt , som ejede en sådan formue , og da ville +al krig mellem kapital og arbejde ophøre . Men +du kender verden omtrent ligeså godt som jeg , +og du må indrømme , at de store formuer i +reglen kun bruges til selviske øjemed eller undertiden +misbruges . “ +„ Der gives dog store formuer , som bruges + +både med hjerte og forstand , “ svarede Selgren . +„ Det er i ethvert tilfælde ikke mange , “ sagde +Bjørnson . +„ Der gives dog nogle , “ vedblev Selgren , „ og +jeg vil håbe , at deres antal vil tiltage . Sådanne +store , for samfundet heldbringende formuers +besiddere må føle sig endnu mere knyttede til +fædrelandet end alle andre ; de kunne ikke udfolde +nogen sand virksomhed udenfor det samfund , +hvortil de på en måde er groede fast ; thi +virkelig hjælp kan kun ydes der , hvor man ved , +at der er virkelig trang tilstede . — tag alle store +formuer bort , lad kærligheden til fædrene forsvinde , +brænd Danmarks historie på ilden , lad +alle være slægtløse enere , og gør dem alle lige +berømte eller berygtede , hvor bliver da fædrelandet +af , og hvor individets dådkraft ? Hvilket samfund +vil det danske blive , når moderen ikke kan +synge sin lille isøvn med sange om Juel og tordenskjøld , +om Fredericia og isted , men kun kender +de poesiløse og letfærdige knejpesange ? “ +„ Du bliver varm , “ sagde etatsråden , „ og +du kan nok indse , at et sådant samfund tilstræber +jeg ikke , jeg mener blot , at vor tid seer +kun på manden selv og ikke på det navn , han +bærer . “ +„ Da kan det virkelig ikke skade at være af +god familie , “ sagde fruen . „ Jeg kan godt forstå , +at Selgren ønsker at gjennemsee vore familiepapirer , +og jeg skal selv gå med ham op +på pulterkamrene og lede efter dem . “ +Den egenlige grund til ønsket om at gjennemsee +familiepapirerne angav Selgren ikke ; han +vidste ikke selv hvorfor ; i den sidste tid havde +han fået en vis sky for at omtale familien i +Bjørnegade til sin fornemme fætter og hans hustru , + +og dog var denne familie bleven ham kærere +end nogensinde . Ved Amalies hjælp fandt han +efter nogen søgen en gammel , støvet kasse med +ligeså gamle og støvede papirer . Etatsrådens +Karl bragte den ud i Nyboder , og Selgren fik de +påfølgende dage travlt med at læse og ordne de +gamle breve . +Det var med sælsomme følelser , at han første +gang traf på sin faders håndskrift . Der var +kun to breve fra kaptajnen til grossereren ; de +vare skrevne et årstid før kaptajnens død , og +tonen i det sidste var ikke meget venskabelig mod +broderen . De handlede om , at kaptajnen pludse +lig havde taget sin formue ud af broderens forretning . +Formuen lod til at have været 20 , 000 +rdl . , en sum , der dengang gjaldt mere end nu . +Broderen syntes at have været vred herover , og +der var blevet vekslet breve mellem dem , af hvilke +kun kaptajnens forelå . I det sidste hed det +bl . A . : +„ Jeg føler mig stærkt knyttet til min slægt , +dens ulykker er også mine ulykker , jeg sætter +broderkærligheden højere end du . “ +Selgren kom til at tænke på den sidste +samtale , han havde haft med sin fætter , denne +lod til at have arvet faderens opfattelse af +slægtskabsforholdet , medens Selgren fuldkommen +samstemmede med sin faders . +De øvrige breve , som vare skrevne til agent +Peter Bjørnson , havde ikke videre interesse for +Selgren . Men der var endnu en pakke tilstede +fra hans bedstefaders tid . Han åbnede pakken , +den indeholdt ikke breve , men et nyt testamente , +smukt indbundet med sølvspænder og sølvbeslag +på hjørnerne . Selgren så straks , at der stod +noget skrevet på de hvide blade foran i bogen , + +det var familiens slægtregister . Med spænding +begyndte han at læse : +denne bog blev mig tilgivendes på min +bryllupsdag den 4de maj 1768 . +Ole Olesen Bjørn , søn af Selgren Olesen . +Min hustru Marie fødte mig den 26de April +1770 en søn , som i dåben blev kaldet Selgren +Frederik . +Den 11te August 1772 fødte hun mig en +søn , som døde . +Den 5te januar 1776 fødte hun mig en liden +datter , som var dødfødt . +Den 10de februar 1779 fødte hun mig +sønnen Ole , som lever . +Den 21de december 1787 døde min hustru +Marie . +1790 forlod min søn Selgren holmens +tjeneste . +Den 2den April 1801 var jeg og Ole med i +det store slag på reden . +Den 15de december 1803 holdt Ole bryllup +med Elisabeth Jensen , datter af højbådsmand +Jens Jensen . +Den 9de maj 1805 fødtes min søn Ole en +søn , som i dåben fik navnet Ole Olesen +Bjørn . +Den sidste bemærkning , som fandtes i bogen , +var skreven med sønnen Selgrens håndskrift +og lød : +„ Min kære , salig fader døde den 18de April +1810 . Dette testamente er mit eneste arvegods . “ +Selgrens bedstefader havde ikke fortsat stamtavlen , +men af hvad der fandtes , fremgik det tydeligt , +at overkanoneer Bjørn var i slægt såvel +med etatsråd Bjørnson som med Selgren . -- +det var en smuk sommeraften i angust , + +samme dag som Selgren havde gjort sin opdagelse , +at han , på vejen hjem fra en spadseretour , +kom gennem Akademigade . Solen kastede sine +sidste stråler på det gamle landkadetakademies +skorstene , og i gaden øjnedes der kun få fodgængeræ . +Han stod stille og så op ad den gamle +bygning , og mangt et minde fra hans ungdomstid +randt ham i hu . Det forekom ham næsten +som han var kommen til at stå midt i en ny +verden , alt det gamle var sunken i grus rundt +omkring ham , landakademiet var nu blevet en +kaserne , og den lystige ungdom , hvoraf i forrige +tider hærens officerskorps rekrutteredes , var ikke +mere . En del af denne ungdom havde som tappre +mænd blødt på Danmarks valpladse , deres +grave fandtes ovre i det tabte Slesvig , men +mindet om mangen trofast kammerat levede i +Selgrens sjæl . +Han vækkedes af sine sørgmodige tanker ved +et venligt godaften . Det var Fanny , som gik forbi . +„ Lader os følges ad hjem , “ sagde han . +„ De seer så alvorlig ud . “ +„ Jeg stod og tænkte på den tid , da jeg +boede i denne bygning . “ +Han pegede på akademiet . +„ Ønsker de den tid tilbage ? “ +„ For et øjeblik siden gjorde jeg det . Men +det var urigtigt , man skal se fremad . “ +„ Det er også min mening . “ +„ Og dog har jeg i dag set endnu længere +tilbage end til min egen ungdom . Jeg har lært +min oldefader at kende . “ +Selgren fortalte hende den opdagelse , han +havde gjort . +„ Men så er vi jo i familie sammen , “ udbrød +Fanny . + +„ Ja de er min halvkonsine . Deres og min +fader vare kødelige fættere . “ +„ Holder de af at være i familie med så +simple folk ? “ spurgte hun halvt spøgende . +„ Folk er kun simple , når deres ord og +gerninger er simple , “ sagde Selgren , „ jo , jeg +holder meget af at være i familie med dem +Fanny . Når jeg taler med dem , føler jeg mig +altid til mode som om jeg endnu var ung . “ +„ Men de er ikke gammel . “ +„ Jeg har sat mig i hovedet , at jeg er ved at +blive det . “ +„ Det må de vænne dem af med . “ +„ Jeg vil forsøge derpå , når de vil +hjælpe mig . “ +„ Hvorledes skulle jeg kunne hjælpe dem ? “ +„ Måske det dog er muligt , “ svarede Selgren . +Man var under denne samtale kommen til +hjemmet . I køkkenet traf de overkanoneren , +og Selgren forbavsede ham ved at kalde ham +onkel . +„ Nej , den går ikke , hr . Lieutenant , “ sagde +Bjørn , „ at være onkel til lieutenanter , hører ikke +til min profession . “ +Selgren fortalte ham sin opdagelse . +„ De må dog have hørt noget om deres +farbroder , “ sagde Selgren , „ min bedstefader . “ +„ Jeg har hørt tale om , “ svarede Bjørn , „ af +min fader havde en Broder , som ikke var i +tjenesten , de to brødre kom aldrig sammen , for +den ene var rig , og den anden var fattig . Og +så bad min fader en dag sig fri for tjenesten +for af følge sin Broder til jorden , og så blev +der ikke talt mere om den ting , og jeg var lige +glad for det . — men lad mig engang se det nye +testamente , som de talte om . “ + +Selgren viste ham det . Bjørn læste med +opmærksomhed stamtavlen igennem og sagde +derpå : +„ Ieg tror nok hr . Lieutenant , af det har sin +rigtighed . Men onkel må de pinedød ikke +kalde mig , for det ville skade disciplinen , når +man fik af vide , af en overkanoneer var onkel til +en lieutenant . “ +„ De må huske på , af vi ikke leve i +Christian den ottendes dage . “ +„ Det husker jeg hver dag . “ +„ Ieg vil sige dem , af jeg er glad over af +have fundet , af jeg nedstammer fra mænd , som +måske i århundreder have kæmpet under danebroge . +Denne opdagelse gør mig dobbelt stolt +af af være dansk . “ +„ Hr . Lieutenant , jeg føler noget lignende , og +derfor gør jeg glad min tjeneste såvel ombord +som i land ; de gamle bjørne skulle ikke i himlen +have skam af den unge Bjørn , der dog af år +er en gammel Bjørn . Men de hr . Lieutenant +og deres familie er for længst trådte ud af +sørullen og er blevne fine folk . “ +„ Vi kunne måske træde ind i den igen . “ +„ Hvorledes skulle det gå til ? “ spurgte Bjørn +forbavset . +„ Å , jeg finder nok en måde , “ svarede Selgren , +og vedblev , „ det glæder mig at høre , at de holder +på deres slægt . “ +„ Naturligvis holder jeg på den , “ svarede +Bjørn . „ De kan tro , at det er en anbefaling +hos vore officerer , når de have kendt ens fader . +Man føler sig straks som hjemme i tjenesten . +Kommer en fremmed ind i tjenesten , ved han +ikke , om han er støjen eller fløjen , men en søn af +en fader i kongens tjeneste ved det altid ; thi + +officererne sige til faderen , om de synes om +drengen eller ikke , og faderen kan gøre ham opmærksom +på fejlene og bede ham om at rette +dem . “ +„ Det er ganske rigtigt , “ sagde Selgren , „ jeg +følte altid større interesse for en søn af en af +mine gamle underofficerer end for en vildfremmed +underofficeeraspirant . “ +Da Selgren blev alene , måtte han anstille +betragtninger over den forskellige måde , hvorpå +etatsråden og overkanoneren opfattede slægtskabels +betydning , og han var højst spændt på +at erfare , hvorledes hans fætter ville modtage +den opdagelse , at han var i slægt med overkanoneer +Bjørn , hvis kone i sin tid havde gået +til hånde i køkkenet . +Selgren besøgte den næste dag etatsråden , +kort efter dennes middagstid . Han havde taget det +nye testamente med , og etatsrådinden modtog +ham straks med det spørgsmål : +„ Hvad er det for en bøg , de bringer med +i dag , Selgren ? “ +„ Det er min oldefaders nye testamente . “ +„ Din oldefaders ! “ udbrød etatsråden , „ men +så må det jo også være min oldefaders ? “ +„ Netop . “ +„ Du har altså fundet noget i familiepapirerne ? “ +Spurgte han nysgerrig . Selgren +åbnede bogen , fremviste og forklarede stamtavlen . +„ Kunne +vi ikke være stolte af sådanne forfædre ? “ +Spurgte Selgren , „ de have måske kæmpet +med under Juel og Tordenskjold . “ +„ Men kun som simple matroser , “ sagde +Amalie halvt spøgende . „ Mine forfædre vare +dengang ansatte i dansk hoftjeneste . “ + +„ Jeg har jo sagt for flere dage siden , “ vedblev +etatsråden , „ af jeg bryder mig ikke en smule +om forfædre , af jeg kun seer på mandens personlige +værd . Du må helst snarest muligt trække +af med dine bjørne igen , Selgren . “ +„ Det er dog ganske interessant af kende sin +slægt , “ sagde etatsrådinden , „ det er kuriøst af +tænke sig , af min svigermoders