diff --git "a/normalized/1872_Gioerup_MarthaEllerEnBoutiksjomfruesHaendelser.txt" "b/normalized/1872_Gioerup_MarthaEllerEnBoutiksjomfruesHaendelser.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1872_Gioerup_MarthaEllerEnBoutiksjomfruesHaendelser.txt" @@ -0,0 +1,5274 @@ +Første kapitel . +Det var en råkold dag i februar , et tykt lag sne lå på +jorden , himlen var overtrukken med blygrå skyer , alle mennesker +så kedelige og forfrosne ud og skyndte sig igennem gaderne , +hvor vognenes rumlen blev dæmpet af sneen . Mellem mængden , +der bevægede sig gennem Købmagergade , syntes en noget foroverboiet +skikkelse , med ansigtet vendt imod jorden , ikke at have så +stort hastværk som alle andre . Han vandrede i dybe og , efter udtrykket +i hans ansigt at dømme , næppe meget behagelige tanker . +Den temmelig medtagne hat skjulte ikke alle pandens rynker , og +når han en enkelt gang vendte øjnene bort fra sneen , lå der i +dem noget sørgmodigt , noget , der ligesom ville opfordre de forbigående +til at trøste og hjælpe . Men de ilede forbi denne nedbøjede og for øvrigt anstændig klædte skikkelse uden at lægge mærke +til den ; to steder føler mennesket sig først ret forladt og ene , i +ørkenen og i en stor stads menneskevrimmel . +Måske manden havde en følelse heraf , dengang han , betynget +med Kummer , vandrede videre , måske snskede han sig hellere +i ørkenen end i de befærdede gader ; kampen mod de ville dyr +var ham måske kærere end den kamp , han her førte for livets + +ophold . Han havde erfaret , at der i byens vrimmel gaves mennesker , +der vare ligeså listige som slangen , grådige som hyænen +og grusomme som tigren , for dem kunne han ikke flygte , ja mod +dem turde han ikke engang forsvare sig ; thi de vare dækkede af et +pantser , mere uigennemtrængeligt end krokodillens , og dette pantsers +elastiske ringe var den danske lovgivnings kapitler og paragrafer +om gæld . +Han havde engang været en gældfri , ja velstående mand , +dengang levede han et lykkeligt og sikkertliv og havde næppe nogen +anelse om den kamp , der førtes udenfor hans hjem mellem debitor +og kreditor . Da styrtede ulykker ind over ham , falske venner +bedroge ham , han troede verden for godt , og til sidst måtte han +lukke sin cigarboutik og erklære sig fallit . Det lykkedes ham at +komme til akkord med sine kreditorer , men da han havde betalt +dem , ejede han ikke en skilling . Dengang var han 45 år gammel +og havde kone og en næsten voksen datter . Hvormed skulle Ørbæk +ernære dem og sig selv ? — det var øjensynligt , at sorgen +for udkommet havde ikke alene nedtrykt madam Ørbæks sind , men +endogså haft en fladelig indflydelse på hendes helbred . Et par +gange havde hun haft krampetilfælde , når en stævning raktes +ind ad Deren eller når fogdens folk kom før at gøre indførsel . +Hver gang dørklokken ringede , gjennemfoer hende en nervøs zittren ; +thi hun ventede , at en eller anden rykker eller hans befuldmægtigede +skulle træde ind i stuen . Uagtet sin sygelige tilstand syede hun +og datteren flittigt før kræmmerne , før at skaffe udkommet , medens +Ørbæk gik om før at søge efter en ny stilling . +Al hans søgen var forgæves , skønt han var en så fuldtro , +arbejdsfør og i flere retninger opvakt mand som nogen . +Enkelte gange troede han at have nået sit mål , men det svandt bort , + +ligesom han ville gribe det . Allerhelst ville han have begyndt igen +på en handel , men den smule kapital , som behøvedes hertil , var +det ham umuligt at opdrive . Således henslæbte sig et par år , +og endnu var han lige vidt ; hans kone var bleven pirreligere end +før og gjorde ham tit heftige bebrejdelser , fordi han ikke kunne ernære +sin familie . Disse bebrejdelser gik ham dybt til hjertet ; de +fremlokkede tårer , og når hans datter Martha så dette , gik +hun stille hen og kyssede sin fader . +Martha var husets lysalf . Hun lignede faderen mere end +moderen , var mild , venlig , stræbsom og selvopoffrende . Når moderen +begyndte at udmale sig fremtiden i det sorteste lys , vidste +Martha snildelig at få håbets glade solstråler listede ind i +billedet , og undertiden kunne derved madam Ørbæks fortvivlelse +gå over til en frejdighed , som desværre ikke varede længe . Martha +var nitten år gammel og meget smuk , dog vidste hun selv intet +af dette ; thi hun havde andet at tænke på end at studere sit ansigt +i spejlet . Indtil hendes 16de år havde forældrene intet +sparet på hendes opdragelse , hun var elev i et os byens bedste +pigeinstituter , da indtrådte de sørgelige forhold , som også greb +ind i hendes liv , hun blev tagen ud af jnstitutet og konfirmeret . +Hun fandt sig uden klage i skæbnens omskiftelser , den lykkelige +skolepige blev til en tilfreds lille sypige , tilfreds over at kunne +hjælpe til at fortjene forældrenes og sit eget daglige brød . +Faderen elsfede sin datter højt , derfor hville hans blik tit med +bekymring på hende , og han spurgte sig selv : „ Hvorledes vil +hendes fremtid blive , hvis jeg tidlig skulle blive kaldt bort herfra ? “ +Måske var det herpå , han tænkte , da han langsomt , men +ikke mere ganske ubemærket , vandrede gennem mængden . I de sidste +ti minuter havde tre personer fnlgt ham med stor opmærksomhed ; + +den ene af dem var en mand lidt under middelhøjde , med noget +hårdt , blandet med noget listigt , i sit ansigt . Han var klædt +som en jevn borgermand og havde om sin Hals et tykt , skidengult +tørklæde . Lidt bagved ham gik to , noget ældre mænd , hvoraf den +ene havde et opvakt og tiltalende ansigt og en livlig gang , medens +den anden så skummel ud for sig og bevægede sig gravitetisk +ved siden af sin ledsager . +Endelig fandt den forreste øjeblikket kommet til at nærme sig +Ørbæk . Denne standsede og spurgte med ængstlig dirrende stemme : +„ Hvad vil de mig , prokurator Bach ? “ +„ Jeg har en arrestordre mod dem fra skrædermester Hermansen , +hvem de skylder 100 nd . De ved , at han har dom +over dem . “ +„ Jeg ved det , “ svarede Ørbæk med en fortvivlet mine . +De to netsbetjente , der fulgte med prokuratoren , vare trådte +nærmere for at være vidner . Bach selv var noget forlegen ; thi den +„ Forretning “ , han havde at udføre , var af den slags , hvortil en +hæderlig prokurator såre nødig lader sig bruge ; Bach hørte til +dem , som ikke lod nogen fortjeneste gå fra sig , medens han dog +ved enhver lejlighed sagte at bevare skinnet . +„ Vil de slrax have den godhed at salge med mig i stutteriet ? “ +Spurgte prokuratoren . +„ De vil arrestere mig på åben gade ! “ udbrød Ørbæk . +„ Lad os ikke gøre skandaler , “ sagde prokuratoren . +„ Det tænker jeg ikke på , “ svarede Ørbæk , „ det tænker jeg +virkelig ikke på . — men jeg må først hjem og tage afsted med +min familie . “ +„ Hm . “ + +„ De vil ikke give mig tilladelse hertil ! Hvor kan de være +så grusom at ville negte mig det ? “ +„ Jeg har jo ikke sagt , at jeg vil negte dem det ; jeg vil blot +gøre dem opmærksom på , at jeg og de to retsbetjente må følge +med til deres bopæl ; den er jo heromme i Silkegade ? “ +De fire personer satte sig i bevægelse , Ørbæk og prokuratoren +foran , de to betjente nogle skridt bagefter . Bach talte til sin arrestant +med dæmpet stemme om at finde sig i det uundgåelige ; Ørbæk +var dybt bedrøvet og på samme tid bitter mod den mand , som +havde ladet en arrestordre udtage mod sin skyldner . +„ Han har været langmodig mod dem , “ sagde prokuratoren ; +„ han har nu i over et år ventet på sine penge . “ +„ Ja , det er sandt . Men han ved , hvor fattig jeg er ; han +ved , at jeg ikke kan betale . “ +„ Det ved han . “ +„ Men hvorfor sætter han mig da i stutteriet ? “ spurgte Ørbæk +forundret . +„ Fordi der da bliver en mulighed for , at deres familie vil +betale for dem . “ +„ Mine svogre ! “ udbrød Ørbæk , „ tro ikke det , “ +„ Tiden vil vise det , “ sagde Bach , listigt smilende . +Man var nu kommen til den tidligere cigarhandlers bopæl . +De to betjente blev nede på gaden , prokuratoren fulgte Ørbæk +op til kvisten og trådte med ham ind i den af to værelser bestående , +tarvelig møblerede lejlighed . Madam Ørbæk og Martha +sad ved vinduet og syede travlt . Ørbæk gik hen imod sin kone +og sagde : +„ Denne herre er proknrator Bach . “ +Madamen blegnede ved at høre , at hendes mands ledsager + +var en proknrator . Hnn så hen på ham med et bedende blik , +som ban ikke ville bemærke ; derimod sagde han meget høflig : +„ Mine damer , det gør mig ondt , at jeg nogen tid må berøve +dem hr . Ørbæks selskab ; skrædermester Hermansen har sorlangt +ham sat i slntteriet . “ +Madam Ørbæk udstødte et hjertefkerrende skrig ; Martha brast +i gråd . +„ Lad det ikke vare for længe , “ sagde Bach , henvendt til Ørbæk , +„ min og betjentenes tid er kostbar . “ +Ørbæk bad sin hustru træde med sig ind i værelset ved siden +af . Hnn fulgte ham mekanisk . +„ Græd ikke , kære Clara , “ sagde han , „ jeg er ikke den første , +som bliver sat i slntteriet , og jeg bliver vel heller ikke den sidste . +Han kan højst holde mig to måneder derinde , en måned for hver +50 rdlr . , den tid går hurtig . Du og Martha have jo længe +ikke ålenes skullel ernære eder selv , men mig med , i behøve næppe +al frygte for ligefrem at komme til at sulte ; jeg selv har nok af de +24 skilling , som skræberen bliver nødsaget til at give mig om +dagen , “ +„ Det er frygteligt , jeg holder det ikke ud ! “ råbte madam +Ørbæk . +„ Du har jo lov til at besøge mig , “ sagde Ørbæk , „ Du og +Martha kunne komme ind til mig med eders arbejde . “ +„ Alligevel er det frygteligt ! “ +Hun kastede sig om hans Hals og brast i en krampagtig gråd . +Han forsøgte på at få hende til at fatte sig , men det ville ikke +lykkes ; da åbnede Martha døren og sagde : +„ Prokuratoren siger , at han ikke har tid til at vente længer . “ +„ Farvel da , kære Clara , “ sagde Ørbæk dybt bevæget , „ når + +du besøger mig i morgen , ville vi kunne aftale det fornødne om +hvorledes huset skal indrettes i min fraværelse . “ +Hun svarede kun ved at klynge sig tæt ind til ham . Han +måtte næsten med magt rive sig los , anbefalede moderen til datterens +omsorg , gik derpå ud til prokuratoren og sagde : +„ Jeg er til deres tjeneste . “ +„ Lad os da skynde os , “ sagde Bach . +Neppe vare begge komne ud af døren , førend prokuratoren +vendte om under påskud af at have glemt en handske . Han ilede +hen til madam Ørbæk og sagde : +„ Gå snarest muligt til deres mands familie , den betaler +nok , søstrene ville ikke have den skam , at broderen sidder i +stutteriet . “ +Efter at have givet dette vink , bortfjernede prokuratoren sig +skyndsomst . +Andet kapitel . +Ørbæks fader havde været embedsmand med ikke store indtægter , +hvorfor han ikke havde haft råd til at lade sønnen studere . +Han var kommen i handelslære , havde været flittig og påpasselig , +og allerede tidlig havde han selv kunnet begynde på en +tobakshandel , der lovede godt for fremtiden . Medens faderen +levede , vare begge søstrene blevne gifte , den ældste , Bolette , med +en velstående grosserer , den yngste , Nikoline , med en fuldmægtig +ved en af vore større banker . + +kort efter faderens død havde Christian Ørbæk giftet sig +med en ung pige , der et årstid havde været jomfru i hans +butik . Familien havde meget at sige mod dette giftermål , søsirene +mente , at deres svigerinde ikke var „ dannet “ nok , men efterhånden +forsonede de sig med , hvad der var sket , og det uden nogen +særlig tilnærmelse fra svigerindens side ; thi Clara var stolt og +mente at være en ligeså dygtig kone i sit hus som Fru Bolette +Sørensen og Fru Nikoline Varro i deres . +Dengang det gik tilbage med hendes mands formuesomstændigheder , +trak hun sig efterhånden bort fra hans familie , som hun +nu ikke havde set i flere år . Denne føgte heller ikke Ørbæks , +og den rige grosserer havde afslået at give sin svoger en hjælpende +hånd , da det endnu var tid . Man kan derfor tænke sig , +hvilket indtryk prokuratorens opfordring gjorde på den allerede i +stærk sidsbevægelse værende kone . +Hun så med forfærdelse hen imod dsren , hvorigennem han +var forsvunden . +„ Jeg skulle ydmyge mig således ? Nej aldrig ! “ råbte hun . +„ Berolige dig , kære moder , “ sagde Martha , „ Du skal ikke +ydmyge dig ; vi komme nok ud af det uden mine onkler og +tanter . “ +„ Nu beklager jeg , hvad jeg aldrig har gjort for , at jeg selo +er af en fattig familie ; havde jeg blot en rig familie , jeg skulle +gå til den , og din fader skulle endnu i dag komme ud af stutteriet . +— det må være frygteligt at sidde i stutteriet , at være +berøvet sin frihed . Ørbæk har hverken stjålet eller bedraget , han +er den mest retskafne mand under solen . Skal da ulykken straffes +ligeså hårdt som forbrydelsen ? Det er umuligt , at den gode +gud har villet dette . “ + +„ Kære moder , man må nu engang være tilfreds med lovene +i det land , hvori man lever . “ +„ Men alle menneskelige love er ikke retfærdige . “ +Moderen skjulte ansigtet i sine hænder og hulkede . +„ At tænke sig . “ udbrød hun kort efter , „ at nu sidder min +kære , kære , ulykkelige mand alene i det skumle og uhyggelige +fængsel , og at han måske sulter , tørster og fryser ! — det er +ikke til at udholde at tænke på ! — men jeg vil befrie ham , selv +om jeg skal ydmyge mig nok så meget ; endnu i dag går jeg til +hans svogre . “ +„ Moder , du vil — ? “ +„ Det er min pligt . O , hvor angrer jeg nu ikke , at jeg tit +har ladet ham høre , at vi vare fattige , at jeg ikke har skåne ! ham , +men gjort ham bebrejdelser ! — han gistede sig med mig , den +stakkels fattige pige , dengang lykken smilede til ham , han lod mig +dele sin overflod , og nu har jeg været dårlig nok til ikke med et +tålmodigt sind at dele hans fattigdom . “ +„ Moder , du gør dig for hårde selvbebrejdelser . Ethvert +menneske kan lade sig overvælde af ulykken . “ +„ Men jeg har ladet mig overvælde alt for lidt , “ hulkede moderen . +„ Jeg vil nu gøre bod herfor , jeg vil gå til hans familie . +Martha , giv mig min kåbe . “ +„ Moder , du skulle dog først overveje sagen med fader . +Husk på , at du ikke er stærk , at du ikke tåler stor sindsbevægelse , +og at du har haft megen sindsbevægelse i dag . Din kind +blusser endnu ? “ +„ Martha , hold mig ikke tilbage ! Giv mig kåben . Jeg må +afsted . Jeg har været et stridbart , syndigt menneske . “ +„ Har du betænkt , at de kunne sige nej ? “ + +„ Siger en moder nej til sit barn , der beder hende om +bred ? — han er deres Broder , forstår du ? deres Broder , +og ville du kunne sove rolig nogen nat , når du vidste , at din +Broder sad i fængsel , og du kunne hjælpe ham ud ? “ +„ Det ville jeg ikke , “ svarede Martha . „ Men ville det ikke +være bedre at skrive dem til ? “ +„ Hvad formår det kolde , døde bogstav mod det varme , +levende ord ? Skal eg sikre mig mod , st de ikke sige nej , må +jeg tale med dem . “ +Der lynede en feberagtig ild i moderens øjne . Marthas +indvendinger forbleve frugtesløse , moderen ville afsted . +„ Jeg går først til Sørensen , “ sagde hun , „ han boer tæt +herved , på højbro plads . “ +„ Indskrænk dig til at gå til ham i dag , “ bad Martha . +„ Tante Nikoline boer helt nde på Nørrebro , og vejret er råkoldt . “ +„ Får +jeg nej hos den ene , må jeg til den anden . “ +„ Skal jeg ikke ledsage dig ? “ +„ Nej , nej , bliv du hjemme . Men bed til vor frelser , at han +vil se i nåde til mig . “ +Tårerne strømmede hende ned af kinderne , dengang hun sagde +farvel . Martha blev stående i døren , til hun tabte moderens +skikkelse assyne nede på trappegangen , da gik hun langsomt tilbage +i værelset og foldede sine hænder til bøn . — — +grosserer Sørensens familie bestod af mand , kone og to +voksne døtre , Caroline og Eleonora . Man var lige gået +fra et velbesat middagsbord ind i dagligstuen for at drikke kaffe , +da madam Ørbæk blev indladt . Grossereren og hans kone modtoge + +hende med forundring og nysgerrighed og en for den stakkels +gæst følelig kulde ; døttrene forholdt sig ligegyldige . +„ Det er nyt at se dem , Fru Ørbæk , “ sagde den korpulente +grosserer , som undgik at tiltale hende med svigerinde , „ der må +vel være sket noget overordentligt . “ +„ Min Broder er vel ikke bleven farlig syg ? “ spurgte Fru Sørensen . +„ Jeg +kommer for at fortælle dem , at deres Broder i dag er +bleven sat i stutteriet . “ +Grossererens kulde tiltog betydeligt , og han undlod at byde +sin svigerinde en stol , hvilket han havde betænkt at gøre . +„ Er Christian kommen i stutteriet ! “ udbrød Fru Sørensen +med følelse . +„ Kære kone , “ sagde hendes mand , „ den ulykke er ikke så +stor ; det kan hændes selv for den bedste af komme op i hestemølle « +Stræde . Slår der ikke i visen : man kan i stutteriet leve så +herlig og så godt . — vil de hilse deres mand fra mig , når +de seer ham ? “ +„ Jeg mente , “ stammede Clara forlegen , „ jeg mente , af de +ville hjælpe ham ud af arresten . Hele summen , han er bleven +sat for , er kun 100 rigsdaler . “ +„ 100 rigsdaler . , “ sagde grossereren , „ er mange penge , jeg har +dem ikke liggende disponible , og selv om jeg havde dem , fik de +dem ikke ; thi man må dog først og fremmest tænke på af efterlade +sine børn noget . “ +Her tilkastede grossereren sine døtre et faderligt blik . +„ Om forladelse , “ svarede Clara , „ af jeg er fremkommen med +min begæring , jeg troede , af de var en så rig mand , af 100 +rd . hverken kunne gøre dem fra eller til . “ + +„ De tager fejl ; jeg er ingen rig mand , i det mindste ikke så +rig , af jeg kan bortgive store summer som 100 nd . “ +„ De har altså ingen medlidenhed med min stakkels mand +spurgte Clara , hvem tårer nu kom i øjnene . +„ Jo , jeg har , “ var svaret , „ jeg ønsker oprigtig , at han var +ude af stutteriet . “ +„ Ja , ja , det ønske vi oprigtig , “ sagde Fru Sørensen , „ men +desværre er vi ikke rige nok til at kunne hjælpe ham ud deraf . — +vil de ikke drikke en kop kaffe med ? “ +Kaffen blev i dette øjeblik bragt ind af pigen , og Fru Sørensen +syntes , at hun ikke kunne være andet bekendt end at byde +sin Broders kone en kop med . Clara afslog indbydelsen og sagde , +henvendt til grossereren : +„ De afslaoer altså al hjælp . Jeg siger da farvel og vandrer +fra denne varme stue ud i den kolde , mørke by for at søge hjælpen , +jeg så vist ventede at finde her . Jeg skal hilse min mand fra +dem alle . “ +„ Tak , mange tak , “ sagde grossereren synlig glad over , at +Clara ville gå . +„ Og jeg skal sige ham . . . . nej , jeg vil intet sige ham , “ +Endte Clara og ilede ud af stuen . +Hun stød atter nede på gaden , mørket var faldet på , og +det var begyndt at blæse stærkt . Den stakkels kone græd over , at +hendes sikre håb var bristet ; hun var forbitret på sin rige +svoger , forbitret over den uforstyrrelige ro , hvormed han havde +hørt på , at Ørbæk var bleven sat i stutteriet , og den kulde , +hvormed han havde afslået at hjælpe ham ud . Men hun var også +dybt bedrøvet over , at nu vare udsigterne til hjælp blevne +mindre , det sortnede for hendes øjne ; hun vaklede og var lige + +ved at falde . Hun mærkede , at hun var syg ; hun overvejede et +øjeblik , om hun skulle gå hjem , men håbet om dog muligvis +at finde hjælp hos sin anden svoger , fuldmægtig Varro , bestemte +hende til at gå til ham , skønt han boede langt ude på Nørrebro . +Med et tungt sind begyndte hun sin lange vandring . Gadens +gasblus brændte uroligt i den tiltagende blæst . Engang +imellem faldt der fin sne . Klokken slog seks , da hun gik forbi +trinitatis kirke . Jo mere hun higede efter at nå sin vandrings +mål , desto mere beklagede hun , ikke at kunne gå hurtigere . Hun +sukkede ved at t��nke tilbage på sin ungdoms lette sind og lette +gang . Dengang hun var kommen ud af porten , sortnede det på ny +for hendes øjne , men hun satte al sin villies energi mod sygdommen , +og hun betvang den . Hun syntes , at blæsten forfriskede +hende ; hun blev varmere , og gangen hurtigere . Der kørte en +sporvogn forbi ; hun ønskede at kunne køre med , men havde ingen +penge hos sig . +Fuldmægtig oskarvarro boede i en af de halvt bebyggede +gader , der ligge tæt op til fællederne . Clara Ørbæk havde aldrig +der besøgt ham og hans familie ; hun havde altså nogen ulejlighed +med at finde huset . En lille dreng viste hende det . Efter at være +gået gennem en have , kom hun til en bygning på en etage , +hvorfra lyset gennem vinduerne kastede sit skin på de udenfor +værende sneklædte buske og frugttræer . Efter nogen søgen fandt +hun indgangen og befandt sig kort efter ansigt til ansigt med sin +svoger og svigerinde , der begge straks meget høflig bøde hende en +stol og spurgte til hendes befindende , eftersom hun så påfaldende +dårlig ud . +„ Jeg fejler intet , “ sagde hun , „ derimod er min mand . . . . “ +„ Han er da vel ikke syg ? “ faldt Fru Varro hende i talen . + +„ Han er i dag sat i stutteriet . “ +„ I stutteriet ! “ udbrød varra og for op af den stol , hvorpå +han sad . +„ Det er derfor , jeg er kommen herud . “ +„ Hvem har sat ham i stutteriet ? “ spurgte Varro . +„ Skroædermester Hermansen , det vil da sige , prokurator Bach +hentede ham . “ +„ Stutteriet er en afskyelig institution , der må afskaffes , “ sagde +Barro med en mine , som om han var en selvhersker , på hvis +vink alle måtte bøje sig . +„ Hvor længe skal han sidde derinde ? “ spurgte Fru Varro . +„ Jeg tror to måneder ; han skylder skræberen 100 rigsdaler . “ +„ Hvad ønsker de af mig ? “ spurgte Varro med en halv deltagende , +halv forretningsmæssig mine . +„ Jeg ønsker , at de vil hjælpe min mand ud af arresten . “ +„ Hin , har han selv bedet dem om at henvende sig til mig ? “ +„ Nej , prokurator Bach opfordrede mig hertil . “ +„ Sikken æsel ! “ — dernæst vedblev Varro med pattos : +„ Og jeg skulle medvirke til , at denne blegnæbede Skræder og hans +prokurator triumferede ! Aldrig ! — Ørbæk selv ville sætte sig herimod . “ +„ Ønsker +de da , at min stakkels mand nu i de hårde vinterdage +skal blive siddende i arresten og fryse ? “ +„ Jeg ikke alene ønsker det , men selv om han kunne opdrive +100 rigsdaler . , ville jeg opfordre ham til at blive , hvor han er . — +vi ville bruge hans arrestation til at få stutteriet afskaffet . “ +„ For mig er det ligegyldigt , om stutteriet afskaffes eller ikke ; +jeg ønsker blot , at min mand bliver tagen ud deraf . “ + +„ Bedste svigerinde , jeg skal sarge for , at han aldrig mere +bliver sat derind , selv om han skylder millioner bort . “ +„ Min mand kommer næppe til at skylde mere bort , end han +nu gjsr ; thi ingen vil låne ham noget . ' +„ Sig mig engang , har de været hos Sørensens ? “ +„ Ja . “ +Hun fortalte nu , hvorledes det var gået hende hos den rige +grosserer . +„ Det var en fkjændig modtagelse , “ sagde Varro , slog armene +overkors og gik med martialske skridt op og ned ad gulvet , hvilket +så helt komisk ud , da han var en lille mand . +„ Han er så rig , “ sagde Fru Varro . +„ Var jeg så rig som han , ville jeg straks have givet dem de +penge , de forlangte , forstå mig vel , ikke til at isse deres mand +ud af stutteriet før , men til underhold før ham , dem og deres +datter , medens han sidder derinde . Ja , var jeg grosserer Sørensen , +havde jeg straks henvendt mig til vore første bladredaktører og +opfordret dem til at arbejde før slutteriels afskaffelse . “ +„ De vil altså ikke hjælpe min mand ud ? “ spurgte Clara +sagtmodig . +„ Havde jeg pengene , ville jeg dog ikke hjælpe ham ud alligevel ; +man må sætte sagen , her slutteriels afskaffelse , over personen , +her min svoger Ørbæk ; men jeg har ikke pengene . Fem +børn koste mange penge . Det er sandt , hvorledes har Martha +det ? “ +„ Hun er rafl , “ sagde Clara Ørbæk og rejste sig , „ og hun vil +blive meget bedrevet ved at erfare , at hendes fader ikke kommer ud +af arresten . “ +„ Jeg skal se ind til ham i morgen , “ sagde Varro . + +„ Hils ham fra mig og børnene , “ sagde fruen . +„ Tak , “ sagde Clara og gik langsomt bort , fulgt til døren af +Varro og Nikoline , der sukkede , da broderkonens skikkelse tabte sig +i aftenens mørke : +„ Stakkels kone ! “ +Med vaklende skridt begav den i sandhed stakkels kone sig +hjemad . Blæsten var tiltogen mere end før , og den ledsagedes nu +af sne ; jorden var skinnende hvid . Hun gik imod stormen , +sneen trængte ind gennem hendes støvler , den piskede hende i +ansigtet , den hang sig i hendes hår og på hendes klæder . Ikke +et menneske mødte hun i denne afsides gade . Hendes tårer blandede +sig med sneen på hendes kind ; nu var jo ethvert håb ude . +Hun glemte vejret og sin egen elendige tilstand ; hun tænkte +kun på sin mand ; hun spurgte sig selv , om stræder Hermansen +ville have sat Ørbæk i stutteriet , dersom han havde vidst , hvor +stor den elendighed var , han havde afstedkommet . Pludselig følte +hun et stærkt sting i sit bryst ; hun vaklede , og måtte støtte sig +mod den nærmeste mur . Her stod hun stille et øjeblik , klokken +slog i det samme otte på st . Johannes kirken , hendes tanker +faldt på Martha , der sad hjemme og ventede og måske var urolig +over moderens lange udeblivelse . +Atter fortsatte hun sin vandring , men hun følte sig så træt . +Langsomt gik det gennem den øvrige del af Nørrebro , sneen føg +omkring hende og syntes at hviske uhyggeligt , når den på stormens +vinger for hen ad jorden , til den endelig fandt hvile i et eller +andet hjørne eller i en eller anden grøft . Menneskene , der giede +hende lydløst og af sneen ukjendeliggjorte forbi , syntes hende næsten +at være ånder . +Hnn kom ind i byen , hvor blæsten var mindre skarp ; hendes + +tanker flest imod hjemmet , hun ønskede , at hun var vel hjemme . +„ Jeg vil straks gå iseng , “ sagde hun , „ jeg er virkelig ikke rigtig +rafl . “ +V ' ed Rundetårn fik hun atter det stærke sting i brystet , ledsaget +af stor angst , hun var lige ved at falde , da greb en mand +hende og sagde : +„ Tag dem i agt , det er glat . “ +Hun så op , det var prokurator Bach . Han genkendte også +hende og vedblev : +„ Jeg kan hilse dem fra deres mand , han finder sig ret tålelig +i sin skæbne . Han venter deres besøg i morgen . . . Men +hvad er det , jeg tror at de vakler ? “ +„ Ja . . . ja . . . jeg befinder mig ikke vel . . . jeg fulgte deres +råd — jeg var hos familien . . . fik afslag begge steder . . . +Hvor jeg er syg . “ +„ Jeg skal følge dem hjem , “ sagde prokuratoren og bød hende +armen . +„ Tak ; jeg bliver nødt til at tage mod tilbudet . . . O , hvor +det sner ; men jeg synes , at det er rød sne . . . hvor det bliver +mørkt i “ +„ Fat dem , “ sagde prokuratoren , „ nu er vi straks ved deres +hjem . “ +„ Det når jeg aldrig , “ sagde hun pludselig og stod stille , „ jeg +føler , at jeg står ved indgangen til det evige hjem . . . Hils min +mand og mit barn . . . min gud ! “ +Hun sank om på den sneebelagte stenbro og var død . Prokuratoren +tog sagen med stor rolighed , han vinkede ad en forbikørende +droschke og befalede kusken at køre en kone , som var +bleven syg på gaden , ud på kommunehospitalet . Da en politibetjent + +kom til , lod han denne foretage det videre fornødne og gik +selv hurtig bort , idet han mumlede : +„ Da Silkegade er lige herved , vil jeg dog springe op og fortælle +den forbandet kønne datter den sørgelige nyhed . “ +Tredie kapitel . +Efter at have bedet ret inderlig til gud , følte Martha sig +trøstet og satte sig til sit arbejde ; hun lovede sig selv for fremtiden +at være dobbelt flittig . Hun tænkte på sin stakkels fader , +som ubarmhjertige mennesker havde sat ind i et skummelt fængsel ; +hun spurgte sig selv , om der da ikke gaves noget håb om en +bedre og lysere fremtid ? Efterhånden faldt hun hen i drømme , +lyse , dejlige drømme , hun så sin fader atter blive en velstående +mand , og sig selv omgiven af barndommens lysende og strålende +ansigter . Der lød toner for hendes øre ; hun holdt meget af +musik og havde haft et smukt fortepiano , som var blevet solgt +tilligemed det øvrige bohave , dengang kreditorerne skulle dækkes . +Hun længtes i stilhed efter dette fortepiano , men hun lod sig +aldrig mærke dermed . +Det blev mørkt , og hun forlod sit arbejde for at tænde lampen . +Hun tænkte på sin moder ; hendes lange udeblivelse tydede på , at +hun hos grosserer Sørensen havde fået afflag på sin begæring +og derfor var gået ud på Nørrebro . Som en følge heraf kunne +hun ikke være hjemme endnu . Martha satte kedlen ind i kakkelovnen , + +for at moderen kunne få en kop varm the , når hun +kom hjem . Kort efter at hun igen havde begyndt på sit arbejde , +blev der banket på døren og ind trådte med et smilende ansigt +husets eneste omgangsven hr . M a a ge . Martha rejste sig og bod +ham velkommen , glad over at kunne have selskab , til moderen +kom hjem . +Klans måge hørte til en klasse mennesker , som tildeels +på grund af egne fejl og tildeels på grund af en uheldig stjerne , +må kaldes mislykkede . Var klans fra sin første ungdom kommen +mellem de rigtige omgivelser , var hans ånd bleven luget og plejet , +ville han måske have bragt det til noget betydeligt som digter ; +men han havde ikke haft den lykke , og derfor var han bleven en +godmodig , forfængelig og lidt livlig , gammel pebersvend , der var +en slags snyltegjcest hos mindre borgerfamilier , hvor han skrev +Vers til fødselsdagene og gik for at være en digter af betydning . +Han havde engang haft audients hos kong Christian den ottende , +hvem han havde overrakt et heltedigt i seks sange . Majestæten +havde modtaget ham meget nådig og tilstået ham en månedlig +underststtelse på 20 nd . af cioillisten . Denne understøttelse var +vel ikke under de følgende konger bleven inddragen , men nedsat til +det halve . Imidlertid var den kjendsgjerning , at kongen understøttede +klans måge , tilstrækkelig til at overbevise småborgerne +om , at måge var en mere end almindelig mand . +Han var nu hen ved de tredsindstyve år , men bar sin alder +godt . Ligefra den tid , Martha kunne huske , var han kommen i +hendes forældres hus . Engang imellem pålagde han dem højtidelig +og indtrængende at opbevare de sange , som han tid efter +anden havde skrevet til deres pris ; thi han agtede med det første +at udgive „ Samlede digte af Klaus måge i to bind “ , og det + +var muligt , at han ikke havde afskrifter af alle sine sange . Det +følger af sig selv , at digterens opfordring blev fulgt . +Dagen efter at Ørbæk var gået fallit , trådte han ind til +den dybt nedbøjede og sagde : „ Det er i nøden man skal kende +sine venner , Ørbæk , jeg forlader dig aldrig . “ Han trykkede dybt +rørt Ørbæks og Claras hånd , og holdt et længere foredrag om , +at en fattig mand ofte kunne være langt lykkeligere end en rig . +Siden kom han regelmæssig en aften om ugen til familien og var +da utrættelig i at fortælle anekdoter eller synge de nyeste viser fra +sangerindepavillonerne , hvortil han havde fri adgang , en udmærkelse , +hvoraf han var ikke lidet stolt . +Efterat Martha havde fortalt ham , at faderen var bleven sat +i stutteriet , antog hans ansigt en dybt bekymret mine ; han sukkede , +sad en kort tid tavs og sagde da : +„ Mærkværdig nok , jeg har selv aldrig været i stutteriet , jeg +kunne have lyst til at prøve det . Tror de ikke , frøken , at et +bind digte med titel „ Stemninger i stutteriet “ ville vække opsigt ? +Var deres fader digter , kunne han nu blive berømt ; han +skulle naturligvis tilegne stræder Hermansen bogen . — jeg skal +imorgen besøge min gamle ben . “ +„ Tror de , at min fader har det slemt derinde ? “ +„ Jeg har aldrig været der . Efter komedierne skal det i stutteriet +gå overmåde gemytligt til . “ +„ Del ville dog være godt , om han snart kom ud . “ +„ Javist ville det være godt . — men hvorledes skulle vi få +ham ud ? Tror de , at det kunne nytte , om jeg gik op til Suhr +eller Stoltenberg eller en anden af vore rigmænd ? — jeg mener , +at det ikke ville nytte noget . “ +„ Jeg ikke heller . “ + +„ Så går jeg ikke derop . — jeg kommer rigtignok i huset +hos en meget rig mand ; jeg tror , at jeg er velset af hele fami- » +Lien , men jeg skal sige dem ; jeg har en mistanke om , at manden +er ågerkarl ; de kan altså begribe , at han næppe hjælper nogen +ud af stutteriet . “ +Det kunne Martha godt begribe . Hun fortalte ham , at hendes +moder var ude for at gøre et forsøg på at skaffe pengene tilveie +hos Ørbæks familie . Måge rystede på hovedet og sagde : +„ Hun får dem ikke ; jeg tør bande på , at hun får dem +ikke . Nutildags skal man sidst gå til sin familie for at opdrive +penge . Jeg siger dem , frøken , at vi leve i egenkærlighedens > +tidsalder ; egoisten har ingen familie , i det allerhøieste nærer han +nogen følelse for sine børn ; brødre og søstre betragter han som +fremmede , som folk , der undertiden anmasse sig net til i hans +nærværelse at tale om hans fejl . — jeg vil nødig spå ilde , +men Ørbæks familie hjælper ham ikke ; hvorfor har den ikke tidligere ! > +hjulpet ham ? — men ' deres moder bliver længe borte . “ +„ Det synes jeg også . — hun skulle vel ikke være kommet +noget til ? “ spurgte dateren urolig . +„ Vær uden frygt . Hun er vist bleven opholdt hos en af sine +svigerinder , og hvo ved , om hun ikke alligevel har fået pengene , +siden hun bliver så længe borte , “ sagde måge trøstende . > +„ Tror de ? “ spurgte Martha og begyndte at håbe . +„ Hun er måske gået lige hen til prokuratoren og har betalt +ham ; i så tilfælde kan deres fader endnu i aften være i sit hjem . “ +„ Gud give , at de talte sandhed , men jeg tør næppe håbe +det . — hvor det stormer ude ! Hører de sneen slå imod ruderne ? +Det er en stærk snestorm . “ +„ Deres moder må straks være her . “ + +„ Jeg bliver pludselig så angst . Hør , hvor stormen igen +slår sneen mod ruderne ! Blot moder ikke er bleven syg . “ +„ Trøst tein . Jeg hører nogen komme op ad trapperne ; det +er måske deres moder . “ +„ Gud give det var ! “ råbte Martha og ilede hen til døren , +som hun åbnede . +En kold luft for ind i stuen og bragte den unge pige til +at gyse . Isfedetfor moderens kom prokuratorens ansigt til syne i +døren . Han hilste med stor alvor og sagde : +„ Jeg er ilet herop for at fortælle dem , at deres moder er +bleven syg på gaden og kørt ud på kommunehospitalet . “ +Martha ndstødte et skrig og spurgte åndeløs : +„ Dog ikke farlig syg ? “ +„ Jeg frygter farlig syg , “ svarede prokuratoren . +Martha brast i gråd ; måge tog nu ordet og spurgte : +„ Hnn er vel ikke død ? “ +„ De gjorde måske rigtigt i at ledsage datteren straks ud på +hospitalet , “ svarede prokuratoren ; „ der vil de kunne få de bedste +oplysninger . Farvel . “ +Han hilste og gik . Martha sank ned på en stol og hulkede : +„ Moder , moder , du må ikke dø ! “ +Klaus måge befandt sig ikke vel i denne situation . Han gik +helst til side for livets alvor , skønt han undertiden glædede sin +omgangskreds ved at oplæse „ sørgelige “ , af ham selv forfattede +digte . Forlegen så han på den grædende pige og ledte efter +„ den mest passende måde “ at tiltale hende på . Han havde +endnu ikke sundet „ det rette udtryk “ , da hun så op og sagde : +„ Måge , vil de følge mig ud på kommunehospitalet ? “ + +„ Meget gerne , “ svarede måge , „ men betænk , at det er et +græsseligt vejr . “ +„ Lad vejret være som det vil ; jeg må derud . “ +Hun gik ind og tog sit Toi på , slukkede lampen og sagde : +„ Vil de så følge mig ? “ +Da de stod udenfor på gaden , ville ban byde hende armen , +men hun afslog det , idet hun sagde , at man gik hurtigere alene . +Og hurtigt gik hun , så hurtigt at måge knap kunne følge hende . +Der blev ikke talt meget undervejs . Stormen for imod dem , og +sneen omhvirvlede dem og skjulte hurtigt deres fodspor . Udenfor +kommunehospitalet stod Martha stille , rakte armene mod himlen +og sagde : +„ Herre Christus , hjælp mig ! Lad ikke min moder do i “ +De gik ind af porten og stod kort efter i kontoiret , hvor +måge forte ordet for Martha og bad om oplysning