text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
gift dem |
jeg indser ikke hvad det skal gavne sagde han med slet dulgt raseri |
et almindeligt råb af oprørerne døvede planterens svar |
lykke nåde hen til dem hun satte flasker på bordet hele vejen ned |
fredriksen er for brav en mand for en kone der ikke elsker ham af sit hele fijerte |
nu det er mig såre kært at høre svarede otte formildet eders lerinde er nu røgtet ej flere ord om det |
du beskylder mig da vel ikke for af have brugt dråbcrne til af bevirke min faders død |
det er egentlig noget lidet for en kvinde at sværme for |
nå jomfru har de hørt det sidste nye |
han var en mand med megen dygtighed i sit fag og et udmærket humeur begge egenskaber havde en velgørende virkning på hans patienter |
sagde han endelig og kom ud til vang der allerede var på vejen hen imod forlugen |
sig så om en sådan gjerrigbuk af et menneskevæsen ikke fortjener at blive l t ihjel |
de drikker ingenting mine herrer de drikker ingenting hr sommer |
smilede gerhard |
han kortede dem mangen nat med morsomme historier og eventyr og stundom en lille vise også af hans egen støbning der da aldrig forfejlede sin virkning |
således gik det til at hele hendes energi nu var rettet mod det ene eneste punkt at erobre rejt |
afsted |
thi der var åbenbart noget og noget meget væsentligt mellem den unge doktor og frøken jenny |
hvilket først og fremmest for ernas skyld var såre heldigt |
frøken lcvald |
jeg burde skænde på dig og være alvorlig vred fordi du kan føre en så tåbelig og fornærmelig tale |
man mærker der er noget bagved sagde mimi bang ivrig |
nu efter turen bort i linien havde han gransket huset fra loft til kælder for at finde noget til at gøre i stand |
det var også nogle andre karle dengang du |
jeg drømte så underlig gentager hun jeg forstår det slet ikke |
ja |
til sidst blev bede og gange pænt revne der kom friske blomster i den lille underkop midt på graven og så var de færdige |
skulle du få den sagde han da han var færdig bliver der vel altid til et par kroner til en anden en for villigheden |
borgermusiken som havde stået i flok indimellem sørgeskaren holdende sine instrumenter under frakken for at de ikke skulle blive kolde satte pludseligt i af al magt på et hemmeligt vink af instruktøren |
gud være lovet og takket |
den unge frue var tarvelig klædt men hun så i al sin tarvelighed nydelig ud og gjorde straks en erobring i vor assistent |
udbrød gustav harmfuld |
men kærligheden den store dybe kærlighed som jeg kunne give livet for den har jeg aldrig fundet og den finder jeg aldrig aldrig |
jeg har været ved at opgive dig johanne ved at rejse fra dig |
det er jo lige ind på middagen indvendte søstren som næppe havde fået tid til at ta kåben af sig |
ved vi overhovedet hvad høvedsmanden foretager sig eller hvor han er |
og han kunne da ikkevære galant nok til at lade være med at besvare hendes smil |
førend de skiltes gik stabslægen ind for at se til paula hun lå ganske stille med lukkede øjne og syntes at sove sagte forlod han soveværelset og bad miss allan ikke forstyrre hende oberstlieutenanten satte hende nu også ind i den påtænkte plan huii var meget bevæget ved tanken om adskillelsen medens annas medlidenhed med venindens store sorger nu blandedes med glæden at få hende stadig hjem til sig |
ja jeg er dem for frisindet frisindet |
il fallait pour lui r sister qu une femme aim t ailleurs kar il n est pas de raison il n est pas de vertu l preuve d une semblable s duction |
jeg seer ingen forskel herpå niels er kun et villieløst redskab i sin søns hånd |
i den østlige synsrand stod en række lave skybanker som glødede stærkt i den opgående sols stråler der hist og her brød igennem og glitrede i flensborgfjordens vandspejl der som blå striber og pletter kom til syne mellem snebakker og mørke skove |
råbte han ned |
de bragte hende ind i en anden lejlighed og anvendte ethvert middel der kunne berolige og trøste den nu barnløse enke |
selskabet lo på skularsen nær der umærkelig gav stejngrim et lille stød med knæet hvilket dog ikke syntes at anspore vennen videre i det han roligt svarede hver ser med sine øjne ragnvald smed jeg mærker dine begynder at blive dumme |
dem havde det været en let sag at arrangere det men de er vel vred på hende fordi hun har skændt på dem for det puds de spillede hende med lampeskærmen |
på skibet traf ham et uventet syn |
