text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
åh den vis skal du ikke være så kilden for svarede hun for på den vis går det jo oftest |
og hvem er i |
ja jeg skal lære dig noget andet |
han gav sig atter lidt i kast med den landlige skønhed og tænkte imens over hvorledes han skulle bære sig ad for atter at knytte en samtale med amalie |
mor mor |
kejserinden af østerig to russiske storfyrstinder |
ligesom betragtningerne herover vare begyndte kom bernhard og ida |
når det tostrofede vers var sunget ud faldt de alle ind og sang omkvædet med medens årerne sloge en dundrende takt dertil |
han trykkede et kys på hendes pande og ilede ud hun søgte ikke at holde ham et eneste minut tilbage men fulgle ham ud og stod og så efter ham i den åbne dør han gik meget hurtig men sendte hende dog et mildl blik uden derfor at sagtne sine skridt |
vel |
se at få betalt og lad os gå nedover på kaien |
ved hovedet af sengen stod to armstager med vokslys og ved fødderne lå et dødningehoved |
han havde opsagt sit kammer pakket sine bøger i kisten og købt sig et halsbind i gothersgade han havde bestilt støvler med lange skafter anskaffet sig en extrahue og gik endelig en aftenstund bort for at udrette et ærinde som han ville have besørget inden han blev bunden i tjenesten |
karen sofie havde skyndt sig med jordbærrene og tænkte kun på at komme af sted men hofjægermesteren sad på hendes kjole |
men else der sammenkrøben havde lagt sig til hvile i den korte sofa rystede hovedet |
nej det er ikke godt for mig at gætte men hvad mener de derom oskar |
nå lad mig da spinde tråden til ende mig er det uden forskel |
folqvard tav pludseligt |
fruen var kommen ligesom hertuginde augusta var kørt og charlotte havde endnu den høje dames brev mellem sine hænder og krammede det ubarmhjertigt |
man tror at de herre er i besiddelse af overnaturlige evner |
han tog en god beslutning |
følgende denne anvisning begav baldur sig ud på ekspedition for at opsøge værten men han var ikke så nem at finde |
dampskibet vedblev hun ankom tidligere end ventet og derfor var der ingen tilstede for at tage imod mig og da det tilmed småregnede forekom hele situationen mig temmelig trist |
skovfogden her siger til granerne voks op til dygtige velskabte grantræer ellers hugger jeg jer ned |
ja ved du hvad når jeg går i disse skove kunne jeg begynde at tro at lyksaligheden virkelig findes på jorden |
råbte han der kunne jo være beviser jeg finder nok engang lejlighed dertil |
kineserne stak hovederne sammen og felix følte sig meget uhyggelig til mode han vidste at det gjaldt hans skæbne |
hun havde så at sige givet ham at læse sin kærligheds testamente |
daisy brast i gråd |
vist ikke sagde han rejste sig og lagde armen på ryggen af den stol hvorfra bianka nylig havde rejst sig og hvorved hun endnu stod |
har du da ikke fortjent den |
længe må man lede for at finde et lykkeligt menneske |
karen havde hæderspladsen |
målet var dog endnu ikke fuldt for bisperne thi det måtte straks afgøres hvem af råderne der skulle drage til hertugen og tilbyde ham kronen og nu sørgede mogens gjøe for at papisternes nederlag kunne blive kundbart thi han foreslog bisp styge krumpen bisp oluf munk og hr ove vincentsen lunge som udsendinge hvilket forslag rådet tiltrådte og valgte dernæst til gesandtskabets hoved og fører den mand der nok skulle våge over at ærindet blev tro forrettet nemlig rigens hofmester selv |
å ja når hun sad der ved klaveret med frisk farve og skjelmske øjne og slog det lokkede hoved tilbage så den fine lille buste kom til sin ret og strakte de hvide bløde hænder og arme frem så var det et smukt livsfriskt billede |
men det var ikke oldfruens mening at hun skulle slippe så let |
vi skrev alle sammen vers |
nu skal de få den om svenskeren og hans syv kærester den vil justement tage sig ud i denne belysning og her kan mutter ikke tænde lampen |
men hedsporen havde et ansigt som han kendte det var tages alvorlige faste blik der nu mødte hans |
nej sagde hun svagt |
jeg kan tænke det |
dette uventede besøg havde på n gang givet dem alle så overordentlig rpeget at tænke på og mange små gemte øjekast var listet over bordet hen til den unge smukke frøken hvis prægtige hvide hud tog sig glimrende ud over det mørke fløj el og i den stærke belysning |
den begyndte med cur deus horn hvorfor blev gud menneske |
og så er endda i matematiken den løsning man finder ofte kun tilnærmelsesvis og også der findes det umulige |
han kom mere og mere i ånde ved at se sig omgivet af en lyttende skare af ældre mænd hvis almindelige erfaring stod over hans |
