normalized/1872_Gioerup_GadenOgHjemmetEllerTaterlivIKjoebenhavn.txt

Første kapitel . 
Læseren præsenteres for familien . 
I Gothersgade boede Fru hammer , enke efter justitsråd og 
herredsfoged hammer , som var død for nogle år siden . Han 
havde haft et indbringende embede i Jylland og efterladt sig så 
meget , at hans enke kunne leve sorgfrit og give sine tre børn , en 
son og to døtre , en god opdragelse . Børnene vare nu voksne . 
Sønnen Gustav havde allerede i længere tid studeret jura . Han 
boede hjemme hos moderen . 
Fru hammers hus hørte til de selskabelige . Der blev dog 
aldrig gjort middagsselskaber , og kun engang om året gav fruen 
et bal , men enhver bekendt , som havde lyst til at tilbringe en 
aften i hendes hus , var altid velkommen . Gæsterne hørte til den 
formuende mellemstand ; der kom ingen rige grosserere eller embedsmænd 
med store titler ; herrerne vare dels yngre embedsmænd , 
dels kandidater og studenter , og dainerne døtre af familier , 
der ikke havde større indkomster end Fru hammer . Der var harmoni 
i fruens selskabelige kreds . 
Men denne selskabelige harmoni medførte en vis ensidighed ; 
man undervurderede mangt og meget , som var godt og jmukt , 
fordi det lå udenfor den kreds , der omgærdede især damernes 

livsanskuelser . Tteatret ag literaturen vare havedgjenstande far 
samtalerne , medens det virkelige livs begivenheder spillede en underordnet 
rolle . Undertiden kunne herrerne tale lidt politik , næn 
eftersom dette kedede de unge damer , forlad man snart denne 
genstand . 
Hvor der er ungdom og skønhed tilslede , er der kærlighed 
eller længsel efter kærlighed . Det var derfor så naturligt , at de 
unge damer mellem sig selv indbyrdes talte am de unge herrer , og 
at de sidste , når de vare mellem sig selv , talte om de første . Higen 
efter ai tage eksamen og forelskelser , som efter kort tids forløb 
forsvandt , vare drivsjedrene i de unge herrers liv ; var der hos 
en enkelt en svulmende livsfylde tilslede , blev den holdt nede af 
frygt for at støde an mod den gode tone . Man kunne tale med 
barme , men varmen måtte have en vis grændse ; thi ellers så 
de andre så underligt på en og lo og spurgte : „ Du er nok 
begejstret ? “ 
Sjelden indførtes nye personer i Fru hammers og hendes 
bekendtes selskabelige kredse , og når dette engang skete , var deten 
hel begivenhed . Han eller hun blev iagttaget og kritiseret på del 
skarpeste , og man søgt- at få hans eller hendes familieforhold 
at vide til de allermindste enkeltheder . Men var man streng mod 
nye personer , var man det ikke mod nye bøger ; damerne vare i 
almindelighed i et l-iebibliothek , og ofte blev en bog læst , som helst 
måtte være bleven udenfor huset . 
Ler var måske hos mer- end en deltage ! eller deeltagerinde 
i dette idylliske hovedstadslio en ubevidst higen tilstede efter 
forandring , men det var vanskeligt at bryde med gammel vane , 
med traditioner , hvori man var bleven opdraget , og med udsigt til 
ad en banet vej at gøre sin lykke . Den selskabelige kreds besad 

e ! stort fortrin frem for de folk , som i samfundet slode ene og 
kun ved egen hjælp stnldc done sig vej . En ung mand blev f . 
Eks . Student og understøttedes af sine forældre , til ban havde taget 
embedseksamen . Derefter hjalp venner og bekendte ham til en 
privat ansættelse , hvori han kunne blive , indtil han var bleven 
gammel nok til at kunne træde i statens tjeneste . 
Denne sikre og banede vej uden bekymringer for fremtiden 
og med udsigt til en god karriere forledede de unge mænd > il med 
et vist hovmod at se ned på dem , søm havde det småt og målte 
kæmpe sig frem for at vinde en stilling i samfundet . Man talte 
vel i studenterforeningen med den slags folk , men man bød dem 
sjelden hjem til sig . Dersom kampen skulle få et uheldigt udfald 
før disse eneboere , et vittigt hoved havde kaldt dem tatere , 
ville de synke ned i livsstillinger , hvor man ikke kunne være dem 
bekendt . 
Fru hamnier og hendes to døtre , ledsagede af Gustav , sagde 
en løverdag aften i sommeren 186— i tivolis koncertsal . Damerne 
kom kun ugens sidste aften på tivoli ; thi da besøges anstalten 
af det „ bedste “ Publikum . De drak først the hjemme og 
brøde sig ikke om at komme , før symfonien begyndte . Akellem 
anden og tredje koncertafdeling spadserede de lidt omkring ved bazaren , 
men trådte aldrig ind noget sted for at nyde forfriskninger . 
For dem bestod tivoli kun af koncertsalen . Nævnte aften var det 
meget varmt . Gustav følte derfor trang til at trække frisk luft 
udenfor og fandt ingen hindring mod at forlade sine damer , der 
havde truffet på bekendte . 
Han åndede atter , dengang han var kommen i det frie . 
Lejret var dejligt , og sommermånen kastede sin fulde glans på 
de grønne træer og på de mange pyntede mennesker , som dels 

søde , dels spadserede omkring koncertsalen , hvorfra toner dæmpet 
løde ud i aftenlandskabet . Gustao så sig om , som han søgte 
efter bekendte . Da sagde en slemme : 
„ Godaffen , hammer . “ 
Gustav vendte sig om og stod lige overfor en ung student , 
med hvem han gik sammen til manuduktør . 
„ Godaffen , Folkman , “ svarede Gustav . 
Ingen andre bekendte vare at se ; derfor sluttede Gustav sig 
til Adam Folkman . Det var en præstesøn fra Jylland ; han var 
bekendt for at være et godt hoved , og man havde ham mistænkt 
for i smug at skrive digte , men han hørte ikke til „ Familien “ . 
Han var smuk , men af en særegen skønhed ; mange havde spurgt 
ham , om hans familie ikke stammede fra Italien , men han havde 
svaret benegtende . Huden var brunlig , håret sort og øjnene 
stærkt mørkebrune og livlige . Han var høj og kraftig bygget og 
blandt sine venner bekendt for sin styrke . Selv de islandske 
studenter indrømmede , at han var stærkere end de , og det vil sige 
meget . 
Gustav hammer var snarere lys end mørk , men ligeledes stærkt 
bygget . Han kunne ikke kaldes smuk , men styg var han heller ikke . 
Ansigtet var , hvad man kalder ægte dansk , og havde et indtagende 
udtryk . Med hensyn til dragten vare hans klæder af et elegantere 
snit end fvlkmans , men dennes hele væsen og øptræden var af 
den natur , at man kun så på personen og ikke på dragten . 
Gustavs bekendtskab til Folkman strakte sig ikke videre end til 
det daglige møde hos manuduktøren og et par ord vekslede på 
gaden og i studenterforeningen . Han kendte heller ikke mere til 
hans familieforhold end Adam selv i forbigående havde meddelt 

tn dag , manuduktøren lød juraen hvile og førte samtalen øver 
på privatlivets område . . 
„ Hvor har de dog kunnet holde ud at sidde inde i den lumre 
koncertsal ? “ spurgte Folkman . 
„ Jeg var nødt dertil ; jeg er herude med min moder og mine 
søstre . “ 
„ Det er en anden sag . Men hvorledes kunne damerne holde 
ud al sidde inde i denne — jeg vil ikke kalde den koncertsal , men 
koncertkasse ? Vil man tilgavns nyde et smukt musikstykke , må 
man befinde sig legemlig vel . Publikum derinde er i samme tilsland , 
som havde det fået hyldethee . “ 
„ Men , “ indvendte Gustav , » man må døje noget for den 
smukke musiks skyld . “ 
„ Hvorfor vil man absolut gå på koncert en aften som 
denne ? Indbyder vejret os ikke til at blive udenfor ? “ 
„ Jo , ganske vist . “ 
„ Kom , lad os sætte os her lidt afsides og nyde naturen og 
nogle forfriskninger . Se , her er en bænk , hvorfra vi have udsigt 
til koncertsalen og den brogede mængde , som bevæger sig omkring 
den ; over begge stråler den ensomme måne og undrer sig vel 
sagtens over , at menneskene have trang til gasblus i aften . “ 
De to studenter satte sig på en bænk ; Folkman kaldte på 
en opvarter og bestilte to glas svensk banko , to halve flasker 
sodavand , noget stødt hvidt sukker og to bajerske ølglas . 
„ Det er den bedste drik , man kan nyde om sommeren , “ 
Sagde Folkman . 
„ Jeg kender den ikke , “ svarede Gustav . 
„ Det er forunderligt . Der kommer opvarteren . Nu skal de 

smage . Se , når det hvide sukker kommer i , mousserer drikken 
som champagne . “ 
Gustav måtte tilslåe , at drikken smagte fortrinlig . Man 
tændte nu en cigar og lænede sig tilbage på bænken . Nu gik to 
unge piger forbi , ledsaget af en ældre , net klædt mand . Folkman 
hilsle , manden tog hatten af , og de unge piger nikkede smilende 
til den unge student . 
„ Hvem var det ? “ spurgte Gustav . 
„ Det var Fanny og Betty . “ 
„ Nu ja . Men hvem er de døtre af ? “ 
„ Det er deres faders døtre , “ svarede Folkman smilende . 
„ Ja , det er sikkert nok . Men hvad er deres fader ? “ 
„ Han er bud ved en ligkasse ; han hedder Madsen , og dej 
var ham , de gik med . “ 
„ Han var godt klædt ; jeg havde antaget ham for at høre til 
den bedre klasse . “ 
„ Den bedre klasse er en meget vag betegnelse , “ svarede felkman . 
„ Nej , Madsen hører ikke til den bedre klasse , som de kalder 
det ; han er kun bud . Men han har honnet ambition ; han vil 
gerne synes mere end han er . Jeg kan for øvrigt ikke lide fyren . 
Der er noget næveagtigt i hans store , langagtige ansigt ; det næveagtige 
findes dog kun om mundens lyse , næsten røde skæg , medens 
øjnene minde om svinet og undertiden kunne synes svinepolidske . 
Han har engang vundet nogle penge i lotteriet ; renterne af dem 
og hans bestilling som bud indbringe ham så meget , at han har 
et sorgfrit udkomme . “ 
„ Hvor har de lært ham at kende ? “ 
„ Gennem hans døtre , to velsignede skabninger . Jeg traf 
dem sidste vinter på en dandseøvelse , hvor faderen i begyndelsen 

hver gang hentede dem , men jeg forstod at vinde hans venskab , og 
til slutning fik jeg lov til at følge dem hjem . “ 
„ De går på dandseøvelse ? “ spurgte Gustav forundret 
„ Ja , hvorfor fluide jeg ikke gå på dandseøvclse ? Man 
morer sig godt og træffer der nydelige pigebarn . “ 
„ Men selskabet ? “ 
„ Det er blandet , vil de måske sige , ja , ganske vist ; men jeg 
lader i neglen herrerne skøtte sig selv . — hør , men de synes ikke 
at have interesse for unge piger ? “ 
„ Jo , når det er damer . “ 
Falkman lo og bestilte mere svensk banko . Gustav nød sjælden 
spiritnøse drikke . I hans moders hus så man kun ved højtidelige 
lejligheder vin på bordet , og det var rødvin : ; engang 
imellem kunne Gustav være med at drikke en bolle punsch , når 
punschen var svag og tillavet med citron . Den svenske banko 
gjorde ham usædvanlig oprømt , og med stigende interesse lyttede han 
til Folkmans tale . 
„ Betty har endnu ingen kæreste , “ sagde Folkman , „ skal jeg 
præsentere dem for hende ? “ 
„ Nej , nej , “ sagde Gustav fly . 
„ Jeg skal sige dem noget , bliv ikke vred derfor , de er en 
filister . “ 
Gustav blev ikke vred , men forlegen . 
„ I vor alder må man tumle sig i livet ; man skal ikke blive 
siddende hjemme bag sin moders dragkiste og drikke theevand og 
studere jura ; man skal gå ud i verden og søge eventyr . “ 
„ Ja , hvem der kunne rejse udenlands . “ 
„ Å , man finder eventyr nok herhjemme . — de kan jo forsøge 
— jeg skal præsentere dem for Betty . “ 

„ Undskyld mig , “ sagde Gustav og rejste sig , „ nu er koncerten 
forbi , jeg må se at finde min moder og mine søstre . “ 
Han rejste sig , løb hen til koncertsalens udgang og så sig 
om efter damerne . Trængslen var stor . Endelig fik han øje på 
dem . De vare ledsagede af den unge , juridiske kandidat jensensvendsen . 
„ Hvor 
bliver du dog af ? “ spurgte moderen , da hun fik øje 
på sønnen . 
„ Du er en smuk kavaler at have med , “ sagde Dagmar , den 
ældste søster . 
„ Heldigvis så hr . Jensen-svendsen den forlegenhed , hvori 
du havde sat os , “ vedblev moderen , „ og han var straks så god at 
tilbyde at følge os hjem “ . 
„ Gustav er ikke som andre herrer , “ sagde den yngste søster 
Margrethe . 
„ Jeg . . . jeg , “ stammede Gustav , „ var kommen i samtale 
med en bekendt . “ 
„ Det , i havde at tale om , var vel ikke vigtigere end at følge 
os hjem ? “ spurgte moderen . „ Det har vel sagtens været Henrik 
hvas , der har opholdt dig ; thi hans veltalenhed kender ingen 
grændser . “ 
„ Nej , det var en student , som i ikke kende , “ svarede Gustav . 
„ Hvad hed han ? “ spurgte den yngste søster . 
„ Adam Folkman ! “ 
Med en betoning , der bragte Gustav til at blive i højeste 
grad flan og forlegen , spurgte Jensen-svendsen : 
„ Kender du Adam Folkman ? “ 
Kandidat jensen-svensen var løven i Fru hammers omgangskreds . 
Han var en søn af en guldsmedmester og Major i borgervæbningen , 

der hed Svendsen . Dengang guldsmedmesteren avan « 
Kerede til Major , syntes både han og hans kone , at navnet Svendsen 
var for simpelt . Konen foreslog , at mon herefter skulle skrive 
sig schwennson , men hendes mand var patriot og modsatte sig 
denne fortydsfuing af navnet . Der var en bedre måde at gøre 
sit navn fornemt på , det var at sætte det sammen med et andet 
navn , således gjorde adelen . Hed det ikke blixen-fineste , rosenkrantz-levetzan , 
Bille-brahe , holsien-lehn osv . ? Konens pigenavn 
var Jensen , man ville derfor herefter kalde sig Jensen-svendsen . 
Og når sønnen engang giftede sig med en pige , der hed Olsen , 
kunne han skrive sig olsen-jensm-Svendsen . Fru Svendsen erklærede 
straks , at navnet Jensen-svendsen lød fornemt , og der blev 
anskaffet en ny dørplade med dette navn . Hvad sønnen Charles 
Jensen-svendsen angår , da havde han taget en god eksamen og 
var meget søgt i alle selskaber ; thi ham var smuk og i besiddelse 
af en selvtillidsfuldhed , der bragte alle til at tro , at han var dygtigere 
end han i virkeligheden var . Det er et særkende ved det 
dansfe familieliv , at selvtillidsfuldhed , til en hvis grad skjult 
under beskedenhedens maste , indtager de fleste for sig . Charles 
Jensen-svendsen ansås af herrerne for en dygtighed , af damerne 
for en uimodståelighed . 
Frøknerne dogmer og Margrethe hammer havde derfor i deres 
stille sind intet imod at blive fulgt hjem af kandidat jensensvendsen 
istedetfor af broderen . På kandidatens spørgsmål : 
„ Kender du Adam Folkman ? “ svarede Gustav undvigende : 
„ Ikke sådan . . . jeg mener , vi ses hver dag hos manuduktøren . “ 
„ Den 
fyr kan man ikke være bekendt at holde omgang med , “ 
Sagde Charles . 

„ Gustav er såmænd ikke kræsen i sin omgang , “ svarede fruen , 
„ jeg har øste nok talt med ham derom . “ 
„ Når man har søstre bør man dog tage visse h-nsyn , “ 
Mente Charles . 
„ Gustav tager såmænd aldrig hensyn til os , “ sagde Dagmar . 
Kandidat Jensen-svendsen havde imidlertid budt fruen sin ene 
arm og Dagmar den anden ; han befandt sig i den situation , som 
kaldes „ Hankekrukke “ , og syntes at befinde sig så vel heri som 
fisken i vandet . Margrethe havde laget Gustavs arm , og de gik 
bagefter de andre . 
„ Jeg vidste ikke , at Adam folknian . . . . “ stammede Gustav . 
„ Jeg , “ sagde Charles , „ generer mig for at spadsere en gade 
ned med et menneske , hvis forhold jeg ikke kender . Det skylder 
jeg mine andre hæderlige bekendte . “ 
„ Kan du høre ! “ sagde nkoderen over skulderen til sin søn . 
„ Vi kunne alle erindre , hvorledes en lille novelle , der hed 
„ Graven på Dannevirke “ , i vinter tiltalte os , “ sagde Charles . 
„ Jeg selv havde lyst til at gøre forfatterens bekendtskab , jeg 
antog , at han med tiden ville blive en stor mand . Jformiddags 
står jeg på Østergade og taler med oberstinde hejre , da viser 
hun mig en underofficer , som går forbi , og hun siger : der går 
forfatteren til „ Graven på Dannevirke “ . Ja , det var virkelig 
denne underofficer . “ 
„ En underofficer ! “ gentog fruen halv indigneret over , at en 
underofficer vovede at optræde som æstthelisk forfatter . 
„ En underofficer ! “ udbrød damerne . Forfatteren til „ Graven 
på Dannevirke “ havde tabt al interesse for dem , siden de ikke 
kunne gøre sig håb om at træffe ham i selskabslivet . 
En underofficer ! “ udbrød Gustav og blev tankefuld . 

„ Ja , “ svarede Charles , „ en veritabel kammisunderosficeer . “ 
„ Kendte oberstinden ham persemlig ? “ spurgte fruen . 
„ Ja . Han gør tjeneste ved hendes mands bataillon som 
foureer . Officererne kunne for øvrigt ikke lide dette skriveri . “ 
„ Det kan jeg tænke mig , “ sagde Dagmar . 
„ De lide vel overhovedet ikke skriver ! , “ sagde Gustav spydig . 
„ Og deri niå jeg give dem ret , “ svareoe Charles noget 
skarpt . „ Skriveri passer hverken for ossiccers- eller underofficeersslanden . 
En militær befalingsmand — siger nu fader , der er 
Major — der optræder som digter , forårsager ham samme væmmelse , 
som om en etatsrådinde ville på gaden begynde at råbe 
med rejer . “ 
„ Det er vittigt sagt af deres fader , “ sagde Dagmar . 
„ Jeg kom fra , hvad jeg ville have søgt før , “ vedblev Charles . 
„ Sæt nu , at en bekendt havde præsenteret underofficeren før ung 
blot som forfatteren til „ Graven på Dannevirke “ , og jeg var 
gået ned ad gaden med ham , var jeg da ikke på en måde 
bleven prostitueret ? Thi hvorledes kan en Majors søn holde omgang 
med en underosficeer ! Denne Adam Folkman er student , men 
er det en garanti før , at folk af den bedre klasse kan omgås 
ham ? Nej . Man må kende hans familie og hans omgangskreds . 
Det er en forfærdelig sandhed , jeg her omtaler , at der 
gives studenter , som have den allerslettcste omgang . Jeg har set 
Adam Folkman gå ned ad gaden med et bud ved en ligkasse . “ 
Damerne udstødte et skrig af indignation . Gustav blev yderlig 
forlegen . Det var heldigt før ham , at man nu stod udenfor 
hjemmet . Kandidat Charles Jensen-svendsen sagde godnat og 
modtog mange indbydelser af fruen til snart at se op . Efter at 
der var blevet tændt lys , fandt Fru hammer sig kaldet til at formane 

sin søn til endelig at passe på sin omgang . Han måtte 
huske på , at han var af gød familie og ikke gøre den skam . 
Heldigvis før Gustav vare søstrene ikke tilstede under denne formaningstale . 
Med 
en angergiven mine sagde han godnat og gik op på 
sit værelse , et ganske hyggeligt kvistkammer . Moderens formaningstale 
blev dog snart glemt for Adam Folkmans ord , at man 
skulle gå ud i verden og opsøge eventyr . Livets brogede afveksling 
havde langt mere interesse for ham end hjemmets kedelige 
ensformighed ; det ukendte vinkede og lokkede ham , men kunne 
han forlade fine gamle venner og bekendte ? Betty var nydelig ; 
Folkman havde lovet at præsentere ham for hende . Nej , Gustav 
havde ikke mod til at gøre dette skridt . 
Hvor han misundte Adam Folkman ! 
Andet kapitel . 
Ligkassebudets fremtidsforhåbninger . 
Adam Folkman stirrede efter Gustav , dengang denne ilede til 
koncertsalen for at træffe sin moder og sine søstre . Adam sukkede , 
og en forbigående følelse af forladthed greb ham . Han misundte 
Gustav , der havde et hyggeligt hjem og gode dage . Han derimod 
havde intet hjem ; han førte et eneboerliv i den store by , og han 
målte selv tjene sig livets ophold ved informationer og ved at 
levere feuilletonartikler til et mindre dagblad , der for øvrigt betalte 

dem godt . Det var ikke penge , Adam manglede , men kvindelig 
omgang . 
Han søgte et surrogat herfor i flygtige bekendtskaber med 
flygtige kvinder . Et sådant bekendtskab kunne fængsle , så længe 
det havde nyhedens interesse , men dette varede ikke længe , og 
Adam drog på nye eventyr . Han havde flere gange forsøgt på 
„ at komme ind i familier “ , men han var bleven afvist på en for 
ham sårende måde ; derfor opgav han alle videre forsøg . Og 
dog , hvormegen gavn og glæde ville vedkommende familier ikke 
have haft af den unge student ? Han var i besiddelse af de egenstaber , 
som oplive enhver kreds , og fremtrylle spøg og latter , 
når stormen tuder udenfor , eller efferårstågen hviler knugende 
over land og by . 
Men idet „ Familien “ udelukkede denne sum af åndrighed , 
friskhed , ungdom og naiv begejstring , modtoges den med åbne 
arme af de udenforsfående , af taterne . Adam Folkman blev ikke 
upåagtet og manglede ikke beundrere , men hans liv fik en 
anden retning end den , han selv havde ønsket . I hele hans 
måde at være på kom der en slags udfordrende trods ; han 
lærte tidlig omfanget af sine åndelige kræfter at kende ; han følte 
sig næsten som en udvandrer , hensat i et fremmed land . Han indså 
snart , at han kun ved egen hjælp kunne bryde sig en bane . 
Det var ham en trøst , at der var mange , der vare stillede som 
han ; deres tal tiltog i stedet for at formindskes . Ja , man kunne 
næsten sige , at samfundet havde toedcclt sig , at der på den ene 
side stod famile-mennesfer og på den anden tatere . Tidlig eller 
sent måtte det komme til en kamp , hvis følger ville blive en 
reform . Og det så næsten ud , som skæbnen ville det således ; 
thi „ Familien “ forsmåede i sit hovmod dygtige og talentfulde 

kræfter , når de ikke kunne opfylde de strenge betingelser , der stilledes 
til dem , som „ god familie “ , en upåklagcliz omgang o . s . o . 
Det var kun et øjeblik , at Adam gav denne følelse af forladthed 
spillerum . Han rejste sig og kastede et prøvende blik på mængden , 
der bølgede ud af koncertsalen . Han fandt dog ikke dem , han søg ! e . 
Hurtig ilede han videre , og ved bazaren kom Madsen og hans 
døttre ham i møde , 
„ Godaffen hr . Madsen , “ sagde Adam . „ Hvorledes morer 
de og deres frøken døtre sig i aften på tivoli ? “ 
„ Skarmant hr . Student , “ svarede Madsen , fornøjet og stolt 
over , at Adam havde kaldt hans døtre for frøkener . 
„ Har de og damerne været inde i bazaren at spise til aften ? “ 
„ Nej , “ svarede Madsen , „ vi toge os en bid brød , før vi 
gik hjemmefra . “ 
„ Men så må jo damerne være sultne ! “ udbrød Adam . 
Ved dette udråb af Adam så Madsen på sine døtre med 
skræk for , at de skulle sige , at de vare-sultne . Han havde en 
ubestemt forestilling om , at det ikke var fint at være sulten . Hans 
skræk gik over , da Fanny svarede : 
„ Vi er slet ikke sultne , hr . Folkman . “ 
„ Men tørstige må de dog være i denne , varme , “ indvendte 
Adam . 
„ Vil de drikke en halv Baier med mig inde i labyrintten ? “ 
Spurgte Madsen . 
„ Såmæn vil jeg så , “ svarede Folkman . 
De gik da ind i labyrintten , og Madsen bestilte tre halve 
baiere . 
„ Men hvad skulle damerne drikke ? “ spurgte Adam . 
„ Jeg mener , at mine døtre kunne dele den ene Baier . “ 

„ Nej , det går ikke , “ sagde Adam . „ Damerne må have 
limonade . “ 
„ Ja , ja , “ sagde Madsen og bestilte i en hast to glas limonade , 
noget flan over muligvis at have gjort brud på det passende 
ved at bestille baierst øl til sine døtre . 
Man bænkede sig nu i et af de små lysthuse i labyrintten . 
Adam ville til at indlede en samtale med de unge piger , men 
Madsen forhindrede dette ved at sige : 
„ Hr . Student , jeg ville gerne spørge dem om noget . — 
de ved , at jeg er ombligeret ved en begravelseskasse , men jeg har 
i forrige krig gjort tjeneste i armeen og avancerede til sergent . 
Nu talte jeg formiddags med en fyrbøder i krigsministeriet , og 
denne fyrbøder er ministerens højre hånd . , . 
„ Nej virkelig . “ 
„ Jeg skal sige dem , manden har et udmærket hoved , og det 
har ministeren opdaget , og nu sige budene i krigsministeriet , at da 
ministeren ikke selv har hoved , er han glad ved at kunne bruge 
fyrbøderens . Han tør derfor ikke nægte fyrbøderen noget . Denne 
fyrbøder er min ven , og formiddags sagde han til mig : hør 
Madsen , sagde han , du er min ven ; jeg vil se at gøre noget 
for dig , sagde han , vil du herop som bud ? — nej , sagde jeg , 
ellers tak . Jeg har det godt som jeg har det , sagde jeg , men vil 
du gøre noget for mig , sagde jeg , så skal tn se at få mig 
gjort til krigssekrelær , sagde jeg , gør du det , sagde jeg , skal jeg 
aldrig glemme dig det . Han sagde , det ville være vanskeligt , og 
så plirrede han med øjnene og sagde , han ville forsøge på det . “ 
„ Tror de , at te bliver krigssekretær ? “ spurgte Adam . 
„ Hvor det ville være yndigt , hvis fader blev krigssekrelær ! “ 
Råbte Fanny . 

„ Jeg skal sige dem , hr . Student , “ svarede Madsen , „ jeg har 
længe haft sådant noget i kikkerten , for man er ikke estimeret , 
når man ikke har rang . — jeg har spekuleret på , hvorledes jeg 
skulle få nogle ansete mænd til at tale for mig , og jeg har udfundet , 
hvorledes det lader sig gøre . “ 
„ Jeg er ganske nysgerrig efter at få det at vide . “ 
„ Io , seer de , hr . Student , man skal bare gå ind i så 
mange store foreninger , som man kan komme . Og så skal man 
gøre sig gode venner med formændene og de andre bestyrelsesmedlemmer . 
Det er nu ikke så vanskeligt ; thi i enhver forening 
er der opposition , og så går man til bestyrelsen og sfjalder 
oppositionen ud . Bestyrelsen siger da bestandig : Madsen er en flink 
mand , en pålidelig mand . — jeg har udregnet , at jeg kan 
mindst få 2 formænd og 19 bestyrelsesmedlemmer til at anbefale 
min ansøgning om at blive krigssekretær . — jeg ville nu spørge 
dem , om de ville flrive ansøgningen for mig ; de er en farlig 
god skribent . “ 
„ Med fornøjelse , “ sagde Adam . „ Jeg vil drikke på , at de 
må blive krigssekretær , dog ikke i øl , men i vin . “ 
Adam rejste sig og gik hen for at bestille en flaske Sherry . 
Da han var borte , sagde Madsen til sine døtre : 
„ Hr . Folkman er ret en dannet mand , som man kan have 
fornøjelse af at omgås . I kunne lære en hel del af ham , 
når i ville . “ 
Fanny erklærede , at det ville hun uhyre gerne . 
„ Jeg skal sige jer , pigebørn , at jeg har en plan for med 
jer , skulle jeg blive krigssekretær . “ 
Pigebørnene begyndte at blive både ængstelige og nysgerrige . 
„ Sig os den , “ sagde Betty . 

„ I skal få den at vide , når hr . Folkmann kommer tilbage . 
— der er han . “ 
Efterat man havde drukket et glas med hverandre på , at hr . 
Madsen måtte blive hr . Krigssekretcrr Madsen , ytrede denne : 
„ Hr . Student , dersom jeg skulle få en ansættelse i nangførørdningen , 
har jeg halvvejs taget den beslutning , at mine døtre 
skulle frekventere en højere dannelsesanstalt . “ 
„ Ih , gud fri os ! “ råbte de begge . 
„ I ved ikke , hvad der er til eders eget bedste , “ sagde faderen . 
„ Hvad er deres mening , hr . Student ? “ 
„ Hvad nytte flnlle deres frøkcn^døttre have af at frekventere 
en højere dannelsesanstalt ? “ 
„ Hm , de flnlle lære den finere dannelse . “ 
„ Å , vi er såmænd dannede nok , “ sagde Fanny . 
„ Det førståer i eder ikke på , “ mente faderen . 
„ Man skal ikke lære andet , end hvad man i livet har brug 
før , “ svarede følkman . 
„ Jeg skal sige dem , hr . Student , “ vedblev Madsen , „ min 
vært er leietjener og siet ikke mere end jeg . Hans døtre have 
været på en højere dannelsesanstalt , og derfor tro de at kunne 
se mine pigebørn over hovedet , — det ærgrer mig . “ 
„ Hr . Madsen , de bringer mig til at tænke på den Bonde , 
som kom ind til en fortepianofabrikant , for at købe et fortepiano . 
Da fabrikanten spurgte ham , om han eller hans datter fluide spille 
på fortepiano , svarede bonden nej ; kan havde allerede et fortepiano 
hjemme i sin storstue , og nu måtte han have et til ; thi 
det ærgrede ham , at hans nabo allerede i længere tid havde hovmodet 
sig med to fortepianoer . — undskyld mig , hr . Madsen , de 
forekommer mig at bære dem ad som bonden ; fordi leietjencren 

lader sine døtre få en dannelse , de ikke have brug for , skal 
de derfor gøre det samme ? “ 
„ Men når jeg nu ansættes i rangforordningen , synes jeg . . . “ , 
„ Nej , nej , vi ville ikke på nogen højere dannelsesanstalt og 
lære den højere skabagtighed , “ sagde Betty . 
„ Betænk dog , “ sagde faderen , „ at når du har dannelse , 
vil du kunne gøre et godt parti . “ 
„ Et godt parti , “ lo Betty , som vinen havde gjort veltalende , 
„ hvad er et godt parti ? — jeg kalder det et godt parti , når 
jeg gifter mig med ten , der i dannelse er min ligemand , og som 
kan give mig klæder og føde . “ 
„ Betty er nu altid så prosaisk , “ mente Fanny . 
„ Der er dog mening i Bettys tale , “ sagde Folkman . 
„ Og det siger de ! “ udbrød Fanny . „ De taler om kærlighed , 
de , som . . . . ja , de ved nok , hvad jeg sigter til . “ 
„ Hm , ja , menneskene er ikke ens anlagte , “ sagde Adam , 
„ Deres søster repræsenterer prosaen og de , Fanny , poesien . “ 
„ Ah ! “ 
Madsen rejste sig og erklærede , at klokken var mange , og at 
man måtte hjem . Adam bød Fanny sin arm og Betty tog faderens . 
De boede i Danmartsgade . Undervejs sagde Adam til 
Fanny : 
„ Hvor de misforstod mig før . — føle vi os ikke begge lykkelige 
ved at kunne spadsere arm i arm i det smukke måneskin ? — 
vi leve i nuet , vi leve kun for kærlighedens salighed — jeg 
siger vi ; thi jeg tror , at de elsker mig Fanny . “ 
Fanny svarede ikke . 
„ Skulle jeg have taget fejl ? Elfter de mig ikke ? “ spurgte han . 

