Første kapitel . 
På alleenberg 
dersom man skulle karakterisere kjøbenhavnernefter 
den egenskab , som er mest fremherskende hos 
dem , så ville man upåtvivleligt komme til at kalde 
københavnerne et spadserende folkefærd . 
Intctsomhelst har kjøbenhavnerue nemlig jå stor 
lidenskab for , som for at spadsere . 
Københavneren spadserer nemlig altid , så snart 
han . bare har tid . og vejret er nogenlunde tålcligt . 
Han spadserer alle mulige steder , ja endog på » 
Kirkegården , og det er dog i grunden en aparte 
fornøjelse . 
Meest spadserer de dog selvfølgeligt om sommeren 
og allermecst om søndagene . 
En fremmed , beder på en solklar sommersøndag 
kom til København og så den almindelige udvandring , 
han ville upåtvivleligt udbryde : 

„ Venter man et jordskælv her , siden alle mennesker 
forlade byen ? « 
Stærkest går strømmen ud af Vesterport , eller 
det sted , hvor Vesterport har stået , ud ad Vesterbro 
og Frederiksberg alle , både tilfods , tilhest , tilvogns 
og — på velocipede . 
Alle drage ud af byen for al more sig . Alle 
drage til Frederiksberg , hvor glædesguden har opslået 
sit tempel . 
Et af de mest besøgte steder på Frederiksberg 
er alleenberg , hvis store , smukke have og mange indretninger 
til forlystelse og adspredelse , trækker en 
mængde besøgende derud . 
Del publikum , som besøger alleenberg , kandeles 
i tre klasser : første klasse , dem , som indskrænke sig 
fil at vandre op og ned i den lange gang , som går 
tvers igennem etablisementet og som af og fil søge 
tilflugt i et af de lysthuse , som vende ud fil Alleen . 
Individerne i denne klasse , består for det meste af 
agtværdige familiefædre som med kone og børn gå 
ud for at nyde den friske luft og en solid boenf eller 
en sparsommelig kop theevand ude i dej ^rie . Disse 
folk holde altid af ar tage plads i lysthusene ved 
Alleen , for at have uhindret lejlighed både fil ar se 
og fil at blive set . 
Anden klasse er de folk , som for det meste opholde 
sig i nærheden af karousselbanen . Det er 
unge mennesker , som holde af at få sig en Dands 

— om søndagen mest soldater og tjenestepiger og 
de søgne dage håndværkssvende , sypiger og — 
når mørket er faldet på — tillige kræmmersvende 
og andre lignende størrelser . 
Tredie klasse endelig er folk , som først komme 
sent og som holde mest af at opholde sig i de bageste 
gange og i de lysthuse , som støde op fil disse . Det 
er folk af alle mulige livsslillinger , folk som have 
mønt på lommen , og som holder af at nyde livet , 
men som ikke ønsker ar gøre det alt for åbenlyst . 
Det er med folk af denne klasse vi især ville 
beskæftige os , del er nemlig de interessanteste . 
En smuk sommeraften , netop som tusmørket er 
faldet på , sidder i et af de bageste lysthuse på 
alleenberg et ungt par , bestående af en herre og 
en dame . 
Herren er meget flot påklædt , aldeles efter den 
sidste modejournal , men dog med en temmelig påfaldende 
mangel på smag . Hele hans påklædning 
lyder i grunden kun på , at det har været hans agt 
at vise hele verden , hvor meget han har haft råd 
til at anvende på sin øragt . 
Han er ung , men han er i grunden ikke smuk . 
Udtrykket i hans ansigt er hovmodigt , med et anstrøg 
af dumhed og forloren fornemhed . 
Han har engelske bakkenbarter — eller , som del 
også kaldes , skæg » Is ootelette , og , hans øjne 
ere blå , men af et temmeligt mat udseende , og 

hvis han tog sin elegante hat af , så ville man se 
at hans hår var meget tyndt , 
han sidder i en ivrig samtale med en ung dame , 
ver vel kan være , en sytten eller atten år gammel , 
og som er særdeles elegant påklædt , og hvis dragt , 
i modsætning til hans , røber en hel del smag . 
Disse to sidde i en meget dyb samtale , der 
åbenbart er meget interessant ; thi den lægger udelukkende 
beslag på begges opmærksomhed . 
Pludseligt hæver Herren hovedet og kalder på 
en forbigående opvarter . 
„ To glas Sherry og nogle kager ! “ råber han . 
Opvarteren nikker og iler afsted . 
Lidt efter kommer han tilbage med det forlangte 
på en bakke . Netop som han når lysthuset komme 
lo herrer fra ven anden side . Den ene af disse , 
gør ved at få øje på de i lysthuse siddende , en 
forbavset bevægelse ligesom om han ville styrte ind i 
lysthuset . 
Denne bevægelse var så voldsom , at hans ven , 
som han holdt under armen , ligeledes blev nødt til 
at gøre en svingning , hvorved han kom til at støde 
til opvarteren , der herved mistede ligevægten og tabte 
bakken med sherryen og kagerne ned over damens 
kjole . 
» Gudbevares , så se dem dog for ! “ råbte den 
unge herre i lysthuset og opvarteren på en gang , 
medens den unge dame udstøder et lille skrig . 

manden , ver havde forårsaget ulykken , bliver 
flau , tager til hatten , beder tusinde gange om forladelse , 
griber i lommen , giver opvarteren en specie 
og går sin vej , fulgt af sin ven . 
„ Jeg kan ikke begribe , hvorledes delte kunne gå 
til , og du kunne bære dig så kejtet ad , “ siger nu 
vennen , en mand på et balvthundrede år og af 
er fedt , velnæret udseende . 
„ O , jeg er rasende , komplet rasende ! “ siger 
ulykkesstifteren idet han forstærker sine skridt . 
» Hvad er del du siger , kvist ? “ spørger nu 
vennen , idet han tager lange skridt for al følge med . 
„ Er du rasende ? “ 
„ Ja , bang , jeg er komplet rasende ? “ svarer 
kvist med en mine , der næsten er tragisk . 
„ Men hvad er der da i vejen ? “ 
„ Lumskhed , underfundighed og nederdrægtighed 
er der i vejen . O bang , det er et sandt ord at 
man aldrig må stole på fruentimmerne . De er 
falske som skum på havet . “ 
. Der begynder ar gå et lys op for mig , “ 
Sagde nu bang , småleende over sin vens ivrighed . 
„ Du blev forundret over al se den unge dame i 
lysthuset sammen med den unge herre . Du kender 
hende , hvis kjole du var så uheldig af ødelægge . “ 
„ Ja netop . Så du hende ? “ 
„ Ja . “ 
„ Hvad syntes du om hende . “ 

„ Åh , rer godt . Hun har er ganske net ansigt . “ 
„ Ja , “ siger kvist sukkende , » og^skulde man tro 
af et sådant ansigt kunne skjule den sorteste falskhed ? “ 
„ Har hun da været falsk mod dig ? “ 
„ Om hun har ? O , hun er en slange . Hun 
driver sin falskhed så vidt , af hun endog lod som om 
hun ikke kendte mig , og jeg har dog foræret hende 
den kjole hun har på , “ 
„ Har du ? “ 
„ Ja jeg . Nu skal du høre , hvorledes hele historien 
hænger sammen , og døm så selv om jeg ikke 
har ret til af vær « gal i hovedet . Hun og hendes 
tante boede sammen på en kvist ude i mit hus i 
Borgergade . For tre måneder siden døde tanten — 
som jeg forresten aldrig tror har værer hendes tante 
— og så blev der stor Jammer og elendighed . 
Begge fruentimmerne havde ernære ! sig ved syning , 
men nu skulle tanten begraves , og så kunne den 
unge ikke betale huusleien , hun kom derfor op til 
mig og bad om henstand . — “ 
„ Som du naturligvis gav hende ? “ 
„ Jeg var dum nok til af lade mig^røre af hendes 
bedrøvede ansigt og smukke ord . Ja , hvad mere 
var , da hun desuden udtalte sin sorg sover ai hun 
ikke engang havde råd til ar købe sig en anstændig 
sørgckjole , så var jeg endvidere dum nok til dagen 
efter af forære hende den kjole hun nu har på - 

- o 
„ Nå , og så ? » spørger bang . 
„ Og så ? — ja så har du jo selv set resten , “ 
Sagde kvist ærgerligt . „ Til tak for al min 
opmærksomhed så render hun nu omkring med denne 
kræmmersvend eller hvad han nu er for en dagdriver . 
„ Hvad er det du siger ? “ sagde bang leende , 
» Du får mig tisk af tænke på noget . “ 
„ Og hvad er det ? “ spurgte kvist . 
„ Al det nok i grunden ikke er så ganske af den 
bare medlidenhed af du har foræret den omtalte lille 
svpige den sorte silkekjole . “ 
. Del kan du da for satan nok begribe , “ sagde 
kvist , der blev mere og mere ærgerlig . „ Når pokkeren 
plejer folk i vor alder af forære unge piger 
silkekjoler , uden af de mener af få en eller anden 
lille villighed til gengæld ? — men pas du kun 
på , det skal ikke gå således hen , jeg skal nok få 
fingre både i hende og hendes springfyr og lære 
dem begge to , af jeg ikke er den mand , der således 
lader sig spille på næsen . “ 
„ Hvad vil du da gøre ? “ 
» Hvad jeg vil gøre ? Det var da også et 
spørgsmål , der er jo en mængde ting af gøre . “ 
. Som før erempel ? ' 
„ Åh , jeg gider ikke gøre dig regnskab før det 
nu i dette øjeblik , “ sagde kvist , „ og det behøves 

heller ikke , du må jo ligeså godt som jeg kunne 
indse , hvad der er af gøre under sådanne omstændigheder . “ 
Sagen var den , af skønt den gode hr . Kvist 
påstod af ler var en mængde ting af gøre i det 
foreliggende tilfælde , så stod det dog aldeles ikke 
klart før ham , hvad der egentlig skulle foretages . 
„ Man kan før eksempel lade den fugl flyve , “ 
Mente bang . 
„ Flyve ? Nej min ven , så kender du mig ikke 
rigtig . Tror du af jeg således kaster mine silkekjoler 
i rendestenen ? Nej , nej , jeg skal nok snakke er 
alvorligt ord med dem begge , det kan du være vis 
på . “ 

andet kapitel . 
Det unge par . 
Vi ville nu lade de to halvgamle herrer fortsætte 
deres passiar og vende os til den unge herre 
og dame , hvis kjole blev spoleret af den spildte 
Sherry og cremen af kagerne . 
Efterat damen havde udstødt det omtalte lille 
skrig , trak hun sit lommetørklæde frem , for at borttørre 
det spildte , medens Herren søgte al hjælpe 
hende så godt som det var ham muligt . 
Damen så højest ulykkelig ud , og sagde klynkende 
: 
o gud , min dejlige silkekjole ! Disse pletter 
gå aldrig af mere , det er jeg vis på . ' 
„ Det skal de ikke bryde dem om , “ siger Herren 
med en storartet mine . „ Kom de op i morgen i 
boutikken , hvor jeg står , og udsøg dem tøj til en 
ny . “ 

. Del har jeg ikke råd til , “ siger damen sagte . 
. De kan jo nok tænke at en pige som jeg ikke har 
råd til at købe en ny silkekjole hver dag . “ 
„ Betalingen skal de ikke bryde dem om , jeg 
går i caution for dem , “ sagde Herren i en endnu 
mere storartet tone . 
Aftenen faldt nu stærkt på , og del begyndte at 
msrknes . Sherryen er drukket , kagerne fortærte og 
damen rejser sig nu op , idet hun siger : 
' „ Nu skal de have tak for i dag , hr . Petersen , 
nu må jeg gå hjem igen , det bliver ellers alt for 
sent . “ 
. O , det er alt for tidligt at gå hjem , “ mente 
hr . Petersen , men damen er ubøjelig , hun rejser sig 
op , og træder ud af lysthuset . 
Hr . Petersen følger hende , men hun vil på ingen 
måde modtage hans følgeskab . Hun har samtykket 
i at møde ham herude , og hjulpet ham med al drikke 
Sherry og spise kager , men mere må han ikke forlange 
af hende . Han må på ingen måde følge 
hende hjem , da det kun ville give anledning til folkesnak . 
„ Men de kommer da op i boutikken i morgen ? “ 
Siger hr . Petersen smægtende . 
„ Jeg skal se om jeg kan få tid , “ svarer hun 
hvorpå hun , idet hun seer sig om , pludseligt udbryder : 

„ Ah , se der er mine veninder , som have lovet at 
træffe mig herude . “ 
Med disse ord nejede hun skjelmsk for hr . Pe . 
Fersen og hoppede hen til et par yngre damer , som 
gik lidt længere henne i gangen . 
De kendte hende øjensynligt godt , thi de modtoge 
hende meget hjerteligt , som det syntes med spøg 
og latter , hvorefter de begave sig bort alle tre . 
Hr . Petersen stod og så efter dem . Dette var 
sket ikke efter hans beregning . Han havde ikke tænkt 
stg muligheden af at den unge pige således skulle 
skippe fra ham . 
Han havde forestillet sig en behagelig spadseretour 
i det smukke aftenveier , en interessant hjemtonr , 
jo , nu stod han der . 
„ Hun er lidt snærpct den lille , “ mumlede han 
ved sig selv , „ men det går vel nok over igen . I 
morgen kommer hun jo op i boutiken , så kunne 
vi jo altid tales nærmere ved . “ 
Dette var altid en trøst , men det var dog ærgerligt 
at han , som havde indrettet sig på at tilbringe 
aftenen i behageligt selskab , nu udelukkende er henvist 
til sin egen behagelige underholdning . 
Han drev et par gange op og ned i haven , 
for om muligt at støde på et eller andet eventyr , 

men det lod til som om skæbnen i enhver henseende 
var ham imod denne aften . Han stødte ikke på 
noget som kunne interessere eller more ham og han 
kedede sig desårsag grundigt . 
. Deler også som del er forheret , “ mumlede han 
ved sig selv , „ man kan ikke træffe en eneste bekendt 
hverken af han- eller hunkjønnct herude i aften . 
Jeg vil drive lidt ind i pavillonen . 
Som sagt , så gjort , kom han ind i pavillonen , 
hvor han satte sig på en stol tæt ved sangeriribunen 
og gav sig til gennem sin løgnel at betragte 
„ Kunstnerinderne “ deroppe . 
Der var forresten ikke stor stads ved dem . Der 
sad en fire affalmede skønheder i temmeligt nedringede 
kjoler , medens en femte netop stod og sang 
noget , som skulle være en Arie af „ Figaros bryllup “ . 
Disse fem damer syntes imidlertid at kende hr . 
Petersen godt . De nikkede alle sammen til ham , da 
han tog plads , og så på ham med fornøjede miner , 
naturligvis for at indbilde ham at de vare overmåde 
glade ved at se ham . 
Disse bedårende blikke undlod heller ikke at 
gøre virkning . Hr . Petersen så tilfreds ud over 
den hylding man viste ham , og for at gjengjælde 

damernes opmærksomhed , slog han med sin stok i 
gulvet , hvorpå opvarteren kom springende . 
„ Portviinstoddy til damerne , “ sagde Petersen 
med samme mine som en general ville give ordre 
til at armeen skulle rykke i ilden . 
Opvarteren bukkede og forsvandt . Lidt efter kom 
han tilbage med toddyen . Damerne tog den , drak 
og klinkede med hr . Petersen , hvis humeur nu syntes 
at blive nøget bedre . 
Hr . Petersen havde ikke siddet længe på sin 
plads , før der atter kom nogle flere unge mennesker 
ind i pavillonen , som allerede i forvejen var temmelig 
opfyldt med besøgende . 
Disse unge mennesker fik strar øje på Petersen , 
og ved hjælp af nogle drikkepenge til opvarteren , 
lykkedes let deut at få plads ved samme 
bord som ham . 
„ Så du er kommet her , Petersen , “ sagde et 
af de unge mennesker , hvis navn var Hansen , der 
ligesom Petersen og alle de andre også var kræmmersvend . 
„ Det havde vi rigtignok ikke ventet . “ 
„ Ikke ? Og hvorfor det ? “ 
„ Ih , fordi du før var så behageligt beskæftiget . 
Vi havde ikke troet at du således ville have forladt 
din dame . ' ' 
. Så i hende ? “ spurgte Petersen . 

„ Ja , vi så dig sidde med hende i lysthuset , “ 
Svarede Hansen . » Hvem var hun ? » 
„ Hvem hun var ? ' spurgte Petersen . 
. Ja . “ 
„ Det siger jeg ikke , “ sagde Petersen , idet han 
påtog sig et vist hemmelighedsfuldt væsen . 
„ Hvad for noget ? “ råbte de andre , „ har du 
hemmeligheder for dine kammerater ? Fy , det er ikke 
smukt . “ 
„ Omstændighederne kan gøre det nødvendigt , ar 
man bliver hemmelighedsfuld . » 
„ Ja , især når man er bange for at blive stukket 
ud ! “ råbte Hansen . 
„ Hahaha ! “ svarede Petersen og så ned ad sig 
selv med et højst selvtilfreds blik , „ ligesom jeg behøvede 
al være bange for sligt . » 
„ Nu , hvorfor er du da så hemmelighedsfuld ! » 
Spurgte Hansen , der ligesom de andre blev meget 
nysgerrige ved denne Petersens usædvanlige adfærd . 
„ Du er da vel ikke bange for at sådan en lille 
svpiges gode navn og rygte skal tage skade . “ 
„ Men , hvis hun nu ikke var sypige , så kunne 
det jo dog let være at hendes rygte kunne tage skade , » 
Sagde Petersen , endnu mere hemmelighedsfuldt og storartet 
end tidligere . 
„ Ah , det var altså ingen sypige , “ sagde Hansen , 
„ det var altså en rigtig dame ? “ 

Petersen nikkede med en højst selvtilfreds mine . 
„ Hvad hedder hun da , du må sige os det ? “ 
Sagde nu de andre i munden på hverandre . Petersens 
hemmelighedsfuldhed spændte dem på pinebænken . 
. Nej , nej , i må ikke friste mig , jeg gør det 
ikke , “ sagde Petersen med forstilt bestemthed . 
„ Åh , jo vist jo vist ! “ råbte nu de andre i 
Chor idet de anvendte alle deres overtalelsesevner for 
at få ham til at tale . 
Hr . Petersen havde nu fået sine venner på det 
punkt hvor han ønskede dem . Han var nemlig forfængelig 
i en uhyre grad og det smigrede ham at 
han kunne bilde sine venner ind at han havde gjort 
en ganske anderledes erobring end en stakkels syjomfru . 
Da hans venner vedblev at trænge ind på 
ham , lod han som om han lidt efter lidt lod sig bevæge 
til at åbenbare den ubckjendtes navn og sagde 
endelig : 
„ Nå , mellem venner bør man vel egentlig ikke 
have nogen hemmelighed . Jeg skal sige eder hendes 
navn , så må i til gengæld love mig en ting . “ 
» Og det er ? “ 
„ At hemmeligheden ikke kommer videre . “ 
„ Det kan du stole på , “ råbte alle vennerne 
i Chor . 

» Nuvel , så vil jeg da betroe eder at den unge 
dame er hverken meer eller mindre end en datter af 
den hovedrige kammerråd knob . “ 
„ En datter af kammerråd knob ? “ råbte de 
andre forbavsede . 
, ja , som jeg siger , det var frøken knob . I 
kunne deraf selv indse at vi må være forsigtige når 
vi mødes og ikke åbenbare det for alverden ; thi den 
gamle kawmeråd knob er en sær person og ville 
vel næppe se mildt dertil , men hans modstand overvinde 
vi nok alligevel med tiden , thi hun har megen 
indflydelse på ham . 
Medens Petersen holdt denne tale , betragtede 
han sine venner opmærksomt og gottede sig over 
deres forbavselse . 
Dette skulle den gode hr . Petersen imidlertid 
hellere have ladet være ; thi gjengjældelsens sværd 
hang i en tvnd tråd over hans hoved og det faldt 
snart ned på ham med en knusende vægtsom læseren 
skal få at se af næste kapitel . 

tredie kapitel 
en ubehagelig katastrofe . 
Hr . Petersen havde været uforsigtig nok til , efterhånden 
som han udbredte sig mere og mere over sin 
triumf , at tale højere og højere , således at hvad 
han sagde tydeligt kunne høres af dem , som sad i 
nærheden ved de andre små borde . 
Dette skulle hr . Petersen have taget sig i agt 
for ; thi som del snart skulle vise sig , havde denne 
uforstgtihed højst ubehagelige følger . 
Ved bordet , som stod ved siden af det , hvorved 
Petersen og hans venner havde plads , sad nemlig 
en fem a ser unge mennesker . 
Disse unge mennesker vare åbenbart håndværksvende , 
som iførte deres stadsklæder , vare ude 
for at nyde søndagen . 
Det ene af disse unge mennesker , som havde 
hørt , hvad Petersen havde sagt , blev åbenbart højst 

fortrydelig derover . Han rejste sig op , gik hen til 
Petersen , og sagde : 
. Jeg må tillade mig at gøre dem opmærksom 
på , at hvert ord , som de her har behaget at sige 
er lutter løgn . “ 
Den unge mands kammerater , der vare i en 
temmelig lystig semning , uden dog at være berusede , 
rejste sig nu op og omringede det bord , ved hvilket 
kræmmersvendene sad . 
De ventede at der ville komme nogle løjer , og 
de vare beredte til at tage deres del i dem . 
Petersen blev naturligvis yderst forbavset over 
denne tiltale . Han satte sin lorgnet på , betragtede 
den uforskammede med et vist overlegent smil , således 
som kun en kræmmærsvend er i stand til at gøre det , 
og- sagde : 
„ Hvad behager , hvad er det de siger ? “ 
» Ieg siger , “ vedblev den unge mand , hvis navn 
var Peter Berg , „ at alt , hvad de her har siddet og 
fortalt , er lutter løgn , og jeg vil have at de skal tage 
deres ord i dem igen . “ 
Petersen begyndte at blive meget uhyggelig til mode 
og sagde halvt ængstligt , medens hans kammerater 
fniste : 

„ Ieg kan ikke indse at del kommer dem ved , 
hvad jeg siger eller ikke siger . “ 
„ Jo , det kommer enhver ved , at de sidder og 
fortæller løgn om en anstændig dame , som de 
måske aldrig har set . Frøken knob , som de talte 
om , har nemlig været på landet i otte dage og er 
der endnu , og kan altså ikke have haft stævnemøde 
her i haven med dem . “ 
Petersens kammerater opsloge en skraldende 
latter . Det morede dem , at han , som altid pralede 
af sine fornemme erobringer , således blev gjort til 
ål . 
Petersen derimod blev rasende . Han blev ganske 
bleg , og sagde idet han rystede af arrighed : 
„ Det er jo ting , som de sket ikke ved noget 
om . Hvor fanden skulle en person som de , kunne 
kende noget til frøken knob . “ 
„ En person som jeg , kender måske meget 
bedre og mere til hende end en person som de , “ 
Sagde Peter , der nu begyndte at blive vred for alvor . 
„ Og hvis de ikke tilbagekalder deres ord i en fart , 
så — “ 
. Nå , hvad så ? “ spurgte hr . Petersen i en 
så stolt tone som det var ham muligt . Han troede 
nemlig at det endnu skulle kunne lykkes ham at imponere 
den fremmede . 

dette lykkedes imidlertid ikke , Peter Berg fortsatte 
ganske roligt sin tale , uden at lægge mærke til 
afbrydelsen , og sagde : 
„ Så får de prygl . “ 
„ Prygl ? “ 
„ Javel får de prygl , ' sagde Peter . „ Jeg 
tåler ikke at en dame sådan bliver klammeret på 
et offentligt sted af nogle uforskammede alenriddere . “ 
„ Alenriddere ? “ råbte Petersen , „ hør ved de 
nu hvad min gode mand , vil de nu ikke være så 
god at lade os i fred , ellers — “ 
. Ellers , hvad så ? “ spurgte Peter drillende . 
„ Så kalder jeg på opvarteren . “ sagde Petersen 
rystende . 
„ Nå så det gør de , nej , det lader de kønt 
være , gør de . Idetmindsle skal de først tage deres 
ord i dem igen , så kan de bag efter kalde på 
opvarteren ligeså meget de har lyst . “ 
Hr . Petersen havde aldrig før befundet sig i en 
så kritisk situation som nu . - han så sig forlegen 
omkring , men der var ingen synderlig sympatti at 
opdage i hans venners ansigter . Han vidste ikke 
rigtigt , hvorledes han skulde^bære sig ad for at blive 
dette ubehagelige selskab kvit , og det var åbenbart 
al hans venner morede sig på hans bekostning . 

da fik han pludseligt en ide . Han havde i 
en eller anden roman læst al en bestemt og energist 
optræden var i stand til at bevirke underværker lige overfor 
udannede folk , og han beskattede derfor nu 
at bringe denne fremgangsmåde i anvendelse . 
Han påtog jig derfor nu snart majestætiske miner 
og sagde til fine venner : 
„ Kom , lad os gå . Det er ikke umagen været 
al tåle flere fornærmelser af dette rak . Kom , lad 
os gå . “ 
„ Nå , så de lyver altså fint , og bag efter 
skælder de ud ! “ råbte Peter Berg , der nu blev 
vred for alvor , „ nej nu går det rigtignok forvidl . 
Nu skal du have prygl min ven . “ 
Petersen og hans venner vare imidlertid allerede 
komne hen til døren og begyndte at gå ud . Petersens 
venner , som først havde moret sig kosteligt over 
hans forlegenhed , begyndte nu at blive ængstlig til mode 
på deres egne vegne , og den ene af dem 
hviskedee til Petersen : 
. Du var jo gal at du skjeldte ham ud , nu skal 
du se hvilker leben her bliver . “ 
„ Ja , lad dem bare komme , “ sagde Petersen , der 
nu igen følte sig mere kry da han var kommet udenfor . 
* 
disse ord var dog næppe kommet ud af hans 

mund før Peter skreg og hans kammerater kom og 
indhentede dem . 
„ Giv dem en lussing allesammen/ ' råbte Peter , 
„ thi de er alle lige gode . “ 
Med disse ord gav han Petersen et slag i 
i ansigtet så hans lorgnet fløj langt bort . 
Istedetfor at sætte sig til modværge , grebe nu 
alle kræmmersvendene til harens gevær og løb ud i 
Alleen fulgt af Peter og hans kammerater . 
Kræmmersvendene begik en stor stratetisk fejl , 
idet de i stedet for at løbe til venstre løb til højre gennem 
runddelen og ind i Frederiksberg have . I Alleen 
kunne de snart have såt hjælp af politiet , men 
dette faldt dem ikke ind , deres eneste tanke var al 
komme ind i haven og søge skjul der mellem træerne . 
De nåde dog ikke længere end ned til Frederik 
den sjettes statue , før de blev indhentede af forfølgerne , 
som tumlede sig lystigt om med dem i et par 
minutter . Da råbte Peter Berg : 
„ Så , lad del nu være nok , lad dem nu løbe . “ 
„ Åh , passiar ! “ råbte en af Peters kammerater , 
„ således ender man aldrig en stor krig . Disse 
herrer må naturligvis betale krigsomkostningerne l 
skikkelse af et par boller punsch . 

dette forskag vandt almindeligt bifald hos Peter 
og hans kammerater , hvorimod Petersen og hans 
venner ikke syntes synderlig godt derom . 
„ Jeg drikker aldrig punsch , “ stammede Petersen . 
„ Det kan også være det samme , når de kun 
giver noget i skålen , “ sagde Peter Berg . 
Kræmmersvendene så på hverandre . Under 
slaget vare de komne temmeligt langt ind i haven , 
hvor der kun passerede meget få folk , der var altså 
ingen udsigt til at få hjælp , man måtte derfor 
finde sig i de af fjenden foreskrevne fredsbetingelser . 
„ Men her kan vi ingen punsch få , “ sagde Petersen , 
der endnu ville gøre et svagt forsøg på af 
skippe derfra . 
„ Det ved jeg nok , “ sagde Peter Berg , „ men 
oppe i Allcegade kan vi få punsch i overflødighed , 
kom nu bare . “ 
Der var intet andet for af gøre . Toget fatte 
sig i bevægelse og man marschercde nu til Allcegade , 
hvor man drog ind i et af de mange beværtningssteder 
som der findes . 
„ Hej , opvarter , en stor bolle punsch ! » råbte 
Peter Berg . 
Hele selskabet tog plads i et stort lysthus , 
punschen kom , og man begyndte al drikke . 

stemningen var endnu lidt trykkende medens 
man drak den første bolle , men da den anden kom 
steg humøret og ved den tredje bolle havde hr . Petersen 
for så vidt glemt sine sørger og genvordigheder , 
af han drak dus med sine overvindere og 
svoer på af de vare de bedste mennesker i berden . 
Ja , han nedlod sig endog så vidt af han foredrog 
adskillige sange med en alt andet end vclklingende 
stemme . 
Hans præstationer lønnedes imidlertid med rasende 
bifaldsråb . Man klappede og råbte bravo , 
kortsagt man var i det ypperligste humør af verden , 
ja hr Petersen havde endog en dunkel anelse om af 
dette var den skønneste dag i hans liv . 
Endelig , da man havde tømt den sjette bolle , 
syntes man det var passende at tænke på at gå 
hjemad . Pelersen betalte hele gildet med den mest 
smilende mine af verden og gav opvarteren en 
specie i drikkepenge . 
Ikke synderlig sikre på benene , begyndte man 
nu al gå hjem ad Frederiksberg alle . Man gik 
midt ad kørevejen , syngende og støjende og i det 
meest udmærkede humør . 
„ Del er en dejlig aften l “ råbte pelersen , „ en 
dejlig aften , det er synd at gå hjem og sove . 

hsr mine venner , hvad mener i om vi nu gik ud 
på eventyr ? “ 
« „ Javel , vi må på evemyrl ' råbte alle de 
andre . „ En aften som denne , må skuttes på en 
passende måde . * 
. Vi ville felge damer hjeml ' råbte pelersen , 
„ og banke vægtere og politibetjente , hvis de skulle 
komme os i vejen . “ 
„ Ja vel , det ville vi , det ville vi ! “ råbte alle 
de andre jublende , idet de skingrende og dinglende 
fortsatte deres vej nedad Frederiksberg alle . 

fjerde kapitel 
på eventyr . 
Glade og højrøstede ilede nu de unge mennesker 
nedad Frederiksberg alle , i håb om at møde et 
eller andet eventyr . 
Lejligheden udeblev heller ikke længe . Noget forude 
fik man snart øje på tre unge piger , som uden 
mandlig ledsagelse gik nedad Alleen . 
„ Seer i dem der ? “ sagde Petersen , der var en 
af dr forreste i skaren . „ Seer i de unge piger 
der ? “ 
„ Javel ! “ råbte de andre . 
„ Dem må vi give os i snak med , “ vedblev 
Petersen , » det kan blive en morsom historie . “ 
Heri vare alle hans unge venner enig med ham 
og man forstærkede nu stue skridt for snarest muligt 
af indhente de tre unge piger . 
De unge piger vare åbenbart sypiger , der 

havde vær « ude på Frederiksberg for af more ftg og 
som nu skyndte sig hjemad . 
De havde lagt mærke til de efterfølgende herrers 
højrøstede samtale og de blev bange , da de mærkede 
af de gjorde sig umage for af indhente dem- de 
gave sig derfor også til af skynde sig , for af beholde 
det forspring de havde . 
Det lykkedes dem døg ikke længe . Herrerne indhentede 
dem snart , slog kreds om dem , og holdt dem 
således på en måde fangne , idet de døg stedse 
vedbleve ak gå . 
„ Godaffen mine damer , “ sagde Petersen , idet 
han forsøgte at holde sig så lige som muligt , „ det er 
et dejligt vejer i aften . “ 
Den midterste af de tre sypiger , som så ud til 
al være af en bestemt karakter , tog nu sine veninder 
under armen og svarede rask : 
» Synes de det ? ' 
„ Ja , det ved gud jeg synes . Det er rigtigt sådan 
en aftenstund hvor man kan blive ganske sværmerisk 
tilmode . Tør jeg spørge hvor damerne agte 
sig hen ? ' 
„ Til byen . “ 
» Nej virkelig ? Dej træffer sig så besynderligt 
al vi netop skulle samme vej . Hvis damerne altså 
intet have derimod , så kunne vi måske gøre 
følgeskab ? “ 

» Nej , tak skal de have , ' sagde den af damerne 
der syntes at føre ordet , „ det bliver der ikke noget 
af , de må ikke tro vi er af den slags . « — 
„ Gudbevares , hvor kan det falde dem ind at vi 
skulle tro noget ondt om dem . Vi bede dem blot 
om at måtte gøre følgeskab , fordi det er så kedeligt 
at gå alene . 
„ De er jo heller ikke alene . De har jo deres 
venner med dem . 
» Ja , men de ved jo nok at man morer sig 
allerbedst i dameselskab . Husker de ikke der står i 
skriften at det er ikke godt at manden er alene , « 
Spurgte Petersen i en sværmerisk tone . 
„ Io jeg gør , “ lød svaret , men de » et jo mandfolkenes 
egen skyld , når de er alene , de kunne jo 
gå hen og gifte sig . “ 
„ Men når manden endnu ikke har fundet den 
rette ? “ 
» Så er det fordi han ikke har søgt rigtigt efter 
hende , ' sagde damernes ordfører . „ Alt det er jo 
forresten noget , som ikke kommer hverken mig eller 
mine veninder ved og som vi heller ikke bryde os om . 
Må jeg derfor nu ikke bede dem og deres venner 
om at gå over poa den anden side af gaden , og 
lade os være i fred , ellers kalder jeg ved gud på 
politiet , “ 

„ Nej , skønne dame , så grusom kan de ikke 
være , “ sagde Petersen smægtende . 
„ Io det ved gud jeg kan , det kan de stole 
på . “ 
Petersens nye bekendte havde imidlertid anstrengt 
sig for at gøre sig behagelige for de tø andre datner , 
men aldeles uden held , de havde nemlig ikke fået et 
eneste svar på alle deres smukke talemåder . 
Disse tre damer syntes at være fæstninger , der 
ikke havde i sinde at overgive sig så let . 
. Nå mine herrer , må jeg så ikke bede dem 
om at gå , ellers kalder jeg ved gud på politiet , “ 
Gentog damernes ordfører i en bestemt tone . 
Da fik hr . Petersen en ide . 
„ Mine damer , “ sagde han , „ må jeg ikke blot 
endnu gøre dem et eneste spørgsmål . “ 
„ Spørg så meget de vil , men vi svare dem 
ved gud ikke . « 
Hr . Petersen lod sig dog ikke afskrække , men 
spurgte alligevel - 
„ Ere damerne ikke trætte af den lange vandring ? “ 
„ Det kan jo være dem det samme . De vil 
dog vel ikke spendere en vogn på al lade os køre 
hjem ? “ 
„ Og hvorfor ikke ? “ 
„ Åh , nej , det seer de ikke ud til . “ 

dette svar sårede hr . Petersens følelser i 
høiesfe grad . Han skulle ikke se ud til som om han 
kunne spandere en vogn på at lade dem køre hjem 
— hvilken fornærmelse mod ham , som bildte sig ind 
at han så ud til at kunne udrette alt muligt stort 
og ædelmodigt . 
Han blev vred , men efter ædle karakterers 
måde besluttede han at hævne sig på en værdig 
måde . 
Han ville sanke gloende kul på hovedet af 
denne lille dame , der havde krænket ham så dybt . 
» Jeg ville ikke tilbyde dem en vogn , “ sagde 
han , « fordi jeg vidste at de måtte trænge til en for ' 
friskm ' ng for de tog hjem . Hvad mener de om en 
lille aftensmad nede hos Ginderup . 
„ Ih , jeg mener al det i grunden ikke kunne være 
så ilde , “ sagde den ordførende dame i en lidt mildere 
tone . 
„ De vil altså gøre os den ære at deltage i 
er aftensmåltid med os ? ' 
„ Åh , jo , det må de endelig ! “ råbte Peter 
Berg og hans kammerater , der syntes overmåde godt 
om Petersens forsiag . 
. Jeg ved ikke hvad mine veninder sige ? “ 
„ De kunne ikke være så grusomme at sige nej . ' 

der begyndte nu en ivrig hvidffen mellem de 
tre damer . Resultatet heraf blev at de modtoge pe- ' 
tersens liberale tilbud . 
Petersen ville nu gå et skridt videre og forsøge 
at få den midterste dame under armen , men 
dette mislykkedes aldeles . 
Han afvistes på det bestemteste med en bemærkning 
om at han skulle passe sig stiv og at man ikke 
tålte mandfolks berørelse . 
Under denne samtales forløb , var man kommet 
langt ned på broen , og man fortsatte nu vejen 
under en samtale som hele tiden blev livligere og 
livligere . 
Endelig nåde man de gindcrupske haller . Hele 
selskabet gik ned og tøg plads i en af de inderste 
afdelinger af lokalet . 
Hr . Petersen lod til at være godt kendt hernede , thi 
opvarteren hilste meget bekendt på ham der blev 
dækket op med forloren skildpadde , vin osv . , og man 
satte sig til bords i den gladeste stemning . 
Efterhånden som måltidet skred frem , blev damerne 
mere og mere livlige og det crsaredcs nu al 
deres navne vare Clara , Cathinka og Caroline , og al 
de , som Petersen strar havde formodet , virkelig vare 
sypiger . 

da der var drukket nogle glas vin svandt damernes 
tilbageholdenhed for en stor del bort og de 
havde ikke længere noget imod at herrerne slyngede 
armen omkring deres liv . 
Efter at skildpadden var fortæret , rekvirerede 
hr . Petersen champagne . Denne satte selskabet i en 
endnu lystigere stemning og aftensmåltidet begyndte 
næsten at antage karakteren af et bachanal . 
Man lo , man spøgede , man stødte knæerne 
sammen under bordet og var kort sagt i det dejligste 
humør af verden . 
„ Der er ikke noget lokale i hele København , der 
kan måle sig med Ginderups , » sagde Clara , „ her 
kan man have det så dejligt for sig selv . » 
Heri gave de alle hende ret og man tømte nu 
med stor begejstring en skål for det ginderupske 
lokale . 
Clara gav sig nu til at hviske med sine veninder 
og Petersen var udelikat nok til at spørge om 
hvilke hemmeligheder det var de forhandlede . 
„ O sagde Clara , “ det er kun en spøg som jeg 
og mine veninder have for “ 
„ En spøg ? ' 
„ Ja . De har nu været så god imod os ved at 
give os aftensmad og sørge for vor morskab , at vi 

kke kunne være andet bekendt end at gøre noget til 
gjengjæld . ' 
„ Bravo , ' lsd det i Chor , » det er udmærket . Hvad 
har de i sinde ? ' 
» Det skal de nok få al vide , men de må 
førsf gå deres vej . “ 
„ Gå vor vej ? ' 
„ Ja , alle sammen ! “ 
„ Men , hvorhen skulle vi da gå ? « 
„ Åh , ikke langt . Bare ind i den forreste stue . 
Så trække vi tæppet her for , for at de ikke skal kunne 
se de forberedelser vi gøre . De kan være vis på at 
de vil blive overrasket . - 
herrerne så på hverandre . Petersen tog der . 
På ordet . 
. Vel mine herrer , det er vel bedst vi føje damerne . 
Lad os gå udenfor og vente på de løjer 
som damerne ville berede os . “ 
. Lader os det da , “ svarede de andre , „ men lad 
det ikke vare for længe med forberedelserne . “ 
„ Nej det kan de støle på det ikke skal , når de 
bare ville være stille og lade være at kigge igennem 
tæppet . “ 
Dette lovede herrerne ikke at gøre , hvorpå de 
gik ud i det forreste værelse . 

tæppet blev nu trukket for , for ar damerne i 
ro kunne træffe deres forberedelser . 
Sansnart tæppet var trukket for , sagde Clara til 
sin veninde : 
„ Så pigebørn , skynd jer nu og tag jeres tøj . 
Det er ikke været at blive længere hos disse fulde 
mennesker . Vi vide jo ikke engang om de have nogle 
syle i lommen . Rap jer nu . Mens de vente , løbe 
vi op ad trappen til gården og ud af porten . “ 
Veninderne skyndte sig nu med ar tage hatte og 
shavl « på . Endeel kager som endnu lå på bordet , 
puttedes i lommen , og så gik det i en fart op 
ao trappen og ud af porten . 
Imidlertid gik herrerne i spændt forventning og 
ventede på at Clara skulle give signalet til al de 
måtte komme ind . 
„ Jeg gad vide hvad det egentlig er de ville lave , ' 
sagde en . 
„ Åh , “ sagde Petersen vigtigt , „ det er vel et 
eller andel tablean , et slags levende billede . “ 
Denne formodning vandt almindeligt bifald og 
forventningen blev mere og mere spændt med hvert 
minut der gik . 
Endelig begynder man at blive utålmødig . Man 
nærm « sig tæppet for om muligt at høre noget af 

det som foregår indenfor , men der er intet at høre , 
alt er stille som i graven . Endelig kan hr . Petersen 
ikke beherske stg længere og råber : 
„ Åh mine damer , er de nu ikke snart færdige ? ' 
der kom naturligvis intet svar . 
Stor forbanselse . Spørgsmålet gjentoges , men 
med samme uheldige resultat . Da brister herrernes 
tålmodighed , man løfter tæppet i vejret , og seer at 
damerne er borte . 
I begyndelsen vil man ikke tro sine egne øjne . 
Men leder i alle kroge , men damerne er naturligvis 
ikke til af se . Endelig adspørges opvarteren og man 
får da opløsning på gåden . 
„ Hvilken uforskammethed ! ' 
„ Hvilken frækhed ! “ 
„ Det har været nogle nette damer ! “ 
Således råbte man i munden på hverandre , 
ærgerlig over af være blevet taget ved næsen . Hvad 
skal man nu gøre ? Løbe efter dem ? Nej , det kan ikke 
nytte , de er naturligvis ikke mere til af finde inde i 
byens krumme gader . 
Man må altså lade disse fugle flyve , og for 
al forvinde ærgrelsen forlanges der sier « drikkevarer . 
Det ene glas tømmes efter det andet og det varer 

ikke længe før hjernerne er så omtågede af man 
har glemt det nye udståede eventyr . 
Endelig tænker man på af bryde op . Opvarteren 
kaldes for af opgøre regningen , som er meget 
betydelig . Hr . Petersen er flot og vil betale det 
hele . Hans kassebeholdning strækker imidlertid ikke 
til , nå det gør ikke noget , han er kendt og han har 
god kredit . 
Tilsidsf kommer man da op på gaden . Benene 
ere ikke mere sikre og hjernerne er fortumlede , men 
det gør ikke noget , thi de er alle sammen så glade , 
så inderligt glade . 
„ Hør Petersen , “ siger en af selskaber , , , du er 
min salighed en kjærnekarl . Den mindste påskønnelse 
vi kunne vise dig , er da at følge dig hjem . 
Hvor boer du ? “ 
„ Jeg står i den store boutik på Østergade 
nr . — “ svarede hr . Petersen med stolthed . 
„ Godt , så følge vi dig hen i den store boutik , “ 
Lyder svaret fra hele selskabet . 
Svinglende og dinglende , betragtede af de patrouillcrede 
betjentes mistænksomme øjne , går nu 
vejen hjemad til Østergade . Vandringen går ikke 
synderligt lige , man dingler fra det ene uortoug over 
på det andet , men man kommer dog fremad , og det 
er hovedsagen . 

endelig gør Petersen holdt og siger : 
. Her er det , her er den store boutik som jeg 
står i . “ 
„ Nå , så op med nøglen , og se og kom ind 
og i seng , det er vist på tiden . « 
Men Petersen kan ikke finde fin gadedørsnøgle . 
Han må enten have glemt den eller tabt den . Endelig 
kommer da et tjenstvilligt væsen i skikkelse af 
en mand med et stort bundt nøgler i hånden og 
hjælper ham ud af denne forlegenhed . Døren åbnes 
og Petersen skydes indenfor af sine unge tjenstivrige 
venner , som derefter begive sig hver til sit , 
så godt som de er i stand til det . 

femte kapitel 
de « såre svie . 
Da Petersen først var kommet indenfor gadedøren , 
fandt han , ved hjælp af det mærkværdige instinkt , 
hvoraf fulde folk er i besiddelse , med lethed 
op til sit Kammer . Døren var ikke aflåsct , thi drengen 
som boede på samme værelse , vidste besked når 
hr . Petersen , hvad der skete så ofte , ikke kom hjem 
til den reglementerede tid . 
Petersen kastede sig nu på sengen uden at trække 
klæderne af , og faldt snart i en dyb , tung søvn , der 
opfyldtes af drømme om de tre unge piger , der havde 
narret ham på en så skammelig måde nede i Ginderups 
kælder . 
Der blev kaldt på sædvanlig tid , men hr . Petersen 
hørte ikke noget dertil . Kun drengen vågnede 
og da han kom på benene blev han meget forundret 
over al se hr . Petersen ligge på sengen med alle 
klæderne på . 

. Han har nok været ordentlig ude at folde , “ 
Tænkte drengen , hvis navn var Oscar . . Jeg er 
bange for del bliver en drej tur at få ham 
vågen . “ 
Såsnart han havde klædt sig på , gik han hen 
og ruskede i Petersen og råbte : 
» Hr . Petersen , hr . Petersen , klokken er mange 
vi skulle ned i boutiken . “ 
Han måtte gentage denne manøver flere 
gange inden hr . Petersen endelig kom til sig selv 
og brummede : 
. Hvad er der i vejen ? “ 
« vi skulle ned i boutikcn , “ svarede drengen . “ 
» Allerede , “ sagde Petersen . „ O , leg har sådan 
en hovedpine ! “ 
Med disse ord rejste han sig op og opdagede 
nu at han var fuldt påklædt . 
„ Hvad fanden er det ! “ udbrød han , „ jeg har jo 
ligget i sengen med klæderne på ! “ 
„ Men du forbarmende gud ! “ udbrød nu drengen , 
„ hvorledes er det dog de seer ud ? “ 
„ Hvadbehager ? “ spurgte Petersen stødt , thi han 
tålte ikke al nogen gjorde bemærkninger om hans 
lidseende . „ Hvorledes jeg seer ud ? “ 

„ Ja , “ vedblev drengen „ se dem blot i spejlet . “ 
Petersen svarede ikke , men gik hen til et lille 
spejl , som hang på væggen . 
Han havde imidlertid næppe set sig selv , før 
han udstødte et forfærdelsesråb og jamrede : 
„ Å gud , jeg er ødelagt , jeg er tilintetgjort , 
jeg kan ikke gå ned i boutiken med sådan et 
ansigt l “ 
. Hans ene øje var ganske blåt , hist og her 
havde han nogle betydelige rifler i ansigtet . Det var 
følgerne af slagsmålet den foregående aften . 
Med et sådant ansigt kunne han umuligt presentere 
sig i den eleganteste boutik på Østergade . 
„ Hvad skal jeg dog gøre , hvad skal jeg dog 
gøre ! “ råbte han , » jeg kan jo ikke vise mig for noget 
menneske . Og så principalen , — når han 
får dette ar se , så bliver han lynende gal i hovedet . ' 
drengen , som næppe kunne bare sig for at le , 
gjorde nogle bemærkninger om at råt kød var det 
allerbedsle hvormed man kunne kurere blå øjne , og 
at man med lethed kunne skjule rifterne med kridt . 
. Hold mund , dreng , “ sagde Petersen ærgerlig . 
„ Gå fanden i vold med dit rå kød og dit 
kridt . Jeg vil ikke gå omkring nede i boutiken og 
se ud som en tatoveret indianer . — nej , nej , jeg 

må se at finde på noget andet . Principalen må 
ikke få noget at vide om alt dette , del må skjules 
for ham . Hører du Oscar , det må skjules . 
Oscar udtalte imidlertid en beskeden formening 
om at det var en meget vanskelig ting at skjule at 
man havde et blåt øje og store rifter i ansigtet , 
medens hr . Petersen halvt fortvivlet vandrede op og 
nedad gulvet . 
. Nu har jeg det ! “ råbte Petersen endelig , idet 
han gav sig til at klæde sig af og kastede sig i sengen . 
Drengen så forundret på ham og råbte : 
» Men , hr . Petersen , de glemmer nok al vi 
skulle ned i boutiken . “ 
. Sludder dreng , jeg glemmer ingenting . Jeg 
er syg , jeg er dødssyg , kan du ikke forstå det 
og du må derfor i en fart skynde dig efter doktoren . “ 
„ Efter doktoren ? » sagde drengen grinende . 
„ Javist , “ råbte Petersen . . Skynd dig bare 
afsted . “ 
Drengen løb . 
Medens drengen var borte bandt han hovedet 
ind i et stort tørklæde ; derpå vendte han ansigtet 
om mod væggen og opbebiede roligt doktorens 
komme . 

denne værdige mand udeblev ikke længe . Det 
var en lille , korpulent mand , med et par små 
listige øjne . 
Han var huslæge dos Petersens principal og 
tiltalte derfor hr . Petersen i en meget bekendt tone . 
„ Hvad er der i vejen med dem , Petersen . Har 
de været på eventyr og er kommet galt afsted ? “ 
„ Ak nej , hr . Doktor , “ svarede Petersen , . da jeg 
kom hjem i aftes var jeg så uheldig af falde på 
trappen og støde mit ansigt så fælt . “ 
„ Så , “ sagde doktoren , „ må jeg se . “ 
Petersen fremviste nu de erindringstegn som 
gårsdagens hændelser havde efterladt i hans 
ansigt , 
„ Nå , de er faldet på trappen , « sagde doktoren 
i en betydningsfuld tone , „ ja det er en meget 
ubehagelig historie . Det vil vare en otte dages tid , 
inden de værste af alle disse skjønhedsplctter forsvinde . “ 
„ Otte dage ? “ råbte Petersen fortvivlet . 
„ Ja , i kortere tid vil de næppe få deres naturlige , 
smukke ansigtsfarve tilbage , » sagde doktoren 
leende , men herregud , otte dage gå snart , og imidlertid 
har de lejlighed til af anstille betragtninger 
over det farlige i af være ufornuftig , så man om 
natten kommer i berørelse med trappen eller andre 
lignende hårde genstande . “ 
Han gav nu ordre til , hvorledes skaden skulle 

behandles , og da det var gjørt , tog han fin hat , og 
sagde idet han gik : 
„ Det er naturligvis det bedste at deres principal 
ikke får at vide at de har karamboleret med 
trappen . Jeg skal fortælle ham at de har fåresyge . 
Godmorgen . ' 
„ Han har lugtet lunten/ ' mumlede Petersen ved 
sig selv , da doktoren var gået , » men lige meget , han 
holder nok munden , han ved jo han bliver godt 
betalt . ' 
med denne trøst besluttede hr . Petersen ved sig 
selv at udholde de otte dages kvarantine med så 
meget heltemod som muligt . 

sjette kapitel 
et brud . 
Vi ville nu aflægge et besøg hos to af de tre 
damer som vi gjorde bekendtskab med i de foregående 
kapitler . 
Det er Clara og Caroline . De bo sammen 
oppe på en kvist i Studiestræde og ernære sig ved 
syning . 
Det er morgenen efter eventvret med hr . Petersen 
og de andre . Klokken er otte og de to unge 
piger ligger endnu imod sædvane i sengen . 
Endelig rejser Clara sig op og siger : 
„ Så min pige , nu er det nok det bedste at vi 
se at komme på benene igen . Klokken er mange og 
vi have en hel del at bestille . « 
De to unge piger springe op og komme hurtigt 
i klæderne . Værelset gøres i stand , man laver en 
kop kaffe , og derpå sætter mon sig til at arbejde . 