sådan noget har jeg ikke den mindste ide om |
det var smukt af den gode herre |
jeg frygter eders majestæt svarede griffenfeld at det ikke vil føre til noget thi den mand er utrolig fræk og det er ikke hans egen håndskrift han har været klog nok til på den viis at dække sig |
myhre likteikke arrangementet |
de kan tro hr vang |
cornelius bredte sig ud over blikstykket |
kalken glimrer i sollyset firbenet løber op ad muren og forsvinder i dens revner øde tilintetgørelse og en usigelig forladthed er det præg som hviler over ruinen |
jeppe så på ham |
det forekom mig at jeg hørte en stemme udtale mit navn lød det nu op til hans øren men jeg bedrager mig vist |
vær så artig |
var der levnet hende tid til at lære ham til bunds at kende og havde han fået lejlighed til at drage hende op i den sfære hvor han hørte hjæmme ville næppenogen magt på jorden have kunnet rive hende fra ham |
hvor der er mange ting i denne verden som vi ville give alt for af kunne ryste af os vedblev hun efter en kort pause når vi blot kunne |
du kan tænke dig min lykke da hun gav mig sit ja |
den primitive indretning as klinken der måtte løftes i vejret med en træpind syntes at være hr vests egen opfindelse og gjorde ham ikkc liden zere |
var der et eneste menneske hun nu kunne tro på undtagen den ene som hun med hele sin sjæl længtes imod men som hun skulle støde fra sig |
sagde sønnen leende og slog med ridepisken hen efter rigmor |
men når de er nøjagtig afvejede og prægede er de lettere at komme tilrette med påstod handelsmanden |
o nej |
hviskedee hun hurtigt og ængsteligt du må ikke tage sådan på vej du forstår mig slet ikke du v d ikke hvad det vil sige at blive gammel |
gerda og haldur tumlede ind som sædvanlig i hæftigt skænderi |
men det var ikke for at sprade med det jeg gjorde det gud er mit vidne |
tomas borge var en smuk mand allerede oppe i tredverne og han var videnskabsmand |
rønnaug bøjede sig over barnet ikke så hun op ikke talte hun |
en aften alfred var på færgegården og kom ud for at køle sin hede pande stod der en mand i den spredte lysning fra et af vinduerne til stuen hvor der dansedes |
den trofaste ven hun havde fundet i sit livs aften faldt i en svær sygdom kom på hospitalet og døde men i hans bolig fandt skifteretten et testamente ifølge hvilket mor berge blev universalarving til hans efterladenskaber der bestod i et tarveligt bohave og en ubetydelig lille sum |
spurgte hun |
at jeg for nogen tid siden fortalte dig et sagn jeg dengang netop havde læst |
øvelse gør mester siger man og skønt fredrik aldrig blev nogen mester i brydning lærde han dog så meget at han kunne slå fra sig |
bernhard svarede ikke men gav sig til at rydde det nedfaldne tag til side |
å du kan vel nok se at hun sover og endelig har fået lidt ro for feberen |
hun syntes det blev mere og mere umuligt for hende jo længere hun tænkte på det |
sålænge gud tillater at hon farer frem så hon gør så har han vel en slags mening me de |
forvalterens snu ansigt fortrak sig til et smil |
år havde det været |
på hjørnet ved petter håkensen stod hele hurven |
udbrød han nu for dem er der eller bør der i det mindste altid være plads hvorsomhelst de ønsker |
det var gamle jette cecilies mormoder |
nådige herre tilgiv mig men lad mig tale ud |
nej du skal tro mig |
tvertimod han var oprindelig meget flink |
nu tog han sig også meget mere sømandsmæssig ud efter at han havde byttet den hvide solhue med en sydvest og trukket en oljetrøje uden på sit lyse sommertøj |
han red straks ridderen i møde |
amour |
den ene spurgte den anden hvor mon hans grav er |
hun adlød stille |
irlænderen for op som en blødende okse snappede en mcrlcspigcr der hang ned fra bjclkcn og gav salve et dybt sår i kinden hvoraf han siden bar ar hele sit liv |
han var gået op ad strandvejen var drejet ind over de til rungstedgård hørende marker og var vendt tilbage gennem folehaveskov |
så strøg et taknemmeligt smil hen over hans vejrbidte ansigt medens han mumlede å ja |
nu søgte han atter skolen hos hr frank dog uden at modtage videre påvirkning |
svarede hun og drog vejret dybt |
der var nogle store blågrå eller rødlige som kunne øjnes langt borte |
så kom tirsdagen da sverre om aftenen skulle begynde sin forunderlige sekretærforretning |
de bliver altså hvor de er |
hun satte sig hen i sit gamle hjørne i sofaen og gav sig til at læse på sin rolle |
nå det gik nogenlunde godt men så en dag går der ild i hele træhytten og den futtede af som en svovlstik |