„ Jeg ved det ikke , “ hviskedee Fanny med en mine , svin røbede , 
at hun godt vidste det . 
„ Deres søster kar aldrig elsket , sagde Adam ; „ hun er for 
kold og beregnende . Hun vil ikke elskes , men giftes . “ 
„ Hun vil vistnok begge dele ligesom jeg , “ sagde Fanny . 
„ Det er for tidligt at tænke på gisiermål , når man kun 
er atten år gammel . Fanny , det ville kede Dein grulig at blive 
gift , al sidde hjemme , kun at kunne gå ud og more dem med 
deres mand , som måske er en gammel gnaven en , og så ikke 
ai have nattero før børneskrig . Er det ikke langt bedre at kunne 
vandre fri og frejdig gennem verden , kun at have sig selv at sørge 
for og at stole på ? “ 
„ Derpå har jeg ikke tænkt . “ 
„ Tænk te derpå . I vor alder skulle vi være som himlens 
muntre fugle , der under lystig sang flyve fra sled til sted ; vi kunne 
tidsnok blive gamle og glemme at synge . Ja , Fanny , menneskene 
forekomme ung i deres ungdom at være fugle , efterhånden miste 
de vingerne og blive pattedyr , det er i den periode , man gifter 
sig , og til sidst bliver man en plante , der er fængslet til samme 
plet , og så boer man . “ 
„ Og så ? “ 
„ Ja , så bliver man måske igen til en fugl . Men der er 
mennesker , som aldeles overspringe fugletilstanden , og straks blive 
pattedyr , medens der gives enkelte lykkelige , som til deres død 
vedblive at være fugle . Fanny , for øjeblikket er jeg en fugl , ; a . 
Om de vil , en vild fugl , men de kan tæmme mig . “ 
„ Hr . Folkman , “ svarede Fanny , „ ville jeg forsøge derpå , er 
jeg bange for , at den ville fugl blev en rovfugl , og i stedet for at 
tæmmes , blev den endnu vildere end for . “ 

„ Nej , nej , Fanny , jeg er ingen rovfugl , men måske en lille 
sangfugl . Fanny , sæt den i kærlighedens bur . “ 
„ Ville den da ikke længes efter sin frihed og glemme at synge ? “ 
„ Nu vel , Fanny , lader os da flagre sammen gennem ungdommens 
morgenrøde , så længe vi have lyst dertil , lader os som 
de små sangfugle kviddre og næbbes i den nys udsprungne lund , 
og så . . . . “ 
„ Husker de , ot de små fugle , som flyve sammen , og som 
kviddre og næbbes i den nys udsprungne lund , have deres lille , 
lune leede at tye til , når uveiret overrasker dem på en solklar 
sommerdag , men vi skulle ingen rede bygge , vi skulle være , hvad 
man kalder løse fugle , og når uveiret kom , ville idetmindsle jeg 
gå tilgrunde . Hr . Folkman , kunne de nænne det ? “ 
„ Jeg frygter ikke for at rammes af lynet , når jeg har elflet 
og nydt livet i fulde drag . “ 
„ Men hvis nu lynet ikke dræbte dem ? Hvis det blot sved 
fjerene af vingerne ? Hvis . . . . “ 
„ Da havde jeg dog dejlige minder , hvori jeg kunne leve . 0 , 
Fanny , de skal være mig et sådant minde . “ 
Hr . Madsen stod nu ved sin gadedør . Med en velvillig 
mine sagde han godnat til studenten , der til asfled havde vekslet 
et ømt håndtryk med Fanny . 
„ Hun drømmer om mig i nat , “ sagde Folkman , da han stod 
ene på gaden . 

tredie kapitel . 
Gustav får lidt menneskekundskab . 
Samtalen med Adam Folkman udvifkedes ikke af Gustavs 
sind , hvori der længe havde været en higen mod det ubekendte , 
mod det eventyrlige tilstede . Men den kreds , hvori den unge 
student færdedes , forekom ham at være en noverstigelig skranke 
mellem ham og eventyret . Han fik større interesse for Folkman 
end for sine øvrige bekendte , og han pønsede på , hvorledes han 
hyppigere kunne få ham i tale . Det blev ikke derved alene , at 
Gustavs tanker droges hen til en person , der stod udenfor familielivel ; 
de begyndte endogså at gøre sigi rebelske ved de små selskabelige 
sammenkomster hjemme og ude . 
Han kunne således , når han stod og talte med en ung 
dame , gribe sig i at gøre det spørgsmål i tankerne : „ Hvorledes 
ville du have syntes om hende , hvis hun , i stedet for at være 
iNitupiNit==frøkeN N . N . , havde været datter af ligkassebudet ? “ Der var 
damer , overfor hvem sådanne spørgsmål aldrig faldt ham ind , 
men der var også damer , overfor hvem dette spørgsmål uvilkårlig 
påtrængte sig . Det blev ikke ubemærket , at Gustav vor 
begyndt at blive distrait , men langtfra at ane den sande årsag , 
troede de unge piger , at han begyndte at blive forelsket . Og de , 
overfor hvem han havde været distrait , nemlig dem , som han havde 
sammenlignet med ligkassebudets døtre , begyndte så småt at 
spørge sig selv , om student hammer ikke mente det alvorligt . 

gustao var ung , og han kunne ikke længe indeslutte i sit bryst , 
hvad der gærede inde i ham . Derfor foreslog han Adam Folkman 
en dag , da de kom fra manuduktøren , at gå en tur udad 
besterbro . Hertil var Adam straks villig . Ligetil de kom ril jernporten , 
så Gustav sig bestandig ængstelig om ; han var bange for 
at blive set af nogen , der børte til familien . 
„ De seer dem hvert øjeblik om , “ sagde Folkman . „ De har 
vel ikke sat en dame stevne ? “ 
„ Nej , nej , “ svarede Gustav og blev rød . 
„ Det er sandt , “ sagde Adam . „ De befatter dem vel næppe 
med den slags eventyr . Nu ja , hver sin smag . Det evige familieliv , 
hver dag de samme ansigter , synes mig , må blive kedsommeligt . 
Og dog , dersom familielivet var således , som jeg i 
mine tanker har udmalet mig , at det burde være , ville jeg foretrække 
det for alt andet . “ 
„ Og hvorledes har de forestillet dem det ? “ 
„ Det dannede familieliv skal ikke bygges på frygten for det 
latterlige . “ 
„ Jeg forstår dem ikke . “ 
„ Jeg mener , at vor tids familieliv ikke har noget positivt 
indhold . Heraf have alle meer eller mindre bevidst en fornemmelse . 
Det gælder altså om at skjule , hvad man mangler ; thi 
blev manglen åbenbar , hjemfaldt man ubarmhjertigt til satiren , 
såvist som den mand bliver latterlig , der , uden at eje en skilling , 
anskaffer sig et kostbart pengeskab . De konventionelle former , hvori 
man bevæger sig , er pengeskabet , men hvor er indholdet ? Man 
mangler tro på et forsyn og tro på sig selv . “ 
„ Slet så galt er det dog ikke . “ 
„ Gid de havde ret . — men jeg er bange for , at det ikke 

alene er vort samfunds , men dele tidens kræftskade . Således 
har jeg fornylig set en fransk forfatter yttre : at le af alt og ikke 
stræbe hen til iltoget er en fejl , som nutildags findes hos mange 
folk . En stor del af det parisisfe samfund er en elegant , ørkesløs 
flok , som ksedsomheden dræber , og som hævner sig på alt ved 
en spottelyst , som den har offret sin åndrigheds bedste kræfter . 
Der sigtes ikke her til de indskrænkede , tomme hjerner — og hvormange 
have vi ikke af den slags i København ? — hvilke spaltenet 
give et skin af åndrighed , som de ellers intetsteds kunne finde ; 
her tales om folk med smag , som kun mangle et for at hæve sig 
til en højere sfære : tro . “ 
„ Taler en fransf forfatter således ? “ 
„ Ja , han siger endnu mere . Han siger , at ligegyldighed for 
alt og spot med enhver ting er bleven gjort , ikke til en fortjeneste , 
men til en pligt . Det vigtigste i den verden , jeg taler om , 
er ikke at have ideer , men med anstand at forslå at gøre dem 
latterlige , som hane sådanne . “ 
„ Noget af dette passer ganske vist på os . “ 
„ Ja , hører man ikke selv den udannede hvert øjeblik udbryde : 
det er til at grine sig fordærvet af ! — og hvad erdet , han griner 
os ? — franskmanden , som jeg vedblivende citerer , siger : „ Er der 
nogen hellig og agtværdig ting , som ikke er bleven latterliggjort 
blandt os ? Har vel spotten standset lige overfor nogen genstand ? 
Dej latterlige dræber alt i Frankrig . Og hvad ville vi beholde 
tilbage at tro på , eftersom der intet er i verden , der ikke er 
blevet latterliggjort ? “ 
„ Ikke alt dette passer på vore forhold . “ 
„ Nej , der er den forskel , at de fleste franskmænd , som mangle 
indhold , endnu kunne le , medens de dansfe kede sig og , kommer 

det højt , blive ondskabsfulde . Men ondskabsfulde folk , især damer , 
ere ikke behagelige ; jeg flygter for dem , selv om det skulle være ud 
i Saharas ørkener . “ 
De to studenter vandrede i nogen tid tavse ved hinandens 
side , da sagde Gustav : 
„ I den sidste tid har jeg følt trang til at se hvorledes verden 
tager sig ud udenfor familielivet . “ 
„ Tilfredsstil denne trang . “ 
„ Men , dersom min familie fik det at vide , ville det volde 
mig hundrede ubehageligheder . “ 
„ Det er indlysende . — nævn mig engang nogle af de mænd , 
som færdes i deres kreds . “ 
Gustav nævnede dem . Adam lo og sagde : 
„ Tænkte jeg det ikke nok . Mellem dem , de nævnede , er der 
flere ganske gode bygjængere . “ 
„ Er det muligt ? “ 
„ Ja . — når de herrer gå fra deres familiekredse , begive 
de sig om vinteren enten på maskerader eller til dandseøvelser 
eller til småsold . Deres lystighed begynder først , når de have 
sagt farvel til den familie , hos hvem de have tilbragt aftenen , og 
de gøre sig måske på masferaden interessante hos en dame af 
osmimonsia ved at latterliggjvre den kreds , hvorfra de komme . “ 
„ Det er oprørende . “ 
„ Således er verden . — alt latterliggøres . — jeg ' et behersker 
alt . — for den unge mand er den familiekreds , hvori han 
kommer , og den dame af vamimoacla , han dandser med , kun 
midler til hans fornøjelse , “ 
„ Nævn mig hvem af den slags folk , der kommer til min 
moder , “ sagde Gustav harmfuld . 

„ Når de tager sagen på den måde , vil jeg betænke mig 
derpå . Optræder de som dydsmønstret og vil holde razzia i 
deres hjem , må jeg bede mig fritagen for at være den uskyldige 
ophavsmand til skandalen , så meget mere som de dog til syvende 
og sidst blev nødt til at påkalde mit vidnesbyrd , for at bevise 
deres påstande . Jeg kan forstå deres indignation , men , “ vedblev 
Adam med et smil , „ er deres lyst til at se verden i et 
andet lys end hjemmets ikke et vidnesbyrd om , at de selv sympattiserer 
med dem , mod hvem de vil gøre razzia ? “ 
„ Nej , nej , “ sagde Gustav , „ man kan godt holde familielivet 
og taterlioet adskilte , selv om man frekventerer begge . “ 
„ Det er endnu ikke lykkedes nogen . Mange have forsøgt herpå 
og er blevne hyklere . “ 
„ Ja , men de siger jo , at der mellem dem , som komme hjem 
i min moders hus , sindes flere , som er bygjængere . “ 
„ Ganske rigtigt , og derfor er de også hyklere . Men se , 
vi er komme til jostys og . . nej , hvilket heldigt træf ! . . . der 
sidde jo Fanny og Betty og drikke chokolade . — jeg må hilse 
på dem . “ 
De to unge piger blev glad overraskede ved at se Folkman . 
En svag rødme steg op i Fannys smukke kinder . Medens de 
første hilsener blev vekslede holdt Gustav sig noget tilbage . En 
yttring af Fanny , at hr . Folkman nok ikke var alene , bragte denne 
til at vinke Gustav nærmere og at præsentere ham for ligkassebudets 
døttre . 
I begyndelsen var Gustav en smule forlegen , men den overgivne , 
livsglade tone , hvori man talte , smittede ham og snart deltog 
han i lystigheden . Der blev bestilt mere chokolade og flere 
kager , og Adam Folkman viste sig i sin elskværdigheds fulde glans . 

han følte sig så vel til mode ; han sad under grønne træer og hos 
smukke piger . Det var især Fanny , han helligede sin opmærksomhed ; 
Gustav blev derved henvist til Betty . 
Hun var , som søsteren havde kaldt hende , så prosaisk . Hun 
ønskede at blive gift engang med en , der i dannelse var hendes 
lige , og som kunne give hende klæder og føde . Men Betty var 
ung , kun sytten år , og hun havde nok lyst til at more sig lidt , 
inden hun indviede sit liv til en husmoders pligter . Hun ville 
imidlertid more sig med forsigtighed , og således at det ikke fladede 
hendes rygte ; thi derved kunne udsigterne til et nogenlunde ordentligt 
giftermål blive tvivlsomme . Hendes følelser og lidenskaber 
bleve til en vis grad beherskede af hendes fornuft , og lige overfor 
alle optrådte hun således , at ingen anede , at også hun fandt 
smag i taterlioets glæde og lystighed . 
Gustavs hele måde at optræde på behagede hende . Hun 
havde snart opdaget , at også han var omhyggelig for at bevare 
et rygte , og at han ikke , i hvert fald for sin egen skyld , ville 
forråde en kvinde , der havde elsket ham næd et ungt hjertes hele 
varme og lidenskab . Derfor lyttede hun med interesse til alt , 
hvad Gustav havde at sige hende . Denne imødekommen opildnede 
Gustav , han blev åndrig og vittig , og Adam Folkman så helt 
forbanset på ham og udbrød : 
„ Hammer , jeg har ikke kendt dem rigtig for i dag . “ 
Gustav følte sig smigret ved denne bemærkning . Men hvad 
ville familien have sagt , dersom den havge set kam i det selskab , 
hvori han va > ? Han ville være bleven en umulighed , og hans 
onkel , urtekræmmeren med de mange penge , ville måske være 
kammen op til ham og i familiens navn forlangt , at han i et 
par år skulle tage ud på landet som huslærer hos en præst 

og Gustav havde måttet give efter eller også — så underlig er 
verden — have forlovet sig med en af de unge damer , der var 
meest indigneret over hans usømmelige opførsel . Den unge dame 
ville ganske vist give ham ja , og hendes veninder ville sige , at 
det var smukt gjort , at hun gjorde sig til martyr for st føre den 
unge hammer tilbage på dydens vej . 
Heldigvis for Gustav var der ingen , som så ham . Tiden 
løb , og pludselig rejste han sig og sagde , at han målte gå for 
at komme tidsnok hjem til spisetid . 
„ Jeg følger med dig , “ sagde Adam , „ skønt du har hast . 
Jeg havde for øvrigt tænkt mig , at vi kunne have fulgtes med damerne 
ned over broen . “ 
Gustav så helt forfærdet ud ved denne mulighed og sagde : 
„ Jeg ville gerne , men klokken er bleven mange . “ 
„ Vi ville heller ikke gå i denne varme , “ sagde Fanny . 
„ Vi køre hjem i sporvogn . “ 
„ Farvel da Fanny , “ sagde Adam og kyssede hende . „ Glem 
ikke dine løfter . “ 
„ Er de bleven dus med min søster ? “ spurgte Betty . 
„ De hører det . Har de noget derimod ? “ 
„ Hvis fader sik det at vide ? “ 
„ Vær ubekymret , “ svarede Adam . „ Kom nu , hammer . “ 
Gustav rakte Betty hånden , sagde farvel til Fanny og gik 
med Folkman . 
„ Hvorfor kyssede de ikke Betty til afsted ? “ spurgte han . 
„ Jeg troede ikke , det gik an . “ 
„ Jo , det gjorde . “ 
„ Så vil jeg vende tilbage og gøre det . “ 
„ Nej , det går ikke an . “ 

Folkman smilede , da han sagde det , og begge vandrede nu 
hurtig ad byen til . 
„ Kunde de have lyst til oftere at træffe sammen med de tø 
unge piger ? “ spurgte Adam . 
„ Ja . “ 
„ Men hvis det nu blev opdaget ? “ spurgte Adam smilende . 
„ De må se at komme til at leve noget mere ugenccrt . De må 
vænne dem til at gå oftere ud om aftenen . “ 
„ Hvorhen ? “ 
„ Hm , skønt de om ikke lang tid skal være kandidat , må 
de endnu ligesom en skoledreng gøre deres familie regnflab for , 
hvor de har været henne . Det er dog vel slivt . Hvor bliver i 
sådanne tilfælde selvstændigheden af ? Nu kan jeg forstå , hvorfor 
så mange mænd slå under tøflen . De gå fra deres 
moders eller families herredømme lige over til deres forlovedes . 
Men det var med hensyn til dem . Der kommer i deres moders 
hus en tteologisk student , som hedder Carl Flimby ; den fyr 
kender til taterlivet . “ 
„ Carl Flimby ! “ råbte Gustav . „ Men tager de ikke fejl ? 
Flimby er en lille , bleg og bly person , der fremhæves af alle ældre 
damer som et mønster på et moralsk ungt menneske . “ 
Adam lo og sagde : 
„ De ældre damer fluide se ham danse en sextour på en 
dandseovelse eller præsidere ved en bolle punsch eller pointere ved 
et hazardbord , og de ville næppe opstille ham som et mønster på 
moralitet . Flimby har hoved , og derfor kan han bære kappen på 
begge skuldre . Nuvel , deres familie bar vel intet imod , at de 
en aften kommer til Flimby for at spille en l ' hombre eller at de 
gør en skovlour med ham ? “ 

„ Ikke det mindste . “ 
„ Godt . Lad mig nu tale med Flimby . De skal se , vi skulle 
nok få deres bånd løsnede , at de kan komme til at gøre 
kour til den lille Betty . “ 
„ Ieg kan ikke fatte , at Flimby kan være således , som de skildrer 
ham . Hvor ofte har jeg ikke hørt ham udtale sig strengt mod 
dem , som søgte deres fornøjelser udenfor familielivet . Ja , han 
har meget imod et par unge damer , som komme til os , fordi de 
ere for kokette . “ 
„ Flimby er en skjelm , “ sagde Adam og lo . „ Men det er 
den slags skjelmer , som komme frem i verden . “ 
„ Men dersom man nu blottede ham ? “ 
„ Han kan ikke blottes ; han ville forslå at dække enhver 
blottelse . “ 
De to studenter skiltes , og Gustav kom endnu tidsnok hjem 
til middagsbordet . “ 
Fjerde kapitel . 
En forlovelse . 
Når Gustav hammer sad ved sine bøger , faldt han oftere i 
tanker end det havde været tilfældet før . Han drømte om den 
smukke Betty og om eventyr med lystige og muntre kvinder . Embedseksamen 
stod ikke altid for ham som målet ; han ville ud i 
verden at tumle sig , blive berømt og ved sin berømmelse vinde 

pigehjerter . Han troede endnu , at det særligt var et berømt navn , 
der vandt pigehjerter ; han havde ikke lært , at tidens materialisme 
havde bragt det til , at mangen dejlig kvinde satte guld over et 
berømt navn . Men det var godt for Gusfav , at han ikke vidste 
det ; thi verden vedblev da at ligge for ham i et dejligt morgenstjær , 
med forjættelser , som vel aldrig skulle opfyldes , men som 
det gør så godt at tro på i de unge år . 
Men fordi Gusfav så verden så lys , og fordi han syntes , 
at jorden lå åben for ham , begyndte familielivet i hjemmet at 
forekomme ham dobbelt ensformigt . Havde han nu kunnet flyve 
ud fra hjemmet og tumle sig efter sin lyst , ville mangen frugt , 
der på afsfand tog sig ud som et guldæble , ved at plukkes have 
viist sig at være en gøglende sæbeboble ; nu derimod turde han 
kun i al hemmelighed vove sig på eventyr ; når nydelsen var 
sjelden , kededes man ikke så let ved den og mærkede dens afsmag . 
Den halve nydelse ved eventyret bestod i at drømme om det . 
En dag , Gusfav kom hjem fra en forelæsning , fandt han 
sin moder og sine søstre i stærk bevægelse . Han så forundret 
på dem og spurgte : 
„ Men hvorfor græder Dagmar ? “ 
„ Gusfav , “ sagde moderen , „ Din søster har i sandhed årsag 
til at lade sine tårer frit løb ; det er glædens og undseelsens 
tårer ; thi , tænk dig , kandidat Jensen-svendsen har i dag 
tilskrevet hende et brev og friet til hende . “ 
„ Friet til hende ! “ udbrød gnstav overrasket . 
„ Ja , er det ikke dejligt ? “ spurgte Margrethe . 
„ Vi er så betagne , “ sagde nkoderen . 
„ Hvad vil Dagmar svare ham ? “ spurgte gnstav . 
„ Hun elsfer ham , “ sagde Margrethe , „ hun har tilstået det for 

moder og mig , hun vil så gerne svare ham ja , men hun synes , 
det er flaut at skrive til en ugift herre . “ 
„ Dagmar har altid været så zart og fiintfolende , “ sagde 
moderen . 
„ Nej , nej , jeg kan ikke skrive , “ sagde Dagmar og hulkede . 
„ Hvorledes ville det være gået , dersom han havde friet mundtlig ? “ 
Spurate gnstav . 
„ Gud , det havde hun ikke tålt , hun havde besvimet , “ udbrød 
moderen . „ Kandidat Jensen-svendsen har altid været et taktfuldt 
menneske , derfor har han også friet skriftlig . “ 
„ Det bliver imidlertid nødvendigt , at Dagmar selv svarer ham ; 
det ville vise mangel på takt , hvis nogen anden gjorde det i 
hendes sted , “ sagde gnstav . 
„ Gusfav har net , “ svarede Margrethe . 
„ Ja , ja , jeg mener det også , “ sagde moderen . 
„ O , jeg er til mode , som dengang jeg skulle konfirmeres , “ hulkede 
Dagmar . „ Skal jeg da virkelig skrive ? “ 
Svaret var et enstemmigt ja . 
Næsten vaklende gik den unge pige indefor at give sin frier 
et ja . Gusfav tog sin moder om halsen og sagde : 
„ Hvor jeg er glad , at Dagmar gør et så godt parti . “ 
„ Ja , gud være lovet , “ svarede moderen , „ nu kan jeg da lukke 
mine øjne uden sorg for den datters fremtid . “ 
„ Å , moder , Grethe får sig nok en frier , inden du dør . “ 
„ Fy ! “ sagde Grethe og rødmede . „ Gå du selv hen at forlove 
dig . “ 
„ For det første må jeg have min embedseksamen , lille Grethe , 
og for det andet tør jeg ikke forlove mig ; thi jeg frygter for , st 

mine søstre ville få for meget at udsætte på min tilkommende 
kæreste . “ 
„ Gusfav , “ sagde bløderen , „ hvor kan du tale således i et 
alvorligt øjeblik , som dette . Din søster sidder inde og nedskrive 
det ord , der skal afgøre hendes fremlidsfkjæbne . “ 
„ Ja , men så vidt vi kunne se , vil hendes fremtid blive lys 
og smuk , “ sagde guslav . „ Kandidat Jensen-svendsen vil komme 
til at arve mange penge efter sine forældre . “ 
„ O , hvor simpelt , “ sagde fruen , „ at tale om penge i et 
øjeblik , hvor hjertet er bevæget af kærlighedens hellige følelser . “ 
„ Det er da kun dagmors hjerte , som kan være så bevæget , 
og dersom en ung , fattig student i dag havde friet til Dagmar 
istedetfor jensen-soendsen , ville du vist , moder , have talt om 
hans fremtidsudsigter . “ 
„ Hvilket prosaisk menneske anser du din moder for at 
være , “ sagde fruen . „ Det er mit princip at lade hjertet og ikke 
pengene råde . “ 
„ Hører du det , Grethe ? “ spurgte guslav spøgende . „ Du 
ved nu , hvad du har at rette dig efter . Du behøver ikke at se 
kster penge . “ 
„ Grethe er en så fornuftig pige , “ sagde moderen , „ at hun 
vel skal vide at gøre et fornuftigt valg . “ 
„ Men , kære moder , når du mener , at Grethe skal tage sin 
fornust med tilhjælp , så . . . “ 
„ Jeg er ikke oplagt til at trættes med dig , “ sagde moderen . 
Idetsamme trådte Dagmar ind , badet i tårer og med en 
lille rosenrød billet i hånden . 
„ Her er svaret , “ hulkede hun og sank om på en stol . 

„ Dette brev er for vigtigt til ot jeg kan lade pigen besørge 
det , “ sagde moderen . „ Jeg vil selv kaste det i en postkasse . “ 
Hun rejste sig og forlod værelset . 
„ Men jeg har jo reent^ glemt at gratulere dig , Dagmar , “ 
Sagde Gusfav , da moderen var gået . „ Hold nu op med at 
græde . . . Det går da ikke an . at du ved gråd vanzirer dit 
smukke ansigt til Jensen-svendsen kommer . Det kunne da måske 
falde ham ind , at du ikke af frit valg- nien kun bevæget dertil af 
moders overtalelser har givet ham din hånd . “ 
„ Gusfav har ikke så ganske uret , “ mente Margrethe . „ Du 
bør tage dig sagen mere roligt . “ 
„ Grethe , når du vidste , hvilke følelser der i dette øjeblik 
have råderum i mit hjerte ! Tænk dig , når han nu kommer . . . 
O , jeg må synke til jorden af undseelse . . . og hvad skal jegsvare 
ham , når han griber min hånd . . 
„ Du må være forberedt på , at han kysser dig , “ sagde 
Gustav . 
„ Kysser mig ! — nej , en slig brutalitet tåler jeg ikke . “ 
Gustav brast i latter , Grethe lo med , Dagmar blev smittet 
af lystigheden og smilte . Da moderen kom hjem , fandt hun sin 
datter langt roligere end hun havde ventet ; middagsmaden blev 
båren frem , nien Dagmar spiste den dag intet . 
Man havde fundet det rigtigt , når kandidat Jensen-svendsen 
kom , da fluide han træffe Dagmar alene . Moderen og Margrethe 
gik derfor ud , efter at have spist til middag , og Gustav salte sig 
op på sit kvistkammer før at læse . Han var imidlertid ikke oplagt 
dertil , lagde bogen bort og stirrede ud på gjenbotagene . 
Medens han var beskæftiget dermed , fik han øje på en ung kone , 
der fra et kvistvindue lige overfor nikkede flere gange , det forekom 

Gustav , over til kam . Han blev helt forundret og gjengjældte 
hilsenen , men nu rødmede konen og trak sig hurtigt tilbage . Han 
indså nu , at han måtte have taget fejl , og at hilsenen måtte 
have gældt hans nabo ? — men hvem var denne nabo ? Gustav 
havde ikke gjort sig dette spørgsmål før nu . 
Efterat hans tanker engang havde taget den retning , vedblev 
han at sysle med spørgsmålet , indtil det forekom ham nødvendigt 
for sin freds skyld at få det besvaret . Han rejste sig da og 
besluttede at gøre sig et lille lerinde ind til naboen . Dengang 
han var i færd med al banke på dennes dør , børte han , al der 
ringedes på nede hos hans moder , det var Jensen-svendsen . 
Samtidig med at døren blev lukket op nedenunder , åbnedes naboens 
kvistkammerdør , og gustao stod foran en smnk pige , der vel 
ikke var ganske ung , hun kunne være en sem og tyve år , men som 
endnu besad ungdommens friskhed og livlighed . 
„ Undskyld , “ stammede Gustav noget forlegen , „ jeg er deres 
nabo , jeg boer herinde på kvistkammeret ved siden af . “ 
„ Jeg ved det , “ svarede hun med et smil . 
„ De ved det ? “ 
„ Ja , skulle jeg ikke vide , hvem jeg boer i hus med ? De 
er en søn af fruen på tredje sal , der har de to smukke døtre . 
Nlen bliv dog ikke stående ved døren . “ 
„ Jeg . . . jeg ville gerne spørge dem , om de ikke kunne 
låne mig en svovlstik ? “ 
„ O , det kan jeg så godt . “ 
„ De må undskylde mig ; jeg kan ikke godt gå ned i dette 
øjeblik . “ 
„ Det er bekvemmere at komme til min Tor . “ 

„ Jeg skal ikke oftere ulejlige dem . Det er blot særegne omstændigheder , 
som er skyld i . . . . “ 
„ Kalder de det en særegen omstændighed , at deres svovlstikker 
ere slupne op ? “ 
Hendes latter gjorde Gustav forlegen , og så vidste han ingen 
anden måde at rede sig ud af det hele på end at fortælle hende 
hvad der nu foregik nede på tredje sal . Gustav følte helt vel , 
al han var indiskret , men den smukke jomfru lyttede med stor interesse 
til hvad han fortalte , og han lod munden løbe . 
„ Deres ældste søster er altså bleven forlovet , hr . Hammer , “ 
Sagde hun . „ Må jeg gratulere ? Det er et godt parti , siger de . 
Din følger vel deres yngste søster snart efter ? “ 
„ Det ved jeg ikke . Men er de ikke forlovet ? “ 
„ Jeg ! “ svarede hun , og en øjeblikkelig sky for over hendes 
pande . „ Nej , hr . Hammer , jeg holder ikke af forlovelser . “ 
„ Men hvorfor ikke ? “ 
„ Forlovelser kunne være gode nok for folk af deres klasse , 
men for os er de farlige . Mangen stolt , ung pige er gået til 
grunde ved forlovelse — ja , de forstår mig vel nok . Men de 
er jo student , de må have bøger , lån mig engang en bog . “ 
„ Nled fornøjelse . “ 
„ Må jeg følge med dem ind og få en bog ? “ 
„ Ja , meget gerne , men . . . “ stammede gnstao , „ jeg vil helst 
herefter selv bringe dem bogen , thi hvis nogen så dem på 
mit værelse . . . 
„ O ja , de boer jo hos deres moder . Jeg bliver hos mig 
selv . “ 
„ I dag kan de godt gå ind med . “ 
Han åbnede døren og gik foran . 

