Datasets:

yemen2016

/

memo1

like 0

jeg tror jeg kunne have gjort det ved dig så gammel jeg er

idetsamme andriken faldt hørte man et plask i vandet og straks efter så man en stor broget vandhund arbejde sig frem igennem de tætte sivbuske ud til andriken som den snappede og svømmede med tilbage ind i sivene hvor den var kommen fra

og bes vandrede stolt over sin list ind i barnestuen medens lissy ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet

tilsneget dig min mands fortrolighed

jeg havde en mistanke om at de begge eller en af dem ville komme tilbage fra pirna

som om hun åbnede øjnene og fulgte et kort minut med blikket en sommerfugl der fløj hendes liv forbi

det er hende den gifte sagde han og smilte

å det bliver såmænd ikke til noget

dvergens ledsager sad ved dennes højre side og syntes åbenbart helt utålmodig at finde sig i den herskende stilhed

lad gå da

iii

men til glæde for hvem

de stormer derude

var der noget i verden der var umuligt så var det dette græsselige

de sætter sku nye tallerkener

nu hvad ved jeg om ham

man siger også vedblev gustav uden at lade sig forstyrre at du en aften skal have sendt en buket op til hende som smagfuldt hylster for en pengeseddel som du nok bagefter fik i hovedet igen

herren støtter albuen mod pullen lader hovedet hvile i hånden og stirrer tankefuldt hen for sig

der var intet mærkeligt ved stedet ingen sidevej intet hus at se

hr olsen så sig forsigtig om og sagde hviskende å ser de han boer jo hos mig ligesom hr hellman og så syntes hr hellman det var synd han skulle sidde alene og vide at den blev lidt høj her i aften hr hellman v d at han sætter

det er ikke altid at dette er tilfældet med de gode konstnerinder

jeg tilbyder dem ikke inglingens følelser men en mands faste stærke kærlighed

de må standse

der var nu i den store stad egentlig lun to mennesker foruden hans tro vertinde der holdt rigtigt af alfred det var hans gamle tro l ømmer pensionisten og søster marie dem kom han til en gang imellem

nej pengene skal altid have været i den bedste orden

denne puklede vanskabning i den sorte dragt denne dværg med den krogede næse og små stikkende øjne var altså den af fanefændriken så frygtede hr styge kongens mest betroede mand

det er ikke så lige en sag i en fart af skaffe en flåde igen når den først er tilintetgjort

går de ind på mit forslag sender de mig en anvisning ombord

det var virkelig kedeligt at vi ikke havde plads til dem i formiddags sagde hun i en tone der syntes at komme fra en lidt betynget samvittighed

fatter han mistanke til os holder han os i fængsel og hvorledes vil det da gå rovenna

han selv føbius var bleven tilbage på skansen havde søgt de samme steder og de samme mennesker som før havde været ligegyldig for alle forskende blikke og alle halvt dulgte hentydninger

for al gøre fangen opholdet på fæstningen sæa pinligt som muligt blev der stillet til hæns tjeneste en mand der ikke alene havde den legemlige lyde al han var sæa døv al han end ikke kunne høre et kanænskud men som også havde den moralske lyde al han bestandig var beruset i en meget høj grad hvilket måtte være særligt ubehageligt for en mand der som griffenfeld stedse havde været særdeles mådeholden i nydelsen af stærke drikke og endog havde været anset som et helt vidunder i denne henseende på en tid da selv kongerne gik berusede omkring på gaderne og gjorde skandaler

ja ja sagde palle så vil jeg gå videre

jo inderligere deres moro blev des ivrigere hilste han

bag knækkede glas løb eskimoer på ski og kørte i hundeslæde

tror de ikke jeg forstår at de har været oppe og k get hos klaus

sygdommen skal husvales

han var i besiddelse af stort personlig mod og frygtede ikke for en kamp med enkeltmand hvad han jo havde vist ved at udfordre parsbjerg men det var naturligt at han gik afvejen for et overfald af parsbjerg venner

man vil jo gerne følge med tiden ikke sandt

ved du hvad jeg ved en slig lejlighed sagde til ham

og nu da vi endelig finder hinanden er det for sent

for det var der

man ville forbande mig i tilfælde jeg lod ham være fri

tog hertugen livlig til genmæle sagde han dig ikke noget derom

jeg er ingen morder

så mildt som muligt underrettede hun dem om at grossereren havde grunde hun ikke kunne meddele dem hvorefter her handledes dog måtte de alle være overbeviste om at opsigelsen ikke var foranlediget af utilfredshed med deres gerning tværtimod hun var dem alle taknemlig for deres veludførte arbejde og trofaste hengivenhed og de udmærkede anbefalinger hun ville give dem håbede hun ville skaffe dem lige så gode pladser

der var i hvert fald så vidt han kunne se kun en

da de vare komne ned på gammeltorv standsede pletter udenfor en butik og søgte i sine lommer

hvad mener du guiseppe

det var altså de store repliker naturligvis de må jo også ligge bedst for dem han skubbede lænestolen lidt frem

