text
stringlengths 0
2.13k
|
---|
en falsk undseelse stiller sig imellem os ? |
—- jeg tør . . . jeg kan vist ikke modtage dette |
tilbud , svarede Julie . De har allerede viist mig så megen |
godhed , af jeg aldrig skal glemme det . |
— modtag kun trøstig min hjælp , sagde amerikamandcn , |
idet han smilede sørgmodigt ! ; jeg er kun til |
for de fattige og forladte . |
Efter af have betænkt sig nøget indvilligede Julie |
i de bestemmelser , søm amerikamanden tog med hensyn |
til hende . |
Det blev nu bestemt , af hun , efter af være bleven |
fuldkommen rask , skulle tage i huset hos amerikaman « |
Dens søster , og der være behjælpelig med de huslige |
sysler , indtil der fandtes nøget bedre for hende . |
Julie viste sig meget taknemlig for dette tilbud |
og amerikamanden forlod hende med den overbevisning , |
af han denne gang havde udført en virkelig god |
gerning . |
Fjerde kapitel . |
I løvens gab . |
Knækbein vandrede hele natten frem og tilbage |
på gulvet i et forfærdeligt raseri . |
Endelig hen ad morgenstunden kastede han sig |
fuldt påklædt på sengen for af finde hvile , men |
det var forgæves . |
Han følte en fortærende ild flamme i hans indre , |
søm han ikke formåede af slukke . |
— det er søm om alle djævle har sammensvoret |
sig imod mig ! råbte han , efter at han utålmodig |
bavde kastet sig frem og tilbage på sengen i over en |
time . — men hvis er skylden , hvis ? |
Udstødende en afskyelig forbandelse rejste han sig |
fra sengen og spadserede atter frem og tilbage på |
gulvet , idet han stedse mere og mere ophidsede sig selv . |
— hun har altså forsmået mig , og det uagtet |
al min anstrengelse . Det skulle jeg blot have vidst , |
så havde jeg ikke . . . dog , dog , hun skal blive |
min , om jeg så skal sætte hele mandskabet i bevægelse |
før at finde hende igen . |
— ja , vogt dig . Du elendige ! råbte han vildt |
og standsede foran et lille maleri , der forestillede Julie |
i en meget ung alder . — vogt dig , thi du har |
fuldkoster mine bedste planer . |
— å , de kunne vel nok bringes på føde igen , |
kaptain , svarede en ung mand med et skummelt ydre , |
der ubemærket var trådt ind . |
Knækbcin for sammen og greb til bordet , hvorpå |
lå en pistol . |
— ikke hidsig , kaptajn ! Jeg kommer blot før at |
høre besked , råbte den skumle . |
— du kom uventet , Klaus , sagde knækbcin og |
tørrede den kolde sved af panden . |
Klaus blinkede polisk med øjnene og hviskedee til |
knækbcin : |
— det bliver prægtigt vejr i nat , kaptajn . Den |
dejligste skylregn ledsaget af en velsignet storm . |
— er du sikker på det ? |
— ia , kaptajn , aldeles sikker . Mine ligtorne . . . |
— å , Pokker i vold med dine ligtorne . Hvad |
siger barometret ? |
— akkurat det samme som ligtornene : regn og |
storm . |
— godt . Sig så til gutterne at vi sejle klokken |
11 i aften . |
— hurra , kaptajn , det er noget der falder i |
gutternes smag . Skulle vi tage „ Hundene “ med ? |
— hvad mener du ? |
— pistolerne , naturligvis ; de både gø og bide . |
— nej , ingen pistoler , de gø for meget ; knive |
ere bedre , de bide blot . |
— kaptaincns ord er visdom , svarede Klaus . |
Er der ellers ingen ordre ? |
— vi samles klokken 10 hosmor siegrid , |
svarede knækbein og vendte ryggen til Klaus , hvilket |
betød , at han øjeblikkelig skulle forlade stuen . |
- klokken 11 , kaptajn , gentog Klaus og nærmede |
sig døren . God morgen ! |
— god morgen , Klaus . |
— det er en brav fyr , denne Klaus , sagde |
knækbein , da den skumle var gået . Han er mig |
tro og hengiven som en hund ; jeg har rigtignok også |
havt dygtig ulejlighed med at dressere ham . |
Kort efter gik knækbein til sengs , skønt det var |
højlys dag , og han faldt snart i en dyb søvn og |
vågnede først om eftermiddagen . |
samme dags aften begav studenten sig som |
sædvanlig ud på Nørrebro til det forbandede hus . |
Han var så underlig til mode , glad og dog forstemt , |
thi han havde besluttet på denne dag at tilstå Julie |
sin kærlighed . |
Undervejs grundede han over hvorledes han ffulde |
frembringe , sit ærinde hos hende en romantisk tale |
måtte han holde , thi hun var en dannet og lærd |
pige , det havde han opdaget allerede den første dag , |
da han havde stiftet hendes bekendtskab . |
Snart havde han nået stedet , hvorhen hans |