|
En smuk , solklar Oktobereftermiddag førtes en livlig |
|
Samtale i Grosserer Vorres hyggelige Dagligstue . |
|
Den følgende Dag ventedes Fruens Broder , Lægen |
|
CarlBrandt , hertil Byen , hvor han vilde bosætte |
|
sig , efter at han havde tjent en lille Formue i den |
|
jydske Søkjøbstad , hvor han i henved tyve Aar |
|
havde havt en udbredt Praxis . Hans eneste Barn , |
|
den attenaarige Marie , fluide ledsage ham . En |
|
passende Leilighed var bleven leiet i Gothersgade , |
|
men hans Bohave , som var sendt herover med en |
|
Skipper , var endnu ikke ankommet , man antog paa |
|
Grund af Modvind . Hans Søster , der gjerne vilde |
|
have havt Alt ordnet til Broderens Ankomst , havde |
|
i den sidste Tid beskjæftiget sig ligesaa meget med |
|
Veiret som de Dage , hvorpaa man om Sommeren havde |
|
berammet en Skovtour , og blæste det slærkt , svævede |
|
hun i Frygt for , at Skibet fluide forlise og Broderen |
|
ikke have assureret . |
|
Hendes ældste Datter Anna stod med sin Forlovede , |
|
Arkitekt Fred man , ved Vinduet og saae |
|
ud over Østervold , hvor Grossereren boede . De |
|
deeltoge ikke i Samtalen , der førtes mellem Vorre , |
|
hans Kone og deres yngste Datter Thora , de vexlede |
|
|
|
sværmeriske Bemærkninger om de halvt bladløse |
|
Træær , de gule Blade , som Vinden hvirvlede om i |
|
Luften , og om den dybe , blaa Efteraarshimmel . Da |
|
bleve de afbrudte af Fru Vorre , som spurgte : |
|
„ Har Vinden ikke vendt sig ? “ |
|
„ Nei , “ svarede Fredman , „ Møllens Vinger staae |
|
i samme Retning , hvori de have staaet de sidste otte |
|
Dage . “ |
|
„ Det er ogsaa fortrædeligt , “ vedblev Fruen , |
|
„ dersom Meublerne kom i Eftermiddag , vilde der |
|
endnu være Tid til at faae dem opstillede til imorgen |
|
Aften . “ |
|
„ Du tænker næsten mere paa Meublerne end |
|
paa din Broder , “ sagde Grossereren godmodigt , |
|
„ og dog fortjener han nok , at man tænker paa ham . |
|
Jeg har altid godt kunnet lide . ham , i sine yngre |
|
Dage var han af et livsfrisf Gemyt og havde Sands |
|
for Livets høiere Nydelser . “ |
|
„ Han har dog vist forandret sig meget siden |
|
dengang , “ svarede Fruen , „ det tyder just ikke paa |
|
stor Trang til høiere Nydelser , at han i tyve Aar |
|
har boet i en jydsk Provindsby , uden saa meget |
|
som een Gang at have aflagt et Besøg i Kjøbenhavn . “ |
|
„ Du mindes den Begivenhed , som indtraf et |
|
Par Aar efter , at han havde bosat sig i Iylland ; |
|
det er sandsynligviis den , som har holdt ham borte |
|
fra Kjøbenhavn . Nu har vistnok Tiden bragt Glemsel , |
|
og derfor kommer han til sin Fødeby . “ |
|
„ Hvilken Begivenhed sigter Du til ? “ spurgte |
|
Thora . |
|
|
|
„ Det er en Begivenhed , som kun din Moder |
|
og jeg bør kjende , som ikke engang din Kousine |
|
Marie kjender , og som . . . “ |
|
„ Staaer den i Forbindelse med min Tantes |
|
Død ? Onkel blev jo tidligt Enkemand . ' |
|
„ Du gjør bedst i ikke at fritte os mere ud om |
|
den Sag , “ sagde Grossereren , „ den kan ikke have |
|
nogen Interesse for Dig , og desuden er den nu |
|
velsagtens glemt af min Svoger selv . “ |
|
Thora vilde svare , men afbrødes af en Pige , |
|
som kom ind og meldte , at en Skipper Møller fra |
|
Jylland ønfkede at tale med Grossereren . |
|
„ Meublerne ere komne ! “ udbrød Fruen . |
|
Det viste sig , at hun havde Ret . Man blev |
|
da enig om , at Meublerne strax skulde kjøres op |
|
fra Jagten til Lægens Leilighed , hvortil Grossererens |
|
Familie strax vilde begive sig , medtagende |
|
Husets to Tjenestepiger . Arkitekten tilbød sin Hjælp , |
|
som strax blev modtagen . |
|
Saa store Anstrengelser maatte krones med |
|
Held . Det lykkedes i Løbet af Eftermiddagen og |
|
næste Formiddag at faae Meublerne ordnede i Brandts |
|
Leilighed . Fruen saae med et kritisk Blik paa ethvert |
|
Stykke og kom til det Resultat , at Meublementet |
|
var noget for simpelt og gammeldags . Døttrene |
|
undrede sig over den store Mængde Kjøkkentøi , og |
|
Anna mente , at det næsten saae ud , som hendes |
|
Onkel vilde nedsætte sig som Restaurateur . Hendes |
|
Forlovede var henrykt over et Par ældre Malerier , |
|
som han havde udpakket , og erklærede sig overbeviist |
|
|
|
om , at Doktor Brandt var i Besiddelse af en |
|
fortrinlig Smag . |
|
„ Man kan tidt , “ mente Fredman , . fra en |
|
Mands Bohave slutte sig til hans Karakteer . Disse |
|
gammeldags og solide Meubler fortælle os , at deres |
|
Eier maa være en ligefrem og retskaffen Mand , disse |
|
Malerier , at han har Skjønhedssands , og disse |
|
Kasser , som han selv vil aabne , og som indeholde |
|
Skeletter , at han er Læge . “ |
|
„ Dette lille Nøddetrææs Sybord , “ sagde Anna , |
|
„ tilhører Marie ; er der Noget ved dette Bord , som |
|
kan give Dig et Indblik i hendes Karakteer ? “ |
|
„ Nei ; dette Sybord er en Present , hun har ikke |
|
selv kjøbt det . “ |
|
„ Skjøndt Carl har to smukke Taffeluhre , “ sagde |
|
Fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske |
|
Stueuhr . Han skulde helst have ladet Jyderne |
|
beholde det . Hvor skal vi sætte det ? “ |
|
» I Kjøkkenet , “ svarede Thora . |
|
„ Naar det Uhr er kommet paa sin Plads , “ |
|
sagde Moderen , „ er Alt i Orden . — Jeg lader |
|
Stine kjøbe noget Fyrrebrænde , nogle Tørv og |
|
Svovlstikker , for at min Broders Pige , som han |
|
bringer med fra Jylland , ikke strax skal faae for |
|
mange Byærinder . “ |
|
Kort før Middag saae Fruen sig endnu engang |
|
om i alle Værelser og sagde : |
|
„ Naar her kommer Gardiner op , og der bliver |
|
lagt Gulvtæpper , kan Leiligheden , skjøndt Meublerne |
|
ere noget gammeldags , blive ganske hyggelig . “ |
|
|
|
Hun lod de Andre gaae ud først , lukkede selv |
|
Døren af og stak Nøglen i sin Lomme . — |
|
Om Aftenen var det et pragtfuldt Maaneskin . |
|
Grossereren og hans Kone kjørte i aaben Vogn ud |
|
til Jernbanen for at hente Brandt og Marie . Efter |
|
et kort Ophold i Ventesalen kom Toget ; en Mængde |
|
Reisende strømmede ud af Koupeerne , og Fruen søgte |
|
ivrigt , men forgjæves efter sin Broder . Netop som |
|
hun fortrydeligt gjorde en Bemærkning til sin Mand , |
|
at de Ventede maatte have opsat Reisen eller taget |
|
med Dampskibet , sagde en oprømt Stemme : |
|
„ Godaften Rikke , Godaften Svoger . “ |
|
Søsteren udstødte et Glædesraab ved at see sin |
|
Broder , og de to Svogre vexlede Haandtryk . |
|
„ Maa jeg forestille min Datter , “ sagde Lægen |
|
og viste paa en ung Pige , der stod hos ham . |
|
Kort efter kjørte man fra Banegaarden ; den |
|
jydske Pige havde faaet Plads hos Kudsken , og Vognen |
|
var fyldt med en Mængde Smaasager , som Lægen |
|
ikke havde villet sende med Skipperen . De Ankomne |
|
skulde hjem til Grossereren og spise tilaften , før de |
|
toge til deres eget Hjem . Brandt var i en lykkelig |
|
Stemning , og han betragtede henrykt de Forandringer , |
|
som vare foregaaede paa den Kant af Byen . |
|
„ Sidste Gang , jeg var her , stod den gamle |
|
Vesterport endnu , “ sagde han , „ naar man kom til |
|
Kjøbenhavn , følte man sig tilmode , som skulde man |
|
ind i en Hule . Maanen forsvandt for os , og i |
|
dens Sted saae man en søvnig Tranlampe . Nu vedbliver |
|
Maanen at følge os ; hvor smukt tager ikke |
|
|
|
Møllen og Træerne sig ud i dens Belysning ? Er her |
|
ikke smukt , Marie ? “ |
|
„ Her er smukkere , end jeg har tænkt mig , “ svarede |
|
Marie . „ Hvad hedder den Gade , hvori vi nu |
|
kjøre ind ? “ |
|
„ Frederiksberggade , “ svarede Faderen , „ den |
|
Gade seer ud som i gamle Dage . “ |
|
„ Hvor længe har Du været borte fra Kjøbenhavn ? “ |
|
spurgte Grossereren . |
|
„ Jeg tog herfra 1850 , kun nødigt forlod jeg |
|
den kjære By , her var dengang Liv og Begeistring , |
|
her var godt at være . Men her var for mange |
|
Læger , og derfor maatte jeg vandre ud for at tjene |
|
Brødet . — Nu jeg seer Gammeltorv igjen , er det |
|
mig , som havde jeg aldrig været borte . “ |
|
„ Og dog er det næsten tyve Aar siden , “ sagde |
|
Søsteren . „ Meget har forandret sig i den lange |
|
Tid . Vore Børn ere voxede op og blevne store , |
|
vore Følelser og Tilbøieligheder ere blevne anderledes , |
|
og vi selv blevne ældre , skjøndt Du , Carl , har |
|
holdt Dig godt . “ |
|
„ Synes Du ? “ spurgte Lægen , „ det kommer |
|
maaskee af , at jeg har havt saa meget at bestille , |
|
at jeg ikke har havt Tid til at tænke paa at blive |
|
gammel . — See , Marie , nu kjøre vi ind i den saa |
|
berømte Østergade . Man er ved at lukke Boutikerne . “ |
|
„ Er det Østergade ? “ spurgte Marie og saae sig |
|
noget skuffet om . |
|
„ Hvad der gjør Østergade berømt , “ svarede Grossereren , |
|
„ er ikke dens Huse eller dens Boutiker , men |
|
|
|
dens Menneskefærsel . Paa Østergade er der om |
|
Dagen en Slags Menneskeudsfilling ; her udstiller |
|
Damen sin Pynt og sit Ansigt , og Lapsen sine |
|
nye Klæder fra Scholtländer < L Goldschmidt , sine |
|
Nakkekrøller og sin Svinehale . “ |
|
„ Sin Svinehale ? “ spurgte Marie forbauset . |
|
„ Saaledes kalder man den moderne Spadserestok , |
|
som er en Mellemting mellem en Stok og en |
|
Ridepidfl . “ |
|
„ Der er kommet Træer omkring Hesten paa |
|
Kongens Nytorv , “ sagde Lægen . |
|
„ Vi kalde det Salatbedet , “ svarede Svogeren . |
|
Man naaede tilsidst Grossererens Bolig ved |
|
Østervold . Her ventede Anna , Thora og Fredman |
|
med Længsel paa Gjæsterne . Endelig kom de , Lægen |
|
smilede til sin Søsters Børn og sagde : |
|
„ Lad mig see , at I og Marie blive rigtigt gode |
|
Veninder . “ |
|
Kousinerne havde strax kastet et prøvende Blik |
|
paa Marie , og Thora hvisket til Anna : |
|
„ Hun er nydelig . “ |
|
Anna nikkede og ilede til for at hjælpe Kousinen |
|
Reisetøiet af ; hun var nysgjerrig efter at erfare , |
|
om hendes Figur var ligesaa smuk som hendes |
|
Ansigt . Det var den . Maries Ydre var fuldkommen |
|
harmonisk , hun var lidt under Middelhøide , |
|
med mørkt Haar og mørke , smukt hvælvede Øjenbryn . |
|
Hendes Ansigtstræk vare ikke alene smukke , |
|
men der var udbredt noget ubeskriveligt Yndigt |
|
over dem . Hun talte med en Smule jydsk Akcent , |
|
|
|
men det tjente kun til at fremhæve hendes Stemmes |
|
Klarhed . |
|
De to Søstre fandt ikke noget særdeles Fremtrædende |
|
hos deres Onkel ; han lod til at have et |
|
muntert Sind , og Thora sagde til sig selv , at den |
|
Begivenhed , hvorom hendes Forældre den foregaaende |
|
Dag havde talt , neppe havde gjort stort Indtryk |
|
paa ham og sandsynligviis var glemt . |
|
Dengang man skulde gaae tilbords , sagde Anna |
|
og Fredman Farvel . Lægen saae forundret paa dem ; |
|
hans Søster forklarede ham da , at de Forlovede og |
|
en af Pigerne gik ned i Gothersgade for at tænde |
|
Lys ; thi det betød intet Godt , naar man kom ind |
|
første Gang i en mørk Leilighed . |
|
„ Jeg troede , at den Overtro kun gjaldt et Par |
|
Brudefolk , “ sagde Lægen leende , „ jeg mærker nu , |
|
at den strækker sig til Alle . — Jeg havde ikke ventet |
|
her i Hovedstaden at træffe en Overtro , som , og det |
|
er forklarligt , endnu findes paa de jydske Heder . “ |
|
„ Lidt Overtro hører med til et velordnet Huus , “ |
|
svarede Grossereren . |
|
„ Jeg kan lide , “ sagde Lægen , „ at det vedkjendes |
|
aabenlyst . “ |
|
Grossereren stødte sit Glas mod Svogerens og |
|
bød ham velkommen , og da Maaltidet var forbi , |
|
reiste Gjæsterne sig for at tage hjem ; thi det var |
|
blevet Midnat . Kort efter rullede Grossererens |
|
Vogn atter ud af Porten , og Kudsken havde faaet |
|
Paalæg om at bede Anna om at benytte Vognen |
|
|
|
hjem , for at spare hendes Forlovede at ledsage hende ; |
|
thi han boede i en anden Kant af Byen . |
|
Da nu Lægen var alene med sin Datter , blev |
|
hans Ansigt alvorligt og saae idetmindste ti Aar |
|
ældre ud end oppe ved Aftensbordet , hvor han var |
|
munter og glad . |
|
„ Nu kjøre vi altsaa til vort nye Hjem , “ sagde |
|
han til sin Datter , „ her i denne By agter jeg at |
|
tilbringe Resten af mine Dage . I hvad der end |
|
hændes , Marie , lov mig bestandigt at være min |
|
Trøst og Støtte . “ |
|
„ Hvor kan Du tvivle ? “ spurgte Marie . |
|
„ Jeg har jo ikke sagt , at jeg tvivlede . Min |
|
Kjærlighed til Dig , mit eneste Barn , indgav mig |
|
at sige det . Jeg har baaret Dig paa mine Arme , |
|
jeg har seet Dig voxe op , og skulde jeg miste Dig , |
|
vilde jeg maaskee miste Troen paa Guds Barmhjertighed . “ |
|
„ Er |
|
jeg ikke stærk , frygter Du for , at jeg skal |
|
døe ? “ spurgte hun . |
|
„ Nei , nei , Gud lader Dig vist overleve mig . — |
|
Men det siger jeg Dig , Marie : i denne Stund , da |
|
vi skulle træde over vor nye Dørtærskel , maa Du |
|
love mig , at Du aldrig vil forlade din Faders |
|
Huus , uden naar jeg fører Dig selv ud deraf som |
|
en retskaffen Mands Brud . “ |
|
Marie rødmede og svarede : |
|
„ Et saadant Løfte har Du ikke behøvet at affordre |
|
mig . — Du er bleven sær alvorlig , siden vi forlode |
|
|
|
Onkels Huus . Fortryder Du maaskee , at vi |
|
ere flyttede til Kjøbenhavn ? “ |
|
„ Dengang jeg kom iaften , følte jeg mig glad |
|
som et Barn over at gjensee min Fødeby , og nu |
|
gribes jeg af den modsatte Følelse , nu ønsker jeg , |
|
at jeg var bleven ovre i Jylland . “ |
|
„ Lader os da vende tilbage . “ |
|
„ Nei , nei , det vilde være taabeligt . — See |
|
saa , nu kaster jeg alle Grillerne ud af Vognen , de |
|
kunne flyve til Maanen , om de ville . — Her holder |
|
Kudsken , her skulle vi altsaa boe , og Nissen skal |
|
ikke faae Lov til at flytte med . “ |
|
Fader og Datter skyndte sig op i Leiligheden , |
|
mens Pigen og Kudsken havde travlt med at bære |
|
Reiseføiet og Pakkerne op til anden Sal . De Forlovede |
|
havde indrettet Alt paa det Hyggeligste , og |
|
Lægen fik en Følelse af Velvære , da han traadte |
|
ind i sin nye Bolig . De bøde ham velkommen , |
|
han takkede dem med sin gamle , fornøiede Mine , |
|
og kort efter sagde de Godnat . |
|
Lægens Soveværelse vendte ud til Gaden og |
|
Maries til Gaarden . „ Du kommer til at savne |
|
Blomsterne , som Du før havde udenfor dine Vinduer , “ |
|
sagde Lægen , , Du har Udsigt til en Gaard , |
|
som sandsynligviis er baade skummel og mørk . Men |
|
saa kan Du til Gjengjæld gaae ind i Dagligstuen |
|
og see paa den bølgende Folkemængde udenfor . — |
|
Ja , Maren , Pigekamret er ikke saa stort som ovre i |
|
Jylland , her i Kjøbenhavn er Pladsen kostbar ; men |
|
Du ønskede jo selv at følge os herover . — Hvad , |
|
|
|
man har stillet mit gamle bornholmske Stueuhr op |
|
i Kjøkkenet ! Det skal endnu iaften stilles op i mit |
|
Sovekammer , uden dets eensformige Tiktak falder |
|
jeg ikke isøvn . “ |
|
Maren maatte strax hjælpe Lægen med at flytte |
|
Uhret ind i hans Sovekammer ; Værket havde ingen |
|
Skade taget under Reisen , Perpendiklen blev heffet |
|
fast , Lodderne hængte paa , og Uhret sat igang . |
|
„ Og nu Godnat , ” sagde han og kyssede sin |
|
Datter , „ gid Du maa sove godt og drømme behageligt |
|
første Gang i vor nye Leilighed . — Det samme |
|
ønsker jeg Dig , Maren . “ |
|
Lægen lukkede sin Dør , men blev en Stund |
|
staaende i sit Vindue og slirrede ud paa Gaden , hvor |
|
af og til Folk endnu trods den sildige Time vandrede |
|
forbi . |
|
„ Ak , ” sukkede han , „ dengang jeg endnu var ung ! “ |
|
Først sent mødtes Lægen og Marie den følgende |
|
Morgen ved Kaffebordet . Begge havde nu udhvilet |
|
sig efter Reisen , og enhver mørk Skygge var forsvunden |
|
fra hans Ansigt . Han talte om , at han |
|
strax vilde give sig ifærd med at udpakke de endnu |
|
uaabnede Kasser , derefter vilde han vise sin Datter |
|
noget as Byen . |
|
„ Meget faae vi ikke seet idag , “ sagde Lægen , |
|
„ dertil vil Tiden ikke strække til , men vi have den |
|
jo for os . Du kan selv begynde med fra dit Vindue |
|
at sludere Gothersgade , der er en af Byens |
|
længste Gader ; den er Grændseskjellet mellem den |
|
gamle By og den i Frederik den Tredies Tid anlagte |
|
|
|
nye Stad . Dens første Navn var „ Ny-Kongensgade “ , |
|
men saa byttede den Navn med den |
|
nuværende Store Kongensgade , der først hed Gothersgade . |
|
Oppe ved Volden ligger Reformeert Kirke , |
|
hvorved der er den Mærkelighed , at paa dens Kirkegaard |
|
hviler Helten Olfert Fischer , der førte |
|
Overkommandoen i Slaget paa Rheden 1801 . “ |
|
„ Det er sælsomt at tænke sig at skulle boe i |
|
samme Gade , hvor en saa tapper Helts sidste Hvilested |
|
sindes ; Nutiden knyttes derved ligesom til Fortidens |
|
stolteste Minder . “ |
|
„ Der kan være Noget i , hvad Du siger ; jeg vil |
|
forøvrigt gjøre Dig opmærksom paa , at neppe en |
|
eneste af Gadens Beboere veed , at Olfert Fischers |
|
Grav findes oppe ved Volden . Kjøbenhavnerne bekymre |
|
sig saare lidt om deres Stads tidligere Historie . |
|
Naar der hist og her findes en Bombe indmuret |
|
i en Muur , veed Almuen , at den er et Minde |
|
om Kjøbenhavns Bombardement 1807 , men hvor |
|
Manges Kundskab strækker sig ud over dette Aarhundrede ? “ |
|
„ Da |
|
beskjæftigede man sig ovre i * * meget |
|
med Byens Historie . Almuen vidste god Besfed med |
|
Fortidens fremragende Mænd , ja , de beskjæffigede |
|
endogsaa saa levende dens Fantasi , at der fortaltes , |
|
at Nogle af dem gik igjen . “ |
|
„ Alt dette forholder sig rigtigt . Naar Byen |
|
er lille , bliver det let at gjøre sig bekjendt med dens |
|
Bygningers Historie , medens Hovedstadens Historie |
|
næsten er et helt Studium . Livet i Provindfen er |
|
|
|
roligt og eensformigt , der bliver Tid for Almuesmanden |
|
til at see tilbage ; Livet her er larmende og |
|
fuldt af Konflikter , og Almuesmanden maa fæste |
|
sine fleste Tanker paa Nuet . Desuden er Kjøbenhavn |
|
med Hensyn til historiske Bygninger en saare |
|
fattig By . Heller ikke træffer man her historiske |
|
Slægter , Handelshuse , som i flere Aarhundreder |
|
ere gaaede i Arv fra Fader til Søn . Derimod |
|
træffer Du en vidunderlig deilig Natur og elskværdige |
|
Mennesker . “ |
|
„ For os , som leve i Nutiden , er det i alle Tilfælde |
|
det Vigtigste , og saa er der Theatrene . . . “ |
|
„ I det kongelige Theater har jeg tilbragt nogle |
|
af mine herligste Timer , “ sagde Lægen med Varme , |
|
„ mangen Gang har jeg i de sidste tyve Aar maattet |
|
lukke Øiet for det Skjønne og kun seet paa det |
|
Nyttige . Prosaen havde trykket sit blytunge Segl |
|
paa den gyldne Æske , hvori Ungdomstidens Tilbøjeligheder |
|
laae indesluttede , nu er Seglet brudt , og |
|
nu er jeg tilmed saa lykkelig at have en Datter , |
|
der kan deeltage i og forstaae min Glæde over det |
|
Skjønne i vor Kunst og Literatur . “ |
|
„ Du har aldrig været sparsommelig , naar det |
|
gjaldt om at kjøbe en god Bog til mig ; men jeg |
|
har ofte bebreidet Dig , at Du næsten aldrig selv |
|
læste Bogen . “ |
|
„ Det var , fordi jeg frygtede for , at mine Tanker |
|
skulde blive formeget vendte bort fra mit Kald som |
|
Læge . “ |
|
|
|
„ Og vil Du aldeles opgive at søge Praxis her |
|
i Byen ? “ |
|
„ Jeg vil opgive at søge Praxis , men hvis |
|
Patienter skulde komme af sig selv , vil jeg ikke lukke |
|
Døren for dem . Forøvrigt er der mange Værker , |
|
som høre til den nyeste Lægevidenskab , jeg ikke har |
|
havt Tid til at studere ; nu vil det være interessant |
|
at sammenligne disse Værkers Resultater med dem , |
|
hvortil jeg selv er kommen i en udbredt Praxis . “ |
|
Fru Vorre traadte i dette Øieblik ind og afbrød |
|
Samtalen mellem Fader og Datter . Hun fortalte , |
|
at hun nærmest var kommen for at indbyde sin |
|
Broder og hans Datter til Middag samme Dag og |
|
derefter var det høist nødvendigt , at hun satte saavel |
|
Julie som Maren ind i , hvorledes en kjøbenhavnsk |
|
Huusholdning burde føres . Brandt takkede saavel |
|
for Indbydelsen som for Søsterens nyttige Vink og |
|
gav sig ifærd med at udpakke sine Kasser , thi Samtalen |
|
om Huusholdningen interesserede ham ikke . |
|
Efterat Fruen i henved en Time havde holdt et Foredrag |
|
for Husets kvindelige Deel og skarpt examineret |
|
Marie , om hun havde forstaaet Alt , kom hun |
|
ind til sin Broder og sagde : |
|
„ Jeg vil spørge Dig , om Du ønsker , at jeg skal |
|
invitere et Par gode Venner til Middag . “ |
|
„ Du gjør mig en Tjeneste ved ikke at gjøre |
|
det , “ svarede Lægen , „ jeg holder ikke af store Selskaber . “ |
|
„ Men |
|
det bliver ikke stort Selskab . “ |
|
|
|
„ Alligevel , lad være med at indbyde Nogen , |
|
lad os være on kæmills . “ |
|
„ Nu ja , siden Du ønsker det . — Men hvorfor |
|
har Du taget det gamle Skrammel fra Kjøkkenet “ |
|
— hun pegede paa det bornholmske Stueuhr — |
|
„ og sat det herind ? “ |
|
„ Fordi jeg er bleven vant til dets eensformige |
|
Tiktak , naar jeg skal falde isøvn . “ |
|
„ Det vansirer Stuen . — Dog , det maa Du |
|
om . — Saa sees vi til Middag ; vi spise Klokken fire . “ |
|
Hun gik , og Lægen vedblev at udpakke og ordne |
|
fine Sager . Da Klokken var bleven tolv , spurgte |
|
han Marie , om hun havde Lyst til at gaae den paatænkte |
|
Spadseretour , og hun sagde med Glæde Ja . |
|
„ Jeg vil ikke , “ sagde Faderen , da de gik ud |
|
af Porten , „ føre Dig til Byens stærkt befærdede |
|
Gader , der kunne dine Kousiner bedst være dine |
|
Førere , men vi ville begive os ud til mit Yndlingssted , |
|
hvor jeg saa ofte i gamle Dage har tilbragt |
|
glade Timer , Du sial see Langelinie og Sundet . |
|
En Deel af Byen vil Du dog komme igjennem , den |
|
lange Store Kongensgade . “ |
|
Det var Brandt en Glæde at svare paa alle de |
|
Spørgsmaal , hans Datter gjorde ham . Men jo |
|
længere han kom ned i Store Kongensgade , desto |
|
mere begyndte han selv at see sig nysgjerrig om . |
|
„ Her er jo blevet aldeles forandret , siden jeg |
|
var her sidst , “ sagde han . „ De gamle Nybodershuse |
|
ere borte , og et stort smukt Kvarteer har reist |
|
|
|
sig i deres Sted . Lader os engang gaae lidt omkring |
|
i de nye Gader . |
|
Det gjorde man , og Lægen udtømte sig i Roes |
|
over Alt , hvad han saae . Endelig løsrev han sig |
|
og kom ud paa Langelinie , hvor han ogsaa sandt |
|
meget forandret . |
|
„ Men det blanke , friske Sund vedbliver dog at |
|
væræ det samme , “ sagde han , „ og see , derovre ligger |
|
Sverigs Kyst . Her vil jeg dagligt spadsere ud og |
|
trække frisf Søluft . De fleste Kjøbenhavnere gaae |
|
til Frederiksberg , jeg har altid fundet Frederiksberg |
|
kjedelig og spidsborgerlig ; dens Natur er — saa |
|
forekommer det idetmindste mig — ikke ægte dansf , |
|
den er saa stiv , saa kunstig , her derimod rulle de |
|
friste Bølger , og her bringer det forbiseilende Skib |
|
os en Hilsen fra fjerne Lande . “ |
|
Pludselig drønede et Skud fra Sextus og flere |
|
paafulgle ; Marie foer angst sammen og saae paa |
|
sin Fader , der sagde : |
|
„ Bryd Dig ikke derom , det er Salut for et |
|
Krigsskib . Hør , nu besvarer det Saluten . Skibet |
|
fører dansf Flag , det er en af vore Fregatter , der |
|
kommer hjem fra en Reise . — Er det ikke et stoltere |
|
Skuespil end Frederiksbergs Forlystelsessteder kunne |
|
byde os ? — Du kjender dem ikke ; men det siger jeg |
|
Dig , at Befolkningens Sind løftes og styrkes langt |
|
bedre herude end i en spidsborgerlig Natur , fremelsket |
|
af en spidsborgerlig Tid . “ |
|
Hun svarede ikke paa dette , og tause vandrede |
|
de videre . Det Nye interesserede Marie , men hun |
|
|
|
havde dog foretrukket en Tour gjennem Byen med |
|
dens straalende Boutiker og dens Menneskemængde . |
|