kousine gik og +vaskede op i køkkenet . — de boer jo hos familien , +Selgren , og de har naturligvis fortalt +den , af vi er i slægt sammen . “ +„ Det har jeg . “ +„ Det var urigtigt , “ mente etatsråden , „ nu +går naturligvis denne overkanoneer Bjørn byen +rundt og bronter af , af han er i familie med en +etatsråd . “ +„ Du tager fejl , “ svarede Selgren . „ Men af +denne yttring mærker jeg , af du i grunden er +en stor aristokrat . “ +„ Jeg hader aristokratiet , “ råbte etatsråden . +„ Jeg +har længe mærket , “ sagde Selgren , „ af +du og andre gøre eder skyld i en stor modsigelse , +idet i bekæmpe aristokratiet og dog er +aristokrater i eders hele måde af være på . +Men sagen er , af det kun er fødselsarisfokratiet , +i ville tillivs , medens i er ivrige venner af +pengearistokratiet . Jeg er snarere demokrat end +aristokrat ; jeg hader ikke fødselsarisfokratiet , fordi +jeg frygter det ikke , derimod frygter jeg pengearistokratiet ; +thi det er altid tyrannisk og mangler +hjerte . “ +„ Gælder denne sigtelse mig ? “ for etatsråden +op . +„ Å nej , jeg taler ganske i almindelighed . +For pengearistokratiet er pengene alt , familien , + +med undtagelse af den allernærmeste . Intet . Det +er så naturligt ; thi pengemanden er bleven gjort +til aristokrat alene ved sine penge , mister han +pengene , er han næppe så meget som den faftige , +der har lært af undvære penge . Se dig engang +om i vor tid , se , hvorledes penge skabe aristokrater , +og hvad er det så for aristokrater ? Mænd +uden dannelse , men med en god portion råhed , +der er så meget vederstyggeligere , som den er parret +med hovmod . “ +„ Har du nogensinde set sådanne folk i mit +hus ? “ spurgte etatsråden . +„ Jeg taler jo ikke specielt om dig . Du og +navnlig din kone våge stærkt over den gode +tone , som udspringer af sand dannelse , men desværre +seer man nu ofte i godt selskab sådanne +personer , som man ikke før har været vant til +at se der . “ +„ En smule ret har Selgren , i hvad han +siger , “ mente Amalie . +„ Han har ikke ret i , at pengemændene er +tyranner ! “ råbte etatsråden . „ Når har jeg +været en tyran ? “ +„ Jeg har jo ikke talt om dig , “ sagde Selgren , +„ Du gør en hæderlig undtagelse . “ +Redakfeur Emil Bjørnson kom netop til . +Han fik at vide , hvorom talen var , brast i latter +og sagde : +„ Selgren agerer altså i dag bjørnetrækker . “ +„ Du opfatter sagen som din Broder , “ sagde +Selgren , „ Du er også aristokrat . “ +„ Ja , kære fætter , jeg er aristokrat , men +hverken fødsels- eller pengearistokrat , men åndsaristokrat . “ +„ Det +lader til , at det danske aristokrati er i +en blomstrende tilstand , “ sagde Amalie . + +„ Og hvad nu min gamle ven Bjørn angår , +da er han en højst fortræffelig mand , men jeg +ønsker dog ikke at gøre mit familieskab til ham gældende , “ +Sagde Emil , „ thi han mangler dannelse og , +som en følge deraf , forudsætningerne for at kunne føre +en samtale med mig om andre ting end netop +dem , der ligge indenfor hans egen snevre sfære . +Holmens folk er fortræffelige folk , men . . . . “ +„ De have ikke taget eksamen , “ sagde Selgren +noget spydigt . +„ Ja så , “ ytrede Emil og rynkede brynet , +„ Du begynder også at synge den vise . Vogt +dig , det vil kunne bekomme dig ilde . “ +„ Jeg er en fri mand , “ sagde Selgren stolt , +„ og jeg synger den vise , jeg har lyst til . “ +„ Da er det en dårlig vise , “ svarede Emil . +„ Det har du ret i , Emil , “ sagde broderen , +„ har han ikke i dag gjort forsøg på at fornærme +mig i mit eget hus ? “ +„ Jeg kalder Amalie til vidne på , at det +ikke var meningen , “ sagde Selgren . +Det ene ord tog det andet , og Selgren blev +uven med begge sine fættere . Forgæves forsøgte +Amalie at mægle forlig . Med den faste beslutning +ikke at komme igen forlod Selgren etatsrådens +hus med det nye testamente i hånden ; +fætteren havde anmodet ham om at tage det med +og at beholde det , for at blive fri for alle erindringer , +der lugtede af beg og tougværk . +Dengang Selgren vandrede til sit hjem i +Bjørnegade , følte han sig så alene i verden , +som aldrig tidligere ; han troede af have fundet +hele sin slægt og opdagede pludselig , af han ingen +slægt havde i dette ords gode og ædle betydning . +Han var dog ikke bittert stemt imod nogen , +kun dybt bedrøvet . Denne bedrøvelse bragte ham + +ikke til af synke sammen , den gav efterhånden +plads for en kraftig beslutning , og da den var +tagen , vare de mørke tanker som henvejrede , og +han så med frejdighed ud i fremtiden . +Tyvende kapitel . +Fanny . +Da Selgren kom hjem , så han , af Bjørn +var gået ud med sine børn . Der var stille i +huset , og han alene med sine tanker . Han lukkede +det nye testamente op og så på stamtavlen , +der havde givet anledning til den nylig forefaldne +strid , derefter bladede han videre i bogen , +og hans øjne faldt på det sted : „ Higer efter +kærligheden “ . Da var det ligesom Selgren +fandt den skjulte tråd , der var gået gennem +hans liv , det var en higen efter kærlighed . Engang +havde han fundet kærligheden i hele dens +brusende fylde , men han havde mistet den , og han +var vedbleven at se tilbage på sin tabte skat , +medens der dog samtidigt havde været en lønlig +higen tilstede efter måske at genfinde det tabte +Paradis . +Han følte , at det kunne genfindes , og han +læste i det nye testamente . „ Thi hvad ved +du , hustru ! om du ikke kan frelse manden ? +Eller hvad ved du , mand ! om du ikke kan +frelse hustruen ? “ — en hustru kunne stille hans +higen efter kærligheden , hun kunne udfylde hans +tilværelses savn , hun kunne forjage