om madam +Ørbæk . Man fortalte ham , at hun var bleven bragt som et lig +til hospitalet . Martha måtte gribe fat i skranken for ikke at +falde . Hun bad om at måtte se moderen , men fik den besked , +at det først næste dag kunne lade sig gøre . +Så stod de to igen ude i den rygende snestorm , han alvorlig +og hun opløst i sorg . Han stak hendes arm ind under +sin , den naturlige følelse , han virkelig var i besiddelse af , havde +sprængt skallen eller , som han senere fortalte , „ jeg undfangede +uden at tænke på formen “ , milde , hjertelige ord strammede fra +hans læber . +Langsomt gik de hjemad . Hendes tanker dvælede bestandigt +hos moderen . Da sagde måge : +„ Hvor deres fader vil tage sig den sorg nær ! “ + +„ Fader , stakkels fader , dig havde jeg næsten glemt ! “ udbrød +hun . +„ For deres faders skyld må de se at fatte dem , “ sagde +måge , „ De er nu hans eneste glæde . “ +„ Ja , ja , . . . hvor det er grusomt , at de have sat ham i +stutteriet . “ +„ Det forekommer mig , at skræderen har myrdet deres +moder . Havde han ikke kastet deres fader i stutteriet , vor +deres moder ikke gået ud i dette forrygende vejr , og så havde +Ørbæk , hun , de og jeg siddet lykkelige i aften i deres lille , hyggelige +stue . “ +' „ Det var prokuratoren , som opfordrede moder til at gå , “ +Agte Martha . +Øe vare nu komne til hendes bopæl . Måge bod godnat +og sagde , at han ville se op til hende de » følgende dag ; thi det +var højst sandsynlig , at han kunne være hende til hjælp med et +og andet . Hun takkede og gik op i lejligheden , hvori der om morgenen +havde boet tre , og hvori hun nu boede alene . +Ilden var gået ud i kakkelovnen og værelset koldt og uhyggeligt . +Hun tændte lampen og satte sig til at græde . Således +sad hun vel en times tid , da for hun pludselig op og sagde : +„ Nej , det går ikke an , jeg må salte mig . Herefter må +jeg alene ernære fader , til han får beskæftigelse . Han havde +ikke en skilling i lommen , da de i dag satte ham i stutteriet . Jeg +må skaffe penge til i morgen . Det kan ske , når jeg i nat får +dette sytoi færdigt . “ +Hun fik det til at brænde i kasfelovnen , satte vand over til +the og tog da med Iver fat på sit arbejde . Engang imellem +faldt hendes tårer derpå , og hun sukkede : + +„ Moder , moder ; jeg har mistet min kære moder . “ +Hun tænkte tilbage på sin lykkelige barndomstid , hun genkaldte +sig i erindringen moderen således , som hun var dengang , +munter , livlig og fuld af kærlighed mod mand og barn . Da +kom de onde dage og dem formåede hun ikke at bære . +„ Hvorlænge vil fader kunne bære dem ? “ spurgte hun sig selv +og gjos . +Stormen vedblev at tude udenfor og sneen at piske mod +ruderne . Martha syede flittigt , hun hørte klokkerne på fjerne +kirketaurne slå tre . Til sidst overvældede savnen hende , hun +lagde hovedet på kanten af bordet , for blot at sove et øjeblik . +Bien dengang det første dagslys skinnede ind ad ruderne , sov +hun endnu og vækkedes først af den tiltagende færdsel ude på +gaden . +Snestormen var ophørt , og det var blevet tsoeir . +Fjerde kapitel . +Fuldmægtig Oskar Varro var fuldt overbevist om at være +en stor mand , og når dette ikke blev anerkendt af samtiden , var +det ikke Barros , men samtidens skyld . Han havde set ungdomsbekjendte , +som vistnok stod under ham i begavelse , blive +etatsråder og konferentsråder og bære indenlandske og fremmede +ordener , medens han endnu var slet og ret fuldmægtig . Hvad +kunne grunden være til deres held ? Han var kommen til det + +resultat , at det var , fordi de havde erhvervet sig formue . Hele +Barros tragten gik derfor ud på at erhverve sig formue , ikke for +pengenes egen skyld , men fordi de skulle hjælpe ham til at blive +en stor mand , en mand , til hvis protektion man bejlede . Varro +havde den svaghed gerne at ville optræde protegerende overfor enhver , +som ville tage derimod , ja , selv skomagerdrengen , som bragte +ham støvlerne fra sin mester , protegerede han og havde lovet ham +en ny vest til nytår , et Lotte , der sandsynligvis ikke ville blive +indfriet . +Varro viste sig gerne overfor mængden som den formående +mand og talte om sine indflydelsesrige bekendtskaber . Den , som +ikke kendte ham nærmere , lod sig ofte bedåre ; thi Varro ytrede +sig med suffisance og fortalte , at han havde hjulpet a . til et embede , +b . til et ridderkors og C . til et lån osv . Hans hjælpsomhed +steg til en utrolig højde , når han havde drukket et glas +vin , og Varro holdt meget af et glas vin , nogle mente alt for +meget . Men gud nåde den , han fik noget imod , ham nedrev +han uden skånsel og påloi ham attringer og handlinger , som +vedkommende end ikke i drømme havde tænkt på . Havde Varro +havt et så skarpt blik for sine egne fejl , som for sin næstes , +ville han have opdaget , at jdet var disse fejl , som vare skyld i , +at han ikke kom frem i verden . +Mellem Barros og Sørensens familier var forholdet just ikke +det hjerteligste . De to søstre kom vel oftere sammen , men ikke +således deres mænd . Varro bar nag til grossereren , fordi denne +var en rig mand og bød sin svoger til splendide middage , som +ikke kunne gjengjældes . Dengang Clara Ørbæk havde forladt Barros +hus , faldt det ham ind , at han kunne benytte hendes ulykke til +at sige sin svoger dreje sandheder . Sørensen havde negte ! at + +hjælpe hende ; det var jo afskyeligt . Varro så på sin kone med +et bedrøvet blik , kastede sig i en amerikansk gyngestol og sagde : +„ Gid jeg kunne have hjulpet Clara og Ørbæk . Den hele historie +smerter mig som den kunne være hændet mig selv . “ +„ Ja , det er en bedrøvelig historie . “ +„ Clara må være en meget opoffrende kone , siden hun i dette +vejr gik den lange vej ud til os . — denne vej kunne hun have +sparet , dersom Sørensen , som det var hans pligt og skyldighed , +havde hjulpet sin svoger . Sørensen er en a§sel . “ +„ Kære Varro , du bruger altid så stærke udtryk . “ +„ Ieg nævner altid sagen ved dens rette navn . Sørensen er +en lesel . “ +„ Han burde ganske vist i dette tilfælde have hjulpet . . . “ +„ Ieg skal gå til ham i morgen og sige ham sandheden . “ +„ Det har du så tit gjort , men hvad har det nyttet ? “ +„ Det har nyttet så meget , at han har en svag tvivl om +ikke min hjerne opvejer alle hans fyldte pengeposer . Han har en +vis frygt for mig ; havde han ikke det , ville han for længe siden +have afbrudt al omgang med os . — man må indjage frygt , +så kommer man frem i denne verden , så bliver man respekteret +og anset for at være et godt hoved . “ +„ Tror du ikke , man ville komme hurtigere mod målet , +når man forstod at gøre sig elsket af alle ? “ +„ Du taler som en kvinde . — et elskværdigt menneske bringer +det ikke vidt hertillands ; han kan allerhøjst opnå et lille embede +eller en plads på et kontoir ; et menneske , man frygter , kommer +man på alle mulige måder i møde , for at han ikke skal stade . +Jeg har derfor besluttet at gøre mig frygtet ; man skal være bange +for mig . “ + +det klædte den lille fuldmægtig i hsi grad komisk at fortælle , +at han ville gøre alverden bange for sig . Hans kone så ikke +dette , og sagde for fuldt alvor : +„ Varro , det er ingen klog politik . “ +„ Du skal få at se , at det er en klog politik . — jeg vil +ikke vedblive at være fuldmægtig og at sulte med kone og sire +børn . “ +„ Men vi sulte jo ikke . “ +„ Jeg kalder det at sulte , ikke på en passende måde at kunne +optræde overfor sine venner og bekendte . “ +„ Lad mig ikke glemme at sige dig , at grosserer Holm har +været her i dag og spurgt efter dig . “ +„ Det var heldigt , at jeg ikke var hjemme . Du ved , at jeg +skylder ham 1000 nd . ; han får dem ikke . “ +„ Det vil vel sige , at du har dem ikke ? “ +„ Selv om jeg havde dem , fik han dem ikke . Skal jeg lade +kone og børn lide mangel for det fæhoveds skyld . “ +„ Du må dog være ham taknemmelig for , at han har lånt +dig disse penge . “ +„ Han har snarere grund til at være mig taknemmelig ; jeg +har jo skrevet alle de taler , som han sidste vinter holdt ved de +gilder , hvortil han kom . Det kostede ham kval nok at lære dem +udenad . Jeg har også skrevet i avisen om hans jernbaneprojekl ; +det var ikke min skyld , at det ingen lykke gjorde . Og han vil +have sine penge , hahaha . “ +„ Du skulle dog ikke gøre ham til din fjende . “ +„ Jo netop , så er jeg fri for hans overhæng . . . . Men jeg +fryder mig til besaget hos ssrensen i morgen . “ + +„ Jeg er bange for , at du tilvejebringer et brud , at jeg ikke § +mere kan komme til at tale med min eneste safter . “ 1 +„ Vær uden frygt ; jeg siger dig , at Sørensen tør ikke bryde ! +Med mig . “ / +næste formiddag begav Varro sig på vejen til sin svoger . +Han var i perlehumør ; thi han frydede sig til den rolle , han ville +kunne spille overfor den sørensenfke familie . Bed Nørreport traf +han Martha ; han standsede hende med anmodning om at sige til +sin moder , at nu gik han op til Sørensen for at tale Ørbæks sag . +„ Men du græder jo , “ sagde han . +„ Ved de ikke , at min moder iaftes faldt om på gaden og > +døde ? “ +Varro sprang et skridt tilbage af overraskelse . +„ Er det muligt ! “ råbte han . +„ Hun kom vist lige fra dem . “ +„ Det er frygteligt , “ sagde Varro . „ Hun faldt om på gaden +og døde ? “ +„ Ja . Hendes lig blev kørt i en droschke til kommunehospitalet ; +jeg går nu ud for at se det . “ +„ Stakkels Martha , kom hjem til os og bliv hos os i dag . “ +„ Min fader aner endnu intet ; jeg går fra hospitalet lige +ind til ham . “ +„ Måske mødes vi derinde . — ulykkerne storme ind over +din fader . — hvorfra vil han nu få penge til begravelsen ? “ +„ Jeg ved det ikke , “ stønnede Martha . +„ Jeg er på vejen til Sørensen ; han skal og må hjælpe . +Havde han ikke givet din moder afslag i går , var hun ikke gået +ud til mig , og da havde hun ganske vist endnu levet . — Martha , +det er din onkel Sørensen , som har slået din moder ihjel . “ + +„ Nej , nej , så må vi snarere sige , at det er skræberen og +prokuratoren . “ +„ Det er din onkel , “ sagde Varro , „ og jeg skal sige ham det . “ +„ Nej , nej , sig intet . . . . Stakkels moder ; i går på denne +tid var hun sund og frisk , og min fader anede ikke , at han skulle +sættes i stutteriet . “ +„ Martha , du må love at tilbringe resten af dagen ude hos +os , når du har været hos din fader . “ +„ Jeg kan ikke , jeg skal sye . “ +„ En fader i stutteriet , en moder , som ligger lig , og så +skal du sidde og slide strengt for din føde og måske for din +faders med . Det er alt for hårdt . “ +I et anfald af overstrømmende følelse trak Varro sin pung +op af lommen og gav Martha fem rigsdaler . +„ Der , min pige , tag tiltakke med disse penge ; flere kan jeg +ikke undvære , og så seer du ud til os i eftermiddag . “ +Uden at vente på svar ilede han videre . Han var virkelig +dybt rørt over den unge piges ulykke , men sådanne følelser , der +undertiden greb ham , varede aldrig længe , og snart havde han glemt +Marthas sorg for den triumf , han skulle have over sin svoger . +Med et kraftigt tog ringede han på grossererens dørklokke ; en +pige kom derfor i største skyndsomhed og lukkede op . +„ Er Sørensen hjemme ? “ spurgte Varro med høj stemme . +„ Han er i begreb med at gå ud . “ +„ Godt , “ sagde Varro og trådte med en indigneret mine ind +til familien . +Grosserer Sørensen stod med sit overtøj på , han var i begreb +med at sige farvel til sin kone og sine døtre . Uden at + +værdige Sørensen et blik , gik Varro hen til hans kone , gav hende +hånden og sagde : +„ Undskyld , at jeg ikke giver deres mand hånden , han er +en morder . “ +Barro udtalte ordet morder med en skummel mine . +„ Gud fri os ! “ råbte fruen . +„ Hvad siger du ? “ spurgte Sørensen . +„ Jeg siger , at du er en morder . “ +Grossereren så på Varro med en mine , som ville han +sige : „ Det er noget tidlig på dagen , at min svoger har taget +sig en lår over tørsten . “ Han rystede på hovedet og sagde højt : +„ Du kan fortælle min kone resten ; jeg har ikke tid til at +høre på dig . “ +„ Du skal høre på mig , “ sagde Varro , stampede med den ene +fod i jorden og lagde armene overkors . „ Her i din kones og +dine børns nærværelse skal du have at vide , at du er skyld +i , at vor svigerinde Fru Ørbæk i går er falden om på gaden +og er død . “ +„ Er Clara død ? “ råbte fruen . +Døttrene så helt betuttede ud , og Sørensen tænkte ikke mere +på at gå . Varro så sig om i kredsen med en jmperatormine , +han følte , at han beherskede situationen . +„ Ja , Clara Ørbæk er død i går aftes på gaden , og hendes +lig i en droschke kørt ud på kommunehospitalet . Det er Sørensens +skyld . Hun var først her , hun bad Sørensen om 100 rigsdaler . , +for at hendes mand kunne blive udløst af stutteriet , hun fik dem +ikke ; i sin store fortvivlelse gik hun ud til mig for at bede om +råd . ( Varro følte ingen lyst til at sige : bede om penge . ) hun +forlod mig nogenlunde trøstet , og jeg lovede hende at gå til dig + +i dag og på ny forelægge dig sagen . Det oar iaftes et grueligt +vejr ; hendes svage helbred tålte det ikke , og hun bukkede under i +snestormen . Havde du givet hende pengene , var hun ikke gået +ud til mig , og som en følge deraf ikke bød . Du er således +hendes morder . “ +„ Der hører megen ond villie til at få det ud deraf , at min +mand er Claras morder , “ sagde fruen noget spydig . +„ Jeg kan forsikre , at den onde villie er tilstede i en højere +grad end de tror . Børsen ville blive henrykt , hvis den fik historien +at vide , ikke sandt , Sørensen , du ville på en for dig +ubehagelig måde blive bøisens løve . “ +„ Du vil da ikke gå på børsen og skandalisere din egen +svoger ? “ spurgte Sørensen . +„ Der er måske andre , som ville . “ +„ Jeg kan ikke indse , at denne sag kan skade min mand , “ +Sagde fruen . „ Vi havde ingen anelse om , hvor hun ville gå +hen , dengang hun forlod os , ej heller vidste vi , at hun var bleven +svagelig ; dengang vi holdt omgang med hende , havde hun et godt +helbred . — men måske onfl-r min svoger at gøre en skandale +ud af sagen ? “ +„ Det just ikke , “ svarede Varro , „ men jeg fordrer , at Sørensen +straks medgiver mig 100 rigsdaler . til Ørbæk , at han dermed kan +besørge sin kones begravelse ; jeg har allerede selv hjulpet , så vidt +mine ringe evner strakte til . “ +„ Ja , noget skal jeg ganske vist bidrage til begravelsen , “ sagde +Sorensen , der ikke befandt sig ganske vel til mode , „ men jeg synes , +at 50 rigsdaler . . . . . . . . . . “ +„ Fy ! “ råbte Varro indigneret , „ prutter du ? Vor svigerinde + +skal begraves på en passende måde , det skylde vi os selv ; du +og jeg må følge hende . . . +„ Det har jeg ikke tænkt på , “ sagde grossereren . +„ Du må følge hende , “ sagde Varro , der her fandt et sint +sted , „ Du kan ikke trække dig tilbage , det ville give anledning +til ny folkesnak . Ja , du må ikke alene følge hende , men du +må løse hendes mand ud af stutteriet , at han kan følge hende ; +er du , men ikke Ørbæk med i følget , ville folk sige : i stedet for +selv at følge hende , burde den rige grosserer have løst sin svoger +ud , at han kunne have fulgt sin kone . I må begge med i +følget . “ +„ Nu vil jeg sige dig noget , “ sagde Sørensen , „ Du skal på +stedet så de 100 rigsdaler . , men ikke til begravelsen ; jeg giver dem +til at udløse min svoger af stutteriet , så kan han følge sin kone +til graven , selv følger jeg ikke , jeg gør det bestemt ikke . “ +„ Det kommer an på dig , “ svarede Varro , „ men du kan +da indse , at 100 nd . er ikke nok , at begravelsen — “ +„ Jeg synes , “ sagde fruen , „ at du er ligeså nær som min +mand til at hjælpe min Broder , og at du derfor kunne bekoste +begravelsen . “ +„ Dersom jeg kunne , ville jeg gøre det ; var jeg så rig som +Sørensen , stalde de ikke have set mig her i dag ; jeg har , som de +ved , ikke mere end mit daglige udkomme . Gid jeg var rig , jeg +skulle med glæde opfylde de pligter , som påhviler rigdommen , +jeg fluide være en hjælper for de fattige , jeg ville ikke lade min +stakkels fattige og syge svigerinde gå » hjulpen fra mig ud i en +forrygende snestorm , jeg ville . . . “ +„ Det er meget smukt , “ svarede grossereren , „ men jeg har + +forretninger ; vil du komme med for at få de 100 rigsdaler . til +Ørbæk ? “ +Varro antog det for rigtigst at efterkomme opfordringen ; han +hilste formelt på damerne og fulgte med grossereren ind i dennes +kontoir . +Femte kapitel . +Fra Nytorv til Hestemollestræde er der i rådhuset en gennemgang , +der selv ved middagstid er mark og slummel . På +denne gangs ene side ligger slutleriet og andre fængsler . En +vægter går dag og nat udenfor den jernbeslagne port og holder +øje med enhver , som banker på med den tunge , ringformede +jernhammer . Bag de store , med tykke jernstænger forsynede vinduer +tilhøire for porten sidde gjældsarrestanterne , for fremmede et +vidne om , at vi ikke i alle retninger er fulgte med den tid , +hvori vi leve ; thi en skamplet som et sådant fængsel findes ikke +mere i et eneste af Europas og Amerikas civiliserede lande . +Dagen var ved at hælde , da Ørbæk efter de uundgåelige +formaliteter befandt sig alene i et stort , skummelt værelse , beklædt +med simpelt , blåblomstret tapetpapir . En stor , to etages kakkelovn +befandt sig midt på værelsets ene side , møblementet bestod +af et lille fyrretræes bord , to dito stole og en seng med nogle +gamle madratser . Ørbæk var bleven underrettet om , at han selv +måtte holde sig med brændsel , og at det stod ham frit for at +møblere værelset med så mange af sine egne møbler , som han + +ville . Fra kl . 9 formiddag til kl . 9 aften var det ham tilladt +at tage mod besag . +I hsi grad nedtrykt gik Ørbæk , da han var bleven alene , +frem og tilbage i det skumle værelse . Han var altså nu berøvet +sin frihed og således enhver udsigt til at kunne skaffe sig et erhverv . +To måneder skulle dette værelse være hans hjem ; stræder +Hermansen ville , stod det til ham , vist hellere forlænge end forkorte +tiden , og Ørbæk tænkte ikke på at ville henvende sig til sine søstre +om at skaffe sig ud . Havde han vidst , at hans kone ville gøre +det , havde han på det bestemteste forbudt det . Af andre ville +han måske have modtaget en håndsrækning , men ikke af sine +søstre , som havde trukket sig tilbage fra ham , da de onde dage +kom . Han ventede , at hans kone allerede denne aften ville aflægge +ham et besøg , men da vejret blev dårligt , opgav han håbet +derom . +Det begyndte at blive mørkt ; han ænsede det ikke ; thi , til at +tænke over sin ulykkelige forfatning , behøvede han ikke lys . Det +var råkoldt ; han lagde ikke mærke dertil ; han havde beholdt sit +overtoi på og gik frem og tilbage i sit fængsel . Aldrig havde +han drømt om at skulle komme på dette sted ; han havde ærligt +og trofast røgtet sit livs gerning ; han havde kæmpet hårdt for +at nå land , dengang strømmen gik ham over hovedet , og han +kunne have reddet sig , dersom hans kreditorer havde villet vente . +Men alle ville de have deres penge på engang . Ørbæk opfyldte +deres forlangende , og han selv var en stodder . Havde han villet +være uærlig , kunne han have frelst en del af sin formue til dermed +at begynde en ny forretning ; han tænkte ikke derpå . +Siden havde han gjort ny gæld for at kunne leve . Stræder +Hermansen havde givet ham klæder på kredit ; han kendte Ørbæks + +formuesomsfændigheder ; thi denne havde i mange år været hans +stadige kunne . Skræderen havde lovet lang henstand med pengene , +men , da han selv en dag kom i en øjeblikkelig pengeforlegenhed , +stevnede han Ørbæk i det håb , at familien ville betale for ham . +Han overgav sagen i prokurator Bachs hænder , da denne var bekendt +for at være en både hensynsløs , hård og snild mand , hvorfor +han i almindelighed gik under navnet „ Blodiglen “ . Han +havde fået Ørbæk til at indgå det forlig , at pengene skulle betales +på engang og ikke afdragsoiis , og Ørbæk tænkte , at det ene +forlig var omtrent ligeså godt som det andet , eftersom han ikke +kunne betale pengene hverken afdragsoiis eller alle på engang . +Desuden havde Ørbæk en vis sky for prokuratorer og alt , hvad +der angik vort lov- og retsvæsen . For kriminalretten kunne man +til nød tage sig i agt , fkjondt det tit med den bedste villie kunne +falde en ærlg borger vanskelig nok , men civilretten forekom ham +at være som en stor edderkop , der havde sine garn ude alle vegne +for at fange fallitboer , dødsboer og mange , mange andre sager , +hvorom kun de vidste besked , der i et vist antal år vare blevne +belærte derom på universitetet . Ørbæk havde også hørt , at det +ikke så meget kom an på at have net som at visse , meget indviklede +formaliteter blev iagttagne , ja , sfete ikke det sidste , blev net +forvandlet til uret . Disse formaliteter være prokuratorernes hemmelighed ; +derfor være de så mægtige folk , og man gjorde klogt i ikke +at lægge sig ud med dem . +Det var endvidere blevet Ørbæk klart , at den fattige ingen +ret havde i Danmark ; til at anlægge sag mod en kontrapart behøvedes +der penge ; havde man ingen penge , måtte man stikke fornærmælsen +i lommen . Rigtignok havde øebæk hørt noget om fri +proces , men han havde også hørt , at den kun sjælden bevilgedes . + +som følge af denne opfattelse gav den stakkels gjældsarrestant +tabt overfor enhver , der havde noget at gøre med dansk lov og +ret , men håbede , at den tid ville komme , da loven ville søge +sig et andet offer , og den tid ville sandsynligvis ikke være fjern ; +thi edderkoppen måtte jo snart komme til kundskab om , at forhenværende +cigarhandler Christian Ørbæk ikke mere var nogen +fed bid . +Medens Ørbæk , gik op og ned ad gulvet i sit fængsel , dukkede +der rigtignok i aften en slags trods op i hans sjæl ; den +indskrænkede sig dog kun til de beskedne ønsker , at alle fattige +måtte få fri proces , og at loven måtte blive skreven således , +at den ville kunne forstås af alle ; det sidste ønske frafaldt han +dog som alt for formasteligt mod den hæderlige , hsitansete og gudsfrygtige +advokat- og prokuratorstand ; thi ville vi være ansete for +et civiliseret samfund , dersom vi manglede en høieste- , over- og +underret med dertil hørende , for hver ret særskilte dommere , advokater +eller prokuratorer , retssekretærer , fuldmægtige , skrivere , vidner +og betjente , for ikke at tale om lommeprokuratorernes talløse skarer , +sø- og handelsretten og den offentlige politiret ikke at forglemme ? +Og så var der rigsretten og krigsretten og søetatens kombinerede +net og måske flere retter , som Ørbæk kun kendte af navn . Danmark +gjorde krav på at stå på civilisationens højdepunkt , og +hvad landets retsvæsen angik , måtte dette ubetinget være tilfældet ; +thi intet andet land havde i forhold til sin størrelse og sit indbyggerantal +en så fyldig skare af juridiske embedsmænd , og den +juridiske civilisations blomst måtte åbenbart stutteriet være ; +gjældsarrestanterne vare blomstens blade , og prokuratorerne de +flittige arbejdsbier , som sugede blomsten af disse blade . +Ørbæks trods varede kun et øjeblik ; han forlod sine betragtmager + +over den danske civilisations hsie standpunkt , for at dvæle +ved sine finantsers lave , og derfra gik han over til at tænke på +sin kone og sit barn , og hans tanke fæstede sig til sidst med al sin +inderlighed på den første . Han beklagede hende ; thi havde han i +sin tid kunnet se ud i fremtiden , ville han aldrig have giftet sig +med hende og ladet hende dele så megen nød og elendighed . Var +hun bleven syg efter hans bortgang , og var sygdom og ikke sneeveiret +årsage « til hendes udeblivelse ? Han grebes af en stærk +længsel efter hende og sit fattige hjem ; en gæld på 100 rigsdaler . +Var skyld i , at han havde mistet begge . I tanken så han kone +og datter sidde ved deres sædvanlige arbejde , men denne aften gik +det ikke fra hånden som ellers ; deres tanker vare hos ham , som +hans vare hos dem . Da vækkedes han op af sine tromme ved , +at et stærkt vindstød for susende og brummende gennem gjennemgangcn +udenfor ; derefter indtrådte en pludselig dodsstilhed , hvori +han hørte sin kones stemme langt borte kalde : „ Christian ! “ Han +blev et øjeblik noget underlig til mode ; tanken droges hen mod +højere og lysere magter end dem , som havde biagt til at beholde +denne bygning . Ørbæk var ikke bleven opdragen i nogen stor gudsfrygt ; +hans fader var ikke langtfra at være en fritænker . Sønnen +skænkede religionens sandheder sjælden nogen opmærksomhed , selv +ikke dengang ulykken stormede ind over ham . Han manglede derfor +et fast holdepunkt i livets kampe ; han tabte rigtignok ikke håbet +om en bedre materiel fremtid , men dette håb var en usikker trøst , +i hvert fald var det ikke skikket til at give ham kraft til at bevare +åndens friskhed ; Ørbæk var derfor sunken hen i en slovhedstilsland , +hvoraf kun en begivenhed som den i dag kunne vække ham . +Hin forunderlige stemme bragte ham , som sagt , bort fra hele den +verden , hvori hans tanker plejede at bevæge sig ; han erindrede sig , + +at der var en anden lovbog end den juridiske , og at den var så +simpel , at ethvert menneske kunne forstå den , og han spurgte sig +selv , om han ikke i guds lov kunne sinde trøst mod dansk lov . +Der er måske flere , som , med somme opfattelse som Ørbæk af +vore retstilstande , stiller spørgsmålet på samme , ganske vist urig- ' +lige måde . +Gjældsarrestanten afbrødes i sine alvorlige betragtninger ved +at døren åbnedes og en gemytlig slemme råbte : +„ Hvad ! Sidder de i mørke ? “ +„ Hvem er de ? “ spurgte Ørbæk . +„ Jeg er stutteriets velgører , jeg er anstaltens autoriserede +vært . Hr . Ørbæk , jeg har den lere at underrette dem om , at +jeg har en beværtning tæt herved , der har til stamgæster en +skare udsøgte honoratiores , det er såvel arrestforvarere som overbetjente , +skrivere som inspektører ved renovationsvæsenet og andet +væsen . Jeg forsikrer dem , at engang imellem om formiddagen +har jeg den lere , at en fuldmægtig på en prokurators kontoir +drikker sin kaffe hos mig ; han får den 6 skilling billigere end ' +hos schweizeren . . . Hr . Ørbæk , kan jeg for øvrigt tjene dem +med noget ? “ +„ Hvad skulle det være ? “ +„ Der er en vis mismodig klang i deres stemme , forjag +deres dårlige humør , det passer ikke i stutteriet . De vil snart +erfare , at gæsterne i dette magistratens hotel er nogle af byens , +lykkeligste mennesker . Det tør måske være uimodsagt , at de +jevnlig , jeg vover at sige daglig , har haft besøg af uforskammede +rykkere , det er de fri for herinde ; så længe de er her , kan de +betragte dem som en gældfri mand ; selskabet er altid udsøgt , +for øjeblikket vil de sinde en ung mand , der lever på den mest + +komfortable måde , min regning til ham er mindst 100 nd . hver +måned , og han betaler prompte ; så er der en dame , hun er +ikke mere i livets vår , men dog næppe over 40 år , hun klæder +sig med udsøgt smag , og så er der den berømte kommissionær +svingfjer , hahaha , hans kreditorer have nu taget ham ved +svingfjerene . Vittigheden er ikke min , han har selv lavet den . . . +Men her er fordømt mørkt , og ingenting er der i kakkelovnen . +Hr . Ørbæk , de må åbenbart have dem noget godt for tanden +iaften , og en lille toddy ovenpå . Det vil imidlertid vare længe , +inden her bliver varmt . Hvad om de hilste på hr . Petersen , +den unge , flotte herre , deres nabo , han inviterer dem til aften , +han er meget gæstfri . . . ja , således bør det være , så kan te +imorgen eller en anden dag invitere ham til frokost ; de , kan være +overbevist om , at frokosten skal blive excellent . “ +„ Jeg føler ingen trang til selskab . “ +„ Hr . Ørbæk , det er bare geni . “ +„ Hvad mener de ? “ +„ Jeg mener , at det bare er , fordi de generer dem . — ingen +trang til selskab ! — undskyld ! “ +Stutteriets autoriserede vært , som vi ville kalde Tamsen , +forlod værelset ligeså hurtigt som han var kommen . Da Ørbæk +var bleven ene , begyndte hans mave alvorlig at bebrejde ham , at +han ikke havde bestilt nogle spisevarer hos den snakkesalige vært . +For at glemme sin sult besluttede han at søge sit leje , men der +var så mørkt i værelset , at han næppe kunne finde det , endsige +få sengen ordentlig redt . Han besluttede da at gå ud på +gangen og forhøre sig , om værten var gået hjem , og hvis dette +ikke var tilfældet , da bestille et lys og nogle spisevarer . Næppe + +havde han gjort et skridt henimod døren , for den åbnedes på ny +af Tamsen , der ledsagedes af en ung herre . +„ Hr . Petersen — hr . Ørbæk ! “ sagde værten forestillende . +„ Jeg hører , “ tog Petersen ordet , „ at de er kommen herind +i eftermiddag , og at de ikke har indrettet dem endnu . De ville +gøre mig en fornøjelse ved at spise tilaften med mig . “ +Ørbæk modtog tilbudet , hvilket bevægede Tamsen til at udbryde : +„ Det +kan jeg min salighed lide . “ +Jernstængerne for vinduerne vare i Petersens stue det eneste , +som mindede om stutteriet , og selv disse jernstænger blev tildeels +skjulte af grønne damasfes Gardiner . Bohavet var i hoi grad +elegant , et brysselertæppe lagt over gulvet og sengen skjult af et +skærmbrædt . Aftensbordet stod dækket og frembød en mængde +kolde spiser at vælge imellem . Glas og karafler vare slebne , og +platdemenagen og gaflerne af sølv . Ørbæk studsede ved at se +al denne elegance , der stod i så stærk kontrast til stedet , hvor +han befandt sig . +Petersen var en ung mand på omtrent fem og tyve år ; +hans væsen tydede hen på , at han hørte til samfundets bedre +klasser , men at han just ikke udelukkende havde bevæget sig i selskabslivet ; +thi der var noget flot ved hans måde at udtrykke sig +på , som mindede om kafeerne og billarderne . Hans ansigt var +åbent og tiltalende , med et udtryk af djærvhed . Han bad venlig +Ørbæk om at tage plads og sagde til Tamsen , at han ikke mere +behøvede hans tjeneste . +„ Ikke sandt , “ sagde Petersen , da de havde begyndt at spise , +„ man kan have det ret hyggeligt herindej ? Jeg venter at blive her , + +sålænge en mand kan holdes i slntteriet , det er tre år . Jeg +har været her et halvt år . Som de seer , har jeg indrettet mig +derpå . “ +„ Jeg seer det , “ svarede Ørbæk , „ men det er noget dyrt . “ +„ Å hvad ! Jeg har råd dertil . “ +„ Det er en anden sag , “ svarede Ørbæk , noget forundret +over , at hans vært ikke ligeså godt havde råd til at udlsse sig +af sit fængsel . +„ Jeg er bleven sat for 6000 rigsdaler . , “ sagde Petersen skødesløst . +„ Og jeg for 100 rigsdaler . , “ svarede Ørbæk . +„ Hvad ! Er der virkelig folk , som for 100 nd . sætte deres +skyldnere herind ? Det havde jeg ikke tænkt mig muligheden af . “ +Ørbæk fortalte sit forhold til stræder Hermansen . +„ Hvis den historie blev offentliggjort , “ sagde Petersen , „ ville +skræderen upåtvivlelig miste en del af sine kunder . — deres +velgående , hr . Ørbæk , på et nærmere bekendtskab . “ +De klinkede og drak . Ørbæk , som ikke i lang tid havde siddet +foran et så godt aftensbord , tog dygtigt for sig af retterne , og +Petersens selskab indvirkede fordelagtig på hans nedtrykte sindsstemning . +Efterat der var taget af bordet , fremsatte Petersen karafler +med rom og kognae , og bad sin gæst om at lave sig en +toddy . Da dette var sket , kastede Petersen sig i en amerikansk +gyngestol og sagde : +„ Hvor man kan forandre sig . Dersom jeg var to år yngre , +ville jeg være i et højst fortrædeligt humør , fordi der er kasinomaskerade +iaften . “ +„ De sværmer for kasinomaskerader ? “ +„ Nu ikke mere , men der var en tid , da jeg gjorde det . Mærkværdigt , +jeg var ved at blive fornuftig , og til belønning herfor blev + +jeg sat i stutteriet . Fælles ulykke åbner hjerterne ; de skal høre +min skæbne . Min fader er den riGe Grosserer G . B . P et ersen ; +han lod mig studere , og når jeg er kommen ud af denne anstalt , +håber jeg , at jeg endnu er i stand til at blive juridisk kandidat . +Straks efter at jeg var bleven student , blev jeg reven med af byens +mange forlystelser ; som son af en rig mand var det mig let at +få penge tillåns hos vore ågerkarle , og en af dem kom jeg til +at skylde 800 nd . Alting gik godt en tid ; da modtog min fader +en dag et anonymt brev , hvori fortaltes , at jeg hos sidstnævnte +velgører havde stiftet en betydelig vexelgjæld . Jeg har en anelse +om , at ågerkarlen , der i den sidste tid havde yttret et levende +ønske om , snart at komme til sine penge , selv har været brevskriveren . +Min fader blev rasende , gik op til min velgører og +spurgte ham om brevet indeholdt sandhed . Svaret var ubetinget +bejaende , men i stedet for at betale pengene , skældte min fader ågerkarlen +huden fuld og mig bagefter , kan de tænke . Min kreditor +blev så rasende på fader , at han kastede mig i stutteriet , og +min gamle sagde , at det havde jeg vel fortjent , jeg skulle få lov +til at blive her i tre år , måske kunne jeg da komme til besindelse , +imidlertid skulle jeg ikke mangle noget — og de har set , +at jeg ikke mangler andet end min frihed . — det er hårdt nok +at mangle den , men på den anden side mærker jeg det ikke så +meget , fordi jeg alvorligt har taget fat på at indhente , kvad jeg i +mine lømmelår har forsømt . For den , som ikke herinde kan stille +sig en eller anden opgave at løse , må opholdet være åndsfortærende . +Heldigvis kan deres mageløse Skræder kun holde dem +herinde i to måneder . “ +Efter en behagelig tilbragt aften gik Ørbæk ind i sit eget +uhyggelige værelse . Petersen havde givet ham en stump lys til + +at se at komme i seng ved . Vinden hylede udenfor , og denne +hylen , der havde forekommet Ørbæk så hyggelig at børe på inde +hos Petersen , bragte ham kun til at føle kulden og ensomheden +desto stærkere ; hans sengklæder vare af en så luftig beskaffenhed , +at han måtte beholde klæderne på for ikke at fryse . Han slukkede +lyset , lagde hovedet på halmmadratsen og forsagte på at +falde i savn . +Det var ham længe umuligt . Nu , han var bleven ene , vendte +hans tanker alter tilbage til kone og datter , måske sov de nu ; +nej , han var overbeviisf om , at de sad oppe og arbejdede . Han , +forsørgeren , var bunden til uvirksomhed ; han følte det bittre , det +ydmygende heri . Efterhånden blev tankerne mindre klare , endnu +nogen tid lød stormens hyl og betjentens taktfaste skridt for +hans øren , da faldt han til sidst i en urolig slummer . +Sjette kapitel . +En dag med tåge og tø brød frem over byen , ret en +dag til at stå sildig op , til at være tung i sindet og til nødig +at ville gå ud til sine forretninger . Det var en dag , på +hvilken kakkelovnene sole trang til at ryge , trappegangene til at +blive smndsige , og de blanke dørhåndgreb til at løbe an , en dag , +på hvilken hele byen er opfyldt af kobenenes uharmoniske klang +mod stenbroen , der skal befries for sit is- og snelag . Senere +end andetsteds tittede dagen ind gennem stutteriets jernstænger ; + +hvad nytte skulle den også gøre der så tidlig ? Der var ingen +stræbsomme købmænd , ingen flittige håndværkere , som længtes efter +dagslyset ; der var tværtimod et af staten autoriseret og protegeret +asyl for lediggang og sløvhed . Endelig nåde dagen dog ind +til gjældsarrestanterne ; sildig slode de op , gabede , så ud gennem +jernstængerne og mente , at på en tåget dag var det ikke nær +så ubehageligt at være i stutteriet som når solen skinnede udenfor . +Ørbæk var den første , som var oppe . Han var stiv i alle +lemmer ; thi han havde ikke haft tilstrækkeligt til at beskytte sig med +mod kulden . Han gik ud på gangen og fik arrestforvarerens +kone til at besørge sig noget brænde købt . Det varede længe , +inden den store stue blev varm ; endelig nåde Ørbæk dog så +vidt , at han ikke ligefrem frøs . Lidt efter trådte Klaus måge +ind til sin arresterede ven og bød ham godmorgen med en yderst +nedslået mine . +„ Tak , fordi du seer til mig , “ sagde Ørbæk ; „ Du er den +første , som besøger mig . Min kone og datter må vel snart +være her . “ +„ Din kone , “ svarede måge med et suk , „ Din kone — ja +så — du ved ikke . . . +„ Hvilket ? “ +„ Jeg troede , at din datter allerede . . . . “ +„ Men så tal dog ; hvad fejler min kone ? “ +Måge rystede på hovedet og sagde : +„ Gid jeg i dette øjeblik var præst ! “ +„ Hvorledes taler du ? Hvad skal det betyde ? Du har aldrig +før yttret trang til at blive præst . “ +„ Kære ven , “ sagde måge med salvelse , „ bed gud skænke +dig trøst ; din kone er meget syg ; gårsdagens hændelser . . . “ + +„ Hun var syg , dengang de kom og slæbte mig fra mit hjem , “ +Sagde Ørbæk ; „ Sygdommen har altså taget en farlig vending ? “ +„ Du må forberede dig på det værste ; du må vente , at +hun bøer . “ +„ Doer ! “ råbte Ørbæk . Så har loven slået hende ihjel , +den grusomme lov , som tillader , at en retskaffen , men forgældet +mand rives ud af sine kjærcs arme . — måge , du seer så forlegen +ud , sig den fulde sandhed ; min kone er måske allerede død ? “ +„ Ja , “ svarede digteren hult og foldede sine hænder foran sit +bryst . +Ørbæk vaklede og var lige ved at falde om , men pludselig opmandede +han sig , så vist på måge , som ville han gøre ham +et spørgsmål , glemte , hvorom han ville spørge og begyndte langsomt +at gå frem og tilbage i fængslet . Måge stod tavs og betragtede +ham ; han følte , at han burde vente med yderligere meddelelser , +til enkemanden var bleven roligere . Efter en stunds forlob +så Ørbæk op og spurgte : +„ Hvorledes døde hun ? “ +Klaus måge fortalte simpelt og ligefrem , hvad han vidste . +Ørbæk hørte i taushed på ham ; endelig udbrød han : +„ Hvad ville hun hos min familie ? . . . . Kære Clara ; din +kærlighed til mig var få stor , at du overvandt din stolthed og +udsatte dig for krænkelser og mmygelser , blot for at hjælpe mig . “ +Ørbæk brast i gråd , rakte måge hånden og sagde : +„ Den vensfabstjeneste , du iaftes har viist min datter , skal +jeg aldrig glemme dig . . . . Men jeg trænger nu til at være ene . “ +Måge nikkede tavs og gik . +Længe sad Ørbæk alene , hensunken i sorg . Han gennemgik +i tankerne de mange år , han og hun havde døjet godt og ondt + +med hverandre . Han så hende ung , smilende og fuld af håb , +og han så hende gammel , bøjet og kummerfuld . +„ Gid feg snart måtte følge efter hende , “ sukkede han , men +tænkte i det samme på , at så ville Martha komme til at stå +ganske ens i verden , „ Nej , nej , “ rettede han sig selv , „ Du må +leve for Marthas skyld , du har endnu en gerning at opfylde i +verden ! “ +Huns tanker dvælede ved Martha , han længtes efter hende , +kun hun kunne til fulde dele hans sorg , og han spurgte sig selv +gentagende , hvor hun blev af . Der bankedes på døven , han +troede , at det var Martha , men i stedet for viste sig Tamsens smilende +ansigt . +„ Sovet godt i nat ? “ spurgte værten . „ Endnu i dårlig humor ? +Jeg kender et fortræffelig middel herimod . Prsv min +portvin til 1 nd . Flasken . “ +„ De må undskylde mig , “ sagde Ørbæk , „ jeg har for et øjeblik +siden fået underretning om , at min kone er bød i nat . “ +„ Dat > ! Død i nat ! “ udbrød Tamsen , „ Sligt er endnu ikke +forekommet i min praksis . Skulle det ikke være muligt , at et lille +glas Sherry — ? “ +„ Nej , nej , “ sagde Ørbæk bestemt , og Tamsen trak sig tilbage , +kløende sig forlegen bag øret . +Kort efter dette ubelejlige besøg kom Martha . Hun styrtede +sig i faderens arme og udbrød : +„ Stakkels , stakkels fader ! “ +„ Martha , lille Martha , “ sagde faderen , og tårerne randt +ham ned ad kinderne . +Længe talte de to om den afdøde , og de følte , at nu vare +de ligesom komne hinanden nærmere end før , at de foruden kampen + +for livets ophold havde fået et tungt kors at bære , et sorgens +kors , der blev endnu tungere , fordi han var berøvet sin frihed . +Martha havde flere gange haft et spørgsmål på tungen , men +beholdt det for sig selv ; endelig udbrød han fortvivlet : +„ Men begravelsen ? “ +„ Jeg har tænkt derpå , “ sagde Martha forknyt , „ hvor skulle +vi få penge fra til moders begravelse ? “ +„ Hun skal have en anstændig begravelse ! “ udbrød Ørbæk . +„ Penge ! Penge ! Man kan ikke gøre et skridt uden penge , de +ere den fattige mands forbandelse . Jeg vil ud af dette fængsel , +jeg må ud , jeg må tale med byens ågerkarle , jeg giver 100 +proeent , dersom de ville låne mig så meget , at jeg kan få min +kone begravet på en anstændig måde . “ +„ Du vil næppe kunne komme ud herfra , “ sagde Martha . +„ Desværre , du har ret . — o , nu mærker jeg , at det er +en forbandelse at være fattig . Jeg kan ikke skaffe min kone en +anstændig begravelse , og jeg kan ikke følge hende til jorden . Aldrig +har jeg forbrudt mig mod samfundets retsorden , og dog er jeg +fængslet her og kan ikke for sidste gang se dette mig så kære , +kære ansigt , kan ikke sige det tak for alt godt i livet , kan ikke +følge hende den sidste tunge vej . “ +„ Jeg skal bringe hende din tak , “ sagde Martha . +„ Måske var det godt , at hun ikke fik mig at se herinde ; +gud har sparet hende for en stor sorg . Martha , når du kommer +igen , tag da hendes portræt med , at jeg bestandig kan have de +mig så kære , så dyrebare træk for øje . . . Men det var begravelsen +, . . “ +„ Fader , kender du ikke en eneste , til hvem du kan henvende + +dig eller til hvem jeg kan henvende mig i dit navn i vor store +nsd . “ +„ Jeg kender ikke en eneste . “ +Han sukkede dybt og tav længe . +Martha kom i tanker om mødet med onkel Varro , og at +hun endnu havde hans femdalerseddel urørt i sin lomme . Hun +talte til faderen derom . +„ Det var smukt handlet af ham , “ sagde Ørbæk ; „ han har +ellers kun tanke for sine egne sager ; man taler ikke godt om ham +i byen . “ +„ Taler byen ikke ondt om så mange , som dog er meget +hæderlige folk ? Hvorledes ville folk ikke tale om dig , når de +hare , at du er kommen i stutteriet ? “ +„ Der er noget hos Varro , som altid har stsdt mig fra ham , “ +Svarede Ørbæk . +Idetsamme trådte den omtalte ind med et ansigt , der viste +den højeste grad af medfølelse ; han greb Ørbæks hånd og sagde +med bevæget stemme : +„ Jeg kondolerer dem . “ +„ Tak , “ svarede Ørbæk . +„ De er en højst ulykkelig mand , jeg har ret medlidenhed +med dem ; desværre kan jeg ikke selv hjælpe dem , mine evner er +ringe — “ +„ Jeg ved det , “ sagde Ørbæk undskyldende og sigende til sig +selv , at han dog mulige » havde taget fejl af denne svoger . +„ Jeg har imidlertid , “ vedblev Barro , „ bestræbt mig for at +skaffe dem nogen hjælp , og jeg har den glæde at kunne bringe +dem 100 rigsdaler . fra Sørensen . “ +„ 100 rigsdaler . fra Sørensen ! “ udbrød Ørbæk overrasket og samtidig + +i sit stille sind overbevist om , at Varro , når alt kom til +alt , var en fortræffelig svoger . +“ „ Hvor fmukt af onkel Sørensen ! “ udbrød Martha . +„ Du skal ikke rose ham , “ skyndte Varro sig at sige , „ jeg +måtte presse disse penge ud af ham , jeg måtte næsten true med +skandale . Han gav dem , for at de , Ørbæk , kunne komme ud af +stutteriet og følge deres kone til graven , men vil de følge mit +råd , skal de blive her og anvende pengene dels til at deres +kone kan få en anstændig begravelse og dels til at leve af under +opholdet herinde . To måneder gå snart . “ +„ Jeg skulle ikke følge min kære Clara til jorden ? “ spurgte +Ørbæk med et suk . +„ Gjor som de vil , “ svarede Barro , „ men sig mig , hvorfra +vil de skaffe penge til begravelsen , når de giver prokuratoren +de 100 nd . ? Skal han desuden have den triumf , at have tvunget +pengene ud af deres familie ? Jeg sagde til deres kone iaftes , +at selv om jeg kunne hjælpe dem ud af stutteriet , ville jeg ikke , +nej , jeg ville ikke være med til at lade en ondskabsfuld stræder +trinmfere ikke alene over dem , men også over mig og Sørensen . “ +„ De talte iaftes med min kone ? “ +„ Ja , jeg gjorde . “ +Varro gav en omstændelig beretning of den afdødes besøg , +og begge . Tilhørerne fik det indtryk , at hun ude hos fuldmægtigen +havde fundet den allerstørste imødekommen . +„ Havde jeg vidst , at hun var syg , “ sagde Barro , „ havde jeg +fulgt hende hjem . “ +„ Te og min søster vare altså de sidste mennesker , hun talte +med i dette liv . O , hun mente det så godt , hun gik den lange +vej for min skyld , hun osfrede sit liv for min skyld . “ + +„ Behersk deres sorg , så godt det er dem muligt , “ sagde +Varro . „ Husk på , at nu er de Marthas eneste stolte , og at +de , når de kommer ud herfra , rimeligoiis behøver alle deres , +kræfter for ikke at skylles under af livets strøm . — det er en +skandale , at de er herinde , og deres historie vil jeg bruge som +en løftestang til at få stutteriet afskaffet . “ +I dette øjeblik rejste Tamsen sig igen og spurgte : +„ Måske lidt frokost ? “ +Ørbæk ville til at give et afslående svar , men Varro , der +fandt lejligheden passende til at drikke et glas vin , tog ordet og +bestilte ikke alene frokost , men også portvin . +„ Jeg kan intet nyde , “ sagde Ørbæk . +„ Har du intet spist , siden du kom herind ? “ spurgte Martha +forskrækket . +Faderen fortalte nu , hvad der den foregående aften var +hændet ham . +„ Petersen må være en fortræffelig mand , “ sagde Varro . +„ Deres fortælling bringer mig til at tænke på , at de endnu i dag +må sørge for at få nogle møbler og sengklæder flyttede herind . +De har ikke ligget varmt i nat . “ +„ Nej , jeg frøs dygtigt . “ +„ Stakkels fader , “ udbrød Martha rørt , „ det var smukt af +onkel , at han huskede os på , at den levende ikke bør glemmes for +den døde . Jeg skal inden middag få dette værelse gjort så +hyggeligt som muligt . “ +„ Og når det er gjort , “ sagde Varro , „ kommer du vel ud +til os resten af dagen ? “ +„ Nej nej , “ svarede Martha , „ min plads er her . “ + +„ Du har ret , “ sagde Varro , „ derpå har jeg ikke tænkt . +Men husk på , at du altid skal være velkommen hos os . “ +„ Tak , “ svarede Martha . +„ Vi leve efter andre principer end grosserer Sørensens , “ +Sagde Varro med en vis skadefryd , +Tamsen kom med frokosten og portvinen . Da han var gået , +sagde Varro : +„ Forsøg at spise med , Ørbæk , kom , tag plads . Med en +sulten mave ndretter man intet . Martha , kom , gør din fader +og mig selskab . “ +Det lykkedes Varro at bevæge fader og datter til at spise . +Den sidste havde intet nydt hele dagen . Varro vedblev at føre +ordet ; han skænkede i glassene og drak et mindebæger for den +afdøde . Derefter drak han et glas for , at Ørbæk „ snart måtte +komme ind i noget “ ; han fik Ørbæk og Martha til at høre på +sig med interesse og , da de begge vare sultne , toge de dygtigt for +sig af retterne . +„ Jeg antager , at de står ved et vendepunkt i deres liv , “ +Sagde Varro ; „ jeg antager det , fordi ulykkerne storme ind på dem , +fordi det ikke kan blive værre end det er . — — jeg lover dem . +Her ved dette glas , at jeg skal gøre , hvad jeg kan , for at skaffe +dem besfjæftigclse , og jeg håber , at de vil følge mine råd . “ +Det ville Ørbæk . +Da måltidet var forbi , tog Varro afsted , og lovede hver +dag at komme ind at se til sin svoger . — — +Tamsen havde fortalt de andre gjældsarrestanter , at deres sidst +ankomne lidelsesfælle havde mistet fin kone . De holdt sig derfor +borte fra ham og følte medlidenhed med ham . Dagen før begravelsen +sendte hver af dem en krands ind til ham og bad ham + +skaffe den lagt på sin kones kiste . Ørbæk blev dybt rørt over +så megen medfølelse ; og Martha var næsten tilbøjelig til at tro , +at de , som blev satte i slntteriet , vare bedre mennesker end de , +som havde sat dem i fængsel . +På selve begravelsesdagen var vejret smukt . Gråvejret var +blevet afløst af en let frost , solen skinnede og havde allerede magt +til at overvinde frosten og at optøe sneen , store istapper hang +ned fra tagene , hvor spurvene sad og kviddrede nok så lystig som +kunne de mærke , at det stundede ad vår . Men i stutteriet var +der lige mørkt og skummelt ; solen fandt aldrig vej gennem jernstængerne , +og spurvene holdt sig borte fra gennemgangen udenfor , +hvor betjentens afmålte skridt lød nat og dag på stenbroen +og kun hørte op , når han skulle åbne den jernbeslåede dør , der +førte såvel til stutteriet som til forbrydernes fængsel . +Der var stor stilhed i Ørbæks værelse den dag , hans hustru +stededes til jorden . Ingen kom og forstyrrede ham og så ham +sidde dybt nedbøjet , medens tårerne rullede ham ned ad kinden . +Han var i tanken ude på kirkegården ; han så kisten blive +sænket i graven , og han hørte de tre spadefulde jord falde på +låget med en dump lyd . „ Farvel , farvel , “ klang det i hans +sjæl , „ Du har været mig en god og trofast hustru , gid vi må +gjensees . “ Tanken om et gensyn bragte ham til at dvæle ved , om +det var rimeligt , at det ville ske . Han kunne ikke forestille sig , at +hans hustru skulle være død både på sjæl og legeme , at hendes +person skulle være forsvnnden af verdensaltet , at en så stor sum +af tanker og følelser , minder og forsætter skulle være henveiret +som det visne blad i et efterår , som døgnfluen , når nattekulden +udslukker dets korte liv . Han kunne ikke forestille sig det ; der måtte +være et liv efter dette , hvor hun nu svævede luttret og forklaret , + +men på dette liv havde han aldrig alvorlig tænkt før nu ; jordelivet +havde lagt beslag på alle hans kræfter , alle hans tanker . +Han tænkte i dag ikke på det forbigangne ; hans sjæl svang +sig ud i det fremtidige hinsides , hvor han skulle møde hende igen , +strålende og mild som i hendes livs unge år , og han syntes i +ånden at se hende vinke til ham fra det høje og at bede ham +om ikke at forsage , men at holde ud til enden . Han lovede det ; +han følie sig så lettet ; han syntes , at hans sorger vare blevne +mindre og hans håb større , og henrykt rakte han armene mod +himlen og hvislede : +„ Clara , jeg takker dig før din trøst . “ +Nu trådte Martha og præsten , der havde stedet den asdøde +til jorden , ind i fængslet . Det var en yngre præst , fuld af Iver +før sit kald og med sand og virkelig medfølelse før den lidende +menneskehed . Ørbæk blev forundret ved at se ham , ja , generede +sig lidt ved sin stilling , men præsten talte få venlig og fortrolig +til ham , at han ganske hengav sig til hans førelse , og de tre holdt +på et sted , hvor solen ikke skinner , den dag en gudstjeneste , +som bragte lyset ned i sjælen og fængslet til at hvælve sig som +en kirkehal , hvis mægtige Buer nåde helt op til de Saliges boliger +og englenes halleluja . +Længe efter at præsten var gået , sagde fader og datter tavse ; +endelig sagde han : +„ Denne dag glemmer jeg aldrig . “ +„ Jeg ikke heller , “ svarede Martha . „ Hvor han også talte +smukt ved moders grav ! “ +Hun gjmgnv nu indholdet af præstens tale . +„ Følget , “ vedblev hun , „ var større end jeg havde ventet . Der +vare mange tilstede , som kom hjem til os i vore gode dage . + +onkel Varro gjorde mig dog opmærksom på , at onkel Sørensen +manglede i følget . “ +„ Måske har jeg miskendt menneskene , “ sagde Ørbæk ; „ jeg +har været bitter imod dem , fordi de have trukket sig tilbage fra mit +hus , men er det ikke min egen skyld ? Har jeg ikke selv trukket +mig tilbage fra dem ? Jeg vil for fremtiden vogte mig for bebrejdelser +mod andre . “ +Henad aften kom clans måge , han medbragte en af ham +selv forfattet kantate , som skulle have været afsungen ved graven , +dersom der havde været nogen til at synge den . Effersom dette +ikke havde været tilfældet , oplæste han den nu for Ørbæk og +Martha , der begge takkede ham dybt rsrte . +„ Jeg tror , at kantaten er ganske smuk , “ sagde måge . +„ Den har rsrt mig , “ svarede Ørbæk . +„ Synes de ikke , “ henvendte måge sig til Martha , „ at den +minder noget om heibcrg ? “ +„ Å jo . “ +„ Ikke sandt , der er måske også et lille stænk af h . P . Holst +i den ? “ +„ Det er en god kantate , og de skal ret have tak for den , “ +Sagde Ørbæk . +Dengang Martha om aftenen vendte tilbage til sit hjem i +Silkegade , forekom det hende så forladt og øde som ingensinde for . +En stor del af møblerne vare blevne flyttede op til faderen i +stutteriet , hvorfor stuerne så ud , som om familien lå under +flytning . Martha havde de foregående dage haft så travlt med +begravelsen , at hun ikke havde skænket sit hjem en tanke , nu +stalde hun atter til at tage fat på sit arbejde og sy flittigt , nu +skulle hun opholde sig en stor del af dagen i delte hjem ; thi + +symaskinen ville hun ikke flytte ind til faderen i stutteriet ; hun +mærkede , at hun aldrig mere ville komme til at fsle sig hyggelig +tilmode i disse Stuer , som bestandig ville minde hende om hin +aftens sørgelige hændelser . Hun besluttede næste dag at tale +med værten , om han ville give hende tilladelse til at flytte , skønt +lejligheden ikke var bleven opsagt i rette tid . +Syvende kapitel . +Et par uger vare gåde , og Ørbæk havde gjort bekendtskab +med sine to andre medfanger ; men med sin nabo , student Petersen , +kom han dog oftest sammen , denne syntes også at finde +behag i Ørbæks selskab eller måske rettere i Marthas , og der +gik ikke nogen dag , uden han aflagde Ørbæk et besøg . Martha +havde ligeledes gjort den arresterede dames bekendtskab ; det var +en enkefru Delmenhorst . Hun fortalte bestandigt om sine store +forbindelser , men mærkværdig nok hjalp ingen af dem hende ud +af stutteriet , skønt hun kun var bleven „ sat for “ 400 rigsdaler . Forøvrigt +var det hendes svoger , som havde sat hende i gjældsarrest , +og det af hævn . +Fru Delmenhorst havde en yngre søster , som var gift med en +landinspektør turgan ; denne havde engang været en formuende mand +og lånt sin svigerinde 400 nd . Da han indså , at hun vanskelig +ville kunne betale ham summen tilbage , havde han som betaling +fået nogle større malerier ; Fru Delmenhorst havde ikke forlangt + +nogen kvittering , hun mente , at det ikke behøvedes mellem +så nærbeslægtede . Kort tid efter mistede tnrgau sin formue i +mislykkede spekulationer . Han får et lån hos sin kones Broder , +der er en høitslående embedsmand , som vi ville kalde eigilsen . +Da lånet ikke bliver tilbagebetalt i rette tid , stevner eigilsen sin +svoger ind for retten , tnrgau bliver rasende og beslutter at hævne +sig . Han indstevner sin svigerinde for de 400 rigsdaler . , svin hun har +tilbagebetalt , hun kan ikke fremvise nogen kvittering og dømmes til +at betale summen . Næppe er dommen falden , for turgau øjeblikkelig +sætter fin svigerinde i stutteriet og skynder sig med at +underrette hendes Broder eigilsen derom . Fru Delmenhorst skriver +selv til broderen , der i et meget høfligt brev beklager hendes +skæbne , men forsikrer , ikke at have råd til at hjælpe hende ud . +Dengang fuldmægtig Varro fik denne historie at høre , svor +han på , at han ville skrive en artikel om sluttcriets ophævelse . +Han var en jevnlig gæst i stutteriet , hvortil årsage « var , at +Petersen havde en fortræffelig Sherry , der altid stod til Barros +tjeneste . Det var et interessant syn at se den lille , om sin egen +storhed overbeviste mand sidde i en amerikansk gyngestol og tal « +Med suffisance om de reformer , som samfundet burde undergå , +medens han samtidig så ned på gjældsarrestanterne med en befkytfermine +og lagde planer for deres fremtid . Klaus måge +havde han vundet ved at stille ham i udsigt , at han muligvis +kunne skaffe ham en forlægger til hans digte . +De tre arrestanter holdt sig noget tilbage fra den fjerde , kommissionær +svingfjer ; Varro satte sig derimod ud over denne mands +mindre vel ansete stilling i samfundet og motiverede det ved , at +han af ham kunne få mange oplysninger , der ville være ham +til stor nytte ved udarbejdelsen af hans artikel om stutteriets + +ophævelse . Ørbæk bad en dag sin svoger om at tænke lidt +mindre på artiklen og lidt mere på om muligt at skosse ham +( Ørbæk ) et erhverv , når han kom ud af stutteriet . Hertil svarede +Varro , at han først måtte have artiklen skreven , han kunne umuligt +overkomme to ting på en gang . Dette svar nedslog Ørbæks +håb om , ved sin svogers hjælp at skalle genfinde et anstændigt +udkomme . +„ Min artikel “ var den stående genstand for Barros samtaler +med gjældsarrestanterne , som begyndte at tro , at det var en +begivenhed af stor vigtighed , at fuldmægtig Varro tog sig for at +skrive om en sag , og at sagen da var sikker på at blive gem +nemfsrt . Han havde forstået at vække deres interesse for sin artikel +og med en vis spænding imodesåe de det øjeblik , da den +var færdig . Endelig blev student Petersen sat i stand til at udstede +indbydelse til en frokost den førstkommende søndag med tilføjende , +at efter frokosten ville fuldmægtig Varro have den jere +at oplæse sin længe bebudede artikel om stutteriet . Martha og +Klaus måge , der netop begge vare tilstede i besag hos Ørbæk , +bleve medoptagne i indbydelsen . +„ Man gjor ikke så meget væsen af , at de har skrevet et +digt og vil oplæse det , “ sagde Ørbæk til måge . +„ Kan man vente andet af en så prosaist tid som denne ? “ +Svurgte måge . „ Digterne er gåde af mode , siden vi have såt +politikere og nedaktorer . Stilles der mennesket valget mellem al +hare en afhandling om en forbedring af sine kår eller en forbedring +af sin smag , foretrækker han ubetinget at høre den første +afhandling . “ +Næste formiddag kom , og Tamsen havde dækket et med mange +gode netter besat frokostbord i Petersens stue . Et antal flaster + +med Sherry vinkede den indtrædende fuldmægtig Varro i møde og +hilstes med et længselsfuldt blik efter et snarligt nærmere bekendtskab . +De øvrige gæster vare samtlige mødte ; Fru Delmenhorst , +elegant klædt og med en noget overlegen mine ; Martha i en simple +og klædelig dragt og glad over at kunne tilbringe hele dagen i sin +faders selskab . Man havde taget den beslutning at spise først , +inden man hørte den med så stor længsel imødesete afhandling . +Varro tog galant Fru Delmenhorst til bords , og Petersen skyndte sig +at byde Martha armen . +Alle gæsterne vare i besiddelse af en ypperlig appetit , der +hos Varro forenedes med en ikke ringe tørst . Samtalen indskrænkede +sig i begyndelsen til korte sætninger , indtil værten tog ordet +og gjorde opmærksom på , hvorledes slntteriet sorte folk af de forskelligste +aldre og livsstillinger sammen , og hvorledes den fælles +ulykke åbnede hjerterne , og at man i stutteriet blev nøjere bekendt +med hinanden på en dog end udenfor kommune-fri-hotellet i et +år . Han var i det hele taget vel fornøjet med de nye bekendtskaber , +han havde gjort i stutteriet ; især ville han nævne forhenværende +købmand Ørbæk ; havde skæbnen i skikkelse af en skrædermester +ikke fort ham ind i den danske civilisations pengetempel , +ville man næppe have gjort den begavede fuldmægtig Barros bekendtskab , +og havde taleren i dag ingen anledning haft til at indbyde +sine medarreflanter til en gemytlig frokost . Han ville derfor +tillade sig at udbringe en skål for den hæderlige købmand Ørbæk +og udtale det håb , st det måtte gå ham vel , når han engang +— gid det snart ske — kom ud af beværtnmgssfedet „ Ågerkarlenes +lyst “ eller slntteriet . +Denne skål modtoges med bifald , og Ørbæk takkede med +få ord ; skålen gav tillige Petersen lejlighed til af klinke med + +sin dame og af suste , af hun ikke ville glemme ham , når deres +veje udenfor stutteriet skiltes . Dette lovede hun . Den opmærksomhed , +Petersen i den sidste tid havde viist Martha , var ikke undgået +Fru Delmenhorst ; hun tog sig den frihed af spørge Martha , +om hun havde set en vaudeville , der hed „ en forlovelse i stutteriet “ , +hvortil Petersen noget skarpt svarede for sin dame , af det +havde hun ikke , eftersom et sådant stykke ikke eksisterede ; derimod +bavde hun rimeligvis set et stykke , der hed „ en fødselsdag i +stutteriet “ . +„ Gud ja , således hedder jo stykket , “ sagde fruen noget forlegen . +„ Jeg +har skrevet et digt , som jeg har kaldt „ Kærlighed i +stutteriet “ , sagde måge . +„ Det er sandt , de er jo digter , “ svarede fruen løst henkastende . +„ Har +de digtet med , så lad os høre det , “ udbrød Varro . +„ Ja , ja , lad os det , “ opfordrede Ørbæk . +„ Jeg har rigtignok digtet med , “ sagde måge , „ men selskabet +her er samlet i en ganske anden anledning , og derfor vel næppe oplagt +til at høre poesi . “ +„ Hvorfor ikke ? “ udbrød Varro . „ Et godt digt er tusinde +gange mere værd end en god bladartikel . “ +Denne wring hævede Varro betydeligt i manges øjne ; han +svarede beskeden : +„ Jeg drister mig ikke til at tro , at mit digt er godt , men +eftersom selskabet ønsker det , står det til tjeneste . Når jeg har +oplæst det , tillader jeg mig at overlevere vor vært manuskriptet , +som en tak for indbydelsen til denne frokost . “ + +måge bukkede for Petersen og fremtog sit digt , som han opl « st « +Med høj stemme . Det lød således : +han var , hvad man kalder , en højst gemytlig fyr , +han spillede ' på de lystigste strenge , +han havde været med til så mange eventyr +og havde lånt og brugt en mængde penge . +Men så blev han standset i sin lystige flugt , +og Kummer og modgang med fyren fik bugt , +og årsage » dertil var ikkun , fordi +han sattes herind i det skumle stutteri . +Han sad just en morgen i et dårligt humør , +han kunne ikke rykkerne magte , +han var i deres hænder et villieløst rør , +da bankedes på døren der sagte . +Ind trådte undseelig en jomfru så smnk +og sagde bekymret , med tårer og suk : +„ Nu er jo for lang tid din lykke forbi , +du sattes herind i det sfumle stutteri . +Måske har du glemt mig , men haster du , engang +du sagde , at du elskede ' mig så såre , +det var en sommeraften , på rosen duggen hang , +det syntes mig , den var en glædeståre . +Vi mødtes da siden ved den duftende hæk , +der spejler sine blomster i sølvklare bæk . +Men så blev du borte , o sig , var det , fordi +du sattes herind i det skumle stutteri ? “ +Han svarede : „ Margrethe , jeg sige sandhed vil , +jeg droges bort af lystige venner , +jeg droges fra min pige af usselt gjøglespil , +og derfor som en dåre jeg ender . + +men du må ej mere besage mig igen , +uværdig jeg er til at taldes din ven ; +mellem lyset og market er ingen harmoni , +og market regerer i det skumle stutteri . “ +Hun kastede glad sig til elskerens bryst : +„ Jeg blive vil dig tro indtil døden ; +jeg dele vil din Kummer som jeg delte din lyst , +og snart skal jeg frelse dig af nøden . +Min tante har jeg arvet , og hun døde i går , +og penge i tusindvis sikkert jeg får . +Det derfor er min mening , at sidste gang vi +ej msdtes herinde i det skumle slutter ! . “ +„ Margrethe , jeg har ikke al din godhed fortjent , +lad her mig kun blive med min Kummer . “ +„ Nej , nej , al din Kummer skal snart være endt , +forlang blot de nødvendige summer . “ +Hun tryglede og hun bad , og han rørt sagde ja , +og dagen derefter så drog han herfra , +og måneden efter så blev han lænket i +et mgteskabs herlige og lyse stutteri . +Selskabet hilste digtet med bravo , og Barro udbragte digteren +måges skål , idet han bemærkede , at han ikke havde vidst , +at der eksisterede en digter klans måge , for han havde den lere +at gøre hans bekendtskab i stutteriet . Varro måtte gøre hr . +Måge en undskyldning herfor , og han håbede , at den ville blive +modtagen , når han lilssiede , at han ikke var anlagt for poesi og +kun beskæftigede sig med statskonst og journalistik . Havde Klaus +måge været en statsmænd , ville Varro upåtvivlelig have kendt +ham . På denne tiltale svarede måge „ dybt rørt “ , at han ikke +var en statsmænd , at han ikke gav sig af med at besynge statsmænd , + +men kun „ Stasmænd “ , og at han følte sig yderst smigret ! +Ved den modtagelse , hans lille digt havde fundet . ! +Medens Barro og måge udvekslede disse komplimenter , hviskedee +Petersen til Martha : ' +„ Ville de udløse mig af stutteriet , hvis de kunne ? “ +„ Jeg ville ønske , at jeg kunne udløse alle herinde , “ svarede +Martha . +Dengang frokosten var forbi og bordet asdækket , tog man +påny plads for at høre fuldmægtig Barros med så stor spænding +imødesete artikel . Varro tømte sit glas , fyldte det på ny og +begyndte at læse . Eftersom vi have meddelt måges digt , finde +vi det i sin orden , at læseren også gøres bekendt med Barros +artikel . Den lød således : +„ I alle eiviliserede lande er gjældsfængslet blevet afskaffet af +moralske årsager , som i det følgende nærmere ville blive udviklede , +og man har i udlandets presse forundret spurgt , om Danmark i +den retning stillede sig udenfor civilisationen , om dets retsvæsen +endnu var bygget på middelalderens barbariske fundament . I +England kan ingen arresteres for en sum under 20 lstr . ; en +arrest for større summer kan kun vare 80 dage , men arrestanten +kan komme tidligere ud , når hans insolvens bliver anmeldt for +retten , hvilket sædvanlig skeer dagen efter arrestationen . Ikke +alene denne reform er af stor betydning , men også den bestemmelse , +at kun dommeren kan diktere de 30 dages arrest , efter at +have undersøgt forholdene . På denne måde afhænger gjældsarrest +alene af dommerens kendelse , og er ikke som hos os lagt i +kreditors hånd . +Den amerikanske lovgivning er endnu mildere . Der findes +intet stutteri . Med hensyn til mobiliar-exekution er den bestemmeste + +given , at kreditoren skal lade sin debitor beholde effekter +eller kapitalformue til en værdi af 300 dollars , for at fallenten +ikke skal blive en tigger , men se sig i stand til snarest muligt at +begynde på en ny forretning . Alligevel nyde de små handlende +en udstrakt kredit , som meget sjælden bliver misbrugt . Den amerikanske +lovgivning går ud fra den grundsætning , at kredit er en +frivillig overenskomst , fordi ingen er tvungen til at give kredit . +Man siger endvidere i Amerika , at krediten er ingen drivhusplante , +at den ikke skal omgærdes med lovenes beskyttelse , men at den +stak bygges på den offentlige moral . +Der gives ikke få herhjemme , som påståe , at stutteriets +afskaffelse vil svække kapitalens sikkerhed ; dem ville vi fpørge , om +pasfriheden befolkede landevejene med stratenrøvere ; om pinebænkens +afskaffelse bragte færre forbrydere til at bekende , og om +pryglestraffens afskaffelse formindskede hærenes disciplin ? +En ordentlig mand låner ikke penge ud , fordi han ved , at +han i nødstilfælde kan lade sin debitor arrestere , og det er ingen +skade til , at den kredit forhindres , som hviler på et sligt grundlag . +Stutteriets afskaffelse vil ikke bidrage til nogen væsentlig forandring +i den sunde kredit , men derimod forhindre mange uretfærdigheder . +Den største uretfærdighed består i , at fængselsstraffen ikke +bestemmes af dommeren , men af kreditoren . Herved bliver gjældsarrest +ingen straf , men noget langt værre ; et udpresningsmiddel , +der i mange tilfælde ikke bliver rettet mod debitoren , men mod +hans nærmeste slægt og venner . Stjæler en tyv 50 rigsdaler , +bliver han straffet med nogle dages vand og brød , og dommeren +afsiger dommen ; skylder en mand 50 rigsdaler bort , og kan han +ikke betale dem , har ikke dommeren , men kreditoren en ret til at +sætte ham en måned i fængsel . Der gøres heller ingen forskel + +på , om en mand ikke vil betale eller ikke kan betale . Hævngerrighed +og råhed have således frit spillerum . Læg mærke til , , +hvem der især gjor brug af stutteriet , og man vil finde , at det i +er de vampyrer , som opkjobe dårlige fordringer på spekulation . , +ve enhver , som falder i fådanne folks hænder , og ve det ! +Land , der har et retsvæsen , som tager sådanne folk under +armene ! E +sålænge rentefoden ikke var frigiven , kunne det måske forsoares , +at staten optrådte som formynder i kreditvæsenet , nu +derimod bør staten ikke skride ind , uden når insolvensen falder +under det kriminelle område . Til slutning skulle vi blot bemærke , +at et gjældsfængsel strider mod al sund statsøkonomi ; thi +fangen er berøvet enhver adgang til erhverv , og hans familie har +udsigt til at måtte påkalde fattigvæsenets understøttelse . Københavns +borgere komme således indirekte til at svare skat til +byens ågerkarle . Såvel fra et moralsk som fra et sundt statsøkonomisk +standpunkt er det derfor påtrængende nødvendigt , at +stutteriet ophører at eksistere . “ +Selskabet udtalte sin tak for den fortræffelige artikel . En +mere uhildet og i flige sager bevandret dommer , ville dog have +havt ikke så lidt at indvende mod Barros fremstilling , der ligesom +han selv bar præget af noget halvt fuldendt , af brugbare motiver +som ikke tilstrækkeligt vare benyttede . Kommissionær svingfjer tog +sig den frihed at bemærke , at Varro aldeles havde forbigået forligelseskommissionerne , +hvortil Varro svarede , at de jo aldeles ingen +indflydelse havde på , om en kreditor ønskede at sætte sin skyldner +i stutteriet . +I hvert tilfælde havde artiklens fremkomst bidraget til , at +selskabet en formiddag havde moret sig godt . Man længtes nu + +efter at se artiklen offentliggjort , men hermed syntes det at have +lange udsigter ; de fleste blade erklærede , at slutterifagen ikke stod +på dagsordenen , og kun et mindre blad lovede at optage artiklen , +såsnart det fik plads . Imidlertid kom Varro i tanker om , at +det ville skade hans anseelse , hvis han ikke fik sin artikel optagen +i et større blad , og han besluttede derfor , st den foreløbig ikke +stalde trykkes . +I stutteriet fortalte han , at han havde opdaget , at alle bladene +vare underkjødte af prokuratorerne til ikke at optage nogen som helst +artikel for stutteriets ophævelse , og at det heller ikke +kunne nytte at henvende sig til rigsdagen , hvor det juridiske element +i sådanne spørgsmål havde en overvejende indflydelse . +Varro havde imidlertid et håb om i en fremtid at blive „ noget +stort “ , og da ville han gansfe vist optage stutteriets afskaffelse +på sit program . +„ Der kom ingen suppe ud af den pølsepind , “ sagde svingfjer +med resignation . +Ottende kapitel . +Dagene snege sig langsomt hen for stutteriets ulykkelige beboere ; +mørket i de sfumle værelser lagde sig om deres sind og +kvalte næsten alle Spirer til dådskraft . Udenfor begyndte sneen +at smelte ; ' martssolen skinnede og himlen var strålende blå . Men +der kom intet forår til fangernes hjerter , og ingen sol formåede + +at trænge ind gennem fængslets gitter . Ørbæk grundede på , +hvad han skulle tage sig far , når han atter blev en fri mand , +men han havde ikke kunnet sine nogen udvej til at skaffe sig et +tarveligt udkomme ; thi først og fremmest behøvedes der penge , og > +han havde ingen kredit . Martha søgte at trøste ham så godt hun +kunne og fortalte , at hun ved at sye kunne skaffe brødet til dem +begge , især da de nu efter moderens død kunne flytte ind i en +billigere lejlighed ; deres nuværende vært havde ingen vanskelighed +gjort ved at lade dem flytte til April flyttedag , skønt lejligheden +ikke var bleven opsagt til rette tid . Ørbæk forsikrede , at han ikke +ville leve af sin datters arbejde ; da ville han for melde sig til +fattigvæsenet . Det var imidlertid temmelig vist , at han , når han +kom ud , ikke ville tage i betænkning at lade sig underholde af +Martha og gøre sig selv en undskyldning med , at det kun var foreløbigt , +og at han , når han engang fik noget , ville erstatte hende +hendes udlæg rigelig . Der måtte snart tages bestemmelser ; thi +om fjorten dage var Ørbæks fangetid udløben . +En middagsstund midt i marts måned havde man i stutteriet +en følelse af , at solen måtte skinne lystigt udenfor , og luften +være i besiddelse af den forunderlige friskhed , der ligesom synes at +fortælle , at nu er foråret kommen . Petersen trådte mismodig , +ind til Ørbæk og sagde : +„ Det er dejligt forår udenfor , og her skal man sidde indenfor +disse skimlede mure ; er det ikke harmeligt ? “ +Ørbæk indrømmede det . +„ Det er det første forår , jeg er her , og jeg har udsigt til +herinde at opleve tre somre endnu . Jeg holder det næppe ud . +Var jeg endda en forbryder ; havde jeg stjålet eller røvet , da vidste +jeg , at det var en retfærdig straf , og jeg ville finde mig deri med + +tålmodighed , men det kan ikke siges , at jeg har begået en forbrydelse +mod samfundet , fordi jeg har lånt penge hos en ågerkarl . +De ved , at man kan arrestere en mand en måned for 50 +nd . ; skylder jeg 1800 rigsdaler . bort , kan man sætte mig herind i tre +år . Jeg skylder min kreditor akkurat 1800 nd . , det vil sige , jeg +har kun fået 1200 rigsdaler . udbetalt , men har måttet give en forskrivning +for 1800 nd . ; for de 600 rigsdaler . , som jeg ikke har modtaget , +skal jeg holdes et år indespærret . Haha ha , et prægtigt +samfund , soul lader sådanne love stå ved magt . “ +Idetsamme trådte Martha ind ad døren ; straks forsvandt +studentens dårlige humor , og han sagde : +„ De seer så glad ud ; de bringer bestemt gode efterretninger . “ +„ Jeg bringer ingen efterretninger ; jeg blev i godt humor , da +jeg gik herhen ; det er den første forårsdag , vi have haft i år . +Alle mennesker , jeg mødte , så fornoiede ud , og man kan på ny +mærke solens barme . “ +„ Hvem der kunne følge dem ud i foråret , “ sagde Petersen . +„ Hvor længes jeg ikke i dag efter de grønne marker , hvorover lærken +synger ; efter det første pust ude fra sundet ; efter solen , træerne +og blomslerne . “ +„ Siden de ikke kan komme til blomslerne , “ sagde Martha , +„ komme de til dem ; må jeg forære Dein denne lille bouket +violer ; den var bestemt for min fader , men jeg håber ikke , han +har noget imod , at de får den . “ +„ Ikke det mindste , “ svarede Ørbæk . +Petersen modtog bouketten og sagde : +„ Jeg skal opbevare denne bouket ; den skal være mig en smuk +erindring om en lykkelig stund i et ulykkeligt hus . “ +„ Den vil snart visne , “ sagde Martha . + +„ Men selv om den visner , forgår delt ikke . Den skal blive +hos mig alle dage , og jeg forsikrer dem , at de følelser , hvormed +jeg har modtaget den , aldrig ville visne . “ +„ Vi få altså tidligt forår , “ sagde Ørbæk . „ Det er heldigt , +at jeg kommer ud , når vinteren er forbi . Gid vi alt vare +i April måned . “ +„ Jeg deler ikke deres ønske , “ sagde Petersen ; „ hvorledes skal +jeg holde det ud , når jeg ikke har deres og deres datters selskab ? “ +„ Vi skulle besøge dem , “ sagde Ørbæk . +„ Lover de mig virkelig del ? “ +„ Ja , “ svarede Ørbæk , „ vi skylde dem det for deres forekommenhed . “ +Nu +tog Martha plads hos de to fanger , og under snart alvorlig , +snart munter samtale hengik eftermiddagen , og alle tre +følte sig vel i hinandens selskab . Ørbæk talte om sin forestående +løsladelse , og Petersen sukkede over den lange , lange tid , han endnu +skulle blive indenfor disse mure . Martha følte medlidenhed med +den stakkels student ; han var ung endnu og dog allerede så hårdt +forfulgt af skæbnen . +Forårssolen dalede ned i et hav af purpur , lærken sang sin +aftensang over de grønne strå , viben skreg i engen og de små +violer lukkede sig ; de tre hørte og så ikke alt dette , derimod +nåde skyggerne dem tidligere end alle andre i den store by , men +iaften hilsede de skyggerne i hinandens selskab , og måske derfor +syntes de , at de ikke vare så mørke og alt håb nedknugende som +ellers . +En formiddag trådte Varro med en vigtig mine ind til sin +svoger ; han kastede sig på en stol , lagde armene overkors og +sagde : + +„ Jeg har besluttet at gøre dem til en formuende mand . “ +Varro betonede meget stærkt det personlige pronomen og så +skarpt på Ørbæk , der noget tvivlende spurgte : +„ Hvorledes skulle det gå til ? “ +„ For jeg udtaler mig herom , “ sagde Varro , „ vil jeg have at +vide , om de vil gå i kompagni med mig . Det vil være til +fordel for os begge . “ +Ørbæk havde intet at indvende mod dette kompagniflab . +„ Nuvel , “ vedblev Varro , „ kontante penge formår jeg ikke at +skaffe , men jeg kan skaffe den nødvendige kredit . Vi etablere en +tobakshandel ; de bestyrer den , og vi dele indtægten . “ +„ Tak , tak , “ udbrød Ørbæk med varme ; „ jeg skal altså se +mit kæreste ønske gå i opfyldelse ; jeg skal igen være tobakshandler +! “ +„ Det har jeg besluttet , “ svarede Varro med værdighed . +„ Men de må fortælle mig hele deres plan ; jeg forgår +af nysgerrighed . “ +„ Min kredit er ikke stor nok til , at vi kunne etablere en større +handel ; vi må derfor begynde småt . “ +„ Naturligvis . “ +„ Efterhånden må vi se at udvide vor handel . “ +„ Ia , ja . “ +„ Boutiken må ligge i en af vore befærdede smågader . Hvad +mener de om Antonistræde ? “ +„ Hvorfor just Antonistræde ? “ +„ Fordi jeg tilfældigvis har hørt , at en passende stue erledig +i del stræde . Hør , men jeg gør også væsentlig regning på +deres datter , det er en smuk pige , hun må slå i boutiken , det +vil trække kunder til huset . “ + +„ Det er dog et spørgsmål , om Martha ikke foretrækker at +blive ved sit sytsi . “ +„ Hun må ikke blive ved at sye . De må gøre deres faderlige +myndighed gældende . Jeg har brug for Martha . “ +„ Men hvis hun ikke vil ? “ +„ Så går det hele overstyr , og de , hr . Svoger , vil vedblive +at være en tigger , til liden glæde for dem selv og deres +familie . “ +„ Jeg skal tale med Martha om sagen , og jeg tvivler ikke om , +at hun til sidst indvilliger i at slå i boutiken “ . +„ Forstå mig vel , hun skal ikke slå i boutiken hele tiden , +hun skal kun ekspedere de yngre og bedre kunder , de andre ekspederer +de selv . Den tid , Martha ikke er beskæftiget i boutiken , stak +hun anvende til at rulle cigarer . “ +„ Men hun kan ikke rulle cigarer “ , +„ Det kæres snart . Jeg har set en mand avertere i adresseavisen , +at han på kort tid lærer unge piger at rulle cigarer . +Ham må vi have opspurgt “ . +„ Kunde hun ikke anvende tiden bedre til at sye ? “ +Dette modsatte Varro sig af den hemmelige grund , at udbyttet +af syningen ville gå i Marthas egen lomme , medens en +del af besparelsen ved st lade hende rulle cigarer ville blive til +fordel for den fælles kasse . Han vedblev at udmale planens +lyssider for Ørbæk . +„ Når handelen går godt “ , sagde Varro , „ udvide vi den +lidt efter lidt , vi anlægge en tobaksfabrik , ja , måske købe vi jord +ovre ved Horsens eller Fredericia og avle selv vore ringere tobakssorter . +De køber dem et nyt borgersfab som grosserer , jeg +får råd til at holde heste og vogne , og måske lykkes det mig + +at få dem valgt til borgerrepræsentant , medens jeg , ved den anseelse +som formue giver , har udsigt til at blive rigsdagsmand for +en af byens kredse . Først da kommer det tidspunkt , da jeg med +behørig kraft kan tage mig af stutteriets afskaffelse . “ +Ørbæk blev mere og mere begejstret for sin svogers plan , og +det var at forudse , at han ville blive alvorlig vred på Martha , +saofremt hun viste vanskeligheder . Fuldmægtigen sagde , inden han +forlod ham : +„ Tal nu fornuftigt med Martha , tag hende fra hjertets side , +og sig hende , at der bliver intet af det hele , hvis hun viser +vanskeligheder “ . +„ Jeg skal gøre mit bedste . “ +„ Godt . Jeg seer herind i morgen og får da resultatet at +vide . Farvel . Inden jeg forlader stutteriet , må jeg ned at hilse +på studenten , jeg har ikke set ham i de sidste par dage “ . +Det var ikke så meget studenten som sherryen , at Varro +folie trang til at hilse på , endvidere ville han gerne vise sig for +Petersen som Ørbæks velgjorer , efter nogle almindelige bemærkninger +sagde Varro : +„ Jeg kommer inde fra min svoger , jeg har gjort ham glad ; +thi jeg har lovet at etablere ham som tobakshandler . “ +„ Det er smukt gjort af dem . “ +„ Jeg har imidlertid gjort det til en betingelse , at Martha +skal hjælpe sin føder med bvutikshandelen . “ +„ Vil hun det ? “ spurgte studenten med interesse . +„ Jeg ved det endnu ikke . “ +„ Men synes de , at det er rigtigt passende , at deres niece +bliver boutiksjomfru ? “ +„ Bah , synes te , at det er passende , at hun ødelægger sine + +smukke øjne ved syning ? — desuden kan hun , strengt taget , ikke +kaldes bouliksjomfru , hun hjælper blot sin fader . “ +„ Hun har haft en god opdragelse , hun er dame , og jeg +troer , at hun vil betragte den tiltænkte stilling som en degradation . “ +„ Må jeg spsrge dem , student Petersen , om de vil synes +mindre godt om hende , fordi hun hjælper sin fader i bontiken ? “ +„ Nej , det vil jeg ikke “ , sagde Petersen med varme . +„ Seer de ! “ råbte Varro triumferende . +„ Her er ikke tale om mig , men om hende . Husk , at enhver +laban fra gaden kan komme og gøre sig behagelig for hende . “ +„ Det er jo neiop det , der skal opnås “ , sagde Varro , „ Marthas +skønhed skal trække kunder til huset . Når så disse labaner +have givet dygtig i bøssen , når handelen går strygende , +trække vi indsatsen tilbage ; da må Ørbæk anskaffe sig en rigtig +boutiksjomfru , medens Martha kan gå i silke og floil . “ +„ Hin , det er nu ikke så afgjort , at en smuk jomfru altid +trækker kunder til huset , men selv om så var , vil det dog siden +være en hindring for Martha at komme i det gode selskab , når +byens herrer kende hende fra bontiken . “ +„ De taler som om Martha hørte til en anset familie , det +gør hun ikke ; thi hendes fader er en falleret tobakshandler , og +hendes moder var det samme , som jeg nu ønsker , at datteren skal +blive , boutiksjomfru . Dersom hendes fader ikke får en tobakshandel +etableret , vil han , og det vil han selv fortælle dem , til sidst +ende som fattiglem , efter at Martha først ved syning har ødelagt +sin helbred for at ernære sin fader og sig selv . — synes de om +sådanne fremtidsudsigter ? “ +„ Nej , nej , de er bedrøvelige . “ +„ Er tobakshandelen ikke at foretrække ? “ + +„ Jo , når det forholder sig som de siger . “ +„ Det forholder sig således . Oprigtigt talt , er jeg kommen +herind til dem i dag for at bede dem om at hjælpe Ørbæk med +at omstemme Martha , hvis hun skulle gøre indvendinger . Hun +vil sandsqnligviis foretrække at ødelægge sig selv med syning . “ +„ Det må forhindres “ , udbrød Petersen med varme . +„ Ja , vistnok må det forhindres ; som de seer , er det ikke alem +en velgerning , jeg vil vise min svoger , nej , jeg har tænkt ligeså +meget på datteren . “ +„ Det er ædelt af dem “ , sagde Petersen . +„ Det er ikke mere end min pligt . Jeg vil drikke et glas +med dem i det håb , at min svoger må få sin tobaksforretning +i gang . “ +Kort efter gik fuldmægtig Varro . Han havde arbejdet sig selo +ind i den tro , som han for øvrigt havde fået studenten til at +dele , at han var i begreb med at vise sin svoger en stor velgerning , +medens sandheden var den , at han skulle arbejde for Varro , +der var nederdrægtig nok til at spekulerer i sin nieces skønhed . +På Martha var hele hans plan bygget . Med stolt bevidsthed +om at være en af menneskeslægtens vclgjørere vandrede Varro ned +ad gaden og syntes , at hans knaphul flammede sig på den danske +regerings vegne , fordi det ikke allerede var blevet forsynet med et +ordensbånd . +Dengang Ørbæk om eftermiddagen meddelte sin datter Barros +tilbud , blev hun straks rørt over onklens ledelmodighed , men da +ban derefter tilføjede , at dette tilbud kun gjaldt , såfreint hun ville +hjælpe til i boutiken , brast hun i gråd og sagde , at det kunne +umuligt være meningen . Faderen skyndte sig med at sige , at det + +netop var mennigen , og at fuldmægtigen tog sit tilbud tilbage , +hvis Martha ikke gik ind på den opstillede betingelse . +„ Enhver , der kommer ned for at købe en cigar til en skilling , +skal altså have ret til at sige dumheder til mig ? “ spurgte hun . +„ Det er skillingen , som tæller “ , sagde faderen . +„ Du ved ikke , hvad en jomfru i en cigarboutik er udsat for , “ +Sagde Martha . +„ Det skulle jeg mene “ , svarede Ørbæk , „ jeg har haft boutik , +for du blev født . Var din moder ikke boutiksjomfru , for hun +blev gift med mig ? “ +„ Jo , jo . Men havde hun levet , havde hun aldrig tilladt dette . +Fader , lad mig vedblive at ernære dig og mig ved at sye , vi skulle +blive så lykkelige . “ +„ Tror du , at jeg vil spise en fattig datters nådsensbrod ? “ +Spurgte faderen med pattos . „ Nej , det tilkommer mig at ernære +dig ; her tilbyder sig en lejlighed , og jeg griber den med glæde . “ +„ Det er ikke smukt af onkel , at han har stillet en sådan fordring +til mig . “ +„ Det kommer an på dig at åbne os en ny udsigt til at +blive lykkelige . “ +„ Jeg forstår , at du kan blive lykkelig , men jeg vil blive +ulykkelig . Nu kan jeg engang imellem på gaden tale med mine +gamle veninder fra skolen , men høre de først , at jeg er bleven +boutiksjomfru i Antonistræde , ville de vende mig ryggen . “ +„ Vi kunne ikke leve af , at dine skoleveninder hilse dig på +gaden . “ +„ Det er sandt nok , men . . . . nej , du forstår mig ikke . “ +„ Jeg forstår , at du er greben stærkt sf en honnet ambition , +men den passer sig ikke for en pige , hvis fader sidder i stutteriet . “ + +student Petersen kom nu til og deltog i samtalen . +„ Det er smukt af dem , “ henvendte han sig til Martha , „ at +de vil ernære dem selv og deres fader ved at sye , men de +husker ikke på , at anstrengt syning svækker deres helbred , om +et par år ville deres øjne måske være så dårlige , at de i +bedste tilfælde ikke kan bruge dem mere ved lys , og da må de +opgive ved syning at kunne ernære dem selv endsige deres fader . “ +„ De ønsker , at jeg skal blive jomfru i faders boutik ? “ +Spurgte Martha noget forundret . +„ Mit ønske har her intet at sige ; men jeg synes , det er +synd , at de tidlig skal få svage øjne og et svagt bryst . Jeg +har talt med deres onkel i dag ; tro mig , han mener dem og +deres fader det rigtig godt . “ +„ Det gør han , “ udbrød Ørbæk ; „ det ville både bedrøve og +fornærme ham , hvis vi ikke toge mod hans tilbud . “ +Som det var at forudset , indvilligede Martha til sidst i den af +onklen opstillede betingelse , men det slete med tårer i øjnene . +Ørbæk nikkede fornøjet og sagde : +» Nu er du igen en god pige . “ +„ Det er et offer , de bringer , “ sagde Petersen , „ men tro mig , +dette offer vil bringe lykke . “ +„ Hvad mener de ? “ spurgte Martha . „ Lykke ? “ +„ Jeg mener , “ stammede Petersen , „ at det hjem ville være +lykkeligt , hvori de . . . . “ +„ Hvori jeg var offerlammet , “ sagde Martha halvt spøgende ; +hun anede , hvad Petersen ville have sagt , men hun ønskede ikke at +høre det . +Hvor syntes Ørbæk ikke , at de sidste dage , han tilbragte i +stutteriet , vare lange og kedsommelige . Der var så meget for + +ham at gøre , når han kom ud ; han skulle træffe alle fornødne +forberedelser til at kunne begynde sin nye tobakshandel fra førstkommende +flyttedag , og denne dag var ikke mange uger borte . +Med Varro og Martha plejede han lange forhandlinger ; den førstes +Iver var usvækket , og hans håb om at tjene penge ved den påtænkte +forretning var stegen til overbevisning . Martha fandt sig +tålmodig i sin skæbne , men når hun var alene , græd hun , og +ønskede , at tobakshandelen ikke måtte komme i stand . +Endelig nåde Ørbæk den sidste aften , han skulle tilbringe i +stutteriet . I anledning af hans afrejse havde studenten arrangeret +et lille afskedsgilde . Til dette mødte wresgjæsfen med datter , +Klaus måge og Fru Delmenhorst . Kommissionær svingfjer var +for nogle dage siden kommen ud af gjældsarresten . Det lod til , +at den ågerkarl eller de aogerkarle , hvormed kommissionæren stod +i forbindelse , dikterede svingfjer arrest på kortere eller længere +tid , når de vare misfornøjede med ham . Svingfjer er for øvrigt +ikke den eneste , der står under ågerkarlenes , af staten autoriserede +jurisdiktion . +Afskedsgildet løb meget fornøjeligt af , og Ørbæk og datter +måtte gentagne gange højtidelig love , at de jevnlig ville besøge +de to tilbageblevne . Et lignende løfte måtte Klaus måge afgive ; +han gav det med stor beredvillighed ; thi fruens fornemme +væsen havde begyndt at gøre indtryk på den stakkels digter , og +han havde i den sidste tid skrevet en mængde sonetter med overskriff : +„ Til hende “ ! Der var en stor sandsynlighed for , at „ Hun “ +Aldrig ville få dem at se ; hertil var Klaus måge for bly af +sig ; at vise hende dem , forekom ham at være det samme som en +formelig kærlighedserklæring . +Medens Fru Delmenhorst ivrig iagttog , om der ikke skulle vise + +sig tegn til en begyndende kærlighed mellem Petersen og Martha , +anede hun ikke selv , at hun var genstand for en digters iagttagelse +og omme følelser . Vinene vare gode , og værten opfordrede +med Iver sine mandlige gæster til at drikke . Selskabet blev lidt +efter lidt oprømt , og Klaus måge fik mod til at udbringe en +skål for Fru delmenhvrst . Han begyndte temmelig ædruelig , men +lidt efter lidt lidt blev han begejstret og brugte temmelig dristige +billeder . +„ Hun er , “ sagde han , „ en Juno . Jupiter er død ; hans enke +hersker nu alene i olympen . Hun er derfor verdens og , isom en +følge heraf , hjerternes beherfkerinde . Havde Paris levet i København , +havde han her i stutteriet været indespærret med Juno , Minerva +og Venus , ville han have givet Juno wblet . Ja , dette +skumle fængsel er i dette øjeblik blevet til et skønhedens tempel ; +thi det huser en gudinde . “ +„ Jeg tror , at Fru Delmenhorst ikke lider disse overdrivelser , “ +Sagde studenten . +„ Overdrivelser ! “ gentog måge noget forbløffet . „ Ja , ja , +jeg beder da om forladelse . Jeg ville blot udtrykke min . . . min +wrbsdighed for den ærede frue . Hendes skål ! “ +Fru Delmenhorst takkede og sagde , at man kunne høre , at hr . +Måge var digter , og at hun håbede , at han ville sende hende +sine digte , når de kom ud . +„ Ja , ja , i guldsnit , “ sagde måge . +„ Måge , “ sagde studenten spøgende , „ det bliver vel sagtens +et bind kærlighedsdigte . “ +„ Jeg ved virkelig ikke , “ sagde måge forlegen . +Fruen begyndte nu at indse , at hun havde gjort en erobring . +Hun morede sig herover og var fornuftig nok til at lade som om + +hun intet havde mærket . Måge gik derfor hjem med den overbevisning , +at hans kærlighed ikke var bleven opdaget . Hvor forbanset +blev han ikke , da Martha , som han havde fulgt hjem , leende +sagde i sin gadedør : +„ Godnat hr . Måge , de drammer vel sagtens i nat om Fru +Delmenhorst . “ +„ Fru . . . Fru Delmenhorst ! “ +„ Ja . Man tror , at hun drømmer om dem ! “ +„ Frøken Martha , de spøger . “ +„ Hun er smuk , hun gør deres smag lere , “ sagde Martha +leende , „ Godnat hr . Digter . “ +Hun lukkede døren . Måge stod et øjeblik målløs og så +på stjernerne , men snart fattede han sig og gik hjem , digtende +på en ny sonet , der skulle hedde „ Hendes drømme ! “ +Niende kapitel . +Det var et rigtigt flyttedagsveir , regnen strømmede ned , og +halmen sejlede i rendestenen . De , som flyttede , så fortvivlede +ud og holdt ikke af , at skyerne toge sig af at vaske indboet ; de , +som ikke flyttede , sagde i vinduet , så ud på gaden og vare glade +over ikke at skulle flytte . Som bekendt hørte Ørbæk til de førstes +tal , heldigvis er vejen fra silkegaden til Antonistræde ikke lang , +desuden havde Ørbæk ikke mange meubler at flytte . +Med et suk forlod Martha den gamle lejlighed , hvori så + +meget mindede hende om moderen , ørbak var derimod glad over +at skulle flytte og begynde på et nyt liv . Efter flytningen skulle +der straks tages fat på at sætte det forreste værelse i stand til at +kunne benyttes til cigarboutik , det bageste skulle tjene til familiens +dagligstue , spisestue og soveværelse for Martha , Ørbæk ville +sove under disken i boutiken . Køkkenet var meget lille og vendte +ud til en gårdsplads , der var af størrelse som det indvendige +af en større skorsten og ligesom denne på alle fire sider omgiven +af mure . Som en følge heraf herskede såvel i køkkenet som i +gården ved middagstid et komplet tusmørke , og om sommeren +trængte stanken fra priveterne ind i værelserne og forpestede luften +i disse . Fuldmægtig Varro fandt imidlertid lejligheden at være +meget hyggelig , og Ørbæk , der i den sidste tid betragtede alt med +sin svogers øjne , var enig med ham heri . Martha så noget +nedslået ud , hun havde givet sig meget at bestille med at sætte +meublerne på deres plads for om muligt derved at forjage sine +sørgmodige tanker . +Varro havde ladet en flaske portvin hente fra den nærmeste +viinkjælder . Han og Ørbæk satte sig i den forreste stue til at +drikke på , at den nye lejlighed måtte bringe held . Om et par +dage skulle allerede tobakshandelen åbnes ; varerne stod og ventede +på at blive afhentede hos en af byens større fabrikanter , +der havde givet fuldmægtig Varro tre måneders kredit . +„ Der forestår dem en anden tilværelse end at sidde i +stutteriet og intet bestille , “ sagde Varro , „ jeg skal hilse dem fra +anstallen , jeg besøgte Petersen i går . “ +„ Hvorledes har han det ? “ +„ Han længes efter den tid , da de var hans nabo . Nu har +han fået en meget uhyggelig nabo , en stakkels afskediget embedsmand + +med kone og syv børn . Han sidder og græder hele +dagen . “ +„ Stakkels fyr “ , sagde Ørbæk . , +„ Der er kommet en købmand og en spækhøker ind i stutteriet , +esterat de forlod det . “ > +„ Tamsen får søgning . Fru Delmenhorst er der vel +endnu ? “ +„ Ja , hun modtager ofte besøg af sin store beundrer Klaus +måge . “ +„ Hahaha , Martha har talt lidt til mig derom . Jeg havde +troet , at måge hele sit liv igennem ville sværme på frastand +og indskrænke sig til at give sine følelser luft i kærlighedsdigte . +Men hvorledes optager hun hans kour ? “ +„ Hun keder sig ; måges besøg er hende derfor en velkommen +adspredelse . “ +„ Hun gør altså , ærlig talt , nar af ham ? “ +„ Ja , “ sagde Barro . +„ Det gør mig ondt . “ +„ Fortjener måge det bedre ? Er det ikke latterligt af ham at +gøre kour til en dame på hen ved 40 år , uden penge og i +stutteriet . Det var en anden sag , dersom hun havde penge , +måge ville da ved et giftermål kunne forbedre sine formuesomstændigheder . “ +„ De +mener , at man helst bør se at gifte sig for pengenes +skyld ? “ +„ Jeg svarer ubetinget ja . Giftermål bliver mere og mere +en forretningssag , og det er i tidens ånd , at vi have indført +borgerlig vielse . I gamle dage , dengang hjertet var med i spillet , +var det rigtigt , at hjerterne blev lovligt forenede foran Herrens + +Aller , nu er det overflødigt . — hør engang “ , endte Varro og dæmpede +sin stemme , „ lader os drikke på , at deres datter må gøre +et godt parti . “ +„ Den skål drikker jeg gerne med . “ +„ Ved et godt parti forstår jeg naturligvis et rigt parti . “ +„ Det ville være et rent lykketræf , hvis det skete . “ +„ Hun bliver snarere gift fra en tobaksboutik , hvor mange +komme til at gøre hendes bekendtskab , end fra en kvist , hvor hun +er lukket inde med sit sytøj . Skønt Martha har så meget mod +det herværende arrangement , vil det dog vise sig at være til hendes +bedste . — hun er vel nu ganske flink til at rulle cigarer ? “ +„ Ja , hun har været flittig . Tager hun sig af en sag , skeer +det med Iver . “ +Masken var nu tømt , Varro tog derfor sin hat og gik . Han +var i et perlehumeur . Ved en kaution var han bleven sin svogers +kompagnon , og medens Ørbæk og Martha fled og flæbte for +at tjene til livets ophold , var halvdelen af gevinsten hans . +Varro udtalte sig altid med stor indignation om byens ågerkarle , +han var dog ved denne lejlighed en endnu større ågerkarl end +nogensomhelst anden af det hæderlige laug , men sligt var det ham +umuligt at indse , han betragtede sig tværtimod som sin svogers +sande velgører , og fordrede taknemmelighed af ham og Martha . +Det var en klar , men kold og stormfuld dag i slutningen af +April , at Ørbæk åbnede sin boutik . Over indgangen hang tre +eftergjorte , forgyldte skråtobaksruller , endvidere fandtes et skilt +til venstre for gadedøren , på dette skilt havde konstneren afbildet +en nøgen neger , der holdt et stort bundt friske tobaksblade i den +ene hånd og i den anden en vældig cigar , som han brugte til +spadserestok . På hovedet bar dette afskrækkende menneskelige indioid + +en krone af strudsfjer , og han stod i et landskab , som meget +lignede landskabet på meelhandlerens skilt i christenbernikovsiræde +og forestillede et parti af Københavns vold . Man kom uvilkårlig +til at have medynk med den stakkels nøgne neger , som åbenbart +måtte fryse i sin luftige påklædning , hvilket også syntes at fremgå +af benenes fortrukne stilling og en vis stritten ud til siderne +med begge armene . +Den nye tobaksboutiks åbning undlod ikke at vække en vis +opmærksomhed hos Antonistrædes mandlige befolkning , der måtte +forsøge , om varerne vare gode . Både Ørbæk og Martha havde +derfor den første dag travlt med at ekspedere kunder . Varro kom +ind og bad med en høj latter om en cigar til en mark , det , syntes +han nu , var vittigt . Martha var i høj grad undseelig og rødmede +hver gang det hed : „ Må jeg be ' e om en til en eller om tre +for fire eller fem for otte . Første gang måtte hendes fader +belære hende om , at en til en betød en cigar til en skilling . +Der var kunder , som især kunne få blodet til at slige op i +Marthas kinder , det var unge håndværkssvende , som med stor +Iver betragtede hende og fulgte hver bevægelse , hun gjorde , og +undertiden gave deres beundring tilkende ved udbrud som : „ De er +nysselig , jomfru . ' ' „ De sfulde vel ikke ville vise mig den villighed +at tage med mig ud i „ Klodsen “ på søndag ? “ „ Jeg hører til +de følsomme , jomfru , derfor slige mine følelser for pæn levemåde , +når jeg seer dem , og derfor må jeg i dag bede om fem for otte +og ikke som ellers om ti for otte . “ +Lidt efter lidt begyndte Ørbæk at få faste kunder , som hilste +fortrolig , når de kom ind i boutiken og undertiden gave Ørbæk +hånden . Disse kunder blev altid modtagne med et „ Goddag hr . +Petersen “ eller Jensen , og når de gik , lød Ørbæks „ Tak hr . Petersen , + +se snart ind igen . “ Martha kunne ikke overvinde sig selv +til at sige sligt ; der sås sjælden et smil på hendes ansigt , og +når hendes fader gjorde hende milde bebrejdelser herfor , svarede +hun , at det var hende umuligt at vise sig anderledes end hun gjorde . +Varro havde også lagt mærke til Marthas stilfærdige optræden . +En dag sagde han til hende : +„ Martha , du må vise dig mere venlig mod kunderne , ellers +jager du dem fra huset . “ +„ Jeg kan ikke forandre mit væsen , “ svarede Martha , „ jeg har +allerede sagt fra begyndelsen , at jeg duede ikke til at være boutiksjomfru . +Tag en anden dertil . “ +„ På ingen måde , “ svarede Varro , „ det ville blive os for +dyrt . Jeg siger dig , Martha , at du må forandre dig . “ +„ Må ? “ gentog Martha spørgende . +„ Jeg ønsker det , og din fader forlanger det . Søgningen vil +stige betydelig , når du koketterer med kunderne . “ +„ Det gør jeg aldrig , “ svarede Martha harmfuld , „ aldrig ! “ +„ Jeg synes dog . . . “ begyndte Ørbæk . +„ Vil du virkelig , at din datter skal synke så dybt , at +hun taber sin selvagtelse , “ spurgte Martha . „ Jeg vil sige dig , +at jeg forandrer mig ikke , nej , nej , jeg gør det ikke . “ +„ Du har endnu damenykker , “ sagde Varro , „ men jeg må +gøre dig opmærksom på , at damenykker hos en boutiksjomfru i +Antonistræde er en latterlighed . “ +„ Onkel har ret , “ svarede hun , „ Damenykker ville være en +latterlighed , derfor har jeg heller ingen sådanne nykker , men jeg +har begreber om kvindens værdighed , og dem vil jeg aldrig opgive . “ +„ Kast dem overbord , “ sagde Varro . +„ Det er vel deres spøg , onkel ? “ spurgte Martha . + +„ Må jeg spørge , om din kvindeværdighed indbringer os en +eneste skilling ? Tvertimod , den formindsker vore kunders antal . +Du har fra begyndelsen ikke opfattet situationen rigtig . Det +gælder blot om at tjene penge , at tjene mange penge . Ere vi +blevne rige , da kan du på ny tage din kvindeværdighed frem , da +er den på sin rette plads . “ +„ Men den vil ikke kunne findes igen , når den engang er +mistet . “ +Efter denne samtale kom der et koldt forhold tilstede mellem +Varro og Martha . Hun begyndte at foragte ham , og han at hade +hende . Når han så lejlighed dertil , kritiserede han hendes opfsrsel +for faderen , og denne var efterhånden kommen til at se alt +med Barros øjne . Martha græd ofte , når hun var ene ; hun beklagede +den dag , hun var bleven boutiksjomfru , men på den anden +side ville hun ikke forlade sin fader , især ikke nu , efter at han +havde fået en ven og rådgiver , til hvem Martha havde den +største mistillid , og som måske endogså ville være i stand til at +bedrage fin kompagnon . +Blandt kunderne var der en mand , som kom daglig og købte +en cigar til en skilling og ved denne lejlighed opbød alt for at +gøre sig behagelig for Martha . Første gang viste han sig i boutiken +uden frakke , men i en skidenrød vest , der lade hans uldne +nattrøieærrner til syne , og med en gammel lodden kabuds på hovedet . +Marthas skønhed mya vist straks have gjort et stærkt +indtryk på ham ; thi dagen efter mødte han i frakke og græsgrøn +vest . Han fortalte , at han drev en lille pantelånerforretning , at +han var enkemand , og at han havde haft en datter , som var død , +ikke utydelig gav han tilkende , at han havde penge på kistebunden , + +og at han havde lyst til endnu engang at dele sine rigdomme med +en ung , smuk kone . +Marthas væsen holdt ham dog i behørig respekt eller , som +han sagde , han kunne ikke blive klog på hende . Jesper benløse +var en af Antonistrædes honoratiores ; han ejede det sted , +hvori han boede , og gadens småfolk bidroge hver dag til o ! +Forøge hans formue ved at begære penge tillåns på alle slags +panter ; af disse lån var beenlsse ruennefkekærlig nok til kun at +tage 100 pct . i rente . Selv boede pantelåneren i kælderen , i +hvis vinduer fandtes en mængde uindløste panter udstillede tilsalgs . +Der sås Uhre , kjøkkentøi , urter , skeer , hatte osv . Kælderen +var meget dyb , og igennem vinduerne faldt kun et sparsomt lys . +Pantelånerkontoiret var temmelig stort , men bagstuen , der vendte +ud til gården , ikke større end at der var plads til en seng . +Køkkenet anvendtes til oplag og dets vinduer vare i lige højde +med gårdsrummets nendesteen , der i stærkt regnvejr flød over +. sine bredder og undertiden truede med at oversvømme kælderen . +I denne usunde lejlighed havde benløse boet i hen ved 40 år ; +den havde ikke formået at nedbryde hans sundhed . Han var +noget over 60 år , med gråsprængt hår , en smule foroverbøjet +gang , af middelhøjde og stærkt bygget . I ugens slutning så +han ældre ud end i dens begyndelse ; dette kom af , at han kun +barberede sig om søndagen ; det ubarberede ansigt gav ham ikke +blot et ældre , men også et mere frastødende udseende . Der lå +noger lurende , men tillige noget trodsigt i hans grå øjne , der +tindrede under stærkt busfede øjenbryn . Hans eneste selskab i +kælderen var en sort kat , som han omfattede med stor ømhed . +En kone var hos ham nogle timer om dagen før at passe boutiken , mens han besørgede de fornødne ærinder i byen . Om denne + +kone hed det sig , at hun spåede folk for penge . Hun skulle bo +et eller andee sted på gammelmønt . +Når Martha ikke ekspederede benløse i boutiken , havde han +intet imod at få en samtale med hendes fader , i hvis gunst +han åbenbart søgte af komme . Det varede ikke længe , for han +kendte Ørbæks og Marthas historie og familieforhold ligesom det +heller ikke blev en hemmelighed for ham , af fuldmægtig Varro var +ejer af boutikens halvpart . Martha anede ikke , af hun havde +nogen beundrer i den gamle pantelåner , og havde hun anet det , +ville hun have leet deraf eller måske fslt afsky . Hun hsrte +rolig på hans fortællinger , der mest drejede sig om hans egne +bedrifter , men dog også en enkelt gang gik ud på af nedsætte +naboer og genboer . En dog , Ørbæk var tilstede , tog beenlsse +sig for af gøre et stormangreb på faderens og datterens hjerter , +idet han , efter at have fået ild på sin cigar , udbrød : +„ Hor Ørbæk , skulle de engang behøve nogle penge tillåns +for af kunne udvide deres handel , kan de få dem hos mig , +naturligvis mod renter og god sikkerhed , den sidste kommer til af +beroe på fælles overenskomst , “ her skelede benløse hemmelig til +Martha . +„ Tak , “ svarede Ørbæk , „ jeg skal erindre det . Min handel +går heldigvis godt , så jeg kommer næppe til af benytte deres +tilbud . “ +„ Hvem kan vide det , “ sagde benløse og gik . +En aften , Martha var alene hjemme , aflagde Klaus måge +et besøg . I boutiken stod der en kunne , som Martha var hjertelig +ked af ; han havde i en halv times tid sagt at konversere hende +og at bibringe hende den mening , at han hørte til byens mest +udsøgte selskab . For at godtgjort dette , bar han skilning i nakken + +og havde forlangt tre for otte . Det lod til , at han kendte +måge , men at denne just ikke fslte sig synderlig smigret ved bekendtskabet . +Den fremmede syntes at mærke dette og gik med et +dybt buk for Martha . Måge så efter ham og spurgte : +„ Han har vel ikke friet til dem ? +„ Friet ! “ udbrød Martha overrasket og rødmede . +„ Han går i denne tid omkring og søger sig en kone . For +et årstid siden blev han enkemand ; han var gift med en jordemoder . +Det behagede ham særdeles at lade sig forsørge af sin kone , +han drev hele dagen omkring på gaderne og spillede kavalleer . +Dette liv vil ophøre , hvis han ikke snart gifter sig . “ +„ Det kommer da vel an på , hvem ban gifter sig med ? “ +„ Aldeles ikke . Han forlanger efter brylluppet , at hans kone +skal studere til at blive jordemoder ; nu har jeg sagt dem det , for +at de kan tage dem i agt . “ +„ Gud fri mig ! “ +„ Han får sig nok en kone . Ja , ja , for tyve år siden +kendte jeg en ung pige , som sukkede efter at blive gift for at +kunne blive jordemoder , hun var uheldig , hun fandt ingen mand +og endte på Bidstrup . Skade , at det tilfælde med Frandsen , +således hedder fyren , ikke indtraf for tyve år siden . “ +Til måges overraskelse brast Martha i gråd . +- „ Har jeg fornærmet dem ? “ spurgte han . +„ Nej , nej , “ svarede hun , „ men er jeg ikke ulykkelig ? Jeg er +udsat for fornærmelser af sådanne mennesker som denne jordemoderenkemand . “ +„ Han +vil vistnok ikke fornærme dem . “ +„ Er det ikke en fornærmelse , at han vil fri til mig , og at +han har sådanne hensigter . Jeg kan ikke undgå ham , han behøver + +blot at træde herind i boutiken , og sæt så , at jeg er ene +som i aften , kan jeg ikke engang kalde fader til beskyttelse . “ +„ Det er slemt nok “ , sagde måge . „ Jeg beklager dem . “ +„ O , kunne jeg blot komme bort herfra . “ +„ Det lader sig næppe gøre , “ mente måge . „ Dog jo , den +lille gud Amor kan hjælpe dem . “ +Martha så forundret på ham . +„ Jeg mener , “ vedblev måge , „ dersom de blev gift , måtte +dette liv ophøre af sig selv . “ +„ Gift , “ udbrød Martha , „ nej , nej , jeg onster ikke at +blive gift . “ +„ Kærligheden er sod , “ udbrød måge begejstret , „ jeg kan forsikre +dem , at verden får et højst poetisk skær , når man elsker . +O , hvor verset da bliver velklingende ! Det er i aften dejligt stjerneklart +; jeg må ud at se på stjernerne og dramme om hende . “ +Måge sagde med en drømmende mine Martha farvel og +gik . Hun glemte for en kort tid sin ulykkelige stilling ved at +tænke på digterens sværmerisfe kærlighed til Fru Delmenhorst . +Ikke uden en vis nysgerrighed imødeså hun opløsningen på en +lille roman , som var begyndt i stutteriet . Kort efter kom Ørbæk +hjem og hjalp hende med at lukke bouliken og opgøre dagens +regnskab . Efferat dette var opgjort , sagde han : +„ Handelen går godt , havde jeg ingen kompagnon , ville jeg +snart kunne blive en velstående mand . „ + +tiende kapitel . +Det