Paa Hjemvejen kastede hun længselsfulde Blikke over |
|
Kongens Nytorv hen mod den gamle Stad , som |
|
hun forestillede sig langt interessantere end den nye |
|
med dens snorlige Gader . I Gothersgade var der |
|
dog livligt nok , og efter Hjemkomsten satte hun sig |
|
i Vinduet og betragtede den forbispadserende Mængde , |
|
til det var Tid at gaae til Onkel Vorre . |
|
Tidligt havde Marie mistet sin Moder , og en |
|
ældre Dame , en Søster til en jydsk Landsbypræst , |
|
havde bestyret Lægens Huus . Denne Dame havde |
|
været noget for eftergivende mod den lille Marie , |
|
som fik alle et forkjælet Barns Vaner og Nykker , |
|
heldigviis kom hun i et fortrinligt Insfitut , hvis |
|
Bestyrerinde forstod at opdage og rette sine Elevers |
|
Feil , og Omgangen med Jevnaldrende afsled Maries |
|
fkarpe Kanter . Efterhaanden , som hun voxede til , |
|
kom hun oftere ud til Byens Familier og fik en , |
|
maaskee for stor Smag for Selskaber og Baller . |
|
Kort efter hendes Konfirmation døde Husets Bestyrerinde , |
|
og Lægen lod nu sin Datter overtage hendes |
|
Plads . I Begyndelsen syntes Marie ikke om dette |
|
noget bundne Liv , men efterhaanden fik hun Smag |
|
for Husets Sysler . Efter hendes Konfirmation underholdt |
|
hendes Fader sig ofte og gjerne med hende |
|
og spurgte hende tilraads i alle vigtige Sager . |
|
Hun havde altid været hans kjæreste Tanke , han |
|
havde dagligt leget med hende , da hun endnu var |
|
et Barn , men nu , hun kunde følge og tilegne sig |
|
|
|
hans Tankegang , blev hun ham dobbelt kjær . Det |
|
var en Vane hos Brandt , at han næsten altid forlangle , |
|
at hun skulde følge ham paa hans Tankes |
|
alvorlige Veie , medens han sjelden lod hende give |
|
Samtalen dens Præg , lod den beskjæffige sig med |
|
de Ting , der mest interessere Ungdommen . Han |
|
lod gjerne sin Datter besøge Selskaber og Baller , |
|
men han brød sig ikke om at høre , hvad hun havde |
|
oplevet paa dem , og dog vilde hun saa gjerne have |
|
fortalt sin Fader derom . |
|
Marie havde hørt saa megen Tale om Hovedstadslivet , |
|
hun havde endog et Par Gange dristet |
|
sig til at anmode om at maatte besøge sin Tante |
|
Vorre , men Brandt havde afslaaet det kort og bestemt . |
|
Han havde seet , hvormeget disse Asflag havde |
|
smertet hende , og derfor modnedes den Beslutning |
|
hos ham at opgive sin Praxis og bosætte sig i Kjøbenhavn . |
|
I Stilhed blev Alt forberedt , og en Tag |
|
overraskede han sin Datter med , at de til næste |
|
Flyttedag vilde forlade Jylland for bestandigt og |
|
tage til Hovedstaden . Marie klappede af Glæde i |
|
Hænderne ; et Suk , som havde sneget sig fra Lægens |
|
Bryst , da han fortalte Nyheden , afløstes hurtigt af |
|
et Smiil . Imidlertid kunde han ikke afholde sig |
|
fra at sige : |
|
„ Du maa ikke føle meget for dine Venner her , |
|
siden Du sfilles saa glad fra dem . “ |
|
Nu blev Marie alvorlig , hun sagde : |
|
„ Jeg bærer mig tosset ad ; thi jeg holder meget |
|
|
|
af mine Venner her , og jeg sfilles nødigt fra dem . |
|
Fader , lader os blive her . “ |
|
„ Nei , nei , nu er det for silde . Desuden . . . |
|
jeg vil tilstaae , siden jeg har begyndt at gjøre mig |
|
fortrolig med den Tanke at tage til Kjøbenhavn , |
|
har jeg selv faaet Længsel efter at komme derover . “ |
|
» Hvorfor kunne vi ikke tage derover i et kort |
|
Besøg ? “ |
|
„ Fordi , er jeg først derovre , ville saa mange |
|
Minder vaagne , at de ville blive til en Tryllekreds , |
|
hvoraf jeg ikke faaer Styrke til at drage mig ud eller , |
|
selv om vi vendte tilbage hertil , vilde jeg bestandigt |
|
nære Ønsket om af gjensee min Fødeby , et Ønske , |
|
der i Længden vilde blive til en Pine , eftersom jeg |
|
er istand til af virkeliggjøre det . “ |
|
Og saaledes blev Familiens Overflyttelse til |
|
Hovedsfaden da bestemt . |
|
Ved Middagsbordet hos Grosserer Vorre herskede |
|
en munter og behagelig Stemning . Samtalen førtes |
|
i Begyndelsen mest af de Ældre , de Yngre deeltoge |
|
vel af og til i den , men da den dreiede sig om |
|
gamle Erindringer , der ingen Interesse havde for |
|
dem , bragte de mellem sig selv andre Gjenstande |
|
paa Bane . Fredman vilde gjerne give sin Kjærestes |
|
Kousine Prøver paa sin Dygtighed i af føre en |
|
Konversation ; Thora mærkede hans Hensigt og drillede |
|
ham ved bestandigt af modsige ham . De Unges |
|
Latter standsede , da Grossereren tog sit Glas , udbragte |
|
en Skaal for Marie og endte med spøgende |
|
|
|
af hentyde til Muligheden af , af hun om ikke lang |
|
Tid „ vilde blive godt forsørget . “ |
|
„ Maries Skaal drikker jeg gjerne med , “ svarede |
|
Faderen , „ men hun er endnu for ung til af blive |
|
godt forsørget . “ |
|
„ Naar en ung Pige bliver gammel , faaer hun |
|
ingen af vælge imellem , “ sagde Grossereren . |
|
Tanken om Maries Forlovelse var Lægen piinlig . |
|
Drog hun bort fra hans Huus , da stod han alene , |
|
der var Ingen til af opmuntre ham , og til hvem |
|
han kunde have fuld Fortrolighed . Fra hun var |
|
lille , havde han elsket hende med en Faders ømmeste |
|
og reneste Kjærlighed ; undertiden var den Mulighed |
|
vel falden ham ind , af den Tid kunde komme , da en |
|
ung Mand vilde anholde om hendes Haand , men |
|
han havde bortjaget saadanne Tanker , der forbittrede |
|
hans Sind . Nu udtalte Grossereren den frygtede |
|
Mulighed som Noget , der var ønskeligt , og |
|
Marie sad og hørte derpaa , og undseelig slødte hun |
|
sit Glas mod sin Onkels . Lægen besluttede af gjøre |
|
gode Miner til slet Spil ; thi han indsaae , af Ingen |
|
vilde kunne forstaae hans Følelser eller af man , |
|
hvis de forstodes , vilde kalde ham for en Egoist . |
|
Man reiste sig fra Bordet og tilbragte den |
|
øvrige Deel af Dagen i munter Samtale . Marie |
|
og hendes Konstner fandt gjensidig stor Behag i hinanden , |
|
og det blev aftalt , af Thora den følgende |
|
Dag skulde vise Marie om i Byen . Anna vilde |
|
gjerne have været med , men hun havde just lovet |
|
af gaae paa Visitter med sin Forlovede . |
|
|
|
„ Paa Torsdag ere Fredman og jeg budne til |
|
Selskab , “ sagde Anna , „ det er just vor Theateraften , |
|
vi have nemlig abonneret i det Kongelige , — jeg |
|
overlader Dig min Plads . “ |
|
„ Tak , “ svarede Marie glad , „ jeg antager ikke , |
|
at Fader har Noget herimod . “ |
|
Det havde naturligviis Lægen ikke . Han forhørte |
|
sig om , hvilket Stykke der gik , og da det var „ Eventyr |
|
paa Fodreisen “ , besluttede han selv at gaae i |
|
Theatret . |
|
„ Jeg har seet Stykket med Wiehe og Fru Heiberg |
|
i et Par af Elskerrollerne , “ sagde han , „ jeg |
|
har seet det , da det var nyt , nu vil jeg see , hvorledes |
|
det tager sig ud som gammelt . “ |
|
„ Saadanne Stykker blive aldrig gamle , “ sagde |
|
Fredman . |
|
„ Det har De Ret i ; de ere evigunge , og de |
|
kunne give os Ungdom paany . “ |
|
Dengang Lægen og hans Datter om Aftnen |
|
vandrede til deres Hjem , spurgte han : |
|
„ Nu , hvorledes synes Du om Kjøbenhavn ? |
|
Fortryder Du , at vi ere tagne herover ? “ |
|
„ Nei , “ svarede Marie , „ vel kjender jeg ikke |
|
meget til Byen , men Introduktionen er lovende . “ |
|
„ Hm , hm , “ rømmede Lægen sig , „ lad Dig endelig |
|
ikke smitte af en farlig Sygdom , der grasserer |
|
her i Byen . “ |
|
„ Hvilken Sygdom ? ' |
|
„ Fornøjelsessygen . ' |
|
Marie lo og mente , at det havde ingen Fare . |
|
|
|
Den næste Dags Formiddag kom Thora efter |
|
Aftale og hentede sin Kousine til en Vandring paa |
|
Østergade , paa samme Tid gik Lægen ud , hans Maal |
|
var Universitetsbibliotheket . |
|
Med et forventningsfuldt Sind vandrede Marie |
|
ved sin Faders Arm Torsdag Aften til det kongelige |
|
Theater . Over Kongens Nytorv laa en raakold |
|
Efteraarstaage , hvorigjennen de mange Gaslamper |
|
udenfor Theatret kastede deres vinkende Lys |
|
ud i Hverdagslivets Mørke . Brandt fulgte sin Datter |
|
op til Logen og forlod hende da for at opsøge |
|
sin Plads i Parkettet . |
|
Før Teppet gik op , saae han sig nysgjerrig |
|
om ; thi Tilskuerpladsen var jo bleven forandret , siden |
|
han sidst havde gjæstet den . Medens hans Øine |
|
saaledes vandrede rundt paa Dekorationen , faldt det |
|
ogsaa paa Marie , der sad imellem en Mængde andre |
|
Damer . Nu først opdagede Faderen , hvor smuk hun |
|
var . Hans Hjerte svulmede af Stolthed , han kunde |
|
ikke løsrive sine Øine fra hende , og først Kapellets |
|
Toner gave hans Tanker en anden Retning . |
|
Første Akt var forbi , Brandt saae op til sin |
|
Datter , og hendes Ansigt straalede af Glæde . Han |
|
lod sit Øie flygtigt løbe over Damerækken i de |
|
øvrige Loger . — Pludselig saae han som fortryllet |
|
paa en omtrent fyrretyveaarig Dame . Hans Been |
|
rystede under ham , han maatte sætte sig . Hun |
|
havde ikke bemærket ham , men vedblev at tale muntert |
|
med det Selskab , hvori hun var . Teppet gik |
|
op for anden Akt , men Brandt havde tabt al Interesse |
|
|
|
for Stykket , han vedblev at see op til Logen , |
|
hvori Damen sad . |
|
„ Hvis hun nu fik Øie paa mig ? “ mumlede han . |
|
„ Nei , nei , hun maa ikke see mig . “ |
|
Han reiste sig og forlod Theatret . Med Sorg |
|
i sine Miner og med hurtige Skridt ilede han afsted , |
|
han vidste ikke selv hvorhen . |
|
„ Jeg har gjenseet hende , “ mumlede han , „ jeg |
|
mistede min Ro ; men hvor kunde jeg ogsaa bevare |
|
den ? Hun har sorspildt min Lykke . Mon hun |
|
havde bevaret sin Ro , dersom hun havde seet mig ? |
|
— Maaskee . — Jeg elskede hende , jeg elsker hende |
|
endnu , men hun har aldrig elsiet mig . — Men er |
|
jeg ikke en Daare , at jeg ikke forlængst har revet |
|
denne Kjærlighed ud af mit Hjerte ? — Jo , jeg er |
|
en Daare , især naar jeg har Marie . “ |
|
Han erindrede nu , af hun var i Theatret , og |
|
af han maatte hente hende , naar Stykket var forbi . |
|
Lægen saae sig om , for af faae af vide , hvor han var , |
|
men han kunde ikke orientere sig , det forekom ham , af |
|
han var i en fremmed By . Klokken var imidlertid |
|
bleven mange , og han maatte siynde sig for ikke af |
|
komme forsilde . Han spurgte en Forbigaaende , hvor |
|
han var . |
|
„ Paa Gammelholm , i Tordenskjoldsgade , “ lød |
|
Svaret . |
|
„ Og Veien til Kongens Nytorv ? “ |
|
„ Blot lige ud , og De er strax derved . “ |
|
Brandt skyndte sig afsted , og det lykkedes ham |
|
af naae Theatret , inden Forestillingen var forbi . |
|
|
|
Den Dame , som havde bragt hans Sind i saa stort |
|
Oprør , sad paa den modsatte Side af , hvor Marie |
|
havde Plads , alligevel saae han sig sky og ængstelig |
|
om , da han gik op for af hente sin Datter . Hun |
|
kom ud , straalende af Glæde over , hvad hun havde |
|
seet , og i Travlheden med af søge efter sit Tøi , |
|
lagde hun ikke Mærke til Faderens tungsindige Mine . |
|
Han saae sig atter ængstlig om , da han forlod |
|
Theatret med Marie , men heldigviis mødte han ikke |
|
hende , der havde sat hans Sind i et saa stærkt Oprør . |
|
Paa Hjemveien anstrengte Lægen sig for at |
|
synes rolig , og det lykkedes ham at skjule sit Sinds |
|
Oprør for Marie , som udtalte sig med Henrykkelse |
|
om Skuespillet , hun havde seet . Hendes Fader |
|
lovede , at hun oftere skulde komme i Theatret , han |
|
vilde see at skaffe hende en Plads i en Loge . |
|
„ Helst Torsdag Aften , “ sagde Marie , „ thi saa |
|
have mine Kousiner abonneret . “ |
|
„ Jeg skal see , hvad jeg kan gjøre , “ svarede |
|
Lægen , men han lovede sig selv , at det ikke skulde |
|
blive Torsdag Aften ; thi den Dame , der havde sat |
|
hans Sind i saa stort Oprør , havde sandsynligviis |
|
abonneret om Torsdagen . |
|
Da Lægen var bleven ene paa sit Værelse , |
|
henfaldt han i dybe , smertelige Grublerier . |
|
„ Hvorfor tænke paa , hvorledes Alt kunde have |
|
været ? “ sagde han tilsidst . „ Hvorfor forbittre mit |
|
Sind over en Lykke , som er tabt ? — Var jeg ikke |
|
lykkelig , før jeg gjensaae hende iaften ? — Jeg |
|
havde Fred i mit Sind og Glæde over Marie . |
|
|
|
Denne Fred maa kunne tilbagevindes . Havde jeg |
|
vidst , at jeg ikke var stærkere , vilde jeg aldrig være |
|
vendt tilbage til Kjøbenhavn . Men jeg maa gjøre |
|
mig stærk ; jeg kan jo atter møde hende , og hvis |
|
hun seer mig , maa jeg ikke give hende Anledning |
|
til Triumf . Jeg maa ogsaa være stærk for Maries |
|
Skyld , skulle hun opdage Noget , vilde . . . ja , jeg |
|
vover ikke at forestille mig , hvad der da vilde skee . |
|
— Dette stille Liv , jeg fører , og som før var mig |
|
saa kjært , er mig iaften forhadt , jeg maa ud mellem |
|
Mennesker , jeg maa beskjæftige mig med Dagens |
|
Begivenheder , det vil maaskee hjælpe mig til at |
|
gjenfinde min Ligevægt ; Bøger formaae det ikke . “ |
|
Brandt kastede sig paa sit Leie , men det varede |
|
længe , inden han faldt isøvn . |
|
Næste Dag gjorde Marie bekymret den Bemærkning , |
|
at hendes Fader saae daarlig ud . Han indrømmede |
|
det og mente , at det var , fordi han havde |
|
forlidt Motion . Derfor vilde han nu forandre sin |
|
Leveviis , han vilde hver Formiddag gaae en længere |
|
Tour og derefter spise sin Frokost paa et Konditori . |
|
Marie fandt dette rigtigt , og Lægen tog strax sin |
|
Hat for at bringe sit Forsæt til Udførelse . Paa |
|
Spadseretouren vedblev hans Tungsindighed at følge |
|
ham , og kun daarlig oplagt til at nyde Noget traadte |
|
han ind paa et af vore større Konditorier og forlangte |
|
en Kop Kaffe . |
|
Ved at see Gjæsterne ivrigt læsende i Aviserne , |
|
kom han i Tanker om , at han endnu ikke holdt |
|
nogen Avis i sit Hjem ; han besluttede endnu samme |
|
|
|
Dag at tale med sin Datter om , hvilken Avis der |
|
skulde abonneres paa . Han tog et Blad i Haanden |
|
for at see , hvad der var passeret i Verden , siden |
|
han forlod Jylland . Neppe havde han begyndt at |
|
læse , før en noget korpulent Herre kom hen til ham |
|
og spurgte : |
|
„ Er det ikke Doktor Brandt ? “ |
|
„ Jo . Og De . . . Hvem er De ? “ |
|
„ Kjender Du mig ikke , Brandt ? Jeg er din |
|
gamle Ven August Vibe . “ |
|
„ Rigtigt , “ sagde Brandt , glad over at have |
|
truffet en gammel Bekjendt , , nu kjender jeg Dig igjen . “ |
|
„ Det er vel saadan en Snees Aar siden , at vi |
|
have seet hinanden , “ sagde Vibe , „ er Du i Besøg |
|
herovre ? “ |
|
„ Jeg har opgivet min Praxis og har bosat |
|
mig her i Byen . “ |
|
„ Rigtigt . Det kan jeg lide . — Hør , er Du gift ? “ |
|
„ Jeg er Enkemand , “ svarede Brandt , „ og har en |
|
voxen Datter . “ |
|
„ Saa bestyrer hun vel dit Huus . — Jeg er |
|
Ungkarl endnu , men jeg har egen Huusholdning ; |
|
vil man have Anseelse i Handelsverdenen , maa man |
|
engang imellem gjøre et Middagsselskab . “ |
|
„ Men hvorfor gifter Du Dig ikke ? “ |
|
„ Fordi jeg befinder mig bedst i Ungkarlestanden . |
|
Mine Tilbøieligheder have ikke forandret sig |
|
med Aarene , jeg . . . “ |
|
„ Ja , jeg husker , at Du altid har holdt af |
|
Eventyr , “ sagde Lægen med et Smiil , „ hvad mig |
|
|
|
angaaer , have mine Tilbøieligheder taget en ganske |
|
anden Retning end tidligere , jeg gaaer sjelden ud , |
|
jeg beskjæftiget : mig mest med mine Bøger og med |
|
at tænke over det Læste . “ |
|
„ Aa , man skal heller ikke slaae sig aldeles fra |
|
Verden . “ |
|
„ Det vil jeg heller ikke . “ |
|
„ Nuvel , kom hjem til mig en Aften og spil en |
|
lille L ' hombre . “ |
|
„ Med Fornøielse . “ |
|
» Jeg skal tage mig den Frihed selv at komme |
|
og overbringe Dig Indbydelsen saa kan Du med |
|
det Samme præsentere mig for din Datter . “ |
|
„ Det skal jeg meget gjerne . “ |
|
Grosserer Vibe tog en Dobbeltlorgnet op af |
|
Lommen og saae paa en Dame , der gik forbi , idet |
|
han sagde : |
|
„ Kjender Du hende ? Det er en af vore mest |
|
feterede Skjønheder . — Det er sandt , Du har jo |
|
været saa lang Tid borte fra Kjøbenhavn , at Du |
|
næsten er at betragte som en Fremmed . Kan Du |
|
huske , naar vi to for en Snees Aar siden gik ned |
|
ad Østergade , da vidste vi , hvad alle de smukke |
|
Damer hed , vi mødte . Øe ere nu alle ærværdige |
|
Mødre og fromme Tanter , det er nu deres Døttre , |
|
som tiltrække sig Opmærksomheden . — Brandt , meer |
|
end eengang ønsker jeg , at jeg var tyve Aar yngre . “ |
|
„ Du vilde da maaske forlove Dig ? “ |
|
„ Paa ingen Maade , men Ungdommen gjør |
|
altid størst Lykke hos Damerne . “ |
|
|
|
„ Og Ungdommen er berettiget til at sværme |
|
for Damerne . “ |
|
„ Du mener , at jeg skulde være uberettiget dertil ? “ |
|
. Det vil jeg just ikke sige , Du er endnu ikke for |
|
gammel til at gifte Dig . “ |
|
„ Jeg har jo sagt Dig , at jeg holder af Ungkarlelivet . |
|
— Men hvorfor gifter Du Dig ikke paany ? “ |
|
Denne Tanke var aldrig før falden Lægen ind . |
|
Spørgsmaalet bragte ham til at studse , og han |
|
udbrød : |
|
„ Min Datter vilde ikke holde af en Stedmoder . “ |
|
„ Aa , naar hun er voxen , vilde en Stedmoder |
|
være hende et behageligt Selskab . “ |
|
„ Nei , nei , “ sagde Lægen med Fasthed , „ jeg |
|
gifter mig aldrig mere . “ |
|
„ Hm , maaskee en ulykkelig Kjærlighed , “ yttrede |
|
Vibe ironisf . „ Men jeg maa nok til mine Forretninger , |
|
gaaer Du med ned ad Gaden ? “ |
|
Brandt og Vibe spadserede langsomt ned ad |
|
Østergade , den Første havde ikke været i den Gade , |
|
siden han var kommen til Byen . Vibe var uudtømmelig |
|
i at give Forklaringer over Alt , og de interesserede |
|
Lægen , han glemte sine Sorger og levede |
|
med i Nuet . Først paa Gammeltorv sfiltes de to |
|
gamle Bekjendte . |
|
Ved Middagsbordet var Brandt den Dag ualmindelig |
|
oprømt , og Marie glædede sig herover . Han |
|
fortalte hende om Mødet med Vibe og om Spadseretouren |
|
gjennem Byen . |
|
|
|
„ Det er morsomt at gaae gjennem Østergade , “ |
|
sagde Marie . |
|
„ Men en ung Pige bør ikke dagligt gaae gjennem |
|
Gaden ; thi da bliver hun for bekjendt ; onde |
|
Tunger ville da fortælle , af det er for af søge sig |
|
en Frier , af hun gaaer paa Øsfergade . “ |
|
„ O fy ! “ |
|
„ Saaledes er det dog . Jeg veed det fra tidligere |
|
Dage . “ |
|
„ Men Thora fortæller , af de største Kræmmere |
|
boe paa Øsfergade , derfor er hun nødt til ofte af |
|
komme i Gaden . “ |
|
„ En ung Dame gjør bedst i af gaae i Boutiker |
|
med sin Moder . “ |
|
„ Men naar hun nu som jeg ingen Moder har ? “ |
|
Denne Yttring af Marie gjorde Lægen noget |
|
forstemt . Maaltidet var netop forbi , han reiste sig |
|
og gik ind paa sit Værelse . Kort efter kom Thora |
|
og bad Marie gaae med i et Par Boutiker paa |
|
Øsfergade . Til hendes store Forundring nægtede |
|
Marie det og fortalte hende Grunden til sin Vægring . |
|
Thora gik strax ind til sin Onkel for af protestere |
|
mod hans gammeldags Opfattelse af , hvad |
|
der sømmede sig for en ung Pige . |
|
„ Marie maa aldeles have misforstaaet mig , “ |
|
sagde Lægen , » jeg mener blot , af en ung Pige ikke |
|
hver Dag bør være Gjæst paa Øsfergade . “ |
|
„ Og Du troer virkelig , af jeg spilder min Tid |
|
med af gaae paa Øsfergade , naar det ikke er nødvendigt ? “ |
|
spurgte Thora fortrydelig . |
|
|
|
„ Det være langt fra mig , “ svarede Lægen , „ jeg |
|
har slet ikke talt om Dig , men kun ved Middagsbordet |
|
gjort nogle almindelige Bemærkninger . “ |
|
Thora blev igjen mild , og kort efter gik hun |
|
med Marie . Paa Kongens Nytorv mødte de en |
|
ung Herre , som hilste . |
|
„ Det var en af Fredmans Venner , “ sagde Thora , |
|
„ han kommer undertiden hjem til os . Det er en |
|
juridisk Kandidat Hansen . Mærkværdigt , at jeg |
|
netop skulde møde ham sammen med Dig . “ |
|
„ Hvorfor det ? “ |
|
„ Fordi han igaar spurgte mig , om hvem den |
|
Dame var , han sidst havde mødt mig med paa Østergade . |
|
Han mente Dig . “ |
|
„ Ere alle Herrer saa nysgjerrige i Kjøbenhavn ? “ |
|
„ Det skal jeg ikke kunne sige . Maaskee spurgte |
|
han ikke alene af Nysgjerrighed , men ogsaa af Interesse . “ |
|
„ Af |
|
Interesse ? “ |
|
„ Jeg vil ikke omtale hans smigrende Yttringer |
|
om Dig for ikke at gjøre Dig forfængelig , “ sagde |
|
Thora leende . |
|
Marie rødmede . Det var første Gang , at |
|
Nogen fortalte hende , at en ung Herre havde brugt |
|
smigrende Yttringer om hendes Person . Hun blev |
|
noget undseelig ved at tænke paa , af hun hvert Øieblik |
|
var udsat for enhver forbigaaende Herres Kritik , |
|
og hun var glad , dengang Kousinen havde gjort |
|
sine Indkjøb , og de forlode Østergade . Ved et |
|
Tilfælde mødte de atter Kandidat Hansen , og Marie |
|
|
|
kunde mærke , af hun rødmede af Forlegenhed . Et |
|
flygtigt Blik , som hun ikke kunde afholde sig fra af |
|
kaste paa ham , havde overbeviist hende om , af han |
|
var smuk . |
|
„ Der mødte vi ham igjen , “ sagde Thora . „ Hvor |
|
han hilste ærbødigt ; han skal være af god Familie , |
|
og hans Onkel umaadelig rig . Fredman og Anna |
|
komme til Onklens store Baller . “ |
|
„ Hvad er Onklen ? “ |
|
„ Han er Grosserer . “ |
|
Kousinerne vare nu ved Maries Hjem og skiltes . |
|
Efter sin Hjemkomst vedblev Marie i Tankerne |
|
af dvæle ved Kandidat Hansen , det er jo behageligt |
|
af være blevet omtalt med smigrende Yttringer ; |
|
Marie var saa uskyldig og saa ukjendt med |
|
Verden og sig selv , af hun ikke saae det Urigtige i |
|
af lægge Vægt paa en henkastet Yttring og ikke vidste , |
|
af selv om hun havde været mindre indtagende , |
|
vilde Kandidat Hansen alligevel af Høflighed have |
|
omtalt hende med Roes overfor Thora . |
|
Da det begyndte af mørknes , kom Faderen ind |
|
og sagde , at han havde Lyst til at tilbringe Aftnen |
|
hos Vorre . Han og Marie begave sig derfor kort |
|
efter paa Veien til Grossererens Huus . |
|
„ Vi maae en Aften have hele min Søsters Familie |
|
hjem til os , “ sagde Lægen , „ vi maae gjøre et |
|
lille Aftenselflab . “ |
|
„ Dæt kan skee , naar det skal være , ″ svarede |
|
Marie . |
|
|
|
„ Du har seet hos din Tante , hvorledes en kjøbenhavnsk |
|
Opdækning skal være ? “ |
|
„ Den er langtfra saa vanskelig som en jydsk . “ |
|
„ Dæt har Du allerede opdaget ? “ lo Lægen , |
|
„ Du er et lille Huusholdningstalent . Hvis salig |
|
Jomfru Sanne , som i din Barndom bestyrede mit |
|
Huus , havde levet endnu og var fulgt os herover , |
|
vilde det paatænkte Aftenselflab have sorvoldt hende |
|
hundrede Bekymringer . Hver Gang , jeg gjorde et |
|
lille Herreselskab , bagede og brasede hun fjorten |
|
Dage iforveien . “ |
|
I dette Øieblik bleve de standsede af et „ Godaften , |
|
Hr . Doktor . “ En Mand fra den jydske By , |
|
de havde forladt , stod for dem . En kort Samtale |
|
udspandt sig nu om , hvad der var fleet siden Brandts |
|
Bortreise , og Jyden forsikkrede , at Alle længtes |
|
meget efter ham . |
|
„ Dæt er mig kjært at blive mindet med Venlighed , “ |
|
sagde Brandt , „ jeg har tilbragt lykkelige |
|
Aar ovre i Jylland . “ |
|
„ Men hvorfor forlod De os da ? “ |
|
„ Maaskee har jeg handlet urigtigt heri . Oprigtigt |
|
talt , længes jeg efter min gamle Praxis . “ |
|
, Saa seer man Dem maaskee igjen ovre hos os ? “ |
|
„ Det vil jeg ikke love , “ svarede Lægen , „ men |
|
det kunde maaskee være muligt . “ |
|
Da Jyden var gaaet , spurgte Marie forundret |
|
sin Fader , om han virkelig igjen tænkte paa at tage |
|
over til Jylland . |
|
„ Jeg tænker derpaa , “ svarede Lægen , „ jeg har |
|
|
|
endnu i denne Eftermiddag tænkt derpaa ; dengang |
|
jeg flyttede herover , saae jeg Byen i min Ungdoms |
|
Rosenfljær , nu derimod synes jeg at staae saa alene |
|
i min Fødeby , de fleste af mine gamle Venner ere |
|