ensomheden . +Men hun kunne også frelse manden , frelse ham +fra den egennyttige verden , der brusede omkring +ham , og som sålidt lignede den verden , der +fandtes i den hellige bog . + +den ugifte søgte verden , fordi han trængte +til den , manden og hustruen skabte sig selv en +verden , og det beroede på dem , om den skulle +hvile i evangeliets lys eller i egoismens mørke . +Selgren tænkte på sine fættere , de vare støbte i +et ensidigt selskabeligt livs form , og formen lå +som en uigennemtrængelig skal om deres hjerte . +De turde ikke vedkende sig den simple nybodersmand . +„ Men +det tør jeg ! “ sagde Selgren . „ Jeg +skal vise det i gerning . “ — +der findes ikke mange steder i København +en hyggelig plet på gaden , hvor man kan have +lyst til af tale med en bekendt , hvor omgivelserne +ligesom virke på sindet , og hvor man kan +have lyst til næste dag af møde den samme eller +en ny bekendt . En sådan lille plet er nu forsvunden . +Det var den del af Adelgade , som +skråede gennem Nyboder op til Elefantgade , og +da navnlig den lille strækning mellem hoppenslænge +og Bjørnegade ; den var langtfra smuk i arkitektonisk +henseende , men malerisk og karakteristisk . +Kastede man et blik over det lave plankeværk +til bagsiden af Bjørnegades huse , vare disse skjulte +af et smukt og tæt vinløv , hvorimellem den +modne drue i høstens tid tittede frem , og ovre +på gadens anden side sås gavlen af små +huse , hvori der var et eller flere vinduer , bag +hvis ruder i almindelighed fandtes en rig blomsterflor +af alle slags potteplanter . Man kunne +troe sig hensat i en fredelig provindsby , når ikke +de høje huse på hoppenslænge og i Adelgade +fortalte det modsatte . +Det var her , af Selgren den følgende morgen +mødte Fanny med en lille kurv på armen . +Hun kom fra byen , hvor hun havde været for af + +gøre indkøb ; den hurtige gang havde bragt +rødmen op i hendes kinder , hvilket klædte hende +godt . Selgren standsede hende , da hun ville gå +forbi , og sagde : +„ De var ikke hjemme iaftes ? “ +„ Vi vare en lille tur i skoven . Det var +første gang i sommer , og det bliver vel også +sidste . “ +„ Holder de så meget af skoven ? “ +» Ia , der er dejligt derude . “ +„ De ønsker måske at bo på landet ? “ +» Jeg ved det ikke , jeg har aldrig tænkt derover . +— jeg tror dog , at jeg ville savne byen . “ +„ Eller måske rettere Nyboder . Se , hvor +smukt solen denne morgen skinner på tagene . +Røgen stiger lige tilvejrs fra de mange små skorstene , +nu skulle nybodersmadamerne have deres +formiddagskaffe . “ +„ De begynder at kende livet herude . “ +„ Ia . Det interesserer mig ; her boede jo +mine forfædre . — skal de også hjem at lave +kaffe ? “ +Hun nikkede , og Selgren vedblev : +„ Jeg tror , at jeg går med og spiser frokost +hjemme . “ +De fulgtes ad tilbage til Bjørnegade , og da +de vare komne hjem , sagde Selgren : +„ Jeg vil fortælle dem , Fanny , af jeg har +brudt med min familie . “ +Hun så forundret på ham . +„ Jeg mærkede , af der blev stillet mig valget +mellem den og dem , Fanny , og jeg har valgt +dem . “ +„ Mig ? “ spurgte hun rødmende . „ Jeg forstår +ikke . . . “ +„ Fanny , de har så lidt i spøg sagt mig , + +af jeg endnu var ung ; sig mig , er jeg ung nok +til af kunne forlove mig med dem ? ” +„ Er det alvor ? “ +„ Ja . Mit hjerte søger kærlighed , det føler +kærlighed , vil de tilfredsstille denne længsel ? “ +„ Men betænker de vor forskellige opdragelse , +vor forskellige . . . “ +„ Fanny , jeg læste i går i biblen og så , af +der stod : thi hvad ved du , hustru ! om du +ikke kan frelse manden ? Eller hvad ved du , +mand ! om du ikke kan frelse hustruen ? Jeg +spørger dem Fanny , vil de frelse mig ; thi jeg +trænger til frelse ? “ +„ Jeg er for ringe og ubetydelig en pige til +af kunne frelse dem . “ +„ Sig ikke det . Der ligger en vidunderlig +magt i kærligheden . Den gør stor . Og større +bliver denne magt , når vi vandre livets veje tilsammen +og dele glæde og sorg , overflod og savn . +Jeg synes , at man da må begynde livet ligesom forfra , +at man må blive som barn igen , barn i +sit hjem , men mand overfor verden . “ +„ Men jeg er i alt kun et barn overfor +dem . “ +„ Nej Fanny , de er en elskelig kvinde , “ +Hun tav et øjeblik , da sagde hun : +„ De fortalte , at de for min skyld var bleven +uven med deres familie . Det må de ikke . +Jeg vil ikke træde imellem dem og deres familie . “ +„ Min slægt , “ sagde Selgren , „ men hører +øe ikke også til min slægt ? Og hvad nu mine +to fættere angår , da koster det mig ikke megen +overvindelse at skilles fra dem ; thi de og jeg leve +i to forskellige verdener . Fanny , lader os to +grunde en ny slægt , hvori tro og kærlighed +skal være en sandhed og ikke en smuk floskel , en + +slægt , der er glad , fordi den gode gud har ladet den +fødes , og fordi jorden dog , når alt kommer til +alt , er et dejligt levested , en slægt , som er nøjsom +og derfor tilfreds , en slægt , hvis medlemmer , +fra de er små , lære at holde sammen og at stole +på hinanden , en selvstændig slægt , som ved , at +den rette selvstændighed ikke er bygget på trods , +men på en fylde af kærlighed og overbærenhed +med hinandens skrøbeligheder . Det skal ikke være +en slægt , som stræber mod verdens storhed , men +mod en lille plads engang i guds himmel , en +slægt , som gør sin pligt mod gud og menneskene . +— men kun i sand kærlighed kan en sådan +slægt grundes , Fanny kan de elske mig ? “ +„ Ieg elsker dem allerede , “ sagde Fanny , „ jeg +har , tror jeg , elsket dem fra den første aften , vi +mødtes i denne sommer . “ +Han drog hende til sig og trykkede det første +Kys på hendes læber . +„ Men Grethe ? “ spurgte hun . +„ Hun står for mig som en dejlig ungdomsdrøm , +som en smeltende Melodi , der vil klinge +gennem mit hele liv . Hendes minde vækker en +vemodig stemning , men du , Fanny , skjules ikke +af fortidens tåge , du ligner ikke en egn , hvor +månen skinner på gravene , og vinden suser +sørgmodig i cypresserne , nej , du står i det fulde +Sollys , en frisk luftning omsvæver dig , og håbets +fugle synge for dig og mig i den milde +sommerluft . “ +„ O , lær mig at tale som du taler i dette +øjeblik . “ +„ Fanny , dit hjerte taler langt smukkere ; thi +det taler gennem kærlighedens gerninger . “ +Dagen gik , og de to vare lykkelige i hinandens +selskab . + +da Bjørn lidt efter kl . 