normalized/1870_LevetzowV_ModersArv.txt

Første capifel . 
Det var den dag den nye præst første gang gjorde 
visit hos os . 
Fader var landsbhgartner , han forstod sine ting , 
men da vi boede hele fem mil fra hovedstaden , og 
sjeldent fik lejlighed til at føre vore varer derhen , 
bragte vor store have forholdsvis kun meget lidt 
ind . Hvert løg blev afsat ; om efteråret ville man 
ikke kunne sinde en vissen ribsrive på de bare 
buske ; når man fratager pletten med den frodige 
grønkål , var hver eneste krog tom , eller afskallet , 
men vore priser vare så moderate , at det dog ikke 
forslog stort . Akkurat hvad vi kunne leve af fik vi , 
ikke en skilling mere . 
Io dog en skilling , og det var moders , den 
måtte hun råde over efter sit eget skøn . Bikuberne 
og hønsegården indbragte ikke så lidt ; det 
var moders fortjeneste . 

pastoren var meget venlig og havde rigtig sat 
sig godt fast ned på vor lille grønne sofa . Moder 
stod og skænkede kaffe til ham ; det begyndte at 
mørkne . Moder var en lille vims , simpel , gammelagtig 
kone med rundt ansigt , spillende øjne , mange 
kappestrimler og stor rød hagesløife . Hendes blå 
bomuldskjole var altid så ren , som den lige var 
hentet fra vadsketøissnoren . 
Min Broder , en niårs dreng , stor , smuk og 
rafl , med et par klare øjne , havde netop lagt riven 
— han gjorde virkelig nytte allerede dengang — og 
sad på trinet i den åbne havedør . 
Fader sad ved det ene lille vindue til højre , som 
næsten overskyggedes af hyldetræet udenfor , og ordnede 
frøkapsler , eller puttede deres indhold forsigtigt 
i små bestredne papirsposer . Hvergang han traf 
på et udmærket frø , holdt han det , med den store 
tommel- og pegefinger , nogen tid i vejret og så 
venligt på det . Han var en svær , høj mand med 
et langagtigt ansigt , der udtrykte tålmodighed , jevnhed 
og skikkelighed . 
Jeg sad midt i sofaen på præstens skød . 
Da moder stod ved træbakken og begyndte at samle 
kopperne sammen og vådske dem af , ønskede jeg så 
inderligt , hun ville benytte tusmørket til at fortælle 
præsten tante Martines historie . 

tante Martine var moders søster ; hun plejede 
at fortælle alle mennesker hendes levnetsløb , og hver 
gang blev min Broder og jeg lige fornøjede . Tante 
Martines eventyr var det eneste vi kendte , vi kunne 
aldrig blive kede deraf . 
„ De har kun disse to , “ sagde præsten og strøg 
mit hår , „ hvor gammel er denne ? “ 
„ Hun er seks , og Christian er ni år . “ 
„ Har de kun haft de to ? “ 
„ Jo , destoværre , i førslev , hvor min mand før 
var , have vi en lille grav på kirkegården . Ja , 
det er jo et savn , hr. Pastor , men har man ikke 
sine kære , så lever man i mindet om dem . Min 
lille afdøde pige , og så en dejlig søster jeg havde , 
hvis navn var Martine , de to lever jeg næsten af 
af tænke på . “ Moder blev , medens hun talte , 
ved af tørre og tørre på det blanke låg af den 
gammeldags kaffekande . 
Jeg så fornøjet hen til min Broder på dørtrinet ; 
han nikkede med sit krøllede hoved , nu kom 
nok historien . 
„ Å , de har også mistet en kær søster , har 
de det , så ! “ sagde præsten deltagende . 
„ Å , ja , ja , lad hende nu være død i aften , lille 
kone , “ bad fader . 
„ Døde hun som ung , “ spurgte præsten af 

høflighed , fordi han så på moder , af hun længtes 
efter af fortælle . 
„ Nej , hun lever ; det vil jeg da håbe , med 
guds nådes hjælp . Jeg skal sige pastoren det 
hele , om de bryder dem om at høre det : min 
fader var skolelærer på desfkanten af Jylland ; 
dengang betød skolelærer , på den egn , meget lidt , 
og min moder havde været tjenestepige . De havde 
kun to døtre , Martine og så mig . Hun var den 
ældste . “ 
„ Jeg var ikke en smule køn , det har jeg aldrig 
været , men Martine var dejlig . Både min fader 
og min moder så ud som almindelige mennesker ; 
der var ikke noget udmærket ; men alligevel lignede 
hun dem , ligesom jeg lignede dem , medens hun og 
jeg døg vare så forskellige , at det var umuligt at 
troe vi vare søskende , når man ikke vidste det . 
Jeg skal nemlig sige dem , hr. Pastor , alt det 
smukkeste hos mine forældre fik hun , medens jeg 
fik det uheldigere . Hun fik således faders nysselige 
krumme næse — som egentlig var for lille til ham , 
ja man kan sige den skæmmede ham — men jeg fik 
moders mindre kønne store ; hun fik moders blanke 
sorte hår og øjne , men jeg fik faders mindre 
kønne lyse , og hun fik faders fine lyserøde ansigtsfarve , 

medens jeg fik moders mindre kønne , lidt 
gråagtige . 
Nok sagt , min søster var så vidunderlig nydelig , 
at da hun var seksten år gammel , var der 
folk , som rejste fra købstaden til vor landsby , 
bare for at se hende . Håret faldt omkring hende , 
i lange sorte lokker , som en kåbe , og så var hun 
rank og slank og stolt , som en dronning . Der var 
dem , der , med tilladelse at sige , hr. Pastor , ikke 
gik i kirke for præstens , men for hendes skyld . 
Ja , hun var sjælden . “ 
„ Det har hun måttet være , næsten farlig smuk 
synes det mig , ikke sandt ? “ 
„ Ja det har pastoren ret i . Der kom da også 
frier på frier , men ingen efter hendes hoved . “ 
„ Var hun et kærligt menneske , jeg mener især 
i hjemmet ? “ spurgte præsten . 
„ Kærlig , å jo , “ Moder så lidt forvirret ud ; 
„ å jo , det var hun vist . — jeg løb jo og sprang 
for hende , og satte pris på hvert venligt nik ; 
jeg fandt hende overmåde kærlig . — der kom frier 
på frier , men der var dog mange flere , der gerne 
ville komme , men ikke turde . 
Sommetider stod jeg bagved vinduerne til præstegårdens 
dandsesal og kiggede , medens hun svævede der 
omkring . Den hvide sneebærkrands , hvormed jeg havde 

prydet hende , og den simple hvide kjole så ud som 
den dejligste pynt , sådan bar hun det . De andre 
damer kunne ligeså gerne have ladet deres guldog 
sølvsmykker blive hjemme , for ingen så på 
dem , når hun var der , og alle de cavalerer , hun 
havde sagt nej til , da de engagerede hende , blev 
stående langs med væggene , fordi de ikke syntes , 
at nogen anden var værd at danse med . “ 
„ Efter beskrivelsen , forekommer det mig , hun 
måtte være lidt overmodig , “ afbrød pastoren , „ især 
i sit forhold mod dem , ikke ? “ 
„ Hvordan skulle hun være ? — hvor hun var , 
der var jeg jo ikke andet end en orm , der , gud 
ske tak , vidste , at den var det . Som jeg før har 
sagt , bare hun så på mig , var det mig til oplivelse . 
Men nu må de høre : en aften , da jeg 
ligeledes stod udenfor balsalen , var der endelig en 
ung herre , hun syntes om . De blev ved at svinge 
og polkere , uden at blive trætte . “ 
„ Hvem var så det ? “ 
„ Det var en handelsmand fra det tyske , 
umådelig rig , — der skulle ingen tal være på 
hans penge , og han var ung og smuk , som hun selv . “ 
„ De blev måske forlovede ? “ 
„ Ja , da han friede , sagde hun ikke nej . — 
efterat de en gang havde viist sig , arm i arm , 

spadserende igennem byen , som kjærestefolk , rejste 
han bort , for at komme igen og hente hende . Du 
gode gud , alt det han sendte ! Hver ottende dag 
kom der en kiste fuld . — en dragt og et smykke 
til hver søndag . — den første søndag , da hun 
kom ind i kirken med den lysegrønne kjole , hvor 
tog hun sig dog ud , jeg glemmer det aldrig ! Alt som 
hun gik , faldt og steg og rislede silken , som bølgerne 
i søen . Fruentimmerne i stolene puttede 
hovederne helt ned i psalmebogen , som de vare 
andægtige , da hun kom ind . 
Den anden søndag trådte hun ind i en blå 
af flor , så klar og dejlig , som guds himmel . Da 
så man først ned i psalmebogen , men så blev man 
ved , imod sin villie , at stirre op , som man ikke kunne 
flippe synet . 
Men den tredje dag , da hun kom med en , der 
var så rød og glødende , som selve solen ved sin 
nedgang , var der grumme mange af fruentimmerne , 
der gik rent ud af kirken , fordi de ikke kunne tåle 
skæret . 
Christian var nu flyttet fra dørtrinet hen til 
møder , for at se på hende , medens hun fortalte ; 
den del af beretningen interesserede ham især . 
„ Da brylluppet skulle stå , “ vedblev møder , 
„ bad vi ingen uden præsten , for intet menneske i 

den egn syntes os ellers passende . Der var kun 
brudgommen , som blev ført af sin farbroer , og 
bruden , som blev ført af sin svoger , og brudgommens 
møder , en ældre enke , der i sort , med 
langt slæb , gik bagefter dem . “ 
„ Men de selv og deres gode forældre , vare de 
ikke med ? “ 
„ Nej , — jo fader , han læste jo i chordøren , 
og styrede psalmesangen , — så , for så vidt , var han 
jo med , men ellers holdt vi os borte . Vores tøj 
og manerer var ikke i den orden , vi gjorde bare 
opvartningen . “ 
„ Om aftenen toge de fire plads i hans 
lnkkede vogn , der skinnede i gården med sin 
sølvkant og sine lygter , fader hjalp hende foerværkskåben 
på , moder stoppede den omkring hende , 
og jeg rakte hende rejsetasfen . Om jeg ikke seer det 
hele lyslevende i dette øjeblik : månen skinnede 
helt ind i vognen , hun nikkede tre gange , så 
kørte de . Hun så ikke en eneste gang tilbage , 
så travlt havde hun med at se fremad , lige ind i 
sin skønne fremtid , men vi løb udenfor , stod på 
gærdet og så efter hende , så længe vi kunne . “ 
„ For dem var afskeden meget tung , kan jeg 
tænke , “ sagde præsten . 
„ Nej , det var underligt nok , vi følte ingen 

sorg , bare glæde . Jeg kan godt husfe de ord min 
moder sagde , medens vi stod der og lyttede efter 
vognen , som vi kunne høre længe , for der var meget 
tyst : „ Hvis jeg før mine børns død , “ sagde hun , 
„ om gud ville jeg skulle miste dem , sfinbarligen 
så paradisets døre åbnede til deres sjæles modtagelse , 
så ville jeg ikke sørge ved deres legemers 
begravelse . Således også nu , skulle jeg fælde en 
tåre , måtte det da være af hjertensfrhd , for den 
vogn ruller lige ind i Edens have . “ 
„ Besøgte de hende i hendes herlighed ? “ spurgte 
præsten i en lidt hård tone . 
„ Nej , hr. Pastor , nu er vi to slags folk , 
og passe ikke sammen . Hun har heller ikke skrevet 
siden ; jeg ved såmænd ej engang , hvor hun opholder 
sig , og vidste jeg det , ville jeg dog ikke henvende 
mig til hende . Hvad skulle jeg sfrive , der 
kunne more sådan en dame ; jeg har jo kun oplevet 
det , som er dagligdags . Først kom jeg ud at tjene 
som simpel , så som jomfrue , så kom jeg her til 
Sjælland , blev kendt med min gode mand og ægtede 
ham . “ 
„ Men , da deres forældre døde , meldte de 
hende det da ikke ? “ 
„ Nej , ikke uden gennem aviserne , der har hun 
jo nok set det , tænker jeg . “ 

„ Det er forunderligt , for , om hun ikke selv kom , 
synes jeg dog hun måtte have holdt en brevveksling 
vedlige , og sendt dem noget af sin overflødighed . 
— det andet er unaturligt , ikke sandt , det taler ikke 
for hende , “ medens præsten talte , purrede han op 
i mit hår . 
„ Om vi kom i fattigdom , hr. Pastor , “ sagde 
moder , idet hun så betænksomt hen på theetøiet , 
der nu stod afvasket i kurven , „ om vi kom i fattigdom 
og nød , tror jeg såmænd også , skønt min 
mand mener det modsatte , at hun ikke ville nægte 
os en håndsrækning , men vi have jo , gud ske 
tak , om det ikke bliver værre for os , det vi kan 
komme ud af det med . “ 
„ Ja , ja , “ sagde fader , „ men jeg ønsker altid 
helst , at jeg rent kunne blive fri for at høre om 
det menneske . Måske går det hende ilde “ , vedblev 
han med eftertryk , idet han så vist hen på 
moder , „ Hovmod står for fald . “ 
„ Det er sandt nok “ , sagde præsten , „ Hovmod 
står for fald , men dette forekommer mig snarere 
som egenkærlighed end hovmod . Jeg håber og 
ønsker , især for hendes egen sjæls skyld , at den 
skønne Martine en dag går i sig selv , kommer 
tilbage , og gør alting godt . “ 
Da præsten var gået , havde moder noget at 

pusle med i køkkenet . Min Broder og jeg sagde på 
forhøjningen alene i stuen hos fader ; han hvislede 
endnu med sine frøkapsler ; gennem de åbne 
vinduer kunne man høre frøer qvcekke og myg 
surre . — Christians ansigt var meget eftertænksomt . 
„ Måske kommer tante Martine før til os , end 
vi tro “ , sagde han sagte , som det var en dyb 
hemmelighed — „ hørte du , hvad præsten sagde , 
han troede hun kom . — Lise ! måske kommer hun i 
guldkarett , når vi i morgen se ud af vinduerne . “ 
Han gjorde en pause , og vedblev så i den 
samme hemmelighedsfulde tone : „ Lise , du kan tro , 
der komme mange børn med forgyldte blouser ud 
af vognen — for nu har hun jo været længe gift 
— synes du det bliver løjer , at lege med dem og 
deres umådelig store dukker herude på grønningen ? “ 
Jeg 
sad med åben mund og øjne , og kunne 
ikke sige , hvad jeg syntes om det . 
Men hele den nat drømte jeg om en gylden 
karett og om gyldne børn , der , hver med sin dukke , 
hoppede ud af den . 

andet capifel . 
Det var nogle uger efter dette . — børnene 
tumlede , efter endt skoletid , ud af skolebygningen , 
der lå overfor vor have . Min Broder fløj , med 
tornysteret på ryggen , midt igennem kammeraterne , 
over stakittet , over bedene hen til vinduet , hvor 
jeg sad , og sprang ind af det . Han var så sjæleglad , 
fordi han var færdig med læsningen . 
Da han kom ind , tog han sin frokost fra 
bordet , et stort rundtenom med knapost , og 
stod så og så ud af vinduet med albuerne 
på karmen , medens han spiste ; jeg sad på hug 
på en stol ved siden af . 
Moder gik udenfor og bredte en lille bleg på 
stikkelsbærtornene , fader lå på knæ ved agurkerne 
og talte hvormange der var : 31 — 32 , — 32 — 33 , 
sådan blev han ved , til det gik højt op . 
„ Så du ham ? “ spurgte Christian mig . Havelågen 
gik op med en feig knirke « , og postbudet 
trådte ind . 

„ Jo , bet er manden med brevene ; det er vist 
til fader ! “ 
„ Nej , han går jo hen til moder . “ 
Moder tog brevet , vendte det frem og tilbage . 
Udskriften var skrevet med snirklede bogstaver , 
og der var rigtigt segl på . „ Det er fra det tyske “ , 
sagde hun , „ fra Hamborg . Du store gud , fra Hamborg . 
— det skulle da aldrig være fra Martine “ , 
hun gik hen og viste fader brevet ; han rejste sig , 
holdt det i de jordede fingre og betragtede det . 
„ Det er ikke godt at sige “ , sagde han derpå . 
Jeg spilede mine øjne op , ligesom min Broder 
gjorde . Moder rakte brevet ind til Christian og 
sagde : „ Læg det lige midt på det polerede bord , 
så Lise ikke kan nå det , — og rør det så selv 
ikke så meget som med en finger , til jeg kommer . “ 
Christian gjorde først , som moder sagde , men 
så gik vi begge hen til bordet og så på convoluten ; 
jeg stod på tæerne . 
Der lå ikke andet end den . — Christian berørte 
og glattede papiret med hånden . „ Det er finere , 
end andre breve “ , sagde han , og lod også mine 
fingre let stryge hen ad det . „ Kan du føle , det er 
finere , end andre breve . Det er fra tante Martine , 
— eller fra en , der strider at hun er død , — men 
du skal ikke blive så forskrækket , jeg tror ikke hun 

er død , Lise , jeg tror hun strider , at hun kommer i 
eftermiddag . — kan du se manden på Toppen af 
kornlæsset , der borte på vejen ? Derhen må du 
se , når vi vente hende , ad den vej kommer karetten . “ 
„ Hvormange 
heste tror du der er for ? “ spurgte 
jeg ; i det samme kom moder , og vi sprang til side . 
„ Gud ved , om det er fra hende “ , sagde hun , 
idet hun tog hemmeligheden op fra bordet . „ Jeg 
må rigtignok have en saks til at lukke det søde 
brev op — hvor det lak er mørkt , men sort er det 
da ikke , gud ske tak . “ Hun satte sig ned , tog 
briller på , åbnede det , og begyndte at læse , medens 
vi fulgte hende med øjnene . 
Moder udstødte pludselig et skrig , der fik faders 
hoved fra haven ind ad det åbne vindue . „ I 
guds navn , er din søster død , hvad ? eller er det 
flet ikke fra hende , hvad , Rikke ? “ 
„ Å jo , — men jeg kan jo ikke tysken 
rigtigt , men forfærdelig syg er hun , — du forstår 
det vel lidt bedre , nu kan du læse ! “ 
Fader læste hver sætning tre gange højt , fandt 
så meningen , og oversatte den langsomt . Alt , hvad 
han kunne , havde han lært sig selv uden al vejledning . 
Når han fik tid , kunne han kæmpe sig 
igennem enhver let , både tydst og engelsk bog , men 

tid skulle han have , hvert tvivlsomt ord slog han 
op i lexiconet . Indholdet var således : tante 
Martine lå farlig syg i Hamborg , hun ville gerne 
se sin søster før døden . Brevet var fra hendes 
læge , der havde haft megen ulejlighed med at finde 
moders adresse , da patienten , skønt ved sin fulde 
samling , ikke kunne give ham tilstrækkelig besked . 
Først havde han skrevet til præsten i hendes fødeegn ; 
efter lange efterspørgsler , havde denne endelig 
opdaget vort opholdssted . Brevet var skrevet i 
forretningsstiil , tørt og koldt , uden at røbe nogen 
interesse for patienten . 
Medens fader endnu stod med brevet og 
gennemlæste en sætning , der var ham lidt uklar , 
var moder allerede — nu aldeles fattet — i fuld virksomhed 
påfærde med neiseforberedelserne . Jeg ved 
ikke , hvad der var størst , moders sorg øver søsterens 
nærforestående endeligt , eller hendes glæde 
øver dog til sidst at være erindret . 
Hun og Christian , med mig lige i hælene , løb 
op på loftet efter neisekofferten . 
Fader lagde brevet langsomt ind i convoluten , 
og så derpå hen på moder , der med en fjedervinge 
skrabede den store kofferts hjørner og kanter . 
„ Men hvad har du dog i sinde , Rikke ? “ spurgte 
han . 

„ Det kan jo ikke være andet , jeg må jo rejse . “ 
Brevet havde i den grad været en opgave for 
fader , at tante Martine selv rent var gået under 
i dennes løsning : „ Vil du rejse ? “ 
„ Men gud , Torstensen , du læste jo selv , at 
den stakkel ligger og længes efter mig . “ 
„ Ja , vistnok , men det er ikke sådan at tage 
lige til Hamborg ; nej , det går , skam , ikke an . — 
lad mig se brevet igen , der står jo ikke noget 
om rejsepengene . “ 
„ Å , dem give de naturligvis , når jeg kommer . “ 
„ Gud ved , hvad de gøre , — lad det være , — 
det vil koste forfærdeligt . “ 
„ Det er lige meget , hvad det koster ; — det var 
da alt for gyseligt , når hun drages med døden , 
og jeg så ville blive borte for de lumpne skillingers 
skyld . “ 
„ Hvad man ikke har , det har man ikke “ , sagde 
fader i en overbevisende tone , „ jeg kan ikke forstrække 
dig med pengene . Det gør mig grumme 
ondt , men du må opgive det , Rikke . Det ville 
kunne løbe op til over halvhundrede rigsdaler . “ 
„ Ja , det er nu det samme ; om jeg også ikke 
vidste , at det kom tilbage med renter , så skulle 
det dog skaffes . Men tag dig det ikke nær , jeg skal 
selv komme ud af det . Jeg har lidt liggende i min 

commode fra honningen i fjor , og når jeg kommer 
til København , kan vor urtekræmmer give mig 
pengene i forvejen for den i år ; jeg har fået flere 
kuber , — det ved du jo — så der bliver meget . 
Noget fjerkræ kan jeg også tage med bag i vognen , 
og blive af med i byen . Det kan ikke hjælpe , det 
må skaffes ; har jeg ikke nok , så må urtekræmmeren 
låne mig ; det har han tilbudt mange gange . Han 
kender desuden Martines velstand . “ 
„ Nå ja , i guds navn da , “ sagde fader , „ men 
kan du køre til byen i vor fjælevogn ? “ 
„ Tror du , jeg vil gøre stads ? nej , lad mig 
kun sidde i den , med gamle Henrik for , og se ad , 
om du kan få lille Jens Hansen til at køre mig , 
for du vil vel ikke selv ? — nej , det var også for meget 
forlangt , da du har så travlt . “ 
Da den jernbeflagne koffert var færdig pakket , 
— den stod midt på gulvet — og fader ude at 
tale med vor nabo , husmand Jens Hansen , sad 
moder , med højtideligt ansigt , ved det bruunmalede 
chatol og talte sine honningpenge . Den ene lille 
papiirsrulle med markstykker blev åbnet efter den 
anden , talt , og langsomt puttet ned i svælget af 
en stribet blå og sort bomuldstøispose , der kunne 
rumme en hel capital . „ Gud hjælpe mig “ , sagde 
hun , da hun åbnede den sidste rulle , „ der går 

alligevel et suk igennem en , når man gør sådan 
noget ; hver del havde dog sin bestemmelse . Disse 
vare nu bestemte til en lille vinterkåbe til Lise , men 
den kan hun da undvære . “ 
Næste morgen , ved solnedgang , holdt vor lille 
vogn med gamle , grimme , hvide Henrik — hvid af 
alderdom — foran døren . Jens Hansen , kusken , 
gjorde sig så lille og ubetydelig som mulig , for at 
moder , med samt hendes store , tykke kåbe , kunne 
få plads på det eneste , spinkle , grønmalede sæde . 
Det knirkede og bragede , da hun satte sig . 
„ Gud være med eder , alle sammen , farvel og 
Levvel , “ sagde moder , da vognen kørte , idet hun 
gjorde sig umage for at dreje hovedet , der dog var for 
fast indsnoet i det svære uldne tørklæde , til at dette 
var muligt . 
Der gik nogle dage . Fader var meget urolig 
over , at moder ikke skrev , da han endelig modtog et 
brev med hambørger poststempel . 
Den elskelige Martine var nu hensovet i fred , 
stred hun , og så bad hun fader bønfalde den gode 
præst , om denne gang at sende sin lukkede vogn til 
København efter hende ; gud ville velsigne ham 
derfor . Om løverdagen kom hun . Hendes logis 
var i solen . 

„ Hvad betyder det ? — hvad betyder nu det ? “ 
Sagde fader , idet han , medens han trak søndagsfrakken 
på , for at gå til præsten , gik op og ned 
ad gulvet i dybe tanker , „ det ligner dog egentlig 
ikke nikke , at ville gøre blæst si lukket vogn , — 
skulle mutter have gjort en lille arv , og så finde 
det for ringe at komme i enspænder med gamle 
Henrik ? — det er , skam , dog muligt ! “ — 
om løverdagen , jnst som aftenklokken ringede , 
rullede præstens wienervogn frem for døren . Derinde 
sad moder i dyb sorg med et spædt barn , 
indsvøbt i mull , kniplinger og lyseblå kåbe , på 
skødet . 
Fader blev øjeblikkelig så forunderlig højtidelig 
filmode , af han ej kunne sige et ord , men bare 
trække sin svære skikkelse tilbage , for af gøre plads 
for indtoget . 
Moder lagde barnet på faders seng , tog sit 
tøj af , og sendte derpå Christian til skolelærerens 
kone efter en vugge . 
Der var flere ting af gå efter for moder . 
Medens hun løb frem og tilbage , ind i pulterkammeret 
efter vuggepuderne , og igen tilbage til den 
lille , for af se , hvordan den havde det , ind i hjørneskabet 
efter en passende flaske , ( barnet fik komælk ) 

så igen til den lille , for af se , hvordan den havde 
det , i skufferne efter barnetøiet o . s . v . og igen 
ind til den lille , løb jeg hele tiden bagefter , som 
hendes skygge . 
Jeg var forunderlig filmode . At det var moders 
skønne søsters barn , der lå der , stod ikke rigtig 
klart for min tanke . Jeg tror snarere , jeg havde 
en uklar følelse af , af det lille underlige væsen med 
stjerneøinene , i vuggen , var tante Martine selv i 
en mindre skikkelse . 
Døren stod åben fra havestuen til sovekammeret . 
Fader 
listede sig af og til , når han trøede sig 
ubemærket , hen til sengen og betragtede barnet , 
men sad ellers roligt på sin plads ved vinduet . 
Han så ud , som han bare sad og ventede på at 
få lejlighed til at udtale sig , men ikke ville gøre 
det i travlheden . 
„ Nå , der kommer Christian da endelig med 
duggen “ , sagde moder , „ men hvad vil nu madamen , 
hun er med “ . 
Skolelærerens kone , madam Hansen , var 
middelhø ! ; hendes næse , der var svær og fremtrædende , 
var det eneste af hendes ansigt man lagde mærke 
til ; da hun kom der , var det , som den skyndte sig 
iforveien . 