spredte ad over hele Landet . “ Han kunde ikke sige |
|
sin Datter den egenlige Aarsag , at han frygtede for |
|
et nyt Møde med den Dame , han havde seet i Theatret . |
|
„ Vi burde aldrig være tagne fra Jylland , “ |
|
sagde Marie . |
|
, Deri har Du Ret . — Nu , jeg finder mig |
|
maaskee i Forholdene , naar jeg lærer dem nøiere |
|
at kjende . I hvert Tilfælde reise vi ikke før til |
|
næste Flyttedag . “ |
|
Ta Fru Vorre hørte , af hendes Broder tænkte |
|
paa af reise til Jylland , modsatte hun sig paa |
|
det Bestemteste denne Plan og understøttedes heri |
|
af sin Mand og sine Døttre . Hun forstod paa det |
|
Bedste af imødegaae Broderens Argumenter , og tilsidst |
|
hviskede hun til ham : |
|
„ Har Du maaskee en hemmelig Grund ? “ |
|
„ Paa ingen Maade , “ skyndte Brandt sig af |
|
svare , han forstod meget godt , hvad Søsteren mente |
|
med sit Spørgsmaal . |
|
I Løbet af Aftnen blev Brandt underrettet |
|
om , af Vorre næste Uge vilde give sit første Bal |
|
denne Vinter . Lægen samtykkede gjerne i , af Marie |
|
deeltog i Ballet , derimod yttrede han ingen Lyst |
|
til selv af komme ; det var jo lutter Ungdom , som |
|
var tilstede . Dette blev imidlertid benægtet ; thi |
|
Grossereren havde gjerne hver Balaften sit Spillevarti , |
|
|
|
og Fruen en Deel ældre Damer til af underholde |
|
sig med . Brandt lovede tilsidst af komme . |
|
Dengang han , efter af være vendt hjem fra sin |
|
Svogers Huus , tænkte over Dagens Begivenheder , |
|
blev det ham klart , af den dybe Smerte , han den |
|
foregaaende Aften havde følt , var bleven trængt i |
|
Baggrunden , og af det bedste Middel mod Fortidens |
|
bittre Minder vilde være andre Menneskers Selskab . |
|
Derfor besøgte han ogsaa den følgende Dag |
|
Konditoriet og gik en Tour gjennem Østergade , hvor |
|
han var saa heldig at møde et Par gamle Bekjendte . |
|
Han læste Bladene med Interesse , og , ved at gjennemsee |
|
Rigsdagsreferaterne , traf han paa et Navn , |
|
som erindrede ham om , at en god Ven , der var |
|
bosat ovre i Jylland , var Rigsdagsmand . Næste |
|
Dag opsøgte Brandt ham , og det blev aftalt , at de |
|
oftere skulde sees . Lægen glemte heller ikke sin |
|
Datter ; han var saa heldig efter et Avertissement |
|
i Adresseavisen at faae en Plads til hende om |
|
Fredag Aften i en af det kongelige Theaters bedste |
|
Loger . Marie vilde rigtignok helst have havt Torsdagen , |
|
men derved var nu Intet at gjøre |
|
Det gik ualmindeligt livligt til paa Grosserer |
|
Vorres Bal , og Marie var en af de mest feterede |
|
Damer . Hun var bleven engageret til første Dands |
|
af Kandidat Hansen , som havde ladet sig forestille |
|
af Thora , hans Konversation var livlig , og han var |
|
en fortrinlig Dandser . Medens første Dands endnu |
|
varede ved , kom der et Par Herrer hen og engagerede |
|
Marie til paafølgende Dandse ; Hansen skyndte |
|
|
|
sig med at udbede sig endnu en Dands , og de bleve |
|
enige om , at det skulde være Kotillon . Ingen af |
|
de Herrer , hvormed hun kom til at dandse , behagede |
|
hende saa meget som Kandidat Hansen ; der var hos |
|
nogle af dem en uheldig Jagt efter Vittigheder tilstede , |
|
medens Andre søgte at gjøre sig interessante |
|
ved at være blaserte . Thora fik Leilighed til at |
|
spørge sin Kousine : |
|
„ Hvorledes morer Du Dig ? “ |
|
Det korte Svar herpaa var : |
|
„ Udmærket . “ |
|
Brandt havde saaet Plads ved et L ' hombrebord ; |
|
han fordybede sig saaledes i Spillet , at han |
|
aldeles glemte Ballet . Med Velbehag vandt han |
|
den ene efter den anden af de Andres Beter . Netop |
|
som alle Beterne vare blevne spillede af , og man |
|
skulde begynde med nye Stambeter , blev man ved |
|
Spillebordet anmodet om at gjøre en Pause ; thi |
|
der skulde spises tilaften . Brandt reiste sig og gik |
|
ind for at see til sin Datter , som glad kom ham |
|
imøde og fortalte ham , at hun morede sig . Han |
|
kastede et Blik udover de Unge , som vare begyndte |
|
at spise , og han fik Lyst til efter Bordet at opgive |
|
L ' hombrespillet for at see paa Dandsen . |
|
Hans Søster kom hen til ham og anviste ham |
|
en Plads hos nogle ældre Damer . Da de saae |
|
Brandt , udbrøde de næsten alle i Gjenkjendelsesudraab |
|
; thi de vare som unge Piger og hans Søsters |
|
Veninder komne i hans Forældres Huus . En Mængde |
|
gamle , kjære Erindringer stormede nu ind paa Lægen , |
|
|
|
og den ene Frue efter den anden spurgte : „ Kan |
|
De huske ? “ Eller ogsaa hed det : „ Det var dengang , |
|
vi vare sammen der og der . “ Imellem dengang |
|
og nu laa henved en Snes Aar , et Tidsrum , |
|
hvori de Tilstedeværende havde været langt fjernede |
|
fra hinanden og rimeligviis aldeles havde glemt |
|
hinandens Tilværelse . En heel ny Generation var |
|
voxet op og var nu Eneherre derinde i Balsalen . |
|
Fru Vorre var den Eneste , som kunde knytte Traaden |
|
mellem Før og Nu , naar Samtalen paa Grund |
|
af Ubekjendtskab til de nuværende Forhold truede |
|
med at gaae istaa for Lægen . Hun skyndte sig da |
|
med at sige : |
|
„ Ja , Du har maaskee glemt , at Amalie Felsens |
|
Mand er Dampmøller . Deres Datter Kathinka er |
|
den unge Pige i Hvidt , som sidder nærmest Thora . |
|
Hendes ældre Søster Laura har ikke kunnet komme |
|
iaften , fordi hendes Kjæreste er bleven syg , hun |
|
syntes da ikke , det var passende at gaae paa Bal . “ |
|
Eller ogsaa sagde Fruen : |
|
„ Min Broder blev tidligt Enkemand ; hans |
|
Datter fik en Opdragelse saa god som den kan gives |
|
i en Provindsby . “ |
|
„ Deres Datter er nærved iaften at være Ballets |
|
Dronning , - sagde en Fru Karlsen . |
|
» Ja , hun er næsten aldrig af Gulvet , “ bekræftede |
|
Fru Felsen . |
|
„ Hvor smigrende det end maa være for en |
|
Fader at høre Sligt , “ sagde Brandt , „ maa jeg dog |
|
tilstaae , at jeg helst saae , at min Datter gjorde |
|
|
|
mindre Lykke , fordi hun ellers kan faae en Trang |
|
til at behage , der let vil kunne udarte til Koketteri . “ |
|
Heri |
|
gave de ældre Damer Lægen Ret , og da |
|
de i det Hele taget skjænkede hans Ord Opmærksomhed , |
|
følte han sig snart ligesaa vel tilmode som |
|
sin Datter . Grossereren lod skjænke flot rundt med |
|
Champagne , Munterheden tiltog , og Kandidat Hansen |
|
udbragte en særdeles smuk Skaal for Grosserer Vorre |
|
og Frue . I den Anledning forhørte Lægen sig om , |
|
hvem Kandidat Hansen var , men fik intet andet |
|
Svar , end at han var af god Familie , havde taget |
|
en glimrende Examen og vistnok havde en smuk |
|
Fremtid ivente . |
|
Dengang Dandsen begyndte paany , udeblev |
|
Lægen fra L ' hombrebordet og satte sig hen i en |
|
Krog af Balsalen for at see til . Musiken , de flagrende |
|
Kjoler , den dæmpede Latter , de straalende |
|
Blikke , de blussende Kinder , de lykkelige Smiil , |
|
alt dette rev ham med sig , Blodet strømmede raskere |
|
i hans Aarer , end det havde gjort i de sidste tyve |
|
Aar , han kom i den Illusion , at han var ung endnu , |
|
og da nu Thora skjelmsk kom hen og inklinerede for |
|
ham , reiste han sig rafl op og dandsede et Par |
|
Gange rundt med hende . |
|
„ Bravo , bravo ! “ raabte Grossereren , der var |
|
Vidne hertil . |
|
„ Det kan jeg lide , “ sagde hans Søster . |
|
„ Ja , ja , “ sagde Lægen og pustede lidt , „ jeg |
|
|
|
vilde forsøge , om jeg ikke var for gammel til at |
|
dandse . “ |
|
„ De er jo endnu en ung Mand , “ sagde Fru |
|
Felsen spøgende . |
|
„ Maa da den unge Mand byde den unge Kone |
|
op til en Dands ? “ spurgte Lægen ligeledes spøgende . |
|
Fru Felsen havde heller ikke dandset i mange |
|
Aar , Erindringen om hendes Ungdomstid , da hun |
|
ofte havde dandset med Brandt , var ved denne |
|
Aftens Samtale bleven livligere end sædvanlig , hun |
|
tog mod hans Tilbud , og nu var det ikke alene |
|
Maries Tour til at undre sig , men ogsaa Kathinkas , |
|
som halvt forsfrækket saae sin Moder blive |
|
svunget rundt af Lægen . |
|
Man var netop midt i Kotillon . Det gode |
|
Indtryk , som Kandidat Hansen havde gjort paa |
|
Marie , forhøiedes ved , at han udbrød i begeistrede |
|
Lovtaler over hendes Faders Livlighed , og han bad |
|
Grosserer Vorre forestille ham for Brandt , hvilket |
|
den Første gjorde med Fornøielse . Paa Grund af |
|
sin egen Deellagelse i Dandsen , lagde Lægen ikke |
|
Mærke til det Indtryk , som Hansen øiensynlig havde |
|
gjort paa Marie , hvis Ansigt straalede ganske anderledes |
|
lykkeligt , naar hun dandsede med ham end |
|
med en anden Kavalleer . |
|
Tiden løb hurtigt , og snart var det Tiden til |
|
at tage hjem . Grossererens Vogn holdt forspændt |
|
til Brandt og Marie . |
|
„ Hvorledes har Du moret Dig ? “ spurgte Brandt . |
|
|
|
„ Fortræffeligt , “ svarede Marie . „ Og Du , |
|
Fader ? “ |
|
„ Jeg morede mig saa godt , “ sagde Lægen , „ at |
|
jeg betragter denne Aften som en Dag af mit Livs |
|
Effersommer . “ |
|
„ Gid Du maa faae mange saadanne Dage , “ |
|
svarede Marie . |
|
Længe laa Marie den Nat , inden hun kunde |
|
sove , og da hun faldt isøvn , saae hun Kandidat Hansen |
|
i sine Drømme , og de dandsede hen over blomsterklædte |
|
Enge og smilende Marker , tilsidst kom de |
|
til en rivende Bæk , som standsede deres Dands . Da |
|
sagde han : „ Det beroer paa din Villies Energi , |
|
om vi skulle over . “ Hendes Kjærlighed gjorde hende |
|
stærk , og de satte over Strømmen . — Men da hun |
|
var kommen over , saae hun sig tilbage , og der stod |
|
hendes Fader og rakte Armene efter hende og græd . |
|
Hun vilde da tilbage igjen , men det var hende umuligt . |
|
Marie vaagnede , angst over denne uhyggelige |
|
Drøm , snart faldt hun dog isøvn igjen , og blidere |
|
Drømme gjæstede hendes Leie . |
|
Før Lægen denne Aften lagde sig til Hvile , |
|
sagde han : |
|
„ Jeg begynder at mærke , at jeg er kommen til |
|
Kjøbenhavn . “ |
|
Da Marie næste Formiddag stod i Vinduet og |
|
saae ned paa Gaden , hilste en Herre , idet han gik |
|
forbi . Det var Kandidat Hansen . Marie rødmede , |
|
idet hun besvarede hans Hilsen , og trak sig hurtig |
|
ind i Stuen . Hendes Drøm randt hende ihu . A |
|
|
|
skilles fra sin Fader for Hansens Skyld , nei , det |
|
var hende umuligt , og det vilde da heller aldrig |
|
kunne skee . Hun lo ad den „ tossede “ Drøm og |
|
spurgte sig selv , om Hansen maaskee hver Dag gik |
|
forbi hendes Vindue . Hun besluttede at lægge |
|
Mærke dertil , men det maatte han paa ingen Maade |
|
opdage ; hun vilde holde sig skjult bag Gardinerne . |
|
Derefter tænkte hun paa sin Fader ; hun var saa |
|
glad over , at han havde moret sig , han opgav |
|
maaskee at flytte over til Jylland ; idag vilde Marie |
|
saa nødigt bort fra Kjøbenhavn . |
|
Grosserer Vide kom efter Løfte en Tag op til |
|
Brandt og inviterede ham hjem om Aftenen til en |
|
L ' hombre . Brandt tog med Glæde mod Tilbudet ; |
|
Grossereren spurgte efter Marie , men hun var for |
|
Øieblikket ikke hjemme , hvorfor han maatte vente |
|
med at gjøre hendes Bekjendtskab til en anden Gang . |
|
Dengang Grossereren var gaael , kom Lægen i Tanker |
|
om , at han havde glemt at spørge om hvem , |
|
der skulde deeltage i L ' hombrepartiet . „ Aa , “ tænkte |
|
han , „ det er mig ligegyldigt , jeg kjender neppe |
|
Nogen af dem . “ Om Aftnen , da han gik , paalagde |
|
han Marie ikke at sidde oppe og vente paa ham , |
|
ligeledes fik Maren Ordre til at gaae iseng til rette Tid . |
|
Vibe boede i et af Byens mest befolkede Kvarterer , |
|
i en af de Smaagader , der sløde til Østergade , |
|
og hvor Folk kunne see lige ind ad Vinduerne |
|
til hinanden . Det var en mørk , flyfuld Efteraarsaften , |
|
og Lægen fandt , af et saadant Veir ret passede |
|
til af spille L ' hombre i . Vibes Bolig var |
|
|
|
hyggelig , og en svag Ild brændte i den elegante |
|
Kamin . De elegante Lamper vare tændte , og Spillebordet |
|
flyttet midt ud paa Gulvet under en Gaslysekrone . |
|
Ved sin Indtrædelse fik Brandt Øie paa |
|
to ham ubekjendte Herrer , for hvilke Vibe præsenterede |
|
ham , den Ene var en Kaptain Fist , den Anden |
|
en Grosserer Hansen Kort efter satte man sig til |
|
L ' hombrebordet , og under Spillet hændtes der intet |
|
Mærkeligt . Efter et Par Timers Forløb meldte |
|
Tjeneren , af Aftensbordet var dækket , og Spilleselstabet |
|
reiste sig da og begav sig ind i et Sideværelse . |
|
Lægen fandt Behag i sine to nye Bekjendtes |
|
Samtale . Han kom til af yttre , af han i flere Aar |
|
havde været Læge i en jydsk By , hvis Navn han |
|
nævnede . Da studsede Grosserer Hansen og saae |
|
meget vist paa ham , Brandt lagde dog ikke Mærke |
|
dertil ; Vibe havde anmodet ham om af sige sin Mening |
|
om en Sherry , og dermed var han beskjæftiget . |
|
„ Siden Du roser Vinen , “ sagde Vibe , „ vil jeg |
|
tillade mig at bede de andre Herrer tømme et Glas |
|
paa dit Velgaaende med det Ønske , at vi oftere maae |
|
have den Fornøielse at see Dig sammen med os til |
|
et Spilleparti . “ |
|
Vibe og Kaptainen slødte deres Glas mod Lægens , |
|
Hansen satte derimod sit Glas haardt i Bordet og |
|
sagde : |
|
„ Jeg drikker ikke med den Herre . “ |
|
Alle og ikke mindst Lægen saae forbausede paa |
|
Hansen , og Brandt udbrød : |
|
„ Te skylder mig en Forklaring . “ |
|
|
|
„ Den skal De faae , “ sagde Hansen , „ jeg er |
|
Betty Helsinges Mand . “ |
|
Brandt stirrede med et vildt Blik paa Hansen ; |
|
han maatte støtte sig til Bordet for ikke at falde |
|
om , endelig fattede han sig og sagde : |
|
„ De har Ret ; vi to kunne ikke drikke et Glas |
|
med hinanden . “ |
|
Vibe og Fist saae forbausede til , endelig sagde |
|
den Førsle : |
|
„ Dæmp Eders Hidsighed og siig os , hvorfor |
|
I ikke kunne drikke sammen ? “ |
|
„ Her er ikke Stedet for mig til at fortælle det ; |
|
jeg gaaer og overlader min Kones og mit Rygte i |
|
denne gamle Synders Hænder “ . |
|
Hansen reiste sig og skyndte sig bort . Vibe |
|
ilede efter ham og vilde holde ham tilbage , men forgjæves , |
|
Hansen forlod Huset . |
|
„ Vort Parti er forstyrret , “ , sagde Grossereren , |
|
da han kom tilbage , „ hvad gik der dog af Hansen ? |
|
Jeg har aldrig tidligere seet ham saa ophidset som |
|
iaften . Hvad har Du gjort ham , Brandt ? “ |
|
„ Jeg har Intet gjort ham , “ svarede Brandt , |
|
„ man maa have bagtalt mig for ham . Hvilket sælsomt |
|
Møde . — Undskyld mig , jeg befinder mig ikke |
|
vel , jeg maa gaae . “ |
|
„ Vil Du nu ogsaa gaae ? “ spurgte Vibe . |
|
„ Javisf . Luften er saa trykkende herinde . “ |
|
Lægen reiste sig , sagde Godnat og skyndte sig |
|
bort . Grossereren og Kaptainen bleve alene tilbage |
|
ved Bordet ; begge rystede paa Hovedet og |
|
|
|
vare enige om , af det Hele var en høist gaadefuld |
|
og mærkelig Hændelse . |
|
Dengang Brandt var kommen ned paa Gaden , |
|
stod han først stille og saae i dybe , smertelige Tanker |
|
ud for sig i Rummet . Den fine Støvregn , som |
|
faldt , bragte ham dog hurtigere end det maaskee |
|
ellers vilde have været Tilfældet til af tænke paa |
|
den ydre Verden . Han slog sin Paraply op og |
|
begav sig afsted . |
|
„ Skal jeg ved hvert Skridt mindes om hende ? “ |
|
spurgte han sig selv . „ Hver Gang hun krydser min |
|
Vei , forsvinder Tiden mellem Før og Nu , og jeg |
|
lider after de samme Kjærlighedskvaler som dengang |
|
jeg var ung . Jeg elsker hende endnu , jeg vil |
|
vedblive at elske hende til min Død . - - Den Herre , |
|
jeg mødte iaften , var hendes Mand , havde han ikke |
|
været , havde jeg nu været lykkelig . Han kaldte mig |
|
en gammel Synder . Gud skal være mit Vidne , at |
|
jeg aldrig har forsyndet mig mod hende . — Havde |
|
jeg dengang for mange Aar siden ikke modløs og |
|
kummerfuld givet efter , havde jeg optaget Kampen |
|
med Hansen og med hende selv , maaflee havde jeg |
|
tilsidst seiret , men jeg lod dem raade som de vilde “ — |
|
Marie omgikkes dagligt med sine Konstner og |
|
stundom ledsagede hun Fredman og Anna paa deres |
|
Vandringer langs Søerne , til Frederiksberg eller paa |
|
Langelinie . Det var paa en saadan Tour , at de en |
|
Dag mødte Kandidat Hansen . Han hilste og gav |
|
sig i Tale med dem ; heri var intet Paafaldende ; |
|
thi han var en god Ven af Fredman og kjendte |
|
|
|
desuden begge Damerne . Man dreiede fra Østerbro |
|
om ad Citadelsveien for at naae Langelinie . I |
|
Begyndelsen underholdt Hansen sig mest med Fredman , |
|
men da Marie ved af komme forbi Blindeinstitutet |
|
søgte en Oplysning om dette , og Fredman |
|
erklærede sig ude af Stand til af give den , henvendte |
|
Hansen Ordet direkte til hende , og efterhaanden |
|
kom de to til af gaae bagved Kjærestefolkene . |
|
Marie hørte med Interesse paa Hansen . Mange |
|
mene , af en vaagnende Kjærlighed helst vil tale om |
|
Ting , der kan give Aanden en høiere Flugt , men |
|
enhver Ting kan give Aanden Flugt , naar den Elskede |
|
med Interesse hører efter . Med Øiet , i Minespillet , |
|
i Talens Betoning forstaaer Kjærligheden af |
|
udtrykke sig , og det der siges , er kun et gjennemsigtigt |
|
Slør , for det der ikke siges . Dengang Marie og |
|
Hansen skiltes , grebes de øieblikkelig af en slærk |
|
Længsel ester igjen af mødes , og denne Længsel gav |
|
dem den første Anelse om , af der var vaagnet en |
|
Følelse , som ingen af dem endnu turde tilslaae var |
|
Kjærlighed , men de havde dog intet andet Navn |
|
for den . Marie havde opdaget , af Hansen hver |
|
Dag gik forbi hendes Vindue og saae op dertil ; , |
|
hidtil havde hun skjult sig bag Gardinerne , men |
|
den følgende Dag sad hun ved Vinduet og besvarede |
|
hans Hilsen . |
|
Ingen af hendes Omgivelser mærkede , hvad |
|
der foregik i hendes Indre . Hendes Fader var netop |
|
i disse Dage saa stærkt beskjæftiget med sine egne |
|
Tanker , at han ikke lagde Mærke til sin Datters |
|
|
|
Gjøren og Laden . En Dag bebreidede han sig dog , |
|
at han i den sidste Tid havde viist hende for ringe |
|
Opmærksomhed , han bad hende derfor gaae en Tour |
|
med sig i Byen . Det var hans Hensigt at overraske |
|
hende med en Present . Først da de stode |
|
udenfor en Juveleers Boutik paa Østergade , fortalte |
|
han Marie om den Present , han vilde give hende , |
|
og at hun maatte vælge det Armbaand , hun syntes |
|
bedst om . |
|
Marie blev glad over dette Beviis paa Faderens |
|
Godhed , og begge vandrede oprømte ester Ind - |
|
kjøbet i Juvelerens Boutik ned ad Gaden . Da stod |
|
en ældre Dame et Øjeblik stille foran dem ; hun betragtede |
|
først Lægen og derefter Marie med et besynderligt |
|
Blik og gik derpaa hurtigt videre . Brandt |
|
blev bleg og en Skjælven kom over ham . |
|
Hvad skulde det betyde ? Kjendte Du hende ? “ |
|
spurgte Marie . |
|
„ Ja , “ svarede Lægen , „ men spørg mig ikke |
|
videre om hende ; og skulde hun ville tale til Dig , |
|
naar hun møder Dig paa Gaden , da svar hende ikke , |
|
men skynd Dig bort . “ |
|
„ Du er saa bleg ; denne Dame maa være ond . “ |
|
„ Jeg bad Dig ikke tale mere om hende , “ svarede |
|
Brandt heftig . |
|
Marie taug og allehaande Tanker stormede ind |
|
paa hende . Da Lægen var bleven noget roligere , |
|
sagde han : |
|
„ Jeg skal maaskee engang fortælle Dig denne |
|
Dames Historie , indtil da , bring hende ikke mere |
|
|
|
paa Tale mellem os , og lov mig heller ikke at tale |
|
med dine Konstner eller Andre om dette Møde . “ |
|
Marie lovede det . Hele Dagen var Lægen i |
|
en nedtrykt Stemning , og viste sig mere end sædvanlig |
|
øm mod sin Datter . Hun grundede over , |
|
hvem den omtalte Dame kunde være , og hendes |
|
Sind fyldtes med bange Anelser . Da Faderen næste |
|
Formiddag gik tidligt ud , og hun saae , at Veiret |
|
var godt , besluttede hun , for at forjage de mørke |
|
Griller , at aflægge sine Konstner en Visit . |
|
Da hun gik gjennem Kronprindsessegade , saae |
|
hun i Frastand Kandidat Hansen komme sig imøde : |
|
hun følte den største Lyst til at vende om , men hun |
|
vidste ikke , om han allerede havde seet hende , og |
|
vendte hun om , vilde dette da ikke være ham høist |
|
paafaldende . Desuden vilde han jo blot gaae hende |
|
forbi og hilse , og Marie samlede hele sin Styrke |
|
til at gjengjælde hans Hilsen med den fornødne |
|
Ro . Hansen hilsede hende , da han kom hende nær , |
|
men han gik ikke videre , han standsede tvertimod og |
|
spurgte til hendes Befindende . Marie havde ikke |
|
ventet dette , hun blev forlegen og rødmede . Han |
|
udtalte den Formodning , at hun havde til Hensigt |
|
at besøge sine Kousiner , han kom ligefra Grosserer |
|
Vorres Huns og kunde fortælle , at Fruen og Thora |
|
vare gaaede ud for at gjøre nogle Indkjøb , og at |
|
Anna og hendes Forlovede ogsaa vare ude paa |
|
deres sædvanlige Formiddagstour . Hansen vidste |
|
hvilken Vei , de vilde gaae ; thi Touren skulde ende |
|
med en Visit hos hans Tante , der boede paa |
|
|
|
Gammelholm ; han foreslog Marie at gaae dem |
|
imøde ; de vilde komme gjennem Kongens Have ; |
|
hun kunde i en Hast ikke finde paa en Grund til at |
|
afslaae hans Tilbud og modtog derfor hans Ledsagelse . |
|
Vi vare midt i November , og Træerne strakte |
|
deres nøgne Grene mod den dybe , mørkeblaa Efteraarshimmel . |
|
Over Rosenborgs slanke Taarne svævede |
|
pragtfulde , sneehvide Skyer . Blikket vendte sig |
|
uvilkaarligt fra Jorden op mod det Høie , det foretrak |
|
Himlens Klarhed for Jordens mørke Nøgenhed . |
|
En kort Stund gik Marie og Hansen tause ves hinandens |
|
Side , da tog han først Ordet , og han talte |
|
om hvad det var at leve ; han meente , at mangt et |
|
kosteligt Minut blev bortødslet , fordi vi ængstligt |
|
holdt os tilbage , naar vi vare i Nærheden af vort |
|
Maal , men han havde altid grebet rast til , og det |
|
vilde han ogsaa gjøre nu . Derfor fortalte han |
|
Marie , hvor kjær hun var ham , og han spurgte |
|
hende , om han kunde gjøre sig Haab om hendes |
|
Gjenkjærlighed . Hans Kjærlighedserklæring kom saa |
|
pludselig , at hendes Følelser overvældede hende , |
|
hun vilde svare , men kunde ikke og brast i Graad . |
|
„ Har jeg fornærmet Dem ? “ spurgte Hansen |
|
bekymret . |
|
„ Nei , nei , “ svarede Marie . |
|
„ Men De græder . “ |
|
„ Lad mig græde ud . Jeg havde ikke ventet , |
|
at De — at De — “ |
|
„ At jeg elskede Dem . Frøken , jeg har elflet |
|
|
|
Dem fra den første Time , jeg saae Dem . O siig , om |
|
jeg derved har forbrudt mig imod Dem ? “ |
|
„ Det har De ikke . “ |
|
„ Tør jeg da haabe , at Te engang vil give |
|
mig et gunstigt Svar ? “ |
|
„ Ja , “ stammede hun . |
|
Hansen glemte Stedet , hvor han var , og skuttede |
|
hende glædestraalende i sine Arme . Marie rev |
|
sig undseelig løs og sagde : |
|
„ Hust paa , at jeg aldrig kan blive Deres uden |
|
min Faders Samtykke . “ |
|
„ Lad os strax gaae til ham . “ |
|
„ Han er ikke hjemme , og desuden er der i disse |
|
Dage Noget , som trykker hans Sind . Tal ikke med |
|
Fader , før jeg siger : Nu er det Tid . “ |
|
Hansen lovede naturligviis at opfylde Maries |
|
Ønsfe ; til da maatte de betragte sig som hemmeligt |
|
forlovede , og om muligt see at mødes hver Dag |
|
til en bestemt Tid i Kongens Have . Neppe var |
|
denne Aftale truffen , før de saae Fredman og Anna |
|
komme imod sig . De ilede dem imøde , og Hansen |
|
sagde til Fredman : |
|
„ Jeg veed , at Du og din Kjæreste har til Hensigt |
|
at besøge min Tante , Fru Hansen , jeg traf tilfældigviis |
|
Frøken Brandt , som var paa Vejen op til |
|
fine Kousiner , og den Tanke faldt mig ind , at Frøknen |
|
vist kunde have Lyst til at komme paa det |
|
