diff --git "a/normalized/1872_Gioerup_GadenOgHjemmetEllerTaterlivIKjoebenhavn.txt" "b/normalized/1872_Gioerup_GadenOgHjemmetEllerTaterlivIKjoebenhavn.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1872_Gioerup_GadenOgHjemmetEllerTaterlivIKjoebenhavn.txt" @@ -0,0 +1,4277 @@ +Første kapitel . +Læseren præsenteres for familien . +I Gothersgade boede Fru hammer , enke efter justitsråd og +herredsfoged hammer , som var død for nogle år siden . Han +havde haft et indbringende embede i Jylland og efterladt sig så +meget , at hans enke kunne leve sorgfrit og give sine tre børn , en +son og to døtre , en god opdragelse . Børnene vare nu voksne . +Sønnen Gustav havde allerede i længere tid studeret jura . Han +boede hjemme hos moderen . +Fru hammers hus hørte til de selskabelige . Der blev dog +aldrig gjort middagsselskaber , og kun engang om året gav fruen +et bal , men enhver bekendt , som havde lyst til at tilbringe en +aften i hendes hus , var altid velkommen . Gæsterne hørte til den +formuende mellemstand ; der kom ingen rige grosserere eller embedsmænd +med store titler ; herrerne vare dels yngre embedsmænd , +dels kandidater og studenter , og dainerne døtre af familier , +der ikke havde større indkomster end Fru hammer . Der var harmoni +i fruens selskabelige kreds . +Men denne selskabelige harmoni medførte en vis ensidighed ; +man undervurderede mangt og meget , som var godt og jmukt , +fordi det lå udenfor den kreds , der omgærdede især damernes + +livsanskuelser . Tteatret ag literaturen vare havedgjenstande far +samtalerne , medens det virkelige livs begivenheder spillede en underordnet +rolle . Undertiden kunne herrerne tale lidt politik , næn +eftersom dette kedede de unge damer , forlad man snart denne +genstand . +Hvor der er ungdom og skønhed tilslede , er der kærlighed +eller længsel efter kærlighed . Det var derfor så naturligt , at de +unge damer mellem sig selv indbyrdes talte am de unge herrer , og +at de sidste , når de vare mellem sig selv , talte om de første . Higen +efter ai tage eksamen og forelskelser , som efter kort tids forløb +forsvandt , vare drivsjedrene i de unge herrers liv ; var der hos +en enkelt en svulmende livsfylde tilslede , blev den holdt nede af +frygt for at støde an mod den gode tone . Man kunne tale med +barme , men varmen måtte have en vis grændse ; thi ellers så +de andre så underligt på en og lo og spurgte : „ Du er nok +begejstret ? “ +Sjelden indførtes nye personer i Fru hammers og hendes +bekendtes selskabelige kredse , og når dette engang skete , var deten +hel begivenhed . Han eller hun blev iagttaget og kritiseret på del +skarpeste , og man søgt- at få hans eller hendes familieforhold +at vide til de allermindste enkeltheder . Men var man streng mod +nye personer , var man det ikke mod nye bøger ; damerne vare i +almindelighed i et l-iebibliothek , og ofte blev en bog læst , som helst +måtte være bleven udenfor huset . +Ler var måske hos mer- end en deltage ! eller deeltagerinde +i dette idylliske hovedstadslio en ubevidst higen tilstede efter +forandring , men det var vanskeligt at bryde med gammel vane , +med traditioner , hvori man var bleven opdraget , og med udsigt til +ad en banet vej at gøre sin lykke . Den selskabelige kreds besad + +e ! stort fortrin frem for de folk , som i samfundet slode ene og +kun ved egen hjælp stnldc done sig vej . En ung mand blev f . +Eks . Student og understøttedes af sine forældre , til ban havde taget +embedseksamen . Derefter hjalp venner og bekendte ham til en +privat ansættelse , hvori han kunne blive , indtil han var bleven +gammel nok til at kunne træde i statens tjeneste . +Denne sikre og banede vej uden bekymringer for fremtiden +og med udsigt til en god karriere forledede de unge mænd > il med +et vist hovmod at se ned på dem , søm havde det småt og målte +kæmpe sig frem for at vinde en stilling i samfundet . Man talte +vel i studenterforeningen med den slags folk , men man bød dem +sjelden hjem til sig . Dersom kampen skulle få et uheldigt udfald +før disse eneboere , et vittigt hoved havde kaldt dem tatere , +ville de synke ned i livsstillinger , hvor man ikke kunne være dem +bekendt . +Fru hamnier og hendes to døtre , ledsagede af Gustav , sagde +en løverdag aften i sommeren 186— i tivolis koncertsal . Damerne +kom kun ugens sidste aften på tivoli ; thi da besøges anstalten +af det „ bedste “ Publikum . De drak først the hjemme og +brøde sig ikke om at komme , før symfonien begyndte . Akellem +anden og tredje koncertafdeling spadserede de lidt omkring ved bazaren , +men trådte aldrig ind noget sted for at nyde forfriskninger . +For dem bestod tivoli kun af koncertsalen . Nævnte aften var det +meget varmt . Gustav følte derfor trang til at trække frisk luft +udenfor og fandt ingen hindring mod at forlade sine damer , der +havde truffet på bekendte . +Han åndede atter , dengang han var kommen i det frie . +Lejret var dejligt , og sommermånen kastede sin fulde glans på +de grønne træer og på de mange pyntede mennesker , som dels + +søde , dels spadserede omkring koncertsalen , hvorfra toner dæmpet +løde ud i aftenlandskabet . Gustao så sig om , som han søgte +efter bekendte . Da sagde en slemme : +„ Godaffen , hammer . “ +Gustav vendte sig om og stod lige overfor en ung student , +med hvem han gik sammen til manuduktør . +„ Godaffen , Folkman , “ svarede Gustav . +Ingen andre bekendte vare at se ; derfor sluttede Gustav sig +til Adam Folkman . Det var en præstesøn fra Jylland ; han var +bekendt for at være et godt hoved , og man havde ham mistænkt +for i smug at skrive digte , men han hørte ikke til „ Familien “ . +Han var smuk , men af en særegen skønhed ; mange havde spurgt +ham , om hans familie ikke stammede fra Italien , men han havde +svaret benegtende . Huden var brunlig , håret sort og øjnene +stærkt mørkebrune og livlige . Han var høj og kraftig bygget og +blandt sine venner bekendt for sin styrke . Selv de islandske +studenter indrømmede , at han var stærkere end de , og det vil sige +meget . +Gustav hammer var snarere lys end mørk , men ligeledes stærkt +bygget . Han kunne ikke kaldes smuk , men styg var han heller ikke . +Ansigtet var , hvad man kalder ægte dansk , og havde et indtagende +udtryk . Med hensyn til dragten vare hans klæder af et elegantere +snit end fvlkmans , men dennes hele væsen og øptræden var af +den natur , at man kun så på personen og ikke på dragten . +Gustavs bekendtskab til Folkman strakte sig ikke videre end til +det daglige møde hos manuduktøren og et par ord vekslede på +gaden og i studenterforeningen . Han kendte heller ikke mere til +hans familieforhold end Adam selv i forbigående havde meddelt + +tn dag , manuduktøren lød juraen hvile og førte samtalen øver +på privatlivets område . . +„ Hvor har de dog kunnet holde ud at sidde inde i den lumre +koncertsal ? “ spurgte Folkman . +„ Jeg var nødt dertil ; jeg er herude med min moder og mine +søstre . “ +„ Det er en anden sag . Men hvorledes kunne damerne holde +ud al sidde inde i denne — jeg vil ikke kalde den koncertsal , men +koncertkasse ? Vil man tilgavns nyde et smukt musikstykke , må +man befinde sig legemlig vel . Publikum derinde er i samme tilsland , +som havde det fået hyldethee . “ +„ Men , “ indvendte Gustav , » man må døje noget for den +smukke musiks skyld . “ +„ Hvorfor vil man absolut gå på koncert en aften som +denne ? Indbyder vejret os ikke til at blive udenfor ? “ +„ Jo , ganske vist . “ +„ Kom , lad os sætte os her lidt afsides og nyde naturen og +nogle forfriskninger . Se , her er en bænk , hvorfra vi have udsigt +til koncertsalen og den brogede mængde , som bevæger sig omkring +den ; over begge stråler den ensomme måne og undrer sig vel +sagtens over , at menneskene have trang til gasblus i aften . “ +De to studenter satte sig på en bænk ; Folkman kaldte på +en opvarter og bestilte to glas svensk banko , to halve flasker +sodavand , noget stødt hvidt sukker og to bajerske ølglas . +„ Det er den bedste drik , man kan nyde om sommeren , “ +Sagde Folkman . +„ Jeg kender den ikke , “ svarede Gustav . +„ Det er forunderligt . Der kommer opvarteren . Nu skal de + +smage . Se , når det hvide sukker kommer i , mousserer drikken +som champagne . “ +Gustav måtte tilslåe , at drikken smagte fortrinlig . Man +tændte nu en cigar og lænede sig tilbage på bænken . Nu gik to +unge piger forbi , ledsaget af en ældre , net klædt mand . Folkman +hilsle , manden tog hatten af , og de unge piger nikkede smilende +til den unge student . +„ Hvem var det ? “ spurgte Gustav . +„ Det var Fanny og Betty . “ +„ Nu ja . Men hvem er de døtre af ? “ +„ Det er deres faders døtre , “ svarede Folkman smilende . +„ Ja , det er sikkert nok . Men hvad er deres fader ? “ +„ Han er bud ved en ligkasse ; han hedder Madsen , og dej +var ham , de gik med . “ +„ Han var godt klædt ; jeg havde antaget ham for at høre til +den bedre klasse . “ +„ Den bedre klasse er en meget vag betegnelse , “ svarede felkman . +„ Nej , Madsen hører ikke til den bedre klasse , som de kalder +det ; han er kun bud . Men han har honnet ambition ; han vil +gerne synes mere end han er . Jeg kan for øvrigt ikke lide fyren . +Der er noget næveagtigt i hans store , langagtige ansigt ; det næveagtige +findes dog kun om mundens lyse , næsten røde skæg , medens +øjnene minde om svinet og undertiden kunne synes svinepolidske . +Han har engang vundet nogle penge i lotteriet ; renterne af dem +og hans bestilling som bud indbringe ham så meget , at han har +et sorgfrit udkomme . “ +„ Hvor har de lært ham at kende ? “ +„ Gennem hans døtre , to velsignede skabninger . Jeg traf +dem sidste vinter på en dandseøvelse , hvor faderen i begyndelsen + +hver gang hentede dem , men jeg forstod at vinde hans venskab , og +til slutning fik jeg lov til at følge dem hjem . “ +„ De går på dandseøvelse ? “ spurgte Gustav forundret +„ Ja , hvorfor fluide jeg ikke gå på dandseøvclse ? Man +morer sig godt og træffer der nydelige pigebarn . “ +„ Men selskabet ? “ +„ Det er blandet , vil de måske sige , ja , ganske vist ; men jeg +lader i neglen herrerne skøtte sig selv . — hør , men de synes ikke +at have interesse for unge piger ? “ +„ Jo , når det er damer . “ +Falkman lo og bestilte mere svensk banko . Gustav nød sjælden +spiritnøse drikke . I hans moders hus så man kun ved højtidelige +lejligheder vin på bordet , og det var rødvin : ; engang +imellem kunne Gustav være med at drikke en bolle punsch , når +punschen var svag og tillavet med citron . Den svenske banko +gjorde ham usædvanlig oprømt , og med stigende interesse lyttede han +til Folkmans tale . +„ Betty har endnu ingen kæreste , “ sagde Folkman , „ skal jeg +præsentere dem for hende ? “ +„ Nej , nej , “ sagde Gustav fly . +„ Jeg skal sige dem noget , bliv ikke vred derfor , de er en +filister . “ +Gustav blev ikke vred , men forlegen . +„ I vor alder må man tumle sig i livet ; man skal ikke blive +siddende hjemme bag sin moders dragkiste og drikke theevand og +studere jura ; man skal gå ud i verden og søge eventyr . “ +„ Ja , hvem der kunne rejse udenlands . “ +„ Å , man finder eventyr nok herhjemme . — de kan jo forsøge +— jeg skal præsentere dem for Betty . “ + +„ Undskyld mig , “ sagde Gustav og rejste sig , „ nu er koncerten +forbi , jeg må se at finde min moder og mine søstre . “ +Han rejste sig , løb hen til koncertsalens udgang og så sig +om efter damerne . Trængslen var stor . Endelig fik han øje på +dem . De vare ledsagede af den unge , juridiske kandidat jensensvendsen . +„ Hvor +bliver du dog af ? “ spurgte moderen , da hun fik øje +på sønnen . +„ Du er en smuk kavaler at have med , “ sagde Dagmar , den +ældste søster . +„ Heldigvis så hr . Jensen-svendsen den forlegenhed , hvori +du havde sat os , “ vedblev moderen , „ og han var straks så god at +tilbyde at følge os hjem “ . +„ Gustav er ikke som andre herrer , “ sagde den yngste søster +Margrethe . +„ Jeg . . . jeg , “ stammede Gustav , „ var kommen i samtale +med en bekendt . “ +„ Det , i havde at tale om , var vel ikke vigtigere end at følge +os hjem ? “ spurgte moderen . „ Det har vel sagtens været Henrik +hvas , der har opholdt dig ; thi hans veltalenhed kender ingen +grændser . “ +„ Nej , det var en student , som i ikke kende , “ svarede Gustav . +„ Hvad hed han ? “ spurgte den yngste søster . +„ Adam Folkman ! “ +Med en betoning , der bragte Gustav til at blive i højeste +grad flan og forlegen , spurgte Jensen-svendsen : +„ Kender du Adam Folkman ? “ +Kandidat jensen-svensen var løven i Fru hammers omgangskreds . +Han var en søn af en guldsmedmester og Major i borgervæbningen , + +der hed Svendsen . Dengang guldsmedmesteren avan « +Kerede til Major , syntes både han og hans kone , at navnet Svendsen +var for simpelt . Konen foreslog , at mon herefter skulle skrive +sig schwennson , men hendes mand var patriot og modsatte sig +denne fortydsfuing af navnet . Der var en bedre måde at gøre +sit navn fornemt på , det var at sætte det sammen med et andet +navn , således gjorde adelen . Hed det ikke blixen-fineste , rosenkrantz-levetzan , +Bille-brahe , holsien-lehn osv . ? Konens pigenavn +var Jensen , man ville derfor herefter kalde sig Jensen-svendsen . +Og når sønnen engang giftede sig med en pige , der hed Olsen , +kunne han skrive sig olsen-jensm-Svendsen . Fru Svendsen erklærede +straks , at navnet Jensen-svendsen lød fornemt , og der blev +anskaffet en ny dørplade med dette navn . Hvad sønnen Charles +Jensen-svendsen angår , da havde han taget en god eksamen og +var meget søgt i alle selskaber ; thi ham var smuk og i besiddelse +af en selvtillidsfuldhed , der bragte alle til at tro , at han var dygtigere +end han i virkeligheden var . Det er et særkende ved det +dansfe familieliv , at selvtillidsfuldhed , til en hvis grad skjult +under beskedenhedens maste , indtager de fleste for sig . Charles +Jensen-svendsen ansås af herrerne for en dygtighed , af damerne +for en uimodståelighed . +Frøknerne dogmer og Margrethe hammer havde derfor i deres +stille sind intet imod at blive fulgt hjem af kandidat jensensvendsen +istedetfor af broderen . På kandidatens spørgsmål : +„ Kender du Adam Folkman ? “ svarede Gustav undvigende : +„ Ikke sådan . . . jeg mener , vi ses hver dag hos manuduktøren . “ +„ Den +fyr kan man ikke være bekendt at holde omgang med , “ +Sagde Charles . + +„ Gustav er såmænd ikke kræsen i sin omgang , “ svarede fruen , +„ jeg har øste nok talt med ham derom . “ +„ Når man har søstre bør man dog tage visse h-nsyn , “ +Mente Charles . +„ Gustav tager såmænd aldrig hensyn til os , “ sagde Dagmar . +Kandidat Jensen-svendsen havde imidlertid budt fruen sin ene +arm og Dagmar den anden ; han befandt sig i den situation , som +kaldes „ Hankekrukke “ , og syntes at befinde sig så vel heri som +fisken i vandet . Margrethe havde laget Gustavs arm , og de gik +bagefter de andre . +„ Jeg vidste ikke , at Adam folknian . . . . “ stammede Gustav . +„ Jeg , “ sagde Charles , „ generer mig for at spadsere en gade +ned med et menneske , hvis forhold jeg ikke kender . Det skylder +jeg mine andre hæderlige bekendte . “ +„ Kan du høre ! “ sagde nkoderen over skulderen til sin søn . +„ Vi kunne alle erindre , hvorledes en lille novelle , der hed +„ Graven på Dannevirke “ , i vinter tiltalte os , “ sagde Charles . +„ Jeg selv havde lyst til at gøre forfatterens bekendtskab , jeg +antog , at han med tiden ville blive en stor mand . Jformiddags +står jeg på Østergade og taler med oberstinde hejre , da viser +hun mig en underofficer , som går forbi , og hun siger : der går +forfatteren til „ Graven på Dannevirke “ . Ja , det var virkelig +denne underofficer . “ +„ En underofficer ! “ gentog fruen halv indigneret over , at en +underofficer vovede at optræde som æstthelisk forfatter . +„ En underofficer ! “ udbrød damerne . Forfatteren til „ Graven +på Dannevirke “ havde tabt al interesse for dem , siden de ikke +kunne gøre sig håb om at træffe ham i selskabslivet . +En underofficer ! “ udbrød Gustav og blev tankefuld . + +„ Ja , “ svarede Charles , „ en veritabel kammisunderosficeer . “ +„ Kendte oberstinden ham persemlig ? “ spurgte fruen . +„ Ja . Han gør tjeneste ved hendes mands bataillon som +foureer . Officererne kunne for øvrigt ikke lide dette skriveri . “ +„ Det kan jeg tænke mig , “ sagde Dagmar . +„ De lide vel overhovedet ikke skriver ! , “ sagde Gustav spydig . +„ Og deri niå jeg give dem ret , “ svareoe Charles noget +skarpt . „ Skriveri passer hverken for ossiccers- eller underofficeersslanden . +En militær befalingsmand — siger nu fader , der er +Major — der optræder som digter , forårsager ham samme væmmelse , +som om en etatsrådinde ville på gaden begynde at råbe +med rejer . “ +„ Det er vittigt sagt af deres fader , “ sagde Dagmar . +„ Jeg kom fra , hvad jeg ville have søgt før , “ vedblev Charles . +„ Sæt nu , at en bekendt havde præsenteret underofficeren før ung +blot som forfatteren til „ Graven på Dannevirke “ , og jeg var +gået ned ad gaden med ham , var jeg da ikke på en måde +bleven prostitueret ? Thi hvorledes kan en Majors søn holde omgang +med en underosficeer ! Denne Adam Folkman er student , men +er det en garanti før , at folk af den bedre klasse kan omgås +ham ? Nej . Man må kende hans familie og hans omgangskreds . +Det er en forfærdelig sandhed , jeg her omtaler , at der +gives studenter , som have den allerslettcste omgang . Jeg har set +Adam Folkman gå ned ad gaden med et bud ved en ligkasse . “ +Damerne udstødte et skrig af indignation . Gustav blev yderlig +forlegen . Det var heldigt før ham , at man nu stod udenfor +hjemmet . Kandidat Charles Jensen-svendsen sagde godnat og +modtog mange indbydelser af fruen til snart at se op . Efter at +der var blevet tændt lys , fandt Fru hammer sig kaldet til at formane + +sin søn til endelig at passe på sin omgang . Han måtte +huske på , at han var af gød familie og ikke gøre den skam . +Heldigvis før Gustav vare søstrene ikke tilstede under denne formaningstale . +Med +en angergiven mine sagde han godnat og gik op på +sit værelse , et ganske hyggeligt kvistkammer . Moderens formaningstale +blev dog snart glemt for Adam Folkmans ord , at man +skulle gå ud i verden og opsøge eventyr . Livets brogede afveksling +havde langt mere interesse for ham end hjemmets kedelige +ensformighed ; det ukendte vinkede og lokkede ham , men kunne +han forlade fine gamle venner og bekendte ? Betty var nydelig ; +Folkman havde lovet at præsentere ham for hende . Nej , Gustav +havde ikke mod til at gøre dette skridt . +Hvor han misundte Adam Folkman ! +Andet kapitel . +Ligkassebudets fremtidsforhåbninger . +Adam Folkman stirrede efter Gustav , dengang denne ilede til +koncertsalen for at træffe sin moder og sine søstre . Adam sukkede , +og en forbigående følelse af forladthed greb ham . Han misundte +Gustav , der havde et hyggeligt hjem og gode dage . Han derimod +havde intet hjem ; han førte et eneboerliv i den store by , og han +målte selv tjene sig livets ophold ved informationer og ved at +levere feuilletonartikler til et mindre dagblad , der for øvrigt betalte + +dem godt . Det var ikke penge , Adam manglede , men kvindelig +omgang . +Han søgte et surrogat herfor i flygtige bekendtskaber med +flygtige kvinder . Et sådant bekendtskab kunne fængsle , så længe +det havde nyhedens interesse , men dette varede ikke længe , og +Adam drog på nye eventyr . Han havde flere gange forsøgt på +„ at komme ind i familier “ , men han var bleven afvist på en for +ham sårende måde ; derfor opgav han alle videre forsøg . Og +dog , hvormegen gavn og glæde ville vedkommende familier ikke +have haft af den unge student ? Han var i besiddelse af de egenstaber , +som oplive enhver kreds , og fremtrylle spøg og latter , +når stormen tuder udenfor , eller efferårstågen hviler knugende +over land og by . +Men idet „ Familien “ udelukkede denne sum af åndrighed , +friskhed , ungdom og naiv begejstring , modtoges den med åbne +arme af de udenforsfående , af taterne . Adam Folkman blev ikke +upåagtet og manglede ikke beundrere , men hans liv fik en +anden retning end den , han selv havde ønsket . I hele hans +måde at være på kom der en slags udfordrende trods ; han +lærte tidlig omfanget af sine åndelige kræfter at kende ; han følte +sig næsten som en udvandrer , hensat i et fremmed land . Han indså +snart , at han kun ved egen hjælp kunne bryde sig en bane . +Det var ham en trøst , at der var mange , der vare stillede som +han ; deres tal tiltog i stedet for at formindskes . Ja , man kunne +næsten sige , at samfundet havde toedcclt sig , at der på den ene +side stod famile-mennesfer og på den anden tatere . Tidlig eller +sent måtte det komme til en kamp , hvis følger ville blive en +reform . Og det så næsten ud , som skæbnen ville det således ; +thi „ Familien “ forsmåede i sit hovmod dygtige og talentfulde + +kræfter , når de ikke kunne opfylde de strenge betingelser , der stilledes +til dem , som „ god familie “ , en upåklagcliz omgang o . s . o . +Det var kun et øjeblik , at Adam gav denne følelse af forladthed +spillerum . Han rejste sig og kastede et prøvende blik på mængden , +der bølgede ud af koncertsalen . Han fandt dog ikke dem , han søg ! e . +Hurtig ilede han videre , og ved bazaren kom Madsen og hans +døttre ham i møde , +„ Godaffen hr . Madsen , “ sagde Adam . „ Hvorledes morer +de og deres frøken døtre sig i aften på tivoli ? “ +„ Skarmant hr . Student , “ svarede Madsen , fornøjet og stolt +over , at Adam havde kaldt hans døtre for frøkener . +„ Har de og damerne været inde i bazaren at spise til aften ? “ +„ Nej , “ svarede Madsen , „ vi toge os en bid brød , før vi +gik hjemmefra . “ +„ Men så må jo damerne være sultne ! “ udbrød Adam . +Ved dette udråb af Adam så Madsen på sine døtre med +skræk for , at de skulle sige , at de vare-sultne . Han havde en +ubestemt forestilling om , at det ikke var fint at være sulten . Hans +skræk gik over , da Fanny svarede : +„ Vi er slet ikke sultne , hr . Folkman . “ +„ Men tørstige må de dog være i denne , varme , “ indvendte +Adam . +„ Vil de drikke en halv Baier med mig inde i labyrintten ? “ +Spurgte Madsen . +„ Såmæn vil jeg så , “ svarede Folkman . +De gik da ind i labyrintten , og Madsen bestilte tre halve +baiere . +„ Men hvad skulle damerne drikke ? “ spurgte Adam . +„ Jeg mener , at mine døtre kunne dele den ene Baier . “ + +„ Nej , det går ikke , “ sagde Adam . „ Damerne må have +limonade . “ +„ Ja , ja , “ sagde Madsen og bestilte i en hast to glas limonade , +noget flan over muligvis at have gjort brud på det passende +ved at bestille baierst øl til sine døtre . +Man bænkede sig nu i et af de små lysthuse i labyrintten . +Adam ville til at indlede en samtale med de unge piger , men +Madsen forhindrede dette ved at sige : +„ Hr . Student , jeg ville gerne spørge dem om noget . — +de ved , at jeg er ombligeret ved en begravelseskasse , men jeg har +i forrige krig gjort tjeneste i armeen og avancerede til sergent . +Nu talte jeg formiddags med en fyrbøder i krigsministeriet , og +denne fyrbøder er ministerens højre hånd . , . +„ Nej virkelig . “ +„ Jeg skal sige dem , manden har et udmærket hoved , og det +har ministeren opdaget , og nu sige budene i krigsministeriet , at da +ministeren ikke selv har hoved , er han glad ved at kunne bruge +fyrbøderens . Han tør derfor ikke nægte fyrbøderen noget . Denne +fyrbøder er min ven , og formiddags sagde han til mig : hør +Madsen , sagde han , du er min ven ; jeg vil se at gøre noget +for dig , sagde han , vil du herop som bud ? — nej , sagde jeg , +ellers tak . Jeg har det godt som jeg har det , sagde jeg , men vil +du gøre noget for mig , sagde jeg , så skal tn se at få mig +gjort til krigssekrelær , sagde jeg , gør du det , sagde jeg , skal jeg +aldrig glemme dig det . Han sagde , det ville være vanskeligt , og +så plirrede han med øjnene og sagde , han ville forsøge på det . “ +„ Tror de , at te bliver krigssekretær ? “ spurgte Adam . +„ Hvor det ville være yndigt , hvis fader blev krigssekrelær ! “ +Råbte Fanny . + +„ Jeg skal sige dem , hr . Student , “ svarede Madsen , „ jeg har +længe haft sådant noget i kikkerten , for man er ikke estimeret , +når man ikke har rang . — jeg har spekuleret på , hvorledes jeg +skulle få nogle ansete mænd til at tale for mig , og jeg har udfundet , +hvorledes det lader sig gøre . “ +„ Jeg er ganske nysgerrig efter at få det at vide . “ +„ Io , seer de , hr . Student , man skal bare gå ind i så +mange store foreninger , som man kan komme . Og så skal man +gøre sig gode venner med formændene og de andre bestyrelsesmedlemmer . +Det er nu ikke så vanskeligt ; thi i enhver forening +er der opposition , og så går man til bestyrelsen og sfjalder +oppositionen ud . Bestyrelsen siger da bestandig : Madsen er en flink +mand , en pålidelig mand . — jeg har udregnet , at jeg kan +mindst få 2 formænd og 19 bestyrelsesmedlemmer til at anbefale +min ansøgning om at blive krigssekretær . — jeg ville nu spørge +dem , om de ville flrive ansøgningen for mig ; de er en farlig +god skribent . “ +„ Med fornøjelse , “ sagde Adam . „ Jeg vil drikke på , at de +må blive krigssekretær , dog ikke i øl , men i vin . “ +Adam rejste sig og gik hen for at bestille en flaske Sherry . +Da han var borte , sagde Madsen til sine døtre : +„ Hr . Folkman er ret en dannet mand , som man kan have +fornøjelse af at omgås . I kunne lære en hel del af ham , +når i ville . “ +Fanny erklærede , at det ville hun uhyre gerne . +„ Jeg skal sige jer , pigebørn , at jeg har en plan for med +jer , skulle jeg blive krigssekretær . “ +Pigebørnene begyndte at blive både ængstelige og nysgerrige . +„ Sig os den , “ sagde Betty . + +„ I skal få den at vide , når hr . Folkmann kommer tilbage . +— der er han . “ +Efterat man havde drukket et glas med hverandre på , at hr . +Madsen måtte blive hr . Krigssekretcrr Madsen , ytrede denne : +„ Hr . Student , dersom jeg skulle få en ansættelse i nangførørdningen , +har jeg halvvejs taget den beslutning , at mine døtre +skulle frekventere en højere dannelsesanstalt . “ +„ Ih , gud fri os ! “ råbte de begge . +„ I ved ikke , hvad der er til eders eget bedste , “ sagde faderen . +„ Hvad er deres mening , hr . Student ? “ +„ Hvad nytte flnlle deres frøkcn^døttre have af at frekventere +en højere dannelsesanstalt ? “ +„ Hm , de flnlle lære den finere dannelse . “ +„ Å , vi er såmænd dannede nok , “ sagde Fanny . +„ Det førståer i eder ikke på , “ mente faderen . +„ Man skal ikke lære andet , end hvad man i livet har brug +før , “ svarede følkman . +„ Jeg skal sige dem , hr . Student , “ vedblev Madsen , „ min +vært er leietjener og siet ikke mere end jeg . Hans døtre have +været på en højere dannelsesanstalt , og derfor tro de at kunne +se mine pigebørn over hovedet , — det ærgrer mig . “ +„ Hr . Madsen , de bringer mig til at tænke på den Bonde , +som kom ind til en fortepianofabrikant , for at købe et fortepiano . +Da fabrikanten spurgte ham , om han eller hans datter fluide spille +på fortepiano , svarede bonden nej ; kan havde allerede et fortepiano +hjemme i sin storstue , og nu måtte han have et til ; thi +det ærgrede ham , at hans nabo allerede i længere tid havde hovmodet +sig med to fortepianoer . — undskyld mig , hr . Madsen , de +forekommer mig at bære dem ad som bonden ; fordi leietjencren + +lader sine døtre få en dannelse , de ikke have brug for , skal +de derfor gøre det samme ? “ +„ Men når jeg nu ansættes i rangforordningen , synes jeg . . . “ , +„ Nej , nej , vi ville ikke på nogen højere dannelsesanstalt og +lære den højere skabagtighed , “ sagde Betty . +„ Betænk dog , “ sagde faderen , „ at når du har dannelse , +vil du kunne gøre et godt parti . “ +„ Et godt parti , “ lo Betty , som vinen havde gjort veltalende , +„ hvad er et godt parti ? — jeg kalder det et godt parti , når +jeg gifter mig med ten , der i dannelse er min ligemand , og som +kan give mig klæder og føde . “ +„ Betty er nu altid så prosaisk , “ mente Fanny . +„ Der er dog mening i Bettys tale , “ sagde Folkman . +„ Og det siger de ! “ udbrød Fanny . „ De taler om kærlighed , +de , som . . . . ja , de ved nok , hvad jeg sigter til . “ +„ Hm , ja , menneskene er ikke ens anlagte , “ sagde Adam , +„ Deres søster repræsenterer prosaen og de , Fanny , poesien . “ +„ Ah ! “ +Madsen rejste sig og erklærede , at klokken var mange , og at +man måtte hjem . Adam bød Fanny sin arm og Betty tog faderens . +De boede i Danmartsgade . Undervejs sagde Adam til +Fanny : +„ Hvor de misforstod mig før . — føle vi os ikke begge lykkelige +ved at kunne spadsere arm i arm i det smukke måneskin ? — +vi leve i nuet , vi leve kun for kærlighedens salighed — jeg +siger vi ; thi jeg tror , at de elsker mig Fanny . “ +Fanny svarede ikke . +„ Skulle jeg have taget fejl ? Elfter de mig ikke ? “ spurgte han . + +„ Jeg ved det ikke , “ hviskedee Fanny med en mine , svin røbede , +at hun godt vidste det . +„ Deres søster kar aldrig elsket , sagde Adam ; „ hun er for +kold og beregnende . Hun vil ikke elskes , men giftes . “ +„ Hun vil vistnok begge dele ligesom jeg , “ sagde Fanny . +„ Det er for tidligt at tænke på gisiermål , når man kun +er atten år gammel . Fanny , det ville kede Dein grulig at blive +gift , al sidde hjemme , kun at kunne gå ud og more dem med +deres mand , som måske er en gammel gnaven en , og så ikke +ai have nattero før børneskrig . Er det ikke langt bedre at kunne +vandre fri og frejdig gennem verden , kun at have sig selv at sørge +for og at stole på ? “ +„ Derpå har jeg ikke tænkt . “ +„ Tænk te derpå . I vor alder skulle vi være som himlens +muntre fugle , der under lystig sang flyve fra sled til sted ; vi kunne +tidsnok blive gamle og glemme at synge . Ja , Fanny , menneskene +forekomme ung i deres ungdom at være fugle , efterhånden miste +de vingerne og blive pattedyr , det er i den periode , man gifter +sig , og til sidst bliver man en plante , der er fængslet til samme +plet , og så boer man . “ +„ Og så ? “ +„ Ja , så bliver man måske igen til en fugl . Men der er +mennesker , som aldeles overspringe fugletilstanden , og straks blive +pattedyr , medens der gives enkelte lykkelige , som til deres død +vedblive at være fugle . Fanny , for øjeblikket er jeg en fugl , ; a . +Om de vil , en vild fugl , men de kan tæmme mig . “ +„ Hr . Folkman , “ svarede Fanny , „ ville jeg forsøge derpå , er +jeg bange for , at den ville fugl blev en rovfugl , og i stedet for at +tæmmes , blev den endnu vildere end for . “ + +„ Nej , nej , Fanny , jeg er ingen rovfugl , men måske en lille +sangfugl . Fanny , sæt den i kærlighedens bur . “ +„ Ville den da ikke længes efter sin frihed og glemme at synge ? “ +„ Nu vel , Fanny , lader os da flagre sammen gennem ungdommens +morgenrøde , så længe vi have lyst dertil , lader os som +de små sangfugle kviddre og næbbes i den nys udsprungne lund , +og så . . . . “ +„ Husker de , ot de små fugle , som flyve sammen , og som +kviddre og næbbes i den nys udsprungne lund , have deres lille , +lune leede at tye til , når uveiret overrasker dem på en solklar +sommerdag , men vi skulle ingen rede bygge , vi skulle være , hvad +man kalder løse fugle , og når uveiret kom , ville idetmindsle jeg +gå tilgrunde . Hr . Folkman , kunne de nænne det ? “ +„ Jeg frygter ikke for at rammes af lynet , når jeg har elflet +og nydt livet i fulde drag . “ +„ Men hvis nu lynet ikke dræbte dem ? Hvis det blot sved +fjerene af vingerne ? Hvis . . . . “ +„ Da havde jeg dog dejlige minder , hvori jeg kunne leve . 