MiMe-MeMo/Corpus-v1.1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 2.13k
» Og det er ? «
» Jeg vil først gøre Dem opmærksom paa , at jeg kun har faa Timer tilbage at leve i , « sagde Præsten . » De kan altsaa være overbevist om , at hvad jeg siger , er overensstemmende med Sandheden . «
» Jeg tror Dem , « sagde Betjenten , der allerede begyndte at glæde sig over , at det maaske var faldet i hans Lod at gøre en betydningsfuld Opdagelse .
» Jeg har været Medlem af den store Falskmøntnerbande , af hvilken den største Del nu sidder i Fængsel , « sagde Præsten . » Den Hemmelighed , som jeg nu vil aabenbare , er Navnet paa Bandens Anfører . «
Præsten tog en Slurk Vand , medens Politibetjenten sad som paa Naale » Det

lyder utroligt , « fortsatte Præsten , » men Bandens egentlige Anfører er en bekendt Mand her i Byen . «
» Hvem da ? « spurgte Betjenten med stor Ivrighed .
» Doktor Hansen . «
» Doktor Hansen ! « udbrød Politibetjenten , der ligefrem gjorde et Hop af Forbavselse . » Den bekendte Læge ? «
» Netop . «
» Kan det virkelig være muligt ? « spurgte Politibetjenten med en vantro Mine , som om han var mest tilbøjelig til at antage , at Patientens Forstand havde taget Skade , og at han nu snakkede over sig .
» Jeg forstaar Dem . De tror , at min Tankegang er forvildet , og at jeg derfor ikke véd , hvad jeg siger , « bemærkede Præsten . » Men De tager fejl — jeg er lige saa aandsfrisk i dette Øjeblik , som jeg nogen Sinde har været . Doktor Hansen er Manden , det er ham , der har styret det hele . Jeg optraadte ganske vist som Bandens Anfører , men det var kun et Skin . I Virkeligheden gjorde jeg ikke andet end at udføre Hansens Befalinger . Intet af Bandens Medlemmer kendte noget til dette Forhold , og nu , da jeg ligger paa det yderste — Lægen giver mig kun FIaab om at kunne leve til Solnedgang — , anser jeg det for en Samvittigheds

sag at aabenbare denne Hemmelighed for at den ikke ved at gaa i Graven med mig skal foraar-sage , at en uskyldig kommer til at undgælde derfor . Doktor’ Hansen er Manden , som har undfanget Planen til Møntfabrikationen og gennem mig bragt den til Udførelse . Det sværger jeg ved Gud og ved min evige Salighed . «
Denne lange Tale havde i høj Grad udmattet Præsten , saa at de sidste Ord kun lød ganske svagt .
Politibetjenten var ikke strax paa det rene med , hvad han skulde gøre ved den Meddelelse , han havde faaet . Den lød usandsynlig , men paa den anden Side maatte man jo antage , at et Menneske , der laa for Døden , strængt vilde holde sig til Sandheden .
Og hvis det nu virkelig forholdt sig , som den syge sagde , saa vilde her jo være Lejlighed til at gøre en herlig Fangst .
Medens disse Tanker gennemkrydsede Politiembedsmandens Hjærne , betragtede Præsten ham opmærksomt .
» Vel , « sagde Politibetjenten efter en Pavse , » jeg vil ufortøvet tage de fornødne Forholdsregler . «
» Jeg takker Dem , « sagde Præsten . » Jeg kan nu dø i Fred . «
Betjenten rejste sig derefter og gik .
Spændingen , som Præsten havde været i

429
under Samtalen , forsvandt nu hurtig , og Følgen heraf blev , at han nu langt mere end tidligere følte Smerterne . Hans Ansigt fortrak sig paa en forfærdelig Maane , og Øjnene traadte næsten ud af deres Huler .
Dette voldsomme Anfald varede længe , men omsider stilnede Smerterne dog af og han fik lidt Ro .
Han kunde atter samle sine Tanker . Benyttede han nu denne Pavse til at tænke paa sit nær forestaaende Endeligt ? Nej , han laa og glædede sig over , at det endnu paa hans Dødsseng var lykkedes ham at hævne sig paa Doktor Flansen .
Med svag Stemme spurgte han Vaagekonen om , hvad Klokken var .
Det var strax Middag .
Ved Solnedgang vilde han dø , havde Lægen sagt . Solen gik ned Klokken otte , altsaa havde han endnu kun otte Timer at leve i .
Naar denne korte Tid var forløben , saa vilde han være død , og saa først kunde han faa afgjort sin angstfulde Tvivl om , hvorvidt der var et Liv efter dette .