store Bal , som min Tante giver om en fjorten Dage . |
|
Hvad om nu De , Frøken Vorre , idag præsenterede |
|
Deres jydske Kousine for min Tante ? “ |
|
|
|
„ De synes af interessere Dem meget for min |
|
jydske Kousine , “ sagde Anna leende . Hansen blev |
|
nogel forlegen , ban følte , af han maaskee havde |
|
givet sig en Blottelse ved sin Anmodning ; Marie |
|
rødmede og slog Øjnene til Jorden . |
|
„ Jeg interesserer mig for , af der kommer saa |
|
mange smukke Damer som muligt til min Tantes |
|
Bal , “ svarede Hansen , „ og har min Iver derfor |
|
drevet mig for vidt , gjør jeg en Undskyldning . “ |
|
„ Det behøves ikke , “ sagde Fredman , „ det er |
|
jo fortræffeligt , af din Tante skal have Bal om |
|
fjorten Dage , og den Idee er god , af Frøken |
|
Brandt idag følger med os derop . “ |
|
Da Fredman fandt Ideen god , fandt Anna |
|
den naturligviis ogsaa . Hansen tog Afsfed , idet |
|
han foregav Forretninger , og Marie begav sig med |
|
bankende Hjerte paa Veien til Hansens Tante . Hun |
|
spurgte Anna ud om denne Dame og fik høist kortfatfede |
|
Oplysninger om hendes Person , men desto |
|
mere udførlige om hendes Baller . De traadte |
|
ind i et stort Huus paa Gammelholm , Trappegangen |
|
var prydet med kostbare Potteplanter , og Trappen |
|
selv belagt med bløde Tæpper . De standsede ved |
|
første Sal og ringede paa ; en Tjener lukkede op |
|
og gik ind for at melde dem . |
|
Han kom strax efter ud og førte de Besøgende |
|
gjennem en stor Sal , hvis Vægge vare behængte |
|
med kostbare Malerier , til et slørre Kabinet , hvor |
|
en Dame sad ved Vinduet . Hun reiste sig og gik |
|
de Indtrædende imøde ; Marie gjenkjendte i hende |
|
|
|
den Dame , som hun og hendes Fader igaar under |
|
saa besynderlige Omstændigheder havde mødt paa |
|
Østergade . Hun blev greben af Angst og følte sig |
|
stærkt fristet til at tilsidesætte alle Hensyn og løbe |
|
sin Vei ; hun spurgte sig selv , om det ikke kunde betragtes |
|
som Forræderi imod hendes Fader at besøge |
|
denne Dame . Der blev dog ikke levnet hende |
|
Tid til flere Betragtninger . Synet af Marie gjorde |
|
ogsaa et overvældende Indtryk paa Fru Hansen , |
|
hun vaklede , hun maatte støtte sig til Bordet for ikke |
|
at falde , hun kæmpede en Kamp med sig selv for at |
|
beherske sig , men det var hende umuligt , hun slyrtede |
|
hen mod Marie , sluttede hende i sine Arme og |
|
raabte med halv kvalt Stemme : |
|
„ Mit Barn , min Datter ! “ |
|
Marie var ligesaa forbauset som Fredman og |
|
Anna . Den fremmede Dames Taarer faldt paa |
|
hendes Kind , og hun følte hendes Hjerte heftigt |
|
banke mod sit . |
|
„ Lad mig ret betragte Dig , “ sagde Fruen , „ hvor |
|
Du er smuk , og hvor Du seer god ud , min Datter , |
|
min Marie . “ |
|
„ Min Moder er død , “ svarede Marie . |
|
„ Man har fortalt Dig det , men det er ikke |
|
sandt , jeg er din Moder . “ |
|
„ Hvorledes kan De være min Moder ? “ |
|
Jeg var to Aar gift med din Fader , vi harmonerede |
|
ikke sammen og søgte derfor Skilsmisse . Du |
|
blev hos ham , og det var muligviis rigtigt , at han |
|
fortalte Dig , at jeg var død . Var Du bleven i |
|
|
|
Jylland , var Du maaflee for bestandigt bleven i den |
|
Tro ; Du kom hertil , jeg mødte Dig og Brandt |
|
igaar paa Gaden , og siden den Tid har mine Tanker |
|
været hos Dig ; jeg lagde tusinde Planer for at |
|
komme til at tale med Dig , da førte Gud Dig selv |
|
til mig . “ |
|
„ Jeg har en Moder ! “ raabte Marie og sank |
|
overvældet af sine Følelser om paa en Stol . |
|
„ Det er jo heelt romantisk , “ hviskede Fredman |
|
til Anna . „ Har Du ikke kjendt noget til dette før ? “ |
|
„ Nei , føde Fredman , ellers havde jeg naturligviis |
|
fortalt Dig det . “ |
|
„ Det havde jeg ogsaa ventet . “ |
|
Moderen havde taget Datteren paa sit Skjød , |
|
hun lagde hendes Kind op mod sin , og de talte ikke . |
|
Endelig foer Marie op og sagde med en hjerteskærende |
|
Stemme : |
|
„ Fader , stakkels Fader ! “ |
|
„ Elsker Du ham saa meget ? “ |
|
„ Om jeg elsker ham ! Han har jo været min |
|
eneste Ven , Støtte og Raadgiver i Verden . Jeg |
|
elsker ham meget . “ |
|
„ Og Du vil vende tilbage til ham ? “ |
|
„ Skulde jeg blive her ? Nei aldrig . Fader , min |
|
stakkels kjære Fader ! “ |
|
„ Kan Du da ikke skjænke din Moder nogen |
|
Kjærlighed ? “ |
|
„ Jo , “ svarede Marie . „ Men hvor jeg dog er |
|
ulykkelig ! Hvorfor blev Du og Fader ikke sammen ? |
|
Jeg havde da havt en Moder , til hvem jeg som |
|
|
|
Barn havde kunnet smile , og som jeg kunde have |
|
betroet mine Glæder og Sorger . O , lykkelige |
|
Børn , hvis Forældre leve i Kjærlighed . “ |
|
„ Maaskee har jeg seilet , “ svarede Moderen . |
|
„ Jeg kommer ikke med Bebreidelser , jeg føler |
|
mig kun saa ulykkelig , “ sagde Marie . „ Farvel |
|
Moder , Fader venter mig . “ |
|
„ Vil Du gaae allerede ? “ spurgte Moderen . |
|
„ Jeg bestyrer min Faders Huus . “ |
|
„ Men Du kommer dæ igjen ? Ikke sandt , Du |
|
kommer igjen , mit eneste , mit elskede Barn . “ |
|
„ Jeg skal komme , hvis Fader tillader det . “ |
|
„ Da seer jeg Dig aldrig mere ; han vil have |
|
din Kjærlighed heelt . Han vil ruge over Dig som |
|
Dragen over sin Skat . Marie , Du maa love mig |
|
at komme snart , idag , ja kom iaften . “ |
|
„ Jeg kommer gjerne , “ svarede Marte , „ men |
|
jeg underordner mig Faders Villie , det skylder jeg |
|
hans Kjærlighed til mig . “ |
|
„ Saa bed ham om at maatte komme ; maaskee |
|
vil han dog opfylde din Bøn . — Og hør , før Du |
|
gaaer , modtag en Erindring fra din Moder ; Marie , |
|
Du har jo Intet , som minder Dig om din Moder ? “ |
|
„ Jeg har Intet . “ |
|
„ Tag dæ dette Uhr , og naar Du seer paa det , |
|
dæ skjænk mig en venlig Tanke . “ |
|
Hun tog et kostbart Gulduhr med Kjæde af sin |
|
Hals og hængte det om Maries . Efter en lang Omfavnelse |
|
sagde hun sin Datter Farvel . |
|
Hun mindedes først Fredmans og Annas Nærværelse , |
|
|
|
dæ disse , den Sidste med fugtige Øine , traadte |
|
frem for at tage Afsfed . |
|
„ De er jo hendes Kousine , “ sagde hun til |
|
Anna , „ lov mig at bringe min Datter ret ofte herhen . “ |
|
„ Jeg lover paa min Kjærestes Vegne , at hun |
|
skal gjøre , hvad hun kan , “ svarede Fredman . |
|
Han havde taget Moderens Parti ; han havde |
|
hurtigt beregnet , at han vilde have større Fordeel |
|
af at staae sig godt med den rige og indflydelsesrige |
|
Grosserer Hansen end med den uformuende Læge , |
|
som førte et stille og tilbagetrukkent Liv . Det klang |
|
derfor som Musik i Arkitektensøren , da Fruen paa |
|
hans Yttring svarede ham : |
|
„ Gud velsigne Dem derfor . “ |
|
„ Da de vare komne ned i Porten , udbrød Anna : |
|
„ Hvor Du seer daarlig ud , Marie , sat Dig , |
|
Kjære , det vil ellers vække Opmærksomhed , naar vi |
|
komme ud paa Gaden . “ |
|
„ Jeg henter en Droske , “ raabte Fredman resolut |
|
og ilede afsted . |
|
„ Er min Kjæreste ikke sød og galant ? “ spurgte |
|
Anna . „ Jeg forsikkrer Dig , Marie , jeg græd ligesaa |
|
meget deroppe , som dengang jeg saae Axel og Valborg . “ |
|
Maries Hjerte var for fuldt til , at hun kunde |
|
svare . |
|
Kousine » vedblev : „ Det tænkte Kandidat Hansen |
|
ikke paa , dengang han bad os om at tage Dig med |
|
til sin Tante . “ |
|
„ Hansen ! “ tænkte Marie , og det sortnede for |
|
hendes Øine , „ min Moder er Hansens Tante . “ |
|
|
|
I dette Øieblik kom Fredman heldigviis med |
|
Drosten . |
|
Lægen ventede utaalmodigt paa , at Marie skulde |
|
komme hjem ; det var Spisetid , og hun havde aldrig |
|
før ladet sin Fader vente paa hans Middagsmad . |
|
Han formodede , at hun var ude med sine Koufiner |
|
og morede sig saa godt i deres Selskab , at hun rent |
|
glemte sit Hjem . Dette ærgrede Brandt , og han |
|
besluttede , at hun ved sin Hjemkomst skulde mærke , |
|
at han var fortørnet . Endelig blev der ringet paa , |
|
og kort efter traadte Marie ind , bleg og med forgrædte |
|
Øine . — Brandt glemte sin Vrede , blev bekymret |
|
og spurgte : |
|
„ Hvad er der hændet ? “ |
|
„ Fader , jeg har falt med min Moder . “ |
|
Det var fleet , som Brandt havde gjort Alt for |
|
at afværge , og som han med Skræk og Bekymring |
|
havde tænkt paa muligviis kunde skee . Den fuldbragte |
|
Kjendsgjerning gjorde dog ikke det overvældende |
|
Indtryk paa ham , som han maaskee selv havde |
|
formodet ; nu , Faren var der , saae han den med |
|
Rolighed i Øinene . |
|
„ Fat Dig , mit Barn , og fortæl mig Alt , “ sagde |
|
han og kyssede Marie paa Panden . |
|
„ Hvorfor har Du fortalt mig , at min Moder |
|
var død ? “ |
|
„ Det skal jeg senere forklare Dig ; fortæl mig |
|
nu , hvad der er hændet Dig . “ |
|
Dette gjorde Marie , og Faderen lyttede fil med |
|
spændte Miner . Da Marie fortalte om Moderens |
|
|
|
Opfordring fil et nyt Besøg , rynkede Lægen sin |
|
Pande , men den glattedes atter , da han hørte Datterens |
|
Svar . |
|
„ Og nu , Marie , “ sagde Lægen , „ vil jeg takke |
|
Dig for din Opførsel , for din Kjærlighed fil mig . |
|
Før jeg aflægger mit Skriftemaal , ville vi imidlertid |
|
spise fil Middag ; Maren har flere Gange stukket |
|
Hovedet ind ad Døren . |
|
„ Jeg har ingen Appetit . “ |
|
„ Du maa alligevel gaae tilbords ; Maren maa |
|
Intet mærke . “ |
|
Faderens Ro virkede beroligende paa Datteren ; |
|
hun satte sig tilbords , og , for at glæde sin Fader , |
|
nød hun nogle Mundfulde af Maden . Da Maaltidet |
|
var forbi , satte Brandt sig hos sin Datter og |
|
begyndte saaledes : |
|
„ For nogle og tyve Aar siden levede der her i |
|
Byen en Bataillonskirurg Helsinge . Han havde smaa |
|
Indtægter og ringe Praxis , men var forresten en |
|
yderst godmodig og jovial Mand . Saalænge hans |
|
Kone levede , omgikkes han ikke Mange , men da hun |
|
døde , opgav han det stille Liv og var en stadig |
|
Gjæst paa samme Kafo , hvor jeg søgte . — Naar |
|
han havde vanskelige Tilfælde at behandle , spurgte |
|
han gjerne mig tilraads , og jeg gav ham med Fornøielse |
|
de bedste Raad , jeg vidste , uden at lade nogen |
|
Selvbevidsthed om større Dygtighed komme tilsyne , |
|
hvortil Ungdommen i saadanne Tilfælde er saa tilbøielig . |
|
Der opstod lidt efter lidt mellem os et |
|
Forhold , som jeg næsten kunde kalde Venskab , men |
|
|
|
endnu aldrig havde jeg besøgt den Gamle i hans |
|
Hjem . |
|
Det var engang i Maneuvretiden ; den Gamle |
|
havde den Dag været ude med Bataillonen til Revue ; |
|
jeg mødte ham og et Par yngre Officerer , da Bataillonen |
|
var traadt af udenfor Sølvgadens Kaserne . |
|
De inviterede mig med ind paa Kasernen , hvor den |
|
ene Lieutenants Fødselsdag skulde høitideligholdes |
|
ved en Frokost og flere Flasker Viin . Det gik |
|
gemytligt til , der kom Liv i den gamle Bataillons |
|
kirurg , han fortalte Anekdoter fra Frederik den |
|
Sjettes og Gouverneurens Tid , og han forsømte ikke |
|
paa samme Tid hyppigt at tømme sit Glas . Følgen |
|
blev , at han var , lad mig sige , en Smule besijænket , |
|
da Flaskerne vare tømte , dog ikke mere , end at |
|
han med mig under Armen uden Opsigt kunde |
|
komme til sit Hjem i Rosenborggade . Jeg sulgte |
|
ham op ad Trapperne til tredie Sal og ringede paa |
|
en Dør , hvorpaa der fandtes en Messingdørplade |
|
med hans Navn . Han bad mig om at forlade sig |
|
og takkede mig for godt Følgeflab ; thi han mærkede |
|
godt selv , at han ikke var , hvad han kaldte |
|
„ normal “ . Jeg vilde til at gaae , da Døren aabnedes |
|
af en ung Pige , der blev noget forundret over at |
|
see sin Fader med en hende ganske ubekjendt Herre . |
|
Her maa jeg bemærke , at jeg ikke tidligere havde |
|
vidst , at Helsinge havde en Datter . Den unge Piges |
|
Skjønhed slog mig . Hun var ikke regelmæssig smuk , |
|
men havde deiligt Haar og deilige Øine , og saa var |
|
|
|
der i Ansigtsudtrykket noget , jeg vil kalde det Dristigt , |
|
som fængslede mig i høi Grad . |
|
„ Vi have været til „ Geburtsdag “ , min Pige , “ |
|
sagde Kirurgen , „ hihi , denne unge Mand har fulgt |
|
mig hjem , det er Doktor Brandt , hvorom jeg saa |
|
tidt har talt til Dig og sagt , at det er en flink Fyr . “ |
|
Datteren fandt Situationen piinlig , hun saae |
|
snart paa Faderen , snart paa mig og spurgte tilsidst : |
|
„ Hr . Doktor , vil De ikke træde indenfor ? “ |
|
„ Betty , “ sagde Faderen , „ Du veed , at jeg ikke |
|
har Raad til at leve efter den Klasse , jeg har i Rangforordningen , |
|
jeg flammer mig over mit simple |
|
Meublement . . . men Brandt er ikke af de Fine , |
|
bed ham derfor kun træde ind . “ |
|
Bataillonskirurgen beboede en lille Lejlighed |
|
paa tre Værelser , de vare ganske vist ikke elegant |
|
meublerede , men Helsinge behøvede dog ikke at flamme |
|
sig over Meublementet , der harmonerede ganske godt |
|
til de smaa Stuer . |
|
„ Undskyld Frøken , at jeg paa en Maade hovedkulds |
|
er kommen ind ad Døren , “ sagde jeg , „ deels |
|
ere Omstændighederne Skyld heri , og deels vidste jeg |
|
ikke , at Hr . Helsinge havde en Datter . Jeg troede , |
|
at han var barnløs . Dem , Hr . Helsinge , vil jeg |
|
raade til at tage en lille Middagssøvn . “ |
|
Dette vilde Kirurgen paa ingen Maade , han forlangte |
|
Sodavand og Spegesild ; jeg saae Datterens |
|
Forlegenhed , hvorfor jeg hurtigt sagde Farvel og gik . |
|
Efter den Dag kom jeg engang imellem til Helsinge , |
|
og hans Datter blev mig kjærere for hver |
|
|
|
Gang , jeg saae hende . Nogen Tid efter -lev han |
|
et Par Dage borte fra Kassen ; jeg undrede mig |
|
herover og gik op for at aflægge ham et Besøg . |
|
Betty modtog mig med Taarer i Øinene og sagde : |
|
„ Det var heldigt , De kom ; havde jeg kjendt |
|
Deres Adresse , havde jeg sendt Bud efter Dem . |
|
Min Fader er bleven heftig syg , han skriver selv de |
|
Recepter , som ffulle bruges , men jeg troer ikke , at |
|
han kjender sin egen Sygdom . “ |
|
Jeg skyndte mig ind til Bataillonskirurgen , som |
|
jeg fandt i Vildelse ; jeg eftersaae Medicinflaskerne |
|
og fandt , at Datteren havde Ret , og at den Medicin , |
|
han havde brugt , snarere bidrog til at forværre |
|
end til at kurere Sygdommen . Jeg skyndte |
|
mig paa Apotheket efter en ny Medicin , og ved |
|
min Tilbagekomst modtog Betty mig med det Spørgsmaal , |
|
om der var Fare for hans Liv . Saa nødigt |
|
jeg vilde , maatte jeg svare bejaende . |
|
„ O , red ham , hvis De kan , og jeg vil være |
|
Dem evig taknemmelig , “ sagde hun . |
|
. Jeg skal gjøre mit Bedste , “ svarede jeg . |
|
„ Gud velsigne Dem . “ |
|
Jeg vaagede selv ved den Syges Leie , jeg saae |
|
Krisen indtræde og tage en heldig Vending . Da |
|
listede jeg mig paa Taaspidserne ud til Betty og |
|
sagde : |
|
„ Han er frelst . “ |
|
Hun udstødte et dæmpet Glædesskrig , greb min |
|
Haand , trykkede den og sank derefter i stærk Sindsbevægelse |
|
om paa en Stol . Jeg listede mig ind til |
|
|
|
den Syge , og alleflags Tanker stormede ind paa |
|
mig . Det var i dette Øjeblik blevet mig klart , at |
|
Betty var nødvendig for min Lykke , hun maatte |
|
være min Hustru . Jeg vilde sige hende det , naar |
|
hendes Fader blev rafl . |
|
Fjorten Dage efter var Helsinge kommen sig |
|
saavidt , at han kunde gaae sig en lille Tour , men |
|
Sygdommen havde taget stærkt paa ham , og han |
|
blev ikke mere den rafle , rørige Mand , som han |
|
havde været før . Jeg var nu en daglig Gjæst i |
|
hans Huus , og en Dag , den Gamle sov sin Middagssøvn , |
|
fik jeg Leilighed til at fortælle Betty , |
|
hvor kjær hun var mig . Hun blev overrasket , hun |
|
saae forvirret paa mig , slog derefter Blikket ned og |
|
udbad sig Betænkningstid til næste Dag . |
|
Dette havde jeg ikke ventet ; Bettys Opførsel |
|
den Nat , hendes Fader svævede mellem Liv og Død , |
|
havde ladet mig formode , at jeg var gjenelflet , og |
|
at hun ikke vilde betænke sig paa at svare Ja paa |
|
Spørgsmaalet , om hun vilde være min Hustru . Paa |
|
den anden Side kunde det ogsaa være jomfruelig |
|
Undseelighed , der forhindrede hende i at svare mig |
|
strax . Ester et i ængstlig Spænding gjennemlevet |
|
Døgn , ilede jeg til hende for at faae min Skjæbne |
|
at vide . Du kan tænke Dig min Lykke , da hun gav |
|
mig sit Ja . |
|
Hendes Fader erklærede , ved at høre vor Forlovelse , |
|
at det var den lykkeligste Dag i hans Liv . |
|
Men kun kort skulde han nyde denne Glæde , hakblev |
|
pludselig bortreven af et apoplektisk Anfald . |
|
|
|
Bettys Sorg var stor og dyb ; jeg maatte ordne |
|
den Afdødes Affairer , og jeg saae , naar hans Smule |
|
Gjæld var betalt , vilde Betty ikke eie en Skilling . |
|
Dette kom mig imidlertid ikke uventet . Jeg fortalte |
|
hende en Dag Sagernes Stilling . Hun saae paa |
|
mig og spurgte : |
|
„ Hvad vil Du , at jeg skal gjøre ? “ |
|
„ Dumener , “ svarede jeg , „ hvad vi skulle gjøre ? |
|
— Vi skulle snarest muligt gifte os . Der er lovet |
|
mig en god Praxis i en By ovre i Jylland , lader |
|
os tage derover . “ |
|
„ Som Du vil , “ svarede hun og bøiede sit |
|
Hoved . |
|
Et halvt Aar efter vort Bryllup bosatte vi os |
|
i din Fødeby , Marie . Den første Tid gik lykkeligt , |
|
om end min Kones heftige og noget lunefulde Sind |
|
undertiden foraarsagede smaa Trætter , der dog hurtigt |
|
bleve bilagte , eftersom jeg i Reglen altid var |
|
den Eftergivende . Dengang hun var i sit Svangerskab , |
|
fik din Moder , som det undertiden kan være |
|
Tilfældet , Afsky for sin Mand , og hun bød mig |
|
Ting , som tidt irriterede mig i høi Grad , men jeg |
|
betvang mig og haabede paa , at min lykkelige Tid |
|
dog vilde vende tilbage . Da blev Du født , din |
|
Moder smilede til sin Spæde og til mig , og jeg |
|
haabede , at nu var den Sky borte , som i ni Maaneder |
|
havde formørket min Himmel . |
|
Det syntes , at mit Haab skulde gaae i Opfyldelse . |
|
Din Moder var venlig og kjærlig imod mig |
|
og lod til at ville gjøre sig Umage for at udflette |
|
|
|
Erindringen om den onde Tid . Jeg var ikke saa |
|
meget hjemme som før ; thi min Praxis havde tiltaget |
|
i en betydelig Grad . Da traf jeg en Dag ved |
|
min Hjemkomst din Moder badet i Taarer . Jeg |
|
spurgte ængstlig om Grunden dertil ; hun svarede |
|
mig , af hun led af Hovedpine og Humørsyge , men |
|
jeg skulde ikke bryde mig derom , det vilde nok gaae |
|
over . |
|
Og det gik over , men paa sin egen Maade . |
|
Hun blev mere paastaaelig og pirrelig end før , jeg |
|
fandt det nødvendigt for min Værdigheds Skyld |
|
ikke altid af være den Eftergivende . Nu begyndte |
|
hun imellem af slaae paa , af en Skilsmisse ikke vilde |
|
være hende ukjær . I Begyndelsen lod jeg som jeg |
|
ikke hørte det , men en Dag viste jeg paa Dig , som |
|
sov sødt i din Vugge , og spurgte hende , om hun |
|
kunde nænne af forlade Dig . Med Dristighed svarede |
|
hun Ja . Da tog jeg min Hat og gik , Stuen |
|
blev mig for trang . Jeg kjendte min Kones Hidsighed , |
|
jeg følte mig overbeviist om , af hun maaskee |
|
allerede bitterligt fortrød den Yttring , af hun vilde |
|
sfilles fra sit Barn ; men et Liv som dette vilde ikke |
|
i lang Tid kunne blive ved ; jeg vilde gaae aandelig |
|
tilgrunde . Derfor overveiede jeg , om jeg , naar hun |
|
næste Gang tilbød mig Skilsmisse , ikke skulde gaae |
|
ind paa hendes Tilbud . Men mit Hjerte hviskede |
|
Nei , jeg elskede hende endnu trods alle hendes Feil |
|
ligesaa høit som paa vor Forlovelsesdag , og jeg |
|
havde et ubestemt Haab om , af hendes Sinds skarpe |
|
Kanter ved et fortsat Samliv vilde blive afflebne . |
|
|
|
Hvor elskelig havde hun ikke været lige efter sin |
|
Barselseng ? Det pirrelige Sind var først kommet |
|
ret frem den Dag , hun havde klaget over Hovedpine |
|
og Humørsyge , maaskee var hun virkelig syg ? |
|
Jeg besluttede af iagttage hende . |
|
En Dag beklagede hun sig over , af jeg var saa |
|
lidt hjemme , jeg sagde hende , af mine Forretninger |
|
vare Skyld heri , og af hun da ikke vilde forlange , |
|
af jeg skulde give Afkald paa noget af min Praxis . |
|
Jo , det forlangte hun ; dersom jeg virkelig holdt af |
|
hende , maatte jeg see af indskrænke mine Patienters |
|
Antal . Jeg søgte af overbevise hende om det |
|
Urimelige i dette Forlangende , hun vilde ikke høre paa |
|
mine Grunde , hun talte baade sig og mig hidsigere |
|
og hidsigere , og tilsidst fremkom hun paany med |
|
det ulyksalige Tilbud om Skilsmisse . |
|
„ Som Du vil , “ svarede jeg hidsig , „ Du skal |
|
faae dit Ønske opfyldt . ' |
|
Det var som hun havde ventet paa , af disse |
|
Ord skulde komme over mine Læber . Hun sprang |
|
op og ilede ud af Stuen . I Døren vendte hun |
|
sig om og sagde : |
|
„ Farvel . Nu reiser jeg . “ |
|
I en ærgerlig Sindsstemning gik jeg op og ned |
|
ad Gulvet ; det kunde ikke falde mig ind at tillægge |
|
min Kones Yttring nogen Betydning , saa meget |
|
mindre som hun tidligere havde udslynget lignende |
|
Trufler . Et Kvarteerstid efter kom Pigen ind og |
|
spurgte : |
|
„ Veed Herren , at Fruen er rejst ? “ |
|
|
|
„ Reisf ! “ udbrød jeg , og det sortnede for mine |
|
Øine . |
|
„ Ja . Hun havde stor Hast med at komme afsted . |
|
Hun trykkede lille Marie i sine Arme og græd , og |
|
saa pakkede hun lidt af sit Tøi i en Reisetafle . “ |
|
„ Hvor gik hun hen ? “ spurgte jeg aandeløs . |
|
„ Hun løb ned til Dampskibsbroen . — Dampskibet |
|
gaaer i dette Øieblik til Kjøbenhavn . “ |
|
Jeg styrtede ned til Broen ; Skibet havde lige |
|
sat sig i Gang ; paa Dækket øinede jeg en Dame , |
|
der holdt et Lommetørklæde for Øinene og græd ; det |
|
var Betty , det var din Moder . Da mærkede jeg , |
|
hvor kjær hun endnu endnu var mig ; jeg raabte |
|
hendes Navn udover Bølgerne , men Afstanden var |
|
allerede for stor , til at hun kunde høre mig . Med |
|
Taarer i Øinene vandrede jeg hjem og modtoges af |
|
min Datters Skrig . Hvor gik de mig til Hjertet ; |
|
den lille Stakkel havde ingen Moder mere . |
|
Der hengik nu nogle Dage , hvori jeg bestandigt |
|
haabede , at min Hustru vilde vende tilbage , at |
|
hun vilde fortryde sin Hidsighed , og Alt kunde endnu |
|
blive godt . Dette Haab skulde ikke gaae i Opfyldelse . |
|
Hun skrev mig fra Kjøbenhavn et Brev til , hvori |
|
hun forklarede mig Grunden til sin Opførsel , et Brev , |
|
der viste mig , at et Samliv mellem hende og mig for |
|
Fremtiden vilde være umulig . |
|
Hun fortalte mig , at hun aldrig havde elflet mig , |
|
at hun elskede en ung Styrmand , om hvem det forinden |
|
mit Frieri var blevet fortalt , at han var død i Ostindien . |
|
Hun havde sørget dybt derover ; da indtraadte |
|
|
|
hendes Faders Sygdom og gave hendes Tanker en |
|
anden Retning . Min Godhed for hendes Fader |
|
havde rørt hende , hendes Taknemmelighed havde |
|
feg antaget for Kjærlighed ; mit Frieri havde over |
|
rasfet hende , hun havde udbedt sig Betænkningstid |
|
og tilsidst besluttet sig til at give mig sit Ja , deels |
|
af Frygt for at komme til at staae ene i Verden |
|
efter Faderens Død og deels fordi jeg ester den |
|
omtalle Styrmand var den , som hun havde syntes |
|
bedst om . — Strax efter vort Wgteflab havde hun |
|
troet at kunne blive lykkelig med mig , hendes Afsky |
|
for mig senere var hendes Svangerskabs Skyld , da |
|
hun var bleven rafl , havde hun besluttet ved forøget |
|
Ømhed at gjøre Alt godt igjen . Da modtog hun |
|
en Dag , jeg var ude i Forretninger , et Brev fra |
|
Styrmanden . Han var ikke død og nuvendt tilbage |
|
til Kjøbenhavn som Eier af en Formue og vilde nedsætte |
|
sig som Grosserer . Med dyb Smerte beklagede |
|
han , at hans Ungdomselflede for bestandigt var |