„ Det var ellers en udmærket aften i går , “ 
Sagde Clara , „ vi morede os ganske mageløst . Idet » 
Mindste gjorde da jeg . “ 
„ Det gjorde jeg i grunden med , “ sagde ' Caroline , 
„ endskønt jeg til sidst blev gruelig angst . ' 
„ Angst , for hvad ? “ 
„ Fordi de blev så fulde og man ikke kunne vide 
bvad de kunne finde på . “ 
„ Det var også noget at være bange for , “ mente 
Clara . „ Du er en cujon . En pige som har ben 
i næsen og hjertet på det rette sted , hun kan altid 
klare sig ved alle mulige lejligheder . Du så jo , 
hvor snildt vi slap fra dem . “ 
„ Ja , vi vare heldige nok , men sæt nu , de havde 
løbet efter os ? ' 
„ Åh , det kunne de ikke , dertil havde de fået 
altfor meget i hovedet . “ 
„ Jeg tror dog ikke jeg vil være med mere på 
sådan en tur , “ sagde Caroline tankefuldt . 
„ Hvorfor ikke del ? “ spurgte Clara . 
. Fordi det så let kan lede til ubehageligheder . 
Sæt nu min kæreste havde set mig . “ 
„ Ja , hvad så ? Han kan da ved gud ikke forlange 
at du altid skal sidde indespærret ligesom en 
Nønne , “ sagde Clara . . Hvis jeg havde en kæreste , 

få måtte han virkelig finde sig i at jeg spadserede 
alene , hvis han ikke selv ville gå med . “ 
. Men du ved jo selv hvor skinsyg Søren er , “ 
Sagde Caroline . 
. Åh passiar med hans skinsyge , det er noget , 
som han må vende sig af med . ' 
netop som hun havde sagt disse ord , bankede 
del på døren , og i næste øjeblik trådte en ung , 
net mand ind . 
Det var Søren rise , Carolines forlovede . 
Caroline blev åbenbart meget glad ved at se 
ham , hun sprang op og ilede ham i møde , idet hun 
råbte : 
. Godmorgen Søren , er du der , jeg begyndte 
allerede at tro at du ikke var kommet i dag . “ 
Søren så bleg og alvorlig ud . Han blev slå . 
Ende ved døren og sagde : 
. Det var også lige ved at jeg ikke var kommer i 
dag . ' 
. Så , har du da så travlt . 
„ Åh nej , men da jeg kom til din dør så betænktæ 
jeg mig på , om det vel var umagen været ar 
sige dig farvel eller ikke , “ sagde Søren . 
» Sige mig forvel ? “ 
„ Ja , farvel for stedse . ' 

„ Søren , hvad går , der dog af dig ? udbrød carøline 
angest , „ Jeg førståer sket ikke dine underlige 
ord . “ 
„ Da synes jeg da beder er tydeligt nok at jeg vil 
sige dig farvel og tak for den tid vi have kendt 
hinanden , “ sagde Søren , idet han trak en glat guldring 
af sin finger , værsågod , her har du din ring , 
fra i dag kende vi ikke hinanden meer . 
„ Men Søren dog ; udbrød carøline , idet hun 
brast i gråd , „ hvad er dog det du siger ? Hvormed 
har jeg forskyldt denne behandling ? “ 
„ Lad ikke så fremmed , “ sagde Søren spottende , 
„ det ved du jø meget godt selv . “ 
„ Jeg ? “ 
„ Ja . “ 
„ Nej , der ved gud i himlen jeg ikke gør . “ 
» Så tænk dig om og husf på hvor og i hvilket 
selskab du var i aftes , så behøver jeg vidst ikke at 
fortælle dig mere . “ 
„ I aftes ! råbte carøline truffet , „ O Søren 
jeg forsikrer dig — “ 
„ Jeg bryder mig ikke om dine forsikkringer , 
sagde Søren hårdt . „ Hvad jeg har set , har jeg 
set , og det kan ikke alverdens forsikkringer , tilintetgøre . 
En pige , der render omkring med vildfremmcde 
mandfolk , vil jeg ikke have til kæreste . Farvel . “ 

„ Nej , holdt lidt ! “ råbte nu Clara , idet hun 
greb Søren rise i armen . „ Således kommer man 
rigtignok ikke til folk og slår op med dem , uden at 
sige grunden dertil . “ 
„ Og de spørger om grunden ? “ spurgte Søren , 
idet han kastede et foragteligt blik på Clara . 
„ Ja , det gør jeg rigtignok . “ 
„ Husker de da ikke mere , hvad der skete i aftes ? “ 
Spurgte Søren . 
„ I aftes ? “ 
„ 3a . “ 
„ 3eg og mine veninder var ude at gå en 
tour , det var det hele , “ svarede Clara rask . 
„ Var det virkeligt det hele ? “ 
„ Ja vel . “ 
„ Og dog så jeg dem og deres veninder nede 
hos Ginderup i et selskab som del ikke sømmer sig , 
idetmindste for forlovede piger at være i . “ 
„ Der var såmænd ikke det mindste at udsætte 
på selskabet , “ påstod Clara . „ Den ene af dem , 
var kræmmersvenden , som står på Østergade , han 
kender jeg overmåde godt , jeg køber al min tråd 
og alle mine synåle der . Jeg kan i del hele laget 
sket ikke indse , hvad det vedkommer dem , hvor vi 
går hen , og hvem vi følges med . Har vi nogen » 

finde spurgt dem om hvor de går hen om aftenen 
og hvem de følges med ? — de gøde mandfolk 
bilde sig ind at de alene have lov til at gøre kommers . 
Al de gå ud om aftenen og gøre Cour til 
damerne , det tale de aldrig om , det synes de er 
ganske i sin orden , men når vi en gang imellem 
gå ud og more os lidt med herrerne , så er det 
ligesom om himlen skulle styrte ned med det samme . 
Jo , det er en net redelighed . Men hr . Rise , - ? e 
kan væere overbevist om de tider er forbi , da fruentimmerne 
ville sinde sig i at væere slaver . Nuomstunder 
spørge vi sket ikke mere vore forlovede om vi 
må gå ud at spadsere om aftenen eller ikke . Når 
vi have lyst , så gå vi , og dermed Basta , og når 
vi ikke foretage os noget uanstændigt , så har heller 
ingen lov til at sige noget derom . “ 
„ Kalder de da ikke der uanstændigt at følge med 
ind på et offentligt beværtningssled med den første 
den bedste ? “ spurgte Søren . 
„ Nej , aldeles ikke , “ sagde Clara , „ når man ikke 
foretager sig noget uanstændigt , så er det jo ligegyldigt 
hvem man følges med . Hvorfor skulle vi fruentimmer 
behøve at tage sligt nøjere end mandfolkene ? “ 
„ Tak skal de have , jomfru Clara , nu har jeg 
hørt mere end nok af deres fortræffelige grundsætninger , “ 
Sagde Søren rise . „ Jeg indser nu at 

Caroline er faldet i soa gode hænder , at det ville 
være synd at tænke på at tage hende bort fra deres 
omhyggelige beskyttelse . Godmorgen ! “ 
Med disse ord styrtede han ud af døren . 
Caroline havde hele tiden siddet tavs og grædt 
og vredet sine hænder . Hun forbandede i sit hjerte 
den svaghed hun havde lagt for dagen ved at følge 
med Clara den foregående aften , og som havde 
kastet en så forfærdelig mistanke i hendes forlov 
vedcs hjerte . 
Hun vidste med sig selv at hun dog egentlig var 
uskyldig , men kunne det vel nytte at forklare Søren 
det ? Ville han tro det ? Nej , det ville han åbenbart 
ikke , dertil var han blevet alt for vred over at have 
set hende i det omtalte selskab . “ 
Medens Clara holdt sit foredrag for Søren , 
stod Caroline og kæmpede med sig selv , om hun ikke 
skulle falde fin forlovede om halsen og bede ham om 
tilgivelse , men hun kunne ikke få mod dertil ; thi 
dersom han nu stødte hende tilbage , så følte hun sig 
overbevist om at alt ville være tabt for evig . 
Først da Søren styrtede ud af døren , havde hun 
samlet mod nok til at ydmyge sig selv . Hun rejste 
sig hurtig op og ville løbe nedad trappen efter den 
borttlende . 

hun blev imidlertid standset af Clara , som greb 
hende i armen og råbte : 
„ Hvad går der af dig , hvor vil du hen ? ' 
„ Stands mig ikke , “ bad Caroline , „ jeg vil ile 
efter ham og bede ham om tilgivelse . ' 
. Åh passiar , det var da det allerdummeste du 
kunne gøre , “ sagde Clara . » Mandfolkene kunne ikke 
tåle at blive behandlede på den måde . Mærke 
de først at man er bange for dem og give efter for 
dem , så er det aldeles ude med os . Nej , min pige 
man må have ben i næsen . “ 
„ Ja , men du så jo at han løb bort i vrede ! ' 
stammede Caroline . 
. Åh , han bliver nok mild igen . Du skal se , 
han kommer allerede i morgen og beder om godt 
vejer igen . « 
„ Det trøer jeg ikke , ' hulkede Caroline . 
. „ Nå , herregud , så er ulykken da heller ikke 
så farlig , “ mente Clara . „ Sådan en kæreste kan 
du da altid få igen . Han er jo i grunden en 
pjall , jeg kan ikke huske den tid han havde tre mark 
i lommen . ' 
„ Men leg elsker hamkdog , “ mumlede Caroline . 
„ Åh passiar , “ sagde Clara , . man kan aldrig 
elske et menneske , der bærer sig således ad , og som 
aldrig har penge i lommen . Nej , når jeg skal elske 
en tilgavns , så må han være fin og flot , og have 

penge nok på lommen . Der er nu hr . Petersen , 
som vi var sammen med i aftes , ham kan jeg i grunden 
ganske godt lide . Jeg trøer jeg i dag skal gå 
op i boutiken , hvor han står og købe mig nogle 
bændler og så spørge ham om , når jeg får den 
nye silkekjole som han lovede mig i aftes . “ 
„ O nej , Clara , det vil du da ikke gøre , “ sagde 
Caroline . 
„ Jo , det ved gud jeg vil , “ svarede Clara , „ når 
man ikke er om sig , så får man såmænd ikke noget 
i denne verden/ 

syvende kapitel . 
En original beslutning . 
Vi forlod sidst Søren rije da han fortvivlet 
løb nedad trappen , efter at havde brudt med Caroline . 
Han var som læseren kan tænke i en meget ophidset 
sindsstemning , og han blev naturligvis ikke 
beroliget ved at høre på Claras raisonnement . 
Uden at se hverken til højre eller venstre , for 
han lige ned ad gaden , uden at vide hvor han egentlig 
leb hen . 
Han var alt for optaget af sine egne tanker til at 
lægge mærke til noget som helst omkring sig . Den 
harme og vrede , som rasedr i hans indre , var nok 
til at lægge beslag på hele hans opmærksomhed . 
Mens han således ilede afsted , ville vi fortælle 
læseren lidt om hvem han var . 
Han var født af fattige forældre . Da han var 

konfirmeret , blev han sat i snedkerlære sg han var nu 
snedkersvend . 
Han var en meget dygtig fyr i stl fag , og han 
havde også ved selvstudium i sine fritimer erhvervet 
sig nøgen mere dannelse end almindelig . 
Han havde kendt Caroline fra barndommen af 
og det havde allerede i mange år været hans kæreste 
ønske engang at kunne føre henre hjem som sin konehan 
elskede hende så højt , så højt , og havde 
elsket hende i mange år , men nu , nu målte han 
rive denne kærlighed ud af sit hjerte , det følte han 
sig overbevist om . 
Han var tilfældigvis den foregående aften , kommet 
ind i Ginderups kælker og der havde han set 
Caroline midt iblandt det lystige selskab . 
Hun var altså et letsindig , en svag kvinde ja 
måske endnu noget værre , sagde han til sig selv , 
„ han måtte altså glemme hende , glemme hende for 
stedse . “ 
Dette var imidlertid en beslutning , som var let 
nok at fatte , men vanskeligere at bringe til utførelse , 
det følte han til fulde nu , medens han ilede afsted med 
fortvivlelsen i sit hjerte . 
Først da han var kommet et stort stykke udenfor 
byen , begyndte hans sjæls oprør at lægge sig noget . 
Han så sig om , og opdagede nu at han stod på 
strandvejen , næsten ude ved vibenshuus . 

han trak vejret dybt og satte sig ned på en 
bænk , som stod ved vejen , idet han forsøgte atter 
af samle sine tanker og af blive rolig . 
. Det er forbi , den smukke drøm om lykke , den 
er nu forsvunden før stedse , “ mumlede han ved sig selv . 
. Caroline kan aldrig blive min , nej aldrig . “ 
Han sad længe der på bænken , hensunket i sine 
egne tanker . Det forekom ham nu af verden før 
ham var bleven så tom og øde , som om den havde 
været en ørken . Han havde nu intet mere af leve 
før , intet mere som før ham kunne give livet værd 
og interesse . 
Således forekom del ham i det mindste i den første 
tid , da han sad på bænken . Lidt efter lidt , som 
han blev roligere , forekom det ham imidlertid af der 
dog endnu kunne være et , som det var været ar leve 
før . 
Delte ene var hævn . 
» Ja , “ mumlede han , „ Hævnen må være sød . 
Dog ikke hævn over hende , hun er den mindst strafskyldige , 
men^hævn over dem , som er skyld i hendes 
fald . det^ måtte være herligt al kunne hævne sig 
på alle disse pyntede kræmmersvende , som ved hjælp 
af de penge de stjæle af principalernes skuffer , 
bedårende » uerfarne ungdom . “ 

det var en stor ide , men den stakkels Søren 
rise syntes ikke at have stor udsigt til at kunne bringe 
den i udførelse . Hvorledes skulle det vel være muligt 
for ham , den fattige , ubekendte snedkersvend , at 
afskøre de fornemme kræmmersvendes mysterier ? 
Han grundede lidt herover . Pludseligt opklaredes 
hans ansigt og han mumlede ved sig selv : 
„ Nu har jeg det , på denne måde vil jeg kunne 
ramme dem alle sammen . ' 
han rejste sig nu op og gik hurtigt tilbage til 
byen igen . 
Han tog vejen ind ti ! en af de større gader ; 
hvor han gik . op på første sal i et stort hus . 
Her boede en politiassistent , som han kendte 
noget til , da han havde udført en del arbejde i hans 
hus . 
Han ringede på . En pige kom og lukkede op . 
» Er assistenten hjemme ? “ spurgte Søren . 
„ Jo , “ svarede pigen og viste ham ind i et lille 
værelse , hvor assistenten sad ved et lille bord , beskæftiget 
med at læse nogle papirer . 
Da døren åbnedes , så han op , og da han 
genkendte Søren rise spurgte han forundret : 
„ Hvad vi ! De mig , min kære hr . Rise . “ 

. Jeg vil bede dem gøre mig en tjeneste . “ 
. Og det er ? ' 
„ At skaffe mig en ansættelse ved politiet , “ sagde 
Søren . 
„ Ved politiet ? “ spurgte assistenten forundret . 
„ Som betjent ? “ 
„ Ja . “ 
» Men , min kære ven , “ sagde assistenten , „ betænker 
de , hvad de der beder mig om ? Det er kun 
et dårligt bytte de vil kunne gøre derved . De er 
jo en ung mand , som er dygtig i deres fag , og de 
vil altid derved kunne gøre større lykke end i politiets 
tjeneste . » 
„ Ieg vil heller ikke have ansættelse ved politiet , 
for at gøre min lykke , “ sagde Søren , „ men kun fordi 
jeg på den måde tror at kunne udrette noget , som 
er til gavn for det almindelige . ' 
„ Det varsom pakkeren , hvad skulle det da være ? “ 
Spurgte assistenten nysgerrigt . 
. Ieg vil ganske simpelt ofre mig for al afsløre 
de misligheder som gå i svang i handelsstanden 
og særligt for så vidt de vedrøre kræmmersvendene . “ 
Assistenten betragtede ham forundret . 
„ Hvor falder de dog på den ide ? ' 
» Dej er ganske simpelt kun en personlig hævn 
jeg vil udføre , * sagde Søren ligefrem . 

. En personlig hævn ? “ 
„ Ja , “ svarede Søren , og fortalte nu i få ord , 
hvad der var vederfaret ham , hvorpå han tilføjede : 
„ Jeg er moralsk overbevist om at mange af disse 
kræmmersvende , der spille så store roller og som 
give så mange penge ud , ikke kunne gøre dette uden 
at hjemsøge deres principalers pengeskuffer . Et 
menneske som med al sin Iver vil kaste sig over undersøgelsen 
af delte forhold vil efter min formening 
kunne gøre samfundet en stor tjeneste . “ 
. Upåtvivleligt , “ sagde assistenten , „ der går 
desværre alt for mange misligheder af den slags i 
svang og kun alt for få af dem blive opdagede . 
Del som jeg her sidder og læser er netop en angivelse 
om en sådan sag . “ 
„ De indrømmer altså , “ vedblev Søren , „ al det 
kan være gavnligt at ofre sig for en sådan virk , 
somhed ? “ 
. Ja , ubetinget . “ 
„ Godt , så skaf mig en ansættelse ved opdagelsespoliliet . 
I hvad jeg har fortalt dem , ligger 
der jo en garanti for at jeg vil gøre mit yderste for 
al gøre fyldest i min nye stilling . “ 
-jeg skal tænke derover , “ sagde assistenten , 
„ jeg skal lænke derover . Hør op til mig om et par 
dage . “ 

Søren gik , da han efter nogle dages forløb 
atter kom op til assistenten modtog han sin ansættelse 
som betjent ved opdagelsespolitiet . 
Da han gik ned ad trappen med sit ansættelsesbevis 
i lommen , mumlede han ved sig selv med 
glædestrålende øjne : 
„ Se så , i herrer kræmmersvende , fra nu af 
gælder det en kamp på liv og død , fra nu af 
skal jeg forfølge eder til det yderste . “ 

ottende kapitel . 
Hr . Petersens fødsel og barndomsomstændigheder . 
Medens hr . Petersen våndcr sig på tit smertensleje , og medens Søren rise forbereder sig til sit 
nye hverv , ville vi imidlertid fortælle læseren hr . 
Petersens historie . Vi ville dvæle lidt udførligt ved 
den , fordi den , så at sige , afgiver en typus for en 
temmelig stor klasse københavneres ungdom . 
Altså begynde vi da . 
Om morgenen den 3die december 1839 var der 
stor forstyrrelse i en lille kælder i Studiestræde . 
Lejligheden bestod kun af en lille tofags stue tilgaden , 
der på en gang benyttedes til skomagerværksted , 
boutik og dagligstue , en alkove samt et lille køkken , 
denne hyggelige lejlighed , som lå mere under 
end øver jorden , beboedes af den værdige skomagermester 
Rasmus Petersen , og hans dydzirede ægtehalvdsel . 


i det øjeblik vi føre læseren ned i kælderen 
ligger madammen på sengen i alkoven , af og til 
udstødende et smerteligt skrig . Generalmarschen har 
nyligt gået gennem gaden i anledning af Frederik 
den sjettes død . Dette sørgebudskab har angrebet 
hende så stærkt at hendes nedkomst derved er blevet 
fremskyndet nogle dage . I stuen tilgaden står 
manden , Rasmus Petersen , og trækker sin uniform 
på , han står nemlig ved del borgerlige infanteri . 
Ved hans side står hans søster , et midaldrende 
fruentimmer , enkcmadam Miller . 
„ Og del kan du nænne , “ siger enken , „ således 
at forlade din kone i dette vigtige øjeblik ? “ 
„ Herregud , ' svarer Rasmus , ivrigt beskæftiget 
med al knappe sin røde kjole , . hvad vil du have jeg 
skal gøre . Generalmarschen er slået , så jeg er jo 
nødt til al møde , ellers sætter man mig på hovedvagten . 
Hvad vil du desuden have jeg skal bestille 
herhjemme , jeg er jo hverken doktor eller jordemoder . “ 
„ Ja , hårdhjertet har du altid været , det kende 
vi nok . Du har ikke mere følelse for dine medmennesker 
end en kampcsteen . “ 
„ Følelse mig her og følelse mig der , hvad vil 
du have jeg skulle gøre mere . Sendte jeg ikke strar 
læredrengen efter dig og dernæst efter jordemoderen . 
Har jeg ikke opfyldt min pligt , hvad ? “ 

„ Gudbevares jo , således som man opfylder sin 
pligt , når man står og har travlt med at få 
uniformen på , for at komme ud og vise sig i 
stadsen . “ 
» Ja , ja , snak du kun , nu må jeg skynde mig 
afsted , “ svarede Rasmus , der nu lykkeligt og vel 
havde fået de hvide benklæder , den røde kjole med 
de guulkantede skøder og blå rabatter , epauletterne , 
samt den mærkværdige chacot med den alenlange 
hvide , rødtoppcde fjeder i , anbragt på sin 
person , der just ikke udmærkede sig ved at bære dette 
costume med synderlig anstand . Benklæderne hang 
længere ncd på det ene ben end på det andet , 
kjolen var øjensynlig syet til en førere mand og 
chacoten hang ned i nakken , medens fjederen , som 
egentligt skulle stå lige i vejret , viste en ondskabsfuld 
tilbøjelighed til at vifte ham på næsen . Men 
det gjorde lige meget , han havde den reglementerede 
uniform på , om den passede eller ej , det var en 
biting . 
„ Jeg må dog sige farvel til mutter først , før 
jeg går . “ 
„ Nej , det kan du ikke , “ svarede søsteren , „ hun 
er nu netop faldet i en lille blund , du vil dog ikke 
være sådan en Barbar al forstyrre hende . » 
Rasmus trak på skuldrene og lavede sig til ar 
gå . Ligesom han kom hen til døren for denne op 

i 
og et mærkværdigt lille eksemplar af en læredreng kom ' 
styrtende ind i stuen . 
„ Jeg fluide hilse og sige fra jordemoderen at nu 
kommer hun straks , hun fial skynde sig alt hvad hun 
kan/ råbte han . 
„ Det er mere end 7 u har gjort , din lømmel , “ 
Sagde enken , . Du kunne have været her igen for 
over en halv time siden . Men du har så travlt 
med at lege på gaden , så du glemmer dine ærinder . 
— min Broder er et mæhæ , som lader dig 
gå og tumle som du selv har lyst ; men så længe 
jeg er her i huset , så skal jeg nok holde dig i 
ave ! “ 
„ Nå , nå Barbara , “ sagde Rasmus , » vær nu 
ikke så slem ved Peter , jeg synes dog virkeligt ikke 
han har været så længe borte . “ 
» Du er for sfikkelig ved ham , “ svarede Barbara , 
. del er Tingen . Du lader ham gøre alt , ganske 
som han selv har lyst til , det duer ikke . — skynd 
dig nu Rasmus og kom afsted , det er allerede længe 
siden at generalmarschen er slået , du er i stand til 
at komme for sildigt . Jeg skal nok tage vare på 
din kone så godt jeg formår . “ — 
dersom læseren skulle synes at der er nogen 
uoverensstemmelse mellem ? denne Barbaras sidste udtalelse 
og nogle af hendes føregående , så ville vi 
dertil bemærke at Barbara var et hjertensgodt menneske , 

der kun havde den ejendommelighed at nårsomhelst 
hun befandt sig i en for hende usædvanlig situation , 
måtte hun have et menneske at skænde på , uden at 
hun iøvrigt mente noget ondt dermed . Så længe hun 
var ene med sin Broder var hun altså nødt til at 
skænde på ham , men da drengen kom var det naturligt 
at han blev aflederen og at hun atter blev mild 
og venlig mod sin Broder , hvem hun for øvrigt holdt 
meget af . 
Både Rasmus og drengen Peter kendte meget 
godt hendes luner . Den første brød sig ikke derom 
og den anden søgte at se så sønderknust og angerfuld 
ud som muligt , medens han dog lo indvendigt , 
idet han godt vidste at uveiret ville ende med at der 
vankede et stykke ertrasmørrebrød eller sådant nøget 
lignende som et forsoningsoffer . 
Medens Barbara plejer den syge og Rasmus 
Petersen i sin uniform vandrede ud til Amalienborg , 
ville vi i korthed fortælle sidstnævntes og hans kones 
historie , hvilket er gjort i få ord . 
Hans fader havde været skomagersvend . Så snart 
Rasmus blev stor nok måtte han hjælpe ham 
med professionen . Da faderen døde kom han til en 
skomagermester og blev af denne gjort til virkelig 
svend fra lauget . Så levede han en tid , således 
som mange mennesker leve , for den dag i dag uden 
at tænke på i morgen . — en dag hændte det at 

hun bragte et par skø op til et herskab . He » så 
han i køkkenet en ung pige , mage til pige syntes 
han aldrig at have set , hun på sin side så også 
på Rasmus og syntes ligeledes at hun aldrig havde 
set mage til ung mand , resten har læseren sandlynligviis 
allerede gættet , de blev forlovede . Sl 
når man er forlovet tænker man i reglen på 
at gifte sig snarest muligt . Men knuden var : han 
havde ingenting , hun havde ingenting og når det 
lægges sammen bliver det som bekendt også til ingenting 
og derpå kan man ikke gifte sig , der var altjå 
intet andet at gøre end at vente , tiden måtte 
bringe Rasmus en eller anden lykke , så han kunne 
etablere sig som skomagermester , derpå gik hele hans 
ærgerrighed ud . Men før han blev mester ville 
ban ikke gifte sig og deri var hans forlovede ganske 
enig med ham . Det var en slags honet ambition . 
For al åbne lykken en dagdør gav Rasmus 
sig til at spille i tallotteriet der dengang stod i sit 
fulde flor . Endskjøndt han aldrig vovede mere end 
et par mark om ugen var han dog på sin Viis en 
lidenskabelig spiller . Tirsdag , onsdag , torsdag og 
fredag drømte han og rådspurgte alle mulige og 
nmulig- barsker for at finde de rette nummcre . 
Løverdag formiddag traf han endelig efter megen 
tænken frem og tilbage sit valg og købte sig en 
seddel over de efter dans mening ufejlbarlige rummere . 

så levede han i håbet og byggede luftkasleller 
hele søndagen og den halve mandag indtil 
middag , da numrene blev trukne . Så brast håbet 
og han måtte begynde forfra med at drømme , og 
og udtyde barsker . 
Men Rasmus og hans kæreste vare standhaftige 
de vedbleve ak drømme og spille : en gang må 
det dog komme , tænkte de . Men år gik efter år 
og lykken kom ikke . En dag opdagede Rasmus al hans 
hår begyndte at gråne i tindingerne og hans kæreste 
så til sin sorg al spejlet viste hende ak tiden 
begyndte at sure hendes ansigt . Så gik det op for 
dem begge al dersom de skulle giftes , måtte de skynde 
dem , inden den allerede stærkt medtagne forgyldning 
svandt aldeles bort . 
Man måtte altså tage en energisk beslut « 
Ning . Som svend ville Rasmus ikke gifte sig , mester 
kunne han ikke blive , fordi han manglede penge , 
der målte altså gives en tredje vej ; han målte 
blive hvad man dengang kaldte for frimestcr , del vil 
sige han fik bevilling på al have lov til at arbejde 
for egen regning med sine egne hænder og li ! at 
tage en dreng i lære , dog turde han ikke gøre drengen 
til svend . 
Denne sidste omstændighed ærgrede Rasmus 
allermeest ; men han måtte foreløbig sinde sig deri , 
der var intet andel at gøre . Dog opgav han ingenlunde 

håbet om engang i tiden al kunne komme til 
at slelte det forhadte . Fri ' ud på sit skildt , så 
mesteren kunne stå ene tilbage i hele sin herlighed , 
skomagermester , det var hans ærgjærrighed , hans 
søvns drøm , derfor levede og virkede han , men ak , 
målet var så fjernt . 
Så blev de da gifte og etablerede i den lille 
kjældcr i Studiestræde . Indretningen var kun simpel , 
næsten mere end tarvelig , men de vare tilfredse dermed 
og det var jo hovcdtingen- de vare ikke mere unge , 
havde nået livets middag ; men stærke og raske . 
Ungdommens sværmerier vare borte , men de holdt af 
hinanden og det var jo nok til al begrunde el lykkeligl 
samliv . Forretningen gik således al de vare 
fri for næringssorger , men dog ikke så godt al rasmu 
i den nærmeste fremtid kunne have håb om at 
svinge sig op til den svimlende højde af virkelig skomagermester . 
Den dag vi gøre Rasmus Petersens bekendtskab 
har han omtrent været gift et årstid . 
Efter denne lille udflugt tilbage i fortiden optage 
vi aller fortællingens tråd . 
Rasmus vandrede da afsted så stiv og strunk 
som del var ham muligt . Uniformen generede ham 
betydeligt og dertil var det en klingrende frost , mod 
hvilken den tynde uniform kun formåede at yde ringe 
beskyttelse . Men han havde ikke tid til at tænke 

på kulden , hans kone derhjemme opfyldte alle hans 
tanter . Ville hun overleve criscn , ville del blive 
en dreng eller en pige ? 
Disse tanker beherskede ham så aldeles , at han 
i øjeblikket kun syntes at leve i dem . Del var ganske 
mekanisk og så at fige villieløst at han begav sig til 
borgernes alarmplads , og derfra ud til Amalienborg , 
^an gjorde som de andre , uden at tænke videre derover . 
Han aflagde Eden til den nye konge , uden at 
gøre sig der rigtigt klart al den gamle var død . Han 
så ministeren træde frem på altanen og forkynde 
de forsamlede borgere al kong Frederik var død og 
al kong Christian skulle leve , uden ar tænke andel 
derved end : 
„ Herregud , så den nye konge hedder Christian . 
Se se ! “ 
Delte var nu en ting som til enhver anden tid 
ikke ville have forundret ham , men , som sagt alle hans 
tanker vare hjemme i kælderen i Studiestræde , man 
kan derfor ikke forundre sig over hans tankeløshed . 
Endelig vare hans militaire pligter endte og han 
kunne gå hjem . Men klokken var nu bleven over 
tre om eftermiddagen , ser lange timer havde han 
været fra sit hjem , hvad kunne der ikke være sket i 
den tid . Med chacoten hængende ned i nakken og 
geværet under armen halede han afsted på en meget 
umilitair måde , for snarest muligt at nå sit hjem . 

endelig kom han der . Skulle han modtages af et 
glædes « eller er sørgebudskab ? Han stod stille lidt 
ovenfor kælderhalsen , for at puste ovenpå den hurtige 
gang . I det samme gik kælderdøren op , den lille 
skomagerdreng kom til syne og råbte ind i stuen : 
„ Der er mester ! “ 
Så for han afsted ned ad gaden i fuldt fiirspring , 
han skulle et ærinde i byen . 
„ Agter du måske al blive stående der hele 
dagen ? “ lød nu Barbaras slemme op til Rasmus , 
„ har du ikke været længe nok , ja alt for længe , borte ! 
Ja , du har rigtignok hjerte for din kone og dit 
barn ! “ 
Rasmus skyndte sig da ned i kælderen . Uagtet 
Barbaras hilsen ikke var den venligste , væltede den 
døg en tung sten fra hans hjerte : søsteren havde 
« all om hans kone og barn , altså målte alt jo 
være løbet heldigtkaf . 
Det var det virkeligt også . Så snart Rasmus 
kom ned , presenterede jordemoderen ham den nyfødte , 
der var ligeså rød og i del hele taget så akkurat ud 
ligesom alle andre nyfødte børn , hvilken omstændighed 
hverken jordemoderen eller Barbara ville indrømme . 
Delte barn , påstode de , var så stort , så livligt og 
lignede skn fader i en så påfaldende grad at det 
var ganske vidunderligt . Alt sammen omstændigheder 
hvorover Rasmus forundrede sig betydeligt , medens 

han døg var så klog at beholde sin forundring hos 
sig selv . 
„ Hvorledes har mutter det ? “ spurgte han . 
» Stille ! “ svarede søsteren , „ tal døg ikke så 
højt . Kan du ikke nok tænke hun sover ! ' 
„ Ja ja , “ svarede ban , „ jeg vil jo ikke forstyrre 
hende . Jeg er bare så glad over denne unge , at 
jeg måske i min glæde har talt lidt vel høil . « 
Ja , han havde talt så højt så han burde skamme 
sig derover så længe han levede , påstode begge fruentimmerne . 
„ Nå , nå , lad det nu være godt . Nu må jeg 
se at få uniformen af , i dag har jeg bar haft 
den på meget længere end jeg ønskede . — siden jeg 
taler om uniformen så kommer jeg til at tænke på 
at vi have fået en ny konge . — det er bedst vi 
opkalde danne velsignede unge efter ham , og lader ham 
komme til al hedde Christian , del vil bestemt bringe 
lykke . “ 
Hvorpå Rasmus grundede denne formodning , 
er altid forblevet ! en hemmelighed . Imidlertid vare 
både søsteren og jordemoderen enige med ham og 
ventede blot på at den nyfødtes moder skulle 
vågne , for al hun også kunne afgive sit votum i 
denne vigtige sag . 

niende kapitel . 
Den unge Petersen træder ud i livet . 
Den lille blev nu døbt , Christian Petersen , med 
så megen højtidelighed som den lille familie var i stand 
iii al skaffe tilveie . Stadsen var rigtignok ikke synderlig 
stor , men man havde gjort sit bedste og dermed 
vare alle deltagerne tilfredsse , altså var festen jo 
særdeles vellykket . 
Om et menneskes første leveår er der i reglen 
ikke stork at fortælle . Enhver ung statsborger fører 
som bekendt en meget ensformig tilværelse . Han 
spiser , drikker , sover og skriger lidt til afverling , del 
er det hele . 
Da Christian var et a . r gammelt , døve hans 
moder . Det var er hårdt slag for den skikkelige 
nasmus . Men han var filosof på sin Viis . „ Vorherre 
leder alt til del bedste , “ sagde han . Hvem 
ved hvad dette er godt for . “ 

og få fandt dan sig i sit tab med så megen 
fatning som det var ham muligt . 
Dette dødsfald frembragte en stor forandring i 
hans hnuslige forhold . Han kunne ikke være ene med 
det lille barn , sætte det i pleje ville dan heller ikke , 
der var altså intet andet tilbage for ham al gøre 
end af tage sin søster i huset . Hun kom da og opslog 
fin residents i alkoven , medens Rasmus måtte 
indrette sig et natteleje på 3 stole i boutikken . Den 
lille skomagerdreng blev så forvnsl til køkkenet , 
hvor han sov i en slagbænk . 
Tiden gled hen Christian voreke og blev til en 
lille livlig fyr , der gik omkring og gjorde alle de spilovper 
han kunne hitte på . Denne virksomhed indskrænkedes 
ham dog så meget som muligt både af 
faderen og tante Barbara , efter hvis begreber det 
var meget upassende af et lille barn løb om og 
gjorde støj . 
„ Du skal sidde smukt stille og lege med dit legetøj , ' 
det var den stadige formaning . 
Christian syntes ikke om del . Han havde meget 
legetøj og holdt også meget af lege med del , men ban 
savnede noget , han vidste ikke selv hvad . Undertiden 
fik han en ubetvingelig lyst til al liste sig ud af døren 
ud på gaden , for af lege med de andre drenge 
på gaden : men så toges flygtningen strar ved 
vingebenet af tante dbrbara , som foreholdt synderen 
l „ , 

i 
al det kun var meget uartige børn , som løb på 
gaden og legede . Uartige børn , som Christian på 
ingen måde målte komme til al ligne . 
Så satte Christian sig hen i vinduer og få ud 
iii det forjættede land som han ikke måtte betræde . 
— vare alle de andre små drenge , som løb om 
derude på gaden da så skrækkelig uartige ? — de 
måtte jo være det , tante barbarra sagde det — men 
der måtte dog alligevel være dejligt at løbe om derude , 
lege tagfat og spille klink , det kunne så ikk^ 
hjælpe hvad tante Barbara sagde . 
Således vorede han op , så at sige ganske ene 
i den lille kælder . Han nød ingen jævnaldrcndes 
selskab og kom aldrig ud , uden i selskab med en af 
de gamle og det var endda ikke lidt . Hans beske 
fornøjelse var om mandage » når tallotteriet blev 
trukket , så var han sikker på at få en tur ned 
på kongens Nytorv , hvor lotteriet blev trukket og 
det var så morsomt at se , 
henad den tid lotteriet skulle trækkes holdt 
Rasmus altid op med sit arbejde . 
„ Nå Christian , ' sagde han „ nu skal du pyntes 
vi skal ud og se lotteriet trækkes . Dersom jeg vinder 
skal du få en ny blouse med sølvknapper i og en 
hel rigsdaler i din sparebøsse . “ 
„ Sæt dog ikke barnet sådanne nykker i hovedet , “ 
Sagde så Barbara . , , du vinder jo ingenting . 

Havde det været Vorherres villie at fende dig c « 
Gevinst , så havde du vundet for lang tid siden/ ' 
dette ville Rasmus ikke indrømme , han mente 
Vorherre havde endnu en lille gevinst i behold til 
ham . Herimød protesterede Barbara på det kraftigste 
uden dog ak kunne overbevise Rasmus , der 
ganske roligt gik med Christian . 
At se lotteriets trækning var , som sagt , en af 
Christians største nydelser . Han begreb , vel ikke rigtigt 
hvad der foregik , men det morede ham alligevel 
at se tribunen , der var opslået foran Charlottenborg 
og som var omgivet af soldater . Ovenpå 
tribunen stod nogle pyntede herrer og en dreng som 
var bundet for øjnene . Denne sidste var egentlig 
den vigtigste af dem alle , tbi det var ham der trak numrene 
ud . Christian ønskede ofte at være i denne 
drengs sted , så skulle han ganske bestemt finde de 
rigtige numre ti ! sin fader , så kunne han selv få 
blousen med sølvknapperne ; men ak , hvor kunne han 
tænke på at opnå den hæder og værdighed . — 
hvergang drengen havde trukket et nummer ud af 
lykkehjulet , blæste det tilstedeværende musikkorps en 
fanfare og når de endeligt var udtrukne alle fem , 
puttedes de i et futteral som kastedes ud blandt 
mængden ; så opstod her et stort slagsmål om 
at fange dette futteral ; thi det var penge været . Den , 
som var så lykkelig at gribe det , og tillige så stærk 

at han kunne beholde og forsvare det , erholdt en 
rigsort udbetalt , når han afleverede det i hoved , 
kollektionen . 
Det var nu alt sammen meget morsomt , men 
hvad der ikke var morsomt var svaret på Christians 
stadige spørgsmål : 
, , fader får jeg så blousen med sølvknapperne ? “ 
, » Dengang ikke , min dreng , “ svarede Rasmus 
så . „ Bi må vente til næste trækning . — det 
var forresten mærkværdigt nok at mine numre ikke 
kom i dag . “ 
Rasmus forundrede sig altid over ar hans numre 
ikke kom ud , enskjønvt man skulle synes han målte 
være vant til det . Christian derimod fandt at det var 
meget kedeligt , han begyndte så småt al blive utålmodig 
efter at se sig selv i en blouse med sølvknapper 
på . 
Når de så kom hjem , vankede der en skarlagensprædiken 
af Barbara . 
„ Sagde jeg det ikke nok ? “ sagde hun så , 
„ Du fik ingenting . Del vidste jeg i forvejen , men 
du vil jo aldrig høre efter hvad jeg siger . — du 
ved jo ligeså godt som jeg at du aldrig vinder 
noget , men dog skal du blive ved at spille . Og så 

ikke alene at du spiller selv , men du skal endogså 
forføre det uskyldige barn til der samme , når ban 
engang bliver stor ; thi hvad kan følgen blive andet , 
når du stadigt trækker ham med til de afskyelige 
lotleritrækninger , end at ban også må blive en 
spillefugl . “ 
Rasmus ' svarede aldrig et ord til denne tordentale . 
Han var så vant til ven ar den ikke generede 
ham , desuden vidste han ak den for størstedelen 
var ufortjent . 
Stakkels Christian derimod rystede og bævede 
hvergang for at vet skulke blive ham forbudt ar 
komme med næste gang . Men tante Barbara var 
ikke så skem som hun lod til , hun havde altid hans 
smukkeste klæder i stand til ham , når han næste 
gang skulle ud al se den højtidelige handling . 
Imidlertid blev Christian større og større , omsider 
blev han så stor ar det gik op for Rasmus og Barbara 
ar ban målte begynde ar lære Roger . 
« sende ham i skole bar jeg egentlig ikke lyst 
til , “ sagde Rasmus , 
„ Nej , “ sagde Barbara , „ han skal på ingen 
mulig måde i skole . Der bliver han bare fordærvet 
og lærer uartigheder af alle de ugudelige 
knægte . “ 

han nærede ben faste og de stemte tro ar der 
ikke fandtes ej eneste artigt og velopdragel barn i 
hele kongens København undtagen Christian og den 
samme tro hældede Rasmus til , det var derfor de 
holdt ham så isoleret . 
„ Men han skulle dog snart lære al læse og skrive , 
mente rasmns . 
» Du kan jo selv både læse og skrive/ ' svarede 
Barbara , „ og det kan jeg også . Vi kunne jo først 
lære ham , hvad vi selv kunne , så er del tidsnok al 
tænke på af sende ham i skole . “ 
Derved blev det . Der blev købt en abe og en 
tavle og undervisningen begyndte . Den gik jo rigngnok 
ikke synderligt systematisk eller regelmæssig , men 
den gik dog . 
Da et par år vare forløbne , kunne Christian 
både læse og skrive lige så godt som sin fader og 
tante , desuden havde han læst en hel del i lærebogen , 
og lært lidt af regne . 
» 3 « , jeg ved ikke hvad du synes , » sagde så 
rasmns en dag til sin søster , . men mig forekommer 
der af være dej bedste , om vi nu sendte Christian 
i skole . - 
. Nå , så det synes du dog , ja del har > eg 
såmænd ment længe , “ svarede Barbara . „ Der velsignede 

barn har jo sådant et udmærket hoved , så 
han nu kan lige så meget som vi andre . “ 
. Ja , og han skulle dog lære noget mere , » 
Mente Rasmus , . Lærdom kan man aldrig få for 
meget af . Jeg har nu den tro al der med tiden 
bliver ' noget stort af knægten . — kunne jeg blot 
engang vinde en tærne , så kunne jeg bringe ham 
på gled . ' 
. Vinde ! — skal drengen ikke have andet end 
hvad du vinder til ham , så bliver han en prakker 
hele sin levetid . — nej , lad os holde os til det , 
som er vist og sikkert . — i skole må han , men 
hvor skal vi finde en , som er nogenlunde passende for 
ham ? “ 
Dette var et vanskeligt spørgsmål al afgøre . 
Christian skulle lære så meget som muligt , det var 
en afgjort sag . Men , for del første måtte det ikke 
koste for meget , og for det andet skulle han i en 
skole , hvor der kun var få elever . 
» Thi . ' mente Rasmus , „ de store skoler due 
ikke , der er alt for mange børn , læreren kan ikke have 
opsyn med dem alle . Om der også er nogle hjæpelæreræ , 
det har ingenting al betyde , thi hvad bryde 
de dem om at børnene lære noget eller ej . Nej , 
han skal i en skøle , hvor der ikke gå flere drenge 

end at manden selv kan læse med dem alle ; det er 
det solidesfe . Det må jo gå med den forretning 
ligesom med min , fluide jeg stole på fremmede , så 
skulle vi se der ville blive leveret nogle nydelige sko 
og støvler . — nej , man må altid holde sig til 
manden selv ! “ 
Heri var Barbara ganske enig med ham . Det 
gjaldt nu blot om at sinde sådan en skøle , som var 
rigtig efter deres hoved . 

trende kapitel 
Christian kommer i sko te . 
Rasmus begav sig da på opdagelse efter en 
skøle . Det var el meget vidtløftigt stykke arbejde ; 
thi vel var der skoler nok , men han kunne ingen 
sinde , som svarede til det ideal han havde dannet sig . 
Han begyndte halvt om halvt ar mistvivle om et 
lvkkcligt udfald af sine bestræbelser , da han fik underretning 
om al der eksisterede en skøle i en af 
smågadcrne , som ganske syntes at svare fil del som 
den gøde Rasmus fordrede af en sådan undervisningsanstalt . 
Rasmus skyndte sig da derhen . Skolen holdles 
i en anden etage , i en sal , der om aftenen afbenvltedes 
fil Dands . 
Da han gik op af trappen hørte han en ejendommelig 
summem og brummen i der fjerne , 
hvilken larm det var ham umuligt ar forklare sig 

hvorfra den kom , eller hvad den betød . Da han endelig 
stod udenfor skoledøren mærkede han at larmen 
kom derinde fra , hvilket ikke forundrede ham lidet . 
På døren var anbragt en stor graveret messingplade , 
hvorpå stod med store , imponerende bogstaver : 
an agenb ergs 
drengeinstitut . 
Der var med en vis følelse af benauelse ar 
Rasmus bankede på og åbnede døren . En inslituisbestvrer 
måtte jo være en lærd og fornem mand 
og den slags folk havde Rasmus så sjældent lejlighed 
fil ak tale med , derfor var hans , med en slags 
ængstelse , blandede undselighed ikke så underlig . 
Denne følelse svandt imidlertid hurtigt bori da han 
var kommen indenfor døren . 
Det var et langt , smalt , lavt og temmeligt skummelt 
rum , hvori hr . Knagenberg havde etableret sit 
drengeinsfiiur . Midi på gulvet vare en fire a fem 
borde stillede i rad . Ved disse sad skolens elever 
og læste højt af alle kræfter på deres leclier , 
uden at lade sig forstyrre ved den fremmedes ankomst . 
3 den ende af salen , som var modsat døren , stod 
en orchcstertribune , på hvilken hr . Knagenberg 
tronede i ensom majestæt . Han sad på en stol 
midt på tribunen . På hans knæ var udbredt en 
Avis , på hvilken lskms frokost , nogle stykker 

smørrebrød , var opstillet . I den venstre hånd 
holdt han adresseavisen , og i den højre et halvt 
fortæret stykke smørrebrød . 
Således havde Rasmus ikke tænkt sig en institutbestyrer , 
men han syntes dog godt om at hr . Knagenberg 
ikke lod til at være synderlig fornem eller stor 
på der . Hr . Knagenberg så ud som et ganske almindeligt 
menneske . Han var noget korpulent , havde 
et fedt , rødt ansigt , et par intetsigende øjne , der 
skjultes af er par driller , og var endelig en del 
del tyndhåret . 
Institutbestyreren syntes lidt forlegen over at 
blive overrasket » ed sin frokost , og skyndte sig med at 
bringe denne til side . Derpå trådte han ned af 
tribunen og gik henimod Rasmus , idet han bukkede 
og sagde : 
„ Godmorgen , godmorgen . Jeg formoder jeg 
kan gjælte mig til deres ærinde . “ 
„ Ja , jeg har en søn— “ begyndte Rasmus . 
„ Som de ønsker al sætte i skole hos mig , “ 
Supplerede Knagenberg . — „ Stille børn ? Læs for 
jer selv , medens jeg taler med denne herre ? “ 
Larmen af de tredive drenges læsen højt , som 
vi før omtalte , sank nu ned til en temmelig lydelig 
snurren . 

