Teklia/NorHand-v1-line · Datasets at Hugging Face

image imagewidth (px) 122 13.7k	text stringlengths 1 83
	for det tilfælde det skulde lykkes Dig
	at opdrive det omskrevne expl: af
	«Fru Inger», at sende mig samme
	til Berchtesgaden in Bayern,
	da det således sikkrest og hurtigst kom-
	mer mig ihænde. Tør jeg bede Dig gøre
	Morgenbladets exped: opmærksom på
	min nye adresse?
	5/12.
	Kjære Veda!
	Nei nu er det som om vi skulde leve paa hver sin
	klode, hvilket vilde være morsomt forresten, hvis der var for-
	bindelse mellem os, vi kunde da ha alskens at fortælle.
	Jeg vil bare si, at jeg finder denne afstand ækel, jeg savner dere
	uhyre til alle tider, skal dette vedblive? Jeg er blit ræd
	efter den meget anerkjendende lovtale om Aubert, jeg glæder
	mig ikke tilbørlig, for jeg er ræd, den fører eder fra os, hvor dere efter
	fødsel og natur hører hen. Jeg mente at se paa dig, at der var
	saadanne muligheder eller læste jeg det i brev fra dig, der var et al-
	vor, som jeg ikke har set før, jeg følte vist bare, for jeg husker
	ikke nogen ord derom. Det vilde være et stort tab, men hver
	maa jo ha sin frihed paa jorden.
	Vi lever alle som ellers, Harriet kom hjem med udmærkede men
	ufærdige billeder, hun har sin malerskole, men ikke mange, hvil-
	ket jeg synes om, hun bør ha tid til andet arbeide, dar hun
	enda har kopien at arbeide paa og dertil har en bestilling fra
	Stavanger. Hun er kommet til ro efter den store sorg, naar der
	kommer mærkedager, blir hun fortvivlet men ellers er hun kommet til
	at kunne glæde og more sig men i al stilhed, hun sier netop nei
	i telefonen til et selskab, jeg ved ikke til hvem, at hun ikke kan,
	det faldt saa sant just, mens jeg skrev om dette.
	udskaarne indgangsdør. Men haven er lagt
	hvor en gammel gaard skimtes mellem træ-
	ud til gartneri, og i skumringen lyser og dufter
	kronerne, og rundt hele synsranden ligger
	lave skogklædte aaser. Gaden hører op;
	de lange levkøibede og de store nellikplantager.
	Loelven gaar tæt under Ekebergaasen — opover
	vi gaar stien ned til elven, nu fører det
	gjennem en grøn eng ned til en lav, gammel
	den grønne bakke kryber smaagader af lutter
	lysmalede legetøishuse, og hvor den grønne bakke
	træbro, hvor piletrærne paa begge sider
	dypper grenene i det langsomt flydende,
	slutter op, tager furuskogen fat. Der høit oppe
	paa Ekebergsvingen er det herligt at sidde
	graagrønne vand; ovre paa den anden
	elvebred ligger smaa lyserøde, hvide og blaa
	og se paa solnedgangen. Hele byens mørke masse
	træhuse i haver opover bergknauser, og saa
	af tage, fjorden med alle øerne, og bag os
	og rundt hele billedet i en halvsirkel Akers.
	gaar vi en stund gjennem fredelige smaagader,
	der minder om fiskerleier ved kysten, til vi
	grønne sletter og lave, mørke aaser. Naar
	med et paa en eng, hvor prestekraverne
	saa solen blev borte nede i taagemasserne, som
	gror tæt som et hvidt tæppe støder paa
	altid ligger ude i horisonten, kom der en
	begyndelsen til en ny gade, og der, bortenfor
	frisk vind susende langs elvedraget, og
	ude bag Egeberg begynder himlen at blive
	engene og smaahusene og de tætte haver
	suser den elektriske sporvei.
	violet. Lige nede under aasen ligger en
	række gamle trægaarde under ældgamle birke-
	Oslo har et lidt andet præg igjen. Der
	trær — der er et, der kaldes Dyvekes, og der er
	ligger gamle gaarde med mansardtag; de har
	endnu bevaret et præg af stilfuld fornemhed,
	et, med den smukkeste birk og de mørkeste
	og gamle tætte kastanjer skygger over den
	svalgange og tusen solsikker i haven, hvor
	25. 2.05
	Stortningsmand
	Eivind
	Hognestad og Frue og Storthings-
	mand Bernt Holzmark og Frue var her til
	Kaffe igaar. Kl. 1/2 7 reiste G. og jeg ind for
	at høre Oberet Stang og Gunnar Heiberg i
	Studentersamfundet (Den frisindede S. Forening)
	Kl. 8 kom vi og da stod
	Folk som Sild i en Tønde helt ned
	i Trapper og ud i alle Gangar. Foredragshol-
	derne kunde ved 9 Tiden med yderste
	Nød komme ind i Salen. Vi sad
	sammen
	med
	en Del andre (bl. Prof. Gran,
	Fru Oberst Staug, Fru Statsraad Konov og
	tre af Foreningens Bestyrelse) som ikke
	kunde komme ind, ude i et Sideværelse
	og "hørte paa Stemningen", som ikke
	var overdreven livlig; men dog meget
	god. Efterpaa var G., Fru Nissen og jeg sammen
	med Nansen paa Theatercafeen. N. var
	i godt Humør og modig, og mente det første
	vi maa gjøre er at skaffe en ny Krigsmi-
	nister for at faa gjort noget. Vi reiste ogsaa
	Sandt at sige, troede jeg, at

for det tilfælde det skulde lykkes Dig

at opdrive det omskrevne expl: af

«Fru Inger», at sende mig samme

til Berchtesgaden in Bayern,

da det således sikkrest og hurtigst kom-

mer mig ihænde. Tør jeg bede Dig gøre

Morgenbladets exped: opmærksom på

min nye adresse?