„ Det er et rigtigt studenterværelse , “ sagde hun . „ Her lugter 
af tøbak og der ligger en mængde opslåede bøger på bordet . “ 
„ Det er juridiske bøger , som de næppe ville kunne forstå , “ 
Svarede Gustav , „ men se beder i reolen vil de finde romaner . “ 
„ Det var yndigt . Nu må de anbefale mig en god bog . “ 
„ Holder de af historiske romaner ? “ 
„ Jeg ville rigtignok helst have en kærlighedsroman , sådan 
en rigtig spændende , hvor de få hinanden . “ 
„ Lad mig se — ja , så vil jeg give dem en roman , som 
en dame har skrevet . Her er en fem , seks stykker , nu kan de 
vælge . “ 
Dengang hun rakte hånden ud efter en af romanerne , faldt 
hendes øje på et fyldt svovlstikkefouteral . “ 
„ Tsten de har jo ingen mangel på svovlstikker , hr . Hammer , “ 
Sagde hun . 
Gustav rødmede og stammede : 
„ Jeg vidste ikke . . . . “ 
„ De behøver ikke at blive undseelig derover , “ sagde hun og 
så ham ind i øjet . 
Hans hjerte bankede heftigt . 
„ Lin tager jeg denne roman med mig , “ sagde hun , „ og når 
jeg har læst første del , kommer jeg og henter anden . “ 
Med et smil forlod hun den unge student , der havde den 
største lyst til at ile efter hende og fortsætte samtalen , men han 
turde ikke . Dengang det var tld til at drikke the — i familielivel 
spiser man ikke til aften , men man drikker the — begav han 
sig ned på tredje sal . Den højtidelige stemning var vegen for 
en vis rolig glæde ; Gustav rakte jensen-svcndsen hånden og 

gratulerede ham . Det var blevet bestemt , at Jensen-svendsen først 
næste dag skulle forestille sin forlovede for hans forældre . 
Man havde pålagt pigen at negte familien hjemme , dersom 
besøgende skulle komme ; man ville den aften være alene . Men 
nogen synderlig morflab var der ikke . Fruen lod hente kager og 
drak de nyforlooedes skål i rødviinstoddy , og de nyforlovede 
takkede fra den krog , hvorhen de straks efter bordet havde trukket 
sig tilbage , og hvor de førte en hviskende samtale . Det lod til , at 
Dagmar hurtig havde overvundet sin afsky for at kysse ; ofte så mon 
Jensen-svendsens mund nærme sig hendes . Ja , da det blev mørkere , 
sad hun ikke mere på stolen , men på hans skød . Og 
moderen sad og glædede sig over , at de unge folk holdt så meget 
af hinanden . Men Gustav tænkte : dersom moder engang så 
mig på tivoli sidde således med Betty på skødet og hendes 
blnnd til min mund , ville jeg blive udstødt af familiekredsene , og 
de unge damer , der selv hver aften indtog samnie stilling på 
deres forlovedes skød , ville være dem , som hårdest fordømte mig . 
Margrethe sad henne ved vinduet og så ned på gaden . 
Gustav gik hen til hende og sagde sagte : 
„ Jeg keder mig forfærdelig i aften . “ 
„ Tys , tal ikke så højt , “ sagde hun og gabede . 
„ Du keder dig vist også . Du sidder her ved vinduet og 
stirrer ned på gaden ; venter du at se en stolt ridder komme 
ridende op for døren , slige af hesten og ile op for at frie til dig ? “ 
„ Riddertiden er forbi , Gustav . “ 
„ Ikke så ganske , lille Grethe . Det aner mig , at der i vor 
tid også kan opleves smukke eventyr , når man blot kunne flyve 
ud i verden . Hvormange tusinder rejse der ikke hver dag gennem 
Europa på jernbaner ? Hvor let er det ikke der at stifte bekjendtstaber , 

som kunne fortsættes ? De vandrende riddere ride ikke mere 
på vælige gangere ; de køre på jernbane . “ 
„ Du har fået lyst til at rejse udenlands . O ja , i aften 
kunne jeg have lyst til det samme . Se engang hvilket dejligt 
månesfinsveir det er , men gaslygterne forhindre mig i at komme 
i stemning . Jeg kunne ønske at se månen skinne på skovklædte 
bjerge og spejle sig i stille bjergsøer ; jeg kunne have lyst til engang 
rigtigt at nyde naturen . “ 
„ Jeg vil ikke alene nyde naturen , men også livet . O , var 
jeg blot rig . “ 
„ Jeg er bange for , at du da ville glemme at tage din 
eksamen . “ 
De to søskende tang et øjeblik og stirrede ned på gaden . 
Manufakturhandleren lige overfor var i begreb med at lukke . En 
af kommis ' erne forlod allerede hurtig boutiken . 
„ Nu går han ud at more sig , “ sagde gnstav . 
„ Hvem ? “ 
„ Manufaklnrhandlerkommis ' en . “ 
„ Misunder du ham hans morskab ? “ 
„ Del just ikke , “ sagde gnstav , „ men det er faldet mig ind , 
at den kreds , hvortil vi regne os , den såkaldte dannede mellemstand , 
i mange henseender seer alt for lidt til det liv , der rører sig 
omkring os . De andre klasser i samfundet komme meget mere i 
gensidig berøring med hverandre , og derved få de et forspring 
frem for os med hensyn til praktisk blik på livet . “ 
„ Forlanger du da , at vi sfulle blande os med folk , der stå 
under os i dannelse ? “ 
„ Ja , hvad vil i grunden det ofte misbrugte ord dannelse 
sige ? I vore mest dannede kredse kom engang en engelsf civilingeniør . 

talen faldt på en temmelig bekendt by , og da nøgle 
tilstedeværende undrede sig øver , at engelskmanden ikke vidste , hvor 
den lå , svarede han : sligt hører for mig til de ligegyldigste ting ; 
jeg ved , hvor jeg kan få noget at vide om byen . Jeg går 
blot ind til en boghandler og køber mig en geografi . Jeg har 
været både i Indien , Amerika og Europa , og jeg har aldrig hos 
mig selv sporet savnet af geografisfe kundskaber . “ 
„ Hvad vil du bevise dermed ? “ 
„ At ordet dannelse tages på forskellig måde , og at det 
måske er urigtigt af os at opsatte dannelse , som vi gøre . Vi 
lægge alt for megen vægt på den æsttetiske dannelse og for lidt på 
den , som fås ude i livets strenge skole . “ 
„ Ja , det er måske muligt ; men kunne ikke de to slags 
dannelse sympattisere med hinanden ? “ 
„ De burde kunne gøre det , men -gjøre det ikke . “ 
Her blev denne halvt hviskende samtale afbrudt ved , at kandidat 
jensen-svcndsen rejste sig for at gå . Dagmar fulgte ham 
ud og de blev endnu nogen tid stående ivrigt samtalende i gangdøren . 
Gustav gik forbi dem op på sit Kammer . 
„ Ja , “ tænkte han , da han lagde sig til at sove , „ Jensensvendsen 
slår nu ved slutningen af fil livs kjærlighedseocntyr , 
men mit skal først til at begynde . “ 

femte kapitel . 
Deklarationen . 
Noget af det mærkeligste , som Vorherre og kongen af Danmark 
have skabt , er en virkelig dansk etatsråd . Af alle vore titler 
er etatsrådstitlen bleven den mest nationale ; den er det store 
diål , hvorefter alle danske lergjerrigheder stræbe . Har man 
nået at blive etatsråd , ønsker man i reglen ikke at blive mere . 
Når den unge student sidder ved sin lampe og læser flittigt , 
er det udsigten til engang at blive etatsråd , der ansporer ham til 
flid ; når den dristige handelsmand inlader sig nå store , for samfundet 
gavnlige foretagender , anser ban sig for tilsidesat , dersom han 
ikke udnævnes til etatsråd ; når velgøreren hvert øjeblik sørger 
for , at hans navn sindes opført med store summer i aviser , mene 
de i sådanne ting indviede , at han efterstræber en etatsrådstitel ; 
ja , selv den unge pige har gerne mellem sine idealer en halvgammel 
etatsråd med gråsprængt hår . 
Endnu må særlig noteres , at den danske regering ikke ved 
bedre måde at påskønne sine store digtere , forfattere og konstnere 
på end at gøre dem til etatsråder . Men det mærkværdige er , 
at en dansk digter eller konstner , der er bleven etatsråd , sjælden 
frembringer mesterværker nære . 
Skulle folkevittigheden , der har forandret etatsråd til etatsrod , 
måske have en dybere betydning ? Bliver det danske menneske , 
der udnævnes til etatsråd , måske berøvet en vis poetisk oppositionstrang , 

en lyst til at se livet mere idealiseret ? Mister han 
efterhånden ligesom blomsten i efteråret sit blomsterflor og sine 
blade og bliver blot rod ? Ligne ikke mange af disse kære etatsråder 
den afblomstrede rod , som ligger varmt og godt under 
sneen ? 
Etalsråderiet er familielivets blomst eller rod , om man vil ; 
det er det bestående i det forgængelige , og i ethvert velorganiseret 
hus må man se til at anskaffe sig en etatsråd . 
Guldsmedmester og Major i borgervæbningen Jensen-svendsen 
var så heldig at have en fætter , der var etatsråd . Denne fætter 
var ligeså uundværlig til et større middagsgilde , som bordopsatsen 
eller de store platdemenager eller de andre ting , som prydede bordet . 
Etatsråd wutki-sørensen var departementschef i et af ministerierne . 
Han var anden gang gift , men havde ingen børn haft 
hverken med sin første eller anden kone . Fru Ingeborg wutkisørensen 
var meget yngre end sin mand . Han var over de halvtreds , 
hun mellem sex- og syvogtyve år gammel . 
Der var noget fornemt udbredt over hr . Etatsråd wutkisørensens 
optræden . Når han trådte ind i en selskabssal og 
gjorde sit stive og formelle buk for vært og værtinde , følte de tilstedeværende , 
at en af landets udvalgte hædrede kredsen ved sin nærværelse . 
De unge studenter og kandidater talte med hinanden 
. indbyrdes om etatsråd wnlki-sørensens udmærkede fortjenester 
af samfundet , etatsråden selv talte nedladende med de ældre 
damer og herrer , og de unge damer talte om Fru etatsrådinde 
wutki-sørensen . 
Og hun var nok værd al tale om . Fru Ingeborg var en 
noget fyldig skønhed med et , hvad man kalder pikant udtryk i sit 
ansigt . Hendes sorte øjne syntes at ville se den , hun talte med , 

lige ind i sjælen . Hun var altid klædt med den mest udsøgte 
smag , og i hendes væsen lå der noget vindende , der overalt 
skabte hende venner . Man sagde om hende , at hun var godheden 
selv . Hendes mand vidste dog , at hendes øjne kunne flyde lyn , 
og for længst havde han ingen anden villie end sin kones . Hun 
kunne på en værdig måde gøre honneurs i sit hus og etatsrådens 
selskaber interessante . 
Guldsmedmester og Major Jensen-svendsen havde indbudt sine 
nærmæste bekendte til en middag ; det unge pars forlovelse fluide 
ved denne lejlighed deklareres . Det var en offentlig hemmelighed , 
hvad der skulle gå for sig , men de indbudte lod naturligvis , 
som de vare uvidende om festens formål . Etatsråden indlod sig 
dog for bordet i en , man kunne næsten kalde det , fortrolig samtab 
med Fru hammer og etatsrådinden med Dagmar , der så noget 
bleg ud . Familiens yndlingspræst og familiens huslæge kappedes 
om at underholde Fru Jensen-svendsen , og majorJensen-svendsen 
viste en afskediget infanteri-major , der var mødt i uniform , udsøgt 
opmærksomhed ; undertiden kunne man høre begge med halvdæmpet 
kommandostemme udtale ordene : kolonne , kæde , honneurmarche , 
retningsunderafficerer oso . 
Det højtidelige øjeblik nærmede sig , da døren fluide åbnes 
til spisestuen af lejetjeneren Johnsen , ligkassebudet Madsens vært 
og fader til de to døtre , der kunne spille på fortepiano . Ved 
et middagsgilde var Johnsen ligeså uundværlig , som hans store 
samtidige etatsråden . Havde den sidste ikke haft et ordensbånd 
i knaphullet , ville man i henseende til dragten ikke kunne 
have fljælnet dem fra hinanden . Johnsen mødte altid i de fineste 
sorte klæder af det mesf moderne snit og bar et halstørklæde og 
en skjortekrave af den mesf skinnende hvidhed . Men hvilken forfkjel 

på hans og etatsrådens optræden ! Den ved en høj rang 
udmærkede mand var lutter stivhed og kold høflighed ; leietjenercn 
var derimod lutter bøielighed og opmærksomhed og i besiddelse af 
en sjælden bevægelighed . Men Johnsen var også meget efterspurgt . 
Om vinteren var han næsten hver aften beskæftiget og tjente i sit 
kald fra to til fem daler om dagen . Og så faldt der gerne 
nogle sportler af . Johnsen stod altid på en god fod med tyendet 
j de huse , hvori han gjorde opvartning ; derfor kunne han bære de 
lækkreste levninger med sig hjem , ja , undertiden et par flasker vin . 
De sattes da til side til Johnsen engang selv gjorde selskab . 
Døren blev åbnet til spisestuen , og man vandrede parvis 
ind . Jensen-svendsen havde Fru hammer til bords , sønnen 
Charles havde naturligvis Dagmar , etatsråden havde beæret Fru 
Jensen-svendsen med sin arm , etatsrådinden førtes til bords af 
Gustav ; yndlingspræsten og huslægen , der vidste , hvad der skulle 
gå for sig , kappedes snildelig om at få heltindens søster til 
borddame ; præsten fejrede i denne ædle kappestrid og gik til 
bords med Margrethe under armen . 
Så sad da det udvalgte selskab om det store , aflange bord , 
der strålede af sølvtøj — man var jo også hos en guldsmedmester 
— og prydedes af to store krandsekager . Der lå intet elegant , 
med guldbogstaver trykt spisekort ved kuverten , hvorfor gæsterne 
sade i en behagelig spænding med hensyn til hvormange og 
hvilke retter mad de skulle have . Måltidet begyndte i højtidelig 
taushed . Der er just heller ikke noget meget oplivende ved suppe 
og rødvin . Guldsmedmester og Major Jensen-svendsen så uhyre 
indadvendt ud ; han manøvrerede i tankerne den lille tale , han 
skulle holde , når han om lidt deklarerede forlovelsen . Undertiden 
så han ud , som om han havde mistet tråden , men han drak et 

glas rødvin og fandt den igen . Endelig bankede han på sit 
glas , rejste sig , fæstede sit blik skarpt på spidsen af den kegledannede 
krandsekage og tog således til orde : 
„ Mine damer og herrer ! Vi militære have to måder at 
fægte på , sluttet og spredt . Den spredte fægtning indleder angrebet . 
Kolonnen må til for at fremtvinge det afgjørendc resultat . 
Men således som vi militære fægte , ja , således fægte i grunden 
alle mennesker mod livets sorger og bekymringer . Først fægte 
vi i spredt orden ; det er , medens vi er unge ; tirailløren tumler 
sig ude i livet , som han bedst kan , men han indser , at skal han 
frembringe noget til borgerheld sigtende , da må han slutte sig 
sammen med et elsket , kvindeligt væsen . Han lader , hvad vi militære 
kalde : blæse kolonne , det vil sige , han frier . Mine dame : 
og herrer ! Jeg har anmodet dem om at samles hos mig i dag , 
fordi jeg har den glæde at kunne underrette dem om , at min søn 
har blæst kolonne . ( almindelig sensaiion . ) han er bleven forlovet 
med en dame , hvis skønhed , sjælsreenhed og andre ndmærkede 
egensfaber vistnok de fleste af de her tilstedeværende for længst have 
lagt mærke til . Jeg mener frøken Dagmar hammer . ( fornyet 
sensation . ) enhver vil vistnok kunne fatte , med hvilke følelser jeg 
i dette øjeblik hæver mit glas for at udbringe en skål for nu » 
Søns og hans forlooedes fremtids held og lykke . “ 
Det var ikke faderens mening , at der skulle have været råbt 
hurra ; det var for studenteragtigt , men huslægen sandt øjeblikket 
gunstigt til at lægge sin hengivenhed før jenscn-svendsens familie 
for dagen og udbragte et ni gange gentaget hurra . Han så 
på præsten , som ville han spørge : „ Kan du stikke den ? “ 
Nu havde alle travlt med at klinke med de nyforlovede . 
Etatsråden glemte for et øjeblik sin stivhed og blev ligeså be « 

vægelig som lejetjener Johnsen . Han sagde både Charles og 
Dagmar komplimenter . De to ældre damer . Fru hammer og 
Fru Jensen-svendsen havde glædestårer i øjnene , ogFruwutkisørensen 
blev så begejstret , at hun klinkede med Gustav og sagde : 
„ De nyforlovedes skål , kærlighedens skål ! “ 
Hun smilte , satte glasset til munden og drak det ud ; Gustav 
gjorde det samme . 
En ny ret blev båren ind , og man begyndte igen at spise . 
Det højtidelige anstrøg , der havde hvilet over selskabet , var forsvundet , 
og overalt hørtes livlig samtale . Da rejste etatsråden 
sig , og alle tav . Han så ikke på nogen krandsekage , men lod 
sit overlegne blik løbe fra den ene gæst til den anden , lod det et 
øjeblik hvile på Fru hammers hårpynt og flyttede , det derfra 
til den afskedigede Majors karmoisinrøde næse , der stak besynderlig 
af mod hans blege kinder . Et øjeblik forvildede etatsrådens 
blik sig i en sauceskål , men for hurtig derfra for at hefte sig 
på etatsrådindens oprømt ? Ansigt . Medens hans øjne i stor 
hurtighed gjorde den beskrevne vandring , sad selskabet tanst og 
i spændt forventning efter at hore den store mand tale . Endelig 
begyndte han således : 
„ Det er noksom bekendt , at samfundet hviler på familien . 
Det er derfor en pligt at bevare familien ren og uplettet . Et 
> smukt familieliv er samfundets blomst , og at være af god fa , 
mille er et fortrin , der ikke kan opvejes med guld . Jeg ved vel , 
ot tiden råber på lighed , men jeg har aldrig deltaget i dette 
råb , thi jeg vil hverken lade mig regere af pøblen eller være 
dens ligemand . ( almindeligt bifald . ) vi dannede , vi gode fa > 
milier må derfor slutte os nærmere sammen end hidtil . Det bliver 
en uafviselig pligt for mænd , som min kære fætter majoren , for 

mig selv og andre , at vi sørge for , at de , som gæste vore huse , 
i enhver henseende kunne bestå „ Ahneprsven “ . I sin tid kunne 
ingen blive officer i visse tyske armeer uden at have godtgjort 
at besidde et vist antal adelige Ahner . Dette kaldtes ahneprsven . 
Jeg ved , at enhver i denne kreds er enig med mig i de her udtalte 
anskuelser ; derfor ville de med sand glæde og begejstring 
tomme et glas med mig på Major og Majorinde Jensen-svendsens 
fremtidige lykke . I deres hus findes altid et udvalgt selskab . 
Her sfattes intclligentsen , her samles en ungdom , der smeder 
åndelige våben mod dem , som frækt ville usurpere sig navn af 
vore ligemænd . En skål for Major og Majorinde Jensen-svendsen . “ 
Guldsmedmester og Major Jensen-svendsen rejste sig og takkede 
rørt på egne og frues vegne . Også han havde harmet sig 
over , at mennesker af god familie ikke undså sig ved at blande 
sig mellem folket . Hans hus skulle altid være lukket for enhver , 
der ikke kunne bestå ahneprsven . 
Indholdet af etatsrådens tale blev stærkt diskuteret i selskabet . 
Alle fandt talen udmærket med undtagelse af — hans 
kone . Fru etatsrådinde wutki-ssrensen sagde til Gustav , at 
der vistnok udenfor familielivet fandtes mange mænd , der ville kunne 
blive en pryd for ethvert selskab . Dette bejaede Gustav . 
Resten af måltidet forløb , uden al der hændtes noget videre 
mærkeligl . Man spiste meget og drak meget , og man blev meget 
gemytlig . Først sent rejste man sig fra bordet , og efter at man 
havde drukket kaffe , var der nogle , som foreslog , at man skulle 
dandse . En af de unge damer satte sig til fortepianoet og snart 
tumlede der sig flere par på gulvet . 
Man stilles tidligt . Det var lummervarmt , men mørkt i vejret 
og truede med regn . Dengang Gustav havde fulgt sin familie 

vp til tredje sal , sagde han godnat og ilede til sit kvistkammer . 
Den smukke naboerske åbnede sin Tor ved hans komme og et 
svagt lysskær for ud på trappen . 
„ Hvor jeg har længtes efter dem , “ sagde hun , „ jeg er færdig 
med første del og vil gerne have anden . “ 
„ Kom ind med og få den , “ svarede Gustav . 
Sjette kapitel . 
Uden masker . 
Som nyforlovet har man strengt arbejde . Man skal ud at 
vise sig for venner og bekendte , man skal spadsere på Østergade , 
man skal sidde sammen i tteatrene , og man skal endelig deltage 
i en mængde gilder , som venner og bekendte føle sig 
kaldede til at gøre , fordi man/ har haft lyst til at forlove sig . 
Et nyforlovet par kommer derfor gerne til at se blegt og anstrengt 
ud . 
Fru hammer havde haft et aftenselflab i anledning af dagmors 
forlovelse . Ved bordet havde alvorlige taler skiftet med 
humoristiske . Charles Jensen-svendsen havde holdt en meget morsom 
tale , og student Carl Flimby en i høj grad rolig og alvorlig . 
Han havde toget til sin tekst : „ To sjæle og en tanke “ , 
og selskabets ældre damer erklærede enstemmig , at Flimby var 
et ganske udmærket menneske og at han med tiden ville blive en 
fortræffelig prædikant . Et par unge damer kom i tanker om , 

at Flimby var et godt parti og begyndte at blive forelskede i ham . 
Medens han talte alvorligt og værdigt , kom Fru hammer til al 
vende sit blik mod døren , og der stod tjenestepigen Rosamunda 
— forkortet til Rosa — og lo . Fruen blev i sit stille sind meget 
forbittret og lukkede døren . Da Carl Flimby med dirrende stemme 
havde endt sin tale , gik hun ud til pigen og spurgte hende , hvad 
hun havde leet af . Rosa svarede : 
„ Jeg kunne ikke forstå det . “ 
Fruen gjorde hende opmærksom på , at det var naturligt nok , 
at hun ikke kunne forstå , hvad dannede folk talte om , at hun fluide 
blive i køkkenet og ikke understå sig til at lure ved døren . Rosa 
taug , men brast i latter , da fruen var gået . 
„ Hahaha , nej , jeg kunne ikke forstå det , “ gentog hun . 
Rosa var en net og livlig pige , datter af en fattig københavnsk 
håndværker . 
Et par aftener senere var Fru hammer og hendes børn ude 
til en skovtour i anledning af forlovelsen . Fruen havde sagt til 
Rosa , at hun først ventede at være hjemme hen ved kl . 11 . 
Efterat familien var tagen ' bort , fatte den unge tjenestepige 
sig til at læse en af Poul cis Kocks romaner — hun var uden 
sit herflabs vidende i et leiebibliothek — og da det blev tid til 
at spise til aften , lagde hun bogen bort og dækkede bordet som 
om herskabet havde været hjemme . Ja , resterne af fruens kardinal 
og biflop flånedes end ikke , men toges ud af buffeten og 
sattes på bordet . 
Den unge pige dækkede til to . Hvem fluide hun spise til 
aften med ? Bordet var færdigt , og hun blev utålmodig . 
„ Kommer han dog ikke ! “ udbrød hun . 
Der bankedes på køkkendøren , Rosa ilede glædestrålende ud 

og lukkede op , og ind trådte hr . 8ttmv8u8 tdøologid Carl Flimby 
i egen person . 
„ Godaffen , min glut , “ sagde han og kyssede hende . 
„ Hvor du kommer sildigt . “ 
„ Jeg kunne s ' gu ikke komme før . Jeg måtte snakke gammelt 
med en præst , i hvis hus jeg kommer . “ 
„ Du må være sulten . “ 
„ Jeg har ulvehunger . “ 
„ Bordet er dækket . “ 
„ Ja , lad os så spise straks . “ 
Hun førte ham ind i spisestuen , Flimby kastede et blik på 
bordet og sagde : 
„ Levningerne fra forleden aften ! De skulle smage mig . Og 
her er punsch . Men en ting mangler dog , lille Rosa , det er 
brændevin . “ 
„ Vi have aldrig brændevin i huset . Fruen mener , at brændevin 
er kun for simple folk . “ 
„ Fruen har en fin smag , “ sagde Flimby . „ Men jeg kan 
s ' gu ikke undvære brændevin til min aftensmad . Hør Rosa , der 
har du penge ; gider du løbe ned at hente mig en halv pægel ? “ 
„ Med fornøjelse ! “ svarede Rosa og ilede afsted . 
Da hun kom tilbage , spurgte hun : 
„ Hvorledes kan du undvære brændevin , når du er hos 
Fru hammer ? “ 
„ Fordi , “ svarede han , „ jeg naturligvis spiser til aften , fsr 
jeg går hjemme fra . Jeg har iagttaget , at det ingen anbefaling 
er for en ung , fremadstræbende mand , at have en for stor appetit ; 
han koster for meget at have til gæst og bliver derfor ikke i længden 

velset . Mange ældre damer have den tro om en ung mand , der 
spiser lidt , at det er en særdeles nøjsom og skikkelig fyr . “ 
Rosa lo og sagde : 
„ Ja , det var en køn rolle , du spillede forleden aften , dengang 
du talte om to sjæle og en tanke . Jeg stod i døren og 
kunne ikke bare mig for at le , men så kom fruen og skældte mig 
ud for det , og fordi jeg sagde : jeg kunne ikke forstå del . Hun 
troede , jeg ikke kunne forstå din tale ; jo , den kunne jeg meget 
godt forstå ; jeg mente , jeg kunne ikke forstå , at du kunne forstille 
dig så grueligt . “ 
„ Det er min mindste konst , lille Rosa . “ 
Flimby tog dygtigt for sig af retterne . Den halve pægel 
blev drukken , og derefter blev afvekslende kardinalen og bisfoppen 
prøvet . 
„ Men hør , Rosa , tror du ikke , dit herflab opdager , at der 
er drukket af flaskerne ? “ 
„ Jeg hælder vand i dem . “ 
„ Ja , men det vil kunne mærkes . “ 
„ Ikke af dem , som besøge fruen . “ 
„ Jeg tror næsten , at du har ret . “ 
Flimby tog sig en god slurk kardinal og vedblev : 
„ Det er dog en mærkelig situation , hvori jeg befinder mig . 
For et par dage siden var jeg fruens gæst , her var sint selskab , 
og jeg holdt taler , og nu sidder jeg her og er tjenestepigens 
gæst , drikker brændevin , ja , agter endogså at ryge tobak i disse 
ubesmittede haller . “ 
„ Fruen har en fin næse ; hun kan lugte det , når hun kommer 
hjem . “ 

„ Så sætter jeg mig ud til dig i køkkenet og ryger . Tit 
Kammer er så forbandet lille ; der kan jeg ikke ophold- mig . “ 
„ Du er altid så sød , “ sagde Rosa . „ Ja , mit Kammer er 
frygtelig lille ; de folk , som nu bygge huse , tro vist , af pigerne 
ere blevne mindre . Der er pæne steder , hvor der siet intet pigekammer 
er ; derfor må pigen ligge på kjøkkengulvet . “ 
Medens Rosa sagde dette , tog hun af bordet ; thi Flimby 
havde tilkendegivet hende , af han var færdig med af spise . Han 
bar nu en gyngestol ud i køkkenet , tændte en cigar og sagde til 
Rosa : 
„ Er du ellers vel fornøjet med dit heistab ? “ 
„ Det kunne være værre . Når det er gået i seng , kan jeg 
hver aften gå ud af more mig , så meget jeg har lyst til . Det 
falder aldrig fruen ind af se efter , om jeg er hjemme om natten . “ 
„ Det er en fordel . Hør , sig mig engang , hvad er dine 
tanker om Gustav hammer ? “ 
„ Det er et underligt spørgsmål . Er du jaloux ? Han seer 
aldrig til mig . Det er vist et fæ . “ 
„ Mener du det ? “ 
„ Fruen har vistnok kommandoen over ham . , og så er han 
så genert af sig . Jeg så engang på ham , men han slog sine 
øjne ned . “ 
Flimby lo . 
„ Alligevel , lille Rosa , tror jeg , af han har lyst til af være 
med . En ben af mig har fortalt mig noget derom . “ 
» Det kan jeg lide ham for , “ sagde Rosa . „ Det er synd , 
at så mange pæne unge herrer skulle gå og stabe sig som vare de 
gamle jomfruer . Men hvad vil fruen sige ? “ 
„ Det kan jo være os to ligegyldigt , lille Rosa . “ 

„ A° ja . “ 
„ Er han klag , får familien ingenting at vide . “ 
„ Kan det skjules ? “ 
„ Tror man ikke , at jeg er ligeså stille og sat som Gustav ? “ 
„ Jo , men dine forældre er heller ikke her i byen ; ingen 
fladdrer til dem . Å , det er sandt , nu skal jeg da fortælle dig 
noget . Dengang jeg forleden aften lukkede fuldmægtig Stengel 
ud , tog han mig om halsen og ville kysse mig . “ 
„ Hahaha , Stengel , den ærbare Stengel ! Han bærer altså også 
maske . Det er jo en hel maskerade , som en stor del af 
os , der komme i familielivet , opføre . De eneste , som få lov 
til at kigge under biasfen , er tjenestepigerne . Det ville have 
været store løjer for Holbergs Pernille , dersom hun havde levet i 
vor tid . Og vi , som bære maste overfor familien , bære undertiden 
også maste overfor hinanden , således som det er tilfældet 
med Stengel og mig . “ 
Dengang klokken var ti , kyssede Flimby Rosamunda og sagde 
farvel . Hun så efter ham og sagde : 
„ Jeg holder uhyre meget af Flimby , men være hans kone , 
det ville jeg ikke for alt i verden . Jeg fik da slet ikke lov til at 
kigge ind under hans maste . “ 
En københavnsk tjenestepige kan også være åndrig . 
Gustavs lyst til at opsøge eventyr var en tid bleven dæmpet 
dels ved de selskabelige adspredelser , som fulgte efter dagmors 
forlovelse , og dels ved det kærlighedsforhold , han havde knyttet 
med sin naboerske på kvisten . Mangen eftermiddag sad Gustav 
og læste romaner højt for hende , i stedet for at læse til eksamen . 
Hans moder glædede sig over , at han var bleven så flittig . 
Efterhånden følte Gustav , at hans indflydelse i hjemmet aftog . 

man spurgte ikke mere ham til råds , men Charles . Ia , 
Gustav kunne mærke , at flere små bebrejdelser , som hans moder 
af og til gjorde ham , måtte komme fra familiens nye medlem . 
Gustav blev derfor efterhånden noget bitter mod Charles , men lod 
sig dog ikke mærke dermed for ikke at fremkalde huslige scener . 
Det var ham klart , at det ikke ville vare længe , før Charles blev 
den enerådende . En fordel havde Gustav opnået ved , at 
Dagmar var bleven forlovet : han behøvede ikke så ofte som før at 
ledsage moderen og søstrene på deres små fornøielsesloure . Den 
fritid , han herved fik , troede moderen , at han anvendte til at studere 
i , medens han i virkeligheden brugte den til besøg hos sin 
naboerske . 
En aften sad Gustav og oplæste digte af Christian Winther 
for hende . Versene havde begejstret ham , og han havde hævet sin 
stemme højere end sædvanlig . Da bankedes der på døren ; Gustav 
blev forlegen og standsede sin læsning , og jomfruen gik hen 
og lukkede op . 
„ Er hr . Hammer ikke herinde ? “ hører Gustav til sin forfærdelse 
moderens tjenestepige spørge . 
„ Vil de tale med ham ? “ 
„ Jeg har sat hans aftensmad op . Værelset stod åbent ; der 
var ingen derinde , og en tyv kunne være gået ind og have taget , 
hvad det skulle være . Så hørte jeg hr . Hammer læse Vers i 
kammeret ved siden af . “ 
„ Ja , det er ganske rigtigt , “ sagde Gustav , som nu viste sig . 
„ Jeg lærer den unge dame der at deklamere ; hun vil til tteatret . “ 
„ Å , vil de til tteatret ? “ spurgte Rosa . „ Ieg havde engang 
lyst til at komme til tteatret , men så tænkte jeg , at det 

var så svært at lære rollerne . — hr . Hammer lærer altså folk 
at spille komedie ? “ 
„ De misforstår . At deklamere er ikke at spille komedie . “ 
„ Ja , jeg er dum . Ieg forstår mig ikke på sådanne ting . 
Altså Herren og jomfruen spille ikke komedie ? “ 
Jomfruen lo , Gustav blev ærgerlig , men betvang sig . Han 
bad Rosa om at følge et øjeblik ind med på hans værelse , hvor 
han sagde : 
„ Hør , Rosa , hvad her er foregået , behøver de ikke at fortælle 
min moder og mine søstre . “ 
„ Begribeligt ikke . “ 
„ Ieg lærer virkelig jomfru Richter derinde at deklamere . “ 
„ Naturligvis . “ 
„ Men folk er så mistænksomme . “ 
„ Det er de allid . “ 
„ De leer . Ville de sige noget ? “ 
„ Nej . Herren må blot ikke tro , at jeg er af den slags , 
der finder det underligt , at de har en kæreste . “ 
„ Så har de vel selv en ? “ 
„ Åh ! “ 
„ Hvem er det ? “ 
„ Det siger jeg ikke , “ sagde Rosa leende og løb ud af døren , 
Gustav drak denne aften meget tankefuld sin the . Rosa 
havde bestandig forekommet ham at være en stille og ærbar pige , 
og nu viste hun sig pludselig for ham i en hel ny skikkelse . 
„ Desto bedre , “ tænkte han , „ så sladdrer hun ikke af skole . “ 
Han gik atter ind ti ! Jomfru Richter og talte med hende øm 
det forefaldne , og hun var af samme mening , at Rosa ville tie 
stille . 

