text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
han blev stående midt på gulvet mens hun satte sig på sofaen |
ville |
imedens hans og de andre lagde sig til ro sneg næshorn sig ad den samme vej som hans var kommet op til dagens lys |
min gud om det skulle være for sent |
jo o faste nu svarer det |
han var jo fra første færd af udset til at være din fæstemand dine frænder lovede dig bort til ham og du ville for længst været hans hustru var ikke hans nåde kommen eder imellem ja vel også efter dette havde ikke den samme herres store nidkærhed været |
du skønner jo nils ikke sandt begyndte hun usikkert du forstår jo at jeg må rejse |
han sprang fejl på foden dernede ved åen og nu ligger han derinde med en forstuvet ankel |
det kommer ikke mig ved men den der siger at jeg er ikke dansk ham kalder jeg en løgner |
reprimanderede fru gyda sin mand idet hun spilede sine næseboer ud som sporede hun et ildelugtende stof i nærheden |
dommeren spurte nu om hendes bopæl om hun havde sit pas i orden han pegede vejledende på nogle dokumenter der lå på bordet ved hans side og hun begreb meningen |
døtrene var ved moderens ukloge fremfærd blevne så vante til at sinde sig næsten som underfijønne og dette gav dem et fordringsfuldt bæsen så de gik og gjaldt for pyntedutter uden indre værd |
kommer vi for tidlig der ud kan vi gå en lille trids ind i søndermarken |
hans gode humør var vendt tilbage |
altså blev løftet givet og pagten sluttet men under skygger som hun mindst havde ventet |
men når livets alvor næringssorger og sligt kommer så tyr vi dog derhen hvor trøst ene er at finde |
det var den gamle sang oehlenslcegers hjemve |
en smuk oktoberdag var jens taget ned til kysten langt bort fra byen bort til vand og skove og grønne marker |
så lover jeg dem svarede hun rækkende mig hånden at dersom der kan befrygtes den ringeste fare ved den bei jeg muligvis agter at gå jeg da først skal meddele min plan til dem |
lyttede til de to mænds samtale |
lad det nu være |
han gik stiltiende forbi keanz uden at gjengjælde hans hilsen |
tanken slog ned som et lyn |
hun tog heller ikke fejl deri |
når alt først bliver ordnet vil også alle fordringer blive dækkede nu i øjeblikket står enhver under ængstelsens indflydelse og så ser alt værre ud end det er |
vent at jeg kan sende folk med dig |
afbrød dick forskrækket ladyen |
for sild er her naturligvis ikke at få |
det er et ord |
derpå hviskedee han hende i øret dersom de er mcdgjørlig og ikke modsættær dem min søns giftermål med krisfine bentsen så skal jeg søge af udvirke deres benådning så af de slipper med et par slag ris og nogle års tugthusarbejde |
mit hoved hælder sig mod en bunke blegede grankviste der endnu bevarer en sær og muggen lugt |
lo politimanden og krævede et glas whisky ind på min ære de interesserer mig |
inde bag stakittet lå der en enetages bygning med fire store oplyste vinduer ud mod vejen og op ad vinduet længst til højre så han skyggen af en ryg |
tør jeg udbede mig deres pas sagde han |
han så løftet ud |
tidligere har jeg ikke behøvet at tage det så nøje og jeg har næsten ikke bestilt noget men nu må jeg selv sy for ikke en skøn dag at komme til at savne noget |
som sagt de har beruset mig ikke blot ved blik eller stemme dragt eller holdning |
frelste |
ja ja svarede hr johan med lune der gav du mig en lektion |
om eftermiddagen så man da en mængde mennesker samles på sørholdt en forholdsvis stor gård ikke langt fra kirken |
georg siegismund v b itzehoe |
han knyttede hænderne og råbte det ud hvad vi du |
når han begyndte i den dur var der ikke andet at gøre end at mindske sejl og lændse for stormen så længe den varede |
godnat hr laurin |
nej |
kun dine kærtegn og dine kys brænder mig endnu i sjælen |
ovenover hatte høje rundpullede bløde tre fire studenterhuer og midt imellem dem alle sammen en damehat med hvidt slør |
giftmordet var ikke en egenmægtig handling af kong johan |
ja thi hun havde en lille notesbog i sin taste i hvilket både hendes navn og stilling var optegnet |
det lå til ham at opgive evret efter første forsøg |
ha ha ha |
ligesom sandstormen i ørkenen uden forpost uden melding pludselig rejser sig mod den fremaddragende karavane fygende piskende de fine hede sandkorn ind over de ulykkelige rammende sikkert med den dødbringende masse således sniger ofte sorgen sig hastig uden forberedelse mod mennesket når det tror sig lykkeligst sikrest mod overfald |