XXVI .
Arrestationen .
Politibetjenten ilede fra Præstens Sygeseng hen til sin Chef , Mr . Jenkins .
Denne værdige Herre sad som sædvanlig beskæftiget med at læse sine Aviser , da hans undergivne traadte ind .
» Naa , hvad er der nu paa Færde ? « brummede han arrigt .
» En stor Nyhed ! « udbrød Betjenten glædestraalende .
» Saa fortæl da , men fat Dem kort , « sagde Mr . Jenkins .
» Anføreren for Falskmøntnerbanden------- . «
» Hvad han ? «
» Er opdaget I «
Mr . Jenkins gjorde af Overraskelse et Hop i sin Stol ; thi skønt han havde største Delen af Banden i sin Magt , saa var det dog selvfølgelig endnu af stor Betydning at faa fat i Anføreren , hvis Paagribelse vilde kaste forøget Glans over Politiet .
» Har De fanget ham ? « spurgte Mr . Jenkins ivrigt .
» Nej , men jeg véd , hvor jeg kan gaa hen og tage ham . «
» Saa skynd Dem . «

» Jeg maa have en Arrestordre , da det er en bekendt Mand . «
» Hvem er det da ? «
Politibetjenten fortalte , hvad han havde faaet at vide af Bekker .
» Saa det er Doktor Flansen , « sagde Mr . Jenkins overrasket , da han havde hørt Betjentens Rapport til Ende . » Det kan godt være muligt , thi jeg har altid fundet noget fordægtigt ved den Karl , der saa tit har løbet mig paa Dørene og forstyrret mig . Det er bedst , han strax bliver arresteret . «
Han skrev nu en Arrestordre , hvormed Betjenten begav sig afsted til Doktor Hansens Bolig .
Doktor Hansen var hjemme . Han blev selvfølgelig i højeste Grad overrasket , da der præsenteredes ham en Arrestordre .
» Det maa være en Fejltagelse , « sagde han til Betjenten .
» Aldeles ikke , « svarede denne . » Det er Dem og ingen ancen . «
» Men hvilken Forbrydelse beskylder man mig da for ? «
» Det faar De siden at vide . Vil De behage at følge med . «
Doktor Flansen antog , at det hele beroede paa en Misforstaaelse , som hurtig maatte blive

opklaret , og han fulgte derfor med uden at gøre flere Indvendinger .
Da han med sin Ledsager kom ind i Politichefens Kontor , .modtog Mr . Jenkins liam med disse Ord :
» Naa , min kære Hr . Doktor , De har saa ofte forstyrret mig , at De vel undskylder , jeg gør en Smule Gengæld . «
Mr . Jenkins talte i en spottende Tone , som berørte Doktoren ubehageligt .
» Tør jeg spørge om Grunden til denne uventede Anholdelse ? « spurgte han .
» De behøver ikke at stille Dem saa uskyldig an , « svarede Politichefen . » De er jo Formand for Falskmøntnerbanden 1 «
Doktoren blev i første Øjeblik stum af Forbavselse over denne Sigtelse , men derpaa spurgte han smilende :
» Maa det være mig tilladt at spørge om , hvem der har rejst denne vanvittige Sigtelse imod mig ? «
Mr . Jenkins fortalte nu , hvad Betjenten , havde erfaret paa Hospitalet . Betjenten havde imidlertid glemt at spørge om Bekkers Navn , men beskrev nu hans Udseende saa godt han kunde og tydeligt nok til , at Doktoren forstod , hvem Patienten var .
» Det er Bekker I « udbrød han . .
» Aha , De kender ham altsaa ? « sagde Mr .