desmere forfærdet blev hon , dengang Carl Flimby den påfølgende 
dag mødte ham på gaden og udbrød : 
„ Nå , der er bagt til dig , som det populært hedder , når 
du kommer hjem . “ 
„ Hvad skal det sige ? “ 
„ Jeg talte i dette øjeblik med din svoger . Hvad er det 
dog for forfærdelige historier , som pigen har fortalt ? Du lærer 
en jomfru , der boer ved siden af dig på kvisten , at deklamere . “ 
Blodet for Gustav til kinderne ; med næsten dirrende stemme 
sagde han : 
„ Det er bagtalelse . “ 
„ Jeg vil håbe det , “ sagde Flimby , „ jeg “ har altid anset dig 
for at være et såre moralsf menneske . — det ' ville jo være forfærdeligt , 
dersom du lærte en jomfru at deklamere . — jeg kan 
så godt forstå , at din familie er sønderknust over din formentlige 
dødssynd . “ 
„ Altså har Rosa fortalt moder , at jeg . . , “ 
„ Javist . Rosa skal i går have overrasket dig i en tøts u tøts 
med den tilkommende skuespillerinde ; du øvede hende nok i elsferindefaget . 
— jeg vil forresten ikke være i dit sted , når du i dag 
kommer hjem . Din akoder vil gøre dig stærke bebrejdelser , 
understøttet af Jensen-svendsen . Dine søstre — ja , de er næppe 
i stuen ; de må jo rødme ved at se deres Broder . “ 
Gustav stod som på nåle . 
„ Den engleagtige renhed , “ vedblev Flimby , „ der hviler over 
vor tids unge damer , den jomfruelige blyhed , der gennemtrænger 
deres væsen , den fordybelse i religionens hellige sandheder , der 
næsten gør dem til helgeninder — alt dette bevirker , st dine 
søstre må sky dig , og al de i det højeste kunne have medlidenhed 

med dig . — de huse , hvori du hidtil er kommen , ville 
lukke sig for dig , du vil stå som en hjemløs , skjondt du både 
har hjem og familie , du vil blive stødt ned i taternes rige , 
hvor der vel ikke er helvedes flammende ild , men flammende punsche « 
Boller og ville bachanler og bachantinder . Og når du engang 
får embedseksamen , hvis du overhovedet får den , vil ingen 
hjælpende hånd flasfe dig et levebrød , du må kæmpe , lide og 
sulte . Det må være forfærdeligt for dig , som ikke et vant til at 
sulte . Men jeg må desværre sige , at du har ærlig fortjent det . 
At lære en ung pige at deklamere , i stedet for selv at læse til eksamen , 
er det ikke uhørt ! “ 
Gustav svarede intet på denne tale og så yderlig flau ud . 
Nu kunne Flimby ikke forstille sig længer , men brast ud i en stærk 
og vedholdende latter . Gustav så forbavset på ham og vidste 
ikke , hvad det fluide betyde . Da sagde Flimby til sidst : 
„ Det er mageløst at se dit forskrækkede ansigt . Du er nok 
ordentlig bange for din familie ? Og du vil alligevel ud på 
eventyr ? Jeg vil imidlertid berolige dig og sige , at din familie 
intet kender til din forfærdelige dødssynd . “ 
„ Men hvorfra ved du da besked ? “ spurgte Gustav lettere 
tilmode . 
„ Jeg har mine spioner alle vegne . “ 
„ Ja , men . . . “ 
„ Sæt nu , at den skønne jomfru , du øver i deklamationskonsten , 
var en bekendt af mig . “ 
Gustav begyndte at blive rasende jaloux på Flimby . Han sagde : 
„ Du , som før tog forargelse af min opførsel , er altså ikke 
bedre end jeg . “ 

„ Ikke nær så god , men det har vist Adam Folkman allerede 
fortalt dig . “ 
„ Du har talt med Adam Folkman ? “ 
„ Javel , jeg har talt med ham om dig . Hør engang , har 
du last til at slå nogle små volter udenfor hjemmet , skal jeg 
såmæn gerne hjælpe dig dertil , det var synd andet . Men forord 
bryder ingen trætte ; bcgåer du dumheder , må du tage 
dem på din egen kappe , jeg vil holdes udenfor . Den stilling , 
jeg nu indtager i familielivet , vil jeg bevare ; den skal engang blive 
indbringende for mig . “ 
„ Stol på mig . “ 
„ Jeg vil løbe den risiko . “ 
„ Men hør , sig mig , kender du Marie Richter ? “ 
„ Nå , hedder hun således . Kan det berolige dig , vil jeg 
svare , al jeg kender hende ikke . “ 
„ Men hvorfra ved du da . . . “ 
„ Kan du da ikke indse , at har hun ikke fortalt mig det , må 
eders smukke tjenestepige have gjort det ? “ 
Gustav studsede og sagde : 
„ Dej var altså dig hun mente , da hun i går fortalte , at 
hun havde en kæreste . “ 
„ Sandsynligvis , med mindre hun har flere kærester . “ 
„ Og det siger du så rolig ? “ 
„ Hør engang , hammer ; man må aldrig gå op i sine små 
kærlighedseventyr ; thi så angribe de os for meget . Man må 
tage sagen som en leg og ikke blande alvoren med ind . “ 
„ Kan man altid det ? “ 
„ Det kommer meget an på , hvorledes naturen har anlagt os . 
Jeg kan det . Du skal se mig , når jeg bliver ældre ; jeg er overbevist 

om , at jeg vil blive en fortræffelig præst og en ypperlig 
legtemand . Hvad dig angår , niå du , ligesom jeg , sørge foi 
ikke for meget at lade dig henrive af dine følelser ; pigebarnet 
kan du da let også gøre tummelumsk , og man udsætter sig for 
opdagelse og skandale . “ 
. Kan man da aldeles beherske den kvinde man elsker ? “ 
„ Man elsker hende ikke , man lader kun som man elsker hende . 
Ja , i reglen kan man beherske kvinderne , thi deres følelsers 
barme afhænger af , hvormange skovtoure og maskeradebilletter , 
man kan give dem , hvormegen pynt , man kan forære dem , og , er 
man grosserer , hvormange femdalers ' edler , man kan undvære . “ 
„ De elske os kun for fordelens skyld ? “ 
„ Unge samtidige , du vil lære at indse , at det ikke er de » 
Personlige elskværdighed og et smukt ansigt , der bedårer taterlivels 
pigebørn , men derimod en fyldt pengepung . “ 
„ Så dybt kunne de unge piger dog ikke være sunkne . “ 
„ Hahaha , drømmer ! — man er kommen så vidt , at alt 
kan vurderes , altså også kvindelig skønhed . — en smuk , ung 
pige anser sin skønhed for en kapital , der skal gøres frugtbringende . “ 
Gustav 
blev næsten harmfuld over Flimbys udtalelser ; thi han 
så i enhver kvinde næsten et ideal , og han havde kun tænkt sig 
det som en sjælden undtagelse , at en kvinde kunne sætte guldet over 
hjertet . Nu fortalte Flimby , at undtagelsen var neglen . Nej , 
Gustav kunne og ville ikke tro det . Flimby så tvivlen i hans 
miner , og han vedblev : 
„ Tror du , at et så forbandet grimt bæst , som jeger , kunne 
gøre lykke hos det smukke køn , dersom min kærlige moder ovre 
i Jylland ikke forsynede mig rigelig med lommepenge ? “ 

„ Du kalder dig selv grim ! “ 
„ Ja , er jeg del ikke ? Vil man frem i verden , må man være 
på del Rene med , hvorledes ens ansigt seer ud . “ 
Klokken slog elleve på frue kirketårn . Gustav fik hast , thi 
kan skulle til manuduktøren , der boede i Studiestræde . Før de 
stilles , lovede Flimby at se op til ham , for at nærmere aftale 
kunne træffes . 
Syvende kapitel 
penge og hjerte . 
I forbigående er tidligere Gustavs onkel , urtekræmmeren , 
bleven nævnt ; hans navn var Peter asie , og han havde i tidens 
løb samlet sig en ikke ubetydelig formue . Han var familiens 
rådgiver i alle pengesager , ligesom man sjælden undlod at tage 
hensyn til hans mening , når et eller andet vigtigt skridt skulle 
gøres . Det var en lille , livlig , gråhåret og bleg mand med et 
udbredt personalkjendsfab . Han talte hurtigt og undertiden med en 
halv spottende mine . 
Tilfældet ville , at Gustav , dengang han kom fra manuduktøren , 
skulle møde denne onkel . Gustav var endnu opfyldt af , hvad 
Flimby havde fortalt ham , at det ikke var den personlige elskværdighed 
og et smukt ansigt , men en fyldt pengepung , der gjorde 
indtryk på de^ smukke køn . Onkelen standsede ham på gaden 
og begyndte at tale om tagmars forlovelse . 

„ Det er et rigtig godt parti , “ sagde han blandt andet , „ han 
vil arve en svær mængde penge efter sin fader ; jeg har forhør ! 
Mig derom . “ 
„ Lykken beroer ikke på pengene , men på kærligheden , “ 
Svarede Gustav . 
„ Hihihi , du tager fejl . Uden penge kommer man ingen Bei 
i denne verden . Når du engang gifter dig , Gustav , vil du 
også se efter penge . “ 
„ Aldrig ! “ 
„ Ja , ja , vi ville få at se . Hvis du forlover dig med en 
fattig pige , har det lange udsigter med brylluppet ; du kan da 
først gifte dig , når du får et embede , der indbringer dig el 
par tusinde om året . “ 
„ Så forlover jeg mig slet ikke . “ 
„ Man bliver også ked af at være pebersvend . Nej , forlov 
dig kun , men sorg for , at hun har penge . En ung mand med 
dine udsigter og af god familie vil altid kunne få en pige på 
en snes tusinde . “ 
„ Jeg sælger mig ikke , “ sagde Gustav stolt . 
„ Her er ikke tale om at sælge sig . Men lad os vende sagen 
om . Tror du ikke , at vore unge damer , der ingen formue have , 
se langt mere på penge end på et smukt ansigt . “ 
„ Nej , det tror jeg ikke . “ 
„ Jeg kunne opregns dig mange eksempler derpå . Kærlighed 
og kildevand have i vore dage mistet al kredit . Vore damer 
forlange to retter god mad hver dag , smukke klæder , mange fornøjelser , 
en elegant bolig og om muligt heste oz vogn . “ 
„ Det kan jeg ikke tro . “ 

„ Hihihi , det er meget fornuftigt af de unge damer . Et godt 
udkomme fremkalder snart kærlighed , hvor den ikke er tilstede . “ 
„ Jeg siger , at kærlighed vil til sidst flasse et godt udkomme , 
thi kærlighed mellem mand og kvinde gøre begge nøjsomme og 
arbejdsomme . Hvor stolte kunne et par legtcfolk ikke være , der 
have flabt deres egen lykke . “ 
Onklen rystede på hovedet og sagde leende : 
„ Jeg kan høre på dig , at du læser mange digte . Hm , 
hm , når agter du at gå op til din embedseksamen ? “ 
„ Til nytår håber jeg at være færdig . “ 
„ Det var ret , “ sagde onklen og rystede ved affleden fornøjet 
sin Neveus hånd . „ Farvel , hils hjemme ; jeg seer snart op . “ 
Onklens betragtningsmåde af kærlighedsforholdet mellem 
mand og kvinde kom i virkeligheden Flimbys meget nær . I 
taterlivet hed det : „ Hun solgte sig for guld “ ; i familielivet : 
„ Hun tog ham for pengenes skyld . “ Gustav kunne ikke tro på 
denne opfattelse af kvinden ; han mente , at kun ved at vinde en 
ung piges kærlighed kunne man knytte hende til sig . Jo mere 
ban tænkte over sagen , desto mere følte han trang til at optræde 
som ridder for kvinden , såvel den fornemme som den ringe . Men 
hvem skulle han udæske til kamp ? Hele samfundet ? Men det var 
noget upersonligt . Havde Gustav været i en eller anden forening , 
ville han vistnok være stået op og have holdt en tale til kvindens 
pris ; nu derimod målte han gemme hos sig selv , hvad der gærede 
i hans bryst ; han vidste ingen , til hvem han fluide betroe sig . 
Dog jo , dengang han om eftermiddagen sad inde hos Marie 
Richter , så han på hende og spurgte : 
„ Kunde de sælge dem for guld ? “ 
„ Hvad mener de ? “ spurgte Marie og rødmede . 

„ Jeg mener , “ stammede Gustav forlegen , „ ja således ville 
jeg i grunden ikke have spurgt . Jeg skal sige dem , jeg har kørt 
folk påståe , at vor tids kvinder ikke vurdere mændene efter 
deres personlige elskværdighed , men efter den formue , de råde over . “ 
„ Folk have måske ret i denne påstand . “ 
Gustav så bestyrtet på Marie og spurgte : 
„ Og det mener de ? “ 
„ Ja , “ svarede Marie , „ det mene mange af vor tids kvinder , 
thi det er en streng tid at leve i , og man siger : sulten forjager 
kærligheden eller også : kærlighed er en luxusartikel . “ 
„ Det er netop kærlighed , som forjager alle sorger . “ 
Marie lo bittert og spurgte : 
„ Ved de , hvad det er at sulte ? Nej , de ved det ikke . De 
er opdraget i velstand . Jeg ved det . O , det er frygteligt at 
sulte , især når man er ung . “ 
„ Fortæl mig deres historie . “ 
„ Ja . Jeg vil ingen hemmeligheder have for dem . Mine 
forældre havde en lille handel , der siffrede dem et sorgfril udkomme . 
Jeg var deres eneste barn og intet rimeligt ønske blev negtet mig . 
Da jeg var seksten år gammel døde begge mine forældre hurtig 
efter hinanden , og jeg stod alene i verden . Jeg var for stolt til 
at tjene , hvorfor jeg besluttede at ernære mig ved at sye ; jeg huskede 
ikke på , at jeg ikke var vant til arbejde . I begyndelsen gik det 
nogenlunde godt , thi der var indkommen en lille sum ved salget 
af mine forældres efterladte ejendele , men efterhånden blev denne 
sum opbrugt og jeg skulle ernære mig alene ved mit arbejde . Jeg 
opdagede snart , at det kunne jeg ikke . Mine egne ejendele vandrede 
da lidt efter lidt ind på lånekontoirerne , og snart ejede jeg ikke 
andet end hvad jeg gik og stod i . Det var vinter ; jeg frøs og 

jeg sultede . Jeg skyldte min værtinde for huusleie , og hun havde 
sagt , at jeg måtte flytte den sidste dag i ugen . Da jeg efter fristens 
udløb ikke gjorde mine dertil , tog hun mig med magt og 
satte mig uk > af døren . Min kommode beholdt hun som betaling 
for den resterende leje . 
Nede på gaden sneede det , og det begyndte at blive mørkt . 
Jeg græd og vidste ikke , hvor jeg skulle gå hen . For tjenestepiger 
var der et tjenestepigehjem , men hvor fandtes der et syvigehjeni ? 
Tårerne trillede mig ned ad kinderne . I et par timer 
vandrede jeg om i gaderne ; jeg følte mig så sulten og så træt . 
Det sortnede før mine øjne , og benene rustede under mig . Da 
greb en mand mig fat i armen og spurgte : 
„ Er de syg ? “ 
„ Jeg tror det , “ stønnede jeg og så op på ham . 
Et gjenkjendelsesudråb undslap os begge . Den mand , som 
stod før mig , var hyppig kommen hjem til mine forældre , kort før 
de døde . Han var ansat på et kontoir og havde desuden nogen 
privat formue . Min moder havde et par gange slået på , at 
han vist kom hjem før min skyld , og at han var et godt parti . 
Jeg kunne ikke lide ham , thi han var så umådelig styg ; jeg ville 
kun række den min hånd , som jeg kunne elske varmt og inderligt , 
nu ilod han før mig og så mig så kærlig ind i øjet ; steg fik 
tiltro til ham , og jeg betroede ham min fortvivlede stilling . Jeg 
så , at den gik ham til hjertet . Han tilbød mig hjælp ; han 
fulgte med mig op til min værtinde og betalte min hnusleie . Alle 
mine pantsatte sager blev løste hjem , og jeg fik arbejde , som betalte 
sig godt . Jeg var ham inderlig taknemmelig , men jeg mærkede 
på mig selv , at jeg aldrig kunne komme til at elske ham . Han 
talte i lang tid ikke til mig om kærlighed , men da friede han en 

dag . Skønt jeg havde ventet , at det måtte komme dertil , blev 
jeg dog så betagen , at jeg ikke kunne svare , men brast i gråd . 
Han bad mig da opsætte mit svar til den følgende dag . 
Da jeg var alene , blev det mig indlysende , at han ville unddrage 
mig al understøttelse , dersom jeg gav ham nej . Den frygtelige 
aften i sneeoeiret stod for min tanke ; jeg gøs og valgte et 
sorgfrit udkomme for nød og elendighed . Om natten lå jeg og 
græd og bad bor herre hjælpe mig , men så var der ligesom noget , 
der sagde mig , at jeg burde tage ham af taknemmelighed . 
Den næste dag blev min forlovelsesdag . Hvor han var glad ; 
vi kørte ud i skoven og morede os , og han talte allerede om 
giftermål . Men jeg syntes , at jeg tidsnok kunne blive gift med 
en bland , jeg ikke holdt af . Hver gang han derefter bragte sagen 
på bane , slog jeg den hen i spøg . Jeg skulle ikke have gjort 
det . Et årstid omtrent efter vor forlovelse vare vi på kafinomasterade , 
kom i godt selskab , champagne flød , han blev oprømt 
og dristig , jeg fortumlet i hovedet , og fra den nat var jeg ikke alene 
hans forlovede , men også hans elskerinde . Nu talte han ikke 
mere om giftermål , nu var det mig , som gjorde det , og ham , 
som slog det hen i svag . Således hengik et par år . Da 
blev hans opførsel mod mig koldere , og han besøgte mig sjeldnere 
og sjeldnere . Jeg opdagede stiart , at han sværmede for en anden . 
Jeg græd ikke af jalousi , men af raseri , han , som jeg ikke 
elskede , og som jeg kun ved vane og daglig omgang havde opgivet 
at have modbydelighed for , han havde triumferet over mig , og 
bagefter spottede han mig . Jeg tilskrev ham et hånligt brev og 
gav bam hans ring , som jeg endnu bar , tilbage . Han værdigede 
mig intet svar , men jeg hørte af andre , at han havde forlovet sig 

med en datter af en fattig muurmester . Hans nye kæreste var 
en smuk pige , og alle sagde , at hun tog ham for pengenes skyld . 
Noget mere blik på livet havde jeg nu end for , og jeg 
havde lært at arbejde . Vel havde jeg det meget tarveligt , men ligefrem 
nød led jeg ikke . Fornøjelser har jeg aldrig higet meget efter ; 
dog har jeg nok lyst til engang imellem at trække frisk luft . 
Heroppe på dette kvistværælse har jeg nu boet et årstid , og 
de seer , at jeg har mit tarvelige udkomme . “ 
„ Har de aldrig senere været forlovet ? “ 
„ Nej , jeg hader forlovelser . De er en ulykke for alle unge 
piger af min klasse ; en ung pige bliver forlovet , kæresten slår 
op med hende nogen tid efter , og den unge pige er ikke den uskyldige 
pige , som hun var før forlovelsen . Det er ofte , at forlovelse 
ikke er andet end et skalkeskjul for umoralitet . Man kan med sin 
forlovede ved højlys dag spadsere , hvor det skal være , men det 
kan man ikke med sin elskerinde . “ 
„ Vil de have , at slet ingen forlovelser skulle eksistere ? “ 
„ Ja , holder man as en pige , skal man giste sig straks med 
hende . “ 
„ Jeg tror , ot deres egen ulykkelige skæbne i så henseende 
har påvirket dem for meget . “ 
„ Nej , nej . Forlovelser due ikke . “ 
„ Har de , om de end ikke har været forlovet , aldrig senere 
elsket nogen mand ? “ 
„ Og det spørger de om ? “ 
„ Jeg ! “ sagde Gustav og blev rød . 
„ Jo , jeg har elsket og elsker en mand , “ sagde hun med et blødt 
tonefald i sin stemme , „ og det er dem , Gustav . Allerede længe 
forinden de lagde mærke til mig , elskede jeg dem . Denne kærlighed 

giver mig erstatning for alt , hvad jeg har lidt . Jeg 
elsker dem med en lidenskabelighed og inderlighed , som jeg ikke 
troede mulig . “ 
Hun kastede sig til hans bryst og vedblev : 
„ Ikke sandt , de elsker mig også ? Hvis de forlader mig , 
ville jeg blive grænseløs ulykkelig . Jeg ved ikke , hvorledes jeg 
da ville kunne leve . O , nu jeg elsker , søler jeg , at det må være 
slette kvinder , der sælge sig for guld ; jeg selv har hørt til deres 
tal . Nu vil jeg gerne lide nød , dersom jeg blot kan beholde 
deres kærlighed . “ 
Gustav blev næsten forskrækket over styrken af Maries kærlighed . 
Han havde ikke mod eller hjerte til at sige , at hans følelser 
for hende næppe ville vare for hele livet . Hendes lidenskabelighed 
påvirkede dog også ham til sidst , og han udbrød : 
„ Marie , jeg gjengjælder din kærlighed . “ 
„ 0 , sig det igen , “ udbrød hun , „ det er så sødt af høre , 
af du elsker mig . “ 
Gustav sagde det igen , og Marie smilte gennem tårer . 
Men dengang Gustav var ene på sit værelse , begyndte han 
af blive noget ængstelig over dette kjærlighedsoptrin . Det blev 
ham indlysende , af dersom han forlod hende , ville hun i sin fortvivlelse 
derover ikke gyse tilbage for en skandale . Han var til mode , 
som værelset ved siden af var fylot med krudt , der hvert 
øjeblik kunne eksplodere . Nu begyndte han al forstå , hvad Flimby 
havde ment , dengang han sagde : man må aldrig gå op i sine 
små kjærlighedseoentyr , thi så angribe de os for meget . Man 
må tage sagen som en leg og ikke blande alvoren med ind . Han 
var næsten fristet til af ønske , af Marie ikke holdt af ham for hans 
egen skyld , men for hans penges . 

endnu bedre havde det været , øm han aldrig havde gjort 
hendes bekendtskab . Det var hans første eventyr , og det havde 
teet så tillokkende ud . — skulle han opgive af søge flere eventyr ? 
Nej , nej , kan måtte , han ville se sig om udenfor familielivels 
ikke store verden . Men han ville være mere forsigtig . 
Med dette forsæt sov han ind . 
Ottende kapitel . 
Ligkassebudets selskab . 
En dag , da de gik fra manuduktøren , sagde Adam Folkman til 
Gustav : 
„ Jeg har en invitation til dig . “ Folkman og Gustav vare 
blevne dus . 
„ Til mig ? “ spurgte Gustav overrasket . 
„ Iaften er jeg bedt til selskab , og jeg er bleven anmodet om 
of tage en god ven med mig . En smuk , ung pige hviskedee til mig , 
at hun helst så , at den gode ben blev dig . “ 
„ Jeg forstår ikke . . . “ 
„ Det kan jeg tænke . Det er i aften ligkassebudet Madsens 
fødselsdag . Han gør i den anledning et selskab , som han vil 
have så fint som muligt . Nu anser han mig for at høre til 
hans allerfineste omgang , derfor er jeg naturligvis bleven indbudt ; 
men en svale gør ingen sommer , mener han , derfor vil han 
gerne have mig til at tage en kollega med . “ 

„ Går det an , at jeg fager mod indbydelsen ? “ 
„ Jeg synes , at alle betænkeligheder må forsvinde overfor 
det faktum , at den smnkke Betty udtrykkelig har udbedt sig din 
nærværelse . “ 
„ Hvilke andre gjæsfer kommer der ? “ 
„ Jeg kender ikke Madsens omgangskreds , men du kan vistnok 
være så temmelig overbevist om , at hr . Madsens gæster ikke ville 
forråde dig til din familie . “ 
„ Hm , denne indbydelse er fristende . . . “ 
„ Nu , så tog imod den . “ 
„ Det gør jeg , “ svarede Gusfav rask . 
Det blev nu aftalt , at Gusfav fluide hente Adam Folkman , 
og at de om aftenen klokken otte skulle følges ad til tanmarksgode . 
Iført sine bedste sorte klæder vandrede Gusfav sammen med 
Adam til den fastsatte tid ud ad Vesterport . Folkman var i ypperligt 
humør , medens Gusfav var lige så ængstelig ved sin forestående 
indførelse i llgkassebudets familie , som en ung adelsmand 
første gang , han indføres ved en konges Hof . Adam falkman 
sprang hurtigt op ad trapperne . Madsen boede på tredje sal , og 
Fanny kom ud og åbnede døren for de nye gæster . Hun blev 
synlig glad over at se Folkman og udbrød : 
„ Hvor du kommer sildigt . . . tys , ingen hørte vel , at jeg 
sagde du . . . og de har en ven med . . . men den herre kender 
jeg jo , det var ham , som var med dem i Frederiksberg have . 
Velkommen , hr . Hammer . “ 
Esterat de to studenter havde hængt deres hatte i gangen 
åbnede Fanny døren til dagligstuen . Madsen ilede hen imod 
Folkman , der gratulerede , greb hans hånd og rystede den fortroligt , 
idet han sagde : 

„ Det glæder mig min salighed at se dem , hr . Student . “ 
Dernæst greb han Gustavs hånd og sagde : 
„ Velkommen , hr . Student . Skønt jeg ikke kender dem , kan 
jeg sige dem , at jeg er deres ven ; thi student Folkmans venner 
ere også mine venner . Deres navn er . . . ? “ 
„ Hammer , “ svarede gnstav noget forlegen . 
De to studenter blev nu af vænen forestillede for de andre 
tilstedeværende . I sofaen sad en ældre , skaldet mand med et 
noget hårdt , for ikke at sige bydende udtryk i sit ansigt ; han sad 
ret op og ned og stirrede majestætisk ligeud for sig . Det var fyrbøderen 
i krigsministeriet , ministerens højre hånd , Mads Jørgensen . 
Ved hans side sad hans kone , en korpulent madame med 
et trods fedmen temmelig spidst ansigt . Tegteparret var barnløst . 
Man behøvede ikke lang tid . for al se , at fyrbøderfamilien anså 
sig selv og blev anset af de andre for at være de vigtigste personer 
i selskabet . 
På en stol ved bordet sad lejetjeneren Johnsen , pyntet som 
til en middag hos en etatsråd . Gustav blev forfærdet ved at se 
den mand , som han nylig havde truffet i Major jensen-soendsens 
hus . Det lod dog heldigvis ikke til , at Johnsen genkendte den 
unge student ; thi han kom i så mange huse og lagde lun mærke 
til selskabets elite ; stndenter og unge damer betragtede han som 
en slags staffage , der i grunden kunne undværes , og som i hvert 
fald ikke de første år havde brng for hr . Johnsons tjeneste . 
Den høje , magre dame , der stod ved vinduet , var hans kone . 
Hun var klædt i en kostbar silkekjole , og havde smykket sig med 
guldbroche , guldarmringe , guldkæde , guldnhr og en mængde 
guldfingerringe . Ve den , der ikke kaldte hende frue . To piger 
vare blevne jagede bort , fordi de havde forglemt sig og sagt madame . 

hun kaldte aldrig sin mand for lejetjener , men havde fundet på 
titlen „ Pr i v a t off i c i a n t “ . Hvilke tankeforbindelser , der havde 
ledet hende til at opfinde denne titel , er os ubekendt ; måske 
havde døtlrene , der havde frekventeret en højere dannelscsanstalt , 
hjulpet hende hertil . 
Disfe døtre havde spidset øren ved ordet student ligesom 
en rytterhest , når den hører trompetstgnaler . De havde oftere 
beklaget , at forældrenes omgangskreds ikke , strengt taget , var passende 
for unge , dannede damer , ja , at den ikke engang forstod at 
sætte pris på dannelse . Itu trådte der to unge studenter ind 
ad døren ; med dem kunne man da få en dannet samtale , ja , 
måske endogså brillere med fine knndskaber i Franst og engelsk . 
Stakkels Fanny , stakkels Betty ! Hvor ville de ikke komme til at 
stå i skammekrogen . Rigtignok var det ærgerligt , at Madsen og 
ikke Johnsen kendte de to studenter ; det var en lille triumf for 
Madsen at have dem med til selskabet i anledning af sin fødselsdag , 
men det sfulde vist ikke vare længe , inden de foretrak Johnsens 
mere dannede , for Madsens mindre dannede hus . 
Agathe Johnsen var lyve og Bianca Johnsen nitten år . Det 
var ret nette piger , noget fyldige , og lignede faderen mere end 
moderen . De vare klædte i klare kjoler og sværmede ligesom 
moderen for guldsmykker , dog manglede de Gulduhr med tilhørende 
kæde , ligesom hver af dem kun havde et armbånd . De sagde 
stive på deres stole og bestræbte sig for at se dannede ud . 
Efterat de to studenter vare blevne forestillede for gæsterne , 
sagde Madsen til hammer : 
„ Dette er min datter Fanny , og delte er min yngste datter 
Betty . “ 

hammers øjne mødte Bettys , og en svag rødme farvede 
hendes kinder . 
Samtalen , der havde været ganske livlig før de to studenters 
ankomst , var gået istå . Man vidste ikke rigtig , hvad man skulle 
tale om . Mads Jørgensen havde en dunkel følelse af , af han som 
den vigtigste mand i selskabet burde indlede en samtale med de 
to studenter , men ban vidste ikke rigtig hvorom , thi studenterne 
havde sandsynligvis ikke den ringeste interesse for krigsminisferiet , 
ja , han erindrede fra sine unge dage , af studenterne endogså 
havde skrevet smædeviser om guvernøren og andre høje militærpersoner . 
Prioalofficiant Johnsen ventede , af studenterne skulle 
begynde på samtalen , og det samme gjorde hans to frøken døtre . 
Tavsheden , der begyndte af blive noget generende , afbrødes af Fanny , 
der kom og meldte , af bordet var færdig . 
Madsen bød herrerne tage damer til bords . Dette lod 
Folkman sig ikke sige to gange ; han bød Fanny armen , og Gustav 
engagerede Betty til sin borddame , frøkenerne Johnsen vare en 
smule fortrydelige herover , men tilgaoe studenterne , tbi de kunne 
jo ikke vide , af der var dannede damer tilstede . Madsen havde 
madam , om forladelse , Fru Jørgensen til bords , og Jørgensen 
Fru Johnsen . 
På bordet fandtes en mængde kolde retter , og foran hver 
herre stod en halv flaske bajersk øl , et baiersk ølglas og et 
snapseglas . Fanny , der fungerede som husmoder , serverede the 
til damerne . Gustav var kommen til at sidde mellem Fanny og 
Betty ; Folkman havde fået frøken Agathe på sin venstre hånd , 
og da Fanny lidt målte rejse sig for at opvarte gæsterne , blev 
samtalen mellem studenten og prioatofficiantens datter snart ret 
livlig . 