4 kom fra holmen +med sønnen Selgren , hørte de forlovede ham +sige ude i køkkenet . +„ Hvad Pokker ! Der er ikke mere middagsmad +på skorstenen end bag på min hånd . “ +„ Middagsmaden ! “ råbte Fanny og slog +hænderne sammen . „ Er klokken allerede så +mange ? “ +„ Det gør intet , “ sagde Selgren , „ vi spise +til middag på bellevue og fejrer der vor forlovelse . +Du holder jo så meget af skoven . “ +Overkanoneren trådte ind i stuen med en +noget fortrædelig mine , men Selgren gik ham +imøde og sagde : +„ Fanny har på min opfordring ikke lavet +mad i dag , fordi jeg vil bede dem om at spise +til middag med mig på bellevue . Det vil +de nok ? “ +„ Tak den , som byder , “ svarede Bjørn , „ men +det er alt for meget . “ +„ Det er snarere alt for lidt , når en forlovelse +skal fejres på en festlig måde . “ +„ Er de bleven forlovet , hr . Lieutenant , +gratulerer . Må jeg spørge med hvem ? “ +„ Med deres datter . “ +„ Den gamle overkanoneer gjorde et skridt +tilbage og tørnede mod stuedøren , der gav et +brag som om den ville råbe hurra . Han så +et øjeblik målløs på Selgren og den rødmende +Fanny , der spurgte : +„ Fader , er du vred derfor ? “ +„ Nej . . . nej . . . i gamle dage ville man +have sagt , at det stred mod disciplinen . Hurra , +vi leve ikke mere i de gamle dage ! “ +Han kastede sin hue op mod loftet , råbte + +et vældigt hurra , men greb sig halvt undseelig +heri , styrtede hen , tog Selgrens hånd og sagde : +„ Må jeg takke dem på min datters +vegne . “ +„ Det er mig , der skal takke , og ikke dem , “ +Sagde Selgren . +Bjørn overhørte dette , han havde sluppet +Selgrens hånd , ilede hen til Fanny , kyssede +hende og sagde : +„ Du fortjener den lykke , du gør min pige . +— Havde blot din salig moder levet i dette øjeblik , +hun ville have været glad . “ +Selgren den yngre trådte nu også frem , +hilste på militairisk vis og sagde : +„ Jeg gratulerer . “ +„ Husk , vi skulle til bellevue , “ sagde Fanny +til sin fader , da han på ny med tårer i øjnene +begyndte at trykke Selgrens hånd . — +det var et smukt syn på bellevue at se +den gamle overkanoneer glædestrålende holde følgende +tale : +„ Hvad der er sket i dag , har jeg aldrig troet +at skulle opleve . Men Fanny har altid været en +kjærnepige , det kommer måske af , at hun er født +på medailledagen . Og de , hr . Lieutenant , er +en rigtig pæn mand , at de vil have sådan en +nyboderstøs , men jeg tror , at de kan være tjent +med hende . Det var det , jeg ville sige , og så +udbringe kjærestefolkenes skål . — må jeg +spørge , om det går an at råbe hurra på et +så fint sted som dette ? “ +Da dette bejaedes , råbte Bjørn og hans +søn tre gange hurra for de nyforlovede . +„ Men hvad tror de , at etatsråden vil +sige til dette , “ vedblev den gamle , „ vil han synes +derom ? “ + +„ Det vil han næppe , “ svarede Selgren , „ men +det kan jo også være ligegyldigt , da jeg ikke står +under hans formynderskab . Han går herefter +sin vej og jeg min . “ +„ Men jeg synes dog , at det er så underligt , +at familien . . . “ +„ Der er forskel på sammenhold i de forskellige +familier . Mine fættre og jeg have i +grunden altid været fremmede for hinanden , +sammenholdet har ikke været stort . Det er for øvrigt +indlysende , at en slægt , hvori der ikke er +sammenhold , er viet til undergang . Jeg vil +derfør holde sammen med den del af min slægt , +som vil holde sammen med mig , og det er dem +Bjørn og deres børn . “ +„ Det sidste lød næsten som et rim , “ sagde +Bjørn , „ nu ja , vi byde dem velkommen , og vi +anse det for en ære , at de . . . “ +„ Æren er min , “ sagde Selgren , „ må jeg +drikke et glas på deres sundhed , Bjørn . “ +Bjørn takkede og sagde kort efter til Fanny : +„ Hvad vil Anna sige , når hun hører dette ? “ +„ Det vil glæde hende , “ svarede Fanny . +„ Ja , de ved jo nok , hr . Lieutenant , at Anna +er min ældste datter , hun er gift med underbådsmand +Petersen . De har det småt , til manden +avancerer . “ +„ De må ikke tro , “ sagde Selgren , „ at +Fanny og jeg ville blive velhavende , vi ville også +få det småt . “ +„ Gud ske lov , “ sagde Fanny , „ jeg er ikke +vant til andet . “ +„ Så kan det vel vare længe , inden de gifter +dem ? “ spurgte Bjørn . +„ Jeg tænker på at gifte mig i løbet af +denne uge , “ sagde Selgren . + +Fanny sank overrasket tilbage på sin stol +og udbrød : +„ Det mener du ikke . “ +„ Hvorfor skulle jeg ikke mene det ? “ spurgte +Selgren . „ Hvad skal jeg vente efter ? “ +„ Ja , men der skal dog lyses i kirken ? “ mente +Bjørn . +„ Vi tage kongebrev . “ +„ Det er en anden sag . Ja , men jeg havde +dog nok lyst til at give Fanny en silkekjole og +til . . . “ +„ Hvad er det , som gør brylluppet så smukt ? “ +Spurgte Selgren . „ Det er guds velsignelse , som +vi , knælende for alteret , hente hos præsten . Denne +velsignelse ville både Fanny og jeg