„ De forundrer dem vel over at de her finder 
børnene læsende og mig spisende , “ vedblev han , . men 
jeg skal have den ære al fortælle dem at jeg går 
frem efter en vis plan , et bestemt system . Når 
man ikke gør det , kan ingen undervisning bære 
frugter . — deri er de vel enig med mig ? “ 
Jo , Rasmus var aldeles enig med ham og ville 
netop til at sige del , men han fik ikke tid til mere 
end til at nikke , thi Knagenberg vedblev : 
„ Til mit system hører det at børnene bver 
morgen skulle gennemlæse deres lektier her på skolen 
under mit eget opsyn . Dertil benytte vi den 
første halve time , en sådan sidste læsning virker 
ganske forbavsende heldbringende , den er sømmet , som 
slår de nye forestillinger fast i barnets , sig stedse 
udvidende jdeckreds . — medens denne læsning , eller , 
om jeg så må udtrykke mig , denne lektiernes fastkliningsproces , 
finder sted , nyder jeg min frokost og 
giver verved mine elever et crempel på tarvelighed 
og nøjsomhed — som de seer , nyder jeg til frokost 
ikke andet end smørrebrød . — ercmplets magt er 
stor og virker langt mægtigere end det døde ord i en 
bog . “ 
Delle fandt Rasmus nu var så overordentligt 
smukt sagt , at han næsten blev ganske rørt , uagtet 
han ikke rigtigt kunne forstå sammenhængen mellem 
smørrebrødet og bøgerne . Imidlertid syntes han 

dej nu kunne være lassende også at tale et ord med , 
han spurgte derfor om hr . Knagenberg holdt lærere . 
„ Lærere ! “ svarede institutbestyreren , . tal ikke til 
mi , ; om lærere , de er enhver skoles gift og fordærv . 
Den mand , som trasker omkring fra den ene 
skøle til den anden og sælger sin lærdom før en 
mark timen , må > eg spørge dem om han kan fatte 
nøgen sand interesse før det enkelte barn ? — tror 
de det er muligt ? “ 
Nej , det troede Rasmus rigtignok sket ikke . 
„ Del glæder mig at de er af min mening , “ 
Vedblev Knagenberg , . De er en fornuftig mand . “ 
Denne yttring smigrede Rasmus overordentligt 
og bevirkede at han nu anså Knagenberg for en 
overordentlig dygtig og forstandig mand . Han tillod 
sig et svsrgsm al om hvad børnene lærte der i 
skolen . 
„ Hvad de lære ? “ lød svaret , „ Alt , alt , hvad 
der er nødvendigt at lære for at blive hæderlige og 
dygtige medlemmer af samfundet . Religion , historie , 
geograft , sprog osv . osv . læres her i så stor udstrækning 
som hvert enkelt barns evner tillader vel 
imeisomhelst af hvad der hører til almindelig dan- , 
nelse bliver glemt . Ja , børnene i mit institut lære 
næsten mere , end hvad der høre ti ! almindelig dannelse , 
dog , det sømmer sig ikke for mig at være min 

egen lovtaler — om et år vil jeg lade dem selv 
dømme , efter de fremskridt som deres sø » til den 
tid vil have gjort . -- 
„ Børnene få vel ikke formange prygl ? “ spurgte 
Rasmus . 
„ Prygl ? — tal dog ikke om prygl ! — kærlighed 
og blidhed er del som driver værket beder hos 
mig , dermed udrettes langt mere end med strænghed . 
— få i vel formange prygl , drenge ? “ råbte 
han til børnene . 
Som svar lød et langtrukket „ Næh “ fra drengene , 
af hvilke endeel kastede nogle mærkværdige , indholdsrige 
blikke henimod uhrfuiteralet ved tribunen . 
Hvad der var skjult bagved viske drengene godt , men 
de turde ikke sige noget derom , derfor nøjedes de med 
ar skotte derhen . Men rasmns bemærkede ikke dette 
minespil og tog derfor drengenes . Næb “ for gode 
varer . 
Rasmns fik nu en lang liste over alle de bøger 
og rekvisiter , som skulle anskaffes til Christian . Skolegangen 
skulle begynde næste dag . 
„ Det er en skøle ! “ sagde rasmns til Barbara , 
da han var kommen bjem , „ ganske således som vi 
have ønsket os den . Ikke mange børn , ingen vrøvl 
med lærere , de undervises kun af manden selv , det er 
således som det skal være . — sikken en mængde 

bøger jeg har her , det kan nok være Christian kom » 
Mer til al lære noget . “ 
Det gøs lidt i Christian , da han så de mange 
nye bøger , men han var dog glad over at han skulle 
i skøle alligevel . Han levede så ensomt og ens » 
Formigt dernede i kælderen hos sin fader og tante , 
det måtte bestemt være morsomt at komme i skøle 
og få kammerater , således som alle andre børn . 
Næste morgen vandrede han da afsted til skøle 
med alle sine bøger spændte i en ny , pæn rem . 
Han kom et helt kvarter før tiden , der var endnu 
kun kommet et par drenge , der nysgerrigt betragtede 
den nysankomne . 
. Er du den nye dreng , hvis fader var her 
igår ? “ spurgtes der . 
Jo , det var Christian rigtignok . 
. Har du gået i skole før ? “ 
. Nej . “ 
„ Så kender du intet til spanskrørssuppe ? ' 
nej , det gjorde Christian ikke og han brød sig 
heller ikke om at gøre bekendtskab dermed , thi han 
formodede det var noget slemt . 
„ Nej , du bryder dig ikke om det , det gøre vi 
andre heller ikke , men del er et slags bekendtskab , 
som man ikke kan undgå . ' 

Christian blev ikke synderligt opmuntret ved denne 
samtale , der var noget vist ulykkesspående i den , 
som han ikke syntes om . Dertil kom at værelset var 
mørkt , skummelt og gjorde et ubehageligt indtryk på 
enhver , som så det for første gang . Han begyndte 
idet hele taget at blive noget uhyggelig tilmøde . Lidt 
efter lidt kom der flere og flere drenge og alle underkastede 
de ham en krydsild af spørgmål . 
» Hvad hedder du ? Hvem er din fader ? Hvor 
gammel er du ? Har ' u gået i skole før ? osv . 
Ofv , hvilke spørgsmål Christian besvarede efter bedste 
evne , medens dan så småt ærgrede sig over at være 
gjensfand for så megen nysgerrighed . 
Knagenberg var endnu ikke kominen . Drengene 
benyttede sig derfor af lejligheden iii at slås , skændes 
og giøre spektakel på hundrede andre måder . Der 
var en skrigen råben og talen i munden på 
hverandre som Christian aldrig havde set mage til og 
som han vist ville have fundet meget morsomt , dersom 
han ikke havde slået udenfor det hele . Han var 
endnu alt for ny til at være kammerat med de andre 
og til al tage parti i deres stridigheder . 
Så gik døren op og Knagenberg trådte ind . 
Larmen forstummede og enhver søgte så hurtigt som 
muligt at komme på sin plads . Institutbestyreren gik 

meget gravitetisk op på tribunen , satte hatten fra 
sig og tog et spanskrør frem , som stod gemt bag uhrfutteralet . 
. Hvem var det , som gjorde spekkakler ? sagde 
han . 
Ingen svarede . 
. Hvorledes , ingen svarer ! “ råbte Knagenberg 
» Har jeg ikke sagt jer så ofte at i skulle betragte 
mig som en fader og intet holde skjult for mig ? — 
altså tal ! — hvem var det . “ 
. Nogle stemmer råbte nu et navn . 
„ Kom straks “ ! råbte Knagenberg til drengen . 
Synderen målte nu op på tribunen . På 
vejen derhen talfi enddee ! om at dej sket ikke havde 
været ham , som havde gjort støj , men to andre , hvis 
navn han nævnede . 
. Nå så de to vare også med , “ sagde institutbestyreren , 
„ så lad dem komme herop med . — nå 
skynd jer lidt ! “ 
De to angivne måtte nu og op på tribunen , 
nlligemed den første . Så fik de alle tre nogle duguge 
nap af spanskrøret . 
„ Således skal del være ! ' sagde Knagenberg . da 
erecutionen var forbi . -retfærdigheden skal bare sin 

gang . — retfærdighed fremfør alt ! — dette kan 
tjene dig til underretning du min nyankomne og som 
jeg antager håbefulde elev . “ 
Disse sidste ord henvendtes til Christian , der 
temmelig fortabt , sad så langt fra Knagenberg som 
muligt . 
» Er det at gå i skole ? “ tænkte han . — „ Går 
dej således med dem , som have gået her længe , 
hvorledes vil det så gå mig ? ' 
. Sæt jer nu stille hen og læs på jeres lektier , “ 
Sagde Knagenberg , » at i kunne være forberedte , når 
jeg skal høre jer . ' 
så salte Knagenberg sit spanskrør bag uhrfutteralet 
og sig selv på en stol . Derpå trak han en 
pakke , omhyggeligt indsvøbt i papir op af den ene 
lomme og en adresseavis af den anden . Han 
åbnede pakken , der indeholdt nogle stykker smørrebrød , 
og stillede den op på sit skød , derpå gav 
han sig til al spise og til at læse i adresseavisen , med 
en ivrighed og grådighed , som om der aldeles ikke 
eksisterede tredive drenge , der sad og læste højt på 
deres lektie . 
Da institutbestyreren havde fordøjet smørrebrødeog 
avisen , rejste han sig op , så med et matestætisk 
blik udover drengene og sagde : 

„ Hvad er det vi skulle læse i denne time ? -- 
. Tysk ! “ lsd svaret . 
. Hm , hm , tysk ! — det kunne vi gemme til 
siden . — tag jeres skjønskrivningsbøger og forskrifferne . 
Skriv så flittigt , jeg skal et ærinde 
ud i byen , men jeg kommer straks tilbage igen . 
— — lad mig nu se , at i er kønt rolige og 
flittige ! “ 
Skjønskrivningsbøgerne og forskrifferne kom nu 
frem . Knagenberg tog sin hat og gik . Da han 
havde været borte et øjeblik blev der kun skrevet 
meget lidt , men støjet og larmet så meget desto 
mere . 
Christian var den eneste , som blev siddende 
rolig ved sin skrivebog . 
. Du er da ikke gal og sidde og hænge over 
det dumme skriveri , “ sagde de andre drenge til 
ham . „ Han kommer ikke hjem i den første time , 
så vi har tid nok til at gøre os lystige . Kom 
nu og leg med ! “ 
„ Kom nu og leg med ! “ det var for Christian 
et trylleord , som han ikke kunne modståe- — for 
ham , der altid havde været så ene , var der noget 
fortryllende l denne opfordring . — han lod bog 

være bog og var snar « lige så lystig som alle de 
andre . 
Ligesom om morgenen kom Knagenberg hjem 
midt under støjen og ligesom den gang fandt der 
en erccmion sted . Da denne var forbi satte instilutbestvreren 
sig igen -på stolen på tribunen , 
trak en flyvepost op af lommen , befalede børnene 
at læse vå deres lektier og gav sig selv til at studere 
„ Flnveposten . “ 
Da han endelig var bleven færdig med denne 
vigtige forretning , rejste han sig , ræklede sig , så 
på uret og sagde : 
„ Se , se , er klokken bleven så mange ! — 
så får vi opsætte de andre timer til i morgen . 
— der bliver knapt nok tid til at høre jer i 
religion . 
Så begyndte han da at høre børnene i religion , 
briller atter gav ham lejlighed til ar uddele 
et anseeligt antal rap med spanskrøret . Da han 
endelig blev færdig , var klokken to og børnene 
fik lov til at gå hjem . 
Da Chrisfian kom hjem og fortalte hvad han 
havde oplevet den dag , blev både hans fader 
og Barbara høiligt forbavsede . Det svarede så 
lidt til hvad de havde ventet . 

Rasmus trøstede sig med at den første dag 
kunne man ikke regne , men Barbara rystede på 
hovedet og mente at den skole som Chrisfian 
der var kommet i dog vist ikke var nogen af de 
„ rigtige » , som hun udtrykte sig . 
„ Herregud , “ sagde Rasmus så , „ skulle det 
virkelig ikke være nogen god skole , — og jeg 
har dog haft sådan en voldsom ulejlighed med 
at finde den . 

ellevte kapitel 
de første prygl . 
Undervisningen i Knagenbergs institut vedblev 
at gå således som vi have beskrevet den i forrige 
kapitel . Drengene læste , eller lod som de læste i 
deres bøger , medens institutbestyreren spiste frokost , 
læste adresseavisen , gik sig en tur , kom tilbage og 
læste flyvepvsten . 
På timesedlen fungerede en hel mængde 
åg , som skulle læses , men dej var kun yderst sjældent 
al eleverne blev eraminered ? i andet end religion . 
Lørdagen var Knagenbergs strengeste dag , så 
skulle der skrives i charaklecrbøgerne . Det var et 
vidtløftigt stykke arbejde ; thi han uddelte charakferer 
både for de fag , som vare læste og de , som 
ikke vare det . 
En hel time sad Knagenberg på tribnnen , 
beskæftiget med delte arbejde , der var så meget vanskeligere , 

som han ikke holdt nogen daglig protokol , 
men udelukkende stolede på sin erindring . Det var 
derfor intet under at han så gnaven og dhbttænkende 
ud . Endelig blev han da færdig , råbte drengene 
op ved navn , og gav dem hver især sin 
bog . 
Drengene modtog bøgerne med en ligegyldig 
mine og værdigede dem næppe et blik . Christian 
derimod var nysgerrig , det var første gang i hans 
liv han fik en charakteerbog . Han lukkede den derfor 
straks op og læste . Han var i del hele taget vel fornøjet 
med charakteren « undtagen med en , den dårligste 
af dem alle , et tg . i geografi , hvori han sket 
ikke var bleven hørt . Han var endnu alt for uindviet 
i skolens mysterier til at kunne forstå at han kunne 
få charakteer i et fag , hvori han ikke var eramineret . 
Han tog derfor mod til sig og sagde : 
„ Undskyld — jeg ville gerne spørge — “ 
„ Hvorom ? “ svarede Knagenberg , med en mine 
som om det forundrede ham al nogen kunne falde 
på at spørge ham om nogetsomhelst . 
„ Jo — hm — jeg seer jeg har fået tg . i geografi 
— « 
„ Nå , og så — 
„ Del må vist være en fejltagelse ; thi jeg er 
sket ikke bleven hørt . “ 

„ Fejltagelse , — jeg tager aldrig fejl . Du er 
ikke bleven hørt , siger du , det ved jeg meget vel , 
men det har intet at sige thi enten jeg hører dig 
eller ej , så ved jeg alligevel meget godt , hvorledes 
du kan dine ting . — så du vil indlade dig 
på at kritisere din lærer — se se ! — det er 
bedst man i tide piller de nykker ud af dig ! — “ 
Så kom spanskrøret for en dag og inden Christian 
kunne blive klog på enten han havde forsket sig 
eller ej , havde han fået en velment lille erindring 
om at opføre sig bedre i fremtiden , i form af nogle 
dygtige rap . — 
„ Hvad er der i vejen med dig Chrisfian ? “ 
Spurgte Barbara , da drengen kom hjem , „ Du seer 
jo ganske forgrædt ud . “ 
Chrisfian fortalte nu hele historien . 
„ Ih bu forbarmendehimmel ! ' udbrød Barbara . 
„ Han har slået barnet ! — hører du del Rasmus ? ' 
Io , Rasmus havde hørt det hele , men kunne 
ikke forstå sammenhængen , det var ham en gåde , 
hvorfor Chrisfian egentlig havde fået prygl . Del 
kunne bestemt ikke hænge rigtigt sammen , mente han , 
han ville derfor gå op til Knagenberg og forlange 
en forklaring . 
„ Mig kan han da ikke banke , fordi jeg gør ham 
et spørgsmål , “ sagde han , og så gik han . 

da han kom hen på skolen traf han Knagenberg 
ifærd med at gå hjem , han boede nemlig udenfor 
byen . Han genkendte strar Rasmus og blev 
øjensynligt gnaven over at denne kom og forsinkede 
ham i at komme hjem og spise til middag . 
„ Tør jeg spørge , hvad jeg skylder den ære — “ 
Spurgte han , da han så Rasmus . 
. Io , det ved gud de tør , “ svarede Rasmus , 
„ Jeg vil blot spørge af hvad grund de har banket 
min dreng i dag . “ 
. Jeg må gøre dem opmærksom på at „ banket “ 
Er et temmeligt stærkt udtryk . — jeg har tildeels 
ham en velfortjent revselse , det er noget helt andet 
den „ banket . “ 
„ Jeg er tilfreds om de kalder det bank eller 
revselse ; stryg har han fået , del er vist , og jeg er 
kommen herhen for at spørge dem om grunden . “ 
„ Grunden er ganske simpelt den , at han har viist 
en højst dadelværdig fripostighed , næsvished og dristighed 
ligeoverfor sin lærer . “ 
„ Ved at spørge om , hvorfor han fik en dårlig 
charakteer i en ting , hvori han sket ikke var bleven 
hørt ; forholder det sig ikke således ? “ spurgte Rasmus . 
„ Min kære hr . Petersen ! “ svarede institutbestyreren 

med en vigtig , belærende mine . „ De må 
ikke tage det ilde op , når jeg siger dem at del er en 
ting som de stel ikke forstår dem på . Jeg er 
børnenes lærer , ikke deres hører . Jeg søger at udvikle 
de småes selvtænkningsevne og betragter dem 
ikke som krukker , der skulle proppes fulde af lærdom , 
men som selvstændige , lænkende væsner , der lidt efter 
lidt skulle ledcs hen til er højere standpunkt . “ 
„ All del , de der siger , kan være meget rigtigt , “ 
Svarede Rasmus , „ men det vedkommer stel ikke mit 
spørgsmål : hvorfor har drengen fået prygl ? “ 
„ Dertil , “ svarede Knagenberg , „ kan jeg kun svare : 
fordi han har fortjent dem . Jeg kan ikke indlade mig 
på al motivere grunden til enhver lussing som jeg 
uddeler mellem år og dag . “ 
. Nej , del tror jeg gerne , “ svarede rasmns , 
„ det vilds vist blive alt for vidtløftigt et stykke arbejde . “ 
„ Hr . Petersen ! Jeg * må på det indstændigste 
frabede mig enhversomhelst « spydighed . — jeg underviser 
mine elever efter et vist system , hvis helddringende 
frugter jeg ved en mangeårig erfaring 
har lært al kende . “ 
„ Efter hvad Christian har fortalt mig , nærmer 

deres system sig nok meget til at være et pryglesystem , “ 
Bemærkede Rasmus med et smil . 
„ Jeg må nok engang bede dem om at moderere 
deres stærke udtryk , “ sagde Knagenberg med en overlegen 
mine . — » Jeg kan desuden ikke indlade mig 
på en forhandling om mit systems fornræffelighed 
med dem , der som almuesmand , naturligvis ikke er 
istand til al følge med . “ 
„ Så , mener de det , “ sagde Rasmus , der nu 
blev vred . „ Almuesmand ! — jeg er sketingen almuesmand , 
men borger i staden og svarer børgerlige 
skatter og afgifter . — to portioner næringsskat , 
del er måske mere end de gør ! — forresten 
giver jeg både lem og deres system fanden ! — 
min dreng skal ikke have mere med del at gøre . 
Der findes da gudskelov skoler nok her i byen , så 
man behøver da vel ikke al lade sig nøje med sørst at 
få sit barn banket og senere lade sig skælde ud for 
en almuesmand . “ 
. Men bedste hr . Petersen . — “ 
. Hr . Petersen mig her og hr . Petersen mig der ! 
— øet kan ikke nytte de begynder på al ville glatte 
del ud igen , vi er færdige . — farvel ! “ 

så gik Rasmus sin vej , medens Knagenberg , 
rystende på hovedet så efter ham . Institutbestyreren 
ærgrede sig af to grunde : først fordi han havde 
mistet en elev og dernæst fordi han ikke havde kunnet 
imponere skomageren ; thi det var nu engang hans 
svaghed al ville imponere folk , dels ved sin person 
og dels ved talen om hans system . Dennegang 
var det imidlertid ikke lykkedes ham , og det forekom 
ham højst ærgerligt og fortrædeligt . 

tolvte kapitel . 
Ny sfolegang forandring 
Rasmus og Barbara lagde nu deres kloge 
hoveder iblød efter bedste evne , for snarest muligt ai 
finde en anden skole til Christian ; thi hos Knagenberg 
skulle han aldrig mere sætte sine ben , det var 
nu engang sikkert og vist . 
„ Seitdem en pjalt ! ' råbte Rasmus fuld af 
ærgrelse til sin søster , „ Gud ved hvad han bilder 
sig ind — kalde mig for en almuesmand — jeg 
kunne have den største lyst til at sætte ham i 
. Korsaren . “ “ 
Ved nærmere eftertanke opgav han dog dette 
hævngerrige forsæt , og havde hele sin opmærksæmhed 
henvendt på at finde en ny skole til 
Christian . 
Dej lykkedes ham også snart ; thi denne gang 
brød han sig ikke om at finde en skole , hvor der ikke 

var andre lærere end bestyreren selv ; tværtimod søgte 
han denne gang en skole , hvor der netop holdtes lærere ; 
„ thi , “ sagde han til Barbara , „ der er dog aldrig 
nogen skade til at der er nøgle lærere , for hvis 
manden selv , ' tilfældigvis skulle være gal , så kunne 
det dog være at lærerne vare fornuftige , og så kan 
dej ene veje op imod det andet . “ 
Christian kom altså i en ny skole , og denne gang 
havde Rasmus tilfældigvis truffet et heldigt 
valg . Skalen var så gødt indrettet og bestyret , 
som man vel kunne forlange det af en skole , der ilke 
var baseret på alt for overdrevne priser . 
Vi ville imidlertid ikke skridt for skridt følge 
Chrisfian gennem hans skoleliv , da dette ville blive 
altfor vidtløftig ! og for trættende for læseren ; vi 
ville altså springe nogle år over og kun gøre den 
bemærkning al Chrisfian i denne fin skoletid ikke på 
nogen særdeles måde adskille sig fra de stejle andre 
skoledrenge . 
Vi ville som sagt springe en del år over , 
og først standse ved året 1853 , der for Chrisfian , 
som for så mange andre , blev et skjæbncsvangert år , 
fuldt af sorg og omskiffelse . 
Sommeren l853 var en af de forfærdeligste og 
ubehageligste som København vist nogensinde har oplevet . 
Dødsengelen drog gennem byen og hærgede 
den på en frygtelig måde . Ingen vidste sig sikker 

på , når han om aftenen lagde sig i sin seng , at 
han atter ville være i stand til at stå op næste morgen . 
Den frygtelige gæst fra Østen , choleraen , 
havde aflagt København sit besøg , og havde endog 
gjort det på en meget storartet måde . 
Vejret var hele denne sommer smukt og solklart , 
men luften var tung og trykkende , det var som om 
dødens åndepust svævede igennem den . 
Alle , som vare i stand dertil , flygtede bort fra 
bvens forpestede luft , og ud på landet , hvor faren 
ikke var så truende , som inde i den tæt bebyggede og 
befolkede by . 
Det var dog naturligvis kun de færreste , som 
havde tid og råd til således al flygte . De fleste 
måtte blive og trodse faren så godt som der var 
dem muligt . 
Blandt disse mange var natitrligviis også Rasmus 
og Barbara og Christian . De måtte blive i 
deres kælder og se at hytte dem så godt som mulig ! 
For den ubehagelige gæsts besøg . 
Christian var sket ikke bange eller fortrædelig over 
at choleraen var kommen . I den anledning havde 
man nemlig forlænget sommerferien , og det var jo 
en højest behagelig ting . Dertil kom endnu al alle 
slags frugter , men især stikkesbær og kirsebær vare 
så oveordemlig billige , at man næsten kunne spise 
ligeså meget deraf , som man havde lyst , som Christian 

også troligt gjorde , uagtet del var bleven ham strengeligt 
forbudt . 
Rasmus og Barbara gjorde all hvad der stod l 
deres magt , for at holde Christian fri for sygdommen . 
De lade ham omirenl tilbringe hele dagen i det frie , 
da delte blev anset for noget af del bedste . 
En morgen var Christian med nogle kammeraker 
vandre ! ud til skoven . Han havde en stor 
bunke smørrebrød og nogle skillinger i lommen , 
og var så lykkelig som en konge . 
Han og hans kammeralcr morede sig udmærker , 
og først hen ad aften vendte de hjem igen . 
Da de kom indenfor porren , skiltes de ad , chi 
de skulle hver sin vej , og Christian kom således 
alene hjem . 
Skjøndl del allerede begyndte al skumre stærkt , 
så var beder dog endnu ikke tændt l » S nede i kælderen , 
hvor hans fader boede . 
Dette forundrede chrftlian udi , men han tænkte 
like videre derover . Dygtig sulten og træl , men 
overordentlig vel til mode gik han ned , kun lidet 
anende chvad der forestod ham . 
Alt var så tavst og så lyst nede i kælderen . 
Der hørtes ikke en lyd , ben sædvanlige velkomsthilsen 

og forespørgsel om , hvorledes han havde more ! sig 
udeblev aldeles . 
Christian følte sig noget beklemt herved , han så 
sig om , og følte sig snart grebet af en frygtelig angst 
og skræk ved det syn , som nu viste sig for hans 
øjne . 
Hans fader lå udstrakt på gulvet , ganske 
blå i ansigtet og med fordrejede træk . På 
sengen lå Barbara og med hendes ansigt var der 
foregået en lignende forvandling . 
Christian udstødte et skrig og kaldte på faderen 
og på sin tante , men de svarede ikke . Efter nogle 
øjeblikkes forløb tog han mod til sig og rørte ved 
dem , men det var også uden nytte , de vare kolde og 
stive , de vare døde , choleraen havde udseel dem begge 
til sine offre . 
Christian betragtede dem nogle øjeblikke i tausbed , 
medens tårerne strømmede ud af hans øjne , 
derpå tumlede ban ud af . Døren og satte sig på 
trappen , som førte ned til kælderen . 
Dette slag var kommet så pludselig ! og så 
uventet , at del næsten bedøvede Christian aldeles . 
Han følte en forfærdelig , en pinlig sorg , sdm berøvede 
ham al evne til at tænke på hvad han nu ve ! 
Skulle gøre . 

han sølle blot at han var så ulykkelig som 
det ve ! var muligt noget menneske kunne blive , 
men han havde ikke kraft til at gøre andet end 
græde . 
Længe sad han således , ene med sin sorg , 
uden at se noget omkring sig , og uden al blive lagt 
mærke til af de forbigående . 
Endelig vaktes han af sin bedøvelse ved al han 
følte en let berørelse på sin skulder , medens en 
venlig stemme spurgte : 
» Hvad er ver i vejen med dig , min dreng ? “ 
Chrisfian så op . Det var nu blevet fuldkomment 
mørkt , men lygterne vare blevne tændte og ved deres 
skin kunne han se , al den , som tiltalte ham var en 
ældre herre . Han var dog endnu så bedøvet og 
forskrækket , at han ikke var i stand til at svare , hvorfor 
Herren gentog sit spørgsmål . 
. Choleraen , “ var alt hvad Chrisfian kunne 
svare . 
. Har du cholera ? “ spurgte Herren . 
» Nej , nej , men den halmtager dem begge to , ' 
skreg Chrisfian , der nu atter begyndte al komme 
ti ! sin samling . 
„ Hvem har choleraen taget ? “ spurgte Herren 
medlidende . 

„ Min fader og min tante , medens jeg var 
> skoven , “ råbte Chrisfian , der begyndte at føje 
en vis lindring ved ar have en , som han kunne 
betror sin ulykke . 
„ Stakkels dreng , “ sagde Herren , , . ec det 
fandt ? “ 
„ Kom med , skal de se , “ sagde Chrisfian , eder 
han rejste sig og åbnede kiælderdøren . Herren 
tøvede lidt med ar følge ham , men efter et øjebliks 
vaklen fulgte han efter . 
Der var nu ganske mørkt dernede , hvorfor Herren 
sagde i den samme milde og venlige tone : 
„ Hvis du vil have jeg skal se noget , så må 
du skaffe lys . “ 
Såsnart Christian havde får lys rændl , 
så manden sig om , og da han fik øje på de ro 
troløse skikkelser grebes han af forfærdelse , og 
udbrød : 
» Du gode gud , barn , de er jo begge ro 
døde ! » 
» 3a ! “ skreg Christian grædende , „ de er begge 
døde af cholera , medens jeg har værer borte . “ 
„ Var det din fader og moder ? “ 
„ Nej , min fader og tante . » 

„ Og de vare døde da du kom hjem ? “ 
. Ja ! “ 
„ Men , hvorfor i alverden har du da ikke henvendt 
dig til nogen , som kunne bjælde dig ? “ 
Spurgte den velvillige mand . 
„ Jeg tænkte ikke derover , “ sagde Christian , „ og 
desuden har jeg ingen at henvende mig til . “ 
„ Du har altså sket ingen familie mere ? “ 
. Nej . ' 
„ Stakkels dreng , “ sagde manden , idet han 
betragtede Christian med et blik , der antog større og 
større udtryk af medlidenhed . „ Du står på den 
måde ganske alene i verden . “ 
„ Ja , “ hulkede Christian højt , . jeg har sket ingen 
til hvem jeg kan henvende mig . “ 
„ Stakkels barn , stakkels barn , “ gentog manden , 
„ det er en meget sørgelig historie . Ganske ene 
i verden , uden familie og venner , del er jo førfærdeligt . 
— har du da sket ikke , medens du sad 
derude på trappen , tænkt på , hvad du nu 
ville gøre ? “ 
„ Nej , ikke en smule . “ 
„ Hm , hm , det er i grunden også naturligt , 
de ! var et dumt spørgsmål af mig , “ sagde manden . 
„ Du har naturligvis haft beskjeftigelse nok i din 
sorg . — noget må her imidlertid gøres , her kan 

du ikke blive , thi det er højst sandsynligt at du 
også ville have cholera inden i morgen . Hører 
du , dreng . Du kan ikke blive her , det går på 
ingen måde an . » 
„ Men hvor skal jeg da hen ? “ klynkede Christian 
grædende . 
„ Ja , det er sagen , kvor skal du hen , din 
stakkel , “ sagde manden , idet han et par gange 
gik op og nedad gulvet og rystede tvivlsomt på 
hovedet . „ Det er en fortvivlet historie , en meget 
sørgelig historie . “ 
Derpå tav han et par øjeblikke , som om 
han grundede dybt over et eller andet . Pludseligt 
stod ban stille foran Christian , så ham stift i øjnene , 
og sagde : 
„ Jeg skal sige dig noget — hvad er det du 
hedder ! “ 
„ Christian . “ 
„ Godt . Altså Christian , jeg skal sige dig 
noget . Følg du hjem med mig , og bliv hos mig 
indtil vi få dine sager her bragte i orden , så 
kunne vi altid se til , hvad der er at gøre for dig . 
Vil du det ? “ 
Christian så forundret på den talende , der 
gjorde ham et så godt tilbud , og vidste ikke rigtig 
hvad han skulle svare . 

„ Nu , du svarer ikke ? “ sagde den gamle herre . 
„ Vil du ikke tage hjem hos mig , og blive der indtil 
videre ? “ 
. Jo , “ stammede Christian endelig . 
. Godt , så er den sag bragt i orden , tag så 
din kasket på og følg med mig , “ sagde manden , 
idet han gik ud af døren . 
Christian fulgte ham , og lukkede omhyggeligt af 
efter sig , hvorefter han ved den fremmedes side 
vandrede nedad gaden . 

trettende kapitel . 
Nye forhold . 
Manden tog vejen til Østergade , og da ban var 
kommet her , gjorde han holdt udenfor en temmelig 
stor ejendom , bvori der var en kræmmerboutik , som 
man var i færd med af lukke . 
Manden gik ind gennem boutiken og op ad en 
jerntrappe , som førte op til første sal . Da de vare 
komne op ad denne trappe , så Christian pludseligt 
af de nu stod i et stort lyst og smukt møbleret værelse . 
Der var kun lo mennesker derinde , en temmelig 
ung dame , der åbenbart var mandens kone , og 
en lille ' lige på omtrent ser eller svv år . 
Damen rejste sig hurtigt op , gik de to indtrædende 
imøde og sagde venligt : 
„ Men min gud , hvor du bliver længe børte 

i aften , feg var ganske bange for af du var kommet 
noget til . ' 
. Nej , gudskelov , feg er frisk som en fisk , “ sagde 
manden , idet han satte hatten fra sig , „ men jeg har 
oplevet et eventyr . ' 
„ Et eventyr ? 
. Ja . Kan du ikke se af jeg ikke . er alene . 
Seer du ikke denne lille fyr her ? Ham har jeg 
snappet væk lige for choleraens næse . “ 
Der blev nu en spørgen og en forklaring , hvis 
resultat blev at damen kom til al føle ligeså megen 
medlidenhed med Christian , som hendes mand havde 
gjort . 
. Stakkes dreng , “ sagde hun , idet hun klappede 
ham venligt på hovedet . „ Så er du altså nu 
både fader- og moderløs . Ja ja , bliv hos os , indtil 
videre , så måske vi nok kunne gøre noget for 
dig . “ 
Trods denne mildhed og venlighed , var Christian 
naturligvis i de første dage aldeles utrøstelig , uagtet 
han dog i sit hjerte inderligt skønnede på alt det 
gode , der blev viist ham og på mange måder søgte 
at lægge skn taknemmelighed for dagen . 
Manden , der så venligt havde tager sig af ham , 
hed sommer , og var , som læseren ve ! allerede har 

gættet kræmmer , og havde boutik på Østergade . 
Han stod sig ganske godt , havde kun et eneste barn , 
den lille pige , og han havde uvilkårligt fattet godhed 
for den forladte dreng . 
Næste dag efter at han havde taget Christian 
hjem til stg , satte han sig strar i bevægelse , for at 
få hans fader og tante begravede og for at få 
deres efterladenskaber realiserede . 
Dette sidste var ikke noget vidløftigt stykke arbejde ; 
thi den gamle Rasmus Petersen og hans søster , 
havde ikke ejet synderligt . Da begravelsesomkostningerne 
vare udredede og da endeel smågjæld var bleven 
betalt , beløb hele Christians arv sig kun til den 
beskedne sum af et halvhundrede daler . 
Dette var ikke meget . Hr . Sommer rådførte 
sig nu med sin kone om hvad man skulle gøre ved 
ved Christian , om man skulle bebolde ham , eller overgive 
ham til fattigvæsenet . 
Dette sidste forskag , forkastede de begge . Der 
var nu næppe et år til ak han skulle konfirmeres . 
Dette år mente de , kunne de sagtens beholde ham , 
og så kunne de jo se at få ham anbragt i en eller 
anden lære . 
Derved blev det . Drengen blev altså hos hr . 
Og Fru sommer , og efterhånden som hans sorg 
t 

tabte sig , fandt han sig mere og mere tilfreds i sir nye 
hjem . 
Hvad der meget bidrog til at gøre ham det nye 
hjem behageligt , det var hr . Sommers lille datter , 
Lydia . Det var en smuk , livlig lille glut , og for 
Christian var del noget ganske nyt at have en sådan 
legekammerat . 
Da han havde overvundet sin sorg , gik tiden 
altså meget behageligt for ham i det nye hjem . 
Hans skolegang blev regelmæssigt fortsat som sædvanligt 
og endelig kom den tid , da ban skulle konfirmeres . 
Da konfirmationen var overstået , måtte der 
jo tænkes på at lade ham lære et eller andet og 
hr . Sommer opkastede da for ham del sædvanlige 
spørgsmål om » hvad han ville være ? « 
Herpå fik den gode hr . Sommer del næsten 
ligeså almindelige svar ak det vidste den adspurgte 
ikke . 
Hr . Sommer kløede sig forlegent bag øret ved 
delte svar , og spurgte Chrisfian om der ikke var noget , 
som han især havde lyst til . — nej , det var der 
i grunden ikke , Kristian havde sket ikke tænkt noget 
over den sag . 
Men havde Chrisfian ikke tænkt over denne sag , 

få tænkte nu hr . Sommer så meget desto mere derover . 
Han havde fået drengen kær og han ville 
gerne , for så vidt det stod i hans magt , hjælpe ham 
frem i verden . 
Da fik han pludseligt en ide . 
Han boldt en svend og en dreng . Drengen 
ville være udlært om et halvt Års tid , det kunne 
jo altså ikke være så ilde om Chrisfian ville indtage 
hans plads han spurgte ham derfor om ban ikke 
kunne have lyst til af blive kræmmer og hertil havde 
Christian ikke del mindste af indvende . 
Hvorfor christiair især gik ind på dette forsiag , 
frem for af vælge et andel fag , var hovedsagelig fordi 
af han som kræmmerdreng altid kunne gå fint klædt , 
bvorpå han satte stor pris . 
Da delte vanskelige spørgsmål således var 
bleven afgjort til alle parters tilfredshed , begyndte 
Christian straks fin live virksomhed nede i hr . Sommers 
boutik . 
I det første halve Års tid , medens den anden 
dreng endnu var i boutiken , blev ban hovedsagelig 
kun brugt til af gå byærinder og deslige , ligesom 
han også beholdt der lille kvistværelse , hvorpå han 
havde boet under hele sit ovbold i sommers huns . 

da den anden dreng derimod blev udlært og 
tog bort , jå skulle Christian begynde al erpederes i 
boutiken , ligesom han også fra den tid af målte 
dele værelse med svenden . Fra delle øjeblik af skele 
der el helt omskag i hans charakteer og i hans 
anskuelser af livet og dets forskellige forhold — et 
omskag , som der visselig ikke var til dej bedre . 
Hvilke årsager , der bevirkede denne forandring 
i charakieren , skal læseren erfare af del næste kapitel . . 

fjortende kapitel 
det fine af kunsten . 
Såsnart Christian var bleven ene lærling i bonliken 
var det en selvfølge , ar svenden , hr . Rose , 
tog sig af hans opdragelse med hensyn til hans uddannelse 
for forretningen . 
Mange , og særdeles lærerige vare de forklaringer 
som han nu erholdt angående kræmmerfagets mysterier 
vi ville nu til en prøve meddele enkelte af de 
gavnlige læresætninger , som han forsøgte ar indpode 
drengen . 
„ Først og fremmest , “ sagde han , „ kommer det an 
på al kunne forevise et stykke tøj med anstand . 
Når tøjet bliver presenteret med den behørige elegance , 
så fager del sig ti gange bedre ud end ellers . 
Dernæst må man kunne tale for sig og rose varerne 
på der bedste , der gør et umådeligt stort indtryk 

på damerne , det kan du være overbevist om . Tøj 
af den alledårligstc kvalitet , skger man altid er af 
den allerbedste , det er noget som aldrig sorfeiler 
sin virkning . Dernæst må man passe på al sætte 
priserne således at man kan slå nogle skilling af 
på hver alen , hvorfor man altid må begære en 
del mere end varerne er været , og endelig må 
man passe på ved målningcn at holde sine fingre 
således , at målet ikke bliver for rigeligt . At knibe 
en halv tomme på hver alen , det kan godt lade sig 
gøre når man har lidt øvelse . “ 
Alt dette , syntes Chrisfian i begyndelsen , at det 
i grunden ikke var så ganske i skn orden . Det forekom 
ham næsten som om del var snyderi al begære 
mere for tøjet end det var været , og at knibe folk 
på målet oven i købet . 
Men disse betænkeligheder tabte sig dog snart . 
Den daglige vane gjorde al han snart blev ganske 
fortrolig med denne slags ting . 
Chrisfian delte nu , som allerede fortalt , værelse 
med hr . Rose . Denne herre gik som oftest ud hver 
aften , når boutikken var lukket , og kom sjældent hjem 
igen , før hen ad morgenstunden . 
I begyndelsen lagde Chrisfian ikke synderligt 
mærke hertil , men lidt eficr lidt gik det op for ham , 
at hr . Rose på sine natlige udflugter målte bruge 

« . X » V - -- -- -- - 
120 
mange penge , ganske vist flere end han tjente på en 
lovlig måde . 
Der var nemlig en bekendt sag at rose ikke 
ejede en skilling mere end hans løn , 200 rigsdaler . om 
året , og disse penge kunne umuligt strække til bestridelsen 
af alle de skotte udgifter som hr . Rose tillod 
sig . 
Hvor sit han da pengene fra ? Det var et spørgsmål , 
som ' Chrisfian af og til opkastede for sig selv , 
men som han ikke kunne besvare . 
„ Åh , ' tænkte Chrisfian , så undertiden , „ hvad 
kommer del i grunden mig ved , dej kan jo være mig 
ligemeget , hvor han får pengene fra , mine er det 
jo i alle tilfælde ikke . Han har måske en eller 
anden rig slægtning , der af og til understøtter ham 
med nogle container . 
Denne vildfarelse skulle han imidlertid snart rives 
ud af . 
En dag , da der var en hel del kunder l bouliken , 
så han nemlig at hr . Rose modtog er større 
beløb ; som betaling for nogle solgte varer . Største ' 
delen af dette beløb var i femrigsdalersedler , og 
Chrisfian så lydelig , hvorledes rose klemte en af dem 
lammen mellem fingrene , og bagefter stak den i sin 
lomme . 

det hele gik imidlertid med en så lynsnar behændighed , 
at ingen havde set noget dertil uden 
Chrisfian , og han var endda ikke ganske vis i sin sag . 
Han tænkte dog meget over denne sag og vidste 
ikke selv hvad han skulle tro derom . Femdalersedlen 
var vandret i roses lomme , det troede han næsten at 
være vis på , men del kunne dog på den anden side 
også være muligt at han havde taget fejl . Skulle 
han fortælle det til sommer ? Nej , det kunne forvolde 
både svenden og ham selv ubehageligheder , og desuden 
var del måske blot noget , som hr . Rose havde 
gjort i et anfald af tankeløshed . 
Ja , denne betragtning stod han endelig fast ved , 
del målte være sket i tankeløshed , det var det hele . 
Jo mere han tænkte over sagen , desmere blev han 
overbevist om at rose ville være ham meget taknem . 
Melig , hvis han gjorde ham opmærksom på hans 
fejltagelse . 
Denne tanke blev så stærk hos ham , at han , da 
han hen ad eftermiddagen blev alene i boutiken med 
rose , sagde til denne : 
„ Undskyld hr . Rose , men jeg ville gerne gøre 
dem opmærksom på noget . 
„ Og det er ? ' 

s 
» De må ikke blive vred , men jeg er overbevist 
om at det er en fejltagelse . “ 
„ Hvilket ? “ 
. At de i et anfald af distraktion puttede en 
femdalerseddel i lommen i dag , da der var så 
mange damer i boutiken . “ 
. Hvad siger du ? “ skreg hr . Rose højst forbavset , 
» har jeg puttet en femdalerseddel i lommen . “ 
„ Det forekom mig , “ svarede Christian , „ men 
som sagt , jeg er vis på det skete af en feillagelse . “ 
* 
. Ja , jeg er undertiden meget disfrait af mig , 
sagde hr . Rose , » så det kunne jo nok passere . Hvis 
jeg virkelig har været så sandsesløs , så må sedlen 
naturligvis være i lommen endnu , thi jeg har 
ikke haft hænderne i den siden . Lad os engang 
se ad . “ 
Med disse ord vendte han sin lomme , og viste 
Christian at den var ganske tom . 
Skjøndt dette bevis langtfra var , eller kunne 
være afgørende , da sedlen kunne være tager op af 
lommen mange gange efter den var kommet derned , 
blev Christian dog betydeligt flau ved at se en lommen 
var aldeles tom . Han rødmede over hele 
ansigtet , og stammede meget forlegen : 

» Jeg beder dem tusinde gange om forladelse , 
jeg har taget fejl , men jeg troede at gøre dem en 
tjeneste ved al sige dem , hvad jeg troede at have 
set . “ 
» Jeg forstår godt dine bevæggrunde , ' sagde 
rose og nikkede med en tilfreds mine . Jeg skal have 
den ære at fortælle dig , jeg er en menneskekender 
af første skuffe . Jeg er sket ikke vred på dig , hvad 
mange andre ville have blevet , jeg siger dig tværtimod 
tak til for den påpassenhed , du har viist . 
Mange andre ville i mit sted have givet dig en 
lussing eller klaget til principalen , men jeg gør 
ingen af delene , da jeg forstår at agte og skatte 
dine motiver . “ 
Disse ord sagde hr . Rose i en særdeles mild 
og honningsød tone , der gjorde langt større indtryk 
på Christian end den skarpest- irettesættelse ville 
have gjort . 
Hr . Rose havde vistnok iøvrigt sine særdeles gode 
grunde til ikke at bringe denne sag for sin principals 
øren , og det var vistnok også en væsentlig 
bevæggrund til at han tog så lempeligt på denne 
sag . 
Imidlertid var han blevet noget mere tankefulv 
end sædvanlig , ligesom om han spekulerede på noget , 
som var meget vigtigt . 

da han om aftenen var kommet op på sit værelse , 
begyndte han som sædvanligt at klæde sig på 
for at gå ud . Da han omtrent var bleven halvt 
færdig , sagde han : 
„ Christian , jeg kan nok se på dig at du tror 
at jeg endnu er vred på dig , hvad jeg jo ingen 
grund har til . Det kan jeg ikke lide ; thi jeg er ikke 
vred , og for at give dig et bevis derpå , så vil jeg 
gøre dig et forslag . “ 
„ Og del er ? “ 
» Gå med mig i aften ud på livets keglebane , “ 
Sagde hr . Rose . 
. Hvad tænker de på ? “ udbrød Christian . 
. Hvad jeg tænker på ? Ih , jeg tænker på at et 
menneske på sytten år vel en gang må blive 
ked af bestandigt at være indesluttet mellem fire vægge 
og at han vel også må så lyst til engang at 
stå lidt med vingerne . “ 
„ Men hvad vil hr sommer tænke ? “ 
. Sletingenting ; thi han får det jo sket ikke at 
vide . Vi ville naturligvis ikke være så gale at fortælle 
ham , hvad vi tage os for om natten ; den skulle 
jeg da mene er vorigen . “ 
G 
Christian begyktdte allerede at vakle . Han sagde 

til sig selv ar del jo ganske vist matte være meget 
behageligt at komme til at deellage i verdens nydelser 
og glæder end han hidtil havde gjort . 
Der behøvedes derfor endnu ikke mange overtalelser 
fra roses side for at få ham til at gå 
ind på det lokkende tilbud . Han sagde til sig selv 
at der jo egentlig ikke var noget ondt i at han gik 
ud og morede sig uden at hans principal fik det 
at vide . 
Han klædte sig altså på og få minuter 
efter vare han og hr . Rose ude på gaden . 
Denne nat gjorde Christian bekendtskab med 
hr . Rose fra en ganske ny side . Han udviklede en 
lystighed og livlighed som man på ingen måde 
skulle troet ham i besiddelse af . 
Det var en lystig nat , tilbragt i muntert selskab 
mellem smukke fruentimmer og fyldte glas . Det var 
en nat , tilbragt således , som Christian næppe havde 
forestilit sig det muligt i sine dristigste drømme . 
Først hen ad morgenstunden kom de hjem igen . 
Christian var henrykt , han havde aldrig i sit liv 
moret sig så godt . 
„ Men , hvad siger du om den tur ? “ spurgte 
hr . Rose , da de vel vare komne i seng . 