Madsen indledede festmållidet ved , at han toq den temmelig 
store brændeviinskarafse og lod den gå rundt . Da hver af herrerne 
bavde skænket sig en snaps , nikkede Madsen til dem med et 
velgående , og , som på kommando , stak alle snapsen ud . 
„ Nå , det glæder mig , at de også kunne drikke deres snaps , “ 
Sagde Madsen til studenterne . 
„ Hvorfor skulle vi ikke kunne det ? “ spurgte Folkman . 
„ Jo , jeg ved det s ' gu i grunden deller ikke , “ sagde Madsen . 
„ Hs . Excellence krigsministeren drikker hver dag to snapse 
til sin frokost , “ bemærkede fyrbøderen . 
„ Det kan jeg lide kam for , “ udbrød Madsen ; „ det beviser , 
at han er en populær bland . “ 
„ Ja , og jeg har sagt ham , hvor han fluide købe sit brændevin , “ 
Sagde fyrbøderen med selvfølelse . 
Hans kone så på de to studenter for at erfare , hvilket 
indtryk hendes mands sidste oplysning ha ode gjort på dem , men 
de lød ikke til at skænke de zeldres samtale nogen opmærksomhed . 
„ Jeg har et par gange truffet hs . Excellence i større selskaber , “ 
Sagde Johnsen , „ og han har gjort et særdeles godt indtryk 
på mig . “ 
„ Det vil vist glæde hs . Excellence meget at høre delte , “ sagde 
Fru fyrværkerinden . 
„ Han var forresten i dårligt humør i går ; der var noget 
iveien med direktøren for det personelle , “ sagde Jørgensen . 
„ Hvorfor afskediger han ikke den fyr ? “ spurgte Madsen . 
„ Min kære Madsen , “ sagde fyrbøderen , „ vi kongelige embedsmænd 
kunne ikke få let afskediges . Direktøren for det personelle , 
oberst bums , er ellers en flink mand , og jeg har meget tilovers 

for ham . I dag var han og ministrene da også blevne venner 
igen . “ 
Madsen opfordrede herrerne til at drikke den anden snaps . 
De drak den . 
Samtalen var overalt bleven livlig . Fruerne Johnsen og Jørgensen 
llfhandlede , hvor man skulle købe det bedste smør , og om det var 
besparende at købe stegesmør . Blån kunne jo ellers godt til daglig 
brug stege i fedt . Gustav , der ikke var vant til at drikke to 
snapse , blev omniere og ømmere mod Betty , der ikke afviste hans 
kour , men dog bad ham om at moderere sig en smnle , for at ikke 
jomfruerne Johnsen skulle få noget at tale om . 
Folkman var , som allerede fortalt , kommen i samtale med 
Agathe Johnsen , og i denne samtale inddroges lidt efter lidt hendes 
søster . 
„ Ja , “ bemærkede Agathe , „ min søster og jeg ville så uhyre 
gerne til Paris for at perfekfionere os i fransk , men fader sætter 
sig derimod . “ 
„ Vil de måske efter hjemkomsten informere i Franst ? “ 
Spurgte Folkman . 
„ O nej , jeg håber aldrig at skulle trænge til at komme til 
at informere , men finder de ikke , at det franske sprog er så dannende 
? “ 
„ Det er ikke på kendskab til fremmede sprog , at det kommer 
an for vore unge danier , “ sagde Folkman . 
„ Hvorpå kommer det da an ? “ spurgte Agathe spændt . 
„ Tet kommer an på at blive en god husmoder , som s . Eks . 
Frøken Fanny i aften , “ sagde Folkman . 
Han fik et taknemmeligt blik as Fanny , medens et triumferende 

smil spillede om hendes mund . De to søstre Johnsen så noget 
flaue ud . 
„ Ja ja , “ sagde Agathe , „ men en dannet mand forlanger dog 
en dannet kone . “ 
„ Hvad forstår de ved dannelse ? “ 
Dette spørgsmål salte Agathe i forlegenhed . Hun blev 
derfor synlig glad , da jde leldrc netop nu rejste sig fra bordet ; 
man gik omkring og trykkede hinanden i hånden og ønskede velbekomme . 
Det må bemærkes , at de ældre herrer under måltidet 
havde drukket en tredje og en fjerde snaps , der synlig havde oplivel 
dem . 
Nu skulle der drikkes punsch i det forreste værelse , og Madsen 
gav Betty ordre til at lave punschen , medens Fanny tog af bordet , 
hvormed Bianca ville være hende behjælpelig . Skumringen var 
imidlertid faldet på . Folkman gik ind for at tale med Fanny , 
men kun var gået ud i køkkenet med nogle madvarer . Bianca 
stod inde i stuen og vendte ansigtet fra den smule månelys , 
der faldt ind ad vinduet . Han antog hende for Fanny , slyngede 
sin arm om hendes liv , kyssede hende og sagde velbekomme . 
Hun gav et lille skrig fra sig , genkendte Folkman og sagde : 
„ Jeg må rigtignok sige , at de bærer dem højst udannet ad . “ 
„ Frøken Bianca , jeg troede , de vidste , at min opførsel netov 
røbede den højeste grad af dannelse . Men da vi er mellem udannede 
folk , kan den måske missorståes , jeg troede dog ikke af dem . “ 
„ Hr . Folkman , jeg blev så bestyrtet , de kom sådan bag på 
mig , jeg stod sådan i mine egne tanker og tænkte . . . . “ 
„ Vel aldrig på mig ? “ spurgte Folkman . 
Bianca , der aldeles ville distancere Madsens to døtre i studentens 
gunst , svarede tøvende : 

„ Jo , når te siger det . . . “ 
„ Den tilståelse fortjener de et Kys for , “ sagde Folkman og 
kyssede hende atter . 
Dengang skreg hun ikke . 
Fanny kom imidlertid til , og Bianca skyndte sig med at gå 
hende tilhånde . Det var ikke Folkmans hensigt , at Bianca skulle 
delhronisere Fanny fra den plads , hun besad i hans hjerte . Fejltagelsen 
havde moret ham , han ville niåskee endogså fortælle Fanny 
den , og så var det altid behageligt at være sig bevidst at have 
kysset en net , ung pige . 
Gustav havde ladet nogle ord falde til Madsen om , at han 
forstod at lave en god punsch . Dette havde haft til følge , at 
Gustav var kommen til ai kontrollere Betty , der ude i køkkenet stod 
foran en stor punjchebolle , en nomflaske og hvidt sukker uden at 
vide rigtigt , i hvilket forhold ingredientserne til punschen skulle 
blandes med det varme vand , der kogte i kedelen . Det varede 
ikke længe , for en smuk , blå flamme slog op af punschebollen og 
kastede sit skær på Gustav og Betty , der havde det hverv at 
røre i bollen . Hun så så fornøjet og glad på ham , at det 
gav Gustav mod til at bede hende om et stevnemøde den påfølgende 
dag . 
Idetsamme kom Fanny for at spørge , om punschen var færdig . 
Delte blev bejaet , og alle tre begave sig ind i stuen med 
punschebollen . 
Eflerat der var blevet skænket i glassene rømmede fyrbøderen 
sig og holdt en tale i anledning af Madsens fødselsdag . Talen 
udmærkede sig ved sin korthed , thi den lod således : 
„ Gid voreses Madsen må leve længe ; dette ønskes af os alle sammen 
og af undertegnede Mads Jørgensen . Hurra ! “ 

man drak glassene ud tilbunds og overøste Gustav med lovtaler 
for den gode punsch . 
„ Skulle vi ikke have en sang , pigebørn ? “ spurgte Madsen , 
„ det opliver humøret . “ 
„ Her er intet fortepiano , “ sagde Agathe . 
„ Å , så synge vi uden fortepiano , “ svarede Madsen ; „ vi er 
ikke så sine på det . “ 
De unge piger vare ikke at formå til at synge ; de generede 
sig for studenterne . Da tog Adam fvlkman sit glas og sang 
med en smuk tenor : 
enhver , der lever på denne jord , 
fra fyrsten , hvem millioner ære , 
til stodderen , som i en hytte boer , 
bil grumme gerne den første være . 
Er han den anden , 
det plager manden , 
den anden , den anden , nej , fy for fanden ! 
Det går ej an . 
Madamen i vafkeballen står 
og slider for foden med sine hænder ; 
men når hun til koffeselskab går , 
man hende næppe i pynten kender . 
Forgyldte kæder ! 
Og silkeklæder ! 
Hun bliver den første , når frem hun træder 
i venners kreds . 
Se nu for eksempel en snedkersvend , 
der hele ugen fornøjet høvler , 

han kendes om søndagen ej igen , 
han glindser i blanke , lakeerte støvler . 
Tbi ban i stadsen 
på dandsepladsen 
vil være den første for jomfru Madsen 
fra Nørrebro . 
Og kontoiristen , den nette fyr , 
om dagen kender ej amouretter ; 
om aftenen sætter ban overstyr 
en mængde penge på små grisetter . 
Han er beleven 
og giver greven , 
og derfor er ban den første bleven 
i flotlenbeim . 
Men når man ejer intelligent ! ? , 
så bører man til ' de allerstørste , 
og kaldes man ej for excellens , 
så kommer det med det allerførste . 
Man er så dannet 
og meget andet , 
og derfor man får af fædrelandet 
etatsråds rang . 
Vi stakler , som mene , at verden er , 
vist stor og rummelig nok far alle , 
som ej på eksamens hovmod bær ' , 
som ej sig for verdens første kalde — 
vi til vor pige 
bestandigt sige : 
ved kærlighed blive alle lige , 
den jevner alt . 

da Folkman havde endt sangen , hævede han glasset og udbragte 
en skål for damerne . Han nikkede til fannyy . stødte sit 
glas mod hendes og klinkede dernæst med de andre damer . Prioatofficiant 
Johnsen rejste sig nu og sagde : 
„ Mine højstærede damer og herrer ! Effersom det ikke er 
nobelt , at damerne selv holde taler , vil jeg tage mig den allerærbødigste 
frihed på deres vegne at takke for den så skønt og 
så poetisk udbragte skål . ( Madsen : „ Tag dig kun den frihed . “ ) 
jeg vil da sige . . . hin . . . at damerne ikke er skabte som herrerne ; 
thi vare de skabte som herrerne , så vare de mennesker som 
herrerne , og så vare de herrer , og så faldt deres skål sammen 
med vor skål , jeg mener herrernes . Da damerne nu ikke er 
herrer , så kunne herrerne udbringe deres skål , og så kan de 
takke herrerne for denne skål . Jeg bringer derfor , på de her 
tilstedeværende damers vegne , de her tilstedeværende herrer tak for 
den udbragte skål , og jeg tror at kunne sige , at skålen har rørt 
damerne dybt , om end ikke til tårer . “ 
Her ville Johnsen slutte sin tale , men Madsen råbte : 
„ Bliv ved Johnsen , din mundkværn er så godt igang . “ 
Johnsen blev da ved og sagde : 
„ Min ven etatsråd Narup . Borup udbringer altid ved sine 
store selskaber damernes skål , og han udtaler da altid ønsket 
om , al de unge tilstedeværende damer må blive vel gifte . Nornpborup 
har selv seks døtre , og de er blevne gifte alle seks ; og engang 
hviskedee han i fortrolighed til mig : hør , Johnsen , ved de , 
hvorfor jeg har fået alle mine dølire gifte ? Det er , fordi jeg 
bestandig ved mine selskaber i mine taler har pålagt de unge 
herrer at gifte sig . De kunne begribeligvis ikke være andet bekendt 
end at vise praktisk , at de anså mine råd for at være gode . 

vor gæve vært Madsen har ikke som min ven etatsråd Norupborup 
seks døtre , men han har kun to . Jeg vil ønske , at de ville 
blive vel gifte og få sig en mand , som de ret kunne holde af . “ 
Fanny og Betty rødmede , og Agathe og Bianca smilede , til 
Madsen udbrød : 
„ Tak for ønsket , men det gælder også dig selv . Du har 
to nysselige pigebørn , som kunne spille på instrumentet og tale 
levendes sprog . Gid de snart må få en mand . Pigebørnenes 
skål . Hurra ! “ 
Dengang skålen var drukket , sagde Madsen : 
„ Jeg troede ikke , at du var så godt skåret for tnngebåndet , 
Johnsen , og kunne udtrykke dig med sådan en følelse og sådan 
en fornemhed , men det må komme af din omgang . “ 
„ Å , lad os ikke tale herom , “ sagde Johnsen , meget smigret . 
Jo mere punsch der blev drukket , desto mere oprømt blev selskabet . 
Folkman kunne ikke komme til at tale med Fanny , thi hun 
var bleven selskabets løve ; alles opmærksomhed var henvendt på 
ham , og de to frøkener Johnsen kurede formelig til ham . Mads 
Jørgensen havde aflagt den værdighed , der sømmer sig for en kongelig 
embedsmand , og han sang en sang , som ingen hørte på , og 
som havde såre mange Vers . Hans kone var bleven søvnig af 
punschen , og sad i sofahjørnet og blundede halvt . 
„ Hvorledes morer du dig ? “ fandt Folkman lejlighed til at 
spørge Gustav . 
„ Udmærket ! “ var svaret . 
„ Ia , Betty morer sig vist også fortræffeligt . “ 
Folkman blev opfordret af damerne til at synge endnu en 
sang . Delte gjorde han og lønnedes med almindeligt bifald . 
Mads Jørgensen havde vcdblevct at synge sine viser , uden at 

bryde sig om eller høre efter studentens sang . Han havde således 
sunget visen : 
„ Jeg fattig var , men lykkelig 
i livets første morgenrøde . 
Min moder henrykt elskte mig , 
thi jeg var hendes førstefødte . “ 
Dernæst havde han forlystet sig med visen : 
„ Evan byder os at drikke , 
daldcra ! 
Som et råd mod sorg og hikke , 
daldera ! “ 
Nu havde han begyndt på visen : 
„ Opliv dit bryst , 
mens våren kroner dine fjed 
del skyldfri lyst 
og rødmes ej derved . “ 
Hans kone , der havde blundet lidt , var imidlertid vågnet og 
tilkendegav sin mand , af det var på tiden af bryde op ; klokken 
var over to . Man rejste sig da , og Fru Jørgensen gik ind i sovekamret 
for af få sit tøj på . Privat-officiant Johnsen , der var 
Madsens vært , boede i samme hus som sin lejer . Det var altså 
kun Jørgensen og kone og de to studenter , som skulle lukkes 
ud . Man tog afsked med Madsen og fortalte , af man havde tilbragt 
en højst behagelig aften . - 
dengang man var kommen udenfor , erklærede Mads Jørgensen , 
af han ville køre til byen i sporvogn . Da han blev oplyst om , 
af dette ikke kunne lade sig gøre , blev han meget forbitret på 
politiet , fordi det ikke havde sørget for , af sporvognen gik hele 
natten , og han fortalte , af han næste dag ville tale med sin ven 

krigsministeren om sagen og bevæge denne til af rette en opfordring 
til politidirektøren om af holde sporvognsselskabet i ørerne 
og få det til af varetage publikums tarv . De to studenter 
sagde farvel og skyndte sig ind til byen . 
Niende kapitel . 
En folkedigter . 
Da Gustav den påfølgende morgen i tankerne gennemgik 
den foregående aftens hændelser , kom han til det resultat , af han 
havde moret sig godt . Der var noget frisk og naturligt udbredt 
over disse mennesker , som mere beskæftigede sig med materielle end 
ideelle interesser ; de kunne endnu more sig hjertelig over småting 
og stillede ikke store fordringer til livet . Imidlertid kunne det ikke 
negtes , at de havde deres svage sider , og en af disse var , at de 
gerne ville synes fornemme og roste sig af fornemme bekendtskaber . 
Fruerne og frøknerne ville have været langt elskværdigere , dersom 
de vare optrådte som madamer og jomfruer . Et andet spørgsmål 
var , om disse folk ville i længden kunne fængsle et menneske , 
der stod over dem i dannelse ; herpå måtte Gustav svare benegtende . 
Selv havde de en følelse af , at der kunne drages udbytte 
af dannede menneskers omgang . 
Gustav tænkte ikke over , at man burde søge at bevare denne 
respektable følelse og ikke krænke den ; dette skeer så jevnlig , idet 
den dannede ungdom lidt bruger sin åndelige overlegenhed i letsindig 

formålstjeneste . Herved vil der let blive såt en mistillidens 
sæd , som kan komme til at bære bitter frugt . Havde selskabet 
hos ligkassebudet anet , at de unge studenter kun vare komne 
for Fannys og Bettys skyld , ville de hurtig være blevne viste 
døren , og man ville have fattet nag ikke alene til de to pågældende , 
men til alle studenter i det hele taget . Madsen og hans 
selskab havde ingen anelse derom ; de følte sig tværtimod hædrede 
ved studenternes nærværelse ; de viste dem al mulig forekommenhed , 
som Gustav for sin part gjengjældte ved at sætte sin venlige 
værts datter stævne den påfølgende eftermiddag i Frederiksberg 
have — hendes første stævnemøde . 
Det var en smuk sommerdag . Fuglene sang få lystig i de 
grønne træer , og insekterne summede i havens gange . Gustav 
og Betty havde først talt om ligegyldige ting ; langsomt vore de 
passerede gennem slottet og ind i Søndermarken ; der var mere 
ensomt , og der mødte man på den tid af dagen sjælden noget 
menneske . De fatte sig ned på en skyggefuld bænk og stirrede op 
i lovet , hvorigennem en solstråle af og til liftede sig . Gustav 
så hende ind i øjet , greb hendes hånd og talte om kærlighed . 
Hun svarede ikke ; han drog hende nærmere til sig og kyssede hende . 
„ Jeg burde ikke have mødt dem , “ hviskedee hun . 
„ Hvorfor ikke ? “ 
„ Fordi jeg burde have forsøgt på at glemme dem . — vi 
to kunne dog aldrig blive gifte . Der er for stor forskel i stand 
mellem os . 
„ De tilstår , at nu kan de ikke glemme mig ? “ 
Hun svarede ikke , men pillede ved sin handske . 
„ Betty , hvorfor skulle vi ikke nyde livet , medens vi er unge ? 
Man bliver tidsnok gammel og stadig . “ 

„ Dersom jeg nu kommer til at holde således af dem , at jeg 
ikke kan komme til at holde af nogen anden , vil jeg da ikke hele mit 
Lio blive ulykkelig , når de forlader mig ? “ 
„ Kærlighed forædler livet . “ 
„ Hr . Hammer , de ved , hvor lykkelig jeg er , når jeg er hos 
dem ; men stalde jeg engang blive gift , ville jeg da også kunne 
besinde mig lykkelig i min mands selskab ? “ 
„ Hvorfor ikke ? “ 
„ Fordi jeg ikke elsker ham , og fordi jeg har elsket et menneske , 
der stod over ham i dannelse . “ 
„ Lader os ikke tænke på sådanne alvorlige ting , “ svarede 
Gustav og trykkede hende ømt til sig . 
„ Jo , jeg vil netop tal- om disse ting ; thi jeg tænker så ofte 
på dem . — det er ligesom der her på jorden var to verdener . 
En smuk , lys og luftig verden , hvori de og deres lige leve , og 
en verden fuld af møje og savn , hvori jeg og mine leve . Medens 
vi er unge og smukke få vi et glimt af deres verden at se ; 
thi de unge mænd bede om vor kærlighed og behandle os som 
damer , så længe de elske os . O , hvor gerne ville vi ikke være 
bleven i den lyse og sfjøune verden , men den forsvinder for vort 
syn og efterlader en erindring , som vel er smuk , men som gør 
os misfornøjede med vor egen lille verden . “ 
„ De udtrykker dem således , Betty , “ sagde Gustav forbavset , 
„ at man skulle tro , de hørte til den verden , som de kalder smuk , 
lys og lusfig . “ 
„ Skulle jeg ikke kunne udtrykke mig om ting , hvorpå jeg 
tænker hver dag ? “ 
„ Den verden , som de i deres fantasi har set så smuk , erdet 
i virkeligheden ikke . Kom de til at leve i den verden , ville 

de kede dem . Sjelden kommer en dannet ung pige til fornøjelser ; 
hun sidder i reglen den største tid af dogen ved sir sybord eller 
hun læser . Imellem går hun på visitter . Højst en eller to 
gange om året kommer hun på tivoli og i skoven , og når 
håndværksmanden og arbejderen om søndagen tumle sig ude i 
den frie natur , sidder hun hjemme og stirrer op mod den strimmel 
blå luft , hun kan se i sin gade , og stikker efter skoven . Ja , 
holder faderen heste og vogn , er det en anden sag , men hvormange 
holde heste og vogn ? Jeg skal sige dem , Betty , foruden 
de to verdener , de talte om , er der endnu en tredje verden , det 
er kærlighedens verden ; den gør alle de unge til ligemænd , og 
det er den verden , vi med et suk tænke tilbage på , når vi træde 
ind i legtestabs- og manddomsalderens verden . — gud ske 
lov , Betty , at vi to have fundet ungdommens strålende og nydelsesrige 
verden . 
Hun hørte på ham , hun elsfede ham , og derfor troede hun 
hvert ord , han sagde . Der blev ikke mere talt om alvorlige ting . 
Hun havde kun en tanke og en lyst , det var ham . — — 
træernes skygger blev lange , for de stilles med løfte om 
snarligt gensyn . Gustav syntes aldrig at have tilbragt så henrivende 
timer . Da hun var borte , vandrede han endnu opfyldt af 
erindringen derom gennem Frederiksberg have . Han længtes allerede 
efter gensynet . Han vækkedes af sine drømmerier ved at 
Folkman råbte til ham , : 
„ Hvad Pokker ! Grunder du på et digt ? Er du bleven 
digler ? “ 
Gustav så op ; foran ham stod Adam Folkman med en ældre 
herre , der vel kunne være hen ved de treds . 
„ Nej , digter er jeg ikke , “ svarede Gustav , 

„ Må jeg da præsentere dig for en digter , “ sagde Folkman , 
„ Hans Husby . “ 
„ Det glæder mig at gøre deres bekendtskab , “ svarede Gustav . 
„ Glæden er gensidig , “ sagde Husby ; „ jeg holder meget af 
ungdommen , og de er ung . “ 
„ Jeg har med fornøjelse læst flere af deres digte , “ sagde 
Gustav . 
„ Nej virkelig ; jeg troede ikke , at studenterne kendte mine 
digte ; de er skrevne for folket . “ 
„ Ere studenterne ikke også en del af folket ? “ spurgte Folkman . 
„ O , det må være prægtigt at være folkedigter . “ 
„ Ved de det så vist ? “ spurgte den gamle med et besynderligt 
smil . 
„ Har de gjort andre erfaringer ? “ spurgte Gustav . 
„ Kom , “ sagde den gamle , „ her er et skyggefuldt sted ; lader 
os sætte os ned ; jeg er gammel , jeg bliver hurtigere træt end i forrige 
tider . — se , hvor smukt buster løvet sig ikke deroppe i 
træernes kroner ! — lykkelig den digter , som kun synger naturens 
pris , naturen er altid en fuldtro ven . — synger digteren for 
folket , da kan han vente , at de som jublede ham i møde i går , forlade 
ham i dag . “ 
„ O nej , “ sagde Folkman , „ Folket er taknemligt . “ 
„ Jeg elsker mit folk , “ svarede digteren , „ jeg er stolt af at 
være dansf , og jeg har skrevet mine bedste sange for den jevne , 
den skikkelige mellemstand . Ten har takket mig for mine sange 
ved at synge dem og lære dem udenad ; men dengang familielivsmenneskene 
begyndte at angribe mig , tog da folket mit parti ? 
Nej , nej , det generede sig for at synge mine sange , fordi de vare 
blevne hånligt omtalte i bladene . “ 

„ Det er så mange år siden , “ sagde Folkman , „ Forholdene 
ere anderledes nu . “ 
„ Måske og måske ikke . — den simple arbejder er ikke , 
som i Frankrig , stolt over at være arbejder , stolt af sin stand ; 
han vil udenfor sit værksted gerne give kavalieren ; han fornægter 
sin hæderlige stand . — jeg har sunget mine sange til arbejdets 
pris ; jeg har søgt at gøre arbejderen stolt af at være arbejder . 
Det er ikke lykkedes mig , og derfor er mit digterkald 
forstilet . “ 
„ Taler te således , har de ikke forstået deres smukke og 
herlige kald , “ sagde Folkman . „ Jeg vil sige dem , Husby , al 
deres sange have været forud for deres tid , derfor er de ikke 
blevne forståede , men de have desuagtet haft en , jeg vil kalde den 
guddommelig kraft til at rive mængden med sig , de have ført tiden 
et betydeligt skridt fremad . “ 
Den gamle rystede på hovedet , tang og ridsede figurer med 
sin stok i sandet . Te to studenter tang også . 
„ Ja , ja , “ sagde endelig Husby , „ et fremskridt seer jeg ; thi 
for 30 år siden ville næppe to studenter have omtalt mine sange 
med venlighed , end sige af frygt for deres kolleger vovet at sidde 
ved min side i Frederiksberg have . Men , mine herrer , jeg vil 
hellere forstås af arbejdere end af studenter , jeg vil hellere have 
mine små viser sungne på syjomfruens fattige kvist end i frøkenens 
glimrende salon . “ 
„ Det fatter jeg , “ svarede Folkman . „ Men vi studenter 
skulle være deres apostle , og vi skulle bringe deres sange til 
folket . “ 
„ Tak for tilbudet , “ sagde den gamle , „ men det er dårlige 

apostle . Studenterne komme ikke meget ud mellem folket ; thi 
folket er ikke fint nok for dem . “ 
„ Heri tager de fejl , “ sårede Folkman med Iver . „ Om der 
end gives studenter , som stille sig på et ophøjet standpunkt , sole 
de fleste sig dog som hørende til folket og bevæge sig gerne mellem 
folket . Man har givet os et øgenavn , som vi for øvrigt er stolle 
af at bære ; man har kaldt os tatere . “ 
„ Ja , ja , jeg ved det , “ nikkede den gamle . 
I dette øjeblik gik en ung herre og dame forbi i fortrolig 
samtale ; de så ikke til den side , hvor de tre sad . Gustav 
blev blussende rød ; det var kandidat Charles Jensen-svendsen og 
Dagmar . Folkman lo til Gustav og sagde : 
„ De lod som de ikke så os . “ 
„ De narre , “ svarede Gustav med fremhyklet rolighed . 
„ Hør , jeg er sulten ; skalle vi spise til aften ? “ 
„ Å ja , “ sagde Folkman , „ jeg er også sulten . “ 
„ Farvel da , mine herrer ; jeg har spist til aften , “ sagde 
Husby . 
„ De får min sjæl ikke lov til at forlade os , “ svarede Folkman . 
„ Må jeg invitere dem til at være min gæst . Ingen 
indvendinger . “ 
Hans Husby tog mod indbydelsen . Årsagen til , at han 
sagde , at han havde spist til aften , var den , at han ingen penge 
havde til at betale sin fortæring med . Han havde i virkeligheden 
ikke spist til aften , og hjemme havde han kun det tørre brød og 
en smule brændevin . Det giver ikke meget af sig at være folkedigler . 
De 
gik ind på et ikke meget besøgt beværtningssted og forlangle 
tre portioner boeuf . Medens den blev tillavet , førtes samtalen 

am folkepoesien , og den gamles folkedigter forbavsede de to 
unge studenter ved sin belæsthed og ved en mængde træffende og 
åndrige bemærkninger . 
„ De taler jo som en professor , “ udbrød Gusfav . 
„ Nej , nej , “ svarede den gamle og rystede på hovedet , „ talte 
jeg som en professor , kunne jeg ikke være folkedigter . “ 
„ Det er en paradoks , “ udbrød Folkman . 
„ Det havde jeg mindst troet at høre af dem , hr . Folkman , 
som selv skriver sange for folket . En professor er for mig ensbetydende 
med en stuelærd , men en folkets mand har hentet sin 
lærdom hos folket , på gaden , på forlystelsesstederne osv . “ 
„ De er noget ensidig , “ svarede Folkman . „ Har de nogensinde 
kendt en universitetsprofessor ? “ 
„ Det har jeg , og jeg har endogså skrevet et digt om ham , 
dengang han døde . “ 
„ Fremsig det for os , medens vi vente på maden , “ bad 
Folkman . 
„ Det er noget langt . “ 
Gør intet ; vi skulle være opmærksomme tilhørere . “ 
Den gamle fremsagde da med en vis inderlighed følgende 
digt : 
bøjet over bogen stille sidder 
en professor både dag og nat ; 
han i mange år var åndens ridder ; 
videnskaben var hans bedste skat . 
Hisset ude travlt en verden tumler 
sig forbi den lærdes stille hjem ; 
hisset ude livets bølger mumler ; 
han vil ikke styrte sig i dem . 

livet selv han andre steder søger 
end i simpelt hoerdogstidsfordriv ; 
han det finder i de tykke bøger , 
vidnesbyrd om kraftigt tankeliv . 
For en særling ham de fleste kalde , 
og de unge le ad hans figur ; 
men han agtes meget højt af alle 
for en ægte ideal natur . 
Undertiden — når han skatte sanker 
bøjet over tykke foliant — , 
falder han med et i dybe tanker ; 
er det over skattene , han fandt ? 
Det er næppe dem , som da ham fængsler ; 
thi en tåre ruller over kind ; 
det må være dybe , stærke længfier , 
der så mægtigt grebet har hans sind . — 
ung og glad engang ban drog på neiser 
over alpens sne til Romas sol ; 
han i tanken syntes sig en kejser , 
der erobre ville kapitol . 
Han en dag en dejlig pige mødte , 
hnn var så uskyldig og så mild , 
formet som en dejlig marmorstølte , 
og i øjet lå en sælsom ild . 
Og han sagde , at et himmerige 
lå i hvert af hendes lueblik ; 
bly hun svarede ' ham , den unge pige , 
biens de langsomt over Marken gik . 
Hendes brune kinder så han rødme , 
og hun bøied ' halsen ganske lidt . 
„ Rosa , Rosa , kender du den sødme 
i de ord : mit hjerte helt er dit . “ 

ørømmende sin smukke arm hun hævede ' , 
og hun hviskedee el sagte : „ Tys ! “ 
Men af fryd og salighed han hævede ' , 
og han røvede det første Kys . 
Han var lykkelig som aldrig siden ; 
livet lå for ham i sommerglands ; 
klar var tanken , flugt der var i tiden , 
rent han glemte , han var udenlands . 
Han til sidst blev vækket af sin glæde ; 
thi der kom en pest til pavens by ; 
døden lurede i hvert et stræde ; 
offre krævede ' daglig den på ny . 
Fuld af angst han gik til hendes hytte , 
ud fra den der hørtes gråd og skrig ; 
hun var også bleven dødens bytte ; 
han kun fandt sin kære Rosas og . — 
det er disse gamle , kære drømme , 
som kan trylle tårer frem endnu ; 
det er disse længselsfulde , ømme 
hjertesuk , som mørkne lidt hans hu . 
Men der er vist ingen , som kan tænke , 
at den lærde , folkesky pedant , 
hildet fordum var i elsfovs lænke , 
og en dejlig piges hjerte vandt . 
De to studenter havde netop gjort Husby mange komplimenter for det fremsagte digt , da maden blev båren ind i 
lysthuset . De lod sig den smage fortræffelig , og humøret var 
ypperligt . 
„ Det er længe siden , at jeg har befundet mig så godt som 
iaften , “ sagde den gamle digter . „ Jeg skal sige dem , jeg befinder 
mig så forunderlig ene i verden . “ 

„ De . . . De , hvis navn alle kender . “ 
„ Det kommer af det liv , jeg har ført . I min ungdom levede 
jeg lystigt og ugenert ; jeg følte afsky for familielivet og tilbragte 
min aften på en knejpe med gode venner . Efterhånden giftede 
de sig , de bøde mig hjem til sig , men jeg tog ikke mod indbydelsen ; 
min omgangskreds blev mindre og mindre , og nu lever jeg 
som eremit . “ 
„ Er det muligt ! “ 
„ Således vil det gå enhver , der ikke allerede tidlig tænker 
på et tilbagetog fra taterlivet . Dette liv er kun skabt for ung > 
dommen ; det medfører anstrengelser , som den leldre ikke kan tåle , 
og som tidlig vil lægge ham i graven . “ 
„ Måske , “ sagde Folkman . 
„ Jeg kender en mand mellem de fyrge og halvtreds ; han 
lever endnu som i sine unge dage ; han ses hver aften i tivoli , 
er med til alle maskerader , dandser hele natten , kurer til damerne 
oso . Denne mand , som i sin ungdom var et livligt og begavet 
menneske , er nu kun et halomenneske ; han har mistet al sands 
for åndelige interesser , og gøglet er hans ideal . Selv er han 
på en måde bleven en gjsgler ; thi det kan umuligt være hans 
virkelige selv , der nu springer om på maskeraderne eller giver 
løven i songerindepavillonerne . Lige som gøgleren må han 
sminke sig og udstoppe sig , når han skal optræde . Han siger , at 
han morer sig udmærket ; det er alene tilstrækkelig til at karakterisere 
hans intethed . Vil man ikke ende som dette menneske , trækker man 
sig lidt efter lidt tilbage , og til sidst føler man sig så forunderlig 
ene . Hvor man da havde lyst til at leve sit Lio om igen . — 
og skulle man blive syg eller trængende , hvor får man da hjælpen 
fra ? “ 