|
tabt for ham , og han lod et Vink falde om , at hun |
|
skulde lade sig flille fra sin Mand . Min Kones |
|
Kjærlighed vaagnede med fornyet Styrke efterat have |
|
læst dette Brev , hendes Lidenskab lod hende glemme |
|
Pligten mod sin Mand og sit Barn . Og saaledes |
|
kom det da til en Katastrofe . |
|
Jeg indvilligede naturligviis i Skilsmisse og |
|
indrettede mit Huus paa en anden Fod . Men hendes |
|
Billede kunde jeg ikke løsrive af mit Hjerte , og naar |
|
Du , mit Barn , red Ranke paa mit Knæ , stjal tidt |
|
rn Taare sig frem i mit Øie ved Tanken om , at Du |
|
|
|
endnu kunde have havt en Moder og jeg en elflet |
|
Hustru . Det er altid uhyggeligt for Barnet at |
|
vide , at dets Forældre ere blevne separerede , og |
|
derfor lod jeg Dig være i den Tro , at din Moder |
|
var død . |
|
Alt , hvad der tilhørte hende , sendte jeg tilbage , |
|
undtagen det gamle bornholmske Stueuhr , der havde |
|
været hendes Faders . Hvor ofte har ikke dets |
|
eensformige Tiktak bragt mit Hjerte til at banke |
|
stærkere , og mangen søvnløs Nat har jeg ligget og |
|
talt dets Timeslag . Jeg havde troet , at det gamle |
|
Saar var lægt , derfor flyttede jeg til Kjøbenhavn , |
|
havde jeg vidst , at det skulde komme saaledes , som |
|
det er kommet idag , var jeg bleven i Jylland . |
|
Marie , nu kjender Du Alt . “ |
|
„ Fader , kjære , elskede Fader ! “ raabte Marie |
|
og kastede sig til hans Bryst . |
|
„ Mit Barn , mit Alt paa Jorden , Du vil ikke |
|
forlade vin Fader for din Moders Skyld ? “ |
|
„ Nei ! “ -- -- -- -- -- -- -- -- - |
|
Dengang Anna og Fredman kom hjem , tøvede |
|
de ikke med at fortælle hvad der var fleet hos Fru |
|
Hansen ; Thora lyttede forundret til , og paa Vorres |
|
og hans Hustrus Ansigter saaes næsten Bestyrtelse . |
|
„ Have I vidst , at Brandts Kone endnu levede ? “ |
|
spurgte Anna sine Forældre . |
|
„ Ja , “ svarede Moderen . |
|
„ Det var vel den Begivenhed i Onkels Liv , |
|
hvortil I engang i min Nærværelse sigtede , og |
|
hvorom jeg Intet maatte faae at vide ? “ |
|
|
|
„ Det er nok muligt , “ svarede Vorre . |
|
„ Blot der nu ikke bliver Skandale ! “ udbrød |
|
Moderen . |
|
„ Hvorledes sknlde det gaae til ? “ spurgteFredman . |
|
„ Min Broder tillader aldrig , at Marie besøger |
|
sin Moder . “ |
|
„ Saa gjør hun det uden hans Tilladelse , “ sagde |
|
Fredman . „ Hun er intet Barn længer og maa have |
|
sin egen Villie . “ |
|
„ Lader os ikke forlede et Barn til at være |
|
ulydigt mod sine Forældre , “ sagde Grossereren . |
|
„ Ulydigt ! “ udbrød Fredman . „ Esterkoinnier hun |
|
ikke sin Moders Begjæring , er hun ulydig imod hende . “ |
|
„ Det er vist , “ sagde Anna . |
|
„ Marie er i en ulykkelig Stilling , “ svarede |
|
Grossereren , „ Forældres Uenighed bringer en uforskyldt |
|
Forbandelse over de stakkels Børn . Skilsmisse |
|
burde ikke være tilladt , “ vedblev Vorre med |
|
Varme , „ lad Parterne lukke Øinene op , før de gifte |
|
sig . Hvad er Forlovelsestiden andet end at man |
|
prøver , om man passer for hinanden ? “ |
|
„ Jeg maa protestere mod denne profane Opfattelse |
|
af Forlovelsestiden/ sagde Fredman , „ har |
|
man vexlet Ringe , har man derved tilkjendegivet , |
|
at man vil gifte sig med hinanden . En hævet Forlovelse |
|
og en ægteskabelig Skilsmisse komme for |
|
mig ud paa det Samme . “ |
|
„ Fredman har Net , “ svarede Fruen , „ før Parterne |
|
forlove sig , skulle de prøve , om de harmonere |
|
|
|
sammen . Ere de komne til Overbeviisning herom , |
|
forlove de sig . “ |
|
„ Hvad Nytte gjør da Forlovelsestiden ? “ spurgte |
|
Grossereren . |
|
„ Den er en Garanti for , at ingen af Parterne |
|
binder sig til nogen Anden , “ forklarede Fruen . |
|
„ Hahaha , “ lo Grossereren , „ det er altsaa en |
|
Garanti mod Utroskab ; Kjærligheden maa ikke være |
|
meget stor , naar en saadan Garanti behøves ? “ |
|
„ Jeg troer nærmest , “ svarede Fredman , „ at |
|
Forlovelsestiden er Kjærlighedens Morgenrødme ; den |
|
er Poesiens Tid , den er . . . “ |
|
„ Ja , det kan nu være godt nok , “ sagde Grossereren , |
|
„ men lader os ikke komme ind i Poesien , |
|
lader os blive ved Jorden . Det er en Kjendsgjerning , |
|
at Folk , som have levet lykkeligt som forlovede , |
|
ere blevne skilte ad kort efter , af de ere blevne gifte . |
|
Jeg mener , af naar man gifter sig efter f . Ex . af |
|
have været tre Aar forlovet , burde man ikke kunne |
|
søge Skilsmisse . “ |
|
„ Det vil jeg ikke ubetinget sige , “ sagde , Fredman , |
|
„ men man kunde maaskee forbyde Skilsmisse , |
|
naar Parret havde faaet Børn . “ |
|
„ Det vilde være retfærdigt , “ sagde Anna . |
|
„ Hvem var Skyld i , af Onkel og hans Kone |
|
bleve stilke ad ? “ spurgte Thora . |
|
» Det var hans Kone , efter hvad jeg veed , “ |
|
svarede Fruen , „ min Broder tilskrev os et langt |
|
Brev om Sagen . “ |
|
„ Javisf , jeg husker det , “ sagde Grossereren , |
|
|
|
„ det var Konen , som paa en uforsvarlig Maade løb |
|
fra sin Mand og sit Barn . “ |
|
„ De har kun hørt den ene Part , “ svarede Fredman , |
|
„ det kunde dog være muligt , af Skylden var |
|
paa begge Sider . — Dr . Brandt kan vist være betydelig |
|
gnaven . “ |
|
„ Han er det maaskee nu , “ sagde Fruen , „ men |
|
han var det ikke i sine yngre Dage . “ |
|
„ I ethvert Tilfælde maa han give Marie Tilladelse |
|
til at besøge sin Moder , “ yttrede Fredman . |
|
„ Det er en Sag , hvori vi gjøre bedst i ikke at |
|
blande os , “ sagde Grossereren . |
|
„ Men husk , Frøken Brandt er endnu saa ung , |
|
hun kan behøve en Veiledning . “ |
|
„ Den kan hun saae hos min Broder , “ sagde |
|
Fruen . |
|
Det lykkedes ikke Fredman idag at skaffe Fru |
|
Hansen nogen Talsmand i Grosserer Vorres Familie . |
|
Han opgav dog ikke Haabet om , at det engang |
|
kunde skee . Saaledes hengik et Par Dage ; Fru |
|
Vorre og hendes Døttre havde klogeligt ikke villet |
|
trænge ind paa Brandt og Marie og vise en Deeltagelse , |
|
som maaskee vilde være generende . Fredman |
|
havde faaet meget at bestille , og ham saae man |
|
derfor kun om Aftenen ; engang imellem bragte han |
|
Brandt og Marie paa Bane , men han opdagede |
|
snart , at det var Familiens Beslutning , at de selv |
|
skulde fortælle , hvad der var sieet . |
|
I Lægens Huus var der i disse Dage stille ; |
|
men aldrig nogensinde havde Forholdet mellem Fader |
|
|
|
og Datter været kjærligere end nu . Marie havde |
|
viist Brandt det kostbare Gulduhr , hun havde faaet |
|
af sin Moder ; han havde heftigt forlangt , at det |
|
strax skulde sendes tilbage . Hun havde erklæret sig |
|
villig til at gjøre det , da havde Faderen pludselig |
|
sliftet Mening og sagt : |
|
„ Nei , behold det . — Lader os hver beholde |
|
vor Erindring , Du dit Gnldichr , og jeg mit gamle |
|
bornholmske Stueuhr . “ |
|
Marie var i sit Hjerte glad over at maatte |
|
beholde denne Erindring , men hun sagde Intet |
|
herom . Jo mere Moderens Billede trængtes tilbage |
|
i hendes Hjerte , desto mere traadte Kandidat Hansens |
|
srem . Kjærligheden voxede ved Adskillelsen , |
|
hun indsaae ikke , hvorfor hun skulde give Afkald paa |
|
denne Kjærlighed , hun følte desuden , at hun ikke |
|
kunde . Hendes Moder var hans Tante , men naar |
|
Marie for sin Faders Skyld kunde give Afkald paa |
|
sin Moder , maatte Hansen for sin Forlovedes Skyld |
|
kunne give Afkald paa sin Tante . Hun vilde tale med |
|
ham derom , naar hun næste Gang saae ham , og |
|
hendes Længsel , efter at see ham , var stor . |
|
Hun gik derfor en Middagsstund til Kongens |
|
Have , hvor de havde aftalt dagligt at skulle mødes . |
|
Nu var der hengaaet tre Dage , siden hun havde |
|
seet Hansen , og hun frygtede for ikke at slulle træffe |
|
ham , at han var bleven vred . Hun saae ham med |
|
et glædestraalende Smiil komme imod sig , han greb |
|
hendes Haand og udbrød : |
|
„ Altsaa er dog din Kjærlighed sand som min ! |
|
|
|
I tre Dage har jeg forgjæves ventet Dig , og jeg |
|
er gaaet herhen fortvivlet og bedrøvet , fordi Du |
|
ikke kom . “ |
|
„ Undskyld mig , jeg har heller ikke været glad . “ |
|
„ Jeg veed det , “ sagde Hansen , „ Fredman har |
|
fortalt mig Alt . “ |
|
„ Den Sladderhank veed vel Intet om vor |
|
Kjærlighed ? “ spurgte Marie bestyrtet . |
|
„ Vær rolig , Ingen veed Noget derom . “ |
|
„ Hvad siger din Tante . . . min Moder ? “ spurgte |
|
Marie . |
|
„ Jeg har ikke seet hende , jeg vil ikke see hende |
|
i disse Dage . — Men Fredman har idag gjort |
|
hende en Visit og spurgt til hendes Befindende , |
|
han var jo Vidne til Gjenkjendelsesscenen forleden |
|
Dag ? “ |
|
„ Ja , han og Anna . “ |
|
„ Min Tante skal have beklaget sig bitterligt |
|
over , at hendes Datter , Du Marie , ikke senere har |
|
besøgt hende , og Fredman mente at have fundet |
|
en Maade , hvorpaa man kunde bevæge Dig til at |
|
komme . “ |
|
„ Der er kun een Maade , hvorpaa jeg kan |
|
komme , det er , naar min Fader giver mig Tilladelse |
|
dertil . Og det gjør han aldrig . -- |
|
„ Han er vel ikke uovervindelig , “ mente Hansen . |
|
„ Jeg troer det , “ sagde Marie , „ og det vil jeg |
|
sige Dig , dersom Du vil have min Faders Samtykke , |
|
maa Du give Afkald paa at see din Onkel |
|
og Tante . Du maa vælge mellem dem og mig . “ |
|
|
|
„ Saa vælger jeg naturligviis Dig , “ sagde Hansen , |
|
„ skjøndt jeg nødig viser mig utaknemmelig mod |
|
Onkel , der er min Velgjører . Men saavidt kommer |
|
det forhaabentlig ikke . “ |
|
„ Jeg frygter for det . Hvad er din Onkel |
|
for en Mand ? Min Fader fortalte mig igaar , at han |
|
fornylig havde fornærmet ham ved et L ' hombreparti . “ |
|
„ Det bedrøver mig . — Men min Onkel er sandsynlig |
|
ærgerlig paa den Mand , der berøvede ham |
|
hans Ungdomskærlighed . “ |
|
„ Da havde min Fader snarere Aarsag til at |
|
være forbittret paa den Mand , der berøvede ham |
|
selv en Hustru og hans Barn en Moder . Det siger |
|
jeg Dig Hansen . . . “ |
|
„ Kald mig hellere ved mit Fornavn , kald mig |
|
Rudolf . “ |
|
„ Jeg vil da sige Dig Rudolf , Du maa holde |
|
af min Fader , det er en elskelig og eiegod Mand , |
|
og Du maa tage ham i Forsvar . “ |
|
„ I Forsvar skal jeg gjerne tage ham . Men |
|
jeg maa dog først lære ham nøiere at kjende , før |
|
jeg kan holde af ham . “ |
|
„ Jeg skal fortælle Dig om ham . “ |
|
„ Ja , ja , “ sagde Hansen , „ jeg maa holde af min |
|
Elskedes Fader . “ |
|
Deres Samtale dreiede sig nu om Kjærlighed , |
|
og de glemte , at der existerede en Verden udenfor |
|
dem selv . Tiden , hvori de Elskende kunde sees , |
|
var kun kort , og de sfilles med gjensidigt Løfte om , |
|
at mødes næste Dag . Paa Veien hjem fra dette |
|
|
|
Møde følte Marie , at hendes Kjærlighed til Rudolf |
|
gav hende en Kraft , hun ikke før havde besiddet , |
|
til at møde Livets Tilskikkelser ; hendes Fader kunde |
|
ikke have Noget imod denne Kjærlighed , den fjernede |
|
jo ikke Datteren fra ham , tvertimod elsfede hun |
|
ham endnu høiere end før , og naar han lærte Rudolf |
|
at kjende , vilde han i ham finde et Selskab , |
|
som en Kvinde ikke altid kunde være ham . Endnu |
|
var Tiden dog ikke kommen til at betroe Lægen |
|
Alt , først maatte Forholdet ordnes mellem Marie |
|
og hendes Moder . Hun følte instinktmæssig , at det |
|
Haab , Lægen havde hengivet sig til , at Fru Hansen |
|
ikke vilde gjøre Forsøg paa paany at møde sin Datter , |
|
ikke vilde gaae i Opfyldelse . |
|
Og Marie havde Ret . Fredman havde ved sin |
|
Visit om Formiddagen hos Fru Hansen sundet hende |
|
badet i Taarer ; hun havde forgjæves ventet paa at |
|
see Marie ; Moderkjærligheden , som havde været |
|
holdt tilbage i saa mange Aar , var vaagnet i al |
|
sin Styrke . Efterat Fredman forgjæves havde søgt |
|
at trøste hende , sagde hun til ham , at det ikke var |
|
Trøst , hun behøvede , men et godt Raad . Han havde |
|
da spurgt hende , om hun kjendte Brandts Søster , |
|
Fru Vorre . Jo ; Fru Hansen havde , mens hun |
|
var forlovet med sin første Mand , flere Gange været |
|
sammen med hende , og var Brandt bleven her i |
|
Kjøbenhavn , havde der neppe været Tvivl om , at |
|
de vare blevne Veninder Fredman foreslog nu , at |
|
Fru Hansen skulde opsøge Fru Vorre , stemme hende |
|
|
|
gunstigt og søge at opnaae , at hun overtalte sin |
|
Broder til , at Marie paany maatte besøge sin Moder . |
|
Fru Hansen mente , at det ikke vilde kunne |
|
hjælpe ; thi Brandts Søster maatte vist være meget |
|
fortørnet paa hende i Anledning af Skilsmissen . |
|
Fredman forsikkrede , at hans tilkommende Svigermoder |
|
ikke vilde være saa vanskelig at vinde , naar |
|
man appellerede til hendes gode Hjerte . Det var |
|
imidlertid nødvendigt , at Fru Hansen traf hende |
|
alene , og derfor vilde han sørge , idet han endnu |
|
samme Formiddag vilde , naar han gik sin sædvanlige |
|
Spadseretour med sin Kjæreste , tage hendes |
|
Søster med . Grosserer Vorre var aldrig hjemme |
|
om Formiddagen . Fru Hansen gik da ind paa |
|
Planen , idet hun sagde : |
|
„ Ingen Ydmygelse gyser jeg tilbage for , kan den |
|
blot skaffe mig en Sammenkomst med min Datter . |
|
Selv om Fru Vorre skulde vise mig Døren , jeg forlader |
|
hende ikke , før jeg paa mine Knæ har tryglet |
|
hende om at staae mig bi “ |
|
Fredman fik Alt ordnet efter Ønsfe ; dengang |
|
Fru Hansen ringede paa , var Fru Vorre alene |
|
hjemme . Hun blev meget overrasket ved at see en |
|
fremmed , ukjendt Dame træde ind i Stuen . Idet |
|
de to Damer stode overfor hinanden , maatte man , |
|
ved at betragte dem , give Fredman Ret i , at det |
|
vist vilde lykkes Fru Hansen eller , om man vil , |
|
Betty at overvinde Fru Vorres Betænkeligheder . |
|
Den Sidste var lille , trivelig og med et yderst godmodigt |
|
Ansigt , den Første høi , ikke meget korpulent |
|
|
|
og med noget Bestemt i sit hele Væsen , hvilket |
|
dog idag var veget Pladsen for en nedslaaet |
|
Mine og en Stemme , hvis Klang tydeligt røbede den |
|
stærke indre Sindsbevægelse , hvori hun var stedt . |
|
„ De kjender mig nok ikke mere ? “ spurgte Betty . |
|
„ Jeg har ikke den Fornøielse , “ svarede Lægens |
|
Søster . |
|
„ Jeg er Fru Hansen , tidligere Betty Helsinge . “ |
|
„ Min Broders fraskilte Kone ! “ udbrød Fru |
|
Vorre med Indignation . |
|
„ Ja ; desuagtet vover jeg at komme til Dem ; |
|
thi jeg har faaet en stor Sorg ; De er saa god , og |
|
De kan maaflee hjælpe mig til at saae Lindring for |
|
min Smerte . “ |
|
„ Nei , nei , henvend Dem til en Anden , De |
|
maa kunne indsee det Upassende i , at . . |
|
» Lad det ogsaa være Upassende ; der gives |
|
Tilfælde i Livet , hvori man maa sætte sig ud over |
|
det Passende , og et saadant Tilfælde er dette . |
|
Jeg vil indrømme , at jeg har baaret mig urigtigt |
|
ad mod deres Broder , men derfor bør jeg ikke straffes |
|
saa grusomt som han nu straffer mig . “ |
|
„ Hvorledes kan min Broder straffe Dem ? Jeg |
|
forstaaer Dem ikke . “ |
|
„ Han straffer mig ligesaa haardt som den grusomme |
|
Plantageejer undertiden straffer Slavinden , |
|
idet han tager Barnet fra dets Moder . Kjære , |
|
gode Frue , Deres Broder har forbudt min Datter |
|
at see mig . Jeg veed , De har et ædelt og medfølende |
|
Hjerte , derfor er jeg overbeviist om , selv om |
|
|
|
De har nok saa meget imod mig fra Fortiden , De |
|
i dette Punkt ikke vil billige Deres Broders Opførsel . |
|
De er selv Moder , De kan derfor forestille |
|
Dem den Kval , det maa være , ikke at turde see sit |
|
Barn , sit eneste Barn ! “ |
|
„ Ja , ja , “ sagde Fru Vorre , og Taarer kom |
|
hende i Øinene . |
|
„ Jeg havde ikke seet hende , siden hun laa i |
|
Vuggen , da førte Hændelsen os sammen forleden |
|
Dag . Et nyt Liv begyndte for mig , jeg glemte Alt |
|
for min Datter . Hun er bestandigt i mine Tanker , |
|
jeg kan ikke leve uden at see hende . Men hun |
|
kommer ikke til mig , hendes Fader , Deres Broder , |
|
har forbudt hende det . Det er min inderlige , min |
|
brændende Bøn til Dem , om De vil tale med |
|
Deres Broder , om De vil forsøge at faae ham til |
|
at lade mig see min Marie . Hun er jo ligesaa |
|
fuldt mit som hans Barn . “ |
|
Fru Vorre var rørt ; hun svarede hulkende : |
|
„ Jæg har den største Medlidenhed med Dem , |
|
jeg skal gjerne tale med min Broder , men jeg troer |
|
ikke , at det kan hjælpe . |
|
„ Men De vil tale med ham , ikke sandt ? “ |
|
„ Jæg skal gjøre det endnu idag . “ |
|
„ Og siig ham , at De har talt med mig , fortæl |
|
Alt , hvad jeg har sagt , og De kan tilføie , at hans |
|
Vægring vil dræbe mig . “ |
|
„ Han vil dog neppe give efter for mine Bønner . |
|
De har behandlet ham grusomt , De har for |
|
bittret ham hans hele Liv . “ |
|
|
|
„ Ja , jeg har maaskee gjort det , men er det |
|
derfor smukt , at han gjør Gjengjæld ved at forbittre |
|
mig mit ? “ |
|
„ Nei , nei , “ svarede Fru Vorre . |
|
Dengang Betty Hansen forlod Fru Vorre , var |
|
den Sidste badet i Taarer , og først længe efter at |
|
hun var bleven ene , slandsede de . Hun var meget |
|
gudssrygtig , det forekom hende , at det var Vor |
|
Herres eget Wrinde , hun havde at udrette hos sin |
|
Broder , et saadant LErinde maatte ikke opsættes , |
|
derfor gik hun , saa hurtigt som de huuslige Anliggender |
|
Mode , til Gothersgade og var saa heldig |
|
at træffe sin Broder alene . |
|
„ Jeg har ikke seet Dig og Marie i flere Dage , “ |
|
begyndte hun . |
|
„ Din Datter Anna og hendes Forlovede have |
|
maaskee fortalt Dig Grunden ? “ |
|
„ Ja , jeg kunde nok tænke , det var fordi Du |
|
var kommen i stærk Bevægelse over , at Marie havde |
|
truffet sin Moder . “ |
|
„ Og fordi yderligere Konferencer i dit Hjem |
|
om denne Sag ikke behagede mig . “ |
|
„ Du vil altsaa ikke tale om denne Sag med mig ? “ |
|
„ Hvad siulds der i Grunden være at tale om ? |
|
Ulykken er nu engang flest , Marie har seet sin Moder , |
|
og naar det er sagt , er det bedst at sætte Punktum . “ |
|
Søsteren brast i Graad . Lægen saae forbanset |
|
paa hende og spurgte : |
|
„ Hvorfor græder Du ? “ |
|
|
|
„ Naar Du taler saaledes , tør jeg ikke komme |
|
frem med mit Wrinde . “ |
|
„ Hvilket LErinde ? Tal , jeg skal høre roligt |
|
paa Dig . “ |
|
Hun fortalte ham nu Betty Hansens Besøg , |
|
medens hun talte , gik Lægen frem og tilbage paa |
|
Gulvet ; han lod et Par Gange til at ville afbryde |
|
hende , men betvang sig . Da Søsteren faug , standsede |
|
han sin Gang og sagde : |
|
„ Søster , Du har fundet det passende at gaae |
|
hendes LErinde , som har forbittret mig mit Liv , |
|
Du optræder som hendes Advokat overfor mig , Du |
|
vil , at jeg skal bringe det slørste Offer , jeg her paa |
|
Jorden kan bringe , at jeg skal lade hende dele min |
|
Datters Kjærlighed med mi — Jeg gjør det ikke . “ |
|
„ Carl , havde Du seet hende , havde Du talt |
|
med hende , Du vilde være bleven rørt ved hendes |
|
Taarer og ved hendes Anger . “ |
|
„ Krokodilletaarer ! — Nu kommer i Sandhed |
|
Angren forsilde . “ |
|
„ Husk , hun er dit Barns Moder . “ |
|
„ Jeg husker det . . . jeg har aldrig glemt det . . . |
|
mangen søvnløs Nat har dette Minde kostet mig , |
|
og vil det komme til at kosle mig ; hun har ikke |
|
husfet paa , at hun var Moder før nu . Efterat hun |
|
flygtede fra sit Hjem , har hun levet i et Hav af |
|
Fornøielser og Adspredelser , hun boer som en Fyrstinde , |
|
og ethvert af hendes Ønsker bliver opfyldt . |
|
Nu har hun faaet et , som tilfældigviis ikke kan |
|
opfyldes , derfor græder hun som et forkjælet Barn . ' |
|
|
|
„ Carl , Carl , Du gjør hende grusom Uret . “ |
|
„ VarFattigdom og Usselhed bleven hendes Lod , |
|
havde hun , som lod mig lide saa bitter en Prøvelse , |
|
selv følt , hvad det er at lide , jeg sværger Dig til , |
|
Søster , hun skulde have faaet sit Barn at see saa |
|
ofte hun ønskede ; jeg vilde have hævnet mig for den |
|
lidte Uret ved at vise enhver Slags Imødekommen |
|
og Selvforsagelse ; nu kan jeg ikke . “ |
|
„ Vil Du straffe hende , fordi hun lever i Rigdom ? |
|
— Hvem har sat Dig til Dommer over |
|
hende ? Er hun din Slavinde , og kan Du slille |
|
Barnet fra dets Moder ? “ |
|
„ Hun er ikke min Slavinde ; hun har selv skilt |
|
sig fra sit Barn , hendes Mands Kjærlighed , hendes |
|
Spædes Smiil have ikke formaaet at holde hende |
|
tilbage . “ |
|
„ Det er sandt , “ svarede Søsteren , der havde |
|
brugt Betty Hansens Lignelse og nu saae , at den |
|
ikke passede , det er sandt , men naar hun bagefter |
|
fortryder det , naar hendes Moderkjærlighed er vaagnet , |
|
naar . . . “ |
|
„ Du rokker ikke min Beslutning , spar derfor |
|
din Veltalenhed . “ |
|
„ Men Marie , hvad siger hun ? “ |
|
Hnn er enig med mig , hun har høitideligt lovet |
|
mig , at hun aldrig mere uden min Tilladelse vil see |
|
sin Moder . “ |
|
„ Det er stor Synd af Dig at ville forbyde |
|
Marie at see sin Moder . “ |
|
|
|
„ Den Synd skal ikke forurolige min Samvittighed . “ |
|
„ Og |
|
hvis Marie nu af sig selv opsøger sin |
|
Moder ? “ |
|
„ Det slaaer hende frit for , men den Dag , det |
|
skeer , maa hun og jeg slilles . Hun har da gjort |
|
sit Valg . “ |
|
„ Det er vel ikke din Mening ! “ udbrød Søsteren |
|
og slog Hænderne sammen . |
|
„ Det er min Mening . — Verden har ikke gaaet |
|
paa Akkord med mig , den har altid forlangt fuld |
|
Betaling , og jeg har betalt saalænge , til jeg nu |
|
kun har een Skat tilbage , det er Marie . Hende |
|
vil jeg eie heelt , kan jeg ikke det , da betaler jeg |
|
Verden fuldt ud for sidste Gang , og saa vil jeg |
|
ønske , at jeg maa døe . “ |
|
„ Tal ikke saaledes . Husk dog paa , at ethvert |
|
Barn har en Fader og en Moder , at det udtrykkeligt |
|
er paalagt Barnet af Vor Herre at elsfe sin |
|
Fader og sin Moder , hvor kan Du da ville opkaste |
|
Dig til Herre over dit Barns Følelser ? “ |
|
„ Jeg gjør det jo eiheller , jeg siger : vælg . “ |
|
„ Her er intet Valg at byde ; et Barn skal ikke |
|
vælge mellem sin Faders og sin Moders Kjærlighed , |
|
hun eier begges og gjengjælder begges . “ |
|
„ Du har Ret , naar det gjælder almindelige |
|
Forhold , men her . . . “ |
|
„ Ere Forholdene for Maries Vedkommende ikke |
|
de samme som andetsteds ? Hun har en Fader , som |
|
elsker hende , og en Moder , som ogsaa elsker hende . “ |
|
|
|
„ Hun har en Moder , som paa den skjændigste |
|
Maade forlod sin Spæde i Vuggen , en saadan |
|
Moder kan ikke elske sit Barn . “ |
|
» Hvor Du hader din tidligere Hustru . “ |
|
„ Hader hende ! “ udbrød Lægen . Nei Søster , |
|
jeg elsker hende bestandigt , men hun har spottet |
|
min Kjærlighed , og hun spotter den endnu , en forsmaaef |
|
Kjærlighed fremkalder Stolthed ; hun skal |
|
ikke triumfere ved at berøve mig min Datter , og |
|
hvo veed , om Marie ikke i al Uskyldighed kunde |
|
fortælle hende Ting , som for min tidligere Hustru |
|
vilde være et Vidnesbyrd om , at jeg endnu er svag |
|
nok til at leve i Mindet om vort Samlivs første |
|
lykkelige Dage . “ |
|
„ Du elsker hende endnu , “ udbrød Søsteren forbauset , |
|
„ og dog vil Du bedrøve hende saaledes ? “ |
|
Her blev Samtalen afbrudt af Marie , der kom |
|
fra sit Møde med Hansen . — |
|
Fru Vorre underrettede i en Billet Fru Hansen |
|
om sin uheldige Ambassade ; Betty Hansen brast i |
|
Graad , og hendes Mand , som med Taalmodighed |
|
de sidste Dage havde fundet sig i sin Kones deels |
|
nedtrykle deels pirrelige Sindsstemning , blev nu |
|
fortrydelig og yttrede , af det lod til , hun glemte |
|
sin Mand for sin Datter , og af Marie ikke mere |
|
burde forstyrre deres ægteskabelige Lykke . Et heftigt |
|