„ Godaffen “ , sagde hun , og gik lige hen til 
moder , der sad med den lille på skødet og gav 
den af flasken . „ Det er et nysseligt barn “ . 
„ 2a det er ; sæt vuggen her , Christian , sådan ; 
madamen skal have tak for vuggen . “ 
„ Å , det var jo ikke noget , — men jeg løb 
med , for at spørge , om den var stor nok , for jeg har 
en til , der er større . “ 
„ Jo , denne kan jeg meget godt bruge . “ 
„ Er dette deres søster Martines barn ? “ 
„ 2a . “ 
„ Så , Christian sagde det rigtignok ; — er deres 
søster da død . “ 
„ Ja , destoværre , — nå , nu græder hun og er 
vist søvnig . — tak , madam , jo , jeg kan godt bruge 
buggen . “ 
„ Ikke at takke for ; det var jo slemt , at de 
skulle miste deres smukke søster . — Havde hun ikke 
mere end det eneste barn ? “ 
„ Der har været flere , men de er døde ! “ 
„ Sådan . —hvor den lille er i noget nydeligt 
tøj ; man kan dog straks se , når de komme fra 
finere forældre . “ 
„ Å ja “ , sagde moder , idet hun igen lagde 
barnet på den store seng , medens hun udsøgte 

nogle stykker af den bunke børnetøj , hun havde 
ordnet på en stol . 
„ Er det noget , de har ført med fra deres 
søster ? “ spurgte madam Hansen , idet hun mønstrede 
tøjet . 
„ Nej , det er mit eget “ , svarede moder i en 
rask tone , der betød så meget som „ gå din vej . “ 
„ Nå , jeg kunne nok tænke det . — hvad de 
får derfra , bliver vel af en bedre beskaffenhed . — 
eller venter de måske ikke , af der kommer 
noget ? “ 
„ Det ved jeg såmænd ikke , det gør der 
rimeligvis , men dette er ellers således , af vi overmåde 
godt kunne være det bekendt . “ Moder 
vaskede og klædte den lille med stor behændighed . 
„ Hvad siger de om den overraskelse , hr. 
Torstensen ? “ spurgte madamen nu fader . 
„ Å , min kone har jo besværet . “ 
„ Ja , og de gør det da formodentlig ikke for 
ingenting . Men jeg forstår ej , af der ikke var 
nogen af den store familie , der tog barnet , — det 
er mig så ufatteligt . “ 
„ Det var , fordi det var min søsters inderlige 
ønske , af jeg skulle , “ sagde moder . 
„ Det var såmænd nydeligt af deres søster , 
men jeg synes dog , de burde have noget derfor . “ 

„ Hvem siger , af jeg ikke får noget “ , sagde 
moder i en ærgerlig tone . 
„ Nå så , det kan jeg forstå , de får dog 
vederlag . — er det nu såmeget , af de kan stå 
dem . Hvormeget får de , om jeg må være 
så fri ? “ 
„ Å , — fire hundrede daler årligt “ , sagde 
moder langsomt , idet hun lagde barnet i den lille 
seng , hun nu var færdig med at rede . 
„ Fire hundrede , gud bevares ! Det var såmænd 
godt , så har de nok råd til at bestille 
dem en vugge — men de må alligevel bruge 
denne for det første . — jeg ville såmænd ønske , jeg 
havde sådan en søster , der kunne dø i Hamborg . 
Det er jo så meget , som hele lønnen for et kongeligt 
embede . — men nu kommer det an på , om barnet 
lever , — sådan en lille kan der jo let hændes 
noget . — farvel , — nu tror jeg min mand længes 
efter mig . “ 
„ Er det sandt , får du fire hundrede daler ? “ 
Spurgte fader , da han kom tilbage , efter at have 
fulgt madam Hansen ud . 
Moder lod vuggen gå . 
„ Se nu op , nikke , får du såmeget , — er 
det sandt ? “ 
„ Å gud ! “ sagde moder og begyndte at hulke . 

„ Du får flet ingenting , — hvad ? “ 
„ Pin mig dog ikke så forfærdeligt , — lad 
mig være ! “ 
Fader gik omkring i den snevre plads mellem 
sengen og vuggen , idet han flottede til moder . 
„ Sig mig det nu , hvordan hænger det sammen ? 
Det er dog alt for galt , — hvordan er det så ? “ 
„ Hvorfor kan du ikke lade mig beholde det 
alene for mig selv , — det er synd du gør . — 
vi få ikke pengene straks , — det var jo også 
meget sjofelt , når man lige straks ville tale om betaling . 
— men siden kunne vi jo få dem . “ 
„ Er det da gået tilbage for hendes mand ? “ 
„ Ja vist , — det er det , — og så kan du jo 
nok forstå , han ikke straks kan betale for barnet , 
det var jo også flammeligt at forlange . “ 
„ Traf du både din søster og hendes mand ? 
— lad mig nu få hele historien , ligeså godt først 
som sidst , nikke . “ 
„ Gud , hvor du piner mig , — var du nu ikke 
lige så glad , fordi du ikke fik det at vide . — Martines 
første mand har været død i nogle år ; i 
hans sidste levetid spillede han en så ærlig fallit , 
at de bagefter skulle have haft det dårligt . Tys , 
råb nu ikke sådan , Torstensen , du må være som 

en lukkel grav ! — det gjorde ikke min søster 
skam , det er noget , som hænder de største . 
„ Døde hun da som enke ? “ 
„ Nej , først gik hun til Hamborgs tteater , og 
gjorde stor lykke , så giftede hun sig igen med en 
fin , galant skuespiller . — han trykkede mig i sine 
arme , og takkede mig så inderligt , da jeg tog det 
søde barn . „ Hans stilling var usikker “ , sagde han , 
„ men kunne han , ville han lade høre fra sig ; hele 
hans tanke fluide være , at spare sammen til sin lille 
pige , for han ville gerne , hun skulle have en god 
opdragelse . “ 
„ Gud hjælpe os , sådan en fyr “ , sagde fader , 
„ det bliver bare ved snak . Han lader såmænd os 
alene om hende . “ 
„ Nå ja , — hvis så er , få vi nok brødet 
til hende også , det ved gud vi få , Torstensen . 
Og jeg vil bestandig se at holde det lille væsen så 
nydeligt , som hendes barn bør holdes . “ 
„ Der skal ikke meget til , “ sagde fader , „ når 
hun sådan gik ned ad bakke , var hun da ikke så 
stor til sidst . “ 
„ Det var ikke nedad bakke . Du fluide have 
hørt hende , da hun lå på sit adersfe . — alt det 
store , der er i verden , — det var hun . Snart 
var hun kejserinde af Østerrig , snart dronning af 

frankerig ; sommetider var det , ligesom hun lå og 
ledte om sig selv , men ikke kunne sinde sig i al 
storheden . Manden sad ved siden og hørte på 
hende med grædende tårer , idet han mange gange 
hviskedee til mig : „ Ein wahres geni ! “ — tro 
bare ikke det var gået nedad bakke for hende ; hvis 
hun havde levet , var det gået opad . Hun var såmænd 
anset , den stakkel ; — der gik ikke en dag , 
uden der kom en og anden og spurgte til hendes 
befindende . Men , hvis du nu vil være god imod 
mig , Torstensen , så tale vi ikke mere om den 
historie . Og jeg vil helst have , af folk blive 
ved af tro vi få firehundrede om året . — jeg 
ønsker ikke , af andre mennesker skulle more sig med af 
trække Martine ned i mudderet , nu , da hun er oppe 
i den gode guds himmel . “ 
„ Ja , det kan jo være , at hun er der , jeg vil ikke 
mistrøste dig “ , sagde fader , „ men gud hjælpe mig , 
jeg ville have lige så megen godhed for hvert 
barn , du havde taget fra gaden , som for din 
søsters . — nå , ja ja ! ja ja ! så skal vi begynde 
forfra på børnehistorier . Å gud bevares ! det 
var altså den arv vi fik . “ 

dagen efter hentede fader præsten , og barnet 
blev døbt og kaldet rose sterne . Det var 
rigtignok tante Martines første mands navn , 
men havde moder givet hende den andens , ville 
folk snarere være komne efter hele sammenhængen , 
og det ville hun på ingen måde udsættes 
for ; så heller et uskyldigt bedrag , sagde hun . 

tredie capifel . 
Vor lille rose voksede , trivedes og blev dejlig . 
Min Broder og jeg havde begge klart i bevidstdeden , 
at hun var noget andet end vi selv , og 
vare umådelig stolte af hende . 
Når vi vare ude at spadsere om søndagen , 
( Christian kørte gerne barnevognen , medens jeg gik 
ved siden ) var der altid såmange , der standsede 
os og spurgte , hvis barn det var . 
I hele landsbyen var hun anset . Den besynderlig 
hensynsfulde måde , hvorpå moder og vi 
behandlede hende , tror jeg , virkede tilbage på 
andre , så de , uvilkårligt så noget usædvanligt 
i hende . Når moder satte hende ned mellem 
de snehvide puder i barnevognen , dækkede 
hende til med det strålende røde tæppe , hun 
selv havde strikket , og bredte sløret over det 
lille ansigt , gjorde hun det altid på en måde , 
som det var noget ubeskrivelig fint , der skulle beskærmes 

for det mindste vindpust . Det var ikke , 
som en moder bærer sig ad med sin egen lille 
stump , men som ammen med det stadselige , fremmede 
barn . 
Havde rose været gnaven og kedelig , ville 
Chrisfian og jeg dog vel nok til sidst være blevne 
trætte af hende , men da hun var en sød , venlig lille 
en , — bare smil og kærlighed fra morgen til 
aften , beholdt hun altid sin glorie . Selv fader 
lod sig besejre . 
Chrisfian og jeg elsiede hende begge , men han 
dog endnu mere end jeg . Han havde altid noget 
for , der skulle more hende . Hvor havde han dog 
travlt med at indrette hende en have ! Der var 
stakit rundt omkring , ( hun skulle have den for sig 
selv ) højstammede roser i midten og et sireenlhsthuus 
i hjørnet . På lågen hængte en seddel , 
hvorpå der med kjæmpebogstaver stod skrevet : „ Indgangen 
spærret for uvedkommende “ . 
En halv sommer havde han travlt med , i fritiden , 
at hente grene til lhsthuus og indhegning , 
flette dem sammen , flå søm i , pode rosentræer 
og skære og male anseelige plantepinde . Alt blev 
gjort solidt og godt , så det kunne vare længe . 
Og det varede også længe ; endnu den dag 

i dag står den lille have midt i den store , og forundrer 
alle mennesker . 
Da rose var lille , holdt hun dog mest af 
sneglebakken . Den lå også i haven , i hjørnet 
skrås for huset ; om søndagen vaiede der gerne 
et flag på Toppen ved rønnebærtræet . Så snart 
hun blev så stor , at de små ben vare i stand dertil , 
gik hun der , op og ned , med Christian i hånden ; 
hvert øjeblik standsende ham , for at plukke 
blomster , eller se på de småbitte pæne insekter . 
Hvor jeg seer dem gå der ! 
Når der gik hende lidt imod , måtte hun op 
på hans arm og græde ved hans skulder . 
Enkelte ting fra den tid , som jeg , da de foregik , 
kun skænkede ringe opmærksomhed , stå nu så 
tydeligt for min erindring . 
Således kan jeg hnske , at en kone , der gjorde 
nytte for os , ganske hændelsesvis , idet hun med en 
kurv ribs strøg forbi , engang sagde : „ Nej , se , har 
han hende nu igen , jeg tror bestemt , at de to til sidst 
blive et par , “ og at Christian , så lille han var , 
blev ganske rød i hovedet . 
„ Nej , fy “ , sagde jeg , „ Rose skal rigtignok ikke 
have dig . “ 
„ Nej , det vil du nok være fri for , hvad , lille 

bitte rose “ , sagde han op til hende , som sad på 
hans arm . 
„ Vil du vel have ham til mand , hvad ? “ 
Spurgte jeg nu også . 
„ Jo , for han er min eneste mand “ ; hun puttede 
sit hoved ind til ham . 
Disse ord : „ De to blive bestemt et par “ , 
havde konen siden altid på læberne , når hun så 
Christian med lille rose . Hun sagde dem i spøg , 
med høj latter , men de gjorde altid indtryk på 
ham , og det mere og mere , efterhånden som han blev 
større . 
En dag havde konen sagt det samme . 
Christian var ude i haven at hjælpe mig med 
at lægge ærter . Den lille stød hos fader og 
moder , der plukkede stikkelsbær . 
„ Hvor hun døg er sød “ , sagde jeg , idet jeg så 
på hende , hun var så slank og vims , snart her , 
snart der , nu viste hun det klare ansigt , og nu den 
hvide nakke med de stumpede sorte krøller „ å , så 
skin , og få sød , hvad Christian ? “ 
„ Hørte du det , konen sagde før ? “ spurgte han . 
„ Jo , det siger hun altid ! “ 
„ Det er noget underligt noget af hende , synes 
du ikke ? “ spurgte han . 

„ Jo , for nose bliver nok lige så dejlig , som 
sin moder og får frygtelig mange friere . “ 
Han så vist på mig . „ Når jeg nu — jeg 
sætter Lise , at jeg nu føjede fader , og læste til at 
blive skolelærer , — tror du så ? —næ , du tror 
vel alligevel ikke ? “ 
„ Nej , jeg tror ikke , — men så kunne det jo 
døg være “ , sagde jeg . 
Det var den rædsomste tanke for Christian at 
blive skolelærer . Alle faders overtalelser — det 
var hans højeste ønske at få ham ind på den vej 
— havde hidtil været frugtesløse . 
Så rafl og frejdig min Broder ellers var , få 
tungsindig var han ved bogen . Det var , som den 
smukke , livsglade dreng man så i haven og i 
gården hjælpe moder med at hænge snore op og 
flytte bikuber , eller fader med at grave , vande og 
flæbe , ikke var det samme barn , som ham i krogen , 
med bogen på knæet , øjet stift fæstet på linierne , 
og begge hænder så fast knugede mod tindingerne , 
som om han , på den måde , mente at kunne bore 
forståelsen ind i det genstridige hoved . 
Efter samtalen ved ærterne , fik fader den 
glæde , at se ham stadigt sidde således . 
Han havde nu pludselig besluttet at læse til 

seminarist , og det han besluttede , det drev han 
igennem . Han læste og læste , så hovedet var nærved 
at sprænges . 
En dag da han kom hjem fra eksamen , satte 
han sig hos mig på bænken foran huset . Han 
så noget anstrengt ud . 
„ Ved du , hvad skolelæreren sagde i dag “ ? 
Spurgte han . 
„ Nej . “ 
„ At jeg ' var meget vidt , han syntes ikke jeg 
skulle til seminariet . “ 
„ Hvad syntes han da ? “ 
„ At jeg kunne bringe det endnu videre , — og 
præsten , han sagde det samme , at så godt jeg 
kunne mine ting , var det meget muligt , jeg kunne 
blive til mere . “ 
„ Hvad skulle det være ? “ jeg så forundret 
på ham . 
„ Ja “ , sagde han med et langt træk efter 
vejret , „ Præsten vil nok tale til fader derom i 
eftermiddag . “ 
Om eftermiddagen , da præsten kom , gik fader 
og han længe sammen op og ned i haven . 
„ Ja , når Vorherre vil lade mig leve , så det 
kan udføres , kan jeg ikke tænke mig noget jeg hellere 

ville “ , hørte jeg fader sige , og så gjorde præsten 
og han en pengeoverregning , hvor meget det ville 
koste , at holde ham i en lærd skole . 
Moder kom nu også til , så blev Christian 
kaldt ud ; han kom med rose ved hånden . 
„ Jeg hører du vil være latiner , min dreng “ , 
sagde moder , „ men gud ved , barn , om du har 
godt af så megen læsning . “ 
„ Der er ingenting man har bedre af end det , 
ingenting i verden “ , udbrød fader med overbevisning 
i stemmen . 
„ Å , det er en stadig lille fyr , — det skal nok 
gå “ , sagde præsten og klappede ham , „ hvad , min 
dreng ? “ 
Ja , det havde ingen nød , svarede han , og lo 
til præsten , det var ingen sag . 
Så blev de da enige om , at han skulle til 
købstaden , hvor pastoren var godt kendt ; når 
han var rigtig flittig , mente han , med tiden , at 
kunne skaffe ham friplads i latinskolen . 
Om aftenen , før Christian rejste , sagde han til 
mig , løst hen , som det ingen betydning havde : 
„ Lise , du ved nok det konen altid siger , — 

hvis jeg bliver præst , — tror du så ? — næ , du 
troer vel alligevel ikke ? — “ 
„ Nej , det tror jeg alligevel ikke , men det kan 
jo være “ , sagde jeg , „ hvis du da så bliver meget 
finere . “ 

fjerde capifel . 
Rose var nu syv år gammel , og jeg fjorten ; vi 
sade alle i havestuen . 
Lille rose viste moder en tegning . 
„ Om jeg kan se , hvad det er “ , råbte moder , 
„ jo det kan jeg rigtignok , det er jo fader selv , som 
han sidder der — viis det til ham , og lad også 
Lise se det . Se bare , Torstensen ! var det nu nogen 
stor synd , at jeg gav min lille engel det stykke 
postpapiir ? “ 
Det var et lille , rigtignok meget svagt udført 
udkast af fader , som han sad der , foran det store , 
upolerede bord , med jord og urtepotter og plantede 
hyacinttløg . Det var ikke første gang , rose havde 
forbavset os ved sine blyantstegninger . 
„ Kom mig ikke for nær , barn “ , sagde fader , 
„ så bliver du sort , — hold papiret lidt tilbage , — 
jo længere det kommer fra mine øjne , jo bedre kan 
jeg se ; — leer hun nu af det , skælm . — nå , 
det er jo mig selv , der sidder der — nej , nu har 

jeg « ivrig kendt mage ; når jeg bringer præstens 
frue sine løg , skal jeg bestemt tage det med . “ 
Dagen efter at fader havde været hos præstens 
frue , kom hendes ældste datter , en venlig , ung 
pige , hen til os og tilbød at ville undervise rose ; 
den lille skizze røbede så meget talent ; det ville 
være hende en stor glæde , når hun måtte hjælpe 
til at uddanne hende lidt , sagde hun . 
Moder takkede mange gange ; hun havde selv 
tænkt meget på at sende hende i skole , nu var 
det jo på høje tid , men instituterne i København 
vare så langt borte , — det søde barn ville få 
hjemve , dette var meget bedre . — til sidst spurgte 
hun med lidt usikker stemme , hvad frøkenen ville 
have i vederlag . 
Den elendige and , skolelærerens kone havde 
bragt byen rundt , men som vist alligevel kun meget 
få , ja ej engang hun selv , tog for gode varer , at 
vi fik firehundrede daler om året af barnets 
fader , ville moder på ingen måde have tilbagekaldt ; 
hvergang vi havde fremmede , gjorde hun 
små hentydninger til den , og hver gang hun købte 
noget til den lille , blev den taget med i betragtning ; 
det var en meget dyr and . 
Den gode frøken ville ikke have noget i vederlag 
„ Ikke nogen verdens ting “ ; hun kyssede roses 

hvide pande , hvorfra moder i det samme havde 
strøget håret tilbage med krmnkammen , og sagde : 
„ Jeg er så glad , at jeg må . “ 
„ Hvor hun dog er en nydelig dame “ , sagde 
moder , da hun var gået , idet hun igen tog fat 
på det arbejde , hun havde sluppet , at binde papir 
om nogle høje , grå steenkrukker med honning , 
„ og du kan tro , fader , det var en svær sten , 
hun lettede fra mit hjerte . “ 
„ Men Rikke , hvad var egentlig din mening ? , 
spurgte fader , „ hvor kunne du have råd til at 
sende barnet til København , det havde du da ikke 
tænkt på ? “ 
„ Å nej “ , sagde moder , „ jeg vidste jo destoværre 
nok , at det var rent umuligt , og har i langsommelig 
tid bedet Vorherre så inderligt , redde mig 
ud af forlegenheden . Den sten , man ikke selv kan 
løfte , må man jo lade ligge roligt og vente på den 
stærkere , som kan løfte den . Gud være lovet og 
takket , nu har Vorherre taget sig det på . — sidste 
søndag sagde den grimme madam Hansen så 
ondskabsfuldt til mig , at jeg syntes vel det var bedre , 
at sådan et fint barn gik hjemme i uvidenhed , 
end at det blev blandet med simple unger i skolestuen ; 
nu behøver jeg ikke at høre den slags mere . 
Præstens datter skal jo formelig være lærd , og det 

er ikke alene , at hun lærer noget nyttigt , men i det 
hus vil hun også kunne lære den finere tone , 
som vi stakler ikke kunne give hende hjemme . — og 
seer du så desforuden , lillefar , damerne fra 
Søgård komme så meget sammen med præstens 
døttre , rose vil jo også træffe dem og se deres 
bekendte . Det , at hun får undervisningen , er 
næsten det mindste , jeg regner det for mere , at 
døren til det selskab , hun er sfabt til , nu står 
åben , så hun kan vokse op som en dame . “ 
„ Men når hun er bleven til det , hvad vil du 
så gøre af hende siden “ , spurgte fader , idet han 
rystede på hovedet . 
„ Å , så skal hun bare vælge imellem bejlere ! 
Hun bliver ligeså smuk som sin møder , og når jeg 
har bragt hende så vidt , at hun rejser hjem med en 
rig ung mand , så regner jeg , at jeg er færdig . “ 
Møder bandt papiret om den sidste honningkrukke . 
„ Jeg 
ville ønske , du var så vidt , men det 
går sjældent , som man tror ; men for at tale om 
noget andet , hvor længe har du haft honningpengene 
for dig selv , hvornår fik du urtekræmmeren 
afbetalt ? “ 
„ Det er længe siden “ , sagde møder undvigende , 

og bad mig skrive på krukkerne , hvormange pund 
der var i hver . 
„ Det tror jeg , min sjæl , nok , at det er længe 
siden , men når var det Rikke ? “ 
„ Der gik en to , tre år med , det vil jeg ikke 
nægte “ , sagde moder , idet hun tog en krukke i hver 
hånd og gik ud med dem i køkkenet . 
Da moder var gået , og jeg stod alene med 
fader , var jeg meget glad , at han ikke fortsatte underholdningen 
og frittede mig , for jeg vidste besked . 
Såsnart jeg kunne skrive rent , havde moder benyttet 
mig til at føre correspondanke » med vor 
urtekræmmer i København . Gælde : : var endnu ikke 
afbetalt . 
Det var ikke alene frem- og tilbagerejsen til 
Hamborg , som moder dengang havde bestridt ; mange 
uforudsete ting vare endnu komne til . Efter dødsfaldet 
betalte hun doktorens og apottekerens regninger , 
gav sin skilling med til skuespillerens , for 
at ligkisten kunne blive lidt mere end almindelig , 
og købte rejseklæderne til det stakkels barn ; alt 
dette løb op til meget mere , end fader havde 
anset tænkeligt . 
I syv samfulde somre havde bierne , dag ud 
og dag ind , haft umådelig travlt , men dog ikke 
skaffet honning nok ; førsf om et år , når jeg skulle 

konfirmeres , håbede moder , de kunne blive færdige 
med at arbejde for urtekræmmeren , og begynde igen 
for hende . 
Denne gæld , som hun gik hemmeligt og bar 
på , trykkede hende meget ; havde hun ikke haft den , 
kunne hun også have taget sig livet lettere ; så 
kunne hun dog imellem have købt nyt tøj både til 
sig selv og os børn , og behøvede ikke at have anvendt 
såmegen tid på at lappe og stoppe . Når 
jeg tænker tilbage på vore duge , håndklæder og 
lagener , tror jeg virkelig , det havde været ligeså 
billigt at anskaffe nyt ; så meget stoppegarn havde 
moder anvendt , at de tilsidsf vare forvandlede til et 
næsten helt nyt stof ; men grunden var vel , at 
dette ikke tilvejebragtes på engang , men møjsommeligt 
og umærkeligt , lidt efter lidt , i årenes 
løb . Moder lod sig dog ikke kue ; skønt trykket , 
var hun gerne glad og virksom fra den tidlige 
morgen til den sene aften , snart her , snart der ; 
når man troede hun sad i allerbedste ro under et 
ribstræ og plukkede bær , kunne man høre hende 
råbe : „ Pylle , pylle “ til hønsene i gården , eller 
se hende midt imellem bierne . Hun gjorde selv 
rent , lavede maden , passede kuberne , sørgede for 
hønsene , hjalp fader i haven , vaskede , strøg , holdt 
det gamle tøj sammen og syede det nye . Rose fik 

ikke en kjole , uden moder syede den . „ Det er mig 
et rigtigt feriearbeide , at sye til det søde barn , 
plejede hun at sige , og når man bare behandler 
sådan pænt fint tøj ordentligt , kan det såmænd 
vare længe . Gud ved , det er ikke nær så 
kostbart at holde hende , som man skulle tro . “ 
Men nu må jeg gå videre i min fortælling . 
Rose skulle have en rig mand . Hun var vist 
ikke fire år gammel , før moder og jeg begyndte at 
sætte hende dette i hovedet . 
Hele slutningen af tante Martines historie 
havde vi skrinlagt og sænket dybt ned i jorden , men 
begyndelsen lod vi bestandig florere . Moders 
stemme , når hun fortalte den , var jo rigtignok 
lidt mattere end før , men jeg gengav den akkurat 
til lille rose på samme måde , som jeg havde 
modtaget den . 
Roses faders tilværelse , han var død , da hun 
var ganske lille — moder havde tilfældigvis set 
dødsavertissementet i avisen — blev der ligeledes 
slået en streg over . Hun hørte kun om sin 
moders død i sin bedste alder , om hendes dejlighed , 
om den rige , smukke brudgom , — som hun 
troede var hendes fader , om kisterne med guld og 
silke , og om brudeparret , der kørte ud af skolelærerens 
gård . Og når jeg var færdig med 

hendes moders historie , begyndte jeg på hendes 
egen . — hvergang det mørknedcs , sad jeg gerne på 
forhøjningen , med hende på skødet , og malede 
hendes fremtid ; og den lille stakkel så på mig 
og lyttede med stor opmærksomhed efter — hvor 
yndigt det ville gå hende . 
Havde jeg dog bare dengang vidst , hvordan jeg 
sad der og modarbejdede min egen Broder , men jeg 
var jo ikke andet end et enfoldigt barn . 
Jeg fortalte hende om bejlerne , der ville komme , 
hvordan hun ville vælge den smukkeste , rigeste og 
fornemste af dem alle . Hvordan han ville sætte 
guldringe på alle hendes fingre , så mange , at der 
ikke kunne være plads til flere , og så , oven i købet , 
give hende dem , der vare tilovers . Hvordan hun og 
han skulle bo sammen i et stort slot , og hvordan 
der var i slottet ; al den fantasie , der stod til min 
rådighed , brugte jeg , for at gøre billedet levende . 
„ Å , hvor i så skulle få det godt , alle sammen , 
i skulle bo hos mig altid “ , kunne hun da 
sige og klappe i hænderne : „ fortæl mere , fortæl 
mere , fortæl hele tiden . “ 
Det gik Christian rigtig godt , både i latinskolen 
og ved universitetet . Til artium opnåede 

han at få inuci . Når han kom i ferierne , var 
han noget bleg , mager og anstrengt , men da hans 
øjne spillede af glæde over at være hjemme , så 
han dog ikke beklagelsesværdig ud . Han voksede så 
forfærdeligt , det kom bare af væksten , sagde fader , 
og så lo vi af ham , og gave ham sød mælk morgen 
og aften . Hvergang han rejste tilbage , var han 
også næsten bleven sig selv igen . 
Skjøndt fader var særdeles tilfreds med min 
Broders fremskridt , skuffede han ham dog på en 
vis måde . Han havde troet , at sådan en lærd 
student ville berige fin families forstand ved lærerig 
underholdning , og , som sine collegaer , ikke gøre 
stort andet , end læse aviser og bøger og tale om dem , 
men så længe Christian var hjemme , rørte han næppe 
en bog eller en Avis ; når fader lagde en af delene 
foran ham på bordet , skød han den gerne til side . 
Såsnart han kom ind af døren , begyndte han på 
sin gamle Viis , hjalp moder med at hugge søm i , 
stod på taget ved dueflaget , arbejdede på livet , i 
roses have , løb , hånd i hånd med hende , 
op på sneglebakken . 
Det var , som han var student , uden at være det ; 
fader måtte altid fortælle sig selv , at han var det . 