5/12.

Kjære Veda!

Nei nu er det som om vi skulde leve paa hver sin

klode, hvilket vilde være morsomt forresten, hvis der var for-

bindelse mellem os, vi kunde da ha alskens at fortælle.

Jeg vil bare si, at jeg finder denne afstand ækel, jeg savner dere

uhyre til alle tider, skal dette vedblive? Jeg er blit ræd

efter den meget anerkjendende lovtale om Aubert, jeg glæder

mig ikke tilbørlig, for jeg er ræd, den fører eder fra os, hvor dere efter

fødsel og natur hører hen. Jeg mente at se paa dig, at der var

saadanne muligheder eller læste jeg det i brev fra dig, der var et al-

vor, som jeg ikke har set før, jeg følte vist bare, for jeg husker

ikke nogen ord derom. Det vilde være et stort tab, men hver

maa jo ha sin frihed paa jorden.

Vi lever alle som ellers, Harriet kom hjem med udmærkede men

ufærdige billeder, hun har sin malerskole, men ikke mange, hvil-

ket jeg synes om, hun bør ha tid til andet arbeide, dar hun

enda har kopien at arbeide paa og dertil har en bestilling fra

Stavanger. Hun er kommet til ro efter den store sorg, naar der

kommer mærkedager, blir hun fortvivlet men ellers er hun kommet til

at kunne glæde og more sig men i al stilhed, hun sier netop nei

i telefonen til et selskab, jeg ved ikke til hvem, at hun ikke kan,

det faldt saa sant just, mens jeg skrev om dette.

udskaarne indgangsdør. Men haven er lagt

hvor en gammel gaard skimtes mellem træ-

ud til gartneri, og i skumringen lyser og dufter

kronerne, og rundt hele synsranden ligger

lave skogklædte aaser. Gaden hører op;

de lange levkøibede og de store nellikplantager.

Loelven gaar tæt under Ekebergaasen — opover

vi gaar stien ned til elven, nu fører det

gjennem en grøn eng ned til en lav, gammel

den grønne bakke kryber smaagader af lutter

lysmalede legetøishuse, og hvor den grønne bakke

træbro, hvor piletrærne paa begge sider

dypper grenene i det langsomt flydende,

slutter op, tager furuskogen fat. Der høit oppe

paa Ekebergsvingen er det herligt at sidde

graagrønne vand; ovre paa den anden

elvebred ligger smaa lyserøde, hvide og blaa

og se paa solnedgangen. Hele byens mørke masse

træhuse i haver opover bergknauser, og saa

af tage, fjorden med alle øerne, og bag os

og rundt hele billedet i en halvsirkel Akers.

gaar vi en stund gjennem fredelige smaagader,

der minder om fiskerleier ved kysten, til vi

grønne sletter og lave, mørke aaser. Naar

med et paa en eng, hvor prestekraverne

saa solen blev borte nede i taagemasserne, som

gror tæt som et hvidt tæppe støder paa

altid ligger ude i horisonten, kom der en

begyndelsen til en ny gade, og der, bortenfor

frisk vind susende langs elvedraget, og

ude bag Egeberg begynder himlen at blive

engene og smaahusene og de tætte haver

suser den elektriske sporvei.

violet. Lige nede under aasen ligger en

række gamle trægaarde under ældgamle birke-

Oslo har et lidt andet præg igjen. Der

trær — der er et, der kaldes Dyvekes, og der er

ligger gamle gaarde med mansardtag; de har

endnu bevaret et præg af stilfuld fornemhed,

et, med den smukkeste birk og de mørkeste

og gamle tætte kastanjer skygger over den

svalgange og tusen solsikker i haven, hvor

25. 2.05

Stortningsmand

Eivind

Hognestad og Frue og Storthings-

mand Bernt Holzmark og Frue var her til

Kaffe igaar. Kl. 1/2 7 reiste G. og jeg ind for

at høre Oberet Stang og Gunnar Heiberg i

Studentersamfundet (Den frisindede S. Forening)

Kl. 8 kom vi og da stod

Folk som Sild i en Tønde helt ned

i Trapper og ud i alle Gangar. Foredragshol-

derne kunde ved 9 Tiden med yderste

Nød komme ind i Salen. Vi sad

sammen

med

en Del andre (bl. Prof. Gran,

Fru Oberst Staug, Fru Statsraad Konov og

tre af Foreningens Bestyrelse) som ikke

kunde komme ind, ude i et Sideværelse

og "hørte paa Stemningen", som ikke

var overdreven livlig; men dog meget

god. Efterpaa var G., Fru Nissen og jeg sammen

med Nansen paa Theatercafeen. N. var

i godt Humør og modig, og mente det første

vi maa gjøre er at skaffe en ny Krigsmi-

nister for at faa gjort noget. Vi reiste ogsaa

Sandt at sige, troede jeg, at