Svar paafulgte , og Grosserer Hansen fik den Dag |
|
en Prøve paa , hvilket uhyggeligt Liv Brandt i sin |
|
Tid maatte have ført med sin Kone . Han gik til |
|
sidst afveien for Stormen , men da Marie vedblev |
|
|
|
udelukkende af være i hans Kones Tanker , erklærede |
|
han et Par Dage efter med Bestemthed , af der |
|
maatte fkee en Forandring heri . Det forekom ham |
|
besynderligt , af denne Datter , om hvis Tilværelse |
|
Moderen i saa mange Aar ikke havde bekymret sig |
|
stort , nu pludselig skulde kunne formaae af gribe |
|
forstyrrende ind i deres fredelige Familie . Betty |
|
gav et hidsigt Svar , for første Gang i deres LEgteskab |
|
opstod der en heftig Strid mellem dem , og hun |
|
sagde de samme Ord til ham som hun havde sagt |
|
til sin første Mand : |
|
„ Jeg er beredt fil at skilles fra Dig , naar Du |
|
ønsker det . “ |
|
Herpaa svarede Hansen Intet , men gik rasende |
|
ud af Døren , bestemt paa at gjøre de forberedende |
|
Skridt fil Skilsmisse . Da mødte han sin Brodersøn |
|
Rudolf , der strax kunde see paa Onklens Ansigt , |
|
at der var hændet noget Overordentligt . Rudolf |
|
saae spørgende paa ham , Onklen førte ham fil sit |
|
Kontor og udbrød : |
|
„ Du stal have Alt at vide . “ |
|
Grossereren gav Rudolf en Skildring af de |
|
sidste Dages Begivenheder . Brodersønnen blev dybt |
|
bedrøvet og gjorde Sit for at dæmpe Onklens Hidsighed . |
|
Grossereren mente , at Marie nu engang |
|
var bleven hans Kones fixe Idee , og at det vilde |
|
være umuligt at faae hende talt fil Fornuft . Rudolf |
|
benægtede ikke , at Længslen efter Marie fyldte |
|
hendes Moders Tanker i den Grad , at alle andre |
|
Ting vare hende ligegyldige , men naar denne Længsel |
|
|
|
blev tilfredsstillet , vilde hun vistnok blive den |
|
elskværdige Kone , hun før havde været . Og nu |
|
fortalte Rudolf , der var indsat fil Onklens Universalarving , |
|
om sin Kjærlighed fil Marie og endte |
|
med at bede om Grossererens Samtykke fil denne |
|
Forbindelse . Den fik han naturligviis med stor |
|
Glæde , og endvidere lovede Onklen at holde Alt |
|
skjult for sin Kone . Der blev aftalt , at Rudolf |
|
skulde forsøge at faae Marie bevæget fil om ikke at |
|
komme hjem fil sin Moder , saa dog fil at tale med |
|
hende i Kongens Have . Grossereren gned sig fornøiet |
|
i Hænderne ikke alene ved Tanken om , at hans |
|
huuslige Lykke vilde vende tilbage , men ogsaa om |
|
at kunne spille Lægen et Puds . Han bar , rigtignok |
|
uden Grund , et Nag fil sin Kones første Mand ; thi , |
|
skjøndt Betty altid havde benægtet det , troede han |
|
dog , at Brandt ikke havde været mod sin Kone som |
|
han burde have været . Grossereren klappede filsidst |
|
Rudolf paa Skuldren og sagde : |
|
„ Du er en prægtig Fyr , Rudolf . — Hør , veed |
|
Du hvad , troer Du ikke , at det kunde lykkes Dig |
|
at faae din Kjæreste fil at boe hos sin Moder ? “ |
|
Rudolf svarede : |
|
» Den Tanke er ikke før falden mig ind , men |
|
jeg troer ikke , at Marie lader sig bevæge fil at |
|
forlade sin Fader , hvem hun elsker høit . |
|
„ Hnn maa dog elske Dig høiere og saa sin |
|
Moder . . . Hendes Fader er desuden en sær , kjedelig |
|
Patron , der neppe under sin Datter og sig selv |
|
mange Fornøielser . . . Nu ja , Du maa selv bedst |
|
|
|
vide , hvorvidt Marie kan lade sig bevæge til at |
|
kalde mig Stedfader , maaskee er det ogsaa rigtigst , |
|
at hendes Moder forbereder denne Sag . “ |
|
„ Det er rigtigst , “ skyndte Rudolf sig at sige . |
|
Dengang Rudolf næste Gang traf Marie , ledede |
|
han Samtalen hen paa hendes Moder og de Kvaler , |
|
hun led , fordi hun ikke kunde faae en Sammenkomst |
|
med sin Datter . Taarer kom Marie i Øinene , og |
|
hun udbrød : |
|
„ Jeg vilde gjerne see hende og tale med hende , |
|
men Fader har forbudt mig det . “ |
|
„ Vil din Fader da forbyde Dig at elske din |
|
Moder ? “ |
|
„ Jeg troer det . “ |
|
„ Men det er jo et grusomt Tyranni ; det er at |
|
misbruge den Kjærlighed , Du føler for ham . “ |
|
„ Han mener , at min Moders Kjærlighed ikke |
|
kan være sand , fordi hun forlod mig . “ |
|
„ Du kjender naturligviis din Moders Historie ? “ |
|
„ Ja . “ |
|
„ Hnn forlod Dig , fordi hendes Kjærlighed til |
|
den Mand , hun elskede og havde troet død , vaagnede |
|
med fornyet Styrke , da hun hørte , at han var |
|
ilive . “ |
|
„ HendesPligt bød hende at blive , hvor hun var . “ |
|
„ Ja , hun har overtraadt sin Pligt , men man |
|
er ikke altid Pligtmenneske , naar man elsker . — |
|
Er det ikke din og min Pligt at underrette Doktor |
|
Brandt om , at vi ere forlovede ? Overtræde vi ikke |
|
Pligtens Bud ved at mødes her i Kongens Have ? “ |
|
|
|
„ Jo , “ svarede Marie , „ derfor var det vist bedst , |
|
at vi ikke mødtes oftere , før Du har talt med Fader . “ |
|
„ Det er ikke din Alvor . Vil Du fordømme mig |
|
til ikke at skulle see Dig , ikke at skulle tale med Dig |
|
i Gud veed hvor lang Tid ? Det vil Du ikke , |
|
dertil elsker Du mig for høit . “ |
|
Marie saae mod Jorden , hun følte , at hun |
|
ikke vilde kunne udholde et længere Savn af Rudolfs |
|
Nærværelse . |
|
„ Fordøm ikke din Moder , fordi hun fulgte sin |
|
Kjærlighed . “ |
|
„ Jeg har aldrig fordømt min Moder ; en Datter |
|
er ikke kaldet til at være sin Moders Dommer . “ |
|
„ Kom da hendes Kjærlighed imøde . “ |
|
„ Det vil berøve mig min Faders Kjærlighed . “ |
|
„ Nei , nei , det er umuligt , da er hans Kjærlighed |
|
til Dig ikke sand ; den er udelukkende bygget |
|
paa Egoisme . Han vil da ogsaa modsætte sig vor |
|
Kjærlighed , fordi Du truer med , af Du engang vil |
|
forlade ham for af have dit eget Hjem . “ |
|
Den Tanke , Rudolf her udtalte , havde Marie |
|
flere Gange selv havt , ængstlig spurgte hun : |
|
„ Hvis han modsætter sig vor Kjærlighed ? “ |
|
„ Marie , dit Valg bliver lettere end din Moders . |
|
Hun havde af vælge mellem sit Barn og sin |
|
Ungdoms Elskede , Du har af vælge mellem en Fader |
|
og en Beiler , som tilbeder Dig med Liv og Sjæl . “ |
|
„ Gud , lad det aldrig komme saavidt , “ udbrød |
|
Marie , „ min Fader kan ikke nægte os sit Samtykke . “ |
|
„ Lader os haabe det Bedste . — Dersom Du |
|
|
|
havde levet hos din Moder , min Tante , havde vi |
|
ikke behøvet af frygte for , af hun skulde have nægtet |
|
os sit Samtykke . — Marie , Du bør tale med |
|
din Moder ; din Fader kan jo umuligt tage Dig det |
|
ilde op , dersom hun tilfældigt skulde møde Dig og |
|
tale til Dig . “ |
|
„ Tilfældigt ? “ |
|
„ Ja . — Dersom hun f . E . ved et Tilfælde |
|
skulde møde Dig i denne Have . “ |
|
Marie rystede med en betænkelig Mine paa Hovedet , |
|
og Rudolf fandt det rigtigst ikke mere at |
|
berøre den Sag . Kort efter skiltes de , efterat have |
|
aftalt at skulle mødes den følgende Dag paa samme |
|
Sted . Paa et Spørgsmaal af Rudolf , om hun |
|
skulde tilbringe den øvrige Tid af Dagen alene med |
|
sin Fader , fik han at vide , at Marie om Eftermiddagen |
|
skulde en Spadseretour paa Volden med Fredman og |
|
Anna . |
|
Fredman havde bedt Marie med til denne Tour , |
|
fordi han ligesom Rudolf vilde søge at formaae |
|
hende til at besøge sin Moder . Han havde faaet |
|
Udfaldet af sin tilkommende Svigermoders mislykkede |
|
Forsøg hos Dr . Brandt at vide , og han brændte |
|
nu af Begjærlighed efter at modarbeide Lægen . |
|
Anna havde lovet at slaae ham bi . Neppe vare de |
|
derfor komne op paa Volden , før de Forlovede udviklede |
|
alle de Grunde , der talte for , at Marie |
|
burde besøge sin Moder ; hun hørte taus paa dem , |
|
indtil Anna endelig opfordrede hende til at sige sin |
|
|
|
Mening . Hun svarede , som hun havde svaret Rudolf , |
|
at hun derved vilde forspilde sin Faders Kjærlighed . |
|
En tæt tilsløret Dame , som en kort Tid |
|
havde fulgt dem , nærmede sig nu og sagde : |
|
„ Er en Moders Kjærlighed ikke mere værd end |
|
en Faders ? “ |
|
Marie udstødte et lille Skrig af Overraskelse , |
|
Damen slog Sløret tilside , det var hendes Moder . |
|
Fredman følte en hemmelig Tilfredsstillelse ved , at |
|
Fru Hansen havde været Vidne til , hvor godt han |
|
havde forsvaret hendes Sag . Efterat have hilst paa |
|
Fruen , skyndte han og Anna sig bort , og lode |
|
Moder og Datter alene . Marie saae sig ængstlig |
|
om og kunde ikke lade være at udbryde : |
|
„ Hvis Fader saae os her ! “ |
|
„ Skal han da stedse staae som en truende Skygge |
|
mellem os ? “ |
|
„ O nei , Gud give , at han vilde give mig Tilladelse |
|
til at see Dig , til at tale med Dig ; thi Du er |
|
dog min Moder “ |
|
„ Selv om jeg altid havde været hos Dig , kunde |
|
jeg ikke elske Dig høiere , end jeg nu gjør det . — |
|
For Dig , min Datter , vil jeg forlade Alt , hvad der |
|
er mig kjært , Mand og Hjem , jeg vil leve i den |
|
simpleste Hytte , har jeg Dig blot hos mig . “ |
|
„ Saa megen Kjærlighed fortjener jeg ikke . “ |
|
„ Dit Ansigt fortæller mig , at de Kjærligheds |
|
Offre , jeg kan bringe Dig , kun ere ringe mod dem , |
|
Du fortjener . — Nu først knuger Angren mig , fordi |
|
|
|
jeg i min Ungdom letsindigt forlod Dig ; dengang |
|
anede jeg ikke , hvor megen Salighed der kan ligge |
|
i at være Moder . Jo , jeg anede det maaskee et |
|
Øieblik , dengang jeg slirrede ind i min Nyfødtes |
|
klare Øine ; men saa kom Fristeren . . . Kjærligheden |
|
. . . den drog mig fra Dig , jeg levede i en Runs , |
|
jeg blev ældre , Rusen forsvandt , mit Blod flød roligere , |
|
alligevel savnede jeg Intet paa min Vei , til |
|
jeg saae Dig . Da fandt jeg en renere og herligere |
|
Kjærlighed , end der endnu var mødt mig i Livet , |
|
den var brødefri , og alligevel vil din Fader gjøre |
|
den til en Brøde . . . Med bankende Hjerte spørger |
|
jeg Dig , Viin Datter : Kan Du elske din Moder ? “ |
|
„ Ja , ja , “ svarede Marie , „ især naar hun er saa |
|
ulykkelig . “ |
|
„ Og Du vil ikke flygte bange for mig , selv |
|
om din Fader skulde forbyde Dig det ? “ |
|
Marie skjulte Ansigtet i sine Hænder og svarede |
|
ikke . |
|
„ Vil Du ikke give mig et Svar ? “ |
|
„ Moder , hvad Svar skal jeg give ? ' |
|
„ Du skal ikke frygte din Faders Vrede . Forsføder |
|
han Dig , har Du jo et Hjem hos mig “ |
|
Marie foer tilbage og sagde : |
|
„ Du er gift , og jeg skulde give din Mand Fadernavn ! |
|
Nei , nei . — Moder , hvorfor forlod Du mig , |
|
da jeg var saa lille ? Hvorfor forlod Du Fader og |
|
mig ? Han holdt saa meget af Dig . “ |
|
„ Marie , jeg har jo nylig forklaret Dig det ; jeg |
|
ælskede en Anden . “ |
|
|
|
„ Hvor var Du , dengang jeg red Ranke paa |
|
Faders Skjød ? Hvor var Du , dengang jeg stedtes |
|
første Gang til Herrens Bord ? Hvor var Du , dengang |
|
jeg modtog det Nøgleknippe , som Du skulde |
|
have baaret ? Man sagde , at Du var død . I |
|
Stilhed sørgede jeg tidt over , at jeg var moderløs , |
|
men det var min Trøst , at jeg havde en eiegod Fader . “ |
|
„ Jeg tier til dine Bebreidelser , jeg haaber kun , |
|
at min Dafter vil vise Skaansel mod sin Moder . “ |
|
„ Det vil jeg , det vil jeg , » raabte Marie , der |
|
fortrød at være gaaet saa vidt og derfor nu slyngede |
|
Armene om sin Moders Hals . |
|
„ Vil Du altsaa engang imellem møde mig og |
|
tale med mig ? “ spurgte Moderen . |
|
„ Jeg kan jo ikke forhindre , at vi som idag |
|
mødes tilfældigt . “ |
|
„ Det var intet Tilfælde , “ svarede Moderen , |
|
„ jeg vidste , at Du i Eftermiddag vilde komme herop |
|
paa Volden . “ |
|
Manes Hjerte begyndte at banke , hun frygtede |
|
for , at Rudolf skulde have fortalt sin Tante Alt , |
|
hun beroligedes dog , da Moderen fortsatte : |
|
„ Fredman har fortalt det til min Mands Brodersøn , |
|
der er hans Ven . “ |
|
Samtalen mellem Moder og Datter antog nu |
|
større Ro ; i nogen Tid vandrede de frem og tilbage |
|
paa den af kun Faa besøgte Vold . Da Mørket tiltog , |
|
skiltes de med en inderlig Omfavnelse . |
|
Siden Marie havde forladt sit stille Hjem i |
|
Jylland , var hun bleven kastet ud paa Lidenflabernes |
|
|
|
oprørte Hav ; hun var ung og fuld af Haab , |
|
derfor tvivlede hun ikke om , at Alt tilsidst vilde |
|
vende sig til det Bedste . Hun havde før ganske |
|
ladet sig lede af sin Fader , nu begyndte hun at tænke |
|
mere selvstændigt , og hun kunde ikke skjule for sig |
|
selv , at der var Forhold , som hun opfattede anderledes |
|
end Faderen . Hendes Moder havde veddet andet |
|
Møde gjort et stærkere Indtryk paa hende end ved |
|
det første ; Marie begyndte at føle en Datters Kjærlighed |
|
for hende , og hun bebreidede halvt sin Fader , |
|
at han aldeles vilde forbyde hende at søge Moderens |
|
Selskab . Men ikke nok med dette , Marie |
|
havde Frygt for , at han aldrig vilde give sit Samtykke |
|
til hendes Forbindelse med Rudolf , fordi denne |
|
var en Brodersøn til hendes Moders anden LEgtefælle . |
|
Den stakkels Pige følte sig meget ulykkelig ; |
|
før havde hun vel altid beklaget , naar en Skilsmisse |
|
fandt Sted , fordi det syntes hende , at LEgteskabets |
|
Hellighed derved blev krænket , men nu saae |
|
hun , at noget Mere derved krænkedes , den reneste |
|
Kjærlighed paa Jorden , Barnets Kjærlighed til dets |
|
Forældre . Hun fattede nu Ulykken i hele dens Betydning , |
|
at være et Barn af fraskilte Forældre . |
|
Dersom hendes Moder ikke havde giftet sig |
|
paany , vilde Marie have gjort sit Bedste for at |
|
bringe en Forsoning tilveie mellem hende og Faderen , |
|
nu kunde dette ikke skee . Hun havde af flere |
|
Tegn sluttet sig til , at hendes Fader endnu havde |
|
bevaret sin Kjærlighed til sin tidligere Hustru , netop |
|
dette var maaflee Grunden til hans besynderlige |
|
|
|
Opførsel , han frygtede for , at Saaret skulde springe |
|
op at bløde paany , naar hans Datter paa en Maade |
|
blev en Fredens Due mellem dem . Hendes Moder |
|
elskede sin nuværende Mand , men hun havde jo |
|
udtalt , at hun angrede sin Opførsel mod sin første |
|
Mand . Dersom Lægen fik dette at vide , kunde dette |
|
ikke muligviis blive en Balsam for hans Hjertes |
|
Saar ? Dette overveiede Marie paa Hjemvejen ; |
|
hun havde arvet noget af Moderens Hurtighed til |
|
at fatte en Beslutning og dristig sætte den iværk , |
|
og hun besluttede derfor at fortælle sin Fader , at |
|
hun paany havde talt med sin Moder ; han kunde ikke |
|
tage fin Datter det ilde op , fordi Mødet havde været |
|
en Overrumpling , og det vilde have været i høi Grad |
|
besynderligt , om Datteren ved Synet af Moderen |
|
pludselig havde taget Flugten . Brandts Sind var |
|
i de sidste Dage kommet i Ligevægt igjen ; han |
|
deeltog mere end tidligere i Livet udenfor Hjemmet |
|
og var bleven en af de tidligere omtalte Konditoriers |
|
Stamgjæster . Dette havde havt en heldig |
|
Indflydelse paa hans Humør , han blev ikke mere |
|
pirrelig over Smaating og sad ikke hjemme og |
|
rugede over Minderne om en tabt Lykke . |
|
Dengang Marie kom hjem , modtog Lægen hende |
|
med en Advarsel mod ikke at gaae paa Gaden , |
|
efterat det var blevet mørkt . Hun svarede , at hun |
|
vel havde glemt Tiden og fortalte nu rolig og ligefrem |
|
om Mødet med sin Moder . Lægens Ansigt . |
|
blev mørkt , han sagde : |
|
|
|
„ Du maa love mig ikke mere at tale med din |
|
Moder . “ |
|
„ Ja . — Jeg har jo heller ikke opsøgt hende . |
|
Kan jeg forhindre , at hun tiltaler mig paa en |
|
offenlig Spadseregang ? “ |
|
„ Du kan ; thi Du burde have vendt hende |
|
Ryggen og gaaet din Vei . “ |
|
„ Og det vil Du forlange ? — Har nogensinde |
|
din Fader forlangt af Dig , at Du skulde vende |
|
din Moder Ryggen ? “ |
|
Lægen sludsede og sagde : |
|
„ Det er en ny Maade , Du taler til mig paa . “ |
|
„ O nei , tro endelig ikke det , ' svarede Marie |
|
blidt , „ men Du har jo selv ofte opfordret mig til |
|
at danne mig en selvstændig Mening baade om hvad |
|
jeg læste og hvad jeg oplevede . “ |
|
„ Hvad er da din selvstændige Mening ? “ spurgte |
|
Lægen med Ironi . |
|
Uden at svare herpaa , sagde Marie : |
|
„ Moder fortalte mig , at hun angrede sin Opførsel |
|
mod Dig og mig . “ |
|
„ Ja saa . — Det troer Du ? — Hun har blot |
|
sagt det for at snige sig ind i dit Hjerte . “ |
|
„ Det troer jeg ikke . — Moder var saa bevæget ; |
|
hun græd . “ - |
|
„ Hør engang , Marie , hvad enten din Moder |
|
angrer sin Opførsel eller ikke , fordrer jeg bestemt af |
|
Dig , af Du ikke taler med hende . . . Du maa |
|
vælge mellem hende og mig . . . Foretrækker Du |
|
|
|
din Moder , godt , vi maae da slilles for aldrig |
|
mere af sees . “ |
|
„ Fader , det er grusomme Ord . “ |
|
„ Hun tog i sin Tid hverken Hensyn til Dig |
|
eller mig , derfor kan Du og jeg ikke tage Hensyn |
|
til hende . Hvad har hun af beklage sig over ? Hun |
|
har jo sin Mand . “ |
|
Marie vidste ikke , hvad hun skulde svare herpaa . |
|
Efter en kort Pause sagde Lægen : |
|
„ Jeg har nu sagt Dig min Mening , den er |
|
urokkelig ; tænk nøie over det . “ |
|
Han gik ind i sit Værelse og slog Døren haardt |
|
i efter sig . Havde Brandt ligesom efter Maries |
|
første Møde med sin Moder talt til sin Datters |
|
Hjerte , vilde hun være faldet ham om Halsen og |
|
lovet ham Alt , nu derimod vaagnede det Trodsige |
|
i hendes Natur , og hun begyndte af give dem Ret , |
|
som mente , af det var Egoisme , som lod Lægen |
|
forbyde sin Datter af gjengjælde Moderens Kjærlighed . |
|
Hun elskede sin Fader høit og følte sig knyttet |
|
til ham med Taknemlighedens stærke Baand , |
|
men forlangte han ikke for meget ? Før havde Marie |
|
aldrig tænkt sig anden Fremtid end ved sin Faders |
|
Side , hun fandt sig roligt i hans Luner , og alle |
|
hendes Tanker dreiede sig om at gjøre ham Livet |
|
saa behageligt som muligt ; efterat hun nu kun kunde |
|
tænke sig Fremtiden ved Rudolfs Side , saae hun Livet |
|
i et andet Lys . Hun elskede sin Fader saa høit som |
|
før , men Baandet mellem ham eller rettere Hjemmet |
|
og hende var blevet løsers , og efter den Maade , |
|
|
|
han var optraadt paa denne Aften , skimtede Marie |
|
Muligheden af et Brud , hun gøs ved at tæenke derpaa , |
|
og hun lovede sig selv , at Foranledningen ikke |
|
skulde komme fra hendes Side . |
|
„ Gud , bevar min Faders Kjærlighed til mig , “ |
|
hulkede hun , „ min til ham vil aldrig forgaae . “ |
|
Som vi erindre , var Lægens Kjærlighed blusset |
|
op paany ved Gjensynet af hans fraskilte Hustru . |
|
Han havde tilstaaet for sin Søster , at han elskede |
|
Betty Helsinge endnu , og Søsteren havde da forundret |
|
sig over , at hendes Broder saa bestemt modsatte |
|
sig , at han vilde forbyde Moderen at see sin |
|
Datter . Lægen havde angivet som Grund derfor , |
|
at han frygtede , at Betty , ved at udspørge sin |
|
Datter , maaskee skulde kunne slutte sig til , at hun |
|
endnu var elflet af den Mand , hun saa uforsvarligt |
|
havde forladt , og at dette vilde kunne give Anledning |
|
til en Triumf , som han betragtede som en |
|
Ydmygelse . Ganske vist havde Brandt tænkt sig |
|
Sligt , men den egenlige Grund var at søge i , at |
|
han , ved udelukkende at have levet for sin Datter , |
|
fordrede , at hendes Datterkjærlighed nu kun skulde |
|
tilhøre ham . Han mente at være i sin gode Ret |
|
til at opstille denne Fordring , han indsaae ikke , at |
|
derved sfete et Indgreb i Maries frie Villie . Hendes |
|
hele tidligere Opførsel imod ham havde kun |
|
tjent til at bestyrke ham i hans egoistiske Opfattelse |
|
af Forholdet , og da Marie selv begyndte at |
|
yttre en Mening , var han bleven vred og havde |
|
stillet Sagen paa Spidsen . Forbittret gik han i sit |
|
|
|
Værelse op og ned ad Gulvet , han var tilmode |
|
som den Dag , da han for mange Aar havde havt |
|
den sidste Strid med sin Kone . Hun havde nu igjen |
|
mødt ham paa hans Vei , og hun havde forlangt , |
|
at han skulde offre hende det Kjæreste , han eiede . |
|
Den , man kunde næsten sige ideale Kjærlighed , som |
|
Lægen i saa mange Aar havde følt for den Fraværende , |
|
begyndte af vige Pladsen for en anden Følelse , |
|
vel ikke Had , men en Slags Trods . Lægen |
|
bavde Lyst til af vove en Kamp med hende om |
|
Marie , af beseire hende og da maaskee vise sig højmodig . |
|
Han indsaae ikke , af hans tidligere Hustru |
|
allerede var den Beseirede , og af han i dette Øieblik |
|
kunde vise Høimodighed ved af give hende Tilladelse |
|
til af see sin Datter . Del var ham i høieste |
|
Grad ubehageligt , af Marie paany havde talf med |
|
sin Moder , han havde ventet , af det ikke skulde være |
|
skeet , og for af det ikke skulde skee oftere , mente |
|
han af burde gjøre sin faderlige Myndighed gjældende . |
|
Da han om Aftenen kom ind til Theebordet , |
|
viste han Marie paa flere Maader , af han var misfornøiet |
|
med hende , han gik ind paa sit Værelse , |
|
da Maaltidet var forbi , og blev saaledes ikke Vidne |
|
til Datterens Taarer . |
|
Dengang Marie næste Dag mødte Rudolf , omtalte |
|
han hendes Sammenkomst med Moderen den |
|
foregaaende Dag , og han lod falde nogle Yttringer |
|
om Maries høist ulykkelige Stilling til hendes to fraskilte |
|
Forældre . Hun brast i Graad , og han saae |
|
|
|
heraf , hvor tungt denne Sag hvilede paa hendes |
|
Sind . |
|
„ Der maa gjøres en Forandring heri , “ sagde |
|
han , „ Du gaaer jo sjæleligt tilgrunde ved dette |
|
Forhold . “ |
|
„ Jeg kan Intet gjøre , “ svarede hun . |
|
„ Men jeg maaflee , “ sagde Rudolf , „ jeg vil |
|
gaae til din Fader og bede ham om din Haand . “ |
|
„ Det vil Du ! “ raabte Marie høist forsfrækket . |
|
„ Tisse Stævnemøder kunne ikke fortsættes ; thi |
|
blive vi opdagede , kunde det let gaae ud over dit |
|
Rygte . — Din Fader kan ikke nægte mig sit Samtykke , |
|
og ere vi først offenligt forlovede , vil Du |
|
kunne optræde langt friere overfor din Fader . “ |
|
„ Naar han hører , at Du er Grosserer Hansens |
|
Brodersøn , nægter han sit Samtykke . “ |
|
„ Jeg troer dei ikke . Du har fortalt mig , at |
|
han elsker Dig , og han sætter vistnok sin Datters |
|
Lykke over Uvillie » mod min Onkel . Lad mig raade , |
|
jeg har det bedste Haab . “ |
|
„ Dersom Fader sorlanger som Betingelse for |
|
sit Samtykke , at Du skal asbryde al Omgang med |
|
din Onkel og Tante , vil Du da , som Du engang |
|
lovede mig , gjøre det ? “ |
|
„ Ja , jeg vil , idetmindste saalænge vi ere forlovede . |
|
Naar vi engang blive gifte , er det en |
|
anden Sag , din Fader har ingen Ret til at foreskrive |
|
Dig og mig , hvem der maa komme i vort |
|
Huus . Imidlertid , den Tid den Sorg ; kommer |
|
|
|
jeg dagligt til at tale med din Fader , haaber jeg |
|
efterhaanden at kunne paavirke hans Anskuelser . “ |
|
Rudolf havde som de fleste unge Mennesker den |
|
Feil at overvurdere sine Evner . Han var overbeviist |
|
om , at Brandt ikke vilde nægte ham Maries |
|
Haand , og han var ligesaa overbeviist om , at han |
|
om ikke lang Tid skulde faae Lægens Tilladelse til |
|
at Marie maatte see sin Moder . Marie saae ikke |
|
Sagerne i ef saa gunstigt Lys , og da hun var bleven |
|
ene , blev hun næsten syg af den ængstlige Spænding , |
|
som ganske naturligt greb hende ved Tanken |
|
om , at Rudolf endnu samme Eftermiddag vilde tale |
|
med hendes Fader . |
|
Hun sad i sit Værelse og kunde Intet bestille . |
|
Hver Gang det ringede , skjælvede hun , endelig hørte |
|
hun Rudolfs Stemme spørge Maren , om Dr . Brandt |
|
var hjemme . Marie faldt paa Knæ og bad Gud om |
|
st heldigt Udfald af hendes Elskedes Frieri . Han |
|
blev længe inde hos hendes Fader , i Begyndelsen |
|
var Samtalen dæmpet , senere blev den høirøstet , |
|