siden havde han været oppe i så meget stygt kommet alt for nær ind på al uselheden men dengangja nu levede han det pånyt han længtede og han brændte og dog skulle det ikke være hende det skulle være endnu langt finere men også langt stærkere |
her holdt han brat inde men vedblev straks efter kommer han ikke her hver evige eneste dag og stopper og tænder mig min pibe og liver mig op ved at sidde og fortælle mig alting om gården og kreaturerne og det hele |
det er bedre som det er |
sgu ikke at jeg tror det |
de tror ikke på gud |
emilie søgte den aften forgæves lejlighed til at komme til at tale med sin broder hver gang hun blev alene med ham og ville bebrejde ham hansskammelige tyveri og affordrede ham portraitet og de stjålne breve smuttede han bort fra hende så hendes håb blev skuffet |
han så at jeg bar min arm i et bind |
marnolf |
den unge frue havde tårer i øjnene |
det er alvor |
men erik løve havde som sagt ladet ham skimte og ane hvad der lå bagved hans tavshed og aksel jensen havde båret sig så snildt ad at det øjeblik var nær da sløret for disse hemmeligheder ville blive løftet |
tænk om fru vang der havde været så sød mod hende da hun var tøs og foræret hende en konfirmationskjole af dejligt sort kachemir som hun endnu kunne bruge nederdelen af efter at have syet den tre gange om tænk om fru vang fik det at høre |
mit skjold tåler ingen pletter hæderens gyldne stjerne og alle disse blærede ord der kom over hans læber hin aften da han troede at have en simpel terne for sig |
og som om hun forstod hans mening tog hun lidt efter nogle tøjstykker ned fra tørringssnoren over ovnen tændte på ny sin lygte og gjorde sig et ærende ud i bryggerset i den anden ende af huset |
alle vinduerne vare mørke og styge glædæde sig over at hans venner havde fulgl hans råd med hensyn til at vise forsigtighed i deres hele færden |
nn gik de |
og hvad er der desuden at være højtidelig for |
det var en spas der på et hængende hår kunne have kostet mig livet sagde skriveren til sig selv og disse ord gentog han efter at have aflagt sin rapport til prokurøren |
kun et vemodigt ubestemmeligt halvlys lægger sig over mig og de mange vildsomme stakler jeg slår følge med |
her er forresten nok at tage vare på i denne tid især når du forstemer dig på at lave lidt pilleri på gravene |
han havde stolet dumt på en liden klat penge og glemt kløften som skilte nu lå han på bunden og kunne aldrig komme op igen |
selv om deres chef selv om finantsministeriet in pleno fra gehejmeråden ned til kammerråden kom til mig tilbagekaldte jeg ikke en tøddel |
oftest sad han på en kanap i en krog sørgmodig alene eller snakkede med gamle damer gigtsvage herrer |
ja når der ingen anden var så fik han gå til tante bente |
råbte han |
blive damerne længe herovre hr lieutenant |
alen hvorfor står du og lytter så |
gør ka du vil svarede reiersen og drak selv |
schrøder viste sig med th en i en kop der bar de rantzauers våben og adelheid drak den siddende i en stol ved vinduet rank i sædet med de rytterklædte ben strakt langt fra sig |
asmadæus rettede sig i sædet og gjorde sig bred |
det var lykkedes dem at avancere nogle få skridt |
sig ikke det |
det er sandt råbte cinthio der er mange skjulcstæder akurat som i italien ved remata jeg foreslå at altaverde skal være vor fører |
ikke for lidt og ikke for meget |
vor fortællings mange tråde har andre ærinder før vor pen |
lidt efter standsede drosken i en af vester bros sidegader |
efter hvad jeg har vært udsat for |
han var som han selv sagde en af resignationen mærket mand der træt sank sammen og kun takkede til når han blot formåede at gøre sin pligt |
men det andet tableau var endnu meget dejligere og noget som kunne varme et patriotisk hjerte |
det morer mig at se de artisttyper d r kommer |
og gråden smittede |
gennem hendes mand havde jeg fået mindst at vide om hende |
mademoiselle ønskede næsten at hun ville være doven og ligegyldig som hun før havde været |
hendes stemme var så mild og så blød som kun den sande kærlighed kunne gøre den hendes blik så ømt og kærligt som om hun med fasthed kunne have hørt ham tilstå at han havde begået en stor forbrydelse og dog ville hun have frikendt og undskyldt ham |
det var åbenbart at arveprindsen måtte have sagt noget til ham på brien fra statsrådssalen som var kronprinsen til skade |
hør sagde han med sin lille kærlige stemme hvorfor er du så lille |
jeg har et udmærket middel til at berolige hende med |