Jenkins . » Det taler ikke til Fordel for Deres Uskyldighed . De kan maaske give os nogle nærmere Oplysninger om , hvem denne Bekker egentlig er ? «
» Det kan jeg , « svarede Doktoren og gav derpaa en kort Beskrivelse af Bekkers Liv . Da han var færdig dermed , tilføjede han : » De vil heraf forstaa , hvilken Betydning der kan tillægges en saadan Persons Udsagn . «
» Det er meget godt , « sagde Mr . Jenkins , » men selv om denne Bekker , som De kalder ham , er en Skurk , saa er det jo ikke noget Bevis for , at De selv er uskyldig i , hvad De er sigtet for . Jeg er derfor nødsaget til foreløbig at sikre mig Deres Person . «
» Men De kan jo forhøre de arresterede Medlemmer af Banden , « indvendte Doktoren . » De maa da kunne afgøre , hvem der har været deres Anfører . «
» Som De erindrer , har jo den syge erklæret , at ingen af Banden kendte det Forhold , der existerede mellem Dem og ham , « sagde Mr . Jenkins . » Det bliver Deres Sag at bevise , at den mod Dem rejste Beskyldning for at være Bandens virkelige Anfører ikke er rigtig . «
Doktor Hansen tav et Øjeblik og tænkte sig om . Derpaa sagde han :
» Jeg indser , at det vil være umuligt for

mig i Øjeblikket at bevise , at Anklagen . er falsk , men én Ting maa jeg vel dog kunne gøre Fordring paa ? «
» Og det er ? «
» At jeg tillige med dem , der kender baade Bekker og mig , nemlig hans Hustru , Flostrup , Jægeren Tom Rotter og Elvira , bliver konfronteret med den syge . Thi er det virkelig saaledes , at han ligger for Døden , saa kan jeg dog ikke antage , at han , hvor stor en Skurk han end er , vil forstørre sin Brøde ved at dø med en Løgn paa Læberne . «
Mr . Jenkins gik nogle Gange i Tavshed op og ned ad Gulvet . Han stansede derpaa foran Doktoren og sagde :
» Vel , jeg skal opfylde Deres Begæring . Imidlertid maa jeg for en Sikkerheds Skyld lade Dem indsætte i Arresten . «
Doktor Hansen protesterede , men det hjalp ikke det mindste , Politichefen blev ved sin Bestemmelse .
Doktoren blev derefter indsat i en af Cellerne , medens en Betjent blev sendt ud med Tilsigelse til de opgivne Personer om at møde paa Politistationen .
Vi vil nu begive os til Hospitalet , hvor Præstens Sejglivethed var Genstand for almindelig Forbavselse .

Klokken var over sex .
Bekker led forfærdeligt . Det var , som om det brændte i hans Indre , og hans Tørst var ikke til at slukke .
Han vred sig som en Orm , men fandt ingen Lindring .
» O , hvor jeg lider ! Jeg kan ikke holde det ud ! « stønnede han . » Ved Solnedgang vil det være forbi . Forbi — nej , det maa ikke være forbi — jeg vil ikke , ' jeg tør ikke dø ! Vand , Vand ! «
Han fik noget at drikke ; det lindrede ham for en kort Tid , men Smerterne tog snart igen fat med fornyet Voldsomhed .
Saaledes havde han . ligget hele Dagen , og eftersom Tiden skred frem , blev Smerterne stadig stærkere .
Klokken halv syv gik Døren til Sygeværelset op , og ind traadte Overlægen , Mr . Jenkins , Doktor Hansen , Hostrup , Margrete , Elvira og Jægeren .
Mr . Jenkins stirrede forundret paa Bekker ; han syntes at have set denne Mand før , men kunde ikke i Øjeblikket komme i Tanker om det rette Forhold .
Overlægen meddelte i faa Ord Bekker , hvad de besøgende vilde , og paalagde ham indstændigt ,at sige Sandheden , da Døden hurtigt

nærmede sig , saa han ikke vilde faa Tid til at sige ret meget .