femte capifel . 
Min Broder var nu femogtyve år ; i to somre 
havde vi ikke set ham , og ventede ham netop i aften 
hjem efter tteologisk embedseksamen . Vi havde 
en stor overraskelse at bringe ham : rose , som i den 
tid , han havde været borte , var bleven seksten år 
og voksen , var netop i dag bleven forlovet . Alting 
var gået snorret , som moder havde troet . 
I præstens hus havde rose gjort bekjendskab 
med frøknerne fra Søgård , dette havde 
igen ført til andre bekendtskaber . Hvor hun 
viste sig , var hun vel set , fordi hun var så sin og 
yndig . 
Endnu havde hun dog ikke , som sin moder , 
havt mange bejlere ; hun havde kun haft en , men da 
denne var det , han skulle være , fornem , rig og smuk , 
så tog hun ham . 
Det var , som begyndte tante Martines historie 
forfra igen . 

sidste søndag , da moder , fader og jeg gik 
vor sædvanlige helligaftens spadseretour , over markerne , 
forbi præstegårdshaven , og vi standsede foran 
stakitet , og så hende og ham spille fjederbolt , havde 
moder ønsket så inderligt , det måtte ske , og så 
sfete det . 
Det var en brændende hed julidag ; de to 
gik op og ned ad den midterste gang i vor have . 
Jeg måtte tænke på , at rose vist siet ikke lignede 
sin moder , og at moderen , hvis hun var gået 
der med sin forlovede , bestemt havde ført en ganske 
anden person ; lille rose havde ham ikke stadseligt 
under armen , men gik med ham i hånden og så 
ud som et barn . Hun var bare bleven større , ellers 
var hun som før , den samme flanke , fine vækst , de 
samme dybe , troskyldige øjne , den samme klare , hvide 
pande med de små sorte krøller rundtomkring . 
Da de skulle forbi hendes have , standsede de 
og så på roserne , der vare i fuldt flor ; hun 
fortalte ham om Christian . 
Jeg sad med mit sytøj under hyldetræet foran 
huset . Leg havde lært skræddersyning og fortjente 
ikke så lidt ved det . 
Hvert ord , de sagde , kunne jeg høre , og jeg kunne 
iagttage enhver af deres bevægelser . 

hun blev ved af tale om Christian , af han nu 
havde faget eksamen , ikke med bedste , dog , det forforlangte 
fader heller ikke , men med den næstbedste 
characteer , af han ikke kom hjem før i nat ; han fik 
ham ikke af se før i morgen , men hun ville foreløbig 
vise ham hans billede . 
Medens de gik op og ned , kunne jeg høre moder 
synge , og se hende , gennem vinduet , gå i 
køkkenet , med stort hvidt forklæde , og have forfærdelig 
travlt . Næste dag , når min Broder var 
kommen , skulle jaordet holdes . 
Da de to forlovede havde gået således nogen 
tid , forekom det mig , af hans ansigt fik et mat anstrøg , 
men så snart de begyndte af spille ring , forfog 
dette sig dog . Han så livlig og meget net ud 
med sine smukke træk , sin fiffige klædedragt og sine 
lette manerer , og hun lo sin klare latter , så det 
klang ind til moder i køkkenet ( hun satte af og til 
sit fornøjede ansigt på ruden ) . Fader sad med sin 
pibe i havedøren , og lod skyerne hvirvle højt 
op i den klare luft . Han var så inderlig tilfreds , 
ikke alene over forlovelsen , skønt han også vurderede 
den efter fortjeneste , men også og især , 
fordi Christian kom hjem som candidat . 
Den stakkels fyr havde rigtig anstrengt sig , 
næsten holdt sig selv derinde ved informationer , og 

var dog kommen så hæderligt fra det . — han ville 
rigtignok i morgen betragte fin dreng som hædersgjæsfen 
ved moders taffel , sådan sad fader og 
tænkte . — 
klokken et om natten plejede diligencen at komme . 
De andre vare alle iseng , men jeg sad oppe , for at 
fortælle Christian nyheden . 
Månen stivnede , det var blikstille ; jeg sad på 
bænken udenfor huset . Vognen skulle lige forbi ; 
min Broder plejede at springe over gjerdet , mellem 
piletræerne , lige ind i haven . 
Klokken slog et , jeg begyndte at blive utålmodig , 
da jeg endelig hørte posthornet , først i afstand , 
så nærmere ; — jeg hørte en hvislen mellem bladene , 
og så kom han i et eneste Spring . 
„ Er det dig , Christian , “ spurgte jeg oprømt . 
„ Ja , det var dog smukt af dig , er du oppe endnu , 
lille Lise . “ 
„ Ja , for^jeg har noget umådelig morsomt at 
fortælle dig . “ 
„ Har du virkelig ? å , nu er jeg her da igen , 
her er ganske lyst af månen , skal vi sætte os her 
på den gode , gamle , hvide bænk , — hvor den 
skinner ! — har fader siddet her i eftermiddag ? “ 
„ Ja , alting er næsten , som da du rejste . “ 
„ Nå , gud ske lov , — å ! hvor jeg har arleidet , 

det er overmenneskelig , lille Lise — jeg synes 
virkelig , jeg fortjener al mulig løn . Så fader 
har det rigtig godt , og moder , har hun det også 
godt ? “ 
„ Ja , der er flet ikke noget i vejen med nogen 
af os . “ 
„ Altså heller ikke med rose ? “ 
„ Nej , ikke det allermindste . “ 
Han rejste sig , rettede sig i vejret , så op på 
de klare stjerner og trak flere gange åndedraget 
langt og dybt , som det gjorde ham godt at få den 
luft ind . „ Gud ske lov , jeg er hjemme , “ han så 
henad huset på vinduerne . — „ Nu sove de 
vist alle sammen trygt og godt , det er ikke værd at 
vække dem , Lise . Gå du kun iseng , men her er så 
rart ! jeg tror næsten , jeg går her omkring hele 
natten — jeg har så mange glade tanker . 
„ Nej , først må jeg give dig noget rigtigt at 
tænke på — se dog på mig , og hør efter , jeg 
har slet ikke kunnet komme tilorde , jeg har noget at 
fortælle om rose . “ 
Han satte sig ned . „ Hvad er det så med vor 
søde lille rose ? “ 
„ Hun er bleven forlovet , med en ung , smuk 
mand , der hedder Sophus Fischer og har en hel 
herregård . “ 

„ Å , det er ikke sandt , “ han så på mig med 
sit glade fornøjede ansigt , som var han vis på , at 
det ikke var muligt . 
„ Jo det ved gud , det er sandt , Christian . “ 
„ Er det ? “ 
„ Jeg syntes nok , at hans stemme var noget 
mat , men jeg var alt for optaget af min historie til 
at lægge videre vægt derpå . Han måtte høre det 
hele fra begyndelse til ende , hvor lidt de havde set 
hinanden , hvordan moder forlænge siden havde spået 
det , hvordan en tale moder havde holdt o . s . v . ; 
først da jeg havde fortalt hvad jeg ville , så jeg på 
ham . „ Hørte du efter , Christian ? “ spurgte jeg . 
Hvad var dog det , han sad bøjet og stille , og 
hævede ikke engang hovedet . 
Jeg blev så forunderlig angst . Månen skinnede 
så sært på hver genstand ; farverne kunne 
man ikke skelne , men alle omrids blev så tydelige , 
således også hans ansigt ; hvor havde han dog læst 
sig mager , hvor så hans profil dog skarp ud , som 
en gammel mands . 
Først ahnede jeg ikke grunden til forandringen , 
og spurgte : „ Christian er du syg ? “ det samme 
spørgsmål gjentøg jeg mange gange ; til sidst hævede 
han sig mat i vejret , sagde i en klangløs tone : 

„ Nej jeg er ikke syg , “ og lod hovedet igen 
synke . 
Natteluften var kold , det blæste , så det gøs 
igennem mig . 
„ Skal vi ikke gå ind , Christian , “ sagde jeg , 
idet jeg rørte ved hans klamme , kolde hånd , „ hvad , 
gode Christian , skal vi ikke . “ 
„ Jeg kommer straks . “ 
„ Å , jeg beder dig , kom , du er syg , du trænger 
til sengen . “ 
„ Jeg kommer straks , Lise , men gør mig den tjeneste , 
gå du , så kommer jeg . “ 
Så gik jeg da også med sorgfuldt sind . Sandheden 
var pludselig gået op for mig , og på hans 
underlig tunge røst kunne jeg mærke , hvor nær sagen 
gik ham . 
Jeg kendte ham fra dreng af ; medens han i 
det daglige var frejdig , lidt lidt myndig i sit væsen , 
og kunne tage slemt på , ved små fortrædeligheder , 
blev han altid tavs og indesluttet , når noget virkelig 
gik ham til sjælen . 
Da jeg kom ind i mit og roses sovekammer , 
lå hun stille og sov , men så snart jeg fik lampen 
tændt , vågnede hun og spurgte : „ Har du været oppe 
hele tiden , Lise ? “ 
„ Nej , der var lidt jeg skulle se efter . “ 

„ Har du hørt posthornet ? “ 
„ Nej . “ 
„ Tror du da ikke han er kommen ? “ 
„ Nej , jeg tror ikke , — læg dig nu og sov , lille 
rose . “ 
„ Ja , når du vil love mig , hvis du hører 
hornet , at kalde . — tak , gør det så også , og kom 
hen og kys mig , før du går iseng ; å , sæt dig et 
øjeblik her . — hvor jeg længes efter at fortælle 
ham det i morgen . — ved du , hvorfor jeg egentlig 
gifter mig , Lise , det er for Christians og eders 
skyld , fordi jeg så kan gøre hver især af eder , 
der have været så gode imod mig , noget godt 
igen . “ 
„ Men det var bedst , om det var for din egen 
skyld , rose . “ 
„ Ja , det er det jo også ; synes du ikke , at det 
er en fryd , at kunne vise sig taknemmelig ; — du 
skal se , hvor i skulle få det godt hos os ! Sophus 
har fortalt , alder er fireogtyve værelser i det hele . — 
det varede så længe i aften , før jeg faldt isøvn , for 
jeg lå hele tiden og indrettede , hvordan det skulle 
være , når i komme . Chrisfian skal have en rigtig 
god stue ud til haven , så kan han jo sidde der 
og læse videre , hvis han vil . — men nu kan du 
troe , at han længe vil vendebogen ryggen . — ved du , 

hvor stor haven er ? når man har gået den tolv 
gange rundt , har man gået en mil , alt dette fortalte 
han mig igåraftes . “ 
„ Gjorde han det , — men nu godnat , — jeg 
er næsten bleven træt , bare af at høre om så stor 
en have , sov nu lille rose , og tænk ikke på det , 
førend i morgen . “ 
Jeg slukkede lyset , lod , som jeg ville gå iseng , 
men satte mig på en stol ved vinduet . 
Hun faldt snart isøvn , og lå ganske stille på 
puden med hovedet mod hånden . 
Jeg løftede af og til gardinet , for at se , om 
han var der , og han var der bestandig ; først sad 
han stille på den samme plads , hvor jeg forlod 
ham , men siden gik han urolig og rastløs omkring i 
gangene . 
Da jeg vågnede efter en let slummer , og dagfljæref 
var begyndt at komme , og jeg igen så ud , 
var han der endnu ; snart så jeg ham gå langs 
med huset , snart omkring bedene , snart nedad trappen 
til den lille vandingsplads ; der stod han og badede 
sin pande , uafladelig om , og om igen . 
Da det blev lysere , gik han hen til hendes haver — 
han lukkede den lille låge sagte op , gik ind i lysthuset , 
tog i skuffen af det hvidmalede bord en havesaks 
og et bundt bastbånd , ( de havde ligget der 

urørte , siden han sidst var der ) gik ind mellem 
rosentræerne og begyndte , på en underlig , sløv 
måde , at binde stammerne fastere til plantepindene 
og at afklippe de ville grene . Imedens han gjorde 
dette , faldt den klare dug strømmevis ned over hans 
hænder . Det var , som roserne græd over ham . 
Jeg tog et tørklæde på , og ville gå derud , 
da hans ansigt stod på ruden . 
„ Gå endelig ind , Christian , “ bad jeg bønligt , 
„ gå for guds skyld ind . “ 
„ Nu går jeg , “ sagde han , og spurgte så : 
„ sover hun ? “ 
„ Ja . “ 
„ Jeg rejser , Lise , — det vil vare noget , før 
jeg kommer ; — luk vinduet op , at jeg kan se 
hende . “ 
Jeg gjorde som han sagde , det havde været mig 
umuligt , at lade det være . 
Dagstjæret faldt lige på hende , hun så så 
skøn og tryg ud i sin søvn . 
Han stod lidt ; så sagde han : „ Min lille , 
søde Røse , “ brast i en heftig hulken og gik igen 
bort . 
Da jeg , noget efter , kom ud til ham , ville jeg 
så inderlig gerne have sagt et godt , trøstende ord , 

men jeg kunne ikke finde et eneste . Det , som han 
havde brudt sig om at høre , i det øjeblik , havde jo 
været , at det , jeg havde fortalt , ikke var sandt , og 
da det var uigenkaldeligt , måtte jeg helst tie . Men 
det var en skrækkelig gang , da jeg spadserede der , 
side om side med ham gennem haven , og ingen 
af os talte . Jeg følte sådan en inderlig anger , 
fordi jeg før var kommen så skånselsløst med 
efterretningen ; det ord , han havde sagt til mig , 
som barn , randt mig også i tankerne , og jeg kunne 
ikke begribe mig selv , at jeg havde været så enfoldig 
og så blind . 
Han gik nu tilbage ad den samme vej , som 
han for nogle timer siden , med det friske , glade 
sind , var kommen ; i det duggede , høje græs , 
bagved piletræerne , var der spor af de skridt , han 
havde taget dengang . 
„ Nu rejser jeg bort en tid , “ sagde han , og 
standsede her , — „ jeg vil snart skrive — du skal 
ikke tale om , at du har set mig , det er bedre 
ingen får det at vide , — farvel , Lise . “ 
Han tog mig ej engang i hånden , men gik , 
efter at have sagt dette , med flap holdning , over 
gjerdet hen ad stien , til den landsby , hvorfra han 
kunne så befordring . 

jeg stod på kørevejen , på den anden side 
af vor have , og så efter ham . Der var ikke 
et Gjerde , eller et træ . Markerne lå flade og 
udstrakte foran mig . Jeg kunne blive ved at se ham , 
til han forsvandt , som et sort punkt . 

sjette capitel . 
Det hele var kommet så uforberedt over min Broder . 
Jeg er vis på , at det ikke havde været hans 
hensigt , straks ved hjemkomsten , at give sine følelser 
luft for så ungt et barn , der endnu havde en 
lang tid for sig , hvori hun kunne lære mennesker 
at kende ; men han havde kun glædet sig til at træffe 
hende let og fri , som en lille fugl i luften , og 
ladet det andet stå hen , som en fjern , lyksalig 
mulighed . 
Næste morgen var man meget urolig og bedrøvet , 
fordi Christian ikke var kommen ; jeg havde 
især ondt med rose , der græd , og rent ud sagde til 
sin forlovede , at så brød hun sig ikke stort om 
jaordsgildet . 
Jeg gik så forunderlig beængstet omkring , og 
mine mange trøstegrunde gjorde ingen virkning , 
fordi jeg selv vidste , de vare falske , og ikke troede 
på dem . 

moders forsikkring , at hun hele tiden havde 
troet , det ville være for dyrt for Christian at tage 
med diligencen , og at han i dag ville komme med 
dagvognen , beroligede hende langt mere , fordi den blev 
udtalt med overbevisning . 
Gildet kunne imidlertid ikke opsættes ; moder 
havde indbudet både herskabet på Søgård og hele 
præstens familie ; begge de unge præstedøttre , der 
nu vare gifte , vare just i besøg med deres mænd ; 
det blev intet lille selsfab , men moder fluide jo 
også kun gøre et af den slags endnu , og blev 
det nødvendigt , kunne hun stole på de flittige bier , 
da de nu så længe havde arbejdet i ro , for hende , 
kunne de gerne igen tage fat en lille stund for 
urtekræmmeren . 
Henad middagen kom dagvognen uden Christian , 
men lidt efter bragte det gamle postbud , som havde stor 
godhed for fader , ham med skælvende hånd en 
telegraphdepeche . Det var så sjældent , at der kom 
sådanne her i landsbyen ; de enkelte gange det var 
flet , havde de gerne indeholdt dødsanmeldelser ; da 
efterretningen ikke meddelte noget værre , end at min 
Broder , på grund af uventede forretninger , var 
forhindret fra at komme , blev man derfor meget lettet , 
og den fortrædelige nyhed blev næsten modtaget 
som en glædelig . 

„ Nå , det var jo rart , før så dine øjne , og 
lad os spadsere , “ sagde Sophus Fischer idet han tog 
sin hat fra chatollet , “ nu kan der jo ikke været noget 
iveien , min lille engel , og jeg synes , man trænger 
fil at movere sig . “ 
Hele formiddagen , under den trykkede stemning , 
medens han af og fil pligtskyldigst fremkom 
med en eller anden tom trøstegrund , havde han set 
ud , som han ikke følte sig på sin rette hylde , men 
nu kom der lidt liv i ham igen . 
Fader fandt , at moder gjorde for meget væsen 
af forlovelsen , medens han så hende i al den brasen 
og kogen , men ved bordet var han dog , trods 
den stramme , sorte kjole , ret fornøjet , lod alting 
smage sig , og så på hver ret med beundring , 
som han ikke havde troet mutter var nær så ferm . 
Den unge Fischer smilede også , af og fil , forbindtlig 
anerkendende hen fil moder , der , endnu 
med lidt af kjøkkenrødmen på kinderne , sad pyntet 
oed bordenden , for at bevidne hende sit bifald med 
serveringen . 
Han lod , i det hele taget , til at kunne lide 
moder . Fader undgik han , så vidt muligt ; mig 
siste han så megen høflighed , som strengt taget 
nødvendigt , holdt mig forresten tre skridt fra livet , 
men mod moder var han fortrolig . 

det , at han kunne mærke , hun ikke tænkte på 
stort andet , end at gøre ham tilmåde og give ham 
rigtig gode retter , rørte bestemt hans hjerte . 
Han fortalte hende lange historier om sig selv , 
og hørte godmodigt efter , når hun , til gengæld , 
fortalte kortere om tante Martine . 
Dagen efter forlovelsesgildet , skrev Christian udførligere . 
Han havde såt en elev , der , selv i ferien , 
nødvendigvis måtte have sine daglige timer ; 
man måtte ikke vente ham for det første . 
Da rose , straks efter dette , sendte ham fotografier 
af sig og sin forlovede , og meddelte ham 
begivenheden , fik hun et kort , hjerteligt lykønskningsbrev , 
som det vist havde kostet ham stort besvær 
at skrive , men som dog flet ikke tilfredsstillede 
hende ; „ det er for mig , som det hele ikke var 
noget rigtigt , før han selv har været her og gratuleret 
mig , “ sagde hun . 
Når vejret var godt , spillede det unge par 
ring og fjederbolt , eller gjorde Toure i omegnen ; 
når det var dårligt , spillede de kort med moder 
og mig . Jeg fik lov at komme med , fordi der måtte 
være fire ved spillet ; mangen gang , når jeg havde 
travlt med min syning , var jeg grumme ked af det ; 
tidt spillede vi hele den lyse dag ; han måtte have 

et og andet for , ellers blev tiden ham så forfærdelig 
lang ; om han også sad ved sin lille forlovedes 
side , kunne man se det på ham . 
Hende gik det nu heller ikke bedre ; når der 
var noget morsomt på færde , kunne hun være barnlig 
glad , men ellers sad hun timevis derinde , med 
sit håndarbejde , og smågabede , og lignede flet ikke 
sig selv . 
Skjøndt fader ikke ytrede sig videre derom , syntes 
han dog på ingen måde om det hus , vi 
førte dengang ; man kunne høre det på hans rømmen , 
bare han gik igennem stuen . 
Han holdt heller ikke af Fischer . Det , at denne 
engang , da fader , efter gammel vane , ovenpå 
eftermiddagskaffen , tog sine briller på , og begyndte 
at læse „ Fædrelandet “ højt , gav sin misfornøjelse 
tilkende , berøvede ham især meget af 
hans agtelse . 
Det var faders stolthed og glæde , at han holdt 
dette blad sammen med godsforvalteren , og mennesket 
loe så drillende , da han sagde : „ Gud nåde os , 
Herr Torstensen , læser de dette , fra begyndelse til 
ende ? — må jeg spørge dem ærligt , tror de ikke , 
at deres provindsblad ville være dem nemmere og 
forståeligere ? — jeg , for min part , er såmænd bange , 

jeg ikke kan sidde al den tid , som et artigt barn , 
og høre på forelæsningen , — og det er virkelig fyndigt 
mod rose , — å , jeg beder så inderligt for os , 
må det være nok for i dag . “ 
„ Rose kan tage megen dannelse deraf , når 
hun vil høre efter , “ sagde fader i en krænket tone , 
„ men jeg kan jo sagtens tie og læse det for mig selv ; 
engang læste jeg kun de ringere aviser , og troede at 
de bedre vare over mit begreb , men siden er jeg 
kommen til den formening , at de forstandigste også 
ere de sorståeligste . — jeg har fået god kundskab af 
det blad , men jeg vil ikke falde besværlig . “ 
Fader listede nu ud i haven med sin Avis , 
der kunne man høre ham læse den . Han havde ikke 
den halve glæde af læsningen , når han ikke ligesom 
accompagnerede den med lyden af sin egen 
stemme . 
Siden gik han , hver gang Fischer på den tid 
var hos os , ud i haven og læste sit kære fædreland 
højt for bier og planter , medens vi andre spillede 
kort , eller lod den unge herre more sig med at 
forelæse eller recitere nogle stumper og stykker af 
en comoedie for os ; noget helt fik vi aldrig . „ Hvad 
var der så mere ? “ spurgte rose lidt , men så havde 
han glemt det . 
Det var et forunderligt , flygtigt menneske ; dog 

så lidt fader syntes om hans væsen , så godt syntes 
moder om det . Den politiske conversation , hun 
ellers altid var vant til at høre , når der kom fremmede 
mænd og besøgte fader , kunne hun ikke fordrage . 
Fischer talte aldrig om politik . „ De simple 
skulle bare lære af de fine , at man ikke behøver at 
være så sprænglærd , “ sagde hun . 
I forlovelsestiden korresponderede nose stadigt 
med Christian . Dengang hun fik en ridehest af sin 
forlovede , skrev hun til ham , at hun ville vente 
med den første rigtige tur , til han kom og kunne 
se , hvordan hun tog sig ud på hesten . Men han 
kom ikke , og hun måtte , med bedrøvet sind , alligevel 
gøre touren . 
Ligeledes , da hun med sin kæreste skulle til et 
skovbal , skrev hun til ham , at hun havde fået sådan 
en dejlig dragt , men ville ingen glæde have , 
når han ikke kom med og så hende . Men han 
kom ikke . 
Om brylluppet skrev hun , at hvis han ikke ville 
se hende som brud , holdt han ikke en smule af 
hende , og så havde hun flet ingen lyst til at 
gifte sig . 

så lovede han da også at komme den dag , 
men efter vielsen , før kunne han ikke . 
Når hun havde læst brevene , rakte hun mig 
dem gerne , med en lille rysten på hovedet , og 
spurgte hvad jeg syntes om dem . „ Det var før hende , 
som han fejlede noget . “ 
„ Det er jo meget kedeligt , “ kunne jeg så sige 
i en langsom tone , uden at turde se op fra mit 
arbejde , „ at han har før travlt til at komme , men 
ellers skriver han jo ganske muntert , så han har 
det vel dog nok godt . “ 
„ Ja det er sandt , “ gentog hun med et suk , 
medens hun omhyggeligt lagde brevet sammen , 
efter på ny at have gjennemseet linierne , „ han 
skriver jo rigtignok ganske muntert , så han har det 
vel nok ellers godt . “ 
Sommetider kunne det stakkels barn sidde lange 
timer ved min side og male for mig , hvordan hun 
ville gøre det for os , når hun kom i de rige kår . 
Han var enig med hende i alt , sagde hun , og så 
bad hun mig så inderligt , hver eneste måned , at 
sende hende en lang seddel , hvorpå jeg havde skrevet 
de ting , vi trængte til . Sådan en var så rar , 
så havde man noget at rette sig efter . Øg jeg 
måtte endelig love hende , ikke mere at she for 
penge ; hun ville give mig , hvad jeg behøvede til 

at gå nydeligt klædt , og hun håbede dog , jeg ej var 
for styg stolt , til at tage imod det . Tre værelser 
i huset skulle stå alene til os , når vi kom , og vi 
måtte ikke være kortere hos hende , end en måned 
ad gangen . Allerbedst , som hun talte om dette , 
kunne hendes glade stemme dog forandres , og hun 
kunne sige ganske bedrøvet : „ Men tænk nu , Lise , når jeg 
har indrettet Christians stue , og han så døg ikke 
kommer , — men du tror da nok han kommer ? “ 
„ Jo jeg tror , “ sagde jeg , og ønskede bare hun 
ville gå , eller tale om noget andet . 
Når jeg tænker tilbage på min opførsel dengang , 
føler jeg stor anger , skønt jeg døg handlede 
efter min bedste overbevisning . 
Da alle hendes ittringer drejede sig om min 
Broder , mærkede jeg jo nok , at hendes tanker vare 
hos ham , og at hun elsfede ham ; men , skønt jeg 
var på det Rene med dette , mente jeg døg , i min 
verdenskløgt , at jeg ville forstyrre hendes lykke ved 
at blande mig i sagen . Det var ikke af hensyn 
til Fischer , jeg havde ikke meget tilovers for ham , 
det var bare af samvittighedsfnlehed , for hendes 
skyld . 
Jeg var jo opdragen i den tro , at overflødighed 
af timelige goder var det af alt , der bedst 
kunne udelukke genvordigheder . 