var første pintsedag , forårshimlen var strålende blå , +og træerne smykkede med unge , grønne blade . Folk så så festlige +ud , damerne vare i deres nye sommertsi , og overalt mødte +øjet lyse farver , der vare ganske anderledes opmuntrende end vinterens +kolde og ensformige dragt . Nogle enkelte kontrasterede +mod den lyse , bølgende menneskevrimmel , det var dem , som bare +sorg for kære afdøde ; Martha hørte til disses tal . +Hun og faderen besøgte første pintsedag assistentskirkegården , +hvor en lille marmorplade fortalte , at under det unge rosentræ +lå Clara Ørbæk , født Smidt , begraven . Vandringen ud til kirkegården +havde virket oplivende på dem begge , men da de stod +foran graven , brast Martha i gråd , også hendes fader blev +alvorlig . +„ Hun holdt så meget af blomster , “ sagde Martha , „ og hun +skulle ikke opleve det dejlige forår . Snestormen bortførte hendes +sidste suk og ingen hørte hendes sidste ønsker . . . Hun var en +god moder . “ +„ Og en god hustru , “ sagde Ørbæk bevæget . +„ Jeg vil forsøge at vandre i hendes fodspor . Skæbnen har +villet , at jeg skulle blive , hvad hun i sin ungdom også var : boutiksjomfru . “ +„ Gid , hun kunne have delt vore nye kår med os . “ +„ Måske ville hun alligevel ikke have været lykkelig . “ + +„ Hvorfor ikke ? “ +„ Fordi vi ikke er ene om at nyde udbyttet af vort arbejde . “ +„ Du mener , at Clara og Barro ikke ville være komne ud af +det sammen ? “ +„ Det er min mening . Han er i den sidste tid bleven ubehageligere +end for ; han vil kommandere både over mig og dig , +og du fsier dig for meget efter ham . “ +„ Hvad skal jeg gøre ? Bliver kautionen opsagt . . . . “ +„ Kunde du ikke kede ham ud af firmaet ? “ +„ Nej , nej , det indlader han sig ikke på . “ +„ Kan du ikke selv træde ud og begynde en ny forretning ? “ +„ Endnn ikke . Du ved , at vi netop have det tilstrækkelige til +at kunne leve for . “ +„ Det vil sige , at var Varro ikke , havde vi dobbelt tilstrækkeligt +til at leve for . — dog , det er ikke det , som ligger mig mest +på sinde , men hele onkels måde at optræde på . Du bør vise +mere fasthed . “ +„ Jeg holder ikke af strid . “ +„ Barro hører til den slags ufordragelige mennesker , at han +tyranniserer enhver , som vil tåle det , men bøjer sig for den , som +viser villiestyrke . Han er krybende overfor overmænd og tyrannist +mod undergivne . Jeg er overbevist om , at han mangler borgerligt +mod . “ +„ Du har studeret ham nøje . “ +„ Det har jeg gjort , fordi en del af vort velfærd afhænger +af ham . “ +„ Du kan have ret i noget , af hvad du har sagt . Jeg skal +tænke herover og se tiden an . “ +De havde under denne samtale forladt kirkegården og vare + +komne ud på nsrrebro , hvor , som bekendt , fuldmægtig Varro +boede . Ved Blågårdsgade mødte de ham , hans kone og børn , +der vare ude at spadsere . Varro gnffede „ Glædelig fest “ , og en +samtale kom igang , der endte med , at han indbød sin svoger og +niece til at spise til middag hos sig samme dag . +„ Og bliv også hos os til Asten , “ sagde Fru Varro . +„ Det kan ikke ske , “ svarede Varro skarpt . „ Klokken seks skal +boutiken åbnes . “ +„ Jeg havde dog ikke tænkt på at åbne den i dag , “ sagde +Ørbæk . +„ Ikke ? De få tobakshandlere , som have åbent om søndagen , stå sig åbenbart derved ; folk kunne ikke gå til deres +sædvanlige tobakshandlere . Især tjene de handlende , som trods +politiforbudet have åbent i kirketiden . Vi må herefter have +åbent hver søndag . “ +„ Jeg har gjort den erfaring , “ svarede Ørbæk , „ at det ikke +betaler sig at have åbent søndag eftermiddag om sommeren ; thi +der er da næsten ingen folk i byen . “ +„ Måske , “ sagde Varro ; „ jeg skal tænke over sagen . I dag +lukke vi altså ikke op . Men lad os gå hjem ; jeg er sulten . “ +„ Fader og jeg , “ sagde Martha , „ have betænkt at ville tage i +skoven i dag ; vi kunne derfor ikke modtage onkels indbydelse til +middag . “ +Varro så på Martha med et fortørnet blik og sagde , henvendt +til Ørbæk : +„ Jeg har indbudt dem og deres datter til middag ; må +jeg spørge , om de modtager indbydelsen ? “ +„ Naturligvis , “ svarede Ørbæk . +Martha bed sig i læberne og tav . Hendes tante indledede + +straks en venlig samtale med hende ; Fru Varro lignede sin Broder +og var ligeså godmodig som han ; Martha fandt det ikke rigtigt +at lade hende mærke sin fortrydelse og lyttede med opmærksomhed +til en skildring af hendes børns gode og sjældne egenskaber ; der +var to drenge og tre piger . Ørbæk og Varro gik foran og talte +om forretningen . +Det hus , hvori Varro boede , så ganske anderledes indbydende +ud i dag end hin uhyggelige vinteraffen , da Fru Ørbæk besagte +det . Foran lå en stor og smuk have , vel vedligeholdt og +med flere sjældne træer . Våningshuset havde noget landligt og +venligt ved sig ; man glemte , man var en stor by så nær . I +huset boede foruden fuldmægtig Varro kun stedets ejer , en gammel +enkemand , hvis hovedbeskjæftigelse var at passe haven . Han havde +i sin ungdom været sømand og sammensparet sig en lille kapital , +hvoraf han levede på sine gamle dage . Jublende for børnene +ind i haven , hvor en net klædt tjenestepige meldte sin frue , at +maden var færdig . De gik begge ind for at dække bord ; imens +viste Varro sin svoger og Martha om i haven , og hun sukkede +uvilkårlig ved at tænke på den snevre gade , hvori hun var fordomt +til at leve , langt fra frisk luft og blomster . +Ved middagsbordet hersfede en glad og fornøjet stemning ; +Varro var særdeles høflig mod Martha og lod til at have glemt +deres uenighed ; der blev drukket vin i anledning af dagen , og +Varro udbragte med meget anerkendende ord en skål såvel for +Ørbæk som for Martha . Hun var noget forundret over den forandring +hos hendes onkel , og begyndte at tro , at han var en +anden mand i sit hjem end ude mellem fremmede . Dengang de +ester bordet vare gåde ned i haven for at drikke kaffe , troede + +hun dog at opdage en mere sandsynlig grund til hans forandrede +opførsel . +Efterat fuldmægtigen nemlig havde beklaget , at hans formuesomstændigheder +ikke vare gode , fortalte han , at han blev nødt til at +gøre et lån til den kommende termin ; thi et andet lån var +blevet ham opsagt . Han havde forgæves henvendt sig til flere om +hjælp ; nu troede han at have fundet en heldig udvej . For nogen +tid siden havde han gjort bekendtskab med en ung , meget rig +mand , der havde giftet sig med en dame af tvetydig rygte . Det +var denne mand meget om at gøre , at hans kone blev . optaget i +det gode selskab , men hidtil havde det næret ham umulig at opnå +dette . Varro ville hjælpe ham dertil og til gengæld have +et lån hos ham på 1000 rigsdaler . +„ Hans kone skal blive nobilitant , “ sagde Varro ; man skal +glemme hendes ungdomsfeil , der rigtignok vare temmelig store og +desværre for vel bekendte , man skal glemme dem ; thi jeg gør et +stort aftenselsfab og indbyder hende og manden . “ +„ Hvad ville de andre gæster sige ? “ spurgte Ørbæk . +„ Intet . Jeg har betroet nogle af dem formålet med mit +selskab , og de have lovet at stå mig bi . Der vil komme en +justitsråd med frue , en kancelliråd med frue og to døtre , en +intendant med en ugift søster og flere rangspersoner . Det vil +smigre Fru Hedeby at komme i et sådant selskab , og manden vil +ikke ret vel kunne negte mig de 1000 nd . “ +Ørbæk beundrede sin svogers udmærkede hoved . +„ Det er så sjældent , at Martha har en fornøjelse , “ vedblev +Varro , „ derfor vil jeg bede hende med til mit selskab . “ +Fru Varro kom i det samme med kaffen , hvorfor Martha fik +tid til at betænke sig , inden hun svarede : + +„ Jeg må takke meget for indbydelsen , men jeg kan desværre +ikke modtage den ; thi min garderobe er ikke i den fornødne +stand . “ +„ Jeg synes dog , st du har ganske godt tøj , “ sagde Ørbæk . +„ Men ikke til st komme i et sådant selskab med . “ +„ Du behøver ikke at være elegant , “ sagde Fru Barro , „ blot net . +Den silkekjole , du har på , vil godt kunne bruges den aften . “ - +„ Hører du , hvad din tante siger ? “ spurgte Barro . +„ Ja , “ svarede Martha , „ men jeg må dog vedblive at forsikre , +at min garderobe ikke er i orden , desuden er det så længe +siden , at jeg har været i selskab , jeg ville føle mig genert . “ +„ Det har ingen nød ! “ udbrød Varro leende . +„ Desuden er det ikke passende , at en boutiksjomfru kommer i +så fint selskab . “ +„ Det skal vel være en spydighed ? “ spurgte Varro . +„ Jeg mener , “ sagde hans kone , „ at ingen spørger efter , hvad +du er , når du præsenteres som min broderdatter . “ +„ Det er rigtigt , Nikoline , “ udbrød Ørbæk . +„ Jeg ønsker , at deres datter kommer til mit selskab , “ sagde +Varro til Ørbæk . +„ Jeg ønsker det selv , “ svarede Ørbæk . +„ Så er jo al videre tale ufornøden , “ vedblev Varro , „ Deres +ønske må være hende en befaling . “ +Denne yttring foranledigede , at Ørbæk noget forbløffet så +på Martha , der sagde : +„ Onkel misforstår det forhold , der består mellem fader og +mig ; jeg adlyder ham af kærlighed , og han behøver ikke at befale . +Det ved han , og derfor ved han også , nægter jeg at opfylde et +af hans ønsker , er det . . . “ + +„ Ikke for at bedrøve mig eller gøre mig noget imod , “ sagde +Ørbæk . +„ Det er det ikke . Det vil ikke bedrøve fader , at jeg nægter +at deltage i onkels selskab . “ +„ Nej , “ sagde Ørbæk . +„ Med tilladelse at få et ord indført , “ sagde Varro , „ jeg +troer dog , at det vil bedrøve din fader , at du viser dig utaknemmelig +mod mig , hans velgører ; thi det vil han vel ikke nægte , +at jeg er . Og nu skal jeg sige dig den sande grund , hvorfor du +asslåer min indbydelse , det er hverken fordi din garderobe er +mangelfuld eller fordi du generer dig eller fordi du er boutiksjomfru , +men fordi du anser dig for god til at være i Fru Hedebys +selskab . Nægt ikke , at dette er den sande grund . Men det +er dels et uforskammet og latterligt hovmod og dels en fornærmelse +såvel mod det agtede selskab , som har lovet at komme , som +mod din tante , der intet har imod at se Fru Hedeby i +sit hus . “ +„ Det kan umuligt være Marthas mening , “ sagde Ørbæk . +„ Spørg hende ad , “ råbte Varro . +Ørbæk så spørgende på sin datter , der svarede : +„ Om nu onkel har gættet min egenlige grund , hvad så ? “ +„ Så er du en indbildsk , dum , storsnudet tos ! “ for Varro +rasende op . „ Men jeg skal vide at knække din stolthed . “ +Ørbæk og hans søster så forskrækkede på Varro ; Martha +blegnede , rejste sig , brast i gråd og ilede ind i huset . +„ Varro , du er for hidsig , “ sagde hans kone . +„ Jeg tåler ikke hendes nykker ; jeg har mærket dem længe ; +kan hendes fader ikke få dem pillet ud af hende , skal jeg . Ørbæk , +jeg fordrer , jeg forlanger , at hun skal deltage i mit selskab . “ + +„ Jeg skal tale med hende . “ +„ Gør det nu straks . Hun skal dog vide , at jeg er hendes +overmand , “ sagde Barro og lagde armene martialsk overkors over +brystet . ' +næppe havde han udtalt , før Martha kom til syne , iført hat og - +shawl . Hun trådte hen til selskabet og sagde : +„ Efter den fornærmelse onkel har viist mig , kan jeg ikke +længer blive i dette hus . Farvel tante , tænk med venlighed på +mig ; jeg kommer her aldrig mere . “ +„ Hvad vover du at byde os ! “ råbte Varro og for op af +stolen . +Martha tilkastede ham et blik fuld af foragt og gik ud af +haven . +„ Ørbæk , skynd dem , bring hende tilbage ! “ råbte fuldmægtigen . +Ørbæk +skyndte sig bort , og Fru Varro begyndte at gøre sin +mand blide bebrejdelser på grund af hans hidsighed . +„ Ti , “ sagde han bydende til sin kone , „ jeg vil ikke lade mig +håne af . . . af en sådan tøs . Men hun skal bort fra boutiken , +hun skal bort endnu i morgen . “ +„ Jeg mente dog , “ vovede hans kone at indvende , „ at hun +trak kunder til boutiken . “ +„ Man kan også købe guld for dyrt . — nu falder der mig +noget ind , “ råbte Varro , og hans ansigt fik et næsten satanisk +udtryk , „ hun har en fortrinlig garderobe , hun forsøgte at skjule +det , hvorfor gjorde hun det ? Fordi hun stjæler penge af skuffen +og bruger dem ti ! Pynt . “ +„ Gud fri os ! “ råbte Fru Varro . +„ Jo , jo , hun bestjæler sin fader og mig , og jeg skal nok få + +hende overbevist , og så skal hun på stedet blive meldt til +politiet . “ +„ Du vil da vel ikke . . . ? “ +„ Vi dansfe er bekendte for vor øllebrødsbarmhjertighed , +men jeg skal vise folk , at jeg gør en undtagelse , — hun vender +naturligvis ikke tilbage med sin fader , bet er godt , så får jeg +tid til at lægge en plan og til at beherske min hidsighed . Jeg +forsikrer dig , var hun her i dette øjeblik , jeg tror , at jeg lagde +hånd på den tyvekvinde . “ +„ Vogt dog på , hvad du siger . “ +„ O , det hele står nu tydeligt for mig . Jeg har ikke kunnet +forstå , at vi ikke fortjente mere , skønt handelen gik så strygende , +nu forstår jeg det , der falder som skæl fra mine øjne . Det +er hende , som stjæler brødet ud af mine børns mund . “ +„ Det er en grusom mistanke , du kaster på Martha , sæt +den var ugrundet . “ +„ Den er grundet . Jeg tør gøre min saligheds ed på , at +den er grundet . Men hun skal dyrt komme til at betale , hvad hun +har gjort . Hvilken tid man lever i ! Hun kan takke mig for , at +hun og hendes fader ikke for længst er døde af sult , og så går +hun hen og bestjæler mig . Jeg har altid sagt , at vor tid var +umoralsk og manglede religiøsitet . “ — — — +Ørbæk var , som meddelt , ilet efter sin datter , hvem han +traf ved st . Johanneskirken . Hun gik hurtigt , og havde slået +sløret for sit ansigt , for at ingen stalde blive vidne til hendes +tårer . +„ Martda , du må straks vende tilbage og gøre din onkel +en undskyldning , “ sagde Ørbæk . +„ Jeg vender ikke tilbage . “ + +„ Men betænk dog . . . “ +„ Han kaldte mig en indbildsk , dum , storsnudet tos ; en sådan +fornærmelse er for stor til , at jeg kan vende tilbage til hans +hus . “ +„ Du ved , at han er hidsig ; vend om , han gør dig måske +en undskyldning . “ +„ Så kender du ham ikke rigtig ; han forlanger tværtimod , +at jeg skal gøre ham en undskyldning . “ +„ Husk på , at han er din onkel ; det forhold , hvori han +står til dig . . . . “ +„ Dersom dette forhold giver ham net til at fornærme mig , +vil jeg langt heller omgås fremmede . Desuden er det måske +godt , at det er kommen til et brud ; han er bleven mig helt +utålelig . “ +„ Du udsætter mig for mange ubehageligheder . “ +„ Hvis han ønsker det , forlader jeg boutiken hellere i dag end +imorgen , “ +„ Nej nej , jeg mener , at en kompagnon kan skaffe en hundrede +fortrædeligheder . “ +„ Lader os da arbejde på at komme ud af kompagniskabet . +Skulle han vove på at fornærme dig , da sig til ham , at du +ønsker kompagniskabet ophævet . “ +„ Skulle jeg sige det ? “ +„ Ja . Du skal se , at han da vil blive høfligere ; han onffer +ikke at miste sin kompagnon ; thi ban får næppe nogen redeligere , +stræbsommere og tålmodigere . Han tror at kunne byde os alt ; ' +mærker han det modsatte , forandrer han vistnok sin opførsel . “ +„ Det er muligt ; , men du ved , at jeg holder ikke af heftige +optrin . “ + +„ Undertiden kunne de ikke undgås , og i dette tilfælde er det +nødvendigt , at du optræder med fasthed for herefter at kunne skaffe +os fred og ro . “ +„ Jeg skal tænke derpå . — men det forekommer mig , at du +i dag ikke var uden skyld i striden . Hvorfor afslog du hans velmente +indbydelse ? Han ville gøre dig en fornøjelse , vise dig +en opmærksomhed , og du ville være bleven præsenteret før en +mængde aglbare og dannede folk . Du beklager dig jo få tit +over , at du mangler dannet omgang . “ +„ Varro “ — hun kunne ikke få ordet over læberne — „ fattede +meget godt grunden til mit afslag . Jeg vil ikke tjene til +staffage før denne Fru Hedeby , der før sit giftermål var et ligefrem +berygtet fruentimmer ; nej , jeg vil ikke synke så dybt . “ +„ Du hørte jo , at selskabet bliver det bedste ; der kommer justitsråder +og kaneelliråder og andre embedsmænd med deres fruer +og døtre . “ +„ De er i en stilling , hvori de måske kunne sætte sig ud +over adskilligt ; jeg derimod er en stakkels fattig pige , som kun ejer +et til at holde mig fra at synke ned i den plumrede strøm , som +omgiver mig , og det er et godt rygte . Måske ville det intet +lide i min tantes hus , men så føler jeg tillige noget , det er +mulig , at det er stolthed , som fortryder mig at underordne mig +Fru hededy ; thi før hende bliver selskabet jo gjort . Det er denne +stolthed . . . . “ +„ Eller måske finfølelse , “ sagde Ørbæk , „ thi i den retning +ligner du din salig moder . “ +„ Kald det stolthed eller finfølelse ; det er denne , som Varro +vil have knækket og “ — her brast Martha på ny i gråd — +„ måske vil det lykkes ham med tiden ; thi det liv , jeg nu lever , + +nedbryder lidt efter lidt min sjæls spændkraft . Du fortalte mig +igår , at du engang var kommen i en embedsmands hus , hvor +der var to dannede og elskværdige døtre . Fornylig havde du +truffet den ene af dem som tjenestepige , og hun havde ganske fået +en tjenestepiges rå stemme og flotte udtryksmåde ; vil det ikke +gå mig til sidst som den stakkels pige ? “ +„ Du er ikke tjenestepige . “ +„ Men jeg er boutiksjomfru , og hendes stilling er i meget +værre end tjenestepigens ; hun tjener kun sit herflab , men enhver , +som kommer i boutiken for at købe , er jo på en måde mit +herflab . “ +„ Kære Martha , du tager dig verden for nær . Det havde +måske været bedst for dig , at du ikke i din ungdom havde fået +en så god skoleopdragelse . “ +„ Nej , nej , jeg er gud taknemmelig for hvad jeg har lært . +Det har givet mig styrke til at modstå fristelser , til tålmodig +at ofre mig for andre og til med et fromt sind at bøje mig for +forsynets tilskikkelser . Selv midt i al min Kummer har jeg et +åbent blik for alle de små glæder , som gud altid fender den +forladte , således nu i aften ; thi se , hvor dejlig går solen ikke +ned og kaster sit guld over træer og marker , og se hisset ude +bølgerne og skibene ! Ved at betragte alt dette glemmer jeg , at +jeg har en onkel Varro , og at mit hjem er en boutik uden sol , +blomster og fuglesang . “ +„ Martha , du er ikke flabt til at være boutiksjomfru ; du +havde meget mod at blive det , og du blev det kun for min skyld ; +det var et offer , du bragte mig . “ +„ Fader , kære fader , jeg vil bringe dig ethvert offer , som +kan give dig lykke . — hvor smukt lyse dine grå hår ikke i + +solglandsen ; varsler det om , at dit livs aften vil bringe dig +lykkens solglands ? Lader os håbe det . — ia , ja , jeg vil gøre +alt for at din alderdom kan blive lykkelig . “ +„ Tak , Martha , “ sagde Ørbæk rørt ; „ Du er en rigtig god +pige . “ +„ Men Varro vil hverken bringe dig eller mig lykke ; han er +egoist ; han bruger os kun til at tjene sine egne formål . “ +„ Man kan måske med tiden blive min svoger kvit . “ +„ Men tiden iler . Fader , desværre er du snart over dine +bedste år . Nu burde kun du kunne nyde frugten af dit arbejde . “ +Glade +over hinandens selskab vandrede de hjemad . Solen +var for længst gået ned , da de kom til deres hjem i Antonistræde . +Martha skænkede the til sin fader og sig selv , og da den var +drukket , begave de sig til ro . Hun kunne ikke straks sove ; tanken +om fremtiden holdt hende vågen ; forgæves prøvede hun på at +råde de mørke gåder . I mørket stod der for hendes tanke en +skikkelse , lysere end de andre ; hun dvælede ved den ; hendes drømme +bleve så smukke , men hun overvandt sig selv til at lade skikkelsen +træde bort ; hun sukkede lidt , men hviskedee ordet pligt og faldt +snart i en rolig og tryg slummer . + +ellevte kapitel . +Anden pintsedag begyndte med en ligeså strålende sol som +første , men ingen stråle formåede at trænge gennem stutteriets +marke mure , oppe i rådhuusporten var der altid gråoeir . Et +vindpust bar engang imellem klangen af frue kirkes klokker over +til arrestanterne , som derved mindedes om , at det var en høibellig +dag . Den hellige ånd var på den dag kommen over apostlene +og havde budt dem at tale i fremmede tungemål , og kristne +menigheder vare blevne stiftede over alverden , men det rette kristne +sind var endnu ikke efter atten hundrede Års forløb trængt ind +i statssamfundene , thi ellers ville der næppe rejses sådanne +fængsler som gjældsfængslet i den kristne stat Danmark . +Man stod sildig op i stutteriet ; thi man havde intet at anvende +sin dag til ; søvnen havde ikke sorfrisket legeme og sjæl , +men syntes tværtimod at have gjort dem større . Ingen spurgte efter , +hvad dag det var i ugen ; thi alle dage vare ens , og ingen +skyndte sig med sin påklædning ; thi man havde jo en overflødighed +af tid til sin rådighed . +Fru Delmenhorst var derfor endnu i morgenkjole , da Klaus +måge fremstillede sig for hende med en stor blomsterbouket i hånden , +som han overrakte med en glædelig pintse-hilsen . +„ Den er ikke synderlig glædelig for mig , “ sukkede fruen , „ jeg +har endnu over to måneder tilbage at være her i . “ +„ Hvor det er sørgeligt , af de ikke får foråret af se , “ + +sagde måge , „ og dog , hvor de er , udbreder de altid forår +om dem . “ +„ Hr . Måge , de er for gammel til af sige komplimenter , og +jeg for gammel til af modtage dem . “ +„ De gammel ! De er ung , ung som våren . Det er hjertets +ungdom , som det kommer an på . “ +„ Jeg tror såmænd , af de er forelsket i mig , “ sagde fruen +spøgende , „ men befri både dem selv og mig fra af blive latterlig . “ +„ Latterlig , “ stønnede måge , „ o , latterlig ! “ +„ Javist . Jeg er 40 år gammel , og dem anslår jeg +til 60 . “ +„ Frue , når de vidste . . . “ +„ Jeg ved alt , men spøgen må engang have en ende . “ +„ De gør mig så ulykkelig . “ +„ Det er blot fantasi . Giv ikke verden anledning til af +tale om ildebrand i gamle huse . “ +„ Ville de blot læse de digte , som jeg i den sidste tid har +skrevet , skulle de . . . “ +„ Nej , nej , jeg vil ingen digte læse . “ Fru Delmenhorst fik +pludselig en indskydelse og sagde , „ og , oprigtig talt , holder jeg ikke +meget af deres digte . “ +Denne yttring frembragte den tilsigtede virkning , måges +forfængelighed følte sig krænket , og han sagde : +„ Min frue , jeg kan dog forsikre dem , at de gøre megen +lykke . Tillad mig at læse et digt op , som jeg netop har hos mig +i lommen , “ +„ Undskyld mig , hr . Måge , min tid tillader mig det ikke ; +de seer , at jeg endnu er i morgendragt . “ +» 3a , ja , jeg skal straks gå , men jeg forsikrer dem , at de + +vil få en ganske anden mening om mine digte , dersom de blot +ville tillade mig at læse en snes stykker op for dem . “ +Fruen gøs uvilkårligt ved tanken herom og svarede : +„ Det tillader jeg aldrig . — glædelig fest hr . Måge , min +tak for den smukke bouket . “ +Måge så forvirret på hende , bukkede stift og skyndte sig +ud af døren med et godmorgen . Hun rystede på hovedet og +sagde til sig selv : +„ Jeg tror , at han er kureret . Han vil ikke kunne vedblive at +være forelsket i en dame , der ikke kan lide hans digte . “ +Fuld af fortvivlelse begav måge sig til student Petersen , +der var i meget dårligt humør . +Tak for deres venlige pintsehilsen , “ sagde han , „ men det er +ingen glædelig pintse for mig . Her er få mørkt som på en sfumniel +vintereftermiddag , ingen venlig solstråle formår at trænge +ned til mig i mit fængsel . Må jeg ikke fortvivle over , at der +nu udenfor er dejlig sommer , at folk tage i skoven , at lærken +synger , og at luften er så frisf og oplivende , at man ligesom lever +op på ny ? Jeg trænger til frisf luft , hvis jeg ikke snart skal gå +tilgrunde . Måge , hvor jeg misunder dem , at de kan gå ud i +foråret . “ +„ Misund mig ikke , jeg er i dag så ulykkelig , “ sukkede måge . +„ De ulykkelig ? “ udbrød studenten , „ kan en mand være +ulykkelig , der har sin frihed ? — nå , fortæl mig da , hvad der +fejler dem . “ +„ Hun kan ikke lide mine digte . “ +„ De mener vel Fru Delmenhorst ? “ +„ Ja , men hvorledes kunne de gætte dem til det ? “ +„ De har ikke kunnet skjule , at de følte en levende interesse + +for denne dame . Hun har fortalt dem , at hun ikke kunne lide +deres digte ? “ +„ Men tror de ikke , at hun har ment , at det i grunden er +mig , hun ikke kan lide ? “ +„ Det er muligt . “ +„ For jeg tror , at mine digte må tiltale enhver . “ +„ Ganske vist . “ +„ Ja , ja , det må have været mig . “ +„ Jeg kan ikke sige andet , end at det forekommer mig , at +både de og Fru Delmenhorst er for gamle til at gifte sig . “ +„ Men jeg er meget ulykkelig ; o , hvilke sørgelige digte ville +herefter ikke flyde fra min pen . Jeg føler mig oplagt til at skrive +et bind digte , som jeg vil kalde „ Tåreperler . “ “ +„ Gør det , måske vil dette trøste dem . “ +„ Når de seer hende , vil de da sige til hende , at hun har +knust mit hjerte ? “ +„ Nej , nej , deres hjerte er ikke knust . De skal se , at deres +forelskelse er gået over , når de har fældet deres „ Tåreperler . “ “ +„ Jeg vil vedblive at fælde dem til min grav . “ +Her blev samtalen afbrudt af fuldmægtig Varro , der trådte +ind med en mørk mine . Efter at de første hilsener vare udvekslede , +kastede han sig i sofaen og sagde : +„ Denne pintse har ikke bragt mig noget godt . “ +„ Det lader til , at alle mennesker i dag er i dårligt humør , “ +Sagde studenten , „ kom lader os drikke et glas vin . “ +Han satte flaste og glas på bordet , og klinkede med sine +gæster ; Varro drak sin vin med en mørk mine . +„ Det er just ikke oplivende at have sådanne gæster , “ sagde +Varro , „ jeg skal derfor straks gå min vej . Men først vil jeg + +dog fortælle dem og den hæderlige digter måge årsagen til mit +dårlige humør . “ +„ Bi er ganske nysgerrige , “ sagde Petersen . +„ Jeg tror at kunne sige om mig selv , “ begyndte Varro , „ at +jeg er en hæderlig og retflaffen mand ; at jeg oftere seer på andres +fordel end min egen . Måske det er derfor , at jeg ikke er kommen +frem i verden . Jeg er bleven behandlet på den skandaløseste måde +af folk , jeg har bevist velgerninger , folk , som jeg har frelst fra +at sulte ihjel , jeg mener Ørbæk og hans datter . “ +„ Umuligt ! “ råbte begge tilhørere som med en mund . +„ Det er både muligt og bevisligt . Ja , studs kun mine +herrer ; jeg studsede selv , dengang jeg gjorde opdagelsen . Nu ved +jeg , hvorfor Martha i den sidste tid fly har holdt sig borte fra +mig , hvorfor hun i går afslog en indbydelse til et aftenselflab hos +mig , og hvorfor hun skyndte sig slukøret bort , dengang jeg forlangte +en nærmere forklaring over dette afflag ; det var , fordi hun havde +stjålet penge af boutiksfluffen . “ +Måge udstødte et råb af overraskelse . Studenten sprang +forbittret op og sagde : +„ Det er ikke sandt ! “ +„ Desværre er det sandt , “ sagde Varro ; „ hun har stjålet +penge af skuffen og brugt dem til pynt . “ +„ Det er løgn ! “ råbte Petersen med harmfnysende blikke . +„ De skal ikke sige løgn til mig , “ sagde Varro ; jeg skal skaffe +beviser . “ +„ Jeg tror dem ikke alligevel . “ +„ Det er kommet vidt i vor tid ; man tager parti for bedrageren +mod den bedragne . Men jeg har lovet mig selv ikke at + +vise øllebrødsbarmhjertighed ; jeg overgiver sagen i politiets hånd , +ja jeg gør . “ +„ I politiets hånd ! “ udbrød måge med forfærdelse . „ Deres +smukke niece vil de overgive til politiet ? “ +„ Ja . “ +„ Nu skal jeg sige dem , hvad jeg vil , “ sagde Petersen ; „ jeg +vil kaste en slyngel som dem på døren . “ +„ Kaste mig på døren ! “ udbrød Varro og så noget ængstelig +ud . +„ De er det mest demoraliserede menneske , jeg har kendt , og +jeg har lyst til at give dem en dragt prygl . Dog , jeg vil ikke +tilsmudse mine hænder ved at røre ved deres person , men skynd +dem at gå , at jeg alligevel ikke forgriber mig på dem . “ +Dengang Varro stod med håndtaget i hånden , sagde han : +„ Deres fader gør klogt i at holde en så vanartet søn under +lås og lukke . “ +Da Varro var forsvunden , sagde studenten : +„ Det er ligesom jeg ånder friere , efter at den fyr har forladt +stuen . Jeg har i grunden aldrig kunnet lide ham , men når +man sidder her , kan man ikke være kræsen med sit selskab . “ +„ Hr . Petersen , “ sagde måge , „ denne sidste attring . . . . “ +„ Om forladelse ; jeg mærker , at den kan misforstås . Dem , +kære måge , sætter jeg meget højt . De er mig altid velkommen . +Tag næste gang deres digte med ; jeg skal læse dem ; her er tid +nok dertil . “ +„ Så megen godhed . . . . “ +„ Å nej , jeg har virkelig lyst til at lære dem at kende som +digter . Men denne fuldmægtig , denne nedrige . . . . “ +„ Han lovede at skaffe mig en forlægger til mine digte . “ + +„ Det har aldrig været hans mening at holde dette Lotte ; han +har blot gjort det for at bilde dem ind , at han var en formuende +mand . “ +„ Jeg havde allerede skrevet dem så smukt rent . . . . “ +„ De finder vel nok en forlægger uden hans hjælp . Hvilken +sørg vil han ikke berede frsken Ørbæk , når han fremsætter sine +uforskammede sigtelser . “ +„ Måske kender hun dem allerede . “ +„ Det er muligt . “ > +„ Jeg skal straks gå ned til Ørbæk og fortælle , hvad her er +passeret . “ +„ Gjsr det . Kom tilbage hertil og fortæl mig , hvorledes det +står til med familien . Det er endnu tidlig på dagen ; jeg +venter med frokosten , til de kommer . “ +Da måge var borte , gik studenten urolig op og ned i sit +fængsel . Han vidste , hvor let det var at stade en ung piges rygte , +og at folk i reglen vare tilbøjelige til at tro det værste , og i +dette tilfælde var desuden onklen hendes bagtaler . Det faldt ham +ikke et øjeblik ind at tro , at Martha var skyldig . Hans harme +mod Varro syntes at tiltage i stedet for at lægge sig , og han fortrød +næsten , at han ikke med magt havde kastet ham på døren . I +længere tid havde han ikke set noget til Ørbæk eller hans datter , +men havde jevnlig fået hilsener gennem måge . Nu længtes han +meget efter at tale med dem og ønskede , at han havde anmodet +måge om at bede dem om at besøge sig . Netop som han tænkte +derpå , trådte fader og datter ind ad døren med et „ Glædelig +pintse . “ +„ Glædelig pintse ! “ råbte studenten glad . „ I sandhed , + +de bringer pintsen med dem , frøken Ørbæk , “ tilføjede han , da +hun rakte ham en bouket . +„ Jeg syntes , “ sagde Martha , „ at da de ikke kan komme til +blomsterne , bør blomsterne komme til dem . “ +„ Har de ikke håb om snart at komme ud ? “ spurgte Ørbæk . +Petersen rystede på hovedet og bad sine gæster om at sætte +sig . Derefter sagde han : +„ Jeg har aldrig haft en så stærk længsel efter frihed som i +dette øjeblik , ikke alene fordi den dejlige sommer vinker mig ud +til sig , men også fordi jeg da bedre kunne blive mine venner til +nytte . Fuldmægtig Varro har i formiddag besøgt mig . . . . “ +„ Det var heldigt , at vi ikke traf ham , “ sagde Ørbæk . +„ Jeg anser det også for et held , “ vedblev Petersen , „ thi +han var yderlig opbragt . “ +„ Har han fortalt dem , hvad der skete i går ? “ spurgte Martha +rødmende . +„ Han har fortalt , at de , frøken Ørbæk , i går har afslået +en indbydelse , han gjorde dem til et aftenselskab ; at de ikke kunne +nærmere motivere dette afslag , men at han senere havde udgranfket , +at de var forlegen overfor ham , fordi — ja jeg håber , at de +leer derved — de havde taget penge af boutiksskuffen og brugt +dem til pynt . “ +Martha lo ikke , dengang hun hørte dette ; hun udstødte et +skrig og faldt halv besvimet om på en stol . Studenten blev +forfærdet over den virkning , som hans beretning havde haft og +begyndte at fordømme sin uforsigtighed og åbenmundethed . Ørbæk +knappede med en determineret mine sin overfrakke og sagde : +„ Jeg vil straks gå hen og give den Karl en dragt prygl . “ +„ Nej bliv fader , “ sagde Martha , og tårerne rullede hende + +ned ad kinderne , „ Du træffer ham dog ikke nu i sit hjem , og vi +skulle ikke gjengjælde skandale med skandale . — lad mig først +spørge dem , hr . Petersen , om de et eneste øjeblik har troet på +hans usande fortælling , og hvad de har svaret ham ? +„ Min frøken , jeg har kaldt ham en løgner , og jeg truede +med at kaste ham på døren , hvis han ikke gik godvillig . “ +„ Fortræffeligt , “ sagde Ørbæk , „ han skal også blive kastet på +døren , når han kommer hjem til os . “ +„ Hr . Måge , “ vedblev studenten , henvendt til Martha , „ var +tilstede , dengang Varro fremførte sine løgnagtige påstande , digteren +blev ligeså indigneret som jeg , og han er for øjeblikket +henne i Antonistræde for at se , om de er hjemme og anmode dem +om at komme herhen , han må straks være her tilbage . “ +„ Måge er en brav fyr , “ sagde Ørbæk . +„ Det er forfærdeligt at have en onkel , der er en så stor +skurk , “ sagde Martha , „ De skal høre alt , hvad der i går passerede +ude hos ham . “ +Martha fortalte nu om sit og faderens besøg hos Barros +familie , Petersen hørte til i taushed og sagde , da hun havde endt : +„ Jeg kan ikke andet end i et og alt billige deres handlemåde , +der gør dem lere . De skal ikke tage dem hans fljændige +opførsel så nær , som de i dag har gjort ; thi dels er han +for bekendt eller berygtet til , at hæderlige folk ville tro på hans +usandfærdige påstande og dels tager han sig nok i agt for aldeles +at ville bryde med deres fader , der er hans kompagnon . “ +„ Det kompagniskab skal snart være forbi , “ sagde Ørbæk . +„ Vær forsigtig , her handles om deres udkomme . “ +„ Jeg skal vel nok vide at finde mit udkomme alligevel . “ +„ Jeg sætter ikke min fod mere i boutiken , “ sagde Martha , + +„ ligeledes overgiver jeg i morgen regnskabet til min fader , af dette +vil fremgå , at Varro har fået flere penge , end der i grunden +tilkom ham . “ +„ Ja , ja , det har han , “ sagde Ørbæk , „ vi have flere gange +betalt en viinregning for ham , og en skomagerregning , og . . . “ +„ Bring dette til afdrag på hans konto , “ råbte Petersen . +„ Det vil jeg , “ sagde Ørbæk . „ Ieg har hidtil ikke set så +nøje på , at han har fået mere end der tilkom ham ; thi jeg mente +at slå i en taknemmelighedsgjæld til ham . “ +„ De er , “ svarede Petersen , „ hvad man kalder en skikkelig +mand , ja de er en for skikkelig mand . Med hensyn til kompagnisfabets +ophævelse , siger jeg , at det ganske vist bør ophæves , +men at det må blive Varro , som kommer til at fortrække . Herom +ville vi tale siden , nu vil jeg blot bemærke , at frøken Martha på +ingen måde må forlade boutiken . . . “ +„ Hvorledes ! “ udbrød Martha , „ skal jeg blive i boutiken , +efter at være beskyldt for at have . . . at have stjålet af pengestuffen ? “ +„ Ieg +svarer ubetinget ja ; thi deres onkel er , som vi have +set , en stor kæltring ; forlader de boutiken , vil han kunne fortælle , +at han har jaget dem bort . “ +„ Men det er usandt . “ +„ Gansfe vist , men når han kan fortælle en usandhed , kan +han også fortælle flere . De må i det mindste i den første tid +blive i boutiken . “ +„ Måske har de ret , “ sagde Martha , „ o , jeg kan knap +tænke , efter alt , hvad de har fortalt mig . “ +Måge trådte nu ind ad døren , med en pakke under armen . +Han hilste på Ørbæk og Martha og fortalte , at han havde været + +i deres hjem , dernæst henvendte han sig til studenten , overleverede +ham pakken med en vis højtidelighed og sagde : +„ De var så god at love mig at ville læse mine digte , jeg +har været hjemme at hente et bind af dem . “ +„ Tak , “ svarede studenten , jeg er overbevist om , at de ville +interessere mig , og se , der kommer frokosten meget belejlig . “ +Ørbæk og Martha afsloge at spise frokost med de andre , men +Ørbæk måtte love at drikke et glas vin . +„ Man skulle ikke tro , “ sagde Petersen under måltidet , „ at +en karakter som Barros kunne findes i vort skikkelige land , han +synes nærmest at høre hjemme i en fransk roman . Men man må +ikke glemme , at nutidens ulyksalige tilbedelse af de jordiske goder +og deres mangel på gudsfrygt sætte lidenskaber i bevægelse , +hvis livsytringer må blive de