0 , +Fanny , de skal være mig et sådant minde . “ +Hr . Madsen stod nu ved sin gadedør . Med en velvillig +mine sagde han godnat til studenten , der til asfled havde vekslet +et ømt håndtryk med Fanny . +„ Hun drømmer om mig i nat , “ sagde Folkman , da han stod +ene på gaden . + +tredie kapitel . +Gustav får lidt menneskekundskab . +Samtalen med Adam Folkman udvifkedes ikke af Gustavs +sind , hvori der længe havde været en higen mod det ubekendte , +mod det eventyrlige tilstede . Men den kreds , hvori den unge +student færdedes , forekom ham at være en noverstigelig skranke +mellem ham og eventyret . Han fik større interesse for Folkman +end for sine øvrige bekendte , og han pønsede på , hvorledes han +hyppigere kunne få ham i tale . Det blev ikke derved alene , at +Gustavs tanker droges hen til en person , der stod udenfor familielivel ; +de begyndte endogså at gøre sigi rebelske ved de små selskabelige +sammenkomster hjemme og ude . +Han kunne således , når han stod og talte med en ung +dame , gribe sig i at gøre det spørgsmål i tankerne : „ Hvorledes +ville du have syntes om hende , hvis hun , i stedet for at være +iNitupiNit==frøkeN N . N . , havde været datter af ligkassebudet ? “ Der var +damer , overfor hvem sådanne spørgsmål aldrig faldt ham ind , +men der var også damer , overfor hvem dette spørgsmål uvilkårlig +påtrængte sig . Det blev ikke ubemærket , at Gustav vor +begyndt at blive distrait , men langtfra at ane den sande årsag , +troede de unge piger , at han begyndte at blive forelsket . Og de , +overfor hvem han havde været distrait , nemlig dem , som han havde +sammenlignet med ligkassebudets døtre , begyndte så småt at +spørge sig selv , om student hammer ikke mente det alvorligt . + +gustao var ung , og han kunne ikke længe indeslutte i sit bryst , +hvad der gærede inde i ham . Derfor foreslog han Adam Folkman +en dag , da de kom fra manuduktøren , at gå en tur udad +besterbro . Hertil var Adam straks villig . Ligetil de kom ril jernporten , +så Gustav sig bestandig ængstelig om ; han var bange for +at blive set af nogen , der børte til familien . +„ De seer dem hvert øjeblik om , “ sagde Folkman . „ De har +vel ikke sat en dame stevne ? “ +„ Nej , nej , “ svarede Gustav og blev rød . +„ Det er sandt , “ sagde Adam . „ De befatter dem vel næppe +med den slags eventyr . Nu ja , hver sin smag . Det evige familieliv , +hver dag de samme ansigter , synes mig , må blive kedsommeligt . +Og dog , dersom familielivet var således , som jeg i +mine tanker har udmalet mig , at det burde være , ville jeg foretrække +det for alt andet . “ +„ Og hvorledes har de forestillet dem det ? “ +„ Det dannede familieliv skal ikke bygges på frygten for det +latterlige . “ +„ Jeg forstår dem ikke . “ +„ Jeg mener , at vor tids familieliv ikke har noget positivt +indhold . Heraf have alle meer eller mindre bevidst en fornemmelse . +Det gælder altså om at skjule , hvad man mangler ; thi +blev manglen åbenbar , hjemfaldt man ubarmhjertigt til satiren , +såvist som den mand bliver latterlig , der , uden at eje en skilling , +anskaffer sig et kostbart pengeskab . De konventionelle former , hvori +man bevæger sig , er pengeskabet , men hvor er indholdet ? Man +mangler tro på et forsyn og tro på sig selv . “ +„ Slet så galt er det dog ikke . “ +„ Gid de havde ret . — men jeg er bange for , at det ikke + +alene er vort samfunds , men dele tidens kræftskade . Således +har jeg fornylig set en fransk forfatter yttre : at le af alt og ikke +stræbe hen til iltoget er en fejl , som nutildags findes hos mange +folk . En stor del af det parisisfe samfund er en elegant , ørkesløs +flok , som ksedsomheden dræber , og som hævner sig på alt ved +en spottelyst , som den har offret sin åndrigheds bedste kræfter . +Der sigtes ikke her til de indskrænkede , tomme hjerner — og hvormange +have vi ikke af den slags i København ? — hvilke spaltenet +give et skin af åndrighed , som de ellers intetsteds kunne finde ; +her tales om folk med smag , som kun mangle et for at hæve sig +til en højere sfære : tro . “ +„ Taler en fransf forfatter således ? “ +„ Ja , han siger endnu mere . Han siger , at ligegyldighed for +alt og spot med enhver ting er bleven gjort , ikke til en fortjeneste , +men til en pligt . Det vigtigste i den verden , jeg taler om , +er ikke at have ideer , men med anstand at forslå at gøre dem +latterlige , som hane sådanne . “ +„ Noget af dette passer ganske vist på os . “ +„ Ja , hører man ikke selv den udannede hvert øjeblik udbryde : +det er til at grine sig fordærvet af ! — og hvad erdet , han griner +os ? — franskmanden , som jeg vedblivende citerer , siger : „ Er der +nogen hellig og agtværdig ting , som ikke er bleven latterliggjort +blandt os ? Har vel spotten standset lige overfor nogen genstand ? +Dej latterlige dræber alt i Frankrig . Og hvad ville vi beholde +tilbage at tro på , eftersom der intet er i verden , der ikke er +blevet latterliggjort ? “ +„ Ikke alt dette passer på vore forhold . “ +„ Nej , der er den forskel , at de fleste franskmænd , som mangle +indhold , endnu kunne le , medens de dansfe kede sig og , kommer + +det højt , blive ondskabsfulde . Men ondskabsfulde folk , især damer , +ere ikke behagelige ; jeg flygter for dem , selv om det skulle være ud +i Saharas ørkener . “ +De to studenter vandrede i nogen tid tavse ved hinandens +side , da sagde Gustav : +„ I den sidste tid har jeg følt trang til at se hvorledes verden +tager sig ud udenfor familielivet . “ +„ Tilfredsstil denne trang . “ +„ Men , dersom min familie fik det at vide , ville det volde +mig hundrede ubehageligheder . “ +„ Det er indlysende . — nævn mig engang nogle af de mænd , +som færdes i deres kreds . “ +Gustav nævnede dem . Adam lo og sagde : +„ Tænkte jeg det ikke nok . Mellem dem , de nævnede , er der +flere ganske gode bygjængere . “ +„ Er det muligt ? “ +„ Ja . — når de herrer gå fra deres familiekredse , begive +de sig om vinteren enten på maskerader eller til dandseøvelser +eller til småsold . Deres lystighed begynder først , når de have +sagt farvel til den familie , hos hvem de have tilbragt aftenen , og +de gøre sig måske på masferaden interessante hos en dame af +osmimonsia ved at latterliggjvre den kreds , hvorfra de komme . “ +„ Det er oprørende . “ +„ Således er verden . — alt latterliggøres . — jeg ' et behersker +alt . — for den unge mand er den familiekreds , hvori han +kommer , og den dame af vamimoacla , han dandser med , kun +midler til hans fornøjelse , “ +„ Nævn mig hvem af den slags folk , der kommer til min +moder , “ sagde Gustav harmfuld . + +„ Når de tager sagen på den måde , vil jeg betænke mig +derpå . Optræder de som dydsmønstret og vil holde razzia i +deres hjem , må jeg bede mig fritagen for at være den uskyldige +ophavsmand til skandalen , så meget mere som de dog til syvende +og sidst blev nødt til at påkalde mit vidnesbyrd , for at bevise +deres påstande . Jeg kan forstå deres indignation , men , “ vedblev +Adam med et smil , „ er deres lyst til at se verden i et +andet lys end hjemmets ikke et vidnesbyrd om , at de selv sympattiserer +med dem , mod hvem de vil gøre razzia ? “ +„ Nej , nej , “ sagde Gustav , „ man kan godt holde familielivet +og taterlioet adskilte , selv om man frekventerer begge . “ +„ Det er endnu ikke lykkedes nogen . Mange have forsøgt herpå +og er blevne hyklere . “ +„ Ja , men de siger jo , at der mellem dem , som komme hjem +i min moders hus , sindes flere , som er bygjængere . “ +„ Ganske rigtigt , og derfor er de også hyklere . Men se , +vi er komme til jostys og . . nej , hvilket heldigt træf ! . . . der +sidde jo Fanny og Betty og drikke chokolade . — jeg må hilse +på dem . “ +De to unge piger blev glad overraskede ved at se Folkman . +En svag rødme steg op i Fannys smukke kinder . Medens de +første hilsener blev vekslede holdt Gustav sig noget tilbage . En +yttring af Fanny , at hr . Folkman nok ikke var alene , bragte denne +til at vinke Gustav nærmere og at præsentere ham for ligkassebudets +døttre . +I begyndelsen var Gustav en smule forlegen , men den overgivne , +livsglade tone , hvori man talte , smittede ham og snart deltog +han i lystigheden . Der blev bestilt mere chokolade og flere +kager , og Adam Folkman viste sig i sin elskværdigheds fulde glans . + +han følte sig så vel til mode ; han sad under grønne træer og hos +smukke piger . Det var især Fanny , han helligede sin opmærksomhed ; +Gustav blev derved henvist til Betty . +Hun var , som søsteren havde kaldt hende , så prosaisk . Hun +ønskede at blive gift engang med en , der i dannelse var hendes +lige , og som kunne give hende klæder og føde . Men Betty var +ung , kun sytten år , og hun havde nok lyst til at more sig lidt , +inden hun indviede sit liv til en husmoders pligter . Hun ville +imidlertid more sig med forsigtighed , og således at det ikke fladede +hendes rygte ; thi derved kunne udsigterne til et nogenlunde ordentligt +giftermål blive tvivlsomme . Hendes følelser og lidenskaber +bleve til en vis grad beherskede af hendes fornuft , og lige overfor +alle optrådte hun således , at ingen anede , at også hun fandt +smag i taterlioets glæde og lystighed . +Gustavs hele måde at optræde på behagede hende . Hun +havde snart opdaget , at også han var omhyggelig for at bevare +et rygte , og at han ikke , i hvert fald for sin egen skyld , ville +forråde en kvinde , der havde elsket ham næd et ungt hjertes hele +varme og lidenskab . Derfor lyttede hun med interesse til alt , +hvad Gustav havde at sige hende . Denne imødekommen opildnede +Gustav , han blev åndrig og vittig , og Adam Folkman så helt +forbanset på ham og udbrød : +„ Hammer , jeg har ikke kendt dem rigtig for i dag . “ +Gustav følte sig smigret ved denne bemærkning . Men hvad +ville familien have sagt , dersom den havge set kam i det selskab , +hvori han va > ? Han ville være bleven en umulighed , og hans +onkel , urtekræmmeren med de mange penge , ville måske være +kammen op til ham og i familiens navn forlangt , at han i et +par år skulle tage ud på landet som huslærer hos en præst + +og Gustav havde måttet give efter eller også — så underlig er +verden — have forlovet sig med en af de unge damer , der var +meest indigneret over hans usømmelige opførsel . Den unge dame +ville ganske vist give ham ja , og hendes veninder ville sige , at +det var smukt gjort , at hun gjorde sig til martyr for st føre den +unge hammer tilbage på dydens vej . +Heldigvis for Gustav var der ingen , som så ham . Tiden +løb , og pludselig rejste han sig og sagde , at han målte gå for +at komme tidsnok hjem til spisetid . +„ Jeg følger med dig , “ sagde Adam , „ skønt du har hast . +Jeg havde for øvrigt tænkt mig , at vi kunne have fulgtes med damerne +ned over broen . “ +Gustav så helt forfærdet ud ved denne mulighed og sagde : +„ Jeg ville gerne , men klokken er bleven mange . “ +„ Vi ville heller ikke gå i denne varme , “ sagde Fanny . +„ Vi køre hjem i sporvogn . “ +„ Farvel da Fanny , “ sagde Adam og kyssede hende . „ Glem +ikke dine løfter . “ +„ Er de bleven dus med min søster ? “ spurgte Betty . +„ De hører det . Har de noget derimod ? “ +„ Hvis fader sik det at vide ? “ +„ Vær ubekymret , “ svarede Adam . „ Kom nu , hammer . “ +Gustav rakte Betty hånden , sagde farvel til Fanny og gik +med Folkman . +„ Hvorfor kyssede de ikke Betty til afsted ? “ spurgte han . +„ Jeg troede ikke , det gik an . “ +„ Jo , det gjorde . “ +„ Så vil jeg vende tilbage og gøre det . “ +„ Nej , det går ikke an . “ + +Folkman smilede , da han sagde det , og begge vandrede nu +hurtig ad byen til . +„ Kunde de have lyst til oftere at træffe sammen med de tø +unge piger ? “ spurgte Adam . +„ Ja . “ +„ Men hvis det nu blev opdaget ? “ spurgte Adam smilende . +„ De må se at komme til at leve noget mere ugenccrt . De må +vænne dem til at gå oftere ud om aftenen . “ +„ Hvorhen ? “ +„ Hm , skønt de om ikke lang tid skal være kandidat , må +de endnu ligesom en skoledreng gøre deres familie regnflab for , +hvor de har været henne . Det er dog vel slivt . Hvor bliver i +sådanne tilfælde selvstændigheden af ? Nu kan jeg forstå , hvorfor +så mange mænd slå under tøflen . De gå fra deres +moders eller families herredømme lige over til deres forlovedes . +Men det var med hensyn til dem . Der kommer i deres moders +hus en tteologisk student , som hedder Carl Flimby ; den fyr +kender til taterlivet . “ +„ Carl Flimby ! “ råbte Gustav . „ Men tager de ikke fejl ? +Flimby er en lille , bleg og bly person , der fremhæves af alle ældre +damer som et mønster på et moralsk ungt menneske . “ +Adam lo og sagde : +„ De ældre damer fluide se ham danse en sextour på en +dandseovelse eller præsidere ved en bolle punsch eller pointere ved +et hazardbord , og de ville næppe opstille ham som et mønster på +moralitet . Flimby har hoved , og derfor kan han bære kappen på +begge skuldre . Nuvel , deres familie bar vel intet imod , at de +en aften kommer til Flimby for at spille en l ' hombre eller at de +gør en skovlour med ham ? “ + +„ Ikke det mindste . “ +„ Godt . Lad mig nu tale med Flimby . De skal se , vi skulle +nok få deres bånd løsnede , at de kan komme til at gøre +kour til den lille Betty . “ +„ Ieg kan ikke fatte , at Flimby kan være således , som de skildrer +ham . Hvor ofte har jeg ikke hørt ham udtale sig strengt mod +dem , som søgte deres fornøjelser udenfor familielivet . Ja , han +har meget imod et par unge damer , som komme til os , fordi de +ere for kokette . “ +„ Flimby er en skjelm , “ sagde Adam og lo . „ Men det er +den slags skjelmer , som komme frem i verden . “ +„ Men dersom man nu blottede ham ? “ +„ Han kan ikke blottes ; han ville forslå at dække enhver +blottelse . “ +De to studenter skiltes , og Gustav kom endnu tidsnok hjem +til middagsbordet . “ +Fjerde kapitel . +En forlovelse . +Når Gustav hammer sad ved sine bøger , faldt han oftere i +tanker end det havde været tilfældet før . Han drømte om den +smukke Betty og om eventyr med lystige og muntre kvinder . Embedseksamen +stod ikke altid for ham som målet ; han ville ud i +verden at tumle sig , blive berømt og ved sin berømmelse vinde + +pigehjerter . Han troede endnu , at det særligt var et berømt navn , +der vandt pigehjerter ; han havde ikke lært , at tidens materialisme +havde bragt det til , at mangen dejlig kvinde satte guld over et +berømt navn . Men det var godt for Gusfav , at han ikke vidste +det ; thi verden vedblev da at ligge for ham i et dejligt morgenstjær , +med forjættelser , som vel aldrig skulle opfyldes , men som +det gør så godt at tro på i de unge år . +Men fordi Gusfav så verden så lys , og fordi han syntes , +at jorden lå åben for ham , begyndte familielivet i hjemmet at +forekomme ham dobbelt ensformigt . Havde han nu kunnet flyve +ud fra hjemmet og tumle sig efter sin lyst , ville mangen frugt , +der på afsfand tog sig ud som et guldæble , ved at plukkes have +viist sig at være en gøglende sæbeboble ; nu derimod turde han +kun i al hemmelighed vove sig på eventyr ; når nydelsen var +sjelden , kededes man ikke så let ved den og mærkede dens afsmag . +Den halve nydelse ved eventyret bestod i at drømme om det . +En dag , Gusfav kom hjem fra en forelæsning , fandt han +sin moder og sine søstre i stærk bevægelse . Han så forundret +på dem og spurgte : +„ Men hvorfor græder Dagmar ? “ +„ Gusfav , “ sagde moderen , „ Din søster har i sandhed årsag +til at lade sine tårer frit løb ; det er glædens og undseelsens +tårer ; thi , tænk dig , kandidat Jensen-svendsen har i dag +tilskrevet hende et brev og friet til hende . “ +„ Friet til hende ! “ udbrød gnstav overrasket . +„ Ja , er det ikke dejligt ? “ spurgte Margrethe . +„ Vi er så betagne , “ sagde nkoderen . +„ Hvad vil Dagmar svare ham ? “ spurgte gnstav . +„ Hun elsfer ham , “ sagde Margrethe , „ hun har tilstået det for + +moder og mig , hun vil så gerne svare ham ja , men hun synes , +det er flaut at skrive til en ugift herre . “ +„ Dagmar har altid været så zart og fiintfolende , “ sagde +moderen . +„ Nej , nej , jeg kan ikke skrive , “ sagde Dagmar og hulkede . +„ Hvorledes ville det være gået , dersom han havde friet mundtlig ? “ +Spurate gnstav . +„ Gud , det havde hun ikke tålt , hun havde besvimet , “ udbrød +moderen . „ Kandidat Jensen-svendsen har altid været et taktfuldt +menneske , derfor har han også friet skriftlig . “ +„ Det bliver imidlertid nødvendigt , at Dagmar selv svarer ham ; +det ville vise mangel på takt , hvis nogen anden gjorde det i +hendes sted , “ sagde gnstav . +„ Gusfav har net , “ svarede Margrethe . +„ Ja , ja , jeg mener det også , “ sagde moderen . +„ O , jeg er til mode , som dengang jeg skulle konfirmeres , “ hulkede +Dagmar . „ Skal jeg da virkelig skrive ? “ +Svaret var et enstemmigt ja . +Næsten vaklende gik den unge pige indefor at give sin frier +et ja . Gusfav tog sin moder om halsen og sagde : +„ Hvor jeg er glad , at Dagmar gør et så godt parti . “ +„ Ja , gud være lovet , “ svarede moderen , „ nu kan jeg da lukke +mine øjne uden sorg for den datters fremtid . “ +„ Å , moder , Grethe får sig nok en frier , inden du dør . “ +„ Fy ! “ sagde Grethe og rødmede . „ Gå du selv hen at forlove +dig . “ +„ For det første må jeg have min embedseksamen , lille Grethe , +og for det andet tør jeg ikke forlove mig ; thi jeg frygter for , st + +mine søstre ville få for meget at udsætte på min tilkommende +kæreste . “ +„ Gusfav , “ sagde bløderen , „ hvor kan du tale således i et +alvorligt øjeblik , som dette . Din søster sidder inde og nedskrive +det ord , der skal afgøre hendes fremlidsfkjæbne . “ +„ Ja , men så vidt vi kunne se , vil hendes fremtid blive lys +og smuk , “ sagde guslav . „ Kandidat Jensen-svendsen vil komme +til at arve mange penge efter sine forældre . “ +„ O , hvor simpelt , “ sagde fruen , „ at tale om penge i et +øjeblik , hvor hjertet er bevæget af kærlighedens hellige følelser . “ +„ Det er da kun dagmors hjerte , som kan være så bevæget , +og dersom en ung , fattig student i dag havde friet til Dagmar +istedetfor jensen-soendsen , ville du vist , moder , have talt om +hans fremtidsudsigter . “ +„ Hvilket prosaisk menneske anser du din moder for at +være , “ sagde fruen . „ Det er mit princip at lade hjertet og ikke +pengene råde . “ +„ Hører du det , Grethe ? “ spurgte guslav spøgende . „ Du +ved nu , hvad du har at rette dig efter . Du behøver ikke at se +kster penge . “ +„ Grethe er en så fornuftig pige , “ sagde moderen , „ at hun +vel skal vide at gøre et fornuftigt valg . “ +„ Men , kære moder , når du mener , at Grethe skal tage sin +fornust med tilhjælp , så . . . “ +„ Jeg er ikke oplagt til at trættes med dig , “ sagde moderen . +Idetsamme trådte Dagmar ind , badet i tårer og med en +lille rosenrød billet i hånden . +„ Her er svaret , “ hulkede hun og sank om på en stol . + +„ Dette brev er for vigtigt til ot jeg kan lade pigen besørge +det , “ sagde moderen . „ Jeg vil selv kaste det i en postkasse . “ +Hun rejste sig og forlod værelset . +„ Men jeg har jo reent^ glemt at gratulere dig , Dagmar , “ +Sagde Gusfav , da moderen var gået . „ Hold nu op med at +græde . . . Det går da ikke an . at du ved gråd vanzirer dit +smukke ansigt til Jensen-svendsen kommer . Det kunne da måske +falde ham ind , at du ikke af frit valg- nien kun bevæget dertil af +moders overtalelser har givet ham din hånd . “ +„ Gusfav har ikke så ganske uret , “ mente Margrethe . „ Du +bør tage dig sagen mere roligt . “ +„ Grethe , når du vidste , hvilke følelser der i dette øjeblik +have råderum i mit hjerte ! Tænk dig , når han nu kommer . . . +O , jeg må synke til jorden af undseelse . . . og hvad skal jegsvare +ham , når han griber min hånd . . +„ Du må være forberedt på , at han kysser dig , “ sagde +Gustav . +„ Kysser mig ! — nej , en slig brutalitet tåler jeg ikke . “ +Gustav brast i latter , Grethe lo med , Dagmar blev smittet +af lystigheden og smilte . Da moderen kom hjem , fandt hun sin +datter langt roligere end hun havde ventet ; middagsmaden blev +båren frem , nien Dagmar spiste den dag intet . +Man havde fundet det rigtigt , når kandidat Jensen-svendsen +kom , da fluide han træffe Dagmar alene . Moderen og Margrethe +gik derfor ud , efter at have spist til middag , og Gustav salte sig +op på sit kvistkammer før at læse . Han var imidlertid ikke oplagt +dertil , lagde bogen bort og stirrede ud på gjenbotagene . +Medens han var beskæftiget dermed , fik han øje på en ung kone , +der fra et kvistvindue lige overfor nikkede flere gange , det forekom + +Gustav , over til kam . Han blev helt forundret og gjengjældte +hilsenen , men nu rødmede konen og trak sig hurtigt tilbage . Han +indså nu , at han måtte have taget fejl , og at hilsenen måtte +have gældt hans nabo ? — men hvem var denne nabo ? Gustav +havde ikke gjort sig dette spørgsmål før nu . +Efterat hans tanker engang havde taget den retning , vedblev +han at sysle med spørgsmålet , indtil det forekom ham nødvendigt +for sin freds skyld at få det besvaret . Han rejste sig da og +besluttede at gøre sig et lille lerinde ind til naboen . Dengang +han var i færd med al banke på dennes dør , børte han , al der +ringedes på nede hos hans moder , det var Jensen-svendsen . +Samtidig med at døren blev lukket op nedenunder , åbnedes naboens +kvistkammerdør , og gustao stod foran en smnk pige , der vel +ikke var ganske ung , hun kunne være en sem og tyve år , men som +endnu besad ungdommens friskhed og livlighed . +„ Undskyld , “ stammede Gustav noget forlegen , „ jeg er deres +nabo , jeg boer herinde på kvistkammeret ved siden af . “ +„ Jeg ved det , “ svarede hun med et smil . +„ De ved det ? “ +„ Ja , skulle jeg ikke vide , hvem jeg boer i hus med ? De +er en søn af fruen på tredje sal , der har de to smukke døtre . +Nlen bliv dog ikke stående ved døren . “ +„ Jeg . . . jeg ville gerne spørge dem , om de ikke kunne +låne mig en svovlstik ? “ +„ O , det kan jeg så godt . “ +„ De må undskylde mig ; jeg kan ikke godt gå ned i dette +øjeblik . “ +„ Det er bekvemmere at komme til min Tor . “ + +„ Jeg skal ikke oftere ulejlige dem . Det er blot særegne omstændigheder , +som er skyld i . . . . “ +„ Kalder de det en særegen omstændighed , at deres svovlstikker +ere slupne op ? “ +Hendes latter gjorde Gustav forlegen , og så vidste han ingen +anden måde at rede sig ud af det hele på end at fortælle hende +hvad der nu foregik nede på tredje sal . Gustav følte helt vel , +al han var indiskret , men den smukke jomfru lyttede med stor interesse +til hvad han fortalte , og han lod munden løbe . +„ Deres ældste søster er altså bleven forlovet , hr . Hammer , “ +Sagde hun . „ Må jeg gratulere ? Det er et godt parti , siger de . +Din følger vel deres yngste søster snart efter ? “ +„ Det ved jeg ikke . Men er de ikke forlovet ? “ +„ Jeg ! “ svarede hun , og en øjeblikkelig sky for over hendes +pande . „ Nej , hr . Hammer , jeg holder ikke af forlovelser . “ +„ Men hvorfor ikke ? “ +„ Forlovelser kunne være gode nok for folk af deres klasse , +men for os er de farlige . Mangen stolt , ung pige er gået til +grunde ved forlovelse — ja , de forstår mig vel nok . Men de +er jo student , de må have bøger , lån mig engang en bog . “ +„ Nled fornøjelse . “ +„ Må jeg følge med dem ind og få en bog ? “ +„ Ja , meget gerne , men . . . “ stammede gnstao , „ jeg vil helst +herefter selv bringe dem bogen , thi hvis nogen så dem på +mit værelse . . . +„ O ja , de boer jo hos deres moder . Jeg bliver hos mig +selv . “ +„ I dag kan de godt gå ind med . “ +Han åbnede døren og gik foran . + +„ Det er et rigtigt studenterværelse , “ sagde hun . „ Her lugter +af tøbak og der ligger en mængde opslåede bøger på bordet . “ +„ Det er juridiske bøger , som de næppe ville kunne forstå , “ +Svarede Gustav , „ men se beder i reolen vil de finde romaner . “ +„ Det var yndigt . Nu må de anbefale mig en god bog . “ +„ Holder de af historiske romaner ? “ +„ Jeg ville rigtignok helst have en kærlighedsroman , sådan +en rigtig spændende , hvor de få hinanden . “ +„ Lad mig se — ja , så vil jeg give dem en roman , som +en dame har skrevet . Her er en fem , seks stykker , nu kan de +vælge . “ +Dengang hun rakte hånden ud efter en af romanerne , faldt +hendes øje på et fyldt svovlstikkefouteral . “ +„ Tsten de har jo ingen mangel på svovlstikker , hr . Hammer , “ +Sagde hun . +Gustav rødmede og stammede : +„ Jeg vidste ikke . . . . “ +„ De behøver ikke at blive undseelig derover , “ sagde hun og +så ham ind i øjet . +Hans hjerte bankede heftigt . +„ Lin tager jeg denne roman med mig , “ sagde hun , „ og når +jeg har læst første del , kommer jeg og henter anden . “ +Med et smil forlod hun den unge student , der havde den +største lyst til at ile efter hende og fortsætte samtalen , men han +turde ikke . Dengang det var tld til at drikke the — i familielivel +spiser man ikke til aften , men man