„ O , jeg har moret mig udmærket , “ sagde 
Christian . 
» Ja , det er noget andet end at rende på 
Frederiksberg om søndageftermiddag , “ sagde rose 
tilfreds . . Når vi to vedblive al være gode venner , 
så skal jeg oftere tage dig med , thi du trænger 
virkelig en hel del til at komme lidt ud i verden 
og se dig om . “ 
Og hr . Rose holdt sir ord . Fra den aften af 
tog han jævnlig Christian med sig ud . Drengen blev 
greben af forlystelsernes hvirvel og fandt særdeles 
behag i dette liv . 
Han havde aldeles glemt tildragelsen med femdalcrsedlen , 
da erindringen derom opfriskedes igen 
ved al et aldeles lignende tilfælde indtraf , denne gang 
dog med den forskel , at rose , i det øjeblik han puttede 
sedlen i lommen , tydeligt så al Christian 
havde iagttaget ham . 
Han var opdaget , derom nærede han nu ikke længere 
den fjerneste tvivl . 
Han blegnede ved tanken herom , men fattede 
sig dog hurtigt og lod som om sket intet usædvanligt 
var passeret . 
Christian var på sin side heller ikke synderlig 
vel til mode . Dennegang var dej åbenbart at sedlen 

ikke var blevet stukket i lommen i et anfald af 
distraktion , men derimod med fuldt overlæg . 
Hr . Rose , som han i den sidste tid var kommet 
til at holde meget af , var altså kun en gemen tyveknægt ; 
det var nu i hans øjne hævet over enhver 
tvivl , og han følte at det i grunden var hans pligt 
al angive ham for principalen . 
Denne tanke voldte han » imidlertid megen uro . 
Hvad ville principalen sige — og så hr . Rose , 
han ville jo blive ulykkelig for sin levetid . Det var 
en meget ubehagelig stilling han på denne måde 
var kommet i , men trods al den modbydelighed han 
følte derfor , så blev han dog efter nogen eftertanke 
omtrent enig med sig selv om at han ville fortælle 
principalen alt . 
Heldigvis for rose , var denne ikke hjemme , og 
rose , som følte ar det afgørende øjeblik var kommet , 
benyttede det første øjeblik , da der ingen kunder vare 
i boutiken , til at kalde Christian hen i en afsides 
krog og sige til ham : 
» Hvad har du i sinde at gøre ? « 
Christian blev blussende rød og stammede forlegen : 
„ De ved vel nok selv , hr . Rose , hvad der er 
min pligt . “ 

„ Det vil med andre ord sige al du vil fortælle 
principalen hvad du nylig har set , ikke sandt ? “ 
Spurgte rose . 
„ Ville de selv i mit sted handle anderledes ? “ 
Sagde Christian . 
. Hvis jeg i forvejen havde båret mig ad som 
du , så ville jeg rigtignok betænke mig to gange 
på at gøre det , “ sagde rose i en spottende tone . 
„ Hvad vil de sige dermed ? “ 
„ Kan du ikke forstået det ? “ 
„ Nej . “ 
„ Så må du være mærkværdig tykhovedet , 
langt mere tykhovedet end jeg havde troet . Tingen er 
jo ganske simpelt den , at hvis sagen opdages , så 
vil den komme til al gå ligeså meget ud over dig , 
som over mig . “ 
„ Men jeg har jo ikke stjålet ! “ udbrød Christian 
forbavset . 
. Det ved jeg ikke , “ sagde hr . Rose hånligt . 
„ Desuden vil jeg gerne bede dig om at vælge nogle 
smukkere og mindre stødende udtryk . Hvis sagen 
kommer til undersøgelse , så vil du da i alle tilfælde 
ikke kunne nægte at du ligeså godt som jeg , 
har nydt godt af udbyttet af det , som jeg , som du 
så smagfuldt udtrykker dig , har stjålet . “ 

Christian for uvilkårligt et par skridt tilbage 
og stirrede forfærdet på rose , som med så megen 
koldblodighed fortalte ham hvilken ulykke han havde 
styrtet sig i . Nu først gik det ret op før ham , at 
han , Christian selv , egentlig var ligeså skyldig som 
rose , hvad der var noget , han aldrig havde tænkt 
over før . 
„ Hæleren er , ifølge det gamle ordsprog , ligeså 
god som stjæleren , “ vedblev rose med isnende kulde , 
„ og jeg citerer kun dette ordsprog , fordi du synes 
at have en vis forkærlighed for stærke udtryk , som 
du synes at forstå bedst . Nu har jeg udviklet 
sagen for dig , og søgt at gøre dig den klar , nu 
kan du selv handle , således som du synes bedst . 
Vil du være angiven , så vær så god , men som 
sagt , det vil komme til at gå ud over dig 
selv . “ 
Christian svarede ikke et ord , men sad stille på 
en stol , hensunken i dybe tanker . Han følte sig så 
ussel og elendig til mode som han aldrig havde gjort 
det før . Han betragtede sig selv som en stor mislæder 
og ønskede sig selv hundrede alen nede under 
jorden . 
„ Nu kan du jo som sagt tænke over sagen , “ 
Vedblev rose med en hånende kulde . „ Du har 
e . - 7 ' ^ær ' l^ » 

tid nok dertil , thi jeg tror det varer endnu nogle 
timer inden manden kommer hjem . Du har altså 
tid nok til at blive enig med dig selv om den hele 
sag virkelig er umagen været at der gøres så 
meget vrøvl for dens skyld . — når alt kommer 
til alt , så bliver man jo egentlig sket ikke betalt ved 
den usle løn man får , som hverken er til at leve 
eller til at dø af . Det er jo os . som må tjene 
pengene her i forretningen , del er os som have 
slidet , følgelig bør vi også være delagtige i en 
del af udbyttet udover det , som man engang har 
akkorderet om ; thi det er jo ikke engang halv betaling 
for vort arbejde . Arbejderen er sin løn været , 
og kan han ikke få den med det gode , så må han 
tage den med det onde . “ 
Hvor dårlige og sketmotiverede disse påstande 
end vare , så undlodc de dog ikke at gøre et vist 
indtryk på Christian , som derved kom til al betragte 
sagen i et andet lys . Han kom uvilkårligt til at 
drøfte spørgsmålet om - arbejdet og dets betaling 
og del forekom ham al der ikke var så lidt sandt 
i hr . Roses påstande . 
„ Hvorfor , “ vedblev hr . Rose , . skulle vi , som 
befinde os i et tjenende forhold , være udelukkede 
fra alle mulige glæder og nydelser , medens vore 

principaler kunne leve højt af frugten af vort 
arbejde ? Må du ikke tilstå mig at dette er en 
uretfærdighed og al det ikke kan kaldes nøgen synd , 
når man bestræber sig for at råde lidt bod på 
dette forkert « forhold ? “ 
„ Det kan være , dej er meget rigtigt , hvad 
de siger , “ stammede Christian endelig , „ men men — “ 
. Men du har ikke mod li ! ar se sandheden i 
j øjnene , dej er dej hele , “ afbrød rofe ham . „ Nu 
har jeg imidlertid gjort dig Tingen klar og nu kan 
du gøre hvad du vil . “ 
Med disse ord gik han hen for ai ekspedere nogle 
damer , som neiov trådte ind i boutikken og overlod 
Christian til sine egne betragtninger . 
Rose var nu igen rolig , da han mærkede al hans 
ord havde gjort el vist indtryk på drengen . Han 
havde gjort regning derpå al navnlig påstande » 
Om hans mcdskyldighed skulle virke ; det var udelukkende 
for ved lejlighed al kunne gøre brug af denne 
trussel at han i den sidste tid jævnligt havde taget 
Christian med på sine udflugter , så snart han havde 
mærket at der var ugler i mosen . 
Og truslen virkede også efter beregning , Christian 
grublede , og grublede men kunne ikke komme til 

andel resullat end at han gjorde bedst i at tie og 
lade sagen gå som den kunne . 
Den aften gik hverken hr . Rose eller Christian 
ud , og næste dag blev der ikke talt et ord mere om 
sagen , før om aftenen , da rose klædte sig på som 
sædvanligt og sagde til Christian . 
„ Du går da naturligvis med ? 
. Jeg ved ikke , “ stammede Christian , der endnu 
følte nogle betænkeligheder ved at gå i byen med 
rose , da han vidste at de penge , hvorfor han gjorde 
sig lystig vare stjålne . 
„ Du ved ikke ? “ gentog rose spottende , „ Bah , 
det vil med andre ord sige at du er en gammel 
kjærling , som mister model ved den første hindring , 
som møder på vejen . Del klæder ellers kønt i din 
alder , jeg havde rigtignok haft bedre tanker om dig . “ 
Harme og vrede ville Christian kunne have tålt , 
men denne spot pirrede ham og satte hans stolthed i 
bevægelse . Han svarede ikke , men klædte sig på , 
og fulgte ud med hr . Rose som sædvanligt . 
Han morede sig ikke synderligt den nat , dertil 
følte han endnu for megen anger og uro , men da 
få dage vare gåde vare disse samvittighedens 
svage mindelser forsvunden og han nød livet i fulde 
drag , uden at afse en tanke på at de penge , hvorfor 

han gjorde det , var stjålne af hans principals 
pengeskuffe . 
Da han nu først var kommet ret ind på fornøjelsernes 
skråplan , så rullede han ustandseligt 
videre og videre , uden at bryde sig om , hvor han til sidst 
ville komme hen . 
Og medens Christian erpederede i boutiken om 
dagen og morede sig om natten så ilede tiden bort 
i så ustandselig flugt og en skøn dag opnåede 
Christian Petersen den ære al blive optaget som 
svend i det hæderlige kræmmeclaug . 
Principalen havde ikke råd til at holde to svende , 
og da han på en måde betragtede Christian som sit 
barn , så besluttede han al beholde ham og at give 
hr . Rose sin afsked . 
Hr . Rose fik altså fin afsked , til stor sorg for 
sig selv , thi det gik ham , som del går de fleste kræmmersvende , 
når de miste deres empløi , han kunne ikke 
igen få nogen kondition . 
Så greb han til det samme , som alle andre 
forulykkede kræmmersvende gribe til under lignende 
omstændigheder , han blev nemlig agent , det vil sige 
han gik omkring og prakkede de andre handlende 
varer på fra forskellige handelshuse . 

denne forretning ville heller ikke gå for ham 
i længden , især , da han ikke kunne opgive de kostbare 
vaner , som han havde lagt sig til , medens han havde 
uhindret adgang til sin principals pengeskuffe . Hans 
udgifter overstege stadigt hans indtægter og han havde 
til sidst sket ingen midler mere til at dække under , 
balancen , hvoraf følgen blev at han forfaldt mere og 
mere og til sidst endte på ladegården . 
Denne hr . Roses ulykkelige skæbne , hvorom 
Christian var vidende , forhindrede dog ikke denne sidste 
i at fortsætte således som han havde begyndt under 
vejledning . Han vedblev at føre det samme vidtløftige 
og udsvævende liv , og når hans kassebeholdning 
ikke kunne slå til , så greb han til principalens 
pengeskuffe . 
Han var imidlertid heldig . Hans principal hr . 
Sommer mærkede ikke del mindste til hans bedrageri , 
tvertimod steg ban dag for dag i hans yndest , ja 
da Lydia , hr . Sommers datter var voret til og blevet 
en ganske køn pige , så slog hr . Sommer ikke sjældent 
eller utydeligt på at det ikke ville være ham ukært 
at se Christian som sin svigersøn . 
Således stod altså sagerne , dengang ve i 
de første kapitler af denne historie fortalte begivenheder 
fandt sled . Da vi nu have gjort rede 

for hr . Petersens tidligere historie , så ville vi atter 
vende tilbage og på ny optage fortællingens egentlige 
tråd . 
Femtende kapitel 
løren på opdagelse . 
Såsnart Søren var bleven ansat ved opdagelsespolitiet , 
gik naturligvis hans allerførste bestræbelse 
ud på at opdage noget om Petersen , noget 
som han ved lejlighed kunne bruge som et frygteligt 
våben imod denne . 
Han gav sig nu til al tænke på , hvorledes dette 
bedst skulle kunne iværksættes , og det varede heller 
ikke længe , før han havde fattet en plan , der , som 
han troede , nok ville hidføre et heldigt resultat . 
Alene troede han ikke at kunne nå målet , 
han måtte derfor se sig om efter en medhjælper , 
eller rettere en medhjælperske . 
Der gjaldt imidlertid om al sinde et fruentim136 

mer som han kunne bruge . Hermed var han i nogen 
tid i forlegenhed , da hans damebekendtskab ikke 
var stort , indtil han endelig fik det indfald at spørge 
en anden opdagelsesbetjent om han ikke kunne give 
ham anvisning på en passende person . 
Anvisningen blev given , og Søren begav stg 
ufortøvet hen til ren omtalte dame , der boede på en 
tredie sal i en af byens mindre gader . 
Hendes navn var Rosalie top , og hun var 
godt kendt af politiet , da dette ofte benyttede hende 
ved forskellige lejligheden 
hun var ung , to eller treogtyve år gammel , 
boede alene og foregav at hun ernærede sig ved 
syning . » > ' 
da Søren trådte ind ttl hende , sad hun ved 
vinduet , beskæftiget med at læse i en roman . 
Hun så forundret på Søren , som hun ikke 
kendte , og spurgte om hans ærinde . 
„ Jeg er ansat ved opdagelsespolitiet , svarede 
Søren , „ og de er blevet mig anbefalet som en dame , 
hvem man med tryghed kan overlade udførelsen as 
vanskelige kommissioner . « 
. De er alt for artig , “ svarede Rosalie . jeg har 
engang imellem været så heldig at kunne gøre politiet 
en ubetydelig tjeneste , det erdet hele . — tør 

jeg iøvrigt spørge om , hvormed jeg kan være dem 
til tjeneste . “ 
. Naturligvis , det er jo udelukkende derfor jeg er 
kommet her , “ svarede Søren , „ Sagen drejer sig om 
en kræmmersvend . “ 
„ Ah . “ 
. Som jeg er vis på bestjæler sin principal , “ 
Vedblev Søren . 
. Således . “ 
. Og som jeg gerne ville zhave overbevist om 
hans forbrydelse . ' 
. Det er ikke så let en sag , “ sagde Rosalie 
med en mine som en , der er vant til at beskæftige 
sig med den slags sager . » Disse fyre pleje at 
bære sig så fiffige ad , så det er meget vanskeligt at 
komme til at kigge dem i kortene . “ 
„ Del ved jeg , “ sagde Søren , og det er netop 
også derfor at jeg vil udbede mig deres hjælp til 
sagens udførelse . “ 
. Jeg indser ikke i øjeblikket , hvorved jeg egentlig 
kan være dem nyttig , “ sagde Rosalie . 
. De kan være mig meget nyttig , jeg har nemlig 
iagt en plan . “ 
„ Vil de meddele mig den ? “ 

„ Naturligvis . “ 
„ Fremfør alt gælder det jo om at skaffe beviser 
“ tilveie , ikke sandt ? ' 
„ Ja , naturligvis . “ 
» Nuvel , disse beviser tror jeg allerlettest ville 
kunne skaffes , hvis de ville forsøge på at gøre 
indtryk på denne kræmmersvends hjerte , og når 
dette var gjort , da forlede ham til en eller anden 
dårskab , « sagde Søren , „ naturligvis på en sådan 
måde at vi kunne blive i stand til al gribe ham i 
gerningen eller så omtrent . “ 
„ Det er ikke så ilde udtænkt , “ sagde Rosalie 
smilende . 
. Tror de ikke nok det kan lade sig gøre ? ' 
spurgte Søren . 
„ Ganske vift kan det del , “ sagde Rosalie , stedse 
smilende , „ forudsat at det vil kunne lykkes mig al 
gøre det påregncde indtryk på personens hjerte . “ 
„ Det anser jeg for givet at de vil kunne gøre , “ 
Sagde Søren galant . „ Påtager de dem altså 
denne kommission ? ' 
„ Jeg skal gøre mit bedste . De har imidlertid 
glemt en ting . ' 
» Og del er ? “ 

» At sige mig personens navn og adresse . “ 
„ Ah , det er sændt , det er næsten det vigtigste as 
det hele . ' 
han nævnede nu Petersens adresse , og efter at 
de endnu havde talt nærmere om hvorledes sagen 
skulle udføres , gik han . 
Rosalie , fog ufortøvet fat på udførelsen af 
planen . Hun klædte sig meget smukt på og gik hen 
i boutiken for at gøre et lille indkøb . 
Hun blev imidlertid skuffet i sin forventning , 
thi Petersen var ikke i boutiken , som læseren ved 
lå han jo i sengen med tilbundet hoved . 
Således gik flere dage uden at hun kunne 
træffe den hun søgte . Søren kom hver dag for at 
hente besked , og han var nærved at briste af utålmodighed , 
uagtet han nok kunne forstå hvorfor 
Petersen ikke kunne vise sig i boutiken . 
Endelig var Petersens sår og skrammer da 
helbredede så vidt at han en skøn dag viste sig i 
boutiken . 
Rosalie kom der naturligvis den dag ligesom 
alle de foregånde , og hun ilede hjem for at underrette 
Søren om at Petersen nu var på benene 
igen . 
„ Så må han fanges , ' sagde Søren . 

„ Men hvorledes ? “ spurgte Rosalie . 
„ Og det spørger de om ? “ 
. Ja , naturligvis . ' 
. Herregud , det troede jeg allerede vi vare enige 
om , ' sagde Søren utålmodig . „ De må gøre ham 
forelsket i dem , de må forlede ham fil udgifter , 
som overstige hans evner , og på den måde må 
vi kunne gribe ham . ' 
„ Det smigrer mig at de tiltroer mjn elskværdig . 
Hed en sådan kraft , “ sagde Rosalie leende . „ Jeg 
troer også at denne måde er god , og jeg skal gøre 
mit fil at sagen kan få et heldigt udfald . 
Hun tog også ufortøvet fat på værket , og 
indfandt sig jævnligt i boutiken . Her sørgede hun 
altid for kun at komme fil at handle med Petersen , 
og hun tilkastede ham under handelen af og fil enkelte 
temmeligt megetsigende blikke . 
Dette forfejlede ikke sin virkning på hr . Petersens 
leifængelige gemyt . Han begyndte snart at 
nære en vis interesse for denne unge dame , som kun 
udelukkedde ville handle med ham . 
Rosalie gjorde imidlertid aldrig større indkøb 
end som kunne stemme overcens med en sypiges 
evner . En dag da hun var alene i boutiken med 

hr . Petersen , gik hun dog så vidt at hun så på 
noget kjoletøi . 
Det lod imidlertid til at hun var meget vanskelig 
at tilfredsstille ; thi det tøj , som hun syntes ikke var 
før dyrt , syntes hun ikke var smukt nok , og det , som 
var smukt , syntes hun var før dyrt . 
Denne dragen varede længe . Endelig sagde 
hr . Petersen : 
» Her er noget kjoletøi , som jeg indstændig vil 
råde dem til at købe . “ 
. Men det er alt for dyrt før mig , ' indvendte 
Rosalie , „ husk jeg er kun en fattig sypige . “ 
. 0 , intet er før dyrt før dem , “ sagde Petersen 
galant . „ Når man er smuk , som de , bør man 
bære det allersmukkeste . “ 
„ Det er overordentligt galant sagt , “ sagde Rosalie 
leende , » men dermed er sagen ikke klar , tøjet 
er mig før dyrt og derfor må jeg lade det ligge ' 
. O , “ sagde Petersen , . dette tøj er i virkeligheden 
ikke så dyrt . Må jeg ikke lade det bringe 
hjem til dem , med betalingen haster det aldeles 
ikke . “ 
„ Dette tilbud kan da umuligt være deres 
alvor ? “ 

„ Jeg forsikrer dem , det er mit ramme alvor . 
De behøver blot at opgive deres adresse , så skal 
tøjet blive dem sendt . I en stor forretning som vor 
bryde vi os ikke om at give kredit . “ 
„ Men , « indvendte Rosalie , » De kender mig jo 
ikke , jeg kan jo bedrage dem . ' 
„ Det gør de ikke . Vi forretningsfolk have en 
betydelig menneskekundskab . Med et ansigt som 
deres , går man ikke ud på at bedrage nogen , “ 
Sagde Petersen galant . 
Rosalie forsøgte at se undseelig ud , hvad der 
også lykkedes hende meget godt , og svarede : 
„ I sandhed , dette er et så fristende tilbud , 
at jeg næppe ved , hvad jeg skal svare derpå . “ 
. De skal sige jo , naturligvis , “ sagde Petersen 
. hvad ellers . Det har som sagt sket ingen hast med 
betalingen . “ 
Rosalie lod nu som hun ikke mere kunne modstå 
dette fristende tilbud , opgav sin adresse og gik 
efter endnu engang at have fremstammet en forlegen 
taksigelse . 
Da hun var gået , gned hr . Petersen sine 
hænder med en fornøjet mine , og mumlede ved 
sig selv : 

« bravo , bravo , hun går i tøjet , hun går 
i teiet . Det vidste jeg nok , jeg så det den allerførste 
dag , da hun trådte herind i boutiken . Jo 
jo , jeg kender mine folk ! “ 
Stakkels Petersen , han havde kun liden anelse 
om at det var ham selv , som „ gik i tøjet , “ 
Vi behøve naturligvis ikke at tilføje at han endnu 
inden aften sendte det omtalte temmeligt dyre tøj 
ben til Rosalie . 

sekstende kapitel 
Petersen går i fælde » . 
Da Rosalie kom hjem og fortalte Søren hvad 
der var sket , blev denne sidste meget tilfreds og råbte 
idet han gned sig i hænderne : 
„ Bravo , det går aldeles som jeg havde ventet . 
Nu må de natuligviis ikke vise dem i boutiken i 
nogle dage . “ 
„ Og hvorfor ikke ? “ spurgte Rosalie med forstilt 
uskyldighed . 
„ Naturligvis fordi at han skal komme til dem 
„ Til mig ? « , 
„ Ja , det er klart at de har gjort betydeligt indtryk 
på hans hjerte , siden han således uden videre 
overlader dem det dyre tøj . Nu , da han ved deres 
adresse , så kan de også være ganske vis på at 
han snart vil indfinde sig hos en dem en smuk af . 
Fenstund . “ 

herpå var Rosalie naturligslis ganske forberedt , 
uagtet hun lod som om det var hende noget ganske 
nyt — herregud , det klæder altid så godt at lade 
uskyldig 
Søren ventede nu i flere dage på at hans 
forudsigelse skulle gå i opfyldese for at han deraf 
kunne se , hvorledes forholdet videre ville udvikle sig . 
Han behøvede ikke at vente længe for at få dette 
at se . 
Da hr . Petersen i nogle dage havde savnet 
Rosalie i boutiken , tænkte han ved sig selv : 
„ Hun kommer ikke mere . Oh , jeg forstår det 
godt . Det vil sige så meget som : du ved nu at 
jeg er dødelig forelsket i dig , og du kender min 
adresse , altså venter jeg dig med længsel . “ 
Denne slutning var vel ikke synderlig logisk , 
men den tilfredsstillede dog ganske hr . Petersen , som 
efter nogle dages forløb ikke kunne nægte sig den fornøjelse 
at aflægge den smukke sypige et besøg . 
„ Hun venter mig , det er åbenbart , tænkte han , 
„ og det ville være synd al lade hende vente forgæves . ' 
han pyntede sig altså en afteu med mere end 
sadvanlig omhu og tog vejen til Rosalies bolig . 
Rosalie ar hjtmme . Hun lod meget overrasket 
ved dette besøg og sagde : 
» Hvorledes det er dem , hr . Petersen . Ah , de . 

kommer sandsynligvis for at kræve mig for betalingen 
af tøjet . “ 
. Hvor kan de trøe det ? “ sagde Petersen . 
„ De kommer ikke derfor ? “ ' spurgte Rosalie tilsyneladende 
forbavset . 
„ Nej , aldeles ikke . “ 
. Så fatter jeg ikke , hvad der bringer dem til 
mig i aften . “ 
„ Gør de virkelig ikke ? “ spurgte hr . Petersen 
med et smægtende smil . 
„ Nej , aldeles ikke . “ 
. O , det mener de ikke , de kan ikke mene , det 
er aldeles umuligt . “ 
„ Det ville være mig meget kært om de ville 
udtrykke dem lidt tydeligere , “ sagde Rosalie , idet hun 
satte sig i en koket stilling på sofaen . 
„ De vil at jeg skal tale tydeligere ? “ 
„ Ja . “ 
, begriber de da ikke , hvad der bevæger sig i 
mit hjerte ? “ spurgte Petersen højtideligt . 
„ Nej , “ sagde Rosalie med forstilt enfoldighed , 
„ der er jo ikke godt for mig at begribe . “ 
„ Og dog troede jeg “ — begyndte Petersen , „ dog 
troede jeg — 
„ Hvad troede de ? “ 
„ At vi havde forstået hinanden . “ 
„ Istedetfor at forklare dem tydeligere , som jeg 

bad dem om , så forekommer det mig at deres tale 
bliver mere og mere mørk , “ sagde Rosalie med tilsyneladende 
utålmodighed . 
Hr . Petersen som ikke havde ventet en sådan , 
om end kun foregiven , mangel på evne ti ! at kunne 
forstå , begyndte at føle sig noget forlegen , og stammede : 
„ Men , bedste frøken , har da mine blikke ikke 
forlængst sagt dem — ? “ 
„ Hvilket ? “ 
„ Al jeg elsker dem indtil døden ! “ råbte nu 
Petersen , idet han faldt på knæ . 
„ Min gud , hvad er det de siger ! “ råbte Rosalie 
tilsyneladende forskrækket , idet han sprang op . 
„ Jeg siger al jeg elsker dem ! “ vedblev Petersen , 
idet han greb hendes hånd og kyssede den , „ at jeg 
har elsket dem lige fra der første øjeblik jeg så 
dem , og at jeg vil elske dem lige til min død , ja 
endnu på den anden side graven — o , Rosalie , 
svar mig , har de da ikke den mindste smule medlidenhed 
med mig ? “ 
„ Du gode gud ! “ skreg nu Rosalie , der affekterede 
af være i stærk bevægelse , „ hvad er dog dette 
for et tilbud . Det kommer så pludseligt og så 
uventet . “ 
„ Uventet ? “ 
„ Ja , aldeles . “ 

„ O nej , det er ikke deres mening . Mine øjne 
må for længst have sagt dem sandheden og jeg 
troede også i d . res blikke af have læst — . “ 
„ Hvad troede de al have læst ? “ 
„ At de — af de — 
„ Nu , af jeg ? “ 
„ Kortsagt af de gjengjældte mine ømme følelser , “ 
Råbte Petersen , idet han trykkede hendes hånd med 
fornyet ivrighed . 
„ Og dersom de nu havde læst fejl ? “ spurgte 
Rosalie med et skalkagtigt smil . 
„ Læst fejl ! Umuligt . “ 
„ Og hvorfor del ? Sæt nu af jeg aldeles ikke 
elskede dem . » 
. Så ville jeg være del ulykkeligste menneske 
under solen , så — så — ja , så ville jeg ikke 
leve en time længere ! “ råbte hr . Petersen yderst 
pathalisk idet han slog sig for brystet . 
„ Er det virkeligt deres alvor ? “ spurgte Rosalie . 
Idet hun lod som om hun blev rørt . 
„ Ved min sjæls salighed ! “ 
„ Vel , jeg vil tro dem , “ sagde hun idet hendes 
forvirring lod til at blive højere og højere . „ Og 
jeg — 
her standsede hun og så tilsyneladende meget 
førlegen ned mod jorden . 
„ Nu , og de ! “ råbte Petersen . 

» Jeg vil ikke være grusom nok til at holde dem 
i uvished længere . — ja , de havde ret før , da 
de sagde at de troede at have læst rigtigt i mine 
blikke . — de har ikke taget fejl , jeg er deres før 
evig . « 
, , o hører jeg ret , jeg kan nevpe tro på min 
egen lykke ! “ råbte Petersen , idet han sprang op og 
omfavnede Rosalie . „ Min før evig ! O , sig det engang 
endnu ! “ 
„ Din før evig , “ hvidsiede Rosalie i en så øm 
tone som det var hende muligt . 
„ Nu er jeg lykkeligste menneske under solen ! “ 
Råbte Petersen , „ jeg vil ikke bytte med kongen selv . 
Ja ikke engang med stormogulen , hvis han levede 
endnu , men jeg tror rigtignok at han er død før 
mange år siden . “ 
Da pe ersen den aften gik hjem , gned han fornøjet 
fine hænder og mumlede : 
når jeg nu besøger hende næste gang , så har 
jeg spillet vundet , så kan hun ikke modstå mere . 
Hun er jo forelsiet i mig som en rolle i en sur ost . “ 

syltende kapitel . 
Man går videre . 
Hr . Petersen skuffede sig imidlertid betydeligt i 
fine forventninger med hensyn til Rosalies modstands . 
Evne . Hun gav ikke efter så hurtigt som han havde 
ventet , ja hun lod endog til sket ikke atz ville give 
efter . 
Venlige blikke og ord , idethøiste et Kys , det var 
alt , hvad Petersen trøds alle sine bestræbelser kunne 
opnå . 
Og han sparede dog intet . Han bragte hende 
den ene foræring efter den anden , . men kom dog ikke 
et eneste skridt videre . 
Dette kølnede dog ingenlunde hans Iver , tværtimod , 
en sådan modstand havde ban endnu aldrig 
mødt , og del forhøjede del pikante ved situationen . 
Såsnart han kunne skippe fra boutiken på 
nogen mulig måde , så ilede han til Rosalie 

og lagde sit hjerte og sine foræringer for hendes 
fødder . 
Hun modtog begge dele med den mest smilende 
mine af verden , men tilstædte ham dog aldeles 
ingen yderligere gunstbevisninger . Hnn vidste at 
sålænge hun holdt forholdet vedlige som det var , 
så havde hun Petersen aldeles i sin magt , hvorimod 
hun ville tabe herredømmet over ham , hvis 
hun gav efter . 
Alt hvad hun modtog af Petersen , gemte hun 
efter Sørens befaling på det omhyggeligste , for ai 
alle disse sager en dag kunne benyttes som beviser 
imod kræmmersvenden . 
Hidtil havde hun kun fået varer af ham , men 
på Sørens tilskyndelse skulle hun nu anmode ham 
om penge . 
En skøn dag sagde hun derfor til Petersen . 
„ Du forsikrer mig altid så højt og dyrt om 
din kærlighed , men der er dog en omstændighed , 
som næsten bringer mig til af tvivle på den . 
„ Tvivle på min kærlighed ? “ råbte Petersen 
bestyrtet . „ Umuligt ! . Det kan de ikke mene . “ 
„ Ja det mener jeg rigtignok . “ 
Men hvorfor da ? “ 
„ Kan du ikke begribe der selv ? “ 
„ Nej , jeg kan kun tro af det er din spøg . “ 

lv . Ml ' i 
„ Det er det netop ikke , jeg taler i fulde alvor , 
sagde Rosalie bestemt . 
, , men hvad er der da i vejen ? “ 
„ Der er intet i vejen , men jeg synes af det 
er besynderligt af du , som er en formuende og en 
flot kavaler , vil lade mig , din kæreste , sidde og 
side for livets ophold som en stakkels sypige . Det 
må jo være stødende for dig selv , især da du siger 
at du er formuende , og det krænker mit hjerte så 
grusonit . da det får mig halvvejs til at tro at du 
ikke mener det oprigtigt . O gud , når du bare 
vidste hvad jeg har lidt ved denne tanke . “ 
Da Rosalie havde sagt disse ord i en meget 
rørende tone , skjulte hun ansigtet i sine hænder og 
gav sig til at græde bitterligt . 
„ Men herregud Rosalie , det er noget som jeg 
sket ikke har tænkt på , “ sagde Petersen yderlig forlegen 
og forvirret over dette pludselige fortvivlelsesudbrud . 
„ Nej , det vil jeg gerne tro , du tænker vist i 
det hele ikke så overmåde meget på mig , som du 
forstiller dig til ! “ råbte Rosalie . „ At tænke sig til 
at du vil tillade at din kæreste skal sidde både 
dag nat og stive med nålen , for at tjene sit smule 
ophold . O , det er så tungt for mig , og en stor 
skam for dig . ' 

„ Rosalie , Rosalie , slå dig dog tiltåls igen , “ 
Råbte Petersen . 
. O gud , når jeg tænker på mine veninder 
og hvad de få af deres kærester , så må jeg 
rigtignok sige at jeg er meget ulykkelig . — du gode 
gud , hvad skal del blive til , når vi engang blive 
gifte , jeg er vis vå du vil blive en ren tyran 
imod mig . “ 
Petersen vidste slet ikke hvad han skulle sige til 
alt dette , han bad og besvor hende ikke at være vred 
længere , da han i enhver henseende ville opfylde 
alle hendes ønsker . 
Vi behøve naturligvis ikke at fortælle læseren 
at Rosalie ingenlunde var uimodtagelig for trøstegrunde . 
Da Petersen til sidst lovede at udbetale hende 
25 rigsdaler . hver måned til hendes underhold , så stilles 
de ad som de bedste venner . 
. I grunden er det dog en lille engel , den Rosalie , “ 
Sagde Petersen til sig selv da han gik hjem 
igen . „ Hvor hun er omhyggelig for min ære . 
Hun er bange for at det skulle nedsætte mig i folks 
omdømme , hvis del rygtedes at jeg stod i forbindelse 
med en slet og ret sypige , det er der noget 
srorarlet i . » 
Søren rise kom jævnligt til Rosalie , for at høre 
besked om hvorledes sagerne skrede frem . Da rofalie 

nu fortalte ham at han villigt var gået ind på 
hendes forlangende om en månedlig sum , sagde 
han : 
„ Kan de blot fængsle ham endnu et par måneders 
tid , så er han tilstrækkelig moden så have 
vi beviser nok imod ham ! “ 
„ Jeg skal sige dem noget , “ sagde nu Rosalie 
pludseligt . „ Det gør mig næsten ondt for den stakkels 
fyr . “ 
„ Gør det dem ondt for ham ? “ spurgte Søren 
førbauset . 
„ Ja næsten , herregud , han har dog aldrig gjort 
mig noget og han seer dog ganske køn ud , “ mente 
Rosalie . 
« men han er en tyv , og det en af det farligste 
slags tyve , den slags som omtrent ingen kan vogte 
sig for . — de er dog vel aldrig gået ben og blevet 
forelsket i ham ? “ 
„ Del vel ikke , ' sagde Rosalie nølende , „ men hvis 
jeg skal fortsætte denne komedie meget længe endnu , 
så tror jeg næppe jeg tør svare ganske for mig 
selv . “ 
„ Lad den dårskab fare , “ sagde Søren i en streng 
tone . , , de ved vel nok så godt som jeg , al politiet 
som benytter deres tjeneste til al opdage andres 
historier , let kunne falde på at rippe op i deres 

egne mysterier , hvis de skulle få i sinde al svigte 
den gode sag . “ 
Rosalie skjulte ansigtet i sine hænder og blegnede 
pludseligt . Dette var dog kun en ganske forbigående 
bevægelse , hun fattede sig hurtigt igen , og svarede : 
„ Det kunne naturligvis ikke let falde mig ind 
at svigte den sag , som de kalder den gode , de ved 
vistnok selv bedst hvorfor . Jeg skal udføre hvad de 
pålægger mig , det kan de være forvisset om . ' 
„ Det stoler jeg også på , “ sagde Søren . 
Der påfulgte nu en længere samtale , som vi 
bog ikke ville meddele her , da læseren vil erfare deres 
resultat af de følgende kapitler . 

attende kapitel 
en god den 
bi ville nu alter igen beskæftige os lidt med 
hr . Petersen . 
Som vi allerede have fortalt havde denne håbesulde 
unge mand stedse brugt mange penge , men i 
den sidste tid , efter at han havde gjort bekendtskab 
med Rosalie , så steg hans udgifter i en højest 
uforholdsmæssig grad . 
I et alvorligt øjeblik faldt det ham ind at bette 
ikke kunne gå i længden , der målte ske en eller 
anden forandring . 
Det faldt ham dog ikke ind at betragte sagen i 
sit rette lys , nemlig således at fejlen lå på 
hans egen side , derved at han brugte for mange 
penge , men han så sagen fra en ganske anden 
side . 

„ Mine indtægtskilder er for små , “ sagde han 
til sig selv , . del er hele ulykken . Der er jo intetsomhelft 
fornuftigt menneske i hele den vide verden , 
som kan komine ud af det med fri station og tohundrede 
daler om året . — den smule ertrafortjenesie 
man kan gøre sig , den forslår heller ikke 
hverken halvt eller helt . Jeg tør ikke lægge mere 
beslag på pengeskuffen end jeg nu gør , det kunne 
ellers let gå galt . Det er en forbandet historie . “ 
Fra hans standpunkt betragter , var det ganske 
vist en forbandet historie ikke at have så mange 
penge at han kunne tilfredssfille alle sine lyster og 
indfald . Han spekulerede derfor meget ivrigt på , 
hvorledes han bedst skulle bære sig ad med at gøre 
et eller andet finantsielc coup . 
Det var imidlertid vanskeligt ar udfinde . Da 
han denne aften forlod boutiken , gik han i dybe 
tanker op ril en konditor , hvor han tog sig et stort 
glas toddy for ar hjælpe på ideerne . 
Som han sad således hensunkec i dybe tanker , 
uden at lægge mærke til de øvrige tilstedeværende , 
vaktes han pludselig af sine drømmerier ved et 
temmelig stærkt slag på skuldren . 
Petersen så forundret i vejret . Han opdagede 
dog snart ar det var en af hans gode 

gamle bekendte , som havde forstyrret ham i hans 
sørgelige tanker . 
„ Oh , er det dig , “ sagde han . „ Du var nær 
ved at gøre mig forskrækket . ' 
„ Der kan jeg tænke , “ sagde den anden leende , 
„ Du sad jo og spekulerede så dybt , som om du 
agtede at tage ministcrgraden med det første . Hvad 
er der i vejen med dig ? “ 
„ Der er intet i vejen , “ sagde Petersen undvigende 
idet han tog sig en god slurk af skn toddy . 
„ Åh , jo vist er der noget i vejen , det kan 
man jo se med et halvt øje , “ vedblev hans ven , 
hvis navn var bang , og som forresten var kræmmersvend 
ligesom Petersen . . Noget . er der i vejen , 
det er ganske vist . Har du kærestesorger ? ' 
. Åh , hvor kan du tro det ? “ 
. Nu , det er rigtigt , du er alt for stor en udhaler 
til al du skulle kunne have kærestesorger , “ 
Svarede bang leende . » Men noget er der imidlertid 
galt fat med did , hvad er del ? “ 
„ Åh passiar , der er intet galt fat , “ sagde 
Petersen lidt ntålmodig . 
“ Jo , min sjel er der så , “ råbte bang , » det 
kan ikke nytte at du vil skjule det , det er alt for tydeligt . 
Du skulle da vel aldrig værr i pengeforlegenhed . “ 

. Pengeforlrgenhed . “ 
„ Ja , herregud , del er da en ærlig sag , som 
kan træffe den bedste . Er det del der i vejen , hvad s “ 
„ Og om det nu var del , ville du så måske 
være i stand til at hjælpe mig med dine kavnaler ? “ 
Spurgte Petersen halvt ondskabsfuld . 
„ Det ve ! ikke , “ sagde bang , men jeg kunne 
dog måske være i stand til at give dig et godt råd 
som kunne hjælpe dig ud af forlegenheden . “ 
, , et godt råd ? Skynd dig lidt , kom med det ; 
råbte Petersen ivrigt . 
„ Der tilstod du altså al del virkeligt er pengevæsenet , 
som trykker dig ! “ råbte bang leende . 
„ Ikke sandt . “ 
„ Hvis du blot har i sinde al gøre dig lystig 
over mig , » begyndte Petersen noget stødt . 
„ Nej , nej , » afbrød bang ham hurtigt , „ der er 
sket ikke min mening . Aldeles ikke . “ 
„ Hvad er da din mening ? “ 
„ Det skal du strar få at vide . — opvarter , 
to toddyer . “ 
Da toddyerne vare blevne bragte vedblev bang : 
„ For det første vil jeg kun sige dig , at det er 
en skor dumhed af dig at være forlegen for penge . “ 

„ Hvad behager ! “ udbrød Petersen forbavset i 
højeste grad . 
„ Jeg siger at det er en stor dumhed af dig at 
være i pengeforlegenhed . “ 
„ Du har vist drukket for meget toddy i aften , “ 
Sagde Petersen . 
„ Aldeles ikke , tværtimod , jeg har snarere drukket 
for lidt , da mine tanker først blive rigtigt klare , når 
jeg har sal en tre sire glas tillivs . Dog , det var 
ikke derom vi skulle tale , men om din pengeforlegenhed . 
Bær dig ad ligesom jeg . Du ved al jeg i længere 
tid har været uden plads , men dog lever jeg ligeså 
flot som du og det uden at eje en eneste skilling . “ 
„ Ja , men hvordan fanden bærrer du dig ad 
dermed ? “ spurgte Petersen . 
„ Det er den simpleste ting af berden , jeg lever 
af lykken . “ 
„ Af lykken ? “ 
„ Ja . “ 
„ Herregud , så må du være » leget dum , “ 
Sagde bang , „ forstår du ikke hvad del vil sige al 
leve af lykken ? “ 
„ Nej ? “ 
„ Af spil da , begriber du det nu ? “ 
„ Ah , du spiller ? “ 

„ Gudeskelov at der da endelig gik et lys op * for 
dig , javel spiller jeg . “ 
, , og det kan du leve af ! “ > 
„ Som du seer . “ 
„ Men du kan jo også tabe ? “ 
„ Ganske vist , men det er altid e » s egen skyld når 
man taber . “ 
„ Hvad behager ? “ sagde Petersen forundret er det 
ens egen skyld når man taber i spil . Jeg troede 
det beroede udelukkende på det blinde tilfælde . “ 
„ Der gør det også , men Tingen er den at man 
ikke må lade sig overraske af tilfældet , men altid vide 
at beherske det . “ 
„ Det forstår jeg ikke , “ sagde petelerscn . 
Nej det tror jeg gerne . Du har aldrig været 
bekendt for at være noget synderligt lyst hoved , “ 
Sagde bang leende . Sagen er blot den at man skal 
lægge mærke » il om man er i held eller i uheld . 
Mærker man en aften af man er i uheld , så holder 
man rent op med af spille den aften , hvorimod man 
når man mærker man er i held skal forcere lykken 
til det yderste , man kan være vis på al den aldrig 
lader en i stikken . “ 
„ Da forekommer del dog mig af være noget 
usikkert , “ sagde Petersen og rystede på hovedet . 

„ Det er blot en indbildning . Du må da indrømme 
mig af et menneske let kan mærke på sig selv om 
han i et givet øjeblik er heldig eller uheldig ? ' 
. Jo , dej tror jeg nok , ' mente Petersen med en 
eftertænksom mine . 
» Godt , ' vedblev bang , . del gælder altså blot 
om af benytte de øjeblikke , hvori lykken er over en , 
og af være forsigtig i de øjeblikke da den er borte , 
så kan man aldrig tabe men er stedse vis på af 
vinde . ' 
„ Der kan jo være noget i dej . “ 
„ Der er noget i det , „ sagde bang idet han igen 
indkrævede lo glas toddy . . Sig mig Petersen , har 
du nogensinde spillet før . ' 
„ Ja , whist . “ 
. Åh det mener jeg ikke . I den slags spil 
kan man altid forud beregne til skilling eller hvid , 
hvormeget man kan tabe eller vinde . Dej duer ikke . 
Nej , jeg mener om du har spillet hazard . 
„ Hazard ? “ 
„ Ja , den slags spil , hvor tab eller gevinst 
følge uafbrudt ovenpå hinanden . Hvor man i det 
ene øjeblik kan tabe ti rigsdaler , men i det næste 
vinde hundrede , “ 
Nej , den slags spil har jeg aldrig spillet i mit 
liv . “ 

„ Du har aldrig spillet den slags spil , og du 
er i pengeforlegenhed ? “ udbrød bang , „ så bør du 
ufortøvet tage sat derpå , du ved jo nok at når 
man spiller for første gang i sit liv , så vinder man 
altid . Del slår aldrig fejl . Kom , følg med mig , 
jeg går netop nu hen til nogle gode venner , som 
hver aften morer sig med at slå el lille slag . “ 
Petersen kunne ikke modstå denne indbydelse . 
Udsigerne til den hurtige gevinst lokkede ham , og efter at 
have gjort endnu nogle tilsyneladende indvendinger , 
så gav han efter og samtykkede i ak følge med bang , 
hen til del sled , hvor hans venner osfrede til den 
lunefuldeite af alle gudinder . 

nittende kapitel 
en spillebule . 
Da bang og Petersen forløde konditoriet , oar 
klokken allerede over tolv . Da de kom ud på gaden , 
var der derfor femmeligt øde og tomt , og Petersen 
sagde : 
„ Men er det ikke for sent nu til at spille , alle 
mennesker er jo nu i seng . “ 
„ Passiar , “ svarede bang , . det er netop den allerbedste 
tid . Skynd dig nu lidt , og fag benene med 
dig ; thi vl have et godt stvkkc vej at gå . “ 
Med disse ord tog han sin den under armen 
og tvang ham til at fordoble sine skridt . 
Bang tog vejen hen til en af byens udkanter . 
Her , i en temmelig øde og ubeboet gade , blev han 
endelig stående udenfor et femmeligt stort og anseeligt 
sted . Han så sig hurtigt om og gik derpå ben og 

bankede tre af målteslag på en vinduesrude i stueetagen . 
Et øjeblik efter åbnedes vinduet på klem og 
en stemme indenfra hviskedee : 
„ Hvem der ? “ 
„ En af de gamle , “ svarede dang . 
Disse ord syntes at være et slags feltråb , der 
gav adgang til fæstningen ; thi lidt efter åbnedes 
gadedøren , så ar bang og Petersen uhindrede kunne 
træde ind i gangen . 
Fra gangen kom de først ind i et stort værelse , 
som var aldeles mørkt . Bang lod imidlertid til at 
kende lokalet overmåde godt ' thi med Petersen under 
armen gik han med faste skridt henimod en dør , 
som han åbnede og trådte derpå med Petersen ind 
i et andet værelse . 
Dette værelse var temmelig stort og oplystes af 
en lampe , ler var ophængt i loftet . Det var meget 
smukt meubleret og i midten stod et stort , langt bord , 
ved vis ene ende der sad en kæmpestor mand , forsynet 
med uhyre bakkenbarter , der netop var i færd 
med at lægge bank . Foruden denne mand sad der 
endnu en halv snes personer ved bordet . 
Foran lem alle lå der penge , mest dalere og 
specier , men også en hel del Sedler . 
Bangs og Petersens indtræden vakle ikke nogen 
opmærksomhed , der var ikke engang nogen af de tilstedeværende 

som vendte hovedet om for at se på 
dem dengang de kom , dertil var man alt for meget optaget 
af spillet . 
Først da den store mand med de uhvre bakkenbarter , 
ved enden af bordet var bleven færdig med 
at lægge bank for denne gang , lod det til som om 
man bemærkede de nyankomne . 
. Ah , godaffen , “ sagde kæmpen , idet han rejste 
sig op og gav bang hånden , “ er det dem , det glæder 
mig at se dem , jeg begyndte næsten at blive bange 
for at de skulle svigte os i aften . -- 
„ Hvor kunne de tro del ? Det er to ikke min 
vane , “ svarede bang , . jeg har endøgså tilladt mig 
al bringe en af mine venner med . “ 
. Det glæder mig , “ sagde kæmpen , idet han rakle 
Petersen hånden , „ det glæder mig , de ved jo nok 
al deres venner også er mine . — velkommen min 
herre , det glæder mig at gøre deres bekendtskab , 
jeg håber at de vil gøre mig den fornøjelse ar tilbringe 
mangen lystig aften beder hos mig . Kom , lad 
os drikke et glas vin på vort nærmere bekendtskab . “ 
Med disse ord gik den store mand hen til ej 
bord , som stod ved en side , og som var bedækket med 
vinflasker og glas . 
Assisteret af bang fyldte kæmpen med en sjælden 

behændighed glassene , og alle de tilstedeværende drak 
nu ivrigt på den nye vens sundhed . 
Medens Petersen , der syntes meget godt om denne 
modtagelse klinkede med sine nye venner , gik bang 
og kæmpen hen i en krog . 
„ Hvad er del for en fisk ? “ spurgte kæmpen , idet 
han med en hovedbevægelse hentydede til Petersen . 
» En bekendt af mig , en kræmmersvend , “ svarede 
bang ligeså sagte . 
» Har han syle ? “ 
» Ja og nej , han har sin principals pengeskuffe , 
men de han næsten har tømt den i den sidste tid , så 
er han kommet herhen for at tjene mønt . “ 
. Nå låledes . Er han udlært ? “ 
„ Nej , han forstår sig ikke på spillet . “ 
» Godt , så skal han nok blive erpederct . 
Med disse ord vendte kæmpen atter tilbage til 
sin plads ved bordenden , og råbte , idet han greb 
kortene : 
» Så mine herrer , nu begynde vi igen . Op 
med mønten , jeg svarer ligesåhøil som de selv vil . “ 
„ Pas nu på spillet , “ sagde bang , idet han 
satte sig ned ved siden af Petersen , . Du kan snart 
lære det , det er ganske simpelt . “ 
Dej var landsknægt der spilledes . Dette spil 

består som bekendt deri , at der på bordet oplægges 
to kort , et til højre for bankøren og et til venstre , hvorpå 
kort for kor » tages af s lammen , og lægges i 
midten . På kortet til højre holder de spillende , 
medens bankøren holder på det til venstre . Trækker 
nemlig bankøren , når der til venstre liggeren syver , 
først en syver ud af stammen , så har han vundet , 
hvorimod han har tabt , hvis han trækker et kort , 
der svarer til det , som ligger til højre . 
Som man seer heraf , er spillet simpelt nok , og 
ler at forstå , men det har tillige den ubehagelighed , 
al en bankør , som forstår at pakke kortene , med 
lethed kan vinde ligeså ofte han vil . 
Dette vidste Petersen imidlertid ikke , og de andre 
lffcrdyr , der sad omkring bordel , vare heller ikke 
klogere end han . 
, . Værsågod , gør deres indsats , “ råbte bankøren , 
idet han lagde kortene op . , , værsågod , til højre 
ligger her en konge og til venstre en screr . 
Værsågod og sæt ind . “ 
De tilsledeværende satte nu rask ind . Bankøren 
tog af og råbte . 
„ Pas nu på , nu går det , Bonde , ti , otte - 
for fanden , vil der da aldrig komme en serer — 
es , dame , konge , værsåarlig jeg har tabt ! “ 

han udbetalte nu pengene , hvorpå nye kort 
bleve lagt op og spillet gik sin gang igen . 
Bankøren tabte næsten hver gang og Petersen sad 
med forundring og så på alle de penge han udbetalte . 
„ Nå “ sagde bang , idethan stødte sin ven i siden , 
„ skal du nu ikke også til al forsøge din lykke ? Nu 
må du da forstå spillet , det er sket ikke svært “ 
Uden al svare greb Petersen i lommen og tog 
en femdalerseddel som han kastede på bordet . 
Et øjeblik efter trak bankøren af , Petersen havde 
vundet . 
Dette første held opmuntrede ham , og han gav 
sig nu til at spille med Iver . Af og til tabte han 
vel , men de fleste gange vandt han . Hans ene femdalerseddel 
blev til en lille bunke , og da spillet endelig 
holdt op , havde han vundet trehundrede rigsdaler . 
» Kan du se , “ sagde bang til ham , jeg havde 
ret . Da du aldrig havde spillet før , så var du 
vis på at vinde . “ 
Petersen svarede ikke , men hans øjne strålede af 
glæde , han vedblev at sætte ind og det lod til som 
om lykken ikke ville svige ham , thi han vandt omtrent 
uafbrudt . 
„ Nej et sådant held bar jeg aldrig set mage 
til i hele mit liv ! “ råbte bankøren , „ det er nvget 

ganske mageløst . De må være født i en såre lykkelig 
time , unge mand . “ 
Imidlertid fortsattes dog spillet og nu lød det 
som om lvkken blev lidt mere ustadig ; thi Petersen 
tabte nu af og til , men da man henimod morgenstunden 
skiltes ad , så havde Petersen dog endnu en 
meget betydelig gevinst tilbage . 
Overmåde lykkelig over denne uventede forøgelse 
af stne indtægter vendte Petersen hjem , efter at 
ban havde givet stne nye venner løfte om at han 
ganske bestemt ville komme igen ben næste aften . 
Han udeblev heller ikke . Del var for ham alt for 
tillokkende en udsigt til på en let måde ai komme 
i besiddelse af penge til at han således skulle forsømme 
den . 
Han blev naturligvis modtaget med den største 
venlighed og forekommenhed . 
» Nå , min unge lykkelige ven , “ sagde bankøren 
idet han trykkede Petersens hånd , „ har de så 
belavet den , på al give os revance ? “ 
„ Naturligvis , “ svarede Petersen . . Jeg er godt 
førsynet med mønt . ' 
» Del glæder både mig og mine venner her , “ 
Støarede bankøren , » tbi vi ville naturligvis gerne 

se om det ikke skulle kunne lykkes at ville nogle af 
de syle fra dem , som de vandt fra os i aftes . “ 
„ Det er jeg ganske beredt på , “ sagde Petersen 
med et overlegent smil , som om ban var overbevist 
om at ban aldrig kunne tabe . 
Nu begyndte spillet og Petersen , som nu var 
blevet aldeles grebet af spilledjævlen , begyndte straks 
med store indsatser , som om ban havde sat sig for 
at han ville enten vinde eller tabe en hel 
formue . 
Denne aften gik det dog ikke så heldigt for 
ham som den foregående . Tab og gevinst holdt 
omtrent balance , og da han gik hjem havde han 
kun vundet nogle ganske få dalere . 
Det var ikke størt , men det var dog altid en 
gevinst , og vi behøve naturligvis ikke at fortælle at 
ban nu for fremtiden vedblev at besøge dette spillehelvede 
hver aften . 
Det varede dog ikke længe før lykken begyndte 
at vende sig . Petersens gevinst blev mindre og 
mindre og til sidst forvandlede den sig til tab på 
tab , som blev større og større den ene aften efter 
den anden . 
Disse tab nedskoge imidlertid ikke på nogen 
måde hans spillelyst , tværtimod , de opflammede 

den endnu mere . Han havde jo i begyndelsen været 
heldig , meget heldig endogså , hvorfor skulle det 
da ikke være tænkeligt at delte held kunne vende 
tilbage . 
Således sagde han til sig selv , og følgen deraf 
var at han mere og mere hengav sig til det mest 
lidenskabelige spilleraseri . 
„ Du skal ikke spille mere , “ sagde bang under . 
Liden kil ham på skrømt , „ Du seer jo nok , al 
heldet har forladt dig , og når heldet er borte , 
så kan del ikke nytte at lænke på at vinde . “ 
Bang gav denne advarsel med velberåd overlæg , 
thi han vidste at der er intet , som mere opsiammrr 
en spillers sptllelyst end at sige til ham 
at han ikke har held med sig . 
Beregningen viste sig også her at være ganske 
rigtig . Istedetfor at lytte til sin vens tilsyneladende 
velmente advarsel , så smilte han hånligt og fordoblede 
sine indsatser . 
„ Jeg kan ikke tabe evigt , “ mente han , » Heldet 
må engang komme tilbage , det gælder kun om al 
holde ud . “ 
Og han holdt ud , men det hjalp ikke . Spillebordet 
var for ham et altopslugende gab , der 
fortærede alt , hvad han kastede deri . 

han kunne ikke skjule sin fortrædelighed over 
disse tab og den deraf opståede pengeforlegenhed 
- for Rosalie , som snart også fik lokket ud af ham , 
hvad der var grunden dertil . 
Hun berettede troligt Søren alt hvad hun havde 
fået af vide . Da han havde fået af vide af 
Petersen spillede og hvor han spillede , udstødte han 
et glædesskrig og råable : 
„ Så har jeg ham snart , del kan ikke være 
andet ! “ 

tyvende kapitel . 
Det dæerste 
næste dag gik Søren op til Petersens principal 
og forlangte en samtale med ham under fire 
øjne . 
Han var naturligvis civil klædt for af hans 
uniform ikke skulle opvække mistanke . 
Da de nu fadde sammen i hr . Sommers lille 
kontor spurgte denne : 
. Tør jeg spørge , hvem jeg har den ære al tale 
med ? » 
» Mit navn er Søren rise , og jeg er ansat ved 
opdagelsespolitiet/ ' lød svaret . 
Hr . Sommer gjorde ufrivilligt et hop på stolen . 
Han havde aldrig i fil liv haft noget som helst 
med politiet af gøre , og der var ham højest ubehageligt 
af komme til al stå i nogensombelsf berørelse 
med denne meget nyttige , men alligevel under 

visse omstændigheder højest ubehagelige autoritet . 
„ Hvad skylder jeg æren af deres besøg ? “ 
Spurgte han med denne ejendommelige , ubehagelige 
følelse , som ikke engang den , der ved sig aldeles fri 
for brøde , kan beherske , når han pludseligt kommer 
til al stå lige overfor en af lovens hånbhævere . 
„ Jeg må i forvejen sige dem , “ svarede Søren , 
„ al det drejer sig om en meget ubehagelig sag . “ 
„ En ubehagelig sag ? “ 
„ Ja . “ 
„ Men hvor i alverden kan jeg vel have ubehagelige 
sager ar afgøre med politiet ? « råbte 
sommer forbavset . 
. Sagen drejer sig heller ikke om dem , “ svarede 
Søren beroligende . 
„ Om hvem da ? “ 
. Har de ingen anelse derom ? “ 
„ Nej . “ 
» Nuvel , så nødes jeg altså nl al forklare mig 
ren ! ud . Jeg kommer her i anledning af deres 
svend , eller kommis , som jeg iroer de kalder den 
slags folk . “ 
„ Min svend , Petersen ? “ råbte sommer 
yderst forbavset . 

