Datasets:

ERHT28

/

mi_flyte_test

like 0

maalfrid_5fa6982c578cf9b601f1a3f4e529c5df0b461195_14

maalfrid_regjeringen

no

0.795

3.Det er etablert gode informasjonsrutiner til departementet ved endringer av indikatorer og annen statistikk, og det er lagt til rette for arenaer for dialog om departementets behov. 4.Departementet har god tilgang til statistikk i elektronisk form. 5.Skoleporten som formidlingsverktøy er videreutviklet: a.Indikatorene er videreutviklet i tråd med anbefalingene fra samordningsutvalget for styringsinformasjon i videregående opplæring b.Indikatorene for grunnskolen er revidert c.Verktøy for utarbeiding av kommunale kvalitetsrapporter er videreutviklet d.Rapportmulighetene er forbedret 6.Direktoratet har planlagt og iverksatt forskning som skal bidra til kvalitetsvurdringssystem for fag- og yrkesopplæringen. Direktoratets planer skal samordnes med satsingen på forskning om fag- og yrkesopplæringen innenfor Utdanning 2020. 7.Direktoratet skal forbedre dataleveransene av statistikk fra Norge til relevante internasjonale organisasjoner 8.Direktoratet skal forbedre bidragene til internasjonal indikatorutvikling. Rolle og ansvar I evalueringen av Kunnskapsløftet er direktoratet delegert ansvaret for bestilling, oppfølging og formidling. Når det gjelder forskning og evaluering utenfor rammen av evalueringen av Kunnskapsløftet, utarbeides det en årsplan for årlige prioriteringer på analysefeltet i samarbeid med departementet som danner grunnlag for bestillinger av forskningsoppdrag. Departementet kan i løpet av året også gi oppdrag om bestilling av forskning, gjennom oppdragsbrev. Departement og direktorat skal gjensidig informere hverandre om bestillinger av forskningsoppdrag og evalueringer. Direktoratet må ha god kompetanse på utforming og bestilling samt oppfølging av forskning. I arbeidet med politikkutviklingen har departementet behov for gode tolkninger av forskning og evalueringer. Direktoratet har derfor ansvar for å orientere departementet om nye forsknings- og evalueringsrapporter i god tid før offentliggjøring, og vurdere implikasjoner for politikkutviklingen. I tillegg har direktoratet ansvar for å formidle resultater fra forskning og evalueringer om grunnopplæringen til sektoren. Både departement og direktorat har et selvstendig tolkningsansvar når det gjelder forskning og evalueringer av grunnopplæringen. Departement og direktorat skal sammen legge til rette for arenaer for dialog om implikasjonene av forskning og evalueringer for politikkutviklingen. Direktoratet sørger for at faste møter om analyseområdet mellom departementet og direktoratet er avholdt i tråd med felles årsplan. Alle forsknings- og evalueringsoppdrag skal kvalitetssikres faglig og metodisk.

maalfrid_f02c71d924cfd2a4ea61510b67bd3e8385818932_57

maalfrid_nibio

no

0.804

Det antas ikke å være behov for avlastende tiltak mht. plantevernmidler. Veisalting kan i utgangspunktet tenkes å ha negative effekter, siden det i Figgjovassdraget er lange strekninger med vassdragsnære veier som blir saltet om vinteren. Men relativt nye undersøkelser der Edlandsvatnet og Ytre Kydlandsvatnet var med, indikerer ikke påvirkninger fra veisalting i disse innsjøene. Det er kjent at smørproduksjonen på Klepp har forårsaket fettutslipp og driftsproblemer ved Bore renseanlegg. Det nye meieriet som skal bygges i Kviamarka i Hå skal erstatte de eksisterende meieriene på Voll, Klepp, Nærbø og Vikeså. Byggestart er planlagt våren 2009 med en byggetid på 2,5 år. Det nye meieriet skal dermed være ferdig høsten 2011. Dette innebærer at produksjonen ved eksisterende meierier planlegges lagt ned og flyttet til Kviamarka denne høsten. Meieriene på Voll og Klepp har avrenning til Borekloakken. Q‐meieriet på Øksnevad i Klepp har utslipp til samme kloakken. Meieriet har påslippsavtale med Klepp kommune. Avløp fra IVARs renseanlegg ved Bore har ikke hatt påviselige negative effekter ut fra det datamaterialet som er tilgjengelig. Vannkvaliteten i Kystvannet på den eksponerte Jærkysten er i stor grad styrt av kyststrømmen, og synes ikke å være nevneverdig påvirket av tilførslene som kommer fra Figgjoelva. Nær vassdraget er det også registrert enkelte lokaliteter med forurenset grunn, og i første rekke dreier dette seg om nedlagte avfallsfyllinger. En kjenner lite til eventuell belastning fra disse lokalitetene, og om det representerer noen lokal påvirkning av betydning. For hovedelva antas det imidlertid ikke å representere nevneverdig belastning. Deponering av avfall på Sele fyllplass (nedre del ‐ Bore) er ikke nedlagt ennå, men er nå avviklet. Sigevann fra Sele blir ført til utslippspunkt i sjø. Overflatevatn fra Sele kan også inneholde miljøgifter. Dette vannet går ut i Harvalandskanalen via avskjærende grøfter rundt fyllplassen. Ved Foss‐Eikeland er det flere masseuttak. Tiltak mot slamavrenning er viktig, også når ferdige uttak benyttes til fyllplasser for jord, grus og steinmasser og lignende. I øvre deler av vassdraget finnes som nevnt enkelte innsjøer som fremdeles er moderat påvirket av forsuring.

maalfrid_d5a18277cc7b6b0d532d29a8764752c71b6199ed_36

maalfrid_uio

no

0.862

Har hvert kort like stor sannsynlighet å havne hos meg? Svaret er åpenbart «ja» dersom det hadde vært med tilbakelegging. Men også uten tilbakelegging er svaret ja! Eks. Jeg velger tre kort fra en kortstokk med 5 kort. Ett av dem er Hjerter ess (HE). P(HE trekkes i første trekning) = 1/5 P(HE trekkes i andre trekning) = (4/5) x (1/4) = 1/5 P(HE trekkes i tredje trekning) = (4/5) x (3/4) x 1/3 = 1/5 Slik at P(HE trekkes i det hele tatt) = 1/5 + 1/5 + 1/5 = 3/5 Ethvert kort av disse fem har en sjanse på 3/5 for å bli trukket. Generelt Trekker jeg k enheter fra en populasjon på n, på en helt tilfeldig måte, har hver enhet en sannsynlighet på k/n for å bli trukket.

maalfrid_2b705601866c6b8dd81e93d3dccf2d3628fea1f1_154

maalfrid_ssb

da

0.742

- 152 - Mandens Alder. Hustruens Alder. Ialt. 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 4---49 50-54 15-19 (2.2) 20-24 2.3 2.4 2.5 25-29 2.o 2.2 3.2 4.2 2.5 30-34 1.8 2.3 3.5 4.6* 2.6 35-39 2.2 2.o 2.4 3.3 5.2 2.9 40-44 1.9 2.1 3.2 3.9 5.4* 3.o 45-49 1.4* 2.8 3.3 3.8 5.3 3.5 50-54 2.8* 3.3 4.2 5.1* 3.7 55-59 3.2* 4.8* 4.1 60-64 4.3* 65 og derover (3.5) Ialt 2.7* 2.o 2.2 3.4 4.3 5.4 (9.6) 2.85 Disse Tal vise, at Antallet af de DO d fødte i Forhold til Mødrene fOlger de samme Regler som Frugtharheden i Almindelighed, det vil sees, at de i saa Henseende gunstigste Alderstrin ogsaa fremvise det ringeste Antal af D ødfødt e. Med Hensyn til Mændene er det overraskende at se, at den omvendte Regel gjør sig gjældende i de fleste Tilfælde. Jeg vil ikke her indlade ulig patt at undersøge Aarsagerne, jeg konstaterer alene dette Faktum, der, som det synes mig, indbyder til at fortsætte Undersøgelserne med Hensyn til dette Emne. Forholdet er ogsaa bleven beregnet for de Dødfødte særskilt for hvert Kj Ø n og altid med det almindelig kjendte Resultat, at Antallet af Dødfødte er større for Gutter end Piger. Kristiania i Juni 1885. 5) De Forhold, som ikke have til Basis mindst 1 000 Fødsler, ere kun undtagelsesvis beregnede, men ere da satte i Parenthes. Naar Antallet af Fødsler har været under 2 000, ere Tallene mærkede med en Stjerne. Ringvolds Bogtrykkeri.

maalfrid_56ccc32a138ac092930408cf56bcefe6ca8be50e_87

maalfrid_regjeringen

no

0.868

88 Kapittel 5 Voksne i grunnskole- og videregående opplæring fullt løp vil ta tre år, mens seks sier at løpet kan ta 3,5 til 4 år. Det er planlagt flere opplæringstimer på høyere moduler enn lavere moduler. Norsk for språklige minoriteterskiller seg ut med det høyeste timeantallet i alle moduler, og høyest er timetallet på modul 1. Utdanningstilbyderne setter med andre ord inn betydelige opplæringsressurser i den tidlige språkopplæringen. i2e har også regnet ut modulenes varighet, regnet i kalenderdager, basert på utdanningstilbydernes rapporterte start- og sluttdato for modulene. De viser at det er relativt små forskjeller mellom fagene og at det kan være en indikasjon på uniforme modulløp. Det ser ut til at moduler på samme nivå gjennmomføres samtidig før man går over til neste modul i de ulike fagene. Bruk av andre læringsarenaer enn skole er svært lite utbredt. Bare 56 deltakere får deler av opplæring i bedrift, i hovedsak gjelder det norskopplæring. Dette kan skyldes at det er krevende å få bedrifter med på laget, og at dette arbeidet ikke er prioritert enda i forsøket. Fjernundervisning er knapt tatt i bruk, med unntak av noen få timer i gjennomsnitt i engelsk modul. i2e finner støtte for forsøkets intensjon om fleksibilitet, men foreløpig gjenstår det en del arbeid før det er tilrettelagt godt nok for de som er i arbeid eller har omsorgsoppgaver. Evalueringen gjennomført av i2e peker på mangelfull samordning mellom de tre sektorene på statlig nivå. Det er et klart eierskap til forsøket i opplæringssektoren, mens forankringen er svakere i integreringssektoren og i arbeidssektoren, både på nasjonalt og lokalt nivå. Spesielt har samordningen med Nav kommet kort. Kilde: Dahle mfl. 2018.

maalfrid_159d501449e9b6a5efbc648e7699019652c58062_1

maalfrid_artsdatabanken

no

0.762

Redaktører: Snorre Henriksen og Olga Hilmo Figurer og grafisk utforming: Åshild S. Viken Siteres som: Henriksen S og Hilmo O (2015) Rødlista for arter 2015 - Et innblikk i metode og resultat. Artsdatabanken, Norge ISBN: 978-82-92838-39-6 Rødlista for arter 2015 er utarbeidet av Artsdatabanken i samarbeid med 24 ekspertkomiteer. Lederne for ekspertkomitéene representerer følgende institusjoner:

maalfrid_dddd74a41c96a3b49680624134273e6e49d5a9ae_4

maalfrid_dsa

no

0.825

Denne rapporten omhandler de måletekniske/strålefysikkmessige sidene av persondosimetrien, og omhandler tekniske og fysiske egenskaper ved dosimeteret, dosimeterholderen, valg av innstillinger på avlesningsutstyret (TLD-leserne) og kalibreringsrutiner m.m. Rapporten beskriver kun veldig kort den generelle teorien bak termoluminescenseffekten, en utfyllende beskrivelse av denne finnes i den (svært omfattende) generelle faglitteraturen på TL- dosimetri. Rapporten er heller ingen bruksanvisning for drift av TLD-leserne – denne finnes i «Operator's Manual» for TLD-leserne. Prinsippene for kalibrering av dosimeterkort og TLD-leserne er kort beskrevet i rapporten, med referanser til «Operator's Manual» der dette er beskrevet i større detalj (Thermo Fisher Scientific 2009). Rutiner og prosedyrer for drift av persondosimetritjenesten er beskrevet i det generelle kvalitetssystemet for tjenesten. Persondosimetrien ved Statens strålevern var opprinnelig basert på film som dosimetermateriale, og overgang til termoluminescensdosimetri (TLD) ble påbegynt i 1995. Den første leseren av type Harshaw Model 6600 var på plass i januar/februar 1996, og satt i prøvedrift fra juni samme år. Ytterligere en TLD-leser av samme type ble anskaffet i desember 1996. Omlegging til TL- dosimetre for alle brukere ble gjennomført høsten 1997–våren 1998 etter at et nytt datasystem for persondosimetritjenesten var utviklet. Kartlegging av dosimeteregenskaper og optimalisering av avlesningsprosessen ble foretatt blant annet ved hjelp av en rekke masteroppgaver av studenter ved Institutt for fysikk på NTNU, og spesielt Liv Olaug Brekkenes: «Persondosimetri med termoluminiscens» (Brekkenes 1998), Ingelin Børretzen: «Kartlegging av energi- og retningsrespons» (Børretzen 2001) og Hilde Kjernlie Sæther: «Fingerdosimetri med TL-dosimetre» (Sæther 2004). Resultatene fra de to sistnevntes oppgaver ble også publisert i Radiation Protection Dosimetry (Børretzen and Wøhni 2003, Sæther et al 2005).

maalfrid_c9ee0dc42716986a624022914726a18a2a31a73c_4

maalfrid_oslomet

no

0.852

handlinger fremstår som meningsfulle for andre i den grad disse andre deler det samme meningsuniverset, eller meningsfellesskapet. Da vil de kunne tolke våre ytringer og handlinger i sin rette sammenheng. Kultursensitivitet er evnen til å forstå at ytringer og handlinger som ikke umiddelbart fremstår som forståelige like fullt kan være både meningsfulle og logiske i lys av andre kulturelle meningsunivers enn ens eget. Meningsunivers brukes her som en samlebetegnelse for de ideer, normer og verdier som er felles for en gruppe mennesker. Vi tolker og gir mening til omgivelser og hendelser i lys av slike meningsunivers, og også våre egne ytringer og handlinger refererer til vårt eget meningsunivers (ibid). Som prosess vil en kultursensitiv tilnærming både skape og forutsette en toleranse forankret på individnivå. Akkulturasjon, en prosess som her beskrives ut fra minoriteten, når man forholder seg utenfra ens egen kultur (Berry, 2011). Ved kontakt mellom grupper med forskjellige kulturelle erfaringsunivers, vil en kultursensitiv tilnærming kunne muliggjøre kommunikasjon og bidra til å etablere en ny og felles situasjonsforståelse. Kulturoverføring i en akkulturasjonsprosess forutsetter en langvarig kontakt mellom individene (Skirbekk,1975). For å kunne forstå tanker om helse og handlemåter er det nødvendig å sette seg inn i innvandrernes situasjon og kulturelle meningsunivers. Ved å anvende et aktørperspektiv tilstreber man å se situasjonene fra aktørens ståsted, og gjennom dette oppnå et "innenfraperspektiv" der ytringer og handlinger forstås som meningsfulle i lys av aktørenes egne forståelsesrammer (Johnsen 1986:62). Aktørperspektivet søker å forstå på egne premisser, men impliserer ikke at man også må godta den andres perspektiv og praksiser. Metoden må heller ikke forlede en til å skape en konstruksjon eller forestilling om den "eksotiske" andre, og derved overdrive den andres forskjellighet (Ihle, 2008:50). Aktørperspektivet skal være en metode til å belyse konsekvenser og handlingsmønstre som skyldes divergerende forståelsesrammer. Metoden som ble brukt til å belyse problemstillingen er derfor basert både på en kvalitativ del og en kvantitativ del som blir samanalysert ved hjelp av Mixed Methods (Teddlie og Tashakkori, 2009). Den kvantitative delen ble utviklet på grunnlag av funn fra analysene i den kvalitative delen. En viktig tilnærming i den kvalitative delen var å kartlegge innvandreres bruksmønster i primærhelsetjenesten (fastlege og legevakt). For å finne mulige årsaker til bruksmønsteret ble det benyttet informanter som kunne formidle henholdsvis innvandrernes og fastlegenes erfaringer og holdninger. Dette ble etterfulgt av et systematisk litteratursøk (Goth, 2012:47-54). De kvalitative dataene er basert på semistrukturerte intervjuer med tolv fastleger i Oslo-området, tretten nøkkelinformanter fra organisasjonene til de største innvandrergruppene i Norge, samt dybdeintervju med ledende ansatte ved legevakten og flyktninghelsetjenesten. Tretten nøkkelinformanter fra innvandrermiljøene fungerte som kulturoversettere og formidlet innvandrernes ståsted. Informantene ble valgt ut fra en liste etter anbefaling fra Innvandrerrådet i Oslo. Alle informantene har innvandret til Norge og hadde ledende funksjon i en innvandrerorganisasjon. Tolv fastleger med virke i Oslo ble inkludert i studien for å belyse legenes opplevelse av innvandrerne i primærhelsetjenesten. Ursula Småland Goth, Toleranse, kultursensitivitet og akkulturasjon Tolerance No. 1, Vol.

maalfrid_f6e87fd7a4535d10b047fd8a60ee3665393d6f69_44

maalfrid_regjeringen

no

0.938

Kapittel 3 Fagopplæring for framtida dene består av tre medlemmer som er oppnevnt av Utdanningsdirektoratet etter forslag fra partene. I Europa foregår det et utstrakt samarbeid om utdanning. Mye av dette er i EU-regi, men det er også viktige tiltak utenom EU-systemet. Bologna­ prosessen, et samarbeid om å forstå, sammenligne og overføre landenes gradssystem innenfor høy­ ere utdanning, er eksempel på en prosess som ikke er styrt av EU. LSA-VET (omtalt senere i dette kapittelet) er et enkeltlands initiativ der noen EU- land og Norge har vist sin interesse for å delta. Men EU er den viktigste kraften i det europeiske samarbeidet. EU har satt i verk flere tiltak og prosesser som er rettet mot fag- og yrkesopplæringen, eller som har betydning for dette området. Norge er aktivt med i arbeidet med flere av prosessene, og EUs til­ tak får uansett betydning for norsk fag- og yrkes­ opplæring. Mye av arbeidet har sin bakgrunn i Lis­ boa-prosessen fra 2000, der EU satte seg som mål å bli verdens mest kunnskapsbaserte og konkur­ ransedyktige økonomi innen 2010. Denne ble fulgt opp av København-prosessen i 2002, en strategi for europeisk samarbeid om yrkesopplæring og yrkes­ kvalifikasjoner. At fag- og yrkesopplæringen har fått høy prioritet, har sin årsak i at det å styrke yrkesopplæringen ble antatt å gi de sterkeste og raskeste effektene, og at yrkesopplæring har hatt en svakere status enn annen utdanning. Et viktig middel for å nå målet i Lisboa-prosessen er å fremme mobilitet i arbeidslivet og for utdannings­ søkere. Et annet prioritert område er kvalitetssik­ ring av europeisk fag- og yrkesopplæring. Partssamarbeidet er viktig i EUs arbeid med fag- og yrkesopplæringen. Samarbeidet foregår på flere nivåer og gjennom ulike organer. Et eksempel på en slik komité på utdanningsområdet er Advi­ sory Committee on Vocational Training (ACVT), som gir kommisjonen råd og er en aktiv part i gjen­ nomføringen av politikken. Partene i arbeidslivet har status som observatører i ACVT. Innenfor EU er det utarbeidet en rekke program­ mer som gjør det mulig for elever, studenter, lær­ linger, lærere og andre å delta i programmer for opplæring og utveksling i andre europeiske land. For yrkesfagelever og lærlinger er Leonardo da Vinci, som del av programmet for livslang læring, det viktigste programmet. Leonardo da Vinci-programmet er rettet mot fag- og yrkesopplæring samt etter- og videreutdan­ ning i arbeidslivet, og er ett av fire sektorprogram­ mer innenfor EUs program for livslang læring og gir et løft til utdanningen gjennom opphold i euro­ peiske land. Gjennom arbeidspraksis i bedrift og/ eller en yrkesfaglig opplæringsinstitusjon i et annet land kan man få kjennskap til et annet språk og kultur, motivasjon til faglig og personlig utvik­ ling, europeisk nettverk og et springbrett til videre kompetanse. Det gis stipend som dekker kost, losji, reise og forsikring. Årlig deltar ca 400 norske ungdommer i et Leonardo-program. Mål for programmet er å – gi deltakere i fag- og yrkesopplæring, samt vi­ dereutdanning, muligheten til å tilegne seg og bruke kunnskap, ferdigheter og kvalifikasjoner som også gir personlig utvikling for den enkel­ te – støtte videreutvikling av kvalitet og nyskaping innenfor fag- og yrkesopplæring, læringsinsti­ tusjoner og i praksistrening – gjøre fag- og yrkesopplæring attraktivt og rele­ vant for både enkeltpersoner og arbeidsgivere, og legge til rette for utveksling av lærlinger Europass ble innført i 2005 og er en mappe bestå­ ende av ulike dokumenter som kan bidra til at kva­ lifikasjoner, kunnskaper og ferdigheter blir bedre forstått i Europa. Ved å bruke Europass skal det bli lettere for enkeltpersoner å få arbeid eller studie­ plass i andre europeiske land. Det skal også være lettere for norske arbeidsgivere å forstå andre europeiske vitnemål, fagbrev, svennebrev, sertifi­ kater og annen dokumentasjon på kompetanse når de ønsker å ansette utenlandske arbeidstakere, og det skal dermed bidra til å gjøre det lettere å flytte i Europa. Europass består foreløpig av fem dokumenter som kan brukes enkeltvis eller sammen med andre: – Europass CV Felles mal for CV som finnes på de fleste eu­ ropeiske språkene. – Europass språkpass Felles mal for å beskrive språkkompetanse.

maalfrid_1c3e37f9b5723c0609859a2ada3b207a6b1de04f_158

maalfrid_uio

en

0.97

land values went up considerably, which soon closed the agrarian frontier for many landless migrants, and implied losses for large segments of the local population, especially farmers and groups dedicated to extraction activities. Competition between Indian groups, small farmers, nut collectors and large enterprises increased and has been the cause of many conflicts. It should be remembered that Brazil has 11 % of world's iron-ore reserves and is the second largest producer in the world, after the former Soviet Union (Silveira: 1994, pp.149-51). The PGC was created by the CVRD, by then a state-owned enterprise, but privatised in 1996, which is the largest world exporter of iron. Even though the rich deposits of iron-ore were discovered in 1967, the program was formally established in November 1980 via Executive act No.1,183. The work started in 1982, and the exportation began to take place in 1985 (Becker, 1991: p.71). The project was totally supported by the government, and the decree Law 1,825 of December 1980 instituted the fundamental taxes and financial incentives for investors in the PGC. Incentives include the exemption from payment of income taxes to investors who channelled those funds into projects approved by the PGC council. This provision embraced not just those companies making investments into industrial or manufacturing plants, but also the construction companies from the south undertaking building and infrastructural work. The period covered by these concessions was extended in 1984 until 1990, however they were reduced to fifty % by 1985. Other incentives included exemptions from tax payments on manufactured goods and import duties on foreign machinery and equipment, the priority being on the allocation of bank funds, and low electricity prices (Hall, 1991: pp.47-48). This all indicates that in the Carajás project the variable allocation played an essential role. It is clear that the Carajás Iron-Ore Project was conceived as an economic corridor linking the local economy to the national and international economies, very much in the line with the frontier theory. Aside from mineral development, one of the most visible results of the structure of incentives mentioned above was the increase of establishments dedicated to cattle ranching. According to Silveira (1994), between 1975 and 1985 in the municipality of Marabá the number went up by almost a thousand times. Livestock expanded until it occupied half of the rural land, as opposed to the 22 % that it occupied by 1975. However, in Marabá for example, this activity was not basically at the expense of agriculture (as in other areas), but of extractive activities. Nevertheless, it is important to keep in mind that in many cases the formation of pasture was used only as a means of effective occupation. 7.6.2.3 Some outcomes of the project The most visible consequence of the PGC is the complete transformation of the social dynamics in the area and the increase in deforestation. The development of infrastructure including roads, railroad, and a harbour has had a major influence in the transformation of the social dynamics by allowing rapid occupation of the region. In addition, it is clear that this infrastructure contributes to the frontier dynamic by assimilating new regions into the new socio-economic dynamic. The size of this project is such that its impacts go beyond the 147 Brazil is the second largest producer of iron in the world only behind the former Soviet Union, and it has 11 % of the world's iron reserves. Half of its production is exported. Iron accounted for 8 % of the total Brazilian export. 148 The council includes eleven ministers, the head of the national Security Council, and the governors of Pará, Maranhão and Tocantins. The minister of planning heads this.

maalfrid_dad211d3ffaec10731bd33bb495cd6caeb592ca2_97

maalfrid_ssb

da

0.703

1. Kj od 2. Flesk 3. Smør (almindeligt og kunstigt) 4. Hvede, uformalet 5. Rug 6. Byg 7. Hvedemel 8. Rugmel 9. Ris, afskallet (Risengryn og Rismel) 10. Kaffe 11. The 12. Sukker 13. Sirup 14. Tobak 15. Brændevin og Spiritus 16. Vin 17. Uld 18. Bomuld 19. Lin, Hamp, Stry, Jute etc. 20. Garn. 21. Rebslagerarbeide 22. Stenkul, Cinders, Cokes 23. Salt (Kogsalt) 24. Skibe 25. Maskiner og Maskindele Ialt: 1. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6 Spirituosa og andre Drikkevarer . . 7. Spindestoffe, 8. Garn, Rebslagerarbeide etc. ..... . . 9. Manufakturvarer af Spindestoffe . . 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc. 11. Fabrikat. af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Fedt, Talg, Olie og lignende fede Stoffe 13. Fabrikater af Fedt, Talg etc. 14. Trævarer, nforarb. eller halvforarb.. 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe . . 20. Mineralier : Raastoffe 21. Mineralier : Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc Tilsammen Handel 1887.

maalfrid_3a8de3228bae2033e44e810a3c3af26c8f7041dd_1

maalfrid_klagenemndssekretariatet

no

0.728

(3) Innen tilbudsfristens utløp var det innkommet tilbud fra blant annet fra Autoadapt AB (heretter kalt klager). (4) I klagers tilbud av 22. november 2010 fremkom det følgende "Forbehold/tillegg": "Autoadapt AB tilpasser ikke biler i Norge. Vi er en utstyrsleverandør. Våre produkter distribueres i Norge av følgende 3 (tre) firmaer som har fått full produktopplæring" (5) Innklagede meddelte klager om at tilbudet var blitt avvist etter forskriften § 20-13 (1) bokstav e i brev av 7. desember 2010. Innklagede viste til at forbeholdet i klagers tilbud utgjorde motstrid med kravspesifikasjonen punkt 4.2, noe som var et vesentlig avvik fra kravspesifikasjonen. Følgende hitsettes fra begrunnelsen: "Det gjøres her avvik fra et viktig krav for NAV om levering direkte til de ombyggere som har avtale med NAV. Dette skal også gjøres uten fordyrende mellomledd. Dette gir konkurransefordeler, siden øvrige produktleverandører må levere til alle ombyggere som har avtale med NAV. Avviket er også av betydelig størrelse, all den tid NAV kan inngå parallelle rammeavtaler for bilombygging med inntil 5, og ett sted 6, leverandører. NAV viser til kravet like vilkår for å sikre reell konkurranse i minikonkurransefasen for bilombyggere." (6) Klager påklaget avvisningsbeslutningen ved et brev som var vedlagt e-post av 9. desember 2010, hvorfra følgende gjengis: "Vi har missbedömt vikten av att sälja till alla då priserna har varit upphandlade av NAV och på inget sätt förhandlingsbara. Vi vill naturligtvis rätta oss efter NAV;s önskemål, då ni nu har klargjort vikten av denna punkt. Vi beklagar vår misstolkning av texten och kommer naturligtvis att distribuera direkt til samtliga ombyggare som har avtal med NAV." (7) Innklagedes opprettholdt avvisningsbeslutningen i brev av 15. desember 2010. Følgende hitsettes: "I Kravspesifikasjonens pkt 4.2, 2. avsnitt står det: "En tilbyder pikter å levere direkte til de ombyggere som har avtale med NAV, uten å gå veien om et fordyrende mellomledd." Etter vår vurdering framkommer det klart av dette avsnittet at det stilles krav om å levere direkte til de ombyggerne NAV har avtale med. Begrunnelsen for kravet er prinsippet om likebehandling og like konkurransevilkår i minikonkurransene. Det at Autoadapt AB hevder at mellomleddene ikke er fordyrende er av underordnet betydning ettersom kravet uansett er å "levere direkte til de ombyggerne som har avtale med NAV", og Autoadapt AB i sitt tilbud av 22.11.2010 har gjort et avvik fra dette kravet. […] Dersom NAV skulle godtatt Autoadapt ABs avvik, ville dette medført at Autoadapt ABs distributører ble både selvstendige tilbydere og underleverandører i samme minikonkurranser. Dette ville gitt distributørleddet et fortrinn i minikonkurransene som ikke er forenlig med prinsippene om likebehandling og konkurranse i lov om offentlige anskaffelser § 5." (8) Klager brakte saken inn for Klagenemnda for offentlige anskaffelser ved brev av 7. mars 2011. (9) Innklagede opplyste i e-post av 23. mars 2011 om at kontrakt ikke ville bli inngått før klagenemnda har behandlet saken.

maalfrid_4b0187b4b76e1262a3d54e675e8647ba6a405f20_0

maalfrid_fylkesmannen

nn

0.873

Sørdalen naturreservat – nokre bilete frå omsøkt 420 kV-trasé Alle bileta er tekne 18.1.2013 av Johannes Anonby. Dei viser nokre bilete frå alle mastefesta (der raud og kvit stikke markerer midtpunktet, og raude stikker ytterpunkta) og utvalde bilete frå mastestrekninga elles. Eksisterande 66 kV-leidning, i nokre tilfelle også 132 kV-leidning, er synleg på mange av bileta. Storleik og utsjånad av dei respektive mastene framgår av figuren nedanfor (fig. 4 i konsesjonssøknaden). Bileta vart tekne ved forflytning til fots langs den omsøkte 420 kV-traseen gjennom heile reservatet, frå nordaust til sørvest. Teksten under kvart bilete er tilnærma identisk med namnet på jpeg-fila. For nummer/nemning på dei einskilde mastene sjå profilskissa frå Statnett. Desse må ikkje forvekslast med eksisterande 66 kV- eller 132 kV-master som i mange tilfelle er synlege i same bilete. Fleire bilete vart tekne, og kan sendast på førespurnad, og om ønskjeleg med betre kvalitet enn dei krympa versjonane i dette vedlegget.

maalfrid_9ef1e2a00a2fa26e05e9e591fe9820829dc18ebe_144

maalfrid_forskningsradet

en

0.943

The figure above does represents great simplification. There are of course many possible interconnections and feedback loops between the dimensions listed, but we want to make the point of asking: what can environmental management do for poverty reduction? There are win-win opportunities and potential for more rational ways of dealing with trade-offs. What do the PRSPs for Mauritania, Burkina Faso, Uganda, Tanzania and Mozambique say about such opportunities and trade-offs? What can be found in these documents about linkages between economic growth, poverty reduction and sustainable development? The five countries are fairly similar when comparing conventional development indicators. The table below shows that Mauritania and Uganda are slightly above Burkina Faso, Tanzania and Mozambique in GDP per capita terms, while Tanzania join the two as leading on the Human Development Index (UNDP) ranking. Mozambique and Uganda have experienced the highest growth rates, but this is from a very low base due to the previous civil wars. For the other three countries, annual growth has been in the range of 5%, noting that GDP measurements are uncertain in countries with large informal economies and un-registered labour migration and remittances. Population growth is very high, by international standards, and the current pattern of growth barely keep pace with the population increase, leaving limited scope for making a substantial dent in poverty. The PRSPs respond to this challenge by emphasising the necessity to raise the rate of economic growth. In fact, there is a strong element of backward calculation in the documents, starting from the goal of halving income poverty. The five PRSPs are strikingly similar in setting growth targets at about 8% annually, which mathematically is what is needed to have a broad-based rise in average income, accounting for population growth and assuming that income distribution more or less follows current patterns. To achieve this level of growth the countries commit themselves to the main prescriptions of neo-liberal economic policies – or the socalled Washington, namely prudent macroeconomic policies (keeping inflation low), liberalisation of the economy and seeking global integration. As a point of departure for assessing the pro-poor profile of the PRSPs and any poverty-environment linkages we need to look at which economic sectors the various national planners identify as the future engines of growth. However, all five PRSPs clearly acknowledge that poverty reduction is more than achieving growth and its "tickling down" effect. It requires deliberate policy measures to enhance the distributional effects of growth in favour of the poor. What these policies are, however, are not always clearly expressed. We also need to look at how the PRSPs define pro-poor policies. Typical pro-poor policies would include: Generation of employment opportunities available to the poor Market access for products produced by the poor Access to free or affordable essential public services (e.g. education, health services, sanitary environment) Secured access to productive assets (e.g. land)

maalfrid_06dddea4e5785fa4f670368fd73030563de2794c_23

maalfrid_uio

no

0.862

Historisk har isolasjon i varetekt blitt benyttet for å fremme fire ulike formål; å hindre "moralsk smitte", å fremkalle tilståelse, å avskjære arrestanten fra informasjon som gjør at han kan tilpasse sin egen forklaring til de øvrige bevis, samt å hindre påvirkning av medskyldiges forklaring. Isolasjon var på 1800-tallet ansett som et grunnleggende element ved behandling av fanger, og ansett som et middel for forbedring. Kun ett av de fire historiske formålene anses i dag som legislativt; å hindre påvirkning av andres forklaringer eller av reelle bevismidler. Dette viser imidlertid at dagens regler om isolasjon i varetekt hviler på ulike begrunnelser. Overordnet ivaretar hensynene samme formål; å ivareta etterforskningen. Isolasjonens historiske legitimitet kan bidra til at dagens rettskultur i alle fall ikke er fremmed for bruken. Isolasjonen er begrunnet i en oppfatning om at bruken er nødvendig for effektivitet og oppklaring av saken. I forarbeidene til straffeprosessloven henvises det til følgende uttalelse: «Det er åpenbart at restriksjoner - og særlig isolasjon - kan innebære en betydelig belastning for den fengslede og utgjøre en risiko for hans psykiske helse. Særlig gjelder dette dersom restriksjonene varer ved over tid. På den annen side medfører hensynet til kriminalitetsbekjempelsen at man ikke kan gi avkall på bruk av restriksjoner. Dersom det er nærliggende fare for at den fengslede vil forspille bevis også om han er fengslet - f.eks. ved å forsøke å få andre til å påvirke vitner - må restriksjoner kunne brukes. Det vil være svært uheldig om alvorlig kriminalitet ikke kan oppklares og iretteføres, fordi siktede ikke hindres i å ødelegge bevis. Utover dette foretas det ingen konkret vurdering av isolasjonens egnethet i forarbeidene. Loven åpner imidlertid for ulik grad av isolasjon tilpasset risikoen i den enkelte sak, hvilket må anses som et uttrykk for at behovet kan variere. 115 Kategorisering av formål er hentet fra Horn (2015) s. 87 jf. Lasson (1835) s. 47, 295. 116 Horn (2015) s. 82. 117 Strpl. §§ 186 andre ledd, 186 a andre ledd. 118 Horn (2015) s. 89. 119 Ot.prp. nr. 66 (2001–2002) s.

maalfrid_f2b60063bffbde4430b144915d24a4a3ad43a3b5_5

maalfrid_uio

no

0.479

Gjer først greie for karakteristiske trekk ved norsk setningsstruktur, og peik på kva du meiner er spesielt vanskeleg for innlærarar av norsk. Kommenter deretter setningsstrukturen i den vedlagte elevteksten. Gjer greie for korleis nekting kjem til uttrykk i norsk og tyrkisk. Gi ei kort utgreiing av norsk prosodi, og vis med nokre få eksempel korleis ordprosodi vert realisert / kan beskrivast i usamansette og samansette ord. Gi også eit par eksempel på korleis prosodien kan realiserast i enkle setningar. Med grunnlag i beskrivinga av norsk prosodi foreslår Husby og Kløve til bruk i uttaleopplæring. Ferdigheitene som inngår i denne forenkla modellen, dannar også grunnlaget for norsk talerytme. Kva for ferdigheiter er med som eit minstekrav i modellen, og kva for problemområde kan vi forvente når tyrkisk- eller vietnamesisktalande skal lære det norske prosodiske systemet?

maalfrid_026c5889170908e38f8396946b6debd24f241d79_416

maalfrid_uio

en

0.639

11/2: Rainer Forst and Rainer Schmalz-Bruns (eds): "Political Legitimacy and Democracy in Transnational Perspective" (RECON Report No 13) 11/1: Bernhard Aaboe Jensen: "En nasjonal, føderal eller regionaleuropeisk Union? En studie av Dansk Folkepartis og Venstres vurdering av EUs konstitusjonstraktat og Lisboa-traktat" 10/6: Pieter de Wilde: "How Politicisation Affects European Integration: Contesting the EU Budget in the Media Parliaments of the Netherlands, Denmark and Ireland" 10/5: Mathias Johannessen: "Single Sky – Single Interest? National Interest Organizations and Their Ability to Establish and Make Use of a Common EU-level Platform" 10/4: Magdalena Góra and Zdzisaw Mach (eds): "Collective Identitiy and Democracy. The Impact of EU Enlargement" (RECON Report No 12) 10/3: Erik O. Eriksen and John Erik Fossum (eds): "What Democracy for What Europe" (RECON Report No 11) 10/2: Maria Martens: "Organized Administrative Integration. The Role of Agencies in the European Administrative System" 10/1: Anne Elizabeth Stie: "Co-decision – The Panacea for EU Democracy?" 09/7: Raúl Letelier and Agustín José Menéndez (eds): "The Sinews of European Peace: Reconstituting the Democratic Legitimacy of the Socioeconomic Constitution of the European Union" (RECON Report No 10) 09/6: Ingrid Weie Ytreland "Connecting Europe through Research Collaborations? A Case Study of the Norwegian Institute of Public Health" 09/5: Silje Gjerp Solstad: "Konkurransetilsynet – et sted mellom Norge og EU?" 09/4: Nina Merethe Vestlund: "En integrert europeisk administrasjon? Statens legemiddelverk i en ny kontekst" 09/3: Carlos Closa (ed.): "The Lisbon Treaty and National Constitutions: Europeanisation and Democratic Implications" (RECON Report No 9) 09/2: Erik O. Eriksen and John Erik Fossum (eds): "RECON – Theory in Practice" (RECON Report No 8) 09/1: Rainer Nickel (ed.): "Conflict of Laws and Laws of Conflict in Europe and Beyond: Patterns of Supranational and Transnational Juridification" (RECON Report No 7) 08/8: Savino Ruà: "The Europeanization of the Ministry of the Foreign Affairs of Finland" 08/7: Dirk Peters, Wolfgang Wagner and Nicole Deitelhoff (eds): "The Parliamentary Control of European Security Policy" (RECON Report No 6)

maalfrid_efb1691fdd959a5e99310e8476fa6e3a4bec45b8_75

maalfrid_oslomet

no

0.829

Boka Kunstner eller lærer? Profesjonsdilemmaer i musikk- og kunstpedagogisk utdanning er redigert av Elin Angelo og Signe Kalsnes fra kunstfeltet musikk. Gjennom kapitlene i boka representeres bredden i det kunstpedagogiske feltet med tekster fra drama, dans, musikk og visuelle kunstfag. Forfatterne samles rundt tematikken profesjonsdilemmaer, motsetningsforhold som «finnes både innad i og mellom kunstfagene og undervisningskontekstene» (Angelo og Kalsnes, 2014, s. 11). Boka er tredelt. Del 1 er skrevet av redaktørene og gir et bakteppe for profesjonsdilemmaene som diskuteres i det kunstpedagogiske feltet. Del 2 er sju kapitler med utgangspunkt i ulike opplærings- og utdanningsarenaer der aktuelle profesjonsdilemmaer eksemplifiseres og drøftes. I del 3 søkes det å bygge et felles tak over undervisning og formidlingspraksisene med begreper som kan fungere på tvers av ulike kunstfag. I del 2 og 3 innledes hvert kapittel med en fortelling. Dette er et godt grep som gir leseren kontakt med personen bak akademikeren som skriver. Boka henvender seg til bachelor- og masterstudenter, andre som arbeider med formidling og undervisning i kunstfag, samt forskere og ph.d.-studenter. Målet med boka er å hjelpe studenter til å utvikle kompetanse og identitet både som kunstner og lærer, og å forberede dem på ulike og motstridende roller og forventninger de kan møte på i yrkeslivet. Bokas forfattere representerer ulike kunstfag og utdanningsinstitusjoner. Begrepene «kunstner», «estetiske fag», «pedagogikk» tillegges ulik betydning fra kapittel til kapittel i boka, og yrkesidentiteter, profesjonsdilemma og fagkompetanse diskuteres med støtte i den enkeltes forklaringsspråk. Boka tilbyr et mangfold og dens styrke er det redaktørene beskriver som berikelsen i å speile og bryne seg selv og eget forklaringsspråk i noen andres, som ligner eller som er svært forskjellig.

maalfrid_8f3c6a550e4fa7776dd3ce0c3511f795fb342304_3

maalfrid_sprakradet

no

0.587

Adresse: Språkrådet Postboks 8107 Dep 0032 OSLO Telefon til Språkrådet og Statsspråk: 22 54 19 50 Redaktør: Torunn Reksten torunn.rekstensprakradet.no Abonnement og adresseendring: bestillingsprakradet.no Utforming: Marit Heggenhougen | cmykdesign.no Trykk: NR 1 Arktrykk Opplag: 18 500 Redaksjonen avslutta 02.02. Bidrag til denne spalten er verpet av skrivende mennesker i stat og presse. Dagens eksempel er hentet fra Dagbladet. Bobsey-barna: To tvillingpar som lever opp til den tradisjonelle tvillingmyten. Til tross for at de er tokjønnede er de likevel helt like, slik man forventet at de skulle være. Dagbladet sier intet om enkjønnede trillinger. På nynorsk heiter det å skaffe til vegar. I gammalnorsk hadde substantivet vegr ei genitivsform vegar, og preposisjonen til tok genitiv. I nynorsk held vi på skrivemåten med ­ar, ikkje den reduserte forma «vege», som er ei mekanisk overføring frå bokmål. Heile formuleringa eit storkna genitivsuttrykk. ei vanleg genitivsending i eldre språk var ­s, jamfør andre faste uttrykk som til dømes (!) til fjells, til sjøs, til sengs, til gagns, til vêrs, til fots, til lags, til bords osb. På nynorsk heiter det forresten på vegner av, ikkje «på vegne av». Opphavet til denne seiemåten er litt meir innfløkt. Muffins er ikke det samme som muffens. Muffins er flertall av det engelske ordet muffin (liten, myk kake stekt i papir). Muffens (ubøyelig) betegner noe som ikke er som det skal være; noe muggent (visstnok fra tysk Muff = mugg, ifølge Norsk ordbok). «Her er det noe muffins» må bety at her er det kaker å få. Hvis det derimot er noe muffens her, kan du se langt etter kakene. Går du til Narvesen og ber om muffins, får du en godbit. Ber du om muffens, kan det hende du får en kriminalroman. Å dikte Å dikte er å vera det vesle som ein vart og sleppe kvite fuglar ut i nattesvart. Å leva er å vera det store som ein er og stå i einsleg undring og høyre fuglar flyge inn frå ukjend verd. Statsspråks lesere har tydeligvis svært ulike følelser for den første dagen etter ferien – den man gjerne bruker til å gå gjennom e­post som har hopa seg opp. For noen er det en fryd å gå gjennom all posten, mens andre blir helt matte. Her er noen leserforslag til navn på følelsen: posttraumatisk stress, e-(post-) gardina, e-posttrykk, e-depresjon, e-teppet. Selve dagen, som går med til å lese og slette e­post, kan vi kalle e-dagen, e-sjauen, e-skredet, åpningsdagen eller du slette tid. Hva kan være et passende navn på kollegaen som tar den siste kaffeskvetten uten å sette over ny kaffe på trakteren – eller som lar det være igjen en minimal slant for å dekke over udåden? Skriv til statsprakradet.no. Merk e­posten «nytt ord». Stadig hører vi om ting som går «til dundas». Nå finnes det riktignok personer og steder som heter Dundas, men det riktige uttrykket er «ad undas», som er latin og betyr 'til bølgene'. Gå ad undas» betyr 'gå til grunne, i hundene, nord og ned'. et litt mer folkelig uttrykk er «gå i vasken», som betyr omtrent det samme. Ikke fullt så dramatisk er det å gå i vannet, som betyr å dumme seg ut eller si noe dumt. … er et annet ord for genitiv. Merk at det er to i­er i genitiv! Genitiv markerer vi ved å legge til bokstaven s. Det heter Annas bok og NRKs korre spondent. Apostrof bruker vi bare etter ord som slutter på s, x og z: Carlos' kompen­ dium, Fritz' pølsegryte. Mange statstilsette veit ikkje skilnaden på målform og målføre. Lær det ein gong for alle. Målføre tyder dialekt! Vi snakkar om «dei mange norske målføra». Vil du derimot omtale ein av dei to offisielle norske skriftnormalane – bokmål og nynorsk – heiter det målform. I nynorsk kan målform òg brukast meir generelt om stil, språkleg utforming, språk­ form: «ei klår målform». Dessutan kan sjølvsagt ein fotballspelar vere i målform.

maalfrid_50b6bec03b6db8a63f4f787994080aa28156677b_92

maalfrid_regjeringen

da

0.25

Årlig gj.snitt Nivå 1996– 2004 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Etterspørsel etter arbeidskraft: Utførte timeverk. Mill. . . . . . . . . . . . . . . 3140 1,3 -1,1 -1,1 -1,2 2,1 1,0 Gjennomsnittlig arbeidstid.... . . . . . 1363 -0,5 -1,4 -1,3 -0,5 1,9 0,2 Sysselsetting, 1000 personer .. . . . . . 2303 1,7 0,3 0,1 -0,6 0,2 0,8 Tilgang på arbeidskraft: Befolkning 16–74 år, 1000 personer 3282 0,4 0,4 0,6 0,7 0,8 0,8 Arbeidsstyrken, 1000 personer . . . . . 2382 1,5 0,5 0,7 -0,1 0,3 0,6 Nivå: Yrkesfrekvens (16–74 år).... . . . . . 72,7 73,5 73,5 72,9 72,6 72,4 Yrkesfrekvens (16–64 år).... . . . . . 80,3 80,3 80,3 79,5 79,0 … AKU-ledige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,7 3,6 3,9 4,5 4,5 4,3 Registrerte arbeidsledige... . . . . . 3,1 2,7 3,2 3,9 3,8 … 1)Arbeidsstyrken i pst.av befolkningen i yrkesaktiv alder. 2)I prosent av arbeidsstyrken. 3)Brudd i serien i 1999. For årene 1996–1998er det beregnet tall som er i samsvar med omleggingen. Kilder: Statistisk sentralbyrå, Aetat, Arbeidsdirektoratet og Finansdepartementet. Dato BNP Fastlands- Norge KPI Årslønn Arbeidsledighet DnB NOR..... . . . . . . .. Apr 2005 3,9 1,3 3,8 4,1 LO. . . . . . . ...... . . . . . . .. Mai 2005 3¾ 1½ .. 4¼ First Securities . . . . . . .. Mai 2005 3,4 1,4 3,8 4,1 Handelsbanken . . . . . . .. Apr 2005 3,5 1,4 3,7 4,2 Nordea . . ...... . . . . . . .. Apr 2005 3,6 1,4 3,8 4,0 Norges Bank .. . . . . . . .. Mar 2005 4 1¼ 4 4 NHO . . . . . ...... . . . . . . .. Nov 2004 4 1½ .. 4 OECD . . . ...... . . . . . . .. Des 2004 3,2 1,9 4,1 4,2 SEB Enskilda Banken. Mai 2005 3,5 1,1 3,7 4,2 SSB . . . . . . ...... . . . . . . .. Apr 2005 3,8 1,4 3,8 4,1 Gjennomsnitt .. . . . . . . .. 3,7 1,4 3,8 4,1 Finansdepartementet. . Mai 2005 3,6 1¼ 3¼ 4,3 1)I prosent av arbeidsstyrken. Kilder: Som angitt i tabellen.

maalfrid_61cad979fad93a6a53c4f9c5464954fdd223ba65_9

maalfrid_seniorporten

no

0.616

7.8.4 Tiltaksområde 2 – Barnehagen 364 7.8.5 Tiltaksområde 3 – Grunnskolen 366 7.8.6 Tiltaksområde 4 – Videregående opplæring 369 7.8. 8.1.1 Situasjonsbeskrivelse 375 8.1. 8.3.1 Introduksjonsprogrammet 382 8.3. 8.6.1 Overordnet mål for grunnleggende kvalifisering og voksenopplæring 411 8.6.2 Voksenopplæringen 412 8.6.3 Opplæring etter Introduksjonsloven 414 8.6. 9.3.1 Realkompetansevurdering 428 9.3.2 Vurdering av generell studiekompetanse 428 9.3.3 Vurdering av uregulert yrkesfaglig utdanning 429 9.3.