derpaa atter rolig , men det varede ikke længe , før |
|
den paany antog en høirøstet Karakteer . Endelig |
|
blev Døren reven heftig op , og Rudolf raabte : |
|
„ De siger , af De er sat til af vogte paa Deres |
|
Datters Lykke , men De vogter den kun daarligt , |
|
naar De vil forbyde hende af ægte den , hun elsker . “ |
|
„ Det veed jeg bedre , “ svarede Lægen , „ min |
|
Datter er et Barn endnu . De har fortalt mig , |
|
af det var paa min Søsters Bal , De satte hend- ' |
|
|
|
Fluer i Hovedet , jeg skal sørge for , af hun ikke |
|
oftere kommer paa Bal . “ |
|
„ Troer De ikke , af Deres Datters Kjærlighed |
|
udslukkes ved af holde hende under Laas og Lukke ? “ |
|
„ Hvad jeg troer eller ikke troer , skylder jeg ikke |
|
Dem Negnsfab for . — De bliver aldrig min Svigersøn . |
|
— Farvel . “ |
|
„ Elsfede jeg ikke Deres Datter saa høit , skulde |
|
De faae Svar paa Tiltale , “ sagde Rudolf og gik . |
|
Marie , som havde hørt hvert Ord af denne |
|
Samtale , laa badet i Taarer . Hun blev dog ikke |
|
længe ene med sin Sorg , Brandt aabnede Døren |
|
til hendes Værelse og sagde : |
|
„ Marie , kom et Øieblik ind til mig . “ |
|
Hun fulgte skjælvende efter sin Fader . |
|
„ Marie , “ begyndte han , „ her har været en Kandidat |
|
Hansen , som har friet til Dig . Han sagde |
|
mig , af Du elskede ham . Er det sandt ? “ |
|
„ Ja , “ svarede Marie og skjulte Ansigtet i sine |
|
Hænder . |
|
„ Han var oprigtig nok til af tilstaae , af han |
|
var en Brodersøn af den Grosserer Hansen , som er |
|
gift med din Moder . Har han fortalt Dig det ? “ |
|
„ Ja , “ svarede Marie , . men han har paa samme |
|
Tid sagt , af han vilde opgive enhver Omgang med |
|
sin Familie , dersom Du gav dit Samtykke til vor |
|
Forbindelse . “ |
|
„ Det har han ogsaa sagt til mig . Men jeg svarede |
|
ham , af selv om han opgav denne Omgang , |
|
vilde jeg dog aldrig lade min Datter ægte den Mand , |
|
|
|
hvis Onkel berøvede mig en kjær Hustru . Marie , |
|
mellem hans Slægt og min Slægt kan der aldrig |
|
blive Frændskab . “ |
|
„ Hvad kan han gjøre for sin Onkels Synd ? “ |
|
„ Det er sandt nok , han kan Intet gjøre for , |
|
hvad hans Farbroder har gjort mod mig , men skulde |
|
jeg give min Datter til min Dødsfjendes Brodersøn ? |
|
Nei aldrig . Det vilde dog tilsidst ende med , |
|
at Du kom i Hansens og hans Kones Huus , og at |
|
din Forlovede gjorde Alt for at vende din Kjærlighed |
|
fra mig og overføre den paa din Moder , hans |
|
Tante . Marie , jeg vil , at Du skal slaae denne |
|
Mand ud af dine Tanker . “ |
|
„ Du forbyder mig at elske min Moder , Du |
|
forbyder mig at elske Hansen . “ |
|
„ Jeg forbyder Dig ikke at elsfe dem , elsf dem , |
|
men vent da ikke , at jeg vedbliver at nære samme |
|
Følelser for Dig , som jeg nu nærer . “ |
|
„ Fader , jeg vil til mit Livs Ende vedblive at |
|
elske Dig med en Datters hele Kjærlighed , Du har |
|
været mig en god Fader , Du har været min eneste |
|
Støtte i denne Verden . Men kald Hansen tilbage , |
|
jeg elsker ham , elsker ham saaledes , at jeg for hans |
|
Skyld selv kan forlade min Fader . “ |
|
„ Hvad siger Du ! “ foer Lægen op , forfærdet |
|
over Maries sidste Yttring , „ Du vil forlade mig ? “ |
|
„ Maa enhver ung Pige ikke forlade sin Fader |
|
og sin Moder for at følge sin Mand ? — Det skeer |
|
jo hver Dag . “ |
|
|
|
Dette Argument slog i det første Øieblik Lægen , |
|
men kort efter yttrede han : |
|
„ Du kan have Ret . Kommer der en anden |
|
respektabel Mand og frier til Dig , skal han faae |
|
mit Samtykke , men Hansen aldrig . “ |
|
„ Jeg kan ikke elske nogen Anden . “ |
|
„ Tæssede Pige , det er Nykker , som jeg vel skal |
|
faae pillet ud af dit Hoved , “ sagde Brandt , som |
|
nu begyndte at blive vred . „ Jeg skal sørge for , at |
|
Du for Fremtiden ikke hver Dag render ud med |
|
dine Kousiner , og at Du ikke faaer Leilighed til |
|
oftere at see denne Hansen . Herefter gaaer Du kun |
|
ud med mig . “ |
|
„ Jeg har altsaa Arrest ? “ |
|
„ Kald det , hvad Du vil . Jeg skal dog vise |
|
Betty Helsinge og hendes Mands Familie , at jeg |
|
ingen Nathue er . — Gaa nu ind og tænk over , |
|
hvad jeg har sagt . “ |
|
Marie gik ind paa sit Værelse . Hun græd ikke |
|
mere , hun var forbittret paa sin Fader , som hun |
|
elskede saa høit . Hendes Stolthed oprørtes over , |
|
at han behandlede hende som et Barn og havde |
|
givet hende Stuearrest . Men hvad skulde hun gjøre ? |
|
Hun lagde tusinde Planer , men ingen af dem forekom |
|
hende brugelige . Da skrev hun til Rudolf og |
|
bad ham om Raad ; hun vidste ikke hans Adresse , |
|
og for Marens Skyld , der skulde besørge Brevet , |
|
vilde hun ikke have det adresseret til entzerre ; hun |
|
lagde derfor Rudolfs Brev i en Konvolut , og skrev |
|
paa denne sin Moders , Fru Hansens , Adresse . |
|
|
|
Dengang Lægen og hans Datter spiste til Aften , |
|
besørgede Maren Brevet , og da hun derefter |
|
kaldtes ind for at tage af Bordet , sagde hun i al |
|
Troskyldighed : |
|
„ Frøken , jeg har kastet Deres Brev i en Postkasse . “ |
|
Marie |
|
blev i høieste Grad forlegen , hendes |
|
Fader bemærkede dette , og da Maren var gaaet ud , |
|
spurgte Lægen : |
|
„ Til hvem har Du skrevet ? “ |
|
Herpaa nægtede Marie at give Svar , Lægen |
|
blev hidsig , men betvang sig dog , da Maren paany |
|
traadte ind . Han paatog sig en spøgende Mine og |
|
sagde til Maren : |
|
„ Er Du bleven flinkere til at læse Skrift , siden |
|
Du kom fra Jylland , lille Maren ? “ |
|
„ Jeg har altid godt kunnet læse og skrive . “ |
|
„ Ja saa , til hvem var det Brev da , som Du besørgede |
|
for min Datter ? “ |
|
„ Det var da tydeligt at læse , at det var til |
|
en Fru Hansen , som boer i Tordenskjoldsgade Nr . “ . “ |
|
Marie slog sine Øine ned , hun var bleven blussende |
|
rød ; hendes Fader sagde Intet , saalænge |
|
Maren var i Stuen ; da hun omsider var bleven |
|
færdig med at tage af Bordet , raabte Brandt : |
|
„ Marie , Du har bedraget mig . — Du har |
|
sirevet til din Moder , Du har beklaget Dig til |
|
hende over mig . — Du har altsaa valgt . — Marie , |
|
gaa ind , tag dit Tøi paa og forlad din Faders |
|
Huus . » |
|
|
|
„ Du — Du jager din Datter paa Døren ? “ |
|
„ Ja . “ |
|
„ Det nænner Du ? “ |
|
„ Du kommer til at føre et langt behageligere |
|
Liv hos din Moder . “ |
|
„ Fader , Brevet var vel adresseret til Moder , |
|
men det var til Kandidat Hansen , hvis Adresse jeg |
|
ikke kjender . “ |
|
„ Du skylder mig ingen Forklaring . Gaa og tag |
|
dit Tøi paa . “ |
|
„ Det er din Alvor . “ |
|
„ Min ramme Alvor . “ |
|
Marie reiste sig , gik ind og tog sit Tøi paa . |
|
Hun elskede sin Fader høit , men paa den anden |
|
Side optraadte han iaften med en Myndighed , som |
|
hun hverken kunde eller vilde finde sig i . Han |
|
havde nægtet Hansen hendes Haand , han havde |
|
dikteret hende Stuearrest , og nu jog han hende paa |
|
Døren . Marie var harmfuld . |
|
„ Maaskee , “ tænkte hun , „ er det rigtigst , at det |
|
kommer til et Brud . Han vil savne mig , og naar |
|
jeg en kort Tid har været hos min Moder , vil han |
|
sende Bud til mig , og jeg vil vende tilbage , og vi |
|
ville leve langt lykkeligere end nu . “ |
|
Efterat Marie havde taget sit Overtøj paa , |
|
gik hun ind til sin Fader og sagde : |
|
„ Fader , er det endnu din faste Beslutning , at |
|
jeg skal forlade dit Huus , mit Barndomshjem ? “ |
|
Han kæmpede en voldsom Kamp med sig selv , |
|
tilsidst sagde han : |
|
|
|
„ Ja , det er min faste Beslutning . “ |
|
„ Farvel da , Fader , “ sagde Marie hulkende , |
|
„ jeg gaaer nu til min Moder , men den Dag , Du |
|
sender Bud efter mig , vender jeg strax tilbage . “ |
|
Hun rakte ham Haanden , som han stærkt bevæget |
|
tog imod . |
|
„ Farvel , Marie , gid Du maa blive lykkelig . “ |
|
Langsomt gik Marie bort , hun opholdt sig |
|
endnu et Øieblik i Entreen i Haab om , at han |
|
vilde kalde hende tilbage , men det skete ikke . Endelig |
|
lukkede hun da Døren op og forlod sit Barndomshjem . |
|
Hendes Fader havde imens , overvældet |
|
af Smerte , kastet sig ned paa sin Sofa og udbrød : |
|
„ Jeg kunde ikke anderledes . — Nu er jeg ene , |
|
nu maa Døden komme , naar den lyster . “ -- -- -- -- -- - |
|
Man kan tænke sig Fru Hansens Overraskelse |
|
og Glæde , dengang hendes Datter traadte ind til |
|
hende og fortalte , hvad der var foregaaet . Hendes |
|
Mand var ogsaa nærværende , og han udbrød : |
|
„ Tør Deres Taarer af , ethvert af Deres Ønsker |
|
stal blive opfyldt . “ |
|
„ Ja , “ sagde Moderen , „ Rudolf var her i Eftermiddag , |
|
efterat Brandt havde givet ham Afflag , |
|
dengang han anholdt om din Haand . Han fandt |
|
nu ingen Grund til at holde Eders Forlovelse hemmelig |
|
for mig og min Mand , og han spurgte os |
|
om Raad . — Du behøver ikke at rødme , Marie , din |
|
Forlovelse med Rudolf er baade min Mand og mig |
|
kjærkommen . “ |
|
„ Og nu skal Forlovelsen blive deklareret . I |
|
|
|
næste Uge stal vi have Bal , da kan Deklarationen |
|
skee . “ |
|
Dengang Marie var bleven ene , gjennemgik |
|
hun paany Dagens Begivenheder . Hun maatte tilstaae |
|
for sig selv , at Lykken syntes at smile til |
|
hende , hun havde fundet et nyt og rigt Hjem , Mennesker , |
|
som elskede hende , og endelig Rudolf . Men |
|
paa den anden Side savnede hun sin Fader ; nu efter |
|
Adskillelsen syntes han at være bleven hende dobbelt |
|
kjær , hun forestillede sig ham i det gamle Hjem ene |
|
og kummerfuld , hun længtes efter at bringe ham |
|
Trøst og med Taarer i sit Øie faldt hun isøvn . |
|
Fredman , som havde talt med Rudolf , bragte |
|
den næste Dag Efterretning til Grosserer Vorres |
|
Huus , at Marie havde forladt sin Fader og var |
|
flyttet til sin Moder . Dette fremkaldte stor Sensation , |
|
og Fruen tog øieblikkeligt sit Tøi paa og |
|
ilede til Broderen for at faae at vide , hvorledes |
|
Sagen i Virkeligheden forholdt sig . Hun fandt |
|
ham meget nedbøiet og bedrøvet . Efterat hun havde |
|
fortalt ham Aarsagen til sit Komme , sagde han : |
|
„ Hvor Ting rygtes hurtigt i Kjøbenhavn . Ja , |
|
jeg har bedet Marie om at forlade mig . Du skal |
|
erfare det Hele . Jeg trænger til en Fortrolig , til |
|
En , med hvem jeg kan tale i min store Sorg . “ |
|
Han gav sin Søster en udførlig Beretning om |
|
Sagen . Hun hørte paa ham med en sørgmodig |
|
Mine , og da Broderen endte med af spørge , om |
|
han vel kunde have handlet anderledes , svarede hun : |
|
„ Jeg vilde have handlet anderledes . Du elsker |
|
|
|
din Datter høit , men Du maa ikke elsfe hende høit |
|
nok , ellers vilde Du have bragt din Faderkjærlighed |
|
Offre . Du har forlangt det ene Offer af hende efter |
|
det andet , men selv har Du intet villet bringe . |
|
Kun , din Stolthed , din Stivhed har Du bragt et |
|
Offer , din Datter . “ |
|
„ Betty Helsinge og Kandidat Hansen have berøvet |
|
mig hendes Kjærlighed . Og for af gjenvinde |
|
den , skulde jeg have givet Kjøb , skulde jeg have |
|
ydmyget mig , skulde jeg have ladet dem alle triumfere |
|
over mig ? “ |
|
„ Jeg er overbeviist om , af Marie holder mere af |
|
Dig end nogensinde ; hverken Fru Hansen eller hendes |
|
Mands Brodersøn have tænkt paa af berøve Dig |
|
hendes Kjærlighed . — Du maa erindre , af Marie er |
|
stillet under høist ulykkelige Forhold . Hendes Fader |
|
og Moder ere fraskilte . Du burde have gjort Alt , |
|
for af hun ikke skulde have lidt under Forældrenes |
|
Synd , Du burde ikke have forbudt hende af see sin |
|
Moder , og Du burde med Kyshaand have taget |
|
mod Kandidat Hansens Frieri ; thi først naar din |
|
Datter er gift , slaaer hun udenfor den Disharmoni , |
|
som Du og Betty Helsinge have bragt ind i hendes |
|
Liv . — Nu er Marie i sin Moders Huus , hun vil |
|
opfylde ethvert af Datterens Ønsker , og Maries |
|
Forlovelse med Hansen vil blive deklareret . Før |
|
stod hun alene i Taknemlighedsgjæld til Dig , nu |
|
vil hun ogsaa komme til at skylde sin Moder Taknemlighed . “ |
|
„ Marie |
|
sagde igaar veo Afskeden til mig , at hun |
|
|
|
strax vilde vende tilbage til mig den Tag , jegsendte |
|
Bud efter hende , “ sagde Lægen med svag Stemme . |
|
„ Det sagde hun igaar , men det siger hun |
|
maaskee ikke idag . — Carl , jeg har undertiden tænkt |
|
over , om Du ikke selv havde nogen Skyld i , at Du |
|
mistede din Kone . Jeg siger dette nu , fordi det |
|
forekommer mig , at den Maade , hvorpaa din Datter |
|
forlod Dig , har nogen Lighed med den , hvorpaa |
|
Du mistede Betty Helsinge . Du blev hidsig , Du |
|
lod din Kone , der ogsaa var hidsig , forlade dit Huus |
|
og løbe ombord i Dampskibet . Jeg veed fra en |
|
Veninde , som var med ombord dengang , at Betty |
|
var meget ulykkelig , at hun græd hele Veien , at hun , |
|
da Jyllands Kyst forsvandt , rakte Armene ud mod |
|
den og raabte : Mit Barn ! min Mand ! — Havde |
|
Du hiin skjæbnesvangre Dag kunnet holde din Hustru |
|
tilbage , havde Du talt saaledes til hende , at |
|
hun havde tilstaaet Dig sin Ungdomskærlighed , da |
|
vilde Du vistnok have kunnet overbevise hende om , |
|
at denne Kjærlighed burde glemmes for hendes Barns |
|
og for hendes Mands Skyld . Moderkjærligheden |
|
hos den gifte Hustru beseirer enhver anden Kjærlighed . |
|
For Børnenes Skyld bør Forældrene altid |
|
holde sammen , selv om de ikke elske hinanden . Dengang |
|
skulde Du have bragt Marie det største Offer , Du |
|
kunde have bragt hende , Du skulde have taalt en |
|
Ydmygelse af din Hustru , og af en Hustru kan en |
|
Mand nok taale en Ydmygelse for de uskyldige Børns |
|
Skyld , Du burde have reist efter hende til Kjøbenhavn |
|
og bevæget hende til at vende tilbage . Jstederfor |
|
|
|
lod Du Betty Helsinge gjøre , hvad hun vilde , |
|
ja , for Udenforstaaende saae det næsten ud som om |
|
Skilsmissen var Dig halvt kjærkommen . Og nu |
|
igaar med din Datter . Du elsker hende , hun nærer |
|
stor Datterkjærlighed til sin Fader , og saa ender , det |
|
med , at Du viser hende Døren . “ |
|
„ Har jeg handlet urigtigt , har jeg dog ikke den |
|
største Skyld . “ |
|
„ Det siger jeg jo heller ikke . Betty Helsinge er |
|
den egentlige Skyldige , det vil da sige med Hensyn |
|
til Eders Skilsmisse ; thi Du har Hovedffylden i |
|
Sagen med Marie . “ |
|
„ Du kjender min Betragtningsmaade af denne |
|
Sag , jeg kan ikke indrømme , at jeg har nogen Hovedftyld , |
|
men maaskee havde det være rigtigst af mig |
|
at fare lempeligere frem . “ |
|
Dengang Fru Vorre forlod sin Broder , var |
|
han i en Sindsstemning , hvori man kan ønske sig |
|
Døden ; det syntes ham , at han ikke mere havde |
|
Noget at leve for , at han var bleven til et overflødigt |
|
Hjul i Verdens store Maskineri ; han tænkte |
|
ikke paa , at Livet er ikke alene til for Verdens Skyld , |
|
men for Individets egen , der skal luttres igjennem |
|
Prøvelse . Marie havde for ham været Verden , nu |
|
var denne Verden forsvunden , og han slirrede ud i |
|
et uhyre tomt og stjerneløst Rum . — |
|
De nye Omgivelser , det nye Liv , og fremfor |
|
Alt Rudolfs Nærværelse bidrog til , at Marie ikke |
|
tænkte saa meget paa sin Fader som hun under andre |
|
Omstændigheder vilde have gjort . Det var muligviis |
|
|
|
Moderens Hensigt at opnaae dette ; thi hun førte |
|
hende fra Fornøielse til Fornøielse , og derefter fandt |
|
det store Bal Sted , paa hvilket Forlovelsen blev deklareret . |
|
Marie var den Men fuldstændig lykkelig , |
|
til Rudolf stødte sit Glas mod hendes og hviskede : |
|
„ Din Faders Skaal . “ |
|
En Taare kom i hendes Øie , og hun sagde : |
|
„ Tak , fordi Du minder mig om ham ; det var |
|
den bedste Skaal , Du kunde bedt mig om af drikke |
|
med Dig . Gid det havde været min Fader og ikke |
|
din Onkel , som iaften havde foranstaltet denne Fest . |
|
— Tys , Grossereren skulde vel ikke have mærket , |
|
af det var Faders Skaal , vi drak , see , hvor besynderligt |
|
han stirrer paa os . “ |
|
„ Onkel har Intet mærket , “ svarede Rudolf , |
|
„ han har de sidste Dage været meget tankefuld og |
|
havt meget af gjøre , fordi nogle af vore største Huse |
|
ere gaaede fallit . “ |
|
Denne Grund beroligede Marie . Dandsen begyndte , |
|
og hun gjenvandt snart sit gode Humeur . |
|
Dengang Ballet var forbi , vare Alle enige om , af |
|
de havde moret sig udmærket , og af det var det |
|
eleganteste Bal , Grosserer Hansen nogensinde havde |
|
gjort . Før Marie sov ind , sendte hun sin Fader en |
|
Tanke , og hun lovede sig selv af ville gjøre Alt for |
|
gjennem sin Tante , FruVorre , af hidføre en Forsoning . |
|
Men det skulde komme ganske anderledes . Tidligt |
|
næste Formiddag blev Marie vækket ved stor Tummel |
|
og Uro i Huset , og hun hørte sin Moder med |
|
skjælvende Stemme raabe paa en Læge . Skjøndt træt |
|
|
|
efter Ballet stod Marie op , klædte sig paa og gik |
|
ned i Dagligsluen . Der var Ingen tilstede . Endelig |
|
traf hun Stuepigen , som med forfærdede Miner fortalte , |
|
at Grossereren var død af Apoplexi . Marie |
|
udstødte et Skrig og sank om paa en Stol . |
|
„ Hvor er min Moder ? “ spurgte hun . |
|
„ Inde hos Grossereren , “ var Svaret . |
|
„ Hent strax min Forlovede . “ sagde Marie til |
|
Stuepigen , „ bed ham at komme øieblikkeligt . “ |
|
Neppe var Pigen gaaet , før Fru Hansen og Huuslægen |
|
traadte ind i Stuen . Den Sidste sagde : |
|
„ Den stærke Varme paa Ballet iaftes har han |
|
ikke kunnet taale ; han har jo længe været plaget af |
|
Kongeftioner til Hovedet . “ |
|
Fruen svarede med en Hulken , men da hun fik |
|
Øie paa Marie , ilede hun hen til hende og sagde : |
|
„ Mit Barn , Du er faderløs . “ |
|
„ Er min Fader ogsaa død ? “ spurgte Marie |
|
forfærdet . |
|
„ Nei , nei , det er sandt , han var jo ikke din Fader . “ |
|
Efterat Lægen var gaaet , søgte Marie af trøste |
|
fin Moder saa godt hun formaaede ; Moderens Sorg |
|
var heftig , hun raabte høit paa Mandens Navn , som |
|
om hun troede af kunne kalde ham tilbage fra de Døde , |
|
og selv da Rudolf kom , vedblev hun med sine hjerteskjærende |
|
Raab . Rudolf var sørgmodig , men fattet , |
|
han gik ind til Liget , fik af vide , i hvilken Stilling |
|
det var fundet , af Grossereren efter af være staaet |
|
op , havde været tilsyneladende rafl , og af Katastrofen |
|
først var fleet , efterat han havde modtaget |
|
|
|
en Telegrafdepesche . Brodersønnen søgte efter denne |
|
Depesche og fandt den paa Onklens Skrivebord ; |
|
den indeholdt Efterretning om , af et stort Huus i |
|
Hamborg var gaaet fallit . Denne Efterretning maatte |
|
have rystet Grosserer Hansen dybt , og Rudolf begyndte |
|
af frygte for , af Onklens Formuesomstændigheder |
|
maaskee befandt sig i en mindre god Tilstand . |
|
Denne |
|
Frygt viste sig af være grundet . Det |
|
hamborgsks Huses Fallit vilde drage Grosserer Hansens |
|
Fallit efter sig eller , rettere sagt , hans Bo erklæredes |
|
fallit , og der var ikke en Skilling tilovers |
|
til Enken . Hendes heftige Sorg havde hurtigt udraset , |
|
hun havde søgt og fundet Trøst i sin Datters |
|
Selskab , og Marie hørte roligt paa Moderens |
|
uudtømmelige Lovtaler over den Afdødes gode |
|
Egenskaber . |
|
Dengang Fru Hansen erfoer , at hun var en fattig |
|
Kone , vaagnede hendes Energi , hun indsaae , at |
|
der burde handles . I sin Ungdom havde hun levet |
|
under smaa Forhold , og dem skulde hun nu vende |
|
tilbage til . Hun betragtede det som et Vink af |
|
Skjæbnen , at hendes Faders gamle Leilighed i Rosenborggade |
|
stod ledig , gik sfrax derop og leiede den . |
|
Marie spurgte Moderen , om hun ikke laa hende til |
|
Byrde , men Svaret var : |
|
„ Paa ingen Maade , tvertimod , jeg har gjort |
|
Regning paa Dig for at kunne komme ud af det ; |
|
vi søge Syning hos Kræmmerne , og de bedste Værelse |
|
leie vi ud . “ |
|
|
|
Rudolf havde ogsaa lovet at hjælpe . Han |
|
havde en god Plads paa en Overretsprokurators |
|
Kontor . |
|
Dengang de Tre den første Aften vare samlede |
|
i den nye Leilighed , var der en alvorlig Stemning |
|
udbredt over dem . For en Maaned siden svælgede |
|
de i Rigdom og Velvære , og nu levede de i Fattigdom . |
|
„ Fattige |
|
Folk kunne ogsaa være lykkelige , “ |
|
sagde Marie . |
|
„ Jeg bebreider mig , “ sagde Fru Hansen , „ at |
|
jeg paa en Maade var Skyld i , at Du forlod din |
|
Faders Huus ; var Du bleven hos ham , havde Du |
|
ikke som nu behøvet at arbeide for dit Brød . “ |
|
„ Var jeg bleven der , havde jeg ikke kunnet |
|
hjælpe min Moder , “ svarede Marie , „ og jeg er saa |
|
lykkelig over at kunne gjøre det . “ |
|
„ Men dersom han nu beder Dig at komme |
|
til sig ? “ spurgte Moderen . |
|
„ Jeg vilde være kommen , dersom han havde |
|
anmodet mig tidligere derom , dengang Du endnu |
|
var rig ; nu vil det være mig umuligt at forlade Dig . “ |
|
„ Eiegode , elskede Datter ! “ udbrød Moderen og |
|
sluttede Marie i sine Arme . |
|
„ Marie , “ sagde Rudolf , „ vi gifte os , saasnart |
|
vi kunne , og din Moder skal boe hos os . “ |
|
-Ja , ja , hun skal boe hos os , “ raabte Marie glad . |
|
Fattigdom er ikke nær saa trykkende for den , som |
|
altid har været fattig , som for den , der har kjendt |
|
bedre Dage , men det er desværre den sidste Slags |
|
|
|
Fattige , som i Reglen modtage mindst Hjælp , fordi |
|
Stolthed , parret med Undseelse , holder dem fra at |
|
bede om Understøttelse . Havde de blot en lille |
|
Driftskapital til at begynde med , vilde de i Reglen |
|
kunne arbeide sig op paany til en nogenlunde sorgfri |
|
Stilling ; thi fremfor andre Fattige besidde de Intelligens . |
|
Marie og hendes Moder eiede ingen saadan |
|
Kapital , og snart saae de , at der maatte arbeides om |
|
Natten med , dersom de ikke ligefrem vilde lide Nød , |
|
og alligevel var der Dage , hvori de ligefrem sultede . |
|
Dette generede de sig for at sige til Rudolf , |
|
fordi han ædelmodigt havde tilbudt sig at ville betale , |
|
hvad der kom til at restere iHuusleien . Naar |
|
han om Aftenen forlod dem i den Tro , at nu gik |
|
de tilsengs , begyndte de først rigtigt deres Arbeide . |
|
Ingen af dem beklagede sig dog for hinanden ; Marie |
|
yttrede blot engang , at nu kunde hun forstaae , |
|
hvorfor fattige Folk havde saa ringe Sands for Livets |
|
aandelige Nydelser ; de havde ikke Tid til at beskjæftige |
|
sig med dem . Rudolf havde laant hende en nylig |
|
udkommen Bog og bedt hende om at læse den , men |
|
hun havde ikke havt Tid dertil . |
|
De havde ikke taget i Betragtning , at det |
|
uvante , stillesiddende Liv maatte indvirke paa deres |
|
Sundhed , især da de sjelden undte sig Fritid til at |
|
spadsere i , kun om Søndagen gik de en kort Tour |
|
til Grosserer Hansens Grav . Det varede derfor ikke |
|
længe , før Marie og hendes Moder kom til af see |
|
blege og sygelige ud , og den Sidste begyndte af klage |
|
over Stikken i Brystet . Marie lod da Moderen gaae |
|
|
|
tidligere tilsengs og paatog sig af fuldføre hendes |
|
Arbeide . Naar Marie saaledes sad ene oppe i den |
|
tause , sørgelige Nat , fløi hendes Tanker altid til |
|
hendes Fader , og hun spurgte sig selv , om han var |
|
aldeles uvidende om sin Datters Skjæbne , og , hvis |
|
han ikke var det , undrede det hende , af han ikke |
|
havde skrevet hende til , om af vende hjem . Dengang |
|
Fru Hansen var flyttet ind i sin fattige Leilighed , |
|
havde hun ladet udsprede , af hun var reist fra Byen ; |
|
selv om hendes tidligere Selskabskreds fik af vide , |
|
af det ikke var Tilfældet , var det dog Vink nok |
|
for den til ikke af ulejlige hende med Visiter . Rudolf |