„ Ja . “ 
„ Hvad er der da med ham ? “ 
„ Noget meget slemt , er jeg bange for , ja , jeg 
tør desværre næsten sige at jeg er overbevist derom , “ 
Sagde Søren . 
„ Vil de da ikke behage at forklare dem nøjere , “ 
Sagde sommer idet han utålmodig sad og drejede 
på sit lommetørklæde . 
„ Tingen er den at jeg af en grund , som jeg 
ikke behøver at gøre regnskab for , fattede mistanke 
' om at deres svend , Petersen bestjal dem . ' 
„ Bestjal mig , ' råbte sommer overrasket , „ må 
jeg bede dem om vel at huske på , hvad det er de 
siger ? “ 
. Jeg husker det meget godt , -- sagde Søren roligt , 
„ Altså , jeg fattede mistanke om at Petersen var utro , 
og jeg besluttede derfor at udspejde hans skridt for 
at samle beviser imod ham . „ 
„ Og det lykkedes dem ? “ spurgte sommer meget 
spændt . 
„ Kun til dels , jeg har nemlig endnu ikke beviser , 
som kunne have juridisk gyldighed , hvorvel jeg er 
fuldkommen moralsk overbevist om hans brøde . -- 
sommer trak vejret betydeligt lettere og spurgte 
nu i en næsten hånlig tone . 

„ Men hvad i alverden vil de da her , når 
de ikke kan bevise hvad de siger ? “ 
» Jeg er naturligvis blot kommet her , for al 
bede dem om al være på deres post og^at “ hjælpe 
mig med at overbevise ham om hans uredelighed . 
„ Er det virkelig deres alvor ? “ spurgte sommer , 
hvem blodet steg stærkt til hovedet . 
„ Ja , naturligvis . “ 
Hr . Sommer sprang nu op , retlede sig i sin 
fulde højde og stillede sig foran Søren , hvem han betragtede 
med harmfulde blikke , idet han sagdes , 
„ Øget sådant tilbud vover de at gøre mig ? 
Kan de bevise at Petersen er en tyv , vel , så er det 
godt , og så har te ret til al komme her og sige 
det , men vel er lavt og lumpent at komme op og 
fordre mig til at lægge snarer for et menneske , der 
efter hvad jeg tror er uskyldig . Hvilken ret har 
de i det hele laget haft til at udspejde Petersens 
handlinger , og hvilken grund har de dertil . Hvem 
garanterer n . ig for ar ikke hele deres fremgangsmåde 
er fremkaldt af den laveste hævnfølelse ? Ved jeg vel 
om de ikke kan have et eller andet udstående med 
Petersen , som de nu vil hævne dem for på denne 
måde ? Hvis de virkelig er så vis i deres sag 
som de siger , hvorfor afgjører de så ikke sagen 

alene ? Hvorfor kominer de da til mig og forlanger 
at jeg skal være deres spion og medhjælper ? “ 
. Men , hr . Sommer , de misforstår mig aldeles , “ 
Begyndte Søren . 
. Nej , “ afbrød sommer ham barskt , . jeg misforstår 
intet . For mig stiller sagen sig kun således 
at de er et menneske , der vil Petersen ilde . Han 
har været i mit hus fra barn af , han er så godt 
som min søn , og jeg kroer nok at jeg kender ham 
godt nok til ar kunne foragte deres lumpne påstand , 
jeg må derfor bede dem om ikke al tale mere om 
den sag , men snarest muligt befri ? mig for deres 
nærværelse , der er mig i højeste grad ubehagelig . 
De kan tage den forsikkring med dem at deres ord 
ikke på mig har gjort der allerringeste indlyk . “ 
Søren forsøgte desuagtet endnu al tale den 
gamle tilrette , men del var aldeles forgæves . Hr . 
Sommer ville intet høre og Søren havde således 
intet andel tilbage al gøre end al lage sin hat og 
gå igen med uforrettet sag . 
Sommer så efrer ham med et hævnfuldt blik , 
idet han mumlede ved sig selv . “ 
„ Jeg har aldrig kendt mage til frækhed . Sådan 
en fyr , han kommer her og vil have mig til al 
agere spion ? Del er næsten utroligt . » 

hr . Sommer var en i alle henseender brav og 
skikkelig mand , ver frem for alt besjæledes af en 
følelse der ikke er synderlig sjælden blandt ældre folk , 
nemlig følelsen af al del var uværdig ! for en honnet 
borgermand ar indlade sig i nogen som helst maskepi 
med politiet . Politiet var naturligvis en meget god 
indretning , mente han , men del skulle holde sig indenfor 
sine egne enemærker , gribe tyvene , når de 
stjæle , og så tabe det være godt dermed . 
Og nu denne beskyldning mod peierjen , dej 
faldt ham ikke et eneste øjeblik ind at tro på den . 
Det var hans fulde og faste overbevisning al Søren 
rise kun gik uv på , af en eller anden hemmelig 
grund , at styrte den stakkels Petersen i ulykke . 
„ Dej ville jo være yderst lumpent af mig , “ lænkle 
sommer , „ om jeg ville række hånd til at føre en 
anden i ulykke , og andel går denne beljems bestræbelser 
ikke ud på . “ 
Del saldi ham ikke ind ej eneste øjeblik al mistænke 
peierjen , trods dej som nylig var blev ! sag ! 
Ham . Del forekom ham al være aldeles utænkelig og 
» muligt at den , som han havde taget sig af som sit 
eget barn skulle kunne lønne ham på en sådan 
måde . 
Desværre , del som vi allermindst tro , håbe 
eller vente , del indtræffer som oftest allersnarest . 

enogtyvende kapitel 
katastrofen 
hr . Sommer brød sig sålidt om hvad Søren 
havde fortalt ham , at han end ikke fandt det nødvendigt 
ak foretage det allerringeste skridt i den af 
ham antydede retning . Det faldt ham aldeles ikke 
ind at se nøjere efter end han tidligere havde 
gjort . 
Og det havde dog været godt , hvis han havde 
gjort det ; der havde været godt for ham selv , og 
sandsynligvis godt for Petersen med ; thi denne sidste 
herre havde nu forsøgt lykken så længe , al han ikke 
på nogen måde var i stand til at gøre det 
længere . 
Han havde angrebet bouiiksskuffen til del yd/rste , 
han havde lånt , hvorsomhelsf kan kunne komme afsted 
dermed , han havde solgt og pantsat de fleste af sine 

klæder og hvilke genstande han ellers ejede , og endelig 
hvad der var det værste , ban havde udstedt 
falske verler . 
Alle de penge han på disse forskellige måder 
havde samlet , vare alle gåde den samme vej , de 
vare alle forsvundne på spillebordet . 
Den ene aften efter den anden var han gået i 
spillebulen med fyldte lommer , når han vendte tilbage , 
så vare de regelmæssig tømte . 
Han forbandede sit uheld , og forundrede sig over 
al heldet ikke ville komme igen , men det kom ikke 
uden som lyglemænd . for al føre ham endnu dybere 
ind i fordærvelsen . 
Endelig blev hans stilling forhutlet . Hans 
hjælpekilder vare aldeles udtømte , han ' kunne ikke 
mere spille og de falske verler vare forfaldne i løbet 
af få dage . 
Det var en højst ubehagelig stilling at være i , 
og Petersen følte sig nærved at fortvivle . Vi finde 
ham en aften siddende på kanten af sengen med 
hovedet skjult i sine hænder , og pijm af de forfærdeligste 
tanker . 
Han kunne ikke spille mere , enhver af hans 
hjælpckjælder vare udtømte , og om få dage ville 
de falske verler komme for dagens lys . 

„ Dersom jeg dog blot kunne forsøge lukken en 
eneste gang , “ mumlede ban , . „ hvem ved , om da 
bladet ikke kunne vende sig , og om jeg ikke snart 
kunne vinde alt del tabte tilbage . “ 
Det er denne tanke , beder som en lygtemand 
jager alle spillere i ulykke . Heldet kan vende tilbage 
det kan ikke blive borte for evigt . 
Men uheldigvis havde Petersen nu intet mere 
tilbage , hvormed ban , kunne friste lykken . Enhver 
hjælpekilde var udtørret , ban var aldeles blank . 
Han pi ikke og piinle fin hjerne for at sinde på 
hjælpemidler til ar rejse sine forfaldne finansier på 
føde , mere ! det var bam aldeles umuligt at sinde på 
noget . Enbver udvej syntes aldeles spærret . 
Da grebes ban pludselig af en tanke . Hans 
principal havde nogle dage i forvejen indkasseret 
en betydelig sum , søm nu lå gemt i kontoret 
nede bag butikken . 
Der var penge . Hvis ban nu tog dem og fristede 
lykken med dem , hvem ved om ban da ikke kunne 
vinde alt det tabte tilbage igen i nogle få timer ? 
Denne tanke lød ham ikke have ro . Han 
rejste sig op fra sin siddende stilling og gik højest 
urolig op og nedad gulvet . Endelig så han sig 

om i kammeret , søm kun oplystes af et svagt brændende 
lys , drengen lå roligt og sov i sengen . Klokken 
var næsten tolv , huusbcboerne vare gåde til ro , 
han kunne således uden nogen fare sætte sit forehavende 
i værk . 
Han vaklede endnu nogle minuter , derpå syntes 
han ai tage sin beslutning . Han greb sin hat og 
nogle nøgler og listede sig nedad trappen . 
Nøglen til boutiken havde ban stedse i forvaring 
og døren indtil del lille kontor kunne ban åbne 
med nøglen til sit eget Kammer . Der var kun jernpengeskrinet 
tilbage og al åbne del , frembød betler 
ingen særegne vanskeligheder , da Petersen vidste , hvor 
nøglerne vare benlagte . 
Han vaklede endnu lidt . Vel have han i mange 
år været en tyv , da han jævnligt havde taget af 
skuffen , men delte var noget , som han ikke gjorde 
sig nogen samvittighed af , da han følte sig overbevist 
om at de flesfe af hans lige gjorde det samme , og 
benyttede sig af lejligheden ; men dette her , al tage en 
stor sum ud fra dette sted hvor den var gemt , det 
indgjsd ham i øjeblikket en vis samvittighedsuro . 
„ Dumheder ! mumlede han endelig hen for sig 
selv , „ dette er jo intet tyveri men blot et lån , jeg 
bringer jo pengene igen i morgen tidlig . “ 

denne tanke beroligede hans samvittighed , og 
i del næste øjeblik havde han skabet åbnet . 
Månen skinnede svagt indad vinduet og satte 
ham i stand til at sinde den rigtige pakke , som indeholdt 
pengene . 
Han lukkede aner skabet omhyggeligt til og 
listede sig nu atter ud af kontoret og boutiken 
igen . 
Ved døren blev han dog stående og for sammen , 
det forekom ham som om han havde hørt en 
lyd , som af nogen , der nærmede sig . Det var dog 
intet , overbeviste han sig om efter et øjebliks lytten , 
det var kun hans ophidsede fantasi , der havde spillet 
ham et puds . 
Han skynte nu sig afsted så hurtigt hans ben 
kunne bære ham , hen til spillebulen , hvor hans 
sjæbne skulle afgøres . 
. Jeg har aldrig haft så mange penge hos mig 
før , “ tænkte han undervejs , „ og dej kan ikke sejle andet 
end al det må bringe lykke . Pengene have en magnetisk 
tiltrækningskraft , som aldrig fornægter sig . 
Netop som han sagde delte til sig selv , havde han 
nået sit mål , og få øjeblikke efter sad han mellem 
sine bekendte ved del grønne bord . 

„ Ere i nu godt beskåede i aften ? “ råbte 
Petersen , så snart han havde taget plads , thi jeg 
vil lade eder vide at jeg har sat mig for at ville 
sprænge hele banken i aften . “ 
„ Det er rigtigt , således skal det være , “ svarede 
bankøren , „ man skal altid spille højt , det er det eneste 
fornuftige . Tabet kan vel så blive stort , men så 
svarer også gevinsten dertil . “ 
Spillet , der et øjeblik var blevet afbrudt ved 
Petersens ankomst , begyndte nu igen med fornyet 
Iver og interesse . 
Petersen var , som naturligt er , i en meget ophidset 
sindsstemning . Han vakle de andres opmærksomhed 
ved sine indsatser , der denne aften vare langt 
større end sædvanligt . 
Pakken han havde taget i sin principals skab , 
indeholdt tre tusinde daler , derom havde han overbevist 
sig på vejen hen til spillebulen . 
Han begyndte med at holde et havlhundrede daler 
ad gangen og det synes som om lykken denne 
aften havde i sinde at smile til ham igen , thi de 
første gauge han holdt var han heldig og vandt . 
Men lykken vendte sig snart . Blændet af sit 
øjeblikkelige held , fordoblede han sine indsatser , idet 
han sagde : 

„ Jeg er i held i aften , og som jeg sagde eder 
før , i skulle få at se at jeg sprænger banken i 
aften . “ 
Men denne spådom gik , desværre ikke i opfyldelse . 
Spillet endte denne^aften ligesom alle de 
foregående med at Petersen blev aldeles blanket af . 
Da den sidste skilling endelig var borte , sad 
Petersen et øjeblik og stirrede vildt og fortvivlet hen 
for sig . Han var frygtelig bleg og han formåede 
neppe at holde sig oprejst . 
De andre brøde sig imidlertid ikke del mindste 
om hvorledes der var fat med ham , men spillede 
ganske roligt videre . 
Endelig sagde bankøren : 
„ Nå Petersen , skal de ikke spille mere . “ 
Petersen for op , som af en drøm og så ubestemt 
på bankøreren , som om han ikke ret forstød 
hvad denne sagde . Derpå strøg han sig med hånden 
over panden og råbte : 
„ Spille , jo naturligvis spiller jeg . Jeg holder 
hundrede rigsdaler . “ 
„ Det kan jeg lide , “ svarede bankøren , “ men 
må jeg ikke for en ordens skyld bede om at få 
mynten at se . 
“ Jeg holder de hundrede på æresord , “ stammede 
Petersen 

. Et æresord fylder meget lidt i lommen , “ sagde 
bankøren i en temmelig hånlig tone . „ De ved 
jo desunden nok al her ikke spilles med andet end 
kontanter . “ 
„ Men de kender mig jo så godt , “ sagde Petersen 
i en bønlig tone . » De ved jo at de er sikker 
nok på deres penge , hvis jeg taber . “ 
. Man er aldrig sikker på penge , før man 
har dem i hånden , “ sagde bankøren koldt og 
bestemt . 
Petersen så sig forvildet om , som om han 
søgte en , af hvem han kunne lånel penge til 
at fortsætte spillet med . Blot han kunne forsøge 
lykken en eneste gang endnu , så var det jo 
dog muligt at alt det tabte kunne vindes tilbage 
igen . 
Men alle de , som sad rundt om bordet , 
syntes aldeles ikke at være tilgængelige for nogen 
barmhjertig følelse mod ham . De gav sket ingen 
agt på ham , men fortsatte roligt det påbegyndte 
spil . 
Spillere bryde sig kun om folk , som have penge , 
og nu , da Petersen ikke havde flere , eksisterede han 
ikke mere for dem . 
Petersen var netop i færd med at åbne munden 
for atter at gentage fin begæring om at måtte 

spille på æresord , da hele scenen pludseligt fik 
et andet udseende . 
Der hørtes nogle stærke slag på døren , og 
en barsk stemme råbte udenfor : 
„ Luk op i kongens navn ! “ 
Alle spillerne fore op og så bestyrtede på 
hinanden . At politiet havde opdaget dette spillehelvede 
var en omstændighed som de allermindst af 
alt havde ventet . 
De stod et sekund eller to aldeles rådvilde 
og stirrede på hverandre . 
Da gjentoges bankningen på døren og nu 
hørtes den samme barske stemme som alfer gentog 
de samme ord : 
„ Luk op i kongens navn ! » 
» Lad dem vente lidt , “ hviskedee nu banksren , 
som syntes at være den , som først gjenerholdt fin 
gamle fatning . “ Lad os først putte pengene og 
kortene i lommen , og lad os så se , hvad de 
godtfolk kunne gøre os , når de komme ind og 
sinde alting forsvundet . “ 
Dette råd var godt , og man gav sig ufortøvet 
til at efterfølge det , men fik dog ikke tid til 
at bringe det i udførelse ; thi næsten i tamme øjeblik 
sprængtes døren ved et stærkt slag og ind styrtede 
Søren rise fulgt af fire betjente . 

Søren ilede straks hen til bordet , fremtog en 
lille sølvhånd , lagde den på bordet og sagde 
med høj røst : 
„ I kongens navn lægger jeg beslag på alt 
hvad her findes , og opfordrer dem alle til at følge 
med til stationen . “ 
På stationen , til politiet , disse ord sloge 
Petersen med en rædsel og angst , som var nærved 
at berøve ham besindelsen . 
Kom han nu til politiet , så var han jo redningsløst 
fortabt . 
Men hvorledes kunne han undgå det ? 
Hvorledes fluide han vel kunne redde sig bort 
herfra ? — 
han følte at det næsten var ude med ham , og 
netop denne følelse gav ham en hidtil ukendt kraft 
og energi . 
Betjentene vare i dette øjeblik fornemmeligt 
beskæftigede med at bringe de på bordet tiloversblevne 
penge i sikkerhed , og der var kun posteret 
en betjent ved døren . 
Petersen benyttede sig af dette øjeblik , styrtede 
henimod døren , kastede betjenten omkuld og styrtede 
ud på gangen og ud af gadedøren , som man ikke 
havde aslåset igen . 

Søren rise , der ledede denne ekspedition , havde 
også forsømt at sætte en betjent på vagt udenfor 
døren , hvorfor det lykkedes Petersen at undslippe 
ved hurtigt at dreje nedad en Sidegade . 
Hele denne begivenhed gik langt hurtigere 
end vi kunne fortælle den . 
Søren rise skar tænder af raseri , da han så 
at Petersen var undsluppen . Det var jo navnlig 
for at fange ham at han havde sat sig i spidsen 
for dette tog . 

toogtyvende kapitel . 
Et uventet mode . 
Petersen styrtede afsted så hurtigt som hans 
ben formåede at bæere hum , uden selv at vide hvor 
han kom hen og uden ak bryde sig derom . Blot han 
kom bort , langt bort fra politiets nærhed . Det var 
hovedsagen for ham . 
Endelig var han kommet ud i en af alleerne 
udenfor byen , og her sank han endelig udmattet om 
på en bænk . 
Han søgte nu al samle sine tanker , og først nu 
begyndte det at stå rigtigt klart for ham , hvorledes 
han egentlig var faren . 
Hjem turde han ikke gå . Der var ingen tvivl 
om at tyveriet ville blive opdaget næste dag og at 
han ville blive overbevist om at være skyldig deri , 
og så — så var tugthuset det sted , som ventede 
ham . 

nu først , da hans skæbne ikke mere stod til al 
forandre , følte han klart og tydeligt i hvilken afgrund 
han havde styrtet sig . Nu først blev det ham klart 
at han ikke var andet end en forbryder , der hvert 
øjeblik måtte vente at blive ramt af lovens 
hævnende arm . 
Hvad skulle han nu gribe til ? spurgte han sig 
selv . Hvor skulle han gå hen for at undflye 
politiet , som udentvivl snart ville komme på spor 
efter ham ? 
Han blev grebet af en frygtelig fortvivlelse . 
Det syntes ham at han nu kun havde en eneste 
udvej døden . 
Denne tanke bragte ham til at gyse , men den 
blev dog stærkere og stærkere hos ham . Var ikke 
døden at foretrække frem for den skam og skændsel , 
som så sikkert ventede ham ? 
Jo , det måtte så være , sagde han til sidst til 
sig selv , idet han rejste sig op fra bænken , og 
langsomt vandrede videre , hen ad Peblingesøen til , 
» det må så være , jeg har intet andet redningsmiddel 
tilbage . “ 
Vejen var tom og øde , og dagen begyndte nu 
at grye . Han gik langsomt ned ad kjærlighedsstien 
og stirrede ned i vandet . 

det er imidlertid let nok af beslutte af ville dø , 
men det er langtfra så let af bringe det i udførelse , 
og Petersen tøvede derfor en stund med af udføre 
sin beslutning . 
Hvormeget mennesket end ønsker sig døden , så 
er det dog alligevel kun få , som have mod nok til 
af møde den i det afgørende øjeblik . 
Petersen vandrede langsomt frem og tilbage , 
pint af sin sjælekval og sin angst for døden . 
Hans hjerne arbejdede , så hovedet var nærved al 
springe , men han fandt ikke nogen som helst udvej , 
der kunne frelse ham fra det uundgåelige . 
Flere gange tog han tilløb for af styrte sig i 
søen , men standsede altid igen på halvveien , som 
om han holdtes tilbage af en usynlig hånd . 
. Ak , ' mumlede han ved sig selv , . hvorfor mon 
jeg dog ikke har kraft nok til af gøre det afgørende 
Spring , i stedet for ved denne ubestemthed selv af forlænge 
mine lidelser ? “ 
Endelig samlede han hele sin energi , slog 
armene overkors , og sagde til sig selv : 
„ Nu skal det være , nu eller aldrig ! “ 
Med disse ord gav han sig til af ile hen mod 
vandet , men netop som han nåde det , blev han rask 
revet tilbage og en rå stemme sagde : 

„ Så sagte , så sagte min ven . Det er ikke 
sundt at tage kolde bade så tidligt på morgenstunden , 
og især ikke , når man er fuldt påklædt . “ 
„ Det kan jø være dem det samme , “ sagde 
Petersen vredt . 
. Såmænd , “ sagde den fremmede , „ det kan det 
i grunden også , for enten de lever eller dør , det 
kan jø være mig lige meget . Men jeg holder nu 
engang ikke af ak folk gå hen og drukne sig , 
og derfor vil jeg heller ikke have at de skal gøre 
det . ' 
. Men jeg må , ' råbte Petersen , „ jeg har 
ingen anden frelse end døden . “ 
„ Så , “ sagde den fremmede , „ ja , det tænker 
man undertiden , men man betænker sig dog alligevel 
igen . Lad de os to sætte os ned på den bænk 
derhenne , så skal de se , så går nok grillerne 
bort . “ 
» Aldrig , “ sagde Petersen , men lod sig dog af 
sin nye ven lede hen til en nærstående b < rnk , 
hvorpå de toge plads . 
Den mand , som havde forhindret Petersen i at 
springe i vandet , havde just intet indbydende udseende . 
Han så ud til at være nogle og fyrgetyve 
år gammel og havde et temmelig fordrukket ansigt . 

hans klædedragt var laset og hullet , og del så ud 
som om han var aldeles ubekendt med brugen af 
linned . 
Da de havde taget plads sagde denne mand : 
. Sig mig nu , hvorfor fanden de ville drukne 
dem ? “ 
. Nej , ikke for alt i verden ! “ 
„ Nå , nå , de behøver ikke al tage så heftig 
på vej , “ sagde manden beroligende , , . forresten var 
det jo også et dumt spørgsmål af mig , da det 
jo er en given ting at folk kun aflive sig af lo 
årsager , enten ulykkelig kærlighed eller pengesorger . 
Del er sandsynligvis også en af disse grunde , og 
hvilken af dem det er , kan jo i grunden være mig lige meget . 
Kun så meget vil jeg sige lem , al den 
største dumhed man kan gøre , det er at tage livet af 
sig , thi man ved hvad man har , men man ved pinedød 
ikke hvad man får , og det er idet hele taget 
et stort spørhsmål , om der i den den anden verden 
er bedre ar være end her . “ 
Det var nu blevet fuldkomment lyst og den 
fremmede tog nu Petersen skarpt i øjesyn og betragtede 
ham opmærksomt . 

da han stiltiende havde betragtet ham i nogle 
minnutter udbrød han endelig : 
„ Der forekommer mig at jeg skulle kende deres 
ansigt . “ 
„ Så ! “ sagde Petersen i en stødt tone > idet 
han kastede et foragteligt blik på den ubekjendtes 
ydre . 
„ Ja ganske vist , jeg har set dem før , “ vedblev 
den fremmede . 
„ Det tror jeg dog næppe , ' mente Petersen . 
„ Men jo mere jeg seer på dem , desto mere 
vis bliver jeg derpå . Bliv lidt , lad mig tænke mig 
om — jo rigtigt , nu har jeg det , deres navn er 
Petersen . “ 
„ Det er rigtigt , “ sagde Petersen forundret . 
„ Og de er kæmmersvend , eller hanbelskommis , 
som det kaldes med et finere navn , “ vedblev den 
fremmede . 
„ Også de : er rigttigi , men hvorfra i alverden 
ved de dog del ? “ 
. Hvor jeg ved del fra . ja det er netop Tingen . 
Jeg har ikke altid gået således klædt som jeg for 
øjeblikket gør , og hvis de tænker dem lidt om , og 
seer noget nøjere på mig , så kan det ikke fejle 
andet end at også de må kunne genkende mig 

Petersen kastede et besynderligt foragteligt blik 
på sin nye ^ven . Trods den ulykkelige stilling 
hau var i , var han dog endnu alt for stolt ttl at tænke 
sig muligheden af at han skulle kunne ^have noget 
nærmere bekendtskabet til en person i så lasede 
klæder . 
Imidlertid , medens han betragtede denne ubekendte , 
synes der at opstige dunkle erindringer i hans 
sjæl . Han gned sine øiue sagde endelig : 
„ I sandhed , det forekomme også mig at jeg 
har set deres ansigt et eller andet sted før . “ 
„ Gjenkjender de mig ikke ? “ 
. Nej , jeg kan ikke hnske hvem de er , men dog 
forekommer dej mig al jeg har talt med dem før . “ 
„ Det har de også , lidt og mange gange , men 
dengang så jeg rigtignok ikke ud som nu . Se 
blot nøje på mig , så kommer de nok på det . “ 
Petersen tænkte og tænkte , men lige langt kom 
han . Al han havde set den fremmede før , det var 
hævet over enhver tvivl , men hvor og når var det 
ham aldeles umuligt at erindre . 
„ Nej “ sagde han endelig , » jeg ved sket ikke , hvor 
jeg skal føre deres ansigt hen , uagtet det mere og 
mere forekommer mig bekendt . “ 

. Der kan man se , hvorledes tiden kan forandre 
alt , siden den endogså kan gøre gamle venner 
ukendelige for hverandre/ ' 
„ Gamle venner ? “ 
„ Jo unge mand , jeg har været en af de første 
venner , som har mødt dem tzå livets slibrige 
vej . “ 
» Det forstår jeg ikke . » 
» Ikke ? ' 
nej , ikke en smule . “ 
„ De har da aldeles glemt den , som indtøg den 
plads de endnu har , inden de kom ti ! den ? “ 
„ Hr . Rose ? “ 
„ Ja har de glemt ham ? “ 
„ Nej , aldeles ikke , men de vil da vel ikke sige 
at de er — “ 
„ Hr . Rose , “ afbrød den fremmede ham , „ jo 
netop , det er mig selv . Se rigtigt på mig , så vil 
de udentvivl også kunne genkende mig . “ 
Nu var det ligesom der faldt et slør fra Petersens 
øjne . Jo , det var virkelig den fordums så 
elegante og pyntelige hr . Rose , men ak hvor forandret . “ 
„ Men sig mig dog , “ begyndte Petersen . 

„ Hvorledes jeg er kommet i denne stilling , ikke . 
Ak det er en lang historie . Sig de mig hellere 
hvorfor de ville tage livet af dem . “ 
„ Det er også en lang og sørgelig historie , “ 
Sukkede Petersen . 
„ Naturligvis , “ nikkede Røse . „ De er blevet 
hængende fast ved disse små ertrafortjenesfer , ikke 
sandt ? “ 
Petersen nikkede og sukkede dybt . 
„ Jo , jø , jeg kunne tænke det var gået således , “ 
Sagde Røse . „ Og nu har man opdaget det hele ? “ 
„ Idetmindsfe vil det ske om lidt . » 
„ Og del kan ikke skjules ? “ 
„ Umuligt ! “ 
„ Stakkels fyr , det gør mig ondt for dem , “ sagde 
Røse . „ Hvad har de nu i sinde at tage dem 
for ? ' 
. Det ved de jø , jeg vil dø ? “ 
„ Åh passiar , sådan tænkte jeg engang med , 
men det har jeg opgivet for længe siden . Når alt 
kommer til alt , er livet det bedste vi have , og det er 
aldrig umagen været at kaste det bort for ingenting . 
Jeg har nu for mange tider sat mig ud over sådanne 
småting , og lever nu som jeg kan bedst , glad over 
den dag i dag og ubekymret for den i morgen . “ 

„ Men , “ stammede Petersen , „ betænk at jeg er 
således stillet at jeg hvert øjeblik kan vente al blive 
grebet af politiet . “ 
„ Det er rigtignok slemt , “ mente rose , » men 
politiet er ikke nær så skarpsynet som man undertiden 
bilder sig ind . Skjul dem indtil deres historie er 
glemt igen . “ 
» Men hvor ? “ spurgte Petersen , » jeg har jo ikke 
en eneste ven i hele den vide verden . “ 
» Passfar , de har jo mig . De kan foreløbig 
blive hos mig og hjælpe mig med mine forretninger , 
at sige , når de først har forandret deres dragt og 
taget deres skæg af og klippet deres hår for at 
ingen skal kende dem . “ 
» Har de en forretning ? “ spurgte Petersen yderst 
forbavset . 
„ Ja , det er rigtignok ingen grossercrforretning , “ 
Sagde rose smilende , » men herregud , man hjælper sig 
som kan . Siden jeg forlod boutiken , så har jeg 
rigtignok gået mange besynderlige skæbner igennem , 
men nu har jeg endelig slået mig til roe med at 
blive jæger . “ 
Jæger ? “ 
„ Ja , det vil sige jeg^ jager ikke ville dyr , men 
kun katte der forresten somme tider kunne være ville 
nok . “ 

„ Katte , de jager katte ? “ 
„ Javist . ' 
„ Hvad bruger de dem til ? “ 
„ Ih , jeg slår dem og sælger skindet til bundtmageren . 
Det betaler sig ikke så galt , men den 
forretning kan ikke gå hele året rundt , da skindene 
ikke due i fældctiden . Derfor har jeg desuden 
nogle andre små forretningsgrene . “ 
„ Og det er ? « 
. Jeg finder for erempel hunde . “ 
„ De finder hunde ? “ spurgte Petersen , der blev 
mere og mere forbavset . 
„ Ja . “ 
„ Men hvorledes bærer de dem ad dermed ? “ 
Spurgte Petersen . 
„ Ganske simpelt , jeg lægger mærke til hvor der 
i et hus er smukke hunde , helst skjødchunde , som 
tilhører formuende folk . Så passer jeg på , og 
når moppe går sin morgentour , så tager jeg den 
ved vingeben ' 
„ Nå , og så ? “ 
„ Og så ? Så kommer der naturligvis næste 
dag et avertissement i avisen , der udloves en respektabel 
ducør for hundens tilvejebringelse . Så 
bringer jeg hunden tilbage og fortæller en rørende 
historie om i hvilken ynkelig forfatning jeg har 

fundet den . Så får jeg min betaling , og den er 
sommetider ikke så ganske lille endda . “ 
. Det var da en besynderlig forretning , “ mente 
Petersen . 
„ Ja herregud , “ sagde Røse , „ man hjælper sig 
som man kan , man kan ikke altid danse på roser i 
denne verden . Hovedsagen er at leve og have sit 
udkomme , og det kan man dog for del meste have , 
og når det går alt for galt , så har man altid 
gården tilbage . « 
„ Gården ? “ spurgte Petersen forundret . 
„ Ja , ladegården , “ sagde Røse roligt . Det er 
jo rigtignok ikke noget behageligt opholdssted , men 
om vinteren er det dog bedre end sket ingenting . 
Jeg har i det hele taget vænnet mig af med at være 
storagtig og fornem . Jeg er blevet filosof , jeg tager 
livet som det falder , og bryder mig pokkeren ikke om 
den dag i morgen . “ 
Petersen skjulte ansigtet i sine hænder og tav 
en tidlang , idet han tænkte over hvad Røse havde 
fortalt . 
Hvad var dette ikke for er liv , som han havde 
omtalt . Al slå katte og stjæle hunde , for al bringe 
dem tilbage igen , som fundne , mod en god ducør . 
Al man på den måde skulle kunne danne sig en 
eristents , havde han aldrig tænkt sig muligheden af . 

han vaktes igen af sine drømmerier af rose , 
som slog ham på skutderen , og sagde : 
„ Nå , min ven , sid nu ikke der og fald i stave . 
Op med hovedet og lad os se at liste hjemad . Jeg 
har mine grunde til at se at komme hjem inden det 
bliver alt for lyst og alt for højt op på dagen . Jeg 
kunne gerne tilfældigvis støde på en eller anden , 
som genkendte mit elskværdige ansigt , og det vil jeg 
døg helst undgå . “ 
„ Hjem ! “ sagde Petersen , . jeg har jo intet hjem . “ 
. For Pokker , jeg mener , gå hjem med mig , “ 
Sagde rose . „ Som jeg sagde før , jeg trænger til 
medhjælp ved min forretning , og da de nu for 
øjeblikket ikke har andet at tage dem til , så mente 
jeg det kunne være ganske passende for dem . Jeg 
vil desuden kunne hjælpe dem til at undgå politiets 
sporhunde . “ 
Petersen betænkte sig endnu et øjeblik , men ikke 
længe . Han havde jo intet valg . Hvor modbydelig 
den tilværelse som rose tilbød ham , end målte 
forekomme ham , så måtte han døg være glad ved 
tilbudet , da ingensomhelsf anden udveistod ham åben . 
„ Vel , “ sagde han „ jeg modtager deres tilbud . « 
„ Det kunne jeg nok lænke , “ sagde aose . „ Kom 
så , lad os se al liste af . “ 
Med disse ord tog han Petersen under armen 
og gav sig til ar gå indad byen til . 

Petersen fulgte ham uden at gøre modstand , 
men dog opfyldt af væmmelse og angst . Hvergang 
han i det fjerne så en politibetjent , for en voldsom 
gysen igennem ham . Rose bemærkede det godt , 
men han sagde ganske roligt , idet han smilede : 
» Disse foonemmelser gå nok over igen , 
min ven , nåar først man bliver rigtig vant til 
dem . Det går med det , som med alt i verden , 
det er en øvelse . “ 

treogtyvende kapitel . 
Hr roses hjem 
Petersen syntes at denne uhyggelige vandring 
aldrig ville få ende , men endelig standsede dog 
hans ledsager udenfor et gammelt og meget forfaldent 
sted i Adelgade . 
„ Så , “ sagde rose , „ nu er vi hjemme , men 
det er alligevel ikke så ganske let at finde leiligheden/ ' 
„ Det var det heller ikke ; thi vejen gik først 
igennem gadedøren , derpå over gården og indad 
en smal dør , som førte ind til en lang , snever gang 
ved hvis ende der var en forfalden trappe , som 
istedetfor rækvær var forsynet med et gammelt , fidtet 
toug til at holde sig i . 
Da man endelig var kommet op af denne trappe , 
støde vore to helte i en lang , smal gang , der var 
ganske mørk . Rose var imidlertid huusvant her , og 
han gik uden at betænke sig fremad , indtil han standfede , 

idet han bankede på noget , som Petersen formodede 
var en dør , medens han skreg : 
„ Luk op derinde , det er mig ! “ 
En underlig brummende lyd lod sig nu høre 
indefra , og få øjeblikke efter åbnedes døren . 
„ Så , værsågod træd indenfor , og bese min 
lejlighed , “ sagde rose . 
Med disse ord gik han ind i det , som han 
kaldte sin lejlighed , og Petersen fulgte nølende efter , 
idet han med en blanding af forbavselse og . Væmmelsc 
så sig om . 
Lejligheden bestod af et eneste , lille forfaldet og 
smudsigt kvistværelse . Der var kun et eneste vindue , 
og de halve af dels ruder vare borte og k-rstattede 
med papir . Væggene bestøve af rå , uhøvlede brædder , 
der sandsynligvis aldrig havde været malede eller betrukne 
med papir . I den ene krog af dette pragtfulde gemak 
stod en lille brystfældig kakkelovn , hvorfra en underlig 
fedtet og sveden dunst slog Petersen i møde . 
Møblementet svarede fuldkomment til lejligheden . 
I en krog lå nogle gamle pjalter og et par kaffesække , 
det var sengen . Midt på gulvet stod en 
temmelig stor pakkasse , den tjente som bord , og ved 
siden ad del stod to bøtter med bunden i vejret , 
de forestillede stole . 

den hæse , brummende lyd , som Petersen havde 
hørt førend døren åbnedes , hidrørte fra et størt , 
robust fruentimmer , med et hæsligt , rødblusset ansigt . 
Hun var iført en dragt , der i enhver henseende 
dannede et sidestykke til den hr . Rose havde på . 
Delle fruentimmer modtog ikke hr . Rose og hans 
ven på den mest artige måde . Så snart hun 
fik øje på Petersen , stemmede hun armene i siden 
og råbte med høj , sfingrende stemme til rose : 
„ Hvad er det far en fisk , du der ' . bringer med 
dig ? “ 
. Det er slet ingen fisf , “ sagde rose med sin 
uforstyrrelige rolighed , . men en god gammel bekendt , 
som det er gået tilbage for , og som nu vil hjælpe 
mig med min forretning . — de skal ikke bryde dem 
om , “ vedblev han derpå henvendt til Petersen , . at 
min kone er lidt fremfusende , for hun mener ikke 
noget dermed , hun har el ejegodt hjerte . “ 
Det forekom rigtignok Petersen at meningerne om 
Fru Røses gode hjerte kunne være betydeligt delte , 
men han sagde det ikke . Han indskrænkede sig blot 
til at mumle nogle ord mellem tænderne . 
„ Må jeg spørge dig om dej er din mening 
at han skal blive her hos os , “ vedblev damen , uden 
at bryde sig om de faldne yttringer . 

» Jo , det er det rigtignok , ' sagde rose , „ han er 
kommet i fidtefadet , skal jeg sige dig og nu har han 
ingen steder at tage hen . “ 
Nå således , ' sagde konen i en mildere tur . 
„ Han er altså en af vore ? « 
„ Ja , i det mindste er han da på gode veje til 
det . “ 
„ Nå , så velkommen da , “ sagde fruentimmeret , 
idet hun rakte Petersen hånden med et smil , der 
skulle udtrykke velvilje . 
Petersen greb hendes hånd og mumlede noget 
om at han følte sig særdeles smigret over hendes venlige 
modtagelse . 
» Nå , lad del nu være nok med alt det passiar , “ 
Sagde rose lidt utålmodig . „ Vi er ligefremme folk , 
der ikke bryde os om komplimenter . Kav os nu få 
noget frokost , thi jeg er dvævleblændt sulten . “ 
Istedetfor al svare gik fruentimmeret hen til kakkelovnen 
og fremrog en lille leeepande , hvori fandtes 
noget kød , der var stegt i kakkelovnen . Panden 
satte hun hen på den søromtalte pakkasse og fremtog 
derefter et stykke rugbrød , som hun gav sig til al 
skære i skiver , medens hun sagde : 
» Så , værsågod og spils . ' 

„ Vi er ikke indrettede på stort selskab , som de 
seer , “ sagde rose , „ vi have kun to stole , men det 
savn tror jeg nok jeg kan afhjælpe . “ 
Han gik nu hen i en krog af værelset , og vendte 
tilbage med en stor træklods , hvorpå han selv salte 
sig , medens de andre toge plads på de omvendte 
bøtter . 
Sjøndt Petersen nu følte sig sulten , så kostede 
det ham dog overordentlig anstrengelse at deltage i 
dette måltid , der var så ubehageligt og så ureenligt 
som han aldrig havde tænkt sig at et måltid kunne 
være . 
Imidlertid måtte han gøre vold på sig selv og 
tvinge nogle mundfulde ned . Efter nogle øjeblikkes 
forløb kom der en stor brændeviinsslaske på bordet , 
og Petersen så med forbavselse på hvilke store 
kvantiteter af denne drik rose og hans kone , som 
han kaldte hende , kunne sætte tillivs . 
„ Brændevinen , “ sagde rose , „ det er en universalmidicin , 
som kurrerer for alle sorger . Se blot 
at få smag på den , så glemmer de snart al 
verdens besvær og fortred . “ 
„ Hør rose , “ sagde nu hans kone , „ der er en 
ting , som forekommer mig højest besynderlig . “ 
„ Og hvad er det , min engel ? “ 

„ Ikke andet end at det er noget løjerligt al to 
sådanne gamle venner og fortrolige som du og ham 
der , i sige de til hinanden . “ 
„ Det har du ret i min engel , det er i grunden 
også løjerligt , “ sagde rose , , , men del er et forhold , 
som der snart kan rådes bod på . Kom 
Petersen , lad os drikke dus . Jeg håber da ikke al 
de vil afslå deres livs frelser en sådan gunstbevisning . “ 
Petersen sølle vel ingen synderlig tilbøjelighed 
til den omtalte ceremoni , men han gav dog efter for 
ønsket , og samtykkede beredvilligt . Og havde han vel 
andel at gøre , ville ikke stolthed og hovmod være 
ilde anbragte i den stilling , hvori han nu befandt sig . 
Brændeviinsglassene blev altså fyldte . Petersen 
og rose slyngede armene sammen og tømte 
glassene på en gang . 
„ Så du gamle borger , nu er det gjort , ' 
sagde rose , „ men nu er vi duskammerater og venner 
lige til dommedag . « 
Petersen følte sig ikke overordentlig opmuntret ved 
denne udsigt , men herved var jo intet at gøre , 
imidlertid blev måltidet endt og levningerne blev 
satte til side . 
Da delte var gjort , gik konen bort , og da de 
vare ene , sagde rose : 

„ Så min ven , nu er det nok bedst at vi tænke 
på dit toilette . “ 
„ Mit toilette ? ' 
ja naturligvis . Det er da klart al du ikke 
kan gå om i den dragt uden at biive nappet inden 
fireogtyve timer . “ 
„ Del har du desværre ret i , “ sagde Petersen 
sukkende , “ men feg har ikke nøgen anden dragt at 
tage på . “ 
„ Åh , jeg lænker nok jeg kan slå så mange 
gamle pjalier sammen som du behøver , “ sagde rose , 
„ vent lidt , så skal jeg se ad . “ 
Han gik nu hen i en krog og vendte lidt efter 
tilbage med nogle pjaltede klædningsstykker . 
„ Og det tror du jeg vil tage på ? “ råbte Petersen 
fortrydelig . 
„ Nå , min unge , ikke så kjæphøi , “ sagde rose 
kolblodig . “ De dage da vi to kunne give greven 
ere for længst forbi , nu gælder det for os først og 
fremmest om al undgå politiets snushaner . Du 
kan da nok begribe at dit signalement om et par 
timers tid er bekendt for alle støvcrhundene , og 
sæt nu at en eller anden af dem faldt på ar komme 
herop , det ville rigtignok blive en mindre behagelig 
affære både for dig og for mig . Vil du undgå 

politiet , så må du gøre dig så ukendelig 
som muligt og det kan kun ske ved at følge mit 
råd . “ 
Petersen måtte mod sin villie give ham ret og 
gav sig til at trække de hæslige klædningsstykker 
på . 
Da dette var gjort , samlede rose Petersens aflrukne 
klæder sammen i en bylt og sagde : 
„ Nu lader jeg Stine slå disse sager i hartkorn , 
det kan altid hjælpe lidt på finantsvæsenel . “ 
Derpå lagde han omhyggeligt klæderne hen i 
en krog og sagde derpå : 
„ Så det var klæderne . Nu komme vi til dit 
hoved . “ 
„ Mit hoved ! “ råbte Petersen halvt forskrækket . 
, , ja , del må naturligvis også undergå en 
forandring ligesom alt det øvrige . Hovedet er jo 
den del af mennesket , som lettest kjendcs , og derfor 
må dit undergå en total forandring , hvis du 
vil undgå at blive genkendt . “ 
„ Men , hvorledes skal det gå til ? “ spurgte 
Petersen angst , idet han kom til at tænke på at han i 
romaner havde læst om forbrydere , som havde gjort 
sig ukendelige , ved at ætse deres ansigter med syre , 
og pludseligt kom til at frygte for at Røse ville foretage 
en lignende operation med ham . 

l ! 
„ Åh , det er snart gjort , “ sagde Røse , idet han 
fremtog en sar . „ Sæt dig nu ned , så skal du se 
at du snart skal blive til et nyt og bedre menneske . “ 
Petersen adlød og satte sig ned på bøtterne . 
Røse gav sig derpå til at afklippe hans hår og 
skæg ganske kort . 
„ Så , “ sagde han , da han var færdig , „ nu 
har du fået et ganske andet udseende . Når du 
nu lægger et plaster over det ene øje , så vll ikke 
satan selv kunne genkende dig . Se bare selv . “ 
Med disse holdt han et lille stump spejlglas 
henimod Petersen som blev ganske ilde til mode ved at 
se den forandring som var foregået med ham . 
Han der før havde lignet en løve og sat en ære 
deri , han så nu fuldstændigt ud som en af men , 
nestehedens udstud . 
Han svarede ikke rose på dennes sidste bemærkning , 
men faldt i tanker , af hvilke han først vækkedes 
ved lyden af roses kones stemme : 
„ Ej , ci , “ sagde hun , “ så du har fået ham 
pyntet ! Det kan jeg lide ! nu ligner han da mere 
os andre end før . “ 
Det løb Petersen koldt nedad ryggen , da han 
hørte disse ord . Det forekom ham som om det var 
en udtalelse af at han nu var sunket så dybt som 
han vel kunne synke . Og var han i virkeligheden 

ikke også del ? “ — jo desværre , han kunne ikke 
skjule del for sig selv . Overvældet af sine følelse 
bøjede han uvilkårligt hovedet og følte at tårerne 
vare lige ved at styrte ud af øjnene — dog , disse 
mennesker måtte ikke se hans svaghed , de ville 
ilte kunne forstå den . Han gjorde derfor en voldsom 
anstrengelse på sig selv for at synes rolig , og 
han sagde derfor , idet han søgte at frembringe et 
smil : 
„ Det forekommer mig også at jeg er til mode som 
om jeg var nyfødt , i disse klæder . “ 

fireogtyvende kapitel 
opdagelsen . 
Vi ville for el øjeblik forlade hr . Petersen , og 
vende os til andre personer i denne historie . 
Da drengen om mørgenen vågnede på sit 
og Petersens fælles Kammer , blev han en del forundret 
ved at se at Petersen endnu ikke var kommet 
hjem . 
INitupiNit==haN så på N . het . Jo , klokkeN var omtreNt 
så mange at boutikken skulle åbnes , og ved den 
tid plejede Petersen ellers altid at være nærværende . 
Drengen lo ved sig selv og tænkte : 
„ Nå , i nat har han da rigtig gjort sig lystig . 
Det vil blive en drøj tur for ham at stå i boutikken 
i dag . “ 
Som en samvittighedsfuld dreng , der nødig vil 
støde sin nærmeste foresatte , svenden for hoveder , 

lod han det næsten vare en halv time over den sædvanlige 
tid inden han gik ned og lukkede op . 
Endelig kunne han ikke opsætte det længere , hvis 
han ikke ville udsætte sig for selv at få dygtige 
skænd af fin principal og han skyndte sig derfor 
med at åbne boutikken . 
Da dette var gjort , stillede han sig i boutiksdøren 
og kiggede nedad gaden , men der var intet spor 
at se af Petersen . Der gik en time , der gik to , men 
han var og blev borte . 
Endelig blev klokken elleve og hr . Sommer selv 
kom ned i boutiken . 
„ Er Petersen syg ? “ spurgte han , da han savnede 
fin svend . 
„ Nej , “ svarede drengen . „ Han gik ud iaftes , 
men er ikke senere kommet tilbage . “ 
„ Hm , hm , “ sagde sommer , „ bare han ikke er 
kommet tilskade og har brækket en arm eller et ben . 
„ Jeg kan ikke på anden måde forklare mig hans 
udeblivelse . “ 
Drengen tænkte ved sig selv at man også kunne 
forklare Petersens udeblivelse derhen , at han måske 
om natten havde drukket for meget og gjort spektakler 
og var kommet på stationen , men han beholdt 
klogeligt fin mening hos sig selv . 

hr . Sommer gik nogle gange op og nedad 
gulvet , tittede ud af døren efter Petersen og mumlede 
af og til : 
„ Højst besynderligt , højst besynderligt . “ 
Tilsidst gik han ind i sit kontor for at skrive nogle 
breve og føre noget ind i sine bøger . 
Han havde ikke længe været derinde , før han 
kom tilbage igen i boutiken . Han var bleg som er 
lig og sagde med rystende stemme til drengen : 
„ Mærkede du ikke noget usædvanligt i Petersens 
væsen i aftes ? “ 
Drengen så forundret på ham og svarede : 
„ Nej , han var som sædvanlig . “ 
„ Er du vis derpå ? “ 
„ Ja , del tror jeg da i det mindste . “ 
Hr . Sommer sagde ikke mere » il drengen , men 
gav sig atter til at gå heftigt op og nedad gulvet , 
idet han mumlede mellem tænderne : 
„ Gud give min mistanke ikke må være begrun » 
Det , gud give den må være falsk . “ 
Grunden til hr . Sommers ophidsede væsen 
var naturligvis den at han havde savnet de penge , 
som Petersen havde stjålet , og da Petersen nu 
var borte , faldt hans mistanke uvilkårligt på 
ham . 

øg dog gjørde han sig al mulig umage for at 
bortvise denne tanke igen , men den kom altid tilbage 
med fornyet styrke . Jo længere tiden skred frem , 
desto mere overbevist blev han om at Petersen 
dog virkelig var den , der havde forøvet dette 
tyveri . 
Det faldt ham dog ikke ind at anmelde dette 
til politiet . Hvor meget tabet af disse penge 
end generede ham i øjeblikket , så ville han dog 
bære dette tab uden at gøre noget til at Petersen 
kunne blive mistænkt eller straffet derfor . 
Det kunne jo være , tænkte han i sit stille sind , 
at han alligevel bedømte Petersen for hårdt . — 
skinnet var jo rigtignok imod ham , men del havde 
man set så ofte før , og alligevel havde skinnet 
bedraget . 
Time gik efter time , men der kom ingen 
Petersen . Hr . Sommer sukkede og syntes at denne 
dag var den ulykkeligste i hans liv . 
Endelig blev det middag . Som han sad hensunken 
i sine sørgmodige . Tanker , gik døren op og 
Søren rise trådte ind . 
Hr . Sommer genkendte ham strar og gav ham 
ved tegn at forståe^ « ! han skulle følge ham ind i 
hans lille kontor . 