helst i stilhed +glæde os over , ikke sandt , Fanny ? “ +Hun nikkede samtykkende . +„ Jeg ynder ikke de store og opsigtvækkende +bryllupper , hvortil alverden indbydes ; et bryllup +angår kun to , og de ønske helst så få vidner +som muligt til deres lykke ; thi den sande kærlighed +er bly . “ +„ Ja , men et lille skrald er dog så rart at +tage med , “ mente Bjørn . +„ Vi kunne gøre det en anden dag , “ sagde +Selgren . +» Vil du virkelig have bryllup om en ugestid ? “ +Spurgte Fanny . +„ Hvis du ikke har noget særdeles derimod , “ +Svarede Selgren . „ Brylluppet vil komme til at +stå de første dage i september , vi bo i Bjørnegade +til flyttedag . “ +„ Javel , det kan jeg lide , Fanny blev født i +Bjørnegade , og hun holder bryllup i Bjørnegade . +Men et lille skrald skulle vi alligevel have på + +din bryllupsdag , om det også blot bliver med de +allernærmeste . “ +Herimod havde Selgren intet at indvende . +Man var nu færdig med måltidet , forlod bellevue +og gik en tur i skoven . Selgren så på +Fanny , hendes ansigt strålede . — +en og tyvende kapitel . +I havn . +Sommeren lakkede ad sin ende . Løvet hang +på træerne i alle efterårets farver lige fra det +lyse gule , der lignede et stykke solskin , glemt +af sommersolen , til det mørke brune , der varslede +om løvfald og forgængelighed . En frisk kuling +blæste over sundet , den kom fra øst og væltede +bølgerne ind mod Sjællands kyst . Solen var +ved af gå ned og kastede sine sidste stråler på +de hvide , svulmende sejl og farvede dampskibsrøgen +lysebrun . Det havde om formiddagen været +dårligt vejr , der var endnu uro i luften , den +var ved af lægge sig , og skyerne i de højere luftlag +fore afsted i en nordisk solnedgangs pragtfulde +farver . +Selgren og Fanny gik deres sædvanlige aftentour +på Langelinie , lykkelige i hinanden selskab . +For en månedstid siden havde de haft +bryllup . Hendes slør flagrede lystigt i vinden , +og samtalen gik livligt . +„ Du har altså i dag talt med din fætter Emil , “ +Sagde hun , „ og han fortalte dig , af han og din +øvrige familie har taget det meget fortrydeligt op , +af du har giftet dig med en nyboderspige , men +af etatsrådinden dog har villet hilse på os , før + +hun fældte nøgen dom ; dette blev hende forbudt +af hendes mand . Du anser en slig opførsel , +som en blodig fornærmelse , du siger , al herved +er ethvert bånd sønderrevet mellem dig og +Bjørnson , jeg beder dig om , al tage den sag +mere rolig . Jeg har aldrig ønsket al gøre etatsråd +Bjørnsons eller hans Broders bekendtskab , +og jeg er for stolt til al søge den , jeg er glad ved , +al det er kommet således som det er . . . dog +nej , en ting ville jeg ønske uskeet , din hidsige +optræden mod Emil . +„ Jeg har sagt ham min mening rentud , og +han har sagt mig sin . Jeg skal vise ham , al jeg +kan undvære ham og den fortjeneste , jeg har ved +hans blad . “ +„ Kan du undvære den fortjeneste ? “ spurgte +hun . +„ Hellere undvære den end tåle ydmygelser . “ +„ Hvor det gør mig ondt , al du for min +skyld . . . “ +„ Tal ikke således , kære Fanny , du har ingen +skyld i alt dette . Hvad kan du gøre for +andres dårskaber ? — du skal se , lykken vil +smile til os . Du har jo min lykkesfilling , “ vedblev +Selgren spøgende , „ nu må lykken jo rigtigt +komme . “ +„ Gud give , at den ville . “ +„ Du spåede , at den skulle komme fra søen , +fordi jeg fandt skillingen på toldboden . Hvo +ved , se , der kommer en mægtig damper nordfra , +måske bringer den mig min lykke . Det begynder +at blive mørkt ; jeg kan dog skimte , at det ikke er +danebroge , der vajer fra mastetoppen . “ +„ Du er en drømmer , “ sagde Fanny . +„ Det er jeg , “ vedblev Selgren , „ men det har + +man ikke lov til at være , når man er en gift og +en fattig mand . “ — +Fanny og Selgren sagde om aftenen så hyggeligt +i den lille Nyboders stue ; septembermånen +skinnede ind til dem og tegnede blanke figurer +på gulvet . De talte om fremtiden og om den +nye lejlighed , som de søgte til flyttedag , men som +de endnu ikke havde fundet . De havde begge set +på en lejlighed , som stod dem an , men den havde +været for dyr . +„ Det er kedeligt , “ sagde Selgren , „ men vi +må håbe at kunne finde en ligeså god til en +billig leje . “ +„ O , gid jeg var rig ! “ sagde Fanny . +„ Du lille tåbe , du ville ikke forstå at +bruge din rigdom . “ +„ Hører der da forstand dertil ? “ +„ Stor forstand , “ sagde Selgren , „ thi den +rige må anvende sine penge på en nyttig måde . +Han må gøre vel med dem . “ +Uden at banke på , trådte i dette øjeblik en +mandlig skikkelse ind ad døren og sagde godaften . +„ Christian ! “ råbte Fanny . +„ Fanny ! “ råbte Christian og gav hende et +hjerteligt Kys . +Det var maskinmester Christian Bjørn , +som var kommen tilbage fra Amerika . Hans +overraskelse ved at finde Fanny som Selgrens +hustru var ligeså stor som deres ved gensynet . +- „ At jeg skulle træffe dem her ! “ råbte han +til Selgren . „ Det er alene for deres skyld , at +jeg er rejst hjem med det store udvandrerskib , som anløber +København . Jeg har meget at fortælle dem . +— men hvor er fader ? “ +„ De gik alle ind til overkanoneren , og der +var den aften stor glæde i Bjørnegade . Christian + +havde selv hentet et par flasker champagne hos +den nærmeste vinhandler , og ægte havanna-cigarer +havde han medbragt fra Amerika . Da nu aftensmåltidet +var forbi , lod Christian champagnepropperne +knalde og sagde : +„ Dette skal være de nygiftes skål . Lader +os tre bjørne råbe hurra for hr . og Fru Bjørnsen . +— godt . — og så vil jeg tillade mig ved +dette glas af spinde en lille fornøjelig