samme enten de fremtræde i København +eller i Paris . Folk , som have deres daglige udkomme , +komme næsten aldrig i berøring med disse „ sorte sjæle , “ men vi +andre , som på en eller anden måde er kastede ud i pengenes +bølgegang , mærke det desto mere , og vi lære at tage vore forholdsregler +mod disse afskum , som loven ikke kan ramme . “ +„ Hvilke forholdsregler skal jeg da tage mod min onkel ? “ +Spurgte Martha , og så med stor spænding på studenten . +„ Ingen , flet ingen skal de tage eller rettere te kan ingen +tage ; en ung pige kan ikke give sig i kamp med en fuldmægtig +i en af byens mest ansete banker , en mand , der tilmed er hendes +onkel og hendes faders kompagnon . “ +„ Er jeg da værgeløs overfor hans skammelige bagtalelse ? Skal +mit gode navn og rygte være ødelagt for stedse ? “ +„ Det forbyde gud , “ svarede studenten , „ selv er de rigtignok +værgeløs , men deres fader og vi andre skulle vide at beskytte + +dem . Lader os straks på stedet stifte en sammensværgelse mod +fuldmægtig Varro . Desværre er jeg lænket til stedet , jeg kan +derfor kun optræde som rådgivende og ikke som handlende . “ +„ Ia , lader os sammensværge os , “ sagde måge tteatralsk . +„ Forsf og fremmest^må han tilbagetage sine ærerørige sigtelser +mod frøken Martha . Det vil han , såfremt de , hr . Ørbæk , +optræder med den fornødne energi . Mænd som Varro , der beklæde +en anset eller betroet stilling i samfundet , have en stor skræk +for offentlighed . Det er deres akilleshæl , og den skal man sfånselsløs +angribe . “ +„ Vil de da , at jeg skal sætte ham i avisen ? “ +„ Dermed må måge ved lejlighed true ; de skal , når han +fremsætter for dem sine løse sigtelser mod deres datter , true +ham med at stævne ham ind for retten , de skal vende forholdt +om , således at de bliver den angribende . “ +„ Blot fader har styrke nok til at gøre det ? “ +„ Jo jeg har , Martha , jeg skal vise dig det . “ +„ Te skal gøre ham helvede så hedt , at han selv fremkommer +med forslag om kompagniskabets ophævelse . “ +„ Man kan mærke , at de studerer jura , “ sagde måge med +beundring . +„ Mine råd have intet med juraen at bestille , “ svarede +Petersen . +Det havde været bestemmelsen , at Ørbæk og Martha , efter at +have besagt stutteriet , ville tage i skoven , men den sidste følte +sig ikke oplagt dertil , hun bad sin fader om at måtte gå hjem . +Ørbæk gik på tivoli . Da Martha var bleven ene , brast hun i +gråd , hendes kraft var brudt , og hun havde en følelse af , at +hun fra i dag lidt efter lidt ville synke ned i den plumrede strøm , + +der omgav hende . Det kunne jo ikke hjælpe st slå imod , det ville +kun bringe nye ydmygelser og nye wrgrelser . Hvad nyttede dej at +klamre sig fast til ungdommens dejlige minder , når disse minder +ikke i en fremtid ville blive fornyet ? Det ville være rigtigst at betragte +verden fra boutiksjomfruens standpunkt og at forjage alle +illusioner . +Hun kæmpede en hård kamp med sig selv ; den samme kamp +havde engang hendes fader kæmpet ; til sidst bøjede han sig og blev +den mand , han nu var ; Martha følte , at hun ville komme til at +ligne sin fader . Forgæves spejdede hun efter en udvej til at kunne +flippe bort fra den hårde nødvendighed ; der fandtes ingen . Strengt +arbejde for at kunne leve var og ville vedblive at være hendes lod . +Solen var gået ned , og tusmørket indtrådte . Martha lagde +ikke mærke dertil , for der bankedes på boutiksdøren . Hnn vågnede +af sine drømme og gik for at lukke op i den tro , at det var +en kunne . +Tolvte kapitel . +Samme dag som Ørbæk og Martha havde besøgt stutteriet , +sad Jesper benløse om morgenen foran et lille spejl og barberede +sig . Han anstillede ved den lejlighed forskellige betragtninger over +sit ansigt og kom til det resultat , at han ikke så gammel ud , +men godt kunne gå for en mand på lidt over de treds . Der +var vel hist og her nogle rynker i ansigtet , men de vare ikke mange . + +han ville imidlertid tage madam gurth på råd med om muligheden +af at kunne forynge sit udseende endnu mere . Madam gurth +var den kone , som i Jespers fraværelse passede pantelånerforretningen , +og som i al hemmelighed spåede folk . Efter at Jesper +var færdig med at barbere sig og med stor omhyggelighed havde +aftsrret og gemt sine barbeerapparater , udsøgte han sig en smuk +vest mellem de uindloste panter . De fleste vare for små eller +havde den fejl at være for snevre i ryggen ; Jesper var nemlig +noget krumrygget . Endelig fandt han en lysebrun vest med kuglerunde , +gule glasknapper , den iførte han sig ; en sort , meget langskødet +frakke fuldendte hans påklædning . +Næppe var han færdig med denne , før han modtog besøg af +kommissionær svingfjer , der bød ham en glædelig pintse . Jesper +svarede ham med en mumlen og så på ham med en spørgende +mine . Svingfjer begyndte også straks at aflægge sin beretning ; +han var kommissionær for Jesper benløse i dennes ågerforretning . Han måtte dels skaffe Jesper kunder og dels indhente +oplysninger om deres soliditet ; herfor lønnedes han med 4 pct . +Af udlånene . Jesper hørte fornøjet til ; thi der var gjort gode +forretninger . +„ Ja , ja , “ sagde svingfjer , „ det vil vedblive at gå strygende . +Jo knappere man aflægger embedsmændene , desto mere få vi at +fortjene . Embedsmanden må leve på den måde , som nu engang +er anset for at være anstændig , men for at kunne det , strækker +gagen ikke til , især når han har mange børn . Han kommer i +pengeforlegenhed og henvender sig til os . Få penge er mere sikre +end de , vi låne til en embedsmand . Finantsministeriet gør os +den tjeneste , at den på ansøgning anviser embedsmandens gage +til udbetaling til kreditoren i et vist tidsrum ; vi beskytte os endvidere + +mod tab ved at lade låntageren forsikre sit liv ; af disse +aldeles sikre penge have vi fra 50 1il 100 pct . Hihihi . “ +„ Det er rigtigt , “ sagde Jesper , „ og kan de få flere penge +anbragte hos embedsmænd , kan de henvende dem til mig . “ +Meget fornøjede med hinanden skiltes Jesper og hans kommissionær . +Den første gik derpå hen , åbnede et lille skab og udtog +et stykke rugbrød , noget kogt , koldt flæsk og en brændeviinsflafke ; +det var hans frokosts bestanddele . Han spiste med en ypperlig +appetit og drak en snaps til . Da han var færdig og havde sat +sagerne ind igen , gav han sig til at besigtige de lånte panter og +at notere dem , som ville være forfaldne i den kommende uge . Medens +han var beskæftiget hermed , overvejede han , om det ikke ville +være fordeelagtigere at opgive pantelånerforretningen og hellige sig +bagerforretningen alene . Han kom til det resultat , at begge forretninger +vare omtrent lige indbringende , men at der var mindre +ulejlighed forbunden med at drive åger . Efter endnu engang at +have overvejet sagen , besluttede han at ville ophæve sin pantelånerforretning . +Hvad der også tilskyndede ham hertil var hans stigende +længsel efter at tilbyde den smukke boutiksjomfru sin hånd og sit +hjerte . Han vidste meget godt , at en pantelåner ikke nød stor +anseelse hos befolkningen , og at mangen ung pige ville betænke sig +på at give en sådan mand sit ja ; til disse pigers tal henregnede +han Martha , der var „ så fin på det “ . Tredie sal i huset +stod ledig ; Jesper ville flytte derop og , om mulig , forsøge for en +god betaling at få pantelånerforretningen overdragen til en anden . +Da han var kommen så vidt i sine betragtninger , trådte madam +gurth ind ad døren . Pludselig faldt den tanke ham ind , at madamen +var den , til hvem forretningen i grunden bedst kunne overdrages . + + +„ Goddag , madam , “ sagde han , „ hvorledes er vejret ? “ +„ Å , det er ret et velsignet vejr , ret et pintseoeir , “ svarede +madam gurth , en lille , mager og vever kone med sort hår og +sorte , spillende øjne . „ Havde jeg råd dertil , tog jeg såmænd i +skoven i dag . Den halve gade er tagen i skoven . Brændeviinsbrænderen +har fået en ny wienervogn ; det kunne nok hænde sig , +at hans kone sad og kroede sig i den ; hun vil give den dannede , +hun ! Jeg har kendt hende som en tøs , der gik mrinder i byen +for børstenbinder fahrenheit . “ +„ Folk more sig meget , “ sagde Jesper . „ Pintseløverdag havde +jeg fuldt op at bestille . Folk satte deres Toi ud for at få penge +til at more sig for i helligdagene . “ +„ Del er folk få tilbøjelige til . “ +„ Det er længe siden , at jeg har været i skoven . Vejen derud +er mig for lang . “ +„ Går de da til skoven ? “ +„ Jeg har aldrig været en sådan tosse , at jeg har givet +penge ud for at køre . “ +„ Kjorslen langs strandvejen er dog skovtourens halve fornoielse . +Det er længe siden , at jeg har været på en kaffemølle . “ +„ Hør madam , de kan måske engang komme så vidt , at de , +når de lyster , kan tage i skoven . “ +Madamen rystede sørgmodig på hovedet og sagde : +„ De mener , jeg tjener godt ved at spå , men jeg vil sige +dem , at søgningen i den sidste tid har kun været dårlig . “ +„ Fanden i bold med deres spådomskonsler , “ brummede +Jesper . „ Tag dem i agt , at de ikke kommer i politiets kløer . +Jeg har et forflag at gøre dem ; hør nu efter og forstå mig . “ +Madamen så forundret på pantelåneren , der vedblev : + +„ Jeg kunne måske have lyst til at overdrage min pantelånerforretning til dem . “ +Hun truede , at Jespers tilbud var et indirekte frieri , slog +rødmende øjnene ned og sagde : +„ Det kommer så uventet . “ +„ Jeg har også først i dag taget min beslutning . Jeg opstiller +dels nogle betingelser angående pengene . . , “ +„ Men jeg bar ingen penge . “ +„ Det ved jeg ; endvidere må de være mig behjælpelig med +mit frieri , thi jeg . . . “ +„ Jeg vil straks bringe den sag i orden , “ sagde madamen , +„ jeg har intet imod at blive deres kone , jeg har nu kendt dem +i så mange år , og jeg har . . . “ +„ Er de gal ! “ buldrede Jesper los , „ hvem fanden har friet +til dem ? “ +Madam gurth fandt det passende at udstøde et lille skrig og +at synke om på en stol . Uheldigvis lå Jespers dribling , den +sorte kat , på stolen , hun faldt på dens hale , den gav sig til +at mjaue ynkeligt og at slå med kløerne efter hende . +„ Min kat , min kat ! “ råbte Jesper . +Madamen for forskrækket op , og katten flygtede ind under +disken . +„ Om forladelse ! “ stønnede madamen . +„ Det er dog mærkeligt urede de fruentimmer , “ sagde Jesper , +„ man kan ikke tale om frieri , så tro de straks , at uran vil fri +til dem . Nej , lille madam , jeg vil ikke have dem , opgro alle +tanker derom , men jeg vil afslå min pantelånerforretning til +dem på billige konditioner , mod at de flaffer mig en ung pige , +som jeg holder af , til kone , “ + +„ Jeg skal gøre , hvad jeg kan , “ skyndte madamen sig at sige . +„ Hvad er det for en ung pige ? “ +„ Det er den nye cigarhandlers datter . Hun slår i +boutiken . “ +„ Hendes navn ? “ +„ Faderen hedder Ørbæk , og han kalder hende Martha , så +må hun vel hedde Martha Ørbæk . “ +„ Det må hun vel . Har de givet deres følelser tilkende +for hende . Er de gjenelsket ? “ +„ Hun ved ingenting endnu . Jeg køber hver dag en cigar +i boutiken og passiarer med hende . “ +„ De køber kun en cigar ? “ +„ Jeg ryger ikke flere om dagen . “ +„ Og hvad giver de for den cigar ? “ +„ En skilling . “ +„ Vil de spolere dem selv , mand ! “ råbte madamen . „ Tror +de , at nogen ung pige kan elske en mand , der køber en cigar +til en skilling ? “ +„ Hvad forstår jeg mig på det . “ +„ De må lære at forstå dem på det , hvis de skal kunne +gøre dem håb om at få Martha til deres anden kone . “ +„ Jeg skal tænke på , om jeg har råd til at ryge to-skillings +cigarer . “ +Madam gurth så utålmodig på ham og sagde : +„ De vinder hende ikke ved at købe cigarer . “ +„ Hvad skal jeg da gøre ? “ +„ De skal sørge for at være pæn i klæder , de skal fortælle +hende , at de er rig , de skal lade en anden tale deres sag +hos hende . “ + +„ Det sidste besørger de vel , madam ? Det er betingelsen for , +at jeg overdrager min pantelånerforretning til dem . “ +„ 2a , ja , jeg skal gøre , hvad jeg kan . — men lad mig nu +se lidt på dem . Sæet dem ned , så skal jeg studse deres hår . +Langt hår giver et gammelt udseende , især når håret er gråt . “ +Jesper fatte sig på en stol og lod sig klippe af madamen . +„ De skal se , at jeg kan forynge dem , “ sagde madamen , +„ hihihi , de mandfolk , de mandfolk ! De store øjenbryn klæde dem +ikke , de må med deres tilladelse gjsres mindre . Ved de hvad , +de kan blive en ganske kjon fyr , benløse . “ +„ Det var vel derfor , at de for straks slog til , da de troede , +at jeg friede til dem ? “ +„ Å ! Hvorfor vil de nu drille mig ? — hør , de må gå +med flipper , et rødt uldent tørklæde i halsen er simpelt . “ +„ Jeg har nogle flipper liggende et sted , jeg skal tage dem +frem . — hør , det er egentlig et forfærdeligt brøvl , man må gøre , +for at blive gift med et fruentimmer . “ +„ Således er nu engang pigebørnene . +„ De mener vel sagtens , at jo kostbarere de gøre sig , desto +mere kommer man til at holde af dem . Hihihi , men når man +først har haft bryllup , får piben en anden lyd , da bliver det +os , der gjor vrsvlet . “ +„ Se dem nu i spejlet , “ sagde madamen . +Jesper så sig i spejlet , lo fornsiet og sagde : +„ Jeg kan s ' gu knap kende mig selv igen , hihihi . De er en +Pokkers kone . Jeg skal overdrage dem min forretning for +noverkjøb . “ +„ De er altså nu rig nok til at leve af deres penge ? “ + +„ Det har jeg ikke sagt , nej , det har jeg ikke sagt , jeg vil begynde +en anden forretning . “ +„ Det kommer ikke mig ved , “ sagde madamen , „ jeg vil blot +spørge , om jeg ikke herefter skal kalde dem hr . Partikulier ? “ Hun +udtalte ordet partikulier således , som det skrives , idet hun stærkt +betonede det og snurrede på det sidste r . “ +„ Det må de gerne , “ sagde Jesper . +„ Ja , for partikulier er fornemmere end pantelåner . “ +„ Så kald mig derfor . “ +„ Iaffen aflægger jeg deres øiesteen en visit , hvis hun er +hjemme , og jeg kommer straks herover for at give dem beretning +om , hvorledes det hele er løbet af . “ +„ De kender hende jo slet ikke , “ sagde pantelåneren , „ tror +de , at hun åbner sit hjerte for alle og enhver ? “ +„ Lad de mig om det . Hor , fortæl mig alt , hvad de ved , +om denne cigarhandler Ørbæk . “ +„ Det skal jeg gerne , de skal ikke alene få at vide , hvad jeg +selv har erfaret om Ørbæk , men også hvad kommissionær svmgsjer +har fortalt mig . Han har siddet i stutteriet sammen med +Ørbæk . “ +„ Ørbæk har været i stutteriet . “ +„ Javist . Men hør nu efter . “ +Pantelåneren fortalte madamen , hvad han vidste om Ørbæks +forhold . Hun lyttede opmærksom til og gjorde engang imellem et +spørgsmål eller udbad sig en forklaring . Da Jesper erklærede , +at han ikke vidste mere , sagde hun ham farvel og lovede at komme +igen om aftenen . +Det var madam gurths banken , som havde forstyrret Martha + +i hendes sørgmodige betragtninger ; hun lukkede op i den tro , at +det var en kunne , og da hun så den lille kone , spurgte hun : +„ Ønsker de snus ? “ +„ Nej , men jeg ønsker at tale med dem , “ svarede madamen +og trådte ind i boutiken . „ Mit navn er madam gurth , Josefine +gurth , enke efter skærsliber og klinkemand gurth . De fleste +ungepiger i nabolauget kende mig ; jeg har trøstet mangen jomfru , +når hun har været bedrøvet , ved at forudsige hende hendes fremtids +skæbne ; jeg er med deres tilladelse en smule spåkone . “ +Martha kunne ikke afholde sig fra at smile ved denne tilståelse +og sagde : +„ Jeg har ingen brug for dem . “ +„ Man har altid brug for en spåkone , selv om man ikke +troer på hendes evner til at spå . Det er underholdende at lægge +kort op , og er man bedrøvet , giver det tankerne en anden retning . “ +Denne bemærkning gjorde indtryk på Martha , og hun besluttede +at lade sig spå , for at hendes tanker for en kort tid +kunne få en anden retning . Hun bad madamen følge sig ind i +bagstuen , tændte lys og lod hende begynde at lægge kort op . +Madam gurth satte et par store cirkelrunde hornbriller på næsen , +hvorved hun ikke blev en ugle ulig . Derefter tog hun et gammelt , +fidtet spil kort op af sin lomme og begyndte med stor alvor at +lægge dem på bordet i 4 rækker , 9 kort i hver række . Dette +gentog hun 3 gange , og efter hver oplægning fortalte hun Martha , +hvad der formentlig havde stået i kortene . +„ De er kommen hertil fra en lejlighed , hvor der var jernstænger +for vindnerne , “ sagde madamen . „ De tænker endnu lidt +på denne lejlighed . Øer ligger nogen sorg til dem ; den bringes +dem af en mørk mand på en dagvei . “ + +madamen fortalte her noget , som hun tilfældigvis fandt i +kortene ; Martha kunne ikke afholde sig fra at tænke på Varro . +Den snu madam gurth så , at Martha røbede en smule bevægelse ; +hun vedblev derfor : +„ Den mørke mand skal de tage dem i agt for ; han vil ikke +dem og deres fader noget godt . Her ligger også en lys dame +til dem ; hun er dem heller ikke venlig sindet . “ +Da dette intet indtryk gjorde på Martha , talte madamen +ikke mere om den lyse dame . Efter at kortene anden gang vare +lagte op på bordet , begyndte hun : +„ Der ligger en ældre mand til dem på en dagvei . Han +bringer dem meget godt , mange penge . Vil de se , hans tanker +ligge til dem . Den mørke mand ligger her igen ; han er omgiven +af ondt , men den ældre mand ligger mellem ham og dem , og +derfor kan det onde ikke skade dem . “ +Hun blandede kortene på ny og lagde dem for tredje gang +på bordet . +„ Se , se , råbte hun , „ her ligger den ældre mand igen . +Han synes at være styrtende rig . Han frier til dem på en aftenvei . +Deres tanker ligge også til ham . Den onde , mørke mand +er borte . Nej se , hvor alt omkring dem er rsdt ; de bliver +lykkelig . “ +Martha smilte vantro . Madamen sagde : +„ Nu skulle vi til sidst se , hvad stjernen siger ? “ +Madamen lagde en såkaldet stjerne op og udbrød : +„ Jo jo , de får den rige gamle mand ; de bliver lykkelig . +Hans tanker ligge til dem ! Undertiden er en ældre mand såmænd +langt bedre end en ung . Mener de ikke også , jomfru ? Deres + +tanker ligge til den ældre mand ; det lader til , at kærligheden er +gensidig . “ +Madamen pakkede derefter kortene sammen og sagde , at hun +var færdig . Martha gav hende en mark , som hun med mange +taksigelser tog imod . +„ Jeg skal tage mig den dristighed ved lejlighed at se herind +igen , “ sagde madamen . „ Godnat jomfru , drsm behageligt ; de +skal se , at hvad jeg har spået , vil gå i opfyldelse . Godnat og +mange tak . “ +Spåkonens besøg gav Marthas tanker en anden retning end +før ; thi hun begyndte at overveje det spørgsmål , om hun , dersom +det af madamen forudsagte tilfælde indtrådte , skulle give den nye +mand sin hånd . Straks gøs hun , da hun tænkte derpå ; thi der +stod et billede for hendes sjæl og smilede så vemodigt og dog +usigelig kærligt , men allerede for længe siden havde hun sagt sig +selv , at den smukke drøm aldrig ville blive opfyldt . Netop derfor , +mente Martha , var det ligegyldigt , hvad der slete . Med bitterhed +tænkte hun på , at en fattig pige ikke havde råd til at sværme +for idealerne ; thi de droge hendes tanker bort fra de daglige sysler +og gave hende lede før dem . Men opgav man først idealerne , +blev der kun et tilbage at stræbe efter — penge . Havde hendes +fader været en velstående mand , ville hun ikke have været udsat +før alle de ydmygelser , der havde mødt hende , og endnu ville møde +hende . Blev hun pludselig ved et rigt giftermål formuende , ville +Barros pile miste deres giftige bråd , og hans forbittrelse over +sin nieces formodede lykke ville være en tiltalende triumf . +„ Drømme , “ sagde Martha pludselig , „ tåbelige drømme ! Har +spåkonen gjort mig forrykt ? Desuden , ville jeg virkelig blive lykkelig +, hvis disse drømme gik i opfyldelse , hvis jeg fik en triumf + +over min onkel ? Nej , nej , thi hele livet vil jeg vedblive at elske +ham , som ikke elsker mig , og hvis brud jeg aldrig vil blive . Men +har jeg styrke til at kæmpe den hårde kamp ud ? Foler jeg mig +ikke allerede træt ? Ja , jeg er træet og i aften trættere end nogensinde +før , og jeg er begyndtjat blive flov og ligegyldig . Min gud , +hvorledes skal dette ende ? — — “ +Madam gurth fandt Jesper stående i sin gadedør . Han +havde netop røget en cigar ud og anvendte nu , før at intet skulle +gå tabt , resten som skrå . Hun gav ham en fremstilling af +sit møde med Martha og udtomts sig i lovtaler over pigens skønhed . +Han hørte fornøjet til og sagde til sidst : +„ De er en klog kone , madam gurth ; derfor vil de not +bringe det til noget i verden . Nu skal de høre , hvad jeg har +stået her og udspekuleret . Jeg har hørt , at det skal være så sint +at have visitkort . “ +„ Det er det , “ bekræftede madamen . +„ Jeg spenderer en syv marks penge på visitkort . “ +„ Og lader dem skrive for Jesper ben ! o se , Pa rtikulier . “ +„ Naturligvis . Hver gang jeg gør en visit hos jomfru +Ørbæk og køber en cigar , aflægger jeg mit visitkort . Hun vil +deraf se , at jeg har levemåade ; desuden bliver det mig ikke dyrere +end om jeg ville begynde at købe to-skillingscigarer . “ +Heri gav madamen ham net og mente , at ideen med visitkortene +var overmåde god . Endnu længe efter at hun havde forladt +ham , blev han stående i sin kælderdør og tænkte på boutiksjomfruen , +som han agtede at frie til . Stjernerne begyndte at funkle +på den strimmel himmel , som hun kunne se over gadens huse , +han så derop , men tanken droges ikke mod det høje ; den smukke +himmel fortalte ham blot , at det var godt vejr . En ældre mand + +gik forbi og stirrede ligeledes i vejret ; det var Klaus måge , som +i dette øjeblik udslukkede sin fortvivlelse til stjernerne over sin +ulykkelige kærlighed til Fru Delmenhorst . Måge snublede over et +rendesteensbrædt og ville være falden , hvis Jesper ikke havde grebet +ham i sine arme . +„ Se dem bedre for , “ sagde pantelåneren , „ og lad deres +øjne blive ved jorden . “ +Trettende kapitel . +Man kan undertiden høre folk sige om en mand : han fortæller +så længe en løgn , til han tror , den er sandhed . Fuldmægtig +Varro endte til sidst med at tro på , hvad hans fantasi i +et af hans ondskabsfulde øjeblikke havde fortalt ham . Når han +engang havde dannet sig en mening , kunne de mest soleklare beviser +ikke få hans tro rokket på denne menings rigtighed . Han +var fuldt overbevist om , at Martha havde stjålet penge af boutiksskuffen +for at bruge dem til pynt , og han anså sig for +en i højeste grad forurettet mand , der fortjente medynk og beklagelse . +Han +blev vred på enhver , som ikke ville gå ind på hans +opfattelse af en sag , hans forbittrelse mod student Petersen +kendte ingen grændser , fordi denne ikke alene havde modsagt ham , +men endogså viist ham døren . Forgæves havde Varro tænkt på , +hvorledes han kunne „ gjengjælde “ Studenten hans uforskammethed , + +han besluttede derfor at opsætte sin hævn til en bedre lejlighed , +og at tage desto mere energisi fat på sin opgørelse med Martha . +Han hadede hende , ja , dengang han tredje pintsedags morgen gik +hjemmefra , syntes han aldrig at have hadet nogen så stærkt som +sin niece . Det var hans faste beslutning at tilføje hende alt det +onde , han formåede ; hun var i hans tanker en hyklerfle , og +han anså det for en fortjensllig gerning at rive masten +af hende . +Fuglen kviddrede i luften , sortedamsøens bølger blinkede i +solen , kjærlighedsstiens grønne træer spejlede sig i søen og en +mild vårluftning for gennem deres kroner . Varro skænkede ikke +al denne skønhed en tanke , han så mod jorden og rugede over +sin hævn . Han nåde Antonistræde , gik forbi Martha , som stod +i boutiken , uden at hilse på hende og ind i bagstuen , hvor han +traf Ørbæk . Denne blev ikke glad ved at se sin svoger ; thi han +vidste , at en katastrofe forestod , og Ørbæk var ikke hos sig selv +sikker på , om han kunne magte situationen . +„ Goddag , “ begyndte Varro samtalen med tilkæmpet rolighed , +„ jeg er kommen herind for at tale ret alvorlig med dem , Ørbæk , +jeg ved , at de er lerligheden og retskaffenheden selv , at de ikke +bedrager nogen for en hvid eller skilling , de har min fulde tillid , +men på den anden side er de for godmodig , alt for godmodig “ , +og navnlig lader de dem for stærkt påvirke af deres +datter , ja , jeg fristes næsten til at sige , at hun har dem i lommen +. . . Afbryd mig ikke , lad mig tale ud , man er sig selv +nærmere end sine børn , og jeg ønsker ikke , at de sial komme i +ulykke for deres datters skyld . Det gør mig ondt at sige +dem det , men Martha bedrager os , hun stjæler penge af boutiksskuffen . “ + + +„ Har de beviser for det ? “ spurgte Ørbæk med tilkæmpet +rolighed . +„ Det vil jo freuigåe ved en opgjsrelse af vore bsger og ' +af lageret . “ +„ Men for det er bevist , skal man ikke fortælle i byen , at +min datter er en tyv , “ sagde Ørbæk med dirrende stemme . „ De +har i går i stutteriet fortalt det til Petersen og måge . “ +„ Ved de det ? “ spurgte Varro noget forlegen . „ Ja , jeg har +igår fortalt det i stutteriet . Og hvorfor skulle jeg ikke det ? “ +Spurgte han med hævet stemme , „ jeg er en skammelig forurettet +mand . “ +„ Jeg synes , at Martha er den forurettede . “ +„ Hvad ! “ råbte Varro , „ tager de hendes parti ? De har +måske selv været i ledtog med hende s ør at bestjæle mig ? “ +„ Tag dem i agt for , hvad de siger . “ +Varro få Ørbæk i begreb med at gøre oprør . Han havde +betragtet ham som en tjenende ånd , hvem han kunne byde , hvad +han ville , det var til Barros fordel , at dette forhold bevaredes +dels for handelens skyld og dels for hans hævns skyld over +Martha . Det blev derfor nsdvendigt , at svogerens trods øjeblikkelig +knustes . Med en truende mine sagde Varro : +„ Jeg ved , hvad jeg siger , og jeg gentager det , dersom de i +denne sag tager deres datters parti , knuser jeg dem og hende . +Jeg slaffer jer begge i tugthuset . “ +Næppe var dette udtalt , for Ørbæks hånd faldt vægtig på +fuldmægtig Barros kind , et slag på den anden kind påfulgte ' +før Barro forskrækket tumlede tilbage og råbte : +„ Mord ! Mord ! Brand ! “ +Martha kom ind og gættede sig til , hvad der var foregået . + +„ Lad ham i fred , “ sagde hun til sin fader , „ hans ondskab +vil bringe ham i fordærvelse uden at vi behøve at hjælpe med dertil . “ +„ Nej , nej , han har gjort mig rasende , “ råbte Ørbæk , “ og +derfor . . . “ +Varro havde imidlertid nået døren , han vendte sig om med +et hæonfnysende blik og streg : +„ Jeg skal bringe jert kjeltringepak i tugthuset . Fordømte +gemene fruentimmer , det er dig , som er skyld deri . “ +Han styrtede afsted , Ørbæk så efter ham og spurgte : +„ Hvad nu ? “ +„ Nu er en ond ånd fordreven fra vort hus , “ svarede +Martha , „ jeg stoler på , at gud vil beflytte de uskyldige . “ +Fjorfende kapitel . +De nærmest påfølgende dage hørte Ørbæk og Martha intet +fra Varro , de gik i en spændt forventning om , hvad der ville +komme . Dengang fuldmægtigen var styrtet ud af boutiken , havde +hans første tanke været at ile hen til den nærmeste politistation +og at fordre Ørbæk og Martha arresterede for tyveri , og den første +for roverfl overfald på hans person . Imidlertid betænkte Varro +sig dog ; thi der var jo en mulighed for , at de formentlige skyldige +ikke kunne overbevises , og desuden var det ingen behagelig sag +for en fuldmægtig i en anset bank at lade offentligheden blive +bekendt med , at en ørefigen var bleven modtagen . + +den københavnske spidsborgerlighed ville måske sinde det +underligt , at Varro meldte en svoger og en niece for bedrageri ; +den ville tage parti for dem , og sæet , at de blev frikendte , kunne +Varro i anledning heraf miste sin plads i banken , hvis direktører +havde den største skræk for alt , hvad der hed skandale . Først +og fremmest måtte Barro se at sikre sig selv . Han gik ned i en +viinkjælder og forlangte et glas portvin . Tilfældet ville , at han +der skulle træffe kommissionær svingfjer . Ved enhver anden lejlighed +ville Varro have følt sig for stolt til på et offentligt sted +at drikke med kommissionæren ; i dag vinkede han denne til sig og +bød ham et glas vin . Svingfjer bukkede høflig og satte sig med +et opmærksomt blik overfor Varro . +„ Har de nylig besøgt vore gamle bekendte i stutteriet ? “ +Spurgte Varro . +„ Nej , min tid har ikke tilladt mig det . “ +„ De har altså meget at bestille ? “ +„ Ja , forretningerne gå ganske godt . De erindrer vel nok , +hr . Fuldmægtig , at jeg inde i stutteriet tilbød dem min tjeneste , +hvis de skulle komme i en øjeblikkelig forlegenhed ? “ +„ Ieg erindrer det ; måske har jeg brug for deres tilbud +om ganske kort tid . “ +„ Lad mig blot vide det . Forretningen skal vel gøres på +sædvanlig måde ? Gage , livsforsikkring . . . . “ +„ Nej , jeg ønsker helst at stille sikkerhed i et varelager . . . . “ +„ Et varelager ? Ieg vidste ikke . . . . “ +„ Ieg er bleven tobakshandler . Det er mig , der ejer den +handel , som min svoger Ørbæk bestyrer . “ +„ Hvad hører jeg ! “ +„ Ieg er for øvrigt allerede ked af den handel , “ + +„ Går den da ikke ? “ +„ Jo , handelen går godt , men jeg er bange for , at jeg bliver +bedragen . “ +„ Af deres svoger ? “ +„ Ja , og af hans datter . “ +„ Skulle en så smuk ung pige ? . . . . “ +„ Skinnet bedrager . “ +„ Skulle hun ikke være anstændig ? “ +„ Desværre , jeg har grund til at tro , at hun ikke er det . +Nok sagt , jeg kan stille dem sikkerhed i mit varelager , men allerhelst +ønskede jeg at kunne få en anden til at overtage forretningen +mod at udbetale mig nogle hundrede daler . “ +„ Det ville være det bedste . “ +„ Kan de skaffe en keder , vil jeg betale dem godt derfor . “ +„ Jeg skal gøre mig umage , men jeg kender ikke status ; de +må give mig et overslag over hvad forretningen indbringer årlig . “ +Varro brast pludselig i en høj latter , forlangte mere vin og +sagde : +„ Ideerne komme , mens man drikker . “ +„ Hvad mener de ? “ spurgte svingfjer forundret . +„ Jeg har sagt til Ørbæk , at jeg ville have en opgørelse af +bøgerne og af lageret ; jeg giver dem fuldmagt til at repræsentere +mig , derved vil de bedst kunne få et indblik i status . “ +„ Der vil jeg unegtelig . “ +„ Og skulle de opdage det ringeste bedrageri , meld mig det +straks ; jeg vil ikke have , at det skal gå upåtalt hen . “ +„ Det er dog deres svoger og niece . “ +„ Jeg hader dem . “ + +„ Nuvel , jeg er jo blot deres kommissionær ; hvad angår +det mig ? “ +„ Det er sandt ; Ørbæk vil måske fortælle dem , at han er +min kompagnon , at halvparten er hans , det er usandt . Han har +den halve fortjeneste for at bestyre forretningen , men denne er helt +og holdent min . “ +„ Er der ingen kontrakt ? “ +„ Nej . “ +' „ Men hvorledes vil hans påstand kunne overbevises ? “ +„ Ganske simpelt derved , at varerne i boutiken er mine . “ +„ Kan de bevise det ? “ +„ Ja . Fabrikanten har krediteret mig varerne . Måske vil +Ørbæk fortælle dem , at fabrikanten har krediteret ham dem , og at +jeg har kautioneret for dem ; det var også min første bestemmelse , +men jeg forandrede den derhen , at jeg tog varerne på kredit og +at grosserer Hansen kautionerede for mig . “ +„ Ved Ørbæk det ? “ spurgte svingfjer og så skarpt på +Varro . +„ Jeg har sagt ham det , “ svarede Varro forlegen , „ men jeg +har grund til at tro , at han ikke forstod mig . “ +„ Tror de , at han vil gøre det til en retssag ? “ +„ Hvorfra skulle han få penge til at fore proces for ? “ +„ De har ret . Desuden har de jo ham og hans datter +mistænkt for bedrageri , så han vogter sig nok . “ +„ Han vogter sig , “ lo Varro ondskabsfuld . +Der blev nu taget den bestemmelse , at svingfjer og Varro +ffulde have endnu en samtale før at træffe en endelig ordning af +sagen , og at svingfjer allerede kunne begynde at se sig om efter + +en keder til tobakshandelen . Da Varro forlod viinkjælderen , lyste +hans øjne af ondskabsfuld glæde . +„ Man skal ikke ustraffet slå Oskar Varro på øret , “ mumlede +han ; „ man skal ikke have lov til at bestjæle ham . Nu er jeg +på bedste vej til at gøre Ørbæk og hans datter til tiggere , +hvor det var heldigt , at fabrikanten ikke ville tage min kaution +før god før Ørbæk , og at jeg derfor fik Hansen til at kautionere +før mig . Dengang anede jeg ikke , hvor nyttigt dette kunne blive mig . “ +Et par dage efter havde Varro sit store aftenselskab . Det +må være nok at sige , at Varro opnåede sin hensigt , og at den +unge frue , hvis rygte før hendes giftermål havde været mildest +talt tvetydigt , blev feteret af de tilstedeværende rangspersoner med +deres fruer og dsttre ; derimod forfejlede Varro sit egentlige mål , +idet den unge frues mand negtede at kunne gøre fuldmægtigen +det ønskede lån . Dette havde sil følge , dels at Varro begyndte +til sine bekendte på ny at rippe op i den unge frues gamle historier , +dels at det blev ham en nødvendighed at skaffe sig penge +ved svingfjers hjælp . +Dengang han efter aftale mødte kommissionæren på viinkjælderen , +tog han straks fuldmagten frem til at undersøge varelageret +og bøgerne i Antonistræde . Derefter spurgte han , om svingfjer +havde fundet en køber . Herpå fik han et benegtende svar . +„ Det er mig magtpåliggende , at jeg snart bliver denne forretning +kvit , “ sagde Varro ; „ før det er flet , kan jeg ikke tage fat +på et nyt foretagende . De går vel hen i boutiken i dag ? “ +„ Ja , jeg har blot ventet på deres fuldmagt . “ +„ Se alting rigtigt efter i sømmene ! “ +„ Stol på mig . “ + +! +„ De skal ikke tåle det ringeste vrøvl af Ørbæk eller hans ! +Datter . Det er sandt , vil de give mig , hvad de finder i kassen ? “ +„ Ja . — men det er faldet mig ind , at det ville være rig- ' +tigst ikke at berøre , at de er alene ejer af forretningen . “ +„ Hvorfor ikke ? — lad Ørbæk få den lergrelse . “ +„ Som de vil . Men hvem garanterer dem for , at han da , +ikke øjeblikkelig forlader boutiken ? Her er jo ingen kontrakt . +Eller har de måske en anden , der straks kan træde i Ørbæks sted ? “ +„ Nej . “ +„ Så bliver de nødt til at lukke boutiken , og derved for- , +ringes dens værdi . “ +„ Svingfjer , de er en praktisk mand . Hihihi , Ørbæk skal +intet vide , før boutiken er solgt . Det vil blive en eklatent hævn ! +Den nye ejer må overraske ham ved ikke alene at vise ham ud af +boutiken , men også at kaste ham ud af huset . Hihihi , han og +Martha blive nødte til at melde sig hos politiet som hunsvilde . “ +„ De vil ikke selv tale med Ørbæk ? “ +„ Nej , nej , alt skal herefter gå gennem dem . “ +„ Jeg håber at skulle skille mig ved mit hverv til deres +fuldstændigste tilfredshed , “ sagde svingfjer , „ en køber er måske +heller ikke så vanskelig at få . “ +Fuldmægtigen og kommissionairen vare den dag overordentlig +tilfredse med hinanden , og den første nød allerede i tankerne den +hævn , som den sidste skulle skaffe ham . + +femtende kapitel . +Ørbæk og Martha vare lidt urolige over , at Varro ikke lod +høre fra sig . De vidste , at han pønsede på ondt , men havde +ingen anelse om , hvor slaget skulle ramme . Straks efter at hav +havde forladt boutiken , havde fader og datter haft en lang samtale , +hvis udbytte blev , at Martha fritoges for at fungere som +boutiksjomfru og at have noget med forretningen at bestille , dog +måtte hun have indtil videre at passe boutiken , når Ørbæk havde +et zerinde at udrette i byen . +Det var i et sådant øjeblik , at Jesper benløse , hvis visitkort +endnu ikke vare blevne færdige , den følgende dag traf Martha . +Han bad som sædvanlig om en cigar til en skilling og hostede og +smiskede mere end ellers . Martha kunne ikke lade værd med at +smile over mandens underlige fagter , han syntes herved at få +mod og sagde : +„ Ja , ja , lille jomfru , jeg bliver altid i godt humeur ved at +se dem , derfor kommer jeg her også hver dag . Jeg kan forresten +fortælle dem , at jeg opgiver min forretning og herefter vil +leve af mine penge . “ +„ Det mas være en behagelig stilling . “ +„ Det mener jeg med . Hihihi , jeg har så meget , at to +godt kunne leve af mine penge . Og hvorfor skulle jeg ikke lade +to leve af dem ? “ +„ Ja , hvorfor ikke ? “ + +„ Synes de , at jeg er for gammel til at gifte mig ? “ +„ Herom kan jeg ingen mening have . Det må de selv bedst +kunne dømme om . “ +„ Jeg mener , at det vel nok kunne lade sig opføre , at jeg giftede +mig . Hihihi , men hvor skal jeg få en kone fra ? Kan de +ikke give mig anvisning på en , lille jonifru ? “ +„ Hvorledes skulle jeg kunne det ? “ +„ Å , jeg troede blot . . . hihihi . . . De kunne jo f . Eks . give +mig anvisning på dem selv . “ +„ De er alt for spøgefuld i dag . “ +„ Det er mit ramme alvor . Vil de være min kone ? “ +Jesper tilkastede Martha et øjekast fuld af glubsk kærlighed . +Hun lo og sagde : +„ Nej , nej , det kan ikke være deres alvor . I hvert tilfælde +beder jeg dem om ikke oftere at genere mig med sådanne forslag . +Heldigvis vil de næppe mere træffe mig her i boutiken , thi jeg +har anmodet min fader om at engagere en anden jomfru . “ +Jesper så et øjeblik målløs på hende , dernæst sagde han : +„ Ja så . Hm , de betænker dem vel . Jeg holder af dem , +jomfru , og jeg har sat mig i hovedet at ville have dem til kone , +tænk nu over mit forslag . Jeg kommer i morgen herop og taler +med deres fader . “ +Bestandig smiskende og smilende gik Jesper ud af boutiken , +og Martha så efter ham halvt leende og halvt harmfuld . Da +hendes fader kom hjem , fortalte hun ham , hvad der var sket . +Ørbæk optog sagen med større alvor , end hun havde tænkt sig , +og sagde : +„ En rig frier bør man ikke støde for hovedet , man ved ikke , +om man kan komme til at trænge til hans penge . “ + +„ Du vil da ikke have , at jeg skal gifte mig med ham . “ +„ Nej . Men han har fattet interesse far dig , og det kunne +være , at han betænkte dig i sit testamente . “ +„ Det er en sælsom forventning . “ +„ Du behøver ikke at blive fortrydelig . Jeg siger dig blot , +at vi ikke bsr slode nogen fra os i disse dage , vi ikke vide , hvad +min kæltring af svoger kan finde på . “ +„ Jeg skal altså modtage den naragtige mands kour ? Nej , +det gør jeg ikke . Jeg går ikke oftere ud i boutiken , når han +kommer . “ +„ Han er vist en meget rig mand . “ +„ Fader , vor fattigdom har givet dig alt for stor respekt for +penge . Men jeg siger dig , lykken kan ikke købes for penge . “ +„ Havehække vore ulykker ikke deres udspring fra vor fattigdom ? +Jeg siger dig , en fattig mand må betragte verden på en +ganske anden måde end en rig . Du kan ikke glemme , at vi engang +have været velstående , du seer på verden med samme blik +som en ung pige , der ikke kender til næringssorg . “ +„ Fader , jeg fortjener ikke dine bebrejdelser . “ +„ Jeg bebrejder dig intet ; du er en god , offerberedvillig +pige , der hellere selv lider mangel end hendes fader skal gøre +det . Det offer , jeg forlangte af dig nys , var ikke stort . “ +„ Men det kunne blive det , “ sagde Martha . +„ En kunne trådte ind og afbrød samtalen . Den følgende +dag traf Jesper ikke Martha i boutiken , han spurgte da hendes +fader , om det var sandt , at hun ikke mere skulle ekspedere kunderne . +Svaret lød bekræftende , hvorfor Jesper rystede på hovedet +og sagde : +„ Det vil skade deres handel , Ørbæk , ja det vil . Mange + +kom herind for at få sig en passiar med deres datter . Ieg +bar i går sagt hende min mening , og den gik ud på , at jeg ville +have hende til min kone . Hvad siger de om at få mig til +svigersøn ? “ spurgte Jesper og kneb øjnene sammen . „ Hm , jeg er +partikulier ; jeg lever af mine penge , hihihi . “ +„ Det er en sag , som angår min datter og ikke mig . “ +„ Ieg troede dog , at den også angik dem . Hihihi , de er +hendes fader , og hun har vel ikke taget kommandoen fra dem ? +Ieg havde en datter , som døde ; -havde hun levet til denne dag , +skulle jeg vel have sørget for , at hun ikke havde haft anden mening +end min . En datter må ikke gifte sig med nogen anden end +med den , som hendes forældre synes om , og min datter ville ikke +have fået lov til at gifte sig med nogen anden end en rig mand . +Det ville have været min pligt som fader at have set hende vel +forsørget . En fattig mand kan ikke forsørge en kone , og kommer +der børn til , bliver det rent galt ; det er fattiggården . “ +„ Der er meget i , hvad de siger . “ +„ Ja , er der ikke ? Jeg vidste nok , Ørbæk , at de var en fornuftig +mand . Man skal ikke lade sine børn have for meget frit +spil . Og nu mener jeg , at når en mand som jeg gør deres +datter et tilbud , bør det modtages . “ +„ Jeg forsikrer dem , at jeg ikke har noget mod deres forbindelse +med Martha . “ +„ Vil de understøtte mit frieri ? “ +„ Hvorledes skulle jeg kunne det ? “ +„ Det synes jeg ikke , at de behøver at spørge mig om . “ +„ Nej , det er sandt , “ svarede Ørbæk forlegen . +„ Jeg regner fra i dag afgjort på deres bistand , “ sagde Jesper . +„ De kan til gengæld gøre regning på mig , hvis det kniber med + +at betale en lille veksel . Deres forretning er så ny , derfor forekommer +der vel sagtens engang imellem en lille uregelmæssighed . +Stol på , at den skal blive ashjulpen . “ +Jesper forlod boutiken meget vel fornøjet med , hvad han havde +udrettet . Ørbæk stod tankefuld tilbage ; han var uenig med sig selv , +om han skulle meddele sin datter , hvad der var bleven sagt . Til sidst +besluttede han sig til at fortælle hende i al almindelighed , at +benløse havde gentaget sit frieri . Martha modtog efterretningen +herom med en så stor uvilje , « at faderen ikke fandt sig kaldet til +påny at gå nærmere ind på dette emne . +En aften i skumringen trådte madam gurths lille vevre +skikkelse nejende og fejende gennem køkkendøren ind til Martha , +som var beskæftiget i køkkenet . Martha kendte hende ikke straks ; +spåkonens besøg var , på grund af de seneste dages tildragelser , +gået hende af glemme . +„ Jeg tager mig gerne den frihed , “ sagde madamen , „ at gøre +en lille visit hos dem , jeg har spået , for at få at vide , om +mine spådomme er gåde i opfyldelse . Det er i en sådan +anledning , at jeg kommer her i aften . “ +„ Nu genkende ! jeg dem , “ sagde Martha ; „ det er jo madam +gurth . Såvidt jeg ved , har de ingen lykke haft med dem , +dengang de spåede mig . . . . “ +„ Det kan jeg ikke tro , “ råbte hun ; „ har de ikke set noget +til den mørke mand , som ville gøre dem fortred ? “ +Martha tænkte på sin onkel og tav . +„ Nu ja , de behøver ikke at sige mig det , når de ikke vil , +såmæn gør de ej . Har den gamle , rige frier heller ikke meldt +sig endnu ? “ + +„ Hvad buffer de mig på , “ råbte Martha ; hun tænkte på +Jesper beenlsse . +„ Har han måffee været her ? De husker nok , at jeg lovede +dem , at de ffulde få ham og blive lykkelig . “ +„ Jeg vil ikke have ham ! “ udbrød Martha uvilkårlig . +„ I kortene stod der , at de fik ham , og kortene tror jeg på . +Han har altså allerede været her , den gamle , rige frier ? “ +„ Jeg tror ikke på deres spådomme af kort . Ved et sælsomt +tilfælde har imidlertid deres spådom med hensyn til den +gamle frier denne gang slået til . “ +„ Mine spådomme ville altid slå til . Men jeg mærker på +dem , at de har givet den gamle frier kurven ; det ffulde de ikke +have gjort . De skal se , at de alligevel får ham . Og hør , ved +de hvad , selv om de ikke kan lide ham , skal de dog tage ham . +En gammel mand bøer snart , og så sidder de som enke med en +sv��r mængde penge . “ +„ Det er nu deres anskuelse ; jeg mener , at penge ikke bør +være det bestemmende , at . . . . “ +„ Å , de mener , at de kun vil gifte dem af kærlighed ; det +er nogle gammeldags anskuelser . Det er kun rige folk , som kunne +gifte sig af kærlighed ; fattige folk må se sig om efter , hvorledes +de bedst kunne slå sig igennem verden . En rig mand kan få +hvilkensomhelst fattig pige , han vil . Tog ikke den smukke Alvilda +Nielsen den gamle pukkelryggede skrædersvend hjaltebeen , fordi han +ejede 4000 rigsdaler . ? Havde Marie Steffensen noget imod at blive +hosekræmmer ansgarius ' s fjerde kone og at gå ind til fjorten +børn ? Nej , hun tog ham med kyshånd . “ +„ De bliver så ivrig , madam , “ sagde Martha . +„ Jeg skal sige dem , det er mig om at gøre , at de tager ben + +gamle frier , thi så venter jeg en dussr af dem på bryllupsdagen , +fordi jeg har været den , der har forudsagt den lykkelige begivenhed . “ +„ For +deres skyld beklager jeg , at de ingen dussr vil få . “ +„ Tor jeg driste mig til at være næsvis og spørge om , hvem +den gamle frier er ? “ +„ Det tør de godt . Han hedder Jesper benløse og er nok +pantelåner . “ +„ Benløse ! Har benløse friet til dem ! “ råbte madamen +med godt forstilt forundring . +„ Kender de ham ? “ +„ De fleste fattige her i nærheden kende ham . Han er den +pantelåner i København , som tager færrest procenter , og mangen +gang tager han slet ingen procenter , når han seer , at han har +med meget fattige folk at bestille . “ +„ Det er smukt af ham . “ +„ Det vil gøre mange ondt , at han nu vil ophæve sin foretning . +Jeg har et shavl stående hos ham ; når jeg får penge +til at indløse det for , skal jeg sige ham , hvor det bedrøver mig , at +jeg må give en anden min søgning . Jeg må fortælle dem , at +benløse har a§re af sit valg , stakkels mand ; det gør mig ondt +for ham , at de har givet hooi en kurv . “ +„ Han må se at finde en anden , der tror at kunne harmonere +med ham . “ +Der var ingen grund for madamen til at forlænge samtalen , +hvorfor hun sagde farvel og gik . Martha faldt i tanker . Hnn +havde ikke forestillet sig benløse som en godgjorende mand , men +antaget ham for at være det modsatte . Hun hørte måges stemme +i stuen og gik ind ; han plejede at bringe en hilsen fra stutteriet . + +Ørbæk kunne ikke om søgnedagen forlade boutiken , og det +sømmede sig ikke for Martha alene at aflægge student Petersen +noget besøg , Klaus måge var den , som vedligeholdt forbindelsen +mellem Antonistræde og stutteriet . Petersen havde fået en udførlig +beretning om Ørbæks sammenstød med Varro og glædet sig sær- ' +dæles meget over tobakshandlerens energi . Han havde opfordret , +måge til at besynge Barros nederlag og at sammenligne det med +den bekendte romersfe feltherres af samme navn i teutoburgerwald , +men måge havde undskyldt sig med , at han ikke var epiker . +Den stakkels digter havde forgæves håbet på , at Fru delmenhorsf +skulle indbyde ham til et besøg , dette uopfyldte håb formerede +i en næsten utrolig grad hans „ Tåreperler “ , og han fandt +kun lindring ved , at Petersen en dag fortalte ham , at han syntes +ganske godt om hans digte . +Martha trådte til rette tid ind i stuen for at forhindre , +at hendes fader gav digteren en beretning om beænloses frieri . +Hun skyndte sig med at henlede samtalen på Barros formodede +hensigter , om hvilke måge mente , at de vare „ skumle . “ Det +skulle være den følgende dag forbeholdt at give de ventende oplysning +i så henseende ; thi da trådte kommissionær svingfjer +ind ad døren med Barros fuldmagt . Det var Ørbæk kært , at +en opgørelse ved en trediemand fandt sted , fordi Barros uforskammede +sigtelser derved ville blive flåde til jorden , lun undrede +det ham , at hans svoger havde gjort svingfjer til sin befuldmægtigede . +Denne optrådte med stor høflighed og lod som han +i sit hjerte stillede sig på Ørbæks side . Martha betragtede +kommissionæren med nogen mistro , hun aflagde ham det mest +fuldstændige regnsfab for den tid , hun havde fort bøgerne , og + +svingfjer gjorde hende en kompliment for den akkuratesse , hvormed +de vare blevne førte . +Dengang man var i begreb med at optælle lagerets beholdning , +trådte benløse ind ad døren . Han blev højst forundret +ved at se svingfjer bag disken , og denne forklarede ham da , at +det blot var den månedlige opgørelse af lageret , som han foretog +på fuldmægtig Barros vegne . Benløse spurgte ikke om meget , +men gav svingfjer at forstå , at han ønskede st tale med hrm . +Efterat have givet Ørbæk hånden og forgæves set sig om efter +Martha , der var smuttet ind i bagstuen , gik benløse med den +bemærkning , at man ikke skulle spilde folks tid med snak , n « ar +de havde travlt . +„ De kender benløse ? “ spurgte Ørbæk . +„ Ja , “ svarede svingfjer , „ det lader til , at han er deres +kunne . “ +„ Det er han . Hvad er det egentlig for en mand ? “ +„ En meget flink mand . Jeg gør undertiden forretninger +med ham . “ +„ Han skal være formuende . “ +„ Han er rigere , end han giver sig ud for at være . “ +Svingfjer ønskede ikke at lade sig udspørge alt for meget om +benløse , han gik derfor over til at fuldføre lagerets optælling . +Da han var færdig , gjorde han sig stiltiende den indrømmelse , at +Ørbæk og Martha snarere havde forurettet sig selv end Varro . +„ Ved de ikke , “ spurgte Ørbæk , „ om min svoger ønsker at +forlade forretningen ? “ +„ Han har aldeles intet sagt mig herom “ , ! svarede svingfjer , +„ men ønsker de , at jeg skal spørge ham . . . ? “ +„ Nej , det behøves ikke . “ + +svingfjer var ligeså høflig ved afskeden , som ved ankomsten . +Da han var borte , sagde Ørbæk : +„ Jeg tror , at han vil sælge sin part . “ +„ Gid han snart måtte finde en keder , “ sagde Martha . +Sekstende kapitel . +Jesper beenløses beundring for Martha var i en bestandig +tiltagen , og det var efter hans tilskyndelse , at madam gurth +havde aflagt en visit hos den unge pige . Han måtte dog indrømme , +at hun ikke var så let at vinde , som han havde troet , og +at der måtte gribes til overordentlige midler , hvis hun skulle +blive hans kone . Hvori disse midler burde bestå , vidste han +ikke endnu ; han havde spurgt madam gurth , om hun ikke forstod +at tilberede en elskovsdrik . Madamen havde svaret , at hun kendte +en kone , som gav sig af med at tillave sådanne drikke , men at +det var den rene humbug , den eneste virkning , drikken øvede på +den pågældende , var en affsrende . Hun var overbevist om , at +man i gamle dage havde kendt sådanne drikke , men recepten var +bleven glemt eller forvansket . Efter at Jesper og madamen yderligere +havde diskuteret måden at kunne vinde Martha på , gav +hun ham det råd at gøre alt for at stemme hendes fader gunstig +for forbindelsen . Dette råd fandt Jesper at være godt , og +da han derefter tilfældigvis traf svingfjer i Ørbæks boutik , besluttede +han at udspørge ham , om hvad han vidste om tobakshandlerens + +familie- og handelsforhold . Det var en lummer sommeraften +med overtrukken luft at svingfjer dukkede ned i kælderen +til pantelåneren , som sad halvt blundende med sin sorte kar på +skødet . Han blev straks lysvågen ved besøget , tog en gammel +stol frem med læderbetræk på sædet og indbød svingfjer at +sætte sig . +„ Jeg traf dem i dag i Ørbæks boutik , “ sagde han , „ er der +noget i vejen med manden ? “ +„ Hm , jeg ved ikke , om jeg er berettiget til at sige , hvad +jeg ved . “ +„ Å , det vedbliver vel ikke længe at være nogen hemmelighed . “ +„ Det kan de have ret i . — måske de endogså er i stand +til at skaffe mig en køber til forretningen . “ +„ Skal den sælges ? “ +„ Ja , jeg har i kommission at sælge den . “ +„ Jeg kan måske skaffe dem en køber , “ sagde benløse , „ men +jeg må naturligvis have at vide , hvorledes det hele hænger +sammen . “ +„ I så tilfælde , nemlig at de interesserer dem for at fkasse +mig boutiken solgt , skal de få alt at vide , “ sagde svingfjer . +Han gav nu en udførlig skildring af sine forhandlinger med +Varro . Jesper hørte opmærksomt til og sagde , da svingfjer +havde endt : +„ Denne fuldmægtig Varro må være en meget klog mand . “ +„ Javist . “ +„ Og en stor kæltring . — Havde så jomsruen stjålet af +skuffen ? “ +„ Jeg fortalte dem jo , at Ørbæk snarere havde forurettet sig +selv end sin formentlige kompagnon . Enhver vil straks kunne se + +på hans datter , at hun ikke er af den slags piger , der stjæler +af skuffen . Hvorfor skulle hun også gøre det , når hendes fader +giver hende alt , hvad hun forlanger ? Der er hos fuldmægtigen et +personligt had tilstede mod Ørbæk og hans datter , årsagen ti ! +Hadet kender jeg ikke . “ +„ Å , i grunden hader en kæltring kun dem , som have forstået +at bedrage ham selv , og dem , som han har til hensigt at +bedrage . “ +„ Det kan være mig ligegyldigt , hvorfor han hader sin svoger ; +hovedsagen for mig er at få boutiken solgt . “ +„ Er fuldmægtigen Ørbæks svoger ? “ +„ Ia . “ +„ Jeg har altid sagt , at slægtsfab er noget djævelskab . Jeg +har heldigvis ingen familie . Men hvad vil Ørbæk sige , når han +får at vide , at boutiken skal sælges , og at han ingen part har +i forretningen ? He , han vil vel gå hen og bande sin svoger ? “ +„ Jeg kender Ørbæk for lidt til at kunne sige , hvad han vil +gøre , men hvis han vil følge mit råd , skulle han rolig finde +sig i det hele og se at få en ny forretning i stand , det vil +ikke nytte ham at gå nettens Bei , og desuden har han ingen +penge dertil . “ +„ Men hør , hvis han nu meldte sagen til politiet ? Det er +jo bedrageri . “ +„ Hvem kan overbevise fuldmægtigen ? Han hører til de fine +bedragere , som aldrig komme i politiets kløer , og som endogså +forstå at bevare de fleste medborgeres agtelse . “ +„ Å , i vore dage er enhver mand , som har penge , en agtet +mand . “ +„ De talte om en keder , “ afbrød svingfjer . + +„ Hvad vil fuldmægtigen sælge forretningen for ? “ +„ Jeg tænker en 300 rigsdaler . “ +„ Den er ikke 100 rigsdaler . værd . “ +„ Hr . Benløse , jeg har i dag gjennemseet bøgerne , og den er +godt og vel sine 300 rigsdaler . værd . “ +„ Jeg kender måske en mand , som vil give dem 20 nd . +For deres ulejlighed , når de skaffer ham forretningen for 100 nd . “ +„ Men betænk , at jeg må varetage fuldmægtig Barros tarv . “ +„ Å hvad ! Må det ikke kunne være morsomt at snyde sådan +en snu rad ! He ! De fortæller ham i morgen , at boutiken næppe +er 100 rigsdaler . værd , at det vil blive vanskelig at få den folgt , og +hvad de nu ellers kan finde på at sige . Tyve rigsdaler er en +god skilling at fortjene . “ +„ Var jeg endda vis på , at jeg havde en solid køber . “ +„ Det er de . Køberen er mig selv . “ +Vil de være tobakshandler ? “ +„ Noget skal man jo tage sig for . De ved , at jeg forlader +pantelånerforretningen . Jeg vil forresten betinge mig , at mit navn +hemmeligholdes så længe som mulig for Ørbæk og hans datter ; +jeg har mine grunde dertil . Når seer de fuldmægtigen ? “ +„ I morgen . “ +„ Gør nu deres sager godt og skaf mig forretningen for de +100 rigsdaler . “ +Dengang svingfjer forlod Jesper , var han glad over så hurtig +at have fundet en køber , men han brød forgæves sit hoved med +at udfinde , af hvilken grund den gamle pantelåner ville være tobakshandler . +Benløse mente , at købet af tobakshandelen ville +befordre hans forbindelse med Martha ; desuden var det en i og +for sig god forretning at købe en boutik , som var 300 rigsdaler . værd , + +for 120 nd . Han foresatte sig at drøfte sagen nøjere med madam +gurth , når hun kom den følgende morgen . +Madamen delle tobakshandlerens opfattelse . Købet af forretningen +ville sætte benløse i stand til at optræde som Ørbæks +velgører , thi denne ville pludselig se sig berøvet al fortjeneste . +Blev Martha Jespers kone , kunne hun vedblive at stå i boutiken +og således bringe indtægt i stedet for , som påregnet , udgift . +„ Ja , ja , “ råbte Jesper og gned sig fornøjet i hænderne , „ det +havde jeg s ' gu ikke tænkt på . “ +„ Og så husker de jo nok på min kontrakt ? “ spurgte madamen . +„ Det +kan de være vis på . Jeg afstår dem pantelånerforretningen +for 1000 rigsdaler . , som de betaler mig afdragsoiis i løbet +af 3 år . “ +„ Således er aftalen . “ +Dengang svingfjer kom ned på viinkjælderen for at aflægge +beretning om lagerets og bøgernes effersyn , fandt han allerede +fuldmægtig Varro siddende der med et stort glas portvin foran +sig . Det lod til , at fuldmægtigen var i meget dårligt humør , +og at vinen skulle tjene til at oplive det . +„ Hvad nyt bringer de ? “ spurgte han nysgerrig svingfjer . +„ Jeg har foretaget det aftalte effersyn . “ +„ Og jeg er bleven grusomt bedragen , ikke sandt ? “ +„ Jeg må sige , at jeg fandt alt i den bedste orden , og at +deres konto snarere var bleven tilskreven for meget end for lidt . “ +„ De må ikke have set rigtig efter . Jeg er bleven bedragen ; +det er afgjort . “ +„ Jeg forsikrer dem , at jeg har foretaget det nøjagtigste +eftersyn . “ + +„ Martha har naturligvis forfalsket regnskabet . De må +gjennemsee det på ny . “ +„ Resultatet vil blive det samme . “ +„ Hvad end resultatet bliver , vil jeg dse på , at jeg er bleven +bedragen på det skammeligste . Gud være lovet , at jeg fik øjnene +op i tide , ellers ville jeg være bleven en ruineret biand . Blot +jeg snart måtte finde en keder . Hvor meget , mener de , er forretningen +værd ? “ +„ Den er , efter hvad jeg har set , ikke meget værd . Det er +en ganske ny forretning , ikke et halvt år gammel ; vil de afhænde +den , finder de næppe en kjsber , som vil give dem mere for den +end hvad de har lagt ud til anskaffelse af inventariet . “ +Barros ansigt forlængedes betydeligt , og han sagde : +„ Jeg havde troet at kunne sælge forretningen for mindst +500 nd . “ +„ Prøv derpå , averter i avisen . De ved , at det er min +fordel , at de får så meget som mulig for boutiken . De har +jo lovet mig 5 pct . af købesummen . “ +„ Det har jeg . Altså , de mener , at forretningen er så godt +som intet værd . Det falder mig ind , at for Ørbæk må den ganske +vist have nogen værdi ; vil han give mig 400 rigsdaler . for den , skal +han få den . “ +„ Jeg tror , at deres svoger er så fattig , at han tit har +ondt ved at opdrive 400 skilling . “ +„ Han kan låne pengene . “ +„ Hvem vil låne ham dem ? “ +„ Kunne te ikke skaffe ham et sådant lån ? “ +„ Nej , nej , det vil være mig umuligt . Jeg husker i dette øjeblik +på , at en af mine bekendte for nogen tid siden ytrede lyst + +til at begynde på en handel ; hvis han vil kjobe tobakshandelen , +kan jeg måske skaffe ham en 50 nd . tillåns . “ +„ Mener de , at jeg sælger handelen for 50 rigsdaler . ? “ +„ Jeg mener , at noget er bedre end ingenting , og når de +seer hen til , at denne handel i grunden slet intet har kostet +dem . . +„ Den har kostet mig lergrelier nok , dem vil jeg have betalte . +Jeg sælger ikke boutiken under 100 rigsdaler . “ +Svingfjers øjne lynede triumferende . +„ Jeg skal straks gå hen og tale med min bekendt . Måske +kan jeg skaffe ham et lån på 100 rigsdaler . De må dog ikke gøre +dem for store forhåbninger , hr . Varro . “ +„ Hør engang , jeg vil sige dem endnu et . Hvis boutiken +bliver solgt , må de gå hen til Ørbæk , fortælle ham det og befale +ham ved den nye ejers komme straks at flytte bort , hvis ikke , +blive hans meubler kastede på gaden . “ +„ Vil de ikke selv sige ham det ? “ +Dette ville Varro i grunden uhyre gerne , men han var +bange for en ny dragt prygl , han svarede derfor nej på svingfjers +spørgsmål . +„ Jeg skal besørge dette aerinde , “ sagde svingfjer , „ og skal +endnu i dag bringe dem besfed , om min bekendt vil købe boutiken +for de 100 rigsdaler . “ +Sving jer ilede til Jesper beenlsse og fortalte ham , at sagen +var så godt som i orden . +„ Men , “ endte han , „ har de tænkt på , hvem der skal forestå +udsalget ? “ +Jesper nikkede . +„ Thi jeg vil blot sige dem , at fuldmægtigen har pålagt + +mig , når boutiken er overdragen til dem , da straks at kaste Ørbæk +og hans datter på gaden . “ +„ Ej , ej , det lader til at være en streng herre . Kast dem på +gaden så meget de vil , de stnder vel nok et hus . “ +„ Jeg går nu med deres tilladelse tilbage til Barro og opsætter +kontrakten . “ +„ Gå de kun . Pengene skulle være parate . “ +Jesper fortalte madam gurth den nye ulykke , der hang over +hovedet på Ørbæk og Martha . +„ Det kunne aldrig træffe sig heldigere , “ sagde madamen , +„ når de er allermest fortvivlede , kommer de som den nye +ejer og . . . “ +„ Ja , men hvad skal jeg med Ørbæk ? Jeg vil ikke give ham +halvdelen af fortjenesten . “ +„ De må gøre det , til de har haft bryllup med datteren . “ +„ Ja , ja , jeg får vel bringe dette offer . Det bliver mig +til sidst en dyr kone . “ +„ Men hun er pengene værd , “ svarede madamen , og Jesper +modsagde hende ikke . +Syttende kapitel . +Dersom Ørbæk havde været fri for modgang , dersom han +havde vedblevet at have sit gode udkomme , ville han næppe være +bleven , hvad han nu var , en svag og egoistisk charakteer , men fordi + +han overalt havde mødt egoisme , var han selv bleven egoist , og +fordi han oftere havde erfaret , at det kun tjente til at opægge modstanderen +endnu mere at pukke på sin ret , var han gået til den +modsatte dderlighed og gav efter før enhver , som optrådte med +fasthed overfor ham . Den daglige kamp før udkommet havde +bragt ham til at anse penge før at være verdens hoiesfe gode ; +han forsømte ikke nogen lejlighed til at fortælle Martha dette , og +hun var ikke bleven ganske upåvirket deraf . Endnu kæmpede hun +en sidste kamp før at bevare sin ungdoms idealer , men dag før +dag stod hun overfor en virkelighed , der mere og mere lagde beflag +på hendes tanker , og som næsten syntes at tilråbe hende , at +idealerne vare kun til før dem , der ikke behøvede at kæmpe før livets +ophold . Når hun ret følte sin forladte og ulykkelige tilstand , +når hendes sjæl bedende henvendte sig til gud , følte hun +vel stærkt og inderligt , at der var noget højere og bedre end kampen +før den jordiske tilværelse , men hun syntes ikke mere at kunne +nå det på samme måde som før ved at uddanne ånden i forskellige +retninger , men ved udmyghed og offerberedvillighed . Hun +nærmede sig ikke det høje med den tidligere sjælsro og glæde , +men med en slags eksaltation . +Det var Martha indlysende , at hendes onkel ikke havde ladet +lageret og bøgerne efterse alene fordi han måske agtede at sælge +sin part , men fordi han havde hende mistænkt for uredeligt forhold . +Dengang Varro udslyngede den beskyldning til student +Petersen og siden til hendes fader , havde hun troet , at hendes +onkel var overbevist om , at han sagde en usandhed , nu derimod +gav hans handlemåde l ende vished om , at han virkelig selv havde +troet på beskyldningens sandhed . At et ondskabsfuldt menneske +for at hævne sig kunne sige en løgn om hendes person krænkede + +hende ikke nær så meget som om det virkelig kunne troes , at hun +havde gjort sig skyldig i et uredeligt forhold . Hun havde , som vi +vide , besluttet ikke mere at vise sig i boutiken , og hun overvejede , +om hun ikke skulle tage ud as huset og søge som tidligere at ernære +sig ved syning . +Da trådte måge om aftenen ind i boutiken med en halvt +forstyrret mine , og grunden hertil var et mode med fuldmægtig +Varro . Dengang denne havde fået de 100 nd . udbetalt for +boutikens afståelse , havde han ikke kunnet modstå fristelsen til at +tage sig et extra-glas . I et lykkeligt humeur vandrede han hjemad , +men skæbnen ville , at han skulle møde måge . Nu var han +forbittret på digteren , fordi denne hin formiddag i stutteriet +havde stillet sig på studentens side ; det syntes derfor Varro at +være en ypperlig spas at tage oprejsning ved at fortælle ham , at +Martha virkelig var bleven befunden skyldig i at tage penge af +skuffen . Vel var dette usandt , men Varro kendte måge så +godt , at han vidste , at han ikke udsatte sig for ubehageligheder fra +hans side ved at lade ham høre med på den historie , og Ørbæk +og Martha hadede han så grundigt , at han ikke tog mindste hensyn +til dem . Måge havde håbet at kunne gå forbi Varro uden +at blive bemærket . Dette lykkedes imidlertid ikke , fuldmægtigen gik +lige hen imod ham og sagde med en spottende latter : +„ Det betaler sig ikke i vore dage at opkaste sig til dydens +forsvarer ; thi man bliver da en Don quixote , jeg mener , at dyden +bliver til en veirmslle , jeg vil sige dem , at jeg har ladet lageret +og bøgerne efterse af kommissionær svingfjer , og at det er +godtgjort , at Martha Ørbæk har taget penge af skuffen . “ +Varro benyttede sig af udtrykket „ at tage penge af skuffen “ , +der dels kunne betyde i al almindelighed at tage penge af skuffen + +for til eksempel at veksle en større mønt i småpenge og dels betyde +at stjæle penge af skuffen . Efter at have talt så Varro +først , at han havde udtrykt sig tvetydig , og han forstod på stedet +at benytte sig deraf . På hans meddelelse svarede måge : +„ Hvad de der fortæller mig er umuligt . “ +„ Ieg sværger dem til , at hun har taget penge af skuffen . “ +„ Men . . . men . . +„ Ieg siger dem , at jeg har ladet lageret og bøgerne efterse , +og at . . . “ +„ De vil da ikke gøre hende noget ondt ? “ +„ Ieg har overgivet sagen i kommissionær svingfjers hånd . +Imorgen vil såvel Ørbæk som Martha få lidet behagelige ting +at høre . Man slår ikke ustraffet Oskar Varro på øret . “ +„ Fy ! Det er stygt at være så hævngerrig . “ +„ Det er endnu styggere at være en pjalt . Ønsk dem ikke i +Ørbæks sted i morgen ; det vil blive den frygteligste dag i hans +liv . Farvel hr . Måge . “ +Varro skyndte sig bort og efterlod den stakkels digter i en +tilstand af rædsel . Hvod skulle måge nu gøre ? Havde Martha +virkelig gjort sig skyldig i nogen forbryderisk handling ? Han måtte +indrømme , at han havde kendt flere end en ung pige , som var +bukket under for fristelsen i dens forskellige skikkelser . Hendes +egen onkel ville vel næppe påståe , at hun var skyldig , når han +ikke havde beviser ihænde herfor . Tårer kom måge i øjnene . +Han erindrede , at Varro havde truet med , at noget frygteligt ville +flee den følgende dag ; han kunne ikke tro andet end at det var +Marthas arrestation , og han besluttede at gå lige til den unge +pige og advare hende . Dengang måge trådte ind , så Ørbæk +og Martha straks , at der var hændet ham noget overordentligt . + +„ Hvad er der på færde ? “ spurgte Ørbæk . +„ Frygtelige ting ! “ +„ Angå de dem selv ? “ +„ Nej , nej , gid de gjorde . De angå Martha . “ +„ Mig ? “ spurgte Martha . Det er vel sagtens en ny ondskab +fra min onkels side . Jeg er forberedt på alt fra den kant . “ +„ Er de også forberedt på , at han i morgen vil lade dem +arrestere for at have taget penge af boutiksfkuffen ? “ +Martha udstødte et skrig af forfærdelse . +„ Hør måge , “ sagde Ørbæk , „ De er digter . Er det ikke et +digt , de der fabrikerer på stående fod ? “ +„ Nej , nej , „ jeg har selv talt med fuldmægtig Varro , “ sagde +måge . +„ Og han sagde , at jeg skulle arresteres ? “ spurgte Martha hulkende . +„ Gud i himlen , vil du lade en sådan uretfærdighed ske ! “ +„ Sagde han ligeud , at Martha skulle arresteres ? “ spurgte +Ørbæk . +„ Jeg skal fortælle dem , hvorledes det hele gik til , “ sagde +måge . „ Han mødte mig på Nørrebro og standsede mig for med +en hoverende mine at fortælle , at han havde ladet bøgerne og lageret +efterse af kommissionær svingfjer , og at det var godtgjort , +at Martha havde taget penge af skuffen . “ +„ Hvilken usandhed ! Svingfjer roste tværtimod den orden , hvori +han forefandt alt , “ sagde Martha . +„ Svingfjer er en upålidelig person , “ svarede måge . +„ Hvilke mennesker man dog kommer i forbindelse med , når +man er fattig , “ svarede Martha . „ Er da den fattige mand omgiven +af lutter skurke og kæltringer ? “ +„ Svingfjer har dog næppe sagt en sådan usandhed , “ sagde + +Ørbæk . „ Jeg er overbevist om , at min svoger kun har villet forskrække +os . Men sagde han ellers intet andel ? “ +„ Jo , han sagde , at jeg ikke i morgen skulle suste mig i deres +sted , hr . Ørbæk , thi den dag i morgen ville blive den frygteligste +dag i deres liv . “ +„ Vi må i morgen belave os på noget ondt , “ sagde Ørbæk +ængstelig . Hvad kan det være ? “ +„ Jeg kan ikke forestille mig andet end at deres datter . . . +„ Jeg spurgte dem før , om han sagde ligeud , at hun skulle +arresteres ? “ +„ Nej , det sagde han just ikke , men fremgår det ikke af hans +tale ? “ +„ Det fremgår af hans tale , at han er en skurk , “ sagde +Martha forbitret . „ Bliver jeg ikke arresteret , tvivler jeg ikke om , +at der alligevel vil ske et og andet , som vil berede os sorg . “ +„ Havde han dog sagt , hvad det var ; denne uvished er pinlig , “ +Sagde Ørbæk . +„ Kunne man ikke i aften opsøge svingfjer ? “ spurgte måge . +„ Det vil blive før sildigt . “ +Kort efter gik måge og efterlod fader og datter i en ængstelig +uvished om , hvad der næste dag ville ske . Martha græd ; +hendes kraft var brudt og lig et villieløst nør ville hun lade sig +drive ned af sin skæbnes mørke strøm . Hver ledestjerne forekom +hende at være flukt , og hun havde intet begreb om , hvorledes hun +skulle kunne kæmpe sig ud af det net af ondskab og usandhed , som +omgav hende . Hendes fader gav hende ikke megen trosf ; selv +trængte han til trosf og sad stille i en krog og så hen for sig . +Hver var således hensunken i sine egne tanker og sin egen + +sorg , at de ikke mærkede , at det blev over midnat . Endelig så +Martha op og sagde : +„ Skulle vi gå til sengs ? “ +„ Ja , det er vel bedst . Jeg er ikke oplagt til at sove . “ +„ Jeg heller ikke , men vi må se i savnens arme at finde +styrke til at modstå , hvad den kommende dag vil bringe . “ +„ Det er få forfærdelig varmt i aften , “ sagde Ørbæk . „ Det +bliver næppe nogen vederkvægende savn . “ +„ Denne sommer er usædvanlig hed , “ svarede Martha . „ Det +er , som vil den give erstatning for sidste vinters strenge kulde . +Godnat , fader , sov ssdt , og forføg et øjeblik at glemme din +frygt for i morgen . “ +„ Kan du selv glemme den ? “ +„ Jeg ved det ikke , “ svarede Martha . „ Jeg vil forsage derpå . +Fader , jeg begynder at give dig ret ; det er en ulykke at +være fattig . “ +Attende kapitel +Jesper beenlsse var oppe hver morgen klokken fem og plejede +at stå en halv times tid i sin kælderdør for „ at trække frisk luft “ . +Inden han gik ned igen i sit pantelånerkontoir kom madam +gurth for at gøre lejligheden ren og bagefter feje gaden . Denne +morgen ventede han med længsel madamens komme ; thi store begivenheder +forestod . Jesper så på sit ur , det viste endnu ikke +halv seks ; han så op mod gjenbohusenes Tage , hvor skorstenene + +og spurvene badede sig i sollyset ; han så endelig ned på gaden , +hvor kattene skyndte sig hjem fra natlige kærlighedseventyr . +Efterhånden vågnede gadens sorige beboere , håndværkere ! ! +Gik på arbejde , og konerne skyndte sig til bageren for at kjsbe +bred . Enkelte børn kom ud på gaden for at lege , og kjælderfolkene +fik travlt med at feje brostenene rene . Klokken blev halv +seks , og madam gurth viste sig med et smilende ansigt . +„ En velsignet morgen , “ sagde hun . +„ Javist . Jeg vil håbe , at denne morgen varsler noget godt , “ +Svarede Jesper . „ De ved , at i dag skal slaget stå , “ +„ De vil sejre , benløse , jeg er vis på , at de vil sejre . +Men skulle jeg ikke nede i urteboden købe for et par skilling +hårolie , det vil give deres hår et bedre fald og gøre dem +yngre . “ +„ Å , jeg er ung nok . Men de kan forresten gerne kjsbe olie . +Svingfjer lovede at komme klokken ni . “ +„ Bed han noget om deres hensigter ? “ +„ Hvad komme de ham ved ? “ +„ Det er sandt nok , men . . . “ +„ Nå , hvad vil de sige ? “ +„ Jeg har tænkt på , om det ikke er bedst , at han tages med +på råd . “ +„ Hvad forstår han sig på fruentimmer ? “ +Madamen lo polidfl og sagde : +„ De erindrer nok , at de i går bad ham opsætte en kontrakt , +hvorved jeg overdrages pantelånerforretningen . “ +„ Hvad kommer det mit frieri ved ? Beviser det , at jeg tror , +at han forstår sig på fruentimmer ? “ + +„ Jeg vil betroe dem , at han iaftes var hos m g og gjorde +mig tilbud om mgteskab . “ +„ Fanden heller . “ +„ Han mente , at jeg ikke godt kunne bestyre forretningen alene , +og at han ville være en passende mand før mig . Men jeg