digibok_2009033103031

books

da

0.9

P. FR. RIST. OLAF RYES SAGA. OPTEGNELSER, DAGBØGER OG BREVE. DET NORDISKE FORLAG. Denne Bog søger at fremstille Olaf Ry es Personlighed paa Orundlag af hans Br eve og Optegnelser. Af disse findes en stor Del paa det store kgl. Bibliothék i Kjøbenhavn, en Mængde andre er desuden stillet til min Raadighed af hans Slægt i Danmark og i Norge, der paa den elskværdigste Maade har staaet mig bi med Oplysninger og Meddelelser. Som det vil ses, er desuden mange andre samtidige Breve overladt mig til Benyttelse, lige som jeg har havt meget Udbytte af de mangfoldige mundtlige og skriftlige Meddelelser, som det er lykkedes mig at indsamle. Af den store Mængde trykte Kilder, der er benyttet, skal jeg indskrænke mig til at ncevne Fr. Helwegs fortrinlige lille Bog: „Jydske Minder fra Forsommeren 1849" og Vaupells „Læssøes Levned", samt for Krigshistoriens Vedkommende at henvise til N. P. Jensens, „Den slesvigske Krig 1848 — 50," og Generalstabens „Den dansk-tyske Krig i Aarene 1848 — 50". 1791 — 1815. Slægten Rye. — Barndom og Ungdom. — Lieutenantstid. — Krigen 1814. — Afhandling om Krigen af Olaf Rye: Kort Fremstilling af de militære Begivenheder i Norge 1814. — Krigens Udfald. — Olaf Rye søger Afsked og nægter at aflægge Eden. — Afsked af norsk Krigstjeneste. 1815-1818. Rejse til Kjøbenhavn. — Prins Christian Frederik. — Rejse til U> Preussen. — Feltmarskalk Bliicher. preussiske Landeværn. — Ophold i'Coln. — Pengenød. — I Krig. — Feltliv. — Udnævnelse til dansk Officer. — Tilbagemarch til Tyskland. — Rejse til det danske Armékorps i Frankrig. — Bestræbelser for at komme i russisk Tjeneste. — Tjenesteforseelse. — Olaf Rye sendes som Arrestant til Danmark. — Fæstningsstraf i Frederiksort. Rendsborg. — Pengemangel. — Rye bliver Stabskaptajn. 1818—1848. Rejse til Norge. — I Rendsborg. — Jagtliv. — Hestehandel. — Pengeforhold til Helgesen. — Giftermaal. — Rejse til Norge. — Hans Hustrus Død. — Rejser til Norge. i Rendsborg. — Olaf Rye bliver Kompagnichef. — Gifter* maal. — Hans anden Hustrus Død. Karakter. — Hans Børns Død. — Oldenborgske Regiment. — Hertug Vilhelm af Glucksborg. — Prinsen af Nor. — Livet i Rendsborg. — Politiske Forhold i Hertugdømmerne. — Slægten i Norge. — Olaf Rye bliver Major. — Rye og Helgesen. — Hærordningen 1842. — Olaf Rye bliver Oberstlieutenant og Kommandør for 1. Bataillon i Kjøbenhavn. — Ryes ydre Personlighed og Optræden. — 1. Bataillon. — Giftermaal. — Rejse til Norge. — Bopæl paa Kastelsvejen og Livet dér. — F. R. C. Bulow. — Olaf Rye køber Grundejendom og anlægger en Fabrik. — Olaf Ryes politiske Anskuelser. — Christian VIIFs Død. — Martsdagene 1848. w — Krigens Udbrud. 1848—1849. 1. Bataillons March paa Sjælland. — Olaf Ryes Stemning. — Sønderjylland. — Træfningen ved Bov. — Slaget ved Slesvig. — Olaf Rye bliver Brigadechef. — Hans Forhold til sine Undergivne. — Olaf Rye bliver Oberst. i Sundeved. — Ophold i Jylland. — Vaabenhvile. — Kvarter paa Agersbøl-Gaard. — Fabrikken i Kjøbenhavn. — Vaabenstilstand. — Olaf Rye paa Als. — Hans Forhold til sin Stab. — Hans Personlighed. — Chef for 5. Brigade (Kolding). — Ryes Brigade rykker ind i Sønderjylland. . . Breve fra Olaf Rye fra 28. Marts 1848 til 24. Marts 1849. . 1849. Olaf Ryes Personlighed. — Omslag i hans politiske Stemninger. — Ordren til Retræten til Jylland. Magstrup Præstegaard. — April Maaneds ulykkelige Begivenheder. — Olaf Ryes Stab. — Læssøe kommer til Brigaden. — Slaget ved Kolding. — Olaf Rye og General Hansen. — Træfningerne ved Viuf og G-udsø. — »Ryes Tilbagetog« begynder. — Befolkningen i Jylland. — Tropperne. — Olaf Ryes Uforsagthed. — Bag Hansted Aa. — Stillingen ved Skanderborg. — Ad Helgenæs til. — Ryes Popularitet. — Rye og hans Mænd. — Stilling Nord for Aarhus. — Udfaldet ved Fredericia forberedes. — Ryes Brigade afgaar. Breve fra Olaf Rye og hans Dagbog fra 28. Marts til 5. Olaf Ryes sidste Dage. Olaf Rye tåger til Fyen. — Kvarter i Bogense. — Besøg hos Biilow. — Konference i Veilby Præstegaard. — Sidste Brev til hans Hustru. — Middag paa Gyldensten. — Mødet i Hovedkvarteret. — Breve til Læssøe og Steinmann. — Ryes Brigade gaar over til Fredericia. — Aftenen hos Biilow. — Generalerne sejler over Beltet. — Natten i Fredericia. — Olaf Rye under Slaget. — Hans Død. — Sorgen over hans Fald. — Kongens Brev til hans Enke. — Bisættelsen i Fredericia og Begravelsen i Kjøbenhavn. — Hæderen om hans Navn. — »Ryes Brigade* sætter ham et Monument. Olaf Eyes Fødested. (Efter en Skizze tegnet af Generalinde Rye 1844). (Jlaf Bye er født den 16. November 1791 paa Gaarden Bø i Bø Præstegjeld i Nedre Telemarken, 4 Mil Nord for Skien. Øverst paa Slægtens Stamtavle staar hans Tip-Oldefader, Kammerraad Henrik Bye 1 (død c. 1700), der var General-Told-Forvalter i Bergen, og som var gift med Margaretha Rye fra Kjøbenhavn, hvor ogsaa deres Søn, Poul Christian Bye, skal være født (1684). J ) Hans Slægt siges at have været dansk, og stammer vel saa fra en af de Landsbyer her i Landet, som bærer dette Navn, men ogsaa i Norge findes Stednavnet Rye som f. Eks. i Meldalens Præstegjeld i Trondhjems Stift og i Svennes Annex til N. Aurdal Præstegjeld i Valders. De danske Familier, der bærer Navnet Rye, vides ikke at være i Slægt med Olaf Rye. (Se Stamtavlen.) i Slaget ved Poltava, 1712 kom han i dansk Tjeneste og deltog i Slaget ved Gadebusch i det ungarske Dragon-Regiment, som blev opløst efter Slaget, hvorefter han blev General-Adjutant-Lieutenant hos Generalmajor Gregers Juel, men da denne tog sin Afsked, forlod Poul Christian Rye den danske Hær og blev Major i Norge. Her blev han 1737 Oberst og Chef for 2. oplandske Regiment, men af pekuniære Grunde afstod han 1742 dette Regiment og overtog Kommandoen over 2. bergenhusiske nationale Regiment. Det lykkedes ham 1759 at blive Kommandant paa Bergenhus, og da han i den Anledning opholder sig i Kjøbenhavn, skriver han til sin Søn: »Hans Majestæt var og saa naadig og lod mig tilbyde Commendantskabet med General Majors Caracter, om ieg vilde have den, mens ieg bad allerunderdanigst at ieg motte nyde det udi den Caracter, ieg havde, saasom ieg ikke forlangte her efter videre avancement, hvilked da blev mig accorderet og ieg er ganske vel fornøyed«. Han blev i denne Stilling, lige til han var 81 Aar gammel, da han blev afskediget, og døde først 1773. Han var 1720 bleven gift med en Datter af den bekendte Stiftamtmand i Christianssand Johan Sigismund Hassius Lillienpalm, der var meget rig. Olaf Ryes Bedstefader Johan Henrik Bye, der blev født i Christianssand 1722 og i en ung Alder kom i Huset hos sin Moders Forældre, er der ikke meget at fortælle om. Han blev 15 Aar gammel Kommandersergent og avancerede saa, til han 1769 blev Kaptajn ved 2. smaalandske Regiment. 17 Aar efter — 1786 — blev han Oberstlieutenant ved 1. Aggershus's nationale Regiment og to Aar efter afskediget med Oberst Karakter. Han var 1753 bleven gift med Præsten Andreas Weidemanns Datter. Hendes Moder var født de Seue, rimeligvis en Datter af Oberst Mathias de Seue; thi han testamenterede 1766 Johan Henrik Ryes Sønner en for den Tid ikke übetydelig Sum. Olaf Ryes Fader fik saaledes for sin Part 600 Rdlr. Da Olaf Rye blev født var hans Fader Mathias Andreas Bye (f. 1756) Kaptajn i Telemarkske Regiment og Ejer af Bø Gaard. Han var gift med Elisabeth Johanne Lind, en Datter af Guldsmed Ole Lind i Christiania. Hun skal have været en ligesaa blid og elskværdig Kvinde, som Manden var stræng og vanskelig at omgaas. da han var en meget hidsig Mand, men havde af og til slemme Stridigheder med dem, som han dog altid klogelig vidste at rede sig ud af. Sin Gaard skal han have drevet med stor Dygtighed, især interesserede han sig meget for Havedyrkning og anlagde en temmelig stor Frugthave paa Bø Gaard. Han søgte ogsaa at udbrede Sands for Havedyrkning i Sognet. Olaf Rye blev døbt den 29. December 1791 og i Daaben kaldt Ole eller Ola. I alle de offentlige Aktstykker, der vedrører ham kaldes han, lige til han 1837 bliver Stabskaptajn, Ole von Rye. Selv underskriver han sig altid Olaf, undtagen i Brevene til Hjemmet. Efternavnet skal udtales i to Stavelser ligesom f. Ex. Navnet Due, og det er først her i Danmark og vistnok ikke før Krigen, at han af Soldaterne blev kaldt Rye uden Udtale af »e«et, ligesom f. Eks. Militærnavnene Bie og Moe. Der var en ret stor Børneflok paa Bø. Da Olaf Rye kom til Verden, var der to Drenge og to Piger, og efter hans Fødsel kom der to Drenge til, af hvilke den yngste dog strax døde. Om hans Barndomsaar vides ikke meget, men man kan vel sige sig selv, at det har været et raskt og kraftigt Friluftsliv, de sex Søskende — mellem hvilke der kun var 1 å 2 Aars Aldersforskel — har ført dér paa Gaarden, maaske noget kvede af den strænge og utilgængelige Fader, men Moderen, som Olaf Rye altid omtaler med den ømmeste, sønlige Kærlighed, har vel mildnet Strængheden. Hvorledes Livet nu end har været, sikkert er det, at Olaf Rye altid omfattede sit Barndomshjem, sine Søskende og alle sine norske Slægtninge med en Ømhed og en Længsel, der blev yderligere forstærket ved den tvungne Fraværelse, der altid lader den Landflygtige se Hjemmet i et fortryllet Skær. Endnu i Slutningen af sit Liv taler han om »at rejse hjem«, naar det gælder en Rejse til Norge. Alle Drengene blev Officerer og kom tidlig hjemme fra. Den ældste Søster, Anna Dorthea blev gift med den bekendte Marcus Henrik Florentz, der var Foged i Øvre-Telemarken, x ) men Frederilike CJiristine blev hjemme og var hele Livet igennem Moderens Støtte. x ) Han havde været ansat i Rentekammeret og var Foged i Telemarken 1811—36. Han var født 1777 og døde først 1869, altsaa 92 Aar gammel. som han kaldtes, var en i Norge meget bekendt og anset Mand. Da Olaf Rye var 10 Aar gammel vilde Faderen allerede have ham ind paa det norske militære Institut i Christiania, thi den 11. Novbr. 1801, skrev Chefen for Telemarkske Regiment, Oberst Otto Henrik de Schleppegrell fra Frederiksværn, hvor Regimentet havde Garnisonskvarter, saalunde: »Hr. Capitajn v. Rye har en Søn, Ole Rye, som han øndsker medtaget næste Foraar som virkelig Gadet ved det Norske militære Institut; det Kgl. Generalitets- og Commissariats-Collegium ansøges underdanig, at dette unge Menneske maatte vorde antaget ved Institutet som det eneste Subject, Regimentet denne Gang haver. I et Bilag oplyses det, at »Eleve Ole Rye« endnu ikke var i Numer, at begge Forældrene var ilive, at han ikke var konfirmeret, «Exterieur maadelig, efter sin Alder skriver og regner temmelig vel.« Faderen vilde være ansvarlig for hans Underhold ved Institutet. Drengen kom imidlertid ikke ind paa Institutet før 1804 den 7. April, samtidig med Regimentschefens Søn, Frederik Adolph Schleppegrell, der var et Aar yngre, og med hvem han nu stod Last og Brast hele Livet igennem. Da Krigen mellem Danmark-Norge og England brød ud 1807 sad Olaf Rye i ældste Klasse, »men«, skriver han i en lille Selvbiografi: » endnu Barn og ikke konfirmeret kunde jeg ikke afgaa til Armeen, men maatte, skønt Officer, blive dér, indtil jeg næste Foraar blev konfirmeret. « Den 4. Maj 1808 blev han, udnævnt til Fændrik uden Anciennitet ved det telemarkske Infanteri-Regiment, hvor Faderen stod som Kaptajn og hans ældste Broder Valdemar som Premierlieutenant. Allerede otte Dage efter hed det i Kgl. Resolution af 15 Maj : »Den under 26. Marts d. A. ved det telemarkske Infanteri-Regiment uden Anciennitet ansatte Fændrik Ole von Rye, som nu har taget Officersexamen ved det norske Landkadet-Corps, tillægge vi herved Fændriks Anciennitet fra 1. Januar d. A.« Samtidig fik han 100 Rdr. i Ekviperingspenge. Hans næstældste Broder Johan Henrik, som var bleven Student 1804, havde imidlertid søgt sin militære Uddannelse iKjøbenhavn og blev samme Aar som Olaf Fændrik ved Marineregimentet her. Han tog Aaret efter Officersexamen ved det danske Militærinstitut og blev Sekondlieutenant. I hine Tider foregik alt Avancement i Danmark-Norge regimentsvis, hvilket var en i høj Grad uretfærdig Metode; thi Følgen heraf kunde være, at det blev afhængigt af ganske tilfældige Omstændigheder, om en Officer avancerede eller ikke. Der fandtes Regimenter, hvor Pladserne ved tilfældig Afgang, Dødsfald o. lgn., var besatte med forholdsvis unge Officerer, hvorimod der ved andre fandtes temmelig bedagede Kammerater i de lavere Charger. Olaf Rye havde i Begyndelsen af sin Løbebane stort Held med sig, da der var Mangel paa Officerer i Armeen ved Krigens Udbrud. Senere, i den danske Hær, led han haardt under det absurde Avancementsforhold. Allerede den 18. Maj 1808 blev han Sekondlieutenant paa Grund af en Kaptajn Koss's dødelige Afgang. Hele Vinteren 1807 — 8 havde Landet været i stærk krigerisk Ophidselse. Man ventede Svenskernes Angreb ved Grænsen og de engelske Skibe ved Kysterne, især i Christiania Fjord. Da Krigen brød ud, maatte Telemarkske Regiment gøre Strandvagt i det sydvestlige Norge og kom ikke til at tåge Del i de egentlige Krigsbegivenheder. Disse var af en saa heldig Natur for Norge, at de gjorde Hæren meget populær og opflammede de unge Sind. I Slutningen af Aaret var Krigen jo egentlig forbi, men de politiske Forhold truede hvert Øjeblik med dens Udbrud og holdt Hæren og Befolkningen i Aande. Ved Nytaarstid 1809 blev Olaf Rye flyttet fra et nationalt Kompagni til et Grenader-Kompagni og i Slutningen af Aaret — « den 14. December — ■ blev han udnævnt til Premierlieutenant. Han var da kun 18 Aar gammel. De følgende Aar maa vistnok have været en lykkelig Tid for den unge Officer. Den korte Exercertid fraregnet var han permitteret det meste af Aaret. Om Sommeren var han paa Opmaaling for det kgl. Rentekammer, og om Vinteren var han hjemme paa Bø eller hos sin Søster Anna Dorthea Florentz pa# Gjelstad, for at udregne Opmaalingerne og tegne Kort efter dem. Arbejdet blev godt betalt, og der var dejlig Tid til at rejse om i Landet til Slægt og Venner. Han strejfede om overalt, morede sig paa alle Maader, og det var disse Aar, der gjorde ham til den dygtige og lidenskabelige Jæger, som han var hele sit Liv igennem. Egenlig militær Uddannelse var der ikke Tale om i Olaf Ryes Ungdom. De korte Exercertider gav ikke meget Udbytte, og militære Studier var ikke i Anseelse. »Den store Flerhed af den norske Armees Officerer,« siger en norsk Forfatter om den Tid. » synes saa langt fra at skatte en militær-videnskabelig Uddannelse, at de snarere fandt saavel denne som militær-literære Beskæftigelser i det Hele taget at være under en Officers Værdighed. Under Friluftslivet paa Opmaalingerne og Jagterne paa Fjeldene voxede Vingerne ud paa Olaf Rye, og de tvungne Forhold i det snævre Garnisonsliv snærede ham haardt. Det gjorde de ogsaa senere, hele hans Liv igennem. Om han end ikke var forsømmelig lige over for den indre smaat skaarne Tjeneste, saa behandlede han den dog overlegent og ikke med den Nøjagtighed, som altid er nødvendig, men som den Gang blev dreven ud i de mest pedantiske Konsekvenser. At han ikke var saa punktlig, som det var ønskeligt. viste sig, da han i Efteraaret 1812 en Maaned for sent indsendte Regnskab og Marchrute for det Kompagni, som han havde havt Kommandoen over paa Hjemmarchen fra Kantonnementet, og det var tilmed saa uordenlig skrevet og affattet, at det blev sendt tilbage til ham med en alvorlig Tilrettevisning og Paalæg om hurtig Expedition. Men Bataillonen fik det imidlertid ikke tilbage igen og maatte derfor i November indsende de andre Kompagniers Regnskaber uden at oppebi hans, men beder da ogsaa om en » kraftig Foranstaltning « fra Regimentets Side for at sligt ikke skal gentage sig. Om han blev straffet ved denne Lejlighed, vides ikke, men det er rimeligt nok. Efter al Sandsynlighed har denne Sag dog bidraget sit til, at Olaf Rye er bleven ked af det Hele, thi en Maaned efter sender han — og et Par Dage efter ogsaa Schleppegrell Ansøgning ind om at maatte rejse til Kjøbenhavn. Den 11. Décember ansøger han den kommanderende General om »Tilladelse paa 3 Maaneder at foretage en Rejse til Kjøbenhavn, som mit Fremtidsvel gør mig magtpaaliggende at iværksætte.« Og han mener at, »da Kapitainen er nærværende ved Compagniet, kræver Tjenesten ved samme i Vintermaanederne ikke uden i særdeles og uforudseete Tilfælde Premierlieutenantens Nærværelse.« Schleppegrell støtter sin Ansøgning paa, at han vil tåge Landmaaler-Examen i Kjøbenhavn. Ansøgninger og fremhæver, at de to Officerer har været permitterede fra September for at deltage i Opmaalingen i Laurvigs Grevskab, hvilket baade har bidraget »til deres Øvelse i denne nyttige Videnskab« og »til deres økonomiske Vel,« den paaskønner deres Motiver til at søge Rejse-Tilladelse, og man ser, at det noget vage Udtryk, Rye bruger om »sin fremtidige Velfærd« bestaar i «at han i Kjøbenhavn agter- at tåge Information i Sprogene.* Regimentet anbefaler ikke Ansøgningerne: » Tjenestens Udfør ved Regimentet bliver dog,« skrives der, »den første Pligt og deres Kundskabers Udvidelse den anden. « Kongen afslaar strax Ansøgningerne med et: »kan under nuværende Konjunkturer ikke bevilges. Dette Aar 1812 var iøvrigt rigt paa Begivenheder for Familien Rye. Det var den Gang Skik og Brug, at Officerer af samme Slægt stod ved samme Regiment, saa at dette paa en vis Maade blev dem et andet Hjem, Slægten hørte til Regimentet. Det havde sine store Fordele. Det ældste Medlem af den Slægt, der stod ved Regimentet, kunde f. Ex. ved at tåge sin Afsked hjælpe paa Slægtens yngre Medlemmers Befordring. Netop dette skete 1812. Olaf Ryes Fader, der 1809 var bleven Major og Bataillonskommandør og 1811 Oberstlieutenant, var nu 66 Aar gammel. Da han den 25 Februar 1812 efter Ansøgning fik sin Afsked med 400 Rdr. i Pension, blev Sønnen Valdemar Kaptajn, og den yngste Søn, Johan Mathias, der havde været Repetent paa Landkadetkorpset, og som den 1. Januar var bleven ansat ved Regimentet som Sekondlieutenant, blev nu ved Faderens Afsked Premierlieutenant ved samme. Den fjerde Søn, Johan Henrik, havde imidlertid studeret Jura i Kjøbenhavn og blev juridisk Kandidat den 10. Januar og i November s. A. Premierlieutenant ved Kjøbenhavns Infanteri-Regiment. Det var jo ogsaa i Slutningen af Aaret, at Olaf Rye indsendte sin Ansøgning om Orlov, — var det Broderens Held i Kjøbenhavn, der lokkede ham? Det saa imidlertid ogsaa den. Gang ret sørgeligt ud i Norge. Olaf Rye havde i sin Ungdoms første Tid allerede oplevet store Omvæltninger i Landets Tilstand. I Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. bevirket dette — Revolutionen og Napoleons Krige — blev derfor set i et andet Lys her, end de fleste andre Steder. Senere blev Norge selv draget ind i den politiske Hvirvel, Krigen kom, Adgangen til Havet blev lukket, Forbindelsen med Broderlandet blev vanskelig, undertiden umulig, og Landet, som ikke kunde brødføde sig selv, maatte holde en Hær paa Benene for at hævde sin Selvstændighed, som dets gamle Arvefjende, Sverrig, mere og mere truede med at krænke. Der var Fattigdom og Pinagtighed overalt. Aaret 1812 fyldte Bægeret til Randen, bragte Misvæxt og Hungersnød, og man kan forståa, at de unge Officerer længtes efter at komme bort for at se andre Steder, andre Lande, hvor der muligvis ikke var saa trykkende snævert som derhjemme. I 1813 kom Statsbankerotten, de politiske Begivenheder tog Fart, Krigen i Holsten var i Virkeligheden en Kamp om Norge, og medens den stod paa, var selve Hæren i det Land, der blev kæmpet om, uvirksom, fattig og sulten, og kunde paa Grund af Mangel paa Forraad og Fornødenheder, ikke slåa det Slag, som den saa inderlig ønskede at slåa. Saa kom Freden i Kiel. Den danske Konge blev tvungen til at afstaa Norge og alle dets Indbyggere med fuld Suverænitet til den svenske Konge. Dette var for de fleste Normænd det samme som national Vanære, som en Opgivelse af national Selvstændighed, en langt værre Afhængighed end den gamle, som de vel havde været misfornøjet med, men den havde dog Tidens Hævd og den forskønnedes dog ved de fælles historiske Minder og de mangfoldige trofaste Forbindelser, der med mange fine Traade knyttede Norge og Danmark til hinanden. Det norske Folk rejste sig da med Begejstring for at hævde sin Selvstændighed; det valgte sig en Konge, gav sig en fri Forfatning og tog Krigen op mod Sverrig. Olaf Rye deltog i Krigen 1814 som Premierlieutenant ved det telemarkske Regiments 2. Jægerdivision, der bestod af de vestfjeldske og tindske Kompagnier, som hørte til General Staffeldts Brigade. I Slutningen af Februar afmarcherede hans Afdeling, og han deltog i en Del af de Træfninger, som forefaldt, saa som ved Hafslund, paa Rolfsøen, ved Rolfssund, Sannesund og Sannegaard osv. Ni Aar efter, da han som dansk Officer sad nede i den lille holstenske Fæstning Rendsborg, nedskrev han en lille krigshistorisk Oversigt over Krigen i Norge 1814, som skal meddeles nedenfor. Den er en stræng og übønhørlig Kritik over de militære Forhold og selve den ulykkelige Krig, den indeholder Intet om ham selv og er kun lidet personlig, kun naar det telemarkske Regiment nævnes, véd man, at det er ham selv, det omhandler. Kun enkelte Steder bryder en underkuet Harme frem. Endnu langt senere, da han er henved halvhundrede Aar, ser han med andre Øjne paa Sagen og ryster paa Hovedet ad sin Ungdommelighed. »I Januar 1814«, skriver han, »daFrihedssvimlen greb hele Norge, var jeg desværre ogsaa en af de mest exalterede. Men endnu for ung, næsten endnu Ram, gik jeg for vidt i Alt og havde ikke Fornuft nok til at dømme om, hvad den sande Ære fordrer, og troede, at Alt maatte føje sig efter mine forvirrede Ideer. Da jeg kom til Sverrigs Grænse, kommanderede jeg et Jægerkompagni paa 200 Mand, og jeg og nogle andre ligesaa excentriske Hoveder, der havde lignende Kommandoer, tænkte, at vi dermed kunde forsvare Landet mod enhver Fjende. Hvor jeg kunde, søgte jeg Lejlighed til Kamp, om end Overmagten var nok saa stor, men udrettede Intet. af militair Begivenhederne i Norge i Aaret 1814 af Olaf Bye. Saasnart Kielertractaten blev bekiendt i Norge, hvorved dette Rige med fuld Souverainitetsret, var bleven afstaaet til Sverrige, viste Stemningen sig saa aldeles imod denne Forening, at der for Prinds Christian Friderick, dengang Statholder i Norge, intet andet Middel gaves at forebygge Annarci og Oprør, end at erklære sig for Folkets Villie. For at forvisse sig, om den Stemning, som yttrede sig under hans Øine i Hovedstaden, ogsaa var almindelig, giorde Prindsen en Reise igiennem de vestlige og nordlige Provindser af Riget; overalt mødte ham den samme Entusiasmus for Friehed og Selvstændighed ; den samme Afskye for en Forbindelse med Sverrige, som man i Aarhundreder var vandt til at ansee for sin arrigste Fjende. Imidlertid blev en Armee af omtrent 30,000 Mand i største Hast sammenkaldet i det Syndenfjeldske, som, medens Prindsens Fraværelse, commanderedes af General-Major von Staffeldt. - Midt i Februar Maaned, da Prindsen kom tilbage fra Trondhjem, erklærede han sig som Norges midlertidige Regent, og sammenkaldte en Rigsforsamling at møde paa Eidsvold den 10. April, for at bestemme Norges Regjeringsform for Fremtiden, og hvorhen et hvert Regiment og Corps i Armeen skulde sende som Deputerede een Officeer og een Gemeen. Enhver troede, at denne betydelige Armees Restemmelse ikke blot var at forsvare Grændserne, da den svenske Armees slette Tilstand, for største Delen slet exercerede og endnu slettere commanderede Landeværn, — da Kjernen af Armeen var med Kronprindsen i Tydskland, — sikkerlig ikke giorde en saa betydelig Styrke nødvendig. Den Hurtighed, hvormed denne Armee blev sammenkaldt, — thi adskillige Compagnier, blandt andre af tellemarkske Regiment, tilbagelagde fra deres Standqvarterer til Samlings-Stedet ved Moss, i en Tid af 8 Dage nogle og Førgetive norske Mile, — saa og den Ordre at enhver Mand skulle medtage sine Skie, lod formode, at man vilde benytte den sidste Rest af Vinteren iov at foretage et Indfald i Sverrige. Vistnok kunne heller ingen Tidspunkt dertil være gunstigere end den Nærværende, og hvis det var bleven udført med Overlæg og Kraft, havde Udfaldet ikke været tvivlsomt. — De Svenske ville neppe kunne have modsat os en større Magt end 14 å 16,000 Mand; den strænge Vinter havde giordt alle Vande og inpracticable Sumpe farbare, dertil kom en mere end 6 Fod høi Snee, som giorde det aldeles umueligt uden paa Skie, at afvige det allermindste fra den banede Vei, og som paa mange Steder havde giordt selv denne ufremkommelig. Mere end tre Fjerdepart af Armeen vare forsynede med disse Skie og vare fra Barndommen af øvede Skieløbere, da man i sneefulde Vintre, i adskillige Districter af Norge, kuns ved Hjelp heraf kan komme fra et Sted til andet, da den høie Snee giør det umueligt, at holde banede Veie. I Sverige er Skieløbningen næsten ikke bekjendt, uden i Jemteland og Dalerne, og den hele Armee har ikke Skieløber-Corps; hvor fordelagtig denne Omstand var, er let et indsee. Hvad end mere lod formode, at Krigen skulle føres offencive ind i Sverrige var, at der blev giorde en Mængde Skieslæder for at transportere Kanoner, Ammunition og Bagage over de übanede Sneestrækninger, samt en Deel Truger til de uundværligste Heste. forgiæves, og da endelig Foraaret kom, og tilintetgiorde alle de Fordele, som et Vinterfeldttog lovede os, dæmpede Misfornøielse over det feilslagne Haab og lange Venten en Deel af den brændende Entusiasmus, som i Februarij og Marti Maaned besjelde Enhver. Sikkerlig . virker intet skadeligere paa Stemningen af en modfuld Armee end langvarig, tilsyneladende frygtsom Nølen, hvor Mandskabet af Mangel paa Beskjæftigelse kjeder sig i sine Qvarterer, og faaer Tid til at raisonnere over den saaledes til ingen Nytte tilbragte Tid ; dette er især Tilfældet med Normanden, der som alle Biergbeboere lidenskabelig elsker deres Klipper, og kuns med Smerte forlader dem, som, hvis de ikke stedse beskjæftiges, snart befaldes af Hiemvee, og kuns den Overbevisning at deres Fraværelse var nyttig og nødvendig kan holde dem skadesløs for deres Opoffrelse. Med saadan uvirksom Venten gik den ene Maaned efter den anden, og da den svenske Armee i Midten af Sommeren kom tilbage fra Tydskland, var endnu aldeles Intet giordt fra norsk Side. Enkelte Mand af hvert Compagnie var i Løbet af denne Tid paa faa Dage permitterede til deres Hiem, iøvrigt blev Armeen fuldtallig roelig liggende i sine Cantonneringsqvarterer, da dog Mangel paa Levnetsmidler var en af vore farligste Fiender, saalænge vi ikke vare forsikrede om Engellands Vendskab. Allerede da Armeen blev trukket sammen, blev der sagd: Magazinerne indeholde kuns Proviant for 6 Uger; rigtignok kom der af og til Skibe med Korn fra Dannemark, men dog kuns sjælden og i übetydeligt Antal for Guvernementets Regning, og dog var nu Armeen forsamlet, uden at foretage noget, mere end 5 Maaneder og stedse tærede paa den havde Forraad. Da aldeles intet Cavallerie og heller ingen Train-Heste var ved Armeen, da al Transport blev besørget af Bønderne, saa laae den til Rationer bestemte Havre unyttig i Magazinerne, da derimod Forraadet af Erter, Gryn og Byg dagligen formindskedes ; for saavidt mueligt at forekomme aldeles Mangel af disse Artikler, blev befalet, at Mandskabet skulle gives hver Lønningsdag for 3 Dage Havremeel istedenfor Erter eller Gryn, men ogsaa denne Forpflegning fandt Armeens Generalqvarteermæster, General-Major von Haxthausen for kostbar, og for at spare Malelønnen, blev der af Magazinerne udgivet umaled Havre, og fik Regimenterne den urimelige Befaling, at den saaledes skulde udgives til Mandskabet. Allerede fra Begyndelsen af var der hver Lønningsdag for 3 Dage af Mangel paa Kiød og Flesk udgivet Sild og Stokfisk, og saaledes skulde nu Soldaten leve af Stokfisk og umaled Havre — sandelig en Kost, som kuns kunde bydes den saa tarvelig og nøisom vandte norske Bonde. i saa smaae Qvantiteter, og vare Compagnierne derfor nødsagede, skiøndt mod General-Qvarteermæsterens Ordre, at lade den male. Skiøndt man efter alt dette forudsaae, at en Krig var uundgaaelig, blev man dog übevægelig staaende og vilde, absolut imod alle Krigskunstens Regler, ikke føre Krigen ind i Fiendens Land, men lade sig angribe hiemme. I Junii Maaned ankom der Afsendte fra Rusland, Østerrig og Preussen med hvilke Kongen vexlede adskillige Noter; der blev giordt Forslag om Vaabenstilstand og en nye Sammenkaldelse af Stoertinget. De Svenske forlangte at besætte Fridriksteen og Fridrikstad, men dertil var Kongen efter Constitutionen ikke engang berettiget, altsaa bleve de forkastede, hvorpaa Gesandterne afreiste til Sverrige med denne Kongens sidste Bestemmelse. Strax derpaa forlod Kongen Christiania og toeg sit Hovedqvarteer paa Moss. De fremmede Gesandter kom endnu een Gang tilbage og erklærede : at de fra norsk Side foreslagne Vilkaar af de Svenske ikke vare antagne og at altsaa Krigen maatte begynde. Armeen var posteret og inddeelt saaledes: Brigaden Generalmajor von Staffeldt, noget over 8000 Mand, cantonnerede i Berg, Skjeberg, Thunøe, Borge, Rakkestad, Eidsberg og Trøgstad. De 2 telemarkske Batailloner hørte til Staffeldts Brigade. — Brigaden Oberst von Hegermann, noget over 7000 Mand, i Sørum, Ullensager og Eidsvold o. s. v. - - Oberste-Lieutenant von Krebs's Corps, omtrent 2000 Mand, i Omegnen af Kongsvinger. — Oberste-Lieutenant von Rodes Corps, omtrent 1000 Mand, paa Hedemarken og i Elverum. Den saakaldte Reserve-Brigade under General-Major von Arenfeldt, omtrent 4000 Mand, iog omkring Christiania og Drammen. ■ — Oberste-Lieutenant von StabelFs Corps, omtrent 2000 Mand, havde trukket en Cordon fra Krogfossen i Høeland til henimod Skodborgsund; og paa Vestlandet en svag Brigade under General-Major von Meilænder, noget over 2000 Mand, som blev forstærket af de tellemarkske Landeværn, cantonnerede omkring Fridriksværn, samt holdt denne Fæstning besat. — Hvad Søemagten betræffer, saa bestoed den af omtrent 150 Canonbaade og Canonjoller samt 7 Kutterbrigger. Af disse vare kuns noget over 40 Canonbaade og Joller ved Hvaløerne, de øvrige tilligemed Briggerne vare fordeelte langs Kysten og vare især i Christiansand, Bergen og Trondhiem de fleste stationerede. saa at man maatte formode, at de enten vilde giøre et Angreb paa den sydlige Deel af Grændsen eller ogsaa havde en Landgang i Sinde paa Vestlandet. Hvad et Angreb paa Vestlandet betræffer, saa kunde Fienden ikke vente sig synderlig Fordeel deraf, antaget ogsaa at han var heldig nok til at borttage Fridriksværn, hvilket ikke saa let kunde skee, naar den blev ordentlig forsvaret, da Fæstningen især mod Søesiden er meget stærk, saa stoed General-Major von Meilænder der med sine noget over 2000 Mand stærke Brigade, og i en Tid af 5 Dage vilde den største Deel af General-Major von Staffeldts Brigade kunne indtræffe ved Laurvig, da alle Anstalter til hurtig Overfart fra Tronvigen til Horten over Christiania-Fjorden vare trufne, ogsaa Brigaden Hegermann vilde snart kunne have fulgt den, og med en saadan Magt vilde det vel ikke have været svært at fratage ham de Fordele, han i det første Øieblik kunde have erholdt. Et Angreb paa den sydlige Deel af Grændsen synes at love større Fordele for Fienden, især da han havde Overmagten til Søes og sattes derved istand til at giøre Landgang i Ryggen af Armeen lige fra Fridrikstad til Moss, men ogsaa her fmder han store Vanskeligheder formedelst de 2de Fæstninger Fridriksteen og Fridrikstad, som enten maatte borttages, hvilket, hvad den Første angaaer, ville være særdeles vanskeligt, eller i det mindste observeres af stærke Corps og endda kunne han ikke med fuld Sikkerhed gaae til Christiania. Den betydeligste Gevinst for de Svenske ved at angribe den sydlige Deel af Grændsen var Letheden af Transporterne, som kunde befordres til Søes ind i Norge og derfra paa temmelig gode Kongeveie til de forskjællige Troppeafdelinger. Sandsynlig grundede Fienden denne sin Operation paa den Kundskab, han havde om Anførerne paa denne Kant, og havde det ikke strax lykkedes ham, saa havde han sikkerlig uden at forfølge denne sin Plan for langt, forandret sin Angrebs-Maade. Den 25. Juli blev der fra den norske Flotille, som var stationeret ved Hvaløerne, meldt, at man mærkede Bevægelser ved Strømstad, og den 26. gik den svenske Flaade, bestaaende af 4 Linieskibe, 4 Fregatter, nogle Brigger og 70 Canonbaade ud derfra. Da vores Flotille ved Hvaløerne blot bestod af 40 Canonbaade, saa fik den Ordre at trække sig tilbage til Valløe, hvilket ogsaa uden Tab blev iværksat, og gjorde Fjenden Landgang paa Hvaløerne." Det var uden Tvivl en stor Feil, at vor Flotille her ikke var stærkere, da vi jo dog havde Canonbaade nok, som, paa meget faa nær, alle kunde have været der eller i Nærheden, og en saadan Magt havde de Svenske ikke været i Stand til at drive tilbage. have taget activ Del i Krigen, saa vare vore Canonbaade paa Vestkanten ikke i Stand til at hindre dem fra at giøre Landgang, og til at forhindre de Engelskes Blokade af vore Havne var vel Flotillien heller ikke tilstrækkelig. Hvor kunde den altsaa have været bedre anvendt end ved Hvaløerne, hvor den holdt den svenske Flaade i Ave? Besættelsen af Hvaløerne er vel i Henseende til Landoperationerne ikke af betydelig Vigtighed, men de Svenske kom derved i Besiddelse af Havne, hvorfra de særdeles let kunde gøre Farten op ad Christianiafjorden vanskelig, og var al Fart til Fridrikshald og Fridrikstad næsten aldeles spærret. Saasnart Fienden havde besat Hvaløerne, blev den største Del af Armeen trakket nedad mod denne Kant, da man nu saae, at Angrebet vilde gjælde den sydlige Del af Grændsen og tillige vidste, at der kun var liden Styrke i Værmeland. Kragerøens Besiddelse var af megen Vigtighed i Henseende til Fridrikstads Forsvar, derfor blev den besat med 1200 Mand Infanterie under Oberstlieutenant von Hjermanns Commando og de til disse Tropper hørende Regimentscanoner. Øen bestaaer af lutter steile Klipper og derimellem meget trange Dale; at dække en Landgang med Krigsfartøier er umueligt, da Besætningen kan ligge i Sikkerhed gandske tæt ved Strandkanten bag Klipperne. Paa den halve Deel af denne Strandkant kan Fienden ikke nærme sig, da den paa den østre Side er dækked af Fridrikstad og Kongsteens Canoner, og paa den vestre af Batterierne ved Huth. Vel kunne der maaske paa visse Steder været anlagt Batterier for at giøre denne Post endnu stærkere, især paa den sydlige Ende, men med en Besætning af 1200 Mand skulle man virkelig troe det var umueligt, den kunde erobres, naar man ret betragter dens Beskaffenhed. Den 3. August i Dagbrækningen angreb Fienden Øen i 3 Afdelinger. Saasnart den Høistcommanderende Oberste-Lieutnant von Hjermann saae denne Mængde Fartøier nærme sig, tabte han aldeles Modet og fandt det ufornuftigt at indlade sig med denne Overmagt, og for at spare sine Undergivnes kostbare Blod, gik han, efter at have beskudt Fienden paa en saa lang Distance, at han hverken kunde naae ham eller igien naaes, og altsaa uden at have en eneste Mand hverken død eller blesseret, over til Fridrikstad og Onsøe. Paa en saadan skammelig Maade blev denne vigtige Post forladt, uden hvilken det havde været umueligt for Fienden at nærme sig Fridrikstad til Søes. Samme Dags Eftermiddag roede de svenske Canonbaade op ad det østre Indløb til Fæstningen og beskiøde Værkernemed Canoner. Natten mellem den 3. og 4. August havde Fienden bragt en Del Haubitzer op paa den nordlige Odde af Kragerøen og bekastede Byen, dog aldeles uden Virkning og uden at blessere en eneste Mand eller bringe et Hus ibrand, ligeledes nærmede sig Canonbaadene igien og beskiøde Værkerne. Under denne intetsigende Skyden blev der afvexlende parlamenteret; under Parlamenteringen holdt man op med at. skyde, dog holdt Fienden ikke op med at nærme sig. For at giøre sig et Begreb om den Aand, som herskede i denne Affaire, maae man vide, at Fjenden loed skyde en Deel Skud med Kardetsker, hvilket foraarsagede en skrækkelig Støi i Byens Huustage. Over denne forfærdelige Scene tabte nu Commandanten aldeles Modet og holdt alt videre Forsvar for Dumdristighed og uforsvarlig Blodsudgydelse. Man skulle troe at Fæstningens Canoner ville have skudt Canonbaadene isænk; Aarsagen hvorfor dette ikke skede var, at Fortet Isegram ikke var besat. Dette Fort, som ligger paa en flad Øe tæt under Fæstningen, dannes af Glommens tvende Arme og er ved en tredie skildt fra Kragerøen, bestryger fornemmelig begge Indløbene, det var forsynet med lave Batterier, der kunde bestryge Vandskorpen, og besat med 18 Punds Canoner, men disse bleve efter General-Major von Staffeldts Befaling Ugen førend Fienden besatte Hvaløerne indskibede, for at transporteres op ad Glommen til Sannesund og der - - nedsænkede. Endnu var der 6 Canoner tilbage, som vilde have gjordt megen god Virkning, men da Fienden havde besat Kragerøen, fandt man, at denne Post var formeget udsat, og blev den derfor forladt og Canonerne transporteret ind i Fæstningen. Fortet har øvrigens en særdeles fordelagtig Beliggenhed, Værkerne forsynede med en tilstrækkelig høi Revetementsmuur, Grave, som for det meste ere bestrøgne og en bedækket Vei. Isegram bestryger fornemmelig ogsaa Kragerøen, som for Øieblikket den eneste Punkt, hvorfra Fjenden giorde sit Angreb. Nu kunde Indløbet ikke bestryges uden af tvende halve Bastioner og fra Fortet Kongsteen, og fra dette Sidste ikkun paa en nieget lang Distance ; saa længe de Svenske vare langt borte, gik det saa temmeligt, men da de kom nærmere, hvor egentlig Fæstningens Canoner skulle have været meest virksomme, kunde man formedelst Værkernes skiæve Beliggenhed ikke beskyde dem. Ogsaa Forstaden Vaterland, som man ikke havde Bestemthed nok til at afbrænde, hindrede betydeligt. Den 4. August om Eftermiddagen capitulerede Commandanten, Artilleri-Oberstlieutenant von Hals efter megen Parlamentering. I en Artikkel af Capitulationen fastsættes, at Besætningen er Krigsfanger, men i en anden Punkt gives nogle Timers Vaabenstilstand, i hvilken Tid enhver kunne begive sig bort, dog angiver Commandanten sig selv i sin Rapport som Krigsfange. Istedetfor altsaa paa en ærefuld Maade at marchere ud af Fæstningen med flyvende Faner og brændende Lunter og saaledes stødt til Arenfeldts eller Staffeldts Brigader, som laae tet derved, pakkede enhver Mand sine Sager .paa Ryggen og som en Flok Faar toge deres Vej til Moss. var Forræderie eller Frygt, som bevægede Coramandanten til uden Nød at slutte denne skammelige Capitulation, omendskiøndt jeg maae tilstaae, jeg biefalder den almindelige Mening, som troede det Første. I hvad det ogsaa var, saa fortiente han tilfulde den Dødsdom, som i 1815 blev afsagd over ham herfor, men som ei blev fuldbyrdet, da Kongen benaadede ham. Man maae tilstaae, Fridrikstad manglede mange Ting, der udfordres til at udholde en ordentlig Beleiring, thi man havde paa en übegribelig Maade blottet Fæstningen for Ganoner og Ammunition etc. Proviantmagazinerne vare heller ikke i den Stand, at de kunne udholde en lang Blocade. Ogsaa Besætningen, som bestod af 1500 Mand, var for svag for at kunne udholde noget alvorligt Angreb, da den i det mindste maatte have været det dobbelte. Men man kan heller ikke regne det for noget alvorligt Angreb, som de Svenske giorde paa Fridrikstad, nemlig nogle enkelte fra Canonbaade giordte Skud, hvorved som sagt ikke en eneste Mand omkom. Fienden havde ogsaa kuns Kragerøen inde, da derimod paa begge Sider af Glommen Staffeldts og Arenfeldts Brigader stoede, med hvem Communicationen ikke i det ringeste var afbrudt, da Fienden ikke havde sat Fod paa Fastlandet, og altsaa havde Commandanten, naar han havde forlangt det, kundet erholde Understøttelse og Tilførsel. Fra Enningdalen nærmede ogsaa Fienden sig og drev de derværende norske Forposter under Capitain von Spørks Commando tilbage til Veden. Den 2. August bleve disse atter angrebne med stoer Overmagt og rykkede Fienden frem mod Gielmungen opad til Kjølen og Rokke. En Golonne, som gik over Svinesund, angreb det norske Jægercorps og de to tellemarkske Jægerdivisioner, som vare posterede ved Engedals Kirke; efter en temmelig varm Affaire bleve de Norske af den store Overmagt trængte tilbage til Guslund, hvor der atter forefaldt en Fægtning, som endte sig med de Norskes Tilbagetog over Skieberg til Sækkeland, undtagen den 2. Division af Tellemark, som trak sig tilbage paa Veien ad Fridrikstad til Hund, for at observere Tosøekilen og siden gik over Sannesund. Den 4. August angreb Fienden Posteringen ved Sækkeland, men uden at erholde nogen Fordeel. Den 5. August gientog han sit Angreb med en betydelig Magt og da der ingen Understøttelse kom, og drev dem tilbage over Elven til Ise Glasværk, hvorfra de fortsatte sin Retraitte til Rakkestad. En anden Colonne fulgte en Bøigdevei og passerede Grændsen ovenfor Fem Søen og trængte frem mod Kjølen og Rokke; her stoed Oberste-Lieutenant von Stabell med 2 Batailloner Skarpskyttere, som efter flere haardnakkede Fægtninger ved Kjølen, Deignæs og Rokke trak sig tilbage' mod Rakkestad og posterede sig ved Bjørnestad. aldrig at sende den angrebne Deel Understøttelse ; enhver skulde værge sig selv saa godt han kunde i Tilfælde af et Angreb, og kunde aldrig giøre Regning paa Hielp, om man end nok saa betids forlangte den. Saaledes havde nu Staffeldt gandske roelig ladet de begge- lette Corps af sin Brigade flere Gange slaae og endelig gandske drive tilbage. Ikke synderlig bedre giorde General-Major Ahrenfeldt det, da han lod den vigtige Overgang over Glommen, Kjølbergbroe, forsvare af 1 / 2 ridende Batteri og een tellemarsk musqueteer-Division, som da de længe havde værged sig mod Overmagten maatte trække sig tilbage, hvor ved Infanterie-Divisionen allene tabte 40 Mand, endskiøndt 8 Batailloner stoede ganske ledige 1 / 2 Miil derfra ved Ise- og Sanne-Broe. Den 4. August om Aftenen var den største Deel af Hegermanns Brigade ankommen til Rakkestad, og den 5. ankom den resterende Deel. Det Corps som saaledes var forsamlet ved Rakkestad nemlig Staffeldts og Hegermanns Brigader udgiorde omtrent 10 å 12,000 Mand. Enhver haabede nu, og med Grund, at de evige Retraitter havde en Ende og at man dog endelig ville gaae offenciv til Værks. De toe Colonner af Svenske, som efter Affairerne ved Sækkeland og Rokke havde forenet sig og stoed dette Corps lige over, vare mellem 7 og 8000 Mand. I den norske Armee brændte enhver Soldat af Begiærlighed efter at angribe, og sikkerlig havde ikke Udfaldet været tvivlsomt. Allerede vare Dispositionerne giordte, og en Tiralleur-Fægtning var begyndt mellem begge Armeers lette Tropper, da erholdt General Staffeldt Efterretning om Fridrikstads Overgave, og forestillede han Kongen, som selv var nærværende, den Fare, Armeen nu var udsat for, at Fienden ved at forcere Kiølbergbroe og trænge Arenfeldt tilbage, kunde afskiære den fra Moss og Christiania, ja endogsaa gandske indeslutte den; Generalen holdt for, at den eneste Maade at rædde saavel Armeen som Hovedstaden paa, var, iilsomst at gaae tilbage over Glommen, hvilken Mening Kongen ogsaa biefaldt, forladende sig paa Staffeldt, som den eneste General, der havde nogen Krigserfaring. Der blev da givet Befaling til Tilbagetoget, som skulde skee med mueligste Hast. Ved Boedalsbroen reiste der sig som Følge af denne ufornuftige lilfærdighed en grændseløs Uorden, da paa den herværende Korsvei flere Colonner mødtes, og da enhver Regiments- og Battaillions- Commandeur punktlig ville efterleve den ham givne Ordre, skyndte Enhver sig for at være den første, der naaede Veien til Grønsund, og krydsede Collonnerne sig saaledes, at de afrevne Pelotonner neppe kunde finde sine Battailloner igien; overhovedet lignede denne Marsch mere Retraitten af en aldeles slagen og opløst Armee paa det heftigste forfulgt af den seirende Fiende, end en frivillig Bevægelse &f en aldeles usvækked. Rist: Olaf Ryes Saga. som ville have bragt Forvirrelsen paa den høieste Punkt, men var glad ved mod Formodning for denne Gang, at være kommen saa godt væk. Det syntes i det Hele som General Staffeldt ingen Roe havde, saalænge han vidste Tropper paa den østre Side af Glommen, og paaskyndte Overgangen med en utrolig Iver, ja for at kunne 4 Timer før forlade den Jordbund som brændte ham under Fødderne og hvor han syntes at troe at overalt lurede Fare og Undergang, loed han næsten hele Armeen gaae over Grønsund, hvor aldeles ingen Anstalter til Overgangen vare trufne, da man dog ved kuns at gaae 2 Mile høiere op til Onstadsund forefandt en Pontonbroe, dækket af et velanlagt Broehoved, hvor man i største Magelighed og med al mulig Beqvemmelighed kunde have gaaet over. Nu var General-Major von Staffeldt med Hovedarmeen paa den vestre Side af Glommen og kuns Oberste-Lieutenant von Stabell med en Deel lette Tropper blev staaende langs Boedalselven for at dække Armeens Retraitte. I denne Stilling forefaldt en Arriergarde-Fægtning, hvori han af Fiendens Overmagt blev dreven tilbage; siden havde han ogsaa nogle übetydelige Affairer ved Trømborg og Jørgentvedt, hvorpaa han satte sig ved Tveten i Nærheden af Trøgstad Kirke. Her og ved Jørgentvedt blev Stabell forstærket med en Deel Tropper, der havde været detacherede til Ørjebroe og Rødenæs, for at hindre Fienden at falde Armeen i Ryggen paa denne Kant, saa at hans Corps nu udgiorde omtrent 3000 Mand. Ved Langenæs tet ved Onstadsund havde man, som ovenfor anført, slaaet en Pontonbroe over Glommen og dækket den med et meget vel anlagdt Broehoved. Den 9. August angreb Fienden dette med megen Tapperhed, men blev med et stort Tab af Døde og Saarede slaaet tilbage. Der var ved denne Leilighed omtrent 20 Canoner, som spillede paa Fienden og altsaa kunne han ikke vel vente sig nogen anden Modtagelse end den han virkelig fik. Vi havde her Lieutenant von Hauch af Artilleriet blandt de Døde, den eneste Officeer, som i det hele Feldttog faldt. Efter dette mislykkede Forsøg trak Fienden sig tilbage, og istedet for at forfølge ham, som efter en Seier dog er almindelig, blev Broehovedet i største Hast forladt og de Canoner, som man ikke gesvindt nok kunne faae transporteret over, kastede man i Glommen ; løste derpaa Pontonbroen paa den østre Side og loed den saaledes drive ned med Strømmen. Paa denne Maade havde man afskaaret sig al Forbindelse med den østre Side af Glommen. Under denne Affaire stoed Oberste-Lieutenant von Stabell saa at sige Fienden i Ryggen med noget over 3000 Mand omtrent een Miil derfra, dog uden at foretage det allerringeste, foregivende at hans Tropper vare for udmattede, skjøndt de dog allerede i 24 Timer havde staaet her. Den 11. August blev Oberste-Lieutenant von Stabell ved Tveten angreben og efter et kort Forsvar trak han sig tilbage og gik over Glommen ved Fedtsund. Et fiendtlitgt Corps af omtrent 2000 Mand under General-Major von Gahn trængte frem over Magnor-Broe mod Kongsvinger. Oberste- Lieutenant von Krebs med henved 2000 Mand havde sat sig i den fra forrige Krig befæstede Position ved Lier, 1 j i Miil fra Kongsvinger. Den 2. August om Eftermiddagen angreb Fienden denne Position, men blev efter en haard Fægtning, som vårede til henimod Aftenen, drevet tilbage med et temmelig betydeligt Tab af Døde og Saarede, hvorpaa de Svenske satte sig ved Matran i Nærheden af Eidskovs Kirke. Den 5. angreb Oberste-Lieutenant von Krebs den fiendtlige Stilling i 2 Colonner : den ene gik den almindelige Kongevei imod Fiendens Front, den anden og stærkeste omgik hans høire Flanke og kom ham i Ryggen. De Svenskes Tab ved denne Leilighed var, foruden en Mængde Døde og Saarede, et betydeligt Antal Officerer og 300 Mand Fangne, samt deres hele Bagage. Overalt var dette Corps efter disse 2de Affairer saagodt som aldeles ødelagdt. Langs Glommen fra Sannesund til Fridrikstad var overalt, hvor Terrainet paa den østre Side tilbød nogen Fordel til en Overgang, paa den vestre langs Strandbredden, opkastet Forskandsninger, deels for Infanterie deels for Artillerie. Sannesund som den vigtigste Overgangspunkt var besat med 1 Battaillon af Tellemarske Infanterie- Regiment under Major von Schrøders Commando, samt 1 Fodbatterie foruden nogle Jern-Canoner som vare bragte herop fra Fridrikstad. Rolfsøen var besat med 1 Battaillon af vesterlehnske Regiment og Rolfsøsund med 3 Divisioner af tellemarkske Regiment under Major von Diedriks. 1 tellemarksk Musqveteer-Division stoed ved Kiølberg- Broe tilligemed x j z ridende Batterie under Major von Sch j ødt. En vesterlehnsk Battailion havde besat Vadestedet nedenfor Kiølberg-Broe, Resten af Arenfeldts Brigade stoed ved Karlshuset. Opsnnd, ovenfor Hafslund, var besat med 1 / 2 Jægerdivision af tellemarkske Regiment, Den 5. August angreb Fienden denne Post og var allerede landet paa en lille Øe, som Glommen her danner, men blev endelig dreven tilbage; begge Parter havde nogle Mand døde og 8 å 10 Blesserede. Den 7. blev Rolfsøen angrebet af " Overgang, især da han havde en betydelig Slette at passere, førend han ankom til Sundet, som gav saa vel Artilleriet, som Infanteriet Leilighed til at virke med sin fulde Kraft. Ikke desto mindre bildte Major von Diedriks, som commanderede her, sig ind, at Posten aldeles ikke var at holde, ja var saa forblendet, at han meldte til Major von Schrøder, under hvis Commando han stoed, at Fienden havde med stoer Overmagt angrebet Rolfsøsund og tvunget ham til at trække sig tilbage til Isse-Broe. Hvor urigtig endogsaa denne Melding var, da Fienden ikke havde giordt Mine til at angribe Posten, opvakte den hos Major von Schrøder saa naturlig den Frygt, gandske at blive afskaaret, naar Fienden, som var gaaet over Rolfsøsund havde besat Tunøe Præstegaard og Skoven, hvor igiennem Veien til Isse-Broe fører. I største lilfærdighed befalede han at kaste alle Canoner og Ammunition fra det faste Batterie i Våndet, og loed hugge i Stykker de til denne Ammunitions Transport bestemte Vogne, Befalinger, som ikke uden den største Utilfredshed bleve efterlevede, da enhver, hvis Øjne utidig Frygt ikke havde forblendet, vel indsaae, at Faren ikke var saa overhængende. Efter disse Forsigtighedsregler vare besørgede gik han med alle herværende Tropper tilbage over Isse-Broe, hvor han ankom henimod Aftenen. I den Hast hvormed Sannesund blev forladt, forglemte man at indkalde de Jægere, som vare posterede ved Opsund, og først sildig om Aftenen, erfarede den her commanderende Officeer, da han vilde sende en Melding til Sannesund, at denne Post var forladt om Eftermiddagen og allerede besat af de Svenske, hvorpaa han paa Omveie trak sig tilbage om Natten. Først henimod Aftenen vovede Fienden at gaae over Sannesund og besætte samme, da han frygtede en flin Krigslist laae skjult under denne ellers saa übegribelige Retraitte. Den 8. August om Morgenen tidlig befalede General Arenfeldt, at Major von Schrøder igien skulde rykke frem og besætte Sanne- og Rolfsøsund, som han uden Ordre og uden af Fienden at være tvungen dertil, havde forladt, men da han kom i Udkanten af Skoven henimod Tunøe Kirke, bemærkede han, Fienden ikke allene havde besat begge disse Overgangssteder, men ogsaa nesten den hele Tunøe, hvorpaa han uden at have foretaget noget, gik tilbage igien over Issebroe, og bleve de begge tellemarkske og 1. vesterlehnske Battaillon posterede bag Sanne-Broe for at forsvare samme. Ved Isse-Broe stoed 2. trondhiemske og 1. søndenfjeldske Battaillon, som efter Retraitten over Grønsund var marcheret igennem Svindalen og saaledes stødt til Arenfeldts Brigade. Den ene tellemarkske Jægerdivision, som efter Affairen ved Engedal blev skildt fra norske Jæger- Corps og var gaaet over Sannesund, blev posteret i en liden Skov foran Sanne-Broe og havde en Feldtvagt paa Sanne Herregaard. 10. August angreb Fienden denne Feldtvagt, som blev kastet tilbage, og bemægtigede sig Sanne Gaard, han rykkede herpaa frem over Sletten og angreb Skoven, men blev med et ikke übetydeligt Tab drevet tilbage. Vort Tab var 7 Døde og 1 Officeer og 12 å 14 Mand blesserede. Dagen efter at Hovedarmeen var gaaet over Grønsund, befalede General Staffeldt de 2de bergenhusiske Battailloner at marschere ned igiennem Sviindalen til Issebroe, som er 3 norske Mile ; 1 / 2 Miil førend de ankom til Issebroe erholdte de Ordre ufortøvet at vende tilbage igien og indtage de ved Grønsund forladte Cantonneringer. Neppe vare de her ankomne, før de igien fik Ordre at marschere til Issebroe, men kort førend de anlangte her, maatte de atter efter Generalens Befaling vende om igen, som endnu for tredie Gang gav dem Ordre at marschere til Issebroe. Paa en saadan übegribelig Maade trettede General von Staffeldt sine Tropper ved stedsevarende og, som det syntes, unyttige Marscher, som i de af den megen Regn dybe og næsten bundløs blevne Veie og Mandskabets slette Forflegning oversteg deres Kræfter. Overalt syntes det som denne ellers saa Moge og duelige Mand, hvis Navn i forrige Krig var en Skræk for Fienden, havde tabt al Kraft og Omsigt; thi ieg var selv nærværende, da han engang i disse Dage kom hen til Issebroe, hvor en Deel Officerer af forskjellige Regimenter stoede sammen, spurgte: »Har De ikke seet min Brigade? Jeg har før havd een, nu ved ieg veed Gud ikke hvor den er? Den 12. August angreb Fienden Kjølbergbroe, men trak sig atter efter nogle forgiæves giordte Forsøg, med Tab af flere Døde og Saarede, tilbage. Den 14. om Morgenen gandske tidlig, fornyede han sit Angreb med større Kraft, ikke allene ved Broen, men ogsaa ved Vadestedet nedenfor Kjølberg Gaard, hvor den her posterede vesterlehnske Battaillon blev trængt tilbage, ogsaa Broen blev endelig forceret, da den kuns var besat med Infanterie ; thi efter Affairen den 12. frygtede General Arenfeldt, at det halve ridende Batterie mueligens ved et fornyet Angreb kunne gaae tabt, han fandt det derfor raadeligst endnu samme Aften at sende det i Sikkerhed til Karlshuset. Medens Fienden saaledes tiltvang sig Overgangen over den vestre Arm af Glommen, stoede 6 Battailloner gandske ledige 1 / 2 Miil derfra ved Sanne- og Isse-Broe, hvor ethvert Geværskud kunne høres, uden at ile disse vigtige og dog saa svagt besatte Poster til Hielp. Med denne Affaire endtes Fiendtlighederne. skammelig Maade gik over, vare de eneste vigtige Punkter Fienden havde inde. Overalt hvor Stridskræfterne havde været nogenledes lige, vare vi stedse gangne af med Seieren. Tropperne vare over de evige og übegribclige Retraitter yderst opbragte og fortrædelige, men aldeles ikke modløse; vor Stilling var saaledes paa ingen Maade fortvivlet og at vi ansaae os for overvundne, tvertimod var Enhver overbeviist om, at de tabte Fordele under en kraftig og dristig Anførsel let vare vundne tilbage. Den 14. August blev Conventionen til Moss slutted, hvorved Prints Christian forbandt sig til at nedlægge Regieringen. Fridriksteen skulle overleveres de Svenske, et nyt extraordinairt Stoerting skulle sammenkaldes for at underhandle om Norges Forening med Sverrige. og forbandt de Svenske sig derimod til at anerkjende den Edsvoldske Gonstitution, for saa vidt samme ikke maatte striede mod Rigernes Forening. Den Svenske Armee skulle forblive i den Stilling, den havde inde ved Conventionens Slutning, som var langs den østre Bred af Glommen indtil Kiølberg-Broe, hvilken Overgang de samme Morgen havde bemægtiget sig. Den norske Armee skulle gaae tilbage og trække en Demarcations-Linie fra Søen over Saaner til Høbbel langs Elven af samme Navn til Skielfos, derfra i lige Linie over til Glommen i Nærheden af Spydberg-Kirke og videre langs den vestre Bred af Glommen og Øiern til forbi Kongsvinger. Til at bevogte denne Linie skulle forvendes alle de i denne Egn hiemmehørende Regimenter, som Skarpskytter-Regimentet, Nordenfieldske, Søndenfieldske og Oplandske Infanterie-Regiment, Artillerie-Korpset og Norske Jæger-Corps. Alle øvrige Tropper skulle, hiempermitteres til deres Stand-Qvarterer. Ved denne sidste Artikkel opløstes saa at sige Armeen og det gjordes næsten umueligt igien at begynde Fiendtlighederne, da en Del f. Ex. de Trondhjemske havde meer end 130 danske Mile, førend de naaede deres Hiem; ogsaa Bergenhusiske Regiment brugte henved 4 Uger til sin Hiemmarsch. Terrainet mellem de af begge Armeer trukne Linier skulle ansees som neutralt. Den 22. November besluttede Stoertinget Rigernes Forening paa Vilkaar, at Kongen af Sverrige garanterede den Edsvoldske Constitution og hermed endtes de Begivenheder i Norge, som i Begyndelsen opvakte Europas Beundring. I December Maaned blev af Stoertinget anordnet en Overkrigs- Commition for at undersøge og dømme adskillige Officerers Forhold i denne Krig nemlig: General-Major von Haxthausen. General-Major von Staffeldt, Oberste-Lieutenant von Hjermann, Oberste-Lieutenant von Hals, Major von Schrøder og Lieutenant von Lemvig. General-Major von Haxthausen blev frikiendt men skulle betale Omkostningerne. Alle de Øvrige bleve dømte til at skydes men Kongen benaadede dem med at casseres og betale Sagens Omkostninger, kuns General- Major von StafFeldt skulle sidde arresteret paa Fridriksteens Fæstning Et Aar, men efter at have været der nogle Maaneder døde han. Rendsborg i Marts 1823. Krigens Udfald var en umaadelig Skuffelse for alle dem, der havde haabet paa Norges Selvstændighed og kæmpet for den. Hidindtil havde deres Parti været det største i Landet, nu vidste man i Begyndelsen hverken ud eller ind, og kun Eidsvolds-Forsamlingens kloge og værdige Optræden reddede Situationen. Men i selve Hæren var Misfornøjelsen almindelig udbredt. Selv om Forholdene ikke var saa slemme, som den svenske General Bjørnstjerna i Slutningen af September beskrev den for Kronprinsen: at de Throndhjemske Regimenter var saa utilfredse, at de havde svoret ikke mere at gaa over Dovrefjeld, at Christianssands Regimenter slet ikke kunde marchere, og at Telemark'ske Regiment var paa Toppunktet af Indisciplin osv., saa var Stemningen dog saa dybt nedtrykt, Tilliden til de højere Officerer saa ødelagt, Troen paa Norges Selvstændighed saa fuldstændig tabt, at man ikke kan undre sig over, at de unge Officerer ved Telemark'ske Regiment, da dette, Dagen efter at Konventionen blev underskreven i Moss, begav sig paa Hjemmarchen, kuri tænkte paa at slippe bort fra det Hele. Tre af dem i det mindste besluttede at forlade Landet og søge deres Lykke andre Steder i Verden. Det var Olaf Rye, Frederik Adolph Schleppegrell og Hans Helgesen, der Aaret før var bleven Sekondlieutenant ved Regimentet og samme Aar forfremmet til Premierlieutenant. Rye fortæller selv, at han den 7. har indsendt deres 1 ). Endnu inden der kom Svar paa deres Ansøgninger, udgik der Ordre til alle civile og militære Embedsmænd om at aflægge Eden til den nye Konge. Men de tre Officerer nægtede at aflægge denne Ed, da de havde deres Ansøgninger inde om Afsked. Dette vakte megen Opsigt. Ikke alene fordi Schleppegrell og Rye hørte til de gode, gamle Officersfamilier, men ogsaa fordi Telemarken var særlig bekendt for sit Frihedssind og sin store Fædrelandskærlighed. Regeringen blev derfor urolig over, at der samtidig kom flere Ansøgninger om Afsked fra Regimentet og mente deri at fmde et Tegn paa mere end almindelig Misfornøjelse i Provinsen, der let kunde lede til Gæring og Opstand. Imidlertid gik Sagen sin Gang, men den blev ikke expederet samlet for dem alle tre. Schleppegrell og Helgesen opholdt sig nemlig i selve Regimentets Hovedkvarter, Frederiksværn, medens Rye, der var ansat ved Regimentets nationale Tropper, var paa Landet i Telemarken, og Følgen heraf var, ~ at Ryes Nægtelse af Eden kom — vistnok en Maaned — efter de andres og derfor blev behandlet for sig, men iøvrigt ganske paa samme Maade. At Sagen ikke behagede Autoriteterne viser dens forskellige Aktstykker, de» dog ikke alle har været til Raadighed ved denne Fremstilling. Statholderen, Feltmarskalk v. Essen skriver den 6. Januar 1815 til den kommanderende General -i Anledning af Schleppegrells og Helgesens Edsnægtelse, der var indberettet den 26. Decbr.: » Det maa ved varm Forestilling forsøges at overbevise disse tyende Officerer om den Uret, de gør imod dem selv, idet de ved at nægte at sværge Lydighed til den Konge og Konstitution, som Nationen igennem sine Repræsentanter har valgt og erkendt, lige som voldsomt løsrive sig fra Fædrenelandets hellige Baand og saaledes berøve sig den hæderlige Anbefaling, som en naadig Afsked ville forskaffe dem, og der dog især for at søge Ansættelse og Befordring udenlands maatte være dem vigtig. men som næppe vil vorde dem til Del, naar denne deres Fremferd rapporteres Hs. Maj. Kongen. Skulde de indse dette og erkende deres Uret ved igennem Gen. Indberetning ske til Hs. Majestæt. Hvis de ikke forandre deres Beslutning: ej at ville aflægge Ed og at vorde dimitterede, saa maa de paa ny indgive en i passende Form affattet underdanigst Ansøgning om Afsked af Krigstjenesten, som da skal vorde Hs. Maj. forelagt. H. H. Essen. Dagen efter kom der Forespørgsel om, med hvis Tilladelse Helgesen, som af Regimentet er bleven dispenseret fra Tjenesten, var bortrejst fra Frederiksværn, samt Ordre til strax at kalde ham tilbage. Men først i Slutningen af Maaneden — 29. Januar — paalægges der Schleppegrell og Helgesen Arrest i deres Kvarterer, indtil Kronprinsens Bestemmelse indløber: »hvorledes med dem skal forholdes.* Dagen efter — 30. Januar — indgaar Rapporten til Kronprinsen: » Efter indkomne Meldinger er den naadigst befalede Troskabsed aflagt af samtlige garnisonerede Tropper, hvorved alene ved det Telemarkske Infanteri-Regiment er den Übehagelighed indtruffen, at Premierlieutenanterne von Schleppegrell og von Helgesen ikke ville aflægge Eden paa Grund af, at de allerede før Foreningen havde ansøgt Afsked for at gaa i Udenrigstj eneste. Da disse tyende Officerer ere indfødte Normænd og den ene desuden af Landets bedste Familier 1 ), troede jeg det rigtigst ikke strax at bruge Myndighedens Midler, men ved Skaansomhed at give dem Tid til at indse og fortryde deres Fejl og derefter opfylde deres Pligt, men da de paa Regimentets gentagne Opmuntring til at afgive Eden, fremdeles vedblev denne Vægring, saa har jeg set mig nødt til at befale Regimentet at paalægge dem Arrest indtil D. K. Højheds naadigste Befaling, om hvorledes med dem skal forholdes, indløber, og om hvilken Forholdsordre jeg underdanigst tør ansøge. Fra de nationale Tropper ere Officerernes skriftlige Eder endnu ikke indløbne, men ventes snarest muligt. Først 3 Uger efter — 20. Februar — kommer Kronprinsens Svar til Feltmarskalken, og det maa antages, at de to Officerer har været belagt med Kvarter- Arrest i den forløbne Tid. Svaret indeholdt, at da de to Officerer inden Foreningen har søgt om Afsked i den Hensigt at gaa i fremmed Tjeneste, skal denne strax meddeles dem, »ligesom og at H. K. og Chef for Regimentet. som Følge af deres sidste Opførsel *) finder Kongen det ej passende at meddele dem Tilladelse at bære Hans norske Armées Uniform. Nu først kommer Olaf Rye med ind i Sagen. Den 12. Februar havde han indsendt en skriftlig Erklæring om ej at ville aflægge Eden, men som Feltmarskalk v. Essen skriver i sin Indberetning om ham til Kronprinsen: »■ ■ Formedelst Distrikternes Vidtløftighed kan Regimenterne først nu efterhaanden have Underretning om Edens Aflæggelse, og da Lieutenant Rye var ansat ved de Nationale, er dette Aarsag i, at jeg ej før har kunnet afstatte D. K. H. min underdanige Rapport denne Officer betreffende. Ryes Sag gaar ganske glat, de to andre har taget Stødet af og Statholderen afgør hans Sag strax uden først at indstille den til Kronprinsen. Ordren til Regimentet — af 2. Marts — lyder saaledes: »Da af Regimentets Indmelding erfares, at Lieutenant von Rye har vægret sig ved at aflægge den befalede Troskabsed og fremdeles ansøgt om sin Afsked, saa har Hs. Ex. Feltmarskalken befalet, at Regimentet strax entlediger denne Officer paa samme Maade som for Lieutenanterne von Schleppegrell og von Helgesen blev befalet, og tillades ham ligesaa lidt som dem, at bære den norske Armees Uniform. løvrigt ville Regimentet behageligst lade disse fordums 3de Officerer, von Schleppegrell, von Helgesen og von Rye underrette om, at de om de ansøgte Rejsepasse kunne henvende sig til den civile Øvrighed for Fredriksværn, som derom herfra er tilskreven det nødvendige. Det er med en vis Haan, at de »trende fordums Officerer« her henvises til den civile Øvrighed og i den officielle Rekendtgørelse No. 10 af 28. Marts 1815 hedder det ogsaa saa kort som mulig: » Under 8. Februar: »Premierlieutenanterne v. Schleppegrell, v. Rye og v. Helgesen, alle af Tellemarkske Infanterie Regiment, ere efter Ansøgning afskedigede af Norsk Krigstjeneste.* 2 ) J ) Antagelig med Hensyn til Nægtelse af Edens Aflæggelse. tilgængelige for Øjeblikket, er de Afskrifter benyttede, som Byskriver J. H. Rye i sin Tid har taget af dem, og som ikke forhen er offenliggjorte. At der imidlertid er gjort meget for at holde de unge Mænd til— bage er sikkert nok. Olaf Rye fortæller selv, at Kronprinsen lod ham tilbyde at rejse 3 Aar i Udlandet paa hans Regning, hvis han vilde aflægge Eden og at han derefter, naar han kom tilbage, kunde indtræde i hvilket norsk eller svensk Regiment han vilde vælge. Men den unge Mand var standhaftig. »Da Norge blev forenet med Sverrig, ansaa jeg det i min sværmeriske Indskrænkethed,« som han mange Aar efter skriver, »for under min Værdighed at blive staaende længere i Tjenesten. « Ogsaa i Hjemmet maatte han høre ilde, mest vel af Faderen, »der betragtede mine Anskuelser som excentriske og barnagtige Sværmerier. « Kunde Familien ikke holde ham tilbage, var der neppe noget, der formaaede det; thi den stærke Familiefølelse, som Olaf Rye altid nærede, lader til at have været nedarvet i Slægten, — de gamle Familiepapirer vidner derom. Hans to Rrødre aflagde Eden og blev ved Regimentet, og Rroderen — Johan Henrik — i Kjøbenhavn søgte kort efter Freden sin Afsked af dansk Tjeneste, som blev ham bevilget i Naade som virkelig Krigsassessor. Han blev s. A. ansat som Auditør ved Værftet i Frederiksværn. Den 18. Marts 1815 Kl. 1 om Middagen forlod Olaf Rye, Frederik Adolph Schleppegrell og Hans Helgesen deres Fædreland, og de kom aldrig til at tjene det mere. Deres Planer for Fremtiden var meget vage og løse. Som rette Æventyrere gik de ud i den vide Verden i Haab om at fmde Lykken paa deres Vej, den ene tænkte paa Italien, den anden paa Rusland, den tredie var det lige meget hvor han kom hen, men én fælles Tanke havde de tre Musketerer: 'ved Hjælp af deres gode Sværd at vinde Hæder og Rerømmelse i en fremmed Hærs Tjeneste. Men i saa Henseende var Udsigterne saare ringe. _|_7er var for Øjeblikket Fred i Europa. Den Kongres af Fyrster, som skulde ordne Forholdene efter de mange Aars haarde Krige, var samlet i Wien. Rundt om i alle Lande haabede man paa fredelige Tilstande, de store Hære ventede kun paa at vende hjem for at fmde Hvile ved den hjemlige Arne og fredelige Beskæftigelser. Der var kun daarlige Udsigter for dem, der havde valgt Krigen som Stand og Levevej, og de tre unge Mænd, der i Mismod og Skuffelse havde forladt deres Fædreland, og som nu stævnede ud i Verden for at opleve Krigens Æventyr og vinde Hæder og Ære, var derfor raadvilde og bekymrede. De vidste ikke hvor de skulde søge hen. Ingen Steder var der Brug for dem ; de kendte Ingen, havde kun faa Penge og ingen Venner. Kun ét var de enige om: hjemme vilde de ikke blive. Det har været i en mørk og modfalden Stemning de gik i Land ved Villingebæk paa Sjællands Kyst efter en haard og stormfuld Overrejse, og de skyndte sig afsted ind til Helsingør. Her mødte dem da Rygtet om den store Begivenhed, der atter bragte alle Hjerter til at banke af Frygt, og som med ét Slag betog alle Forhaabninger om Fred: Napoleon, Fredsforstyrreren, havde forladt Elba og var gaaet i Land i Frankrig. I Modsætning til alle andre jublede de tre Æventyrere af Glæde. At dette maatte føre til Krig var sikkert, nu galdt det blot om at komme afsted. Den Tid, der kom, bestemte deres Skæbne. Olaf Rye har, næsten fra Dag til Dag, ført en Dagbog fra 1815 til 1818. Den er skreven knapt, kortfattet og skødesløst, undertiden lidt forvirret, saaledes som Dagbøger skrives paa Rejser og i Felten. mellem hverandre, og Skriften i det lille tarvelige Hefte er af og til saa utydelig, skreven med en saa lille, kneben Haandskrift og mange Slags daarligt Blæk, at det tidt er vanskeligt at læse de blege 80aarige Bogstaver, men man kan ved Hjælp af den følge Olaf Rye paa Vejen ud i Verden fra Dag til Dag, indtil han endelig lander i Danmark og modstræbende slaar sig til Ro dér. Inden denne Dagbog meddeles, skal der gives en sammenhængende Skildring af Begivenhederne i deres Forhold til Ryes Levned i A arene 1815—18. De tre Normænd var fulde af Iver efter at komme afsted, og tøvede ikke længe i Kjøbenhavn, men begav sig paa Vejen til Fyen, hvor Prins Christian efter sin Hjemkomst fra Norge var ble ven Guvernør. De mødte ham allerede i Korsør, og han svigtede i ingen Henseende deres Forhaabninger. Det tiltalte og rørte ham i høj Grad at træffe disse unge Mænd, som havde opgivet alt Haab om Norges Frihed og Selvstændighed, efter at han havde tabt sin Sag og forladt Landet. Deres Tillid smigrede og glædede den begejstrede Fyrste og mindede ham om den stolte, men saa korte Tid, da alle Normænd laa for hans Fødder. »Det er jo min Pligt at sørge for Dem«, sagde han, og med Trofasthed og Gavmildhed hjalp han dem paa enhver Maade ; ikke alene nu, men naar de under vanskelige Forhold i Udlandet henvendte sig til ham, var han dem altid til Støtte og Hjælp. Det var ogsaa ham, der senere fik dem ansat i den danske Hær, og som Konge holdt han altid sin Haand beskyttende over disse tre eneste Normænd, som var bleven ham tro. Han raadede dem til at opgive Tanken om at tåge til Rusland, hvilket de havde foresat sig. Efterretningen om Napoleons Landing i Frankrig og hans Indtog i Paris havde strax bestemt Wienerkongressens Medlemmer til i Forening at bekæmpe »Verdensforstyrreren«. En engelsk, en østerrigsk og en preussisk Hær var allerede paa- Vejen imod ham. Prinsen overtalte de unge Officerer til at gaa til Preussen, hvor han kunde anbefale dem til selve Hærens Feltherre, den gamle Marskalk Bliicher. Faa Dage efter er de paa Vejen. Rye er saa syg af Koldfeber, at han besvimer hvert Øjeblik, men Rejsefeberen er endnu stærkere. Den 15. April forlader deKjøbenhavn. De er begejstrede over de smukke Egne og de fremmede Ting, de faar at se paa Rejsen, der ogsaa fører dem forbi mange Steder, som bærer Spor af Krigens Ødelæggelser. Fjorten Dage efter er de i Liittich hvor de fremstiller sig for den gamle Marskalk »Vorwårts«, der var paa Marchen med sin Hær for at føje endnu et Blad til sin Sejrskrans. De tre norske Lieutenanters Audiens hos den berømte gamle Kriger er et mærkeligt Billede fra Empiretidens Militærliv. Han lader til at synes godt om de kraftige unge Mænd, som kommer fra det høje Nord for at tjene under ham, han modtager dem med Venlighed, indbyder dem til sit Taffel og taler med dem om Krig og om Jagt, det som de jo ogsaa forstod sig en Smule paa og interesserede dem mest af Alt. Men hvad selve deres Ansættelse i Hæren angik, blev det hele kun en bitter Skuffelse. Medens den preussiske Hær marcherede videre ind i Frankrig, blev de til deres Fortvivlelse foreløbig ansat som Sekondlieutenanter ved et Landeværns Regiment for at dressere Rekrutter. De betragtede med Rette denne » skammelige « Ansættelse som en haanlig Degradation, og deres Skuffelse bliver saa meget bitrere, da de i deres Pengenød har gjort Gæld og derved har spærret sig den eneste Udvej, der var dem aaben: at gaa deres Vej. Denne Gæld binder dem, ellers havde de tre raske unge Krigere næppe holdt sig rolige og afventende, men paa egen Haand søgt at komme afsted. Det hjalp ikke, at de skrev det ene bønfaldende Brev efter det andet til Fyrst Bliicher. Alle lod til at have glemt dem. Der gik Dage og Uger, og i disse Uger har Rye, Schleppegrell og Helgesen siddet sørgmodige og modfaldne sammen om Aftenen, talt om deres uheldige Stilling og lagt Planer om at slippe bort. Mangen en Gang har de vel fortrudt at have forladt deres gamle Norge. For første Gang efter Afrejsen skriver Rye hjem til sin Broder Johan Henrik — bittert har det vel været for ham; thi han havde haabet at kunne sende glade og stolte Breve hjem. I deres Fortvivlelse skrev de til Prins Christian om at skaffe dem Ansættelse i den danske Hær. Haabet om at komme med i Krigen slukkes mere og mere. Undertiden ser de lysere Dage, især da de endelig faar Gage og kan forsyne sig bedre. og hans Kammerater passer Tjenesten saa samvittighedsfuldt, at Regimentschefen roser dem, og kalder dem Regimentets bedste Officerer. Men deres største Glæde er dog, at de faar Brev og Penge fra den trofaste Prins Christian, og de indser, at det i Virkeligheden kun er ham, de har at stole paa i deres Nød. Over en Maaned er gaaet. Alle deres Henvendelser til preussiske Fyrster og Generaler er frugtesløse. Saa kommer Efterretningerne Slag i Slag om Preussernes Nederlag ved Ligny og om deres afgørende Sejr ved Waterloo. Jorden brænder under dem, og de gør de mest fortvivlede Anstrængelser for at komme afsted, de sender det ene Brev efter det andet til selve Sejrherren, Fyrst Bliicher, der dog næppe paa dette Tidspunkt har Sands for at lytte efter de stakkels Lieutenanters Bønner. Det har mange Steder været fortalt, at Rye, Schleppegrell og Helgesen har været med ved Waterloo. Dagbogen beviser med uomstødelig Sikkerhed, at dette ikke har været Tilfældet. Rye skriver altid »vi« i Dagbogen, og dette maa gælde dem alle tre; thi da han fortæller de største Übetydeligheder, der hænder ham, vilde han sikkert ogsaa have noteret, hvis en af Kammeraterne havde forladt ham og var afrejst til den aktive Armé. Det kan derfor med Sikkerhed siges, at de tre Officerer har tilbragt Waterloo-Dagene i Cøln, opfyldt af Harme og Sorg over ikke at være i Kampen, hvor de følte, at de hørte hjemme, og som havde været Maalet for deres Tragten. x ) Stadig kommer der Nyheder fra Krigsskuepladsen. Napoleon frasiger sig Thronen, Preusserne og Englænderne marcherer imod Paris, Tiden gaar. Endelig — i Slutningen af Juli — faar de Ordre til at begive sig til Frankrig, og da Rye kommer dertil, faar han Lejlighed til at deltage i Erobringen af Fæstningerne i Nordfrankrig. Efter det kedsommelige Liv i Gøln smager Krigslivet dobbelt godt, men det er dog kun Krigens Efterdønninger og det feltmæssige Kantonnementsliv i de franske Landsbyer, han kommer til at opleve. J ) Der findes en Afhandling skreven 1823 med Ryes Haand: rien af den preussiske Felttog i Frankrige 1815, især hvad angaaer det 2. Armee-Corps.* I denne omhandles ogsaa Waterloo-Dagene og Beretningen bærer umiskendelig Præg af, at dens Forfatter personlig har deltaget i disse. Muligvis er det en Afskrift, som Rye har taget efter en Deltagers Beretning. fortæller om sine Kvarterer og sine Marcher, mange smaa, næsten forsvindende Træk tegner et let Omrids af hans Personlighed. Hans stærke Sands for Naturen, hans Glæde over at komme til klippefulde Egne, der minder ham om Norge, hans gode, hjælpsomme Sind, hans Forhold til Kvarterværterne, der tidt sørger over, at han forlader dem og beder ham om at komme igen, hans Modtagelighed for kvindelig Skønhed og Omgang, og meget andet tegner ham for os. Men Krigen er uigenkaldelig endt, Fredsunderhandlingerne er begyndt og atter er alle Fremtids Forhaabninger bristede. De tre Normænd, som dog vistnok ikke staar ved samme Afdeling, beslutter at søge deres Afsked af preussisk Tjeneste, uagtet de ikke venter at faa den, før' Freden er sluttet. Da de i de franske Aviser læser, at Prinds Christian er i Paris, oplives deres Haab. En af dem maa rejse til ham og tale med ham, og da der blev nægtet Rye Orlov, rejser Schleppegrell. Muligvis er Helgesen allerede paa et tidligere Tidspunkt, flyttet til en anden Afdeling; thi direkte nævnes hans Navn ikke paa. den Tid i Dagbogen. Et Par Dage efter at Schleppegrell er taget afsted, faar Armékorpset den 3. November Ordre til at tiltræde Hjemmarchen til Tyskland. Dagbogen fortæller i karrige Ord om denne March, men i al deres Knaphed glimter der morsomme, interessante og afvexlende Situationer frem mellem Linierne — og Olaf Rye nyder Livet, ung og fyrig som han er, trods de Skuffelser han har lidt og trods de uvisse Udsigter for Fremtiden. . Dagen før han gaar over Rhinen, faar han Brev fra Schleppegrell,. som intet har udrettet. Det var ikke Prins Christian, men Prins Ferdinand, der var i Paris, heller ikke har han faaet talt med Fyrst Bliicher om Afskeden fra preussisk Tjeneste eller med Grev Woronzow om Ansættelse i russisk Tjeneste, hvilket stadig var deres Tanke. Derimod melder han den store Begivenhed, at der var et Brev fra Prins Christian, der meddeler dem, at Kongen af Danmark har ansat dem i sin Armé. Den kgl. Resolution af 5. September lyder saaledes: »Premierlieutenanterne Friderich Adolph v. Schleppegrell, Ole v. Rye og Hans v. Helgesen ansættes som Premierlieutenanter med deres forhen havde Anciennitet nemlig: v. det tredie Jydske Infanterie-Regiment med Anciennitet fra 18. Maj 1808, v. Rye ved det Oldenborgske Infanterie-Regiment med Anciennitet fra 14. December 1809, og v. Helgesen ved det Holsteenske Infanterie-Regiment med Anciennitet fra 23. September 1813. De placeres å la suite med extraordinaire Premierlieutenants Gage, indtil de ved forefaldende Leilighed kunne komme i virkeligt Nummer «. Samtidig var der Ordre til dem om snarest mulig at søge deres Afsked af preussisk Tjeneste og melde dem til det danske Auxiliær- Korps i Frankrig. De allierede Magter havde som bekendt besluttet foreløbig at holde en Besætnings.Armé paa 150,000 Mand staaende i Frankrig under Hertugen af Wellingtons Kommando. Det danske Kontingent til denne Armé talte 5000 Mand og bestod af 5 Batailloner, 4 Eskradroner og 2 Batterier under den kommanderende General i Slesvig og Holsten, Prins Frederik af Hessen, der skulde have Hovedkvarter i Lewarde. Armékorpset forlod Danmark i November og var endnu paa Marche, medens Olaf Rye i fulde Drag nød den jublende Begejstring, hvormed det tyske Folk modtog de hjemvendende Tropper. Freden i Paris blev sluttet den 20. November, men først en Maaned efter fik han sin Afsked af preussisk Tjeneste og begav sig saa med Schleppegrell til Belgien, hvor de stødte til det danske Korps. Nytaarsdags Aften 1816 ankom de til Antwerpen, men Portene var lukkede, og de kunde ikke komme ind i Byen. Næste Dag meldte Olaf Rye sig til Prins Frederik og blev foreløbig ansat ved Fyenske Infanteri-Regiment. Det lader imidlertid ikke til, at denne Ansættelse i den danske Hær var helt efter de unge Officerers Hoveder. Dels var Kommandoforholdene ved det danske Korps ikke synderlig behagelige, og dels lokkede selve Danmark dem ikke. Hvad skulde de ogsaa i det lille Land, der jo kun længtes efter Fred? Efter den lange Krig var Landet halvt ødelagt, Norge var jo tabt, Forholdene herhjemme var efter den svære Pengekrise smaa og fattige, og en Hærreduktion stod for Døren. Den gamle Ide at drage til Rusland lader dem ingen Ro, og de beslutter at gøre endnu et energisk Forsøg paa at komme i denne Stats Tjeneste. Ris t : Olaf Ry es Saga. Lejlighed skal afgaa til Danmark, vælger de Olaf Rye — rimeligvis som den mest Sprogkyndige — til at tåge til Maubeuge, hvor Grev Woronzow, har Hovedkvarter, som Chef for det russiske Armékontingent, og tale med ham om deres Ønsker. Deres Tilstand er i Øjeblikket meget sørgelig, Rejseordren til Danmark hænger over deres Hoveder, og deres pekuniære Hjælpemidler er udtømte, men energisk som altid naar Olaf Rye sit Maal. Vel maa han om Natten efter at have talt med den russiske General og dennes Stabschef paa sin Fod marchere de 4 å 5 Mil tilbage til Valenciennes fra Maubeuge, da han ingen Penge har i Lommen, men man har givet ham godt Haab og gode Løfter, og han havde strax indleveret sin Ansøgning om Ansættelse som Ritmester i Husarerne eller Dragonerne i den russiske Hær. Men nu kommer atter Skuffelse paa Skuffelse. Han ansøger den danske Konge om 2 Aars Orlov for at gaa i russisk Tjeneste. I Stedet for Svar faar han den 22. April Ordre til at gaa til Danmark og melde sig til Regimentet i Rendsborg. Han skynder sig til Prins Frederik og beder om Udsættelse af Rejsen, til han faar Svar paa sine Ansøgninger, baade den til Kongen af Danmark og den til Kejseren af Rusland, men han faar et bestemt Afslag, han skal strax gøre sig færdig og rejse til Danmark. Han sætter forgæves Himmel og Jord i Bevægelse, og da intet frugter, melder han sig syg for at trække Tiden ud. Men han kan ikke holde sig rolig i sin Stue. Uagtet han er sygemeldt, forlader han sit Kvarter og rejser til Cambray for at tale med en af Kammeraterne. Man lader ikke til at have været ham rigtig god eller have havt rigtig Tillid til ham ved Korpset og ved Afdelingen; thi i hans Fraværelse bliver Adjutanten og Lægen sendt til hans Kvarter for at undersøge Rigtigheden af hans Sygemelding. Da de træffer Kvarteret tomt, er han fortabt. Ved hans Hjemkomst om Morgenen blev der forkyndt ham Arrest, og han faar Ordre til uopholdelig at afgaa til Danmark og melde sig ved sit Regiment som Arrestant. Det var saaledes som Arrestant, at Olaf Rye første Gang som dansk Officer satte sin Fod paa dansk Grund. Den 10. Maj melder han sig som saadan hos Kommandanten i Rendsborg. Det er et Aar siden han forlod Danmark fuld af Liv og Lyst, Forventninger og Forhaabninger og fri som en Fugl. Han kommer stækket tilbage, bunden til den lille danske Hær og som Fange. Det trøster ham kun lidt, at hans Foresatte i Rendsborg finder Straffen altfor haard og behandler ham elskværdigt. De vidste ikke, hvad de skulde gøre med denne Normand, der som en hel underlig fremmed Fugl en skønne Dag kom og sagde, at han skulde i Fængsel, uden at der var indløben tjenstlige Meldinger og Meddelelser om ham og hans Forseelse. Først satte de ham i Hovedvagten, men efter nogle Dages Forløb tog de ham ud igen. Endelig kommer der en kgl. Resolution, der tilbyder ham en Maaneds Fæstnings-Arrest i 2. Grad eller — Forhør og Krigsret. Han vælger det første og rejser til Frederiksort, for at afsone Straffen. Frederiksort var en übetydelig lille Fæstning ved Indløbet til Kielerfjord, der kun bestod af et Par Huse og en Kaserne, der rummede en 3 — 4 Officerer og ikke hundrede Mand. Her afsoner Olaf Rye sin Straf i Foraarets bedste Tid og faar saa igen den 27. Juni sin Frihed. »Ak«, sukker han: »Det er en skrækkelig Ting at være berøvet dette Klenodie, kuns for en kort Tid, og jeg har aldrig kundet forestille mig, at det var forbunden med saa mange Übehageligheder! I Arresten har han ført en levende Korrespondance med Helgesen, der har faaet Tilladelse til at blive ved Korpset i Frankrig, og som stadig er fuld af Planer om Rejser og Æventyr, Ideer som har Ryes fulde Sympathi. Da han atter melder sig til det oldenborgske Regiment i Rendsborg bliver han udmærket modtaget af den unge Ghef, Oberst Fr. Vilh. Paul Leopold, Hertug af Slesvig-Holsten Sønderborg Beck 1 ), der siger ham, at han ikke regner hans Forseelse for at være af Betydenhed, ja, at Kongen selv var af samme Mening. x ) Hertugen — Kong Christian IX's Fader — var født 4. Jan. Chef af Regimentets Officerer, henvises til »Museum« 1890, S. 128. store militære Dygtighed, tog sig med Omhu af Olaf Rye, men denne er kun ilde tilfreds med sine Forhold og sine Udsigter. I de paafølgende Aar, fra det Øjeblik han tiltræder Tjenesten ved sit Regiment i Slutningen af Juni 1816 og til September 1818, er Dagbogen, som er den vigtigste Kilde til hans Liv i denne Periode kun ført af og til. Der gaar flere Maaneder hen, uden at han skriver i den, og vi kan da heller ikke følge ham saa nøjagtigt som før. Vi ser kun, at han er inderlig misfornøjet med Rendsborg, ikke alene fordi han keder sig til døde i den lille Fæstning; men ogsaa fordi Rejselysten stadig sidder ham i Blodet. »Længes kun efter at komme herfra*, skriver han, og hans Uro ægges yderligere af Helgesen, der, efter at der endelig er kommet et Afslag fra Kejseren af Rusland paa deres Ansøgninger om at træde i russisk Tjeneste, i sine Breve snart fabler om at gaa til England snart til Amerika. Olaf Rye er desuden altid i pekuniær Forlegenhed i disse Aar, Gagen er meget lille, selv er han en daarlig Økonom, og han maa tilsidst nødtvungen skrive til Hjemmet i Norge efter Penge. Dette Hjem i Norge staar stadig for ham som det dejligste Sted i Verden. Den gamle Fader er syg deroppe, og Brødrene skriver til ham, at det vist snart er forbi. Alting gør, at han er led og ked af og utilfreds med at være i Rendsborg. Hvilken Lykke, at han den Gang ikke vidste, at han skulde tilbringe næsten en Menneskealder i denne By! I hele Aaret fra September 1816 til September 1817 lever han paa denne Maade, » vedvarende utilfreds med Rendsborg* som han skriver og i »yderlig Pengeforlegenhed«. Saa beslutter han at gøre et dristigt Skridt. Der findes et Brev fra ham fra denne Tid til hans Søster Frederikke, der er 27 Aar gammel og lever hjemme hos Forældrene. » — hvor inderlig kjært det er mig, hvergang ieg ser nogle Linier fra Eder, kan Du selv forestille Dig, da ieg her saa gandske alleene er, og da drømmer ieg mig strax hos Eder. 0! hvor gierne giorde ieg ikke en Tur til Norge for nogen Tid, for igien at see de kiære Steder, hvor vore Barndoms Dage hensvandt, men Omstændighederne forbyde mig det for Øieblikket; maaske det endnu kunde lade sig giøre senere i Aaret, dog tør ieg ikke haabe det med Bestemthed. mig heri, nei, det vilde i saa Henseende være til stor Fordeel for mig, men en anden langt vigtigere Grimd sætter mig en uoverstigelig Hindring, egentlig er det kuns mit eget Hiernespind, men ieg har engang bestemt det og det kan ikke forandres.* Rimeligvis hentyder han med disse dunkle Ord til nogle hemmelige Rejseplaner, som han havde for, men han fortæller videre, at han samme Dag agter sig til Louisenlund. Paa dette Lystslot boede Generalfeltmarskalken, den gamle Prins Carl af Hessen, der baade var Svigerfader til Kongen og til Olaf Ryes Regimentschef, Hertug Vilhelm. Som Følge heraf var Officererne i Hertugdømmerne meget velsete ved Hoffet paa Louisenlund og blev altid tilsagte ved festlige Lejligheder. Frederik VI var netop i Resøg hos sin Svigerfader, og der skulde i den Anledning være Fest med Karusel-Ridning og Turnering, hvori Kongen selv vilde deltage, og andre lignende Forlystelser. Det var dog ikke saa meget derfor Olaf Rye vilde til Louisenlund, som for at tale med sin Chef om et Avancement, der kunde lade sig arrangere for ham ved Regimentet, hvor han var ældst Premierlieutenant. Da selve Majestæten med sin mægtige Generaladjutant F. C. Riilow opholdt sig hos den gamle Hertug, der fra sin Statholdertid i Norge elskede Normændene, og da Prins Frederik af Hessen, der jo havde Grund til ikke at være Ofaf Rye god, endnu var i Frankrig, syntes Lejligheden i enhver Henseende at være heldig. Det lykkedes da ogsaa i enhver Henseende, og Olaf Rye blev den 10. September 1817, to Dage efter, at han skrev det ovennævnte Rrev til Hjemmet, udnævnt til Stabskaptajn. I Forudfølelsen af sit Held havde han da ogsaa skrevet: »Ved Vanen er mig Rendsborg nu ikke saa ufordragelig som det var mig, da ieg kom, og idet hele indseer ieg nu, man let kunde træffe et slemmere Sted end dette ?« Han slutter som altid sit Rrev med kærlige Ord om sin ModeF: — ieg seer af et Rrev fra Faer, at hun er meget svag — endnu engang at see hende, denne ømme, gode Moder, er min Hoveddrivfiær at ieg saa gierne, om muelig endnu denne Vinter, reiste til Norge. for en ung Officer paa 26 Aar. At være Stabskaptajn var ikke ensbetydende med at være selvstændig Kompagnichef og have dennes Indtægter, der var mere end dobbelt saa store som Stabskaptajnens. Dengang var nemlig selve Regimentschefen, de to Bataillonskommandører og Majoren Kompagnichefer ved Regimentet ved Siden af deres øvrige Kommando og Funktioner, men deres Kompagnier blev kommanderede af de saakaldte Stabskaptajner. At det har virket opmuntrende paa Olaf Rye er sikkert. Fra nu af taler han ikke mere om at rejse bort til fremmede Lande, og han begynder at føle sig hjemme. I Slutningen af Februar 1818 faar han Budskabet om sin Faders Død, og nu kan intet holde ham 1 tilbage fra at gøre den Rejse til sit Fødeland, som han saa længe har higet efter. Olaf Ryes egen Dagbog skal her dokumentere det ovenstaaende Uddrag, der kun har søgt at supplere den og give den en Baggrund, der noget kan bøde paa dens knappe og flygtige Form. Dagbog begyndt 5. Marts 1815. Den 4. April 1804 kom ieg til det norske Land-Kadet-Corps i Christiania. Den 26. Marts 1808 udgik ieg derfra som Officeer med Anciennitet af 1. Januar s. A. Krigen 1808 og 1809 var jeg paa Brunlaugnæs. 22. Februar 1814 marcherede ieg til Grændsen med Jæger-Divisionen af 2. Feldt-Bataillon. — Den 16. August s. A. brød ieg op fra Sannebroe efter den sluttede Convention og marcherede til Brunlaugnæss l ) 12. Februar 1815 indsendte ieg min skriftlige Erklæring ej at aflægge Ed til Carl den 13. Den 5. Marts 1815 blev ieg af Regimentet communiceret min Afsked, hvori det forbydes mig at bære norsk Uniform for min sidste Opførsel. Den 18. Marts om Middagen Kl. 1 afseilede ieg fra Laurvigen i Norge i Selskab med Frid: Schleppegrell og Helgesen. Neppe vare vi komne 2 Miil i Søen, før Søesygen tvang mig til at gaae i Seng. Om Morgenen Kl. 3 vare vi under den svenske Kyst. Om Aftenen vendte Vinden om til Syd, og vi maatte krydse os frem til vi, Tirsdagen den 21. om Aftenen Kl. 6, ankrede ved Villingebæk, 2 Miil fra Helsingøer. Næsten den hele Tid var ieg overmaade syg. undtagen den sidste Dag, da ieg kunde holde mig paa Dækket. Om Aftenen Kl. 9 den 21. Marts ankom vi til Helsingøer, som forekom mig utaalelig. Endskiøndt vi bad Commandanten, General Scheel, derom, fik vi dog ikke Tilladelse at besee Kronborg. Her fik vi den for os saa behagelige Efterretning, at Napoleon var landet i Frankrig. Kl. 5 om Eftermiddagen afreiste vi fra Helsingøer og naade Kiøbenhavn Kl. 12 om Aftenen, hvor vi tog ind i de 3 Rjorte. — Den hele Tid ieg var i Kiøbenhavn havde ieg en Feber, som neppe tillod mig at gaae ud paa Gaden. Ved nogle kiølende Pulvere, som Professor Miinster gav mig blev det dog en Smule bedre med mig. Det slemme Veir og min Sygdom forhindrede mig fra at besee denne skiønne Bye. Den 27. Marts om Formiddagen Kl. 11 forlod vi Kiøbenhavn og laae om Natten i Ringsted. Om Eftermiddagen Kl. 4 den 28. Marts ankom vi til Corsøer, hvor vi maatte blive liggende for en skrækkelig Modvind. Paa den hele Tour var ieg meget syg. — Om Aftenen samme Dag fik vi i Gorsøer den Efterretning, at Printz Christian skulde komme der igiennem for at reise til Kiøbenhavn. Vi besluttede derfor at oppebie ham der, for om mulig at faae ham i Tale. Den 29. Marts om Formiddagen Kl. 9 ankom han til Corsøer og efter 1 / 4: Times Venten bleve vi indladt til Audience. Prindsen var meget naadig og forsikrede os om at giøre alt, hvad der stoed i hans Magt for os, han sagde ogsaa: »Det er min Pligt at sørge for Dem. Han foreslog os preussisk Tieneste istedenfor russisk, da han bedre kunde anbefale os til Blucher. Vi maatte reise tilbage til Kiøbenhavn, hvor vi ankom den 30. om Middagen Kl. 11/*.I 1 /*. Hvad Veien til Kiøbenhavn til Corsøer angaaer, da fandt ieg den ikke saa smuk, som man i Almindelighed udraaber den for, undtagen Egnen omkring Sorøe, som er fortryllende. Slagelse Bye tåger sig og ret godt ud, naar man kommer fra Corsøer. Det eneste smukke Landsted ieg saae var General Castenskiolds Frederikslund mellem Slagelse og Corsøer, som var overmaade smukt. Corsøer har nogle Befæstninger, men som ere yderst maadelige og slet vedligeholdt. Besætningen her er et Invalide-Compagnie, som ikke engang kan betiene Canonerne, desaarsag kunde de ikke her give Prinds Christian den behørige Salut. Den 31. havde vi igen Audience hos Prindsen, hvor han igientog sine Forsikringer, og lovede at tale med den russiske Minister, og med Dronningen x ) for at faa os ansat åla suite i den danske Armee. Den sidste Dag vi vare i Corsøer var ieg igien ganske frisk og restitueret af min Sygdom. Ikke før den 15. April bleve vi expederet fra Prindsen og afreiste samme Dags Morgen Kl. 9 med Posten. Under mit Ophold i Kiøbh. blev ieg igien angreben af Koldfeberen, og [skiøndt] ieg endnu den 14. var saa yderlig svag, at ieg besvimede ved at sidde eller staae nogle Øjeblikke, vovede ieg dog at reise d. 15. Da vi den 17. ankom til Kolding var ieg næsten ganske frisk. I Kolding forlode vi Posten og toge med Extrapost til Altona, hvor vi ankom om Natten mellem 20. og 21. April. Egnen giennem Fiien fandt ieg i det Hele ret sinuk og paa sine Steder meget smuk. Veien fra Snoghøi til Hadersleben er og ret smuk, især ligger Kolding i en behagelig Egn. Mellem Hadersleben og Apenrade er der paa de fleste Steder fortryllende skiønt, forresten er Veien giennem Hertugdømmerne raae og vild, da man reiser over lutter Heder. J ) Dronningen førte Regeringen i den Tid Frederik VI opholdt sig ved Wiener- kongressen. Miil fra Rensburg til Remmels, toge vi af den almindelige Postvei, som gaacr over Itzehoe, og tog over Kellinghusen, som ligger i en ret blid Egn, til Pinneberg, en smuk Bye, hvorfra vi gik til Fods 1 Miils Vei hen ad de smukke Alleer paa Veien til Hambourg og lod Vognen kiøre efter. Ikke før den 23. April om Ettermiddagen Kl. 4. forlod vi Altona, hvor vi havde adskilligt at giøre hos Ober-Presidenten Bliicher, som, da vi havde Breve og Recommendationer fra Prinds Christian, modtog os med megen Venlighed, og hans Søn og hans Svoger von Qvalen viste os omkring paa de smukkeste Steder. I Hambourg besaae vi og den store Samleplads for de Handlende — Borsen-Halle — , en overmaade velordnet Indretning. Den bestaaer af mange Værelser, hvoraf ethvert har sin Bestemmelse, saaledes maae der i Læseværelset ikke tales et Ord. Man forefmder der Tidender fra alle Europas Riger og alt Nyt, som ankommer, bliver strax trykt i deres eget Bogtrykkerie. Denne Indretning koster aarlig at vedligeholde: 15 000 Specier. — Rundtom Altona og Hambourg saae man ikke andet end Ruinerne af afbrændte Huse, siden Eckmiihl var beleiret af de Allierede 1 ). Kuns meget faae Huse ere igjen opbygte, og disse ere istedenfor de forrige Paladser simple Kroehuse. Fra Altona tog vi med Baad og lod os roe 2 Miil op ad Elben til den første Station, Harburg. Lige til Celle kiører man over lutter Heder, de saa bekiendte Lyneburgske Heder, som vedvarer næsten lige til Hannover, dog seer man i det Fjerne store Gran og Fyrreskove. Saavidt ieg kunne opdage ved Giennemfarten er saavel Celle som Hannover ret smukke Steder. Fra Hannover begynder Veien at gaae giennem blidere Egne, især er Udsigten fra det høie Bierg lige over Eimbeck fortryllende. Just som man kommer paa det øverste af Bierget udfolder der sig [en] overmaade stoer jevn Dal, ganske besaaet med Landsbyer og smaae Stæder, Ved Foden af Bierget, lige under eens Fødder ligger Eimbeck, i og for sig selv ikke smuk, længere hen seer man Saltværkerne af de derværende Saltkilder, og i det Fjerne store skovbegroede Bierge. *) Marskalk Davout, Prins af Eckmuhl, var Aaret før blevet belejret i Hamborg af de Allierede. smuk lille Bye, til det fortryllende Cassel, alt er her saa smukt som det er muelig. Egnen henrivende skiøn, man kiører giennem Frugttræ-Alleer, og Byen selv [er] som en Samling af Slotte. En Del ligger paa Sletten langs Floden, en Del opad Bierget som et Amphitheater. Giennem det Casselske, Darmstadtske og Hessenske, og alt, hvad der hørte til Storhertugdømmet Berg, lige til Cøln, gaacr Veien giennem lutter rige og frugtbare Egne. Paa denne Vei seer man overalt paa de høieste Bierge Ruiner af de gamle tydske Ridderborge, men kuns ganske enkelte ere nu beboede. Skiøndt de bleve ødelagte i 30 Aars-Krigen har dog ikke Tiden formaaet at nedbryde deres Taarne. Over Giessen og Wetzlar gaacr Veien til Cøln giennem Weilburg, Fyrsten af Nassaus Residens. Slottet og Egnen der omkring er saa smuk som man kan tænke sig den, ja, den er langt skiønnere end ved Cassel. Ved at reise i Tyskland forefinder man saa mange skiønne Stæder, at man farer rent vild, hvilket Sted man skal sætte høiest, dog er Weilburg, af alle de ieg har seet, det første. Den 28. April om Aftenen Kl. 9 ankom vi til Deutz, som kuns skilles fra Cøln ved Rhinfloden. En hæsligere Bye end Coln har ieg aldrig været i. Gaderne ere der saa smale, at det er faa Steder 2 Vogne kan Møre hverandre forbie. — I Wetzlar maatte vi forandre vor Reiseroute, som ellers var bestemt over Frankfurt til Mainz, hvor man sagde Fyrsten af Wahlstadt x ) stoed, og gaae over Coln og Aachen til Liittich, hvor vi ankom den 30. April om Aftenen. Den 1. May gik vi til Fyrsten og efter at have faaet at vide vore Navne og vort Ærinde, samt modtaget de Breve vi medbragte, bad han os komme igien Kl. 9 den anden Dag. Da vi den bestemte Tid kom til ham, sagde han: »leg kan ikke selv ansætte Dem ved de gamle Regimenter, og ved Landeværnet ønsker De vel ikke at staae, da De formodentlig ønsker at gøre Felttoget med, — men ieg vil skrive til Kongen med en Coureer, som afgaaer imorgen; ieg tvivler ingenlunde paa at de reucerer. Tropperne ved Nedrerhinen. Svaret kommer tilbage, formodentlig ønsker De at oppebie det her i Liittich, det falder kostbar i Vertshusene, — men ieg kan skaffe Dem Qvarteer.« — Vi bleve derpaa indbudne til Taffels samme Middag Kl. 3. Da Taffelet var forbi, som vårede til Kl. 5 x / 2 og hvorunder Fyrsten fortalte mange af sine Bataille- og Jagt-Historier, sagde han os: »Mine Herrer, ieg har skrevet til Kongen og vedlagt Prindsens Brev, men som ieg har sagt, der vil medgaae 14 Dage — skulde vi komme til at marschere før den Tid vil De vel ikke blive her tilbage. men følge Armeen, ieg vil i det Tilfælde ansætte Dem ved Landeværnet, og naar De da viser Dem brav, skal ieg ansætte Dem i de gamle Regimenter. Den 4de May bleve vi anviiste Qvarteer hos Borgerne, men da de var i Forstaden udenfor den anden Ende af Byen, flyttede vi først der hen den 5. om Morgenen. I disse Qvarterer lever man aldeles frit. Den 10. May om Morgenen Kl. 11 bleve vi kaldte til Feldtmarschallen, hvor vi erholdt Ordre at begive os til Aachen i Følge med en Stabs-Ritmester Stur af Hanseaterne og melde os hos Generalmajor Dobschiitz med et Brev til samme General, for af ham foreløbig at blive ansat ved de nye oprettede Regimenter, da Feldtmarschallen med alle Troupper den 11. Juni om Morgenen afreiste fra Liittich. Den 11. May reiste vi fra Liittich og kom til Aachen om Aftenen Kl. 9, hvor ieg blev indqvarteret hos en Tracteur Rosbak. Den 12. May var vi hos General Dobschiitz, men han sagde, han kunde ikke ansætte os, vi maatte være ansatte af Hans Majestæt, og sagde han, vi strax maatte skrive til Kongen. Vi svarede strax, at det havde Fyrst Bliicher allerede giort for 10 Dage siden, — han sagde derpaa: »Ja, naar der er skreven, saa behøves det io ikke mere, imidlertid kan De forblive her i Aachen og vente Kongens Svar.« Endnu samme Dag, den 12., tilmeldte vi Fyrst Bliicher dette. Samme Dag skrev vi til Prinds Christian, og meldte ham alt, samt fortalte ham hvilken Stilling vi ere i. Den 13. May flyttede ieg Qvarteer og kom til en Hr. Biroen, sandsynlig en rig Mand, hvor man er overmaade vel, samt Verten overmaade høflig. Samme Dag skrev vi til Grev Holck af den danske Garde, som er Volonteur ved Preussiske Armee og er ved Fyrst Bliichers Hovedqvarteer. x ) Livregiment lette Dragoner. Den 2. May, medens vi endnu vare i Liittich, gjorde de derværende Sachsere Oprør, som vedvarede hele den 3. May, hvilken Dag mod Aftenen de vilde bestorme Fyrstens Palais, som kun var besat med en 12 å 15 sachsiske Grenaderer, som dog gjorde sin Skyldighed, men kunde ikke modstaae den rasende Hob, som med dragne Sabler styrtede frem, Vinduerne i Fyrstens Palads bleve indslagne, og da nogle preussiske Officerer med dragne Sabler vilde modsætte sig dem, blev General Moffling og 1 Officeer saarede. Fyrsten maatte ride ud af Byen om Aftenen, da der paa Stedet ikke var andet end Sachsere, kun nogle preussiske Ordonnancer. 1 ) Den 20. bleve vi communiceret paa Paraden, at vi foreløbig var ansat ved 3. Rhinlandeværn-Regiment, som commanderes af Major Zylinitzkij. Den 21. May afrejste vi fra Aachen i Følge med Ltn. Abeken, og overnattede i en Landsbye 1 Miil fra Jiillich ved Navn Steinstrass, hvor vi bleve indqvarterede. Den 22. May om Eftermiddagen Kl. 5 ankom vi til Coln og blev indqvarterede hos Mad. Schmits paa et Spisequarteer, hvor det i alle Henseender var upaaklagelig godt. Den 20. May sagde vi Zylinitzkij, at vi var forlegen for Penge og Gage for May, men ingen af Delene kunne erholdes, da Kassen var tom, og om Eqviperings-Penge maatte der skrives til Kongen. Vi vare saaledes i den største Forlegenhed, da vi ikke havde Penge til at anskaffe os Mundering etc. for. Den 24. May talte vi atter til Majoren om Penge, men han sagde. at kunde vi faa Penge til Laans, ville han cautionere for os, da Regiments-Cassen var tom, og hans Pung ikke saa stor, at han kunde lade os faae det fornødne. Den 26. om Middagen foretoge vi endelig den for os saa skrækkelige Tour, at gaae hen til en Skrædder og bestille os det fornødne Tøy, og sagde ham, at vi for Øjeblikket ikke vare forsynet med Penge, men vor Regiments-Chef vilde cautionere for os. Dertil var Skrædderen strax villig, og det var ham slet ikke paafaldende at man ingen Penge havde. x ) Opstanden var en Følge af den paa Wienerkongressen vedtagne Deling af Kongeriget Sachsen. Den 25. May fik vi Brev fra Grev Holck, men i steden for den forlangte Caution, fik vi en heel Hoben Gomplimenter og Forsikringer om hans Venskab og Deeltagelse i vort Vel — (han var og selv nyelig ankommen, saa han maaske ikke med den bedste Villie kunde hielpe os). — Indtil nu have vi ikke havt det ringeste at bestille, da de nye udskrevne Mandskaber ikke ere ankomne. Den 31. vare vi for første Gang i preussisk Uniform. Samme Dags Ettermiddag forelæste Zylinitzkij os et Brev fra General Dobschiitz, hvori vi ifølge en Cabinets-Ordre vare ansatte som Se con d- Lieutenanter ved 3die Rhin-Landeværn-Regiment. — Hvor uventet og skammelig denne Ansættelse var, maatte vi dog, da vi var blottet aldeles for Penge og her i en Giæld af 218 Franker, antage Ansættelsen, men vi skrev strax til Fyrst Bliicher og beklagede os over denne Ansættelse, og bade ham enten at see den forandret eller og give os en Anbefaling til en russisk General, til hvem vi i saa Fald strax vilde begive os. Den 1. Juni skrevet til Prinds Christian og fortalt ham vor uheldige Skiæbne, og bedet ham faae os ansat i den danske Armee. Samme Dag skrevet til Grev Holck og bedet ham tale vor Sag hos Bliicher. Den 4. Juni indleveret et Brev paa Posthuset til min Broder Johan — det første siden ieg ankom til Tydskland. Den 3. Juni foreløbig udnævnt som Commandeur for 10 Compagnie. Den 6. Juni for. første Gang erholdt Gage i preussisk Tjeneste. Samme Dag kiøbt en fransk og tydsk, samt tydsk og fransk Lomme- Dictionaire. — 7. Juni kiøbt Uhr for 33 Franker. — 10. Juni sagde Zylinitzkij os den særdeles Compliment, at vi 3 Normænd vare de bedste Officerer i hans Regiment. Den 8. Juni for første Gang i mit Liv været paa et Kaffehus. 11. Juni anden Gang erholdt Gage i preussisk Tjeneste. 15. Juni tilsagt Kl. 7 3 / 4 til Cour hos Prinds August, men H. K. H. lod os vente til Kl. lO l^ før han kom. Den 19. erholdt Brev fra Prinds Christian af 7. Juni med en Vexel paa 36 Louisd'or til os alle. 3 ) Prins August Friederich "Wilhelm Heinrich af Preussen (f. 1779, d. 1843) var en udmærket Officer, især Artillerist. Den 20. flyttet fra Mad. Schmidt til Kiøbmand von der Westen. Den 19. erholdt Efterretning om, at Preusserne vare overfaldne den 15. af den franske Armee og drevne tilbage. Den 21. erholdt Efterretning om et af Preusserne og Engelsk mændene den 18. vundet Slag 1 ). Den 22. Juni skrevet til Fyrst Blucher og bedet os ansat ved et activt Corps. Den 24. erholdt den ovenomtalte Vexel betalt fra Aachen med 720 Franker. Den 25. atter skrevet til Fyrsten om det samme. Den 23. Juni reist til Diiren, en smuk og munter lille Bye, 8 Timer fra Coln, den har smukke Haver og Spadseregange. Den 4. [Juli] kommen tilbage igien til Cøln. Den 11. Juli 2 ) talt med General Dobschiitz, men uden Nytte. Den 12. Juli skrevet til Prinds Christian, Fyrst Blucher og General Dobschiitz. Den 14. Juli erholdt et Brev fra Oberst Riihl, hvori han gientog sit Løfte om en fordelagtig Ansættelse. — Den 19. begyndt at lære Fransk af Poettinger. Samme Dag begyndt Information paa Fleute ved Schultz. Den 25. modtaget den glædelige Efterretning, at vi strax skulde afgaae til det Zieten'ske Corps, som staaer hinsides Paris og ansættes ved en af de westphalske Regimenter, først skulde vi melde os hos Prinds August i Maubeuge. Den 26., Morgenen tidlig, afreiste vi fra Coln. Fra Huy gik vi paa Maasen til Namur^ giennem gandske fortryllende Egne. Alt var mig der saa bekiendt, saa norsk. Den 31. kom vi til Sanzeille 1 / 2 Miil fra Philipville, hvor Prinds August var ved hans Armeecorps 3 ). Vi vare ansatte ved 5. westphalske Regiment, som stoed i Neuville 1 j i Miil fra Philippeville, hvor vi den 1. August meldte os. J ) Det er Slagene ved Ligny og Waterloo (Belle-Alliance) der er Tale om. maa være Fejlskrift for Juli. men som Basis for sin Fremrykning maatte Blucher gjøre de franske Fæst- ninger i sin Ryg uskadelige. dette, stod under Prins August af Preussens Overbefaling. Den 7. August blev ieg commanderet til at aabne Løbegravene for Philippeville, hvilket Arbeide vi begyndte 500 Skridt fra Fæstningen i al Rolighed indtil om Morgenen Kl. 2 3 / 4 , da de begyndte at skyde paa os fra Fæstningen. Kl. 4 blev ieg afløst. Den 8. blev Fæstningen stærk bombarderet. Kl. 11 kom den paa forskiellige Steder i Brand. Kl. 10 om Aftenen overgav den sig. 1 ) 9. August marcherede ieg til Sautour, en fordums frie Rigsstad og stærk Fæstning tæt ved Philippeville, som Ludvig den 14. lod ødelægge, den ligger 1 / 4 Miil fra Fæstningen og 1 / 2 Miil fra Neuville og kaldtes fordum Sieze-tour. leg hentede der Vand op af den Brønd, som var 180 Fod dyb, men det var ildesmagende. Denne nuværende Landsbye ligger overmaade smukt, ret ogsaa i en norsk Egn. Den 10. holdt vi vort Indtog i Philippeville. Fæstningen er meget stærk og har 51 smukke Metal-Kanoner og Haubitzer. Den 12. marcherede vi til Rocroy 7 Miil fra Philippeville. Denne Dag kom vi ikke længere end til Chimay. Den 13. til et Bondehuus i Nærheden af Rocroy. Den 14. rykkede vi i Bivouac tæt Syd for Rocroy. Den 16. overgav Fæstningen sig efter übetydelig Modstand. Den 18. rykkede vi ind, men marcherede strax videre ad Veien til Laon til Aubenton, hvor vi forblev til den 21. Fra Philippeville til Rocroy marcherede vi paa preussisk Maneer, nemlig over Ghimay, som er 9 Timer, i steden for den korteste Vei, som er 5 Timer. Ligeledes fra Rocroy til Aubenton i steden for 5 Timer marcherede vi i 7 Timer (gamle Feldwebler kan man ikke vente skal forstaae sig paa Karter). 21. om Morgenen marcherede vi fra Arbenton til en Landsbye 3 Lieues derfra, som hed St. Michel. Her logerede ieg hos en fransk Officeer. men som ei var hiemme, men i Chivet. Konen, som var hiertensgod, holdt saa meget af mig, at hun græd i 8 Dage, da ieg skulde reise. Her lærte ieg at tale en Smule Fransk. Her vare vi i 5 Uger, hvilken Tid ieg tilbragte ret behagelig. Den 27. September marcherede vi tilbage til Chimay, 4 lieues, og fik vi vort Cantonnement i en elendig Landsbye Fourge[?] tæt ved Chimay. x ) Belejringen endte vistnok først med Fæstningens Kapitulation en Dag senere den 9. August. I det hele taget er Dagbogens Datoer noget usikre. Den 12. October fattet den Beslutning at søge min Afsked, den 15. indgivet Ansøgningen tilligemed et. Brev til Bliicher. Den 24. marcheret fra Fourge over Trelon og Avesnes til Landsbyen Etroeung. hvor vi tilbragte Natten. I Fourge havde ieg et meget slet Qvarter, man anviste mig en Seng med Straae uden Madradser. leg spurgte altsaa om de ikke havde Madradser. »Nej r det er langt bedre for Sundheden at sove paa Stråa. Den 25. marcheret fra Etroeung til Landrecies, hvor vi ankom om Middagen Kl. 1. Her fik ieg Qvarteer hos en Apotheker. Her er en ret god Indretning. Officererne spise i Aubergerne paa Byens Bekostning og har med sine Verter intet at bestille. Her drev vi *) med Capitain Dilloy og Lieutenant Siegrodt. Duel mellem Siegrodt og Schonfeldt, hvor ieg var Vidne. Alt blev Narrestreger. Den 26. Tilladelse af Røebel at reise til Paris. Den 28. om Morgenen: Alt blev istandsat til Reisen. Den 27. Røebel taget sit Ord tilbage. Den 31. første Gang i mit Liv Vagt. Samme Dag Schleppegrell erholdt Tilladelse at reise til Paris, da der stoed i Aviserne, at Prinds Christian af Danmark var der. Schleppegrell afreiste samme Dag og skulde tale med Prinds Christian, Fyrst Bliicher og Grev Woronzow 2 ). Samme Dag kom Capitain Cramer, som var ved Canalgravningen 3 ), fra Paris, nu afskediget Oberstlieutenant i dansk Tjeneste, ventede at blive ansat i det russiske Ingenieur- Corps. Han raadede os fra at gaae til Rusland. 3. November afmarcheret fra Landrecies for at gaae til Tydskland. 3. om Aftenen Kl. 12 til Maubeuge. 4. til Sars ia Buissiere. 5. til Charleroi. 7. Hviledag. 8. til Namur, paa denne Vei passerede vi Fleurus, og var vi henne at besee Valpladsen Ligny og St. Amand. 2 ) Den russiske General Michael Woronzow. s ) Johan Hermann Cramer f. 8 Septbr. 1775 i Itzehoe. tajn ved det holstenske Landeværnsregiment. Fik 1806 Afsked og ble\r Vandbygningsinspektør i Norge. 1810 Kaptajn og å. 1. s. ved danske Liv- regiment. Medlem af Videnskabernes Selskab. 1814 Afsked som Oberst- lieutenant for at gaa i fremmed Tjeneste. borg. Død i Potsdam 1838. oppe i den Mølle, hvorfra Napoleon den 16. Juni oversaae sine seirende Legioner. Intet Spor var mere at see af den holdte Bataille. 9. til St. George, en Landsbye halvveis mellem Huy og Liittich. Denne Dag igien passeret den fortryllende Maasdal, hvor ieg ligesom følte mig ført tilbage mellem Norges Klipper. 10. til Liittich. Veien gaar endnu langs Maasen giennem de mest fortryllende Egne. 11. Hviledag. Har været i et Bordel, hvor ieg fandt en Pige saa skiøn som man sielden fmder dem, det smertede mig ordentlig ved at tænke mig den Dybde, hvori dette Naturens skiønne Mesterstykke var sunken, — hun var kuns 17 Aar. — leg kunde ikke holde mig fra at moralisere for hende, og hvor fordærvet hun end var, syntes hun dog at blive rørt over den zarte Andeel, ieg tog i hendes sørgelige Skiebne. Min Stilling er for Øieblikket saaledes, at det ikke er mig muelig, ved Gud, ieg havde ellers anvendt en 50 Louisdors for om muelig at rive hende ud af dette Helvede. Ikke uden Rørelse tog ieg Afsked fra hende. 12. til Dajony[?] 3 lieu fra Spa. Her blev da overleveret Baandet til Medaillen 1 ). Den 13. til . . . 2 ) 2 Timer fra Jiilich. Her logeret hos Præsten, en meget høflig men skinhellig Person; ieg havde dog den Moerskab at drikke ham under Bordet før end ieg gik til Sengs om Aftenen. 14. Hviledag. 15. til Holzheim, logerede hos en ægte tydsk Bonde, som ieg lovede at besøge ved Leilighed. 16. til Elendorf 1 Time fra Diisseldorf. Om Middagen Kl. 12 passeret Rhinen, og gik lige til Diisseldorf forat besee denne smukke og regelmæssig byggede Bye. Den 15. om Eftermiddagen fik Bud fra Schleppegrell, at han var kommen tibage fra Paris. Han havde ikke truffet Bliicher eller Grev Woronzow ei heller var Prinds Christian i Paris, men kuns Ferdinan 3 ). Paa Oberst Juels Comptoir forefandt han et Brev til os fra Prinds Christian af 10. J ) Medaillen for Deltagelsen i Krigen 1815. Det lader til at de, der blev de- koreret med dette Hæderstegn, kun fik Eaandet og selv maatte anskaffe sig Medaillen, se nedenfor. 2 ) Navnet ikke anført. 3 ) Arveprins Ferdinand aflagde 1813 et kort Besøg i Paris. Rist: Olaf Ryes Saga. ansat os efter vor Anciennité i den danske Armee og navnlig mig i Oldenborgske Infanterie-Regiment *), og skulde vi snarest muelig søge vor Afsked af preussisk Tjeneste og melde os til Ghefen for Auxiliaircorpset, ligesaa sendte han 18 Louisdors i Tilfælde vi skulde være forlegne for Penge. 