„ Samtalen bar pludselig taget en alvorlig vending , “ sagde 
Folkman , „ dertil egner stedet sig ikke . “ 
Idet samme gik to damer forbi ; den ene var en balo snes 
år ældre end den anden , der var i tyverne . De stod pludselig 
stille og så ind i lysthuset . Gusfav genkendte Marie Richter . 
Han ville , som alle begyndende tatere , gerne prale af , at han 
havde damebekjendtfkaber . Derfor udbrød han med en vis flothed : 
„ Godaffen , Marie ! “ 
„ Hvad sial vi med dem her ? “ spurgte Folkman gnaven ; Gusfav 
blev flau ; han havde ikke ventet dette svar . 
Den ældre dame vedblev at stirre ufravendt på hans Husby . 
En tåre glimrede i hendes øje ; Folkman blev opmærksom . Den 
gamle digter blev synlig forlegen og sagde : 
„ Gå , Luise . “ 
Hun vendte sig langsomt om og ville til at gå ; da sagde 
Folkman : 
„ Tilgiv mig , Husby ; men sial denne dame gå bort med 
tårer ? “ 
„ Nej , nej , det var ikke meningen , “ stammede Husby forlegen . 
„ Nu vel , “ sagde Folkman , „ skønt jeg ikke kender damerne , 
må jeg alligevel bede dem om at tage plads hos os . “ 
De koni nærmere og fatte sig ind i lysthuset . En samtale 
kom straks i gang mellem Gustav og jomfru Richter . Husby vz 
Luise vedbleve i taushed at se på hinanden . 
„ Skal jeg gå ? “ spurgte hun endelig . 
„ Nej , bliv , “ sukkede Husby . 
„ Hvorfor sial jeg blive ? “ 
„ Det er snart tyve år siden vi sidst taltes ved . “ 

„ Dengang var jeg en ung pige , og du en mand i din 
kraftigste alder . “ 
„ Du elskede mig dengang . “ 
„ Det gør jeg endnu . Men du forlod mig . “ 
„ Du har altid været ubestandig i din kærlighed . “ 
„ Jeg tilstår det . “ 
„ Du havde vel ganske glemt mig , dengang du så mig i aften . “ 
„ Nej , det havde jeg ikke ; dit billede er det eneste af de 
manges , som bestandig har bevaret sig frisk i min hukommelse . 
Jeg har mange gange tænkt på dig . “ 
De tav begge en stund . Gustav og jomfru Richter vare 
altfor beskæftigede med hinanden til , at de bemærkede , hvad der 
foregik omkring dem . Folkman rejste sig for at bestille et par 
flasfer vin . 
„ Kunde du elsfe mig på ny ? “ spurgte Luise frygtsom . 
„ Jeg tror , jeg kunne . “ 
Et smil for over hendes ansigt , og hun sagde : 
„ Men nu er jeg snart de fyrgetqve år . “ 
„ Du forekommer mig smukkere end nogensinde , “ svarede Husby 
og greb hendes hånd . „ Jeg er snart en olding . Dog , bliv hos 
mig til mit livs ende . “ 
„ Jeg gør alt , hvad du beder mig om . “ 
Da glemte han stedet , hvor han var , og sluttede hende med 
inderlighed i sine arme . Hun græd glædcstårer . I det samme 
kom Folkman til . 
„ Længe leve digteren og hans brud ! “ råbte han . 
„ Ja , hun skal i sandhed være min brud og bære mit navn , “ 
Sagde Husby . 

flasferne blevne trukne op , glassene fyldte og stødte mod hinanden 
på de nyforlooedes sundhed . Og den gamle digler erklæredæ , 
at det var den lykkeligste aften i hans liv . Sent brød 
mon op , og Folkman , Gustav og jomfru Richter kørte til byen 
i drosche . Undervejs fik de at vide af jomfruen , at Husby havde 
været Luise Vestergårds eneste kærlighed , at hun i tyve år havde 
levet i erindringen om sin ungdomslykke , at hun bestandig havde 
begrædt dens tab , men at aldrig et ondt ord mod den troløse 
elsfer var kommen over hendes læber . 
„ En sådan k > ærlighed stnder man sjælden nutildags , “ sagde 
Folkman ; „ Bestandighed er just ikke et særkende for vor tid . “ 
„ De bar net , “ sagde jomfru Richter . 
Dengang Gustav denne nat var bleven ene , var han slet ikke 
fornøjet med sig selv . Han havde om eftermiddagen tilsvaret Betty 
de dyreste eder om kærlighed , og ud på aftenen havde Marie 
Richter modtaget hans kour . Men han var ikke mere forelsket i 
den sidste ; når han kærtegnede hende , var det dels af frygt for , 
at hun skulle mærke han- forandrede følelser og gøre en eller anden 
skandale , og dels fordi han var i den alder , hvori kærtegn af 
en smuk kvinde dog altid er behagelige . Men nu , da hun ikke 
mere var nærværende , væmmedes han næsten over sig selv , og han 
besluttede at få forholdet til Marie Richter brudt , hvad det end 
skulle koste . Men hvorledes skulle det ske ? 

tiende kapitel . 
Et uventet møde . 
Næste morgen bred et uvejr løs over Gustav . Han var 
næppe kommen ned til frokosten , for moderen sagde : 
„ Du var nok i net selskab i går . “ 
„ Jeg kan tænke mig , at min fornemme søster Dagmar har 
sladdret , “ sagde Gustav , noget irriteret . „ Hun har ganske besynderlige 
begreber om det passende . “ 
„ Jeg tror , at mine begreber om det passende er de rigtige , “ 
Svarede Dagmar noget spidst , „ i hvert fald vil enhver billige , at 
min kæreste og jeg igår^lod , som om vi ikke så dig , dengang 
vi gik forbi den bænk , hvorpå du sad med denne Folkman og 
hans Husby . “ ' 
„ Ja , ja , “ sagde moderen . 
Gustav ville give et heftigt svar ; da kom Charles jensensvendsen 
til og blev hurtig gjort bekendt med , hvorom man talte . 
„ Det vedkommer naturligvis ikke mig , hvem du omgås , “ 
Sagde dagmors forlovede . „ Jeg vil blot gøre den bemærkning , 
at hvis du vedbliver at vælge så slet selskab , som jeg så dig 
i i går , vil du snart blive udelukket fra alle dannede kredse . Allerede 
for lang tid siden har jeg udtalt mig om student Folkman , 
og hans Husby er et endnu værre selskab ; det er en literær 
vagabond . “ 
„ Han er en fortræffelig folkedigter . “ 

„ Har den nyeste tid ikke give ! Beviser på , at mon kan være 
folkedigter uden at besidde dannelse ? Jeg kan til nød forstå , al 
politikere , forfattere og genremalere blonde sig mellem folket fdr 
al studere det , men hvorfor vil du give dig af nicd folket ? Dit 
mål er jo engang at blive embedsmand . “ 
„ Embedsmanden skal også lære at kende det folk , iblandt 
hvilket ban skal virke . “ 
„ Jeg giver dig net ; men du er endnu ikke moden nok til 
at kunne fælde en rigtig dom over , kvad du seer og hører . Tag 
først din embedseksamen , opnå derefter en plads på et juridisk 
kontoir , og du vil efterhånden på en naturlig måde komme i 
berøring med folket og lære det at kende . “ 
„ Hører du , hvad Jensen ' Svendsen siger ? “ spurgte moderen . 
„ Jeg skulle tro , “ svarede Gustav , „ at jeg har lov til at 
gøre , hvad jeg vil . “ 
„ Nej , du har ikke ; thi du har pligter mod din selskabelige 
omgangskreds . Jeg ved , det er blevet mode at frigøre sig for 
disse pligter , men følgen heraf vil være råbet , og demoralisation . 
Jeg vil af al magt bekæmpe denne nye mode , selv om jeg derved 
skulle få ord for at være reaktionær . “ 
„ Og det er du , “ svarede Gustav , „ thi familielivet er bundkjedcligt 
og trænger til en reform . “ 
„ Selv om du havde net , “ sagde Jensen-svendsen , „ kan dm 
opførsel ikke undskyldes . Thi familielivet må kunne reformere sig 
selv , og frem for alt undgå at påoirkes fra sfærer , der slå 
under det i moralitet og jntelligents . “ 
„ Læg dig på sinde , hvad Jensen-svendsen siger , “ sagde 
moderen . 

„ Det vil sige , “ svarede Gustav , „ jeg skal lægge mig efter at 
blive en filister . “ 
„ Han er uforbederlig , “ råbte Dagmar . 
„ Det er denne forfløjne student Folkmans skyld , “ sagde 
moderen . 
Jensen-svendsen erklærede , at nu havde han en gang for 
alle sagt Gustav sin mening om disse sager , og gik derefter over 
til en langt behageligere sag . Mellem Major Jensen-svendsens 
bekendte var den berømte kongelige skuespiller hagh ; han havde 
i den sidste tid et par gange truffet sammen med Fru hammer 
og hendes døtre i guldsmedmesterens hus , og nu havde Charles 
en indbydelse til hele sin svigermoders familie , Gustav medindbefattet , 
at besøge hr . Hagh på hans landsted i nærheden af Ordrup . 
Denne indbydelse blev med glæde modtaget ; også Gustav 
sagde ja for at undgå en ny storm . En bestemt dag blev 
fastsat , da man skulle besøge skuespilleren . 
Gustav havde imidlertid næsten daglig stævnemøder med Betty . 
Men han mærkede efterhånden , hvad han i grunden burde have 
vidst straks , at Betty ikke var i stand til at følge hans tankeflugt . 
Han måtte lidt , så al sige , oversætte sine følelser og tanker for 
hende og udtrykke dem i et plattere sprog , hvorved de tabte meget 
af deres skønhed . I begyndelsen ville han opdrage hende til at 
forstå sig , men opgav snart dette som uoverkommeligt , især da det 
lod til al kede hende . Bien idet gustao måtte opgive at sinde 
åndelig nydelse i hendes selskab , begyndte hun at tabe sit lærd 
for ham . Han talte med Folkman derom . 
„ Saædanne kjærlighcdseventyr , “ svarede Folkman , „ skulle ligesom 
champagnen nydes , medens vinen skummer . “ 
„ Men når vinen ikke vil skumme mere ? “ 

„ Opsøge ? et nyt eventyr . “ 
„ Men Betty ? “ 
„ Vil snart glemme dig . Ja , i reglen forvandler sådanne 
pigebørns kærlighed sig til had , for derefter at gå øver til ligegyldighed . “ 
„ Ja , 
men det gør mig alligevel ondt . “ 
„ Jeg vil sige dig , skylden er ligeså meget på kvindens 
side som på mandens . Hun ved ligeså godt som du , at forholdet 
aldrig vil blive alvorligt , m-n det er pikant for hende at 
have stævnemøder og kjærlighedseocntyr . Ja , mange af dem afbryde 
selv forbindelsen . “ 
„ Hin , hvorledes mener du ? “ 
„ Når du keder hende , forlader hun dig . Jeg skulle ikke 
toge meget fejl , om Betty ikke halvvejs er begyndt at sværme for 
en anden . “ 
„ Umuligt ! “ råbte Gustav , der begyndte at blive jalonx . 
„ Hvem skulle denne anden være ? “ 
„ Jeg nævner aldrig navne , “ sagde Folkman . 
Ved denne efterretning blussede Gustavs kærlighed til Betty 
op på ny , og næste gang de mødtes , spurgte han ligefrem : 
„ Er det sandt , Betty , at du elsker en anden ? “ 
„ Hvilken usandhed ! “ udbrød Betty noget forlegen . „ Hvorledes 
falder du på at spørge således ? “ 
„ Jeg synes . . . . hm . . . . at du i den sidste tid har været 
så kold . “ 
„ Er der nogen , som i den sidste tid har forandret sig , er 
det dig , “ sagde Betty . „ Du er bleven så kedelig . “ 
„ Ja så ! “ 

„ Og ikke en eneste gang har du budt mig med på tivoli 
eller i Alhambra eller i skoven eller . . . 
„ Jeg troede , du elsfede mig for min egen skyld og ikke for 
tivolis eller Alhambras . “ 
„ Det gør jeg også ; men det er dog rart engang imellem at 
få en fornøjelse . “ 
„ Du ved , jeg ville meget gerne ; men , hvis nu nogen 
så os ? “ 
„ Hvad da ? Er du bange for at blive set ? “ 
„ Min familie . . . “ 
„ Hvad kommer din familie mig ved ? Du er jbleven præsenteret 
for min fader , og jeg kan derfor gå med dig , hvor del 
skal være . “ 
„ Den tone og disse bebrejdelser har jeg ikke før hørt . “ 
„ Du må da høre dem . “ 
En strid med betly havde for Gustav nyhedens interesse , 
hans gamle kærlighed vågnede på ny , og det lykkedes ham at tilvejebringe 
en forsoning ved løftet om , at han næste gang , de 
mødtes , fluide sige hende en aften , de kunne gå på tivoli . 
Den dag var kommen , da Fru hammer med familie skulle 
besøge skuespiller hagh . Midt på eftermiddagen tog man derud 
med jernbanen i et smukt , mildt augustveir . Man modtoges med 
hjertelighed af skuespilleren og hans hustru , der også var en bekendt 
skuespillerinde , og da man trådte ind i den lille , hyggelige 
villa , fandt man der etatsråd wutki-sørensen og frue . 
Snart efter sad selskabet i en skyggefuld have , og en samtale 
blev ført om tteater og konst ; men denne samtale var ikke 
en pjattet kritik , det var lysende funker af den ild , som brændte 
i skuespillerens og hans hustrues bryst . Deres tale rev de andre 

med , og især koni der liv og udtryk i Fru wutki-sorensens smukke 
anygt . Foks besterntere at belyse en tanke , fremsagde hagh et 
lille ligt . 
„ Men det er jo et nydeligt digt , jeg kender det slet ikke , “ 
Sagde Fru etatsrådinden , „ hvem er det af ? “ 
„ Af hans Husby , “ svarede hagh . 
„ Uh , af ham ! Kan han også skrive noget godt ? “ råbte 
Dagmar . 
„ Han har skrevet mange gode ting , “ svarede hagh , „ som 
endnu vente på at blive påskønnede . De dømmer så hårdt om 
ham , frøken hammer ; det kunne interessere mig at erfare , hvorledes 
de begrunder så hård en dom . “ 
„ Ja , i grunden har jeg bygget min dom på andres domme , “ 
Svarede Dagmar noget forlegen . 
„ De har måske ikke læst noget af ham ? “ spurgte hagh . 
„ Nej , “ svarede Dagmar endnu mere forlegen . 
„ Hun har bygget sin dom på udtalelser af mig , “ sagde 
Charles Jensen-svendsen . „ Man kan mærke på alt , hvad hans 
Husby skriver , at han mangler akademisk dannelse . “ 
„ Bed de ikke , at poesien er en fri konst , “ svarede hagh , 
„ og at man ikke behøver at aflægge prøve for lauget for at kunne 
dyrke den ? Jeg selv mangler akademisk dannelse , men tror dog 
al have aflagt prøver på , at jeg kan opfatte og gengive del skønne . 
Det samme kan hans Husby . “ 
„ Ja , men de gamle klassikere . . . “ indvendte Charles . 
„ Holder jeg højt i wre , jeg har læst dem i gode oversættelser . 
Men skjonhedsideen er æns bos dem og os ; vor konst og 
poesi er jo bygget op på oldtidens fundament . Tyskerne kalde 
Thorvaldsen : ein nachgeborner grieche . Ja , jeg ved nok , at der 

er nogle , som ville skabe en hel ny retning i poesien og konsten 
ved at overspringe flere dundrede Års udvikling og begynde der , 
hvor de islandske sagafortællere flap ; men jeg tror ikke , at de 
akademisk dannede fortrinsvis hylde denne retning , der tit lader 
hånt om alt , hvad der hedder skønhed . “ 
„ Den slags folk holder jeg ikke af , “ svarede Charles ; „ de 
anse det rå for at være det originale , og det formløse for al 
vidne om en tankefylde , der er så stærk , at den ikke engang kan 
finde en form . Hans Husbys plads er mellem disse folk . “ 
„ De tager fejl . Hans plads er mellem vore bedste digtere , 
og den tid vil komme , da der vil blive viist ham retfærdighed . 
Desværre er han ikke bleven til , hvad han kunne være bleven ; thi 
ban har den største del af sit liv levet under meget trykkende kår . 
Hverken staten eller private have understøttet ham , og han er for 
beskeden til selv at søge om understøttelse . “ 
Etatsråd wulki-sørensen gjorde beder den bemærkning , at 
han , på grund af haghs anbefaling , ville interessere sig for , at 
Husby næste år fik en understøttelse af staten . Hagh modtog 
med glæde dette løste . 
I det samme hørtes fodtrin i haven , og Adam Folkman trådte 
hen til kredsen og hilste på hr . og Fru hagh som på gamle 
bekendte . Var en granat sprungen midt i selskabet , den kunne 
ikke have frembragt større virkning . Etatsråden og hans kone 
kendte ikke Folkman , ja , havde aldrig hørt dans navn nævne ; de 
vare derfor lutter venlighed , dengang han blev præsenteret for dem ; 
Charles Jensen-svendsen så noget mut ud . Dagmors ansigt viste 
streng og kold dyd , Fru hammers gnavenhed , Margrethes nysgerrighed 
og Gustavs forlegenhed . Folkman syntes slet ikke at 
lægge mærke til alt delte . Han førte altid liv med sig og var 

snørt den ordførende i selskabet . Charles Jensen-svendsen sød 
tøus og hørte til ; køn ville gerne være fremkommen med en spydighed , 
men havde som på følelsen , at den ikke ville blive tålt i 
dette hus , ligesom Folkman ville kunne være i stand til at afparere 
den med en åndrighed . 
Således nærmede tiden sig , da man fluide spise tilaften . Et 
ikke rigt , men net udstyret aftensbord var dækket i havestuen , hvorfra 
man havde en henrivende udsigt over det yndige landflab . De 
fleste af selskabet toge plads omkring bordet i en ypperlig stemning ; 
Folkman kom til at sidde ved siden af etatsrådinden . Man 
var i anledning af , at hagh forrige vinter havde spillet hovedrollen 
i en af Shakespeares tragedier , kommen til at tale om tidligere 
århundreders lidenskaber . 
„ Jeg kan forsone mig med udskejelsen , når den er et udtryk 
for utæmmet kraft , “ sagde Folkman . 
„ Ih , gud fri os ! “ råbte Fru hammer , 
„ Jeg vil naturligvus hverken billige eller forsvare den , “ sagde 
Folkman , „ men jeg holder dog mere øf f . Eks . Riddertidens afgjorelsesmøade 
øf en personlig tvist , hvor mon stillede sin person 
blot , end vor tids , hvor et par uvenner løbe byen rundt og bagtale 
hinanden . Det er deres måde at tournere på , og der kommer 
i reglen en forfærdelig hoben løgn med . “ 
„ Mange af de nyeste franske lystspil er kun baserede på den 
slags kampe , der farøvrigt allerede møde os i „ Bagtalelsens skole ' “ , 
sagde Fru hagh . 
„ Og når så damerne tage parti , bliver det først rigtig galt “ , 
vedblev hendes mand . 
„ Jeg må næsten give dem ret , “ sagde Fru vutki-sørensen , 
„ thi hvad angår det i grunden andre folk , at et par mennesker 

blive uvenner ? Det tyder på en vis åndstomhcd i vort selskabsliv , 
at sådanne uvenskaber tit afgive hovedsfoffet til en konverfation . “ 
„ Min 
kære , “ sagde etatsråden , „ vort selskabsliv dømmer 
du bestemt for strengt . Det er udmærket godt , lad det nu end 
have nogle små skyggesider . “ 
„ Oprigtig talt , hr . Etatsråd , “ svarede hagl , , „ finder jeg 
vort selskabsliv bundkjedeligt , men det kommer vel tildeels af , at 
mændene ikke have så megen tid som før at ofre på selskabslivet . “ 
„ Og 
at tiden stræber hen mod et folkeliv , “ sagde Fru hagh . 
„ Jeg håber da , al folkelivet ikke ødelægger selskabslivet , “ 
Sagde Charles , „ men at de kunne bestå jevnsides . “ 
„ Det håber jeg med , “ svarede hagh , „ men folkelivet er det 
nye , og alene derved , at det har nyhedens interesse , drages mange 
gøde kræfter til folkelivet . “ 
„ Og forsmå selskabslivet . Hr . Folkman kan tale med herom , “ 
Tilføjede Fru hagh med et smil . 
„ Nu ja , “ svarede Folkman , „ men jeg ønsker ikke , i det mindste 
ikke i aften , at tale med herom . “ 
„ Hvad ønsker de da al tale om ? “ spurgte hagh . „ Ah , nu 
erindrer jeg , hvad vi vistnok skylde deres kærkomne visit . De vil 
om kort tid udgive et bind digte , og så ønsker te at læse nogle 
af dem op for os først . “ 
Dette var virkelig årsagen til Folkmans besøg . Han undslog 
sig i begyndelsen for at oplæse digtene for andre end vært 
og værtinde , men på Fru vutki-sørensens indstændige anmodning 
lovede han dog til sidst , at hele selskabet efter bordet skulle få et 
par af dem at høre . 

med en vis spænding og et håb om yt få lejlighed til 
en skarp kritik ventede Charles og Dagmar på digtenes oplæsning . 
Men hurtig blev deres håb skuffet ; digtene vare i enhver 
henseende sniukke og formfuldendte , og damerne følie sig især tiltalte 
af deres sværmeriske erotik . Et almindeligt bifald fulgte på 
oplæsningen . Etatsråden greb den unge digters hånd og ønskede 
ham til lykke ; Folkman havde nu i selskabslivet fået grund 
under sin fod ; hans modstandere følte det , og Gustav , der , for 
ikke at støde an , spillede den tavse iagttagers rolle , følte det også 
og fejrede en stille triumf over Charles , moderen og søstrene . 
Vejret var dejligt , og der blev foreslået en spadseretour i 
skoven . Ikke længe efter forlod man landstedet og vandrede under 
bøgenes kroner , hvorigennem fuldmånen af og til tittede ned . 
Fru vutki-sørensen var kommen i en ivrig samtale med Folkman 
om lyrisk poesi og lyriske digtere , og det øvrige selskab , der gik 
foran , lyttede med stor interesse til et digt , som hagh fremsagde , 
og hvori en stemning som denne aftens træffende blev gengivet . 
„ Bi er komne bort fra de andre , “ sagde Folkman pludselig . 
„ De må være her i nærheden , “ svarede etatsrådinden , „ jeg 
harer haghs slemme . — hr . Folkman , må jeg gøre dem et 
spørgsmål , vil de modtage en indbydelse til at besøge os ? “ 
„ Med fornøjelse . “ 
„ Om ikke mange dage ønsker jeg gerne deres nærværelse til 
en lille middag . “ 
„ Må jeg takke . “ 
„ De vil vist finde alt meget » poetisk hjemme hos os , “ vedblev 
fruen , „ men tag til takke efter fattig lejlighed . “ 
„ Skal jeg dømme efter dem , frue , må dcrcs hus tværtimod 
være fuldt af poesi . “ 

„ Ingen komplimenter , “ sagde hun spøgende . 
„ Det er virkelig ingen komplimenter , “ svarede han . „ Jeg vil 
forøvrigt gøre dem opmærksom på , at jeg ikke er vant til at 
færdes meget i selskabslivet . “ 
„ Jeg hørte jo før , at de foretrak folkelivet . “ 
„ Ja . Var selskabslivet noget mere livligt , noget mere frit ; 
havde det større positivt indhold , tror jeg , at jeg ville foretrække det . “ 
„ Og jeg vil gøre dem en anden tilståelse . Undertiden 
kunne jeg næsten have lyst til at lære folkelivet at kende . “ 
„ Har de aldrig været til en grundlovsfest ? “ 
„ Der seer mon næppe meget folkeliv . Jeg mener , jeg vil ud 
at se , hvorledes folket morer sig . “ 
„ Det vil næppe blive så vanskeligt . Jeg tilbyder i så henseende 
min assistance . “ 
„ Og jeg lager imod den . Å , der er de andre ; det var da 
kedeligt . “ 
Folkman følte det smigrende for sig i den sidste del af 
fruens yttring . Det øvrige selskab var imidlertid kommet til , og 
man vandrede hjemad . Man måtte skynde sig , thi Fru hammer 
og hendes familie skulle til København med jernbanetoget , og de 
havde , som det hedder , ladet tiden løbe fra sig . 
Etatsråd vulki-sørensen havde egen ekvipage . Da familien 
hammer var borte , fik etatsrådinden sin mand til at tilbyde Folkman 
at køre med ind til byen ; et tilbud , som Folkman med 
glæde modtog . 
Et venligt håndtryk , et „ Kom snart igen , “ og så nikkede 
man til skuespilleren og hans hustru og rullede ned ad vejen , der 
slynger sig gennem Charlottenlund til strandvejen . 

„ Det er en dejlig aften , “ sagde fruen . „ Det var en aften 
til at begynde et nyt liv i . “ 
Folkman , der mente , at hun alluderede til , at han skulle opgive 
sit taterliv , svarede : 
„ Ja , det forekommer mig næsten som et nyt liv skal til at 
begynde . “ 
„ Å hvad , “ svarede etatsråden , „ hvorledes kan måneskin 
få os til at begynde et nyt liv ? Men et sådant udtryk skal 
vel være poetisk . Hm . “ 
Etatsråden var søvnig ; han blandede sig ikke mere i samtalen 
mellem hans hustru og Folkman , men sad , som det hedder i 
børnesproget , og klippede kaniner . “ 
Da foikman sagde godnat og forlod etatsråden og hans 
frue , var han så glad , som han ikke længe havde været . Han 
syntes , at han havde moret sig fortræffelig , og dog havde han været 
i familielivet . 
Ellevte kapitel . 
I folkelivet . 
Det var studiosus theologiæ Carl Flimby , som havde besluttet 
at fortrænge Gustav fra pladsen i Bettys hjerte . Bed et 
tilfælde traf han hende den aften , hun gik for at møde Gustav og 
af ham modtage besked om , når de skulle gøre et besøg på 
tivoli eller i Alhambra . Flimby tiltalte hende og spurgte hende , 

om hun ville med ham på et af de nævnte steder . Med et lille 
suk svarede hun nej , og da Flimby trængte på , for at få 
grunden til dette afslag at vide , kom det ud , at hun var bleven 
sat steone af Gustav . 
„ Og en sådan fyr vil de møde ? “ spurgte Flimby . „ Det 
er en idiot , hvorledes kan hans selskab interessere dem ? Jeg 
bavde ikke troet , jomfru Madsen , at de havde en så dårlig 
smag . “ 
„ Å , ban er dog ret køn . “ 
„ De seer altså alene efter et smukt ansigt ? Jeg har taget 
fejl af dem . Han er jo bundkjedelig , og så tør han ingenting 
for sin familie . “ 
„ Det er sandt nok . Men i aften skulle vi dog gøre aftale om 
en tivolitour . “ 
„ Hvor han holder sig i de mørke gange ; thi han er bange for 
at blive set . Han går ikke med dem til tteatret . “ 
„ Å , jeg holder så meget af pjerrot . “ 
„ I cirkus kommer de ikke . “ 
„ Jeg sværmer for beriderne . “ 
„ Han holder sig langt borte fra koncertsalen . “ 
„ Der vil jeg netop hen . “ 
„ Nu ja , så lad ham allerede i aften love at føre dem derhen . 
Men hør , bliv rent borte fra dette stevnemøde ; de holder s ' gu 
dog i grunden ikke mere af ham . “ 
„ Hvor ved de det ? “ 
„ Fordi de holder af mig . “ 
„ Å fy ! “ 
„ Kom nu og gå med på Alhambra . “ 
„ Nej , nej . “ 

„ Vi træffe måske Gustav hammer der ude . “ 
„ Nu spøger de . “ 
„ Nej . Når han bar haft stevnemøde med dem , skal han 
sandsynligvus møde sin gamle kæreste , Marie Richter , på alhamdra ; 
hun holder mest af de mørke gange . “ 
„ Sin gamle kæreste ? “ 
„ Han har naturligvis ikke fortalt dem noget derom . Men 
stol på , jeg taler sandhed . Hun boer i samme hus , som han . “ 
„ Men det er jo asskyligt ! Hammer må være en skurk . “ 
„ De gør ham for megen 8ere . Han er blot et fæ . Der 
kommer han . Nu kan de jo selv spørge ham derom . “ 
Betty styrtede hen imod den intet anende Gustav og overøste 
ham med en strøm af bebrejdelser . 
„ Jeg har kendt en jomfru Richter , “ sagde Gustav , „ men siden 
jeg lærte dig at kende . . . “ 
„ Du tilstår altså . Godt , det er mig nok . “ 
„ Men så hør mig dog ud . “ 
„ Nej , mellem os er det forbi . “ 
Hun ilede hen og greb Flimbys arm . 
„ Det er altså dig , jeg kan takke for denne streg ? “ spurgte 
Gustav . 
„ Kan jeg gøre for , at denne unge dame synes bedre om mig 
end om dig ? “ 
„ Du har fortalt hende . . . . “ 
„ Å , lad os nu blot ikke vække opsigt , på alfar vej , “ sagde 
Flimby . „ Der synes jeg , din svoger kommer nede . “ 
„ Hvor ? “ spurgte Gustav , der var en smule nærsynet . 
„ Farvel hammer , “ sagde Flimby , „ hils Marie Richter ; jeg 
skal ikke sige hende et ord om jomfru Madsen . “ 

med et spottende smil forlod Flimby med Betty under armen 
den forbløffede Gustav . Han stod og så efter dem , han syntes , at 
de lo , da begyndte ban også pludselig at le , det syntes ham ligesom 
han var bleven en byrde kvit . 
På tilbagevejen mødte han Adam Folkman og fortalte ham , 
hvad der var sket . 
„ Flimby er en slyngel , “ sagde Folkman . „ Desværre har 
vor tid for mange af den slags slyngler . Nej , trøst dig , der 
er såmænd pigebørn nok , og du behøver ikke at tigge om deres 
kærlighed . “ 
„ Jeg syntes , at Flimby . . . “ 
„ Skænk den fyr ikke en tanke ; lad ham sejle sin egen so , 
og søg herefter bedre selskab . Jeg har mærket , at man , ved bestandigt 
at søge mindre heldigt selskab , til sidst selv bliver en mindre 
heldig person . “ 
„ Således taler du , der før har rost taterlivet så meget . “ 
„ Jeg skal sige dig , jeg har gjort en opdagelse . “ 
„ Og den er ? “ 
„ Foruden en stor del dygtige og begavede folk består 
tatersamfundet af folk , som ikke er andet end det dannede samfunds 
bundfald , folk , som på en eller anden måde have gjort 
sig umulige i familiekredsene . Der er derfor noget berettiget i , 
ar familierne se med mistillid til os , der er gode venner med 
de udstødte . “ 
„ Ja , ganske vist . “ 
„ Du kender Holger ulmann . Han var engang en prægtig 
fyr , men nu har omgangen med den lille Moses josesson spoleret 
ham . Skønt joscfson har embedseksamen med bedste karakter , 
mangler han dog de første forudsætninger for at være et dannet 

menneske , nemlig : moralitet , retskaffenhed og aeresfølelse . Jeg 
siger den fyr som pesten , og han hører til den slags mennesker , 
som kun er modtagelige for et argument : prygl . “ 
Gustav lo . Samtalen tog en anden vending , og ved vesferport 
skiltes de to bekendte . 
Efterat Adam Folkman begyndte at tro , at en tater ikke var 
aldeles udelukket fra familielivet , så han på samfundet med 
andre øjne end før . Han indrømmede , at det ikke ville være heldigt , 
dersom taterne øn masse fik tilladelse til at rykke ind i 
selskabslivet ; thi den uudblivelige følge heraf ville blive råhed , 
men på den anden side måtte han fastholde , at vort nuværende 
selskabsliv var kedeligt , at det favnede det højere sving , at det 
lagde mere vægt på formen end på indholdet . Denne opfattelse 
fandt Folkman ikke anledning til at forandre , efter at han 
havde dceltaget i etatsråd wutki-sørensens middagsselskab . 
Det var et selskab alene for herrer . Gæsternes antal var 
ni . Man var altså elleve til bords . Folkman var den yngste i 
selskabet , der bestod af to departementschefer , en høiesteretsassessor , 
en overretsprokurator , to grosserere , en kommandør i søetaten 
og en justitsråd , som levede af sine penge . Retterne vare udsøgte , 
og vinen fortræffelig . 
Efterat man længe havde talt om sine egne sager , der mest 
drejede sig om pengespekulationer , kom man til at tale om arbeiderspørgsmålet 
ved en bemærkning af grosserer brygge , at 
han havde taget aktier i nogle påiænkte arbejderboliger . 
„ Arbeiderspørgsmålet vil aldrig få nogen betydning for 
Danmark , “ sagde justitsråd hotte og tog fat på et kyllingebeen , 
„ Befolkningen her er for sindig og rolig . “ 
„ Det er også min mening , “ svarede høiesteretsassessoren , 