vil +såmæn ikke tage ham , før jeg har høri deres mening , såmænd +vil jeg ej . “ +„ Det var meget pænt as dem . He , men jeg tænker , at de +gerne vil have dem en mand . “ +„ Fy benløse , hvor kan de sige sligt ? “ +„ Fordi de straks slog til , før jeg havde talt ud . . . De husker +nok den pintsedag , jeg første gang betroede dem min mening om +Martha derovre . “ +„ Å benløse , te har en alt for god hukommelse . “ +„ Hihi , vi kunne jo holde bryllup samme dag . Nu , siden +sagerne slå således , indser jeg ingen grund til , at svingfjer +ikke får det hele at vide . Han må jo nu være interesseret i , +at betingelsen før at jeg afslår min pantelånerforretning til +dem , opfyldes . “ +„ De mener altså , at jeg skal gifte mig med svingfjer ? “ +„ Giffer de dem ikke med ham , gifter de dem vel med en +anden , “ brummede benløse . +„ De må såmænd ikke tro , at jeg er giftesyg , “ sagde madamen +med påtagen snerpethed . +„ Det er alle fruentimmer . “ +„ Også deres flamme derovre ? “ +„ Nå , stund dem nu at feje gaden , “ brummede benløse , der +ikke fandt noget al svare på madamens sidste wring . +Til den fastsatte tid kom svingfjer og traf madam gurth + +hos pantelåneren , hvem han skyndsomst overrakte et udlasf til en +kontrakt , der overdrog madamen forretningen . Jesper sagde med » +Ec lunt smil : +„ De har haft stor hast med at få den kontrakt færdig . “ +„ De ved , at jeg altid prompt udfører de forretninger , man +overdrager mig “ , svarede svingfjer . +„ Å ja . Men denne gang har de været overordentlig expepedit . +Det skulle ve ! aldrig være , fordi de bliver medinteressent +i forretningen ? +„ Hvad mener de ? “ +„ Jeg mener , at de har friet til madamen . “ +„ Har hun fortalt . . . ? “ stammede svingfjer forlegen . +„ Ja , jeg har rigtignok spurgt beenlsse tilråds , “ sagde madamen , +„ Giftermål er et så voveligt skridt , at man ikke bør +stole på sig selv alene . “ +„ Og hvad har de svaret hende , hr . Beenlsse ? “ +« jeg har ikke rådet hende til at give dem nogen kurv . “ +„ Må jeg takke dem , de kan stole på min taknemmelighed . “ +„ Den ikke alene stoler jeg på , den gør jeg regning på , “ +Sagde beenlsse , „ jeg skal sige dem , der er en lille hage ved overdragelsen +af pantelånerforretningen . “ +Svingfjer så forundret på Jesper , som nu fortalte den +egentlige grund til sit ked af tobakshandelen . Derefter udviklede +han den plan , han sammen med madamen havde lagt for at vinde +Marthas hånd og hjerte . Kommissionæren hørte til med uforstilt +forbavselse , og da Jesper havde endt og opfordrede ham til +at sige sin mening , kløede han sig bag øret og så dum ud . +„ Men så sig dog noget , “ sagde Jesper ærgerlig . +„ Jeg ved i grunden ikke , hvad jeg skal sige . — jeg har + +læst engang i en roman , at en ridder lod nogle af sine svende +bortfare en jomfru , og at han derefter befriede hende fra de foregione +røveres kløer ; thi han mente , at hans dåd skulle vinde +ham hendes hjerte . Men han havde forregnet sig . Det synes +mig , at de hr . Beenløfe vil spille samme rolle som den ridder . +— Havde ridderen bortført jomfruen uden alt komediespil , +ville han kunne have beholdt hende i kraft af erobringens ret . “ +„ Jeg synes , det er forsilde at lægge en ny plan , “ sagde +Jesper . +„ Vor plan er god , “ sagde madamen . +Svingfjer rystede på hovedet og sagde : +„ Hun må tages med overrumpling , ellers smutter hun fra +dem , hr . Benløse . De må ikke optræde som den stedelmodige , +hvilket blot vil føre til , at hun lover at indflette deres navn i +sine bønner , de må optræde som . . . som magthaveren . “ +„ Der er jo noget i , hvad de siger , “ sagde benløse , „ jeg +kan ikke godt slikke mig i den nye rolle at være ædelmodig , men +hvorledes skulle vi gribe sagen an ? “ +„ Vil de overlade til mig at bringe den sag i orden ? “ +Spurgte svingfjer . +„ Kan de bringe den i orden ? “ +„ Jeg tror , at jeg kan gøre det . Jeg skaffer dem en kone , +og jeg skaffer mig selv en ved samme lejlighed . “ +Efter nogen snakken frem og tilbage blev det afgjort , at +svingfjer overdroges fuldmagt til at handle i sagen som han +syntes bedst . +„ De skal se , “ sagde han til benløse , „ man frier undertiden +bedst ved kommissionær . “ +„ Så stalde de virkelig have gjort det iaftes , “ sagde madamen . + +„ Med enker er det en anden sag “ sårede svingfjer leende . +Dengang kommissionæren gik over gaden for at underrette +Ørbæk om boutikens salg , stod Jesper og madamen i kælderhalsen +og så efter ham . Hans gang var langsom og sikker , og +han syntes ligesom forud at være vis på et gunstigt udfald . +„ Det går nok , “ sagde madamen . +„ Jeg tror det næsten selv , “ sagde pantelåneren . „ Å , spring +nu hen og køb mig for de to skilling hårolie . Her er pengene . +Når boutiksdøren gik , så Ørbæk og Martha ængstelig hen +til den ; de ventede hver gang , at nu ville budskabet komme om +det frygtelige , som forestod . Ørbæk trippede urolig frem og tilbage +i boutiken ; Martha sad bleg , men fattet ved noget sytoi . Endelig +viste svingfjer sig , og nu vidste de , at afgørelsen var der . +Kommissionæren var overordentlig høflig ; han trådte bag disken +og sagde , at han med Ørbæks tilladelse havde noget vigtigt at +meddele ham fra fuldmægtig Varro . +„ Det er næppe noget godt , “ sagde Ørbæk . +„ De gætter rigtig ; nyheden vil ikke være behagelig for dem . +Deres svoger har solgt sin tobaksforretning og beder dem om at +flytte øjeblikkelig . “ +„ Hvorledes kan han falde på at bede mig om at flytte ? Halvparten +af forretningen er min , og den kan han ikke sælge . “ +„ Hr . Ørbæk , de befinder dem i en sørgelig vildfarelse ; halvparten +af forretningen er ikke deres ; fuldmægtig Varro ejer eller +rettere har ejet den hele . “ +„ Det er en flammelig løgn ! “ råbte Ørbæk . +„ Kan de give et fuldt gyldigt juridisk bevis herfor ? “ spurgte +svingfjer . „ Det kan de ikke . “ +„ Var ikke aftalen lige fra den første tid , at jeg skulde-være + +bans kompagnon ? Har ban nogensinde til mig gjort påstand på +at eje hele forretningen ? ' må jeg spørge , hvad jeg og min datter +ellers skulle gøre her ? “ +„ Bestyre forretningen for ham mod halvparten af netto-indtægten , “ +Sagde svingfjer . +„ Har han fortalt dem det ? “ +„ Ja . Men vil de sige mig , om de kan føre juridisk bevis +for , at det forholder sig anderledes end deres svoger har fortalt mig ? “ +, jeg ved ikke hvad te mener ? “ +„ Har de en kontrakt at fremlægge ? “ +„ Nej . Varro mente altid , at det var tidsnok at opsætte en +kontrakt . “ +„ De må finde dem i , at fuldmægtigen har overdrage ! Boutiken +til en anden , og at de straks må se dem om efter en anden +lejlighed . “ +„ Vi skulle altså kastes på gaden ? “ spurgte Martha skælvende . +„ Jeg indrømmer , at fuldmægtigen ikke har båret sig ganske +rigtig ad , “ sagde svingfjer . +„ Jeg protesterer mod , at han har solgt min halvpart , “ sagde +Ørbæk . „ Jeg går straks til en prokurator . “ +„ Det vil blive en meget indviklet sag . Prokuratoren vil forlange +et forsfud på en 30 til 40 nd . ; disse penge gør de klogt +i straks at tage med . Dem . “ +„ Hvor skal jeg få de penge fra ? Jeg har dem ikke . - mand « , +stakkels Martha , skulle vi da nu vandre ud i den vide verden uden +at vide , hvorfra vi skulle få husly og føde ? Jeg havde ikke +troet , at noget menneske kunne være så flet , som Varro har viist +sig at være i dag . “ + +„ Fader , lad os pakke vort tsi sammen og gå , “ sagde Martha . +„ Jeg stoler på , at gud vil forbarme sig over os . “ +„ De ved , jomfru , “ sagde svingfjer , „ at man siger : når +nøden er størst , er hjælpen nærmest . Jeg kan sige dem et middel , +som vi ! kunne ende al deres nød og forlegenhed . “ +„ Så skynd dem at sige det ! “ råbte Martha . +„ Den nye ejer af boutiken , “ vedblev svingfjer , „ er partikulier +benløse . Han tilbyder dem sin hånd . Tag mod tilbudet , +jomfru , det er en hovedrig mand . Desuden vil det vist i høj +grad ærgre deres onkel , som allerede forud har frydet sig til at +se dem og deres fader ligge på gaden . “ +„ Jeg skulle gifte mig med den gamle mand ! “ +„ Det er en overmåde flink mand . Hvad mener de , Ørbæk ? “ +„ Jeg mener , dersom Martha holder af sin gamle fader , vil +hun ikke lade ham kaste på gaden . “ +„ Fader ! “ +„ Du har så tit talt om del smukke ved at bringe offre , “ +Vedblev Ørbæk . „ Dette offer vil blive det sidste . “ +„ Men det vil også blive det største , “ sagde Martha hulkende . +„ Der er få unge piger , som komme til at gøre et så rigt +parti , “ sagde svingfjer . „ Lad så være , at del er en gammel +mand , betragt ham som deres hæderlige velgører og ikke som +deres mand . “ +„ Jeg skulle ikke have opfordret min datter til at gifte sig +mod sin tilbøjelighed , hvis vi havde været rige , “ sagde Ørbæk . +„ Betragt engang deres stilling , som den i virkeligheden er , “ +Sagde svingfjer til Martha med en , om man kan kalde det således , +varm forretningsmæssighed . De og deres fader eje intet ag +have ingen udsigter til nogensinde at komme til at eje noget , i dette + +øjeblik ved de ikke et hjem , de have måske ikke engang penge +til at fæste hus for , en sådan stilling er fortvivlet , og jeg kan +godt forstå deres tårer , jomfru Ørbæk ; på den anden side +har der uventet viist sig en dør til lykken . En brav og retskaffen +mand , rigtignok noget gammel , beder om deres hånd ; giver de +ham ja , har de ikke alene et hjem , men deres fader får det +også . Jeg kan godt forstå , at det koster dem nøgen overvindelse +at sige ja ; thi en ung pige betragter i almindelighed forlovelse +og giffermål med en romanforfatters øjne . Som det +går til i romaner , går det i neglen ikke til i det virkelige liv ; +jeg mener , at det må de allerede have lært at indse . Romanheltinderne +have alle sammen deres gode udkomme , derfor kunne de +vrage adskillige friere , indtil der kommer en , som de synes om . +Jeg mener , at i det virkelige liv gives der situationer , hvor det +er pligt for den unge pige ikke at vrage , når for øvrigt frieren er +en hæderlig og veltænkende mand . “ +„ Hr . Svingfjer har allerede udtalt mine tanker , “ sagde Ørbæk . +„ Hvis du ikke tager benløse , indser jeg ikke andet , end +at jeg straks går ud og melder mig til optagelse som lem på +almindelig hospital eller , kan jeg ikke komme der , på ladegården . “ +„ Jeg vil blive så ulykkelig , “ stønnede Martha . +„ Du vil næppe blive ulykkeligere end du nu er , “ sagde +faderen . +„ Giv mig betænkningstid . “ +„ Desværre kan jeg ingen betænkningstid indrømme , “ sagde +svingfjer , „ hvis de afslår beenløses tilbud , har han allerede +truffet sine dispositioner med hensyn til tobakshandelen . “ +Martha skjulte ansigtet i sine hænder , lagde sin brændende +pande mod bordets rand og blev siddende således nogle øjeblikke . + +en skælven gik gennem hendes legeme , hun så op med +et halvt forvirret blik og sagde : +„ Nuvel , hils hr . Benløse og sig ham , at jeg er beredt til +st blive hans hustru . “ +„ Martha , min egen , kære pige , “ råbte faderen sjæleglad . +„ De skal se , at de vil komme til at glæde dem over den +tagne beslutning , “ sagde svingfjer , „ jeg tillader mig straks at gå +over og underrette hr . Partikulier benløse om hans lykke . “ +„ Og bed ham om , “ sagde Martha , „ ikke at komme herover +for , i eftermiddag , for jeg er så fattet , at jeg kan tage imod ham . “ +„ Jeg skal sige ham det , “ sagde kommissionæren og skyndte sig +ud af døren . +, , onkel Varro har net , “ hulkede Martha , „ det blev den frygteligsle +dag i mit liv . “ +Benløse og madam gurth havde med stor spænding ventet +på kommissionærens genkomst . Endelig trådte han ind med +det udråb : +„ Det er den vanskeligste kommission , jeg har haft at udrette +i mit liv . “ +„ Er den lykkedes ? “ spurgte madam gurth . +Svingfjer gav hende et smadst på munden og sagde : +„ Ja den er , min engel , må jeg gratulere dem , hr . Beenlose +til deres forlovelse med jomfru Ørbæk ? “ +„ Ih nej da ! “ råbte benløse , lo over hele ansigtet og gned +forneiet sine hænder . +„ Må jeg også gratulere ? “ spurgte madam gurth . +„ Ja de må , “ svarede benløse og tog sig den frihed at +kysse hende . + +„ Fy , pas dem selv og hold dem til deres kæreste , “ sagde +madamen . +Svingfjer benyttede sig af beenløses gode humeur til at få +kontrakten underskreven , hvorved pantelånerforrcmingen afstødes til +madam gurth . +„ Og når skulle vi så have bryllup ? “ spurgte svingfjer +madamen . +„ Jeg tænker samme dag som hr . Beenlsse , “ svarede hun . +„ He , jeg har tænkt , “ lo Jesper , „ at jeg vil løse kongebrev , +så går det hurtigere . Jeg holder bryllup allerede i næste uge . “ +„ Vi have ikke råd til at isse kongebrev , “ sagde madamen . +„ Det er rigtigt , at de baster med brylluppet , “ sagde svingfjer , +„ thi de vil langt lettere kunne komme ud af det med deres +kone end med deres kæreste . “ +„ Det mener jeg med , “ lo benløse , „ men pas på , at de +ikke lettere kommer ud af det med kæresten end med konen . “ +„ Å fy , hvor de er ondskabsfuld i dag , “ sagde madam gurth . +„ Men det er nok bedst , at jeg allerede begynder at tænke på at +gøre tredje sal ren til den unge madam beenløses ankomst . “ +„ Ja , ja , gør det , “ svarede beenlsse , „ det er min faste beslutning +at holde bryllup i dag om otte dage . “ + +nittende kapitel . +Endelig var den stærke barme trængt ind gennem stutteriets +tykke mure ; luften var bleven kvalm og trykkende og fremkaldte +ønsker om en tonr til den grsnne skov og det friske sund . Det +invelukkede liv havde bleget student Petersens friske kind og berøvet +ham hans ungdoms frejdighed , han tilbragte sin dag med +at læfe i en eller anden roman ; thi et alvorligt studium havde +hav , efter at have forsøgt derpå , måttet opgive , og når han var +træt af læsning , sad han og stirrede halvt tankeløs over på den +grå gjenbomuur , når han om et par år kom ud af sit +fængsel , ville han måske være bleven så sløv , at samfundet i +ham havde tabt et opvakt og driffigt medlem . Denne nat lå +han og kastede sig frem og tilbage på sit leje , det var dog ikke +barmens skyld , at han ikke kunne sove , han havde om dagen fået +at vide af måge , at Martha skulle giftes med en forhenværende +pantelåner , og del var denne efterretning , som forstyrrede hans +søvn og bragte tårer i hans øjne . Han følte først nu , hvor +inderlig han elskede den unge pige , han havde håbet at være gjenelsket , og at han ved hendes bistand igen skulle genvinde sin tabte +kraft og sit lyse blik , når han engang blev en fri mand . Grusomt havde han skuffet sig . +Måge havde givet ham en temmelig udførlig beretning af sit +eget sammenstød med Varro og of de derefter påfulgte begivenheder +i Antonistræde , Petersen havde heraf set , al det var den + +bittre nød , som havde tvunget Martha til at række Jesper benløse +hånden . Alligevel syntes han dog , at hun burde givet ham +et afslag , at hun hellere burde have førsagt endnu en kamp for +selvstændig at vinde livets ophold . Nu var hun tabt for ham +for bestandigt . +I nattens merke timer stod hendes billede klart og tydeligt +for hans indre syn , han genkaldte sig hvert møde med hende og +hvert ord , der var blevet vekslet mellem dem . Han gjorde sig det +spørgsmål , om hun dog ikke elsiede ham og havde opgivet denne +kærlighed som håbløs . Tanken herom bragte ham til fortvivlelse . +Hvor rasede han over ikke at kunne komme ud af sit fængsel , han +tænkte på at sirive et brev til sin fader , men opgav tanken +igen ; thi han kendte for godt hans halsstarrige charakteer , og +vidste , at en bøn om løsladelse vistnok ville fremkalde den modsatte +virkning af den tilsigtede . Desuden , hvad kunne det hjælpe , +at han var fri ? Han kunne ikke få det skete til at blive uskeet . +Den korte sommernat var forbi , men dens tanker fulgte +studenten ind i den nye dag , og de vedbleve at følge ham alle +nætter og dage . Hvor længtes han ikke efter måge for at kunne +tale med ham om Martha , og den gamle digter kom hver dag +og fortalte nyt fra Antonistræde . Han fortalte , at Martha var +bleg og tavs , at hun vist altid græd , når hun var ene , og at +hun intet havde svaret , dengang måge havde overbragt hende +studentens lykønskning til hendes forlovelse med benløse . Ørbæk +var derimod i fortræffeligt humør , for ham var livets udkomme +blevet hovedsagen , og der var opstået et fortroligt venskab +mellem ham og hans tilkommende svigersøn . +Måge sagde en dag studenten tidligere farvel end sædvanligt , +det var bryllupsdagen . Da han var gået , brast Petersen i + +gråd , det forekom ham , at nu ville det være bedst at bøe , at nu +havde han intet at leve for i denne verden . Han så i tankerne +Martha og hendes gamle brudgom køre til præsten for at blive +viede ; han så dem køre hjem som mand og kone ; han så den +gamle mand trykke det første Kys på sin unge , modstræbende +bruds læber . +Det var dette døgn en usædvanlig stærk varme , den lumre +luft besværliggjorde åndedrættet og sløvede tanken ; studenten , +udmattet af så mange dage og nætters sjælelige kamp , faldt i +søvn i sin amerikanske gyngestol . Øa han vågnede , var det nat . +Han så sig et øjeblik forvirret om , endelig erindrede han sig alt , +han udstødte et skrig og råbte : +„ Hendes brudenat ! Min elskedes brudenat ! “ +Tyvende kapitel . +Benløse og Martha vare kørte til præsten for at blive viede ; +det var en løverdag aften klokken seks . Efter vielsen skulle Martha +slige af i sit nye hjem , hvor madam gurth ventede på de nygiftes +ankomst . Svingfjer passede i hendes fraværelse pantelånerforretningen +i kælderen . Om aftenen skulle der være et lille gilde , +hvortil mange var indbudt . Madamen gik endnu engang gennem +lejligheden , der bestod af to værelser og køkken , og holdt en lille +enetale for at få tiden til at gå . +„ Ja , ja , “ sagde hun , „ jeg har fået huset gjort pænt i stand . + +det kostede anstrengelse at få grund i gulvene , de vare rigtignok +slemme . Var benløse ikke en sådan gnier , havde hans kone +fået mere ksøkkentoi . Møblerne kunne være bedre , det er kun +simple fyrretræes møbler med undtagelse af sofaen , som han +købte af skomagerenken for en specie ; sofaen er af egetræ , men +køn er den ikke . Jomfru Ørbæk , ja nu er hun vel madam benløse , har ikke været heroppe og set , hvorledes det hele er blevet +indrettet . Hun bryder sig om ingenting og jeg tør sværge på , +hun bryder sig heller ikke om sin mand . Hvad kommer det mig +ved ? Han er forelsket i hende , den gamle nar ; hvis hun vil , kan +hun få kommandoen over ham . Jeg må dog se efter dem . “ +Madamen så ud ad vinduet og vedblev : +„ De komme ikke endnu . Ørbæk lukker allerede boutiken ; det +vil benløse ikke synes om , men i dag vil han vel ikke sige det til +sin svigerfader . Se , nu kommer Ørbæk herover . Det er for +hans skyld , at datteren har taget den gamle , det tør jeg sværge på . “ +Kort efter trådte Ørbæk ind i stuen . Han var i fortræffeligt +humør . , +„ Deres datter gør rigtignok lykke , “ sagde madamen . +„ Å ja , “ svarede Ørbæk , „ men hun fortjener det også . “ +„ Tror de , at hun holder meget af sin mand ? “ +„ Hm , javist , jeg skal sige dem , når der er så stor forskel +i alder , må kærligheden yttre sig på en anden måde end når +man gifter sig med en jevnaldrende . Men jeg hører en karet , det +må være dem . “ +Og det var dem . Bleg og kold som en støtte førtes Martha +ind i stuen af Jesper , der var iført sorte klæder . Hans figur +lignede i dem et nied klædningsstykker behængt skræderstativ , kun +at klæderne ikke her vare nye . Med en høj latter modtog han + +øibceks og madamens gratulationer og tog et blåstribet lommetørklæde +af lommen for at tørre sveden af sin pande . +„ Nå , hvorledes har du det , min putte ? ��� spurgte han Martha , +„ Det lader til , at vielsen har taget på dig . “ +„ Det har den , “ svarede Martha . +„ Det går nok over , “ sagde madam gurth . „ Jeg kan endnu +huske , hvordan vielsen tog på mig . “ +„ Og nu skal de snart til del igen , “ lo Jesper . +„ Men nu er jeg vant til det , “ svarede hun . +„ Banen gør mester , “ lo Ørbæk . +Kort efter trådte måge ind ; han bukkede formelt for brudgommen +og overleverede bruden et digt i dagens anledning . +„ Nå , “ sagde benløse , „ det havde jeg min salighed ikke troet , +at der nogensinde skulle blive skrevet Vers til mit bryllup . “ +Kort efter begyndte madam gurth at dække bordet . Martha +rejste sig fra sin plads og sagde : +„ Lad mig hjælpe dem . “ +Svingfjer kom imedens op fra kælderen og medbragte et ragoutfad +som brudepresent . Fadet var et uindløst pant . Mange +skjemtefulde ord blev vekslede mellem mændene i dagens anledning +og med god appetit og i strålende humør satte man sig til bords . +Drikkevarerne stege selskabets mandlige del til hovedet , og Jesper +bad madam gurth lukke så mange vinduer op som mulig . Efferat +forskellige skåler vare drukne , tog svingfjer ordet og fagbe : +„ Jeg er ikke taler af profession ; jeg vil derfor kort og godt +udbringe en skål for , at vi i dag om et år må være her tilstede +ved en lille beenløses dåb . “ +Martha gøs , men benløse kom til at le voldsomt ; pludselig + +standsede latteren , blodet strømmede ham ud af munden og plettede +Marthas brudeslør . +„ Han dør ! En læge ! “ råbte Ørbæk . +Svingfjer rejste sig og styrtede afsted . Ørbæk og madamen +bar den døende hen på sofaen ; han havde udåndet , inden lægen +kom . Således var glædens hus pludselig bleven forvandlet til +et sorgens , og på sin brudeseng kom brudgommen nu til at ligge +kold , stiv og alene . Ingen af de tilstedeværende fældte nogen tåre ; +Martha sad følelsesløs og stirrede hen for sig , og de øvrige slode +om liget for at høre , hvad lægen sagde . Det var ikke mange ord : +. Jeg har her kun at udstede dødsattesten . “ +Da lægen var borte , nærmede svingfjer sig Martha og sagde : +„ Jeg må gøre dem opmærksom på , at de er den afdødes +eneste arving , og at de ved deres giftermål er bleven myndig . “ +„ Tak for deres underretning , “ sagde Martha . +„ Jeg har haft en del med deres salig mands affærer at +gøre , “ sagde svingfjer , „ og det ville være mig kært , om de ville +benytte min assistance . “ +„ Tak , jeg skal tænke herover . “ +„ Assistance er fornøden , “ vedblev kommissionæren , „ thi den +afdøde har efterladt sig en betydelig formue , som tildeels er anbragt +på en meget forviklet måde . “ +Martha nikkede med hovedet og sagde : +„ Iaften er der ikke tid til at tænke på dette . Forlader mig +alle og lad mig våge alene over min mands lig . “ +„ Lad mig hjælpe dem , “ sagde madam gurth . +„ Nej , jeg ønsker at være alene . Fader , i morgen har jeg meget +at tale med dig om . Godnat alle sammen . “ +Så stod hun da alene i det lille værelse i sin hvide , blodbestænkte + +brudædragt . Uvilkårlig rakte hun sine arme mod himlen +til bon , thi gud havde løftet en stor byrde fra hendes bryst , +større end hun selv vidste ; thi beenlsses egentlige charakteer havde +hun aldrig kendt , det var jo altid blevet fortalt hende , at han var +en hæderlig og retsindig mand . Bønnen styrkede hende som ingensinde +før , hun syntes , at hun var i umiddelbar forståelse med +gud , og at hun ligesom voksede under hans nådes smil . Hun +havde ydmyget sig dybt , hun havde bragt et stort offer , dette offer , +var blevet modtaget med velbehag , og nu skulle et nyt og sfjounere +liv begynde . Hendes sjæl skulle få lov til , « påvirket af +bekymring før livets ophold , at svinge sig mod idealerne og at +leve for dem . +Beenlsse forekom hende at være repræsentant for materien , +den havde allerede omsluttet hende med sine arme , dragen havde +opløftet sit gab for at opsluge hende , da havde gud udsendt et +lyn for at frelse hende . Med lampen i hånden gik hun ind og +betragtede den dsdes ansigt , det så fordrejet og afskrækkende ud . +Hun gjos ved at tænke sig , at hvis han havde levet , havde hun nu +hvilet i dette menneskes favn . Hun erindrede sig at have læst et +sted om en rejsende , der ved nattetide havde overskredet farlige +stier og afgrunde , og som uvilkårligt kom til at gyse , da han +om morgenen så sig tilbage . Hun var selv en sådan rejsende . +Efterat have bedet en bøn ved den dødes leje , lod hun +lampen stå ved lejet , og gik ind i stuen til gaden , hvor vinduerne +endnu vare blevne stående åbne . Hun satte sig ved et +vindue og kostede et blik op til stjernerne , der smilte så venligt +ned til hende i den stille sommernat . Hendes tanker gled fra +nuet ud i fremtiden , nu var hun rig , hun behøvede ikke mere at +frygte for at mangle et hjem , det huns , hvori hun var , ejede hun , + +og man havde fortalt , at benløse også ejede et par store gårde +i en af byens hovedgader . Hvor det var dejligt at være rig , og +at have prøvet fattigdom forinden , først da skønnede man ret på +sin rigdom og vidste rigtigt , hvor man skulle træffe de trængende +iog husvale dem . +Martha vedblev at stirre og stirre op mod stjernerne , hendes +tanker blev mindre og mindre klare , hun faldt isøvn med ansigtet +vendt mod det høje . Og i drømme fremstillede sig for hende den +skikkelse , som havde været hendes kæreste tanke , til ulykken styrtede +over hende ; skikkelsen syntes at vinke og at åbne hende sin +favn . Da vågnede Martha af sine drømme , den korte sommernat +var forbi , og solen skinnede allerede muntert på gjenbohusenes +skorstene . +Madam gurth og svingfjer kom begge tidligt op for at hilse +på hende . De være begge yderst kattevenlige og tilbød at gøre +hende alle mulige og umulige tjenester . Martha overdrog kommissionæren +at besørge alt , hvad der angik beenløses begravelse , og +madamen lovede at holde lejligheden ren ; thi Martha ville endnu +samme formiddag forlade den og flylte over til sin fader . Efferat +madamen havde bragt Martha the , kom Ørbæk , og fader og +datter være ene . +„ Hvad har du nu tænkt på at gøre ? “ spurgte han . +„ For det første forærer jeg dig tobakshandelen , gid den må +bringe dig gode indtægter , det tror jeg , at den vil , og dernæst +vil jeg henvende mig til en hæderlig prokurator og overdrage ham +bestyrelsen af mine pengeaffærer . “ +„ Ja , det er rigtigt ; jeg har ingen tillid til svingfjer . “ +„ Jeg selv vil tinge mig i kost hos en dannet og anset + +familie , hvis omgang muligen igen kan give mit sind den ligevagt , +det har mistet . “ +I dette øjeblik blev der banket på døren , og til Ørbæks +og Marthas store forbavselse trådte fuldmægtig Varro ind i +stuen . Svingfjer havde nemlig for nogle dage siden givet ham +anvisning på beenlsse som en mand , der måske ikke var uvillig +til at udlåne nogle penge mod behørig sikkerhed og gode procenter . +Det var for at tale om dette lån , at Varro i dag var kommen . +Han studsede og blev forlegen ved at se sin svoger og niece , +men fattede sig straks og spurgte med en fræk mine : +„ Boer hr . Beenlsse ikke her ? “ +„ Hvad vil de ham ? “ spurgte Martha og rejste sig . +„ Jeg vil ikke tale med dem , men med hr . Beenlsse , “ svarede +Varro , der ikke som tidligere sagde du til sin niece , +„ Men jeg vil nok tale med dem , “ sagde Martha , „ jeg vil +opfordre dem til at bevise , hvad de har sagt til flere og sidst +til hr . Måge , at jeg har taget penge af boutiksskuffen . “ +„ Og mod mig har de båret dem ad som en kæltring , “ +Sagde Ørbæk , „ idet de har benægtet , at halvparten af tobaksbontiken +var min og solgte hele boutiken til en anden . “ +„ Hele boutiken var min , “ svarede Varro fræk , „ tror de , at +der er flet dem uret , så anlæg sag . — men jeg ønsker ikke at +stå her og fljændes med dem , hvor er benløse ? “ +„ De forlader ikke dette værelse , “ sagde Ørbæk , „ før de har +gjort min datter og mig en undskyldning for deres . . . Deres +kjæltringeagtige opførsel . “ +„ Kommer de med verbale injurier ! De vil måske endogså +overfalde mig som de har gjort tidligere . Det lader til , at jeg er +gået fejl . “ + +Varro ville gå , men stødte i døren på kommissionær +svingfjer . +„ Å hr . Svingfjer , luk døren af , “ sagde Martha , - „ og lad +ikke den herre komme ud , før han har fortalt dem , at han har +sagt en usandhed , dengang han påstod , at jeg havde taget penge +af skuffen . “ +„ Jeg er ganske til deres tjeneste , “ sagde svingfjer og lukkede +døren og stak nøglen i lommen . +„ Et komplot , et skændigt komplot ! “ råbte Varro , „ Kommissionær +svingfjer har lokket mig herop ved at fortælle , at hr . +Benløse boede her , og i stedet for er to mennesker tilstede , +som . . . . “ +„ Som de har mishandlet på det skjændigste , “ sagde Ørbæk . +„ Her er ikke tale om noget komplot , “ svarede svingfjer , +„ Partikulier benløse boer virkelig her , men han er pludselig død +iaftes , og der seer de hans enke . “ +„ Martha , Martha , hans enke ! “ råbte Varro og tumlede +tilbage . +„ Jeg er ikke mere den fattige og umyndige pige , “ sagde Martha , +„ jeg er den rige og myndige enke . Dersom de ikke tager deres +ondskabsfulde sigtelser tilbage , lader jeg min prokurator indstævne +dem , og da må de tage mod følgerne . Hr . Svingfjer , de +undersøgte jo bøgerne og lageret , sig mig , fandt de alt i orden ? “ +„ Jeg ikke alene fandt alt i orden , men hr . Ørbæk havde +snarere forurettet sig selv end hr . Fuldmægtigen . “ +„ Jeg har rigtignok sagt , at de har taget penge af skuffen , “ +Sagde Varro til Martha , „ og det har de også , har de ikke ofte +taget penge op af skuffen for at give igen ? “ + +„ De vil altså reducere deres uforskammede sigtelse til en +dårlig vittighed . “ +„ Hvor visse folk dog kunne være uimodtagelige for humor , “ +Sagde Varro . „ Jeg har aldrig ment , at de har gjort dem skyldig +i uredelig adfærd mod mig eller nogen anden . “ +„ Den måde , hvorpå de snoer dem fra sagen , “ sagde +Martha , „ står i fuldkommen overensstemmelse med deres øvrige +noble adfærd . “ +„ Martha , lad mig komme til at tale lidt med din onkel , “ +Sagde Ørbæk , og nærmede sig Varro med en mine , der bragte denne +til at flygte bag en stol . +„ Hr . Svingfjer , “ sagde Martha , „ luk døren op ; han er min +onkel , og derfor fkal han gå uantastet herfra . Men vover han +igen at betræde mit hus , vil han blive viist døren på en anden +måde . “ +„ Men Martha , “ sagde Ørbæk , „ jeg kunne dog have lyst til . . . “ +„ Nej , fader , hust på , store ulykker kunne måske undskylde +mangel på selvbeherskelse , men i lykken må man beherske sig selv . “ +Før Martha havde udtalt , var Varro allerede langt nede ad +trapperne . +Enogtyvende kapitel . +Student Petersen tilbragte sit liv i en døs efter den nat , +fuld af sindslidelser , vi i et foregående kapitel have skildret . Han +havde ventet måge den følgende dag , men digteren kom ikke , og + +han var på en måde glad derover ; thi hans beskrivelse af brylluppet +ville have forvoldt nye heftige smerter . Tamsen havde viist +stor bekymring for studentens mangel på appetit og rådet ham +til at bruge en ypperlig pale-sherry , som værten netop havde på +lager , til at forjage sygdommen med . Studenten havde også +adet komme et par flasker af den nævnte Sherry og et øjeblik +tænkt på i en rus at fordrive sin sorg , men hans bedre følelser +havde vundet overhånd , og flaskerne slode endnu uoptrukne i en krog . +Dagen efter Marthas bryllup var forbi ; atter sænkede natten +sine skygger over studentens fængsel . Af træthed og udmattelse +faldt ban i søvn og sov uafbrudt til næste morgen . Han følte +sig noget styrket , men sorgen over den elskedes tab vedblev at +hvile knugende over hans sjæl . Måske ville han have følt lindring , +dersom han havde været en fri mand og kunne have set +mennesker , sol og grønne træer . +Da trådte en sørgeklædt dame ind ad døren til ham . Han +genkendte Martha , og alt blodet for ham til hjertet . +„ Jeg kommer , “ sagde hun med usikker stemme , „ for at underrette +dem om , at de i formiddag vil kunne forlade dette fængsel . +Deres gæld til ågerkarlen er bleven betalt . “ +„ Fri ! “ råbte Petersen . „ Min gæld betalt ! “ +„ Ja . “ +„ Har min fiber . . . . ? “ +„ Nej , jeg har betalt deres gæld . “ +„ De ! “ råbte studenten . „ Det kan jeg ikke tage imod . Jeg +vil ikke skylde deres mand nogen forbindtligheb . +„ Min mand , “ sagde Martha , „ er bod . Han døde pludselig +kort efter vielsen . “ +„ Død , død , hurra ! “ råbte Petersen , men besindede sig og + +vedblev forlegen : „ Undskyld mig , frue . . . De ved ikke . . . og nu , +de er bleven rig , skal de heller aldrig få del at vide . “ +„ Jeg håber , de ikke misforstår mig , “ sagde Martha , og en +sky for over hendes pande . „ De har været en af min faders +og mine få deltagende venner i vor ulykke ; derfor er det kun en +toknemmelighedsgjæld , jeg har afbetalt , ved at gengive dem deres +frihed . “ +„ Bien denne taknemmelighedsgjæld er alt for stor ; jeg håber +engang at blive så rig , at jeg kan tilbagebetale dem hele den +sum , de har lagt ud før mig . “ +„ Det overlader jeg ganske til dem . Jeg har selv villet overbringe +dem det glædelige budskab ; derfor anmodede jeg måge om +kke at besage dem , før jeg havde været her . “ +„ Tak , tak , dobbelt glædeligt blev budskabet ved at jeg har +dørt det af deres mund , og dog , “ sagde studenten og kunne i +sin overstrømmende glæde ikke mere tilbageholde sine følelser , „ er +det ikke mig det glædeligste budskab , at jeg er fri , men at de er del . “ +» Jeg ? “ +„ Ja , deres skæbne er ikke mere uigenkaldelig knyttet til en +andens ; båndet brast i samme øjeblik , det var blevet knyttet ; +dette bånd har i disse dage og nætter ligget som en centnertung +jernlænke på mit bryst . “ +Martha tav og slog øjnene ned . +„ Hvorfor skal jeg ikke kunne sige til den rige frue , hvad jeg +havde svoret mig selv at ville sige til den fattige pige , at jeg elsker +hende , at jeg har elsket hende fra den første gang , jeg så hente ; +dengang var hun også klædt i sorg . “ +Han vedblev at tale ; hun hørte i taushed på ham , hun lod +ham gribe sin hånd , hun var så glad og så forvirret . Den + +mulighed , som hun aldrig havde håbet på , skønt den havde +været hendes kæreste drøm , var nu en fuld virkelighed : stndenten +elskede hende . Dengang han henrykt trykkede det første Kys på +hendes læber , lød der skridt udenfor . Man kom for at fortælle +ham , at ban var fri . +Endnu står det skumle gjældsfængsel deroppe ved Hestemøllestræde , +mængden iler forbi , og tænker næppe på , at det er til , men +den mand og den kvinde , som ulykken forfølger , og som have det +uheld at falde i hjerteløse kreditorers kløer , skælve lidt og ofte +for det frie og oplyste penge-bastille . To år er bengåede siden +den dag , stndenten blev fri , ban er nu Marthas mand , vil snart +tage sin juridiske eksamen og bar besluttet at anvende de derved erhvervede +kundskaber til at beskytte de svage og de ulykkelige mod +de juridiske blodigler ; heldigvis står han ikke alene i denne sin +stræben ; thi få lande tæller flere hæderlige mænd i advokatstanden +end Danmark ; — når modsætningerne til dem er tilstede i +en alt for stor grad , må grunden tilskrives forældede institutioner . +Petersen er bleven forsonet med sin fader , som er henrykt +over sin smukke sønnekone . Ørbæk bar en betydelig indtægt af +sin tobakshandel , og pantelåner svingfjer og hustru stå sig +så godt , al de have købt huset , hvori de bo , af Martha . Barros +nærmere bekendte spørge hinanden : „ Hvorlænge kan det gå med +den mand ? “ Det vedbliver imidlertid at gå , ja , han nyder +endogså i nøgle handelskredse en vis anseelse som et godt hoved . +Vi ville ikke håbe , at det er et tegn på , at vor handelsstand +begynder at blive amerikaniseret . +Klans måge er død og glemt , dans digte er glemte med +ham . Han kunne have opnået en smuk plads i den danske literatur , +men hans skæbne ville det anderledes . Hvert år lægger +Martha på hans dødsdag en frisk krands på hans grav . +Ende .