|
havde trukket sig tilbage fra Fredman , men |
|
Længflen efter af faae Noget af vide om sin Fader , |
|
drev dog tilsidst Marie til af anmode sin Forlovede |
|
om af opsøge Fredman og . spørge ham , om |
|
hvorledes det gik Brandt i hans Eensomhed . Rudolf |
|
lovede det og bragte Dagen efter den Efterretning , |
|
af Fredman og Anna vare blevne gifte for |
|
otte Dage siden og reiste til Udlandet . |
|
Der kom nu en Tid , da det var vanskeligt at |
|
saae Arbeide ; for at kunne leve vare Damerne nødte |
|
til at sætte Stykke for Stykke af deres Tøi paa Laanekontoref . |
|
Den første Aften , Marie gik denne tunge |
|
Gang , græd hun i Stilhed , senere blev hun vant |
|
dertil , men hvert Stykke Tøi , hun og Moderen paa |
|
den Maade maatte flille sig ved , kostede Taarer . |
|
Rudolf havde ingen Anelse om . at det var kommet |
|
saa vidt . |
|
Tilsidst kom det dertil , at de maatte pantsætte |
|
|
|
nogle af deres daglige Klæder , og at snart hverken |
|
Moderen eller Datteren kunde gaae ud . Den Første |
|
yttrede engang imellem Lyst til at kunne komme til |
|
at tale med en Læge om sin Sygdom , men hun |
|
havde ikke Raad dertil , og med Fattiglægen vilde |
|
hun ikke tale . Man trøstede sig med , at Vinteren |
|
var snart forbi , og at man da vilde spare Penge for |
|
Lys og Brænde . |
|
Det var en Aften i Marts Maaned , at Marie |
|
sad ved Vinduet og saae op til den maaneklare Himmel . |
|
Hendes Tanker dvælede ved den Aften , hun |
|
første Gang saae Kjøbenhavn , med alle de lyse Forhaabninger , |
|
hun dengang havde havt , og nu neppe |
|
et halvt Aar efter vare Forhaabningerne borte , hun |
|
sad fattig og forladt i den store By . Nei , ikke |
|
forladt , hun havde jo Rudolf og sin Moder , og |
|
hun elsfede dem begge høiere end nogensinde . Rudolf |
|
traadte ind og sagde : |
|
„ Din Fader er her i Byen jeg har seet ham |
|
idag paa Gaden . — Maaskee hænger det sammen |
|
med et Brev , jeg har faaet , eller rettere en Konvolut , |
|
inden i hvilken der laa et Brev til Dig . “ |
|
„ Til mig ! “ udbrød Marie overrasket . |
|
Hun tog hurtigt Brevet , gjenkjendte Udskriften |
|
og sagde : |
|
„ Det er fra min Fader . “ |
|
Hendes Hjerte bankede heftigt , hun skyndte sig |
|
med at tænde Lys og bryde Seglet . Hurtigt gjennemløb |
|
hun Brevet og sagde : |
|
„ Jeg seer af Brevet , at et Par Dage efter , at |
|
|
|
jeg forlod min Faders Huus , fattede han den Beslutning |
|
at reise til Udlandet . Han har været borte |
|
til igaar . Af min Tante Vorre har han idag erfaret |
|
Alt , hvad der er hændet i hans Fraværelse , Tante |
|
kjendte ikke min Adresse , men Rudolfs findes i Veiviseren , |
|
derfor har Fader adresseret Brevet til ham . |
|
Fader anmoder mig om en Samtale , og med denne |
|
Anmodning ender Brevet . “ |
|
„ Nu forstaaer Du hans Taushed , “ sagde Rudolf , |
|
„ vil Du efterkomme hans Anmodning ? “ |
|
„ Jeg veed det ikke , “ svarede Marie . |
|
„ Jeg haaber , at Marie besøger sin Fader , “ |
|
sagde Moderen , „ dengang hun var hos ham , forbød |
|
han mig at see og tale med hende , mit Barn , nu |
|
er hun hos mig , og jeg vil ikke , at han skal gjøre |
|
mig samme Bebreidelse . — Marie , Du veed , hvorledes |
|
vore Kaar ere , skulde Du have Lyst til at |
|
blive hos din Fader , giver jeg Afkald paa dit Selstab , |
|
det vilde rigtignok være en Sorg at skulle sfilles |
|
fra Dig , men den vilde tilfulde opveies af Glæden |
|
over at vide , at Du er fri for Næringssorgens rædselsfulde |
|
Kvaler . Derfor forlad mig , tag til din |
|
Fader . “ |
|
„ Moder , Du fornærmer mig ved at tale saaledes . ' |
|
„ Det er smukt af Dig , Tante , “ sagde Rudolf , |
|
„ at ville sfilles fra det Kjæreste , Du eier , at ville |
|
sidde alene i den fattige Stue med dine bittre Minder |
|
og dine mørke Fremtidsudsigter , men Marie kan |
|
ikke tage imod dit ædelmodige Tilbud , dertil er hun |
|
|
|
en for kjærlig Datter og en for god og høihjertet |
|
Pige . “ |
|
„ Hvad bryder jeg mig om selv at lide Nød , “ |
|
sagde Moderen , „ naar Marie bliver fri derfor . “ |
|
. Havde Dn endnu siddet i Velstand , kjære |
|
Moder , “ sagde Marie , „ havde jeg rimeligviis forladt |
|
Dig efter at have modtaget dette Brev ; thi jeg |
|
lovede min Fader , dengang jeg forlod ham , at jeg |
|
strax vilde vende tilbage , naar han sendte Bud efter |
|
mig . Dette Løfte er det mig umuligt at opfylde |
|
nu ; det er min Pligt at dele de onde Dage sammen |
|
med min Moder “ |
|
„ Og elsker Du din Fader ligesaa høit som før ? « |
|
spurgte Rudolf . |
|
„ Ja . Adskillelsen har om muligt forstærket min |
|
Kjærlighed . “ |
|
„ Hvor kan det være anderledes , “ udbrød Moderen , |
|
„ han har jo været hende en sand Fader . — |
|
Jeg glæder mig over denne Kjærlighed , og jeg haaber , |
|
at Marie virkelig maa blive forsonet med sin |
|
Fader . Gaa , gaa strax til ham , Rudolf kan jo ledsage |
|
Dig og vente udenfor , til Du kommer tilbage . “ |
|
Det blev da vedtaget , at Marie strax skulde |
|
gaae til sin Fader . Paa Veien derhen var hun ' meget |
|
ængstelig , og hun talte med Rudolf , om det ikke |
|
lod sig gjøre , at Besøget opsattes til næste Dag . |
|
. Jeg veed , “ sagde hun , „ at dette Møde vil |
|
blive afgjørende for din og min Fremtid ; — jeg |
|
frygter for , at min Fader stiller saadanne Betingelser |
|
|
|
for vor fremtidige Omgang , at jeg ikke kan |
|
gaae ind paa dem . “ |
|
Med bankende Hjerte ringede Marie paa , Maren |
|
lukkede hende op og udslødte et Glædesraab ved at |
|
see hende . Dette Skrig tilkaldte Lægen , der strax |
|
trykkede Marie til sit Bryst og udbrød : |
|
„ Gud være lovet , at jeg har Dig igjen . “ |
|
„ Ja , “ svarede Marie , „ men desværre maa jeg |
|
sige Dig , at min Pligt byder mig ikke at blive hos Dig . “ |
|
„ Hvorledes ? “ spurgte Lægen . |
|
„ Fader , Du veed , at jeg altid har havt Dig |
|
inderlig kjær , og at jeg kun nødigt sliltes fra Dig . “ |
|
Og nu fortalte Marie Alt , hvad der var hændet , |
|
siden hun forlod sin Faders Huus . Hun skjulte |
|
Intet , men betroede Faderen , hvor stor hendes og |
|
Moderens Nød var , og endte med at spørge : |
|
„ Kan Du endnu fordre , at jeg skal forlade |
|
min Moder ? “ |
|
Med Taarer i Øinene raabte Lægen : |
|
„ Nei , tusinde Gange nei . — Stakkels Marie , |
|
mens jeg har været udenlands og faaet det Bittre |
|
rystet ud af mit Sind , har Du siddet hjemme og sultet . “ |
|
„ Du er altsaa ikke vred over , at jeg bliver |
|
hos min Moder ? “ |
|
„ Dengang jeg anmodede Dig om at besøge |
|
mig , “ sagde Brandt , „ var det min Hensigt at bede |
|
Dig blive hos mig , mod at Du kunde see din Moder , |
|
saa ofte Du ønskede det . “ |
|
„ Og Rudolf ? “ spurgte Marie . |
|
„ Nu , da hans Onkel er død , seer jeg ingen |
|
|
|
Grund til at modsætte mig Eders Forlovelse , “ |
|
sagde Lægen . |
|
Hulkende af Glæde kastede Marie sig om Faderens |
|
Hals . Lægen var selv stærkt bevæget og sagde : |
|
„ Du kan tage ham med herop imorgen . “ |
|
„ Han venter paa mig i Porten , “ sagde Marie . |
|
„ Saa lad ham strax komme op . “ |
|
Neppe vare disse Ord udtalte , før Marie glædestraalende |
|
fløi nedad Trappen og foer hen mod den |
|
overraskede Rudolf , der i alvorlige Betragtninger |
|
vandrede frem og tilbage i Porten . I faa Ord |
|
fortalte hun , hvad Faderen havde sagt , og kort efter |
|
stod hun med sin Forlovede for sin Fader . Lægens |
|
Øine straalte af Glæde , men pludselig foer en Skygge |
|
over hans Ansigt , og han sagde : |
|
„ Men hvorledes skal det gaae Betty . . . jeg |
|
mener Fru Hansen ? — De veed ikke , Hansen , hvor |
|
stor hendes Nød har været . “ |
|
Rudolf saae forundret paa Lægen og fik alt det |
|
af vide , som Marie havde fortalt . |
|
„ Jeg har Grund til af være vred paa Dig , |
|
Marie , “ sagde han , „ af Du har skjult Sligt for |
|
mig . “ |
|
„ Javisf , “ sagde Lægen , „ det har været et for |
|
vidt drevet Fiintføleri . “ |
|
„ Jeg skal sørge for , af hun ikke kommer til af |
|
mangle , “ sagde Rudolf . |
|
„ Gjør det , “ svarede Lægen , „ og De er en brav |
|
Mand . “ |
|
Marie havde ventet , af hendes Fader selv skulde |
|
|
|
have tilbudt Understøttelse , men ved nærmere Eftertanke |
|
indsaae hun , af han ikke vel kunde gjøre det , |
|
af selve Tilbudet derom vilde kunne geners hendes |
|
Moder . Lægen sagde til sin Datter : |
|
„ Ja , jeg kommer vel til af løse dit Tøi hjem |
|
fra Laanekontoret , hvor mange Penge behøver Du ? “ |
|
„ 40 Rdlr . “ |
|
„ See , her har Du 100 Rdl . , Du maa vist |
|
ogsaa have nyt Tøi , og skulde Du behøve flere |
|
Penge , ere de til din Tjeneste . “ |
|
Hun forstod nu , paa hvilken Maade han vilde |
|
understøtte hendes Moder . |
|
Kort efter erindrede Lægen sine kjære Gjæster |
|
om , at Fru Hansen sad hjemme og ventede paa |
|
dem , han bad dem derfor om at gaae , men at besøge |
|
sig næste Formiddag saa tidligt som muligt . |
|
Dengang Marie var kommen hjem til sin ængstelig |
|
ventende Moder og havde fortalt hende , hvad der |
|
var flest , udbrød Moderen : |
|
„ Brandt , Brandt , Gud velsigne Dig , og Gud |
|
tilgive mig den Uret , jeg har gjort imod Dig . “ |
|
Dengang Brandt denne Aften var bleven alene , |
|
følte han sig saa glad og lykkelig som ingensinde |
|
tidligere . Hans Udenlandsreise havde havt en heldig |
|
Indflydelse paa hans Betragtning af Hverdagslivets |
|
Forhold ; Smaating tabte den Betydning , som |
|
han var bleven vant til at tillægge dem i en for |
|
høi Grad , og han kunde , ved at see tilbage , neppe |
|
fatte , hvorledes det i sin Tid havde været ham |
|
muligt at tillægge Maries Sammenkomster med hendes |
|
|
|
Moder en saa stor Vægt . Nu var hans tidligere |
|
Hustru Enke og nedsunken i Fattigdom ; han vilde |
|
understøtte hende , men for at dette skulde kunne |
|
fler paa en Maade , der ikke saarede hende , mente |
|
Brandt , at det vilde være rigtigst som snarest at faae |
|
Rudolf og Marie gifte , og Fru Hansen optagen i |
|
deres Huus . |
|
. Men , “ indvendte han , „ Du vil da træffe sammen |
|
med hende , naar Du besøger din Datter . “ |
|
Denne Tanke at skulle gjensee sin forrige Hustru , |
|
fyldte Lægen med en underlig , dog langtfra uhyggelig |
|
LEngstelse . Han forestillede sig , hvorledes |
|
Gjensynet vilde blive , og han udmalede det for sig |
|
selv med saa levende Farver , at han ordentlig følte |
|
en Længsel efter , at Fantasten skulde blive til Virkelighed . |
|
Rudolf |
|
kom næste Dag alene op til Lægen . |
|
Han fortalte , at Marie var bleven hjemme for pleie |
|
sin Moder , som ikke havde kunnet taale Glæden over , |
|
hvad der var skeet den foregaaende Aften , og var |
|
derfor bleven syg . |
|
„ Dog vel ikke farligt ? “ spurgte Brandt . |
|
„ Jeg veed det ikke . Marie fortalte mig , at |
|
min Tante i den sidste Tid havde klaget over Stikken |
|
i Brystet . “ |
|
„ Der bør hentes en Læge . “ |
|
„ Det mente Marie ogsaa , og hun bad mig |
|
om at hente Dem . “ |
|
„ Mig , mig ! ' raabte Brandt og foer tilbage , |
|
„ er Tøsen fra Forslanden ? “ |
|
|
|
„ Hun har vist gjort det i den bedste Mening , “ |
|
skyndte Rudolf sig at sige . |
|
Brandt gik , som sædvanligt naar han var slærkt |
|
bevæget , hurtigt frem og tilbage paa Gulvet . Tidligere |
|
end han havde ventet det , frembød sig her |
|
en Leilighed til at at gjensee hende , til hvem hans |
|
Kjærlighed aldrig havde været udslukt . Og det var |
|
Marie , som sendte Bud efter ham ; del blev Lægen |
|
klart , at hun inderlig attraaede en Forsoning mellem |
|
sin Fader og sin Moder , derved vilde Disharmonien |
|
i hendes Liv opløses- Lægen tog en hurtig Beslutning |
|
og sagde til Rudolf : |
|
„ Bring mig til Betty . . . til Deres Tante . “ |
|
, De vil ! “ udbrød Rudolf sjæleglad . |
|
„ Ja . |
|
Da de vare komne udenfor , spurgte Brandt : |
|
„ Hvor boer Deres Tante ? “ |
|
Rudolf nævnede det , og Lægen studsede ; det |
|
var jo i samme Huus og i den samme Leilighed , |
|
hvor han første Gang havde mødt Betty Helsinge . |
|
At hun havde valgt denne Leilighed , var ham et |
|
Beviis for , at hendes Ungdomsminder ikke vare hende |
|
ukjære , og maaskee var det dog sandt , hvad Marie |
|
engang havde fortalt , at Moderen fortrød sin Opførsel |
|
mod sin første Mand ; ja , havde Lægens Søsler |
|
ikke fortalt det Samme ? Havde Betty ikke |
|
grædt ombord paa Dampskibet og rakt Armene ud |
|
mod Jyllands Kyster ? |
|
Der blev ikke talt meget underveis . Nølende |
|
steg Lægen op ad Trappen til sin fraskilte Hustrues |
|
|
|
Leilighed , Marie lukkede op , og da hun saae sin |
|
Fader , kastede hun sig til hans Bryst og udbrød : |
|
„ Tak , Tak , Fader , fordi Du bragte mig dette |
|
Offer ? “ |
|
» Jeg bringer intet Offer , “ sagde Lægen med |
|
Alvor , „ hvor er Patienten ? “ |
|
Marie førte sin Fader ind til den Syge , som |
|
ingen Anelse havde om at skulle gjensee sin fraskilte |
|
Mand . |
|
„ Moder , her bringer jeg Dig Fader , “ sagde |
|
Marie med Taarer i Øinene og trak sig tilbage . |
|
Fru Hansen udstødte et Skrig af Overraskelse og |
|
faldt tilbage i den Sofa , hvori hun sad , omgiven |
|
af Puder . |
|
„ Marie har sendt Bud efter mig , “ sagde Lægen , |
|
„ Du skal jo være syg . “ |
|
„ Det gaaer nok over , “ svarede hun . |
|
„ Jeg maa dog have at vide , hvad Du feiler . “ |
|
„ Interesserer det Dig endnu , om jeg lever eller |
|
døer ? “ |
|
Lægen svarede ikke paa dette Spørgsmaal , men |
|
gjentog : |
|
„ Hvad feiler Du ? “ |
|
Hun gav ham en Forklaring af sin Sygdoms |
|
Natur . |
|
„ Det er ikke Andet , “ sagde Brandt , „ end Overanstrengelse ; |
|
Du har ikke været vant til af sidde |
|
oppe om Natten og sye . ' |
|
„ Har Marie fortalt , af jeg har gjort det ? “ |
|
|
|
„ Ja ; hun har fortalt mig Alt , og jeg takker |
|
hende derfor . “ |
|
„ Hun burde ikke have fortalt , af vi havde det |
|
saa Smaat . “ |
|
„ Falsk Undseelse bringer tidt Ulykke . Hun fortalte |
|
mig Alt for af godtgjøre Nødvendigheden af , |
|
af hun blev hos Dig . “ |
|
„ Du vilde maaskee , ellers have berøvet mig |
|
hende paany ? “ |
|
„ Det var min Hensigt — Nu er det ligefrem |
|
en Pligt , af hun bliver hos sin Moder . “ |
|
„ Tak . — Du gjengjælder Ondt med Godt . “ |
|
, Du indrømmer , af Du har handlet utilbørligt |
|
mod mig ? “ |
|
„ Det har jeg altid indrømmet . . . Men lader |
|
os ikke tale om Fortiden ; gjort Gjerning staaer ikke |
|
til af ændre . “ |
|
„ Det skulde bedrøve mig , hvis det var sandt ; |
|
thi vor Skilsmisse har fremkaldt en Disharmoni i |
|
vort eneste Barns Liv , og den Disharmoni maa |
|
hæves ; det kan skee ved , af hun snarest mulig bliver |
|
gift , og Du kan da flytte i Huset til din Datter . “ |
|
„ Tak , fordi Du tænker saa meget paa mig , |
|
men erindrer Du , af Du ikke kan besøge din Datter , |
|
naar jeg boer hos hende . “ |
|
„ Hvorfor ikke ? “ |
|
„ Fordi Rudolf og Marie ikke bør føre noget |
|
Eneboerliv , fordi de ville see gode Venner og Bekjendte |
|
i deres Huus , og fordi det da vilde give |
|
|
|
Anledning til megen Forundring , naar den fraskilte |
|
Mand og Hustru deeltage i samme Selskabsliv . “ |
|
„ Herpaa har jeg ikke tænkt . “ |
|
„ Men jeg har Ret . “ |
|
„ Fuldkommen . — Betty , hvorfor gjorde Du |
|
mig ogsaa den Sorg af flygte fra mit Huus ? “ |
|
„ Du kommer bestandigt tilbage til Fortiden . “ |
|
„ Vi kunne ikke afkaste Broen mellem Fortid |
|
og Nutid , og det kunne vi fo mindst gjøre , hvis vi |
|
ville see en lykkelig Fremtid imøde . “ |
|
Lægen gav nu en udførlig Skildring af sit Liv |
|
fra den Dag . hans Hustru havde forladt ham ; han |
|
blev varm , han kom med haarde Bebreidelser , der |
|
bragte hende til at græde og skjule Ansigtet i sine |
|
Hænder , han talte om sin Ankomst til Kjøbenhavn , |
|
hans Stemme blev mindre haard , han indrømmede , |
|
at han ikke burde have forbudt Marie at besøge sin |
|
Moder , og han endte med at sige : |
|
„ Nu veed Du Alt , og derfor vil jeg gjøre Dig |
|
et Tilbud , som jeg haaber , at Du modtager , jeg vil |
|
understøtte Dig , og skulde jeg døe først , vil jeg sørge |
|
for , at Du faaer saa meget , at Du kan leve anstændigt |
|
deraf . “ |
|
„ Nei , nei , jeg kan ikke modtage dette Tilbud , “ |
|
svarede hun , „ desuden har Rudolf lovet at ville |
|
hjælpe mig . Du har fortalt mig din Historie , min |
|
kjender Du jo allerede . Det var en Ungdomskjærlighed , |
|
der bragte mig til at svigte min Pligt . |
|
Men jeg sværger Dig til , at dengang Dampskibet |
|
fjernede sig fra Land , fortrød jeg bitterligt , hvad jeg |
|
|
|
havde gjort , og at jeg vilde være vendt tilbage uden |
|
at see Hansen , dersom jeg ikke tilfældigviis havde |
|
mødt ham . Ta greb Kjærligheden mig saa stærkt som |
|
ingensinde før , og et Liv fuldt af Fornøielser bragte |
|
mig til at glemme , at jeg var Moder . Men dengang |
|
jeg nu ester mange Aars Forløb gjensaae min |
|
Datter , vaagnede Følelser , som jeg ikke havde kjendt |
|
før , jeg blev greben af Samvittighedsnag , og saavel |
|
vaagen som i Drømme stod hiin Time for mit Blik , |
|
da jeg sidste Gang bøiede mig over min Datters |
|
Vugge , da hun smilede sødt isøvne og ikke drømte |
|
om , at hendes Moder forlod hende . Stakkels Marie ! |
|
Og jo mere jeg tænkte derpaa , desto taknemmeligere |
|
var jeg Dig for den Omhu , hvormed Du havde |
|
ledet hendes Opdragelse , men Du fortørnede mig |
|
ved ikke at ville lade mig gjensee mit Barn . “ |
|
„ Du fik hende imidlertid at see , og Skjæbnen |
|
har ført det saa underligt med sig , at hun nu er i |
|
dit Huns , istedetfor i mit . “ |
|
Brandt reiste sig for at tage Afsfed . Han gav |
|
hende Haanden og sagde : |
|
„ Det glæder mig , at vi to endnu engang have |
|
talt sammen . Jeg havde ikke drømt om , at det |
|
nogensinde vilde skee . “ |
|
„ Det har ogsaa glædet mig , “ svarede Betty , |
|
„ og det er et sælsomt Træf af Skjæbnen , at det just |
|
er steet i dette Huns . “ |
|
„ Hvor vi første Gang saae hinanden ; i dette |
|
Værelse sad Du og græd den Nat , Du troede , at |
|
|
|
din Fader skulde døe , og her var det ligeledes , at |
|
jeg . . . “ |
|
„ Al Du tilstod mig din Kjærlighed , “ sukkede |
|
Betty . |
|
„ En oprigtig Kjærlighed . “ |
|
„ Den blev kun flet paaskjønnet af mig . Men |
|
de Dage , jeg endnu har tilovers at leve i , skulle |
|
blive anvendte til at gjøre Bod for min Ungdoms |
|
Synd . “ |
|
Dengang Lægen forlod Betty , var han meget |
|
alvorlig , men hans Ansigt opklaredes , da han saae |
|
Marie og Rudolf . |
|
„ Din Moders Sygdom , “ sagde han til Marie , |
|
„ har Intet at sige ; Du kan godt gjøre mig en lille |
|
Visit i Eftermiddag . “ |
|
Et Par Dage efter tog Lægen sin Datter og |
|
Rudolf med til Grosserer Vorre . Paa alle Sider var |
|
der stor Glæde over Gjensynet , men det var naturligt , |
|
at Grossererens Familie Intet fik at vide om |
|
Fru Hansen , der blev blot i Forbigaaende bemærket , |
|
at Marie endnu boede hos sin Moder . Det |
|
er allerede fortalt , at Fredman og Anna vare paa |
|
Reiser . Imidlertid er det ikke let at holde Noget |
|
hemmeligt i Kjøbenhavn ; det var blevet bemærket , |
|
at Lægen et Par Gange havde hentet Marie hos |
|
hendes Moder , nu fik Sladderen travlt , og en Dag |
|
mødte Fru Vorre hos Lægen og sagde : |
|
„ Maa jeg gratulere Dig ; Du tænker jo paa at |
|
gifte Dig igjen . “ |
|
„ Jeg ! “ udbrød Brandt i høieste Grad forbausef . |
|
|
|
„ Du kan jo sagtens betroe Dig til din Søster . “ |
|
Brandt brød ud i en høirøstet Lalter og spurgte : |
|
„ Men saa siig mig dog , med hvem vil jeg |
|
gifte mig ? “ |
|
„ Med Betty Helsinge . ' |
|
Nu blev Brandt alvorlig og sagde : |
|
„ Derpaa har jeg ikke tænkt . Jeg vil tilstaae , |
|
at vi ere blevne forsonede , at jeg en sjelden Gang |
|
kommer i hendes Huus , nærmest for at tale med |
|
Marie , men jeg har i Sandhed ikke talt til Betty om |
|
Giftermaal . “ |
|
„ Man fortæller dog , at I skulle giftes . Thora |
|
har hørt det af sin Modehandlerinde , der boer i |
|
samme Huus som Fru Hansen . “ |
|
„ Og saa kom Du herop for at raade mig fra |
|
denne Skandale ? “ |
|
„ Skandale , “ udbrød Søsteren forundret , „ jeg |
|
har talt med min Mand om Sagen , og jeg vil sige |
|
Dig , at det er en Skandale , at Du kommer i din |
|
fraskilte Kones Huus uden at have til Hensigt at |
|
gifte Dig med hende . — Jeg troede , at I for |
|
Maries Skyld vare blevne enige om endnu engang |
|
at holde Bryllup . “ |
|
„ Vi have ikke vexlet et Ord om saadanne Ting . |
|
— Hvor man dog her i Kjøbenhavn har travlt med |
|
andre Folk . — Du flak forresten have Tak for , at |
|
Du har fortalt mig den Bysladder . “ |
|
„ Det skyldte jeg Dig- Og nu har Du hørt |
|
min Mening . “ |
|
Fruen gik og efterlod sin Broder i mange Slags |
|
|
|
Tanker . Han havde ganske vist forestillet sig , at |
|
han og Betty for Fremtiden oftere skulde kunne |
|
mødes , men Maaden , hvorpaa det vilde skee , var |
|
ham ikke klar . Betty havde jo sagt , at det ikke var |
|
passende , de saaes sammen i Rudolfs og Maries |
|
tilkommende Hjem , men naar Moderen flyttede derind , |
|
kunde Lægen altsaa kun i Smug see til sin |
|
Datter . Han stod overfor Spørgsmaalet : det Passende . |
|
Men paa samme Tid tilstod han for sig selv , |
|
at han Intet havde imod et Giftermaal med Betty |
|
Helsinge , at han havde holdt den Tanke borte , fordi |
|
han frygtede , at Giftermaalet vilde give Anledning |
|
til Folkesnak , men naar nu det Modsatte gjorde det |
|
Samme , og maaskee i en endnu høiere Grad , da |
|
maatte det beroe paa Betty , hvorledes denne Sag |
|
skulde ordnes . Efterat være kommet til dette Resullat , |
|
begav Lægen sig strax til hendes Hjem . Hun |
|
følte sig nu fuldkommen rafl og stod i Begreb med |
|
at gaae en Spadseretour med Rudolf og Marie , da |
|
Lægen kom . Ved at see ham , vilde de Alle være |
|
blevne hjemme , men Brandt sagde til de Unge : |
|
„ Gaa I kun , imens sidde de Gamle hjemme |
|
og tale om Eders Lykke . “ |
|
Da Lægen var bleven ene med Betty , fortalte |
|
han , hvad Søsteren havde meddeelt ham . Betty |
|
blev blussende rød og sagde : |
|
„ Det er afskyeligt . “ |
|
„ Hvad skulle vi gjøre ? “ spurgte Lægen . |
|
„ Jeg veed det ikke . “ |
|
„ Dersom vi nu gav Rygtet Ret , dersom vi gifkede |
|
|
|
os ? . . . Ja , jeg veed jo ikke , om Du for anden |
|
Gang vil række mig din Haand . “ |
|
» Det er for meget ; jeg tør ikke tage mod dette |
|
Tilbud . “ |
|
„ Det er ikke alene for Maries Skyld , at jeg |
|
beder Dig derom , det er ogsaa for min egen . |
|
Betty , jeg elsker Dig endnu . “ |
|
„ Du elsker mig endnu , “ sagde hun langsomt , |
|
„ jeg fortjener det ikke , jeg har opført mig altfor |
|
urigtigt imod Dig . “ |
|
„ Idag er det mig , som beder Dig om at glemme |
|
Fortiden . “ |
|
„ Nuvel , jeg ffal blive Dig en trofast og kjærlig |
|
Hustru . “ |
|
„ Du siger altsaa Ja ? “ |
|
„ Dersom Du troer , at det kan bidrage til dit |
|
Livs Lykke . “ |
|
„ Hvor kan Du tvivle ? “ spurgte Lægen og sluttede |
|
hende med ungdommelig Fyrighed i sine Arme . |
|
En Maaned efter holdt de fraskilte Mgtefolk i al |
|
Stilhed Bryllup paany . Marie flyttede atter ind i |
|
fin Faders Huus , men hun kom ikke alene , hun |
|
bragte sin Moder med sig . Hun sendte en . brændende |
|
Takkebøn til Gud for hvad der var fkeet . |
|
Dengang hun sagde Godnat til Rudolf , med hvem |
|
hun om ikke lang Tid skulde have Bryllup , sagde |
|
han til hende : |
|
„ Ikke sandt , Marie , nu er al Disharmoni opløst |
|
i Harmoni ? “ |
|
„ Ja , “ hviskede hun , „ nu er jeg lykkelig . “ |
|
|