ende . I +vare flinke til af besvare mit sidste brev , og ligeledes +var det heldigt , af lieutenant Bjørnsen skrev +over til st . Francisko , han skal straks få af vide +hvorfor . +Brevene ventede på mig hos den gamle +mr . Bear . Han var meget nygjerrig efter +af få noget af vide om Selgren Bjørnsen og +om hans eventyr med Dora Delfs eller Fru +vanderlo , og heldigvis gave brevene ham de mest +udførlige oplysninger . Efter at vi havde siddet +nogen tid og talt sammen om hjemmet , sagde +mr . Bear pludselig : +„ Jeg har solgt min forretning og fratræder +den i disse dage . “ +Jeg gratulerede ham og lod falde nogle ord +om , af han nu var så gammel , af han vel kunne +have trang til af henleve sine sidste dage i ro . +„ I ro ! “ sagde han med et underligt smil . +„ Jeg får aldrig ro . Jeg har engang været +steppejæger , og jeg vil ud igen på de store +uoverskuelige græsmarker , hvor jeg er ene med +min dommer deroppe . “ +„ Det forunder mig højligt at høre , “ svarede +jeg , „ men tillad mig at spørge , om de vil tage +deres formue med på stepperne ? Man siger , +at de er en rig mand . “ +„ Det er jeg også . Jeg ejer , hvad man på + +dansk kalder fem Tønder guld . Men denne +formue skænker jeg lieutenant Selgren Bjørnsen , +og de skal love mig at overbringe ham den . “ +Min forbavselse var ligeså stor som deres , +Bjørnsen , i dette øjeblik . Han så det og +sagde : +„ De ønsker , at jeg skal forklare dem denne +gåde . Jeg havde først tænkt på at skrive til +Selgren Bjørnsen derom , men jeg duer ikke til at +skrive , mit sprog ville blive et engelsk-dansk , +som han ikke ville kunne forstå , især når bogstaverne +alle kom til at ligne kragetæer . Nuvel , +så hør da i korthed mit livs historie , den skal +ikke være nogen hemmelighed . Jeg er Selgrens +kødelige onkel . Hosekræmmer Selgren Bjørnsen +havde foruden sønnen Peter , som blev grosserer , +og Jens , som blev officer , endnu en tredje +søn , Selgren . Det er mig . Jeg var den yngste , +og en vild krabat var jeg . Tidlig ytrede jeg +lyst til søen , og min fader skaffede mig derfor +hyre straks efter min konfirmation . I nøgle år +gik alting godt , men så kom jeg ombord på en +spansk brig , hvis kaptajn var en skurk , og hvis +besætning var et skrabsammen af alle mulige +nationer . Vi vare på hjemrejsen fra st . Petersborg +til Malaga . I Østersøen lod kaptajnen +uddele extra-grog i anledning af sin navnedag +og ved samme lejlighed morede det ham at se +nøgle af mandskabet prøve styrke . Jeg havde +drukket tæt . En stor , stærk hollænder , som havde +kastet flere i dækket , udfordrede mig ved at give +mig en vældig lussing . Jeg blev rasende og +styrtede imod ham , jeg så , at jeg kunne ikke +stå mig , de prygl , jeg fik , gjorde mig vanvittig +— jeg trak min kniv og dræbte min modstander . +— jeg gyser ved at tænke derpå . “ + +mr . Bear tav et øjeblik , overvældet af +erindringen . Derpå vedblev han : +„ Kaptajnen vidste at jeg havde formuende +familie i København . Et menneskeliv var ham +ligegyldigt , derimod var penge ham alt . Han +lagde bi ved København og opsøgte min familie . +Han forlangte en stor sum penge for ikke at +overlevere mig som ørabsmand til den danske +øvrighed . Mine forældre vare dengang nylig +døde , min Broder Peter ville ikke have noget med +sagen at skaffe , men Jens — gud velsigne ham +for det — offrede hele sin formue for at redde +sin Broders liv og familiens gode navn og rygte . +— kaptajnen landsatte mig i England . Jeg tog +hyre derfra til Amerika , men af søen var jeg +bleven ked . Ude på den store steppe var der +ensomhed , der vare fristelserne færre og , det +syntes mig , der var gud nærmere . Jeg blev +steppejæger og opgav først dette liv , dengang +guldminerne opdagedes her , og jeg tilfældigvis +på mine vandringer kom til sacramentofloden . +Da opstod pludselig lyst hos mig til at kunne +give min Broder Jens eller hans familie et lille +afdrag på min store gæld , og jeg grundede +denne store kulforretning med det guld , jeg havde +fundet i minerne . Lykken var mig gunstig . Bring +de nu afdraget til Danmark . +Og sig så min kære Broders søn , at +hans gamle onkel sender ham de bedste hilsener +for hans fremtid . Sig ham , at jeg tror at +være bleven forsønet med min gud , og bed ham +om at sende en venlig tanke til den gamle mand , +der vanker hjemløs om på de umådelige stepper +og under de evige stjerner , og hvis eneste +ønske er snart at blive kaldt bort til et liv , hvor +der er tilgivelse for den angrende synder . “ + +dybt bevæget endte mr . Bear sin fortælling ; +jeg trykkede i tavshed hans hånd , der var også +tårer i mine øjne . — +så længe jeg opholdt mig i st . Francisko , +var jeg dagligt sammen med ham . Jeg havde på +hans anmodning , og da han betalte mig rundelig +derfor , opgivet min plads som maskinmester ombord +i „ City of London “ , for at kunne bringe +dem , Bjørnsen , hans formue . For hurtigst muligt +at komme hjem , ville jeg rejse over Panama . +Jeg havde fulgt den gamle et kort stykke +på vej til stepperne ; stærkt rystet af afskeden +nåde jeg st . Francisko og vandrede langsomt +gennem gaderne . Da følte jeg et kraftigt slag +på min skulder , og kaptajn vanderlo bød mig +goddag . +„ Så mødes vi atter , “ sagde han . „ Kom , +lader os drikke en flaske vin sammen . „ Jeg var +ikke synderlig oplagt hertil , men det ville have +været uhøfligt at afslå indbydelsen , desuden havde +jeg nok lyst til at få at vide , hvorledes hans +kone befandt sig . Vi satte os da på verandaen +udenfor en restauration , og da vinen var bragt +os , tillod jeg mig at spørge