text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
det så ud som pietro syntes at sluge et svar som han allerede havde på tungen men han svarede ja ja det skal ske ilede afsted og lod den forbløffede sekretair blive stående |
tager jeg ikke fejl af rejsningen så er det en hanseater og det slags folk plejer ikke godvillig at gå fra borde |
måtte hun nu blot påskønne det |
rejs dig op sagde hun og gå din vej |
lad os i ethvert tilfælde høre hvem det er han fvreslår til optagelse blandt os |
og det skriver sig fra smausen sagde hun |
det havde provstinden aldrig tænkt over det var aldrig faldet hende ind |
og han måtte bestemme sig før han begærede hende til hustru |
måske vi får at se |
han havde vistnok stået mere end et kvarter hensunken i beskuelsen af dette herlige konstværk da døren gik op og tjeneren meddelte ham at hans excellence ventede ham i sit arbejdsværelse |
er du kendt her i egnen du |
han var altid så frejdig og fuld af livsmod undskyldte ellen hans adfærd |
den gamle husholderske kom hende uroligt i møde |
jeg skal gøre hvad jeg kan svarer man |
men så blev søren værre for han begyndte nu at drille mig med at jeg nok aftenen forud havde haft et par grader så jeg vist led af tømmermænd |
og derpå forlod han værelset og slottet og vandrede omkring i skoven i rastløs uro idet han forgæves bestræbte sig for at blive herre over den indre fortvivlelse hvormed tanken om netop nu at skulle forlade marie fyldte hans sind |
de skiltes |
udbrød tyge overrasket |
steffen sprang i jollen stødte fra borde og snart efter kløvede han med kraftige åreslag vandet |
stammede den gøde kone forvirret |
gudhjælpe os |
få dage efter fandt kaptajn munks begravelse sted i al stilhed kun en lille sømandsskare fulgte ham til det sidste hvilested |
svarede han afvisende men med en lille formildende latter |
min kammertjener kan både frisere og barbere det hele er snart gjort |
den ny virksomhed med god daglig fortjeneste havde den indflydelse på anton at han atter kom til at se med vågen interesse på alt det ny der omgav ham |
han gik ind og gav sig til at male men hverken skov eller nogen af de andre malere var mødt |
tyge |
jeg tænkte f eks på om det ikke kunne gå an at banke ganske sagte på væggen og hviske et lille trøsteord ind til den skønne ubekendte ja til sidst gav jeg mig af gammel vane til i tankerne at forme tiltalen på vers hør mig hulde glut derinde |
ja svarede mary med et strålende smil |
jaja kanske hviskedee fruen endnu nølende |
mægtige ædle strømninger i den store verdens åndelige liv have fundet vej til os med sit kraftige pust slynget os op af århundreders dvale og med sin milde luftning blødgjort vore hjerter |
neppe havde hun imidlertid sagt disse ord før en purpurrødme skød op i hendes kinder og hun hviskedee før sig selv hvad mener barnet han bliver jo snart konge men hun dronning nej nej det er umuligt jeg har jo |
så lille lier nu må vi pinnedø ha wos en par kaftepunsch gryntede han og skød ølglasset tilbage med foragt |
de forbigående standsede og så forundret efter dem og et par gadedrenge gave sig til at råbe stop tyven |
mo jeg har ringet to gange |
da trådte stuf frem og sagde jeg har nu erfaret at jeg ikke kan få thunna med for hun er ihjelslagen |
glem ikke ganske i den store by din trofaste tante meta |
ja du har jo også været med til at brygge den most |
han var mig utro med alle slags skønheder i torino og venezia ja til sidst også i milano hvor vi boede |
der var nu kun tre af grevens lejesvende tilbage |
nu hvad så |
hvad har i lånt hesten |
og han drejede sig helt bort fra else for med magt at ryste hendes blik han hele tiden havde følt af sig |
var det de samme mennesker som plejede at gøre sig til af at de når de gjorde visit hos madame bonaparte i stue tagen aldrig satte deres fødder på første sal hos generalen |
da sprat hun op og gav sig til at stelle med noget henne ved komoden eller gik ud i køkkenet |
for det meste tog han bøger og skrivematerialier med eller talte og legede med lille ledle og vita ligesom forvalteren også tidt blev hentet derhen når han havde noget at forhandle med ham hvad der ellers var blevet afgjort på excellencens egne værelser |
der vil intet ske ham uden efter fortjeneste |
lagde de mærke til hvordan peter lassen igår konverserede præsten |
hvor kommer jeg hen |
hvad fattes dig spurgte pludselig mundskænken pagen der så at han var bleven så hvid i ansigtet som en kalket væg |