drikker the — begav han +sig ned på tredje sal . Den højtidelige stemning var vegen for +en vis rolig glæde ; Gustav rakte jensen-svcndsen hånden og + +gratulerede ham . Det var blevet bestemt , at Jensen-svendsen først +næste dag skulle forestille sin forlovede for hans forældre . +Man havde pålagt pigen at negte familien hjemme , dersom +besøgende skulle komme ; man ville den aften være alene . Men +nogen synderlig morflab var der ikke . Fruen lod hente kager og +drak de nyforlooedes skål i rødviinstoddy , og de nyforlovede +takkede fra den krog , hvorhen de straks efter bordet havde trukket +sig tilbage , og hvor de førte en hviskende samtale . Det lod til , at +Dagmar hurtig havde overvundet sin afsky for at kysse ; ofte så mon +Jensen-svendsens mund nærme sig hendes . Ja , da det blev mørkere , +sad hun ikke mere på stolen , men på hans skød . Og +moderen sad og glædede sig over , at de unge folk holdt så meget +af hinanden . Men Gustav tænkte : dersom moder engang så +mig på tivoli sidde således med Betty på skødet og hendes +blnnd til min mund , ville jeg blive udstødt af familiekredsene , og +de unge damer , der selv hver aften indtog samnie stilling på +deres forlovedes skød , ville være dem , som hårdest fordømte mig . +Margrethe sad henne ved vinduet og så ned på gaden . +Gustav gik hen til hende og sagde sagte : +„ Jeg keder mig forfærdelig i aften . “ +„ Tys , tal ikke så højt , “ sagde hun og gabede . +„ Du keder dig vist også . Du sidder her ved vinduet og +stirrer ned på gaden ; venter du at se en stolt ridder komme +ridende op for døren , slige af hesten og ile op for at frie til dig ? “ +„ Riddertiden er forbi , Gustav . “ +„ Ikke så ganske , lille Grethe . Det aner mig , at der i vor +tid også kan opleves smukke eventyr , når man blot kunne flyve +ud i verden . Hvormange tusinder rejse der ikke hver dag gennem +Europa på jernbaner ? Hvor let er det ikke der at stifte bekjendtstaber , + +som kunne fortsættes ? De vandrende riddere ride ikke mere +på vælige gangere ; de køre på jernbane . “ +„ Du har fået lyst til at rejse udenlands . O ja , i aften +kunne jeg have lyst til det samme . Se engang hvilket dejligt +månesfinsveir det er , men gaslygterne forhindre mig i at komme +i stemning . Jeg kunne ønske at se månen skinne på skovklædte +bjerge og spejle sig i stille bjergsøer ; jeg kunne have lyst til engang +rigtigt at nyde naturen . “ +„ Jeg vil ikke alene nyde naturen , men også livet . O , var +jeg blot rig . “ +„ Jeg er bange for , at du da ville glemme at tage din +eksamen . “ +De to søskende tang et øjeblik og stirrede ned på gaden . +Manufakturhandleren lige overfor var i begreb med at lukke . En +af kommis ' erne forlod allerede hurtig boutiken . +„ Nu går han ud at more sig , “ sagde gnstav . +„ Hvem ? “ +„ Manufaklnrhandlerkommis ' en . “ +„ Misunder du ham hans morskab ? “ +„ Del just ikke , “ sagde gnstav , „ men det er faldet mig ind , +at den kreds , hvortil vi regne os , den såkaldte dannede mellemstand , +i mange henseender seer alt for lidt til det liv , der rører sig +omkring os . De andre klasser i samfundet komme meget mere i +gensidig berøring med hverandre , og derved få de et forspring +frem for os med hensyn til praktisk blik på livet . “ +„ Forlanger du da , at vi sfulle blande os med folk , der stå +under os i dannelse ? “ +„ Ja , hvad vil i grunden det ofte misbrugte ord dannelse +sige ? I vore mest dannede kredse kom engang en engelsf civilingeniør . + +talen faldt på en temmelig bekendt by , og da nøgle +tilstedeværende undrede sig øver , at engelskmanden ikke vidste , hvor +den lå , svarede han : sligt hører for mig til de ligegyldigste ting ; +jeg ved , hvor jeg kan få noget at vide om byen . Jeg går +blot ind til en boghandler og køber mig en geografi . Jeg har +været både i Indien , Amerika og Europa , og jeg har aldrig hos +mig selv sporet savnet af geografisfe kundskaber . “ +„ Hvad vil du bevise dermed ? “ +„ At ordet dannelse tages på forskellig måde , og at det +måske er urigtigt af os at opsatte dannelse , som vi gøre . Vi +lægge alt for megen vægt på den æsttetiske dannelse og for lidt på +den , som fås ude i livets strenge skole . “ +„ Ja , det er måske muligt ; men kunne ikke de to slags +dannelse sympattisere med hinanden ? “ +„ De burde kunne gøre det , men -gjøre det ikke . “ +Her blev denne halvt hviskende samtale afbrudt ved , at kandidat +jensen-svcndsen rejste sig for at gå . Dagmar fulgte ham +ud og de blev endnu nogen tid stående ivrigt samtalende i gangdøren . +Gustav gik forbi dem op på sit Kammer . +„ Ja , “ tænkte han , da han lagde sig til at sove , „ Jensensvendsen +slår nu ved slutningen af fil livs kjærlighedseocntyr , +men mit skal først til at begynde . “ + +femte kapitel . +Deklarationen . +Noget af det mærkeligste , som Vorherre og kongen af Danmark +have skabt , er en virkelig dansk etatsråd . Af alle vore titler +er etatsrådstitlen bleven den mest nationale ; den er det store +diål , hvorefter alle danske lergjerrigheder stræbe . Har man +nået at blive etatsråd , ønsker man i reglen ikke at blive mere . +Når den unge student sidder ved sin lampe og læser flittigt , +er det udsigten til engang at blive etatsråd , der ansporer ham til +flid ; når den dristige handelsmand inlader sig nå store , for samfundet +gavnlige foretagender , anser ban sig for tilsidesat , dersom han +ikke udnævnes til etatsråd ; når velgøreren hvert øjeblik sørger +for , at hans navn sindes opført med store summer i aviser , mene +de i sådanne ting indviede , at han efterstræber en etatsrådstitel ; +ja , selv den unge pige har gerne mellem sine idealer en halvgammel +etatsråd med gråsprængt hår . +Endnu må særlig noteres , at den danske regering ikke ved +bedre måde at påskønne sine store digtere , forfattere og konstnere +på end at gøre dem til etatsråder . Men det mærkværdige er , +at en dansk digter eller konstner , der er bleven etatsråd , sjælden +frembringer mesterværker nære . +Skulle folkevittigheden , der har forandret etatsråd til etatsrod , +måske have en dybere betydning ? Bliver det danske menneske , +der udnævnes til etatsråd , måske berøvet en vis poetisk oppositionstrang , + +en lyst til at se livet mere idealiseret ? Mister han +efterhånden ligesom blomsten i efteråret sit blomsterflor og sine +blade og bliver blot rod ? Ligne ikke mange af disse kære etatsråder +den afblomstrede rod , som ligger varmt og godt under +sneen ? +Etalsråderiet er familielivets blomst eller rod , om man vil ; +det er det bestående i det forgængelige , og i ethvert velorganiseret +hus må man se til at anskaffe sig en etatsråd . +Guldsmedmester og Major i borgervæbningen Jensen-svendsen +var så heldig at have en fætter , der var etatsråd . Denne fætter +var ligeså uundværlig til et større middagsgilde , som bordopsatsen +eller de store platdemenager eller de andre ting , som prydede bordet . +Etatsråd wutki-sørensen var departementschef i et af ministerierne . +Han var anden gang gift , men havde ingen børn haft +hverken med sin første eller anden kone . Fru Ingeborg wutkisørensen +var meget yngre end sin mand . Han var over de halvtreds , +hun mellem sex- og syvogtyve år gammel . +Der var noget fornemt udbredt over hr . Etatsråd wutkisørensens +optræden . Når han trådte ind i en selskabssal og +gjorde sit stive og formelle buk for vært og værtinde , følte de tilstedeværende , +at en af landets udvalgte hædrede kredsen ved sin nærværelse . +De unge studenter og kandidater talte med hinanden +. indbyrdes om etatsråd wnlki-sørensens udmærkede fortjenester +af samfundet , etatsråden selv talte nedladende med de ældre +damer og herrer , og de unge damer talte om Fru etatsrådinde +wutki-sørensen . +Og hun var nok værd al tale om . Fru Ingeborg var en +noget fyldig skønhed med et , hvad man kalder pikant udtryk i sit +ansigt . Hendes sorte øjne syntes at ville se den , hun talte med , + +lige ind i sjælen . Hun var altid klædt med den mest udsøgte +smag , og i hendes væsen lå der noget vindende , der overalt +skabte hende venner . Man sagde om hende , at hun var godheden +selv . Hendes mand vidste dog , at hendes øjne kunne flyde lyn , +og for længst havde han ingen anden villie end sin kones . Hun +kunne på en værdig måde gøre honneurs i sit hus og etatsrådens +selskaber interessante . +Guldsmedmester og Major Jensen-svendsen havde indbudt sine +nærmæste bekendte til en middag ; det unge pars forlovelse fluide +ved denne lejlighed deklareres . Det var en offentlig hemmelighed , +hvad der skulle gå for sig , men de indbudte lod naturligvis , +som de vare uvidende om festens formål . Etatsråden indlod sig +dog for bordet i en , man kunne næsten kalde det , fortrolig samtab +med Fru hammer og etatsrådinden med Dagmar , der så noget +bleg ud . Familiens yndlingspræst og familiens huslæge kappedes +om at underholde Fru Jensen-svendsen , og majorJensen-svendsen +viste en afskediget infanteri-major , der var mødt i uniform , udsøgt +opmærksomhed ; undertiden kunne man høre begge med halvdæmpet +kommandostemme udtale ordene : kolonne , kæde , honneurmarche , +retningsunderafficerer oso . +Det højtidelige øjeblik nærmede sig , da døren fluide åbnes +til spisestuen af lejetjeneren Johnsen , ligkassebudet Madsens vært +og fader til de to døtre , der kunne spille på fortepiano . Ved +et middagsgilde var Johnsen ligeså uundværlig , som hans store +samtidige etatsråden . Havde den sidste ikke haft et ordensbånd +i knaphullet , ville man i henseende til dragten ikke kunne +have fljælnet dem fra hinanden . Johnsen mødte altid i de fineste +sorte klæder af det mesf moderne snit og bar et halstørklæde og +en skjortekrave af den mesf skinnende hvidhed . Men hvilken forfkjel + +på hans og etatsrådens optræden ! Den ved en høj rang +udmærkede mand var lutter stivhed og kold høflighed ; leietjenercn +var derimod lutter bøielighed og opmærksomhed og i besiddelse af +en sjælden bevægelighed . Men Johnsen var også meget efterspurgt . +Om vinteren var han næsten hver aften beskæftiget og tjente i sit +kald fra to til fem daler om dagen . Og så faldt der gerne +nogle sportler af . Johnsen stod altid på en god fod med tyendet +j de huse , hvori han gjorde opvartning ; derfor kunne han bære de +lækkreste levninger med sig hjem , ja , undertiden et par flasker vin . +De sattes da til side til Johnsen engang selv gjorde selskab . +Døren blev åbnet til spisestuen , og man vandrede parvis +ind . Jensen-svendsen havde Fru hammer til bords , sønnen +Charles havde naturligvis Dagmar , etatsråden havde beæret Fru +Jensen-svendsen med sin arm , etatsrådinden førtes til bords af +Gustav ; yndlingspræsten og huslægen , der vidste , hvad der skulle +gå for sig , kappedes snildelig om at få heltindens søster til +borddame ; præsten fejrede i denne ædle kappestrid og gik til +bords med Margrethe under armen . +Så sad da det udvalgte selskab om det store , aflange bord , +der strålede af sølvtøj — man var jo også hos en guldsmedmester +— og prydedes af to store krandsekager . Der lå intet elegant , +med guldbogstaver trykt spisekort ved kuverten , hvorfor gæsterne +sade i en behagelig spænding med hensyn til hvormange og +hvilke retter mad de skulle have . Måltidet begyndte i højtidelig +taushed . Der er just heller ikke noget meget oplivende ved suppe +og rødvin . Guldsmedmester og Major Jensen-svendsen så uhyre +indadvendt ud ; han manøvrerede i tankerne den lille tale , han +skulle holde , når han om lidt deklarerede forlovelsen . Undertiden +så han ud , som om han havde mistet tråden , men han drak et + +glas rødvin og fandt den igen . Endelig bankede han på sit +glas , rejste sig , fæstede sit blik skarpt på spidsen af den kegledannede +krandsekage og tog således til orde : +„ Mine damer og herrer ! Vi militære have to måder at +fægte på , sluttet og spredt . Den spredte fægtning indleder angrebet . +Kolonnen må til for at fremtvinge det afgjørendc resultat . +Men således som vi militære fægte , ja , således fægte i grunden +alle mennesker mod livets sorger og bekymringer . Først fægte +vi i spredt orden ; det er , medens vi er unge ; tirailløren tumler +sig ude i livet , som han bedst kan , men han indser , at skal han +frembringe noget til borgerheld sigtende , da må han slutte sig +sammen med et elsket , kvindeligt væsen . Han lader , hvad vi militære +kalde : blæse kolonne , det vil sige , han frier . Mine dame : +og herrer ! Jeg har anmodet dem om at samles hos mig i dag , +fordi jeg har den glæde at kunne underrette dem om , at min søn +har blæst kolonne . ( almindelig sensaiion . ) han er bleven forlovet +med en dame , hvis skønhed , sjælsreenhed og andre ndmærkede +egensfaber vistnok de fleste af de her tilstedeværende for længst have +lagt mærke til . Jeg mener frøken Dagmar hammer . ( fornyet +sensation . ) enhver vil vistnok kunne fatte , med hvilke følelser jeg +i dette øjeblik hæver mit glas for at udbringe en skål for nu » +Søns og hans forlooedes fremtids held og lykke . “ +Det var ikke faderens mening , at der skulle have været råbt +hurra ; det var for studenteragtigt , men huslægen sandt øjeblikket +gunstigt til at lægge sin hengivenhed før jenscn-svendsens familie +for dagen og udbragte et ni gange gentaget hurra . Han så +på præsten , som ville han spørge : „ Kan du stikke den ? “ +Nu havde alle travlt med at klinke med de nyforlovede . +Etatsråden glemte for et øjeblik sin stivhed og blev ligeså be « + +vægelig som lejetjener Johnsen . Han sagde både Charles og +Dagmar komplimenter . De to ældre damer . Fru hammer og +Fru Jensen-svendsen havde glædestårer i øjnene , ogFruwutkisørensen +blev så begejstret , at hun klinkede med Gustav og sagde : +„ De nyforlovedes skål , kærlighedens skål ! “ +Hun smilte , satte glasset til munden og drak det ud ; Gustav +gjorde det samme . +En ny ret blev båren ind , og man begyndte igen at spise . +Det højtidelige anstrøg , der havde hvilet over selskabet , var forsvundet , +og overalt hørtes livlig samtale . Da rejste etatsråden +sig , og alle tav . Han så ikke på nogen krandsekage , men lod +sit overlegne blik løbe fra den ene gæst til den anden , lod det et +øjeblik hvile på Fru hammers hårpynt og flyttede , det derfra +til den afskedigede Majors karmoisinrøde næse , der stak besynderlig +af mod hans blege kinder . Et øjeblik forvildede etatsrådens +blik sig i en sauceskål , men for hurtig derfra for at hefte sig +på etatsrådindens oprømt ? Ansigt . Medens hans øjne i stor +hurtighed gjorde den beskrevne vandring , sad selskabet tanst og +i spændt forventning efter at hore den store mand tale . Endelig +begyndte han således : +„ Det er noksom bekendt , at samfundet hviler på familien . +Det er derfor en pligt at bevare familien ren og uplettet . Et +> smukt familieliv er samfundets blomst , og at være af god fa , +mille er et fortrin , der ikke kan opvejes med guld . Jeg ved vel , +ot tiden råber på lighed , men jeg har aldrig deltaget i dette +råb , thi jeg vil hverken lade mig regere af pøblen eller være +dens ligemand . ( almindeligt bifald . ) vi dannede , vi gode fa > +milier må derfor slutte os nærmere sammen end hidtil . Det bliver +en uafviselig pligt for mænd , som min kære fætter majoren , for + +mig selv og andre , at vi sørge for , at de , som gæste vore huse , +i enhver henseende kunne bestå „ Ahneprsven “ . I sin tid kunne +ingen blive officer i visse tyske armeer uden at have godtgjort +at besidde et vist antal adelige Ahner . Dette kaldtes ahneprsven . +Jeg ved , at enhver i denne kreds er enig med mig i de her udtalte +anskuelser ; derfor ville de med sand glæde og begejstring +tomme et glas med mig på Major og Majorinde Jensen-svendsens +fremtidige lykke . I deres hus findes altid et udvalgt selskab . +Her sfattes intclligentsen , her samles en ungdom , der smeder +åndelige våben mod dem , som frækt ville usurpere sig navn af +vore ligemænd . En skål for Major og Majorinde Jensen-svendsen . “ +Guldsmedmester og Major Jensen-svendsen rejste sig og takkede +rørt på egne og frues vegne . Også han havde harmet sig +over , at mennesker af god familie ikke undså sig ved at blande +sig mellem folket . Hans hus skulle altid være lukket for enhver , +der ikke kunne bestå ahneprsven . +Indholdet af etatsrådens tale blev stærkt diskuteret i selskabet . +Alle fandt talen udmærket med undtagelse af — hans +kone . Fru etatsrådinde wutki-ssrensen sagde til Gustav , at +der vistnok udenfor familielivet fandtes mange mænd , der ville kunne +blive en pryd for ethvert selskab . Dette bejaede Gustav . +Resten af måltidet forløb , uden al der hændtes noget videre +mærkeligl . Man spiste meget og drak meget , og man blev meget +gemytlig . Først sent rejste man sig fra bordet , og efter at man +havde drukket kaffe , var der nogle , som foreslog , at man skulle +dandse . En af de unge damer satte sig til fortepianoet og snart +tumlede der sig flere par på gulvet . +Man stilles tidligt . Det var lummervarmt , men mørkt i vejret +og truede med regn . Dengang Gustav havde fulgt sin familie + +vp til tredje sal , sagde han godnat og ilede til sit kvistkammer . +Den smukke naboerske åbnede sin Tor ved hans komme og et +svagt lysskær for ud på trappen . +„ Hvor jeg har længtes efter dem , “ sagde hun , „ jeg er færdig +med første del og vil gerne have anden . “ +„ Kom ind med og få den , “ svarede Gustav . +Sjette kapitel . +Uden masker . +Som nyforlovet har man strengt arbejde . Man skal ud at +vise sig for venner og bekendte , man skal spadsere på Østergade , +man skal sidde sammen i tteatrene , og man skal endelig deltage +i en mængde gilder , som venner og bekendte føle sig +kaldede til at gøre , fordi man/ har haft lyst til at forlove sig . +Et nyforlovet par kommer derfor gerne til at se blegt og anstrengt +ud . +Fru hammer havde haft et aftenselflab i anledning af dagmors +forlovelse . Ved bordet havde alvorlige taler skiftet med +humoristiske . Charles Jensen-svendsen havde holdt en meget morsom +tale , og student Carl Flimby en i høj grad rolig og alvorlig . +Han havde toget til sin tekst : „ To sjæle og en tanke “ , +og selskabets ældre damer erklærede enstemmig , at Flimby var +et ganske udmærket menneske og at han med tiden ville blive en +fortræffelig prædikant . Et par unge damer kom i tanker om , + +at Flimby var et godt parti og begyndte at blive forelskede i ham . +Medens han talte alvorligt og værdigt , kom Fru hammer til al +vende sit blik mod døren , og der stod tjenestepigen Rosamunda +— forkortet til Rosa — og lo . Fruen blev i sit stille sind meget +forbittret og lukkede døren . Da Carl Flimby med dirrende stemme +havde endt sin tale , gik hun ud til pigen og spurgte hende , hvad +hun havde leet af . Rosa svarede : +„ Jeg kunne ikke forstå det . “ +Fruen gjorde hende opmærksom på , at det var naturligt nok , +at hun ikke kunne forstå , hvad dannede folk talte om , at hun fluide +blive i køkkenet og ikke understå sig til at lure ved døren . Rosa +taug , men brast i latter , da fruen var gået . +„ Hahaha , nej , jeg kunne ikke forstå det , “ gentog hun . +Rosa var en net og livlig pige , datter af en fattig københavnsk +håndværker . +Et par aftener senere var Fru hammer og hendes børn ude +til en skovtour i anledning af forlovelsen . Fruen havde sagt til +Rosa , at hun først ventede at være hjemme hen ved kl . 11 . +Efterat familien var tagen ' bort , fatte den unge tjenestepige +sig til at læse en af Poul cis Kocks romaner — hun var uden +sit herflabs vidende i et leiebibliothek — og da det blev tid til +at spise til aften , lagde hun bogen bort og dækkede bordet som +om herskabet havde været hjemme . Ja , resterne af fruens kardinal +og biflop flånedes end ikke , men toges ud af buffeten og +sattes på bordet . +Den unge pige dækkede til to . Hvem fluide hun spise til +aften med ? Bordet var færdigt , og hun blev utålmodig . +„ Kommer han dog ikke ! “ udbrød hun . +Der bankedes på køkkendøren , Rosa ilede glædestrålende ud + +og lukkede op , og ind trådte hr . 8ttmv8u8 tdøologid Carl Flimby +i egen person . +„ Godaffen , min glut , “ sagde han og kyssede hende . +„ Hvor du kommer sildigt . “ +„ Jeg kunne s ' gu ikke komme før . Jeg måtte snakke gammelt +med en præst , i hvis hus jeg kommer . “ +„ Du må være sulten . “ +„ Jeg har ulvehunger . “ +„ Bordet er dækket . “ +„ Ja , lad os så spise straks . “ +Hun førte ham ind i spisestuen , Flimby kastede et blik på +bordet og sagde : +„ Levningerne fra forleden aften ! De skulle smage mig . Og +her er punsch . Men en ting mangler dog , lille Rosa , det er +brændevin . “ +„ Vi have aldrig brændevin i huset . Fruen mener , at brændevin +er kun for simple folk . “ +„ Fruen har en fin smag , “ sagde Flimby . „ Men jeg kan +s ' gu ikke undvære brændevin til min aftensmad . Hør Rosa , der +har du penge ; gider du løbe ned at hente mig en halv pægel ? “ +„ Med fornøjelse ! “ svarede Rosa og ilede afsted . +Da hun kom tilbage , spurgte hun : +„ Hvorledes kan du undvære brændevin , når du er hos +Fru hammer ? “ +„ Fordi , “ svarede han , „ jeg naturligvis spiser til aften , fsr +jeg går hjemme fra . Jeg har iagttaget , at det ingen anbefaling +er for en ung , fremadstræbende mand , at have en for stor appetit ; +han koster for meget at have til gæst og bliver derfor ikke i længden + +velset . Mange ældre damer have den tro om en ung mand , der +spiser lidt , at det er en særdeles nøjsom og skikkelig fyr . “ +Rosa lo og sagde : +„ Ja , det var en køn rolle , du spillede forleden aften , dengang +du talte om to sjæle og en tanke . Jeg stod i døren og +kunne ikke bare mig for at le , men så kom fruen og skældte mig +ud for det , og fordi jeg sagde : jeg kunne ikke forstå del . Hun +troede , jeg ikke kunne forstå din tale ; jo , den kunne jeg meget +godt forstå ; jeg mente , jeg kunne ikke forstå , at du kunne forstille +dig så grueligt . “ +„ Det er min mindste konst , lille Rosa . “ +Flimby tog dygtigt for sig af retterne . Den halve pægel +blev drukken , og derefter blev afvekslende kardinalen og bisfoppen +prøvet . +„ Men hør , Rosa , tror du ikke , dit herflab opdager , at der +er drukket af flaskerne ? “ +„ Jeg hælder vand i dem . “ +„ Ja , men det vil kunne mærkes . “ +„ Ikke af dem , som besøge fruen . “ +„ Jeg tror næsten , at du har ret . “ +Flimby tog sig en god slurk kardinal og vedblev : +„ Det er dog en mærkelig situation , hvori jeg befinder mig . +For et par dage siden var jeg fruens gæst , her var sint selskab , +og jeg holdt taler , og nu sidder jeg her og er tjenestepigens +gæst , drikker brændevin , ja , agter endogså at ryge tobak i disse +ubesmittede haller . “ +„ Fruen har en fin næse ; hun kan lugte det , når hun kommer +hjem . “ + +„ Så sætter jeg mig ud til dig i køkkenet og ryger . Tit +Kammer er så forbandet lille ; der kan jeg ikke ophold- mig . “ +„ Du er altid så sød , “ sagde Rosa . „ Ja , mit Kammer er +frygtelig lille ; de folk , som nu bygge huse , tro vist , af pigerne +ere blevne mindre . Der er pæne steder , hvor der siet intet pigekammer +er ; derfor må pigen ligge på kjøkkengulvet . “ +Medens Rosa sagde dette , tog hun af bordet ; thi Flimby +havde tilkendegivet hende , af han var færdig med af spise . Han +bar nu en gyngestol ud i køkkenet , tændte en cigar og sagde til +Rosa : +„ Er du ellers vel fornøjet med dit heistab ? “ +„ Det kunne være værre . Når det er gået i seng , kan jeg +hver aften gå ud af more mig , så meget jeg har lyst til . Det +falder aldrig fruen ind af se efter , om jeg er hjemme om natten . “ +„ Det er en fordel . Hør , sig mig engang , hvad er dine +tanker om Gustav hammer ? “ +„ Det er et underligt spørgsmål . Er du jaloux ? Han seer +aldrig til mig . Det er vist et fæ . “ +„ Mener du det ? “ +„ Fruen har vistnok kommandoen over ham . , og så er han +så genert af sig . Jeg så engang på ham , men han slog sine +øjne ned . “ +Flimby lo . +„ Alligevel , lille Rosa , tror jeg , af han har lyst til af være +med . En ben af mig har fortalt mig noget derom . “ +» Det kan jeg lide ham for , “ sagde Rosa . „ Det er synd , +at så mange pæne unge herrer skulle gå og stabe sig som vare de +gamle jomfruer . Men hvad vil fruen sige ? “ +„ Det kan jo være os to ligegyldigt , lille Rosa . “ + +„ A° ja . “ +„ Er han klag , får familien ingenting at vide . “ +„ Kan det skjules ? “ +„ Tror man ikke , at jeg er ligeså stille og sat som Gustav ? “ +„ Jo , men dine forældre er heller ikke her i byen ; ingen +fladdrer til dem . Å , det er sandt , nu skal jeg da fortælle dig +noget . Dengang jeg forleden aften lukkede fuldmægtig Stengel +ud , tog han mig om halsen og ville kysse mig . “ +„ Hahaha , Stengel , den ærbare Stengel ! Han bærer altså også +maske . Det er jo en hel maskerade , som en stor del af +os , der komme i familielivet , opføre . De eneste , som få lov +til at kigge under biasfen , er tjenestepigerne . Det ville have +været store løjer for Holbergs Pernille , dersom hun havde levet i +vor tid . Og vi , som bære maste overfor familien , bære undertiden +også maste overfor hinanden , således som det er tilfældet +med Stengel og mig . “ +Dengang klokken var ti , kyssede Flimby Rosamunda og sagde +farvel . Hun så efter ham og sagde : +„ Jeg holder uhyre meget af Flimby , men være hans kone , +det ville jeg ikke for alt i verden . Jeg fik da slet ikke lov til at +kigge ind under hans maste . “ +En københavnsk tjenestepige kan også være åndrig . +Gustavs lyst til at opsøge eventyr var en tid bleven dæmpet +dels ved de selskabelige adspredelser , som fulgte efter dagmors +forlovelse , og dels ved det kærlighedsforhold , han havde knyttet +med sin naboerske på kvisten . Mangen eftermiddag sad Gustav +og læste romaner højt for hende , i stedet for at læse til eksamen . +Hans moder glædede sig over , at han var bleven så flittig . +Efterhånden følte Gustav , at hans indflydelse i hjemmet aftog . + +man spurgte ikke mere ham til råds , men Charles . Ia , +Gustav kunne mærke , at flere små bebrejdelser , som hans moder +af og til gjorde ham , måtte komme fra familiens nye medlem . +Gustav blev derfor efterhånden noget bitter mod Charles , men lod +sig dog ikke mærke dermed for ikke at fremkalde huslige scener . +Det var ham klart , at det ikke ville vare længe , før Charles blev +den enerådende . En fordel havde Gustav opnået ved , at +Dagmar var bleven forlovet : han behøvede ikke så ofte som før at +ledsage moderen og søstrene på deres små fornøielsesloure . Den +fritid , han herved fik , troede moderen , at han anvendte til at studere +i , medens han i virkeligheden brugte den til besøg hos sin +naboerske . +En aften sad Gustav og oplæste digte af Christian Winther +for hende . Versene havde begejstret ham , og han havde hævet sin +stemme højere end sædvanlig . Da bankedes der på døren ; Gustav +blev forlegen og standsede sin læsning , og jomfruen gik hen +og lukkede op . +„ Er hr . Hammer ikke herinde ? “ hører Gustav til sin forfærdelse +moderens tjenestepige spørge . +„ Vil de tale med ham ? “ +„ Jeg har sat hans aftensmad op . Værelset stod åbent ; der +var ingen derinde , og en tyv kunne være gået ind og have taget , +hvad det skulle være . Så hørte jeg hr . Hammer læse Vers i +kammeret ved siden af . “ +„ Ja , det er ganske rigtigt , “ sagde Gustav , som nu viste sig . +„ Jeg lærer den unge dame der at deklamere ; hun vil til tteatret . “ +„ Å , vil de til tteatret ? “ spurgte Rosa . „ Ieg havde engang +lyst til at komme til tteatret , men så tænkte jeg , at det + +var så svært at lære rollerne . — hr . Hammer lærer altså folk +at spille komedie ? “ +„ De misforstår . At deklamere er ikke at spille komedie . “ +„ Ja , jeg er dum . Ieg forstår mig ikke på sådanne ting . +Altså Herren og jomfruen spille ikke komedie ? “ +Jomfruen lo , Gustav blev ærgerlig , men betvang sig . Han +bad Rosa om at følge et øjeblik ind med på hans værelse , hvor +han sagde : +„ Hør , Rosa , hvad her er foregået , behøver de ikke at fortælle +min moder og mine søstre . “ +„ Begribeligt ikke . “ +„ Ieg lærer virkelig jomfru Richter derinde at deklamere . “ +„ Naturligvis . “ +„ Men folk er så mistænksomme . “ +„ Det er de allid . “ +„ De leer . Ville de sige noget ? “ +„ Nej . Herren må blot ikke tro , at jeg er af den slags , +der finder det underligt , at de har en kæreste . “ +„ Så har de vel selv en ? “ +„ Åh ! “ +„ Hvem er det ? “ +„ Det siger jeg ikke , “ sagde Rosa leende og løb ud af døren , +Gustav drak denne aften meget tankefuld sin the . Rosa +havde bestandig forekommet ham at være en stille og ærbar pige , +og nu viste hun sig pludselig for ham i en hel ny skikkelse . +„ Desto bedre , “ tænkte han , „ så sladdrer hun ikke af skole . “ +Han gik atter ind ti ! Jomfru Richter og talte med hende øm +det forefaldne , og hun var af samme mening , at Rosa ville tie +stille . + +desmere forfærdet blev hon , dengang Carl Flimby den påfølgende +dag mødte ham på gaden og udbrød : +„ Nå , der er bagt til dig , som det populært hedder , når +du kommer hjem . “ +„ Hvad skal det sige ? “ +„ Jeg talte i dette øjeblik med din svoger . Hvad er det +dog for forfærdelige historier , som pigen har fortalt ? Du lærer +en jomfru , der boer ved siden af dig på kvisten , at deklamere . “ +Blodet for Gustav til kinderne ; med næsten dirrende stemme +sagde han : +„ Det er bagtalelse . “ +„ Jeg vil håbe det , “ sagde Flimby , „ jeg “ har altid anset dig +for at være et såre moralsf menneske . — det ' ville jo være forfærdeligt , +dersom du lærte en jomfru at deklamere . — jeg kan +så godt forstå , at din familie er sønderknust over din formentlige +dødssynd . “ +„ Altså har Rosa fortalt moder , at jeg . . , “ +„ Javist . Rosa skal i går have overrasket dig i en tøts u tøts +med den tilkommende skuespillerinde ; du øvede hende nok i elsferindefaget . +— jeg vil forresten ikke være i dit sted , når du i dag +kommer hjem . Din akoder vil gøre dig stærke bebrejdelser , +understøttet af Jensen-svendsen . Dine søstre — ja , de er næppe +i stuen ; de må jo rødme ved at se deres Broder . “ +Gustav stod som på nåle . +„ Den engleagtige renhed , “ vedblev Flimby , „ der hviler over +vor tids unge damer , den jomfruelige blyhed , der gennemtrænger +deres væsen , den fordybelse i religionens hellige sandheder , der +næsten gør dem til helgeninder — alt dette bevirker , st dine +søstre må sky dig , og al de i det højeste kunne have medlidenhed + +med dig . — de huse , hvori du hidtil er kommen , ville +lukke sig for dig , du vil stå som en hjemløs , skjondt du både +har hjem og familie , du vil blive stødt ned i taternes rige , +hvor der vel ikke er helvedes flammende ild , men flammende punsche « +Boller og ville bachanler og bachantinder . Og når du engang +får embedseksamen , hvis du overhovedet får den , vil ingen +hjælpende hånd flasfe dig et levebrød , du må kæmpe , lide og +sulte . Det må være forfærdeligt for dig , som ikke et vant til at +sulte . Men jeg må desværre sige , at du har ærlig fortjent det . +At lære en ung pige at deklamere , i stedet for selv at læse til eksamen , +er det ikke uhørt ! “ +Gustav svarede intet på denne tale og så yderlig flau ud . +Nu kunne Flimby ikke forstille sig længer , men brast ud i en stærk +og vedholdende latter . Gustav så forbavset på ham og vidste +ikke , hvad det fluide betyde . Da sagde Flimby til sidst : +„ Det er mageløst at se dit forskrækkede ansigt . Du er nok +ordentlig bange for din familie ? Og du vil alligevel ud på +eventyr ? Jeg vil imidlertid berolige dig og sige , at din familie +intet kender til din forfærdelige dødssynd . “ +„ Men hvorfra ved du da besked ? “ spurgte Gustav lettere +tilmode . +„ Jeg har mine spioner alle vegne . “ +„ Ja , men . . . “ +„ Sæt nu , at den skønne jomfru , du øver i deklamationskonsten , +var en bekendt af mig . “ +Gustav begyndte at blive rasende jaloux på Flimby . Han sagde : +„ Du , som før tog forargelse af min opførsel , er altså ikke +bedre end jeg . “ + +„ Ikke nær så god , men det har vist Adam Folkman allerede +fortalt dig . “ +„ Du har talt med Adam Folkman ? “ +„ Javel , jeg har talt med ham om dig . Hør engang , har +du last til at slå nogle små volter udenfor hjemmet , skal jeg +såmæn gerne hjælpe dig dertil , det var synd andet . Men forord +bryder ingen trætte ; bcgåer du dumheder , må du tage +dem på din egen kappe , jeg vil holdes udenfor . Den stilling , +jeg nu indtager i familielivet , vil jeg bevare ; den skal engang blive +indbringende for mig . “ +„ Stol på mig . “ +„ Jeg vil løbe den risiko . “ +„ Men hør , sig mig , kender du Marie Richter ? “ +„ Nå , hedder hun således . Kan det berolige dig , vil jeg +svare , al jeg kender hende ikke . “ +„ Men hvorfra ved du da . . . “ +„ Kan du da ikke indse , at har hun ikke fortalt mig det , må +eders smukke tjenestepige have gjort det ? “ +Gustav studsede og sagde : +„ Dej var altså dig hun mente , da hun i går fortalte , at +hun havde en kæreste . “ +„ Sandsynligvis , med mindre hun har flere kærester . “ +„ Og det siger du så rolig ? “ +„ Hør engang , hammer ; man må aldrig gå op i sine små +kærlighedseventyr ; thi så angribe de os for meget . Man må +tage sagen som en leg og ikke blande alvoren med ind . “ +„ Kan man altid det ? “ +„ Det kommer meget an på , hvorledes naturen har anlagt os . +Jeg kan det . Du skal se mig , når jeg bliver ældre ; jeg er overbevist + +om , at jeg vil blive en fortræffelig præst og en ypperlig +legtemand . Hvad dig angår , niå du , ligesom jeg , sørge foi +ikke for meget at lade dig henrive af dine følelser ; pigebarnet +kan du da let også gøre tummelumsk , og man udsætter sig for +opdagelse og skandale . “ +. Kan man da aldeles beherske den kvinde man elsker ? “ +„ Man elsker hende ikke , man lader kun som man elsker hende . +Ja , i reglen kan man beherske kvinderne , thi deres følelsers +barme afhænger af , hvormange skovtoure og maskeradebilletter , +man kan give dem , hvormegen pynt , man kan forære dem , og , er +man grosserer , hvormange femdalers ' edler , man kan undvære . “ +„ De elske os kun for fordelens skyld ? “ +„ Unge samtidige , du vil lære at indse , at det ikke er de » +Personlige elskværdighed og et smukt ansigt , der bedårer taterlivels +pigebørn , men derimod en fyldt pengepung . “ +„ Så dybt kunne de unge piger dog ikke være sunkne . “ +„ Hahaha , drømmer ! — man er kommen så vidt , at alt +kan vurderes , altså også kvindelig skønhed . — en smuk , ung +pige anser sin skønhed for en kapital , der skal gøres frugtbringende . “ +Gustav +blev næsten harmfuld over Flimbys udtalelser ; thi han +så i enhver kvinde næsten et ideal , og han havde kun tænkt sig +det som en sjælden undtagelse , at en kvinde kunne sætte guldet over +hjertet . Nu fortalte Flimby , at undtagelsen var neglen . Nej , +Gustav kunne og ville ikke tro det . Flimby så tvivlen i hans +miner , og han vedblev : +„ Tror du , at et så forbandet grimt bæst , som jeger , kunne +gøre lykke hos det smukke køn , dersom min kærlige moder ovre +i Jylland ikke forsynede mig rigelig med lommepenge ? “ + +„ Du kalder dig selv grim ! “ +„ Ja , er jeg del ikke ? Vil man frem i verden , må man være +på del Rene med , hvorledes ens ansigt seer ud . “ +Klokken slog elleve på frue kirketårn . Gustav fik hast , thi +kan skulle til manuduktøren , der boede i Studiestræde . Før de +stilles , lovede Flimby at se op til ham , for at nærmere aftale +kunne træffes . +Syvende kapitel +penge og hjerte . +I forbigående er tidligere Gustavs onkel , urtekræmmeren , +bleven nævnt ; hans navn var Peter asie , og han havde i tidens +løb samlet sig en ikke ubetydelig formue . Han var familiens +rådgiver i alle pengesager , ligesom man sjælden undlod at tage +hensyn til hans mening , når et eller andet vigtigt skridt skulle +gøres . Det var en lille , livlig , gråhåret og bleg mand med et +udbredt personalkjendsfab . Han talte hurtigt og undertiden med en +halv spottende mine . +Tilfældet ville , at Gustav , dengang han kom fra manuduktøren , +skulle møde denne onkel . Gustav var endnu opfyldt af , hvad +Flimby havde fortalt ham , at det ikke var den personlige elskværdighed +og et smukt ansigt , men en fyldt pengepung , der gjorde +indtryk på de^ smukke køn . Onkelen standsede ham på gaden +og begyndte at tale om tagmars forlovelse . + +„ Det er et rigtig godt parti , “ sagde han blandt andet , „ han +vil arve en svær mængde penge efter sin fader ; jeg har forhør ! +Mig derom . “ +„ Lykken beroer ikke på pengene , men på kærligheden , “ +Svarede Gustav . +„ Hihihi , du tager fejl . Uden penge kommer man ingen Bei +i denne verden . Når du engang gifter dig , Gustav , vil du +også se efter penge . “ +„ Aldrig ! “ +„ Ja , ja , vi ville få at se . Hvis du forlover dig med en +fattig pige , har det lange udsigter med brylluppet ; du kan da +først gifte dig , når du får et embede , der indbringer dig el +par tusinde om året . “ +„ Så forlover jeg mig slet ikke . “ +„ Man bliver også ked af at være pebersvend . Nej , forlov +dig kun , men sorg for , at hun har penge . En ung mand med +dine udsigter og af god familie vil altid kunne få en pige på +en snes tusinde . “ +„ Jeg sælger mig ikke , “ sagde Gustav stolt . +„ Her er ikke tale om at sælge sig . Men lad os vende sagen +om . Tror du ikke , at vore unge damer , der ingen formue have , +se langt mere på penge end på et smukt ansigt . “ +„ Nej , det tror jeg ikke . “ +„ Jeg kunne opregns dig mange eksempler derpå . Kærlighed +og kildevand have i vore dage mistet al kredit . Vore damer +forlange to retter god mad hver dag , smukke klæder , mange fornøjelser , +en elegant bolig og om muligt heste oz vogn . “ +„ Det kan jeg ikke tro . “ + +„ Hihihi , det er meget fornuftigt af de unge damer . Et godt +udkomme fremkalder snart kærlighed , hvor den ikke er tilstede . “ +„ Jeg siger , at kærlighed vil til sidst flasse et godt udkomme , +thi kærlighed mellem mand og kvinde gøre begge nøjsomme og +arbejdsomme . Hvor stolte kunne et par legtcfolk ikke være , der +have flabt deres egen lykke . “ +Onklen rystede på hovedet og sagde leende : +„ Jeg kan høre på dig , at du læser mange digte . Hm , +hm , når agter du at gå op til din embedseksamen ? “ +„ Til nytår håber jeg at være færdig . “ +„ Det var ret , “ sagde onklen og rystede ved affleden fornøjet +sin Neveus hånd . „ Farvel , hils hjemme ; jeg seer snart op . “ +Onklens betragtningsmåde af kærlighedsforholdet mellem +mand og kvinde kom i virkeligheden Flimbys meget nær . I +taterlivet hed det : „ Hun solgte sig for guld “ ; i familielivet : +„ Hun tog ham for pengenes skyld . “ Gustav kunne ikke tro på +denne opfattelse af kvinden ; han mente , at kun ved at vinde en +ung piges kærlighed kunne man knytte hende til sig . Jo mere +ban tænkte over sagen , desto mere følte han trang til at optræde +som ridder for kvinden , såvel den fornemme som den ringe . Men +hvem skulle han udæske til kamp ? Hele samfundet ? Men det var +noget upersonligt . Havde Gustav været i en eller anden forening , +ville han vistnok være stået op og have holdt en tale til kvindens +pris ; nu derimod målte han gemme hos sig selv , hvad der gærede +i hans bryst ; han vidste ingen , til hvem han fluide betroe sig . +Dog jo , dengang han om eftermiddagen sad inde hos Marie +Richter , så han på hende og spurgte : +„ Kunde de sælge dem for guld ? “ +„ Hvad mener de ? “ spurgte Marie og rødmede . + +„ Jeg mener , “ stammede Gustav forlegen , „ ja således ville +jeg i grunden ikke have spurgt . Jeg skal sige dem , jeg har kørt +folk påståe , at vor tids kvinder ikke vurdere mændene efter +deres personlige elskværdighed , men efter den formue , de råde over . “ +„ Folk have måske ret i denne påstand . “ +Gustav så bestyrtet på Marie og spurgte : +„ Og det mener de ? “ +„ Ja , “ svarede Marie , „ det mene mange af vor tids kvinder , +thi det er en streng tid at leve i , og man siger : sulten forjager +kærligheden eller også : kærlighed er en luxusartikel . “ +„ Det er netop kærlighed , som forjager alle sorger . “ +Marie lo bittert og spurgte : +„ Ved de , hvad det er at sulte ? Nej , de ved det ikke . De +er opdraget i velstand . Jeg ved det . O , det er frygteligt at +sulte , især når man er ung . “ +„ Fortæl mig deres historie . “ +„ Ja . Jeg vil ingen hemmeligheder have for dem . Mine +forældre havde en lille handel , der siffrede dem et sorgfril udkomme . +Jeg var deres eneste barn og intet rimeligt ønske blev negtet mig . +Da jeg var seksten år gammel døde begge mine forældre hurtig +efter hinanden , og jeg stod alene i verden . Jeg var for stolt til +at tjene , hvorfor jeg besluttede at ernære mig ved at sye ; jeg huskede +ikke på , at jeg ikke var vant til arbejde . I begyndelsen gik det +nogenlunde godt , thi der var indkommen en lille sum ved salget +af mine forældres efterladte ejendele , men efterhånden blev denne +sum opbrugt og jeg skulle ernære mig alene ved mit arbejde . Jeg +opdagede snart , at det kunne jeg ikke . Mine egne ejendele vandrede +da lidt efter lidt ind på lånekontoirerne , og snart ejede jeg ikke +andet end hvad jeg gik og stod i . Det var vinter ; jeg frøs og + +jeg sultede . Jeg skyldte min værtinde for huusleie , og hun havde +sagt , at jeg måtte flytte den sidste dag i ugen . Da jeg efter fristens +udløb ikke gjorde mine dertil , tog hun mig med magt og +satte mig uk > af døren . Min kommode beholdt hun som betaling +for den resterende leje . +Nede på gaden sneede det , og det begyndte at blive mørkt . +Jeg græd og vidste ikke , hvor jeg skulle gå hen . For tjenestepiger +var der et tjenestepigehjem , men hvor fandtes der et syvigehjeni ? +Tårerne trillede mig ned ad kinderne . I et par timer +vandrede jeg om i gaderne ; jeg følte mig så sulten og så træt . +Det sortnede før mine øjne , og benene rustede under mig . Da +greb en mand mig fat i armen og spurgte : +„ Er de syg ? “ +„ Jeg tror det , “ stønnede jeg og så op på ham . +Et gjenkjendelsesudråb undslap os begge . Den mand , som +stod før mig , var hyppig kommen hjem til mine forældre , kort før +de døde . Han var ansat på et kontoir og havde desuden nogen +privat formue . Min moder havde et par gange slået på , at +han vist kom hjem før min skyld , og at han var et godt parti . +Jeg kunne ikke lide ham , thi han var så umådelig styg ; jeg ville +kun række den min hånd , som jeg kunne elske varmt og inderligt , +nu ilod han før mig og så mig så kærlig ind i øjet ; steg fik +tiltro til ham , og jeg betroede ham min fortvivlede stilling . Jeg +så , at den gik ham til hjertet . Han tilbød mig hjælp ; han +fulgte med mig op til min værtinde og betalte min hnusleie . Alle +mine pantsatte sager blev løste hjem , og jeg fik arbejde , som betalte +sig godt . Jeg var ham inderlig taknemmelig , men jeg mærkede +på mig selv , at jeg aldrig kunne komme til at elske ham . Han +talte i lang tid ikke til mig om kærlighed , men da friede han en + +dag . Skønt jeg havde ventet , at det måtte komme dertil , blev +jeg dog så betagen , at jeg ikke kunne svare , men brast i gråd . +Han bad mig da opsætte mit svar til den følgende dag . +Da jeg var alene , blev det mig indlysende , at han ville unddrage +mig al understøttelse , dersom jeg gav ham nej . Den frygtelige +aften i sneeoeiret stod for min tanke ; jeg gøs og valgte et +sorgfrit udkomme for nød og elendighed . Om natten lå jeg og +græd og bad bor herre hjælpe mig , men så var der ligesom noget , +der sagde mig , at jeg burde tage ham af taknemmelighed . +Den næste dag blev min forlovelsesdag . Hvor han var glad ; +vi kørte ud i skoven og morede os , og han talte allerede om +giftermål . Men jeg syntes , at jeg tidsnok kunne blive gift med +en bland , jeg ikke holdt af . Hver gang han derefter bragte sagen +på bane , slog jeg den hen i spøg . Jeg skulle ikke have gjort +det . Et årstid omtrent efter vor forlovelse vare vi på kafinomasterade , +kom i godt selskab , champagne flød , han blev oprømt +og dristig , jeg fortumlet i hovedet , og fra den nat var jeg ikke alene +hans forlovede , men også hans elskerinde . Nu talte han ikke +mere om giftermål , nu var det mig , som gjorde det , og ham , +som slog det hen i svag . Således hengik et par år . Da +blev hans opførsel mod mig koldere , og han besøgte mig sjeldnere +og sjeldnere . Jeg opdagede stiart , at han sværmede for en anden . +Jeg græd ikke af jalousi , men af raseri , han , som jeg ikke +elskede , og som jeg kun ved vane og daglig omgang havde opgivet +at have modbydelighed for , han havde triumferet over mig , og +bagefter spottede han mig . Jeg tilskrev ham et hånligt brev og +gav bam hans ring , som jeg endnu bar , tilbage . Han værdigede +mig intet svar , men jeg hørte af andre , at han havde forlovet sig + +med en datter af en fattig muurmester . Hans nye kæreste var +en smuk pige , og alle sagde , at hun tog ham for pengenes skyld . +Noget mere blik på livet havde jeg nu end for , og jeg +havde lært at arbejde . Vel havde jeg det meget tarveligt , men ligefrem +nød led jeg ikke . Fornøjelser har jeg aldrig higet meget efter ; +dog har jeg nok lyst til engang imellem at trække frisk luft . +Heroppe på dette kvistværælse har jeg nu boet et årstid , og +de seer , at jeg har mit tarvelige udkomme . “ +„ Har de aldrig senere været forlovet ? “ +„ Nej , jeg hader forlovelser . De er en ulykke for alle unge +piger af min klasse ; en ung pige bliver forlovet , kæresten slår +op med hende nogen tid efter , og den unge pige er ikke den uskyldige +pige , som hun var før forlovelsen . Det er ofte , at forlovelse +ikke er andet end et skalkeskjul for umoralitet . Man kan med sin +forlovede ved højlys dag spadsere , hvor det skal være , men det +kan man ikke med sin elskerinde . “ +„ Vil de have , at slet ingen forlovelser skulle eksistere ? “ +„ Ja , holder man as en pige , skal man giste sig straks med +hende . “ +„ Jeg tror , ot deres egen ulykkelige skæbne i så henseende +har påvirket dem for meget . “ +„ Nej , nej . Forlovelser due ikke . “ +„ Har de , om de end ikke har været forlovet , aldrig senere +elsket nogen mand ? “ +„ Og det spørger de om ? “ +„ Jeg ! “ sagde Gustav og blev rød . +„ Jo , jeg har elsket og elsker en mand , “ sagde hun med et blødt +tonefald i sin stemme , „ og det er dem , Gustav . Allerede længe +forinden de lagde mærke til mig , elskede jeg dem . Denne kærlighed + +giver mig erstatning for alt , hvad jeg har lidt . Jeg +elsker dem med en lidenskabelighed og inderlighed , som jeg ikke +troede mulig . “ +Hun kastede sig til hans bryst og vedblev : +„ Ikke sandt , de elsker mig også ? Hvis de forlader mig , +ville jeg blive grænseløs ulykkelig . Jeg ved ikke , hvorledes jeg +da ville kunne leve . O , nu jeg elsker , søler jeg , at det må være +slette kvinder , der sælge sig for guld ; jeg selv har hørt til deres +tal . Nu vil jeg gerne lide nød , dersom jeg blot kan beholde +deres kærlighed . “ +Gustav blev næsten forskrækket over styrken af Maries kærlighed . +Han havde ikke mod eller hjerte til at sige , at hans følelser +for hende næppe ville vare for hele livet . Hendes lidenskabelighed +påvirkede dog også ham til sidst , og han udbrød : +„ Marie , jeg gjengjælder din kærlighed . “ +„ 0 , sig det igen , “ udbrød hun , „ det er så sødt af høre , +af du elsker mig . “ +Gustav sagde det igen , og Marie smilte gennem tårer . +Men dengang Gustav var ene på sit værelse , begyndte han +af blive noget ængstelig over dette kjærlighedsoptrin . Det blev +ham indlysende , af dersom han forlod hende , ville hun i sin fortvivlelse +derover ikke gyse tilbage for en skandale . Han var til mode , +som værelset ved siden af var fylot med krudt , der hvert +øjeblik kunne eksplodere . Nu begyndte han al forstå , hvad Flimby +havde ment , dengang han sagde : man må aldrig gå op i sine +små kjærlighedseoentyr , thi så angribe de os for meget . Man +må tage sagen som en leg og ikke blande alvoren med ind . Han +var næsten fristet til af ønske , af Marie ikke holdt af ham for hans +egen skyld , men for hans penges . + +endnu bedre havde det været , øm han aldrig havde gjort +hendes bekendtskab . Det var hans første eventyr , og det havde +teet så tillokkende ud . — skulle han opgive af søge flere eventyr ? +Nej , nej , kan måtte , han ville se sig om udenfor familielivels +ikke store verden . Men han ville være mere forsigtig . +Med dette forsæt sov han ind . +Ottende kapitel . +Ligkassebudets selskab . +En dag , da de gik fra manuduktøren , sagde Adam Folkman til +Gustav : +„ Jeg har en invitation til dig . “ Folkman og Gustav vare +blevne dus . +„ Til mig ? “ spurgte Gustav overrasket . +„ Iaften er jeg bedt til selskab , og jeg er bleven anmodet om +of tage en god ven med mig . En smuk , ung pige hviskedee til mig , +at hun helst så , at den gode ben blev dig . “ +„ Jeg forstår ikke . . . “ +„ Det kan jeg tænke . Det er i aften ligkassebudet Madsens +fødselsdag . Han gør i den anledning et selskab , som han vil +have så fint som muligt . Nu anser han mig for at høre til +hans allerfineste omgang , derfor er jeg naturligvis bleven indbudt ; +men en svale gør ingen sommer , mener han , derfor vil han +gerne have mig til at tage en kollega med . “ + +„ Går det an , at jeg fager mod indbydelsen ? “ +„ Jeg synes , at alle betænkeligheder må forsvinde overfor +det faktum , at den smnkke Betty udtrykkelig har udbedt sig din +nærværelse . “ +„ Hvilke andre gjæsfer kommer der ? “ +„ Jeg kender ikke Madsens omgangskreds , men du kan vistnok +være så temmelig overbevist om , at hr . Madsens gæster ikke ville +forråde dig til din familie . “ +„ Hm , denne indbydelse er fristende . . . “ +„ Nu , så tog imod den . “ +„ Det gør jeg , “ svarede Gusfav rask . +Det blev nu aftalt , at Gusfav fluide hente Adam Folkman , +og at de om aftenen klokken otte skulle følges ad til tanmarksgode . +Iført sine bedste sorte klæder vandrede Gusfav sammen med +Adam til den fastsatte tid ud ad Vesterport . Folkman var i ypperligt +humør , medens Gusfav var lige så ængstelig ved sin forestående +indførelse i llgkassebudets familie , som en ung adelsmand +første gang , han indføres ved en konges Hof . Adam falkman +sprang hurtigt op ad trapperne . Madsen boede på tredje sal , og +Fanny kom ud og åbnede døren for de nye gæster . Hun blev +synlig glad over at se Folkman og udbrød : +„ Hvor du kommer sildigt . . . tys , ingen hørte vel , at jeg +sagde du . . . og de har en ven med . . . men den herre kender +jeg jo , det var ham , som var med dem i Frederiksberg have . +Velkommen , hr . Hammer . “ +Esterat de to studenter havde hængt deres hatte i gangen +åbnede Fanny døren til dagligstuen . Madsen ilede hen imod +Folkman , der gratulerede , greb hans hånd og rystede den fortroligt , +idet han sagde : + +„ Det glæder mig min salighed at se dem , hr . Student . “ +Dernæst greb han Gustavs hånd og sagde : +„ Velkommen , hr . Student . Skønt jeg ikke kender dem , kan +jeg sige dem , at jeg er deres ven ; thi student Folkmans venner +ere også mine venner . Deres navn er . . . ? “ +„ Hammer , “ svarede gnstav noget forlegen . +De to studenter blev nu af vænen forestillede for de andre +tilstedeværende . I sofaen sad en ældre , skaldet mand med et +noget hårdt , for ikke at sige bydende udtryk i sit ansigt ; han sad +ret op og ned og stirrede majestætisk ligeud for sig . Det var fyrbøderen +i krigsministeriet , ministerens højre hånd , Mads Jørgensen . +Ved hans side sad hans kone , en korpulent madame med +et trods fedmen temmelig spidst ansigt . Tegteparret var barnløst . +Man behøvede ikke lang tid . for al se , at fyrbøderfamilien anså +sig selv og blev anset af de andre for at være de vigtigste personer +i selskabet . +På en stol ved bordet sad lejetjeneren Johnsen , pyntet som +til en middag hos en etatsråd . Gustav blev forfærdet ved at se +den mand , som han nylig havde truffet i Major jensen-soendsens +hus . Det lod dog heldigvis ikke til , at Johnsen genkendte den +unge student ; thi han kom i så mange huse og lagde lun mærke +til selskabets elite ; stndenter og unge damer betragtede han som +en slags staffage , der i grunden kunne undværes , og som i hvert +fald ikke de første år havde brng for hr . Johnsons tjeneste . +Den høje , magre dame , der stod ved vinduet , var hans kone . +Hun var klædt i en kostbar silkekjole , og havde smykket sig med +guldbroche , guldarmringe , guldkæde , guldnhr og en mængde +guldfingerringe . Ve den , der ikke kaldte hende frue . To piger +vare blevne jagede bort , fordi de havde forglemt sig og sagt madame . + +hun kaldte aldrig sin mand for lejetjener , men havde fundet på +titlen „ Pr i v a t off i c i a n t “ . Hvilke tankeforbindelser , der havde +ledet hende til at opfinde denne titel , er os ubekendt ; måske +havde døtlrene , der havde frekventeret en højere dannelscsanstalt , +hjulpet hende hertil . +Disfe døtre havde spidset øren ved ordet student ligesom +en rytterhest , når den hører trompetstgnaler . De havde oftere +beklaget , at forældrenes omgangskreds ikke , strengt taget , var passende +for unge , dannede damer , ja , at den ikke engang forstod at +sætte pris på dannelse . Itu trådte der to unge studenter ind +ad døren ; med dem kunne man da få en dannet samtale , ja , +måske endogså brillere med fine knndskaber i Franst og engelsk . +Stakkels Fanny , stakkels Betty ! Hvor ville de ikke komme til at +stå i skammekrogen . Rigtignok var det ærgerligt , at Madsen og +ikke Johnsen kendte de to studenter ; det var en lille triumf for +Madsen at have dem med til selskabet i anledning af sin fødselsdag , +men det sfulde vist ikke vare længe , inden de foretrak Johnsens +mere dannede , for Madsens mindre dannede hus . +Agathe Johnsen var lyve og Bianca Johnsen nitten år . Det +var ret nette piger , noget fyldige , og lignede faderen mere end +moderen . De vare klædte i klare kjoler og sværmede ligesom +moderen for guldsmykker , dog manglede de Gulduhr med tilhørende +kæde , ligesom hver af dem kun havde et armbånd . De sagde +stive på deres stole og bestræbte sig for at se dannede ud . +Efterat de to studenter vare blevne forestillede for gæsterne , +sagde Madsen til hammer : +„ Dette er min datter Fanny , og delte er min yngste datter +Betty . “ + +hammers øjne mødte Bettys , og en svag rødme farvede +hendes kinder . +Samtalen , der havde været ganske livlig før de to studenters +ankomst , var gået istå . Man vidste ikke rigtig , hvad man skulle +tale om . Mads Jørgensen havde en dunkel følelse af , af han som +den vigtigste mand i selskabet burde indlede en samtale med de +to studenter , men ban vidste ikke rigtig hvorom , thi studenterne +havde sandsynligvis ikke den ringeste interesse for krigsminisferiet , +ja , han erindrede fra sine unge dage , af studenterne endogså +havde skrevet smædeviser om guvernøren og andre høje militærpersoner . +Prioalofficiant Johnsen ventede , af studenterne skulle +begynde på samtalen , og det samme gjorde hans to frøken døtre . +Tavsheden , der begyndte af blive noget generende , afbrødes af Fanny , +der kom og meldte , af bordet var færdig . +Madsen bød herrerne tage damer til bords . Dette lod +Folkman sig ikke sige to gange ; han bød Fanny armen , og Gustav +engagerede Betty til sin borddame , frøkenerne Johnsen vare en +smule fortrydelige herover , men tilgaoe studenterne , tbi de kunne +jo ikke vide , af der var dannede damer tilstede . Madsen havde +madam , om forladelse , Fru Jørgensen til bords , og Jørgensen +Fru Johnsen . +På bordet fandtes en mængde kolde retter , og foran hver +herre stod en halv flaske bajersk øl , et baiersk ølglas og et +snapseglas . Fanny , der fungerede som husmoder , serverede the +til damerne . Gustav var kommen til at sidde mellem Fanny og +Betty ; Folkman havde fået frøken Agathe på sin venstre hånd , +og da Fanny lidt målte rejse sig for at opvarte gæsterne , blev +samtalen mellem studenten og prioatofficiantens datter snart ret +livlig . + +Madsen indledede festmållidet ved , at han toq den temmelig +store brændeviinskarafse og lod den gå rundt . Da hver af herrerne +bavde skænket sig en snaps , nikkede Madsen til dem med et +velgående , og , som på kommando , stak alle snapsen ud . +„ Nå , det glæder mig , at de også kunne drikke deres snaps , “ +Sagde Madsen til studenterne . +„ Hvorfor skulle vi ikke kunne det ? “ spurgte Folkman . +„ Jo , jeg ved det s ' gu i grunden deller ikke , “ sagde Madsen . +„ Hs . Excellence krigsministeren drikker hver dag to snapse +til sin frokost , “ bemærkede fyrbøderen . +„ Det kan jeg lide kam for , “ udbrød Madsen ; „ det beviser , +at han er en populær bland . “ +„ Ja , og jeg har sagt ham , hvor han fluide købe sit brændevin , “ +Sagde fyrbøderen med selvfølelse . +Hans kone så på de to studenter for at erfare , hvilket +indtryk hendes mands sidste oplysning ha ode gjort på dem , men +de lød ikke til at skænke de zeldres samtale nogen opmærksomhed . +„ Jeg har et par gange truffet hs . Excellence i større selskaber , “ +Sagde Johnsen , „ og han har gjort et særdeles godt indtryk +på mig . “ +„ Det vil vist glæde hs . Excellence meget at høre delte , “ sagde +Fru fyrværkerinden . +„ Han var forresten i dårligt humør i går ; der var noget +iveien med direktøren for det personelle , “ sagde Jørgensen . +„ Hvorfor afskediger han ikke den fyr ? “ spurgte Madsen . +„ Min kære Madsen , “ sagde fyrbøderen , „ vi kongelige embedsmænd +kunne ikke få let afskediges . Direktøren for det personelle , +oberst bums , er ellers en flink mand , og jeg har meget tilovers + +for ham . I dag var han og ministrene da også blevne venner +igen . “ +Madsen opfordrede herrerne til at drikke den anden snaps . +De drak den . +Samtalen var overalt bleven livlig . Fruerne Johnsen og Jørgensen +llfhandlede , hvor man skulle købe det bedste smør , og om det var +besparende at købe stegesmør . Blån kunne jo ellers godt til daglig +brug stege i fedt . Gustav , der ikke var vant til at drikke to +snapse , blev omniere og ømmere mod Betty , der ikke afviste hans +kour , men dog bad ham om at moderere sig en smnle , for at ikke +jomfruerne Johnsen skulle få noget at tale om . +Folkman var , som allerede fortalt , kommen i samtale med +Agathe Johnsen , og i denne samtale inddroges lidt efter lidt hendes +søster . +„ Ja , “ bemærkede Agathe , „ min søster og jeg ville så uhyre +gerne til Paris for at perfekfionere os i fransk , men fader sætter +sig derimod . “ +„ Vil de måske efter hjemkomsten informere i Franst ? “ +Spurgte Folkman . +„ O nej , jeg håber aldrig at skulle trænge til at komme til +at informere , men finder de ikke , at det franske sprog er så dannende +? “ +„ Det er ikke på kendskab til fremmede sprog , at det kommer +an for vore unge danier , “ sagde Folkman . +„ Hvorpå kommer det da an ? “ spurgte Agathe spændt . +„ Tet kommer an på at blive en god husmoder , som s . Eks . +Frøken Fanny i aften , “ sagde Folkman . +Han fik et taknemmeligt blik as Fanny , medens et triumferende + +smil spillede om hendes mund . De to søstre Johnsen så noget +flaue ud . +„ Ja ja , “ sagde Agathe , „ men en dannet mand forlanger dog +en dannet kone . “ +„ Hvad forstår de ved dannelse ? “ +Dette spørgsmål salte Agathe i forlegenhed . Hun blev +derfor synlig glad , da jde leldrc netop nu rejste sig fra bordet ; +man gik omkring og trykkede hinanden i hånden og ønskede velbekomme . +Det må bemærkes , at de ældre herrer under måltidet +havde drukket en tredje og en fjerde snaps , der synlig havde oplivel +dem . +Nu skulle der drikkes punsch i det forreste værelse , og Madsen +gav Betty ordre til at lave punschen , medens Fanny tog af bordet , +hvormed Bianca ville være hende behjælpelig . Skumringen var +imidlertid faldet på . Folkman gik ind for at tale med Fanny , +men kun var gået ud i køkkenet med nogle madvarer . Bianca +stod inde i stuen og vendte ansigtet fra den smule månelys , +der faldt ind ad vinduet . Han antog hende for Fanny , slyngede +sin arm om hendes liv , kyssede hende og sagde velbekomme . +Hun gav et lille skrig fra sig , genkendte Folkman og sagde : +„ Jeg må rigtignok sige , at de bærer dem højst udannet ad . “ +„ Frøken Bianca , jeg troede , de vidste , at min opførsel netov +røbede den højeste grad af dannelse . Men da vi er mellem udannede +folk , kan den måske missorståes , jeg troede dog ikke af dem . “ +„ Hr . Folkman , jeg blev så bestyrtet , de kom sådan bag på +mig , jeg stod sådan i mine egne tanker og tænkte . . . . “ +„ Vel aldrig på mig ? “ spurgte Folkman . +Bianca , der aldeles ville distancere Madsens to døtre i studentens +gunst , svarede tøvende : + +„ Jo , når te siger det . . . “ +„ Den tilståelse fortjener de et Kys for , “ sagde Folkman og +kyssede hende atter . +Dengang skreg hun ikke . +Fanny kom imidlertid til , og Bianca skyndte sig med at gå +hende tilhånde . Det var ikke Folkmans hensigt , at Bianca skulle +delhronisere Fanny fra den plads , hun besad i hans hjerte . Fejltagelsen +havde moret ham , han ville niåskee endogså fortælle Fanny +den , og så var det altid behageligt at være sig bevidst at have +kysset en net , ung pige . +Gustav havde ladet nogle ord falde til Madsen om , at han +forstod at lave en god punsch . Dette havde haft til følge , at +Gustav var kommen til ai kontrollere Betty , der ude i køkkenet stod +foran en stor punjchebolle , en nomflaske og hvidt sukker uden at +vide rigtigt , i hvilket forhold ingredientserne til punschen skulle +blandes med det varme vand , der kogte i kedelen . Det varede +ikke længe , for en smuk , blå flamme slog op af punschebollen og +kastede sit skær på Gustav og Betty , der havde det hverv at +røre i bollen . Hun så så fornøjet og glad på ham , at det +gav Gustav mod til at bede hende om et stevnemøde den påfølgende +dag . +Idetsamme kom Fanny for at spørge , om punschen var færdig . +Delte blev bejaet , og alle tre begave sig ind i stuen med +punschebollen . +Eflerat der var blevet skænket i glassene rømmede fyrbøderen +sig og holdt en tale i anledning af Madsens fødselsdag . Talen +udmærkede sig ved sin korthed , thi den lod således : +„ Gid voreses Madsen må leve længe ; dette ønskes af os alle sammen +og af undertegnede Mads Jørgensen . Hurra ! “ + +man drak glassene ud tilbunds og overøste Gustav med lovtaler +for den gode punsch . +„ Skulle vi ikke have en sang , pigebørn ? “ spurgte Madsen , +„ det opliver humøret . “ +„ Her er intet fortepiano , “ sagde Agathe . +„ Å , så synge vi uden fortepiano , “ svarede Madsen ; „ vi er +ikke så sine på det . “ +De unge piger vare ikke at formå til at synge ; de generede +sig for studenterne . Da tog Adam fvlkman sit glas og sang +med en smuk tenor : +enhver , der lever på denne jord , +fra fyrsten , hvem millioner ære , +til stodderen , som i en hytte boer , +bil grumme gerne den første være . +Er han den anden , +det plager manden , +den anden , den anden , nej , fy for fanden ! +Det går ej an . +Madamen i vafkeballen står +og slider for foden med sine hænder ; +men når hun til koffeselskab går , +man hende næppe i pynten kender . +Forgyldte kæder ! +Og silkeklæder ! +Hun bliver den første , når frem hun træder +i venners kreds . +Se nu for eksempel en snedkersvend , +der hele ugen fornøjet høvler , + +han kendes om søndagen ej igen , +han glindser i blanke , lakeerte støvler . +Tbi ban i stadsen +på dandsepladsen +vil være den første for jomfru Madsen +fra Nørrebro . +Og kontoiristen , den nette fyr , +om dagen kender ej amouretter ; +om aftenen sætter ban overstyr +en mængde penge på små grisetter . +Han er beleven +og giver greven , +og derfor er ban den første bleven +i flotlenbeim . +Men når man ejer intelligent ! ? , +så bører man til ' de allerstørste , +og kaldes man ej for excellens , +så kommer det med det allerførste . +Man er så dannet +og meget andet , +og derfor man får af fædrelandet +etatsråds rang . +Vi stakler , som mene , at verden er , +vist stor og rummelig nok far alle , +som ej på eksamens hovmod bær ' , +som ej sig for verdens første kalde — +vi til vor pige +bestandigt sige : +ved kærlighed blive alle lige , +den jevner alt . + +da Folkman havde endt sangen , hævede han glasset og udbragte +en skål for damerne . Han nikkede til fannyy . stødte sit +glas mod hendes og klinkede dernæst med de andre damer . Prioatofficiant +Johnsen rejste sig nu og sagde : +„ Mine højstærede damer og herrer ! Effersom det ikke er +nobelt , at damerne selv holde taler , vil jeg tage mig den allerærbødigste +frihed på deres vegne at takke for den så skønt og +så poetisk udbragte skål . ( Madsen : „ Tag dig kun den frihed . “ ) +jeg vil da sige . . . hin . . . at damerne ikke er skabte som herrerne ; +thi vare de skabte som herrerne , så vare de mennesker som +herrerne , og så vare de herrer , og så faldt deres skål sammen +med vor skål , jeg mener herrernes . Da damerne nu ikke er +herrer , så kunne herrerne udbringe deres skål , og så kan de +takke herrerne for denne skål . Jeg bringer derfor , på de her +tilstedeværende damers vegne , de her tilstedeværende herrer tak for +den udbragte skål , og jeg tror at kunne sige , at skålen har rørt +damerne dybt , om end ikke til tårer . “ +Her ville Johnsen slutte sin tale , men Madsen råbte : +„ Bliv ved Johnsen , din mundkværn er så godt igang . “ +Johnsen blev da ved og sagde : +„ Min ven etatsråd Narup . Borup udbringer altid ved sine +store selskaber damernes skål , og han udtaler da altid ønsket +om , al de unge tilstedeværende damer må blive vel gifte . Nornpborup +har selv seks døtre , og de er blevne gifte alle seks ; og engang +hviskedee han i fortrolighed til mig : hør , Johnsen , ved de , +hvorfor jeg har fået alle mine dølire gifte ? Det er , fordi jeg +bestandig ved mine selskaber i mine taler har pålagt de unge +herrer at gifte sig . De kunne begribeligvis ikke være andet bekendt +end at vise praktisk , at de anså mine råd for at være gode . + +vor gæve vært Madsen har ikke som min ven etatsråd Norupborup +seks døtre , men han har kun to . Jeg vil ønske , at de ville +blive vel gifte og få sig en mand , som de ret kunne holde af . “ +Fanny og Betty rødmede , og Agathe og Bianca smilede , til +Madsen udbrød : +„ Tak for ønsket , men det gælder også dig selv . Du har +to nysselige pigebørn , som kunne spille på instrumentet og tale +levendes sprog . Gid de snart må få en mand . Pigebørnenes +skål . Hurra ! “ +Dengang skålen var drukket , sagde Madsen : +„ Jeg troede ikke , at du var så godt skåret for tnngebåndet , +Johnsen , og kunne udtrykke dig med sådan en følelse og sådan +en fornemhed , men det må komme af din omgang . “ +„ Å , lad os ikke tale herom , “ sagde Johnsen , meget smigret . +Jo mere punsch der blev drukket , desto mere oprømt blev selskabet . +Folkman kunne ikke komme til at tale med Fanny , thi hun +var bleven selskabets løve ; alles opmærksomhed var henvendt på +ham , og de to frøkener Johnsen kurede formelig til ham . Mads +Jørgensen havde aflagt den værdighed , der sømmer sig for en kongelig +embedsmand , og han sang en sang , som ingen hørte på , og +som havde såre mange Vers . Hans kone var bleven søvnig af +punschen , og sad i sofahjørnet og blundede halvt . +„ Hvorledes morer du dig ? “ fandt Folkman lejlighed til at +spørge Gustav . +„ Udmærket ! “ var svaret . +„ Ia , Betty morer sig vist også fortræffeligt . “ +Folkman blev opfordret af damerne til at synge endnu en +sang . Delte gjorde han og lønnedes med almindeligt bifald . +Mads Jørgensen havde vcdblevct at synge sine viser , uden at + +bryde sig om eller høre efter studentens sang . Han havde således +sunget visen : +„ Jeg fattig var , men lykkelig +i livets første morgenrøde . +Min moder henrykt elskte mig , +thi jeg var hendes førstefødte . “ +Dernæst havde han forlystet sig med visen : +„ Evan byder os at drikke , +daldcra ! +Som et råd mod sorg og hikke , +daldera ! “ +Nu havde han begyndt på visen : +„ Opliv dit bryst , +mens våren kroner dine fjed +del skyldfri lyst +og rødmes ej derved . “ +Hans kone , der havde blundet lidt , var imidlertid vågnet og +tilkendegav sin mand , af det var på tiden af bryde op ; klokken +var over to . Man rejste sig da , og Fru Jørgensen gik ind i sovekamret +for af få sit tøj på . Privat-officiant Johnsen , der var +Madsens vært , boede i samme hus som sin lejer . Det var altså +kun Jørgensen og kone og de to studenter , som skulle lukkes +ud . Man tog afsked med Madsen og fortalte , af man havde tilbragt +en højst behagelig aften . - +dengang man var kommen udenfor , erklærede Mads Jørgensen , +af han ville køre til byen i sporvogn . Da han blev oplyst om , +af dette ikke kunne lade sig gøre , blev han meget forbitret på +politiet , fordi det ikke havde sørget for , af sporvognen gik hele +natten , og han fortalte , af han næste dag ville tale med sin ven + +krigsministeren om sagen og bevæge denne til af rette en opfordring +til politidirektøren om af holde sporvognsselskabet i ørerne +og få det til af varetage publikums tarv . De to studenter +sagde farvel og skyndte sig ind til byen . +Niende kapitel . +En folkedigter . +Da Gustav den påfølgende morgen i tankerne gennemgik +den foregående aftens hændelser , kom han til det resultat , af han +havde moret sig godt . Der var noget frisk og naturligt udbredt +over disse mennesker , som mere beskæftigede sig med materielle end +ideelle interesser ; de kunne endnu more sig hjertelig over småting +og stillede ikke store fordringer til livet . Imidlertid kunne det ikke +negtes , at de havde deres svage sider , og en af disse var , at de +gerne ville synes fornemme og roste sig af fornemme bekendtskaber . +Fruerne og frøknerne ville have været langt elskværdigere , dersom +de vare optrådte som madamer og jomfruer . Et andet spørgsmål +var , om disse folk ville i længden kunne fængsle et menneske , +der stod over dem i dannelse ; herpå måtte Gustav svare benegtende . +Selv havde de en følelse af , at der kunne drages udbytte +af dannede menneskers omgang . +Gustav tænkte ikke over , at man burde søge at bevare denne +respektable følelse og ikke krænke den ; dette skeer så jevnlig , idet +den dannede ungdom lidt bruger sin åndelige overlegenhed i letsindig + +formålstjeneste . Herved vil der let blive såt en mistillidens +sæd , som kan komme til at bære bitter frugt . Havde selskabet +hos ligkassebudet anet , at de unge studenter kun vare komne +for Fannys og Bettys skyld , ville de hurtig være blevne viste +døren , og man ville have fattet nag ikke alene til de to pågældende , +men til alle studenter i det hele taget . Madsen og hans +selskab havde ingen anelse derom ; de følte sig tværtimod hædrede +ved studenternes nærværelse ; de viste dem al mulig forekommenhed , +som Gustav for sin part gjengjældte ved at sætte sin venlige +værts datter stævne den påfølgende eftermiddag i Frederiksberg +have — hendes første stævnemøde . +Det var en smuk sommerdag . Fuglene sang få lystig i de +grønne træer , og insekterne summede i havens gange . Gustav +og Betty havde først talt om ligegyldige ting ; langsomt vore de +passerede gennem slottet og ind i Søndermarken ; der var mere +ensomt , og der mødte man på den tid af dagen sjælden noget +menneske . De fatte sig ned på en skyggefuld bænk og stirrede op +i lovet , hvorigennem en solstråle af og til liftede sig . Gustav +så hende ind i øjet , greb hendes hånd og talte om kærlighed . +Hun svarede ikke ; han drog hende nærmere til sig og kyssede hende . +„ Jeg burde ikke have mødt dem , “ hviskedee hun . +„ Hvorfor ikke ? “ +„ Fordi jeg burde have forsøgt på at glemme dem . — vi +to kunne dog aldrig blive gifte . Der er for stor forskel i stand +mellem os . +„ De tilstår , at nu kan de ikke glemme mig ? “ +Hun svarede ikke , men pillede ved sin handske . +„ Betty , hvorfor skulle vi ikke nyde livet , medens vi er unge ? +Man bliver tidsnok gammel og stadig . “ + +„ Dersom jeg nu kommer til at holde således af dem , at jeg +ikke kan komme til at holde af nogen anden , vil jeg da ikke hele mit +Lio blive ulykkelig , når de forlader mig ? “ +„ Kærlighed forædler livet . “ +„ Hr . Hammer , de ved , hvor lykkelig jeg er , når jeg er hos +dem ; men stalde jeg engang blive gift , ville jeg da også kunne +besinde mig lykkelig i min mands selskab ? “ +„ Hvorfor ikke ? “ +„ Fordi jeg ikke elsker ham , og fordi jeg har elsket et menneske , +der stod over ham i dannelse . “ +„ Lader os ikke tænke på sådanne alvorlige ting , “ svarede +Gustav og trykkede hende ømt til sig . +„ Jo , jeg vil netop tal- om disse ting ; thi jeg tænker så ofte +på dem . — det er ligesom der her på jorden var to verdener . +En smuk , lys og luftig verden , hvori de og deres lige leve , og +en verden fuld af møje og savn , hvori jeg og mine leve . Medens +vi er unge og smukke få vi et glimt af deres verden at se ; +thi de unge mænd bede om vor kærlighed og behandle os som +damer , så længe de elske os . O , hvor gerne ville vi ikke være +bleven i den lyse og sfjøune verden , men den forsvinder for vort +syn og efterlader en erindring , som vel er smuk , men som gør +os misfornøjede med vor egen lille verden . “ +„ De udtrykker dem således , Betty , “ sagde Gustav forbavset , +„ at man skulle tro , de hørte til den verden , som de kalder smuk , +lys og lusfig . “ +„ Skulle jeg ikke kunne udtrykke mig om ting , hvorpå jeg +tænker hver dag ? “ +„ Den verden , som de i deres fantasi har set så smuk , erdet +i virkeligheden ikke . Kom de til at leve i den verden , ville + +de kede dem . Sjelden kommer en dannet ung pige til fornøjelser ; +hun sidder i reglen den største tid af dogen ved sir sybord eller +hun læser . Imellem går hun på visitter . Højst en eller to +gange om året kommer hun på tivoli og i skoven , og når +håndværksmanden og arbejderen om søndagen tumle sig ude i +den frie natur , sidder hun hjemme og stirrer op mod den strimmel +blå luft , hun kan se i sin gade , og stikker efter skoven . Ja , +holder faderen heste og vogn , er det en anden sag , men hvormange +holde heste og vogn ? Jeg skal sige dem , Betty , foruden +de to verdener , de talte om , er der endnu en tredje verden , det +er kærlighedens verden ; den gør alle de unge til ligemænd , og +det er den verden , vi med et suk tænke tilbage på , når vi træde +ind i legtestabs- og manddomsalderens verden . — gud ske +lov , Betty , at vi to have fundet ungdommens strålende og nydelsesrige +verden . +Hun hørte på ham , hun elsfede ham , og derfor troede hun +hvert ord , han sagde . Der blev ikke mere talt om alvorlige ting . +Hun havde kun en tanke og en lyst , det var ham . — — +træernes skygger blev lange , for de stilles med løfte om +snarligt gensyn . Gustav syntes aldrig at have tilbragt så henrivende +timer . Da hun var borte , vandrede han endnu opfyldt af +erindringen derom gennem Frederiksberg have . Han længtes allerede +efter gensynet . Han vækkedes af sine drømmerier ved at +Folkman råbte til ham , : +„ Hvad Pokker ! Grunder du på et digt ? Er du bleven +digler ? “ +Gustav så op ; foran ham stod Adam Folkman med en ældre +herre , der vel kunne være hen ved de treds . +„ Nej , digter er jeg ikke , “ svarede Gustav , + +„ Må jeg da præsentere dig for en digter , “ sagde Folkman , +„ Hans Husby . “ +„ Det glæder mig at gøre deres bekendtskab , “ svarede Gustav . +„ Glæden er gensidig , “ sagde Husby ; „ jeg holder meget af +ungdommen , og de er ung . “ +„ Jeg har med fornøjelse læst flere af deres digte , “ sagde +Gustav . +„ Nej virkelig ; jeg troede ikke , at studenterne kendte mine +digte ; de er skrevne for folket . “ +„ Ere studenterne ikke også en del af folket ? “ spurgte Folkman . +„ O , det må være prægtigt at være folkedigter . “ +„ Ved de det så vist ? “ spurgte den gamle med et besynderligt +smil . +„ Har de gjort andre erfaringer ? “ spurgte Gustav . +„ Kom , “ sagde den gamle , „ her er et skyggefuldt sted ; lader +os sætte os ned ; jeg er gammel , jeg bliver hurtigere træt end i forrige +tider . — se , hvor smukt buster løvet sig ikke deroppe i +træernes kroner ! — lykkelig den digter , som kun synger naturens +pris , naturen er altid en fuldtro ven . — synger digteren for +folket , da kan han vente , at de som jublede ham i møde i går , forlade +ham i dag . “ +„ O nej , “ sagde Folkman , „ Folket er taknemligt . “ +„ Jeg elsker mit folk , “ svarede digteren , „ jeg er stolt af at +være dansf , og jeg har skrevet mine bedste sange for den jevne , +den skikkelige mellemstand . Ten har takket mig for mine sange +ved at synge dem og lære dem udenad ; men dengang familielivsmenneskene +begyndte at angribe mig , tog da folket mit parti ? +Nej , nej , det generede sig for at synge mine sange , fordi de vare +blevne hånligt omtalte i bladene . “ + +„ Det er så mange år siden , “ sagde Folkman , „ Forholdene +ere anderledes nu . “ +„ Måske og måske ikke . — den simple arbejder er ikke , +som i Frankrig , stolt over at være arbejder , stolt af sin stand ; +han vil udenfor sit værksted gerne give kavalieren ; han fornægter +sin hæderlige stand . — jeg har sunget mine sange til arbejdets +pris ; jeg har søgt at gøre arbejderen stolt af at være arbejder . +Det er ikke lykkedes mig , og derfor er mit digterkald +forstilet . “ +„ Taler te således , har de ikke forstået deres smukke og +herlige kald , “ sagde Folkman . „ Jeg vil sige dem , Husby , al +deres sange have været forud for deres tid , derfor er de ikke +blevne forståede , men de have desuagtet haft en , jeg vil kalde den +guddommelig kraft til at rive mængden med sig , de have ført tiden +et betydeligt skridt fremad . “ +Den gamle rystede på hovedet , tang og ridsede figurer med +sin stok i sandet . Te to studenter tang også . +„ Ja , ja , “ sagde endelig Husby , „ et fremskridt seer jeg ; thi +for 30 år siden ville næppe to studenter have omtalt mine sange +med venlighed , end sige af frygt for deres kolleger vovet at sidde +ved min side i Frederiksberg have . Men , mine herrer , jeg vil +hellere forstås af arbejdere end af studenter , jeg vil hellere have +mine små viser sungne på syjomfruens fattige kvist end i frøkenens +glimrende salon . “ +„ Det fatter jeg , “ svarede Folkman . „ Men vi studenter +skulle være deres apostle , og vi skulle bringe deres sange til +folket . “ +„ Tak for tilbudet , “ sagde den gamle , „ men det er dårlige + +apostle . Studenterne komme ikke meget ud mellem folket ; thi +folket er ikke fint nok for dem . “ +„ Heri tager de fejl , “ sårede Folkman med Iver . „ Om der +end gives studenter , som stille sig på et ophøjet standpunkt , sole +de fleste sig dog som hørende til folket og bevæge sig gerne mellem +folket . Man har givet os et øgenavn , som vi for øvrigt er stolle +af at bære ; man har kaldt os tatere . “ +„ Ja , ja , jeg ved det , “ nikkede den gamle . +I dette øjeblik gik en ung herre og dame forbi i fortrolig +samtale ; de så ikke til den side , hvor de tre sad . Gustav +blev blussende rød ; det var kandidat Charles Jensen-svendsen og +Dagmar . Folkman lo til Gustav og sagde : +„ De lod som de ikke så os . “ +„ De narre , “ svarede Gustav med fremhyklet rolighed . +„ Hør , jeg er sulten ; skalle vi spise til aften ? “ +„ Å ja , “ sagde Folkman , „ jeg er også sulten . “ +„ Farvel da , mine herrer ; jeg har spist til aften , “ sagde +Husby . +„ De får min sjæl ikke lov til at forlade os , “ svarede Folkman . +„ Må jeg invitere dem til at være min gæst . Ingen +indvendinger . “ +Hans Husby tog mod indbydelsen . Årsagen til , at han +sagde , at han havde spist til aften , var den , at han ingen penge +havde til at betale sin fortæring med . Han havde i virkeligheden +ikke spist til aften , og hjemme havde han kun det tørre brød og +en smule brændevin . Det giver ikke meget af sig at være folkedigler . +De +gik ind på et ikke meget besøgt beværtningssted og forlangle +tre portioner boeuf . Medens den blev tillavet , førtes samtalen + +am folkepoesien , og den gamles folkedigter forbavsede de to +unge studenter ved sin belæsthed og ved en mængde træffende og +åndrige bemærkninger . +„ De taler jo som en professor , “ udbrød Gusfav . +„ Nej , nej , “ svarede den gamle og rystede på hovedet , „ talte +jeg som en professor , kunne jeg ikke være folkedigter . “ +„ Det er en paradoks , “ udbrød Folkman . +„ Det havde jeg mindst troet at høre af dem , hr . Folkman , +som selv skriver sange for folket . En professor er for mig ensbetydende +med en stuelærd , men en folkets mand har hentet sin +lærdom hos folket , på gaden , på forlystelsesstederne osv . “ +„ De er noget ensidig , “ svarede Folkman . „ Har de nogensinde +kendt en universitetsprofessor ? “ +„ Det har jeg , og jeg har endogså skrevet et digt om ham , +dengang han døde . “ +„ Fremsig det for os , medens vi vente på maden , “ bad +Folkman . +„ Det er noget langt . “ +Gør intet ; vi skulle være opmærksomme tilhørere . “ +Den gamle fremsagde da med en vis inderlighed følgende +digt : +bøjet over bogen stille sidder +en professor både dag og nat ; +han i mange år var åndens ridder ; +videnskaben var hans bedste skat . +Hisset ude travlt en verden tumler +sig forbi den lærdes stille hjem ; +hisset ude livets bølger mumler ; +han vil ikke styrte sig i dem . + +livet selv han andre steder søger +end i simpelt hoerdogstidsfordriv ; +han det finder i de tykke bøger , +vidnesbyrd om kraftigt tankeliv . +For en særling ham de fleste kalde , +og de unge le ad hans figur ; +men han agtes meget højt af alle +for en ægte ideal natur . +Undertiden — når han skatte sanker +bøjet over tykke foliant — , +falder han med et i dybe tanker ; +er det over skattene , han fandt ? +Det er næppe dem , som da ham fængsler ; +thi en tåre ruller over kind ; +det må være dybe , stærke længfier , +der så mægtigt grebet har hans sind . — +ung og glad engang ban drog på neiser +over alpens sne til Romas sol ; +han i tanken syntes sig en kejser , +der erobre ville kapitol . +Han en dag en dejlig pige mødte , +hnn var så uskyldig og så mild , +formet som en dejlig marmorstølte , +og i øjet lå en sælsom ild . +Og han sagde , at et himmerige +lå i hvert af hendes lueblik ; +bly hun svarede ' ham , den unge pige , +biens de langsomt over Marken gik . +Hendes brune kinder så han rødme , +og hun bøied ' halsen ganske lidt . +„ Rosa , Rosa , kender du den sødme +i de ord : mit hjerte helt er dit . “ + +ørømmende sin smukke arm hun hævede ' , +og hun hviskedee el sagte : „ Tys ! “ +Men af fryd og salighed han hævede ' , +og han røvede det første Kys . +Han var lykkelig som aldrig siden ; +livet lå for ham i sommerglands ; +klar var tanken , flugt der var i tiden , +rent han glemte , han var udenlands . +Han til sidst blev vækket af sin glæde ; +thi der kom en pest til pavens by ; +døden lurede i hvert et stræde ; +offre krævede ' daglig den på ny . +Fuld af angst han gik til hendes hytte , +ud fra den der hørtes gråd og skrig ; +hun var også bleven dødens bytte ; +han kun fandt sin kære Rosas og . — +det er disse gamle , kære drømme , +som kan trylle tårer frem endnu ; +det er disse længselsfulde , ømme +hjertesuk , som mørkne lidt hans hu . +Men der er vist ingen , som kan tænke , +at den lærde , folkesky pedant , +hildet fordum var i elsfovs lænke , +og en dejlig piges hjerte vandt . +De to studenter havde netop gjort Husby mange komplimenter for det fremsagte digt , da maden blev båren ind i +lysthuset . De lod sig den smage fortræffelig , og humøret var +ypperligt . +„ Det er længe siden , at jeg har befundet mig så godt som +iaften , “ sagde den gamle digter . „ Jeg skal sige dem , jeg befinder +mig så forunderlig ene i verden . “ + +„ De . . . De , hvis navn alle kender . “ +„ Det kommer af det liv , jeg har ført . I min ungdom levede +jeg lystigt og ugenert ; jeg følte afsky for familielivet og tilbragte +min aften på en knejpe med gode venner . Efterhånden giftede +de sig , de bøde mig hjem til sig , men jeg tog ikke mod indbydelsen ; +min omgangskreds blev mindre og mindre , og nu lever jeg +som eremit . “ +„ Er det muligt ! “ +„ Således vil det gå enhver , der ikke allerede tidlig tænker +på et tilbagetog fra taterlivet . Dette liv er kun skabt for ung > +dommen ; det medfører anstrengelser , som den leldre ikke kan tåle , +og som tidlig vil lægge ham i graven . “ +„ Måske , “ sagde Folkman . +„ Jeg kender en mand mellem de fyrge og halvtreds ; han +lever endnu som i sine unge dage ; han ses hver aften i tivoli , +er med til alle maskerader , dandser hele natten , kurer til damerne +oso . Denne mand , som i sin ungdom var et livligt og begavet +menneske , er nu kun et halomenneske ; han har mistet al sands +for åndelige interesser , og gøglet er hans ideal . Selv er han +på en måde bleven en gjsgler ; thi det kan umuligt være hans +virkelige selv , der