17. om Eftermiddagen Kl. 3 ankom vi til det smukke og venskabelige Elberfeld. Lige saa yndig som Egnen her omkring er. lige saa gode og venskabelige ere Indbyggerne. Man modtog os overalt med en saadan forekommende Hiertelighed, at man ikke kunde andet end befinde sig vel der. Vi havde her Hviledag. leg logerede her hos en Silkefabrikant Aders, en meget danned og ligefrem Mand. Ved min Afreise paalagde han mig, at ieg i Elberfeld ikke maatte logere hos nogen anden end ham, da han ellers vilde ansee det som et Tegn, at ieg havde været misfornøiet. 19. passeret den skiønne Wupperdal til Hagen, sande norske Situationer! I Wupperfeld havde Indbyggerne oprettet 2 Triumphbuer for os med ret nydelige Inscriptioner. Denne Dag marcheret til det adelige Slot Huus-Busch [?]. 20. giennem Unna til en liden Landsbye, 1 Time paa denne Side. 21. til Werle hvor ieg blev indqvarteret hos en v. Lilien. Vort Regiment som før havde ligget der i 5 Uger blev modtaget med det mest udmærkede Venskab. Ogsaa ieg fandt mig her overmaade vel, saa ieg ønskede at leve saaledes mit hele Liv her. Især interesserede Fruen i Huset mig overordentlig. Hun var det interessanteste og skiønneste Fruentimmer ieg i mit Liv har seet, fuld af Talenter, og præget med en saadan Hiertensgodhed, saa man umuelig kunde miskiende hendes fortræffelige Caracteer. — Agnes von Lilien! 22. Hviledag her i Werle. Skrevet til Prinds Christian. 23. til en Landsbye 2 x / 2 Time fra Werle og 1 Time fra Soest. 25. til Paderborn. Paa Grændsen af Provindsen Paderborn var en Æresport opreist, og bleve vi modtagne af den forsamlede Landstorm, Infanterie og Cavallerie, samt Paderbornske ridende Borgergarde. som Officerer, givet en Frokost. Vi bleve den hele Vei ledsaget af Landstormen, i Neu-Haus var atter en Æresport og ligeledes paa Torvet i Paderborn. Om Aftenen var stoer Soupée paa Raadhnset. som vårede til Kl. 2 om Natten og hvorfra de fleste ikke mere kunde gaae alleene. Den 26. Ball paa Raadhuset, ogsaa ieg var der, men kuns nogle Timer og uden at dandse. Overalt gefaldt det mig slet ikke der. 27. om Eftermiddagen marcheret til Landsbyen Eissen, 1 Time fra Paderborn, med det halve Compagnie. leg selv blev indqvarteret paa Kleehof, 1 / i Time derfra, hos en rig Bonde, hvor ieg er vel tilfreds. Den 5. December flyttet til Paderborn formedelst en übetydelig Sygdom og faaet Qvarteer hos Regeringsraad Holtgreve. 4. December fik Schleppegrell det første Brev fra Norge fra sin Moder, men deri ikke et Ord nævnt om ■ min Familie, som fortrød mig særdeles. — 11. fik Schleppegrell atter et Brev fra sin Moder omtrent lig det forrige, kuns ældre. Den 13. skrevet til Prinds Frederik af Hessen. Den 16. Decbr. De behageligste Dage siden ieg forlod Norge tilbringer ieg her i Paderborn. Bøger nok og hvilke ieg ønsker, og naar ieg, træt af Stillesidden og Læsen, ønsker Selskab, giver mig Statsraadens 3 meget dannede Døttre den interessanteste Underholdning, ieg kan ønske mig. Aldrig havde ieg ventet at træffe saa dannede og interessante Mennesker her i det saa udskregne Paderborn og følgelig ei heller turdet giøre mig Haab om saa behagelige Dage. 19. Decbr. fortalte Røebel, at min Afsked var ankommen, dog endnu ei mig communiceret. 20. Decbr. taget Afsked med Miinckhausen, den af mine Regimentscamerader, som ieg lettest og fortroligst havde sluttet mig til. Her skrev ieg for første Gang Erindrings-Ønske i et fremmed Sprog i en Stambog. Stuttgart: besøge Faderen, hvis Sønnen ei er der. Den 26. fra Paderborn til Warendorf. — 27. til Miinster. Her blev der os nægted frit Qvarteer og Forspand. Paa Veien til Wesel misted Schleppegrells Mantelsæk og mit Ridetøy. — 28. til Wesel. 29. til Fenloe. I Geldern fik vi igien Toespand, som vårede til Turnhout, 8 Timer fra Antwerpen, hvor vi ankom 1. Antwerpen Bye, da det var for silde, og Portene alt lukkede. — 2. Januar meldt mig hos Prinds Frederik, som ansatte mig til at giøre Tieneste ved Fyenske Infanterie-Regiment. — Den 3. talt med Consul Ring. — 4. meldt mig hos Prinds Wilhelm af Hessen 1 ). — Den 8. meldt mig hos min Bataillons-Commandeur Michelsen 2 ). — 10. reist med Posten fra Antwerpen til Brussel, samme Dag meldt mig til Tjeneste der, første Dag i dansk Uniform. — 11. været i Brussel, men seet meget lidt af Byen formedelst det slette Veir. Blevet ansat ved 4. Compagnie, som commanderedes af Ltn. Mechlenbourg 3 ), giorde altsaa ingen Tjeneste, da ieg var ældre end Gompagnie-Commandeuren. 12. marcheret til Soignies. — 13. til Mons, hvor min Vert var en stor Slyngel. — 14. til Valenciennes. Ikke seet noget af Valenciennes, da vi laae i Landsbyen Aulnoi 1 Time derfra. 16. giennem Bouchain til Aubencheul, 1 Time fra Bouchain. Den 20. skrevet til Major Michelsen om at erholde 4. Compagni. 22. svarede han og bad mig venskabelig lade Mechlenbourg beholde det, da han ventede Grev Liittichau 4 ) hver Dag, men forsikrede mig, at hvis vi fik en March eller Parade imedens, skulde ieg strax faa det. 27. afsendt et Brev til Prinds Holstein-Beck 5 ) dat: Brussel 10. Januar. — 29. flyttet til Beugnicourt 3 /2 Time fra mit forrige Logie, hvor ieg er meget vel. Samme Dag været hos Bataillons-Commandeuren, som giorde mig Undskyldninger for at han ei havde ladet mig Compagniet overlevere. 30. erholdt et Brev fra Norge af 30. December, — det første siden min Afreise, — hvor alt bliver fortalt mig, at alle af min Familie er i Velbefmdende. Samme Dag hørte ieg, at vi den 4. Februar skal marchere til Champagne. *) Den Gang Oberst og Chef for 2. Jyske Infanteri-Regiment. 2 ) Oberstlieutenant Gustav Emanuel Michaelsen (f. 1766, d. 1846), Afsked 1833 som Generalmajor. 3 ) Premierlieutenant Poul Erasmus Mechlenburg (f. 1793, d. 1872), Major 1841, Afsked 1842. 4 ) Kaptajn Grev Anton Christian Albrecht Liittichau, som egentlig var Kom- mandør for Kompagniet. Født 1787, Afsked som Oberstlieutenant 1842. Død 1853. 5 ) Ryes fremtidige Regimentskommandør. Den 6. [Februar] flyttet til ... 1 ). — Den 15. modtaget Compagniet af Mechlenbourg. — 24. overleveret Compagniet igien til Liittichau og indtaget mit Qvarteer i. . . 2 ). — Den 25. beslutted at reise til Maubeuge for at tale med Herr Woronzow om at blive ansat i den russiske Armee. Da ieg den samme Dag erholdt Communication, at ieg med første Leilighed skulde tilbage til Danmark. Den 3. og 4. Marts været i Bouchain og Valenciennes. Den 2. erholdt Efterretning, at ieg faaer udbetalt 7 Maaneders Forskuds Gage. Den 5. Marts. Schleppegrell og Helgesen vare hos mig for at bestemme, hvordan det skal blive med Reisen til Maubeuge. Den 11. indgivet Ansøgning om at reise til Maubeuge. Den 18. erholdt Tilladelsen at reise. 19. reist til Bouchain. 21. reist fra Bouchain til Bavay. — 22. til Maubeuge. Da Grev Woronzow var reist bort samme Dag, reiste ieg den 23. til Mons for ei saa længe at være i Maubeuge. — Den 24. kommen tilbage til Maubeuge. 25. om Formiddagen Kl. 9 været hos Greven, som sagde at vi skulde blive ansat, men henviste os til Chefen for General-Staben, hos hvem vi skriftlig skulde indkomme derom. — 26. om Formiddagen indgivet ovennævnte til Obersten, som bad os komme igien Kl. 12 for at faae et bestemt Svar. - Stor Forlegenhed for Penge! Den 26. været hos General Poncet. Samme Dag indgivet Ansøgning . til Keiseren om at blive ansat som Ritmester i Husarerne eller Dragonerne. Samme Aften gaaet fra Maubeuge til Valenciennes, hvor ieg ankom Kl. 3 om Morgenen, en afskyeligNat formedelst min übehagelige Stilling. 3 ) 29. ankom til mit Qvarteer igien. Den 5. April indgivet Ansøgning om 2 Aars Permission med Tilladelse til at gaae i russisk Tjeneste. — Den 7. [April] skrevet til Prinds Christian og meldt ham hvad ieg havde giordt. 21. flytted til Durry. — Den 22. erholdt Ordre: den 25. at være i Lens for at gaae til Dannemark. — 22. været hos Prinds Frederik for at bede ham om Tilladelse at blive, men fik Afslag. 2 ) Samme ulæselige Navn. Aften taget til Bouchain og talt med Prinds Wilhelm, som undrede sig meget over Prinds Frederiks urimelighed og lovede at skrive ham til. — 23. reist til Douay, hvor ieg traf Helgesen, som fulgte mig hiem. Samme Dag meldt mig syg. 26. begaaet den store Uforsigtighed, skiøndt sygemeldt at tåge til Cambray. Om Aftenen Kl. 7 kom Adjutant, Capitain Priess l ) og Regiments-Chirurgen for at eftersee min Sygdom, men traf mig ei hiemme. De reiste strax tilbage og indmeldte, at ieg var bortreist og altsaa intet som kunde hindre min Hiemreise. 27. om Morgenen 3V 2 kom en Ordonnantz fra Michelsen, som forkyndte mig Arrest. Samme Dags Eftermiddag kom Lieutenant Seidewitz med min Sabel og bekiendtgiorde mig, at ieg, som Arrestant, skulde føres til Dannemark og afleveres i Rensburg Fæstning. 27. om Aftenen Kl. 7 reist fra Durry. Kl. 12 kom vi til Lens. Kl. 5 om Morgenen den 28. til Bethune. Imellem Bethune og St. Omer traf ieg Oberste-Lieutenant Witzendorf og de øvrige Officerer, med hvem ieg da blev i Følge. 28. om Aftenen til St. Omer. 29. til Calais. Her meldte ieg mig syg igien, og fik en Doctor- Åtte st, men da ieg hørte, ieg som Arrestant skulde overleveres til den franske Commandantskab, besluttede ieg at tåge med paa Skibet. 1. May afseilet fra Calais. Den 6. om Aftenen Kl. 7 kommen til Gliickstadt. Under Veis været meget syg, dog ikke saa slet som fra Norge, og da ieg kom paa Land, var ieg fuldkommen vel. Den 7. skrevet til Helgesen, samt sendt Bud til Hambourg for at kiøbe de preussiske Medailler. 8. Budet fra Hambourg kommen tilbage og i stedenfor de rigtige, bragt 2 af Tin, som Drengene løber paa Gaden med, hvorfor han sagde at have betalt 1 Specie — saaledes Z l '^ Rrd. Slhlst. G. gaaet i Løbet uden Nytte. 9. ora Morgenen Kl. 7 taget fra Gliickstadt. — Den 10. Hohenwestedt. Samme Dag om Middagen Kl. 12 kommen til Rendsburg, strax meldt mig hos Commandanten, som befalede mig, at melde mig hos Capitainen i Hovedvagten, hvor ieg blev anvist mit Arrestværelse. x ) Stabskapitain Daniel Alexander Priess (f. 1783, d. 1824), Adjutant ved Fynske Regiment. 11. var Oberst Brakel 1 ) hos mig, sagde han havde skrevet til Hertugen af Holsten-Beck og ventede Svar Torsdag. Obersten er en meget galant Mand, bad mig fortælle Aarsagen til min Arrest etc. Samme Dag talt med Gapt. Stockfleth, 2 ) som fortalte mig meget om Norge. Samme Dag skrevet til min Broder. 13. skrevet til Helgesen. 3 ) Den 11. af Regimentet sendt en 64aars gammel Mand, som skulde functionere som min Tiener. — 13. talt med Ltn. Nissen af Ingenieurerne. 4 ) —3 5. havt første Gang Tiime-Undervisning i Engelsk. Samme Dag: Oberste Sauenburg 5 ) og Brackel været hos mig og communiceret mig, at min Arrest forandredes til Stue-Arrest, da ingen Melding om min Forseelse var kommen fra Contingentet. Lige som og min Ansøgning af 5. April ikke kunne bevilges, men hvis ieg vilde have min Afsked for at gaae i russisk Tieneste, maatte ieg derom indkomme. Om Aftenen forladt Hovedvagten. 20. erholdt Brev fra Schleppegrell, 6 ) som havde talt med Prinds Christian, som ikke syntes noget om min Ruslands Tour, men fraraadte mig samme, hvis den kunde omgiøres. 22. erholdt en Kongelig Resolution, som tilbød mig 1 Maaneds Arrest i Friederichsort, som arbitrair Straf, eller Forhør og Krigsret. Efter Oberstens Raad antog ieg det første, men søgte om Forkortelse paa Grund af min allerede havte lange Arrest. 27. afreist til Friederichsort. Denne Dag passeret de skiønne Egne i Omegnen af Kiel, samt denne Bye. v ) Oberst Andreas Nicolaus Julius Brackel, Bataillonskommandør ved Olden- borgske Infanterie-Regiment, født 1765. Han blev 1822 Kommandør for hol- stenske Regiment og døde 1832 som Vicekommandant i Rendsborg. 2 ) Kapitajn Hannibal Stockfleth, Komparguikommandør i Oldenborgske Regiment, f. 1775. Afsked som Oberst 1842. Død 1858. ' Han var af norsk Herkomst. 3 ) Helgesen havde ogsaa faaet Garnison i Rendsborg, da han var bleven ansat ved Holstenske Infanteriregiment. 4 ) Johan Frederik Ludvig Nissen, ft 1794, havde som Premierlieutenant været til Tjeneste i Norge og var blevet slettet af Listerne, da han ikke efter Freden 1814 vendte tilbage til Danmark. Han kom dog atter i dansk Tjeneste 1815. Han blev Oberst 1849, fik Afsked 1852 og døde 1867. 5 ) Rimeligvis Oberst Ernst Wilhelm Ludvig Schaumberg ved Holstenske Regi- ment, Garnisonens ældste Officer. 6 ) Schleppegrell havde imidlertid ogsaa meldt sig ved sin Afdeling: 3. jyske Infanteri-Regiment i Kjøbenhavn. skiøn Egn, og er ieg ret fornøyet med mit Ophold her. — 27. *) skrevet til Helgesen. 3. Junii faaet Brev fra ham af 5. May, men intet deri. — 10. Junii skrevet til Waldemar 2 ) om Penge. 26. Junii faaet Brev fra Helgesen, hvori han fortæller, at han har indgivet en Erklæring, at ville have sin Afsked, men at Besolutionen fra Keiseren endnu ikke er ankommet, samt bedet mig. ikke at søge Afsked førend nærmere Efterretning. — Her i Friederichsort lært at kiende Lieutenant Schwartz, en dannet Mand, som i det hele gefalder mig. Ligeledes Lieutenant Wenndt, som er det modsatte af ham. 27. Junii endelig er min Arrest endt og ieg har min Frihed. Det er en skrækkelig Ting at være berøvet dette Klenodie, kuns for en kort Tid, og ieg har aldrig kundet forestille mig, at det var forbunden med saa mange Übehageligheder. 27. Kl .87 2 Morgen afreist fra Friedrichsort, reist giennem Diisternbrook og bese et de smukke Lyst-Parthier. Kl. 4 ankommen til Rendsburg. Samme Aften meldt mig hos Hertugen og de øvrige Stabsofficerer. Hertugen fortalte, han havde førestillet Kongen, at min Straf var for haard, og min Forseelse af ingen Betydenhed, hvorpaa Kongen svarede : »leg veed det meget vel, min kiære Ven, men Prinds Friederich har meldt det saaledes, og ieg kan jo ikke compromittere ham. 28. været til Taffels hos Hertugen. — 30. Regimentet havt Revue, men ieg var ikke med. 28. fik ieg uventet udbetalt Gage for October, November og December 1815, samt Qvarteerpenge for samme Tiid og de Maaneder ieg har været i Frankrig, tilsammen 28 Spe eier, hvorved da mine Finanzer, som var gandske i Forfald, kom sig en Smule. 30. [Juni] faaet 2. Breve fra Norge fra Johan af 12. og 13. Junii, hvori han beder mig komme til Norge for en kort Tid, samt sende min Erklæring, at ieg i Tilfælde af et Dødsfald var tilfreds med et Samfrænde-Skifte. Sendt 3. Julii en Fuldmagt for Johan og Mat. 3 ), at handle paa mine Vegne. 17. faaet Brev fra Helgesen hvori han fortæller at vore Ansøgninger til K 4 ) x ) Den 27. Maj begyndte Olaf Rye at afsone sin Straf. 2 ) Olaf Ryes ældste Broder. 3 ) Ryes Brødre: Johan Henrik og Johan Mathias Rye. 4 ) o: Kejseren af Rusland. gaacr til Engeland. — 20. skrevet ham til, bedet ham komme hertil. Den 24. faaet Brev fra Schleppegrell, hvori han raader mig at skrive til Prinds Christian, men som ieg gandske forkastede, som det Raad, der kuns i yderste Nød maatte følges. 26. August hørt af Capitain Schau, at Helgesen havde bytted med Arenfeldt. — leg har været i stor Forlegenhed, som vedvarede hele Maaneden, samt næste Maaned ogsaa, med Penge. 1 ) 2. September skrevet til Helgesen, at han skulde sende mig Beløbet for min Hest og Ridetøy. — 7. September talt med Arenfeldt, som kom fra Frankrig. Den heele Tid ieg har været i Rendsburg kiedet mig umaadelig og længes kun efter at komme herfra. Den 10. November. December, Januar, Februar, Martz, April, May vedvarende utilfreds med R[ends]b[org]. P[orto] for nogle Breve fra Helgesen og Schleppegrell, samt hiemmefra. I Januar Maaned [1817] hørt at Mathias er gaaet til Buenos Aires 2 ). 24. May Brev fra Helgesen at han vil til Amerika. — bifaldes — arbeider derpaa. 29. May Brev fra min Fader, lover mig en Anviisning paa Priispenge i Kiøbhvn., men er ikke sikker. 4. May skrevet til F[ader] om 80 å 100 Rdr. 4. Junii skrev til Schleppegrell angaaende Reise. Priispenge — Prinds Christian. — Yderlig Penge forlægenhed! 9. September været paa Louisenlund for at tale med Hertugen angaaende Tresenreuters åla suite-Sættelse 3 ), ligeledes med Biilow, Sagen lykkedes og den 10. Septbr. udnævnt til Capitain. 14. samme: ved Johan Hefty ladet Johan og Math. mit avancement vide, da mine Breve til dem allerede vare forseglede. Skrevet til Helgesen og fortalt ham det. — Den 5.. nu af kun fører af og til. 2 ) Broderen, den senere Oberstlieutenant Johan Mathias Rye tænkte paa at deltage i Krigen i Syd-Amerika, men opgav det. 3 ) Kapitajn Carl Frederik Tresenreuter ved Oldenborgske Regiment (f. 1777) blev 10. September Adjutant ved Generalkommandoen, hvorved der kom Avancement for Olaf Rye, der var Regimentets ældste Premierlieutenant. Tresenreuter døde som Landkrigskommissær 1836. fra Helgesen af 20. October, hvori han lover at komme her til Juul. 1 ) 7. svaret ham. 24. Octobr. til Bordesholm til Grev Bernstorff, befandt mig vel der. 31. October været i Kiel for at bivaane Ref.[ormations-Festen], første Gang hørt Harms, 2 ) bene. H-[?] Novbr. reist fra Bordesholm tilbage til Kiel. Den 24. Februar [1818] erholdt Brev fra Johan af 12. s. M., at Faer var død den 6., besluttet strax min Reise til Norge, kuns maatte ieg oppebie Hertugens Tilbagekomst fra Kiøbenhavn. — Skrevet til Helgesen og Schleppegrell og underrettet dem om min Reise. Samme Dag talt med Oberste Brackel i samme Anledning. Den 28. om Middagen bestemt mig til at reise til Norge over Kiøbenhavn og afreist Eftermiddag Kl. 4. Ankom til Kiel, Aften .10. 1. Marts afseilet med Parquetbaaden, — formedelst haardt Veir blevet liggende ved Friederichsort til anden Morgen. — 2. Marts allerede passeret Møen og seet denne skiønne Øe. Om Natten ligget ved Stevns. 3. Marts Kl. 11 kasted Anker paa Kiøbenhavns Reed. Gik strax til Schleppegrell, som ieg fandt hiemme og hvor ieg blev logerende. 4. været hos Sølling. — 5. hos Kongen, han erindrede min Broder M[athias] og bevilgede mig alt. Været hos Sommer, iøvrigens moret mig temmelig godt i Kiøbenhavn. af dansk Krigstjeneste. 2 ) Den bekendte Theolog Claus Harms, som den Gang var Arkidiakon ved St. Nicolai Kirke i Kiel. JLJfter tre Aars Fraværelse kom Olaf Rye altsaa nu tilbage til Norge, hvor han forblev et halvt Aars Tid. Dagbogen er i den Tid ført meget skødesløst og bestaar egenlig kun af usammenhængende Ord, der i Øjeblikkets Hast er fæstede ttt Papiret for at støtte Erindringen. Efter at have opholdt sig et Par Maaneder paa den kære Bø Gaard, hvor Søsteren nu boer alene med Moderen, begynder han en Rundrejse for at besøge Slægt og Venner, især naturligvis Kammeraterne fra Telemarkske Regiment. Aaret 1818 havde bragt megen Forandring i Hjemmet. Faderen var jo død i Februar, og Rye siger i nogle korte Optegnelser, at »han engang havde været en rig Mand, men havde tabt saa meget ved Rigsbanken og de andre Omvæltninger i Norge, at han næppe efterlod sig 12000 Rbd. Min Moder levede og ieg havde fem Søskende, saa der faldt kun meget lidt paa min Part, hvilket ieg ogsaa bragte i de første Aar. Hans ældste Broder, Valdemar, var ved Hærreduktionen den 1. Januar s. A. traadt ud af aktiv Tjeneste med fuld Gage som Ventepenge. Han købte senere en lille Gaard med et lille Savbrug i Bø Sogn. Han var som alle Brødrene en kraftig, haardfør Mand, en dygtig Idrætsmand og Jæger. Broderen, Johan Henrik, som havde været gift og hjemfaren i flere Aar, var 1816 bleven Expeditions- Sekretær i Marine- og senere i Finans- Departementet og havde gjort sig bekendt ved sin Dygtighed, der senere forskaffede ham saa høje Embedsstillinger og betroede Hverv. Den yngste Broder, Premierlieutenant Johan Mathias Rye blev ved Reduktionen forflyttet til Christianssands Brigade, men det gik langsomt med hans Avancement: først 23 Aar efter blev han Kapitajn. der hørte et mindre Savbrug, men var ved Siden af sin Tjeneste optaget af Ingeniørarbejde for Statens Vejvæsen og blev senere Vejinspektør i Bratsberg Amt. Dagbogen giver kun følgende lidet tilfredsstillende Oplysninger: »Efter mange indtrufne Forhindringer afreist fra Kiøbenhavn med Skipper Blom den 13. April og ankom til Helgeraaen *) den 17. Været lidt syg underveis. 19. April om Eftermiddagen kommet til Bøe. Opholdt mig roelig paa Bøe til den 19. Junii, undtagen reist 3 Gange til Moen. 2 ) 19. Junii reist med Bina 3 ) til Xania, over Frideriksv[ærn]. Logered hos Valeur. 4 ) 0. M. giorde mig en Present. Capitain Møller en — , 5 ) straffet ham derfor. I Selskab hos Klink 6 ) med svenske Søofficerer. Truffet Ferdinand Meilænder. 7 ) Ankom til Xania den 21. Besøgt Krag, Roll, etc. — Ingeborg Vogt en Erobring. Grethe alt Maalet næste Aar. — Reist til Frederikshald. Den 16. Juli besøgt Friderik Stockfleth, 8 ) logerer fortræffelig, lagt der om Natten. Vernøe Kloster alt ved det gamle, Else forandret, Fr. Diederiksen 9 ), Castberg 10 ). Torsøe 11 ), alt som før, guddommelig, været der 3 Dage. Frederikshald hos Hauch 12 ). —-2 første Dage intet. 3. J ) Et lille Strandsted i Brunlanæs Sogn ved Frederiksværn. 2 ) En Gaard i Hvideseids Sogn i Øvre-Telemarken, hvor Foged Florentz den Gang boede. 3 ) Svigerinden, Johan Henrik Ryes Hustru. 4 ) Kommandanten paa Frederiksværn Værft, Kaptainlieutenant Abraham Valeur. 5 ) Ordet ulæseligt. 6 ) Premierlieutenant Christian Frederik Klink f. 1787, død som Kommandør i den norske Marine. 7 ) Formentlig Premierlieutenant i Christianssandske Brigade Frederik Valdemar Meilænder. 8 ) Premierlieutenant Johan Frederik Stockfleth i 1. Akershus's Brigade. 9 ) Vagtmesterlieutenant paa Frederikshald. 10 ) Premierlieutenant Peter Harboe Castberg i 1. Akershus's Brigade, senere Præst til Sandeherred ved Sandefjord, bekendt som Stortingsmand. u ) Formentlig Gaarden Torse ved Frederiksstad. 12 ) Kammerjunker. Amtmand i Smaalenenes Amt, senere Toldkasserer i Drammen. afgiordt. Kammerjunker 5 Dage. Paa Roed 1 ) 6te Dag. Været hos Tank 2 ) flere Gange, har fortalt mig meget om Prinds Christian og Sagernes Gang 1814. Lovet M.[oder] om muelig at komme igien til Foraaret, ligesom og at reise til Kiøbenhavn. Den 2. August reist fra Christiania. Hos Fr. v. Stockfleth en Dag over, i Drøbak en Nat. Været hos Johan 3 ) fra Lørdag til Tirsdag. Kommet hiem til Bøe den 8. August. Været paa Moen, faaet 1000 Rdr. hos Florentz 4 ), givet ham en Anvisning paa 7000 Rdr. Den 17. reist fra Bøe. Samme Aften været paa Stathelled 5 ), talt med Anikken, ligesaa interessant som før. 19. reist fra Langesund. 21. kommen til Nyborg om Aftenen Kl. 9. Truffet Sophie og Hermann i Sengen, blevet der en Time. Indkiøb. 22. om Morgenen: Marstal. Om Aftenen fra Marstal til Schleswig den 23., og om Natten Kl. 1 til Rendsburg hos Stub. Dagen efter flyttet ind hos B. 6 ) 27. været hos Schlanbusch 7 ) — Paa Moen Aslaug, Kette [?], Grethe, Xania, Ingeborg F.[ogt], Fred., Gina, intet ordentligt. 1. September hørt at Helgesen forlovet. 5. bestemt Reisen til Ratzeborg. 6. været første Gang i Selskab hos Schlanbusch. 9. hos Baron Liliencron til The. 11. afmarcheret til Ratzeborg. Ved Nordorf faaet et Brev fra Helgesen. Hans Forlovelse og Giftermaal, beder om at laane 1000 fres. 12. Aften hos Grev Bernstorf. 13. Oldeslohe med sine Badehuse og Saltværker. 14. ankommen til Ratzeborg. Roed eller Rød, en Ejendom ved Frederikshald, hvor Carsten Tank boede. Den bekendte Købmand i Frederikshald, Carsten Tank, der var Medlem af Prins Christian Frederiks Statsraad. Broderen Johan Henrik Rye. Svogeren Foged Florentz. Stathelle Ladested ved Brevig. Navnet ulæseligt. Amtmanden over Rendsborg Amt, Geheime-Konferensraad F. F. Schlanbusch. lig. Angest for at kiede mig. 16. hos Preen. Samme Dag Visit. Billetter til 25 Personer. 15. skrevet til Generalcommandoet. Regimentet. Reventlow. Hermed slutter denne Dagbog, og der findes ingen lignende Optegnelser af ham før i Aaret 1848. Den første Efterretning, der møder Rye ved hans Hjemkomst, er Rygtet om at Helgesen har forlovet sig, og dette bliver bekræftet ved et Brev fra Helgesen selv, ja mere end det, det lader til, at han ogsaa har giftet sig. Sikkert er det i hvert Tilfælde, at han paa den Tid tog sin Afsked af dansk Tjeneste, og det er vel først derefter, at han giftede sig med en Datter af en Landmand eller Møller i Nærheden af Arras. Dermed ophørte for bestandig hans og Ryes Planer om at gøre Rejser til fremmede Lande. Men deres Forbindelse ophørte ikke endda. Olaf Ryes Vandreaar er hermed forbi. Fra nu af og i en hel Menneskealder er hans Liv en stille og übemærket Privatmands Liv. Han oplever ikke noget ud over de almindeligste Ting, og der er intet, der tyder paa, at han skal blive en Mand, hvis Navn vil blive berømt og faa en tonende Klang paa Folkets Læber. Det er da ogsaa kun dette, der berettiger en Fremstilling af hans Privatliv, forinden han træder frem paa Skuepladsen, ligesom det jo altid har sin særegne Interesse at se, hvorledes han bliver en saadan Mand og at lære de enkelte Omstændigheder i hans Liv at kende, for saa vidt som det er muligt efter de faa Kilder, der rinder saare sparsomt. Senere, da Alle kendte ham, sprudler Kilderne livligt, da gemmes hvert Brev fra hans Haand og hvert Ord fra hans Mund, ja, da fosser de frem med Sagn og Rygter og Fortællinger, og da kommer det kun an paa at faa dem til at vælde klart og rent. Han slog sig da til Ro i den lille Garnisonsby. paa den sønderjyske Side, altsammen omgivet af Volde og Grave, Egnen der omkring er flad og sandet. Selve Byen havde en 5 — 600 Huse og omtrent 7 — Booo Indbyggere, iberegnet Garnisonen, der bestod af Oldenborgske og Holstenske Infanteriregimenter og det holstenske Ingeniør-Detachement, ialt c. 1100 Mand. Der boede desuden en Del forskellige Embedsmænd f. Ex. Amtmanden for Rendsborg Amt, og der var ogsaa en lærd Skole, men Byen havde dog den Gang ligesom nu et særlig militært Præg. Der var et velforsynet Tøjhus, der var Exercerhus, Hovedvagt, Kaserner, den store smukke Paradeplads i Neuwerk, og der var Stokhuset med et Par Hundrede Slaver. Takket være Ejder-Kanalen og Garnisonen var der en vis Velstand i Byen. Kort sagt, Olaf Rye havde Ret, naar han siger, at han let kunde træffe et værreOpholdssted end dette. Selve den militære Tjeneste i Garnisonen har aldrig interesseret Olaf Rye; de den Gang saa stive og parademæssige Øvelser var hans livlige Natur imod, de indviklede Evolutioner og sammensatte Geværgreb med deres mangfoldige pedantiske Finesser, som Frederik VI satte saa højt, lærte han aldrig at skønne paa. Gladere var han under de større Øvelser, som fra 1820 hverandet Aar blev afholdt med de holstenske Tropper (c. 6000 Md.) ved Rendsborg, men han blev aldrig en synderlig dygtig Garnisonssoldat; alt, hvad der hed Stivhed og Stramhed, laa ham for fjernt. Han passede vel sine Ting og overholdt Orden og Disciplin hos sine Underordnede med übønhørlig Strenghed, men var vistnok iøvrigt optaget af mange andre Ting. I en Konduiteliste fra 1822 har han Betegnelsen » meget god« i mange Rubriker, men i en Rubrik, der hedder » Forhold mod Undergivne«, kun »god«. Ret betegnende er hans » Karakterer* i den Rubrik, der hedder: »Duelighed og Orden i Regnskaberne og Kompagni- Økonomi« hvor han kun har »god«, og i Rubrikken: »0m de ere gode Husholdere og føre en ordenlig » Økonomi « faar han kun Betegnelsen » temmelig god«. Saa pedantiske og skolemesteragtige var Forfremmelseslisterne for Officererne den Gang. I Sammenligning med andre Konduitelister er Olaf Ryes hele hans Liv igennem kun middelmaadige. Det vårede ikke længe, før den livlige og bevægelige Normand blev kendt i Garnisonen og dens Omegn. han kendte alle Forstmænd i en vid Omkreds, og saa ofte Tjenesten tillod det var han paa Farten og tilbragte Tiden i Skov og Mark og ved de mangfoldige fiskerige Aaer og Floder. Han elskede Livet i den frie Natur. Naar hans urolige Aand ikke fandt Hvile i den, kastede han sig over anden Virksomhed. Som vi véd, havde han Interesse for Sprog, Omslagene paa flere af hans efterladte Optegnelser er bemalede med engelske Ord, f. Ex. med Ossian'ske Navne, men hans Trang til Virksomhed skulde helst have et reelt Udbytte, der kunde hjælpe paa hans meget smaa, ja fattige Vilkaar. I hele Frederik Yl.s Tid levede Officersstanden under meget knappe Kaar. Den var saa tarveligt lønnet, at de, der ikke havde Privatformue, var tvungne til at gøre Gæld for ikke at, sulte. Der var kun ringe Lejlighed for dem til at tjene noget ved Arbejde uden for Tjenesten, dels sømmede det sig ikke, dels var der intet Arbejde for dem, især ikke i Provinsgarnisonerne. Det lader dog til, at Olaf Rye har fundet paa en Udvej. Der fortælles i hvert Tilfælde mange Steder om den Hestehandel, som han og Helgesen drev sammen og tjente Penge ved. Helgesen var en fortrinlig Hestekender og Rye i hvert Tilfælde en glimrende Rytter. Der siges, at Helgesen under de danske Troppers Ophold i Frankrig havde lagt Mærke til, at vore Heste havde vundet almindelig Reundring hos Franskmændene. Han begyndte derfor at opkøbe Heste i Jylland og Hertugdømmerne, red med dem til Frankrig og solgte dem dér, idet han forstod at smugle dem ind over Grænserne. Det var Olaf Rye, der hjalp ham med disse Opkøb, og han skal undertiden have fulgt ham paa et Ridt ind i Frankrig. At Helgesen og Rye havde Pengeforretninger sammen, er i hvert Tilfælde sikkert, desværre for Rye, thi dennes mindre gode Retegnelse i Konduitelisten for Økonomi og Sparsommelighed er vistnok fuldt berettiget. Han forstod sig ikke paa Penge og lærte aldrig at gøre det, dels var han ikke ordenlig, hvilket jo heller ikke faldt sammen med hans Mangel paa Sands for Smaating, dels var han altfor stort anlagt i Retning af Gavmildhed. Det hører til de smukkeste Træk hos ham, denne ganske übeherskede og stærke Følelse for Kammeratskabets Forpligtelser ; han kunde ikke andet, han var højsindet og ædelmodig, og den ludfattige Officer var en Grandseigneur med en aaben Haand og en aaben Pung. de 1000 Fres., denne bad ham om, da han vilde gifte sig, vides ganske vist ikke, men hvis Olaf Rye, der lige kom hjem fra Norge med sin lille Fædrenearv, har gjort det, stemmer det kun overens med hans Karakter og dermed, at han i Aarenes Løb meget hyppigt forstrakte Helgesen med baade store og smaa Summer. Denne gengældte det ikke med synderlig Punktlighed og Paalidelighed. Foruden ved sin Hestehandel, sin militære Tjeneste, Jagten og Selskabeligheden søger Rye ogsaa paa anden Maade at tilfredsstille sin Virksomhedstrang, idet han paa en praktisk Maade benytter Ryens Speditionshandel til at udføre Kommissioner for Slægt og Venner i Norge. Han sender ofte Dametøjer til sin Moder, sine Søstre Frederikke og Lilla (Madam Florentz) og til Rina (Svigerinden). Han fortæller dem med en mærkelig Rutine om Priserne i Ryen baade paa slige Sager — »alt hvad der hører til Damepuds er her for næsten ingen Ting at have« — som paa Madvarer. » Alt er her uendeligt billigt, især Madvarer, — jeg desværre har aldeles ingen Fordel af disse billige Tider, da jeg maa leve i Værtshusene «. Men samtidig med, at han klager over ikke at have Raad til at rejse til Norge og over at have »flere ikke übetydelige Summer tilgode «, saa at han er ien pinlig Forlegenhed, sender han 3 Oxehoveder Vin til Norge, hvoraf han ønsker det ene solgt og Pengene tilsendt: »thi ieg er næsten hængefærdig for Penge*. Han har hele sit Liv igennem denne stærke Trang til praktisk Virksomhed, Handel, Industri og Spekulation, der staar i et uheldigt Forhold til hans Pengemidler. Aaret efter er Olaf Rye imidlertid ked af sit ensomme Liv og af at spise paa Værtshusene. Han vil gifte sig. I Løbet af Aaret 1822 var han bleven trolovet med den 21aarige Frøken Caroline Krabbe, en Datter af Kaptajn Nicolaj (Niels) Krabbe x ) (f. 1764) og Vilhelmine Frederica Wesenberg (f. 1776). Kaptajn Krabbe, der hørte til den gamle danske Adelsslægt af samme Navn, havde 1811 taget sin Afsked fra Oldenborgske Regiment og levede nu under temmelig smaa Kaar i Rendsborg, hvor han havde tilbragt hele sit Liv. Der var 7 Rørn, af hvilke Olaf Ryes Trolovede (f. 23. April 1801) var den ældste. J ) Han fik 1825 Majors Karakter. Eist: Olaf Eyea Saga. næstældste Landkadet, de andre ikke voxne, saa man kan forståa, at Familien maatte leve meget stille og tilbagetrukken. Den gamle Kaptajn har næppe været en synderlig sympathetisk Personlighed, idetmindste bruger Olaf Rye undertiden meget stærke og nedsættende Udtryk om ham i sine Breve til Slægten i Norge, men Svigermoderen omfatter han med megen Kærlighed, og hun var ham en trofast Støtte under de haarde Hjemsøgelser, han led under i sit sørgelige Familieliv; de lærte hinanden at kende gennem mange Aars Sorger og Lidelser, og tilsidst, da Ulykken rammer hende haardest under Oprøret 1848, forlader hun sit Hjem og sin Slægt for at ty til Kjøbenhavn. Ivrig, som han er, vil han strax gifte sig, men Omstændighederne forhindrer ham deri. I et Brev til sin ugifte Søster skriver han den 4. December 1822: »Ved en Ulykke, som er hændet mig, er ieg endnu ikke gift, og Gud veed, naar det skeer; at ieg er særdeles ulykkelig over at see mig skuffet i mit Haab er naturlig. Aarsagen er: Ved adskillige Handelsforetagender, og at ieg havde udbetalt nogle Vexler, var min Smule Penge, omtrent 250 Louisdorer, kommen i Helgesens Hænder 1 ), (som Du ved har giftet en formuende Pige i Frankrige). Vel nægter han ingenlunde Giælden, men han erklærer sig for Øieblikket ikke istand til at betale mig, da han dependerer aldeles af en herskesyg og giærrig Kone. — Fra Uge og Maaned til anden har han opholdt mig med Løfter, og selv for Bte Dage siden forsikrede han mig ved et tilbagesendt Bud, som ieg i den Anledning havde sendt hen til ham, at han med det allerførste vilde søge, at berigtige samme, men ieg er allerede skuffet saa ofte, saa ieg ikke troer ham, — ieg er i Fortvivlelse derover, da ieg i den sikre Forudsætning, at ieg havde disse Penge, har giordt adskillige Forberedelser til mit Giftermaal, saa det er bleven bekiendt i Byen 2 ), og nu kan ieg ikke udføre det af Mangel paa Penge og giør mig saaledes i høi Grad latterlig, — meest smerter det mig for min Caroline. 2 ) Han maa ogsaa gennem Regimentet have ansøgt og modtaget kgl. til sit Giftermaal. Breve ikke har været istand til. Dog er ieg ikke min Sag sikker; thi ieg frygter, hans Kone er slet og nederdrægtig nok til at erklære ham for banqverot, og nægte at ville betale hans Giæld, da de efter franske Love har deelt Gods, og saa er ieg Alt qvit; Det ligner Olaf Rye at kaste sig paa sin Hest og trods Slud og Kulde og Vinterens Mørke at ride afsted, Hundreder af Mile, for at kræve den til Regnskab, som staar hans Lykke i Vejen. I sit Brev beder han Søsteren om Laan af Penge, som han, hvis han faar sine Penge af Helgesen, strax skal betale tilbage ; ellers kan han i det første Aar kun betale Renterne. Han ønsker til Slutning alle sine Kære en glædelig Jul og haaber »i hvert Tilfælde, at den bliver gladere end for mig og Caroline. Hvor vidt han havde Held med sit Ridt, vides ikke, men næste Aar, den 21. August 1823, bliver han gift og rejser da strax til Norge med sin unge Hustru, for at hun kan lære hans Slægtninge at kende. Kort efter han har forladt Norge, bliver ogsaa hans yngste Broder Johan Mathias gift, og paa Hjemvejen til Rendsborg skriver Olaf Rye til ham fra en Kro i Fyen mellem Odense og Middelfart og lykønsker ham. At det unge Ægtepar har gjort et længere Ophold i Kjøbenhavn, har naturligvis kostet dem en Del Penge, og det kniber for dem, især da Rye har en Del Gæld at klare. Han er dog ikke forknyt, men har mange Planer, og især har han en Spekulation for med sin Broder Mathias om at sælge Planker eller Bræder for ham fra hans lille Savbrug. Rejserne til Norge var altid Olaf Ryes største Glæde. Allerede næste Foraar vil han afsted igen, men saa kommer Kongen til Holsten, »og saa kan det ikke gaae an, før han igien er reist*, skriver han i et Brev i Marts 1824, der paa den smukkeste Maade vidner om, hvor lykkelig han nu føler sig. »Carolines lille Sygdom afregnet, har der intet været, som har forstyrret vor Lykke og Tilfredshed, og selv den har intet betydeligt Skaar kundet giøre. Jeg er virkelig særdeles lykkelig; et lidt rigeligere Udkomme kunde ieg vel ønske mig; sig en ung Husfader i hine Dage, da man købte ind i større Partier ad Gangen og forsynede sit Hus for lange Tider. Om Sommeren melder han sin Broder Mathias, at hans Hustru skal i Barselseng i Begyndelsen af Oktober: »mig befalder en græsselig Angst, naar ieg tænker derpaa«. Han omtaler hende med stor Ømhed og glæder sig til, at hans Slægt skal høre, hvor godt han har lært hende at tale Dansk. I Slutningen af Oktober Maaned bliver der saa født Olaf Rye en Datter og — nogle Uger efter, den 21. Novbr., døer hans unge Hustru. Det Brev, hvori han meddeler sin Moder denne Ulykke, aander den mest fortvivlede Sorg; han siger, at med hende havde Livet været ham en Himmel, og han ser nu med Gru Fremtiden i Møde. Det lille Barn har Bedstemoderen taget til sig, og han vil nu hæve sin Husholdning og atter begynde sit gamle, ensomme Liv. Der var kun én Lægedom for hans Smerte, den han fandt i Norge hos sin gamle Moder og sin øvrige Slægt. Dér følte han sig ikke saa alene som i Rendsborg, dér kunde han ture om mellem Fjeldene og ved Jagt og Fiskeri stille baade sin legemlige og aandelige Trang til Bevægelse og Virksomhed. De følgende Aar tilbringer han saa at sige lige saa meget i Norge som i Danmark. Aaret efter sin Hustrus Død, 1825, rejser han dertil om Efteraaret og kommer først til Rendsborg i Januar Maaned 1826. Allerede i Maj taler han igen om at rejse, Uroen driver ham, men han tvivler om at faa Orlov, »endskiøndt her aldeles ikke er noget at forsømme derved«, og det lykkes ham virkelig at komme afsted om Sommeren for først at vende til— bage om Efteraaret. Næppe et Aar efter rejser han atter og denne Gang for hele Vinteren. Man undres over, at det lykkes ham at faa saa megen Orlov, og han maa vel i saa Henseende være særlig protegeret, hvilket nogle Ord ogsaa tyder paa, naar han om sin Ansøgning om Orlov skriver : »ieg tvivler ingenlunde paa, den bliver bevilget, endskiøndt Kongen ikke er for, at man reiser til Norge, men med mig er det io en anden Sag. Ellers oplevede Rye i disse Aar ikke noget af Betydenhed. Det gaar op og ned med hans Pengeaffærer, men han lader til at tåge sig det temmelig let og spøger derover. Han siger engang til sin Svigerinde, at han for Øjeblikket er saa »brouilleret« med sine Finanser. at han ikke kan besørge hendes Kommissioner, »det gaacr saa langsomt med Curen hos mig, naar min Pengepung faaer et saadant Såar, som den min Reise biebragte den, da Medicamenterne ere i saa ringe Quantitet.« Alt, hvad han kan afse, anvender han til disse Rejser. Han tåger enten hjem over Kjøbenhavn og tøver saa i Hovedstaden nogle Dage eller sejler med Baad fra Frederiksværn til Frederikshavn og besøger saa sin gamle Ven Schleppegrell, der var Stabskaptajn ved 3. jyske Regiment i Aalborg, og blandt andre ogsaa Raron C. I. Juel til Lundbæk, med hvis Datter Schleppegrell blev gift 1828. Hans lille Datter er i Huset hos Bedstemoderen og er ham til megen Glæde, lidt svag og skrøbelig som hun er. »Alt gaacr i den gamle Slendrian og der passerer intet, hverken bedrøveligt eller glædeligt«, skriver han, men Livet falder ham dog tungt. I Foraaret 1827 flytter han sammen med sine Svigerforældre. Han gør det for Svigermoderens Skyld og lader sig nøje med tre Værelser i den øvre Etage, for at hun kan faa det godt og bekvemt. Familien Krabbe er jo nu ikke saa stor. Den ældste Søn, Sømanden, er ude i Verden og døer iøvrigt et Par Aar efter, Just Chr. Fr. er nu Lieutenant i Garnisonen ved Holstenske Regiment, og de to yngre Sønner er Kadetter, kun de to unge Piger er hjemme-. Paa en vis Maade har Olaf Rye saaledes et Hjem, kuri Svigerfaderen lader han ikke til at synes om, han ser ham sjældent og skriver, at han »lever endnu og er som sædvanlig — søger kuns at faae noget fiir seine schwache Gedårme. Men rigtig fornøjet er Olaf Rye ikke: »Hvad mig selv angaaer,« skriver han, »saa befmder ieg mig Gud være loved stedse vel og fører vel egentlig et meget behageligt Liv, hvad andre Folk fortæller mig. Jeg derimod er ikke alle Tider tilfreds dermed og føler ofte en Tomhed og Übehagelighed, som ieg ikke ret veed at giøre mig Regnskab for, — i de fleste Setskaber ennuierer ieg mig, endskiøndt de ere nok saa amusante, og sikkerlig ligger Skylden kuns hos mig, da enhver Anden fmder dem fortræffelige ; derfor besøger ieg dem igien i det Haab dog en Gang at finde den Fornøielse, som vel ligger mig saa nær. Der vides ikke meget om hans Liv i de nærmest følgende Aar. Han siger idelig i Brevene til Norge, at »den ene Dag gaar som den anden «, og »med mig selv er der aldeles intet passeret og passerer i det Hele saa sjelden noget«, eller »med mig er det alt ved det Gamle, der er hverken hos mig eller i min Stilling foregaaet den mindste Forandring.* Han passer sin Have med stor Iver, gaar paa Jagt og søger Selskabslivet, et stille, fredeligt indsnævret Liv, som kun daarligt passer for hans Natur. Endogsaa Avancementet stod stille. Olaf Rye havde været Stabskaptajn i c. 15 Aar, og endnu havde han ikke opnaaet at faa Kompagni, saa slette havde Avancementsforholdene været ved Oldenborgske Regiment. I Aaret 1817, da han blev ansat ved Regimentet, havde han 17 Formænd ved dette. I Aarene 1817 til 1831 afgaar 3 af disse ved Døden, 2 faar deres Afsked og 3 forsættes ved Avancement, før et saadant kan naa ned til Stabskaptajn Rye. Regimentets Chef, Hertug Vilhelm af Gliicksborg, døer paa Gottorp den 17. Februar 1831, hvorved Rye bliver ældst Stabskaptajn og altsaa staar for Tur til at avancere, men da det endnu kan have lange Udsigter, taber han Taalmodigheden. Han gør da det Skridt, som alle Datidens Embedsmænd gjorde, naar de var kørt fast i deres smaat lønnede Embeders Møje og Besværligheder uden Udsigter til lysere Tider. Han rejste til Kjøbenhavn og fremstillede sin Sag for selve Majestæten. Han bad Frederik den Sjette give ham et Kompagni, det første, der blev ledigt i Hertugdømmerne, eller i hvert Tilfælde om Kompagnichefs Gage. Han indser vel det urimelige i denne sidste Anmodning, som vilde stride imod alle Principer, men han er nu 40 Aar gammel og har tjent i 15 Aar med 350 Rrd. i Gage. Det lader til, at det Greb, som Olaf Rye ved denne Lejlighed tåger i sin Skæbnes Traade, har sat dem i vedvarende Bevægelse, thi fra nu af kommer der mere Fart i hans Liv. Den 11. August 1832 bliver han udnævnt til Chef for Grenader- Kompagniet ved Oldenborgske Regiment, der bliver ledigt ved en Forflyttelse. Fra nu af oprinder der bedre Tider for ham: Hans Svigerfader, den gamle Major, var død i Maj s. A., og den 7. Oktober gifter Olaf Rye sig med sin Svigerinde, Jacobine Dorthea Amalia Krabbe (f. 1808) der saa at sige er voxet op under hans Øjne, og som var et 15aarigt Pigebarn, da han giftede sig med hendes Søster. Han haaber nu at faa Ro og Regelmæssighed i sit Liv, og han siger da ogsaa i et Brev til Norge i Foraaret 1833, at han har tilbragt den forløbne Vinter behageligere, end han i lang Tid har været vant til. Nu har han jo et Hjem og kan da ogsaa endelig have sin lille Pige hos sig, hun er nu næsten 10 Aar gammel, og han fortæller altid med Glæde om hende i sine Breve. Men al denne Tilfredshed varer ikke Aaret ud. Der er den Mærkelighed i hans Liv, at hver Gang han mener at have fundet Lykken, kommer Døden og river den fra ham, og selv døer han da ogsaa paa sin Lykkes Tinde. Han kom ikke til at opleve mere end den ene lykkelige Vinter med sin Hustru. Hun døde den 14. November 1833 efter at have bragt en lille Pige til Verden, som han gav Navnet Jacobina Frederika efter hendes Moder og efter sin Søster paa Bø. Denne Gang kan han ikke rejse til Norge for dér at dulme sin Smerte, dels har han ingen Penge, dels er han nedsunken i det dybeste Tungsind og har ikke Lyst til at tåge hen »hvor der er ingen, som kan fatte eller gjøre sig et Begreb om mit Tab,« — endnu et halvt Aars Tid efter hendes Død skriver han saaledes: — »ieg sidder helst hiemme paa mit Værelse, hvor ieg ingen forstyrrer, og ingen forstyrrer mig. Min eneste Gang er hen til min Svigermoder, hvor ieg da seer de tyende modeiiøse Væsener, som, Gud være loved, ikke indsee og føle hvilket Tab de har lidt. Siden nogle Uger er hun igien flyttet i hendes gamle Logie, og nu sidder ieg her gandske aleene i et stort Hus. Dette er en Tilstand, som ieg ikke kan udholde, overalt er det tomt og øde, og overalt, i hver Vraa føler ieg Savn og Tomhed. Han meddeler endelig, at han har faaet Majors Anciennitet *), »noget«, skriver han, »som vil sige særdeles lidt, det er kuns saa meget, at ieg ingen Formænd-fler kan faae i Armeen, naar ieg nogensinde skulde blive saa gammel, at ieg kan blive Regimentschef, — men endnu er og bliver ieg Capitaine, og Gud veed hvorlænge endnu. *) Brevet er skrevet den 27. Datering), men den kgl. Anciennitet, er først af 17. Februar 1835. Men Olaf Rye skal rammes endnu haardere. Et Par Maaneder efter, at han skrev om sin Hustrus Død, døde ogsaa hendes lille Pige, og i Slutningen af det næste Aar, den 13. December 1835, døde hans lille Datter Caroline i sit tolvte Aar. »Nu«, skriver han, »staaer ieg gandske aleene, intet Væsen, som kiærligen tilhører mig eller som deltager i mit Vee og Vel. leg veed vel at Tiden lindrer et hvert Såar og vil vel ogsaa lindre min Smerte, men mit Fremtids Liv er og bliver glædesløst, en sørgelig Alderdom seer ieg imøde. »Min borgerlige Stilling her er ellers ikke slet, og naar ieg først faaer betalt nogle hundrede Rigsdalers Giæld, er mine Indtægter meer end ieg bruger, men det kan jo ingen Glæde giøre mig, at spare noget sammen, da man Ingen har at spare for. Ogsaa mine selskabelige Forhold her ere saa behagelige som ieg kan ønske mig dem — men overalt, — hvor ieg staaer og hvor ieg gaacr, er og bliver ieg aleene. Der havde altid hersket en god Tone i Oldenborgske Regiment, og det blev i de 17 Aar, det stod under Hertug Vilhelms Kommando, en af de mest ansete Afdelinger i Hæren. Han var som bekendt gift med Dronningens Søster og meget yndet af sin kongelige Svoger, hvilket paa mange Maader kom Officererne ved hans Regiment tilgode. Han var en meget afholdt Chef. der satte en Ære i hyppigt at se sine Officerer hos sig. Følgende Ytring af ham er betegnende for den Mand, der i en lang Aarrække var Olaf Ryes Chef. Ved en selskabelig Sammenkomst udtalte en ung Officer, der var født i Holsten, sig ringeagtende om den danske Literatur. Hertugen henvendte sig da til ham og sagde: »Min kære Lieutenant v. Schultze! Tillad mig at erindre Dem om et gammelt Ord: dens Brød man æder, dens Vise man kvæder. vise Dem mange Værker, af hvilke De kan lære, hvor übeføjet Deres Dom er. Det omtalte Bibliothek stod altid til hans Officerers Raadighed og det er sandsynligt, at Rye, som jo allerede i sin Dagbog 1818 nævner, at han har faaet Tilladelse til at benytte Amtmandens Bibliothek, ogsaa har benyttet Hertugens. Da denne døde, blev Regimentet kommanderet af Oberst Hans Christian Hinck til 1842. Tre Uger før Hertugens Død var hans Søn, Prins Carl af Slesvig- Holsten-Sønderborg-Gliicksborg, bleven ansat ved Regimentet som Stabskaptajn. Prinsen, der kun var 18 Aar gammel, og som jo ved Faderens Død strax ved sin Ansættelse blev Hertug, kom til at danne et nyt Bindeled mellem Regimentets Officerer og de fyrstelige Personer i Hertugdømmerne af de gliicksborgske, augustenborgske og hessiske Linier. Den ældgamle, affældige Landgrev Carl af Hessen, der døde 1836 i en Alder af 92 Aar paa Louisenlund, havde i de senere Aar ikke hyppigt set Officererne hos sig, men hans Søn, Prins Frederik, der var kommanderende General i Hertugdømmerne og nu efter Faderens Død blev Statholder, tog Bopæl paa Gottorp og stod i meget hjærteligt Forhold til sine Undergivne. Hans Etterfølger blev i 1842 den i Danmark saa forhadte Prins af Nør, Frederik Emil August af Augustenborg, og med denne, som i 1830 i en Alder af 30 Aar blev Chef for et Livregiment Kyrasserer i Slesvig, stod Olaf Rye i nærmere Forbindelse end med de andre fyrstelige Personer. Prinsen interesserede sig nemlig i høj Grad for Hestesport og Jagt og købte i 1832 Godset Nør ved Ekernførde Fjord, hvor han opførte herskabelige Bygninger og anlagde Vildt- og Væddeløbsbaner. Hans Hus i Slesvig var et Samlingssted for det aristokratiske Selskabsliv i Omegnen. Han var en flot, ligefrem, uforbeholden Junker-Natur, der var vel lidt af sine Omgivelser. Hans Lidenskab for Jagten førte ham sammen med de dygtigste Jægere i Landet, og man véd, at Rye deltog i hans Jagter. Rye, der var livlig, bevægelig og havde en smuk Personlighed, var iøvrigt en velset Gæst i de bedste Kredse i Rendsborg og paa Godserne i Holsten. Især kom han meget i sin Regimentskammerat, Kammerjunker C. F. Garnisonens Kammerater, som stod ham nær, kan nævnes Oberstlieutenant Seyffarth, Kaptajnerne Zeska, Hedemann, Wasmer, Schmidt og mange andre. Tre af hans Svogre var Officerer i Rendsborg, Just Frederik Krabbe ved Holstenske Regiment, Frantz ved Ingeniørerne og den yngste, Carl, der døde 1838 som Sekondlieutenant, ved Holstenske Regiment. Ved Jagten var han desuden knyttet til mange af Egnens Forstmænd, som f. Ex. Skovriderne C. A. Waltersdorff, Carl Ludv. Chr. Niemann i Christian slust i Gottorp Amt og Lieutenant Mathias Muller i Elsdorf i Hiitten Amt og mange andre, som han paa en eller anden Maade, gennem Kammeratskabet, Selskabslivet eller Jagten har været knyttet til i de sidste Aar af hans Ophold i Rendsborg. Hvorledes Livet var i denne Ry, er ikke let at sige. Den, der havde levet der en hel Menneskealder og for hvem den lille Ry var bleven et Hjemsted, saa den naturligvis med andre Øjne end en Fremmed. Rye var efterhaanden helt sammensmeltet med sine Omgivelser ved Familie- og Venskabsforbindelser, og selve Kongeriget kendte han kun lidet og overfladisk. Til Norge rejste han slet ikke i disse Aar. Hans gamle Moder døde 1836, og der var nu mindre Grund for ham end før til at tåge derop, da hun, som han i sine Rreve omtaler med saa rørende en Kærlighed, nu var borte. Da dette Raand brast, sluttede han, der nu var i sit Livs kraftigste Alder, modnet gennem Sorger og Erfaringer, anset og velset af Alle, sig mere til den Verden, han levede i. Der var stærkere Røre i Slesvig og Holsten i Aarene 1835 — 1842 end der havde været i lange Tider. Den voldsomme Revægelse, hvori Europa havde været i Napoleons Tid, havde efterladt sig en almindelig Ro og Udmattelse overalt. Det danske Folk havde efter Tabet af Norge atter blødt og villigt givet sig hen under Frederik VFs enevældige Regering. vakte Folkene af deres Dvale og fremkaldte den store Frihedsbevægelse. Dens Bølger naaede dog ikke strax selve Kongeriget Danmark og Hovedstaden, hvor man den Gang var gaaet op i den stærke Udfoldelse af den rige Literatur, som blomstrede herhjemme. Det nye politiske Liv fik sit Udgangspunkt i Holsten og i Universitetsstaden Kiel, hvor man med Iver havde fulgt det politiske Røre i Tyskland. Spørgsmaalet om Holstens og Slesvigs Forhold til hinanden indbyrdes og til selve Kongeriget rejste sig paa Basis af de nye frie politiske Ideer. Alle kender den saakaldte slesvigholstenske Ide. Den blev hyldet af alle Indbyggerne i Holsten og i en stor Del af Sønderjylland. Den var ikke, i det mindste endnu ikke, en mod Kongeriget Danmark fjendtlig Ide. For alle, der levede i Midtpunktet af det Land. hvor den blev bragt til Verden, var denne Ide saa klar, saa simpel og rimelig - — og saa loyal, at den ikke vakte Tvivl hos dem. Uden historisk at undersøge dens Berettigelse sluttede man sig i Holsten og det sydlige Slesvig til den Tanke, at dette Land var et tysk Hertugdømme paa samme Maade som Holsten og i uopløselig Forbindelse med dette, samtidig med at. disse Lande var knyttet til Danmark ved en uopløselig » Union «. Det var dette, der tiltalte Folk som Olaf Rye, der, uden at være Politikere eller Historikere, sluttede sig til deres Mening i hvis Midte de levede, lige i Hjertet af det Sted, hvor den hele Bevægelse havde sit Udspring. For ham, Normanden, var Forholdet mellem Norge og Sverrig et Forbillede, som han forstod og billigede, netop han, der som Yngling havde forladt sit Fødeland, fordi det indgik en saadan Union. Mere end dette vides næsten ikke om Olaf Ryes politiske Anskuelser paa dette Tidspunkt. At han, paavirket af de Omgivelser, han befandt sig i, og med sin Begavelse og sit livlige Sind, har taget Del i Tidens politiske Diskussioner, er det rimeligt at antage. Næsten alle de Mænd, der ovenfor er nævnt som hans Venner og Omgangsfeller, sluttede sig i 1848 til Oprøret. I rette Tid blev Olaf Rye revet bort fra deres Side. Den unge frisindede Premierlieutenant af Ingeniørerne Adolf Fibiger blev i 1838 paa Grund af sin politiske Optræden forsat fra Kjøbenhavn til Rendsborg. Forvisningssted med onde Øjne og paa en uretfærdig Maade spyer sin Galde ud over det, har hans Udtalelse om Rendsborg paa denne Tid dog sin Interesse, da det er Olaf Ryes Garnisonsby. Han skriver : Olaf Rye har i Aaret 1838 skrevet en lille, meget kortfattet Selvbiografi (3 x / 2 Blad i 4°). Den er skreven paa Tysk til en Dame, efter al Sandsynlighed til Frøken Elisa Henrikke Schultz, med hvem han blev gift 1842, thi den har den samme kærlige Overskrift, som han senere altid benytter i sine Breve til denne sin tredie Hustra. skreven i 1838 fremgaar af dens forskellige Tidsangivelser. Han skriver: »Min Moder døde for 2 Aar siden i sit 84 Aar. Hendes ringe Formue var gaaet med i hendes sidste Levetid, saa at hun ikke efterlod noget 1 ). Min ældste Broder har i sin Ungdom været Militær og lever i Nedre-Telemarken paa en Gaard, der tilhører ham. Min ældste Søster er gift med en Amtsforvalter (Foged) Florentz, men som paa Grund af Alder og Svagelighed har taget sin Afsked for et Aar siden. De boer paa en Gaard i Øvre-Telemarken og har 3 Børn, der alle er voxne. Min anden Broder boer i Christiania, er Assessor i Højesteret og Medlem af Lov-Komiteen, en Mand, der har meget at sige, han er flere Gange bleven tilbudt en Statsraads Stilling og bliver anset for en af de største Jurister og Finansmænd i Landet 2 ). Han har 7 Børn, hvoraf de 5 er voxne. Min yngste Søster har altid været hjemme hos Forældrene og er ugift. Hun lever nu med en ung Pige, som hun har taget til sig som Barn, afvexlende hos sin Broder i Christiania og paa en Gaard i Nedre-Telemarken. Min yngste Broder l l^ Aar yngre end jeg og Kaptajn og Kompagnichef i Telemarkske Jægerkorps i Norge, er en særdeles brugelig Mand, der nyder almindelig Agtelse og Kærlighed; han er gift og har flere Børn, der alle er smaa. Han lever paa en Gaard i Telemarken, der tilhører ham. Jeg er Kaptajn og Chef for Grenader-Kompagniet ved Oldenborgske Begiment. Ved tilfældige særlige Uheld har Begimentet havt et saa slet Avancement, at jeg, skøndt jeg længe har været den ældste Kaptajn ikke alene i Begimentet, men i Armeen, endnu ikke er bleven Major. I tre Aar har jeg havt Majors Anciennitet, det vil sige, Pladsen som Major i Armeen er mig forbeholdt og naar jeg ved den første Forandring bliver det, gaar jeg alle dem forbi, der er bleven Majorer siden 1834. ejet af Bønder. Brødrene Rye gav Afkald paa Arv efter Moderen for at be- trygge deres ugifte Søster Frederikkas Fremtid. dom Oterbolt. og Laurvigs Amt og 1833 Assessor i Højesteret. sikkert for flere Aar siden være kommen som Major til Dronningens Livregiment i Gliickstadt, men jeg har her den sikre Udsigt til ikke alene snart at blive Major, men Oberstlieutenant og Bataillons-Kommandør, da samtlige mine Formænd er aldeles affældige Folk, og uskikkede til at blive i Tjenesten længere 1 ). At de Militære i det Hele taget er meget slet lønnede, vil være Dig bekendt, og det strækker kun til de tarveligste Fornødenheder. Min Indtægt er nu, Kvarterpenge iberegnet, omtrent 1000 Rigsbankdaler (500 Specier), som Major desuden 200 Rigsbankdaler samt Furage til en Hest og desuden en Karl til Hestepasser, som Bataillonskommandør et Tillæg af henimod 400 Rigsbankdaler. Udsigten til at blive Regimentschef er saa lang og usikker, at jeg slet ikke vil nævne den. I Følge kgl. Resolution af 23. Maj 1840 blev Olaf Rye udnævnt til Major ved Regimentets 2. Bataillon og Chef for et af denne Bataillons Musketer-Kompagnier. Schleppegrell var et Aar forud for Rye og var 1839 bleven virkelig Major ved 3. jyske Regiment i Aalborg. Saaledes var det lykkedes de to af »de tre Musketerer« i Fredens Tid at komme frem. Den tredie, Hans Helgesen, havde aldrig opgivet Æventyrerens Liv. Han havde forladt Frankrig, hvor han var bleven skilt fra sin Kone, og havde ført et omflakkende Liv. 1838 var han kommen tilbage til Norge, hvor han skal have ført en kummerlig Tilværelse. Det siges, at Rye traf ham der 1840 og tog ham med til Danmark, men Rye har næppe været i Norge i disse Aar. Derimod søgte han at udvirke en Ansættelse for ham i den danske Hær hos den nye Konge, Christian VIII, de tre Normænds Velynder fra gamle Dage. Men dette viste sig umuligt. Hærreduktionen stod for Døren, og der var ikke Tale om at kunne ansætte nye Officerer. Det siges imidlertid, at det var Rye, som bevægede Kongen til at bevilge Helgesen en aaiiig Understøttelse. x ) Af Ryes Formænd ved Regimentet var Oberst H. C. Hinck 64 Aar, Oberstltn. M. Jess 66 Aar og Oberstltn. H. Stockfleth 64 Aar. De afgik dog først ved Reduktionen 1842. Derimod fik Major G. C. F. H. Franck blev Bataillonschef i 1842 samtidig med Rye. sin Haand over de tre Normænd. Der er ogsaa Rimelighed for, at han har gjort sit til, at Olaf Rye paa en saa smuk Maade gik ud af den store Hærreduktions Omvæltning i alle militære Forhold 1842. Strax efter Frederik VTs Død besluttede den nye Konge at omordne og indskrænke Hæren. Den 5. Marts 1840 blev der i den Anledning nedsat en Militærkommission i Odense under Præsidium af Kronprinsen, der var Guvernør i Fyen, med Ordre til at udarbejde en ny Hærlov i Løbet af 3 Maaneder. Kommissionen, som begyndte sine Møder den 1. April 1840, afsluttede dem først 2 Aar efter, den 1. Marts 1842, og Hærens Omordning blev iværksat den 1. Juli s. A. Her skal kun fremhæves enkelte Punkter i denne Hærlov, der med Rette siges 1 at have været den bedste, Danmark har havt. Fodfolket blev indskrænket fra 26 Liniebatailloner og 4 Jægerkorpser til 17 Liniebatailloner og 5 Jægerkorpser. Regimentsinddelingen bortfaldt, fordi man mente, at Bataillonen er den Enhed, som hyppigst optræder selvstændig i Krigen, og fordi den vilde opnaa en større Krigsdygtighed, naar den selvstændig kunde anvende sin Tid og sin Flid uden at være bunden af Regimentet i sin Virksomhed. Forfremmelsen skulde foregaa gennem alle Afdelinger af samme Vaaben. Alle Officerer, der paa Grund af Sygdom eller Alderdom ikke kunde anvendes, blev afskedigede med rigelige Pensioner. Der blev saaledes den 1. Juli afskediget 250 Officerer. Lønningerne blev forhøjede, og de tilbageblivende Officerer kom derved ud af deres fortrykte Kaar, Afdelings- og Underafdelingscheferne var nu i deres bedste Alder og Lieutenanterne gennemgaaende unge Mænd. Den nye Ordning var en Revolution i Hæren, og den satte alle Landets Militære i stor Bevægelse. Man brød med de gamle Principer, man forlod den gamle Ide om en staaende Hær og gik over til en Art Militssystem, som passede bedre til danske Forhold. Ogsaa de personlige Interesser kom i høj Grad i Spænding. bragte mange gamle Baand til at briste. Der blev en almindelig Bryden op, som i Begyndelsen avlede Forvirring og Forstyrrelse; Slægt, Forbindelser og gamle Venner maatte forlades, nye Bekendtskaber, nye Forhold indledes og stiftes, meget Støv blev hvirvlet op og blæst bort, det Støv som i en lang Fredsperiode altid lægger sig over en Hær og som trykker og skader den. Begivenhederne forhindrede, at det atter lagde sig over den danske Hær. Olaf Rye, som i 26 Aar havde havt Garnison i Rendsborg, blev den 20. Maj 1842 udnævnt til Oberstlieutenant og Kommandør for Iste Linieinfanteri-Bataillon i Kjøbenhavn, fra 1. Juli at regne, med en aarlig Gage af 2000 Rbdr. Han var den yngste Major, der blev Oberstlieutenant, og kun én af hans Undermænd avancerede fra Kaptajn (karakt. Major) til Bataillonschef. Rye blev saaledes den næstyngste af Infanteriets Oberstlieutenanter. Man har sagt, at der havde været nogen Tvivl med Hensyn til en Del af de nye Afdelingschefers Udnævnelse, og baade Biilow og Rye er nævnt mellem dem, der havde været Tvivl om at lade avancere. Biilow fordi han var meget gigtsvag, Rye fordi han havde Ord for ikke at være tilstrækkelig ivrig i Tjenesten, men mere interesserede sig for Jagt og andet deslige, samt fordi han havde Vanskelighed ved at komme ud af det med sine Undergivne. Disse Udsagn maa dog anses for løse Rygter. Olaf Rye var paa den Tid 51 Aar. Han havde Nordboens lyse Håar, en blomstrende Ansigtsfarve og stærkt udviklede Ansigtstræk. De mørkeblaa Øjne var overhvælvede af mægtige Bryn og havde et. levende, spillende, undertiden imponerende Udtryk, men hans Ansigt var strængt og alvorligt. Sorger og Bekymringer havde givet. det sit Præg, men det opklaredes hyppigt af et overordenlig elskværdigt Smil. som Alle, der kendte ham, savnede paa de mangfoldige Portrætter, der håves af ham. Han var af Middelhøjde, firskaaren og kraftig bygget; at blive før og svær, men han bekæmpede det ved Tarvelighed i Levemaade, stærke Legemsbevægelser og lange Ridt. Derfor bevarede han ogsaa sin Livlighed og hele Raskheden og Bøjeligheden i sine Bevægelser; hans Kvarterværter i Jylland siger, at han under Krigen, naar han blev ivrig, sprang op og ned ad Trapperne, saa de graalige, noget sparsomme Håar flagrede efter ham. Hele hans Væsen var præget af hans livlige Aand, og han gav sig gerne hen i Selskabslivet og i Samtaler med smukke Damer og gode Venner, saa talte han raskt og djærvt med stærk norsk Accent, isprængt en lille tysk Betoning, og i Ivrigheden kunde han saa bruge et »Fa'en hakke mig«, der skal være en særlig norsk Ed. Der var noget flot og flygtigt ved Olaf Rye: Han var ret uordenlig med sine Ting og kun lidet omhyggelig og officersmæssig sirlig med sin Klædedragt, som han smed omkring sig ved Omklædning. Men der var samtidig noget storslaaet over denne Mand, der altid lod haant om Smaating. Han regnede Penge for Smaating; thi økonomisk Sands havde han ikke. En, der har kendt ham, har sagt: han var et Barn i Pengesager, skøndt han med sin stærke Selvtillid netop mente, at han havde Forstand derpaa. Selv brugte han meget lidt, men han var lettroende og gavmild uden Grænser. Denne Overlegenhed over for Smaatingene skadede ham i den militære Tjeneste, alt det Smaaskriveri, som denne medførte, interesserede ham ikke, og han havde som sagt ikke Sands for Garnisonstjenesten. Hans unge Officerer klagede over, at han forsømte Stramheden i Exercits og Geværgreb og over, at han ikke kunde lide de smaa pyntelige Fiffigheder, hvormed de i deres Ivrighed udpyntede de dengang saa indviklede Geværgreb. Men han var under Folkenes Uddannelse stræng med Hensyn til det, hvorpaa han mente, at det kom an, og han vidste, støttet af de gode Kræfter i Bataillonen, at give denne en Uddannelse, der stod sin Prøve i Krigen paa den mest udmærkede Maade. Hans mest udprægede Fejl var hans übændige Hidsighed, som senere skal omtales, og som tidt gav sig Luft overfor hans Undergivne. Den nye Hærlov bragte en ny Aand ind i Hæren. Alle, der hørte til den, var besjælet af Lyst og Iver efter at tåge fat, efter at arbejde og sætte sig ind i de nye Forhold. 1. Linie-Infanteri-Bataillon, der blev rekruteret af Kjøbenhavnere og Nordsjællændere (Kulsviere), laa indkvarteret paa Sølvgadens Kaserne, og Rye fandt sig derfor en Bopæl i samme Gade — Sølvgade Numer 416 C — for at være saa nær ved sin Virksomhed som mulig. Åf Bataillonens Besætning fra før Hærloven var der kun bleven faa Officerer tilbage, og disse kendte han næppe noget til. Han havde derimod den Glæde, at et Par af hans unge Kammerater fra Rendsborg samtidig blev forflyttet til Bataillonen, nemlig Premierlieutenanterne Andreas Bernstorff 1 ) og 0. C. F. Saabye 2 ). Den første blev ansat som hans Adjutant, og der udviklede sig et trofast Venskab mellem disse Mænd trods den store Forskel i deres Alder. Senere kom en anden af hans gamle Garnisonskammerater til hans Bataillon, idet Kaptain M. C. F. Wagner 3 ) 1844 blev Major ved 1. Bataillon og flyttede ind paa Kasernen. Efter at Rye var kommen nogenlunde til Ro, fuldbyrdede han det, som i lang Tid havde været i hans Tanker. I Efteraaret 1842 giftede han sig med Frøken Elisa Henrikka Schultz. De havde kendt hinanden i flere Aar. *) Andreas Bernstorff, f. 1811 i Sønderjylland, blev Premierlieutenant 1836 og var 1848 Adjutant hos Rye. Ved Krigens Udbrud blev han Kaptajn ved 2. Reserve-Bataillon. Han faldt som Oberst og Brigadechef paa Dybbøl den 18. April 1864. 2 ) Ove Christian Frederik Saabye, f. 1816. Premierlieutenant 1842. Adjutant hos Olaf Rye efter Bernstorff. 1867 Oberst i Forstærkningen. 1881 Afsked. Død 23. Marts 1899. 3 ) Major Moritz Carl August Frederik Wagner, f. 1798. Han blev 1848 Kom- mandør for 8. Bataillon og 1849 Oberstlieutenant, men døde allerede 2. Maj s. A. i Odense. Han var en dygtig og meget fædrelandskærlig Mand, som Olaf Rye omfattede med stort Venskab. og som var død 1823. Han havde i en ung Alder overtaget Faderens Købmandshandel i Altona, men ogsaa havt mange Forretninger i Hertugdømmerne og Jylland, hvor han i Varde havde anlagt en Tobaksfabrik. I 1801 var han traadt ind i Landeværnet og havde udmærket sig, saa han efter Krigen fik sin Afsked som Kaptajn. Han havde skrevet en Del politiske Artikler i kjøbenhavnske Blade, havde taget Del i Fattigkolonien Frederiksgaves Anlæg, stiftet store Legater og i det Hele været en virksom og driftig Mand, der efterlod sig en stor Formue. Af hans sex Døtre (én i første Ægteskab med Fysikus Fridsch's Datter i Ribe og fem i andet med en Datter af Degnen Morville i Nørre-Nissum) var den ene gift med ovenfor nævnte Skovrider Niemann i Gottorp Amt, og her, paa et Jagtbesøg, gjorde Olaf Rye Bekendtskab med sin tilkommende Hustru, der var født den 29. Juli 18.17 og saaledes kun 25 Aar gammel. Olaf Rye var mere end dobbelt saa gammel som hun. Hun boede den Gang i Hamborg med sin Moder, men efter den store Brand i Maj 1842 rejste de til en af hendes Søstre, der var gift med Købmand Andreas Peter Tranberg i Varde, og begav sig derfra til Kjøbenhavn. Det var en stor og mægtig Forandring, der var foregaaet i Olaf Ryes Liv. Fra den ensformige og snævre Tilværelse i den lille Fæstning ved Ejderen var han hensat i selve Kongerigets Hovedstad i den gode Stilling som Ghef for en Bataillon, hans Liv var bleven knyttet til en ung og livsglad Kvinde, hvis Formue befriede ham for alle pekuniære Sorger og Bekymringer. Nu syntes han endelig at have grebet Lykken, og i Virkeligheden har vistnok ogsaa de følgende Aar været hans Livs allerbedste. Udadtil skimtedes ingen Skyer paa hans Himmel. Han var optagen af sine militære Forretninger, han nød Hovedstadens Liv, stiftede Bekendtskaber i » Kongens Klub« og fandt Venlighed og Gæstfrihed overalt. Den 19. Oktober 1843 skænkede hans Hustru ham en Søn. Kun ét har han vel savnet: tien friske Luft, det landlige Liv, Jagtglæderne, de stærke Bevægelser. Var det mon det, han tænkte paa, naar han, som en af hans samtidige Kammerater fortæller, undertiden pludselig paa sine daglige Rideture satte afsted i et voldsomt Ridt? sin unge Hustru. Nu var Familien deroppe bleven større, Børnene var voxet til, og de gjorde nu Bekendtskab med deres danske Onkel, som senere blev saa berømt. Hans Broder, Højesteretsassessoren, fik samme Aar det store Byskriverembede i Christiania. At han besøgte sit Barndomshjem, beviser det lille Billede af Bø Gaard, som hans Hustru tegnede. Det var efter Hjemkomsten fra Norge, vistnok om Efteraaret, at han ogsaa fik sin Trang til daglig at leve i den friske Luft og under landlige Forhold tilfredsstillet, da han flyttede udenfor Byens Volde og opslog sin Bolig paa Citadelsvejen (Numer 122 C). Naar man den Gang kom ud gennem Østerport, var man strax i Omgivelser, der lod En glemme den store By. Grønne Træer og blankt Vand smilede En i Møde, og naar man havde passeret Broen højt oppe over Fæstningsgravene, de grønne Glacier, Alleerne og Kirkegaardene, var det virkelig, som om man var langt ude paa Landet. Tilvenstre førte Farimagsvejen over til Nørrebro —en rigtig Landevej mellem Bøndergaarde, Marker og Gartnerhaver, der strakte sig ned til Kærlighedsstien og Søerne, tilhøjre førte Kastelsvejen i de mest idylliske Omgivelser over til Stranden. Der var kun faa Huse paa denne Vej, og hele Terrænet var optaget af store Haver, Parker og Grønninger, der tilsammen dannede ligesom en stor Skov. Man boede derude i en Fred, en landlig Stilhed og 80, som Nutidens Mennesker ikke kan forståa, naar de færdes paa disse Steder. Forstæderne regnedes jo næsten heller ikke med til Byen, især ikke Østerbro. Rye havde slaaet sig sammen med Ghefen for 2. Bataiilon, Oberstlieutenant F. R. H. Biilow x ), om at leje det omtalte Hus, som, medens dette skrives, endnu staar uforandret, men i en brøstfældig og forfalden Tilstand, der tyder paa, at dets Dage snart er talte. var født i Sønderjylland 4. Rye. Han døde 16. Juni 1858. paa Kastelsvejen mellem den Egholmske Ejendom og »Møens Minde « der nu er et Beværtningssted. Det er kun ét Stokværk højt og helt beklædt med Træ, stor Plads kan det ikke have ydet de to Familier, der beboede hver sin Ende af Huset, Rye i den vestlige, Biilow i den østlige Del. Det er et mærkeligt Træf, der har ført disse to Mænd sammen under samme Tag, som de, saa at sige, kun forlod for at gaa i Felten og vinde en Hæder, der overstraalede alle Andres. Da det ikke var tilladt Officerer at bo uden for Byen, omgik de to- Bataillonschefer denne Bestemmelse ved for Syns Skyld at have et Aftrædelsesværelse inde i Byen, der blev betragtet som deres virkelige Kvarter, og hvor altsaa — som Skik og Brug var — Bataillons- Fanerne stod. For Olaf Rye var det især en stor Glæde at faa en Have, i hvilken han arbejdede sammen med Bulows Søn, der den Gang var theologisk Student, men senere vandt sig et Navn i Krigen som Ordonansofficer hos sin berømte Fader og derefter som Præst i Dybbøl, som han havde været med til at forsvare mod Fjenden. Mange af de Cplysninger om Olaf Ryes Privatliv, denne Bog indeholder, skyldes Pastor Biilows mundtlige Meddelelser. Medens der i den ene Ende af Huset — den Biilowske — blev ført et ret stille og tarveligt Liv, var der mere selskabeligt i Familien Rye. Olaf Rye var stolt af sin unge muntre Hustru, og han vidste, hvad han skyldte Ungdommen; da hun holdt af at danse, var der af og til Baller, hvortil de unge Officerer blev indbudte, og imellem Damerne var Kommandør Fiskers smukke Døttre og andre unge Piger, der hørte til Apotheker Møllers, Agent Nyholms og andre Familier af deres Bekendtskabs Kreds 1 ). Rye selv holdt af at faa sig et Slag Kort. Han havde et fast Parti med Biilow, Kaptajn Coch ved Bataillonen og Sukkerraffinadør Harboe, der foruden Stedet, • de beboede, ejede mange Grunde der omkring og var bekendt som en stor Original. Balkavalerer, der er faldne eller saarede. at spille højt, en Vane fra Livet i Holsten, men det vilde den besindige Biilow aldrig være med til. I 1845 var der Troppesamling ved Kjøbenhavn for de her garnisonerende Tropper, den første siden Hærens Omordning. I det paafølgende Aar var Ryes Broder, Johan Henrik, her i Byen i Embedsforretninger, da han som Udsending fra Norge skulde afslutte en Postkonvention med Danmark. Han havde sin Hustru og sine Døttre med, men da Fru Rye nedkom med en Søn i Juli Maaned — Valdemar Johan Jacob — har dette Besøg neppe givet Anledning til megen Adspredelse i Huset paa Kastelsvejen. Olaf Rye var glad ved sine Drengebørn; thi han var en stor Børneven. Den stærke Mand havde lige overfor Kvinder og Børn og alle svage Væsner en Trang til at beskytte og vise sig elskværdig. Det er der mange smaa Exempler paa. Lige overfor Mænd kunde han være tilbageholdende og kold, og han gjorde ofte et mindre sympathetisk Indtryk paa dem, der ikke kendte ham. Det skal, for. at bevare saa mange Træk om ham som muligt, nævnes, at alle de, der som Børn har kendt ham, mindes ham med en Følelse af Tryghed og Kærlighed. Hans Yndling i hine Aar var Majorens Datter, den lille Charlotte Wagner. Hun — nuværende Askov-Højskole- Forstanderen Schrøders Hustru — fortæller, at Rye ofte, naar han var færdig med sine Forretninger paa Kasernen, gik lige ind i Familien Wagners Sovekammer for at tåge hende hjem med sig. »Jeg har været tre Aar,« fortæller hun, »da disse Vandringer fra Sølvgadens Kaserne til hans Bolig paa Kastelsvejen begyndte. Jeg synes at mindes en underlig Tryghedsfølelse, naar min lille Haand laa i hans, og jeg husker, at vi drejede ind paa det yndige grønne Glacis, hvorfra en Laage førte ind i Ryes Have, og i den nederste Ende af Haven havde Heinrich — Ryes Søn, der var jævnaldrende med mig — sin lille Have. Jeg har — saavidt jeg overhovedet har noget bestemt Indtryk af Rye — det, at han var mild. Jeg mindes ham siddende i en stor Lænestol med sin Hustru paa sit Skød. Alt dette giver kun muntre, rene og fine Billeder fra Ryes Privatliv før Krigen. Men dog havde han ingen Ro paa sig. ivrige Debatter om de store politiske Spørgsmaal, som var oppe i Tiden. Der var stadig et übrugt, sammenhobet Fond af Energi i hans Indre, som han ikke fandt Anvendelse for. Det kan vel betragtes som et Udslag heraf, at han i 1847 indlod sig paa et større industrielt Foretagende. Han havde hele sit Liv igennem havt Lyst til praktisk Virksomhed. Den stærke Udvikling i alle Næringsveje havde i Forbindelse med Finansernes forbedrede Tilstand i de senere Aar i ganske særlig Grad bragt Liv i de hjemlige industrielle Forhold. Der var ikke Faa, som paa den Tid indlod sig paa industrielle Anlæg, der egenlig laa udenfor deres Stilling, saaledes som f. Ex. A. F. Tscherning, der efter sin Afsked 1842 var fuldt optaget af Fabrik-Foretagender. Olaf Rye lod sig i sin Trang til et Arbejde, der kunde have et virkelig reelt Udbytte, forlede til noget lignende. I Aaret 1847 købte han en stor Grundejendom Numer 234 i Store Kongensgade af Majorinde Bruns og opførte der en Fabrik. Det var Bøssemager Carl Reinhardt Schmidt 1 ) ved 2. Bataillon, som skulde være den ledende Aand i dette Foretagende, der bestod af en Søm-, Spiger- og Nagelfabrik, og desuden blev der inde i den store Gaard anlagt et Finerskæreri med tilhørende Barkmøller. Forhuset var udlejet til Beboelse. Det hele gik i Schmidts Navn, men for Ryes Penge. At han her übetænksomt indlod sig paa et Foretagende, som ikke passede for hans Evner, og som han manglede teknisk Sagkundskab til at gennemføre paa en fordelagtig Maade, er utvivlsomt. Men han gik til det Hele med den Energi, Selvtillid og Selvfølelse, som var ham egen, og uagtet han meget hurtig kom til Erkendelse af den store Fare, det kunde medføre, og uagtet Faren blev mere og mere truende, tabte han dog aldrig rigtig Troen paa, at det var en udmærket Forretning, der sent eller tidlig vilde lønne sig. Allerede i Slutningen af det Aar, han anlagde Fabrikken, skriver han i et Privatbrev: »leg har ved at kiøbe en stor Grundeiendom her i Kiøbenhavn og der opføre en Fabrikbygning rodet mig noget ind i Vidtløftigheder, men ieg haaber dog med Tiden, at komme godt ud af det. J ) Han var født i Solingen 1815 og blev paa Grand af Svagelighed afskediget af den militære Tjeneste 1852. en stoer Deel af min Formue paa Spil, men ieg anseer det ikke for noget fari igt Spil . Hvis Begivenhederne havde ladet ham i Ro, vilde han maaske have faaet Ret. Nu havde han foreløbig travlt med at bygge. Fabrikken skulde være færdig til Nytaar 1848, saaledes at den kunde begynde at arbejde, men det havde lange Udsigter. Maaske har hele denne Virksomhed dulmet hans Sorg over, at han om Sommeren mistede sin yngste Søn, i hvert Tilfælde gav han sig saa meget af med sine Forretninger, at det vakte en vis Opmærksomhed. Det faldt ikke i Kammeraternes Smag, at en Mand i hans Stilling havde slige civile Interesser, ja Guvernøren, Landgrev Vilhelm af Hessen, spurgte om, hvad det var for »borgerligt Væsen«, Oberstlieutenant von Rye gav sig af med. Men det rørte ikke Olaf Rye. Ja, han var saa ivrig, at han i Slutningen af Aaret flyttede ind i sin nye Ejendom i St. Kongensgade og opgav det idylliske og landlige Liv paa Kastelsvejen. Et Par Maaneder efter kom Krigen. Forholdene i Slesvig og Holsten havde imidlertid udviklet sig paa den mest faretruende Maade. Tidens frisindede Ideer havde bredt sig i Folket og ogsaa faaet Indpas hos de unge Officerer. De ældre bevarede de Anskuelser, som de var opfødte i, som havde fæstnet sig hos dem under Frederik VFs lange Regering, og de havde rystet paa Hovedet af Christian VIIFs halve Indrømmelser og halve Forholdsregler. Man havde i den Tid, Olaf Rye levede i Rendsborg, aldrig følt, at der i Hertugdømmerne var Fjendskab mellem » Dansk « og »Tysk«. Efterhaanden havde der imidlertid dannet sig politiske Partier, og der opstod selvfølgelig et Partihad, der dog endnu ikke havde noget med Nationaliteten at gøre. Slesvig-Holstenerne var jo i Begyndelsen i høj Grad kongelig sindede og Uenigheden var ren » politisk «. Det var en Brodertvist, en Familietvist, der som alt Familiekiveri let udarter til Had og Hidsighed og grove Ord. troede den Gang paa Krig. Alle Stridsspørgsmaal kunde løses med Pennen og med Tungen, og man skrev og holdt Taler af alle Kræfter, mindst tænkte man paa, at det slesvigholstenske Spørgsmaal kunde føre til Haandgribeligheder. Ved Kongens aabne Brev af 1846 forandredes Forholdet og blev mere ondartet. Lidt efter lidt begyndte man at tænke sig Muligheden af, at der maatte Vaaben til for at afgøre Sagen. Olaf Rye, som havde levet under slesvigholstensk Paavirkning hele sit Liv, kunde ikke i en Alder af 56 Aar forandre sine Anskuelser under Forholdene i Kjøbenhavn. I de sidste Aar, han havde levet i Rendsborg, - - og han stod vel endnu i Brevvexling og Forbindelse med sine gamle Venner — havde han jo udelukkende hørt de Doktriner docere, som dér var eneraadende i alle dannede Klasser. Man læste kun tyske Aviser, næsten alle Embedsmænd, næsten alle Officerer, hele hans Familie, alle de Personer, der ovenfor er nævnt som hans Omgangskreds, hørte til Partiet, hans Jagtvenner Waltersdorff og Niemann f. Ex. var senere meliem de værste »Wiihlere«, ja selv Prinsen af Nør havde han jo havt Omgang med. Kongeriget selv kendte han kun lidet til undtagen fra Gennemrejser, han var jo en født Normand — hvorledes skulde han med sine Forudsætninger kunne forståa hele denne nationale Bevægelse, som pludselig rejste sig med en saa mægtig Kraft, at den rev hele Folket med sig? Han var en aaben, djærv og godtroende Mand, der, som det ovenfor er sagt, mente, at Retsforholdet meliem Hertugdømmerne og Danmark var det samme som meliem Norge og Sverig. Dette udtalte han da ogsaa uforbeholdent og førte i denne Tid især Ordet »Personalunion« i Munden. De, der kendte ham rigtig, misforstod ham ikke. Da hans Majors Hustru var bange for, at hans Udtalelser skulde skade ham i hans Stilling, svarede hendes Mand: »Det har ingen Nød med Rye, han er Soldat, det første han kommer i Ilden, glemmer han nok at tale om Personalunion.« Major Wagner fik Ret paa den mest glimrende Maade. Christian VIJFs Død har været en personlig Sorg for Rye, det var jo ham, der havde taget sig af ham og hans Kammerater, da de drog ud i Verden, som altid havde været dem »huld og naadig« som Konge, som det hedder. »Da Christian VIII laa paa lit de parade.* Fruerne og Børaene med, da han i Spidsen for sin Bataillon skulde se Dødslejet; det blev udført saaledes, at han gik i Spidsen med sin Frue under Armen, saa kom Fader med sin, saa Adjutanten Bernstorff med sin, saa Faders og Ryes Oppassere med Heinrich Rye og mig paa Armen, hvorledes mine to ældre Brødre kom frem, mindes jeg ikke. De Dages Historie, som fulgte efter Christian VIIPs Død, kender Alle. Efter hvad der er sagt om Olaf Rye, vil man vide, at han ikke kunde følge Bevægelsen og næppe forstod den tilbunds. Den 5. Marts skriver han et kort Brev til sin Broder i Christiania, hvori han udtaler sig saaledes »om Thronskiftet, som vel vil forandre meget og mangt her i Landet, ogsaa vil have Indflydelse paa min Stilling, kan ieg endnu ikke vide, men hvordan det end gaacr, er ieg gandske roelig derved, det eneste som nu vilde genere mig var en Forsættelse ; thi ieg har nu sat mig saa fast her, at ieg ikke godt kan forlade Byen for det Første. leg har i Efteraaret og i Vinter bygget, og er endnu ikke færdig dermed, men haaber om 8 å 10 Dage at have Alt i Gang. — De forskrækkelige Begivenheder i Paris maae opfylde Alle med Forferdelse. Det er jo gandske Gientagelse af Scenerne fra 1792. leg vil ikke haabe det skal yttre nogen Indflydelse paa os, endskiøndt der er over alt Giæringsstof nok, baade her og i Tydskland. Vi have nu for det Første nok at bestille med os selv og de Uenigheder, der herske mellem Hertugdømmerne og Kongeriget, da de første erklære aldeles Intet, at ville have fælles med Dannemark undtagen Kongen, saalænge denne Linie er ved Regieringen. Derefter udbreder han sig ret vidtløftigt om sine Rejseplaner til Norge til Sommeren. Saa følger Martsdagenes Begivenheder Slag i Slag. Efterretningerne fra Holsten falder med knusende Vægt paa Olaf Rye. Kammerater, Slægtninge og Venner, da han i sin Tvivl og Fortvivlelse ikke kan fordømme dem paa samme Maade som alle Andre fordømmer dem: fordi de nærer slesvigholstenske Anskuelser ; thi det gjorde jo selv danskfødte Mænd i de højeste Stillinger i Kongeriget, — ■ men alene fordi de havde svigtet deres Ed til deres Konge og deres Fane, — da synes han i første Øjeblik, at det er ham umuligt at forlade Kone og Barn og Alt, hvad han ejer, for at kæmpe imod dem, det vil sige : føre sine Folk imod dem for at skyde dem ned. Det er hans bedste Venner, der er Tale om, hans Slægtninge, begge hans Svogre, hans Hustrus Familie, hans Garnisonskammerater fra et helt langt Liv. Som det gik Olaf Rye gik det mange Andre. Man maa huske, at det næsten var en Fjerdedel af Hæren, der sluttede sig til Oprøret. De fleste Embedsfamilier i Landet havde Slægtninge og Venner i de slesvigholstenske Afdelinger. Olaf Rye besluttede med sig selv, at han ikke vilde tåge Del i denne Krig. Krigsministeren, A. F. Tscherning, fortæller (Efterladte Papirer 11. 282) hvorledes han fik at vide, at en Del Officerer i Kjøbenhavn, deriblandt Rye, Kauffmann og Irminger, følte sig trykkede af deres slesvigholstenske Forbindelser og derfor næppe vare skikkede til at føre Tropper mod Fjenden. »Rye kom selv, skriftede sin Svaghed og bad om at blive hjemme og danne Reservebataillonen. En eller to Dage efter, da Bataillonen skulde marchere, kom han igen og bad om at maatte føre sin Bataillon. Hans Gang til Krigsministeren har altsaa kun været et Øjebliks Vaklen. Da det kom til Stykket, kunde han dog ikke blive hjemme og se sine Folk drage afsted uden ham. Saa maatte det gaa som det kunde. Det er en mægtig Kamp, der er foregaaet i ham i disse Dage, og da han endelig havde besejret disse Dages Svaghed, soner han dem som en Helt og med sin Død. Saa beskikker han sit Hus. Atter havde han troet at. have naaet det Maal, han havde tragtet efter, et lykkeligt Maal, et fredeligt, virksomt Liv fuldt af Glæde over sin unge Hustru, sin lille Dreng, sin lige begyndte travle Virksomhed. Feltliv, Kampliv, Jagt efter Hæder og Ære og det for en Sag, han ikke forstod og imod en Fjende, som havde hans Brødre og Venner i sine Rækker. Men Loddet var kastet. Han beder et Par trofaste Venner om at tåge sig af hans Sager. Det er Kaptajn Chr. Schøller 1 ), der har været Regimentskvartermester ved hans Bataillon og nu var Inspektør ved Garnisonssygehuset, som lover at tåge sig af hans Fabrik og af hans Pengesager i Forbindelse med Grosserer Adolph Trier 2 ), med hvem han har havt mange Forretninger. Paa den mest opofrende Maade staar de ham bi, medens han er i Felten og ordner hans Sager efter hans Død. Den 27. Marts skriver han et hastigt Brev til sin Broder, han taler roligt om » denne uheldsvangre og revolutionaire Tid, der truer Alt med Ødelæggelse« og siger: »At der hos os, i Morgen for 8 Dage siden, skede et total Ministerskifte og egentlig en heel Revolution til Dato uden Blodsudgydelse vil Du allerede vide. Det aldeles demokratiske Partie er ved Roret og en afskediget Capitajn er Krigsminister, men ieg troer Valget deri er ret godt . . . Folket er her endnu i i megen Oprør; overalt Forsamlinger og om Aftenen vandrer der giennem Gaderne med Sang og Raaben til henad Midnat, i Hobe af 3 til 4000 Mennesker, men endnu er der ingen Excesser udøvet, man tvinger kuns Folk til at sætte Lys i alle Vinduer. leg har rigtig nok endnu ikke ladet mig bevæge dertil. I Dag marcherer ieg med min Bataillon (900 Mand) til Corsøer, hvor vi indskibe os 3 ). At Elise er meget bedrøvet og ulykkelig over min Reise ligesom ogsaa ieg over Hensigten deraf, da Hertugdømmerne fremby de saa mange kiære Erindringer for mig, — men Loddet er nu engang kastet og ieg kan ikke træde tilbage. — Vi giøre her store Rustninger og over 20000 Mand blive indkaldte. Enthusiasmen er almindelig. — For mine egne private Forhold er denne Uroelighed ikke fordelagtig. *) Kaptajn Christian. Schøller f. 1800. Inspektør ved Garnisonshospitalet i Kjøbenhavn. 1866 Oberst. 1868 Overintendant. 1874 Afsked. Død 1888. 2 ) Grosserer Adolph Trier f. 24. September 1817. Adolph Trier & Goldschmidt og hedder saaledes endnu. Han døde 16. 3 ) Bataillonen marcherede først Dagen efter, den 28. Marts. Den 27. Afsked med Tropperne paa Exercerpladsen. Saa siger han sit Hjem et tungt Farvel. Olaf Rye er i Aaret 1848 over 56 Aar gammel, men i enhver Henseende vel udrustet til et Felttog. Han Legeme og hans Sandser var hærdede og skærpede ved Jagtens Strabadser, voldsomme Ridt og Legemsøvelser. Forholdene i hans Liv havde tvunget ham til at leve afholdende og at vænne sig til Maadehold, han er derfor sund og stærk og staar legemlig og aandelig i sin fulde Livskraft. Om hans Dygtighed som Soldat var der delte Meninger, stor Interesse for Tjenesten havde han ikke lagt for Dagen. Hans Konduiteliste lød saaledes: Olaf Rye, Kommandør for 1. Linie-Infanterie-Regiment, Ridder af Dannebroge. Den preussiske Medaille for Felttoget 1813 og 1814 x ). Født 16. November 1791. Anciennitet 1. Oktober 1807 2 ), i sin nuværende Charge 1. Juli 1842. Kendskab til Tjenesten: Meget god. Forhold i denne: Meget god. Kun ved Bataillons-Førelsen noget langsom og usikker. Forhold udenfor Tjenesten: F uld kommen god. Fysisk og aandelig Sundhedstilstand : Go d. Videnskabelig Dannelse: Er en dannet Mand, dog uden speciel Videnskabelighed. Duelighed til at tjene i højere Charger: Kun be tingel sesvis. Ridning: God. Anmærkning: Styrer sin Batillon med Iver til Tjene stens Fremme. 2 ) Dette er fejl. Der var tillagt ham Anciennitet fra 1. Januar 1808. v/laf Ryes Deltagelse i Felttoget 1848 vil her blive fortalt af ham selv igennem hans Breve. De er næsten alle skrevne til hans Hustru, som han holdt vidende om alt, hvad der hændte ham. Man kan saaledes følge ham paa hele hans Færd og se Begivenhederne, saaledes som han saa dem; derved træder hans egen Personlighed frem for os paa den klareste Maade. De første Breve er skrevne paa Tysk, men gengives her i Oversættelse. alle hans øvrige Breve meddeles saaledes som de foreligger fra hans Haand. Men forinden de meddeles, skal der gives en Oversigt over Begivenhedernes Gang, og Brevene suppleres med de Oplysninger om Olaf Ryes Personlighed, som dels er fremkomne i tidligere Fremstillinger af hans Liv, dels nu er samlede efter utrykte Kilder og mundtlige Meddelelser. Olaf Ryes Bataillon var en af de første, som rykkede ud fra Kjøbenhavn den 28. Marts. Mandskabet bestod af Udskrivning fra Kjøbenhavn og Nordsjælland, de saakaldte Kulsviere. Det var udmærkede Feltsoldater, Folk, der var tilbøjelige til at skeje ud, og som skulde kommanderes med stor Strænghed og Bestemthed, dristige, lystige, kraftige Folk, der let blev kaade og vilde, men som fulgte deres Førere gennem Tykt og Tyndt, naar disse først havde vundet deres Tillid. Det var Soldater, der passede fortrinlig til Ryes livlige og dristige Temperament. Nu var de ude af sig selv af Begejstring og nød Afskedens store, stolte og brogede Liv. De var de første Soldater, der drog afsted, de forlod den trættende Garnisonstjeneste for at føre et frit og æventyrligt Liv, hidsede af de sidste Dages stærke Bevægelse i Kjøbenhavn, betagne af den nys opblussede Nationalfølelse. — Kongens Afskedsord lød endnu i deres Øren og klang sammen med den begejstrede Jubel omkring dem. Bataillonens Chef var maaske den eneste iblandt dem. hvis Hjerte var fuldt af Sorg og Bekymring. Til Roeskilde blev de transporteret ad Jernbanen, den Gang gik den jo ikke længere. Her blev de atter modtaget med stor Begejstring og stærkt Traktement af Byens Borgere. Omegnens Bønder holdt parat med Vogne for at køre hele Bataillonen videre til Ringsted, men da de kom ud paa Landevejen, kunde de unge Karle ikke styre sig længere. Naturen gik over Optugtelsen, Glæden slog over i vild Kaadhed, de tog Tømmerne fra Kuskene, hujende foer de afsted, holdt stille ved Kroerne og bragte Forstyrrelse i det lange Vogntog. Rye, hvis Sind var i stærk Brydning og Bevægelse, blev rasende forbitret, og det siges, at han i sin übændige Hidsighed trak Kaarden og fugtlede løs. Men da Bataillonen næste Morgen stillede paa Ringsted Torv, og Bøndervognene atter holdt parat, lod han disse køre i Forvejen. Bataillonen maatte marchere, og ved en stram March til Sorø blev Folkenes Kaadhed tæmmet, og de fik at vide, at deres Chef ikke var at spøge med. Var han end ikke en stiv og stram Støvletofficer, saa var han en streng Mand, naar der skete Brud paa Orden og Disciplin, og en Mand, der holdt paa sin Myndighed til det yderste. I Begyndelsen var han heller ikke afholdt af Mandskabet. I deres glade Humør forstod de ikke, at han blev saa vred, og de holdt ikke af at se hans barske og strenge Aasyn. Det vårede ikke længe, før de lærte ham at kende. I Sorø fik Folkene atter Lov til at køre, og i mønsterværdig Orden gik Transporten videre. Som man vil se af Brevene, fortsattes den fra Korsør med Dampskib til Fredericia (30. April), derfra marcheredes over Kolding til Haderslev, hvor Bataillonen blev i to Dage, og den 2. April afmarcherede den til Aabenraa. hvor den kom paa Forpost. Krigen begyndte. Som bekendt var der dannet et nørrejysk Armékorps, der skulde rykke frem fra den jyske Grænse og under Fremmarchen forene sig. med et venstre Flankekorps, der skulde gaa frem gennem Sundeved. Den 31. Marts havde det nørrejyske Korps's Avantgarde naaet Aabenraa, som var besat af Slesvig-Holstenerne, der uden Kamp strax trak sig tilbage. Den 7. April var Armékorpset parat til Fremrykning. 1. Bataillon hørte sammen med 2. og 11. Bataillon til 1. Infanteri-Brigade, der blev kommanderet af den forrige Chef for 2. Bataillon, Ryes Husfælle, Oberst F. R. H. Btilow. Olaf Ryes Sindsstemning var stadig i høj Grad trykket under disse Dages Fremmarch. Folkenes daarlige Opførsel under Marchen i Sjælland havde et Øjeblik bragt den til Udbrud, og senere havde de mangfoldige Tjenesteforretninger for en stor Del optaget ham. Men han tænkte med Sorg paa det, der forestod, og han delte ikke den almindelige Begejstring, som Tropperne mødte undervejs; den har snarere skurret i hans Øre, og han nærede paa ingen Maade de samme Følelser som Kammeraterne og hans egne Kulsviere og Kjøbenhavnere, der alle brændte af Begærlighed efter at komme i Lag med Fjenden. Som deres Chef og som Soldat kunde han jo ikke andet end være tilfreds dermed, men han tænkte stadig med Gru paa, at han drog i Kamp mod sine egne gamle Garnisonskammerater, trofaste Venner, som han havde levet sammen med og knyttet sig til, Ungdomsfæller, som havde svigtet deres Ed til den Fane, under hvilken de havde tjent. I Fjendens Rækker vilde han træffe, ikke alene Sønnerne af de Familier, som han i saa mange Aar havde randet Gæstfrihed hos, og som han betragtede som sine Venner, men sine egne Slægtninge. *) Men Pligten drev ham. Med en vis Ængstelse tænkte han ogsaa paa Kone og Barn i Kjøbenhavn. J ) Olaf Ryes Svogre sluttede sig begge til Oprørerne Den ene, Kaptajn ved 16. Batl. Just Chr. Fr. Krabbe (f. 1805), blev Kompagnichef ved 3. ske Bataillon. Efter Krigen blev han udelukket fra Amnestien og rejste til Amerika, men kom tilbage og døde 1861. Broderen, Kaptajn i Ingeniørerne Frantz Carl Aug. Georg Krabbe (f. 1812), blev Major i det slesvig-holstenske Ingeniørkorps. dent til »Hamb. Nachrichten« og døde i Hamborg 1885. lader til, at han har næret Frygt for, at Forholdene i den store By let kunde tåge en farlig Vending for dens Indvaanere. Rye tog sig af sine Folk med den strengeste Omhu og sørgede for dem paa alle Maader. Mange Steder i Brevene taler han om sine >stakkels Folk«, naar de maa staa paa Forpost i Kulde og Slud, og disse, som først saa skævt til hans mørke Ansigt, lærte lidt efter lidt at holde af ham; da de havde set ham i Ilden, lærte de at elske ham og endte med næsten at forgude ham. De var glade, naar de imellem saa det skønne Smil, som Alle, der har kendt Olaf Rye, omtaler med saa megen Beundring, og som skal have været af en særegen Virkning, naar det brød Mundens haarde Linier og lyste frem under de mægtige og strenge Bryn. I sine Breve trøster han sin Hustru, og da han allerede under Marchen paa Sjælland træffer sin Svoger, Premierlieutenant Kiihle, der kommer fra Holsten, styrkes hans Haab om, at »Insurrektionen ikke er saa slem, og at det maaske altsammen vil forløbe let, hvis Preusserne ikke blande sig deri,« om Slesvig-Holstenerne mener han, at »det er Galskab, at de ville modsætte sig os med den lille Styrke. « Det piner ham at træffe sine slesvig-holstenske Bekendte, og det er endnu ikke gaaet rigtig op for ham, at det er noget Andet, der skal kæmpes for, end netop det, som selve Eden, han har aflagt til sin Konge og Krigsherre, tvinger ham til ; endnu har han ikke forstaaet, at det efterhaanden er blevet national Kamp, der er Tale om. Saa kommer Slaget ved Bov. De første Ord, han skriver hjem, er: »Igaar havde vi et Sammenstød med vore ulykkelige, forførte Kammera t e r. Man kender Slaget ved Bov. Medens to Brigader angreb Fjenden i Fronten, skulde 1. Brigade omgaa Fjendens venstre Fløj. Den gik frem i Bataillonskolonner gennem det besværlige Terræn ved Frøslev, en bakket Hede. Rye red under Fremmarchen i kort Galop rundt om sin Bataillon og tiltalte Folkene med opmuntrende Ord, idet han opfordrede dem til at gaa rask paa, naar det kom til Stykket. Han red en smuk Fuldblodsfux, der efter hans Død blev købt af General H. Kauffmann. 1. og 11. Bataillon blev sendt frem mod den nordlige, 2. Schmidt og besat af den Afdeling, hvori Rye havde tjent en Menneskealder. Han satte sig i Spidsen for sine Skyttedelinger, — det var jo første Gang, hans Folk var i Ilden og han vilde lære dem, hvorledes de skulde gaa paa. Byen blev fortrinlig forsvaret, men maatte opgives, og under Retræten blev Kaptajn Schmidt dødelig saaret og fanget. x ) Rye forfulgte Fjenden gennem Skoven og ind i Flensborg By. Gennem Mariegade ilede han frem til Hovedgaden. Resten af hans Bataillon kom til, han trak sig op mod den gamle Nørreport og tog en Stilling mellem Hovedgaden og Stranden, saa at Byen var spærret mod Syd. Paa Vejen havde han truffet sin gamle Bekendt, Major Michelsen, en af Insurgenternes dygtigste Førere, dødelig saaret 2 ) En slesvig-holstensk Styrke paa 250 Mand, som haardnakket havde forsvaret sig i Jernstøberiet, opgav Haabet om at frelse sig og overgav sig til ham; desuden tog hans Bataillon i Forening med 2. Bataillon en stor Del Turnere og Friskaremænd til Fange, der havde skjult sig i Husene. Ryes Navn, skriver en Forfatter, blev baaret Landet rundt, knyttet til Budskabet om Sejren ved Bov. Men Rye selv! Det havde været hans Skæbne. at netop han skulde tåge de mange Fanger. De fleste var vel Turnere og Kieler- Studenter, men han traf ogsaa mange Officerer og Underofficerer fra den Garnison, hvor han havde levet. Han saa sine gode Venner og gamle Regimentsfæller døde og saarede ved hans Soldaters Kugier. Nogle Ord i et Brev til hans Hustru et Par Dage efter Slaget er i saa høj Grad betegnende for Olaf Ryes Karakter og for den Stemning, der besjælede ham i disse Dage, at de ogsaa her skal anføres: »Hvem der ikke kjender en Officers Stilling nøiere,« skriver han, »kan vel sige, at han skal tåge sin Afsked, naar Krigen ikke behager ham, men det veed Du bedre, som hellere vilde see mig død end vanæret. 1 ) Han døde paa Augustenborg den 12. April. 2 ) Han døde paa Augustenborg den 25. April. har afværget alle Mishandlinger. leg er tilfreds med mig selv og synes, at ieg har giort meget. Det var ham en Trøst at forhindre mere Blodsudgydelse, end det var nødvendigt, og energisk at sætte en Stopper for alle Mishandlinger af de overvundne Fjender, — men » Broderkrigen « piner ham dog, medens Jublen over Sejren og Lovtalerne over hans Tapperhed lyder omkring ham. Ja han skriver til flere af sine gamle Kendinge, som hører til de ivrigste »Wiihlere«, han advarer dem og forestiller dem Følgerne af deres Optræden, men mest beklagede han sin gamle Svigermoder, den stakkeles Majorinde Krabbe, hvis Sønner og Svigersønner staar paa hver sin Side. Hvor mange Sorger og Bekymringer havde hun og han ikke udstridt ved hinandens Side! 1 ) Efter Træfningen ved Bov havde Olaf Rye med ét Slag vundet alle Hjerter i sin Bataillon; fra det Øjeblik hans Folk havde set ham i Ilden, var han en hel anden Mand for dem, og den Tillid, Folkene fra nu af nærede til ham, var übetinget og blind. Hans glimrende Tapperhed, Ildhu og Dødsforagt, der var parret med en urokkelig Ro og Ligegyldighed for Fjendens Kugler, som aldrig rørte ham, imponerede den menige Mand og omgav efterhaanden Olaf Rye med en Nimbus af mystisk Trolddom. Den 15. April om Aftenen naaede Hæren Slesvig By. I de følgende Dage stod der Forhandlinger paa med Preussen, hvis Hær stod parat til at rykke ind i Sønderjylland og understøtte Slesvig-Holstenerne. Den 18. April blev Forhandlingerne afbrudt, og vi maatte nu være forberedt paa at optage Kampen med hele Tyskland. Den danske Hær, som efterhaanden var bleven forøget, bestod nu af c. 12000 Mand. Slesvig-Holstenernes Hær udgjorde 9000 og den preussiske 13—14000 Mand. Den 23. April (2. Paaskedag) stod Slaget ved Slesvig. I flere af de efterfølgende Breve fortæller Olaf Rye selv om dette Slag, der, skøndt det blev tabt, altid har været anset som det bedst ledede og hæderfuldeste, som den danske Hær leverede i Felttogene 3 848—50. Om sine egne Bedrifter fortæller Rye kun meget lidt, men, som man véd, udmærkede hans Bataillon sig overordenligt; J ) Hun tog under eller efter Krigen til Kjøbenhavn, hvor hun døde 25. August 1851. han sig i sin Vælde. Det var Preussere, det var virkelige Fjender, han her havde lige over for sig, og han kunde kæmpe med et let Sind og med en god Samvittighed. Biilow førte 1. og 11. Bataillon tvers over Bustrup Mose og op ad Bakkerne mod Franz- og Alexander-Garden, drev dem tilbage fra deres Stilling og udviklede begge sine Batailloner, alle 8 Kompagnier paa én Linie. »Selv,« fortælles der, »opholdt han sig hos Olaf Rye, midt i dennes Bataillon, der i Kampen overgik alle andre Batailloner. Den Ild, der flammede i Rye, havde meddelt sig til hele hans Mandskab.« Men Overmagten var for stor, og Bataillonerne maatte atter tilbage over den frygtelige Mose og op ad Kratbakkerae paa den anden Side, hvor Rye fik en god Stilling. Han maatte lade sin Hest dræbe, da den blev stikkende i Mosen, og det forbausede hans Undergivne at se den ældre svære Mand overgaa dem i Bevægelighed og Udholdenhed; men træt blev han dog. Paa Stendiget, der omgiver Landstedet Annettenhohe lagde Olaf Rye sig til Hvile under den staaende Kamp, og træt som han var af at løbe op og ned af de høje Bakker, faldt han i Søvn, medens Kuglerne slog ned omkring ham. Uagtet Skydningen tog til, hørte Folkene ham snorke saa trygt, som om han laa i sin Seng. — Saa kom den sidste, saa berømte og blodige Kamp, hvor der blev kæmpet med blanke Vaaben i et rasende Haandmænge, indtil han fik Ordre til at gaa tilbage til Dyrehaven. 1. Bataillon havde det største Tab i Slaget ved Slesvig. Efter Bivuaken om Natten mellem Arnholt- og Langsø tiltraadte vor Hær Tilbagetoget til Flensborg. Den sørgelige Panik, som Natten efter opstod i denne By, ramte ikke Biilows Brigade. Hans Batailloner havde faaet deres Alarmpladser angivet, og Olaf Rye var en af dem, som det lykkedes uden i mindste Maade at tabe Fatningen at samle Størstedelen af sin Bataillon paa Søndertorv, hvorfra han marcherede sydpaa og bivuakerede Resten af Natten et Par Mil fra Flensborg. Dagen efter fortsattes Tilbagetoget for 1. Bataillons Vedkommende over Graasten til Als. Slaget ved Slesvig var en stor Skuffelse for Olaf Rye, saa stor, at han skriver : »ieg er meget ulykkelig over, at det er gaaet saaledes, ieg ønskede undertiden igaar, at en Kugle vilde træffe mig. ved at rykke ind i Sundeved, kunde true Fjendens Flanke, naar han rykkede mod Nord; Hærens højre Flankekorps fortsatte derimod Retræten mod Jyllands Grænse. Den 29. April blev Olaf Rye udnævnt til Kommandør for den ny oprettede 5. Brigade: 12., 13. Bataillon og 3. Jægerkorps. Mandskabet var fra Sønderjylland og Fyen og talte desuden mange frivillige Normænd og Svenskere i deres Rækker. Til Stabschef fik han Kaptain Johan Philip Andreas Worishoffer, en af Hærens dygtigste Officerer. *) Rye forlod med Sorg sin kjøbenhavnske Bataillon, som han havde kommanderet, siden han forlod Rendsborg, og som han havde skaffet et straalende Navn, hvilket den paa den smukkeste Maade senere har vidst at bevare. Selv skyldte han Bataillonens Tapperhed den Udmærkelse at blive Brigadekommandør, hvilket var en Belønning fordi han havde ført den saa udmærket ved Flensborg og Slesvig. Olaf Rye havde den ægte Krigers urokkelige Tro paa, at den Kugle ikke var støbt, som havde Bud til ham. » Ingen Kugle kunde træffe mig, om de end faldt nok saa tæt,« skriver han efter Bov, og en anden Gang skriver han til sin Hustru: »Vær ikke bange, Faren og Kuglerne flyer jo for mig.« Men nu, da han var bleven Chef for en Brigade, indser han selv, at han maa styre sit dumdristige og ofte übesindige Mod, og han trøster Hustruen med, at det nu kun er under særlige Omstændigheder, at hans Stilling byder ham at trodse Faren og stille sig blot i den værste Kugleregn: »forøvrigt beder ieg Dig have den Tanke, som Folkene ved 1. Bataillon havde, og som ieg ogsaa selv har: at ieg ikke kan træffes.« Ja, Folkene troede fuldt ud, at han var kuglefast. Der bredte sig det underlige Rygte imellem dem, at han havde en Sejrsskjorte, og det Rygte var paa en komisk Maade grundet paa en lille Realitet. Blandt de frivillige Gaver og Klædningsstykker, som strømmede ind til Hær og Flaade i saa store Masser, at Krigsministeriet maatte bekendtgøre, at der ikke var Brug for mere, fandtes der mellem de Sager, som tilfaldt 1. Bataillon, en Skjorte, som var syet sammen af lutter fattige Lapper, den ene føjet til den anden, rimeligvis en meget fattig Kones Skærv. x ) Kaptajn Johan Philip Andreas Worishoffer f. 1804. Afsked som Generallieute- nant 1874. Død 1892. Sejrsskjorten. Men da Rye hørte derom, blev han ærgerlig og skilte sig ved den. Det er nævnt, at Rye var omhyggelig for sine Folk. men han var stræng og holdt stram Justits mellem Underklasserne. Han gjorde til visse Tider en noget mærkelig Forskel paa sine Kaptajner og sine Lieutenanter, disse sidste elskede han som en Fader, undertiden som en altfor overbærende Fader, hvorimod han var mere tilbageholdende, mere fordringsfuld og stræng over for Kompagnicheferne. Der var ikke faa, som aldrig lærte at forståa ham eller holde af ham, men alle, som havde Lejlighed til at lære ham rigtig at kende, beundrede og elskede ham. Vi skal i det Følgende se Exempler derpaa. Det lille Træk fra Tilbagetoget fra Flensborg, da alle Bataillonens Officerer undtagen Rye mistede deres Bagage, og han deler sine Skjorter og Strømper ud imellem dem, er i al sin Übetydelighed et lille Exempel paa hans kammeratlige Sindelag og hans Forhold til sine Officerer. Den 2. Maj rykkede den preussiske General Wrangel ind over den jyske Grænse for at brandskatte Jylland, men trak sig den 25. Maj efter Ordre tilbage igen, Syd for Kongeaaen. Den 24. Maj blev Olaf Rye udnævnt til Oberst, samtidig med at Biilow og Schleppegrell blev Generaler, og den 28. førte han sin Brigade i Ilden i den smukke og heldige Kamp ved Nybbøl. General Schleppegrell overtog derefter Kommandoen ovre i Sundeved, og Fjenden forberedte et Angreb paa denne Stilling for at vise at Tilbagetoget fra Jylland og Tilbagegangen efter Kampen den 28. Maj ikke havde svækket hans Kræfter. Den 5. Juni — som det hed: for at højtideligholde Kongen af Hannovers Fødselsdag — angreb han uventet vor Stilling i Sundeved. Olaf Rye fortæller i sine Breve ogsaa om denne Kamp, der atter blev en Sejr for de danske Vaaben. Paa Grund af de diplomatiske Forhandlinger indtraadte der nu en Standsning i Krigsbegivenhederne. Som Følge af det uheldige Overfald ved Hoptrup den 6. Juni blev General Bulow med sin Brigade den 8. Juni indskibet til Nordslesvig, hvor han overtog Kommandoen, og da den danske Overkommando fik Efterretning om, at Fjenden trak sig tilbage for at optage Kampen i Stillingen ved Flensborg, besluttede den at forlægge Forsvaret fra Als til Nordslesvig. Den 13. mellem denne By og Christiansfeld. Senere blev Styrken yderligere forøget og bestod af 19 Batailloner, 17 Eskadroner og 39 Kanoner, men der blev intet foretaget, før Fjenden optog Operationerne og den 29. Juni angreb Stillingen ved Haderslev, som den danske Hær Dagen efter forlod, hvorefter den gik tilbage over den jyske Grænse. Den paafølgende Standsning i Begivenhederne, der i høj Grad harmede den danske Hær og ikke mindst den ivrige og kamplystne Olaf Rye, var atter en Følge af diplomatiske Forhandlinger, som endte med, at der blev afsluttet en Vaabenstilstand paa 7 Maaneder fra den 25. August at regne. Midt i Juli Maaned var Rye indkvarteret hos Proprietær Martin Ingwersen paa Agersbøl Gaard, der ligger i en smuk Egn omtrent halvanden Mil Nordvest for Kolding. Da der var Ro og Stilhed i Begivenhederne og Udsigt til lang Tids Fredelighed, fulgte han den gæstfri og elskværdige Families Opfordringer, og lod sin Hustru og sin lille Dreng komme over til sig. Det kan ikke med Bestemthed siges, hvorlænge dette Besøg vårede, men da der ikke findes Breve fra ham fra den 25. Juli til ind i September, kan det antages, at det har strakt sig over 5 å 6 Uger. Vi véd fra hans Dagbog i hans unge Dage, at han havde en stærk Sands for Naturen og dens Skønhed. Han havde en ægte Jægers Sværmeri for at færdes i den friske Luft, og han nød i fulde Drag den danske Natur, som netop i Foraaret og Sommeren 1848 udfoldede sig i hele sin Skønhed. Han havde jo aldrig før lært Danmark at kende. I hans Breve faar hans Kærlighed for Landlivet hyppigt et stærkt ITdtryk, som naar han beundrer det dejlige Als og ønsker at kunne tilbringe en fredelig Tid dér paa Landet, ja, det Friluftsliv, han lever, vækker hans »Yndlingsidé«, at købe en Landejendom og dér tilbringe de Somre, han endnu har at leve i, ikke hele Aaret, thi nu, da han venter at naa den højeste militære Stilling, vil han endnu mindre end før helt begrave sin unge Hustru paa Landet, da hendes » Stilling forhaabenlig bliver saaledes, at hun med Fornøjelse kan optræde i Hovedstaden.« Selv benytter han Lejligheden til at strejfe om, og gør lange Rideture med sine Adjutanter. Lyst til at sælge Gaarden og Fabrikken i Kjøbenhavn og købe en Landejendom i Jylland. »Jeg synes det kunde være yndigt saaledes den hele Sommer at gaae, ride og kiøre omkring i Egnen med Dig, og naar det var nær Kysten i smukt Veir at roe og fiske. « Den gamle Jæger taler ikke om Jagtens tillokkende Glæder til sin Hustru. Den smukke Natur er altid hans Trøst, naar den forbistrede Fabrik græmmer hans Sind. Men Krigens Gru forstyrrer selv en Soldat som Rye, naar han sværmer i Naturen. »Her er yndigt ved Skanderborg!« udbryder han en Gang under det næste Foraars Tilbagetog, »Og den dejlige lysegrønne Skov! Men man har intet Øje derfor — man ser kun hvor Mordinstrumenterne skal placeres, og hvor man skal dække sig for de fjendtlige Spidskugler og Kanoner. Denne Naturbegejstring er et Karaktertræk hos Rye. som kommer tilsyne, lige fra han i sin pure Ungdom var paa Opmaaling i sit Hjemland, fra han i Tyskland og Frankrig glædede sig over Klipperne, der mindede ham om Norge, fra Jagtturene hos Godsejerne og Skovriderne i Holsten, fra hans Glæde over hans Have paa Kastelsvejen og nu, da han i Krigens Travlhed strejfer om i Jylland. Efteraaret og Vinteren 1848 har vistnok været en af Olaf Ryes lykkeligste Perioder, Opholdet paa Agersbøl ikke mindst. Han omfattede Officererne i sin Stab med stort Venskab, han jevede i en smuk Egn, havde i lang Tid sin Hustru og sin Søn hos sig, følte sig hædret og værdsat til alle Sider. Der var kun en Ting, der pinte ham. Først ■ og fremmest Hærens Uvirksomhed. Det laa i hans livlige, utaalmodige Temperament, at han mere end nogen Anden ærgrede sig over, at de Fordele ikke blev benyttet, som han mente de Danske havde inde. Det laa i hans Jægernatur, at han vilde Vildtet paa Skud og han ansaa Fjenden som et sikkert Vildt. Desuden pinte Tanken om den ulyksalige Fabrik ham til alle Tider. Olaf Ryes Forhold til denne Fabrik skal her behandles under ét, og de mangfoldige Udtalelser og Klager, som vedrører den, og som kommer frem i hans Dreve, vil senere blive udeladte. Men derfor maa det ikke glemmes, at han i hele denne Tid til sin Død var i høj Grad forpint af Forholdet til den » forbistrede* Fabrik, og at den forbitrede ham Glæden over hans Held, forstyrrede ham i Varetagelsen af hans store Hverv og vakte Bekymringer hos ham for Hustru og Barn. Fabrikken, som endnu ikke var i Gang, da han rejste, begyndte neppe sin Virksomhed før et Par Maaneder efter. Krigen gjorde Ondt værre. Hans Hustrus Formue stod for en stor Del i Ejendomme i Hertugdømmerne, og under Krigen var der jo ikke Tale om at faa Renter af dem. Fabrikken fordrede stadig Driftsomkostninger og slugte Alt, hvad han kunde præstere af Penge. I lange Tider havde han derfor ikke andet end sin Gage at leve af. Sine egne Fornødenheder indskrænkede han til det mindst mulige, thi han var i høj Grad afholdende og maadeholdende i det daglige Liv, skønt han baade satte Pris paa at leve godt og havde en Jægersmands sunde og kraftige Appetit, men han vilde have, at hans Hustru intet maatte mangle, og fordrede bestemt, at hun skulde leve efter sin Stand. I saa Henseende var ingen Udgifter ham for store. Heldigvis havde han en udmærket Støtte hos den unge Handelsmand Adolph Trier, der stadig er hans Trøst i Nøden, og som vistnok neppe helt delte Ryes Overbevisning, om at dette Foretagende trods Alt havde en god Fremtid for sig, men han er altid beredt til at hjælpe og trøste Olaf Rye og skaffe Penge tilveje, naar det behøves. Rye selv havde aldrig Skrupler med Hensyn til alle disse Smaating, han er i dette Forhold, som i saa mange andre, saa stort anlagt, at det var vanskeligt for smaa og snevre Mennesker at forståa ham. Et Par korte Uddrag af hans Breve til Trier 1 ) vil belyse hele denne Sag. I Maj 1849 skriver han til Trier. for at denne skal skaffe Penge til Fabrikken: »leg staaer rigtignok her ligeover for Fienden, men ieg anseer den største Fare for at være forbi, og da hidtil ingen -Rugle har kunnet træffe mig, hvortil der har været saa megen Anledning, ville de sikkert ogsaa fremdeles gaa mig forbi. Skulde ieg ogsaa falde, saa er der vel ved Fabrikken til den Tid fortjent saa meget, at det kunne dækkes eller, at der paa min Eiendom kunne optages det Fornødne.