Søren adlød vinket , og få øjeblikke efter 
sadde de to herrer lige overfor hinanden og betragtede 
hinanden i stilhed . 
Søren var den som først brød tausheden , idet 
han sagde : 
» I dag er jeg blot kommet for at spørge dem 
om deres svend har væeree hjemme i nat . “ 
Hr . Sommer trak vejret en hel del lettere , 
da han hørte dette spørgsmål . Da han så 
Søren rise træde ind , frygtede han nemlig fyr at 
Petersen allerede kunne være pågcebet og tyveriet 
opdaget . 
. Nej , ' sagde han . 
» Og han er heller ikke kommet hjem endnu ? ' 
vedblev Søren . 
» Nej , desværre , jeg antager han må være 
bleven syg . ' 
. Denne frygt er vistnook uden grund , ' sagde 
Søren , „ thi i nat befandt han sig i bedste velgående . “ 
„ Har de da set ham i nat ? “ 
» Ja . ' 
„ Hvor ? “ 
. I en spillebule . - 

» I en spillebule ? “ 
. Ja , og det i en af de . værste . Et sted , hvor 
ban er kommet i længere tid , og hvor han har tabt 
betydelige summer . “ 
Hr . Sommer skjulte ansigtet i sine hænder 
og faug . 
„ Navnlig i aftes , “ vedblev Søren , . tabte han 
så betydelige summer , at han ikke kan være kommet 
i besiddelse af dem på nogen ærlig måde , del er 
umuligt . Jeg er derfor kommet her for al spørge 
dem , om de ikke savner et eller andel større 
beløb . “ 
» Io jeg gør , “ sagde sommer efter nogen 
betænkning , „ der er i nat forsvundet en temmelig 
betydelig sum her fra mit kontor . Jeg siger dem 
dog delte i al fortrolighed , fordi jeg ved al sagen 
alligevel næppe kan blive skjult , men jeg vil på ingen 
måde have al del skal udlægges som om jeg beskyldte 
Petersen for al have lagel den . Jeg vil ikke 
bidrage del mindste til al styrte ham i fordærvælse . “ 
Og dog er der ingen tvivl om at han har 
laget disse penge , bi have fanget alle spillerne , 
netop med undtagelse af deres svend , og de have 
alle forklare ! al han i aftes var i besiddelse af 
usædvanlig ! mange penge . “ 

„ De har altså ikke sat Petersen fast tilligemed 
de andre ? ^ 
„ Nej , han undløb , men vi få ham nok fat 
snart , han kan ikke skjule sig længe , “ sagde Søren i 
tillidsfuld tone . 
Der for en gysen gennem sommer da Søren 
sagde disse ord . Han kunne ikke udholde den tanke 
at den , som han så længe havde betragtet som sit 
eget barn , skulle blive grebet af politiet og behandlet 
som enhver anden misdæder , ligegyldigt , hvor skyldig 
han end var for resten . 
Efter nogen betænkning sagde han : 
» Hr . Rise , de vil kunne forstå mine følelser , 
når jeg beder dem om , ikke at gøre dem umage 
for at finde den ulykkelige . Det er kun mig han 
har krænket , og jeg tilgiver ham , lad ham derfor være 
straffet nok ved den elendighed , hvori han har styrtet 
fig selv . “ 
. Dct gør mig ondt , at jeg ikke kan opfylde 
deres begæring , “ sagde Søren koldt . . Min pligt 
er det at efterspore forbryderen , og den vil jeg følge 
til det sidste . “ 
„ Også i dette tilfælde ? “ 
» Ja . “ 
„ Men når jeg nu beder dem om at skåne 
ham ? “ — 

„ Så hjælper del intet , * sagde Søren rise koldt , 
idet hans ansigt antog et ulykkespående præg . „ Ligeoverfor 
Petersen skylder jeg ikke alene min stilling 
at forfølge ham til det yderste , men jeg skylder mig 
det tillige selv , da han har bragt stor ulykke over 
mit hoved . “ 
„ Hvorledes det ? “ 
„ Det vil jeg ikke fortælle dem nu , da den blotte 
erindring derom er nok til at bringe mit blod i 
kog . — jeg har nu ikke mere at gøre her , jeg har 
fået vished i min formodning , og jeg kan nu 
handle derefter . — godmorgen ! “ 
Med disse ord greb han sin hat og var ude 
af døren før hr . Sommer kunne forhindre hans 
bortgang . 
Efterat Søren rise var gået blev hr . Sommer 
endnu en tidlang siddende på det samme sted , 
uden at røre sig . Denne ulykke var kommet så 
pludseligt og uventet over ham at den næsten overvældedæ 
ham aldeles . 
Endelig lod det til som om han tog en rask 
beslutning . Han rejste sig op , og så ud som en 
mand , der er fuldkommen enig med sig selv om hvad 
han vil gøre . 

„ De skulle ikke så ham , “ mumlede han ved 
sig selv . “ 
Han gik ' nogle gange op og nedad gulvet , 
endelig sagde han : 
„ Hvor meget Petersen end har gjort mig imod , 
så vil jeg dog ikke tåle at han falder i politiets 
aløer , det ville være alt for tungt for mig at bære og 
så for en til . “ 
Med disse ord gav han sig til langsomt at gå 
ovenpå i sin egen lejlighed . 

femogtpvende kapitel . 
Fader og datter . 
Hr . Sommer gik som sagt ovenpå i sin egen 
lejlighed , der bestod af nogle smukt udstyrede 
værelser . 
Hans kone var død for flere år siden , og 
hans datter , Lydia bestyrede nu hans hus » 
Holdning . 
Da sommer kom op , sad Lydia ved vinduet 
og så ned på gaden . Så snart hun hørte 
faderens skridt , vendte hun hovedet om og 
forskrækkedcs over hans blege og alvorlige ansigt . 
Hun sprang strar op og råbte : 
. Hvad sejler dig , er du syg ? ' 
„ Nej , “ sagde sommer , . jeg fejler intet . “ 
. Hvad er der da gået dig imod ? Noget er der 
i vejen , det kan jeg se på dig . “ 

„ Der er også noget i vejen , meget sørgeligt , “ 
Sagde sommer idet han satte sig ned . . For det første 
er jeg blevet bestjålet . “ 
. Bestjålet ? “ 
» Ja . “ 
» For noget betydeligt ? “ 
„ Åh ja , men dette tab kan jeg gud være lovet 
bære , dette er ikke det værste . “ 
. Du gode gud , er der da sket mere endnu ? “ 
Spurgte Lydia angst . 
„ Ja , desværre . Ved du , hvem tyven er ? “ 
Sagde sommer . 
„ Hvor skulle jeg vel kunne vide det . “ 
„ Du har ret , lu kan ikke ane det , men det vil 
smerte dig dybt , når du erfarer det , “ sagde sommer 
medlidende . 
„ Men for gud i himlens skyld , så sig mig 
dog hvem det er ? “ 
„ Det er desværre den , af hvem vi mindst skulle 
have ventet det — Petersen . “ 
» Du gode gud ! ' råbte Lydia „ det er umuligt , 
aldeles umuligt . “ 
„ Nej desværre , ver er ingen tvivl derom mere , “ 

sagde sommer , „ jeg har alt for klare deviser til at 
jeg kan tvivle . “ ' 
han fortalte hende nu så lempeligt og skånsomt 
som muligt hvad var var sket . 
Lydia var bleg som en død og stirrede med en 
verden af fortvivlelse i sine øjne på faderen medens 
hans talte . Det forekom hende at denne beskyldning 
var usandsynlig at det ligefrem var en umulighed den 
kunne være sand . 
Hun havde længe elsket Petersen og både denne 
og faderen vidste del . Faderen lagde ingen hin » 
Bringer i vejen for datterens kærlighed , som han 
troede Petersen besvarede , tværtimod , det havde været 
hans højeste ønske engang at se disse to forenede . 
Nu vare alle disse planer kun luftkasteller , der 
aldrig kunne blive realiserede og denne omstændighed 
smertede både fader og datter lige dybt . 
De havde taget sørgeligt fejl af dette menneske 
som de med så megen kærlighed havde taget sig af . 
De havde taget fejl og næret en slange ved deres 
barm . Det var en smuk drøm de blev vækkede af , 
men vækkelsen skete med en jernhånd . De havde 
begge været blinde for Petersens fejl og kun set 
hans gode sider , og derfor smertede der dem nu så 

stærkt at se at hans skette sider aldeles fordunklede 
de gode . 
Lydia , sad en tidlang ganske tavs , uden at være 
istand til at yttre et eneste ord . Hnn var blevet så 
grebet af denne pludselige sorg al hun var til mode 
! om om hendes hjerte skulle briste . 
Endelig udbrød hun : 
„ Du gode gud , er det virkelig sandt . ' 
„ Desværre alt for sandt “ svarede sommer , . det 
er umuligt at tvivle længere . “ 
„ Men du vil dog ikke — ? ' 
„ Hvilkel ? “ 
„ Lade ham pågribe og straffe , ' sagde Lydia i 
en lav , hviskende tone . 
„ Dersom det kan undgås , “ sagde sommer . 
Men jeg frygter for at det ikke kan det , da politiet 
allerede søger med Iver efter ham . Vidste jeg blot 
hvor den ulykkelige var , så ville jeg skaffe ham bort 
til Amerika . 
. Han må kunne opspørges ! “ sagde Lydia 
ivrigt . 
„ Jeg er bange for at det er en meget vanskelig 
sag , da vi ikke vide , hvor vi skulle søge efter ham , ' 
svarede sommer . . Han frygter naturligvis for at 

vise sig her , og gud må vide hvor han har tage ! sit 
ophold . “ 
» Vi måae søge efter ham ! “ råbte Lydia , der 
blev ivrigere og ivrigere , „ vi må kunne finde ham , 
når vi kun gføre os umage for alvor . — lad ham 
blot komme til Amerika i nye forhold og nye omgivelser , 
så vil han « igen komme blive et gavnligt 
medlem i samfundet . “ 
„ Det må vi håbe , “ sagde sommer , „ ligesom 
vi også må håbe at han lun har handlet således 
som han har gjort på grund af en øjeblikkelig overilelse , 
tingene gjelder , som sagt , blot om at få fat 
i ham . “ 
„ Det må kunne lade sig gøre , “ sagde Lydia 
bestemt , „ når vi kun bære os rigtigt ad . Lad os 
tænke lidt nærmere over sagen og så tage vore 
forholdsregler . “ 
De gave sig nu til tale om den bedste måde at 
få fat i Petersen på . Hundrede forskag blev 
gjorte og hundrede forskag blev igen forkastede . 
Om de kom til noget resultat , vil erfares af det 
følgende . 
Imidlertid var det , der var sket ikke længere nogen 
så stor hemmelighed i huset som sommer og hans 
datter troede . Boutiksdrengen var nemlig , ligesom 

alle boutiksdrenge , overmåde nysgerrig og han var 
snart kommet efter sagens sande sammenhæng . 
Petersens udeblivelse i forbindelse med principalens 
forstyrrede og bedrøvede udseende , tilligemed 
den umiskendelige , ubehagelige og ængstlige følelse 
hvormed han havde modtaget Søren rise , alt delte 
sporede ørengens nysgerrighed i en meget høj grad 
og for at få rigtig rede på Tingen , så gav han 
stg til ar lure ved døren , medens Søren rise inde , i 
kontoret samtalede med principalen . 
Han hørte således hele sammenhængen , som 
han allerede tidligere havde gættet sig til , thi kræmmerdrenge 
kunne undertiden have en meget levende 
fantasf . 
Da han nu fik fuldstændig bekræftelse på fin 
formodning , var denne hemmelighed nærved al 
sprænge ham , meu han turde dog ikke lade den skippe 
ud , thi så vidste han hr . Sommer ville blive vred . 
Imidlertid lod han falde så mange gådefulde vink 
og hentydninger til alle , som han kom til at tale med , 
al del var mere end tilstrækkeligt til at bringe folk på 
spor efter sammenhængen . 
Når først sklgl et rygte begynder ar dukke op , 
så spreder det sig som en løbeild og antager større 
og større dimensioner . 
Først holdt rygtet sig som sædvanligt nogenlunde 
ved jorden , men lidt efter lidt steg det højere og 

bøiere . Summen som hr . Sommer var blevet bestjålet 
for vorede fra kvarter til kvarter og inden 
det blev aften fortaltes der rundtomkring i byen ai 
Petersen først havde gjort forsøg på at myrde sin 
principal , med en barberkniv , men han havde dog 
skanner hans liv mod al få alle hans penge og 
værdipapirer udleverede . Petersen havde derefter ufortøvet 
begivet sig på vejen til Amerika og sommer 
målte efter alle menneskelige beregninger gå fallit 
inden ngen var ude . 
Sommer blev yderlig forbavset , da han kom ud 
i byen og hørte disse fabelagtige rygter og han 
gjorde sir til al dæmpe dem igen . Da han var en 
hader af all , hvad der gjorde opsigt . 
„ Jeg er blevet bestjålet , “ sagde han , „ men det 
er også del hele . Hvor tyven er ved ingen . Al 
min svend er forsvunden på samme tid , berettiger 
jo ingenlunde til ar antage al del er ham . Jeg tror 
det ikke . “ 
Skjøndt han ved sig selv følte at det var en 
svaghed således al tage Petersens forsvar , så 
kunne han dog ikke lade det være . Del forekom ham 
at være alt for tungt og utåleligt at skulle høre ben 
stemplet som tyv , som han i så mange år havde 
betragtet som sit eget barn og tilkommende svigersøn . 
Andre folk vare imidlertid ikke så mildtdømmende 
og skånfomme . 

„ Del er noget man længe har kunnet forudser , “ 
Sagde de , „ det er i grunden besynderligt at det ikke 
er sket tidligere . ' 
andre gik endnu videre og påktode at dette tyveri 
kun var et aftalt spil mellem sommer og hans 
svend . Sommer havde i lang tid , sagde de , stået 
på meget svage ben , derfor havde han nu ladet 
Petersen bringe en del kontanter i sikkerhed , inden 
han blev nødt til at gå fallit . 

seksogtyvende kapitel . 
Den nye næeringsvci . 
Vi vende nu atter tilbage til Petersen og hans 
nye beskytter , hr . Rose . 
Som vi have set blev han godt modtaget og 
beværtet efter omstændighederne . Ta hans omklædning 
endelig var fuldendt og Petersen begyndte at 
føle sig tilrette i den , sagde rose : 
. Så min ven , nu er der bedst vi tænke lidt 
på forretningerne . “ 
„ Forretningerne ? “ 
„ Ja . ' 
„ Hvilke forretninger ? “ 
. Herregud , hvor du er glemsom . Du husker 
jo nok at jeg lever af at gå på jagt . 
„ Ah , del er sandt . Kattene . “ 
„ Ja , vel . Nu begynder del at mørkncs og det 
er den allerbedste tid til al fange Kalle . Det er 

bedst du^ følger med mig strar , for så kan du se , 
hvorledes jeg bærer mig ad . “ 
Petersen ville gerne have undslået sig , men han 
følte tillige at det ikke godt kunne gå an , og sagde 
derfor : 
„ Åh , det er vel ikke så vanskeligt at fange katte , 
skulle jeg tro . “ 
„ Det går med at fange katte som med alt 
andet i verden , der er besværligheder med enhver 
ting . Man må forstå fiffet ellers går det galt 
og det gælder også med kaltejagten . “ 
Da han havde sagt dette , gik han hen i en krog 
af stuen og fremtog et stykke lunge , som han meget 
omhyggeligt gav sig til at skære i små stykker . 
„ Hvad skal det bruges til ? “ spurgte Petersen , 
medens han så til . “ 
„ Naturligvis til lokkemad . Når man vil bemægtige 
sig en kat , så er den allersikkrcste måde 
den , at traktere den med et stykke lunge , “ svarede 
nose . 
„ Nå således . “ 
Da Røse var færdig med lokkemadens tilberedelse , 
puttede han det hele i et stykke papir som han stak 
i lommen . Derpå fremtog han en pose , som han 
kastede over skulderen og sagde : 

„ Så , lad os nu gå . ' 
. Hvorhen ? “ 
„ Ud at fange katte , naturligvis , ' sagde Røse . 
Følg nu med , du kan hjælpe mig med et og andet , 
og så kan du jo lære forretningen med det 
samme ' 
Petersen kunne ikke^sige at han følte stor tilbøjelighed 
til at lære denne forretning , men han tav 
dog og fulgte efter sin ven og læremester ud på 
gaden . 
Da de vare komne ned på gaden , standsede 
Røse et øjeblik og sagde ligesom hen for sig selv : 
„ Hvor mon vi nu egentlig skulle gå hen ? — 
ah , nu har jeg det ! “ 
Han gik nu fremad med raske skridt , medens 
Petersen fulgte efter . Endelig standsede han udenfor 
en stor gård i en gade , der kun var beboet af 
småfamilier og sagde : 
» Følg nu med herind i gården , her ville vi 
begynde jagten . “ 
De listede sig nu sagte indad porten og ind i 
gården , hvor jagten skulle gå for sig . 
» Hold dig så nær ved muren som muligt , 
hviskedee rose , „ for det væsentligste er at ingen 
får os at se . “ 

Petersen adlød uvilkårligt idet han skubbede 
sig så nær som muligt op til en mur , håbende 
at han skulle få lov til at blive en passiv tilskuer 
ved det forestående optrin . 
Dette skulle dog ikke være således , thi da rose 
havde været så heldig at få en kat lokket til sig 
og puttet den i posen sagde han : 
„ Hold du på posen med mis i , det kunne 
dog være muligt at jeg kunne fange en endnu , for 
jeg ved at der er mange katte her i gården . Bliv 
nu stående der hvor du er , til jeg kommer tilbage . “ 
Petersen tog posen og holdt forsigtigt fast på 
den , medens rose gik på sin opdagelsesrejse rundt 
om i gården . 
Katten i posen forholdt sig i de første øjeblikke 
ganske rolig , men der var ikke gået mere end et par 
minuter , før den sandsynligvis begyndte at sinde sit 
opholdssted temmeligt ubekvemt , thi den udstødte 
pludseligt et højt og langtrukket miau . 
„ Kis , Kis ! “ svarede en kvindelig stemme tæt 
bagved Petersen . 
. Miau ! “ skreg katten igen . 
„ Hvor er du henne mis ? « lød den kvindelige 
stemme atter . 

tredie gang lod katten sin røst høre , og 
Petersen begyndte nu for alvor at blive bange for at 
det fruculimmer , som søgte efter katten skulle opdage 
hvor den var . 
Han anså det derfor rettest at tænke på tilbagetoget . 
Han klemte posen så stærkt sammen , 
som han formåede , for at forhindre katten i at skrige 
og skyndte sig ud af porten , heldigvis uden at blive 
set af den gamle jomfru , som søgte efter sin kat . 
Udenfor porten traf han rose , som ventede på 
ham . 
„ Jeg kunne nok tænke at du ville være så 
sornustig at stikke af så snart som muligt , da katten 
gav sig til at brøle , “ sagde han . „ Vi havde skeer en 
ulykke , dersom denne gamle jomfru , eller hvad det 
var for en hegle , havde opdaget at vi vare i færd 
med at bortføre hendes missekat . ' 
„ Bare dyret ikke vil skrige mere , “ sagde Petersen , 
„ det vil vække opmærksomhed . “ 
» Du skal holde posen således , at du får 
kattens hoved under armen , og så klemme det 
dygtigt , så skriger han ikke . — lad os nu gå 
hjem . “ 
De listede sig nu hjemad , hvor de blev modtagne 
af Stine med de ord : 

. Nå hvorledes går det så , have i gjort gode 
forretninger ? “ 
„ Du kan jo se ad , “ sagde rose idet han gav 
hende poseu . 
„ Det er ikke meget , “ sagde hun med en misfornøjet 
mine , „ to mænd om at fange en kat , det er 
en helterjerning . “ 
„ Det er ikke meget , men du må huske på min 
engel at Petersen endnu er ganske ny t forretningen . 
Se her har jeg ellers noget til dig , jeg fandt det 
hængende på en snor i gården . “ 
Med disse ord fremtog han under sin trøje en 
chemisk , der var halv våd , fordi den havde hængt 
til Tørring . 
Denne gave formildede Stine betydeligt . Hun 
så med smilende mine på chemisen , og sagde på 
den venligste måde hun var i stand til . 
„ Det er pænt af dig , at du altid tænker på 
din Stine . Nu skal du også få en rigtig god 
aftensmad . Du har jo selv bragt kød med hjem . ' 
Petersen , der havde sal sig i en krog hørte med 
forundring på denne bemærkning , han kunne ikke 
begribe hvor det kød var , som rose havde bragt med 
hjem , thi han havde intet set dertil . 
Af denne uvished skulle han imidlertid snart 
blive udrevet , thi Stine greb en stor kniv og tog 

derpå fat på katten , som hun flåde med en stor 
behændighed der viste hun var vant til dette stykke 
arbejde . Da hun var færdig hermed , huggede hun 
kattens flåde legeme i små stykker og lagde 
dem på en pande , som hun satte ind i den lille 
kakkelovn , hvori der allerede var en dygtig ild . 
„ Den slags steg har din ven vist aldrig spist 
endnu , ' sagde Stine med et grin . „ Det må altså 
være så meget desto behageligere for ham , thi det er 
en sand herreret . “ 
Dette kunne Petersen dog ikke indrømme at det 
måtte være , men han sagde intet . Han blev siddende 
stille og ønskede i sit stille sind at dette delikate 
måltid snart måtte være overstået . 
Det varede ikke længe før stegen var færdig 
og alle tre satte sig til bords . Det var kun ved at 
gøre den yderste anstrengelse på sig selv at Petersen 
kunne bringe sig til at smage på denne modbydelige 
ret . Rose og hans kone betragtede ham med et 
grin , og Stine sagde : 
„ Det er godt at se at din ven endnu er noget 
fornem på det , vor mad smager ham ikke . Men det 
kommer nok , det kommer nok . “ 
Endelig fik man da , til Petersens store glæde , 
asspist og hele det værdige selskab begav sig til ro . 
Petersen fik sit leje på nogle usle pjalter i en krog . 

i 
det varede længe inden han kunne falde i søvn . 
Enhver lyd ude på gangen eller trappen , bragte 
ham til at fare forskrækket i vejret . Hvad om det 
var politiet , som var kommet på spor efter ham , 
og som nu kom for at gribe ham ? 
Disse ængstelige anelser skoge dog ikke ind , 
der kom intet politi og forstyrrede hans ro . Dog 
faldt han først i søvn hen ad morgenstunden , og det 
endda en søvn , der var opfyldt af drømme , som 
vare alt andet end behagelige . 

syvogtyvende kapitel . 
En ny kammerat . 
Petersen vækkedes ved at han på en temmelig 
ublid måde blev trukket i skulderen . Forfærdet for 
han i vejret , thi han troede det var politiet , som var 
der for at bemægtige sig hans person , men han 
blev dog strar igen roligere , da han så at det ikke 
var nogen anden end Stine , hvem han skyldte denne 
temmelig ublide opvågnen . 
„ Det er ikke skik og brug her , “ sagde hun , 
af blive liggende og sove til middag . Op med dem , 
min ven . “ 
Petersen adlød nden af sige noget og som læseren 
ved , var hans toilette snart bragt i stand . 
Rose var også på benene , han var ivrigt 
beskæftiget med af gøre katteskindet i stand således 
af det kunne sælges med den størst mulig fordel . 
„ Seer du , “ sagde nose , „ dette er en meget 

vigtig del af forretningen . Skindene have egentlig 
kun nogen værdi når de er temmelig eensformede 
eller regelmæssigt tegnede , man må derfor hjælpe 
lidt på naturen med en smule farve og sådant 
noget . “ 
„ Men det kan jo let opdages bagefter . “ 
„ Ia , bagefter kan det være det samme så har 
jeg pengene i lommen , “ sagde nose ; “ Folk kunne 
se sig for , det bliver deres sag . 
Som han havde sagt dette , bankede det sagte 
på døren . 
Petersen for sammen og så sig uvilkårligt 
om efter et sted , hvor han kunne skjule sig . Rose 
selv synses heller ikke af blive ganske vel til mode ved 
denne usædvanlige lyd , thi det var højst sjældent af 
nogen bankede på hans dør , men han fattede sig 
. døg hurtigt og gik hen og lukkede døren op , for at 
se , hvem det var , som bankede . 
En trøieklædt person af et meget mistænkeligt 
ydre trådte nu ind , og hilste på rose på en 
meget bekendt måde . 
Rose gjengjeldte hilsenen , men døg på en 
sådan måde at det var tydeligt at han ikke rigtigt 
erindrede sig , hvorfra han kendte denne uventede 
gæst . 
„ Du kender mig nok ikke , “ begyndte den 
fremmede idet han salte sig ned . 

„ Nej , sket ikke . “ 
„ Herregud , hvor du da må have en dårlig 
hukommelse . Se bare rigtig på mig , så kan det 
ikke være andet end at du må kunne huske mig . “ 
Rose anstrengte sin hukommelse til det yderste 
men forgæves , hvorfor han rystede benægtende på 
hovedet . 
Idetsamme gik døren op og Stine kom ind . 
Det lod til at hun strar kendte den fremmede , thi 
hun sagde : 
„ Ih se god dag , Ole , er du der ? “ 
„ Ja , det er sågu mig . Det glæder mig at du 
har en bedre hukommelse end din mand , for han 
vil sket ikke kendes ved mig mere : 
det kom nu til en forklaring , hvoraf det fremgik 
at de vare gamle bekendte ude fra ladegården , 
eller „ Gården “ som de kaldte den for kortheds 
skyld . » 
Brændevinsflasken kom nu frem og de drak på 
deres venskabs fornyelse , 
„ Jeg har naturligvis ligesom i andre taget 
udgangsbilletten , “ sagde Ole , „ og lever nu som en 
fri mand . Jeg gør småforreininger , hvor jeg kan 
komme afsted med det , og slår mig ganske godt 
igennem . “ 
„ Hvorledes er du faldet på at komme herop ? 
Spurgte rose , „ og hvorledes har du fundet mig ? “ 

„ Jeg har ganske simpelt søgt dig op , fordi jeg 
har noget på hjertet , som jeg vil fortælle dig , “ 
Sagde Ole . 
„ Er det noget godt ? “ 
„ Det tænker jeg . “ 
„ Hvad er det da ? ' 
„ En forretning . ' 
„ En forretning ? “ 
„ Ja . “ 
„ Som der er noget at tjene ved ? “ 
„ Det skulle jeg mene . “ 
„ Hvad er del da for en slags forretning ? “ 
„ Ja , hm , « sagde Ole , idet han kastede et mistænkeligt 
blik på Petersen , „ Du ved jo nok at man 
ikke skal tale alt for frit om sligt , når der er fremmede 
tilstede . “ 
„ Men denne mand er ikke fremmed , “ sagde rose , 
„ det er min bedste ven , og jeg indestår for ham i 
alle henseender . « 
„ Nå , det er en anden sag , “ sagde Ole , „ så 
måske vi endøg kunne få brug for hans hjælp , 
thi del skader ikke at være flere om det stykke arbejde 
som jeg mener . “ 
„ Er det noget storartet ? “ 
„ Det er ganske ligesom man tager det , “ sagde 
Ole , „ det kommer an på omstændighederne . Sagen 
er den , jeg er både led og ked af disse småforretninger , 

som dog alligevel ikke bringer noget rigtigt 
ind . Jeg har derfor fået lyst til at slå et stort 
slag , som kunne skaffe en en hel del penge under 
hænder på en gang . “ 
„ Det har du ret i , “ sagde rose , „ det var ikke 
så galt . “ 
„ Nej , det skulle jeg mene , “ svarede Ole , „ og 
når vi så have fået pengene , så stikke vi af til 
Amerika , der er man da i det mindste fri for politiet , 
som jeg nu er ked af at ligge i krig med . “ 
„ Det er jeg såmænd med , “ sagde nose , „ men 
Tingen er blot , hvor vi skulle få de mange penge 
fra . “ 
„ Det er i den anledning jeg er kommet her , “ 
Sagde Ole , „ thi jeg ved hvor de er . “ 
„ Fanden heller , hvor da ? “ 
„ Ude på strandvejen . « 
„ På strandvejen ? “ 
„ In . “ 
„ Hos hvem ? “ 
„ Hos en jøde . “ 
„ En jøde ? “ 
„ Ja , som er så rig at han hverken ved ende 
eller begyndelse i sine penge , nogle sige at han ikke 
engang tæller dem , men måler dem i polteviis . Det 
troer jeg nu forresten er løgn , men mange penge har 

jøden , det er vist , så man nok kunne gøre et ordentlig 
koup der . “ 
„ Men er det ikke for farligt ? “ spurgte rose 
tøvende . 
, , farligt og hvorfor ? 
„ Fordi der sandsynligvis passes godt på derude , 
vi kunne blive nappede . “ 
„ Åh passiar , man må vove noget for noget , “ 
Sagde Ole . » At få lommerne fulde af dukaier og 
hundrededalerscdler og så bagefter kunne rejse til 
Amerika og nyde sin rigdom i fred og ro , det er 
døg altid lidt ulejlighed været . 
. Ja , del giver jeg Ole net i , “ sagde Stine 
ivrigt , det er altid nogen ulejlighed været . “ 
„ Del er ' også netop fordi at vi må være flere 
om det at jeg er kommet til dig , for at få hjælp , 
thi alene kan jeg ikke gøre det . Men du vil måske 
ikke , så må jeg se at henvende mig til en 
anden . “ 
Nej , stop lidt , “ sagde rose , , , lad os tale om 
sagen . Det kunne jo døg måske lade sig gøre . “ 
„ Jo vel kan det lade sig gøre , “ sagde Ole , 
„ helst hvis din ven vil tage med , thi det skader ikke 
at vi er lidt mandstærke for påkommende tilfældes 
skyld . “ 
„ Jeg vil også gå med , “ sagde Stine , „ et 

fruentimmer kan under sådanne omstændigheder 
meget ofte give gode råd . “ 
, , ja , min ven går vist gerne med , “ sagde 
rose . „ Han vil vistnok hellere end gerne til Amerika 
thi luften herhjemme er ikke synderlig sund for ham . “ 
„ Jeg ved døg ikke , “ begyndte Petersen . 
„ Hvad ved du ikke ? “ 
„ Om jeg vil gå med . “ 
„ Og hvorfor ikke om jeg må spørge . “ 
Fordi det forekommer mig alt for farligt . “ 
» Pyt , er du en kujon , det havde jeg ikke troet 
om dig , “ sagde rose . „ Jeg synes du måtte være 
glad til at her bydes dig en udvej til at komme ud 
af hele suppedadsen . Kan det lykkes os at slå 
den gamle jøde , så blive vi rige , og så kunne vi 
give greven i Amerika . 
Petersen tøvede dog endnu trods disse glimrende 
udsigter med at gå ind på de andres plan . 
Men der behøvedes alligevel ikke mange flere overtalelser . 
Han blev snart af de andre to overbevist 
om at det ikke havde stort at betyde om han tog 
dette ene tyveri til på sin samvittighed eller ej , 
hans straf , hvis han blev greben , ville derfor ikke 
blive synderligt højere . 
Han gav altså efter . 
Det går i regelen med forbryderen , som med 
den rullende sneebolvt , de blive begge stedse større 

og større . Kun i førstningen går det langsomt , 
ere de først i gang , så vore de begge med en rivende 
fart . 
Da de nu vare blevne enige om at de alle fire 
ville deltage i den påtænkte ekspedition , kom brændevinsflasken 
atter for en dag , og man gav sig til at 
drikke på et lykkeligt udfald af foretagendet . 
Det blev nu nøjagtigt aftalt , hvorledes gerningen 
skulle udføres , og hvilken rolle hver især skulle 
spille derved . Petersen deltog rigtignok hele tiden 
i disse forhandlinger med en vis modsfræben , men 
han var allerede gået alt for vidt til at han kunne 
tænke på at trække sig tilbage igen . 

otteogtyvende kapitel . 
Indbruddet . 
Næste aften vandrede vore fire bekendte ud ad 
strandvejen . 
De gik hver for sig , den ene et kvarter før 
den anden , for ikke at vække opmærksomhed eller 
mistanke hos de politibetjente som de muligvis kunne 
møde . 
Klokken var mellem elleve og tolv om aftenen , 
da de alle fire traf sammen på det bestemte sted , 
lidt nord for slukefter . 
Det hus , hvori de ville foretage indbrudet , 
var et temmeligt stort sted og lå et godt stykke 
tilbage fra vejen . Ejendommen omgaves af en høj 
og tæt tjørnehæk , i hvis midte der fandtes en af « 
Låsct port . 
„ Der er lys endnu deroppe , “ sagde Ole , idet 
han så henimod stedet . „ Vi komme altså til 

at vente lidt ; thi vi kunne naturligvis ikke plukke jøden , 
før han er faldet i søvn . “ 
» Men hvis han så alligevel vågner ? ' bemærkede 
Petersen . 
„ Så har jeg et udmærket søvndyssende middel 
hos mig , “ sagde Ole . 
„ Og hvad er det for et middel ? “ 
„ En god skarp kniv , “ sagde Ole koldt . 
En gysen gjennemfoer Petersen , dette havde han 
ikke ventet , hans sjæl oprørtes ved tanken om et 
mord . 
„ Det vil jeg ikke være med til , “ stammede han 
angst . 
„ Ikke ? “ 
„ Nej . ' 
„ Hvad vil du da ? “ 
„ Jeg vil gå min vej igen , og lade eder selv 
udføre forretningen . “ 
„ Nej , min ven , den leg leger vi ikke . Har man 
sagt a , må man også sige b , det er soleklart , “ 
Sagde Ole . „ Is , det var rigtignok en rar historie 
om du nu ville stikke af og måske om en lille 
Tim . slid skaffe os politier på halsen . “ 
„ Det er jo heller ikke sagt at del kommer så 
vidt at du behøver at bruge kniven , “ sagde rose i 
en mæglende tone . 

„ Nej , “ sagde Ole , . det er sket ikke sagt at det 
kommer så vidt , og det vil i alle tilfælde også 
være det heldigste både for os og for den gamle 
jøde deroppe . “ 
Det lod imidlertid ikke til at jøden havde 
synderlig lyst til at begive sig til ro . Lyset vedblev 
at brænde deroppe i lyststedet , som om dets beboere 
sker ikke havde lyst til at gå i seng . 
» Det varer mig noget længe , » mumlede Ole , 
„ jeg kan ikke begribe hvad sådan en gammel jøde 
kan have at bestille oppe så sildigt . “ 
» Han tæller måske alle sine penge , “ mente 
Stine . 
„ Den ulejlighed kunne han gerne spare sig , » 
Sagde Ole , „ for min skyld skal han ingen ulejlighed 
gøre sig . ' 
det lod til som om landstedets beboere havde 
sat sig i hovedet al ville gøre sig en privatfornøielse 
af at drille dem ; thi det varede endnu en god 
timestid inden del sidste lys slukkedes . 
. Nå endelig , “ mumlede Ole , „ det var da også 
på tiden . Jeg troede sågu vi skulle stå ! her og 
venlct til den lyse morgenstund . Det bliver nu bedst 
at Stine bliver stående her på vejen for al holde 
vagt , og ar Petersen tager sin post i haven for 
at give anskrig , så snart noget mistænkeligt skulle 

nærme sig . Vi andre to gå så op og besørge 
hoveddelen af forretningen . « 
Petersen blev glad , da han mærkede at han ikke 
skulle spille nogen større rolle i erpeditionen . Anderledes 
forholdt det sig med Stine , som udbrød : 
- „ Det skulle jeg have vidst at man kun ville 
bruge mig til at stå skildvagt , så skulle fanden 
være gået den lange vej . “ 
Heraf toge imidlertid hverken Ole eller rose 
nogen notits . De gave sig derimod til at undersøge 
på hvilken måde det bedst ville være muligt at 
komme ind i haven . 
Tjørnehækken var uigennemtrængelig , de måtte 
derfor nødvendigvis se at trænge gennem porten . 
Ole havde medbragt forskellige dirke og han gav 
sig derfor ufortøvet i færd med den . Efter noget arbejde 
lykkedes det ham også , og porten gik op . 
De tre mænd listede sig nu ind i haven , hvor 
Petersen stillede sig på post , de to andre gik videre 
henim od huset . 
Alt var nu tyst og stille som om alle inde i huset 
sov trygt og godt . 
Ole gav sig nu i færd med husets dør , som han 
ligeledes åbnede med sine dirker uden nogen synderlig 
vanskelighed . 
Da døren var åben kom de iud i en temmelig 

bred gang . Ole gjorde nu holdt og fremtøg en lille 
blændlygte som han tændte . Da dette var gjort , 
sagde han : 
„ Vi må ovenpå ; thi hernede boer kun en 
gammel kone , der holder hus for ham . Jeg har 
gjort mig bekendt med forholdene . “ 
De gik nu fremad ) og nåde snart en trappe , 
som førte ovenpå . Alter her målte Ole gøre brug 
af sine dirker , for at kunne få adgang til etagen 
ovenpå . 
Men også denne hindring var snart overvunden 
og de kom ind i et rigt møbleret værelse , der var 
opfyldt med kostbare malerier og lurusgjenstande . 
„ Det er synd , ' man er nødt til at lade alt 
delte stå , men det kan ikke nytte at tage andet med 
sig end penge . Det øvrige er bare noget , som man 
har ondt ved at blive af med , og som man let kan 
blive nappet for . — kom , lad os undersøge meublerne . “ 
Meublerne blev nu undersøgte for ak se , om 
der ikke skulle findes penge eller værdipapirer i dem , 
men der fandtes intet . 
Skuffede vandrede røverne nu videre ind i del 
næste værelse , hvor de gjentoge den samme manøver , 
men med samme resultat . 
Således gik det endnu i det tredje og sidste værelse . 
Da sagde rose : 

„ Du skal se han gemmer sine penge nede i 
stueetagen . “ 
„ Nej , “ sagde Ole , „ derned kommer han aldrig , 
jeg er alt for godt underrettet . Her må jo desuden 
være et værelse eller to endnu heroppe , hvori vi endnu 
ikke have været . “ 
De vandrede på ny gennem værelserne og fandt 
endelig en dør , som de endnu ikke havde haft 
åben . 
De åbnede nu denne , og kom ind i et mindre 
værelse end de andre de hidtil havde været inde i . 
Ved den ene væg stod en seng , hvori den gamle 
jøde lå og sov , og ved den anden væg stod et 
stort jernpengeskriin . 
„ Her skal du- se , « hviskedee Ole , „ her fange 
vi på engang både hønen og alle æggene . Lad 
» S nu blot gå stille tilværks så at vi ikke vække 
del gamle testamente , han var ellers i stand til at 
gøre et hælvedes spektaklel . -- 
de gave sig nu i færd med det store jcrnpcngeskriin 
for at komme til al plyndre dets indhold . Men 
dets lås lod til at være gjort usædvanligt kunstigt ; 
thi den modstod alle deres forenede anstrengelser . 
Forgæves forsøgte Ole alle de dirker som han 
havde medbragt , det var ham ikke muligt at få 
skabsdøren op . 

„ Så gid dog fanden ville hente både jøden 
og hans pengeskab , ' brummede Ole , idet han svedte 
af anstrengelse , . sådant et asen af et skab har jeg 
endnu aldrig i mine dage truffet på . “ 
. Det er vist bedst vi opgive det , “ hviskedee rose , 
der begyndte at tabe modet . 
„ Nej , nej , hvad tænker du på . Skabet skal 
åbnes , det er der nu engang ingen spørgsmål om , “ 
Sagde Ole bestemt , idet han med fornyet Iver gav sig 
ifærd med arbejdet . 

niogtyvende kapitel . 
De « gamle zode . 
De arbejdede begge så ivrigt at ingen af dem 
brøde sig om den gamle jøde , som lå og sov i 
sengen tæt bagved dem . 
Støjen , som de ikke kunne undgå al gøre , 
vækkede ham imidlertid . Ved det svage lys , som 
gennemstrømmede værelset så han to fremmede , 
ubehageligt udseende skikkelse , som slode og bearbejdede 
hans pengeskab . I det første øjeblik kunne han ikke 
rigtigt forstå sammenhængen , og udbrød : 
„ Gud i himlen , hvad er dog del ? “ 
. Så for fanden , nu er jøden vågnet ! ' 
udbrød Ole idet han ærgerligt vendte sig om . 
Jøden var en mand på omtrent tredsindstyve 
år , men tilsyneladende stærk og kraftig . Han rejste 
sig halvt op i sengen , betragtede de selvbudne gæster 
og sagde : 

» Hvad skal dog dette betyde ? “ 
» Det skal betyde at vi er folk , som trænge til 
penge , “ svarede Ole . 
. Det er slemt , meget slemt at trænge til penge , “ 
Svarede jøden , » men hvad kan jeg gøre derved ? “ 
„ Hvad de kan gøre derved ? “ 
. Javel . “ 
» Ingenting i grunden , andet end rvkke ud med 
lidt af de penge som de har formange af , “ svarede 
Ole . 
„ Ak , jeg er en fattig mand , “ sagde jøden idet 
han vendte øjnene i hovedet . 
„ Javist , det seer vi nok , det er meget fattige folk 
der pleje at bo i denne slags huse . “ 
„ Ak derefter kan man ikke dømme , derefter kan 
man ikke dømme , “ sagde jøden . Men , bør godtfolk , 
jeg trænger til at sove , jeg er en gammel mand , går 
derfor eders vej og lad mig have fred . “ 
„ Men først ville vi se hvilken farve Derer sølv 
har , “ påstod Ole . 
„ Jeg vil give jer en specie hver . ' 
„ En specie ? “ 
» Ja . “ 

„ Hahaha , og dermed skulle vi lade os nsle efter at 
have haft så megen ulejlighed ? Nej , min kere 
ven , nu bliver de alt for morsom . “ 
„ De ville ikke være fornøjede med at få en 
specie ? “ 
» Nej , det ved gud vi ikke ville . “ 
Men hvad i himlens ville i da . 
„ Vi ville have penge . ' 
„ Men en specie er jo også penge , ja det er 
endogså mange penge , når man ingen har , “ sagde 
jøden . 
„ Men det forsiåcr ligeså meget som en stræder 
i helvede , “ sagde Ole , der begyndte at blive lidt 
utålmodigt , men som tillige håbede ar det skulle 
lykkes at få jøden til at rykke godvilligt ud med 
pengene . „ Seer de vi to her , og endnu en tredie 
vi have sat os i hovedet at vi ville gøre en lille 
udflugt til Amerika , og de kan da selv indse at man 
ikke kan gøre den rejse for en specie . “ 
„ Nej det kan man ikke . ' 
„ Nå altså kort og godt , vi er derfor kommne 
her for at skaffe os de nødvendige penge- ' 
„ Hos mig ? “ 

„ Javel . “ 
„ Så det er derfor i have listet eder herind om 
. Natten , “ sagde jøden , der begyndte at blive bleg . 
„ Hør ved i vel at jeg kun behøver at skrige og gøre 
allarm , for at kalde folk til , og få jer arresterede ? “ 
“ Jo , ganske rigtigt , hvis der var nogle folk i 
huset , men her findes jo ikke andre end deres gamle 
husholderske , og hende er vi ikke bange for . Altså 
op med mynten , “ 
„ Men jeg har ingen penge , aldeles ikke så mange 
penge , “ svarede jøden . 
„ Hvad har de da i det store jernskriin . “ 
„ Ikke andel end nogle gamle breve . “ 
„ Jeg kunne have lyst til at se de gamle brede , « 
Sagde Ole . „ Giv os nøglen , og sig os , hvorledes 
skabet lukkes op . “ 
„ Nej , nej det er ingen nytte til , “ sagde jøden , 
idet han gav sig til at famle med hænderne om bag 
sengen . „ Der er som sagt , sket ikke andet end gamle 
breve deri . “ 
„ Nu , når der ikke er andet , så kan de jo 
gerne lade os se dem , de tage ingen skade deraf , “ 
Mente Ole . ' „ Forresten må de skynde dem lidt og 
tage en beslutning , iht vor tid er kort . 

» Ja , jeg har allerede taget min beslutning , “ 
Råbte jøden , idet hans højere arm atter kom til syne , 
bevæbnet med en kårde , som havde stået bag sengen . 
„ Jeg har taget min beskutning , og skal lære eder 
hvad det betyder at bryde ind i fredelige folks 
huse . “ 
Med disse ord sprang han fra sengen ud på 
gulvet og svingede sin sabel over hovedet . 
„ Hoho , skulle vi have det på den måde , “ 
Sagde Ole , „ det kan du også gerne få min ven , 
det beroer ganske på dig selv . “ 
Med disse ord tog han en lang kniv op af 
lommen og stillede sig i forsvarsftilling . 
Hvad rose angik , så trak han sig tilbage i en 
krog , åbenbart ubehageligt berørt af den vending 
sagerne toge , 
„ Ud af huser , og del strar « skreg jøden , idet 
øjnene rullede frygteligt i hans hoved og han greb 
fastere og fastere fat om kården , „ ud af mit hus , 
eller — » 
„ Nå , nå , ikke så højrøstet , min gode mand , “ 
Sagde Ole koldblodigt , idet han pludseligt bøjede overkroppen 
og løb ind på jøden , gribende ham om livet , 
så han ikke kunne komme til al bruge kården . 
„ Vi ville dog være to om den sag . “ 

der opstød nu en frygtelig kamp . Jøden faldt 
om på gulvet og Ole ovenpå og begge væltede 
fig nu omkring på gulvet , vridende og skidende i 
hinanden . 
Det var umuligt for jøden at komme til al 
bruge fin kårde , men han var langt stærkere end 
man skulle have formodet der efter hans alder og 
holdt Ole så krampagtig fast , at denne næsten ikke 
kunne røre sig . 
Kampen varede således i flere minutter , hvorunder 
Ole af og til råbte til rose : 
„ Så kom mig dog tilhjælp for satan , og riv 
sabelen fra ham . “ 
Rose , der som vi alt have fortalt , havde trukket 
fig noget tilbage , bekvæmmcde sig endelig til at hjælpe 
fin kammerat . Han løb til , greb fat i jødens 
kårde , og vristede den ud af hans hånd . 
Dette gav Ole så megen lettelse at han kunne 
rejse sig halvt op og komme til at gøre brug af sin 
kniv , som han stødte tre eller fire gange i brystet 
på jøden . 
Jøden udstødte nogle dybe , klagende suk , og faldt 
derpå ubevægelig tilbage . Ole rejste sig nu op , og 
sagde brummende : 

„ Dej var et drøjt stykke arbejde . Hvem fanden 
skulle vel have troet at der var så mange kræffer 
i en gammel jøde . Nu have vi imidlertid fred og 
kunne atter give os i færd med skabet , det må dog 
for pokkcrcn kunne sås op . 
Med disse ord gav han sig straks i færd med at 
åbne skabet , ved hjælp af sit værktøj , idet han 
lod til at være ligeså rolig og kold som om intet 
var passeret , medens rose rystede over hele legemet . 
Ole bemærkede det , og sagde halvt spottende : 
„ Hvad fanden ryster du for ? Er du bange 
for bede folk ? “ 
„ Nej , “ stammede rose/ „ det just ikke , men var 
det også aldeles nødvendigt at slå ham ihjel . “ 
„ Det er det simpleste , “ sagde Ole ligegyldigt , 
. del er den måde , hvorpå man bedst skaffer sig vedkommende 
fra halsen . — så , nu fik vi da endelig 
det fordømte skab op . Kom nu med lygten , og lad 
os se , hvad det indeholder . 
Rose holdt nu lygten ind i skabet , der stod 
nogle små poser med penge og et lille jernskriin , 
som var aflåset , og som var temmelig tungt . 
„ Skynd dig nu og slik disse små pengcposer 
i lommen , “ sagde Ole . . Del lille jernskriin må 
vi også tage med ; thi det indeholder vistnok 

guldpenge . Jeg havde forresten troet at her havde 
været meget mere , men herregud , man må finde sig 
i ar nøjes med lidt . Hvis der er guldpenge i jernskriiner , 
så kan der endda være nok til en amerikarejse 
for os alle sammen . ' 
de stoppede nu i lommerne , hvad de syntes der 
kunne have værdi , Ole tog jernskrinet under armen , 
hvorpå de begyndte ar liste sig ud af huset igen . 
Det havde varer meget længere end de havde 
troet . Da de aner kom ud i det frie , så de nemlig 
at dagen begyndte at grye . 
. For fanden , “ mumlede Ole , „ det er høisf 
ubehageligt . Del bliver nu lyst inden vi nå København . 
Dog derved er intet at gøre , vi må se 
at liste af så godt som muligt . “ 
I haven stod pcrersen endnu på sin post og 
ventede , glad over at man ikke havde forlangt mere 
virksom deltagelse af ham . 
Også Stine stod på sin post og ventede med 
utålmodighed . Da hun så Ole og rose komme ud 
af huset , ilede hun dem i møde , og råbte ivrigt : 
„ Nå , hvorledes gik det . “ 
„ Brillant , “ svarede Ole , „ vi have lommerne 
fulde af jødens penge . Men lad os nu skynde os 
at komme hjem , del bliver snart lyst . “ 

det værdige selskab satte sig nu i Marsch indad 
København til , uden at der blev talt synderligt mere . 
Hverken Ole eller rose berørte med et eneste ord al 
de havde dræbt jøden . 
Da de kom halvvejs til byen , skilte de dem ad , 
og gik hver for sig , i længere afstand fra hverandre , 
for ikke al vække opmærksomhed , og det lykkedes dem 
også at nå København uden videre genvordigheder , 
og uden , som de håbede og troede , at være blevne 
iagttagne med mistænkelige øjne af nogen politibetjent . 


tredivte kapitel . 
Rovet . 
De famledes alle i roses lejlighed , hvor byttet 
skulle deles . Først da de vare samlede her , så Petersen 
til sin forfærdelse at der var blodpletter på 
Oles trøje . 
. De har blod på deres trøje ! “ udbrød han , 
idet han blegnede . 
» Nå , det må jeg se at få vasket af , “ sagde 
Ole roligt . 
. Er det derude fra ? “ spurgte Stine . 
» Ja , “ svarede Ole med den samme rolighed . 
„ Den gamle jøde var stridig , det kostede en hel del 
ulejlighed at så ham til at holde mund . Dog , 
det kunne vi jo altid tale om en anden gang . — 
lad os nu se , hvormange penge vi have reddet 
fra ham . “ 

de små pengeposer kom nu for dagens lys 
og blev tømte , de indeholdt i alt 300 rigsdaler . i for » 
Skellige møntsorter . 
„ Det er forbandet fint , “ sagde Ole , „ for al den 
ulejlighed vi have haft , men heldigvis er det ikke det 
hele , jernstrinet indeholder vist en god stump duktiler , 
det er så satans tungt . 
Dette skrin var meget solidt gjort og da der 
ingen nøgle sad i låsen , var man nødt til at forsøge 
på at bryde det op . 
Dette var ikke noget let arbejde og skrinet modstod 
en tid alle deres anstrengelser , men endelig gav 
låget efter , og låsen sprang op . 
„ Ten jøde har holdt meget af at have sine ting 
godt aflåsede , “ mumlede Ole , „ det har været en forsigtig 
mand . 
Alle bøjede sig nu nysgerrige ned over det åbnede 
skrin , for at se hvad det indeholdt . Det indeholdt 
imidlertid kun en eneste , temmelig stor pakke , 
der var indsvøbt i gammelt skrivpapir , og udenpå 
hvilket noget stod noget skrevet . 
„ Der er ingen guldpenge , “ sagde Ole skuffet 
idet han løftede på pakken , „ nar det kommer til 

stykket , så indeholder denne pakke vel ikke andet end 
gammelt madpapir . “ 
„ Der står noget skrevet udenpå , “ sagde rose , 
. lad os læse det . “ 
„ Ja , værsågod , “ sagde Ole . 
Rose læste højt : 
„ Forbandelse over dem , scm rører disse penge . 
Forbandelse øver den , ^som bruger dem , der klæber blod 
red dem . « 
Der for uvilkårligt en gysen gennem alle de 
tilstedeværende , , da rose langsomt oplæste disse skræklige 
ord . 
„ Hvad fanden skal det sige , “ spurgte Ole . . står 
der virkelig del ? “ 
» Ja , hver ord til andet , “ sagde rose . 
„ Nå , “ del kan jo i grunden være os ligemegel , 
sagde Ole . . Bi er jo christne mennesker , altså kan 
en jødes forbandelse ikke virke på os . Del hele er 
desuden vel ikke anket end sådan usle narrestreger , 
ved hvilke han har villet gøre folk bange . Lad os 
se hvad der er i pakken . “ 
Han åbnede nu papirspakken . Den indeholdt 
u0 , 000 rigsdaler , i Sedler , saml el beskrcvel stykke 
papir . 