rose var så forvænt , som en prindsesse ; hendes 
små hænder duede ikke til andet , end at brodere 
og tegne ; hvor kunne hun passe til Christians 
kone . Var det ikke stor synd , når hun kunne 
komme i bedre , at føre hende ind i sådanne tvivlsomme 
kår . 
At moder , i mit sted , ville have handlet som 
jeg , var jeg også vis på . 
De fleste gamle folk glemme aldrig de enkelte 
erfaringer , de mene at have gjort om verdslige beregningers 
nytte , men glemme altid de mange , der 
bevise deres utilstrækkelighed ; således også moder ; 
hun havde betragtet det som et niddingsværk , når 
hun , for sin søns skyld , havde taget sådan en 
lykke fra et barn , der havde mistet sine forældre , 
og som hun skulle stå Vorherre til regnskab for . 
Dengang vidste jeg ikke , at det også for Fischer 
havde været en befrielse , at hans familie var mod 
partiet , at det hele kun var et indfald , som han 
måske , da han mødte så mange indvendinger , for 
en stor del havde sat igennem af bare dum trods , 
men havde jeg vidst det , så er jeg dog sikker på , 
at jeg alligevel ikke havde troet at burde handle anderledes . 
Således 
kan man gå med tåge for øjnene . 

det bedste , man vidste om den unge fyr , var , at han 
måske var en Peer Tott , der ikke gjorde mere af 
det onde , end af det gode , — et stakkels menneske , 
der manglede villie og kraft , både til det ene 
og det andet , der altid gik den vej , han syntes 
var nemmest , uden at bryde sig om , hvorhen den 
førte , der ikke var brugbar til nogen ting , der , hvis 
han havde været uformuende , ville have været den 
sidste , en forstandig fader havde valgt til sit barns 
ledsager gennem livet ; kun det vidste vi , og så 
syntes vi døg , det var en forfærdelig stor lykke 
for vor rose , at få ham . 
Og hun tog ham i sin barnagtighed , for en 
stor del for vor skyld , uden tanke om hvad hun 
styrtede sig i . 
Hun troede jo naturligvis , da han kun gav 
så lidt af sig selv tilkende , fordi der ej var noget 
at give tilkende , at han bare var et kræmmerhus 
topfuldt af gode egenskaber , og da hun 
elsfede gode egenskaber , så måtte hun jo antage , 
at hun elsfede dette kræmmerhus . 
Men havde jeg , i de dage , tilladt mine egne 
tanker at gå en ærlig gang , så kunne jeg have 
fortalt hende , hvor hult og tomt kræmmerhuset 
var , for i min sjæls inderste vidste jeg det godt . 

men jeg stred bestandig mod det rette , som var det 
det urette . 
Først til allersidst kom der en underlig skræk 
over mig , som vi begik en synd , men da var det 
for sent . 

syvende capitel . 
Fischer havde været ovre på sin smukke ejendom 
i Jylland , og der ladet alt indrette til brudens 
modtagelse . 
Han havde givet penge til udstyret ; moder og 
jeg havde været i København , købt dette og gjort 
en lille privat gæld , for dermed at bestride omkostningerne 
i anledning af festdagen . 
Der var intet at vente efter . Brylluppet blev 
bestemt til den fjerde oktober . Efter vielsen ville 
de rejse udenlands . 
De samme gjæsfer , som havde deltaget i jaordet , 
ville også komme til brylluppet . — Herren 
til Søgård skulle føre bruden , og hans Broder , 
der boede hos ham , brudgommen . Fischer havde 
ingen nær mandlig slægtning , der kunne føre 
ham , og de af disse , rose havde , vare ikke fine 
nok til at føre hende ; derfor måtte de begge lade 
delte hverv besørge af fremmede . 

men det var stadselige fremmede , den ene 
herremand , den anden officer , begge med ordener 
på kjolen . Moder var meget tilfreds med dette , 
men det gjorde hende derimod overmåde ondt , at 
brudgommens tante , en smuk dame , der sommetider 
kom til Søgård , som moder havde set 
der i haven , og beundret på grund af hendes elegante 
toilette , ikke havde modtaget indbydelsen . 
Fischers forældre , efter hvem han havde arvet 
godset , vare døde i hans barndom . Hans rige 
oncle , der en tidlang var hans formynder , var 
også død . Dennes enke ( den tante , moder beundrede ) 
havde engang besluttet af testamentere ham 
sin formue , men var bleven ked af ham , og benyttede 
nu forbindelsen med rose som gyldig anledning , 
til af trække sig tilbage ; men alt dette vidste 
vi intet om . 
Vore bekendte i egnen havde derimod hørt 
såvel dette , som flere mindre heldige rygter om 
brudgommen , men , da de godt kunne lide rose , 
undte hende al mulig lykke , fandt han så vakker 
ud , og der ikke var syn for sagen , troede de ikke 
på dem . Den eneste , der ej tog dem i tvivl , var 
skolelærerens kone , fordi hun var misundelig . 
Da Fru Fischer ikke engang værdigede af besvare 
det smukke trykte indbydelseskort , fortalte hendes 

Neveu blot , af han var glad over , af hun blev borte , 
da han i grunden ikke kunne lide hende . 
Det var bryllupsdagen , den fjerde oktober om 
mørgenen tidligt . 
Jeg sad oppe på Christians kvistværelse og 
syede de sidste sting på roses brudekjole . 
Min Broder selv kom jo først efter vielsen , og 
hans stue var det eneste sted , hvor man ikke blev 
forstyrret af travlheden . 
Mit vindne stod åbent til haven ; det var 
klart vejr og havde allerede frosset om natten ; 
rimen lå endnu hvid og glindsende på græs og 
blade . 
Fader gik derude og plukkede blomster i en 
stor kurv . En fem , seks unge , tarvelige pigebørn , 
med mørke , runde hatte , ( de måtte hele tiden 
flytte sig , eftersom manden , der skuffede gangen 
bagved dem , kom nærmere ) , stod i nærheden af fader , 
og ventede , til han blev færdig . De ville , i 
anledning af dagen , pynte kirken , og måtte komme 
til os selv efter blomsterne , da de ikke kunne få 
dem andre steder . 
Det så livligt ud i haven ; to mænd i hvide 

skjorteærmer og to koner med hvide hættetørklæder 
vare i fuld bevægelse med at skuffe , rive og klippe . 
„ Å ja , se nu , “ sagde fader , idet han vaersomt 
hævede det ene georginehoved efter det andet 
fra stilken , for at se , om det holdt , og de alle sammen 
knækkede . „ Det er dog nogle stakler , nu 
har frosten allerede gjort det af med dem . — vi 
må nok holde os til disse , det er seigere folk . “ 
Idet han sagde dette , gik han , med saksen i hånden 
og træfloene på , over det våde græs til det runde , 
brogede bed med asterserne . 
Han afklippede disse enkeltvis , pillede det grønne 
omhyggeligt fra stilkene , holdt dem iveirer , betragtede 
deres stramme holdning med et forelsket blik , og 
lagde dem , en efter en , i kurven . 
Imidlertid så de unge piger fornøjede hen til 
ham ; den måde , han omgikkes blomsterne på , 
gav dem ligesom mere værdi i deres øjne . Det 
var , som det ikke var de selvsamme sorter , et par 
af dem havde hjemme i hjørnet bag kartoflerne i 
deres egen have , som de ruflede af , puttede i en 
sprukken flødekande og regnede for en aldeles værdiløs 
vare . 
Bare det blik , hvormed fader betragtede sine 
asters , gjorde dem til mere . 
Alle husets vinduer stod i disse dage åbne , 

fra morgen til aften . Der var en Duft af friskhed 
og reseda i stuerne , og af smør og kryderier i 
køkkenet ; man kunne høre moder nynne og morteren 
gå . I denne tid lagde moder aldrig sit 
smækkeforklæde fra sig , og fader måtte bestandig 
gå på hosesokker i stuerne . 
Hvor jeg endnu kan høre moders nynnen den 
morgen . Hun havde ikke tone i brystet ; hendes 
sang , når man vil kalde den sådan , var kun et 
udtryk for hendes egen stemning , men da hun næsten 
aldrig lod den lyde , uden denne var rigtig fornøjelig , 
var det alligevel ret forfriskende at høre på 
hende . 
Men den morgen , da jeg selv følte mig forpint 
af tunge tanker , gjorde hendes sang kun et 
dårligt indtryk på mig . „ Når man synger om 
morgenen , skal man græde om aftenen , å , gud 
give , du dog ville tie stille , “ tænkte jeg . „ Nu priser 
du dig selv i dit hjerte , fordi din opdragelsesmåde 
har båret sådanne gode frugter . Men var 
hun nu ikke bleven denne forkælede , fine lille dame , 
så havde hun passet bedre til Christian , og havde 
hun fået stakkels Christian , var man ganske overbevist 
om , hun havde fået en , der ville bære hende 
på hænderne . “ 
Og hvordan var det gået tante Martine ! 

— et fattigt menneske var hun til sidst , — men 
hvor længe havde hun været det ? ja , det vidste ingen . 
Det var , som jeg var bleven rent forstyrret ; 
jeg kunne flet ikke mere finde lyse sider ved det 
ægteskab ; trods alle smykkerne og stadsen , der 
lå foran mig på borde og stole , og trods den 
lille brud selv , der løb fra og til og fornøjede sig 
over det alt sammen , så jeg dog kun fæle skyggebilleder . 
„ Hvad 
siger du om det dejlige vejr ? det spår 
gødt , ikke sandt ? “ sagde den lille stakkel , medens 
hun dannede figurer på bordet af fine smhkkeæsfer . 
„ Jo , 
med guds hjælp , “ sagde jeg , men da jeg , 
i det samme , hørte skolelærerkonens skærende 
stemme i haven , og så hende gå hen til fader 
med et myrthetræ , tænkte jeg : „ Det spår dårligt . “ 
„ Hvad vil madam Hansen ! jeg kan høre 
hende . Tak , hvor det er et dejligt træ , gode 
madam Hansen , “ nu stod rose ved vinduet og talte 
ud , „ mange , mange tak ; det er rigtignok meget 
kønnere , end vore egne , for de blomstre ikke . — 
å , vil de komme her op , så skal de se mine 
ting . “ 
„ Hvor der er mange skønne sager , og hvor 
det er rigtigt af dem , at de har forsynet dem så 

godt “ -- -- -- -- sagde den fæle kone , da hun stod derinde 
med hænderne på ryggen og betragtede alt 
med griske blikke , „ det er det eneste rigtige , frøken , 
for man er jø døg ikke herre over , hvad der kan 
ske . “ 
„ Nej , “ sagde rose indrømmende „ for man kunne 
jø siden blive fattigere , og så var det jø godt , man 
døg havde det . “ 
„ Ja hør , hvor sød fornuftig , — hun er forberedt 
på det , — men det er rigtignok en skæbne , 
der står langt i baggrunden for dem , lille frøken 
rose , som jø er sikkret med deres firehundrede daler 
om året og mere . “ 
„ Det ved jeg ikke det mindste om . “ 
„ Nå fy da , så er jeg jø en grim sladdrer , 
at jeg fortæller det . — > men den række små kjoler , 
der hænge der , strøgede og nette , — de er vist fra 
deres barndom , — må jeg spørge , skulle de også 
puttes ned i kosferten ? “ 
„ Nej , dem har Lise lovet , når jeg er rejst , 
at fordele mellem børn . “ 
„ Det er en nydelig tanke . — hvor de vil 
gøre meget godt på deres gods , frøken , — det 
er jeg så vis på , de vil ! — hr. Fischer vil 
bare tænke på at fornøje og more dem og sig selv , 
og de vil tænke på andre . — så ville deres 

penge nok få ben at gå på , — men det skulle 
penge jo også have . Farvel , søde frøken , for nu må 
jeg nok ikke forstyrre mere . — jeg ved ikke , om jeg skal 
komme siden , og sætte krandsen på det lille hoved ? “ 
„ Nej , madam Hansen , det har jeg fået lov 
at gøre , “ sagde jeg bestemt . Da rose havde sagt 
farvel og kysset hende , og hun stod alene med mig 
ude på trappegangen , sagde hun igen : „ Jeg kan 
såmænd ikke glemme , så fornuftigt det var af dem , 
efter hvad man desværre har hørt om det unge 
menneske , at forsyne det søde barn så godt med 
alle dele . “ 
„ Har de hørt , at han var en ødeland , eller 
hvad mener de ? “ spurgte jeg . 
„ Ja det ved gud , det har jeg rigtignok hørt , 
men når de , som er nærmest til det , ikke ved 
noget , — så er det rimeligvis ikke sandt . Jeg 
troede såmænd det var det , de havde indrettet 
det på , — men det er det altså ikke ? — 
så meget desto bedre . — godmorgen , jomfru Lise , 
det kunne da ikke være et yndigere vejr , skønt man 
siger , det er bedre , solen ikke brænder så meget . “ 
Da jeg kom ind igen , stød rose allerede ved 
myrtten og afklippede en lang dejlig green til 
krandsen . 
„ Å , gør det ikke , “ bad jeg , „ det lille træ fra 

din confirmation , som jeg har passet , blomstrer rigtignok 
ikke , men jeg kan dog få en køn krands 
alligevel , det har hele tiden været min bestemmelse 
at binde en deraf . “ 
Det nyttede ikke , hvad jeg sagde ; hun havde nu 
modtaget den af den gode skolelærerkone , og ville 
på ingen måde fornærme hende ved ikke at 
bære den ; siden måtte jeg pynte hendes små kære 
lokker med de blomster , der vare opvoksede i bare 
avind og skadefryd . Det var , som jeg satte alt 
ondt lige over hendes hoved . Men det var jo 
dum overtro . 
„ Hvor seer du dog sjæleglad ud , rose , “ sagde 
jeg siden , medens hun rakte mig kniplingerne og 
de fine hvide sager , efterhånden som jeg pakkede dem 
ned i kofferten . 
„ Ja , det er jeg også , — og jeg tror næsten , 
jeg glæder mig allermeest til Christian ; når vi 
komme hjem fra kirken , er han her da , gud flee 
lov . “ 
„ Å , han betyder da ikke stort i dag , “ sagde 
jeg alvorligt , „ men nu kommer din forlovede vel 
straks . “ 
Hun bøjede sit ansigt imod mig , og så meget 
skælmsk ud : „ Hvad siger du , Lise , i dag længes jeg 
mere efter Christian , end efter Sophus . — hvor 

du seer forskrækket på mig , — egentlig er det dog 
ikke så underligt , — Sophus får jeg jo nu at 
se hver eneste dag . “ „ Å nej såmænd , “ sagde 
jeg , og blev ved med indpakningen . 
Jeg ville just sige et par alvorlige ord om 
dagens betydning , da moder kom med bryllupskagen , 
og både hun og rose jublede over 
den . 
„ Skal du ikke have nogen tid til at sidde 
ganske roligt og tænke efter , lille rose , “ begyndte jeg , 
da moder var gået ; det stakkels barns sorgløshed 
pinte mig så forskrækkeligt , „ det er dog en 
alvorlig begivenhed , der nu foreslår . “ 
„ Jeg ved godt , at den er alvorlig , “ sagde hun , 
og så trosfyldig på mig med sine skønne øjne , 
men jeg har alt for meget at tænke på , til at jeg 
kan finde alvoren , — først på at Christian kommer , 
få på rejsen til Italien , så på de breve jeg 
vil skrive til eder , og så på , at jeg skal have nogle 
af eder hos mig hele vinteren . — nå , nu er du 
færdig med indpakningen , Lise , — så tror jeg 
næsten det er påtide , at jeg bliver klædt på . “ 
Klokken fire om eftermiddagen skulle vielsen 
foregå ; mine forældre ville køre til kirken med 
det unge par , men jeg blev hjemme . 

vognen holdt for døren , brudgommen var 
kommen . 
Jeg ved ikke , hvad der gik af mig , men da jeg 
havde pyntet lille rose , og hun flet ikke , som andre 
ved den lejlighed , så højtidelig ud , men dansede 
med slør og krands foran spejlet , som hun bare 
legede at være brud , blev jeg så forunderlig til mode , 
at jeg for ned ad trappen og råbte til moder , 
som allerede stod der i sin fulde stads : „ Å , lad det 
blive en lille tid endnu , hun er for ung , lad det 
vente . “ 
„ Er du fra forsfanden , Lise , “ sagde moder 
blot , idet hun gik forbi , ud til vognen , uden af 
bryde sig det ringeste om mig . Alting var jo ordnet 
og færdigt . Det var jo også , som jeg ikke var ved 
mine fulde fem . 
Jeg følte en ubeskrivelig uro , da jeg stod der i 
vinduet og så brudevognen køre , og hørte klokkerne 
kime . Hvis jeg havde troet , det var gået op 
for hendes sjæl , af hun elskede en anden højere , 
end den hun fik , tror jeg ej , jeg havde taget mig 
sagen så nær , som netop nu , da jeg vidste , hun 
var uvidende derom . 
„ Det arme elendige barn , “ streg jeg uvilkårligt , 
og vred hænderne , „ hvad skulle vi gøre , når hun 
vågner ! “ 

nu var jeg selv vågnet . Det er forunderligt , 
så pludseligt man sommetider , uden af kunne forklare 
sig grunden , lige på engang kan blive vækket 
af lang sløvhed . Klokken ringede uafladeligt ; jeg 
kunne fra vinduet se over til hullet i kirketårnet , 
hvor den havde travlt med af gå frem og tilbage , 
da Christian , med sin vadsæk på ryggen , langsomt 
kom gående ind i gården . 
Der var så rent , fejet og propert i hver krog ; 
han kunne nok se , at brylluppet ikke var blevet udsat , 
om han ikke kunne høre det på ringningen . 
Å , den klokke med sit ding-dang , ding-dang , 
jeg ønskede Vorherre ville gøre det mirakel , at jeg 
fik kraft til at standse den . 
Jeg havde ikke mod til at gå ham i møde ; 
først , efter at han på sit værelse havde iført sig et 
nyt sort sæt klæder , kom han ind i stuen til mig . 
Han havde et roligt ansigt , og var klædt med 
stor omhyggelighed : det hvide halstørklæde var 
bundet smukt akkurat , og håret sad blankt og glat 
nedkæmmet , men han var forfærdelig bleg . 
„ Jeg tænkte nok jeg kom alligevel for sent , “ 
Sagde han med sin sædvanlige stemme , som ingenting 
var foregået . 
„ Ja , til vielsen , men så kommer du dog til 

at spise med , “ svarede jeg , og gik så omkring med 
ham og viste ham det dækkede bord og blomstervaserne . 
Da 
han havde set derpå , satte han sig ned 
på en stol , som var han trætjeg 
hentede et glas god vin og et stykke mad . 
Han tog det uden modstand , og drak hver eneste 
dråbe af vinen på en måde , som han mente , 
den kunne give ham kræfter . 
„ Jeg seer da ikke for dårlig ud til at vise 
mig ? “ sagde han i en tone , der skulle være ret 
munter , medens han så på sit ansigt lige overfor 
i spejlet . 
„ Jo , det tror jeg du gør , Christian . Det 
vil gøre hende ondt at se dig , — vil du ikke hvile 
lidt i dit Kammer , til det siden bliver bedre . “ 
„ Jo , det må jeg nok hellere “ sagde han , idet 
han rejste sig , „ det er underligt , før mærkede jeg det 
ikke . Jeg ville ønske , det måtte gå over , jeg 
ville nødig , at hun skulle savne mig ved bordet . “ 
Han sagde dette ligefremt og fattet , som sagen 
ikke angik ham mere , end enhver anden bryllupsgjcest . 
Da 
jeg havde fulgt ham til sit værelse , og 
rullet gardinet ned , lagde han sig lidt på sengen . 
Hans hænder brændte og jeg kunne føle på 

pulsen , at han havde stærk feber . Dette var ej 
blot sjælsuro , der var ingen tvivl om , at det var 
en rigtig legemlig sygdom . 
„ Du har vist i nogen tid været syg , Chrisfian 
? “ 
„ Å ja , men det var ikke noget videre ! “ han 
lagde hovedet mat tilbage . „ Du skal ikke fortælle 
det , Lise , for jeg kommer siden . “ 
Ligeoverfor ham hang den rad små stumpede 
kjoler , en rød , en hvid , en blå , som rose havde 
havt , da hun var lille , de samme , som skolelærens 
kone før talte om ; i travlheden vare de blevne hængende . 
En af dem var fra hun var tre , en fra hun 
var fem , og en fra hun var otte år . Den røde med 
strimlerne var syet af en rest , moder næsten 
fik oven i købet , da hun købte det grønne stolebetræk . 
Den blå havde hun anskaffet for de penge , hun fik 
for de sorte høns , hanen og hønen , der vare så 
ansete af os alle , og så så strunke ud mellem de 
spættede i gården . -- den lille broderede hvide 
havde moder syet sammen af et christentøi , som 
præstens kone engang havde foræret hende . Chrisfian 
havde været moders fortrolige , medens hun 
syede de små kjoler , siddet hos hende , og fulgt med 
arbejdet , med hver enkelt del , hver knap , hver 
strimmel , hvert lille ærme . 

da jeg så hans øjne hvile på de små 
kjoler , var jeg bange , at de mange minder , de 
måtte vække , kunne forøge hans sorg , og ville 
derfor tage dem bort , men han sagde : 
„ Å nej , lad dem hænge . “ 
Kirkeklokken , der en lille tid var ophørt at 
kime , begyndte nu igen med sit ding-dang , dingdang . 
„ Hør ! “ 
Sagde han , idet han rejste sig og fik 
et underligt , sørgeligt , forvirret smil i sit ansigt : 
„ Nu fører han hende gennem kirken , som sin ægteviede 
hustru . — hvad græder du over , Lise , nu erdet 
jo forbi ! — mon han nu kan elsfe ? Jeg gad 
dog vidst , om han nu kan elske ? — hun holder 
mere af mig . — øet står jo i brevene ! Øet kan 
ikke nytte , at du nægter det , “ han tøg mig fast om 
hånden , al den konstige ro var nu gået over til 
heffighed , og hans blege ansigt var blevet stærkt 
farvet . „ Å , hør klokkerne , det er skammeligt , for 
det er mig hun holder af , og så tage de den stakkels 
lille hånd og række den til ham . — men , 
hvad tror du han får ? — ikke andet , end det lette 
fnug af hendes kjole , og mig havde hun givet alt , 
et helt livs glæde . — men i tænke vel , hun 
bliver rig med ham , nej , med ham bliver hun en 
fattig stakkel , men med mig var hun bleven hovedrig . 