* I Juni Maaned takker han Trier og Kaptajn Schøller, fordi de \har lovet ham fuldstændig at overtage hele Omsorgen for hans Sager: x ) Disse er af dennes Søn, Folketingsmand Herman Trier, skænket »den Collinske Manuskriptsamling*, der har stillet dem til Forf.'s Disposition. Penge, hvor det skulde behøves. I denne Tid, hvor man ingen Dag, ia ingen Time er sikker paa sit Liv, er det mig en beroligende Tanke at vide, at min Kones og Barns Fremtid er sikret, om en Kugle skulde bortrive mig, og ieg vil fra nu af aldeles ikke tænke paa Hus og Fabrik. Dette kan han ikke overholde; thi hans Bestyrer kræver stadig Ressourcer, og i Slutningen af samme Maaned kræves der store Udbetalinger, i hvilken Anledning han skriver: »Jeg er mere bange for at blive blameret end ruineret, skiøndt begge Dele kan være slemt. Saaledes vedbliver det. I Februar 1849 skriver han fra Kolding: »Det seer atter sort ud. Fabrikken gaacr nu nogenledes, men kræver stadig Tilskud. Vær af den Godhed, som min Ven, som De stedse har vist Dem at være paa den mest uegennyttige Maade, at sige mig, hvad ieg skal giøre. leg kan ikke holde dette længere ud. Istedetfor Indtægter maa ieg af min Gage giøre betydelige Opoffrelser, saa ieg næppe har det nødvendige at leve af. Og den 12. Juni: »Nu er det fulde 2 Aar siden ieg begyndte dette uheldige Foretagende, og endskiøndt Fabrikken tilsyneladende har gaaet i mere end 1 Aar, er den endnu egentlig ikke i Gang. leg har ikke haft den ringeste Indtægt deraf, men kun Udgifter.« Endelig den 28. Juni skriver han mere beroliget: »Jeg takker Dem ret meget for Deres Brev af 24. dennes, det har beroliget mig fuldkomment i enhver Henseende, og vil ieg nu rolig afvendte bedre Tider, som vel ikke kunne udeblive længe.« Otte Dage efter var han død. Til Herman Triers tidligste Barndomserindringer hører følgende Minde: Han ser i Dagligstuen en Sommerdag en ikke høj, noget bred og sammentrykt Mandsskikkelse med temmelig uædle Ansigtstræk staa i et Hjørne af Stuen med sit Lommetørklæde holdt op for Ansigtet. Det var en Bøssemager, med hvem Olaf Rye var i Kompagni om en Sømfabrik i Store Kongensgade, og som nu grædende fortalte om hans Død i Slaget ved Fredericia. 1 ) Efter Ryes Død blev Fabrikken nedlagt i Følge indhentet Betænkning af Fabrikinspektøren, senere Konferensraad Ehlers. Den havde medført et betydeligt Tab. Opholdet paa Agersbøl var iøvrigt kun behageligt i enhver Henseende. Der var en udmærket Stemning mellem Officererne efter det heldige Felttog, og alle ventede nu med Glæde at kunne nyde Vaabenstilstandens Glæder. Der kom mange Besøg hos Rye paa Agersbøl. dels af hans egne Officerer, dels af andre, som sluttede sig til dem, eller som kendte Familien Rye ; blandt disse skal her kun nævnes dens trofaste Ven Lieutenant Grønlund 1 ) af 9. Bataillon, som blev forlovet med en af Døttrene paa Agersbøl Gaard. Efter at Vaabenstilstanden var bleven sluttet, ventede man, at Mandskabet for en stor Del vilde blive hjemsendt og Hæren opløst. Men dette lod af forskellige Grande vente paa sig og skete ikke før sidst i Oktober. Allerede før den Tid havde Rye begivet sig til Kjøbenhavn efter først ved Revuen paa Lerbæk Mark den 18. September at have modtaget Danebrogsmændenes Hæderstegn. Efter at have likvideret med sine trofaste Venner Adolph Trier og Kaptajn Schøller og, som det lader til, faaet nyt Haab med Hensyn til Fabrikken rejste han et Par Dage efter tilbage til Jylland. Den 2. Oktober var han allerede i sit nye Kvarter, Stensballegaard, en prægtig gammel Herregaard, paa den nordlige Bred af Horsensfjord. Stamhuset ejedes dengang af den gamle Generalmajor, Baron Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt. Olaf Rye giver en levende Skildring af sit Ophold paa den gamle Borg og befmder sig udmærket i det fornemme Godsejerliv, der tiltaler hans Grandseigneur-Natur. I Slutningen af Oktober blev Hæren endelig opløst, det ældre Mandskab hjemsendt og Afdelingerne lagt i spredte Kantonnem enter omkring i Landet. Rye rejste selv den 13. November til Kjøbenhavn for at slåa sig til Ro i sit Hjem og udhvile sig efter det urolige Feltlivs Møje og Strabadser. Hans Brigade laa fordelt i Købstæderne paa Sjælland. Han fik dog ikke Lov til at blive der længe. ! ) Julius August Grønlund, f. 1818, d. 1896. venstre Arm af en Geværkugle, der først ved en Operation 40 Aar efter blev skaaren ud. Under Krigen 1864 var han Chef for 8. Bataillon. 1867 Oberst. og Sjælland, hvorimod Besætningen paa Als dannede et selvstændigt Kommando. Saaledes som Forholdene udviklede sig i Hertugdømmerne under Vaabenstilstanden, der stadig truedes med at blive sprængt, var denne Kommando, som var betroet General Hansen, særlig vigtig og vanskelig. Da denne den 15. November blev Krigsminister, blev Rye Dagen efter beordret til at overtage hans Kommando. Han maatte altsaa atter rive sig løs fra Livet i Kjøbenhavn og begive sig til Sønderborg, hvor han belavede sig paa at tilbringe Vinteren eller i det mindste den Tid, Vaabenstilstanden vårede. Han havde vel en Anelse om, at han havde faaet denne Kommando, fordi man ikke vilde forstyrre nogen Anden i Stilstandens Fred og Ro ; men at man ikke vilde lade ham beholde den, faldt ham ikke ind. At Oberst Rye blev hensynsløst behandlet ved denne Lejlighed, er sikkert. Justitsraad Glud, der var Adjutant hos den Højstkommanderende paa Als og General Hansens haandgangne Mand, fortæller i sine efterladte utrykte Memoire 1 ), at han var meget forlegen i sit Forhold overfor Rye, da General Hansen havde sagt ham, at denne ikke skulde forblive paa Als som Højstkommanderende. » Dette vidste Oberst Rye ikke, og da han spurgte mig om Alt, hvad der vedrørte hans Etablering i Sønderborg for den tilstundende Vinter, var det ikke behageligt at svare derpaa, da jeg vidste, at han ikke vilde komme til at tilbringe Vinteren paa Als.« Han omtaler ved samme Lejlighed Ryes Elskværdighed, Vennesælhed og Ligefremhed som Foresat. En Aften, fortæller han, var Olaf Rye med hele sin Stab indbudt til Selskab hos Pastor Krog- Meyer i Ulkebøl. Obersten gik op og ned ad Gulvet med Lieutenant Glud, da Premierlieutenant Techt, sirlig pyntet i sorte Klæder, kom ind ad Døren og traadte hen til Obersten. Med det alvorligste Ansigt af Verden greb Rye Techt ved begge Skuldrene, drejede ham nogle Gange rundt og sagde: »Er det Techt? Nej, det er ikke Techt! Techt vilde ikke, naar han staar overfor Fjenden, lade sig se i sort Kjole. « Efter at han derpaa godmodig havde let af Techts forbløffede Ansigt, vendte han sig om til Glud og sagde: »Ja, jeg kan ikke lide, at Officererne ikke gaar i Uniform her, det er jo, som om de skammede dem ved den. x ) Disse er velvilligt stillede til Forfatterens Raadighed af Hr. Reservelæge A. C. T. Rasmussen. I Følge Ordre af 21. November fra den nye Krigsminister, »der aldrig var Rye god«, blev General Btilow, der opholdt sig hos sine Slægtninge i Viborg, bestemt til Højstkommanderende paa Als, og Olaf Rye fik Ordre til at overtage Billows Kommando over 5. Brigade. Dette vakte Ryes levende Hanne, hele hans heftige Sind kom i Oprør og gav sig som sædvanlig Luft i de hidsigste og mest übetænksomme Udtryk. Denne Hidsighed var en Særegenhed .hos ham, som alle hans Omgivelser kendte, og som er bleven ham stærkt bebrejdet. Han, som i selve Slaget, naar Kuglerne regnede ned om ham, var saa rolig og behersket, at hans Folk troede, at denne Ro var af en mystisk Natur, han, som i selve Fægtningen lægger sig til Hvile og sover ind, han, som er saa overlegen overfor enhver fysisk Paavirkning, kunde ikke beherske sig, naar noget angreb hans Sind. Men lige saa hurtig som han blussede op, lige saa hurtig kvalte han den Ild, som flammede op i ham. Brevene giver Exempler herpaa. Der er Anekdoter nok om denne hans Ilterhed, der maaske hørte med til hans i høj Grad udprægede norske Temperament. At den undertiden kunde faa Udslag i Tjenesten paa en mindre hyggelig Maade, viser følgende lille Hændelse. Da han efter Slaget ved Bov, i de Dage hans Bataillon laa i Slesvig, exercerede med denne, saa han en Underofficer i Geleddet med Hue paa Hovedet i Stedet for Chakot som alle de andre. Forbitret slog han ham et dygtigt Slag oven i Huen med sin Sabel og skældte ud, indtil han fik at vide, at Manden var bleven saaret i Hovedet og ikke kunde bære Chakot. Det var den samme Mand, som til alle Tider og paa alle Maader var omhyggelig for sine Undergivne, men den Gang var Prygl jo ikke ukendt i Hæren. Naar Olaf Rye saaledes blev betaget af Heftighed, havde han ondt ved at tvinge Ordene frem, de stoppede i hans Mund, han stammede stærkt, og han kunde næppe tale. En Officer i hans Stab talte tidt til ham om Tobakkens beroligende Virkninger under slige Anfald af ustyrlig Hidsighed, og Rye, som aldrig havde røget Tobak, begyndte da at anvende dette Middel. han uden Hensyn til Prisen forskriver fra Kjøbenhavn, se, at han troede, at Tobak var et dulmende Middel mod den Ild, der brændte i ham, — og han blev i kort Tid en ivrig Tobaksrøger. Olaf Rye var en Type paa en ægte Normand med alle de baade gode og sære Sider, som man tillægger denne Nation. Blandt disse maa nævnes hans stærke Selvfølelse, som paa en underlig Maade var parret med en vis undselig Beskedenhed og Fordringsløshed. Lige som han følte sig krænket over ikke at maatte beholde Kommandoen paa Als, følte han sig tilsidesat, fordi man ikke havde havt anden Belønning for ham, hvis Berømmelse efter Bov, Slesvig og Dybbøl løb Landet rundt, end det Dannebrogskors, han fik paa Lerbæk Mark; men i saa Henseende kan hans Harme dog ikke sammenlignes med den, som de Meza følte i samme Anledning. Olaf Rye var ogsaa forbitret over, at hans Udnævnelse til General lod vente saa længe paa sig, og han lader Ord falde om, at han fuldt ud mente at fortjene den. Men man vil tillige se, at der ikke er Spor af Praleri i hans Udtalelser. Tvertimod. Han roser altid kun sine Folk og sine Officerer: »ieg selv har intet giort, der fortiener Roes, andet end maaske den Hensynsløshed, hvormed ieg udsatte mig for Kuglerne for at vise Folkene, at de ikke kunde træffe mig. Feltherre-Talent havde ieg ikke Leilighed til at lægge for Dagen, selv om ieg ogsaa skulde have noget.« Rye nyder sin Hæder, men han kalder.den: »mit umaadelige Held«, han føler sit eget Værd, er overlegen, og har paa den ene Side store Tanker om sig selv, men paa den anden Side kender han den Skæbne, der kan ramme det Menneske, der hæves højt. Dette viser sig især senere, i Tilbagetogets hæderfulde Tid, se hans Breve fra 1849 af 25. og 31. Maj, samt 12. og 26. Juni. Han holder dog af at vise sig og af at hævde den Stilling, han indtager, især med Hensyn til sin Hustrus ydre Optræden, derfor paalægger han hende, da han bliver General, at køre med Blinkere og søger ivrigt at faa hende til at fæste en Kammerjomfru. Alt, hvad han fortjener, baade Hæder og Penge — det sidste var kun meget lidt — var ham kun til Glæde for hendes Skyld. Han omfatter hende og sin Søn med den ømmeste Kærlighed og sørger for hende med stor Omhu. Igennem hans Breve ser man let den store Forskel i Alder paa ham og hende. at lede hvert af hendes Fjed, sender hende Raad om alle Forhold i Huset derhjemme, om Levemaaden og Tjenestefolkene, han taler til hende paa én Gang som den ømmeste Ægtemand og som den kærligste Fader. Der er mellem Brevene medtaget et, hvori han instruerer hende om den Rejse, hun skal gøre til ham i Vinteren 1848, dette Brev giver et udmærket Exempel paa, hvad der her er sagt, og giver samtidig et morsomt Billede af hin Tids Rejsemaade. Den 1. December rejste Rye nemlig til Kolding for at overtage Kommandoen over 5. Brigade, og her forblev han, til Krigen atter brød ud. Han tog Kvarter paa 1. Sal i Gæstgivergaarden (lige over for en bekendt Original ved Navn Vissing), og skøndt han er noget ængstelig for de urolige Tider og belavet paa, at Vaabenstilstanden kan blive opsagt hver Dag, lader han dog midt i December Maaned Familien komme over til Kolding, hvor den forblev indtil Begyndelsen af Marts, da han fulgte sin Hustru til Kjøbenhavn, hvor han opholdt sig i tre Dage. Imidlertid gik Fredsunderhandlingerne for sig i London, men blev trukne i Langdrag, og der gik 4 af de 7 Maaneder, Vaabenstilstanden skulde vare, inden man fik rigtig begyndt. Fællesregeringen i Hertugdømmerne arbejdede som bekendt i den yderligste slesvigholstenske Aand og gjorde det ene Misbrug af sin Magt efter det andet, især i Nordslesvig. Følgen heraf var, at der opstod Misfornøjelse og Uroligheder, der endte med, at Danmark tilsidst opsagde Vaabenstilstanden, der dog af Hensyn til Fredsunderhandlingerne atter blev fornyet og forlænget til den 5. April. I hele denne Periode stod Ryes Brigade paa Krigsfod ved Koldingaa og Kongeaa, Grænseskællene mellem Nørre- og Sønderjylland, for at være parat til at gribe ind paa første Ordre. Tiden blev imidlertid benyttet til paa alle Maader at forøge, forstærke og forbedre Armeen, og de Ledende arbejdede paa Operationsplanen for de eventuelle Krigsforetagender. Olaf Rye, der endelig den 7. Marts blev udnævnt til Generalmajor, var stærkt optaget af at ordne og inspicere sin Brigade under de vanskelige Forhold ved Grænsen og har næppe taget videre Del i disse Overvejelser, men man gjorde stadig Regning paa ham. Det var ham, Biilow og Schleppegrell, der i alle Planerne blev udset til at være de øverste Førere. Mænd, som var uden nogensomhelst krigsvidenskabelig Dannelse, var alene ved deres Personlighed, deres Tapperhed og, først og fremmest, ved deres af Naturen saa sikre militære Instinkt, der ikke kan erstattes af et nok saa ivrigt theoretisk Studium, naaet frem til de højeste Poster. Læssøe havde i Vinteren 1848 — 49 Lejlighed til at komme meget sammen med Rye, og der udviklede sig et Venskabsforhold imellem dem, der, som vi faar at se, senere stod sin Prøve. Krigsministeren, General Hansen, delte ikke den almindelige Mening om de tre Troupier-Officerer; de Meza var hans Yndling. »Han var aldrig Rye god«, skriver Ryes Stabschef i 1849, Major P. F. Steinmann, den ene Gang efter den anden til sin Fader. Situationen i Foraaret 1849 var ikke oplivende. Vaabenstilstanden havde været utaalelig, men Opsigelsen var i høj Grad vovelig. Den kom Tyskland ganske uventet, og det øvrige Europa var ganske uden Interesse for vor Sag. Men hos os var man enige, der var den Gang endnu ikke rigtig dannet Partier herhjemme. Opsigelsen var ganske vist et dristigt Skridt, men den var et Udslag af den luende og flammende Aand, som havde grebet det danske Folk saa vel som den danske Regering. Tiden fra Slutningen af Vinteren 1849 var behersket og knuget af en sælsom trykkende Stemning, og den blev mere og mere knugende, ængstende og urolig, lige til den 6. Juli sprængte alle onde Magter. I Slutningen af Marts var den danske Hær parat. Den Øverstkommanderende, General Krogh, flyttede sit Hovedkvarter til Assens og udstedte Dagen før sin Afrejse fra Jylland en Ordre til General Rye, der gav ham fuld Raadighed over de Tropper, som blev tilbage i Jylland. Fredericia Fæstning blev ligeledes stillet under hans Kommando. Ordren indeholdt desuden Direktiver for hans Forhold i Dagene indtil Vaabenstilstandens Udløb den 3. April, idet han skulde holde sig passiv, med mindre han blev angrebet. Samme Dag fik han Ordre fra Krigsministeren til at holde sig parat til paa første Ordre at rykke ind i Slesvig. Rye samlede sine Afdelinger saa nær Grænsen som mulig. En af hans Adjutanter, Premierlieutenant F. Wedelfeldt 1 ) r ) Sekondlieutenant Frederik Adolph Wedelfeldt, f. 1826. Premierlieutenant 1849. Ordonnansofficer hos Olaf Rye under Tilbagetoget i Jylland. fra Kolding den 31. Marts: »Rye fører nu Overkommandoen over alle i Jylland staaende Tropper, her er altsaa forfærdelig meget at tåge vare, men det gaar rask fra Haanden, og jeg hjælpes meget af Th. Freiesleben x ), som er attacheret Ryes Stab med 30 Dragonordonnanser. Foruden det meget Skriveri maa jeg endnu ride med Rye, saa for at inspicere Kavaleribrigaderne, saa Bataillonerne, — det er Agrementsture, og dem trænger man til. Den 3. April rykkede den danske Hær fra Als over i Sundeved og tog efter Affæren ved Adsbøl fast Fod i Dybbølstillingen. Samme Dag gik Olaf Rye med sin Brigade over Koldingaa og rykkede ind i Sønderjylland. Olaf Ryes efterfølgende Breve vil paa den bedste Maade skildre de her i korte Træk omtalte Begivenheder fra den 28. Marts 1848 til Foraaret 1849. Breve fra Olaf Rye. (Paa Tysk.) Uden Dato (28. Marts.) 2 ) 1848. de første Dage var gaaede, thi man vænner sig til alt, selv det værste. thi vi kørte først Kl. 8 fra Banegaarden, men hvis jeg ikke var kommen, var vi maaske kommen endnu senere afsted. rettet i Slesvig 1851. Hans Breve er stillet til Forf.s Raadighed af Hr. Oberst H. F. Wedelfeldt. : ) Sekondlieutenant Theodor Freiesleben, f. 1825. Generalmajor og General- inspektør for Rytteriet 1887. Afsked 1895. -) Dette er Ryes første Brev, vistnok skrevet fra Ringsted den 28. Marts, samme Dag Bataillonen marcherede fra Kjøbenhavn. Bataillonen kørte med Jernbanen til Roeskilde, marcherede samme Dag til Ringsted, blev den 29. kørt til Korsør, blev strax indskibet og sejlede til Fredericia, hvor den ankom den 30. Indstigningen i Vognene afstedkommer en stor Uorden, især naar Folkene ere noget illuminerede, som vi allerede vare. Igennem Byen blev vi ledsaget af en uhyre Menneskemasse, der stadig raabte Hurra. Bernstorff vil have fortalt dig, hvorledes vi kom til Roeskilde, dér blev vi drukne fulde af Borgerne, og i den Tilstand er vi kørt hertil. Her er jeg indkvarteret paa Gæstgivergaarden og har et meget slet Logi. Hvad der blev bragt os af Mad, kunde hverken Saabye eller jeg spise. Vi spiste saa et Stykke Smørrebrød. I Morgen har jeg forbudt al Kørsel og vil marchere, hvad der er blevet taget mig meget ilde op. Indtil nu har jeg kun ærgret mig. Jeg er overvældet med Forretninger. Tysk.) Onsdag Morgen Kl. 4. — Du vil undre Dig over atter at faa en Depeche fra mig, men det er fordi Lieutenant Kiihle, Marie Krabbes Mand, som har forladt Rendsborg med Kone og Barn (hvilke sidste han har efterladt i Assens paa Fyen) for at rejse til Kjøbenhavn og melde sig i Krigsministeriet, men da han har givet sit Æresord paa ikke at tjene imod Slesvig-Holstenerne, kan han kun blive i Kjøbenhavn. 1 ) Jeg fik igaar Aftes ved Estafet Ordre til en Dag hurtigere at marchere til Korsør og Dags Aften eller Nat at gaa ombord. Du vil af Kiihle høre, at saavidt han véd er Insurrektionen ikke saa slem, og at det maaske altsammen vil forløbe let, -hvis Preusserne ikke blander sig deri. Nu noget andet : Jeg vilde gerne have, at Du skulde gøre noget for Kiihle og Marie, hvis det kunde ske med Manér og maaske saaledes, at det kunde være til Beroligelse for Dig selv. Maria Clara Wilhelmine Sostrate Krabbe (f. 1817, d. 1880), en Søster til Ryes to første Hustruer, var 1847 gift med Premierlieutenant ved 14. Bataillon Vilhelm Savedack v. d. Aa Kiihle, f. 1820 i Assens, hvor hans Fader var Postmester. Han blev i Kjøbenhavn ansat paa Exercerskolen, indtil han ved den første Vaabenhvile blev løst fra sit Ord og udmærkede sig i Krigen. 1850 blev han Kaptajn og Kompagnichef ved 3. Reservebataillon. Han faldt ved Mysunde den 12. September. Han var en udmærket Officer og i høj Grad elsket af sine Undergivne og sine Kammerater. Hans Hustru opholdt sig en Tid under Krigen i det Rye'ske Hus. ikke Lyst til at have Marie hos Dig for denne korte Tid? Hun er vant til en tarvelig Levevis, Du kan for hendes Skyld gaa i Selskab om Aftenen og lade hende blive hjemme uden at genere Dig, det er oven i Købet en Beroligelse for Heinrich's x ) Skyld. Naar Marie er der. vil det ikke afholde Dig fra at gaa til Oxholms ; naar det skulde se broget ud i Kjøbenhavn, saa kan hun enten rejse tilbage til Assens (hos sin Svigermoder, der ikke lever under de bedste Vilkaar, men meget gerne vil have hende) eller blive i Huset med sin Mand, men forhaabenlig vil det ikke komme dertil. Eller vil Du, indtil Du har besluttet Dig til noget andet, tilbyde Kiihle vort Gæsteværelse for at have en Mandsperson i Huset. Gør nu, hvad Du vil, men bryd Dig ikke om Omkostningerne, det vil ikke vare længe, desuden bruger jeg jo saa lidt her, at det er for intet at regne. Tysk.) Haderslev, 2. April 1848. — — — Vi kom Torsdag Eftermiddag Kl. 4 til Fredericia, men mine Folk var saa medtagne af Kulde, slet Leje og tildels Sult (vi havde kun spist en Smule Brød siden Tirsdag Aften i Ringsted), at jeg maatte blive dér om Natten. Igaar Aftes meget sent [kom] Kaptajn Cochs 2 ) Kompagni; først Kl. 3 i Nat kom vi hertil, hvor vi sandsynligvis bliver idetmindste til i Morgen. Ved denne skrækkelige Hast er vi kommen fuldstændig i Uorden, men nu er alt godt igen. Jeg boer her med Saabye hos Etatsraad Kornerup-Borch. — Vi er alle ophængte af Forretninger, og er jeg et Kvarter borte fra mit Hus, saa staar 20—30, som skal tale med mig. Jeg har været Højstkommanderende her et Par Timer, men nu er Hedemann kommen. Vejret har hidindtil begunstiget os i høj Grad. — Nu gav jeg netop Ordre til at lade Dr. Marcus 3 ) Ryes 5-aarige Søn. Frederik Carl Coch, f. 1796. Kaptajn og Kompagnichef ved 1. Bataillon. Juli 1848 Major og Kommandør for 3. Jægerkorps. 1850 Afsked som Oberst. Død 1877. Dr. med. Joseph Alexander Marcus i Haderslev hørte til de værste Slesvig- Holstenere og blev senere udelukket fra Amnestien. transportere til Kolding. — Endnu har jeg ikke mine Heste, jeg maatte sende dem fra Korsør over Nyborg, og de kommer først i Morgen. Jeg vil i Aften skrive til Marie Krabbe eller Kiihle i Assens. Jeg vilde ønske, at Du havde indbudt hende til at komme til Dig, naar Du troer, at hun ikke generede Dig for meget. I dette Øjeblik fik vi Ordre til Opbrud. Kl. 5 gaar vi bort, nu er den 3 Eftermiddag. Naar Du skriver til mig, maa Du adressere Brevet til Hovedkvarteret til Kaptajn Lasson. (Tildels paa Tysk.) Aabenraa, den 3. April 1848. véd er intet Skud faldet. 3. og 4. Kompagni har i Nat været paa Forpost, og jeg har Melding om, at dér heller intet er forefaldet. I Dag bliver vi sandsynligvis her. Endnu har jeg ikke faaet mine Heste, hvilket har sat mig i stor Forlegenhed, men haaber, at de kommer i Dag. 1. Kompagni har besat Aabenraa i Nat, saa at Coch er den eneste, hvis Folk har sovet i Nat, men de skal 127 a Middag paa Forpost. Jeg læser ingen Aviser i denne Tid. men efter hvad man fortæller, skal Kongen af Preussen have erklæret, at han ikke kunde give sig af med de slesvigholstenske Affærer, da han selv har saa meget om Ørerne. Saa meget er vist, at indtil nu staar der ingen Preussere over for os og i det Hele taget kun Faa. Det eneste, man har set, er en lille Afdeling af 5. Jægerkorps og nogle Menige af de Frivillige. Vi kom hertil igaar Middags Kl. 2. over for Raadhuset, altsaa ogsaa omtrent over for Maylands. 1 ) min Vært, en de Voss. At Borgmester Schou er fængslet, har Du vel hørt. Hele Aabenraa har jo været meget tysk for faa Dage siden, men nu vender saa mange som mulig om og hænger Dannebrogsfaner ud af Vinduerne og paa Husene. Flensborg er besat af Fjenden, og noget paa denne Side skal der staa en lille Afdeling. før vi kommer til Rendsborg. Det glæder mig meget, at Du har indbudt Marie Krabbe. Ettermiddag Kl. 4. Netop nu er Biilow marcheret her igennem, han skal 3 / 4 Mil ud ad Landevejen til Flensborg til nogle Landsbyer. Mine stakkels Folk er ogsaa nylig vendt tilbage fra Forpost, hvor vi nær havde mistet Tscherning *), der med sin Oppasser var gaaet vild om Natten i en Skov. Om vi skal videre i Morgen, véd vi endnu ikke. Til min store Glæde kom i Eftermiddag mine Heste velbeholdne hertil, jeg har savnet dem meget. Biilows Heste var begge i god Stand. — Jeg' beder Dig, vær ved godt Mod, indtil nu har vi kun gjort en Fornøjelses-Promenade, og hvis det er saaledes, som de officielle Avisefterretninger siger, at Preussen kun trækker en Observationsarmée sammen paa Grænsen og ikke vil skride ind til Hjælp for Slesvig-Holstenerne, saa disse indskrænkes til deres egne Kræfter, da Indbyggerne i Slesvig ikke vil erklære sig eller rejse sig, kan det kun falde heldigt ud for os, og det er sand Galskab at ville modsætte sig os med den lille Styrke. Forrige Nat laa jeg hos Præst Petersen i Hoptrup, en rkeskælm. Skinhellig som en Jesuit, han var saa høflig og glat som en Aal og talte med saa megen Salvelse om, at Bønnen var hans Sværd, og det vilde han nu ret bruge i Dag (det var Søndag). Sognefogden tra Byen var bleven arresteret, og han skulde ogsaa have været det, men han løj sig derfra. Jeg længes meget efter at faa Meddelelse om, at Dampmaskinen er færdig og i Gang. Vær saa god at sige Kaptajn Schøller, at han sender Lieutenant Søderberg 2 ) for at hente mine Kvarterpenge. Kaptajn Frederik Ejlert Tscherning, Kompagnichef ved 1. Bataillon, f. 1799, Major 1849, Afsked 1852, død 1876. Premierlieutenant ved 1. Bataillon Peter Henrik Joseph Theodor Søderberg, f. 1816. 1862 Afsked som Major. Han rykkede ikke strax ud med Batail- lonen paa Grund af Sygdom. Dag Regn. Om Morgenen er det meget taaget, saa at man ikke kan se 10 Skridt, men henimod Middag arbejder Solen sig igennem, og saa er det end ogsaa meget varmt. Jeg har saa vel redet som kørt uden Kappe. Tirsdag den 4. April. Endnu er vi i Aabenraa og véd ikke hvorlænge vi bliver her. Dansk). Kl. 4 Ettermiddag. Imorgen tidlig afgaae vi herfra, men komme imorgen ikke til Flensborg. Grev Baudissin 1 ) skal kommandere i Flensborg og have 2 Batailloner, 1 Friecorps og 2 Esquadroner, hvor stærkt vides ikke. — Endnu er der ikke falden et eneste Skud paa hele Linien, men gaae de ikke imorgen rask tilbage, vil det vel komme dertil. Mine Folk, hvormed ieg nu er særdeles tilfreds, brænde af Begiærlighed. Mine Kulsviere ville sikkerlig gaae frygtelig paa, naar det skulle komme til noget. I Hadersleb mødte ieg Emma Morvilles Kjæreste, hans Væsen hovede mig ikke, men ieg talte ogsaa kuns faae Ord med ham. (Paa Tysk) Om Forladelse, i Distraktion har jeg skrevet Dansk. — Lev vel mit søde Barn, vær ganske übekymret for min Skyld, endnu bevarer jeg Haabet om, det vil gaa af uden egenlig Kamp. Hils Thomine 2 ) og alle andre Bekiendte især Tanterne Fridsch, Kofods, Fisker, Møller etc. etc. og Nyholm ikke at forglemme. 3 ) Tysk). Flensborg. ]0. April 1848, Morgen Kl. 6. — Kun to Ord. Igaar havde vi et Sammenstød med vore ulykkelige forførte Kammerater for at tåge Flensborg. Jeg er ble ven fuldstændig überørt, hvad der er et Guds Under. Oberstlieutenant Otto Frederik Magnus Baudissin, Kommandør for 16. Ba- taillon, f. 1792, sluttede sig 1848 til Oprørerne og blev General i Insurgent- hæren. Død i Dresden 1865, udelukket fra Amnestien. Thomine Munderslow var i mange Aar i det Rye'ske Hus. Disse Hilsener til Husets nærmeste Venner gentager sig fra Brev til Brev og vil derfor i de følgende Breve blive udeladte. Lieutenant Meyer 1 ) af Bataillonen har et Skudsaar i Siden. Jeg har ikke mange Døde, men mange Saarede. Jeg boer hos Politimesteren 2 ), hvor jeg ikke har det særlig godt, men jeg gad ikke nægte ham det for Familieskabets Skyld. Om vi gaar videre i Dag véd jeg ikke. Heinrich Niemann har ikke været med. Bataillonen har holdt sig meget godt, vi var de første her og har gjort 266 Fanger. Du skal ikke betale Dine Breve til mig. Tysk.) Slesvig, 12 April 48. — — Allerede flere Gange har jeg begyndt et Brev til Dig, men stadig igen afbrudt det — det sidste fra Flensborg var kun for at berolige Dig. Jeg haaber nu, at Alt er forbi, vi har besat hele Hertugdømmet, og jeg kan neppe tro, at vi skal belejre Rendsborg. Preusserne (man siger 4000 Mand) staar i Rendsborg og ogsaa i Landsbyerne Biidelsdorf, Fokbek og Niibbel, der hører til Rendsborg Amt. Her i Slesvig, hvor de er aldeles forskrækkelig tyske, herskede en højtidelig Stilhed, da vi rykkede ind. Vi er her indkvarterede hos Borgerne; jeg bor hos en gammel Toldforvalter Øertz. Jeg har det i Grunden daarligt hos ham, han har ingen Husholdning, og jeg maa have alt fra Gæstgivergaarden. Jeg formoder, vi bliver her nogle Dage for at udhvile os efter de lange Marcher. At Folk er saa venlige og forekommende imod Dig, er mig meget kært, og forhaabenlig vil dette blive endnu mere Tilfældet, naar de faar at høre, at Bataillonen tilligemed 2. Sekondlieutenant Oswald Maria Gravensten Meyer, f. 1828, Kaptajn 1862, Afsked 1881, død 1885. Justitsraad Frederik August Niemann. Fru Ryes Søster var gift med Justits- raadens Broder, Skovrider Niemann. for at animere mine Folk til at vise sig rigtig brillante, hvilket de ogsaa gjorde, thi vi tog den ene af Fjendens Stillinger efter den anden i Løb uden at sinke os med at skyde 1 ). Det er dog et Under, at jeg er kommen helskindet derfra, men skulle vi igen støde sammen, lover jeg Dig at være forsigtigere. Jeg har rent glemt, hvad jeg skrev til Dig fra Flensborg, og Du maa derfor undskylde, hvis Du maaske faai\Gentagelser. Nu er det kun min Frygt, at vi skal staa længe her, men saa maa Du komme herover og gøre en Tur til Hamborg. Jeg har netop erkyndiget mig om, hvad man véd her. 10,000 Mand Forbundstropper skal staa ved Rendsborg. Først ventede man et vældigt Sammenstød, men nu siger man, at vi foreløbig skal staa her. Jeg vilde ønske, at denne gruelige Borgerkrig hermed var til Ende. Man ventede, at Kongen skulde komme her i Dag, han er i forgaars kommen til Flensborg. Lad Schmidt komme, og sig ham, at han med omgaaende Post skal sende mig en fuldstændig og nøjagtig Beretning om Fabrikkens Forhold, Grundene til at Sagerne trækker saaledes i Langdrag, og hvilke Arbejder der nu er gjort. Imorges kom Grønlund til mig, han ligger ogsaa her og bad at hilse. Schlesvig. 13. April 1848. Kjære Broder. 2 ) Dit Brev af 7. d. M. modtog ieg igaar den 12., og seer at I alle ere for saavidt vel, og at det endnu er roeligt hos Eder, men da Europa brænder i alle Egne, kan man jo frygte, at Norge heller ikke gaacr frie. Ryes Rapport efter Træfningen ved Bov, dat. 10 / 4 1848, ender saaledes: »Endskiøndt for første Gang i Ilden kan ieg ikke noksom rose de tappre Sjællændere, hvis Mod ieg undertiden havde Møie med at holde i Tømme.* Byskriver Johan Henrik Rye i Christiania. vendte tilbage med Kongens Svar. — Med en overordentlig Hurtighed blev Armeen sat paa Krigsfod, og alle Permitterede strømmede ind ; efter 5 Dages Forløb havde ieg min Bataillon complet, 850 Mand, og afgik paa Jernbahnen og senere paa Vogne, var 4. Dagen i Haderslev. I Appenrade opholdt vi os nogle Dage for at give de Jydske Batailloner Tid til at komme efter, (den 28. gik vi fra Kbhvn. og den 1. April i Apenrade). leg haabede endnu, at alt skulde afgaae uden Blodsudgydelse, og at de skulde indsee, at alt Forsvar vilde være overflødigt og umueligt imod en saadan Masse. En Miil norden for Flensborg ved Bau satte de dem til Forsvar, leg blev beordret til at bemægtige mig Marienhølzung vesten for Flensburg, som var besat med en Deel af XV. og XVI. Bataillon l ) og nogle Frivillige. Skoven var godt besat, og vore Batailloner leed betydelig ved denne Ild, og vort Cavallerie turde ikke gaae frem. En stoer Slette skulde passeres, og mine Folk, der for første Gang var i Ilden, trykkede dem. Der var altsaa ikke andet for, end at ieg maatte springe af Hesten og over Gjerdet, og da Bataillonen saae mig paa Sletten!, styrtede de sig efter, og i nu, uden Skud, vare vi Herrer over Skovkanten. Da de nu eengang vare komne i Farten løbe de uopholdsom frem og fordrev Fienden fra Gierde til Gierde uden næsten at tabe en Mand. Fienden forsvandt nu i Flensburg, og da ieg ankom til Byen havde ieg kuns lidet over 100 Mand hos mig. I Haab om at vore Tropper, der angreb i Fronten, ogsaa havde drevet Alt tilbage, besluttede ieg at gaae ind med denne lille Hob. leg stødte kuns paa enkelte Flygtninge, der søgte at rædde dem i Husene. leg gik ned af Mariestrasse og da ieg kom i Hovedgaden vendte ieg mod Nord i Haab om at møde vore Tropper; endelig naade ieg den nordre Udgang, men da fornam ieg, at der endnu kjæmpedes om Forstaden, og ieg blev modtaget med en Salve af Biffelskytter, som strakte en af mine Officerer og 5 Mand ned. Her stødte min hele Bataillon til mig og maatte Chefen for 5. Jægercorps (fra Kiel) Forrige »Holstenske« og »01denborgske« Bataillon. overgive sig. Længere frem var en Mølle stærk besat og hindrede vore Batailloners Fremrykning, de kunde sikkert anbringe deres Skud og ikke træffes, (som ieg siden hørte havde allerede 2. Bataillon (Biilow) tabt 4 Officierer og 30 Mand). Disse kunde ikke undkomme, da ieg stoed bag dem, og havde aldeles spærret Veien. leg rykkede frem for at tåge dette Huus og saa var vel ikke en eneste Mand bleven ræddet, men da de saae min Ankomst, kom Een løbende og bad om Pardon, naar de bortkastede deres Vaaben. Mine Folk vare utilfredse dermed, men derved ræddede ieg dog 246 Mand, deels af 5. Jægercorps, deels af Frievillige, en Deel Kieler Studenter og Godsbesidderes Sønner omkring i hele Landet; og dermed var nu Kampen forbie, da den sidste Best var fangen. Det var for mig en tung Gang ofte at støde paa gamle Venner og Kammerater, og ieg kan forsikre Dig, ieg er ikke gaaet med for at ødelægge, men for af al Kraft at rædde og skaane. Selv mine Angreb ere indrettede derpaa; vel er min Hensigt at overvinde, men ikke at ødelægge. Jeg frygter i hver Død, i hver Saaret at fmde en Søn af en af mine Venner eller Bekjændtere, ja selv Beslægtede. Begge mine Svogre, Capitajnerne Krabbe staae i de fiendtlige Bækker, ligesom ogsaa en Niemann, der er gift med Elises Søster og er en rasende Slesvig-Holstener. Der blev fanget omtrent 800, men ieg troer ikke der faldt mange, omtrent 17—20, men mange Saarede. Holstenerne have tabt nogle flere, men hvor mange veed ieg ikke 1 ). Prinzen af Augustenborg havde forladt Flensborg Vj 2 Time før ieg kom derind, og det er uforsvarligt af ham, at han opofrede disse Par Tusinde Mand ved at lade dem holde sig i den nordre Ende af Byen uden Understøttelse, og saaledes til ingen Nytte. I Flensborg Gader forefaldt Intet. Dette skete Søndagen den 9. Den 10. kom vi her til Schlesvig uden at see Noget, da Alt var gaaet til Bendsborg. Give Gud, at med denne lille Fægtning Alt maatte være forbie. Tabet paa vor Side af Døde og Saarede var 8 Officerer, 12 Underofficerer og 74 Menige. Insurgenternes Tab var: 8 Officerer og 165 Underofficerer og Menige, samt af Fanger desuden: 4 Officerer, 1 Læge og 775 Underofficerer og Menige. end en saadan Borgerkrig, hvor man ved hvert Skridt møder en Broder, en Ven eller en Bekiendt. leg haaber, at nu Alt bliver afgiort paa diplomatisk Vei. I Rendsborg staae en Deel Preussere og andre Forbundstropper, vi afvente nu, om de vilde angribe os eller ei. Hele Hertugdømmet Schlesvig er nu besat, paa en liden Deel nær ved den østlige Ende af Canalen. Bestemte Efterretninger fra Rendsborg og Holsteen håves ikke, og her gaae de forskiælligste Røgter. Man siger, Prinzen af Augustenborg skal have nedlagt Commandoet og forladt Rendsborg, at Preuserne igien havde forladt Holsten, at Borgerne i Rendsborg skulle være saa rasende paa Prinzen, at han maatte forlade Byen, og andet meer. Idag var Kongen her fra Flensborg, men efter et Ophold af 3—4 Timer reed hen igien tilbage til Flensborg. — Jeg er nu bange for, at selv hvis Alt gaaer fredeligt af, komme vi til at staae her i længere Tid — en Ting som ieg aldeles ikke kan, saa maae ieg tåge min Afsked. Min smukke Plan med en Norgesreise er da bleven aldeles forstyrret og Gud veed om ieg senere kan iværksætte den. Den hele europæiske Uroe kommer mig høist übeleiligt, da til det Industrielle Foretagende, som ieg har giort og hvori ieg har sat hele min Formue hører Fred, om det skal være Heldbringende. — Gud give ieg snart kunde skrive Dig til at alle Conflicter her i Landet vare bielagte og endte. Schlesvig, hvor vi nu staae, er ivrig Tilhænger af den schlesvig-holstenske Sag, og alle Embedsmænd, Overretten, Regieringen og Local-Embedsmændene, alle ere borte, deels ere de i Rendsborg, deels gaaet dybere ind i Holsteen. Man taler om at Hensigten skal være at sløife Rendsborg. — Saafremt der forefalder noget her, som berører mig, skal ieg skrive Dig til. Levvel, hils Alle alle. Tysk). Slesvig, den 14. April. — — — Jeg fuldender mit [den 6. April] paabegyndte Brev, endskøndt Du har senere Efterretninger fra mig. Thomines Fætter, hvori Mutters Brev var indlagt, modtog jeg først igaar Aftes. Hvem der ikke kender en Officers Stilling nøjere, kan vel sige, at han skal tåge sin Afsked, naar Krigen ikke behager ham, men det véd Du bedre, som hellere vilde se mig død end brændemærket. At jeg iøvrigt har været mine gamle, ulykkelige vildledte Kammerater nyttigere, endskøndt jeg staar fjendtlig overfor dem, end hvis jeg sad rolig i Kjøbenhavn, er jeg med mig selv overbevist om, idet jeg i denne Broderkrig er optraadt som det skaanende og frelsende Princip og har afværget alle Mishandlinger. Jeg er tilfreds med mig selv og synes, at jeg har gjort meget. x ) Vi véd hverken hvor mange eller hvilke Tropper, der staar i Rendsborg, men man siger, det skal være Preussere. Nogle siger 4000, andre 10,000. Man fortæller her at Prinsen af Augustenborg skal have nedlagt Kommandoen, men det er aabenbart Rygter. Offre og det Arbejde, hun har ydet mig og mine, og hvor ulykkelig den gamle Kone nu maa være, da jeg og Kiihle staar paa den ene og begge hendes Sønner paa den anden Side, og naar det gaar godt med os, vil hendes Sønners hele Existens være i Fare, og de og deres Familie bringes til Bettelstaven. Helgesen er ansat som Adjutant hos Schleppegrell, men han er ikke traadt fast ind i Armeen. I det Hele taget vil der ske mange og store Forandringer, naar vi engang kommer hjem. Hele Armeen vil faa en ganske anden Ordning, som vanskelig vil blive behageligere for os. Jeg maatte nylig være Oberstlieutenantinde Renouard 2 ) Det udeladte handler om Fabrikken og Uniformsgenstande, men ikke et Ord om Træfningen ved Bov. Hun var ved Oprørets Udbrud i Slesvig efterladt af sin Mand, Oberstlieute- nant Louis Poul Renouard, Chef for 4. Jægerkorps, da denne søgte at føre sin Afdeling nord paa, (se Generalstaben. Den dansk-tyske Krig I. S. 67 ff.) og den Fremstilling af den Renouard'ske Families Flugt, som findes i »Vort Forsvar* 1896 Nr. 404, er altsaa ikke rigtig. behjælpelig nied at forlade Slesvig. Hun sad her med 6 Børn; Folkene i Huset og alle Naboerne var hende saa fjendsk, at Døttrene mente, at de ikke var sikkre paa deres Liv, naar der forefaldt noget, saa at vi maatte forlade Byen. Med stor Vanskelighed skaffede jeg dem en Vogn ved Armeen, thi man kan ikke faa en Vogn for Penge, og saa satte hele Familien sig op og kørte til Flensborg, for at gaa videre til Kjøbenhavn. Folk her er meget fjendtlig stemte imod os og gad uhyre gerne se, at vi blev dygtig afbankede. Nylig blev Generalmarchen slaaet, vi rykkede nd, og man troede almindelig, at der vilde forefalde noget, Borgerne troede nu, at vi ikke vilde komme igen. Hos en Farver, der har et stort Hus, var en 30 Mand indkvarteret, som alle laa paa Halm uden Tæpper, fordi der ikke var Sengetøj for saa mange Folk, hvilket vore Folk meget hyppig maa gøre, og der er dem, som ikke har været af Klæderne om Natten siden i Kjøbenhavn. Men nu traf det sig, at der Intet forefaldt, og at vi igen rykkede ind i Slesvig Kl. 3, men hvor forbauset blev ikke Farverens Indkvartering, da de i Stedet for Halmlejet saa 14 smukt opredte Senge; men Farveren skjulte ikke, at han troede, at vi var jaget bort, og at Preusserne vilde komme, for dem var Sengene redt. — Kan man nu undre sig over, hvis en saadan Karl bliver ordenlig børstet igennem [gezwiebelt]. Børgesen x ) har i Nat været paa Feltvagt og har havt det meget daarligt. Hele Kompagniet maatte være under aaben Himmel i Storm og Regn, saa at Tscherning var ganske opløst, han erklærede, at han aldrig havde havt det saa slemt. — Grønlund har igaar været med ved Eekernførde, men er kommen derfra uden Skade. — — Det glæder mig, at Bernstorff imellem besøger Dig, jeg holder meget af ham og savner ham daglig; ham kan Du sige Alt og vise alle mine Breve, jeg har en übetinget Tillid til ham og stoler i enhver Henseende paa hans Ridderlighed. Premierlieutenant ved 1. Bataillon Viggo Christian Elias Børgesen, f. 1815. Han blev saaret i Slaget ved Slesvig og afskediget som Invalid 21. Oktober s. A., 11. Novbr. Overkrigskommissær. Død 1881. ingen Lejlighed dertil, jeg kan ikke opspørge nogen Daguerretypist. Tysk). . Slesvig. 21. April 1848. — — — Vi ligger endnu her i Slesvig og keder os, Enhver ønsker, at det maa gaa fremad eller vilde være forbi. Igaar er to Batailloner gaaet til Dånischwold, det er mellem Ekernførde og Sehested, paa en Rekognoscering, kommer igen i Morgen. I Dag er Garden, et Jægerkorps og et Batteri gaaet til Aschepel. Min Bataillon er i Dag paa Forpost. Thrane 1 ) i Silberstedt, Coch i Ellingsted, Tscherning i Gross Reide og Mathiesen 2 ) i Jagel. Kl. 12 rider jeg med Saabye og Bentzen 3 ) for at inspicere Linien. Vær ganske rolig, Helgesen 4 ) faar ingen Penge af mig. Det glæder mig, at Du har bedt Mutter om at komme til os. Lieutenant Baggesen 5 ) var i Træfningen ved Flensborg uhyre dristig og lagte et vildt Mod og sand Dødsforagt for Dagen, Tronier 6 ) derimod var ligesaa dristig og dertil saa rolig som paa Exercerpladsen, og søgte kun at holde Folkene i Række og Geled, saa at jeg egentlig har fuldkommen saa megen Respekt for hans Kurage som for Baggesens. [Dansk]. Skriv mig ret flittig til, det koster io intet, og enhver Linie fra Dig er mich en sand Fest at læse. Kaptajn ved 1. Bataillon Heinrich Joachim Melchior Holten Thrane, f. 1806. Afsked 1859 som Oberstlieutenant. Død 1882. Premierlieutenant ved 1. Bataillon Johannes Ludvig Frederik Mathiesen, f. i Kbhvn. 1808, saaret og fanget i Slaget ved Slesvig. 27. Maj s. A. Kaptajn. Saaret i Slaget ved Fredericia. Faldt i Slaget ved Isted. Kaptajn ved 1. Bataillon Georg Julius Hauch Bentzen, f. i Helsingør 1806, var paa Grund af Sygdom ikke strax fulgt med Bataillonen ved Udrykningen fra Kjøbenhavn. Han blev saaret den 28. Maj i Sundeved og døde Dagen efter. Helgesen deltog i Krigen som en Slags Adjutant hos Scleppegrell, indtil han i Marts 1849 blev Kommandør for 5. Bataillon. Fru Ryes Advarsel var vistnok paa rette Sted; thi Rye laante ham altid Penge. Premierlieutenant ved 1. Bataillon Carl Harald Baggesen, f. i Kbhvn. 1817, Broder til Batterichefen Baggesen. Han udmærkede sig ved Bov og Slesvig, hvor han blev saaret og fangen. Rye omtaler ham med stor Ros i sin Rapport. 1850 Kaptajn. Han faldt i Slaget ved Isted. Premierlieutenant ved 1. Bataillon Carl Frederik Tronier, f. 1818. Han ud- mærkede sig særdeles i Felttogene og faldt i Slaget ved Fredericia ved Treldeskansen. Tysk.) Flensborg den 24. April 1848. Mandag Middag Kl. 2. — Jeg er sund og velbeholden ankommen her til Flensborg. Lige som jeg havde leveret Brevet til Scholler, hvori et til Dig var indlagt, paa Posthuset, blev Generalmarchen slaaet. Preusserne var rykket frem med Magt, og saa snart vi var kommen ud stod de allerede tæt foran Byen. Det gik meget skarpt og varmt til, og vi fægtede til henimod Kl. 7 fra 11, da vi marcherede ud. Vi maatte vige for Overmagten og har, som Du ser, forladt Slesvig og saa vidt jeg véd, trækker vi os tilbage til Øen Als. Vi have mistet meget, især mange Officerer. Ogsaa mangler mig mange Folk, men nogle er vistnok kun forsprængte. Af Officerer af 1. Bataillon ere blesserede: Baggesen, Schoning, *) Mathiesen (savnet, maaske død) Beck, 2 ) Børgesen, det hed, han var fanget, men nu hører jeg, han skal være her i Byen, - - han har endnu ikke været hos mig. Alle Kaptajner, Tronier, Saabye, Wedelfeldt og jeg er ulæderede kommen tilbage. Endvidere er saarede, saa vidt jeg véd, Major Ræder, Oberstltn. Magius, Major Schepelern, Kapt. Friedriksen af 13., Kapt. Bonnichsen skal være død, Kapt. Bentzen 10. Batl., Ltn. Høst 2. Batl., Kapt. Hveberg 3 ) 2. Jægerkorps døde og en Mængde, som jeg ikke erindrer eller véd, men ingen, for hvilke vi har særlig Interesse. — Jeg er meget ulykkelig, at det er gaaet saaledes, men jeg véd, at jeg har opbudt alt for at ændre Tingene og hensynsløst udsat mig for den største Fare. Jeg ønskede undertiden igaar, at en Kugle vilde træffe mig. Vi tilbragte Natten under aaben Himmel en halv Mil paa denne Side Slesvig — det var meget koldt. Lev vel. Vær ikke bange, Faren og Kuglerne flyer mig. Lev vel, snart noget mere. Send Bud til Saabye's og Bierg's og lad dem vide, at alt er vel. Sekondlieutenant ved 1. Bataillon Valdemar Schoning f. 1825. 1849 Inspek- tør ved Stokhuset. a. 1. suite i Armeen med Kaptains Karakter. 1863 Kom- pagnichef ved 22. Regiment, 1874 karakt. Oberst. Død 1889. Sekondlieutenant Harald Vilhelm Valdemar Beck, f. 1822, blev haardt saaret og fanget ved Slesvig, s. A. Premierlieutenant, udmærkede sig ved Fredericia, faldt ved Isted. Af de nævnte Officerer faldt: Magius, Friederichsen, Bonnichsen og Hveberg. Der faldt 15 Officerer i Slaget ved Slesvig, 21 blev saarede. I hvilken Uro maa Du ikke have været, naar Du, som jeg næsten frygter, ikke har faaet min lille Seddel fra Flensborg d. 24.; jeg véd hvilke Rygter, der er gaaet om mig og min hele Bataillon, men, omendskøndt vi har lidt meget, er vi dog endnu tildels i Behold. Første Paaskedag Kl. 10 x / 2 , medens en Del af vore Folk var gaaet til Kirke, hvor der skulde holdes dansk Gudstjeneste, blev der slaaet Generalmarch, og det hed sig, at Preusserne rykkede frem. Det vårede noget, inden vi kunde samles, men dog blev vi endnu staaende og ventede nærmere Ordre: endelig gik vi frem og skulde tåge Stilling paa Erdbehrenberg. Kanonerne, ja selv Geværilden var allerede i fuld Gang, thi Fjenden havde egentlig overrasket os, kastet vore Forposter og stod allerede tæt foran Byen længe inden vi havde vor Stilling. Jeg var endnu ikke kommen til Erdbehrenberg, da jeg fik Ordre til hurtigst muligt at gaa frem og besætte de foranliggende Højder. Her maatte vi da passere en meget vaad og moset Eng med dybe Grøfter, hvor det aldeles ikke var muligt at føre Hestene med; derfor have vi dem endnu, ellers havde de været Pokker i Vold. Knap havde vi naaet Højderne, før vi maatte gaa videre til Angreb over en dyb Dal med Eng og Morads, der paa flere Steder var impassabel, og saa klattre op ad stejle Højder, der var meget vanskelige at bestige, og som det kun lykkedes os at komme opad ved Opofrelse af mange Kræfter. Preusserne stod ovenfor, men de blev kastede til— bage. Nu gik det meget varmt til, og vi holdt os længe i denne Stilling. Her faldt Baggesen og Schøning samt Sergeant Tyrolf og mange Andre. Endelig maatte vi dog gaa tilbage igen over Dalen, fordi Fjenden rykkede frem med uhyre Kræfter paa vor højre Fløj. I Moradset her var der Mange af vore Folk, som faldt i indtil Hofterne, Tscherning blev kun med Nød og Neppe frelst; Børgesen faldt i indtil Halsen, men kom op, 3 Mand af 3die Kompagni faldt helt tilbunds, maaske endog flere, dog det véd jeg ikke bestemt. Nu samlede jeg Bataillonen paa den anden Side saa godt som muligt i Kolonne med en Kæde bagved. Det regnede ned med Kugler. Vi maatte stadig tilbage. naaede vi en Stilling ved Pulvermuhle, hvor vi kunde sætte os fast, og denne Stilling blev holdt timevis. Preusserne trængte atter frem i Masser, og vi maatte tilbage til et lille Skovkrat. Kort før faldt Beck ved Siden af mig for et Skud i Skulder og Bryst. Her faldt ogsaa mange af de Frivillige, Ploug 1 ), Vaupell 2 ) og et Par Andre, hvis Navne jeg har forglemt. Denne Skov og et Hus, som laa deri, blev tre Gange taget af os med Hurra og atter tabt. Vi mistede mange Folk. Endelig maatte vi ogsaa opgive denne Stilling, da Fjenden vedblev at trænge frem i vor højre Flanke. Et Buskads blev i lang Tid holdt, tilsidst maatte vi tilbage til Skoven Thiergarten, men paa Vejen dertil passere en aaben Slette med en dyb Grav i, som vore Folk kun kunde gennemvade ved at gaa i Vand til Beltestedet. Jeg havde en halv Times Tid tidligere sat mig op paa en Dragonhest, men den blev her stikkende i Moradset, saa at jeg maatte lade den skyde ; selv sprang jeg heldigt over Graven, og saa satte vi os fast i Indhegningen. Her blev vi staaende til Klokken 7 om Aftenen i stærk Kugleregn. Matthiesen var nu ogsaa bleven saaret, men fulgte os dog; Korporal Andersen havde faaet 3 Kugler, men fulgte ogsaa. Jeg var her saa aandelig og legemlig medtagen, at jeg faldt i Søvn midt under Træfningen. Gud har beskyttet mig vidunderligt. Ingen Kugle kunde træffe mig, om de ogsaa faldt nok saa tæt, og af Princip for Folkenes Skyld, dukkede jeg mig aldrig ned eller søgte Ly bag en Vold eller i en Grøft. Fjenden trængte stadig med Kraft frem mod vor højre Flanke; vi havde ikke mere Folk at sende frem og maatte langsomt tilbage gennem Skoven. Et Par Gange fik jeg dem til at gaa paa med Hurra, men vor Kraft var brudt, og kun med Nød og Neppe kunde ieg holde den nødtørftige Orden. Særlig ivrige herved var alle Officerer uden Undtagelse og et Par Underofficerer; de fleste af disse vare saarede eller forsprængte. Her mistede jeg Matthiesen; Stud. theol. Gerhard Christian Ploug blev haardt saaret og laa to Aar paa Lasarettet. Død som Chef for Postsekretariatet 1866. Botanikeren Christian Theodor Vaupell blev haardt saaret og mislede venstre Arm. 1859 Dr. phil. Død 1862. eller fanget. Nu var det mørkt, og Kampen hørte op. Vi kom ud ved Hiihnenhåuser, formerede vore stærkt indsmeltede Rækker og gik tilbage til Højderne ved Falkenberg. Her begyndte Skydningen igen, og saa trætte vi var, maatte vi igen ud i Kæden, men dermed var det ogsaa forbi. Natten tilbragte vi under aaben Himmel paa den anden Side af Falkenberg i en Skov, x / 2 Miil fra Byen. Klokken omtrent 10 x / 2 blev der uddelt en Smule Tvebak og Skinke og noget Brændevin. Vi var alle dødtrætte og meget sultne. Jeg spiste et lille Stykke tørt Tvebak og slæbte mig hen til Søen, nogle hundrede Skridt derfra, og dråk lidt Vand. Da jeg havde set efter, at Folkene alle havde faaet Lidt, lagde jeg mig ned paa Jorden; det regnede, og jeg frøs stærkt, thi jeg havde ingen Kappe. Jeg følte mig meget ulykkelig. Tronier lagde sig ved Siden af mig, tog sin Kappe af og dækkede ogsaa mig til med den; — det var en stor Tjeneste, som jeg aldrig vil kunne glemme ham. Kl. 3 brød vi op og gik til Flensborg; dér indkvarterede vi os, og Nogle havde netop faaet lidt at leve af, da der blev slaaet Allarm, og Alle sagde, at Fjenden alt var trængt ind i Byen og havde ødelagt vor Arriéregarde. Jeg steg strax til Hest, samlede det Meste af Bataillonen med alle Officererne og marcherede mod Syd Fjenden imøde. Desværre løb Mange mod Nord, og Uordenen var forfærdelig; en stor Ulykke og større end ved Slesvig. Biilow og jeg og flere Andre blev staaende, indtil det var mørkt, paa Højderne foran Byen. Der kom ingen Fjende. Vi skulde gaa tilbage henimod Bau. Da det var ganske mørkt, forlod jeg Højderne vest for Byen og kom Klokken 11 til Niehaus 3 / 4 Mil fra Flensborg. Det regnede. Endelig fik jeg min lille Skare under Tag i 2 Bønderhuse, hvor de lagde sig ned paa Stenene uden at spise. Klokken 3 brød vi op og marcherede uden at spise eller drikke til Graasten. Her fik jeg 20 Stykker 3 <K Brød til hele Bataillonen, omtrent 400 Mand. Om Aftenen gik vi endnu over til Sønderborg, og efter uendelige Besværligheder, som jeg en anden Gang skal fortælle om, kom vi til Lysabel her paa Als, hvor jeg nu bor hos Præsten og har det særdeles godt. Jeg mangler mange Sager. Send mig nogle Strømper; Officerer, som have mistet Alt eller ikke faaet-noget med, da Bagagen er gaaet en anden Vej. Berg 1 ) havde jeg mistet 3 Gange; han er meget flink og en herlig Mand; jeg blev uhyre glad, da han kom igen. Der mangler os endnu 150 Mand; alle disse er ikke døde, jeg tror ikke, at vi har mistet mere end 100 Mand. Næste Gang mere. Tysk). 29. April 1848. — I Dag fik jeg Dit kære Brev af 25. April, og Gudskelov, at Du den Gang ikke vidste, hvorledes vi har havt det fra den 23. om Morgenen fra Kl. 11 til om Aftenen Kl. Bx/2,8 x /2, saa længe stod vi i Ilden, og saa fra det Øjeblik af, til vi ankom her til Als. Nu er vore legemlige Lidelser forbi, og de af os, som endnu lever og er usaarede, befmder sig endogsaa godt, men de aandelige Lidelser, Bekymringen for hvorledes det Hele skal ende, vedvarer endnu. Jeg er i Dag bleven kommanderet bort fra min Bataillon og er udnævnt til Brigadekommandør, det vil sige: saa længe vi er i Felten. Jeg er Kommandør for 3. Infanteri-Brigade, som bestaar af Garden til Fods, 12. og 13. Bataillon og 3. Jægerkorps. Chefen for min Stab er Kaptajn Wørishøffer, Adjutant: Kranold 2 ), Generalstabsaspirant, og saa skal jeg have en personel Adjutant, men som jeg endnu ikke har valgt. Kaptajn Coch er interimistisk udnævnt til Kommandør for 1. Bataillon. I Morgen tidlig vil alle her staaende Tropper trække i andre Kvarterer, og jeg tåger mit Kvarter i Ulkebøl Præstegaard. Hils Schøller, og tak ham for det meget trøstelige Brev, — nu vil jeg heller ikke pine mig længere. Kapt. Tscherning skulde have kommanderet 3. Jægerkorps, men han har frabedt sig det og vil ikke have det. Overlæge ved 1. Bataillon Ludvig Anton Berg. f. 1792, d. 1853. Premierlieutenant Wilhelm Heinrich August Kranold, f. i Itzehoe 1818. Kap- tajn 1848. Faldt 1850 ved Isted som Stabschef ved 2. Brigade. Flensborg, men hvad vil man da nu sige, thi nu tror jeg endog selv, at jeg har fortjent en Smule Berømmelse. — Det er rigtig godt at være økonomisk, men knibe maa Du ikke, vi skal nok komme ud af det. At Fabrikken endnu ikke er færdig, er fatalt for mig, — der maa dog snart komme en Ende paa det. Brug kun Hestene saa at de udretter noget for Foderet. Tysk). 1. Maj 1848. — — Fra Schøller havde jeg et meget behageligt Brev, thi han bad mig deri aldeles ikke tænke paa mine Sager i Kjøbenhavn, han skulde nok klare og klarere Alting og skaffe Penge dertil. Jeg vil nu følge dette Baad og slet ikke tænke derpaa. Jeg har ogsaa nok at gøre og tænke paa, da Forpostvæsnet og Armeens Sikkerhed er overgivet til mig, ogsaa Ordningen af Kommandoforholdene i Brigaden giver mig en Del at bestille. Igaar og iforgaars har jeg været til Hest hele Dagen, for at ride og gaa langs med Kysten for at lære Egnen at kende. — Jeg bor her hos en Pastor Meyer 1 ) i Ulkebøl, hvor jeg har det overordenlig godt. Det er meget dannede Folk og saa venlige og forekommende som mulig. Mine Adjutanter ligger ogsaa her samt Lieutenant Kjær 2 ) med 50 Husarer, som jeg bruger til Ordonanstjeneste. Vore Folk har nu udhvilet sig behørigt, kun mangler de Sko og Strømper. Jeg ønsker, at vi dog snart maa faa en lille Hjælp og saa gaa løs for at bringe Sagen til Ende og komme hjem. Det hele Land og især dér, hvor Krigens Skueplads er, lider ogsaa uhyre. Jeg er altid bekymret for, at de Folk, som nu er for os, vil blive uvenlige imod os paa Grund af de mange Byrder og Plager, som vi foraarsager dem. ) Hans Wexels Krog-Meyer, f. 1805 d. 1883 som Sognepræst i Snoldelev i Sjælland, bekendt for sin utrøttelige Gæstfribed under vore Krige mod danske Soldater. ) Sekondlieutenant Fritz Frederiksen Kjær, f. 1825, død 1893 som karakt. Generalmajor og Gesandt i Petersborg. byder mig at trodse Faren og at stille mig blot i den værste Kugleregn, forøvrigt beder jeg Dig have den Tanke, som Folkene ved 1. Bataillon havde, og som jeg ogsaa selv har: at jeg ikke kan træffes. Jeg er bange for, naar jeg først kommer en Smule til Ro, at føle mig forladt, siden jeg ikke længere har Bataillonen. De vare Alle for mig, som om de hørte til Familien, og den elskværdige Omsorg og det Venskab, som den Ene har for den Anden, er overordenlig stor, efter at man har levet saa alvorlige Dage med hinanden. I Morgen maa jeg se at komme hen til dem for at se, hvorledes de har det. — — Jeg vil saa gerne have Sadel og Sadeltøj herover. — — Mine gamle Vandstøvler vilde jeg ogsaa gerne have, hvis de er hele. — Min Kikkert er gaaet tabt, jeg maa nødvendig saa snart som mulig have en igen, bed Bernstorff derom. Et stort Silketørklæde vilde jeg ogsaa gerne have. Schøller maa skaffe Penge til Alt, han vil ogsaa med Lethed gøre det. Han sagde, at Du skulde slet ikke bekymre Dig om Pengesager. Tysk). Als. 4. Maj 1848. — Jeg ligger her hos Ulkebøl-Præsten, hvor jeg har det overordenlig godt. Han hedder Meyer og er en Slægtning af Obersten. Det er meget dannede Folk og overordenlig venlige og gæstfri imod os alle, saa at — saa at sige — den hele Armé har et Hjem dér. Alle, som kommer til mig, bliver indbudt til Frokost, Middag og Aften. Nylig havde de mere end 20 Officerer om Natten, og Præsten sørgede for Folkenes Anbringelse. Den første Dag vi kom til Øen, har han gjort uendelig meget for os, og især for 1. Bataillon, jeg tror at flere var omkomne uden hans Hjælp. Kammerherre Riegels bar sig uheldigt ad 1 ) Kammerherre Riegels var Kommandant paa Als. Som man véd tabte Komman- danten paa Als ved Efterretningen om Derouten i Flensborg Kontenancen i den Grad, at han lod den næsten færdige Bro over Alssund afbryde. Sadeltøj er noget, som vi her trænger meget til. — Her sker intet. Kanonbaadene og » Hekla « vexler imellem et Par Skud med Fjenden uden Virkning. Igaar Aftes lod Skuespiller Holst 1 ) et Par gaa, der knaldede helvedes, men det var ogsaa alt. Jeg lader slet ikke skyde fra Land. [Paa Dansk] Nogle hundrede gode Cigarer vilde ieg nok, at Bernstorff skulde besørge mig og sende mig ved Leilighed. Her kommer saa Mange, og ieg har intet at byde dem. Tysk) Ulkebøl Prg. 8. Maj. Formiddag Kl. 10, 1848. Jeg er næsten hele Dagen til Hest; da Alles Sikkerhed hviler paa mig, har jeg ingen Ro, naar jeg ikke hver Dag har set hele Linien, og ofte er jeg to Gange paa ét Sted. Fuxen maa holde dygtig ud; thi jeg sparer den^Brune til det engang knalder igen 2 ). Iforgaars fik jeg Ordre til at gaa over paa den anden Side med 2 Batailloner. 3 ) Først tog jeg kun 2. Jægerkorps med over og lod de andre staa som Reserve i de tilstødende Gader. Jeg ventede, at Fjenden vilde forhindre det, men de Faa, som var ved Stranden, gik tilbage, og saa laa vi den hele Dag hver bag sit Gærde og kiggede paa hinanden, af og til faldt et enkelt Skud og for at more sig kastede » Hekla « og de faste Batterier nogle Bomber efter en Mølle eller nogle Huse, hvor Fjenden havde sine Reserver staaende, men betydelig Skade har de vel ikke gjort. Vi kunde se 3 Fjendtlige blive trufne af mine Jægere, vi havde ingen Saarede. Vi opkastede en lille Skanse for fremtidig at sikre os Overgangen uden Tab. Vi har her faaet en ny Overkommando, hvormed vi foreløbig ikke er tilfreds. Det var os Alle übehageligt, at Hedemann og især Læssøe gik bort; der hører Tid til, før vi igen lærer hinanden at kende, og vi holdt alle meget af Læssøe 4 ). Kgl. Skuespiller Wilhelm Conrad Holst kommanderede som Maanedslieute- nant i Marinen en Kanonbaad. Olaf Ryes blankbrune Hoppe var hans egenlige Stridshest; det var den, som blev skudt under ham ved Fredericia. Se: Generalstaben: Den dansk-tyske Krig. I. 2. Side 570. Forholdene ved Overkommandoen paa denne Tid er saa hyppigt fremstillede, at det her er overflødigt. Hedemanns og Læssøes Fjernelse vakte megen Opsigt og Misbilligelse saa vel i som udenfor Hæren. gik igaar morges tidlig med sin hele Stab til Fyen, hvor han er kommanderende General. Oberst Hansen kommanderer nu paa Als, hvor 1., 2. og 3. Brigade staar, samt 6. Bataillon, der ikke sorterer under nogen Brigade. Jeg har afgivet Garden til Fods og Meyer 1 ) 4. Bataillon, saa at han kun har 2 Batailloner, Biilow og jeg 3 Batailloner. Biilow er i Dag trakket hen i Egnen om Nordborg, jeg er endnu stadig i Ulkebøl Præstegaard. — Naar kun ikke den Tanke og den Bevidsthed stadig pinte mig, at Fj enden har oversvømmet Jylland, saa savner jeg ikke andet her end Din og Heinrichs Nærværelse, — saa ønsker jeg kun, at en lille Hjælp vil komme ude fra, og saa at gaa over og hvæsse det Skaar ud, som vi fik ved Slesvig og ved hele denne fjendtlige Invasion. Her siger man, at der ventes 15000 Svenskere, og dermed har vi foreløbig nok. Alle længes efter Arbejde. — Det glæder mig, at jeg og min 1. Bataillon bliver godt omtalt, iøvrigt har vi ikke udrettet store Heltegerninger. Folkene har i Regelen staaet godt, og de fleste unge Officerer har været yderst flinke og har ret glædet sig over Kuglerne. Jeg har intet gjort, der fortjener Ros, end maaske den Hensynsløshed, hvormed jeg udsatte mig for Kuglerne, for at vise Folkene, at de ikke kunde træffe mig. Feltherre-Talent havde jeg ikke Lejlighed til at lægge for Dagen, om jeg ogsaa skulde have noget. Endnu har jeg ikke havt Tid til at komme til Augustenborg for at se de Syge, endskøndt der kun er 1 / 2 Mil derhen. — Als er en underskøn 0, og jeg vilde gerne opholde mig her en Sommer i fredelige Tider. — Du siger, at Fru v. Renouard har været hos Dig, og at Du ikke kender de Folk. Jeg ganske vist heller ikke, men jeg har glemt at fortælle Dig, at jeg skaffede hende Lejlighed til at komme bort fra Slesvig. — — Jeg anser det for enhver Officers Pligt at komme en anden Officers Familie til Hjælp, især naar den er ulykkelig og i den største Forlegenhed. — Hun er en Søster til Major Gerlach. — — Jeg er meget bekymret for vor gode Mutters Skyld. Oberst Frederik Carl Emil Meyer, f. 1788, d. 1863 som Kommandant i Nyborg. rase frygteligt imod os, fordi vi gør deres Handel Afbræk. Jeg vilde ønske, at Mutter kunde komme til os, men det kan kun ske over Holland, saa snart Du blot kan skrive over Holland eller England. I dette Øjeblik tordner Kanonerne ved Sønderborg, — de gaar over for at forbedre noget ved Batteriet. Jeg vilde gerne have en Kasse med Vin herover for at traktere Officererne dermed, især dem af 1. Bataillon, naar de ligger i Bivuak og dér have det rigtig daarligt. Vi har saa megen Vin i Kælderen, hvoraf der vist nu ikke bliver brugt meget. Her ved Kysten staar der altid 2 Batailloner paa Piket og Vagt i 4 Dage. De ligger i Jord- og Halmhytter og har det meget daarligt. Ulkebøl 10. Maj ettermiddag *). — Du har giordt meget vel i at tåge Wagners Sadel 2 ), men ieg troede egentlig, at der imellem mit Forraad fandtes endnu en brugbar gammel Sadel, thi ieg havde 4. — Mine Heste, især den Brune, bliver saa usikker paa Forbenene af den evige riden, thi ieg maae ofte lade dem sadle 3 Gange om Dagen, at ieg imorgen vil hen til Augustenborg og see om ieg ikke kan fmde en Hest i Hertugens Stald, som ieg kan bruge. — Saa inderlig gierne, som ieg vilde have Bernstorff som Adjutant kan det ikke gaae uden som Stabschef, og det er nu Wørishøffer; thi han bliver i disse Dage herfra foreslaaet til Capitain — ieg forlangte det og saa blev det antaget, nu kommer det io an paa, om Krigsministeriet indgaaer derpaa. — — Vi have her ved disse 9 Batailloner 18 Capitainer for lidt. — — Saa snart vi komme hiem, hvis Gud lader mig leve, troer ieg rigtignok ikke, ieg bliver staaende længe i Tienesten. Nu kunde ieg io ikke søge min Afsked, om ieg end vilde nok saa gierne. Og saa længe ieg kan bruges, og Staten behøver min Tieneste, ville ieg io heller aldrig gaae bort. Fra nu af er Brevene skrevne paa Dansk. Olaf Rye benyttede senere altid denne Sadel ogsaa i Slaget ved Fredericia. saaledes, at de erindre os i Aarhundreder. — Kikkerten er fortræffelig. Tørklædet ypperligt, men næsten for godt i Feldten. Vi skyde her daglig og undertiden betydeligt, især med Canoner, idag Kl. 2 begyndte her en stærk Canonade. Fienden havde opkiørt 6 Canoner og beskiød en af vore Canonbaade og et Batterie, men blev dog snart bragt til Taushed fra vore faste Batterier, der har svære Canoner. Ganonbaaden fik et Skud i Agterenden, hvorved 3 Mand saaredes, den er ellers ikke beskadiget. Jeg maatte ved denne Leilighed til Kysten, men lod ikke vore Feldtbatterier opkiøre, efter en Time var Alt forbie. Jeg er sund og rask og har det meget godt her i Ulkebøl Præstegaard. leg bad Dig om at sende mig nogen Viin, men ieg hører nu, der gaaer ingen Leilighed herhen, og saa beder ieg Dig, ikke at giøre Dig nogen Umage derfor — ieg slaaer den Tand ud 1 ). Ulkebøl den 13. May. — Endnu ligge vi her gandske roelig paa Als og vente med Længsel at blive sat i Stand til at gaae frem for dog at see en Ende paa Krigen. Vi ere her 9 Batailloner paa Øen foruden Artillerie og Søeværnet, og omendskiøndt ieg anseer det næsten for umueligt for Fienden at gaae over, naar vi ere paapasselige, saa er dog Paapasselighed nødvendig for os, og der er daglig meer end 2 Batailloner paa Vagt og Piket. Nu troer ieg da endelig paa de svenske Hiælpetroppers Komme, og længes kuns efter den Tid, naar vi kunne sige: » nu ere de her«. leg er næsten den hele Dag paa Hesten ofte 8 å 9 Timer, og saa kunne mine 2 Gamle ikke godt holde det ud, især da den Brune er bleven saa usikker paa Forbenene, og den Røde maa giøre næsten Alt; ieg har derfor igaar faaet leveret en 3die Hest (en fra Augustenborg), men som er ung og utilreden. saa ieg kuns i Nødstilfælde kan bruge den paa en lille Tour, hvor der ikke skydes. Paa den Tid kom Fru Ryes Moder til Kjøbenhavn og opholdt sig her hos Datteren, til denne rejste til Jylland. Gange talt med Baggesens Oppasser, og han havde sagd, han befandt sig ret taalelig og hans Såar vare i Bedring. Vil Du ikke sige hans Kone dette 1 ). Vi have her det ypperligste Veir og Æble, Kirsebær og Pære staae i fuld Flor. — — Du bist sehr verdriesslich und miide gewesen, da Du den Brief schriebst. Lass die Cigarren und den Wein nur sein, wenn ich Nichts habe, so habe ich Nichts. Den Kase dagegen mogte ich sehr gern haben; es soll ein Geschenk fur die Prediger-Familie sein, da hier von derlei durchaus Nichts zu haben ist, ich wohne nun hier beinahe 3 Wochen und.bezahle gar Nichts, es ist mir ordentlich driickend, — sic sind wohl wohlhabend aber nicht reich. Ganz umsonst mag ich nicht leben. — At Du ikke til alle Tider kan faae Hestene kan ieg ikke begribe, da de jo intet have at bestille. Overhovedet ærgrer denne utilgivelige Seendrægtighed med Fabrikken mig gandske forskrækkelig — det seer io ud som den slet ikke skulle komme i Gang, og ieg kan ikke indsee Aarsagerne dertil, da det io maae være Schmidt meer om at giøre at faae den i Gang end mig. leg vil nu næste Maaned sende min hele Gage og Tillæg, ieg hiælper mig nok. leg bad Dig gandske rigtigt om Strømper, da ieg havde bortlaant alle mine til mine Kammerater, men lidt efter lidt ere flere af dem igien komne tilbage. — Naar Du engang faaer saamegen Roe, maa Du gaae hen til Frue Wørishøffer, hun boer i Pilestrædet hos en Klædehandler ved Siden af Militairforeningen. Det var igaar bestemt, at vi skulde foretaget en Recognoscering over til den anden Side. Oberste Hansen 2 ) Se om Baggesen S. 126. Han var haardt saaret af en Kugle i Skulderen, men blev helbredet og deltog i Felttogene, til han faldt ved Isted. Han var gift med Frederikke Dorthea Ellertsen, Datter af Grosserer E. i Kbhvn. Oberst Christian Frederik Hansen, f. 1788, var i Begyndelsen af Maj bleven Øverstkommanderende paa Als. Han blev 25. Maj s. A. Generalmajor, 16. November Krigsminister, 6. Juli 1849 Generallieutenant. 13. Juli s. A. Af- sked som Krigsminister. 1852 paa ny Krigsminister. 1854 Afsked som saa- dan. 1864 atter Krigsminister. 6. November Afsked. Død 1873. over ved Sandberg med 800, og havde ieg haabet ved den Leilighed at giøre en Deel Fanger af Besætningen paa Sandberg. Men da Alt kom til Alt, kunde der ikke skaffes de fornødne Overgangsmidler for mig, og saa blev der intet af det hele. Idag have vi det som i den dybeste Fred. Ulkebøl Prg. 24. May 1848. — Da Alting gaacr saa slet og jammerlig 1 ), og ieg ikke selv er hiemme, vilde ieg ønske, ieg ikke havde begyndt med alle disse Historier, men var ieg kuns selv hiemme, skulde ieg nok klare Sagen; og vær Du kuns ved godt Mod, ieg angrer endnu ikke, hvad ieg har giordt. Vi skal nu bygge en Broe over fra Als til Sundevit, som skal være færdig om 3 Dage, formodentlig skal nu Operationerne begynde, saasnart de svenske Tropper komme. Med en Forstærkning af 20 til 25000 Mand, godt anførte, troer ieg sikkerligen, vi vilde kunne tvinge Forbundstropperne og Preusserne til at gaae tilbage. — Naar vi kuns kunne komme saa vidt, at Jylland blev befriet. De forlangte 4000000 kan slet ikke skaffes til Veie, at Wrangel skulde lade plyndre , er ieg gandske sikker ikke skeer. Man siger her, at det svenske Artillerie og Cavallerie skal gaae herover. Vi gaae her daglig over, men det er kuns Lysttoure. Igaar stoede begge Linier over for hinanden, men skiød ikke, de hilse hverandre og vinkede med et Lommetørklæde. Underlæge Fenker 2 ) trak sit Lommetørklæde op, og gik hen og talte med dem. Det var Oldenborgere og Mecklenborgere, de beklagede meget, at de skulde fægte mod de brave Danske. Derpaa skildtes de. Kort derpaa steeg en Oldenborger op paa Volden, hilste, lagde sit Gevær ned, ståk Sabelen i Jorden og gik hen imod Kieden. En af mine Kulsviere giorde ligesaa og de mødtes da: God Dag, Kammerat! — God Dag! og gav hverandre Haanden. Derpaa dråk de giensidig af hverandres Flasker, gave hverandre derpaa Haanden og skildtes. Inat møder en Patrouille en anden, der raaber: Det er Fabrikken, der er Tale om. Underlæge ved 1. Jægerkorps Carl Julius Fencker, f. 1805. Åfsked 1852. Død 1876. »Wer da!« — »Patrouille!« — »Deutsch oder dånisch?« — » Dansk !« — »Wie stark ist die Patrouille?« — »Tolv Mand!« — »Das sind wir auch, gute Nacht!« — »God Nat!« og uden at skyde gik hver sin Vei. Wickede 1 ) er nu ogsaa bleven Brigade- Kommandør, det glæder mig for ham, thi det er altid nedtrykkende for mig naar de, der er ældre end ieg, ikke er det. leg har idag været paa Augustenborg for at bytte min Hest om, som ieg ikke var fornøiet med. leg var saa heldig at faae den ældste Prindsesses Ridehest, en lille smuk Araber, skulle ieg beholde den til ieg kommer hiem, bliver det en ypperlig Ridehest for Dig. Den yngre Prindsesses Hest har H. P. Holst 2 ) faaet. Min lille søde tappre Kone maae ikke være ængstelig eller modløs, — ieg tæller aldrig Fienderne, men forsøger kuns at slaae dem, og Du skal see det lykkes nok. Den 25. May. Morgen. Vore Tropper ere ovre paa den anden Side, men Alt er fredeligt og roeligt, der er ikke falden et Skud. leg ønskede saa gierne at have mine Lærreds Buxer, 2 Par, og de hvide Veste. — Forresten har ieg intet nødig, det skulde være Lommetørklæder, hvoraf mange ere meget forrevne. Ulkebøl 28. May 1848. • I Nat og idag komme flere Batailloner fra Fyen, og ieg haaber da, at vi gaae frem paa den anden Side. Preusserne gaae tilbage fra Jylland og trække sig mod Vestkysten, og forlade de Hertugdømmerne, ville vi snart blive færdige med Forbundstropperne. leg er bleven Oberst, som Du har seet, men gandske efter min Tour. leg havde egentlig ventet ligesaavel som Biilow og Schleppegrell at blive General, men nu skal dog Ingen sige, man har belønnet mig, fordi ieg har givet Kiøbenhavnerne Leilighed til at tale om mig. Oberstlieutenant Johan Vilhelm Wickede, f. 1788. Afsked 1849. Død 1881. Digteren Hans Peter Holst var som bekendt ansat som Expeditionssekretær ved Overkommandoen. Krigsministeren vil Du see, at Du snart kan vente at blive Generalinde og forhaabentlig inden Du er 31 Aar 1 ). leg er endnu paa Ulkebøl Præstegaard. Saa gierne som ieg ville see Dig et Par Dage saa glæder det mig, at Du ikke er her nu 2 ). Saafremt der passerer det aller Ringeste vil ieg skrive Dig til. leg har hørt Bernstorff skal være paa Øen, men ieg har endnu ikke seet ham. Kjøbenhavn i KTigsministeriet d. 24. Mai 1848. Min kjære Oberst. Det glæder mig særdeles, at Deres Anciennitet dennegang har ført Dem ud af Oberstlieutenantsclassen, thi jeg vil da ved næste Avancementsforslag kunne sætte Dem i Spidsen og skal det være mig en sand Fornøielse, naar jeg som General snart kan hilse en Mand, der har viist, at han med ligesaamegen Mod som Dygtighed kan føre sine Tropper i Ilden. Dobbelt glædeligt er det da, naar Vedkommende er af en Alder og Legemsraskhed, der lover en lang og nyttig Tjeneste. Til Tscherning fra Olaf Rye. Hr. Minister! leg tillader mig herved at frembringe min Tak for den særdeles Opmærksomhed, De har viist mig ved deres Brev af 24. dennes. leg føler mig meget smigret ved den Anerkiendelse, den Mand har viist mig, hvorpaa hele Europas Øine for Øieblikket hvile, og Danmark med sikker Tillid sætter sit Haab, at han med sin kraftige Haand vil rædde det ud af dets nuværende Trængsler. Med al mulig Anstrengelse skal ieg søge at fortiene Deres Tiltroe og giøre mig Deres Bevaagenhed værdig. Olaf Rye. Ulkebøl Prg. 28. May. 1848. Dette blev dog ikke Tilfældet, Fru Rye blev 31 Aar i Juli 1848, men Olaf Rye blev først General 17. Marts 1849. Fægtningen stod samme Dag. Ragebøl 29. Maj 1848. — Gestern (wie gewohnlich Sonntag) gik vi med 16 Batailloner over en slagen Bro til Sundevit. Fienden havde ikke ventet os, men forsvarede sig med sin ringe Styrke haardnakked , men da vi kom henimod 1 Miil fra Sønderborg ved Nybbel Mølle, opplantede han 16 Canoner paa en Bakke og tordnede saaledes ned paa os, at det røg. leg har ikke før været i en levendere Canonild, og det var os ikke mueligt at komme op imod. Næsten 2 Timer blev den frygtelige Ild ved, men endelig kom vi dem i Flanken, og saa maatte de bort. Nu blev Høiderne tagne og dermed endtes Fægtningen. Vi fik vore Folk for største Deel under Tag, men først efter Midnat. Idag gik vi Kl. 10 til Satrup. Her blev vi Kl. 12 angrebne først af Infanterie, siden kom Artillerie, men heldigviis var Baggesens 12 15's Batterie i Nærheden, dette lod ieg kiøre op, og saa pillede de fiendtlige Canoner, efter l % Times Canonade, af. Derpaa fik ieg Ordre at gaae tilbage, men senere rykkede ieg igien frem og staaer i Nat i Rakkebøl 1 Miil fra Sønderborg. Igaar tabte vi Capt. Testrup af 10., og Ltn. Colstrup af Artilleriet døde paa Stedet og nogle Døde og Saarede, men ieg troer ikke over 20 Døde og 20—30 Saarede 1 ). Fienden tabte meget, vi fandt overalt Døde og Saarede liggende, som de ikke have kundet faae med. Idag har ieg havd 2 Døde og 4 Saarede. Igaar blev Capt. Bentzen af 1. Bataillon saaret. Hvad der skal skee imorgen, veed ieg ikke, men vær übesorgt og ved godt Mod. Jeg gaacr nok frie. Lev vel. Gaa hen til Frue Wørishøffer og sig hende, at hendes Mand er vel. Gaae ogsaa hen til Frue Trepka og sig hende, hendes Mand, hvis Bataillon hører til min Brigade, havde ikke Tid at skrive, han skulde eftersee Forposterne, men bad mig lade hende fortælle, at han befandt sig vel, boede mat i samme Stue som ieg, Wørishøffer, Kranold og Ltn. Schøller, og vi skal spise Kiernemelkssuppe og opstegt Kiød, der sikkerlig vil smage fortræffeligt efter i Gaar og i dag ikke at have faaet noget. Det hele Tab paa vor Side var den 28. Maj: 8 Officerer, 21 Underofficerer og 122 Menige. Paa Fjendens Side: 8 Off. og 196 Underoff. og Menige. Ragebøl 3. Junii 1848. — Siden Søndag staae vi nu paa det samme Sted og da vi boe meget slet kiede vi os gandske betydeligt. Vi have endnu ikke forenet os med Oberst Juel og Meyer, der komme norden fra 1 ) men de ere i Appenrade. Vi ere egentlig noget rigelig forsigtige, og havde ieg Gommandoen lod ieg strax angribe, og maaske allerede havde ieg ladet det udføre i Forgaars, — men Forsigtighed er en Borgemæster-Dyd. I Nat havde 1 ieg ladet nogle Patrouiller gaae frem for at fange nogle Cavallerister, der daglig komme i vor Nærhed, men kunde ikke fange nogen, da de vare altfor forsigtige. En Husar maatte de skyde, og saa pidskede de Andre bort, for lidt siden bragte de hans Tøi til mig. Med Bernstorff talte ieg igaar, han kom herover og staaer 1 / 2 Time herfra. — — Igaar besøgte Præsten os og beklagede meget, at vi ikke længer var i Ulkebøl; han kiedede sig nu hiemme, der var ham for stille. Da han var forlegen for en Ridehest, overlod ieg ham Din tilkommende Ridehest saa længe vi staae her stille. Siden et Par Dage har det regnet af og til, hvortil vi trængte i høi Grad. I dette Øieblik regner det temmelig stærkt. leg vil haabe, at Du i denne Tid, inden Fabrikken har noget at bestille for Hestene, kiører flittigt ud, senere bliver det maaske vanskeligere. Af Aviserne har ieg seet, at Alle bleve opfordrede til at indlevere Sølv til Staten — hvad mener Du om ogsaa Du indleverede Thepotte, Terrin og Gafler med Undtagelse af 6 til dagligt Brug. Vi kunne io godt undvære det og spise med Jerngafler og bruge en sort Thepotte til 3 ?§. Tal med Mama derom, og hvad hun siger derom. Lev vel, — snart faaer Du vel høre fra os, og Gud vil sikkert bevare mig, at ieg faaer Dig og Drengen at see, og maaske opleve mange glade og fornøiede Aar med Eder. Som bekjendt havde den preussiske Hær forladt Jylland. Den danske Opera- tionsplan bestemte, at hele Rytteriet, Reservebrigaden Meyer, de jyske Herregaardsskytter og 2 Batterier skulde undej Kommando af Oberst Juel overføres til Jylland for at forfølge Fjenden, naar han gik ned gennem Slesvig. dette Værk 2 ), og Pengene kan komme til at staae hen i nogle faae Aar, det vil sige indtil Freden, uden at give Renter, men derfor maae Du ikke troe, at Capitalen er tabt, og for at kunne leve er io min Gage fuldkommen tilstrækkelig, og skulle ogsaa en Kugle tåge mig bort, vil Staten aldrig lade Dig eller Heinrich mangle Noget, allerede efter hvad ieg hidtil har giordt for Staten. At det er mig en trykkende Tanke at have vovet Din Formue, nægter ieg ikke, men ieg troer, ieg kan forsvare min Handlemaade for enhver upartisk Domstol. Og lader Gud mig vende tilbage sund eller lemlæstet, skal ieg nok sørge for at Alt bliver redded. — Du har fuldkommen Ret, mig er ingen Belønning bleven given, men kuns Biilow og Schleppegrell, men de commanderede allerede ved Slesvig Brigader og vare Oberster; ieg tvivler ikke paa, at man ogsaa om kort Tid vil udnævne mig til General — og giør man det ikke, skal den Overbeviisning trøste mig: ieg har fortient det fuldelig saa meget som de, omendskiøndt Biilows rolige Mod kunde ikke være større og fortiener al muelig Berømmelse. Schleppegrell har ieg ikke seet under Fægtningerne, men han har sikkert Bersærkergang, saa man vanskelig kan styre ham, naar det er rigtigt varmt. — leg haaber om kort Tid gaa vi frem og saa ere vi i 2— 3 Dage foran Rendsborg og hvis ogsaa Forbundstropperne gaae bort, som det hedder, uden Sværdslag i Rendsborg. — Vi staae endnu i den samme Stilling, som vi toge i Søndags, og siden Mandag Aften, da ieg havde et lille engagement, hvor ieg havde 1 Død og 3 Saarede, er Intet forefalden. Du fik en løselig Relation af Affairen i Søndags. Den var paa nogle Steder meget varm. Fienden havde i Førstningen overlegent Artillerie og giorde det næsten umueligt for os at gaae frem. En af mine Batailloner (12. Morgenstierne) 3 ) Brevet er udateret. Fabrikken i Kjøbenhavn. Oberstlieutenant Otto Ludvig Munthe-Morgenstierne, f. 1792, Kommandør for 12 Bataillon. Han faldt otte Dage efter i Fægtningen ved Nybbøl den 5. Juni. og kunde ikke trække den derudaf, ligeledes 1 / 2 Jæger-Corps (3. Kauffmann). Det holdt mig vanskeligt, at holde Folkene sammen, naar Kuglerne sloge ned imellem dem og bortrev et Par. Det var en Fornøielse at see den gamle Morgenstierne med sit kridhvide Håar og Bart, ride saa rolig og smilende omkring paa sin Fuchs, som det var paa Nørrefælled. Overalt er det mærkværdigt, hvilken Munterhed og bonmotiseren der fandt Sted under denne rædsomme Ild, hvor Kanonkuglerne regnede og hvor 7— 8 Kugler kom saa tet efter hverandre, som om de vare udstødte af samme Canon, og enhver af os maatte hvert Øieblik vente at blive truffen. leg har aldrig oplevet en frygteligere Ild. — Mandag Aften stoed ieg med 2 Batailloner ved Satrup Kirke og 12. Bataillon var paa Forpost. Med et rykkede Fienden frem og lod opkiøre nogle Canoner og beskiød mig, her var det, at heldigviis var Oberstlieutn. Meza med det 12 Batterie i Nærheden, og da ieg fik det placeret sønden for Kirken, gik det fiendtlige Skyts efter en Snees Skud tilbage. leg havde ogsaa sendt et Compagnie af Trepkas Bataillon frem, som kom fortræffeligt til at beskyde dem fra Siden. Det fiendtlige Infanterie blev staaende, og vi kunde let have fordrevet det, men ieg havde allerede faaet 2. Befalinger til at gaae tilbage og turde saaledes ikke allene gaae frem, men maatte tiltræde Tilbagetoget. — Den 28. fik Capt. Bentzen af 1. Batl. venstre Arm knust, saa den er løst ud af Skulderbladet. Igaar levede han endnu og fandt sig efter Omstændighederne ret vel. leg boer sammen med Wørishøffer, Kranold, Morgenstierne (eller Trepka) og dennes Adjutant, samt Doctor Petit 1 ) i eet Værelse. Petit besørger vor Husholdning, som er tarvelig nok. Vi have ikke andet end Ærter og Flesk til idag, men nu er det efter Fleres Sigende for varmt idag til Ærter og Flesk, og nu skal han af disse Ærter og Flesk lave noget, som ikke er Ærter og Flesk. Til Frokost idag blev givet Chocolade. Vi have det smukkeste Veir, som er mueligt og det er en stoer Lykke for os, da vore Folk hver anden og 3. Underlæge Nicolai Emil Charles Petit f. 1817. 1852 Afsked. Etatsraad. Død 1893. ist: Olaf Ry es Saga. staae paa Forpost, og stedse kuns ligge i en Lade eller Port paa en Smule Halm uden Kappe og uden Dækken, og at komme ud af Klæderne og i Seng er noget, der henhører til den meest udsøgte Luxus. Mange af vore Folk komme i 14 Dage ikke af Klæderne. Prindsessens Ridehest skal ieg nok bringe med til Kiøbenhavn, og hvis da til den Tid Frue Generalinden kunne komme til at paradere dermed paa Langelinie, skulle det være mig en Fornøielse. Nu haaber ieg, komme vi snart igien henimod Slesvig, men saa er vel min elskværdige Svoger 1 ) igien gaaet bort med sin hele Familie; deres Fremtid foruroliger mig, thi han kan aldeles ikke blive staaende i Tienesten, naar Alt gestalter sig til vor Gunst. Ulkebøl den 6. Junii 1848. Igaar havde vi igien et meget heftigt Sammenstød med Fienden, og ieg kan næsten kalde det en Bataille, thi det vårede fra om Middagen Kl. 12 til Kl. 11 om Aftenen, og der bragtes fra vor Side efterhaanden 13 Batailloner og Garden og fra Fiendens 14000 Mand i Ilden. Min Brigade stoed paa venstre Fløi, og der var Kampen hedest og mest vedvarende. leg var iust rådet ud forat besøge Forposterne igaar Formiddag tilligemed Schleppegrell, der havde Commandoet over Sundevit, og efter endt Tour blev ieg i Satrap hos Bernstorff — efter at have opholdt mig hos ham en Times Tid gik det første Canonskud og derpaa Geværild. leg var 3 / 4 Miil fra min Station, men Du kan troe ieg var ikke længe underveis, ieg lod Fuchsen løbe, hvad den kunde, og i 10 Minutter var ieg ved Hovedqvarteret. leg lod Kl. 127 2 12. Batl. rykke frem til Nybøl Bye, hvor Fienden trængte stærkest frem. Lidt efter lidt maatte ieg sende en Deel af 13. og en Deel af 3. Jæger- Corps til Forstærkning, da dette Punct skulde holdes. Kl. 2 omtrent faldt Oberstlieutenant Morgenstierne, men Bataillonen holdt sig endnu til Kl. 3 1 /», da Alt fik Ordre at trække sig tilbage til en fast Stilling, hvor vi havde opkiørt vore Batterier. Her hentydes til Skovrider Niemann. trængte umaadelig paa, Canonkugler, Granater, som sprang, og Flintekugler fløi os om Ørene. Et Vidunder, at man ikke er bleven truffet. Nu rasede Kampen overalt paa hele Linien, næsten x / 2 Miil, og flere Gaarde, der laae foran og i Linien, brændte [i] lys Lue. Vi vare kuns 9 Batailloner derovre fra Begyndelsen ligesom ogsaa kuns 2 Batterier, men Kl. henved 4 kom General Biilow med 1 Brigade og senere ogsaa en Deel af Wickedes. Vi vare heldige nok til at demontere dem en Canon, som de et Øieblik forlode vælted, og da vi saae det, lod ieg 13. Bataillon og 3. Jægercorps storme frem i Haab om at tåge den, men endskiøndt de vare meget flinke, og Major Trepka selv førte dem fortræffeligt, kom der en 40 Mand Fiendtlige frem og fik den slæbt bag et Hegn og videre ind i Byen, men vi vandt betydeligt Terrain ved denne Leilighed, ikke desmindre holdt Fienden sig meget godt. Mine Batailloner havde nu forskudt alle sine Patroner, og ieg var nødt til at trække dem tilbage. Generalen fremsendte 8. Bataillon til denne Afløsing og Garden til Understøttelse. Denne Bataillon rykkede meget rask frem, men Fienden udviklede en saadan Magt, at den snart maatte vige tilbage bag Garden. Nu var vor Stilling übehagelig en kort Tid. Garden var som første Gang i Ilden, og den vidste ikke ret at tee sig, men nu gik tre Adjutanter hen og fordelte sig i Linien, Capt. Wørishøffer, Ltn. Brock og Gapt. Helgesen, og saa stode disse høie Maskiner op bag Gierdet, gik frem paa den aabne Plads og begyndte at ordne sig. Kuglerne faldt forskrækkelig tæt, og der faldt Flere. leg skiælvede og ærgrede mig over denne Standsning og befrygtede det Værste. leg havde ladet en liden Deel af 3. Jæger-Corps, som endnu var kampdygtig, gaae frem og tåge Fienden i Flanken. Men nu begyndte Garden at gaae frem og saa vare de ikke til at standse. Preusserne, der antoge dem for Svenske, løbe alt hvad de kunde, og da 1. og 2. Bataillon, der stoede paa høire Fløi, ogsaa styrtede frem, var der ingen Standsning meer, og Fienden veeg overalt tilbage. Garden, som igaar for første Gang har været i Ilden, har til vores Alles Glæde og Fornøielse løst deres Opgave fortræffeligt og det vil sikkert indvirke heldig paa Officierer og Mandskab. Den første Bloddaab de fik har de godt bestaaet. gientog nu omtrent den Stilling, vi havde fra Kampens Begyndelse, og da Kl. var 11, bleve Forposter udsatte. Vore Folk vare netop ved at koge, da Dandsen begyndte, saa de ingen Middag fik. leg fik Ordre" med min Brigade at marchere over paa Als og komme under Tag i Ulkebøl Sogn. leg boer igien i Præstegaarden. Idag have vi trukket vore Forposter noget tilbage og Fienden staaer saaledes langt fra os. 3. Brigade har staaet paa Forpost siden den 28. f. M. og vil nu faae nogle Dages Hvile. Vort Tab er temmelig betydeligt. Brigaden har omtrent 120 Saarede og 1 / 2 Snees Døde, men langt fra ikke saa stærkt Tab som den 23. April. Morgenstierne og den lille Lieutn. Bruus jun. samt 2 svenske Officierer, een af 2. Batl., Leonhufvud, og Sommelius af 5., ere døde. Hvor mange Saarede veed ieg ikke 1 ). Oberstltn. Blom er deriblandt. — leg har ogsaa denne Gang været heldig og intet faaet. Vore Tropper have kiæmpet med Udholdenhed og paa flere Steder med meget Mod, men ieg troer rigtignok ikke, at disse smaae Trefninger, der koste mange Mennesker, føre til noget Besultat. Men igaar var det ikke vor Skyld, vi bleve angrebne og maatte forsvare os. General Wrangel har selv commandert. — Dette er nu Krigsb eretningerne . - Du maae ikke tabe Modet og være nedslagen og modløs. Endskiøndt ieg daglig og stundlig ønsker mig igien hiemme, søger ieg dog stedse at afvinde den Skiæbne, der holder mig borte fra Dig den bedste Side, og Du maa vedblive at være lige saa kiæk som Du var før. leg haaber snart Alt er forbie, men vilde endnu gierne een Gang fægte sammen med Svenske og Norske. Ulkebøl Prgd. 10. Junii 1848. Du vil nu for længe siden have faaet mit Brev af 6. med Beretningen om den sidste Træfning, siden den Tid have vi intet havd, men desværre er der passeret noget Übehageligt ved Hadersleben og Colding 2 ). Tabet i Fægtningen ved Dybbøl den 5. Juni var paa vor Side: 170 Saarede og 69 Faldne. Overfaldet paa Hoptrup den 6. Juni. og Skandalen saameget større. General Biilow er gaaet derover med 4 Batailloner og skal overtage Coramandoet foreløbig, ieg vil haabe, han giør det bedre. Vi staae endnu roelig paa Als og vente vel kuns paa Svenske og Norske, for at gaae alvorligt frem. Af Svenske have vi faaet Melding om 4000 Mands Ankomst, men det er kuns lidt. Fienden staaer nu her næsten 2 Miil til— bage, og vi høre og see intet til dem. Igaar blev Capt. Bentzen og 18 Andre, der vare døde af deres Såar, begravede paa Augustenborg. leg var med mange Officerer reden derhen for at følge dem til Graven. Morgenstierne med Muus og Lejonhufvud blev begravede i Sønderborg med henved 50 deels Danske, deels Preussere. Forleden Dag var Garden til Fods for første Gang i Ilden. Efter nogen Nølen gik de gandske godt frem, men Modstanden var ogsaa svag. Ved vor 8 Timers vedholdende Kamp, og efter at deres Artillerie havde trakket sig bort vare deres Kræfter brudte. De have io heller ikke tabt stort. Men ieg glæder mig ret over, at de dog engang kom med ; Folkene og de yngre Officierer ere meget brave og brændte af Begiærlighed at komme i Kast med Fienden. De bleve forhaanede ved alle Leiligheder af de Andre og det uden deres Skyld. En anden Gang kan de maaske blive brugt i Førstningen, hvor de ret kunne vise deres Kraft. Vi have efter en velgiørende Regn det smukkeste og varmeste Veir. leg vilde kuns ønske Du og Heinrich var her hos mig for at nyde det. Men skeer det ikke før, saa skeer det, naar Alt er forbie og vi da vel sikkerlig blive liggende i Hertugdømmet. Helst vilde ieg ønske, vi gik til Elbens Bredder og at man saa udnævnte mig til Gommandant eller Gouverneur i Hamburg. (Alver) pr. Christiansfeld 14. Junii 1848. — Igaar kom ieg til Alver 1 ) Et kort Brev af 12. Juni meddeler Afmarchen og ellers kun Ting af ringe Interesse, saasom at Rye ønsker at udmelde sig af Athenæum og Kongens Klub, samt at han har mødt Baron Blixen-Finecke i Sønderborg paa Vejen til Kjøbenhavn. Appenracle, og han var dengang dansk Præst der. leg vilde først indqvarteret mig i Mama's gamle Gaard, for at see og beboe de Værelser, hvor Du som lille forfløien Tøs har saa ofte hopped omkring. I Formiddags kiørte ieg med Præsten til Christiansfeld, han for at indkiøbe adskilligt, ieg for at tale med Læssøe, og da ieg strax skulde tilbage, besaae ieg ikke engang Christiansfeld end mindre besøgte nogen. Vi gik ombord paa Als om Aftenen, men maatte ligge til Kl. 1 for Mørket. Kl. 9 var vi lige ud for Alver, hvor vi gik i Land og kom først, formedelst den meget besværlige Landsætning, Kl. 6 her til Alver. Vi staae i Hadersleben og have Forposter foran Byen, men vi skal nu nogle Dage aldeles ikke gaae frem eller angribe, kuns hvis Fienden skulle angribe os. Svenskerne staae her ligeover paa Fyen med Hovedqvarteret paa Wedelsborg, men ieg troer ikke vi i nogen Maade kunne stole paa den Hiælp, vi skulle faae derfra, — de skal sandsynlig slet ikke gaae over, men ligge roligt paa Fyen og spise vort Flæsk og vore Ærter. Endnu veed ieg ikke, hvad her er passeret ved Juels Corps, men betydeligt er det ikke, det slemmeste er, at her har kuns været Frieskarer og Slesvigholstenere imod dem. Vort gode Rygte lider saa meget derved. Kl. er nu 2*/ 2 , og vi have endnu ikke faaet vore Heste, der ere gaaet til Middelfart for der at udskibes, og saa har de rigtignok 4- — 5 Miil herhen, men ieg begynder at blive uroelig for dem, da de igaar Nat havde lidt saa meget ved at staae sammenpakkede nede i Rummet af Skibet i den voldsomme Hede. En Hest (H. P. Holsfs, Prindsessen af Augustenborgs Ridehest) var allerede kreperet, da vi igaarmorges tidlig kom til Aarøsund. Hvad det er her en smuk og rig Egn! ieg beklager meget at Mutter ikke længere er Eier af Gaarden her, ieg havde under alle Omstændigheder beholdt den og tilbragt nogle Maaneder om Sommeren her med Dig, og af og til nogle Dage om Vinteren alene. — leg har gandske glemt at giøre Dig opmærksom paa, at Du ikke skulle vise Krigsministerens Brev til mange, det kunne være übehageligt, naar det blev meget omtalt, men er det skeed er der heller ingen stoer Ulykke i. Ting blive formeget omtalte, og ieg sendte Dig det kuns for Dig selv og høist for Mama! De Batailloner, der denne Gang ere komne herover, ere: 12., 13., 4., 1. Jæger-Corps og Garden. I dette Øieblik ankom Jens med alle vore Heste, 6 i Tallet, og til min Glæde ere de tilsyneladende alle sunde og kuns med meget übetydelige Skavanker. Flere af de, der vare med i Skibet skal være slemt medtagne. Din tilkommende Ridehest (»Pajol«) kunne ieg ikke overtale mig til at overføre paa en saa slem Maade, og da ieg til Nød kan undvære den nogen Tid, lod ieg den blive paa Als i Haab, at naar vi gaae frem til Flensborg, kan den gaae over Broen og saa komme aldeles uskadt, og nu da dens Makker er kreperet, er det mig dobbelt kiært, at ieg tog den Beslutning. Christian ligger paa Sygehuset paa Augustenborg, da vi stoede ovre i Sundevit, skulde han med Støvler til Skomageren paa Augustenborg. Nu vilde han ride paa en nylig tågen preussisk Husarhest, som vi have staaende, men denne forstoed Sagen anderledes og vilde hævne sin Herres Død, han smed Hr. Christian af og rendte sin Vei. Christian fik et stort Hul i Knæet og har nu lagt 14 Dage der, og ieg veed ikke, naar ieg faaer ham igien. Teg har nu taget Jens som Kammertiener, men da den Nye ikke duer stoert, maa Jens ogsaa bekymre sig om Hestene. Nu! ieg hielper mig nok, ieg bruger ikke stoer Opvartning for mig, naar han kuns kan passe mine Sager. Molttrup J / 2 Mil nord for Hadersløv den 18. Junii 1848. — I dette Øieblik ankom vi her efter i en Dag at have været i Alver og 2 Dage i Magstrup. Vi have nu taget en saadan Stilling, at om ogsaa Fienden rykkede frem med en overlegen Styrke, ville vi kunne byde ham Spidsen, og tillige har vort Cavallerie, da det ligger bag Christiansfeld, Roe, thi det klagede allerede over at deres Heste ikke længer kunne holde det ud — det er overalt uheldigt med dette Cavallerie, enten skaaner man Hestene, og saa giør man ikke sin Pligt som staaende paa Forpost, og i modsat Fald ruineres Hestene. Batailloner 1 å 2 Eskadroner og, efter Orastændighederne, 2 å 4 Canoner. 3. Brigade bestaar af 12., 13. Linie-Bataillon, 3. Jægercorps, 4. Reserve-Bataillon, Ritmester Hegermanns Eskadron Husarer og 2 Canoner. Vi ligge i Molttrup, Bramdrup, Rovstrup, Errigsted, Rørkjær, Skovbølling, Kabdrup. Hovedqvarteret i Christiansfeld. Jeg vil i Eftermiddag ride til Hadersleben for at see om Christine er der. x ) Jeg boer her hos Pastoren, der hedder Hertel. 2 ) Konen synes (for længe siden) at være død, og hans Børn (sagde han) vare deels i Sjælland, deels i Jylland. Irminger 3 ) er bleven ansat til at commandere 12. Bataillon (Morgenstiernes) og staaer saaledes ved min Brigade, som er mig meget kiært, da jeg anseer ham for en særdeles flink Mand, og som ieg holder meget af. Vi have det smukkeste Veir, men meget varmt, og især naar vi marchere, er det skrækkelig trykkende for Mandskabet med Oppakning. Endnu staae Svenskerne gandske stille i Fyen, men hver Dag komme Frivillige, største Deel Officierer, der deels træde ind som Officierer og deels som Underofficierer. I Forgaars fik ieg 2 : Baron Løven og Grev Adlersverdt, 4 ) den første gammel Premierlieutenant, den anden ogsaa Pr. Ltn. i Cavalleriet, men der vil de ikke tjene, de sige de vil være med, og saa ere de indtraadte som Underofficierer i 13. Batl., naturlig lader jeg dem kuns staa saaledes i et Par Uger. Christine Hansen født Tranberg, en Søsterdatter af Fru Rye, gift med en Købmand Hansen i Haderslev. Hans Vilhelm Hertel (f. 1800, d. 1872), en af den danske Sags ivrigste For- kæmpere i Sønderjylland. I S. Hertels Levnedsbeskrivelse af H. V. Hertel (Odense 1897) omtales Olaf Ryes Ankomst til Præstegaarden og nogle hidsige Sammenstød mellem ham og Præsten om Indkvarteringsforholdene, der endte med, at de kom til at le, og der opstod et saa varmt Venskab mellem dem, at Hertel søgte at blive Feltpræst ved Ryes Brigade, hvilket ikke lykkedes. Hertel omtaler ham altid i sine Breve fra Krigen som »vor vakre og brave Rye* eller »den herlige General Rye«, og er fuld af Uro for ham og hans Korps's Skæbne i Jylland. Oberstlieutenant Johan Henrik Georg Irminger f. 1798, d. 1854. Han indlagde sig et udmærket Navn i Krigen, især i Slaget ved Isted. Baron Axel Adelswård, f. 1828, tog Afsked af Krigstjenesten 1857 og blev Jern- vejsingeniør. Lever nu som Godsejer. Han deltog 1898 i den danske Officers- forenings Jubilæumsfest. Jeg veed ikke noget Nyt at fortælle Dig herfra. Det glæder mig, at Du har faaet en god Kudsk, nu maae Du ogsaa klæde ham lidt smukt og brug saa Hestene flittig, thi endnu blive de vel ikke brugte ved Fabrikken. Moltrup den 22. Junii 1848. — — Hvor vilde det være en Glæde og en Nydelse at gaae med [Eder] omkring i disse smukke og frugtbare Egne, rigtignok vilde ieg stedse komme tilbage til min Yndlingsidee at kiøbe en Landeiendom og derpaa at tilbringe det halve af de mig resterende Dage, nemlig Sommeren, thi endnu mindre nu end før, vilde jeg begrave Dig paa Landet, da forhaabentlig Din Stilling vil blive saaledes at Du med Fornøielse kan optræde i Hovedstaden. Skulde vi faae en Vaabenstilstand eller noget Lignende, maae Du vove Dig ud paa Bølgen blaae og besøge mig, om det kuns er paa faae Dage — kan det være længer saa meget desbedre. leg var igaar reden hen til en Præst Boje i Wonsbek, som boer allerkiærest, en stoer nye deilig Boelig; — endskiøndt Frieskarerne havde været der, og Konen og Børnene endnu ikke vare komne tilbage, var der dog ret smukt og saagar elegant. Haven ypperlig og saa fuld af Kirsebær, at det næsten er farligt at være der, naar de først alle ere modne. En smuk Lystskov lige ved Haven og Haderslevfiord kuns 400 Alen fra Huset. Det glæder mig særdeles, at Du har moret Dig saa godt i Helsingør, det kan jeg lide, at Du er saa modig og ordentlig kan opmuntre og sætte Mod i Andre. Saaledes maae det ogsaa være, at en af Armeens uforfærdede Anførere maae have en Kone, der er uden Frygt. Vi ligge her gandske stille, men den Uvidenhed om Fienden vil eller maae foretage Noget imod os eller ei, giør at vi stedse blive trættede med spændt Opmærksomhed, og som, naar i længerere Tid Intet sees, tilsidst bliver saa trættende og sløvende, at man neppe kan vedligeholde den fornødne Aarvaagenhed. Vi vente med Længsel paa at gaae frem for endelig at faae Sagen til Ende, men uden Hjælp kunne vi rigtig nok ikke tåge op med den hele Masse, som andrager 35 å 36000 Mand. Prindsen af Augustenborg staaer i JQiplev, en Landsbye V/ 2 Mil syd for Appenrade, han har en ridende Garde af Friskaremænd, der aldrig forlade ham, selv om han kuns gaacr ud i Landsbyen, følge Nogle af dem med ham. Mellem Friskaremændene i Appenrade er der mange Børn paa 10—13 Aar; thi mange Fædre have deres uconfirmerede Drenge med. — — General Krogh er kommen her for nogle Dage siden, har faaet 5. Brigade (Meyer). Meyer er gaaet til Als og faaet Wickedes Brigade, som er bleven Inspecteur for Infanteriet. Bramdrup 1. Julii 1848. Kl. 6 Aften. — Kuns for at sige Dig, at vi have forladt Haderslev-Egnen og ere gangne tilbage til Colding. I Forgaars Eftermiddag Kl. 3 ble ve vore Forposter angrebne foran Haderslev. Der viste sig paa flere Steder stedse flere og flere Tropper af alle Vaaben, og Bønder kom og meldte fra Egnen af Appenrade, at den hele Styrke, saavel Forbundstropper som Preussere, forsamlede sig paa halv Veien mellem Hadersløv og Appenrade. leg sendte 1. Bataillon og 2 Ganoner til Forstærkning til Haderslev, og henimod Aften red jeg derind, endskiøndt jeg intet havde der at sige. Fægtningen var for største Delen ophørt, men vedvarede dog saa smaat endnu. Fienden blev imidlertid staaende lige udenfor Byen, og da de bestemteste Efterretninger indløb, at Fiendens hele Styrke var i Anmarch, og General Wrangel havde taget Qvarteer i en Kroe mellem Hadersløv og Appenrade, fik vi Ordre at indtrække vore Poster og bryde op mod Colding. En Miil fra Hadersløv blev ieg paa Tilbagetoget angrebet af Slesvig-Holstenere, deels Frieskarere, deels Jægere, og tabte 2 Mand døde og en Deel Saarede. 1 ) Vi staae nu i nogle Byer norden for Coldingaae (ieg i Bramdrup) med 2 Batailloner paa Forpost sønden for Colding ved Vonsild. Igaar bleve vore Forposter endnu beskudte ved enhver Leilighed, men saa gik 1. Compagni og 1. Esqvadron frem og rensede Vonsild Bye, og siden den Tid have vi Boe. Her tet ved skal kuns staae 10000 Md. De Øvrige ere længere tilbage. Vort hele Tab i Fægtningen var 2 Døde, 4 Saarede, 32 Fanger. dette Tilbagetog er mig og os Alle, kan Du nok forestille Dig, vi have nu rømmet hele det Slesvigske, men vi have de bestemteste Befalinger, ikke alene ikke at vove noget og udsætte os for Tab eller angribe Fienden, men ikke engang indlade os i nogen alvorlig Kamp. En saadan Maade at føre Krig paa demoraliserer vore Folk meer end man skulle troe. Fienden kan vove Alt mod os, vi tør neppe forsvare os, men have stedse Ordre ikke at indlade os i nogen alvorlig Træfning, men gaae tilbage. Igaar kunne ieg neppe faae et Jægercompagnie af 3. Jægercorps til at gaae tilbage. Capitainen svarede Adjutanten, som blev sendt: »det kan ieg ikke, det er mod min Ære at gaae tilbage. Hvis vort Ministerium ikke snart jevner eller forandrer Sagen, saa troer ieg ikke længere paa deres Dygtighed — som ieg dog oprigtig sagt aldrig har troet paa. Veiene fra Haderslev til Colding igaar vare som en Velling, en slem March. Vi boe her i en Bondegaard tillige med 160 Mand af 13. Bataillon, men har det gandske godt. Mosevraa, den 12. Julii Kl. 11 Middag. 1 ) — — — leg er for nogle Dage siden flytted fra Bramdrup til Mosevraae, hvor vi egentlig have det en Smule bedre, men vi ligge der allene; thi Byen er saa slet, at vi næsten ingen Mandskab har kunnet lægge derind, og baade Irminger og Trepka ligger 1 j i Mil borte fra os. Vi have meget lidt at bestille og kiede os ganske gevaltig. Siden nogle Dage høre vi meget lidt til Fienden, og det er nu siældnere, at der falder Skud ved Forposterne, saa ieg i flere Nætter har sovet ganske roeligt. leg lader heller ikke mine Batailloner træde i Gevær saa meget som nogle af de andre Brigade-Generaler, som ved mindste Allarm lade dem træde ud. Skulle det komme til Kamp, ere de kraftigere, naaer" de først have sovet ud behørig, ieg skal nok være paa Pladsen til rette Tid. Et Brev dat. Bramdrup 7. Juli 1848 er uden Interesse. Henseende, egentlig alt for godt. Major Irminger, som boer mig nærmest, besøger mig som oftest. — — Irminger var i Begyndelsen saa mørk og nedtrykt, men nu gaaer det bedre. leg troer Feldtlivet har en god Indvirkning paa ham og han er meget tilfreds med sin Bataillon, ligesom Bataillonen med ham. Han var ellers bestemt at skulle have et Jægercorps, nemlig 3., men nu har ieg ogsaa forandret min Anskuelse i den Henseende, og han beholder 12. Bataillon. (Paa Tysk). Agersbøl den 17. Juli 1848. — — — Wrangel har ganske rigtig ikke villet gaa ind paa en Vaabenstilstand. — Det er meget tvivlsomt, om der bliver Vaabenstilstand og saa Fred eller ikke, og foreløbig er vi gaaet tilbage til Veile og har taget en Stilling dér, hvor vi kan modtage en Træfning, men have beholdt Kolding besat. Jeg har forladt Mosevraa og har taget Kvarter paa Agersbøl hos Ingwersen, x ) hvor jeg har det særdeles brillant. Til den 19. har vi Vaabenhvile paa Grund af Underhandlingerne. — Jeg længes meget efter at komme hjem og har især i den sidste Tid været saa forstemt og i saa daarligt Humør, at jeg ser Verden og især Tingenes Stilling meget sort. — Men alle slige dumme Griller skal snart forsvinde, naar jeg først er hos Dig. Nylig kom Ltn. Lasson og Capt. Harbou (Krigsministerens Adjutant) til mig i Mosevraa, og da Harbou sagde, han skulde blive her et Par Dage, bad jeg ham drikke The hos mig Dagen efter. Foruden dem havde jeg indbudt Major Irminger, Major Trepka, Ritmester Hegermann-Lindencrone, Kapt. Rømeling, H. P. Holst, men disse to var syge, samt endvidere Major Læssøe, Kammerherre Duncker (norske ridende Jægere) og Kapt. Lunddahl. Der blev trakteret med The, koldt Køkken, Smørrebrød og kold Punsch, en Melon, som jeg havde faaet sendt af Schleppegrells Vært, og Kirsebær. Det var naturligvis alt meget paa Feltfod. Kranold og Schaumburg 2 ) Proprietær Martin Ingwersen til Agersbøl. Premierlieutenant Frederik Moltke Schaumburg f. 1816. Adjutant ved 3. Bri- gade. 1862 Afsked som Major. Død 1889. en Dug og Servietter fra Fredericia. I er skrækkelig krigeriske hos Eder, at I vil skyde med Kanoner paa Hr. Folket. Agersbøl den 22. Julii 1848, Kl. 1 Middag. — — — Idag Kl. 3 skal vi have en stor Parade af hele Armeecorpset paa en Mark Va M. nord for Veile paa Herregaarden Store Grundet, der tilhører Maior Liittichau af Artilleriet. Veiret er kuns saa ugunstigt, det regner temmeligt stærkt og flere af mine Batailloner og ogsaa af Biilows, have 2 Miil at marchere til Samlingspladsen. Det vil iøvrigt more mig at see i Roe alle Tropper samlede (20000 Md.), som endnu aldrig har været Tilfældet ; thi paa en Kampdag seer man kuns enkelte Batailloner og desuden har altid nogle været borte og andre endnu ikke ankommen. Af Bladene vil Du have seet, at der har været Avancement, som forøvrigt er mig meget kiært, da Major Trepka er bleven Oberstlieutenant, men just det giør mig paa den anden Side meget ondt, da den saa brave og flinke Major Irminger, der endogsaa staaer i Generalstaben, var ældre end Trepka og saaledes forbigaaet. Noget, der aldrig før har været Tilfældet, saa meget mere ondt giør det mig, at dette for første Gang er truffet med en saa udmærket Mand som Irminger, ieg lærer alt meer og meer hans Bravhed og Gedigenhed at kiende og skatte. Da han er kommet saa sildig til Armeen, saa han endnu Intet har giordt med, saa kan mine Anbefalinger over ham ikke have noget egentligt Værd, endskiøndt ieg har den fulde Overbevisning, at han er en af vore aller flinkeste Commandeurer. leg troede, at ieg maaskee kunde gratuleret Dig til Generalinde til Din Geburtsdag, men nu bliver der intet af denne Gang. 1 ) (Udateret) [28. September 1848. leg havde foresat mig ikke at skrive meer, men Sagen gaacr atter i Langdrag. Vi havde faaet Ordre at bryde op den 27. med Liniebataillonerne og selv ville ieg følge den 28. I et lille Brev, dat. Agersbøl 25. Juli 1848, opfordrer han sin Hustru til strax at begive sig paa Rejsen til ham. Se Side 103 ff. ved at sende Heste forud til Veile i een Dag vilde ride til Fridericia. Reserve-Bataillonerne afmarcherede allerede den 26., og da modtog ieg af Vett et Brev fra Dig, hvoraf ieg seer at Du er underrettet om vores Komme. Men allerede den 26. fik vi Ordre indtil videre at blive staaende, og endnu (den 28. Kl. 2 Efterm.) er ingen Marchordre kommen. Rigtignok venter ieg dog, at det bliver ved Bestemmelsen, og [at] denne Standsning er befalet af Armeecorpset foranlediget af den nye indsatte Regierings revolutionaire Fremgangsmaade ved at anerkiende Alt, hvad den provisoriske Regiering har foretaget sig. leg antager, at vi endnu i Aften faaer Befalingen; thi at gaae ind i Slesvig, troer ieg dog umulig man kan tænke paa. Vi have i dette Øieblik det smukkeste Veir og ville ønske, vi vare paa Marchen. Ordonanzen er kommen fra Hovedqvarteret og har ingen Marchbestemmelse bragt. leg veed ikke hvad ieg skal sige om denne Sag. Man vil dog vel ikke, at vi skal blive staaende? Den 29. Morgen. Idag marchererLinie-Bataillonerne af Brigaden, og imorgen tidlig afreiser ieg herfra. Hvis intet uventet indtræffer, der forsinker mig, kommer ieg Torsdag til Kiøbenhavn. Om ieg kommer med lernbanen eller ei, veed ieg ikke, kommer ieg dermed bliver det med Middagstoget Kl. 1 fra Roeskilde og Du kunne io lade Vognen kiøre ned, men ieg kommer neppe saa tidlig, dog er det mueligt. Mandag, Aften Kl. 12. [2. Oktober.] 1 ) Du skal nu faae en Beretning om min Reise. Paa Postgaarden traf ieg Olufsen 2 ) med Frue, Moder, Søster, Broder og begge Drenge fra Oberstltn. Sommer, 3 ) præcise 10 kiørte vi bort. Et Brev dat. Stensballe, den 2. Oktob. Mandag Formiddag melder kun, at han er kommen tilbage til Jylland efter sit korte Besøg i Hovedstaden. Premierlieutenant, Skoleofficer paa Landkadetakademiet Hans Frederik Martin Olufsen f. 1815. 1867 Oberst. 1871 Afsked. Død 1885. (Gift med en Datter af Oberstlieutenant Sommer). Oberstlieutenant Christopher Henrik v. Sommer, f. 1783 i Ribe, Kommandant og Slotsforvalter paa Rosenborg Slot. Han var som Premierlieutenant fra 1804 til 1809 Kadetofficer ved det militære Akademi i Christiania og havde som saadan været Olaf Ryes Lærer. Banegaarden maatte vi vente, og der traf ieg Kammerjunker Hauch, som ledsagede sin Moder og hendes Mops til Roeskilde. I Roeskilde maatte vi vente i l l ,^ Time, da der næsten ikke var mueligt at opbringe saa mange Vogne som behøvedes, Wienervogne var der kuns at erholde for en Deel, da der var 42 Passagerer med Diligencen til Holbek. Endelig kom vi afsted, og ieg kom til at sidde i en lukket Vogn med 3 Herrer, der havde drukket Punsch og spist Beafsteak og opvartede med en Japaneser 1 ) efter den anden, Du kan troe det var behageligt; dertil kom nu at Vognen var saa übeqvem at sidde i, saa ieg var næsten som radbrækket, da ieg kom til Holbek. Underveis begyndte det at regne, og da vi kom til Holbek strømmede Våndet ned. Alle disse 42 Passagerer pakkedes ind i en lille Stue og maatte her igien vente 17 2 Time paa Vogne. Endskiøndt det regnede stærkt var ieg glad ved at komme paa en aaben Vogn, hvor ieg ankom Kl. 10 giennemblødt til Callundborg. Paa Dampskibet maatte ieg den hele Tid være paa Dækket uagtet Regnen, da den lille Kahytte var propfuld af Damer og Børn, der, uagtet det var stille Veir, til Deels vare syge. Kl. 4 vare vi endelig i Aarhuus, hvor ieg traf Wørishoffer. Kl. 5 kiørte vi fra Aarhuus, og først Kl. 11 kom ieg under stedse varende Regn til Stensballegaard. 