» Og det er ? «

» Jeg vil først gøre Dem opmærksom paa , at jeg kun har faa Timer tilbage at leve i , « sagde Præsten . » De kan altsaa være overbevist om , at hvad jeg siger , er overensstemmende med Sandheden . «

» Jeg tror Dem , « sagde Betjenten , der allerede begyndte at glæde sig over , at det maaske var faldet i hans Lod at gøre en betydningsfuld Opdagelse .

» Jeg har været Medlem af den store Falskmøntnerbande , af hvilken den største Del nu sidder i Fængsel , « sagde Præsten . » Den Hemmelighed , som jeg nu vil aabenbare , er Navnet paa Bandens Anfører . «

Præsten tog en Slurk Vand , medens Politibetjenten sad som paa Naale » Det

lyder utroligt , « fortsatte Præsten , » men Bandens egentlige Anfører er en bekendt Mand her i Byen . «

» Hvem da ? « spurgte Betjenten med stor Ivrighed .

» Doktor Hansen . «

» Doktor Hansen ! « udbrød Politibetjenten , der ligefrem gjorde et Hop af Forbavselse . » Den bekendte Læge ? «

» Netop . «

» Kan det virkelig være muligt ? « spurgte Politibetjenten med en vantro Mine , som om han var mest tilbøjelig til at antage , at Patientens Forstand havde taget Skade , og at han nu snakkede over sig .

» Jeg forstaar Dem . De tror , at min Tankegang er forvildet , og at jeg derfor ikke véd , hvad jeg siger , « bemærkede Præsten . » Men De tager fejl — jeg er lige saa aandsfrisk i dette Øjeblik , som jeg nogen Sinde har været . Doktor Hansen er Manden , det er ham , der har styret det hele . Jeg optraadte ganske vist som Bandens Anfører , men det var kun et Skin . I Virkeligheden gjorde jeg ikke andet end at udføre Hansens Befalinger . Intet af Bandens Medlemmer kendte noget til dette Forhold , og nu , da jeg ligger paa det yderste — Lægen giver mig kun FIaab om at kunne leve til Solnedgang — , anser jeg det for en Samvittigheds

sag at aabenbare denne Hemmelighed for at den ikke ved at gaa i Graven med mig skal foraar-sage , at en uskyldig kommer til at undgælde derfor . Doktor’ Hansen er Manden , som har undfanget Planen til Møntfabrikationen og gennem mig bragt den til Udførelse . Det sværger jeg ved Gud og ved min evige Salighed . «

Denne lange Tale havde i høj Grad udmattet Præsten , saa at de sidste Ord kun lød ganske svagt .

Politibetjenten var ikke strax paa det rene med , hvad han skulde gøre ved den Meddelelse , han havde faaet . Den lød usandsynlig , men paa den anden Side maatte man jo antage , at et Menneske , der laa for Døden , strængt vilde holde sig til Sandheden .

Og hvis det nu virkelig forholdt sig , som den syge sagde , saa vilde her jo være Lejlighed til at gøre en herlig Fangst .

Medens disse Tanker gennemkrydsede Politiembedsmandens Hjærne , betragtede Præsten ham opmærksomt .

» Vel , « sagde Politibetjenten efter en Pavse , » jeg vil ufortøvet tage de fornødne Forholdsregler . «

» Jeg takker Dem , « sagde Præsten . » Jeg kan nu dø i Fred . «

Betjenten rejste sig derefter og gik .

Spændingen , som Præsten havde været i

429

under Samtalen , forsvandt nu hurtig , og Følgen heraf blev , at han nu langt mere end tidligere følte Smerterne . Hans Ansigt fortrak sig paa en forfærdelig Maane , og Øjnene traadte næsten ud af deres Huler .

Dette voldsomme Anfald varede længe , men omsider stilnede Smerterne dog af og han fik lidt Ro .

Han kunde atter samle sine Tanker . Benyttede han nu denne Pavse til at tænke paa sit nær forestaaende Endeligt ? Nej , han laa og glædede sig over , at det endnu paa hans Dødsseng var lykkedes ham at hævne sig paa Doktor Flansen .