— trøede i ikke jeg havde noget at byde 
hende . — jeg havde jo alt , — kan du ikke forstå 
det , alt , hvad et menneske kan have at give , det 
havde jeg jo . — trøede i , jeg ville holde det tilbage , 
siden i syntes , jeg var for fattig . Var det 
det i mente , hvad ? sig det dog , var det det ? , , 
„ Nej , det vidste vi jo nok , læg dig nu roligt 
ned . “ 
„ Men hvad mente i da , så var der jo ingen 
tænkelig forstand i det hele . — trøede i , jeg ingenting 
havde . I vidste jo dog , at jeg arbejdede for 
hende fra morgen til aften , at jeg blev ved , til jeg 
blev træt , og begyndte så igen , og blev igen ved , 
til jeg blev trættere . Trøede i , det alt sammen var 
frugtesløst , og at jeg kom hjem som en stakkel ? nej , 
jeg kom hovedrig hjem ; for hver anstrengelse blev 
kærligheden større . Det var jo et væld , — man kunne 
øse og øse , og det kunne ikke mærkes , og hver smule 
var til hende . “ 
Sådan blev han ved , værre og værre , eftersom 
feberen tiltog . 
„ Det var nederdrægtigt ! — havde i sagt : arbejd 
syv år , og syv år til , så havde jeg ligeså 
godt kunnet gøre det for min lille rose , som 
Jacob kunne gøre det for Rachel , — hvorfor fluide 
jeg ikke kunne gøre det , akkurat ligeså godt som 

han . — men det sagde i ikke , i toge hende fra 
mig og forcerede hende til en tigger . — og jeg har 
alt det , og det tynger og presser , men jeg tør ikke 
give hende en eneste hvid . — “ 
Tilsidst talte han sig træt , og da vøgnen kom , 
lå han i en temmelig rolig søvn . 
Da jeg kom ned , var brudeparret og gæsterne 
allerede i stuerne , men jeg traf moder med shawl 
og hat ved køkkendøren . Hun havde sin nød med 
at trække de snevre , hvide allunshandsker af hænderne . 
„ Gå 
ind til de fremmede , barn , medens jeg 
stikker bollerne på , “ bad hun , „ gå ! gå ! gå ! “ 
Der var sådan en hast over hende , at jeg 
neppe kunne få fortalt , at Christian var kommen og 
havde måttet lægge sig lidt , da han ikke var ganske 
rafl . 
Hun så forvirret på mig ; hendes hoved var 
i dag så fuldt af alle de gemyser , saucer og stege , 
der uundgåeligt måtte møde på bordet , at hun 
virkelig ikke godt kunne samle sine tanker om noget 
andet . 
„ Hvor du seer fortvivlet ud , Lise , “ udbrød hun , 
„ hvad var det du sagde , Christian har lagt sig lidt 
på sengen og kommer ned siden , hvad ? — han 
kommer da ned siden ? “ 

„ Ja , med guds hjælp ! “ 
„ Hvorfor vil du da forsfrække mig ; tal nu 
ikke derom til de andre , “ hun for ud til sine 
boller . 
Rose blev meget bekymret over , at Christian 
ikke var kommen . Det var en lille sørgmodig brud , 
der sad der ved den nette , livlige brudgoms side 
og pillede af sit brød og ingenting spiste . Den ene 
af herrerne fra Søgård , ikke godsejeren , men den 
høje officer , en kraftig , smnk , glad , jovial gammel 
mand , tog moder til bords , men talte hele tiden 
med fader , der sad ved hans ene side , højtideligt 
pyntet i sin sorte kjole . — moder sad noget fra , 
ved bordenden , og lagde retterne for . 
Officeren var en stor haveelfler . Ligeså fornøjet , 
som han lod til af være , ved af modtage faders 
oplysninger om adskillige blomster og planter , 
ligeså veltilfreds var fader , ved af meddele ham 
dem . Hvergang officeren , under samtalen , havde 
tømt sit vinglas til bunden , fyldte fader det 
igen til randen med den samme forsigtighed , for 
ikke af spilde , og det samme strålende , milde ansigt , 
som han rigtig undte det , og satte en ære deri . 
Der blev holdt to taler : 
den ene af officeren , den anden af præsten . 

officerens var kort . „ Da han lige havde talt med 
den ærede vært om hans roser , “ sagde han , „ så 
kom han til af tænke på en af dem , bruden ; hun 
hed rose , og var en rose , og ville , efter al sandsynlighed 
komme til af danse hele livet igennem 
på roser . Rosens skål skulle alle tømme , til 
sidste dråbe , hurra for hr. Torstensens skønneste 
rose ! “ 
Præstens var længere ; den var etslags fortsættelse 
af hans brudetale , der gik ganske i samme 
ånd . 
„ Han og hans familie havde kendt den yndige 
unge brud fra hendes barndom , og holdt af hende , 
som af en datter eller søster ; det var ikke 
underligt , af de frydede sig på hendes vegne . Men 
det var ikke alene de nære venner og bekendte , der 
glædede sig i dag ; alle , der blot vare komne i ringeste 
berørelse med hende , undte hende sin store 
lykke , fordi hun var beskeden og kærlig , og 
med guds hjælp kunne bære den . “ 
Sådan var vor venlige præsts opfattelse af 
sagen . 
Brudgommen bukkede og skrabede til complimenterne , 
talte om , af fordelen var alene på hans 
side , og kom i det hele godt fra det ; og det gjorde 

bruden også , skønt hun ikke sagde et ord , men 
bare kom med sit glas og smilede . 
Efter bordet samtalede gæsterne indbyrdes 
lystigt med hverandre i haven ; vi vare da selv 
overflødige . Moder gik ud til sine sysler , fader 
gik op med bruden på sneglebakken ; han sad der 
på Toppen ved dannebrogsflaget og røg sin pibe , 
medens hun stod med en kikkert og så efter Christian . 
Da 
jeg sad ved hans seng , kunne jeg se hende 
hvor hun stod deroppe , med sløret og krandsen , og 
ventede på ham . 
Nu talte han ikke mere , som før , men lå enten 
ganske stille , som han sov , eller sagde et par 
enkelte nødvendige ord , at han ønskede lidt vand , 
eller ville have noget forandret ved sit leje . 
Moder kom engang derop med en stor portion 
viinbudding med vanillesauce , men da det var 
begyndt at mørkne , og hun blot kunne se , at han 
sov og var rød i ansigtet , troede hun , det hele kun 
var en hovedpine , der nok ville gå over , så snart 
han vågnede . 
Endelig var dagen stridt . Da de fremmede 
vare kørte , skulle brud og brudgom også bort . 
Den nye wienervøgn stod derude og glimrede 
med sit metal og sine lygter , snart skjulte månen 

sig bag en svær sky , snart kom den igen frem i 
sin hele størrelse . 
Vi stod alle i gården . 
„ Hvordan er det blevet med den kære dreng ? “ 
Hviskedee fader til moder ; i det sidste øjeblik havde 
hun fortalt ham , at han ikke var rask . 
„ Jeg har været deroppe , “ sagde moder , „ nu 
klæder han sig på og kommer . — farvel , min velsignede 
pige , og Vorherre være takket , at du skal 
gå ad de lette veje . Å , mit søde barn , holder 
du så meget af os , at du sådan kan græde . Nu 
er du jo vokset langt ud fra os , — nu skal du 
ikke se tilbage på gartnerens hus , nu skal du 
bare se fremad i den lyse verden . “ 
Moder ahnede det vist ikke selv , men hun holdt 
næsten ordret den samme tale , som hendes moder 
havde holdt , da tante Martine rejste . 
„ Å , jeg ville ønske , jeg kunne blive “ sagde rose , 
idet hun knugede sig så fast til hver især af os , 
som hun ikke ville flippe igen . 
Brudgommen havde siddet der længe , da hun 
gik op i vognen . 
Fader gav hende højtidelig peltsværkskåben 
på , moder stoppede den omkring hende på en forunderlig 
sorgløs måde , og jeg rakte hende den lille 
rejsetaste . 

„ Farvel , “ råbte den unge herre , han var 
utålmodig , ville gerne køre , og tog hele tiden til 
hatten , for at give dette tilkende , „ Farvel , farvel . “ 
„ Å , Sophus “ sagde hun , „ må vognen ikke 
holde lidt endnu . — du kan da nok tænke , jeg er 
bedrøvet . — hvor møder har sørget for mange lys 
derinde i vinduerne . Det kære gamle hus seer 
så venligt på mig . Jeg har haft det så godt 
her . — å , vent lidt . — jeg har ikke sagt dem alle , 
hvor godt jeg har haft det . Så snart jeg nu kommer 
hjem fra rejsen , besøger jo møder og Lise mig , 
hvad ? Å Sophus , bank ikke endnu på vinduet 
af kusken , jeg må sig noget mere . Har jeg takket 
møder for krandsekagekurven med navnene på , 
jeg blev så forundret , da jeg så den på bordet . 
— og hvor havde du døg smykket hele huset skønt 
med dine blomster , lille fader , hvor kunne du døg 
nænne at plukke alle dem . Å , bliv lidt . — det er 
så underligt , jeg har jo længe vidst , at jeg skulle 
bort , men det er døg , som jeg først nu fik det at 
vide . -— hør nu , ville i sige til Christian , at jeg 
var bedrøvet , fordi han ikke kom ! “ 
Min Broder havde hele tiden ligget og sagt , 
at til allersidst ville han se hende ; jeg troede umuligt 
det kunne lade sig gøre , men da jeg , i det 
øjeblik hun talte om ham , hørte en lyd , som om 

nogen kom , og så tilbage , kom han virkelig . Han 
støttede sig til det lille jernrækvcerk ved stentrappen , 
der førte ned i gården , og famlede sig frem , som 
var han svimmel . 
„ Her er jeg , lille rose , — jeg kunne ikke komme 
før . “ 
„ Å , gud ske lov , så kom du døg , — gud 
ske lov ! “ hun tog hans hånd og klappede den 
mellem begge sine , „ Du er så hed , — så brændende . 
Hold lyset tættere , å , Lise , vil du , — 
Sophus skulle døg rigtig se min kære Broder 
Christian ; men er det skæret ? — jeg synes du er 
så bleg . “ 
„ Det er vist skæret , “ sagde han med en lille 
kort latter , han ikke kunne få til at klinge lystigt , 
og så gik han nærmere hen . Jeg havde ikke troet 
det var muligt , at Christian kunne få et skummelt 
udtryk , men han så skummel ud , da den anden 
betragtede ham med sit ligegyldige ansigt . 
„ Kan du se ham , Sophus ? “ spurgte hun . 
„ Ja , det kan jeg godt , min lille engel ; godaffen , 
godaffen , eller velkommen skulle man sige , 
det er flet ikke net , min gode herre , at de først 
kommer i det sidste øjeblik . Godaffen , godaffen , 
og farvel med det samme . Hestenes tålmodighed 
tør vi nok ikke sætte længere på prøve . — tak for 

al deres godhed , rare tante Rikke og oncle , 
er det ikke Mathias ? og svigerinde , eller det er 
nok rigtigere cousine Lise , tak , tak , tak , og farvel , 
allesammen . Han rakte nu hånden til hver især på 
en egen hastig måde , som han bagved høfligheden 
sagde hos sig selv : „ gid Pokker havde jer , “ og 
bankede så , for alvor , på ruden til kusken . 
Rose holdt endnu min Broders hånd . „ Du 
må ikke læse så meget Christian , hør , — det har 
du ikke godt af . — og så farvel , — besøger du 
os , når vi komme hjem ? “ 
„ Ja , så snart det kan lade sig gøre . — farvel , 
lille rose ! “ — 
da de vare borte , slog fader sin arm om 
Christians skulder , og så gik de to sammen derude 
i måneskinnet , medens moder og jeg , inde i 
huset , satte borde og stole på deres rette pladser . 
Fader tænkte vist , at den friske luft kunne hjælpe 
Christian fra feberen , men han var alt for syg , til 
at så lidt kunne nytte . 
Da doktoren næste morgen kom , sagde han , at 
det var nervefeber . 

offende capitel . 
Allerede i de første dage af sygdommen rasede 
han forfærdeligt . Doktoren , der ellers plejede at 
beholde håbet til det iderste , så meget alvorlig 
ud ; hvordan ville det ende , når det begyndte så 
voldsomt . 
„ Men han har en god natur “ , sagde fader , 
der sad ved sengen , „ han har aldrig forvoldt os 
nogen sorg med sygdom før “ ; medens han sagde 
dette , så han på Christian med et kærligt blik , 
som om han hos sig selv tænkte : „ hverken med sygdom , 
eller med nogetsomhelst har han forvoldt os 
sorg . “ 
Doktoren , en lille ivrig mand , sad med eftertænksomt 
ansigt og følte pulsen . „ Ja vist har han , 
fra først af , en brillant natur , men han har forlæsf 
sig , — jeg har engang sagt det til ham , de 
forlæser dem , menneske . — feberen havde ikke 
taget så meget på ham , når han ikke var svækket i 

forvejen . Hvordan skal han stå imod , når han 
allerede er så mat som en flue . “ 
„ Er det det rimeligste , at vi miste ham ? “ 
Spurgte fader , medens vi andre ventede ængstelige 
på svaret . 
Først så doktoren meget deltagende ud , men 
så for han op : „ Lad os først og fremmest være 
enige om ikke at gøre hverandre knuder . Hvis de 
straks , når deres planter i tørken begyndte at 
hænge , troede det var ude med dem , så ville 
de ikke gide vande dem , og følgen ville blive , at 
he for alvor gik ud . — gør mig nu ikke ked af 
ven syge . — kan en læge ikke holde håbet 
vedlige , så bliver han dvask . — lad det nu dog 
være mig , der ryster på hovedet , hvis der skal 
rystes , og hold de dem bare rolig . Når jeg 
skal se på et sådant mismod , taber jeg både 
interesse og villiekraft . Folk ville altid at en 
læge skal opmuntre , han skal , min salighed , opmuntres . 
For øjeblikket er der lige så megen 
rimelighed for , at han kan komme sig , som for det 
modsatte . Men herefter vil jeg intet direkte spørgsmål 
have , thi , hvad jeg ej engang har lyst til at 
fortælle mig selv , fortæller jeg så meget nødigere til 
andre . “ 
Efter denne tale , turde vi i lang tid ikke spørge 

ham , men det behøvede vi egentlig heller ikke , 
hans udtryksfulde ansigt fortalte nok , og hver gang 
fik det et alvorligere anstrøg . 
Det var forunderligt , at Christian i al den tid , 
skjøndt han fantaserede næsten uafladeligt , ikke sagde 
en sætning , der kunne forklare fader og moder 
hans følelser for rose . Kun jeg , der var indviet 
i sagen , kunne finde mening i den ville tale . 
De tre små kjoler vedbleve at hænge derinde ; 
hvergang jeg bare rørte dem , bad han : „ Å , lad dem 
blive . “ 
Jeg tror , de dannede sig for hans øjne i venlige 
skikkelser ; når han talte allerivrigst om 
sorte djævle , der sagde på sengen og pinte ham , 
og så så derhen , kunne han pludselig smile fornøjet 
og blive ganske stille . 
Det var tunge dage . Moder og jeg græd bestandig ; 
fader græd ikke , men sørgede døg endnu 
mere end vi . Det , at han havde opmuntret ham 
så meget til studeringerne , flår ham nu også i hjertet . 
Den eneste , der hjalp os med at våge , var en 
sfikkelig husmand , der i mange år af og til havde 
arbejdet for fader . Hver aften , når klokken ringede 
til solnedgang , og han var færdig med sin bestilling 
i landsbyen , kunne vi høre hans ubehjælpsomme klnntede 
gang op ad trappen og hans underlig dumpe 

banken på døren . „ Nu må de ind og ta ' e 
hvile , “ sagde han da altid i samme tone , og altid 
kun henvendt til fader , han lagde flet ikke skjul 
på , at han brød sig mest om ham . Den inderlige 
hengivenhed og deltagelse , der lå i hans blik , 
når han sagde de par ord , kan jeg aldrig glemme . 
Jeg ved ikke , hvordan fader bar sig ad i den tid , 
om han i det hele tog hvile . Hvergang jeg , tilfældigvis , 
lod øjet falde ud i haven , efter at han 
havde forladt sygeværelset , kunne jeg se ham der i 
utrættelig virksomhed . Hvor liden tid han end 
dengang anvendte på arbejdet , tror jeg dog han 
fik ligeså meget udrettet som ellers , så forfærdelig 
ivrigt tog han fat . 
Hvor var han dog ufortrøden til at vande , især 
de forkrøbne , ynkelige planter . Sommetider så 
jeg ham bøje sig ned , kigge så ængsteligt på dem , 
og beføle dem , om der endnu var liv . 
Da sygdommen var på høidepunctet , indtraf 
der pludselig en tilsyneladende bedring ; feberen 
standsede rent , og han lå stille hen , sov ikke , men 
så mat frem for sig . 
Dette var en morgen tidligt . Fader gik straks 
efter lægen . 
Skjøndt dennes ansigt ikke var mindre alvorligt , 
da han følte pulsen , end det plejede at være , 

sagde moder dog nok så trøstigt : „ Det er meget 
bedre , ikke sandt ? “ 
„ Feberen er rent borte , efter hvad jeg kan 
mærke ; “ han flap hånden , glattede hans pande , 
så på hans blege ansigt og spurgte : „ Hvordan 
har de det ? “ Christian så med et underligt , blik 
på ham . 
„ Lidt bedre er han vist , “ sagde fader med et 
glimt af glæde i øjet . 
„ Feberen er borte , “ sagde doktoren igen . 
„ Men man tør ikke tro , at faren er overstået , 
mener de ? “ 
„ Jo , faren er overstået , livsfaren er overstået “ . 
Idet doktoren sagde dette , glattede han 
igen hans pande , og sagde derpå med et på engang 
gennemtrængende , bestemt og opmuntrende blik 
på den syge : „ Kan de mærke , de er bedre ? “ 
Christian stirrede først på ham , så på os 
andre , men udtrykket var uklart og tåget , som han 
alligevel ikke så os . 
„ Der er noget i blikket , jeg ikke rigtig synes 
om , “ sagde doktoren . 
„ Er de bange for hans forstand ? “ spurgte 
fader . 
„ Hans hjerne har været betændt , — det efterlader 
jo undertiden følger . Hvis han endnu havde 

feber , ville hans åndssløvhed ikke ængste mig , 
men da feberen lader til at være overstået , holder 
jeg ikke af den . — man ved heller aldrig , hvor 
sådan en sygdom vil dreje hen , — hver har sin 
måde . Det er just det , der er ulykken . “ 
„ Hvis han bliver en stakkels fjolle , var det 
bedre , han var død , “ sagde fader og brast i en hulken , 
som han dog straks standsede igen . Man måtte 
se sig om , hvorfra den voldsomme lyd var kommen , 
så fattet var hans bedrøvede , eftertænksomme ansigt 
et øjeblik efter . 
Doktorens udtryk vekslede også ; først så han 
ud som bare hjertelighed , som det gjorde ham så 
inderlig ondt for os , men så for han op akkurat 
som sidst . I sin egenflab af læge , fordrede han 
eneret over den syge , og kunne ej engang 
finde sig i faders indblanding . „ Lad mig nu 
være , Torstensen , “ råbte han , „ begynder de nu 
forfra af spille profet . Hvorfor skulle han blive 
en fjolle ? — mente de , han kunne blive rafl på 
et øjeblik . — når det har regnet et par uger , 
begynde folk allerede af bore huller i Vorherres 
sol , og snakke , som havde vi taget afsted med den 
her på jorden , men kommer den så pludseligt 
frem og kaster sit skin lige over deres hoveder , 

blive de ikke en smule forundrede . — hør 
nu , Torstensen , skønt jeg i dette øjeblik ikke 
rigtig kan fatte det , og formodentlig i morgen vil 
undre mig , hvis jeg træffer den syge ved bevidsthed , 
kan det dog være , af det allerede iovermorgen 
forekommer mig som den naturligste ting af 
verden ; for så vil det synes mig sandsynligt , 
som nu synes mig usandsynligt . Sådan er vi mennesker ! 
— min mening har intet af sige , speculeer 
ikke på den , men bed til Vorherre , og bliv ved af 
håbe ; det gør jeg ; jeg har ikke tabt håbet , og 
vil , pine død , heller ikke af med det endnu . “ 
Der var ingen rigtig trøst i den tale , hvor 
godt den var ment . Han var , som læge , på sin 
Viis ligeså interesseret i sagen , som vi , og ville 
nødig tro sine egne klare øjne . 
Næste morgen begyndte Christian at få lidt 
appetit , men da vi måtte made ham , som et barn , 
og hans åndstilstand var den samme , havde vi ingen 
glæde deraf . 
Når vi prøvede at give ham skeen i hånden , 
lod han den falde ned mod tallerkenen , så sig om , 
hvorfra den klirrende lyd kom , men fattede det ikke . 
Da der var gået et par uger således hen , 
uden vi kunne spøre nogen bedring , foreslog doktoren , 

at vi skulle flytte ham ind i dagligstuen , 
og lade alt i huset gå for sig som før . „ Lad 
ham høre sin faders spade i haven , sin moders 
Morter , hakkekniv og nynnen i køkkenet , og sæet 
dem , som de plejer , jomfru Lise , ved vinduet med 
sytøjet , måske det kan virke forfriskende på sindet . 
— å , havde vi nu deres søde lille rose 
hjemme , men det må vi slå en streg over . “ 
„ Rose , “ sagde Christian pludseligt , og så op 
med det dejligste blik , „ hvad er det med rose ? “ 
Moder tog begge hans hænder , trykkede dem 
til sit bryst , lo og kyssede dem , men fader stod 
bare og så på ham med rigtig hjerteglæde . 
„ Ha ha ! ha ha , nu er fyren frelst , “ sagde 
doktoren , og iovermorgen er vi ikke engang forundrede 
mere . “ 
Jeg stod også op fra mit arbejde og gik hen 
til sengen , men da jeg vidste hemmeligheden , var 
jeg ikke nær så glad , som de andre . 
„ Hvad er det med rose ? “ sagde han igen , men 
denne gang med et tungt suk . 
„ De skal alligevel gøre , som jeg før foreslog , “ 
Sagde doktoren og gik . 
Moder for hen til sit sysfrin efter roses 
breve , som lå der på bunden . „ Nu skal du 

høre , hvordan det er med rose ! — å , min gode 
dreng , nu synes jeg såmænd først vi have fornøjelse 
af så godt det går det lille søde menneske ; 
hvad Lise ? ikke sandt fader ? jeg har næppe læst 
hendes breve , så forsørget har jeg været ; — kom 
nu alle , — sæt jer nu her ved sengen , så kan vi 
høre dem i forening . “ 
„ Nej , min sjæl , om han skal høre dem , “ sagde 
fader , „ vil du forsinke hans helbredelse . — nej , 
det var nok alt for meget af det gode , min dreng , 
hvad siger du , var det ikke for meget at forlange 
af os ? “ 
„ Jeg tror , jeg vil hellere vente , “ sagde Christian , 
og så græd han som et barn . 
„ Han er mat og svækket , stakkel , “ sagde fader , 
„ det er så rimeligt , — er du bleven en gammel 
kjærling , hvad min dreng ? å , det kan sagtens forvindes , 
det er bare han kommer ud at styrkes i den 
friske luft . Jeg ville flabe mig meget værre , når 
jeg skulle spærres inde . Det er netop de stærkeste , 
der ikke passe i fangehuller . “ 
Alt dette sagde fader bare , fordi han på ingen 
måde ville , at vi usselige fruentimmer skulle lægge 
Christians sindsbevægelse ud som qvindagtighed . 

niende capitel . 
Så var han da nu bedre , men det gik langsomt . 
Ulykkelig var han dog ikke , tværtimod , jeg tror , 
gud ske lov , at rekonvalescensen var ret behagelig . 
I den matte tilstand , hvori han befandt 
sig , faldt det ham lettest og naturligst at lade tankerne 
hvile , og det gjorde han da også , så længe 
som muligt . 
Bi fik ham ind i dagligstuen , lagde godt i 
kakkelovnen , satte puder omkring ham , og gjorde 
ham , så vidt vi kunne , til behag ; så sad han der i 
lænestolen vuggede frem og tilbage med det svage 
legeme og smilede venligt til enhver , der kom ind 
af døren . 
Førsf efter nogen tids forløb , turde vi lade 
ham få roses breve , og så kunne han dog endnu 
kun tåle at høre et hver dag ; det halve om formiddagen , 
og det andet halve om eftermiddagen . 

„ Tæk , nu skal du ikke læse mere , “ kunne han pludseligt 
afbryde , når fader var midt i læsningen , og 
så man så på ham , kunne han se meget anstrengt 
ud . 
Da rose fik at vide , at Christian havde været 
så farlig syg , sendte hun ham , — så snart hun kom 
tilbage fra udenlandsrejsen , — et Anker god vin . 
„ Det er såmænd den bedste , der er i kælderen , “ 
Skrev hun , og så bad hun ham , i samme brev , så 
inderligt , om så snart han kunne tåle at rejse , at 
besøge hende . „ Værelserne her er så luftige , det 
er bare sale , svage folk må vist kunne komme 
til kræffer her . “ 
Den vin havde vi alle megen tillid til . Fader 
tappede den i flaskerne , og hvert af de små 
glas , som han regelmæssigt hveranden time gav 
den syge , bidrog sit — det troede vi da — 
til at give ham kræffer . 
Men , som sagt , det varede længe , længe , før 
han blev sig selv igen . Til sidst tænkte jeg , at det 
var blevet hans anden natur , at være så blid og 
stille , og at han i disse dage , ved Vorherres nådige 
bistand , havde tilkæmpet sig denne milde sjælefred . 
Men heri tog jeg fejl , sådan var det ikke , dette varen 
dvaletilstand , flet ikke andet . 

efter bordet sad fader gerne ved hans side 
og læste , som han plejede , sit „ Fædreland “ højt for 
os . Hver gang han kom til et sted , han syntes 
om , vendte han sig mod Christian , for at få hans 
bifald ; når han istedet derfor , kun fik et åndsfraværende 
blik , hvor så han dog inderlig bedrøvet 
hen til os andre . 
„ Er det for meget for dig endnu , — hvad , 
min dreng , sig det kun , er det det ? — nå , det 
er det ! — ja , det er jo så begribeligt , — det burde 
jeg have tænkt , “ kunne han da sige på sin sagtmodige 
måde og lægge bladet til side . 
I mørkningen , når jeg havde lagt mit arbejde , 
sang jeg de viser , han holdt af . „ Flyv 
fugl , flyv over fuursøens vover “ , foretrak han 
for alle , den havde rose sunget så yndigt . Sommetider 
stemmede han svagt i med , men ordene blev 
af og til så rent borte , at han ikke kunne komme 
på dem uden vor hjælp . 
Således kom han også undertiden , når han 
ville udtrykke en mening , med forkerte ord , 
fordi han ikke kunne finde de rette . Jeg skal aldrig 
glemme faders tålmodighed med at hjælpe ham 
på gled . 
„ Tror de nogensinde jeg bliver klar her ? “ 

spurgte Christian engang doktoren , da fader var 
ude , idet han pegede på sit hoved . 
„ Ja vist , de er jo , gud ske lov , allerede klar , “ 
Sagde han venligt . 
„ Nej , ikke rigtig , for jeg kan ikke tåle at tænke ; 
nu , fader er borte , vil jeg tale med dem derom . 
Jeg er akkurat , som jeg ingenting havde lært , — 
jeg kan flet ikke finde noget af det alt sammen . — 
derhenne på reolen står Julius Cæsar , er de 
så god at række mig den , at jeg kan se , om jeg 
endnu kan forstå noget . “ 
„ Ja bare se ad , men vi må ellers på ingen 
måde anstrenge os med nogetsomhelst . “ 
I førstningen så han meget fortvivlet ud , 
medens han stirrede på bogstaverne , men til sidst 
var der dog en sætning han forstod ; den oversatte 
han så ivrigt , som det gjaldt livet . 
„ Så de det , “ sagde doktoren og skyndte sig 
at lukke bogen . 
„ Ja , hvad nytter det , “ svarede Christian mismodigt . 
„ Det er dog for sent for mig , at begynde 
forfra med at stave . — nu fluide jeg jo hen og 
være lærer for mine ørenge og så er jeg selv 
bleven en dreng “ ; han lo af sig selv , fordi han 
var bleven en dreng . „ Tror de jeg nogensinde 

kan due til at bestride et embede ? — sig det rent 
ud , — de mener vist , jeg har studeret forgæves . “ 
„ Nej , det mener jeg ingenlunde . “ 
„ Så mener de måske , “ nu rettede han sig 
raskt i vejret og så udfordrende på doktoren „ at 
alt kan komme i orden igen om en måned ; jeg 
vil gerne vide det , kan jeg så begynde at give 
timer ? “ 
„ Nu er de for hastig , men seer de kræfterne 
ere bedre , sådan kunne de ikke bære dem ad før . 
Men en måned , det er for kort en tid . Når 
de vil have , at jeg skal sige dem det — så vil 
der desværre vist gå åringer , kære ven , før de 
tør tænke på at begynde deres lærerfunction , og 
jeg så allerhelst , at de opgav det aldeles . “ 
„ Det kan jeg jo ikke , det er jo det jeg skal leve 
af ; meningen af deres tale er altså alligevel , at 
det hele er spildt og glemt . “ 
„ Nej , nej , forstå mig ret , — gemt er ikke 
glemt . For øjeblikket er det så godt gemt , at de 
ikke kan finde det , men det skal nok komme frem 
igen . “ 
„ Hvad kan det hjælpe , så gør det mig jo ingen 
nytte mere . “ 
„ Jo vistnok , det var en god historie , det rene 
pure guld er da godt , når det så kommer . “ 