2 ) Alle vare endnu oppe og ieg blev modtaget meget venligt og forekommende. Den ældste Datter (50—60) er høi og temmelig før, ikke übehageligt Ansigt, men har vist aldrig været smuk, hun taler meget og godt, men har et übehageligt Organ, da hun snøvler igiennem Næsen meget stærkt. Den yngre Datter sygelig, mangler 2 Fortænder og er lidet talende, men har nok været ret smuk, hun giør aldrig Søsteren Rangen stridig. Selskabsdamen er lille og velfodred og taler kuns lidet. Den yngste Søn, som har en Gaard i Nærheden, en ung Springinsfeld paa 50 Aar. Han reiste igien imorges og Kommer hver Søndag. En Japaneser siger Tak for Mad ved at ræbe. Stensballegaard ligger paa den nordre Bred af Horsens Fjord. Stamhusets Besidder Baron Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, f. 1767, General 1835, døde 1855. havd. — leg var i Dag i Horsens og kom hiem til Middag. leg havde den Ære at føre den ældste Baronesse til Bords, og iaften spillede denne Dame, ieg, Capt. Rodenburg og Kranold L'hombre fra Kl. 8 til 11, hvori ieg tab te 1 Mk. Her er en meget stoer Have med en Mænge af den ypperligste Frugt, hvoraf der sælges meget. — leg skal imorgen Kl. 11 være paa Hanstedgaard, hvor Major Goch boer, for der at have en Sammenkomst med alle Bataillonscommandeurer. Dette er omtrent hvad der er passeret mig. Den ældste Søn, tilkommende Stamherre 1 ) boer i Horsens, er en gammel Officier, der 1842 tog sin Afsked som Commandeur for 2. Dragon-Regiment i Itzehoe, han kommer aldrig uden om Søndagen. Den Gamle kieder ham nok med sit lange Liv, endskiøndt han som ugift og saå stræng Oeconom, at han lægger op af sin Pension, ingen Brug kan giøre af Penge. Den ældste Datter styrer det hele Væsen, saavel Studehandel som Gaardens Drivt. Hun er en stor Elskerinde af hvad der er hvidt. Her er lutter hvide Katte paa Gaarden, og over 100 hvide Ænder, en broged taales ikke. leg har endnu kuns giort en lille Tour giennem Haven, som er meget stoer, i gammel Stiil, men fuld af bugnende Frugttræer og mange Nøddehække, men som nu for største Delen ere plyndrede. Fredag Ettermiddag, 6. October. Vi haabe og vente, at hver Dag skal bringe os Forandring i vor Stilling; denne utaalelige Uvished er ikke til at holde ud; — Nu haaber ieg dog, at vi i næste Uge skal faae vor Bestemmelse. Vor Levemaade her er følgende: Jeg staaer op Kl. l l^, drikke Caffe med Tvebakker paa mit Værelse, besørger saa mine Forretninger og spadserer i Haven og søger efter Nødder, men som ere yderst sparsomme. Kl. 3 spises der til Middag, Taffelet har hidtil kun bestaaet af de 3 Damer og vi 3. Den Gamle spiser stedse i sit Værelse. Frokostbordet staaer dækket i Spisestuen den hele Formiddag. passere Spisestuen for at komme nedenfra til vore Værelser, der er ovenpaa paa 1. Sal), da Frøknerne sad der og spiste Frokost, og saa lod ieg mig overtale til at sætte mig med til Bords og spise et Stykke stegt Fisk. Strax efter Bordet drikkes der Caffe i Havestuen, som skiænkes af Jomfru Rosendal, hun lægger ogsaa for ved Bordet. Efter en Smule Conversation, den Gamle er ogsaa tilstæde, gaaer ieg igien bort, og Kl. henved 7 bliver man ansagt til The. Efter Theen have vi giordt et lille Partie Phomber, den ældste Frøken, ieg og Kranold og Schaumburg, eller en anden, som har været der. Kl. 9 kommer skaarne Smørrebrød og Frugt med Brændeviin og Viin for de Andre, men for Frøkenen og mig hver et Glas Vand. Kl. 11 er Partiet i Almindelighed forbie, og Alt forføier sig bort efter en kort Passiar. Den Gamle gaaer bort Kl. 8V 2 - Der er ret net i det Hele. Frøkenerne, især den ældste, ere meget underholdende, men det snøvlende Organ er meget übehageligt. Den yngste reiser hver Sommer til Sjælland. — — Hun sværmer for Sjælland. De ere beslægtede med alle fornemme Familier i Landet. Der er 4 Sønner, men som alle ere ugifte, og nu nogle gamle forunderlige Nogle. Om Søndagen kommer der efter Sigende altid Fremmede, de synes at see gierne, naar Nogen kommer, og den Gamle siger hver Dag, han vil ønske, vi blive her ret længe, han har ogsaa bedet at lade Bespisningspenge, 12 |J pr. Mand for alle Tienere og Ordonnanzer udbetale til Folkene, som saaledes ikke er saa übetydeligt, da der io ligger en heel Deel her. Jens faaer saaledes daglig ogsaa 22 p udbetalt. — — Det er idag Kongens Geburtsdag, som i Horsens bliver høitideligholdt med et Ball og Supé, ieg veed endnu ikke, om ieg tåger derind, ieg har lovet Generalen og Læssøe at komme der, men Veien er dog 3 / 4 Time og for en Deel ikke synderlig god. - Den Gamle er en reen Studepranger, han har om Vinteren henved 300 Stjf. Ingwersen fra Aggersbøl var her forleden Dag, han bad sig anbefalet hos Dig, han er stedse den samme godmodige, høflige og forekommende Mand, — — efter hans Yttring kom det mig for, som om Dine Presenter havde fornøiet dem meget. Deel gamle Reserver, 1 ) troer jeg ogsaa, at snart Alt er forbie. Her tørste vi efter Nyheder, og vente alt fra Kiøbenhavn. — Jeg har egentlig Intet at fortælle Dig, thi mit Liv gaacr her saa ensformig, som om ieg var i Kloster, og dog boer ieg paa et Riddergods og staaer i Felten. Idag havde ieg lovet den gamle General at kiøre med til Vorsøe, en Øe, der ligger i Horsensfjord, l x / 4 Miil herfra. Der er en Have med megen Frugt og Humle, som skulde plukkes af. Jeg skulde hovedsagelig besee hans Stude, der overalt interesserer ham mest i Verden, og da ieg stiller mig an, som om ieg havde Studeforstand, saa maae disse Dyr, hvoraf der paa Gaarden håves henved 300, ofte passere Revue for mig. Kl. 9 i Morges kiørte 3 Vogne for, den ene for mig og Generalen, de 2 andre for Forvalteren, og en Mængde B^olk og Gartneren, som skulde plukke. Damerne kiørte ikke med. Kranold, Schaumburg og Schøller vare til Hest. For at komme til Øen kiører man omtrent J /s Miil giennem Søen, men som er saa lav der, at den kuns rækker Hestene til over Knæerne. Vi besaae nu først gandske nøie 50 Stude, som græssede der, derefter besaae vi Haven, som var fuld af Frugt, især en stoer Mængde Rainetter, men en stoer Deel vare nedfaldne og mange opædt af Snegle. Ved Tilbage-Kiørselen forfeilede vi Veien, da der var falden en saa tyk Taage, at man ikke kunde see to Skridt, men kom dog igien paa ret Vei. Obersteltn. Meza kom egentlig herud for at udgyde sin Galde over, at vi ikke vare blevne Commandeurer af Dannebrog. Du maa ikke vente, at ieg sidder meget stille ; thi ieg kan endnu ingen Tobak ryge, — ieg har røgt 3 — 4 Cigarer, men ieg kan aldeles ikke afvinde det nogen Smag. Stensballegaard, den 21. October 1848. 2 ) Jeg haaber gandske vist, at vi endnu komme hiem før Vinteren. Was Aufruhr und Spectakel im ganzen Lande angeht. Mandskabet af Aargangene før 1840. En Del af de følgende Breve, dat. Oktober og November, er uden stor Inter- esse og omhandler kun private Sager. so glaube ich nicht daran — die Conservativen und Verniinftigen sind doch hier die iiberwiegende Zahl. leg troer ikke paa en Indrykken i Slesvig. Det er mig übehageligt, at Stemningen er saa meget imod Tscherning, ieg vidste ikke, hvor vi skulle faae en Bedre fra, naar han kuns ville forandre sin Omgivelse, Harbou, Lehmann og Miillen. Her i Jylland er det som overalt, at der er nogle Skrigere, som vil Krig til sidste Mand, naar de selv kuns ere i Sikkerhed, men den større Deel vil Fred og Roe. Lieutn. Schaumburg er kommen som Adjutant til General Moltke til 3. Brigade, og i hans Sted er Wedelfeldt 1 ) af 1. Bataillon kommen til mig, men han er endnu ikke kommen her. leg er meget spændt paa, hvad de følgende 8 Dage bringer. Et vigtigt Tidspunkt! Tysk.) Stensballegaard [November]. Nu har vi faaet Ordre til Opbrud for at marchere hjem. Begge mine Reservebatailloner marchere i Morgen fra Kantonnementet og de 3 Liniebatailloner i Overmorgen. Jægerkorpset gaar til Nyborg, alle de andre til Fredericia, hvor 4. Reserve, 12. og 13. skal blive. 1. Reserve gaacr videre til Kjøbenhavn, men jeg véd endnu ikke paa hvilken Maade. Jeg rejser paa Lørdag herfra lige til Fredericia, hvor jeg skal blive et Par Dage, hvor længe véd jeg ikke rigtig, men den 4. eller 5. [November], maaske tidligere, er jeg dog vistnok i Kjøbenhavn. Kan Du nu se, at jeg kom hjem i Vinter! Om ogsaa Opholdet i Byen ofte bliver afbrudt, er jeg dog den længste Tid der. Vore Sager staaer sikkert nok ikke godt for Øjeblikket, men jeg haaber, at Galskaben og Uenigheden i det sydlige Tyskland snart vil stille Alt bedre for os. — 2 ) Fra Sekondlieutenant Wedelfeldt (se Side 112) foreligger der en Del Breve, der betegner ham som en glad og frejdig ung Officer, der var Rye særdeles hengiven. Senere var han Adjutant ved 7. Brigade i Odense (Oberst Hage-" mann), men kom, kort før Krigen atter udbrød, tilbage til Rye efter dennes Foranstaltning. Efter dette Brev har Rye begivet sig til Kjøbenhavn den 13. November. Søndag Middag [18. November 1848]. —Nu har ieg tilbragt den første Nat i Sønderborg. 1 ) Min Seng og Værelse er meget godt, men en Sommerbolig meer end indrettet for Vinteren. Mit Beboelsesværelse er en smal Sal med 4 Fag Vinduer, deri en lille tynd Kakkelovn, som strax oser, endskiøndt ieg varmer kuns med Tørv. Siden Kl. 9 imorges har ieg stadigt havd Besøg, undertiden hele Stuen fuld; alle Byens Autoriteter og Embedsmænd og alle herværende Søe- og Landofficierer, der have et eget Commando. — Det har frossen den hele Dag. leg var i Eftermiddag nede at besee Værelserne paa Slottet, der ere indrettede til Caserner. leg vil imorgen eller overmorgen ride hen til Augustenborg for at besee de der for General Hansen indrettede Værelser, men som Tscherning ansaae det for urigtigt at flytte hen i — jeg vil haabe, at denne Krigsminister har en anden Anskuelse, hvis ieg skal blive her i Vinter, thi her i Byen er det meget vanskeligt at faae et nogenlunde antageligt Qvarteer. Her er et kongeligt Huus, og som ogsaa nogenlunde er meubleret, men dette har civil Guverneuren Riegels gandske faaet til Af benyttelse, naar Kongen ikke er her, og han har nu, som ieg troer ieg har sagt Dig, skrevet til sin Familie, at de skulle komme herover. Dog ieg vil ikke qvæle mig derom, før ieg veed, ieg skal blive her, som ieg vel ikke faaer at vide før Torsdag. — Overalt haaber ieg, det ikke varer længe, før ieg erholder min Bestemmelse, og at Du ogsaa kunne tiltræde Din Reise, hvis Du skal herover. leg vilde gierne være General og have de med denne Stilling følgende Behageligheder, men ieg vikle meget ønske at komme tilbage til Kiøbenhavn, og ieg vil slet ikke være bedrøvet, om Krigsministeren bestemmer Oberst Rømeling til at være Høistcommanderende paa Øen. Om Olaf Ryes Sendelse til Als se Side 107 ff. Sønderborg, 24. Novbr. Kl. 10 Form. 1848. Torsdag Aften Kl. 10. — Allerede er det 7 Gange 24 Timer, siden ieg forlod Dig, og endnu har ieg intet seet fra Dig siden. Imorgen venter ieg baade fra Krigsministeren og fra Dig, begge med lige Længsel. Igaar var ieg paa Augustenborg for at see de der indrettede Caserneringer paa Slottet, samt det Qvarteer, der er bestemt for Overcommandoen, hvis den skulde flytte derhen. Nu kom Posten. leg har faaet Ordre at bytte med General Biilow, han skal her til Als og ieg til Jylland. Naar denne Ombytning skal finde Sted, veed ieg ikke, men det skeer vel strax. Ingen skal medtage sine Staber. leg er ikke tilfreds med denne Ombytning. Ikke fordie ieg heller er i Jylland end her, men der ligger en Tilsidesæltelse deri. Dog det maae nu være. Naar ieg kommer til Colding og faaer at see, hvordan alt staaer der, skal ieg skrive Dig til. Det bliver sikkert vanskeligt at faae et godt Qvarteer der, og vi maa sikkert opgive at holde Huusholdning og lade Mad hente. I intet Tilfælde ville vi indrette os anderledes, end at vi uden Vanskelighed og Bekostning kan bryde op og Du tilbage til Kiøbenhavn. Beed Wørishøffer skaffe mig at vide, hvorfor denne Omsætning. Jeg havde ventet Oberst Rømeling, men ikke Biilow. — Endnu sidder ieg her i Sønderborg og ærgrer mig, thi egentlig behandler man mig meget slet. Først jager man mig her til Als, og saa er dette Commando for stort, saa lader man mig afløse ved — Biilow, og saa bliver ieg sendt til Jylland, da man dog meget godt kunne begribe, ieg ønskede heller at være i Kiøbenhavn, — var ieg uduelig paa Als, er ieg ogsaa uduelig i Jylland. Var det ikke midt i Krigen, søgte ieg strax min Afsked for Svagelighed. Formodentlig kommer Biilow imorgen, og saa reiser ieg strax. leg er da maaskee Tirsdag Aften i Colding, Fridericia, Weile eller Gud veed, hvor ieg skal hen. Det omtalte Avancement kommer heller ikke!!! bestemme, om Du for 3 Maaneder vil giøre den Reise. Endnu kan man antage, at Overfarten over Beltet vil være uden Fare og Besværlighed til henad Juul. leg har bedet Wørishøffer gaae hen i Krigsministeriet; naar Du seer ham, saa bed ham giøre det saa snart som mueligt og saa strax skrive mig. leg skal ogsaa lade min Stab blive i Kiøbenhavn og tåge Biilow's! — — — Nei! Alt er mig fatalt!! — — — Kl. er 12 Mandag. Endnu er Posten ikke kommen, og saaledes heller ikke Biilow, hvis han kommer, reiser ieg strax imorgen — overalt er min Bestemmelse at reise Dagen efter, at han kommer. Sønderborg, 30. November 1848. Aften. Idag er General Biilow kommen, og imorgen Kl. 10 afgaaer ieg herfra til Assens og derfra over Fridericia til Colding, hvor ieg sandsynlig bliver. Biilow er bleven saa længe borte, fordi han var permitteret til Viborg og ikke før faaet Ordren. Endskiøndt Du ikke vil komme til at more Dig synderlig i Colding, hvor desuden Boligen ikke er synderlig, ville ieg dog gierne, at Du skulle komme derover, hvis den Indkaldelse af Mandskab, som Biilow sagde var skeed, ikke hentyder paa, at vi hver Dag kan vente Befaling paa at rykke ind i det Slesvigske. Dette vil Wørishøffer nok skaffe Dig at vide ved Krigsministeriet. Hvis det altsaa er at formode, at vi skal blive staaende ved Colding, saa raader ieg Dig at sætte Dig i March saa snart mueligt. Du kiører med de toe lysebrune Heste og Wienervognen. leg antager, at Du kan have Dine fleste Sager paa Vognen, især naar Du lader Tjenersædet bagpaa aftage og sætte et Bret paa, hvorpaa en Koffert kan bindes, nemlig den lille Sælhundskinds Koffert (denne Koffert maa der først sættes en nye og god Laas for). Skulle Du maatte have mere, saa sender Du en Kuffert med Ageposten til Colding. Vi kan ikke tænke paa at holde vor egen Husholdning, men maae lade vor Mad hente i Værtshuset eller maaskee logere der. leg ønskede, Du medtog en Deel Sølvtøi, maaskee al den Smule, vi have — — . x ) Her følger en nærmere Betegnelse af det Sølvtøj, Dækketøj m. m., som skal medtages. medtages. Sadlerne sendes alle — — enten med Skibsleilighed — eller med Posten. Wørishøffer eller Wedelfeldt vil vel skaffe Dig at vide, om der er et Skib til Fridericia, en Skipper Møller pleier stedse at segle mellem Kiøbenhavn og Fridericia. Lad lens besørge Topper eller Blinker sat paa vort Seletøi. lens tåger begge sine Livrée-Kioler med. Naar Du vil reise, saa maae Du betænke, at Du maae være i Corsøer til en Tid, naar Dampskibet fører Posten over, ieg troer næsten, det er hver Dag omtrent Kl. 10 Formiddag, dog derom maae du lade spørge paa Posthuset. Saa lader Du Middagen forud lens kiøre med den pakkede Vogn, inclusive det meste Reisetøi, han kiører da i Mag til Roeskilde, tåger alle Sager ind i sit Værelse der og fodrer sine Heste meget godt og holder med Vognen ved Bahnegaarden den følgende Morgen, naar det første Tog kommer. Du med Dit Følge tåger om Morgenen tidlig en Droske, som er bestilt lige over for om Aftenen, for at komme med det første Tog. I gaae alle, Sine ogsaa, paa 2. Plads. KL. 8 eller senest 9 er Du i Roeskilde, hvorfra Du kiører uden at opholde Dig 2 Miil, her lader Du give Brød og kan gaae ud af Vognen. I Ringsted er Du omtrent Kl. 12, her kan Du enten spise en Smule eller drikke Kaffe. Kl. 1 kiører Du videre. I Krebshuset giver Du Hestene Brød og stiger ud. KL 5 er Du i Slagelse. Du beder Capt. Wørishøffer skrive til Lieutn. Løvenhielm, som ligger i Slagelse, at han bestiller et varmt Værelse for Dig i Værtshuset (Posthuset), den Dag Du kommer, og Middagsmad, det koster det samme, og saa kommer Du strax ind i et behageligt Værelse, ogsaa er det bedre, naar Maden er færdig. Den følgende Morgen maa Du kiøre ud Kl. 7 eller senest 7^2, Du kan sandsynlig kiøre lige ned til Skibsbroen og gaa ombord, dog kan Du spørge Dig for i Giæstgivergaarden ved Siden af Posthuset eller paa Posthuset selv. I Nyborg skal ieg skrive til Lieutn. Holst og bede ham tåge imod Dig, naar Du kommer. Er Du tilkommen og daarlig, naar Du kommer, saa kan Du gierne blive der til næste Dag og indlogere Dig hos Skjoldborg, 1 ) Skal være Schalburg, som havde »Postgaarden« i Nyborg. til Kl. 2 — 3 og dog komme til Odense om Aftenen. Her vil ieg see at sende Dig friske Heste imøde. Du maa i Odense tåge ind i Posthuset, hvor vi vare. Den følgende Dag kommer Du vel neppe længere end til Middelfart, og her skal ieg nok see at komme Dig imøde. lens betaler for sig i Roeskilde, Hestene, Vognen og lens er frie. — Wørishøffer vil besørge Marchroute for ham. Ved at gaae paa Jernbahnen, som koster 2 x / 2 å 3 Rd., sparer Du et Natteqvarteer og kommer langt behageligere. Tysk.) 1. Brev fra Kolding 1848. 2. Decbr. Aften Kl. 10. Nu sidder jeg her i Kolding. Jeg er først kommen hertil for et Par Timer siden. Jeg bor i et Værtshus og tror endnu, at det er det rigtigste at blive her, endskøndt Værelserne ikke er gode. — Jeg har i mit forrige Brev været alt for hastig til at bestemme din Rejse. Giv Dig god Tid, det er det samme, om Du kommer 8 Dage tidligere eller senere, der er ikke Is i Belterne før Jul, og hver Dag kan bringe vigtige Begivenheder, især fra Tyskland, hvor alt staar paa Spidsen. Naar Du erfarer, at vi foreløbig intet har at frygte, men efter al Sandsynlighed bliver her rolig et Par Maaneder, begiver Du Dig paa Rejsen, men jeg vilde for intet i Verden have, at Du kom her under et Opbruds Forstyrrelse, hvilket vilde være upassende for os begge. Jeg haaber og tror det ikke, og tror egenlig, at det kun er en Forsigtighedsregel af Hensyn til et muligt Overfald paa Als. 1 ) Men skulde Regeringen i Preussen trække det korteste Stråa og Republikken blive erklæret i Tyskland, saa erklærer Slesvig-Holstenerne ogsaa Republikken, og saa kunne vi vente en Oversvømmelse hver Dag. I Begyndelsen af December fik en Del Afdelinger Ordre til at indkalde, og Styrken paa Als blev samtidig meget forøget. sendt Hagemann eller en Anden herhen. Jeg maa nu være tilfreds, enten jeg vil eller ikke; naar jeg dog blot blev General i disse Dage, vilde jeg endnu lade det gaa. Jeg haaber, Wørishøffer vil drage Omsorg for, at en Mand saa snart som mulig bringer mig Fuxen herover, thi jeg maa jo nu laane Heste. Du beholder i hvert Fald de to Brune, selv om ogsaa Du ikke strax kommer til at rejse. Jeg beder Dig i det Hele taget om ikke at overile Dig med Rejsen, da der som sagt saa let kan passere noget, og er Du først her i Vinterens Hjerte og ikke kan komme over Beltet, saa er Du egenlig ilde faren, jeg véd da ingen Steder, hvor Du kan tåge hen, undtagen til Frøken Juel-Wind paa Stensballe. Naar man spørger Dig, hvoraf Brigaden bestaar, saa er det: ]0., 12., 13. Liniebataillon, 1. Jægerkorps, 6. Liniebataillon, 1. (Krabbe), 2. (Stockfleth) Forstærkningsbataillon, 2 Kompagnier af 1. Reserve- Jægerkorps, 2 Eskadroner Dragoner. Summa: 10 Afdelinger. — leg har i flere Dage havd en saadan Snue, at ieg ordentlig har været syg. Paa Als kiedede ieg mig saa og var stedse syg og i daarligt Humeur, at ieg sjælden gik ud, og ved denne Hiemmesidden har ieg sikkert faaet det. Idag er ieg meget bedre og vil ogsaa gaae ud og see mig om efter en passende Boelig, thi her gider ieg dog ikke været. Kuns i yderste Nød beholder ieg dette. Naar Du kommer, saa tag alle de gamle Kort, der findes hos os, for at vi kan spille Robutz 1 ) og lægge Cabale. Med at give Selskaber her troer ieg ikke, det vil gaae. Golding, 7. Decbr. Aften Kl. 7. — — leg har besluttet, som ieg anseer for bedst, at blive i Værtshuset, ehdskiøndt Værelserne ikke ere saa gode, de ere især meget lave under Loftet. Insurgenterne begyndte iforgaars at trække en Cordon langs Grændsen, hvor stærk veed ieg endnu ikke, heller ikke. Der menes vistnok det bekendte Spil »Rambus« (»Rapusec). er paa hele Linien, imorgen reiser ieg til Ribe for at see, hvordan der seer ud, og om den Bataillon, som staaer der, er aldeles afspærret. Colding, 12. Decbr. Aften. — Vi leve her i den dybeste Fred og have ingen Ordre til Indkaldelse faaet. Som Du af mit sidste Brev har seet, er ieg reist til Ribe og Varde, hvorfra ieg kom hiem i Nat Kl. 2. Hensigten af min Reise var for at inspicere, men tillige for at see, hvordan det stoed sig ved Ribe, om Insurgenterne havde besat den Strimmel af 1000 Alen Slesvigs Grund, som man absolut maa passere for at komme til Ribe, og derved gandske afskaaret den i Ribe liggende Bataillon, som ieg da havde maattet aabne med Magt, men den omtalte Cordon, som de har trakket, gaacr her fra Colding over Gram og til 3 Miil syd for Ribe. x ) Skriv mig til, naar Du afreiser. Tysk.) Kolding, Mandag Morgen 12. Marts 1849. — Jeg kom hertil i Nat Kl. l 1^ 2 )- Det har været mig umuligt at skrive til Dig i Middags. Jeg har, siden jeg imorges Kl. 8 kom ud af Sengen, ikke været et Øjeblik alene. Først Adjutanterne, saa Oberst Krabbe 3 ), Sehested og flere Officerer, saa Overauditør Qvistgaard, Provst Boyesen, Hansen, Ltn. Tronier og flere, og før jeg fik et Øjeblik Ro, var Posten allerede gaaet. Da jeg ankom hertil, laa der et Brev fra Kammerherre Schøller, hvori min Udnævnelse til General, der allerede er underskrevet den 6. d. M., samt Gratulation, og i Dag med Posten kom den fra Krigsministeren gennem Generalkommandoen 4 ). Se herom Generalstaben Den dansk-tyske Krig. 11, 1, 216 ff. Rye havde fulgt sin Hustru fra Kolding til Kjøbenhavn. Oberst Oluf Krabbe, f. 1789, død som Generallieutenant 1864, var en Broder- søn af Olaf Ryes Svigerfader, Major N. F. Krabbe. Kgl. Resol. af 7 / 3 1849. P. 2: > Oberst af Infanteriet Olaf v. Rye, R. af Dbg. og Dbmd., p. t. Kommandør for 5. Infanterie Brigade, tillægges Generalmajors Karakter, dog indtil videre uden Anciennitet«. Jeg beder Dig nu at sende mig en Uniformskjole med ægte Broderier, ligesom Du med Harbou har sendt mig 2 Par Generalsdistinktioner. [Paa Dansk] Kunde ieg faae nogle brugte Frakkebesætninger, ville ieg sætte dem paa en af mine gamle Frakker. Pikkelhue veed ieg ikke, om ieg faaer hos General Krogh, han talte engang om at han havde 2 1 ). Handsker derimod maae ieg have, men ikke med for lange Opslag. Den lille Handskemager ved Siden af kan vel giøre dem. Colding, 14. Marts 49. 2 ) i Eftermiddag var Major Torp, Beck, Høst og Sehested 3 ) kiørt ud en lille Tour med en af vore Trainvogne, og Høst var Kudsk. Paa Hiemtouren, da de skulde ned af den lange steile Banke ad Veile-Veien, kiører vel Høst uforsigtig, det var en Smule frosset paa, og saaledes løb Vognen meget let, og Hestene kom fra Begyndelsen i saadan Fart, at de ikke kunde standses. De seilede nu i fuld Fart ned ad Banken, og da Vognen stødte efter og slog dem paa Haserne, saa Skindet røg af, bleve de af Smerte og Skræk aldeles vilde; med Nød og Neppe holdtes de i Veien uden at støde mod flere Vogne, der kom dem imøde. Skildvagten i Porten vilde forsøge at standse dem, men forgiæves. Ved det 5. — 6. Huus inde i Byen kom de Rendestenen for nær. Vognen væltede, og [i] den frygtelige Fart fløi lille Beck over alle de Andre og over Rendestenen hen paa Fortouget, hvorved hans Næsebeen fik et lille Brud, dog siger Rosenstand (Frøken Eilskows Kiæreste), at det ikke er farligt; Generalerne bar før Krigen høje Pikkelhuer med en hvid Sveif. Et Brev dat.: Fridricia den 13. Marti iMorgen 49, hvortil han var rejst for at melde sig, indeholder kun Kommissioner vedrørende Uniformsgenstande. Af disse Officerer var Kaptajn Hans Charles Johannes Beck, f. 1817, Stabs- chef hos Olaf Rye. Han deltog med Hæder saavel i Krigen 1848 — 50 som i Krigen 1864, hvor han var Chef for 1. Regiment og senere Brigadechef. Af- sked 1873. Død 1890. Premierlieutenant Johan Ditlev Høst, f. 1818, var Adjutant hos Olaf Rye. Han blev Kaptajn i April 1849. Han var Bataillonschef i Krigen 1864, blev General og Brigadechef 1879 og døde 1882. Næsen ikke blev videre fordærvet. Nu ligger han gandske stille med kolde Klude over Ansigtet. Han er kommen slemmest væk. Torp har forstødt sine Skinnebeen og ellers faaet nogle lette Contusioner, men han gaaer oppe og befmder sig forresten vel. Høst har faaet den ene Tommelfinger fordærved og erholdt et temmelig slemt Stød, men gaaer oppe og bryder sig ikke saa meget om Smerten, som han ærgrer sig over Historien, hvortil hans Uforsigtighed har givet Anledning. Sehested har faaet et Stød i Hovedet, men som ikke skal være af Betydenhed. leg er nu paa en Maade gandske allene, da Wedelfeldt endnu ikke er kommen, og det er uvist, om Høst kan skrive, da det er den høire Tommelfinger. Selv Wethje skal afgaae til 5. Bataillon, hvor han er ansat som Overcommandeersergeant, og endnu have vi ingen Brigadeskriver i hans Sted. leg kommer vel derfor mod Sædvane til at tåge fat selv imorgen. — leg lever meget frugalt her, ieg holder min egen Gaffe med nogle Tvebakker. Kl. 1 spises der Middag, som er til dato meget god, og Alle ere særdeles tilfreds dermed, og drikker da strax 1 Kop Caffe. Om Aftenen laver ieg min The med Tvebakker til. Efter de tydske Aviser seer det jo for os temmelig godt ud, de føre et meget spagfærdigt Sprog i Regelen. Det hedder i det Slesvigske, at alle deres Tropper skal samles norden for Flensborg, for at gaae til det Sundevedske, ved Flensborg var der iforgaars tilsagt Qvarteer til 7000 Mand. Kolding, 17. (Løverdag Middag) Marti 49. Igaar er der bestilt Qvarteer i Haderslev for Hanseaterne, overalt begynde Insurgent-Tropperne og nogle fra de smaae tydske Ganaillier, at marchere nordpaa, som Badensere og Hessere. Idag stoed i alle tydske Aviser, at man fra Berlin endnu haabede paa Fredens Afslutning, og fra London, at Underhandlingerne vare nu rykkede saa langt frem, at Dannemark kuns skulde afgive sit Ultimatum (sidste Beslutning). Forresten er Schlesw.-Holst. Zeitung fuld af Rustninger i alle Retninger. presses som Soldat, de fleste gaae nordpaa, kuns faae lade sig antage i vore Batailloner. Golding, 20. Marts. — Nu er der gaaet fulde 8 Dage hen, siden ieg hørte noget fra Dig, skiøndt der er saa mange Ting, som ieg vilde have Beskeed om. leg skulde næsten troe, Du er bleven hovmodig, siden Du er bleven Frue Generalinde og hendes virkelige Naade og vil ikke mere have noget at bestille med mig. leg havde ventet, at [Du] med forrige Pakkepost havde sendt mig Guldsnorer til Vest og Hue; Tiden løber hen, og ieg kan ikke faae disse Sager til den 27. x ), men her seer det slet ikke ud derefter, Tropperne ligge endnu spredte over hele Landet, og især Cavalleriet ligger endnu gandske rolig i Randers og Aarhuus. Her have vi jo naturligviis de mangfoldigste Rygter, snart om Fred, snart om Vaabenstilstandens Forlængelse paa to Maaneder med Besættelse af det Slesvigske, snart uden denne Besættelse. Af Aviserne bliver man heller ikke ret klog. Alle ønske kuns, at det dog maatte komme til en endelig Afgiørelse. Her oppe paa Grændsen i Haderslev og Vonsild samt Foldingbroe ere de slesvigholstenske Tropper sidst i forrige Uge afløste af Bremere og andre Hanseater. Endnu er der ingen betydelige Masser Rigstropper kommen til Hertugdømmerne. Colding, 24. [Marts] Aften. — Endskiøndt ieg skrev til Dig i Forgaars, vil ieg dog allerede begynde med at fortælle Dig, hvad der passerer mig. Som Du io veed have vi endnu i 8 Dage, indtil den 3. April, Vaabenhvile i det Haab, at Freden forinden vil blive afslutted, da baade Preussen, England og Rusland absolut vil have Fred. leg reiste igaar Formiddags med Wedelfeldt til Fridericia Kl. lO l^ for at hilse paa den commanderende General og for at høre Nyt. Kongen var kommen der fra Als paa sit Dampskib om Morgenen Kl. 8, besaae Fæstningsværkerne og spiste saa Frokost hos Krogh. Kl. Den 28. Marts var Vaabenstilstanden udløben. l x / 4 gik han igien ombord for at gaae til Assens og derfra til Fredriksgave, hvor han vil blive 8 Dage. leg kom 1 f 2 Time for sildig for at see ham. Vi spiste Middag hos General Krogh og kiørte strax hiem. leg var hos Frue Krabbe for at gratulere hende, da Manden er bleven Brigadecommandeur. Nyt, som ieg hørte, var denne 8 Dages Roe 1 ), som naar den ikke skulde føre til Fred, i militair Henseende kuns kan skade os. Hvorledes det skal blive, kan Ingen vide. Man ruster og raster og sammenhober Tropper fra begge Sider i det Haab at imponere. Oberstlieutenant Wagner fandt ieg meget lidende saa vel legemlig som aandelig. leg vil haabe, min Samtale med ham vil have en heldig Indflydelse paa ham. Han boer hos Fru Krabbe og har det særdeles godt 2 ). — — Efter Anordningen, veed Du vel, skal Du betale 4 p for hvert Brev, Du baade faaer og afsender. leg har kiøbt et meget godt og ret smukt Seletøi for Arbeidshestene, nu er kuns Sagen at faae det derover. leg har modtaget Pakken med Kiolen. — Kiolen passede meget godt, og ieg er meget tilfreds dermed. I Nat har Oprørsregieringen stoppet Posten, saa vi ingen tydske Aviser har faaet. Som Følge heraf og af Vaabenstilstandens Udløb har ieg idag ladet sætte Forposter ud for at sikkre mig for et pludseligt Overfald, men her ligger kuns det ene Compagnie i Byen, og ieg vil ikke lægge flere herhen 3 ). Vaabenstilstandens Forlængelse til den 3. April. Han døde i Odense 2. Maj 1849. Paa Grund af Befæstningsarbejderne paa Fredericia Fæstning var Bataillonerne koncentrerede om Fredericia, og flere af Afdelingerne havde indkaldt deres permitterede Mandskab. I Kolding var der kun efterladt et Kompagni. ±Jev var foregaaet en mærkelig Forandring med Olaf Rye i Løbet af Felttoget 1848. Dette er ikke alene udtalt af Folk, der stod ham nær og kendte ham, men det bekræftes yderligere af hans Breve. Hans mangeaarige Garnisonsliv havde hæmmet hans Udvikling og indsnævret hans Blik paa Livet og Forholdene, og det er da intet Under, at de nye, helt forskellige Forhold og det stærkt bevægede Liv, som han pludselig kom til at leve i, fik en mægtig Indflydelse paa hans livlige og modtagelige Natur. Den tragiske Konflikt var forbi. Han havde med blødende Hjerte gjort sin Pligt, da han kæmpede mod sine «vildledte Brødre*, som han kalder dem, og hans ægte Soldateraand udfoldede sig i hele sin Styrke, da han kom til at staa over for Preusserne. De var ikke Brødre, ikke Landsmænd og Medborgere, men kun Fjender, og der var intet mere , som holdt hans Arm tilbage , naar den var hævet til Slag. Den 10. Maj begynder han pludselig at skrive sine Breve til sin Hustru paa Dansk og med faa Undtagelser vedbliver han dermed ; om dette er efter Aftale eller Følgen af en tågen Beslutning, vides ikke, men selv om det uvilkaarlig er kommen af sig selv, kan det tages som et Bevis paa,^at han nu ikke alene følte sig mere »dansk«, men at det ikke faldt ham let og passeligt at benytte Fjendens Sprog, nu da alt omkring ham var dansk, og da Modsætningen mellem » Dansk « og »Tysk« netop kom skarpere frem end nogensinde før, saa skarpt, at det blev et Dogme, at Dansk var godt og Tysk var ondt. Svenskerne vilde komme til Hjælp, for at de sammen med de Danske kunde gaa over Alssund og slåa Tyskerne »saa at de erindrer os i Aarhundreder«. Da der kort efter indsamles Penge og Værdigenstande til Staten, skriver Olaf Rye strax til sin Hustru og beder hende om at aflevere Sølvterrinen , Sølvthepotten og Sølvgaflerne , »vi kan godt spise med Jærngafler og bruge en sort Thepotte til 3 Og i samme Maaned, Maj 1848, udtrykker han sig i en Tjenesteskrivelse paa en Maade, der viser, at »slesvigholstenske Sympathier« i dette Ords daværende Betydning, har Olaf Rye aldrig næret. En Boelsmand paa Als havde afgivet sin Græsmark til Bygning af Barakker og bad om i Stedet for den at faa en lille Eng, der tilhørte Hertugen af Augustenborg, overladt til Græsning af sit Kvæg. Rye anbefaler hans Andragende og slutter sin Anbefaling saaledes: »Der synes at være altfor megen Skaansel viist mod den Mand [Hertugen af Augustenborg], der ikke alene har foraarsaget denne Skade, men saa uendelig megen i alle Retninger, om man af Skaansel for ham aldeles vilde ruinere en velsindet dansk Mand, der uden Murren offrer sin Eiendom til Statens Tarv. Vel har ieg hørt, at Hertugens Eiendomme ikke skal være beslaglagte, men denne Ordre er dog formodentlig fra en tidligere Tid, inden hans Handlemaade offentlig og talende havde stemplet ham som Landsforræder, og det vilde være meget uhældigt for Armeen og vor retfærdige Sag 1 ), om den gode Stemning for os, som hidtil har hersket imellem Landbefolkningen, skulde forandres til Uvillie og Misstemning, naar de see, at de maa bære alle Krigens Ulykker og Forrædderen skaanes. Ulkebøl Præstegaard. 22. May 1848. Ærbødigst Olaf Rye. Der er hvisket ikke lidt om Olaf Ryes slesvigholstenske Sympathier. Sandheden er vel den, at da hans tidligere Kammerater brød deres Ed til deres Konge, var deres Magt over ham brudt. Som en ægte Soldat gav han sig ikke af med Politik, men han lod sig i den Henseende let paavirke af sine Omgivelser. 3 ) Dette er ikke fremhævet i Skrivelsen, som findes mellem Justitsraad Gluds efterladte Papirer. spores i hans lettere og lysere Sindsstemning, omtales ogsaa af Feltpræsten Fr. Helweg, der især i 1849 var meget sammen med ham. Han siger udtrykkelig , at Olaf Rye i 1849 ikke mere gjorde nogen Forskel paa den nationale. og loyale Kamp saaledes som Aaret i Forvejen, da han havde sagt til ham: »Jeg kæmper ikke for Danskheden, men for Kongen.* Dette maa dog paa den anden Side ikke forstaaes saaledes, siger Helweg, at Rye med sin Hengivenhed for Kongedømmet var en Tilhænger af Enevoldsherredømmet, han omtalte tvertimod Kongeloven som en Vederstyggelighed. Det har vel heller ikke været uden Indflydelse paa ham, at han lærte at kende og elske den danske Natur. Paa ham, den gamle Jæger, Naturelskeren, Friluftsmennesket, har den vel ikke alene virket mildnende og beroligende, men tillige vakt en stærk Følelse i ham, at det var et Land, det vel var værd at kæmpe —og falde for. Men mest af Alt har vel den Hæder, han vandt, og det Held, han fandt, knyttet ham til det danske Folk. Vel delte han den almindelige Misfornøjelse med de fleste af Hærens ledende Mænd, men han fandt i sine Stabe og sin Brigade ældre og yngre Kammerater, som han sluttede sig til med Inderlighed, og hans livlige, aabne Natur, der fandt Behag i at give sig hen i Samtaler, lod sig vel ogsaa stærkt paavirke i mange Henseender. Men mest af Alt har vistnok hans intime Omgang og varme Venskab med den kloge og i national Henseende saa begejstrede Læssøe indvirket paa ham. Olaf Rye, som i Marts 1848 er saa fortvivlet over at skulle kæmpe mod de »forførte« Kammerater, som ved Slesvig og i Sundeved er saa glad over kun at have med Preusserne at gøre, nærer i Slutningen af sin Krigerbane ikke mere Spor af Betænkeligheder: den 2. Juni 1849 skriver han: »Jeg vilde ønske, at vi snart maatte faa bestemte Efterretninger om Tyskernes Tilbagetog, og at vi kun have med Insurgenterne at gøre, for at vi i Hast kunne faa Sagen tilendebragt. Men ogsaa i antlre Henseender forandrede han sig. Han var som sagt en opbrusende Mand, og Hidsigheden løb ofte af med ham. Det store Arbejde, han havde med at bringe sin Brigade paa Krigsfod, med at faa Alt til harmonisk at føje sig sammen, de forskellige Anskuelser, han maatte drøfte og imødegaa, de mange Mennesker, som han kom i Berøring med, lærte ham nu Taalmodighed. haanden Sagen med mere Ro, og han forvirrede ikke mere sine Adjutanter, Bataillons- og Kompagnichefer med sin Ilterhed i Forretningerne. Den samme Høvdinge-Ro. som han altid bar til Skue i Kampen, lagde sig nu over hele hans Væsen. Naar den gamle Utaalmodighed steg ham til Hovedet, greb han nu sin Feltpibe eller en Cigar. Forholdet mellem Olaf Rye og hans Mænd havde et ganske særligt Præg. Han stod sig gennemgaaende godt med alle sine Befalingsmænd; de ældre, som kendte ham fra Garnisonen, og som aldrig havde sporet særlige militære Anlæg hos ham, respekterede ham nu fuldt ud, men var dog for en stor Del tilbøjelige til stadig at kritisere ham, de yngre, som kun kendte ham fra Felten, forgudede ham. Han havde altid en bred, aaben Følelse for Kammeratskabet og dets Pligter, som han tidt fik Lejlighed til at lægge for Dagen, og som tidt blev misbrugt, f. Ex. af Helgesen. For ret at bedømme Olaf Rye, maa der lægges Vægt paa, at han vandt meget ved nærmere Bekendtskab, som det saa ofte er Tilfældet med betydelige Mænd. Selv holdt han mest af de Unge. Han sørgede for dem og hjalp dem paa alle Maader. Han lærte dem at føre deres Folk imod Fjenden og han fandt selv, at hans Lieutenanter var de fortrinligste i hele Hæren. De forstod ham og han dem, der var en Harmoni mellem dem og ham, som aldrig svigtede, og de vidste med Sikkerhed ved alle Lejligheder og under alle Forhold, hvorledes Generalen vilde have det, og håndlede derfor i hans Aand. Derfor indløb der saa sjælden Fejl. Andreas Bernstorff, Saabye og Grønlund var hans Yndlinge fra tidligere Dage. Af sine Stabschefer satte han mest Pris paa Wørishøffer, og han bad forgæves om at faa ham tilbage paa Grund af det hjertelige Forhold, der herskede mellem dem. Men Krigsminister Hansen, »der aldrig var Rye god«, ansatte Wørishøffer som Stabschef hos sin Yndling de Meza. Derimod lykkedes det Rye at faa en anden Officer fra 3. Brigades Stab; det var den unge, muntre Premierlieutenant F. Wedelfeldt, som nu — i Vinteren 1849 — var Ordonnansofficer ved Brigaden Hagemann. Hovedet,-vil han dog hellere til Rye, »dels fordi jeg gjør forferdelig af ham, dels ogsaa fordi jeg troer, at man under ham kommer mere med.« Og da han faar sit Ønske opfyldt, siger han ogsaa: »Jeg har det prægtigt her hos Rye, han er saa herlig at være hos som kun muligt, og er en ganske anden flot Fyr at leve med end Hagemann.* Thi Rye var livlig og kammeratlig i Omgang, holdt ikke af Skrivestue-Forretningerné og var altid paa Færde, snart med at rekognoscere Egnen, snart med at gøre Besøg paa de omliggende Herregaarde. »Rye rider og kører med mig paa Landet* , skriver Wedelfeldt, »og præsenterer mig, og vi komme meget ud. Den endelige Plan for Felttoget 1849 bestod i, at Hovedstyrken skulde rykke frem fra Als medens Ryes Korps støttede Operationerne ved at marchere ned i Sønderjylland, samtidig med at Flaaden gjorde en Diversion imod Ekernforde. I den etterfølgende Dagbog kan Begivenhederne ved Ryes Korps følges fra Dag til Dag, saaledes som han selv med knappe og tørre Ord noterede dem ned. Hans Tanker og Stemninger ved det, der skete, kan følges ved de indflettede Breve. Forinden denne Dagbog og disse Breve meddeles, skal dog ogsaa for dette Felttogs Vedkommende gives en Oversigt over Begivenhedernes Gang og en Del andre Oplysninger, som vedrører Ryes Personlighed. Vaabenstilstanden, som var bleven forlænget i otte Dage, hvilket Rye med Rette kalder uheldigt i militær Henseende, da Oprørshærens Forbindelse med Rigstropperne derved blev tilvejebragt, var endt den 3. April. Samme Dag rykkede Rye 4 Mil frem, omgik Haderslev, forjog Fjenden og tog Hovedkvarter i Magstrup. Korpset blev hilst med Glæde af den sønderjyske Befolkning, samtidig med at Kanonerne hørtes tordne fra Dybbøl. Alt tegnede til Held og Hæder, men Heldet vårede kun kort, takket være det danske Krigsministerium. Den 4. rykkede Rye videre frem mod Aabenraa. Hans Korps var behersket af Kamplyst og Glæde, han selv var i glimrende Humør og fald af Fyr og Flamme. Strax om Morgenen, da han talte med sine Officerer, gned han fornøjet sine Hænder og sagde: »Jeg tænker, mine Herrer, at vi faar en varm Dag i Dag. Fjenden trak sig tilbage, alt som Rye rykkede frem, og der var god Udsigt til at det skulde lykkes at bringe den tyske Hær i Klemme mellem den danske Hovedhær i Øst og Korpset, der kom fra Nord. Det gik rask frem, men da Generalen var i Nærheden af Øster-Løgum mellem Immervad Kro og Røde Kro, kom en Ordonnansofficer ridende med Ordre til ham om at standse og vende om. Ryes Skuffelse var umaadelig, hele hans Hæftighed brød løs, han hverken kunde eller vilde beherske sig og gav sin Harme Luft i Alles Paahør, — den samme Virkning havde denne Efterretning paa hele Korpset, Officererne skændte, og Folkene blev gnavne. Den ulykkelige Kontraordre var fremkommen ved, at Krigsministeren, der imod Overkommandoens Ønske havde befalet den hele Bevægelse, nu frygtede for Rigstropperne, der var i Ilmarch nordpaa for at fuldende Forbindelsen med Slesvig-Holstenerne. Han forbød derfor Overgeneralen, General Krogh, at indlade sig i en alvorlig Kamp ved Dybbøl og gav Ordre til, at General Rye hurtigst mulig skulde gaa tilbage igen over Grænsen. Rye var rasende, ved en forceret March havde han haabet at forene sig med Hovedhæren mellem Aabenraa og Flensborg, levere Slesvig-Holstenerne et Slag og knuse dem. Pastor Helweg fortæller om sit Besøg hos Olaf Rye samme Dags Aften i Magstrup. »Rye havde ladet Hvile falde paa sig, men jeg skal sande, han var bister, og dog sagde hans Omgivelser, at han var mild i Sammenligning med, da han lige havde faaet Ordren. Jeg for min Del kan ikke klage, han bød mig Goddag, da jeg nærmede mig, rakte mig strax Cigarer og bad mig tåge Plads ved sit Bord, bag hvilket han dampede af alle Kræfter. Det var mig i dette lille Øjeblik en lille Trøst at betragte Rye ; han havde et herligt flammende Blik, ret et Feltherreøje, og det lyste ikke mindre, fordi han var vred. Den Aften lynede det formeligt. En sammenhængende Samtale var der ikke til at tænke paa; Rye udstødte kun korte Sætninger, saaledes: »Jeg tænkte, det skulde have hjulpet, da vi kom af med Kasinoministeriet, men jeg ser Historien er den samme», og lignende I ).* *) Dette Møde gjorde et stærkj, Indtryk paa Pastor Helweg. Endnu i Aar — 50 Aar efter — har den alderstegne Mand i et Brev til Forfatteren af denne Bog fortalt derom: Rye maatte lystre, men fra nu af var han en afgjort Modstander af General Hansen. Medens der blev leveret hædeiiige Forpostfægtninger foran Dybbøl d. 5. og 6. April (Fægtningerne ved Avnbøl og Ullerup), maatte Rye trække sig nordpaa, men han gjorde det mere tøvende og dvælende end Ordren lød paa, for ikke, som han skriver, »at give det Udseende af en Flugt«. Den 5. blev han derfor staaende ved Haderslev, den 6. om Natten gik han tilbage og tog Hovedkvarter i Kolding. Den ene Ordre efter den anden, flere Gange modstridende, indløb til ham fra Overkommandoen, men han tog Alting med Ro, til han nu ogsaa erfarede, at Ministeriet havde befalet Hovedhæren at rømme Sundeved og gaa over til Als. Den 9. April forlagde Rye sit Kvarter til Viuf, og Kolding blev sat i Forsvarsstand, dog saaledes, at den ikke blev udsat for Ødelæggelse. I de paafølgende Dage havde han meget travlt med at klare sig Situationen og førte en levende Korrespondance med Læssøe, som han ogsaa havde en Sammenkomst med den 11., men den 15. rejste han selv til Middelfart, hvor General Krogh havde opslaaet sit Hovedkvarter. Ved sin Ankomst hertil fik han Meddelelsen om, at General Krogh og Læssøe som Følge af Ekernforde-Affæren var afgaaet fra Overkommandoen, og at General Riilow var bleven Overgeneral med Oberstlieutenant Flensborg som Stabschef. Læssøe skulde rejse til Odense som Stabschef ved Kommandoen i Fyen. Nu først bryder Ryés Harme frem, og Udtalelserne i hans Breve er et Bevis for, hvor stærk den er. Der bredte sig en modfalden, mørk og trykket Stemning over hele Hæren efter alle disse Begivenheder, man opgav Haabet og ventede sig kun Ulykker. Gram i Hu kom Olaf Rye tilbage fra Middelfart til sit Kvarter hos den gamle Major Ingwersen paa Viufgaard Kl. 3 om Morgenen. Han maatte være belavet paa Alt, Fjenden nærmede sig og truede med at overskride Grænsen, og han var endnu ikke sikker paa, hvilke Planer den nye Overkommando nærede. hvor Rye sad paa den anden Side af Bordet i Sofaen, hvorfra et Par Øjne, som jeg vel aldrig har set dem, lynede mig imøde . vanskelig Tid, der krævede Mænd med stærke Nerver og overlegen Ro. Oprørt over den Behandling, der overgik Læssøe, skrev han strax Dagen efter til Btilow uden Hensyn til, at Læssøe var i højeste Unaade hos Krigsministeren, og bad med faa og fyndige Ord »som en særdeles Gunst« om, at Læssøe maatte faa den første Bataillon, der blev ledig ved hans Korps. Rye vilde ikke forlade sin Ven i Nøden. Den 16. April lod General Rye foretage en Rekognoscering ad Vejen til Christiansfeld , hvorved det blev bekræftet, at Fjenden var meget overlegen. Den 19. allarmeredes Korpset baade Middag og Aften, og Fjenden skød sine Forposter mere nordpaa, den 20. gjorde han et Angreb, som tvang Rye til at opgive Kolding og langsomt at trække sig tilbage bag Almind-Dalen med Hovedkvarter i Viuf. Samtidig skete der nogle Forandringer i Ryes Omgivelser. Den 17. April kom Premierlieutenant Hans Jacob Rye, en Søn af hans Broder, Byskriver Johan Henrik Rye i Christiania, i Besøg hos ham. Han var paa Vejen til Frankrig, men besluttede sig hurtig til at blive hos sin Onkel, der ansatte ham hos sig som Ordonnansofficer l ). Den 21. om Natten ankom Major Steinmann. Han var bleven udnævnt til Stabschef ved Ryes Korps, hvilket Rye var i høj Grad misfornøjet med. Selv om Kaptajn Beck ikke var nogen fremragende Dygtighed, saa holdt Rye dog af ham og syntes ikke, at han behøvede nogen anden. Steinmann syntes han, især i Begyndelsen, slet ikke om. Det er betegnende for Rye, Biilow og for mange af Datidens Officerer, at de ikke kunde lide Generalstabsofficerer. *) Premierlieutenant H. J. Rye ved Gudbrandsdalske nationale Musketerkorps var født 4. Juli 1816. Da han i August 1849 fratraadte sin Tjeneste i den danske Hær, fik han af sin daværende Brigadechef, Oberstltn. Irminger det Vidnesbyrd, at han »ved sin Tjenstiver, sit uforfærdede Mod og sin hæderlige Conduite havde erhvervet sig sine Foresattes og Kammeraters fuldkomne Tillid og Højagtelse. Alles bedste Ønsker ledsage denne brave Officer, som saa frej- dig har deltaget i Kampen for Danmarks Ret og Hæder. « Han blev Oberst- lieutenant og Chef for Valders Bataillon 1862. Ved Siden af sin Tjeneste arbejdede han ved det norske Vejvæsen. Han døde 28. April 1896. røde Fjer«. Hedemann, Biilow, Schleppegrell, Rye og de fleste af de Officerer, som indlagte sig mest Hæder i Treaarskrigen , var opdragne i Geleddet og havde ikke Spor af videnskabelig Uddannelse ; de foragtede den ikke, men de satte den ikke højt og mente altid at spore en vis fornem Tilbageholdenhed og reserveret Overlegenhed hos de Officerer, der var udgaaet fra Højskolen. Og Steinmann var ganske vist en reserveret og meget tilbageholdende Mand, »han er formel og stiv« skriver Rye til sin Hustru. Den gamle gemytlige Tone, der herskede mellem Rye og hans Stab, led derunder. Han var desuden vred over, at det blev nægtet ham at faa Wørishøffer, og at Læssøe skulde afløse Steinmann i Odense. Han var derfor ikke tilbøjelig til at føje sig og viste den nye Stabschef, at det ikke var denne, men Generalen selv, der havde Kommandoen. Steinmann paa sin Side var, især i Begyndelsen, heller ikke tilfreds. I sine Breve til Faderen 1 ) skriver han: »Min Stilling her er ikke videre behagelig. General Rye er en Mand med et godt, sundt Blik, men jaloux paa sin Myndighed og vil blande sig i Alt, dertil kommer, at han næsten bestandig opholder sig i Expeditionslokalet, modtager Folk etc, som ingenlunde er behageligt, og giver en Forstyrrelse, som ofte næsten gjør Forretningernes rigtige Gang umulig; dertil synes han at betragte al Theori som overflødig og kan let blive hæftig, naar man ikke passer paa. I Begyndelsen var han lidt stram, da jeg ej var kommen efter hans Ønske. « Senere, allerede faa Dage efter, gik det bedre. Steinmann skriver: »Nu ere vi paa den bedste Fod, men jeg maa passe paa, og dog er det nødvendigt at staa godt med ham, forøvrigt synes han mere at have en Mening, end virkelig at have den, og til Slutning gjør han dog, som jeg synes. At han den 23. [Slaget ved Kolding] saa, at min Theori ogsaa saa vidt var praktisk, at jeg ikke var bange for mit Skind, stillede strax Sagerne paa en bedre Fod; han veed ikke ret, hvad der tilkommer Stabschefen og hvad ham, men det faaer nu gaa, jeg tænker Sagen giver sig nok. M Major P. F. Steinmann, f. 1812, d. 1894, var en Søn af Chefen for General- staben, Generallientenant P. F. Steinmann (f. 1782, d. 1854). cen mellem dem under Felttoget 1849 er stillet til Forfatterens Raadighed af Oberstlieutenant, Kammerjunker P. F. Steinmann til Tybjerggaard. komm. General i Jylland 1877 og fik Afsked 1882. Major Steinmann fik Ret, han kom senere fortræffelig ud af det med sin General, og Forholdet mellem dem var godt. Rye gav ham altid Ret, naar han syntes, han havde det, uden Hensyn til at han selv fra først af havde været af en anden Mening, han holdt af at hans Stabschef var en tapper Mand, og denne saa op til den mandige General, der aldrig var bange for at tåge Ansvaret paa sig. Dette ytrer han tidt, men til Stabens andre Officerer kom han aldrig til at staa i et godt Forhold. »Det gaacr vel,« skriver han, »hvorvel Maaden ikke er efter mit Hoved, ligesaa lidt som jeg har sammensat Staben, der ingenlunde passer for et Korps som dette. Ryes Stab havde dog sin hæderlige Part i de etterfølgende berømmelige Begivenheder, men selve Stabschefen var og blev ikke meget omgængelig, og hans store Flid, Samvittighedsfuldhed og Orden var tidt fordringsfuld og formalistisk. Den unge Wedelfeldt, som aldrig havde sparet sig selv, siger: »Rye gjør jeg mere og mere af, jo længer jeg er sammen med ham, derimod har vi faaet en ny Stabschef. som i Tjenesten er en ren Dyrplager, « og senere udtaler han sig imod ham i saa stærke Udtryk, at de ikke her skal gentages, og ender med at sige : »han er gruelig forhadt, ikke alene af os, men af hele Korpset, og naar han blot var borte, havde vi et Paradis her.« Det er mod Slutningen af Ryes Tid, han udtaler sig saaledes, og selv om det er skrevet i ungdommelig Forbitrelse, kan man forståa, at Ryes varme, livlige, brede Væsen har dannet en sær Modsætning til Steinmanns kølige, afmaalte Optræden, og de yngre Officerer saa ikke, at der bag denne Optræden var skjult en ridderlig, nobel og hæderlig Karakter. Olaf Rye saa det og lærte at skatte ham. Olaf Ryes Forhold til Læssøe var dog af en ganske anden inderlig Natur. De lærte først hinanden at kende under Krigen, og uagtet de var saa forskellige i Alder og Karakter, opstod der dog et hjerteligt og trofast Venskab mellem dem. De forstod hinanden og paavirkede hinanden. Læssøe som Rye var Handlingens Mænd. Især i den pinlige og ulykkelige April Maaned 1849 samstemmede de i deres Anskuelser om Forholdene. Rye og Læssøe vilde Angreb, Krigsminister Hansen vilde Forsvar, og mange var de Samtaler, som de under Tilbagetoget havde med hinanden. Otto Vaupell, hvis Navn i Treaarskrigen blev nævnt mellem de første, fortæller, at naar han paa sine ilsomme Sendelser fra Biilow til Rye, havde aflagt sin Beretning, sagde denne til ham: »Jeg véd, at De vil besøge Oberstlieutenant Læssøe. De kan tåge en af mine Heste. Naar De har talt med ham, bed ham saa om at følge med til mig.<- Saa søgte Vaupell Læssøe i hans Kvarter, og naar han kom tilbage med ham til Rye, tilbragte de to Venner en rum Tid i fortrolig Samtale. Der er ikke Tvivl om, at Læssøe i høj Grad har paavirket Olaf Rye, og at han har stor Del i dennes Handlemaade i mange Retninger. Herom mere nedenfor. Den 23. April stod Slaget ved Kolding. Det skal ikke her omtales i sine Detailler. Da Korpset stod samlet i Mødeopstilling, var Rye munter og veltilfreds, siger en af de Tilstedeværende, »som altid, naar det gik til Kamp. men han syntes ikke at nære store Forhaabninger til Dagen «. Det viste sig at være med Rette. Med Hensyn til Kolding- Affærens uheldige Udfald, som fra en vis Side ogsaa tildels blev lagt Olaf Rye til Last, uagtet hans Tropper — først og fremmest Major Wilster med 1. Jægerkorps — kæmpede glimrende, skal her anføres nogle Udtalelser af Ryes Stabschef, som ikke tidligere har været kendt. »Det synes i Aviserne, som om General Rye den 23. ikke har været betids nok; det er sandt, men hvorfor? Fordi det var positivt umuligt, da Ordren først modtoges Kl. 10 om Aftenen, og der skal Tid til Alting; Tømmeret til Broen maatte om Natten hentes i Veile. Hvorfor gav man ikke Korpset et Brotrain som 4. Inf. Brigade havde? Det modtoges først Dagen efter og kan nu være godt for næste Gang. Gen. Biilow var af Gen. Rye forud underrettet om, at Tropperne først kunde indtræffe Kl. 6 ved Harte og Broen ikke være færdig før Kl. 9, men Generalen forandrede intet i Planen i den Anledning. Man havde stillet General Rye en Opgave, som var umulig, uden at beregne Tid, Rum og Kræfter; alt mulig blev gjort, men Opgaven kunde ikke løses med 5 Batailloner. — — »Vilde man angribe Kolding, maatte man være belavet paa dens Ødelæggelse, Ryes Korps maatte have været betydelig forstærket, og naar dets 5 Batailloner, paa 2 Kompagnier nær, som Ob. Ernst havde i hans Flanke, næsten vare uafbrudt i Ilden i over 6 Timer, troer jeg, det har gjort, hvad muligt var. Muligvis og rimeligvis har Modstanderens Stabschef, den dygtige Hauptmann Delius, Ret, naar han siger om Affæren ved Kolding, »at den var Svineri paa begge Sider». 1 ) Oberst N. P. Jensen siger i sin udmærkede Bog »Den slesvigske Krig 1848 — 50«, det nyeste Værk om denne Krig, om Kampen ved Kolding: Tropperne kan intet udrette, hvor Dispositionen er uheldig, og hvor — som i dette Tilfælde — Ledelsen fra oven mangler. Rye var meget nedtrykt efter det tabte Slag, som han kalder en stor og beklagelig Ulykke, og Stemningen blev ikke mindre trykket end den havde været hele April Maaned. Hans nærmeste Tanke var at imde sine Folk nogen Hvile, »thi hans Omsorg for Folkene viste sig ved enhver Lejlighed«, og han bestemte sig til at gaa tilbage Nord for Vejle, hvortil han ogsaa d. 24. fik Ordre. Krigsminister Hansen var meget misfornøjet hermed og skriver den 29. April til Overkommandoen: » General Ryes Retræte bag Vejle forekommer iøvrigt Ministeriet aldeles umotiveret, og det findes uforklarligt, hvad Grund han har havt til at forlægge sit Hovedkvarter til Williamsborg. Det har alt tidligere været Ministeriet paafaldende, at han, efter Rømningen af Nordslesvig strax tog Kvarter i Viuf, medens alle militære Grunde talte for, at Generalen for sin Person forblev i Kolding. steren, hvori han sagde, at det stod ham frit for at afskedige de Officerer, som havde begaaet Fejl under Kolding-Affæren, og særlig henledte hans Op- mærksomhed paa General Rye. Biilow skal herpaa have svaret: » Skulde jeg afskedige Alle, der har begaaet Fejl, maatte jeg begynde med min Tam- burdreng og ende med mig selv. hele Historie er lidet trolig. her .en ny Stadfestelse; thi dersom General Rye var bleven i Kolding, vilde Byens næppe nødvendige Rømning den 20. April, der kan have überegnelige Følger for Danmark, vistnok næppe være sket «. Ministerens Misfornøjelse med Rye, — der giver sig Luft i noget, der ligner en Insinuation, — er ganske umotiveret. Det er kun et af de mange Exempler paa, at Krigsminister Hansen aldrig var Rye god. Dette kan spores langt tilbage i Krigen, som naar Hansen i en Skrivelse til Krigsministeriet om Slaget den 28. Mai 1848 siger: »De to Nordmænd, Schleppegrell og Rye, bør ikke have Æren for Dagen « eller naar han efter Slaget den 5. Juni slet ikke fremhæver Rye, men derimod i følgende Orden: Læssøe, Meza, Biilow og Schleppegrell. »Disse fire have éminemment le feu sacré. Rye har jeg endnu ikke havt Lejlighed til at se«. x ) Rye, hvis Ildhu Alle kendte! Selv under Ryes Tilbagetog i Jylland klager General Hansen over ham til Biilow og er meget forbitret over, at han aldrig sender Ministeriet Meldinger, især da Andre er bedre underrettede, og der overalt hersker en vis Angst for Korpsets Skæbne. Dette lod imidlertid ikke til at gøre nogetsomhelst Indtryk paa Rye, der stadig holdt sig i Korrespondance med Hærens Overgeneral og muligvis har ment, at han ikke direkte havde noget at gøre med Ministeriet. Natten før Slaget ved Kolding var Læssøe ankommen til Korpset, og overtog under Kampen 12. Bataillon, efter at Major Johannes Harbou var bleven saaret. Læssøe stod strax Rye bi med gode Raad, og hans Komme vakte den mest levende Glæde i Brigaden 2 ). Strax efter Slaget holdt Rye sin Brigade parat til at modtage Fjenden, hvis han skulde komme, og Rye kunde ikke slåa sig til Taals, før han fik sin Stabschef afsted til General Biilow med Forslag om en ny Fremrykning, men Steinmann kom strax tilbage med Ordre til at Korpset skulde blive staaende. Den 28. April fik General Rye en Instruktion, der præciserede hans fremtidige Opgave, hvis han skulde blive skilt fra Hovedkorpset. ') Gluds efterladte Papirer. for og dog skulde miste.* genere denne paa alle Maader og tvinge ham til at sprede sin Styrke. Selv skulde han trække sig tilbage mod Nord, mod Aalborg, »thi jo længere nordpaa Fjenden hiddrages, jo lettere kan hans Operationslinie afskæres,« han skulde aflede Fjendens Opmærksomhed fra Fredericia, trætte Fjenden uden selv at blive træt, osv. Instruktionen ender med følgende Ord: »Af Hr. Generalens Dygtighed og Ufortrødenhed venter man, at det vil lykkes Dem at løse Opgaven, i det rette Øjeblik at være pludselig tilstede, i næste forsvunden for atter at komme igen og derved gøre Fjenden usikker, raadvild og betænkelig — og desuagtet at bevare Korpsets Kraft, Kampdygtighed og til en vis Grad dets numeriske Styrke. Da Rye havde modtaget denne Instruktion, skriver han ganske tørt i sin Dagbog: »deri fremsat alt, hvad ønskeligt skulde skee, men ikke godt mueligt«. Han vidste dog tilfulde, at for ham var det muligt. Men inden Tiden kom, gik der en halv Snes Dage, og disse Dage var optagne af Rekognosceringer og af spændt Forventning om, hvad der vilde ske. Saa kom Træfningerne ved Viuf og Gudsø den 7. Maj. Ryes Deltagelse i disse Kampe er bekendt nok. Han gik atter tilbage til Vejle, og fra nu af er hans Korps i Nørrejylland og Hærens Hovedstyrke paa Als adskilte hver for sig. Et regulært Forsvar af Jylland maatte opgives, det gjaldt nu om at dække Fyen og hævde Besiddelsen af Fredericia og Als. Det var Ryes Opgave at forhindre Fjenden i at brede sig i Jylland, Hovedstyrken gik over til Fyen, og i Jylland var- foruden Ryes Korps kun en Besætning i Fredericia og en Bataillon (9.) paa Helgenæs. Olaf Rye var nu overladt til sig selv, det vil sige: med 6 — 7000 Mand og 16 Kanoner skulde han holde 13 000 Mand og 30 Kanoner Stangen. Fjendens Reserve var omtrent lige saa stor. Rye havde ingen. Han løste sin Opgave og naaede sit Maal ved at vælge Stillinger, hvor han kunde møde ethvert Overfald med Eftertryk og hvorfra flere Udveje stod ham aabne, samt ved altid at være Fjenden saa nær, at han kunde benytte sig af enhver Blottelse, denne gav sig, og tilføje ham Tab. Han trak Fjenden efter sig op i Jylland, gjorde sig saa usynlig og forsvandt, for atter at dukke op paa Steder, hvor man mindst ventede ham. holde sig sammen indenfor snævre Grænser og til kun at rykke frem med langsom Forsigtighed. Det er med fuld Føje, at Ryes Korps har erhvervet sig en saa hæderlig Anerkendelse for sit jyske Tilbagetog, selv om ogsaa Fjenden af politiske Hensyn undertiden førte Krigen tilsyneladende uden synderlig Energi. Thi denne Krig i Jylland i Forsommeren 1849, »Ryes Tilbagetog* , var af en særegen Natur. Det var Krig og dog ikke Krig. De indviklede politiske Forhold i Tyskland paavirkede den fjendtlige General paa en Maade, som om han havde Ordre til kun at angribe, naar det ikke var til at undgaa, til saa at sige kun at holde Krigen gaaende og udsuge Landet — ikke mere. Men naar der frembød sig gode Lejligheder, maatte de naturligvis benyttes. Dette gjorde Ryes Forhold endnu vanskeligere. Fjenden viste sig ved mangfoldige smaa Sammenstød næsten venskabelig og brugte ikke sine Vaaben, men samtidig var det sikkert, at han vilde benytte enhver Blottelse fra vor Side og enhver Anledning til at gøre et større Kup, især hvis han kunde komme til at omgaa hele Korpset. Ryes Opgave krævede en mere end almindelig Dygtighed i enhver Henseende. At han løste den, skylder han sin egen Frygtløshed for Farer og Ansvar, sit udmærkede militære Instinkt og sin faste Tro paa sig selv foruden forskellige heldige Omstændigheder. Han ferdedes i et Land, hvor en fædrelandskærlig Befolkning støttede ham paa alle Maader, Jyderne lagde til alle Tider og paa alle Steder en Snildhed, en Villighed, en Opofrelse for Dagen, der var beundringsværdig og stod hans Efterretningsvæsen fortrinlig bi. I Spidsen for dette stod den lille virksomme Lieutenant Leerbek 1 ), der havde indrettet et Spionsystem, der som et Net overspændte hele Landet, hvor Fjenden ferdedes. v j John Erik Leerbek, f. 7. Oktbr. 1805. Vægterlieutenant i Kbhvn. 1851 Inspektør ved Gendarmeriet i Sønderjylland. 1858 Afsked. Død 28. Marts 1860. den anden. Leerbek — siges der — vidste paa en Time, hvad der foregik 3 Mil borte. Ikke mindre skyldtes Troppernes udmærkede Holdning det gode Resultat. De fire Batailloner bestod af lutter Jyder, som var godt kendt i deres egen Landsdel og glade ved at færdes i deres egen Hjemstavn, den femte Bataillon (12.) var Sønderjyder, glimrende Soldater, der jo var mest interesserede i Krigen, og som, efter at en vis Uro og Frygt for deres Hjemland, der en Tid lang gjorde deres Holdning vaklende, var dæmpet, under Læssøes Kommando udmærkede sig paa enhver Maade. Det var Folkenes Uforsagthed, Selvfornægtelse og Udholdenhed, der gjorde det muligt for Rye at staa parat ved alle Lejligheder, — de maatte foretage lange og pludselige Marcher, bivuakere Nat efter Nat, nøjes med daarlige Kvarterer og ringe Forplejning, og trods Kampe, Nattevaagen og Ilmarcher altid være kampdygtige. De havde den mest urokkelige Tillid til deres Førere, først og fremmest til Olaf Rye, og de fulgte enhver Ordre med blind Tro paa dens Rigtighed og med den mest udmærkede Disciplin. Blandt de højere Officerer, som særlig udmærkede sig, kan nævnes Forpostkommandøren Major C. F. S. Faber, den tappre Ghef for Jægerkorpset. Major Wilster og Kavaleriobersterne Flindt og Juel, der fuldt ud forstod Rye og gav Rytteriet Lejlighed til at høste saa mange Laurbær under Tilbagetoget. Men det er ikke dette Tilbagetogs Historie her skal skrives, og derfor kan ej heller alle de Mænd nævnes, som gjorde sig fortjente. »Folkene« var altid Generalens første Tanke; naar der blot var Mulighed derfor, undgik han Bivuakering og afbrød undertiden denne langt tidligere paa Dagen end hans Stab syntes om, for at Folkene kunde gaa i Kvarter. Denne Humanitetsfølelse er stærkt fremtrædende hos mange af den Tids Førere, ikke mindst hos Biilow, og den viste sig ikke alene i det Smaa, men kan spores selv i store og vigtige Foretagender. Rye undgik saaledes stadig at udsætte Byerne for Bombardement. Naar han opgav Forsvaret af Kolding, Vejle, Horsens, Aarhus og overlod dem til Fjenden, idet han selv tog Stilling Nord for dem, var Tanken om at skaane dem for Fjendens Kanonkugler tidt en stærkt medvirkende Grund. Hærførere ført en Krig mod hinanden paa et mere humant og ridderligt Grundlag. Naturligvis forefaldt der mange Ting, hvorom dette ikke kan siges, thi Rigstropperne var sammensat af mange Folkefærd, og Danmark vil f. Ex. aldrig glemme Hessernes foragtelige Plyndring af Nørre-Snede til Hævn for Ritmester Brocks og hans Dragoners Bedrift. Uden den ypperlige Samvirken af alle. over- og underordnede Kræfter, der arbejdede med samme urokkelige Harmoni som Hjulene i en Maskine, og uden den personlige Opbyden af alle aandelige og legemlige Kræfter, som forenedes i samme Maal, vilde Ryes Tilbagetog have været en Umulighed. De enkelte Begivenheder under dette kan følges gennem hans etterfølgende Dagbog og Breve, altsaa saaledes som han saa dem. Man vil se hans Personlighed træde klart frem, men man vil ikke — naar man ikke véd det — af disse Optegnelser se, at det virkelig er store Ting, der er Tale om, man vil ikke forståa, at det Hele er en Heltegerning sammensat af mange smaa Bedrifter, et Tilbagetog, der er nok saa hæderligt som et sejrrigt Angreb, en saa berømmelig Færd, at den aldrig vil glemmes. Dette gik dog den Gang hurtigt op for den almindelige Bevidsthed. Rundt om i Landet fulgte man Rye med spændt Opmærksomhed, for saa vidt de knappe Etterretninger om ham tillod det; thi det følger af sig selv, at Korpset blev omgivet med en Taushed og Tysthed, der indhyllede det i et mystisk Slør. Hertil kom, at de tyske Blade vrimlede af uvederhæftige Beretninger om det lille Korps, hvilke idelig og altid gik ud paa, at det var afskaaret, og naar de danske Blade kunde opsnappe en Smule Etterretning om det, søgte de paa journalistisk Vis snart at hæve Rye til Skyerne, naar de erfarede noget om et af hans heldige Kup, for i næste Øjeblik at dadle og revse ham, naar det forlød, at han havde mistet et Par Fanger, eller naar frygtsomme Rygter fortalte om hans farlige Stilling og hans haabløse Færd lige over for Fjendens knusende Overmagt. Men Olaf Rye taler selv saaledes : og kun en Ulykke kan bringe mig i Knibe. »leg er ikke bange for Folks Dadel, ieg handler efter min bedste Overbeviisning, kan ieg see nogen Fordeel, saa slaaer ieg, hvis ikke gaar ieg tilbage. Aeg skal nok tåge mig i Agt, at de ikke overfalde mig, og naar ieg er vaagen og veed det, skal ieg slåa fra mig, naar de vil røre mig. »Du kan være gandske roelig, man tåger os ikke, og vi bide fra os, naar man kommer os nær. Du kan sige Kiøbenhavnerne, at de aldeles ikke behøve at frygte for os, ieg skal nok tåge mig saaledes i Agt, at man ikke skal omgaae os, og skulde man ogsaa være heldig nok til at spærre os Veien, saa aabne vi den igien med vores Bajonetter, og det kan Du være gandske roelig for: fange os, det giør de ikke* 1 ) osv. osv. Naar Høvidsmanden er saa uforsagt og har en saa fast og übrydelig Tro paa sig selv, saa er det let for hans Mænd at følge ham. Tilbagetoget efter Affærerne ved Viuf og Gudsø den 7. og 8. Maj gik til en Stilling Nord for Vejle, hvorfra han Dagen efter atter trak sig tilbage til Nord for Horsens. Under Tilbagemarchen blev Fægtningen ikke afbrudt, men foretoges med stor Præcision og Nøjagtighed, »medens«, som Helweg skriver, »den ene Afdeling var i Kamp, havde den anden længere tilbage taget en Stilling for at optage de Tilbagevigende. Det gik som ved et Manøver, og Rye var altid blandt de sidste, der veg. Bag Hansted Aa blev der gjort Holdt i en temmelig daarlig Stilling, men Folkene trængte til Hvile. Tyskerne havde tilsidst tabt Sporet. Men her i Landet herskede der stor Uro om Korpsets Skæbne, og de tyske Avisers Rygter om, at det var omgaaet, oprevet og taget til Fange, naaede Kjøbenhavn, hvor de vakte stor Opsigt og Bekymring. Paa Grund af de indre Forhold i Tyskland foretog Fjenden ikke noget alvorligt Angreb i de nærmest paafølgende Dage. Søndag den 13. ') En af hans Adjutanter skrev den 16. Juni i et rask afjaget Brev: havn gaar de forfærdeligste Rygter om, at hele vort Korps er tågen til Fange, det er da ret en kjøbenhavnsk Tyve-Løgn. at fingre os. staaet i Allarmstilling, men da Alt var roligt, havde Generalen noget tidligere end ellers, igen ladet Folkene gaa i Kvartererne. Men neppe var Alt blevet opløst, før der blev Uro i Lejren. Nu kom Fjenden virkelig og rykkede frem mod vor højre Fløj. Allarmpladsen for denne Fløj var Bakkerne tæt Nord for Horsens udenfor Hansted Gaard. Dér var Rye med sin Stab, men for Resten ingen Tropper. Nogle Dragoner og et Kompagni Jægere indfandt sig, men hvad skulde det forslaa. Alle de andre Tropper kunde ikke saa snart være paa Pladsen. Imidlertid fik man ikke blot Meldinger om, at Fjenden gik frem, men fra Hanstedbakkerne saa man snart store Støvskyer — det havde været langvarig Tørke — bevæge sig frem imod os. Stillingen saa helt betænkelig ud. Fjenden gik aabenbart ikke lige løs paa vor Stilling, men vilde omgaa os og fange os. Endnu var Hovedkvarteret stadig overladt til sig selv, men de Kommanderende bevarede en urokkelig Holdning. Medens Major Steinmann og Kaptajn Beck meget ivrig sammenholdt Kortet med Fjendens Bevægelser, laa Rye saa rolig henstrakt i Græsset, som om intet var paafærde. Saaledes omtrent fortæller en Tilstedeværende Situationen og siger: »Jeg frygtede det Værste, i Aanden saa jeg Rye afskaaret og taget til Fange med hele sin Stab ! Som sædvanlig vidste Rye dog god Besked med det, der var igære, og lod sig ikke overraske. Alle hans Afdelinger var marchfærdige, og da Fjenden rykkede frem, var de danske Kolonner forsvundne. Da Aftenen kom, stod Rye i den ndmærkede Stilling mellem Mos-Sø og Skanderborg-Sø, hvor han vilde kunne holde sig meget længe, en Stilling netop som han ønskede sig den. Det var hans Plan her fra at lokke Fjenden endnu højere op i Jylland og, naar det blev nødvendigt, trække sig mod Nordost til Randers eller mod Nord over Hederne op imod Limfjorden. I den første Tid angreb Tyskerne imidlertid slet ikke, da de højst urolige, politiske Begivehheder i Tyskland lammede deres Handlekraft, men da Rye den 22. Maj fik at vide, af nu rykkede Fjenden frem med forøget Styrke — den udgjorde 22,000 Mand og 52 Kanoner — og han selv raadede kun over 7000 Mand og 16 Kanoner, besluttede han at bryde op mod Nordost. til at rette sit Tilbagetog mod Øst, mod Helgenæs. Det er sagt i den nyeste Fremstilling af disse Begivenheder, at denne Ordre var en glædelig Overraskelse for Rye. Dette strider imod Ytringerne i hans Dagbog og hans Breve. Rye opgav meget nødig Tanken om at trække Fjenden højere op i Jylland, og han opgav ugerne sit selvstændige Kommando. Stabschefen, Major Steinmann, blev helt fortvivlet over den modtagne Ordre. Han skriver fra Aarhus: »Vi har gjort et hæderligt Tilbagetog og dækket Landet saa længe som muligt. Nu er det forbi; dog, jeg skal ogsaa nok studere paa offensive Bevægelser herfra. Mit Nervesystem er ikke stærkt, saa jeg kommer let til at græde, Befalingen bragte mig dertil; thi efter min Mening er det urigtigt mod Land som mod Armee. Men dengang kendte hverken han eller Rye Biilows Planer. De kunde ikke forståa, at Overkommandoen nu, da de havde opnaaet at faa en saa stor Del af den tyske Hær lokket op i Jylland, ikke gjorde et Angreb i Fjendens Flanke fra Sundeved og derved befriede det belejrede Fredericia og truede Fjendens Retræte. I sin Utaalmodighed skriver Rye paa sin djærve Maade flere Gange herom til den kommanderende General. Den 18. Maj sender han Biilow et Brev, hvori han holder det for sin Pligt at sige ham sin Mening og opfordrer ham til at rykke frem i Sundeved : » — Hvilken herlig Sag vilde det ikke være, naar vi med egne Kræfter kunde hiælpe os og jage dem ud af Landet. leg troer aldrig Forholdene har været heldigere for os end i dette Øieblik.« — — Og otte Dage efter skriver han atter til Biilow: » — — Allerede for flere Dage siden har ieg ventet Etterretning om den i Sundeved staaende fiendtlige Styrkes Tilintetgørelse, som ieg antog let maatte kunde skee med Alsbesætningens egne Kræfter. — — I mange Aar har der i Danmark aldrig været en saadan Anledning til at udføre noget Stort med fuld Sikkerhed for at det lykkes, ligesom aldrig, idetmindste ikke i meget lang Tid, ingen dansk General har med Overmagt staaet lige overfor en svagere Fiende uden at foretage Noget, som General de Meza for Nærværende giør. Det vårede over en Maaned, inden Olaf Ryes Forventninger om Udførelsen af » noget Stort « blev opfyldte, og da det skete, opofrede han sit Liv derfor. Efter at han havde faaet Ordre til at gaa mod Helgenæs, afmarcherede han den 23. Maj mod Nord for at lede Fjenden vild og svingede saa imod Øst til Egnen Nord for Aarhus, hvor han gik i Kantonnement. Fjenden tabte som sædvanlig hans Spor, som han først fandt nogle Dage efter, og Korpset fik Tid til at hvile ud. Fjenden havde nu trods sin Overmagt brugt 3 Uger om at drive Rye fra Vejle til Aarhus. Begivenhederne i den Tid, han stod i Stilling her, er velkendte og kan følges i Ryes Optegnelser. Efter at han havde opgivet Aarhus og overladt den til Fjenden og efter at den bekendte Rytterfægtning Nord for Byen havde fundet Sted, stod han uantastet i sine Stillinger i 3 Uger. Her fik han vistnok allerede den 11. Juni Underretning om, at der blev arbejdet paa et større Foretagende ved Fredericia, som Biilow foreslog ham at deltage i, men i sit Svar forbeholdt han sig at blive paa sin Post. Rye var heller ikke uvirksom i den Tid. Personlig skaanede han sig aldrig, men var meget paafærde. Undertiden rider han 7 Mil om Dagen i Slud og Kulde fra tidlig om Morgenen til ud paa Ettermiddagen. Naar der i Dagbogen staar: »Intet passeret«, betyder det kun, at Fjenden ikke har givet ham noget at bestille. Selv havde han nok. Men Livet begyndte at blive ham ensformigt, og han længtes efter Kampen. »Vi staae nu saa kiedsommelig ledige, « skriver han, »der er ingen Fare, ingen Spænding, det maa snart vorde anderledes. I saadanne rolige Tider, siger Vaupell, undte han gierne sine Adjutanter nogen Frihed og havde Medynk med dem, naar den strænge Stabschef forlangte, at de skulde sidde hele Dagen paa Kontoret, »Slæbestedet«, som de kaldte det. For at skaffe dem Adspredelse sendte han dem ofte ind til Aarhus, før Fjenden havde Byen inde, for at købe Noget til sig. Paa den Maade skaffede han dem en velkommen Fridag. Men at Korpset iøvrigt ikke var uvirksomt, gav sig tilkende paa mange Maader. Det sørgede for at forhindre de fjendtlige Rekvisitioner, støttede Befolkningen i dens Modstand, udsendte Kommandoer og Detachementer og vidste at lette Befolkningen det haarde Tryk af en fjendtlig Besætning. Enkelthederne kan ikke her fortælles. og Embedsmændene. Ritmester Brocks Overfald paa Kurhesserne i Nørre-Snede er det mest talende Bevis derpaa. Den jyske Befolkning nærede den mest rørende Tillid til Olaf Rye og var af den urokkelige Formening, at han nok skulde vide enten at hindre Fjenden i at komme eller at jage ham bort, naar han kom. Bladene Landet rundt var fulde af hans Berømmelse, og der gik Rygter om, at de jyske Kvinder samlede sammen for at skænke ham en Laurbærkrans af Guld. Grunden til at han blev saa elsket, laa i, at han, komplet Soldat som han var, altid tog saa meget Hensyn som mulig til Befolkningens Tarv. Han søgte at forhindre, at Soldaterne nedtrampede Markerne og ødelagde Grøden. Han interesserede sig for det praktiske Liv i alle Retninger og talte altid med stor Iver og Interesse med sine Værter om deres Agerbrug og Bedrift. Derved vandt han deres Hjærter. Sine Soldaters havde han vundet. »Han er en af de sikre, « sagde en Dragon engang om ham til Feltpræsten. Ved sin koldblodige Dødsforagt havde han erhvervet sig deres Tillid og Ærefrygt, ved sit ligefremme og ukunstlede Væsen, ved sin djærve Godmodighed og ved den Omhu, hvormed han sørgede for dem, vandt han deres Kærlighed. Han havde vidst at bemestre sin naturlige Hidsighed, og kunde den end en Gang imellem gaa ud over En eller Anden, saa forstod han paa den anden Side ved rosende Ord eller ved en Drikkeskilling til en rask Ordonans at anspore Mandskabets Iver og Mod. Han talte med sine Folk, og et Par Ord fra ham gik fra Mund til Mund, et venligt Nik var som en kostbar Gave. Hans Ydre kom ham meget tilgode, »det var smukt og mandigt,« siger Helweg, »naar han kom i Bevægelse endog imponerende.* »Rye er næsten forgudet, hvor han kommer hen,« skriver Adjutanten Wedelfeldt om ham. »Fra Frijsenborg, Gammel Estrup, Clausholm, Rosenholm, Kalø, Vosnæsgaard sendes der næsten daglig Raavildt og Jordbær, saa vi lever som Blommen i et Æg, Asparges har vi hver Dag faaet sendende. Naar vi har Tid rider han omkring med os og besøger Folk paa Herregaardene. Rye nød i høj Grad sin Popularitet. Øjne henvendt paa sig. det kan forstaaes, at han med sin medfødte Selvfølelse i fulde Drag nød den lykkelige Tid, som blev skænket ham. og dog nød han den som sagt med et roligt og aabent Blik for, at Folkegunst er bygget paa Sand og med en undselig Beskedenhed. »Blot denne Roes ikke er for overdreven, thi saa bliver jeg saa flau derved, « siger han engang, og lignende Ytringer kommer stadig igen i hans Breve. Ryes Tilbagetog er ved sin Afslutning. Det havde naaet sit Maal og løst sin Opgave, Æren for det tilkommer Olaf Rye, derom kan der vel ikke herske nogen Tvivl. Men der er hist og her i.Literaturen, som ogsaa Mand og Mand imellem, opstaaet en vis Tvivl derom, endog i selve Korpset var der saadanne Tvivlere. De ansaa ham alle for en brav Mand og tapper Soldat, men ikke Alle undte ham den Hæder, at han var en dygtig General i Ordets bogstavelige Forstand, der forstod at lede store Troppémasser. I Danmark har Kritiken altid været virksom paa en sær Maade, der tidt ligner Misundelse, og det er besynderligt, at vi Danske altid strax er parate med en nedsættende Bedømmelse, saa snart Noget eller Nogen hæver sig ud over det Almindelige, og er saa tilbøjelige til i første Øjeblik at løfte det til Skyerne, som vi i næste Øjeblik ved alle Midler stræber at trykke ned i Støvet. Slige Forsøg er ogsaa gjort overfor Rye, da Begejstringen over hans Færd i Jylland og Landesorgen over hans Fald ved Fredericia var kølnet og bleget. Disse Forsøg lykkedes ikke, selve Folket har sat ham paa den Plads, der tilkommer ham. Kun hans egne haandgangne Mænd har lidt derunder, Døden befriede ham derfor. Da man ikke undte ham hans Hæder, opstod der saa sindssyge Rygter som f. Ex., at den preussiske General stod i Forstaaelse med de Danske, slige Rygter er vel næppe Omtalen værd og er vel heller ikke for Alvor troet af Nogen. Men det blev ligeledes udbredt, at Æren for Tilbagetoget egenlig mere tilkom de Mænd, der færdedes omkring Rye, end denne selv. Især nævnede man Læssøes Navn. Herom skriver Feltpræsten Fr. Helweg: » — Hvad den Paastand angaar, at Læssøe egenlig var Manden, kan jeg mod den stille hans eget Udsagn ; Gang var bleven adspurgt. Læssøe dannede for øvrigt en afgjort Modsætning til dem, der paa nogen Maade vilde forklejne Ryes Hæder. Spørgsmaalet er da, hvormeget der tilkommer Ryes Stabschef, Major Steinmann. Men det er umuligt at dele ligeligt mellem en General og hans Stabschef, i hvert Tilfælde er det Generalen, der har Ansvaret, og det er derfor ham, der bærer Følgerne, Hæderen saa vel som Vanæren. » Bortset fra, at det under et Felttog altid er umuligt for Udenforstaaende at vide, hvad der skyldes en General, og hvad der skyldes hans Stabschef i deres solidariske Virksomhed, er det i hvert Tilfælde Generalen, der afgør, om Stabschefens Forslag skal udføres eller ej, og ligesom han ved Afgørelsen heraf maa bære det fulde Ansvar derfor, tilkommer der ogsaa ham den højeste Ære for heldig gennemførte Operationer. « *) Den, der læser Ryes Dagbog og Brevene til hans Hjem, vil faa et klart Blik paa Forholdet. Saa vidt det kan ses, herskede der fuld Overensstemmelse mellem Rye og hans Stabschef, selv om denne i sine følgende Udtalelser overvurderer sin Indflydelse paa ham, hvilket man er tilbøjelig til at tro, naar man fra alle Sider hører Tale om Ryes » sunde praktiske Blik og hans Besindighed, der var forenet med en høj Grad af Selvstændighed, Karakterfasthed og en vis foretagerisk Aand. Major Steinmann skriver : »Læssøe kommer jo jevnligen i Hovedkvarteret; han kommanderer sin Bataillon meget godt og med megen Interesse, at han ogsaa for Generalen ytrer, hvad han formener i det Store burde ske, tvivler jeg ej om, men han ytrer det samme for mig; om vort Korps's Bevægelser derimod, har jeg ikke formærket, at han ytrer sig, og véd han ogsaa meget vel, at det lidet vilde nytte, naar jeg var af en anden Mening, men jeg har ingen Grand til at tro, at han ytrer sig i Smug, det er ej hans Vane, tvertimod er han i Reglen for officiel.« Og efter Ryes Død omtaler han Forholdet mellem dem saaledes: Læssøes diametraliter modsatte; thi han erklærede stedse, at hans Anskuelse var, at vi burde holde os under Retræten 2 Dagsmarcher fra Fjenden, indtil vi naaede saa højt op i Jylland, at han formentlig var meget spredet; jeg holdt paa, og den modige General tiltraadte altid min Mening, at holde os Fjenden saa nær muligt. Resultatet har været heldigt, er nogen Ære vunden, var det Synd, at Læssøe skulde berøve mig den, for saa vidt den ikke kan blive paa Generalen alene, og jeg tror Læssøe for honnet til at gøre noget Slags Forsøg derpaa. — — General Rye var brav, men i Affæren havde han ikke Oversigten og brød imellem paa tvers ind i mine Planer, dog det var sjeldent, da han overlod mig Ledelsen. Det er ret overlegne Ord, men de bekræfter dog, hvad der ovenfor er sagt, at der var et godt Forhold mellem Generalen og Stabschefen, og at Generalen var en selvstændig Mand, der greb ind, naar han fandt det rigtigt, selv om han gik sin Stabschefs Planer imod. Og trods Steinmanns Udtalelser kan man ikke vægre sig ved at tro, at Læssøe alligevel har haft Jndflydelse paa Rye ogsaa med Hensyn til Ledelsen af Tilbagetoget. At disse to Mænd, som under dette kom saa meget sammen, ikke skulde have talt om det, der foregik, og som optog dem legemligt og aandeligt, er umuligt, at Læssøe ikke skulde have udtalt sig, og Rye aldrig have taget Hensyn til hans Udtalelser, er lige saa umuligt. Men Steinmanns Rreve er skrevne under Paavirkning af en harmfuld Skinsyge mod Læssøe, der gav sig Luft paa forskellig Maade, fordi han — med Rette — fandt sig brøstholden og forurettet. »De var af Natur og Uddannelse Modsætninger,« siger Helweg. » Læssøe unægtelig den betydeligere, men Steinmann derfor langtfra übetydelig. — — — Modsætningen kom en Dag frem hos General Rye paa Skaarupgaard, hvor denne trakterede med Burgunder-Vin. I Anledning af noget Læssøe ytrede i en Samtale om Politik, udbrød Steinmann: »Saa er De jo Republikaner!* — »Pourquoi pas?« svarede Læssøe. Rye var ligeledes en hel anden Natur end Læssøe, men disse to Naturer sluttede sig godt sammen. Rye kunde ogsaa godt udtale sig om mangt og meget, men man fik ikke det Indtryk, at det var saa gennemtænkt og forarbejdet som hos Læssøe. der to Sider, dels deres fælles Misstemning mod General Hansen og hans Regimente, dels en rent personlig Samstemning, som blev et sandt Venskab, Læssøe kunde ikke taale, at Nogen talte med Overlegenhed om Rye f. Ex. som Strateg — i Modsætning altsaa til Steinmann i hans ovenfor citerede Brev. løvrigt var der et smukt Tillidsforhold mellem Førerne i Ryes Korps, men der faldt en mørk Skygge — Krigsministerens Skygge — ind over det. Ryes og Læssøes Uvillie imod ham stammede hos den første fra Kontraordren den 4. April, hos den sidste fra den dybe, personlige Krænkelse, han havde lidt, og saa fremfor alt fra begges Misfornøjelse med den krigsministerielle Ledelse, dog var Ryes Opfattelse ikke præget af en saa klar og skarpt seende Aand som Læssøes. I hvert Tilfælde har Udfaldet af Tilbagetoget dog været et Bevis paa, at der herskede en vis Overensstemmelse mellem Læssøe, Steinmann og Rye, og denne, som havde Ansvaret, bør ogsaa have Hæderen og Æren. Der findes en senere Udtalelse af Steinmann om General Rye, som passende kan fmde en Plads her: » General Rye var en meget human og venlig, godt begavet Mand med stor Lyst til at foretage Noget og sparede aldrig sin Person i Ilden; hans Ideer var ofte for dristige, idet han ikke agtede den fornødne Forsigtighed, jeg har ofte maattet ytre mig bestemt imod ham. hvorover han imellem kunde blive hæftig, men kort efter indsaa han det rigtige og takkede mig altid for Tingenes Gang, saa jeg vel ogsaa kan have den Ære, at de geraadede ham til Ære. Han var en behagelig Mand i Omgang, selskabelig og munter. I næsten en Maaned stod Ryes Korps Nord for Aarhus. Fjenden angreb ikke, — de indre Forhold i Tyskland naaede i Juni Maaned Højdepunktet af Forvirring, — de Danske angreb ikke, men forberedte det store Slag, som de vilde slåa. Endelig den 21. Juni rykkede Preusserne, Hesserne og Bairerne frem og besatte Aarhus. Den 22. fortsatte de Fremrykningen og syntes under denne helt at ville omspænde det lille Korps ligesom for at kvæle det i et Favntag, men Olaf Rye unddrog sig dette Favntag og trak sig tilbage, saa at han den 23. strakte sig fra Kaløvig til Rosenholm. Det var den sidste Stilling, som Korpset indtog i Jylland, og her endte Rye sin tilbagegaaende Bevægelse. Hans sidste Kvarter var hos Baron Rosenkrantz paa Balskovgaard. De følgende Dage foruroligede Fjenden Korpset med Rekognosceringer og Allarmeringer, men Kamp blev stadig undgaaet. Rye havde imidlertid faaet den skæbnesvangre Ordre fra Overkommandoen paa det første Vink at lade 4 af Korpsets Fodfolksafdelinger overskibe til Fyen for med den derværende Hærstyrke at overføres til Fredericia og deltage i et paatænkt større Foretagende. Den 28. kom Ordren. 6. og 7. Bataillon, 4. Reservebataillon, Batteriet Schultz samt 9. Bataillon (som hele Tiden havde været Besætning paa Mols) afmarcherede den 29. til Helgenæs for samme Aften at indskibes. Den ældste Bataillonskommandør, Oberst Bentzen, skulde tåge Kommandoen med Kapitajn Beck som Stabschef og den norske Lieutnant Rye som Adjutant. Resten af Tropperne skulde blive tilbage i Jylland under General Ryes Kommando. Paa Grund af Storm fandt Indskibningen først Sted den næste Dag, den 30. Juni, og samme Dags Aften fandt Landsætningen Sted ved Bogense. Hvorledes General Rye et Par Dage senere fulgte sine Tropper, vil senere blive fortalt. Breve fra Olaf Rye og hans Dagbog, fra 28. Marts til 5. Juli 1849. ') Den 28. Marts overtog ieg, efter at Armeens commanderende General v. Krogh havde forlagt sit Hovedqvarteer til Assens, alle de i Jylland tilbage blevne Troppers Commando. Disse bestaae af: Infanterie Brigade. Cavallerie Brigade. Cavalleri Brigade. Batteriet Schultz. Espingolbatteriet Meincke. Fredericia Fæstning. Kolding 29. Marts Aften Kl. 9. — Idag modtog ieg Dit kiære Brev af 26. — — — Du siger et Steds: » Mutter schillt dariiber, dass Du mit jungen Mådchen umgehst und nicht mit Frauen.* *) De i Dagbogen indflettede Breve, som ikke har anden Adresse, er skrevne til hans Hustru. Neigung sich nur mit Alten zu unterhalten, die gewohnlich nur diesen Rang einnehmen. Bliv Du ved med at omgaaes med unge Piger af Din Alder, som kan more Dig, og lad de gamle Æsker sidde. Idag Kl. 10 kom General Fabvier 1 ) her, han spiste Frokost og reiste igien over Middelfart til Assens Kl. L. For at giøre noget for ham, lod ieg Husarerne marchere op foran Huset paa Rendebahnen. Han var ellers meget fordringsløs og uden Renomeren. • — Et saadant Overcommando, selv saa lidet som dette, giver uendelig meget at bestille, naar det føres saaledes, som ieg giør det, at man selv virkelig fører det. leg er beskiæftiget den hele Dag, saa at ieg ikke kan sige, at have en Time frie. En Masse af Mennesker komme for at tale med mig, for at faae Restemmelse, aflægge Meldinger og ofte kuns for at presentere sig. Naar vi rykke ind i Slesvig, saa kommer først det Vanskeligste, at bestemme, hvorledes Alt skal gaae for sig. Du maae derfor ikke undre Dig over, om Du herefter kuns erholder korte Breve; thi ieg bliver i Almindelighed afbrudt 20 Gange, inden ieg faaer et Brev færdig. Vi have igaar og idag et gandske forskrækkeligt Veir, det stormer og sneer, men er Tøveir, ikke desmindre er Markerne hvide og den høie Rakke med Krattet for mine Vinduer er et Sneebjerg. Her er idag kommen 9 Rorgere fra Appenrade, bosatte Mænd, Kiøbmænd og Haandværkere, der tildeels sidde i meget stoer Redrift. De ere udviste fra deres Hiem af Politimester Jensen og Rorgemæster Schow. De bleve her afleverede af en Hanseat- Officier ved vore Forposter. De havde først erholdt Tilladelse at medtage deres egne Kiøretøier, men i Christiansfeld bleve disse dem fratagne og de satte paa et Par Røndervogne, der vare lagde et Par Rretter tvers over. Underveis bleve de meget slet behandlede af Insurgenttropperne. Ligefra Krigens Begyndelse havde man tænkt paa at faa en erfaren fransk General hertil for at tåge Overkommandoen. Efter flere forgæves Forsøg kom General Charles Nicolas Baron Fabvier (f. 1782, d. 1855) hertil i Begyn- delsen af Marts for at raadslaa om en Operationsplan. Han rejste atter i Begyndelsen af April. I det nordlige Slesvig sammendrive de med Magt alle Vogne, som sendes tomme til Flensborg, — nogle sige indtil 2000, men det er sikkert meget overdrevet — 500 ere iforgaars passerede igiennem Appenrade. leg antager det er for at berøve os Transportmidler. Igaar ankom her Major Siemsens 2 yngste Sønner, de skulle tages, og derfor gik de bort om Natten og har kuns med yderste Møie sneget sig igiennem de fiendtlige Forposter. Det er sikkerlig paa det Sidste med dem, thi de føre et skrækkeligt Regimente. Den 30. erholdt 1. Cavallerie Brigade Ordre at marchere i et concentreret Cantonnement nord for Skodborgbroe med Brigade- Qvarteret i Veien for 1. og i Leirskov for 2. Kolding Løverdag Middag, 31. Marts. - vi ligge og vente paa Ordre til at rykke ind og ieg har forberedt Alt dertil. man ikke med Bestemthed sige det. leg kommer ingen Steds her i Byen i denne Tid at Tienesten optager mig gandske. 2 Gange har ieg havd et Partie hos mig, som ieg paadrog Kammerherre Bliicher 1 ) at arrangere. Din , Gemal er nu Steven saadan Mand, at Kammerherren kommer og spørger, med hvem ieg befaler at giøre Partie. Den i Kiøbenhavn saa store og fornemme Kammerherre er her kuns Ritmester. løvrigt maae ieg sige til hans Roes, at ieg og alle hans Kammerater ere meget tilfreds med ham, de fornemme Nykker har han aldeles aflagt. Igaar morges var her næsten 1 j 2 Fod Snee, men nu har Solen allerede slikket betydeligt af, saa at Banken foran mine Vinduer begynder at blive grøn igien. Igaar var Veiene meget slemme. leg giver ogsaa Pikkelhuen med tilbage, da ieg af Oberstltn. Møller igaar hørte, at Kongen og hans Omgivelse for dette Feldtog har erklæret Pikkelhuen »in Verschiess« og anlagt Hielme. tog. Afsked efter Kongens Død 1863 som Generalmajor. Død 1871. Kolding 1. April. Til imorgen ere nu alle de under min Commando værende Tropper samlede ved Grændsen, men endnu have vi ingen Ordre. Den 2. [April] vare alle Tropper concentrerede ved Grændsen. Cavallerie-Regimenterne ved Skodborg [med] den Ordre at gaae over Skodborgbroe tilligemed 1 / 2 Batterie Haxthausen over Jels til Øxevad og Sommersted. - - Dette er den vestligste Colonne under Oberst v. Juel. Den anden Colonne under Oberst Flindt over Hjarup, Ødis, Steppinge til Magstrup. Bestaaende af 1. Jægercorps's 2 Compagnier. De andre 2 Compagnier ere afgivne til Oberst Juel. 6. Linie-Bataillon, 7. Linie-Bataillon, 1. Husar Division, 72 Batterie Haxthausen, 1 j 2 Batterie 1. Espingolbatterie. Den 3. Colonne: Landeveien til Hadersleben. Oberstlieutenant Irminger med 12. Linie-Bataillon, 4. Reserve-Bataillon, 1 / 2 Batterie Schultz og 2. Husar-Eskadron. Samtlige Tropper gaae over Grændsen Kl. 5 om Morgenen. — leg beder Dig aldeles ikke at ængstige Dig; thi efter alle de Efterretninger, som vi have er der ingen Forbundstropper paa, denne Side Flensborg. I dette Øieblik, da ieg skriver dette, mine Batailloner her forbie ned ad Søndergade. leg agter idag at komme til Hadersleben og imorgen til Appenrade. leg venter, at Fienden intet Sted oppebier mig. I Hadersleben ligger kun 1 Bataillon, og i og ved Appenrade 2. Batailloner. Naar vi komme til Appenrade, ville vi komme i Forbindelse med Hovedarmeen. Mine to svenske Grever har ieg afgivet, den ene til Irminger (Horn) og den anden til Bentzen (Ribbing). Sehested følger mig ogsaa som Adjutant. Om en Time forlader ieg Byen og tåger Veien over Hjarup, hvor ieg har lovet at spise Frokost hos Thomsen. I Magstrup l 1/ 2 Miil vest nordvest for Hadersleben bliver ieg om Natten. — 3. Den vestre Colonne traf paa en Cavallerie-Patrouille ved Jels og fangede 2 Mand. Den ankom til sin Bestemmelse Kl. 2. Den mitterste Colonne traf ikke paa Fiende og kom til Magstrup Kl. 4. Den østre Colonne stødte ved Aller og Christiansfeld paa fiendtlige Gavallerie-Patrouiller og senere smaae Afdelinger; blænkrede med dem og fangede 2 Hanseat-Dragoner. Ved Hadersløv stødte de paa Blænkerkiæden og Cavallerie-Trups, som bleve drevne tilbage rask ind i Byen, her blev der skudt fra flere Huse, sandsynlig kuns af Besætningen. Borgerforeningen var stærk besat, nogle Canonskud rettedes mod de Huse, der forsvarede sig heftigst, og vore Tropper trængte med megen Bravour frem og styrtede ind i de besatte Huse. Ved Syderport, som var baricaderet, og Husene uden for Byen stærk besat, lykkedes det kuns med Møie at trænge frem ved at komme fra flere Sider. Canoner stilledes bag Kirkegaarden for at ryddeliggiøre Terrainet. Det lied, Fienden vilde kaste en Løbebroe over Fiorden 1 / 2 Miil fra Byen og tåge Besætningen i Byggen. Dette foranledigede Irminger til igien at forlade Byen, især da Aftenen var forbaanden, men ankommen uden for Byen kom en udsendt Cavallerie- Patrouille tilbage og meldte, at Rygtet om en Broeslagning var falsk. Der rykkedes derpaa ind igien, uden at der faldt Skud. — Hammelev, Tørning og Christiansdals Mølle samt Styding blev besat. Den 4. Kl. 8 brød Alt op igien for at gaae til Apenrade. Irminger over Højstrup til Gjenner. Flindt over Torning til Øster-Lygum. Juel til Strandelhjørne og Nørre-Hyrup. Irminger skulde besætte Apenrade. Flindt Røde-Kroe og omliggende Byer med Infanteriet. Cavalleriet skulde blive staaende ved Nørre-Hyrup og Strandelhjørne og Omegn, men sende 2 Compagnier Jægere og 2 Eskadroner til Hos og Hostrup og streife til Hellevad. Fienden havde om Morgenen trukket sig tilbage og vi opdagede kuns enkelte Poster meget i det Fierne. Ankommen til Gjenner og Øster-Lygum fik ieg Ordre 1 ) fra Hovedcorpset ei allene ikke at besætte Appenrade og Røde-Kroe, da man fra Sundeved ikke kunde trænge frem og iværksætte Foreningen, men endog strax gaae tilbage til Hadersløv og Magstrup. Dette blev udført, men vi ankom først meget sildigt og Nogle først om Natten. Den hele Dag var hørt Skydning i sydvest, men man kunde skiælne, at det var af stort Skyts og fra Søen. *) Denne Ordre, som blev overbragt af Prmltn. F. Lund, og som var dateret den 3. April Kl. Il 1 /, Aften, modtog Olaf Rye Kl. 2 Efterm. Den 5. blev Alt staaende og vi udsendte nogle Patrouiller, men som intet opdagede. Magstrup 5. April 1849. — Igaar morges tidlig gik ieg med mit hele Corps ned mod Appenrade, men x / 2 Miil derfra modtog ieg Befaling at gaae tilbage til Hadersløv, hvor vi ankom meget udmattede og utilfredse over depne Tilbagegang. Da der kuns staaer 35 — 40,000 mellem Flensborg og Appenrade og vi dog tilsammen ere over 30,000 saa havde ieg haabet idag eller imorgen at levere en Bataille. Alle ere meget mismodige derover, men der maa adlydes. leg tåger mit Qvarteer i Eftermiddag i Moltrup, hvor ieg boede i forrige Sommer. Endnu er her intet Fiendtligt heroppe. Alt veeg rask tilbage for mig, da ieg gik frem. Skulde en overlegen Styrke styrte ind paa mig, gaacr ieg tilbage over Kolding. Den 6. om Morgenen Kl. 3 bleve vi allarmerede ved Melding om Fiendens Anrykning, men det viste sig kort efter, at det var ugrundet. leg havde forlagt mit Qvarteer til Moltrup, ligesom ieg havde lagt Cavalleriet bag Infanteriet for at have Roe. Den 6. om Aftenen bleve vi igien allarmerede, men, som det siden viste sig, ved en falsk Melding. Imidlertid var Stillingen, som Corpset havde, saa udstrakt, at ieg let kunde overfaldes. Fra Armeecorpset havde ieg Ordre at holde mig 2 Dagsmarcher fra Fiendens Gros. Vi havde Efterretning, at Fienden var rykket ind i Appenrade, og at der stoed nogle og Førgetive Batailloner tæt syd for Appenrade. Desuden ved Allarmering havde vi lidt meget, især Hestene. leg havde allerede befalet Opbrud om Aftenen Kl. 12, men vilde gaaet 1 å 2 Miil i sydvest og saa den anden Dag ned i Egnen af Lygumkloster, hvorhen ieg vilde have sendt en Expedition, men brød ieg op nordefter og tog Stilling bag Kolding og Nebel-Aae. leg tog mit Qvarteer i Kolding. Høivelbaarne Hr. Oberstlieutn. von Læssøe. Stabschef. Moltrup den 6. Marts [skal være April] Kl. 9 Morgen 1849. Hr. Oberstlieutenant! I dette Øieblik modtog ieg Dagsbefalingen for 5. d. M. samt den dermed følgende Instruction. kende Tilbagetog iforgaars, da vi vare Appenrade og Rødekro paa 1 / 2 Miil nær, og Fienden overalt trak sig saa hurtig tilbage, at vi med temmelig Sikkerhed giorde os Haab om at forene os med Dem om Aftenen. — — Fra Fredricia Fæstning og dens Armering har ieg intet hørt. Det synes, som Commandantskabet ikke anseer sig forpligtet til at afstatte mig Meldinger ; thi ieg har den hele Tid ingen modtaget. Oprigtig sagt har ieg heller ikke lagt stoer Vægt derpaa og heller ikke ladet udgaae en directe Befaling til Commandantskabet desangaaende, men ieg antog det for en Selvfølge, at det skedte, saasnart mindste Forandring forefaldt. leg har i disse Dage været meget beskiæftiget, men vil saa idag skrive til Commandantskabet. Oberstlieutn. Lunding, derimod har ieg 2 Gange givet Ordre at sende mig Resten af Lieutn. Brummers 1 ) Deling, og den sidste Gang i stærke Udtryk. men han har ikke endnu efterkommet denne Befaling. leg har kuns 20 Mand Ingenieur-Tropper og har meget Brug for dem. Efter Hr. Oberstlieutenantens Instruction synes det at fremgaae, at De troer ieg staaer ved eller over den jydske Grændse, men ieg agter at beholde den Stilling, ieg har, indtil videre, da ieg ikke anseer den for at være farlig. Vi ere her meget spændt paa Tingenes Gang og lever i en aldeles Uvidenhed, vi have ikke engang Aviser og kunde De giøre noget i den Retning, var det meget ønskeligt. Vort Efterretningsvæsen er ogsaa kuns mavert betient, da Leerbeck er kommen for sildig herover for at knytte Bekiendtskaber ; lidt efter lidt bliver det bedre. Kriiger fra Bevtoft sender mig undertiden Noget, men deri er megen Snak og liden Indhold, han opholder sig nu hiemme, og hvad ieg faaer, er vel temmelig sikkert, da han er os hengiven. Vi have nu i 3 Dage hørt Skyden sydost efter, saa vidt der kan skiønnes er det fra Søen, men de forskiælligste Gisninger og Rygter derom circulære. Igaar fortalte man, at Armeen fra Als havde leveret en Trefning og taget 700 Mand og 8 Canoner. Hvis Hr. Oberstlieutenanten veed noget om, hvorledes vore politiske Sager staae, saa er De vel saa god at give mig en Smule Underretning derom. Til Ryes Corps var der bestemt 1 Deling Ingenieurer under Kommando af Premierltn. Nicolas Abraham Brummer (f. 1822. Afsked 1876 som Oberst). ere alle juridiske Embedsmænd som Byens Raadmænd flygtede. Et Raad af 10 Borgere (saavidt mueligt aldeles moderate) indsat for at besørge det Fornødne med Hensyn til Tropperne. Kl. 12 T / 2 Middag. e( j en s t ørs te Hengivenhed Deres ærb. Den 7. stoede vi gandske stille og hvilede os. leg fik Etterretning om at Armeen var gaaet tilbage til Als og at Haderslev var bleven besøgt af en Patrouille den 7. om Aftenen, men forladt igien. Kolding den 7., Løverdag, April, 1849. Kl. 5 Eftm. — leg er idag igien kommen til Kolding og vil, da dette er lige i Forpostlinien, gaae med Hovedqvarteer til Viuf til Major Ingwersen 1 ). leg er ikke dreven tilbage men gaaet frivillig, men Fienden rykker, etter alle de Etterretninger, som ieg har faaet, med betydelig Styrke mod Hadersleben og [vil], som blev sagt angribe idag. Endnu er Intet forefalden. leg befinder mig vel, men er noget angreben af de mange Forretninger og Natteuroe. Den 8. om Frm. Kl. 9 lod ieg Major Hegermann med 1 Eskadron og 1 Compagnie [af] 12. Bataillon paa Vogne gaae til Christiansfeld. De skulde patrouillere syd paa mod Haderslev og Hammeløv. De skulde om mueligt blive staaende om Natten. Majoren sendte 16 Dragoner og 20 Jægere mod Haderslev for at besætte denne Bye, da den kuns skulde have en Dags Besætning af 30 Mand. Dette var ikke min Ordre eller mit Ønske. Denne lille Afdeling, Lieutenant Hansen af Dragonerne, kom til Thomashuus, hvor de fik 2 Heste af en militair Læge og af Herredsfoged Bruuns Søn, der reddede sig i Skoven, men ved at rykke længere frem mod en Skov, fik de en Salve af Tirailleurer, da i al Hast 200 Mand havde samlet sig i Skoven, de vare komne kiørende, desuden lidt Cavallerie. wersen til Viufgaard. Rist: Olaf Ry es Saga. vende om, hvorved tabtes 2 Jægere, som enten blev skudt eller saarede eller fangne. Om Aftenen sildig vendte Major Hegermann tilbage med sit hele Commando. Fienden stoed sønden for Haderslev, men havde Afdelinger frem til Sommersted. 8. forefaldt intet. 9. intet. Fienden kom lidt nærmere. leg forlagde mit Qvarteer til Viuf Gaard hos Ingwersen. 10. Intet. Forberedelses-Ordre givet til Tilbagetog naar Fienden angreb. Fienden skal have en temmelig Styrke. 4 — 5 Batailloner ved Haderslev, Meldrup og Bramdrup. Hans Patrouiller gaacr frem over Christiansfeld. Den 8. fik vi Etterretning om Ulykken i Eckernførde. Den 10. Efterm. indmeldtes at Fienden havde trakket sine Forposter noget tilbage 1 ). Viuf, den 10. April, Kl. 9 Aften. — leg er flyttet til Viuf hos Ingwersen, fordi ieg ikke ville ligge saa lige i Forpostlinien, men mine Batailloner staae endnu paa samme Sted langs Kolding og Nebel Aae. Den Ulykke i Eckernførde har nedtrykt os Alle gandske umaadeligt, men tillige ærgret os over den taabelige Skydesyge uden Hensigt. Fienden har derved faaet en umaadelig Overmagt, thi Frygten for vore Skibe er forsvunden. Give Gud vi snart maatte erholde Etterretninger, der kunde være en Smule oplivende og tildeels igien udslette dette Indtryk. Folk vil maaske dadle min Fremgangsmaade, men det skal Du ikke bryde Dig om, ieg vil endnu gaae tilbage indtil Aarhuus, hvis Fienden følger og maaskee længer, men ieg kommer nok igien, naar ieg seer der kan udrettes noget. ministerens bekendte Armébefaling af 8. April. 2 ) Oberst Hans Adolph Juel, f. 1790. Chef f. 3. Dragon-Regiment. Afsked 1853. Generalmajors Karakter 1862. Død 1874. ligge en betydelig Styrke. Som ieg sidst sagde, er det fremdeles min Bestemmelse at gaae tilbage uden Kamp, saasnart Fienden angriber med Magt eller kuns giør Mine dertil. Næsten troer ieg dette Tilbagetog vil finde Sted imorgen; thi ieg giør det gierne uden Kamp, da ieg frygter ufrievillig at indvikle mig. Deres Brigade skulle tåge Gantonnementer ved Løsning, Øster-Snede, Hedensted etc. Det synes derfor at være en alt for stoer Omvei, at gaae. over Haraldskjær og Jellinge, og troer det bedre, at De gaaer over Veile, som er saa betydelig nærmere. Naar De holder Brigaden parat til Opbrud, synes ieg ikke, at der kan være Fare for, at vi spærre hinanden Veiene ; ieg kan ikke antage, at Fienden trænger stærk paa. Fra Vesten troer ieg ikke, vi have noget at befrygte. Deres Mening herom bedes snarest mueligt. Den Ulykke ved Echernførde er jo skrækkelig! men ogsaa en skrækkelig Bramarbasade at udsætte Skibene til ingen Nytte og uden nogensinde derved at opnaae et Besultat, kuns for at skyde en uskadelig Sandhob sammen, som 3 Dage derefter kan være opført. I Sundeved have vi faaet henved en Snees Officerer ude af Tienesten, men ieg veed ikke hvilke. Olaf Bye. 11. Frmd. Kl. 10 blev meldt af en Officeer, der kom fra Hovedqvarteret, at det var i Middelfart og agtede bryde op til Odense. Forpostcommandeuren melder Intet. — Oberstlieutenant Læssøe ventes hvert Øieblik hertil. Oberstlieutenant Læssøe ankom her om Eftermiddagen Kl. 7, men ieg var reden til Kolding, da Fienden Kl. 2 viste sig ved Vonsild med 1 Bataillon, 2 Escadroner og et Par Canoner. At det kuns kunde være en Recognoscering, antog ieg strax. Deres Fortrop, som bestoed af 20 Dragoner, blev angrebet af 6 af vore Husarer, som kastede dem tilbage paa deres Gros, men nu maatte Vore vende om. I Vonsild medtoge de 2 — 3 dansksindede Indvaanere. De rykkede frem mod Kolding indtil paa 2500 Skridt, affyrede nogle Skud, som ei blev besvarede. Kl. 5 trak de sig igien tilbage. I Vonsild blev der af en civil Person skudt paa en slesvig-holstensk Dragon, dog uden at træffe. De medtoge 30 Vogne fra Bønderne. Det var den 10. Insurgent-Bataillon. De stial dygtig fra Bønderne, aad og dråk uden at betale, leg reiste om Eftermiddagen til Middelfart, da Læssøe KL 4 1 / 2 endnu ikke var kommen til Viuf. Ankommen til Snoghøi hørte ieg, at Læssøe var reist til Fredericia Kl. 11 og vilde til Viuf. leg vendte strax om og kom hiem Kl. 9. Den 13. blev 1 j 2 Batterie Haxthausen sendt til Fredericia samt 12 Espingoler 1 ). Den 13. blev der giordt den Forandring i Forposttienesten, at daglig 1 Bataillon gik til Kolding og 1 Compagni til Egstrup og Paabye, 3 Eskadroner deels i Harte, deels i Kolding, 2 Canoner i Harte, 4 Espingoler i Kolding. Denne Styrke, som besørger Sikkerhedstienesten og begynder Fægtningen for at see, om der virkelig angribes med Styrke eller kuns er Allarmering eller Recognoscering, afløses hver Middag Kl. 12. I Tilfælde af stærkt Angreb og paafølgende Retraite trækker Infanteriet sig ad Fredericia Veien, det ene Compagnie mod vestre Nebel og Cavalleriet med Canonerne mod Alminde. — 1. Cavallerie-Brigade blev lagt paa vestre Side af Veile Veien op mod Jerlev. 2. Gavallerie-Brigade paa østre Side med Brigade-Qvarteer: Smidstrup. — Batteriet Schultz i Viuf og Fredsted. Batteriet Haxthausen blev i Tavlov. 7. Bataillon til vestre Nebel. 6. Bataillon: Almind, Mosevraa og Viuf. 4. Bataillon: Gudsøe, Oddersted og Tavlov, 12. Bataillon: blev dog ikke til noget, da Fæstningen den 14. med Ryes Korps. Sønder-Vilstrup, 1. Jægercorps: Eltang og Stenderup. Fiendens Stilling den samme. Forposter: Aastrup, Thomashuus, Moltrup, Bramdrup. Tørning, Hammelev, Styding. Der siges undertiden: 4Batailloner, nu 5 Batailloner og 2 Batterier. Haderslev er besat. 1 Batterie er plantet op paa Høiderne syd for Byen. Senere Efterretninger, men som vel ikke kan ansees for gandske paalidelige: at General Bonin er i Haderslev, at Fienden rykker frem fra Appenradé med 15,000 Mand, og at de den 15. (imorgen Søndag) ville angribe Kolding. Viuf den 13. April Kl. 4 Eftm. — — — leg staaer endnu ved Kolding, og Fienden giør ingen Mine til Angreb, tvertimod synes han at være bange for os, og staaer som før med 5 Batailloner og 2 Batterier ved Haderslev. Du kan være gandske roelig for mig, ieg lader mig ikke overfalde og har mine Følehorn ude baade mod Syd og Vest. Den russiske Flaade stoler ieg ikke meget paa, og ieg er bange vi maae kuns stole paa os selv. Det eneste, vi kan giøre, er at være seige og pine dem i Længden; naar vi kuns kan holde det ud, kommer vel en Tid, da man kan falde over dem og giøre dem Skade, leg vil vel slaae, naar ieg bliver angrebet, men skal nok tåge mig i Agt ikke at bide mig saa fast, at man med Overmagt kan falde over mig og knuse mig. leg beder Dig derfor være roelig for mig, ieg er altid aarvaagen, og kuns en Ulykke kan bringe mig i Knibe. Forfølges ieg af betydelig Overmagt, gaacr ieg stedse tilbage. Hvad Ulykken ved Eckernførde angaaer saa er det materielle Tab mindre end det moralske. Fienden taber Frygten for vore Skibe og vi Tiltroen. Viuf den 15. April (Søndag) Kl. 10V 2 Fm. leg veed ikke, hvad Folk i Almindelighed give til Flaaden men Du maa vel ikke give for lidt, mindre end 10 Rbd. ikke. Sørg ikke for Penge, ieg skal nok skaffe Dig rigeligt, hvad Du behøver, det er mig en Glæde, naar ieg veed Du har Overflod og giør Alt med. Beed Trier skrive mig til. leg gaacr aldrig til Fridericia, bliver ieg nødt dertil, gaacr ieg Nord paa. blive farligt i Byen, den vil vanskelig kunne beleires og tages, og da man har Søen aaben, saa kan Alt komme derfra og over til Fyen. Irminger har nu godt Mod. leg er ikke bange for Folks Daddel, ieg handler efter bedste Overbevisning, kan ieg see nogen Fordeel, saa slaaer ieg, hvis ikke gaacr ieg tilbage. leg agter mat, det hedder Kl. 6 — 7, naar ieg intet mere kan vente, at ride over til Snoghøi og saa sætte over til Middelfart forat tale med Læssøe og Krogh. Kl. 3 i Nat kan ieg igien være her tilbage, hvis Fienden skulde have noget i Sinde imod mig. Fienden har ladet sige, at han idag vilde komme til Kolding for at gratulere til Confirmation, men da han endnu ikke har viist sig i Fremrykken opsætter han det vel 1 ). Den 15. om Eftermiddagen Kl. 4 reiste ieg til Middelfart. Ved Ankomsten dertil blev ieg meget übehageligt overrasket ved den Etterretning, som Læssøe meddelte mig, at General Krogh var afgaaet fra Commandoet, som General Biilow havde faaet, og at Læssøe skulde til Generalcommandoen i Odense. Alt i Anledning af Affairen i Eckernførde, og hvorved Armeen i dens Høiestcommanderende og Stabschef maatte lide og blive forhaanet for at rense Søetatens Commanderende. leg kom Kl. 3 igien til Viuf om Morgenen. leg havde i Anledning af Fiendens Bevægelser befalet Armeecorpset at staae paa deres Samlingspladse Kl. 6. Den 16. om Morgenen. Da der til Kl. 8 intet forefaldt sendte ieg Major Bentzen med sin Bataillon, 2 Eskadroner og 2 Canoner frem paa en Recognoscering. Fienden forlod alle sine Stillinger næsten uden Kamp og han trængte frem til Taps. Etterretninger indhentedes, at Fiendens Styrke nord for Haderslev var 4—5 Batailloner. — Kl. 6 returnerede Recognosceringen. Kl. 1 Middag lod ieg Tropperne gaae i deres Cantonnementer. x ) I Følge Ordre fra Krigsministeriet af 13. med Oberstlieutenant Flensborg af Generalstaben til Stabschef. Hr. Generalmajor von Biilow. Commandeur af Dannebrogen. Commanderende General. Viuf, den 16. April 1849. Modtag min Lykønskning til Deres Udnævnelse som Armeens Overgeneral og tillige den Forsikkring, at ieg ikke allene efter Pligt vil efterleve enhver given Befaling, men at ieg stedse og under alle Forhold vil anvende alle mine physiske og moralske Kræfter for at naae det os foresatte høie Maal, og at Hr. Generalen ved alle Leiligheder med raid Sikkerhed kan regne paa mig. Som gammel Ven være det mig tilladt at yttre Nedenstaaende, og hvis det skulle være Overgeneralen übehageligt, saa lad kun Vennen læse det. leg anseer det for et Tab for Armeen, at Oberstlieutenant Læssøe er bleven ansat ved Generalcommandoet i Odense, da Armeen har Brug for alle de gode Kræfter, den kuns kan komme i Besiddelse af. Som Armeens Stabschef maatte og burde han afgaae under disse forandrede Forhold, hvor en General er sat i Spidsen, der vil og kan selv commandere, men Oberstlieutenant Læssøe vil i meget kort Tid afgive en udmærket Bataillonscommandeur, hvorpaa vi have saa sto er Mangel. leg troer Oberstlieutenanten vil være tilbøielig til modtage en saadan Ansættelse, og ieg vil være Hr. Generalen taknemmelig derfor, som for en særdeles Gunst, hvis De vil give ham den første Bataillon, der bliver, eller kunne giøres, ledig i det mig betroede Corps. Modtag Forsikkring om den særdeles Høiagtelse, hvormed ieg har den Ære at undertegne mig Hr. Olaf Rye. 17. 4. Reserve-Bataillon forlagdes til Bramdrup og Lilleballe. Batteriet Haxthausen til Fredsted. Fridericia Fæstning har faaet sin Besætning fra Fyen, og ieg behøver ikke i Tilfælde af Tilbagetog, kaste Noget derind. den norske Armee kommer og besøger mig paa sin Reise til Frankrig. Han bestemmer sig strax til at gaae i dansk Tieneste. General Biilow kom her fra Middelfart. En Dags-Befaling tilkiendegiver fra Krigsministeren, at Beck skal til 6. Brigade og Major Steinmann til mit Corps som Stabschef. Med denne Anordning var ieg ikke tilfreds. En Parlementair fra Bonin med et Brev og 2 Søekadetter, Garde og Mourier, der vare friegivne af Fangenskab, da de ansaaes for Børn. Parlementairen var Lieutenant Treschow, Adjutant hos General Bonin, af Keiser Alexanders Regiment. Høst sendes hen for at modtage ham. Fiendens Stilling den samme, men Vonsild Skov igien besat. 18. Lieutenant Wedelfeldt blev sendt frem med et Brev til General Bonin, som Tak for Søecadetternes Friegivelse. Brevet var paa Dansk til den commanderende preussiske Generalmajor. Wedelfeldt talte med en Vagtmester Kop af 2. Regiment, denne spurgte efter Torp, Major, Torp Ritmester og Torp Lieutenant, samt Ritmester Scharffenberg, tillige sagde han: »hatten wir friiher gewusst, was wir jetzt wissen, standen wir nicht hier. 19. Fienden rykkede frem Kl. 8 med Infanterie og Cavallerie, samt Canoner. Han skiød en Mængde Canonskud paa vore Vedetter, vi havde ingen Døde eller Saarede. — Korpset blev allarmeret en Smule, men alt blev paa deres Allarmpladse. 20. Kl. 7 X I 2 Morgen angreb Fienden Kolding. Byen blev forsvaret af 1. Jægercorps med megen Bravour. Kl. 9 blev Kolding forladt. Vi havde ved Byens Forsvar 2 Døde og 15 Saarede, deribland Lieutenant Schow af Espingolerne. Paa Kanten af Bakken nord for Byen var en temmelig levende Tirailleur-Fægtning. leg lod gaae langsomt tilbage. Ved Bramdrup blev der skudt nogle Canonskud, hvorved Fienden tabte 3 Heste. leg tog Stilling ved Almindedalen med Forposter frem mod Bramdrup. Kl. 4 gik alt i Cantonnement. Cavallerie-Brigaden omtrent det samme som før, men noget trangere. 6. Bataillon: Viuf. Artilleriet: Viuf og Fredsted. 1. Jægercorps: Haastrup. 12. Bataillon: Hersløv. 7. Bataillon: vestre Nebel, Dons Mølle og Aagaard samt Pfønixborg. — Den 19. overtog Major Harbou Commandoet af 12. Bataillon og Irminger skal organisere 2. Forstærknings Jægercorps i Fredericia. Den 20. : Stabschef 1 ) ved 5. Brigade. Etterretning om at i morgen gaacr 4. Brigade over til Jylland og iovermorgen 3. Brigade. — leg tog igien mit Qvarteer i Viuf. 21. Om Natten ankom Major Steinmann, men overtog fra idag ikke Forretningerne. Om Aftenen den 21. modtog Ordre at staae ved Almindedalen Kl. 12, da de 2 andre Brigader ville til denne Tid staae ved Elbodalen og rykke frem, samtidig dermed skulde mit Corps gaae frem til Egstrup og Paabye. Viuf den 21. April 1849. Det er en Skandale, at man saa falder over Krogh. Sig Du kuns alle og enhver, at det er skandaleust, at man vil give Krogh Skyld for Søetatens Dumhed, Uforstand og ufornuftige Overmod. De have stedse troet og udtalt sig saa ofte og bestemt derover, at et hvert Landbatterie vilde bringes til Taushed af et Krigsskib, denne Mening har selv den ellers fornuftige Marineminister udtalt i sin Instrux til Garde. Vi andre have ved alle Leiligheder sagt: det gaacr ikke, men i deres Indbildning og utaalelige Overmod have de ikke villet troe det. Nu kommer dertil deres Udygtighed og Uvidenhed som Søemænd, de kan jo slet ikke maneuvrere og ingen Sted finde Vei og Stie, men løbe paa overalt. Krogh har kuns sagt, han ønskede de skulde allarmere i Eckernførde, men dette vil ikke sige, de skal lægge sig 200 Skridt fra Batterierne for at blive skudt i Brand. Tapperhed kan man ikke nægte dem, men desto meer Klogskab og sund Fornuft 2 ). J ) Som saadan gjorde han Tjeneste som Souschef ved Ryes Korps. 