„ skønt jeg har talt med dø . Lidbæk , der er af en hel modsat 
mening . Han siger , at bevægelsen i Tyskland vil lidt efter lidt 
ved tydsfe-svende blive importeret til Danmark . De tyske svende , 
som arbejde her , holde i reglen de tydsfe arbejderblade , hvis vigtigste 
afhandlinger de oversætte for deres dansfe kolleger . Men 
vore arbejdere have det for godt til at ville gøre striks . “ 
„ Ja ja , “ sagde etatsråd og departementschef bug , „ Arbejdet 
bliver godt betalt . “ 
„ Det vil jeg dog ikke påståe , “ svarede grosserer ems ; „ men 
arbejderen hertillands kommer aldrig til at sulte ; han behøver blot 
at give sig ind under fattigoæsenct . “ 
„ Jeg har en tid knurret over de store kommunale skatter , “ 
Sagde konferentsråd og departementschef Tulstrup , „ men jeg gjor 
det sandelig ikke mere , thi kan jeg med nogle daler større skal om 
året stille munden på pøblen , gør jeg det gerne . “ 
„ Det er friheds- og lighedsprinciperne , der er skyld , i dette 
røre , “ bemærkede vutki-sorensen . „ Mængden er ikke moden til 
friheden , og den vil aldrig blive moden . Men jeg siger med hr . 
Konferentsråden , at jeg gerne betaler årlig en større skat for at 
så den lavere del af befolkningen til at forholde sig rolig . “ 
„ Den ville vist forholde sig rolig alligevel , “ sagde søofficeren . 
„ Vi have daglig lejlighed til at iagttage de dansfe arbejdere på 
orlogsoærftet ; de er lydige , tålmodige og lade sig i grunden 
byde alt . Når en dansf arbejder ikke har brød til sin familie , 
tåler han alt før at så eller for at beholde sit arbejde . Franskmændene 
gøre oprør , og tydsferne vedtage resolutioner . “ 
„ En ganske fortræffelig rhinskvin , “ udbrød ovcrrctsproknratoren . 
„ Jeg mener , man gør for meget væsen af disse arbejdere . 
Have vi ikke politi , og , kniber det , soldater ; lad dem sørge for 

statens rolighed . Man spurgte mig engang , om jeg ville være 
fattig-borgmester i København ; jeg betakkede mig . Der er altid 
sådan en ilde lugt ved fattigdommen . “ 
Folkman havde haft lyst til at sige noget , men tav klogelig , 
thi han vidste , at han ville få hele selskabet imod sig . 
„ Man skal alligevel vogte sig for at irritere befolkningen , “ 
Sagde grosserer brygge ; „ man kan sagtens tage aktier i arbejderboliger , 
thi de sorrente sig godt . Endvidere må man se at skaffe 
arbejderne sådanne ledere , som i grunden er vore venner , og 
som stille sig til opgave at bevare en god forståelse mellem dem , 
som drikke vin , og dem , som drikke brændevin . “ 
„ Delte ttema keder vist fruen ? “ spurgte søøfficeren galant . 
„ På ingen måde , “ svarede Fru Ingeborg . „ Det er nyt 
for mig , og jeg lytter dertil med den største interesse . Man frygter , 
synes det , en bevægelse fra arbejdernes side mod os . “ 
„ Man frygter ikke bevægelsen , “ sagde søøfficeren , „ thi vi 
have alt i staten med os , arbejderen alt imod sig . “ 
„ Er det da ikke muligt at undgå , at forhindre denne bevægelse 
i arbejderklassen ? “ 
„ Jeg frygter nej . Men lad den kun komme ; den skal blive 
knust i fødslen . “ 
Kort efter rejste man sig fra bordet og gik ind i et andet 
værelse for at drikke kaffe . Her sagde et par af de fornemme 
herrer den unge student nogle venlige og nedladende ord , og 
snart efter gik man til spillebordene . 
Adam Folkman blev tilbage i dagligstuen hos fruen . 
„ Min indbydelse til dem har ikke været uden egoisme , “ 
Sagde hun smilende . „ Min mand og de andre blive nu hele aftenen 
siddende ved spillebordene , og jeg måtte sidde her alene og 

kede mig , hvis de ikke var her . De har nu den pligt at underholde 
mig . “ 
„ Jeg skal forsøge derpå . “ 
„ Forsøget vil vistnok lykkes , thi vort bekendtskab er så nyt , 
og derfor er enhver sag , som bringes på bane , ikke allerede uddebatteret 
mellem os , men på en måde ny , og derfor i neglen 
interessant . Hvorfor tog de ikke del i samtalen ved bordet ? “ 
„ Fordi jeg nødig , første gang jeg er i et selskab , vil stille 
mig i opposition ; mine anskuelser om arbejderne er noget forskellige 
fra dem , der blev fremsatte før . “ 
„ Ja , de er jo en folkets mand . “ 
„ Det vil jeg ikke sige ; en folkets mand helliger sit liv udelukkende 
til folket ; det agter jeg ikke at gøre , skønt det måske 
engang har været min hensigt . Jeg kommer mere og mere til den 
erkendelse , at gud har bestemt mig til at være digler , og jeg vil 
leve udelukkende for mit digtcrkald ; kunne mine arbejder glæde 
folket , vil det være mig kært . “ 
„ De har gjort deres studier hos folket . “ 
„ Det har jeg . “ 
„ Og jeg strøer , det har været rigtigt . Jeg kender for øvrigt 
selv kun såre lidt til folkelivet , skønt , som jeg allerede har sagt 
dem , jeg kunne have stor lyst til at lære det at kende . De tilbød 
mig sidste gang vi sås , deres assistance . “ 
„ Med fornøjelse . “ 
„ Hvorledes tænker de , at sagen kunne lade sig udføre ? “ 
„ Vil de ledsage mig til en større fest på tivoli ? “ 
„ Ja . “ 
„ De har mod dertil ? “ 

„ Hvorfor ikke ? Ingen vil kende mig , når jeg klæder mig på 
som en københavnsk sypige . “ 
„ Men hvis det alligevel kom ud ? “ 
„ Hr . Folkman , jeg keder mig ; jeg vover alt for at bringe 
afoexling i dette ensformige liv . Jeg har læst så mange eventyr 
i romanerne , at jeg selv kunne have lyst til at opleve nogle . “ 
„ Men det er farlige eventyr . “ 
„ Desto bedre . “ 
„ De kender selskabet ; de ved , hvorledes selv den mindste 
misforståelse kan flade en dames rygte ; de ved . . . . “ 
„ Alt dette ved jeg ; men jeg er vist næppe den eneste dame , 
som fra selskabslivet engang imellem søger morskab i folkelivet . 
Formerne er nu blevne så stive , at en kvinde med en nogenlunde 
livlig ånd må søle sig fristet til at bryde dem . Når er der 
fest på tivoli ? “ 
„ Allerede i morgen aften er der en stor blomsterfest . “ 
„ Så tage vi på tivoli i morgen aften . “ 
„ De vil virkelig . . . . ? “ 
„ Ja . Jeg længes efter adspredelse . “ 
„ Det er sælsomt , at de , den rige og fornemme frue , længes 
efter adspredelse . Man fluide synes , at de måtte have adspredelse 
nok . “ 
„ Mit liv går så regelmæssig som et uhrværk , og mine bekendte 
fremsætte regelmæssig de samme meninger om de samme ting . 
Der er ingen højere ideer , som kaste glans over tilværelsen . “ 
„ Jeg synes dog . . . . “ 
„ Ja , der tales mere end nok om ideer , men man lever ikke for og i 
ideerne . Selv lige overfor religionen står man kritisk ; man sammenholder 
det nye testamente med populære naturvidenskabelige skrifter . “ 

„ Og de sidste gå af med sejren ? “ 
„ Jeg tror det , men man er endnu ikke kommen så vidt , at 
man tilstår det , “ 
„ Hvad er deres mening ? “ 
„ Min mening er , at forsagelse og kedsomhed ikke er et og 
det samme . “ 
Fru Ingeborg kunne være bleven en udmærket hustru , når 
hun havde fundet den rette mand ; etatsråd wutki-sørensen var 
ikke den , der kunne gøre hende lykkelig . Hnn var næppe tyve år 
gammel , da hun blev gift med ham , der snart var halvtreds . Det 
var et godt parti , hun havde gjort , sagde hendes veninder , og hun 
selv troede det også . Men hendes mand vedblev bestandig lige overfor 
hende at være en lukket bog ; undertiden kunne hun svørge 
sig selv , om han havde en sjæl ; hans tanker drejede sig udelukkende 
om denne verden , og når hans kone engang imellem lod ham 
se ned i sit hjertes dyb , stirrede han forundret på hende og endte 
i reglen med at udbryde : 
„ Charmant sagt ! “ 
Det væld af tanker , som blev lukket inde i Fru Ingeborgs 
bryst , ventede blot på en lejlighed for at kunne bryde skrankerne ; 
i næsten ti lange år vandrede hun tavs og indesluttet om mellem 
mængden . Hun søgte forgæves en , der kunne forstå hende ; da 
traf hun Adam Folkman . Han var ganske anderledes end de mennesker , 
hun plejede at omgås hver dag , og som om hun havde 
ligget i dvale siden sit bryllup fløj hendes hjerte ham med en 
tyveårig piges tillid og begejstring i møde , ved Folkman mente 
hun at kunne begynde et nyt liv , at kunne få gåderne løste . 
Den næste dags aften mødte Folkman Fru Ingeborg for at 

ledsage hende i tivoli . Hun var simpelt , men smagfuldt klædt og 
så i hvi grad indtagende ud . 
„ Nu , hr . Folkman , “ sagde hun smilende , „ her har de jomfru 
Ingeborg , der lige kommer fra systuen . “ 
„ Jeg kendte dem næsten ikke igen , frue . “ 
„ Kald mig endelig ikke frue , det kunne robe os . Kald mig 
Ingeborg . “ 
„ De vil . . . “ 
„ Iavist , de skal kalde mig Ingeborg , det er nødvendigt ; det 
hører med til forklædningen og situationen . “ 
Han bød hende armen , og de vandrede gennem folkesværmen 
til tivoli . 
„ Hvor her er mange mennesker , “ sagde hun , „ skønt det er 
en søgndag . “ 
„ Tivoli er altid godt besøgt . Københavnerne ville more sig . “ 
„ Her er ikke få af de dannede klasser . “ 
„ Det er dog mest herrer . Den klasse i samfundet , hvortil 
de hører , kommer ikke ofte herud med damer , og damerne sidde 
da som oftest i koncertsalen . “ 
„ Ja , men her er dog damer . . 
„ Det er den bemidlede håndværks « og købmandsstands 
damer ; deres mænd må holde sig inde i boutikens eller værkstedets 
trykkende luft hele dagen ; det er dem derfor en nødvendighed , 
at spadsere om aftenen . Embeds- og grossercrstandens 
damer ligge enten på landet eller tage om eftermiddagen til Frederiksberg 
eller måske til Klampenborg . Kun løoerdag aften seer 
man deni i tivoli . “ 
„ Her er en mængde unge piger , der spadsere to og to . “ 
„ Det er sypiger eller andre med dem i klasse stående . “ 

„ Og de spadsere alene ? “ 
„ O , når det bliver mørkere finde de nok en kavalleer . — skulle 
vi se pantomimen ? “ 
„ Den har jeg ikke set , siden jeg var et barn . “ 
Der var allerede en mængde mennesker nede ved tteatret . 
Folkman og Fru Ingeborg kom til af slå midt i sværmen og 
bleve trykkede af den frem- og tilbagebølgende menneskemasse , der 
jublede lydeligt over pjerrot . Fru Ingeborg var i begyndelsen 
lidt forskrækket ved af være kommen ind midt i den store sværm , 
men efterhånden beroligede hun sig og morede sig såvel over pantomincn , 
som over de yttringer , der hist og her faldt i hoben . 
Hun lagde mærke til , af mangen herre tog et ham aldeles vildtfremmed 
barn op på armen , for af det kunne komme til af se , 
hvad der foregik på tteatret . Dette træk af københavnernes 
godmodighed rørte hende . Hun talte til Folkman derom , der sagde , 
af han ofte havde haft et lille barn på armen og glædet sig 
mere over dets naive . Bemærkninger end over pantomimen . 
„ Hvor skulle vi nu gå hen ? “ spurgte Fru Ingeborg , da 
pantomimen var forbi . 
„ Hvor de vil . “ 
„ Hvad skeer inde i dette Bustads ? “ 
„ Det er labyrintten . “ 
„ Folk gå derind . “ 
„ Det er vel for at spise tilaften . “ 
„ Er der en beværtning inde ? “ 
„ Ja . — skulle vi prøve den ? “ 
Hun samtykkede , de gik derind og fandt efter nogen søgen 
en plads . 
„ De må nu tage tiltakke med retterne . “ 

„ En sypige er ikke for godt vant . “ 
Smørrebrødet og theen brogtes ; kun erklærede at begge dele 
smagte fortræffeligt , og at hun morede sig udmærket . 
„ Her kommer næppe nogen etatsråd og spiser med sine damer , “ 
Sagde Folkman . 
„ Se , det er en fejl . Man siger rigtignok , at alle samfundsklasser 
her inde blande sig mellem hinanden ; ja , på samme måde 
soul de blande sig mellem hinanden på gaden . “ 
„ Det er sandt . Hver del af publikum har sine restaurationer . 
Vil en fornem mand spise her inde , går han i bazarrestaurationcn . “ 
„ Dette , 
hvad man kalder , at blande sig mellem hinanden , er 
altså kun tilsyneladende . Men det er just morsomt at sidde her 
og se på folket . “ 
Adam Folkman kom til at tænke på , at det ikke var så længe 
siden , han havde siddet her med ligkassebudet og dennes to døtre . 
Hvor forskellig var ikke situationen da og nu , og hvor meget 
havde ikke dans syn på livet siden dengang forandret sig ? I 
det samme kom en mand forbi og så sig spejdende omkring : det 
var hr . Madsen i egen person . - Folkman trak sig tilbage for ikke 
at blive genkendt . Ikke længe efter hørte han Madsens stemme 
i et lysthus , der lå tæived . 
„ Træffer jeg dig her , din tøjte ! “ råbte Madsen . „ Jo , 
jeg skulle nok vide at finde dig . “ 
Folkman så ud af sit lysthus , og Fru Ingeborg spurgte : 
„ Hvad er der på færde ? “ 
„ Jeg skal straks sige dem det , “ svarede Folkman . 
Han så Flimby blive kastet ud af lysthuset , modtage et par 
lussinger af Madsens kraftige hænder og derefter skyndsomst fjerne 

sig . Et øjeblik efter viste ligkasscbudet sig med Betty under 
armen ; hendes ene kind var rødere end den anden , og hun så 
ud til at have lyst til at briste i gråd , men at betvinge sig for 
ikke at vække opsigt . Madsen så uhyre martialsk ud . 
„ Del var et lille kærlighedseventyr , som endte med prygl , “ 
Sagde Folkman leende til Fru Ingeborg . 
„ Hvorledes ? “ 
„ En student sad i dette lysthus sammen med en borgermands 
datter ; da blev de opdagede af faderen , der tog datteren 
med sig og trakterede elskeren med prygl , som han for øvrigt længe 
har fortjent . “ 
„ De kender ham ? “ 
„ Ja . Det er en tteologisk student , som hedder Flimby . “ 
„ Carl Flimby ? “ 
„ Rigtigt . De kender ham også ? “ 
Fruen bejaede det og ytrede sin forundring over , at Flimby 
gik på sådanne eventyr . Folkman gav nu en skildring af Flimbys 
person , og hun hørte til med uforstilt forbavselse . 
„ En moderne tartuffe ! “ udbrød hun . 
„ Og den slags folk er der mange af . “ 
„ Hvorledes kan man vogte sig for dem ? “ 
„ Det er vanskeligt nok . Kun tilfældet river masten af dem . 
De er farligst , når de efter et flet fort ungdomsliv bejle til en 
ung , uskyldig pige . De hykle også lige overfor hende , og efterhånden 
forme de hende efter deres sind . Hun bliver en hyklerfle ; 
hun lærer med gud på læberne at dyrke verdens goder i sit 
hjerte , og den opvoxendc slægt bliver en hyklende , krybende , pengegridst 
og demoraliseret slægt . “ 
„ Og således er Carl Flimby ? “ 

„ Således er han . Men tiden lader fra os ; sknlle vi gå 
videre ? “ 
De rejste sig og vandrede ud mellem mængden . Basaren 
strålede som i et ildhav . 
„ Her er smukt , “ sagde Fru Ingeborg . „ Jeg havde aldrig 
tænkt mig , der var så smukt på tivoli . “ 
„ Man skal blot ikke komme cher for ofte , “ sagde Folkman . 
„ Man bliver da blaseret , og københavnerne er dygtig blaserede i 
alt , hvad der angår forlystelser . Der er endnu lang tid til 
fyrværkeriet ; hvor sknlle vi gå hen ? “ 
Fru Ingeborg kørte på karousselbanen , og hun rutschede , og 
bagefter gik hun med Folkman over på øen og hørte på sangerinderne . 
„ Således 
morer folket sig altså , “ sagde hun , „ og det må 
more sig udmærket , thi det gør jeg . Men hvorfor kunne vi andre 
ikke også besøge de samme forlystelser ? “ 
„ Man ville finde det upassende . Forestil dem , dersom det i 
et middagsselskab blev fortalt , at hr . Etatsråd wutki-sorensen 
med frue havde besøgt tivoli-øen og hørt på sangerinder ! Ja , 
ville det ikke være forfærdeligt , at tænke sig en etatsråd på tivolis 
rutschbane eller en departementschef køre på karousselbanen ? “ 
Fru Ingeborg lo og indrømmede , at Folkman havde ret . 
Da de kom udenfor pavillonen skinnede månen så smukt 
over Kallebodstrand . De vandrede da en tur gennem de smukke 
gange , der løbe langs stadsgraven , og kom op på en lille høj , 
hvorfra der var en smuk udsigt . Da Fru Ingeborg bemærkede , at 
det var varmt , lod Folkman komme is og Madeira . 
„ Dende 0 burde egentlig hedde Amors 0 , “ sagde Folkman , 
„ thi herhen søge i reglen de elskende . “ 

„ Her er også smukt . “ 
De sad en stund tavse ; hun så ud over søen . 
„ De drømmer ; også jeg drømmer i dette øjeblik , “ sagde han . 
„ Der hviler som noget drømmende over hele naturen . “ 
„ Jeg drømte om engang at finde en kvinde , som jeg knælende 
kunne tilbede i en aften som denne . Jeg drømte , at denne kvinde 
sad ved min side . “ 
„ Hr . Folkman , “ sagde hun mildt , „ lad det da blive ved 
drømmen . “ 
„ Hvorfor må jeg kun drømme , Fru Ingeborg ? “ 
„ Fordi livet var intet værd , dersom ikke hellige løfter holdtes 
i agt og lere . “ 
„ Jeg havde dog troet , at kærlighed kunne bryde alle skranker . “ 
„ Ikke alle ; der er skranker , som er hellige . Man kunne 
muligvis ønske , at en skranke ikke var rejst , men står den der 
engang , da skal man forsage . Det er måske et underligt sted at 
spørge på , men , hr . Folkman , tror de på et evigt liv ? “ 
„ Ja . “ 
„ Så må de også tro på en kærlighed , hvis højeste 
nydelse er en åndelig ; en kærlighed , som bærer fra jorden mod 
himlen . “ 
„ Te mener . . . . “ 
„ Jeg mener , at de må indse , at jeg kun har kunnet vise 
dem så stor tillid , fordi . . . fordi . . . “ 
„ De elsfer mig ! De elsker mig , Ingeborg ! 
„ Lad os gå , “ sagde hun ; „ tal ikke mere til mig som de 
har talt nu , da siger jeg dem for bestandig farvel . “ 
Han fulgte hende tavs , og i taushed så de begge på det 
smukke fyrværkeri . Da de gik ud af anstalten , sagde hun : 

„ Jeg har moret mig udmærket i aften ; jeg er dem taknemlig 
derfor . “ 
„ Også jeg er dem taknemlig , fordi de har forundt mig 
leren af deres mig så kære selskab . “ 
„ Men efter hvad der hændtes for , på øen , tror jeg , det 
ville være bedst for os begge , at vi ikke mere studerede folkelivet . “ 
„ De vil . . . . “ 
„ De skal altid være mig en kær gæst , “ sagde hun , „ men 
heller ikke mere . “ 
De stilles da , og Folkman gik som i en drøm til sit hjem . 
, det forekom ham , at han havde fået et glimt af paradiset at 
se , og derefter vished om , at han for bestandig var udelukket derfra . 
„ Men har du fortjent det anderledes ? “ spurgte han sig selv . 
„ Du bar jo bestandig stillet dig i opposition til , den del af 
samfundet , hvor dannelse og opdragelse har luttret kvindens 
hjerte , og hvor de blomster sindes fuldt udviklede , som sjælden 
andetsteds nå videre end at sætte knop . “ 
Tolvte kapitel 
en opdagelse . 
Et par dage efter mødte Adam og Gustav ligkassebudct 
Madsen , der så meget fornøjet ud . Han standsede dem og spurgte , 
om de ville med til et lille skrald i anledning af Bettys forlovelse . 
„ Bettys forlovelse ! “ udbrød Gustav . 

„ Ja , jeg skal sige dem , hr . Hammer , at hun begyndte at 
gøre knuder og at løbe på tivoli med en student . Det måtte 
der sættes en stopper for . Nu er der ham , skomager Nielsen , 
som længe har haft et godt øje til hende , og som har talt til 
mig derom , ja , de kender ham ikke , men så sagde jeg til ham : 
hør — sagde jeg — er det deres alvor . — ja , — sagde han — 
det er mit ramme alvor . — så skal de have hende — sagde 
jeg . — hurra — sagde han — så bliver de min svigerfa ' er . — 
jeg talte da med pigen ; hun gjorde knuder , så fik hun en lussing , 
og så fandt hun sig i det . “ 
„ Jeg synes dog , “ sagde Folkman , „ det var en noget gevorben 
måde , at tage deres datter på . “ 
„ Fruentimmer , især unge piger , må man altid tage med en 
trumf . “ 
„ Nu sidder hun vel hjemme og græder ? “ spurgte Gustav . 
„ Pyt ! på det lag ! Nej , hun er med kæresten på farten , 
hun leer mildt til ham , og de tænke allerede på at holde bryllup . 
— men hør , de herrer må pinedød komme med til forlovelsesgildkt . “ 
„ Det 
er mig umuligt at komme , “ svarede Folkman , „ jeg tager 
vistnok for en tid herfra byen . “ 
„ Men de da , hr . Hammer ? Kom de . “ 
Gustav undslog sig også for at komme , idet han forsikrede , 
at han allerede var bedt ud . Madsen blev meget fortrydelig herover , 
og de sliltes just ikke som de bedste venner . 
„ Du må kunne forstå mit afslag , “ sagde Gustav til Folkman , 
„ men hvorfor sagde du nej ? Fanny . . . “ 
„ Jeg vil sige dig , at jeg har besluttet at opgive alle bekjendtstøber ; 

de forhindre mig i at læse til eksamen , og jeg vil op til 
efteråret . “ 
„ Du bar brudt med Fanny ? “ 
„ Jeg har ikke brudt med hende , men jeg trækker mig efterhånden 
tilbage ; heldigvis var vort bekendtskab endnu ikke blevet så 
intimt som dit og Bettys , “ 
„ Vil hun ikke opsøge dig ? “ 
„ Måske . — men lader os tale om noget andet . Jeg e 
gået over rubikon , og hvad der ligger på den hinsides flodbred 
vil jeg helst glemme . “ 
„ Du kunne muligvis engang få lyst til at gå tilbage over 
floden . “ 
„ Nej , aldrig ! “ svarede Adam med en energi , der forbavsede 
Gustav . 
Medens dette foregik , blev der afholdt et slags familieråd 
hos Fru hammer . Genstanden herfor var den intet anende Gustav . 
Carl Flimby havde antaget , at det måtte være Gustav , som 
havde underrettet ligkassebudet Madsen om Bettys stevnemøde ! 
Med hendes nye tilbeder , og at han derfor kunne takke sin forrige 
rival for den ubehagelige overraskelse på tivoli . Delte måtte 
hævnes . Som bekendt nød jflimby , rigtignok ufortjent , megen agtelse 
i de familiekredse , hvori han kom ; han besluttede at benytte 
sig heraf til at besfjæmme Gustav , og henvendte sig i denne anledning 
til Charles Jensen-svendsen , hvem han tiltalte den førstegang 
han traf ham på gaden . 
„ Jeg bar længe ønsket at tale med dem , “ sagde Flimby , „ De 
er student hammers svoger og må derfor sandsynligvis interessere 
dem for ham . “ 
Dette gjorde Charles naturligvis . 

„ Rigtignok angår sagen ikke mig , og mange ville anse den 
for at være en ren ubetydelighed og le ad den ; det gør de måske 
Jensen-svendsen , jeg som tteolog seer den fra et anket synspunkt . 
Deres svoger har , kort sagt , en amourette i samme 
hus , hvor han boer . “ 
„ Det kan jeg umuligt tro om Gustav . “ 
„ Jeg ved det med bestemthed . Det er en jomfru Marie 
Richter , som beboer et kvistværelse ved siden af hammers . Det 
skal være et udspekuleret fruentimmer og ikke ubekendt for politiet . “ 
„ De taler om sagen med så stor bestemthed . . 
„ De kan være overbevist om , at det forholder sig som jeg 
har sagt . “ 
„ I så fald må der træffes foranstaltninger til , at denne 
forargelige forbindelse kan blive afbrudt . “ 
„ En ting må de love mig ; bland ikke mit navn ind i sagen . 
Jeg har fortalt dem historien af ren interesse for Fru hammers 
familie , men jeg vil ikke være uven med Gustav hammer , der er 
meget hos ham , jeg godt kan lide . “ 
„ Han skal ikke få al vide , hvorledes opdagelsen er sket . “ 
„ Det stoler jeg på “ , sagde Flimby og forlod Jensen-svendsen 
med den overbevisning , at nu var der blevet gjort Gustav al den 
fortræd , der kunne gøres ham . 
Efterat Flimby var borte , så Charles straks , at det ville blive 
en vanskelig sag at bringe i orden ; thi den var af den natur , 
at man ikke kunne tale med hans moder og søstre derom , og alligevel 
burde moderen gives et vink . Da faldt hans tanker på 
urtekræmmeren Peter afse , Fru hammers faktotum . Charles gik 
ned i hans boutik , og blev straks af hr . Affe budt ind i et lille 

kjælderkammer , urtekræmmerens kontoir . Han fremførte sit lerinde . 
Afse lo og sagde : 
„ Ja , sagen er s ' gu i grunden ikke så farlig . “ 
„ Da tror jeg at kunne forsikre dem om , at Fru hammer 
anser det for meget farligt , at hendes søns moralitet fordærves . “ 
„ Det er en dame , hun seer sagen i et andet lys end vi . 
Den slags ting bryder jeg mig ikke det mindste om ; mine svende 
have vist en mængde kæresten , lad dem more sig . Et ondet spørgsmål 
bliver , om denne kjærlighedshistorie sorstyrrer Gustav i hans 
studeringer . “ 
„ Det må den gøre . “ 
„ Ja , det er en anden sag . “ 
„ Jeg er kommen herned for at bede dem underrette Fru 
hammer om sagen . Det kan de som hendes Broder bedst gøre . “ 
Dette lovede urtekræmmeren ; og den påfølgende formiddag 
sinde vi Fru hammer , Peter afse og Charles jensen-soendsen , der 
var bleven titkaldt , siddende og rådslåc om , hvorledes man skulle 
få Gustav til at blive et ordentligt og ærbart menneske . Fruen 
så helt ulykkelig ud , hun var nærved at anse Gustav for at 
væræ en uforbederlig Rous og talte om at sende ham på landet , 
noget , som begge herrerne frarådede ; thi det ville sætte ham tilbage 
i hans studeringer . 
„ Hvem er vært i dette hus ? “ spurgte Peter afse . 
„ Tømmermesfer Lehmann , “ svarede fruen . 
„ Det er jo en gammel bekendt af mig . Jeg går ned til 
ham og får ham til at lade delte fruentimmer flytte fra kvisten . “ 
„ Ypperligt ! “ udbrød Charles . 
„ Med Gustav skulle vi vel nok blive færdige , “ mente urtekræmmeren . 


han gik da bort og efterlod fruen i ængstelig spænding . 
Hendes svigersøn søgte at trøste hende så godt han formåede , 
men hun vedblev at fælde tårer over sin søns umoralitet . Vor 
tid vil måske le ad sådanne tårer , men den moder , som 
græder over sin søns kærlighedseventyr , røber derved en virkelig 
og ren omhu for det barn , gud har givet hende at beskærme . 
Græd flere mødre over deres sønners letsindighed , ville færre 
mødre komme til at græde over deres døtre . 
Det varede ikke længe , før urtekræmmeren kom tilbage med den 
besked , at jomfru Richter ville komme til at flytte endnu samme 
dag , og at ban på Fru hammers vegne havde givet værten tilladelse 
til at betale hende en måneds leje , en sum af 3 rigsdaler . 
Fruen takkede sin Broder på det varmeste . I det samme hørte man 
Gustav komme . Charles rådede til , at han ikke kom op på sit 
værelse for jomfruen var flyttet , for at de ikke skulle aftale nye 
sammenkomster . 
„ For guds skyld ! “ råbte frueu . 
Gustav blev da kaldt ind for rådet og undrrrettet om , hvad 
der var flet . Han så noget betuttet ud . Da hans onkel begyndte 
at formane ham , udbrød han : 
„ Jeg må gøre opmærksom på , at jeg ikke længer er noget 
barn . “ 
„ Gid du var det ! “ hulkede moderen . 
„ Se , hvor du har bedrøvet din moder , “ sagde Charles . 
„ Moder tillægger den hele sag en vigtighed , jeg ikke kan forstå . 
Hvorfor have i andre blandet moder ind i denne sag ? 
Hvorfor have i ikke henvendt eder til mig ? Dersom jeg virkelig 
agtede for fremtiden at fleie ud , hvilket jeg ikke agter , hvad kunne 

det da hjælpe , at i fik jomfru Richter til at flytte ? Vi ville let 
igen kunne finde hinanden . “ 
„ Han opsøger hende ! “ råbte ' moderen . 
„ Nej , jeg gjsr ikke , moder . Men jeg syntes der også burde 
være taget noget hensyn til hende . Hun burde ikke således være 
bleven kastet på gaden . “ 
„ Et fruentimmer som hende ! “ udbrød Charles foragtelig . 
„ Hun er et menneske så godt som en af os ; hun er en stakkels 
fattig pige ! “ 
„ Bliv ikke sentimental , “ sagde urtekræmmeren og lo . 
Da Gustav om aftenen gik til sengsj , var hans naboerske 
borte . Hun var bestandig i hans . Tanke , og den ilde medfart , hun 
havde lidt , bedrøvede ham meget . Han havde længe ønsket at blive 
hende kvit , men dog ikke på en sådan måde , og måtte hun ikke 
troe , at han , om ikke stod bagved , så dog havde givet sit minde 
til det hele ? Han spurgte sig selv om , hvorledes sagen var bleven 
opdaget og antog , at tjenestepigen havde sladdret af skole ; han 
gad dog ikke spørge hende herom . 
Et par dage efter modtog Gustav et brev fra hans Husby 
af følgende indhold : 
„ Hr . , student Gustav hammer ! 
Skjøndt sagen , strengt taget , ikke angår mig , vil jeg dog 
sende dem dette brev ^og udtale min dybe afsky for den opførsel , 
de har viist imod en stakkels fattig og forladt pige , der 
elskede dem . Hun er en ungdomsbekjendt af min hustru , hvem 
hun har fortalt hele deres adfærd . Hvorledes de vil forsvare 
den for gud og deres samvittighed , må de selv om ; jeg vil 
kun bemærke , at på den måde , de har båret dem ad , slafser 
den dannede del af samfundet sig ikke venner , men mødstandere 

hos folket , og der vil vokse et nag op , som kan bære 
bittre frugter . Hans Husby . “ 
Gustav blev forbitret over at modtage dette brev fra en 
mand , der stod udenfor sagen ; en del af denne forbittrelse 
vendte sig mod Marie Richter , fordi hun havde givet sine følelser 
luft til en veninde . Han viste brevet til Adam Folkman , der 
sagde : 
„ Husby har net . “ 
„ Men du ved , at det ikke var mig , men min familie , som . . . “ 
„ Javist . Kendte han alle omstændighederne , ville han ikke 
fordømme din opførsel så strengt . Husk på , at Husby seer 
samsundet nedenfra , medens vi se det ovenfra . Fra de to synspunkter 
tager det sig noget forskelligt ud . Idealet er nået , når 
de to synspunkter engang falde sammen , men det vil aldrig ske . “ 
„ Du troede dog engang . . . . “ 
„ Jeg tror endnu på og lever for idealerne , men jeg tror 
ikke , at ethvert ideal vil kunne nås . “ 
Trettende kapitel . 
Et dødsfald . 
Nogle måneder er forløbne , og det nye år er begyndt . 
Adam Folkman og Gustav hammer er blevne juridiske kandidater 
og Carl Flimby har fået tteologisk embedseksamen . Alle tre 
havde fået bedste charakleer . 