„ Hvad er det , de taler om ? “ sagde fader , der 
nu kom ind . 
„ Jeg siger , at deres søn helst må vælge en 
anden livsstilling . “ 
Fader så hen på Christian , hvad indtryk 
dette gjorde . „ Jeg har selv tænkt derover , “ sagde 
han langsomt , men tilføjede derpå i en rafl , ret 
fornøjelig tone : „ han passer jo egentlig heller ikke 
til at hænge over bøgerne . — i guds navn da , 
lad os sætte dem på hylden , min øreng , og så 
tale lidt med doktoren om , hvad der ellers bliver 
det bedste . “ 
På den måde blev Tingen afgjort . Skønt 
man ikke kunne mærke det , havde fader lidt og stridt 
meget , før han opgav den kære plan , at få en 
flink præst ud af sin søn , men efter at beslutningen 
nu endelig var tagen , var det dog , som en 
tung sten var lettet fra hans bryst . 
„ Det var godt , doktoren kom frem med det , “ 
Hørte jeg ham siden sige til moder , „ jeg har i lang 
tid tænkt frem og tilbage over Tingen , og skønt 
det syntes mig selv , som jeg derved fristede Herren , 
tryglede jeg ham dog fra morgen til aften om 
at lade den stakkels øreng nå det mål jeg 
satte ham . Jeg ville ikke flippe den tanke ; jeg 
sagde til den nådige frelser , af om det også 

var bedst jeg flap den , så kunne jeg ikke . — 
men da doktoren nu kom og satte sin trumf 
på , faldt det mig alligevel lettere , end jeg havde 
troet , af sige ia og amen , for nu forekom det mig 
af være Vorherres nigjendrivelige sidste bestemmelse , 
og så bøjede jeg mig under hans villie . 
Næste sommer kom Christian ( der nu var ret 
rafl , men den blide ro var forandret til tungsind ) 
i huset hos en dygtig gårdejer ; da han havde 
været der et helt år , og rigtig sat sig ind i landvæsenet , 
traf det sig så heldigt , af han kunne 
få præstegårdsjørderne i forpagtning . 
Det sunde , virksomme liv styrkede ham , så 
hans gode natur på en måde kom til sin ret . 
Han blev svær og kraftig af lemmer , men det rafle 
mod og villiekraften , der før havde udmærket ham , 
vare rent borte . Han gjorde sit arbejde bedre 
end de fleste , men han gjorde det ikke med glæde , 
og hver morgen gik han trægt til sin gerning . 
Den sørgelige overraskelse , jeg bragte ham så 
letsindigt , havde taget hele hans ungdom bort . Jeg 
så ikke spor af den mere i mange år , hverken i 
hans gang eller i hans blik ; det var først længe 
efter , at den igen gav sig tilkende . 

i den tid han forpagtede jorderne , havde han 
et par små værelser i præstegården , hvor han opholdt 
sig ; når han ikke havde for travlt , kom 
han hver dag lidt hjem til os ; om sommeren så 
han stadigt til roses have , den var altid lige 
smukt holdt . 
„ Måtte vi dog engang se ham fornøjeligere , “ 
Sagde fader sommetider , når han kom tilbage , efter 
at have fulgt ham lidt på hjemvejen . Moder og 
jeg ønskede det samme med hensyn til fader selv ; 
han var også bleven gammel og forknyt i den sidste 
tid , og hans hår var blevet gråt . 
Når vi om søndagen , festligt klædte , med vore 
psalmebøger , kom forbi præstegården , gik gerne 
en af os ind og spurgte min Broder , om han dog 
i dag ikke ville med . 
Jalmindelighed mødte vi ham i sine daglige arbeidsklæder 
et eller andet sted udenfor huset , i 
gården , eller bagved haven ; sommetider stod han 
og gav folkene ordres , som det flet ikke var helligdag . 
„ Fader ønskede så gerne , du skulle gå med 
i kirke i dag , “ plejede jeg altid at sige , fordi jeg 
troede , den stemme havde mest vægt . 
Han svarede da bestandig det samme : „ Sig 
til fader , at jeg har rigtignok flet ingen lyst , og 
nu er jeg heller ikke klædt på . “ 

når fader eller moder selv udrettede ærindet , 
gik det dem ikke bedre , vi sik ham aldrig med . 
Mod fader var han dog ellers venlig , men 
mod moder og mig — især mod moder — var 
han altid så underlig kold og stiv . 

tiende capitel . 
Således gik det Christian , men hvorledes gik det 
rose ? 
Såsnart min Broder kunne føre en pen , stred 
han til hende og undskyldte sig , at han ikke kunne 
komme ; det samme gjorde vi andre ; bestandig 
fandt vi på udflugter og undskyldninger , men da 
hun dog ufortrødent vedblev med sine inderlige bønner , 
skrev moder engang som følger : ( når moder skulle 
skrive breve , troede hun , det kom an på , at hendes 
stil blev hende selv så ulig som tænkeligt ; derfor 
bleve vendingerne gerne lidt løjerlig forskruede ) . 
„ Søde barn ! 
„ Vi takke alle så såre mange gange , fordi 
du endnu i din stilling kan vedblive af holde af 
os og længes efter os . Når vi ikke komme til dig , 
er det , for ikke af forstyrre din lykke . — gamle 

koner kende verden . — jeg er en gammel kone , 
som Vorherre i sin nåde har hjulpet til af gøre 
dig til en dame , men jeg er selv ingen sådan ; 
din plejefader haver heller ikke noget cavaleermæssigt 
ved sig , ligeså lidt , som man endnu kan sige det 
om vor søn , — skønt han , efter sin dannelse , 
ikke står så uhyre fjern , som vi andre ; og du 
ved , hvor tarvelig Lise er . Alligevel ville du sætte 
os på de bedste pladser i eders sofa og ved 
eders bord , midt imellem eders fornemme gæster . 
Men , hvor godt du mener det , må jeg sige , af vi 
der kun ville sidde dårligt , for , som vore lader 
ere , måtte de fremmede sidde ved bordet og le , 
og din mand og flamme sig , og hvor man er til 
latter for andre , morer man sig ikke selv , og hvor 
man er til skam for andre , flammer man sig selv . 
Nej , min søde pige , lad os være glade over , af , 
blandt alle de gode ting , menneskene have forud for 
dyrene , er også dette , at de kunne leve med hverandre , 
selv i lang frastand . Alligevel , om vi ikke 
komme , er vi bestandig i tankerne hos dig . Gud 
beskærme dig og din gode , ærede mand fremdeles . 
Din 
plejemoder 
Frederikke Cathrine Torstensen “ . 

i roses svar på dette brev blev hun dog 
endnu ved at bønfalde os om at komme , og vi 
tænkte halvvejs på at føje hende , da hun igen skrev , 
og ikke nævnede et eneste ord derom . Indbydelserne 
holdt da pludselig aldeles op ; hun skrev kærligere og 
kærligere , men bad os aldrig mere . 
„ Nu er hvedebrødsdagene forbi , “ sagde moder , 
„ så begynder manden at ville have lidt at sige , og 
det er jø rimeligt , han ikke holder af at lokke spurve 
i traneoands . “ 
Hendes gaver til os forandrede sig også . Den 
første jul sendte hun en stor kasse med de kostbareste 
sager , den anden en med mindre kostbare , 
den tredje kom der blot en ziirlig lille æske med 
små tegninger og brøderier — lidt til hver — 
af hendes eget arbejde ; engang medfulgte et fotograf ! 
Af hendes førstefødte , en lille pige . Dengang 
dette barn var blevet et halvt år , døde det ; 
da skrev hun således : 
„ I kære hjemme alle sammen ! 
„ Min lille pige har jeg ikke mere . Vorherre 
fog hende fra mig i går . Jeg er meget bedrøvet , 
og kan kun stride dette . Tænk i denne tid på 
eders 
rose “ . 

at hun , i den melding , ikke nævnede sin mand , 
ikke skrev vor , men min lille pige , havde jo noget 
forunderligt ved sig . 
En måneds tid efter , stred hun et langt brev 
til mig , hvoraf jeg vil anføre følgende : 
„ Iår komme vi ikke til København ; Sophus 
har sagt lejligheden op ; han er rejst til Frankrig , 
og bliver nok der i vinter ; han ville gerne have 
taget mig med , men jeg bad om at være fri ; siden 
jeg har mistet mit barn , er jeg bleven noget svag , og 
vil helst være hjemme . I skulle ikke ængste eder , 
måske er det bare bedrøvelse . Medfølgende to 
billeder er af min Anna ; det ene , det , der ikke er 
fotograf ! , har jeg selv tegnet , jeg har gjort flere 
forsøg , men dette , tror jeg , er bedst . 
Jeg tegner i det hele meget . Jeg har udkastet 
mange skizzer af vor gamle elskede bolig hjemme . 
Moder har jeg i sit køkken ; man seer skorstenen , 
tallerkenrækken og hakkebrædtet , hvorved hun står ; 
fader og dig har jeg også ; du sidder i vinduet 
med dit stykke voks , din saks og din tråd ved 
dit arbejde , og seer så umådelig fornuftig ud ; 
Christian har jeg både med spaden og ved bogen , 
men det med spaden ligner bedst . 
Jeg er glad over eders fotografier i mit 
album , men mine egne billeder , synes jeg dog , føre 

mig dybere ind i livet derhjemme . Kunne man 
bare blive ved at leve i fantasien . — sommetider 
lukker jeg døren til mit cabinet fast til , tager 
mine billeder , sætter mig i en krog og drømmeralt 
det gode , jeg har oplevet , om igen . 
Snart sidder jeg med min lille pige på skødet , 
snart vugger jeg hende ; det er , som det var i virkeligheden , 
jeg kan høre gængerne gå , og når jeg 
bøjer mig ned for at kysse det lille ansigt , er det , 
som jeg føler hendes varme mund og ånde ; men 
når jeg er bedst inde i ørømmen , er der gerne 
en eller anden hård , virkelig lyd , enten en knirken 
af en dør , eller et Echo af en stemme , som vækker 
mig igen . Men det er døg altid en stor trøst , om 
man også kun kan en lille tid . 
Sommetider lever jeg også således i hjemmet . 
Kan i ikke føle det på eder ? — kan du huske 
vore aftentoure ; når travlheden var forbi , og 
moder havde taget nøglen til køkkendøren i sin 
lomme , så gik det for sig : først gik fader og 
moder , så du og jeg ; vi vare gerne langt forud 
for Christian , som skulle lukke den trange låge , men 
han nåde os i et Spring , tog mig i hånden , og 
vi to løb så i spidsen . 
Her omkring er egnen bakket , det finder man 
så smukt ; jeg holder ligeså meget af , at den er 

jevn og glat , som hjemme , så seer man solen dejligere , 
når den går ned . — Christian og jeg , — hvor 
havde vi døg nøgle stærke øjne , — plejede gerne at 
se lige ind i den røde sol , medens kirkeklokkerne 
ringede til dens nedgang . Spørg , om han kan huske 
de røde , gule og blå blomster , alle regnbuens 
farver , som solen malede for os . Snart fløj de 
foran os , så løb vi efter dem ; snart dansede de i 
græsset , snart kunne jeg se dem på hans ansigt , 
snart på hans støvler , snart på hans hænder , og 
han så de samme . Men , når du kom , påstod 
du , at dette var umuligt , at hver måtte se dem 
forskelligt , at det var bare øjenforblindelse , — du 
var altid så fornuftig , — men vi blev dog ved i 
vor tro . 
Det er yndigt at falde i sådanne drømme , 
men når jeg vågner , er jeg dog ikke styrket , det 
er , som jeg føler tomheden mere bagefter ; så lukker 
jeg døren op og seer helt ned ad den lange række 
Stuer , eller går op og ned i salene . Den ene 
stue er større end den anden , og der gå ingen 
andre end jeg . 
Jeg vil helst , at her ingen fremmede skulle komme , 
og her kommer heller ingen . Når Sophus er her , 
få vi lidt besøg af hans venner ; der kan komme 
mange ad gangen . I førstningen , dengang jeg var 

munter — det kan jeg jo blive igen , men nu har jeg 
jo mistet min lille , — vare de lidt herinde hos mig 
i selskabsværelserne , da tog jeg også del med dem i 
kjøre- og ridetoure , men nu er jeg , ialmindelighed , 
kun sammen med herrerne ved spisebordet ; siden 
ses vi ikke , så er de enten ude med Sophus , eller 
på hans værelser . 
Det eneste sted jeg kommer , er hos en fattig 
kone i landsbyen . Den første gang jeg så hende , 
stod hun her i gården og skyllede tøj ; hun bar 
den samme bondedragt , som de bære i vor egn , 
da jeg spurgte om hun kom derfra , og hun 
bekræftede det , talte vi sammen . Vor præst har 
konfirmeret hende , og hun har så lidt været hos 
fader efter et og andet . Hun spurgte mig ud 
om de folk , hun kendte fra den tid , når nogen 
af de gamle , hun troede døde , endnu levede , slap 
hun tøjet og slog hænderne sammen . 
Den kone er det menneske her på egnen , jeg 
holder mest af . Når vi have vask , og hun 
står ved posten , går jeg altid ud og taler med 
hende ; sommetider besøger jeg hende også . 
Hun er gift med en arbejdsom , skikkelig mand . 
De første år af deres ægteskab havde de ingen 
børn , men så fik de en dejlig dreng , der var deres 

glæde ; men dengang jeg endnu havde mit barn , 
mistede hun sit . 
Da lå mit så blomstrende i sin vugge , jeg 
var så sikker på , at jeg ikke skulle friste den 
skæbne . 
Hun bar sin sørg med sådan en skøn fatning . 
Da jeg holdt min lille Anna , der altid var 
hos mig , tæt til mit hjerte , og sagde , at hvis 
Vorherre havde ladet sligt hænde mig , ville 
jeg ikke have kunnet bære det på den måde , 
glemmer jeg aldrig , hvor hun så alvorlig og bedrøvet 
på mig , da hun sagde : „ Vorherre skåne 
dem da , i sin nåde , at de i det mindste må beholde 
det lille søde lam så længe , til deres tro 
bliver stærkere . “ 
Nu tænker jeg så lidt på dette , for min tro 
er ikke bleven stærkere . Efter sorgen var der såmange , 
der kom her for at trøste mig , men blot 
lyden af deres deltagende stemmer , medens de 
talede til tjenerne , var mig en plage , og jeg tog 
ikke mod nogen uden præsten ; han sad lidt 
længe hos mig og talte og talte , men jeg var som 
død for ordene , og tænkte bare : „ hvor længe skal 
dette vare , “ og så snart han var gået , satte jeg 
slå for min dør , at jeg kunne være i ro . 

men , da jeg hørte Marie ( den kone jeg har 
talt om ) nede på trappen , lukkede jeg døren vidt 
op , løb hende i møde og græd ved hendes hjerte . 
Før havde jeg været så forstokket , at jeg ikke kunne 
græde . 
Da jeg bad hende lære mig at bære sorgen , 
så hun forundret på mig og sagde , det kunne 
hun ikke ; men alene hendes nærværelse , når hun 
sad hos mig med sin strikkestrømpe , var en hjælp . 
Med hende kunne jeg endogså tale om tabet , 
ja , jeg gik selv ind med hende , viste hende det lille 
lig og lod hende hjælpe mig med at klæde det og 
lægge det i kisten ; og det syntes mig ikke forargeligt , 
men opbyggeligt . Hun gik ligeså stille som jeg , 
sagde ikke et ord , eller gjorde en bevægelse , der 
kunne forstyrre freden . 
Folk her sige nok om mig , at jeg holder mest 
af bønderkoner , men det bryder jeg mig ikke om , 
lad dem sige , hvad de ville ; bare jeg i frastand seer 
båndene på hendes hue , føler jeg glæde . 
Nu i denne tid , da jeg er for svag til at gå så 
langt , som til kirkegården , er det mig også en trøst , 
at hun hver aften , når hun er færdig med sit arbejde , 
går derhen , og , når hun strøer blomster 
på sin lille grav , også strøer nogle på min . 

fra mit vindue kan jeg se korsene i hjørnet 
af kirkegården . Det alleryderste kors , der hæver 
sig over steengjærdet , er på mit barns lille hvilested . 
Hver aften , når jeg sidder og seer ud , tænker 
jeg , at den gode kone nu går sin stille gang 
mellem gravene . 
Men , i stakler , jeg får eder vist til at græde , 
når jeg taler mere om dette . Men netop det , at 
jeg ved , at min hjertesorg også går eder til 
sjælen , gør mig det vanskeligt at tie ; — lige overfor 
ligegyldighed , som man jo sommetider træffer , hvor 
man mindst skulle tro det , bliver jeg ganske stum . “ 
I et brev , der kom nogen tid efter , stod der 
blandt andet : 
„ Sidste søndag var Marie hos mig om aftenen ; 
jeg læste da for hende af den hellige skrift ; 
det , hun ikke forstod , forklarede jeg hende , som det 
var blevet mig forklaret , men da hun takkede og så 
så opbygget ud , følte jeg mig som en stakkels blind , 
der lærer en seende at læse . Det jeg forklarede , 
forstod jeg ikke selv , men hun forstod det gennem 
min forklaring . 
Da hun gik , blev vi enige om hver søndag 
at læse sammen af skriften . Jeg tænker , at når 
Vorherre , i sin nåde , hjælper mig til at læse hans 
ord til husvalelse for andre , vil han også nok 

engang hjælpe mig til at kunne læse dem til husvalelse 
for mig selv . 
Endnu er jeg ikke stærk , men idethele har jeg 
det ret godt . Min mand skrev i går , han er ganske 
rafl . 
Mon jeg nøgensinde får eder at se . Jeg 
vil nu ikke mere bede eder så meget om at komme , 
for da i ikke ville , er det måske bedst sådan , men 
i må aldrig ophøre at stride . Vorherre holde sin 
hånd over eder . Eders 
rose “ . 
Siden skrev hun : 
„ Når tiden falder mig lang , tager jeg gerne 
fat på min tegning ; det er jo også den eneste besfjæftigelse , 
jeg rigtig forstår . 
Jeg er en dårlig kone , jeg bestiller flet ingenting 
i mit hus , men her behøves det jo ikke . 
I de første dage , efter at jeg var kommen , gik 
jeg ud i køkkenet , for at gøre nytte , men der 
støde så mange store , dygtige mennesker derude i fuld 
virksomhed . Jeg vidste ikke , hvor jeg skulle begynde ; 
det var , som jeg bare kom , for at forstyrre et godt 
Uhr , der var i god gang . Så gik jeg tilbage igen 
og sagde det til Sophus , og da han lo og mente , 
det ikke behøvedes , og at jeg kun skulle , hvis det 
morede mig , lod jeg det rent være . 

og uret går endnu på samme måde ; 
retterne er altid lige vellykkede og spisetiden ens ; 
hvis i havde besøgt mig det første år , og kom nu , 
ville i finde alt som dengang . Alting skinner , — 
ligesom da jeg kom og var så fornøjet derover , — 
flet ingenting er flidt , ikke engang den sorte farve 
af dørtrinene ; jeg ønsker sommetider , at man dog 
måtte kunne se , at de vare betrådte , — men jeg 
er jo den eneste , der går her , så egentlig er det 
ikke forunderligt . 
Her er meget øde , echoet lyder så hult , når 
en går med dørene . Om morgenen , før min 
jomfrue kommer ind til mig , hører jeg den lyd , og 
før hvert måltid , når jeg skal kaldes til bordet , 
hører jeg den også . 
Der er kun en stue , hvor jeg har følt mig 
som hjemme ; det er derinde , hvor den lille vugge 
gik , der er dog vist spor af den på gulvet , så 
man kan mærke , at her er ført et liv . Om nogle 
dage , når jeg igen kan tåle det , vil jeg sidde der 
med mit arbejde . 
Af og til kommer doktoren ; det er en venlig 
gammel mand ; hans besøg er mig altid kære , men 
når jeg bliver rafl , holde de op . 
I dette øjeblik fik jeg brev fra Sophus , han 
kommer snart hjem ; hvad vil han sige , når han ikke 

træffer mig gladere , end da han rejste . Han har 
megen grund til at være misfornøjet , men da sorgen 
jo også rammer ham , synes jeg nok , han måtte 
kunne forstå mig . Dog , mændene er anderledes , 
end vi . 
Skriv mig snart til ; hver smule er mig en 
glæde . Hvordan står Christians korn ? har han 
nu fået sæden så ren , at der flet ingen valmuer 
og blåkorn er mere ? Kan du huske , hvordan vi 
kunne blive ved , alle sammen , at plukke hver dag , uden 
man kunne se det på præstens marker ; de blev 
altid lige dejlig brogede . Det var , fordi præsten ikke 
forstod sig på landvæsen , sagde fader , og så ønskede 
vi , han aldrig måtte lære at forstå sig 
derpå . Hvis Christian endnu har skånet et par 
små stakler , vil du så bede ham plukke dem til 
mig , og sende mig dem , når du skriver . 
Tak møder for hendes formaninger ; når min 
mand kommer hjem , skal ieg nok stræbe efter at 
være lidt muntrere . Sommetider tænker jeg , at det 
var godt , om vi blev fattige og fik et lille hus , 
istedetfor dette store . Der kunne man måske dog 
fylde mere . 
I næste brev vil jeg se , om jeg kan lade være 
at klage så meget . Eders rose “ . 

ellevte capitel . 
Der var omtrent gået et årstid efter dette . De 
sidste breve fra rose havde været lidt fornøieligere , 
skjøndt de tunge suk , der så tydeligt gave sig tilkende 
i de forrige , også lå på bunden af disse . 
Hun var ulykkelig gift , det var soleklart , skønt 
møder bestred det . 
Møder , der fled i arbejdet fra den tidlige 
morgen til den sene aften , kunne ikke hæve sig over 
den tro , at øen , der kunne sidde som en lille 
prindsesse og lade sig opvarte , måtte være meget 
lykkelig . 
Hun indrømmede gerne , at det var kedeligt at 
være ledig , men det behøvede den , der kunne spille , 
synge , tegne , brodere og læse da heller aldrig . Og 
hvad var det ikke for en glæde , at have råd til at 
gøre gæstebud , og at kunne køre i selskab i sin 
egen vogn ; og så sådan en venlig mand , der ikke 
lagde hende et halmstrå i vejen , men lod alting 
komme så let til hende som til alladin , der bare 
behøvede at gnide på lampen . 

„ For guds barmhjertigheds skyld “ , stred hun 
til rose , „ ønsk dig aldrig fattigdom , for Vorherre 
kunne tage dig på ordet , og så ville du fortryde 
det . — tænk heller ikke på at begynde at 
gå i køkkenet , når din gode mand ikke udtrykkelig 
ønsker det . Hvad skulle sådan en fin lille skabning , 
som du , gøre der . Den slags er 
egentlig tosseri , der bringer udgift , i stedet for indtægt . 
Alene handsferne , du måtte have , til at røre 
ved potter og gryder , og kjolerne , du ville 
brænde huller på , kostede såmænd mere , end hvad 
du sparede på smør og deslige . Og blev næsen 
rød , og ansigtet skoldet , så skulle man betale 
doktoren for at gøre det i orden , og det var ej 
engang sagt , han kunne . 
Og gnavne blive sådanne damer også deraf , 
for , så nødes man til at åbne øjnene for det , man 
før så dejligt kunne lukke dem for . Og er konens 
øjne først åbnede , skal mandens også åbnes , 
og den elendige stakkel , der , bare han kunne se 
hende med solskins-ansigt , ti gange heller ville 
lade tingene gå , som de kunne , må nu bestandig 
høre klagemål , se på utilfredshed , og alligevel 
takke hende for hendes store samvittighedsfuldhed . 
Og hør nu , min søde pige , fald ikke hen i 
sværmerier ; jeg er selv gift , har tjent ægtefolk , 

og kender mændenes tænkemåde ; jeg ved også , 
hvad det er for en dyb sorg at miste et barn , for 
jeg har et på førslev kirkegård ; men jeg nænnede 
aldrig at plage min gøde mand , der selv sørgede , 
med at se på min bedrøvelse . Der er ingenting , 
manden mindre kan lide , end at se konen , imedens 
han enten flyder sorgen til side , eller strider mod 
den , som mod den bittreste fjende , bore sig dybere 
og dybere ned i den , som var den en blød pude til 
hvile for de trætte lemmer . 
Lad mig se , du satter dig , mit kære barn , 
der er sørger , der er meget større end denne . Her 
er nu møllerens ; de er fattige og have elleve 
børn . Det er næsten umuligt for dem , af flasfe 
føden til såmange . Er det nu ikke , — når du 
tænker efter , så vil du selv indse det , mit barn , — 
er det nu ikke en meget større ulykke for de stakler , 
af beholde alle , end for dig af miste en ? Du er 
så ung , og får vel flere . Alene det , af du kan 
ønske af få , imedens de må ønske af miste , er det 
ikke af have overmåde meget forud . — sådan 
må man altid tænke frem og tilbage , så finderman 
nok det , man kan fornøje sig over ; du gør 
synd når du forspilder dine velsignede ungdomsdage , 
som fra sol står op , til den går ned , 
kunne være lyksalige . 