jo han anede det han i hvis indre der alt fra hans barndom af havde sunget som en gådefuld sang lignende toner som de der syntes ham at udgå fra moderens harpe og fra hendes vemodige sange fra det hemmelighedsfuldeste og mest henrykkende i al poesi og i al musik ja fra skovens susen bølgens slag og bækkens rislen sangen om kærligheds mysterium sangen om elskov sangen drømmen om hvenild |
først nu blev han forfærdet og rystet |
den næste formiddag var jeg på den promenade som man kalder for langelinie |
takker for komplimenten svarede estter til gengæld for den skal jeg hente dine blomster men skynd dig så klokken er mange de fremmede er her straks og husk du må memorere talen til frøken hermine |
jeg er dansk af fødsel men jeg har arvet min velgørers min forrige principals hele forretning og store formue |
i guds navn da skriv brevet om |
en morgen stod hun tidlig op og befalede jeppe at polere maskinen og mens han var beskæftiget dermed tog hun en itubrukken parasol for at bringe den til hjulmanden thi på landet er jo en sådan mand i reglen en tusindkunstner der kan istandsætte alt |
har de set alage til ellevildt fjeldfriskt naturbarn da |
spurgte han så |
sagde fakiren som igen havde indtaget sin magelige stilling ved træet de har al deres ro nødvendig for at frelse deres fremtids lykke som virkelig er alvorlig truet og dersom de vil høre mig blot et minut eller to vil de erfare at jeg aldeles ikke overdriver sagen |
hun hørte ikke til de lyse høje piger der stryger igennem gaderne som fakler og drager alles blikke til sig |
til søs blev han kaldt den treøjede |
nej han trætter mig |
han er politiker og højrefører og holder møder og skriver aviser mod os |
åh de gamines de slog hårdt jeg er endnu helt øm i kroppen og suzette tog sig med hånden over den smertende ryg |
vil du gøre mig ansvarlig for et tilfælde |
om vi ænda har a dipengene |
hvem var med hende i båden |
er din moder lidt syg |
var det endda ranka der havde fået den |
du kan let tænke dig den spænding hvormed jeg lyttede til folks tale da jeg var nået ind på jysk grund |
william gik skiftevis fra den ene til den anden og gav dem så meget af sit tørre tøj han kunne undvære hvorved de blev satte i stand til at ombytte deres egne våde klæder |
udnævnelsen står i limes for i går svarede hammer |
farvel farvel klang det i hans sjæl du har været mig en god og trofast hustru gid vi må gjensees |
000 to timer eller mere drev jeg om i grønningen og på langelinie men der var ikke spor af hende at se |
men han sov stadig uden at røre sig med samme milde udtryk over øjnene og munden |
colbjørnsen betalte af egen kasse hver våbendygtig mand tolv skilling daglig når han var i tjeneste og otte skilling til underhold når han ikke gjorde tjeneste eftersom tistedølernes daglige næring ved savbrugene var ophævet i denne besværlige krigstid |
anders wedel blev således sendt efter lægen et andet bud afgik til en barber for det tilfælde at en åreladning ville udkræves et tredje bud skikkedes til apottekeren for at hente oplivende og feberstillende lægemidler osv |
i en hast blev de sårede bragte i bådene der blev roede af de mindre hårdt sårede |
nej |
det blev så underlig koldt i hans indre ved at se dette sted |
tumba betragtede hende |
dog var det kun den flanke hvidklædte skikkelse og det rige lyse hår der mindede ham om hende thi det blomstrende barnlige ansigt som hun nu vendte om imod ham var ganske forskelligt fra maries |
barnet det havde hun glemt i sine ungpigedrømme |
jeg kunne naturligvis lade foretage en husundersøgelse hos ritmesteren men har han skaffet pistolen til side så fører en sådan ikke til noget resultat og kan snarere volde skade i vore undersøgelser |
det var netop således hun skulle være |
nej hvor her er hyggeligt |
jeg kommer altid til at tænke på mig selv som dreng når jeg lugter lindeblomster |
tal tal mit barn råbte zingri heftig skjul intet for din fader sig mig hvilken smerte tynger på din sjæl |
hans tteori er måske således men de kan tro at hans praksis er helt anderledes |
spurgte hun smilende idet hun rakte ham hånden |
men er det da virkelig sandt nils elsker de mig virkelig |
den salige drøm var væk |
du får den ikke om du så ville slide den af min finger |
det var ham jo nemlig bekendt at denne havde begivet sig til værtshuset den røde hane øm man havde i sinde at foretage en razzia i og oed hvilken så fyrsten efter al sandsynlighed ville blive arresteret |
han sank omsider hen i en tung sløvhed hvori der ej var tid ej sted |
navnet lød erncstine marquise de mayløon |
hurtig folk |
sæt nu broder at han blev et godt mennefle ber gik i sig selv |