nu springer om på maskeraderne eller giver +løven i songerindepavillonerne . Lige som gøgleren må han +sminke sig og udstoppe sig , når han skal optræde . Han siger , at +han morer sig udmærket ; det er alene tilstrækkelig til at karakterisere +hans intethed . Vil man ikke ende som dette menneske , trækker man +sig lidt efter lidt tilbage , og til sidst føler man sig så forunderlig +ene . Hvor man da havde lyst til at leve sit Lio om igen . — +og skulle man blive syg eller trængende , hvor får man da hjælpen +fra ? “ + +„ Samtalen bar pludselig taget en alvorlig vending , “ sagde +Folkman , „ dertil egner stedet sig ikke . “ +Idet samme gik to damer forbi ; den ene var en balo snes +år ældre end den anden , der var i tyverne . De stod pludselig +stille og så ind i lysthuset . Gusfav genkendte Marie Richter . +Han ville , som alle begyndende tatere , gerne prale af , at han +havde damebekjendtfkaber . Derfor udbrød han med en vis flothed : +„ Godaffen , Marie ! “ +„ Hvad sial vi med dem her ? “ spurgte Folkman gnaven ; Gusfav +blev flau ; han havde ikke ventet dette svar . +Den ældre dame vedblev at stirre ufravendt på hans Husby . +En tåre glimrede i hendes øje ; Folkman blev opmærksom . Den +gamle digter blev synlig forlegen og sagde : +„ Gå , Luise . “ +Hun vendte sig langsomt om og ville til at gå ; da sagde +Folkman : +„ Tilgiv mig , Husby ; men sial denne dame gå bort med +tårer ? “ +„ Nej , nej , det var ikke meningen , “ stammede Husby forlegen . +„ Nu vel , “ sagde Folkman , „ skønt jeg ikke kender damerne , +må jeg alligevel bede dem om at tage plads hos os . “ +De koni nærmere og fatte sig ind i lysthuset . En samtale +kom straks i gang mellem Gustav og jomfru Richter . Husby vz +Luise vedbleve i taushed at se på hinanden . +„ Skal jeg gå ? “ spurgte hun endelig . +„ Nej , bliv , “ sukkede Husby . +„ Hvorfor sial jeg blive ? “ +„ Det er snart tyve år siden vi sidst taltes ved . “ + +„ Dengang var jeg en ung pige , og du en mand i din +kraftigste alder . “ +„ Du elskede mig dengang . “ +„ Det gør jeg endnu . Men du forlod mig . “ +„ Du har altid været ubestandig i din kærlighed . “ +„ Jeg tilstår det . “ +„ Du havde vel ganske glemt mig , dengang du så mig i aften . “ +„ Nej , det havde jeg ikke ; dit billede er det eneste af de +manges , som bestandig har bevaret sig frisk i min hukommelse . +Jeg har mange gange tænkt på dig . “ +De tav begge en stund . Gustav og jomfru Richter vare +altfor beskæftigede med hinanden til , at de bemærkede , hvad der +foregik omkring dem . Folkman rejste sig for at bestille et par +flasfer vin . +„ Kunde du elsfe mig på ny ? “ spurgte Luise frygtsom . +„ Jeg tror , jeg kunne . “ +Et smil for over hendes ansigt , og hun sagde : +„ Men nu er jeg snart de fyrgetqve år . “ +„ Du forekommer mig smukkere end nogensinde , “ svarede Husby +og greb hendes hånd . „ Jeg er snart en olding . Dog , bliv hos +mig til mit livs ende . “ +„ Jeg gør alt , hvad du beder mig om . “ +Da glemte han stedet , hvor han var , og sluttede hende med +inderlighed i sine arme . Hun græd glædcstårer . I det samme +kom Folkman til . +„ Længe leve digteren og hans brud ! “ råbte han . +„ Ja , hun skal i sandhed være min brud og bære mit navn , “ +Sagde Husby . + +flasferne blevne trukne op , glassene fyldte og stødte mod hinanden +på de nyforlooedes sundhed . Og den gamle digler erklæredæ , +at det var den lykkeligste aften i hans liv . Sent brød +mon op , og Folkman , Gustav og jomfru Richter kørte til byen +i drosche . Undervejs fik de at vide af jomfruen , at Husby havde +været Luise Vestergårds eneste kærlighed , at hun i tyve år havde +levet i erindringen om sin ungdomslykke , at hun bestandig havde +begrædt dens tab , men at aldrig et ondt ord mod den troløse +elsfer var kommen over hendes læber . +„ En sådan k > ærlighed stnder man sjælden nutildags , “ sagde +Folkman ; „ Bestandighed er just ikke et særkende for vor tid . “ +„ De bar net , “ sagde jomfru Richter . +Dengang Gustav denne nat var bleven ene , var han slet ikke +fornøjet med sig selv . Han havde om eftermiddagen tilsvaret Betty +de dyreste eder om kærlighed , og ud på aftenen havde Marie +Richter modtaget hans kour . Men han var ikke mere forelsket i +den sidste ; når han kærtegnede hende , var det dels af frygt for , +at hun skulle mærke han- forandrede følelser og gøre en eller anden +skandale , og dels fordi han var i den alder , hvori kærtegn af +en smuk kvinde dog altid er behagelige . Men nu , da hun ikke +mere var nærværende , væmmedes han næsten over sig selv , og han +besluttede at få forholdet til Marie Richter brudt , hvad det end +skulle koste . Men hvorledes skulle det ske ? + +tiende kapitel . +Et uventet møde . +Næste morgen bred et uvejr løs over Gustav . Han var +næppe kommen ned til frokosten , for moderen sagde : +„ Du var nok i net selskab i går . “ +„ Jeg kan tænke mig , at min fornemme søster Dagmar har +sladdret , “ sagde Gustav , noget irriteret . „ Hun har ganske besynderlige +begreber om det passende . “ +„ Jeg tror , at mine begreber om det passende er de rigtige , “ +Svarede Dagmar noget spidst , „ i hvert fald vil enhver billige , at +min kæreste og jeg igår^lod , som om vi ikke så dig , dengang +vi gik forbi den bænk , hvorpå du sad med denne Folkman og +hans Husby . “ ' +„ Ja , ja , “ sagde moderen . +Gustav ville give et heftigt svar ; da kom Charles jensensvendsen +til og blev hurtig gjort bekendt med , hvorom man talte . +„ Det vedkommer naturligvis ikke mig , hvem du omgås , “ +Sagde dagmors forlovede . „ Jeg vil blot gøre den bemærkning , +at hvis du vedbliver at vælge så slet selskab , som jeg så dig +i i går , vil du snart blive udelukket fra alle dannede kredse . Allerede +for lang tid siden har jeg udtalt mig om student Folkman , +og hans Husby er et endnu værre selskab ; det er en literær +vagabond . “ +„ Han er en fortræffelig folkedigter . “ + +„ Har den nyeste tid ikke give ! Beviser på , at mon kan være +folkedigter uden at besidde dannelse ? Jeg kan til nød forstå , al +politikere , forfattere og genremalere blonde sig mellem folket fdr +al studere det , men hvorfor vil du give dig af nicd folket ? Dit +mål er jo engang at blive embedsmand . “ +„ Embedsmanden skal også lære at kende det folk , iblandt +hvilket ban skal virke . “ +„ Jeg giver dig net ; men du er endnu ikke moden nok til +at kunne fælde en rigtig dom over , kvad du seer og hører . Tag +først din embedseksamen , opnå derefter en plads på et juridisk +kontoir , og du vil efterhånden på en naturlig måde komme i +berøring med folket og lære det at kende . “ +„ Hører du , hvad Jensen ' Svendsen siger ? “ spurgte moderen . +„ Jeg skulle tro , “ svarede Gustav , „ at jeg har lov til at +gøre , hvad jeg vil . “ +„ Nej , du har ikke ; thi du har pligter mod din selskabelige +omgangskreds . Jeg ved , det er blevet mode at frigøre sig for +disse pligter , men følgen heraf vil være råbet , og demoralisation . +Jeg vil af al magt bekæmpe denne nye mode , selv om jeg derved +skulle få ord for at være reaktionær . “ +„ Og det er du , “ svarede Gustav , „ thi familielivet er bundkjedcligt +og trænger til en reform . “ +„ Selv om du havde net , “ sagde Jensen-svendsen , „ kan dm +opførsel ikke undskyldes . Thi familielivet må kunne reformere sig +selv , og frem for alt undgå at påoirkes fra sfærer , der slå +under det i moralitet og jntelligents . “ +„ Læg dig på sinde , hvad Jensen-svendsen siger , “ sagde +moderen . + +„ Det vil sige , “ svarede Gustav , „ jeg skal lægge mig efter at +blive en filister . “ +„ Han er uforbederlig , “ råbte Dagmar . +„ Det er denne forfløjne student Folkmans skyld , “ sagde +moderen . +Jensen-svendsen erklærede , at nu havde han en gang for +alle sagt Gustav sin mening om disse sager , og gik derefter over +til en langt behageligere sag . Mellem Major Jensen-svendsens +bekendte var den berømte kongelige skuespiller hagh ; han havde +i den sidste tid et par gange truffet sammen med Fru hammer +og hendes døtre i guldsmedmesterens hus , og nu havde Charles +en indbydelse til hele sin svigermoders familie , Gustav medindbefattet , +at besøge hr . Hagh på hans landsted i nærheden af Ordrup . +Denne indbydelse blev med glæde modtaget ; også Gustav +sagde ja for at undgå en ny storm . En bestemt dag blev +fastsat , da man skulle besøge skuespilleren . +Gustav havde imidlertid næsten daglig stævnemøder med Betty . +Men han mærkede efterhånden , hvad han i grunden burde have +vidst straks , at Betty ikke var i stand til at følge hans tankeflugt . +Han måtte lidt , så al sige , oversætte sine følelser og tanker for +hende og udtrykke dem i et plattere sprog , hvorved de tabte meget +af deres skønhed . I begyndelsen ville han opdrage hende til at +forstå sig , men opgav snart dette som uoverkommeligt , især da det +lod til al kede hende . Bien idet gustao måtte opgive at sinde +åndelig nydelse i hendes selskab , begyndte hun at tabe sit lærd +for ham . Han talte med Folkman derom . +„ Saædanne kjærlighcdseventyr , “ svarede Folkman , „ skulle ligesom +champagnen nydes , medens vinen skummer . “ +„ Men når vinen ikke vil skumme mere ? “ + +„ Opsøge ? et nyt eventyr . “ +„ Men Betty ? “ +„ Vil snart glemme dig . Ja , i reglen forvandler sådanne +pigebørns kærlighed sig til had , for derefter at gå øver til ligegyldighed . “ +„ Ja , +men det gør mig alligevel ondt . “ +„ Jeg vil sige dig , skylden er ligeså meget på kvindens +side som på mandens . Hun ved ligeså godt som du , at forholdet +aldrig vil blive alvorligt , m-n det er pikant for hende at +have stævnemøder og kjærlighedseocntyr . Ja , mange af dem afbryde +selv forbindelsen . “ +„ Hin , hvorledes mener du ? “ +„ Når du keder hende , forlader hun dig . Jeg skulle ikke +toge meget fejl , om Betty ikke halvvejs er begyndt at sværme for +en anden . “ +„ Umuligt ! “ råbte Gustav , der begyndte at blive jalonx . +„ Hvem skulle denne anden være ? “ +„ Jeg nævner aldrig navne , “ sagde Folkman . +Ved denne efterretning blussede Gustavs kærlighed til Betty +op på ny , og næste gang de mødtes , spurgte han ligefrem : +„ Er det sandt , Betty , at du elsker en anden ? “ +„ Hvilken usandhed ! “ udbrød Betty noget forlegen . „ Hvorledes +falder du på at spørge således ? “ +„ Jeg synes . . . . hm . . . . at du i den sidste tid har været +så kold . “ +„ Er der nogen , som i den sidste tid har forandret sig , er +det dig , “ sagde Betty . „ Du er bleven så kedelig . “ +„ Ja så ! “ + +„ Og ikke en eneste gang har du budt mig med på tivoli +eller i Alhambra eller i skoven eller . . . +„ Jeg troede , du elsfede mig for min egen skyld og ikke for +tivolis eller Alhambras . “ +„ Det gør jeg også ; men det er dog rart engang imellem at +få en fornøjelse . “ +„ Du ved , jeg ville meget gerne ; men , hvis nu nogen +så os ? “ +„ Hvad da ? Er du bange for at blive set ? “ +„ Min familie . . . “ +„ Hvad kommer din familie mig ved ? Du er jbleven præsenteret +for min fader , og jeg kan derfor gå med dig , hvor del +skal være . “ +„ Den tone og disse bebrejdelser har jeg ikke før hørt . “ +„ Du må da høre dem . “ +En strid med betly havde for Gustav nyhedens interesse , +hans gamle kærlighed vågnede på ny , og det lykkedes ham at tilvejebringe +en forsoning ved løftet om , at han næste gang , de +mødtes , fluide sige hende en aften , de kunne gå på tivoli . +Den dag var kommen , da Fru hammer med familie skulle +besøge skuespiller hagh . Midt på eftermiddagen tog man derud +med jernbanen i et smukt , mildt augustveir . Man modtoges med +hjertelighed af skuespilleren og hans hustru , der også var en bekendt +skuespillerinde , og da man trådte ind i den lille , hyggelige +villa , fandt man der etatsråd wutki-sørensen og frue . +Snart efter sad selskabet i en skyggefuld have , og en samtale +blev ført om tteater og konst ; men denne samtale var ikke +en pjattet kritik , det var lysende funker af den ild , som brændte +i skuespillerens og hans hustrues bryst . Deres tale rev de andre + +med , og især koni der liv og udtryk i Fru wutki-sorensens smukke +anygt . Foks besterntere at belyse en tanke , fremsagde hagh et +lille ligt . +„ Men det er jo et nydeligt digt , jeg kender det slet ikke , “ +Sagde Fru etatsrådinden , „ hvem er det af ? “ +„ Af hans Husby , “ svarede hagh . +„ Uh , af ham ! Kan han også skrive noget godt ? “ råbte +Dagmar . +„ Han har skrevet mange gode ting , “ svarede hagh , „ som +endnu vente på at blive påskønnede . De dømmer så hårdt om +ham , frøken hammer ; det kunne interessere mig at erfare , hvorledes +de begrunder så hård en dom . “ +„ Ja , i grunden har jeg bygget min dom på andres domme , “ +Svarede Dagmar noget forlegen . +„ De har måske ikke læst noget af ham ? “ spurgte hagh . +„ Nej , “ svarede Dagmar endnu mere forlegen . +„ Hun har bygget sin dom på udtalelser af mig , “ sagde +Charles Jensen-svendsen . „ Man kan mærke på alt , hvad hans +Husby skriver , at han mangler akademisk dannelse . “ +„ Bed de ikke , at poesien er en fri konst , “ svarede hagh , +„ og at man ikke behøver at aflægge prøve for lauget for at kunne +dyrke den ? Jeg selv mangler akademisk dannelse , men tror dog +al have aflagt prøver på , at jeg kan opfatte og gengive del skønne . +Det samme kan hans Husby . “ +„ Ja , men de gamle klassikere . . . “ indvendte Charles . +„ Holder jeg højt i wre , jeg har læst dem i gode oversættelser . +Men skjonhedsideen er æns bos dem og os ; vor konst og +poesi er jo bygget op på oldtidens fundament . Tyskerne kalde +Thorvaldsen : ein nachgeborner grieche . Ja , jeg ved nok , at der + +er nogle , som ville skabe en hel ny retning i poesien og konsten +ved at overspringe flere dundrede Års udvikling og begynde der , +hvor de islandske sagafortællere flap ; men jeg tror ikke , at de +akademisk dannede fortrinsvis hylde denne retning , der tit lader +hånt om alt , hvad der hedder skønhed . “ +„ Den slags folk holder jeg ikke af , “ svarede Charles ; „ de +anse det rå for at være det originale , og det formløse for al +vidne om en tankefylde , der er så stærk , at den ikke engang kan +finde en form . Hans Husbys plads er mellem disse folk . “ +„ De tager fejl . Hans plads er mellem vore bedste digtere , +og den tid vil komme , da der vil blive viist ham retfærdighed . +Desværre er han ikke bleven til , hvad han kunne være bleven ; thi +ban har den største del af sit liv levet under meget trykkende kår . +Hverken staten eller private have understøttet ham , og han er for +beskeden til selv at søge om understøttelse . “ +Etatsråd wulki-sørensen gjorde beder den bemærkning , at +han , på grund af haghs anbefaling , ville interessere sig for , at +Husby næste år fik en understøttelse af staten . Hagh modtog +med glæde dette løste . +I det samme hørtes fodtrin i haven , og Adam Folkman trådte +hen til kredsen og hilste på hr . og Fru hagh som på gamle +bekendte . Var en granat sprungen midt i selskabet , den kunne +ikke have frembragt større virkning . Etatsråden og hans kone +kendte ikke Folkman , ja , havde aldrig hørt dans navn nævne ; de +vare derfor lutter venlighed , dengang han blev præsenteret for dem ; +Charles Jensen-svendsen så noget mut ud . Dagmors ansigt viste +streng og kold dyd , Fru hammers gnavenhed , Margrethes nysgerrighed +og Gustavs forlegenhed . Folkman syntes slet ikke at +lægge mærke til alt delte . Han førte altid liv med sig og var + +snørt den ordførende i selskabet . Charles Jensen-svendsen sød +tøus og hørte til ; køn ville gerne være fremkommen med en spydighed , +men havde som på følelsen , at den ikke ville blive tålt i +dette hus , ligesom Folkman ville kunne være i stand til at afparere +den med en åndrighed . +Således nærmede tiden sig , da man fluide spise tilaften . Et +ikke rigt , men net udstyret aftensbord var dækket i havestuen , hvorfra +man havde en henrivende udsigt over det yndige landflab . De +fleste af selskabet toge plads omkring bordet i en ypperlig stemning ; +Folkman kom til at sidde ved siden af etatsrådinden . Man +var i anledning af , at hagh forrige vinter havde spillet hovedrollen +i en af Shakespeares tragedier , kommen til at tale om tidligere +århundreders lidenskaber . +„ Jeg kan forsone mig med udskejelsen , når den er et udtryk +for utæmmet kraft , “ sagde Folkman . +„ Ih , gud fri os ! “ råbte Fru hammer , +„ Jeg vil naturligvus hverken billige eller forsvare den , “ sagde +Folkman , „ men jeg holder dog mere øf f . Eks . Riddertidens afgjorelsesmøade +øf en personlig tvist , hvor mon stillede sin person +blot , end vor tids , hvor et par uvenner løbe byen rundt og bagtale +hinanden . Det er deres måde at tournere på , og der kommer +i reglen en forfærdelig hoben løgn med . “ +„ Mange af de nyeste franske lystspil er kun baserede på den +slags kampe , der farøvrigt allerede møde os i „ Bagtalelsens skole ' “ , +sagde Fru hagh . +„ Og når så damerne tage parti , bliver det først rigtig galt “ , +vedblev hendes mand . +„ Jeg må næsten give dem ret , “ sagde Fru vutki-sørensen , +„ thi hvad angår det i grunden andre folk , at et par mennesker + +blive uvenner ? Det tyder på en vis åndstomhcd i vort selskabsliv , +at sådanne uvenskaber tit afgive hovedsfoffet til en konverfation . “ +„ Min +kære , “ sagde etatsråden , „ vort selskabsliv dømmer +du bestemt for strengt . Det er udmærket godt , lad det nu end +have nogle små skyggesider . “ +„ Oprigtig talt , hr . Etatsråd , “ svarede hagl , , „ finder jeg +vort selskabsliv bundkjedeligt , men det kommer vel tildeels af , at +mændene ikke have så megen tid som før at ofre på selskabslivet . “ +„ Og +at tiden stræber hen mod et folkeliv , “ sagde Fru hagh . +„ Jeg håber da , al folkelivet ikke ødelægger selskabslivet , “ +Sagde Charles , „ men at de kunne bestå jevnsides . “ +„ Det håber jeg med , “ svarede hagh , „ men folkelivet er det +nye , og alene derved , at det har nyhedens interesse , drages mange +gøde kræfter til folkelivet . “ +„ Og forsmå selskabslivet . Hr . Folkman kan tale med herom , “ +Tilføjede Fru hagh med et smil . +„ Nu ja , “ svarede Folkman , „ men jeg ønsker ikke , i det mindste +ikke i aften , at tale med herom . “ +„ Hvad ønsker de da al tale om ? “ spurgte hagh . „ Ah , nu +erindrer jeg , hvad vi vistnok skylde deres kærkomne visit . De vil +om kort tid udgive et bind digte , og så ønsker te at læse nogle +af dem op for os først . “ +Dette var virkelig årsagen til Folkmans besøg . Han undslog +sig i begyndelsen for at oplæse digtene for andre end vært +og værtinde , men på Fru vutki-sørensens indstændige anmodning +lovede han dog til sidst , at hele selskabet efter bordet skulle få et +par af dem at høre . + +med en vis spænding og et håb om yt få lejlighed til +en skarp kritik ventede Charles og Dagmar på digtenes oplæsning . +Men hurtig blev deres håb skuffet ; digtene vare i enhver +henseende sniukke og formfuldendte , og damerne følie sig især tiltalte +af deres sværmeriske erotik . Et almindeligt bifald fulgte på +oplæsningen . Etatsråden greb den unge digters hånd og ønskede +ham til lykke ; Folkman havde nu i selskabslivet fået grund +under sin fod ; hans modstandere følte det , og Gustav , der , for +ikke at støde an , spillede den tavse iagttagers rolle , følte det også +og fejrede en stille triumf over Charles , moderen og søstrene . +Vejret var dejligt , og der blev foreslået en spadseretour i +skoven . Ikke længe efter forlod man landstedet og vandrede under +bøgenes kroner , hvorigennem fuldmånen af og til tittede ned . +Fru vutki-sørensen var kommen i en ivrig samtale med Folkman +om lyrisk poesi og lyriske digtere , og det øvrige selskab , der gik +foran , lyttede med stor interesse til et digt , som hagh fremsagde , +og hvori en stemning som denne aftens træffende blev gengivet . +„ Bi er komne bort fra de andre , “ sagde Folkman pludselig . +„ De må være her i nærheden , “ svarede etatsrådinden , „ jeg +harer haghs slemme . — hr . Folkman , må jeg gøre dem et +spørgsmål , vil de modtage en indbydelse til at besøge os ? “ +„ Med fornøjelse . “ +„ Om ikke mange dage ønsker jeg gerne deres nærværelse til +en lille middag . “ +„ Må jeg takke . “ +„ De vil vist finde alt meget » poetisk hjemme hos os , “ vedblev +fruen , „ men tag til takke efter fattig lejlighed . “ +„ Skal jeg dømme efter dem , frue , må dcrcs hus tværtimod +være fuldt af poesi . “ + +„ Ingen komplimenter , “ sagde hun spøgende . +„ Det er virkelig ingen komplimenter , “ svarede han . „ Jeg vil +forøvrigt gøre dem opmærksom på , at jeg ikke er vant til at +færdes meget i selskabslivet . “ +„ Jeg hørte jo før , at de foretrak folkelivet . “ +„ Ja . Var selskabslivet noget mere livligt , noget mere frit ; +havde det større positivt indhold , tror jeg , at jeg ville foretrække det . “ +„ Og jeg vil gøre dem en anden tilståelse . Undertiden +kunne jeg næsten have lyst til at lære folkelivet at kende . “ +„ Har de aldrig været til en grundlovsfest ? “ +„ Der seer mon næppe meget folkeliv . Jeg mener , jeg vil ud +at se , hvorledes folket morer sig . “ +„ Det vil næppe blive så vanskeligt . Jeg tilbyder i så henseende +min assistance . “ +„ Og jeg lager imod den . Å , der er de andre ; det var da +kedeligt . “ +Folkman følte det smigrende for sig i den sidste del af +fruens yttring . Det øvrige selskab var imidlertid kommet til , og +man vandrede hjemad . Man måtte skynde sig , thi Fru hammer +og hendes familie skulle til København med jernbanetoget , og de +havde , som det hedder , ladet tiden løbe fra sig . +Etatsråd vulki-sørensen havde egen ekvipage . Da familien +hammer var borte , fik etatsrådinden sin mand til at tilbyde Folkman +at køre med ind til byen ; et tilbud , som Folkman med +glæde modtog . +Et venligt håndtryk , et „ Kom snart igen , “ og så nikkede +man til skuespilleren og hans hustru og rullede ned ad vejen , der +slynger sig gennem Charlottenlund til strandvejen . + +„ Det er en dejlig aften , “ sagde fruen . „ Det var en aften +til at begynde et nyt liv i . “ +Folkman , der mente , at hun alluderede til , at han skulle opgive +sit taterliv , svarede : +„ Ja , det forekommer mig næsten som et nyt liv skal til at +begynde . “ +„ Å hvad , “ svarede etatsråden , „ hvorledes kan måneskin +få os til at begynde et nyt liv ? Men et sådant udtryk skal +vel være poetisk . Hm . “ +Etatsråden var søvnig ; han blandede sig ikke mere i samtalen +mellem hans hustru og Folkman , men sad , som det hedder i +børnesproget , og klippede kaniner . “ +Da foikman sagde godnat og forlod etatsråden og hans +frue , var han så glad , som han ikke længe havde været . Han +syntes , at han havde moret sig fortræffelig , og dog havde han været +i familielivet . +Ellevte kapitel . +I folkelivet . +Det var studiosus theologiæ Carl Flimby , som havde besluttet +at fortrænge Gustav fra pladsen i Bettys hjerte . Bed et +tilfælde traf han hende den aften , hun gik for at møde Gustav og +af ham modtage besked om , når de skulle gøre et besøg på +tivoli eller i Alhambra . Flimby tiltalte hende og spurgte hende , + +om hun ville med ham på et af de nævnte steder . Med et lille +suk svarede hun nej , og da Flimby trængte på , for at få +grunden til dette afslag at vide , kom det ud , at hun var bleven +sat steone af Gustav . +„ Og en sådan fyr vil de møde ? “ spurgte Flimby . „ Det +er en idiot , hvorledes kan hans selskab interessere dem ? Jeg +bavde ikke troet , jomfru Madsen , at de havde en så dårlig +smag . “ +„ Å , ban er dog ret køn . “ +„ De seer altså alene efter et smukt ansigt ? Jeg har taget +fejl af dem . Han er jo bundkjedelig , og så tør han ingenting +for sin familie . “ +„ Det er sandt nok . Men i aften skulle vi dog gøre aftale om +en tivolitour . “ +„ Hvor han holder sig i de mørke gange ; thi han er bange for +at blive set . Han går ikke med dem til tteatret . “ +„ Å , jeg holder så meget af pjerrot . “ +„ I cirkus kommer de ikke . “ +„ Jeg sværmer for beriderne . “ +„ Han holder sig langt borte fra koncertsalen . “ +„ Der vil jeg netop hen . “ +„ Nu ja , så lad ham allerede i aften love at føre dem derhen . +Men hør , bliv rent borte fra dette stevnemøde ; de holder s ' gu +dog i grunden ikke mere af ham . “ +„ Hvor ved de det ? “ +„ Fordi de holder af mig . “ +„ Å fy ! “ +„ Kom nu og gå med på Alhambra . “ +„ Nej , nej . “ + +„ Vi træffe måske Gustav hammer der ude . “ +„ Nu spøger de . “ +„ Nej . Når han bar haft stevnemøde med dem , skal han +sandsynligvus møde sin gamle kæreste , Marie Richter , på alhamdra ; +hun holder mest af de mørke gange . “ +„ Sin gamle kæreste ? “ +„ Han har naturligvis ikke fortalt dem noget derom . Men +stol på , jeg taler sandhed . Hun boer i samme hus , som han . “ +„ Men det er jo asskyligt ! Hammer må være en skurk . “ +„ De gør ham for megen 8ere . Han er blot et fæ . Der +kommer han . Nu kan de jo selv spørge ham derom . “ +Betty styrtede hen imod den intet anende Gustav og overøste +ham med en strøm af bebrejdelser . +„ Jeg har kendt en jomfru Richter , “ sagde Gustav , „ men siden +jeg lærte dig at kende . . . “ +„ Du tilstår altså . Godt , det er mig nok . “ +„ Men så hør mig dog ud . “ +„ Nej , mellem os er det forbi . “ +Hun ilede hen og greb Flimbys arm . +„ Det er altså dig , jeg kan takke for denne streg ? “ spurgte +Gustav . +„ Kan jeg gøre for , at denne unge dame synes bedre om mig +end om dig ? “ +„ Du har fortalt hende . . . . “ +„ Å , lad os nu blot ikke vække opsigt , på alfar vej , “ sagde +Flimby . „ Der synes jeg , din svoger kommer nede . “ +„ Hvor ? “ spurgte Gustav , der var en smule nærsynet . +„ Farvel hammer , “ sagde Flimby , „ hils Marie Richter ; jeg +skal ikke sige hende et ord om jomfru Madsen . “ + +med et spottende smil forlod Flimby med Betty under armen +den forbløffede Gustav . Han stod og så efter dem , han syntes , at +de lo , da begyndte ban også pludselig at le , det syntes ham ligesom +han var bleven en byrde kvit . +På tilbagevejen mødte han Adam Folkman og fortalte ham , +hvad der var sket . +„ Flimby er en slyngel , “ sagde Folkman . „ Desværre har +vor tid for mange af den slags slyngler . Nej , trøst dig , der +er såmænd pigebørn nok , og du behøver ikke at tigge om deres +kærlighed . “ +„ Jeg syntes , at Flimby . . . “ +„ Skænk den fyr ikke en tanke ; lad ham sejle sin egen so , +og søg herefter bedre selskab . Jeg har mærket , at man , ved bestandigt +at søge mindre heldigt selskab , til sidst selv bliver en mindre +heldig person . “ +„ Således taler du , der før har rost taterlivet så meget . “ +„ Jeg skal sige dig , jeg har gjort en opdagelse . “ +„ Og den er ? “ +„ Foruden en stor del dygtige og begavede folk består +tatersamfundet af folk , som ikke er andet end det dannede samfunds +bundfald , folk , som på en eller anden måde have gjort +sig umulige i familiekredsene . Der er derfor noget berettiget i , +ar familierne se med mistillid til os , der er gode venner med +de udstødte . “ +„ Ja , ganske vist . “ +„ Du kender Holger ulmann . Han var engang en prægtig +fyr , men nu har omgangen med den lille Moses josesson spoleret +ham . Skønt joscfson har embedseksamen med bedste karakter , +mangler han dog de første forudsætninger for at være et dannet + +menneske , nemlig : moralitet , retskaffenhed og aeresfølelse . Jeg +siger den fyr som pesten , og han hører til den slags mennesker , +som kun er modtagelige for et argument : prygl . “ +Gustav lo . Samtalen tog en anden vending , og ved vesferport +skiltes de to bekendte . +Efterat Adam Folkman begyndte at tro , at en tater ikke var +aldeles udelukket fra familielivet , så han på samfundet med +andre øjne end før . Han indrømmede , at det ikke ville være heldigt , +dersom taterne øn masse fik tilladelse til at rykke ind i +selskabslivet ; thi den uudblivelige følge heraf ville blive råhed , +men på den anden side måtte han fastholde , at vort nuværende +selskabsliv var kedeligt , at det favnede det højere sving , at det +lagde mere vægt på formen end på indholdet . Denne opfattelse +fandt Folkman ikke anledning til at forandre , efter at han +havde dceltaget i etatsråd wutki-sørensens middagsselskab . +Det var et selskab alene for herrer . Gæsternes antal var +ni . Man var altså elleve til bords . Folkman var den yngste i +selskabet , der bestod af to departementschefer , en høiesteretsassessor , +en overretsprokurator , to grosserere , en kommandør i søetaten +og en justitsråd , som levede af sine penge . Retterne vare udsøgte , +og vinen fortræffelig . +Efterat man længe havde talt om sine egne sager , der mest +drejede sig om pengespekulationer , kom man til at tale om arbeiderspørgsmålet +ved en bemærkning af grosserer brygge , at +han havde taget aktier i nogle påiænkte arbejderboliger . +„ Arbeiderspørgsmålet vil aldrig få nogen betydning for +Danmark , “ sagde justitsråd hotte og tog fat på et kyllingebeen , +„ Befolkningen her er for sindig og rolig . “ +„ Det er også min mening , “ svarede høiesteretsassessoren , + +„ skønt jeg har talt med dø . Lidbæk , der er af en hel modsat +mening . Han siger , at bevægelsen i Tyskland vil lidt efter lidt +ved tydsfe-svende blive importeret til Danmark . De tyske svende , +som arbejde her , holde i reglen de tydsfe arbejderblade , hvis vigtigste +afhandlinger de oversætte for deres dansfe kolleger . Men +vore arbejdere have det for godt til at ville gøre striks . “ +„ Ja ja , “ sagde etatsråd og departementschef bug , „ Arbejdet +bliver godt betalt . “ +„ Det vil jeg dog ikke påståe , “ svarede grosserer ems ; „ men +arbejderen hertillands kommer aldrig til at sulte ; han behøver blot +at give sig ind under fattigoæsenct . “ +„ Jeg har en tid knurret over de store kommunale skatter , “ +Sagde konferentsråd og departementschef Tulstrup , „ men jeg gjor +det sandelig ikke mere , thi kan jeg med nogle daler større skal om +året stille munden på pøblen , gør jeg det gerne . “ +„ Det er friheds- og lighedsprinciperne , der er skyld , i dette +røre , “ bemærkede vutki-sorensen . „ Mængden er ikke moden til +friheden , og den vil aldrig blive moden . Men jeg siger med hr . +Konferentsråden , at jeg gerne betaler årlig en større skat for at +så den lavere del af befolkningen til at forholde sig rolig . “ +„ Den ville vist forholde sig rolig alligevel , “ sagde søofficeren . +„ Vi have daglig lejlighed til at iagttage de dansfe arbejdere på +orlogsoærftet ; de er lydige , tålmodige og lade sig i grunden +byde alt . Når en dansf arbejder ikke har brød til sin familie , +tåler han alt før at så eller for at beholde sit arbejde . Franskmændene +gøre oprør , og tydsferne vedtage resolutioner . “ +„ En ganske fortræffelig rhinskvin , “ udbrød ovcrrctsproknratoren . +„ Jeg mener , man gør for meget væsen af disse arbejdere . +Have vi ikke politi , og , kniber det , soldater ; lad dem sørge for + +statens rolighed . Man spurgte mig engang , om jeg ville være +fattig-borgmester i København ; jeg betakkede mig . Der er altid +sådan en ilde lugt ved fattigdommen . “ +Folkman havde haft lyst til at sige noget , men tav klogelig , +thi han vidste , at han ville få hele selskabet imod sig . +„ Man skal alligevel vogte sig for at irritere befolkningen , “ +Sagde grosserer brygge ; „ man kan sagtens tage aktier i arbejderboliger , +thi de sorrente sig godt . Endvidere må man se at skaffe +arbejderne sådanne ledere , som i grunden er vore venner , og +som stille sig til opgave at bevare en god forståelse mellem dem , +som drikke vin , og dem , som drikke brændevin . “ +„ Delte ttema keder vist fruen ? “ spurgte søøfficeren galant . +„ På ingen måde , “ svarede Fru Ingeborg . „ Det er nyt +for mig , og jeg lytter dertil med den største interesse . Man frygter , +synes det , en bevægelse fra arbejdernes side mod os . “ +„ Man frygter ikke bevægelsen , “ sagde søøfficeren , „ thi vi +have alt i staten med os , arbejderen alt imod sig . “ +„ Er det da ikke muligt at undgå , at forhindre denne bevægelse +i arbejderklassen ? “ +„ Jeg frygter nej . Men lad den kun komme ; den skal blive +knust i fødslen . “ +Kort efter rejste man sig fra bordet og gik ind i et andet +værelse for at drikke kaffe . Her sagde et par af de fornemme +herrer den unge student nogle venlige og nedladende ord , og +snart efter gik man til spillebordene . +Adam Folkman blev tilbage i dagligstuen hos fruen . +„ Min indbydelse til dem har ikke været uden egoisme , “ +Sagde hun smilende . „ Min mand og de andre blive nu hele aftenen +siddende ved spillebordene , og jeg måtte sidde her alene og + +kede mig , hvis de ikke var her . De har nu den pligt at underholde +mig . “ +„ Jeg skal forsøge derpå . “ +„ Forsøget vil vistnok lykkes , thi vort bekendtskab er så nyt , +og derfor er enhver sag , som bringes på bane , ikke allerede uddebatteret +mellem os , men på en måde ny , og derfor i neglen +interessant . Hvorfor tog de ikke del i samtalen ved bordet ? “ +„ Fordi jeg nødig , første gang jeg er i et selskab , vil stille +mig i opposition ; mine anskuelser om arbejderne er noget forskellige +fra dem , der blev fremsatte før . “ +„ Ja , de er jo en folkets mand . “ +„ Det vil jeg ikke sige ; en folkets mand helliger sit liv udelukkende +til folket ; det agter jeg ikke at gøre , skønt det måske +engang har været min hensigt . Jeg kommer mere og mere til den +erkendelse , at gud har bestemt mig til at være digler , og jeg vil +leve udelukkende for mit digtcrkald ; kunne mine arbejder glæde +folket , vil det være mig kært . “ +„ De har gjort deres studier hos folket . “ +„ Det har jeg . “ +„ Og jeg strøer , det har været rigtigt . Jeg kender for øvrigt +selv kun såre lidt til folkelivet , skønt , som jeg allerede har sagt +dem , jeg kunne have stor lyst til at lære det at kende . De tilbød +mig sidste gang vi sås , deres assistance . “ +„ Med fornøjelse . “ +„ Hvorledes tænker de , at sagen kunne lade sig udføre ? “ +�� Vil de ledsage mig til en større fest på tivoli ? “ +„ Ja . “ +„ De har mod dertil ? “ + +„ Hvorfor ikke ? Ingen vil kende mig , når jeg klæder mig på +som en københavnsk sypige . “ +„ Men hvis det alligevel kom ud ? “ +„ Hr . Folkman , jeg keder mig ; jeg vover alt for at bringe +afoexling i dette ensformige liv . Jeg har læst så mange eventyr +i romanerne , at jeg selv kunne have lyst til at opleve nogle . “ +„ Men det er farlige eventyr . “ +„ Desto bedre . “ +„ De kender selskabet ; de ved , hvorledes selv den mindste +misforståelse kan flade en dames rygte ; de ved . . . . “ +„ Alt dette ved jeg ; men jeg er vist næppe den eneste dame , +som fra selskabslivet engang imellem søger morskab i folkelivet . +Formerne er nu blevne så stive , at en kvinde med en nogenlunde +livlig ånd må søle sig fristet til at bryde dem . Når er der +fest på tivoli ? “ +„ Allerede i morgen aften er der en stor blomsterfest . “ +„ Så tage vi på tivoli i morgen aften . “ +„ De vil virkelig . . . . ? “ +„ Ja . Jeg længes efter adspredelse . “ +„ Det er sælsomt , at de , den rige og fornemme frue , længes +efter adspredelse . Man fluide synes , at de måtte have adspredelse +nok . “ +„ Mit liv går så regelmæssig som et uhrværk , og mine bekendte +fremsætte regelmæssig de samme meninger om de samme ting . +Der er ingen højere ideer , som kaste glans over tilværelsen . “ +„ Jeg synes dog . . . . “ +„ Ja , der tales mere end nok om ideer , men man lever ikke for og i +ideerne . Selv lige overfor religionen står man kritisk ; man sammenholder +det nye testamente med populære naturvidenskabelige skrifter . “ + +„ Og de sidste gå af med sejren ? “ +„ Jeg tror det , men man er endnu ikke kommen så vidt , at +man tilstår det , “ +„ Hvad er deres mening ? “ +„ Min mening er , at forsagelse og kedsomhed ikke er et og +det samme . “ +Fru Ingeborg kunne være bleven en udmærket hustru , når +hun havde fundet den rette mand ; etatsråd wutki-sørensen var +ikke den , der kunne gøre hende lykkelig . Hnn var næppe tyve år +gammel , da hun blev gift med ham , der snart var halvtreds . Det +var et godt parti , hun havde gjort , sagde hendes veninder , og hun +selv troede det også . Men hendes mand vedblev bestandig lige overfor +hende at være en lukket bog ; undertiden kunne hun svørge +sig selv , om han havde en sjæl ; hans tanker drejede sig udelukkende +om denne verden , og når hans kone engang imellem lod ham +se ned i sit hjertes dyb , stirrede han forundret på hende og endte +i reglen med at udbryde : +„ Charmant sagt ! “ +Det væld af tanker , som blev lukket inde i Fru Ingeborgs +bryst , ventede blot på en lejlighed for at kunne bryde skrankerne ; +i næsten ti lange år vandrede hun tavs og indesluttet om mellem +mængden . Hun søgte forgæves en , der kunne forstå hende ; da +traf hun Adam Folkman . Han var ganske anderledes end de mennesker , +hun plejede at omgås hver dag , og som om hun havde +ligget i dvale siden sit bryllup fløj hendes hjerte ham med en +tyveårig piges tillid og begejstring i møde , ved Folkman mente +hun at kunne begynde et nyt liv , at kunne få gåderne løste . +Den næste dags aften mødte Folkman Fru Ingeborg for at + +ledsage hende i tivoli . Hun var simpelt , men smagfuldt klædt og +så i hvi grad indtagende ud . +„ Nu , hr . Folkman , “ sagde hun smilende , „ her har de jomfru +Ingeborg , der lige kommer fra systuen . “ +„ Jeg kendte dem næsten ikke igen , frue . “ +„ Kald mig endelig ikke frue , det kunne robe os . Kald mig +Ingeborg . “ +„ De vil . . . “ +„ Iavist , de skal kalde mig Ingeborg , det er nødvendigt ; det +hører med til forklædningen og situationen . “ +Han bød hende armen , og de vandrede gennem folkesværmen +til tivoli . +„ Hvor her er mange mennesker , “ sagde hun , „ skønt det er +en søgndag . “ +„ Tivoli er altid godt besøgt . Københavnerne ville more sig . “ +„ Her er ikke få af de dannede klasser . “ +„ Det er dog mest herrer . Den klasse i samfundet , hvortil +de hører , kommer ikke ofte herud med damer , og damerne sidde +da som oftest i koncertsalen . “ +„ Ja , men her er dog damer . . +„ Det er den bemidlede håndværks « og købmandsstands +damer ; deres mænd må holde sig inde i boutikens eller værkstedets +trykkende luft hele dagen ; det er dem derfor en nødvendighed , +at spadsere om aftenen . Embeds- og grossercrstandens +damer ligge enten på landet eller tage om eftermiddagen til Frederiksberg +eller måske til Klampenborg . Kun løoerdag aften seer +man deni i tivoli . “ +„ Her er en mængde unge piger , der spadsere to og to . “ +„ Det er sypiger eller andre med dem i klasse stående . “ + +„ Og de spadsere alene ? “ +„ O , når det bliver mørkere finde de nok en kavalleer . — skulle +vi se pantomimen ? “ +„ Den har jeg ikke set , siden jeg var et barn . “ +Der var allerede en mængde mennesker nede ved tteatret . +Folkman og Fru Ingeborg kom til af slå midt i sværmen og +bleve trykkede af den frem- og tilbagebølgende menneskemasse , der +jublede lydeligt over pjerrot . Fru Ingeborg var i begyndelsen +lidt forskrækket ved af være kommen ind midt i den store sværm , +men efterhånden beroligede hun sig og morede sig såvel over pantomincn , +som over de yttringer , der hist og her faldt i hoben . +Hun lagde mærke til , af mangen herre tog et ham aldeles vildtfremmed +barn op på armen , for af det kunne komme til af se , +hvad der foregik på tteatret . Dette træk af københavnernes +godmodighed rørte hende . Hun talte til Folkman derom , der sagde , +af han ofte havde haft et lille barn på armen og glædet sig +mere over dets naive . Bemærkninger end over pantomimen . +„ Hvor skulle vi nu gå hen ? “ spurgte Fru Ingeborg , da +pantomimen var forbi . +„ Hvor de vil . “ +„ Hvad skeer inde i dette Bustads ? “ +„ Det er labyrintten . “ +„ Folk gå derind . “ +„ Det er vel for at spise tilaften . “ +„ Er der en beværtning inde ? “ +„ Ja . — skulle vi prøve den ? “ +Hun samtykkede , de gik derind og fandt efter nogen søgen +en plads . +„ De må nu tage tiltakke med retterne . “ + +„ En sypige er ikke for godt vant . “ +Smørrebrødet og theen brogtes ; kun erklærede at begge dele +smagte fortræffeligt , og at hun morede sig udmærket . +„ Her kommer næppe nogen etatsråd og spiser med sine damer , “ +Sagde Folkman . +„ Se , det er en fejl . Man siger rigtignok , at alle samfundsklasser +her inde blande sig mellem hinanden ; ja , på samme måde +soul de blande sig mellem hinanden på gaden . “ +„ Det er sandt . Hver del af publikum har sine restaurationer . +Vil en fornem mand spise her inde , går han i bazarrestaurationcn . “ +„ Dette , +hvad man kalder , at blande sig mellem hinanden , er +altså kun tilsyneladende . Men det er just morsomt at sidde her +og se på folket . “ +Adam Folkman kom til at tænke på , at det ikke var så længe +siden , han havde siddet her med ligkassebudet og dennes to døtre . +Hvor forskellig var ikke situationen da og nu , og hvor meget +havde ikke dans syn på livet siden dengang forandret sig ? I +det samme kom en mand forbi og så sig spejdende omkring : det +var hr . Madsen i egen person . - Folkman trak sig tilbage for ikke +at blive genkendt . Ikke længe efter hørte han Madsens stemme +i et lysthus , der lå tæived . +„ Træffer jeg dig her , din tøjte ! “ råbte Madsen . „ Jo , +jeg skulle nok vide at finde dig . “ +Folkman så ud af sit lysthus , og Fru Ingeborg spurgte : +„ Hvad er der på færde ? “ +„ Jeg skal straks sige dem det , “ svarede Folkman . +Han så Flimby blive kastet ud af lysthuset , modtage et par +lussinger af Madsens kraftige hænder og derefter skyndsomst fjerne + +sig . Et øjeblik efter viste ligkasscbudet sig med Betty under +armen ; hendes ene kind var rødere end den anden , og hun så +ud til at have lyst til at briste i gråd , men at betvinge sig for +ikke at vække opsigt . Madsen så uhyre martialsk ud . +„ Del var et lille kærlighedseventyr , som endte med prygl , “ +Sagde Folkman leende til Fru Ingeborg . +„ Hvorledes ? “ +„ En student sad i dette lysthus sammen med en borgermands +datter ; da blev de opdagede af faderen , der tog datteren +med sig og trakterede elskeren med prygl , som han for øvrigt længe +har fortjent . “ +„ De kender ham ? “ +„ Ja . Det er en tteologisk student , som hedder Flimby . “ +„ Carl Flimby ? “ +„ Rigtigt . De kender ham også ? “ +Fruen bejaede det og ytrede sin forundring over , at Flimby +gik på sådanne eventyr . Folkman gav nu en skildring af Flimbys +person , og hun hørte til med uforstilt forbavselse . +„ En moderne tartuffe ! “ udbrød hun . +„ Og den slags folk er der mange af . “ +„ Hvorledes kan man vogte sig for dem ? “ +„ Det er vanskeligt nok . Kun tilfældet river masten af dem . +De er farligst , når de efter et flet fort ungdomsliv bejle til en +ung , uskyldig pige . De hykle også lige overfor hende , og efterhånden +forme de hende efter deres sind . Hun bliver en hyklerfle ; +hun lærer med gud på læberne at dyrke verdens goder i sit +hjerte , og den opvoxendc slægt bliver en hyklende , krybende , pengegridst +og demoraliseret slægt . “ +„ Og således er Carl Flimby ? “ + +„ Således er han . Men tiden lader fra os ; sknlle vi gå +videre ? “ +De rejste sig og vandrede ud mellem mængden . Basaren +strålede som i et ildhav . +„ Her er smukt , “ sagde Fru Ingeborg . „ Jeg havde aldrig +tænkt mig , der var så smukt på tivoli . “ +„ Man skal blot ikke komme cher for ofte , “ sagde Folkman . +„ Man bliver da blaseret , og københavnerne er dygtig blaserede i +alt , hvad der angår forlystelser . Der er endnu lang tid til +fyrværkeriet ; hvor sknlle vi gå hen ? “ +Fru Ingeborg kørte på karousselbanen , og hun rutschede , og +bagefter gik hun med Folkman over på øen og hørte på sangerinderne . +„ Således +morer folket sig altså , “ sagde hun , „ og det må +more sig udmærket , thi det gør jeg . Men hvorfor kunne vi andre +ikke også besøge de samme forlystelser ? “ +„ Man ville finde det upassende . Forestil dem , dersom det i +et middagsselskab blev fortalt , at hr . Etatsråd wutki-sorensen +med frue havde besøgt tivoli-øen og hørt på sangerinder ! Ja , +ville det ikke være forfærdeligt , at tænke sig en etatsråd på tivolis +rutschbane eller en departementschef køre på karousselbanen ? “ +Fru Ingeborg lo og indrømmede , at Folkman havde ret . +Da de kom udenfor pavillonen skinnede månen så smukt +over Kallebodstrand . De vandrede da en tur gennem de smukke +gange , der løbe langs stadsgraven , og kom op på en lille høj , +hvorfra der var en smuk udsigt . Da Fru Ingeborg bemærkede , at +det var varmt , lod Folkman komme is og Madeira . +„ Dende 0 burde egentlig hedde Amors 0 , “ sagde Folkman , +„ thi herhen søge i reglen de elskende . “ + +„ Her er også smukt . “ +De sad en stund tavse ; hun så ud over søen . +„ De drømmer ; også jeg drømmer i dette øjeblik , “ sagde han . +„ Der hviler som noget drømmende over hele naturen . “ +„ Jeg drømte om engang at finde en kvinde , som jeg knælende +kunne tilbede i en aften som denne . Jeg drømte , at denne kvinde +sad ved min side . “ +„ Hr . Folkman , “ sagde hun mildt , „ lad det da blive ved +drømmen . “ +„ Hvorfor må jeg kun drømme , Fru Ingeborg ? “ +„ Fordi livet var intet værd , dersom ikke hellige løfter holdtes +i agt og lere . “ +„ Jeg havde dog troet , at kærlighed kunne bryde alle skranker . “ +„ Ikke alle ; der er skranker , som er hellige . Man kunne +muligvis ønske , at en skranke ikke var rejst , men står den der +engang , da skal man forsage . Det er måske et underligt sted at +spørge på , men , hr . Folkman , tror de på et evigt liv ? “ +„ Ja . “ +„ Så må de også tro på en kærlighed , hvis højeste +nydelse er en åndelig ; en kærlighed , som bærer fra jorden mod +himlen . “ +„ Te mener . . . . “ +„ Jeg mener , at de må indse , at jeg kun har kunnet vise +dem så stor tillid , fordi . . . fordi . . . “ +„ De elsfer mig ! De elsker mig , Ingeborg ! +„ Lad os gå , “ sagde hun ; „ tal ikke mere til mig som de +har talt nu , da siger jeg dem for bestandig farvel . “ +Han fulgte hende tavs , og i taushed så de begge på det +smukke fyrværkeri . Da de gik ud af anstalten , sagde hun : + +„ Jeg har moret mig udmærket i aften ; jeg er dem taknemlig +derfor . “ +„ Også jeg er dem taknemlig , fordi de har forundt mig +leren af deres mig så kære selskab . “ +„ Men efter hvad der hændtes for , på øen , tror jeg , det +ville være bedst for os begge , at vi ikke mere studerede folkelivet . “ +„ De vil . . . . “ +„ De skal altid være mig en kær gæst , “ sagde hun , „ men +heller ikke mere . “ +De stilles da , og Folkman gik som i en drøm til sit hjem . +, det forekom ham , at han havde fået et glimt af paradiset at +se , og derefter vished om , at han for bestandig var udelukket derfra . +„ Men har du fortjent det anderledes ? “ spurgte han sig selv . +„ Du bar jo bestandig stillet dig i opposition til , den del af +samfundet , hvor dannelse og opdragelse har luttret kvindens +hjerte , og hvor de blomster sindes fuldt udviklede , som sjælden +andetsteds nå videre end at sætte knop . “ +Tolvte kapitel +en opdagelse . +Et par dage efter mødte Adam og Gustav ligkassebudct +Madsen , der så meget fornøjet ud . Han standsede dem og spurgte , +om de ville med til et lille skrald i anledning af Bettys forlovelse . +„ Bettys forlovelse ! “ udbrød Gustav . + +„ Ja , jeg skal sige dem , hr . Hammer , at hun begyndte at +gøre knuder og at løbe på tivoli med en student . Det måtte +der sættes en stopper for . Nu er der ham , skomager Nielsen , +som længe har haft et godt øje til hende , og som har talt til +mig derom , ja , de kender ham ikke , men så sagde jeg til ham : +hør — sagde jeg — er det deres alvor . — ja , — sagde han — +det er mit ramme alvor . — så skal de have hende — sagde +jeg . — hurra — sagde han — så bliver de min svigerfa ' er . — +jeg talte da med pigen ; hun gjorde knuder , så fik hun en lussing , +og så fandt hun sig i det . “ +„ Jeg synes dog , “ sagde Folkman , „ det var en noget gevorben +måde , at tage deres datter på . “ +„ Fruentimmer , især unge piger , må man altid tage med en +trumf . “ +„ Nu sidder hun vel hjemme og græder ? “ spurgte Gustav . +„ Pyt ! på det lag ! Nej , hun er med kæresten på farten , +hun leer mildt til ham , og de tænke allerede på at holde bryllup . +— men hør , de herrer må pinedød komme med til forlovelsesgildkt . “ +„ Det +er mig umuligt at komme , “ svarede Folkman , �� jeg tager +vistnok for en tid herfra byen . “ +„ Men de da , hr . Hammer ? Kom de . “ +Gustav undslog sig også for at komme , idet han forsikrede , +at han allerede var bedt ud . Madsen blev meget fortrydelig herover , +og de sliltes just ikke som de bedste venner . +„ Du må kunne forstå mit afslag , “ sagde Gustav til Folkman , +„ men hvorfor sagde du nej ? Fanny . . . “ +„ Jeg vil sige dig , at jeg har besluttet at opgive alle bekjendtstøber ; + +de forhindre mig i at læse til eksamen , og jeg vil op til +efteråret . “ +„ Du bar brudt med Fanny ? “ +„ Jeg har ikke brudt med hende , men jeg trækker mig efterhånden +tilbage ; heldigvis var vort bekendtskab endnu ikke blevet så +intimt som dit og Bettys , “ +„ Vil hun ikke opsøge dig ? “ +„ Måske . — men lader os tale om noget andet . Jeg e +gået over rubikon , og hvad der ligger på den hinsides flodbred +vil jeg helst glemme . “ +„ Du kunne muligvis engang få lyst til at gå tilbage over +floden . “ +„ Nej , aldrig ! “ svarede Adam med en energi , der forbavsede +Gustav . +Medens dette foregik , blev der afholdt et slags familieråd +hos Fru hammer . Genstanden herfor var den intet anende Gustav . +Carl Flimby havde antaget , at det måtte være Gustav , som +havde underrettet ligkassebudet Madsen om Bettys stevnemøde ! +Med hendes nye tilbeder , og at han derfor kunne takke sin forrige +rival for den ubehagelige overraskelse på tivoli . Delte måtte +hævnes . Som bekendt nød jflimby , rigtignok ufortjent , megen agtelse +i de familiekredse , hvori han kom ; han besluttede at benytte +sig heraf til at besfjæmme Gustav , og henvendte sig i denne anledning +til Charles Jensen-svendsen , hvem han tiltalte den førstegang +han traf ham på gaden . +„ Jeg bar længe ønsket at tale med dem , “ sagde Flimby , „ De +er student hammers svoger og må derfor sandsynligvis interessere +dem for ham . “ +Dette gjorde Charles naturligvis . + +„ Rigtignok angår sagen ikke mig , og mange ville anse den +for at være en ren ubetydelighed og le ad den ; det gør de måske +Jensen-svendsen , jeg som tteolog seer den fra et anket synspunkt . +Deres svoger har , kort sagt , en amourette i samme +hus , hvor han boer . “ +„ Det kan jeg umuligt tro om Gustav . “ +„ Jeg ved det med bestemthed . Det er en jomfru Marie +Richter , som beboer et kvistværelse ved siden af hammers . Det +skal være et udspekuleret fruentimmer og ikke ubekendt for politiet . “ +„ De taler om sagen med så stor bestemthed . . +„ De kan være overbevist om , at det forholder sig som jeg +har sagt . “ +„ I så fald må der træffes foranstaltninger til , at denne +forargelige forbindelse kan blive afbrudt . “ +„ En ting må de love mig ; bland ikke mit navn ind i sagen . +Jeg har fortalt dem historien af ren interesse for Fru hammers +familie , men jeg vil ikke være uven med Gustav hammer , der er +meget hos ham , jeg godt kan lide . “ +„ Han skal ikke få al vide , hvorledes opdagelsen er sket . “ +„ Det stoler jeg på “ , sagde Flimby og forlod Jensen-svendsen +med den overbevisning , at nu var der blevet gjort Gustav al den +fortræd , der kunne gøres ham . +Efterat Flimby var borte , så Charles straks , at det ville blive +en vanskelig sag at bringe i orden ; thi den var af den natur , +at man ikke kunne tale med hans moder og søstre derom , og alligevel +burde moderen gives et vink . Da faldt hans tanker på +urtekræmmeren Peter afse , Fru hammers faktotum . Charles gik +ned i hans boutik , og blev straks af hr . Affe budt ind i et lille + +kjælderkammer , urtekræmmerens kontoir . Han fremførte sit lerinde . +Afse lo og sagde : +„ Ja , sagen er s ' gu i grunden ikke så farlig . “ +„ Da tror jeg at kunne forsikre dem om , at Fru hammer +anser det for meget farligt , at hendes søns moralitet fordærves . “ +„ Det er en dame , hun seer sagen i et andet lys end vi . +Den slags ting bryder jeg mig ikke det mindste om ; mine svende +have vist en mængde kæresten , lad dem more sig . Et ondet spørgsmål +bliver , om denne kjærlighedshistorie sorstyrrer Gustav i hans +studeringer . “ +„ Det må den gøre . “ +„ Ja , det er en anden sag . “ +„ Jeg er kommen herned for at bede dem underrette Fru +hammer om sagen . Det kan de som hendes Broder bedst gøre . “ +Dette lovede urtekræmmeren ; og den påfølgende formiddag +sinde vi Fru hammer , Peter afse og Charles jensen-soendsen , der +var bleven titkaldt , siddende og rådslåc om , hvorledes man skulle +få Gustav til at blive et ordentligt og ærbart menneske . Fruen +så helt ulykkelig ud , hun var nærved at anse Gustav for at +væræ en uforbederlig Rous og talte om at sende ham på landet , +noget , som begge herrerne frarådede ; thi det ville sætte ham tilbage +i hans studeringer . +„ Hvem er vært i dette hus ? “ spurgte Peter afse . +„ Tømmermesfer Lehmann , “ svarede fruen . +„ Det er jo en gammel bekendt af mig . Jeg går ned til +ham og får ham til at lade delte fruentimmer flytte fra kvisten . “ +„ Ypperligt ! “ udbrød Charles . +„ Med Gustav skulle vi vel nok blive færdige , “ mente urtekræmmeren . + + +han gik da bort og efterlod fruen i ængstelig spænding . +Hendes svigersøn søgte at trøste hende så godt han formåede , +men hun vedblev at fælde tårer over sin søns umoralitet . Vor +tid vil måske le ad sådanne tårer , men den moder , som +græder over sin søns kærlighedseventyr , røber derved en virkelig +og ren omhu for det barn , gud har givet hende at beskærme . +Græd flere mødre over deres sønners letsindighed , ville færre +mødre komme til at græde over deres døtre . +Det varede ikke længe , før urtekræmmeren kom tilbage med den +besked , at jomfru Richter ville komme til at flytte endnu samme +dag , og at ban på Fru hammers vegne havde givet værten tilladelse +til at betale hende en måneds leje , en sum af 3 rigsdaler . +Fruen takkede sin Broder på det varmeste . I det samme hørte man +Gustav komme . Charles rådede til , at han ikke kom op på sit +værelse for jomfruen var flyttet , for at de ikke skulle aftale nye +sammenkomster . +„ For guds skyld ! “ råbte frueu . +Gustav blev da kaldt ind for rådet og undrrrettet om , hvad +der var flet . Han så noget betuttet ud . Da hans onkel begyndte +at formane ham , udbrød han : +„ Jeg må gøre opmærksom på , at jeg ikke længer er noget +barn . “ +„ Gid du var det ! “ hulkede moderen . +„ Se , hvor du har bedrøvet din moder , “ sagde Charles . +„ Moder tillægger den hele sag en vigtighed , jeg ikke kan forstå . +Hvorfor have i andre blandet moder ind i denne sag ? +Hvorfor have i ikke henvendt eder til mig ? Dersom jeg virkelig +agtede for fremtiden at fleie ud , hvilket jeg ikke agter , hvad kunne + +det da hjælpe , at i fik jomfru Richter til at flytte ? Vi ville let +igen kunne finde hinanden . “ +„ Han opsøger hende ! “ råbte ' moderen . +„ Nej , jeg gjsr ikke , moder . Men jeg syntes der også burde +være taget noget hensyn til hende . Hun burde ikke således være +bleven kastet på gaden . “ +„ Et fruentimmer som hende ! “ udbrød Charles foragtelig . +„ Hun er et menneske så godt som en af os ; hun er en stakkels +fattig pige ! “ +„ Bliv ikke sentimental , “ sagde urtekræmmeren og lo . +Da Gustav om aftenen gik til sengsj , var hans naboerske +borte . Hun var bestandig i hans . Tanke , og den ilde medfart , hun +havde lidt , bedrøvede ham meget . Han havde længe ønsket at blive +hende kvit , men dog ikke på en sådan måde , og måtte hun ikke +troe , at han , om ikke stod bagved , så dog havde givet sit minde +til det hele ? Han spurgte sig selv om , hvorledes sagen var bleven +opdaget og antog , at tjenestepigen havde sladdret af skole ; han +gad dog ikke spørge hende herom . +Et par dage efter modtog Gustav et brev fra hans Husby +af følgende indhold : +„ Hr . , student Gustav hammer ! +Skjøndt sagen , strengt taget , ikke angår mig , vil jeg dog +sende dem dette brev ^og udtale min dybe afsky for den opførsel , +de har viist imod en stakkels fattig og forladt pige , der +elskede dem . Hun er en ungdomsbekjendt af min hustru , hvem +hun har fortalt hele deres adfærd . Hvorledes de vil forsvare +den for gud og deres samvittighed , må de selv om ; jeg vil +kun bemærke , at på den måde , de har båret dem ad , slafser +den dannede del af samfundet sig ikke venner , men mødstandere + +hos folket , og der vil vokse et nag op , som kan bære +bittre frugter . Hans Husby . “ +Gustav blev forbitret over at modtage dette brev fra en +mand , der stod udenfor sagen ; en del af denne forbittrelse +vendte sig mod Marie Richter , fordi hun havde givet sine følelser +luft til en veninde . Han viste brevet til Adam Folkman , der +sagde : +„ Husby har net . “ +„ Men du ved , at det ikke var mig , men min familie , som . . . “ +„ Javist . Kendte han alle omstændighederne , ville han ikke +fordømme din opførsel så strengt . Husk på , at Husby seer +samsundet nedenfra , medens vi se det ovenfra . Fra de to synspunkter +tager det sig noget forskelligt ud . Idealet er nået , når +de to synspunkter engang falde sammen , men det vil aldrig ske . “ +„ Du troede dog engang . . . . “ +„ Jeg tror endnu på og lever for idealerne , men jeg tror +ikke , at ethvert ideal vil kunne nås . “ +Trettende kapitel . +Et dødsfald . +Nogle måneder er forløbne , og det nye år er begyndt . +Adam Folkman og Gustav hammer er blevne juridiske kandidater +og Carl Flimby har fået tteologisk embedseksamen . Alle tre +havde fået bedste charakleer . + +Folkman var oftere kommen i etatsråd wutki-sørensens +hus , hvor han altid var en kærkommen gæst . Han elstede Fru +Ingeborg , men denne kærlighed , hvis genstand aldrig ville kunne +nås , nedslog ikke hans mod eller formindskede hans arbeidskrast , +den var en slags begejstret kærlighed , man kunne næsten sammenligne +den med soldatens kærlighed til fanen . Alt det ridderlige +og smukke i Folkmans charakleer- arbejdede sig frem ; han skyede +alt , hvad der hed „ slet selskab “ ; han fandt tomhed i mangt og +meget , af hvad der før havde moret ham , og han så kvinden i +et delt nyt lys . Fru Ingeborg var en troende Christen ; noget af +Adams barnetro fra den stille jyske præstegård havde bestandig +ledsaget ham i livet ; i samtale med Fru Ingeborg satte troen +blomst , og når så Adam kom hjem , dukkede de gamle bønner +frem i hans erindring , og han bad til sin skaber , noget , han ikke +havde gjort , siden han blev student . +Han tog en glimrende eksamen og ilede fra examensbordet op +til etatsrådens for at meddele udfaldet . Pigen , der lukkede ham +op , sagde , at fruen ikke modtog nogen , thi hun var syg . Adam +gik bedrøvet bort , men trøstede sig med , at det var et forbigående +ildebefindende , som næste tag ville være forsvundet . +Dieu han fejlede . Sygdommen tog til , og fjorten dage efter +var Fru Ingeborg bød . +Da hengav Adam sig til stille fortvivlelse . Han syntes , han +stod ene i hele den store berdcn , at der ikke mere var noget at +kæmpe og at leve for . Der var tider , hvori han ønskede at dø . +Og i den kolde , klamme vintertåge kunne han slå flere timer +og sørge ved hendes grav . +Denne forandring hos Adam Folkman blev ikke ubemærket , +Fru Ingeborg havde vidst at sfafse ham adgang til alle de kredse , + +hvori hun selv kom , deriblandt også Fru hammers hus . Da +han nu efter hendes død trak sig aldeles tilbage , blev han savnet , +og Gustav besluttede en dag at udspørge Folkman om , hvad +grunden vel kunne være til hans besynderlige opførsel i den sidste tid . +Men Adam gav sin ven kun undvigende svar , og Gusfav +kom til det resultat , at vennen måtte have anstrengt sit hoved +for meget ved eksamenslæsning . Ligesom Gusfav ville til at gå , +trådte en tjener ind med et brev fra etatsråd wutki-sørensen . +Adam åbnede brevet med synlig interesse og sagde til tjeneren : +„ Sig til etatsråden , at jeg straks skal komme . “ +„ Gør etatsråden allerede selskab efter sin kones død ? “ +Spurgte Gusfav . +„ Nej , nej , ban skriver blot , at han har noget at tale med mig +om , og at han er hjemme denne formiddag . “ +Adam styrtede ud af døren og lod den forundrede Gusfav +blive tilbage . +„ Han må have en skrue løs , “ tænkte Gusfav , „ jeg får +lukke hans dør af og levere nøglen ind til værten . “ +Dengang Adam betrådte det hus , hvori hun havde boet , +måtte han stå et øjeblik stille på trappegangen , for at hans +bevægelse ikke skulle røbe ham , når han trådte ind til hendes +mand . +„ Mod ! “ sagde han og ringede på , +etatsråd wutki-sørensen modtog ham med stor nedladenhed +og sagde : +„ Hr . Kandidat , jeg har i dag anmodet dem om at komme op +til mig , fordi min salig kone oftere har bedet mig om at gøre +noget for dem , når de blev kandidat . De er nu kandidat . + +det er lukkedes mig at skaffe dem en plads søm volontær i +* * ministerium , modtager de denne plads ? “ +Adam bukkede . Selv efter sin død var hun hans gode engel . +„ Det er naturligt , “ vedblev etatsråden , „ at jeg skal sørge +for deres avancement , når mon er tilfreds med dem . “ +Adam bukkede atter og fremstammede sin tak . +„ Og det er sandt , “ sagde etatsråden , „ medens jeg husker det +— ja , det var sandelig rent gået mig af glemme — min salig +kone bad mig på sin dødsseng om at give dem denne lille erindring +om sig . “ +Han tog et ziirligt nyt testamente fra konsollen og rakte det +til Adam , der modtog gaven med tårer i øjnene . +„ Og nu farvel , hr . Kandidat . Besøg mig engang imellem . “ +Han rakte Adam formelt hånden , og besøget eller måske +rettere audientsen var forbi . +Fjortende kapitel . +Et møde . +To Adam kom hjem , skyndte ban sig med at gennemblade sin +kære , lille skat . På det forreste blad stod Fru Ingeborgs navn , +som hun selv havde skrevet . Han trykkede et Kys derpå . Denne +foræring fra den afdøde var ham et vink ; hun havde forudset +hans sorg over hendes død , og hun havde givet ham lindring +mod sorgen , det nye testamente . Han ilede ud til hendes grav +for at takke hende for gaven , + +på hjemvejen stod en ung pige stille foran ham og så bedrøvet +op til ham . Det var Fanny . +„ Fanny , du her ! “ råbte Adam og trådte et skridt tilbage . +„ Afskyer du mig ? “ spurgte hun og brast i gråd . +„ På ingen måde ! “ +„ Hvorfor har du da forladt mig ? “ +„ Fordi , Fanny , jeg ville ikke lege med dit hjerte . “ +„ Du har dog leget lang tid nok , til det blev alvor for mig . +Jeg elsker dig , jeg kan aldrig glemme dig . “ +„ Stakkels Fanny . “ +„ Jeg har fulgt dig på gaden , jeg har spadseret forbi dit +hus , jeg har genkaldt mig hvert ord , du har sagt til mig , +jeg har . . . “ +„ Men hvortil skal dette føre ? “ +„ Folknian , lad det føre , hvortil det vil , n��r du blot vender +tilbage . “ +„ Fanny , stakkels Fanny , det kan ikke ske . “ +„ Hvorfor ikke ? O , du er bleven forlovet ! “ +„ Nej , nej , jeg er ikke bleven forlovet , men jeg er bleven et +andet menneske . “ +„ Bliv som du var før . “ +„ Det kan jeg ikke . “ +„ O , det kan du vistnok . “ +„ Fanny , dengang jeg lærte dig at kende , følte jeg ikke det +syndige i at foresnakke dig ting , som jeg ikke mente noget med . “ +„ Men er det ikke syndigt , nu at lade mig gå ? “ +„ Hvad forlanger du , at jeg skal gøre ? — forlanger du +wgteffab ? “ +„ Så dristig er jeg ikke , “ hulkede Fanny . + +„ Jeg tror , at hverken du eller jeg ville blive lykkelige , hvis +vi giftede os med hinanden , ellers ville jeg måske afbøde min +synd mod dig ved et giftermål . — der er således kun et +tilbage , glem mig . “ +„ Glemme dig ! — hvorledes skulle jeg da kunne holde ud +at leve ? “ +„ Gud vil hjælpe dig , som han har hjulpet mig . “ +„ Gud ! — jeg lærte om gud i skolen , men siden min konfirmation +har jeg ikke tænkt på ham . “ +„ Er det muligt ? “ +„ Der er ingen som tænker på ham , hvor jeg kommer , med +undtagelse af gamle madam bisk , der går til bibellæsning , og +hende le de andre af . “ +„ Tænk på ham , bed til ham . Fanny , vil du også bede +ham om at tilgive mig den sorg , jeg har forvoldt dig ? “ +„ Jeg kan ikke tænke på gud , jeg kan kun tænke på dig ; +du er min gud . “ +„ Ulykkelige ! Betragt mig som død . “ +„ Hvor kan jeg betragte dig som død , når du lever ? Du +talte engang til mig om de små fugle ; jeg er bleven en sådan +fugl , der er falden i den stride strøm ; jeg drukner , dersom du +ikke redder mig . “ +„ Ville jeg forsøge på at redde dig , således som du ønsker +det , gik vi begge tilbunds . Endnu kunne vi reddes ved at søge +støtten hos vor herre . “ +„ Vil du gøre nar ad mig ? “ spurgte hun . „ Hvad skal +denne tale om bor herre til ? “ +„ Jeg har jo sagt dig . . . “ + +„ O , hvor jeg er ulykkelig ! Han lader som han ikke kan forstå +mig . “ +„ Visselig kan jeg forstå dig , men du forstår ikke mig . +Dog jo , måske , når jeg siger dig rent ud , at jeg elsker en +anden . “ +„ Du elsker en anden ! Jeg er bleven forsmået ! Hvem det er , +vil du vel næppe sige mig , men finder jeg hende engang , da . . . ! “ +„ Du vil ikke finde hende , thi den anden er død ; jeg kommer +fra hendes grav . “ +„ Er det sandt ? “ +„ Jeg lyver aldrig . “ +Hun tav lidt ; da hun igen så op , sagde hun : +„ Er hun død , vil du snart glemme hende . Folkman , jeg tilgiver +dig alt , hvis du vil vende tilbage til mig . Du ffal se , +at jeg vil elske dig ligeså højt som hende , der er død . “ +„ Du har endnu ikke forstår mig , “ sagde Folkman bedrøvet , +„ og jeg tror heller ikke , jeg vil kunne få dig til at forstå mig . +Farvel Fanny , gid du må blive lykkelig . “ +„ Bliv , bliv ! “ råbte hun og ville bedende kaste sig på knæ , +men Folkman forlod hende i anger og fortvivlelse . +Og hun ! Ja hun havde ingen , til hvem hun kunne klynge +sig i sin sorg . Hendes kærlighed vendte sig til had ; hun begyndte +nogen tid efter at le hånlig og spottende , når hun tænkte +på Folkman , og når hun og søsteren talte om de to studenter , +der engang havde været til selskab hos dem , vare de enige om at +erklære dem for at være to „ nette “ Fyre . ' + +femtende kapitel . +En kompositions følger . +Det var en kold og uhyggelig vinteraften ; blæsten for susende +ned ad gaderne og af og til sneede det . Men ligeså uhyggeligt +som der var udenfor , ligeså hyggeligt var der indenfor hos skuespiller +hagh . Et lille selskab var den aften samlet i hans hus ; +selskabet bestod af Fru hammer med døtre , son og svigersøn , +Major Jensen-svendsen med frue , Adam Folkman , en bekendt +komponist Sofus bro og en yngre skuespiller August skov . +Man havde nylig spist til aften , og samtalen havde drejet +sig om det af Adam Folkman nylig udgivne bind digte , der havde +gjort megen lykke . Folkman havde beskeden niodtaget al den roes , +han fik . Hans nye stilling i kontoiret og den omtale , dans +digte havde vakt , havde tjent til at drage hans tanker noget bort +fra Fru Ingeborg . Han kunne ikke som for gå og ruge over sin +sorg ; verden stillede fordringer til ham , og han gjorde , hvad han +kunne , for at opfylde sine pligter . +Fru Ingeborg stod for ham som en mild og venlig erindring ; +som en morgensol , han engang havde set , hvis stråler ikke mere +blændede øjet , men hvis oplivende virkninger endnu vare tilstede , +i de selskabelige kredse , hvori han kom , syntes man , at han var +bleven endnu mere elskværdig end for , og mangen ung pige sukkede +i løndom for den smukke kandidat , der tilmed var en ung , lovende +digter . Charles Jensen-svendsen nærede ingen fordom mere mod + +Adam Folkman ; de vare blevne omgangsvenner , og Charles havde +i et svagt øjeblik tilstået for sin svigermoder , at han havde taget +fejl af Folkman . +Iaften havde Charles talt nogle ord med komponisten og +givet ham et blad papir . Bro havde set derpå og nikket velvillig . +Da han nu blev opfordret tit at spille på fortepianoet , efterkom +han gerne denne opfordring . Han spillede først flere større musiknumere , +men hagh sagde da : +„ Syng os en sang , bro , du har en smuk stemme . “ +Bro lagde et stykke beskrevet papir før sig , og sang til en +ny Melodi et af folkmons nylig udkomne digte . Folkman studsede +og lyttede til med spændt opmærksomhed . Melodien var simpel , +men smuk og passede fortrinlig til den stemning , som lå i digtet . +Da sangen var forbi , rejste Folkman sig og takkede bro for den +smukke , nye Melodi . +„ Mig skal de ikke takke , “ svarede komponisten , „ thi melodien +er ikke af mig . “ +„ Ikke af dem ? “ +„ Nej , den er ikke af mig ; jeg fik den af kandidat Jensen « +Svendsen nied anmodning om at spille den , og jeg efterkom så +meget hellere denne anmodning som melodien straks tiltalte mig . “ +„ Er de komponist , Jensen-svendsen ? “ spurgte hagh forundret . +„ Nej , “ var svaret , „ men min svigerinde Margrethe . “ +„ Det er altså dem , frøken hammer , jeg må lakke ? “ spurgte +Folkman . +„ Mig ? “ stammede Margrethe forlegen , „ det er en skam af +jensen-svcndsen , at han har røbet mig . Han bad mig i går om +en afskrift af melodien ; havde jeg vidst , hvortil han ville bruge +den , havde han ikke fået den . “ + +„ Det er meget heldigt for os alle , at de ikke vidste det , “ +Sagde hagb . „ Å bro , syng os sangen endnu engang . “ +Denne opfordring blev efterkommet . Folkman så ofte hen +på Margrethe , der rødmede forlegen over den lykke , hendes Melodi +gjorde . Han havde ikke for lagt synderlig mærke til hende ; nu +så han , at hun var smuk , og i ansigtet lå noget ejegodt og +vindende . Han besluttede , når lejlighed fandtes , at indlede en +samtale med hende . +Og denne lejlighed fandtes , da selskabet kort efter brød op . +Fru hammer med familie , og Folkman skulle samme vej , og +vejen fra Nybrogade , hvor hagh boede , til Gothersgade er ikke +kort . Folknian bød Margrethe armen ; det var meget glat på +gaden . Dagmar havde sin kæreste under armen , og moderen +sin son . +„ Det ville svære mig kært , om de ville sætte melodier til +flere af mine digte , “ sagde Folkman . +„ Det kommer an på , om jeg kan . “ +„ De har viist i aften , at de kan . “ +„ Det var dette ene digt . . . jeg ved ikke . . . Melodien kom +som af sig selv . “ +„ Men således , synes mig , må enhver Melodi fremkomme . +De har forstået alt , hvad jeg har følt , dengang jeg nedskrev digtet . “ +„ Jeg fortjener ikke al denne nars , og jeg ønsker den ikte +engang . “ +„ Hvorfor ikke ? “ +„ Fordi jeg nødigt vil anses for at høre til de begavede damer . “ +„ Forunderligt . “ +„ Hvorfor finder de det ? Jeg mener , at konstnerinden og forfatterinden +næppe have tid til at passe deres hus , deres andet + +kald drager dem bort derfra . For mig slår det som det højeste , +at kunne gøre et hjem hyggeligt . “ +„ De har ret , “ svarede Folkman , „ og jeg kan derfor godt forstå , +at de ikke vil betræde komponistbanen . “ +„ Man kan jo derfor godt glæde sig over alt det smukke , som +fremkommer . “ +„ Ja . Der hører for øvrigt resignation til alene at indskrænke +sig til nydelsen af andres værker , når man selv er sig bevidst at +kunne producere . “ +„ O , nej , da bliver nydelsen dobbelt , da føler man sig tit ved +at høre et smukt musikstykke så glad , som havde man produceret +det selv . “ +Fru hammer og Gustav begyndte nu at blande sig i samtalen , +som snart kom til at dreje sig om delt ubetydelige ting . Da +Folkman denne aften sagde godnat til den familie , han havde fulgt +hjem , og vandrede gennem de sparsomt befolkede gader , kom han +til at anstille betragtninger over før og nu . +Han følte sig nu så lykkelig og tilfreds til mode , når han , +efterat have tilbragt aftenen i en familiekreds , vandrede hjemad ; +før , når ban kom fra eventyr , var han ophidset ; han havde været +med til at forcere lystigheden , og når den så hørte op , var udbyttet +næste morgen tit kun væmmelse . Endeel af svirebrødrene +og alle sviresøstrene stod under Folkman i dannelse , og før at +kunne more sig med dem , måtte man slige et skridt nedad ; thi +man kunne være overbevist om , at de ikke ville slige opad . +Folkman læste denne aften som sædvanligt i Fru Ingeborgs +nye testamente , før han lagde sig til at sove . Denne aften tøvede +søvnen med at komme , og da den endelig kom , drømte han , at +han stod ved Fru Ingeborgs grav ; hun steg op af graven og + +rakte sine arme ud imod ham , men da han så hende rigtigt i +ansigtet , var det ikke Fru Ingeborg , men Margrethe hammer . +Næste morgen grundede han en hel del over denne drøm , og +om formiddagen gik han ud til Fru Ingeborgs grav , hvor han +ikke havde været i flere dage . Den var helt bedækket med sne . +Dengang han ville gå , kom der en dame ham i møde med +en krands af evighedsblomster i hånden . Det var Margrethe +hammer . +„ De her , frøken ? “ spurgte Folkman forundret . +„ Det er i dag salig Fru wutki-sørensen fødselsdag , “ sagde +hun , „ jeg vil derfor lægge en lille krands på hendes grav ; thi +hun var miu veninde . Jeg seer af sporene i sneen , at de også +har besøgt graven . “ +„ Ja . Hun var også mig en kær veninde ; hun lærte mig , +hvorledes man skal leve , når man ikke vil svigte sine idealer . “ +„ Modtag krandsen , Ingeborg , “ sagde Margrethe og bøjede sig +over hendes grav . +En tåre sås i den smukke piges øje . +Hun fulgte nu med Folkman ud ad kirkegården . Han sagde : +„ Vi have i Fru wutki-sørensen en fælles dyrebar erindring . “ +„ Ja . Jeg glemmer hende aldrig . “ +„ Jeg ikke heller . “ +„ Det fluide glæde mig ; thi vor tid glemmer hurtigt sine +kære afdøde . Hendes mand tager næppe i dag ud til hendes grav . “ +„ Men var han også hendes mand i egentlig forstand , således +som en mand bor være ? “ +„ Det var han aldrig , “ svarede Margrethe . „ Det var etkonvenientsgiftcrmål . +Han forstod hende ikke . “ + +„ Og dog er det den første betingelse for et lykkeligt wgtcskab , +at mand og kone forstå hinanden . “ +De gik videre i tanshed , da kom der et fattigt ligfølge forbi +dem . Ligvognen fulgtes af en eneste karett . +„ Der er dog nogle , som vise det fattige lig den sidste lere , “ +Sagde Margrethe . +„ Hvor det menneske må være ulykkelig , som dør , uden al +nogen sørger ved hans kiste . “ +„ Det er kun sjældent , at et menneske dør , uden at han har +udrettet noget godt i verden . “ +„ Oprigtigt talt , frøken hammer , skulle jeg dø i dette øjeblik , +jeg ved ikke , hvilket godt jeg skulle have udrettet . Jeg har arbejdet +for mig selv og ikke for mine medmennesker . Se den fattige +kone der , som bærer to børn på sine arme , hun har udrettet +langt mere godt end jeg ; thi hun lever ikke for sig selv , men for +sine børn . Gud velsigne hende ! “ +Han tog sin portemonnaie frem og gav hende en species . +Den fattige kone rørtes over denne uventede godhed ; hun nejede +og sagde : +„ Gud velsigne dem og deres kæreste . “ +Margrethe blev blodrød og skyndte sig bort . Folkman kom +pludselig til at tænke på sin drøm . Det var et sælsomt træf af +skæbnen , der netop lod den fattige kone krydse deres vej og udtale +ord , som syntes bestemt at hentyde til drømmen . +Margrethe lagde mærke til Folkmans tankefuldhed . Den +fattige kones ord havde bragt hendes hjerte til at banke heftigere ; +thi Folkman var hende ikke ligegyldig ; hun havde især siden mødet +forrige aften , tænkt oftere på ham end hun ville tilstå for sig + +selv . Hvorfor var han nu så tavs ? Havde konens ord fornærmet +ham ? Endelig så Folkman op og sagde : +„ Tilgiv mig , frøken , at jeg måske har været åndsfraværende ; +men jeg fik ideen til et digt , som dog ikke vil kunne lyde smukt , +med mindre de sætter Melodi dertil . “ +„ Ieg sagde dem jo i går aftes , at jeg ikke ville komponermere . “ +„ Ieg +husker det . Men vil de sætte Melodi til dette ene digt , +skal jeg aldrig mere opfordre dem til at komponere . “ +„ Ieg ved ikke . . . “ +„ Lover de mig det ikke forud , tænker jeg ikke mere på digtet . “ +„ Ieg får da love det , “ svarede hun smilende . +De vare nu komne til Nørreport , og Folkman sagde farvel , +for at gå op på sit kontoir . Hans tanker vare denne dag ikke +rigtig ved arbejdet ; hvert øjeblik fløj de ud til kirkegården , til +den fattige kone og til Margrethe . +Han besluttede at tilbringe aftenen i Fru hammers hus , og +først aflægge en lille visit hos Gustav på kvistværelset . Henad +skumringen tændte han en cigar og gik til sin ven , som han fandt +liggende på sofaen og stirrende ind i kakkelovnsilden . +„ Drømmer ! “ råbte Folkman , da han trådte ind til Gustav . +„ Du har net , thi jeg lå på en måde og drømte . “ +„ Gid det da må have været behagelige drømme . “ +„ Jeg drømte mig tilbage til forrige sommer ; jeg så dig +som tater og mig selv som din elev ; jeg hørte di ' g tordne mod +familielivet . “ +„ Det var dengang . Ja , der er foregået mange ting siden +den tid ; jeg havde ikke troet , at jeg nogensinde fluide blive en forsvarer +af familielivet . “ + +„ Øg det er du bleven ? “ +„ Ja . “ +„ Og du vil ikke reformere det ? “ +„ Jo , det har jeg i grunden endnu lyst til , men reformen +skal ikke ske derved , at man giver taterne fra gaden adgang til +hjemmets stille Arne , men derved , at man dels ikke er alt for nøjeregnende +med at spørge efter den såkaldte gode familie , men mere +seer på en god tone og dels derved , at familiens yngre medlemmer , +når de engang selv få et familiehjem , indrette dette +hjem mere efter nutidens fordringer end deres forældre have gjort . +Disse er forresten meget til at undskylde , thi de have sat Bo i en +filistrøs tid , da der intet offentligt liv var i Danmark . “ +„ Jeg er enig med dig , “ svarede Gustav , „ men husk på , at +det i reglen ikke er mændene , som angive tonen i huset , men +damerne . “ +„ Som mændene er , ville i grunden også damerne blive . +Hustruen kan gøre hjemmet hyggeligt , men hvad hjælper hyggeligheden , +når de , som komme i besøg , ikke forstå at skønne derpå . +Jeg vil påståe , at medens hustruen og hendes kvindelige bekendte +forfkjønne det selskabelige liv , er det mændene , som give dette liv +farve . “ +„ Det er således blevet din mening , at man kun ved at +træde ind i legfestanden , kan bidrage til samfundslivets reform . “ +„ Ja . “ +„ Når Carl Flimby engang gifter sig , “ sagde Gustav , „ vil +han også bidrage til samfundets reform , men på en egen måde . “ +„ Du har net , “ svarede Folkman og lo ; „ han vil hykle og +indbyde dem , som kunne gøre ham tjenester , medens alle andre +ville være udelukkede . Han vil se på det nyttige . “ + +„ Jeg beklager den kvinde , søm får ham . “ +„ Folk som Flimby løbe i reglen af med vore elskværdigste +damer , “ sagde Folkman . +„ Her , jeg vil betroe dig noget , “ sagde Gustav . „ Flimby +kurer i den sidste tid meget stærkt til min søster Margrethe . “ +„ Gør Flimby ! “ råbte Folkman ; han blev urolig og fattede +i dette øjeblik et dødeligt had til Flimby . „ Hvad siger din +søster til denne kur ? “ +„ Jeg tror ikke , at hun kan lide Flimby . Moder synes derimod +godt om ham . “ +„ Gustav . Denne Flimby , denne slyngel vil gøre din søster +ulykkelig . “ +„ Det tror jeg egentlig talt også . “ +„ Du må forhindre denne forlovelse . “ +„ Jeg ! Nej , jeg blander mig aldrig i mine søstres affærer ; +desuden har jeg håb om at få en plads udenfor byen . “ +„ Du har pligter som Broder . “ +„ Lad min søster selv bestemme , hvem hun vil have . “ +„ Ja , del er sandt nok . Dien lad hende ikke styrte sig ned i +en afgrund . “ +„ Du er alt for ivrig , “ sagde Gusfav , „ men lad os nu gå +ned til min familie . “ +De traf kun fruen i dagligsluen , men i spisestuen , hvis dør +stod på klem , hørte de indtrædende de to unge damers hjertelige +latter . Fruen så derimod meget fortørnet ud . +„ Hvorfor så fortørnet , moder ? “ spurgte Gusfav . +„ Ja , hr . Folkman kan godt få det at hare med , “ sagde +Fru hammer . „ Tænk dem , hr . Folknian , jeg kommer ud i køkkenet , +jeg seer et stykke papir ligge på kjokkenbordet , jeg tager + +det , jeg læser det . . . ja , vil de tro det muligt ! Det er et kærlighedsbrev +til min tjenestepige fra kandidat Flimby . “ +Gusfav brast i latter , og hans søstres fornyede latter lod +som et Echo fra spisestuen . Folkman bestræbte sig for at se alvorlig +ud . +„ Øg da jeg så viser Rosa — det hedder pigen — brevet , +svarer hun nok så frækt , at hun længe havde været kæreste med +Flimby . Har de hart mage ? “ +„ Rosa er en net pige , “ sagde Gustav spøgende . +„ Ilet ! Ja , hun må være som hun vil , hun skal bort , hun +skal stifte til den 1ste ! “ +„ Du kunne jo ellers befrygte , at Flimby indførte hende her i +huset som sin kæreste , “ sagde Gustav . +„ Gud fri os ! Jeg vil ikke se denne afskyelige Flimby mere +indenfor mine døre . “ +„ Du har jo for så godt kunnet lide ham , “ vedblev Gustav . +„ Nej , nej , der har altid været mig noget fordægtigt ved ham . +Hvad man dog må opleve i denne verden . “ +Dagmar og Margrethe kom nu ind fra spisestuen . Flimbys +kærlighedseventyr havde sat de unge i godt humør . Charles +Jensen-svendsen istemmede latteren , da han kom . Folkman tilbragte +en meget behagelig aften i den lille kreds , og Margrethes opførsel +mod ham var af den beskaffenhed , at hans frygt for rivaler betydeligt +formindskedes . +„ Da han om aftenen gik hjem , mumlede han : +„ Fru Ingeborg , du kunne aldrig blive mere end min skytsgudinde , +Margrethe kan blive min hustru ? Men vil hun ? “ + +sekstende kapitel . +Melodi til digtet . +Der var stort middagsselskab hos Major og guldsmedmester +Jensen-svendsen i anledning af Fru majorindens fødselsdag . +Med højtidelighed i alle miner gik man til bords . Gæsterne +vare de samme som sidst ; der var dog kommen en ny til , Adam +Folkman , og en gæst lå under jorden , Fru Ingeborg . Hendes +mand havde givet møde , mere stiv end nogensinde , og med en +mine som ventede han snart at blive konferentsråd . +Der opstod nogen uro hos Folkman og Gustav , da de så +lejetjeneren Johnsen , men denne vidste , hvad han skyldte sin stilling +og lod som han aldrig havde set de to kandidater for . For bordenden +ttronede majoren med Fru hammer ved sin side ; etatsråden +havde Fru majorinden til bords . +Det var husets præst , som i dag boldt festtalen , og han gjorde +det med salvelse , og han bragte tårer i husmoderens øjne . +Hendes skål blev drukken med stor begejstring og en mængde +andre skåler , og Fru hammer fortalte mellem skålerne til Fru +majorinde Jensen-svendsen den gruelige historie med Carl Flimby . +Og præsten var overbevist om , at Flimby ikke var tteologisk kandidat , +og var han det desuagtet , ville han aldrig få præsteembede . +Huslægen var dog af en anden mening , til hs . Velærværdigheds +store forargelse . + +men medens skål følger på skål , medens Johnsen gør +sin pligt til det yderste , og samtalerne blive lystigere , sidder Folkman +glad og lykkelig ved Margrethes side . Han spørger : +„ Må jeg drikke et privat glas med dem ? “ +„ Meget gerne . “ +De klinke ; hun seer rigtig god og elskværdig ud ; Folkman +føler , at hun kan gøre ham til det lykkeligste menneske på jorden . +Da spørger hun , om han har det digt færdigt , hvortil han har bedt +hende om at sætte en Melodi . +„ Endnn ikke , men . . . ja , jeg vil tilstå , at dengang jeg anmodede +dem om en Melodi , da tænkte jeg , at mit eget Lio ville +blive en dejlig sang , dersom deres kærlighed ville skænke den +toner . “ +Hun rødmede og spurgte : +„ Hvorledes mener de ? “ +Folkman fortalte da , hvorledes han havde vanket om uden hjem , +uden ven og uden et eneste holdepunkt . Han lagde ikke skjul på , +at han havde tumlet sig i fornøjelsernes malstrøm , han var ved +at blive malet ned i afgrunden , da Fru Ingeborg reddede ham . +Derfor ville han til sit livs ende erindre hende med taknemlighed +og kærlighed . Men endnu havde Adam en lang vej til graven ; +nu fluide han først til at virke ikke alene for sig selv , men også +for sit samfund . Hvad var dog al livets gerning , når den ikke +oplivedes af kærlighedens sol ? Man ville blive et tørt forstandsmennefke +som etatsråd wutki-sørensen , man ville måske +hurtigere gøre sin lykke i kongens tjeneste , men ikke i vor herres . +Han bad Margrethe om hendes kærlighed , den ville gøre ham +stærk , den ville lette ham kampen for livets ideelle magter . +Margrethe gav ham sit ja . + +de nikkede smilende til hinanden , de drak deres egen skål for +en lykkelig fremtid . +Imedens fortsattes middagsmåltidet , der blev taget hnl på +den store krandsekage og champagnen flad i strømme . +„ Nu giøer jeg salut for vor forlovelse , “ sagde Folkman og +trak en knaldbonbons istykker . +På devisen stod : +to elskende behøve ci at frygte , +for Amors pil de onde magter flygte . +Ende .