jeg kom ind i et lille men nydeligt værelse næsten som et dukkesfad

29 juli

falk har ikke engang givet ingeborg armen men ganske rolig ladet dette fremmede menneske gå med hende

fran ois hun var nær ved at græde og gemte atter ansigtet i sine hænder

drag omsorg for den syge og såsnart hans sundhedstilstand tillader det skal han straks køres til aster house men i min smukkeste vogn thi denne herre er min bedste ven

jeg skal aldrig arbejde mere thi jeg skal aldrig mere rejse mig fra denne seng

tilgiv mig mor bad hun frygtsomt og søgæ at få fat i moderens hånd

hun var glad ved at samtalen kom ind i et dybere spor

i min sjæl var øer en smertens bråd så skarp som vel nogen kunne findes i et menncskedryst

tit de hulkende tanker går mod hine timer tilbage

ha

brevet indeholdt kun to sammenknyttede visitkort der bar navnene fanny holm og ernst lagerberg

og så du så kæmpe om hende

for at blive ved hin aften så kan jeg endvidere erindre at de efter en samtale i et af kabinetterne hvor dette løfte blev givet skyndte dem at tage hjem endskønt deres vogn endnu ikke var ankommen

jeg begynder et nyt liv og har sagt min brudgom alt men han skal på ingen måde have nogen byrde af min fortid

har du virkelig båret på denne tilståelse i snart to år det er i sandhed svært det kan jeg forstå

ahlefeldt

hm hm jeg ved snart ikke hvad der er bedst dette liv er uudholdeligt

jeg havde ventet at høre godt nyt derfor lagde jeg rejsen herover men ja nu bliver det for sent i dag i morgen tidlig må jeg bryde op for at nå det sted hvor ulykken sfete

som om den skammede sig over hvad den så

farvel stakkels menneskeliv

jeg skulle bede om 65 hr major spillet er forbi

men der var dog også kundskaber og færdigheder som hun ikke formåede selv at bibringe dem særlig sønnen og dertil måtte der holdes lærere hvis løn hun kun med de største afsavn formåede at udrede

vejen sænkede sig bestandig og vandet nærmede sig tættere og tættere dens rand sivede så over den til sidst plaskede hjulene i det

at der her havde været sat store kræfter i bevægelse for af frelse holmy var indlysende men hvilke vare disse kræfter

don joso gned sine hænder

der bliver drukket på sundhed og lykke

det gælder nu om det er i hovedet eller i hjertet

der kom nogen i gangen

å dette evindelige surmuleri

line

rektoren tog bakken og skred majestætisk over gulvet

at du ikke søger på nogen måde at sætte dig i forbindelse med tora før torsdag aften ved ballet

så bød hun alle gå til ko og satte sig på kanten af hans seng og vogtede på hans liv hun sad der i syv dage og syv nætter og han kom ikke til bevidsthed og kendte hende ingen sinde hun havde ikke sine øjne fra hans ansigt og hun mødte aldrig hans blik hun kaldte på ham med de ord der var deres da de elskede og han hørte hende ikke om dagen lå han stille hen men mod midnat tog feberen til og gjorde ham rasende han rejste sig i sengen og så sig om med brændende blikke og førte forvirret tale jamrende kaldte han på helena at hun måtte komme og vinde sit duftende hår om hans vunder og gøre ham karsk eller han skreg at han måtte dø i denne nat om ikke sonja åbnede døren til sit kammer

nu var det på en gang både jærn og skygge

en sørgelig tidende

te vil formodentlig få den smukke at se i et af lighusene svarede madam danton grinende hvorpå hun tog sin ledsager under armen og de skyndte dem nu hurtigt bort

det var svært hvor det hævede hans mod når læreren roste hans stemme og hans sang så var han dog ikke den ringeste i al ting

men der var et hånligt træk om hans smukke nedadbøjede mund som helt imponerede hende

svarede den fremmede

jeg ved ikke om du kan huske den unge dame milano for nogen tid siden fangede på vejen til paris og som jeg forelskede mig så grænseløst i

alle stod ganske stille

mor sagde at jeg ikke måtte blive borte hele dagen

jeg kunne imidlertid ikke dølge at der var andre nydelser og andre udsigter jeg i dette øjeblik satte større pris på

skønt gaden her er så bred at man skulle anse det muligt for tvende at passere hinanden selv om de hver trængte til adskilligt slingrerum så ville dog skæbnen at mekanikus solberg thi ham var det just kom til at manøvrere således at han kom i vejen for høgh og denne hvem rimeligvis natteluften faldt på humøret var i en så ublid stemning at han skjøv solberg tilside idet han samtidig i en grætten tone ytrede så se til at komme afvejen

har du måske forlovet dig

j o o ja ikke sandt

denne røst kender du virkelig

jeg ved de hader at skrive hvis jeg ikke inden fjorten dage får min dom ved deres skønne hånd så kommer jeg selv for at høre den