Med svag Stemme spurgte han Vaagekonen om , hvad Klokken var .

Det var strax Middag .

Ved Solnedgang vilde han dø , havde Lægen sagt . Solen gik ned Klokken otte , altsaa havde han endnu kun otte Timer at leve i .

Naar denne korte Tid var forløben , saa vilde han være død , og saa først kunde han faa afgjort sin angstfulde Tvivl om , hvorvidt der var et Liv efter dette .

XXVI .

Arrestationen .

Politibetjenten ilede fra Præstens Sygeseng hen til sin Chef , Mr . Jenkins .

Denne værdige Herre sad som sædvanlig beskæftiget med at læse sine Aviser , da hans undergivne traadte ind .

» Naa , hvad er der nu paa Færde ? « brummede han arrigt .

» En stor Nyhed ! « udbrød Betjenten glædestraalende .

» Saa fortæl da , men fat Dem kort , « sagde Mr . Jenkins .

» Anføreren for Falskmøntnerbanden------- . «

» Hvad han ? «

» Er opdaget I «

Mr . Jenkins gjorde af Overraskelse et Hop i sin Stol ; thi skønt han havde største Delen af Banden i sin Magt , saa var det dog selvfølgelig endnu af stor Betydning at faa fat i Anføreren , hvis Paagribelse vilde kaste forøget Glans over Politiet .

» Har De fanget ham ? « spurgte Mr . Jenkins ivrigt .

» Nej , men jeg véd , hvor jeg kan gaa hen og tage ham . «

» Saa skynd Dem . «

» Jeg maa have en Arrestordre , da det er en bekendt Mand . «

» Hvem er det da ? «

Politibetjenten fortalte , hvad han havde faaet at vide af Bekker .

» Saa det er Doktor Flansen , « sagde Mr . Jenkins overrasket , da han havde hørt Betjentens Rapport til Ende . » Det kan godt være muligt , thi jeg har altid fundet noget fordægtigt ved den Karl , der saa tit har løbet mig paa Dørene og forstyrret mig . Det er bedst , han strax bliver arresteret . «

Han skrev nu en Arrestordre , hvormed Betjenten begav sig afsted til Doktor Hansens Bolig .

Doktor Hansen var hjemme . Han blev selvfølgelig i højeste Grad overrasket , da der præsenteredes ham en Arrestordre .

» Det maa være en Fejltagelse , « sagde han til Betjenten .

» Aldeles ikke , « svarede denne . » Det er Dem og ingen ancen . «

» Men hvilken Forbrydelse beskylder man mig da for ? «

» Det faar De siden at vide . Vil De behage at følge med . «

Doktor Flansen antog , at det hele beroede paa en Misforstaaelse , som hurtig maatte blive

opklaret , og han fulgte derfor med uden at gøre flere Indvendinger .

Da han med sin Ledsager kom ind i Politichefens Kontor , .modtog Mr . Jenkins liam med disse Ord :

» Naa , min kære Hr . Doktor , De har saa ofte forstyrret mig , at De vel undskylder , jeg gør en Smule Gengæld . «

Mr . Jenkins talte i en spottende Tone , som berørte Doktoren ubehageligt .

» Tør jeg spørge om Grunden til denne uventede Anholdelse ? « spurgte han .

» De behøver ikke at stille Dem saa uskyldig an , « svarede Politichefen . » De er jo Formand for Falskmøntnerbanden 1 «

Doktoren blev i første Øjeblik stum af Forbavselse over denne Sigtelse , men derpaa spurgte han smilende :

» Maa det være mig tilladt at spørge om , hvem der har rejst denne vanvittige Sigtelse imod mig ? «

Mr . Jenkins fortalte nu , hvad Betjenten , havde erfaret paa Hospitalet . Betjenten havde imidlertid glemt at spørge om Bekkers Navn , men beskrev nu hans Udseende saa godt han kunde og tydeligt nok til , at Doktoren forstod , hvem Patienten var .

» Det er Bekker I « udbrød han . .