2 ) I et andet Brev fra den 19. April skriver han til Adolph Trier om Komman- doskiftet: «Især er man utilfreds med Maaden, hvorpaa det er skeed — at give Armeen Skyld for de Overmods og Uvidenheds Feil, samt Uforsigtighed, som Søetaten begaae er en aabenbar Uretfærdighed og saa skammelig, at enhver af os maa oprøres derover. Krigsministeren, som skulde være Ar- meens naturlige Forsvarer, angriber den og hober en Anke paa den, som om den i høi Grad skulde være skyldig, over en Sag, hvor det er soleklart, at den er uskyldig. — i deres Rapporter stoed, at de vare Fienden nær paa Pistolskuds Distance, men de havde siælden en Død eller en Saaret, thi de vare i Almindelighed saa langt fra Fienden, at Kuglerne faldt i Våndet før de kunde naae dem, og naar Falsen skrev, han var omringet af Døde og Saarede og stoed i Blod til Knæerne havde han een eller to Saarede 1 ). leg blev igaar morges Kl. 7 x / 4 angreben i Kolding og efter 2 Timers Fægtning, hvorved Capt. Caroc's 2 ) Compagnie af 1. Jægercorps havde 2 Døde og 23 Saarede 3 ), trak ieg mig ud af Byen for ei at udsætte denne. Mine Forposter staae lige oven paa Bakken nord for Møllen, omtrent 2000 Skridt tilbage. leg kunde io let have holdt Kolding, men man resikerer altid Byen ved saadan Leilighed, at den brænder af og det vilde ieg ikke. Den stakkels Lieutn. Schow, Søn af Generalen, blev saaret i Armen og den skal være afsat, han blev strax bragt til Fridricia. Den 28. Maj f. A. blev han saaret i den samme Arm 4 ). Jeg venter at General Biilow og Schleppegrell skulde komme her over fra Fy en imorgen. leg har idag faaet Major Steinmann som Stabschef for Corpset og Beck er bleven Stabschef for 5. Brigade. Beck er ikke tilfreds dermed og Gud veed om ieg vil blive det. Muus 5 ) Armeen. Man kunde ligesaa gierne sat dem i Slutteriet derfor. Men ieg haaber tilvisse, at Publicum vil dømme rigtigere i denne Sag. Olaf Rye kendte ikke Sagen tilstrækkeligt til at dømme i den, og den Dag i Dag er dette vanskeligt, men det, som egenlig oprørte ham og hele Hæren, var, at Krigsministeren benyttede Eckernførde-Affæren til at skaffe sig af med en Overkommando, der ikke behagede ham. — Sagen er saa ofte be- handlet, at den næsten danner en hel Literatur. Om Affæren henvises iøvrigt til Tidsskrift f. Søvæsen 1896, Militært Tidsskrift s. A. og x-Vort Forsvar* s. A. Nr. 415 o. flg. Numre. Olaf Rye hentyder her til Krigen mellem Danmark-Norge og Sverrig i hans Ungdom. Kaptajn Georg Vilhelm Caroc, f. 1813 Oberst 1865. Afsked 1879. Død 1889. Vort Tab udgjorde 2 Døde, 22 Saarede og 17 Fangne. Fjendens Tab: 7 Døde og 26 Saarede. Sekondlieutenant Ludvig Carl Chr. Maximilian Schow f. 1828. Premierlieu- tenant 3 Dage efter Træfningen. Hans Arm blev amputeret, men han deltog dog i Felttoget 1850. Kaptain 1861. Faldt ved Mysunde 2. Februar 1864. Kaptajn Ludvig Lauritz Hack Muus, f. 1814. Afsked som Oberst 1864. Død 1872. som Du veed bleven Adjutant hos mig. Oberst Flindt 1 ) er nu igien meldt frisk og har idag overtaget sin Brigade. leg ryger nu Tobak, 2 — 3 Cigarer daglig til stoer Glæde for mine Adiutanter, da den nye Stabschef ikke ryger. leg sendte Kl. 9 morgen den 22. Major Steinmann til General Biilow. Kl. 3 modtog ieg Befaling, at alt skulde gaae i deres havdte Qvarterer; da imidlertid Fienden viste sig, bleve vi staaende til Kl. 5 Efterm. leg udsatte Forposter bag Bramdrup ved Lilleballe af sædvanlig Styrke (o: 1 Bataillon, 2 Eskadroner og 2 Canoner). Kl. 5 kiørte ieg til Snoghøi, hvor ieg talte med General Biilow. Angrebet paa Kolding var bestemt. Min Forestilling om, at Byen vilde lide for meget og maaskee gaae op i Flammer, kunde ikke beagtes. Alt skulde staae tidlig og om mueligt Angrebet paa Egstrup begyndes Kl. 5. leg kiørte Kl. 8 ledsaget af Oberstlieutenant Læssøe tilbage til Viuf for at overtage 12. Bataillon 2 ). 23. Alt blev beordret at bryde op for om mueligt at være i en rendevu Stilling ved Harte Kl. 5, men kuns Infanteriet og Artilleriet kom Kl. 5. Cavalleriet senere. Forposterne vare gangne frem for at dække og havde besat Paabye Vadested og Egstrup, hver med 60 Mand. Oberstlieutenant Ernst med 2 Compagnier af 7. Bataillon, 2 Eskadroner og 2 Canoner skulde marchere over Leierskov og besætte Hasselvad-Broe og dække min høire Flanke. Kl. 6 J / 2 blev det meldt, at Fienden trængte vore Forposter ved Egstrup tilbage. 1. Compagnie af 12. blev sendt derhen, kort derpaa 4. Reserve-Bataillon og 4 Canoner Haxthausen. Captajn Haxthausen havde fra Vejle ladet det fornødne Tømmer hente og bag Harte Kirke arbeidedes paa Bukke til en Broe. Passagen ved Egstrup blev forceret og Vranneruphovgaard paa den anden Side taget. Haxthausens Canoner kom übetydeligt til Skud. 1. Jægercorps fremsendtes for at tåge Skoven, besætte denne og sikkre os fra Gjelballe. 6. x ) Oberst Carl Ludvig Henrik Flindt, f. 1792. Generalmajor 1849. Død 1856. tage 12. Bataillon, som, efter at Oberstltn. Irminger var bleven Kommandør for 2. Forstærknings-Jægercorps, blev kommanderet af Major Harbou, denne blev nu ansat som Stabschef ved Generalkommandoen i Fyen, men afgav først Kommandoen efter Slaget ved Kolding, hvor han blev saaret i Foden. Compagnier af 7. sendtes over, da Broen nu Kl. 9 1 /* var færdig, for at understøtte. Skoven toges og tabtes 3 Gange, tilsidst bleve vi i Besiddelse deraf. Fienden opkiørte omtrent Kl. 7 x / 2 4 Canoner og kastede Granater; efter 1 j 2 Times Forløb trak han dem tilbage, og kiørte et Batteri 24 <9>'s Canoner op. Kl. 8 kiørte 2 Canoner Schultz op paa Bakken vest for Paaby Vadested og beskiød Stillingen ligeover for Egstrup, men med liden Virkning. Da vore Tropper stedse bleve trængte tilhage fra Skoven, lod ieg paa Høiderne vesten for Egstrup opkiøre 8 Canoner, som rensede Sletten og Skovkanten, hvorefter vi bleve i uomtvistelig Besiddelse af Pladsen. leg erholdt Ordre at trække mig tilbage over Aaløbet Kl. 1, som skedte uden at Fienden kom frem fra Skoven, og Kl. l l^ fik ieg Befaling aldeles at afbryde Fægtningen. Nu kiørte Fienden nogle Granat-Canoner op, som besvaredes af Vore, aldeles uden Virkning fra Fiendens Side. Vi marcherede tilbage, satte vore Forposter ud langs Almindedalen og tog Cantonnementer bagen for. Vort Cavalleri blev aldeles ikke brugt. Oberstlieutenant Ernst med 2 Compagnier af 7. Bataillon. 2 Eskadroner og 2 Canoner gik ned over Leirskov til Kolding— Ribe Chaussee for at dække den høire Flanke. Fienden angreb ham übetydelig ved Hasselvad-Broe, — siden gik han tilbage til Hvilested-Kroe og tog der Stilling. Ved at udføre den Befaling, at indtage sit forrige Cantonnement udsatte Oberstlieutenant Ernst 2 Feldtvagter ved Nebelaaen, disse bleve af noget fiendtligt Cavallerie, som forfulgte, angrebne og tagne, hvorved 1 Lieutenant og 64 Mand faldt som Fanger i Fiendens Hænder. Vort Tab af Døde er übetydeligt, vel ikke over 20 —30 Mand, men Saarede: fra 6. Bataillon 85. 1. Jægercorps 26. 4. Reserve-Bataillon, 12. Bataillon 27. 7. Bataillon 21. Artilleri 2. Cavallerie 1 død og 1 fangen. Hvad der er forefalden i Kolding veed ieg endnu ikke. Byen brændte paa flere Steder. Den kom i vor Besiddelse, men blev frivillig forladt og 3. og 4. Brigade gik bag Elbodalen. Viuf, den 23. April 1849, Kl. 7 Aften. Vi have idag Gientagelsen af den 23. April 1848, kun med Forskiæl, at vi angribe. General Biilow befalede igaar Middags en Fremrykning, men som ikke kunde finde Sted, da Schleppegrells Brigade ikke saa tidlig kom over Beltet. Idag morges Kl. ieg, de øvrige Kl. 6, angribe Fienden. Vi stødte som sædvanlig paa Overmagt, og skiøndt ieg bragte alt mit Mandskab i Ilden, kunde ieg dog ikke holde det. Cavalleriet har slet ikke virket. Mine 5 Batailloner have fægtet meget godt fra Kl. 6 til 2 — 3, da trak ieg lidt efter lidt mine Tropper ud af Ilden og forlod min Stilling. Senere fik ieg Ordre af Generalen at gaae tilbage og indtage mine gamle Cantonnementer. Hvis Scheppegrell og Moltke gaae bort, maae ieg endnu imorgen gaae til Veile. Vi have tabt meget, men ieg har endnu ingen Idee om hvormeget. Colding Bye er meget medtaget og for en stor Deel brændt. leg forudsaae, at det vilde ske med disse Canailler, derfor trak ieg mig i Fredags tilbage efter en übetydelig Fægtning, men nu vilde General Bulow befrie Golding og saa har han forbrændt den. Det er en stoer og beklagelig Ulykke. leg er meget nedtrykt, imorgen tidlig marcherer ieg tilbage til Veile Aa. Oberstlieutenant Læssøe er ansat som Commandeur for 12. Bataillon. Grønlund er let saaret i Armen. — leg skrev igaar meget flygtigt, ogsaa var ieg, som kan være ved en saadan Leilighed, forstemt. Vort Tab veed ieg endnu ikke, men det er sikkert ikke saa stort som man først troede, men altid stort nok. leg troer ikke, ieg har 200 Døde og Saarede 1 ) i det Hele og 13 Officierer og kuns 1 (Mammen) 2 ) døde strax. Bonnichse 3 ) og Bohse 4 ) skal leve, men Begge skudte giennem Brystet. Søndergade og en Deel af Rendebanen, saa og oppe ved Slottet og paa Torvet skal være brændt. Tabet ved Ryes Korps var 62 Døde, 357 Saavede, 91 Fangne foruden 3 Døde, 10 Saarede og 1 fangen Officer. Sekondlieutenant Gustav Walentin Mammen f. i Norge 1824, Frivillig, blev Se- kondltn. 16. Marts 1849. Kaptajn Rasmus Bonnichsen f. 1807. Søn af Oberst Bonnichsen ved Randers Dragoner, der faldt 1813. (Hans Broder Kaptajn B. Bonnichsen faldt ved Sles- vig). Han døde paa Lasarettet den 25. April. Sekondltn. Carl Christian August Ftissel hørte ogsaa til Ryes Korps. Han var født 1811 og havde meldt sig som Frivillig ved Krigens Udbrud. Sekondltn. 1. Septbr. 1848. Han døde af sit Såar paa Lasarettet den 1. Maj. Kaptajn C. F. E. L. Bohse (f. 1814, d. 1869) døde ikke af sit Såar. dræbte. A ) leg er idag gaaet bag Veile Aae, men holder Veile besat, mit Qvarteer er Williamsborg, noget østen for Hedensted. Hvad 3. og 4. Brigade har tabt veed ieg endnu ikke. 6. Reserve har lidt meest, det hedder 100 å 120 Md. Men det er temmelig sikkert, at de to Brigader tilsammen ikke have lidt saa meget som 5. Brigade. Om Fienden nu med Magt vil rykke efter, veed ieg ikke. Bulow og Schleppegrell ere gangne til henimod Fridricia og gaae sandsynlig til Fyen, Moltke staaer i Fridricia. Hans Jacob Rye er ikke kommen over Kiøbenhavn, men med en Dampbaad til Nyborg, han er nu ansat som Ordonnanzofficeer hos mig foreløbig, da Krigsministeren stillede ham til min Disposition. Den 24. gik 4. Brigade til Fridericia. 3. Brigade blev staaende. leg fik Befaling Kl. 5 at bryde op for at gaae bag Veile Aae. Mine Vedetter staae syd for Byen, men selve Byen forsvares ikke, derimod Greissdalen. For en stor Magt trækker jeg mig bag Horsens Aae. Corpset cantonnerer paa begge Sider af Landeveien, med Cavalleriet bagen for Hedensted. Resultatet af denne temmelig blodige Fægtning var jammerlig. Den var slet anlagt; thi at tåge Kolding kunde vel gaae an, men holde den var umuelig. Vi have 1 død, 13 saarede Officierer ved mit Corps. I det Hele er Tabet ved hele Brigaden med Døde og Saarede omtrent 400 eller 420 med Savnede 720, men af disse vil flere komme tilstede. 2 ) 24. gik ieg tilbage til bag Greisdalen med Veile besat og en Bataillon og 2 Eskadroner, 2 Canoner som Forpost syd for Veile. 25. roelig staaende i denne Stilling med Hovedqvarteret Williamsborg. 26. forlagt Hovedqvarteret til Constantia Kroe. Major Steinmann gaaet til Fredericia Kl. J ) Der findes endnu et Brev fra Rye om Slaget ved Kolding se V. F. 1890. 242. Det indeholder kun Gentagelser af de ovenstaaende Skildringer. 2 ) Det hele Tab i Slaget ved Kolding var: Fremrykning. Kl. 4 var han tilbage, med den bestemte Befaling at Corpset skulde stille sig bag Veile Aae. 27. Kl. 8 stoed hele Corpset nord for Veile. Der blev ventet til Kl. 9 og da ingen Ordre til Fremrykning [kom] gik Alt i Cantonnementer. 12. Bataillon i Veile og paa Forpost. 7. Bataillon: Greis. 4. Reserve-Bataillon : Bredballe og Juelsbjerg. 6. Bataillon: Hover og Leerbæk. 1. Jæger Corps: Haraldskiær og Jennum. 2. Cavallerie- Brigade: Jellinge og Omegn. 1. Cavallerie-Brigade : Hedensted, Bredal etc. Batteriet Schultz: Hornstrup. Batteriet Haxthausen omkring Tirsbæk. 28. Modtaget Ordre til en stor Recognoscering. Kl. 6V 2 gaacr Major Wilster med 2 Compagnier Jægere, 2 Eskadroner og 2 Canoner mod Dons og Vester-Nebel. Oberstlieutenant Læssøe med 2 Compagnier [af] 12. Bataillon, 1 Eskadron og 2 Canoner mod Alminde. 6. Bataillon overtager Forposterne ved Haraldskiær. 4. Reserve Bataillon Forposterne ved Veile. — Capitain Muus og Hofjægermester Tygesen ankom til Hovedqvarteret. Samme Dag modtaget et Slags Instruction for mit Forhold, naar ieg er alene. x ) Men deri fremsat alt, hvad der var ønskeligt skulle skee, men ikke godt mueligt. 29. En lille Recognoscering fremsendt mod Alminde, der intet Nyt opdagede. Fienden stoed mellem Lilleballe og Alminde. 30. 2 Compagnier [af] 1. Jægercorps, 2 Eskadroner og 2 Canoner under Major Wilster fremsendt til Aagaard og Vester-Nebel. Ved Vester-Nebel vexlet nogle Skud. Fienden fremsendte 2 Eskadroner og noget Infanterie. Samme Tid Oberstlieutenant Læssøe med 2 Compagnier [af] 12., 1 Eskadron og 2 Canoner over Viuf og Alminde til Lilleballe. Fiendens Forposter veeg tilbage. Alt returneret uden Fægtning. 1. Jæger Corps forlagt til Veile. 4. Reserve-Bataillon: Veile. 12. Bataillon: Bredballe og Juelsbjerg. 6. Bataillon: Haraldskjær. I. Maj. En lille Recognoscering udsendt ad hver Vei. Fiendens Stilling den samme. Begge vendt tilbage uden Sammenstød. x ) Instruktionen er trykt i Generalstabens Værk: Den dansk-tyske Krig 1848— 50 11. 2. S. 536. Veile, den 1. May 1849, Kl. leg er endnu i Veile, hvor længe ieg bliver her, kan ieg lige saa lidt sige, som hvor ieg gaacr hen, dog troer ieg, at ieg først gaacr nogle Mile syd paa, sandsynligvis imorgen. Hidtil er intet Nyt; de fiendtlige Forposter staae en god Miil nord for Kolding, vester paa noget længere tilbage. I Forgaars var ieg rykket frem med 3 Eskadroner, 1 Batl. og 4 Canoner. leg var selv med, men kom kuns i übetydelig Berørelse. Der blev knns vexlet nogle Skud. En fiendtlig Dragon blev skudt men Ingen tagne, vi tabte Intet. leg red ud Kl. 9V 2 og kom hjem Kl. 4 og havde giordt 7 Miil. I Dag er Veiret noget bedre, men dog temmelig koldt for at holde ud under aaben Himmel. leg og min hele Omgivelse befmde os meget vel. Det Rygte, at Insurgenterne have forladt Jylland er ikke sandt, iøvrigt kan Du være gandske roelig for mig, ieg skal nok tåge mig i Agt at de ikke overfalder mig, og naar ieg er vaagen og veed det, skal ieg nok slaae fra mig, naar de vil røre mig. — — Det giør mig meget ondt, at Mutter 1 ) er saa bedrøvet for os. Det er io meget naturligt, da hun kuns hører alle slette Efterretninger fra os endnu mere forværrede. leg har endnu ret godt Mod og troer, at Alt kan blive godt, man skal kuns holde Pinen ud. — Hvad Fabrikken angaaer, saa er det io slemt, men ogsaa deri forandrer Tiderne sig, og bliver der først Fred, saa skal Du see er Foretagendet meget godt, maaskee kan man ogsaa slutte en god Handel dermed. I alle Tilfælde er det ikke værre, end om ieg havde kiøbt en Landeiendom, hvorfor jeg stedse har sværmet og endnu sværmer. Indtil bedre Tider faae vi ingen Renter af vore Penge, Capitalen tabes ikke, og saa maae vi leve af mine Embedsindtægter, hvad vi ogsaa meget godt kan. 2. May. En Fremrykning bestemt til imorgen Kl. 9. Modtaget Befaling, at Alt skulle rykke frem og at vi Kl. 11 skulle være ved Alminde. 3. Oberst Juel (vestre Golonne) med 7. Batl., 12. Batl. l.Cavallerie-Brigade, 4 Canoner til Vester-Nebel og Dons. Hovedstyrken i Aagaard. Avantgarden: Major Wilster: 1. Jæger Corps, 4. Reserve -Bataillon, hver 2 Compagnier, 2 Eskadroner af 6. Regiment og 4 Canoner. Hovedstyrken: Oberst Flindt: 6. Bataillon, 2 Compagnier af 1. Jæger- Corps, 2 Compagnier af 4. Reserve-Bataillon, 8 Canoner og 2 Eskadroner af 6. Regiment. 2. Cavallerie Division havde om Morgenen faaet Ordre at afgaae til General Biilow, de skulde cantonnere i Bre strup. Ved Blaakiær Skov 1 / 2 Miil fra Alminde stødtes paa Fienden, som strax kastedes. Der blev vexlet nogle Canon-Skud. Fienden veeg tilbage, og vi besatte Alminde med Forposter hen over Lilleballe. Fienden besatte Bramdrupdalen. Oberst Juel stødte ikke paa Fienden før ved Dons. 2 Dragoner blev saarede af Canonkugler, 1 paa hver Fløi. Tropperne bivouaquerede om Natten. General Moltke havde ved Gudsøe et betydeligere Sammenstød. Der tabtes 3— 5 Døde og over tyve Saarede. Jeg tog mit Qvarteer i Viuf hos Ingwersen. Vinf, den 3. May 1849. Vi ere idag igien rykkede en Smule mod syd. Tilfældig mødte vi en Afdeling Insurgentere af 2 Batailloner, 2 Eskadroner og 4 Canoner. Der blev vexlet en Deel Skud ogsaa Canonskud, men det var ikke af Betydenhed. Fienden trak sig i al Hast tilbage. leg fik 2 Mand let saaret og 1 Hest skudt. Vi have taget 3 Fanger. Hvorlænge vi blive staaende her, veed ieg ikke, det vil beroe paa Omstændighederne. Fra Kolding hører man, at de forskandse rundt om, som om de ville sætte sig aldeles fast her. Jeg beklager meget de stakkels Koldinger, de blive slemt medtagne, og ieg veed for Øieblikket ikke at kunne befrie dem. Vær ganske rolig for mig, ieg skal nok tåge mig i Agt, ikke at blive overrumplet. Der staaer i Fædrelandet, at ieg har billiget, at Amtmand Lehmann gik til Kolding, siig alle Mennesker, som spørger Dig derom, at Lehmann spurgte mig til Raads, og at ieg svarede: »det er en vanskelig Sag at give et Raad i, men ieg kan meget godt tænke mig, at det kunne være til Nytte for Indvaanerne i et af Fienden besat District, at de civile Embedsmænd vare der, for ved deres Indflydelse og Forholdsregler at formindre det fiendtlige Tryk.« Dette er omtrent hvad ieg sagde ham. paa ham, at han havde Lyst til Eventyr, men det faldt mig aldrig ind, at Insurgenterne i ham kuns saae Orla Lehmann og aldeles glemte Amtmanden i Veile, der var i sin Function, i det han reiste tU Kolding. 1 ) Capitain Muus har faaet Ordre til uopholdetig at begive sig til Als til Oberst Ræder, hvor han er udnævnt til Stabschef. — Det er mig meget übehageligt, at Muus gaacr bort, han forstod at sætte Liv i Alt, som mit Hovedqvarter meget trænger til, da Steinmann giør det noget formeligt og stivt. leg skal ride ud igien og besøge mine Folk, som ieg i Nat maa lade ligge under aaben Himmel. 4. Alt roligt. Tropperne indtog Cantonnementer. 7. og 12. Bataillon vesterpaa besørger Forposttjeneste ved Dons og Vester -Nebel med 2 Compagnier. 2 Canoner Replie i Aagaard, 1 Bataillon i Starup. 2 Ganoner: Starup. 3. Regiment: 1 Eskadron i Bølling. Stabsqvarteer i Tudvad. 5. Regiment: Hasselballe, Ammitzbøl, Rugsted, Ødsted. Brigadeqvarteer: Phønixborg. Avantgarden: Oberst Flindt. Forposterne og 1 ] 2 Batteri: 2 Canoner, 1 Ekadron: i Viuf. Hovedcorpset, Oberst Pfaff: Smedstrup, Haastrup, Fredsted og Tyvkær. 5. Alt roligt. leg besøgte General Biilow paa Follerup Gaard og Schleppegrell i Harridslev. 6. Kl. 3 Morgen udsendt en lille Recognoscering. */ 2 Gompagni og 1 j a Eskadron over Ferup, Ure og Leirskov. I Ferup vexlet nogle Skud med en lille Infanteri-Afdeling, som strax trak sig tilbage. Den 5. modtaget Ordre at nedsætte en Overkrigscommission angaaende de den 23. f. M. fangne Feldtvagter af 7. Bataillon. Denne Gommission havde igaar og idag holdt Møder. Oberstlieutenant Ernst efter Dagsbefaling af 7. afgiver 7. Bataillon til Major Vogt og forbliver til nærmere Ordre her ved mit Hovedqvarteer. Kl. 9V 2 kom Melding, at 6 Eskadroner Baiere vare gangne over Grændsen ved Skodborghuus og havde indqvarteret sig i Veien. Ordre at Alt skulde være færdig følgende Morgen Kl. 4. J ) Orla Lehmann blev som bekendt fængslet, da han kom over Grænsen. 7. Kl. 6 rykkedes der frem til Angreb paa alle Puncter. Efter at have faaet Melding fra den venstre Colonne, at den blev stærkt trængt og ikke kunde holde sig længere, blev Stillingen ved Alminde- Dalen forladt. 1 Bataillon og 4 Ganoner, samt 1 Eskadron var skudt frem af min Hovedstyrke til Starup for at optage, hvad der kom fra Aagaard og skulde støde til Chausseen ved Blaakiærskov. Viuf blev forsvaret, og der brændte en Gaard. Vi gik tilbage til Blaakiærskov, som blev holdt indtil alt, hvad der kom fra Starup og Aagaard, var stødt til. Nu fortsattes Tilbagetoget langsomt. Fienden fulgte stærk, og nord for Skoven udspandt sig en Artillerie-Kamp, men uden Resultat. Canonaden ad Fredericia-Kanten vedvarede med megen Heftighed. Ved Høien standsede Forfølgelsen. Gorpset rykkede tildels bag Veile. Forposterne blev staaende ved det dybe Ravain. leg tog Qvarteer paa Juelsbjerg, 1 Bataillon i Veile, 1 Bataillon i Greis, 1 Bataillon i Bredballe, 1 Bataillon i Hornstrup, 1 Bataillon i Store og Lille Grundet og paa Forpost. 2. Gavallerie-Brigade Engum og Omegn. 1. Cavallerie-Brigade var med 4 Ganoner og 1 Compagnie gaaet fra Aagaard til Haraldskiær og derfra til Jellinge og Omegn i Cantonnement. Denne Dag tabtes 30 Saarede og 3 Døde, i mellem de første Lieutenant Lohse, Lieutenant — . i) 8. Angreb Fienden Kl. 12. Veile opgaves strax. Greisdalen forsvaredes, men da Fienden sendte store Masser frem over Haraldskiær, blev Stillingen forladt. Fienden forfulgte stærk til Bredal. Ved Juelsbjerg var min Stilling et Øieblik farlig, da der haardt trængtes fra Hornstrup Veien. Ved Bredal ophørte Forfølgelsen, og ieg tog en Stilling bag Ølsted Aa. 9. Gik ieg om Morgenen bag Hansted Aa. Mandskabet særdeles medtaget af de 2 Dages March og Fægtning. Den 8. tabtes 20 Mand saarede, deriblandt Captitajn Gotsehe og nogle Døde. Juelsbierg pr. Veile, 7. May Kl. 9. 2 ) I Dag Morges Kl. 7 bleve vi angrebne af Insurgentere og Rigstropper, Baiere og Preussere. *) Navnet er ikke tilføjet. Det var Lieutenant Schultz, Adjutant ved 2. Kavaleri- brigade. 2 ) Dette og det følgende Brev bærer tydelige Spor af stort Hastværk. Overmagt og tvang saavel General Biilow som mig til at gaae ti Ibage. leg holder endnu Veile besat, men det vil ikke vare længe, hvis han imorgen igien alvorlig angriber. leg har kuns 27 Saarede og 4 Døde. x ) Af mit Corps er kuns 2 Officierer saarede, ingen skudt. Det er jo skrækkelig ærgerligt at gaae tilbage, men vor Tilbagegang blev udført med en mageløs Orden. Hvad Biilow har tabt veed ieg ikke, —nu ere vi igien ude af Forbindelse. De to saarede Officierer ere Lieutn. Schultz af Dragonerne og Lieutn. Lohse, Adjutant ved 1. Jæger-Corps. 1 Miil syd for Horsens, 9. May 1849 Morgen. — leg og alle her om mig ere sunde og friske. Du maa ikke ofte vente Brev fra mig. Vi have kjæmpet i 2 Dage med en overlegen Fiende, men vort Tab er ikke stort, omtrent 60 Saarede og nogle Døde. Igaar blev Capt. Gotsche 2 ) af Artilleriet dødelig saaret, maaske holder han det dog ud. Vi gaae idag nord for Horsens, hvor ieg haaber at forsvare mig noget, men Fienden er saa uhyre overlegen, maaskee maae ieg strax gaae til Skanderborg. Vore Tropper ere meget anstrængte. Hansted Gaard pr. Horsens den 10. May 1849 Kl. 7 Aften. leg er endnu paa Hansted Gaard 1 / 2 Miil nord for Horsens og har mine Forposter foran Horsens og Bygholm. leg venter idag intet Angreb, men det kunde nok skee imorgen. Foran Horsens vil ieg ikke forsvare mig synderlig af Frygt for, at Byen skal lide, derimod her bag Horsens vil ieg vove en Dyst, men hvis Fienden omgaaer mig mod Vesten, hvor ieg vel har Juel staaende med 2 Regimenter Dragoner og nogle Canoner, maae ieg gaae til Skanderborg. leg antager nu, at det ingen Fare har for mig, naar ieg er opmærksom og forsigtig, men gaae lilbage maae ieg io stedse. Tabet var: 9 Døde, 23 Saarede, 7 Fanger. Kaptajn Julius Vilhelm Theodor Gotzsche, f. 1818. Død paa Lasarettet i Hor- sens 16. Maj. og ere fuldkommen raske igien, men ved Anstrængelse har ieg io mange Syge, foruden hvad Kuglerne borttage, saa vi blive hver Dag mindre. Kl. er nu 7, og idag bliver ieg ikke angreben, hvordan det gaacr mig imorgen, maa Gud vide. men ieg beder Dig: vær ikke ngstelig for mit Liv, vor Herre vil nok holde sin Haand over mig for Din og Heinrichs Skyld. leg skriver Dig heller ikke til efter hvert Sammenstød, thi af de offentlige Beretninger faaer Du Alt at vide. 10. Intet passeret. 11. udsendt en Recognoscering. Intet passeret. 12. Intet passeret. Hansted, den 12. May 1849. — leg begynder dette Brev Kl. 12, da Fienden gandske mod min Forventning har ladet mig i Roe. Igaar blev der giordt et Slags Angreb paa 2 Puncter, men som viste sig senere var kuns stærke Recognosceringer, og ieg har idag ladet alle Tropper staae siden Kl. 6, nu da Intet synes at passere, ere de sendte i deres Qvarterer, som naturligvis ere derefter, da de ligge 100 til 150 Mand paa hver Gaard. Vi maae kuns tænke paa at slide Tiden hen til bedre Tider kommer, og som vel heller ikke vil lade vente længe paa sig. Io sortere det seer ud for os for Øieblikket, des snarere kan Solen igien skinne. Søg at holde Dit Mod opret og lad Dig ikke betage af Angst for Fremtiden. Du fortæller, at den tykke Pechlin har været hos Dig. Hvad hans Søn, Lieutenanten ved 12. Bataillon, angaaer, saa har ieg intet hørt om hans Heltegierninger ved Egstrup, men hele Bataillonen, der var meget godt anført, først af Harbou og saa af Læssøe, var særdeles flink og brav, og saa har vel han som de Andre været dygtig i Vasken. Hvad der staaer under mig, maae io desværre altid dygtig med. løvrigt henhører han imellem de 2 Baroner og 3 Grever af 12. Bataillon, som Læssøe gierne vil være af med, men maaskee dette Ønske af Læssøe ogsaa tildeels hidrører fra hans lidet aristokratiske Anskuelser. sted Gaard har vi det meget godt. Fruen i Huset med hendes 2 Døttre vare reiste til Kallundborg 2 Timer før vi kom, men Manden, Ritmester Norup, er hiemme og sørger for os efter bedste Evne. leg befrygter kuns, at Fienden ved Angrebet paa vor Stilling skal brænde Gaarden af, deres Granater tænde særdeles let, og her er Straatag paa alle Huse. 13. Blev de fiendtlige Forposter trukken tilbage, og der saaes Troppemarcher mod syd. Der blev fra hver Fløi udsendt en Eskadron for at recognoscere , men neppe vare de komne 1 / 2 Miil frem foran Forposterne, før Fienden mødte dem med stærke Colonner af alle Vaaben til Angreb. Vore Eskadroner trak sig tilbage. hvorved 1 Mand blev skudt. Forposterne opgave, som befalet var for at skaane Byen, deres Stilling. Imidlertid angrebes ieg ikke i Fronten, men der marcherede en Colonne af 3 Batailloner og 4 Eskadroner over Tamdrup Kirke paa Lundum, hvor der kun stod en Cavalleripost for at observere. Her sloges en Broe over Hansted Aa, og nu maatte ieg forlade min Stilling uden Fægtning og gik tilbage til Gjedved. Efter at have staaet her saa længe, at ieg med temmelig Sikkerhed kunde antage, at Oberst Juel med den vestre Colonne var i samme Høide, gik ieg tilbage til Passet ved Nybroe, hvor ieg ankom Kl. 6. Tropperne bleve lagte i Cantonnement, deels i Skanderborg, deels i Landsbyerne, Cavalleriet mod nord, Infanteriet mod øst og i Byerne ogGaardene nærmest Broerne. Oberst Juel gik tilbage over Fuldbroe. Forposterne udsattes V 4 Miil syd for Broerne. Hovedqvarteret: Skanderborg. Der blev tågen 2 preussiske Husarer og 1 baiersk cheveaux-legér. Oberst Pfaff med 1 Compagni [af] 7. Bataillon, 1 Eskadron og 2 Canoner trak sig tilbage ad den gamle Aarhuus Landevei forfulgt indtil Orridslev af et preussisk Husar Regiment. 14. Intet passeret. 15. Intet passeret. Skanderborg, den 15. May Kl. 9 Aften. — Igaar modtog ieg Dit Brev af 12., hvori Du og Kiøbenhavnerne have været saa i Sorg for os. Du kan være gandske rolig, man tåger os ikke, og vi bide fra os, naar man kommer os nær. Du kan sige til Kiøbenhavnerne, at de slet ikke behøve at frygte for os, ieg skal nok tåge mig saaledes i Agt, at man ikke skal omgaae os, og skulle man ogsaa være heldig nok til at spærre mig Veien en Gang, som dog skal blive vanskelig, saa aabne vi den igien med vore Bajonetter, og det kan Du være gandske rolig for, fange os giøre de ikke. 1 ) De ere meget forsigtige og giøre ingen dristige Foretagender. Men hvis ieg fremdeles bliver her allene, maae man ikke undre sig over, at ieg gaacr fra en Stilling til en anden nordpaa, og at man faaer at høre ieg er gaaet over Limfiorden. Fienden staaer endnu 1 Miil nord for Horsens. leg havde idag ventet et Angreb, men det synes som det udebliver. Vi have nu to Nætter og een Dag smaat Regn, og sikkerlig faae vi nu det smukkeste Veir. Vi have og i lang Tid lidt meget af Kulde, og selv idag Formiddag var det koldt, saa Tænderne slog sammen. Mine stakkels Forposter!! Her er yndigt om Skanderborg, og den deilige lysegønne Skov! Men man har intet Øie derfor, — man seer kuns om her eller der skal placeres Mordinstrumenter, eller hvorledes man skal dække sig for de fiendtlige Spidskugler og Canoner. Den stakkels Mama, som er saa besorgt for hendes kiære Svigersøn, men den Frygt behøver hun ikke at have, han skal nok vogte sig, og hvad det stakkels Danmark angaaer, saa har ieg det faste Haab, at det endnu Alt bliver godt, og maaske meget snart. 16. Intet passeret. Ankommen en Parlamentair for at efterspørge 2 Husarer af 11. Regiment og foreslaae deres Udvexling. 17. Blev allarmeret ved Nybro med 1 Eskadron og 2 Compagnier Kl. 5. Det var kuns en Recognoscering. Kl. 7 gik Alt hiem. 18. En Deling af 6. Dragon-Regiment gik ud paa Recognoscering til Herskindsgave — gik en Smule for langt frem — blev pludselig angreben af en Eskadron Husarer, der indhentede dem og fangede 15 Mand. Kl. 9 Aften blev Oberstlieutenant Møller sendt til Aarhuus med 2 Compagnier af 6. Batl, 1 Eskadron af 3. Rgmt. mindre fiendtlige Afdelinger. I Tilfælde af Tilbagegang skal han ad Chausseen til Randers. Hr. Generalinaior v. Biilow. Skanderborg, 18. May 1849. Ikke til Armeens Overgeneral, men til en gammel Bekiendt og Kammerat er det ieg tillader mig at henvende disse Linier. leg tvivler ingenlunde paa, at De selv ofte har tænkt derpaa, og inaaskee er det en bestemt Ordre fra Krigsministeren, som binder Deres Villie, men ieg holder det for min Pligt at sige Dem min Mening. Efter alle Efterretninger, som vi her have og som ere temmelig paalidelige, staaer her 16—18000 Mand. I Veile og Omegn 10000 og for Fridricia omtrent 14000 Md. Da der nu i det Hele ikke godt kan være meer end 55 — 56000 Mand, nemlig 40000 Rigstropper og 14 — 16000 Insurgenter, saa kan Styrken i det Sundevedske kuns være übetydelig, nemlig 14 — 16000 Md. Denne Styrke ville De let slaae, Hr. General, med hvad der staaer paa Als, .og hvad De har i Fyen. Saaledes som Fienden nu har placeret sig, hører der i det Mindste 4 — 5 Dage, før Armeen i Sundeved kan erholde Understøttelse. Hvilken herlig Sag vilde det ikke være, naar vi med egne Kræfter kunde hiælpe os og jage dem Alle ud af Landet. leg troer aldrig Forholdene have været heldigere for os end i dette Øieblik, da han har havd den Uforsigtighed at fierne sig med sin Hovedstyrke 18 Miil fra det Sundevedske, hvorfra han dog kan og maae vente Angrebet, selv om det saa heldig opgivne Dyppel Bierg er besat. Rigtignok frygter ieg Krigsministeren har givet alt for bestemte Befalinger, især da han ventes hver Dag til Fyen, efter Deres Brev fra igaar. Endvidere ville ieg tillade mig at giøre opmærksom paa 9. Bataillon, der staaer paa Helgenæs. tvinge mig dertil, vil ieg ingen Sinde gaae derhen. Bataillonen ligger der saaledes næsten til ingen Nytte ; derimod troer ieg det ville være af Gavn, hvis den fik Befaling at rykke frem over Kaløe til henimod Vornæs Gaard og saa fremsende sine Patrouiller mod Aarhuus. Dette vilde især være mig til Hiælp, naar Fienden har besat Aarhuus. Bataillonen kan ved en saadan Fremrykning ikke komme i Fare, da hans Retraitlinie langs Søen tilbage til Helgenæs er fuldkommen sikret. Alle Fiendens Foretagender her er meget frygtsomme eller i det Mindste yderst forsigtige, og en stoer Deel af hans Styrke bivouaquerer stedse. leg begriber ikke hvorledes Folk og Heste holde det ud. Vi have kuns en eneste Nat staaet under aaben Himmel, og strax jamrede Cavalleriet, som om deres Heste strax maatte omkomme. Saasnart Veiret bliver bedre, saa det uden Fare for Sundheden han skee, agter ieg at lade Alt bivouaquere, det trætter betydelig mindre og sikrer mod Overfald, og kan Sydtydskere holde det ud, maae vel ogsaa lyden kunne uden Skade. Efter de sidste Aviser skulle man nu troe, at Gentralmagten snart var færdig, men det har man rigtig nok troet allerede for længe siden. leg vilde ønske, at Sagen snart var endt paa en nogenlunde god og hæderlig Maade. Idet ieg anbefaler mig i Hr. Generalens fremdeles Bevaagenhed og Venskab, beder ieg Dem tilgive de giordte Forslag og mine deri udtalte Anskuelser, og betragte det som det er, aldeles privat. 19. Ved Yding er en Vagtmester tågen til fange, som med 3 Mand stødte paa en Patrouille af 40 Heste. Indtil Kl. 8 flere Sammenstød med Patrouiller mod Vest. Ved Herskindsgave et Sammenstød med Lieutenant Juel af 6. Regiment med 1 Deling og 1 Eskadron preussiske Husarer, hvorved 16 Mand faldt i Fangenskab. Vore Dragoner vilde undgaae Kampen istedetfor at stille sig, men bleve indhentede ved Lethsminde. færdig, havde ogsaa en længere Vei og kom saaledes for sildig for at afskiære dem fra Broen, som de letsindig havde passeret (for os en uheldig Tilfældighed). 20. Kl. 2 1 / 2 Morgen. 1 Eskadron og 600 Mand Infanterie ved Nybroe havde et Sammenstød med en Cavalleripatrouille, hvorved vi tabte 1 død og 4 saarede. 1 saaret af 4. Reserve-Bataillon. 1 Dragon fangen. 21. Intet passeret. Fiendens Stilling den samme. Der skal være marcheret 400 Baiere mod vest til Uldum og Nim, samt omliggende Byer. 22. Efter de modtagne Efterretninger besluttet af forlade Stillingen ved Skanderborg. En Recognoscering fremsendtes af Fienden 1 / 2 Bataillon og 3 Ekadroner ved Fuldbroe, blev modtagen med 4 Canonskud, som dræbte 1 Mand. Kl. 4 blevßroerne forladt, og Corpset tog et Cantonnement bag Ring og Harlev. Samtidig med denne Bevægelse modtog Ordre fra General Biilow, som havde havd en Conference med Krigsministeren, som var der, at hvis det endnu kunde gaae om, skulde Tilbagetoget dirigeres til Helgenæs, hvis ikke blev det ved den engang givne Bestemmelse. Forraader [af] alle Slags skulde sammenhobes paa Helgenæs. 9. Bataillon da henlægges under Corpset. Tilbagegangen skee meget langsomt, men kuns Retraitlinien sikret. — Oberstlieutenant Møller forbleven i sin Stilling foran Aarhuus. Troppefne kom først sildig i Cantonnement. Med denne Forandring af Direktionen var ieg ikke tilfreds, da den uafhængige Stilling ophører. Den vanskeligste Retraite er skeed. Forberedelser til at overskride Limfjorden er tågen, saa der kan intet være i Veien. Hovedqvarteret flyttedes til Lyngbye Gaard hos Ritmester Friis. Skanderborg, 20. May 1849. — — Du vilde giøre mig en Tieneste hvis Du kunde sende mig en Kasse med Vim af vor Kiælder, der nu slet ikke bliver benyttet, og som ville spare mig rede Penge. leg kan i min nærværende Stilling ikke undgaae stedse at være forsynet dermed, da ieg faaer Taffelpenge, men Taffel har ieg ingen Leilighed til at give. Disse Taffelpenge ere vel ikke mange, noget over 100 Rdl. derfor. — — Fremdeles ville ieg bede Dig forære mig nogle gode Cigarer. De maa have følgende Egenskaber: gode, temmelig fine, tynde, lette, letrygende, og hvis Prisen er derefter hellere smaae end store. Du maatte sende mig en lille Kasse til 200 Stk. eller i det mindste 100. Denne Stilling bliver mig snart utaalelig, især da den er vanskelig og ikke god for os, men ieg vil dog ikke forlade den. Lyngbye Gaard, 22. May 1849. Il 1 /, Aften. Efterat ieg igaar havde faaet Efterretning, om at Fienden havde sammentrukket sin Styrke, og at 6000 Mand var gaaet vesten om Agersbøl ad den Vei, der fører til Silkeborg, besluttede ieg idag at forlade min Stilling ved Skanderborg og gaae 2 Miil tilbage, og havde just sat mig i March, som ieg modtog Posten, hvori en Befaling at trække mig til Helgenæs, hvis det endnu var mueligt. Skiøndt denne Befaling ikke er mig behagelig, og ieg har forberedt mit Tilbagetog saaledes ; at det efter al Sandsynlighed ville være fuldbragt uden synderligt Tab, maae ieg nu adlyde mod min Villie. leg gaaer imorgen Formiddag til Aarhuus, som er henved 2 Miil herfra, og stiller mig Va Miil nord for Byen. Syd for Byen staaer Oberstlieutenant Muller med en lille Afdeling for at giøre et let Forsvar, men som nu, da ieg selv kommer der, skal om mueligt blive alvorligere. Hvis ieg nu senere bliver nødt dertil, trækker ieg mig langsomt til Helgenæs, og naar ieg kommer der, maae Du sende mig den forlangte Viin. leg er her i Aften ankommen til Lyngbye Gaard, ! ) hvor vi have det meget godt, men imorgen Fm. Kl. 10 gaae vi igien bort herfra, hvorhen veed ieg endnu ikke. Til Helgenæs haaber ieg ikke at komme i de første Dage. 23. Marchen af- Corpset dirigeres mod Aarhuus 3 / 4 Miil nord for Byen. — Afmarchen Kl. 1. — Fienden er rykket frem til Hovedgaard med 4 Batailloner, 8 Eskadroner og 8 Canoner Kl. J ) Ejedes i 1849 af Ritmester Johannes Friis f. 1794. 1857. Hofjægermester 1861. Død 1877. Støtte for Ryes Korps i denne Periode. raarchere mod nord. Alle Etablissementer dirigeredes mod øst mod Helgenæs. Hovedqvarteret tages paa Skaarupgaard. 24. Intet passeret. 25. Hovedqvarteret forlagdes fra Skaarupgaard til Skiødstrup Præstegaard. Stillingen i det Hele noget tilbagetrukken. Aarhuus: 1 / 2 Eskadron med Poster syd for Byen, i Hasle en Cavallerie-Post. I Veilbye, Lisbjerg, og Trige ligeledes Cavallerie-Poster paa l j 2 Ekadron og paa 1 Deling. Disse patrouillerer indtil Borum og Haldum. En frempousseret Post, Egaae og i Elsted. Bataillonerne lagt i Cantonnement i Hiortshøi, Skiering, Egaae, Elsted, Hesselballe og Grøtterup. 2. Cavallerie-Brigade: Svinbo, Aastrup, Skiering, Studsstrup, Hielmager. 1. Cavallerie-Brigade: Brandstrup, Vorre, Segalt, Eskerød, Rodskov, Tendrup og Hornslet og Vosnæsgaard. Artilleriet med Infanteriet sammen. Forposterne foran Egaa og Elsted over Lystrup til Skaarupgaard Skov, som er besat. Skjødstrup Præstegaard 11/*I 1 /* M. fra Aarhuus. 25. May. Kl. 11 Aften. leg har idag forlagt mit Qvarter til Skjødstrup Præstegaard. I 2 Dage har ieg været paa Skaarup Gaard, hvor Agent Nyholm har boet i 3 — 4 Aar. Fortæl Frue Nyholm, at ieg beboede det lille Værelse lige for Hoveddøren, der er meget forfaldet. Der boer en Forpagter Helms, der er kommet for 14 Dage siden og manglede Alt, men vare meget villige og venlige. leg har endnu Aarbuus besat, men kuns svagt og vil ikke forsvare Byen. leg befmder mig ret vel og feiler intet. Skulle vi komme til Helgenæs, som ieg endnu ikke haaber vil blive Tilfældet, ville vi komme til at undvære Alt. *) — — leg paabyrder Dig herved temmelig meget, men Du maae betænke, vi komme der paa en aldes blottet Øe, hvor vi ikke finde det allerringeste. Det bliver maaskee mueligt at ieg kan faae et Huus, men det vil meget snart vorde aldeles tomt. varer, Dækketøj, Lagner, Skeer og Gafler m. m. til Afsendelse til ham. Skjødstrup Præstegaard, den 27. May, Kl. 11 Aften. — Igaar modtog ieg Dit Brev af 24. Det er mig især for Dig kiært, at Kiøbenhavnerne fmder mig og mit Corpses Forhold saa roesværdigt, Du vil derved af Alle nyde al muelig Forekommenhed, men man maa berede sig paa, at det gaacr hermed som med al Folkegunst, en Handling, som ikke har været efter deres Hoved, styrter En med eet ned i Afgrunden, og ieg befrygter min Stilling her vil allerede være nok dertil. Men det er heller ikke min Idee, men en reen bestemt Befaling af Armee-Corpset og Krigsministeren, uagtet mine Forestillinger og Indsigelser. Da Fienden har trukket sig et Par Miil tilbage henad Skanderborg-Siden, saa staaer ieg paa den Fløi saa übehageligt langt borte fra ham, at Intet kan foretages, hvorimod vore Forposter syd for Aarhuus staae tæt ved de Fiendtlige, men her ere Forholdene saaledes, at et eller andet Foretagende er yderst vanskeligt. Toget og Opholdet paa Helgenæs er ieg skrækkelig bange for, man bliver der fordømt til Uvirksomhed og skal staae indeslutted i dette Musehul. ') Vi have det meget godt her i Præstegaarden. Præsten har ieg seet, men Konen ikke, vi spise for os selv. 26. Intet passeret. Fienden trukket sig übetydelig tilbage mod Vest. Været ombord paa Hertha og seilet ned til Aarhuus, men ei været i Byen. Borgerne i Aarhuus har andraget paa, at Barikaderne maatte borttages, da det hindrede Samferdselen i Byen. Blev naturligviis afslaaet i skarpe Udtryk. 27. Intet passeret. Modtaget et Brev fra Krigsministeren, hvori klages over, at han ingen Melding faaer. Han udtaler sit Haab, at dog en Deel af Cavalleriet gaacr nord paa. Armeecorpset har givet den bestemte Befaling at Alt skal gaae til Helgenæs. Dampskibet Hertha afsendt til Bogense, angaaende denne Ministerens Skrivelse. 28. Lieutenant Vaupell ankommen paa Dampskib fra Hovedqvarteret, da man der i 3 Dage ingen Efterretning havde her fra. : ) Brevet ender med en lang Instruktion om Anskaffelsen og Afsendelsen af Ci- garer til ham. 29. Kl. B^2 rykkede Fienden frem mod Aarhuus. Cavallerie- Posten trak sig tilbage, og Kl. 10 blev Byen besat. 1 Eskadron blev fremsendt og Fienden forlod igien Byen Kl. 3. Vort Gavallerie indtog den sædvanlige Post. Hr. Generalmaior v. Biilov. Den active Armees commanderende General. Skjødstrup, den 29. May 1849. Hr. General! Omendskiøndt det maaskee ikke kan ansees for nødvendigt, saa troer ieg dog, at det under mange Forhold kunne være ønskeligt, selv for Operationernes Gang her, naar ieg blev sat i Kundskab om, hvad der er skeed, skeer eller i den første Fremtid vil skee ved Armeecorpsets forskiællige Dele. leg har her stedse været saa aldeles uvidende i denne Betning, at kuns de offentlige Blade har sagt mig, hvad der er skeed. leg tillader mig at bede Hr. Generalen om at lade mig personlig komme til Kundskab om disse Ting, for saa vidt som De anseer det for uskadeligt og forentbart med den nødvendige Hemmelighedsholdelse af Armeens fremtidige Foretagender. Efter den modtagne Befaling, at skulle gaae til Helgenæs og sikre denne Betraitlinie, er Corpsets tidligere Formaal, nemlig den at sikre den Deel af Jylland, som Fienden ikke er istand til at occupere med en betydelig Styrke mod mindre Streiftog, for en Deel opgivet. Vel har ieg endnu Aarhuus og Chausseen derfra til Banders besat, men derimod staaer den gamle Handers-Landevei aldeles aaben. Som ieg tidligere har tilladt mig at yttre, har ieg stedse anseet Corpsets Betraitlinie lige nord paa for den ene rigtige, og Armecorpsets Befaling i en anden Betning kan ene hentyde paa, at man vil bruge det i det Slesvigske. leg kiender Dem for godt til, at De af Frygt for Corpsets Sikkerhed skulle have befalet denne Linie. under ingen Omstændigheder ville blive saa længe. — Allerede for flere Dage siden har ieg hver Dag ventet Efterretning om den i Sundeved staaende fiendtlige Styrkes Tilintetgiørelse, som ieg antog let maatte kunde skee med Alsbesætningens egne Kræfter. Fienden gaaer her frem med en yderlig Forsigtighed og gaaer undertiden igien nogle Skridt tilbage. Endskiøndt Corpset ikke har været istand til at udrettet Stort, har det dog nogenledes opretholdt Befolkningens Mod, men denne Tilbagetrækken uden Nød, naar den ikke har et høiere Formaal, vil sikkert virke nedtrykkende paa hele Jylland. leg er forvisset om Hr. General! at De brænder af Begiærlighed efter at udføre et eller andet dristigt Foretagende, og som aldrig har været bedre Leilighed til endnu, da den fiendtlige Hovedstyrke er 8 og 5 Dagsmarcher fra dens isolerede Dele; først Sundeved og saa Beleiringscorpset kunne Begge ikke undgaae deres Skiæbne. Men det er vel i Aar som forrige Aar Diplomaterne, der bestemmer Armeens Operationer. Skulle Dyppel Bjerg ansees for alt for stærkt og farligt, har Angeln flere Landgangspunkter, som Gjelting Bugt, Øen ved Slie- Mundingen og Holnæs, hvor man kunde landsætte en 10000 Mand og fra Syd-Siden gaae ind i Flensborg, medens Resten af Als- Besætningen kunne gaae rolig over Broen, naar Fienden havde forladt sine Forskandsninger, som han da ufeilbarlig maae giøre. Skulde der antages at behøves Tropper paa Fyen, for at erstatte de, som Hr. Generalen mueligens maatte bruge, staaer io flere Batailloner disponibel her paa Helgenæs. I mange Aar har der i Dannemark aldrig været en saadan Anledning til at udføre noget Stort med næsten fuld Sikkerhed for at lykkes, lige som aldrig, i det mindste i meget lang Tid, ingen dansk General har med Overmagt staaet lige over for en svagere Fiende uden at foretage noget, som General de Meza for Nærværende giør. 30. Intet passeret. Jeg red om Ettermiddagen syd igiennem Byen for at besee Stillingen. 31. Kl. 9 x / 2 rykkede Fienden frem mod Aarhuus med 3 Batailloner, 4 Eskadroner og 10 Canoner. Posten foran Byen forsvarte sig ikke godt (Oberstlieutenant Møller), men trak sig efter at have giord 2 Skud tilbage. Høire Fløi især for rask, hvorved venstre Fløi (Capitain Doth) tabte 15 Fanger. — Byen blev forladt, og vore Canoner gik tilbage lige til Veilbye. 3 Compagnier af 7. Bataillon besatte Biis Skov, 1 Compagnie blev staaende i Veilbye. Cavalleriet gik tilbage til nordre Ende af Biis Skov. Fienden gik med 1 Compagnie Jægere 1 Kiede frem over den aabne Mark syd for Aarhuus og kom saa langt, at Kuglerne generede vor Cavallerie. Infanteriet giorde Intet. Lieutenant Cetti blev befalet ved en Sværmattakke at angribe Kieden, det skedte øieblikkelig, og Fienden blev kastet i vild Flugt. Nu travede 2 Eskadroner af 11. Husar-Begiment rask frem, men blev samtidig angreben af Bitmester Bart.h og Heramb's Eskadroner samt x j 2 Ekadron af 5. Dragon-Begiment, samt en Deling af 3. Begiment under Lieutenant Cetti. Der skedte Sammenstød, og Fienden blev aldeles kastet, tabte 2 Officierer døde, 2 saarede, 1 fangen. 14 Husarer fangen, desuden blev der fangen 3 Infanterister og 2 Jægere. Fienden trak sig tilbage igiennem Aarhuus, som vi igien besatte. I. [Juni]. Intet passeret. Oberst Baggesen kommen fra Krigsministeren med Befaling, at 3. Dragon-Begiment, Oberstlieutenant Freiesleben, skulde med Depot-Compagniet af 1. Linie-Bataillon formere et selvstændigt bevægeligt Corps og gaae vester ud. 2. Fienden har paa alle Puncter trukket sig tilbage mod Skanderborg og Stilling Sø. — Vi indtog igien Posten sønden for Aarhuus. 3. Intet passeret. 4. Intet passeret. Oberst Baggesen kommen tilbage fra Banders og reist til Helgenæs, hvor han tåger det engelske Dampskib. — 2 Eskadroner af 3. Dragon-Begiment tillagt Ordre, den ene at gaae til Bingkiøbing, den anden til Frysenborg, Silkeborg og andre omliggende Egne. Hver Eskadron medgives 50 Mand Infanterie. Disse Eskadroner har Ordre at være stedse i Bevægelse. 5. Intet passeret. Skjeringe, den 31. May 1849. Kl. 11 Aften. Alle Dine Fredsforhaabninger ere io ret glædelige, og ieg vilde ønske, det var sandt, men det have vi ikke mærket noget til her, thi iforgaars grebe man os an, saa vi maatte forlade Aarhuus, for ei at reciquere Byen, men efter kort Tids Forløb, da ieg lod 2 Eskadroner trave frem og giøre Mine til Angreb, forlode de igien Byen og gik i deres gamle Stilling, og vi besatte igien samme. I Formiddag Kl. 9 grebe de os igien an, og nu havde i£g, for at forhindre og modtage det første Anløb, sendt 1 Eskdr., 2. Comp. og 2 Canoner foran Byen; disse bleve kastede tilbage, og de [o: Fjenden] gik frem med en ikke übetydelig Styrke, og her havde vi den Fornøielse, at der fandt et Indhug mellem Cavallerie Sted. Ritmester Barth's og Ritmester Heramb's Eskadroner samt 7a Eskr. af 5. Regiment, som Oberst Flindt satte sig i Spidsen for, hug ind paa 2 — 3 Eskr. preussiske Husarer og kastede dem aldeles; vi have taget 23 Fanger, deriblandt en Prinds af Salm-Salm, men da han har faaet 2 Hug i Armen, er [han] indlagt paa Lazarethet. 1 ung Lieutenant døde af sine Såar, før han kom til Byen. Det hele er übetydeligt, men det er dog en Fordeel, vi have erlangt, og det opliver Modet. — Vi har igien besat Aarhuus. Denne Affaire endskiøndt übetydelig har sat Liv i Alle, især i Cavalleriet. Ritmester Breckwoldt har hugget ind med og skal have nedhugget 2 Mand. Fienden blev reent sprængt. leg haaber endnu at holde mig udenfor Helgenæs i flere Dage, endskiøndt vi blive angrebne. Skjeringe, den 2. Juni 1849. Kl. 11 Aften. — Idag ere de fiendtlige Tropper paa alle Puncter trukne et par Miil tilbage, om det er en ordentlig Tilbagegang eller kuns en temporair Tilbagetrækken, veed ieg ikke endnu. Skulle Preusserne allerede erholdt Befaling til at gaae tilbage, var det høist selsomt, at Oberst Baggesen, der igaar pr. Dampskib kom hertil fra Kiøbenhavn, ikke skulle vide Noget derom, tvertimod tydede hans Mission meer paa fremdeles Krig og Fægtning. i Hast kunne faae Sagen tilendebragt. Siden 3 Dage boer ieg nu paa Skjeringe Munkgaard hos meget artige og nette Folk, en lille jydsk Gaardbesidder. leg vilde ønske, Du kunde reise et Sted hen for en kort Tid for at nyde det smukke Foraar. Du maae vente og fortrøste Dig med Muligheden maaskee endnu at kunne besøge mig i Flensborg i Sommer, og da vil dit Ophold der blive behageligt. Vi staae nu saa kiedsommelig ledige, der er ingen Fare, ingen Spænding, det maae snart vorde anderledes. [Skjeringe, den 6. Juni. — — Det morer mig, at alle giøre sig saa megen Umage om Dig, og det er mig den største Glæde ved alt dette, at min Kone bliver viist den tilbørlige Opmærksomhed. At Folk i Almindelighed kuns giør sig Umage for dem, der for Øieblikket er i Velten, er Verdens Løb, og man maa ikke giøre sig videre Skrupler derover, vi kan ikke giøre Verden anderledes, end den er, lige saa lidet maa det krænke Dig, naar man, efter at denne Yndest, hvori ieg nu staaer hos Publicum, har tabt sig, og man river ned paa mig for min Uduelighed, maae bryde sig noget derom. leg har idag faaet en Hjort forærende, af hvem veed ieg ikke, da den blev mig sendt af-Forpostcommandeuren. leg har allerede et Par Gange faaet Raadyr sendende fra Baron Rosencrantz og fra Holstein-Rathlou. Det er mig i Almindelighed meget übehageligt at boe hos Præster og de større Gaardbesiddere, da man ikke kan betale saadanne Folk, og naar mit Ophold varer flere Dage, er det for en saadan Mand kostbarere, end han kan taale. Er det paa en Herregaard, er det en anden Sag. Helst boer ieg i et Værtshuus, thi vi ere saa mange, og det er især trykkende, naar der kommer Nogen. Mit Personale i det Indre bestaaer af Steinmann, Beck, Høst, Wedelfeldt, Freiesleben, Rye, Djørup, Leerbeck, foruden de mange, som daglig komme. 6. Intet passeret. Oberst Flensborg kommen for efter Opfordring af Prittwitz at søge en Overenskomst om Forpleiningen af den fiendtlige Armee. at man skulde søge en Overenskomst angaaende Vaabenstilstand, som han sagde, han ikke var bemyndiget til. General Prittwitz svarede: at sende nogen Befuldmægtiget, uforrettet Sag reise hiem igien 1 ). 7. Intet passeret. Aarhuus 8. Intet. besat med 1 Compagnie Infanterie. 10. ankom Melding, at Ritmester Brock Natten mellem 8. og 9. i Nørre-Snede havde taget 1 j 2 Eskadron curhessiske Husarer, bestaaende af 1 Ritmester, 2 Lieutenanter, 1 Doctor, 2 Vagtmestre, 5 Corporaler og 46 Menige, tilsammen 67 Hoveder med 66 Heste, tilfange. Det hele blev tågen uden Skud, da de havde lagt sig roelig hen at sove uden nogensomhelst Vagt. Ritmester Lichtenstein var istedetfor at gaae til Ringkiøbing slaaet ind paa Veien mod Sallingsund, da han hørte om en Fremrykning mod Nørre-Snede af Kurhessere med en Styrke af 1600 Mand Infanterie og 150 Cavallerie og 4 Canoner. De ruinerte aldeles Alt i Byen, hug og slog Alt i Stykker, mishandlede Indvaanerne, slagtede 16 Køer, lemlæstede og hug Hovedet af Faar og Lam paa Marken og lode dem ligge, overalt: deres Opførsel var som en Bande fra 30aars-Krigen. Efter 36 Timers Ophold gik de igien tilbage. Lichtenstein erholdt Ordre strax at marchere til Ringkiøbing, — tillige faaet en skarp Irettesættelse for hans jammerlige Forhold. 17. Intet passeret. !) Se C. Beck: Olaf Ryes Tilbagetog 1849, S. 85 f. Armeecorps. Da derom intet Svar er indløben, er der under 13. dennes anmodet om at give det herværende Corps frie Hænder til at handle uden Hensyn til den foreskrevne Retraitlinie eller den muelige Borttrækken af nogle af Corpsets Batailloner. — Den 17. om Morgenen KL 3 afmarcherede den 3. Eskadron af 3. Dragon-Regiment vesterpaa for at agere i Forening med Eskadronen, der gik til Ringkiøbing. Skjeringe, den 12. Junii, Kl. H 3/ 4 Aften. 1 ) paa de Steder, hvor nu nærmest skulle blive leveret Fægtninger ved et mueligt videre Tilbagetog ved Helgenæs. leg red ved den Leilighed en 5 — 6 Miil og havde Anledning til at see den virkelig smukke Egn her omkring. leg besaae derved tyende i vor Historie og af Ingemanns Romaner bekiendte Steder: Møllerup, Marsken Stig Andersens Borg, ham, som dræbte Erik Glipping, og saa Kalø Slot, hvor Christian den Anden satte Gustav Erikson Wasa fangen. Ruiner af Kalø staae endnu, men af Marsk Stigs Borg er intet tilbage, dog staaer det nuværende Vaaningshuus , omgiven af Grave, sandsynlig paa det samme Sted som Borgen fordum. Ved at see disse smukke og frugtbare Egne oplives end mere den Lyst hos mig, hvis vi opleve Freden, og Forholdene stille sig nogenlunde heldige, at sælge Gaarden og Fabrikken i Byen og kiøbe en Landeiendom et Steds, selv her i Jylland, for saaledes at tilbringe Sommeren paa Landet, men fra December eller November til April at boe i Kiøbenhavn. Efter alt det umaadelige Hæld, ieg har havd ved i disse Tider lykkelig at have giennemgaaet saa mange Farer uskadt, ville ieg gierne tilbringe de faae Dage, ieg har igien, paa den Maade, der meest tiltaler mig, og ieg er sikker paa, Du vil ogsaa fmde Dig meget godt deri, naar den hele Indretning kan træffes saaledes, at man ikke er for kneben, hvad Pengeforholdene angaaer, saa at man kan see sine Venner og Bekiendtere hos sig. leg synes, det kunde være saa yndigt, saaledes den hele Sommer at gaae, ride og kiøre omkring i Egnen med Dig, og naar det var nær Kysten i smukt Veir at roe og fiske. J ) Et Brev, dat. 10. Juni, indeholder intet af særlig Interesse. Vi have her i denne Tid en saadan Kulde og Blæst, at ieg i mit lille Værelse, der rigtignok vender mod Nord, sidder med Kappe paa, thi at lægge i Kakkelovnen synes ieg ikke om. leg vil haabe, det er en Røverhistorie, hvad Du fortalte mig om, at de jydske Damer vil lade mig giøre en Guld-Laurbærkrands, ieg har intet giordt, der fortiener den, og ville være gyselig flau ved at modtage den. Skjeringe Munkegaard, den 17. Juni 1849. Vi staae endnu her ved Aarhuus gandske uvirksomme, og ieg beklager meget, at man ikke alene har fordømt os, men hele Armeen dertil 1 ). Da man ikke er bekiendt med alle Forholdene og især de politiske Forhold, tør ieg vel ikke dømme for strængt herover, endskiøndt det er meget tungt at see og vide, hvad der tilsyneladende kunde skee, og have Lyst og Evne til at handle, men ikke kunne faae Tilladelse. Kurhesserne, som for nogle Dage have været i Nørre-Snede, den Bye, hvor den halve Eskadron blev tågen til Fange, har som Hævn aldeles ødelagt Alt i Byen, ituslaaet Vinduer, Speile, Skabe, Kister og Dragkister, selv Dørene, medtaget eller iturevet Linned og Gangklæder. Kromandens Fader, 73 Aar gammel, havde de pidsket med en Katt (en Svøbe med mange Strenge), lemlæstet Faar og Lam paa Marken og ladet dem ligge, og alt dette i Officierernes Nærværelse, en Oberst skal have staaet ved Siden af, da den gamle Mand blev pryglet. — leg har desværre ikke Kraft nok til at tugte dem for saadanne skjændjge Handlinger. Du spørger mig, hvorfor ieg aldrig angriber Fienden med min hele Styrke, saaledes som Dr. Stiitzer 2 ) vil have det. For at forklare Dig dette, maae ieg være noget vidtløftig. I et Brev til Trier skriver han 12. Juni: »Min Stilling er her meget trykkende — med de faa tusinde Mand, ieg har, kan ieg intet udrette mod de 25000, der staae lige over for mig, og jeg maa stedse anvende den yderste Opmærk- somhed for ikke at blive overvældet. Allarmere og trætte er det eneste, her kan giøres, men det fører ikke til noget Resultat. Huslægen i Kjøbenhavn. dem stedse paa rede Haand, kunde aldrig blive overfaldet og behøvede kuns at have et Par enkelte Poster ude, for, nogle Minutter før Fiendens Ankomst, at sige mig det, for at Alt kunne træde i Gevær og Cavalleriet sidde til Hest, — men da nu dette ikke er udførligt, maae man lægge Tropperne i Landsbyerne for at de kunne være under Tag. Infanteriet lægges meget tæt pakket, 50 — 100 Md. i hver Bondegaard, saa de kuns kan komme under [Tag], Cavalleriet maa ligge meget meer adspredt for at faae sine Heste under Tag. Ved mit lille Corps indtager disse Qvarterer, hvor der aldrig er Tale om, at Mandskabet kommer i Seng, henimod 1 Miil lang og 1 / 2 Miil bredt. For at Mandskabet, der nu ligger adspredt, kan faae Tid til at klæde sig paa og Cavalleriet sadle deres Heste, som medtager meer end 1 / 4 Time, og nu Alt samle sig ved Batailloner og Regimenter, hvormed der om Dagen hengaaer V/ 2 til 2 Timer og om Natten let 3 Timer, maae man have Forposter ude, der staae — de yderste i det mindste 1 / 2 Miil, — dette er omtrent 1 l i af hele Styrken, men som er fordeelt paa alle Sider ien Linie, som stedse er 1 1 / 2 til 2 Miil, naar man regner hele Omkredsen. Naar nu Fienden angriber paa et Sted, saa træffer han først kuns paa en meget liden Styrke, her hos mig sjælden meer end 50 Mand og ikke det en Gang. Er det nu virkelig Alvor, som er meget vanskeligt at bedømme, maae Alt paa Benene. Lidt efter lidt fremsendes nu meer, men da han kan angribe fra flere Sider paa en Gang, tør man ikke trække Forposterne ind noget Sted. Sendes der fra begge Sider flere Tropper i Ilden, og Kampen bliver staaende, saa kommer en Deel af de Tropper, der ligge i Cantonnement, frem; men man tør aldrig sende Alt, men maa saa længe som mueligt holde x / 4 til 1 / 3 i Reserve for at kaste ved et uventet Angreb eller for at optage af sine Tropper, der har været i Fægtning og enten er bleven slagen, er bleven trætte eller have ingen Patroner meer. Hvis ieg Intet havde for at optage disse og modtage den forfølgende Fiende, vilde det udarte til en vild Flugt istedetfor et Tilbagetog, og Fienden vilde ved en rask Forfølgen aldeles ødelægge og knuse os, - - og det er altid en Hovedregel : stedse at kunne møde Fienden med kampdygtige Tropper; Udraattede sig, og de, der have forskudt sig, forsyne sig med Patroner, og efter I—21 — 2 Timers Forløb kunne disse igien føres i Ilden. Ved den sidst stedfundne Cavallerie-Attake var det kuns, hvad der paa det Sted stoed paa Forpost og 1 Eskadron, som ieg tilfældig havde ved Haanden. Sagen var længe afgiordt, inden det Cavallerie, der stoed i Cantonnement 3 / i M. derfra, kom frem. — leg veed ikke, om Du herefter kan forstaae, hvorfor i Almindelighed saa lidet kommer i Fægtning. Til General Biilow 1 ). Modtag min bedste Tak for Deres venskabelige Brev af 8. [18.?] dennes, men som ieg først har modtaget i Eftermiddag, hvorved denne Forsinkelse af 2 Dage hidrører, veed ieg ikke, da vi dog i Løverdags havde en Post fra Fyen. leg erkiender Deres Venskab i disse Linier og paaskiønner det fuldkommen. Saa gierne ieg ogsaa vilde være ved Fredericia i Fald der skulde skee et alvorligt Slag, thi ieg antager, det maa blive alvorligt, og en aldeles Tilbagekasten af Beleirings-Corpset til over Gudsøe og om mueligt længere maae finde Sted, hvis det skal være til Nytte, ligesom ogsaa denne Stilling maa holdes i det mindste til næste Dag for at kunne aldeles ødelægge Beleiringsarbeiderne ligesom og Beleirings-Artilleriet eller bringe det ind i Fæstningen 2 ). Brevet er kun forefundet i en Koncept uden Dato, og det er meget vanskeligt at bestemme denne. Det maa antages at være skrevet i Tiden fra den 11. til den 19. Juni. Eftersætningen mangler. ønske at blive her, hvor ieg nu kiender Egnen, Forholdene og Beboerne saa temmelig, endskiøndt min Plads meget godt kan udfyldes af en Anden, — ieg tillægger den aldeles ikke saadan Vigtighed, især naar man dertil valgte Flindt, som var bestemt. Hvis det skulde være Tilfældet, at nogle Batailloner bleve trukne herfra, tillader ieg mig at giøre opmærksom paa, at hvis dette lille Corps ikke strax skal indeslutte sig paa Helgenæs, som ikke kan være ønskeligt, kunde Forposttienesten for den store Strækning, som Cavallerie-Regimenternes Cantonnements fordrer, umuelig bestrides med mindre end 2 Batailloner, hvortil ieg haaber, de lader mig beholde 12. Bataillon, som derved ei kommer i Berøring med deres Landsmænd, og 1. Jægercorps, som de til denne besværlige Tieneste mest skikkede. Besætningen paa Helgenæs vil ikke kunne undværes, hvortil ieg anslaaer 2 Compagnier som tilstrækkelige til i 2 Gange 24 Timer at forsvare Halvøen, naar den ikke skulle vorde angreben altfor heftig, og haaber ieg da, at De, hvis den kuns kan undværes, lader en Bataillon blive staaende der, som ieg efter Omstændighederne tildels kunde benytte. Paa denne Maade antager ieg, at ieg, selv om Fienden angriber i de første 4 — 5 Dage, ikke "behøver at indeslutte mig paa Helgenæs. Endnu en Gang, Hr. General modtag min bedste Tak for Deres beviste Venskab, som ieg beder fremdeles at conservere mig, mine Bestræbelser skal stedse være at fortiene det. 18. I Følge indløben Melding af den 15.: en fiendtlig Afdeling af 1000 Mand var kommen til Varde og havde fremsendt 600 Mand Infanterie og 70 Cavallerister for at udskrive Contribution i Ringkiøbing Amt, blev Major Wilster med 2 Compagnier til Vogns afsendt mod Skjærum Broe. Oberst-Lieutenant Freiesleben beordredes at afgaae for at tåge Commandoet over det hele og efter Omstændighederne trække alle 3 Eskadroner til sig for om muelig at oprive dette Commando eller i det Mindste bevirke dets Tilbagegang. 21. rykkede Fienden frem over Borum fra Skanderborg med betydelige Masser af alle Vaaben og pousserede Cavallerie-Afdelinger frem over Hasle mod Aarhuus. Ligeledes rykkede 2 Batailloner og 4 Eskadroner frem mod sønder Port i Aarhuus. Vor Besætning trak sig ud af Byen. Infanteriet besatte Riis Skov, Cavalleriet blev paa Høiderne nord for Byen. Fienden gik igiennem Byen med en lille Infanterie- Afdeling, men efter en übetydelig Fægtning trak han sig tilbage. Vore Cavallerie Poster bleve staaende i Veilbye, Skeiby, Lisberg og Trige. Infanteriet forlod Riis Skov og gik til Egaa. 22. Kl. 11 rykkede 4 Batailloner, 10 Eskadroner og 1 Batterie frem over Tilst til Trige. Samtidig viste sig ogsaa stærke Masser fra Aarhuus og Skeibye. Vore Poster i Trige og Lisberg vege tilbage, ogsaa Posten i Elsted trak sig mod Hiortshøy. Fienden besatte Hæst. Trige, Pannerup og Skaarupgaard. Der vexledes kuns nogle Skud. Cavalleriet giorde truende Bevægelser. Vi satte vore Forposter i Skjeringe, Hiortshøy. Bendstrup, Meilby, Kraiberg. Hovedqvarteret blev forlagt fra Skjering Munkegaard til Vosnæsgaard. Formedelst Storm manglede 2 Poste. General Prittwitz oversendt et Brev til Amtmand Lehmann fra det oprørske Statholderskab. 23. Fienden rykkede frem Kl. 11 1 I 2 med 1 Bataillon og 2 Eskadroner, 4 Canoner over Bendstrup, Skiødstrup og Vorre. Næsten uden Skud trak Fienden sig tilbage. Vor Stilling blev noget tilbagetrukken med Cavallerieposter i Skiødstrup, Vorre, Kraiberg, Linaa, Sophie Amaliegaard. Oberstlieutenant Læssøe overtaget Posten i Hornslet. Hovedqvarteret forlagt til Balskov. Skjeringe, 21. Junii 1849. — Du faaer denne Gang Brev en Dag sildigere end sædvanlig, og deri har ikke Fienden Skyld, men — et Selskab paa Rosenholm, det første, ieg har bivaanet siden Feldttogets Begyndelse. I Mandags kom vi endelig saa vidt, at vi, 7 Mand stærk, giorde et Eftermiddags-Besøg paa Rosenholm hos Baron Rosenkrantz. sætning af sin tykke Fætter 1 ), en Datter omtrent 19 — 20 Aar, ikke smuk, men ret flink, en Søster af Baronen omtrent af samme Alder med et noget sværmerisk Udseende, desuden en gammel Tante, Frk. Biilow, og endnu et Par ældre Damer. De vare særdeles forekommende, og mine Adjutanter fandt de unge Piger ret nette. Vi bleve med hele Hovedqvarteret indbuden til igaar Middag, og da intet forefaldt, toge vi derhen 10 Mand høi. Ritmester d'Uncker og Capitain Faaborg vare komne fra Hovedqvarteret paa Fyen i forgaars. Vi forefandt der et meget talrigt Selskab af Omegnens Beboere, da det just var Baronens Geburtsdag. Et Par af hans Brødre, hvoraf den ene er Forpagter paa Hovedgaarden og ugift, den anden boer paa en Gaard i Nærheden, hvor endnu en Søster er i Huset, ogsaa en ung og ret net Pige. Baronessen, en født Lichtenberg, er mindre end smuk. Flere Officierer vare der, deriblandt Sperling af Dragonerne. Huset er en meget gammel (300 Aar), stoer Borg med gammeldags Former og tildels gammeldags Meubler og Tapeter. Den hele Tone ikke fremmed^ men uhyre forekommende og venlig. Alle vare tilfreds med Dagen, især var der en Frk. Nygaard fra Randers, en Veninde af Huset, som syntes at være næsten hiemme der, som fandt særdeles Naade hos alle de unge Herrer fra Beck til Wedelfeldt. Da vi kom hiem, var Kl. 11^25 da der. er 2 Miil derhen. Baronen udbragte Din Skaal ved Bordet. lust som ieg er i Færd -med at skrive, kommer Melding, at Fienden rykker frem, og ieg maae kaste alt. Kl. er nu 9 Aften, og vi ere igien gangne i Qvarteer, da ieg antager, der intet videre "skeer i Aften. Fienden har besat Aarhuus og er rykket frem mod Randers, det vil sige: et Par Miil, saa han nu staaer omtrent 4 Miil fra Randers. Der er idag ingen Fægtning leveret, da ieg hverken kunde eller vilde forsvare Aarhuus. ' leg er meget træt af at hænge paa Hesten den hele Dag i en meget übehagelig Kulde og stærk Vind, undertiden ogsaa en Regnbyge. Imorgen Kl. 5 skal hele Corpset staa paa Allarmpladsen for ikke at lade sig overfalde. Den bekendte Baron Ivar Rosenkrants, som under Krigen gjorde Tjeneste som Intendant. Balskov Gaard, 24. Junii 1849. — — Det glæder mig, at man arbeider paa Fabrikken, saa bliver den vel ogsaa færdig. Du maae gierne sige, at Fabrikken drives for vor Regning, thi hidtil have vi allene Tabet deraf, det har Schmidt ikke giordt mig stridig. Igaar rykkede Fienden atter frem med nogle Afdelinger, men blev vel viist tilbage, ikke desmindre sætter han sine Forposter saa nær paa Næsen af os, at vore Vedetter hyppig skyde, som stedse allarmerer; for at forekomme dette har ieg trakket dem en Smule tilbage og forlagt mit Hovedqvarteer til Balskov Gaard, hvor en yngre Rosenkrantz, Broder til Rosenholmeren, boer. Det er særdeles venlige og forekommende Folk, men det er en meget liden Gaard, saa vi optage hele Huset og genere dem gandske betydeligt, ieg har dog entlediget mig det store Anhængsel, der er ved Hovedqvartereret, men vi ere dog endnu 9 Officierer, foruden en Sværm af Tjenere, Ordonnanzer og Heste. Fienden er ogsaa idag gaaet noget tilbage, saa vi nu staae 1 / 2 Miil fra hinanden. Her har i de senere Dage stormet gandske voldsomt af Vesten, især i forgaars, med en saadan Heftighed, at vi ikke kunde ride rask mod Vinden, og mine Øine brænde og smerte endnu, da ieg den Dag just maatte anstrænge dem saa meget. Stine har altsaa skaffet sig en Kiæreste i Kolding, — naar hun kuns ikke har skaffet sig noget mere end det til Tilgivt, dog ieg vil haabe det Bedste. 24. Den 4. Eskadron af 3. Dragon- Regiment detacheret paa Veien fra Aarhuus til Randers for, ved en videre Tilbagegang at kunne forene sig med Regimentet. 25. rykkede en Recognoscering frem fra Skaarupgaard: 2 Eskadroner, 1 Bataillon og 4 Canoner. Den kom til Vorre og Skoven mellem Hesselballe og Skiødstrup. 2 Eskadroner bleve sendte imod den, og de gik iilsomt tilbage. 26. Om Morgenen Kl. 3 gik Fienden tilbage til bag Aaløbet mellem Veilbye og Egaa. Lisberg holdes besat af en svag Cavallerie- Post, som om Natten gaacr tilbage over Broen. Fiendens Stilling er over Aarslev til Borum, som er det vestligste Punkt. 27. Nogle fiendtlige Patrouiller gik frem over Egaa og Elev, men gik strax igien tilbage, da herfra udsendtes stærke Patrouiller. 28. Modtaget Befaling, at 6., 7., 9. og 4. Reserve Bataillon skulle overskibes til Fyen for at deltage i et paatænkt større Foretagende. Indskibningen skal finde Sted 29. om Aftenen eller 30. om Morgenen tidlig. De fornødne Dampskibe ville blive sendte. Capitain Beck og Lieutenant Rye, som skulle følge Brigaden som Stabschef og Adjutant, ere afgangne til Helgenæs i Aften. De tre Batailloner skulle afmarchere fra deres Cantonnementer 29. om Morgenen. 29. Fienden rykkede frem mod Hiortshøy med 3 Batailloner, 3 Eskadroner og 4 Ganoner. Ved Grøttrup bleve vore Forposter drevne tilbage, men Stillingen indtoges strax igien. Fremrykningen skede Kl. 9. Kl. lIV 2 vare de igien gaaet tilbage. Vor Stilling blev den samme. Kl. 2 e. m. modtoges Melding fra Capitain Beck, at Stormen forhindrede Indskibningen, og at Bataillonerne havde faaet Befaling at forblive paa Mols til nærmere Ordre. At Indskibningen ikke kunde skee under nærværende Forhold fra den vestlige Broe, hvor Skibene laa, og at der ingen Dampskibe håves for at slæbe dem om til Ebeltoftviig. Capitain Sommer med »Hertha« tillagt Befaling at gaae til Helgenæs for at assistere. Capitain Beck afsendt »Odin« til Bogense for at melde Umuligheden af at kunne indskibe. Den ene Eskadron af 3. Regiment kommen tilbage. 30. Jeg modtaget Befaling til at gaae til Fyen tilligemed Oberst Juel og være der Søndag den 1. Juli. — Oberst Flindt overtaget Commandoen af Corpset. Jeg har bestemt at afreise den 1. om Morgenen. Balskovgaard, 26. Junii 49. Da vi nu saa længe har havd daarligt Veir og Storm, haaber ieg, det bliver nu bedre, og ville ieg ret ønske, Du maatte faae godt og varmt Veir til Din Reise til Helsingøer, hvor ieg er forvisset om, at Siemsen vil giøre Alt for at giøre Dig Opholdet behageligt. — — Vi ligge endnu paa Balskov hos Rosenkrantz. Jeg havde tænkt at forlægge mit Qvarteer lidt nærmere Aarhuus. men ieg er indskrænket ved nogle Befalinger fra Armeecorpset. Naar Du skriver, maa Du fortælle mig, hvordan det gaacr med Dampmaskinens Opsættelse, ieg haaber dog, den bliver færdig i denne Uge, og at da den anden Barkmølle ogsaa er færdig og kan arbeide. Du sværmer over den Lykke, ieg har giordt i Publicums Øine, selv i Udlandet, men Du maa ikke tåge Alt, hvad der staaer saaledes i Bladene, i sin hele Betydning, snart roses man, og ligesaa snart bliver man igien nedrevet. Vi have her egentlig intet giordt, der fortiener saaledes at fremhæves — men det er mig altid en Fornøielse, naar kuns denne Roes ikke er for overdreven; thi saa bliver ieg gandske flau derved. Naar ieg undertiden nævnes i fremmede Blade, saa glæder det mig for Mama i Hamborg, som dog sikkert er saa forfængelig, at det hover hende, naar hendes kiære Søn roses. Balskov G., 29. Junii 49. Det er ogsaa utaaleligt med denne evige Blæst, der aldrig lader En være i Fred nogen Dag. Vi boe endnu paa Balskov Gaard og have det meget godt. Hver Dag rides der 4 — 5 Timer, den øvrige Tid tilbringes med Comptoir-Forretninger. Familien er meget giæstfrie, og hver Dag indbyde de til Middag nogle af Officiererne, især af 1. Jægercorps, hvor Broderen staaer som Frivillig. I Forgaars var Baronen fra Rosenholm her med Datter og Søster. Den Første har funden særdeles Naade hos Wedelfeldt, og han giør hende stærk Cour. — Disse Folk ere alle saa forekommende og venlige, saa ieg kan slet ikke fmde mig deri. leg kan slet ikke finde mig i den Betydning, man tillægger min Person. Balskov G., 30. Juni 49. leg har igaar aftes eller Nat skrevet, men da ieg imorges modtog Ordre imorgen tidlig at afgaae til Fyen, ieg vil haabe kuns for nogle Dage, da ieg meget nødig afgiver mit Commando her. Du adresserer derfor indtil videre Dine Breve til Fyen i General Biilows Hovedqvarteer. Oberstlieutn. Ernst er ikke gaaet af, han har kuns leveret sig Bataillonen af til Major Voigt. Han er her hos mig. men uden Bestemmelse. men ieg haaber, han ret snart bliver Commandant et Steds. Lieutn. Adler er ikke sat for nogen Standret og bliver det ei heller. Han har vel maaskee begaaet en Conduite-Feil, men ikke saa betydelig. — Vinden har Gud være lovet lagt sig lidt. Nu lev vel. leg maae nu afsende alle mine Heste og Tjenere og afgive Corpsets Commando til Oberst Flindt. Wedelfeldt gaacr strax med mig, Høst om et Par Dage, Steinmann bliver her. leg har antaget en liden Tjener, en fattig Dreng fra Haderslev, 16 Aar gammel, confirmeret, men lille, han lærer nu at passe Heste og ride, siden skal han lære at varte op. I. Julii. Afreist fra Balskov Kl. 6. Ankommen til Helgenæs Kl. 872- Derfra med Dampskib »Glen Alby« Kl. 11 Va og ankommen til Bogense Kl. 7 Aften. I. Julii i Bogense. 3. forlagt mit Qvarteer til Indsløw Kroe. 4. blev det bestemt, at der skulde giøres et større Foretagende mod Fredericias Beleiringscorps. Ved et Møde af alle Brigade-Commandeurer blev Sagen forhandlet. Jeg og Oberst Freiesleben stemte for, at en stærk Brigade skulle lande mellem Skiærbæk og Snoghøi, de øvrige 3 Brigader gaae giennem Fredericia. Vi bleve overstemte, da alle Andre ville ansee dette Foretagende for farligt, og at Alt skulle gaae igiennem Fredericia. Min Brigade blev bestemt til. at bestaae af 6., 7., 9. Linie-, 4. Reserve-Bataillon og 1. Forstærknings-Jægercorps. Hele Brigaden gik til Fredericia Natten mellem 4. og 5. Batteriet Marcussen hører til Brigaden. 5. Staberne skal gaae over Kl. 10. Olaf Ryes sidste Dage. Jjjfter at Størstedelen af Ryes Korps — 5. Brigade, som disse Afdelinger nu atter, blev benævnt — var bleven landsat i Bogense, blev Afdelingerne indkvarteret dels i Byen, dels i dens nærmeste Omegn. Den 1. Juli blev der udstedt en Brigadebefaling, der kundgjorde Oberstlieutenant Bentzens Overtagelse af Brigaden. Folkene, der nu først fik at vide, at General Rye ikke fulgte med for at føre dem, blev lige saa misfornøjede herover som Officererne. Fra først af havde det jo været Meningen, at General Rye selv skulde beholde Kommandoen over sine detacherede Tropper, men, som man har set, valgte han at blive i Jylland. Efterhaanden som Tidspunktet for det store Foretagende nærmede sig, og han saa sine Tropper drage afsted, blev hans Ønske om at følge med dog større og større. Biilow ønskede i høj Grad hans Nærværelse. Samtidig med, at der var givet Rye Ordre til at sende en Del af sine Tropper fra Jylland, var der nemlig ogsaa udgaaet Ordre til General de Meza, som var Højstbefalende paa Als, om at sende en Brigade til Fyen, men i Følge Krigsministerens udtrykkelige Ordre skulde de Meza selv følge denne Brigade. Han var Krigsministerens erklærede Yndling og var stadig paa en for Overkommandoen temmelig krænkende og tilsidesættende Maade bleven raadspurgt af Krigsministeriet 1 ). overtage Kommandoen, hvis Udfaldet fra Fredericia mislykkedes. at have Rye hos sig som en Slags Modvægt mod de Meza og gav derfor den 28. Juni Rye Ordre til at afgaa til Bogense og overtage sin Brigade, hvilket nu stemte fuldt overens med Ryes Ønsker. Som man vil have set af hans Dagbog, modtog han Biilows Ordre den 30. Juni og rejste den 1. Juli om Morgenen Kl. 6 fra Balskovgaard til Helgenæs i Forening med Oberst Juel, der skulde overtage Kommandoen over 1. og 2. Kavalleri-Division. Fra Helgenæs gik han ombord i Dampskibet — en Marinesoldat tog Generalen paa Ryggen og bar ham ud i Baaden 1 ) —og om Aftenen Kl. IP/2 var han i Bogense, hvor han havde Kvarter hos Købmand Jacobsen i to Dage. Dagen efter sin Ankomst kørte han til Veilby Præstegaard, hvor General Biilow havde sit Hovedkvarter hos Pastor Ascanius 2 ). Her traf han General de Meza, og der blev nu afholdt en tilfældig Konference, ved hvilken Overkommandoens Stabschef, Oberstlieutenant Flensborg, og Souschef, Kaptajn H. A. T. Kauffmann, var tilstede. I sine Breve til Læssøe og Steinmann giver Rye selv Oplysning om denne Sammenkomst, om hvilken der ellers ikke foreligger mange Oplysninger. Kl. 4 var Rye igen i Bogense, — det var 7 Mils Kørsel frem og tilbage, — og om Eftermiddagen Kl. 7 red han med sin Stab til Gyldensten for at besøge Grev Bernstorff, hvis Slægt han kendte fra Holsten. Han mønstrede Grevens Heste, besaa Godsets Indretning, spiste til Aften og red Kl. 10 tilbage til Bogense. Om Natten var det stærkt Regnvejr. Det vakte stor Jubel mellem Ryes Soldater, da han pludselig kom tilsyne i Fyen. Nogle Officerer, der spadserede til Bogense, hvor der var Marked, mødte ham om Morgenen i Postvognen. Da han saa sin Hustrus Søstersøn, Lieutenant Georg Tranberg, lod han holde, talte med dem og ønskede dem god Fornøjelse. Rygtet om hans Ankomst spredtes hurtigt i Brigaden, og alle saa nu med Tillid Fremtiden i Møde. Den 3. Juli var Olaf Rye endnu i Bogense. Han skrev om Middagen følgende Brev til sin Hustru: 2 ) Pastor Henrik Christian Ascanius f. paa Mors 1788, d. 1857. Bogense 3. Julii 49, Kl. 12 Middag 1 ). — leg sidder nu vel beholden i Bogense i Fyen, men vil om nogle faae Dage igien gaae tilbage til Jylland, da ieg kuns interimistisk har afgivet Commandoet af mit Corps til Oberst Flindt. Hvad der skal eller vil skee, kan ieg endnu ikke sige Dig, da det ikke er bestemt, men Du skal snart høre fra mig. leg beder Dig at være gandske uden Bekymring for mig, hvad der foretages, vil ikke blive farligt, og vor Herre vil nok bevare mig, at ieg kan snart komme hen til Dig eller Du til mig, da, som Du i Dit sidste Brev skriver, at Freden er nær for Døren. leg var igaar med de øvrige Officierer reden hen til Gyldensteen som ligger 1 j 2 M. herfra, til Grev Bernstorff. Vi bleve indbudne der til idag Middag, og der vil nok komme Blixen-Finecke og en Deel andre. Huset er udstyret med en mageløs Luxus. leg havde om Formiddagen været hos General Biilow, fra hvem ieg skal hilse Dig, og der talt med General de Meza. Det er 3 l / 2 Miil derhen. Kl. 4 kom ieg her tilbage, spiste hos min Vært, en Kiøbmand Jacobsen, som var saa høflig at lade dække for Beck, Wedelfeldt og Rye tillige. Kl. 7. rede vi til Gyldensteen; thi vi have her lidet eller Intet at bestille, da ieg kuns har min Infanterie- Brigade. 2 ) • Kl. 10 forlode vi Gyldensteen. Næste Gang skal ieg fortælle Dig, hvordan det er idag. I nogle Dage, især idag og igaar, have vi havd Regn, og den heftige Vind har lagt sig noget, dog blæser det endnu, men her er saa koldt, at man kan behøve at ride med Kappe paa. Nu lev vel, min sødeste Engel! Gud bevare Dig. Det var det sidste Brev, han skrev til hende. Saa red han til Gyldensten, hvor der var stor Middag. Da han vilde tåge bort om Aftenen, havde Greven sendt hans og Stabens Heste hjem til Kvarteret, og der holdt en Ekvipage med fire Heste for Døren. Det tiltalte Rye. »Wie soll ich fahren?« spurgte Kusken. J ) Dette er saa vidt vides det sidste Brev, Olaf Rye skrev til sin Hustru, som den Gang opholdt sig i Helsingør i Besøg hos Rektor Rasmus Johannes Simesen. 2 ) En Beskrivelse af Besøget paa Gyldensten forbigaaes. Rist: Olaf Eyes Saga. »Wie Du willst«, sagde Rye og i Sommernatten kørte han saa afsted i den smukke Egn til Indslev Kro, der ligger ved Chausseen et Par Mil sydvest for Bogense, hvortil han i Løbet af Dagen havde forlagt sit Kvarter, og hvor hans Batailloner laa i Kantonnement i Omegnen. Dagen efter — den 4. Juli — var der beordret et Møde i Veilby Præstegaard, hvor alle de højere Kommanderende skulde møde for at modtage de sidste Instruktioner eller, som Olaf Rye siger: Rollerne fordeles. Udfaldet fra Fredericia var egenlig bestemt til samme Nat, men da 6. Brigade (Moltke), som var paa Marchen, ikke kunde naa at være der i rette Tid, blev det opsat til næste Nat. Om Forhandlingerne henvises til de mange Beretninger, der er fremkomne, samt til Ryes Breve. Om selve Mødet i Veilby har General Biilows Søn, Pastor F. R. C. Biilow, der var Ordonnansofficer hos Faderen, givet en smuk Fremstilling 1 ), som her skal benyttes. Den 4. Juli Kl. 9 om Morgenen samledes da i Veilby Præstegaard i Generalens Værelse, en lav lille Stue med Udsigt til Kirkegaarden, følgende Mænd: Generalerne Biilow, Rye, Schleppegrell, Moltke, de Meza, Obersterne Juel, Fibiger, Schlegel, Ph. Ræder, Eskadrechefen Kommandør Garde, Stabschefen Oberstlieutenant Flensborg, og strax efter Mødets Aabning tilkaldtes Brigade-Stabscheferne Major Wørishøffer og Kaptajnerne Neergaard og Beck. General Biilows Plan blev vedtagen, og Udfaldet blev fastsat til den 6. Juli Kl. 1 om Morgenen. Pastor Biilow fortæller, at han og de andre Officerer, som ikke overværede Mødet, opholdt sig i Kontoret i spændt Forventning om Resultatet, og endelig saa de Forsamlingen træde ud, vel alvorlige, men især Rye og Schleppegrell med glade og frejdige Miner. Medens General Biilows Stab nu fik travlt med at udfærdige Dispositionerne til Udfaldet, sad Biilow og Rye i Haven og samtalede om Minderne fra det fredelige Garnisonsliv i Kjøbenhavn og »om de stolte Kampdage i det forrige Aar, fuldtro Vaabenfæller som de da havde været. « Da den unge Biilow kom fra Kontoret og fik Plads hos dem og ikke kunde undlade at spørge, om de ikke ansaa det, der skulde ske, for meget farligt, lo de begge. Biilow svarede kun: » Farligt, men nødvendigt.* Rye sagde: »Det vil nok gaa.« Biilow føjede saa til: «Overlever Du Natten, vil Du faa at se, hvor det Hele vil passe for vore Folk, dette at gaa ud, slåa løs og vende hjem, efter at have jaget Fjenden bort. Men det vil koste mange Menneskeliv, og det eneste, jeg kan gøre for Folkene, er at lade dem se, at jeg udsætter mit Liv. Derfor vil jeg ikke høre Formaninger om Forsigtighed. Den kan ikke vises ! »Man behøver ikke«, skriver Pastor Biilow, »at kende meget til Rye for at vide, at det ogsaa var talt ud af hans Hjærte«. Da Rye kom hjem til Kroen, skrev han følgende Breve til sin Ven Læssøe og til sin Stabschef Major Steinmann; han vidste jo, at de levede i spændt og bange Forventning om det, der skulde ske. Til Oberstlieutenant Læssøe. Indsløw 4. Juli 1849, Ettermiddag 1 ). Da ieg veed, med hvilken Interesse De følger alt, hvad der skeer eller skulde skee her, saa maa ieg dog sige Dem, at der endnu intet er passeret, og at det først skal gaae for sig imorgen Aften eller Nat. leg skiælver af Frygt for, at hver Time skal bringe Insurgenterne Forstærkning, men endnu har man ingen Efterretning om Rigstroppernes Fremrykken. Foretagendet fra Fredericia er bestemt, og ieg anbefalede det ogsaa efter bedste Evne som det, hvor der kunde haabes det største Resultat, og hvorfra man da, hvis det gaacr godt her, kan gaae ned i det sundevedske og aabne Adgangen fra Als. Der var ogsaa Tale om, at der først skulde staae et Slag i Sundeved; men baade de Meza og ieg troede det bedst her, og nu var alt bestemt for i Aften, at tre Brigader skulde gaae ud fra Fredericia, den fjerde landsættes fra Skjærbæk, Snoghøi eller derimellem og angribe de fire Batailloner, som staae ved Erritsø, • - denne kunde intet Artilleri have, men kun virke med Infanterie, hvorimod Fienden der har to Feltbatterier staaende. x ) Dette Brev er trykt i Vaupell's «Læssøes Levned*. Kbh. 1895. S. 149. Tilfælde af et Tilbagetog, saa bad ieg om at faae den Post. Flensborg var aldeles derfor. Men idag Kl. 9 kom alle Brigadecommandeurer sammen, og kun Flensborg og ieg stemte for at landsætte ved Skjærbæk, hvorimod Moltke, Schleppegrell, Meza Ræder, Fibiger og Schlegel alle fandt det for farligt og vilde, at det skulde gaae igiennem Fridericia. Dette blev da bestemt. Men nu kunde det ikke finde Sted i Aften, da 6. Brigade først var paa Marchen fra Assens og skulde ankomme til Gamborg i Aften. Det Hele maatte saaledes udsættes til imorgen. Naar man kun ikke maatte befrygte, at de fik Forstærkning, giør et Ophold af 24 Timer intet, og det maae ansees for mindre voveligt end at foretage Angrebet ved høilys Dag. Ved Skiærbæk og i Veile Fiord skal der ogsaa giøres Demonstrationer. Man antager Insurgenternes Styrke for 14 — 15,000 Mand. Vi angribe her med 19 Batailloner foruden 3 Batailloner, der blive i Fæstningen. Man antager deres Retraitlinie gaacr til Veile. Ved Erritsø ligge 2 Batailloner og 2 Batterier i Bivouac, 1 Bataillon opløst paa Forpost. De øvrige Batailloner staae alle i Trelde, Egeskov, Veilby og Igum. leg antager, at det ikke kan være nogen Tvivl underkastet, at de kastes aldeles tilbage, og hvis de holde Stand, blive aldeles slagne; men sikkerlig vilde Resultatet været blevet større, naar man havde angrebet fra 2 Sider. Gaacr det godt, haaber ieg, der bliver strax landsat i Gjenner Bugt og med endnu fire Batailloner gaaet mod Sundeved, og Dybbøl Bierg taget. Krigsministeren skrev igaar til Flensborg og anbefalede især Foretagendet mod Fridericia, men lod for Resten Armeecorpset fuldkommen Friehed. Krigsministeren skal ikke staa sig godt med sine Colleger Sponneck og med Madvig, og med Marineministeren gaacr det nok heller ikke saa fortræffeligt. Imorgen skal ieg underrette Dem om Udfaldet. leg har faaet 1. Reserve Jægercorps til Brigaden foruden de 4 Batailloner, ieg bragte med fra Jylland. leg bad General Bulow om 1. lette Bataillon, som han ogsaa lovede mig, men Meza har ikke villet afgive den. I Nat skal alt Infanteri af 3., 4. og 5 Brigade overskibes, saa kun 6. bliver tilbage til imorgen Aften. Artillerie og Cavallerie ere komne over idag. Fienden skyder temmelig meget; uden Virkning. Vi have havd Regn og Storm, siden ieg forlod Jylland, og især har det regnet stærkt igaar og idag, saa ieg befrygter, det bliver næsten ufremkommeligt paa de lerede Marker nordvest for Fredericia. Til Oberstlieutenant P. F. Steinmann. Indsløv Kroe den 4. Julii 1849 Kl. 8 Aften. Min bedste Tak Hr. Oberstlieutenant for Deres Brev af 2. dennes. At den lille Fangst glædede mig kan De tænke Dem, thi ieg betragter mig endnu som henhørende til Corpset. At ieg først ankom her om Aftenen Kl. 77 2 skrev Wedelfeidt Dem. Mandag Morgen kiørte ieg til Hovedqvarteret, hvor ieg ogsaa traf de Meza, som Biilow specielt havde faaet Krigsministerens Ordre til at lade deeltage i det paatænkte Foretagende. Han forelagde os det Spørgsmaal, om vi ansaae det bedst og rigtigst at angribe Insurgenterne eller landsætte i Gjenner Bugt og gaae mod Sundeved, ieg erklærede mig for Insurgenterne først, og hvis det lykkedes, da tåge endnu 4 — 5 Batailloner fra Als og gaae til Gjenner Bugt, — dette blev ogsaa bifaldet af Meza. leg fremhævede Nødvendigheden af at giøre det strax, men saa blev der beviist, at det umuelig kunde skee som i Aften den 4. til Fridericia og saa Angrebet skee om Natten Kl. 12, for at lide mindre af de fiendtlige Batterier. leg vilde gaae med 3 Brigader giennem Byen og den 4., som skulde være 6 Batailloner, skulde landsætte ved Skjærbek eller Snoghøi. Meza ansaa denne Landsætning som farlig, lige som ogsaa Biilow og ansaa Brigaden som opofret i Tilfælde af et Uheld. Men ved Erritsøe staaer kuns 4 Batailloner, hvoraf den ene er opløst i Forposter, og saa maatte man antage, at der Intet var vovet med 6 Batailloner og den faste Villie at ville seire, leg tilbød mig at tåge denne Post, som 6. Brigade ellers skulde have, da de kom fra Assens, og saa var Meza ogsaa [af] den Mening. Flensborg var gandske derfor. Paa den anden Side: ved Trelde og Lillestrand har Fienden 10 — 12 Batailloner. Hans Tilbagetogs-Linie antages at være paa Veile. Idag Kl. 9. vare samtlige Brigade-Commandeurer i Veilbye. Rollerne skulde fordeles. Cavallerie og Artillerie er overført til Fridericia. 6. Brigade er paa March til Gamborg. Paa denne Side staaer endnu 3. Brigade: 3 Batailloner, 4. Brigade: 3 Batailloner, 5. Brigade: 4 Batailloner. Disse kunne alle oversættes fra Strib og Baaring Bugt i 3 Timer. Men nu erklærede sig alle : Moltke, Schleppegrell, Meza, Ræder, Fibiger og Schlegel mod Angrebet fra Snoghøi og Skiærbek som for farligt, kuns Flensborg og ieg derfor, og saaledes blev dette forkastet. Men nu kunde 6. Brigade ikke komme til rette Tid, og saa blev det Hele opsat til imorgen. Naar kuns ikke Rigstropper marchere ned fra Aarhuus eller op fra Sundeved er det lige meget, og endnu har man ingen Efterretning om deres March. Min Brigade gaacr over Ikast, og saa bliver 6. kuns Rest. Gud give os Held ved dette Foretagende, saa vil ogsaa meer skee. Her regner det nu, saa længe vi ere her, og ieg frygter Veiene og Markerne ved Fridericia blive næsten ufremkommelige. Tropperne maae ogsaa bivouacere i Fridericia, derfor ønskede ieg meget tørt og varmt Veir, men dertil er ingen Udsigter. — Saasnart Slaget er giordt, skriver ieg strax. — leg og mine Adjutanter hilser Dem venligst og beder ogsaa at frembringe Oberst Flindt, Capt. Høst og Lieutn. Freiesleben den bedste og venligste Hilsen ligesom ogsaa til Baronen og Damerne. Om Morgenen den 5. Juli red Rye ud for at overvære sin Brigades Overskibning til Fredericia. Tropperne samlede sig mere og mere om Baaring Vig, hvor Broen var. Da Tropperne fra Als, især 1. og 2. Bataillion saa deres gamle Chefer, Rye og Bulow, hilste de dem med Jubel, og Kulsvierne sagde: »Nu bliver det til noget, siden Generalerne har sendt Bud efter os. 6. Linie Infanteri-Bataillon (Oberstlieutenant Bentzen) (Major Vogt) (Major Krabbe) (Major Thrane) (Kaptajn L. S. Marcussen). Desuden blev 1. Reserve-Jægerkorps (Major Bonnez) dei' laa i Fredericia, tildelt Brigaden. Ved Staben var ansat: Kaptajn Ch. Beck som Stabschef, Kaptajn H. T. Wenck af Ingeniørkorpset, Premierlieutenant F. Wedelfeldt og norsk Lieutenant J. H. Rye som Adjutanter. Om Formiddagen modtoges Dispositionen for Angrebet fra Hovedkvarteret, og om Aftenen efter den travle Dag sluttede Olaf Rye den Dagbog, han nu havde ført fra Dag til Dag i de hæderfulde tre Maaneder med de Par Ord: Det er vel de sidste Ord, han har skrevet. Om Aftenen kørte han igen med sin Stabschef til General Blilow i Veilby Præstegaard, hvor de forhandlede om en Del Bestemmelser med Hensyn til den forestaaende Kamp. Efter et Par Timers Forløb brød Rye op. »Rye var mod Sædvane meget stille og indesluttet, « skriver Kaptajn Ch. Beck. »Kun én Gang under Kørselen afbrød han Tausheden, idet han henvendte sig til mig med de Ord: »Den, der er ilive i Morgen ved denne Tid, har Grund til at være glad. Ved Broen stod en Del Officerer i Grupper og ventede, deriblandt Schleppegrell og de Meza. Det var jo i de lyse Nætters Tid, en dejlig Sommeraften, Maanen stod lavt, men fuld og klar paa Himlen og tegnede Alt skarpt og tydeligt. For Enden af Broen laa Dampskibet »Ophelia«, som ellers plejede at løbe mellem Kjøbenhavn og Klampenborg, og sendte Røgen tilvejrs i den klare Luft. Da Biilow kom kørende, gik man ombord. Det var Forposternes sædvanlige Afløsningstid, som Fjenden foran Fredericia altid benyttede til at sende Kugler ind over Fæstningen. lysende buede Bane gennem Luften og fandt flere Gange Vej ud over Beltet, hvor den plaskende faldt i Våndet ved Siden af Dampskibet. Da Generaleme gik i Land ved Kastellets Bro, hvislede en Bombe gennem Luften og slog ned i Våndet tæt ved Rye: »Det var et slemt Omen!« udbrød han med stærk Betoning af det sidste Ord. Klokken var halv elleve, da de kom til Fredericia, hvor Mandskabet kamperede paa Gaderne med Geværerne i Pyramider. Rye fik anvist et Kvarter i Nærheden af, hvor hans Batailloner bivuakerede mellem Volden og Stranden, og her samledes hans Bataillonskommandører hos ham. Han meddelte dem da, at Brigaden, samtidig med at Avantgarden (Brigaden de Meza) rykkede ud af Kongens Port, skulde debouchere ud af Udfaldsporten ved Stranden gennem Forhugget ved Danmarks og Norges Bastion. Brigaden Moltke skulde følge efter, ligesom Brigaden Schleppegrell skulde følge efter Avantgarden. Naar Brigaden var kommen udenfor Fæstningen, skulde den formere sig med 1. Reserve- Jægerkorps (Bonnez), der hørte til Fredericias Besætning og derfor var godt kendt i Terrænet, som Avantgarde og derefter skulde 9. Bataillon (Krabbe) og 4. Reserve-Bataillon (Thrane) følge i 1. Træfning og 6. og 7. Bataillon (Bentzen og Vogt) i 2. Træfning. I Oberst N. P. Jensens Værk siges: »den meget udførlige Disposition, der findes gengivet i »Olaf Ryes Tilbagetog« og som er eiteret i Generalstabens Værk, blev hverken meddelt eller omtalt ved dette Møde. Da General Rye havde gjort sin Meddelelse, og Afdelingscheferne vilde til at gaa, aabnede Major Helgesen, der var i det tilstødende Værelse, Døren og sagde: »Der er en Skanse. « Rye blev overrasket, og en af Bataillonskommandørerne spurgte: »Hvad saa?« Rye svarede: »Er der en Skanse, saa tåger vi den med Bajonnetten. Major Helgesen var Kommandør for 5. Bataillon, der hørte til Schleppegrells Brigade. Det kan antages, at han har begivet sig til Rye, som han ikke havde set i lang Tid, for at hilse paa ham. Forholdet mellem de to gamle Venner havde ikke været godt i de senere Aar paa Grund af Helgesens Mangel paa Vederhæftighed og Tilforladelighed i pekuniære Forhold, uagtet Rye havde været ham en trofast og overbærende Ven. Da General Rye kort før Udrykningen kom til sine Afdelinger, talte han til Soldaterne efter Overkommandoens Opfordring til Brigadecheferne om at henvende nogle opmuntrende Ord til Tropperne, og uagtet han ellers var en daarlig Taler, vidste han, besjælet af Øjeblikkets Alvor, at tiltale sine Folk paa en Maade, der gjorde et dybt Indtryk. Hans Ord er refererede meget tidt, men altid paa forskellig Maade; hvorledes de end er gengivne og opfattede, er det dog altid den Tanke, der gaar igennem de korte, fyndige og djærve Ord, som saa tidt er gentagen i Poesi og Prosa: »I Dag maa Ingen vige«. . Udfaldet selv, eller Slaget ved Fredericia, skal ikke genfortælles her. Det er sket saa tidt og saa godt, at det er kendt og bør være kendt af Alle. Det er kun Olaf Rye, og det som foregik nærmest omkring ham, som her skal være Genstand for Omtale, og nelop dette er meget vanskeligt. Ligesom en Tid lang Ryes hele levende Færd i Jylland var omgiven med en halv mystisk Hemmelighedsfuldhed, saaledes dækker ogsaa en sælsom mystisk Taage over hans Død. Den er ikke fortalt af To paa samme Maade. Alle saa de ham, da han paa sin blankbrane Hest holdt foran Bataillonerne, da Adjutanten Kl. 1 kom fra Biilow med Ordren til at rykke ud, mange saa ham endnu, da de var kommen uden for Fæstningen, medens Træfningerne formerede sig, efterhaanden som der blev Plads, og han fulgte 4. Reserve- Bataillon paa venstre Fløj af 1. Træfning, men saa tabte de fleste Øjne ham af Syne. Maanen var gaaet ned, og en tæt Dis steg op af den fugtige Jord, alt som Morgenen nærmede sig. Det var mørkt, da Fremrykningen begyndte, man saa ikke langt frem foran sig, og i Mørket rejste sig pludselig en uformelig Masse foran Jægernes fremrykkende Kæde, det var Trelde-Skansen, hvis Beliggenhed paa Brigadens Vej havde været Rye og hans Mænd uklar. Avantgardens Jægere stormede Løbegravene og Morterbatterierne. Rye, som holdt paa det Sted, hvor Bataillonerne udviklede sig, sendte de to Kompagnier af 9. Bataillon til Hjælp for Jægerkorpset og 4. Reservebataillon ud til Venstre lige imod Skansen. Løbegravene blev tagne undtagen den, som var nærmest ved Skansen, og denne modtog 4. at de blev kastet tilbage i Uorden. Kun Kompagniet Buhl, som var længst ude tilvenstre. gik frem, udenom og forbi Skansen. Nu var Slesvig-Holstenerne kommen paa Benene. En Bataillon rykkede frem og tvang Kompagniet Buhl tilbage. Rye og hans Stab holdt noget Sydvest for Skansen. Han sendte sin Brodersøn ud for at undersøge Forholdene paa højre Fløj. Kaptajn Wenck og Premierlieutenant Wedelfeldt fik Hestene saarede under sig, og Rye sendte dem tilbage dér, hvor Ordonnanserne holdt med Reservehestene ; da de vilde blive hos ham, sagde han at han ikke havde Brug for überedne Adjutanter. Han var bange for, at det skulde lykkes Fjenden at undsætte Skansen, og han bestemte sig til at lade 1. Træfning rykke frem imod den fremtrængende Fjende og overlade Skansens Erobring til 2. Træfning (6. og 7. Bataillon). Han befalede da, at alt, hvad der kunde komme frem af Jægerkorpset, 9. og 4. Reservebataillon, skulde fortsætte Fremrykningen, og sendte sin Stabschef, Kaptajn Beck, afsted for at faa dette sat i Værk. De vexlede et kort Farvel, og Rye var saaledes alene. 6. og 7. Bataillon blev imidlertid modtaget med en saa voldsom Ild og stødte desuden under Fremrykningen saaledes mod hinanden, at der opstod en stor Uorden i begge Bataillonerne. 6. Bataillon kom frem lige mod Skansen og blev paa kort Hold overvældet af Fjendens Ild, Mandskabet kastede sig ned, Kuglerne haglede ned over dem, næsten alle Officererne faldt, og Bataillonen maatte gaa tilbage for at blive samlet og ordnet; den efterlod Pladsen bedækket med Faldne. 7. Bataillon var hurtig kommen i Orden og stormede paa ny Skansen med udmærket Bravour, men Angrebet blev atter afslaaet og brudt mod den haarde Kraft og overlegne Ro, hvormed Forsvaret blev ledet. Rye holdt til Venstre for Skansen og fulgte Stormen med Spænding. Da han saa, at det ikke gik, fortælles der, at han red ind meilem Folkene og sagde: »Sig mig er her ingen Officerer? Børn, I har hele Tiden fulgt mig, I vil ikke svigte Jeres General ! Han gav dernæst de Officerer af 6. og 7. Bataillon, der var i Nærheden af ham, Ordre til at samle deres Mandskab og rykke frem udenom Skansen for at forjage de fjendtlige Skytter. Flere sluttede sig til, de fjendtlige Skyttekæder blev dreven tilbage og forfulgt. Rye rev sig løs fra den mægtige Kamp, der stod om Skansen, og fulgte selv Bevægelsen fremad, saa blev hans Hest saaret gennem Halsen, og tilfods fulgte han sine Skytter et Stykke fremad. Da han kom i Nærheden af Major Meinckes Espingolbatteri, laante han en Hest. Det var Batterichefens egen, som han havde ladet blive tilbage ved Forstillingerne, imedens han tilfods ledede Espingolernes Skydning. Da han vilde gaa tilbage for at sætte sig til Hest, mødte han Olaf Rye ridende paa den, og Generalen bad da om Tilladelse til at laane Dyret. Major Meincke er vel saaledes den sidste, med hvem han har talt. Han red derefter hen til de Tropper der laa til venstre for hans Brigade. Det var hans gamle Afdeling, 1. Bataillons Skytter. Han vendte saa om for at føre sine egne Tropper frem i Højde med dem, men undervejs blev Hesten igen skudt under ham, og han fortsatte Vejen tilfods. Fjenden havde imidlertid under Tilbagegangen taget en Stilling, hvorfra det et kort Øjeblik lykkedes ham at standse vore Skytter. Olaf Rye ilede ud i Kæden og opmuntrede Folkene til at rykke frem. Da blev han saaret i Laaret og blev saa atter truffen af en Kugle, der fra neden trængte op i Underlivet. Klokken var dengang noget over 3. Olaf Rye var alene, da han faldt. Ingen saa ham blive saaret, ingen hjalp ham 1 ). Endnu nogen Tid efter at han var falden, forsvarede den tapre Kaptajn Arnswaldt Treldeskansen imod de Danskes Angreb. Klokken var henved 4, da den blev erobret. Blandt de Beretninger, som er fremkomne med Hensyn til Olaf Ryes sidste Øjeblikke, er nedenstaaende antagen som den rigtigste, skøndt den ogsaa har nogle Stemmer imod sig 2 ). J ) Ryes Adjutanter ledte, efter at de var vendt tilbage, forgæves efter deres General. Der er forskellige Meninger om, hvor vidt Rye fik sit første Såar, medens han var til Hest, eller efter at denne var saaret. Kapt. Beck skriver: >Hesten, som han sidst havde redet, blev opfangen i det den fra Valpladsen løb ind i Fredericia, saaret af et Streifskud ved Overlæben. Sadelen var i Sædet fortil aldeles blodig, saa at det var tydelig nok, at Generalen har faaet det dræbende Skud, medens han var tilhest, og at han ikke før efter nogen Tids Forløb er falden af. 2 ) Om selve det Sted, hvor Rye faldt, hersker der ogsaa Uvished. I »Vort Forsvars 1896 Nr. 401 og følgende Numre har der været ført en Diskussion om denne Sag i Anledning af, at den Kæmpehøj, der er rejst til Minde om Helten, er lagt paa et fejlt Sted. blev afgiven af daværende Sekondlieutnant C. F. Carlsen af 7. Bataillon umiddelbart efter Slaget til General Biilow og Fredericias Kommandant, Oberst Lunding, lyder saaledes: » Efter at Bataillonen første Gang havde stormet Skansen, blev jeg af Generalen beordret til at rykke frem mod den fjendtlige Kæde med en Del Folk (omtrent 100 Mand), som paa min Opfordring sluttede sig til mig; efter at have været omtrent én Time i Kæden kom to Jægere til mig og sagde, at Oberstlieutenant Staggemeier laa saaret i en Grøft omtrent 16 å 18 Skridt fra mig; da det var saa nær, tog jeg ikke i Betænkning at lade nævnte Jægere føre mig til Stedet, hvor jeg ved min Ankomst strax genkendte General Rye — liggende paa Maven i den store blaa Infanterikappe med blottet Hoved (Felthuen laa foran paa Jorden). Imidlertid paastod Jægerne, da jeg, overrasket ved det, jeg saa, udbrød: det er jo General Rye, at det var Oberstlieutnant Staggemeier, han havde været deres Kommandør, og de kendte ham derfor meget vel. Jeg tog derpaa Generalen under Armene, medens Jægerne hjalp ved Benene for at vende ham; ved denne Bevægelse hørtes en hul jamrende Lyd, Øjnene stirrede vildt, og ved det besværlige Aandedrag blev Fraaden synlig i Munden. Da jeg saa dette, fik jeg den Tanke, at helde et Par Draaber Vin paa Læberne, men i samme Øjeblik hørtes en stærk Rallen, Øjnene blev brustne, og han udaandede. Jeg beordrede da en af Jægerne at skaffe noget til at bære ham paa og forlod da den efter min Formening afsjælede General, der laa paa den sjældent grønne Grøfteskrænt med Hovedet paa Højden og Benene ned mod Grøften; jeg begav mig da igen ud i Kæden. Da jeg forlod Generalen, var, saa vidt jeg kan mindes, Kappen tilknappet, men om der den Gang var berøvet ham noget, kan jeg ikke sige. Den 17. d. M. var efter Kommandantens Befaling Kaptajn v. Krieger, Ingeniørlieutenant v. Kall og jeg uden for Fredericia for at opsøge dette Sted, hvor Generalen døde, hvilket vi ogsaa fandt x )«. Der opstod de vildeste Rygter med Hensyn til Generalens Død. Hans Lig havde, som det lader til, været Genstand for en delvis Plyndring, og der blev fortalt, at han var bleven snigmyrdet. Endog i »Berlingske Tidende « (af 10 / 7 1849) tales om Sandsynligheden af at han var blevet myrdet af en fjendtlig Marodør. Det vårede længe, inden disse Rygter forstummede, og især imellem Ryes gamle Soldater holdt de sig længe, egenlig har de aldrig været til at udrydde. Budskabet om Sejren ved Fredericia fløj hurtig Landet over. Det var, som om en tung Byrde var lettet af Folkets Skuldre, og som om det nu atter kunde trække Vejret frit. Nu var det endelig sket, det som Alle havde ventet saa længe, det som Olaf Rye saa utaalmodig havde higet efter, Baandet var sprængt, Hæren havde taget en blodig Hævn, og der havde været en mægtig Kraft i de Arme, der slog, efter at de havde været fordømt til Uvirksomhed i den lange Tid, da Ryes Korps Fod for Fod veg for Overmagten i Jylland. Midt i den endeløse Jubel, hvormed den store Sejr blev hilst, lød Budskabet om Ryes Fald som en hulkende Graad. Sorgen over hans Død forbitrede Sejrens Glæde, og det var ikke langt fra, at hans Navn fordunklede alle Fredericia-Heltenes Navne, ja selve Sejrherrens, General Biilows, hvis Navn dog bør straale over alle Andres fra Krigen 1848, 1849 og 1850. Ryes Navn alene blev fremhævet i Kongens og Sejrherrens Tak til Hæren, det blev prist i Digternes Sange, nævnt i alle Landets Blade og lød paa Alles Læber. Men smukkest af alle Lovprisninger er dog de simple Ord i selve Biilows Brev, som han skrev til sin Hustru strax efter Slaget: »Vores brave General Rye døde af 2 Kugler, da han angreb. Modig i Døden som i Livet, sørgeligt for hans Kone og Barn, sørgeligt for Armeen, hvor han savnes og næppe vil kunne erstattes, — paa mig har det gjort et smerteligt Indtryk; han var hos mig den sidste Aften, hvor vi længe samtalede om vore Koner og Børn, om Eder og vor Lykke og Glæde, naar vi engang fik Fred — og nu, 24 Timer efter! Men Guds Veie er uudforskelige, hans Villie ske! for sin Brigade, som han førte frem i Alvorstunden, hvad kan tænkes skjønnere? Fred med ham, han var en trofast Kammerat! Disse sidste Ord blev gentagne om Morgenen rundt omkring paa Valpladsen, hvor Hæren udhvilede sig, efter at Slaget var endt. »Havde han kun levet og set Sejren, inden han døde!« sagde Schleppegrell idet han tilføjede: »Ellers var det jo en misundelsesværdig Død. Da Ryes Lig blev bragt ind til Fæstningen, henlagdes det først ved Alteret i Kirken, hvor de Døde blev samlede, men senere førtes det til Latinskolen. Den 8. Juli om Morgenen blev Lieutenanterne Rovsing og Tranberg beordrede til at møde her og lægge General Ryes Lig i Kisten og holde Vagt ved den. forsvundet.« Alle og enhver fik Lov til at se hans Lig om Formiddagen fra Kl. 9 — 11V2- Til den Tid mødte 12 Underofficierer, som bar Kisten til Trinitatis Kirke, hvor de andre Faldnes Kister var henstillede. Højtideligheden i Kirken gjorde et mægtigt Indtryk paa Alle. Da den var endt, blev Kisterne baaren til den store Kæmpegrav paa Kirkegaarden, hvor de blev nedsat i Gravens nordre Ende. Samme Dag afsendte Kong Frederik den Syvende et Brev til Generalinde Rye, som lyder saaledes: Dybt bevæget ved Etterretningen om, at Seiren ved Fredericia den 6. dennes, blandt sine tunge Offre, ogsaa tæller en af Armeens tappreste Generaler, Deres høihjertede Ægtefælle, iler jeg med at bevidne Dem min levende Smerte over dette for Armeen og Stat saa følelige Tab; idet det tillige er mit Haab, at Bevidstheden om den almindelige Sorg, som Etterretningen om hans Heltedød har fremkaldt over det hele Land, maa yde nogen Lindring i Deres egen. Ligesom Mindet om hans glimrende Vaabendaad og store Fortjenester af Staten til de sildigste Slægter vil bevares af et taknemligt Folk, saaledes vil dette ogsaa staa uudslættelig i min Erindring og være Dem et Pant paa min særdeles Kongelige Huld og Naade. Frederiksborg Slot, den 8. Juli 1849. Enkefrue Generalinde v. Rye. Men tungere end alle Digternes Sange og alle officielle Hædersbevisninger vejede Soldaternes og Kammeraternes Sorg. Major Steinmann skriver til sin Fader og taler med Varme om sin Chef, han er saare stolt over det Brev, denne skrev til ham kort før Slaget og ender med de samme Ord, som Schleppegrell yttrede, og som alle Officererne gentog: »Han har funden en hæderlig Død, og næppe vil nogen kunde efterlade et skønnere Ettermæle! glemme saaledes at have mistet min General og dog: han er lykkelig, en skønnere Død kan vel ikke tænkes. Olaf Ryes Lig blev senere ført til Kjøbenhavn og begravet dér. Byen havde i Dagene fra den 8. September været som beruset af Lykke, Begejstring og Stolthed ved Troppernes Hjemkomst, der var ingen Grænser for Beundringen og Taknemligheden, men den straalende Fest var næppe forbi, og de rungende Jubelraab var næppe døet hen, før man en Dag — den 15. September — saa et sælsomt Tog bevæge sig gennem Gaderne : Landets Konge gik i Spidsen for Landets bedste Mænd, der fulgte Olaf Rye til Jorden. Efter Kisten gik en lille saarig Dreng. Præsterne Grundtvig og Bruun havde talt i den sortklædte Garnisonskirke, de Saarede fra Ryes Korps havde Sæde om hans Kiste tæt ved Kongen. Paa den lange Vej ad Bredgade, Dronningens Tvergade, St. Kongensgade gennem Østerport, der var prydet med Blomster og Grønt, blev Ligvognen omgivet af Præster og Officerer og i det mægtige Følge saa man Ministrene (undtagen Krigsministeren, som var syg) de fleste af Statens og Hoffets højeste Embedsmænd, Kjøbenhavns Magistrat og Borgerrepræsentanter, Universitetets Professorer, Domstolenes Medlemmer, en Mængde Laug og Korporationer med Faner, en Deputation af 100 Studenter, alle de Land- og Søofficerer, der var i Byen, en stor Del Normænd med den norske Statsraad Foss i Spidsen og to norske Orlogsflag paa halv Stang baaret af norske Matroser, en hel Skare Invalider og letsaarede Soldater og en uoverskuelig Mængde af alle Stænder. Saaledes blev han stedt til Jorden, den stoute Normand, Eventyreren, der forlod sit Land for at søge sin Lykke. Mange Aar maatte gaa, inden hans Ungdoms Drøm: at vinde Hæder og Berømmelse med Sværdet i Haanden, gik i Opfyldelse. Først i Døden naaede han sit Maal. Det er søgt i denne Bog at fremstille Olaf Ryes Personlighed paa Grandlag af hans egne Breve og andre skriftlige Optegnelser. Og dette Stof føjer sig let sammen til et Billede, der viser os Olaf Rye som han var, med de Træk, der særlig betegner ham. Olaf Rye er ikke fuldt ud Typen paa en dansk Officer fra 1848. Typen er Biilow. Ej heller udmærkede han sig saa meget ved fremragende Talenter som ved sit store personlige Mod og sin übetvingelige Tapperhed i Forening med hans sunde praktiske Blik og ved sit ufejlbare militære Instinkt. Men han var ganske sikkert i en vis Forstand mere Soldat end General, under selve Slaget var han ikke altid dér, hvor Generalen skulde søges, men som oftest i yderste Linie, hos Soldaterne. - og dette var maaske netop Aarsagen til, at han ved Fredericia fandt sin Død. Og dog stod han med fuld Ret paa den Post, han var stillet paa, han vidste at hævde den paa den hæderligste Maade og magtede den bedre, end nogen Anden kunde have gjort det — Biilow maaske undtagen. Spørgsmaalet, om han havde Evner til en endnu større Virksomhed, kom ikke til at foreligge 1 ). Energien manglede han i hvert Tilfælde ikke. x ) I en lille fransk Åfhandling: E. de Cabany. Notice necrologique sur le géné- ral-major Olaf von Rye. Paris 1853, der iøvrigt vrimler af Fejl, læses føl- gende: »Rye ne se faisait pas remarquer par un grand talent de théoricien. Son cceur courageux et viril s'unissait chez lvi å un esprit pratique et aun rare bon sens. Soldat hardi et sans peur, chef audacieux et de sang-froid, son exemple fut un merveilleux encouragement pour les troupes, alors que I'armée danoise était ignorante des travaux, comme des peines et des fatigues de la guerre. Eist: Olaf Ryes Saga. ham og slaar ham Klingen af Haanden — stadig er det den samme urolige, eventyrlige, rastløse, energiske Natur, der præger ham som Kriger og som Menneske. Hæren søgte den Gang og har altid siden søgt at ære hans Navn. Hans Korps ansøgte om vedblivende at maatte føre Navnet » General RyesKorps«. Steinmann skriver: »Dels afVeneration for den Afdøde, dels af Lyst til for Korpset at konservere den smukke Historie, det har erhvervet, delte Oberst Flindt ganske mine Anskuelser, og vi androg paa, at Korpset maatte beholde sit Navn til det blev opløst. Svar kom aldrig derpaa — og for Tiden gaar det saaledes, at vi kalder os » General Ryes Korps «, Armékorpset og Ministeriet skriver: » Oberst Flindts Korps «. — Hovedkvarteret har for mig tabt sin Glans ved General Ryes Død. Saa ømt vogtede de hans Navn, saa nidkære var de for at bevare det. Ja, da Major Steinmann og nogle andre Officerer havde foreslaaet de Afdelinger, som hørte til Korpset, at bidrage med 1 Dags Lønning til et Mindesmærke paa hans Grav, fordrede alle de af Hærens Afdelinger, som havde staaet under hans Kommando, at være med, især gjorde 1. Bataillon energisk Paastand paa at ville bidrage. Men »Ryes Korps « vilde ikke dele den Ære at rejse ham et Monument med andre, og det værnede med saa stor Styrke om deres Ret, at de fik den ført igennem. Derfor bærer Monumentet ogsaa den Indskrift: »Korpset, der bar hans Navn, satte ham dette Minde. Major Steinmann skrev til Digteren Ingemann og bad ham riste de Runer, der skulde hædre Heltens Minde, og Ingemann takkede for »det kjære og hæderlige Hverv« : » Hermed mit Forslag til de 2 Indskrifter paa Forsiden og Bagsiden,* skriver han. »Det har været min Opgave i den første med faa simple og kraftige Ord at betegne de mest fremtrædende Grundtræk i hans Charakteer som Menneske og Kriger, og hans dobbelte Fortjeneste, baade naar han trak sig tilbage under Kamp, og naar han førte sit tappre Corps lykkeligt og seirrigt frem. Udødeligheden imøde — dette skulde saa sammentrængt som muligt være Indholdet af Indskriften paa Bagsiden. at staa paa Monumentet 1 ): Paa Forsiden: d. 16. Novbr. 1792. 2 ) Høisind og Retsind Bar han i Brystet Og under Graahaar Kæmpernes Kraft. Drog han tilbage Var det med Hæder. Stormed han fremad Var det til Seir. Paa Bagsiden : Foer over sprængte Skandser i Kampen — Løsnet var: fremad! Seier med Gud! Jublende fulgte Krigerne Helten; Seirende saae han Døden i Øjet. Mægtig med Seiren Aanden fik Vinger — Aldrig skal Danske Glemme hans Navn. Det var Folket selv, der kaarede Olaf Rye til sin Helt og omgav hans Navn med Sagnets poetiske Glans, det var Folkesagnets Røst, der fortalte, at Heltene, som faldt i Slaget, »gik til Ryes Brigade*, og disse Ord er det smukkeste Digt til hans Minde. 9. April 1852 — Aarsdagen for Slaget ved Bov. 2 ) Dette er en Fejl for 1791, som aldrig er bleven rettet. Ryes og Biilows Bolig paa Kastelsvejen. Margretha Maria Kye, Major f. 1739, t 27/ 5 1773, Andreas Peter Kye, g. m. Kaptain Chr. f. 1740, f 1789, F. Tuehsen. g. m. Charlotta Amalia Knap. Clas Sigismund Rye, f. 27| 12 1794, -j- 1797. mtmand Karen Elisabeth Rye, Frederikke Rye, Fyrdirektør Didrik [ath. Rye, f. 25 3 1827. f. i| 2 1829, j i/ 2 1892. Hegermann Rye, '/, ]824 hiB/ 5 1832/ ile Cath. Rye. g. m. Cath. Sofie Diriks. e, Sofie Rye, Gustav Adolf Christiane Olaf Rye, Augusta Emelie £5! 3 1868, g.m.Kaptajn Diriks Rye, Elisabeth Rye, f. 3'| 12 1874, Gabrielle Rye, J. F. S. Heyerdahl. f. 23 | 6 1869, f.i 2| 5 1872, Ingeniør. f. 3ii 12 1878. 1 31 li 1887. g. m. Ingeniør Th. Berg.