næste gang din mand vil udenlands , rejs så 
med ham ; det er dog bedre af se sig om i den 
skønne verden , end af sidde og blive borte på en 
stol . 
Vogt dig , at du styrker og ikke svækker din 
mands kærlighed ; for mændene er lette at skræmme 
milelangt bort , men svære at få tilbage . 
Tag mig ikke disse linier ilde op . 
Din elskende moder , 
Frederikke Cathrine Torstensen . 
Omtrent et årstid efter at rose havde mistet 
sit barn , hørte moder tilfældigvis , at Sophus 
Fischers tante var i besøg hos herskabet på herregården . 
I den anledning gik hun til stedets 
husholderske , for måske , igennem denne , at erfare , 
hvordan forholdet for øjeblikket var mellem reven og 
tante . Det var moder ingenlunde ligegyldigt , om rose 
muligvis engang i tiden kunne få endnu et gods . 
Hvor kom hun dog slukøret og forknyt hjem fra 
den visit . 
Fru Fischers kammerjomFrue havde været inde 
i husholderskens værelse og fortalt hende såmeget , 
at hun var bleven ganske forstyrret i hovedet . 
Hun havde været opbragt og uforskammet , sagt , at 
hendes frues reven var en usselryg , og at han 
nok snart spillede fra gården ; og al denne vrede 

kom blot deraf , at moder , i al venskabelighed , 
bad hende virke lidt hos tanten til fordel for 
det rare unge menneske . 
Moder brød sig ikke en smule om den medfart , 
der var vederfaret hende , for sin egen skyld ; 
men hun var meget bange før , at der dog var nøgen 
sandhed i det uopdragne fruentimmers udladelser . 
Rose havde så længe haft kyllingesorger ; når man 
gik og peb før ingenting , så endte det altid til sidst 
med , at man fik noget rigtigt at sørge over . Det 
var egentlig ikke mere end billigt , før sådan utaknemmelighed 
måtte Vorherre straffe . 
Således talte moder i sin bedrøvelse . 
Det , at hun havde småpralet før alle mennesker 
af sin plejedatters lyksalige stilling , trykkede hende 
nu også ; hun var ganske overvældet af blandede 
følelser . 
Da jeg tænkte , at det hele var overdrevet , bebeflutfede 
jeg , næste dag at gå til gården , for at 
få klarere befleed . 
Fru Fischers jomFrue sad og syede ivrigt på 
en Jaquet til fruen , da jeg trådte ind hos husholdersken . 
Med flydende tunge gav hun roses 
mand sit skudsmål : 
hun havde været i hans oncles hus , fra han 
ikke var mere end elleve år , så hun turde nok 

tale . Dengang forstod han ikke andet , end at more 
sig og at bruge penge , og han havde ikke lært mere 
siden . Hans oncle havde været før svag på legemet , 
til at regere ham , og hans tante på sjælen . 
Han havde altid været køn , lige fra fødselen ; da 
han var ganske lille , havde tanten taget sig af ham . 
Hun gav ham fransf bønne , så han parterede , 
dejlige klæder og viste ham frem . Han sad inde 
hos hende på gyngehest , med bonbons i pariserkræmmerhuus 
struttende ud af lommen . Hvergang 
hun , i fuld stads , kørte i visiter , havde hun ham 
ved sin side . Hnn fordæggede og forkælede ham , 
fil han blev uartig , så blev hun ked af ham og 
lod ham skøtte sig selv . Siden fik han dog en 
hunslærer , men det var en lystig ung fyr , der 
fandt det behageligt al være på godset , men svært 
al læse med ørengen , der var adspredt , tungnem 
og vanskelig al magte . I førstningen gjorde han sig 
umage med eleven , men efterhånden vænnede han 
sig fil al gøre læsetiden kort og fritiden lang ; dette 
blev både fil egen og drengens tilfredshed . Sophus 
og den lærer blev til sidst som røde køer ; de rede 
og kørte tilsammen over grøvter og gærder , så 
det var en gru al se derpå . Han blev der fil 
fyrens nittende år , men så måtte han rejse , 
da han fik et godt kald i Jylland . 

da den unge herre var så vidt oplært , fortalte 
kammerjomfruen videre , blev han fendt til 
Paris , for at komme i store selskaber og lære fin 
tone . Dengang han kom hjem , så han da også 
ud som en rigtig løve og kunne gerne passere for 30 , 
skjøndt han kun var 21 år . Onklen foreslog , at 
han skulle bo på sit gods og sætte sig ind i bestyrelsen , 
men det ville han ikke ; han ville have fuld 
frihed til at opholde sig , hvor han havde lyst . Så 
lod onklen , der var hans formynder , ham da , for så vidt , 
få sin villie , men ville på ingen måde 
gå ind på at give ham mere end totusinde daler 
årlig , skønt han forlangte det tredobbelte . “ 
Da dette var afgjort , rejste han , siden 
skrev eller kom han , kun når han var i pengeforlegenhed . 
Hverken hans breve eller besøg 
vare derfor velkomne ; uenighed var der dog aldrig 
imellem ham og familien ; når han kom , tog 
han sit værelse i brug , og det var , som han havde 
været der hele tiden . Man fortsatte der , hvor man 
flap , sagde farvel og goddag , og godmorgen og 
godaffen , og talte om ligegyldige ting , ligesom man 
havde gjort forrige gang han var der , som der flet 
ikke var noget i vejen . Var han først kommen , slog 
han sig gerne til ro , indtil tiden begyndte at falde 
ham lang , så rejste han . 

„ Så er det jo et rigtig dårligt parti vor 
rose har gjort “ , sagde jeg bedrøvet , da hun tang . 
„ Ja , hende forsømmer han nok , det er jo begribeligt . “ 
„ Men 
troer de , han skal af med ejendommen ? “ 
„ Ja 
jeg tror , jomfrue , eftersom det ikke er 
hans ejendom mere ; han strider bestandig og vil 
have penge . Men fruen hører da lidt på mig , 
der har været her så længe ; hun sender ham ikke 
en hvid . Hvorfor skulle hun standse den ulykke , 
der dog engang vil komme , og som måske vil 
virke til hans sjæls forbedring . — nej , hun har , 
gud ske lov , selv ikke megen lyst til at hjælpe 
ham ; man kan let snakke hende derfra . De 
skulle være kommen til mig før brylluppet , så 
kunne jeg have givet dem nyttig underretning . Men 
nu må de tage , hvad der følger på . Var det 
nu også noget af en gammel kone , som deres 
moder , at sende sådan et stakkels lille uskyldigt 
lam lige i ulvens gab . Man siger , hun får 
tæring og falder hen , men det er da ikke så forunderligt , 
når man fører hende fra et godt hjem 
til sådanne øde egne . — det er at få stene 
for brød . Nu er han nok forfalden til spil — jeg 

ved ikke , om det er bedre end drik , men det ender 
jo gerne med en af delene . “ 
„ Hvis de virkelig har indflydelse , bed så 
alligevel hans tante om nåde for denne gang “ , 
sagde jeg indtrængende . 
„ Nej , gud frie og bevare mig . Det er min 
plan , at hun skal indrette en stiftelse for gamle skikkelige 
jomfruer ; skulle jeg røve fra dem og mig selv , forjeg 
kommer vel som den første imellem dem . — 
nej , det gør jeg såmænd ikke , det kan de være ganske 
rolig for . — men jeg vil råde dem til at få 
fruen hjem , før han engang bliver sat fast , for det 
er synd hun skal gå det alt sammen igennem . 
Hvor de seer forfærdet ud , jomfrue ! Men jeg kan 
ikke sige andet , end at man må tage skade til hjemgæld ; 
hvad skulle også sådan et stakkels lille simpelt 
fruentimmer på den galen “ 
Med tungt sind gik jeg tilbage . Vor rose 
et simpelt fruentimmer , vor lille prindsesse et 
simpelt fruentimmer ! å , sikken en tale , hun , der 
var finere og skærere end dem alle sammen . 
Da jeg drejede ind ad Alleen , kom Fru Fischer , 
i selskab med herskabet på herregårde « , i fuld 
samtale forbi mig . 
Hun talte med fremmed udtale , let og raskt , 
som hun havde stor øvelse i at føje ordene . Hele 

hendes dragt , den lille runde hat , — blot en plade 
med en blomsterduft — det flagrende slør , nakkekrøllerne 
og den stramme Fløiels figurtrøie viste , at 
hun endnu havde lyst til at synes ung , skønt 
ungdommen længst var forbi , og ansigtet var gammelt 
og magert . Øer er noget ulyksaligt ved denne 
krampagtige Iver efter at holde på ungdommens 
skygge , når den selv er borte . 
Måske så hun dog yngre ud , end sin alder . 
Hvis hun havde klædt sig som en midaldrende dame , 
ville hun måske have set ung ud mellem sineligealdrende , 
men klædt som ung , så hun , både 
mellem angre og ældre , bare ud som en gammel 
forfængelig stakkel . 
Før , da jeg gik bort fra kammerjomfruen , havde 
jeg besluttet , ved lejlighed , at få en samtale med 
Fru Fischer , for , om muligt , af bevæge hendes 
hjerte , men efter dette møde , var jeg vis på , det 
ikke kunne nytte , og af hun , om hun også efter sin 
død beskjænkede gamle hæderlige jomfruer , ikke 
ville have noget tilovers i levende live . 
Da jeg kom til landsbyen , stod moder på 
hjørnet med et tørklæde over hovedet og ventede 
på min , efterretning ; siden , da vi i forening 
gik forbi præstegården , mødte vi min Broder 
til hest . 

da han så os , steg han ned , lod hesten 
græsse ved grøvtekanten , og satte sig hos os på en 
bænk udenfor præstegårds-vænget . 
Siden de sørgelige efterretninger fra i går 
havde vi ikke talt med ham ; nu fortalte moder 
ham alt . 
„ Det var en tynd lykke , du slaffede hende “ , 
sagde han med bitterhed , idet han så mørkt hen 
for sig , „ er det nu kommet så vidt , bliver hun nu 
også fattig ! Ja , det vil jeg tro ! “ 
„ Du vil da ikke bebrejde mig noget “ , sagde 
moder og så forundret på ham , de havde aldrig 
før talt om dette ttema , „ jeg kan jo ikke gøre 
derfor . “ 
Han greb moder fast i armen og råbte lidenskabeligl : 
„ Kan du ikke gøre noget derfor , det var 
jo din skyld , jeg har jo heller aldrig kunnet holde 
af dig siden ; hele hendes liv og hele mit liv har 
du jo forspildt . “ 
„ Du gode gud , har du elflet hende ? “ spurgte 
moder sagtmodigt , og så brast hun i hulken . 
Just , som han vist havde et forfærdelig voldsomt 
svar på læben , besindede han sig , sagde ikke 
et ord , men besteg langsomt hesten og red bort . 
Sålænge vi kunne høre hovflagene , blev moder 
ved at græde : 

„ Det er Vorherres straf over mig stakkel ; 
du almægtige gud ! — når han aldrig så med 
milde øjne på mig , så tænkte jeg , at det var indesluttethed , 
— jeg var dog så vis på , at han holdt 
af mig i sit hjerte . Men så var det nag til sin 
egen moder . Den kære gud frelse hans sjæl , det 
er så forskrækkeligt ! “ 
Da vi gik bagom byen hjem , sagde hun til mig : 
„ Lise , fortæl det ikke til fader , for så vil han forbande 
den stund , vi fik det stakkels barn i vort hus . “ 

tolvte capifel . 
Fra den tid af , kom Chrisfian ikke mere til os . 
Ganske tidligt om morgenen kunne jeg høre ham 
åbne lågen , og se ham i den lille indelukkede 
have . Sommetider så han hen til huset , om 
nøgen var oppe , men så snart det første vindue 
åbnedes , gik han bort . 
Fra rose vedbleve vi , med korte mellemrum , 
at få breve . — faren , der svævede over hendes 
hoved , lod så længe vente på sig , at vi næsten ikke 
mere troede på den . Hun skrev ikke et ord der tydede 
på den slags ulykke . Hun talte kun om de mange store 
værelser , hvor hun gik alene omkring , og om de 
mange tjenestefolk , for hvem hun så gerne ville , 
men ikke kunne fatte godhed . „ Det er sommetider 
for mig “ , flrev hun , „ som huset i grunden var 
deres , som det var et hotel , og som de gave Sophus 
og mig bespisning . “ 

med hver lille skrivelse lod hun følge et 
genrebillede eller et landflab , hun selv havde tegnet ; 
aldrig noget fra hendes opholdssted , altid kun 
minder fra vor egn og hendes barndom . 
Fader gik gerne hver aften til præstegården 
og besøgte Chrisfian . „ Når den slemme dreng ikke 
vil komme til os , så må jeg gå til ham “ , sagde 
han . Når han bragte ham roses breve til gennemlæsning , 
beholdt min brøder altid tegningerne , som 
vare de hans retmæssige ejendom . Det havde han 
gjort hele tiden . 
Omtrent et år efter af vi havde modtaget de 
sørgelige efterretninger , fik vi følgende lille melding : 
alle i kære ! 
„ I dag skulle i da endelig høre noget rigtig 
glædeligt . Vorherre har undt os to dejlige børn , 
to små drenge . 
Jeg er meget mat , men lægen gav mig lov af 
skrive , for jeg måtte fortælle eder det selv . 
De to vugger stå foran mig . Marie sidder 
ved min seng og dhpper pennen . — nu tror jeg 
alt skal blive godt igen ; i dag er det , som jeg elsker 
alle , og som tomheden er borte . Sådanne 
to vugger kunne nok fylde et helt stort hus . — 

med guds hjælp skulle i dog få mine børn 
af se ; jeg vil bede min mand så inderligt , af jeg 
må komme til eder med dem . For øjeblikket er 
han ikke hjemme , men han kommer snart . “ 
Den lille stakkel ville vist allerhelst have bedet 
en af os om af komme , men man kunne jo nok 
mærke , af manden , allerede fra først af , havde sat 
en pind for vort besøg . 
Dette var tidligt om foråret , sommeren derefter 
modtoge vi pludselig en skrækkelig nyhed . 
Fader gik i haven og satte stænger for sine 
ærter ; møder og jeg lå på jorden og pillede 
jordbær . 
„ Hvad var det “ , sagde møder og så i vejret , 
„ er der ikke en , der taler ? Io , det er præsten , 
der holder med sin hest ved stakittet . Det er til 
fader , hører du , Torstensen , præsten taler til dig ! “ 
Fader rejste sig op og gik derhen , vi andre 
fulgte bagefter ; vi kunne mærke på pastorens 
måde , at han bragte en nyhed , og vare spændte 
på at høre den . 
„ Der er desværre ildløs i nærheden af deres 
søsterdatter “ , sagde han , „ i byen har man modtaget 
et telegram med den nyhed . “ 
„ Er det selve herregårde » ? “ spurgte møder . 
„ Ia desværre , — desværre , det er nok netop 

den ; — men måske sidefløjene , — jeg har ikke hørt 
det var hovedbygningen . — jeg tænkte , om det ikke 
var bedst , de toge derhen ; i sådan en forfærdelse , 
trænger den unge kone vist til bistand . — stakkel , 
ja jeg ved — de to små kære børn ! Gud bevare 
hende , adieu . “ 
Efterat præsten var borte , rådsloge vi om , 
hvad der var det rigtigste , og besluttede , at jeg 
skulle tage med det første dampskib , for , om muligt , 
at være rose til trøst . 
Såsnart det begyndte at mørkne , gik jeg et øjeblik 
hen til min Broder , for at fortælle ham min bestemmelse . 
Da jeg nødig ville forstyrre præstegårdens 
øvrige beboere , gik jeg gennem haven , hvorfra jeg 
ubemærket kunne komme til hans værelser . De 
sidste vinduer til højre på den hvide præstegård 
vare min Broders ; i hjørnet var døren , der førte 
ind til ham . 
Der var lys derinde ; det stod på et lille firkantet 
bord , hvorved han sad og så i et album 
med roses tegninger . Jeg havde før , på samme 
tid , truffet ham ved samme beskæftigede . Han 
vendte bladene langsomt ; hvert billede indeholdt 
minder , som han nødigt ville flippe . Jeg ville ikke 
forstyrre ham , og blev stående , til han havde 

gennemløbet bogen og sat den i skabet ; så bankede 
jeg sagte på . 
Præsten havde ikke meddelt ham efterretningen ; 
da jeg fortalte den , hørte han roligt efter , uden 
synlige tegn på bevægelse . Det var meget rigtigt , 
at jeg rejste , sagde han , han ville selv køre mig 
til byen . 
Klokken tolv om natten stod faders fjælevøgn 
med gamle Henrik , — en stakkels ny , hvidsfimlet 
gammel Henrik , akkurat et sidestykke til den forrige , — 
foran døren . 
„ Den befordring har vist ikke gjort så lang en 
rejse , siden jeg hentede hende “ , sagde moder med et 
dybt suk , idet hun rakte fader madkurven , som 
han igen anbragte på sædet mellem Christian og 
mig . 
„ Hvad er nu egentlig hovedbestemmelsen med 
rejsen , Lise ? “ spurgte fader . 
„ Jeg ville helst , hun skulle tage det arme barn 
hjem med “ , sagde moder grædende , „ både hende og 
børnene ; hvor der er hjerterum , derer også husrum . 
Lad os få dem alle , ligeså godt først som 
sidst , — det ahner mig , hun er i fare , — og du 
kan være rolig , fader , rejsepengene skal jeg nok 
skaffe . — du må logere i solen , barn , ja jeg har 

sagt det før , men glem det nu ikke , — der er 
så velsignet ! og husf så i aften , så snart du 
kommer ind , at gå til urtekræmmeren ; han skal 
regne ud for dig , hvad du behøver til rejsen , og 
han forstrækker dig gerne med pengene ; nu er vi 
jo qvif med alt det andet ; han ved så godt jeg er 
pålidelig . “ 
Fader rystede på hovedet : „ Nå , så skal du 
begynde forfra igen . — det er egentlig hårdt , at 
det , når det går tilbage for de rige , skal gå ud 
over de fattige . — jeg tænkte muligvis , du havde 
summen , mutter , og ikke igen fluide låne den 
der . — men farvel da , — jeg vil ikke sætte bom 
for moders gode hjerte . Farvel , i guds navn . “ 
Vejret var noget tåget , da jeg landede i århuns 
og kørte med en dagvogn hen ad landevejen 
til bestemmelsesstedet . 
Passagererne vare forfærdelig snaksomme . En 
tyk kone og en tyk mand sagde på sædet lige 
foran mig og talte om ildebranden . 
„ Han har gjort det selv , — den fyr , — det 
er ganske bestemt “ , sagde manden . 
„ Så fortjente han såmænd at svies levende “ , 
råbte konen , „ Du store gud , — så var 
han jo værre end en djævel . — fruen var jo sengeliggende , 

og de to små hjælpeløse væsener , — og 
ilden brød jo ud i den længe , hvor hun lå . “ 
„ Ja , ja , lille frue “ , nu lo den tykke mand , 
som det var morsomt . „ Det er jo bare den gamle 
historie , kender de ikke den . Man stikker ild på 
det sted , hvor man gemmer sin bedste skat , — 
for den , seer de , he ! sørger man såmænd nok for 
at få reddet og på den måde leder man opmærksomheden 
så dejligt afvejen . — men nu er 
knebet allerede gammelt , det er det værste ; det 
hjælper ham s ' gu , ikke , — politiet er klogere , end 
han . — men , he , når man taler om djævlen , så 
er han der min sjæl , — så de ham der ? “ 
„ Rytteren , jo , gudbevares , det var da ikke 
ham ? “ 
„ Jo vel var det ham , han har været borte 
siden ; se den gavtyv , han rider i luntetrav , — som 
der ingenting var i vejen . “ 
Ja , der red han med sin sædvanlige skødesløse 
mine , som dog i dag forekom mig at være påtagen ; 
han var i det mindste noget , om end ikke kendelig 
blegere , end han før plejede at være . 
Han var ikke langt foran , da jeg steg af ved 
en lindealle , der førte til gården , eller rettere til 
stedet , hvor den havde stået . 
De to tykke passagerer så med lange øjne 

efter mig , medens jeg med taske og rejsetøi gik 
langsomt hen ad vejen . 
De misundte mig vist , at jeg kom til skuepladsen 
for begivenheden . 
Det var en skrækkelig ødelæggelse jeg så , og 
det var hendes hjem . Jeg brast i gråd . Af de 
to piller , der havde været ved indkørselen , var den 
ene urørt , medens den anden lå i brokker og 
stykker , og den ene rad dejlige , kraftige lindetræer 
stod og så på de stumpede , afsvedne stammer af 
den anden , hvoraf ikke et træ havde undgået ilden . 
Lange grene , der fra de svedne træer hængte 
og svalede , som blot ved et hår , piskede både på 
rytteren , der red foran mig , og på hans hest . 
Han stødte dem langsomt til side ; det var , som han 
ved denne rolige bevægelse ville antyde , at han siet 
ikke var i ånde . 
Pludselig standsede han hesten foran den store 
plads , hvor gården havde stået , og så på 
elendigheden . 
Mellem disse bjælker og brokker nyttede det 
ikke at tøve ; jeg vendte om , for at spørge i portnerboligen , 
der stod fuldkommen urørt , hvor rose opholdt 
sig . 
„ Med guds hjælp er hun dog i sikkerhed ? “ 
Spurgte jeg konen . 

„ Jo , fruen er i sikkerhed , det ved gud hun 
er “ , sagde hun ; „ Marie , dej skind , kom såmænd 
med sin mand , ligesom det begyndte at tage på , og 
fik både hende og børnene hissede ned fra vinduet 
og bårne hjem på deres bør , for fruen er jo så 
grumme fin og svag , og kunne ikke gå . Først toge 
de de små og bare hjem , medens fruen sad i 
græsset , for hun ville vide dem i sikkerhed før sig 
selv . Marie har dem alle tre , og er så god ved 
dem , som hun , med det hun har , kan være . “ 
Da jeg havde fået denne underretning , bad 
jeg hende vise mig vej til Maries hus . 
„ Min søn kan følge jomfruen “ , sagde hun , 
„ og så kan jeg imidlertid gemme deres rejsegods . “ 
Drengen skød gjenvei ad en kornsti ; luften 
var dæmret , duggen skinnede på stråene . Landsbyen 
så venlig ud , jeg blev ved at gå henimod 
den , uden at vende blikket . Men drengen gik foran , 
med hovedet drejet tilbage , som ville han spejde . 
„ Hvad seer du efter ? “ spurgte jeg . 
„ Det var efter en vogn derhenne , — jeg tror 
det er politiet , — kan jomfruen se ? nu kommer 
den nærmere . “ 
Det var en wienervogn med fire godt indpakkede 
herrer . 
„ Nu ta ' er de ham vist “ , sagde drengen . „ Her 

er det “ , sagde han lidt efter , idet vi standsede foran 
et lille hvidkalket hus , der lå alene for sig nogle 
skridt fra kirken . Da han havde givet mig den 
befleed , løb han sin vej , så rafl han kunne på 
træskoene . Det var ham meget om at gøre , at se , 
hvor politiet blev af . — 
jeg bankede sagte på den lille lave rødmalede 
dør , da jeg sagde hvem jeg var , blev jeg straks lukket 
ind af konen . 
I hendes pæne stue , den , der ellers bare 
var til at vise frem , foran den blå dragkiste , 
med en hummerklo hængende ned fra en af de 
blanke låse , lå rose , i en lang gul seng , med 
et uldent tæppe og skinnende rene , men forskrækkelig 
grove lagener over sig . Tætved sengen , i en vugge 
med en stor lyserød dyne , hvilede begge hendes små 
drenge i tryg søvn . 
Rose så vist på mig , men kendte mig ikke . 
Ansigtet var meget blegt , og jeg syntes det var mindre 
end før , men det var endnu et barns ansigt , akkurat 
et sygt barns . Omkring vuggen var der bundet et 
langt grønt silkebånd , det holdt hun fast i hånden . 
„ Har hun hele tiden været vild ? “ spurgte jeg . 
„ For det mesfe , af og til kommer tanken et 
øjeblik , men den går , som den kommer . Det er 

så forfærdeligt , jomfrue , for man tør næsten ikke 
ønske den stakkel skal komme sig , når man ved , 
hvad hun får at høre . “ 
„ Tror de , han har gjort det ? “ spurgte jeg . 
„ Ia , jeg tror ham ikke bedre ; sådan et men « 
Neske , der bruger så mange penge , — forsømmer sin 
søde kone , — og bringer dårlige venner hjem , 
ham kunne man næsten tro til endnu mere , 
jomfrue . “ 
„ Men var han hjemme dengang ? “ 
„ Nej “ , sagde hun sagte , „ men han har heller 
ikke gjort det selv , — men , fordi man får en anden 
til det , er man ikke bedre . — min mand er kaldet 
til forhør ; — han har desværre hørt nogle ord , 
han ikke syntes han kunne dølge . Der er en mand , 
der hedder Ole Peer Nees , — han har vist gjort 
det , — for det er ikke første gang , han har fået 
penge , for at gøre folk den tjeneste , — og man 
har jo ingen ro i sit hus , så længe sådan en 
går om , uden at blive opdaget . “ 
„ Men , hvad var det deres mand hørte ? “ 
„ Å ja , jeg kan jo gerne sige det , da det dog 
nu kommer frem . — min mand sad på grøvtekanten 
og spiste sin aftensmad , så gik Herren og 
Ole Peer Nees op og ned forbi ham , altid samme 
lille stykke . 

først talte de bare om en . Ridehest , der var 
død for Herren . Peer Nees ville gerne købe den 
for billig pris . Dette blev de da også enige om . 
Men så drejede samtalen hen på noget andet . 
Min mand kunne jo ikke høre uden de få ord , 
hvergang de gik forbi ham , men de gjorde ham dog 
opmærksom , da lange Peer hele tiden havde sit 
grimme grin . 
„ Bare en lille røg , — he he “ , sagde han og 
stak sit hoved lige op til den andens ansigt . — øg 
en anden gang , da de kom forbi , sagde han : „ Ja 
bevares , jeg kan tage dem alle tre , som svesker , 
ikke et hår skal svies på deres hoveder , — man 
er der i rette tid , he . “ 
Dengang min mand hørte dette , havde han jo 
ikke noget bestemt af fæste sin tanke på ; han sagde 
bare til mig , af der vist var noget på færde ; men 
siden , da det brændte , gjorde han jo sine betragtninger . 
Efter hvad han kunne skønne , var det dog 
Peer , der fandt på af gøre ulykken og rådede 
Herr Fischer dertil , og de ord , Peer havde 
sagt : „ Jeg kan tage dem alle tre som svesker “ , 
mente han , vare foranledigede ved , af Herren havde 
pålagt ham , af sørge for , af hans kone og sønner , 
under alle omstændigheder , blev frelste . Da Ole , 
min mand , og jeg kom til brandstedet , stod Peer 