jeg forlader eder mine damer for at hellige mig nogle øjeblikke til mit ansvarsfulde hverv som konge |
mr bob sad i et gyseligt fangehul om hvis rædsler han mange gange havde hørt tale medens han opvartede sine mistænkelige gæster og stundom medskyldige i sin forladte beværtning chatollet |
forresten kunne det godt ligne mads tænkte han |
og alle birkene svang med de nøgne kvister og det susede |
men den var tillige i de få dage jeg ikke havde set den bleven malet fra ende til anden |
ja men det er lidt længe siden |
skulle hun forledet af sin skræk fortælle ham hele sin ynkelige stilling sige ham at intet af alt det glimrende der fandtes i hendes lejlighed tilhørte hende at enhver næsten den ringeste ting kaldte en anden sin ejermand |
jørgens hjerte bankede så han kunne høre det da han trådte ind i generalens hyggelige stue og stod overfor den høje mand |
høflighed skal de ikke klage over |
jo vist så einer |
sagde madam hansen |
svup |
professoren frygtede abraham mest af alle og lige til sidste øjeblik vidste han ikke hvorledes han skulle møde sin søns øjne |
se der |
hvem voveraf kalde på mig på denne tid as natten må jeg der slider fra morgen til aften og aftenen med for det asen af skovrider lagde han sagte til ikke få fred og ro til af hvile mine trætte lemmer for sådan træl som du |
forgæves er al møje |
men jeg kan ikke leve uden dem elna |
råbte thønnis vestcuic han duer ej til at tale med dig i dag kom igen i morgen |
dette sidste var næppe hørligt for hulken |
ja der er nok en hat som holder øje med os |
marie som i sit hjerte følte sig forpligtiget til at opfylde den af faderen trufne overenskomst rødmede dybt og mumlede noget der røbede hendes tilbøjelighed til at lytte til de undskyldninger eller forklaringer der måtte tilbydes men viggo gik tavs og tværen til et af vinduerne |
men han er fåmælt af sig og forfalden til stor melankoli som jo også rimeligt er |
på thorsager var på denne årstid kun kvinderne og trællene hjemme og de sidste havde travlt med at pløje og tilså jorden |
nej nej |
nej ikke smukkere det behøver han slet ikke at være |
råbte fru dåfelt og slog hænderne sammen af forundring |
flere slægtninge der hidtil havde været hende fremmede modtoge hende med så megen venlighed at hun ej kunne andet end føle sig vel i deres kreds dog afslog hun endnu bestemt at deltage i større selskaber hun erindrede levende tantens beskrivelse af disse hvormegen forstillelse og falskhed der skjulte sig bag smil og smigrende ord |
der lusker jo altid nogen omkring hvor der er fest om de så kun får et par oplyste vinduer at se |
dette spørgsmål påtrængte sig prenter der imidlertid havde alt andet at tænke på end andres frelse |
han er akkurat sådan en vagabond som jeg selv det lyner ham om ørerne af ideer |
at du ikke begreb at jeg bare nævnte ragnar for at straffe dig for at hævne mig fordi du kunne tale så længe med en kvinde som ikke var mig og hvis rygte forresten heller ikke er superfint |
et pengebrev |
men rigtig godt bliver det måske vanskelig så længe din fader har denne hersens snedige knaldproprietær til at gå og tude sig ørene fulde |
ja så blød som silke |
jeg vidste af det ville blive en hård kamp men jeg håbede dog af sejre |
hvor går vi hen |
hun havde fanget den nede i jordbærrene og syntes den var så sød |
de tå ord |
for dronningen og hendes hofdamer var der beredt plads på det gamle duborg slot hvorfra man havde en henrivende udsigt over byen fjorden og de tilgrænsende yndige naturpartier |
spurgte han ligegyldigt den unge akand |
så ville jeg forsøge at advare valborg medens det endnu var tid |
lad os ikke snakke om ham |
de kan være forvisset om llt jeg skal søge at gengælde dem det |
en galloneret tjener kom straks efter springende ud til ham |
efter mine begreber bør desuden en præst ikke være rig men ingen kan jo anvende pengene bedre end den som har en stor fattig menighed hotellets tjener bragte assessorens brev |
johannes hæver sit glas |
en anden gang skal jeg gøre det bedre |
han havde udvidet sin bedrift men ville helst undgå at tage fremmed hjælp så kone og børn blev tagne i brng så vidt de formanede |
men sådant noget fortæller jeg ikke ham for han ville blot le og sige at jeg er et pattebarn |
så skal jeg vise dig noget |
jo ved du nu hvad matilde den dreng er værd at koste noget på sådan ser jeg på tingen |
det kan jeg også |