maalfrid_216996b2928049b01eac63e53c452b31bbf4322a_99

maalfrid_regjeringen

no

0.727

2014–2015 101 Lov om ikraftsetting av straffeloven 2005 (straffelovens ikraftsettingslov) «Mindre straffverdige former for skattesvik vil fremdeles kunne straffes etter bestemmelser i spesiallovgivningen. Som påpekt av kommisjonen vil det være nødvendig å tilpasse spesiallovgivningen til de nye bestemmelsene i straffeloven.» Forslag til slike tilpasninger har vært på en egen høring (Finansdepartementets høringsnotat 11. oktober 2012) og legges frem her. Dette forslaget har tatt opp i seg de generelle tilpasningene til straffeloven 2005, som i 2009 ble vedtatt i straffeloven 2005 § 412. Også enkelte andre endringer som bør gjøres med hensyn til tilpasningen til straffeloven 2005 på skatte-, avgifts- og tollområdet omtalt i høringen av forslaget til § 4 [nå § 6] i lov om ikraftsetting av ny straffelov, er innarbeidet i omtalen og forslagene nedenfor. Finansdepartementet foreslår to nye hovedbestemmelser om straff i ligningsloven og merverdiavgiftsloven. Det foreslås én straffebestemmelse for opplysningssvikt for tredjeparter, og én straffebestemmelse for skattepliktiges og tredjeparters unnlatelse av å medvirke til kontroll. Strafferammen for tredjeparts opplysningssvikt foreslås satt til bot eller fengsel inntil 2 år for forsettlige overtredelser, og bot eller fengsel inntil 1 år for grovt uaktsomme overtredelser. Strafferammen for forsettlig brudd på plikten for skattyter og tredjeparter til å medvirke til kontrollundersøkelse, foreslås satt til bot eller fengsel inntil 2 år. Grovt uaktsomme overtredelser av dette straffebudet vil ikke være straffebelagte. Tilsvarende foreslås det tatt inn en straffebestemmelse om unnlatelse til å medvirke til kontrollundersøkelse i særavgiftsloven og motorkjøretøy- og båtavgiftsloven, samt dokumentavgiftsloven, som i dag ikke har noen straffebestemmelse. I skattebetalingsloven foreslår Finansdepartementet enkelte mindre endringer i straffebestemmelsene for å tilpasse disse til straffeloven 2005. Endringene er i hovedsak relatert til strafferammene, slik at disse blir i tråd med strafferammene på skatte-, avgifts- og tollområdet ellers, samt bruk av mer kasuistisk lovgivningsteknikk istedenfor generelle straffebud. Det foreslås også en ny bestemmelse som vil ramme unnlatelse av å medvirke til kontrollundersøkelse etter skattebetalingsloven. Arveavgiftsloven hadde på tidspunktet for høringsforslaget ingen egen straffebestemmelse. Arveavgiftsloven er opphevet med virkning for gaver som ytes 1. januar 2014 eller senere. Finansdepartementet viderefører derfor ikke forslaget i høringsnotatet om en ny straffebestemmelse i arveavgiftsloven. Ligningslovens regler gjelder ved fastsetting av trygdeavgift. Forslaget til straffebestemmelser i ligningsloven vil således komme til anvendelse for trygdeavgift. For arbeidsgiveravgift foreslår Finansdepartementet en ny bestemmelse i folketrygdloven om straff for unnlatelse av å medvirke til kontrollundersøkelse. Tollovens straffebestemmelser skiller ikke mellom handlinger som fører til toll- og avgiftsunndragelser og brudd på andre plikter etter tolloven. I påvente av en nærmere gjennomgang av sanksjonsreglene i tolloven foreslår derfor Finansdepartementet å videreføre gjeldende straffebestemmelser. Det foreslås i tillegg enkelte andre mindre endringer og justeringer i straffebestemmelsene på skatte-, avgifts- og tollområdet, samt en henvisningsendring i folketrygdloven § 13-12. Finansdepartementet sendte 11. oktober 2012 på høring forslag til nye straffebestemmelser i skatte-, avgifts- og tollovgivningen. Høringsnotatet ble sendt til 43 høringsinstanser, og samtidig lagt ut på Finansdepartementets hjemmeside. Høringsfristen ble satt til 11. januar 2013. Totalt 25 høringsinstanser har svart. Følgende instanser har kommet med merknader til forslaget: Den Norske Advokatforening Kommunenes Sentralforbund (KS) Norges kemner- og kommuneøkonomers forbund Norsk Øko-Forum NTL-Skatt Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) Riksadvokaten Skattedirektoratet Toll- og avgiftsdirektoratet ØKOKRIM Høringsinstansene er i hovedsak positive til forslaget til nye straffebestemmelser i skatte-, avgiftsog tollovgivningen, men enkelte mener de foreslåtte strafferammene er satt for lavt. Riksadvokaten har uttalt:

maalfrid_5e3d416b528bb52ae73e4a79576007387f604961_199

maalfrid_ssb

da

0.562

175 Handel 1890. Kg. 13 711 8 347 3 040 69 600 114 307 10 505 19 809 12 758 Kg. 730 25 130 40 31 220 800 110 190 1 080 9 100 Rujern, Tarif-No. 277 (fremmed Vare). Sverige: søværts Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Algier øvrige Lande i Nordafrika Staal. (Norsk Vare.) Sverige: søværts Danmark Rusland: nordlige Havne Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Y erny,lader. Kg. Sverige: landværts pr. Jernbane .300 — so værts 250 Island 10 Storbritannien og Irland 900 Ialt Kobber, raffineret. Kg. Sverige: landværts pr. Jernbane 150 Danmark 5 000 Tyskland 194 050 Nederlandene 306 900 Storbritannien og Irland 51 030 Ialt Kobber og Metal, gammelt. Kg. Sverige: soværts 2 190 Danmark 67 620 Tyskland 183 180 Belgien 59 450 Storbritannien og Irland 448 160 Ialt Ialt 252 Ialt Stool, Tarif-No. 313 (fremmed Vare). Kg. Sverige: landværts pr. Jernbane . .819 — ellers 062 Nederlandene 1 020 Belgien 766 Storbritannien og Irland 740 Ialt 5 407 Stang- og Baandjern. (Norsk Vare.) Kg. Sverige: landværts pr. Jernbane . . 7 090 ellers 2 010 søværts 9 590 Danmark 70 Rusland: nordlige Havne 320 Belgien 3 050 Storbritannien og Irland 000 Ialt 23 Stang- #og Raandjern, Skibsknæer etc., Tarif-No. 313 (fremmed Vare). Kg. Sverige : landværts pr. Jernbane . . 1 430 søværts 13 357 Ialt root og gammelt. Kg. Sverige: søværts 300 Tyskland 6 620 Nederlandene 19 520 Storbritannien og Irland 94 310 Ialt Zink, mat. Kg. Sverige: landværts pr. jernbane . . . 5 000 Ialt 5 Nikkelsten (Nikkelmetal). Kg. Storbritannien og Irland 004 Ialt Solvajald (Kreds) . Kg. Danmark 50 Tyskland 4 617 Storbritannien og Irland 300 Ialt 5 967 Diverse Metaller, raa og halzforarbeidede. Kg. Sverige: landværts pr. Jernbane . .

maalfrid_d9139fdc284c07f637e9e071edd3941fa8ea70c1_14

maalfrid_uio

en

0.815

10.0% 66.7% 6.7% 0.0% 56.7% 43.

maalfrid_00b95bd2f65046b2a8c655176cf33db5640b0222_4

maalfrid_ssb

no

0.381

29* Håkjerringfiske 29* Selfangst m v 29* Bottlenosefangst 32* Hvalfangst 32* Statistiske oversikter for lengere tidsrum 35*

maalfrid_3ed1339749fb85b1c91677079605e70baadab6f1_7

maalfrid_helsedirektoratet

no

0.175

Nasjonalt handlingsprogram med retningslinjer for diagnostikk, behandling og oppfølging av maligne blodsykdommer 11.8.2Diagnostikk ved KMML .................................................................................. 212 11.8.3Prognose ........................................................................................................ 214 11.9Anbefaling for diagnose og prognose av pasienter med KMML ................................. 216 11.9.1Behandling ..................................................................................................... 216 11.10Behandling og oppfølging ved KMML – resyme .......................................................... 216 11.10.1Allogen stamcelletransplantasjon (allo-SCT) ved KMML ............................... 217 11.10.2Indikasjoner for allo-SCT ved KMML .............................................................. 218 11.11Manusforfattere .......................................................................................................... 219 12.1Introduksjon ................................................................................................................ 223 12.2Diagnostiske kriterier (5) ............................................................................................. 223 12.2.1Hovedkriterier ................................................................................................ 224 12.2.2Bikriterium ..................................................................................................... 224 12.2.3Hovedkriterier ................................................................................................ 224 12.2.4Bikriterium ..................................................................................................... 224 12.3Prefibrotisk myelofibrose ............................................................................................ 225 12.3.1Hovedkriterier ................................................................................................ 225 12.3.2Bikriterier ....................................................................................................... 225 12.4Fibrotisk primær myelofibrose i.h.t WHO 2016 (5) ..................................................... 225 12.4.1Hovedkriterier ................................................................................................ 225 12.4.2Bikriterier ....................................................................................................... 225 12.5Risikoklassifisering og behandlingsanbefalinger ......................................................... 226 12.5.1Risikoklassifisering og behandlingsmål ved ET .............................................. 226 12.6Risikoklassifisering og behandling ved PV ................................................................... 227 12.7PREpmf (prefibrotisk myelofibrose) ............................................................................ 227 12.7.1Risikoklassifisering og behandling ved primær myelofibrose (PMF) ............. 228 12.8Gjennomføring av behandling ..................................................................................... 230 12.8.1Hydroxyurea .................................................................................................. 230 12.8.2Interferon ....................................................................................................... 231 12.8.3Anagrelid (Xagrid®) ........................................................................................ 231 12.8.4Ruxolitinib (Jakavi®) ....................................................................................... 232 12.9Graviditet ved MPN ..................................................................................................... 232 12.10Trombotiske komplikasjoner ved MPN ....................................................................... 233 12.11Blødningskomplikasjoner ved MPN ............................................................................ 233 12.12Elektiv kirurgi ............................................................................................................... 233 12.13Kløe .............................................................................................................................. 234 13.1Generelle betraktninger .............................................................................................. 236 13.2Primærhelsetjenestens viktigste rolle for denne pasientgruppen .............................. 236 13.3Utredning i allmennpraksis ......................................................................................... 236 13.4Henvisningsrutiner til sykehus .................................................................................... 238 13.5Oppfølging av blodkreft i allmennpraksis (kliniske tips) ............................................. 238 13.5.1Under aktiv behandling ................................................................................. 238 13.5.2Etter avsluttet behandling i sykehus.............................................................. 239 13.5.3Overføring av kontrollene til primærhelsetjenesten ..................................... 239 13.6Nyttige adresser / referanser for allmennpraktikere .................................................. 240 14.1Psykososiale forhold: kartlegging og støtte før og under behandling ........................ 242 14.1.1Viktige rettigheter og hjelpeordninger .......................................................... 243 14.1.2Aktuelle lover og forskrifter ........................................................................... 244 14.2Retningslinjer for fysioterapi til blodkreftpasienter .................................................... 245 14.2.1Fysioterapitiltak i forbindelse med diagnose og oppstart av behandling .....

maalfrid_42bbe0d67c7134d6398f868fcbf7e4bbd1dc8cf4_26

maalfrid_regjeringen

no

0.722

en effekt vi ser, er at kommuner i større grad deler erfaringer, dokumenter og gode løsninger i arbeidet med kommunal beredskapsplikt. Et område hvor vi opplever at samvirket fungerer godt er sivilmilitært samarbeid. Vi har over flere år hatt en lav terskel for å etablere forbindelse med hverandre. En effekt av dette er at vi har fått inngående kunnskap om hverandres roller, ansvar og planverk som grunnlag for planverksutvikling, kommunikasjonslinjer og samvirke. Fylkesmannen sender hvert år ut brev til HV hvor vi tilbyr oss å bidra til kontaktetablering med kommuner og andre aktører i fylket. Årlig sivilmilitært kontaktmøte for Nord Norge er gjennomført samt og samarbeidsmøter med HV17. Det er også gjennomført 2 møter i 2017 innen samfunnssikkerhet og beredskap mellom Nord-Finland, Lapland, Norrbotten, Vesterbotten, Nordland, Troms og Finnmark. Møtene skjer under rammen av en Memorandum of Understanding (MOU) mellom partene fra august 2016. Fylkesmannen skal evaluere alle hendelser av regional betydning, og sende evalueringsrapportene til DSB innen tre måneder etter hendelsen. Fylkesmannen har i 2017 ikke hatt hendelser som er vurdert å være av regional betydning. Fylkesmannen har sendt inn evalueringsrapport i forbindelse med EKOM-utfall i Båtsfjord-Berlevåg kommuner i januar 2017 til DSB. Fylkesmannen skal evaluere eller delta i evalueringen av alle regionale øvelser hvor fylkesmannen har deltatt og fylkesmannens embetsøvelser, og sende evalueringsrapportene til DSB innen tre måneder etter øvelsen. Fylkesmannen i Finnmark har ikke deltatt i regionale øvelser i 2017. Fylkesmannen avholdt sin embetsøvelse i desember 2018. Evalueringsrapport etter embetsøvelsen vil bli oversendt DSB straks evaluering er ferdigstilt. Formålet med tilsyn er å undersøke om myndighetskrav følges og bidrar til retting av forholdene der dette ikke er i orden. Tilsynet er en prosess hvor dialogen med kommuner/virksomheter er vesentlig for å bidra til læring og forbedring. Fokus er på virksomhetens egen styring for å sikre god kvalitet og at lov- og forskriftskrav følges. Vi avdekker ofte lovbrudd på dette området. Vi følger opp til lovbruddene er brakt i samsvar med kravene. Dette innebærer ofte en lang prosess hvor vi ber om tilbakemelding på hvordan ledelsen sikrer at endringene har ført til ønskede resultater. Vi fører tilsyn på ulike måter og i kombinasjon med andre virkemidler for å bidra til utvikling og læring. Vi har kun gjennomført landsomfattende tilsyn i år. Relevans, risiko og sårbarhet er vurdert i forkant av disse tilsynene. Vi har en intern gruppe som jobber med å koordinere våre tilsyn og en felles tilsynsplan for å sikre mest mulig samordning. Alle tilsyn på Helsetilsynets områder hvor det er funnet brudd på lov. og forskriftskrav er avsluttet (dvs. praksis er endret) innen en avtalt frist. Vi følger opp lovbrudd inntil forhold er rettet. Dette er i mange saker en tidskrevende prosess, og det hender at virksomhetene ber om endring av frist. Tilfredsstillende måloppnåelse. Beredskapsstaben har via embetets plankoordinator avgitt innspill til alle aktuelle plansaker etter PBL, for å ivareta hensynet til klimatilpasning, i samfunns- og arealplanleggingen. I praksis vil det si at for alle varsler om planoppstart er det utarbeidet en merknad om hensynet og krav klimatilpasning for den enkelte planen (eks havnivåstigning for arealplaner med kystlinje). For planer på høring er det utarbeidet merknad til de planene der vi anser at klimatilpasning kunne vært bedre ivaretatt, men vi ser heldigvis at for de naturfarene der man har nedskalerte estimater er kommunene jevnt over flinke til å ta hensyn til dette. Planlegging ift. havnivåstigning var et av temaene under DSB's innlegg på årets plankonferanse i Finnmark. Klimatilpasning er også et tema under tilsyn i samfunnssikkerhet og beredskap og i vår veiledning til kommuner som jobber med revisjon av sin helhetlige ROS-analyse. Hatt dialog med alle kommuner i fylket og formidlet forventninger til klima- og energiplanleggingen. Fylkesmannen har i dialogmøter med kommunene formidlet forventninger til klima- og energiplanleggingen. En del kommuner har ikke prioritert å rullere sine planer.

maalfrid_230481856601783c6355929617815d33d14f00a1_37

maalfrid_vegvesen

no

0.873

Planområdet er i utpekt som ett av kjerneområdene i bysentrumet. Planforslagets målsetninger underbygger denne funksjonsdelingen (Molde kommune 1997:11): «Bolsønes - Lingedalen utvikles som et moderne handels- og serviceområde. I området kan etableres kjøpesentre og andre handels- og servicefunksjoner av regional karakter som krever god tilgjengelighet.» Antall og variasjonen av eksisterende virksomheter underbygger både planens innhold og intensjoner. Nedenfor følger kart som viser eksisterende kryss og avkjørsler som enten saneres, opprettholdes eller anlegges som en følge av planforslaget:

wikipedia_download_nbo_Sund (Södermanland)_149236

wikipedia_download_nbo

no

0.804

'''Sund''' er et tettsted ved innsjøen Sillen i Trosa kommune i Södermanlands län i Södermanland i Sverige. I 2010 hadde tettstedet 329 innbyggere.

maalfrid_b7bb59086483024e4e80eed374980daef4f113e2_48

maalfrid_uio

no

0.81

Undervisningsvirksomheter (videregående skoler/høyskoler/universiteter) er den gruppen som i klart størst grad tilsetter kandidater fra de samfunnsvitenskaplige fagene (vel 50 prosent). Dernest kommer FoU-virksomheter med 40 prosent. Også her kommer bergverk/industri "dårligst" ut, bare 7 prosent av virksomhetene har ansatt kandidater fra disse fagene.

maalfrid_69c764fdcf04f2b37e912904926cc696066979c0_17

maalfrid_fylkesmannen

no

0.572

Et kvalitetssikringssystem for pedagogisk praksis og elevenes læringsutbytte Måler viktige faktorer i læringsmiljøet Skolebasert kompetanseutvikling for skoleledere, lærere og pptjenesten. Felles referanser og felles målsetting Kvalitetssikring av spesialundervisningen.

maalfrid_dd474948fd82cd6cc6a2ecbd6208d2cef9a5ba12_4

maalfrid_fylkesmannen

no

0.89

årlige. Ønsker også at det blir klare føringer for hvordan kommunene bruker 30 prosent egenandel 3.Representasjonen i samarbeidsforaene og i de regionale arbeidsgruppene må utarbeides i detalj slik at dette blir tydeligere. (v/ Hilde Dramdal, Rektor Heltberg Drammen) Tror kanskje modell 2 kan være mest hensiktsmessig. Friskolene er annerledes organisert. Likebehandling forutsettes. 1.Ordningen bør sikre at Montessori og Steiner og andre friskoler kan søke i egne nettverk på tvers av fylker. Og at f.eks. Steiner kan benytte egen høyskole. Særlig viktig nå som nye læreplaner innføres. 2.Friskolene ønsker seg at det er mulighet til å hekte seg på kommuners utviklingsprosjekt der det er hensiktsmessig for alle parter 3.Pro-rata ønskes videreført. Tar utfordringen med å skaffe representanter til regionale arbeidsgrupper. (v/ Johannes Aagaard, Utdanningsforbundet) Fornøyde med vektleggingen av at tillitsvalgte skal være med i hele prosessen. 1.Viktig å få god desentralisering av ordningen. De forskjellige enhetene må involveres og sikre involvering og forankring hos alle som skal jobbe med barn og elever i barnehagen og skolen. 2.God informasjon om ordningen må komme ut slik at alle får god involvering og for å få mest mulig ut av ordningen. 3.Tillitsvalgte skal involveres så tidlig som mulig - fra behov defineres lokalt til midlene fordeles - for å sikre partsforankring og involvering i hele prosessen For valg av modell er poengene over det viktigste for organisasjonene. Skal vi ta stilling til en modell er det modell 1 eller 2 som virker mest hensiktsmessig. 4. Oppsummering plenum og vurdering av modeller Etter arbeidsgruppas presentasjon og gruppearbeidet ble den enkelte representant ble bedt om delta i en uformell «meningsmåling». Representanten kunne gi de ulike modellene poeng for å signalisere hva hvordan de vurderer de ulike modellene på nåværende tidspunkt. Dette var ikke på noen måte bindende, men kan gi en nyttig pekepinn for arbeidsgruppa i deres videre arbeid.

maalfrid_829a338e82ce2b0eef3ab0e1badc7bb02389f295_60

maalfrid_jernbanedirektoratet

no

0.77

Utredningene «Med toget til 6942 – Nord-Norgebanen Hovedrapport» fra NSB (1992) og Jernbanens rolle i nord (Jernbaneverket, 2011) har tidligere gjort beregninger av effektene på godstransport tiltaket med Nord-Norgebanen vil ha. Utredningen fra 1992 brukte en eldre og forenklet metodikk for beregning av godstransport sammenlignet med det som benyttes i Nasjonal godsmodell i dag. Det ble blant annet gjennomført en bedriftsundersøkelse i kombinasjon med datagrunnlag fra lastebilundersøkelser og statiske data. Utredningen opererte med de samme alternativene og konseptet som det er gjort i denne rapporten. Prognoseårene var 2010, 2020 og 2030. Med toget til 6942 beregnet at Nord-Norgebanen kunne oppnå en godsmengde på opp mot 0,90 million tonn per år i 2030 med full utbygging. Andre alternativer på strekningsvis utbygging lå på mellom 0,80 og 0,86 tonn gods i året fra Figur 5-7. Figur 5-7 viser også et konsept 0 som er en større forbedring av Nordlandsbanen og som medførte ca. en dobling av godsmengdene fra det som var beregnet som utgangssituasjonen i 1992. Hovedandelen av dette godset ble beregnet at gikk til omlasting ved terminal i Tromsø og Bjerkvik av de nye terminalene på Nord-Norgebanen. Figur 5-7: Tabell med beregnede godsmengder fra NSB (1992) Sammenlignet med utredningen i 1992 gir resultater fra NGM kjørt i 2019 i denne utredningen vesentlig større godsmengde på Nord-Norgebanen. Resultater fra NGM viser et potensial på opp mot 2,5 millioner tonn i året på enkelte snitt i 2030 sammenlignet med 0,9 millioner beregnet i 1992 for samme år. Dette kommer i hovedsak av at godsmengdene til og fra regionen er mye større enn det 1992-utredningen tok høyde for. Hvis en derimot ser på markedsandelen så estimerte 1992- utredningen en markedsandel på rundt 8 % av totalt transportarbeid i influensområdet på bane. Markedsandelen fra de ulike snittene definert i Tabell 5-1 gir rundt 5-6 % for tonn gods på bane. Svært mye av godset er bulkgods som går på skip, men endringer i transportarbeid oppsummert i Tabell 5-11 viser at det er en overføring både fra skip og veg til bane for hele landet totalt. Ut ifra resultatene beregnet i denne rapporten er markedsandelen sammenlignbar med estimatet fra 1992- utredningen. Jernbanens rolle i nord (NSB, 2011) så på flere ulike alternativer hvor Nord-Norgebanen var et av de analyserte tiltakene. Alternativet omfattet Fauske-Narvik-Tromsø og er sammenlignbart med alternativ B i denne rapporten som ikke har arm til Harstad. Utredningen i 2011 så på et prognosescenario i år 2040 og et scenario i år 2040 med høy vekst.

maalfrid_da6699af55489ea1630941abb7cc5e6cefebaf8a_1

maalfrid_artsdatabanken

en

0.418

. Agonimia globulifera. A: Thallus with ascomata overgrowing bryophytes. Scale bar: 1 mm. B: Thallus with black shiny globules. Scale bar: 0.5 mm. Photo: Solveig Haug.

maalfrid_c58d8d2d9d302f760043e174cd5ecb3154866679_33

maalfrid_fhi

en

0.335

1) Once a month or less 2) 2-8 times a month 3)

maalfrid_049ac00ff875d0ff6c9d6a3efb623f0c8d5c3607_32

maalfrid_fylkesmannen

nn

0.533

SNO blei oppretta med heimel i Lov om naturoppsyn av 21.06.96 og skal ivareta nasjonale miljøvernoppgåver og førebyggje miljøkriminalitet. Lov om statlig naturoppsyn heimlar naturoppsyn innanfor følgjande særlover: Naturmangfaldlova, friluftslova, lov om motorferdsel i utmark og vassdrag, kulturminnelova, viltlova, lakse- og innlandsfisklova og delar av ureiningslova. Hovudkontoret til SNO ligg i Trondheim, med besøksadresse Brattørkaia 15, 7010 Trondheim, og telefonnummer 73 58 05 00. SNO har over 60 lokalkontor spreidde over heile landet. Når dette vert skrive (des. 2016), er det lokalkontoret i Luster som har Rønset naturreservat som ansvarsområde. Fylkesmannen ser det som viktig med meir kunnskap om artsmangfaldet i naturreservatet, særleg vegetasjonen/plantelivet. Med oppfølging av bevaringsmåla i denne forvaltningsplanen vil vi få meir systematiske registreringar i reservatet og dermed kunne følgje med på eventuelle endringar og effektar, både dei som skuldast naturprosessar i deltaet, bruk og skjøtsel, og påverknader utanfrå. Det gjeld både å halde området fritt for svartelista (uønskte) artar, og å følgje utviklinga av vegetasjonen i skogen, med skilnader mellom område som vert skjøtta og område som ikkje vert det. Med det vil ein få betre kunnskap om effektane av skjøtsel og behov for skjøtsel i framtida. På lengre sikt vil det vere interessant korleis heile naturen i området endrar seg over tid. Då vil ein truleg også betre kunne sjå om skogen faktisk utviklar så nær det naturlege om ein til no har rekna med, eller om ulike fysiske inngrep til saman har større innverknad på utviklinga enn vi er klar over. Flyfoto eller gode satellittfoto som rutinemessig vert tekne med nokre år i mellom vil truleg vere gode hjelpemiddel i slike langtidsstudiar. I tillegg vil det kunne gje verdifulle haldepunkt for framtidig forvaltning og overvaking.

maalfrid_f365384cd099dffa55882c5bd86850784f81a57d_70

maalfrid_nve

no

0.659

- Overvåkning av markedsmakt i kraftmarkedet Fra tabell 6.8 ser vi at er det to dager der Dagsindeksen har en høyere verdi enn 1,8 i uke 49-52. Begge inntreffer i uke 50, nærmere bestemt mandag 9. desember og tirsdag l 0. desember. Bruker vi en kritisk verdi med gjennomsnittlig prispåslag på 50 NOK/MWh, plukker indeksen ut de samme dagene. Reduserer vi det ''tillatte'" gjennomsnittlige påslaget til 40 NOK/MWh, får vi også utslag på indikatoren dag 4 (torsdag) i Uke 49 og dag 3 (onsdag) i Uke 50 (ikke vist i tabellen). Også de to PP-indeksene plukker ut dag 1 og 2 i uke 50, PP 15- indikatoren plukker i tillegg ut dag 4 i Uke 49. Til sammen tyder dette på at dette er en periode med ct høyt prisnivå og ikke sterk prisstruktur over døgnet. NO2: Nord-Norge Figur 6.10 illustrerer indikatorberegningene for Uke 49-52 2002 for markedsområde NO2. Som for NO 1 konsentrerer vi oppmerksomheten om de to første ukene i figuren. Figur 6.10 Indikatorverdier (Dagsindekser), variabel kritisk verdi og vannverdianslag, i NOKIMWh. 3,5 , 700 3,0 2.5 2.0 1.5./\\u00b7. 0.5- 0,0 ' 2.12. 9.12.02 16.12.02 23.12. I NO2 får vi, som for NO 1, utslag på indikatoren den 9. og 10. desember, men i tillegg får vi utslag den 11. og 12. desember. Vi ser av figur 6.10 at Dagsindeksen er høy for dagene midt i uka, mellom 2,5 og 3,5, noe som indikerer gjennomsnittlige prispåslag på 100 NOK/MWh i de 18 timene indeksen er beregnet for (vannverdianslag rundt 600 Tabell 6.9 oppsummerer utslagene på de ulike indikatorene vi har beregnet. Når vi bruker den variable kritiske verdien for Dagsindeksen, som er den som er vist i figur 6.10, og tar hensyn til at vannverdianslaget var høyt i denne perioden, får vi i tillegg til utslagene 9. og 10. desember, også utslag 14. og 15. desember (fredag og lørdag) i uke 50. Her fanger begge de to kritiske verdiene opp de samme dagene. PP15-indeksen plukker opp to til, nemlig dag 4 og 7 uke 49.

maalfrid_200a1243dc10906283675fcb10a8766a5c87f468_5

maalfrid_regjeringen

no

0.859

Side 6 sementleverandøren Embra ikke er tilstrekkelig til å hindre Norcem i å utøve markedsmakt. Den potensielle konkurransen fra mulige nyetableringer er heller ikke tilstrekkelig i følge tilsynet. Fordi ferdigbetongprodusenten Unicon er en stor kunde og dermed kan utøve kjøpermakt, finner tilsynet at Unicon til en viss grad kan motvirke en eventuell utøvelse av markedsmakt fra Norcem. I en samlet vurdering finner Konkurransetilsynet at konkurransen i sementmarkedet var vesentlig begrenset før ervervet, samt at det er grunn til å tro at ervervet medførte en ytterligere svekkelse av konkurransesituasjonen. Klager framholder at Norcem er en seriøs markedsaktør som ikke gir NorBetong konkurransemessig gunstigere vilkår enn andre ferdigbetongprodusenter. En sammenligning av Norcems solgte sementvolumer og prisutviklingen for Norcems sement vil, ifølge klager, vise at Norcem verken før eller etter oppkjøpet har kunnet opptre uavhengig av kunder eller konkurrenter. I følge klager har hovedkonkurrenten Embra kapasitet til å øke sine sementleveranser og markedsandel uten å gjøre investeringer i Norge. Embras markedsandeler har de siste årene økt på bekostning av Norcem. De sementvolumer som Embra leverte til NCCs tidligere betongstasjoner, var i følge klager meget små; både sammenlignet med Embras samlede norske leveringsvolum og i forhold til det totale volum sement som selges i Norge. Klager slutter derfor at bortfallet av sementleveranser til anleggene ikke medfører at det blir vanskeligere for Embra å opprettholde sin konkurransedyktighet i Norge. Klager oppgir at konkurransen i sementmarkedet ikke er endret som følge av NorBetongs erverv av NCCs ferdigbetongstasjoner og at det ikke har blitt vanskeligere for nye sementaktører å etablere seg i Norge. 2.4.1 Konkurransesituasjonen før ervervet I likhet med Konkurransetilsynet oppfatter departementet pkt. 7 i klagen slik at klager hevder at konkurransen i markedet for ferdigbetong i Vestfold og Telemark fylker ikke var vesentlig begrenset før ervervet. Det medfører at tilsynet for å kunne gripe inn, må påvise at ervervet fører til en vesentlig begrensning av konkurransen. Klager mener at tilsynet ikke har gjort dette. 2.4.2 Markedskonsentrasjonen Klager mener Konkurransetilsynet feilaktig har lagt vekt på produksjonskapasitet i beregningen av markedskonsentrasjonen. Dette begrunnes med at betonganleggene vanligvis har en produksjonskapasitet på 3-4 ganger produsert volum. Tilsynet skulle i stedet utelukkende lagt tall for faktisk produksjon til grunn for analysen. På bakgrunn av statistikk fra bransjeorganisasjonen Fabeko med fylkesvis avgrensing av markedene kommer klager til at NorBetong før ervervet ikke hadde en dominerende stilling innen produksjon av ferdigbetong i Telemark fylke. Markedsandelen etter ervervet vil ligget på under 40%. I Vestfold fylke finner klager at NorBetongs markedsandel maksimalt stiger fra 50% til 55% som følge av ervervet.

maalfrid_c90e6a05e8f48f52a231bf973537f3627e97dacc_2

maalfrid_banenor

no

0.901

er arkeolog og ansatt ved Kulturhistorisk museum i Oslo. 48-åringen er prosjektleder for de arkeologiske utgravningene i Rygge som går inn i andre og avsluttende feltsesong. Gjerpe har deltatt i arkeologiske utgravninger siden midten på 1990-tallet, men prosjektet i Rygge er det mest omfattende han har vært involvert i. På det meste var 20 arkeologer i aktivitet under fjorårets utgravingssesong, og det ventes like mye aktivitet i år. - Utgravningene på Diling og Carlberg er viktige og vil trolig bidra til å endre samtidens forståelse av bosettingsmønsteret i tusenårsperioden 500 år f. Kr til 500 år e. Kr. Vi graver totalt ut ca. 60 mål, og det som er spesielt i Rygge er at vi graver ut såpass store sammenhengende områder. Det gjør at vi ser mer av det store bildet og også kan se litt hvordan bosettingsmønster og hus endret seg over tid og hvordan folk flyttet på seg i dette området - Hadde det ikke vært for at Bane NOR skal bygge jernbanespor her hadde vi nok aldri fått undersøkt dette området. Kulturminner skal bevares for alltid, men i noen tilfeller kan det faktisk være fornuftig å grave minner fram fordi det på grunn av erosjon er usikkert hvor lenge sporene etter fortiden tåler å ligge urørt før de forsvinner helt. Store utbyggingsprosjekter på vei og jernbane bidrar til viktig kunnskap om fortiden, og jeg opplever at vi har et godt samarbeid med Bane NOR. Vi er to statlige aktører som sammen har et samfunnsoppdrag som vi skal løse. - Feltsesongen er nettopp i gang og for de som er interessert har vi åpne publikumsdager hver torsdag fra 24. mai. Da kan man møte opp på feltet og få et godt innblikk i hva vi holder på med. Vi kjørte et liknende opplegg i fjor og det var veldig populært. I tillegg har vi et eget opplegg for de lokale barneskolene, akkurat som i fjor.

wikipedia_download_nbo_MS «Norwegian Epic»_301804

wikipedia_download_nbo

no

0.718

'''«Norwegian Epic»''' er i 2011 Norwegian Cruise Lines største cruiseskip, og dessuten det mest innovative skipet. Det er det tredje største cruiseskipet i verden pr utgangen av 2011.

maalfrid_85e3599b62f5a2cf394b45904b6d45c309e2a2e8_1

maalfrid_ssb

no

0.859

TEKST TABELLER Side Byggearealstatistikk Side Oversikt 1 Månedstall: Lønnsstatistikk 3 1. Byggevirksomheten desember 2. Bygg i arbeid pr. 30. desember. Fylke Arbeidskraftundersøkelsen 3 Ärsstatistikk 1992: 3. Bygg satt i gang. Boliger og bruksareal etter Byggearealstatistikk 4 bygningstype. Endelige tall 4. Fullførte bygg. Boliger og bruksareal etter Byggearealstatistikk. Endelige tall 1992 5 bygningstype. Endelige tall 5. Bygg satt i gang. Boliger og bruksareal til bolig. Byggekostnadsindeks boliger 6 Bruksareal til annet enn bolig, etter brukers næring.Endelige tall. Fylke 10 6. Fullførte bygg. Boliger og bruksareal til bolig. Byggekostnadsindeks anlegg 7 Bruksareal til annet enn bolig, etter brukers næring. Endelige tall. 8. Byggekostnadsindeks for 13 9. Byggekostnadsindeks for fylkesveganlegg 14 10. Byggekostnadsindeks for fylkesvegvedlikehold 14 11.

wikipedia_download_nbo_Volleyball under Sommer-OL 1992 – Volleyball kvinner_493189

wikipedia_download_nbo

no

0.809

'''Volleyball for kvinner''' under Sommer-OL 1992 fant sted fra 29.. juli til 8... august 1992 i Barcelona.

maalfrid_cf143bd5fa9b38884329b73978f920ca665e2f16_23

maalfrid_domstol

no

0.748

Konstitusjon av Nordre Merkesvik kailag. Jordskifteretten utpeikar Audun Merkesvik å innkalle til første årsmøte for konstitusjon av Nordre Merkesvik kailag, innan 3 månader etter at saka vert rettskraftig. Jordskiftekostnader og gebyr skal dekkast av partane i samsvar med jordskiftelova § 74. Rettsmøteutgiftene er godtgjersle til meddommarar i samsvar med rettsgebyrforskrifta. Meddommarane var med tidlegare i saka. På denne bakgrunnen blir kostnadene slik: Registreringsgebyr kr 4.300,- # Partsgebyr kr 9.288,- # Rettsmøteutgifter kr 9.356,- # Sum kr 22.944,- # Kostnadene er etter retten sitt skjønn fordelt mellom partane etter den nytten dei har hatt av jordskiftet, jf. jordskiftelova § 76. Jordskifteretten legg til grunn at nytten av saka fordeler seg mellom partane etter den andel dei har i molo og flytebryggje, som gir grunnlag for antal båtplassar. Jordskiftekostnadene vert etter dette fordelt slik:

maalfrid_3a5423dd0d946e6b7b934692055de35fda49567d_228

maalfrid_ssb

en

0.301

Component Source V34 Blast furnace gas V36 Landfill gas V35 Fuel gas V32 LPG V13 Kerosene (heating) V17 Marine gas oil/ diesel V18 Light fuel oils V19 Heavy distillate V20 Heavy fuel oil V51 Municipal waste V52 Special waste PAH g/tonne ... S.01 Directfired furnaces 0.018 . 0.018 . . 1.6 . 0.015 0.015 . 0.015 PAH g/tonne ... S.02 Gas turbines . . . . . 1.6 . . . . . PAH g/tonne ... S.03 Boilers 0 0.018 0.018 0.018 0.007 0.015 0.015 0.015 PAH g/tonne ... S.04 Small stoves . . . 0.039 0.039 . 1.01 . . . . PAH g/tonne ... S.1B2C Flares . 0.018 . . . . . . . . . PAH g/tonne ... M.1A3C Railroad . . . . . . . . . . . PAH- OSPAR g/tonne ... S.01 Directfired furnaces 0.001 . 0.001 . . 0.26 . 0.004 0.004 . 0.004 PAH- OSPAR g/tonne ... S.02 Gas turbines . . . . . 0.26 . . . . . PAH- OSPAR g/tonne ... S.03 Boilers 0.001 0 0.001 0.001 8E-04 0.004 0.004 0.004 PAH- OSPAR g/tonne ... S.04 Small stoves . . . 0.007 0.007 . 0.57 . . . . PAH- OSPAR g/tonne ... S.1B2C Flares . 0 . . . . . . . . . PAH- OSPAR g/tonne ... M.1A3C Railroad . . . . . . . . . . . PAH-4 g/tonne ... S.01 Directfired furnaces 0 . 0 . . 0.04 . 4E-04 4E-04 . 4E-04 PAH-4 g/tonne ... S.02 Gas turbines . . . . . 0.04 . . . . . PAH-4 g/tonne ... S.03 Boilers 0 0 0 0 1E-04 1E-04 1E-04 4E-04 4E-04 4E-04 PAH-4 g/tonne ... S.04 Small stoves . . . 0 0 . 0.003 . . . . PAH-4 g/tonne ... S.1B2C Flares . 0 . . . . . . . . . PAH-4 g/tonne ... M.1A3C Railroad . . . . . . . . . . . Numbers in italics have exceptions for some sectors, see table B42, and bold numbers are different for different years, see tables B40 and B43. Source: Finstad . (2001). Component Source Fuel 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 PAH S.04 V41 50.70 50.70 50.71 50.71 50.71 50.70 50.70 50.71 50.37 49.26 47.34 44.68 PAH-OSPAR S.04 V41 8.03 8.03 8.03 8.03 8.03 8.02 8.03 8.03 7.97 7.80 7.50 7.09 PAH-4 S.04 V41 2.71 2.71 2.71 2.71 2.71 2.71 2.71 2.71 2.69 2.63 2.54 2.40 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 PAH S.04 V41 41.26 36.72 31.22 32.94 31.13 30.28 28.78 27.35 26.37 25.41 24.48 PAH-OSPAR S.04 V41 6.56 5.84 4.97 5.29 5.00 4.89 4.67 4.44 4.30 4.13 3.97 PAH-4 S.04 V41 2.22 1.98 1.68 1.81 1.71 1.68 1.61 1.53 1.49 1.42 1.