Nees også , med sit grimme , grinende ansigt , meget 
rigtigt med en lang stige ved fruens vindue , og det 
var ham , der holdt den for os , medens vi hjalp dem 
alle tre ned . — og før branden , havde en af 
folkene på gården set ham liste om ved hundehusene . 
Der var heller ikke en af hundene , som 
man hørte gjøe den nat , og da man kom for at løse 
de stakkels dyr , lå de stive og døde . 
„ Har hun spurgt til sin mand ? “ sagde jeg , 
efter en pause , idet jeg pegede på rose . 
„ Nej , ikke en eneste gang , — men jeg er bange , 
han kommer for at sige hende farvel , før han kører 
med politiet . “ 
„ Hvem kommer ? “ spurgte rose . 
„ Det er deres mand , kære frue , jeg tænker 
han kommer snart , for at se til dem . “ 
„ Å nej , å nej , “ sagde hun , idet hun rystede 
på hovedet , — „ å nej , han kommer ikke , det 
brændte jo alt sammen , — men jeg har mine børn , 
— de er her jo begge “ , hun rejste sig og så efter 
dem . „ Å , jeg skal holde så fast , så fast “ , hun 
knyttede båndet to gange om den lille hvide 
hånd . 
„ Det er det eneste , hun bryder sig om i verden “ , 
sagde konen med et suk . 
Da jeg spurgte , om hun havde været rafl før , 

og om denne feber kom af forskrækkelse , sagde hun , 
at hun i længere tid havde været meget svag , og 
havt feber hver dag hen ad aften , men at den først 
efter branden var bleven så flem . 
„ Har hun været tungsindet hele tiden “ , spurgte 
jeg . 
„ Nej , siden hun fik de små , har hun været 
så inderlig mild og glad , fra morgen til aften . “ 
„ Men hvad siger doktoren ? “ 
„ Å , han siger ikke sin mening rent ud “ , hun 
holdt lidt inde og sagde derpå : „ Kære jomfrue , 
de må ikke tage mig det fortrydeligt op , men har 
de råd til — er det deres mening , at føre 
hende og børnene hjem med dem ? er det derfor 
de er kommen ? “ 
„ Allerførst kom jeg bare , for at se til hende “ , 
sagde jeg tøvende . 
„ Nå , sådan , — for jeg vil sige dem , min 
mand og jeg have jo ikke meget , — men , når 
de ikke kunne få det bedre andre steder , — havde 
vi betænkt , hvis Vorherre tog moderen , at beholde 
de små . Vi have jo selv ingen børn mere , — 
og skulle nok være gode imod dem . — men , så få 
de jo kun en simpel opdragelse . “ 
Jeg så på konens gode , forstandige ansigt , 
tænkte , at de ville være vel farne her , da de 

vist ville blive opdragne i gudsfrygt og kærlighed , 
og bad Herren , i mit hjerte , hjælpe os , til at udføre 
hvervet ligeså godt . 
Derpå fortalte jeg , at det var mine forældres 
villie , at tage dem alle tre . 
Medens konen puslede i sit hus , sad jeg inde 
ved sengen . 
Hvergang de små gjorde en bevægelse , eller , 
når jeg gav dem af flasken , så nose opmærksomt 
derhen , men ellers var der intet tegn til bevidsthed ; 
først senere , hen ad skumringen , da hun sad i puderne 
på mit skød , medens Marie redte hendes seng , 
kendte hun mig , og sagde : 
„ Men er det ikke Lise , jo det er jo Lise , — det 
var jo yndigt ; “ — som hun havde sagt dette , slog 
hun sine arme om min Hals , hvilede sit hoved ved 
mit bryst , og faldt på den måde i slummer ; 
siden blev hun ved at sove , efter at vi igen havde 
lagt hende i sengen . 
Da doktoren kom , mente han , at når man 
var meget forsigtig , kunne hun nok tåle at flyttes , 
og at det var bedre for hende at komme bort , end 
at blive på et sted , hvor alt målte minde hende 
om ulykken . 
Han var så god at ville skaffe en lukket vogn til 

Århus , hvor vi målte overnatte , før vi toge 
videre med dampskibet . 
Jeg takkede ham meget for tjenesten , men blev 
jo rigtignok noget betænkelig over den store bekostning . 
Hvor mange , mange år ville der ikke 
gå , før moder fik så stor en sum afbetalt . — 
urtekræmmeren havde jo nok forsynet mig med tilstrækkelige 
penge , men han havde kun overtalt mig 
til at modtage så mange , for det værste tilfældes 
skyld ; jeg troede så bestemt , at jeg ville kunne 
bringe mindst de to trediedele af summen tilbage , 
og nu ville rimeligvis hver smule gå til . 
Jeg tænkte frem og tilbage , om det var rigtigt at 
tage sig så mæget på i vore små kår , og , om 
det ville være muligt at gennemføre det med vore 
ringe kræfter . — men så syntes jeg igen , at når 
Herren lagde den gerning lige foran os , så vi ikke 
godt kunne unddrage os den , måtte det sikkert også 
være hans mening , at skænke os sin nådige bistand 
til udførelsen . 
Medens jeg sad om natten ved sygesengen , 
bad jeg inderligt , at vi altid måtte betragte det 
således , ikke som noget vi havde villet i letsindighed , 
men som noget , han havde villet i alvor . 
Den unge Fischer kom ikke , for at tage afsted ; 

den samme nat førte politiet ham til den nærmeste 
købstad . Han bekendte ingenting og forbrydelsen 
er ikke bleven opdaget ; men fra den tid opholdt han 
sig i udlandet ; her kunne han ikke være for sit 
rygtes skyld . 

trettende capifel . 
Ganske tidligt næste morgen rejste vi . Da rose 
var kommen tilsæde i vognen , rakte Marie den lille 
vugge , hvori børnene akkurat kunne ligge , uden at 
presse hinanden , ind til mig . Det var hendes gave , 
hendes eget barn havde ligget deri , „ Vorherre lade 
dem nu trives , “ sagde hun . 
Det grønne bånd hang endnu om hanken ved 
hovedgærdet ; rose greb efter det , og snoede det om 
hånden , som hun plejede . 
Jeg kan ikke bestride , hvor venlige , og hjælpsomme 
alle mennesker vare imod os på den rejse , og 
hvor let de gjorde det for mig at udrette mit 
ærinde . 
Således også på dampskibet ; man bar moderen 
og de små med den største omhu og varsomhed 
ned i kahytten , og det bedste , damerne 
ejede , regnede de ikke for godt , til at brede over dem . 

en ung kone lagde sit barn til side og roses 
små ved brystet . Jeg skal aldrig glemme den 
kærlighed vi mødte ; det var , som den kom lige fra 
Vorherres eget hjerte . 
Klokken ti om aftenen , den fjerde dag efter 
min afrejse fra hjemmet , holdt jeg igen udenfor 
vort gamle hus med dem alle tre , for så vidt i 
god behold . 
Da jeg havde meldt vor ankomst , stod de alle 
ved vognen . Christian tog rose på sine arme og 
bar hende ind . 
I tre dage lå hun hen , akkurat i samme tilstand . 
Moder 
havde lejet en himmelseng ; i den lå 
hun , midt i havestuen , med vuggerne ved siden . 
Når vi havde tid , sagde vi alle omkring 
hende . 
„ Hvad er dog dette ? “ sagde hun en morgen , 
idet hun vågnede og smilede så venligt hen til 
mønstret på den kendte dyne , — små hvide 
gryn i blå grund . — „ Er jeg da hjemme ? “ hun 
så sig omkring ; først faldt øjet på min Broder , 
så på os andre , så ned på vuggerne , „ og 
mine børn er her også , jeg tænkte det var en 
drøm , — men jeg har jo mine drenge , — gud 
ske lov ! “ 

da hun havde ligget lidt , viklede hun båndet , 
der var sastbundet ved vuggen , af sin hånd 
og sagde : 
„ Nu har det ingen nød , nu er der ingen , der 
fager dem . “ 
„ Ræk mig din hånd , Christian , “ sagde hun 
derpå . 
„ Å , hvor jeg kender dig godt på den måde 
du holder , lad mig se , om jeg kender de andre ; 
hun tog os nu alle sammen i hånden . 
„ Hver har sin måde , jeg kender den dog så 
godt . — det er en yndig fornemmelse at være 
hjemme , — dejlig . — jeg ville dog også så gerne 
døe her , jeg har bedet Vorherre så inderligt derom , “ 
Hun rakte sin hånd igen hen til Christian , og lod 
den hvile der . 
„ Å , vi skal nok beholde dig , “ sagde moder . 
„ Nej , “ hun rystede på hovedet , „ det tror 
jeg ikke , — det er så svært at leve ! jeg er så mat , 
så mat . Men , når jeg må dø her , så er det 
jo dejligt , for det er det , jeg har ønsket . “ 
Da doktoren den dag kom , blev han forundret 
over bedringen , mente nok , hun skulle komme sig , 
og fortalte det til præstens , hvorfra det kom videre 
omkring i byen . 
Skolelærerens kone , der mødte moder på apotteket , 

holdt en lang tale om , hvor forfærdeligt det 
var , at hun havde påtaget sig den indkvartering , 
— og spurgte , om hun rigtig havde tænkt over 
følgerne . Det kaldte hun at tage brødet fra børnene , 
og give det til hundene ; man havde dog pligter 
mod sine egne ; hun ville da håbe , at moder , 
når konen derovre kom sig , ikke ville holde 
hende for fin til at tjene brødet , ved at gå om i 
husene , eller ved håndarbejde , for alle mennesker 
ville tro , hun ikke var klog , når hun , efter dette , 
behandlede hende som en prindsesse ; andet end 
en tiggerprinsesse kunne hun da ikke blive i tiden , 
når hun ingenting duede til . — børnene vare heller 
ikke en smule for gode til at sendes tilbage ; 
det sogn , hvorfra de kom , kunne jo betale for dem . 
— man vidste jo nu så godt , hvad de kom af ; 
den dejlige Martine var nok død på et fattighus . “ 
Medens 
den fæle kone før , kun gennem skoser , 
var kommen frem med sin ondsfab , råbte hun nu 
alting højt og myndigt , for at alle i boutiquen kunne 
høre , hvor raskt og oprigtigt hun turde sige folk sin 
mening lige i øjnene . 
Der var vist også nogle blandt de tilstedeværende 
som fandt det ret godt , at vi blev 

vækkede af den dvale , hvori de mente vi vare nedsjunkne . 
Moder 
blev meget opbragt , og sagde , at så længe 
hun og hendes børn levede , ville de , om de 
så skulle slide neglene tilblods , nok sørge for , at 
den fine unge frue blev behandlet som en dame . 
— hvis hun havde mere lyst til at forære sine 
fljønne tegninger og håndarbejder bort til sine 
venner , end til at sælge dem for lumpen mønt , så 
skulle hun også have lov til det , — men ville hun 
sælge dem , kunne hun sagtens både ernære sig og 
børnene ; der skulle nok blive rift om sådanne 
kunststykker . — og hvad hendes søster Martine 
angik , så var det hele nedrig løgn ; hun havde været 
anset og hædret til det allersidste . 
Moder sagde , i sin store forbittrelse , meget mere , 
end hun egentlig straks havde i sinde . Det løb rundt 
i hendes hoved , og hun var ganske fortvivlet , da 
hun kom hjem . På apotteket havde hun givet 2 
nbd . for medicinen . Det stod for hende selv som 
en umulighed , at kunne holde ud på den måde , 
når Vorherre ikke ville hjælpe , og nu havde hun 
måske , ved at føre det store ord og være så opbragt , 
rent forskertset hans venflab . 
Imidlertid blev rose bedre . Dagen efter var 

hun så vel , at hun kunne sidde lidt overrende i 
sengen . 
Hun så ud i haven , medens Christian holdt 
rullegardinet i vejret . 
„ Å , der står det alt sammen , som før ; det er 
dejligt at se det igen . — hvor fader dog også 
freder yndigt om det ; om han ikke er der selv , 
seer man ham dog , bare man kigger derud , både 
ved ærter og drivkasser , ved det hele . — det er 
så underligt at se hver lille busk og plante stå 
akkurat lige så fornøjet og forstandigt , på sin lille 
rene plet , som da jeg rejste . Det er som hver havde 
sit gode kald til gavn eller til glæde . — vil du 
lukke vinduet helt op , — jeg vil så gerne høre 
bierne , — hvor de er glade i solen , hør dog , hvor 
de er glade . “ — som hun talte således , kom der 
pludselig en mørk sky over hendes ansigt , og hun 
sagde sørgmodigt : „ Derfra , hvor jeg kom , var der 
på den ene side af gården udsigt til skønne , 
kæmpestore bøgetræer , men man hørte aldrig muntre 
stemmer omkring dem ; det var forfærdelig sørgeligt , 
at se dem stå der fra morgen til aften og betragte 
sig selv i den lille døde sø . — om foråret 
glædede jeg mig aldrig til at de skulle grønnes , 
men når høststormen rystede dem , og det nedfaldne 
gule løv bredte sig over søen , og hvirvlede for 

vinden , så man igen kunne se den blå luft 
spille mellem de bare grene , følte jeg som en 
befrielse . “ 
„ Har du set din have , “ spurgte Christian , for 
at adsprede hendes tanker . 
Alle roserne stod i flor ; hun bad ham plukke 
en af hvert træ , at hun kunne se , om hun husfede 
deres navne . 
Medens han gik derude , fulgte hun ham med 
øjnene : „ Han er bleven en rigtig mand i den tid , 
en rigtig stor mand , “ sagde hun , og jeg er ikke 
bleven større , ikke det mindste . — hvis jeg var bleven 
her , var jeg måske bleven større , — men man 
kunne ikke vokse der , — det var sådan en ørken , — 
jeg var nær gået rent ud . Å , lille moder , “ 
Hun lænede sig til moder , „ hvis jeg var bleven her 
altid . “ 
„ Men nu skal du blive her . “ 
„ Ja , nu skal jeg blive her , “ gjentøg hun , „ nu er 
der ingen , der får mig bort . — nå , der er Christian , 
vil du lægge roserne i en rad på dynen , — 
nu er jeg så træt , “ hun faldt tilbage i sengen , 
„ men det vil more mig , at ligge og se på dem , som 
på gamle venner . “ 
Christian bøjede sig ned , pegede på- en green 
med tre højrøde roser , to halvåbne knopper og en 

helt udsprungen . „ Kan du husfe , at du stod hos 
mig , da jeg plantede det træ ? 
„ Jo , det var jo min fødselsdag , — jeg husker 
det godt , du spurgte mig , om du altid skulle være 
min gartner , og så sagde jeg , at jeg ville ikke 
have nogen anden , “ hun klappede hans kind , „ det 
skal du også blive ved at være , Christian , du skal 
passe min grav , vil du ? — jeg har allerede tænkt 
på det ; —når du om aftenen kommer hjem , går 
du lige forbi lågen dertil , — vil du hver gang 
gå derind og hvile dig lidt ved graven . “ 
„ Jo jeg vil , lille rose , jeg skal pynte den dejligt . “ 
„ Tak , 
jeg holder så meget af den tanke . — 
men du må ikke være bedrøvet , Christian , det må 
du ikke . — du skal jo ikke se ned på den sorte 
jord , — men du skal se op , — som jeg derfra så 
ned . “ 
På den samme dag , men siden hen , sagde hun 
til min Broder : „ Jeg har mere at bede dig om , 
men det vigtigste vil jeg tale om til sidst ; vil du hvert 
år få at vide , hvordan det går den gode Marie , 
og spørge til min lilles hvilested . Hun passer det 
nok , men når jeg ved , du bestandig får noget at 
vide derom , er det , som jeg selv levede og fik noget 
at vide derom . “ 

„ Jo , — men hvad var det , der var det vigtigste ? “ 
„ Jeg 
vil give dig mine to drenge , Christian . 
— jeg pålægger dig en stor byrde , — det ved 
jeg så godt , — men nu jeg skal dø , tænker jeg bare 
på at give dem i gode hænder , og jeg ved du vil 
ikke opdrage dem i letsindighed , men i tro , håb og 
kærlighed . “ 
Christian brast i hulken : „ Jeg vil elske dine 
børn af min sjæls inderste , for jeg har elflet dig 
af min sjæls inderste . “ 
„ Lad mig da give dig dem , “ hun bad mig 
tage de små , og så rakte hun ham først 
den ene , og så den anden , og medens han sad med 
dem , så hun med et forunderlig lyksaligt blik 
derhen . 
„ Men du må ikke være for øm imod dem , de 
må ikke blive sådanne skrøbelige stakler , som deres 
moder . “ 
Da hun sagde dette , bøjede min moder hovedet 
ned i sit skød . 
„ Du må få rafle , kraftige mennesker af 
mine drenge , Christian ; de må meget hellere 
komme til at ligne dig , end til at ligne mig . “ 
„ Er der ikke noget , vi skulle sige til din mand ? “ 

sagde jeg siden ; jeg syntes det var pligt , at spørge 
herom . 
Hendes udtryk blev bedrøvet og becengstet . „ Gid 
jeg havde noget at sige ham . — „ Men å , det er 
sandt ! må jeg få pen og blæk , så vil jeg skrive . 
Han må jo give sit samtykke til at børnene 
blive her ; dog det har ingen nød , han giver det 
nok . “ 
Da hun var færdig med den lille seddel , lagde 
hun den sammen , og bad fader stride udenpå til 
hendes mand . 
Det var , som hun følte sig lettet , efter at have 
udført dette arbejde . 
Skjøndt rose var så vis på hun skulle forforlade 
os , vedblev doktoren dog at nære håb ; han 
havde megen godhed for den stakkels lille patient , 
og ville så nødig opgive hende . 
En aften , da hun , efter at have været 
usædvanlig rafl om dagen , følte sig noget afkræftet , 
bad hun os sende bud efter præsten ; 
hun ville gerne have sine børn døbte , og så 
nyde sakramentet i forening med os alle . Dette 
slete da også , og hun var i fuld samling under 
det hele . Jeg tog huen af de små . Den førstefødte 
blev kaldet Christian efter min Broder , og den 
anden Carl efter fader . 

før hun gik til Herrens bord , sagde hun til 
præsten , i vor nærværelse , ( hun ønskede ej at vi skulle 
gå ) at hun var bange , hun ikke havde virket nok , 
for at vinde sin mands kærlighed , og at dette lå 
hende meget påsinde . 
„ Havde jeg søgt efter det gode hos ham , så 
havde jeg nok lært at elsfe ham , men jeg faldt gradeviis , 
uden mindste kamp , ned i ligegyldigheden ; 
jeg har slet ikke været noget for ham , ikke det 
mindste . “ 
„ Hvordan var han mod dig , mit kære barn ? “ 
Spurgte præsten , idet han venligt så på hendes 
lille , blege , blide ansigt . 
„ Ingen af os kunne finde det gode hos hinanden ; 
han var også ligegyldig , men , når jeg ikke 
havde givet ham det kolde endnu koldere tilbage , 
var det gået anderledes . Det er skrækkeligt at leve 
årviis sammen , uden at komme hinanden nærmere ; 
det falder nu på mig , som en rigtig synd . “ 
„ Præsten og hun talte i nogen tid om dette . 
Tilsidst bad hun ham skrive til hendes mand , når 
hun var død , lægge hendes brev i sit , og meddele 
ham hendes bekendelse og anger . 
Det var nogle dage efter , ved midnat . 
Vor lille lampe med den grønne skærm stod 

på bordet . Moder og jeg strikkede , fader fletfede 
havekurve af bastbånd , skyggen af hans skikkelse 
og den lille vugge lå på gulvet . Min Broder 
sad hos rose ; hun lå i en mild , stille søvn , 
støttende hovedet på hans arm . 
Sådan lå hun hele natten , til hun døde . 
„ Er hun død , “ sagde datteren næste morgen , 
og så græd han ; alle , der kendte vor rose , holdt 
af hende . 

fjortende capifel . 
Efter roses død kom Christian hver dag og så 
til børnene . „ Hvordan har de det ? “ spurgte han 
os , og så bøjede han sig ned og så på de 
små i vuggen , men der var noget forunderlig 
sørgmodigt i hans stemme , og når han gik igen , 
var det , som han havde søgt efter noget , og ikke 
kunnet finde det . 
Sådan blev han ved længe ; han kom hver 
eneste dag , så på dem , talte lidt om dem , og gav 
moder penge til deres fornødenheder , men det var , 
som hjertet blev udenfor , eller , dette er måflee ikke 
rigtigt udtrykt , det var , som han gik ud med det 
samme kjærlighedsmål , han kom ind med , som 
han ingenting kunne give til sådanne små ubevidste 
nogle , der hverken kunne give igen eller 
modtage . 
Moder og jeg syntes at børnene vare så 
usædvanlig sunde , kraftige dejlige , og at det måtte 

være langt lettere at elske dem , end at lade det være . 
Jo mindre børn er , og jo mere de trænge til 
os kvinder , jo mere tilfredsstille de jo vor kærligheds 
trang . Vi havde meget ondt ved at forstå 
ham . 
Der gik to , tre , fire år ; han så på dem , 
famlede fremdeles efter trøst , og fandt kun tomhed ; 
men efter den tids forløb , indtraf der en lille begivenhed , 
der , hvor ringe den var , dog bragte dem 
sammen . 
En eftermiddag , medens jeg sad med mit arbejde 
på højen ved steengjærdet , hvorfra man 
havde udsigt over markerne , og drengene vare hos 
mig , fik disse , — da vare de fire år — øje på min 
Broder , der tilhest ( langt borte på præstens jorder ) 
talede med høsffolkene . „ Må vi gå derud , “ 
Bleve de længe ved af bede , skønt jeg engang havde 
sagt , af nu måtte de ikke , men siden skulle jeg følge 
dem til deres oncle . 
Da jeg ikke mere hørte deres : „ Må vi gå 
derud , “ troede jeg , af den sag var afgjort , men lidt 
efter , da jeg hævede blikket , så jeg med forfærdelse , 
af de små fyre vare sprungne over gærdet , 
og fore afsted over kløver og sæd ligeud , den vej , 
der syntes dem nemmest . Det var ikke tænkeligt , 
jeg kunne standse dem , så langt forspring havde de . 

— midt imellem dem og min Broder var der en 
dyb grøvt ; da de pludselig standsede her , vare de 
allerede blevne så ubetydelige for mine øjne , af jeg 
neppe kunne se dem . Det var som små rådvilde 
insekter , der løb frem og tilbage og hverken vidste 
ud eller ind . Endelig , da de vare vedblevne således 
nogen tid , og jeg med skræk så dem gøre 
et forsøg på af passere grøvten , opdagede min Broder 
deres ubetydelige skikkelser , steg af hesten og løftede 
dem en , efter en , over . 
En times tid efter , kom han ridende med dem . 
Fra den tid holdt han af dem , fra den tid voksede 
de sammen , og fra den tid blev han glad . 
Rose har nu været død i elleve år . 
Vort hus er for tiden et rigtig lykkeligt 
hjem . 
I de gode år har fader taget al den kraft 
tilbage , som han mistede i de sørgelige ; står man 
ikke seer på det hvide hår , men på det friste 
brune ansigt , vil man finde , at tiden snarere har 
gjort ham yngre end ældre . 
Hans stemning og udseende rette sig som sædvanligt 
efter Christians stemning og udseende . Nu 

sætter Christian sin fod kraftigt ned mod jorden , 
derfor gør fader det også ; nu er Christians åsyn 
klart , derfor er faders det også . Christian er egentlig 
faders eneste . Kærlighed . Han holder meget af 
moder , meget af mig , og mere af drengene , men 
alt dette , på en vægtskål , er ikke som fire lod mod 
et pund , når man sammenligner det med hans godhed 
for min Broder . 
På moder har sorgen efterladt mest indtryk . 
Den trygge forvisning om , at rose dog , fra først 
til sidst , kun elskede ham , og at hun elsker ham endnu , 
har efterhånden taget al bråd og jaget alle 
skyggebilleder fra Christians sjæl , men moder kan 
ikke slippe angeren over fejlgrebet . 
Hun lader sig dog ikke kue ; det er ikke hendes 
natur at lade sig kue ; når hun salder på 
den ene side , vil man nok snart se hende rejse sig på 
den anden . Enhver har vist både slemme og gode 
minder ; taler dette til hendes skam , er der så meget 
andet , der taler til hendes roes ; det tænker 
hun så på og fornøjer sig over . Hun nynner , 
gud ske lov , endnu som før , og er mild og glad 
ved sin dont , men børneopdragelsen tør hun ikke 
mere give sig af med ; i den retning bøjer hun sig 
dybt ind under Christians villie . Forholdet mellem 
moder og ham er det allerbedste ; jeg tror i sit 

hjerte føler han stor taknemmelighed imod hende , 
fordi hun viser denne selvovervindelse lige overfor 
drengene ; han ved hvad det koster hende , ikke 
at forkæle dem . 
Når jeg taler om drengene , må jeg sige , at 
huset aldrig var blevet , hvad det er , uden dem , og 
at al vor glæde — ikke alene Christians — slår 
kreds om dem . 
Det er et velsignet syn , — fader standser 
sommetider med sit havearbejde , smutter bag om hyldetræet , 
og kigger ind , bare for at se det — når 
Christian , med drengene , en på hver side , — 
de slynge gerne hver en arm , så langt den kan 
nå , om hans anseelige skikkelse — sidder ved skolebordet . 
Jeg 
troer , alt imedens han bibringer de videlhstne 
drenge af sit kundskabs-forråd , undrer han sig 
selv over det liv og den kraft , der er kommet i 
alle de døde ord , der på sådan en møjsommelig , 
åndløs måde blev samlede sammen , og som han 
næsten troede for evigt begravne . 
Min Broder er nu altid hos os . Han har 
overbestyrelsen af haven , men fader bestrider endnu 
drivhuse , drivkasser og kort sagt alt , hvortil ufordres 
en kunstnerisk behandling . Der er mere end nok at 
gøre for dem begge . Haven er bleven meget større 

end før ; hvert år forøges den med et stykke ; siden 
jernbanen ( vi er alle enige i at holde af dens piben ) 
er kommen , kunne vi få alting afsat til gode , 
høje priser . 
Vi sidde for tiden i jevn velstand ; der er flet 
ikke tale om , at vi ikke kunne gøre det godt for 
vore drenge . 
Moder har endnu sine bier . I dette øjeblik 
seer jeg netop , hvor forfærdelig travlt de små dyr 
have , og sådan arbejde de , dag ud og dag ind , 
både de hellig og de søgne , aldrig mere for urtekræmmeren , 
ganske alene for moder . 
Jeg fortjener ved min syning . Når man fratager 
de fiffigste , ( dem kan jeg ikke gøre tilpas ) lade 
alle nette , tarvelige unge piger deres kjoler sye hos 
mig . 
Enhver af os fortjener på sin måde . Da vi 
have mere end til eget forbrug , har hver sin private 
sparekassebog ; det er alt sammen til drengene . 
Deres egen fader er død , hans familie har 
ikke spurgt til dem ; vi må jo være fader , bedsteforældre 
og tante , og erstatte dem alle øvrige slægtninge . 
Hver 
søndag gå vi samlede fra kirken til 
roses grav , der er en af de friskeste og dejligste på 
kirkegården . Midt på den står ingen mørk 

hængeask , for at skjule døden , men en slank cypres , 
der peger i vejret . 
Når vi gå tilbage gennem den lyse , solbeskinnede 
kirkegård , drengene foran , vi ældre bagefter , 
føle vi ikke sorg , men fred og glæde , og 
inderlig taknemmelighed mod Vorherre for moders 
velsignede arv .