Ole og hans kammerater blev umådeligt forbavsede 
over det rige bytte som de således , havde 
gjort . Halvtredstndsiyvetufindc daler , det blev jo en 
lille formue til dem hver . 
„ Nu kunne vi sagtens være glade , “ sagde Ole . 
„ Når vi førsf komme til Amerika med alle disse penge , 
så kunne vi leve som herremænd og så fanden i 
vold med den gamle jødes forbandelse , som står 
fkrevei på papirer . “ 
„ Det lænker jeg med , “ sagde rase . 
. Ja , “ sagde Ole , hvis sidfærd blev mere og mere 
drømmende , „ i Amerika kunne vi med disse penge 
skabe os en ny frcmiiv , langt bedre end den , vi 
kunne vente herhjemme . Hvem ved , jeg kan måske 
endsu nyde den lykke at realisere nogle af de drømme , 
som engang foresvævede mig . “ 
“ Ja , “ sagde Stine , „ De har jo egentlig , efter 
hvad vi have hørt , i deres ungdom været vant til 
nogcr bedre . Del var nok ikke sunget for deres vugge 
at de skulle komme til at tilbringe deres liv i selskab 
med folk som os . “ 
. Nej , “ sagde Ole , . det var del ikke . Men skel 
er sket , og del står nu engang ikke mere til at 
ændre . “ 

hans ansigt antog ved disse ord præget af en 
dyb sørgmodighed , som var påfaldende før de andre . 
Rose sagde , efter et øjebliks taushed 
» Hør Ole , jeg har lidt ønsket en ting . ' 
„ Og det er ? “ 
» At du ville fortælle ? os din historie , så at 
vi rigtigt kunne få at vide , hvorledes det egentlig er 
gået til at du er kommet i den stilling , som du 
nu er . » 
„ Ak , “ sagde Ole , som blev mere og mere 
sørgmodig , „ det er en besynderlig historie . Det 
er gået med mig , som med så mange andre , at 
det ^er en højst ubetydelig ting , som har bragt mig 
nedad . 
„ Nå fortæl , lad os høre del , “ sagde både rose 
og Stine indtrængende . 
» Jeg taler ikke gerne derom , “ sagde Ole . 
„ Del er en drøm som er endt , og som jeg ikke mere 
gider tænke på . - - dog , da vi i aften have gjort 
en så rig fangst , at vi måske ved hjælp af den 
kunne skabe os en lykkelig fremtid , så kan jeg gerne 
endnu engang oprive det gamle sår . 
Med disse ord tog han sig et dvgtigt drag af 

en brændevinsflaske , medens de andre i spændt forventning 
ventede på hvad der ville komme . 
Efter et øjebliks taushed sagde Ole : 
„ Jeg vil ikke sige eder mine forældres navn . 
Det må være nok for eder at vide , at de vare temmeligt 
velstående og ansete folk . Jeg var student , 
og hele min ulykke stammer fra en af mine venner , 
der ligeledes var student og som jeg var svag nok til 
at lade mig lede af . “ 

eenogtredivte kapitel 
Oles historie . 
„ Jeg kom en dag , da jeg intet andet havde 
at bestille end gøre vinter , op til . En fra mit år , “ 
En gammel collegie- og l ' hombre kammerat , som jeg 
ikke havde seer i længere tid . Jeg bankede på , han 
sagde : „ Kom ind ! “ og jeg trådte ind . 
„ Ah , god dag , du ! hvordan har du det ? “ 
Råbte han ; „ vil du have min lange tyrkiske eller 
denne lille her , som jeg købte i går ? “ 
^ . „ Lad mig få den lange ; jeg kan ikke lide al 
ryge andres piber til . “ 
„ Nå , så stop den lange . — hvad nyt er der 
ellers ? “ 
„ Intet , naturligvis , undtagen at der er kommet 
en tysk note , og det ved du vel . 
. Igen en note ! Så skulle dog -- -- -- -- -- -- -- -- -- - ! Nej , 

du ! det vidste jeg ikke . — nej , nu skulle dog også 
„ Hvad ? Vidste du ikke del ? Hvordan har du 
det da ? Læser du ikke meer aviserne ? Komemr du 
ikke i studenterføreningen . 
„ Min ven ! en anden verden er opgået for 
mig ! — oprigtig talt , se på mig : kan du ikke 
se nogen forandring på mig ? “ 
Min ven rejste “ sig ved disse ord i sin fulde 
højde « g jeg betragtede ham opmærksomt . 
. Forandring ? Jo , du har fået endnu en lap 
på din venstre støvle . “ 
„ Å , det er ikke det slags forandring , jeg mener « 
Højere op ! “ 
„ Ah ! Ja , du har fået ny credit hos din 
skrædder : du har fået nye benklæder , seer jeg . “ 
„ Højere op ! hpiere op ! Det er en ædlere forandring , 
jeg mener . -- . 
„ Ieg kan sågu ingen forandring se . Vesten 
er den samme , undtagen at den er bleven mere skidt 
på den ene side . Du skulle dog lade være at skære 
brød på den . Husk , al det er din eneste . “ 
„ Dumme materielle menneske , som altid seer på 
det udvendige . Det er er ikke vest og benklæder , 
leg mener ; del er mit hjerte . Før var det koldt som 

marmor , nu er det varmt , glødende , flydende som 
smeltet vor med et ord : ieg er bleven forlovet . “ 
Og min ven udbredte armene for at modtage 
min gratulation . 
„ Ieg gratulerer . Og det troede du , at jeg 
skulle kunne se på dig ? Tror du at sådant noget 
sætter sig i klæderne ? “ 
» Nej , men i ens væsen , i åsynet , i hovedet » 
Holdning . . . . “ 
» I hovedet ? Ja , med tiden måske . . Mit der 
zeit kommt alles , » som tysken siger . Men jeg 
glemmer alle de sædvanlige spørgsmål : hvad 
hedder din kæreste ? Er hun rig ? . , . . “ 
„ Hun hedder rose . Er del ikke et yndigt navn ? 
Hvad er vel skønnere end nosen , „ Dronningen for 
alle blomster , “ som digteren siger . — rig nej ; men 
jeg er heller ikke rig , og » lige børn lege bedst , “ som 
ordsproget siger . “ 
. Hm , ja såmænd ; det er nu ganske efter omstændighederne . 
Nå , og smuk er hun vel , det er ikke 
at spørge om . En græsk næse ? Du har jo altid 
sværmet for græske næser . “ 
. Nej , hun har en romersk næse . Men del gør 
intet til sagen : romerne vare dog i grunden ligeså 
agtværdige folk som grækerne . » 
» Å , ja ! Men mørke øjne har hun da ? Du 

har altid forsikrer , at du ikke kunne elsfe en kvinde 
med blå øjne . “ 
„ Ja , men min kjæræste har netop blå øjne og 
det er det bedste bevis på at jeg har taget fejl af 
mig selv . Ak ! Man lærer sjælden sig selv ret al 
kende . ' 
„ Del er sandt . Nå — og hendes fader , , han 
er vel etatsråd , eller vel endog konferentsråd ! 
Skælm ! Du er bleven aristokrat . “ 
„ Nej , på ære ! Jeg er republikaner , jeg hader 
adelen . Min kærestes fader er rugbrødsbagcr . “ 
„ Alvorlig talt ! Det synes jeg godt om . En sådan 
pige er i almindelighed fordringsløs og beskeden 
og bliver en god husmoder . Når skulle i have 
bryllup ? “ 
„ Bryllup ? Er det et spørgsmål , når man kun 
har været fjorten dage forlovet ? “ 
„ Jeg skulle mene , at det er et spørgsmål at 
gøre strar . Forlovelse er jo intet andet end ouverturen 
til brylluppet/ ' 
, , nej , forlovelse er nydelsen af blomstens første 
Duft . før man sætter blomsten i glasset i stuen 
og så allerede er vant til duften og bliver ked . . . . 
Nej , det er en forkert lignelse ; hvad var del , du 
spurgte om ? “ 
„ Om du snart vil holde bryllup . “ 
„ Hvad skal jeg gifte mig på ? “ 

„ Du svarer med et spørgsmål ; men jeg spørger 
dig på ny ; er du ikke tteologisk candidat ? Søg 
embede . “ 
„ Jeg har underskrevet en skattebevillingspetition . ' 
. Hør , ved du hvad ? Gå ben og hæng dig . “ 
„ Nej , jeg vil gå hen til min kæreste . Vil 
du gå med , så skal jeg forestille dig som min 
ven , del er en god anbefaling i huset , tror jeg . “ 
. Tak , jeg går med . “ 
Da vi kom ned på gaden , sagde min ven 
til mig : 
„ En ting har jeg at bede dig om : du vil formodentlig 
oftere komme i huset og må da vide at 
gåcs min tilkommende svigerpapa . Han er vel en 
god mand , men tillige en meget heftig mand og 
tåler ikke modsigelse , selv når han har åbenbar 
uret . Desuden har han næsten en mani for korte 
forlovelser , fordi han kun var forlovet med sin kone 
i to dage . Begge hans ældste døttrcs forlovelse 
gik overstyr , fordi han ikke ville give tid . Jeg beder 
dig derfor : indret din opførsel derefter . ' 
jeg lovede ham det forlangte . 
Da vi kom hen til familien , blev jrg forestillet 
som min vens ven og blev som følge deraf 
modtagen med åbne arme . Hele huict var strar 
fortrolig med mig : fader , moder , søskende og 

brødre ( hvilke sidste drak dus med mig ved aftensbordet ) , 
ja ! om det så var katten og hunden , strøg 
de dem op ad mig med en så fortrolig mine , al jeg 
lydelig kunne se , de ville gerne betro mig deres små 
sorger . Hvad dog forlovelse er for en skøn ting i 
et hus ! 
Efter aftensmåltidet trak faderen mig hen i 
en krog og spurgte mig , om min ven havde talt 
om , når han ville holde bryllup , jeg svarede 
nej . 
„ Ja , før jeg er ingen ven af lange forlolovelser , “ 
Bemærkede manden ; , , jeg har ikke haft 
held med dem i mit hus . Der har jeg ito 
lange tøse gående . De vare også forlovede ; 
men , da det varede før længe , slog kæresterne op 
med dem . “ 
„ Hvor længe varede da forlovelsen ? “ 
„ To måneder med den ene og syv uger med 
den anden . “ 
„ Ja , det er også alt for længe at være forlovete “ 
„ Kan i se ! “ råbte manken fornøjet , „ min 
gode ven her , hr . . . . . . . . Å , hvad et deres navn , 
bedste ven ? “ 
Jeg nævnede ham mit navn . 
„ Nå , denne herre siger som jeg , at lange forlovelser 

ere den rene fordærvelfe . — i dag otte dage 
skal i to have holdt bryllup . “ 
„ Men , bedste papa ! “ 
„ Men , bedste svigerpapa ! “ 
„ Ingen men ' er ; det bliver , som jeg har sagt . “ 
Min ven nærmede sig med en forlegen mine øg 
hviskedee svigerpapa noget i øret om „ Noget at leve 
af “ op „ gifte sig på “ og „ give lidt tid ' . 
. Å , “ udbrød manden , , , jeg ved også råd 
derfor . Seer i børn , jeg var iaftes henne i nr . 4 , 
og der hørte jeg , at en mand , der er meget rigere 
og fornemmere end jeg , lader sin familie og venner 
og bekendte skyde sammen både -fil udstyret og de 
unge folks underholdning . Og kan han gøre det , 
kan jeg s ' gu også . Jeg vil sågar ikke tage andre 
dertil end familien — det forstår sig , hr . — ( ved 
disse o : d vendte han sig fil mig ) at vi betragte 
dem og et par andre gode venner som hørende fil 
familien . “ 
Jeg lakkede med et buk for den tiltænkte ære . 
„ Med et og alt , som vi derved kunne skrabe 
sammen , tænker jeg , at vi skulle få næsten 500 rigsdaler . 
Samlet . “ 
„ Det er s ' gu mange penge , “ hviskedee min ven 
fil mig . 
„ Ja , 500 rigsdaler . er mange penge . “ 
„ Der er kun spørgsmål om , “ vedblev familiefaderen , 

„ hvorledes pengene skulle anvendes , for at de 
unge folk kunne leve af renterne . “ 
» Del nemmeste var da at sætte dem i sparebøssen , “ 
Bemærkede datteren . 
„ Jol kan du føre en husholdning for 15 rigsdaler . 
Om året ? — knap for 1500 måske . . . nej , det 
sagde jeg da også blot for rimets skyld . . . med 
15 rigsdaler . om året kan en mand ikke føde kone og 
børn i vore trange tider . « 
Et almindeligt nej ! fulgte disse ord . 
. . Men , “ bemærkede min ven beskedent , , , når jeg 
har 15 rigsdaler . vist om året , kan jeg altid erhverve mig 
lidt til ved information . “ 
, , ved information , “ udbrød faderen spodsk ! 
„ ja , det betaler sig godt . Der er jo folk nu , der 
informere for ingenting eller idethøieste for ttevand 
om mørgenen ! — og kan de måske føde og klæde 
en familie med ttevand om mørgenen ? — nej , 
ved de hvad , gode svigersøn ! Det bedste er nok , 
at de stikker pengene i min handel og går i compagni 
med mig . “ 
Et tordenskag på en klar sommerdag kunne ikke 
have virket stærkere på min ven end disse rask ududtalte 
ord . Han sad nogle øjeblikke med åben 
mund og stirrede på sin svigerfader . Endelig sagde 
han : „ Og mine studeringer ! Skal jeg da lægge 
dem på hylden ? “ 

“ Å , blæse være med deres studeringer ! Hvad 
ere de imod en god og solid rugbrødshandel ? - 
„ Ja , men mine studeringer kan jeg ikke sådan 
lade fare . “ 
» Nå , så kan de beholde dem og blot være 
rngbrødsbager , indtil de får kald . “ 
. Nej , der går sket ikke an , “ sagde min ven 
energisk . 
„ Går ikke an ? Hvorfor går det ikke an ? 
Jeg spørger dem , min gode mand , for sidste gang : 
vil de have min datter ? “ 
„ Ja , men . . . . . . . . . . . . . . . . . “ 
. Ingen men ' er ! Di ! De være rugbrødsbager ? “ 
. Sig ja , elskte Wilhelm ! “ råbte datteren og 
klyngede sig om hans Hals . 
Min ven så afverlende på sin kæreste og 
på rugbrødsbageren . 
Jeg reciterede i tankerne : 
da Herkules på vejen skod , 
men jeg , en boldt for lykkens spil — 
mil studium og — en rugbrødsbager . 
. Elskede ! “ råbte endelig min ven , . Gud kender 
mit hjerte ! Jeg ville gerne ; men — jeg kan ikke . 
Jeg kan ikke blive rugbrøssbager . « 

„ Hvad ? De kaster vrag på min håndtering ? 
Det har endnu ingen vovet ! Endnu har ingen sagt 
mig lige op i øjnene , at han ikke kunne blive rugbrødsbagcr . 
Det går for vidt . Har jeg to døtre , 
hvis forlovelse gik fløjten , kan jeg også have tre . 
Vær så god ! Her er døren . “ 
Mekanisk tog min ven sin hal og gik ud af 
døren . 
» Vær så god , hr . — “ sagde manden og 
vendte sig imod mig , „ følg de kun med , gener dem 
ikke . “ 
Og jeg gik , under vcæklager af den forsamlede 
familie . Bruden lå besvimet i armene på hendes 
moder og begge hendes søstre — det var en sirarme ! 
Dærebør — disse græd , brødrene knurrede , 
hunden og katten vare engagerede i et slagsmål . 
Ak , der var stor Jammer og elende . 
* 
* * 
da jeg havde går nogle gader op og ned med 
min aldeles fortumlede ven , drog han nogle dybe suk 
og sagde : 
. De forbandede penge ! De er dog også anledning 
til alt ondt i verden . Te fordømte 500 
rd . ! Gid jeg aldrig havde fået dem . “ 

„ Trøst dig ! Du fik dem ikke ; de vare dig kun 
tiltænkte af din svigerfader for det tilfælde , at han 
selv fik dem . “ 
„ Endnn større forbandelse over dem da ! Alene 
tanken om dem forårsager ulykie ! “ -- -- -- -- -- -- „ Nu er 
min forlovelse da forbi , “ tilføjede han efter en 
pause . 
„ Ja , nu er den forbi , “ sagde jeg . 

toogtredivte kapitel . 
Fortsættelse af Oles historie . 
„ Denne hændelse , “ vedblev Ole , efter at han 
atter havde styrket sig med et drag af brændevinsflasken , 
„ gav anledning til alle mine følgende 
ulykker . “ 
„ Min den blev nemlig fra den dag af tungsindig 
og melankolsk og fattede had til alle mennesker . 
Han ophørte at studere og drev sin tid hen i lediggang 
med at drikke og spille . 
Dette erempel virkede højst skadelig på mig , 
der kun alt for villig gik ind på at tilbringe tiden 
på den samme made . 
Da hændte der os omtrent samtidig endnu en 
ulykke . Vore forældre døde nemlig næsten på 
samme tid og vi , som havde troet at de vare form » - 

ende , blev nu højst ubehageligt overraskede ved at 
erfare at de intet efterlod sig . 
Vi vare nu fattige , meget fattige , men vi kunne 
derfor ikke bekvemme os til at opgive det liv vi engang 
havde begyndt at føre . 
Enden herpå , er let at forudset ; vor lille 
pengebeholdning svandt snart bort , og derefter kom 
touren til vore klæder og andre værdifulde sager , 
som ikke vare mange . 
Korisagt , vi forfaldt aldeles og måtte ganske 
trække os ud af det selskab , hvori vi hidtil havde 
været vante til at bevæge os . 
Lidt efter lidt blev vor omgangskreds af en 
dårlige « og dårlige « natur , indtil den til sidst kun 
bestod af medlemmer af samfundets bærme . Folk , 
som vare i stand til alt , forudsat al ler blot var en 
smule at tjene derved . 
Vi gad dog endnu ikke give os til at bestille 
noget , dertil vare vi for stolte , og vi fristede derfor 
kun et kummerligt liv ved hvad vi kunne tjene i 
spil , der ikke altid blev spillet på den reneste 
måde . 
Dette var et meget usselt liv , men vi havde 
ikke nøgen synderlig mulighed for al kunne komme 

ud af det igen . Da sagde min ven en dag 
pludseligt til mig : 
„ Hør Ole , dette liv kan ikke vedvare , vi må 
gøre noget , for at få en ende derpå . “ 
. Ja , det er godt nok , men hvad skal det være , “ 
Svarede jeg . 
„ Vi må se al skaffe os nogle penge , “ 
Sagde han . 
„ Ja , men hvorledes ? “ 
„ Ligemeget på hvilken måde , “ svarede han . 
. Jeg har i den anledning lagt en plan . “ 
„ Og den går ud på ? “ 
„ På at skaffe os en formue , “ sagde han . 
„ Du har jo nok hørt tale om en mand , som hedder 
Peter Bos ? “ 
„ Jo . “ 
„ Godt , han er bekendt for at være hovedrig . 
Når vi gjorde et lille greb i hans pengekiste , så 
ville vi være i stand til at kunne få nok , til at vi 
kunne rejse til Amerika , og blive det liv , vi her føre , 
kvit for bestandigt . “ 
Der var noget i dette forskag , uagtet det var 
temnieligt dristigt , som dog tiltalte mig overmåde 
meget . Der var her udsigt til at komme i besiddelse 

af en betydelig sum penge , og det var jo først og 
fremmest det , som vi trængte til . 
Dog kunne jeg på den anden side ikke skjule 
for mig selv , at der var betydelig fare ved et sådant 
foretagende , og jeg sagde derfor : 
„ Men har du betænkt hvad vi vove ? “ 
„ Ja , vi ville derfor heller ikke udføre sagen 
alene . Vi må have nogle folk med , som er vante 
til den slags sager . “ 
„ Men , hvor få vi dem fra ? “ 
„ Åh , de er lette at finde , blandt vore nuværende 
venner , “ sagde han . 
Dette måtte jeg desværre tilstå var sandhed , 
og da vi havde talt lidt endnu om sagen , blev vi 
enige om , hvorledes den skulle udføres , og om hvem 
vi skulle henvende os til for at få hjælp . 
Hjælpere fandt vi snart , som vare villige til at 
deltage i et foretagende , der lovede et så rigt udbytte , 
og der blev altså berammet en bestemt nat 
da indbruddet skulle finde sted . 
Til den fastsatte tid gik vi hen til huset , hvor 
Peter Bos boede . Det lå i en af forstæderne , og 
vi kunne let skaffe os adgang dertil ved at springe 
over nogle plankeværker . 

en af dem vi havde med , oversmurte en rude 
med beg og trykkede den derpå lydløst ind , hvoreffer 
vi alle listede os ind gennem vinduet , der var blevet 
åbnet på denne måde . 
Nu blev en blændlygte tændt og vi gave oø nu 
til at gå på opdagelser efter , hvor manden havde 
gemt sin skat . 
Di gik igennem mange værelser , og gjennemsogfe 
adskillige meubler , men fandt intet af nogen 
synderlig værdi . Endelig kom vi ind i et lille værejse , 
hvor der stod et stort jernpengeskab . 
Her måtte skatten være , det gjaldt nu altså 
om at få dette jernpengeskriin lukket op . 
Vi vare forsynede med dirker og alle nødvendige 
redskaber , og gave os ufortøvet i færd med arbejdet 
med megen Iver . 
Dette skab må imidlertid have haft en meget 
kunstig og sjælden lås ; thi alle vore anstrengelser 
vare forgæves , det var os ikke muligt at åbne det 
trods al vor møje . 
Imidlertid tabte vi ikke modet , men vedbleve al 
arbejde , så sveden haglede ned af vore pander . 
Vor Iver var ved denne forhindring bleven så 
stor , al vi glemte at tage ve nødvendige forstgtighedsregler . 

vi må have gjort for megen støj og vækket 
Peter Bos , der , hvad vi ikke vidste , sov i værelset 
ved siden af . 
Han må have hørt den støj vi gjorde ved vort 
forgæves arbejde , og delle må have vakl hans opmærksomhed . 
Peter blev dog ikke angst eller urolig . I Amerika 
havde han oplevet alt for meget og eventyrligt 
til at nogetsomhelst skulle kunne ryste hans nerver . 
Han skod ganske rolig op , greb to ladte revolvere , 
som lå på hans bord ved siden af sengen 
og gik hen og tændte lys . 
Med lyset i den ene hånd og revolverne . 
Den anden skød han døren til sideværelset , som ikke 
var aflåset , op med foden og gik langsomt ind . 
Et eneste blik sagde ham , hvad der var på 
færde . 
Et vindue stod åbent og fire banditer stod 
bøjede over hans store jernpengeskriin , som de vare 
ifærd med at opdirke . 
Han gik ganske roligt hen til vinduet , lukkede 
det og stillede lyset i vinduet . Derpå stillede han 
sig selv med ryggen op mod vindueskarmen og tog 
en af sine revolvere i hver hånd . 

han gjorde dette så hurtigt og så roligt og 
bestemt , at vi , som ikke opdagede ham før han var 
midt inde i værelset , i det første øjeblik ikke vidste , 
hvad vi skulle gøre . 
Da den første overraskelse var forbi , så vi på 
hverandre og fore frem på gulvet , som om det var 
vor hensigt at kaste os over den ubudne gæst og 
dræbe ham , men da var det allerede forsildigt . 
De to revolvere pegede truende på os , del var 
tydeligt at et par skridt fremad ville koste os 
livet . 
Vi blev rådvilde stående og så på hverandre 
med et rådvildt udtryk i vore ansigter . 
„ Hvem er i ? ' sagde Peter , så roligt som om 
der aldeles intet usædvanligt havde været i denne 
situation . 
Denne rolighed imponerede os alle langt mere 
end del største raseri ville have gjort , og vi blev 
stående uden at svare , idet vi grebes af en vis ubestemt 
ængstelse . 
Vi havde en instinktmæssig anelse om al vi stod 
ligeoverfor en overlegen ånd , som var vant til at 
byde og til at se sine befalinger adlydte . 
Vi svarede ikke , med så forvirrede på hverandre . 


„ Hvad ville i ? ' spurgte Peter derpå , idet han 
stadigt med den samme rolige mine boldt sine revolvere 
rettede mod os . 
Intet svar . 
Der gik nogle sekunder i taushed . Da sagde 
Peter med den samme rolighed : 
„ I ville ikke sige hvem i er , eller hvad i ville . 
I er altså gavtyve , som komme for at berøve mig 
min ejendom . Jeg står altså i min ret , hvis jeg 
uden videre betænkning skyder eder ned som gale 
hunde . « 
Det gøs i os alle , thi han talte som en mand , 
der nok kunne falde på at udføre sin trusel , uden at 
gøre sig synderlig samvittighed deraf . 
Vi sagde endnu intet ord , men så forlegne og 
ængstelige på hverandre . 
Vi havde aldrig før været i så farlig en stilling . 
Også Peter tav nogle øjeblikke , idet han kastede 
prøvende og undersøgende blikke på vore fire 
skikkelser . Det faldt ham ind , at hvis han kunne 
lænke os fire til sig , gøre sig til herre over vores 
handlinger og vor skæbne , så ville vi kunne blive 
ham et såre nyttigt værktøj til udførelsen af hans 
planer . 

„ Hvad fornøjelse har jeg af at dræbe dem , eller 
at overgive dem til retfærdigheden , ' tænkte han , „ jeg 
kan have meget mere nytte af dem ved at gøre dem 
til mine slaver . « 
Det var bedre at gøre os til lydige redskaber 
i hans hånd end at dræbe os , thi når alt kom 
til alt , hvilken fordel kunne han så vel have 
deraf ? 
Til at udføre hvad han havde i sinde , kunne disfe 
fire fyrcs hjælp være af uberegnelig nytte . Når 
han bandt os til sig ved fordelens , egennyttens 
bånd , så ville han jo være i besiddelse af en 
magt , der ved given lejlighed kunne yde ham » må . 
Delig fordel . 
Alle disse tanker fore lynsnart gennem hans 
hjerne , medens han stod med revolverne i hånden 
og øjnene stift fæstede på os . 
Vi på vor side slode og så forlegne på 
hverandre . Hvad skulle vi gøre , hvorledes skulle vi 
skippe ud af denne knibe ? 
Sandt nok , vi vare fire om en , men denne 
ene var bevæbnet med revolvere og desuden syntes 
han at være i besiddelse af en legemskraft , som langt 
overskred det almindelige . 
Vi kunne måske ved et pludseligt angreb overvæld « 

og besejre ham ved vor mængde , men mindst 
to af os ville blive offre for vor dristighed og 
hvilke to ville det vel blive . 
Denne uvished var det forfærdelige i stillingen , 
thi ingen af os havde lyst til at ofre livet for 
friheden . 
Peter Bos så denne vor ængstelse og tvivlrådighed 
og han glædede sig derover , thi den begunstigede 
jo hans planer i en betydelig grad . 
Nogle sekunder varede denne spændende , ængstelige 
taushed . Endelig talte Peter Bos , idet han 
uafladeligt vedblev at pege på os ubudne gæster 
med pistolerne . 
» Jeg kunne skyde jer ned som gale hunde , “ sagde 
roligt . „ Jeg har ser skud i hver pistol , men jeg 
holder ikke af at gå til yderligheder . Jeg har et 
forskag at gøre eder . “ 
Her standsede han , medens vi alle så forbavsede 
på hverandre . 
Hvad kunne han have i sinde , hvilket forskag ville 
han vel gøre os ? 
Ingen af os svarede , vi tav alle forventningsfulde 
efter hvad der ville følge . 
» Hvorfor have i gjort indbrud her hos mig ? “ 
Spurgte nu Peter Bos . 

ingen svarede . Det var heller ikke nødvendigt , 
det var tydeligt nok at vi vare komne for at stjæle . 
For at berøve mig min ejendom , vedblev Peter 
Bos efter et øjeblik taushed , for at bestjæle mig . 
Atter tav han , atter blev der et øjeblik Taus . 
Hed under hvilken banditterne så forvirrede på 
hverandre . 
Der var noget i Peter Bos ' s mine og måde 
at tale på som slog os alle fire . Vi følte at vi 
stod lige overfor en person , hvis åndelige kraft var 
vor egen langt overlegen . 
„ Hvorfor ville i nu bestjæle mig ? “ begyndte 
Peter igen . 
Atter den samme forlegne taushed . 
„ Fordi i ingen penge havde , fordi i vare fattige , “ 
Fortsatte Peter . 
„ Det er sandt ! “ udbrød vi uvilkårligt . 
„ Ikke sandt , jeg har ret ? “ 
. Jo , jo . “ 
„ Hvad ville i nu gøre til gengæld , hvis jeg 
lovede jer , at i aldrig skulle komme til at trænge til 
penge ? “ 
Vi alle lukkede munden og øjnene vidt op og 

så ud som om vi nok hørte Peters ord , men ikke 
forstode deres mening . 
Peter gentog sit spørgsmål . 
„ Vi ville gøre alt , ' råbte de endelig . 
„ Alt ? “ spurgte Peter . 
. Ja , alt . “ 
„ Hvad forstå i ved alt ? Ville i endog sætte 
eders liv på spil , når det blev forlangt ? “ 
Vi så igen rådvilde på hverandre . Endelig 
sagde den ene af os . “ 
„ Ja , hvorfor ikke . Vi sætte jo dog hver dag 
livet på spil ved det liv som vi føre . Og nu er 
endda ' vor gevinst derved usikker . Vi have altså 
meget mere grund til at gøre det , når vort udkomme 
sikkres . “ 
„ Ere i andre af samme mening ? “ spurgte 
Peter . 
„ Ja , ja , “ svarede vi . 
» Godt , så sid ned og lader os tale nærmere 
om sagen , “ sagde Peter . 
Han skal nu ganske rolig pistolerne i lommen , 
vendte sig om , lukkede vinduet i og satte sig derpå 
ned på en stol . 

„ Sid ned ! “ gentog han i en bydende tone . 
Hans rolighed og sikkerhed imponerede os 
alle og vi adløde mekanisk , ligesom om vi blev drevne 
af en højere villie end vor egen . 
„ Godt , nu kunne vi tale sammen i al magelig , 
hed . Talen går allerbedst når man sidder ned , ' 
sagde Peter i en rolig , halv gemytlig tone . „ I er 
aftså fattige ? ' 
» Ja , det ved Vorherre , ' svarede jeg der var 
ordfører for de andre . 
„ Have i familie ? “ 
Ja . “ 
„ I er gifte ? ' 
„ Ja , to af os . “ 
„ Have i børn ? ' 
ja . « 
. Og intet at give dem at spise ? “ 
. . Nej , “ 
. Fortæl mig , hvorledes i er komne i denne 
silling . Men ærligt og oprigtigt , det skal ikke være 
til eders skade . 
Vi så igen på hverandre . Det var i grunden 
en mislig sag således at åbenbare sine familiefor . 

hold til en fremmed . Dog , der oar noget ved Peter , 
det var ligesom en magt , der omsvævede ham , som 
nødte os til at adlyde . 
En for en gav vi os til at fortælle . Vore historier 
lignede så temmeligt hverandre . Født så at 
sige på Københavns brøstene , vare de to vovede 
op næsten ganske overgivne til dem selv . Fattigdom , 
» besindige giftermål og deraf følgende hårde kampe 
for udkommet , det “ var hovedindholdet af deres lcvnetsløb . 
Alle fire havde vi været i mere eller mindre ubehagelige 
berøringer med politiet . Alle fire hørte vi 
til denne ulykkelige menncskcklasse ' , for hvem det omtrent 
er umuligt at rejse sig igen , når vi først engang 
ere faldne . 
Vi kunne aldrig rejse os ved egen hjælp . 
Samfundet lagde os alt for mange hindringer i vejen 
dertil . Der skal en stærk , en mægtig hånd til at 
krage os op af dyndet og hvor findes den ? 
Det var sørgelige historier Peter fik at høre , historier , 
som bragte skyer på hans pande og sorg 
i hans hjerte . Det gjorde ham ondt for disse mennesker . 
Men på samme tid som det gjorde ham ondt 
for disse hans medmenneskers skæbne , så glædede 

han sig på samme tid over at han var truffet 
sammen med dem og at de netop vare således ; thi 
havde de været anderledes og sristet andre skæbner , 
så ville de næppe så villigt have fundet sig i at 
blive villieløse værktøjer i hans hånd . 
Da vi havde endt vore beretninger , sagde 
han : 
„ Alt delte skal blive anderledes . Jeg skal hjælpe 
både jer og eders familier . “ 
„ Hvad skulle vi så gøre til gengæld ? ' spurgte 
jeg » Udføre 
hvad jeg forlanger , “ sagde Peter kørt . 
Vi så igen noget tvivlrådige på hverandre . 
Det var dog allid en løjerlig og betænkelig sag al 
gå ind på . 
„ I betænker jer ? “ spurgte Peter , idet han tog 
sit ur op af lommen , „ vel , jeg har godt forstået 
der , thi det er jo en alvorlig sag . Nu er klokken 
halv to . Når den er to , vil jeg have eders bestemte 
svar . “ 
Han lagde uret på bordet , tændte sig en 
cigar , lænede sig tilbage i stolen og gav sig til al 
betragte os opmærksomt , medens han tilsyneladende 
aldeles rolig sendte den ene blå røgsky i vejret 
efter den anden . 

vi gave os nu til at hviske ivrigt indbyrdes . 
Hvorfor skulle vi ikke modtage Peters forslag , vi 
vare jo således stillede , at vi så at sige intet havde 
at tabe . Den fastsatte frist var derfor heller ikke 
endnu udløbet , før jeg sagde på de andres vegne : 
„ Vi gå ind på tilbudet . « 
„ I er alle enige ? “ 
„ Ja , alle . “ 
„ Godt , - sagde Peter , idet han rejste sig , „ jeg skal 
holde mit løfte , men jeg må også have sikkerhed 
for at i ville opfylde eders . I må underskrive en 
tilståelse om at i i nat have gjørt indbrud hos 
mig . Denne tilståelse beholder jeg , og ingen skal 
få den at se , undtagen en af eder skulle falde 
på at svigte sin pligt . 
Han satte sig igen ned ved bordet og gav sig 
hurtigt til al skrive nogle ord på et ark papir . 
Det var en bekendelse , hvori vi alle fire erklærede 
os for skyldige i indbrud . Da han var færdig , sagde 
han : 
„ Skriv under ! “ 
Vi så atter rådvilde på hverandre . Dez 
var dog en egen sag , således at give sig i en 
vildfrcmmeds vold . 
„ I betænker eder ? “ sagde Peter . „ Godt , så 
ved jeg hvad jeg har at gøre . “ 

med disse ord greb han i lommen efter revolvølverne . 
„ Nej , vi skrive under , “ sagde jeg nu , hvorpå 
jeg nu strar underskrev , hvorefter de andre ufortøvet 
fulgte mit e : cmpel . 
„ Godt , -- sagde Peter , „ så er pagten altså 
sluttet . I morgen skulle i høre nærmere fra mig . “ 
Han lukkede dem nu ud , hvorpå han atter lagde 
sig til at sove . 
Næste dag besøgte han sine nye undergivne 
deres hjem . Han talte venlige ord til konerne og 
børnene og ved gaver afhjalp han deres nød og 
trang . Han fortsatte sine besøg og blev nu hyppig 
gæst i vore huse . Han søgte ikke alene at afhjælpe 
vor legemlige trang , men også vor åndelige . Han 
bandt os til sig ved et bånd , der var langt stærkere 
end dej , der dannedes af det papir han havde ladet 
os underskrive , han bandt os til sig ved venskab og 
hengivenhed , og da han havde kendt os i fjorten 
dage , kunne han sige til sig selv : 
„ Nu er de mine i liv og død ! « 

treogtredivte kapitel . 
En katastrofe . 
„ Dette kunne nu alt sammen være meget godt , “ 
Vedblev Ole sin historie , . men den afhængighed , hvormed 
man deri kom til den omtalte mand , den var ikke 
til at holde ud . Det er derfor jeg længe har spekuleret 
på at gøre en stor forretning , som kunne gøre 
en fri og uafhængig . Dej håber jeg nu er lukkedes 
mig , og jeg vil derfor også så snart som muligt sige 
København farvel . “ 
„ Det antager jeg med alle sammen ville , “ sagde 
rose , „ når vi blot kunne finde en passende lejlighed 
dertil . “ 
„ Åh , den findes nok , -- sagde Ole . „ Kom , lad 
os nu dele pengene og gemme dem så godt som 
muligt indtil en sådan leilighed^findes . “ 
Pengene blev nu delte og da dette var gjort 

skiltes man ad , idet man på det indstændigste tilråbe 
hverandre at iagttage den yderste forsigtighed . 
Rose skulle imidlertid være den , som skulle sætte 
hele det smukke selskab i fare ved sin uforsigtighed . 
Rose havde en egenskab , som især er ualmindelig 
hos forbrydere , og det var at han var gerrig , 
gerrig i en grad , som næsten overstiger al beskrivelse . 
Hos forbrydere er denne egenskab meget sjælden . 
De pleje i reglen al lade pengene løbe bort ligeså 
let som de er komne , men i denne henseende var 
rose en undtagelse . 
Da derfor den første glæde over den rige skat 
var forbi , så begyndte han at blive bekymret over , 
hvorledes han på bedste måde skulle kunne gemme 
sin skat således at ingen skulle kunne få fingre 
i den . 
Det var ikke nogen let sag at fatte nogen beslutning 
i denne sag , thi det var ham ikke nok at 
skatten var vel gemt , den måtte også være i nærheden 
af ham for at han kunne våge over den . 
Han tænkte først på at grave den ned , men 
denne tanke forkastede han hurtigt igen . En eller 
anden kunne ved et tilfælde let komme til at grave 

på det samme sled , og når han så en skøn dag 
kom derad , så var fuglen fløjet . 
Nej , dette ville han ikke . Efter modent overlæg 
besluttede han ikke al ville skilles fra sin skat , men at 
sye den ind i sin trøje . 
Til den ende sprækkede han Foret fra ydertøiet , 
stak brevtasken derind og syede åbningen til igen . 
På denne måde troede han bedst at have forvaret 
sin skat ; thi nu kunne han jo altid selv våge over 
den . 
Det faldt ham sket ikke ind at gøre brug af 
pengene , dem ! var han for gerrig . Han var så 
gerrig , al hvis han med disse penge kunne have købt 
sig en anset og hædret stilling i samfundet , så er 
del dog højst lvivlsoml , om han ville have gjort 
det . 
En lidenskab havde han dog endnu foruden gerrigheden , 
og del var lidenskab for al ryge tobak . 
Han var en uforbederlig tobaksryger . 
Da han nu var blev ! så rig , så syntes han 
nok , trods sin gerrighed , al han kunne have råd 
til al tilfredsstille denne lidenskab lidt rigeligere end 
sædvanligt , og til den ende havde han taget en femdalerseddel 
af pungen , før han syede den ind i sin 
trøje . 

det gik ham til hjerte , men lidenskaben for cigarer 
var næsten ligeså stærk som hans gerrighed 
og han besluttede derfor nu rigtigt at gøre sig til gode . 
Han røg ikke alene meget , men han holdt tillige 
af at ryge godt , og han besluttede denne gang rigtigt 
at tilfredsstille sin lyst . 
Han gik altså hen til en cigarhandler , for at 
købe en rigtig god cigar . Men trods hans lyst til 
at ryge , så kunne han dog ikke overvinde sin gerrighed 
i så høj grad , at han kunne bekvemme sig til 
at købe flere end en cigar af gangen . 
Dette blev hans ulykke ; thi da han havde røget 
den første cigar kunne han ikke modstå lysten efter 
at få nok en , og da den var røget måtte han endnu 
have en tredje , hvor ondt det end gjorde ham at skille 
sig ved de skillinger som den kostede . 
Han købte disse cigarer hos en og samme 
cigarhandler , hvis boutik i neglen besøgtes af et 
elegant publikum . Det vakte derfor mandens forundring 
da han gentagne gange så denne usselt 
klædt person komme og købe sig en fin cigar . 
Og at han købte den til sig selv , det var der 
ikke den mindste tvivl om , thi han tændte den med 
det samme . 

„ Det har jeg nu aldrig oplevet , “ sagde cigarhandleren 
til sig selv , . at en så simpelt klædt person , 
en sjouer , nyder så fine cigarer . Gud ved , hvor 
han får de penge fra . “ 
Han kunne ikke lade være at sortælle denne historie 
til gadekommissæren , der i et ærinde kom ind - 
i hans boutik . Denne spilede firår øren , thi han 
syntes al dette lugtede lidt mistænkeligt . 
» Hvad er det for en fyr ? “ spurgte han . 
» Jeg har aldrig set ham før , » sagde cigarhandleren 
„ men han ligner omtrent en sjouer . ' 
. Hm , hm , ' sagde gadekommissæren og gned sig 
bag øret , „ hvor længe har han kommer herz “ 
„ Han kom her i går første gang . “ 
. Og har han røget mange cigarer ? “ 
„ Ja . “ 
. Hvormange ? “ 
. Åh , jeg tror næsten et dusin stykker . “ 
„ Og det dyre cigarer ! ' 
» Jo omtrent de fineste jeg har . Det er forunderligt 
at han har råd til det , han må jo ryge 
hele fortjenesten op , mente cigarhandleren . 
. Det er mistænkeligt , “ sagde gadekommissæren , 
„ jeg tror næsten det er en gavtyv . “ 

„ En gavtyv ? “ 
„ Ja , en som har gjort en god forretning , som 
vi kalder det , når de have brudt ind i et eller andet 
sted , og som nu trakterer sig selv med gode cigarer 
ovenpå sin anstrengelse . Hvorledes seer han ud ! ' 
cigarhandleren opgav nu roses signalement 
så fuldstændigt som det var ham muligt . 
Gadekommisæren hørte opmærksom « til , men da 
cigarhandleren havde endt sin beretning , rystede han 
på hovedet og sagde . 
„ Jeg kender ham ikke efter deres beskrivelse , 
men jeg kunne dog nok have lyst til at gøre bekjendskab 
med den fyr . “ 
„ Det kan let lade sig gøre , “ mente handelsmanden . 
„ De behøver jo blot al blive her til han 
kommer igen , jeg antager ikke al det vil vare længe . ' 
“ Gadekommissæren gik med glæde ind på dette 
forsiag . Han kom ikke til al vente synderligt længe , 
thi et kvarteerstid efter trådte rose ind i boutiken . 
Han studsede , da han så betjenten , men fattede 
sig dog hurtigt og forlangte en fin cigar . 
Den bevægelse han var kommet i ved al se 
betjenten , var imidlertid ikke undgået denne . Polibetjentcne 
have meget skarpe øjne og denne til syne . 

ladende uro i forbindelse med en dunkel erindring 
om al have set fyren før , vare grunde nok for denne 
retfærdighedens håndhæver til al gøre rose et 
par spørgsmål . 
Disse spørgsmål berørte rose åbenbart på 
den mest nbehagelige måde , og han besvarede dem 
således al gadckommissærcn deraf tog tilslrækkelig 
grund til al bede ham følge med til » Kammeret . » 
Rose så sig halvt fortvivlet omkring , da denne 
opfordring stilledes til ham , men der var ingen udvej . 
Betjenten havde stillet stg mellem ham og døren , 
flugt var altså ikke al tænke på , han måtte derfor 
finde sig i al følge med . 
Undervejs til „ Kammeret » bandede rose fin 
ulykkelige lidenskab for cigarer , som nu på en så 
uventet måde havde bragt ham i fordærvelse . Han 
gik og sksændte på sig selv indvendigt , fordi han 
havde været så letsindig og ødsel , havde han været 
klog nok til at gemme sine penge , så ville denne 
ulykke jo ikke være sket . 
Men al denne anger og alle disse beklagelser 
kom nu for sent . Ulykken var nu engang sket , han 
var » n engang i politiets kløer , og han vidste af 
sørgelig erfaring , at de ikke vare så lette at skippe 
ud af igen . 

da han kom på politikammeret blev han øjeblikkelig 
genkendt af flere betjente og embedsmænd , 
som havde haft ham under behandling før . 
Det var en fangst , som vakte almindelig glæde 
thi rose var anset for at være en meget stor forbryder , 
og der var i den sidste tid sket adskillige 
forbrydelser , hvori man troede at han havde haft 
ikke så ubetydelig del . 
Såsnart en forbryder er bleven grebet så er 
er hans første tanke stedse enten at søge midler til 
flugt eller at se til at få sin straf lidt for » 
Mildet . 
Tanke om flugt opgav rose straks , han gav sig 
derfor til at tænke på om del var muligt at få sin 
straf lidt formildet . 
Han håbede at dette skulle kunne opnås ved 
ved at angive nogle af sine kammerater , men hvem 
skulle det være det var Tingen . De af hans kam » 
Merater som politiet allerede kendte kunne det ikke 
nytte at angive , og han kunne i en hast ikke udfinde 
nogen af hans venner , som politiet ikke allerede 
havde gjort bekendtskab med . 
Da fik han pludselig en lys ide . Petersen ham 
kendte politiet ikke . Han var altså en fyr , for 
hvis angivelse han nok kunne håbe at få lidt formildelse 
i sin stjaf . 