til hans kones befindende . +„ De +ved nok , hun drikker , “ sagde hollænderen , +„ og det tager til med årene . Lad hende have +den fornøjelse . “ +„ Jeg forstår ikke , at de med en sådan ro +kan omtale denne sag . “ +„ Man må holde hende lidt til gode . Hun +bragte mig mange penge . Som de ved , havde +en dansk lieutenant givet hende rejsepas , man +fortalte , at hun endogså havde forfulgt ham til +Flensborg , men der var hun bleven sejlet agterud . +Da hun kom hjem , troede hun nok at kunne have + +fået en slesvigholstensk offiiceer , som den danske +havde såret i en duel , men det slog også fejl , +og så var hun til latter for hele egnen . Da +traf jeg hende i Tønning hos vor konsul , hun stod +mig an ; thi jeg holder bandsat meget af fede +fruentimmer , og hun var så dejlig fed . Jeg +forhørte mig om skuden , fik hende på prajehold , +og da hun gerne ville bort fra egnen , blev vi +snart enige . Faderen var død et par år forinden , +så hun var sin egen herre . — siden have +vi sejlet sammen i de asiatiske farvande , og der +var en fornem tyrk i madras , som bød mig +10 , 000 pjastre for hende ; da jeg fortalte hende +det , blev hun rasende , fordi jeg ikke havde skudt +tyrken ned på stedet , og gik selv op i byen +for at besørge det , men hun fandt ikke tyrken , +og næste dag sejlede vi . Jeg sagde til hende , at +det døg var en smule revanche for den megen +forsmåede kærlighed , hun havde fundet i Europa . “ +„ Vil +de hilse hende fra mig . “ +„ Jeg skal gøre det , men hun hader dem +og enhver dansk . De ved jo hvorfor . Hun +får vel aldrig mere Danmark at se ; thi når +jeg er bleven en rig mand ved denne fragtfart +med mit eget skib ; og det vil jeg blive om en +halv snes år , bosætter jeg mig i min fødeby +rotterdam . Forøvrigt tror jeg , at hun heller +ikke har synderlig længsel efter Danmark . “ +Da flasken var tømt , skiltes vi . Han bad +mig endelig besøge sig næste dag ombord i hans +skib . Jeg lovede det , hvis mine forretninger +tillode det , men næste dag var jeg på vejen til +New York . Der gik netop ved min ankomst et +stort udvandrerskib til Danmark . Jeg var så + +heldig af komme med , og her er jeg med de fem +Tønder guld til min svøger . “ +„ Selgren , “ råbte Fanny , „ Lykken kom døg +fra søen , det store skib , vi så i mørkningen , +har bragt os den . “ +I taushed havde Selgren hørt på Christians +fortælling . Han var dybt greben af alt , hvad +han havde hørt . Da Christian tang , og Fanny +tiltalte Selgren , så alle på ham . +„ Jeg er altså bleven en rig mand , “ sagde +han rolig , „ jeg er gud taknemmelig derfor , og jeg +håber , af kunne bruge min rigdom til hans navns +forherligelse . — min stakkels onkel , som vandrer +ensom om i den store ørken , vil jeg ønske fred +på hans vandring og fred i hans sjæl . Jeg +sender ham i tanken min tak . Mærkværdigt , af +jeg ikke har hørt ham omtale før i det øjeblik , +han overøser mig med velgerninger . Men i vort +nuværende samfund , hvor familiebåndet er så +løst , kan et medlem af en familie let synke i +glemsel . Mine forældre døde tidligt , og selv om +de havde talt til mig om en onkel Selgren , var +jeg dengang for lille til at kunne bevare det i min +hukommelse . Af gode grunde vogtede agent Peter +Bjørnson sig for at nævne sin stakkels Broders +navn . Men han må alligevel have følt , at han +var min fader forbindtlighed skyldig ; thi han +bekostede min opdragelse og lod mig til sin død +aldrig mangle noget . Nu kan jeg forstå de +yttringer , som findes i et af min faders breve +til hans Broder , yttringer , som jeg ikke ganske har +forstået , da jeg læste dem ; jeg troede , at de vare +udtalte i almindelighed , men de må have haft +særligt hensyn til onkel Selgren . De lød : jeg +føler mig stærkt knyttet til min slægt ; dens ulykker + +ere også mine ulykker , jeg sætter broderkærligheden +højere end du . — jeg synes , at denne udtalelse +også i sin almindelighed er smuk . “ +„ Det er den , “ sagde Christian , „ og lod mig +drikke på et vedblivende godt sammenhold i familien +Bjørn . “ +Man drak skålen med glæde , og Selgren +sagde : +„ Jeg hedder rigtignok Bjørnsen , men mit oprigtige +slægtnavn er Bjørn , jeg vil derfor kaste +„ sen “ bort og kalde mig Bjørn . “ +„ Nej , sikken mængde bjørne vi så blive i +Bjørnegade ! “ råbte overkanoneren . — +vor fortælling nærme sig sin ende . Selgren +og Fanny nyde en velfortjent lykke . Han lever +et smukt og stille hunsliv og anvender en ikke +ringe del af sin formue til at gøre vel i stilhed , +men han seer altid med egne øjne . På en +af sine vandringer til de fattiges boliger traf +han en lille-juleaften sin ungdomsven , lieutenant , +nuværende lehnsbaron Rønfelt . De studsede ved +at møde hinanden på et sådant sted , men det +kom til en forklaring mellem dem , begge havde +det samme smukke ærinde , at give den fattige en +glad jul . Venskabet fornyedes , og de og deres +familier komme ofte sammen . — +tiden er også faret hen over Bjørnegade . +Det hus , der havde været vidne til slægten +Bjørns glæder og sorger , eksisterer ikke mere ; thi +den ene side af gaden blev reven ned i 1868 , og +den anden vil snart følge efter . Det gik alle af +slægten Bjørn meget til hjerte . I det gamle hyggelige +Nyboders sted er et kvarter med høje , +kaserneagtige huse og skumle usunde gader i +begreb med at rejse sig . + +overkanoneer Bjørn er kommen til at bo i +en anden gade i Nyboder . Han er pensionist , +og hans største glæde er at spadsere med sine +børnebørn , Selgrens to raske drenge . +„ Det er kjærneunger , “ siger han , „ men det er +også bjørneunger . “ +Ende .