Folkman var oftere kommen i etatsråd wutki-sørensens 
hus , hvor han altid var en kærkommen gæst . Han elstede Fru 
Ingeborg , men denne kærlighed , hvis genstand aldrig ville kunne 
nås , nedslog ikke hans mod eller formindskede hans arbeidskrast , 
den var en slags begejstret kærlighed , man kunne næsten sammenligne 
den med soldatens kærlighed til fanen . Alt det ridderlige 
og smukke i Folkmans charakleer- arbejdede sig frem ; han skyede 
alt , hvad der hed „ slet selskab “ ; han fandt tomhed i mangt og 
meget , af hvad der før havde moret ham , og han så kvinden i 
et delt nyt lys . Fru Ingeborg var en troende Christen ; noget af 
Adams barnetro fra den stille jyske præstegård havde bestandig 
ledsaget ham i livet ; i samtale med Fru Ingeborg satte troen 
blomst , og når så Adam kom hjem , dukkede de gamle bønner 
frem i hans erindring , og han bad til sin skaber , noget , han ikke 
havde gjort , siden han blev student . 
Han tog en glimrende eksamen og ilede fra examensbordet op 
til etatsrådens for at meddele udfaldet . Pigen , der lukkede ham 
op , sagde , at fruen ikke modtog nogen , thi hun var syg . Adam 
gik bedrøvet bort , men trøstede sig med , at det var et forbigående 
ildebefindende , som næste tag ville være forsvundet . 
Dieu han fejlede . Sygdommen tog til , og fjorten dage efter 
var Fru Ingeborg bød . 
Da hengav Adam sig til stille fortvivlelse . Han syntes , han 
stod ene i hele den store berdcn , at der ikke mere var noget at 
kæmpe og at leve for . Der var tider , hvori han ønskede at dø . 
Og i den kolde , klamme vintertåge kunne han slå flere timer 
og sørge ved hendes grav . 
Denne forandring hos Adam Folkman blev ikke ubemærket , 
Fru Ingeborg havde vidst at sfafse ham adgang til alle de kredse , 

hvori hun selv kom , deriblandt også Fru hammers hus . Da 
han nu efter hendes død trak sig aldeles tilbage , blev han savnet , 
og Gustav besluttede en dag at udspørge Folkman om , hvad 
grunden vel kunne være til hans besynderlige opførsel i den sidste tid . 
Men Adam gav sin ven kun undvigende svar , og Gusfav 
kom til det resultat , at vennen måtte have anstrengt sit hoved 
for meget ved eksamenslæsning . Ligesom Gusfav ville til at gå , 
trådte en tjener ind med et brev fra etatsråd wutki-sørensen . 
Adam åbnede brevet med synlig interesse og sagde til tjeneren : 
„ Sig til etatsråden , at jeg straks skal komme . “ 
„ Gør etatsråden allerede selskab efter sin kones død ? “ 
Spurgte Gusfav . 
„ Nej , nej , ban skriver blot , at han har noget at tale med mig 
om , og at han er hjemme denne formiddag . “ 
Adam styrtede ud af døren og lod den forundrede Gusfav 
blive tilbage . 
„ Han må have en skrue løs , “ tænkte Gusfav , „ jeg får 
lukke hans dør af og levere nøglen ind til værten . “ 
Dengang Adam betrådte det hus , hvori hun havde boet , 
måtte han stå et øjeblik stille på trappegangen , for at hans 
bevægelse ikke skulle røbe ham , når han trådte ind til hendes 
mand . 
„ Mod ! “ sagde han og ringede på , 
etatsråd wutki-sørensen modtog ham med stor nedladenhed 
og sagde : 
„ Hr . Kandidat , jeg har i dag anmodet dem om at komme op 
til mig , fordi min salig kone oftere har bedet mig om at gøre 
noget for dem , når de blev kandidat . De er nu kandidat . 

det er lukkedes mig at skaffe dem en plads søm volontær i 
* * ministerium , modtager de denne plads ? “ 
Adam bukkede . Selv efter sin død var hun hans gode engel . 
„ Det er naturligt , “ vedblev etatsråden , „ at jeg skal sørge 
for deres avancement , når mon er tilfreds med dem . “ 
Adam bukkede atter og fremstammede sin tak . 
„ Og det er sandt , “ sagde etatsråden , „ medens jeg husker det 
— ja , det var sandelig rent gået mig af glemme — min salig 
kone bad mig på sin dødsseng om at give dem denne lille erindring 
om sig . “ 
Han tog et ziirligt nyt testamente fra konsollen og rakte det 
til Adam , der modtog gaven med tårer i øjnene . 
„ Og nu farvel , hr . Kandidat . Besøg mig engang imellem . “ 
Han rakte Adam formelt hånden , og besøget eller måske 
rettere audientsen var forbi . 
Fjortende kapitel . 
Et møde . 
To Adam kom hjem , skyndte ban sig med at gennemblade sin 
kære , lille skat . På det forreste blad stod Fru Ingeborgs navn , 
som hun selv havde skrevet . Han trykkede et Kys derpå . Denne 
foræring fra den afdøde var ham et vink ; hun havde forudset 
hans sorg over hendes død , og hun havde givet ham lindring 
mod sorgen , det nye testamente . Han ilede ud til hendes grav 
for at takke hende for gaven , 

på hjemvejen stod en ung pige stille foran ham og så bedrøvet 
op til ham . Det var Fanny . 
„ Fanny , du her ! “ råbte Adam og trådte et skridt tilbage . 
„ Afskyer du mig ? “ spurgte hun og brast i gråd . 
„ På ingen måde ! “ 
„ Hvorfor har du da forladt mig ? “ 
„ Fordi , Fanny , jeg ville ikke lege med dit hjerte . “ 
„ Du har dog leget lang tid nok , til det blev alvor for mig . 
Jeg elsker dig , jeg kan aldrig glemme dig . “ 
„ Stakkels Fanny . “ 
„ Jeg har fulgt dig på gaden , jeg har spadseret forbi dit 
hus , jeg har genkaldt mig hvert ord , du har sagt til mig , 
jeg har . . . “ 
„ Men hvortil skal dette føre ? “ 
„ Folknian , lad det føre , hvortil det vil , når du blot vender 
tilbage . “ 
„ Fanny , stakkels Fanny , det kan ikke ske . “ 
„ Hvorfor ikke ? O , du er bleven forlovet ! “ 
„ Nej , nej , jeg er ikke bleven forlovet , men jeg er bleven et 
andet menneske . “ 
„ Bliv som du var før . “ 
„ Det kan jeg ikke . “ 
„ O , det kan du vistnok . “ 
„ Fanny , dengang jeg lærte dig at kende , følte jeg ikke det 
syndige i at foresnakke dig ting , som jeg ikke mente noget med . “ 
„ Men er det ikke syndigt , nu at lade mig gå ? “ 
„ Hvad forlanger du , at jeg skal gøre ? — forlanger du 
wgteffab ? “ 
„ Så dristig er jeg ikke , “ hulkede Fanny . 

„ Jeg tror , at hverken du eller jeg ville blive lykkelige , hvis 
vi giftede os med hinanden , ellers ville jeg måske afbøde min 
synd mod dig ved et giftermål . — der er således kun et 
tilbage , glem mig . “ 
„ Glemme dig ! — hvorledes skulle jeg da kunne holde ud 
at leve ? “ 
„ Gud vil hjælpe dig , som han har hjulpet mig . “ 
„ Gud ! — jeg lærte om gud i skolen , men siden min konfirmation 
har jeg ikke tænkt på ham . “ 
„ Er det muligt ? “ 
„ Der er ingen som tænker på ham , hvor jeg kommer , med 
undtagelse af gamle madam bisk , der går til bibellæsning , og 
hende le de andre af . “ 
„ Tænk på ham , bed til ham . Fanny , vil du også bede 
ham om at tilgive mig den sorg , jeg har forvoldt dig ? “ 
„ Jeg kan ikke tænke på gud , jeg kan kun tænke på dig ; 
du er min gud . “ 
„ Ulykkelige ! Betragt mig som død . “ 
„ Hvor kan jeg betragte dig som død , når du lever ? Du 
talte engang til mig om de små fugle ; jeg er bleven en sådan 
fugl , der er falden i den stride strøm ; jeg drukner , dersom du 
ikke redder mig . “ 
„ Ville jeg forsøge på at redde dig , således som du ønsker 
det , gik vi begge tilbunds . Endnu kunne vi reddes ved at søge 
støtten hos vor herre . “ 
„ Vil du gøre nar ad mig ? “ spurgte hun . „ Hvad skal 
denne tale om bor herre til ? “ 
„ Jeg har jo sagt dig . . . “ 

„ O , hvor jeg er ulykkelig ! Han lader som han ikke kan forstå 
mig . “ 
„ Visselig kan jeg forstå dig , men du forstår ikke mig . 
Dog jo , måske , når jeg siger dig rent ud , at jeg elsker en 
anden . “ 
„ Du elsker en anden ! Jeg er bleven forsmået ! Hvem det er , 
vil du vel næppe sige mig , men finder jeg hende engang , da . . . ! “ 
„ Du vil ikke finde hende , thi den anden er død ; jeg kommer 
fra hendes grav . “ 
„ Er det sandt ? “ 
„ Jeg lyver aldrig . “ 
Hun tav lidt ; da hun igen så op , sagde hun : 
„ Er hun død , vil du snart glemme hende . Folkman , jeg tilgiver 
dig alt , hvis du vil vende tilbage til mig . Du ffal se , 
at jeg vil elske dig ligeså højt som hende , der er død . “ 
„ Du har endnu ikke forstår mig , “ sagde Folkman bedrøvet , 
„ og jeg tror heller ikke , jeg vil kunne få dig til at forstå mig . 
Farvel Fanny , gid du må blive lykkelig . “ 
„ Bliv , bliv ! “ råbte hun og ville bedende kaste sig på knæ , 
men Folkman forlod hende i anger og fortvivlelse . 
Og hun ! Ja hun havde ingen , til hvem hun kunne klynge 
sig i sin sorg . Hendes kærlighed vendte sig til had ; hun begyndte 
nogen tid efter at le hånlig og spottende , når hun tænkte 
på Folkman , og når hun og søsteren talte om de to studenter , 
der engang havde været til selskab hos dem , vare de enige om at 
erklære dem for at være to „ nette “ Fyre . ' 

femtende kapitel . 
En kompositions følger . 
Det var en kold og uhyggelig vinteraften ; blæsten for susende 
ned ad gaderne og af og til sneede det . Men ligeså uhyggeligt 
som der var udenfor , ligeså hyggeligt var der indenfor hos skuespiller 
hagh . Et lille selskab var den aften samlet i hans hus ; 
selskabet bestod af Fru hammer med døtre , son og svigersøn , 
Major Jensen-svendsen med frue , Adam Folkman , en bekendt 
komponist Sofus bro og en yngre skuespiller August skov . 
Man havde nylig spist til aften , og samtalen havde drejet 
sig om det af Adam Folkman nylig udgivne bind digte , der havde 
gjort megen lykke . Folkman havde beskeden niodtaget al den roes , 
han fik . Hans nye stilling i kontoiret og den omtale , dans 
digte havde vakt , havde tjent til at drage hans tanker noget bort 
fra Fru Ingeborg . Han kunne ikke som for gå og ruge over sin 
sorg ; verden stillede fordringer til ham , og han gjorde , hvad han 
kunne , for at opfylde sine pligter . 
Fru Ingeborg stod for ham som en mild og venlig erindring ; 
som en morgensol , han engang havde set , hvis stråler ikke mere 
blændede øjet , men hvis oplivende virkninger endnu vare tilstede , 
i de selskabelige kredse , hvori han kom , syntes man , at han var 
bleven endnu mere elskværdig end for , og mangen ung pige sukkede 
i løndom for den smukke kandidat , der tilmed var en ung , lovende 
digter . Charles Jensen-svendsen nærede ingen fordom mere mod 

Adam Folkman ; de vare blevne omgangsvenner , og Charles havde 
i et svagt øjeblik tilstået for sin svigermoder , at han havde taget 
fejl af Folkman . 
Iaften havde Charles talt nogle ord med komponisten og 
givet ham et blad papir . Bro havde set derpå og nikket velvillig . 
Da han nu blev opfordret tit at spille på fortepianoet , efterkom 
han gerne denne opfordring . Han spillede først flere større musiknumere , 
men hagh sagde da : 
„ Syng os en sang , bro , du har en smuk stemme . “ 
Bro lagde et stykke beskrevet papir før sig , og sang til en 
ny Melodi et af folkmons nylig udkomne digte . Folkman studsede 
og lyttede til med spændt opmærksomhed . Melodien var simpel , 
men smuk og passede fortrinlig til den stemning , som lå i digtet . 
Da sangen var forbi , rejste Folkman sig og takkede bro for den 
smukke , nye Melodi . 
„ Mig skal de ikke takke , “ svarede komponisten , „ thi melodien 
er ikke af mig . “ 
„ Ikke af dem ? “ 
„ Nej , den er ikke af mig ; jeg fik den af kandidat Jensen « 
Svendsen nied anmodning om at spille den , og jeg efterkom så 
meget hellere denne anmodning som melodien straks tiltalte mig . “ 
„ Er de komponist , Jensen-svendsen ? “ spurgte hagh forundret . 
„ Nej , “ var svaret , „ men min svigerinde Margrethe . “ 
„ Det er altså dem , frøken hammer , jeg må lakke ? “ spurgte 
Folkman . 
„ Mig ? “ stammede Margrethe forlegen , „ det er en skam af 
jensen-svcndsen , at han har røbet mig . Han bad mig i går om 
en afskrift af melodien ; havde jeg vidst , hvortil han ville bruge 
den , havde han ikke fået den . “ 

„ Det er meget heldigt for os alle , at de ikke vidste det , “ 
Sagde hagb . „ Å bro , syng os sangen endnu engang . “ 
Denne opfordring blev efterkommet . Folkman så ofte hen 
på Margrethe , der rødmede forlegen over den lykke , hendes Melodi 
gjorde . Han havde ikke for lagt synderlig mærke til hende ; nu 
så han , at hun var smuk , og i ansigtet lå noget ejegodt og 
vindende . Han besluttede , når lejlighed fandtes , at indlede en 
samtale med hende . 
Og denne lejlighed fandtes , da selskabet kort efter brød op . 
Fru hammer med familie , og Folkman skulle samme vej , og 
vejen fra Nybrogade , hvor hagh boede , til Gothersgade er ikke 
kort . Folknian bød Margrethe armen ; det var meget glat på 
gaden . Dagmar havde sin kæreste under armen , og moderen 
sin son . 
„ Det ville svære mig kært , om de ville sætte melodier til 
flere af mine digte , “ sagde Folkman . 
„ Det kommer an på , om jeg kan . “ 
„ De har viist i aften , at de kan . “ 
„ Det var dette ene digt . . . jeg ved ikke . . . Melodien kom 
som af sig selv . “ 
„ Men således , synes mig , må enhver Melodi fremkomme . 
De har forstået alt , hvad jeg har følt , dengang jeg nedskrev digtet . “ 
„ Jeg fortjener ikke al denne nars , og jeg ønsker den ikte 
engang . “ 
„ Hvorfor ikke ? “ 
„ Fordi jeg nødigt vil anses for at høre til de begavede damer . “ 
„ Forunderligt . “ 
„ Hvorfor finder de det ? Jeg mener , at konstnerinden og forfatterinden 
næppe have tid til at passe deres hus , deres andet 

kald drager dem bort derfra . For mig slår det som det højeste , 
at kunne gøre et hjem hyggeligt . “ 
„ De har ret , “ svarede Folkman , „ og jeg kan derfor godt forstå , 
at de ikke vil betræde komponistbanen . “ 
„ Man kan jo derfor godt glæde sig over alt det smukke , som 
fremkommer . “ 
„ Ja . Der hører for øvrigt resignation til alene at indskrænke 
sig til nydelsen af andres værker , når man selv er sig bevidst at 
kunne producere . “ 
„ O , nej , da bliver nydelsen dobbelt , da føler man sig tit ved 
at høre et smukt musikstykke så glad , som havde man produceret 
det selv . “ 
Fru hammer og Gustav begyndte nu at blande sig i samtalen , 
som snart kom til at dreje sig om delt ubetydelige ting . Da 
Folkman denne aften sagde godnat til den familie , han havde fulgt 
hjem , og vandrede gennem de sparsomt befolkede gader , kom han 
til at anstille betragtninger over før og nu . 
Han følte sig nu så lykkelig og tilfreds til mode , når han , 
efterat have tilbragt aftenen i en familiekreds , vandrede hjemad ; 
før , når ban kom fra eventyr , var han ophidset ; han havde været 
med til at forcere lystigheden , og når den så hørte op , var udbyttet 
næste morgen tit kun væmmelse . Endeel af svirebrødrene 
og alle sviresøstrene stod under Folkman i dannelse , og før at 
kunne more sig med dem , måtte man slige et skridt nedad ; thi 
man kunne være overbevist om , at de ikke ville slige opad . 
Folkman læste denne aften som sædvanligt i Fru Ingeborgs 
nye testamente , før han lagde sig til at sove . Denne aften tøvede 
søvnen med at komme , og da den endelig kom , drømte han , at 
han stod ved Fru Ingeborgs grav ; hun steg op af graven og 

rakte sine arme ud imod ham , men da han så hende rigtigt i 
ansigtet , var det ikke Fru Ingeborg , men Margrethe hammer . 
Næste morgen grundede han en hel del over denne drøm , og 
om formiddagen gik han ud til Fru Ingeborgs grav , hvor han 
ikke havde været i flere dage . Den var helt bedækket med sne . 
Dengang han ville gå , kom der en dame ham i møde med 
en krands af evighedsblomster i hånden . Det var Margrethe 
hammer . 
„ De her , frøken ? “ spurgte Folkman forundret . 
„ Det er i dag salig Fru wutki-sørensen fødselsdag , “ sagde 
hun , „ jeg vil derfor lægge en lille krands på hendes grav ; thi 
hun var miu veninde . Jeg seer af sporene i sneen , at de også 
har besøgt graven . “ 
„ Ja . Hun var også mig en kær veninde ; hun lærte mig , 
hvorledes man skal leve , når man ikke vil svigte sine idealer . “ 
„ Modtag krandsen , Ingeborg , “ sagde Margrethe og bøjede sig 
over hendes grav . 
En tåre sås i den smukke piges øje . 
Hun fulgte nu med Folkman ud ad kirkegården . Han sagde : 
„ Vi have i Fru wutki-sørensen en fælles dyrebar erindring . “ 
„ Ja . Jeg glemmer hende aldrig . “ 
„ Jeg ikke heller . “ 
„ Det fluide glæde mig ; thi vor tid glemmer hurtigt sine 
kære afdøde . Hendes mand tager næppe i dag ud til hendes grav . “ 
„ Men var han også hendes mand i egentlig forstand , således 
som en mand bor være ? “ 
„ Det var han aldrig , “ svarede Margrethe . „ Det var etkonvenientsgiftcrmål . 
Han forstod hende ikke . “ 

„ Og dog er det den første betingelse for et lykkeligt wgtcskab , 
at mand og kone forstå hinanden . “ 
De gik videre i tanshed , da kom der et fattigt ligfølge forbi 
dem . Ligvognen fulgtes af en eneste karett . 
„ Der er dog nogle , som vise det fattige lig den sidste lere , “ 
Sagde Margrethe . 
„ Hvor det menneske må være ulykkelig , som dør , uden al 
nogen sørger ved hans kiste . “ 
„ Det er kun sjældent , at et menneske dør , uden at han har 
udrettet noget godt i verden . “ 
„ Oprigtigt talt , frøken hammer , skulle jeg dø i dette øjeblik , 
jeg ved ikke , hvilket godt jeg skulle have udrettet . Jeg har arbejdet 
for mig selv og ikke for mine medmennesker . Se den fattige 
kone der , som bærer to børn på sine arme , hun har udrettet 
langt mere godt end jeg ; thi hun lever ikke for sig selv , men for 
sine børn . Gud velsigne hende ! “ 
Han tog sin portemonnaie frem og gav hende en species . 
Den fattige kone rørtes over denne uventede godhed ; hun nejede 
og sagde : 
„ Gud velsigne dem og deres kæreste . “ 
Margrethe blev blodrød og skyndte sig bort . Folkman kom 
pludselig til at tænke på sin drøm . Det var et sælsomt træf af 
skæbnen , der netop lod den fattige kone krydse deres vej og udtale 
ord , som syntes bestemt at hentyde til drømmen . 
Margrethe lagde mærke til Folkmans tankefuldhed . Den 
fattige kones ord havde bragt hendes hjerte til at banke heftigere ; 
thi Folkman var hende ikke ligegyldig ; hun havde især siden mødet 
forrige aften , tænkt oftere på ham end hun ville tilstå for sig 

selv . Hvorfor var han nu så tavs ? Havde konens ord fornærmet 
ham ? Endelig så Folkman op og sagde : 
„ Tilgiv mig , frøken , at jeg måske har været åndsfraværende ; 
men jeg fik ideen til et digt , som dog ikke vil kunne lyde smukt , 
med mindre de sætter Melodi dertil . “ 
„ Ieg sagde dem jo i går aftes , at jeg ikke ville komponermere . “ 
„ Ieg 
husker det . Men vil de sætte Melodi til dette ene digt , 
skal jeg aldrig mere opfordre dem til at komponere . “ 
„ Ieg ved ikke . . . “ 
„ Lover de mig det ikke forud , tænker jeg ikke mere på digtet . “ 
„ Ieg får da love det , “ svarede hun smilende . 
De vare nu komne til Nørreport , og Folkman sagde farvel , 
for at gå op på sit kontoir . Hans tanker vare denne dag ikke 
rigtig ved arbejdet ; hvert øjeblik fløj de ud til kirkegården , til 
den fattige kone og til Margrethe . 
Han besluttede at tilbringe aftenen i Fru hammers hus , og 
først aflægge en lille visit hos Gustav på kvistværelset . Henad 
skumringen tændte han en cigar og gik til sin ven , som han fandt 
liggende på sofaen og stirrende ind i kakkelovnsilden . 
„ Drømmer ! “ råbte Folkman , da han trådte ind til Gustav . 
„ Du har net , thi jeg lå på en måde og drømte . “ 
„ Gid det da må have været behagelige drømme . “ 
„ Jeg drømte mig tilbage til forrige sommer ; jeg så dig 
som tater og mig selv som din elev ; jeg hørte di ' g tordne mod 
familielivet . “ 
„ Det var dengang . Ja , der er foregået mange ting siden 
den tid ; jeg havde ikke troet , at jeg nogensinde fluide blive en forsvarer 
af familielivet . “ 

„ Øg det er du bleven ? “ 
„ Ja . “ 
„ Og du vil ikke reformere det ? “ 
„ Jo , det har jeg i grunden endnu lyst til , men reformen 
skal ikke ske derved , at man giver taterne fra gaden adgang til 
hjemmets stille Arne , men derved , at man dels ikke er alt for nøjeregnende 
med at spørge efter den såkaldte gode familie , men mere 
seer på en god tone og dels derved , at familiens yngre medlemmer , 
når de engang selv få et familiehjem , indrette dette 
hjem mere efter nutidens fordringer end deres forældre have gjort . 
Disse er forresten meget til at undskylde , thi de have sat Bo i en 
filistrøs tid , da der intet offentligt liv var i Danmark . “ 
„ Jeg er enig med dig , “ svarede Gustav , „ men husk på , at 
det i reglen ikke er mændene , som angive tonen i huset , men 
damerne . “ 
„ Som mændene er , ville i grunden også damerne blive . 
Hustruen kan gøre hjemmet hyggeligt , men hvad hjælper hyggeligheden , 
når de , som komme i besøg , ikke forstå at skønne derpå . 
Jeg vil påståe , at medens hustruen og hendes kvindelige bekendte 
forfkjønne det selskabelige liv , er det mændene , som give dette liv 
farve . “ 
„ Det er således blevet din mening , at man kun ved at 
træde ind i legfestanden , kan bidrage til samfundslivets reform . “ 
„ Ja . “ 
„ Når Carl Flimby engang gifter sig , “ sagde Gustav , „ vil 
han også bidrage til samfundets reform , men på en egen måde . “ 
„ Du har net , “ svarede Folkman og lo ; „ han vil hykle og 
indbyde dem , som kunne gøre ham tjenester , medens alle andre 
ville være udelukkede . Han vil se på det nyttige . “ 

„ Jeg beklager den kvinde , søm får ham . “ 
„ Folk som Flimby løbe i reglen af med vore elskværdigste 
damer , “ sagde Folkman . 
„ Her , jeg vil betroe dig noget , “ sagde Gustav . „ Flimby 
kurer i den sidste tid meget stærkt til min søster Margrethe . “ 
„ Gør Flimby ! “ råbte Folkman ; han blev urolig og fattede 
i dette øjeblik et dødeligt had til Flimby . „ Hvad siger din 
søster til denne kur ? “ 
„ Jeg tror ikke , at hun kan lide Flimby . Moder synes derimod 
godt om ham . “ 
„ Gustav . Denne Flimby , denne slyngel vil gøre din søster 
ulykkelig . “ 
„ Det tror jeg egentlig talt også . “ 
„ Du må forhindre denne forlovelse . “ 
„ Jeg ! Nej , jeg blander mig aldrig i mine søstres affærer ; 
desuden har jeg håb om at få en plads udenfor byen . “ 
„ Du har pligter som Broder . “ 
„ Lad min søster selv bestemme , hvem hun vil have . “ 
„ Ja , del er sandt nok . Dien lad hende ikke styrte sig ned i 
en afgrund . “ 
„ Du er alt for ivrig , “ sagde Gusfav , „ men lad os nu gå 
ned til min familie . “ 
De traf kun fruen i dagligsluen , men i spisestuen , hvis dør 
stod på klem , hørte de indtrædende de to unge damers hjertelige 
latter . Fruen så derimod meget fortørnet ud . 
„ Hvorfor så fortørnet , moder ? “ spurgte Gusfav . 
„ Ja , hr . Folkman kan godt få det at hare med , “ sagde 
Fru hammer . „ Tænk dem , hr . Folknian , jeg kommer ud i køkkenet , 
jeg seer et stykke papir ligge på kjokkenbordet , jeg tager 

det , jeg læser det . . . ja , vil de tro det muligt ! Det er et kærlighedsbrev 
til min tjenestepige fra kandidat Flimby . “ 
Gusfav brast i latter , og hans søstres fornyede latter lod 
som et Echo fra spisestuen . Folkman bestræbte sig for at se alvorlig 
ud . 
„ Øg da jeg så viser Rosa — det hedder pigen — brevet , 
svarer hun nok så frækt , at hun længe havde været kæreste med 
Flimby . Har de hart mage ? “ 
„ Rosa er en net pige , “ sagde Gustav spøgende . 
„ Ilet ! Ja , hun må være som hun vil , hun skal bort , hun 
skal stifte til den 1ste ! “ 
„ Du kunne jo ellers befrygte , at Flimby indførte hende her i 
huset som sin kæreste , “ sagde Gustav . 
„ Gud fri os ! Jeg vil ikke se denne afskyelige Flimby mere 
indenfor mine døre . “ 
„ Du har jo for så godt kunnet lide ham , “ vedblev Gustav . 
„ Nej , nej , der har altid været mig noget fordægtigt ved ham . 
Hvad man dog må opleve i denne verden . “ 
Dagmar og Margrethe kom nu ind fra spisestuen . Flimbys 
kærlighedseventyr havde sat de unge i godt humør . Charles 
Jensen-svendsen istemmede latteren , da han kom . Folkman tilbragte 
en meget behagelig aften i den lille kreds , og Margrethes opførsel 
mod ham var af den beskaffenhed , at hans frygt for rivaler betydeligt 
formindskedes . 
„ Da han om aftenen gik hjem , mumlede han : 
„ Fru Ingeborg , du kunne aldrig blive mere end min skytsgudinde , 
Margrethe kan blive min hustru ? Men vil hun ? “ 

sekstende kapitel . 
Melodi til digtet . 
Der var stort middagsselskab hos Major og guldsmedmester 
Jensen-svendsen i anledning af Fru majorindens fødselsdag . 
Med højtidelighed i alle miner gik man til bords . Gæsterne 
vare de samme som sidst ; der var dog kommen en ny til , Adam 
Folkman , og en gæst lå under jorden , Fru Ingeborg . Hendes 
mand havde givet møde , mere stiv end nogensinde , og med en 
mine som ventede han snart at blive konferentsråd . 
Der opstod nogen uro hos Folkman og Gustav , da de så 
lejetjeneren Johnsen , men denne vidste , hvad han skyldte sin stilling 
og lod som han aldrig havde set de to kandidater for . For bordenden 
ttronede majoren med Fru hammer ved sin side ; etatsråden 
havde Fru majorinden til bords . 
Det var husets præst , som i dag boldt festtalen , og han gjorde 
det med salvelse , og han bragte tårer i husmoderens øjne . 
Hendes skål blev drukken med stor begejstring og en mængde 
andre skåler , og Fru hammer fortalte mellem skålerne til Fru 
majorinde Jensen-svendsen den gruelige historie med Carl Flimby . 
Og præsten var overbevist om , at Flimby ikke var tteologisk kandidat , 
og var han det desuagtet , ville han aldrig få præsteembede . 
Huslægen var dog af en anden mening , til hs . Velærværdigheds 
store forargelse . 

men medens skål følger på skål , medens Johnsen gør 
sin pligt til det yderste , og samtalerne blive lystigere , sidder Folkman 
glad og lykkelig ved Margrethes side . Han spørger : 
„ Må jeg drikke et privat glas med dem ? “ 
„ Meget gerne . “ 
De klinke ; hun seer rigtig god og elskværdig ud ; Folkman 
føler , at hun kan gøre ham til det lykkeligste menneske på jorden . 
Da spørger hun , om han har det digt færdigt , hvortil han har bedt 
hende om at sætte en Melodi . 
„ Endnn ikke , men . . . ja , jeg vil tilstå , at dengang jeg anmodede 
dem om en Melodi , da tænkte jeg , at mit eget Lio ville 
blive en dejlig sang , dersom deres kærlighed ville skænke den 
toner . “ 
Hun rødmede og spurgte : 
„ Hvorledes mener de ? “ 
Folkman fortalte da , hvorledes han havde vanket om uden hjem , 
uden ven og uden et eneste holdepunkt . Han lagde ikke skjul på , 
at han havde tumlet sig i fornøjelsernes malstrøm , han var ved 
at blive malet ned i afgrunden , da Fru Ingeborg reddede ham . 
Derfor ville han til sit livs ende erindre hende med taknemlighed 
og kærlighed . Men endnu havde Adam en lang vej til graven ; 
nu fluide han først til at virke ikke alene for sig selv , men også 
for sit samfund . Hvad var dog al livets gerning , når den ikke 
oplivedes af kærlighedens sol ? Man ville blive et tørt forstandsmennefke 
som etatsråd wutki-sørensen , man ville måske 
hurtigere gøre sin lykke i kongens tjeneste , men ikke i vor herres . 
Han bad Margrethe om hendes kærlighed , den ville gøre ham 
stærk , den ville lette ham kampen for livets ideelle magter . 
Margrethe gav ham sit ja . 

de nikkede smilende til hinanden , de drak deres egen skål for 
en lykkelig fremtid . 
Imedens fortsattes middagsmåltidet , der blev taget hnl på 
den store krandsekage og champagnen flad i strømme . 
„ Nu giøer jeg salut for vor forlovelse , “ sagde Folkman og 
trak en knaldbonbons istykker . 
På devisen stod : 
to elskende behøve ci at frygte , 
for Amors pil de onde magter flygte . 
Ende .