„ Han har ærlig fortjent det , mumlede rose ved 
sig selv . . Det er jo egentlig hans skyld jeg denne gang 
er kommet i kassen . Havde han ikke været , 
så havde jeg ikke fået pengene , så havde jeg heller 
ikke røget fine cigerer , og så var jeg heller ikke blevet 
nappet , det er soleklart . ' 
med dette smukke raisonnement beroligede han 
fuldstændigt sin samvittighed og fortalte hele Petersens 
historie for så vidt han kendte den , til politidirektøren . 
Denne blev naturligvis meget forbanset og ville 
i begyudelsen ikke tro sine egne øren , men da rose 
i sin ivrighed var kommet til at nævne Ole , så lod 
han også denne anholde og fik af ham bekræftelse 
på bavianens udsagn . 
Rose og Ole afgav omtrent eenølydende beretninger 
om det besøg , de havde aflagt hos jøden og 
hvorfor de havde gjort det , dog således at hele 
skylden faldt på Petersen . 
Delte var en en højst vigtig angivelse , og politiderekteureu 
vidste ikke i de første øjeblikke rigtigt , 
hvorledes han i denne sag skulle gå til værks 
på bedste måde . 
Disse tyve , rose og Ole , kunne jo lyve og 
have angivet en uskyldig , del havde man set før . 
Det gjaldt altså om at være forsigtig og ikke at fæste 
altfor ubetinget lid til disse udsagn . 

polilidirekteuren overtænkte derfor denne sag 
meget nøje , inden han kunne blive enig med sig selv 
om , hvilken beslutning han skulle fatte . Angivelsen 
lød ikke synderlig pålidelig . 
Hele denne sag så så besynderlig ud , at den 
voldte politidirektøren en hel del hovedbrud , inden 
han kunne komme overens med sig selv om , hvilken 
beslutning han skulle satte , men endelig tog han dog 
sin beslutning . 

fireogtredivte kapitel . 
Jagten . 
Politidirccteuren lod ufortøvet Søren rise , der 
tid efter anden havde gjort sig meget bekendt før sin 
skarpsindighed og sindighcd i vanskelige tilfælde , 
kalde og forelagde ham hele sagen . 
Søren hørte naturligvis med ærbødighed på 
sin foresatte , men da denne havde endt , rystede han 
på hovedet og sagde : 
„ De mener således at Petersen skulle have været 
den , som havde myrdet den gamle jøde ? “ 
„ Ja , alle omstændighederne lyde^derpå . “ 
„ Ganske vist , med undtagelse af en eneste omstændighed , “ 
Svarede Søren . 
„ Og det er ? “ 
„ At Petersen næppe har mod nok til al udføre 
en sådan handling . “ 
„ Hvoraf skutter de det ? “ 

» Af hele hans tidligere færd , og af det indtyk 
hans personlighed har gjort på mig , “ sagde Søren . 
„ Det kan godt være de ret , “ sagde politidirektøren , 
. men deres grunde er dog ikke afgørende , 
man har så ofte set al mennesker , som i virkeligheden 
ere store kujoner , dog alligevel er blevne mordere , 
begrundet på omstændighederne . Jeg må 
nødvendigvis fastholde min mening om at Petersen er 
den virkelige skyldige , indtil jeg bliver klart overbevist 
om det modsatte . Jeg beder dem derfor om at se 
at sinde ham ; thi de steder , hvor rose og Ole have 
opgivet han skulle være , der er han ikke . Han må 
altså sandsynligvis have skjult sig , men jeg ved jo 
at de er den rette mand til at finde alle mulige smut . 
Huller . “ 
Søren bukkede og gik . 
Han gav sig straks med stor Iver til al tænke 
på , hvorledes han bedst skulle komme Petersen på 
sporet . Han betragtede jo ham som sin dødsfjende , 
som den , der havde forspildt hans lykke og den kommission , 
som politidirektøren havde givet ham , var ham 
derfor heller ikke på nogen måde ubehagelig . 
Medens had nu beskæftige ! sig med al lægge sin 
angrebsplan , ville vi vende tilbage til roses bolig , 

for at se , hvad der var foregået , medens de begivenheder , 
som vi berettede i forrige kapitel , fandt sted . 
Petersen blev i roses bolig , thi han turde ikke 
gå ud , uden om aftenen af frygt for at blive 
genkendt . 
Rose derimod gik meget ud , og på disse Toure 
beskæftigede sig , desværre for sig selv , for største delen 
med at ruge cigarer . 
Han kom regelmæsstgt hjem om aftenen , men 
en skøn aften ventede Stine og Petersen ham forgæves . 
„ Jeg gad vide hvad der kan holde ham ude i 
aften , “ sagde petertcn , der nærede en vis frygt for 
at rose muligvis kunne være bleven grebet , og at 
denne pågribelse så kunne have hans egen tilfølge . 
„ Åh , han er vel kommet i godt selskab , “ mente 
Stine , “ for jeg vil da ikke håbe han er gal at indlade 
fig på forretninger , nu , da vi have så mange 
penge . “ 
Rose kom imidlertid ikke hjem om natten og 
heller ikke den næste formiddag , hvad der bevirkede at 
endogså Stine blev urolig . 
„ Der er bestemt ugler i mosen , “ sagde hun , 
. jeg er bange for han er bleven nappet . 

dette var Petersen også bange for ; men der 
var jo intet at gøre ved sagen , man måtte se 
tiden an . 
Det varede heller ikke længe før de fik nærmere 
underretninger , som sagde dem at de måtte befrygte 
det værste . 
En veninde af Stine kom nemlig i løbet af formiddagen 
op til hende og sagde ganske forpustet : 
„ Nu seer det bestemt galt ud med jer . “ 
„ Så , hvorfor det ? “ 
. Fordi Ole er kommet i fidtefadet i Morges , 
det ved jeg ganske vist . Politiet har fået fingre i 
ham . Jeg ved også at i have gjort forretninger 
sammen , så i må altså tage eder i agt . 
Heri var Stine ganske enig med hende og da 
hendes veninde var gået samlede hun en del sager 
sammen som hun puttede i lommen , og dels pakkede 
sammen i en bylt hvorpå hu lavede sig til at 
gå . 
Hvad Petersen angår , så var han så overvældet 
af frygt ved efterretningen om Oles pågribelse , 
at han næppe kunne røre et lem . Først da 
han så at Stine var i færd med at gå , udbrød 
han : 

„ Går de ? ' 
„ Ja naturligvis min ven ! Her er det nok ikke 
godt al være længere . Jeg vil også råde dem til 
at stikke af så snart som muligt . “ 
„ Men hvor skal jeg hen ? “ 
„ Hen på et sted , hvor man ikke kan sinde dem 
så let igen , “ sagde Stine , „ det er det fornuftigste , 
det vil jeg gøre . “ 
„ Kan jeg ikke følge med dem ? “ 
* „ Nej tak min ven , det går ikke . En kan 
ettere skjule sig end to , del er en given ting , og 
derfor er del bedst al vi hver sørge for sig . “ 
Med disse ord gik hun sin vej , og lod Petersen 
være alene . 
Hans sindsstemning var sket ikke af nogen behagelig 
ark . Politiet kunne komme hvert øjeblik og 
så var del ude med ham . 
Han målte ligesom Stine gå sin vej , det var 
klart , men hvor skulle han gå hen ? Det vidste han 
ikke , men dog var ganske vist ethvert andet sled sikkrere 
for ham end del , hvorpå han nu befand ! sig . 
Han brugte derfor ikke lang belænkningslid , men 
tog sine penge , som han havde gemt i en krog , frem , 
puttede dem i lommen , hvorpå han tog en kasket 

på , som gik ham ligened i øjnene , og gik så bort 
fra hr . Roses lejlighed . 
Han ilede ud af byen så hurtigt han formåede 
uden at vække opsigt . Da han var kommet ud 
på strandvejen , gav han sig til at løbe af alle 
kræfter , da der var kommet en så forfærdelig angst 
over ham , at han var nærved at fortvivle . 
Det syntes ham at når han blot kom langt , 
meget langt bort fra København , så ville faren for 
at blive pågreben være langt mindre jo længere han 
kom bort . 
Medens han således åndeløs løb ud af strandvejen , 
mørknedes det efterhånden . Han lagde dog 
ikke mærke dertil , men vedblev at løbe videre . 
Ude forbi Tårbæk falder kysten temmeligt stejlt 
ned imod sundet og danner ligesom en skrænt . I 
sin hast for at komme bort , lagde Petersen ikke mærke 
hertil men trådte fejl og styrtede ud i vandet . 
Det sted , hvor Petersen faldt ud , var tilfældigvis 
temmeligt dybt , det var et af de såkaldte hestehuller . 
Han sank dybt ned og mistede næsten aldeles 
bevidstheden . Et øjeblik efter hævede vandets bærekraft 
ham imidlertid op på overfladen igen . 
Strømmen drev ham nu hen på et sted , der var 

langt mindre dybt , han kunne føle grunden med sine 
fødder , men han formåede ikke al vinde fodfæste . 
Det er umuligt at beskrive Petersens følelser i 
dette øjeblik . De vare en sammensætning af skræk 
for døden og angst for politiet , dog trådte den sidste 
følelse betydeligt i skygge for den første , selvopholdcssesdriften 
krævede sin ret . 
Strømmen førte som sagt Petersen længere og 
længere ud . Han kjæmpcde med fortvivlelsens kraft 
imod bølgerne for at nå tilbage til strandbredden , 
men forgæves , hans kræfter vare for svage og han 
forstod desuden sket ikke al svømme . 
Der var et rædsomt øjeblik . Natten var mørk 
og Petersen kæmpede forgæves med fortvivlelsens 
krast imod bølgerne . Af og til udstødte han et skrig , 
men hvem skulle vel høre del her , så fjernt fra menneskelige 
boliger , og kun udstødt af en svag og ængstelig 
røst . 
Han opskndte i tanken brændende bønner til 
gud om at frelse ham ud af denne skrækkelige nød . 
Han bad jå inderligt og hjerteligt som kun en døende 
kan bede . 
Det syntes som om hans bøn blev hørt , thi 
pludselig « ligesom han følte de sidste kræfter vare ved 

at forlade ham og han var i færd med at synke til 
bunds , for aldrig mere at komme op igen , følte han 
at hans hånd greb fat om noget . 
I det samme skimtede han en mørk masse tæet 
ved sig . Kunne han tømme derop ville han væere 
frelst . 
Det hans hånd havde grebet om var et toug 
og den mørke masse var en båd , som ved touge ! 
Var befæstet til en pæl . 
Petersen anstrengte nu sine sidste kræfter for ved 
hjælp af touget at nå den mørke masse , som han 
snart begreb var en båd . Han kjæmpcde og stred 
med fortvivlelsens sidste kræfter . Han gned huden 
i stykker på sine hænder , men han mærkede det 
ikke , thi han kæmpede jo for at redde sit liv . 
Endelig var han så heldig at komme til at slynge 
den ene arm om pælen , hvortil båden var bundet . 
Uden rigtigt at vide hvad han selv gjorde , halede han 
i touget med den anden hånd , således at båden 
kom ham ganske nær . Ved den frygtelige sidste kraftanstrengelse 
lykkedes det ham derpå at komme op i 
båden , men ligeså snart dette var sket , faldt han 
besvimet om i båden . 
Det var altid senere Petersen en umulighed at 

gøre rigtig rede for hvorledes han var kommet op i 
båden . Det var ham selv uforståeligt og ufor . 
Klarligt ; en sådan kraft og handleevne kan kun 
dødsangesfen give et menneske . 
Petersen besvimede som sagt . Da han aner 
vågnede var det højlys dag og solen skinnede 
klart . 
Han slog øjnene op og så sig forundret omkring . 
Hvad var der sket , hvad var der dog hændet ? 
Havde alt del han Havde udslået været mere end en 
utrolig , rædselsfuld drøm ? 
Hvor var han henne ? Dej var ham ikke muligt 
at erindre del strar da han vågnede . 
Erindringen kom imidlerlid hurligl tilbage . Flugten , 
faldet og endelig tanken om at han på en eller 
anden måde var kommet op i en båd , stod aller 
klarl for ham . 
Han følte sig meget svag , han kunne næppe røre 
et lem . Han følte stivhed og smerter over hele 
legemet og så smcncdes han dertil af den ubarmhjertigste 
hunger . 
Han lå længe ganske stille , ligesom betaget af 
en sløvhed , der endog forbød ham al tænke . 

aprilsolens stråler oplivede ham dog lidt efter 
lidt . Han var meget våd , det følte han og der lå 
vand i bunden af båden . Ville han ikke snarere 
blive tør , når han rejste sig op og satte sig på en af 
roerbænkene . 
Jo , det ville han ganske vist , men det gjaldt om 
at gøre det . Den foregående dags faste i forbindelse 
med dens anstrengelser havde omtrent udtømt ham 
aldeles . Af og til for en kuldegysen gennem hans 
hele legeme og han led af en brændende tørst . 
Det lykkedes ham dog at rejse sig op og sætte 
sig på en af roerbænkene . Det gjorde ham godt , 
solen kunne nu bedre udøve sin oplivende virkning . 
Men nu kom sulten med fornyet styrke og rasede 
som ild i hans indvolde . 
Han led frygteligt , men han var så svag at han 
end ikke følte kraft nok hos sig til at tænke på 
frelse . Taus og næsten følesløs sad han og led , 
med en slags forundring over at et menneske kunne 
blive så ulykkelig som han nu var det . 
Hans tænkckrafl var svækket , han var bleven 
sløv og dorsk . 
Han sad på den næstsidste roerbænk , med ansigtet 
vendt mod bådens agterstavn . Under stavnen 
var et lille aflukke med en dør for . 

Petersen sad i lang tid og tænkte på hvad der 
vel kunne være gemt bag denne dør . 
Endelig kunne han ikke modstå nysgerrigheden 
længere , men bukkede sig ned mod døren , for at førsøge 
på at åbne den . 
Det lykkedes også , thi den var ikke aflåset , men 
kun skudt lidt til . 
Det var et lille mørkt rum . Der lå noget 
lyst og blankt derinde . 
Hvad mon det kunne være ? 
Med usigelig møje bøjede Petersen sig henimod 
den iøjnefaldende genstand og tog den frem . 
Del var en halv fyldt brændeviinsslaskc . 
Ved dette syn funklede Petersens øjne as glæde . 
Det var noget , som kunne slukke hans ulidelige tørst . 
Uden at bryde sig om eller at vide hvad der var 
i flasken , satte han den rask for munden og drak en 
slurk . 
Det brændte ham i halsen og for som ild 
gennem alle hans årer , men det oplivede ham tillige . 
Han følte at han ligesom blev oplivet på ny . 
„ Ah , det er brændevin , “ mumlede han ved sig 
selv . . Del skal jo være godt , når man er meget 

træt og har gået meget igennem . Det brænder stygt 
i halsen , men det hjælper godt for tørsten . “ 
Han følte sig betydeligt styrket af den slurk han 
havde drukket og satte atter proppen i flasken . Der » 
På bøjede han sig atter ned imod rummet under agterstavnen 
med et svagt , instinktmæssigt håb om muligvis 
af finde noget spiseligt . 
Hans håb lod ikke til af skulle skuffes . Han 
fandt en lille pakke indsvøbt i papir . 
Da han hurtigt åbnede papiret , så han af det 
indeholdt smørrebrød . 
Det måtte være fiskeren , som tilhørte båden , 
der havde glemt sin aftensmad i båden . 
Hvem maden tilhørte tænkte Petersen imidlertid 
sket ikke på . Han kastede sig over de tykke , klodsede 
stykker smørrebrød med en sand ulvehunger . 
Aldrig havde nogen føde smagt ham så godt . 
Aldrig havde han holdt så herligt et måltid . 
Det varede kun få minutter , før det alt var 
forsvundet . 
Da han havde spist , drak han endnu en lille slurk 
af brændeviinsfiasken . 
Delte måltid styrkede ham i en vidunderlig 

grad og gengav ham både hans sjæls- og legemskræfter . 
For første gang så han sig om , for af se 
hvor langt han egentlig kunne være fra land . 
Men o himmel , da han så sig rundtom , var 
der intetsteds noget laud af øjne . 
Så langt øjet kunne række , var der intet af 
se uden band og atter vand . 

femogtredivte kapitel . 
Fortsættelse . 
„ Min gud , ' stammede Petersen , „ hvorledes 
kan dette dog være gået til jeg ved jo at da jeg 
i aftes kom op i denne båd var jeg ikke langt 
fra land . Jeg troede båden var fastbunden til en 
pæl . “ 
Han så sig nu om efter pælen . 
Den var ikke til at øjne . Der var intet al se 
uden vand og atter vand . 
Tingen var den , at da Petersen halvt instinksmæsfig 
og halvt ubevidst havde gjort de uhyre krampagtige 
anstrengelser for at komme op i båden , da 
havde han med det samme løsnet den fra pælen . 
Båden havde været særdeles let fastgjort og drev nu 
med strømmen . 

medens Petersen havde været besvimet havde den 
drevet meget langt . Det var en guds lykke at det 
ikke blæste , da han ellers ville have været fortabt . 
Det var sønden strøm , han drev altså lige ud 
ad Østersøen til . 
Det var en skrækkelig situation . Ene , uden 
levnetsmidler i en lille båd midt ude på det store 
hav . 
Petersen begreb efter at have tænkt sig lidt om 
at båden måtte være gået løs og at han nu sejlede . 
Men dette indgød ham ikke nogen stor frygt . 
Nu da hans sult og tørst var stillet , syntes han i 
det første øjeblik at det var overmåde morsomt at 
sejle . 
Men da et par timers tid var gået , begyndte 
han at dog at ængstes . Hvorledes skulle han komme 
i land , hvorledes skulle han komme hjem igen ? Der 
var vand rundtom , og sket ikke andet end vand . 
Langt borte øjnede han nogle skibe , kunne han 
blot nå dem , de ville sikkert tage sig af ham og 
bringe ham hjem igen . 
Men hvorledes skulle han nå dem ? 
Han havde i lang tid siddet og set uafbrudt 
fremad . Nu hørte han pludseligt bag ved sig en underlig , 
susende lyd , men den var endnu langt borte . 

ængstiig vendte han sig hurtigt om for at se 
hvorfra denne lyd ve ! kunne komme . 
Det var et stort dampskib , der konoeilende . 
Del synes at styre lige efter hans båd og have i 
sinde at sejle han , i sænk . 
Det var endnu langt borte , men det kom hurtigt 
nærmere . Petersen udstødte et højt skrig af angest , 
thi han var bange for at blive seliet over . Lidt efter 
blev han dog roligere . Dersom man på dette skib 
fik øje på ham så ville han være frelst . 
Han rejste sig op i båden og gav sig til at 
vifte med sir lommetørklæde , men han var endnu for 
langt borte fra d ampskibet . Skibet kom nu nærmere 
og nærmere — nu måle de dog bestemt kunne se 
ham . Han fornyede sine anstrengelser og viftede 
påny af alle kræfter med lommetørklædet . 
Da gjorde dampskibet pludseligt ligesom et sving . 
Det ville nu i en anden retning , så at det atter 
fjernede sig fra ham . Lidt efter sejlede det forbi ham 
i en brtydelig afstand og forsvandt så lidt efter for 
hans øjne . 
Han var ikke blevet set . 
Det var et hårdt slag for Petersen . Næsten 
afmægtig faldt han om i båden og sukkede . 

o , min gud , skal jeg da dø her ? “ 
Han blev længe liggende og hengav sig til sin 
fortvivlelse . Alt håb om redning syntes nu at 
være uigjenkaldclig tabt . 
Det begyudte nu at blæse . Søen kom i bevægelse 
og båden tog til at gynge temmeligt stærkt . 
Petersen begyndte nu for alvor al blive bange . 
Af og til slog en bølge over båden og sprøjtede 
ham ind i ansigtet . 
Han bad til gud så stærkt han kunne om at 
han ville standse stormen og føre båden til land . 
Det gik ham som det går de fleste mennesker , 
de vide ikke hvad de bede om . Petersen bad om af 
stormen målte høre op , og del var netop stormen 
som var bestemt til af bringe ham frelse . 
Te skibe , som pucrsen havde set i del fjerne 
vare nemlig komne i bevægelse ved stormen og styrede 
nu henimod Petersens skrøbelige fartøj . 
Petersen så det . men denne gang næsten uden 
håb . Dampskibets adfærd berøvede ham modet . 
Ikke desto mindre rejste han sig dog instinktsmæssig 
op og gav sig til al vinke med sit lommetørklæde . 
Regnen begyndte nu også af styrte ned i strømme . 

hvad Petersen ikke havde været våd før så blev 
han nu . Den ene kuldegysen gjennemfoer ham efter 
den anden . 
Det var alt del af han kunne holde sig i en 
nogenlunde oprejst stilling i den skingrende båd . 
Men han opbød alle sine kræfter for af han kunne 
gøre det og for af kunne vedblive af vifte med tørklædet . 
Længe forekom det pclersen , uendeligt længe varede 
del inden del hurligl sejlende skib kom ham 
synderligt nærmere . 
Dersom det nu ligesom dampskibet pludseligt 
skulle dreje af i en anden retning — du gode gud , 
så målte han jo dø ganske alene her midt på den 
ville sø . 
Del lod næsten til at det ville gå lige sådan 
denne gang som forhen . Petersen begyndte allerede 
at opgive håbet , da så han pludseligt et mindre 
mørkt pukl nærme sig båden . 
Det var en båd , som var sat ud fra skibet . 
Man havde opdaget ham . 
Lidt efter hørtes følgende råb : 
. Båd ohoi ! “ 
Petersen udstødte et gennemtrængende skrig til 

svar og viftede med fornyet kraft med sit lommetørklæde . 
Et øjeblik efter var den fremmede båd på 
siden af Petersen . Den var roet af to mænd . 
Den ene tog en bådshage og slog fast i Petersens 
båd , hvorpå han råbte : 
„ Nå , kom nu herover i en fart . ' 
men der kom intet svar , Petersen var besvimet , 
glæden over den sig nærmende redning havde berøvet 
ham bevidstheden . 
„ For fanden , « brummede den samme stemme 
igen , „ jeg syntes der var nogen i båden . “ 
„ Lad os se efter Ole , “ sagde den anden Matros . 
„ Han er måske syg . “ 
„ Ja , det er troligt nok Peter , ' svarede Ole , idet 
han rejste sig op og bøjede sig ned over Petersens 
båd . 
. Ja han er syg , og det ved jeg at det fornuftigste 
nok er at få ham ombord så hurtigt som 
muligt . “ 
„ Det mener jeg med , “ sagde Ole , idet han tog 
fat i Petersen og med Peters hjælp bragte ham over 
i båden . 
Han var endnu stedse besvimet og blev forsigtig 

lagt ned i bunden af båden . Da dette var gjort 
roede de tilbage til skibet så hurtigt de formåede . 
Capttainen på skibet var en skikkelig jyde , han 
blev naturligvis overmåde forbavset over den fangst 
hans folk bragte ham . 
„ Del er en landkrabbe ! “ råbte han , „ nu har 
jeg den onde tordne mig aldrig se ! så galt . Og 
han er besvimet , vi må se at få liv i ham igen . 
Det er nok det fornuftigste . “ 
Han blev nu bragt ned i capitainens kahyt og 
lagt i hans køje . Capuaincn lavede derpå et stærkt 
glas grøg og sagde med en såre vigtig mine til 
Ole , der hjalp ham : 
„ Et godt glas varmt grøg , der er den bedste 
medicin som eristerer , husk vel på det Ole , varmt grøg 
hjælper for alt muligt , hører du , for alt muligt . 
Nu skal du bare se , ligeså snart jeg bare hælder et 
par dråber af dette hersens i halsen på ham , så 
kommer han sig straks . “ 
Ved hjælp af en ske fik han nu Petersens mund 
vristet op . Derpå heldte han en god slurk grøg i 
munden på ham . Hans forudsigelse gik strar i 
opfyldelse , thi Petersen slog øjnene op , så sig forvildet 
omkring og sagde med svag stemme : 
„ Hvor er jeg ? “ 
Capitainen så på Ole med en triumferende 
mine og svarede derpå : 

„ Du er hos gode venner , min ven . Se du 
nu til af du kan komme dig lidt efter din forskrækkelse . 
Vil du ikke have noget af spise ? Næstefter 
grøg er der ingenting så godt som noget af spise . ' 
ja , Petersen havde ikke noget imod af spise . 
Da han havde spist , nødte kaptajnen ham atter til 
af drikke en slurk grøg , hvorpå han faldt i en dyb 
søvn . 
„ Nu skal du se Ole , når han nu vågner 
igen , så er han så rask , så frisk som en fisk . Det 
er den eneste fornuftigste måde af kurere folk på . 
Grøg og smørrebrød det er bedre end alverdens medicin . 
Grøg især , det er et universalmiddel , som de 
lærde doktorer sige . “ 
Med disse ord tog han sig atter eu slurk grøg , 
formodentlig som et beskyttelsesmiddel mod muligt 
kommende sygdomme . 
„ Gad dog vidst hvad det egentlig er for en fyr 
og hvorledes han således er kommen til Søes , “ 
Mumlede han derpå . „ Åh , bare lidt tålmodighed/ 
del får jeg nok at vide når han vågner . “ 
Og for at styrke sin tålmodighed , tog han sig 
atter en dygtig slurk grog . 

sexogtredivte kapitel . 
Igen i København . 
Det viste sig at kaptajnen havde ret . 
Petersen vågnede først igen efter fire og lyve 
timers forløb , netop som skibet var i færd med at 
sejle ind til København . 
Han var igen ganske rask , med undtagelse af at 
han var frygtelig mat og træt ovenpå de udstandne 
ansfrængelser og besværligheder . 
I begyndelsen kunne han sket ikke forstå hvor 
han var eller hvorledes han var kommet ombord i 
skibet . Kaptajnen fortalte ham det imidlertid i få 
ord , hvorpå han på det ivrigste udspurgte ham om 
hans egen historie . 
Petersen fortalte nu en opdigtet historie . 
Medens han fortalte tog den skikkelige capitain 
adskillige drag af sin romslaske og så ud som om 

han ikke vidste om han skulle tro på Petersens ord 
eller betragte ham som en , der gik ud på at holde 
ham til bedste . 
Dog , den skikkelige capitain blev snart enig med 
sig selv om at dette sidste ikke kunne være tilfældet . 
Hvilken fordel skulle Petersen vel have af at lyve ? 
Havde han ikke sundet ham ene og forladt midt på 
søen , var ikke allerede denne omstændighed mere end 
tilstrækkelig bekræftelse på hans ord . 
Han lod ham fortælle atter og atter og Petersen 
vedblev ai repetere det samme og det samme , han 
havde jo ikke andet at fortælle . 
„ Det er den mærkværdigste historie jeg har hørt 
i mit liv , ' udbrød kaptajnen endelig , da han kunne 
Petersens historie udenad , „ og nu er jeg dog blevet 
ser og halvtredsindstyve år gammel . “ 
En halv time efter lå skibet fortøjet i havnen . 
Capitainen gik igen ned til Petersen , og sagde : 
„ Nå min ven , skulle vi så gå i land ? Bærsågod , 
her er deres klæder . Jeg har ladet Peter 
tørre dem i kabyssen . De vare så våde som om de 
havde ligget i vandet i otte dage . ' 
ja , Petersen havde ikke noget imod at komme i 
land . Han gav sig straks til at klæde sig på , men 

det gik ikke så synderligt let fra hånden . Han var 
så frygtelig træt og så følte han smerter i alle sine 
lemmer . 
Han kom dog endelig i stand , men han var så 
mat at han næppe kunne holde sig oprejst på benene . 
Han klagede sig dog ikke , han syntes del var en 
skam lige overfor de fremmede søfolk . 
Da Petersen var færdig blev båden gjort klar 
og kaptajnen og hans matroser hjalp ham omhygligget 
ned i den . Synet af den lille båd bragte 
ham uvilkårligt til at gyse . Hvad om det nu ville 
gå ham igen , som da han sidst var i en båd , 
tænkte han , men han beroligede sig dog hurtigt igen , 
da han tænkte på at han denne gang ikke var ene i 
båden , men havde kaptajnen og to af hans matroser 
til beskyttelse . 
„ Se nu min ven , ' sagde kaptajnen til ham , 
medens båden roedes til land , „ nu skal de snart 
være hjemme igen . “ 
Nu lagde båden til land og kaptajnen sagde : 
„ Så , min ven , nu er vi ved land , nu kan 
de strar være hjemme . “ 
Petersen gik langsomt ned ad gaden , med hænderne 
på ryggen og ansigtet bøjet ned mod brystet , 
ivrigt beskæftiget med at lænke over sin stilling . 

W Havde lykken da aldeles forladt ham ? I den 
sidste^tid vare alle hans planer og handlinger 
blevne krydsede , når han troede bedst at skulle til at 
begynde . 
Nu stod han ene på gaden , dårligt klædt , 
uden en- skilling i lommen og uden at vide , hvor 
han skulle gå hen for at så sig et måltid mad . 
Det var skrækkeligt . 
Alt hans arbejde , alle hans planer , al hans 
stræben , alt havde været forgæves . Her stod han 
nu , så blottet for alt , som han nogensinde havde 
været . 
Disse mørke tanker beskæftigede ham dog ikke 
længe . Hans ånd var endnu så stærk og kraftig 
at han kunne drømme om en fremtid . 
Han var ikke den mand , som lod sig nedskåe af 
ulykker , tværtimod , den skærpede endnu mere hans 
higen efter selv at beherske sin skæbne . 
Medens han temmeligt hurtigt vandrede op og 
ned af gaderne , uden et se hverken til højre eller 
eller venstre , tænkte han således nafladeligt på , 
hvorledes han skulle råde bod på den nød han var 
i for øjeblikket . 
Hvorledes han skulle komme til penge og få 

hævn over sine fjender , det var genstanden for 
alle han tanker , og han glemte alt andet i verden . 
Morgenen begyndte nu at bryde frem . Der blev 
mere og mere livligt på gaden , folk begyndte at 
gå på arbejde og til deres forretninger . Gastænderne 
kom og slukkede lygterne og tunge arbejdsvogne 
begyndte at rulle frem og tilbage gennem 
gaderne . 
Men af alt dette brogede liv og al denne færdsel 
bemærkede Petersen intet , aldeles intet , dertil var 
han alt for fordybet i sine egne tanker . 
Han lagde heller ikke mærke til , da han gik over 
en gade , at et par brøstene vare løsnede og stod 
højt op over de andre . Han snuplede over dem og 
styrtede om med ansigtet ned mod stenbroen . 
En tung arbejdsvogn , som Petersen heller ikke 
havde bemærket , kom i det samme kørende , og da Petersen 
faldt var den så nær at kndsken ikke kunne 
standse sine heste tidsnok til al forhindre al vognen 
kørte over den faldne , som udstødte et skrig . 
Nu blev ver liv og bevægelse . Folk strømmede 
til , standsede vognen og søgte at få den ovcrkjørte 
benene . 
Men dette sidste lod ikke til al være nogen let 

sag , Petersen var besvimet og blodet piblede ud 
gennem hans klæder . 
» Herre gud , stakkes mand ! “ 
„ Han er bestemt død . “ 
„ Nej , det tror jeg ikke . « 
. Hvem er han ? » 
„ Har han kone og børn ? “ 
„ Er der ingen , som kender ham ? “ 
„ Hvad skulle vi gøre ved ham ? 
Således krydsede det ene udråb det andet , 
medens fotk stod rådvilde og så på hverandre . 
Nogle af de ivrigste gave sig til skænde på 
kusken : 
» Sikken måde at køre på . “ 
, det er fordi det skal gå så rask . “ 
. Folks liv og lemmer bryder sådan kudskepjalt 
sig ikke en smule om . 
Som sædvanlig ved alle sådanne lejligheder 
glimrede politiet ved sin fraværelse . Endelig efter et 
kvarteerstids forløb viste en sådan person sig . 
. Hvad er her på færde ? “ spurgte han med al 
den værdighed og vigtighed , som hans embede udfordrede . 


„ En mand , der er kørt over ! “ 
„ Han er jaldeles død , vognhjulet er gået lige 
over halsen på ham , “ svarede en af de mest velunderrettede , 
der sket ikke havde set en smule af hvorledes 
det hele var gået til . ' 
betjenten banede sig nu vej gennem klyngen 
hen til den tilsyneladende livløse skikkelse . De nysgerrige , 
der havde samlet sig rundt om trængte endnu 
stærkere på , ligesom om de ventede at betjenten ville 
være i stand til at gøre et eller andet mirakel ved den 
syge . 
Men uagtet betjenten , ligesom alle betjente , anså 
sig selv for en meget klog ophøjet person , så 
steg hans ærgerrighed dog ikke så højt at han 
troede om sig suv at han kunne gøre noget mirakel 
ved , den tilskadekomne . Han indskrænkede sig til med 
en vigtig mine at udbrøle det velbekjenkte : 
„ Værsågod at passerer gaden ! “ 
Da der imidlertid ikke var nogen , som reflekterede 
derpå , vedblev han med en dybsindig mine : 
„ Det er bedst vi får den fyr på hospitalet . “ 
Derpå så han sig om som om han ville sige : 
„ Del er det eneste , der er ved ham at gøre , der 

kunne i se , hvor kærligt at byens politi våger 
over eder . “ 
Den samme vogn som havde forårsaget ulykken 
blev også taget i brug til at køre Petersen til hospitalet . 
Som det altid går ved sådanne lejligheder , 
bar man sig så kejtet ad som muligt med at 
få den forulykkede op på vognen , det var som 
om man havde foresat sig at man ville pine den 
ulykkeligt så meget som muligt . Af lutter tjenstiver 
gjorde man så mange bommerter som man vel 
kunne komme afsted med . 
Endelig kom Petersen op på vognen . 
Han var hele tiden besvimet og gav intet livstegn 
fra sig . 
Vognen satte sig i bevægelse fulgt af nogle lediggængere , 
som for enhver pris med egne øjne 
ville overbevise sig om at vognen virkelig kørte til 
hospitalet og at den ikke væltede undervejs . 
Driverhoben fulgte med ligetil hospitalsporten , 
og blev større og større . 
Medens vognen rullede ind , stod de der og 
gabede , som om de ventede at få noget øverorddrntligt 
at se , men da dette ikke skete , så tøslede de 
af igen . 

disse drivere , som havde været så ivirige 
efter at se hvad der blev af den tilskadekomne , havde 
aldeles glemt den hele begivenhed , da de vare drejede 
om det næste gadehjørne . 
Således er menneskene . 

syvogtredivte kapitel . 
På hospitalet . 
Såsnart vognen med Petersen var kommet ind 
i hospitalsgården , blev Petersen taget af vognen og 
bragt op på en af sygestuerne for at man kunne 
undersøge hvilken skade han havde lidt . 
Man klædte ham af og lagde ham på et bord . 
Han var endnu stedse bevidstløs . Lægerne og deres 
hjælpere kom og befølte ham fra øverst til nederst 
med vigtige miner . 
Deres undersøgelse varede temmelig længe . Da 
de endelig vare færdige , var det klart af deres miner 
at de betragtede patientens tilstand som håbløs . 
Begge benene vare brækkede og desuden var der 
al sandsynlighed for at et af de indre ædle organer 
var betydelig beskadiget . 

„ Del er i grunden sket ikke umagen været at forbinde 
hans been/ sagde overlægen , . han kommer 
rimeligvis ikke mere til sig selv . Jeg antager ai han 
vil være kreperet om en halv snes minutter . “ 
En af de yngre candidater gav sig nu at tale 
noget om menneskelighed og lægens ophøjede pligter . 
„ Naturligvis , “ svarede overlægen , „ er det vor 
pligt at gøre hvad vi kunne , så længe der blot er 
en gnist liv tilstede . Mine herrer , lad os skride til 
forbindingen , endskønt jeg er overbevist om , at han 
vil være død inden vi blive færdige . “ 
Den unge candidat som havde talt om menneskelighed 
og lægens ophøjede pligter , gav sig straks ivrigt 
ifærd med Petersens ben . Uagtet de smukke ord 
han havde talt , mente han dog sket intet dermed . 
Tingen var den , han havde aldrig før forbundet et 
brækket ben og nu var hee hele to — det var blot 
for ikke al gå glip af denne prægtige øvelse , at han 
havde opkastet sig til menneskelighedens talsmand . 
Bandager , Skinner og bind blive nu bragte 
tilstede , overlægen tog sit ur op af lommen og 
sagde : 
„ Denne forbindelse vil vare omtrent en halv 
timestid , men jeg er aldeles overbevist om at patienten 
vil være død om et kvarter . -- 

han så sig om med en triumferende mine , som 
dog ikke forhindrede de læregridske candidater fra at 
forbinde ham efter alle kunstens regler . 
Kvarteret gik , men Petersen levede dog endnu . 
Den halve time gik , men han åndede endnu , til stor 
ærgrelse for overlægen , hvis spådom således ikke 
var gået i opfyldelse . Han trøstede sig imidlertid 
så godt han kunne og sagde i en fornem tone : 
„ Hm , hm , han er mærkværdig seiglivet . Men 
det er blot det animalske liv , det har ingenting al 
betyde . “ 
Patienten blev nu bragt op på en stue og lagt 
i en seng . Candidaten med de menneskekærlige 
følelser talte nu noget om man ikke skulle forsøge at 
vække patienten af sin bevidstløshed . 
, , de kan jo gerne forsøge derpå , men det er 
komplet unyttigt , “ sagde overlægen , der var fulgt 
med , for at se om den syge ikke ville krepere undervejs . 
Der blev nu bragt forskellige midler i anvendelse , 
medens overlægen stod og rystede på hovedet med 
en fornem , ringeagtende mine . 
Man tænke sig imidlertid hans forbavselse , da 
patienten med et slog øjnene op og så sig omkring 
med en forundret mine . 

„ Hvor er jeg ? “ hviskedee han svagt . 
. Dette er dog den mærkværdigste seiglivethed 
jeg har kendt ! « mumlede overlægen ærgerligt og næsten 
ude af sig selv . For imidlertid at redde så meget 
som muligt af sin autoritet , fattede han sig hurtigt 
og hviskedee til kandidaterne : 
„ Ja , mine herrer , siden det viser sig at patienten 
har en så mærkværdig livskraft , så kan det jo være 
muligt at han kan leve nogle timer endnu . “ 
Derpå gik han ; thi det var alt for ærgerligt at 
se en patient ligge og leve , når han havde dømt 
ham til døden . 
„ Hvor er jeg ? “ stammede Petersen atter . 
Den menneskekærlige candidat fortalte ham nu 
i få ord hvad der var sket og hvorledes han var 
kommet der . 
. Hvad er det der er gjort ved mine ben ? 
. De er forbundne . “ sagde candidaten . 
„ Men jeg kan ikke røre dem . “ 
„ Det bør de heller ikke . “ 
„ Hvorfor ? “ 
. Fordi de er brækkede . “ 
„ Brækkede ? “ 

» Ja . ' 
. Men hvad er det for en rædsom smerte jeg har 
i underlivet ? “ 
„ Det er en beskadigelse de har fået med det 
samme , da vognen kørte over dem . “ 
„ O , lad mig få lidt vand , “ stønnede Petersen 
svagt , „ jeg føler sådan en rædsom tørst . “ 
Han fik øjeblikkeligt noget al drikke . Lidt efter 
sagde han : 
„ Sig mig , er det farligt ? “ 
Candidaten svarede ikke , men så på gulvet . 
„ Sig det kun , jeg kan tåle at høre det . Er 
del farligt ? “ 
„ Ja , “ sagde candidaten langsomt . 
„ Meget farligt ? “ 
„ Ja , “ sagde kandidaten endnu mere tøvende . 
Atter fik Petersen noget vand , hvorpå han vred 
sig under frygtelige smerter . Derpå fæstede han et 
gennemborende blik på kandidaten og sagde svagt : 
„ Sig mig — er det — ? 
Her standsede han og for gysende sammen . 
„ Er det — er det døden ? ' hviskedee han endelig . 


„ Forsåvidt ikke al menneskelig beregning slår 
fejl , ' sagde kandidaten langsomt , „ så vil den ulykke , 
der har ramt dem , have døden til følge . — dog , 
det kan jo ske at » i tage fejl , “ tilføjede han i den 
sædvanlige , tvivlende doktortone . 
Atter for Petersen gysende sammen , atter forlangte 
han noget vand . Da han havde drukket , sagde 
han svagt og afbrudt : 
„ Sig mig — hvor længe — hvor længe kan det 
vare ? “ 
„ Hvilket ? “ 
„ Inden — inden — døden kommer ? “ 
Atter tav kandidaten og så ned mod gulvet . 
„ Sig mig det , “ stønnede Petersen , „ stig mig det , 
hvor længe kan jeg leve endnu ? “ 
„ Nu vel da , “ svarede kandidaten , „ siden de 
endelig vil vide det , så er der ingen sandsynlighed 
for at de vil leve længere end til solnedgang — 
men som sagt , mennesket spår , men gud råder . ' 
„ Altså til solnedgang ! “ mumlede Petersen , „ til 
solnedgang . — o , disse forfærdelige smerter i mit 
underliv er nærved at gøre mig rasende — er der 
intet , der kan stille denne pine ? — til solnedgang 
! “ 

„ Jeg skal forsøge , hvad der står i min magt , “ 
Sagde kandidaten . 
Han gik bort og kom et øjeblik efter tilbage med 
en opvartningskone , som bragte et varmt , smertestillende 
omskag . 
Efter at dette var lagt på , følte Petersen en 
betydelig lindring . Den voldsomme tørst vedblev 
imidlertid at plage ham på det ubarmhjertigste . 
Kandidaten spurgte ham nu om der ikke var noget 
han ønskede udført inden det store øjeblik kom , 
om han ønskede en præst . 
„ En præst ? “ skreg Petersen højt , idet han opslog 
en vild latter , „ nej , nej , hvad skulle jeg med ham ? “ 
Der var i dette øjeblik noget så vildt og forfærdeligt 
i Petersens øjne at kandidaten blev slået 
af rædsel . Det var ham derfor særdeles kært at 
Petersen ytrede et ønske om at han ville være alene . 
Han gik øjeblikkeligt og overlod Petersen ti ! sine egne 
tanker . 
På trappen mødte kandidaten tilfældigvis 
overlægen . 
„ Nå , ' sagde overlægen , „ nu er han vel himlet ? “ 
„ Nej , endnu ikke , “ sagde kandidaten . 

„ Mærkværdig sæiglivet , “ sagde overlægen i en 
ærgerlig tone , „ ganske mærkværdig sæiglivet ! “ 
Petersen var nu ene , eller rettere sagt så godt 
som ene , thi der vare flere senge i stuen , men de 
senge som vare nærmest ved ham , vare ikke belagte , 
så han kunne aldeles uforstyrret hengive sig til sine 
egne tanker . 
Og det var rædsomme tanker , tanker der brændte 
som ild , tanker der vare svangre med et helvede . 
Hun skulle dø — dø her , uden at en eneste 
ville savne ham , uden al en eneste ville bryde sig 
om ham . Når han så var død , ville man bringe 
ham ned på ligstuen og anatvmcre ham , han ville 
vel næppe engang nogensinde blive begravet , men hans 
legeme ville i små præparede stumper komme til 
at vandre fra hånd til hånd mellem midicinske 
studenter . 
. Døe , dø , inden solnedgang . Måske se 
solen gå ned , men ganske vist aldrig se den stå 
op mere . Døe ! Hvad var det at dø ? Hvad ville der 
komme efter døden , “ spurgte han sig selv . 
Del er naturligt at Petersen led overordentligt i 
sine sidste timer . Han led både legemligt og sjæleligt 
og de sidste pinsler vare de allerværste . 

han så i ånden hele sit forspilte liv vandre 
forbi sig og han led umådeligt ved disse syner . 
Lykken havde været ham gunstig , han kunne nu 
have indtaget en respektabel stilling i samfundet , 
men hvad var han nu ? 
Intet var han , sket inter uden en forbryder , som 
enhver skyede og foragtede . 
Intet kan vistnok forvolde et menneske større 
smerter , end ved enden af sit liv at se tilbage på 
sin forspilte tilværelse . Al være sig selv bevidst at man 
har forspildt himlens prægtigste gaver , det er ganske 
vist den højeste lidelse , som kan tænkes . 
Disse tanker , som nagede ham uhyre , gik til sidst 
om til ville fantaster , der om muligt opfyldte 
ham med endnu større kvaler end den vågne tilstand . 
Således lå han indtil hen ad morgenstunden . Da 
for han pludseligt krampagtigt sammen og udstødte 
et dybt suk . 
Det var det sidste . Han var død . 
„ Det må ikke være godt at dø med en sådan 
samvittighed , mente gangkonen , da hun lagde lagenet 
tilrette over hans afsjælede legeme . Han havde 

vist mere at aflægge regnsfab for end det er godt for 
et mennefle at have . “ 
„ Han var mærkværdigt seiglivet , “ sagde overlægen 
da han om formiddagen gik sin sædvanlige tur gennem 
stuen . Han var ganske mærkværdigt seiglivet . 
Det var et højst sjældent tilfælde . “ 

sidste kapitel . 
Slutning . 
Vi må nu vende tilbage til Søren rise , opdagelscsbetjenten . 
Han gjorde sig al mulig umage for at komme 
petertsen på spor , men i begyndelsen uden noget 
held . 
Petersens ufrivillige sørejse bragte ham aldeles 
bort fra det spor han allerede havde begyndt at 
finde . 
Først dagen efter at Petersen atter var kommet i 
land fik han at høre om en mand der var blevet køn 
over . 
Den som fortalte ham herom , beskrev den for » 
Ulykkcde på en sådan måde , at Søren straks fik en 
anelse om at det måtte være Petersen . 
Det var rigtignok kun en formodning , men den 

var så stærk hos ham . at han ikke kunne undlade at 
handle efter dens indflydelse . 
Han ilede derfor afsted til hospitalet 
„ Jeg vil da ikke håbe , “ mumlede han undervejs 
„ at han allerede skulle være død . Det ville for ham 
være en alt for let måde at skippe fra det på . 
Medens han således ilede afsted , blev han plud . 
Seligt standset af en mand , der hurtigt kom gående 
bag efter ham , og som greb ham i armen , netop 
som han var i færd med at gå ind af hospitalets 
port . 
Denne mand var Petersens forhenværende principal . 
Del var hr . Sommer . 
Han havde også tilfældigvis fået underretning 
om at Petersen befandt sig på hospitalet , og på 
sin datters tilskyndelse skyndte han sig nu derud for at 
se om det stod i hans magt al gøre noget for ham . 
» Jeg frygter næsten for ak jeg kan gætte hvem 
de agter at besøge her på hospitalet , “ sagde hr . 
Sommer , der da han fik øje på Søren ganske rigtigt 
anede af denne ville ind til Petersen . 
. Det kan være de kan gætte det , “ svarede Søren 
kort , „ men jeg indser ikke , hvad det vedkommer dem . “ 
„ De vil ind til Petersen , ikke sandt ? “ spurgte 

sommer uden nt bryde sig om den andens barske 
ord . 
. Nu , og om så er , hvad så ? “ 
» Hvad så ? “ 
» Ja . “ 
„ Kan de ikke gætte del ? “ 
» Jeg bryder mig ikke derom . “ 
. Kan deres lidenskab virkelig drive dem så vidt , 
af de vil bringe et menneske i rettens kløer endnu 
i hans sidste øjeblikke . 
„ Petersen har krænket mig så dybt af jeg ikke 
kan føle nogen skånsel med ham , “ svarede Søren . 
„ Han har forspildt mit livs lykke , og jeg vil til 
gjengjæld gøre mit for ni forspilde hans . “ 
„ Det er hverken smukt eller kristeligt talk , “ sagde 
sommer . „ Hør mig , jeg har noget af bede dem om . “ 
„ Og del er ? “ 
„ Lad blot i nogle få dage som om de ikke vidste 
hvor Petersen er . Lad ham dog have ro i det mindste 
medens han ligger på sygelejet . “ 
. Jeg skulle lade ham have ro ? Nej , aldrig ! » 
Råbte Søren . 
„ Jeg vil gøre dem hvilkensomhelst anden tje . 

351 
neste , som står i min magt , “ sagde hr . Sommer 
bedende , „ men tilstå mig blot denne bøn . “ 
. Det er umuligt , “ sagde Søren koldt . „ Det 
strider både mod min pligt og mod min overbevisning . “ 
„ Men det forekommer mig al her foreligger et 
tilfælde hvor man uden at gøre uret kan tilsidesætte 
både sin pligt og sin overbevisning , “ mente hr . 
Sommer . 
„ Jeg beder dem , “ svarede Søren kort , „ lad os 
ikke tale mere herom , det fører dog til intet . De vil 
for enhver pris fritage den skyldige for straf , men 
jeg vil , såsandt jeg lever , vedblive med at forfølge 
ham til det yderste . “ 
„ Vel , “ sagde sommer sukkende , . så lad os da 
ikke tale mere derom , siden del intet fører til . De 
vil dog vel tillade mig at besøge ham ? “ 
„ Jeg kan ikke forbyde dem dej , “ sagde Søren 
idet han gik ud af perlen . 
Sommer fulgte efter , og snart stod de ved døren , 
ler førte ind til den stue , hvor Petersen lå . 
Hverken sommer eller Søren havde nogen anelse 
om at Petersen var så alvorligt beskadiget som del 
virkelig var tilfældet . De blev derfor begge yderst 

bestyrtede , da gangkonen fortalte dem at Petersen 
var død . 
„ Død ! “ råbte de begge på engang , men med 
højst forskellige følelser . 
Søren var rasende over al hans bytte på denne 
måde var undsluppet ham . 
Sommer derimod var bedrøvet over al Petersen 
skulle ende på denne måde . Hvad ville nu hans 
datter sige , når han kom hjem og berettede hende dette ? 
Da så beggeto på hinanden idet en stor skuf , 
felse stod at læse i deres blikke . 
Sommer var den , som talte først . 
„ Det var mit håb at jeg ved at skaffe Petersen 
bort herfra , atter skulle kunne have gjort en brav 
mand af ham , men nu er dette håb desværre tilintetgjort . 
Dog , når alt kommer til alt , er denne 
slutning på historien dog måske den bedste , der 
kunne komme . “ 
Såsnart de to mænd vare komne udenfor sygestuen , 
gik de hver stn Bei . 
Søren , hvis had fulgte Peters . n endog ud over 
graven , skyndte sig afsted til overlægen for at bede 
denne om at lade liget obducere og om muligt an « 
Vende kadaveret til anatomiske præparater . 
Han undte ham ikke engang en grav . 

sommer derimod , skyndte sig hjem til sin datter , 
for at underrette hende om hvad der var sket . 
Hun blev inderlig bedrøvet og græd meget ; thi 
trods alle hans fejl havde hun elsket Petersen højt . “ 
Da hun atter havde fattet sig noget , udbrød hun : 
„ Min gud , der falder mig noget ind . “ 
„ Og det er ? “ 
„ At man vel næppe under ham en anstændig begravelse , 
siden han er død som en forbryder . O , 
fader , gør hvad du kan , for dog i det mindste at 
skåne ham for denne forhånelse . “ 
Sommer delte sin datters følelse i denne henseende 
og skyndte sig afsted for at efterkomme hendes 
ønske . 
Han kom heldigvis tidsnok til endnu at kunne 
forhindre Søren ris ' s onde anskag . 
Liget var allerede blevet bragt ned på obductionsstuen , 
men det lyikedes sommer alligevel ved sine 
energiske forestillinger at få det udleveret , mod at 
han garanterede for al det nød en anstændig begravelse . 
Det fik det også , skønt naturligvis ganske 
simpel og prunkløs således som omstændighederne 
påbøde det . 
Han fandt sit sidste hvilested ude på en af udkanterne 
af en af vore kirkegård ? . Ingen sten 

eller monument står på den lille høj for at underrette 
de forbigående om hvem der hviler . 
Ingen valfarter heller til denne grav , uden en 
ung sørgeklædt dame , der jævnligt smykker den med 
blomster og grønt . 
Det er frøken sommer . Hun kan ikke glemme 
den mand , som endte så ulykkelig og som hviler 
dernede . Hun har glemt den vanære som han nedkaldte 
over sit eget hoved , og husker blot på af han 
var hendes første kærlighed . 
Hun elskede ham så højt , af hun ved sig selv 
har aflagt del løfte aldrig af ville gifte sig . Hun kan 
ikke tænke sig muligheden af al hun for anden gang 
skulle kunne bortskjænke sit hjerte . 
Hvad de øvrige hovedpersoner i vor fortælling 
angår , så er deres skæbne snart fortalt . 
Søren rise vedblev af være i politiets tjeneste , 
hvor han meget snart gjorde sig overordentlig bekendt 
ved sin snildhed og skarpsindighed . Han vedbliver 
endnu den dag i dag af forfølge alle kræmmersvende 
med et raseri , der næsten hos ham er bleven til en 
sir ide . 
Han er nu gift . Den misforståelse , som bragte 
ham til af forlade sin kæreste , er nu lykkelig hæver , 
og de leve meget lykkeligt sammen . 
Hvad hr . Rose og hans kammerater angår , 
så kom de snart i så ubehagelige berørelser med 

politiet , at dette fandt det ruadeligst ikke mere at skippe 
dem på fri fod igen . 
Selv Stine blev anholdt , og der kom også før 
hendes vedkommende så mange ubehagelige historier 
før dagens lys , at politiet ligeledes fandt det bedst 
også al sikre sig hendes dyrebare person . 
Hendes pågribelse var ellers temmelig tragisk . 
Da hun forlod sit og roses hjem , havde hun en del 
penge hos sig , men disse tabte hun på sin ilsomme 
flugt . Hun fandt heller ikke så snart lejlighed til at 
gøre nogle . Forretninger “ ' hvoraf følgen blev at hun 
i flere dage måtte flakke omkring uden at nyde andet 
end engang imellem en smule vand . 
Tilsidst fandt politiet hende endelig , næsten halv 
død , liggende ude på en mark . De bemægtigede sig 
hende straks og dermed var hendes frie virksomhed afsluttel 
idetmindste før de nærmest følgende år . 
Hun udmærkede sig senere i fængslet ved sin 
ville og ustyrlige charakteer . Hun overfaldt endog 
engang inspektøren med en stor skarp kniv , og ville 
ufejlbarlig have dræbt ham , hvis der ikke i tide var 
ømmet hjælp tilstede . 
Ende .