maalfrid_854399452031fd3f3d077f68d7bdd67615b709e6_121

maalfrid_patentstyret

en

0.185

(21) (22) 2005.04.13 (22) 1998.10.21 (68) (24) 1997.04.14 (71) Novartis AG, Lichtstrasse 35, 4056 BASEL, CH (74) Zacco Norway AS, Postboks 765 Sentrum, 0106 OSLO, NO (95) Reyataz (92) EU103267001 (92) 2004.03.26 (93) (93) (54)

wikipedia_download_nbo_Voll_125762

wikipedia_download_nbo

no

0.536

'''Voll''' har flere betydninger: * Øll, også kalt voll, enhet for telling (80 stk) * Voll (Møre og Romsdal) * Voll (Rennebu) * Voll (Bærum)

maalfrid_6bee1f5f6f4b8e439fc093a9ba75f0a073371ccd_91

maalfrid_uis

no

0.48

Avskjermet Klage på formelle feil ved eksamen - PET510 I, 20/12503-1 Klage på formelle feil ved eksamen - PET510 Offl § 13 jfr Fvl § 13.1 Journaldato: 19.11.2020 Tilgangskode: Avskrevet: Klasse: 19.11.2020 Saksbehandler: Student Dok. dato: Arkivdel: Enhet for utdanningsadministrative tjenester Madeleine Rui Gidskehaug Klage på karakterfastsetting MSN100 _1 I, 20/12504-1 Klage på karakterfastsetting MSN100 _1 Medisinske og naturvitenskapelige emner I Offl § 26 første ledd Journaldato: 19.11.2020 Tilgangskode: Avskrevet: Klasse: 19.11.2020 Saksbehandler: Student Dok. dato: Arkivdel: 19.11.2020, Tatt til etterretning Enhet for studentservice Avskjermet Tilrettelegging av eksamen I, 20/12505-1 Søknad om tilrettelegging av eksamen Offl § 13 jfr Fvl § 13.1 Journaldato: 20.11.2020 Tilgangskode: Avskrevet: Klasse: 19.11.2020 Saksbehandler: Student Dok. dato: Arkivdel: 20.11.2020, Sak avsluttet Enhet for studentservice Avskjermet Tilrettelegging av eksamen U, 20/12505-2 Vedtak om tilrettelegging av eksamen Offl § 13 jfr Fvl § 13.1 Journaldato: 20.11.2020 Tilgangskode: Avskrevet: Klasse: 20.11.2020 Saksbehandler: Student Dok. dato: Arkivdel: Rekruttering feltarkeologer, AM-FORN 30098244/-248/-249/-250 X, 20/12507-1 Intern drøfting om utlysning av feltarkeologstillinger Offl § 25 Journaldato: 20.11.2020 Tilgangskode: Avskrevet: Klasse: 11.11.2020 Saksbehandler: Sakarkiv Dok. dato: Arkivdel: Forlengelse, tidsbegrenset stilling som universitetslektor i sosiologi, SV-IMS 30089779 X, 20/12508-1 SV AU 62/20 Forlengelse av ansettelsesforhold i tidsbegrenset stilling som universitetslektor i sosiologi, SV- IMS 30089779 Offl § 25 Journaldato: 20.11.2020 Tilgangskode: Avskrevet: Klasse: 20.11.2020 Saksbehandler: Personal Dok. dato: Arkivdel:

maalfrid_2841c9c6efca0af173577118d8d1acbb1d6872e3_125

maalfrid_ssb

no

0.325

Antall ekteskap fordelt efter 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Gr. 1 og 2. Gårdbrukere, jordbruksarbeidere m. v. Gr. 3. Fiskere. Gr. 4. Håndverkere. Gr. 5. Fabrikkarbeidere. Gr. 6. Arbeidere ved anlegg, handel m. v. Gr. 7. Sjøfart: Officerer. Folketelling 1930. Tabell 6 (forts.). Mannens livsstilling'). Hustruens alder ved giftermålet. 20-21.... 22-23.... 24-25.... 26-27.... 28-29.... Tils. 20-21.... 22-23.... 24-25.... 26-27.... 28-29.... Tils. 20-21.... 22-23.... 24-25.... 26-27.... 28-29.... Tils. 20-21.... 22-23.... 24-25.... 26-27.... 28-29.... Tils. 20-21.... 22-23.... 24-25.... 26-27.... 28-29.... Tils. 20-21.... 22-23.... 24-25.... 26-27.... 28-29.... Tils. 20 37 50 47 50 33 20 12 1 24 16 24 40 23 17 8 2 1 85 . 112. 180, 255 211 200 127 87 44 1) Forklaring til livsstillingsspesifikasjonen, se side 106.

maalfrid_39f33b14effe67f2d9bd244900f02da2757b08a5_1

maalfrid_politietssikkerhetstjeneste

no

0.914

2 3 Vurderingen av en fremtidig utvikling av det nasjonale trusselbildet er med andre ord beheftet med usikkerhet. Uforutsette hendelser kan få store konsekvenser, og antatte utviklingstrekk kan vise seg å ikke slå til. Norge befinner seg i en del av verden der mellomstatlige problemer tradisjonelt er blitt løst politisk. Den sikkerhetspolitiske utviklingen de siste årene har likevel gitt grunn til bekymring. Vi ser at flere stater bruker sine etterretningstjenester på måter som kan undergrave eller svekke våre nasjonale interesser. Statlig etterretning lar seg i liten grad straffeforfølge. Likevel er det mye norske aktører kan gjøre for å avdekke, forebygge og redusere skade- # virkningene av slik aktivitet. For at en stabil sikkerhetssituasjon skal kunne videreføres, er det avgjørende at staten opprettholder sin evne til territoriell kontroll og suverenitetshevdelse. Når det gjelder trusselen fra ikke-statlige aktører, er det ved starten av 2016 særlig to forhold som potensielt kan få store konsekvenser. Det ene er hvorvidt Den islamske stat i Irak og Levanten (ISIL) og eventuelt andre terrorgrupper vil klare å gjennomføre terroraksjoner i vestlige land. Vi vurderer det som mulig at ekstreme islamister vil forsøke å gjennomføre terroraksjoner mot Norge i løpet av året som kommer. Et annet forhold som vil påvirke trusselbildet, er det store antall flyktninger og asylsøkere som har ankommet Vest-Europa og Norge, og som eventuelt vil komme også i løpet av 2016. Det norske samfunnet er generelt preget av tillit. Norske borgere har ikke bare tillit til hverandre, men i stor grad også til demokratiet, myndig- # hetene, politiet og domstolene. Dette er en viktig verdi for et samfunn, men ikke noe som vi kan ta for gitt. Skal graden av tillit opprett- # holdes i fremtiden, må man unngå at det skapes polariserende konfliktlinjer i befolkningen. Den årlige trusselvurderingen er en vurdering av forventet utvikling innenfor PSTs ansvars- # områder det kommende året. Målgruppen er norsk offentlighet som ønsker åpen informasjon om forventede utviklingstrekk i trusselbildet. I arbeidet med vurderingen har PST benyttet informasjon fra en rekke ulike kilder og samarbeidet med flere andre myndighetsorganer, blant annet Etterretningstjenesten, Nasjonal Sikkerhetsmyndighet og politiet for øvrig. Innledning PST vil også i 2016 stå overfor et komplekst og sammensatt trusselbilde. Arbeidet med å vurdere fremtidige trusler innebærer å gjennomgå store mengder uverifisert informasjon fra flere ulike kilder. Sikkerhetssituasjonen i Norge blir dessuten både direkte og indirekte påvirket av hendelser i utlandet.

maalfrid_55b135329d2617b26a6fb4cee8d8f6b295e0c2a4_57

maalfrid_regjeringen

no

0.951

Yngre kvinner 16-44 år med lavere utdanning har i noe mindre grad god helse enn menn i samme aldersgruppe, men det er ikke snakk om store forskjeller. I grupper med høyere utdanning er det ikke forskjeller mellom kvinner og menn i egenvurdert helse. Ser vi på forekomst av helseproblemer blant yngre (16-44 år) har kvinner i langt større grad enn menn sykdom og helseproblemer som skaper vansker i hverdagen. Både blant kvinner og menn er det grupper med lav utdanning som har mest helseproblemer. Imidlertid ser det ut til at forekomsten av nedsatt funksjonsevne er nesten like stor uavhengig av utdanning blant yngre kvinner. Unge kvinner har i større grad helseproblemer enn unge menn og de har i større grad enn unge menn symptomer som smerter i kroppen, hodepine, hoste, kvalme og svimmelhet. Kjønnsforskjellen for de fleste symptomene er størst blant lavt utdannede. Både forekomst av symptomer og kjønnsforskjellen avtar med økende utdanningsnivå. Det er en høyere forekomst av slitasjegikt og nakke- # problemer blant yngre kvinner, enn blant yngre menn. Kvinner i lavere utdanningsgrupper har også i større grad synsproblemer, enn unge menn med lav utdanning. Kjønnsforskjellen i andelen med synsvansker utjevnes imidlertid med økende utdanning. Yngre kvinner går oftere til lege sammenliknet med yngre menn uavhengig av utdanningsnivå. Unge kvinner har også i langt større grad vært hos spesialist og ligget på sykehus. Størst kjønnsforskjell er det blant dem med høy utdanning (3 pst menn og 12 pst kvinner).

maalfrid_98e0def3c27f7aae2f39c484fe8f8e83b2dee955_6

maalfrid_regjeringen

no

0.873

med NAV. Ekspertgruppen kommer med flere forslag som konkretiserer en slik strategi og som vil gi bedre brukeropplevelser for flertallet av brukerne. Mange av forslagene er tiltak som NAV kan gjennomføre, men gruppen peker også på behovet for å forenkle regelverket. Ekspertgruppen har merket seg at det er enkeltbrukere med særlig krevende livssituasjoner som ikke får den tilpassede servicen de har behov for. Ekspertgruppen mener at NAV derfor raskt bør utvikle gode rutiner og følge disse slik at denne type brukere får en fullverdig service ut fra sine behov. Dette er meget viktig for de det gjelder, selv om det utgjør en begrenset gruppe brukere. Ekspertgruppens forslag er oppsummert i avsnitt i 1.7. Ekspertgruppen har i tråd med mandatet lagt vekt på å vurdere tiltak ut fra målene med NAV- reformen. Gruppen mener målene for NAV fortsatt er gode og viktige veivisere for den videre utviklingen, og gir i kapittel 3 også en gjennomgang av NAV- reformen. Mye har imidlertid endret seg etter etablering av NAV og man har tilegnet seg mange nye erfaringer. Gruppen ser det derfor som mindre hensiktsmessig å legge betydelig vekt på alle intensjoner og beskrivelser i ulike dokumenter knyttet til reformen. Ekspertgruppen har i denne delrapporten valgt å vurdere NAV ut fra brukeropplevelsene. For en som er arbeidsledig er for eksempel flere tjenester som dagpenger, arbeidsmarkedstiltak og formidling til jobb et samlet svar på brukerens situasjon. For andre brukere kan det være en enkelt tjeneste, mens for personer med sammensatte behov vil det kunne være en mer omfattende kombinasjon av tjenester som gir den gode brukeropplevelsen. Brukerne må oppleve tjenester som er tilgjengelige, av god kvalitet og at de er tilpasset hver enkelt slik at tjenestene gir gode brukeropplevelser. Grunnlaget for å skape verdi og gode brukeropplevelser legges inne i NAV. Det er medarbeidernes kompetanse, arbeidsprosessene, tilgjengelig informasjon, IKT- systemer, ledelse og styring som avgjør hvordan NAV leverer tjenestene og de brukeropplevelsene som dermed skapes. Ekspertgruppen har sett det som nødvendig å analysere sentrale deler av NAVs virksomhet med sikte på å identifisere særtrekk ved de ulike tjenestene og hvordan verdien skapes i hver av disse. I kapittel 2.3 er det presentert en slik analyseramme basert på en beskrivelse av NAVs tjenester gjennom begrepene verdikjede, verdiverksted og verdinettverk. Det gis en gjennomgang av bakgrunnen for og formålet med NAV-reformen i kapittel 3. Ekspertgruppen vurderer NAV ut fra observasjoner av hvordan situasjonen for brukerne er i dag opp mot målene for NAV-reformen. Evalueringene av NAV-reformen viser en negativ utvikling de første årene på alle tre hovedmålene for reformen. Effektiviteten i ytelsesforvaltningen falt, brukeroppfølgingen ble svekket og overgang til arbeid redusert samtidig som brukertilfredsheten sank. Mot slutten av den perioden evalueringen dekker er ytelsesforvaltningen blitt mer effektiv enn før reformen, mens effektiviteten i NAV-kontoret fortsatt er lavere, men stigende. Brukertilfredsheten er økende. Overgangen til jobb, som sank de første par årene etter kontoretableringen, har nå en økende tendens. Erfaringer viser at når det har gått rundt 2 år etter kontoretableringen, er nivået det samme som før reformen. Det er imidlertid forskjeller mellom ulike NAV-kontor. Mens store kontorer opplever at overgangen til jobb reduseres som følge av gjennomføringen av reformen, har små kontorer positive resultater både på kort og lang sikt.

maalfrid_343ae0f04664e6d4fdcdb1a1af745152874f6472_2

maalfrid_fiskeridir

ru

0.961

Предварительная статистика (согласно выгрузочным и заключительным квитанциям, полученным от кооперативов по сбыту рыбы; все объемы указаны в целых тоннах) 29.10.2019 г. Tресковый трал 21 527 25 497 29 358 -3 861 22 787 Трал для сайды 5 603 6 636 191 3 239 3 397 1 817 Ограниченный североморский трал 1 693 1 793 38 2 960 -1 167 2 170 Пелагич. Мор. суда с трад. оруд. лова 7 399 1 372 Прочие суда с трад.

maalfrid_777c3431ea5f6da10799599e8e12545756aefdb1_28

maalfrid_nb

no

0.201

konungr Bb, l. mgl. Bc, d, e; Ee; Gk; fra a: skal han heila Ba, k. fa Bh; Gl, m; 14; 37; skepia Gc; senda Gr. þeim Gm; mgl. Ed, f; Gf, p. mgl. Ea (tilf. Ea var.), c; 5. sina Gm. hæila oktilf. Ee. hæila Bh; mgl. Ba, k. mgl. Ba, k, l. þeir Gm. briotom Bc, h; gera Gm. fra gerom: briotom orð vor ok æiða Bb. við konung tilf. Ea, b, c, e; 5. hafum ver Ef. uarom tilf. Ba, k; Fd; Gk; 343. gort Ba, c, m; D; Ea, b, c, d, e; Fd, f; Ga, b, c, d, e, f (rettet fra skoteð), h, n, p, t; 5; 14; 313; 343. mgl. Fc; Gd, s, t. mgl. Bl; Ea, e; Fb; 5. a Gd, e, m, p, s; 37; vndir Gn. mgl. Ba, b, c, d, e, h, k, l, m; D; Ea, b, c, d, e, f; Fb, d, e, f; Gd, e, f, h, i, k, l, m, n, p, q, r, s, t; 5; 14; 37; 343. fra ikonungs: i miskunn konungs Ga, b, c; 313. svara Fc; 343. mgl. 343. þa Fc. at logvm Gt; mgl. Bm; Ge, f, h, i, k, l, m, n, p, q, r; 14; 37; 313; 343. fra firir: a D. fra at: þui Gt; fra er: sem at (með Bb; fra sem: mgl. Fd) lagum eigu (firirtilf. Bb, c) at suara Ba, b, c, d, e, h, k, l; Ea, b, c, d, e, f; Fb, c, d, e, f; Ga, b, c; 5; 313. Her seggir (fra Her: mgl. Bk) ef hers er von i lanð uart. þa skulum ver uita uord leta (mgl. Bk) reida ok halda (fraok: mgl. Bk) Ba, k; Um hær orfuar Bb; Her sægir vm vita vord Bc; Her sæghir vm vita vorðu huersu halda skall Bd; Her sægir vm uita uorðu oc vita oc vm varðhus. ok vm varðviti er æigi hælz Be; Um vita vord Bh; Ga, b, c; vm vitaword Capitulum iiij D; Her segir (fra Her: mgl. Ec; 5) vm vita vorð i ufriði hværsu (hann tilf. 5) hallda skal Ea, c; 5; Vm uita uordu huærso hallda skal oc huat uið liggr Eb; Um uardhald i lande uaro Ed; Her sægir huarsu uita ord skal hallda .iiij. Ee; Nv er hers von i land vart Fb; Um vita vorð at gera Fc; Um vita gerð. ok vita vardu Fe; Her sægir um uita uorð (huersu halda skaltilf. Gp) Gd, p; Capitulum quintum Ge; Um vita vorðu ok vm uita gerd ef her kømr Gf; Um vita vord Gh, i, m, q, r, s, t; Her segir vm vita vordu oc uard hus oc uard uiti er ei hældr Gk; Huorso vita vord skal halldaz Gl; Um vita uorð ok varðviti ef fellr Gn; vm uita vorðv 14; 313; Vm varð halld 37; Vm vita vordu oc vm þæir sæktt er vid liggr 343; mgl. Bl, m; Ef; Fd, f. En D; Ga, b, c. fra ef: er hers Ba, c, d, e, h, k; Gd, e, f, k, m, s; 14; 313. a Eb.

maalfrid_8b58b7a5ee9c975853b179ea1e42fdc2f8f4bae4_18

maalfrid_uio

en

0.902

41.85 6.13 27.97 2.56 5.39 9.55 19.58 30.65 38.05 54.03 36.42 41.68 82.98 98.29 84.03 93. Additional evidence on substitutability, although not so clear cut, can be provided by the following table 2. There I have calculated hours of home and market work for a subsample of individuals in five wage groups. It can be clearly noted, that women substitute between time in the market and in home production as the wage varies. For men, however, the substitutability seems less evident. Consequently, the assumption of perfect substitutability of home for market goods seems not only to arise from the necessity to assure identification and thus create issues of estimation and interpretation, but seems also to be backed by empirical data, especially in the case of females. Another restriction of the model is, that it originally describes only a single person household, while later models emphasized the role of household production with two or more individuals. 11 The wage groups in 1999 NOK were: 91.81 119.40 139.09 160.42 178.26 102.80 121.04 140.54 160.69 198.65 14.75 18.46 18.17 21.65 26.34 39.20 44.99 35.77 36.66 38.01 28.28 21.50 23.03 18.47 17.31 5.20 4.25 5.82 5.98 6.08 43.03 39.95 41.19 40.11 43.64 44.40 49.24 41.59 42.64 44.

lovdata_cd_6020

lovdata_cd_lokaleforskrifter_2005

no

0.379

I medhold av lov om naturvern av 19. juni 1970 nr. 63, §8, jfr. §10 og §21, §22 og §23, er øya Skydskjær med omkringliggnede skjær og sjøarealer i avstand av ca. 50 m fra land fredet som naturreservat ved kgl.res. av 2. oktober 1981 under betegnelsen «Skydskjær naturresevat».

maalfrid_251ab200f9f835a224ea1f071ef28ab708d3d299_12

maalfrid_patentstyret

no

0.654

(111) (151) 2008.01.18 (210) 200710855 (220) 2007.09.14 (300) Ingen (540) (546) (730) Norsk Fjellsportforum, Postboks 7 Sentrum, 0101 OSLO, NO (740) Oslo Patentkontor AS, Postboks 7007 Majorstua, 0306 OSLO, NO (511) 25 Klær, fottøy, hodeplagg; fjellanorakker, fjellstøvler, hansker (bekledning) skistøvler, sportsstøvler. 28 Gymnastikk- og sportsartikler; klatreseletøy, ski, skibindinger, skistaver. 41 Utdannelsesvirksomhet; opplæringsvirksomhet; underholdningsvirksomhet; sportslige og kulturelle aktiviteter; brekurs, klatrekurs, treningsleirtjenester, utleie av klatreutstyr, utleie av sportsutstyr (unntatt kjøretøyer). (450) 05/08, 2008.01.28 (111) (151) 2008.01.18 (210) 200614752 (220) 2006.12.14 (300) Ingen (540) (546) (730) Gresvig AS, Sagveien 25, 1814 ASKIM, NO (740) Zacco Norway AS, Postboks 2003 Vika, 0125 OSLO, NO (511) 28 Vintersportsartikler. (450) 05/08, 2008.01. (111) (151) 2008.01.18 (210) 200709932 (220) 2007.08.28 (300) Ingen (540) (541) (730) DJ Beat Records Scandinavia AS, Nedre gate 5, 0551 OSLO, NO (740) Rolf Dag Bjørge Krogsvold, Fossveien 5, 0551 OSLO, NO (511) 9 Vitenskapelige, nautiske, geodetiske, fotografiske, kinematografiske og optiske apparater og instrumenter samt apparater og instrumenter til veiing, måling, signalering, kontroll, livredning og undervisning; apparater og instrumenter for styring, fordeling, transformering, akkumulering, regulering eller kontroll av elektrisitet; apparater for opptak, overføring og gjengivelse av lyd og bilder; magnetiske databærere, grammofonplater; salgsautomater og mekanismer for myntstyrte apparater; kassaapparater, regnemaskiner, databehandlingsutstyr og datamaskiner; brannslukningsapparater. 35 Annonse- og reklamevirksomhet; bistand ved ledelse og administrasjon av bedrifter; kontortjenester. 41 Utdannelsesvirksomhet; opplæringsvirksomhet; underholdningsvirksomhet; sportslige og kulturelle aktiviteter. (450)05/08, 2008.01.28 (111) (151) 2008.01.18 (210) 200712846 (220) 2007.10.23 (300) Ingen (540) (546) (730) Bernt Stellander, Skollenborgveien 64, 3619 Skollenborg, NO (740) Bryn Aarflot AS, Postboks 449 Sentrum, 0104 OSLO, NO (511) 25 Hansker; klær; hodeplagg; fottøy. 28 Golfkøller, golfballer; golfhansker; golfbagger, med og uten hjul; spill og leketøy; gymnastikk- og sportsartikler; golfutstyr, deler og tilbehør til golfutstyr, herunder golfkølleskaft. (450)05/08, 2008.01.

maalfrid_557b692044d6829cb13e4793a398b40c99998dc0_12

maalfrid_artsdatabanken

en

0.926

The portion of the global population within the area being studied, which may comprise one or more subpopulations. Process by which immigrating propagules result in a lower extinction risk for the target population. An area where the local reproduction of a taxon is lower than local mortality. The term is normally used for a subpopulation experiencing immigration from a source where the local reproduction is higher than the local mortality (see Pulliam 1988). Geographically or otherwise distinct groups in the (global) population between which there is little demographic or genetic exchange (typically one successful migrant individual or gamete per year or less; IUCN 2001, 2012); a subpopulation may or may not be restricted to a region. A species or infraspecific entity whose extinction risk is being assessed. A taxon that is currently found only occasionally within the boundaries of a region (see Visitor). A taxon that does not reproduce within a region but regularly occurs within its boundaries either now or during some period of the last century. Regions have several options on how to decide the boundaries between visitors and vagrants, e.g. using a preset percentage of the global population found in the region or predictability of occurrence. A population within its natural range in which the individuals are the result of natural reproduction (i.e. not the result of human-mediated release or translocation); if a population is the result of a benign introduction that is now or has previously been successful (i.e. self-sustaining), the population is considered wild.

maalfrid_1fd4ce192a97109b057e6daa8ff173ba748777f5_56

maalfrid_ssb

nn

0.557

fylka. Førebelse tal frå andre femårsperiode viser ein auke i grøfter og kanalar for Østfold. Hedmark er fylket som har flest gardsdammar,med om lag 1 000 dammar. Østfold har meir enn 700 og Sør-Trøndelag om lag 600 gardsdammar. Tala frå den andre femårsperioden viser ein liten auke på det sørlege Austlandet. I løpet av første femårsperiode var det stor nedgang i lengda på vegetasjonslinjer i kulturlandskapet. Dette kan ha fleire årsaker, som til dømes at jordet på den eine sia av vegetasjonslinja gror att, at kantsonene blir breiare og omdefinert til areal eller at vegetasjonslinja blir rydda og dyrka opp. For flatbygdene på Austlandet og i Trøndelag er det berekna ein netto reduksjon på 20 prosent, medan reduksjonen er 18 prosent for resten av landet. Bare halvparten av vegetasjonslinjene på flatbygdene var uendra i løpet av femårsperioden. Førebelse tal frå andre femårsperiode viser noko mindre nedgang. Stigar er ferdselsårer som ikkje har preg av veg og som må være tydeleg og samanhengande. På nasjonalt nivå er berekna ein reduksjon på 2 prosent. Det er stor variasjon i endringar mellom fylka. Oslo og Akershus hadde størst fråfall av stigar i femårsperioden med 14 prosent, medan flest nye stigar er tråkke opp eller komme til syne i Buskerud. Steingjerde er mest framtredande i Rogaland, Hordaland og Sogn og Fjordane samanlikna med dei andre fylka. Rogaland har mest steingjerde med nærmare 5 kilometer steingjerder per 1 000 dekar jordbruksareal. På landsbasis er det ein svak nedgang i tal kilometer steingjerder og det same gjeld for Rogaland, medan det er berekna ein auke for Hordaland. På landsbasis blei talet på åkerholmar på fulldyrka areal i første femårsperiode redusert med litt over 2 prosent, medan Nordland, Akershus, Oppland og Vestfold hadde ein auke på om lag 5 prosent. Om lag 9 prosent av åkerholmar forsvann i løpet av femårsperioden. Samstundes blei det etablert nye åkerholmar ved at delar av kantsoner og vegetasjonslinjer blei fjerna. Talet på bygningar i jordbrukets kulturlandskap aukar.

maalfrid_3e4a445cdf2adea22bd8ee205dcbfeb72c4ea3a7_8

maalfrid_uib

no

0.734

Opptak til masterstudiet i odontologi krever generell studiekompetanse eller realkompetanse. I tillegg stilles det krav om 2MX/2MY/3MZ + 2FY + 3KJ. Realfagskravene stilles på grunn av at undervisningen i sentrale emner krever et visst realfaglig nivå for å få utbytte av undervisningen. Er beskrevet innledningsvis. Examen philosophicum, medisinsk nomenklatur, medisinsk statistikk, biologiske basalfag, tverrfaglig innføringskurs, oral biologi. Kroppens bygning og funksjon (fysiologi og anatomi), oral biologi, assistansekurs for periodontalkirurgi, generell patologi og immunologi, propedeutikk/biomaterialer, odontologiske biomaterialer. Integrert klinisk innføringskurs, propedeutikk/biomaterialer, endodonti, oral farmakologi, kariologi, oral mikrobiologi, odontologisk røntgendiagnostikk, periodonti, protetikk, odontofobi. Allmennodontologi, kjeveortopedi, kjeve- og slimhinnelidelser, oral kirurgi og oral medisin, pedodonti, samfunnsodontologi, praksisstudiet, integrert masteroppgave. Allmennodontologi, kjeve- og slimhinnelidelser, oralkirurgi og oral medisin, pedodonti, rettsodontologi, samfunnsodontologi praksisstudiet, integrert masteroppgave. Undervisningsformene i de ulike fag og fagblokker varierer ut fra faglige vurderinger om best mulig læringsutbytte for studentene sett i sammenheng med tilgjengelige ressurser. Læringsmetoder og pedagogiske verktøy er nærmere beskrevet under de enkelte emnebeskrivelser i studieplanen. Fagområdene legger opp pensum i forhold til beskrevne mål for emnene. Pensum vil bestå av faglitteratur, forelesninger og seminarer, utdelt undervisningsmateriale m.m. Master i odontologi inneholder undervisningsprogram i prekliniske fag (1. og 2. studieår), parakliniske fag (2.-5. studieår) og kliniske fag (3.-5. studieår). Progresjon, nivå og integrasjon på undervisningen er faglig begrunnet. Studiet er lagt opp slik at studentene i første del av studiet tilegner seg grunnleggende medisinsk og odontologisk kunnskap gjennom teoretisk undervisning og laboratoriearbeid.

maalfrid_3448cf25dd87e83d83825129750190fce197407d_73

maalfrid_ssb

da

0.327

3 000 67 460 149 444 689 467 2 631 12 209 141 220 570 932 651 158 845 027 834 370 1.45 1 210 865 665 39 311 51 221 703 989 973 871 57 744 136 799 28 331 40 449 744 760 0.83 617 266 665 122 942 106 379 611 518 501 518 42 354 2.17 91 763 665 21 806 56 843 9 510 13 694 3 3 419 030 1.38 578 856 3 57 500 72 142 34 265 55 137 35 000 35 169 91 621 109 835 116 781 170 655 80 939 128 740 70 575 0.67 47 454 29 44 691 31 848 12 645 109 0.29 3 724 118 665 9 309 575 2 660 222 315 000 90 423 12 390 31 693 65 000 22 418 2 909 969 898 285 3 175 13 598 3 556 712 0.32 1 125 490 665 2 701 302 661 435 382 620 119 667 472 475 343 178 296 31.55 9 338 780 152 113 3. Metalloksyder (forts.) . 10. Italia 18. Storbritannia og Nord-Irland 20. Sverige 22. Vest-Tyskland 200. Sambandsstatene Etskali (kaustisk kali) i fast form 2. Belgia og Luxembourg 7. Frankrike 20. Sverige 22. Vest-Tyskland Kalilut 7. Frankrike 20. Sverige Andre hydroksyder 18. Storbritannia og Nord-Irland 22. Vest-Tyskland Salmiakkspiritus Hjortetakksalt Andre ammoniumforbindelser 2. Belgia og Luxembourg 12. Nederland 13. Polen 18. Storbritannia og Nord-Irland 22. Vest-Tyskland 200. Sambandsstatene Klorkalk (bleikepulver) 18. Storbritannia og Nord-Irland Klorkalsium, kalsiumklorid 2. Belgia og Luxembourg 12. Nederland 18. Storbritannia og Nord-Irland 20. Sverige 22. Vest-Tyskland 200. Sambandsstatene Klormagnesium, magnesiumklorid • • 7. Frankrike 22. Vest-Tyskland 200. Sambandsstatene Tinn s alt (stannoklorid) Andre klormetaller 2. Belgia og Luxembourg 7. Frankrike 18. Storbritannia og Nord-Irland 20. Sverige 22.

maalfrid_1fb8621275e7f67e9e5b1a78cb52d900613fd755_147

maalfrid_khrono

no

0.705

Sattinger, M. (1993). Assignment models of the distribution of earnings. Journal of economic literature, 31(2), 831-880. Schei, A.,Trædal, T. (2020, 20.mai). Uvanlig allianse krever nytt finansierings-system Frp, Sp og Ap enige om ekstra krav til kompetansereformen. Khrono. Hentet fra https://khrono.no/uvanligallianse-krever-nytt-finansieringssystem/490349 Spence, M. (1974). Competitive and optimal responses to signals: An analysis of efficiency and distribution. Journal of Economic theory, 7(3), 296-332. Støren, L. A. (2004). Unemployment experiences during early career of immigrant and non‐immigrant graduates. Journal of Education and Work, 17(1), 71-93. Støren, L. A. (2005). Arbeidsledighet blant innvandrere med høyere utdanning. Søkelys på arbeidsmarkedet, 22(1), 51-64. Støren, L. A. (2006). Innvandrere med høyere utdanning-hvordan er deres møte med det norske arbeidsmarkedet?. I: Grøgaard, JB og Støren, L A.(red), Kunnskapssamfunnet tar form. Utdanningseksplosjonen og arbeidsmarkedets struktur. Oslo: Cappelens Akademisk Forlag. Støren, L. A. (2008). Strategier og fagforskjeller i tilpasningen til arbeidsmarkedet blant nyutdannede vestlige og ikke-vestlige innvandrere med høyere utdanning. Søkelys på arbeidslivet, 25(1), 99-117. Støren, Liv Anne og Nesje, Kjersti (2018)Kandidatundersøkelsen 2017 - # Nyutdannede masteres møte med arbeidslivet og vurdering av relevans, studiekvalitet og læringsutbytte NIFU rapport 2018:22 Støren, L.A., Nesje, K., Skjelbred, S-E., Frølich, N. (2020, 28.mai). Nifu: Bør «relevant jobb etter studiet» inngå i finansieringssystemet? Khrono. Hentet fra https://khrono.no/nifu-bor-relevant-jobb-etter-studiet-innga-ifinansieringssystemet/492350 Støren, Liv Anne, Næss, Terje, Reiling, Rune, Wiers-Jensen, Jannecke (2014) Får nyutdannede med høyere grad arbeid i samsvar med sitt utdanningsnivå? Utviklingstrekk 1995–2013, NIFU Rapport 2014:53 Støren, Liv Anne, Salvanes, Kari Vea, Reymert, Ingvild, Arnesen, Clara Åse og Wiers-Jenssen, Jannecke (2016) Kandidatundersøkelsen 2015 - I hvor stor grad er nyutdannede mastere berørt av nedgangskonjunkturen? NIFU rapport 2016:17 Støren, L. A., & Wiers-Jenssen, J. (2010). Foreign diploma versus immigrant background: determinants of labour market success or failure?. Journal of Studies in International Education, 14(1), 29-49. Støren, Liv Anne og Wiers-Jenssen Jannecke (2016). Transition from higher education to work: are master graduates increasingly over-educated for their jobs? Tertiary Education and Management 22 (2)

maalfrid_d41560c87aeb6818a935f3cfdac86875661b7547_355

maalfrid_vegvesen

no

0.822

Kapittel 22 Skred og skredsikring Figur 22.22 Isnedfall på veg. Fv. 572 Bruravik, Hordaland. (Foto: Harald Norem) Nedfallet av is skjer vanligvis i mildværsperioder eller om våren når isen i skjæringene begynner å smelte. Iskjøving og isras ser man ofte på steder der det også er hyppig nedfall av stein, tunnelmunninger er gjerne spesielt utsatte områder. Erfaringer viser at kritisk helning på svaberg for nedfall av is er 30-40 grader. Isras har i motsetning til de fleste andre skredtyper kort utløpsdistanse på horisontalt terreng. Vanlige utløpsdistanser ligger ofte på 3-6 m, en sjelden gang opp mot 15 m. Men skredene kan ha stor tyngde og føre til alvorlige ulykker. Trafikanter som oppholder seg i lengre perioder på for eksempel gangveier eller bussholdeplasser vil kunne være utsatt for isnedfall. Ekstra utsatt er mannskaper som har ansvaret for opprydding av skredmassene. Issikringsnett blir brukt for å armere og binde isen fast i skjæringen for å hindre nedfall på vegen (se figur 22.23). Nettene blir festet til fjellet med wire og avstandsbolter. Slike nett blir også brukt til å fange opp blokkutglidninger og steinsprang i skråninger og blir da kalt for steinsprangnett.

maalfrid_5da5d76bf9d3c956aa8d828bdbaca4e71b0bec9d_11

maalfrid_kunstkultursenteret

no

0.495

1.7.2019 Utskrift: Fuglebolig https://www.naturfag.no/uopplegg/utskrift.html?tid=1389838 12/13 Fuglebolig: fagord og uttrykk Publisert Tuesday 31. : fuglers aktivitet med å parre seg, bygge rede, legge egg og ruge disse fram til klekking samt oppaling av unger : fugler som holder til på samme sted eller i samme område hele året fugler som forflytter fra nordlige eller sydlige breddegrader om sommeren (i hekketiden) bruksareal eller -flateinnhold : ytterveggene danner husets fasader, utseende endevegg på hus med skråtak (5-kantet) : Et "kremmerhus" er ei kjegle. Dersom vi klipper opp ei kjegle og bretter den ut, består den som oftest av en sirkel (grunnflata) og en sirkelsektor. Grunnflata i en kjegle kan ha forskjellig form. Er det en sirkel kalles kjeglen sirkulær, er det en ellipse kalles den elliptisk. Kjegler kan også være skjeve. : En romfigur som er satt sammen av seks kvadrater. : En romfigur som begrenses av et bestemt antall plane flater. I et rettvinklet prisme er alle sideflater rektangler. De fleste eskene vi ser rundt oss er rette prismer. Dersom alle kantene i et prisme er like lange, får vi en kube. Grunnflaten bestemmer navnet til prismet, og det fins en identisk flate på toppen. Dersom vinklene i et prisme ikke er rette, har vi et skjevt prisme. : En sylinder er en romfigur som består av to sirkler med samme radius og en krum flate som binder sammen sirklene i sirkelperiferien på alle punkter.

maalfrid_7e50bdab1ddd12add69766ea3143654ac2907abd_71

maalfrid_ssb

ca

0.128

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1 219 20 464 000 6 049 000 9 000 96 477 214 384 900 311 761 960 65 224 000 28 327 600 221 500* 382 579 1 636 135 22 150 2 040 864 1 986 25 671 000 11 646 700 102 900 126 647 588 073 10 290 725 010 2 277 39 924 000 12 921 700 13 700 184 001 447 200 1 370 632 571 1 942 26 597 000 9 823 400 - 126 666 312 709 - 439 375 1 618 22 710 000 8 526 900 58 300 119 440 304 617 5 830 429 887 2 890 30 658 000 16 080 000 4 100 172 252 668 595 410 841 257 1 437 24 853 000 6 990 200 9 900 191 812 270 878 990 463 680 2 438 40 780 000 13 501 100 .

maalfrid_dfd162a0a6eb076aa5fee96d9b8ee5d7a360429e_65

maalfrid_ntnu

no

0.808

U01 F2 Prosjektorganisasjon Prosjektorganisasjonens innvirkning på prosjektets kostnader. Inkludert er også kontraktsstrategi. Virker på alle budsjettposter. U02 F4 Marked Bru – stål Effekt av internasjonale konjunkturer som virker på pris for stål og for kabler/stag for bru samt entreprenørmarkedet. U03 F6 Marked Betongarbeider bru ‐ veg og tunnel Effekt av nasjonale konjunkturer som virker på betongarbeid for bru og for arbeider med veg og tunnel. U04 F7 Gjennomføringstid Gjennomføringstidens innvirkning på prosjektets kostnader. U05 F5 Ny teknologi, teknologisk utvikling Effekt av å kunne ta i bruk ny teknologi for å redusere tid og/eller kostnader. Virker på alle kostnader til veg, bru og tunnel. Det er kun tatt inn oppside (besparelser) da nedsiden (overskridelser) fanges opp av U6. U06 F10, 11 Nye lover, forskrifter eller retningslinjer Nye lover, forskrifter, håndbøker og vegnormaler fra SVV som kan påvirke prosjektets kostnader. U07 F9 Nye krav fra prosjektinteressenter Tar bl.a. inn F9 fra SVVs analyse på hensyn til estetikk og miljø. Denne usikkerhetsfaktoren tar videre inn alle nye krav fra interessenter som kan påvirke kostnadene i prosjektet. U08 F13 Geologi Endrede geologiske forhold i forhold til det som ligger til grunn for grunnkalkylen. U09 F14 Geoteknikk Endrede geotekniske forhold for veg i forhold til det som ligger til grunn for grunnkalkylen, herunder rasproblematikk. U10 F12 Vindlast på bru Lokale effekter på brustedet som gir endret nivå på vindlaster, som virker på brua, i forhold til det som er benyttet i forprosjektet. U11 F15 Uspesifisert Usikkerhet som konsekvens av detaljeringsgrad i forprosjekt unntatt bruelementer. U12 F15 Uspesifisert bru Usikkerhet som konsekvens av detaljeringsgrad i forprosjekt, bruelementer. U13 F14 Grunnforhold – Hengebru uten tårn Usikkerhetsfaktor kun knyttet opp mot Alternativ 4 Hengebru uten tårn. Den tar hensyn til usikkerhet i grunnforhold (geologi) i forbindelse med innfesting av bærekabler i fjell.

maalfrid_cccec4187f3d56ed8c913fb578ed85d1060f9ebc_22

maalfrid_uio

en

0.964

elections. The brand new PMDB had 40% of the seats in chamber in 1982, with 168 out of 420 seats. The party had the same share in the Electoral College in 1985 presidential elections (180 of 686 seats) but Tancredo was able to manage a tremendous win, with 70% of the votes. These electoral results reinforced the majoritarian trajectory the PMDB would trail in the following years. The newborn Brazilian party system did not have yet felt the impact of electoral rules over time, so legislature fragmentation was low. There was a de facto two-party system (since PMDB and PDS combined for 92% of the seats). Thus, like a big party would do in a majoritarian system, the ambition to control the executive, at that point, was the most viable track for the PMDB. According to our theoretical framework discussed earlier, in a given state of the world, majoritarian or median legislator, parties will observe the nature (elections) to decide on which path they will go. The PMDB followed its initial destiny and galvanized the opposing forces to dictatorship under Tancredo's umbrella. It is very clear that political opportunity structures shape party's emergence, evolution and strategy (Strom 1990), however critical junctures can reshuffle the expectations in a way that parties will have to rethink their strategies. Those unexpected facts jointly conform party evolution altogether with the political opportunity structures. The shocking death of Tancredo Neves in the night eve of his inauguration generated huge disappointment and raised doubts about the capacity of the new civilian government to be able to deliver such a comprehensive agenda under the leadership of the Vice-president, José Sarney. Sarney was a political figure with a very different profile and prestige.

wikipedia_download_nno_Rameffekt_100926

wikipedia_download_nno

nn

0.565

'''Rameffekt''' er ei trykkstiging føre lekamar som rører seg gjennom atmosfæren. Den maksimalt oppnåelege rameffekten svarar til hastigheitshøgda til lufta relativt til lekamen, òg kalla ''stagnasjonstrykket''. For fartar større enn lydhastigheita (overlydsfart) der PR er trykkauken til rameffekten, P0 er atmosfæretrykket, M0 er Machtalet til farten, og γ er adiabatkonstanten til lufta. Ved ramjetmotorar og jetmotorar er det viktig å utnytte rameffekten mest mogleg effektivt for kompresjonen av lufta. Ein utformar difor luftinntaket av motoren tilsvarande. * Rameffekt. (2009, 14. februar). I Store norske leksikon. Henta 2. november 2013 frå http://snl.no/rameffekt.

maalfrid_24e9dc89a21be474480e09dcb0965868e97ff57e_18

maalfrid_nve

no

0.482

Oppdrag: 19429 Tinn, Dålån - Skredfarekartlegging Runningen, Veset, Haugen og Våtveit Rapport: Faresoner for skred Dokument nr.: 19429-02-1. Dato: 2020-04-14 Tinn kommune 19/33 Figur 6: Sporlogg og veipunkter fra befaring for vestre del av det vurderte området. For forklaring, se Tabell 2.

maalfrid_aaafe3f6d9772e9ea357dfa360601eaad258d0ed_122

maalfrid_patentstyret

no

0.214

(111) (210) 200407046 (540) (546) Masterfoods AS, Hovfaret 13, 0275 OSLO, NO Onsagers AS, Postboks 6963 St Olavs Plass, 0130 OSLO, NO Innsigelsen er trukket. (111) (210) 200407046 (540) (546) Mars UK Ltd, 3D Dundee Road, SL14LG SLOUGH, BERKSHIRE, GB Onsagers AS, Postboks 6963 St Olavs Plass, 0130 OSLO, NO Innsigelsen er trukket. (111) (210) 200712104 (540) (541) (730) Hags Aneby AB, Box 133, 57823 ANEBY, SE Håg AS, Sundveien, 7374 RØROS, NO Oslo Patentkontor AS, Postboks 7007 Majorstua, 0306 OSLO, NO Innsigelsen er trukket. (111) (210) 200809201 (540) (546) (730) ISS A/S, Bredgade 30, 1260 KØBENHAVN K, DK Compass Group Nederland BV, Laarderhoogtweg 11, 1101DZ AMSTERDAM, NL Bryn Aarflot AS, Postboks 449 Sentrum, 0104 OSLO, NO Innsigelsen er trukket.

maalfrid_d7c9ba4bf2e43f0f1d2a2503a299846a71361596_2

maalfrid_vegvesen

no

0.838

8.Underskrift Ved å undertegne dette skjemaet bekrefter jeg at alle opplysninger gitt i skjemaet er fullstendige og korrekte, samt at alle dokumenter vedlagt søknaden er originaler eller bekreftet kopi av original.

maalfrid_6ba25e4241377dbff96681114d26e29f4db60264_17

maalfrid_nasjonalparkstyre

no

0.77

Side av Som innstilt med noen endringer, enstemmig. Endring av innstilt: Veranda i syd godkjennes i sin helhet. Som vedtatt – foruten krav om riving av kaldrøykeri tilføyd som vilkår. Begrunnelse Styret vurderer ikke at fjerning av veranda i syd som går utover tak vil ha vesentlig betydning på bygningens helhetlige påvirkning på landskapet, og kommer til at denne kan opprettholdes. Nytt vilkår om at samtlige plattinger males slik at de går i ett med terrenget. Kaldrøykeri fjernes og gjenoppføres ikke. Vedtak om pålegg om fjerning justeres tilsvarende. Søknad om oppføring av platting oppført etter 2006 avslås jamfør verneforskriftens § 3 punkt 1.3a). Vilkår: - Hytta og forøvrige bygg skal ha en utforming som den er bygd, glir inn i terrenget med grå/ mørk shingel på tak. Vinduskarmer og vindskier på hytta og forøvrige bygg skal gis en farge som passer inn i landskapet herunder grå/mørk (ikke hvit). - Følgende tiltak skal gjøres for å redusere det helhetlige avtrykket av samla areal med bygninger og plattinger på eiendommen til et mer «normalisert nivå», fremfor å rive deler av hytte eller bod/ badstu, herunder; Opprinnelig bod (4 m2) hvor drivhus (revet etter pålegg) stod, gjenoppføres ikke Vindmølle med dagens vindmøllefundament, vindmøllefundament for forrige mølle samt vindmøllekasse 4,4 m2 fjernes, gjenoppføres ikke. Platting på vestside av hytte som er oppført etter 2006 fjernes – 8,7 m2 Platt på 1,75 x 9 m beholdes. Platt på 18,3 m2 mellom hytte og badstu fjernes, gåplatt på 4,2 m2 opprettholdes (bygd for 2006). Samtlige plattinger males slik at de går i et med terrenget. Veranda i syd godkjennes i sin helhet. Kaldrøykeri fjernes, og gjenoppføres ikke Begrunnelse Saken sees som et spesielt og isolert tilfelle og økning i areal på ny hytte sees i forhold til en rekke historiske feil i saksbehandlingen.

maalfrid_d7b035e66341e77aac6576af85cf237526f87ac4_12

maalfrid_regjeringen

no

0.884

22. Vi forplikter oss til å gjennomgå eksisterende rekrutteringsmekanismer for å garantere at de er rettferdige og etiske, og å beskytte alle migrantarbeidere mot alle former for utnyttelse og misbruk for å garantere anstendig arbeid og maksimere migrantenes sosioøkonomiske bidrag til opprinnelses- og bestemmelseslandet. For å gjennomføre denne forpliktelsen vil vi kunne trekke på følgende tiltak: a) fremme undertegning, ratifikasjon, tiltredelse og gjennomføring av relevante internasjonale dokumenter angående internasjonal arbeidsmigrasjon, arbeidsrettigheter, anstendig arbeid og tvangsarbeid b) bygge på arbeidet fra eksisterende bilaterale, subregionale og regionale plattformer som har overvunnet hindringer og identifisert beste praksis innen arbeidsmobilitet, ved å legge til rette for tverregional dialog for å dele denne kunnskapen, og for å fremme full respekt for menneskerettighetene og arbeidstakerrettene til migrantarbeidere på alle kompetansenivåer, herunder migranter som er ansatt i private hjem c) forbedre forskrifter for offentlige og private rekrutteringsbyråer så de overholder internasjonale retningslinjer og beste praksis, forby rekrutterere og arbeidsgivere å kreve eller skyve rekrutteringsgebyrer eller tilknyttede kostnader over på migrantarbeidere, for å hindre gjeldsslaveri, utnyttelse og tvangsarbeid, herunder ved å etablere obligatoriske, gjennomførbare mekanismer for effektiv regulering og overvåking av rekrutteringsindustrien d) etablere partnerskap med alle aktuelle aktører, herunder arbeidsgivere, migrantarbeideres organisasjoner og fagforeninger, for å sikre at migrantarbeidere får skriftlige kontrakter og blir gjort kjent med bestemmelsene i disse, bestemmelsene om internasjonal arbeidsrekruttering og sysselsetting i bestemmelseslandet, deres rettigheter og forpliktelser, og om hvordan de kan få adgang til effektive klage- # og oppreisningsmekanismer, på et språk de forstår e) vedta og gjennomføre nasjonale lover som sanksjonerer menneskerettighets- og arbeiderrettsbrudd, særlig i tilfeller av tvangsarbeid og barnearbeid, og samarbeide med privat sektor, herunder arbeidsgivere, rekrutterere, underentreprenører og leverandører, for å bygge partnerskap som fremmer vilkår for anstendig arbeid, hindrer misbruk og utnyttelse og sikrer at rollene og ansvaret i rekrutterings- og ansettelsesprosessene er klart angitt og således gjør forsyningskjeden mer transparent f) styrke håndhevelsen av rettferdig og etisk rekruttering og anstendige standarder og prinsipper i arbeidslivet ved å gi arbeidstilsyn og andre myndigheter bedre muligheter for å overvåke rekrutterere, arbeidsgivere og tjenesteytere i alle sektorer, slik at den internasjonale menneskeretts- og arbeidslovgivningen blir overholdt og kan hindre alle former for utnyttelse, slaveri, trelldom og tvangs-, plikt- eller barnearbeid g)

maalfrid_39da596e99f0dc85030d3d70f368500c59da0a8c_192

maalfrid_ssb

da

0.403

Kol. 18 b). Til de i denne kol. opførte utgifter kommer følgende tillæg ved hver bane: Sum (kol. 18). Erstatning til reisende eller trafikanter. Andre utgifter. Tilsammen (jfr. tabel III, kol. 53). Kroner. Smaalensbanen Kristiania--Gjøvikbanen Kongsvingerbanen Solørbanen Sum Andel i fællesstationer: Kristiania Lillestrøm Charlottenberg Kristiania distrikt Kristiania-Drammenbanen Drammen-Skienbanen Drammen-.Randsfjordbanen Drammen distrikt Eidsvold-Dombaasbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren -Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Hell-Sunnanbanen Andel i fællesstationer: Eidsvold Storlien Hamar og Trondhjem distrikter. . . Jæderbanen Egersund-Flekkefjordbanen Stavanger distrikt Bergen distrikt Kristianssand distrikt Ofotbanen Andel i fællesstationer : Riksgränsen Narvik distrikt Arendal distrikt Statsbanerne Hovedbanen Tilsammen 667 628.39 378 726.00 237 650.11 117 970.27 I 401 974.77 978 770.73 6 900.60 28 199.90 415 846.00 888 743.19 599 723.60 5 1 9 490.57 957.36 492 345.44 349 023.77 138 924.87 I 835 108.68 8 007.99 28 896.44 I 872 013.11 1 34 4 1 3.01 39 122.59 173 535.60 858 086.81 98 372.44 44 330.80 54 599.49 198 930.29 82 059.01 7 706 800.62 I 154 047.06 8 86o 847.68 Sum II 869.08 9 9 11 .74 679 497.47 388 637.74 240 552.65 118 573. 684 399.40 687 100.15 2)! 663 471.48 9 300.00 28 199.90 3 128 23 2.43 9.85 543.76 207 104.92 6 765.99 "3 870.91 28 025.28 949.45 34.3 1 983.76 34 735.95 9 308.22 3 085.76 525.02 5 142.83 3 307.49 5 590.37 I 065.59 28 025.28 640. ■•• 689 492.16 381 550.45 I 071 042. 54 599.49 198 940. 1 4 82 602.77 8 503 397.70 I 542 363.50 10 045 761. 959.54 373 594.45 354 61 4. 1 4 1 39 990.46 I 863 133.9-6 IO 39 156.90 1 74 5 1 9.36 892 822.76 99 013. 8 679.50 6 098.08 16 879.20 Administration, kontorhold og regnskapsførsel kr. I 691.71, vognskiftning kr. 402 280.53 7 drift av havnebanen kr. 31 719.19, vedlikehold av stilverker kr. 8 873.42, vedlikehold av bygninger og stationspladser kr. 205 047.22, tilskud til pensions og understøttelseskasserne kr. 30 631.12, hestehold med tilbehør kr. 837.66 samt tilfældige utgifter kr. 3 619.90. Herav Smaalensbanens andel kr. 95 0 714.55 og Gjøvikbanens andel kr. 712 756.

maalfrid_75eeba9261b1a445b9f4283848306f6f418877c4_6

maalfrid_forskningsradet

no

0.648

En viktig endring i 2019 er at det er satt av betydelige midler til optimaliseringspotter på ulike porteføljeområder. Midlene vil bli knyttet opp mot programmer og aktiviteter i etterkant av søknadsbehandlingen som et ledd i den samlede porteføljestyringen. Disse optimaliseringspotte vil brukes mot ulike hovedaktivitetsområder. Midlene er i Årets budsjett 2019 lagt på Andre frittstående prosjekter. De vil i plasseres på relevant hovedaktivitet i Revidert budsjett 2019 i løpet av året. Følgen av denne omleggingen er at det er større økning på flere hovedaktiviteter enn det endringen i Årets budsjett gir uttrykk for. Det er i omtalen nedenfor antydet hvor optimaliseringspottene vil kunne komme til å bli brukt. Tabell 3.1. Budsjett 2019 fordelt på virkemidler og hovedaktiviteter, 1000 kroner. får en samlet vekst på 18 mill. kroner. Økningen er særlig knyttet til BIONÆR, FORKOMMUNE, Transport 2025 og særlig MAROFF. Det vil i tillegg bli tilført økte midler gjennom optimaliseringspotten for omstilling (44 mill. kroner), særlig mot BIA. videreføres omtrent på sammen nivå. Det er en viss reduksjon i bevilgningen til ROMFORSK og SAMKUL. Innenfor de er det en betydelig samlet økning på 89 mill. kroner. Økningen er først og fremst knyttet til satsingen FINNUT, INDNOR, MARINFORSK, NORGLOBAL2, VAM, UTENRIKS og SAMRISK2, mens det er en reduksjon i GLOBVAC. har samlet en nominell reduksjon, men optimaliseringspotten på muliggjørende og industrielle teknologier (65 mill. kroner) vil brukes mot disse programmene. Utenom disse midlene kom det en viss vekst til ENERGIX og PETROMAKS2, mens det var en reduksjon knyttet til BIOTEK2021 og NANO2021. Årets Revidert Årets Endring Pst økt budsjett budsjett budsjett Årets bud. Årets bud 2018 2018 2019 2018-19 2018-19 Programmer 4 306 649 4 372 410 4 400 172 93 522 2 % Brukerstyrte innovasjonsprogr 1 246 029 1 219 756 1 264 342 18 313 1 % Grunnforskningsprogrammer 124 438 124 438 115 508 -8 930 -7 % Handlingsrettede programmer 1 118 831 1 165 593 1 208 143 89 312 8 % Store programmer 1 817 351 1 862 624 1 812 179 -5 173 0 % Frittstående prosjekter 1 212 067 1 262 114 1 475 528 263 461 22 % Fri prosjektstøtte 973 218 981 278 963 718 -9 500 -1 % Internasjonal prosjektstøtte 26 713 57 114 57 403 30 690 115 % Andre frittstående prosjekter 212 136 223 722 454 407 242 271 114 % Infrastruktur og inst. tiltak 3 317 306 3 324 193 3 338 416 21 110 1 % Basisbevilgninger 1 505 230 1 504 874 1 550 338 45 108 3 % Strategisk institusjonsstøtte 285 564 294 426 275 912 -9 652 -3 % SFF/SFI/FME 774 107 774 107 758 650 -15 457 -2 % Vitenskapelig utstyr, datab., saml 742 332 742 152 745 249 2 917 0 % Andre infrastrukturtiltak 10 073 8 634 8 267 -1 806 -18 % Nettverkstiltak 663 555 679 135 677 418 13 863 2 % Systemtiltak 306 142 306 175 323 435 17 293 6 % Nasjonale stimuleringstiltak,møteplass 34 500 34 500 34 500 0 0 % Internasjonale nettverkstiltak 322 913 338 460 319 483 -3 430 -1 % Diverse FoU-relaterte aktiviteter 123 573 119 787 115 855 -7 718 -6 % Informasjon/formdling/publisering 79 737 78 737 78 627 -1 110 -1 % Planlegging/utredn.

maalfrid_1e65aa9b276cd734b7a070f8e4d10cd862725b40_45

maalfrid_vegvesen

no

0.849

En førsteversjon av applikasjon til estimering av kloridkonsentrasjoner og gradienter, samt sannsynlighet for dannelse av gradienter er laget. Applikasjonen kjøres i EXCEL og krever ingen tilleggsinstalleringer enn basis EXCEL. Applikasjonen kan estimere innsjøkonsentrasjoner enkeltvis (se ) eller mange innsjøer om gangen i tabellform. Screen-dump avExcel-fila som estimerer kloridkonsentrasjoner og gradienter (samt konfidensintervall) ved innsjøspesifikke input.

maalfrid_062b2fca0e8857711a2751e9a743f8e6ef9da7da_2

maalfrid_uio

no

0.708

stillingen. Den kompetansen som etterspørres, vil være relevant for andre deler av instituttets virksomhet dersom oppdragsmengden på EKVA skulle reduseres. Forslag til vedtak: Styret vedtok å utlyse en fast stilling som forsker (SKO1109) ved EKVA, og godkjente det fremlagte forslaget til utlysningstekst. Stillingen er en av våre 3 interne postdoktorstillinger. Vedlagt forslag til utlysningstekst Forslag til vedtak: Styret t vedtok å utlyse en midlertidig stilling som postdoktor (SKO1352), og godkjente det fremlagte forslaget til utlysningstekst. Vedlagt notat fra personal v/fakultetet, framdriftsrapport og epost fra Glenn Ole Hellekjær. Forslag til vedtak: Styret anbefaler at Inger Olsbus søknad om forlengelse av hennes midlertidige tilsetting i stilling som stipendiat (SKO1017) til og med 31.07.2015, innvilges.

maalfrid_15acac9cf8943161bda3000a82bf72deb8819989_173

maalfrid_ssb

no

0.663

Nr. 122 Hotellstatistikk 1964 Hotel statistics 123 Undervisningsstatistikk 1964-65 II Folkehøgskolar Educational statistics II Folk high schools - 124 Lønnsstatistikk for arbeidere i offentlig anleggsvirksomhet 3. kvartal 1964 Wage statistics for workers in public construction activity - 125 Jaktstatistikk 1964 Hunting statistics - 126 Stortingsvalget 1961 II Oversikt Storting elections II General survey - 127 Barnevernsstatistikk 1963 Child welfare statistics - 128 Undervisningsstatistikk 1964-65 IV Fagog yrkesskoler Educational statistics IV Vocational schools - 129 Undervisningsstatistikk 1964-65 III Høgre allmennskoler Educational statistics III Secondary schools - 130 Finansinstitusjoner Regnskapstall 1964 Financial institutions Summary of accounts - 131 Veitrafikkulykker 1964 Road traffic accidents - 132 Dødelighetsforholdene i fylkene i årene omkring 1960 Mortality rates in counties - 133 Undervisningsstatistikk 1964-65 I Folke- #og framhaldsskoler Educational statistics I Primary and continuation schools 134 Stortingsvalget 1965 I Hovedtabeller Storting elections I Main tables - 135 Rutebilstatistikk 1964 Scheduled road transport Statistisk Sentralbyrå utgir dessuten skriftserien Samfunnsøkonomiske studier (SOS). I denne serie offentliggjøres undersøkelser, som ikke er av rent statistisk karakter, bl. a. historiske og analytiske studier utført ved Byråets forskningsavdeling. The Central Bureau of Statistics also publishes the series «Samfunnsøkonomiske studier» (SOS). This series contains reports on investigations of not merely statistical character, such as historical and analytical studies carried out at the Research Department of the Central Bureau of Statistics. Kortere avhandlinger gis i serien «Artikler». Shorter reports in the series «Artikler». Statistisk Sentralbyrå utgir følgende periodiske hefter: The Central Bureau of Statistics publishes the following periodical bulletins: Statistisk månedshefte Monthly bulletin of statistics. Månedsstatistikk over utenrikshandelen Monthly bulletin of external trade. Statistisk ukehefte Weekly bulletin of statistics. Abonnement på disse hefter kan tegnes både hos bokhandlerne og i Statistisk Sentralbyrå. For Statistisk månedshefte er prisen pr. år kr. 20,00, pr. nr. kr. 2,00. Prisen pr. år for Månedsstatistikk over utenrikshandelen er kr. 25,00, pr. nr. kr. 2,50. For Statistisk ukehefte er prisen pr. år kr. 30,00, pr. nr. kr. 0,75. For subscription of the bulletins please write to the Central Bureau of Statistics, Oslo.

wikipedia_download_nbo_Pediatrics_353248

wikipedia_download_nbo

no

0.915

'''''Pediatrics''''' er et akademisk tidsskrift innen pediatri som utgis av American Academy of Pediatrics. I 2014 hadde det en impact factor på 5,473 og var det nest høyest rangerte tidsskriftet i pediatri. I Norsk vitenskapsindeks regnes det som et nivå 2-tidsskrift, dvs. det høyeste kvalitetsnivået.

maalfrid_947658c6e5f4f31925af0fab80db42047602f37e_13

maalfrid_regjeringen

no

0.885

+ utforming = 1 + vilkår for bruk av arealer, bygninger og anlegg = 2 + grenseverdier/krav til forurensning og miljøkvalite = 3 + funksjons- og kvalitetskrav til bygninger, anlegg og utearealer = 4 + antall boliger, boligstørrelse, tilgjengelighet, mm = 5 + sikre verneverdier i bygninger, andre kulturminner og kulturmiljøer = 6 + trafikkregulerende tiltak og parkeringsbestemmelser = 7 + krav om tilrettelegging for vannbåren varme = 8 + retningslinjer for særlige drifts- og skjøtselstiltak = 9 + krav om særskilt rekkefølge for gjennomføring av tiltak = 10 + krav om detaljregulering = 11 + krav om nærmere undersøkelser, overvåking og klargjøring av virkninger = 12 + krav om fordeling av arealverdier og kostnader = 13 + hvilke arealer som skal være til offentlige formål eller fellesareal = 14 + midlertidig bygge- og anleggsområde (utgått) + Båndlegging for regulering etter pbl. = 710 + Båndlegging etter lov om naturvern = 720 + Båndlegging etter lov om kulturminner = 730 + Båndlegging etter lov om naturområder i Oslo og nærliggende kommuner (markalova) = 735 + Båndlegging etter andre lover = 740 + Båndlegging i forhold til avkjøringsklasser etter vegloven = 750 + Båndlegging - generalisert (utgått) = 700 + Båndlegging i henhold til reguleringsbestemmelser § 12-7 (utgått) + Reguleringsplan skal fortsatt gjelde = 910 + Reguleringsplan skal fortsatt gjelde - generalisert (utgått) + Krav om felles planlegging = 810 + Omforminig = 820 + Fornyelse = 830 + Krav om felles planlegging, omforming og fornyelse - generalisert (utgått) + Nedslagsfelt drikkevann = 110 + Område for grunnvannsforsyning = 120 + Byggeforbud rundt veg, bane og flyplass = 130 + Frisikt = 140 + Andre sikringssoner = 190 + Rød sone iht. T-1442 = 210 + Gul sone iht. T-1442 = 220 + Grønn sone iht. + saksår: Integer + sakssekvensnummer:

maalfrid_e0dadeafed4dcc2f86fb696aa043acb22fbafa77_2

maalfrid_fhi

en

0.237

Table 2: Estimated cumulative number of infections, 2020-04-17 Region Total Symptomatic No. confirmed Fraction reported Min. fraction Norway 45991 (38384; 54305) 28168 (23675; 33109) 6891 15% 13% Agder 2810 (2014; 3803) 1720 (1237; 2315) 277 10% 7% Innlandet 2337 (1593; 3291) 1420 (967; 1975) 405 17% 12% Møre og Romsdal 910 (592; 1299) 563 (365; 801) 118 13% 9% Nordland 739 (445; 1145) 453 (268; 715) 107 14% 9% Oslo 10634 (8788; 12646) 6472 (5365; 7656) 2066 19% 16% Rogaland 6145 (4692; 7841) 3764 (2886; 4768) 387 6% 5% Troms og Finnmark 1375 (701; 2539) 835 (432; 1540) 209 15% 8% Trøndelag 2051 (1440; 2821) 1259 (878; 1729) 410 20% 15% Vestfold og Telemark 3753 (2565; 5574) 2287 (1574; 3368) 258 7% 5% Vestland 4921 (3592; 6569) 3004 (2177; 3992) 767 16% 12% Viken 10314 (8338; 12686) 6392 (5179; 7821) 1887 18% 15% Fraction reported=Number confirmed/number predicted;

maalfrid_1402a4822e09cb0ea4e881f99fe81210ee1a68bf_11

maalfrid_toll

no

0.781

Valg av geografisk lokalisering av divisjonsledelsene handler om hvor lederne av de to fagdivisjonene skal ha sitt daglige arbeidssted. Det betyr på ingen måte at alle funksjoner og oppgaver innen en fagdivisjon skal samlokaliseres til dette stedet. Det betyr heller ikke at alle ledere på nivået under divisjonsdirektør (det som tilsvarer avdelingsnivået i dagens regioner) skal samlokaliseres med divisjonsdirektøren. Vår vurdering er at valg av lokalisering for divisjonsledelsene er en viktig styringsmessig beslutning der etatens behov må veie svært tungt. Beslutning om lokalisering av divisjonsledelse har i seg selv liten betydning for hvilke oppgaver og funksjoner som vil være ved de øvrige lokasjonene i etaten. Det legges til grunn at Tolletaten også fremover vil ha landsdekkende tilstedeværelse. Hvor ledelsen for de ulike nasjonale fagenhetene skal lokaliseres er planlagt utredet i neste fase i omorganiseringen. For å kunne drive effektiv og god styring av fagdivisjonene, bør sentrale funksjoner knyttet til administrasjon, virksomhetsstyring og faglig styring i divisjonene samlokaliseres med divisjonens leder. Vi legger derfor til grunn at styrings-, utviklings- og støttefunksjoner i hovedsak samlokaliseres med divisjonsdirektøren. Imidlertid kan det være behov for at administrative ressurser i divisjonene også er plassert flere steder i landet. Fra et rent styringsmessig ståsted for tolldirektøren, kunne ledelsen for fagdivisjonene vært samlokalisert med direktoratet. Hovedregelen i retningslinjene for lokalisering legger opp til lokalisering utenfor Oslo. Vi har derfor lagt til grunn at de to divisjonsledelsene ikke lokaliseres på samme sted som direktoratet. Det er et selvstendig poeng at de to divisjonene og direktoratet, som styringsmessig vil utgjøre de tre tyngdepunktene i etaten, lokaliseres på ulike steder. For en geografisk spredt etat mener vi det er fornuftig at tolldirektørens ledergruppe også har noe geografisk spredning. Fordelen med geografisk spredning er at etaten får en bred kompetanse flere steder i landet, samtidig som det kan være med på å styrke Tolletaten som en attraktiv arbeidsplass med karrieremuligheter på ulike steder i landet. I dag er det Oslo, Fredrikstad, Kristiansand, Bergen, Trondheim og Tromsø som er regiontollsteder. Lokaliseringen av dagens regiontollsteder ble besluttet i forbindelse med distriktsutviklingsprosessen for 15 år siden. Det er naturlig å ta utgangspunkt i dagens regiontollsteder, men likevel vurdere om beslutningene den gang fremdeles er det mest hensiktsmessige for etaten. For tollregionene Nord, Midt, Vest og Sør er tollstedene i henholdsvis Tromsø, Trondheim, Bergen og Kristiansand lokalisert i regionenes tyngdepunkter og vurderes derfor som det naturlige alternativet i hver region. Svinesund og Mosseområdet er vurdert som alternativ lokaliseringer til Fredrikstad. Drammen, Kongsvinger og Mosseområdet er vurdert som alternative lokaliseringer utenfor Oslos bo- og arbeidsmarkedsregion, som ikke er aktuell på grunn av føringer i retningslinjene for lokalisering av statlige arbeidsplasser.

maalfrid_ddafe8fb76dfd8c0f306badcfbd366e595548a30_19

maalfrid_nve

no

0.84

04 Hedmark 4,0 3,9 05 Oppland 3,9 3,8 06 Buskerud 5,3 3,2 07 Vestfold 4,8 5,5 08 Telemark 3,5 2,4 09 Aust-Agder 2,2 2,9 10 Vest-Agder 3,4 3,7 11 Rogaland 8,6 9,0 12 Hordaland 9,7 8,9 14 Sogn og Fjordane 2,2 0,9 15 Møre og Romsdal 5,1 6,2 16 Sør-Trøndelag 6,0 7,4 17 Nord-Trøndelag 2,7 2,0 18 Nordland 4,8 4,3 19 Troms 3,2 4,7 20 Finnmark 1,5 1,2 Totalt 100,0 100,0 Kilde: TNS Gallup Utvalget synes gjennomgående å ha noe høyere utdanning enn befolkningen for øvrig. Mens andelen med universitets- og høgskoleutdanning i befolkningen fra 16 år og over er 27,3 prosent, er andelen i utvalget bestående av personer fra 18 til 87 år 52,3 prosent. Det er imidlertid vanskelig å sammenligne disse tallene på grunn av ulike definisjoner av utdanningsnivået. Dessuten tenderer ifølge TNS Gallup respondenter i slike undersøkelser erfaringsmessig til å overrapportere eget utdanningsnivå, særlig når det gjelder korte utdanninger ut over videregående skole. Ut fra det foregående anser vi samlet sett at utvalget er rimelig representativt når det gjelder viktige kjennetegn. TNS Gallup har imidlertid foretatt en vekting av respondentene etter fylke, kjønn, alder og utdanning, for å kunne gi et best mulig uttrykk for populasjonen, som er alle husholdningene i Norge. Ved beregningene av normaliserte avbruddskostnader senere i rapporten, har vi benyttet disse vektene til å estimere gjennomsnitt for alle husholdninger, for de ulike scenarioene. Vi har kontrollert dataene og gjort en del korreksjoner av åpenbare feil (bl. a. feiltasting, feil bruk av tegn osv). Problemet med feil svar oppstår ofte ved spørsmål der man gir respondenten muligheten til å svare "annet" og forklare sitt svar med tekst. I de tilfeller der det frie tekstsvaret hører til under ett av de foreslåtte svaralternativene, er dette rettet. Det er uvisst hvorfor enkelte respondenter svarer "annet" når ett av svaralternativene passer, men det kan tenkes at respondenten ikke kjenner seg igjen i formuleringen, ønsker å legge til mer informasjon eller leser svaralternativene for fort og dermed går glipp av innholdet. I tillegg til å rette feilsvar, analyseres svarene under "annet" for å se etter fellestrekk. Dersom mange av svarene omhandler det samme, kan det være grunn til å tro at naturlige svaralternativer er utelukket. 2 http://www.ssb.no/utniv/arkiv/tab-2010-06-25-01.html

maalfrid_499f1385b848bdb52cbaa4a83f9ed76c67fcef18_3

maalfrid_mattilsynet

da

0.867

Den Europæiske Unions Tidende L 174/4 DA 3 .6 .2020 (16) Selv om antibiotika bør anvendes med forsigtighed, bør indhold af antibiotika i sædfortyndingsmidler, navnlig med henblik på eventuel international handel, være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 .6 .7 i Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) sundhedskodeks for terrestriske dyr, 2017-udgaven () . I henhold til direktiv 88/407/EØF skal der til tyresæd tilsættes antibiotika, der er effektive mod campylobactere, leptospirer og mycoplasmer, og i henhold til direktiv 90/429/EØF skal der til ornesæd tilsættes antibiotika, der er effektive mod leptospirer, mens direktiv 92/65/EØF indeholder bestemmelser om frivillig anvendelse af antibiotika . Denne forordning bør videreføre de regler for anvendelse af antibiotika, der er fastsat i direktiv 88/407/EØF, 90/429/EØF og 92/65/EØF, samt de regler, der anbefales af OIE . Hvis der tilsættes antibiotika til sæd, skal oplysninger om det eller de virksomme stoffer og deres koncentration angives i det ledsagende sundhedscertifikat . (17) I henhold til artikel 101, stk . 1, i forordning (EU) 2016/429 skal den enkelte kompetente myndighed oprette og ajourføre registre over registrerede avlsmaterialevirksomheder og godkendte avlsmaterialevirksomheder, som bør stilles til rådighed for Kommissionen og for medlemsstaternes kompetente myndigheder . Desuden skal registret over godkendte avlsmaterialevirksomheder stilles til rådighed for offentligheden . Det bør derfor i denne forordning fastsættes, hvilke detaljerede oplysninger der bør indgå i registrene, og at registret over de godkendte avlsmaterialevirksomheder skal være offentligt tilgængeligt . (18) Da sæd, oocytter og embryoner kan opbevares i lang tid, er det nødvendigt ved denne forordning at fastsætte særlige regler for opbevaring og flytning af avlsmateriale indsamlet af godkendte avlsmaterialevirksomheder, der indstiller deres aktivitet . Oplysninger om sådant avlsmaterialevirksomheder bør opbevares i registret over den pågældende medlemsstats godkendte avlsmaterialevirksomheder, og datoen for, hvornår den ophørte aktivitet, bør medtages . Desuden bør datoen for inddragelse af godkendelsen angives i dette register . Det bør også fastsættes, hvor længe oplysningerne om sådanne avlsmaterialevirksomheder skal opbevares i det pågældende register . (19) Desuden bør der ved denne forordning også fastsættes regler for at sikre, at operatører af godkendte avlsmaterialevirksomheder, som indstiller deres aktivitet, inden datoen for inddragelse af godkendelsen af avlsmaterialevirksomheden, flytter sæd, oocytter eller embryoner, der er indsamlet eller produceret og opbevaret på de pågældende avlsmaterialevirksomheder, til videre opbevaring på en avlsmaterialeopbevaringsstation eller til avlsformål til en virksomhed, hvor der holdes kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamilien, eller med henblik på sikker bortskaffelse eller anvendelse som animalske biprodukter i overensstemmelse med artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr . 1069/2009 () . (20) Ved artikel 121 i forordning (EU) 2016/429 er der fastsat sporbarhedskrav for avlsmateriale af kvæg, får, geder, svin og dyr af hestefamilien, og der bør ved nærværende forordning fastsættes nærmere regler for mærkningen af sådant avlsmateriale . Det nuværende system for mærkning af strå og andre pakninger af avlsmateriale er veletableret . Der bør i den forbindelse også tages hensyn til anbefalingerne fra International Committee for Animal Recording (ICAR) () . (21) Indsamling og forarbejdning af sæd fra får og geder har også særlige karakteristika . Visse sædopsamlingsstationer fryser sæd i pellets, mens andre anbringer frisk eller kølet sæd i en kort periode i beholdere som f .eks . rør . Mærkning enkeltvis af sådanne pellets og rør er tidskrævende og besværlig . For at muliggøre flytning til andre medlemsstater af sæd fra får og geder, samtidig med at sporbarheden sikres, bør der kunne foretages gruppeidentificering af pellets af frossen sæd eller rør eller strå med frisk eller kølet sæd . Det er derfor nødvendigt, at der ved denne forordning fastsættes regler for mærkning af samlepakninger, som f .eks . bægre, hvor pellets af frossen sæd er anbragt, eller rør eller strå med frisk eller kølet sæd fra får og geder er anbragt . (22) De sporbarhedskrav for avlsmateriale af kvæg, får, geder, svin og dyr af hestefamilien, der er fastsat i denne forordning, skal suppleres med bestemmelserne om tekniske krav til og specifikationer for mærkning af strå og andre pakninger, som bliver fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning, der vedtages i overensstemmelse med artikel 123 i forordning (EU) 2016/429 . () http://www .oie .int/index .php?id=169&L=0&htmfile=chapitre_coll_semen .htm . () Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr . 1069/2009 af 21 . oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr . 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14 .11 .2009, s . 1) . () https://www .icar .

maalfrid_6494edb90e1113caa042d5724862efc93b985682_34

maalfrid_patentstyret

en

0.691

(111) (151) 1988.11.26 (180) 2008.11.26 (891) 2006.07.18 (210) 200705265 (220) 2007.05.10 (300) Ingen (540) (546) Merket er et kombinert merke eller et rent figurmerke (730) Wilhelm Rutenbeck GmbH & Co, Niederworth 1-10, 58579, SCHALKSMÜHLE, DE (511) 9 Apparatus and instruments for communications and telecommunications technology, electronic components for communications and telecommunications technology, electric cables, electric wires, conductors andalso connection fittings and installation equipment therefor, namely straining clamps for electric lines; hooks for straining clamps, contact boxes and connection boxes, distribution bars, junction boxes, mounted or built-in boxes switches, electric distribution panels, boxes and cabinets; machinereadable programmed data media. 42 Computer program development, specifically of control and work programs for telecommunication installations and apparatus. 2007.10.05 (450) 42/07, 2007.10. (111) (151) 1990.06.19 (180) 2010.06.19 (891) 2007.03.12 (210) 200703898 (220) 2007.04.05 (300) 1990.01.29 BX 471 792 (540) (541) Merket er et ordmerke (730) Bruphil's société anonyme, Parc de l'Alliance, Avenue du Japon 35, 1420, BRAINE-L'ALLEUD, BE (511) 3 Soaps; perfumery, essential oils, cosmetics, hair lotions. 14 Precious metals and alloys thereof; jewellery. 16 Paper, cardboard and paper or cardboard articles, namely packaging containers, packaging pouches; stationery; adhesives for stationery or household purposes; paintbrushes; office requisites, namely non-electric office apparatus and utensils; plastic materials for packaging (not included in other classes); playing cards; printed matter, particularly pamphlets, periodicals; printing blocks. 18 Leather and imitation leather, goods made thereof, namely handbags and cases not adapted to the goods for which they are intended, as well as small leather goods not included in other classes, particularly purses, wallets, key cases; animal skins and hides; trunks and suitcases; umbrellas, parasols and walking sticks; whips, harness and saddlery. 25 Clothing, footwear, headgear. 2007.10.09 (450) 42/07, 2007.10.15 (111) (151) 1995.11.14 (180) 2015.11.14 (891) 2006.11.03 (210) 200704163 (220) 2007.04.12 (300) 1995.07.26 IT FI95C/801 (540) (541) Merket er et ordmerke (730) Simoun-Trading E Marketing LDA, Rua des Murças 88, 3°, 9000, FUNCHAL, PT (511) 24 Textile products, namely textile fabrics, curtains, blinds, household linen, table and bed linen; bed and table covers. 25 Clothing, footwear, headgear. 2007.10.09 (450) 42/07, 2007.10.

maalfrid_515bf0a08faa7eb95e7589ac099311eba0317659_4

maalfrid_ssb

no

0.913

Det var i perioden før EU-utvidelsen 1. mai 2004 med 10 nye medlemsland mot øst og i Middelhavet stor interesse og mye usikkerhet knyttet til hvilke konsekvenser denne utvidelsen ville kunne få Norge, både i form av endringer i art og omfang av strømmene av personer fra disse landene til Norge, den effekten på arbeidsmarkedet i Norge de kunne få i form av øket arbeidsledighet, lønnspress og annet, og deres bruk av norske velferdsordninger. Det var lenge før utvidelsen antatt at disse nye medlemmene også ville bli medlemmer av EØS, slik at denne utvidelsen ville få konsekvenser også for Norge. Framover mot utvidelsen var det stadig flere europeiske land som fant det nødvendig å innføre noen former for særlige tiltak eller overgangsordninger som kunne gjøre det mulig å begrense den frie retten til bevegelse som arbeidskraften fra de nye medlemslandene ellers ville hatt, i fall konsekvensene særlig for landets arbeidsmarked skulle bli uholdbart store. Norske myndigheters holdninger syntes lenge å være at dersom det skjedde en utvidelse, skulle de nye medlemslandenes borgere nyte de samme rettigheter som de som tilhører de tidligere 15 medlemslandene. Fra mange hold, særlig fra partene i arbeidslivet sin side, var en opptatt av de konsekvensene en tilstrømning kunne få i form av sosial dumping, øket konkurranse og øket arbeidsledighet, og press på arbeidsforholdene i enkelte næringer. Det ble de siste månedene før utvidelsen stadig flere av de tidligere medlemslandene som planla ulike former for overgangsordninger, og fra norsk side ble det argumentert med at vi ikke kunne være en "øy" med fri bevegelse omgitt av et hav med restriksjoner. Rett før utvidelsen ble det derfor vedtatt et sett med overgangsordninger for innvandrere og arbeidstakere fra de nye EØS-medlemmene, med unntak av Kypros og Malta. Kypros og Malta ville ha fulle rettigheter fra tidspunktet for utvidelsen, og ville ikke komme inn under overgangsordningene. Overgangsordningene kunne tre i kraft ved dokumentert behov, og kan virke i inntil sju år etter utvidelsen. Det betyr blant annet at dersom det kan dokumenteres at det blir for store negative effekter av utvidelsen, vil vi ha muligheter til å innføre begrensninger i den fri bevegelsen, men ikke for lenger tid enn sju år fra utvidelsen. Ett av argumentene for overgangsordningene var at også Sverige hadde planer om det, og at det å være mer liberal enn vårt naboland kunne medføre betydelig større innvandring til Norge. Nå viste det seg at Sverige til slutt ikke vedtok noen overgangsordninger, slik at de har færre begrensninger enn Norge. Overgangsregler finnes av to typer: "Nasjonale overgangsregler. I de to første årene etter utvidelsen kan de nåværende EU/EØS-landene benytte nasjonale bestemmelser til å regulere adgangen til arbeidsmarkedet for borgere av de nye EU-landene. Denne perioden kan utvides med tre år uten at det stilles nærmere vilkår for Norge som EØS-land. De nasjonale bestemmelsene kan forlenges med ytterligere to år, fram til sju år etter utvidelsen. Dette forutsetter imidlertid at det kan konstateres eller er fare for alvorlige forstyrrelser på arbeidsmarkedet, jf. betingelsene for bruk av beskyttelsesmekanismer nedenfor. I løpet av overgangsperioden kan medlemslandene når som helst, også fra første dag, innføre ordinære EU/EØS-regler om fri bevegelighet for arbeidstakere. Beskyttelsesmekanismer. Hvis de nåværende EØS-medlemslandene ved utvidelsen eller i løpet av de første sju årene åpner arbeidsmarkedet fullt ut for borgere i de nye medlemslandene i tråd med EU/EØS-reglene, kan det i løpet av denne perioden anvendes en beskyttelsesmekanisme.

maalfrid_c10905adc30ba62280a001118f6b56dc6fe1f724_23

maalfrid_toll

no

0.754

(c) varer, under tilsyn fra tollmyndigheten, overføres fra ett transportmiddel til et annet transportmiddel; (d) overhengende fare gjør det nødvendig å losse det forseglede transportmiddelet helt eller delvis; (e) det oppstår en hendelse eller ulykke som kan innvirke på den hovedansvarlige for prosedyrens eller transportørens evne til å overholde sine forpliktelser; (f) et av elementene som utgjør ett enkelt transportmiddel som referert til i artikkel 24(2), endres. Når tollmyndigheter i landet der transportmiddelet befinner seg, anser at vedkommende fellestransittering kan fortsette, skal de etter at de har iverksatt de nødvendige tiltak, attestere påføringene fra transportøren i følgedokumentet. 2. Hvis en hendelse nevnt i punkt 1(c) oppstår, skal ikke tollmyndighetene kreve fremlegging av varene og følgedokumentet med nødvendige påføringer, hvis varene er overført fra et transportmiddel som ikke er forseglet. 3. Hvis det oppstår en hendelse som nevnt i punkt 1(f), kan transportøren, etter å ha utført de nødvendige påføringene i følgedokumentet, fortsette transitteringen når én eller flere vogner kobles fra et sett sammenkoblede jernbanevogner på grunn av tekniske problemer. 4. Hvis en hendelse nevnt i punkt 1(f) oppstår, der trekkvognen til et veikjøretøy endres uten at hengerne eller semitrailerne dens endres, skal ikke tollmyndigheten kreve fremlegging av varene og følgedokumentet med nødvendige påføringer. 5. I tilfellene nevnt i punktene 2, 3 og 4 er transportøren fritatt fra å fremlegge varene og følgedokumentet med nødvendige påføringer for tollmyndigheten nevnt i punkt 1. 6. Relevant informasjon i følgedokumentet vedrørende hendelsene nevnt i punkt 1 skal registreres i det elektroniske transitteringssystemet av tollmyndighetene ved transitteringstollstedet eller ved bestemmelsestollstedet, i henhold til det som er relevant. 1. Når varer underlagt felles transitteringsprosedyre ankommer til bestemmelsestollstedet, skal følgende legges frem ved det tollstedet: (a) varene; (b) følgedokumentet; (c) all informasjon bestemmelsestollstedet anmoder om;

wikipedia_download_nbo_Kim Mi-kyung_312869

wikipedia_download_nbo

no

0.957

'''Kim Mi-kyung''' (født 11. juli 1987 i Seoul) er en sørkoreansk taekwondoutøver som konkurrerer i klasse -67 kilo. Hun vil representere Sør-Korea under Sommer-OL 2012, etter å ha kvalifisert seg til lekene ved å ha blitt nummer 2 i verdenskvalifiseringen.

maalfrid_ddedc18a56ede1887c9ebb63b4216a6d190506c6_19

maalfrid_dibk

no

0.611

01.04.14. Foretatt presiseringer om solenergianlegg i bokstav b nr. 2. 11.11.13. Foretatt presiseringer om antenner i mobilkommunikasjonsnett i bokstav c nr. 4. 01.10.13. Foretatt presiseringer i veiledning om terrasse i innledning. 01.07.13. Lagt til veiledning om unntak for basestasjoner til mobilkommunikasjonsnett i bokstav c nr. 4 grunnet forskriftsendring. 11.04.13. Forskriftsforslag om unntak for basestasjoner til mobilkommunikasjonsnett i bokstav c nr. 4 er utsatt. Veiledning til forslaget tatt ut. 01.04.13. Lagt til veiledning om unntak for basestasjoner til mobilkommunikasjonsnett i bokstav c nr. 4 grunnet forskriftsendring. Presisering i veiledning til bokstav b nr. 2 av krav for vanninstallasjoner. Lagt til veiledning om terrasse i innledning.

maalfrid_8de306ba58960db654fbcf6bd52fc3248f0d28a9_12

maalfrid_naturfag

no

0.861

forskningsprosjekt), forskningsrapport og en læringslogg ("Hva lærte du av forsøket?"). En typisk forskningsrapport derimot har som formål å argumentere for en påstand med støtte i innsamlede data, noe som sjeldent er et tydelig fokus og læringsmål for journalskriving. Sjangrer er ikke statiske størrelser med strengt definerte krav til form og innhold. Sjangrer endres over tid gjennom bruk og kan justeres og tilpasses brukerens formål. Det er likevel visse trekk som er typiske for de ulike sjangrene, nettopp fordi de brukes for ulike kommunikasjonsformål. I tillegg innebærer bruk av et fags sjangrer realisering av grunnleggende ferdigheter nettopp på fagets egne premisser. Hvordan kan vi trene elevene på deltakelse gjennom lesing, skriving og samtale i naturvitenskapelige sjangrer? En mulighet er å la elevene møte ulike sjangrer gjennom å benytte autentiske tekster i undervisningen. Med autentiske tekster tenker jeg på tekster med naturvitenskaplig innhold som ikke er skrevet spesielt for bruk i skolen. Dette er med andre ord tekster som forekommer i media, på Internett, på arbeidsplasser, i offentlig forvaltning og i forskningsmiljøer. En utfordring er selvsagt å finne tekster som har et faglig nivå som er tilgjenglig for elevene. Det trenger ikke å være tekster som kommer i tillegg til læreboken. Vi kan lete etter tekster der elevene skal bearbeide lærestoffet nettopp gjennom arbeid med autentiske tekster. I et prosjekt knyttet til Rå ungdomsskole utenfor Bergen arbeider vi sammen med Statoil for å vinne erfaringer med bruk av bl.a. autentiske tekster fra bedriften som læringsressurser. Den nye naturfagplanen sier at elevene skal gjøre undersøkelser og skrive rapporter. Da kan elevene skrive rapporter etter mal fra naturvitenskapelig forskningsrapport. I tillegg kan elevene lese hverandres rapporter og arrangere en diskusjon der de kritisk vurderer hverandres konklusjoner og metoder. På den måten kan de bli kjent med sjangeren kritisk diskusjon og lære om naturvitenskap som argumentasjonsfellesskap. Rapportene kan gjøres tilgjengelige for medelever (for at de skal kunne vurderes kritisk av andre) for eksempel på skolens studiestøttesystem, nettsider eller i en skoleavis på avis.skolenettet.no. Da kan rapportene vurderes kritisk av andre og elevene får et konkret utgangspunkt for å diskutere viktigheten av publisering i naturvitenskapene. Elevene kan også lage utredninger i aktuelle sosiovitenskapelige saker som skal publiseres. Gjennom slik publisering får elevene bruke en sjanger naturlig i forhold til potensielle lesere. Bruk av digitale verktøy som hyperlinker og multimodalitet samt regning kan komme inn i tekstene der det er naturlig. Det er selvfølgelig ikke aktuelt å la sjangerlæring og autentiske tekster være i fokus i all naturfagundervisning. I lys av naturfagets allmenndannende formål, samt kompetansemålene i de nye læreplanene, bør det likevel være aktuelt å gi noe rom for opplæring til deltakelse knyttet til naturvitenskapelige sjangrer. I møte med en innholdsrik læreplan kan det være viktig å se på muligheten for at elevene kan lære naturfaglig teori gjennom å arbeide i ulike sjangrer. Tenk ikke at elevene først må forstå teorien, og så må de trene på anvendelse i ulike skriftlige og muntlige sjangrer. De nye læreplanene legger opp til lokalt læreplanarbeid med lokal aktualitet. Dette innebærer en mulighet for å bruke autentiske tekster og be elevene skrive og samtale i forhold til disse sakene. Vektlegging av grunnleggende ferdigheter gjennom naturvitenskapelige sjangrer kan derfor bidra til å nå det høyt verdsatte målet om å gjøre naturfaget meningsfylt og relevant.

maalfrid_f94c81087219dd1ecd833d92aa91bbf38d15254c_15

maalfrid_unit

no

0.873

4 prosesser: 1. Styre, råd og utvalg 2. Vurdere ekstern utdanning 3. Begjæring om innsyn 4.

maalfrid_da039fdb5f6f417e4cd3409947e744a65b357c82_11

maalfrid_sinn

no

0.73

Beløp vises i tusen kr Resultat før skattekostnad 8 853 2 370 Årlig inntektsføring av statstilskudd 2 -5 048 -4 318 Inntektsføring MU tilskudd -80 -105 Ordinære avskrivninger 2 17 283 13 456 Verdiendring fondsandel -76 -180 Endring i varelager, kundefordringer og leverandørgjeld 1 267 -14 101 Forskjeller i pensjonsmidler/-forpliktelser 5 -630 1 555 Endring vedlikeholdsfond 7 0 -1 291 Endring i andre tidsavgrensningsposter -5 940 -2 286 Tap ved realisasjon aksjer 152 0 Annet -104 0 Netto kontantstrøm fra operasjonelle aktiviteter 15 679 -4 901 Utbetalinger ved kjøp av varige driftsmidler 2 -3 658 -3 580 Utbetalinger ved kjøp av aksjer og andeler i andre foretak 3 -24 578 0 Innbetalinger endringer kortsiktig markedsplasseringer 2 783 0 Innbetaling ved virksomhetsoverdragelse 0 11 799 Netto kontantstrøm fra investeringsaktiviteter -25 453 8 219 Innbetaling ved opptak av IOC tilskudd 0 5 000 Utbetalinger ved nedbetaling av langsiktig gjeld -26 900 -42 382 Innbetaling statstilskudd studentboliger 21 360 0 Tilgang bank fra SiH 1 10 939 0 Netto kontantstrøm fra finansieringsaktiviteter 5 399 -37 382 Netto endring i likvider i året -4 375 -34 065 Kontanter og bankinnskudd per 01.01 64 485 98 550 Kontanter og bankinnskudd per. 31.

maalfrid_d5eeab52a953f4ea8a46773d28bdab529c2f1bf9_23

maalfrid_banenor

no

0.625

Fagnotat luftforurensning Seut–Rolvsøy Side: Dok.nr: Rev: Dato: 24 av 30 ICP-16-A-25026 01A 08.10. Veistrekninger som inngår i beregningene er vist i Figur 23. Trafikktall er tatt fra NVDB (SVV, 2015) og framskrevet i prosjektarbeid (Overordnet transportanalyse: Seut-Rolvsøy, ICP-16-A-25014). Det er lagt til grunn en tungtransportandel på 1-5% på veiene.

maalfrid_915dcf44c18589aea4d569b377486817f4f68a81_173

maalfrid_oslomet

en

0.98

presented results one can expect, i.e., mixed results showing some parts accessible while some other parts inaccessible, while evaluating accessibility of digital resources. Here, we tried to adopt a different approach that allows exploring the whole scenario in current digital library environments from a broader perspective. The following section explains the methodology used in the research. The study adopted exploratory research design as its main purpose was to understand the state of the art as much as possible, identify developments that favor universal design, and highlight challenges that need to be tackled. The exploratory design was favored because of the flexibility it provides for tackling problems which are not much explored in previous research [21]. The idea was to find libraries with well-developed digital services, which would provide a good case for identifying and discussing issues that determine inclusiveness in digital services. The scope of the study was limited to libraries in Oslo and four libraries with relatively developed digital services such as the University of Oslo (UiO) library, Oslo and Akershus University College (HiOA) library, the National Library of Norway, and Helsebiblioteket.no (which is an electronic health library) were included in the study. The selection of the libraries was judgmental primarily based on the scale of their digital services. However, the fact that they represent different types of libraries (academic, national, and special) could be taken as a plus. Semi-structured in-depth interviews were made with the personnel running the services. The questions were related to the research questions presented at the start of this paper. The study included a total of eight respondents. Four of them were interviewed in pairs, three individuals were interviewed individually and one other respondent chose to communicate via email. Demonstration of the digital services was made in some of the sessions. The responses were categorized into themes for analysis to finally provide answers for the research questions. The respondents were first asked to enumerate what they refer as digital services available through their libraries. Though it might not be an exhaustive list, the following were those raised during the discussions. Access to electronic resources including ebooks and subscribed electronic journals constitute the biggest share of digital services in the two academic (UiO and HiOA) and one special libraries. Access to institutional repositories was among the digital services mentioned.

wikipedia_download_nno_Al Qadeimah_121049

wikipedia_download_nno

nn

0.823

'''Al Qadeimah''' (arabisk: القضيمة ) er ein by ved kysten av Raudehavet i Saudi-Arabia. Han høyrer til Mekka-regionen og ligg 44 kilometer nord for Jidda. I lag med Thual vert det utbygd eit stort økonomisk byprosjekt på staden, King Abdullah University of Science and Technology (KAUST). Utafor kysten av Qadeimah ligg fleire øyar som er den private eigedomen til kong Fahd. *''Denne artikkelen bygger på «Al Qadimah» frå , den 26. mai 2016.''

maalfrid_1ae36bf5545c441b94fae3380946f3f41875d90f_79

maalfrid_regjeringen

fi

0.305

Sámi statistihkka dárbbaša eanet lohkomateriála mii sáhttá addit relevánta dieđuid nugo Andresen maiddái lea čujuhan Sámi logut muitalit 2 (2009). Boraspiredilálašvuohta sáhttá leat stuora váikkuhus dasa mo sávzaboanddat sámi guovlluin nagodit heivehit doalu. Eanet vákšun ja eanet máhttu boraspirenáliin attašii vuođu ráhkadit beaktileappot reaidduid unnidit boraspiriid vahágahttima sávzzain ja bohccuin muhtun guovlluin. Oažžut čielgasa norgga boraspirepolitihkas, hálddašeamis ja dutkamis lea hui hástaleaddji bargu. Boraspireportálas lea gal jo ollu diehtu. Muhto dakkár politihkka- ja hálddašansuorggis mas lea stuora almmolaš beroštupmi, livčče sávahahtti resursasiidu mas erenoamáš áššáiguoskevaš statistihkat ja eará lohkomateriálat deattuhuvvojit. Dát guoská maiddái Finnmárkkuopmodahkii. FeFo rolla hálddašeaddjin ja fámu geavaheaddjin čuovvu maiddái almmolaš beroštupmi. Buot čoavddaloguid, bušeahta ja rehketdoalu rávvet almmuhit álkes ja oinnolaš vuogi mielde neahttasiidduineaset. Unnimusmearri lea dán áššis beare unnán. Dán áiggi lea almmuheapmi neahttasiidduin main čielgasit oaidná dieđuid, erenoamáš dehálaš gulahallanvuohki ja galggašii leat váldovuoruheapmi juohke institušuvnnas dahje organisašuvnnas mat guoskkahit almmolašvuođa beroštumiid.

maalfrid_88351f8d428b0898f527672f64047458fb652083_5

maalfrid_legemiddelverket

en

0.884

In the Norwegian Regulations on Medicinal Products ("legemiddelforskriften") §14‐5 second and third paragraphs, it states: «Pre‐approved reimbursement can only be granted if the use of resources is reasonable in relation to the benefit of the medicine, taking into account the severity of the condition. For extremely severe conditions, a higher level of resource use in relation to the benefit will be accepted than for lesser severe condtions. A pharmaceutical which does not satisfy the requirements of the second section can, nonetheless, in particular cases be granted pre‐approved reimbursement if the medicine is aimed at very small patient groups with extremely severe conditions where the expected benefit of the medicine is considerable. The use of resources must, however, be acceptable in relation to the benefit.» In the consultation paper for the Norwegian Regulations on Medicinal Products a set of guiding principles are described for defining which pharmaceuticals are covered by this arrangement (the text is translated by Norwegian Medicines Agency, and hence not an official translated version): «In the Ministry's opinion, it is not useful to set absolute conditions for evaluating whether the requirements for "very small patient groups ", "extremely severe conditions " or "considerable expected benefit ", cf. the suggestion for § 14‐5 third paragraph, is fulfilled. There should, however, be indicative criteria for decision‐making.» The Norwegian Medicines Agency must, in the health technology assessment, consider whether the pharmaceutical qualifies for this arrangement according to these indicative criteria, and must, in addition, evaluate the pharmaceutical against the three main prioritisation criteria: benefit, use of resources and severity. If the medicine qualifies for the arrangement according to the indicative criteria, then a lower level of documentation and a higher level of resource use than normal may be considered acceptable, cf. the Priority‐setting White Paper (Prioriteringsmeldingen) [2] and the Norwegian Regulations on Medicinal Products ("legemiddelforskriften") §14‐5 third paragraph. Tandvårds‐ och läkemedelsförmånsverket (TLV) in Sweden and the National Institute for Health and Care Excellence (NICE) in England have comparable criteria for evaluating and deciding on public financing of medicines for very small patient groups with severe conditions [6, 7]. The three guiding criteria for deciding whether a pharmaceutical is intended for treating a very small patient group with an extremely severe condition are as follows, cf. consultation paper for the Norwegian Regulations on Medicinal Products[1]: Very small patient group:

maalfrid_04d1b6e34aa7b31e6ec61da63216d3085e26b6b4_12

maalfrid_nve

no

0.63

Informasjonen om verneverdige områder og objekter i Taumevassdraget er samlet i en tabell og vist på kart (kapittel 9). Objektenes verdi framgår av kartene. I tillegg finnes det kartfestede områder med sårbare opplysninger om arter hos &lkesmann og kommune som er unntatt offentlighet og derfor ikke er med i denne rapporten. Taurnevassdraget er et mindre sidevassdrag til Siravassdraget. Siravassdraget har sitt utspring i Sirdals-Setesdalsheiene og munner ut i sjøen ved Åna-sira på grensen mellom Rogaland og Vest- Agder. Taumevassdraget ligger øverst i Sirdalen, i en relativt liten men vid dal som ligger som en kile mellom Svartevatnmagasinet og Rosskreppfjorden. Nedbørsfeltet dekker et areal på 60 km" og ligger i sin helhet i Sirdal kommune i Vest-Agder. Beliggenheten til vassdraget er vist i figur 1. Taumevassdraget er gitt nummer 026.LZ i Vassdragsregisteret (www.nve.no) og objekt nummer av de vernede vassdragene. Vassdraget med nedslagsfelt dekkes av kartbladene 13-2 Lysekammen og 141 3-3 Rosskreppfjorden. P;

maalfrid_cb16f345303d12ed4b80d252b03ecf85649abf87_9

maalfrid_nord

no

0.754

Studenter må oppfylle gjeldene opptakskrav ved tilhørende studieprogram. Forelesninger, kollokvier Undervisningen er en blanding av forelesninger, dialoger og film. Studentene forventes å ta ansvar for egen læring gjennom aktiv deltakelse i de ulike aktivitetene. Eksamen må besvares i grupper på 2-3 studenter. Blyant, penn, linjal, enkel kalkulator og tospråklige ordbøker. Studieprogrammet evalueres årlig av studentene gjennom emneundersøkelser (midtveisevaluering og sluttevaluering). Evaluering inngår som en del av universitetets kvalitetssikringsystem. Oppgave - gruppe, karakterregel A-E, Beste A, Ikke bestått F EX120Ev1 Examen Philosophicum - 7.5 studiepoeng. EX124Ev1 Exam Philosophicum - Novo - 7.5 studiepoeng.

maalfrid_94446dc501ff50ea74dff4efe6dd97e45eda8019_5

maalfrid_ssb

no

0.471

VI Molde 80,98 pct., Kristiansund 78,27 pet. I Sør- og Nord-Trøndelag fylker: Trondheim 82,68 pct, Levanger 84,48 pct. I Nordland, Troms og Finnmark fylker: Bodø 80,12 pct., Narvik 73,50 pct., Tromsø 71,80 pct., Hammerfest 83,32 pct, Vadsø 82,74 pct., Vardø 82,33 pct. Ved valget i 1927 var deltagelsen i kjøpstadsvalgdistriktene størst i kjøpstædene og i Akershus og Østfold med 83,27 pct., i Oslo med 81,91 pct. og i Buskerud med 81,65 pct. og minst i kjøpstædene i Telemark og Aust-Agder med 68,60 pct. av de stemmeberettigede. Med hensyn til kvinnenes valgdeltagelse i landdistriktene står Rogaland høiest med 78,06 pct., dernæst Vest-Agder med 76,83 pct., minst deltagelse viste kvinnene i Troms fylke med 59,58 pct. I k j ø p s t a d s v a l g d i s t r i k t e n e var kvinnenes deltagelse størst i Vestfold med 83,67 pct., dernæst i Buskerud med 83,64 pct., og i Oslo og i Hedmark og Opland med henholdsvis 83,54 pct. og 83,49 pct., og minst i Nordland, Troms og Finnmark fylker med 72,81 pct. Forhåndsstemmegivning. Ved Stortingets beslutning av 8 mars 1929 blev grunnlovens § 60 forandret således at den nu lyder: «Hvorvidt og under hvilke Former de stemmeberettigede kunne afgive sine Stemmesedler uden personligt Fremmøde paa Valgthingene bestemmes ved Lov». I henhold til denne grunnlovsbestemmelse har valgloven av 1930 ophevet forfallsinstitusjonen og innført adgangen til forhåndsavstemning en viss tid før valget idet velgeren ved personlig fremmøte hos en offentlig stemmemottager erklærer, at han vil være hindret fra å møte på valgtinget enten ved fravær fra v a l g s o g n e t i den for stemmegivningen bestemte tid eller ved offentlige gjøremål i n n e n valgsognet. I de foreliggende tabeller er der som i loven kun skjelnet med utensogns og inneusogns fraværende velgere (en sondring som forøvrig ikke gir et sikkert holdepunkt) og der er ikke som tidligere særskilt gitt opgave over «utenriksværende». Mens ved stortingsvalget i 1927 i det hele var innsendt 62 547 forfallsanmeldelser blev der i 1930 ved denne nye ordning avgitt ialt 22 891 forhåndsstemmegivninger. Herav i landdistriktene 13 951 ; av disse er igjen 8 919 utensogns og 3 301 avgitt av kvinner. I kjøpstadsvalgdistriktene blev der avgitt ialt 8 940 — herav utensogns 5 511 og fra kvinner 2 602. Av de avgitte forhåndsstemmer blev ialt 3 002 forkastet. Godkjente og forkastede stemmer. Av de i hele riket avgitte 1 202 101 stemmer blev 1 194 755 godkjent. Av de forkastede stemmer, tilsammen 7 346, faller 4 582 på landdistriktene og 2 764 på kjøpstadsvalgdistriktene. I 1927 forkastedes 11 211.