» Aha , De kender ham altsaa ? « sagde Mr .

Jenkins . » Det taler ikke til Fordel for Deres Uskyldighed . De kan maaske give os nogle nærmere Oplysninger om , hvem denne Bekker egentlig er ? «

» Det kan jeg , « svarede Doktoren og gav derpaa en kort Beskrivelse af Bekkers Liv . Da han var færdig dermed , tilføjede han : » De vil heraf forstaa , hvilken Betydning der kan tillægges en saadan Persons Udsagn . «

» Det er meget godt , « sagde Mr . Jenkins , » men selv om denne Bekker , som De kalder ham , er en Skurk , saa er det jo ikke noget Bevis for , at De selv er uskyldig i , hvad De er sigtet for . Jeg er derfor nødsaget til foreløbig at sikre mig Deres Person . «

» Men De kan jo forhøre de arresterede Medlemmer af Banden , « indvendte Doktoren . » De maa da kunne afgøre , hvem der har været deres Anfører . «

» Som De erindrer , har jo den syge erklæret , at ingen af Banden kendte det Forhold , der existerede mellem Dem og ham , « sagde Mr . Jenkins . » Det bliver Deres Sag at bevise , at den mod Dem rejste Beskyldning for at være Bandens virkelige Anfører ikke er rigtig . «

Doktor Hansen tav et Øjeblik og tænkte sig om . Derpaa sagde han :

» Jeg indser , at det vil være umuligt for

mig i Øjeblikket at bevise , at Anklagen . er falsk , men én Ting maa jeg vel dog kunne gøre Fordring paa ? «

» Og det er ? «

» At jeg tillige med dem , der kender baade Bekker og mig , nemlig hans Hustru , Flostrup , Jægeren Tom Rotter og Elvira , bliver konfronteret med den syge . Thi er det virkelig saaledes , at han ligger for Døden , saa kan jeg dog ikke antage , at han , hvor stor en Skurk han end er , vil forstørre sin Brøde ved at dø med en Løgn paa Læberne . «

Mr . Jenkins gik nogle Gange i Tavshed op og ned ad Gulvet . Han stansede derpaa foran Doktoren og sagde :

» Vel , jeg skal opfylde Deres Begæring . Imidlertid maa jeg for en Sikkerheds Skyld lade Dem indsætte i Arresten . «

Doktor Hansen protesterede , men det hjalp ikke det mindste , Politichefen blev ved sin Bestemmelse .

Doktoren blev derefter indsat i en af Cellerne , medens en Betjent blev sendt ud med Tilsigelse til de opgivne Personer om at møde paa Politistationen .

Vi vil nu begive os til Hospitalet , hvor Præstens Sejglivethed var Genstand for almindelig Forbavselse .

Klokken var over sex .

Bekker led forfærdeligt . Det var , som om det brændte i hans Indre , og hans Tørst var ikke til at slukke .

Han vred sig som en Orm , men fandt ingen Lindring .

» O , hvor jeg lider ! Jeg kan ikke holde det ud ! « stønnede han . » Ved Solnedgang vil det være forbi . Forbi — nej , det maa ikke være forbi — jeg vil ikke , ' jeg tør ikke dø ! Vand , Vand ! «

Han fik noget at drikke ; det lindrede ham for en kort Tid , men Smerterne tog snart igen fat med fornyet Voldsomhed .

Saaledes havde han . ligget hele Dagen , og eftersom Tiden skred frem , blev Smerterne stadig stærkere .

Klokken halv syv gik Døren til Sygeværelset op , og ind traadte Overlægen , Mr . Jenkins , Doktor Hansen , Hostrup , Margrete , Elvira og Jægeren .

Mr . Jenkins stirrede forundret paa Bekker ; han syntes at have set denne Mand før , men kunde ikke i Øjeblikket komme i Tanker om det rette Forhold .

Overlægen meddelte i faa Ord Bekker , hvad de besøgende vilde , og paalagde ham indstændigt ,at sige Sandheden , da Døden hurtigt

nærmede sig , saa han ikke vilde faa Tid til at sige ret meget .